Breve til stiftsamtmanden i
Århus stift,
Havreballegård og
Stjernholm
amter.
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
Begyndt læsning
og afskrift pakke no 7 LAV B5A - 218
Da jeg ikke ved
hvilket no der er anvendt i behandlede pakker, bl a fordi jeg på et
tidspunkt regulerede disse, startes denne pakke også fra no 1 idet
det så er lettere at rette det hele.
Holstein i
Commerce Cancelli hedder Johan Ludvig Holstein han var først
Stiftamtmand i Ars Herred ved Kalundborg.
Jvnf bogen det
store natmandskomplot var den store nordiske krig fra 1701 - 1719
Begyndt
læsning LAV B5a-217 år 1740 - 1741:
Omslag: No 592
Kiøbenhavns Magazins Directeur Breve m bilag ang Manufactur 1739.
906
Fra Schumacher m fl, København. [Se tidligere]. Henviser til
Commerce Coll ordre, angående at da tiden nærmer sig, hvor de der
har gjort forskud til oprettelsen af det Kongelige Magasin for
fremstilling af indenlandske [Klædevarer], skal have deres varer,
hvorefter man beder Stiftamtmanden bekendtgøre for vedkommende, at
de nu skal angive hvad de ønsker, i den anledning følger hermed en
specifikation hvilke varer der findes i Magasinet. [Se følgende]. 28
Februar 1739.
907
Fra Mads Sommer, Bjerre. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens
skrivelse, ang de i forrige nævnte varer, til dem der har gjort
forskud til det Kongelige Magasin, men da han ikke ved hvem disse
er, henviser han til Cancelliråd Hofman, Schierildgård
[Skerrildgård] specification, som han videresender, idet han beder
om at vedkommende vil påtegne samme. 28 Marts 1739.
Påtegnet
af forskelligeom
modtagelsen af forskellige.
908
Fra L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til samme sag, hvorefter
han bemærker, at for sit vedkommende, vil han først have nogle
prøver til eftersyn, inden han beslutter sig for hvad han vil have.
4 April 1739.
909
Fra C Rathlou, Rathlousdal. Fremsender angivelse af det Skovridderne
i hans distrikt, ønsker at modtage fra Magasinet, fremfører at det
har været en temmelig stor tur, og en Skovridder var ikke hjemme,
hvorfor han formoder, at det ikke tages ham ilde op, at besvarelsen
har varet så længe. 28 April 1739.
Bilag:
Dateret 28 April 1739 fra C Rathlou, nævnte angivelse fra
Skovridderne Hans Pedersen Zolner, der ønsker Klæde af det melerede
Nummer jj til 6 m 6 sk af No a 5 alen. Derefter Christian Jørgensen
Junior, Christian Frederich Ziplin, Christian Jørgensen Senior,
Frands Jacob Soetman, Peter Mønster, Søren Jensen og Michel Hersk,
med enhvers angivelse af det ønskede. Hr Major Pultz og ham selv er
sindede ved Commissionairer at lade udtage varer for deres gjorte
forskud.
910
Fra Sten Jørgensen, Aunsbjerg. Henviser til samme sag om oprettelse
af et Magasin for indenlands fremstilling af uldne og silkevarer,
hans forskud er afgivet imod han vilkår, men af hensyn til det
almindeliges bedste med 50 rdr, hvorefter han ønsker 35 alen stribet
Taft a 4 mk 12 sk, 21 alen Brun Camelot halv silke a 3 mk alen, 30
alen Burgoune Stof a 2 mk, der i alt udgør 49 rdr 5 mk 12 sk. Beder
om forladelse for den forsinkede besvarelse, der skyldes at han i
nogen tid har haft en svaghed. 27 Maj 1739.
911
Fra Th Panck, m fl, Horsens. Henviser til modtagne, angående
bestilling af varer fra Magasinet, for det tidligere gjorte forskud,
henviser derefter til vedlagte svar fra vedkommende, hvor dog
mangler fra Peder Bering der nu opholder sig i Randers, fra hvem de
håber, Stiftamtmanden vil modtage dennes ønsker. Nævner at der
henstår 169 rdr af de godvillige indskud, som de ikke ved hvem
vedrører, beder de Stiftamtmanden, såfremt han kender til dette,
give dem underretning, om til hvem de skal betales. 16 April 1739.
912
Fra C Eggers m fl, Randers Rådstue. Samme sag, hvorefter angives
hvem der har indskudt til Magasinet, nemlig Confistorialråd Bræmer
10 rdr, Rådstueskriver Knudsen, 10 rdr, Byfoged Søren Harislev 5
rdr, Lene afg Dinis Pedersens 50 rdr og jeg Nicolaj Bredahl 10 rdr,
i alt 85 rdr, nævner også at pengene henstår til udbetaling, hvor
nævnes at Direktøren for Magasinet, tidligere har bedt dem om, på
egen risiko, at fremsende disse.
29 April 1739.
913
Fra Th Panck, m fl, Horsens.
Om samme, hvor bl a skrives, så mange som enten godvillig
eller af deres allernådigst tillagte løn, [det var sådan, at der
blev tilbageholdt en vis procent af lønnen] har gjort forskud til
det for uldne og silke fabrikerede varer i København, allernådigst
oprettede Magasin. Vedkommende anmodes derefter om, at fremkomme med
deres ønsker, med hensyn til hvilke varer, de ønsker at modtage, for
det skete forskud. Derefter påtegning af bl a G Hansen Lichtenberg,
der for de indskudte 20 rdr, udbeder sig Sommer? stof, som ved
Commissairer skal lade sig udsøge, indenfor den tid forordningen
angiver. Derefter af S H L w de Grabou, Jacob Schmidt, C D von
Redern sal Lassons, Claus Cortsen, Adam Helmers, Maren sal Mads
Jørgensen, Niels Sørensen Moltesen, P C Henneberg, Bråd, Rhodenberg,
H Nylands, Niels Andersen Møller, J Rohdenborg, og Kirsten sal P
Sakes. 16 April 1739.
914
Fra Ide Sophie Giedde, sal Ole Krabbes. Bjerre. Henviser til
cirkulations brev fra Amtmand Trappaud, ang vare fra Magasinet i
København, hvoraf ses at hun skulle henvende sig til Stiftamtmanden,
hvorfor hun fremsende kopi af de forstrakte 6 rdr, ønsker blåt og
hvidt Olmerdug til 2 mk 8 sk pr alen. 20 Maj 1739.
Bilag:
Dateret 22 Juli 1738, nævnte kopi af indskuddet på 6 rdr, sign P
Schumacher m fl.
915
Fra Rosenkrantz, Brusgård. Om samme forskud til Magasinet, henviser
også til Trappauds skrivelse, hvorefter han spørger om han ikke kan
overlade, den fra Amtstuen modtagne kvittering for dette, ti sine
Commissairer, der derefter kan foretage det videre.
4 Maj 1739.
916
Fra J Fridenreich, Palstrup. Om samme, henviser til forordningen af
26 August 1737, ang varer for det foretagne indskud, nævner derefter
at efter bekendtgørelsen om dette i sidste Snapsting, sendte han sin
kvittering på de 20 rdr til sin Commissair, med anmodning om, at
denne ville sørge for det videre. 29 April 1739.
917
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til tidligere fremsendte under
13 hujus, angående varer fra Magasinet, fortsætter at nu har
Forvalteren ved Trustrup Hans Thornsen, endelig svaret på
omgangsbrevet af 16 do, hvorefter henvises til dette. 20 April
1739.
Bilag:
16 April 1739 fra Gersdorff, Rosenholm, ang samme sag, derefter
angivelse af hvilke varer han ønsker.
918
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse
af 20 Marts, angående forskelliges forskud til Magasinet. Henviser
til vedlagte kopi af cirkulationsbrev, med vedkommendes
erklæringer. 13 April 1739.
Bilag:
Sidste datering 2 April 1739 fra Gersdorff, med påtegning, jvnf
ovenstående fra: J Gersdorff, Vosnæsgård, P Fogh, Ryomgård, Thomas
Behr, Skafføgård, H E Såbye, Trustrup, H A Høgh, Estrup, T Rud,
Løvenholm, Jacob Henrichflottop?, Mejlgård, Henrich Hoff, Hessel, C
J Winter, Møllerup og Sal Hansens B Lihme, Lyngsbechsgård.
919
Fra K Bille, Holbækgård. Henviser til Trappauds brev, ang varer fra
Magasinet, for hvilket indskud han ønsker et stykke rødt Silke
Floss?, som er anført for 13 1/2 alen a 2 rdr i alt 27 rdr, hvilket
er 3 rdr mere end indskuddet. 21 April 1739.
Flos kilde: tak til G Jensen der har gjort opmærksom på:
Erna Lorenzens
"folks toej, i og omkring aarhus 1675-1850" p. 13 naevner hun
flos under silkevarer og skriver "af priserne og det lille lager
ses at flos har vaeret noget kostbart. Ordet fortaeller
on en langluvet, floejlsagtig overflade, naermest silkefloejl.
Flere laa med flos i varelagrene, men altid i ret smaa maengder"
du finder det ogsaa
her
920
Fra A Bille, Stenalt. Henviser til skrivelse, ang varer fra
Magasinet, for hvilket indskud ønskes et stykke sort Klæde, der er
angivet af 36 alen a 9 mk i alt 54 rdr, hvilket er 4 rdr mere end
indskuddet. 21 April 1739.
921
Specification over de i det af Hans Kongel. Majestæt for de i Hans
Majestæts Riger og Lande fabriqerende Uldne-og Silke-Varer
Allernådigst oprettede Magazin til ult Jan 1739 sig befindende Varer
med deres vedtegnede Priser såvel styk- som Alen-viis etc. Ingen
dato 1739.
4 trykte bilag,
jvnf tidligere angivelse.
Omslag: Familie og Folkeskatten angående for hele Stiftet.
922
Fra J Rohdenborg, Horsens. Henviser til 2 restancer, jvnf hos fulgte
extracter af Sognepræsternes indgivne mandtal, angående Januar
termins Familie og Folkeskat, hvilke bedes approberet til
inddrivelse ved execution. 22 Juni 1739.
923
Fra Laurids Jensen Siele, Tilst. [ læst som Thilst - Se senere]. Ser
sig nødsaget til, at henvende sig til Stiftamtmanden om, hvorledes
udpantningen af Familieskatten for 1738 overiles af Mons
Rohdenborg i Horsens, hvilken han ellers håber at blive fritaget
for, efter som han har tjent i Kongens tjeneste i nitten år, hvilket
efter Passet kan bevises. Tjener nu hos Las Andersen i Tilst på
Lyngbygårds Gods, hvorfor han hastelig vil formode, at
Stiftamtmanden vil være ham behjælpelig med fritagelsen. 11 Juni
1739.
924
Fra sal Sturup, B D Bielke, Kærbygård. [Bilag med sort kant – se
senere]. Såsom hun af Familieskats forpagteren Mons Rohdenborg i
Horsens er blevet besøgt med Execution for sin egen person, efter
den sal Mands død, og hun ikke ved rettere end, at alle Officers
Enker, som nyder pension, af Kongen er blevet forskånet for betaling
af Familieskat, ønsker hun Stiftamtmandens resolution i sagen, i
forhåbning om, at nyde det andre Officers Enker nyder. 10 Juni 1739.
925
Fra C Rohdenborg, Horsens. [Se tidligere]. Henviser til
Stiftamtmandens ordre af 16 hujus, hvorefter han underdanigst må
indberette, at Laurids Jensen som tjener hos Laurs Andersen i Tilst,
ang dennes henvendelse til Stiftamtmanden om fritagelse for betaling
af Folkeskatten for Juli termin 1738, hvilket af Sognepræsten er
anført i Mandtallet til betaling. Nævner derefter forordningen om
fritagelse for betaling af personer som har Tjent Kongen i over 14
år ved Land eller Søetaten, og derfra afskediget etc, hvorefter det
er Præstens og ikke hans skyld, at denne er afkrævet. 18 Juni 1739.
926
Fra C Rohdenborg, Horsens. [Se tidligere]. Henviser til
Stiftamtmandens befaling af 12 hujus, ang betaling ag Familieskat
for Juli termin 1738 fra Frue Obrist Sturups, Ejer og Beboer af
Kærbygård. Han må hertil melde, at han nogle gange har mindet denne
om mindelig betaling for hendes egen og en Tjeners, som jvnf
Consumptions forordningen skal svares, hvorpå han ikke har modtaget
andet svar, end at hun mente sig fritaget for dette. Forventer
Stiftamtmandens assistance i sagen. 15 Juni 1739.
927
Fra J Rohdenborg, Horsens. Restanceliste over Januar termin Familie
og Folkeskat i Havreballegårds Amt. [4 sider]. Derefter angivelse af
steder og navne etc. Exp: Beder Sogn, Fulling By, Peder Hansen 1
pige 8 sk. Peder Hyrde en Inderste Peder Pedersen 3 mk, Christopher
Jensen en karl 1 mk. Store Nor: Karl Hermandsen 2 indsiddere Rasmus
Rasmussen 3 mk og Else 1 mk 8 sk. Viby Sogn - Solbjerg: Enken 2
Karle betalt 1 mk mangler 1 mk. Tranbjerg Sogn Børup: Søren Møller
en dreng 1 mk. Tunø: Møllerne for sig og en Pige 5 mk, betalt 8 sk
mangler 4 mk 8 sk. Vester Lisbjerg Herred: Zeuthen [Søften] Niels
Jensen en karl og en pige 1 mk 8 sk betalt 1 mk mangler 8 sk. Rasmus
Michelsen en Dreng 1 mk. En inderste Maren Mogensdatter 1 mk 8 sk.
Spørring: Peder Christensen en Datter 8 sk, Smeden en Søn 1 mk.
Trige: Peder Brandenborg en Karl og en Pige 1 mk 8 sk. Vejlby: Oluf
Ouesen en dreng 1 mk. Tilst Sogn, Geding: Christen Balle har til
Huse Peder Skrædder og Hustru 4 mk 8 sk. Lisbjerg: Hyrden en
Inderste Marie 1 mk 8 sk. Mårslet Sogn, Testrup: Rasmus Thomasen en
Karl 1 mk. Langballe: Hos Hyrden til Huse en Inderste Inger 1 mk 8
sk. Astrup: Niels Mørk en Karl 1 mk. Niels Madsen en Karl 1 mk.
Løjenkær: Poul Pedersen en Karl 1 mk. Bøgeskov: Peder Nielsen en
Datter 8 sk.Tulstrup: Rasmus Mørk en karl 1 mk. Rasmus Jensen en
Karl 1 mk. Hinnerup: Anders Christensen en Karl 1 mk. Tranbjerg
Sogn, Slet: Jens Thomasen en Dreng 1 mk. Beder: Ovle Eskesen [se
no 928] en Karl 1 mk. Seldrup: Jens Olesen en Karl 1 mk. Jens Jensen en
Dreng en mk. Fulling: Peder Pedersen en Inderste Maren betalt 8 sk
mangler 1 mk. I Hyrden Hus en Inderste Peder Pedersen 3 mk.
Overfløjstrup: Anne Jensdatter en karl 1 mk. Pedholte: Mogens
Pedersen en Karl 1 mk. Malling: Jens Pedersen en Karl 1 mk.
Rubert Rasmussen en Karl 1 mk.
Marselisborg
Gods: Søften: Jens Jensen en Inderste Kone 1 mk 8 sk. Jacob Pedersen
en Karl en Pige 1 mk 8 sk. Vejlby: Laurs Fiil og Niels Fiil er begge
anførte at have fæstet et sted og har en Pige i Tjeneste, hvoraf den
en anføres som en Tjeneste Karl og ej således begge under et fæste
kan anses, men af ham billig bør svares 1 mk. Jens og Niels Kålby er
ligeledes anført under et fæste, og derfor af den ene bliver at
svare 1 mk. Skåde: Michel Sørensen er i Mandtallet anført for en
aftakket Soldat at have i tjeneste, en ej derhos antegnet at han
sine 14 år har stået i Kongens tjeneste, hvorfor han er ansat at
svare 1 mk. Brabrand: Peder Olufsens Enke en Inderste Maren,
modereres til 12 sk. True: Søren Michelsen betalt af en Karl en Pige
og rester en Karl 1 mk. Jens Balle haver Indsidder Jens Didriksens
Datter, svarer efter moderation 8 sk. Tilst: Rasmus Sørensen 5
Indsiddere Peder Jensen og Hustru 2 mk, Rasmus Kasted og Hustru 2
mk, Peder Fynboe 1 mk 8 sk. Jens Erichsen en Inderste Anne modereres
til 8 sk. Anders Michelsen en Inderste Mette modereres til 8 sk.
Kærbygård resterer efter meddelte kvittering og på Mandtallet sket
afregning for denne Termin 3 rdr 1 mk 8 sk. Da disse ikke til dato
har villet betale i mindelighed, bedes om approbation til Execution.
8 Juni 1739.
928
Fra J Rohdenborg, Horsens. [4 sider]. Extract af Sognepræsternes
indgivne Mandtal, for så vidt angår restancerne for Januar Termin
Familie og Folkeskat 1739 i Havreballegårds Amt. Skemaet med
angivelse af Proprietairerne [hvem vedkommende hører under], stedet
og Beboernes navne, Contribuerende [hvem der skal betales for].
Beder Sogn, Fulling [Fulden] Præsten i Beder, Peder Hansen en Pige
Anne Pedersdatter. Peder Hyrde en Inderste Peder Pedersen. Biskop
Hygom, Christopher Jensen en Karl Poul Pedersen Husmand. Store Nor:
Domkirken, Koert Hermandsen har til huse Rasmus Rasmussen og Else
Rasmusdatter. Solbjerg: Kanum, Enken 2 Karle. Tranbjerg Sogn, Børup:
Århus Hospital, Søren Møller en Dreng Jens Sørensen. Tunø,
Domkirken, Mølleren, sig selv og en Pige. Zeuthen - Søften:
Ristrup, Niels Jensen, en Dreng Frederik Rasmussen, en Pige
Christine Mathisdatter. Kannike, Rasmus Michelsen, en Dreng Rasmus
Laursen?, en Inderste Maren Mogensdatter [læst: Moregensdatter].
Spørring: ikke angivet, Peder Christensen en Datter Maren.
Grovsmeden en Søn Rasmus. Trige: Ristrup, Peder Brandenborg en Karl
Laurs Andersen en Pige Dorthe Nielsdatter. Vejlby: Århus Hospital,
Oluf Ouesen en dreng Rasmus Christensen. Geding: Reenberg, Christen
Balle, den lamme Skrædder Peder Pedersen og Hustru. Lisbjerg: Ikke
angivet, Hyrden en Inderste, Maren. Mårslet Sogn, Testrup:
Vilhelmsborg, Rasmus Thomasen en Karl Søren Aagesen Fæste Husmand.
Langballe: Samme, Hos Hyrden, Inger Laursdatter. Astrup:
Vilhelmsborg: Niels Mørk, en Husmand Peder som tjener 4 dage om
ugen. Samme, Niels Madsen, en Husmand Peder Jensen tjener 4 dagen
ugentlig. Løjenkær: Samme, Poul Pedersen en Husmand Peder Andersen
som tjener 5 dage ugentlig. Bøgeskov: Vilhelmsborg: Peder Nielsen
Husmand, en Datter Ide Pedersdatter. Tulstrup Sogn og By. Samme,
Rasmus Mørk, en Husmand Rasmus Jensen tjener 4 dage ugentlig. Samme,
Rasmus Jensen, en Husmand Søren Sørensen tjener 4 dage ugentlig.
Hinnerup [Hinnerup]: Samme, Anders Christensen, en afdanket Soldat
Erik. Tranbjerg Sogn, Slet: Samme, Jens Thomasen, en Dreng Laurs
Clausen. Beder: Samme, Ovle Eskildsen, [se no 927] tjener Peder Hansen,
Fæstehusmand af Mårslet nogle dage ugentlig. Seldrup: Samme, Peder
Jensen?, en Dreng. Samme, Jens Olesen, Tjener Niels Jensen Elmose?,
Fæstehusmand af Fulling. Fulling [Fulden]: Samme, Peder Pedersen,
Maren Pedersdatter, Inderste. Samme hos Hyrden til Huse Inderste
Peder Pallesen?. Over Fløjstrup: Samme, Anne Jensdatter, en Karl
fæstende Husmand Søren Jensen, tjener nogle dage ugentlig. Pedholt:
Samme, Mogens Pedersen, tjener som fæstende Husmand, Rasmus Nielsen
af Astrup. Malling: Samme, Jens Pedersen, tjener Rasmus Knudsen,
fæstende Husmand. Samme, Rubert Rasmussen, tjener Morten Rasmussen,
Fæste Husmand. Søften: Ikke angivet Gods for resterense: Jens
Jensen, en Inderste Anne Pedersdatter. Jacob Pedersen, en Karl
Rasmus, en Datter Anne. Vejlby: Laurs og Niels Fiil. Jens og Niels
Kålbye. Skåde: Michel Sørensen, en afdanket Soldat. Brabrand: Peder
Olufsens Enke, en Inderste Maren som altid har nydt moderation.
True: Søren Michelsen, to Karle Jens Koldt og Morten Munch, en Pige
Gertrud Jensdatter. Jens Balle, haver Indsidder, Jens Dideriksen,
hos ham hans Datter Borette [Bolette?] som disse dage fylder sit 15
år. Tilst: Rasmus Sørensen, en fattig Husmand Peder Jensen og
Hustru. En forarmet Husmand Rasmus Casted og Hustru. En aftakket
Rytter Peder Fynbo. Jens Eriksen: En fattig Inderste Husmand Erh?,
almisse navnlig Anne Jensdatter. Anders Michelsen: En fattig
Inderste Mette Andersdatter. Notat: Rigtig kopi af Sognepræstens
Mandtal.
8 Juni 1739.
Omslag: 1739 Land Etatens Gen Comiss Breve m m angående
Indqvarteringen i Jylland.
929
Omslag: Erklæring det er vanskeligt.
Von
der Osten [Indrømmet jeg ved ikke hvad det betyder].
930
Fra Th Panck, m fl, Horsens. Henviser til Stiftamtmandens ordre af
31 hujus, hvorpå de henviser til forrige modtagne af 21 pasfoto, om
skikkelige og bekvemme Logemente for Høiædle og velbårne Hr
Stiftsbefalingsmand von der Osten, og da ingen af dem var forsynet
med de lejligheder som i slig fald kunne udkræves, anmodede de
straks Apotekeren Sr Smith om han havde Værelser i sin nyopbyggede
Gård, som kunne anvendes, eftersom de vidste, at han i den forrige
[Gård] ofte havde taget mod fornemme Rejsende, idet de samtidig
henviste til modtagne befaling, men han excusserede sig højt, og ved
Ed bekræftede at hans Hus ej var indrettet til dette, og altså havde
man ingen lejlighed til at tage mod vedkommende. Nævner videre
Hospitalsforstanderen Simon Bråd og Peder Bering, sidste der vel har
en anselig Gård, men som han for det meste er fraværende, og tillige
er Enkemand, mener de ikke hans sted kan anvendes. Nævner også Claus
Cordsen og Jochum Rohdenborgs forhold med hensyn til Værelser, hvor
de i en Stue eller Værelse med Seng lader deres Venner logere. Men
foruden at den første har en Kone som er betaget sit Øjesyn og den
sidste holder Skænkehus med Vin, Brændevin og Øl, ved de ikke om
slig Logemente kan anvendes. De kan forsikre om, at de i den post
med al flid og mulig evne, har søgt at efterkomme den modtagne
ordre.
3 August 1739.
931
Fra Ole Buch, Byfoged i Mariager. Henviser til den ham, af Kongen
allernådigste Commission, til en ny indretning for Cavalleriets
indkvartering i Købstæderne, både Vinter og Sommer, med at lade
Hestene blive stående i Staldene, hvorpå han udbeder sig Mariager
Magistrats betænkning. Derefter under 2 poster, deres betænkning om,
hvor mange Cavalleri Compagnier der kan forlægges til Mariager, uden
besvær for Borgerskabet. Under punkt 2 om, hvorvidt der ville
behøves opbygning af Stalde og Magasiner til Fouragen etc. 16 Juli
1739.
Bilag: Uden dato
og afsender, hvoraf fremgår, at der på det ukendte sted, siden 1718
har været indkvarteret snart 4 og snart 2 Compagnier, dog ikke uden
besvær for Borgerskabet etc.
932
Fra Magistraten i Randers. Extract af Magistratens udgivende til
Stiftamtmand von der Osten, angående indkvarteringen. Derefter dette
under flere poster, exp: 1) Siden 26 Maj sidst har der i Randers
været indkvarteret 3 Compagnier a 51 Mand og 20 Koner foruden
Understabet, hvilket udgør i alt 155 Mand og 62 Koner, i alt 217 1/2
portion. Til disse portioner udfordres omtrent 80 qvarterer. Nb når
Hestene skal stå på Stald Vinter og Sommer, udfordres flere
qvarterer, formedelst Fouragen, så at hvor der står nu 2 Heste kan
kun stå en, hvorved forårsages at de Borgere, som betaler til
Kassen, må tage mod indqvartering til deres byrde og skade. Mere om
hvis disse Compagnier forstærkes til 61 eller 81 Mand, så bliver 3
Compagnier enten 183 eller 243 Mand foruden Koner og Understab etc.
Dato ikke angivet 1739.
2 bilag:
1) Uden dato og
afsender, om samme, angående forlægningen i Købstæderne.
2) Uden dato fra
von der Osten, om samme spørgsmål.
933
Fra von der Osten.
Henviser til den Kongelige befaling om nedsættelsen af en
Commission, til behandling af sagen om en ny indretning for
Cavalleriets indkvartering i Købstæderne, og fremtidig lade Hestene
stå på Stalden både Sommer og Vinter. Derefter under 10 punkter,
spørgsmål til videre behandling.
Ingen dato 1739.
2 bilag:
1) Uden dato og
afsender, under 9 punkter, forskelligt om det i forrige angivne.
2) Uden dato og
afsender, hvori nævnes at siden det nu er midt i Høbjergningen og de
fleste af Bønderne allerede har solgt det Hø, de vil afhænde, eller
i ringeste har solgt det, før nogen anstalt herom kan
tilvejebringes, så synes det ikke vel gørligt, at den nye indretning
kan tage sin begyndelse fra førstkommende 26 Oktober, med mindre
andre udveje til Høets anskaffelse kan tilvejebringes.
934
Fra Th Panck, m fl, Horsens.
Henviser til modtagne patent om general Pardon for de fra
Sø Limitterne undvegne personer, så også Plakaten angående Toldens
forhøjelse på Blikmager arbejde, overtrukne Kufferter m v, samt
Gørtler arbejde og Stueure, hvilket de har ladet publicere, både ved
Rådstue Retten og Bytings Retten til Indbyggernes efterretning. 20
Juli 1739.
Bilag: Uden dato
og underskrift, [kladde] fremgår bl a at vedkommende, mener Århus, i
forhold til de øvrige Købstæder, kunne logere fire Compagnier a 51
Mand foruden Koner og Børn. Nævner derefter forholdene for Randers
og øvrige Købstæder i Stiftet, med diverse notater.
935
Fra Peder Låsby, Århus. Fremsender Rullen over indkvarteringen på de
her indqvarterede Cuirassierer, hvoraf behageligst kan erfares, at i
denne By er ikke flere, som har Hus og Staldrum, samt Barakker til
at de kan tage imod Ryttere, Koner og Børn, samt Hest og Fourage,
desuden er de fleste af dem som ikke kan tilkomme, af Grund og
næring over 1/4 - 1/2 til 3/4 Rytter at holde. Nævner rescript af
Koldinghus under 29 Juli 1718 o s v. [Se næste]. 18 Juli 1739.
936
Uden dato og afsender. [6 sider - se forrige fra Peder Låsby].
Rulle over de 2 Compagnier Cuirassier som består af: 1 Major, e1
Ritmester, 2 Lieutenant, 2 Cornetter, 2 Trompeterer, 6 Corporaler,
99 Ryttere og 60 Koner foruden Børn, som er tillagt Århus til
indqvartering i Februar 1739, og inddelt hos Borgerskabet, Hr Major
Lüttichaus Compagni, således om følger: [Første tal er når jeg ikke
har noteret andet, Rytter og andet tal fruer [Koner]: Borgmester
Basballe, 1-1.
Jens
Betzer 1-1. Niels Gregersen 1-1. Niels Hårup 2-0. Anders Therkelsen
2-0. Christen Cabbel 1-0. Assessor Vestergård 2-2. Jens Thomasen
3-0. Jacob Lauritzen 1-0. Jens Lauritzen 1 Corporal. Michel Nielsen
Malling 1-1. Henrich Jacobsen 1-1. Knud Nielsen 2-0. Niels Pedersens
Enke 1-1.
Søren Samsing 1-0. Svend Herschind 2-0.
Inger Prippis 1-1. Gert Raufn 1-0.
Peder Flensborgs
Enke 1 Corporal. Niels Stauning 1-1. Peder Thygesen 1-1. Thomas
Thomasen 2-0.
Jens
Andersen Müller 3-1.
Niels
Slagters Enke 1-1. Skipper Anders Bagger 1-1. Søren Pav 1-0. Jens
Schriver 2-0. Jens Olufsen Skødstrup 3-1. Commerceråd Olufsen 1
Corporal 2-1. Madamme Mørckes 3-1. Mads Galthen 1-1. Mads Sørensen
1-0. Rådmand Fellumb/Tellumb 1-1. Nicolay Skomager 1-0. Jens
Arendahl 1-0. Christian Jørgensen 1-1. Major Lüttechouv er anvist
til Sr Jens Bedtzer. Lieutenant Unsen til Thomas Thomasen. Cornet
Gade til Niels Pedersen Adslevs Enke.
Ritmester Brochdorphs Compagni indkvarteret hos følgende:
Skipper Niels Poulsen 1-1. Jens Jensens Enke 1-0. Thomas Tanny 1-0.
Christen Nielsen Hårby 2-1. Jørgen Rasmussen 1-1. Hans Buchtrup 1
Corporal 0-1. Jens Sørensen Broberg 1-1. Jacob Jensen 1-0. Niels
Stub 1-0.
Rasmus Hamborg Skomager 1-0. Hans Clemensen 1-1. Clemen Hansens Enke
1-1. Niels Østergård 1-0. Jens Solbjerg 1-0. Hermand Bagger 1
Corporal 0-1. Palle Guldsmed 2-0.
Anrent Johansen 2-1. Niels Jensen Hasle 1-0. Peder Tobaksspinder
1-0.
Christen Brøndums Enke 1-1. Rasmus Hattemager 1-1. Henrich Albretsen
1-0. Mads Rasmussen 1-0.
Christen Lauridsen 1-1. Jens Madsen 1-1.
Søren Olufsen 2-1. Peder Lydrichsen 1-0. Niels Rømmer 1-0. Jens
Michelsen Morup 1-1. Jens Rasmussen 1-0. Peder Hiøshøy [Hjortshøj?]
1-0. Rasmus Michelsen 1-0. Michel Thomasen 1-0.
David Krag 1-1.
Anders Pind 1 Corporal. Gotfred Davidsen 1-0. Niels Thrue 3-1.
Broder Poul 1-0.
Peder Møller 1-1. Jens Fladstrup 2-0. Rådmand Kiersgård 2-2. Jens
Gregersen 1-0 og Niels Dyngby 1-0.
Hr Ritmester
Brochdorphs er anvist til Vært [ikke angivet]. Lieutenant Hiordt til
Christen Lauridsen Geding. Cornet Gutting til Niels Dyngbye. Ingen
dato 1739.
2 bilag: Uden
dato og afsender, lydende således:
1)
Udi Århus kan, dog ikke uden
største besværing for Borgerskabet, i særdeleshed nu, Byens Borgere
er så meget svækket, daglig sætter til, intet fortjenes, Smør, Ost,
æg og Flæsk opjages og borttages for alle, i særdeleshed de fattige,
som er desværre Byens meste Beboere og vel de 3/4 parter tage imod 4
Cavallerie Compagnier 61 Mand med Heste og 20 Koner samt Officerer
som årligen vil koste Borgerskabet imod 2800? 2000? rdr.
Completteres Compagnierne til 81 Mand, 81 Heste, 26 Koner og
behøvende Officerer, kan Århus ikke tage imod mere end 3 Compagnier.
Byens tilstand er desværre således, at der er nok ledige Ejendomme,
som kan fås til leje og eje, hvor både Ryttere, Koner og Heste og
Fourage kan være på et sted, således Kongen ikke behøver at gøre
denne store investering, med enten at lade bygge Magasiner eller
Barakker, hvis det allernådigst måtte behage denne, i stedet at
betale leje til Borgerskabet, etc.
2)
Bilag som no 1.
937
ikke anvendt
938
Fra Drejer m fl, Randers Rådstue. [9 sider].
Bilaget omhandler samme som forrige, fra v der Osten, der under 3
punkter, nævner Commissionen der skal fremkomme med oplæg til en ny
indretning for Cavalleriets indkvartering i Købstæderne, hvis man
lader Hestene være på Stald både Sommer og Vinter. Under pkt 1
spørges derefter om, hvor mange Compagnier der kan være forlægges
til Randers, uden besværing for Borgerskabet, og således at når der
behagede Kongen at complettere de forrige Compagnier a 61 Mand og
Heste til 81, hvorvidt man da kunne modtage disse i kortere eller
længere tid. Ønsker også oplyst, om det i givet fald, ville være
nødvendigt, på Kongens bekostning, at bygge nye Stalde og Magasiner,
der derefter skulle være under Magistratens disposition og
vedligeholdes af Byen. Ønsker dernæst en fortegnelse over
indkvarteringen i Rander, hvorledes og hos hvem Mandskaberne er
forlagt, item om nogle er befriet for indkvartering, og derimod
svarer penge, og hvor meget. Derefter besvaring fra Magistraten, men
ingen angivelse af navne. 15 Juli 1739.
939
Fra C Lerche, m fl, København Land Etaten etc. [4 sider]. Drejer sig
om de i Jylland værende 3 Regimenter Cavalleri, der i år blev
forstærket, således de nu består af 410 Mand og heste, hvorfor der
næst afvigte 26 Maj måtte foretages forandring i indkvarteringen,
jvnf følgende:
1)
Oberst Stevens Regiment i Fredericia og de derværende Stalde 4
Compagnier med Pauker og Gewaldigers? 206 Mand og 206 Heste. Vejle
et Compagni 51 Mand og 51 Heste. Skanderborg Barakker og Stalde 3
Compagniers do 153 Mand og 153 Heste.
2)
General Lieutenant Schaffalitzsky de Mukadelles anbetroede Regiment,
i Kolding By og Slottets Stalde 4 Compagnier med do 206 Mand og 206
Heste. Vejle 1 Compagni 51 Mand og 51 Heste. Horsens 3 Compagnier
153 Mand og Heste.
3)
Kammerherre og Oberste Juels anbetroede Regiment udi Bjellerup
Ladegårds Barakker og Stalde 3 Compagnier 153 Mand og Heste. Randers
3 Compagnier med Pauker og Gewaldigers 155 Mand og heste. Århus 2
Compagniers 102 Mand og Heste. Altså er det nødvendig med en ny
repartition bliver forfattet over hjælpeskatten, som skal svares i
Jylland af de Købstæder der er befriet for indkvartering o s v.
5 December 1739.
940
Fra C Güldencrone m fl, Ribe. Repartition over hjælpeskatten, jvnf
Land Etatens skrivelse af 5 December, der skal svares af de
Købstæder som ikke har indkvartering, regnet fra 26 Maj 1739 til
årsdagen 1740, der årligt skal svares så længe indkvarteringen
forbliver uændret. Exp: Til Ildebrand og Lys samt Sengeleje og Stald
rekvisitter, for de i Skanderborg Barakker værende 3 Compagnier,
efter Regimentsskriver Moldrups angivelse 324 rdr 77 sk. Derefter om
samme for Vejle, Kolding, Horsens, Randers og Århus, beløbet
udgørende i alt 1169 rdr 93 sk, som derefter udlægges på Byerne
Viborg, Hobro, Skive, Ribe, Varde, Ringkøbing, Lemvig, Ebeltoft,
Grenå, Ålborg, Sæby, Thisted, Nykøbing, Schauth [Skagen?] og
Hjørring, i alt 1169 rdr 5 mk 13 sk. Videre angivelse af, hvad de
forskellige byer tilkommer. 16 Februar 1739.
941
Fra V Gabel, Bramminge. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 1
hujus, med repartitionen over hjælpeskatten, jvnf forrige. Henviser
til, at han mangler en angivelse fra Moldrup, angående udgifterne
for de 3 Compagnier der er i Skanderborg, hvilket han i dag har
erindret denne om. 5 Januar 1740.
2 bilag:
1)
Dateret 5 Januar 1739 fra N Moldrup, hvori henvises til ordre fra
Land Etatens, angående en opgørelse over det der skal anvendes til
de i Skanderborg indkvarterede Compagnier.
2)
Dateret 5 Januar 1740, fra N Moldrup, den i ovennævnte manglende
angivelse over det behøvende til indkvarteringen. Til Barakkerne:
Ildebrand for
Ober Officererne med 2 Cornetter 123 læs. Til Under Officererne 120
læs og til Gemene 504 læs. Heraf beregnes Sommerbranden for 1/4 part
til 186 3/4 læs, som er anskaffet for 24 sk udgørende i alt 46 rdr
66 sk. Derefter øvrige, således beløbet udgør 324 rdr 77 sk.
942
Fra C Güldencrone, Viborg. Henviser til repartitionen fra Gabel,
angående hjælpeskatten fra de Købstæder der ikke har indkvartering,
som han nu har underskrevet og forseglet, og derefter fremsender til
Stiftamtmandens underskrift og videre fremsendelse til Baron Holck i
Ålborg til videre behandling. 25 Februar 1740.
2 bilag:
1)
Dateret 16 Februar 1740 fra C C v Gabell, Ribe, hvori henvises til
vedlagte repartition over Indkvarterings hjælpeskatten, fra de Byer
der ikke har indkvartering.
2)
Dateret 16 Februar 1740 fra C C v Gabel, m fl, Ribe. hvori henvises
til modtagne skrivelse af 5 December ang samme Indkvarterings
hjælpeskat etc.
943
Fra C Lerche m fl, Land Etaten etc, København. Herved har de ikke
kunnet undlade at tilskikke Stiftsbefalingsmanden 30 eksemplarer af
den nærværende dag udstedte plakat, over et vist antal gode og
dygtige unge Rytter Heste, som udi næstkommende Maj, skal sættes til
Auktion her i Sædland [her på Sjælland], idet de beder
Stiftamtmanden om, til hans Kongl Mayts tjenestes og interesses
befordring, at Plakaten overalt i Stiftets Købstæder og Tingene,
uden ophold kan vorde læst og forkyndet, idet der hvert sted opslås
et eksemplar af samme.
25 April 1739.
944
Fra Kong Christian, Frederichsberg Slot. [Sign Holstein]. Henviser
til ansøgning fra nogle Sessions Deputerede i Jylland, angående de
Karle som er indskrevne til Land Militsen før de er 30 år gamle, at
de i stedet for 8 år skal tjene i 12 år, og de som er over 30 år, i
stedet for 6 skal tjene i 10 år, hvorefter Kongen har resolveret
således, at det skal forblive ved den tidligere ordning, men når de
6 a 8 år, som forordningen ommelder, at de en roulerede skal stå i
Rullen, og vores tjeneste ved Land Militsen er forløbet, og
vedkommende siden ej vil resolvere til en Gårds antagelse, skal det
være Proprietairen tilladt, på visse åringer at give ham til et af
Regimenterne ved vores Garder, hvor om Karlen, så vel om tiden som
ellers haver at capitulere. Hvilken bestemmelse skal tilkendegives
for de Deputerede ved Sessionerne etc. 6 Februar 1739.
945
Fra C Lerche, m fl, Land Etaten etc, København. Drejer sig om, at
nogle af de Nationale Infanteri Regimenter i Danmark, på egen
bekostning, allerede har anskaffet sig Ransler, Stiweletter og gule
Handsker, medens der fra andre Obrister er indkommet ansøgning om
sådant, så har Kongen på deres indstilling, resolveret således: at
han approberer den fra de Deputerede gjorte forestilling, og
bevilger til Landsoldaterne ved de 4 Nationale Regimenter, af deres
egen formue, at være forsynet med Ransler, Stiweletter og gule
Handsker, men endog at de som har haft denne bekostning, skal
erstattes for denne bekostning, af den som kommer i deres sted, til
hvilken ende alle udi samtlige Regiments Distrikterne forordnede
Sessions Deputerede skal intimeres ved forefaldende af og tilgang,
skal lade foretage en beregning, angående hvor meget nævnte dele
skal "nedskrives" efterhånden som disse bliver ældre, altså hvor
meget den nye skal betale ved overtagelsen.
8 September 1739.
946
Fra C Lerche m fl, Land Etaten, København. Henviser til Kongelig
befaling af 20 hujus, angående de Landsoldater som har udtjent deres
tid ved Land Militsen, og ikke derefter vil antage Gårde, af
vedkommende Proprietair, når de ikke har den højeste statur, at de
efter Mayts allernådigste tilladelse af 6 Februar dette år, ved Hans
Mayts Garde skal empløyres [overføres] hvor de først skal
anpræsenteres og tilbydes, må gives ti et af de andre Regimenter til
Fods, da Karlen som således bliver afgivet, med Regimentschefens,
såvel om tiden som ellers haver at capitulere, hvilket man ikke vil
undlade at bekendtgøre. 24 November 1739.
Omslag: Delinqventregning, Århus Amt.
947
Fra N Wissing, Skanderborg. Regning for hans betaling, vedrørende
Arrestanterne Christen Christensen Modum, Erich Christensen, Laurs
Jensen Skomager og Anders Grøttrup, som han efter Woydas nådige
ordre, har forsvaret ved Skanderborg Birketing.
1)
Christen Christensen har han forsvaret i 6 Tingdage, Vognleje til
Tinget som er 1 Mil og tilbage 1 do, hver Tingdag 4 mk er 6 Tingdage
- 4 rdr. Kost og tæring a 2 mk daglig er 2 rdr.
2)
Erich Christensen, forsvaret i 7 Tingdage, Vognleje a 4 mk er 4 rdr
4 mk. Kost og tæring a 2 mk daglig er 2 rdr 2 mk.
3)
For Laurs Jensen Skomager, forsvar i 8 dage, 5 rdr 2 mk, Kost og
tæring 2 rdr 4 mk.
4)
Anders Grøttrup, forsvaret 4 Tingdage, med Vognleje er 2 rdr 2 mk.
Kost og Tæring 1 rdr 2 mk. Regningen der i alt udgør 25 rdr,
fremsendes til Woydas nådige approbation. 22 Maj 1739.
Påtegnet 4 Juni
1739 af Woyda, der nedsætter beløbet til 17 rdr 4 mk, som
Amtsforvalteren må udbetale mod Niels Wissing kvittering. For
beløbet kvittering af N Wissing, samme dato.
Bilag:
Dateret 21 Maj 1739 fra L G v Cølln, der attesterer angivelsen af de
anførte Tingdage.
948
Fra Christian Tiil, Skanderborg. Bilag der udviser at han har
opvartet og coureret det arresterede Kvindemenneske Anne
Laursdatter, som var syg af "Meslinger" [Mæslinger], hvorefter
fordringen for medicamenter og hafte umage er 2 mk. 7 November
1739.
Regningen
godkendt 11 November af Woyda, og kvittering for modtagelsen samme
dato.
949
Fra Brorson, Skanderborg. Regning over det Scharpretter Mæster Vitus
af Fredericia haver bekommet os med hans Folk fra den 12 Januar til
15 ditto. 12 Januar spist 2 gange 4 persner a person 8 sk er 4 mk.
Den 13 ditto spist dem 2 gange er 4 mk. Den 14 Spist dem 2 gange er
4 mk. The haver 3 Personer bekommet 4 gange a Personen 6 sk som for
gang er 4 mk 8 sk. Aqvavit 33 glas a glasset 1 sk er 2 mk 1 sk. Øll
24 krus a kruset 2 sk er 5 mk 14 sk. Brendvin 22 glas a glasset 1 sk
er 1 mk 6 sk. Den 14 Januar 3 potter Vin a potten 1 mk 4 sk er 3 mk
12 sk.
Samme dag 1 pot
frans [Fransk] Brendvin er 6 sk. For Logemente og 3? Camre med Lys
og Varme i 2 dage er 1 rdr. Til hans Heste bekommet 14 skp Haure a
skp 8 sk er 1 rdr 1 mk. Hø 8 lispund af 8 sk er 4 mk. 15 Haure
Kiærver skåren i Hakkels 3 mk. Af Staldrom for 3 Heste 1 mk 2 sk.
Tobak for 12 sk. Summen udgør derefter i alt 8 rdr 3 mk 13 sk. 15
Januar 1739.
Påtegnet:
20 Januar 1739 af Woyda, at der af de til Delinqventsens bekostning
anviste penge, ville Amtsforvalter Justsen, betale denne regning til
Brorson.
950
Fra Vitus Vagner, Skanderborg. Hafwer ieg Efter ordre og befahl
forrette Execution med øxen På en delequent wed naun Anne
Laursdatter huor for mig tilkomer Efter Kongl Maysts taxt 8 rdr for
Howedet at Slå på stage 2 rdr. for Legemet at Nedgraue i Jorden 3
rdr. for Søm og Ring til Howedes fast Setelse 1 rdr 1 mk, tilige
forretet på et quinde Meneske Anne Rasmusdatter, wed Kagen udpisket
der fore 5 rdr. for Brende Merke udi Panden 4 rdr. for min Reise
frem og tilbage tillige til Rette plasen 6 rdr. Summa 29 rdr 1 mk.
for Huilchen Nie og tiufwe Rixdaller 1 mk Jeg Hafwe annammet af Hr
Ambsforwalter og er mig Rigtig betalt som her med taknemlig
quiterer.
Schanderborg d 14 Januarj 1739. Vitus Wager.
siger Tiuge og Nie rdr En mk Der som melt Er mig betalt Nemblig på
Skanderborg Amtstue af Hr Amtsforwalter Justsen tilstår Vitus
Wagner. 14 Januar 1739.
951
Fra Peder Låsbye, Århus. For delinqventen Anne Rasmusdatter, er
udlagt til hendes forplejning den 4 og 5 Marts 12 sk. Fangefogeden
for at udslutte og levere 1 mk 8 sk, i alt 2 mk 4 sk, hvilket er
modtaget af Regimentsskriver Moldrup, hvorfor kvitteres. 4 April
1739.
952
Fra Cort Ernst Bierman, Christianshavn. At Delinqventen Anne
Rasmusdatter, tilligemed den over hende ergangne Højesterets dom,
hvorved hun er tilfundet at Kagstryges og Brændemærkes, samt at
arbejde i Spindhuset hendes livstid, i dag er her i Huset leveret,
testeres udi Børnehuset på Christianshavn. 7 Marts 1739.
953
Fra Peder Låsby og Knud Nielsen Beck, Århus. Underskrevne Knud
Nielsen Beck, tilstår herved at have annammet fra Amtmand Woyda i
Skanderborg, udi min tilhørende Jagt Toe Brødre kaldet, ført af
Skipper Jørgen Lollik, Delinqventinden Anne Rasmusdatter, hvilket
han hermed haver at tilsvare, underholde lade med behøvende
spisning, og ved Gud givende løckelig ankomst til København at lade
levere, til Directeurerne for de fattiges væsen i København, og
levere det hosfølgende Brev imod behøvende kvittering. Imod dette
lover Peder Låsby, på Woydas vegne, forbemelte Delinqventinde at
overføre, forpleje, tilsvare og levere, at betale til Knud Nielsen
Beck 10 rdr Courant.
5 Marts 1739.
4 April kvittering for modtagelse af betalingen sign Knud Nielsen
Beck.
954
Fra Peder Låsby, Århus. At delinqventinden Anne Rasmusdatter, vel og
rigtigt er kommet til København, samme sted leveret i Børnehuset,
bevidner indlagte kopi. Originalen skal imod pengenes betaling for
fragten 10 rdr og udlagte omkostninger, som er 2 dages forplejning
12 sk, udslutningen 1 mk 8 sk i alt 2 mk 4 sk. Ønsker glædelig
Påske. 25 Maj 1739.
Påtegnet:
28 Marts af Woyda, der pålægger Amtsforvalter Justsen at udbetale
beløbet til Moldrup, af de anviste penge til de 2 Delinqventer,
hvorefter denne betaler Låsbye og Knud Nielsen.
Omslag: Århus et Tingsvidne mod Rytterbonden Søren Pedersen i
Sjelle.
955
Fra Johannes Snell, Høver - Kongelig maytts Birkedommer udi det
Skanderborgske Distrikt og Georg Ludwig v Cølle, Birkeskriver sst.
[11 sider]. For Retten var tilstede Mons Friis fra Skanderborg
Ladegård som på Regimentsskriver Moldrups vegne eskede den sag i
Retten contra Rytterbonden Søren Pedersen i Sjelle og refererede sig
til hvis i denne sag her ved Retten i dag 8te og 14ten dage er
passeret, som han begærede oplæst som og skede. Under det videre
nævnes Kaldsmændene Peder Christensen af Virring og Christopher
Frederichsen af Gram, der havde stævnet nævnte Rytterbonde til at
møde for Tinget. Moldrup har på Kongens vegne anlagt sagen mod Søren
Pedersen, for at søge sikkerhed for dennes forsvarlige forhold med
sit steds lovlige beboelse, og hvad der efter en Fæsters pligt
ellers udfordres, for at Kongen ej i tiden skal lide nogen skade.
Desuden beskrives eftersyn af den stand Bygningerne, Besætningen og
inventaret befindes i, og formedelst Boets ringhed, en beskrivelse,
hvilket således i Mandens overværelse er forrettet. Derefter
beskrivelse af dette, der i alt ansættes til 53 rdr 1 mk 5 sk,
medens besværingen, foruden ædekorn og Folkelønninger angives til
122 rdr 2 mk 9 sk, hvoraf ses at Boets udgift er anseligt større end
dets indtægt, hvorfor han er forbudt at befatte sig med noget før
sagens endelige udfald kendes, imidlertid er Nøglen til Ladedøren
overleveret de 2de Mænd, som udflyr hvad der kræves til Kreaturerne,
hvilket bekræftes af Morten Christensen og Dines Nielsen, Sjelle.
Sagen slutter med at Skovridder Peter Mønster, 12 Marts indgår på at
være ansvarlig for Søren Pedersens Gård indtil 1 Maj 1740, hvorefter
Mons Friis på Moldrups vegne, var Tingsvidne begærende, hvilket
skete. Stokkemænd: Rasmus Laursen, Michel Jensen, Jens Laursen og
Mads Laursen alle af Veng, Jens Nielsen af Biestrup? og Simon
Pedersen i Tinghuset. Torsdag 12 Marts 1739.
Færdig med
læsning pakke no 6 LAV B5A - 217 år 1739.
Århus Stiftsamt Havreballegård og Stjernholm Amter 1683-1799.
Indkomne breve, vedr. almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og
V Lisbjerg hrdr.
Begyndt læsning og afskrift LAV B5A - 218 år 1740.
Begyndt læsning
pakke no 13 ikke no 7?
Omslag:
1740
Indqvarteringen i Nørre Jylland angående Århus.
1
På bagsiden af
omslag: [Bilaget revet over så kun halvdelen]. Ingen afsender og
dato. Drejer sig om en Kongelig resolution og påfølgende Coll
foranstaltning under 22 hujus, der herved bliver bekendtgjort, at
Konge og Kirketiende ikke længere beholdes for den forrige afgift 2
mk 8 sk for hver tiende af hver tdr hartkorn. Men det er hans vilje
at de af hans egne Bønder som har haft denne skal erklære sig om,
hvorvidt de for indeværende år og fremover vil give 3 mk eller svare
tiende in natura efter loven. Hvis de ikke vil svare den med 3 mk pr
tdr hartkorn skal den udbydes til forpagtning, altså må Sognefolkene
uden ophold sammenkaldes, og gøres dette bekendt, for derom at
afgive endrægtig og udførlig gensvar, som herpå under Sognefogedens
og et par andre Mænds Hænders underskrift antegnes.
2
Fra Lerche, m fl,
Land Etatens General Commissionen. Der er under 5 hujus fra
Regimentsskriver Ulsøe indkommen en specification over
reqvisitternes samt Sengelejernes bekostning i Bjellerup Ladegårds
Barakker og Stalde i et år, regnet fra 1 Juli sidstafvigte, hvorom
Stiftamtmanden den 28 November er underrettet. Fornemmes at summen
opløber sig til 197 rdr 13 sk i stedet for den af Commissairerne
under 23 Juni indgivne, hvor beløbet er opført til 174 rdr, som
skulle svares af Århus By. Kan der ikke af det anførte findes noget
til en mindre pris, ser man ikke andet end, at Århus må betale det
manglende. 10 December 1740.
Bilag:
No 6
General Commiss breve fra oktober 1740 til udgangen af 1741, alt
angående Cavalerietz indkvartering.
3
Fra
C C von Gabell, Bramminge.
Indretningen af
indkvarteringen i Fyn og Jylland. Henviser til Kongen befaling af 5
Juli, om det som skal svares i hjælpeskat af de for indkvartering
befriede Købstæder til de som skal have indkvartering af Cavalleri,
hvilket forekommer ham til erindring, at efterdi de Købstæder som
holder indkvartering, lige såvel må forsyne de uberedne mandskab og
de på hvert Kompagni godtgørende 17 portioner for Konerne, med frit
kvarter, Sengeleje og varme samt andre, indkvarteringen tillagte
rekvisitter, som det virkelig beredne mandskab. Ønsker videre fra de
høje Herrer. 28 Oktober 1740.
Bilag:
Uden
afsender og dato, hvorpå under datoerne 5 Juli - 15 Juli - 21
August, 28 Oktober, 5 November og 22 November, behandles forskelligt
vedrørende samme. Under 21 August bl a at Bjellerup Ladegårds
Barakker er medsat med to Kompagnier, en rekvisition af Sengeleje,
lys og Tran, Koste? i Stalden med videre, anslås til 174 rdr årligt.
4
Fra Von der Osten
og U Bruun, Helsingør. [5 sider]. Henviser til modtagne skrivelse
under 28 pasfoto, angående den anbefalede forretning og repartition
over indkvarteringens hjælpeskatten, som de Købstæder der ikke har
indkvartering skal svare til dem der har sådan af Cavalleri. Angiver
videre at Svendborg skal have 102 mand, Fåborg 51, Kerteminde 51,
Bogense 51, Middelfart 51 og Assens 102 i alt 408 beredent mandskab.
5 November 1740.
5
Fra C N Gabell,
Bramminge. Henviser til rescript af 5 Juli, hvoraf han har
fornemmet, Kongens vilje om, at der skulle forfattes en ny
repartition over indkvarterings hjælpeskatten. Den 15 ditto har han
tilskrevet de anordnede Commissairer Stiftamtmand von der Osten og
Justitsråderne Simonsen og Brun, for at få nærmere oplysninger,
hvorfra under 21 August er svaret. Derefter forskellige tal, med
angivelse af taxten for de contribuerende Købstæder, Rudkøbing
undtagen, i Ålborg - Viborg - Århus og Ribe Stifter, eks Mariager
450 5/6 rdr - Ebeltoft 1169 1/24 rdr - Grenå 762 rdr. 22 November
1740.
Bilag:
Lille lap,
angivende grundtaxten i Århus 5800 rdr 2 mk 5 5/9 rdr - Randers 3541
rdr - Horsens 3250 rdr 5 mk 6 1/2 sk - Ebeltoft 1169 rdr 4 sk -
Grenå 741 rdr - Mariager 450 rdr 5 mk og Skanderborg 273 rdr 3 mk.
6
Fra M Ulsøe,
Gimming. Drejer sig om en rekvisition angående Sengeleje for 2 på
Bjellerup Ladegård indkvarterede Compagnier af Oberst Juels
Cavalleriregiment, i henseende til bekostningen der skal erholdes
fra Århus, hvilken fra Gen Commiss den 15 hujus er beordret således
som vedlagte kopi angiver. Omkostninger for et år fra 1 Juli udgør
197 rdr 13 sk, hvorunder ikke er indregnet Hakkelse - Kister eller
Skierknive efter den derudi anførte beskaffenhed. [Se næste]. 28
November 1740.
7
Fra M Ulsøe,
Gimming. Den i forrige nævnte specification, udgørende et beløb på
197 rdr 13 sk. Under pkt 1 nævnes 8 Barakker til hvilke for 4 Mand
og flere i hver Barak, efter den 3die post i reglementet for
Købstæderne dat 23 Juni 1740, hvorefter beregnes for 6 Vintermåneder
6 skålpund som i alt udgør 3 lispd a 2 rdr 1 mk i alt 6 rdr 3 mk.
Nævner videre Tran til en Lygte 20 3/4 potte a 1 mk - Bomulds garn
til Hveger [Væger] 3/4 pund - en Hitze? linnie til Lygterne -
Hjulbårer 2 a 7 mk - Staldkoste 50 stk - Træskovle 4 stk - Træspande
4 stk udgørende i alt 7 rdr 1 mk. Hakkelsekister en for hvert
Compagni, blev ao 1736 anskaffet a stk 1 rdr 1 mk, at behjælpes med
i 10 år og derfor ikke beregnet. Skier Kiste a stk 3 mk blev ao 1739
anskaffet og derfor heller ikke beregnet. Sengeleje for
Rytterbønderne anskaffede Sengeklæder til 43 Senge for et Compagni a
Seng Nat og Dag en halv skilling, i et år a 365 dage er 81 rdr 4 mk
7 1/2 sk udgør i alt for et Compagni 95 rdr 2 mk 7 1/2 sk og dobbelt
for 2 nemlig 190 rdr 4 mk 15 sk. Tilgår endnu Sengeleje for 12 Senge
som fra 1 Juli 1740 til 10 Oktober dernæst, da Rytterhestene kom på
Stald, blev brugt for de 8 Mand af hvert Compagni fra Århus der var
til Vagthold ved Rytterhestene i Græskoplerne ved bemeldte Bjellerup
Ladegård, 101 dage og nætter a 1/2 sk pr Seng i alt 6 rdr 1 mk 14
sk, således tilsammen 197 rdr 13 sk. [Se næste]. 28 November 1740.
8
Fra Hauch, m fl,
General Commiss. [Kopi att af M Ulsøe]. Henviser til modtagelsen af
dennes attesterede regning over Sengelejes beløb fra 26 Maj til 30
Juni incl for de til Vagthold ved Rytterhestene på græsning ved
Bjellerup Ladegårds Koppel comanderede mandskab, hvilket beløb med
det første kan ventes anvist. Derefter flere bemærkninger angående
indkvarteringen på Ladegården. 15 November 1740.
9
Fra von der Osten
og U Bruun, Sorø Kloster. [6 sider]. At Stiftamtmanden har føjet de
til leverancen for de 2 Kompagnier Rytterheste i Ribe, fornødne
anstalter, så vidt angår de 673 læs fra Farup Sogn og
Consumptionsforpagteren Jens Termandsen, samt at de ej påtvivler at
de øvrige 143 læs ligeledes kan fås, har de fornemmet af
Stiftamtmandens skrivelse af 15 pasfoto, jvnf kopi af fremsendte
dokumenter etc. Nævner videre Bjellerup Barakker med 2 Kompagnier,
Skanderborg Barakker 2 Kompagnier. Videre Fredericias 3 Rytterstalde
for de der indkvarterede Kompagniers Heste o s v, bl a Horsens 3
Kompagnier med 153 beredne Mand, Randers 3 do 155 Mand, Kolding 5
Kompagnier med Pauker og gevaldige, er 257 Mand, Vejle 1 Kompagni 51
Mand, Ribe 2 Kompagnier 102 Mand og på Fyn 1 Regiment a 8 Kompagnier
408 Mand i Svendborg, Fåborg, Kerteminde, Bogense, Middelfart og
Assens. 21 August 1740.
Omslag:
1740
Bøder til Justitskassen og Vor Frelsers Kirke for hele Stiftet.
10
Fra J Grøngård,
København. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 2 hujus, hvoraf
erfares den assistance med at få efter Højesterets dom indeværende
år over Hans Rosborg på Frisholt tildømte bøder til Vor Frelsers
Kirke på 200 rdr indkasseret, hvilket straks er videresendt til Mons
Lauritz Tiistrup her i Byen, for at fornemme hans Commission til at
betale samme bøder, hvorefter han ikke vil undlade at meddele, at de
200 rdr, på Rosborgs vegne, af denne indbetalte. [Se næste]. 10
December 1740.
11
Fra Iver
Grøngård, København. [Se forrige]. Da han til regnskaberne for Vor
Frelsers Kirke, må have en attest om nogen eller ingen bøder ved de
i Stifterne værende Retter er tildømte Kirken, udbedes en sådan
attest for Århus Stift vedrørende årene 1739 - 1741. [Se næste].
31
Januar 1740.
12
Fra Christian
Lunow?, Frausing. [Se forrige]. At han tager sig den frihed at
opvarte Stiftamtmanden, sker efter Amtmand Trappauds ordre af 15
hujus, hvorefter han befales at indberette om der i årene 1739 -
1740 ved Lysgård - Hids Herreder er faldet bøder til Christianshavns
Kirke, hvilket ikke er tilfældet. 24 Februar 1741.
13
Fra Jens Mogensen
Møller, Frisholt. Henviser til forordningen af 21 Juli 1714,
hvorefter han som Birkefoged ved Frisholt Birketing, den 25
September 1739 underdanigst har andraget og tilkendegivet for
Stiftamtmand Holck, at den til Birkeskriver her ved retten
foreslåede Anders Nielsen Sål, den 25 Juni 1739 var tildømt at
betale 20 rdr til Vor Frelsers Kirke i København og ligeså meget til
Justitskassen, men som bemeldte person allerede før sagens
behandling, var undveget, og derfor af Sagsøgeren Hans Rosborg blev
givet 6 ugers varsel til Hjem og Landstinget, så kunne bøderne ikke
inddrives, allerhelst da dommen siden af Landfiscalen i Viborg Stift
Sr Mathias Brun blev indstævnet for Landstingsretten, hvorunder den
siden den 13 Januar 1740 til 25 Januar sidst har svævet, da sagen
sammesteds, som der siges skal enten være afvist eller frafalden.
Flere bøder er der ikke faldet i årene 1739 - 1740. 7 Februar 1741.
14
Fra J Benzon og
Bornemann, Rentekammeret. Henviser til skrivelse fra Stiftamtmand
Raben af 16 September, hvori indberettes at Frue Obristinde Lütizau
i en sag contra Lutterman ved Lollands Landsting den 21 Maj næst
forhen er tildømt at betale til Justitskassen 5 rdr, og som
Gehejmeråden var af de tanker, at hun opholdt sig i Fyn, har man i
den anledning under 10 Oktober næstefter anmeldt dette til
Stiftamtmand Sehested om beløbets inddrivelse. Men denne har under
13 pasfoto meddelt at hun skal opholde sig her i København,
hvorefter de har fået underretning om, at hun skal være rejst til
Århus, så bedes Stiftamtmanden sørge for inddrivelse af nævnte 5
rdr.
14 Maj 1740.
15
Fra Bruun, m fl,
Rentekammeret - til Biskoppen. Sammen med Stiftamtmandens skrivelser
af 14 og 17 pasfoto har de modtaget Amtsbetjentenes opgørelser,
hvorefter Justitskassen i perioden fra 14 Juli til 14 Januar
indeværende år, fra Århus Stift, er tilfalden 91 rdr 40 sk som er
indbetalt i Amtstuen, og som de derunder begrebne 2 summer fra
Doctor Neuhaus i Århus og Landsråd Henning Christopher von Holstein
derefter på behørig sted er afskrevet. I Stiftet er der endnu en
restance hos Christian Calmer i Horsens på 24 rdr, Magistraten i
Århus 40 rdr og Byfoged Ole Løcke 2 rdr, hvilke bøder vedkommende
efter Højesterets domme skal betale til Justitskassen, hvilke er
anmeldt til inddrivelse for afg Stiftamtmand Holch og Gersdorff. [Se
følgende]. 4 Marts 1741.
16
Fra C Eggers, m
fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. I største underdanighed
fremsendes opgørelse over hvad der er tilfalden Justitskassen,
hvorpå udbedes Stiftamtmandens påtegning som bevis for
fremsendelse. 10 Januar 1741.
2 bilag:
1)
Dateret 10
Januar 1741 fra Eggers, m fl, nævnte opgørelse, udvisende at beløbet
for sidste halvdel af 1740 udgør 33 rdr, men ikke, hvorfra dette
kommer.
2) Enslydende
bilag.
17
Bilag uden
afsender. [Se forrige]. Designation over de penge som efter
anmeldelse tilfalder Justitskassen fra Gejstlige og verdslige Retter
i Århus Stift fra 14 Juli 1740 til 14 Januar 1741. Efter Højesterets
dom af 3 Marts 1740, Doctor Neuhaus i Århus 24 rdr. Fra Magistraten
sammesteds 1 rdr 56 sk. Fra Randers i alt 33 rdr 6 sk. Fra Horsens 1
rdr 20 sk. Fra Provsten Christian Pontoppidan som Notarius ved
Tamperretten i Århus 1 rdr. For et skiftebrev og genpart efter salig
Mouritz Christensen Mejer forhen Sognepræst til Vinding, Bryrup og
Vrads Menigheder 14 rdr 48 sk udgørende i alt 75 rdr 34 sk. 14
Januar 1741.
18
Fra Bruun, m fl,
Rentekammeret. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 12 hujus,
vedlagt kopi af kvittering for de Christian Calmer ved Højesteret
idømte og til Århus Amtstue betalte bøder på 24 rdr, hvorefter samme
er afskrevet på Stiftets restance. 20 Maj 1741.
19
Fra C Møller, m
fl, Horsens. Efter Stiftamtmandens ordre af 24 hujus har de hos
Christian Calmer mindeligt modtaget de 24 rdr som han efter
Højesterets dom af 5 November skulle betale til Justitskassen.
13 April 1741.
20
Fra Bruun, m fl,
Rentekammeret. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 21 pasfoto,
vedlagt Amtsforvalter Pancks kvitteringer for de til Justitskassen
af Byfogeden og Magistraten i Århus betalt 42 rdr, hvilket er
afskrevet. Nævner og løftet om indbetalingen fra Calmer.
8 April
1741.
21
Fra Peder Låsbye,
m fl, Århus. Henviser til forordningen af 18 April 1738, hvorefter
fremsendes en designation over det der tilkommer Justitskassen efter
afsagte domme ved denne Overret siden 11 Juli 1740, der udgør 1 rdr
3 mk 8 sk, med kvittering for samme fra Amtsforvalter Panck. [Se
næste]. 14 Januar 1741.
22
Fra P Låsbye, m
fl, Århus. [Se forrige]. Angivelse jvnf forrige af de beløb
Justitskassen tilkommer efter afsagte domme etc. 29 August 1740 for
Peder Kusches Hustrus skiftebrev af 2 1/2 ark af 6 sk er 15 sk.
Samme dato af Christen Torgesens Hustrus skiftebrev 3 ark a 6 sk er
1 mk 2 sk. 17 Oktober for Niels Michelsens Enke Karen
Melchiorsdatter [læst Melchorsdatter]: Mel? ditto 8 1/2 ark a 6 sk
er 3 mk 3 sk. Ditto dato Christian Krahl, Skierslippers skiftebrev 3
1/2 ark a 6 sk er 1 mk 5 sk. 21 November af Skipper Oluf
Christensens ditto 2 ark a 6 sk er 12 sk. 12 December af Baltzer
Muurmands Hustrus skifte 1/2 ark er 3 sk. Ditto dato for Niels
Schårups stevnings forseglings contra Peter Zønnick og flere er 2 mk
udgørende i alt: 1 rdr 3 mk 8 sk. Videre er ikke indkommen til dato.
For betalingen er kvitteret af Peter Panck. 14 Januar 1741.
23
Fra Rasmus
Jensen, Vilhelmsborg. Angiver at der ingen sager har været, hvorfra
Justitskassen tilkommer noget, siden sidste angivelse af 11 Juli
1740. 16 Januar 1741.
24
Fra H Knudsen,
Randers. Angivelse for perioden fra 26 Juli 1740 til 26 Januar 1741,
over hvad der tilfalder Justitskassen, nævner her den afsagte dom i
sagen mellem Rasmus Brock og Madame Høppeners, hvorefter hendes
Fuldmægtig Christian Hiøring, Foged ved Scheel, skal betale 2 rdr,
men efter vedlagte kopi af Rådstuedommen er Bytingsdommen
underkendt, så der bliver derfor intet at betale. Nævner videre dom
af 8 August 1740 mellem Fogeden Morten Frederichsen ved Estrup på
Herskabets vegne mod Skipper Simon Jennum, hvorefter Jennum skulle
betale det som Domen og Seglet koster. I lige måde er Lars Ottesen,
Handskemager efter dom afsagt 22 August d a, pålagt at betale det
som dommen og Seglet koster. Attesteres at sidste domme ikke har
udstået fristen for appel. [Se næste]. 26 Januar 1741.
25
Fra H Knudsen,
Randers. [Se forrige]. Kopi af dom afsagt Borgmester Bredahl og
Rådmændene Eggers og Dreyer, i sagen mellem Madame Høppener og
Rasmus Broch. Fremgår af denne at hun er Apoteker Enke, hvilken sag
efter udsættelse fra 4 Juli, nu er genoptaget. Henviser til dom fra
Bytinget. Ses videre at det drejer sig om, at den 5 Juli 1738 skal
en Bonde i Helsted Peder Jensen, der af Rasmus Broch her i Byen,
skal have haft en Ager i leje no 128, næst ved siden af Madame
Høppeners, samme Vang under no 129 beliggende Ager. Nævner et forlig
hvorefter han tilstår at have fornærmet hende, ved at af pløje
hendes noget af hendes Ager, som derefter skal tilbageføres etc..
Hun har derefter indstævnet Bonden til hans Værneting Dronningborg
Birk til forligets fyldestgørelse. Da Rasmus Brock som ejer af
Ageren no 128 for kundskab om sagen mellem hans lejer og hende,
hvilket han var uvidende om, og derfor finder sig at være den der
skal værge sin Jord ved at rejse sag ved Randers Byting under 15
Januar sidstleden, hvorefter længere beskrivelse af sagen. Slutter
med at processens omkostninger ophæves på begge sider og således
forandres i en del den indstævnte Bytingsdom. 23 November 1740
[dato ok].
26
Fra N Bredahl, m
fl, Randers Rådstue. Efter forordningen angives herved regnskabet
for 1ste halvår over, hvad der tilkommer Justitskassen. [Se næste].
7 Juli 1740.
27
Fra N Bredahl, m
fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Fremsender hermed deres erklæring
på Farveren Morten Brøckners ansøgning, hvilket de på denne fattige
mands vegne understår sig i ti bedste at recommandere. Videre
henvises til regnskabet over, hvad der tilfalder Justitskassen for
1ste halve år 1740. Byfoged Mathis Buch i Mariager er som
constitueret Byfoged ved Randers Byting den 24 December 1737 i en
sag mellem Constitorialråd Bræmer og By og Rådstueskriveren samt
Postmester Hans Knudsen ved Rådstuen dømt til at betale 4 rdr.
Forrige Byfoged Herman Krøie i samme sag 1 rdr. Skoflikker Christen
Rigtrup er ligeledes ved Randers Rådstue den 7 Maj 1738, i sagen
mellem ham og Christen Pedersen Møller, tildømt at betale 2 rdr.
Byfoged Herman Krøyer er den 5 November 1738 i sagen mellem Karen
Michelsdatter afg Jens Bais contra Johan Vilhelm Ibeken i Hamborg,
ved Rådstuen tildømt at betale 2 rdr, i alt udgørende 9 rdr. Nævner
at de tidligere har fremsendt samme til Execution, og ved derfor
ikke om pengene er indbetalt, siden de intet har hørt om dette. 16
Juli 1740.
28
Fra Søfren Hansen
[Søren Hansen] og H Knudsen, Randers. I afvigte halve år fra 1
Januar til 14 Juli 1740 var der ikke ved Bytinget forefaldet noget
til indtægt for Justitskassen, uden følgende: 1) Rådmand Sørensen i
sagen mellem Peder Berings stervboes arvinger og ham, efter dom
afsagt 20 Juni sidst, hvorefter han skal betale så meget som dom og
Segl koster. 2) I en sag mellem Rasmus Brock og Madame Høppeners,
begge her i Randers, er hendes Fuldmægtig for sagen mellem Christian
Hiøring Ridefoged ved Scheel efter dom afsagt den 4 Juli sidst
tildømt at betale 2 rdr, hvilke domme endnu ikke har passeret tiden
for appel. 26 Juli 1740.
29
Fra Th Mavors og
L Kragh, Horsens. Siden næstafvigte 14 Januar er der ikke ved
Horsens Tingsret faldet sager hvoraf skal svares til Justitskassen.
5 Juli 1740.
30
Fra Iver
Grøngård, København. [Se tidligere]. Henviser til vedlagte ekstrakt,
hvoraf Stiftamtmanden gunstigst måtte fornemme, hvorledes Hans
Rosborg på Frisholt i Århus Stift er tildømt, efter indeværende års
Højesterets dom, at bøde til Vor Frelsers Kirke i København 200 rdr.
Altså skal han efter forordningen som Kirkens nuværende Forstander
anmode Stiftamtmanden om at ville tilholde Rosborg om betalingen.
[Se næste]. 3 September 1740.
31
Fra F C Kleve,
Justitz Secreter Cancelliet. [Se forrige]. Kopi vedrørende sagen
mellem Hans Rosborg på Frisholt og Herredsfoged Chresten Kold med
flere på den anden side, hvorefter Rosborg i Højesteret den 29 Juni
sidst er tildømt at betale 200 rdr til Vor Frelsers Kirke. [Se
næste]. 12 Juli 1740.
32
Fra D Trappaud,
Søbygård. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 24
pasfoto, angående den Mulct Hans Rosborg på Frisholt skulle betale
til Justitskassen, jvnf Højesterets dom af 29 Juni sidst på 224 rdr,
[beløbet ok] som Trappaud pålægges at indkræve. Så snart beløbet er
betalt i Amtstuen skal kvittering blive fremsendt. [Se næste]. 3
September 1740.
33
Fra D Trappaud,
Søbygård. Bekræfter at han har modtaget Stiftamtmandens skrivelse af
12 hujus, samt ekstrakt af Justitssekretærens ekstrakt af skrivelse
fra Forstanderen for Christianshavns Kirke, angående de 200 rdr Hans
Rosborg, skal betale til samme. [Se næste].
14 September 1740.
34
Fra D Trappaud,
Søbygård. [Se forrige]. Af indlagte skrivelse fra Hans Rosborg, kan
ses hvad denne har tilmeldt ham som svar på erindring om den idømte
mulct til Christianshavns Kirke, nemlig dennes påberåbte Kongelig
nåde om moderation, og Conseilets resolution på samme. Udbeder sig
nærmere om, hvorvidt der efter Stiftamtmandens forrige skrivelse,
skal gribes til execution. [Se næste]. 28 September 1740.
35
Fra H Rosborg,
Frisholt. [Se forrige]. Som han først i forgårs ankom til Frisholt,
efter et fravær på en fjorten dages tid eller længere har været
fraværende i adskillige langt fra værende forretninger, er dette
årsagen til at han først nu har fået Trappauds skrivelser angående
den idømte mulcter til Christianshavns Kirke og Justitskassen og
derfor ikke har besvaret samme. Meldes i største ydmyghed, at han om
samme mulcter har henvendt sig til Kongen, i den betænkning at nå
[få] nogen moderation, mener ikke at dommerne alle har været enige.
Når Kongens resolution er falden, er det at formode at Conseilet
gennem Conferentzeråd Gersdorff giver ham denne til kende, beder
derfor om, at en execution vil hvile indtil dette er sket. 25
September 1740.
36
Fra D Trappaud,
Søbygård. Efter Stiftamtmandens forlangende i skrivelsen af 6 hujus,
havde han gerne communiceret Frue Anna Kierulfs afg Justitsråd
Bentzons den i Conseilet den 25 August sidst, på hende suppliqve,
afgivne resolution, men som hun ikke opholder sig eller sorterer
under hans Amter, men bor og henhører under Ålborg Amt, kan dette
ikke efterkommes. 8 Oktober 1740.
37
Fra Peder Låsby,
m fl, Århus. Henviser til Vicestiftsamtmand Gersdorffs fremsendte
kopi af Justits Sekretairens skrivelse, angående indkrævningen i
afgangne Doctor Neuhausens stervbo, af de 24 rdr der skulle betales
til Justitskassen, nævner ligeledes kvittering fra Panck om
betalingen, men de har først nu modtaget disse fra Provst
Pontoppidan som værende skifteforvalter. 7 December 1740.
38
Fra D Trappaud,
Søbygård. [Se tidligere]. Under 24 August og 12 September har han
fra Gersdorff, medens denne var constitueret Stiftamtmand modtaget
vedlagte 2 ekstrakter, hvorefter han var pålagt at indkræve de
mulcter på 424 rdr [224?] Hans Rosborg Frisholt skulle betale til
Christianshavns Kirke og Justitskassen. Nævner at han den 25
September har ansøgt om nedsættelse, hvilket blev afslået, hvorefter
han igen blev erindret om betalingen, på hvilken han svarer at
pengene står til udbetaling hos Mons Tistrup i København, der
forsikrer om dette. Indstiller til Stiftamtmanden om betaling kan
ske på denne måde. [Se følgende]. 28 November 1740.
39
Fra Bruun, m fl,
Rentekammeret. [Se forrige]. De 224 rdr som Hans Rosborg ved
Højesteret er tildømt at skulle betale til Justitskassen, som han
har anmeldt kan ske ved Mons Tistrup i København, er allerede betalt
til det Kongelige Zahl kammer, jvnf hans foreviste kvittering,
hvilket meddeles til gensvar på Stiftamtmandens skrivelse af 2den
hujus. [Se næste]. 10 December 1740.
40
Fra H Rosborg,
Frisholt. [Se forrige]. De mulcter som han ved Højesteret næst
afvigte 29 Juni er tildømt at skulle betale til, har Greve
Reventlows fuldmægtig i hans Excellences Hotel i København, Mons
Lauritz Tistrup forsikret Rosborg skulle blive betalt, og som han
med posten den 8 November har givet ham til kende, hvilket
Stiftamtmandens fuldmægtig selv har set. [Se følgende]. 19 November
1740.
41
Fra Kleve,
København. [Se forrige]. Kopi att af Kleve. Udi sagen mellem Hans
Rosborg på Frisholt og Herredsfoged Christen Kold med flere, er
Rosborg i Højesteret den 29 Juni sidst tildømt at skulle betale 200
rdr til Vor Frelsers Kirke. [Se følgende]. 12 Juli 1740.
42
Fra E ??,
Rentekammeret. [Se forrige]. Kopi att af brevskriveren. Henviser til
Højesterets dom af 29 Juni 1740 i sagen mellem Hans Rosborg og
Herredsfoged Christen Cold og Mathias Bruun, hvorefter Rosborg
dømmes til at betale 24 rdr til Justitskassen, samt 200 rdr til Vor
Frelsers Kirke. 20 August 1740.
43
Fra N C Thimsen,
Marie Magdalene - til Mons Lyngbye. Henviser til forordningen
angående Justitskassen, hvorefter der fra alle Retter skal indsendes
angivelse af de bøder til Justitskassen, der er idømte. Angiver at
der ikke ved den Gejstlige ret i Sønder Hald i 1740 er idømt
sådanne, hverken ved skifter eller andet, såsom sådanne sager ikke
er forefaldet. 10 December 1740.
44
Fra C
Güldencrone, Viborg. Henviser til skrivelse fra de deputerede for de
Kongelige financer af 20 August, vedlagt opgørelse over de Mulcter
der ved Højesterets 1ste session i år er dømte, hvor blandt andet er
Landsråd Henning Christoffer von Holstein i Randers på 15 rdr. Men
som dette sorterer under Stiftamtmanden, kan han ikke besørge dette.
[Se næste]. 1 September 1740.
45
Fra N Bredal, m
fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens
ordre af 7, angående de 15 rdr som Landsråd von Holstein skal betale
til Justitskassen, hvorefter de fortsætter at årsagen til ordren
ikke er efterfulgt, er at han som ellers, selv har betalt til
Amtstuen, hvorefter sagen ikke har kunnet optages under deres
regnskab. 10 Februar 1741.
Bilag:
Uden
afsender og dato. Opgørelse over de penge som skal betales til
Justitskassen, efter afsagte domme ved de Gejstlige og Verdslige
retter i Århus Stift i riden fra 14 Juli til 14 Januar 1741. Efter
Højesterets dom af 3 Marts 1740. Doctor Neuhaus i Århus, 24 rdr.
Efter opgørelse fra Magistraten i Randers 1 rdr 56 sk. Do 33 rdr 61?
sk. Fra Horsens 1 rdr 20 sk. Fra Provst Christian Pontoppidan 1 rdr.
For et skiftebrev og genpart forfattet efter Mouritz Christensen
Moyer, forhen Sognepræst til Vinding, Bryrup og Vrads Menigheder 14
rdr 48 sk.
46
Fra E Hols?,
Rentekammeret. Kopi att brevskriveren. [Se tidligere]. Udi
Procurator Jens Harboes sag, som Fuldmægtig for en del Anne Kierulfs
og Karen Gesmans creditorer, er contra Commissair Landsråd Henning
Christopher von Holsten i Randers, ved Højesterets dom af 30 Marts
1740 tildømt at betale til Justitskassen 15 rdr. 20 August 1740.
47
Fra Søren
Pedersen, Engum. Henviser til modtagne skrivelse af 10 hujus, hvorpå
i underdanig gensvar meldes, at udi dette lidet Tirsbeck Birk, hvor
der sielden er nogle sager, ikke i afvigte år 1739 og 1740 er falden
bøder til Christianshavns Kirke. 16 Februar 1740.
48
Fra J Gersdorff,
Vosnæsgård. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 6 hujus, hvori
var Forstanderen for Christianshavns Kirke Rådmand Grøngårds
begæring og ekstrakt, hvoraf ses at Hans Rosborg på Frisholt, efter
Højesterets dom skal betale 200 rdr til bemeldte Kirke. Da denne
hører under Amtmand Trappaud, har han videresendt sagen til denne,
og bedt ham, ved Rettens tvang, sørge for betalingen, jvnf vedlagte
genpart. [Se næste]. 12 September 1740.
49
Fra J Gersdorff,
Vosnæsgård - til Trappaud. [Se forrige]. Henviser til Forstander
Grøngårds skrivelse under 3 hujus, udvisende at Hans Rosborg på
Frisholt, i Højesteret den 29 Juni afvigte, er tildømt at betale 200
til Vor Frelsers Kirke, hvilket i henseende til at han hører under
Trappauds distrikt, beder denne om at sørge for betalingen sker.
Nævner videre sit brev af 24 August pasfoto, angående de 224 rdr som
Rosborg skal betale til Justitskassen, som han ikke har svaret på,
at disse også bliver inddrevet. 12 September 1740.
50
Fra Chr Høgh og N
Friis Müller, Skanderborg. Indberetter at der ikke siden Januar
måneds udgang, er forefaldet noget ved Hjelmslev Herred, hvoraf skal
svares til Justitskassen. 20 Juni 1740.
51
Fra J Stenstrup,
m fl, Torrild Præstegård. Fra 1 Januar til dato har der ikke ved
Hads Herreds Provsteret været sager, hvoraf skal svares noget til
Justitskassen. 4 Juli 1740.
Bilag:
Fra
Villads Kop, m fl, samme fra den Gejstlige jurisdiction i Bjerre
Herred.
52
Fra Clemen
Ussing, Nicolaj Munch og P Høstmarch, Ølsted Kirke. At ingen
forretning i Hatting Herreds Provsti i indeværende år 1740 er
forefalden, hvoraf skal svares til Justitskassen. 12 Juli 1740.
53
Fra C
Pontoppidan, Århus. Fra årets begyndelse til dato, er der ved Ning
Herreds Gejstlige ret aldeles intet faldet til Justitskassen.
21
Juni 1740.
54
Fra Rasmus
Jensen, Vilhelmsborg Birketing. Ved Friherskabet Vilhelmsborg
Birketing, han som Dommer allernådigst er anfortroet, er siden den
under 12 Januar 1740 angivelse, intet forefalder, hvoraf skal svares
til Justitskassen. Att af Skriveren. 11 Juli 1740.
55
Fra Mogens
Brasch, m fl, Horsens. Jvnf forordningen att af undertegnede Præster
i Nim Herred, at intet er forefaldet ved den Gejstlige ret, hvoraf
skal svares til Justitskassen. 29 Februar 1740.
56
Fra F Schurmann,
Besser Præstegård [Bedser]. Siden sidste angivelse fra Juli 1739 er
intet ved den Gejstlige ret under Grevskabet Samsø, forefaldet
hvoraf skal svares til Justitskassen. 2 Januar 1740.
57
J Steenstrup,
Torrild Præstegård - til Lyngby. Nogle - uklare - bemærkninger om
den fremsendte attest, angående indberetning om Justitskassen
tilkommende. 9 Juli 1740.
58
Fra E Kiær,
Frederik Hansen og C Schandorff, Tønning Præstegård. Indberetter at
i den forløbne del af året, er der ikke ved den Gejstlige ret i
Tyrsting Herred, forefaldet enten mulcter eller skriver penge til
Justitskassen. 22 Juli 1740.
59
Fra J Benzon og
Bornemann, Rentekammeret. Henviser til den fra Justits Secretairen
indleverede fortegnelse over ubetalte bøder til Justitskassen, efter
afsagte Højesterets domme i 2den session 1739, herunder Christian
Calmer i Horsens 24 rdr, hvilket Stiftamtmanden bedes sørge for at
inddrive. 5 Marts 1740.
60
Fra J Benzon og
Bornemann, Rentekammeret. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af
5 hujus, med såvel hvad Justitskassen fra Stiftet, i tiden fra 14
Juli 1739 til 14 Januar 1740 er tilfalden, som også for de af
Højesteret idømte bøder, der af adskillige ikke var betalte, hvilke
nu til dels i vedkommende Amtstue er erlagt, jvnf indsendte
kvitteringer. Angående de som på grund af uformuenhed ikke har
kunnet betale, findes intet andet at erindre, end at de i deres
skrivelse af 21 Juni 1738, bl a har angivet at Hans Vildsted, efter
Højesterets dom skulle betale 12 rdr til Justitskassen, hvilket de
endnu ikke har modtaget kvittering for. [Se næste]. 20 Februar 1740.
61
Fra J Benzon og
Bornemann, Rentekammeret. [Se forrige]. At de ved Stiftamtmandens
skrivelse af 11 hujus har modtaget Amtsforvalter Pancks kvittering,
udvisende at Hans Vilsted, har betalt de af Højesteret idømte 12
rdr, hvilket herved er til behagelig efterretning.
19 Marts 1740.
62
Fra Ch Rud
Reslich, Ebeltoft - til Gersdorff. Indberetter at der ikke under
hans By og Herredsfoged Embede, ikke ved Byens eller Sønder og Mols
Herredsting, er faldet mulcter fra 14 Januar 1740, som kan tilkomme
Justitskassen. 14 Juli 1740.
63
Fra Bruun, m fl,
Rentekammeret - til Gersdorff. Henviser til modtagelse af opgørelse
over idømte bøder m v, i tiden fra 14 Januar til 14 Juli, under
Stiftet, hvoraf ses at den 49 rdr 11 sk ved Århus og Randers
Amtstuer, er blevet betalte, ligesom der ikke under Calø amt er
forefaldet noget. 13 August 1740.
64
Fra Bruun, m fl,
Rentekammeret - til Gersdorff. Henviser til Højesterets 1ste session
i dette år, samt de fra Justitssecretairen indleverede opgørelse
over Justitskassens tilkommende og endnu ikke betalte bøder, nemlig
Doctor Neuhausen 24 rdr. Magistraten i Århus 40 rdr. Byfoged Ole
Løcke 2 rdr og Hans Rosborg på Frisholt 224 rdr, i alt 290 rdr. Som
Vicestiftamtmand pålægges denne, at sørge for beløbets inddrivelse. 20 August 1740.
Bilag:
Nævnte
opgørelse over manglende betaling af idømte bøder/mulcter, jvnf
Højesterets domme: Neuhausen contra Borgmester Christen Basballe,
Århus 24 rdr efter dom af 3 Marts 1740. Under samme dato og sag,
hvorefter Borgmester Peder Låsbye, do Søren Michelsen Gylling,
Rådmand Søren Jensen og do Andreas Stær, hver skal betale 10 rdr.
Under samme dato er Byfoged Ole Løcke i Århus i første sag, idømt 2
rdr. Efter Højesterets dom af 29 Juni 1740 er Hans Rosborg på
Frisholt, i sagen contra Christen Cold og Mathias Bruun, tildømt at
betale 24 rdr, og der foruden bøde til Vor Frelsers Kirke 200 rdr og
lige så meget til Justitskassen.
Omslag:
2de
Cancelli Breve m m angående en Brandkasse for Århus Stifts
Købstæder.
65
Fra Holstein,
Cancelliet. Han har i Conseilet ladet referere Stiftamtmandens
skrivelse under 4 hujus, indeholdende dennes correspondancer med
Magistraterne i Stiftet, angående besørgelsen af en plan, til
oprettelse af den allernådigste påbudne almindelige Brandkasses
indrettelse, men at der indtil nu ikke er kommet længere, på grund
af påskud og undskyldninger med Købstædernes armod og fattigdom som
ikke tillader Indvånerne, at gøre noget anseeligt forskud til et så
nyttigt værk. Og da Stiftamtmanden skal have fået Brandvæsenets
rekvisita i Århus, Horsens, Randers samt de øvrige små Byer bragt
til veje, så også i Århus skal have ladet taxere hvert Hus, til den
ende at de efter en ligning kunne indrettes til en Brandhjælp i
påkommende tilfælde, skal det dog ikke have været gørligt, at fremme
dette værk yderligere, såsom Købstædernes difference skal gøre
indrettelsen af en almindelig Brandkasse vanskelig, med mindre det
bliver vedkommende pålagt, eller det kunne ske på den måde som
anvendes andre steder, for så vidt det kan passe med Stiftets
Købstæder, hvorefter Stiftamtmanden har begæret at måtte blive
underrettet om det videre. [Se følgende]. 19 Marts 1740.
66
Fra Holstein,
Cancelliet. Henviser til skrivelse fra Commerce Coll, hvori berettes
at der endnu intet er indkommet til dem, angående oprettelsen af en
Brandkasse for Århus Stift, hvilket dog er sket i de fleste andre
Stiftet, hvorfor han må erindre om dette. [Se følgende]. 16 Februar
1740.
67
Fra C F Eggers, m
fl, Randers. [Se forrige - 28 sider]. In Nomine Jesu begyndes
Brandordningen for Randers Købstad. Derefter under 23 punkter
beskrivelsen, hvoraf bl a fremgår 1) Brandinspecteur Sr Anders
Sørensen Bay. 2) Sprøjtemester ved dend stoere Sprøite Sr Christen
Rafn. 3) Sprøitemester ved den liden Sprøite Sr Søren Jensen Bay. 4)
Tilsiunsmænd, som for ey allene, at have kundskab af Sprøiternes
brug, mens end og være tilstede, i ulyckelige ildebrands tilfælde,
at forskaffe Vandtønder til Vognmændene, og leveres på Torvet, efter
den 7de Postes formelding, og tillige advare at Karerne med Vand og
Stripper, sættes for Dørene, med videre, nemlig: 1) Sr Michel
Bering. 2) Og den årlige Kiemner. 5) Brand og Sprøit Folckene ere
disse: nemlig 1) til den store Sprøite ved Sprøitstrålerne Gregers
Ottesen og Knud Fisker. Ved Slangerne Mads Christensen Brøger, Niels
Sniker Bager, Søren Langsøe Skoeflicker, Christen Pedersen. Murmænd:
Anders Albretsen og Peder Murmand. Tømmermænd: Peder Andersen og
Hans Jørgensen. Ved Pompningen: Jens Læth, Anders Bøjer, Jens
Beegfisker, Bertel Cappel Bager, Niels Valentinsen, Søren Røgter,
Niels Olesen Kalckslåer, Søren Madsen Handskemager, Niels Sørensen
Bødker, Jens Jensen, Anders Larsen Handskemager, Anders Jepsen
Skoeflicker, Hans Henrich Tømmermand, Hans Jensen i Gastengaden?,
Peder Christensen Skoeflicker i Ditmersken, Peder Nielsen Bødker i
Transtræde, Jens Iversen Tømmermand i Niels Udstrups Staldgård,
Søren Jensen Prammand og Niels Hiulmand inden Nørreport. 2) Til den
liden Sprøite ved Sprøitstrålerne: Jens Borer og Anders Nielsen
Skoeflicker. Ved Slangen: Abraham Skoemager og Søren Visborg.
Murmester Dominicus. Tømmermand: Søren Andersen fra København. Ved
Pompningen: Jens Jørgensen, Anders Due, Clemen Jensen, Peder
Andersen Markmand, Laurs Jensen Ungermand prammand, Christen
Andersen Skoeflicker, Mathias Binder? Skoeflicher, Christen Ålborg
Smed, Christian Jacobsen Handskemager, Niels Andersen Mols og Morten
Hiulmand inden Nørreport. Derefter videre om, hvorledes der skal
forholdes ved Ildebrand o s v. 20 December 1724
[år ok].
68
Fra Morten
Cortsen, Thomas Panck og H Rohdenborg, Horsens. Trykt Brandordning
for Horsens By med Kongelig allernådigst Approbation. Viborg. Trykt
udi Hans Kongelig Majestæts privilegerede Bogtrykkerie, af A M
Møller og D Pauli. Vi Frederich den Fierde af Guds Nåde, Konge til
Danmark og Norge, de Venders, derefter anordningen under 33 punkter.
29 Juli 1726.
69
Ingen dato og
afsender. [80 sider med 38 punkter]. Den almindelige Brandordning.
De første del om Brand Redskabets at anskaffe og vedligeholde. 2den
del: Om Brandinspecteurernes og underhavendes antagelse, løn og
frihed. 3die del: Om Ildsteder og deslige, hvorledes skal være
beskaffen. 4de del: Om Ild og Lys at conservere. 5te del: Om tilsyn
Exercite og wisitation til at holde skik og orden. 6te del: Om de
vedkommendes pligt og function under Ildebranden. 7de del: Om en
Brandret.
70
Fra Mathis Buck,
Mariager - Mariager. Henviser til modtagne skrivelse af 13 Februar
sidst, angående Søe enroulleringen, da forblev samme forretning udi
Mynsterskriverens Sr Bangs bevaring, hvad dette angår, afrejste han
om morgenen, uden at meddele videre efterretning. Mere om at
indvånerne skal tilholdes at anskaffe forskelligt i forbindelse med
Brandanordningen. [Se næste]. 11 Marts 1736. [År ok].
71
Fra Mathias Buck,
Mariager. [Se forrige]. Bandt - ordning i Mariager, indrettet og
begyndt Ao 1736 1ste Februar. Skemaet opdelt med rubrikker, nemlig:
1) Indbyggernes navne. 2) Antal Læderspande. 3) Brand Stiger. 4)
Brandhager. 5) Småhage. 6) Vandkar. 7) Vandtønder. 8) Bær Såer. 9)
Stripper. Eksp: Kirkegaden: Jens Mortensen 1 Brandhage. Ancher
Lassen 1 Læderspand og 1 Vandtønde o s v. Desuden fortegnelse på dem
som bringer med dem Stiger, Hager, Kar og Bære Såer til erfordrende
steder, eks: Hans Møller og Søren Lyngby: 1 Stige og 2 Læder Spande
hos vores Hr Probst, Anders Bager og Christen Andersen: 1 Stige hos
David Johansen o s v. [Se næste].
1 Februar 1736 [år ok].
72
Fra Mathis Bunck,
m fl, Mariager. Skriver sig som Byfoged i Mariager og Herredsfoged i
Gerlev Herred, der efter udgivne reschript under 25 November
indeværende år, samt Stiftamtmandens ordre af 30 November, har
indkaldt indbyggerne til at møde på det sædvanlige sted, hvor
Rådstueforsamlingen holdes udi Byskriver Mads Bugges Hus, siden
ingen Rådhus her i Byen findes, for at høre samme oplæst. Hvor da
Rodemesteren fremkom med den udgivne advarsel om møde, så lydende:
Rodemesteren Lars Pedersen, eller hans Hustru, haver at advare
samtlig Borgerskabet, at de i dag klocken 1 slet over middag møder i
Byskriverens Hus, for at vedtales om en Sprøite med Brandredskabs
anskaffelse. Derefter mere om mødet, signeret af forskellige. 17 December 1735
[år ok].
73
Fra Christen
Basballe, m fl, Århus Rådstue. Henviser til Stiftamtmandens ordre af
7 hujus, angående en Brandordning, hvorpå svares i al underdanighed,
at efter Stiftamtmandens nådigste befaling, skal den taxation over
alle Byens Gårde, Hus og Våninger blive foranstaltet, hvorefter i
påkommende tid /: som dog Gud i Nåde afwende:/ de som bliver
hjemsøgt med Ildsvåde, ved da gørende repartition, nogenledes
soulageres. 15 Juni 1736 [år
ok].
74
Fra H Drejer, m
fl, Randers Rådstue. [8 sider]. Henviser til modtagne af 30 November
og 28 december næst afvigte år, med 2 kopier af rescripter angående
Brandredskabs anskaffelse og indretning i Købstæderne, samt
oprettelsen af en almindelig Brandkasse for Købstæderne i Århus
Stift, på hvilken ønskes deres erklæring og mulige forslag. Derefter
mere om samme. 1 Februar 1736 [år ok].
75
Fra Christian
Bager, Grenå. Henviser til Kongelig befaling af 25 November,
angående Brandredskabs anskaffelse i Købstæderne, hvor den ikke
forefindes, hvilken Kongelig befaling på næste Tingdag den 5
December blev bekendtgjort og oplæst, hvorefter man straks har
påbegyndt fremskaffelsen, såsom der kun fandtes en Sprøjte som skal
repareres, og så snart muligt er skal befalingen blive efterkommet.
7 December 1735
[år ok].
76
Fra Christian
Bager, Grenå. Henviser til Kongelig befaling af 16 December
næstleden, angående en Brandkasses oprettelse i Købstæderne, desuden
Stiftamtmandens ordre af 28 ditto, hvorefter Bager skal indgive en
betænkning og forslag om samme gældende for Grenå, hvortil han
erklærer, at her i Grenå er de fleste fattige og gældbundne, og når
her blev udtaget 8 til 10 Borgere er de øvrige næppe god for at
udrede en daler, thi det er med stor møje at får de ordinaire og
årlige Byens udgifter indsamlet, så han ved ikke nogen måde til at
få oprettet en sådan [Brandkasse]. 11 Januar 1736. [år ok].
77
Fra Ch Rud
Reslich, Ebeltoft. Med den i går ankomne Post modtog han
Stiftamtmandens ordre af 30 November, tillige med Kongens
allernådigste befaling, dateret Frederichsberg den 25 November 1735,
angående Brandredskabs anskaffelse, hvilket snarest af ham skal
blive efterlevet. [Se næste]. 4 December 1735 [år ok].
78
Fra Ch Rud
Reslich, Ebeltoft. [Se forrige]. Selv om han ikke til fuldkommenhed
kan indberettet noget om Brandsvæsenets anskaffelse, så finder han
sig underdanigst tilforbunden at melde, der her i Byen findes en del
Brandhager, Stiger, Spande og nogle små Hussprøjter, som i
påkommende Ildsvåde,/:det Gus i nåde fra os her og andre steder
ville afvende:/ så er også af ham blevet forfattet en interims
anordning, hvorefter Indbyggerne sig, i slige tilfælde kan vide at
rette og forholde, samt i behørig stand at bringe og vedligeholde,
hvilket dog ikke alt ske kan før hen på Sommeren, at man fra
København kan få indkøbt, en efter dette steds lejlighed og
beskaffenhed, behøvende Slangesprøjte, som når alt er bragt til
fuldkommenhed vil blive fremsendt til Stiftamtmandens approbattion.
10 Januar 1736 [år ok].
Omslag:
No 616
Notifications Lister over udsatte eller afslåede Ansøgninger 1740.
79
Fra Holstein,
Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift indkomne og i
Hans Kongelige Conseil udi sidst afvigte Janvarye måned ao 1740
foretagne ansøgninger som ikke er bevilgede.
4 G 971 Jens
Rasmussen Skriver af Århus, om at hans hustru efter hans død må
sidde i uskiftet boe uoverilet af deres børn. Conseillet 7 Januar
1740 kunne ikke bevilges.
4 H 86: Bertel
Fædder af Horsens, om at Borgmester Nicolay Bredal i Randers og
Regimentsskriver Niels Schelde måtte blive beskikket til Skifte
Commissarier efter afgangne Knud Ravn i Randers. Cons. 21 Januar
1740 forbliver ved ordinaire lands lov og ret.
4 H 96: Johan
Jensen Sveistrup, Skoleholder i Veng om bevilling at ifald leilighed
gives at han af en eller andre Proprietair blev voceret til
Degnekald, han da til samme må beskikkes uagtet han ikke har
studeret. Conseil de 21 Januar 1740 forbliver ved Skole
forordningen.
4 H 125 Herman
Olesen Nysted, Degn for Kousted og Råsted Menigheder, andrager ej
efter forordningen at haver kunnet bekomme det ham med andre Degne
tillagte Korn, og beder at han må nyde hans rettighed end og før
1739. Conseil. 28 Januar 1740 forbliver ved lands lov og ret. 12 Februar 1740.
80
Fra J C Holstein,
Cancelliet. Notifications liste på de fra Århus Stift indkomne udi
sidst afvigte Marts måned foretagne ansøgninger som ikke er
bevilget.
4 H 480 Peder
Pedersen Slagter af Nibe beder ar om Daniel Christensen skulle søge
om at blive en Slagter der i Byen, ham da ej tillades at betage
andre deres Brød og næring. Conseillet 24 Marts 1740 kunne
henlægges.
9 April 1740.
81
Fra Holstein,
Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift indkomne udi
sidst afvigte April 1740 ansøgninger som ikke er bevilgede. 4 H 440
Peder Christophersen Hoved Farversvend af Århus om privilegium at
nedsætte sig i Ålborg og der i stedet for Jacob Farvers at indrette
et Farveri. Conseil. 7 April 1740 kunne ikke bevilges.
4 H 370 Poul
Gjernsøe Degn til Schader Søby og Halling, om Beneficium paupertatis
i en sag mod Forvalteren på Clausholm Eiler Hansen Steenfeldt.
Conseill 21 April 1740 kunne ikke bevilges.
4 H 383 Johan
Albrecht Petersen af Randers, om privilegium der i Byen at må ved en
Svend fortsætte Bagerhåndværket. Conseil 21 April 1740 kunne ikke
bevilges. 30 April 1740.
82
Fra C Holstein,
Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift i Conceillet
udi sidst afvigte November måned 1740 foretagne ansøgninger, hvorpå
ingen anden resolution vorder givet.
4 O 988 Jens
Sørensen Randers, Rådmand i Randers som efter en Højeste Rettes dom
har 300 rdr at fordre hos Byfoged Herman Krøyer, om at erholde sin
betaling udi halvdelen af den ham tillagte pension eller udi 75 rdr
årlig deraf. Conseill 10 November 1740 forbliver ved den Krøyer
givne Kongelige bevilling og ved lands lov og ret.
4 O 587 Niels
Schårup af Århus om Beneficium paupertatis i sager mod Peter Sønnick
og Byfoged Løcke. Colseill. 17 November 1740 kunne ikke bevilges.
4 O 789 Peter
Hansen Farver Svend i Mariager, om tilligemed den nu Privilegerede
Farver i Randers at være Farver sammesteds. Conseill 24 November
1740 kunne ikke bevilges. 17 December 1740.
83
Fra Holstein,
Cancelliet. Notoficationsliste på de fra Århus Stift indkomne
ansøgning i afvigte December, hvorpå ingen resolution var foretaget.
4 J 1282 Søren
Pedersen Bager i Skanderborg, om tilladelse til at forsyne Byen med
bagt Hvedebrød og fint Rugbrød. Conseillet 15 December 1740 kunne
ikke bevilges.
4 J 1302 Kirsten
Sørensdatter, Mortens Jensens af Horsens som for wåde gierning er
dømt i Højeste ret at arbejde 6 år i Spindehuset, anholder om
befrielse. Conseillet 15 December 1740 forbliver ved Højeste rets
dom.
4 J 1308 Herman
Krøyer af Randers om at hans Børn måe nyde samme pension, som han
til hans formands Enke, da han var Byfoged i København måtte udgive.
Conseillet 22 December herved er intet at gøre. 13 Januar 1741.
84
Fra Holstein,
Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift indkomne
ansøgninger i sidst afvigte September, som ikke er bevilgede:
4 = 522 H.
Knudsen og H Dreyer, Herredsfoged og Skriver ved Støvring og Nørhald
Herreder, om befrielse fra adskillige fornærmelser som dem i deres
Embeders indkomster vederfares. Conseillet 8 September 1740
forbliver ved Lands lov og ret.
4 O 605 Hans
Rosborg af Haraldslund om befrielse for de ham ved Højeste ret i en
sag mod Procurator Brun idømte mulcter med videre. Conseillet den 8
September 1740 herved er intet at gøre. 8 Oktober 1740.
85
Fra Holstein,
Cancelliet. Notficationsliste på de fra Århus Stift indkomne
ansøgninger udi forrige August måned som ikke er bevilgede:
4 O 249 Ole Løcke
Byfoged i Århus, om ordre til Etats Råd Woyda og Birkedommer Mørch,
som Commissarier at påkende hans sag imod Niels Schårup, som han har
ladet arrestere, og imod Magistraten som har løsladt ham. Conseillet
18 August 1740 forbliver ved ordinaire Lands lov og ret.
4 O 300 Christian
Kramer, Skoleholder af Århus, om at ingen Studenter må tillades at
holde privat Skole. Conseillet 18 August forbliver ved loven og
forordningerne.
4 O 506 Anna
Kiærulf afgangne Benzons til Hasleugård [Visborggård?] beder at
Herredsfoged Cold og Procurator Lyster må befales som Commissairer
på hendes side at indtræde til skiftet efter frue Karen Gesman, og
samme til forsvarlig endskab befordres. Conseilet 25 August 1740
forbliver ved de i Stervboet anordnede Commissarier. 16 September
1740.
86
Fra Holstein,
Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift indkomne
ansøgninger i sidst afvigte Juni måned, som ikke er bevilgede:
4 H 824 Rasmus
Larsen og Dorthe Jensdatter af Samsø, anholder om at indlade sig i
ægteskab, uanset at Dorthe Jensdatter forhen har haft til ægte
Rasmus Larsens Stiffader. Conseillet 5 Juni 1740 kunne ikke
bevilges.
4 H 936 Peter
Fynboe, Controlleur i Ebeltoft, om at nyde er andet levebrød når
noget bliver vacant, om ikke før da ved Tugthuset i Viborg.
Conseillet 6 Juni 1740 herved er intet at gøre.
4 H 1114 Rasmus
Andersen af Sønder Vissing By i Skanderborg Amt anholder om at hans
vanvittige Barn må få sted i et Hospital, når plads ledig vorder.
Conseillet 29 Juni 1740 Supplicanten kan herom melde sig på
vedkommende steder.
4 H 1119 Søren
Pedersen med flere Bønder af Sønder Vognsild og Handers [Handest?]
Byer i Onsild Herred ved Randers, på afgangne Arnstorphs Gods,
besværger den onde medhandling imod dem forøves. Idet af dem fordres
alt for stor Landgilde og arbeidspenge med videre. Conseillet 29
Juni 1740 forbliver ved Lands lov og ret.
4 H 1133 Søren
Pedersen af Skanderborg, anholder om at han og ingen anden der i
Byen må være tilladt at bage Hvede Brød og fint Rugbrød. Conseillet
29 Juni 1740 kunne ikke bevilges. 22 Juli 1740.
87
Fra Holstein,
Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift indkomne og i
Hans Kongelige Mayts Conseil udi sidst afvigte Juli måned ao 1740
foretagne ansøgninger, som ikke ere bevilgede:
4 H 986 Søren
Christophersen Bierregård og Hustru på Egebjerggård Skanderborg Amt,
om bevilling for den længstlevende at sidde i uskiftet bo.
Conseillet 12 Juli 1740 kunne ikke bevilges.
4 J 5 Kirsten
Andersdatter Kårup afgangne Jens Fos Zeuthens af Gangsted By i Vor
Herred, om Collectbog i Århus Stift [indsamling til hende].
Conseillet 12 Juli 1740 herved er intet at gøre.
4 J 48 Byfoged og
Land Fiscal Thomas Mavors besværger sig over Commissairerne i den
Fiscal sag imod Provsten Magister Glud, at de ved deres kendelser
have afskåret ham at føre vidner. Conseillet 12 Juli 1740 forbliver
ved Lands lov og ret.
4 J 118 Jens
Christensen Rytterbonde af Borup Sogn og Komdrup Bye Dronningborg
Distrikt, om tilladelse til at ægte sin afdøde Hustrus Søster.
Conseillet 21 Juli 1740 kunne ikke bevilges.
Hans Kongel Mayts
vil allernådigst, at den Constituerede Stiftamtmand over Århus Stift
Højædle og velbårne hr Conferentz Råd Joachim Gersdorf her af til
vedkommende sender en Extract så vidt enhvers Ampt eller
Jurisdiction vedkommer, hvorefter de for derudi benævnte
Supplicanter have at bekiendtgiøre hvad på deres ansøgninger er
resolveret, hvorefter de kunne vide sig allerunderdanigst at rette.
12 August 1740.
Omslag:
Copia af Århus
Stifts Magistraters og vedkommende Byfogeders, indsendte
erklæringer, angl de samme Kiøbstæders Markjorders brug, med vieder,
som General Land oecconomie og Commerce Colegio hafwer reqvireret
efterretning om.
88
Fra Christen J
Basballe, m fl, Århus. [18 sider med indberetning fra flere Byer].
1)
Fra Århus. Af
vedlagte kopi vil Stiftamtmanden erfare hvad en del af Borgerskabet,
der enten er ejere eller lejere af Byens Markjorder, tidligere har
erklæret til Sal Stiftamtmand Holck. Nemlig at årsagen til hvorfor
jorden her ikke er besået med Hør - Hamp eller Roefrø, er at den
ikke er af den beskaffenhed, at den kan producere ommeldte Sæd, dels
at man højligt behøver anden Sæd af Byg og Havre til Creaturernes
underholdning, samt og at her i Byen ej skal være den lejlighed af
Husrum som til sligt udfordres, hvilket vi for vores del, så vel i
henseende til de Jorder nogle af os er ejende som de allernådigste
pro officio er tillagte kan bevidne og tilstå. At denne erklæring
efter så langs tids forløb fremkommer, formoder de at Conferentz
Råden ej mishager siden de forhen har demonstreret årsagen til dette
ophold.
Næste 2 sider
dateret 14 September 1740 fra Borgere om nævnte forhold. Signeret:
Niels Langballe, Ole Olesen, Anders, Las Nielsen Wissing, Kirsten
sal Mørches, J P Westergård, Jens Andersen Müller, Tøger Kiersgård,
Hans J Buchtrup, L Pind, Henrich Feilberg, D Kragh og J Michelsen
Morup. Kopi att af U C Müller.
2)
Fra Horsens,
dateret 20 Juni 1740. Henviser til Mons Lyngbyes skrivelse af 7
hujus og medfulgte kopi af Commerce Coll skrivelse til Holck,
angående Byens Markjorder, hvorledes samme drives og bruges,
hvorefter følger deres erklæring, signeret af H C Møller, Th Panck,
Chr Kragh.
3)
Fra Randers,
dateret 31 August 1740 signeret af Bredal, Eggers og H Dreier, der
henviser ril samme, og derefter under flere punkter fremkommer med
deres erklæring.
4)
Fra Mariager,
dateret 20 Juni 1740, signeret af Buck. Henviser til modtagne ordre,
desuden afskrift af Commerce Coll skrivelse til Stiftamtmand Holck,
dateret 14 Maj 1740. Nævner bl a at Byens Markjorder efter den nye
landmåling består af 26 tdr 2 skp 3 fc 2 alb som Indbyggerne selv
ejer og bruger, hvor udi af og til årligt kan såes 20 tdr Rug 16 tdr
Byg og 18 tdr Havre, siden en del deraf hviler og ligger i Borrer
til Høslet samt tøjring for Køer og Bæster eftersom driften her til
Byen ikkun består af liden løng [lyng] hede, og ej videre. Byens
jorder er mestendels Bakker og høy skarp Sandejord, dets årsag
tjener samme jorder ikke enten til at beså med Hør, Hamp eller
Roefrø.
5)
Fra Grenå,
dateret 22 Juni 1740 signeret C Bagger. Erklærer at Byens Markjorder
skal bestå af 93 tdr Hartkorn nye matricul, som bruges af Byens
Borgere og er det fornemste hjælpemiddel, hvorved mange Sjæle nærer
sig. Den Sæd jorden besåes med er Rug, Byg, Havre, ærter og Vikker
etc.
6)
Fra Ebeltoft,
dateret 25 Juli 1740 signeret T Jacobsen. Byens jorder er en del som
kaldes fæster og andre små jorder købte, nogle Stamhuset Schiersøe
[Skærsø] tilhørende, og nogle ejes af Byens indbyggere Jorden er
mest bekvem til Rug og Boghvede som også såes, desuden lidt Byg,
Havre og ærter, thi samme jord består af Bakker med slem Sand og
Sten. Der kan årligt såes ungefehr 50 - 70 tdr Rug 10 a 20 tdr
Boghvede 8 a 12 tdr Byg, ligeså Havre og 2 a 3 tdr ærter. Resten er Byens Fædrift.
Jorden er ikke bekvem til Hør, Hamp og deslige, da dette fordrer god
jævn sort mulled? jord etc.
7)
Fra
Skanderborg, dateret 7 Juli 1740 signeret Hans Justesen. Henviser
til modtagne angående erklæring om Byens Jorder, hvorpå angives de 3
spørgsmål med svar på samme. Eks 1ste spørgsmål, hvad Købstadsjorden
Byen enten virkelig har i brug, dernæst hvortil sådanne jorder
anvendes, hvad der såes i samme og hvor meget omtrent af hver slags.
Svarer at jorderne 1) består af købte jorder, hvoraf svares alle
Kongelige skatter og påbud 4 tdr 1 skp 1 fc. 2) Fæstejorder hvoraf
svares Kongelige skatter og Landgilde 8 tdr 4 skp 1 alb. 3) En Skov
krog kaldes Hede ager Agerskov som Byen allernådigst er forundt til
Sæd, svarer skatter og Landgilde deraf 3 tdr 6 skp. De øvrige jorder
her for Byen kaldes Slotsjorder der er indgrøftede til Rytterheste
og Kåbler, og er så aldeles ingen såkaldte Købstadsjorder.
Ovenstående jorder som Borgerskabet har i brug, kan efter deres
erklæring ikke anvendes til andet end Kornsæd, formedelst de er
skarpe og sandede, og selv om de skulle være brugelige til Hør, Hamp
eller Roesæd, så var det efter deres uforgribelige tanker ikke
særdeles fordelagtig at lade Kornsæden fare, bl a fordi afgrøden af
Kornet ikke så let kan undværes som af det andet. 20 September
1740.
Omslag:
1740
Forskjellige Breve og Dokumenter. Århus Amt.
89
Fra L G von
Cølln, Skanderborg. [7 sider]. Udtog af Skanderborgske Distrikts
Birketings protokol. Nævnte dato var tilstede for Retten
Birkeskriver Niels Wissing fra Skanderborg, som på Johan Rasmussen
af Høver hans vegne, efter Woydas ordre, fremstillede 2de kaldsmænd
navnlig Jørgen Pedersen og Christen Pedersen begge af Høver, som
fremlagde en stævning for at føre et Tingsvidne over de ærerørige
skælds og nærgående ord som Inger Andersdatter i Høver har udsagt
imod Johan Rasmussens Datter Kirsten Johansdatter, ibidem. På
Moldrups vegne mødte Mons Galten fra Skanderborg Ladegård. Indkaldt
var Rytterbonden Niels Andersens 2 søstre af Høver, Ellen og Inger
Andersdatter. Afhøring etc. 1 September 1740.
90
Fra J Steenstrup,
Torrild. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 3 Oktober, som han
modtog den 11, angående de fattiges væsen i Hads Herred med mere,
hvorpå han ikke ville svare før han havde communiceret med Herredets
Præster, hvorfor han håber at måtte pardoneres. Under 2 punkter
fremkommer han derefter med hvad de fattiges væsen anbelanger, blev
de ao 1734 ved samlinger af vedkommende på adskillige steder i Hads
Herred d 7 - 8 - 9 og 10 December af Amtsforvalter forfattet en
forretning over dette væsen, hvori Sognevis blev optegnet de på den
tid forefundne fattige trængende, det som Beboerne enten udlovede,
eller efter billighed kunne anses at svare til de fattige, og
endelig de almisse, som under visse portionsmænds opsigt blev til de
behøvende efter deres vilkår og classer assignerede. Ved denne
forretning behagede det Amtsforvalteren selv at føre protocollen, og
da den er i hans forvaring, kan den altid efter ordre, findes til
fuldkommen oplysning om den på bemte tid gjorte foranstaltning.
Flere samlinger er ikke foretaget og flere forretninger er ikke
forfattede. Nævner bl a at de der ved inddelingen ingen rede penge
er tillagt Cassen, enten af Sædegårdene eller andre steder, såsom
visse almisse fattige var og blev på desligeste steder antaget til
forplejning og underholdning, og de fattige som er hendøde har intet
efterladt sig der kunne gøres i penge, og ved overskud fra deres
jordefærd komme kassen ril gode, ja de fleste fattige har behøvet
hjælp til deres jordefærd, så består kassens beholdning en del i den
summa som nu findes, i det der fra adskillige Sogne i Hads Herred,
der efter beretning i første år er indsendt til Amtsforvalter
Justsen på 21 rdr 5 mk 1 sk, jvnf hans forklaring. Så vidt han ved
skal i Gylling Præstegård 3 a 4 rdr og her i Torrild Præstegård var
ved årets udgang 1735 3 rdr 5 mk 8 sk, som endnu findes under
besegling. En del til kassens beholdning består i den sum, som kan
blive når det nævnte resterende indsamles hos Bønderne. 17 November
1740.
91
Fra Frederich
Holmer, m fl, Kysing - Herredsfogeden. Signeret: Frederich Holmer,
Peter Hansen Høeg, Michel Madsen og Jørgen Nielsen. Nævnte dato var
han sammen med tvende Dannemænd af Odder, navnlig Michel Madsen og
Jørgen Nielsen, efter Ridefogeden på Rodstenseje Peter Høeghs
begæring, som også var til stede, udi Johanne Pedersdatters Hus i
Kysing for at forkynde en som, afsagt på Hads - Ning Herredsting den
7 Januar 1740, i anledning af lovens pag 106 art 7, hvor udi hun er
tildømt at bøde til Sagsøgeren og Kongen, hver 10 lod Sølv, og
eskede betaling efter dommens indhold, hvor til hun gav til svar, at
hun ikke kunne betale disse bøder, men ville give sit Herskab dette
til kende. Peter Høeg tilkendegav at dommen næste havde udstået sit
lovlige løb, og der ikke længere kunne gives henstand, med mindre
hun behager at give sin udførlige mening tilkende, enten hun agter
at appellere dommen eller efterkomme dens indhold, hvortil hun
svarede at hun ikke kunne resolvere til noget videre før hun havde
talt med sit Herskab, hvorefter Høeg spurgte hende om hun var
fornøjet dermed at til dommens fyldestgørelse, blev registreret og
vurderet af Husets effecter, da dette kunne blive bestående i 6 uger
til løsning med penge, hvortil hun svarede ja, at det var hun vel
fornøjet med, hvor da med hendes vilje blev antegnet, et Sølvlågs
Krus med S I H J P D K 1729 3 rdr. 2de fierdings Kåberkiedler for 5
rdr. En Messing Kedel med Jern greb 2 rdr i alt 10 rdr. Hvilket
registreret Tøy Høeg aftalte med Johanne Pedersdatter, skulle
forblive indtil videre inden 6 ugers forløb, og eftersom begge
parter på tilspørgsel erklærede sig ej videre ved denne forretning
at have at erindre, så blev således sluttet. Det vidnes med deres
Hænders underskrift. 9 Februar 1740.
På samme bilag:
Fra Frederich Holmer, signeret Peter Hansen Høeg, Poul Jensen og
Hans Andersen. 24 Maj 1740 var underskrevne med tiltagne Mænd
navnlig Hans Andersen og Povl Jensen begge af Kysing, efter Peter
Høegs begæring og egen tilstedeværelse, udi Johanne Pedersdatters
Hus i Kysing, i den tanke og ærinde hos hende at fornemme om hun i
mindelighed ville betale den bøde hun ved dom den 7 Januar 1739 blev
tildømt at betale til sagsøgeren Kirsten Sørensdatter, 10 lod Sølv
og samme til Kongen, efter hvilken dom blev gjort udlæg den 9
Februar sidst afvigte, eller hun ville udlevere godset til bortsalg
ved offentlig auction. I Huset talt de med Tjenestepigen Birthe
Hansdatter, som berettede at hendes Madmoder var rejst til Århus i
morges noget op ad dagen. Da man foreholdt hende at det var sagt dem
at hun var hjemme for et par timer siden, og dette passerede
ungefehr klokken imellem 12 og 1 slet, da Pigen atter svarede som
før meldt, og som Høeg ikke fandt videre at foretage sig, før man
lovligt kunne bevise at hun var til stede, men havde befalet Pigen
at svare som anført, så blev forretningen sluttet.
92
Fra Michel
Jensen, m fl, Sjelle Skovgård. Skriver sig som Sognefogeder i Hylke,
Fruering, Vitved, Hørning, Adslev, Stier, Herskind, Sjelle og
Skiørring Sogne, der højligt er forårsaget til at gøre ansøgning til
Woyda, på forbemeldte Sognes beboernes vegne som er henlagt til
Sjelle Skovgård for at forrette Høbjergning og kørsel, og som der på
vejen mellem Sjelle Skovgård og Århus, hvortil Høet skal henføres
til de indkvarterede Ryttere, er en Hule som kaldes Borum Hule, der
ikke er under Distriktet men under Proprietair Godset, som er
således at ingen uden stor besværing, både med Høspild, samt
Bæsternes og Vognenes ødelæggelse, kan fremføre Kongens Hø uden
skade og fortræd, hvorfor de ønsker at samme Hule og Vej bliver
repareret inden Høets fremførsel skal ske, hvortil de beder om
Woydas assistance. Signeret: Michel Jensen, Peder Nielsen, Peder
Christensen, Niels Nielsen, Niels Søballe, Christen Børsting, Rasmus
Pedersen og Jens Michelsen.
14 Juli 1740.
93
Fra Mads
Jørgensen Schandrup, Hundslund [tekst: Madtz]. Henviser til Woydas
resolution af 30 December 1739, hvoraf han har sendt kopi til de
høje Herskaber til Hundslund Sogn, angående hans Degnekorns
erholdelse, efter forordningen af 23 Januar samme år. Men desværre
ser han kun liden eller ingen frugt deraf, hvorfor han beder om at
det ikke optages ham ugunstig, at han endnu nødes til at søge
Velbårenheden om al lovlig og billig assistance, idet han gør sin
fulde forsikring, at denne efter løfte og tilsagn bliver
maintinerit. 15 Februar 1740.
94
Fra Chresten
Rasmussen, m fl, Herskind - Woyda?. I dybeste ydmyghed er samtlige
underskrevne Herskind mænd, forårsaget til klagelig at andrage, at
de ikke kan få deres udvisning hjem, fordi Præstebroen er øde, hvor
de altid har kørt, beder derfor om at Etats Råd og Amtmand vil række
dem en hjælpende Hånd, og give ordre til Broens istandsættelse. Den
barmhiertige Gud lade Dem altid lewe i fornøjelig welstand, hworom
wi stedze skal anmode Hannem i wore bønner, og forbliwer hermed, i
et nådig bønhørelsis håb. Signeret: S A S, I P S, Kresten Rasmussen,
Tøger Pedersen, Jens Andersen, Rasmus Pedersen, Jens? Hansen, Søren
Michelsen, S R S, R L S, Rasmus Fransen, ? Sørensen, Søren Pedersen
og Jens Nielsen. 14 Februar 1740.
95
Fra Enevold
Knudsen, m Fl, Skovby - til Woyda. Skriver sig som fattige mænd i
Skovby, der er højligen beføjede at beklage deres nød, thi fordi
Præstebroen er øde, kan de ikke hente Præsten til en syg, og føre
ham hjem igen, og deres Børn kan ikke komme til Præsten at lade sig
undervise og overhøre til Confirmation, som bør ske uden at de skal
dobbelt så langt om, igennem en anden Kirkeby, nemlig Sjelle.
Præsten den gode mand, har advaret dem fra Prædikestolen om at lade
Børnene komme til ham, men ingen har endnu i denne Vinter,
formedelst ovenmeldte årsag, kunnet møde. Beder derfor at Amtmanden
gør derfor barmhjertighed mod disse fattige Forældre, at Broen
bliver repareret. Signeret: Enwold Knudzen, Lawritz Poulsen, Rasmus
Pedersen og Niels Hansen. 15 Februar 1740.
96
Fra Madtz
Jørgensen Schandrup, Hundslund - til Woyda. [Se tidligere]. Efter
mange gjorte ansøgninger om at nyde sin ret, ser han endnu ikke
nogen kendelige frugter af Woydas resolution på indgivne
besværinger, hvorfor han igen må henvende sig med sin Hjertens bøn,
at denne dog viser frugter af sit Embedes myndighed, og ham uden
proces og vidtløftighed, hjælper til sin ret. Skulle han ikke
hjælpe, beder han om at det ikke optages unådigt, at han må gribe
til andre lovlige midler for at erhverne denne. 5 Maj 1740.
97
Fra Søren
Andersen, Snedker, m fl, Sjelle. Skriver sig som 2 fattige mænd, der
nødtvungen underdanigst må foredrage, hvorledes Consumption og
Familieskats forpagteren Sr Niels Nielsen på sin givne kvittering,
har opført dem således, nemlig Jens Jensen Dreier, af sit Håndværk,
Hustru og 2 Døtre for 4 rdr, hvorpå han for Døtrene har betalt 1 mk
og mig Søren Andersen, Snedker modereret til 5 mk 8 sk, endskønt jeg
af min Datter har betalt 8 sk. Da som dette er utåleligt, særdeles i
disse vanskelige tider at betale en sådan Familieskat, særdeles da
jeg Jens Jensen Dreier nu er gl og skrøbelig og hans gamle Hustru
ligeledes er svag og affældig, og jeg Søren Snedker som sidder med
en Datter, der formedelst svaghed ikke kan tjene for sit Brød og 2
små umyndige Børn så de næppe kan bjerge den bare føde, hvilket alt
med Sognemænds attest kan godtgøres. Signeret: Søren S A S Andersen,
Snedker, Jens I I S Jensen, Dreier. 10 Februar 1740.
Påskrift: Som
Søfren Snedscher og Jens Drejer af Sjelle ere hart begierendis af
mig at attestere med dem deris tilstand er fattig og slet, så kand
jeg iche negte det jo i sig self er såledis, så widt mig er widende.
Test: Sommer, Sognepræst og Christen Børsting. Rasmus Rasmussen,
Søren Christensenn og Rasmus Christensen.
98
Fra C Rathlou,
Rathlousdal. [Se tidligere]. Man fornemmer da at den urolige
Hundslund Degn ikke lader af med en klage efter den anden til
Amtmanden, og som han memorial på hvilken han har erholdt Etats
Rådens resolution er af ganske vrang indhold, i henseende til at
Rathlou altid erbyder sig til, om fornøden at forskaffe
Sognepræstens h Mogens Vogelij attest at Degnen til Skolehold er
udygtig. Derefter mere om hvorledes han mener Skoleholderens klager
er ubegrundede etc. 15 Marts 1740.
99
Fra C Bang,
Rodstenseje - til Woyda. [6 sider]. Efter Woydas ordre og
indkaldelse til i dag, de gamle svage, uformuende og som lidet eller
intet kan fortjene, under Godset, efter Familie og
Folkeskatteforpagteren udi Skanderborg og Århus Amt Sr Niels
Nielsen, Hospitalsforstander i Århus hans andragende, som mener sig
at være fornærmet, fordi ingen folkeskat er blevet erlagt af disse
personer, hvorfor han i Herskabets fraværelse indsender følgende
angivelser, på de der af Rodstenseje er indkaldt. Af Odder Sogn og
By: 1) Peder Smed, Hustru og Dreng, hvilke haver ej lært andet end
Grovsmed håndværk, som vedfølgende hans lærebrev udviser, så og er
en fæstere og af hans Dreng betalt efter Mandtallet 1 mk. 2) Niels
Michelsens Fader, Ove siger Michel Ovesen, samme er meget gammel
affældig og skrøbelig mand, over 70 år, og intet kan fortjene, der
og tilforn hos hr Etatsråd for folkeskat er frikendt. 3) Otte
Nielsen Forældre Niels Ottesen og Hustru, samtlig over 80 år og
ligeså tilforn frikendt. 4) Niels Hiorts Hustru, Manden er en
fæstere, som vedfølgende hans fæstebrev udviser, og Hustrun er en
gammel som næsten intet kan fortjene. 5) Jens Møller, Inderste Maren
Petters?, er en meget fattig Kvinde, gammel som formedelst armod
måtte fragå et Bol, og i henseende at hun intet til levnets ophold
kan fortjene er hende tillagt en liden og ringe ophold af stedet. 6)
Søren Pedersens, Inderste, Jesper Skomager og Hustru, Manden vanfør,
der med stor besværing kan blokke et par Sko, Hustrun lejer?, vanfør
og der over nyder af de fattiges Korn. 7) Thomas Jensens Inderste,
Rasmus Jensen Wæver og Hustru, Anden Inderste Rasmus som er en
Dreng, for dennem viser Mandtallet at være betalt efter formue 2 mk
og for den Dreng de alene har haft natteleje mig ubevist, som lærer
at gøre hjul på et andet sted, for samme jeg gerne efter billighed
betaler 1 mk. 8) Ole Svenskes 3de Inderster, Den 1ste er en vanfør
Karl, som nyder Sogne almisse, den anden en vanfør Kvinde, som
betler om Brødet og den 3die en fattig kvinde med mange små uopfødte
Børn, for hvem Mandtallet viser efter formue er betalt 12 sk?. 9)
Jens Christophersens anførte Pige er ej at finde eller på Godset.
10) Niels Knudsen Skrædder og Hustru, er en Vadmels Skrædder og der
hos vanfør og tåbelig tillige, en Fæster. 11) Den hos ham værende
besovet Kvinde, er så fattig at hun uden bettel staven ej kan
fortjene Brødet. 12) Michel Madsen og Hustru, er en Fæster og ej
andet en Vadmels Skrædder, som syer Vadmel og Skind. 13) Maren
jensdatter som er hans Moder er over 60 år, som lidet eller intet
til føde og Klæder kan fortjene. 14) Hos Muurmester Wagner Ane
Jørgensdatter, [Anr Jørgensen] huskvinde, for hvem efter Mandtallets
udvisende, formedelst hendes fattige tilstand, er betalt 8 sk og
gerne vil overlade Niels Nielsen, hvad mere han efter billighed hos
hende kan inddrive og forlange. 15) Rasmus Vibes forældre faderen
bortdød som var en ældgammel Mand, og Moderen et armt Hospital Lem.
16) Jens Sørensen, Hustru og Forældre, vel haver Manden navnet for
at være Snedker og ikke kan nægte han jo fusker lidet der på, mens
sandelig aldrig lært professionen og der for i mine tanker ej bør
eller kan betale familieskat af den profession han ej haver lært,
havende 2de drenge, bruger han til sit avlings drift, som han haver
i fæste, og de gamle forældre som han forsyner med ophold, er hver
af dem vel over 71 år gammel, dog for at nyde ro for Niels Nielsens
gørende møje, har jeg på bemte Jens Sørensens vegne tilbuden
Forstanderen, for hannem og af de øvrige anført Terminites? penge.
17) Hans Pedersens Inderste Maren Ovesdatter. [Maren Ovesen]viser
Mandtallet formedelst hendes fattigdom, rester? modvillig?.
18)Christen Rasmussen Drejer, er meget fattig, så han ved de gamle
Rokker han flecker? på, neppelig kan forhverve Brødet til sig Kone
og små Børn. 19) Christian Farwer? og Hustru, har vel navnet af at
være Feldtbereder, men formedelst fattigdom og armod, feiler det i
gerningen således at han med Hustru og Børn, for levnets ophold
dagligen må crepere. 20) Den anførte Michel Hjort, Niels Ørting,
Christen Jørgensen, Michel Sørensen Kiellergård er alle boendes i
Mosholt, itsen? Laurs Kiellergård, for hvem Mandtallet viser deres
familie skat at være betalt, så er eller findes ingen inderste hos
Michel Hiort i Mosholt, uden hans ældgamle Moder som er over 80 år.
21) Jens Rasmussen Drejlsvæver og Hustru haver kuns en Pige, Manden
sandelig for længst formedelst sin høje alderdom, vanfør og
skrøbeligheds skyld aflagt sin Drejels [Drejers?] profession, men
holder Pigen tillige med Hustru, stundom til at opvarte sig i sin
svaghed og den øvrige tid til at forhverve Brødet med Lærred og
Vadmel at væve og for Pigen efter Mandtallet betalt 8 sk. 22) Nicolai
Feldtbereder, Hustru, søn og datter, bruger Håndværket, ligesom
Christian Farvemester, mens alene til at stampe Vadmel og overalt er
Skovfoged for Herskabet, for hans Søn og Datter betalt 1 mk 8 sk.
23) Jørgen Jensen Væver og Hustru, 1 Dreng og Pige, hver er betalt 1
mk 8 sk, Væver lidt eller intet Drejl mig bevist, men Vadmel og
Lærred. 24) hos ham Maren Knudsdatter, som er en gammel Kone, der
lidet eller intet kan fortjene, uden hvis godtfolk hende af Christen
kærlighed vil meddele. 25) Niels Skomager og Hustru i Degne Bolet
er en Fæster, og vides ikke at han syer for andre, end Bønder, er
over alt meget fattig. 26) Frederik Olesens Moder er for over år og
dag siden, med en høj alder bortdød. 27) Michel Skoeflicker og
Hustru, Hustrun er i Sværigs? Hospital henkommen og Manden i stor
nød og armod. 28) Rasmus Johansens Inderste, Anne Michelsdatter
Guldborgs, har formedelst hendes fattigdom intet kunnet erholde, og
der for gerne overlader Niels Nielsen alt hvis han med billighed kan
inddrive. 29) Jørgen Nielsens Inderste Anne Jensdatter, en meget
fattig Kvinde som ej har noget at leve af til sig og umyndige Barn.
30) Jens Villumsen Skrædder og Hustru, vides ikke at haver haft
nogen Dreng, meget mindre om de syer andet end Vadmel og Skind og
for resten har sandelig formedelst deres fattigdom intet af dennem
til Consumptions eller folkeskat kunnet erholde. 31) Cathrine
Ovesdatters inderste Maren Michelsdatter, hos hvem jeg i lige måde
formedelst fattigdom intet har kunnet erholde, og derfor gerne må
inddrive hos hende, hvis han med rette tilkommer. 32) Ole Skoemager,
Hustru og Pige, det tvivles ikke, jo at være bekendt at i dette
sommer, er påkommet ulykkelig ildsvåde, både hans fæstehavende Hus,
samt alt hvis han ejede, blev opbrændt og lagt i Aske, foruden begge
ikke Håndværket for andre end Bønder, og for Pigen betalt 8 sk.
Ondrup:
33)
Laurs
Steffensens inderste Sidsel Rasmusdatter, er så arm og elendig, og
der hos gammel at hun neppelig har det kan skjule sig udi. 34)
Rasmus Guldborg 2de Inderster Anne Pedersdatter og Anne
Jørgensdatter, hvilken første betler Brødet og den anden anført hos
Vagner Muurmester i Odder, med forklaring. 35) Per Mogensens
Inderste Rasmus Sørensen og Hustru, er fra sat stedet formedelst
armod og skrøbelighed. 36) Jens Christensens Inderste Kvinde nyder
ophold, nyder ophold for ej af omtrøgle Landet.
Tvenstrup Sogn og
By:
37)
Erik
Christensen, den anførte inderste Karl, haver aldrig haft eller
endnu er nogen Inderste, mens i dette Sommer haft en ugedags Mand 3
Dage om Ugen, som for hannem efter Mandtallets udvisende betalt 8
sk, bør han mere at betale, betaler jeg der gerne som påtvivles. 38)
Anders Pedersens Inderste Povl Jensen, er 80 år gammel og des årsage
for skat forventer forskånet. 39) Niels Jensen ej af dette Gods.
Randlev Sogn og
By:
40)
Peder
Coldings Moder, er over 70 år og tilforn for hendes alderdom og
svaghed af hr Etats Råd for skat frikendt.
Bjerager:
41)
Christen
Pedersens Inderste, Rasmus Madsen og Hustru, hvilke sandelig lidet
eller intet kan fortjene i følge en hver af dennem er over 71 år
gammel. Skulle Velbårenheden nu falde på de tanker og finde nogen af
foranførte bør betale familie eller folkeskat, efter Niels Nielsens
formening, håbes det at det bliver ham pålagt, selv at inddrive
samme. 12 Oktober 1740
100
Fra N Moldrup,
Skanderborg Ladegård. [Se tidligere]. Han var i går ved Sjelle
Skovgård, hvor han ventede at kunne få begyndt med Høleverancen, men
på grund af indfaldende Regnvejr var dette forgæves. Han måtte høre
beklagelser fra Officerer og Bønderne over Vejen ved Borum, hvor de
skal køre er så slem og ujævn, at de ikke uden frygt for at vælte og
brække Vognene, samt påfølgende spild af Hø, ikke kan komme der
igennem, hvilket han frygter vil give en og anden ulejlighed til
forvoldende klage og besværing, siden der må svares efter læssenes
vægt i Århus. Efter indkomne beretninger er Vejen ellers over alt
bragt i stand. 9 August 1740.
101
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot - til Greve Frijs, Frijsenborg og Tøger Reenberg.
Henviser til skrivelse fra Commerce Coll af 15 hujus, angående
hvorledes det på fremmede steder vil lade sig forlyde, at prisen på
Kornvarer der stiger meget, og at det var venteligt man ville købe
sådant i Danmark, hvilket var en god ting, med mindre dette skulle
forårsage mangel. Da man ønsker oplysning om prisen i Amtet og om
beholdningen af dette, skal Frijs og Reenberg påføre det ønskede for
deres område. 24 Marts 1740.
Påtegnet: 5 April
af Frijs og Reenberg 6 April. der begge angiver deres betragtninger.
102
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Henviser til Commerce Coll skrivelse af 15 hujus,
der jvnf forrige, henviser til forlydende om prisstigninger på
Kornvarer på visse steder, hvorfor de ønsker oplysninger om
beholdningen etc, hvilket Woyda pålægger Proprietairerne i Hads
Herred at efterkomme. 24 Marts 1740.
Påtegnet af disse
under forskellige datoer.
103
Fra Frederich
Holmer, Odder - Herredsfoged - til Woyda. Selv om der for alle og
enhver, ved adskillige publikationer og advarsler er bekendtgjort at
det er Kongens allernådigste vilje, ved forordninger og reskripter,
at alle i hans Riger og Lande skal endtholde [afholde] sig fra om
natten at antænde Gadeild, at afskyde Raqveter [Raketter] at lade
afgå Sværmere Budicher og andet deslige Krudt at antænde, så dog alt
sligt uagtet og uden ringeste undseelse har det tildraget sig at
Præsteenken Madame Davidsen sidst afvigte Tirsdag den 6 December lod
holde Bryllup i Odder Præstegård med sin Datter og Sign Søren
Høstmarch af Horsens, hvor man samme aften til klokken 4 om Morgenen
idelig hørte 3 som Canonerede, Onsdag og Torsdag blev atter løsnet
nogle skud af samme, om Fredagen som blev holdt for andendags
Bryllup, fortsattes det den ganske eftermiddag og aften til klokken
ungefehr 12 om natten med 3die stykker Canonering, mens ved midnat
blev antændt Fyrværkeri hvor Raketter og Sværmere fløj i luften med
ild og skud, hvor iblandt Canonerne ofte løsnedes som ved nattens
mørke forårsagede forskrækkelse af folk, at man ikke kunne
forestille sig andet end denne Ildslue og donnere havde været
forvarslet om Verdens undergang. Næste nat imellem Løverdag og
Søndag blev atter Raketter og Sværmere affyret i stor mængde, mellem
Præstegården og Kirken hvor der dog kun er ungefehr 100 skridt
imellem, der forårsagede mange Menneskers store forskrækkelse, hvad
fare og ulykke dette kunne have forårsaget om ikke Gud det nådeligen
afvendte, det overlades til alle fornuftige og retsindiges
omdømmende. Og som slig en omgang der så højt er stridende imod
Kongens befaling, særdeles forordningen af 8 December 1685, så har
han efter underdanigste pligt, ikke kunnet efterlade sligt at
tilkendegive for Velbårenheden. [Se følgende]. 12 December 1740.
104
Fra Frederich
Holmer, Odder - Herredsfoged - til Gundorph. Han har ladet sig
underrette om at der skal være temmelig god Olden på Ry Skov, og han
er særdeles forlegen med 8 a 10 store Svin, fordi Kornet er så dyrt,
så han ikke, med nogen fordel, kan fede dem hjemme, udbeder sig
derfor gode råd og betænkning om, hvorvidt Gundorph finder det
tjenligt at skikke Svinene der hen, og beder i så fald om en adresse
på en så ærlig mand i Ry, som han kunne lade få ansvaret, idet han
gerne betaler for Olden og ansvar, men uden en adresse, er det ikke
ventelig at han som en fremmed kan vente sig nogen nytte der ved,
hvor for han vil lade det bero på Gundorphs behagelige godtfindende,
hvorefter han vil rette sig. 12 Oktober 1740.
105
Fra Frederich
Holmer, Odder - Herredsfoged - til Woyda. [Se tidligere]. Henviser
til vedlagte tvende copier, hvoraf vil fornemmes, at Enken Johanne
Pedersdatter i Kysing, den 7 Januar 1739 er dømt til at lide efter
lovens pag 106 art 7, at bøde til sagsøgerne og Kongen, hver 10 lod
Sølv, der ikke har kunnet erholdes, og imidlertid har Fogeden ved
Rodstenseje Petter Høeg, der på Kirsten Sørensdatters vegne, er
hovedmanden, kvitteret sin tjeneste og rejst fra Egnen, hvorved
sagen har hvilet, hvilket han ikke vil undlade at tilkendegive, til
videre foranstaltning, herunder om hvem der skal påtale disse bøder
siden dommen for længst har udstået sin lovlige tid til execution.
Domsacten er hos ham, hvorfra den kan fås, hvorefter sagen kan
forfølges. 14 December 1740.
106
Fra Frederich
Holmer, Odder - Herredsfoged - til Woyda. [Se tidligere]. Som Hads
Herreds Tinghus, der nu i en 11 års tid slet ingen reparation har
fået, formedelst Storm og uvejr, til dels er forfalden, som nu med
en liden udgift for Herreder kan hjælpes, men ellers indenfor en
kort tid ville forårsage en stor bekostning, så har han sammen med 8
mænd ladet syne Husets brøstfældighed, og befunden at samme kan
nogenlunde hjælpes, således folk kan have husly i den tid Retten
administreres, mod en bekostning på 2 rdr, hvilken reparation han
har aftalt med Jens Sørensen i Ondrup, hvorefter han udbeder sig
Woydas ordre til ligning på Herredets beboere for betalingen.
28
November 1740.
107
Fra Th Reenberg,
Ristrup - til Woyda. Henviser til modtagne af 14 hujus, hvorefter
han kan advare sine Bønder om, mest muligt at spare deres bedste
Bæster for arbejde og holde sig i beredskab til hans Kongelig Majsts
høje tjeneste, for medfølgende Svitte? og dertil udfordrende kørsel
når dette påeskes. Men som der i dag fra Amtsforvalter Justsen er
kommet anvisning om 1 par Forspand og 6 Vogne, til at befordre
Cammerherre Juels Regiments bagage fra Borum til Skanderborg, og
ligeledes næst afvigte 30 april, befordring fra Hadsten Bro til
Randers for Cavalleriets omqvartering, hvor der måtte anskaffes 3
par Forspand og 4 Vogne, vil han formode at hans Bønder forskånes
for befordringen med den Kongelige Svitte så vidt muligt er, da han
således i denne slette tid for Bonden af dette lidet Hartkorn 114
tdr, på en fjorten dages tid anskaffer 4 par Forspand og 10 Vogne.
Det fornøjer ham særdeles at han af Etats Rådens højstærede
fornemmer, at han er Bøndernes beklagelige vilkår bekendt, hvilket
han gør sig forsikret om, på sine høje steder ved forefaldende
lejlighed vil blive forestillet til Landets bedste, han erindrer
ikke noget Forår har været så hart som dette for Landmanden i
almindelighed, da han for at conservere det lidet Gods han ejer har
gjort stor forstrækning med foder, og taget sig dette så nær, at han
fattes til sine egne Creaturer, og dog er da af hans Bønder, som
formedelst Bæsternes afmægtighed ikke med egen hjælp kan pløje til
Bygsæden, foruden at en del Creaturer af hunger og hårde vejrlig er
creperet. Formoder at det ikke tages fortrydelig op at hans svar er
noget vidtløftig, men han fandt så god anledning af Etats Rådens
højstærede. 16 Maj 1740.
108
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Som Kongen med der første er venter her til, og
det er at befrygte at Bæsterne på en del steder, i henseende til den
hos Bonden i dette Forår værende beklagelige fodertrang, måtte være
så slette at den med det Kongelige Herskab og følgende Svitte
udfordrende kørsel, meget slet vil afløbe. Så på det at Bæsterne så
vidt muligt kan være i stand til at forrette Kørselen og ikke være
ganske udmattede, når de behøves til dette, bliver de højtærede og
gode Herrer Proprietairer hermed anmodet om at tilholde deres
Bønder, at de fra nu af og indtil dette sker, holder et par af deres
bedste Bæster i fred og så vidt muligt sparet for arbejde, om de
ellers desuden har så mange Bæster at Ploven dog kan holdes i gang.
14 Maj 1740.
Påtegnet om
ankomst og afsendelse af brevet fra Rathlousdal, Rodstenseje,
Dybvad, Åkær og Cane.
109
Fra T Lassen,
Dybvad. Giver sig den ære at takke Woyda mangfoldig for sidst
indløbne, og kan herved communicere tilbage at den foromskrevne
Niels Rasmussen ved en anden, tilforn har ladet forlange at ville
fæste et Gadehus i Hvilsted, tilhørende Lassen, hvilket Hus han
ingenlunde tør give ham Fæstebrev på før han foreviser sit Pas fra
Woyda, som han nu mærker han ikke kan få før først anstundende
Michaeli dag, når han har udtjent sin tjeneste. 11 Marts 1740.
110
Fra J Gersdorff,
Vosnæsgård. Forklaring om de 1400 rdr som efter udgivne reskript til
Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus Stift og deres derpå gjorte
repartition [forholdsvise udligning], af Verdsligheden i Stiftet
skal udredes til Frue Kirker og andre publiqve Bygningers fuldkomne
istandsættelse i København. Angivelse af hvad der er betalt, samt
hvor meget og hos hvem dette endnu resterer. Derefter forskellige
angivelser af steder og beløb, eks Horsens begge terminer 156 rdr,
Grenå ligeså 17 rdr, Ebeltoft i lige måde 21 rdr Skanderborg By 12
rdr 76 sk Skanderborg og Åkær Amter 1ste termin 61 rdr 36 sk og
Randers ligeså 78 rdr o s v. 28 Oktober 1740.
Bilag:
Uden
afsender, kladde til bilaget.
111
Fra Billeschou,
Viborg - til Lyngbye - Stiftamtmand Holcks fuldmægtig. Henviser til
vedlagte exeminations forretning såvel som aparte følgende memorial
fra Landfiscalen Mathias Bruun, hvoraf fornemmes hvorledes en del
såkaldte Tartare [Tatere] her på Egnen er blevet attrapede
[anholdte] med videre. Og som de ikke alle har kunnet antages til
bygningen af Tugthuset, vil de da efter forordningen af 24 September
1708, forskikkes til Rasphuset i København, eftersom de ikke kan
udskikkes af Riget, siden de ikke er virkelige Tartare [Tatere] men
født her i Landet, og tilmed har man mærket at de også for nogle år
siden ligeledes skal vare attraperede og da jaget af Landet, men nu
er indkommen igen. I Stiftamtmand Güldencrones fraværelse, beder han
Lyngbye som Fuldmægtig i Århus Stift, vil behage at foranstalte de
ved Skibslejlighed til København kan afsendes som er den nærmeste
måde de kan befordres på. [Se følgende]. 25 Juli 1740.
112
Fra Simon
Damsgård og C Borreschmidt, Viborg - Byfoged og Rådstueskriverens
Fuldmægtig. [Se forrige]. Efter begæring af Mathias Bruun Landfical
og Procurator blev der i overværelse af 2 Dannemænd og Borgere her
af Byen Sr Peder Wormstrup og Jens Ottesen afholdt eksamen og forhør
over en del Tartarer [Tatere] der i næst afvigte uge var attraperet
på landet østen og norden for Byen, der var hidsendt i håb om deres
videre befordring. Samme personer der formodentlig efter kongens
lov, ikke bør toleres her i Landet, siden deres forhold og levemåde
ikke kan anses for andet, end at de er omløbere der vil besvige og
bedrage folk med tyveri og andet af den slags ondskab. Fremkom da
først 2 mandspersoner som gav sig af navn Oluf Madsen og Christen
Christensen, hver ungefehr en snes år gamle. Den første foregav at
være født i Randlev i Hads Herred og den anden i Tombye? ved Ribe,
og begge tilstod at have omløbet i deres livstid som Tatarer, Betlet
og somme tider bildt folk ind at de og nogle Tater kvinder, som de
har haft med dem, kunne spå, og derved sagt et og andet for derved
at få noget. Ole forklarede ydermere at han har sin fader Lorentz
Pedersen og moderen Marie Louise, samt broder Joseph her i
complottet, følgende med sig, samt en kvinde som han bruger som
kone, ved navn Elisabeth, skønt de ikke er viede. I lige måde
tilstod Christian at han havde en kvinde med sig navnlig Sophie, som
han også bruger som sin kone, men aldrig er ægteviet til, og dog
søgt letfærdig omgængelse med hende. Sluttelig nægtede begge på
tilspørgsel, at de aldrig har været i Kongens tjeneste, kendskab og
samling havde de til Complot undertiden også været hist og her
omkring i Landet en 40 stykker af karle, kvinder og børn, men
undertiden har været mindre antal for des bedre at begå sig. Brugte
så en fremmed forvendt mål som ingen anden her i Landet kunne
forstå, og i Ansigtet har de smurt sig med Pindsvinefedt for at
blive brune, at ingen kunne kende dem, overalt har de ingen tid
været til Herrens Bord, og ved i ingen måde af deres Dåb og
Christendom. Dernæst fremstod 2 andre karle, den første navngav sig
at hedde Niels Rasmussen, en snes år gammel, den anden at hedde
Joseph Lorentzen 24 år gammel, hvilke bekendte at de hver havde en
kvinde med sig, som de bruger som deres koner, uden at være viede.
De har aldrig været til Alterens Sacramente, mindre ved hvad det
betyder, ved ikke om de er døbt. Joseph angav at være født i Gylling
By i Hads Herred og Niels Rasmussen at være født ved Holstebro, men
kendte ikke stedet. Videre fremstod 2 andre karle der navngav sig
som Lorentz Pedersen født i Gestorff i Holsten og er 70 år, den
anden siger at hedde Johan Wilhelm, født i Preitz i Holsten, 50 år
gammel, og fra barndommen været omløber og Tater, begge har kvinder
med som de bruger til letfærdig og horeagtig omgang, bekender
ydermere at de ikke i mange år har været til Herrens Bord, ja kan
ikke erindre når det er sket. Videre fremstod 13 kvinder den første
navngav sig som Anne Malen [Malene?], 60 år gammel, næste Anne
Marie, hen ved 80 år, 3die ligeså Anne Marie 80 år, 4de Maren 30
år, 5te Anne Lisbeth [læst: Lispet] 24 år, 6te Anne Sophie 24 år,
7de Kirsten 24 år, 8de Anne Catrine 40 år, 9de Anne Marie 2 år, 10de
Margrethe 20 år, 11te Anne Chatrine Lisbet 60 år, 12te Cathrine
Lisbet 23 år og den 13de Anne Marie 48 år, og hos dem 4 piger og 3
drenge, som alle tillige med karlene tilstod at de fra barnsben og
ungdom af har omstrejfet som omløbere, Betlet under navn af Taterer
og spåfolk. Nævner videre forordningen af 24 September 1708, første
postes 13 artikel om videre befordring m v. [Se næste].
25 Juli
1740.
Påtegning: Om 2
kvinders mulige indsættelse i Viborg Tugthus.
113
Fra Hans
Billeschou, Viborg - til Lyngbye. [Se forrige]. Henviser til
vedlagte forhør såvel som memorial fra Mathias Bruun, hvoraf
fornemmes hvorledes en del såkaldte Tatare er blevet anholdte med
videre. Og som de ikke alle har kunnet antages til arbejde ved
Tugthusets bygning, skal nogle af dem efter forordningen fremsendes
til Rasphuset i København, jvnf forrige, hvorefter bedes om
foranstaltning af Skibslejlighed fra Århus. 25 Juli 1740.
Påtegnet: 19 Juli
af Mathias Bruun, Viborg, henviser til Kongelig befaling om
befordring af disse personer.
Påtegnet: 25 Juli
1740 af Hans Billeschou om samme.
114
Fra C
Güldencrone, Viborg. Som der på Notificationslisten for Juni måned
over ansøgninger fra Viborg Stift, som ikke er bevilgede findes
anført: 4 H 1098 Andreas Hadslund [Haslund]af Ingvorstrup i Calø
Amt, anholder om commissarier til at påkende en sag angående 6 skp
Byg eller støck? Korn af Hadstrup By. Cancelliet 29 Juni forbliver
ved ordinaire Lands lov og ret. Da denne sorterer under Gersdorffs
Amt fremsendes dette til bekendtgørelse for vedkommede. 1 August
1740.
115
Fra Frederich
Holmer, Odder - Herredsfoged. Henviser til reskript af 11 December
afvigte år samt Stiftamtmandens nådige ordre, er dette blevet
efterlevet i det Almuen den 11 Januar blev indkaldt til Tinget hvor
dette sammen med andre forordninger blev oplæste, med formaning til
samtlige Almuen at holde sig dette efterrettelig. 12 Januar 1740.
116
Fra Stæhr?,
Århus. [Se tidligere]. Det skulle ikke fortryde ham [undre] meget om
Regimentsskriver Moldrup iblandt andre steder, også har navngivet de
Friherskabet Marselisborg tilkommende Vejparter, at være så ulovlige
at Rytterbønderne ikke kunne transportere Høet fra Sjelle Skovgård
til Århus, siden han tillige med Birkedommeren, årligt ved
Friherskabets Bønder lader den del af Landevejen reparere som de er
tildelt. Og som han ikke finder at Friherskabet på de 3 steder, som
Stiftamtmanden i sin befaling af gårdags befaling, som han først fik
klokken 4 eftermiddag, har nogen Vejskifter, må det ikke tages ham
unådig op at han protesterer mod samme, ikke desto mindre skal han
foranstalte at deres skifter på den såkaldte Viborg Landevej, mellem
Århus og Borum på førstkommende Tirsdag skal vorde efterset og om
fornødent udfordres blive repareret. 31 Juli 1740.
Omslag: 1740
Staldstude angående. Århus Amt.
117
Fra C Rathlou,
Rathlousdal. I følge Rentekammerets skrivelse, vil han ikke forbigå
at anmelde, at han i indeværende Vinter, ved begge gårde,
Gersdorfslund og Rathlousdal, har opsat 184 Øxen, udbedende sig et
par ord som bekræftelse. 21 gbr 1740.
118
Fra Th Reenberg,
Ristrup. Henviser til modtagne af 25 hujus, der i dag er modtaget,
angående Øxners opstalding, hvorefter indberettes at der er
opstaldet 54 stk, på hvilke for få dage siden dette er begyndt,
grundet Kornets pris. 30 November 1740.
119
Fra T Lassen,
Dybvad. Henviser til forordningen, og anmelder at der i denne Vinter
opsættes 42 Staldøxen på Dybvad.
16 November 1740.
120
Fra C Frijs,
Frijsenborg. Efter forordningen anmeldes at der i år opstaldes 142
Stude på Faurskov og på Norringgård 82, som grundet mangel på foder,
nyligt er indbunden. 30 November 1740.
121
Fra C Frijs,
Frijsenborg. Af de på Faurskov opsatte Øxen, er der solgt til
Henning Has fra Vilstermarch 130 stk og fra Norringgård til Mads
Dohrs ibd 70 stk, som drives sidst i April. 28 Januar 1740.
122
Fra C ??, på
Reenbergs vegne, Ristrup. Af de på Tistrup opsatte Øxen er der for
nogen tid siden solgt til Marx Dohrn fra Vilster Merch 51 stk som
skal stå til 20 April, da de slåes fra Stalden og efter Købmandens
beretning agtes at passere Kolding Toldsted. 2 Marts 1740.
123
Fra Rantzau,
Cane. Det skal være ham meget kært, at det kan have den Løcke, her
Etats Råd ved ald fornøjelse at forefinde. Melder at Forpagteren her
ved gården i går har solgt 50 Stude til 2 Synderboer, nemlig Søren
Terpager og Mads Buck. 12 Marts 1740.
124
Fra T Lassen,
Dybvad. Anmelder at han til Mons Poul Marcusen til Ørumgård har
solgt 50 af de ved Dybvad opstaldede Øxen, der afgår fra gården
sidst i Marts, og må passere Kolding Toldsted. Håber at han har
efterlevet alt hvad hidindtil er bleven befalet. 30 Januar 1740.
125
Fra Anders
Jensen, Vilhelmsborg. Indberetter at der af de under 3 November
afvigte år angivne opsatte 146 Øxen på Vilhelmsborg, er der til Sr
Mathias Bruun fra Holsten solgt 112 stk som skal afdrives inden 24
April. Ligeså af de på Østergård opsatte 68 stk, er der solgt til
Brabrander Sr Johan Thor Schmitten 61 stk, der drives fra Stalden
førstkommende 21 Marts, hvilke 173 stk passerer Kolding Toldsted,
med mindre uafvidende forhindringer skulle påkomme, og da gennem
Ribe. 14 Januar 1740.
126
Fra C Charisius,
Constantinborg. Af der her på Constantinborg opsatte 110 Staldøxen,
er der solgt til Christen Erichsen af Seest 72 stk, der efter accord
skal stå her til 22 April, og uformodentlig er Købmanden sindet, kom
her i dag for at tage den halve part af de afkøbte Stude, som han
straks agter at drive til Kliplev Marked, og den anden halve del
efter accorden. 26 Marts 1740.
127
Bilag uden
afsender, Stiftamtmanden?, Århus. Designation på den Øxen som i
indeværende år er angivet at være solgt i Havreballegård og
Stjernholms Amter. Skemaet opdelt: Hovedgårdene - de sælgende - de
købende - Øxen antal. Vilhelmsborg, Güldencrone til Mathias Brun 112
stk. Østergård, samme til Johan Thor Schmitten Brabander 61 stk.
Constantinborg, Charicius til Christen Erichsen af Seest, 72 stk.
Barritschov, Reedtz til Mathias Brun af Mastrup, 150 stk. Palsgård,
Reedtz til Hans Winfeldt fra Christian Albrets Coeg i Holsten 155
stk. Schierildgård, Hofman til Peter Levesen af Husum 92 stk. Rasch,
Assessor Marcussen til Poul Nissen af Ødis Branderup og Christen
Erichsen af Seest, 72 stk. Møgelkier, Forpagter Ulrich Kruse, til
Mathias Brun i Mastrup? 126 og til Christen Erichsen i Seest 20 stk,
udgørende i alt 860 stk. 12 April 1740.
128
Fra Anders
Jensen, Vilhelmsborg. Anmelder at hans Herskab har solgt en Øxen til
samme købmand Mathias Bruun fra Holsten, som efter angivelsen af 14
Januar sidst med 112 stk, der alle uddrives samlet. 14 April 1740.
129
Fra Jacob Helms,
Århus. Af de ved Lyngbygård opsatte Stude, har han solgt til
Christen Erichsen af Seest og Poul Nissen fra Brenderup 54 stk, der
efter beretning agtes at uddrives gennem Kolding. 13 April 1740.
130
Fra C Charisius,
Constantinborg. Af de opsatte 100 Stude er der til Sr Poul Marchusen
af Holsten solgt 82 stk, som drives fra Stalden den 20 eller 24
April. 12 December 1740.
131
Fra Jens Nørlem,
Vilhelmsborg. Indberetter at der på Vilhelmsborg er opstaldet 104
Stude og på Østergård 68 stk, hvoraf der til Christen Erichsen fra
Seest og Poul Nissen fra Bramdrup i Holsten er solgt 140 stk, der
efter deres angivende passerer Kolding Toldsted. 30 November 1740.
Omslag: 1740
Århus Amtstue vedkommende.
132
Fra P Panck,
Århus Amtstue. Restanceliste over efterskrevne Kongelige
contributioner til udgangen af 1739. Stjernholms Amt, Hatting
Herred, Engum Sogn,
Bredal:
1)
Tygge Tomesen,
1739 April, Juli og Oktober kvt 9 rdr 1 mk 8 sk. 1740 1ste termin
Kornskatspenge 1 rdr 3 sk i alt: 10 rdr 1 mk 11 sk.
Stenderup Sogn og
By:
1)
Christen
Madsen, 1740 1ste termins Kornskatspenge 2 mk 6 1/2 sk.
2)
Degne i
Stenderup af Kirkejord 1739 2den termin Kornskatspenge 8 1/2 sk. De
4 ordinaire qvartaler 1 rdr 3 mk 8 sk. 1740 1ste termins
Kornskatspenge 11 1/4 sk i alt: 1 rdr 4 mk 11 3/4 sk. Sognets
Kongetiende 1739 Juli og Oktober qvartaler 2 rdr.
Ølsted Sogn og
By:
Jørgen Mos, 1739
Oktober qstl? 1 mk 12 sk. 1740 1ate termins Kornskatspenge 7 1/4 sk
i alt: 2 mk 3 1/4 sk.
Rårup Sogn,
Lundgård:
Niels Hansen,
1740 1ste termin Kornskatspenge 1 rdr 1 mk 5 sk.
Rårup Mølle: Jens
Jørgensen, 1740 1sre termin Kornskatspenge 1 mk 1 sk. Lindved:
Søren Jensen 1740
1ste termins Kornskatspenge 3 mk 2 sk.
Gram By:
Jacob Dallerup,
1740 1ste termins Kornskatspenge 4 mk 3 1/2 sk.
Bjerre Sogn og
By:
Exeqveris ikke.
Herredsfoged Sommer, 1739 Oktober qvartal 4 rdr 1 mk 6 sk. 1740
1ate termins Kornskatspenge 1 rdr i alt: 5 rdr 1 mk 15 sk.
Skjold Sogn.
Bisholdt:
Niels Lauritzen
von Budden 1740 1tse termins Kornskatspenge 1 rdr 1 mk 8 1/2 sk.
Hvirring Sogn og
By.
Jep Eriksen, 1740
1tse termins Kornskatspenge 1 mk 7 1/4 sk.
Voerbjerg:
Frandtz Rasmussen
og Oluf Christensen, 1739 April og Juli samt Oktober qvartal 2 mk 4
sk. 1740 1ate termins Kornskatspenge 4 sk, i alt: 2 mk 8 sk.
Underup Sogn og
By:
Niels Bang, 1740
1ste termins Kornskatspenge 1 mk 3 1/2 sk.
Torp:
Johan Raun?, 1740
1tse termins Kornskatspenge 1/2 sk.
Hornborg Sogn og
By:
Morten Pedersen,
1740 1te termins Kornskatspenge 11 sk.
Mikkel Jensen,
1739 oktober qvartal 4 sk. 1740 1te termins Kornskatspenge 1 sk i
alt: 5 sk.
Haurum:
Christen
Christensen, 1740 1ste termins Kornskatspenge 2 mk 15 1/2 sk.
Som de skyldige
ikke i mindelighed har villet betale, bedes om Stiftamtmandens
påtegning til Militarisch Execution.
21 Marts 1740.
Påtegnet: 12
April af Holck der approberer til inddrivning.
133
Fra P Panck,
Århus Amtstue. Restanceliste for manglende contributioner ved
udgangen af 1739.
Havreballegårds
Amt, Malling Sogn, Store Nor:
Cordt Hermandsen,
1739 begge terminers Kornskatspenge 2 mk 3 sk. Januar, Juli og
Oktober qvartaler 2 rdr 4 mk 2 sk. 1740 1ste termins Kornskatspenge
1 mk 8 1/2 sk, i alt: 3 rdr 1 mk 13 1/4 sk.
Lille - Nor:
Niels Jensen,
1740 1ste termins Kornskatspenge 1 mk 12 1/4 sk.
Ajstrup:
Peder Nielsen,
1740 1 termin Kornskatspenge 3 mk 14 1/2 sk.
Tranbjerg Sogn,
Bjødstrup:
Christen
Rasmussen, 1740 1ste termins Kornskatspenge 4 mk 13 3/4 sk.
Vejlby Sogn og
By:
Ole Pagter af
Kirkejord, 1738 Oktober kvartal 7 sk, 1739 begge terminer
Kornskatspenge 2 sk. De fire ordinaire qvartal. 1 mk 7 sk, 1740 1ste
termin Kornskatspenge 1 3/4 sk i alt: 2 mk 1 3/4 sk.
Tilst Sogn:
Rasmus Povlsen og
Rasmus Hansen, 1739 de fire ordinaire qvartaler 1 mk 4 1/2 sk. 1740
1ste termins Kornskatspenge 1 3/4 sk i alt 1 mk 6 1/4 sk.
Elsted Sogn og
By:
Christopher
Jensen, 1739 af Kornskatten in natura begge påbudte, Rug 2 tdr 3 skp
2 1/2 fc, Havre 4 skp 1 1/2 fc.
Hans Nielsen,
1739 af Kornskatten in natura begge påbudte Rug 2 tdr 2 skp Havre 4
skp. Notat: Disse 2 mænd er observeret under et. Executorial under
Calø Amt.
Som den skyldige
ikke i mindelighed har betalt, bedes samme approberet til
Militarisch Execution.
21 Marts 1740.
Påtegnet: 12
April af Holck, der approberer.
134
Fra Peter Panck,
Århus Amtstue. Henviser til regnskabet for 1737 for så vidt angår
Havreballegårds og Stjernholms amter, hvorefter han på vedlagte
udbeder sig Stiftamtmandens påtegning om de kompletterede
Hovedgårdes takster. Afbrændt Gods og at ingen privilegerede Krohold
er der. 10 Februar 1740.
Omslag: 1740
Amtmændenes Breve. Århus Amt.
135
Fra D Trappaud,
Søbygård. Nævner Benzons ankomst til Århus, og henviser til
skrivelse af 17 hujus, vedlagt Kongens befaling angående de som
herefter dømmes til Spindehuset. Gratulerer hjerteligst og ønsker at
Excellencen må leve i bestandig fornøjelse og velstand etc.
22
Oktober 1740.
136
Fra J Gersdorff,
Vosnæsgård. Henviser til skrivelse af 20 hujus, og fortsætter at han
med dags post, har anholdt hos Oversecretair Holstein, at de ved
under og over retten erhvervede, og 15 august indsendte domme og
Tingsvidner, i sagen mod Niels Sørensen, der er beskyldt for
unaturlig omgang, må blive returneret, hvorefter de sammen med
regningerne, vil blive fremsendt til Stiftsamtmanden. Vil af samme
ses, at der har været føje grund til at anlægge processen, men han
vil ikke nægte at sagen efter hans mening, er blevet ufornødent
vidtløftig.
22 December 1740.
137
Fra J Gersdorff,
Vosnæsgård. På grund af en rejse som han i morgen nødvendigt må
tiltræde, gør at han ikke straks har den ære at indfinde sig hos
Stiftamtmanden, hvilket han håber ikke må optages mishagelig, men
ellers gratulerer med dennes ankomst. Vedlægger nogle breve, som
dels er til Stiftamtmanden alene og dels også til Biskoppen, som han
har taget sig den frihed at åbne [medens hans var constitueret som
Stiftamtmand]. Nævner en suppliqve fra Conrector Hammer, der angår
en erklæring. Et brev fra Hans Bering og hans Svoger, dateret Hjarup
Præstegård 30 September. Et do fra Commerce Coll og to restancer
fra Familieskats Forpagteren Jochum Rohdenborg, dateret 10 do med
vedlagte Præstemandtal. Hvad øvrige breve angår, skal disse blive
overleveret. 16 Oktober 1740.
138
Fra Simon Pauli?,
København. Henviser til skrivelse af 5 Januar fra Stiftamtmand
Holck, angående den påbudte hjælpeskat til Vor Frue Kirkes
opbyggelse her i København, hvortil der var 1000 rdr som kunne
remitteres, men på grund af vejret, turde han ikke påtage sig
ansvaret for overførselen før Søen igen var åben, hvorefter dette
blev frarådet, og i stedet foreslået at pengene kunne afsendes med
en og anden af Regiment Kvartermestrene, på nærmere angiven måde,
men siden har han intet hørt om dette, ihvorvel
Regimentkvartermester Stephan Hansen nyligen er ankommet fra Århus.
Da Stiftamtmand Holck er afgået ved døden, nødes han til at erindre
om sagen [til Gersdorff - se næste]. 16 Juli 1740.
139
Fra Simon Pauli?,
København. [Se forrige]. Henviser til Gersdorffs missive af 30 Juli,
hvoraf han ser at foruden de 300 rdr som Biskop Hygom har ladet
betale, endnu står 1100 rdr af Århus Stifts hjælpeskat parat ved
Amtstuerne, hvilke han beder om hjælp til må blive indsamlet og
overført. [Se næste]. 6 August 1740.
140
Fra Simon Pauli,
København. [Se forrige]. Gersdorff bedes mod denne extradering
betale til Regiments kvartermester Stephan Hansen, eller ordre 700
rdr, hvilke penge han af Brandstyr Kassen har til gode. Vedrører
hjælpeskatten fra Århus Stift til anvendelse fro Vor Frue Kirkes
opbyggelse i København. [Se næste]. 9 August 1740.
141
Fra Simon Pauli,
København. [Se forrige]. Siden han i dag har fået lejlighed til med
Regiments kvartermester Stephan Hansen at få 700 rdr af den i Århus
Stift indkomne hjælpeskat, overført, hvorpå skal følge general
kvittering så snart den er indløbet. 9 August 1740.
142
Fra Peter Panck,
Århus Amtstue. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 30 Juli,
fremsende til eftersyn forrige Stiftamtmand afgangne Baron Holches
og Biskop Hygoms, original taxation til Vor Frue Kirke og andre
Publiqve bygninger i København, over de verdslige i denne Amtstues
distrikt, desuden vedlægges copi af Kongeligt rescript [om samme].
Denne Amtstues fulde taxation skulle være 368 rdr 4 mk 12, hvoraf
afgår efter seddel fra Mons Lyngbye, hvor forpagteren på Møgelkær er
modereret med 4 rdr. Beløbet der udgør 301 rdr 1 mk 12 sk tilbyder
han straks at aflevere. 11 August 1740.
143
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Henviser til skrivelse af 17 hujus, samt
confirmationen af en fundatz til en almindelig Enkekasse for den
civile stand i Danmark og Norge, der så vidt muligt skal blive
bekendtgjort for alle og enhver. 27 Juni 1740.
144
Fra Chr Gundorph,
Skanderborg Slot. Under dags dato har Regimentsskriver anmeldt for
Woyda, at han før Høet fra Sjelle Skovgård kan leveres i Århus, har
måttet lade Vejene efterse, og finder bl andet at 1) på Yderup Mark
2) i Eldal på Holstrupgårds Mark, 3) mellem Haslev [Hasle?] og Århus
på Haslev Mark i Hulvejen 4) på Århus Mark både ved Haslev skel så
også ned af Hessel? [Hasle?] Bakken til Byen, er således at det ikke
er muligt for Kongens Rytterbønder, uden største besværing og Høets
spilde, kan levere dette. På Moldrups vegne, anmoder han om, at
Vejen inden 4 - 5 dage bliver repareret. 27 Juli 1740.
145
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Henviser til modtagne Notifications liste for Juli
måned, angående Søren Christophersen Bieregårds og Kirsten
Andersdatter Rårups ansøgninger som ikke er blevet bevilgede, men
ved højtærede skrivelse af 18 hujus har fået communication, der skal
blive bekendtgjort for vedkommende. 22 August 1740.
146
Fra I Holck,
Ålborg Slot - til Gersdorff. Henviser til modtagne skrivelse af 15
hujus, samt extract af Notificationslisten, hvorefter han har
bekendtgjort indholdet for Frue Anne Kierulf. 20 Oktober 1740.
147
Fra J Gersdorff,
Vosnæsgård. Henviser til rescript af 22 April pasfoto, hvoraf det
der angår ham, skal blive efterkommet.
12 Maj 1740.
148
Fra N Lyngbye,
Århus. Som følge af den modtagne ordre, har han så snart
omstændighederne tillod det, har han i Stiftet og Amterne udsendt
alt hvad der ved hans Sal Herres dødelige afgang lå uekspederet og
udsendes burde, men siden han af undseelse har tilbageholdt det der
vedrører Kongens konfirmation til en almindelig Enkekasse for
Gejstlige og verdslige, som han mener kan ske ved et cirkulations
brev, hvorfor han fremsende 8 exemplarer af samme, idet han håber
Stiftamtmanden selv vil udsende samme. 8 Juni 1740.
149
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Under 2 April og 23 December 1739, har han til
Stiftamtmanden fremsendt den klage som Claus Jensen i Bolund fører
over en del i Nim Herred under Stjernholm Amt, som tilbageholder det
Korn han årligt skal have til vedligeholdelsen af Brøstenbro. Men da
han mangler den fornødne assistance til at få dette inddrevet,
erindrer Woyda om sagen. [Se næste]. 16 Maj 1740.
150
Fra E Holck,
Århus - til Byfoged og Landfiscal Mavors i Horsens. [Se forrige].
Drejer
sig om Claus Jensen Bolunds klage over at Bønderne i Nim Herred,
ikke i mindelighed vil levere det Korn han skal have for
vedligeholdelsen af Brøstenbro. Mavors pålægges at undersøge om
sagen og såfremt det forholder sig som angivet, og Bønderne er
uvillige til at yde eller betale, da gøre udpantning hos
vedkommende. [Se næste]. 17 Maj 1740.
151
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens
skrivelse af 18 hujus, vedlagt kopi af Rescript angående at Almuen
på Landet skal kaldes til Tinge for at høre forordningen om Land
Fiscaler, hvilket skal blive efterkommet. Nævner videre at han under
2 April har indsendt kopi af den accord eller fæstebrev hvorefter
Claus Jensen i Bolund bør vedligeholde Brøstenbro i Nim Sogn, imod
den indkomst af Brokorn af Nim og Tyrsting Herreder der er tillagt
samme. Desuden Claus Jensens klage over en del af i Nim Herred, som
ikke vil levere dette, hvortil blev bedt om hjælp for at få
vedkommende til at levere dette. [Se næste]. 23 December 1740.
152
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens
skrivelse af 6 Marts, hvorefter han efter dennes forlangende, har
ladet Erich Jacobsen i Nissumgård og Niels Mortensen i Ring Closter
erindre om de 5 rdr til Justitskassen, der jvnf vedlagte extract,
vedrører en Landstingsdom, der herved returneres, hvorefter de har
forevist ham en kvittering dateret 18 August 1736 fra Bertel Fedder
i Horsens, som har haft Gehejmeråd Reventlows sag, der udviser at de
har betalt hvad de er dømt til, og mener således at have
fyldestgjort den over dem afsagte dom. Woyda har derefter undersøgt
sagen hos Fedder, der tilstår at Bønderne rigtigt har betalt det de
skulle til ham, og det der deraf tilkom Justitskassen havde han
leveret til Landstingsskriver Ries, så dette bliver vel en irring
ved Landstingsskriveren, som han vel også ser rettet. Af vedlagte
ses hvorledes der med Claus Jensen i Bolund er accorderet med at
istandsætte og vedligeholde den såkaldte Brøstenbro, hvorover går en
almindelig Landevej, imod at han skulle nyde det Korn som af gammel
tid er henlagt fra Nim og Tyrsting Herreder. Af vedlagte vil ses
hvorledes Claus Jensen besværer sig over at dette ikke sker. [Se
næste]. 2 April 1739 [år ok].
153
Fra Claus Jensen
Bolund, Bolund. [Se forrige]. Han må allerydmygst andrage for
Amtmanden, hvorledes han ikke efter den indgåede accord med Salig
Amtmand om vedligeholdelsen af Brøstenbro, hvortil han skulle nyde
nærmere angivet Brokorn, jvnf kopi, hvilket ikke bliver efterkommet
af en del Bønder, hvorfor han beder om hjælp til, at dette sker. På
samme bilag, angivelse af de pågældende, samt vedkommendes restance.
[Se næste]. 21 Februar 1738 [år ok].
154
Fra Jørgen
Grabow, Skanderborg Slot. Kopi af den i forrige omtalte accord,
hvorefter Claus Jensen Bolund skal reparere og vedligeholde
Brøstenbro. Eftersom Oluf Knudsen af Bolund ved døden er afgangen og
det derfor er fornøden at en anden bliver antaget til at holde
Brøstenbro, beliggende på Landevejen fra Horsens til Viborg imellem
Nim Herred og Tyrsting Herred, udi vedbørlig stand, så at de
rejsende samme Bro uden fare kan passere, så han på Kongens behag
således blevet forenet med Claus Jensen i Bolund, at han nu straks
antager Broen og herefter forsvarlig vedlige holder samme, hvor imod
han skal nyde alle de friheder og indkomster, som samme Bro efter
Kongens befalinger og udi andre måder ved pålæg eller indtægt af Nim
og Tyrsting Herreder har været tillagt og bevilget. Og skal stå ham
frit for årligen in natura at annamme det sædvanlig Korn som Broen
er tillagt eller Penge der for efter landkøb, ligesom han bedst med
Bønderne derom kan forenes etc. 13 Juni 1724 [år ok].
Omslag: No 619
Københavns Magazins Directeurers Breve 1740.
155
Fra C Schumacher,
m fl, København. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 2 hujus,
hvorpå de ikke kan undlade at melde, at hvad de i den indsendte
specification forlangte varer for gjorte forskud til det almindelige
Magasin angår, da har de tilforn ved skrivelse ønsket at få at vide,
hvad enhver for dette forlangte, og hvis dette var sket, skulle de
have draget al mulig omsorg for at dette blev efterkommet, men siden
det nu har behaget Kongen at sætte en vis tid for, hvornår de for
forskuddene effecter skulle indfries, så er det dem umuligt at
skaffe andre varer end dem der virkelig befinder sig i Magasinet,
som er klæder til alle slags priser og af alle couleurer, Multummer
sikker, bommersiner stribede og ens couleurede Cameloter, Silke og
uldne Strymper blommede og slette ?? Bånd, Strympebånd o s v. Mener
at det bedste ville være om de pågældende gav en eller flere i
commission i København at udtage de varer som enhver forlangte som
nu virkelig findes i Magasinet. [Se næste]. 13 Februar 1740.
Bilag: Uden
afsender og dato. Extract af indbetalte forskud til oprettelsen af
et almindeligt Magasin i København, for hvilket leveres varer. Eks:
Horsens Købstad, Apotecher Schmidt, indskud 10 rdr for hvilke ønskes
1 stk hvidt blomstret Canipas? 20 alen for 6 rdr 2 mk 1 stk do med
stribet og blomster 20 alen for 3 rdr 2 mk i alt 9 rdr 4 mk. Videre
Horsens Købstad: Adam Helms og Niels Andersen Møller.
Calø Amt:
Forvalter Tor Rud ved Løvenholm og Forvalter Hans Tornsen.
Silkeborg Amt:
Steen Jørgensen, Aunsbjerg.
Stenalt:
Etatsråd
Bille. Holbechgård: Cancelliråd Bille.
Silkeborg Amt,
Bjerre:
Ole Krabbes Enche.
Skanderborg Amt:
Hans Pedersen Zolner?.
Christian J Junior. Christian F Zeplin.
Christian
Jørgensen Senior. Frantz Jacobsen Sotman. Peter Mønster og Michel
Hercsh?.
156
Fra Jens Brask,
Kjellerup. [Se forrige]. Henviser til Trappauds cirkulair skrivelse,
angående at de som har ydet forskud til Manufactur Magasinet i
København, skulle angive hvilke varer de måtte forlange, så i følge
samme, ønsker han for det lidet forskud på 10 rdr han har gjort, så
meget Blåstribet Olmerdug som kan blive. 1 Maj 1739 [år
ok].
Omslag: No 618
Gen. Land Oecc og Comerce Colegio Breve med tilhørende
indberetninger 1740.
157
Fra O Thott, m
fl, Commerce Coll. Henviser til forbuddet om udførsel af Korn der
30 September sidst afvigte er expireret [ophørt] og af nogle er
ansvel fede som Kornvarer, skal bedes Stiftamtmanden til Kongens
tjeneste, jo før jo hellere, indberette hvorledes dette års afgrøde
udfalder, såvel i almindelighed i Stiftet som i særdeleshed udi de
ham allernådigst anfortroede Amter, samt om det sanses for tjenligt
eller nødvendigt med et nyt forbud. [Se følgende]. 4 Oktober 1740.
158
Fra O J Knop?,
Grenå. Skema til angivelse af udførte Kornvarer fra Grenå Toldsted i
årene 1735 til 1739. 1735: Byg 321 - Gryn: 677 1/2 - Havre 120 -
Malt 1391 - Rug 4682 - Mel? 694 tdr. 1736: Byg 866 tdr. 1737: Byg
935 tdr. 1738: Byg 485 tdr. 1739: Byg 900 tdr. Samlet udførsel af
alle sorter 31068 1/2 tønde. 28 Oktober 1740.
Bilag: Skema til
angivelse af udførte Kornvarer fra Grenå Tolddistrikt i årene 1735 -
1739 uden angivelse af tal.
159
Fra C Ramshart,
Ebeltoft Toldkammer. Specification over udførte Kornvarer i årene
1734 til 1739. Eks: Rug 7931 tdr i 1734 og 4336 tdr i 1739. 22
Oktober 1740.
Bilag: Skema uden
afsender og dato, angivelse af udførsel for 1734 til 1739 fra Århus,
Horsens, Randers, Hadsund, Ebeltoft og Grenå.
160
Fra F Schønau,
Århus Toldkammer. Angivelse af udførsel af Kornvarer i årene 1734
til 1739 fra Århus. Eks: 1734 Rug 9076 tdr og 1739 samme 6403 tdr.
17 Oktober 1740.
161
Fra Christen
Bager, Grenå. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 13 vedlagt
kopi af reskript angående forholdene med de personer som dømmes til
Spindehuset, hvilket er bekendtgjort på Grenå By og Nørre Herreds
Ting den 21 Oktober. Nævner videre om Kornavlingen, hvilket er
nogenlunde god her i Herreder, dog er det steget temmelig i pris i
henseende til at Landet var ganske udtømt, er det vel ikke ventelig
at det kommer i ringere pris. Nævner også at Norge ikke tilføres
Korn fra England, Skotland eller Irland, som Excellencen som selv
har været på de steder vel ikke er uvidende om. 2 November 1740.
162
Fra Christian
Severin, Hadsund. Henviser til Fuldmægtigens brev af 31 Oktober,
hvoraf ses at han ikke har holdt sig Stiftamtmandens skrivelse af 17
Oktober efterrettelig, efter hvilken han straks skulle indsende
oplysning om det udskibede Korn for de sidste 6 år. Han har dog
afsendt dette den 26 do hvilket han håber er blevet modtaget. 4 November 1740.
Bilag: Dateret 26
Oktober 1740 fra Christian Severin, Hadsund, nævnte angivelse, der
bl a udviser, at der i 1734 er udskibet 2189 tdr Rug og i 1739 af
Rug 3294 tdr 6 skp.
Bilag: Uden
afsender og dato. Angivelse af udførte Kornvarer i årene 1734 til
1739 fra Århus, Horsens, Randers, Hadsund, Ebeltoft og Grenå. Eks:
39926 tdr Rug i 1734 og 32825 3/4 tdr i 1739.
163
Fra P Henneberg,
Horsens Toldkammer. Angivelse af udførte Kornvarer i årene 1734 til
1739. Eks: Rug 9636 tdr i 1734 og 9002 tdr i 1739.
20 Oktober 1740.
164
Fra F Schønau,
Århus Toldkammer. Angivelse af udførsel af Kornvarer i årene 1734
til 1739. Eks: Hvede 625 tdr i 1734 og 955 tdr i 1739.
19 Oktober
1740.
165
Fra Niels
Jørgensen, Randers Toldsted. Angivelse af udførsel af Kornvarer i
årene 1734 til 1739. Eks: 6412 tdr Rug i 1734 og 6510 tdr i 1739.
Hvoriblandt er beregnet Kongelig Magazin Korn, 1734 2135 tdr Rug og
4200 tdr i 1739. 24 Oktober 1740.
166
Fra Ch Rud
Reslich, Ebeltoft. Efter Stiftamtmandens ordre tilkommer det ham
underdanigst at indberette, det han ved nøjeste undersøgning er
kommet i erfaring med, nemlig at Kornavlen næsten overalt her i
Sønder og Mols Herred ligner afgrøden i 1739, angående
udtærskningen, så afhænger det mest af hvorledes det er opbunden,
hvad det giver i skæpper af treven, som er meget ulige, dog siger
nogle at de får mere og andre, ligesom i fjor. Ellers er det hans
tanke, at hvis udførsel bliver tilladt, var det dyr tid at befrygte,
thi Kornet er allerede ny dyrere end i Sommer kort før Høst. 30
Oktober 1740.
167
Fra Frederich
holmer, Odder. Henviser til modtagne ordre af 18 hujus, vedlagt
rescript angående de personer som dømmes til Spindehuset. Desuden om
angivelse af Kornavlen, hvortil han svarer, at vi kan ikke den
nådige Gud fuld takke for nogenledes god grøde af alle slags, men på
adskillige steder kom det til dels kun slet til huse formedelst den
langvarige Regn som indfaldt ret i Høstens tide. Nævner videre den
hårde tid der var på grund af mangel på Korn som ikke var at få for
penge o s v. 24 Oktober 1740.
168
Fra Th Mavors,
Horsens. Gratulerer Bentzon med ankomsten, og tilbeder sig dennes
høje nåde stedse at må hvile under Excellencens beskyttende nåde
flig. Henviser videre til befalingen af 18 hujus hvorefter han
fremsætter følgende, det er desværre til almindelighed bekendt,
hvorledes afvigte hård Vinter har trykket Landmanden og sat den
ellers villig contribuerende Borger iblandt de fattiges og
nødlidendes alt for store tal. Årsagen til denne store ulempe er
egentlig denne, at så snart Bonden afvigte år havde indavlet,
tærskede han af alle kræfter, som sædvanlig bragte sit Korn til
Købstaden, solgte sligt efter Capitels eller ringere Torvekøb,
tænkte derved at aflægge sin skyld, sine nødvendigheder i tide
besørget og sin stand derved forbedret. Den formående Borger eller
Købmand var da ene køber, som derved kunne købe hele læsset for
contant, den ringere formående fik altså intet, men hvilede i den
tanke, at når Købmændene havde tilkøbt, kunne de for tålelig pris
vorde til deres nødvendighed forsynet. Men da nu Vinteren påkom,
Landmandens Bæster og Høveder creperede i mangel af fodring,
udførselen af Korn jog slige varers pris 3 dobbelt, Bonde og middel
Borgere som manglede, måtte således betale enten med penge eller
løfter, Borgeren således nødtes til at fortære mere i tørt Brød end
han i alt kunne fortjene og Bonden måtte være pligtig til nu i år,
at gengælde 3 tdr for 1 tdr. Desuden skal der sælges Korn til
betaling af Skatter o s v. 24 Oktober 1740.
169
Fra Søfren
Hansen, Randers [Søren Hansen]. Henviser til modtagne skrivelse af 17 denne måned
med vedlagte rescript, hvilket er publiceret. Angående Kornavlen i
hans anfortroede Herreder, har Gud ske lov været middelmådig godt,
så han kan ikke forestille sig nogen dyr tid af den årsag skulle
påfølge i indeværende år, med mindre forestående Rugsæd skulle blive
hindret af den påkommende Vinters vejrlig. Prisen på Sæderug har
været 2 rdr og 2 rdr 2 mk og Byg 6 mk 4 sk Havren 5 mk 4 sk. Her i
Randers har prisen ungefehr været den samme, men er begyndt at
stige. Slutter med flere hilsener. 21 Oktober 1740.
170
Fra Mads Sommer,
Bjerre. [4 sider]. Henviser til modtagne af 18 sidst, vedlagt
rescript af 23 September, der er publiceret og indført i
Tingprotokollen. Angående Kornavlen, da er den på de fleste steder
desto værre meget slet kommet i Hus, ja så slet mange gange og
steder, at Vandet har kunnet dryppe deraf, hvorover det er blevet
varm i Husene og for at undgå ulykke, omkastet. Derefter flere
angivelser af priserne etc. 26 Oktober 1740.
171
Fra J Mørch,
Holme. Henviser til modtagne skrivelse af 18 Oktober vedlagt
rescript angående indsendelse til Børnehuset af Delinqventer eller
omløbere. Desuden om Kornavlen, hvorom han bl a anfører at Rug og
Havreafgrøden har været ungefehr som afvigte år, men Byggen mestelig
1/3 del ringere end forrige år, er det nu sådan at der er mangel der
på, er det ventelig at prisen stiger etc. 26 Oktober 1740.
172
Fra Niels
Jørgensen, Randers Toldkammer. Henviser til Stiftamtmandens befaling
af 12 hujus som han modtog den 18, hvorefter følger den ønskede
specification over udførsel af Kornvarer. 24 Oktober 1740.
173
Fra Benzon, m fl,
Commerce Coll. Som det allernådigst har behaget Kongen at approbere
en fundatz til oprettelse af en Enkekasse for alle af den civile
stand i Danmark og Norge, og han samtidig har beskikket Commerce
Secretair Hans Dreyer Hofman som Bogholder ad interim ved denne, så
fremsendes hermed 20 exemplarer af fundationen, til videre
publication for alle vedkommende. 17 Maj 1740.
174
Fra O Thott, m
fl, Commerce Coll. Som det fra fremmede steder vil lade sig forlyde,
at Kornvarer der stiger temmeligt i pris, og det altså kunne ventes
at fremmede ville købe sådanne varer, hvilket i sig selv kunne være
en god ting, medmindre der heraf skulle forårsages mangel her i
Landet, hvorfor man ønsker Stiftamtmandens indberetning både om
Kornpriserne i Stiftet og desuden sin gode betænkning om han
fornemmer nogen nød af dyr tid skulle være at befrygte, ifald det
som hidindtil skulle blive tilladt at udføre Kornvarer. 15 Maj 1740.
175
Fra U C Müller,
Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 25 forrige måned, med
vedlagte kopi fra Commerce Coll, angående Kornhandelen. Forinden
besvarelse sker, ønsker man nærmere erklæringer på 3 poster fra
Borgerskabet, hvilket er grunden til forsinkelsen. 1) Oplysning om
den enkeltes beholdning. 2) På dette spørgsmål har ingen været
villige til at besvare. 3) At prisen på Korn i nogen tid er begyndt
at stige, Rugen til 2 rdr, af frygt for mangle på Sædekorn på grund
af den lange vedvarende Vinter. Kornprisen har i mange år været
næsten lige med Capiteltaxten o s v. 6 April 1740.
176
Fra Christen J
Basballe, m fl, Århus Rådstue. Henviser til modtagne skrivelse af 25
hujus, med vedlagte kopi af Commerce Coll skrivelse - hvoraf er
kopi, angående oplysninger om beholdningen af Korn samt prisen på
samme. Magistraten pålægger derefter Jens Lauridsen Købmand og
Thomas Petersen Skipper at indhente oplysning fra alle Kornhandlerne
i Byen, der under 2 April 1740 besvares om 1) hvad forråd der hos
enhver befindes, og 2) om der endnu kan være så meget til overs, fra
det som er opkøbt og beregnet til udskibning, at Almuen for en
tålelig pris kan købe indtil ny indavling. 3) Hvad prisen på alle
slags Kornvarer er, og om det siden Capitelstaxten er sat er steget
eller faldet. Derefter svar fra de pågældende, Ole Olesen, Kirsten
Sal Marcus Mørches, Frederich Borchart, I P Westergård, A I Althalt,
Jens Olesen Skiøstrup, Søren Olufsen, N Gregersen, N Stauning,
Lauritz Qvotrup, Mogens Blach, Jens Betzher, Jens Soelberg, Frands
Marchusen?, Hans Clemensen Krysing [Kysing], Hans I Buchtrup,
Christen Nielsen Hårbye, M Schow, Th Mandahl og M? Lauridsen.
Desuden af Mads Galthen, Jens S Brobierg, Christen J Basballe, Tøger
Kiersgård, S M Gylling. 28 Marts 1740.
177
Fra Th Mavors, Horsens.
Henviser til Stiftamtmandens ordre af 25 hujus,
angående oplysninger om beholdning af Korn samt prisen på samme,
hvorpå svares at Herregårdene og Sædegårdene alle har solgt eller
borttinget deres Korn, hvor meget de kan have i behold til at hjælpe
den trængende Bonde med, kan ikke så nøje erfares. Hos Bønderne i
almindelighed findes intet forråd, så de fleste indtil Høsten vil
bede om hjælp. Skulle nu Vintersæden formedelst vejrliget tage nogen
skade, ville Kornprisen vel blive trykkende for den gemene Mand,
helst det ser så farligt ud med Vårsæden, formedelst den store
mangel på foder, som snart i almindelighed findes hos alle. Her på
Torvet er prisen på Rug 10 1/2 - 11 mark Byg 6 1/2 - 7 mark Havre 4
1/2 - 5 mk. Overalt siden Kornvarer ikke alene stiger, men end og
rent forbydes at føre fra de fleste steder ved Østersøen, vil Norge
vel savne såvel Hollændernes som Engelsmandens ellers overflødige
tilførsel, hvorudover dette Rug uomgængelig falder udi trang for
alle de Kornvarer Danmark måtte have tilovers. Skulle Stiftamtmanden
af vedføjede Tingsvidne ville befatte [se] hvor, når og hvorledes et
fattigt Menneske er fundet dødfrossen i Sneen, hvorpå han beder om
dennes påtegnede tilladelse om, at Præsten må kaste Jord på denne så
ønksom afdagedes døde Legeme. 28 Marts 1740.
178
Fra Th Panck, m
fl, Horsens. Efter modtagne ordre af 25 hujus, indberettes herved,
at der her på stedet ikke er mere forråd af Kornvarer, end det som
Købmændene har indkøbt til brug og udskibning. Ellers vil det vel
mest komme an på Jordens grøde og den velsignelse Vor Herre samme i
nåde vil forlene, enten dyrtid skal indfalde eller ikke. Prisen på
Rug er 10 mk 8 sk til 11 mk, Byg 6 mk 8 sk til 7 mk og Havre 4 mk 8
sk til 5 mk. Det er således alt sammen steget siden Capitelstaxten
blev fastsat. 31 Marts 1740.
179
Fra H Drejer, m
fl, Randers Rådstue. Henviser til modtagne under 25 Marts samt
vedlagte fra Commerce Coll, angående oplysninger om pris m v på
Kornvarer. Under pkt 1 angives at der i Byen er: Rug 2623 tdr Byg
3039 tdr Malt 13658 tdr og Havre 1109 tdr, hvoraf intet hos
Kornhandlerne er bestemt til udførsel, men sligt beror alene på
tiden og hvorledes prisen vil stige eller falde i Norge, hvorhen
denne Byes udførsel og fart alene sker og ikke til udenrigs steder.
Prisen pr tdr på Rug er 10 mk, Byg 5 mk 12 sk og Havre 5 mk. 6
April 1740.
180
Fra Ch Rud
Reslich?, Ebeltoft. Henviser til modtagne ordre af 25 Marts,
angående Kornvarer, hvorefter han bl a besvarer dette med at henvise
til vedlagte bilag, med den enkeltes angivelse. Nævner videre at der
ellers er flere, men små familier som køber og har købt nogle tønder
Korn til eget forbrug, såsom Bagere og Øltappersker, som han ikke
mener ordren sigter til, siden dermed, så vidt han ved, ikke sker
nogen udskibning derfra, hvorefter han forbi går disse. Så vidt han
ved er Kornprisen ikke steget over den ansatte Capitelstaxt, ej
heller det som Bonden fører til salg i Byen, 1 skp Rug 18 - 19 sk, 1
skp Byg 11 - 12 sk, 1 skp Gryn 24 sk. Mener ikke der er nogen
mangel.
2 April 1740.
Bilag: Nævnte
angivelse fra forskellige i Ebeltoft.
181
Fra Christen
Bager, Grenå. Henviser til modtagne ordre af 25 Marts angående
oplysninger om Kornvarer, hvorom han har skrevet til så mange af
betydning, som han ved der handler med Kornvarer og bedt dem afgive
deres skriftlige erklæringer, hvilket in original vedlægges. Nævner
at mange lider af stor mangel på foder, som muligvis kan betyde at
deres Vårkorn ikke i rette tid kan blive sået, hvilket kan forårsage
en højere pris. 6 April 1740.
Bilag: Nævnte
erklæring angående Kornvarer. Eks erklærer C L Broch, at hvad ringe
kvantum Korn han efter evne har indkøbt, er næst Guds bistand,
destineret til udskibning til København og Norge, håbende ved Guds
forsyn ingen nød af dyrtid formedelst Kornvarers udførsel kan
befrygtes, siden 1 tdr Rug købes for 9 mk Byg 5 1/2 a 6 mk og
Boghvedegryn 12 mk, altså er Capitelstaxten på denne egn, ikke ham
vidende oversteget. Desuden erklæring fra Niels Pedersøn Bang,
Rasmus Mou, Jens Pedersen Høg, Bolsmand og J Bang, sidste angiver at
han ikke i indeværende år har købt Korn til udskibning, men alene
til husholdningen.
182
Fra Mathis Buch?,
Mariager. Henviser til modtagne ordre, angående oplysninger om
Kornvarer, hvorefter han besvarer således om beholdningen hos, 1)
Jens Lind: 200 tdr Rug 400 Malt 50 Byg og 60 Havre. 2) Niels Hvid:
20 tdr Rug 200 Malt 30 Byg og 20 Havre. 3) Niels Hadslund 30 tdr Rug
200 Malt 20 Byg og 30 Havre. 4) Anders Pedersen Lund 50 tdr Rug 100
Malt 40 Byg og 20 Havre. 5) Christen Lassen 20 tdr Rug 200 Malt 20
Byg og 30 Havre. I alt 1740 tdr hvilket er til overs fra deres
Husholdning, som de agter at forhandler, enten i København eller
Norge, hvor de fornemmer at prisen kan udfalde til liden gevinst. De
øvrige indvånere har ikke mere end til eget forbrug og resten købes
i små kvantiteter hos Bonden. At denne Kornudførsel til Kongens egne
lande ikke her i egnen kan forårsage nogen dyrtid, såsom prisen ikke
er oversteget Capitelstaxten, Havren undtagen, siden den købes i
skæppemål hos Bonden ligeså dyr som Byggen. 31 Marts 1740.
183
Fra Hans Justsen,
Skanderborg Amtstue. Efter modtagelsen af Stiftamtmandens ordre af
30 do, har han undersøgt hvad det almindelige forråd er hos
Borgerskabet. Fortsætter at her i Byen findes intet videre forråd,
end det der skal anvendes til husholdning. Og siden nu så godt som
intet kommer til Byen før den nye indavl, må de der behøver købe
dette på Landet, prisen er allerede steget 1 mk pr tdr, hvoraf en
stor del tilskrives den hos den gemene Almue på Landet de fleste
steder har fodermangel. Befrygter at hvis nogen udførsel skete, da
ville dette vel forvolde en temmelig dyr tid. 4 April 1740.
184
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Henviser til Commerce Coll skrivelse af 15 hujus,
hvori forlanges en efterretning om Kornprisen og videre, hvorefter
han hos Proprietairerne og andre vedkommende har rekvireret den
fornødne efterretning. 31 Marts 1740.
185
Fra Mads Sommer,
Bjerre. I henseende til havende kendskab til Egnens tilstand, kunne
han vel for længst have gjort underdanigst indberetning efter
Stiftamtmandens respektive af 25 sidst, befrygtende dog derudi noget
måtte have fejlet, hvorfor han for at få det sikreste har indhentet
samtlige Proprietairers svar, som her til behagelig eftersyn
fremsendes. Hos Præsteskabet og de velhavende Bønder, er ikke mere
[Korn] end til husbehov. Så dersom Rugsæden her efter ej vil te sig
bedre end allerede sket er, er det at befrygte det vil se slet ud
med Landmanden, helst hans Kvæg mestendel er udarmet og forsultet,
jan hans Bæster på de fleste steder så slette, at han dermed ej kan
fortsætte Vårsæden uden ved Græs, om de til den tid kan holde livet.
"Som, Næst Een glædelig og løksalig Påske Fæstes erøndskning,
underdanigst indberettes af Deres Excellence Høy og Welbårne Hr.
Baron og Stiftsbefalingsmands underdanigste og ringeste tiener Madtz
Sommer". 16 April 1740.
2 bilag:
Ovennævnte
indberetninger fra:
1)
T N Ussing,
Ussinggård dateret 11 April, der angiver at det lidet Korn som er
indavlet for længst er solgt, så intet er i behold, uden det som
skal anvendes i husholdningen, Sæden og Bøndernes conservation.
Prisen på Rug 11 mk og Byg 7 mk.
2)
Hans
Schierenbech, Bygholm, dateret 13 April, der angiver at det Korn der
i 1739 er indavlet, er solgt til Købmændene, undtagen en del Rug, af
det øvrige er ikke mere end det der skal anvendes til Gårdens Sæd og
husholdning, samt til Bøndernes conservation, som dette år behøver
særdeles temmelig forstrækning. Så vidt det endnu kan fornemmes af
Rugsæden som er i Jorden, tegner det ikke at have tagen nogen
mærkelig skade, så næst Guds hjælp dette år, ikke anses til nogen
dyr tid.
3)
Kopi af Commerce
Coll skrivelse, angående indberetning om Kornvarer, påført samme fra
forskellige Proprietairer.
186
Fra J Gersdorff,
Vosnæsgård. Commerce Coll ønske om indberetninger om prisen på
Kornvarer samt udførsel af samme, har han modtaget, hvilket han ikke
vil undlade at tilmelde. 27 Marts 1740.
187
Fra J Mørck,
Holme. Henviser til modtagne skrivelse, angående Commerce Coll ønske
om indberetning angående Kornvarer, hvilket han har videregivet til
samtlige Proprietairer, Præster og Bønder, hvorfra han har fået til
efterretning, at de allerede havde solgt det de kunne undvære.
Kornprisen angående da er Rugen steget til 11 mk Byggen til 6 mk 8
sk til 7 mk Havren 5 mk. 30 Marts 1740.
188
Fra Frederich
Holmer, Odder. Henviser til modtagelsen af Stiftamtmandens høje
ordre, med vedlagte kopi af Commerce Coll brev angående indberetning
om Kornvarer, hvilket han har meddelt samtlige Proprietairer, hvorpå
er indkommet deres svar, som af hosfølgende nådigst kan fornemmes.
Hvad angår Kornprisen på det lidet som endnu kan være at afhænde, er
for 1 tdr Rug 1 rdr 5 mk, Byg 1 rdr 2 mk 8 sk, Havre 1 rdr, ærter 1
rdr 4 mk. Hans ringe tanker om den almindelige tilstand, om det
kunne eragtes nødigt med et forbud mod Kornvarers udførsel, er det
alt for bekendt denne hårde Vinter, som endnu til dels continuerer,
der efter sunde fornuft, formedelst nu på nogen tid foranderligt
vejrlig af frost og tø på adskillige steder, vil vel være venteligt
med nogen misvækst på Rugsæden, ligesom der formedelst Vinterens
trang fodermangel er medgået langt mere Korn til Landbrugernes
underholdning end ellers, således der hos de fleste er stor mangel
både på Sæde og æde Korn, og endnu en langt større beklagelse for
foder til Kvæg og Bæster, som næsten nu i nogens levetid ikke har
haft lige, thi den ene Broder kan ikke hjælpe den anden, så han uden
at vige fra sandhed ikke kan nægte at det jo ser ud til en
bedrøvelig tilstand for Bonden at få Vårsæden i Jorden etc. 29 Marts
1740.
Bilag: Dateret 28
Marts fra Frederich Holmer, Odder, ovennævnte skema, hvorpå ønskes
Proprietairernes indberetning og Kornvarer. Påtegnet fra Åkær,
Dybvad, Rodstenseje, Rathlousdal og Cane.
189
Fra O Thott, m
fl, Commerce Coll. Som det er foredraget for Kongen, hvorledes de
til købstæderne liggende Ejendomsjorder, ikke bruges eller er udlagt
til andet end Kornavling, til skade for både dem selv og for
Landmændene, så pålægges Stiftamtmanden at indsende underretning om
hvad enhver Købstad enten virkeligt ejer eller har i brug, dernæst
hvad sådanne Jorder anvendes til, hvad der såes og omtrent hvor
meget af hver slags, så også ifald ingen af deslige Jorder er besået
med Hamp, Hør eller Roefrø, hvorfor dette ikke, jvnf forordningen af
7 August 1687 ikke sker, og endelig hvor stor andel Stiftamtmanden
mener der hvert sted bekvemmeligt kunne anvendes til dette. [Se
næste]. 14 Maj 1740.
190
Fra O Thott, m
fl, Commerce Coll - til Lyngbye. [Se forrige]. Henviser til Lyngbyes
skrivelse af 24 Maj, hvori han forespørger hvorledes der skal
forholdes med Coll skrivelse til afgangne Stiftamtmand Holck, om
Købstædernes Markjorder, hvortil de svarer, at eftersom Gersdorff er
Constitueret som Stiftamtmand, kan skrivelsen sendes til ham. 14 Juni 1740.
Færdig med
læsning pakke no 13:
LAV B5 a - 218 år
1740
Begyndt læsning
pakke no 14:
LAV: B5A - 219 År
1741-1
Omslag: 1741
Skolevæsen angl Århus Amt.
191
Fra P Hygom, Vium
Præstegård. Henviser til modtagne missive af 28 oktober som han
først modtog i går den 4de november, hvilket var årsag til at han
ikke kunne omgøre de anstalter som allerede var gjorte til
Visitatzen i Hids Herred, siden dertil på Alle Helgenes dag i alle 4
Kirker var intimeret, Excellencen vil vel også selv finde, hvorledes
det ville gøre en temmelig opsigt blandt Præsterne og Almuen dersom
samme af ham skulle contramarderes, hvilket også med hensyn til den
korte tid næppe kunne ske. Det gør ham ondt om der derved skulle ske
ophold i Skolevæsenets indrettelse, ønsker gerne at Stiftamtmanden
enten selv eller med Stiftsprovsternes assistance ville gøre en
begyndelse med at fastsætte alle ting i hans egene Amter, såvel som
de 3 der er under Trappaud, da han ellers snarest muligt skal
indfinde sig for at tage del i resten, særligt i dette lille Amt
hvor muligt de fleste disputer mellem Lodsejerne måtte findes. 5
November 1741.
192
Ingen afsender og
dato. Bilag med overskriften:
I Havreballegårds
Amt ere de Danske Skoler efter den Kongl allernådigste forordning
satte i stand som følger.
1)
I Haslev
[Hasle] Herred:
1) I Hasle er en Degnebolig og Skolestue opbygget af
Sr Arens Johansen Althalt, for Hasle og Åby Sogne, hvor Degne imod
den i forordningen tillagte løn, skulle lære ungdommen, men som
nuværende Degn aldeles ikke dertil er skikket er undervisningen i
Skolen ikke begyndt. 2) I Brabrand skal være en Degneskole for
Brabrand, True, Gjellerup og Yderup, hvortil Tømmer og alt
nødvendigt er og har været i lang tid, men fordi det ikke re afgjort
om Fårup Skole, indrettet af Justitsråd Reenberg, beholder Geding
eller ikke, thi i så fald er 2 Hasle Herreds Skolers bygning
forhindrede både i Brabrand og Tilst, går Gjeding By til Fårup Skole
i Skanderborg Amt, så vil Greve Danneschiold anlægge Skolen i True
og ikke i Brabrand. 3) I Tilst er også berammet en Skole for Tilst,
Gjeding, Brendstrup og Kasted, men ligger endnu i sine færdige
materialer af mangel på decision om Gjeding, som hører til Tilst
Sogn skal henlægges til et fremmed Sogn, Herred og Amt og henhøre
til Fårup Skole, da der ingen Skole kan blive i Tilst, og man finder
uopløselige vanskeligheder med det lidet Kasted Sogn. Imidlertid
holdes der dog Skole i Tilst i et Hus, og så snart decision falder
om Gjeding, bliver både Degneskolen i Brabrand og Skolestuen i Tilst
af Greve Danneschiold opbygget, hvortil længe siden er gjort fuld
anstalt. 4) I Årslev er både Degnebolig og Skole af Greve Friis
indrettet for Årslev og det lidet Sogn Lyngbye, hvor Degne allerede
underviser ungdommen mod at han nyder det i forordningen tillagte.
5) I Vejlby er allerede af Sal Jens Andersen Müller opbygget og nu
efter hans død ved hans arvinger forfærdiget en god Skolebygning vor
Vejlby og Skejby, hvorom Mad Maren Jensdatter Müller har indrettet
en fundation, hvoraf genpart her med følger.
2)
Ning Herred:
1) I Viby har
længe været ved Greve Danneschiolds fundation en Skole, hvor Degnen
underviser ungdommen af Viby og Terp og nyder hvad fundationen
tillægger ham. 2) I Holme haver ligeså været i lang tid en
Degneskole for Holme ved Greve Danneschiolds fundation, hvor Degnen
som ovenfor underviser. 3) I Mårslet er ved Baron Güldencrones
fundation en Skole, hvor Ungdommen af Skoleholderen undervises,
lønnes efter fundatzen. 4) I Beder Sogn i Selstrup By ved Baron
Güldencrones fundatz, en Skole på samme måde. 5-6) I Malling Sogn er
i lige måde ved samme Herskabs fundation stiftede 2 Skoler en i
Ajstrup og en i Pedholt, hvor ungdommen på samme måde undervises. 7)
I Asch er ligeså ved samme Herskabs fundatz en Skole for Astrup og
Tulstrup Sogne, undervises på samme måde. 8) I Tiset Sogn er ved
Kirken en Skole indrettet, hvor Skoleholderen efter den gjorte
inddeling nyder sit ophold og upåklagelig lærer Sognets ungdom. 9)
Ved Tranberg Kirke er af Baron Güldencrone funderet en Skole for
dette Sogn hvor Skoleholderen både lærer og lønnes efter samme. 10)
For Ormslev og Kolt Sogne er ved Kolt Kirke en funderet Skole, hvor
Skoleholderen bekvemmelig lærer ungdommen og lønnes efter fundatzen.
3)
Vester
Lisbjerg Herred:
1) I Lisbjerg
skal være en Skole for Lisbjerg, Terp, Mollerupgård samt Grå Mølle,
Røde Mølle og Ny Mølle, som indrettes af Greve Danneschiold og
forsynes med en Skoleholder. 2) I Trige er en Degneskole, hvor
Degnen underviser ungdommen af Trige, Hæst og Pannerup Byer som
hører til Trige Sogn, hvortil og bekvemmelig søger Ølsted Sogns og
Byes ungdom. 3) I Søften Sogn og By er en Skolestue, hvor en
Substitut som Degne i Foldby forsyner, lærer ungdommen af den eneste
By som ikke vel kunne søgen nogen anden Skole. 4) I Grundfør By er
længe siden indrettet en Degneskole af Dr Rosborg, hvor ungdommen
af Grundfør og Hinnerup Byer af Degnen i Grundfør oplært, imod han
nyder det forordningen fastsætter. 5) I Spørring som er Anneks til
Grundfør, men er ikkun en By og for vejens længde kan den ikke
lægges til Grundfør skal en Skolestue indrettes hvor Degnen i
Grundfør ved en Substitut lader ungdommen undervise, som dog ikke er
begyndt af mangel på anvisning til Substituttens ophold og
belønning, som Degne ikke formår at udrede. 6) I Elsted er en Skole
af Commerceråd Olsen opbygget, hvor en Skoleholder underviser
ungdommen af Elsted og Elsted Sogne, så og Grøttrup By i Todbjerg
Sogn som magelig kan søge samme Skole. [Ingen dato]
1741.
193
Fra C
Pontoppidan, m fl, Århus. [6 sider]. Henviser til Stiftamtmandens
befaling af 25 November, angående de Danske Skoler i Ning Herred.
Derefter stederne Viby Sogn, hvor til der er forfattet en inddeling
på Sognemændene i Viby og Terp, hvad de årligt skal levere af Korn,
Tørv og deslige til en Skoleholder, konfirmeret den 12 april 1730
underskrevet af Greve Danneschiold Samsø som eneste Lodsejer,
formedelst Skolehuset for mange år siden er opbygget af Friherskabet
Marselisborg, bestående af 12 fag. 2) Holme Sogn, der har for mange
år siden været bygget og vedligeholdt et Skolehus, hvor Degnen har
boet og holdt Skole upåklagelig, men da der nu formedelst Degnens
tilvoksende familie, ikke synes at være rum nok, så har Forvalteren
ved Marselisborg, på Herskabets vegne forsikret, at med det første
skal blive tilbygget Huset 3 fag til en Skolestue. 3) Mårslet Sogn,
har Barn Gÿldencrone funderet en Dansk Skole, og ved samme tillagt
Skoleholderen en nogenlunde subsistance, konfirmeret 25 januar 1737.
4) Malling og Beder Sogn, er i Selstrup oprettet en Skole for Beder
Sogn, en i Ajstrup og en i Pedholt funderet for Malling Sogn, hvilke
3 Skoler på samme måde som Årslev Sogns Skole er inddelt og funderet
af Gÿldencrone. 5) For Tulstrup og Astrup Sogne er oprettet en Skole
i Asch, som det belejligste sted for begge Sognes ungdom, funderet
af Gÿldencrone. 6) Tiset Sogn, der er annecceret til Viby er
opbygget og indrettet en Skole ved Tiset Kirke, hvortil en
Skoleholder er antaget, der nyder til subsistance og for hans
information det inddelingen over Sognets Bønder af 20 December 1729
skal yde ham i Korn, Penge, Græsning og Ildebrand. 7) Tranberg Sogn,
som er Annex til Holme, ved Kirken er opbygget et Skolehus,
inddeling til Skoleholderens løn, confirmeret af Gÿldencrone 25
januar 1739. 8) For Ormslev og Kolt Sogne er indrettet en Skole ved
Kirken i Kolt By, konfirmeret af Kongen 12 April 1728. En
Skoleholder er antaget så Degnen er fri for Skoleholderi, som nyder
af bemeldte Sogne 6 tdr Rug og 8 tdr Byg årligt, foruden hvad han
til Skoleholderløn skal have af Bønderne som har Børn. 12 Januar
1741.
194
Fra H J Bøeg,
Trige Præstegård. Henviser til Stiftamtmandens ordre angående
forslag til en Skoles oprettelse i Trige og Ølsted Sogne, hvorefter
følger beskrivelse af hartkornets størrelse. Videre at Sognet består
af 4 små Byer, Trige, Herst [Hæst] og Pannerup under Trige Sogn og
Ølsted, hvilke meget vel kan hjælpe sig med en Skole da der kun er
253 tdr hartkorn og desuden kun en fjerding vej mellem de længst
bortliggende Byer. Nævner at Degnen er pligtig at holde Skole og
desuden er bekvem til dette, og der i Trige er en Degnebolig, der
dog behøver tilbygning, så kan en Skole bekvemmest indrettes for
disse Sogne når der tilbygges nævnte Skole 3 fag, hvormed samtlige
Lodsejere også er vel tilfredse, Styrup på Kærbygård har som største
Lodsejer i begge Sogne tilbudt at sørge for tilbygningen.
16 Januar
1741.
195
Fra N Trellund,
Skødstrup. Henviser til reskript af 25 november angående indlevering
af en skriftlige erklæring om Skolernes istandsættelse inden 17
januar. Da der i hans Annexsogn Elsted, af Commerceråd Ole Olesen
allerede er påbegyndt opbyggelsen af et Skolehus, følger også
oplysning om dette. Derefter angivelse af hartkorn, lodsejerne
Commerceråd Ole Olesen, Krigsråd Langballe, Rasmus Randlev, Århus
Domkirke og Århus Hospital. Under Elsted er Lystrup og Såstrup en
enlig gård, hvorfra man efter Sognemændenes egen ord magelig kan
besøge Elsted Skole, men da dette lidet Sogn umuligt kan completere
Skolen, kan efter hans mening og Sognemændenes sigelse endnu Elev,
der er Annex til Hjortshøj og Grøttrup som ligger i Todbjerg Sogn
bekvemmeligt henligges til Elsted Skole. Om Skoleholderens løn og
underholdning kan han ikke give videre oplysning. 17 Januar 1741.
196
Fra Terkel
Nissen, Ormslev. Som Guds vejrlig har forhindret ham i, efter
Stiftamtmandens ordre, i dag at indfinde sig på Rådstuen, hvorfor
han sender sin Karl om han ellers kan komme frem med al den
underretning der angår Skolerne i Ormslev og Kolt Sogne, og mere kan
han ikke selv sige om han var mødt personligt frem. Henviser til
kopi af originalen der er henlagt i Stiftskisten, af Kong Frederik
den 4des konfirmation, hvilken Stiftamtmanden må beholde. 12 Januar
1741.
197
Fra Hans Key
Laugesen, Holme. Efter Stiftamtmandens ønske fremsendes forklaring
om Holme og Tranberg Sognes Skoler. Ved Kirken i Tranberg er der for
nogle år siden af Gehejmeråd Gÿldencrone og Justitsråd Charisius til
Constantinborg funderet en Skole med Kongelig confirmation, hvoraf
originalen ligger i Stiftskisten og en genpart i hans gemme. Der er
ingen fraliggende steder, hvis Børn uden besvaring kan gå til samme
Skole. Angående Holme da har Degnen hidtil af og til holdt Skole, og
gør det endnu, men som han har så lidet Husrum og selv 5 små
umyndige Børn, har efter Kongelig forordning Rådmand Stæhr på sit
Herskabs vegne, lovet i forestående Forår at lade tilbygge 3 a 4 fag
Hus til en Skolestue, og når dette er sket er Holme også vel
forsynet med Skole, thi her er ingen enlig steder, undtagen en Mølle
kaldet Stampe Mølle, som Stæhr ejer, liggende over en fjerdings vej
fra Holme Kirke. Angående Degnens løn, da som hans Degnebrød er
ringe, hans pension [betaling] stor til Århus Skole og i hans
fattige lidet Hus som meldt er 5 små Børn, recommanderes sagen også
til Stiftamtmandens bevågenhed. På bilaget angivelse af
Proprietairerne, Greve Danneschiold, Friis, Hr Bundo, Roxverd,
Birkedommer Jens Mørch og Lauritz Eschesen, samt beboernes navne og
hartkorn. Holme By under Greve Danneschiold: Christen Pedersen, 6
tdr 0 skp 0 fc 1 alb. Søren Sørensen 4 tdr, Christen Henrichsen 4
tdr, Niels Christensen 7-7-3-0, Mads Jensen 5-2-1-1, Rasmus Bech
7-5-0-1, Rasmus Bundgård 6-7-1-2, Thomas Bundgård 6-7-1-2, Jens
Christensen 5-7-0-0, Peder Frederichsen 8-3-1-0 og Enken Madame
Huitfeldt 1-3-0-0. Under Greve Friis: Rasmus Knudsen 5-1-1/2-0,
Søren Knudsen 5-1-1/2-0, Peder Jensen 5-3-3-1/2.
Hr
Bundo: Jens Rasmussen 7-5-0-0, Hr Toxverd: Ole Jensen 8-2-1-1 1/2.
Birkedommer Jens Mørch er selv beboer 1-4-0-0. Lauritz
Eschelsen: Søren Hansen 0-2-0-0. Under Greve Danneschiold Skåde By:
Michel Worm 5-1-3-2, Niels Jensen 5-1-3-2, Mads Christophersen
4-6-3-1, Peder Christensen 4-7-3-1/2, Jens Nielsen 4-7-3-1/2, Peder
Målboe [Molbo] 3-7-2-1, Ole Rasmussen 4-0-2-2, Rasmus Hansen
4-3-2-1/2, Lauritz Pedersen 0-4-0-0, Niels Worm 0-3-0-0, et øde sted
0-6-0-0. Greve Friis: Mads Pedersen 3-0-1-0. 11 Januar 1741.
198
Fra Jens Harlev,
Hjortshøj. Skriver at Elev Sogn kun består af en by med ungefehr 74
tdr hartkorn, tilhørende Commerceråd Ole Olesen i Århus, der er en
Skole under opbygning i Elsted, hvor efter det var allerbekvemmest
om bemeldte Elev måtte lægges under Elsted Sogn.
17 Januar 1741.
199
Bilag uden navn
og dato. [4 sider]. Specification over Elsted og Elev Sognes
Bøndergodses hartkorn, samt om hvad der er beliggende under Lystrup
og Egå Byer. Derefter angivelse af beboernes navne og hartkorn. 1)
Elsted Sogn og By: Espen Nielsen 11-6-1-1, Jørgen Rasmussen 6-6-3-2,
Niels Nielsen 7-7-3-2, Morten Christensen 7-3-2-2 1/2, Peder
Sørensen 8-5-2-0, Jørgen Christensen 9-0-3-2 1/2, Søren Rasmussen
9-5-1-1, Anders Nielsen 8-7-1-0, Rasmus Nielsen 8-4-3-1, Knud
Andersen 5-0-1-1 1/2, Søren Andersen 11-0-2-2, Rasmus Pedersen
3-6-0-2, Jens Rasmussen 3-1-2-1, Johan Danielsen 8-1-3-1 1/2.
Husmænd: Christen Smed 0-4-0-0, Christen Sørensen 0-2-0-0. Såstrup:
Mogens Pedersen 10-1-2-0. Lystrup: Niels Griim 15-6-0-1/2, Espen
Jensen 7-3-2-0, Povl Jensen 6-0-1-2. En jord som 5te legshører i
Århus er med benådet som Niels Jensen i Elev bruger 0-1-0-0. Elev
Sogn: Peder Sørensen 6-3-1-1, Rasmus Nielsen 7-3-0-0, Peder Povelsen
9-2-1-1 Skov? 1 skp 1 alb, Søren Hæderlig 6-1-3-1 3/4, Peder Smed
6-1-3-1 3/4, Søren Pedersen 8-5-0-0, Christen Nielsen 6-3-2-0,
Søren Andersen 8-4-1-0, Rasmus Sørensen 7-2-3-0, Christen Nielsen
0-4-0-0, Christen Ladsen [Christen Lassen] og Knud Sørensen 7-6-1-2
1/2. Lystrup: Peder Rasmussen og Søren Christophersen 12-5-1-1, Jens
Pedersen 7-6-2-0. [Ingen dato] 1741.
200
Fra B D Bielche
sal Stürüps, Kærbygård. Henviser til Skolesessionen den 10 januar i
Hasle Herred, hvor der er gjort sådan indretning at Kasted Sogn er
henlagt til Lisbjerg Skole, hvilket Bønderne besværer sig højligt
over at de ved denne inddeling alene bliver pålagt en udgift til
samme Skole, men ikke kan vente nogen nytte der af til deres Børns
undervisning i henseende til den lange og besværlige vej, så de
umuligt kan besøge denne Skole, altså finder hun sig som ejer af
Sognet at andrage dette for de høje Herrer, og anholde om at det kan
blive tilladt at Sognet der kun består af denne By og en enlig
straks hosliggende Gård, må holde en løbe Degn eller om man så vil
kalde det Stue Skole på den måde som hun hører det sker og bevilges
i Herredet nemlig i Søften og andre Byer, idet hun håber at den
frihed som andre tillades ikke nægtes hende. [Se næste]. 28 Februar
1741.
Bilag: Uden dato
fra F Nannestad, udtog af Jens Donses brev til ham om Skolernes
indrettelse i Brabrand Sogn, Kasted angående. Fremgår at han har
talt med Fruen på Kærbygård, hun vil indgive en suppliqve til
Stiftamtmanden og Biskoppen om det ikke kan forandres således at der
enten kan blive Skole i Tilst for Tilst og Kasted eller hvis Gjeding
ikke kan komme tilbage om hun da må blive tilladt selv at
foranstalte Skolehold for Kasted alene på følgende måde: de penge
som kan falde for Lysene i Kasted Kirke, begærer hun til hjælp enten
det bliver 5 sldr eller ringere, så vil hun skaffe en Stue hvor en
ledig person kan logere og læse for Børnene, hans kost skal ugentlig
nydes hos Bønderne, så vil hun desuden selv give lidt, dels ligne
det på Bønderne efter hartkorn, at der således kan bringes så mange
penge ti veje som han nogenlunde kan hjælpe sig med til løn.
201
Fra B D Bielche,
sal Stürüps, Kærbygård. [Se forrige]. Henviser til Skolesessionen
den 10 Januar, hvor der er gjort sådan indretning at Kasted Sogn er
henlagt til Lisbjerg Skole, alt jvnf forrige. 28 Februar 1741.
202
Fra C G Friis og
Arent Johansen Althalt, Århus. Formedelst Alexander Jørgensen Prip,
Sognedegn til Borum og Lyngby Sogne, for sin alderdoms skyld har
frasagt sig at holde Skole for Sognets ungdom, der efter
forordningen af 23 Januar 1739 under en Skole er henlagt og for
samme kalds ringhed, som i højeste årligt kan udgøre 16 rdr, i lige
måde modsiger at holde nogen Substitut, så for at efterleve
forordningen og for i disse Sogne at se ungdommen såvel udi deres
Christendom som andre steder oplært og informeret har vi
underskrevne jeg Christian Friis Greve til Frijsenborg og som ejer
af største delen af Borum Sogns Bønder og hartkorn og jeg Arent
Johansen Althalt dom formynder for min salig Brodersøn der ejer
Lyngbygård og ellers den øvrige del af Borum Sogn, i den hellig
trefoldigheds navn antaget og beskikket på gejstlighedens behag og
godfindende Niels Nielsen Fischer til at være Skoleholder og Dansk
Skolemester for Borum g Lyngby Sogne, så og Lyngbygårds tiener i
Yderup udi Brabrand Sogn og den øvrige del af Yderup By om
vedkommende ejere eller fuldmægtig derom resolverer. Derefter under
2 punkter mere om løn etc. 22 September 1739 [år ok].
203
Fra Th Barfod,
Hasle. Efter Stiftamtmandens ønske, indsendes følgende angående en
Skoles indrettelse i Lisbjerg Sogn. Største Lodsejer Greve
Danneschiold desuden angivelse af hartkorn. 14 Januar 1741.
204
Fra Hans
Christopher Wardinghuusen, Zeuthen [Søften]. Henviser til
Stiftamtmandens ordre angående Danske Skoles indrettelse og
istandsættelse i Lisbjerg Herred, hvorefter han for samtlige
Proprietairer og Lodsejere, der vedrører Søften Sogn, har forfattet
efterfølgende. Derefter skema med angivelse hartkorn, ejerne af
samme exp Greve Friis. I Søften er ingen Degnebolig eller Skolehus,
thi Degnen bor i Annexet som er Foldby, hvor han tillige er
constitueret som Skoleholder, hvor Greve Friis har ladet opbygge et
godt og bekvemmeligt Hus både til bolig og Skolehus. Søften består
kun af denne By og eftersom det er så lille af hartkorn, kan det
ikke tåle at opbygge et Skolehus eller at underholde en Skoleholder,
med mindre de får noget tillæg fra andre nærliggende steder, og
befindes intet sted nærmere eller bekvemmere at lægge til en liden
By som hedder Hinnerup [Hinnerup] i Grundfør Sogn, bestående af 32
tdr hartkorn og ej længere end en fjerding vej fra Søften. 17
Januar 1741.
205
Fra H C
Wardinghuusen, m fl, Århus. Henviser til Stiftamtmandens befaling af
25 November, hvorefter der den 17 Januar 1741 har været en samling
af Provsten, Præsterne og vedkommende Proprietairer og deres
Fuldmægtige i Vester Lisbjerg Herred, angående Danske Skolers
anlæggelse i bemeldte Herred, da det bekvemmeligst er udfunden at 1)
Lisbjerg By for Sognet der består af Lisbjerg, Terp og Mollerupgård
samt Grå Mølle, Røde Mølle og Ny Mølle, skal anlægges en Skole, da
distriktet foruden Kærbygårds Hovedgårds Taxt, Konge og
Kirketidende, bøndergods 294 tdr 1 skp 1 fc 1 1/2 alb hartkorn. 2)
At Skolen bygges af største Lodsejer og Kirkens Patron i følge
forordningen. 3) At dertil antages og af Skolecassen lønnes en
Skoleholder, siden Degnen til Lisbjerg Sogn bor i Hasle By hvor han
selv er forpligtet for dette og Åby Sogn samt Brendstrup By i Tilst
Sogn. Videre om Trige By, Søften Sogn, Grundfør og Elsted. 17
Januar 1741.
Påtegnet: 9
Februar af Daniel Gaverslund, Grundfør Præstegård og 14 Februar af
Rådmand Stæhr, Århus.
206
Bilag uden
afsender og dato. [11 sider]. Extract af Præsternes beretninger om
Danske Skolers indrettelse i Havreballegårds og Stjernholms Amter.
Skemaet opdelt i rubrikker, Sognene. Skolerne anlangende.
Particulaire erindringer. Exp: Ning Herred, Holme udi dette Sogn er
ingen Skole. Degnen sammesteds er habil til Skoleholder, men har kun
6 stochlou? Hus, som både er brøstfældig og til Skolehold uduelig. O
S V for samtlige Sogne. [Ingen dato] 1741.
207
Fra Nicolai
Isenfeld, Todbjerg Præstegård. Da de 14 lodsejere om Todbjerg
Degneskole af Amtmand Gersdorff var indkaldt, mødte
Klosterforstander Niels Nielsen ikke, og har vel heller ikke siden
informeret sig om den sags beskaffenhed og vigtighed, især på dette
sted, hvor en Skole endnu ikke er bygget, hvorfor han beder om at
denne må foreholdes sin pligt i så henseende, eller lader en eller
anden Lodsejer bygge en sådan. 11 December 1741.
208
Fra Ole Olesen,
Århus. Af modtagne under 14 hujus, fornemmes at der til Todbjerg
Degnebolig skal tilbygges 3 fag Skolestue, og at dette tilkommer
Hospitalet i Århus som største lodsejer at påtage sig dette. Da man
forlanger at han skal sørge for dette imod refussion hos Bønderne,
angiver han at det på nuværende tidspunkt, på grund af vejret er
umuligt, men først kan ske hen ad foråret, men hvis det må bero til
den tid, skal han gøre det nødvendige. 16 December 1741.
209
Fra T Lasson,
Dybvad. Da Madame Davidsen i Odder Præstegård som største Lodsejer i
Saxild Sogn, endnu ikke har indsendt det ringeste til de andre
ejeres betænkning, angående Skolen sammesteds. Hun er endnu for at
opsætte et Skolehus i Rude, hvilket er meget magelig for hendes
Bønders Børn, men ikke for andres, der foruden er de fleste små Børn
i Saxild som ingenlunde om Vinteren kan komme til Rude, hvorfra
Børnene lige så vel kan komme til Saxild. Tager sig den frihed at
indsende en memorial, påtegnet af de andre Lodsejere, til
Stiftamtmandens approbattion. 30 August 1741.
Omslag: 1741
General Postamtets Breve Århus Amt.
210
H v Schulin,
Commerce Coll. Henviser Kongelig befaling af 3 Juni, hvorefter
Stiftamtmanden har indsendt specification over de fremmede
Kramvarer, der skal være i forråd hos i handlende i Stiftet, hvilket
så vidt er vel. Men da man nu nærmer sig den tid da de hos de
handlende værende fremmede Klædevarer, efter samme ordre, skal være
udføres af landet, så vil [skal] Stiftamtmanden ligeledes med
yderste flid og omsorg, sørge for at Kongens vilje i så måde vorder
efterlevet og forordningen af 16 Juni i alle måder vorder
fuldbyrdet. På nærmere angivne måde, skal der indsendes angivelse af
beholdningen af disse varer. 12 September 1741.
211
Fra H v Schulin,
m fl, Commerce Coll. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 8
hujus, med vedlagte opgørelser, hvoraf de fornemmer at forrige
Borgmester Basballe, selv om han skal have holdt åben Krambod i 20
år, har et anselig forråd af Kramvarer i behold, hvorfor
Stiftamtmanden, jvnf udsendte, skal sørge for at disse varer bliver
udførte af landet, og attest om samme fremskaffet, desuden lader
undersøge, hvad beskaffenhed det kan have, at Basballe, skønt han
ikke i lang tid har handlet, dog kan have så anselig kvantum i
forråd.
16 September 1741.
212
Fra H v Schulin,
m fl, Commerce Coll. En Købmand i Århus navnlig Kiærsgård,
foredrager ved memorial, hvorledes han har liggende en temmelig del
qvart Stokker og Stubber af fremmed Klædevarer, som han forlanger
ombyttet med indenlandske varer. Men da han tilligemed alle andre
ved rescript af 10/13? august 1737 er blevet advaret om ikke at
forsyne sig med større forråd, end der inden en kort tid kunne
afsætte, såfremt de ikke selv ville tilskrive sig den deraf flydende
udgift, desuden ved forordning af 17 november 1739, uden attest fra
det almindelige Magasin, er blevet forbudt at indføre sådanne varer,
så må Stiftamtmanden give ham til, svar, at han jvnf rescript af 3
juni næstafvigte, bør udføre sine varer, men desuden foreholde ham
sin utilbørlige omgang med at forsyne sig med så stort forråd af
fremmed Klæde, at han efter næsten 2 års forløb efter forbudet, kan
have 1178 alen i forråd. I øvrigt tvivles ikke på, at Stiftamtmanden
ser derhen at sådanne varer bliver udførte af landet. 12 September
1741.
Omslag: 1741
Amtmændenes Breve Århus Amt.
213
Fra D Trappaud,
Søbygård. [7 sider]. Det samme som Stiftamtmanden i sin skrivelse af
20 januar beklager at savne blandt Stiftets annammede brevskaber,
angående Landevejenes vedligeholdelse efter forordningen af 4 marts
1690, har han også ved Embedets tiltrædelse savnet, bland de af
formændene modtagne papirer, hvorfor han ved skrivelse af 27 april
1733 har henvendt sig til Sal Baron Holck om underretning, idet han
formodede at der var sådant i hans gemmer. Men da han intet hørte,
har han når Kongens rejser faldt gennem hans Amt, ved de omgrænsende
Sognes Bønder ladet Vejene reparere, dog uden opkastning, Brolægning
eller deslige bestandigt arbejde, som er blevet anset for utåleligt
for Almuen, helst da der gennem disse Amter løber mange Landeveje,
såsom i Dronningborg Amt, Århus Vejen fra Spørring til Randers 2 1/2
mil, Skanderborg vejen fra Hadsten Bro til Randers, fra Randers til
Hobro, fra Randers til Mellerup Færge og Ladested, fra Randers til
Mariager, fra Randers til Viborg eller til Viborg byes ejendom
begynder, mellem Hobro og Viborg, fra Hobro til Hornum Vase. På
samme mådes nævnes vejene i Silkeborg amt, alle med angivelse af
længde, o s v, hvorledes arbejdet udføre.
8 Februar 1741.
214
Fra Reidclich??, Ebeltoft.
Henviser til modtagne ordre, angående vejenes beskaffenhed over
Byernes grund og deres forbedring, hvor dette er nødvendigt.
Derefter under punkt 1 om vejen fra Ebeltoft til Randers og Århus
der på Byens grund - som er Fædrift, lige fra den såkaldte nordre
port og til markskellet Vibeck, der er hård og tør Sandjord, der
ikke behøver hjælp af Stenbro, Fjellebro, Vaser og deslige, er den
bekvemmeligste, så også efter beretning, den ældste vej fra
Ebeltoft. I markskellet er en rindende Bæk fra omliggende Moser,
kaldet Viebeck, der løber ud i Stranden, over samme ligger Ahlvejen,
og i hård Vinter med Isbrud er det besværligt, samme er nu kun et
tyndt vandløb og to alen bred. Pågrænsende Lodsejer er Hanson til
Lyngsbeckgård. Omtaler under punkt 2 den formenende rette vej til
Grenå, som de fleste endnu bruger, der går over Holmens Beck, så
vidt den går over Ebeltofts grund, er den af tør Sandjord - bruges
til fædrift o s v. Samme Holmens Beck er i lige måde et besværligt
sted for de vejfarende, især når hård Vinter og Isbrud indfalder,
den er nu et tyndt løb af 2 favnes bredde, men om Vinteren mere.
Derefter om sammes vejs forbedring etc. Under pkt 4 angives at af
Publiqve penge haves ingen, hvorfor af Taxerborgerne som lignede
Byens så kaldte Byskat eller tarvelige udgifter pro 1741, er til
samme Vejes udlagt 5 rdr som af Kæmneren oppebæres, og når
Stiftamtmanden befaler at Vejene skal forbedres, skal samme i
underdanigst hørsomhed strax vorde efterkommet.
2 Maj 1741.
215
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Henviser til modtagne skrivelse af 20 Januar,
hvorpå gensvares, at han imellem de ved Embedets tiltrædelse,
overleverede og Amtstuerne vedkommende papirer, ikke har fundet
nogen repartition eller forretning angående vejenes vedligeholdelse
i hans Amter. Derefter mere om veje, exp pkt 1 hvor mange alen bred
en Landevej bør være når 2 videvogne skulle passere hinanden, så er
her i Rytterdistriktet, efter hans foranstaltning, og med Cammer
Coll førte correspondance, på Distriktets bekostning, for nogle år
siden, på vejen til Århus og Randers, blevet anlagt en Stenbro af
omtrent 2000 favne qvadratmål, hvilken vej på de steder det kunne
ske, blev 8 alen bred, men nogle steder kun 6 1/2 alen, mener at den
bør være 7 1/2 - 8 alen bred hvor sådanne 2 vogne skal passere
hinanden. Under punkt 2 nævnes at hvor Pløjeland falder her i Egnen
er vejene mestendels nogenlunde passable, men hvor det her og der
kan indtræffe at der behøves hjælp, særdeles over nedrige og
leragtige marker, og de tillige måtte beskyttes for henpløjning,
ville der efter hans tanker kastes en grøft på hver side af vejen.
Nævner også vanskeligheden med at få fyld til vejene da der kun er
ordinair Jord og Sand til dette, etc. 4 Februar 1741.
216
Fra Christianus
Sextus, Fredensborg - kopi uden underskrift. Eftersom der for ham
allerunderdanigst er blevet refereret, hvad såvel Christian Sehested
etc, som Amtmændene i Fyn, i anledning af rescript af 10 maj
næstafvigte år til Sehested, angående Landevejene og Broernes
istandsættelse, der i Fyn så meget skal være forfaldne. Han har af
samme fornummet, et skønt forordningen af 4 marts 1690 tilholder,
hvert Herred, Sogn og By, forsvarligt skal udvises veje og
vejparter, samt enhver gård sin andel efter vejens beskaffenhed,
rigtigt ved alen mål til tilmåles, uden at nogens Bønder derved
forskånes, og at enhver samme skulle reparere, og år fra år
forsvarligt vedligeholde o s v over 4 sider, hvorledes der skal
forholdes. 11 Marts 1735.
Bilag: Uden
afsender og dato, om vejenes vedligeholdelse.
217
Fra J Gersdorff,
Skafføgård. Kopi. Efter Etatsråd og Amtmand over Calø Amt Høiædle og
Welbårne Christian Gersdorff til Isgård, skriftlige ordre, har han
tilligemed en del Proprietairers fuldmægtige, udi Dannemænds
hosværelse, som ved Retten haver været udmeldt, nemlig Søfren
Sørensen, Christrup, Mads Rasmussen i Koed, Niels Sørensen i
Dalsgård, Niels Greersen udi Hørning, Thomas Mikkelsen udi Ring,
Thomas Sørensen udi Årslev, Hans Nielsen udi Laud?, efterforskning
indretter en ligning over Sønderhald Herreds landeveje, fielle og
Stenbroer, samt Vaser, af hvilke Sogne bemeldte veje, Broer og
Vaser bekvemmeligst her efter kan fordærdiges og vedligeholdes.
Derefter exp: 1) Koed bro er brøstfældig, både Bro og Vase. Til den
gives af Nørre Herred, hvoraf den plejer at holdes vedlige, efter
beretning. 2) Koldberg Spang med Bro og Vase tilligemed vejen fra
Hvilsager og til Nybroe. Videre nævnes Nyebro, Dalsgårds Punst?,
Siellebro og Vase, Heyel Bæckebro og Vase, Ryomgårds Vase, Åle?
Kiste Bro og Vase, Vejene under Gunderup, Christrup Siege og vejen i
Sognet, Alling åes bro med Fjellebroen og Vase på begge sider,
Sørvad Bro og Vase, Skørring Bro og Vase, Røstveile? og Røstbæcke,
Gl Estrup Mølle Vase og vejen ved Stenmuren. Derefter om Øster
Lisbjerg Herred, hvor der nævnes Egå Broe og Skierring Sønderbro,
med Egå Broes Stenbro, over Aastrup, Studstrup og Vosnæs Marker,
samt Ugelbølle mark, Fjellebroerne og Vaserne over alt 1 1/2 mil
brøstfældig, Skierring Krat, brøstfældig, Broen mellem Skierring og
Skiøstrup, med Hallerne imellem Skiøstrup og Segalt, Galdbecken med
Stenbroen og fyller på begge sider, Mørke Vad ganske fra Segalt til
Mørke, Abdrup Broe, Segalt Kiær og Vaserne fra Mørke til Rosenholm.
11 gbr 1690. [år ok].
218
Fra J Gersdorff,
Vosnæsgård. [5 sider]. Henviser til modtagne ordre af 20 januar,
hvorefter han fremsender kopi af den efter forordningen af 4 Marts
1690 forfattede ligning over Landeveje og Broer i Sønder Hald og
øster Lisbjerg Herreder. For de andre nemlig Sønder, Mols og Nørre
Herreder er der ikke forefundet en sådan ved Amtet, ventelig heller
ikke gjort, fordi der samme steder snart overalt findes sandagtig
grund og Veje, som ikke kræver synder reparation eller
vedligeholdelse. Under forskellige punkter fremfører han derefter
sin betænkning om, hvorledes vedligeholdelsen med videre bør ske. 13
Februar 1741.
219
Fra J Gersdorff,
Vosnæsgård. Udi tjenstligt gensvar på skrivelse af 21 hujus, meldes
at hvad han til tjeneste kan udrette i Stiftamtmandens forretninger
i dennes fraværelse til Sjælland, skal han meget gerne efterkomme,
når Fuldmægtigen derom vil anmelde hos ham. Ønsker megen lykke med
forestående rejse. 23 Marts 1741.
220
Fra F Oertz,
Koldinghus. Fremsender 8 stk plakater, angående en licitation der er
berammet til afholdelse den 12 maj, over dette Slot og Staldenes
årlige vedligeholdelse af Mur - Bly og Skiærertæcher arbejde, som
Stiftamtmanden, siden det vedrører Kongens tjeneste, at lade
publicere ved Retterne i Århus Stift, ønsker attest om dette fra
Rettens Betjente. 2 April 1741.
221
Fra J Gersdorff,
sted ikke angivet - til Greve Oertz - Woyda - Byfoged Løcke m fl.
[Se tidligere]. I henseende til at han efter Stiftamtmandens ønske,
skal varetage dennes forretninger under hans fraværelse i Sjælland,
fremsender han ovennævnte plakater til videre behandling. 10 april
1741.
3 bilag:
1)
Fra F L v
Woyda, Skanderborg Slot, der med henvisning til skrivelse af 10
hujus, oplyser at han for længst har modtaget nogle exemplarer af
den fremsendte plakat.
2)
Fra Oertz,
selve bekendtgørelsen.
3)
Fra Oertz,
samme.
222
Fra J Gersdorff,
Vosnæsgård. Henviser til vedlagte kopi missive fra Frue Lyngbye til
Vedø af 17 hujus, hvorefter han har tilskrevet Forstander Niels
Nielsen, Århus Hospital angående at auctionere en Husmands Kone på
bemte Vedø, navnlig Gertrud Jammers af Lyngby, formedelst hun efter
egen bekendelse og tilståelse har antændt den ild som om natten
mellem 2 og 3 maj sidst, afbrændte Hospitalsbonden Rasmus Skårups
påboende Gårds Stue Rad, sammesteds, og på hvad fundament han har
søgt at undslå sig derfor, hvilket ses af vedlagte, herunder
Gersdorffs brev og hans svar af 21 ejusdem. Frue Lyngby er første og
rette eftermålsmand frem for Hospitalet med mere, hvilket loven pag
122 art 6 pag 887 art 3 pag 896 art 20 tydelig tilholder, om denne
sag havde været for drab skulle Hospitalet have forfulgt den, når
den rette eftermålsmand ikke kunne eller ville gøre dette. Nævner
videre lovens pag 991 art 1 etc. [Se følgende]. 24 Juli 1741.
223
Fra N M Behr, sal
F Lyngbye, Vedø. [Se forrige]. Drejer sig om en af hendes Husmænd
Rasmus Tromborres Hustru Gertrud Jammers i Lyngby, der har bekendt
at hun har sat ild på en af hendes Naboer Rasmus Skårups Hus om
natten mellem fredag og løverdag i ugen efter næstafvigte Pinse
helligdage, hvorefter Fruen i går, efter bekendelsen var sket
overgårs aften, har ladet hende indsætte i forvaring i Ebeltoft
Arresthus, hvor hun til videre forbliver. Men da Fru Behr er ejer af
bemte Hus men intet af den Gård hvor ulykken skete, der hører under
Århus Hospital, ser hun sig ikke rigtig efter loven, at være den der
skal forfølge sagen, men mener dette skal ske af Gårdens ejer, men
har dog ikke kunnet undlade at indberettet sagen til Gersdorff, med
begæring om, at han vil føje anstalt til fangens forfølgning og
afstraffelse, medens hun som Husbonde må forsvare hende, hvilket vil
falde hende helt besværligt, formedelst vejens længde, og hun ikke
ved nogen her i Egnen som kan påtage sig dette. [Se næste]. 17 Juli
1741.
224
Fra Niels
Nielsen, Århus. [Se forrige]. Henviser til modtagne af 18 hujus, som
han ved sin hjemkomst, tilligemed frue Lyngbyes angivelse, har
forefundet. Drejer sig om tidligere omtalte Rasmus Tromborres hustru
Gertrud Jammers i Lyngby bekendelse af at have sat ild på
Hospitalsbondens Rasmus Sørensens [Skårup] Gård, hvorved den sidste
gang afbrændte, under formodning af at han - Niels Nielsen - som den
skadelidendes forsvar actionerer bemeldte Gertrud Jammer. Men
eftersom loven udtrykkelig viser at Fru Lyngbye [Behr] er første og
rette eftermålsmand, frem for Hospitalet, bedes Gersdorff i
Stiftamtmandens fraværelse lade loven fyldestgøre, eller give ham en
absolut ordre til på Hospitalets vegne at gøre dette, hvilken han
pligtskyldigst skal efterkomme, men uden ordre enten af loven eller
Øvrigheden understår han sig ikke i at føre Hospitalet i bekostning,
fornemmelig når det på nogen slags måde kan kaldes ufornøden. Vel
kan han ikke nægte at have set Kongens befaling og forordningen om
deslige sagers bekostninger, men exempler har dog vist ham at det
ikke altid sker uden tilskud eller skade forekommende. [Se næste].
21 Juli 1741.
Påtegnet, dateret
18 Juli 1741 af Gersdorff til Niels Nielsen, hvori henvises til Frue
Lyngbyes skrivelse af 17 hujus angående ovennævnte sag, hvori hun
fremfører at hun mener Århus Hospital skal sørge for sagens
behandling.
225
Fra J Gersdorff,
Vosnæsgård. Udi Ebeltoft Byes Fængsel har 2 Delinqventer har fra
Amtet, navnlig Maren Nielsdatter fra Helgenæs Præstegård og Maren
Jensdatter fra Boslum på Stamhuset Schersøe Gods, formedelst deres
begangne misgerninger været indsat. Den første i 70 uger 5 dage, at
regne fra 29 marts 1740 til 7 august 1741 og den anden i 51 uger fra
16 juni 1740 til 5 ditto 1741, hvorfor den constituerede Byfoged
Thomas Jacobsen ønsker betaling til Byen for Maren Nielsdatter 5 rdr
15 sk og for Maren Jensdatter 4 rdr 1 mk 8 sk, i alt 9 rdr 2 mk 7
sk, hvilket Gersdorff mener at være højere anført, end han med
billighed og ansvar kan pålægge Amtet. Mener at når Byen får 2 rdr
årligt for hver af dem, har de ikke føje til at fordre mere.
Imidlertid da der ikke ham bekendt findes noget der dicterer hvad
der ugentlig bør svares for fængsling i sådanne tilfælde, men mener
det vil ramme efter billighed, og der ej heller før er begæret noget
for dette Amts Delinqventer, ønsker han Benzons afgørelse på hvad
der skal betales til Ebeltoft for nævnte fængslede personer. 31
Januar 1741.
226
Fra F L Woyda,
Skanderborg Slot. Af syn Delinqventer som for begåede Tyverier er
arresteret, der for kort tid siden ved Højeste Ret og Kongelig
resolution, nu er tilfunden hver sin velfortjente straf, er den
groveste nemlig Poul Mortensen Natmand fra Vester Vedsted ved Ribe,
men ellers født i Sjøring i Thy og forhen siden han for Tyvere ved
Jyllands Landsting var dømt til Galgen, har givet sig et falsk navn,
nemlig Poul Michelsen, om aftenen den 16 hujus, da Portneren og
Vagten har villet følge ham fra Døren og ventelig ikke har brugt den
forsigtighed med ham som ske burde, undkommet fra dem, og ej
formedelst den påhængende mørke nat var at få pågrebet, men derimod
i sådan tid meget har kunnet befordre sin flugt. Beder i den
anledning om at denne Poul Mortensen, som ved Højeste Rets dom den
10 oktober, er dømt til Galgen, må efterlyses så vel i Stiftets
Købstæder og andre steder, fornemmelig ved Søkanten, da den som kan
skaffe ham til veje og arresteret skal blive betalt en kendelse af 6
rdr foruden alle billige omkostninger. Beskrives af statur som en
mådelig undersat karl med sort Hår og Skæg og der udi nogle grå Hår,
noget pock [kop?] arret i Ansigtet og på Næsen, og har en langagtig
Hage, af alder omtrent 38 år. Hans klæder da han undveg var en
lysagtig grov Klædevest med Metal knapper, et par Læder Bukser uden
kiol, han er kendt overalt i Holsten og Jylland og vil nok søge
lejlighed til at komme ud af Riget, med mindre han komme til at få
riterade på nogle Øer eller Eilande [ølande] hvor han måtte tænke
snarest at være sikker. Er forsikret om Stiftamtmandens
høibehagelige foranstaltning til dette onde Menneskes pågribelse, og
beder om at det ikke mishagelig optages at han henvender sig om
sagen som han ved lejlighed skyldigst skal vide i gentjeneste at
erkende. [Se næste]. 18 November 1741.
227
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. [Se forrige]. En for Hestetyveri har på Slottet
arresteret Tyv navnlig Poul Mortensen Natmand, har i Nat mellem den
24 og 24 hujus ikke alene fået Jernet af sig, men end og som på en
fast utrolig måde fået Stabler og Kramper af 2 for hinanden, igennem
en tyk Mur værende stærke Døre, udtrækket, ja nogle palter [pjalter]
sammenbundet og der ved fra Døren til Jorden, ungefær 12 a 13 alen
højt, hjulpet sig ned og undveget. Og som han begangne misgerninger
er beviste at være grove og han derfor er dømt til Galgen, er det
meget angelegen at få sådanne onde Mennesker afstraffet. Beder
derfor om at Stiftamtmanden vil lade fornævnte Poul Mortensen som
forhen har ladet sig kalde Poul Michelsen, efterlyse og pågrebet om
han nogen steder måtte indfinde sig. Af statur er han en mådelig
undersat karl med sort Hård og Skæg og der udi nogle grå Hår, noget
Koparret i Ansigtet og på Næsen, har en langagtig Hage, ved
undvigelsen var hans Klæder en gammel brunagtig grob? klæde Kjole
med Camelhårs Knapper, en lysagtig grov Klæde Vest med Metal
Knapper, et par gamle blårgarns Strømper med læderlapper på.
Særdeles ved Søkanterne og Færgestederne måtte føjes den anstalt at
han ikke på nogen måde udkommer, siden Woyda forestiller sig, at da
han er kendt overalt i Holsten og Jylland nok vil søge at undkomme
af Riget. [Se næste]. 25 Maj 1741.
228
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. [Se forrige]. Den under 25 hujus efterlyste
arrestant Poul Mortensen, er inden han kom ud af Woydas Amter, efter
2 dages forløb igen blevet ertapped [ertrapperet?] og pågrebet.
Stiftamtmanden behøver ikke at gøre sig nogen ulejlighed med
efterlysning. [Se næste]. 29 Maj 1741.
229
Fra J Gersdorff,
Vosnæsgård - til Lyngby. De ordrer som behøves at lade udgå til
Magistraterne, og hvor ingen Magistrat er til Byfogederne i Stiftets
Købstæder samt Herreds og Birkefogederne i Havreballegårds og
Stjernholm Amter, angående den af Skanderborg Arrest udbrudte og
undvegne Hestetyvs pågribelsen, ville de straks forfatte og i morgen
inden [i] morgen aften ved expresse, som Kammerråd Panck vel er så
god, på anmodning at forskaffe, tilstille [mig] da jeg samme straks
skal underskrive og lade befordre, til sådan ende Etatz Råd Woydas
brev her udi indlagt remitteris. Imidlertid er det ufornøden at
skrive til Byfogederne i Ebeltoft og Grenå om samme, siden det sker
i de breve som han selv tilsender dem. 28 Maj 1741.
230
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Drejer sig om en Natmand navnlig Mathias Knudsen
fra Århus, som på grund af Hestetyverier var indsat i Arresten og
ellers dømt til Galgen, men i aftes er undveget. Beder derfor
Stiftamtmanden om at lade ham efterlyse i Stiftet, og såfremt han
måtte findes, pågrebet, idet der til vedkommende for sin anvendte
flid vil blive betalt 4 rdr, foruden de på ham anvendte
omkostninger. Af statur er han mådelig høj og smal, lidet rund over
Skuldrene, mager i Ansigtet, har en lang kroget Næse, rødt Hår og
skallet oveni Hovedet, Fingeren på hans højre Hånd næst ved
Tommelfingeren er stiv, og kan ikke bøjes, af alder ca omtrent 40
år. Ved undvigelsen var han iklædt en gammel rød Klædevest, læder
Bukser, en gammel blå Kjole med Tinknapper, og på Kjolen er er små
opslag. Det er venteligt at han vil søge retirade på Øer hvor han
snarest kan vente sig sikker. [Se næste]. 16 Oktober 1741.
231
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. [Se forrige]. Den under 16 hujus efterlyste
Natmand Mathias Knudsen, der var undveget fra Arresten, er før han
udkom af disse Amter, igen blevet pågrebet og i dag indbragt, så den
begærte anstalt om efterlysning, skal der ikke gøres nogen
ulejlighed med. 18 Oktober 1741.
Omslag: 1741
Århus Amt. Processager 3.
232
På bagsiden af
omslag, del af bilag fra 1800, om uklare udbetalinger, desuden
navnet Morten ?? Jørgen Sørensen, Selvejergårdmand i Ørridslev.
233
Fra Frederich
Holmer og Anders Follerup, Hundslund. Dette skal tjene som bevis på
begge sider, at den sag som har været under forfølgning ved Hads
Ning Herredsting mellem Assessor Glud og Bonden Jens Pedersen i
Tvingstrup, hvor over jeg Anders Follerup ved en memorial af 14
Marts 1741 til Amtmand Woyda, mig haver besværget til Sættedommers
erholdelse, som nu ved gode venners hjælp, venligen og kierligen er
blevet forligt og afgjort, thi som jeg Anders Follerup imod
forhåbning har måttet fornemme, at de vidnesbyrd jeg i følge
memorialen har ført således har bristed, at jeg ikke nær har nået
den oplysning jeg havde ventet, så forsikres hermed at denne sag
skal være aldeles efterladt, dæmpet og nedlagt, død og magtesløs,
uden mindste påtale i nogen måde, Holmer som en ret Dommer har at
påsige, ligesom jeg Frederich Holmer og her hos erklærer intet i
nogen måde at have bemeldte Anders FOlerup at påsige etc. 27 August
1741.
234
Fra Frederich
Holmer, Odder. Henviser til Woydas skrivelse af 21 hujus, angående
den nådige erindring om dette Tingsvidnes føring mellem Degne Lars
Bechdrup og ham selv, hvilket i dybeste underdanighed for tvende
dage siden er tilstillet Amtmanden, hvoraf vel kan erfares at Holmer
ikke ved stævningens grund så fuldkommen har observeret hvad han
burde, hvilken forseelse han beder om må optages i nåde og denne
sinde eftergives, da han forsikrer her efter i alle optænkelige
tilfælde efter underdanigste pligt skal efterkomme nådiges herres
høje ordrer. [Se næste]. 27 April 1741.
235
Fra Niels
Wissing, Skanderborg. [Se forrige]. Birkeskriver til Skanderborg
Birketing og efter Woydas ordre, constitueret Sættedommer ved Hads
Ning Herredsting, Knud Engelbrethsen i Fillerup Overmølle, Skriver
til samme, gør vitterligt, at år 1741 den 6 Marts fremkom for Retten
Birkeskriver Niels Wissing i Skanderborg og fremlagde Woydas ordre
af 13 Februar på Holmers memorial af 28 Januar sidst, hvor efter
Wissing skulle betjene Retten som Sættedommer, udi en sag som
Herredsfogeden har anlagt mod Lauridtz Bechtrup i Odder, angående
nogle ord, denne imod Herredsfogeden skal have udtalt med videre,
lydende således: No 20 24 skilling 1741 Høyædle Amtmand etc. Efter
forordningen af 30 April 1734 der forbyder at der må findes
Brændevins redskaber hos Møllere, Bønder og Husmænd på Landet,
hvorfor Holmer efter sin pligt, og Amtmandens afgivne resolution af
4 Januar 1740, på hans forespørgsel af 28 December 1739, foretaget
en inqvisition den 24 næst efter i Odder By og der fundet Brændevins
tøj hos Degne Laurids Bechtrup, som beboer Thues Mølle, som da
begiegnede Holmer med særdeles brotal [brutal] og meget piportuen
væsen, med formening om at Holmer ingen myndighed havde til sligt
ærinde, og nægtede ham adgang til at forrette nogen ting, med ord
om, at han ikke havde set nogen forordning, der forbød ham at have
Brændevinstøj i sit Hus, hvor over Holmer, for at undgå videre tort
og anden ulejlighed som snart kunne ske, måtte gå bort, tillige med
de tvende Mænd der var med ham, som han havde lejet til denne
forretning. Beder om Amtmandens hjælp, således Degnen ikke skal gå
ustraffet bort. Følger derefter under 13 Februar 1741 Woydas
resolution, hvori henvises til forordningen af 30 April 1734 som
Degnen Lars Begtrup skal have overtrådt, pålægger Holmer at erhverve
et Tingsvidne, der skal indsendes til Amtmandens videre behandling.
Videre påtegnet under 6 Marts af Knud Engelbrethsen, hvoraf fremgår
at i henseende til det uvenskab der har været mellem Holmer og
degnen Lauridtz Bechtrup, og nu formedelst gode Venners mellem
handling, er denne sag frafalden og aldeles ophævet. Derpå
Sættedommeren veg sit Sæde og overlod Rettens administration til
Herredsfoged Holmer som sig den antog. 6 Marts 1741.
236
Fra Hans Vilsted,
fra Sønderschoulund. [Bilaget er en bog på 81 sider]. Herredsfoged i
Tyrsting - Vrads Herred, som constitueret Sættedommer ved
Skanderborgske Distrikts Birketing og Ludwig Georg v Cøln af
Skanderborg, Birkeskriver sst. gør vitterligt at anno 1741 Torsdagen
den 26 Oktober, mødte for Retten Birkeskriver Niels Wissing af
Skanderborg som Actor contra annexbonden Niels Andersen og Søstrene
Inger og Ellen Andersdatter i Høver, angående voldelig opposition
imod Øvrigheden og de som gør udlæg hos dem til Justitskassen,
efter Amtmand Woydas foranstaltning med videre. Flere datoer og
udsættelser, beskrivelse af det foregåede, herunder personnavne exp
Jens Michelsen, Niels Sørensen, Søren Pedersen Bødker, Christopher
Nielsen o s v. 26 Oktober 1741.
Efter flere
opsættelser er sagen igen, under Hans Vilsted, optaget den 2
November 1742, til stede for Retten Niels Wissing der producerede
Rettens stævning mod Annexbonden Niels Andersen og hans hos sig
værende tvende Søstre Ellen og Inger Andersdøtre i Høver angående
deres omgang imod Amtmandens udskikkede og Rettens middel, da
udlægget blev krævet for de til Justitskassen idømte bøder, hvilken
stævning blev læst. Niels Andersen skal ikke alene have brugt
trussels ord med videre imod Øvrighedens udskikkede og Rettens
middel, men end og at have grebet til Werie [værge(våben] samt at
Søstrene i gerning og med ubeqvemme ord dem end og samme tid
formastelig skal have beteet med videre som Citanten agter
yderligere for Retten at demonstrere. Anmeldt i
Regimentsskriverstuen att af N Moldrup, stævnet af Mads Lauritzen og
Rasmus Jensen begge af Veng. Flere navne bl a Jens Michelsen og
Mathias Herlufsen, Woyda. Birkedommer Johannes Snell med 4 Mænd
Peder Jørgensen af Forlev, Jens Sørensen, Veng, Jens Michelsen og
Niels Rasmussen af Høver, sidste for at gøre udlæg hos Niels
Andersen og Søstre i Høver, hvilket derefter beskrives, udgørende 54
rdr 4 mk. Sidste del af bilaget, foregår under Frederich Holmer,
Herredsfoged i Hads Ning Herred, dateret 16 Januar 1744, sluttende
med at Niels Andersen bør arbejde i næste Fæstning et halvt år i
Jern, og Inger Andersdatter, at arbejde i Viborg Tugthus et år og
Ellen Andersdatter i et halvt år, andre slige ugudelige og
hårdnakkede til advarsel og exempel. Sign Frederich Holmer. Conform
med Protocollen testerer L G v Cølln. 2 November 1742.
Omslag: 1738
Delinqventsag Århus Amt.
237
Fra Kong
Christian den Sjette - Rosenkrantz. Gør vitterligt at Løverdagen den
8 Marts 1738 udi Højeste Ret fremkom i Procurator Lauritz Lunous
sted Procurator Henrich Galtzou som allerunderdanigst androg,
hvorledes bemeldte Procurator Lunou efter Kongens befaling havde
fundet sig forårsaget til at lade indstævne en dom som Herredsfoged
i Galten, Houlbjerg, Vester Lisbjerg og Åslev? [Hasle] Herreder, så
og Birkedommer til Marselisborg Jens Lauritzen Mørch i Holme med
tiltagne 8 Mænd den 22 Oktober 1737 på nævnte Birketing havde dømt
og afsagt over en Delinqvent navnlig Peder Rasmussen Riber af Haslev
[Hasle] på Marselisborg Gods, for hans forøvede skammelige og fast
uhørlige gerning og omgang, og det på offentlige Veje og sti mod
Pigen Maren Christensdatter af Åbye, hvorfor han er dømt efter
lovens 6 Bogs 13 cap 18 art, at miste sin Hals og ellers at have sin
Boeslod forbrudt. Hvilken Dom Citanten lod påstå at kendes ved magt
i Højeste Ret, samt om sagens yderligere lejlighed hans udførligen
lod gøre. Og var hermed indstævnte Jens Lauritzen Mørch som
Birkedommer på egne og Meddoms Mænds vegne herom i rette at møde i
Højeste Ret. Så var også stævnet Delinqventen Peder Rasmussen Riber
fra sin Arrest tilligemed hans allernådigst forundte forsvar
Procurator Jens Michael Sonne. Følgende henvises til Tingsvidnet af
24 April, attester fra Hr Hammers Doctor Neuhausen af 9 og 10 Juli.
Thi bør Delinqventen Peder Rasmussen Riber for sin mod hende
skammelig onde og udædiske gerning, af en ægtemand forøvet, andre
ligesindede til exempel og afsky, sin Boeslod at have forbrudt, og i
kraft af lovens allernådigste tilhold af 6 bogs 13 cap 18 art pag
949, hannem hans hoved fra Kroppen med et Sværd at fraskilles, da
Legem og Hoved tillige bliver lagt i Kiste og i Kirkegård begravet,
uden nogen ceremonie, iflg forordningen af 9 August 1737. På
følgende 3 sider om sagens videre førelse, fremgår at Procurator
efter ordre er forsvarer for Peder Rasmussen Riber af Haslev
[Hasle], her angives at Riber ikke skulle være givet lovligt varsel
enten til Vidners påhør eller til doms lidelse, der skulle heller
ikke findes noget antageligt bevis om at han har intenderet til at
begå voldtægt, hvorefter påstodes at sagen enten henvises til lovlig
behandling eller frifindelse for den straf som er blevet afsagt over
ham på livet. Nævnes Andreas Stær i Århus som forhen værende Aktor i
sagen. Derefter afsagt følgende dom: "Peder Rasmussen Riiber bør for
sin forøwede ugudelige og Woldsomme gierning, sig selv til
velfortient straf og andre lige sindede til afskye, miste sit Liv.
Datum ut Supra.
Rosenkrantz. 8
Marts 1738.
239
Fra Jens Pedersen
Bunde, Lisbjerg - Sættedommer til Galten, Houlbjerg, Vester Lisbjerg
og Hasle Herreder. [6 sider]. Gør vitterligt at Onsdag den 20
December blev fornævnte Ting afsagt Dom i følgende sag, lydende
således. Onsdag 6 December anno 1741 blev Retten betjent af
Herredsfoged Jens Mørch, Holme, for Retten fremkom Dr Niels Nielsen,
Hospitalsforstander i Århus, og producerede en Stævning dateret
Holme 22 November sidst, angående nogle Gæs som Andreas Halbach
[Helbach] af Århus, nu her for Retten af sin Arrest løs og ledig
fremstillede, har stjålet fra Hospitalsbonden Ole Ovesen i Vejlby,
hvilken Stævning han begærede oplæst for Retten og protokolleret.
Fremgår derefter af denne at Niels Nielsen har andraget, hvorledes
en af Århus Bys indvånere navnlig Andreas Helbach, mellem sidst
afvigte 11 og 12 November skal have stjålet 4 fede Gæs fra
Hospitalsbonden Ole Ovesen i Vejlby, som sammen med andre Gæs stod
på hans Sti, hvorefter der straks efter skulle være blevet slagtede,
hvilket allerede skal være ham [Helbach] overtydet om, af de
kendelige ting som skal være fundet på hans bopæl, såvel som hans og
Hustruns fulde bekendelse, både om Tyveriet og mere Tyveri, hvorfor
han skal være indsat i Århus Bys Arrest, og Forstanderen derefter af
sin Øvrighed er pålagt at tiltale Andreas Helbach og Hustrun
Birgitte Sørensdatter. Stævningen forkyndt for Arrestanten i
Arresten og for Hustrun på deres bopæl, der fik en kopi af samme, af
Seyer Rasmussen af Århus og Niels Sørensen, Vejlby. Arrestanten
bekræfter Stævningen, og at han intet havde at indvende, forklarede
derefter at Hustrun ikke i dag er mødt, fordi hun er kommet i
Barselsseng. Ses videre at der ved ransagning i hans Hus var fundet
Hoveder, Fødder og andet af Gæs, Fødderne blev derefter medtaget og
senere blev fremlagt i Retten 4, hvoraf den ene Klov var afskåret,
hvilket er Ole Ovesens mærke. Onsdag 20 December blev Retten betjent
af den constituerede Sættedommer Jens Pedersen Bunde af Lisbjerg,
der efter tilspørgsel til Andreas Helbach om han havde noget at
svare til sagen, hvor til han svarede nej, afsagde dom, hvori bl a,
nævnes at Andreas Helbach, vedkendte sig Tyveriet, foregivende at
dette var sket på grund af Hunger og nød, formedelst ej noget
arbejde at kunne få, hvorved han Brødet kunne erholde. Så da han ej
videre Tyveri er overbevist om, så tilfindes han at betale Ole
Ovesen for benævnte 4 Gæs med igield og tvigield, samt at lide på
Kroppen efter lovens allernådigste tilhold pag 983 dens 32 artikel.
[Se følgende]. 20 December 1741.
240
Fra J Benzon og P
Hygom, Århus. [Se forrige]. Eftersom Hospitalsbonden Ole Ovesen i
Vejlby, natten mellem 11 og 12 hujus, af Anders Helbech, skal være
frastjålet 4 fede Gæs, der også har tilstået dette, så haver
Hospitalsforstander Niels Nielsen på Bondens vegne, at udføre sagen
til Doms og strafs erholdelse, hvorefter de medgående omkostninger,
efter forordningerne og rescripter kan ventes reparterede på Amtet.
[Se næste]. 23 November 1741.
241
Fra Oluf Løcke,
Århus - Byfogeden. [Se forrige. Kvittering for Delinqventpengene for
den arresterede Andreas Helbech, som er hensat i Byens Kælder, som
han af Hospitalsforstander Niels Nielsen har modtaget, udgørende for
3 uger til dato fra den 13 hujus sidst da han blev arresteret. For
ham og Fangevogteren i alt 13 mk 8 sk, hvorfor kvitteres den 4 xbr
1741. Videre for 2 uger til den 18 hujus 9 mk. Videre til 1 Januar
1741 2 uger, samme dato. Item 2 uger dateret 1 Januar til 15 hujus.
1 Januar 1742.
Omslag: I snor No
924 Delinqvent Regninger over Omkostningerne på De Bønder som har
Dræbt Vagtmester Helms på Marselisborg Mark, reparteret. 1741.
[Mange bilag i denne sag].
242
Fra N Stæhr,
Århus. [8 sider]. Underdanig beregning på de omkostninger der er
medgået i sagen mod en del Bønder på Vilhelmsborg Gods og Biskoppens
Bonde i Lille Fulden, samt Dommenes execution på dem, for det
begåede Mord og volde den 2 April 1735, på den dræbte Vagtmester
Elias Holm og hans medfølge, inde på Moesgårds Mark, og af ham
[Stæhr] som eftermålsmand på deres Høygrevelige Exellence Hr Geheyme
Råd, intendant over Marinen og ober Krigs Secreterer i Sø Etatens
Krigs Cancellie, Greve af Danneschiold Samsø, som dertil ved
Kongelige allernådigste Rescript af 17 Oktober 1736 er bleven
befalet, hans vegne til følgende er given, såsom: 1737 1) Til de
fængslede Personers forplejning, varetægt og deslige, regning no 2
fra Magistraten i Århus, hvoraf bevises at Peder Hansen af Lille
Fulden og Niels Gram er indbragt, den første ved Stæhr den 24 Januar
sildig om aftenen, og den anden tillige med [Marck?] Laurs Laursen
af Fløjstrup dagen efter, hvorefter de alle 3 er indsat i Århus Bys
Fængsel fra den tid. Derefter beløbene udgørende i alt 476 rdr 11
sk. Af posterne fremgår videre under 2 Februar at Marck Laurs
Laursen imod stillet Borgen er udkommen af Arresten. For de andre 2
3 mk ugentlig i 73 uger og 3 dage, indtil de efter Højesterets dom
blev henrettet og lagt på Stejle og hjul 73 rdr 3 mk 6 sk. Videre
varetægtspenge, til Byens Tjenere for at aftage Jernet, for
forkyndelse af Stævninger, Skriveren, for Henrettelsen af Peder
Hansen og Niels Mogensen Gram, og de andre pådømte, såsom Rasmus
Jacobsen Müller i Lille Fulden, Søren Hansen og Marck Laurs Laursen
i Fløjstrup, og de 2 Moesgårds Tærskerkarle Anders Feldt og Søren
Hansens overførsel til Bremerholm, penge til 2 pund Lys at bruge om
Aftenen i Fængslet, de tider der blev læst og sunget for Fangerne.
Den 11 September da executionen skete, betalt for 4 forspands Heste
til 2 Chaiser hvor udi de 4 Præster og 2de Fanger kørte til
Retterstedet på Moesgård Mark som er 5/4 vejs her fra Byen lige frem
og tilbage, 2 rdr 4 mk. For 2 Vogne til 8te Dicipler af Skolen som
fulgte Fangerne, at assistere med Sang til Retterstedet, Vognleje
frem og tilbage 3 mk a Vognen er 1 rdr. For 4 Ridende Karle med
Gevær, til hver 1 mk, er 1 rdr 2 mk. Skarpretter Hans Jørgen
Brøchner af Ålborg, for executionen, at lægge Kropperne på Stejle
med videre efter hans fulde kvittering 46 rdr 4 mk 5 sk. Og som han
ingen løn nyder enten af Stiftet, Amtet eller Byen, ville han ikke
bekoste Stejlerne og deres tilbehør, dertil har han betalt Christen
Nielsen Hårbye for 2 stk Fur [Fyr] 12 alen Træ 2 rdr stk, 2 stk 6
alen ditto, 2 store Sten Lægter, 2 Spiger og 12 Søm efter hans
herhos fulgte regning no 8 5 mk 14 sk. 2 gamle Hjul købt for 4 mk i
alt 1 rdr 3 mk 14 sk. Betaling til Rector Schmidt for Diciplernes
sang i Fængslet og til Retterstedet 4 rdr. Postpenge for 2 breve til
Skarpretteren i Ålborg 12 sk. Ford de 5 personer som er dømt til
arbejde i Jern på Bremerholm et år, den 6te der forinden, betalt til
Sr Knud Nielsen Bech for fragt, varetægt, mad og Øl på rejsen til
København 35 rdr. Til Assessor Sven Kragh, der førte sagen i Højeste
Ret, der beder om 40 til 50 rdr, betalt 50 rdr. [Se følgende]. 20
November 1739 [år ok].
243
Fra Knud Nielsen
Bech, Århus. [Se forrige]. Efter vedlagte kvittering fra Justine
Skipper Soelberg på Bremerholm, ses at Bech har leveret de 5
Arrestanter til arbejde i Bremerholm, efter Højeste Rets dom, nemlig
1) Rasmus Jacobsen Møller 2) Søren Hansen 3) March Laurs Laursen
4)Anders Pedersen Feldt og 5 Søren Hansen, og som han har opfyldt
sit løfte og accord, så formedes at Rådmand Stæhr efterkommer sit,
nemlig at betale for hver, for kost, varetægt, fragt og andre i
København pågående omkostninger 7 rdr , der tilhobe udgør 35 rdr.
[Se følgende]. 15 Februar 1738.
Påskrift:
Kvittering for beløbet.
244
Fra I Schmidt,
Cathedralskolen, Århus. Kvittering for betalingen for den
opvartning med læsning og Syngen hos Delinqventerne Peder Hansen og
Niels Gram i Fængslet samt ved Retterstedet, har han af Rådmand
Stæhr modtaget 4 rdr. [Se næste]. 12 Jb 1738.
245
Fra Christen
Nielsen Hårbye, Århus. Kvittering for modtagelse af 5 mk 14 sk,
udgørende betalingen for Tømmer til brug ved Fangernes henrettelse,
som Skarpretteren vedtog, 2 stk 12 alen Træ a 28 sk, er 3 mk 8 sk, 3
stk Finger? do a 10 sk er 1 mk 14 sk, 2 store Lægter 8 sk. [Se
næste]. 11 September 1738.
246
Fra Niels
Nielsen, Århus. Underdanig beregning over hvad der tilkommer ham,
for bekostninger, rejser, salarium, i den tid Commissionen af 4
Januar 1737, efter befaling af ham og Birkedommer Mørch, var i
forbindelse med drabet på den afskedigede forrige Vagter Elias Helm
var forøvet. Under forskellige poster, udgør beløbet 107 rdr 3 mk.
[Se næste]. 17 September 1738.
247
Fra Hans Jørgen
Brøchner, Århus. [Se forrige - Skarpretteren fra Ålborg]. Kvittering
for betalingen for henrettelsen af de 2de Arrestanter Peder Hansen
og Niels Gram, så vel for hans som Natmandens tillagte efter den
taxt som for samme er sat, samt hans fortæring i 5 dage a 4 mk, er 3
rdr 2 mk. Vognleje hen og hjem fra og til Ålborg 14 mil med retur
iberegnet 3 mk 1 sk a mil, er 7 rdr 12 sk. Vognmands Vogn den dag
Stejlerne nedsattes, betalt frem og tilbage med 3 mk 15 sk. Øvrige
penge til hans Karl 4 mk. 2 Spiger til Hovederne 2 mk, små Søm og
andet i alt 1 mk 4 sk, for samme er han betalt 46 rdr 4 mk 5 sk,
hvorfor vedbørlig qvitteres. Attesteres at til samme execution er
medgået 2 Hjul, 2 stk 12 alen, 2 Stenlægter, 2 stk 6 alen, 2 Spiger
og 12 små Søm. Signeret. [Se næste. 11 gbr 1738.
248
Fra J Mørch,
Holme. [Se forrige]. Regning over hvad der tilkommer ham i Salarium
og rejser, for den af ham og Hospitalsforstanderen Niels Nielsen
holdte Commission efter Kongelig befaling af 4 Januar 1737 i sagen
om drabet på Vagtmester Elias Helms. Udgør i alt 44 rdr. [Se næste].
20 September 1738.
249
Fra Anders Jensen
Smidt, Århus. [Se forrige]. Til at levere i det Kongelige Danske
Cancelli, har han af Rådmand Andreas Stæhr, en Commissionsact,
angående Elias Helms drab, tillige med en skrivelse til Mons Stanpe,
for hvilken umage han er lovet 1 rdr. [Se næste].
7 Februar 1738.
250
Fra U C Müller,
Århus. [Se forrige]. For det på hans Broder hr Rådmand og Forvalter
Stæhr hans vegne, til udfærdigelsen af et Tingsvidne, sluttet ved
Århus Byting 16 Juni 1735 angående den dødfundne Vagter Elias Helms,
hvorfor han tilkommer for stemplet papir etc 9 rdr 4 mk 2 sk. [Se
næste]. 15 November 1736.
251
Fra Christen
Jensen Almind, m fl, Århus. [Se forrige]. Fra den 25 Januar 1737 til
11 September har Rådmand Stæhrs Fuldmægtig Johan Davis Conrad
leveret dem til de 2 fængslede Peder Hansen og Niels Gram, hver 8de
dag 3 mk danske til hver, og for de sidste 3 dage 4 sk til hver
dagigt, hvilket de straks efter modtagelsen leverede til disse, som
de også selv på Rådmandens gjorte spørgsmål ofte, og særdeles den
sidste aften før deres Henrettelse tilstod i mange Menneskers påhør.
Ligeledes annammede Christen Jensen og Per Drejer til March Laurs
Laursen, som i 8 dage i begyndelsen var arresteret 3 mk, der straks
blev ham leveret. Desuden har de i bemte tid fået varetægtspenge 24
sk ugentlig, når 8 dage regnes til hver uge, og endelig ind og
udslutte penge for hver 24 sk, således intet tilkommende står
tilbage, kvitteres. Sign: Christen C I S A Jensen Almind, Per
Drejer Christrup?. [Se følgende]. 11 September 1738.
Påtegnet under
samme dato: At ovenmeldte Fanger på Stæhrs tilspørgsel, har tilstået
intet i så måde af deres forplejning er tilbageholdt, men rigtigt
ugentlig er nydt, attesteres af Christian Jørgensen og ??.
252
Fra Rasmus
Jacobsen Møller, m fl, Århus. [Se forrige]. Skriver sig som fattige
Bønder af Gehejme Råds Güldencrones Gods, som for nogle år siden kom
til den maltheur at de blev hensat i Slaveri i et år, som de ustor,
foruden de betalt en stor mulct, hvoraf den ene del hjemfaldt [til]
deres Herskab og den anden til Greve Danneschiold, og som det
nådigst er forsikret dem, skulle Grevens part i nåde eftergives, dog
beroende på Stiftamtmandens, siden Justitspengene af Amtet var
indkasserede. Altså vil de underdanigst og allerydmygst have dennes
iboende nåde herved imploreret om nådigste resolution, hvorledes
eller hvor vidt de kan trøste sig derved, og komme til endelighed
med deres, udi så mange år udstandne fortræd. De forventer nådigste
bønhøring og med allerdybeste Submission forbliver Nådigherrens
underdanigste allerydmygste og allerringeste tienere. Sign: Rasmus
Jacobsen Møller, Søren Hansen Fløjstrup, Søren Hansen, Ladefoged på
Vilhelmsborg, Laurs Lauritzen, Anders Feldt og Anne Sal Laurs
Laursen. 16 September 1741.
Omslag:
Delinqventregninger angående Peder Hansen og Niels Mogens Gram.
1741.
253
Fra ??, Randers
Amtstue. Summarisk extract over Hartkornet efter Amtstuernes
matricul under Århus Stift i Dronningborg og Silkeborg Amter. Udgør
i alt Ager og Eng 19098 tdr 2 skp 3 fc 2 alb. Skovskyld: 202 tdr 1
fc 2 alm. Mølleskyld: 322 tdr 2 skp 2 fc 1 1/2 alb. Fragår nærmere
angivet således til rest: Ager og Eng 16798-7-2-1 1/2. Skov:
131-5-0-1/2 og Mølleskyld: 236-4-3-2. [Se næste]. 16 Februar 1739.
254
Fra Hans Justsen,
Skanderborg Amtstue. [Se forrige]. Beregning over Delinqvent
pengenes beløb af Skanderborg - Åkær Amter til Sr Rasmus Randlev,
for anvendt bekostning på nogle Mandbrænderes henrettelse, som 2
gange skal have sat Ild på Skæring Munkegård, forfattet efter
hartkornet på 10456 tdr 3 skp 3 fc 1/2 alb. Beløbet udgør 272 rdr 1
mk 14 sk. [Se næste]. 30 August 1741.
5 bilag:
1)
Uden dato og
underskrift, angivelse af Calø Amt, Havreballegårds, Stjernholms,
Dronningborgs og Silkeborg samt Skanderborg - Åkærs Amters
contribuerende hartkorn.
2) Fra Hans
Justsen, extract over hartkornet i Skanderborg - Åkær Amter.
3)
Fra Hans
Justsen, Skanderborg Amtstue dateret 12 Februar 1739, designation
over alt det hartkorn i Skanderborg - Åkær Amter, som efter
forordningen af 25 September 1732 og rescript af 2 august 1737 bør
svare til delnqventers afstraffelse. Udgør i alt 10700 tdr 7 skp 1
5/6 fc.
4)
Uden navn og
dato, samlet fortegnelse af hartkornet i ovennævnte Amter.
5)
Uden navn og
dato, angivelse om samme, hvorpå notat, Dronningborg og Silkeborg
Amters hartkorn skal ickuns være i alt 12515 tdr 2 fc 1 alb.
255
Fra Peter Panck,
Århus Amtstue. Designation over Calø, Havreballegårds og Stjernholm
Amters hartkorn, efter den nye Landmålings matricul. I alt Ager og
Eng 26543 tdr 6 skp 1 skp, Skov og Mølleskyld 905 tdr 5 skp 1/2 alb.
[Se næste]. 14 Februar 1739.
256
Fra
Erich Rasmussen, Vosnæsgård.
Henviser til den
havende matricul der udviser, at dette Amts Hovedgårde, Bøndergods,
samt Præstegårdes og Degneboligers hartkorn i alt udgør 14875 tdr 1
skp 3 fc 1 alb, hvorfra afgår nærmere angivet 2360 tdr 3 skp.
Derefter mere om hvad der skal svares til Delinqvent omkostningerne.
[Se næste]. 15 December 1740.
257
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Henviser til modtagne, hvorefter Rettens Betjente
i Amtet skal indkræve 3/4 sk af hver tdr hartkorn, som efter
Stiftamtmandens skrivelse af 23 maj sidst, skulle udredes til de
omkostninger der er anvendt på Peder Hansens og Niels Mogens Grams
henrettelse etc, hvortil han fremfører forskelligt. 26 Juni 1741.
258
Fra Peder Låsby,
m fl, Århus Rådstue. De tilstår i dybeste underdanighed, at ikke
nogen mere sikker og billig regul[ering] lettelig kan følges i
tilfælde, når Byerne i Stiftet, efter Kongens befaling af 23
December proportionaliter skal concurerer til Delinqventers
afstraffelse, end den i Stiftamtmandens skrivelse af 2 hujus
anfører, nemlig på det fundament hvorefter de er blevet ansat til at
tage indkvarterede, eller at give hjælpeskat, hvilket ventelig er
efter hver Byes taxt, hvorimod de intet finder at erindre,
fortsætter med forskellige tal etc. [Se næste]. 7 Januar 1741.
259
Fra N Bredal, m
fl, Randers Rådstue. Henviser på samme måde som i forrige, til
Stiftamtmandens forslag om måden, hvorpå Byernes skal svare til
omkostningerne ved Delinqventers afstraffelse etc. 15 Januar 1741.
Bilag: Uden dato
og underskrift til Borgmester Gertsen og Rådmand Müller, kladde i
forbindelse med fordeling af omkostningerne ved Delinqventers
afstraffelse etc.
260
Fra Niels
Nielsen, Vejlby. Henviser til modtagne mundtlige ordre, hvorefter
han har indtinget det Hittebarn som i Vinter blev kastet ind i hans
Gård, hvorfor der det første år skal betales 20 slettedaler, som den
der har Barnet, dagligt kræver at have noget på, eller og den siger
at vil skille sig af med det igen, dersom Øvrigheden ikke vil
foranstalte at der fås accord derfor. Beder ydmygst om, at der gøres
anstalt til Barnets underholdning, thi han som en fattig Fæstebonde
under Canniche Godset, fordi Barnet blev kastet på hans grind, kan
han vel ikke tilkomme at forsørge det, som han heller ikke formår,
uden at Kongen og Husbonden vil eftergive ham Skat og landgilde, og
den det er indtinget hos, vil ikke have det for intet. 25 September
1752.
Notat: For
Barnets underhold for et år fra Påske 1752 til Påske 1753 er til
Niels Nielsen anvist udbetalt den 14 November 1752 [beløb ikke
angivet].
3 bilag:
1)
Uden dato og
navn, med forskellige angivelser af hartkorn i Havreballegårds Amt m
v.
2)
Do, med
forskellige angiver af hartkorn i Skanderborg - Åkær Amter m v.
3)
Do med
forskelligt angående tidligere omtalte sag mod Peder Hansen og Niels
Gram med flere, beløbet samt hvorledes det skal fordeles.
261
Bilag uden
afsender. Pro memoria Rådmand Stæhrs regning på de omkostninger, som
er anvendt på Delinqventerne Peder Hansen og Niels Mogensen Gram med
flere, udgør 341 rdr 1 mk 13 sk hvortil er lagt de af Randers
delinqvent manglende 8 rdr 1 mk 2 sk, i alt 349 rdr 3 mk 6 sk, der
skal udlægges på Stiftets contribuerende hartkorn. Notat om Tirsbeks
delinqvent regninger på de omkostninger der er anvendt på Maren
Andersdatter, i alt 67 rdr 5 mk 10 sk, hvilken sum alene skal
udredes af Stjernholms Amt. [Ingen dato] 1741?.
3 bilag:
1)
Uden dato og
underskrift, omkostningerne på Degne i Hasle Niels Isachsen
Skanderborg, der tillige med flere under 24 August 1745, blev
reparteret på Havreballegårds Amt, og under samme dato tilskrevet
Cammerråd Panck. Nævnes videre omkostninger i forbindelse med
Cathrine Basse i Grenå, udlagt på Stiftets Købstæder 3 Marts 1741.
Rasmus Randlevs regninger, Stæhrs regninger angående sagen Elias
Helms, Peder Rasmussen Riiber etc.
2)
Uden dato og
navn, Dronningborg Ryttergods består af i alt 320 tdr 5 skp 1 fc
hartkorn.
3)
Angivelse af
hartkorn i Calø, Havreballegård med videre.
262
Fra Christen J
Basballe, m fl, Århus Rådstue - til Rådmand Stæhr, Forvalter over
Marselisborg. For Fængselsjern og Lukkelsernes vedligeholdelse, som
Fængselsstederne lader renoverer, til de følgende Delinqventer som
Hr Rådmanden har ladet i Århus Arrets Kælder nedsætte. 24 Januar
1737 om aftenen 7 slagen kom Peder Hansen af Lillefulling [Lille
Fulden] i Fængslernes gjemme, hvor forblev til 11 September 1738
/:da udkom og udstået den tildømte excecution:/ udi 85 uger a 24 sk
er 21 rdr 1 mk 8 sk. Om morgenen den 25 ditto 8 slagen kom Niels
Mogensen Gram i Fængslernes gemme, der forblev til 11 September 1738
/:udkom og udstået den tilfundende excecution:/ udi 84 uger 7 dag a
ugentlig 24 sk er 21 rdr 1 mk 5 sk. Laurids Lauridsen samme dag og
tid i fængslernes gemme udkom den 2den Februar næst efter, udi 9
dage a 3 sk er 1 mk 11 sk, i alt 42 rdr 4 mk 8 sk. 17 November 1738.
4 bilag:
1)
Uden dato og
underskrift om samme arrestanter.
2)
Uden afsender
til Amtsforvalter Jacobsen, 9 November 1751, om omkostningerne i
forbindelse med sagen mod Peder Hansen og Niels Mogensen
Gram etc?.
3)
Dateret 7
November 1751, anvisning til Amtsforvalter Justsen, Skanderborg, med
angivelse af forskellige beløb etc.
4)
Dateret 9
November 1751, anvisning til Amtsforvalter Justsen, Skanderborg,
nævnes bl a et Tyvekomplot Natmand Poul Mortensen, Vester Vedsted
med flere.
Færdig
med læsning og afskrift B5a 218 - 219 år 1741 - 1742.
Breve til stiftsamtmanden i
Århus stift, Havreballegård og
Stjernholm
amter.
I den sidste del er blandet andre datoer.
Til top