Breve til stiftsamtmanden i Århus stift,
Havreballegård og Stjernholm amter.


Indkomne breve vedr. almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg Herred

Landsarkivet i Viborg: Jyske registre Århus stift B5A - 213 år 1730 - 1746.

Ekstrakterne af hele pakken, består af 436 sider, den her indlagte 3die del B5A 218 - 219 er på 63 sider for årene 1740 - 1741.


En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

 

Begyndt læsning og afskrift pakke no 7 LAV B5A - 218

Da jeg ikke ved hvilket no der er anvendt i behandlede pakker, bl a fordi jeg på et tidspunkt regulerede disse, startes denne pakke også fra no 1 idet det så er lettere at rette det hele.

Holstein i Commerce Cancelli hedder Johan Ludvig Holstein han var først Stiftamtmand i Ars Herred ved Kalundborg.

Jvnf bogen det store natmandskomplot var den store nordiske krig fra 1701 - 1719

Begyndt læsning LAV B5a-217 år 1740 - 1741:

Omslag: No 592 Kiøbenhavns Magazins Directeur Breve m bilag ang Manufactur 1739.

906
Fra Schumacher m fl, København. [Se tidligere].  Henviser til Commerce Coll ordre, angående at da tiden nærmer sig, hvor de der har gjort forskud til oprettelsen af det Kongelige Magasin for fremstilling af indenlandske [Klædevarer], skal have deres varer, hvorefter man beder Stiftamtmanden bekendtgøre for vedkommende, at de nu skal angive hvad de ønsker, i den anledning følger hermed en specifikation hvilke varer der findes i Magasinet. [Se følgende]. 28 Februar 1739.

907
Fra Mads Sommer, Bjerre. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse, ang de i forrige nævnte varer, til dem der har gjort forskud til det Kongelige Magasin, men da han ikke ved hvem disse er, henviser han til Cancelliråd Hofman, Schierildgård [Skerrildgård] specification, som han videresender, idet han beder om at vedkommende vil påtegne samme. 28 Marts 1739.
Påtegnet
af forskelligeom modtagelsen af forskellige.

908
Fra L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til samme sag, hvorefter han bemærker, at for sit vedkommende, vil han først have nogle prøver til eftersyn, inden han beslutter sig for hvad han vil have. 4 April 1739.

909
Fra C Rathlou, Rathlousdal. Fremsender angivelse af det Skovridderne i hans distrikt, ønsker at modtage fra Magasinet, fremfører at det har været en temmelig stor tur, og en Skovridder var ikke hjemme, hvorfor han formoder, at det ikke tages ham ilde op, at besvarelsen har varet så længe. 28 April 1739.

Bilag:
Dateret 28 April 1739 fra C Rathlou, nævnte angivelse fra Skovridderne Hans Pedersen Zolner, der ønsker Klæde af det melerede Nummer jj til 6 m 6 sk af No a 5 alen. Derefter Christian Jørgensen Junior, Christian Frederich Ziplin, Christian Jørgensen Senior, Frands Jacob Soetman, Peter Mønster, Søren Jensen og Michel Hersk, med enhvers angivelse af det ønskede. Hr Major Pultz og ham selv er sindede ved Commissionairer at lade udtage varer for deres gjorte forskud.

910
Fra Sten Jørgensen, Aunsbjerg. Henviser til samme sag om oprettelse af et Magasin for indenlands  fremstilling af uldne og silkevarer, hans forskud er afgivet imod han vilkår, men af hensyn til det almindeliges bedste med 50 rdr, hvorefter han ønsker 35 alen stribet Taft a 4 mk 12 sk, 21 alen Brun Camelot halv silke a 3 mk alen, 30 alen Burgoune Stof a 2 mk, der i alt udgør 49 rdr 5 mk 12 sk. Beder om forladelse for den forsinkede besvarelse, der skyldes at han i nogen tid har haft en svaghed.  27 Maj 1739.

911
Fra Th Panck, m  fl, Horsens. Henviser til modtagne, angående bestilling af varer fra Magasinet, for det tidligere gjorte forskud, henviser derefter til vedlagte svar fra vedkommende, hvor dog mangler fra Peder Bering der nu opholder sig i Randers, fra hvem de håber, Stiftamtmanden vil modtage dennes ønsker. Nævner at der henstår 169 rdr af de godvillige indskud, som de ikke ved hvem vedrører, beder de Stiftamtmanden, såfremt han kender til dette, give dem underretning, om til hvem de skal betales. 16 April 1739.

912
Fra C Eggers m fl, Randers Rådstue. Samme sag, hvorefter angives hvem der har indskudt til Magasinet, nemlig Confistorialråd Bræmer 10 rdr, Rådstueskriver Knudsen, 10 rdr, Byfoged Søren Harislev 5 rdr, Lene afg Dinis Pedersens 50 rdr og jeg Nicolaj Bredahl 10 rdr, i alt 85 rdr, nævner også at pengene henstår til udbetaling, hvor nævnes at Direktøren for Magasinet, tidligere har bedt dem om, på egen risiko, at fremsende disse.
29 April 1739.

913
Fra Th Panck, m fl, Horsens.
Om samme, hvor bl a skrives, så mange som enten godvillig eller af deres allernådigst tillagte løn, [det var sådan, at der blev tilbageholdt en vis procent af lønnen] har gjort forskud til det for uldne og silke fabrikerede varer i København, allernådigst oprettede Magasin. Vedkommende anmodes derefter om, at fremkomme med deres ønsker, med hensyn til hvilke varer, de ønsker at modtage, for det skete forskud. Derefter påtegning af bl a G Hansen Lichtenberg, der for de indskudte 20 rdr, udbeder sig Sommer? stof, som ved Commissairer skal lade sig udsøge, indenfor den tid forordningen angiver. Derefter af S H L w de Grabou, Jacob Schmidt, C D von Redern sal Lassons, Claus Cortsen, Adam Helmers, Maren sal Mads Jørgensen, Niels Sørensen Moltesen, P C Henneberg, Bråd, Rhodenberg, H Nylands, Niels Andersen Møller, J Rohdenborg, og Kirsten sal P Sakes. 16 April 1739.

914
Fra Ide Sophie Giedde, sal Ole Krabbes. Bjerre. Henviser til cirkulations brev fra Amtmand Trappaud, ang vare fra Magasinet i København, hvoraf ses at hun skulle henvende sig til Stiftamtmanden, hvorfor hun fremsende kopi af de forstrakte 6 rdr, ønsker blåt og hvidt Olmerdug til 2 mk 8 sk pr alen.  20 Maj 1739.

Bilag:
Dateret 22 Juli 1738, nævnte kopi af indskuddet på 6 rdr, sign P Schumacher m fl.

915
Fra Rosenkrantz, Brusgård. Om samme forskud til Magasinet, henviser også til Trappauds skrivelse, hvorefter han spørger om han ikke kan overlade, den fra Amtstuen modtagne kvittering for dette, ti sine Commissairer, der derefter kan foretage det videre.
4 Maj 1739.

916
Fra J Fridenreich, Palstrup. Om samme, henviser til forordningen af 26 August 1737, ang varer for det foretagne indskud, nævner derefter at efter bekendtgørelsen om dette i sidste Snapsting, sendte han sin kvittering på de 20 rdr til sin Commissair, med anmodning om, at denne ville sørge for det videre. 29 April 1739.

917
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til tidligere fremsendte under 13 hujus, angående varer fra Magasinet, fortsætter at nu har Forvalteren ved Trustrup Hans Thornsen, endelig svaret på omgangsbrevet af 16 do, hvorefter henvises til dette.  20 April 1739.

Bilag:
16 April 1739 fra Gersdorff, Rosenholm, ang samme sag, derefter angivelse af hvilke varer han ønsker.

918
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 20 Marts, angående forskelliges forskud til Magasinet. Henviser til vedlagte kopi af cirkulationsbrev, med vedkommendes erklæringer. 13 April 1739.

Bilag:
Sidste datering 2 April 1739 fra Gersdorff, med påtegning, jvnf ovenstående fra: J Gersdorff, Vosnæsgård, P Fogh, Ryomgård, Thomas Behr, Skafføgård, H E Såbye, Trustrup, H A Høgh, Estrup,  T Rud, Løvenholm, Jacob Henrichflottop?, Mejlgård, Henrich Hoff, Hessel, C J Winter, Møllerup og Sal Hansens B Lihme, Lyngsbechsgård.

919
Fra K Bille, Holbækgård. Henviser til Trappauds brev, ang varer fra Magasinet, for hvilket indskud han ønsker et stykke rødt Silke Floss?, som er anført for 13 1/2 alen a 2 rdr i alt 27 rdr, hvilket er 3 rdr mere end indskuddet. 21 April 1739.

Flos kilde: tak til G Jensen der har gjort opmærksom på:

Erna Lorenzens "folks toej, i og omkring aarhus 1675-1850" p. 13 naevner hun flos under silkevarer og skriver "af priserne og det lille lager ses at flos har vaeret noget kostbart. Ordet fortaeller on en langluvet, floejlsagtig overflade, naermest silkefloejl. Flere laa med flos i varelagrene, men altid i ret smaa maengder"
du finder det ogsaa her

920
Fra A Bille, Stenalt. Henviser til skrivelse, ang varer fra Magasinet, for hvilket indskud ønskes et stykke sort Klæde, der er angivet af 36 alen a 9 mk i alt 54 rdr, hvilket er 4 rdr mere end indskuddet. 21 April 1739.

921
Specification over de i det af Hans Kongel. Majestæt for de i Hans Majestæts Riger og Lande fabriqerende Uldne-og Silke-Varer Allernådigst oprettede Magazin til ult Jan 1739 sig befindende Varer med deres vedtegnede Priser såvel styk- som Alen-viis etc. Ingen dato 1739.

4 trykte bilag, jvnf tidligere angivelse.

Omslag: Familie og Folkeskatten angående for hele Stiftet.

922
Fra J Rohdenborg, Horsens. Henviser til 2 restancer, jvnf hos fulgte extracter af Sognepræsternes indgivne mandtal, angående Januar termins Familie og Folkeskat, hvilke bedes approberet til inddrivelse ved execution. 22 Juni 1739.

923
Fra Laurids Jensen Siele, Tilst. [ læst som Thilst - Se senere]. Ser sig nødsaget til, at henvende sig til Stiftamtmanden om, hvorledes udpantningen  af Familieskatten for 1738 overiles  af Mons Rohdenborg i Horsens, hvilken han ellers håber at blive fritaget for, efter som han har tjent i Kongens tjeneste i nitten år, hvilket efter Passet kan bevises. Tjener nu hos Las Andersen i Tilst på Lyngbygårds Gods, hvorfor han hastelig vil formode, at Stiftamtmanden vil være ham behjælpelig med fritagelsen.  11 Juni 1739.

924
Fra sal Sturup, B D Bielke, Kærbygård. [Bilag med sort kant – se senere]. Såsom hun af Familieskats forpagteren Mons Rohdenborg i Horsens er blevet besøgt med Execution for sin egen person, efter den sal Mands død, og hun ikke ved rettere end, at alle Officers Enker, som nyder pension, af Kongen er blevet forskånet for betaling af Familieskat, ønsker hun Stiftamtmandens resolution i sagen, i forhåbning om, at nyde det andre Officers Enker nyder. 10 Juni 1739.

925
Fra C Rohdenborg, Horsens. [Se tidligere]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 16 hujus, hvorefter han underdanigst må indberette, at Laurids Jensen som tjener hos Laurs Andersen i Tilst, ang dennes henvendelse til Stiftamtmanden om fritagelse for betaling af Folkeskatten for Juli termin 1738, hvilket af Sognepræsten er anført i Mandtallet til betaling. Nævner derefter forordningen om fritagelse for betaling af personer som har Tjent Kongen i over 14 år ved Land eller Søetaten, og derfra afskediget etc, hvorefter det er Præstens og ikke hans skyld, at denne er afkrævet. 18 Juni 1739.

926
Fra C Rohdenborg, Horsens. [Se tidligere]. Henviser til Stiftamtmandens befaling af 12 hujus, ang betaling ag Familieskat for Juli termin 1738 fra Frue Obrist Sturups, Ejer og Beboer af Kærbygård. Han må hertil melde, at han nogle gange har mindet denne om mindelig betaling for hendes egen og en Tjeners, som jvnf Consumptions forordningen skal svares, hvorpå han ikke har modtaget andet svar, end at hun mente sig fritaget for dette. Forventer Stiftamtmandens assistance i sagen. 15 Juni 1739.

927
Fra J Rohdenborg, Horsens. Restanceliste over Januar termin Familie og Folkeskat i Havreballegårds Amt. [4 sider]. Derefter angivelse af steder og navne etc. Exp: Beder Sogn, Fulling By, Peder Hansen 1 pige 8 sk. Peder Hyrde en Inderste Peder Pedersen 3 mk, Christopher Jensen en karl 1 mk. Store Nor: Karl Hermandsen 2 indsiddere Rasmus Rasmussen 3 mk og Else 1 mk 8 sk. Viby Sogn - Solbjerg: Enken 2 Karle betalt 1 mk mangler 1 mk. Tranbjerg Sogn Børup: Søren Møller en dreng 1 mk. Tunø: Møllerne for sig og en Pige 5 mk, betalt 8 sk mangler 4 mk 8 sk. Vester Lisbjerg Herred: Zeuthen [Søften] Niels Jensen en karl og en pige 1 mk 8 sk betalt 1 mk mangler 8 sk. Rasmus Michelsen en Dreng 1 mk. En inderste Maren Mogensdatter 1 mk 8 sk. Spørring: Peder Christensen en Datter 8 sk, Smeden en Søn 1 mk. Trige: Peder Brandenborg en Karl og en Pige 1 mk 8 sk. Vejlby: Oluf Ouesen en dreng 1 mk. Tilst Sogn, Geding: Christen Balle har til Huse Peder Skrædder og Hustru 4 mk 8 sk. Lisbjerg: Hyrden en Inderste Marie 1 mk 8 sk. Mårslet Sogn, Testrup: Rasmus Thomasen en Karl 1 mk. Langballe: Hos Hyrden til Huse en Inderste Inger 1 mk 8 sk. Astrup: Niels Mørk en Karl 1 mk. Niels Madsen en Karl 1 mk. Løjenkær: Poul Pedersen en Karl 1 mk. Bøgeskov: Peder Nielsen en Datter 8 sk.Tulstrup: Rasmus Mørk en karl 1 mk. Rasmus Jensen en Karl 1 mk. Hinnerup: Anders Christensen en Karl 1 mk. Tranbjerg Sogn, Slet: Jens Thomasen en Dreng 1 mk. Beder: Ovle Eskesen [se no 928] en Karl 1 mk. Seldrup: Jens Olesen en Karl  1 mk. Jens Jensen en Dreng en mk. Fulling: Peder Pedersen en Inderste Maren betalt 8 sk mangler 1 mk. I Hyrden Hus en Inderste Peder Pedersen 3 mk. Overfløjstrup: Anne Jensdatter en karl 1 mk. Pedholte: Mogens Pedersen en Karl 1 mk. Malling: Jens Pedersen en Karl 1 mk.
Rubert Rasmussen en Karl 1 mk.

Marselisborg Gods: Søften: Jens Jensen en Inderste Kone 1 mk 8 sk. Jacob Pedersen en Karl en Pige 1 mk 8 sk. Vejlby: Laurs Fiil og Niels Fiil er begge anførte at have fæstet et sted og har en Pige i Tjeneste, hvoraf den en anføres som en Tjeneste Karl og ej således begge under et fæste kan anses, men af ham billig bør svares 1 mk. Jens og Niels Kålby er ligeledes anført under et fæste, og derfor af den ene bliver at svare 1 mk. Skåde: Michel Sørensen er i Mandtallet anført for en aftakket Soldat at have i tjeneste, en ej derhos antegnet at han sine 14 år har stået i Kongens tjeneste, hvorfor han er ansat at svare 1 mk. Brabrand: Peder Olufsens Enke en Inderste Maren, modereres til 12 sk. True: Søren Michelsen betalt af en Karl en Pige og rester en Karl 1 mk. Jens Balle haver Indsidder Jens Didriksens Datter, svarer efter moderation 8 sk. Tilst: Rasmus Sørensen 5 Indsiddere Peder Jensen og Hustru 2 mk, Rasmus Kasted og Hustru 2 mk, Peder Fynboe 1 mk 8 sk. Jens Erichsen en Inderste Anne modereres til 8 sk. Anders Michelsen en Inderste Mette modereres til 8 sk. Kærbygård resterer efter meddelte kvittering og på Mandtallet sket afregning for denne Termin 3 rdr 1 mk 8 sk. Da disse ikke til dato har villet betale i mindelighed, bedes om approbation til Execution. 8 Juni 1739.

928
Fra J Rohdenborg, Horsens. [4 sider]. Extract af Sognepræsternes indgivne Mandtal, for så vidt angår restancerne for Januar Termin Familie og Folkeskat 1739 i Havreballegårds Amt. Skemaet med angivelse af Proprietairerne [hvem vedkommende hører under], stedet og Beboernes navne, Contribuerende [hvem der skal betales for]. Beder Sogn, Fulling [Fulden] Præsten i Beder, Peder Hansen en Pige Anne Pedersdatter. Peder Hyrde en Inderste Peder Pedersen. Biskop Hygom, Christopher Jensen en Karl Poul Pedersen Husmand. Store Nor: Domkirken, Koert Hermandsen har til huse Rasmus Rasmussen og Else Rasmusdatter. Solbjerg: Kanum, Enken 2 Karle. Tranbjerg Sogn, Børup: Århus Hospital, Søren Møller en Dreng Jens Sørensen. Tunø,  Domkirken, Mølleren, sig selv og  en Pige. Zeuthen - Søften: Ristrup, Niels Jensen, en Dreng Frederik Rasmussen, en Pige Christine Mathisdatter. Kannike, Rasmus Michelsen, en Dreng Rasmus Laursen?, en Inderste Maren Mogensdatter [læst: Moregensdatter]. Spørring: ikke angivet, Peder Christensen en Datter Maren. Grovsmeden en Søn Rasmus. Trige: Ristrup, Peder Brandenborg en Karl Laurs Andersen en Pige Dorthe Nielsdatter. Vejlby: Århus Hospital, Oluf Ouesen en dreng Rasmus Christensen. Geding: Reenberg, Christen Balle, den lamme Skrædder Peder Pedersen og Hustru. Lisbjerg: Ikke angivet, Hyrden en Inderste, Maren. Mårslet Sogn, Testrup: Vilhelmsborg, Rasmus Thomasen en Karl Søren Aagesen Fæste Husmand. Langballe: Samme, Hos Hyrden, Inger Laursdatter. Astrup: Vilhelmsborg: Niels Mørk, en Husmand Peder som tjener 4 dage om ugen. Samme, Niels Madsen, en Husmand Peder Jensen tjener 4 dagen ugentlig. Løjenkær: Samme,  Poul Pedersen en Husmand Peder Andersen som tjener 5 dage ugentlig. Bøgeskov: Vilhelmsborg: Peder Nielsen Husmand, en Datter Ide Pedersdatter. Tulstrup Sogn og By. Samme, Rasmus Mørk, en Husmand Rasmus Jensen tjener 4 dage ugentlig. Samme, Rasmus Jensen, en Husmand Søren Sørensen tjener 4 dage ugentlig. Hinnerup [Hinnerup]: Samme, Anders Christensen, en afdanket Soldat Erik. Tranbjerg Sogn, Slet: Samme, Jens Thomasen, en Dreng Laurs Clausen. Beder: Samme, Ovle Eskildsen, [se no 927] tjener Peder Hansen, Fæstehusmand af Mårslet nogle dage ugentlig. Seldrup: Samme, Peder Jensen?, en Dreng. Samme, Jens Olesen, Tjener Niels Jensen Elmose?, Fæstehusmand af Fulling. Fulling [Fulden]: Samme, Peder Pedersen, Maren Pedersdatter, Inderste. Samme hos Hyrden til Huse Inderste Peder Pallesen?. Over Fløjstrup: Samme, Anne Jensdatter, en Karl fæstende Husmand Søren Jensen, tjener nogle dage ugentlig. Pedholt: Samme, Mogens Pedersen, tjener som fæstende Husmand, Rasmus Nielsen af Astrup. Malling: Samme, Jens Pedersen, tjener Rasmus Knudsen, fæstende Husmand. Samme, Rubert Rasmussen, tjener Morten Rasmussen, Fæste Husmand. Søften: Ikke angivet Gods for resterense: Jens Jensen, en Inderste Anne Pedersdatter. Jacob Pedersen, en Karl Rasmus, en Datter Anne. Vejlby: Laurs og Niels Fiil. Jens og Niels Kålbye. Skåde: Michel Sørensen, en afdanket Soldat. Brabrand: Peder Olufsens Enke, en Inderste Maren som altid har nydt moderation. True: Søren Michelsen, to Karle Jens Koldt og Morten Munch, en Pige Gertrud Jensdatter. Jens Balle, haver Indsidder, Jens Dideriksen, hos ham hans Datter Borette [Bolette?] som disse dage fylder sit 15 år. Tilst: Rasmus Sørensen, en fattig Husmand Peder Jensen og Hustru. En forarmet Husmand Rasmus Casted og Hustru. En aftakket Rytter Peder Fynbo. Jens Eriksen: En fattig Inderste Husmand Erh?, almisse navnlig Anne Jensdatter. Anders Michelsen: En fattig Inderste Mette Andersdatter. Notat: Rigtig kopi af Sognepræstens Mandtal.
8 Juni 1739.

Omslag: 1739 Land Etatens Gen Comiss Breve m m angående Indqvarteringen i Jylland.

 929
Omslag: Erklæring det er vanskeligt.
Von der Osten [Indrømmet jeg ved ikke hvad det betyder].

930
Fra Th Panck, m fl, Horsens. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 31 hujus, hvorpå de henviser til forrige modtagne af 21 pasfoto, om skikkelige og bekvemme Logemente for Høiædle og velbårne Hr Stiftsbefalingsmand von der Osten, og da ingen af dem var forsynet med de lejligheder som i slig fald kunne udkræves, anmodede de straks Apotekeren Sr Smith om han havde Værelser i sin nyopbyggede Gård, som kunne anvendes, eftersom de vidste, at han i den forrige [Gård] ofte havde taget mod fornemme Rejsende, idet de samtidig henviste til modtagne befaling, men han excusserede sig højt, og ved Ed bekræftede at hans Hus ej var indrettet til dette, og altså havde man ingen lejlighed til at tage mod vedkommende. Nævner videre Hospitalsforstanderen Simon Bråd og Peder Bering, sidste der vel har en anselig Gård, men som han for det meste er fraværende, og tillige er Enkemand, mener de ikke hans sted kan anvendes. Nævner også Claus Cordsen og Jochum Rohdenborgs forhold med hensyn til Værelser, hvor de i en Stue eller Værelse med Seng lader deres Venner logere. Men foruden at den første har en Kone som er betaget sit Øjesyn og den sidste holder Skænkehus med Vin, Brændevin og Øl, ved de ikke om slig Logemente kan anvendes. De kan forsikre om, at de i den post med al flid og mulig evne, har søgt at efterkomme den modtagne ordre. 
3 August 1739.

931
Fra Ole Buch, Byfoged i Mariager. Henviser til den ham, af Kongen allernådigste Commission, til en ny indretning for Cavalleriets indkvartering i Købstæderne, både Vinter og Sommer, med at lade Hestene blive stående i Staldene, hvorpå han udbeder sig Mariager Magistrats betænkning. Derefter under 2 poster, deres betænkning om, hvor mange Cavalleri Compagnier der kan forlægges til Mariager, uden besvær for Borgerskabet. Under punkt 2 om, hvorvidt der ville behøves opbygning af Stalde og Magasiner til Fouragen etc.  16 Juli 1739.

Bilag: Uden dato og afsender, hvoraf fremgår, at der på det ukendte sted, siden 1718 har været indkvarteret snart 4 og snart 2 Compagnier, dog ikke uden besvær for Borgerskabet etc.

932
Fra Magistraten i Randers. Extract af Magistratens udgivende til Stiftamtmand von der Osten, angående indkvarteringen. Derefter dette under flere poster, exp: 1) Siden 26 Maj sidst har der i Randers været indkvarteret 3 Compagnier a 51 Mand og 20 Koner foruden Understabet, hvilket udgør i alt 155 Mand og 62 Koner, i alt 217 1/2 portion. Til disse portioner udfordres omtrent 80 qvarterer. Nb når Hestene skal stå på Stald Vinter og Sommer, udfordres flere qvarterer, formedelst Fouragen, så at hvor der står nu 2 Heste kan kun stå en, hvorved forårsages at de Borgere, som betaler til Kassen, må tage mod indqvartering til deres byrde og skade. Mere om hvis disse Compagnier forstærkes til 61 eller 81 Mand, så bliver 3 Compagnier enten 183 eller 243 Mand foruden Koner og Understab etc. 
Dato ikke angivet 1739.

2 bilag:

1) Uden dato og afsender, om samme, angående forlægningen i Købstæderne.

2) Uden dato fra von der Osten, om samme spørgsmål.

933
Fra von der Osten.
Henviser til den Kongelige befaling om nedsættelsen af en Commission, til behandling af sagen om en ny indretning for Cavalleriets indkvartering i Købstæderne, og fremtidig lade Hestene stå på Stalden både Sommer og Vinter. Derefter under 10 punkter, spørgsmål til videre behandling. Ingen dato 1739.

2 bilag:

1) Uden dato og afsender, under 9 punkter, forskelligt om det i forrige angivne.

2) Uden dato og afsender, hvori nævnes at siden det nu er midt i Høbjergningen og de fleste af Bønderne allerede har solgt det Hø, de vil afhænde, eller i ringeste har solgt det, før nogen anstalt herom kan tilvejebringes, så synes det ikke vel gørligt, at den nye indretning kan tage sin begyndelse fra førstkommende 26 Oktober, med mindre andre udveje til Høets anskaffelse kan tilvejebringes.

934
Fra Th Panck, m fl, Horsens.
Henviser til modtagne patent om general Pardon for de fra Sø Limitterne undvegne personer, så også Plakaten angående Toldens forhøjelse på Blikmager arbejde, overtrukne Kufferter m v, samt Gørtler arbejde og Stueure, hvilket de har ladet publicere, både ved Rådstue Retten og Bytings Retten til Indbyggernes efterretning. 20 Juli 1739.

Bilag: Uden dato og underskrift, [kladde] fremgår bl a at vedkommende, mener Århus, i forhold til de øvrige Købstæder, kunne logere fire Compagnier a 51 Mand foruden Koner og Børn. Nævner derefter forholdene for Randers og øvrige Købstæder i Stiftet, med diverse notater.

935
Fra Peder Låsby, Århus. Fremsender Rullen over indkvarteringen på de her indqvarterede Cuirassierer, hvoraf behageligst kan erfares, at i denne By er ikke flere, som har Hus og Staldrum, samt Barakker til at de kan tage imod Ryttere, Koner og Børn, samt Hest og Fourage, desuden er de fleste af dem som ikke kan tilkomme, af Grund og næring over 1/4 - 1/2 til 3/4 Rytter at holde. Nævner rescript af Koldinghus under 29 Juli 1718 o s v. [Se næste]. 18 Juli 1739.

936
Uden dato og afsender. [6 sider - se forrige fra Peder Låsby].
Rulle over de 2 Compagnier Cuirassier som består af: 1 Major, e1 Ritmester, 2 Lieutenant, 2 Cornetter, 2 Trompeterer, 6 Corporaler, 99 Ryttere og 60 Koner foruden Børn, som er tillagt Århus til indqvartering i Februar 1739, og inddelt hos Borgerskabet, Hr Major Lüttichaus Compagni, således om følger: [Første tal er når jeg ikke har noteret andet, Rytter og andet tal fruer [Koner]: Borgmester Basballe, 1-1.
Jens Betzer 1-1. Niels Gregersen 1-1. Niels Hårup 2-0. Anders Therkelsen 2-0. Christen Cabbel 1-0. Assessor Vestergård 2-2. Jens Thomasen 3-0. Jacob Lauritzen 1-0. Jens Lauritzen 1 Corporal. Michel Nielsen Malling 1-1. Henrich Jacobsen 1-1. Knud Nielsen 2-0. Niels Pedersens Enke 1-1. Søren Samsing 1-0. Svend Herschind 2-0. Inger Prippis 1-1. Gert Raufn 1-0. Peder Flensborgs Enke 1 Corporal. Niels Stauning 1-1. Peder Thygesen 1-1. Thomas Thomasen 2-0. Jens Andersen Müller 3-1.
Niels Slagters Enke 1-1. Skipper Anders Bagger 1-1. Søren Pav 1-0. Jens Schriver 2-0. Jens Olufsen Skødstrup 3-1. Commerceråd Olufsen 1 Corporal 2-1. Madamme Mørckes 3-1. Mads Galthen 1-1. Mads Sørensen 1-0. Rådmand Fellumb/Tellumb 1-1. Nicolay Skomager 1-0. Jens Arendahl 1-0. Christian Jørgensen 1-1. Major Lüttechouv er anvist til Sr Jens Bedtzer. Lieutenant Unsen til Thomas Thomasen. Cornet Gade til Niels Pedersen Adslevs Enke.

Ritmester Brochdorphs Compagni indkvarteret hos følgende:

Skipper Niels Poulsen 1-1. Jens Jensens Enke 1-0. Thomas Tanny 1-0. Christen Nielsen Hårby 2-1. Jørgen Rasmussen 1-1. Hans Buchtrup 1 Corporal 0-1. Jens Sørensen Broberg 1-1. Jacob Jensen 1-0. Niels Stub 1-0. Rasmus Hamborg Skomager 1-0. Hans Clemensen 1-1. Clemen Hansens Enke 1-1. Niels Østergård 1-0. Jens Solbjerg 1-0. Hermand Bagger 1 Corporal 0-1. Palle Guldsmed 2-0. Anrent Johansen 2-1. Niels Jensen Hasle 1-0. Peder Tobaksspinder 1-0.

Christen Brøndums Enke 1-1. Rasmus Hattemager 1-1. Henrich Albretsen 1-0. Mads Rasmussen 1-0. Christen Lauridsen 1-1. Jens Madsen 1-1. Søren Olufsen 2-1. Peder Lydrichsen 1-0. Niels Rømmer 1-0. Jens Michelsen Morup 1-1. Jens Rasmussen 1-0. Peder Hiøshøy [Hjortshøj?] 1-0. Rasmus Michelsen 1-0. Michel Thomasen 1-0. David Krag 1-1. Anders Pind 1 Corporal. Gotfred Davidsen 1-0. Niels Thrue 3-1.

Broder Poul 1-0. Peder Møller 1-1. Jens Fladstrup 2-0. Rådmand Kiersgård 2-2. Jens Gregersen 1-0 og Niels Dyngby 1-0.

Hr Ritmester Brochdorphs er anvist til Vært [ikke angivet]. Lieutenant Hiordt til Christen Lauridsen Geding. Cornet Gutting til Niels Dyngbye. Ingen dato 1739.

2 bilag: Uden dato og afsender, lydende således:

1)
Udi Århus kan, dog ikke uden største besværing for Borgerskabet, i særdeleshed nu, Byens Borgere er så meget svækket, daglig sætter til, intet fortjenes, Smør, Ost, æg og Flæsk opjages og borttages for alle, i særdeleshed de fattige, som er desværre Byens meste Beboere og vel de 3/4 parter tage imod 4 Cavallerie Compagnier 61 Mand med Heste og 20 Koner samt Officerer som årligen vil koste Borgerskabet imod 2800? 2000?  rdr. Completteres Compagnierne til 81 Mand, 81 Heste, 26 Koner og behøvende Officerer, kan Århus ikke tage imod mere end 3 Compagnier. Byens tilstand er desværre således, at der er nok ledige Ejendomme, som kan fås til leje og eje, hvor både Ryttere, Koner og Heste og Fourage kan være på et sted, således Kongen ikke behøver at gøre denne store investering, med enten at lade bygge Magasiner eller Barakker, hvis det allernådigst måtte behage denne, i stedet at betale leje til Borgerskabet, etc.

2)
Bilag som no 1.

937
ikke anvendt

938
Fra Drejer m fl, Randers Rådstue. [9 sider].
Bilaget omhandler samme som forrige, fra v der Osten, der under 3 punkter, nævner Commissionen der skal fremkomme med oplæg til en ny indretning for Cavalleriets indkvartering i Købstæderne, hvis man lader Hestene være på Stald både Sommer og Vinter. Under pkt 1 spørges derefter om, hvor mange Compagnier der kan være forlægges til Randers, uden besværing for Borgerskabet, og således at når der behagede Kongen at complettere de forrige Compagnier a 61 Mand og Heste til 81, hvorvidt man da kunne modtage disse i kortere eller længere tid. Ønsker også oplyst, om det i givet fald, ville være nødvendigt, på Kongens bekostning, at bygge nye Stalde og Magasiner, der derefter skulle være under Magistratens disposition og vedligeholdes af Byen. Ønsker dernæst en fortegnelse over indkvarteringen i Rander, hvorledes og hos hvem Mandskaberne er forlagt, item om nogle er befriet for indkvartering, og derimod svarer penge, og hvor meget. Derefter besvaring fra Magistraten, men ingen angivelse af navne.  15 Juli 1739.

939
Fra C Lerche, m fl, København Land Etaten etc. [4 sider]. Drejer sig om de i Jylland værende 3 Regimenter Cavalleri, der i år blev forstærket, således de nu består af 410 Mand og heste, hvorfor der næst afvigte 26 Maj måtte foretages forandring i indkvarteringen, jvnf følgende:

1)
Oberst Stevens Regiment i Fredericia og de derværende Stalde 4 Compagnier med Pauker og Gewaldigers? 206 Mand og 206 Heste. Vejle et Compagni 51 Mand og 51 Heste. Skanderborg Barakker og Stalde 3 Compagniers do 153 Mand og 153 Heste.

2)
General Lieutenant Schaffalitzsky de Mukadelles anbetroede Regiment, i Kolding By og Slottets Stalde 4 Compagnier med do 206 Mand og 206 Heste. Vejle 1 Compagni 51 Mand og 51 Heste. Horsens 3 Compagnier 153 Mand og Heste.

3)
Kammerherre og Oberste Juels anbetroede Regiment udi Bjellerup Ladegårds Barakker og Stalde 3 Compagnier 153 Mand og Heste. Randers 3 Compagnier med Pauker og Gewaldigers 155 Mand og heste. Århus 2 Compagniers 102 Mand og Heste. Altså er det nødvendig med en ny repartition bliver forfattet over hjælpeskatten, som skal svares i Jylland af de Købstæder der er befriet for indkvartering o s v. 
5 December 1739.

940
Fra C Güldencrone m fl, Ribe. Repartition over hjælpeskatten, jvnf Land Etatens skrivelse af 5 December, der skal svares af de Købstæder som ikke har indkvartering, regnet fra 26 Maj 1739 til årsdagen 1740, der årligt skal svares så længe indkvarteringen forbliver uændret. Exp: Til Ildebrand og Lys samt Sengeleje og Stald rekvisitter, for de i Skanderborg Barakker værende 3 Compagnier, efter Regimentsskriver Moldrups angivelse 324 rdr 77 sk. Derefter om samme for Vejle, Kolding, Horsens, Randers og Århus, beløbet udgørende i alt 1169 rdr 93 sk, som derefter udlægges på Byerne Viborg, Hobro, Skive, Ribe, Varde, Ringkøbing, Lemvig, Ebeltoft, Grenå, Ålborg, Sæby, Thisted, Nykøbing, Schauth [Skagen?] og Hjørring, i alt 1169 rdr 5 mk 13 sk. Videre angivelse af, hvad de forskellige byer tilkommer.  16 Februar 1739.

941
Fra V Gabel, Bramminge. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 1 hujus, med repartitionen over hjælpeskatten, jvnf forrige. Henviser til, at han mangler en angivelse fra Moldrup, angående udgifterne for de 3 Compagnier der er i Skanderborg, hvilket han i dag har erindret denne om.  5 Januar 1740.

2 bilag:

1)
Dateret 5 Januar 1739 fra N Moldrup, hvori henvises til ordre fra Land Etatens, angående en opgørelse over det der skal anvendes til de i Skanderborg indkvarterede Compagnier.

2)
Dateret 5 Januar 1740, fra N Moldrup, den i ovennævnte manglende angivelse over det behøvende til indkvarteringen. Til Barakkerne:

Ildebrand for Ober Officererne med 2 Cornetter 123 læs. Til Under Officererne 120 læs og til Gemene 504 læs. Heraf beregnes Sommerbranden for 1/4 part til 186 3/4 læs, som er anskaffet for 24 sk udgørende i alt 46 rdr 66 sk. Derefter øvrige, således beløbet udgør 324 rdr 77 sk.

942
Fra C Güldencrone, Viborg. Henviser til repartitionen fra Gabel, angående hjælpeskatten fra de Købstæder der ikke har indkvartering, som han nu har underskrevet og forseglet, og derefter fremsender til Stiftamtmandens underskrift og videre fremsendelse til Baron Holck i Ålborg til videre behandling.  25 Februar 1740.

2 bilag:

1)
Dateret 16 Februar 1740 fra C C v Gabell, Ribe, hvori henvises til vedlagte repartition over Indkvarterings hjælpeskatten, fra de Byer der ikke har indkvartering.

2)
Dateret 16 Februar 1740 fra C C v Gabel, m fl, Ribe. hvori henvises til modtagne skrivelse af 5 December ang samme Indkvarterings hjælpeskat etc.

943
Fra C Lerche m fl, Land Etaten etc, København. Herved har de ikke kunnet undlade at tilskikke Stiftsbefalingsmanden 30 eksemplarer af den nærværende dag udstedte plakat, over et vist antal gode og dygtige unge Rytter Heste, som udi næstkommende Maj, skal sættes til Auktion her i Sædland [her på Sjælland], idet de beder Stiftamtmanden om, til hans Kongl Mayts tjenestes og interesses befordring, at Plakaten overalt i Stiftets Købstæder og Tingene, uden ophold kan vorde læst og forkyndet, idet der hvert sted opslås et eksemplar af samme.
25 April 1739.

944
Fra Kong Christian, Frederichsberg Slot. [Sign Holstein]. Henviser til ansøgning fra nogle Sessions Deputerede i Jylland, angående de Karle som er indskrevne til Land Militsen før de er 30 år gamle, at de i stedet for 8 år skal tjene i 12 år, og de som er over 30 år, i stedet for 6 skal tjene i 10 år, hvorefter Kongen har resolveret således, at det skal forblive ved den tidligere ordning, men når de 6 a 8 år, som forordningen ommelder, at de en roulerede skal stå i Rullen, og vores tjeneste ved Land Militsen er forløbet, og vedkommende  siden ej vil resolvere til en Gårds antagelse, skal det være Proprietairen tilladt, på visse åringer at give ham til et af Regimenterne ved vores  Garder, hvor om Karlen, så vel om tiden som ellers haver at capitulere. Hvilken bestemmelse skal tilkendegives for de Deputerede ved Sessionerne etc.  6 Februar 1739.

945                                                             
Fra C Lerche, m fl, Land Etaten etc, København. Drejer sig om, at nogle af de Nationale Infanteri Regimenter i Danmark, på egen bekostning, allerede har anskaffet sig Ransler, Stiweletter og gule Handsker, medens der fra andre Obrister er indkommet ansøgning om sådant, så har Kongen på deres indstilling, resolveret således: at han approberer den fra de Deputerede gjorte forestilling, og bevilger til Landsoldaterne ved de 4 Nationale Regimenter, af deres egen formue, at være forsynet med Ransler, Stiweletter og gule Handsker, men endog at de som har haft denne bekostning, skal erstattes for denne bekostning, af den som kommer i deres sted, til hvilken ende alle udi samtlige Regiments Distrikterne forordnede Sessions Deputerede skal intimeres ved forefaldende af og tilgang, skal lade foretage en beregning, angående hvor meget nævnte dele skal "nedskrives" efterhånden som disse bliver ældre, altså hvor meget den nye skal betale ved overtagelsen. 
8 September 1739.

946
Fra C Lerche m fl, Land Etaten, København. Henviser til Kongelig befaling af 20 hujus, angående de Landsoldater som har udtjent deres tid ved Land Militsen, og ikke derefter vil antage Gårde, af vedkommende Proprietair, når de ikke har den højeste statur, at de efter Mayts allernådigste tilladelse af 6 Februar dette år, ved Hans Mayts Garde skal empløyres [overføres] hvor de først skal anpræsenteres og tilbydes, må gives ti et af de andre Regimenter til Fods, da Karlen som således bliver afgivet, med Regimentschefens, såvel om tiden som ellers haver at capitulere, hvilket man ikke vil undlade at bekendtgøre.  24 November 1739.

Omslag: Delinqventregning, Århus Amt.

947
Fra N Wissing, Skanderborg. Regning for hans betaling, vedrørende Arrestanterne Christen Christensen Modum, Erich Christensen, Laurs Jensen Skomager og Anders Grøttrup, som han efter Woydas nådige ordre, har forsvaret ved Skanderborg Birketing.

1)
Christen Christensen har han forsvaret i 6 Tingdage, Vognleje til Tinget som er 1 Mil og tilbage 1 do, hver Tingdag 4 mk er 6 Tingdage - 4 rdr. Kost og tæring a 2 mk daglig er 2 rdr. 

2)
Erich Christensen, forsvaret i 7 Tingdage, Vognleje a 4 mk er 4 rdr 4 mk. Kost og tæring a 2 mk daglig er 2 rdr 2 mk.

3)
For Laurs Jensen Skomager, forsvar i 8 dage, 5 rdr 2 mk, Kost og tæring 2 rdr 4 mk.

4)
Anders Grøttrup, forsvaret 4 Tingdage, med Vognleje er 2 rdr 2 mk. Kost og Tæring 1 rdr 2 mk. Regningen der i alt udgør 25 rdr, fremsendes til Woydas nådige approbation. 22 Maj 1739.

Påtegnet 4 Juni 1739 af Woyda, der nedsætter beløbet til 17 rdr 4 mk, som Amtsforvalteren må udbetale mod Niels Wissing kvittering. For beløbet kvittering af N Wissing, samme dato.

Bilag:
Dateret 21 Maj 1739 fra L G v Cølln, der attesterer angivelsen af de anførte Tingdage.

948
Fra Christian Tiil, Skanderborg. Bilag der udviser at han har opvartet og coureret det arresterede Kvindemenneske Anne Laursdatter, som var syg af "Meslinger" [Mæslinger], hvorefter fordringen for medicamenter og hafte umage er 2 mk.  7 November 1739.

Regningen godkendt 11 November af Woyda, og kvittering for modtagelsen samme dato.

949
Fra Brorson, Skanderborg. Regning over det Scharpretter Mæster Vitus af Fredericia haver bekommet os med hans Folk fra den 12 Januar til 15 ditto. 12 Januar spist 2 gange 4 persner a person 8 sk er 4 mk. Den 13 ditto spist dem 2 gange er 4 mk. Den 14 Spist dem 2 gange er 4 mk. The haver 3 Personer bekommet 4 gange a Personen 6 sk som for gang er 4 mk 8 sk. Aqvavit 33 glas a glasset 1 sk er 2 mk 1 sk. Øll 24 krus a kruset 2 sk er 5 mk 14 sk. Brendvin 22 glas a glasset 1 sk er 1 mk 6 sk. Den 14 Januar 3 potter Vin a potten 1 mk 4 sk er 3 mk 12 sk.

Samme dag 1 pot frans [Fransk] Brendvin er 6 sk. For Logemente og 3? Camre med Lys og Varme i 2 dage er 1 rdr. Til hans Heste bekommet 14 skp Haure a skp 8 sk er 1 rdr 1 mk. Hø 8 lispund af 8 sk er 4 mk. 15 Haure Kiærver skåren i Hakkels 3 mk. Af Staldrom for 3 Heste 1 mk 2 sk. Tobak for 12 sk. Summen udgør derefter i alt 8 rdr 3 mk 13 sk.  15 Januar 1739.

Påtegnet:
20 Januar 1739 af Woyda, at der af de til Delinqventsens bekostning anviste penge, ville Amtsforvalter Justsen, betale denne regning til Brorson.

950
Fra Vitus Vagner, Skanderborg. Hafwer ieg Efter ordre og befahl forrette Execution med øxen På en delequent wed naun Anne Laursdatter huor for mig tilkomer Efter Kongl Maysts taxt 8 rdr for Howedet at Slå på stage 2 rdr. for Legemet at Nedgraue i Jorden 3 rdr. for Søm og Ring til Howedes fast Setelse 1 rdr 1 mk, tilige forretet på et quinde Meneske Anne Rasmusdatter, wed Kagen udpisket der fore 5 rdr. for Brende Merke udi Panden 4 rdr. for min Reise frem og tilbage tillige til Rette plasen 6 rdr. Summa 29 rdr 1 mk. for Huilchen Nie og tiufwe Rixdaller 1 mk Jeg Hafwe annammet af Hr Ambsforwalter og er mig Rigtig betalt som her med taknemlig quiterer.
Schanderborg d 14 Januarj 1739. Vitus Wager.
siger Tiuge og Nie rdr En mk Der som melt Er mig betalt Nemblig på Skanderborg Amtstue af Hr Amtsforwalter Justsen tilstår Vitus Wagner. 14 Januar 1739.

951
Fra Peder Låsbye, Århus. For delinqventen Anne Rasmusdatter, er udlagt til hendes forplejning den 4 og 5 Marts 12 sk. Fangefogeden for at udslutte og levere 1 mk 8 sk, i alt 2 mk 4 sk, hvilket er modtaget af Regimentsskriver Moldrup, hvorfor kvitteres. 4 April 1739.

952
Fra Cort Ernst Bierman, Christianshavn. At Delinqventen Anne Rasmusdatter, tilligemed den over hende ergangne Højesterets dom, hvorved hun er tilfundet at Kagstryges og Brændemærkes, samt at arbejde i Spindhuset hendes livstid, i dag er her i Huset leveret, testeres udi Børnehuset på Christianshavn. 7 Marts 1739.

953
Fra Peder Låsby og Knud Nielsen Beck, Århus. Underskrevne Knud Nielsen Beck, tilstår herved at have annammet fra Amtmand Woyda i Skanderborg, udi min tilhørende Jagt Toe Brødre kaldet, ført af Skipper Jørgen Lollik, Delinqventinden Anne Rasmusdatter, hvilket han hermed haver at tilsvare, underholde lade med behøvende spisning, og ved Gud givende løckelig ankomst til København at lade levere, til Directeurerne for de fattiges væsen i København, og levere det hosfølgende Brev imod behøvende kvittering. Imod dette lover Peder Låsby, på Woydas vegne, forbemelte Delinqventinde at overføre, forpleje, tilsvare og levere, at betale til Knud Nielsen Beck 10 rdr Courant. 
5 Marts 1739.
4 April kvittering for modtagelse af betalingen sign Knud Nielsen Beck.

954
Fra Peder Låsby, Århus. At delinqventinden Anne Rasmusdatter, vel og rigtigt er kommet til København, samme sted leveret i Børnehuset, bevidner indlagte kopi. Originalen skal imod pengenes betaling for fragten 10 rdr og udlagte omkostninger, som er 2 dages forplejning 12 sk, udslutningen 1 mk 8 sk i alt 2 mk 4 sk. Ønsker glædelig Påske. 25 Maj 1739.

Påtegnet:
28 Marts af Woyda, der pålægger Amtsforvalter Justsen at udbetale beløbet til Moldrup, af de anviste penge til de 2 Delinqventer, hvorefter denne betaler Låsbye og Knud Nielsen.

Omslag: Århus et Tingsvidne mod Rytterbonden Søren Pedersen  i Sjelle.

955
Fra Johannes Snell, Høver - Kongelig maytts Birkedommer udi det Skanderborgske Distrikt og Georg Ludwig v Cølle, Birkeskriver sst. [11 sider]. For Retten var tilstede Mons Friis fra Skanderborg Ladegård som på Regimentsskriver Moldrups vegne eskede den sag i Retten contra Rytterbonden Søren Pedersen i Sjelle og refererede sig til hvis i denne sag her ved Retten i dag 8te og 14ten dage er passeret, som han begærede oplæst som og skede. Under det videre nævnes Kaldsmændene Peder Christensen af Virring og Christopher Frederichsen af Gram, der havde stævnet nævnte Rytterbonde til at møde for Tinget. Moldrup har på Kongens vegne anlagt sagen mod Søren Pedersen, for at søge sikkerhed for dennes forsvarlige forhold med sit steds lovlige beboelse, og hvad der efter en Fæsters pligt ellers udfordres, for at Kongen ej i tiden skal lide nogen skade. Desuden beskrives eftersyn af den stand Bygningerne, Besætningen og inventaret befindes i, og formedelst Boets ringhed, en beskrivelse, hvilket således i Mandens overværelse er forrettet. Derefter beskrivelse af dette, der i alt ansættes til 53 rdr 1 mk 5 sk, medens besværingen, foruden ædekorn og Folkelønninger angives til 122 rdr 2 mk 9 sk, hvoraf ses at Boets udgift er anseligt større end dets indtægt, hvorfor han er forbudt at befatte sig med noget før sagens endelige udfald kendes, imidlertid er Nøglen til Ladedøren overleveret de 2de Mænd, som udflyr hvad der kræves til Kreaturerne, hvilket bekræftes af Morten Christensen og Dines Nielsen, Sjelle. Sagen slutter med at Skovridder Peter Mønster, 12 Marts indgår på at være ansvarlig for Søren Pedersens Gård indtil 1 Maj 1740, hvorefter Mons Friis på Moldrups vegne, var Tingsvidne begærende, hvilket skete. Stokkemænd: Rasmus Laursen, Michel Jensen, Jens Laursen og Mads Laursen alle af Veng, Jens Nielsen af Biestrup? og Simon Pedersen i Tinghuset. Torsdag 12 Marts 1739.

 Færdig med læsning pakke no 6 LAV B5A - 217 år 1739.

Århus Stiftsamt Havreballegård og Stjernholm Amter 1683-1799. Indkomne breve, vedr. almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg hrdr.

 
Begyndt læsning og afskrift LAV B5A - 218 år 1740.

 

Begyndt læsning pakke no 13 ikke no 7?

Omslag:

1740 Indqvarteringen i Nørre Jylland angående Århus.

1
På bagsiden af omslag: [Bilaget revet over så kun halvdelen]. Ingen afsender og dato. Drejer sig om en Kongelig resolution og påfølgende Coll foranstaltning under 22 hujus, der herved bliver bekendtgjort, at Konge og Kirketiende ikke længere beholdes for den forrige afgift 2 mk 8 sk for hver tiende af hver tdr hartkorn. Men det er hans vilje at de af hans egne Bønder som har haft denne skal erklære sig om, hvorvidt de for indeværende år og fremover vil give 3 mk eller svare tiende in natura efter loven. Hvis de ikke vil svare den med 3 mk pr tdr hartkorn skal den udbydes til forpagtning, altså må Sognefolkene uden ophold sammenkaldes, og gøres dette bekendt, for derom at afgive endrægtig og udførlig gensvar, som herpå under Sognefogedens og et par andre Mænds Hænders underskrift antegnes.

2
Fra Lerche, m fl, Land Etatens General Commissionen. Der er under 5 hujus fra Regimentsskriver Ulsøe indkommen en specification over reqvisitternes samt Sengelejernes bekostning i Bjellerup Ladegårds Barakker og Stalde i et år, regnet fra 1 Juli sidstafvigte, hvorom Stiftamtmanden den 28 November er underrettet. Fornemmes at summen opløber sig til 197 rdr 13 sk i stedet for den af Commissairerne under 23 Juni indgivne, hvor beløbet er opført til 174 rdr, som skulle svares af Århus By. Kan der ikke af det anførte findes noget til en mindre pris, ser man ikke andet end, at Århus må betale det manglende. 10 December 1740.

Bilag:
No 6 General  Commiss breve fra oktober 1740 til udgangen af 1741, alt angående Cavalerietz indkvartering.

3
Fra C C von Gabell, Bramminge.
Indretningen af indkvarteringen i Fyn og Jylland. Henviser til Kongen befaling af 5 Juli, om det som skal svares i hjælpeskat af de for indkvartering befriede Købstæder til de som skal have indkvartering af Cavalleri, hvilket forekommer ham til erindring, at efterdi de Købstæder som holder indkvartering, lige såvel må forsyne de uberedne mandskab og de på hvert Kompagni godtgørende 17 portioner for Konerne, med frit kvarter, Sengeleje og varme samt andre, indkvarteringen tillagte rekvisitter, som det virkelig beredne mandskab. Ønsker videre fra de høje Herrer.  28 Oktober 1740.

Bilag:
Uden afsender og dato, hvorpå under datoerne 5 Juli - 15 Juli - 21 August, 28 Oktober, 5 November og 22 November, behandles forskelligt vedrørende samme. Under 21 August bl a at Bjellerup Ladegårds Barakker er medsat med to Kompagnier, en rekvisition af Sengeleje, lys og Tran, Koste? i Stalden med videre, anslås til 174 rdr årligt.

4
Fra Von der Osten og U Bruun, Helsingør. [5 sider]. Henviser til modtagne skrivelse under 28 pasfoto, angående den anbefalede forretning og repartition over indkvarteringens hjælpeskatten, som de Købstæder der ikke har indkvartering skal svare til dem der har sådan af Cavalleri. Angiver videre at Svendborg skal have 102 mand, Fåborg 51, Kerteminde 51, Bogense 51, Middelfart 51 og Assens 102 i alt 408 beredent mandskab. 5 November 1740.

5
Fra C N Gabell, Bramminge. Henviser til rescript af 5 Juli, hvoraf han har fornemmet, Kongens vilje om, at der skulle forfattes en ny repartition over indkvarterings hjælpeskatten. Den 15 ditto har han tilskrevet de anordnede Commissairer Stiftamtmand von der Osten og Justitsråderne Simonsen og Brun, for at få nærmere oplysninger, hvorfra under 21 August er svaret. Derefter forskellige tal, med angivelse af taxten for de contribuerende Købstæder, Rudkøbing undtagen, i Ålborg - Viborg - Århus og Ribe Stifter, eks Mariager 450 5/6 rdr - Ebeltoft 1169 1/24 rdr - Grenå 762 rdr.  22 November 1740.

Bilag:
Lille lap, angivende grundtaxten i Århus 5800 rdr 2 mk 5 5/9 rdr - Randers 3541 rdr - Horsens 3250 rdr 5 mk 6 1/2 sk - Ebeltoft 1169 rdr 4 sk - Grenå 741 rdr - Mariager 450 rdr 5 mk og Skanderborg 273 rdr 3 mk.

6
Fra M Ulsøe, Gimming. Drejer sig om en rekvisition angående Sengeleje for 2 på Bjellerup Ladegård indkvarterede Compagnier af Oberst Juels Cavalleriregiment, i henseende til bekostningen der skal erholdes fra Århus, hvilken fra Gen Commiss den 15 hujus er beordret således som vedlagte kopi angiver. Omkostninger for et år fra 1 Juli udgør 197 rdr 13 sk, hvorunder ikke er indregnet Hakkelse - Kister eller Skierknive efter den derudi anførte beskaffenhed. [Se næste]. 28 November 1740.

7
Fra M Ulsøe, Gimming. Den i forrige nævnte specification, udgørende et beløb på 197 rdr 13 sk. Under pkt 1 nævnes 8 Barakker til hvilke for 4 Mand og flere i hver Barak, efter den 3die post i reglementet for Købstæderne dat 23 Juni 1740, hvorefter beregnes for 6 Vintermåneder 6 skålpund som i alt udgør 3 lispd a 2 rdr 1 mk i alt 6 rdr 3 mk. Nævner videre Tran til en Lygte 20 3/4 potte a 1 mk - Bomulds garn til Hveger [Væger] 3/4 pund - en Hitze? linnie til Lygterne - Hjulbårer 2 a 7 mk - Staldkoste 50 stk - Træskovle 4 stk - Træspande 4 stk udgørende i alt 7 rdr 1 mk. Hakkelsekister en for hvert Compagni, blev ao 1736 anskaffet a stk 1 rdr 1 mk, at behjælpes med i 10 år og derfor ikke beregnet. Skier Kiste a stk 3 mk blev ao 1739 anskaffet og derfor heller ikke beregnet. Sengeleje for Rytterbønderne anskaffede Sengeklæder til 43 Senge for et Compagni a Seng Nat og Dag en halv skilling, i et år a 365 dage er 81 rdr 4 mk 7 1/2 sk udgør i alt for et Compagni 95 rdr 2 mk 7 1/2 sk og dobbelt for 2 nemlig 190 rdr 4 mk 15 sk. Tilgår endnu Sengeleje for 12 Senge som fra 1 Juli 1740 til 10 Oktober dernæst, da Rytterhestene kom på Stald, blev brugt for de 8 Mand af hvert Compagni fra Århus der var til Vagthold ved Rytterhestene i Græskoplerne ved bemeldte Bjellerup Ladegård, 101 dage og nætter a 1/2 sk pr Seng i alt 6 rdr 1 mk 14 sk, således tilsammen 197 rdr 13 sk. [Se næste]. 28 November 1740.

8
Fra Hauch, m fl, General Commiss. [Kopi att af M Ulsøe]. Henviser til modtagelsen af dennes attesterede regning over Sengelejes beløb fra 26 Maj til 30 Juni incl for de til Vagthold ved Rytterhestene på græsning ved Bjellerup Ladegårds Koppel comanderede mandskab, hvilket beløb med det første kan ventes anvist. Derefter flere bemærkninger angående indkvarteringen på Ladegården.  15 November 1740.

9
Fra von der Osten og U Bruun, Sorø Kloster. [6 sider]. At Stiftamtmanden har føjet de til leverancen for de 2 Kompagnier Rytterheste i Ribe, fornødne anstalter, så vidt angår de 673 læs fra Farup Sogn og Consumptionsforpagteren Jens Termandsen, samt at de ej påtvivler at de øvrige 143 læs ligeledes kan fås, har de fornemmet af Stiftamtmandens skrivelse af 15 pasfoto, jvnf kopi af fremsendte dokumenter etc. Nævner videre Bjellerup Barakker med 2 Kompagnier, Skanderborg Barakker 2 Kompagnier. Videre Fredericias 3 Rytterstalde for de der indkvarterede Kompagniers Heste o s v, bl a Horsens 3 Kompagnier med 153 beredne Mand, Randers 3 do 155 Mand, Kolding 5 Kompagnier med Pauker og gevaldige, er 257 Mand, Vejle 1 Kompagni 51 Mand, Ribe 2 Kompagnier 102 Mand og på Fyn 1 Regiment a 8 Kompagnier 408 Mand i Svendborg, Fåborg, Kerteminde, Bogense, Middelfart og Assens.  21 August 1740.

Omslag:

1740 Bøder til Justitskassen og Vor Frelsers Kirke for hele Stiftet.

10
Fra J Grøngård, København. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 2 hujus, hvoraf erfares den assistance med at få efter Højesterets dom indeværende år over Hans Rosborg på Frisholt tildømte bøder til Vor Frelsers Kirke på 200 rdr indkasseret, hvilket straks er videresendt til Mons Lauritz Tiistrup her i Byen, for at fornemme hans Commission til at betale samme bøder, hvorefter han ikke vil undlade at meddele, at de 200 rdr, på Rosborgs vegne, af denne indbetalte. [Se næste]. 10 December 1740.

11
Fra Iver Grøngård, København. [Se forrige]. Da han til regnskaberne for Vor Frelsers Kirke, må have en attest om nogen eller ingen bøder ved de i Stifterne værende Retter er tildømte Kirken, udbedes en sådan attest for Århus Stift vedrørende årene 1739 - 1741. [Se næste].
31 Januar 1740.

12
Fra  Christian Lunow?, Frausing. [Se forrige]. At han tager sig den frihed at opvarte Stiftamtmanden, sker efter Amtmand Trappauds ordre af 15 hujus, hvorefter han befales at indberette om der i årene 1739 - 1740 ved Lysgård - Hids Herreder er faldet bøder til Christianshavns Kirke, hvilket ikke er tilfældet. 24 Februar 1741.

13
Fra Jens Mogensen Møller, Frisholt. Henviser til forordningen af 21 Juli 1714, hvorefter han som Birkefoged ved Frisholt Birketing, den 25 September 1739 underdanigst har andraget og tilkendegivet for Stiftamtmand Holck, at den til Birkeskriver her ved retten foreslåede Anders Nielsen Sål, den 25 Juni 1739 var tildømt at betale 20 rdr til Vor Frelsers Kirke i København og ligeså meget til Justitskassen, men som bemeldte person allerede før sagens behandling, var undveget, og derfor af Sagsøgeren Hans Rosborg blev givet 6 ugers varsel til Hjem og Landstinget, så kunne bøderne ikke inddrives, allerhelst da dommen siden af Landfiscalen i Viborg Stift Sr Mathias Brun blev indstævnet for Landstingsretten, hvorunder den siden den 13 Januar 1740 til 25 Januar sidst har svævet, da sagen sammesteds, som der siges skal enten være afvist eller frafalden. Flere bøder er der ikke faldet i årene 1739 - 1740. 7 Februar 1741.

14
Fra J Benzon og Bornemann, Rentekammeret. Henviser til skrivelse fra Stiftamtmand Raben af 16 September, hvori indberettes at Frue Obristinde Lütizau i en sag contra Lutterman ved Lollands Landsting den 21 Maj næst forhen er tildømt at betale til Justitskassen 5 rdr, og som Gehejmeråden var af de tanker, at hun opholdt sig i Fyn, har man i den anledning under 10 Oktober næstefter anmeldt dette til Stiftamtmand Sehested om beløbets inddrivelse. Men denne har under 13 pasfoto meddelt at hun skal opholde sig her i København, hvorefter de har fået underretning om, at hun skal være rejst til Århus, så bedes Stiftamtmanden sørge for inddrivelse af nævnte 5 rdr.
14 Maj 1740.

15
Fra Bruun, m fl, Rentekammeret - til Biskoppen. Sammen med Stiftamtmandens skrivelser af 14 og 17 pasfoto har de modtaget Amtsbetjentenes opgørelser, hvorefter Justitskassen i perioden fra 14 Juli til 14 Januar indeværende år, fra Århus Stift, er tilfalden 91 rdr 40 sk som er indbetalt i Amtstuen, og som de derunder begrebne 2 summer fra Doctor Neuhaus i Århus og Landsråd Henning Christopher von Holstein derefter på behørig sted er afskrevet. I Stiftet er der endnu en restance hos Christian Calmer i Horsens på 24 rdr, Magistraten i Århus 40 rdr og Byfoged Ole Løcke 2 rdr, hvilke bøder vedkommende efter Højesterets domme skal betale til Justitskassen, hvilke er anmeldt til inddrivelse for afg Stiftamtmand Holch og Gersdorff. [Se følgende].  4 Marts 1741.

16
Fra C Eggers, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. I største underdanighed fremsendes opgørelse over hvad der er tilfalden Justitskassen, hvorpå udbedes Stiftamtmandens påtegning som bevis for fremsendelse. 10 Januar 1741.

2 bilag:

1)
Dateret 10 Januar 1741 fra Eggers, m fl, nævnte opgørelse, udvisende at beløbet for sidste halvdel af 1740 udgør 33 rdr, men ikke, hvorfra dette kommer.

2) Enslydende bilag.

17
Bilag uden afsender. [Se forrige]. Designation over de penge som efter anmeldelse tilfalder Justitskassen fra Gejstlige og verdslige Retter i Århus Stift fra 14 Juli 1740 til 14 Januar 1741. Efter Højesterets dom af 3 Marts 1740, Doctor Neuhaus i Århus 24 rdr. Fra Magistraten sammesteds 1 rdr 56 sk. Fra Randers i alt 33 rdr 6 sk. Fra Horsens 1 rdr 20 sk. Fra Provsten Christian Pontoppidan som Notarius ved Tamperretten i Århus 1 rdr. For et skiftebrev og genpart efter salig Mouritz Christensen Mejer forhen Sognepræst til Vinding, Bryrup og Vrads Menigheder 14 rdr 48 sk udgørende i alt 75 rdr 34 sk.  14 Januar 1741.

18
Fra Bruun, m fl, Rentekammeret. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 12 hujus, vedlagt kopi af kvittering for de Christian Calmer ved Højesteret idømte og til Århus Amtstue betalte bøder på 24 rdr, hvorefter samme er afskrevet på Stiftets restance.  20 Maj 1741.

19
Fra C Møller, m fl, Horsens. Efter Stiftamtmandens ordre af 24 hujus har de hos Christian Calmer mindeligt modtaget de 24 rdr som han efter Højesterets dom af 5 November skulle betale til Justitskassen. 13 April 1741.

20
Fra Bruun, m fl, Rentekammeret. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 21 pasfoto, vedlagt Amtsforvalter Pancks kvitteringer for de til Justitskassen af Byfogeden og Magistraten i Århus betalt 42 rdr, hvilket er afskrevet. Nævner og løftet om indbetalingen fra Calmer.
8 April 1741.

21
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus. Henviser til forordningen af 18 April 1738, hvorefter fremsendes en designation over det der tilkommer Justitskassen efter afsagte domme ved denne Overret siden 11 Juli 1740, der udgør 1 rdr 3 mk 8 sk, med kvittering for samme fra Amtsforvalter Panck. [Se næste]. 14 Januar 1741.

22
Fra P Låsbye, m fl, Århus. [Se forrige]. Angivelse jvnf forrige af de beløb Justitskassen tilkommer efter afsagte domme etc. 29 August 1740 for Peder Kusches Hustrus skiftebrev af 2 1/2 ark af 6 sk er 15 sk. Samme dato af Christen Torgesens Hustrus skiftebrev 3 ark a 6 sk er 1 mk 2 sk. 17 Oktober for Niels Michelsens Enke Karen Melchiorsdatter [læst Melchorsdatter]: Mel? ditto 8 1/2 ark a 6 sk er 3 mk 3 sk. Ditto dato Christian Krahl, Skierslippers skiftebrev 3 1/2 ark a 6 sk er 1 mk 5 sk.  21 November af Skipper Oluf Christensens ditto 2 ark a 6 sk er 12 sk. 12 December af Baltzer Muurmands Hustrus skifte 1/2 ark er 3 sk. Ditto dato for Niels Schårups stevnings forseglings contra Peter Zønnick og flere er 2 mk udgørende i alt: 1 rdr 3 mk 8 sk. Videre er ikke indkommen til dato. For betalingen er kvitteret af Peter Panck. 14 Januar 1741.

23
Fra Rasmus Jensen, Vilhelmsborg. Angiver at der ingen sager har været, hvorfra Justitskassen tilkommer noget, siden sidste angivelse af 11 Juli 1740. 16 Januar 1741.

24
Fra H Knudsen, Randers. Angivelse for perioden fra 26 Juli 1740 til 26 Januar 1741, over hvad der tilfalder Justitskassen, nævner her den afsagte dom i sagen mellem Rasmus Brock og Madame Høppeners, hvorefter hendes Fuldmægtig Christian Hiøring, Foged ved Scheel, skal betale 2 rdr, men efter vedlagte kopi af Rådstuedommen er Bytingsdommen underkendt, så der bliver derfor intet at betale. Nævner videre dom af 8 August 1740 mellem Fogeden Morten Frederichsen ved Estrup på Herskabets vegne mod Skipper Simon Jennum, hvorefter Jennum skulle betale det som Domen og Seglet koster. I lige måde er Lars Ottesen, Handskemager efter dom afsagt 22 August d a, pålagt at betale det som dommen og Seglet koster. Attesteres at sidste domme ikke har udstået fristen for appel. [Se næste].  26 Januar 1741.

25
Fra H Knudsen, Randers. [Se forrige]. Kopi af dom afsagt Borgmester Bredahl og Rådmændene Eggers og Dreyer, i sagen mellem Madame Høppener og Rasmus Broch. Fremgår af denne at hun er Apoteker Enke, hvilken sag efter udsættelse fra 4 Juli, nu er genoptaget. Henviser til dom fra Bytinget. Ses videre at det drejer sig om, at den 5 Juli 1738 skal en Bonde i Helsted Peder Jensen, der af Rasmus Broch her i Byen, skal have haft en Ager i leje no 128, næst ved siden af Madame Høppeners, samme Vang under no 129 beliggende Ager. Nævner et forlig hvorefter han tilstår at have fornærmet hende, ved at af pløje hendes noget af hendes Ager, som derefter skal tilbageføres etc.. Hun har derefter indstævnet Bonden til hans Værneting Dronningborg Birk til forligets fyldestgørelse. Da Rasmus Brock som ejer af Ageren no 128 for kundskab om sagen mellem hans lejer og hende, hvilket han var uvidende om, og derfor finder sig at være den der skal værge sin Jord ved at rejse sag ved Randers Byting under 15 Januar sidstleden, hvorefter længere beskrivelse af sagen. Slutter med at processens omkostninger ophæves på begge sider og således forandres i en del den indstævnte Bytingsdom.  23 November 1740 [dato ok].

26
Fra N Bredahl, m fl, Randers Rådstue. Efter forordningen angives herved regnskabet for 1ste halvår over, hvad der tilkommer Justitskassen. [Se næste]. 7 Juli 1740.

27
Fra N Bredahl, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Fremsender hermed deres erklæring på Farveren Morten Brøckners ansøgning, hvilket de på denne fattige mands vegne understår sig i ti bedste at recommandere. Videre henvises til regnskabet over, hvad der tilfalder Justitskassen for 1ste halve år 1740. Byfoged Mathis Buch i Mariager er som constitueret Byfoged ved Randers Byting den 24 December 1737 i en sag mellem Constitorialråd Bræmer og By og Rådstueskriveren samt Postmester Hans Knudsen ved Rådstuen dømt til at betale 4 rdr. Forrige Byfoged Herman Krøie i samme sag 1 rdr. Skoflikker Christen Rigtrup er ligeledes ved Randers Rådstue den 7 Maj 1738, i sagen mellem ham og Christen Pedersen Møller, tildømt at betale 2 rdr. Byfoged Herman Krøyer er den 5 November 1738 i sagen mellem Karen Michelsdatter afg Jens Bais contra Johan Vilhelm Ibeken i Hamborg, ved Rådstuen tildømt at betale 2 rdr, i alt udgørende 9 rdr. Nævner at de tidligere har fremsendt samme til Execution, og ved derfor ikke om pengene er indbetalt, siden de intet har hørt om dette. 16 Juli 1740.

28
Fra Søfren Hansen [Søren Hansen] og H Knudsen, Randers. I afvigte halve år fra 1 Januar til 14 Juli 1740 var der ikke ved Bytinget forefaldet noget til indtægt for Justitskassen, uden følgende: 1) Rådmand Sørensen i sagen mellem Peder Berings stervboes arvinger og ham, efter dom afsagt 20 Juni sidst, hvorefter han skal betale så meget som dom og Segl koster. 2) I en sag mellem Rasmus Brock og Madame Høppeners, begge her i Randers, er hendes Fuldmægtig for sagen mellem Christian Hiøring Ridefoged ved Scheel efter dom afsagt den 4 Juli sidst tildømt at betale 2 rdr, hvilke domme endnu ikke har passeret tiden for appel.  26 Juli 1740.

29
Fra Th Mavors og L Kragh, Horsens. Siden næstafvigte 14 Januar er der ikke ved Horsens Tingsret faldet sager hvoraf skal svares til Justitskassen. 5 Juli 1740.

30
Fra Iver Grøngård, København. [Se tidligere]. Henviser til vedlagte ekstrakt, hvoraf Stiftamtmanden gunstigst måtte fornemme, hvorledes Hans Rosborg på Frisholt i Århus Stift er tildømt, efter indeværende års Højesterets dom, at bøde til Vor Frelsers Kirke i København 200 rdr. Altså skal han efter forordningen som Kirkens nuværende Forstander anmode Stiftamtmanden om at ville tilholde Rosborg om betalingen. [Se næste]. 3 September 1740.

31
Fra F C Kleve, Justitz Secreter Cancelliet. [Se forrige]. Kopi vedrørende sagen mellem Hans Rosborg på Frisholt og Herredsfoged Chresten Kold med flere på den anden side, hvorefter Rosborg i Højesteret den 29 Juni sidst er tildømt at betale 200 rdr til Vor Frelsers Kirke. [Se næste]. 12 Juli 1740.

32
Fra D Trappaud, Søbygård. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 24 pasfoto, angående den Mulct Hans Rosborg på Frisholt skulle betale til Justitskassen, jvnf Højesterets dom af 29 Juni sidst på 224 rdr, [beløbet ok] som Trappaud pålægges at indkræve. Så snart beløbet er betalt i Amtstuen skal kvittering blive fremsendt. [Se næste]. 3 September 1740.

33
Fra D Trappaud, Søbygård. Bekræfter at han har modtaget Stiftamtmandens skrivelse af 12 hujus, samt ekstrakt af Justitssekretærens ekstrakt af skrivelse fra Forstanderen for Christianshavns Kirke, angående de 200 rdr Hans Rosborg, skal betale til samme. [Se næste].
14 September 1740.

34

Fra D Trappaud, Søbygård. [Se forrige]. Af indlagte skrivelse fra Hans Rosborg, kan ses hvad denne har tilmeldt ham som svar på erindring om den idømte mulct til Christianshavns Kirke, nemlig dennes påberåbte Kongelig nåde om moderation, og Conseilets resolution på samme. Udbeder sig nærmere om, hvorvidt der efter Stiftamtmandens forrige skrivelse, skal gribes til execution. [Se næste]. 28 September 1740.

35
Fra H Rosborg, Frisholt. [Se forrige]. Som han først i forgårs ankom til Frisholt, efter et fravær på en fjorten dages tid eller længere har været fraværende i adskillige langt fra værende forretninger, er dette årsagen til at han først nu har fået Trappauds skrivelser angående den idømte mulcter til Christianshavns Kirke og Justitskassen og derfor ikke har besvaret samme. Meldes i største ydmyghed, at han om samme mulcter har henvendt sig til Kongen, i den betænkning at nå [få] nogen moderation, mener ikke at dommerne alle har været enige. Når Kongens resolution er falden, er det at formode at Conseilet gennem Conferentzeråd Gersdorff giver ham denne til kende, beder derfor om, at en execution vil hvile indtil dette er sket. 25 September 1740.

36
Fra D Trappaud, Søbygård. Efter Stiftamtmandens forlangende i skrivelsen af 6 hujus, havde han gerne communiceret Frue Anna Kierulfs afg Justitsråd Bentzons den i Conseilet den 25 August sidst, på hende suppliqve, afgivne resolution, men som hun ikke opholder sig eller sorterer under hans Amter, men bor og henhører under Ålborg Amt, kan dette ikke efterkommes. 8 Oktober 1740.

37
Fra Peder Låsby, m fl, Århus. Henviser til Vicestiftsamtmand Gersdorffs fremsendte kopi af Justits Sekretairens skrivelse, angående indkrævningen i afgangne Doctor Neuhausens stervbo, af de 24 rdr der skulle betales til Justitskassen, nævner ligeledes kvittering fra Panck om betalingen, men de har først nu modtaget disse fra Provst Pontoppidan som værende skifteforvalter. 7 December 1740.

38
Fra D Trappaud, Søbygård. [Se tidligere].  Under 24 August og 12 September har han fra Gersdorff, medens denne var constitueret Stiftamtmand modtaget vedlagte 2 ekstrakter, hvorefter han var pålagt at indkræve de mulcter på 424 rdr [224?] Hans Rosborg  Frisholt skulle betale til Christianshavns Kirke og Justitskassen. Nævner at han den 25 September har ansøgt om nedsættelse, hvilket blev afslået, hvorefter han igen blev erindret om betalingen, på hvilken han svarer at pengene står til udbetaling hos Mons Tistrup i København, der forsikrer om dette. Indstiller til Stiftamtmanden om betaling kan ske på denne måde. [Se følgende]. 28 November 1740.

39
Fra Bruun, m fl, Rentekammeret. [Se forrige]. De 224 rdr som Hans Rosborg ved Højesteret er tildømt at skulle betale til Justitskassen, som han har anmeldt kan ske ved Mons Tistrup i København, er allerede betalt til det Kongelige Zahl kammer, jvnf hans foreviste kvittering, hvilket meddeles til gensvar på Stiftamtmandens skrivelse af 2den hujus. [Se næste]. 10 December 1740.

40
Fra H Rosborg, Frisholt. [Se forrige]. De mulcter som han ved Højesteret næst afvigte 29 Juni er tildømt at skulle betale til, har Greve Reventlows fuldmægtig i hans Excellences Hotel i København, Mons Lauritz Tistrup forsikret Rosborg skulle blive betalt, og som han med posten den 8 November har givet ham til kende, hvilket Stiftamtmandens fuldmægtig selv har set. [Se følgende]. 19 November 1740.

41
Fra Kleve, København. [Se forrige]. Kopi att af Kleve. Udi sagen mellem Hans Rosborg på Frisholt og Herredsfoged Christen Kold med flere, er Rosborg i Højesteret den 29 Juni sidst tildømt at skulle betale 200 rdr til Vor Frelsers Kirke. [Se følgende]. 12 Juli 1740.

42
Fra E ??, Rentekammeret. [Se forrige]. Kopi att af brevskriveren. Henviser til Højesterets dom af 29 Juni 1740 i sagen mellem Hans Rosborg og Herredsfoged Christen Cold og Mathias Bruun, hvorefter Rosborg dømmes til at betale 24 rdr til Justitskassen, samt 200 rdr til Vor Frelsers Kirke. 20 August 1740.

43
Fra N C Thimsen, Marie Magdalene - til Mons Lyngbye. Henviser til forordningen angående Justitskassen, hvorefter der fra alle Retter skal indsendes angivelse af de bøder til Justitskassen, der er idømte. Angiver at der ikke ved den Gejstlige ret i Sønder Hald i 1740 er idømt sådanne, hverken ved skifter eller andet, såsom sådanne sager ikke er forefaldet. 10 December 1740.

44
Fra C Güldencrone, Viborg. Henviser til skrivelse fra de deputerede for de Kongelige financer af 20 August, vedlagt opgørelse over de Mulcter der ved Højesterets 1ste session i år er dømte, hvor blandt andet er Landsråd Henning Christoffer von Holstein i Randers på 15 rdr. Men som dette sorterer under Stiftamtmanden, kan han ikke besørge dette. [Se næste]. 1 September 1740.

45
Fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 7, angående de 15 rdr som Landsråd von Holstein skal betale til Justitskassen, hvorefter de fortsætter at årsagen til ordren ikke er efterfulgt, er at han som ellers, selv har betalt til Amtstuen, hvorefter sagen ikke har kunnet optages under deres regnskab. 10 Februar 1741.

Bilag:
Uden afsender og dato. Opgørelse over de penge som skal betales til Justitskassen, efter afsagte domme ved de Gejstlige og Verdslige retter i Århus Stift i riden fra 14 Juli til 14 Januar 1741. Efter Højesterets dom af 3 Marts 1740. Doctor Neuhaus i Århus, 24 rdr. Efter opgørelse fra Magistraten i Randers 1 rdr 56 sk. Do 33 rdr 61? sk. Fra Horsens 1 rdr 20 sk. Fra Provst Christian Pontoppidan 1 rdr. For et skiftebrev og genpart forfattet efter Mouritz Christensen Moyer, forhen Sognepræst til Vinding, Bryrup og Vrads Menigheder 14 rdr 48 sk.

46
Fra E Hols?, Rentekammeret. Kopi att brevskriveren. [Se tidligere]. Udi Procurator Jens Harboes sag, som Fuldmægtig for en del Anne Kierulfs og Karen Gesmans creditorer, er contra Commissair Landsråd Henning Christopher von Holsten i Randers, ved Højesterets dom af 30 Marts 1740 tildømt at betale til Justitskassen 15 rdr. 20 August 1740.

47
Fra Søren Pedersen, Engum. Henviser til modtagne skrivelse af 10 hujus, hvorpå i underdanig gensvar meldes, at udi dette lidet Tirsbeck Birk, hvor der sielden er nogle sager, ikke i afvigte år 1739 og 1740 er falden bøder til Christianshavns Kirke. 16 Februar 1740.

48
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 6 hujus, hvori var Forstanderen for Christianshavns Kirke Rådmand Grøngårds begæring og ekstrakt, hvoraf ses at Hans Rosborg på Frisholt, efter Højesterets dom skal betale 200 rdr til bemeldte Kirke. Da denne hører under Amtmand Trappaud, har han videresendt sagen til denne, og bedt ham, ved Rettens tvang, sørge for betalingen, jvnf vedlagte genpart. [Se næste]. 12 September 1740.

49
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård - til Trappaud. [Se forrige]. Henviser til Forstander Grøngårds skrivelse under 3 hujus, udvisende at Hans Rosborg på Frisholt, i Højesteret den 29 Juni afvigte, er tildømt at betale 200 til Vor Frelsers Kirke, hvilket i henseende til at han hører under Trappauds distrikt, beder denne om at sørge for betalingen sker. Nævner videre sit brev af 24 August pasfoto, angående de 224 rdr som Rosborg skal betale til Justitskassen, som han ikke har svaret på, at disse også bliver inddrevet. 12 September 1740.

50
Fra Chr Høgh og N Friis Müller, Skanderborg. Indberetter at der ikke siden Januar måneds udgang, er forefaldet noget ved Hjelmslev Herred, hvoraf skal svares til Justitskassen. 20 Juni 1740.

51
Fra J Stenstrup, m fl, Torrild Præstegård. Fra 1 Januar til dato har der ikke ved Hads Herreds Provsteret været sager, hvoraf skal svares noget til Justitskassen.  4 Juli 1740.

Bilag:
Fra Villads Kop, m fl, samme fra den Gejstlige jurisdiction i Bjerre Herred.

52
Fra Clemen Ussing, Nicolaj Munch og P Høstmarch, Ølsted Kirke. At ingen forretning i Hatting Herreds Provsti i indeværende år 1740 er forefalden, hvoraf skal svares til Justitskassen. 12 Juli 1740.

53
Fra C Pontoppidan, Århus. Fra årets begyndelse til dato, er der ved Ning Herreds Gejstlige ret aldeles intet faldet til Justitskassen.
21 Juni 1740.

54
Fra Rasmus Jensen, Vilhelmsborg Birketing. Ved Friherskabet Vilhelmsborg Birketing, han som Dommer allernådigst er anfortroet, er siden den under 12 Januar 1740 angivelse, intet forefalder, hvoraf skal svares til Justitskassen.  Att af Skriveren. 11 Juli 1740.

55
Fra Mogens Brasch, m fl, Horsens. Jvnf forordningen att af undertegnede Præster i Nim Herred, at intet er forefaldet ved den Gejstlige ret, hvoraf skal svares til Justitskassen. 29 Februar 1740.

56
Fra F Schurmann, Besser Præstegård [Bedser]. Siden sidste angivelse fra Juli 1739 er intet ved den Gejstlige ret under Grevskabet Samsø, forefaldet hvoraf skal svares til Justitskassen. 2 Januar 1740.

57
J Steenstrup, Torrild Præstegård - til Lyngby. Nogle - uklare - bemærkninger om den fremsendte attest, angående indberetning om Justitskassen tilkommende. 9 Juli 1740.

58
Fra E Kiær, Frederik Hansen og C Schandorff, Tønning Præstegård. Indberetter at i den forløbne del af året, er der ikke ved den Gejstlige ret i Tyrsting Herred, forefaldet enten mulcter eller skriver penge til Justitskassen. 22 Juli 1740.

59
Fra J Benzon og Bornemann, Rentekammeret. Henviser til den fra Justits Secretairen indleverede fortegnelse over ubetalte bøder til Justitskassen, efter afsagte Højesterets domme i 2den session 1739, herunder  Christian Calmer i Horsens 24 rdr, hvilket Stiftamtmanden bedes sørge for at inddrive. 5 Marts 1740.

60
Fra J Benzon og Bornemann, Rentekammeret. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 5 hujus, med såvel hvad Justitskassen fra Stiftet, i tiden fra 14 Juli 1739 til 14 Januar 1740 er tilfalden, som også for de af Højesteret idømte bøder, der af adskillige ikke var betalte, hvilke nu til dels i vedkommende Amtstue er erlagt, jvnf indsendte kvitteringer. Angående de som på grund af uformuenhed ikke har kunnet betale, findes intet andet at erindre, end at de i deres skrivelse af 21 Juni 1738, bl a har angivet at Hans Vildsted, efter Højesterets dom skulle betale 12 rdr til Justitskassen, hvilket de endnu ikke har modtaget kvittering for. [Se næste]. 20 Februar 1740.

61
Fra J Benzon og Bornemann, Rentekammeret. [Se forrige]. At de ved Stiftamtmandens skrivelse af 11 hujus har modtaget Amtsforvalter Pancks kvittering, udvisende at Hans Vilsted, har betalt de af Højesteret idømte 12 rdr, hvilket herved er til behagelig efterretning.
19 Marts 1740.

62
Fra Ch Rud Reslich, Ebeltoft - til Gersdorff. Indberetter at der ikke under hans By og Herredsfoged Embede, ikke ved Byens eller Sønder og Mols Herredsting, er faldet mulcter fra 14 Januar 1740, som kan tilkomme Justitskassen.  14 Juli 1740.

63
Fra Bruun, m fl, Rentekammeret - til Gersdorff. Henviser til modtagelse af opgørelse over idømte bøder m v, i tiden fra 14 Januar til 14 Juli, under Stiftet, hvoraf ses at den 49 rdr 11 sk ved Århus og Randers Amtstuer, er blevet betalte, ligesom der ikke under Calø amt er forefaldet noget. 13 August 1740.

64
Fra Bruun, m fl, Rentekammeret - til Gersdorff. Henviser til Højesterets 1ste session i dette år, samt de fra Justitssecretairen indleverede opgørelse over Justitskassens tilkommende og endnu ikke betalte bøder, nemlig Doctor Neuhausen 24 rdr. Magistraten i Århus 40 rdr. Byfoged Ole Løcke 2 rdr og Hans Rosborg på Frisholt 224 rdr, i alt 290 rdr. Som Vicestiftamtmand pålægges denne, at sørge for beløbets inddrivelse. 20 August 1740.

Bilag:
Nævnte opgørelse over manglende betaling af idømte bøder/mulcter, jvnf Højesterets domme: Neuhausen contra Borgmester Christen Basballe, Århus 24 rdr efter dom af 3 Marts 1740. Under samme dato og sag, hvorefter Borgmester Peder Låsbye, do Søren Michelsen Gylling, Rådmand Søren Jensen og do Andreas Stær, hver skal betale 10 rdr. Under samme dato er Byfoged Ole Løcke i Århus i første sag, idømt 2 rdr. Efter Højesterets dom af 29 Juni 1740 er Hans Rosborg på Frisholt, i sagen contra Christen Cold og Mathias Bruun, tildømt at betale 24 rdr, og der foruden bøde til Vor Frelsers Kirke 200 rdr og lige så meget til Justitskassen.

 

Omslag:

2de Cancelli Breve m m angående en Brandkasse for Århus Stifts Købstæder.

65
Fra Holstein, Cancelliet. Han har i Conseilet ladet referere Stiftamtmandens  skrivelse under 4 hujus, indeholdende dennes correspondancer med Magistraterne i Stiftet, angående besørgelsen af en plan, til oprettelse af den allernådigste påbudne almindelige Brandkasses indrettelse, men at der indtil nu ikke er kommet længere, på grund af påskud og undskyldninger med Købstædernes armod og fattigdom som ikke tillader Indvånerne, at gøre noget anseeligt forskud til et så nyttigt værk. Og da Stiftamtmanden skal have fået Brandvæsenets rekvisita i Århus, Horsens, Randers samt de øvrige små Byer bragt til veje, så også i Århus skal have ladet taxere hvert Hus, til den ende at de efter en ligning kunne indrettes til en Brandhjælp i påkommende tilfælde, skal det dog ikke have været gørligt, at fremme dette værk yderligere, såsom Købstædernes difference skal gøre indrettelsen af en almindelig Brandkasse vanskelig, med mindre det bliver vedkommende pålagt, eller det kunne ske på den måde som anvendes andre steder, for så vidt det kan passe med Stiftets Købstæder, hvorefter Stiftamtmanden har begæret at måtte blive underrettet om det videre. [Se følgende]. 19 Marts 1740.

66
Fra Holstein, Cancelliet. Henviser til skrivelse fra Commerce Coll, hvori berettes at der endnu intet er indkommet til dem, angående oprettelsen af en Brandkasse for Århus Stift, hvilket dog er sket i de fleste andre Stiftet, hvorfor han må erindre om dette. [Se følgende]. 16 Februar 1740.

67
Fra C F Eggers, m fl, Randers.  [Se forrige - 28 sider]. In Nomine Jesu begyndes Brandordningen for Randers Købstad. Derefter under 23 punkter beskrivelsen, hvoraf bl a fremgår 1) Brandinspecteur Sr Anders Sørensen Bay. 2) Sprøjtemester ved dend stoere Sprøite Sr Christen Rafn. 3) Sprøitemester ved den liden Sprøite Sr Søren Jensen Bay. 4) Tilsiunsmænd, som for ey allene, at have kundskab af Sprøiternes brug, mens end og være tilstede, i ulyckelige ildebrands tilfælde, at forskaffe Vandtønder til Vognmændene, og leveres på Torvet, efter den 7de Postes formelding, og tillige advare at Karerne med Vand og Stripper, sættes for Dørene, med videre, nemlig: 1) Sr Michel Bering. 2) Og den årlige Kiemner. 5) Brand og Sprøit Folckene ere disse: nemlig 1) til den store Sprøite ved Sprøitstrålerne Gregers Ottesen og Knud Fisker. Ved Slangerne Mads Christensen Brøger, Niels Sniker Bager, Søren Langsøe Skoeflicker, Christen Pedersen. Murmænd: Anders Albretsen og Peder Murmand. Tømmermænd: Peder Andersen og Hans Jørgensen. Ved Pompningen: Jens Læth, Anders Bøjer,  Jens Beegfisker, Bertel Cappel Bager, Niels Valentinsen, Søren Røgter, Niels Olesen Kalckslåer, Søren Madsen Handskemager, Niels Sørensen Bødker, Jens Jensen, Anders Larsen Handskemager, Anders Jepsen Skoeflicker, Hans Henrich Tømmermand, Hans Jensen i Gastengaden?, Peder Christensen Skoeflicker i Ditmersken, Peder Nielsen Bødker i Transtræde, Jens Iversen Tømmermand i Niels Udstrups Staldgård, Søren Jensen Prammand og Niels Hiulmand inden Nørreport. 2) Til den liden Sprøite ved Sprøitstrålerne: Jens Borer og Anders Nielsen Skoeflicker. Ved Slangen: Abraham Skoemager og Søren Visborg. Murmester Dominicus. Tømmermand: Søren Andersen fra København. Ved Pompningen: Jens Jørgensen, Anders Due, Clemen Jensen, Peder Andersen Markmand, Laurs Jensen Ungermand prammand, Christen Andersen Skoeflicker, Mathias Binder? Skoeflicher, Christen Ålborg Smed, Christian Jacobsen Handskemager, Niels Andersen Mols og Morten Hiulmand inden Nørreport. Derefter videre om, hvorledes der skal forholdes ved Ildebrand o s v. 20 December 1724 [år ok].

68
Fra Morten Cortsen, Thomas Panck og H Rohdenborg, Horsens. Trykt Brandordning for Horsens By med Kongelig allernådigst Approbation. Viborg. Trykt udi Hans Kongelig Majestæts privilegerede Bogtrykkerie, af A M Møller og D Pauli. Vi Frederich den Fierde af Guds Nåde, Konge til Danmark og Norge, de Venders, derefter anordningen under 33 punkter. 29 Juli 1726.

69
Ingen dato og afsender. [80 sider med 38 punkter]. Den almindelige Brandordning. De første del om Brand Redskabets at anskaffe og vedligeholde. 2den del: Om Brandinspecteurernes og underhavendes antagelse, løn og frihed. 3die del: Om Ildsteder og deslige, hvorledes skal være beskaffen. 4de del: Om Ild og Lys at conservere. 5te del: Om tilsyn Exercite og wisitation til at holde skik og orden. 6te del: Om de vedkommendes pligt og function under Ildebranden. 7de del: Om en Brandret.

70
Fra Mathis Buck, Mariager - Mariager. Henviser til modtagne skrivelse af 13 Februar sidst, angående Søe enroulleringen, da forblev samme forretning udi Mynsterskriverens Sr Bangs bevaring, hvad dette angår, afrejste han om morgenen, uden at meddele videre efterretning. Mere om at indvånerne skal tilholdes at anskaffe forskelligt i forbindelse med Brandanordningen. [Se næste]. 11 Marts 1736. [År ok]. 

71
Fra Mathias Buck, Mariager. [Se forrige]. Bandt - ordning i Mariager, indrettet og begyndt Ao 1736 1ste Februar. Skemaet opdelt med rubrikker, nemlig: 1) Indbyggernes navne. 2) Antal Læderspande. 3) Brand Stiger. 4) Brandhager. 5) Småhage. 6) Vandkar. 7) Vandtønder. 8) Bær Såer. 9) Stripper. Eksp: Kirkegaden: Jens Mortensen 1 Brandhage. Ancher Lassen 1 Læderspand og 1 Vandtønde o s v. Desuden fortegnelse på dem som bringer med dem Stiger, Hager, Kar og Bære Såer til erfordrende steder, eks: Hans Møller og Søren Lyngby: 1 Stige og 2 Læder Spande hos vores Hr Probst, Anders Bager og Christen Andersen: 1 Stige hos David Johansen o s v. [Se næste].
1 Februar 1736 [år ok].

72
Fra Mathis Bunck, m fl, Mariager. Skriver sig som Byfoged i Mariager og Herredsfoged i Gerlev Herred, der efter udgivne reschript under 25 November indeværende år, samt Stiftamtmandens ordre af 30 November, har indkaldt indbyggerne til at møde på det sædvanlige sted, hvor Rådstueforsamlingen holdes udi Byskriver Mads Bugges Hus, siden ingen Rådhus her i Byen findes, for at høre samme oplæst. Hvor da Rodemesteren fremkom med den udgivne advarsel om møde, så lydende: Rodemesteren Lars Pedersen, eller hans Hustru, haver at advare samtlig Borgerskabet, at de i dag klocken 1 slet over middag møder i Byskriverens Hus, for at vedtales om en Sprøite med Brandredskabs anskaffelse. Derefter mere om mødet, signeret af forskellige. 17 December 1735 [år ok].

73
Fra Christen Basballe, m fl, Århus Rådstue. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 7 hujus, angående en Brandordning, hvorpå svares i al underdanighed, at efter Stiftamtmandens nådigste befaling, skal den taxation over alle Byens Gårde, Hus og Våninger blive foranstaltet, hvorefter i påkommende tid /: som dog Gud i Nåde afwende:/ de som bliver hjemsøgt med Ildsvåde, ved da gørende repartition, nogenledes soulageres. 15 Juni 1736 [år ok].

74
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. [8 sider]. Henviser til modtagne af 30 November og 28 december næst afvigte år, med 2 kopier af rescripter angående Brandredskabs anskaffelse og indretning i Købstæderne, samt oprettelsen af en almindelig Brandkasse for Købstæderne i Århus Stift, på hvilken ønskes deres erklæring og mulige forslag. Derefter mere om samme. 1 Februar 1736 [år ok].

75
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til Kongelig befaling af 25 November, angående Brandredskabs anskaffelse i Købstæderne, hvor den ikke forefindes, hvilken Kongelig befaling på næste Tingdag den 5 December blev bekendtgjort og oplæst, hvorefter man straks har påbegyndt fremskaffelsen, såsom der kun fandtes en Sprøjte som skal repareres, og så snart muligt er skal befalingen blive efterkommet.
7 December 1735 [år ok].

76
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til Kongelig befaling af 16 December næstleden, angående en Brandkasses oprettelse i Købstæderne, desuden Stiftamtmandens ordre af 28 ditto, hvorefter Bager skal indgive en betænkning og forslag om samme gældende for Grenå, hvortil han erklærer, at her i Grenå er de fleste fattige og gældbundne, og når her blev udtaget 8 til 10 Borgere er de øvrige næppe god for at udrede en daler, thi det er med stor møje at får de ordinaire og årlige Byens udgifter indsamlet, så han ved ikke nogen måde til at få oprettet en sådan [Brandkasse]. 11 Januar 1736. [år ok].

77
Fra Ch Rud Reslich, Ebeltoft. Med den i går ankomne Post modtog han Stiftamtmandens ordre af 30 November, tillige med Kongens allernådigste befaling, dateret Frederichsberg den 25 November 1735, angående Brandredskabs anskaffelse, hvilket snarest af ham skal blive efterlevet. [Se næste]. 4 December 1735 [år ok].

78
Fra Ch Rud Reslich, Ebeltoft. [Se forrige]. Selv om han ikke til fuldkommenhed kan indberettet noget om Brandsvæsenets anskaffelse, så finder han sig underdanigst tilforbunden at melde, der her i Byen findes en del Brandhager, Stiger, Spande og nogle små Hussprøjter, som i påkommende Ildsvåde,/:det Gus i nåde fra os her og andre steder ville afvende:/ så er også af ham blevet forfattet en interims anordning, hvorefter Indbyggerne sig, i slige tilfælde kan vide at rette og forholde, samt i behørig stand at bringe og vedligeholde, hvilket dog ikke alt ske kan før hen på Sommeren, at man fra København kan få indkøbt, en efter dette steds lejlighed og beskaffenhed, behøvende Slangesprøjte, som når alt er bragt til fuldkommenhed vil blive fremsendt til Stiftamtmandens approbattion. 10 Januar 1736 [år ok].

 
Omslag:

No 616 Notifications Lister over udsatte eller afslåede Ansøgninger 1740.

79
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift indkomne og i Hans Kongelige Conseil udi sidst afvigte Janvarye måned ao 1740 foretagne ansøgninger som ikke er bevilgede.

4 G 971 Jens Rasmussen Skriver af Århus, om at hans hustru efter hans død må sidde i uskiftet boe uoverilet af deres børn. Conseillet 7 Januar 1740 kunne ikke bevilges.

4 H 86: Bertel Fædder af Horsens, om at Borgmester Nicolay Bredal i Randers og Regimentsskriver Niels Schelde måtte blive beskikket til Skifte Commissarier efter afgangne Knud Ravn i Randers. Cons. 21 Januar 1740 forbliver ved ordinaire lands lov og ret.

4 H 96: Johan Jensen Sveistrup, Skoleholder i Veng om bevilling at ifald leilighed gives  at han af en eller andre Proprietair blev voceret til Degnekald, han da til samme må beskikkes uagtet han ikke har studeret. Conseil de 21 Januar 1740 forbliver ved Skole forordningen.

4 H 125 Herman Olesen Nysted, Degn for Kousted og Råsted Menigheder, andrager ej efter forordningen at haver kunnet bekomme det ham med andre Degne tillagte Korn, og beder at han må nyde hans rettighed end og før 1739. Conseil. 28 Januar 1740 forbliver ved lands lov og ret. 12 Februar 1740.

80
Fra J C Holstein, Cancelliet. Notifications liste på de fra Århus Stift indkomne udi sidst afvigte Marts måned foretagne ansøgninger som ikke er bevilget.

4 H 480 Peder Pedersen Slagter af Nibe beder ar om Daniel Christensen skulle søge om at blive en Slagter der i Byen, ham da ej tillades at betage andre deres Brød og næring. Conseillet 24 Marts 1740 kunne henlægges.
9 April 1740.

81
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift indkomne udi sidst afvigte April 1740 ansøgninger som ikke er bevilgede. 4 H 440 Peder Christophersen Hoved Farversvend af Århus om privilegium at nedsætte sig i Ålborg og der i stedet for Jacob Farvers at indrette et Farveri. Conseil. 7 April 1740 kunne ikke bevilges.

4 H 370 Poul Gjernsøe Degn til Schader Søby og Halling, om Beneficium paupertatis i en sag mod Forvalteren på Clausholm Eiler Hansen Steenfeldt. Conseill 21 April 1740 kunne ikke bevilges.

4 H 383 Johan Albrecht Petersen af Randers, om privilegium der i Byen at må ved en Svend fortsætte Bagerhåndværket. Conseil 21 April 1740 kunne ikke bevilges. 30 April 1740.

82
Fra C Holstein, Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift i Conceillet udi sidst afvigte November måned 1740 foretagne ansøgninger, hvorpå ingen anden resolution vorder givet.

4 O 988 Jens Sørensen Randers, Rådmand i Randers som efter en Højeste Rettes dom har 300 rdr at fordre hos Byfoged Herman Krøyer, om at erholde sin betaling udi halvdelen af den ham tillagte pension eller udi 75 rdr årlig deraf. Conseill 10 November 1740 forbliver ved den Krøyer givne Kongelige bevilling og ved lands lov og ret.

4 O 587 Niels Schårup af Århus om Beneficium paupertatis i sager mod Peter Sønnick og Byfoged Løcke. Colseill. 17 November 1740 kunne ikke bevilges.

4 O 789 Peter Hansen Farver Svend i Mariager, om tilligemed den nu Privilegerede Farver i Randers at være Farver sammesteds. Conseill 24 November 1740 kunne ikke bevilges. 17 December 1740.

83
Fra Holstein, Cancelliet. Notoficationsliste på de fra Århus Stift indkomne ansøgning i afvigte December, hvorpå ingen resolution var foretaget.

4 J 1282 Søren Pedersen Bager i Skanderborg, om tilladelse til at forsyne Byen med bagt Hvedebrød og fint Rugbrød. Conseillet 15 December 1740 kunne ikke bevilges.

4 J 1302 Kirsten Sørensdatter, Mortens Jensens af Horsens som for wåde gierning er dømt i Højeste ret at arbejde 6 år i Spindehuset, anholder om befrielse. Conseillet 15 December 1740 forbliver ved Højeste rets dom.

4 J 1308 Herman Krøyer af Randers om at hans Børn måe nyde samme pension, som han til hans formands Enke, da han var Byfoged i København måtte udgive. Conseillet 22 December herved er intet at gøre. 13 Januar 1741.

84
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift indkomne ansøgninger i sidst afvigte September, som ikke er bevilgede:

4 = 522 H. Knudsen og H Dreyer, Herredsfoged og Skriver ved Støvring og Nørhald Herreder, om befrielse fra adskillige fornærmelser som dem i deres Embeders indkomster vederfares. Conseillet 8 September 1740 forbliver ved Lands lov og ret.

4 O 605 Hans Rosborg af Haraldslund om befrielse for de ham ved Højeste ret i en sag mod Procurator Brun idømte mulcter med videre. Conseillet den 8 September 1740 herved er intet at gøre. 8 Oktober 1740.

85
Fra Holstein, Cancelliet. Notficationsliste på de fra Århus Stift indkomne ansøgninger udi forrige August måned som ikke er bevilgede:

4 O 249 Ole Løcke Byfoged i Århus, om ordre til Etats Råd Woyda og Birkedommer Mørch, som Commissarier at påkende hans sag imod Niels Schårup, som han har ladet arrestere, og imod Magistraten som har løsladt ham. Conseillet 18 August 1740 forbliver ved ordinaire Lands lov og ret.

4 O 300 Christian Kramer, Skoleholder af Århus, om at ingen Studenter må tillades at holde privat Skole. Conseillet 18 August forbliver ved loven og forordningerne.

4 O 506 Anna Kiærulf afgangne Benzons til Hasleugård [Visborggård?] beder at Herredsfoged Cold og Procurator Lyster må befales som Commissairer på hendes side at indtræde til skiftet efter frue Karen Gesman, og samme til forsvarlig endskab befordres. Conseilet 25 August 1740 forbliver ved de i Stervboet anordnede Commissarier. 16 September 1740.

86
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift indkomne ansøgninger i sidst afvigte Juni måned, som ikke er bevilgede:

4 H 824 Rasmus Larsen og Dorthe Jensdatter af Samsø, anholder om at indlade sig i ægteskab, uanset at Dorthe Jensdatter forhen har haft til ægte Rasmus Larsens Stiffader. Conseillet 5 Juni 1740 kunne ikke bevilges.

4 H 936 Peter Fynboe, Controlleur i Ebeltoft, om at nyde er andet levebrød når noget bliver vacant, om ikke før da ved Tugthuset i Viborg. Conseillet 6 Juni 1740 herved er intet at gøre.

4 H 1114 Rasmus Andersen af Sønder Vissing By i Skanderborg Amt anholder om at hans vanvittige Barn må få sted i et Hospital, når plads ledig vorder. Conseillet 29 Juni 1740 Supplicanten kan herom melde sig på vedkommende steder.

4 H 1119 Søren Pedersen med flere Bønder af Sønder Vognsild og Handers [Handest?] Byer i Onsild Herred ved Randers, på afgangne Arnstorphs Gods, besværger den onde medhandling imod dem forøves. Idet af dem fordres alt for stor Landgilde og arbeidspenge med videre. Conseillet 29 Juni 1740 forbliver ved Lands lov og ret.

4 H 1133 Søren Pedersen af Skanderborg, anholder om at han og ingen anden der i Byen må være tilladt at bage Hvede Brød og fint Rugbrød. Conseillet 29 Juni 1740 kunne ikke bevilges. 22 Juli 1740.

87
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift indkomne og i Hans Kongelige Mayts Conseil udi sidst afvigte Juli måned ao 1740 foretagne ansøgninger, som ikke ere bevilgede:

4 H 986 Søren Christophersen Bierregård og Hustru på Egebjerggård Skanderborg Amt, om bevilling for den længstlevende at sidde i uskiftet bo. Conseillet 12 Juli 1740 kunne ikke bevilges.

4 J 5 Kirsten Andersdatter Kårup afgangne Jens Fos Zeuthens af Gangsted By i Vor Herred, om Collectbog i Århus Stift [indsamling til hende]. Conseillet 12 Juli 1740 herved er intet at gøre.

4 J 48 Byfoged og Land Fiscal Thomas Mavors besværger sig over Commissairerne i den Fiscal sag imod Provsten Magister Glud, at de ved deres kendelser have afskåret ham at føre vidner. Conseillet 12 Juli 1740 forbliver ved Lands lov og ret.

4 J 118 Jens Christensen Rytterbonde af Borup Sogn og Komdrup Bye Dronningborg Distrikt, om tilladelse til at ægte sin afdøde Hustrus Søster. Conseillet 21 Juli 1740 kunne ikke bevilges.

Hans Kongel Mayts vil allernådigst, at den Constituerede Stiftamtmand over Århus Stift Højædle og velbårne hr Conferentz Råd Joachim Gersdorf her af til vedkommende sender en Extract så vidt enhvers Ampt eller Jurisdiction vedkommer, hvorefter de for derudi benævnte Supplicanter have at bekiendtgiøre hvad på deres ansøgninger er resolveret, hvorefter de kunne vide sig allerunderdanigst at rette. 
12 August 1740.

Omslag:

Copia af Århus Stifts Magistraters og vedkommende Byfogeders, indsendte erklæringer, angl de samme Kiøbstæders Markjorders brug, med vieder, som General Land oecconomie og Commerce Colegio hafwer reqvireret efterretning om.

88
Fra Christen J Basballe, m fl, Århus. [18 sider med indberetning fra flere Byer].

1)
Fra Århus. Af vedlagte kopi vil Stiftamtmanden erfare hvad en del af Borgerskabet, der enten er ejere eller lejere af Byens Markjorder, tidligere har erklæret til Sal Stiftamtmand Holck. Nemlig at årsagen til hvorfor jorden her ikke er besået med Hør - Hamp eller Roefrø, er at den ikke er af den beskaffenhed, at den kan producere ommeldte Sæd, dels at man højligt behøver anden Sæd af Byg og Havre til Creaturernes underholdning, samt og at her i Byen ej skal være den lejlighed af Husrum som til sligt udfordres, hvilket vi for vores del, så vel i henseende til de Jorder nogle af os er ejende som de allernådigste pro officio er tillagte kan bevidne og tilstå. At denne erklæring efter så langs tids forløb fremkommer, formoder de at Conferentz Råden ej mishager siden de forhen har demonstreret årsagen til dette ophold.

Næste 2 sider dateret 14 September 1740 fra Borgere om nævnte forhold. Signeret: Niels Langballe, Ole Olesen, Anders, Las Nielsen Wissing, Kirsten sal Mørches, J P Westergård, Jens Andersen Müller, Tøger Kiersgård, Hans J Buchtrup, L Pind, Henrich Feilberg, D Kragh og J Michelsen Morup. Kopi att af U C Müller.

2)
Fra Horsens, dateret 20 Juni 1740. Henviser til Mons Lyngbyes skrivelse af 7 hujus og medfulgte kopi af Commerce Coll skrivelse til Holck, angående Byens Markjorder, hvorledes samme drives og bruges, hvorefter følger deres erklæring, signeret af H C Møller, Th Panck, Chr Kragh.

3)
Fra Randers, dateret 31 August 1740 signeret af Bredal, Eggers og H Dreier, der henviser ril samme, og derefter under flere punkter fremkommer med deres erklæring.

4)
Fra Mariager, dateret 20 Juni 1740, signeret af Buck. Henviser til modtagne ordre, desuden afskrift af Commerce Coll skrivelse til Stiftamtmand Holck, dateret 14 Maj 1740. Nævner bl a at Byens Markjorder efter den nye landmåling består af 26 tdr 2 skp 3 fc 2 alb som Indbyggerne selv ejer og bruger, hvor udi af og til årligt kan såes 20 tdr Rug 16 tdr Byg og 18 tdr Havre, siden en del deraf hviler og ligger i Borrer til Høslet samt tøjring for Køer og Bæster eftersom driften her til Byen ikkun består af liden løng [lyng] hede, og ej videre. Byens jorder er mestendels Bakker og høy skarp Sandejord, dets årsag tjener samme jorder ikke enten til at beså med Hør, Hamp eller Roefrø.

5)
Fra Grenå, dateret 22 Juni 1740 signeret C Bagger. Erklærer at Byens Markjorder skal bestå af 93 tdr Hartkorn nye matricul, som bruges af Byens Borgere og er det fornemste hjælpemiddel, hvorved mange Sjæle nærer sig. Den Sæd jorden besåes med er Rug, Byg, Havre, ærter og Vikker etc.

6)
Fra Ebeltoft, dateret 25 Juli 1740 signeret T Jacobsen. Byens jorder er en del som kaldes fæster og andre små jorder købte, nogle Stamhuset Schiersøe [Skærsø] tilhørende, og nogle ejes af Byens indbyggere Jorden er mest bekvem til Rug og Boghvede som også såes, desuden lidt Byg, Havre og ærter, thi samme jord består af Bakker med slem Sand og Sten. Der kan årligt såes ungefehr 50 - 70 tdr Rug 10 a 20 tdr Boghvede 8 a 12 tdr Byg, ligeså Havre og 2 a 3 tdr ærter. Resten er Byens Fædrift. Jorden er ikke bekvem til Hør, Hamp og deslige, da dette fordrer god jævn sort mulled? jord etc.

7)
Fra Skanderborg, dateret 7 Juli 1740 signeret Hans Justesen. Henviser til modtagne angående erklæring om Byens Jorder, hvorpå angives de 3 spørgsmål med svar på samme. Eks 1ste spørgsmål, hvad Købstadsjorden Byen enten virkelig har i brug, dernæst hvortil sådanne jorder anvendes, hvad der såes i samme og hvor meget omtrent af hver slags. Svarer at jorderne 1) består af købte jorder, hvoraf svares alle Kongelige skatter og påbud 4 tdr 1 skp 1 fc. 2) Fæstejorder hvoraf svares Kongelige skatter og Landgilde 8 tdr 4 skp 1 alb. 3) En Skov krog kaldes Hede ager Agerskov som Byen allernådigst er forundt til Sæd, svarer skatter og Landgilde deraf 3 tdr 6 skp. De øvrige jorder her for Byen kaldes Slotsjorder der er indgrøftede til Rytterheste og Kåbler, og er så aldeles ingen såkaldte Købstadsjorder. Ovenstående jorder som Borgerskabet har i brug, kan efter deres erklæring ikke anvendes til andet end Kornsæd, formedelst de er skarpe og sandede, og selv om de skulle være brugelige til Hør, Hamp eller Roesæd, så var det efter deres uforgribelige tanker ikke særdeles fordelagtig at lade Kornsæden fare, bl a fordi afgrøden af Kornet ikke så let kan undværes som af det andet.  20 September 1740.

Omslag:

1740 Forskjellige Breve og Dokumenter. Århus Amt.

89
Fra L G von Cølln, Skanderborg. [7 sider]. Udtog af Skanderborgske Distrikts Birketings protokol. Nævnte dato var tilstede for Retten Birkeskriver Niels Wissing fra Skanderborg, som på Johan Rasmussen af Høver hans vegne, efter Woydas ordre, fremstillede 2de kaldsmænd navnlig Jørgen Pedersen og Christen Pedersen begge af Høver, som fremlagde en stævning for at føre et Tingsvidne over de ærerørige skælds og nærgående ord som Inger Andersdatter i Høver har udsagt imod Johan Rasmussens Datter Kirsten Johansdatter, ibidem. På Moldrups vegne mødte Mons Galten fra Skanderborg Ladegård. Indkaldt var Rytterbonden Niels Andersens 2 søstre af Høver, Ellen og Inger Andersdatter. Afhøring etc.  1 September 1740.

90
Fra J Steenstrup, Torrild. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 3 Oktober, som han modtog den 11, angående de fattiges væsen i Hads Herred med mere, hvorpå han ikke ville svare før han havde communiceret med Herredets Præster, hvorfor han håber at måtte pardoneres. Under 2 punkter fremkommer han derefter med hvad de fattiges væsen anbelanger, blev de ao 1734 ved samlinger af vedkommende på adskillige steder i Hads Herred d 7 - 8 - 9 og 10 December af Amtsforvalter forfattet en forretning over dette væsen, hvori Sognevis blev optegnet de på den tid forefundne fattige trængende, det som Beboerne enten udlovede, eller efter billighed kunne anses at svare til de fattige, og endelig de almisse, som under visse portionsmænds opsigt blev til de behøvende efter deres vilkår og classer assignerede. Ved denne forretning behagede det Amtsforvalteren selv at føre protocollen, og da den er i hans forvaring, kan den altid efter ordre, findes til fuldkommen oplysning om den på bemte tid gjorte foranstaltning. Flere samlinger er ikke foretaget og flere forretninger er ikke forfattede. Nævner bl a at de der ved inddelingen ingen rede penge er tillagt Cassen, enten af Sædegårdene eller andre steder, såsom visse almisse fattige var og blev på desligeste steder antaget til forplejning og underholdning, og de fattige som er hendøde har intet efterladt sig der kunne gøres i penge, og ved overskud fra deres jordefærd komme kassen ril gode, ja de fleste fattige har behøvet hjælp til deres jordefærd, så består kassens beholdning en del i den summa som nu findes, i det der fra adskillige Sogne i Hads Herred, der efter beretning i første år er indsendt til Amtsforvalter Justsen på 21 rdr 5 mk 1 sk, jvnf hans forklaring. Så vidt han ved skal i Gylling Præstegård 3 a 4 rdr og her i Torrild Præstegård var ved årets udgang 1735 3 rdr 5 mk 8 sk, som endnu findes under besegling. En del til kassens beholdning består i den sum, som kan blive når det nævnte resterende indsamles hos Bønderne. 17 November 1740.

91
Fra Frederich Holmer, m fl, Kysing - Herredsfogeden. Signeret: Frederich Holmer, Peter Hansen Høeg, Michel Madsen og Jørgen Nielsen. Nævnte dato var han sammen med tvende Dannemænd af Odder, navnlig Michel Madsen og Jørgen Nielsen, efter Ridefogeden på Rodstenseje Peter Høeghs begæring, som også var til stede, udi Johanne Pedersdatters Hus i Kysing for at forkynde en som, afsagt på Hads - Ning Herredsting den 7 Januar 1740, i anledning af lovens pag 106 art 7, hvor udi hun er tildømt at bøde til Sagsøgeren og Kongen, hver 10 lod Sølv, og eskede betaling efter dommens indhold, hvor til hun gav til svar, at hun ikke kunne betale disse bøder, men ville give sit Herskab dette til kende. Peter Høeg tilkendegav at dommen næste havde udstået sit lovlige løb, og der ikke længere kunne gives henstand, med mindre hun behager at give sin udførlige mening tilkende, enten hun agter at appellere dommen eller efterkomme dens indhold, hvortil hun svarede at hun ikke kunne resolvere til noget videre før hun havde talt med sit Herskab, hvorefter Høeg spurgte hende om hun var fornøjet dermed at til dommens fyldestgørelse, blev registreret og vurderet af Husets effecter, da dette kunne blive bestående i 6 uger til løsning med penge, hvortil hun svarede ja, at det var hun vel fornøjet med, hvor da med hendes vilje blev antegnet, et Sølvlågs Krus med S I H J P D K 1729 3 rdr. 2de fierdings Kåberkiedler for 5 rdr. En Messing Kedel med Jern greb 2 rdr i alt 10 rdr. Hvilket registreret Tøy Høeg aftalte med Johanne Pedersdatter, skulle forblive indtil videre inden 6 ugers forløb, og eftersom begge parter på tilspørgsel erklærede sig ej videre ved denne forretning at have at erindre, så blev således sluttet. Det vidnes med deres Hænders underskrift. 9 Februar 1740.

På samme bilag: Fra Frederich Holmer, signeret Peter Hansen Høeg, Poul Jensen og Hans Andersen. 24 Maj 1740 var underskrevne med tiltagne Mænd navnlig Hans Andersen og Povl Jensen begge af Kysing, efter Peter Høegs begæring og egen tilstedeværelse, udi Johanne Pedersdatters Hus i Kysing, i den tanke og ærinde hos hende at fornemme om hun i mindelighed ville betale den bøde hun ved dom den 7 Januar 1739 blev tildømt at betale til sagsøgeren Kirsten Sørensdatter, 10 lod Sølv og samme til Kongen, efter hvilken dom blev gjort udlæg den 9 Februar sidst afvigte, eller hun ville udlevere godset til bortsalg ved offentlig auction. I Huset talt de med Tjenestepigen Birthe Hansdatter, som berettede at hendes Madmoder var rejst til Århus i morges noget op ad dagen. Da man foreholdt hende at det var sagt dem at hun var hjemme for et par timer siden, og dette passerede ungefehr klokken imellem 12 og 1 slet, da Pigen atter svarede som før meldt, og som Høeg ikke fandt videre at foretage sig, før man lovligt kunne bevise at hun var til stede, men havde befalet Pigen at svare som anført, så blev forretningen sluttet.

92
Fra Michel Jensen, m fl, Sjelle Skovgård. Skriver sig som Sognefogeder i Hylke, Fruering, Vitved, Hørning, Adslev, Stier, Herskind, Sjelle og Skiørring Sogne, der højligt er forårsaget til at gøre ansøgning til Woyda, på forbemeldte Sognes beboernes vegne som er henlagt til Sjelle Skovgård for at forrette Høbjergning og kørsel, og som der på vejen mellem Sjelle Skovgård og Århus, hvortil Høet skal henføres til de indkvarterede Ryttere, er en Hule som kaldes Borum Hule, der ikke er under Distriktet men under Proprietair Godset, som er således at ingen uden stor besværing, både med Høspild, samt Bæsternes og Vognenes ødelæggelse, kan fremføre Kongens Hø uden skade og fortræd, hvorfor de ønsker at samme Hule og Vej bliver repareret inden Høets fremførsel skal ske, hvortil de beder om Woydas assistance. Signeret: Michel Jensen, Peder Nielsen, Peder Christensen, Niels Nielsen, Niels Søballe, Christen Børsting, Rasmus Pedersen og Jens Michelsen.
14 Juli 1740.

93
Fra Mads Jørgensen Schandrup, Hundslund [tekst: Madtz]. Henviser til Woydas resolution af 30 December 1739, hvoraf han har sendt kopi til de høje Herskaber til Hundslund Sogn, angående hans Degnekorns erholdelse, efter forordningen af 23 Januar samme år. Men desværre ser han kun liden eller ingen frugt deraf, hvorfor han beder om at det ikke optages ham ugunstig, at han endnu nødes til at søge Velbårenheden om al lovlig og billig assistance, idet han gør sin fulde forsikring, at denne efter løfte og tilsagn bliver maintinerit. 15 Februar 1740.

94
Fra Chresten Rasmussen, m fl, Herskind - Woyda?. I dybeste ydmyghed er samtlige underskrevne Herskind mænd, forårsaget til klagelig at andrage, at de ikke kan få deres udvisning hjem, fordi Præstebroen er øde, hvor de altid har kørt, beder derfor om at Etats Råd og Amtmand vil række dem en hjælpende Hånd, og give ordre til Broens istandsættelse. Den barmhiertige Gud lade Dem altid lewe i fornøjelig welstand, hworom wi stedze skal anmode Hannem i wore bønner, og forbliwer hermed, i et nådig bønhørelsis håb. Signeret: S A S, I P S, Kresten Rasmussen, Tøger Pedersen, Jens Andersen, Rasmus Pedersen, Jens? Hansen, Søren Michelsen, S R S, R L S, Rasmus Fransen, ? Sørensen, Søren Pedersen og Jens Nielsen. 14 Februar 1740.

95
Fra Enevold Knudsen, m Fl, Skovby - til Woyda. Skriver sig som fattige mænd i Skovby, der er højligen beføjede at beklage deres nød, thi fordi Præstebroen er øde, kan de ikke hente Præsten til en syg, og føre ham hjem igen, og deres Børn kan ikke komme til Præsten at lade sig undervise og overhøre til Confirmation, som bør ske uden at de skal dobbelt så langt om, igennem en anden Kirkeby, nemlig Sjelle. Præsten den gode mand, har advaret dem fra Prædikestolen om at lade Børnene komme til ham, men ingen har endnu i denne Vinter, formedelst ovenmeldte årsag, kunnet møde. Beder derfor at Amtmanden gør derfor barmhjertighed mod disse fattige Forældre, at Broen bliver repareret. Signeret: Enwold Knudzen, Lawritz Poulsen, Rasmus Pedersen og Niels Hansen. 15 Februar 1740.

96
Fra Madtz Jørgensen Schandrup, Hundslund - til Woyda. [Se tidligere]. Efter mange gjorte ansøgninger om at nyde sin ret, ser han endnu ikke nogen kendelige frugter af Woydas resolution på indgivne besværinger, hvorfor han igen må henvende sig med sin Hjertens bøn, at denne dog viser frugter af sit Embedes myndighed, og ham uden proces og vidtløftighed, hjælper til sin ret. Skulle han ikke hjælpe, beder han om at det ikke optages unådigt, at han må gribe til andre lovlige midler for at erhverne denne. 5 Maj 1740.

97
Fra Søren Andersen, Snedker, m fl, Sjelle. Skriver sig som 2 fattige mænd, der nødtvungen underdanigst må foredrage, hvorledes Consumption og Familieskats forpagteren Sr Niels Nielsen på sin givne kvittering, har opført dem således, nemlig Jens Jensen Dreier, af sit Håndværk, Hustru og 2 Døtre for 4 rdr, hvorpå han for Døtrene har betalt 1 mk og mig Søren Andersen, Snedker modereret til 5 mk 8 sk, endskønt jeg af min Datter har betalt 8 sk. Da som dette er utåleligt, særdeles i disse vanskelige tider at betale en sådan Familieskat, særdeles da jeg Jens Jensen Dreier nu er gl og skrøbelig og hans gamle Hustru ligeledes er svag og affældig, og jeg Søren Snedker som sidder med en Datter, der formedelst svaghed ikke kan tjene for sit Brød og 2 små umyndige Børn så de næppe kan bjerge den bare føde, hvilket alt med Sognemænds attest kan godtgøres. Signeret: Søren S A S Andersen, Snedker, Jens I I S Jensen, Dreier. 10 Februar 1740.

Påskrift: Som Søfren Snedscher og Jens Drejer af Sjelle ere hart begierendis af mig at attestere med dem deris tilstand er fattig og slet, så kand jeg iche negte det jo i sig self er såledis, så widt mig er widende. Test: Sommer, Sognepræst og Christen Børsting. Rasmus Rasmussen, Søren Christensenn og Rasmus Christensen.

98
Fra C Rathlou, Rathlousdal. [Se tidligere]. Man fornemmer da at den urolige Hundslund Degn ikke lader af med en klage efter den anden til Amtmanden, og som han memorial på hvilken han har erholdt Etats Rådens resolution er af ganske vrang indhold, i henseende til at Rathlou altid erbyder sig til, om fornøden at forskaffe Sognepræstens h Mogens Vogelij attest at Degnen til Skolehold er udygtig. Derefter mere om hvorledes han mener Skoleholderens klager er ubegrundede etc. 15 Marts 1740.

99
Fra C Bang, Rodstenseje - til Woyda. [6 sider]. Efter Woydas ordre og indkaldelse til i dag, de gamle svage, uformuende og som lidet eller intet kan fortjene, under Godset, efter Familie og Folkeskatteforpagteren udi Skanderborg og Århus Amt Sr Niels Nielsen, Hospitalsforstander i Århus hans andragende, som mener sig at være fornærmet, fordi ingen folkeskat er blevet erlagt af disse personer, hvorfor han i Herskabets fraværelse indsender følgende angivelser, på de der af Rodstenseje er indkaldt. Af Odder Sogn og By: 1) Peder Smed, Hustru og Dreng, hvilke haver ej lært andet end Grovsmed håndværk, som vedfølgende hans lærebrev udviser, så og er en fæstere og af hans Dreng betalt efter Mandtallet 1 mk. 2) Niels Michelsens Fader, Ove siger Michel Ovesen, samme er meget gammel affældig og skrøbelig mand, over 70 år, og intet kan fortjene, der og tilforn hos hr Etatsråd for folkeskat er frikendt. 3) Otte Nielsen Forældre Niels Ottesen og Hustru, samtlig over 80 år og ligeså tilforn frikendt. 4) Niels Hiorts Hustru, Manden er en fæstere, som vedfølgende hans fæstebrev udviser, og Hustrun er en gammel som næsten intet kan fortjene. 5) Jens Møller, Inderste Maren Petters?, er en meget fattig Kvinde, gammel som formedelst armod måtte fragå et Bol, og i henseende at hun intet til levnets ophold kan fortjene er hende tillagt en liden og ringe ophold af stedet. 6) Søren Pedersens, Inderste, Jesper Skomager og Hustru, Manden vanfør, der med stor besværing kan blokke et par Sko, Hustrun lejer?, vanfør og der over nyder af de fattiges Korn. 7) Thomas Jensens Inderste, Rasmus Jensen Wæver og Hustru, Anden Inderste Rasmus som er en Dreng, for dennem viser Mandtallet at være betalt efter formue 2 mk og for den Dreng de alene har haft natteleje mig ubevist, som lærer at gøre hjul på et andet sted, for samme jeg gerne efter billighed betaler 1 mk. 8) Ole Svenskes 3de Inderster, Den 1ste er en vanfør Karl, som nyder Sogne almisse, den anden en vanfør Kvinde, som betler om Brødet og den 3die en fattig kvinde med mange små uopfødte Børn, for hvem Mandtallet viser efter formue er betalt 12 sk?. 9) Jens Christophersens anførte Pige er ej at finde eller på Godset. 10) Niels Knudsen Skrædder og Hustru, er en Vadmels Skrædder og der hos vanfør og tåbelig tillige, en Fæster. 11) Den hos ham værende besovet Kvinde, er så fattig at hun uden bettel staven ej kan fortjene Brødet. 12) Michel Madsen og Hustru, er en Fæster og ej andet en Vadmels Skrædder, som syer Vadmel og Skind. 13) Maren jensdatter som er hans Moder er over 60 år, som lidet eller intet til føde og Klæder kan fortjene. 14) Hos Muurmester Wagner Ane Jørgensdatter, [Anr Jørgensen] huskvinde, for hvem efter Mandtallets udvisende, formedelst hendes fattige tilstand, er betalt 8 sk og gerne vil overlade Niels Nielsen, hvad mere han efter billighed hos hende kan inddrive og forlange.  15) Rasmus Vibes forældre faderen bortdød som var en ældgammel Mand, og Moderen et armt Hospital Lem.  16) Jens Sørensen, Hustru og Forældre, vel haver Manden navnet for at være Snedker og ikke kan nægte han jo fusker lidet der på, mens sandelig aldrig lært professionen og der for i mine tanker ej bør eller kan betale familieskat af den profession han ej haver lært, havende 2de drenge, bruger han til sit avlings drift, som han haver i fæste, og de gamle forældre som han forsyner med ophold, er hver af dem vel over 71 år gammel, dog for at nyde ro for Niels Nielsens gørende møje, har jeg på bemte Jens Sørensens vegne tilbuden Forstanderen, for hannem og af de øvrige anført Terminites? penge. 17) Hans Pedersens Inderste Maren Ovesdatter. [Maren Ovesen]viser Mandtallet formedelst hendes fattigdom, rester? modvillig?. 18)Christen Rasmussen Drejer, er meget fattig, så han ved de gamle Rokker han flecker? på, neppelig kan forhverve Brødet til sig Kone og små Børn. 19) Christian Farwer? og Hustru, har vel navnet af at være Feldtbereder, men formedelst fattigdom og armod, feiler det i gerningen således at han med Hustru og Børn, for levnets ophold dagligen må crepere.  20) Den anførte Michel Hjort, Niels Ørting, Christen Jørgensen, Michel Sørensen Kiellergård er alle boendes i Mosholt, itsen? Laurs Kiellergård, for hvem Mandtallet viser deres familie skat at være betalt, så er eller findes ingen inderste hos Michel Hiort i Mosholt, uden hans ældgamle Moder som er over 80 år. 21) Jens Rasmussen Drejlsvæver og Hustru haver kuns en Pige, Manden sandelig for længst formedelst sin høje alderdom, vanfør og skrøbeligheds skyld aflagt sin Drejels [Drejers?] profession, men holder Pigen tillige med Hustru, stundom til at opvarte sig i sin svaghed og den øvrige tid til at forhverve Brødet med Lærred og Vadmel at væve og for Pigen efter Mandtallet betalt 8 sk. 22) Nicolai Feldtbereder, Hustru, søn og datter, bruger Håndværket, ligesom Christian Farvemester, mens alene til at stampe Vadmel og overalt er Skovfoged for Herskabet, for hans Søn og Datter betalt 1 mk 8 sk. 23) Jørgen Jensen Væver og Hustru, 1 Dreng og Pige, hver er betalt 1 mk 8 sk, Væver lidt eller intet Drejl mig bevist, men Vadmel og Lærred. 24) hos ham Maren Knudsdatter, som er en gammel Kone, der lidet eller intet kan fortjene, uden hvis godtfolk hende af Christen kærlighed vil meddele.  25) Niels Skomager og Hustru i Degne Bolet er en Fæster, og vides ikke at han syer for andre, end Bønder, er over alt meget fattig. 26) Frederik Olesens Moder er for over år og dag siden, med en høj alder bortdød. 27) Michel Skoeflicker og Hustru, Hustrun er i Sværigs? Hospital henkommen og Manden i stor nød og armod. 28) Rasmus Johansens Inderste, Anne Michelsdatter Guldborgs, har formedelst hendes fattigdom intet kunnet erholde, og der for gerne overlader Niels Nielsen alt hvis han med billighed kan inddrive. 29) Jørgen Nielsens Inderste Anne Jensdatter, en meget fattig Kvinde som ej har noget at leve af til sig og umyndige Barn. 30) Jens Villumsen Skrædder og Hustru, vides ikke at haver haft nogen Dreng, meget mindre om de syer andet end Vadmel og Skind og for resten har sandelig  formedelst deres fattigdom intet af dennem til Consumptions eller folkeskat kunnet erholde. 31) Cathrine Ovesdatters inderste Maren Michelsdatter, hos hvem jeg i lige måde formedelst fattigdom intet har kunnet erholde, og derfor gerne må inddrive hos hende, hvis han med rette tilkommer. 32) Ole Skoemager, Hustru og Pige, det tvivles ikke, jo at være bekendt at i dette sommer, er påkommet ulykkelig ildsvåde, både hans fæstehavende Hus, samt alt hvis han ejede, blev opbrændt og lagt i Aske, foruden begge ikke Håndværket for andre end Bønder, og for Pigen betalt 8 sk.

Ondrup:

33)
Laurs Steffensens inderste Sidsel Rasmusdatter, er så arm og elendig, og der hos gammel at hun neppelig har det kan skjule sig udi. 34) Rasmus Guldborg 2de Inderster Anne Pedersdatter og Anne Jørgensdatter, hvilken første betler Brødet og den anden anført hos Vagner Muurmester i Odder, med forklaring. 35) Per Mogensens Inderste Rasmus Sørensen og Hustru, er fra sat stedet formedelst armod og skrøbelighed. 36) Jens Christensens Inderste Kvinde nyder ophold, nyder ophold for ej af omtrøgle Landet.

Tvenstrup Sogn og By:

37)
Erik Christensen, den anførte inderste Karl, haver aldrig haft eller endnu er nogen Inderste, mens i dette Sommer haft en ugedags Mand 3 Dage om Ugen, som for hannem efter Mandtallets udvisende betalt 8 sk, bør han mere at betale, betaler jeg der gerne som påtvivles. 38) Anders Pedersens Inderste Povl Jensen, er 80 år gammel og des årsage for skat forventer forskånet. 39) Niels Jensen ej af dette Gods.

Randlev Sogn og By:

40)
Peder Coldings Moder, er over 70 år og tilforn for hendes alderdom og svaghed af hr Etats Råd for skat frikendt.

Bjerager:

41)
Christen Pedersens Inderste, Rasmus Madsen og Hustru, hvilke sandelig lidet eller intet kan fortjene i følge en hver af dennem er over 71 år gammel. Skulle Velbårenheden nu falde på de tanker og finde nogen af foranførte bør betale familie eller folkeskat, efter Niels Nielsens formening, håbes det at det bliver ham pålagt, selv at inddrive samme. 12 Oktober 1740

100
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. [Se tidligere]. Han var i går ved Sjelle Skovgård, hvor han ventede at kunne få begyndt med Høleverancen, men på grund af indfaldende Regnvejr var dette forgæves. Han måtte høre beklagelser fra Officerer og Bønderne over Vejen ved Borum, hvor de skal køre er så slem og ujævn, at de ikke uden frygt for at vælte og brække Vognene, samt påfølgende spild af Hø, ikke kan komme der igennem, hvilket han frygter vil give en og anden ulejlighed til forvoldende klage og besværing, siden der må svares efter læssenes vægt i Århus. Efter indkomne beretninger er Vejen ellers over alt bragt i stand. 9 August 1740.

101
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot - til Greve Frijs, Frijsenborg  og Tøger Reenberg. Henviser til skrivelse fra Commerce Coll af 15 hujus, angående hvorledes det på fremmede steder vil lade sig forlyde, at prisen på Kornvarer der stiger meget, og at det var venteligt man ville købe sådant i Danmark, hvilket var en god ting, med mindre dette skulle forårsage mangel. Da man ønsker oplysning om prisen i Amtet og om beholdningen af dette, skal Frijs og Reenberg påføre det ønskede for deres område. 24 Marts 1740.

Påtegnet: 5 April af Frijs og Reenberg 6 April. der begge angiver deres betragtninger.

102
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til Commerce Coll skrivelse af 15 hujus, der jvnf forrige, henviser til forlydende om prisstigninger på Kornvarer på visse steder, hvorfor de ønsker oplysninger om beholdningen etc, hvilket Woyda pålægger Proprietairerne i Hads Herred at efterkomme. 24 Marts 1740.

Påtegnet af disse under forskellige datoer.

103
Fra Frederich Holmer, Odder - Herredsfoged - til Woyda. Selv om der for alle og enhver, ved adskillige publikationer og advarsler er bekendtgjort at det er Kongens allernådigste vilje, ved forordninger og reskripter, at alle i hans Riger og Lande skal endtholde [afholde] sig fra om natten at antænde Gadeild, at afskyde Raqveter [Raketter] at lade afgå Sværmere Budicher og andet deslige Krudt at antænde, så dog alt sligt uagtet og uden ringeste undseelse har det tildraget sig at Præsteenken Madame Davidsen sidst afvigte Tirsdag den 6 December lod holde Bryllup i Odder Præstegård med sin Datter og Sign Søren Høstmarch af Horsens, hvor man samme aften til klokken 4 om Morgenen idelig hørte 3 som Canonerede, Onsdag og Torsdag blev atter løsnet nogle skud af samme, om Fredagen som blev holdt for andendags Bryllup, fortsattes det den ganske eftermiddag og aften til klokken ungefehr 12 om natten med 3die stykker Canonering, mens ved midnat blev antændt Fyrværkeri hvor Raketter og Sværmere fløj i luften med ild og skud, hvor iblandt Canonerne ofte løsnedes som ved nattens mørke forårsagede forskrækkelse af folk, at man ikke kunne forestille sig andet end denne Ildslue og donnere havde været forvarslet om Verdens undergang. Næste nat imellem Løverdag og Søndag blev atter Raketter og Sværmere affyret i stor mængde, mellem Præstegården og Kirken hvor der dog kun er ungefehr 100 skridt imellem, der forårsagede mange Menneskers store forskrækkelse, hvad fare og ulykke dette kunne have forårsaget om ikke Gud det nådeligen afvendte, det overlades til alle fornuftige og retsindiges omdømmende. Og som slig en omgang der så højt er stridende imod Kongens befaling, særdeles forordningen af 8 December 1685, så har han efter underdanigste pligt, ikke kunnet efterlade sligt at tilkendegive for Velbårenheden. [Se følgende].  12 December 1740.

104
Fra Frederich Holmer, Odder - Herredsfoged - til Gundorph. Han har ladet sig underrette om at der skal være temmelig god Olden på Ry Skov, og han er særdeles forlegen med 8 a 10 store Svin, fordi Kornet er så dyrt, så han ikke, med nogen fordel, kan fede dem hjemme, udbeder sig derfor gode råd og betænkning om, hvorvidt Gundorph finder det tjenligt at skikke Svinene der hen, og beder i så fald om en adresse på en så ærlig mand i Ry, som han kunne lade få ansvaret, idet han gerne betaler for  Olden og ansvar, men uden en adresse, er det ikke ventelig at han som en fremmed kan vente sig nogen nytte der ved, hvor for han vil lade det bero på Gundorphs behagelige godtfindende, hvorefter han vil rette sig. 12 Oktober 1740.

105
Fra Frederich Holmer, Odder - Herredsfoged - til Woyda. [Se tidligere]. Henviser til vedlagte tvende copier, hvoraf vil fornemmes, at Enken Johanne Pedersdatter i Kysing, den 7 Januar 1739 er dømt til at lide efter lovens pag 106 art 7, at bøde til sagsøgerne og Kongen, hver 10 lod Sølv, der ikke har kunnet erholdes, og imidlertid har Fogeden ved Rodstenseje Petter Høeg, der på Kirsten Sørensdatters vegne, er hovedmanden, kvitteret sin tjeneste og rejst fra Egnen, hvorved sagen har hvilet, hvilket han ikke vil undlade at tilkendegive, til videre foranstaltning, herunder om hvem der skal påtale disse bøder siden dommen for længst har udstået sin lovlige tid til execution. Domsacten er hos ham, hvorfra den kan fås, hvorefter sagen kan forfølges. 14 December 1740.

106
Fra Frederich Holmer, Odder - Herredsfoged - til Woyda. [Se tidligere]. Som Hads Herreds Tinghus, der nu i en 11 års tid slet ingen reparation har fået, formedelst Storm og uvejr, til dels er forfalden, som nu med en liden udgift for Herreder kan hjælpes, men ellers indenfor en kort tid ville forårsage en stor bekostning, så har han sammen med 8 mænd ladet syne Husets  brøstfældighed, og befunden at samme kan nogenlunde hjælpes, således folk kan have husly i den tid Retten administreres, mod en bekostning på 2 rdr, hvilken reparation han har aftalt med Jens Sørensen i Ondrup, hvorefter han udbeder sig Woydas ordre til ligning på Herredets beboere for betalingen.
28 November 1740.

107
Fra Th Reenberg, Ristrup - til Woyda. Henviser til modtagne af 14 hujus, hvorefter han kan advare sine Bønder om, mest muligt at spare deres bedste Bæster for arbejde og holde sig i beredskab til hans Kongelig Majsts høje tjeneste, for medfølgende Svitte? og dertil udfordrende kørsel når dette påeskes. Men som der i dag fra Amtsforvalter Justsen er kommet anvisning om 1 par Forspand og 6 Vogne, til at befordre Cammerherre Juels Regiments bagage fra Borum til Skanderborg, og ligeledes næst afvigte 30 april, befordring fra Hadsten Bro til Randers for Cavalleriets omqvartering, hvor der måtte anskaffes 3 par Forspand og 4 Vogne, vil han formode at hans Bønder forskånes for befordringen med den Kongelige Svitte så vidt muligt er, da han således i denne slette tid for Bonden af dette lidet Hartkorn 114 tdr, på en fjorten dages tid anskaffer 4 par Forspand og 10 Vogne. Det fornøjer ham særdeles at han af Etats Rådens højstærede fornemmer, at han er Bøndernes beklagelige vilkår bekendt, hvilket han gør sig forsikret om, på sine høje steder ved forefaldende lejlighed vil blive forestillet til Landets bedste, han erindrer ikke noget Forår har været så hart som dette for Landmanden i almindelighed, da han for at conservere det lidet Gods han ejer har gjort stor forstrækning med foder, og taget sig dette så nær, at han fattes til sine egne Creaturer, og dog er da af hans Bønder, som formedelst Bæsternes afmægtighed ikke med egen hjælp kan pløje til Bygsæden, foruden at en del Creaturer af hunger og hårde vejrlig er creperet. Formoder at det ikke tages fortrydelig op at hans svar er noget vidtløftig, men han fandt så god anledning af Etats Rådens højstærede.  16 Maj 1740.

108
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Som Kongen med der første er venter her til, og det er at befrygte at Bæsterne på en del steder, i henseende til den hos Bonden i dette Forår værende beklagelige fodertrang, måtte være så slette at den med det Kongelige Herskab og følgende Svitte udfordrende kørsel, meget slet vil afløbe. Så på det at Bæsterne så vidt muligt kan være i stand til at forrette Kørselen og ikke være ganske udmattede, når de behøves til dette, bliver de højtærede og gode Herrer Proprietairer hermed anmodet om at tilholde deres Bønder, at de fra nu af og indtil dette sker, holder et par af deres bedste Bæster i fred og så vidt muligt sparet for arbejde, om de ellers desuden har så mange Bæster at Ploven dog kan holdes i gang. 14 Maj 1740.

Påtegnet om ankomst og afsendelse af brevet fra Rathlousdal, Rodstenseje, Dybvad, Åkær og Cane.

109
Fra T Lassen, Dybvad. Giver sig den ære at takke Woyda mangfoldig for sidst indløbne, og kan herved communicere tilbage at den foromskrevne Niels Rasmussen ved en anden, tilforn har ladet forlange at ville fæste et Gadehus i Hvilsted, tilhørende Lassen, hvilket Hus han ingenlunde tør give ham Fæstebrev på før han foreviser sit Pas fra Woyda, som han nu mærker han ikke kan få før først anstundende Michaeli dag, når han har udtjent sin tjeneste. 11 Marts 1740.

110
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Forklaring om de 1400 rdr som efter udgivne reskript til Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus Stift og deres derpå gjorte repartition [forholdsvise udligning], af Verdsligheden i Stiftet skal udredes til Frue Kirker og andre publiqve Bygningers fuldkomne istandsættelse i København. Angivelse af hvad der er betalt, samt hvor meget og hos hvem dette endnu resterer. Derefter forskellige angivelser af steder og beløb, eks Horsens begge terminer 156 rdr, Grenå ligeså 17 rdr, Ebeltoft i lige måde 21 rdr Skanderborg By 12 rdr 76 sk Skanderborg og Åkær Amter 1ste termin 61 rdr 36 sk og Randers ligeså 78 rdr o s v. 28 Oktober 1740.

Bilag:
Uden afsender, kladde til bilaget.

111
Fra Billeschou, Viborg - til Lyngbye - Stiftamtmand Holcks fuldmægtig. Henviser til vedlagte exeminations forretning såvel som aparte følgende memorial fra Landfiscalen Mathias Bruun, hvoraf fornemmes hvorledes en del såkaldte Tartare [Tatere] her på Egnen er blevet attrapede [anholdte] med videre. Og som de ikke alle har kunnet antages til bygningen af Tugthuset, vil de da efter forordningen af 24 September 1708, forskikkes til Rasphuset i København, eftersom de ikke kan udskikkes af Riget, siden de ikke er virkelige Tartare [Tatere] men født her i Landet, og tilmed har man mærket at de også for nogle år siden ligeledes skal vare attraperede og da jaget af Landet, men nu er indkommen igen. I Stiftamtmand Güldencrones fraværelse, beder han Lyngbye som Fuldmægtig i Århus Stift, vil behage at foranstalte de ved Skibslejlighed til København kan afsendes som er den nærmeste måde de kan befordres på. [Se følgende]. 25 Juli 1740.

112
Fra Simon Damsgård og C Borreschmidt, Viborg - Byfoged og Rådstueskriverens Fuldmægtig. [Se forrige]. Efter begæring af Mathias Bruun Landfical og Procurator blev der i overværelse af 2 Dannemænd og Borgere her af Byen Sr Peder Wormstrup og Jens Ottesen afholdt eksamen og forhør over en del Tartarer [Tatere] der i næst afvigte uge var attraperet på landet østen og norden for Byen, der var hidsendt i håb om deres videre befordring. Samme personer der formodentlig efter kongens lov, ikke bør toleres her i Landet, siden deres forhold og levemåde ikke kan anses for andet, end at de er omløbere der vil besvige og bedrage folk med tyveri og andet af den slags ondskab. Fremkom da først  2 mandspersoner som gav sig af navn Oluf Madsen og Christen Christensen, hver ungefehr en snes år gamle. Den første foregav at være født i Randlev i Hads Herred og den anden i Tombye? ved Ribe, og begge tilstod at have omløbet i deres livstid som Tatarer, Betlet og somme tider bildt folk ind at de og nogle Tater kvinder, som de har haft med dem, kunne spå, og derved sagt  et og andet for derved at få noget. Ole forklarede ydermere at han har sin fader Lorentz Pedersen og moderen Marie Louise, samt broder Joseph her i complottet, følgende med sig, samt en kvinde som han bruger som kone, ved navn Elisabeth, skønt de ikke er viede. I lige måde tilstod Christian at han havde en kvinde med sig navnlig Sophie, som han også bruger som sin kone, men aldrig er ægteviet til, og dog søgt letfærdig omgængelse med hende. Sluttelig nægtede begge på tilspørgsel, at de aldrig har været i Kongens tjeneste, kendskab og samling havde de til Complot undertiden også været hist og her omkring i Landet en 40 stykker af karle, kvinder og børn, men undertiden har været mindre antal for des bedre at begå sig. Brugte så en fremmed forvendt mål som ingen anden her i Landet kunne forstå, og i Ansigtet har de smurt sig med Pindsvinefedt for at blive brune, at ingen kunne kende dem, overalt har de ingen tid været til Herrens Bord, og ved i ingen måde af deres Dåb og Christendom. Dernæst fremstod 2 andre karle, den første navngav sig at hedde Niels Rasmussen, en snes år gammel, den anden at hedde Joseph Lorentzen 24 år gammel, hvilke bekendte at de hver havde en kvinde med sig, som de bruger som deres koner, uden at være viede. De har aldrig været til Alterens Sacramente, mindre ved hvad det betyder, ved ikke om de er døbt. Joseph angav at være født i Gylling By i Hads Herred og Niels Rasmussen at være født ved Holstebro, men kendte ikke stedet. Videre fremstod 2 andre karle der navngav sig som Lorentz Pedersen født i Gestorff i Holsten og er 70 år, den anden siger at hedde Johan Wilhelm, født i Preitz i Holsten, 50 år gammel, og fra barndommen været omløber og Tater, begge har kvinder med som de bruger til letfærdig og horeagtig omgang, bekender ydermere at de ikke i mange år har været til Herrens Bord, ja kan ikke erindre når det er sket. Videre fremstod 13 kvinder den første navngav sig som Anne Malen [Malene?], 60 år gammel, næste Anne Marie, hen ved 80 år,  3die ligeså Anne Marie 80 år, 4de Maren 30 år, 5te Anne Lisbeth [læst: Lispet] 24 år, 6te Anne Sophie 24 år, 7de Kirsten 24 år, 8de Anne Catrine 40 år, 9de Anne Marie 2 år, 10de Margrethe 20 år, 11te Anne Chatrine Lisbet 60 år, 12te Cathrine Lisbet 23 år og den 13de Anne Marie 48 år, og hos dem 4 piger og 3 drenge, som alle tillige med karlene tilstod at de fra barnsben og ungdom af har omstrejfet som omløbere, Betlet under navn af Taterer og spåfolk. Nævner videre forordningen af 24 September 1708, første postes 13 artikel om videre befordring m v. [Se næste].
25 Juli 1740.

Påtegning: Om 2 kvinders mulige indsættelse i Viborg Tugthus.

113
Fra Hans Billeschou, Viborg - til Lyngbye. [Se forrige]. Henviser til vedlagte forhør såvel som memorial fra Mathias Bruun, hvoraf fornemmes hvorledes en del såkaldte Tatare er blevet anholdte med videre. Og som de ikke alle har kunnet antages til arbejde ved Tugthusets bygning, skal nogle af dem efter forordningen fremsendes til Rasphuset i København, jvnf forrige, hvorefter bedes om foranstaltning af Skibslejlighed fra Århus.  25 Juli 1740.

Påtegnet: 19 Juli af Mathias Bruun, Viborg, henviser til Kongelig befaling om befordring af disse personer.

Påtegnet: 25 Juli 1740 af Hans Billeschou om samme.

114
Fra C Güldencrone, Viborg. Som der på Notificationslisten for Juni måned over ansøgninger fra Viborg Stift, som ikke er bevilgede findes anført: 4 H 1098 Andreas Hadslund [Haslund]af Ingvorstrup i Calø Amt, anholder om commissarier til at påkende en sag angående 6 skp Byg eller støck? Korn af Hadstrup By. Cancelliet 29 Juni forbliver ved ordinaire Lands lov og ret. Da denne sorterer under Gersdorffs Amt fremsendes dette til bekendtgørelse for vedkommede. 1 August 1740.

115
Fra Frederich Holmer, Odder - Herredsfoged. Henviser til reskript af 11 December afvigte år samt Stiftamtmandens nådige ordre, er dette blevet efterlevet i det Almuen den 11 Januar blev indkaldt til Tinget hvor dette sammen med andre forordninger blev oplæste, med formaning til samtlige Almuen at holde sig dette efterrettelig. 12 Januar 1740.

116
Fra Stæhr?, Århus. [Se tidligere]. Det skulle ikke fortryde ham [undre] meget om Regimentsskriver Moldrup iblandt andre steder, også har navngivet de Friherskabet Marselisborg tilkommende Vejparter, at være så ulovlige at Rytterbønderne ikke kunne transportere Høet fra Sjelle Skovgård til Århus, siden han tillige med Birkedommeren, årligt ved Friherskabets Bønder lader den del af Landevejen reparere som de er tildelt. Og som han ikke finder at Friherskabet på de 3 steder, som Stiftamtmanden i sin befaling af gårdags befaling, som han først fik klokken 4 eftermiddag, har nogen Vejskifter, må det ikke tages ham unådig op at han protesterer mod samme, ikke desto mindre skal han foranstalte at deres skifter på den såkaldte Viborg Landevej, mellem Århus og Borum på førstkommende Tirsdag skal vorde efterset og om fornødent udfordres blive repareret. 31 Juli 1740.

 Omslag:  1740 Staldstude angående. Århus Amt.

117
Fra C Rathlou, Rathlousdal. I følge Rentekammerets skrivelse, vil han ikke forbigå at anmelde, at han i indeværende Vinter, ved begge gårde, Gersdorfslund og Rathlousdal, har opsat 184 Øxen, udbedende sig et par ord som bekræftelse. 21 gbr 1740.

118
Fra Th Reenberg, Ristrup. Henviser til modtagne af 25 hujus, der i dag er modtaget, angående Øxners opstalding, hvorefter indberettes at der er opstaldet 54 stk, på hvilke for få dage siden dette er begyndt, grundet Kornets pris. 30 November 1740.

119
Fra T Lassen, Dybvad. Henviser til forordningen, og anmelder at der i denne Vinter opsættes 42 Staldøxen på Dybvad.
16 November 1740.

120
Fra C Frijs, Frijsenborg. Efter forordningen anmeldes at der i år opstaldes 142 Stude på Faurskov og på Norringgård 82, som grundet mangel på foder, nyligt er indbunden.  30 November 1740.

121
Fra C Frijs, Frijsenborg. Af de på Faurskov opsatte Øxen, er der solgt til Henning Has fra Vilstermarch 130 stk og fra Norringgård til Mads Dohrs ibd 70 stk, som drives sidst i April. 28 Januar 1740.

122
Fra C ??, på Reenbergs vegne, Ristrup. Af de på Tistrup opsatte Øxen er der for nogen tid siden solgt til Marx Dohrn fra Vilster Merch 51 stk som skal stå til 20 April, da de slåes fra Stalden og efter Købmandens beretning agtes at passere Kolding Toldsted. 2 Marts 1740.

123
Fra Rantzau, Cane. Det skal være ham meget kært, at det kan have den Løcke, her Etats Råd ved ald fornøjelse at forefinde. Melder at Forpagteren her ved gården i går har solgt 50 Stude til 2 Synderboer, nemlig Søren Terpager og Mads Buck. 12 Marts 1740.

124
Fra T Lassen, Dybvad. Anmelder at han til Mons Poul Marcusen til Ørumgård har solgt 50 af de ved Dybvad opstaldede Øxen, der afgår fra gården sidst i Marts, og må passere Kolding Toldsted. Håber at han har efterlevet alt hvad hidindtil er bleven befalet. 30 Januar 1740.

125
Fra Anders Jensen, Vilhelmsborg. Indberetter at der af de under 3 November afvigte år angivne opsatte 146 Øxen på Vilhelmsborg, er der til Sr Mathias Bruun fra Holsten solgt 112 stk som skal afdrives inden 24 April. Ligeså af de på Østergård opsatte 68 stk, er der solgt til Brabrander Sr Johan Thor Schmitten 61 stk, der drives fra Stalden førstkommende 21 Marts, hvilke 173 stk passerer Kolding Toldsted, med mindre uafvidende forhindringer skulle påkomme, og da gennem Ribe. 14 Januar 1740.

126
Fra C Charisius, Constantinborg. Af der her på Constantinborg opsatte 110 Staldøxen, er der solgt til Christen Erichsen af Seest 72 stk, der efter accord skal stå her til 22 April, og uformodentlig er Købmanden sindet, kom her i dag for at tage den halve part af de afkøbte Stude, som han straks agter at drive til Kliplev Marked, og den anden halve del efter accorden. 26 Marts 1740.

127
Bilag uden afsender, Stiftamtmanden?, Århus. Designation på den Øxen som i indeværende år er angivet at være solgt i Havreballegård og Stjernholms Amter. Skemaet opdelt: Hovedgårdene - de sælgende - de købende - Øxen antal. Vilhelmsborg, Güldencrone til Mathias Brun 112 stk. Østergård, samme til Johan Thor Schmitten Brabander 61 stk. Constantinborg, Charicius til Christen Erichsen af Seest, 72 stk. Barritschov, Reedtz til Mathias Brun af Mastrup, 150 stk. Palsgård, Reedtz til Hans Winfeldt fra Christian Albrets Coeg i Holsten 155 stk. Schierildgård, Hofman til Peter Levesen af Husum 92 stk. Rasch, Assessor Marcussen til Poul Nissen af Ødis Branderup og Christen Erichsen af Seest, 72 stk. Møgelkier, Forpagter Ulrich Kruse, til Mathias Brun i Mastrup? 126 og til Christen Erichsen i Seest 20 stk, udgørende i alt 860 stk. 12 April 1740.

128
Fra Anders Jensen, Vilhelmsborg. Anmelder at hans Herskab har solgt en Øxen til samme købmand Mathias Bruun fra Holsten, som efter angivelsen af 14 Januar sidst med 112 stk, der alle uddrives samlet. 14 April 1740.

129
Fra Jacob Helms, Århus. Af de ved Lyngbygård opsatte Stude, har han solgt til Christen Erichsen af Seest og Poul Nissen fra Brenderup 54 stk, der efter beretning agtes at uddrives gennem Kolding. 13 April 1740.

130
Fra C Charisius, Constantinborg. Af de opsatte 100 Stude er der til Sr Poul Marchusen af Holsten solgt 82 stk, som drives fra Stalden den 20 eller 24 April. 12 December 1740.

131
Fra Jens Nørlem, Vilhelmsborg. Indberetter at der på Vilhelmsborg er opstaldet 104 Stude og på Østergård 68 stk, hvoraf der til Christen Erichsen fra Seest og Poul Nissen fra Bramdrup i Holsten er solgt 140 stk, der efter deres angivende passerer Kolding Toldsted. 30 November 1740.

Omslag: 1740 Århus Amtstue vedkommende.

132
Fra P Panck, Århus Amtstue. Restanceliste over efterskrevne Kongelige contributioner til udgangen af 1739. Stjernholms Amt, Hatting Herred, Engum Sogn,

Bredal:

1)
Tygge Tomesen, 1739 April, Juli og Oktober kvt 9 rdr 1 mk 8 sk. 1740 1ste termin Kornskatspenge 1 rdr 3 sk i alt: 10 rdr 1 mk 11 sk.

Stenderup Sogn og By:

1)
Christen Madsen, 1740 1ste termins Kornskatspenge 2 mk 6 1/2 sk.

2)
Degne i Stenderup af Kirkejord 1739 2den termin Kornskatspenge 8 1/2 sk. De 4 ordinaire qvartaler 1 rdr 3 mk 8 sk. 1740 1ste termins Kornskatspenge  11 1/4 sk i alt: 1 rdr 4 mk 11 3/4 sk. Sognets Kongetiende 1739 Juli og Oktober qvartaler 2 rdr.

Ølsted Sogn og By:

Jørgen Mos, 1739 Oktober qstl? 1 mk 12 sk. 1740 1ate termins Kornskatspenge 7 1/4 sk i alt: 2 mk 3 1/4 sk.

Rårup Sogn, Lundgård:

Niels Hansen, 1740 1ste termin Kornskatspenge 1 rdr 1 mk 5 sk.

Rårup Mølle: Jens Jørgensen, 1740 1sre termin Kornskatspenge 1 mk 1 sk. Lindved:

Søren Jensen 1740 1ste termins Kornskatspenge 3 mk 2 sk.

Gram By:

Jacob Dallerup, 1740 1ste termins Kornskatspenge 4 mk 3 1/2 sk.

Bjerre Sogn og By:

Exeqveris ikke. Herredsfoged Sommer, 1739 Oktober qvartal 4 rdr  1 mk 6 sk. 1740 1ate termins Kornskatspenge 1 rdr i alt: 5 rdr 1 mk 15 sk.

Skjold Sogn. Bisholdt:

Niels Lauritzen von Budden 1740 1tse termins Kornskatspenge 1 rdr 1 mk 8 1/2 sk.

Hvirring Sogn og By.

Jep Eriksen, 1740 1tse termins Kornskatspenge 1 mk 7 1/4 sk.

Voerbjerg:

Frandtz Rasmussen og Oluf Christensen, 1739 April og Juli samt Oktober qvartal 2 mk 4 sk. 1740 1ate termins Kornskatspenge 4 sk, i alt: 2 mk 8 sk.

Underup Sogn og By:

Niels Bang, 1740 1ste termins Kornskatspenge 1 mk 3 1/2 sk.

Torp:

Johan Raun?, 1740 1tse termins Kornskatspenge 1/2 sk.

Hornborg Sogn og By:

Morten Pedersen, 1740 1te termins Kornskatspenge 11 sk.

Mikkel Jensen, 1739 oktober qvartal 4 sk. 1740 1te termins Kornskatspenge 1 sk i alt: 5 sk.

Haurum:

Christen Christensen, 1740 1ste termins Kornskatspenge 2 mk 15 1/2 sk.

Som de skyldige ikke i mindelighed har villet betale, bedes om Stiftamtmandens påtegning til Militarisch Execution.

21 Marts 1740.

Påtegnet: 12 April af Holck der approberer til inddrivning.

133
Fra P Panck, Århus Amtstue. Restanceliste for manglende contributioner ved udgangen af 1739.

Havreballegårds Amt, Malling Sogn, Store Nor:

Cordt Hermandsen, 1739 begge terminers Kornskatspenge 2 mk 3 sk. Januar, Juli og Oktober qvartaler 2 rdr 4 mk 2 sk. 1740 1ste termins Kornskatspenge 1 mk 8 1/2 sk, i alt: 3 rdr 1 mk 13 1/4 sk.

Lille - Nor:

Niels Jensen, 1740 1ste termins Kornskatspenge 1 mk 12 1/4 sk.

Ajstrup:

Peder Nielsen, 1740 1 termin Kornskatspenge 3 mk 14 1/2 sk.

Tranbjerg Sogn, Bjødstrup:

Christen Rasmussen, 1740 1ste termins Kornskatspenge 4 mk 13 3/4 sk.

Vejlby Sogn og By:

Ole Pagter af Kirkejord, 1738 Oktober kvartal 7 sk, 1739 begge terminer Kornskatspenge 2 sk. De fire ordinaire qvartal. 1 mk 7 sk, 1740 1ste termin Kornskatspenge 1 3/4 sk i alt: 2 mk 1 3/4 sk.

Tilst Sogn:

Rasmus Povlsen og Rasmus Hansen, 1739 de fire ordinaire qvartaler 1 mk 4 1/2 sk. 1740 1ste termins Kornskatspenge 1 3/4 sk i alt 1 mk 6 1/4 sk.

Elsted Sogn og By:

Christopher Jensen, 1739 af Kornskatten in natura begge påbudte, Rug 2 tdr 3 skp 2 1/2 fc, Havre 4 skp 1 1/2 fc.

Hans Nielsen, 1739 af Kornskatten in natura begge påbudte Rug 2 tdr 2 skp Havre 4 skp. Notat: Disse 2 mænd er observeret under et. Executorial under Calø Amt.

Som den skyldige ikke i mindelighed har betalt, bedes samme approberet til Militarisch Execution.
21 Marts 1740.

Påtegnet: 12 April af Holck, der approberer.

134
Fra Peter Panck, Århus Amtstue. Henviser til regnskabet for 1737 for så vidt angår Havreballegårds og Stjernholms amter, hvorefter han på vedlagte udbeder sig Stiftamtmandens påtegning om de kompletterede Hovedgårdes takster. Afbrændt Gods og at ingen privilegerede Krohold er der. 10 Februar 1740.

Omslag: 1740 Amtmændenes Breve. Århus Amt.

135
Fra D Trappaud, Søbygård. Nævner Benzons ankomst til Århus, og henviser til skrivelse af 17 hujus, vedlagt Kongens befaling angående de som herefter dømmes til Spindehuset. Gratulerer hjerteligst og ønsker at Excellencen må leve i bestandig fornøjelse og velstand etc. 
22 Oktober 1740.

136
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til skrivelse af 20 hujus, og fortsætter at han med dags post, har anholdt hos Oversecretair Holstein, at de ved under og over retten erhvervede, og 15 august indsendte domme og Tingsvidner, i sagen mod Niels Sørensen, der er beskyldt for unaturlig omgang, må blive returneret, hvorefter de sammen med regningerne, vil blive fremsendt til Stiftsamtmanden. Vil af samme ses, at der har været føje grund til at anlægge processen, men han vil ikke nægte at sagen efter hans mening, er blevet ufornødent vidtløftig.
22 December 1740.

137
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. På grund af en rejse som han i morgen nødvendigt må tiltræde, gør at han ikke straks har den ære at indfinde sig hos Stiftamtmanden, hvilket han håber ikke må optages mishagelig, men ellers gratulerer med dennes ankomst. Vedlægger nogle breve, som dels er til Stiftamtmanden alene og dels også til Biskoppen, som han har taget sig den frihed at åbne [medens hans var constitueret som Stiftamtmand]. Nævner en suppliqve fra Conrector Hammer, der angår en erklæring. Et brev fra Hans Bering og hans Svoger, dateret Hjarup Præstegård 30 September.  Et do fra Commerce Coll og to restancer fra Familieskats Forpagteren Jochum Rohdenborg, dateret 10 do med vedlagte Præstemandtal. Hvad øvrige breve angår, skal disse blive overleveret. 16 Oktober 1740.

138
Fra Simon Pauli?, København. Henviser til skrivelse af 5 Januar fra Stiftamtmand Holck, angående den påbudte hjælpeskat til Vor Frue Kirkes opbyggelse her i København, hvortil der var 1000 rdr som kunne remitteres, men på grund af vejret, turde han ikke påtage sig ansvaret for overførselen før Søen igen var åben, hvorefter dette blev frarådet, og i stedet foreslået at pengene kunne afsendes med en og anden af Regiment Kvartermestrene, på nærmere angiven måde, men siden har han intet hørt om dette, ihvorvel Regimentkvartermester Stephan Hansen nyligen er ankommet fra Århus. Da Stiftamtmand Holck er afgået ved døden, nødes han til at erindre om sagen [til Gersdorff - se næste]. 16 Juli 1740.

139
Fra Simon Pauli?, København. [Se forrige]. Henviser til Gersdorffs missive af 30 Juli, hvoraf han ser at foruden de 300 rdr som Biskop Hygom har ladet betale, endnu står 1100 rdr af Århus Stifts hjælpeskat parat ved Amtstuerne, hvilke han beder om hjælp til må blive indsamlet og overført. [Se næste]. 6 August 1740.

140
Fra Simon Pauli, København. [Se forrige]. Gersdorff bedes mod denne extradering betale til Regiments kvartermester Stephan Hansen, eller ordre 700 rdr, hvilke penge han af Brandstyr Kassen har til gode. Vedrører hjælpeskatten fra Århus Stift til anvendelse fro Vor Frue Kirkes opbyggelse i København. [Se næste]. 9 August 1740.

141
Fra Simon Pauli, København. [Se forrige]. Siden han i dag har fået lejlighed til med Regiments kvartermester Stephan Hansen at få 700 rdr af den i Århus Stift indkomne hjælpeskat, overført, hvorpå skal følge general kvittering så snart den er indløbet. 9 August 1740.

142
Fra Peter Panck, Århus Amtstue. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 30 Juli, fremsende til eftersyn forrige Stiftamtmand afgangne Baron Holches og Biskop Hygoms, original taxation til Vor Frue Kirke og andre Publiqve bygninger i København, over de verdslige i denne Amtstues distrikt, desuden vedlægges copi af Kongeligt rescript [om samme]. Denne Amtstues fulde taxation skulle være 368 rdr 4 mk 12, hvoraf afgår efter seddel fra Mons Lyngbye, hvor forpagteren på Møgelkær er modereret med 4 rdr. Beløbet der udgør 301 rdr 1 mk 12 sk tilbyder han straks at aflevere. 11 August 1740.

143
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til skrivelse af 17 hujus, samt confirmationen af en fundatz til en almindelig Enkekasse for den civile stand i Danmark og Norge, der så vidt muligt skal blive bekendtgjort for alle og enhver. 27 Juni 1740.

144
Fra Chr Gundorph, Skanderborg Slot. Under dags dato har Regimentsskriver anmeldt for Woyda, at han før Høet fra Sjelle Skovgård kan leveres i Århus, har måttet lade Vejene efterse, og finder bl andet at 1) på Yderup Mark 2) i Eldal på Holstrupgårds Mark, 3) mellem Haslev [Hasle?] og Århus på Haslev Mark i Hulvejen 4) på Århus Mark både ved Haslev skel så også ned af Hessel? [Hasle?] Bakken til Byen, er således at det ikke er muligt for Kongens Rytterbønder, uden største besværing og Høets spilde, kan levere dette. På Moldrups vegne, anmoder han om, at Vejen inden 4 - 5 dage bliver repareret. 27 Juli 1740.

145
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til modtagne Notifications liste for Juli måned, angående Søren Christophersen Bieregårds og Kirsten Andersdatter Rårups ansøgninger som ikke er blevet bevilgede, men ved højtærede skrivelse af 18 hujus har fået communication, der skal blive bekendtgjort for vedkommende. 22 August 1740.

146
Fra I Holck, Ålborg Slot - til Gersdorff. Henviser til modtagne skrivelse af 15 hujus, samt extract af Notificationslisten, hvorefter han har bekendtgjort indholdet for Frue Anne Kierulf.  20 Oktober 1740.

147
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til rescript af 22 April pasfoto, hvoraf det der angår ham, skal blive efterkommet.
12 Maj 1740.

148
Fra N Lyngbye, Århus. Som følge af den modtagne ordre, har han så snart omstændighederne tillod det, har han i Stiftet og Amterne udsendt alt hvad der ved hans Sal Herres dødelige afgang lå uekspederet og udsendes burde, men siden han af undseelse har tilbageholdt det der vedrører Kongens konfirmation til en almindelig Enkekasse for Gejstlige og verdslige, som han mener kan ske ved et cirkulations brev, hvorfor han fremsende 8 exemplarer af samme, idet han håber Stiftamtmanden selv vil udsende samme. 8 Juni 1740.

149
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Under 2 April og 23 December 1739, har han til Stiftamtmanden fremsendt den klage som Claus Jensen i Bolund fører over en del i Nim Herred under Stjernholm Amt, som tilbageholder det Korn han årligt skal have til vedligeholdelsen af Brøstenbro. Men da han mangler den fornødne assistance til at få dette inddrevet, erindrer Woyda om sagen. [Se næste]. 16 Maj 1740.

150
Fra E Holck, Århus - til Byfoged og Landfiscal Mavors i Horsens. [Se forrige]. 
Drejer sig om Claus Jensen Bolunds klage over at Bønderne i Nim Herred, ikke i mindelighed vil levere det Korn han skal have for vedligeholdelsen af Brøstenbro. Mavors pålægges at undersøge om sagen og såfremt det forholder sig som angivet, og Bønderne er uvillige til at yde eller betale, da gøre udpantning hos vedkommende. [Se næste]. 17 Maj 1740.

151
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 18 hujus, vedlagt kopi af Rescript angående at Almuen på Landet skal kaldes til Tinge for at høre forordningen om Land Fiscaler, hvilket skal blive efterkommet. Nævner videre at han under 2 April har indsendt kopi af den accord eller fæstebrev hvorefter Claus Jensen i Bolund bør vedligeholde Brøstenbro i Nim Sogn, imod den indkomst af Brokorn af Nim og Tyrsting Herreder der er tillagt samme. Desuden Claus Jensens klage over en del af i Nim Herred, som ikke vil levere dette, hvortil blev bedt om hjælp for at få vedkommende til at levere dette. [Se næste]. 23 December 1740.

152
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 6 Marts, hvorefter han efter dennes forlangende, har ladet Erich Jacobsen i Nissumgård og Niels Mortensen i Ring Closter erindre om de 5 rdr til Justitskassen, der jvnf vedlagte extract, vedrører en Landstingsdom, der herved returneres, hvorefter de har forevist ham en kvittering dateret 18 August 1736 fra Bertel Fedder i Horsens, som har haft Gehejmeråd Reventlows sag, der udviser at de har betalt hvad de er dømt til, og mener således at have fyldestgjort den over dem afsagte dom. Woyda har derefter undersøgt sagen hos Fedder, der tilstår at Bønderne rigtigt har betalt det de skulle til ham, og det der deraf tilkom Justitskassen havde han leveret til Landstingsskriver Ries, så dette bliver vel en irring ved Landstingsskriveren, som han vel også ser rettet. Af vedlagte ses hvorledes der med Claus Jensen i Bolund er accorderet med at istandsætte og vedligeholde den såkaldte Brøstenbro, hvorover går en almindelig Landevej, imod at han skulle nyde det Korn som af gammel tid er henlagt fra Nim og Tyrsting Herreder. Af vedlagte vil ses hvorledes Claus Jensen besværer sig over at dette ikke sker. [Se næste]. 2 April 1739 [år ok].

153
Fra Claus Jensen Bolund, Bolund. [Se forrige]. Han må allerydmygst andrage for Amtmanden, hvorledes han ikke efter den indgåede accord med Salig Amtmand om vedligeholdelsen af Brøstenbro, hvortil han skulle nyde nærmere angivet Brokorn, jvnf kopi, hvilket ikke bliver efterkommet af en del Bønder, hvorfor han beder om hjælp til, at dette sker. På samme bilag, angivelse af de pågældende, samt vedkommendes restance. [Se næste].  21 Februar 1738 [år ok].

154
Fra Jørgen Grabow, Skanderborg Slot. Kopi af den i forrige omtalte accord, hvorefter Claus Jensen Bolund skal reparere og vedligeholde Brøstenbro. Eftersom Oluf Knudsen af Bolund ved døden er afgangen og det derfor er fornøden at en anden bliver antaget til at holde Brøstenbro, beliggende på Landevejen fra Horsens til Viborg imellem Nim Herred og Tyrsting Herred, udi vedbørlig stand, så at de rejsende samme Bro uden fare kan passere, så han på Kongens behag således blevet forenet med Claus Jensen i Bolund, at han nu straks antager Broen og herefter forsvarlig vedlige holder samme, hvor imod han skal nyde alle de friheder og indkomster, som samme Bro efter Kongens befalinger og udi andre måder ved pålæg eller indtægt af Nim og Tyrsting Herreder har været tillagt og bevilget. Og skal stå ham frit for årligen in natura at annamme det sædvanlig Korn som Broen er tillagt eller Penge der for efter landkøb, ligesom han bedst med Bønderne derom kan forenes etc. 13 Juni 1724 [år ok].

Omslag: No 619 Københavns Magazins Directeurers Breve 1740.

155
Fra C Schumacher, m fl, København. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 2 hujus, hvorpå de ikke kan undlade at melde, at hvad de i  den indsendte specification forlangte varer for gjorte forskud til det almindelige Magasin angår, da har de tilforn ved skrivelse ønsket at få at vide, hvad enhver for dette forlangte, og hvis dette var sket,  skulle de have draget al mulig omsorg for at dette blev efterkommet, men siden det nu har behaget Kongen at sætte en vis tid for, hvornår de for forskuddene effecter skulle indfries, så er det dem umuligt at skaffe andre varer end dem der virkelig befinder sig i Magasinet, som er klæder til alle slags priser og af alle couleurer, Multummer sikker, bommersiner stribede og ens couleurede Cameloter, Silke og uldne Strymper blommede og slette ?? Bånd, Strympebånd o s v. Mener at det bedste ville være om de pågældende gav en eller flere i commission i København at udtage de varer som enhver forlangte som nu virkelig findes i Magasinet. [Se næste]. 13 Februar 1740.

Bilag: Uden afsender og dato. Extract af indbetalte forskud til oprettelsen af et almindeligt Magasin i København, for hvilket leveres varer. Eks: Horsens Købstad, Apotecher Schmidt, indskud 10 rdr for hvilke ønskes 1 stk hvidt blomstret Canipas? 20 alen for 6 rdr 2 mk 1 stk do med stribet og blomster 20 alen for 3 rdr 2 mk i alt 9 rdr 4 mk. Videre Horsens Købstad: Adam Helms og Niels Andersen Møller.

Calø Amt:
Forvalter Tor Rud ved Løvenholm og Forvalter Hans Tornsen.

Silkeborg Amt:
Steen Jørgensen, Aunsbjerg.

Stenalt:
Etatsråd Bille. Holbechgård: Cancelliråd Bille.

Silkeborg Amt, Bjerre:
Ole Krabbes Enche.

Skanderborg Amt:
Hans Pedersen Zolner?.
Christian J Junior. Christian F Zeplin. Christian Jørgensen Senior. Frantz Jacobsen Sotman. Peter Mønster og Michel Hercsh?.

156
Fra Jens Brask, Kjellerup. [Se forrige]. Henviser til Trappauds cirkulair skrivelse, angående at de som har ydet forskud til Manufactur Magasinet i København, skulle angive hvilke varer de måtte forlange, så i følge samme, ønsker han for det lidet forskud på 10 rdr han har gjort, så meget Blåstribet Olmerdug som kan blive. 1 Maj 1739 [år ok].

Omslag: No 618 Gen. Land Oecc og Comerce Colegio Breve med tilhørende indberetninger 1740.

157
Fra O Thott, m fl, Commerce Coll. Henviser til forbuddet om udførsel af Korn der  30 September sidst afvigte er expireret [ophørt] og af nogle er ansvel fede som Kornvarer, skal bedes Stiftamtmanden til Kongens tjeneste, jo før jo hellere, indberette hvorledes dette års afgrøde udfalder, såvel i almindelighed i Stiftet som i særdeleshed udi de ham allernådigst anfortroede Amter, samt om det sanses for tjenligt eller nødvendigt med et nyt forbud. [Se følgende]. 4 Oktober 1740.

158
Fra O J Knop?, Grenå. Skema til angivelse af udførte Kornvarer fra Grenå Toldsted i årene 1735 til 1739. 1735: Byg 321 - Gryn: 677 1/2 - Havre 120 - Malt 1391 - Rug 4682 - Mel? 694 tdr. 1736: Byg 866 tdr. 1737: Byg 935 tdr. 1738: Byg 485 tdr. 1739: Byg 900 tdr. Samlet udførsel af alle sorter 31068 1/2 tønde. 28 Oktober 1740.

Bilag: Skema til angivelse af udførte Kornvarer fra Grenå Tolddistrikt i årene 1735 - 1739 uden angivelse af tal.

159
Fra C Ramshart, Ebeltoft Toldkammer. Specification over udførte Kornvarer i årene 1734 til 1739. Eks: Rug 7931 tdr i 1734 og 4336 tdr i 1739. 22 Oktober 1740.

Bilag: Skema uden afsender og dato, angivelse af udførsel for 1734 til 1739 fra Århus, Horsens, Randers, Hadsund, Ebeltoft og Grenå.

160
Fra F Schønau, Århus Toldkammer. Angivelse af udførsel af Kornvarer i årene 1734 til 1739 fra Århus. Eks: 1734 Rug 9076 tdr og 1739 samme 6403 tdr. 17 Oktober 1740.

161
Fra Christen Bager, Grenå. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 13 vedlagt kopi af reskript angående forholdene med de personer som dømmes til Spindehuset, hvilket er bekendtgjort på Grenå By og Nørre Herreds Ting den 21 Oktober. Nævner videre om Kornavlingen, hvilket er nogenlunde god her i Herreder, dog er det steget temmelig i pris i henseende til at Landet var ganske udtømt, er det vel ikke ventelig at det kommer i ringere pris. Nævner også at Norge ikke tilføres Korn fra England, Skotland eller Irland, som Excellencen som selv har været på de steder vel ikke er uvidende om. 2 November 1740.

162
Fra Christian Severin, Hadsund. Henviser til Fuldmægtigens brev af 31 Oktober, hvoraf ses at han ikke har holdt sig Stiftamtmandens skrivelse af 17 Oktober efterrettelig, efter hvilken han straks skulle indsende oplysning om det udskibede Korn for de sidste 6 år. Han har dog afsendt dette den 26 do hvilket han håber er blevet modtaget. 4 November 1740.

Bilag: Dateret 26 Oktober 1740 fra Christian Severin, Hadsund, nævnte angivelse, der bl a udviser, at der i 1734 er udskibet 2189 tdr Rug og i 1739 af Rug 3294 tdr 6 skp.

Bilag: Uden afsender og dato. Angivelse af udførte Kornvarer i årene 1734 til 1739 fra Århus, Horsens, Randers, Hadsund, Ebeltoft og Grenå. Eks: 39926 tdr Rug i 1734 og 32825 3/4 tdr i 1739.

163
Fra P Henneberg, Horsens Toldkammer. Angivelse af udførte Kornvarer i årene 1734 til 1739. Eks: Rug 9636 tdr i 1734 og 9002 tdr i 1739.
20 Oktober 1740.

164
Fra F Schønau, Århus Toldkammer. Angivelse af udførsel af Kornvarer i årene 1734 til 1739. Eks: Hvede 625 tdr i 1734 og 955 tdr i 1739.
19 Oktober 1740.

165
Fra Niels Jørgensen, Randers Toldsted. Angivelse af udførsel af Kornvarer i årene 1734 til 1739. Eks: 6412 tdr Rug i 1734 og 6510 tdr i 1739. Hvoriblandt er beregnet Kongelig Magazin Korn, 1734 2135 tdr Rug og 4200 tdr i 1739. 24 Oktober 1740.

166
Fra Ch Rud Reslich, Ebeltoft. Efter Stiftamtmandens ordre tilkommer det ham underdanigst at indberette, det han ved nøjeste undersøgning er kommet i erfaring med, nemlig at Kornavlen næsten overalt her i Sønder og Mols Herred ligner afgrøden i 1739, angående udtærskningen, så afhænger det mest af hvorledes det er opbunden, hvad det giver i skæpper af treven, som er meget ulige, dog siger nogle at de får mere og andre, ligesom i fjor. Ellers er det hans tanke, at hvis udførsel bliver tilladt, var det dyr tid at befrygte, thi Kornet er allerede ny dyrere end i Sommer kort før Høst. 30 Oktober 1740.

167
Fra Frederich holmer, Odder. Henviser til modtagne ordre af 18 hujus, vedlagt rescript angående de personer som dømmes til Spindehuset. Desuden om angivelse af Kornavlen, hvortil han svarer, at vi kan ikke den nådige Gud fuld takke for nogenledes god grøde af alle slags, men på adskillige steder kom det til dels kun slet til huse formedelst den langvarige Regn som indfaldt ret i Høstens tide. Nævner videre den hårde tid der var på grund af mangel på Korn som ikke var at få for penge o s v. 24 Oktober 1740.

168
Fra Th Mavors, Horsens. Gratulerer Bentzon med ankomsten, og tilbeder sig dennes høje nåde stedse at må hvile under Excellencens beskyttende nåde flig. Henviser videre til befalingen af 18 hujus hvorefter han fremsætter følgende, det er desværre til almindelighed bekendt, hvorledes afvigte hård Vinter har trykket Landmanden og sat den ellers villig contribuerende Borger iblandt de fattiges og nødlidendes alt for store tal. Årsagen til denne store ulempe er egentlig denne, at så snart Bonden afvigte år havde indavlet, tærskede han af alle kræfter, som sædvanlig bragte sit Korn til Købstaden, solgte sligt efter Capitels eller ringere Torvekøb, tænkte derved at aflægge sin skyld, sine nødvendigheder i tide besørget og sin stand derved forbedret. Den formående Borger eller Købmand var da ene køber, som derved kunne købe hele læsset for contant, den ringere formående fik altså intet, men hvilede i den tanke, at når Købmændene havde tilkøbt, kunne de for tålelig pris vorde til deres nødvendighed forsynet. Men da nu Vinteren påkom, Landmandens Bæster og Høveder creperede i mangel af fodring, udførselen af Korn jog slige varers pris 3 dobbelt, Bonde og middel Borgere som manglede, måtte således betale enten med penge eller løfter, Borgeren således nødtes til at fortære mere i tørt Brød end han i alt kunne fortjene og Bonden måtte være pligtig til nu i år, at gengælde 3 tdr for 1 tdr. Desuden skal der sælges Korn til betaling af Skatter o s v. 24 Oktober 1740.

169
Fra Søfren Hansen, Randers [Søren Hansen]. Henviser til modtagne skrivelse af 17 denne måned med vedlagte rescript, hvilket er publiceret. Angående Kornavlen i hans anfortroede Herreder, har Gud ske lov været middelmådig godt, så han kan ikke forestille sig nogen dyr tid af den årsag skulle påfølge i indeværende år, med mindre forestående Rugsæd skulle blive hindret af den påkommende Vinters vejrlig. Prisen på Sæderug har  været  2 rdr og 2 rdr 2 mk og Byg 6 mk 4 sk Havren 5 mk 4 sk. Her i Randers har prisen ungefehr været den samme, men er begyndt at stige. Slutter med flere hilsener. 21 Oktober 1740.

170
Fra Mads Sommer, Bjerre. [4 sider]. Henviser til modtagne af 18 sidst, vedlagt rescript af 23 September, der er publiceret og indført i Tingprotokollen. Angående Kornavlen, da er den på de fleste steder desto værre meget slet kommet i Hus, ja så slet mange gange og steder, at Vandet har kunnet dryppe deraf, hvorover det er blevet varm i Husene og for at undgå ulykke, omkastet. Derefter flere angivelser af priserne etc. 26 Oktober 1740.

171
Fra J Mørch, Holme. Henviser til modtagne skrivelse af 18 Oktober vedlagt rescript angående indsendelse til Børnehuset af Delinqventer eller omløbere. Desuden om Kornavlen, hvorom han bl a anfører at Rug og Havreafgrøden har været ungefehr som afvigte år, men Byggen mestelig 1/3 del ringere end forrige år, er det nu sådan at der er mangel der på, er det ventelig at prisen stiger etc. 26 Oktober 1740.

172
Fra Niels Jørgensen, Randers Toldkammer. Henviser til Stiftamtmandens befaling af 12 hujus som han modtog den 18, hvorefter følger den ønskede specification over udførsel af Kornvarer. 24 Oktober 1740.

173
Fra Benzon, m fl, Commerce Coll. Som det allernådigst har behaget Kongen at approbere en fundatz til oprettelse af en Enkekasse for alle af den civile stand i Danmark og Norge, og han samtidig har beskikket Commerce Secretair Hans Dreyer Hofman som Bogholder ad interim ved denne, så fremsendes hermed 20 exemplarer af fundationen, til videre publication for alle vedkommende. 17 Maj 1740.

174
Fra O Thott, m fl, Commerce Coll. Som det fra fremmede steder vil lade sig forlyde, at Kornvarer der stiger temmeligt i pris, og det altså kunne ventes at fremmede ville købe sådanne varer, hvilket i sig selv kunne være en god ting, medmindre der heraf skulle forårsages mangel her i Landet, hvorfor man ønsker Stiftamtmandens indberetning både om Kornpriserne i Stiftet og desuden sin gode betænkning om han fornemmer nogen nød af dyr tid skulle være at befrygte, ifald det som hidindtil skulle blive tilladt at udføre Kornvarer. 15 Maj 1740.

175
Fra U C Müller, Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 25 forrige måned, med vedlagte kopi fra Commerce Coll, angående Kornhandelen. Forinden besvarelse sker, ønsker man nærmere erklæringer på 3 poster fra Borgerskabet, hvilket er grunden til forsinkelsen. 1) Oplysning om den enkeltes beholdning. 2) På dette spørgsmål har ingen været villige til at besvare. 3) At prisen på Korn i nogen tid er begyndt at stige, Rugen til 2 rdr, af frygt for mangle på Sædekorn på grund af den lange vedvarende Vinter. Kornprisen har i mange år været næsten lige med Capiteltaxten o s v. 6 April 1740.

176
Fra Christen J Basballe, m fl, Århus Rådstue. Henviser til modtagne skrivelse af 25 hujus, med vedlagte kopi af Commerce Coll skrivelse - hvoraf er kopi, angående oplysninger om beholdningen af Korn samt prisen på samme. Magistraten pålægger derefter Jens Lauridsen Købmand og Thomas Petersen Skipper at indhente oplysning fra alle Kornhandlerne i Byen, der under 2 April 1740 besvares om 1) hvad forråd der hos enhver befindes, og 2) om der endnu kan være så meget til overs, fra det som er opkøbt og beregnet til udskibning, at Almuen for en tålelig pris kan købe indtil ny indavling. 3) Hvad prisen på alle slags Kornvarer er, og om det siden Capitelstaxten er sat er steget eller faldet. Derefter svar fra de pågældende, Ole Olesen, Kirsten Sal Marcus Mørches, Frederich Borchart, I P Westergård, A I Althalt, Jens Olesen Skiøstrup, Søren Olufsen, N Gregersen, N Stauning, Lauritz Qvotrup, Mogens Blach, Jens Betzher, Jens Soelberg, Frands Marchusen?, Hans Clemensen Krysing [Kysing], Hans I Buchtrup, Christen Nielsen Hårbye, M Schow, Th Mandahl og M? Lauridsen. Desuden af Mads Galthen, Jens S Brobierg, Christen J Basballe, Tøger Kiersgård, S M Gylling.  
28 Marts 1740.

177
Fra Th Mavors, Horsens.
Henviser til Stiftamtmandens ordre af 25 hujus, angående oplysninger om beholdning af Korn samt prisen på samme, hvorpå svares at Herregårdene og Sædegårdene alle har solgt eller borttinget deres Korn, hvor meget de kan have i behold til at hjælpe den trængende Bonde med, kan ikke så nøje erfares. Hos Bønderne i almindelighed findes intet forråd, så de fleste indtil Høsten vil bede om hjælp. Skulle nu Vintersæden formedelst vejrliget tage nogen skade, ville Kornprisen vel blive trykkende for den gemene Mand, helst det ser så farligt ud med Vårsæden, formedelst den store mangel på foder, som snart i almindelighed findes hos alle. Her på Torvet er prisen på Rug 10 1/2 - 11 mark Byg 6 1/2 - 7 mark Havre 4 1/2 - 5 mk. Overalt siden Kornvarer ikke alene stiger, men end og rent forbydes at føre fra de fleste steder ved Østersøen, vil Norge vel savne såvel Hollændernes som Engelsmandens ellers overflødige tilførsel, hvorudover dette Rug uomgængelig falder udi trang for alle de Kornvarer Danmark måtte have tilovers. Skulle Stiftamtmanden af vedføjede Tingsvidne ville befatte [se] hvor, når og hvorledes et fattigt Menneske er fundet dødfrossen i Sneen, hvorpå han beder om dennes påtegnede tilladelse om, at Præsten må kaste Jord på denne så ønksom afdagedes døde Legeme.  28 Marts 1740.

178
Fra Th Panck, m fl, Horsens. Efter modtagne ordre af 25 hujus, indberettes herved, at der her på stedet ikke er mere forråd af Kornvarer, end det som Købmændene har indkøbt til brug og udskibning. Ellers vil det vel mest komme an på Jordens grøde og den velsignelse Vor Herre samme i nåde vil forlene, enten dyrtid skal indfalde eller ikke. Prisen på Rug er 10 mk 8 sk til 11 mk, Byg 6 mk 8 sk til 7 mk og Havre 4 mk 8 sk til 5 mk. Det er således alt sammen steget siden Capitelstaxten blev fastsat. 31 Marts 1740.

179
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. Henviser til modtagne under 25 Marts samt vedlagte fra Commerce Coll, angående oplysninger om pris m v på Kornvarer. Under pkt 1 angives at der i Byen er: Rug 2623 tdr Byg 3039 tdr Malt 13658 tdr og Havre 1109 tdr, hvoraf intet hos Kornhandlerne er bestemt til udførsel, men sligt beror alene på tiden og hvorledes prisen vil stige eller falde i Norge, hvorhen denne Byes udførsel og fart alene sker og ikke til udenrigs steder. Prisen pr tdr på Rug er 10 mk, Byg 5 mk 12 sk og Havre 5 mk.  6 April 1740.

180
Fra Ch Rud Reslich?, Ebeltoft. Henviser til modtagne ordre af 25 Marts, angående Kornvarer, hvorefter han bl a besvarer dette med at henvise til vedlagte bilag, med den enkeltes angivelse. Nævner videre at der ellers er flere, men små familier som køber og har købt nogle tønder Korn til eget forbrug, såsom Bagere og Øltappersker, som han ikke mener ordren sigter til, siden dermed, så vidt han ved, ikke sker nogen udskibning derfra, hvorefter han forbi går disse. Så vidt han ved er Kornprisen ikke steget over den ansatte Capitelstaxt, ej heller det som Bonden fører til salg i Byen, 1 skp Rug 18 - 19 sk, 1 skp Byg 11 - 12 sk, 1 skp Gryn 24 sk. Mener ikke der er nogen mangel.
2 April 1740.

Bilag: Nævnte angivelse fra forskellige i Ebeltoft.

181
Fra Christen Bager, Grenå. Henviser til modtagne ordre af 25 Marts angående oplysninger om Kornvarer, hvorom han har skrevet til så mange af betydning, som han ved der handler med Kornvarer og bedt dem afgive deres skriftlige erklæringer, hvilket in original vedlægges. Nævner at mange lider af stor mangel på foder, som muligvis kan betyde at deres Vårkorn ikke i rette tid kan blive sået, hvilket kan forårsage en højere pris. 6 April 1740.

Bilag: Nævnte erklæring angående Kornvarer. Eks erklærer C L Broch, at hvad ringe kvantum Korn han efter evne har indkøbt, er næst Guds bistand, destineret til udskibning til København og Norge, håbende ved Guds forsyn ingen nød af dyrtid formedelst Kornvarers udførsel kan befrygtes, siden 1 tdr Rug købes for 9 mk Byg 5 1/2 a 6 mk og Boghvedegryn 12 mk, altså er Capitelstaxten på denne egn, ikke ham vidende oversteget. Desuden erklæring fra Niels Pedersøn Bang, Rasmus Mou, Jens Pedersen Høg, Bolsmand og J Bang, sidste angiver at han ikke i indeværende år har købt Korn til udskibning, men alene til husholdningen.

182
Fra Mathis Buch?, Mariager. Henviser til modtagne ordre, angående oplysninger om Kornvarer, hvorefter han besvarer således om beholdningen hos, 1) Jens Lind: 200 tdr Rug 400 Malt 50 Byg og 60 Havre. 2) Niels Hvid: 20 tdr Rug 200 Malt 30 Byg og 20 Havre. 3) Niels Hadslund 30 tdr Rug 200 Malt 20 Byg og 30 Havre. 4) Anders Pedersen Lund 50 tdr Rug 100 Malt 40 Byg og 20 Havre. 5) Christen Lassen 20 tdr Rug 200 Malt 20 Byg og 30 Havre. I alt 1740 tdr hvilket er til overs fra deres Husholdning, som de agter at forhandler, enten i København eller Norge, hvor de fornemmer at prisen kan udfalde til liden gevinst. De øvrige indvånere har ikke mere end til eget forbrug og resten købes i små kvantiteter hos Bonden. At denne Kornudførsel til Kongens egne lande ikke her i egnen kan forårsage nogen dyrtid, såsom prisen ikke er oversteget Capitelstaxten, Havren undtagen, siden den købes i skæppemål hos Bonden ligeså dyr som Byggen. 31 Marts 1740.

183
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue. Efter modtagelsen af Stiftamtmandens ordre af 30 do, har han undersøgt hvad det almindelige forråd er hos Borgerskabet. Fortsætter at her i Byen findes intet videre forråd, end det der skal anvendes til husholdning. Og siden nu så godt som intet kommer til Byen før den nye indavl, må de der behøver købe dette på Landet, prisen er allerede steget 1 mk pr tdr, hvoraf en stor del tilskrives den hos den gemene Almue på Landet de fleste steder har fodermangel. Befrygter at hvis nogen udførsel skete, da ville dette vel forvolde en temmelig dyr tid. 4 April 1740.

184
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til Commerce Coll skrivelse af 15 hujus, hvori forlanges en efterretning om Kornprisen og videre, hvorefter han hos Proprietairerne og andre vedkommende har rekvireret den fornødne efterretning.  31 Marts 1740.

185
Fra Mads Sommer, Bjerre. I henseende til havende kendskab til Egnens tilstand, kunne han vel for længst have gjort underdanigst indberetning efter Stiftamtmandens respektive af 25 sidst, befrygtende dog derudi noget måtte have fejlet, hvorfor han for at få det sikreste har indhentet samtlige Proprietairers svar, som her til behagelig eftersyn fremsendes. Hos Præsteskabet og de velhavende Bønder, er ikke mere [Korn] end til husbehov. Så dersom Rugsæden her efter ej vil te sig bedre end allerede sket er, er det at befrygte det vil se slet ud med Landmanden, helst hans Kvæg mestendel er udarmet og forsultet, jan hans Bæster på de fleste steder så slette, at han dermed ej kan fortsætte Vårsæden uden ved Græs, om de til den tid kan holde livet. "Som, Næst Een glædelig og løksalig Påske Fæstes erøndskning, underdanigst indberettes af Deres Excellence Høy og Welbårne Hr. Baron og Stiftsbefalingsmands underdanigste og ringeste tiener Madtz Sommer".  16 April 1740.

2 bilag:
Ovennævnte indberetninger fra:

1)
T N Ussing, Ussinggård dateret 11 April, der angiver at det lidet Korn som er indavlet for længst er solgt, så intet er i behold, uden det som skal anvendes i husholdningen, Sæden og Bøndernes conservation. Prisen på Rug 11 mk og Byg 7 mk.

2)
Hans Schierenbech, Bygholm, dateret 13 April, der angiver at det Korn der i 1739 er indavlet, er solgt til Købmændene, undtagen en del Rug, af det øvrige er ikke mere end det der skal anvendes til Gårdens Sæd og husholdning, samt til Bøndernes conservation, som dette år behøver særdeles temmelig forstrækning. Så vidt det endnu kan fornemmes af Rugsæden som er i Jorden, tegner det ikke at have tagen nogen mærkelig skade, så næst Guds hjælp dette år, ikke anses til nogen dyr tid.

3)
Kopi af Commerce Coll skrivelse, angående indberetning om Kornvarer, påført samme fra forskellige Proprietairer.

186
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Commerce Coll ønske om indberetninger om prisen på Kornvarer samt udførsel af samme, har han modtaget, hvilket han ikke vil undlade at tilmelde. 27 Marts 1740.

187
Fra J Mørck, Holme. Henviser til modtagne skrivelse, angående Commerce Coll ønske om indberetning angående Kornvarer, hvilket han har videregivet til samtlige Proprietairer, Præster og Bønder, hvorfra han har fået til efterretning, at de allerede havde solgt det de kunne undvære. Kornprisen angående da er Rugen steget til 11 mk Byggen til 6 mk 8 sk til 7 mk Havren 5 mk.  30 Marts 1740.

188
Fra Frederich Holmer, Odder. Henviser til modtagelsen af Stiftamtmandens høje ordre, med vedlagte kopi af Commerce Coll brev angående indberetning om Kornvarer, hvilket han har meddelt samtlige Proprietairer, hvorpå er indkommet deres svar, som af hosfølgende nådigst kan fornemmes. Hvad angår Kornprisen på det lidet som endnu kan være at afhænde, er for 1 tdr Rug 1 rdr 5 mk, Byg 1 rdr 2 mk 8 sk, Havre 1 rdr, ærter 1 rdr 4 mk. Hans ringe tanker om den almindelige tilstand, om det kunne eragtes nødigt med et forbud mod Kornvarers udførsel, er det alt for bekendt denne hårde Vinter, som endnu til dels continuerer, der efter sunde fornuft, formedelst nu på nogen tid foranderligt vejrlig af frost og tø på adskillige steder, vil vel være venteligt med nogen misvækst på Rugsæden, ligesom der formedelst Vinterens trang fodermangel er medgået langt mere Korn til Landbrugernes underholdning  end ellers, således der hos de fleste er stor mangel både på Sæde og æde Korn, og endnu en langt større beklagelse for foder til Kvæg og Bæster, som næsten nu i nogens levetid ikke har haft lige, thi den ene Broder kan ikke hjælpe den anden, så han uden at vige fra sandhed ikke kan nægte at det jo ser ud til en bedrøvelig tilstand for Bonden at få Vårsæden i Jorden etc. 29 Marts 1740.

Bilag: Dateret 28 Marts fra Frederich Holmer, Odder, ovennævnte skema, hvorpå ønskes Proprietairernes indberetning og Kornvarer. Påtegnet fra Åkær, Dybvad, Rodstenseje, Rathlousdal og Cane.

189
Fra O Thott, m fl, Commerce Coll. Som det er foredraget for Kongen, hvorledes de til købstæderne liggende Ejendomsjorder, ikke bruges eller er udlagt til andet end Kornavling, til skade for både dem selv og for Landmændene, så pålægges Stiftamtmanden at indsende underretning om hvad enhver Købstad enten virkeligt ejer eller har i brug, dernæst hvad sådanne Jorder anvendes til, hvad der såes og omtrent hvor meget af hver slags, så også ifald ingen af deslige Jorder er besået med Hamp, Hør eller Roefrø, hvorfor dette ikke, jvnf forordningen af 7 August 1687 ikke sker, og endelig hvor stor andel Stiftamtmanden mener der hvert sted bekvemmeligt kunne anvendes til dette. [Se næste]. 14 Maj 1740.

190
Fra O Thott, m fl, Commerce Coll - til Lyngbye. [Se forrige]. Henviser til Lyngbyes skrivelse af 24 Maj, hvori han forespørger hvorledes der skal forholdes med Coll skrivelse til afgangne Stiftamtmand Holck, om Købstædernes Markjorder, hvortil de svarer, at eftersom Gersdorff er Constitueret som Stiftamtmand, kan skrivelsen sendes til ham. 14 Juni 1740.

Færdig med læsning pakke no 13:
LAV B5 a - 218 år 1740

Begyndt læsning pakke no 14:
LAV: B5A - 219 År 1741-1

Omslag: 1741 Skolevæsen angl Århus Amt.

191
Fra P Hygom, Vium Præstegård. Henviser til modtagne missive af 28 oktober som han først modtog i går den 4de november, hvilket var årsag til at han ikke kunne omgøre de anstalter som allerede var gjorte til Visitatzen i Hids Herred, siden dertil på Alle Helgenes dag i alle 4 Kirker var intimeret, Excellencen vil vel også selv finde, hvorledes det ville gøre en temmelig opsigt blandt Præsterne og Almuen dersom samme af ham skulle contramarderes, hvilket også med hensyn til den korte tid næppe kunne ske. Det gør ham ondt om der derved skulle ske ophold i Skolevæsenets indrettelse, ønsker gerne at Stiftamtmanden enten selv eller med Stiftsprovsternes assistance ville gøre en begyndelse med at fastsætte alle ting i hans egene Amter, såvel som de 3 der er under Trappaud, da han ellers snarest muligt skal indfinde sig for at tage del i resten, særligt i dette lille Amt hvor muligt de fleste disputer mellem Lodsejerne måtte findes. 5 November 1741.

192
Ingen afsender og dato. Bilag med overskriften:

I Havreballegårds Amt ere de Danske Skoler efter den Kongl allernådigste forordning satte i stand som følger.

1)
I Haslev [Hasle] Herred:

1) I Hasle er en Degnebolig og Skolestue opbygget af Sr Arens Johansen Althalt, for Hasle og Åby Sogne, hvor Degne imod den i forordningen tillagte løn, skulle lære ungdommen, men som nuværende Degn aldeles ikke dertil er skikket er undervisningen i Skolen ikke begyndt. 2) I Brabrand skal være en Degneskole  for Brabrand, True, Gjellerup og Yderup, hvortil Tømmer og alt nødvendigt er og har været i lang tid, men fordi det ikke re afgjort om Fårup Skole, indrettet af Justitsråd Reenberg, beholder Geding eller ikke, thi i så fald er 2 Hasle Herreds Skolers bygning forhindrede både i Brabrand og Tilst, går Gjeding By til Fårup Skole i Skanderborg Amt, så vil Greve Danneschiold anlægge Skolen i True og ikke i Brabrand. 3) I Tilst er også berammet en Skole for Tilst, Gjeding, Brendstrup og Kasted, men ligger endnu i sine færdige materialer af mangel på decision om Gjeding, som hører til Tilst Sogn skal henlægges til et fremmed Sogn, Herred og Amt og henhøre til Fårup Skole, da der ingen Skole kan blive i Tilst, og man finder uopløselige vanskeligheder med det lidet Kasted Sogn. Imidlertid holdes der dog Skole i Tilst i et Hus, og så snart decision falder om Gjeding, bliver både Degneskolen i Brabrand og Skolestuen i Tilst af Greve Danneschiold opbygget, hvortil længe siden er gjort fuld anstalt. 4) I Årslev er både Degnebolig og Skole af Greve Friis indrettet for Årslev og det lidet Sogn Lyngbye, hvor Degne allerede underviser ungdommen mod at han nyder det i forordningen tillagte. 5) I Vejlby er allerede af Sal Jens Andersen Müller opbygget og nu efter hans død ved hans arvinger forfærdiget en god Skolebygning vor Vejlby og Skejby, hvorom Mad Maren Jensdatter Müller har indrettet en fundation, hvoraf genpart her med følger.

2)
Ning Herred:

1) I Viby har længe været ved Greve Danneschiolds fundation en Skole, hvor Degnen underviser ungdommen af Viby og Terp og nyder hvad fundationen tillægger ham. 2) I Holme haver ligeså været i lang tid en Degneskole for Holme ved Greve Danneschiolds fundation, hvor Degnen som ovenfor underviser. 3) I Mårslet er ved Baron Güldencrones fundation en Skole, hvor Ungdommen af Skoleholderen undervises, lønnes efter fundatzen. 4) I Beder Sogn i Selstrup By ved Baron Güldencrones fundatz, en Skole på samme måde. 5-6) I Malling Sogn er i lige måde ved samme Herskabs fundation stiftede 2 Skoler en i Ajstrup og en i Pedholt, hvor ungdommen på samme måde undervises. 7) I Asch er ligeså ved samme Herskabs fundatz en Skole for Astrup og Tulstrup Sogne, undervises på samme måde. 8) I Tiset Sogn er ved Kirken en Skole indrettet, hvor Skoleholderen efter den gjorte inddeling nyder sit ophold og upåklagelig lærer Sognets ungdom. 9) Ved Tranberg Kirke er af Baron Güldencrone funderet en Skole for dette Sogn hvor Skoleholderen både lærer og lønnes efter samme. 10) For Ormslev og Kolt Sogne er ved Kolt Kirke en funderet Skole, hvor Skoleholderen bekvemmelig lærer ungdommen og lønnes efter fundatzen.

3)
Vester Lisbjerg Herred:

1) I Lisbjerg skal være en Skole for Lisbjerg, Terp, Mollerupgård samt Grå Mølle, Røde Mølle og Ny Mølle, som indrettes af Greve Danneschiold og forsynes med en Skoleholder. 2) I Trige er en Degneskole, hvor Degnen underviser ungdommen af Trige, Hæst og Pannerup Byer som hører til Trige Sogn, hvortil og bekvemmelig søger Ølsted Sogns og Byes ungdom. 3) I Søften Sogn og By er en Skolestue, hvor en Substitut som Degne i Foldby forsyner, lærer ungdommen af den eneste By som ikke vel kunne søgen nogen anden Skole. 4) I Grundfør By er længe siden  indrettet en Degneskole af Dr Rosborg, hvor ungdommen af Grundfør og Hinnerup Byer af Degnen i Grundfør oplært, imod han nyder det forordningen fastsætter. 5) I Spørring som er Anneks til Grundfør, men er ikkun en By og for vejens længde kan den ikke lægges til Grundfør skal en Skolestue indrettes hvor Degnen i Grundfør ved en Substitut lader ungdommen undervise, som dog ikke er begyndt af mangel på anvisning til Substituttens ophold og belønning, som Degne ikke formår at udrede. 6) I Elsted er en Skole af Commerceråd Olsen opbygget, hvor en Skoleholder underviser ungdommen af Elsted og Elsted Sogne, så og Grøttrup By i Todbjerg Sogn som magelig kan søge samme Skole. [Ingen dato] 1741.

193
Fra C Pontoppidan, m fl, Århus. [6 sider]. Henviser til Stiftamtmandens befaling af 25 November, angående de Danske Skoler i Ning Herred. Derefter stederne Viby Sogn, hvor til der er forfattet en inddeling på Sognemændene i Viby og Terp, hvad de årligt skal levere af Korn, Tørv og deslige til en Skoleholder, konfirmeret den 12 april 1730 underskrevet af Greve Danneschiold Samsø som eneste Lodsejer, formedelst Skolehuset for mange år siden er opbygget af Friherskabet Marselisborg, bestående af 12 fag. 2) Holme Sogn, der har for mange år siden været bygget og vedligeholdt et Skolehus, hvor Degnen har boet og holdt Skole upåklagelig, men da der nu formedelst Degnens tilvoksende familie, ikke synes at være rum nok, så har Forvalteren ved Marselisborg, på Herskabets vegne forsikret, at med det første skal blive tilbygget Huset 3 fag til en Skolestue. 3) Mårslet Sogn, har Barn Gÿldencrone funderet en Dansk Skole, og ved samme tillagt Skoleholderen en nogenlunde subsistance, konfirmeret 25 januar 1737. 4) Malling og Beder Sogn, er i Selstrup oprettet en Skole for Beder Sogn, en i Ajstrup og en i Pedholt funderet for Malling Sogn, hvilke 3 Skoler på samme måde som Årslev Sogns Skole er inddelt og funderet af Gÿldencrone. 5) For Tulstrup og Astrup Sogne er oprettet en Skole i Asch, som det belejligste sted for begge Sognes ungdom, funderet af Gÿldencrone. 6) Tiset Sogn, der er annecceret til Viby er opbygget og indrettet en Skole ved Tiset Kirke, hvortil en Skoleholder er antaget, der nyder til subsistance og for hans information det inddelingen over Sognets Bønder af 20 December 1729 skal yde ham i Korn, Penge, Græsning og Ildebrand. 7) Tranberg Sogn, som er Annex til Holme, ved Kirken er  opbygget et Skolehus, inddeling til Skoleholderens løn, confirmeret af Gÿldencrone 25 januar 1739. 8) For Ormslev og Kolt Sogne er indrettet en Skole ved Kirken i Kolt By, konfirmeret af Kongen 12 April 1728. En Skoleholder er antaget så Degnen er fri for Skoleholderi, som nyder af bemeldte Sogne 6 tdr Rug og 8 tdr Byg årligt, foruden hvad han til Skoleholderløn skal have af Bønderne som har Børn.   12 Januar 1741.

194
Fra H J Bøeg, Trige Præstegård. Henviser til Stiftamtmandens ordre angående forslag til en Skoles oprettelse i Trige og Ølsted Sogne, hvorefter følger beskrivelse af hartkornets størrelse. Videre at Sognet består af 4 små Byer, Trige, Herst [Hæst] og Pannerup under Trige Sogn og Ølsted, hvilke meget vel kan hjælpe sig med en Skole da der kun er 253 tdr hartkorn og desuden kun en fjerding vej mellem de længst bortliggende Byer. Nævner at Degnen er pligtig at holde Skole og desuden er bekvem til dette, og der i Trige er en Degnebolig, der dog behøver tilbygning, så kan en Skole bekvemmest indrettes for disse Sogne når der tilbygges nævnte Skole 3 fag, hvormed samtlige Lodsejere også er vel tilfredse, Styrup på Kærbygård har som største Lodsejer i begge Sogne tilbudt at sørge for tilbygningen.
16 Januar 1741.

195
Fra N Trellund, Skødstrup. Henviser til reskript af 25 november angående indlevering af en skriftlige erklæring om Skolernes istandsættelse inden 17 januar. Da der i hans Annexsogn Elsted, af Commerceråd Ole Olesen allerede er påbegyndt opbyggelsen af et Skolehus, følger også oplysning om dette. Derefter angivelse af hartkorn, lodsejerne Commerceråd Ole Olesen, Krigsråd Langballe, Rasmus Randlev, Århus Domkirke og Århus Hospital. Under Elsted er Lystrup og Såstrup en enlig gård, hvorfra man efter Sognemændenes egen ord magelig kan besøge Elsted Skole, men da dette lidet Sogn umuligt kan completere Skolen, kan efter hans mening og Sognemændenes sigelse endnu Elev, der er Annex til Hjortshøj og Grøttrup som ligger i Todbjerg Sogn bekvemmeligt henligges til Elsted Skole. Om Skoleholderens løn og underholdning kan han ikke give videre oplysning. 17 Januar 1741.

196
Fra Terkel Nissen, Ormslev. Som Guds vejrlig har forhindret ham i, efter Stiftamtmandens ordre, i dag at indfinde sig på Rådstuen, hvorfor han sender sin Karl om han ellers kan komme frem med al den underretning der angår Skolerne i Ormslev og Kolt Sogne, og mere kan han ikke selv sige om han var mødt personligt frem. Henviser til kopi af originalen der er henlagt i Stiftskisten, af Kong Frederik den 4des konfirmation, hvilken Stiftamtmanden må beholde. 12 Januar 1741.

197
Fra Hans Key Laugesen, Holme. Efter Stiftamtmandens ønske fremsendes forklaring om Holme og Tranberg Sognes Skoler. Ved Kirken i Tranberg er der for nogle år siden af Gehejmeråd Gÿldencrone og Justitsråd Charisius til Constantinborg funderet en Skole med Kongelig confirmation, hvoraf originalen ligger i Stiftskisten og en genpart i hans gemme. Der er ingen fraliggende steder, hvis Børn uden besvaring kan gå til samme Skole. Angående Holme da har Degnen hidtil af og til holdt Skole, og gør det endnu, men som han har så lidet Husrum og selv 5 små umyndige Børn, har efter Kongelig forordning Rådmand Stæhr på sit Herskabs vegne, lovet i forestående Forår at lade tilbygge 3 a 4 fag Hus til en Skolestue, og når dette er sket er Holme også vel forsynet med Skole, thi her er ingen enlig steder, undtagen en Mølle kaldet Stampe Mølle, som Stæhr ejer, liggende over en fjerdings vej fra Holme Kirke. Angående Degnens løn, da som hans Degnebrød er ringe, hans pension [betaling] stor til Århus Skole og i hans fattige lidet Hus som meldt er 5 små Børn, recommanderes sagen også til Stiftamtmandens bevågenhed. På bilaget angivelse af Proprietairerne, Greve Danneschiold, Friis, Hr Bundo, Roxverd, Birkedommer Jens Mørch og Lauritz Eschesen, samt beboernes navne og hartkorn. Holme By under Greve Danneschiold: Christen Pedersen, 6 tdr 0 skp 0 fc 1 alb. Søren Sørensen 4 tdr, Christen Henrichsen 4 tdr, Niels Christensen 7-7-3-0, Mads Jensen 5-2-1-1, Rasmus Bech 7-5-0-1, Rasmus  Bundgård 6-7-1-2, Thomas Bundgård 6-7-1-2, Jens Christensen 5-7-0-0, Peder Frederichsen 8-3-1-0 og Enken Madame Huitfeldt 1-3-0-0. Under Greve Friis: Rasmus Knudsen 5-1-1/2-0, Søren Knudsen 5-1-1/2-0, Peder Jensen 5-3-3-1/2.
Hr Bundo: Jens Rasmussen 7-5-0-0, Hr Toxverd: Ole Jensen 8-2-1-1 1/2. Birkedommer Jens Mørch er selv beboer 1-4-0-0. Lauritz Eschelsen: Søren Hansen 0-2-0-0. Under Greve Danneschiold Skåde By: Michel Worm 5-1-3-2, Niels Jensen 5-1-3-2, Mads Christophersen 4-6-3-1, Peder Christensen 4-7-3-1/2, Jens Nielsen 4-7-3-1/2, Peder Målboe [Molbo] 3-7-2-1, Ole Rasmussen 4-0-2-2, Rasmus Hansen 4-3-2-1/2, Lauritz Pedersen 0-4-0-0, Niels Worm 0-3-0-0, et øde sted 0-6-0-0. Greve Friis: Mads Pedersen 3-0-1-0.  11 Januar 1741.

198
Fra Jens Harlev, Hjortshøj. Skriver at Elev Sogn kun består af en by med ungefehr 74 tdr hartkorn, tilhørende Commerceråd Ole Olesen i Århus, der er en Skole under opbygning i Elsted, hvor efter det var allerbekvemmest om bemeldte Elev måtte lægges under Elsted Sogn.
17 Januar 1741.

199
Bilag uden navn og dato. [4 sider]. Specification over Elsted og Elev Sognes Bøndergodses hartkorn, samt om hvad der er beliggende under Lystrup og Egå Byer. Derefter angivelse af beboernes navne og hartkorn. 1) Elsted Sogn og By: Espen Nielsen 11-6-1-1, Jørgen Rasmussen 6-6-3-2, Niels Nielsen  7-7-3-2, Morten Christensen 7-3-2-2 1/2, Peder Sørensen 8-5-2-0,  Jørgen Christensen 9-0-3-2 1/2, Søren Rasmussen 9-5-1-1,  Anders Nielsen 8-7-1-0, Rasmus Nielsen 8-4-3-1, Knud Andersen 5-0-1-1 1/2, Søren Andersen 11-0-2-2, Rasmus Pedersen 3-6-0-2, Jens Rasmussen 3-1-2-1, Johan Danielsen 8-1-3-1 1/2. Husmænd: Christen Smed 0-4-0-0, Christen Sørensen 0-2-0-0. Såstrup: Mogens Pedersen 10-1-2-0. Lystrup: Niels Griim 15-6-0-1/2,  Espen Jensen 7-3-2-0, Povl Jensen 6-0-1-2. En jord som 5te legshører i Århus er med benådet som Niels Jensen i Elev bruger 0-1-0-0. Elev Sogn: Peder Sørensen 6-3-1-1, Rasmus Nielsen 7-3-0-0, Peder Povelsen 9-2-1-1 Skov? 1 skp 1 alb, Søren Hæderlig 6-1-3-1 3/4, Peder Smed 6-1-3-1 3/4, Søren Pedersen 8-5-0-0, Christen Nielsen  6-3-2-0, Søren Andersen 8-4-1-0, Rasmus Sørensen 7-2-3-0, Christen Nielsen 0-4-0-0, Christen Ladsen [Christen Lassen] og Knud Sørensen 7-6-1-2 1/2. Lystrup: Peder Rasmussen og Søren Christophersen 12-5-1-1, Jens Pedersen 7-6-2-0.  [Ingen dato] 1741.

200
Fra B D Bielche sal Stürüps, Kærbygård. Henviser til Skolesessionen den 10 januar i Hasle Herred, hvor der er gjort sådan indretning at Kasted Sogn er henlagt til Lisbjerg Skole, hvilket Bønderne besværer sig højligt over at de ved denne inddeling alene bliver pålagt en udgift til samme Skole, men ikke kan vente nogen nytte der af til deres Børns undervisning i henseende til den lange og besværlige vej, så de umuligt kan besøge denne Skole, altså finder hun sig som ejer af Sognet at andrage dette for de høje Herrer, og anholde om at det kan blive tilladt at Sognet der kun består af denne By og en enlig straks hosliggende Gård, må holde en løbe Degn eller om man så vil kalde det Stue Skole på den måde som hun hører det sker og bevilges i Herredet nemlig i Søften og andre Byer, idet hun håber at den frihed som andre tillades ikke nægtes hende. [Se næste]. 28 Februar 1741.

Bilag: Uden dato fra F Nannestad, udtog af Jens Donses brev til ham om Skolernes indrettelse i Brabrand Sogn, Kasted angående. Fremgår at han har talt med Fruen på Kærbygård, hun vil indgive en suppliqve til Stiftamtmanden og Biskoppen om det ikke kan forandres således at der enten kan blive Skole i Tilst for Tilst og Kasted eller hvis Gjeding ikke kan komme tilbage om hun da må blive tilladt selv at foranstalte Skolehold for Kasted alene på følgende måde: de penge som kan falde for Lysene i Kasted Kirke, begærer hun til hjælp enten det bliver 5 sldr eller ringere, så vil hun skaffe en Stue hvor en ledig person kan logere og læse for Børnene, hans kost skal ugentlig nydes hos Bønderne, så vil hun desuden selv give lidt, dels ligne det på Bønderne efter hartkorn, at der således kan bringes så mange penge ti veje som han nogenlunde kan hjælpe sig med til løn.

201
Fra B D Bielche, sal Stürüps, Kærbygård. [Se forrige]. Henviser til Skolesessionen den 10 Januar, hvor der er gjort sådan indretning at Kasted Sogn er henlagt til Lisbjerg Skole, alt jvnf forrige.  28 Februar 1741.

202
Fra C G Friis og Arent Johansen Althalt, Århus. Formedelst Alexander Jørgensen Prip, Sognedegn til Borum og Lyngby Sogne, for sin alderdoms skyld har frasagt sig at holde Skole for Sognets ungdom, der efter forordningen af 23 Januar 1739 under en Skole er henlagt og for samme kalds ringhed, som i højeste årligt kan udgøre 16 rdr, i lige måde modsiger at holde nogen Substitut, så for at efterleve forordningen og for i disse Sogne at se ungdommen såvel udi deres Christendom som andre steder oplært og informeret har vi underskrevne jeg Christian Friis Greve til Frijsenborg og som ejer af største delen af Borum Sogns Bønder og hartkorn og jeg Arent Johansen Althalt dom formynder for min salig Brodersøn der ejer Lyngbygård og ellers den øvrige del af Borum Sogn, i den hellig trefoldigheds navn antaget og beskikket på gejstlighedens behag og godfindende Niels Nielsen Fischer til at være Skoleholder og Dansk Skolemester for Borum g Lyngby Sogne, så og Lyngbygårds tiener i Yderup udi Brabrand Sogn og den øvrige del af Yderup By om vedkommende ejere eller fuldmægtig derom resolverer. Derefter under 2 punkter mere om løn etc. 22 September 1739 [år ok].

203
Fra Th Barfod, Hasle. Efter Stiftamtmandens ønske, indsendes følgende angående en Skoles indrettelse i Lisbjerg Sogn. Største Lodsejer Greve Danneschiold desuden angivelse af hartkorn. 14 Januar 1741.

204
Fra Hans Christopher Wardinghuusen, Zeuthen [Søften]. Henviser til Stiftamtmandens ordre angående Danske Skoles indrettelse og istandsættelse i Lisbjerg Herred, hvorefter han for samtlige Proprietairer og Lodsejere, der vedrører Søften Sogn, har forfattet efterfølgende. Derefter skema med angivelse hartkorn, ejerne af samme exp Greve Friis. I Søften er ingen Degnebolig eller Skolehus, thi Degnen bor i Annexet som er Foldby, hvor han tillige er constitueret som Skoleholder, hvor Greve Friis har ladet opbygge et godt og bekvemmeligt Hus både til bolig og Skolehus. Søften består kun af denne By og eftersom det er så lille af hartkorn, kan det ikke tåle at opbygge et Skolehus eller at underholde en Skoleholder, med mindre de får noget tillæg fra andre nærliggende steder, og befindes intet sted nærmere eller bekvemmere at lægge til en liden By som hedder Hinnerup [Hinnerup] i Grundfør Sogn, bestående af 32 tdr hartkorn og ej længere end en fjerding vej fra Søften. 17 Januar 1741.

205
Fra H C Wardinghuusen, m fl, Århus. Henviser til Stiftamtmandens befaling af 25 November, hvorefter der den 17 Januar 1741 har været en samling af Provsten, Præsterne og vedkommende Proprietairer og deres Fuldmægtige i Vester Lisbjerg Herred, angående Danske Skolers anlæggelse i bemeldte Herred, da det bekvemmeligst er udfunden at 1) Lisbjerg By for Sognet der består af Lisbjerg, Terp og Mollerupgård samt Grå Mølle, Røde Mølle og Ny Mølle, skal anlægges en Skole, da distriktet foruden Kærbygårds Hovedgårds Taxt, Konge og Kirketidende, bøndergods 294 tdr 1 skp 1 fc 1 1/2 alb hartkorn. 2) At Skolen bygges af største Lodsejer og Kirkens Patron i følge forordningen. 3) At dertil antages og af Skolecassen lønnes en Skoleholder, siden Degnen til Lisbjerg Sogn bor i Hasle By hvor han selv er forpligtet for dette og Åby Sogn samt Brendstrup By i Tilst Sogn. Videre om Trige By, Søften Sogn, Grundfør og Elsted.  17 Januar 1741.

Påtegnet: 9 Februar af Daniel Gaverslund, Grundfør Præstegård og 14 Februar af Rådmand Stæhr, Århus.

206
Bilag uden afsender og dato. [11 sider]. Extract af Præsternes beretninger om Danske Skolers indrettelse i Havreballegårds og Stjernholms Amter. Skemaet opdelt i rubrikker, Sognene. Skolerne anlangende. Particulaire erindringer. Exp: Ning Herred, Holme udi dette Sogn er ingen Skole. Degnen sammesteds er habil til Skoleholder, men har kun 6 stochlou? Hus, som både er brøstfældig og til Skolehold uduelig. O S V for samtlige Sogne. [Ingen dato] 1741.

207
Fra Nicolai Isenfeld, Todbjerg Præstegård. Da de 14 lodsejere om Todbjerg Degneskole af Amtmand Gersdorff var indkaldt, mødte Klosterforstander Niels Nielsen ikke, og har vel heller ikke siden informeret sig om den sags beskaffenhed og vigtighed, især på dette sted, hvor en Skole endnu ikke er bygget, hvorfor han beder om at denne må foreholdes sin pligt i så henseende, eller lader en eller anden Lodsejer bygge en sådan. 11 December 1741.

208
Fra Ole Olesen, Århus. Af modtagne under 14 hujus, fornemmes at der til Todbjerg Degnebolig skal tilbygges 3 fag Skolestue, og at dette tilkommer Hospitalet i Århus som største lodsejer at påtage sig dette. Da man forlanger at han skal sørge for dette imod refussion hos Bønderne, angiver han at det på nuværende tidspunkt, på grund af vejret er umuligt, men først kan ske hen ad foråret, men hvis det må bero til den tid, skal han gøre det nødvendige. 16 December 1741.

209
Fra T Lasson, Dybvad. Da Madame Davidsen i Odder Præstegård som største Lodsejer i Saxild Sogn, endnu ikke har indsendt det ringeste til de andre ejeres betænkning, angående Skolen sammesteds. Hun er endnu for at opsætte et Skolehus i Rude, hvilket er meget magelig for hendes Bønders Børn, men ikke for andres, der foruden er de fleste små Børn i Saxild som ingenlunde om Vinteren kan komme til Rude, hvorfra Børnene lige så vel kan komme til Saxild. Tager sig den frihed at indsende en memorial, påtegnet af de andre Lodsejere, til Stiftamtmandens approbattion.  30 August 1741.

Omslag: 1741 General Postamtets Breve Århus Amt.

210
H v Schulin, Commerce Coll. Henviser Kongelig befaling af 3 Juni, hvorefter Stiftamtmanden har indsendt specification over de fremmede Kramvarer, der skal være i forråd hos i handlende i Stiftet, hvilket så vidt er vel. Men da man nu nærmer sig den tid da de hos de handlende værende fremmede Klædevarer, efter samme ordre, skal være udføres af landet, så vil [skal] Stiftamtmanden ligeledes med yderste flid og omsorg, sørge for at Kongens vilje i så måde vorder efterlevet og forordningen af 16 Juni i alle måder vorder fuldbyrdet. På nærmere angivne måde, skal der indsendes angivelse af beholdningen af disse varer. 12 September 1741.

211
Fra H v Schulin, m fl, Commerce Coll. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 8 hujus, med vedlagte opgørelser, hvoraf de fornemmer at forrige Borgmester Basballe, selv om han skal have holdt åben Krambod i 20 år, har et anselig forråd af Kramvarer i behold, hvorfor Stiftamtmanden, jvnf udsendte, skal sørge for at disse varer bliver udførte af landet, og attest om samme fremskaffet, desuden lader undersøge, hvad beskaffenhed det kan have, at Basballe, skønt han ikke i lang tid har handlet, dog kan have så anselig kvantum i forråd.
16 September 1741.

212
Fra H v Schulin, m fl, Commerce Coll. En Købmand i Århus navnlig Kiærsgård, foredrager ved memorial, hvorledes han har liggende en temmelig del qvart Stokker og Stubber af fremmed Klædevarer, som han forlanger ombyttet med indenlandske varer. Men da han tilligemed alle andre ved rescript af 10/13? august 1737 er blevet advaret om ikke at forsyne sig med større forråd, end der inden en kort tid kunne afsætte, såfremt de ikke selv ville tilskrive sig den deraf flydende udgift, desuden ved forordning af 17 november 1739, uden attest fra det almindelige Magasin, er blevet forbudt at indføre sådanne varer, så må Stiftamtmanden give ham til, svar, at han jvnf rescript af 3 juni næstafvigte, bør udføre sine varer, men desuden foreholde ham sin utilbørlige omgang med at forsyne sig med så stort forråd af fremmed Klæde, at han efter næsten 2 års forløb efter forbudet, kan have 1178 alen i forråd. I øvrigt tvivles ikke på, at Stiftamtmanden ser derhen at sådanne varer bliver udførte af landet.  12 September 1741.

Omslag: 1741 Amtmændenes Breve Århus Amt.

213
Fra D Trappaud, Søbygård. [7 sider]. Det samme som Stiftamtmanden i sin skrivelse af 20 januar beklager at savne blandt Stiftets annammede brevskaber, angående Landevejenes vedligeholdelse efter forordningen af 4 marts 1690, har han også ved Embedets tiltrædelse savnet, bland de af formændene modtagne papirer, hvorfor han ved skrivelse af 27 april 1733 har henvendt sig til Sal Baron Holck om underretning, idet han formodede at der var sådant i hans gemmer. Men da han intet hørte, har han når Kongens rejser faldt gennem hans Amt, ved de omgrænsende Sognes Bønder ladet Vejene reparere, dog uden opkastning, Brolægning eller deslige bestandigt arbejde, som er blevet anset for utåleligt for Almuen, helst da der gennem disse Amter løber mange Landeveje, såsom i Dronningborg Amt, Århus Vejen fra Spørring til Randers 2 1/2 mil, Skanderborg vejen fra Hadsten Bro til Randers, fra Randers til Hobro, fra Randers til Mellerup Færge og Ladested, fra Randers til Mariager, fra Randers til Viborg eller til Viborg byes ejendom begynder, mellem Hobro og Viborg, fra Hobro til Hornum Vase. På samme mådes nævnes vejene i Silkeborg amt, alle med angivelse af længde, o s v, hvorledes arbejdet udføre. 
8 Februar 1741.

214

Fra Reidclich??, Ebeltoft. Henviser til modtagne ordre, angående vejenes beskaffenhed over Byernes grund og deres forbedring, hvor dette er nødvendigt. Derefter under punkt 1 om vejen fra Ebeltoft til Randers og Århus der på Byens grund - som er Fædrift, lige fra den såkaldte nordre port og til markskellet Vibeck, der er hård og tør Sandjord, der ikke behøver hjælp af Stenbro, Fjellebro, Vaser og deslige, er den bekvemmeligste, så også efter beretning, den ældste vej fra Ebeltoft. I markskellet er en rindende Bæk fra omliggende Moser, kaldet Viebeck, der løber ud i Stranden, over samme ligger Ahlvejen, og i hård Vinter med Isbrud er det besværligt, samme er nu kun et tyndt vandløb og to alen bred. Pågrænsende Lodsejer er Hanson til Lyngsbeckgård. Omtaler under punkt 2 den formenende rette vej til Grenå, som de fleste endnu bruger, der går over Holmens Beck, så vidt den går over Ebeltofts grund, er den af tør Sandjord - bruges til fædrift o s v. Samme Holmens Beck er i lige måde et besværligt sted for de vejfarende, især når hård Vinter og Isbrud indfalder, den er nu et tyndt løb af 2 favnes bredde, men om Vinteren mere. Derefter om sammes vejs forbedring etc. Under pkt 4 angives at af Publiqve penge haves ingen, hvorfor af Taxerborgerne som lignede Byens så kaldte Byskat eller tarvelige udgifter pro 1741, er til samme Vejes udlagt 5 rdr som af Kæmneren oppebæres, og når Stiftamtmanden befaler at Vejene skal forbedres, skal samme i underdanigst hørsomhed strax vorde efterkommet.
2 Maj 1741.

215
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til modtagne skrivelse af 20 Januar, hvorpå gensvares, at han imellem de ved Embedets tiltrædelse, overleverede og Amtstuerne vedkommende papirer, ikke har fundet nogen repartition eller forretning angående vejenes vedligeholdelse i hans Amter. Derefter mere om veje, exp pkt 1 hvor mange alen bred en Landevej bør være når 2 videvogne skulle passere hinanden, så er her i Rytterdistriktet, efter hans foranstaltning, og med Cammer Coll førte correspondance, på Distriktets bekostning, for nogle år siden, på vejen til Århus og Randers, blevet anlagt en Stenbro af omtrent 2000 favne qvadratmål, hvilken vej på de steder det kunne ske, blev 8 alen bred, men nogle steder kun 6 1/2 alen, mener at den bør være 7 1/2 - 8 alen bred hvor sådanne 2 vogne skal passere hinanden. Under punkt 2 nævnes at hvor Pløjeland falder her i Egnen er vejene mestendels nogenlunde passable, men hvor det her og der kan indtræffe at der behøves hjælp, særdeles over nedrige og leragtige marker, og de tillige måtte beskyttes for henpløjning, ville der efter hans tanker kastes en grøft på hver side af vejen. Nævner også vanskeligheden med at få fyld til vejene da der kun er ordinair Jord og Sand til dette, etc.  4 Februar 1741.

216
Fra Christianus Sextus, Fredensborg - kopi uden underskrift. Eftersom der for ham allerunderdanigst er blevet refereret, hvad såvel Christian Sehested etc, som Amtmændene i Fyn, i anledning af rescript af 10 maj næstafvigte år til Sehested, angående Landevejene og Broernes istandsættelse, der i Fyn så meget skal være forfaldne. Han har af samme fornummet, et skønt forordningen af 4 marts 1690 tilholder, hvert Herred, Sogn og By, forsvarligt skal udvises veje og vejparter, samt enhver gård sin andel efter vejens beskaffenhed, rigtigt ved alen mål til tilmåles, uden at nogens Bønder derved forskånes, og at enhver samme skulle reparere, og år fra år forsvarligt vedligeholde o s v over 4 sider, hvorledes der skal forholdes.  11 Marts 1735.

Bilag: Uden afsender og dato, om vejenes vedligeholdelse.

217
Fra J Gersdorff, Skafføgård. Kopi. Efter Etatsråd og Amtmand over Calø Amt Høiædle og Welbårne Christian Gersdorff til Isgård, skriftlige ordre, har han tilligemed en del Proprietairers fuldmægtige, udi Dannemænds hosværelse, som ved Retten haver været udmeldt, nemlig Søfren Sørensen, Christrup, Mads Rasmussen  i Koed, Niels Sørensen i Dalsgård, Niels Greersen udi Hørning, Thomas Mikkelsen udi Ring, Thomas Sørensen udi Årslev, Hans Nielsen udi Laud?, efterforskning indretter en ligning over Sønderhald Herreds landeveje, fielle og Stenbroer, samt  Vaser, af hvilke Sogne bemeldte veje, Broer og Vaser bekvemmeligst her efter kan fordærdiges og vedligeholdes. Derefter exp: 1) Koed bro er brøstfældig, både Bro og Vase. Til den gives af Nørre Herred, hvoraf den plejer at holdes vedlige, efter beretning. 2) Koldberg Spang med Bro og Vase tilligemed vejen fra Hvilsager og til Nybroe. Videre nævnes Nyebro, Dalsgårds Punst?, Siellebro og Vase, Heyel Bæckebro og Vase, Ryomgårds Vase, Åle? Kiste Bro og Vase, Vejene under Gunderup, Christrup Siege og vejen i Sognet, Alling åes bro med Fjellebroen og Vase på begge sider, Sørvad Bro og Vase, Skørring Bro og Vase, Røstveile? og Røstbæcke, Gl Estrup Mølle Vase og vejen ved Stenmuren. Derefter om Øster Lisbjerg Herred, hvor der nævnes Egå Broe og Skierring Sønderbro, med Egå Broes Stenbro, over Aastrup, Studstrup og Vosnæs Marker, samt Ugelbølle mark, Fjellebroerne og Vaserne over alt 1 1/2 mil brøstfældig, Skierring Krat, brøstfældig, Broen mellem Skierring og Skiøstrup, med Hallerne imellem Skiøstrup og Segalt, Galdbecken med Stenbroen og fyller på begge sider, Mørke Vad ganske fra Segalt til Mørke, Abdrup Broe, Segalt Kiær og Vaserne fra Mørke til Rosenholm. 11 gbr 1690. [år ok].

218
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. [5 sider]. Henviser til modtagne ordre af 20 januar, hvorefter han fremsender kopi af den efter forordningen af 4 Marts 1690 forfattede ligning over Landeveje og Broer i Sønder Hald og øster Lisbjerg Herreder. For de andre nemlig Sønder, Mols og Nørre Herreder er der ikke forefundet en sådan ved Amtet, ventelig heller ikke gjort, fordi der samme steder snart overalt findes sandagtig grund og Veje, som ikke kræver synder reparation eller vedligeholdelse. Under forskellige punkter fremfører han derefter sin betænkning om, hvorledes vedligeholdelsen med videre bør ske. 13 Februar 1741.

219
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Udi tjenstligt gensvar på skrivelse af 21 hujus, meldes at hvad han til tjeneste kan udrette i Stiftamtmandens forretninger i dennes fraværelse til Sjælland, skal han meget gerne efterkomme, når Fuldmægtigen derom vil anmelde hos ham. Ønsker megen lykke med forestående  rejse. 23 Marts 1741.

220
Fra F Oertz, Koldinghus. Fremsender 8 stk plakater, angående en licitation der er berammet til afholdelse den 12 maj, over dette Slot og Staldenes årlige vedligeholdelse af Mur - Bly og Skiærertæcher arbejde, som Stiftamtmanden, siden det vedrører Kongens tjeneste, at lade publicere ved Retterne i Århus Stift, ønsker attest om dette fra Rettens Betjente. 2 April 1741.

221
Fra J Gersdorff, sted ikke angivet - til Greve Oertz - Woyda - Byfoged Løcke m fl. [Se tidligere]. I henseende til at han efter Stiftamtmandens ønske, skal varetage dennes forretninger under hans fraværelse i Sjælland, fremsender han ovennævnte plakater til videre behandling. 10 april 1741.

3 bilag:

1)
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot, der med henvisning til skrivelse af 10 hujus, oplyser at han for længst har modtaget nogle exemplarer af den fremsendte plakat.

2)
Fra Oertz, selve bekendtgørelsen.

3)
Fra Oertz, samme.

222
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til vedlagte kopi missive fra Frue Lyngbye til Vedø af 17 hujus, hvorefter han har tilskrevet Forstander Niels Nielsen, Århus Hospital angående at auctionere en Husmands Kone på bemte Vedø, navnlig Gertrud Jammers af Lyngby, formedelst hun efter egen bekendelse og tilståelse har antændt den ild som om natten mellem 2 og 3 maj sidst, afbrændte Hospitalsbonden Rasmus Skårups påboende Gårds Stue Rad, sammesteds, og på hvad fundament han har søgt at undslå sig derfor, hvilket ses af vedlagte, herunder Gersdorffs brev og hans svar af 21 ejusdem. Frue Lyngby er første og rette eftermålsmand frem for Hospitalet med mere, hvilket loven pag 122 art 6 pag 887 art 3 pag 896 art 20 tydelig tilholder, om denne sag havde været for drab skulle Hospitalet have forfulgt den, når den rette eftermålsmand ikke kunne eller ville gøre dette. Nævner videre lovens pag 991 art 1 etc. [Se følgende]. 24 Juli 1741.

223
Fra N M Behr, sal F Lyngbye, Vedø. [Se forrige]. Drejer sig om en af hendes Husmænd Rasmus Tromborres Hustru Gertrud Jammers i Lyngby, der har bekendt at hun har sat ild på en af hendes Naboer Rasmus Skårups Hus om natten mellem fredag og løverdag i ugen efter næstafvigte Pinse helligdage, hvorefter Fruen i går, efter bekendelsen var sket overgårs aften, har ladet hende indsætte i forvaring i Ebeltoft Arresthus, hvor hun til videre forbliver. Men da Fru Behr er ejer af bemte Hus men intet af den Gård hvor ulykken skete, der hører under Århus Hospital, ser hun sig ikke rigtig efter loven, at være den der skal forfølge sagen, men mener dette skal ske af Gårdens ejer, men har dog ikke kunnet undlade at indberettet sagen til Gersdorff, med begæring om, at han vil føje anstalt til fangens forfølgning og afstraffelse, medens hun som Husbonde må forsvare hende, hvilket vil falde hende helt besværligt, formedelst vejens længde, og hun ikke ved nogen her i Egnen som kan påtage sig dette. [Se næste]. 17 Juli 1741.

224
Fra Niels Nielsen, Århus. [Se forrige]. Henviser til modtagne af 18 hujus, som han ved sin hjemkomst, tilligemed frue Lyngbyes angivelse, har forefundet. Drejer sig om tidligere omtalte Rasmus Tromborres hustru Gertrud Jammers i Lyngby bekendelse af at have sat ild på Hospitalsbondens Rasmus Sørensens [Skårup] Gård, hvorved den sidste gang afbrændte, under formodning af at han - Niels Nielsen - som den skadelidendes forsvar actionerer bemeldte Gertrud Jammer. Men eftersom loven udtrykkelig viser at Fru Lyngbye [Behr] er første og rette eftermålsmand, frem for Hospitalet, bedes Gersdorff i Stiftamtmandens fraværelse lade loven fyldestgøre, eller give ham en absolut ordre til på Hospitalets vegne at gøre dette, hvilken han pligtskyldigst skal efterkomme, men uden ordre enten af loven eller Øvrigheden understår han sig ikke i at føre Hospitalet i bekostning, fornemmelig når det på nogen slags måde kan kaldes ufornøden. Vel kan han ikke nægte at have set Kongens befaling og forordningen om deslige sagers bekostninger, men exempler har dog vist ham at det ikke altid sker uden tilskud eller skade forekommende. [Se næste].  21 Juli 1741.

Påtegnet, dateret 18 Juli 1741 af Gersdorff til Niels Nielsen, hvori henvises til Frue Lyngbyes skrivelse af 17 hujus angående ovennævnte sag, hvori hun fremfører at hun mener Århus Hospital skal sørge for sagens behandling.

225
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Udi Ebeltoft Byes Fængsel har 2 Delinqventer har fra Amtet, navnlig Maren Nielsdatter fra Helgenæs Præstegård og Maren Jensdatter fra Boslum på Stamhuset Schersøe Gods, formedelst deres begangne misgerninger været indsat. Den første i 70 uger 5 dage, at regne fra 29 marts 1740 til 7 august 1741 og den anden i 51 uger fra 16 juni 1740 til 5 ditto 1741, hvorfor den constituerede Byfoged Thomas Jacobsen ønsker betaling til Byen for Maren Nielsdatter 5 rdr 15 sk og for Maren Jensdatter 4 rdr 1 mk 8 sk, i alt 9 rdr 2 mk 7 sk, hvilket Gersdorff mener at være højere anført, end han med billighed og ansvar kan pålægge Amtet. Mener at når Byen får 2 rdr årligt for hver af dem, har de ikke føje til at fordre mere. Imidlertid da der ikke ham bekendt findes noget der dicterer hvad der ugentlig bør svares for fængsling i sådanne tilfælde, men mener det vil ramme efter billighed, og der ej heller før er begæret noget for dette Amts Delinqventer, ønsker han Benzons afgørelse på hvad der skal betales til Ebeltoft for nævnte fængslede personer. 31 Januar 1741.

226
Fra F L Woyda, Skanderborg Slot. Af syn Delinqventer som for begåede Tyverier er arresteret, der for kort tid siden ved Højeste Ret og Kongelig resolution, nu er tilfunden hver sin velfortjente straf, er den groveste nemlig Poul Mortensen Natmand fra Vester Vedsted ved Ribe, men ellers født i Sjøring i Thy og forhen siden han for Tyvere ved Jyllands Landsting var dømt til Galgen, har givet sig et falsk navn, nemlig Poul Michelsen, om aftenen den 16 hujus, da Portneren og Vagten har villet følge ham fra Døren og ventelig ikke har brugt den forsigtighed med ham som ske burde, undkommet fra dem, og ej formedelst den påhængende mørke nat var at få pågrebet, men derimod i sådan tid meget har kunnet befordre sin flugt. Beder i den anledning om at denne Poul Mortensen, som ved Højeste Rets dom den 10 oktober, er dømt til Galgen, må efterlyses så vel i Stiftets Købstæder og andre steder, fornemmelig ved Søkanten, da den som kan skaffe ham til veje og arresteret skal blive betalt en kendelse af 6 rdr foruden alle billige omkostninger. Beskrives af statur som en mådelig undersat karl med sort Hår og Skæg og der udi nogle grå Hår, noget pock [kop?] arret i Ansigtet og på Næsen, og har en langagtig Hage, af alder omtrent 38 år. Hans klæder da han undveg var en lysagtig grov Klædevest med Metal knapper, et par Læder Bukser uden kiol, han er kendt overalt i Holsten og Jylland og vil nok søge lejlighed til at komme ud af Riget, med mindre han komme til at få riterade på nogle Øer eller Eilande [ølande]  hvor han måtte tænke snarest at være sikker. Er forsikret om Stiftamtmandens høibehagelige foranstaltning til dette onde Menneskes pågribelse, og beder om at det ikke mishagelig optages at han henvender sig om sagen som han ved lejlighed skyldigst skal vide i gentjeneste at erkende. [Se næste]. 18 November 1741.

227
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. [Se forrige]. En for Hestetyveri har på Slottet arresteret Tyv navnlig Poul Mortensen Natmand, har i Nat mellem den 24 og 24 hujus ikke alene fået Jernet af sig, men end og som på en fast utrolig måde fået Stabler og Kramper af 2 for hinanden, igennem en tyk Mur værende stærke Døre, udtrækket, ja nogle palter [pjalter] sammenbundet og der ved fra Døren til Jorden, ungefær 12 a 13 alen højt, hjulpet sig ned og undveget. Og som han begangne misgerninger er beviste at være grove og han derfor er dømt til Galgen, er det meget angelegen at få sådanne onde Mennesker afstraffet. Beder derfor om at Stiftamtmanden vil lade fornævnte Poul Mortensen som forhen har ladet sig kalde Poul Michelsen, efterlyse og pågrebet om han nogen steder måtte indfinde sig. Af statur er han en mådelig undersat karl med sort Hård og Skæg og der udi nogle grå Hår, noget Koparret i Ansigtet og på Næsen, har en langagtig Hage, ved undvigelsen var hans Klæder en gammel brunagtig grob? klæde Kjole med Camelhårs Knapper, en lysagtig grov Klæde Vest med Metal Knapper, et par gamle blårgarns Strømper med læderlapper på. Særdeles ved Søkanterne og Færgestederne måtte føjes den anstalt at han ikke på nogen måde udkommer, siden Woyda forestiller sig, at da han er kendt overalt i Holsten og Jylland nok vil søge at undkomme af Riget. [Se næste]. 25 Maj 1741.

228
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Den under 25 hujus efterlyste arrestant Poul Mortensen, er inden han kom ud af Woydas Amter, efter 2 dages forløb igen blevet ertapped [ertrapperet?] og pågrebet. Stiftamtmanden behøver ikke at gøre sig nogen ulejlighed med efterlysning. [Se næste].  29 Maj 1741.

229
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård - til Lyngby. De ordrer som behøves at lade udgå til Magistraterne, og hvor ingen Magistrat er til Byfogederne i Stiftets Købstæder samt Herreds og Birkefogederne i Havreballegårds og Stjernholm Amter, angående den af Skanderborg Arrest udbrudte og undvegne Hestetyvs pågribelsen, ville de straks forfatte og i morgen inden [i] morgen aften ved expresse, som Kammerråd Panck vel er så god, på anmodning at forskaffe, tilstille [mig] da jeg samme straks skal underskrive og lade befordre, til sådan ende Etatz Råd Woydas brev her udi indlagt remitteris. Imidlertid er det ufornøden at skrive til Byfogederne i Ebeltoft og Grenå om samme, siden det sker i de breve som han selv tilsender dem. 28 Maj 1741.

230
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Drejer sig om en Natmand navnlig Mathias Knudsen fra Århus, som på grund af Hestetyverier var indsat i Arresten og ellers dømt til Galgen, men i aftes er undveget. Beder derfor Stiftamtmanden om at lade ham efterlyse i Stiftet, og såfremt han måtte findes, pågrebet, idet der til vedkommende for sin anvendte flid vil blive betalt 4 rdr, foruden de på ham anvendte omkostninger. Af statur er han mådelig høj og smal, lidet rund over Skuldrene, mager i Ansigtet, har en lang kroget Næse, rødt Hår og skallet oveni Hovedet, Fingeren på hans højre Hånd næst ved Tommelfingeren er stiv, og kan ikke bøjes, af alder ca omtrent 40 år. Ved undvigelsen var han iklædt en gammel rød Klædevest, læder Bukser, en gammel blå Kjole med Tinknapper, og på Kjolen er er små opslag. Det er venteligt at han vil søge retirade på Øer hvor han snarest kan vente sig sikker. [Se næste]. 16 Oktober 1741.

231
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Den under 16 hujus efterlyste Natmand Mathias Knudsen, der var undveget fra Arresten, er før han udkom af disse Amter, igen blevet pågrebet og i dag indbragt, så den begærte anstalt om efterlysning, skal der ikke gøres nogen ulejlighed med.  18 Oktober 1741.

Omslag: 1741 Århus Amt. Processager 3.

232
På bagsiden af omslag, del af bilag fra 1800, om uklare udbetalinger, desuden navnet Morten ?? Jørgen Sørensen, Selvejergårdmand i Ørridslev.

233
Fra Frederich Holmer og Anders Follerup, Hundslund. Dette skal tjene som bevis på begge sider, at den sag som har været under forfølgning ved Hads Ning Herredsting mellem Assessor Glud og Bonden Jens Pedersen i Tvingstrup, hvor over jeg Anders Follerup ved en memorial af 14 Marts 1741 til Amtmand Woyda, mig haver besværget til Sættedommers erholdelse, som nu ved gode venners hjælp, venligen og kierligen er blevet forligt og afgjort, thi som jeg Anders Follerup imod forhåbning har måttet fornemme, at de vidnesbyrd jeg i følge memorialen har ført således har bristed, at jeg ikke nær har nået den oplysning jeg havde ventet, så forsikres hermed at denne sag skal være aldeles efterladt, dæmpet og nedlagt, død og magtesløs, uden mindste påtale i nogen måde, Holmer som en ret Dommer har at påsige, ligesom jeg Frederich Holmer og her hos erklærer intet i nogen måde at have bemeldte Anders FOlerup at påsige etc. 27 August 1741.

234
Fra Frederich Holmer, Odder. Henviser til Woydas skrivelse af 21 hujus, angående den nådige erindring om dette Tingsvidnes føring mellem Degne Lars Bechdrup og ham selv, hvilket i dybeste underdanighed for tvende dage siden er tilstillet Amtmanden, hvoraf vel kan erfares at Holmer ikke ved stævningens grund så fuldkommen har observeret hvad han burde, hvilken forseelse han beder om må optages i nåde og denne sinde eftergives, da han forsikrer her efter i alle optænkelige tilfælde efter underdanigste pligt skal efterkomme nådiges herres høje ordrer. [Se næste]. 27 April 1741.

235
Fra Niels Wissing, Skanderborg. [Se forrige]. Birkeskriver til Skanderborg Birketing og efter Woydas ordre, constitueret Sættedommer ved Hads Ning Herredsting, Knud Engelbrethsen i Fillerup Overmølle, Skriver til samme, gør vitterligt, at år 1741 den 6 Marts fremkom for Retten Birkeskriver Niels Wissing i Skanderborg og fremlagde Woydas ordre af 13 Februar på Holmers memorial af 28 Januar sidst, hvor efter Wissing skulle betjene Retten som Sættedommer, udi en sag som Herredsfogeden har anlagt mod Lauridtz Bechtrup i Odder, angående nogle ord, denne imod Herredsfogeden skal have udtalt med videre, lydende således: No 20 24 skilling 1741 Høyædle Amtmand etc. Efter forordningen af 30 April 1734 der forbyder at der må findes Brændevins redskaber hos Møllere, Bønder og Husmænd på Landet, hvorfor Holmer efter sin pligt, og Amtmandens afgivne resolution af 4 Januar 1740, på hans forespørgsel af 28 December 1739,  foretaget en inqvisition den 24 næst efter i Odder By og der fundet Brændevins tøj hos Degne Laurids Bechtrup, som beboer Thues Mølle, som da begiegnede Holmer med særdeles brotal [brutal] og meget piportuen væsen, med formening om at Holmer ingen myndighed havde til sligt ærinde, og nægtede ham adgang til at forrette nogen ting, med ord om, at han ikke havde set nogen forordning, der forbød ham at have Brændevinstøj i sit Hus, hvor over Holmer, for at undgå videre tort og anden ulejlighed som snart kunne ske, måtte gå bort, tillige med de tvende Mænd der var med ham, som han havde lejet til denne forretning. Beder om Amtmandens hjælp, således Degnen ikke skal gå ustraffet bort. Følger derefter under 13 Februar 1741 Woydas resolution, hvori henvises til forordningen af 30 April 1734 som Degnen Lars Begtrup skal have overtrådt, pålægger Holmer at erhverve et Tingsvidne, der skal indsendes til Amtmandens videre behandling. Videre påtegnet  under 6 Marts af Knud Engelbrethsen, hvoraf fremgår at i henseende til det uvenskab der har været mellem Holmer og degnen Lauridtz Bechtrup, og nu formedelst gode Venners mellem handling, er denne sag frafalden og aldeles ophævet. Derpå Sættedommeren veg sit Sæde og overlod Rettens administration til Herredsfoged Holmer som sig den antog.  6 Marts 1741.

236
Fra Hans Vilsted, fra Sønderschoulund. [Bilaget er en bog på 81 sider]. Herredsfoged i Tyrsting - Vrads Herred, som constitueret Sættedommer ved Skanderborgske Distrikts Birketing  og Ludwig Georg v Cøln af Skanderborg, Birkeskriver sst. gør vitterligt at anno 1741 Torsdagen den 26 Oktober, mødte for Retten Birkeskriver Niels Wissing af Skanderborg som Actor contra annexbonden Niels Andersen og Søstrene Inger og Ellen Andersdatter i Høver, angående voldelig opposition imod  Øvrigheden og de som gør udlæg hos dem til Justitskassen, efter Amtmand Woydas foranstaltning med videre. Flere datoer og udsættelser, beskrivelse af det foregåede, herunder personnavne exp Jens Michelsen, Niels Sørensen, Søren Pedersen Bødker, Christopher Nielsen o s v. 26 Oktober 1741.

Efter flere opsættelser er sagen igen, under Hans Vilsted, optaget den 2 November 1742, til stede for Retten Niels Wissing der producerede Rettens stævning mod Annexbonden Niels Andersen og hans hos sig værende tvende Søstre Ellen og Inger Andersdøtre i Høver angående deres omgang imod Amtmandens udskikkede og Rettens middel, da udlægget blev krævet for de til Justitskassen idømte bøder, hvilken stævning blev læst. Niels Andersen skal ikke alene  have brugt trussels ord med videre imod Øvrighedens udskikkede og Rettens middel, men end og at have grebet til Werie [værge(våben] samt at Søstrene i gerning og med ubeqvemme ord dem end og samme tid formastelig skal have beteet med videre som Citanten agter yderligere for Retten at demonstrere. Anmeldt i Regimentsskriverstuen att af N Moldrup, stævnet af Mads Lauritzen og Rasmus Jensen begge af Veng. Flere navne bl a Jens Michelsen og Mathias Herlufsen, Woyda. Birkedommer Johannes Snell med 4 Mænd Peder Jørgensen af Forlev, Jens Sørensen, Veng, Jens Michelsen og Niels Rasmussen af Høver, sidste for at gøre udlæg hos Niels Andersen og Søstre i Høver, hvilket derefter beskrives, udgørende 54 rdr 4 mk. Sidste del af bilaget, foregår under Frederich Holmer, Herredsfoged i Hads Ning Herred, dateret 16 Januar 1744, sluttende med at Niels Andersen bør arbejde i næste Fæstning et halvt år i Jern, og Inger Andersdatter, at arbejde i Viborg Tugthus et år og Ellen Andersdatter i et halvt år, andre slige ugudelige og hårdnakkede til advarsel og exempel. Sign Frederich Holmer. Conform med Protocollen testerer L G v Cølln.  2 November 1742.

Omslag: 1738 Delinqventsag Århus Amt.

237
Fra Kong Christian den Sjette - Rosenkrantz. Gør vitterligt at Løverdagen den 8 Marts 1738 udi Højeste Ret fremkom i Procurator Lauritz Lunous sted Procurator Henrich Galtzou som allerunderdanigst androg, hvorledes bemeldte Procurator Lunou efter Kongens befaling havde fundet sig forårsaget til at lade indstævne en dom  som Herredsfoged i Galten, Houlbjerg, Vester Lisbjerg og Åslev? [Hasle] Herreder, så og Birkedommer til Marselisborg Jens Lauritzen Mørch i Holme med tiltagne 8 Mænd den 22 Oktober 1737 på nævnte Birketing havde dømt og afsagt over en Delinqvent navnlig Peder Rasmussen Riber af Haslev [Hasle] på Marselisborg Gods, for hans forøvede skammelige og fast uhørlige gerning og omgang, og det på offentlige Veje og sti mod Pigen Maren Christensdatter af Åbye, hvorfor han er dømt efter lovens 6 Bogs 13 cap 18 art, at miste sin Hals og ellers at have sin Boeslod forbrudt. Hvilken Dom Citanten lod påstå at kendes ved magt i Højeste Ret, samt om sagens yderligere lejlighed hans udførligen lod gøre. Og var hermed indstævnte Jens Lauritzen Mørch som Birkedommer på egne og Meddoms Mænds vegne herom i rette at møde i Højeste Ret. Så var også stævnet Delinqventen Peder Rasmussen Riber fra sin Arrest tilligemed hans allernådigst forundte forsvar Procurator Jens Michael Sonne. Følgende henvises til Tingsvidnet af 24 April, attester fra Hr Hammers Doctor Neuhausen af 9 og 10 Juli. Thi bør Delinqventen Peder Rasmussen Riber for sin mod hende skammelig onde og udædiske gerning, af en ægtemand forøvet, andre ligesindede til exempel og afsky, sin Boeslod at have forbrudt, og i kraft af lovens allernådigste tilhold af 6 bogs 13 cap 18 art pag 949, hannem hans hoved fra Kroppen med et Sværd at fraskilles, da Legem og Hoved tillige bliver lagt i Kiste og i Kirkegård begravet, uden nogen ceremonie, iflg forordningen af 9 August 1737. På følgende 3 sider om sagens videre førelse, fremgår at Procurator efter ordre er forsvarer for Peder Rasmussen Riber af Haslev [Hasle], her angives at Riber ikke skulle være givet lovligt varsel enten til Vidners påhør eller til doms lidelse, der skulle heller ikke findes noget antageligt bevis om at han har intenderet til at begå voldtægt, hvorefter påstodes at sagen enten henvises til lovlig behandling eller frifindelse for den straf som er blevet afsagt over ham på livet. Nævnes Andreas Stær i Århus som forhen værende Aktor i sagen. Derefter afsagt følgende dom: "Peder Rasmussen Riiber bør for sin forøwede ugudelige og Woldsomme gierning, sig selv til velfortient straf og andre lige sindede til afskye, miste sit Liv.
Datum ut Supra. Rosenkrantz. 8 Marts 1738.

239
Fra Jens Pedersen Bunde, Lisbjerg - Sættedommer til Galten, Houlbjerg, Vester Lisbjerg og Hasle Herreder. [6 sider]. Gør vitterligt at Onsdag den 20 December blev fornævnte Ting afsagt Dom i følgende sag, lydende således. Onsdag 6 December anno 1741 blev Retten betjent af Herredsfoged Jens Mørch, Holme, for Retten fremkom Dr Niels Nielsen, Hospitalsforstander i Århus, og producerede en Stævning dateret Holme 22 November sidst, angående nogle Gæs som Andreas Halbach [Helbach] af Århus, nu her for Retten af sin Arrest løs og ledig fremstillede, har stjålet fra Hospitalsbonden Ole Ovesen i Vejlby, hvilken Stævning han begærede oplæst for Retten og protokolleret. Fremgår derefter af denne at Niels Nielsen har andraget, hvorledes en af Århus Bys indvånere navnlig Andreas Helbach, mellem sidst afvigte 11 og 12 November skal have stjålet 4 fede Gæs fra Hospitalsbonden Ole Ovesen i Vejlby, som sammen med andre Gæs stod på hans Sti, hvorefter der straks efter skulle være blevet slagtede, hvilket allerede skal være ham [Helbach] overtydet om, af de kendelige ting som skal være fundet på hans bopæl, såvel som hans og Hustruns fulde bekendelse, både om Tyveriet og mere Tyveri, hvorfor han skal være indsat i Århus Bys Arrest, og Forstanderen derefter af sin Øvrighed er pålagt at tiltale Andreas Helbach og Hustrun Birgitte Sørensdatter. Stævningen forkyndt for Arrestanten i Arresten og for Hustrun på deres bopæl, der fik en kopi af samme, af Seyer Rasmussen af Århus og Niels Sørensen, Vejlby. Arrestanten bekræfter Stævningen, og at han intet havde at indvende, forklarede derefter at Hustrun ikke i dag er mødt, fordi hun er kommet i Barselsseng. Ses videre at der ved ransagning i hans Hus var fundet Hoveder, Fødder og andet af Gæs, Fødderne blev derefter medtaget og senere blev fremlagt i Retten 4, hvoraf den ene Klov var afskåret, hvilket er Ole Ovesens mærke. Onsdag 20 December blev Retten betjent af den constituerede Sættedommer Jens Pedersen Bunde af Lisbjerg, der efter tilspørgsel til Andreas Helbach om han havde noget at svare til sagen, hvor til han svarede nej, afsagde dom, hvori bl a, nævnes at Andreas Helbach, vedkendte sig Tyveriet, foregivende at dette var sket på grund af Hunger og nød, formedelst ej noget arbejde at kunne få, hvorved han Brødet kunne erholde. Så da han ej videre Tyveri er overbevist om, så tilfindes han at betale Ole Ovesen for benævnte 4 Gæs med igield og tvigield, samt at lide på Kroppen efter lovens allernådigste tilhold pag 983 dens 32 artikel. [Se følgende]. 20 December 1741.

240
Fra J Benzon og P Hygom, Århus. [Se forrige]. Eftersom Hospitalsbonden Ole Ovesen i Vejlby, natten mellem 11 og 12 hujus, af Anders Helbech, skal være frastjålet 4 fede Gæs, der også har tilstået dette, så haver Hospitalsforstander Niels Nielsen på Bondens vegne, at udføre sagen til Doms og strafs erholdelse, hvorefter de medgående omkostninger, efter forordningerne og rescripter kan ventes reparterede på Amtet. [Se næste]. 23 November 1741.

241
Fra Oluf Løcke, Århus - Byfogeden. [Se forrige. Kvittering for Delinqventpengene for den arresterede Andreas Helbech, som er hensat i Byens Kælder, som han af Hospitalsforstander Niels Nielsen har modtaget, udgørende for 3 uger til dato fra den 13 hujus sidst da han blev arresteret. For ham og Fangevogteren i alt 13 mk 8 sk, hvorfor kvitteres den 4 xbr 1741. Videre for 2 uger til den 18 hujus 9 mk. Videre til 1 Januar 1741 2 uger, samme dato. Item 2 uger dateret 1 Januar til 15 hujus. 1 Januar 1742.

Omslag: I snor No 924 Delinqvent Regninger over Omkostningerne på De Bønder som har Dræbt Vagtmester Helms på Marselisborg Mark, reparteret. 1741. [Mange bilag i denne sag].

242
Fra N Stæhr, Århus. [8 sider]. Underdanig beregning på de omkostninger der er medgået i sagen mod en del Bønder på Vilhelmsborg Gods og Biskoppens Bonde i Lille Fulden, samt Dommenes execution på dem, for det begåede Mord og volde den 2 April 1735, på den dræbte Vagtmester Elias Holm og hans medfølge, inde på Moesgårds Mark, og af ham [Stæhr] som eftermålsmand på deres Høygrevelige Exellence Hr Geheyme Råd, intendant over Marinen og ober Krigs Secreterer i Sø Etatens Krigs Cancellie, Greve af Danneschiold Samsø, som dertil ved Kongelige allernådigste Rescript af 17 Oktober 1736 er bleven befalet, hans vegne til følgende er given, såsom: 1737 1) Til de fængslede Personers forplejning, varetægt og deslige, regning no 2 fra Magistraten i Århus, hvoraf bevises at Peder Hansen af Lille Fulden og Niels Gram er indbragt, den første ved Stæhr den 24 Januar sildig om aftenen, og den anden tillige med [Marck?] Laurs Laursen af Fløjstrup dagen efter, hvorefter de alle 3 er indsat i Århus Bys Fængsel fra den tid. Derefter beløbene udgørende i alt 476 rdr 11 sk. Af posterne fremgår videre under 2 Februar at Marck Laurs Laursen imod stillet Borgen er udkommen af Arresten. For de andre 2 3 mk ugentlig i 73 uger og 3 dage, indtil de efter Højesterets dom blev henrettet og lagt på Stejle og hjul 73 rdr 3 mk 6 sk. Videre varetægtspenge, til Byens Tjenere for at aftage Jernet, for forkyndelse af Stævninger, Skriveren, for Henrettelsen af Peder Hansen og Niels Mogensen Gram, og de andre pådømte, såsom Rasmus Jacobsen Müller i Lille Fulden, Søren Hansen og Marck Laurs Laursen i Fløjstrup, og de 2 Moesgårds Tærskerkarle Anders Feldt og Søren Hansens overførsel til Bremerholm, penge til 2 pund Lys at bruge om Aftenen i Fængslet, de tider der blev læst og sunget for Fangerne. Den 11 September da executionen skete, betalt for 4 forspands Heste til 2 Chaiser hvor udi de 4 Præster og 2de Fanger kørte til Retterstedet på Moesgård Mark som er 5/4 vejs her fra Byen lige frem og tilbage, 2 rdr 4 mk. For 2 Vogne til 8te Dicipler af Skolen som fulgte Fangerne, at assistere med Sang til Retterstedet, Vognleje frem og tilbage 3 mk a Vognen er 1 rdr. For 4 Ridende Karle med Gevær, til hver 1 mk, er 1 rdr 2 mk. Skarpretter Hans Jørgen Brøchner af Ålborg, for executionen, at lægge Kropperne på Stejle med videre efter hans fulde kvittering 46 rdr 4 mk 5 sk. Og som han ingen løn nyder enten af Stiftet, Amtet eller Byen,  ville han ikke bekoste Stejlerne og deres tilbehør, dertil har han betalt Christen Nielsen Hårbye for 2 stk Fur [Fyr]  12 alen Træ 2 rdr stk, 2 stk 6 alen ditto, 2 store Sten Lægter, 2 Spiger og 12 Søm efter hans herhos fulgte regning no 8 5 mk 14 sk. 2 gamle Hjul købt for 4 mk i alt 1 rdr 3 mk 14 sk. Betaling til Rector Schmidt for Diciplernes sang i Fængslet og til Retterstedet 4 rdr. Postpenge for 2 breve til Skarpretteren i Ålborg 12 sk. Ford de 5 personer som er dømt til arbejde i Jern på Bremerholm et år, den 6te der forinden, betalt til Sr Knud Nielsen Bech for fragt, varetægt, mad og Øl på rejsen til København 35 rdr. Til Assessor Sven Kragh, der førte sagen i Højeste Ret, der beder om 40 til 50 rdr, betalt 50 rdr. [Se følgende]. 20 November 1739 [år ok].

243
Fra Knud Nielsen Bech, Århus. [Se forrige]. Efter vedlagte kvittering fra Justine Skipper Soelberg på Bremerholm, ses at Bech har leveret de 5 Arrestanter til arbejde i Bremerholm, efter Højeste Rets dom, nemlig 1) Rasmus Jacobsen Møller 2) Søren Hansen 3) March Laurs Laursen 4)Anders Pedersen Feldt og 5 Søren Hansen, og som han har opfyldt sit løfte og accord, så formedes at Rådmand Stæhr efterkommer sit, nemlig at betale for hver, for kost, varetægt, fragt og andre i København pågående omkostninger 7 rdr , der tilhobe udgør 35 rdr. [Se følgende]. 15 Februar 1738. 
Påskrift: Kvittering for beløbet.

244
Fra I Schmidt, Cathedralskolen, Århus. Kvittering  for betalingen for den opvartning med læsning og Syngen hos Delinqventerne Peder Hansen og Niels Gram i Fængslet samt ved Retterstedet, har han af Rådmand Stæhr modtaget 4 rdr. [Se næste]. 12 Jb 1738.

245
Fra Christen Nielsen Hårbye, Århus. Kvittering for modtagelse af 5 mk 14 sk, udgørende betalingen for Tømmer til brug ved Fangernes henrettelse, som Skarpretteren vedtog, 2 stk 12 alen Træ a 28 sk, er 3 mk 8 sk, 3 stk Finger? do a 10 sk er 1 mk 14 sk, 2 store Lægter 8 sk. [Se næste]. 11 September 1738.

246
Fra Niels Nielsen, Århus. Underdanig beregning over hvad der tilkommer ham, for bekostninger, rejser, salarium, i den tid Commissionen af 4 Januar 1737, efter befaling af ham og Birkedommer Mørch, var i forbindelse med drabet på den afskedigede forrige Vagter Elias Helm var forøvet. Under forskellige poster, udgør beløbet 107 rdr 3 mk. [Se næste]. 17 September 1738.

247
Fra Hans Jørgen Brøchner, Århus. [Se forrige - Skarpretteren fra Ålborg]. Kvittering for betalingen  for henrettelsen af de 2de Arrestanter Peder Hansen og Niels Gram, så vel for hans som Natmandens tillagte efter den taxt som for samme er sat, samt hans fortæring i 5 dage a 4 mk, er 3 rdr 2 mk. Vognleje hen og hjem fra og til Ålborg 14 mil med retur iberegnet 3 mk 1 sk a mil, er 7 rdr 12 sk. Vognmands Vogn den dag Stejlerne nedsattes, betalt frem og tilbage med 3 mk 15 sk. Øvrige penge til hans Karl 4 mk. 2 Spiger til Hovederne 2 mk, små Søm og andet i alt 1 mk 4 sk, for samme er han betalt 46 rdr 4 mk 5 sk, hvorfor vedbørlig qvitteres. Attesteres at til samme execution er medgået 2 Hjul, 2 stk  12 alen, 2 Stenlægter, 2 stk 6 alen, 2 Spiger og 12 små Søm. Signeret. [Se næste. 11 gbr 1738.

248
Fra J Mørch, Holme. [Se forrige]. Regning over hvad der tilkommer ham i Salarium og rejser, for den af ham og Hospitalsforstanderen Niels Nielsen holdte Commission efter Kongelig befaling af 4 Januar 1737 i sagen om drabet på Vagtmester Elias Helms. Udgør i alt 44 rdr. [Se næste]. 20 September 1738.

249
Fra Anders Jensen Smidt, Århus. [Se forrige]. Til at levere i det Kongelige Danske Cancelli, har han af Rådmand Andreas Stæhr, en Commissionsact, angående Elias Helms drab, tillige med en skrivelse til Mons Stanpe, for hvilken umage han er lovet 1 rdr. [Se næste]. 
7 Februar 1738.

250
Fra U C Müller, Århus. [Se forrige]. For det på hans Broder hr Rådmand og Forvalter Stæhr hans vegne, til udfærdigelsen af et Tingsvidne, sluttet ved Århus Byting 16 Juni 1735 angående den dødfundne Vagter Elias Helms, hvorfor han tilkommer for stemplet papir etc 9 rdr 4 mk 2 sk. [Se næste]. 15 November 1736.

251
Fra Christen Jensen Almind, m fl, Århus. [Se forrige]. Fra den 25 Januar 1737 til 11 September har Rådmand Stæhrs Fuldmægtig Johan Davis Conrad leveret dem til de 2 fængslede Peder Hansen og Niels Gram, hver 8de dag 3 mk danske til hver, og for de sidste 3 dage 4 sk til hver dagigt, hvilket de straks efter modtagelsen leverede til disse, som de også selv på Rådmandens gjorte spørgsmål ofte, og særdeles den sidste aften før deres Henrettelse tilstod i mange Menneskers påhør. Ligeledes annammede Christen Jensen og Per Drejer til March Laurs Laursen, som i 8 dage i begyndelsen var arresteret 3 mk, der straks blev ham leveret. Desuden har de i bemte tid fået varetægtspenge 24 sk ugentlig, når 8 dage regnes til hver uge, og endelig ind og udslutte penge for hver 24 sk, således intet tilkommende står tilbage, kvitteres.  Sign: Christen C I S A Jensen Almind, Per Drejer Christrup?. [Se følgende]. 11 September 1738.

Påtegnet under samme dato: At ovenmeldte Fanger på Stæhrs tilspørgsel, har tilstået intet i så måde af deres forplejning er tilbageholdt, men rigtigt ugentlig er nydt, attesteres af Christian Jørgensen og ??.

252
Fra Rasmus Jacobsen Møller, m fl, Århus. [Se forrige]. Skriver sig som fattige Bønder af Gehejme Råds Güldencrones Gods, som for nogle år siden kom til den maltheur at de blev hensat i Slaveri i et år, som de ustor, foruden de betalt en stor mulct, hvoraf den ene del hjemfaldt [til] deres Herskab og den anden til Greve Danneschiold, og som det nådigst er forsikret dem, skulle Grevens part i nåde eftergives, dog beroende på Stiftamtmandens, siden Justitspengene af Amtet var indkasserede. Altså vil de underdanigst og allerydmygst have dennes iboende nåde herved imploreret om nådigste resolution, hvorledes eller hvor vidt de kan trøste sig derved, og komme til endelighed med deres, udi så mange år udstandne fortræd. De forventer nådigste bønhøring og med allerdybeste Submission forbliver Nådigherrens underdanigste allerydmygste og allerringeste tienere. Sign: Rasmus Jacobsen Møller, Søren Hansen Fløjstrup, Søren Hansen, Ladefoged på Vilhelmsborg, Laurs Lauritzen, Anders Feldt og Anne Sal Laurs Laursen. 16 September 1741.

Omslag: Delinqventregninger angående Peder Hansen og Niels Mogens Gram. 1741.

253
Fra ??, Randers Amtstue. Summarisk extract over Hartkornet efter Amtstuernes matricul under Århus Stift i Dronningborg og Silkeborg Amter. Udgør i alt Ager og Eng 19098 tdr 2 skp 3 fc 2 alb. Skovskyld: 202 tdr 1 fc 2 alm. Mølleskyld: 322 tdr 2 skp 2 fc 1 1/2 alb. Fragår nærmere angivet således til rest: Ager og Eng 16798-7-2-1 1/2. Skov: 131-5-0-1/2 og Mølleskyld: 236-4-3-2. [Se næste]. 16 Februar 1739.

254
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue. [Se forrige]. Beregning over Delinqvent pengenes beløb af Skanderborg - Åkær Amter til Sr Rasmus Randlev, for anvendt bekostning på nogle Mandbrænderes henrettelse, som 2 gange skal have sat Ild på Skæring Munkegård, forfattet efter hartkornet på 10456 tdr 3 skp 3 fc 1/2 alb. Beløbet udgør 272 rdr 1 mk 14 sk. [Se næste]. 30 August 1741.

5 bilag:

1)
Uden dato og underskrift, angivelse af Calø Amt, Havreballegårds, Stjernholms, Dronningborgs og Silkeborg samt Skanderborg - Åkærs Amters contribuerende hartkorn.

2) Fra Hans Justsen, extract over hartkornet i Skanderborg - Åkær Amter.

3)
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue dateret 12 Februar 1739, designation over alt det hartkorn i Skanderborg - Åkær Amter, som efter forordningen af 25 September 1732 og rescript af 2 august 1737 bør svare til delnqventers afstraffelse. Udgør i alt 10700 tdr 7 skp 1 5/6 fc.

4)
Uden navn og dato, samlet fortegnelse af hartkornet i ovennævnte Amter.

5)
Uden navn og dato, angivelse om samme, hvorpå notat, Dronningborg og Silkeborg Amters hartkorn skal ickuns være i alt 12515 tdr 2 fc 1 alb.

255
Fra Peter Panck, Århus Amtstue. Designation over Calø, Havreballegårds og Stjernholm Amters hartkorn, efter den nye Landmålings matricul. I alt Ager og Eng 26543 tdr 6 skp 1 skp, Skov og Mølleskyld 905 tdr 5 skp 1/2 alb. [Se næste]. 14 Februar 1739.

256
Fra Erich Rasmussen, Vosnæsgård.
Henviser til den havende matricul der udviser, at dette Amts Hovedgårde, Bøndergods, samt Præstegårdes og Degneboligers hartkorn i alt udgør 14875 tdr 1 skp 3 fc 1 alb, hvorfra afgår nærmere angivet 2360 tdr 3 skp. Derefter mere om hvad der skal svares til Delinqvent omkostningerne. [Se næste]. 15 December 1740.

257
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til modtagne, hvorefter Rettens Betjente i Amtet skal indkræve 3/4 sk af hver tdr hartkorn, som efter Stiftamtmandens skrivelse af 23 maj sidst, skulle udredes til de omkostninger der er anvendt på Peder Hansens og Niels Mogens Grams henrettelse etc, hvortil han fremfører forskelligt. 26 Juni 1741.

258
Fra Peder Låsby, m fl, Århus Rådstue. De tilstår i dybeste underdanighed, at ikke nogen mere sikker og billig regul[ering] lettelig kan følges i tilfælde, når Byerne i Stiftet, efter Kongens befaling af 23 December proportionaliter skal concurerer til Delinqventers afstraffelse, end den i Stiftamtmandens skrivelse af 2 hujus anfører, nemlig på det fundament hvorefter de er blevet ansat til at tage indkvarterede, eller at give hjælpeskat, hvilket ventelig er efter hver Byes taxt, hvorimod de intet finder at erindre, fortsætter med forskellige tal etc. [Se næste]. 7 Januar 1741.

259
Fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue. Henviser på samme måde som i forrige, til Stiftamtmandens forslag om måden, hvorpå Byernes skal svare til omkostningerne ved Delinqventers afstraffelse etc. 15 Januar 1741.

Bilag: Uden dato og underskrift til Borgmester Gertsen og Rådmand Müller, kladde i forbindelse med fordeling af omkostningerne ved Delinqventers afstraffelse etc.

260
Fra Niels Nielsen, Vejlby. Henviser til modtagne mundtlige ordre, hvorefter han har indtinget det Hittebarn som i Vinter blev kastet ind i hans Gård, hvorfor der det første år skal betales 20 slettedaler, som den der har Barnet, dagligt kræver at have noget på, eller og den siger at vil skille sig af med det igen, dersom Øvrigheden ikke vil foranstalte at der fås accord derfor. Beder ydmygst om, at der gøres anstalt til Barnets underholdning, thi han som en fattig Fæstebonde under Canniche Godset, fordi Barnet blev kastet på hans grind, kan han vel ikke tilkomme at forsørge det, som han heller ikke formår, uden at Kongen og Husbonden vil eftergive ham Skat og landgilde, og den det er indtinget hos, vil ikke have det for intet. 25 September 1752.

Notat: For Barnets underhold for et år fra Påske 1752 til Påske 1753 er til Niels Nielsen anvist udbetalt den 14 November 1752 [beløb ikke angivet].

3 bilag:

1)
Uden dato og navn, med forskellige angivelser af hartkorn i Havreballegårds Amt m v.

2)
Do, med forskellige angiver af hartkorn i Skanderborg - Åkær Amter m v.

3)
Do med forskelligt angående tidligere omtalte sag mod Peder Hansen og Niels Gram med flere, beløbet samt hvorledes det skal fordeles.

261
Bilag uden afsender. Pro memoria Rådmand Stæhrs regning på de omkostninger, som er anvendt på Delinqventerne Peder Hansen og Niels Mogensen Gram med flere, udgør 341 rdr 1 mk 13 sk hvortil er lagt de af Randers delinqvent manglende 8 rdr 1 mk 2 sk, i alt 349 rdr 3 mk 6 sk, der skal udlægges på Stiftets contribuerende hartkorn. Notat om Tirsbeks delinqvent regninger på de omkostninger der er anvendt på Maren Andersdatter, i alt 67 rdr 5 mk 10 sk, hvilken sum alene skal udredes af Stjernholms Amt. [Ingen dato] 1741?.

3 bilag:

1)
Uden dato og underskrift, omkostningerne på Degne i Hasle Niels Isachsen Skanderborg, der tillige med flere under 24 August 1745, blev reparteret på Havreballegårds Amt, og under samme dato tilskrevet Cammerråd Panck. Nævnes videre omkostninger i forbindelse med Cathrine Basse i Grenå, udlagt på Stiftets Købstæder 3 Marts 1741. Rasmus Randlevs regninger, Stæhrs regninger angående sagen Elias Helms, Peder Rasmussen Riiber etc.

2)
Uden dato og navn, Dronningborg Ryttergods består af i alt 320 tdr 5 skp 1 fc hartkorn.

3)
Angivelse af hartkorn i Calø, Havreballegård med videre.

262
Fra Christen J Basballe, m fl, Århus Rådstue - til Rådmand Stæhr, Forvalter over Marselisborg. For Fængselsjern og Lukkelsernes vedligeholdelse, som Fængselsstederne lader renoverer, til de følgende Delinqventer som Hr Rådmanden har ladet i Århus Arrets Kælder nedsætte. 24 Januar 1737 om aftenen 7 slagen kom Peder Hansen af Lillefulling [Lille Fulden] i Fængslernes gjemme, hvor forblev til 11 September 1738 /:da udkom og udstået den tildømte excecution:/ udi 85 uger a 24 sk er 21 rdr 1 mk 8 sk. Om morgenen den 25 ditto 8 slagen kom Niels Mogensen Gram i Fængslernes gemme, der forblev til 11 September 1738 /:udkom og udstået den tilfundende excecution:/ udi 84 uger 7 dag a ugentlig 24 sk er 21 rdr 1 mk 5 sk. Laurids Lauridsen samme dag og tid i fængslernes gemme udkom den 2den Februar næst efter, udi 9 dage a 3 sk er 1 mk 11 sk, i alt 42 rdr 4 mk 8 sk. 17 November 1738.

4 bilag:

1)
Uden dato og underskrift om samme arrestanter.

2)
Uden afsender til Amtsforvalter Jacobsen, 9 November 1751, om omkostningerne i forbindelse med sagen mod Peder Hansen og Niels Mogensen

Gram etc?.

3)
Dateret 7 November 1751, anvisning til Amtsforvalter Justsen, Skanderborg, med angivelse af forskellige beløb etc.

4)
Dateret 9 November 1751, anvisning  til Amtsforvalter Justsen, Skanderborg, nævnes bl a et Tyvekomplot Natmand Poul Mortensen, Vester Vedsted med flere.

Færdig med læsning og afskrift B5a 218 - 219 år 1741 - 1742.

Breve til stiftsamtmanden i Århus stift, Havreballegård og Stjernholm amter.

I den sidste del er blandet andre datoer.

Til top

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret:
04. juni 2012

Til Aarhus stift forside

1ste del 1736-1737

Til Aarhus stift 1742-1743  Til om nordiske krig