Breve til stiftsamtmanden i Århus stift, Havreballegård og Stjernholm amter.


Indkomne breve vedr. almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg Herred

Landsarkivet i Viborg: Jyske registre Århus stift B5A - 213 år 1730 - 1746.

Ekstrakterne af hele pakken, består af 436 sider, den her indlagte 4de del B5A 221 - 223 er på 70 sider for årene 1741 -1742-II - 1743


En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

LAV: B5 A - 220

Århus Stiftsamt Havreballegård og Stjernholm amter 1683 - 1799.

Indkomne breve vedr. almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg Herreder.

Begyndt læsning og afskrift:

Landskivet i Viborg:

B5 A - 221 år 1741 - 1742 - 1

Omslag: 1741 Fattigvæsen, Århus Amt.

263
Fra Ch? Hartmann, Randers - til Woyda. Henviser til modtagne af 20 hujus, hvoraf han har erfaret, Woydas foranstaltning med de fattiges væsen, og må aldeles alle tider hans Hus være til tjeneste for Deres Høyædle Velbårenhed, allermeste til så priselig, Gud give også gavnlig en forretning. Mens i fald her i Huset, ved hans Hustrus nu hver dag ventelige nedkomst i barselsseng til bestemte tid vil måske forefindes så trang lejlighed, så ville han ikke efterlade sådant forud ydmygst at indberettet. 24 Oktober 1741.

264
Fra C J Lodbjerg, Harlev Præstegård. Efter indstændig begæring, kan han ikke andet end herved tilstå efter Sognets fattige Bogs udvisning, at Hendrich Rasmussen en elendig Døv stakkel som har opholdt sig en tid lang i Harlev Sogn, Tostrup [Tåstrup] By, og imidlertid intet ondt hørt til ham, ej er noget tillagt af Sognet, men har været ham nogle gange lovet, så snart der blev noget vacant [ledigt], som ej endnu er sket. Dette i sandhed testerer. 26 September 1741.

Samme tilstås af Jens Andersen og Mads Rasmussen.

265
Fra J Vinding, Storring [Præstegård]. De fleste af Sognefolkene er kommet i den indbildning, at dette skal ophæve de fattiges Korn, hvorefter de afviser de fattige med de ord, at de intet kan give før de får anden ordre, som forårsager en stor trang hos de fattige, som har intet uden almissen at leve af, blandt hvilke også er nærværende stakkels gamle og vanføre Mand, hvorfor bedes om at Mon Frere vil give ham en liden ordre med, som kunne oplæses på Kirkestolen, at Folk kunne komme af de tanker, og den nødlidende hjulpet. 
7 Februar 1741.

266
Fra F L v Woyda og Hans Justsen, Skanderborg Slot. For at regulere de fattiges væsen for tilstundende år 1742 i Hads Herred er berammet at foretage og fuldføres således. 1) I Torrild Præstegård for Torrild samt Hvilsted Sogn og formiddagen 13de November klocken ved 9 slet. Hundslund Sogn samme dag om eftermiddagen. Odder og Tvenstrup Sogne den 14 November ligeledes klokken 9 slet om formiddagen o s v, bl a i Saksild Præstegård. Derefter pålægges de velærværdige gode Præstemænd for foreskrevne Sogne, at gøre enhver vedkommende dette bekendt, og at enhver møder så betids til de berammede tider og steder. Mere under 5 punkter. [Se næste]. 19 Oktober 1741.

Notat om forsendelsen, bl a fra Torrild til Odder etc.

Bilag: Har været påklæbet, rettelser for Torrild og Saksild Præstegårde.

268
Fra I Steenstrup, Torrild Præstegård. [Se forrige]. Woydas ordre og villie underdanigst og skyldigst at efterleve remitteres, tillige med den her til sendte Herredsbog, den meddelte notits om de forestående samlinger angående de fattiges væsen i hads Herred etc, der har været over alt på det faste Land her Herredet, bevises af påtegningen. Intet skal være ham kærere end at Amtmanden og Amtsforvalteren vil finde sig fornøjet i hans Hus. 10 November 1741.

269
Fra I Steenstrup, Torrild. Efter Woydas ordre og forlangende, har han underskrevet den i tilsendte Bog indførte fortale, og den samt Bogen straks videresendt til sine Herredsbrødre, men først til velærværdige Hr Kragballe i Odder, at den tillige med hosfølgende brev, kunne efter givne adresse insinueres Conferentce Råd Rathlou til første indtegnelse, hvorfra den da går videre. Ved ikke andre steder at foreslå til samligen [om de fattiges væsen] end Præstegården. 7 Oktober 1741.

270
Ingen afsender. Bilag på 32 sider, opdelt i rubrikkerne: 1) De fattiges navne, Bopæl og vilkår med videre - no og år. 2) Portionsmænd - den de skal have følgende af. 3) Hvad de er tillagt i Rug, Byg, Gryn - tdr, skp, og Penge rdr og mk. 4) Particulair erindring. [Da kun ganske få modtager 1 tdr Korn, noterer jeg dette, ellers er tallene skp - fc - alb]

Stensballe no:

1) Dorthe Pedersdatter, 80 år. f Jørgen Jensen, 6 skp Rug 2 skp Byg 4 skp Gryn og 1 rdr.

2) Ole Røgter i Stensballe 72 af Peder Christophersen 6-2-3 og 5 mk.

3) Maren Wibye 73 af Jørgen Jensen 6-2-3 og 1 rdr.

4) Rasmus Jensen, et vanfør Barn - ingen alder - af Rasmus Knudsen 5- 1 1/4-2  g 5 1/2 mk.

5) Voldborg Jensdatter i Hals 60 af Peder Stephensen i Haldrup 4-0-2 og 4 mk.

6) Maren Ibs i Stensballe 70 af Peder Christophersen 6-2-3 og 4 mk.

7) Jens Rask i Haldrup 80 af Anders Nielsen ibdm 5-0-3 og 1 rdr 2 mk.

8) Jørgen Skrædder i Hald 70 af Anders Nielsen 6-2-3 og 5 mk.

9) Jens Ibsen 60 af Jens Christophersen i Moldrup 6-0-2 3/4 og 5 mk.

Nebel:

1) Karen Andersdatter en faderløs Barn 13 af Søren Andersen 1 tdr 2 skp Rug 7 3/4 skp Byg 4 1/4 skp Gryn og 4 mk 12 sk.

2) Johanne Knudsdatter i Nebel 70 af Anders Jespersen i Bleld 4-3-2 og 2 mk.

3) Karen Olesdatter i Bleld 64 af Niels Rasmussen i Bleld 2-1-1 og 2 mk.

4) Eske Frandsen, fortæred af Kræft - ingen alder af Rasmus Christensen i Serritslev 6-4-2 og 2 mk.

5) Sidsel Frandsdatter ibd, ligeså svag af Kræft - ingen alder af Jens Vestergård 3-2-2 og 1 mk.

6) Johanne Albretsdatter 60 og Bodil Nielsdatter i Serritslev 64 af Ole Sørensen 4 3/4-1-3 og 1 mk 6 sk.

Tolstrup Sogn:

1) Mads Pedersen i Tolstrup, vanfør 64 af Ebbe Just ibdm 1 tdr 1 skp Rug 1 tdr Byg 1 skp Gryn og 4 mk.

2) Jesper Jensen, vanvittig i Gedved 53 af Niels Andersen 1 tdr Rug 7 skp Byg 1 skp Gryn og 4 mk.

3) Maren Jørgensdatter i Gedved 64 af Jørgen Andersen 4-4-1 og 3 mk.

4) Maren Vægters i Gedved 80 af Hans Christensen 4-4-1 og 3 mk.

5) Helle Thomasdatter i Gedved 63 af Peder Pedersen i Eldrup 3-3-1 og 2 mk.

6) Maren Knudsdatter i Gedved 83 af Bertel Jørgensen i Gedved 5-5-1 3/4 og 1 mk 6 sk.

Østbirk Sogn:

 1) Niels Nielsen, gammel og fattig - ingen alder - underholdes ved Urup med 1 tdr 4 skp Rug 1 tdr 4 skp Byg ingen penge.

2) Kirsten Kruuse i Østbirk, gammel og fattig underholdning i Østbirk Præstegård.

3) Kirsten Eegs ældgammel og fattig - ingen alder - af Portionsmand Christen Andersen 6-3-2 ingen penge.

4) Søren Nyemand i Østbirk - ingen alder af Claus Jacobsen 6-3-2 ingen penge.

5) Anne Jensdatter Skalle, ældgammel hos Niels Rask i Østbirk - ingen alder af Niels Christensen 6-3-2 ingen penge.

6) Maren Pedersdatter en gammel Enke hos Søren Madsen i Monberg - ingen alder af Jens Madsen 6-3-2 ingen penge.

7) Enevold Pedersens Enke ældgammel og fattig hos Peder Enevoldsen i Monbjerg - ingen alder af Niels Lundum i Monberg 6-3-2 ingen penge.

8) Anders Mikkelsen i Monbjerg - ingen alder af Jens Tåning 6-3-2 ingen penge.

9) Christen Iversen, vanfør og Brosten - ingen alder af Peder Tomesen i Sattrup 6-3-2 ingen penge.

10) Anne Jacobsdatter i Sattrup, har et fald - ingen alder af Rasmus Sørensen 6-3-2 ingen penge.

11) Tvende Enker Karen Jørgensdatter og Mette Purups små uopfødte Børn i Monbjerg - ingen alder af Jens Silkeborg 1 tdr 4 1/2 skp Rug 4 skp Byg og 2 skp Gryn ingen penge.

12) ikke angivet.

13) En fattig døv Enke Sold Anne i Østbirk, tillige med Hans Swinwogters Børn - ingen alder af Søren Knudsen i Østbirk 7-7-1 3/4 ingen penge.

NB: Frederich Mortensen i Holm at nyde de i første vacance eller til Påske nogen hjælp af cassen.

Søvind Sogn:

1) Peder Fallet i Brigsted 80 år af Niels Andersen 1 tdr Rug 1 tdr Byg 2 skp Gryn og 3 mk.

2) Maren Rasmusdatter, ibdm 80 år af Peder Hansen 4-6-2 og 2 mk.

3) Maren Mathiasdatter meget fattig - ingen alder af Hans Jensen i Brigsted 4-2-0 ingen penge.

4) Kirsten Hartvigs i Brigsted 73 år af Holger Albretsen 4-2-2 ingen penge.

5) Johanne Bieres i Sønd [Søvind] 60 år af Niels Gabrielsen 3-4-1 ingen penge.

6) Jens Nielsen i Toftum 64 år af Jens Eskesen 1 tdr Rug 4 skp Byg 2 skp Gryn og 2 mk.

7) Anne Mortensdatter 70 år af Rasmus Nielsen 1 tdr Rug 6 skp Byg 2 skp Gryn og 3 mk.

8) 2de Moderløse Børn Anne og Dorte Eriksdøttre - ingen alder af Albert Sørensen 1 tdr Rug 1 tdr Byg 1 rdr 12 sk.

9) Niels Frandsens Enke i Toftum 70 år af Jens Mikkelsen ibdm 3-4-1 ingen penge.

10) Inger Jensdatter 60 år af Jørgen Sørensen 3-5-1 ingen penge.

11) Kirsten Jespersdatter og 12 Maren Pedersdatter - ingen alder af Niels Eriksen 2 skp Rug 1 tdr 3 skp Byg 1 1/4 skp Gryn ingen penge. Skal til Påske betales af cassen 1 rdr.

13) Anne Sørensdatter i Toftum - ingen alder, nyder portion hos Præsten.

14) Karen Larsdatter - ingen alder og angivelser, tillægges af cassen 1 rdr.

Gangsted Sogn og Bye:

1) Jørgen Sørensen 60 år af Jens Thomasen i Gangsted 6-4-1 og 1 1/2 mk.

2) Niels Markussen og Kone 66 år af Mads Terkelsen 6-4-1/2 og 1 1/2 mk.

3) Påske Jens, vanwittig - ingen alder af Mikkel Jacobsen 6-4-1/2 ingen penge.

4) Lars Tonboe 70 år af Folmer Knudsen 1 tdr Rug 3 skp Byg 1 skp Gryn og 1 mk 14 sk.

5) Søren Pedersen - ingen alder af Jørgen Nielsen 6-2-3/4 ingen penge.

Den 11 November 1741 Hansted Sogn:

1) Anne Pedersdatter 80 år af Hans Simonsen 1 tdr Rug 6 skp Byg 3/4 skp Gryn og 1 rdr 3 mk.

2) Mikkel Andersen Hustru og Datter  i Egebjerg - ingen alder af Rasmus Laursen 1 tdr Rug 6 skp Byg 3/4 skp Gryn og 1 rdr 3 mk.

3) Maren Mikkelsdatter i Egebjerg 49 år af Jens Pedersen 1 tdr Rug 6 skp Byg 3/4 skp Gryn og 1 rdr 3 mk.

4) Mette [overstreget] Anne Beiers i Rådved 80 år af Anders Andersen i Egebjerg 1 tdr Rug 6 skp Bug 3 skp Gryn og 1 rdr.

5) Maren Rasmusdatter 71 år af Lars Pedersen 5 1/2-4 1/2 - 1 1/4 og 4 mk.

6) Kirsten Michelsdatter i Egebjerg 71 år af Niels Lassen 6-4 1/2 - 1 1/2 og 5 mk 10 sk.

7) Anne Mone i Egebjerg gammel og trængende - ingen alder af Søren Jensen 4-3-1 1/2 og 4 1/2 mk.

8) Kirsten Pedersdatter lam og kan intet fortiene 61 år af Jens Fogh 6-4-1 1/2 og 5 1/2 mk.

9) Karen Jensdatter i Rådved - ingen alder af Simon Knudsen i Kondrup 6-4 1/2 - 2 og 5 1/2 mk.

Nim Sogn - hvorfor og mødte Præsten Mag Jesper Norup og Sognepræsten Hr Frans Toxverd.

1) Jens Pedersen 70 år af Jens Jebsen? 1 tdr Rug 4 skp Byg 2 skp Gryn og 3 1/2 mk.

2) Anne Madsdatter ældgammel - ingen alder af Jens Trane 1 tdr Rug 4 skp Byg 2 skp Gryn og 3 1/2 mk.

3) Kirsten Sørensdatter - ingen alder af Niels Knudsen 4-2-1 og 1 1/2 mk.

4) Inger Pedersdatter - ingen alder af Søren Larsen 4-2-1 og 1 1/2 mk.

5) Lars Nielsen en krøbling 5 a 6 år af Ole Christensen 4 1/2-2 1/2- 1 1/4 og 2 mk.

Således forrettet og sluttet i Tingsted Holm den 11 November 1741 på Amtsforvalter Justsens vegne Th Mavors [et navn eller sted mere].

Den 13 November 1741 - Torrild Sogn.

For no 1 til 11 er der ikke angivet hvem de pågældende skal have Korn og penge af.

1) Rasmus Nielsen, vanfør 70 år 6-4-3 og 1 rdr.

2) Anne Sørensdatter, Blind 70 år 6-4-3 og 1 rdr.

3) Jens Knudsen æld og Sengeliggende 4-3-2 og 4 mk.

4) Niels Gringstrup [Bringstrup?] til 3 uopfødte Børn 4-2-1 og 3 mk.

5) Karen Jensdatter 70 år 4-2-1 og 3 mk.

6) Elsebeth Pedersdatter 71 år 3-2-1 og 3 mk.

7) Mathias Hansen 72 år 3-2-1 og 2 rdr.

8) Anne Jensdatter 70 år 1 1/2-2-1 og 4 mk.

9) Kirsten Grønbech 76 år 1-2-1/4 og 4 mk.

10) Cathrine Jensdatter, har et flod i ansigtet - ingen alder 3 1/2 skp Byg og 1 rdr.

11) Rasmus Jensen, 2 vanføre Børn - ingen alder 1 rdr.

12) Kirsten Jensdatter, skade i ansigtet 57 år, denne fødes og klædes af Provsten.

13) Anne Nielsdatter i Fensholt 70 år 1 rdr 2 mk.

14) Anders Sørensen, et forladt Barn 8 år, antages af Præstens medhjælpere Rasmus Andersen og Jens Persen og nyder for Barnets underholdning det første år af cassen  7 rdr.

Hvilsted Sogn:

1) Karen Hyrde Kone 70 år af Jens Andersen i Hvilsted 4-2-1 og 4 mk.

2) Else Nielsdatter 64 år af Peder Persen i Onsted 3-2-3/4 og 3 mk.

3) Jens Lassen 70 år af Peder Nielsen i hvilsted 2-2-1/2 og 2 mk.

4) Anne og Karen Egideldøttre?, [Egildsdøttre?] vanføre og gamle - ingen alder af Søren Nielsen i Hvilsted 2-3-1 1/2 og 5 1/2 mk.

Hundslund - Oldrup:

1) Anders Jensen 86 år af Anders Sørensen 1 tdr Rug 5 skp Byg 4 skp Gryn og 5 mk.

2) Sidsel Mogensdatter en Enke af i Malencolische [melankolske] tanker 60 år af Niels Mikkelsen 4-3-2 og 3 mk så nyder hun og af Schabling 3 1/2-3-2 og 3 mk.

3) Søren Fransen 70 år af Espen Espensen 4-2-1 1/4 og 2 mk 4 sk.

4) Jens Skrædder og Hustru, ældgamle - ingen alder af Rasmus Andersen 4-2-1 1/2 og 3 mk.

5) Johanne Sørensdatter, ældgammel og fattig - ingen andre af Søren Jørgensen 4-2-1 1/4 og 2 mk 4 sk.

6) Maren Melks, ældgammel - ingen alder af Hans Sørensen i Sødrup 4-2-1 1/2 og 2 mk 4 sk.

Kjersgård og Svinballe:

7) Christen Kieldsens Børn, den eene vanfør og ellers faderløs - ingen alder af Christen Sørensen i Kiersgård 4-2-1 1/2 og 1 mk 14 sk.

8) Maren Hyrdekone, ældgammel og vanfør - ingen alder af Rasmus Christensen i Svinballe 2-1 1/2-1 1/2 og 1 mk.

Sondrup:

 9) Karen Pedersdatter, vanfør - ingen alder af Jens Søndergård 1 tdr Rug 3 skp Byg 4 skp Gryn og 4 mk.

10) Karen Jørgensdatter, ældgammel - ingen alder af Hans Mortensen i Trustrup 2 1/2-1 1/4-1 1/2 og 1 mk.

11) Karen Volborg, ældgammel og vanfør - ingen alder - unge? Peder Persen i Sondrup 1-1/2-2 og 10 mk.

Trustrup:

 12) Jens Thomsen og Hustru, ældgamle og vanføre - ingen alder af Peder Sørensen 4-2-2 1/2 og 1 mk.

13) Maren Thomasdatter af Saltflod i Ansigtet forderved - ingen alder af Rasmus Andersen i Trustrup 3-1 1/2-1 1/2 og 1 mk 4 sk. Tillægges her foruden af cassen 4 mk.

14) Søren Jensen og Hustru, meget fattig - ingen alder af Anders Jensen 3-1 1/2-1 1/2 og 1 1/2 mk.

Hundslund:

15) Bodil Pedersdatter, ældgammel og fattig - ingen alder af Espen Jørgensen 2-1-1 1/2 og 1 mk.

16) Maren Bages, skrøbelig og vanfør - ingen alder af Jens Poulsen 1 1/2 -3/4-1 og 1/2 mk.

Tendrup og Hadrup:

17) Mette Nielsdatter, gammel og skrøbelig - ingen alder af Lars Nielsen 5-3-2 og 3 mk.

18) Per Mikkelsen, ældgammel og fattig - ingen alder af Jacob Sørensen 3-2-2 og 2 mk.

J en omgangs Bog har Sogne Præsten Hr Mogens Wogelius d 3 November 1741 at ville svare og give til de fattiges almisse 8 skp Meel 5 skp Malt og 3 skp Gryn, Kornet lewerer og svarer hand for det første år til Jens Andersens Børn i Hundslund og Rasmus Aakiers Børn i Oldrup samt Jens Mikkelsens Børn ibdm så og til Peder Jensens Kone og Børn i Hadrup pengene 4 mk.

Odder Sogn:

1) Anne Skåtes 80 år fødes og underholdes af Mad. Davidsen.

2) Maren feldbereder 70 år fødes og underholdes af Sogne Præsten.

3) Maren Handskemager 70 år af Jens Handskemager 6-4-2 og 4 mk.

4) Kirsten Guldborg, fattig og vanfør - ingen alder af Frederich Olesen 2-2-1 og 3 mk.

5) Karen Mikkelsdatter 70 år af Jens Olesen 6-4-2 og 4 mk.

6) Karen Laursdatter af Fillerup, vanfør og gammel - ingen alder af Jens Frandsen 6-4-2 og 4 mk.

7) Rasmus Jespersen, blind - ingen alder i Fillerup Mølle som underholdes af Hans Mortensen.

8) Maren Nielsdatter i Snerrild, gammel 80 år af Jens Nielsen ibdm 6-4-2 og 2 mk.

9) 2de Dumme og døwe Piger - ingen alder af Frans Jacobsen 4-4-2 ingen penge - af cassen nyder de siden 4 mk.

10) Otte Rasmussen, gammel i Odder 60 år af Peder Simonsen 3-3-2 og 1 mk.

11) Jens Persen i Ondrup, gammel og elendig - ingen alder af Rasmus Guldborg 4-3-2 og 1 rdr.

12) Karen Gregersdatter, gammel og fattig i Odder 76 år af Niels Jørgensen 2-2-0 ingen penge. Foruden har hr Jens Kragballe lowed at tilegne hende 4 skp med 2 skp Malt 2 f Gryn.

13) Maren Phillupes, gammel nødtrængende - ingen alder af Herredsfoged Holmer 2-2-1 og 8 sk.

14) Jens Borre, gammel og fattig i Fillerup - ingen alder af Søren Jensen 4-3-1 og 8 sk.

15) Karen Jørgensdatter i Balle, gammel og meget fattig - ingen alder af Jens Nielsen 2-2-2 og 14 sk.

16) Maren Dyngby 75 år af Anders Mortensen 2-2-2 1/2 ingen penge. Her foruden tillægges no 16 - 17 - 18 og 19 af cassen nemlig de 3de første hver 3 mk og den sidste eller nittende som intet Korn nyder 1 rdr.

17) Peder Rasmussen i Odder, vanfør 40 år af Jens Møller 2-2 1/2-0 ingen penge.

18) Mette Backes 70 år af Morten Fraker? 3 1/2 skp Rug.

19) Rasmus Kruuse 70 år af Jørgen Andersen, intet tillagt.

Tvenstrup Sogn:

1) Anders Nielsen 76 år af Rasmus Persen 5 172-4 1/2-3 1/4 og 1 mk 13 sk.

2) Jens Nielsens Hustru, vanfør og gammel - ingen alder af Michel Lund 5 1/2-4 1/2-3 1/4 og 1 mk.

Den 15 November 1741 - Saksild Sogn:

1) Birgitte Wendelboes 81 år af Ingel? Andersen [Ingild Andersen - jvnf rettelse fra G Jensen/Feldballe tak] 1 tdr Rug 4 skp Byg 2 skp Gryn og 1 rdr 2? mk.

2) Dorthe Michelsdatter i Rude 81 år af Jens Fensten? 1 tdr Rug 4 skp Byg 2 skp Gryn og 1 rdr 2 mk.

3) Mette Madsdatter i Kysing 77 år af Jens Nielsen 1 tdr Rug 4 skp Byg 2 skp Gryn og 4 mk.

4) Margrethe Sørensdatter i Saksild 81 år af Rasmus Sørensen 4-4-1 og 3 mk.

5) Anne Olesdatter i Saksild 81 år af Jens Krog 4-4-1 og 3 mk.

6) Marie Laursdatter i Saksild 71 år af Simon Tuesen? 3-3-1 og 3 mk.

7) Dorte Rasmusdatter i Rude 71 år af Rasmus Krog 3-3-0 og 3 mk.

8) Søren Mortensens Enke 81 år af Simon Olesen 3-2-0 og 2 mk.

9) Maren Madsdatter 60 år af Niels Jacobsen 2-4-1/2 og 2 mk.

10) Mette Jensdatter i Saksild 36 år - ikke angivet - 3-4-1/2 og 2 mk.

11) Rasmus Mortensen i Rude 66 år - ikke angivet - 3-4-0 og 2 mk.

12) Anne Hansdatter et arm Menneske - ingen alder - ikke angivet - tillægges af cassen 2 rdr.

Nølev Sogn:

1) Peder Persen 77 år af Jens Rasmussen i Nølev 1 tdr 4 skp Rug 4 skp Byg 4 skp Gryn og 2 mk.

2) Karen Sørensdatter i Assendrup 61 år af Jens Rasmussen i Assendrup 6 1/2-4-2 og 1 mk.

3) Maren Thomasdatter i Nølev 70 år af Michel Eskesen 6-4-2 og 1 mk.

4) en vanfør Dreng Christen Nielsen i Assendrup - ingen alder af Jens Sørensen i Assendrup 6 1/2-4-1 og 1 mk.

5) Anne Jensdatter 71 år af Laurs Christensen i Nølev 6 1/2-5-1 og 1 mk 8 sk.

Gosmer Sogn:

1) Inger Rasmusdatter, fordærved i Ansigtet i Fensten 80 år af Mads Hansen 1 tdr 2 skp Rug 1 tdr 4? skp Byg 4 skp Gryn og 1 rdr.

2) Birgitte Jensdatter i Fensten, meget gammel og trængende - ingen alder af Rasmus Sørensen 1 tdr Rug 4 skp Byg 3 skp Gryn og 3 mk.

3) Helle Jensdatter i Fensten gammel og Blind - ingen alder af Jens Sørensen 3-2-1 og 1 mk.

4) Anne Mortensdatter, gammel og svag - ingen alder af Per Hougård 5 1/2-3-2 og 2 mk.

5) Anne Eriksdatter i Fensten - ingen alder af Anders Rasmussen 5-2 1/2-0 og 1 1/2 mk.

6) Jens Persen og Hustru, gammel og svage i Søbye - ingen alder nyder hos Præsten Hr Niels Sommer 1 tdr 2 skp Rug 5 skp Byg 3 skp Gryn og 2 mk.

Halling Sogn:

1) Else Ydes, ældgammel og vanfør - ingen alder hos Anders Hansen 6-5-3 og 3 mk af cassen 1 rdr.

2) et fader og moderløs Barn - ingen alder af Henrik Rasmussen 1 tdr Rug 2 skp Byg 2 skp Gryn. tillægges af cassen 1 rdr 2 mk.

3) Anne Rasmusdatter, gammel og vanfør - ingen alder af Rasmus Rasmussen 3-2-1 og 1 1/2 mk.

4) Christen Eskesen, Swag og meget fattig - ingen alder af Jens Rasmussen 2-1-1 3/4 og 14 sk.

Bjerager Sogn:

1) Karen Jensdatter, fortæres af Kræft 50 år af Stephen Mikkelsen i Bovlstrup 1 tdr Rug 4 skp Byg 3 skp Gryn og 3 mk.

2) Marie Lisbet af Dyngby, har et fald 60 år, af Bendix Laursen 1 tdr Rug 4 skp Byg 2 skp Gryn og 2 mk.

3) Maren Andersdatter af Dyngbye, gammel og vanfør 77 år af Anders Frandsen 6-3-2 og 1 1/2 mk.

4) Rasmus Rasmussen, syg og Sengeliggende 54 år af Jens Thomsen i Dyngby 6-3-2 og 1 mk - død og i hans sted Maren Rasmusdatter.

5) Jens Møller, vanvittig og Rørt 32 år af Søren Nielsen 4-3-1 og 1 mk.

6) Karen Olufsdatter af Bovlstrup, gammel og fattig 60 år af Jørgen Nielsen 3-3-1 og 1 mk.

7) Johanne Rasmusdatter af Bjerager - ingen alder af Niels Andersen 3-3-1 og 1 mk.

8) Johanne Jørgensdatter af Bjerager, en fattig Enke med tvende umyndige Børn 36 år af Erich Olesen 3-2-2 og 1 mk.

9) Mikkel Christensen af Dyngby, vanfør 36 år af Mogens Rasmussen 2-2-2 1/2 ingen penge. Død i hans stæd Mads Smed i Bjerager.

10) Hans Hansen i Bjerager, mange uopfødte Børn 40 år af Thomas Nielsen 2-3/4-2 ingen penge.

Randlev Bye:

1) Appelone Jensdatter, fader og moderløs 6 år af Simon Huul?, har fået sin portion til Michely 1742.

2) Jens Huldborg?  [Jens Guldborg] 80 år af Jens Sørensen 5-3-2 og 3 mk. [rettelse er med tak modtaget af G Jensen]

3) Jørgen Jensen, Døw og Dum - som Hr Hartmand har antaget sig at forsørge.

4) Kirsten Jeppesdatter, er wærkbruden 60 år af Rasmus Tvenstrup 3-2-1 og 2 mk.

5) Karen Wandtes 70 år af Mogens Pedersen 3-2-1 og 2 mk. Død og i hendes sted Niels Jørgensen i Randlev.

6) Karen Jensdatter 60 år af Per Colding 3-1-1 1/2 og 1 mk.

7) Ole Jensen, en krøbling - ingen alder af Jens Nielsen 1 skp Rug. Af cassen tillægges 1 rdr.

Således er forretningen Sluttet i Saksild dj 16 November 1741. På Welædle Hr Amtsforwalter Justsens wegne Steenstrup - Frederich Holmer.

Hvilsted Sogn:

1) Karen Hyrde Kone 71 år af Jens Andersen i Hvilsted 5-4-2 og 2? mk.

2) Else Nielsdatter 65 år af Per Persen i Onsted 5-3-1 1/2 og 2? mk.

3) Jens Lassen 70 år af Per Nielsen i hvilsted 4-4-1 1/2 og 3 mk.

4) Karen Egidedatter [Eigilds?] 70 år af Søren Nielsen i Hvilsted 2 1/4-5 1/4-2 1/2 og 5 mk 5 sk.

Torrild:

1) Rasmus Nielsen, vanfør 71 år af Rasmus Andersen i Torrild 5 1/2 - 4 1/2 - 3 ingen penge.

2) Anne Sørensdatter, Blind  71 år af Jørgen Nielsen ibdm 5 1/2 - 4 1/2 - 3 ingen penge.

3) Per Nielsen 80 år af Rasmus Stephensen 4-2-2 ingen penge.

4) Karen Jensdatter 71 år af Michel Hiort 4-2-1 ingen penge.

5) Niels Gringstrup – ingen alder ?? af Hans Knudsen 4-2-1 ingen penge.

6) Elsebet Pedersdatter 72 år af Hans Rasmussen 3-2-1 ingen penge.

7) Anne Jensdatter 71 år af Jens Persen 1-2 3/4-1/2 ingen penge.

8) Mathias Hansen 73 år af Michel Jensen 3-2-1 ingen penge.

9) Anne Cathrine, Blind 18 år af Søren Nielsen 1-2-1/2 ingen penge.

10) Rasmus Persen, 2 vanfør Børn - ingen alder - ikke angivet af hvem , 4 skp Byg og 1/2 skp Gryn.

11) Anne Nielsdatter i Fensholt 71 år af Rasmus Rasmussen 2-2-1 1/4 ingen penge.

Hundslund - Oldrup:

1) Søren Frandsen 71 år af Espen Espensen 4-2-1 1/4 2 mk 4 sk.

2) Jens Skrædder, ældgammel - ingen alder af Rasmus Andersen 2-1-1 1/4? og 1 mk 8 sk.

3) Johanne Sørensdatter, ældgammel og fattig - ingen alder af Søren Jørgensen 4-2-1 1/4 og 2 mk 4 sk.

4) Maren Melchiors - ingen alder af Hans Sørensen i Sødrup 4 3/4-3-3/4 og 2 mk 14 sk.

5) Christen Kieldsens Børn, det ene vanfør - ingen alder af Christen Sørensen er Portionsmand 4-2-1 1/2 og 1 mk 14 sk.

6) Maren Hyrdekone, ældgammel - ingen alder af Rasmus Christensen i Svinballe 2 1/3-2-1 1/4 og 1 mk 4 sk.

7) Karen Pedersdatter i Sondrup, vanfør - ingen alder af Jens Søndergård 1 tdr Rug 3 skp Byg 4 skp Gryn og 4 mk.

8) Karen Jørgensdatter, ældgammel og Sengeliggende - ingen alder af Hans Mortensen 6-4 1/4- 3 1/2 og 4 mk.

9) Karen Voldborg, ældgammel og vanfør - ingen alder af Simon Pedersen 1-1/2-2 og 10 sk.

10) Jens Kieldsens 2 fader og moderløse Børn - ingen alder af Simon Nielsen 2-2-1 1/4 og 8 sk. Præsten kommer dem til hielp af sin udlowede almisse.

Trustrup:

 11) Jens Thomsen, ældgammel og vanfør - ingen alder af Peder Seiersen 2-1-1 1/4 og 8 sk.

12) Søren Jensen og Hustru - ingen alder af Anders Jensen 6-3-3 og 2 mk 12 sk.

13) Bodil pedersdatter i Hundslund - ingen alder af Espen Jørgensen 2-1-1 1/2 og 1 mk.

14) Maren Bagers, vanfør - ingen alder af Jens Poulsen 1 1/2-3/4-1 og 8 sk.

Haderup:

15) Mette Nielsdatter, gammel og skrøbelig - ingen alder af Lars Nielsen i Tendrup 5 1/4-3-2 3/4 og 3 mk 8 sk.

16) Rasmus Åkiers Børn i Oldrup, Jens Andersens Børn i Hundslund og de 2de fader og moderløse Børn hos Simon Nielsen i Sondrup nyder for indewærende år Sogne Præstens udlowede almisse 8 skp meel, 5 skp malt, 3 skp gryn og 4 sk i penge som Præsten selv imellem dennem efter enhvers nødtørft uddeler.

Saksild Sogn:

1) Birgitte Wendelboe 80 år af Ingel Andersen - ikke mere tilføjet.

[Ingen dato] 1741/1742.

271
Fra Åkær. Inddeling til de fattiges underholdning, [10 sider] som findes på Høiædle og Welbte Frue Obristinde Rosenørns, eller Åkær Gods, Indrætted udi allerunderdanigst følge Kongl: Maitz Allernådigste forordning der om udgået fra Påske 1741.

Skemaet opdelt i rubrikkerne:

1) Amt - Herred eller Sogn 2) De fattiges fødested og anden beskaffenhed. 3) De fattiges tillagde underholdning. 4) Almissen som de contribuerende svarer. 5) Portionsmandens navn.

Åkær Amt - Hads Herred:

Åkær:

Høiædle og Welb Frue Obristinde Rosenørn hawer påtaged sig efterskrewne 6 fattige at forsørge.

Åkær Howedgård:

1) Dorthe Randlev.

2) Thyra Jensdatter som er wandfør på Fødderne.

3) Niels Sander som er imod 82 år.

Disse 3de fattige Mennesker underholdes på Gården.

Af Gylling Sogn:

4) Niels Jacobsen, som er en vanfør dreng, går med krycker.  8 skp Mel 4 skp Malt 4 skp Gryn og penge 4 mk.

Af Falling Sogn:

5) Maren Ovesdatter, gammel og affældig dog kan spinde noget, 3 skp Mel 2 skp Malt  1 1/2 skp Gryn og 1 mk 8 sk.

Af Ørting Sogn:

6) Anne Norges?, er gammel og affældig mest Sengeliggende. 7 skp Mel 3 skp Malt 4 skp Gryn og 3 mk.

Gylling Sogn og By - 1ste classe:

Jens Pedersen og Hustru, manden er Tysk? sindet? og affældig, og kvinden er ??, kan dog spinde lidet. Tillagt 8 skp Mel 3 skp Malt 3 skp Gryn og 3 mk. Derefter i næste rubrik angivelse af den almisse Bonden svarer - navne på de enkelte. På skemaet angivelse for: Gylling - Falling - Ørting - Halling – Åmstrup? - Ålstrup - Ørting - Hundslund

Bilag: Uden afsender og dato, angivelse med forskellige navne i Ballebo - Elbæk etc.
12 Maj 1741.

272
Fra Åkær. Inddeling til de fattiges underholdning som findes på Åkær Gods i November 1741. [9 sider]. Skemaet opdelt i rubrikkerne: 1) Den fattige. 2) Underholdning og almisse. 3) Den contribuerende svarer. 4) Portionsmænd. Angivelse af fattige i bl a: Falling Sogn, Vads Mølle, Ålstrup o s v. 16 November 1741.

273
Uden afsender. Bilag opdelt i rubrikkerne: 1) Sognene og Byerne samt Godsets ejere. 2) De contribuerende og om de besidder hele, halve eller mindre gårde. 3) Hvad der årligt svares af Rug, Byg , Gryn og penge. Bjerager Sogn - Rørt - Dyngby - Hylken og Bovlstrup.   Ingen dato 1741?.

274
Ingen afsender [10 sider]. Skema som tidligere angående de fattiges væsen, opdelt i rubrikkerne: 1) Sogne og Byer samt Godsets ejere. 2) De contribuerende og om de besidder hele, halve eller mindre gård. 3) Hvad de årlig svarer af Rug - Byg - Gryn og penge. Odder Sogn, Morsholt - Ondrup - Balle - Snerrild - Fillerup - Neder Mølle - Over Mølle - Tvenstrup Sogn og By - Soerbech .  Ingen dato 1741?.

275
Fra Steenstrup og Fr Holmer, Saksild. [11 sider]. Skema angående de fattiges væsen opdelt på samme måde som forrige, Sogne og Byer - om de contribuerende besidder hele, halve eller mindre gård, og hvad den enkelte årligt svarer af Rug - Byg - Gryn og penge.. Omhandler Gosmer Sogn - Smejrup - Fensten -  Halling - Spøttrup - Bjerager - Rørt By - Dyngby - Hylken og Randlev.  16 November 1741.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 7:

LAV: B5 A - 219 år 1741 no 1.

På bilag 356 omtales Amtmand Woyda som Vicestiftamtmand, mange af bilagene er til ham.

Begyndt læsning og afskrift pakke no 8 B5 A - 220 år 1741 - 2:

 
Omslag: 1741 Dragon og Rytterheste angående Århus Amt:

275
Fra F L v Woyda og Folsach, Skanderborg. Henviser til allernådigste forordning af 7 juli 1741 dens 4de post, til allerunderdanigst tro forpligtede efterlevelse, hvor efter de har foretaget en undersøgelse over Præsterne, deres Gårde, og Selvejernes vilkår og tilstand, og derved, foruden en til Krigs Cancelliet under 18 november, indgiven specifikation, er anført, befunden følgende.

Skanderborg Amt angående Præsterne:

1) Ring, Vinding, Ry, Nim, Adslev og Alling Præstegårde er skarp, ringe og slet avling, græsning og Høbjergning, at på samme kan ikke vedligeholdes nogen Rytterhest.

Blegind og Stilling, er tvende gårde, som i alle tilfælde, med andre Præstegårde til friheder anset: Annectered til Slotspræsten i Skanderborg, der af Bønder, som samme har i Fæste, bruger og bebos, han nyder for tiende og landgilde, en vis afgift, hvorfra beboeren for dem selv, har ichun mådelig og ringe udkomme, desuden er græsningen og høbjergningen liden, og har iche efne, enten at anskaffe, eller holde Rytterhest.

Åkær Amt:
Hundslund Præstegård, henlagt med en afgift til Vor Frue Kirke i Århus, og altså ikke i stand en Rytter Hest at holde.

Selvejerne, der i specifikationen, ved navne og stedernes hartkorn er anført, da er de:

Skanderborg Amt:  
Tolstrup Sogn, Gedved og Ørridslev Sogn, Tvingstrup af dem som ved Commissionen fra Rytterdistriktet blev bortsolgt, de Proprietairer, til hvis Gårde der skulle være gjort Hoveri, og derfor søgt Kongen, selv at måtte indestå for budet, hvilket blev tilladt, men ikke på anden måde kunne præstere betalingen, end at de måtte underkaste sig andre som købte og betalte stederne, og Bønderne som ejere deraf, har vel Nauned? - Sauned? mens den rente og udgift, på halsen, der gør deres vilkår ikke bedre, at de anderledes kan anses, end fattig og uformuende, enten at købe eller holde Dragonheste, på stederne der ellers er ringe brug. Egebjerg: Søren Christophersen, en gård som er bortfæstet til Bønder, hos hvem han, som er en gammel mand, sidder i et hus og lever af den liden landgilde, han deraf bekommer, og således bør denne gård ikke anderledes, at conserveres, end andet Fæstegods.

Torrild:
Søren Schieldrup, er en fattig mand, hans, såvel som Rasmus Stephansens sted, ichuns af lidet hartkorn, hvortil ikke er så tilstrækkelig Høbjergning, eller græsning, at deraf kan holdes, Kongen til nogen tjeneste en Dragon Hest.
29 December 1741.

276
Fra J Såbye, Frijsenborg. Forklaring over de under Frijsenborg og Favrskov Birker, Sabro og Framlev Herreder, bekendet ukompletterede gårde og deres ejere, Præsternes navne og vilkår, hartkorn, avling, græsning og høbjergning, så også af hvad slags de henhørende Selvejergårde og Møller er.

Ukompletterede gårde i Foldby Sogn:

Norringgård, tilhørende Greve Friis, hartkorn nye matricul 26 tdr 1 skp 3 fc 2 alb, hvoraf under Frijsenborg Hovedgårds taxt er henlagt 22 tdr 3 fc 1 alb, er igen at anse som Bøndergods 4 tdr 1 skp 1 alb.

Præstegårde:

Lading Sogn: Jens Muncheboe hartkorn 7 tdr 2 alb, hvor kan såes 6 tdr 4 skp Rug, 7 tdr 4 skp Byg og 12 tdr Havre. Høbjergningen er slet og der kan i det højeste avles 4 a 5 læs. Græsningen er meget slet og ringe, Bæsterne skal mest om Sommeren græsse i Heden. Particulair erindring om deres tilstand: Tilstanden er kuns ringe siden Præsten som kan være en fattig Degn nylig er kommen til kaldet, og nødvendig har måttet sætte sig i gæld.

Vitten Sogn: Christen Høst, hartkorn 6 tdr 3 skp, hvor kan såes 4 tdr Rug 10 tdr Byg og 12 tdr Havre. Høbjergning og græsning, som forrige, græsningen endda slettere, siden der kun haves skarp og sandet jord. Tilstanden nogenlunde som forrige.

Skivholme Sogn: Hans Hiersing, hartkorn 10-0-1-1 kan såes 12 tdr Rug 15 tdr Byg og 17 tdr Havre, øvrige som næst forrige.

Lynge [Lyngå] Sogn: Jørgen Hiersing, hartkorn 8-6-2-2, kan såes 8 tdr Rug, 13 tdr Byg og 14 tdr Havre. Høbjergningen god avl over 24 læs, græsningen er passabel, meget god tilstand.

Selvejergårde og Møller:
Af den slags Selvejere er aldeles ingen under disse Birker eller i Fårup og Sabro Sogne, som Selvejer herlighed af Landgilde og hoveri til deres påboende gårde. Ej heller nogen Møller hvortil haves i fæste og brug 6 tdr hartkorn af avling. 8 November 1741.

277
Fra F L v Woyda og Folsach, Skanderborg Slot. [6 sider]. Til efterlevelse af forordningen af 7 juli 1741 har de foretaget undersøgelse af Præsterne, deres gårde og Selvejernes vilkår og tilstand, hvorefter er befundet følgende, som også en indsendt til Krigs Cancelliet. Lundum, kaldet ernærer sig mand ved fornuftig og sparsommelig husholdning, men Præstegårdens avl, høbjergning og græsning er ikke tilstrækkelig, at der på, en Rytterhest kan holdes ved lige.

Hylke: Her har Præsten kun et Sogn, som på lige måde, frem for hans antecessor, hannem skikkelig ernærer, men ejendommen er skarp og sandig, at der for en Rytterhest ingen græsning er om Sommeren.

Fruering: Præsten Niels Lund, har to gode Sogne, og en så velsignet Præstegård, at begge dele, prefererer mange andre og var tilstrækkelig at holde en Hest, men beklagelig, denne mand, der fra Valø er di flyttet, er arm og fattig, og ikke selv til den hjælp, at han af kaldet og Præstegårdens gode profiterer, kan næppe holde, i lighed med en Bonde 2 Heste til hans Sognerejser, og der for ikke i hans tid, kan gøres regning på en Rytter Hest.

Røgen: Søren Grønbech, en gammel udlevet mand, hvis evne det endelig var at kan købe, og anskaffe Hesten, men ved forandring, kan vedligeholdelsen så meget snarere fejle, efterdi Præstegårdens ejendom er skarp, sandig og så mådelig, at den bør regnes til befrielse.

Efter forestående udgår 4 stk Rytter heste af de beregnede, og bliver så til rest 24 stk. I stedet for Rytter Heste ønskede de fleste, ja vel alle Præster, med Dragon Heste at kunne afkomme, og der ved blive ved den størrelse der er ordinær hos dem.

Videre om Præsterne er at melde, Ring, Vinding, Ry, Nim, Adslev og Alling, der er til disse Præstegård så skarp, ringe og slet avling, græsning og høbjergning, at der ikke på samme kan holdes nogen Rytter Hest.

Blegind og Stilling: Er tvende gårde, som i alle tilfælde med andre Præstegårde er anset til frihed etc som tidligere bilag, også om Selvejerne Søren Christophersen og Søren Schieldrup. 29 December 1741.

Notat: Originalen til dette blev ei brugt, eller bortsendt, og følgelig er dette u-efterretlig.

278
Ingen afsender. Fortegnelse over dem som i Skanderborg  Åkær Amter, efter forordningen af 7 juli 1741, i juni 1742 har præsenteret Rytter Heste, såvel som de der efter  Kongelig resolution, i stedet for dette, har givet reverser. Skemaet opdelt i rubrikkerne: 1) Amt - Herred, Sogn og ejernes navne. 2) Gårdene hvoraf Hestene anskaffes. 3) Hvor mange Heste. 4) Particulair erindring.

Stensballegård og Væhrholm 5 stk - Væhr Præstegård 1 stk - Urup 2 stk - og aparte for Bratskov i Ålborg Amt 3 stk.

Nebel Sogn: Assessor Muhles Enke, Serridslevgård 2 stk -   Tyrrestrup 2 - Mattrup 2. Følgende Præstegårde har alle leveret 1 nemlig:  Elbæk  - Hylke - Handsted Hougård? 2 - Sneptrup - Lundum - Tønning - Sønder Vissing - Fruering - Svejstrup - Blegind - Borum - Skivholme - Storring - Harlev - Ristrup 2 - Favrskov 2 - Lyngballegård 2 - Præstegårdene i Lynge [Lyngå - Lyngby?] - Skjoldelev - Vitten - Odder. Rathlousdal 2 - Gersdorffslund 2 - Rodstenseje 2 - Åkær 3 - Cane 2 - Dybvad 2. 1 fra Præsterne i Præstholm - Saksild - Torrild - Gylling og Randlev.  Ingen dato 1741.

279
Fra J H Snell, Høver. [7 sider]. Efter Woydas ordre af 5 september, har sammen med 2 mænd af hver Sogn, rekvireret hos Præsterne alt om Præstegårdenes hartkorn, antal tdr der kan såes af Rug, Byg og Havre, om høbjergningen og græsning, hvilket er som følger:

Storring Sogn, ved Frederik Christiansen og Poul Michelsen af Storring, har Præsten Anders Vinding angivet at hartkornet er 7 tdr 6 skp 3 fc og 1 alb. Der kan såes 6 tdr Rug 12 tdr Byg og 12 tdr Havre. Høbjergningen udgør 14 læs og græsningen er slet. Notat: Slet kald, mådelig ved magt, mange Børn.

Harlev: Jens Berntzen og Peder Andersen, Præsten Christian Lodbjerg, på samme måde, noteres som mådelig kald, nylig sat bo.

Borum: Rasmus Pedersen og Peder Jespersen, Præsten Hans Wonsel, slet kald.

Sjelle: Christen Børsting og Hans Knudsen, Præsten Otte Sommer, mådelig kald, nogenledes ved magt.

Røgen Sogn: Peder Nielsen og Niels Madsen, Præsten Chresten Grønbech, kaldet og tilstanden, mådelig.

Alling: Morten Knup og Niels Nielsen, Præsten Adam Glahn, kaldet mådelig men tilstanden slet.

Ring:  Lars Andersen og Jens Jensen af Brædstrup, Præsten Christian Schandorph, kaldet og tilstanden god.

Tønning: Anders Langballe og Peder Knudsen, Præsten Erich Kjær, kaldet slet, tilstanden mådelig.

Ousted Sogn: Jens Bendtzen og Peder Nielsen af Tebstrup, Præsten Hans Seidelin, kaldet godt men tilstanden slet, af dessen årsag er de 3 parter af avlingen bortforpagtet, har mange Børn.

Blegind: Peder Christensen og Jens Grinne, Præsten Laurids Worsøe, kaldet mådelig, men tilstanden slet, af årsag hand nylig er kommen til kaldet og fandt Præstegården slet, desuden er tilfalden små Børn.

Adslev: Rasmus Stephansen og Rasmus Rasmussen af Adslev, Præsten Jens Perstrup, kaldt og tilstanden ringe, desuden mange Børn.

Dover Sogn: Jørgen Nielsen og Anders Pedersen af Svejstrup, Præsten Niels Muller, kaldet og tilstanden mådelig.

Hvad angår u-completterede Gårde, Møller som ej er under Hovedgårds taxter og har over 6 tdr hartkorn, som selv ejer herligheden med landgilde og hoveri, da findes sådanne ikke i Distriktet.
6 Oktober 1741.

280
Fra Frederich Holmer, Odder. [7 sider]. Til Provsten og Præsterne i Hads Herred, hvor henvises til ordren om, i forbindelse med Rytter Heste, at angive Præstegårdenes hartkorn o s v, jvnf tidligere. Derefter indberetning fra Præstegårdene i Torrild - Odder - Saksild - Randlev -  Gylling - Ørting og Hundslund.  10 September 1741.

Bilag: Ingen dato fra Frederich Holmer, skema med angivelse af, Præsternes navne, hvor de bor, hartkorn , hvad der kan såes af Rug, Byg og Havre, høbjergningen og græsningen. For Hundslund noteres: har daglig leve Brød, mens ellers ichun er i ringe tilstand.
Rasmus Steffensøn og Søren Scheller, begge bor på en gård i Torrild Sogn, er Selvejere og besidder herligheden. Notat: Hvor af Søren Skeller [2 stavemåder] er dog udi en fattig tilstand formedelst hans Gård for nogle år siden ved en uløckelig Ildebrand blev lagt i aske.

281
Fra Oluf Bruun, Urups. Specification over de i Vor Herred, Stensballegårds Birk, befindende completterede og u - completterede Sædegård og deres ejere, Præsternes, Møllernes, Selvejernes navne og vilkår, stedernes hartkorn, avling, høbjergning og græsning.

Stensballegård og Væhrholm: bl a mådelig græsning.

Vær Præstegård: ringe græsning, må have sit qvæg og nogle Bæster ud til græsning i Sognene.

Haldrup Mølle: Simon Møller, mådelig tilstand.

Tyrrestrup: passabel græsning.

Elbæk Præstegård, Gangsted Sogn: Laurs Jordhøj, ringe græsning.

I Sognene finde ingen u-completterede Sædegårde, eller Selvejere der selv ejer herligheden, landgilde eller er fri for Hoveri.

Belangende Welærwærdige Hr Assessor Glud i Kattrup, som vel siger at Birket er hans Wærneting, om det så er, wides ingen wist underretning på, af det årsag er hans hartkorn med widere ikke blewen anført. Til med boer han i det Schanderborgske District.
12 September 1741.

282
Fra H Vilsted, Synderschoulund. Ved hjemkomsten i dag har han forefundet Woydas ordre af 5 hujus, angående hvem der i hans distrikt måtte findes, som efter Kongens ordre, kunne tilkomme at anskaffe og holde Rytter og Dragon Heste. Hvorom han kan indberette at i Tyrsting Herred er der ingen u-completterede Gårde, eller boende af Præster, Møllere som ikke er begrebet under Hovedgårds taxt, og der har over 6 tdr hartkorns avling i fæste og brug, mindre nogle Selvejere som selv ejer herligheden med landgilde og hoveri.
21 September 1741.

283
Fra Th Mavors, Horsens. Angivelse af de i Vor Herred befindende u-completterede Gårde og deres ejere, Præsteres, Selvejerne og Mølleres navne og vilkår, deres hartkorn, avling, græsning og Høbjergning.

Nim Præstegård: Frantz Toxverd, kaldet lidet og af ringe indkomster, hvorudover tilstanden er /: uagtet ald øvende sparsomhed:/ kuns mådelig.

Østbirk: Hr Nørholm, kaldet er mådeligt, dog synes der at være god tilstand.

Lundum: Anders Kragh, kaldet er mådeligt dog behøver tilstanden forbedring.

Gangsted, Elbæk By: Laurids Jordhøj, kaldet er godt af udkommende indkomster, tilstanden tegner at være god.

Videre om Bolund, som står for 9 tdr hartkorn, men som beboeren Claus Jensen angiver sig at være fæste af hans Excellence Greve Friis, er han ikke anført. Egebjerggård, står for et anseligt hartkorn, men som Selvejeren Søren Christoffersøn debiterer, at samme gård bebos af 2de hans Fæstebønder, er samme ikke anført.

Ydermere er de fleste mænd i Gedved By selvejere, så vidt af Kongelige skøder kan eragtes, men siden Assessor Glud og Muhle nu i mange år med store processer og vidløftighed har foruroliget disse Bønder og stræbt ved formenende prætentioner at gøre dette deres allernådigst vedlagte Jus til intet, så at deres ellers gode kræfter kiendelig ere aftagne, så vistes ej hvorledes dennem i dette tilfælde skulle antegnes.
27 Oktober 1741.

284
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. [10 sider]. Special fortegnelse over de Rytter heste som af Skanderborg og Åkær Amter, kan anskaffes efter Kongelig allernådigste forordning af 7 Juli Ao 1741, hvor under og aparte er anførte hvis vilkår og omstændigheder nærmere vil undersøges. Skemaet opdelt i rubrikker: 1) Proprietairernes og Præsternes navne. 2) Amt, Herred og Sogn. 3) Hartkorn med Skov og Mølleskyld. 4) Particul. vedtegning.

Exp: Hans Christensen, Tyrrestrup med Skovskyld hartkorn 42 tdr 1 alb, 2 Rytterheste. Assessor Søren Glud, Kattrup Præstegård, hartkorn 4-5-1-2. 1 Rytterhest o s v. 18 November 1741.

Bilag: Dateret 21 marts 1742 fra J Steenstrup, Torrild Præstegård lydende: "At der i Hundslund Præstegård i Hads Herred årlig svares til Provsterne ved vor Frue Kirke i Århus en Landgilde eller udgift bestående af Rug 2 ørter, Biug 2 ørter, Haure 2 ørter, og Lam 6 stk; og da Kornet betales efter Capitels taxten og Lammene altid a stk 2 mk, har denne afgift i sidste åringer årlig kunder bedrage sig til mere end 20 rdr, hvilket Jeg underskrevne, som den der nu i 7 år har af vedkommende Præster i Hundslund imodtaget pengene og dem til ovenmeldte Provster i Århus leveret, sandfærdig kan testere. Torrild Præstegård d: 21 Mart: 1742. Sign.

285
Fra Numsen, København. Efter Kongelig befaling fremsender han til Woyda 2 af Kongen approberede mål de mål som Rytter og Dragon hestene mindst skal holde, der efter forordningen af 7 juli sidstleden, af vedkommende på landet skal holdes. For at gøre det mere akkurat er der på samme mål, på den ene side markeret Stangmål eller det stående, og på den anden side anlagt mål. Og da disse mål er af så liden en højde som muligt kan, så forser Kongen allernådigst til, at Hestene derimod bliver af vedbørlig førlighed, brede og stærke af lemmer at man kan promitere sig al erfordrende tjeneste af dem. 30 September 1741.

Omslag: 1741 Staldstude angående, Århus Amt:

286
Fra Jens Nørlem, Vilhelmsborg. Indberetter at hans Herskab Geheimeråd Güldencrone på sine Hovedgårde Vilhelmsborg har opsat 104 og på Østergård 68 Staldstude. Af disse er der fra begge gårde solgt 154 til en Købmand navnlig Jan Ossany fra Mønchendam i Holland, som senest 20 Marts uddrives gennem Kolding eller Ribe. 18 December 1741.

287
Fra C H Charisius, Constantinborg. Årsagen til at han indstiller dette, er at han i går ved Monsieur Thygesen fra Mattrups ankomst, solgte 40 Staldstude, hvorefter det samlede antal bliver 90 stk som sidst i Marts uddrives. 15 December 1741.

288
Fra Rathlou, Rathloudal. Vil ikke undlade at meddele at Degnen Mathias Bruun af skuddet? har købt 4 Stude, hvorefter den samlede passerseddel lyder på 169 stk. 19 April 1741.

289
Fra J Bornemann, sl Rosenørns, Åkær. Efter Kongelig forordningen anmeldes at der på Gården er opsat 202 Øxen.
14 November 1740 [år ok].

290
Fra Th Reenberg, Ristrup. Siden angivelsen af 28 December at der var solgt til Mathias Bruun af Mastrup og Johan Voigt fra Dytmersken 42 Øxsen, har bemte Mathias Bruun af skudet siden købt 2 stk, hvilke 44 efter foregivende skal passeres Kolding Toldsted, hvorefter de er medgivet 3 attester under følgende datoer nemlig: en til Bruun af 24 Marts lydende på 8 stk. 1 do til Marx Weibers Reimers på ovennævnte Johan Voigts vegne af 15 April på 21 stk. Nok en do til Mathias Bruun af dags dato på 15 stk i alt 44 stk, der på anførte tider er uddrevet fra Stalden. 18 April 1741.

291
Fra Th Reenberg, Ristrup. Henviser til tidligere indberetning og salg af 42 Stude til Mathias Bruun af Mastrup og Johan Voigt af Dytmersken, hvorefter der er solgt 2 mere til M Bruun af Skuddet, hvorefter alle over 3 gange, jvnf attester er uddrevet fra Stalden.
18 April 1741.

292
Fra J Bornemann, sal Rosenørn, Åkær. Henviser til at han forleden angav at Poul Marcussen fra Ørumgård havde købt 180 af de 202 opstaldede Øxsen, som skulle uddrives 20 April, men eftersom Marcussen nu har solgt dem en Bræmer [Bremer?] navnlig Mons Ellarde, som uddriver dem førstkommende 5 April, vil hun ikke undlade at meddele dette. 23 Januar 1741.

293
Fra J Bornemann, sl Rosenørns, Åkær. Af de anmeldte 202 Øxsen der er opstaldet på Gården, har hun siden solgt 180 stk til Poul Marcussen til Ørumgård, som han agter at uddrive 20 April over Kolding.  6 Januar 1741.

294
Fra T Lassen, Dybvad. I anledning af forordningen, kan han ikke undlade at communicere at han til Monsieur Hans Frahm af Megerdorph har solgt alle 42 stk Staldstude, hvilke uddrives 18 April skal passere Ribe Toldsted. 7 Januar 1741.

295
Fra Ole Stafsholm [læst Ollestafsholm], Dybvad - til Gundorph. Indberetter at hans Herskab Justitsråd Lasson ved Dybvad har opstaldet 42 Stude, hvilke alle er solgt til en Købmand ude ved Ribe, men om de skal passere Ribe eller Kolding vides ikke. 15 Januar 1741.

296
Fra T Rantzau, Cane. Ved Gården er der denne Vinter opstaldet 90 Stude, hvoraf er solgt 74 til Søren Terpager, hvilke skal passere gennem Kolding. 20 Februar 1741.

297
Fra Th Reenberg, Ristrup - til Woyda. I denne Vinter er opsat 54 Øxsen, hvoraf er solgt 42 til Mathias Bruun af Mastrup og Johan Voigt af Dytmersken, hvilke afgår den 18 eller 20 April over Kolding.
28 December 1740.

298
Fra C Rathlou, Rathlousdal.
Han har til i dag ikke haft nogen fuldkommen vished om, hvorvidt Mathias Bruun selv beholdt de købte Stude, eller solgte dem videre, men har nu fået at vide, at han selv ville lade dem uddrive på egen regning, vil han ikke undlade at melde at af de opstaldede 184 har han købt 165, der alle passerer Kolding. 17 Marts 1741.

299
Fra C Frijs, Frijsenborg - til Woyda. Til tjenstlig gensvar på skrivelse af 18 hujus, meddeles at der på Favrskov er opstaldet 152 Øxne, hvoraf er solgt til Mathias Bruun 124 stk, og på Norringgård 62 stk, hvoraf er solgt til Regiments qvartermester Thygesen 55 stk.
23 December 1741.

Bilag: Seddel uden dato med angivne tal.

301
Fra Th Reenberg, Ristrup - til Woyda. Der er i dette år opsat 70 Øxen på Gården.  24 November 1741.

302
Fra C Rathlou, Rathlousdal - til Woyda. De opstaldede Stude på Rathlousdal og Gersdorfflundd, der består af i alt 200, hvoraf er solgt til en Holstensk Købmand Peter Egge 184 stk, der uddrives over Kolding. 20 gbr 1741.

303
Fra J Bornemann, sl Rosenørns, Åkær - til Woyda. Af de 200 opstaldede Stude er der solgt til Mons Petter Eeg fra Vilster Mærsken 180 [184?], hvoraf 50 uddrives sidst i Marts og de øvrige 20 April, gennem Kolding. 27 November 1741.

304
Fra T Lasson, Dybvad - til Woyda. For at efterleve Hands Kongl. Majestetz allernådigste forordning kan han herved notificere at han i denne Vinter lader opsætte 54 Staldstude, der nu alle er solgt til Mons Johann Christopher Koch på Londenis, hvilke skal slåes fra Stalden den 15 April og passere Ribe Toldsted.
28 Oktober 1741.

305
Fra Rantzau, Cane - til Woyda. Tager sig den ære at indberette, hvorledes Forpagteren her ved Gården af de opstaldede 73 Stude, til Seg Thygesen på Mattrup 71 stk, hvoraf denne igen har solgt til en Hollænder 41 stk, hvilke passerer gennem Kolding eller Ribe, resterende 30 stk har Thygesen ladet drive til sin Gård. 1 Marts 1742.

306
Fra Oluf Schancke, Ribe Toldkammer - til Woyda. Henviser til modtagne notification af 6 hujus, angående de 58 stk Øxen som fra Mattrup er blevet solgt til Johan Henrich Wittrok af Holland, hvilke også allerede er passeret, som også skal blive vedlagt hans Toldregnskab, de øvrige uddrives på øster kanten, hvor Tolderen i Kolding noksom observerer dets tal.  12 April 1741.

307
Fra C Schanche, Ribe Toldkammer - til Woyda. Henviser til meget ærede af 27 pasfoto, der tillige med indesluttede extract over de i Skanderborg - Åkær Amter sidst afvigte Vinter bortsolgte Stald Øxsen, der skal blive vedlagt Toldregnskabet. 5 April 1741.

308
Fra [tolderen] Andreas Rachlow, Kolding. Woydas 3 breve som handlede om opstaldning og solgte Øxsen i dennes Amter har han rigtigt modtaget, hvilket tilståes. 1 Maj 1741.

309
Fra C Charisius, Constantinborg. Indberetter at de til Poul Monhusen solgte 82 Staldøxen som efter aftale skulle stå til den 24 April, efter hans ankomst, ønskes uddrevet den 19 April. 18 April 1741.

310
Ingen afsender Stiftamtmanden?, Vosnæsgård. Opgørelse over de solgte Øxen som skal udgå over Kolding og Ribe Toldsteder - ingen angivelse af antal. [Se næste]. 17 April 1741.

311
Ingen afsender, i Stiftamtmandens fraværelse, Vosnæsgård. Designation over Øxne som er anmeldte som solgte fra Havreballegård og Stjernholm Amter nemlig fra:

Barritskov til Nicoly Ovens i Frederichsstadt 140 stk.

Palsgård til Poul Nissen fra Brandrup og Christen Erichsen fra Seest i commission fra Hans Windfeld på Christian Albrets Coeg 155 stk, siden til Poul Nissen, af de på Palsgård værende Stude 40 i alt 195 stk.

Scherildgård til Poul Marchusen, som han siden har overladt til Zacharias Ingvorsen fra Husum 102 stk. Af føde Stude som derefter på bemte Scherildgård er opstaldet til forne Zacharias ingvorsen 12 stk. Poul Christensen af Seest 10 stk. Poul Marchusen fra Drenderup 10 stk i alt 134 stk.

Rasch, til Poul Nissen af Ødes [Ødis] Brandrup 92 stk, til Calus Clorie [Claus?] på Østerbygård af Skuddet og føde Stude 26 i alt 118 stk.

Tirsbæk til Nicolai Ovens af Frederichsstad og Hans From af Stabelholm 82 stk.

Møgelkier til Poul Marchusen på Drendrup og Christen Erichsen Seest 171 stk.

Ørumgård til Hollænder Johan Fogt? 112 stk til Kliplev Marked uddrives Skuddet af Staldstudene 12 stk og af føde Studene 58 stk i alt 182 stk.

Jensgård til Simon Bråd i Horsens føde Stude 34 stk.

Udgør i alt 1278 Stude.

17 April 1741.

Bilag: Uden dato og afsender, med antal på opstaldede Øxen på Vilhelmsborg 104, Østergård 68, Constantinborg 100, Barritskov 170, Palsgård 171, Scherildgård 110, Rask 116, Tirsbæk 100, Ørumgård 124 og Møgelkier 180 stk.

Omslag: 1741 Forskjellige Breve og Documenter, Århus:

312
Fra J Snell, Høver - Birkedommer i Skanderborgske Distrikt. [Se tidligere]. Efter Amtmand Woydas ordre af 14 hujus sidst, var han den 16 Juni 1741 sammen med tiltagne 2 Mænd Jens Michelsen og gamle Niels Sørensen af Høver forsamlet hos Niels Andersen i Høver, efter Johans Rasmussen af Høvers begæring og hosværelse, for  at fordre betaling og fyldestgørelse efter ovenmeldte [ikke angivet] dom, og da de kom i Gården gik Niels Andersen i Gården, og døren var lukket af hans Søstre. Da han blev vist Amtmandens ordre om Bøder til Justitskassen, bad de om at blive lukket ind, så de kunne tale med Inger Andersdatter, hvortil han svarede nej, de kom ikke ind. Da Birkedommeren skikkede bud om en Øxe og vilde slå Døren op med, kaldte Niels Andersen på Søsteren Inger Andersdatter, at hun skulle komme ud af en Bagdør og tale med dem, hvilket skete, hvorefter dommen blev oplæst og spørgsmål stillet til hende, om hun ville betale de 2 bøder med videre til Dommens fyldestgørelse, hvorpå både hun, Broderen Niels Andersen og Søsteren Ellen Andersdatter, med store Eder og Bander om de udi ringeste måder skulle eller vilde adlyde den dom, før deres Husbond befalte dette, hvilket var Regimentsskriveren, og sagen skulle ikke blive derved, men skulle bedre op, så de måtte give sig bort uden betaling. Da Birkedommeren vilde gå bort med dem, skammede han ham ud, at han vilde lukke Døren for ham og hans 3 bedste Naboer som kom til ham på Kongens og Justiens vegne. Slutter med at der er mange flere ord og trusler som ikke her kan beskrives. 16 Juni 1741.

313
Fra Frederich Holmer, Odder. Det har behaget Woyda at beordre ham til at inqvirere [undersøge] over alt i Hads Herred og hvad der sorterer under ham, hvorefter han også efter sin pligt i går den 10 hujus begyndte med dette i Odder og Fillerup Byer, men som en sådan forretning udfordrer en anselig tid og besværlighed med rejse fra en By til en anden, og så undersøge i hver Mands Hus, og det vil falde ham alt for besværligt og utåleligt at leje Vogn til befordring for sine egne penge, så er hans spørgende, hvor vidt forordningen af 30 April 1734, dens nådige hensigt klarligt tilstår Herredsfogederne fri befordring samt belønning udi sligt ærinde, om den skal forståes således at det også kommer ham til gode. [Se næste]. 17 Oktober 1741.

314
Fra Frederich Holmer, Odder. [Se forrige]. Vil underdanigst indberette at Woydas ordre af 28 September angående inqvisition om Brændevinsredskaber er modtaget den 5 Oktober klokken 9 om aftenen, hvis indhold med ald mulig flid vil ses efterkommet tid efter anden.
6 Oktober 1741.

315
Fra J Snell, Jeksen. Den 22 April 1741 var han på sin faders Birkedommer Johannes Snells vegne, i hans lovlige forfald og absence, med tiltagne 2 Mænd Jens Michelsen af Høver og Hans Nielsen af Jeksen tillige med 2de  Pige Koner af bemeldte Jeksen, navnlig Helvig Jepsdatter og Anne Jacobsdatter, samlet hos Sognefogeden Niels Nielsen for at syne og besigtige hans Barn som ligeledes hed Niels Nielsen, 7 uger og 3 dage gammel, som hos Moderen i Sengen natten mellem Torsdag og Fredag sidstleden er dødfunden. Der fandtes aldeles ingen sår eller sårmål i nogen måder, som kunde forårsage dets død, ellers forklarer bemeldte 2de Koner, at de ved middagstide var blevet indkaldte, nemlig om Onsdagen tilforn den 19 hujus, hvilken tid Barnet var meget svag. Og som Forældrene er meget bekymrede over deres Barns så hastige død, erbyder de sig villig som skyldig at lide den straf, som Gud og Kongen befaler for sådan deres uagtsomhed, indstiller ellers til høje Øvrighed, hvorledes dermed videre skal forholdes. At således er passeret og forefunden bekræftes med deres Hænders underskrift. Sign: L J Snell, Jens Michelsen, H N S Hans Nielsen. 22 April 1741.

316
Fra A C Winding, Storring. [Jvnf Wiberg]. For at efterleve Woydas befaling af 30 Maj, meddeles herved den kundskab han har om det stykke jord som Birkedommer Snell begærede til brug for en årlig afgift til Kirken, udi Windings sal formands tid og hans formands igen for 60 år siden, og måske der over, har hele Sognets Beboere på egen bekostning opbygget et Skolehus på samme plads, men som Windings Formand lod holde Skole i Præstegården for Sognets Børn udi nogle år, satte han Husfolk i Huset og oppebar selv huslejen, samme oppebar Windings næste forman i sin livstid, dog, så vidt han ved, uden at holde Skole i Præstegården. Da Winding nu i 1718 kom til stedet og Biskop Oksen samme år var her for at visitere, påstod Sognemændene at Huset måtte overlades dem til det brug det først var bygget til, hvorefter han gerne afstod sine prætentioner, dog blev der ej siden holdt Skole deri, men Degne tog Huslejen for at læse for Børnene i sit eget Hus, indtil den Kongelige Skole skulle opbygges her i Byen, da hver Mand ensstemmig brød Huset ned for at aptere pladsen til den nye Skoles opbyggelse, hvilket dog ikke fik fremgang men blev hindret af Sal Grabous forbud, hvorfor ved Winding ikke, og Byens Beboere måtte give Frederich Chrstiansen vederlag udi marken for det Jord den nu står på. Siden den tid er pladsen, der næsten er kvadrat halvottende til 8 favne i længden og ligeså i bredden, ikke blevet bebygget. Beskriver videre dens beliggenhed, og ellers anvendes den til al kørsel, vending og fæets gennemdrift til Vangene, og efter hans mening må den anses som værende Kirkens fortog [Fortov], helst det ikke ligger nogen Mands Gård eller Hus så nær som det ligger Kirken, ligesom Høver og Gammelgårds Mænd lige såvel som Storring Mænd gør prætentioner på samme. 1 Juni 1741.

317
Fra Frederich Holmer, Odder. Af indlagte forretning vil Woyda se, at det er ventelig at nogle Mennesker ved en ulykke er omkommet med Båden, hvoraf Holmer kan erfare, at de Breve som fandtes at en Major ved navn Gustav Adolph von Güldenøhr [Güldenøhrn?] tillige er gået tabt, og det er troligt at det speciferede gods har tilhørt ham, men videre er endnu ej fundet, enten af de døde eller gods end forretningen udviser, af hvilken årsag han ydmygst vi fornemme, hvorledes han videre skal forholde sig.  28 Oktober 1741.

318
Fra Hans Vilsted, Sønderskovgård - Herredsfoged i Tyrsting - Vrads Herreder. [8 sider]. Den 17 November 1741 har han sammen 2 tiltagne Dannemænd Christen Christensen Skriwer af Tyrsting og Mads Jensen Nørskov?,  foretaget en undersøgelse om Brændevins brænden og  utilladelige Kroeholds afskaffelse i følge udgangne Kongelige allernådigste forordninger, og en desangående ordre fra Amtmand Woyda af 28 September sidst, i Tyrsting Herred, hvor da blev forefundet og af deslige utilladelige Brændevins Redskaber opsøgt samt af enhver af ditto Herreds Beboere følgende forklaret,

Them Sogn, Fogstrup By:
Hos Jacob Hansen, hos hvem fandtes, dog uden brug en Brændevins Hat med tønde og pibe, som blev forseglet, således det ej, indtil videre kan bruges.
Hos Morten Hansen, fandtes ej, ligesom de og bekræftede der ej noget hidtil været ejende.
Hos Jens Eskesens Enke Kirsten Christensdatter, fandtes icke heller noget af deslige Redskaber, der og ligeledes erklærede, med tillæg, at hun iche nogensinde hafver brugt Kroehold eller Brændevins Sahl [salg].
Hos Jørgen Steffensen, gav lige forklaring og ej heller noget fandtes.
Christen Erichsen, lige så. Hafde haft, mens da samme blev forbuden at bruge, Soldte hand det og aldt så blev der iche heller  noget fundet.
Jørgen Knudsen, hos hvem der iche heller noget blev funden, ligesom hand og erklærede der af ej noget hafver haft.

Videre foretaget Forretningen Grædstrup Sogn:

Kæmpes Mølle: Las Jørgensens Enke, som vel tilstod at hafde ejet Brændevins Redskab, mens siden hende var blevet bekendt under hvad straf samme brugtes besluttede hun at havde sligt afskaffet, hvor der og iche heller noget var at finde.

Grædstrup By hos:
Jacob Jensen og Niels Rasmussen fandtes ej, hvilke begge forklarede der af icke noget var eller havde været ejendes, mindre ventede, om sådant end var tilladt at bruge, det at kunne blive mægtig at købe.
Eske Ebbesen og Mads Jensen, gav lige forklaring og icke heller noget blev fundet.

Ditto Bye:
Peder Pedersen og Peder Andersen, gav lige forklaring og iche heller noget blev fundet.
Knud Andersen, Laurs Jensen, Søren Hansen og Peder Kradts?, ligeså.

Hofoldschou:
Jens Pedersen, Jens Nielsen og Rasmus Jensen, ved hvilke var ej noget at finde, og bekræftede der af ej heller noget havde været ejendes.

Halle:
Christen Christensen, Peder Hansen og jens Christensen, fandtes ej og ligeledes erklærede.

Vingum:
Anders Christensen og Søren Rasmussen, ved begge fandtes ej heller noget af deslige forbudne Brændevinsredskaber og ej heller noget der af, efter beretning, havde haft.
Anders Pedersen, vel tilstod sådant havde ejet, mens for længst det efter beretning til udgifterne havde solgt.

Folriis.
Jørgen Hansen og Niels Christensen, hos hvem der ej noget fandtes, som og ligesom næstmeldte er gav til kende.

Nedergård:
Peder Jørgensen tilstod vel sådant hafde ejet, men berettede at han det havde afhændet siden  hannem var blevet bekendt, det ej at måtte bruge, hvor efter der og ikke heller noget var at opsøge.

Tyrsting Sogn - Hestholm:
Anders Olesen, hos hvem der ej var noget af deslige blev fundet, som og der berettede, at ej noget der af nogensinde havde haft.
Den 20 ditto blev denne forretning atter begyndt udi Tyrsting Sogn.

Mattrup Mølle:
Hos Ulrich Bramer [Bræmer], hvor der efter nøje inquirering iche noget utilladelig Brændevins Redskab blev funden, og efter gjorte tilhold, forsikrede ikke noget imod Hands Majts forordninger i så måde fremdeles skulle befindes at handle.

Tyrsting By:
Peder Pich, Anders Pedersen og Peder Sørensen, ved hvilke den end og ikke noget fandtes, ligesom de bekræftede ej nogen tid havde været ejende.
Frands Sørensen, Christen Pedersen og Søren Pedersen, som vel tilstod at have haft Brændevins Tøj, mens alt for nogle år, samme efter beretning havde solgt til udgifterne.
Anders Laursen, Husmand, hos hvem der ej noget fandtes og ej heller sådant har været ejendes.
Jens Rasmussen og Temb Nielsen, der begge tilforn har haft Brændevins Tøj, mens efter gjorte tilhold i anledning af Hans Majets forordning forsikrede nu var afskaffet, hvor der ej noget blev funden.
Enken Birgitte Christensdatter, Albrecht Jensen, Hans Rasmussen, Mette Laursdatter og Hans Sørensen, hvilke alle ere fattige Husfolk og intet mindre sådant Redskab ejer.
Jens Jensen, Laurs Sørensen, Anders Christensen og Morten Pedersen, hos hvilke ej fandtes af utilladelig Brændevins Redskab, og forklarede de ej heller sådant havde haft.
Mads Sørensen, Hans Sørensen og Søren Christensen, ligeså.
Hans Andersen, som vel haver haft Brændevins Tøj, men efter beretning afskaffet.
Anders Andersen, Tomes Christensen, Hans Sørensen og Søren Hansen, hos hvem der intet fandtes, og i henseende til deres fattigdom ikke heller har haft.
Ole Andersen, Peder Pedersen, Peder Olesen og Christen Christensen, ere alle af lige beskaffenhed.
Knud Madsen og Søren Pedersen, ligeså og intet af sådan Redskab har ejet.
Søren Rasmussen, som vel tilstod at har haft Brændevins Tøj, mens foruden Hans Majts forordninger, har hans egen betrang tillige tvungen hannem sådant at afhænde, efter hvilken hans forklaring, fandtes ej heller noget.

Bærsnaplund:
Søren Jensen, som erklærede, at så snart Hans Majets lod forbyde ved senest udgangne forordninger at ingen Brændevins brænden måtte bruges, afskaffede han sit da havende Brændevins Tøj, og fandtes der ej heller noget af samme.

Stids Mølle:
Hendrich Knudsen, hos hvem der ikke noget utilladelig Brændevins Redskab blev fundet, mens vel tilstod at udi hans Sal Formands tid havde sådant været udi Møllen, men dette med mere udi Ildebranden tillige med Møllen blev brændt og ruineret.

Derefter mindre erklæring om undersøgelsen, signeret af H Vilsted, Christen Christensen Skriver og Mads Jensen Nørskov.
20 November 1741.

319
Fra Frederich Holmer, Odder - til Woyda. Af indlagte forretning vil fornemmes den ulykkelige hændelse som har tildraget sig, idet Jens Skiutte [Skytte?] som forhen tjente på Åkær, sidst afvigte fredag er druknet mellem Allerøe og Gyldennæs [Gylling Næs], og efter alle de oplysninger han har kunnet erholde, ikke kan skønne andet, end uagtsomhed af Vadgrunden og muligt Hesten har snublet over en Sten, hvoraf findes mange på samme sted, har været årsagen til ulykken. Beder om Amtmandens resolution, at den døde må bestædiges efter Christelige ceremonier uden videre eller ordentlige lovmål, som alt i dybeste underdanighed indstilles. 19 November 1741.

320
Fra Frederich Holmer, Odder. [Se tidligere]. I aftes meldte sig Oberstlieutenant Arenstorphs Tjener fra Stougård, som afsendt Fuldmægtig fra Frue Majorinde Güldenørhn? der nu er på Stougård for at afhente det her til landet Strandegoeds? [strandede gods] der havde tilhørt hendes herre, og i regarde af Fruens egenhændige underskrevne brev til Holmer, imod kvittering blev overleveret til Fuldmægtigen, tillige med Brevskaberne, undtagen de trende breve fra General Lieutenant og Ober Secretair Numsen, som efter Woydas skrivelse af gårds dato, blev holdt tilbage, endskønt Holmer af hans Excellence er befalet at oversende samme., som også i dag med Posten var sket såfremt han ikke havde erholdt contraordren fra Woyda, der skal blive efterkommet, indtil han har den ære selv at levere Brevene til Etatsråden.
9 November 1741.

321
Fra Frederich Holmer, Odder. Henviser til Woydas skrivelse af 18 September, hvoraf fremgår at Kongens befaling om Hø og Halm leverancen til Cavaleriets turnering, af ham  er bekendtgjort for Proprietairerne her i Herredet, og at Holmer uden ordre, skal have ladet omgå et cirkulair brev om samme, hvortil han svarer at han ved en dyr og hellig Ed kan bekræfte at han aldrig af nogen har hørt nævne, meget mindre været viden om at slige anstalter er føjet til slig leverance, hvoraf enhver retsindig kan skønne, at han umuligt har foretaget sig sligt, og særdeles uden ordre, men at han efter Stiftamtmandens og Woydas ordre angående Rytterhestes anskaffelse og vedligeholdelse, har ladet et sådant brev omgå til samtlige Proprietairer m videre. Så det omtalte må være en der har villet skade ham, han skal med Guds hjælp beflitte sig på, at forrette sin Konges tjeneste og efterleve sin høje Øvrigheds ordre som han agter at bekendt være. 19 September 1741.

322
Fra Frederich Holmer, Odder. Woydas ordre af 25 Februar samt skrivelse af 27 ditto har han formiddag den 3 Marts klokken 10 1/2 slet modtaget ved Jens Pedersen i Torrild, hvilken ordre han den 10 Marts om Gud sparer helsen skal fuldbyrde, men siden brevet var så længe undervejs, kunne han umulig i dag afsige dommen [nævnes ikke over hvad]. 3 Marts 1741.

323
Fra Frederich Holmer, Saksild. [Se tidligere]. I overværelse af Anders Sørensen og Niels Pedersen, Jens Krog og Rasmus Rasmussen, alle boende i Saksild, var han i dag på Rettens vegne i Rasmus Rasmussens Hus, hvor da blev frembragt en liden Rejsekuffert som var fundet ved Stranden, hvorudi befandt sig som efterfølger:

1 Sølfske 1 rdr 4 mk, 1 Tin Tepotte, 5 Ragknive med futteral, 2de Merskums Tobakspiber med rør, 2 dusin Perlemors Håndknapper, 1 par Messing Skospænder, 1 par Knæ ditto, 1 ?? Stene, 1 liden Kam, 1 Krudthorn, 1 Klædebørste, 3 par Handsker, 2de Tyske Bøger, 5 stk Sko? Vox, 1 par Sporer, 1 sort og en hvid Halsklud, der næst en liden Reiseskrin som blev åbnet af Smeden, hvor udi befandtes en del Brevskaber på det navn Major Gyldensør? og en Papirs Sax, samt udi Penge i en Lærredspung 25 rdr 5 mk udi småpenge. Endnu blev overleveret til eftersyn, som blev fundet ved Stranden 1 Messing Hirtzdfænger med en Kniv ved, 1 Spans rør [Spansk?] med træknap, 1 par Støvler?, 3 mands Hatte. Endnu blev angiven en Båd med Sejl og Redskab som kom drivende til Landet, hvoraf Peder Eriksen i Saksild har tiltaget sig. Sejlet, Mast, Ror, Anker og noget? og 2 Årer, hvilket de 4 underskrevne mænd tilligemed Peder Eriksen blev anbefalet at være ansvarlig for indtil videre, medens det øvrige specificerede Tøj forblev hos Rasmus Rasmussen, undtagen den ene Tobakspibe og 2 Rør og en Sølvske, en Kam samt de 25 rdr 5 mk, som Rettens middel tiltog sig, hvoraf straks blev betalt Smeden for dennes arbejde. 28 Oktober 1741.

324
Fra Frederich Christian Worsøe, Skrydstrup Præstegård. [Skriver Wossøe - senere Præst i Vejlby]. I største underdanighed henvender han sig til Woyda som sin Overformynder, idet han efter Magister Bhies recommandation er kommet ud at conditionere i Holsten i Skrydstrup præstegård, og der imidlertid har avanceret så vidt, at han den 13 h m er i Examine Theologi tenteret? og approberet af General Superintendanten i Rendsborg, hvorved han også er bekommet den frihed som Kongen allernådigst har bevilget Fædrelandets Børn, som er at når han nu for Consistorie i Apenrade [Åbenrå], eller i et andet Amt af Provsten i Præsters påhør, bliver examineret, og nyder en af de i samme forordning mentionerte characterer, må han uden at udstå flere Examinar i København, prædike på wallene? og nyde Præstekald under Provsterne i begge Hertugdømmer Slesvig og Holsten, og som han i dette år, har haft større udgifter til Bøger og Klæder end den ringe løn kan tilstrække, beder han Woyda om at ville lade hans Formynder Søren Jensen på Alrøe, af den liden Fædrene og Mødrene arv, inden Michaels dag tilsende ham 30 rdr. På denne underdanige begæring, ventes en nådig og bønhørende resolution. 26 August 1741.

325
Fra Mogens Vogelius, Hundslund Præstegård - til Woyda. I Menigheden er indtruffet dette bedrøvelige, at en fattig Qvinde navnlig Maren Pedersdatter, som en kort tid har opholdt sig i Hadrup, er gået ganske fra sin forstand, hendes Mand var nylig forhen forløbet [fraløbet] hende og efterladt 3 små umyndige Børn, af hvilken det ene endnu ligger i Vuggen. Sligt har vel forårsaget så stor en vildelse og raseri hos hende, hvorfor han er nødsaget til at søge om Øvrighedens hjælp, og underdanig anholde om det, som i så slet en tilstand ikke kan forbigåes, må holdes Vagt over hende nat og dag, hvilket Beboerne ikke har nægtet, men det ville blive for stor en byrde på disse få Beboere som Byen består af, hvis de alene skulle besørge dette rasende Menneske, hvorfor han beder om Woydas ordre om at hele Sognets Beboere måtte befales at sørge for en så stærk Vagt hos hende som måtte eragtes. 19 August 1741.

326
Fra Anne Marie Alrøe?, Vads Mølle - til Woyda. Consumptionsforpagteren Hospitalsforstander Niels Nielsen i Århus, har ladet hende og hendes gamle sengeliggende Mand exeqvere [pante] for Consumptions og Familieskatte restance for afvigte Januar og Juli terminer 1740, da hun dog for sig selv har betalt 2 mk og for hendes Pige 3 mk, men hendes gamle udlevede Mand der er over 80 år, som har ligget på Sengen i over 15 år, har hun tilbageholdt, i tanker at efter Consumptionsforordningen, så er Sengeliggende fritaget for betaling, de forrige Forpagtere har heller forlangt noget fra ham, siden de på grund af alder og svaghed afstod deres da påboende Mølle, tilhørende Obristinde Rosenørn på Åkær, imod lidet at ophold som de årligt nyder til at leve af. Beder om hjælp til befrielse for den krævede betaling. 6 Februar 1741.

327
Fra A Winding, Storring. At han er blevet og endnu bliver forfulgt med proces af Hospitalsforstanderen i Århus Niels Nielsen, som her på Egnen er forpagter af Consumptions og Familieskatten, blandt andet har 2 par Folk, som Winding uden forevisning af Copulationsseddel har sammenviet, forvolder at han i dybeste underdanighed fordrister sig til at indgive denne sag til de høje Herrer, for at udbedes sig deres sentiment og resolution. Det ene par en er gammel afdanket Rytter, som er viet til en gammel Husmandsenke, det andet par er en Bondekarl og en Bondepige som da tjente, og endnu som Tjenestefolk. Begge par kan intet Håndværk, eller bruger nogen næring, uden aleneste med Plov og Harve, Le og Plejl og gemene Bondearbejde, hvad de til deres fattige føde kan fortjene, hvilket også med Tingsvidne er bevist. Fordi de ikke har Hus i fæste, men er Inderster, fordrer Forpagteren den Mulct af Winding som forordningen af 31 December 1700 cap 10 dicterer, men da han dog ikke kan se at de kan regnes for andet en Bønder, hvilke samme forordning forskåner, og han heller ikke tror det er Kongens vilje, at sådanne fattige Folk skal betale Copulationspenge, helst den alene taler om at Daglønnere, Arbejdere og Tjenende i Købstæderne der skal betale dette, men ikke på Landet. Beder om et nådigt svar. 4 November 1741.

På samme bilag: Dateret Århus den 1? November 1741 erklæring fra C Nissen, der bl a skriver, efterdi Hr Winding et par gange har begæret dette med en stor del flere hans fejler som udi hans Mandtal er funden og i mindelighed er overbevist ham om, har han ikke foretaget sig andet mod ham, end ladet føre Tingsvidne, og derefter givet ham en designation på hvad han mener denne har fornærmet ham med, men eftersom han nu har henvendt sig til de høje Herrer Deputerede i Cammer Coll, og bedt om deres kendelse, er han også tilfreds med dette, siden det er bevist at alle 4 indgivne Mandtal er urigtige og Nissen til største fornærmelse.

328
Fra M Sehested, Rodstenseje. Det bliver herved indberettet, at der i aftes en times tid før Solnedgang, ved Brohuset på Odder Mark, er fundet en meget gammel affældig Mand, navnlig Niels Pedersen, der var afgået ved døden. Han har til dato haft sit opholdssted i Randlev Skovgård, men efter foregivende, undervejs til Århus er komet udi et lidet Kær, noget fra samme Brohus, hvorfra han formedelst affældighed ej har kunnet hjælpe sig, men ved hjælp af 2 Mænd fra Odder, i live blev hjulpet til Brohuset, men straks efter døde, som medfulgte synsforretning udviser, hvorefter håbes på Woydas gode resolution, således samme afdøde Menneske må begraves uden videre vidtløftighed på Odder Kirkegård, så snart ske kan. 20 Maj 1741.

329
Fra J Bornemann, sal Rosenørns, Åkær. Siden Amtsforvalter Justsen har forlangt at hun skal skaffe Woydas attest til bilag ved hans regnskaber, om at den Gård i Ørting Anders Hansen og Jens Smed beboer, skylder af hartkorn 5 tdr 6 skp 2 2/7 alb og af ulykkelig Ildebrand i 1738 blev lagt i Aske, men er opbygget og sat i forsvarlig stand, så fremsendes indlagte attest til dennes videre eftersyn, og meddele dette til Amtsforvalteren. 29 Maj 1741.

Bilag: Dateret 2 Januar 1741 att af Niels Michelsøn, Jens Nielsen?, Niels Fogsøn? og Jens Sørensen af Ørting, der attesterer at den Bondegård bestående af hartkorn 5 tdr 6 skp 2 2/7 alb som Anders Hansen og jens Smed, samesteds beboer, der af ulykkelig Ildebrand i 1738 blev lagt i Aske, for længe siden, og inden den fastsatte tid, er opbygget udi fuld stand på Bygning og alt som af nyt, af samme størrelse og begreb som forhen.

330
Fra M Sehested, Rodstenseje. Som Amtmanden vel er bekendt er Hads Herred næsten 3 Mil fraliggende enhver af de 2 Købstæder Horsens og Århus, hvorved den Rejsende såvel som den gemene her i Egnen, formedelst Vejens længe, lider mangel på det lidet han behøver at afhente i Købstaden, samt på grund af forordningen og Kroholds og Landprangs afskaffelse. Da Odder By som tilhører hende, hvor de vejfarende og Rejsende har deres største passage, og desuden er midtvejs i Hads Herred, er hendes tjenstlige ydmygste begæring, at Amtmanden for Hans Mayts ville andrage i underdanig forhåbning Hans Mayts af sær Kongelig nåde, ville forunde hende den frihed, at hun måtte lade brygge og brænde til den Vejfarendes nødtørftighed, samt til den gemene og fattige her i Egnen, ligeså at lade sælge Hør, Hamp, Jern, Salt, Humle og Tiere [Tjære] til nødtørftighed, da ikke påtvivles efter sådan Hr Etatz. Råds sandfærdelig andragende Hans Kongelig Mayts jo af sær mildhed og medfødt nåde for sine undersåtter samme nådigst approberer. 24 November 1741.

331
Fra C U v Nielsen, Tronhjem. I anledning af der går stærke rygter om, at 2 af Byens handlende skal have tilskrevet adskillige Kornhandlere i Danmark og andre steder, at de ikke skulle sende Kornvarer der til, såsom her skulle være forråd nok, hvorefter mange Skibe med Korn skal være blevet afskrækkede for at komme, hvorfor han beder om at denne sag nærmere undersøgt hos Købmænd i Århus og der omkring, hvorvidt de har fået en sådan skrivelse, og i givet fald ham tilstillet nærmere, således vedkommende kunne blive anset. [Se næste]. 
23 September 1741.

332
Fra J Benzon, Århus - Stiftamtmanden. [Se forrige]. Af Borgerskabet her i Byen var en del efter given advarsel i går ved Bytinget, hvilke blev betydet og forevist efterfølgende ordre fra Stiftamtmanden, men som en del udeblev, så bliver ordren dennem samtlige, så mange som bruger nogen handel herved atter forstændiget af dets indhold, således som følger, nemlig bl a, at han fra Stiftamtmand Nissen har fået oplysning om ovennævnte rygte der skal være i Tronhjem, at nogle Handlende skal have tilskrevet Kornhandlere i Danmark og andre steder, at de ikke skulle tilføre Byen Korn, såsom der skulle være forråd nok.  [Se følgende]. 17 Oktober 1741.

Påtegnet under forskellige datoer af forskellige, bl a Mariager etc.

333
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 17 hujus, hvorefter de skal efterforske de i forrige angivne rygter, om beholdningen af Korn i Tronhjem, hvorom de intet har kunnet opdage. 26 Oktober 1741.

334
Fra Peder Låsby, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 17 hujus, angående en skadelig correspondance om Kornbeholdningen i Tronhjem. Den største del af de pågældende havde haft breve fra adskillige i Tronhjem om Kronprisen, men ingen der i mindste måde kunne være fornærmende eller skadelige for publico. 23 Oktober 1741.

335
Fra Christian Bager, Grenå. Efter modtagne ordre har han undersøgt om Købmændene i Byen har haft nævnte correspondance, men ingen har haft dette. 25 Oktober 1741.

336
Fra N C Møller, m fl, Horsens Rådstue. Efter Stiftamtmandens ordre, har de fremkaldt alle som der i Byen driver handel på Norge, eller kunne menes at have nogen correspondance om det anbefalede, men da ingen her på stedet handler på Tronhjem, havde ingen breve derfra. 23 Oktober 1741.

337
Fra ??, Ebeltoft. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 17 Oktober, hvorefter han har informeret de handlende her i Byen, om de fra Tronhjem har modtaget brev om ikke at føre Korn til Byen, men alle gav til svar, at de ikke havde drev handel med denne eller havde modtaget sådanne breve.  22 Oktober 1741.

338
Ingen afsender, formentlig fra Consumptions og Folkeskatte forpagter Niels Nielsen i Århus. [10 sider]. Restanceliste af Januar Termins Familie og Folkeskat i Havreballegårds Amt. Eksempel: Lyngballegårds Gods,

Åby Sogn og By: Christen Nielsen 1 karl 1 pige 1 k 8 sk. Rigtig efter Mandtallet.

Egå Sogn og By: Niels Wæwer 1 Inderste Maren 12 sk, fattige og behøver moderation.

Hasle Sogn og By: Søren Jensen, Inderste 1 mk 8 sk. Rigtig.

Kærbygårds Gods, Kasted Sogn: Jens Ødum 2 karle 2 piger 3 mk betalt 2 mk resterer 1 mk.

Derefter videre i de forskellige Sogne og Godser.
Ingen dato 1741.

339
Fra Frederich Holmer, Odder. Efter sin pligt, er indlagte Kongelige forordninger læst for Retten og påtegnet, hvorefter de tilbagesendes. [Se næste]. 11 September 1741.

2 bilag: Trykt forordning angående Kiøbstæd Jordene udi Danmark, Frederichsborg Slot den 14 August, Anno 1741 og do Placat angående Cancellie Råd og Casserer Kölles fordølgede effecters Opdagelse, Frederichsborg Slot, den 18 August, Anno 1741.

340
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se forrige].  Placat, angående Cancellie Råd og Casserer Kölles fordølgede Effecters Opdagelse. Wi Christian den Siette, af Guds Nåde, Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmesken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst etc. Giøre alle vitterligt. at som det er befunden, at Cancellie Råd Jens Kølle udi Christiania ikke til Vores Casse kan eller vil aflægge fuldkommen Rigtighed for den Penge Beholdning, som han ved Casserer Tienestens Fratrædelse nest afvigte 1 Juli burde afleveret, men det og, efter alle Omstændigheder, synes som han og hans Husfrue med at fordølge hvad der af Penge eller andre deres Effecter kan være til Side bragt, Vores cassa fremdeles lige så formastelig og forsætlig ville defraudere, som de den allerede imod hans allerunderdanigst aflagte Troskabs Eed, angrebet have: Så ville vi hermed Allernådigst have advaret og anbefalet, ikke alene alle de, som enten, efter Forskrivninger eller i andre måder, noget til Cancellie Råd Köller og hans Hustru måtte være skyldige, eller af deres Effecter have udi Giemme og Bevaring, men end og de, som endskiønt de ikke selv derudi ere implicerede, dog kunde være et eller andet bekiendt som andre i så møder, enten sig selv eller bemeldte Kölle og Hustru til Fordel ville fordølge; at de alt sådant straxen efter denne Placats - Publication, skriftlig og omstændelig under deres Hænder til Vort Rente - Kammer, eller så vidt Norge angår, tillige for Vores Stift Amtmand over Aggershuus Stift, haver at angive til Afdrag på hans Debet; Da Vi, deres derved, efter allerunderdanigst Pligt, og til deres egen Præcaution erviisende Troeskab, udi Kongel. Nåde vilde ansee, derimod skal alle de, som, imod Forhåbning, måtte findes forsømmelige, denne Vores Allernådigste Anordning straxen at efterleve, ikke alene selv som Hovedmænd udi Cancellie Råd Kölles Stæd, til Vores Cassa betale dobbelt så meget, som dets Værdie var, hvilket de havde forsømt om sig selv, eller andre dem bekiendte Hælere, at angive, men end og der foruden, efter Sagens Beskaffenhed, med ydermere Straf på Person og Formue, uden nogen Nåde anset. Hvorefter alle og enhver Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette. Thi byde og befale vi hermed Allernådigst alle de, som denne Placat under Vores Rente-Cammer-Seigl tilskikket vorder, at de den behørig lader publicere, og et Exemplar deraf, med Rettens Betienters Påskrift, Kammeret igien forderligt tilstiller. Givet på Vort Slot Frederichsborg, den 18 Aug. 1741.
Under Vor Kongel. Hånd og Seigl. Christian R.

Påtegnet om læsning af Holmer, 11 September 1741.

341
Fra C Charisius, Constantinborg. Takker Stiftamtmanden for modtagne skrivelse, og tager sig den frihed efter befaling, at frembringe sin erklæring, således som han kan vidne for Gud at det i sig selv er. Tilføjer derhos den fulde tillid til Exellencen at han som deres vise forsvar til at håndhæve og befordre enhvers retmæssige begæring, og vise ham den nåde af Kongen, at hans sag bliver anset som den i sig selv er, ingenlunde Kongens men kun, når rent må tales, forårsaget af den store forsorg Biskoppen har for disse to Tjenestefolk. Nævner derefter noget om en Bygning, at han ikke er så lykkelig at Stiftamtmanden er hans person bekendt, men håber dog at denne ikke skal høre andet af enhver, end at han skyer trætte og uskyldig er påført denne sag, som han håber må blive henvist til Lands lov og Ret, men ikke hvad sagen drejer sig om. [Se næste]. 7 September 1741.

342
Fra C Charisius, Constantinborg. [Se forrige]. Drejer sin om en klage fra Biskop Hygum, under pkt 1, at Charisius skal påstå et Hus som denne på sit Embedes udispurterlige grund og Ejendom har ladet opbygge udi Stavtrup Skov, for deri at have en Skovfoged til at have opsyn med den liden i behold værende Skov, måtte afbrydes og borttages.

2) At Charisius ej alene foretager sig dermed at maintinere den del af Skoven, som hans sal Morfader ved proces har villet tilvende sig og under 3. at han endog vil tilholde sig grunden i sig selv, samt græsningen uden anden adkomst, end at beråbe sig af vidnesbyrd på hævd. Derefter over de mange sider hans tilbagevisning m v. 4 September 1741.

343
Ingen afsender. Extract af Landmålingens gamle og nye matricul, Havreballegårds Amt, Ning Herred, Kolt Sogn, Stavtrup. Under Baron Marselis: Morten Poulsen, gammel mtr 6 tdr 7 skp 1 alb, ny mtr 9 tdr 2 fc 1 alb.

Under Magister Hendrik Blichfeldt, Århus: Jens Rasmussen Fulle, gammel mtr: 12-3-2-2 ny mtr: 9-1-0-2 1/2.

Under Baron Marselis: Åge Pedersen og Rasmus Jensen: gammel mtr: 14-2-3-2 ny mtr 17-2-3-2 1/2 af Skov 0-5-2-2.

Søren Jensen, heraf ar Baron Marselis 7 skp Frijsenborg resten, gammel mtr 1-4-0-0 til Kolt Kirke 5-0-0-0 ny mtr 3-4-2-1.

Under Baron Marselis Peder Eriksen, heraf Baron Marselis 1 tdr 6 skp, Sognepræsten til Århus Domkirke gammel mtr 2-1-0-0 af Skoven 5 skp ny mtr 3-0-2-0.

Sognepræsten til Århus Domkirke, ny mtr 2 fc 2 1/2 alb.

Under Mag Hendrich Blichfeldt i Århus, Jens Rasmussen, gammel mtr 7-7-1-1 ny mtr 3-5-2-2.

Under Marselis, Peder Jensen Sejer,  gammel mtr 9-5-2-2 ny mtr 4-2-0-1.

Canikkes Kor. ny mtr 0-1-1-2.

Ingen dato 1741.

344
Fra P Hygum, Århus. [Se tidligere]. Det kan ikke være Stiftamtmanden ubekendt hvorledes Justice Råd Charisius på Constantinborg, for nogen tid siden har fundet for godt at rejse en proces angående den til Biskoppens og begge Provsters Embeder allernådigst henlagte såkaldte Cannike Skov ved Stavtrup, under det påfund og foregivende, ligesom samme trende Skovparter skulle høre til Byens fælles fædrift, uanset det både med lovskikked vidnesbyrd og dokumenter kan godtgøre,  at i de sidste 35 år og vel muligt mere, har ingen været berettiget til Græsning på samme jord etc meget mere om samme sag. [Se næste]. 7 September 1741.

345
Fra Jens Mørch, Hollum. Herredsfoged i Galten - Houlbjerg Herreder og Birkedommer til Marselisborg Birk. [Se forrige]. Gør vitterligt at for ham har Justitsråd Charisius til Constantinborg ladet andrage, hvorledes han forårsages til at føre et lovligt Tingsvidne om det Hus, som Biskop Hygum i Århus, der står på Stavtrup Byes fællig udi Fædriften i Stavtrup Skov. På samme bilag navne på indstævnte i sagen den 13 Juni førstkommende, Rasmus Mortensen i Viby, Poul Mortensen i Skibbye, Peder Rasmussen, Kolt, Jens Mogensen, Viby, Ove Mogensen, Tilst, Peder Rasmussen, Hvolbæk. [Se næste]. 29 Maj 1741.

346
Fra P Hygum, Århus Bispegård.  4 sider om den i forrige omtalte sag, hvor Biskoppen bl a vedlægger de påberåbte så anselige og vigtige beviser, der viser at al den indsigelse Charisius angiver til sin fordel og Biskoppens skade, derimod er hel urigtig o s v under 6 punkter. 15 September 1741.

2 bilag:

1) Uden dato fra Frederich Holmer, Herredsfoged i Hads Ning Herred, hvoraf fremgår at for ham har Charisius andraget, hvorledes han er forårsaget efter forhen erhvervede forbudsdom at søge dom i hovedsagen mod Biskop Hygum.

2) Ingen afsender [Charisius] Constantinborg den 27 Maj 1741 til Biskop Hygum, hvoraf fremgår at det er bekendt at Hygum har begyndt at opbygge et Hus i Stavtrup Skov, på denne Byes fællig og ejendom, under påskud af at dette skulle være et Skovhus, efter dennes ved Ting og Kirker derom publicerede skrift af 15 Maj sidst, ligesom det befindes at der til samme Hus henligges en del ejendom som er pløjet og besået, desligeste også indgrøftes, Stavtrup Bye i deres rettighed til største fornærmelse etc.

Omslag: No 636 Notifications Lister 1741 for hele Stiftet:

347
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift indkomne ansøgning i afvigte Januar måned hvorpå ingen anden resolution vorder givet. 4 K 48 Frederich Holmer, Herredsfoged i Hads Herred, angiver at der til en Præstedatters Bryllup er blevet Canoneret og giort Fyrværkerie, og forespørger sig, om han sligt skal påtale. Cons: den 12 Januar herpå er ej at reflectere.

4 k 145 Anders Hålum og 2de hans Brødre af Holbeck Præstegård ved Randers, om ordre til Etats? Rådinde Bille, at kalde en af dem til Præst i Faders sted. Conc. 30 Januar herpå er ei at reflectere.

Stiftamtmanden og Biskoppen pålægges at bekendtgøre afgørelsen for vedkommende. 17 Februar 1741.

348
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste for indkomne ansøgninger i Marts 1741. 4 k 373 Hans Biering med flere af Ørumgård ved Horsens, om selv at må være Værge for deres Søsterdatter i Feldballe Præstegård i hendes Halvbroder Jesper Friises sted. Cons. 9 Marts, forbliver ved Lands Lov og Ret. 14 April 1741.

349
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste for indkomne ansøgninger i April 1741. 4 k 673 Niels Pedersen Carise af Randers, beder at hans Mayts ville hielpe ham således, at Stiftamtmanden ej fratager ham hans Gård for en til Geheimerådinde Harboes Stervboe skyldig og til nu forestående Snapsting opsagt capital. Cons: 13 April forbliver ved Lands lov og Ret. 4 k 785 Johan Christian Zimmermann af Randers om privilegium alene at være Bogbinder i Byen. Conseillet 27 April kunne ikke bevilges. 8 Marts 1741.

350
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste for afvigte Juni 1741. 4 k 646 Peder Gierman i Randers om privilegium på Lim Fabrikken sammesteds som Margrethe Cortsdatter afg Peder Hansens til hannem har afstået. Cons. 1 Juni kunne ikke bevilges.

4 k u32 Peder Norman og Peder Brock af Randers, beder at ingen flere end de på Guldsmed professionen i Randers sig må nedsætte. Cons. 8 Juni herved er intet at gøre. 4 k 1169 Peder Pedersen Carise af Randers om privilegium alene at handle med Træskoe, Skovle, River og Greve [Grebe?] der i Randers. Cons. 15 Juni kunne ikke bevilges.  7 Juli 1741.

351
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste for indkomne ansøgninger i August. 4 l 265 Oluf Løcke Byfoged i Århus, om bevilling at må have Port skilling af alle til Byen indkommende Læs og vogne. Cons. 10 August herved er intet at giøre. 9 September 1741.

352
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste for indkommende ansøgninger i September. 4 l 685 Niels Vissing af Skanderborg om at beskikkes til Commissions Skriver i Jylland. Conseil. 25 September herved er intet at gøre. 6 Oktober 1741.

353
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste for indkomne ansøgninger i Oktober. 4 l 624 Christian Ditlef von Holstein af Randers, beder at skiftet efter hans afgangne Moder må af Commissairerne behandles efter den imellem hans forældre sluttede ægtepagt. Conseillet 5 November, forbliver ved det expederte Commissorium og ved Lands lov og Ret. 4 l 736 Frue Ide Sophia Gedde afgangne Etatz Råd Ole Krabbes og Assessor Hans Marchusen beder at Hans Mayts vil confirmere hosfulgte fundatz på Hvirring Skole. Conseillet 12 Oktober forbliver ved Skoleforordningen. 4 l 557 Justitz Råd og Landsdommer Reenberg til Ristrup beder om confirmation på en oprettet Skole Fundatz for Saubro [Sabro] og Fårup Sogne. Conseillet 19 Oktober forbliver ved Skoleforordningen. 4 l 807 Johan Peter Piber af Randers, beder at hans Søn Peter Christian Piper, som formedelst uroelige tanker blev sat på Christiansø, men nu er kommet sig, må beskikkes til Præst eller Catechet. Conseillet 19 Oktober kunne ikke bevilges. 11 November 1741.

Omslag: 1741 Bøder til Justitskassen for hele Stiftet.

354
På bagsiden af omslag: Fra Stabel, m fl, Randers. At ingen Politisager er foretaget eller pådømte her i Byen i afvigte Januar kvartal, indberettes. 1 April 1802.

355
Fra Johan Rasmussen, Høver. [Se tidligere]. Den 16 Juni sidst var Birkedommer Snell efter Etatzråden og Amtmandens ordre, hos Inger Andersdatter i Høver for at gøre udlæg efter en Dom af 23 Marts fra Skanderborg Birketing, omhandlende nogle bøder til Justitskassen. At dette ikke skete, skyldes at hun og Broderen Niels Andersen, brugte omgang, som påtegningen udviser, og som der siges, vil Inger Andersdatter en af dagene rejse til København, hvorfor han beder om, at inden dette sker, at det bliver gjort udlæg hos hende, såvel for Bøderne som  hvad hun videre efter Dommen er skyldig, eller i mangel af dette, at hun må lide på Kroppen, alt efter Dommens indhold. 
28 Juni 1741.

356
Fra H C Møller, m fl, Horsens. Henviser til modtagne ordre af 20 pasfoto, hvorefter de både har erindret Byfoged Mavors om de 2 rdr til Justitskassen, efter Landstingsdommen af 9 Marts 1740 og desuden forevist ham den modtagne ordre, men da pengene endnu ikke er indkommen, tør de ikke længere vente med at indsende til Amtstuen, det der ellers i værende kvartal er indkommet, hvorfor de venter at kvitteringen til Stiftamtmandens Fuldmægtig leveres i morgen. Da de intet har kunnet udrette hos Mavors, beder de Stiftamtmanden om selv at foretage det videre. 13 Juli 1741.

357
Fra Th Mavors, Horsens. De af Jørgen Simonsen i Kjørup, efter Landstingsdom af 8 Juli 1739 idømte bøde på 5 rdr til Justitskassen, har Mavors modtaget og i dag indsendt til Amtsforvalter Panck. Justitskassens videre tilkommende ses af vedføjede. [Se næste]. 3 Juli 1741.

358
Fra Jens Låsbye Lunow, Frausing. [Se forrige]. 16 Juni 1741 var han på Rettens vegne efter Amtmand Trappauds ordre, lydende således: For mig er andraget at i Kragelund Sogn og By skal bo en Mand navnlig Herman Bang, der tvært imod den allernådigste lov og udgangne forordninger skal drive sådan næring og brug, hvorover ei alene Købstæderne sker indpas, men end og det Priviligeret Kroe i Engesvang fornærmes. Thi ville her Herredsfoged nøie Inqvirere om i hans Hus skulle forefindes, eller om han kan overbevises at have handlet og endnu at handle med de slags varer, hvorved Kiøbstæderne, eller det Priviligeret Kroe i Engesvang kan præjuderes, som der på mig måtte indberettes. Sign: Trappaud, Søbygård 9 Juni 1741. Efter ordren mødte Herredsfogeden da i Herman Bangs Hus i Kragelund sammen med Jens Poulsen af Tollund og Niels Jensen af Ellinggård, for at eftersøge nævnte varer, hvor da blev fundet: 1) en Tønde hvor på var en slump godt Øl, efter foregivende til Husets eget brug. 2) En Oxe hoved med Mjød på, som ved eftermåling befandtes at være 30 potter. 3) En halvl Anker med Vin, hvor på ved eftermåling fandtes 6 potter. 4) En rulle brun Tobak på 5 pund. 5) Tre ruller sort ditto a 1 pund er 3 pund. 6) Udi en gammel Standtønde fandtes 3 skp Salt. 7) En Tønde halvt af Tiere anset for 40 potter. Nok blev ved undersøgelsen forefundet i et Skab: 1) 1/2  pund Rosiner.
2) 1 pund Korender. 3) 2 pund Allun. 4) 1 pund hvid Amdam [Stivelse af Kartofler]. 5) 1 pund Svesker. 6) 1 pund Risengryn. 7) 1/2 pund Peber. Derefter blev stillet spørgsmål til Bang om handelen etc.  Att: af Jens Poulsen og Niels Jensen. [Se næste].  16 Juli 1741.

Påtegnet: 25 Juni af D Trappaud, der sender sagen til Landfiscalen [Mavors] til videre påtale.

Bilag: Dateret 3 Juli 1741, fra Mavors?, om samme sag, der forundrer ham meget, fordi han så ofte med formaninger og trusler, har ladet ham og andre i Stiftet, erindre om deres underdanige pligt mod loven, men skal derfor lade ham tiltale og straffet. Derefter om den ulovlige handel, beder om at der må foretages en undersøgelse hos Kromanden i Ans 

359
Fra N Sehested, Thestrup og Bille, København?. Fortegnelse over idømte Mulcter til Justitskassen ved Landstinget i Nørre Jylland. 18 Marts 1739 1) En sag mellem Krigsråd Niels Morville til Brantberg og Oberst Lieutenant Ahrenstorf, hvor Morville skal betale 5 rdr og 2) Ahrenstorff 2 rdr. Den 8 Juli 3) Jørgen Simonsen af Kiørup contra Marcus Wolder i Uldum, hvorefter Jørgen Simonsen skal betale så meget som Landstings Dommen og Seglet koster 5 rdr. Den 9 Marts 1740. 4) Magistraten i Horsens contra Thomas Mavors, hvor denne tillige med Sættedommeren Casper Bornemann skal betale 2 rdr. Ingen dato 1741.

Bilag: Dateret 13 Januar 1742 fra Th Mavors og L Kragh, viser at fra 14 Juli 1741 til dato er der intet forefalden ved Bytinget, hvoraf skal betales til Justitskassen.

360
Fra H C Wardinghuusen, H J Bøen og Samuel Gaverslund, Zeuthen [Søften] Præstegård. Indberetter at der ikke ved den Gejstlige Ret i Vester Lisbjerg Herred er faldet bøder til Justitskassen fra 1 Juli 1741 til 18 Januar 1742, undtagen et Skiftebrev efter Provst Ole Villatzen i Grundfør, hvorfor der er betalt for 6 ark papir 2 mk 4 sk. 18 Januar 1742.

361
Fra Bruun, m fl, Rentekammeret. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 11 hujus, med vedlagte designation af Amtsbetjentenes originale kvitteringer, angående indgåede bøder fra 14 Januar til 14 Juli sidst. For Justitskassens vedkommende 75 rdr 73 sk, og som de derunder begrebne 48 rdr af Højesterets Bøder er afskrevet på restancen, vil de ikke undlade at meddele dette. 26 August 1741.

362

Fra Bruun, m fl, Rentekammeret. Efter den indleverede opgørelse over det Justitskassen tilkommer efter Højesterets afsagte domme i næst afvigte session 1740, der endnu er ubetalte, angives følgende der skal betales, Borgmester Christen Jensen Basballe 24 rdr, afg Rådmand Ole Sørensens arvinger 24 rdr, som Stiftamtmanden pålægges at få inddrevet. 11 Februar 1741.

363
Fra Bruun, m fl, Rentekammeret. Henviser til deres skrivelse af 11 Februar, om de 24 rdr som afg Rådmand Ole Sørensens arvinger skal betale til Justitskassen, at de endvidere er pålagt at betale 5 rdr i samme sag, hvilke de har anmodet Procurator Broholm som har ført sagen, at inddrive, men at de af Magistraten har fået oplyst, at der ikke hos denne er noget skriverværdigt at gøre execution [udlæg] i, hvorfor han mener at nævnte arvinger skal betale. 10 Juni 1741.

364
Fra Bruun, m fl, Rentekammeret. Efter Stiftamtmandens forlangende i skrivelse af 23 pasfoto, svarer de at de 73 rdr som Hans Rosborg på Frisholt, i dagen contra Peter Lund, efter Højesterets dom af 1 Februar indeværende år, skal betale til Justitskassen, efter indsendt kvittering af 27 Maj er indkommet til Zahlkammeret. 3 Juni 1741.

365
Fra Bruun, m fl Rentekammeret. Justitssekretæren har til dem indberettet, om de Justitskassen tilkommende Bøder fra 3 session 1740, efter hvilke Hans Rosborg på Frisholt skal betale 74 rdr, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at få beløbet inddrevet. 8 April 1741.

366
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til skrivelse af 13 April fra Amtmand Gersdorff, som Stiftets affærer i Stiftsamtmandens fraværelse var overdraget, med vedlagt extract af Højesterets Domprotocol, hvorefter Sr Rosborg på Frisholt i en sag contra Peder Nielsen Lund, skal betale til Vor Frelsers Kirke 50 rdr, hvorom han efter Trappauds henvendelse, i skrivelse har svaret, at samme var ordineret at udbetales ved hans Commissair Mons Rasmus Pan, Fuldmægtig i det Fynske Konto på Rentekammeret. Videre nævnes Stiftamtmandens skrivelse med extract af fornte dom, hvorefter Rosborg i samme sag skulle betale 74 rdr til Justitskassen, som han angiver betales af samme. 
17 Maj 1741.

2 bilag:

1) Dateret 8 April 1740 fra E Holst, omhandlende nævnte Bøder, men her angives 24 rdr til Justitskassen og 50 til Vor Frelsers Kirke.

2) Dateret 8 April 1741 fra E Holst, ligelydende som ovenfor.

367
Fra A Friis, Spentrup Præstegård. Anmelder at der ved den Gejstlige Ret i Nørre Hald Herred, intet er forefaldet i indeværende år, hvoraf skal svares til Justitskassen. 1 Juli 1741.

368
Fra A L Jespersen, Ørsted. Efter pligt fremsendes vedlagte attest, angående hvad der er forefaldet i Rougsø Herreds Provstie til Justitskassen, fra Januar til dato, som ellene er et skiftebrev efter Sal Provstinde Cappels i Holbæk, der ikke er færdig, men bliver på 12 ark papir, hvoraf da svares for de 6 ark a 6 sk er 2 mk 4 sk. 6 Juli 1741.

369
Fra Anders Laursen Jespersen, m fl, Ørsted. Fra Januar eller begyndelsen af det nuværende år 1741, da omtrent samme tid Provste Embedet mig ringe og undertegnede er blevet confererit og betroet, og indtil nærværende anfang, er intet Justitskassen tilkommende for den Gejstlige Ret, uden aleneste en skifte forretning efter sal Provstinde Cappel, jvfn forrige. 6 Juli 1741.

370
M Gertsen, m fl, Århus. Efter de i nådige skrivelse af 21 hujus, tilsendte tvende extracter af Højesterets dom i Domkirkens sag, er hos Borgmester Basballe indkrævet den til Justitskassen tilkendte bøde på 24 rdr og hos afg Rådmand Oluf Sørensens arvinger 24 rdr, hvilke 48 rdr er betalt til Amtstuen, jvnf kvittering fra Panck, der hermed vedlægges. 28 Februar 1741.

371
Fra Peder Låsby, m fl, Århus Rådstue. Angående hvad der ved denne Overret er indkommen til Justitskassen, fremgår af Amtsforvalter Pancks kvittering for 2 rdr 15 sk tilligemed en kvittering for samme. [Se næste]. 10 Juli 1741.

372
Fra Peter Panck, Århus. [Se forrige]. Kvittering for modtagelsen af 2 rdr 15 sk til Justitskassen, vedrørende det der er forefaldet ved denne Overret fra sidstleden 11 Januar til dato. 14 Juni Anders Pinds sal Hustru skiftebrev 7 ark a 6 sk er 2 mk 10 sk. Do for sal Vilhelm Steenvinkels do af 1 1/2 ark er 9 sk. Do for Jens Skrivers do af 9 ark er 3 mk 6 sk. Do for sal Michel Baggers do af 1 ark er 6 sk. Do for Bodil Bromborgs do af 6 ark er 2 mk 4 sk. Do for Rasmus Hallings do af 1 ark er 6 sk. Do for sal Rasmus Michelsen Hasles do af 6 ark er 2 mk 4 sk. Do for sal Anne Jensdatter Koches do af 3 ark er 1 mk 2 sk. 10 Juli 1741.

373
Fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue. Anmeldelse om indtægter til Justitskassen for indeværende halve år, nævner 2 originale kvitteringer. Henviser videre til en ordre fra Gersdorff af 29 Juni, angående den ved det Kongelige Saltværk i København, forhen i tjeneste stående og nu med en del af Kongens penge, bortrømte Inspecteur og Bogholder Nicolay Basse, hans anholdelse og pågribelse i fald han skulle træffes eller opdages, hvorom de har føjet al den anstalt her kunne gøres, hvilket de herved underdanig skulle indberette. [Se næste]. 5 Juli 1741.

374
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. Regnskab for Justitskassens indtægter i 1ste halve år. Jvnf vedlagte kvitteringer udgør samme 1 rdr 3 mk 12 sk. 5 Juli 1741.

375
Fra Søren Grønbech, m fl, Røgen. Ingen indtægt til Justitskassen fra Gjern Herreds fra 14 Januar til 14 Juni.
16 Juni 1741.

376
Fra Niels Holst, Hyllested. Ved den Gejstlige Ret i Sønder Herred, er ikke forefaldet indtægter til Justitskassen i indeværende år.
9 Juli 1741.

Omslag 1741: angående Bøder til Frelserens Kirke for hele Stiftet.

377

På bagsiden af omslag: Dateret 11 April 1802 fra N Carøe, m fl, Horsens Rådstue. At ingen criminelle Fanger siden 1 Januar sidst har været eller for nærværende tid er under arrest eller action under Horsens Byes jurisdiction, attesteres.

378
Fra I Grøngård, København. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 8 hujus, hvoraf erfares at Hr Hans Rosborg på Frisholt, nu skal have betalt den efter Højesterets dom idømte bøde til Christianshavns Kirke på 50 rdr i sagen mellem ham og Peder Lund. Beløbet har han nu modtaget af Sr Poul Nielsen. 19 August 1741.

Notat: Den 28 August indfriet indbemte assignation mod Mads Galtens derpå tegnet kvittering.

379
Fra I Grøngård, København. Som Jochum Rodenburg af Horsens har ladet erlægge de efter Højesterets dom indeværende år, de til Vor Frelsers Kirke i Christianshavn tildømte, og ellers ved Grøngårds seneste skrivelse unde 1 hujus, ommeldte 30 rdr, vil han ikke undlade at meddele. [Se næste]. 5 August 1741.

380
Fra I Grøngård, København. [Se forrige]. Da Jochum Rodenburg af Horsens ved Højesterets dom i indeværende år, er tilfunden at skulle erlægge til Vor Frelsers Kirke i Christianshavn 30 rdr, hvilket af indlagte fra Justitz Sekretairen kan erfares, altså skulle Grøngård som Kirkens Forstander anmode om Stiftamtmandens gunstige assistance til disse bøders erholdelse, desuden de endnu resterende fra Hans Rosborg, Frisholt. [Se næste]. 1 August 1741.

381
Fra F Ortved?, Cancelliet. [Se forrige]. I sagen mellem Hans Olsen Winter på den ene og Jochum Rodenburg i Horsens på den anden side, er Rodenburg ved Højeste ret dømt til at betale til Vor Frelsers Kirke 30 rdr. 10 Juli 1741.

382
Fra Iver Grøngård, København. Henviser til modtagne extract fra Justits Sekretairen, hvoraf erfares at Hans Rosborg på Frisholt efter Højesterets dom af 1 Februar skal betale 50 rdr til Vor Frelsers Kirke i Christianshavn, hvorefter bedes om hjælp til inddrivelsen. Nævner også indberetningen om at der ikke er idømt bøder til samme ved Retterne i Århus Stift i årene 1739 og 1740, desuden at der er gjort anstalt at der fremover hvert kvarte år sker indberetning. [Se næste]. [Se næste]. 28 Marts 1741.

3 bilag:

1) Dateret 3 Marts 1741 fra Kleve, kopi af Højesterets Domprotokol, der udviser at Hans Rosborg i sagen mellem ham og Peder Nielsen Lund, skal betale 50 rdr til Vor Frelsers Kirke.

2) Uden dato, fra J Gersdorff, igen om sagen mellem Hans Rosborg og Peder Nielsen Lund.

3) Dateret 13 April 1741 til Trappaud, ingen afsender. Om samme sag, Rosborg skal tilholdes straks at betale den idømte bøde.

383
Fra I Grøngård, København. I følge Stiftamtmandens skrivelse af 23 Maj har han ikke ladet mangle, straks at henvende sig til Hans Rosborg påberåbte og her havende Commissair Rasmus Pau, angående den i Højesteret idømte bøde på 50 rdr til Vor Frelsers Kirke, men i stedet for betalingen har han modtaget sådan efterretning om, at denne har modtaget en missive om at pengene skulle betales, men i ingen måde gjort anstalt til sammes betaling. Beder derfor om Stiftamtmandens hjælp til at dette sker. [Se næste]. 6 Juni 1741.

384
Fra J L Budsk?, Søbygård - til Anders Lyngby, Comis de Menzon.. [Se forrige]. Han har i dag modtaget de 50 rdr som denne efter Højesterets dom skal betale til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, hvorfor udbedes Lyngbyes kvittering, hvorefter de af Stiftamtmandens commissair Mons Pau i København bedes betalt til Kirken. 30 Juni 1741.

Bilag: Dateret 19 April 1741 fra D Trappaud, Søbygård, der bekræfter modtagelsen af Stiftamtmandens skrivelse af 13 hujus, med vedlagte extract af Højesterets protokol,  angående den bøde som hans Rosborg, i sagen mellem ham og Peder Nielsen Lund med flere, skal betale til Vor Frelsers Kirke.

Omslag 1741: Indkvarteringen i Jylland ang Århus.

385
På bagsiden af omslag: Del af bilag lydende: Efter Kongelig allernådigst resolution og påfølgende høiloflig Cammer Colegi foranstaltning under 22 hujus, bliver det herved bekendtgjort, at hans Maits Konge og Kirke Tiender ikke længere skal beholdes for den forrige afgift 2 mk 8 sk for hver Tiende a tdr hartkorn, mens det er Kongen villie at de vedkommende hans egne Bønder som har haft samme derfor, skal erklære dem, enten at give for indeværende år og fremdeles årlig for hver Tiende a tdr 3 mk eller og at svare deres Tiende n natura efter loven. Thi om de ej forlanger Tienden for de 3 mk skal samme til forpagtning opbydes. Altså må Sognefolkene uden ophold sammenkaldes og gøres det bekendt, for derom at gøre deres endrægtig og udførlig gensvar etc. [Ingen dato].

386
Fra C Lerche, m fl, General Commiss. Af deres skrivelse af 10 December afvigte år, har Stiftamtmanden kunnet fornumme, hvorledes bekostningen til rekvisitter samt Sengelejen udi Bjellerup Ladegårds Barakker og Stald, hvortil Århus By årligt skal svare 197 rdr 13 sk. Da som endnu behøves 8 rdr årligt til underholdningen af de 2 Løgter [Lygter] i den tredeidel af Stalden hvor resten af de der værende 2 Compagniers Heste er, udgør beløbet i 1lt 205 rdr 13 sk, foruden hvad der må reserveres til Hakkelseskiste og Skiæreknive. Og da Regimentsskriver Ulsøe den 13 hujus på ny har anholdt om fornøden ordre til pengenes indcassering, hvorefter Stiftamtmanden anmodes om at få denne sag bragt til endskab. 21 Februar 1741.

387
Fra I Benzon, m fl, Ribe. [7 sider]. Repartition [forholdsvis udlægning] over indkvarteringers hjælpeskatten, som efter Kongelig befaling af 5 Juli 1740 skal svares af de Købstæder i Nørre Jylland, hvor intet Cavalleri er henlagt, såvel som og af Rudkøbing på Langeland, til efterskrevne med indkvartering belagte Købstæder, såsom til Ribe, Kolding, Vejle, Randers og Horsens, samt til Stalds rekvisitter og Lygter i Fredericia, og de fornødne rekvisitter til Skanderborg og Bjellerup Ladegårds Barakker, item udi Fyn til Svendborg, Fåborg, Kerteminde, Bogense, Middelfart og Assens, alt fra den 26 Maj 1740 til årsdagen 1741 og siden årligt til hver 26 Maj så længe indkvarteringen forbliver af den styrke som den nu er. Derefter følger beregningen med angivelse af størrelse af mandskabet, beløbene der skal svares og hvem der skal modtage samme. 10 Maj 1741.

388
Fra M Ulsøe, Gimming. Af Stiftamtmandens ordre af 3 hujus har han erfaret, at Magistraten i Århus er blevet beordret til så snart som muligt at udtælge [betale] til Staldrekvisitter og Sengeleie for 2 Compagniers Cavalleri på Bjellerup Ladegård 210 rdr. Desuden at han hvert år skal henvende sig til Stiftamtmanden om samme bekostning på 205 rdr 13 sk, foruden hvad der skal reserveres til Hakkelse Kister og Skierknive, som af Stiftamtmanden er anslået til i alt 210 rdr. 6 Marts 1741.

389
Fra C Güldencrone, Viborg. henviser til modtagne fra Conferentzråd Rantzou i Fyn, angående indkvarterings hjælpeskatten, og selv om han ikke samme, efter vedføjede skrivelse fra Geheimeråd Gabel, har underskrevet og forseglet, ej heller udi sit til Güldencrone, derfor tilmeldte af 22 hujus, meldt ringeste derom, har Güldencrone dog underskrevet og forseglet samme, og fremsender det til videre befordring. Og når det igen fremkommer til Geheimeråd Gabel, at han da selv med Rantzau kan afgøre det ekspedition af ham, om han måske ved årsagen til hvorfor Rantzau ikke har underskrevet. 29 Marts 1741.

Færdig med læsning og afskrift

LAV: B5 A - 220.

År: 1741 - 2.

Begyndt læsning:

LAV: B5 A - 221 år 1742 - 1:

Århus Stiftsamt, Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799.
Indkomne breve vedrørende almindelige sager, købstæderne Hasle, Ning og V Lisbjerg Herreder.

Omslag 1742: General Land - Oeconomi og Cam Colleg Breve Århus Amt.

390
På bagsiden af omslag: Fra Svitzer, Århus. Udi dette sidste 1/ år til october qvartal 1803 har ingen ved Marselisborg Birketing været under tiltale for Criminel forbrydelse, hvilket attesteres. 14 Oktober 1803.

391
Fra O Thott, m fl Commerce Coll. Under 16 Juni sidst afvigte har det behaget Kongen ved et allernådigst rescript at befale Stiftsamtmanden straks at indhente erklæring fra alle Proprietairer, Præster, Forpagtere, Møllere og andre deslige, om hvad kvantum de vil modtage af det her raffinerede fine Salt, men da dette ikke er sket erindres om sammes ufortøvede indsendelse. [Se næste]. 22 September 1742.

392
Fra J Benzon, Storringgård. [Se forrige]. Angivelse af hvad Møllere og andre deslige i Nim Herred, efter Kongelig befaling vil modtage af  Salt fra det ved Saltværket i København værende raffinerede fine salt.

Eks: Årupgård: Zacharias Wichmann, bruger årligt 1 skp 2 fc. Kiørup: Jørgen Simonsen, der fra nærværende tid til Påske bruge 2 skp. Klags Mølle: Rasmus Møller, køber sit Salt, 1 fc efter et andet i Horsens, som ungefær årligt kan udgøre 1 sk. o s v. [Se næste]. 15 Oktober 1742.

393
Fra Stiftamtmanden, Århus - ingen afsender. [Se forrige 8 sider]. Angivelse af hvad de i Havreballegårds og Stjernholms Amter boende Proprietairer og Forpagtere, Præster, Møllere og andre deslige, der jvnf reskript af 16 Juni, kan anvende af fint Salt fr Saltværket i København. Eks: Marselisborg Forpagter Anders Schårup, behøver ej mere end 1 tdr. Lyngbygård 4 skp. Haraldslund, Jacob Rosborg forbruger ikke mere end 1 tdr. O s v efter befalingen. 28 September 1742.

394
Fra O Thott, m fl, Commerce Coll. Siden det efter forordningen af 27 Oktober er forbudt at udføre levende Svin og Flæsk fra Danmark, er der fra visse steder ansøgt om, at forbudet måtte ophæves, idet Bonden som næsten har de afvigte års tillagte Ungsvin i behold, og nu igen forsyner sig med ny opvækst af unge svin, og derfor kan få de gamle afhændet til betaling af forestående udgifter. Ønsker at Stiftamtmanden skal indsende en redegørelse om forfoldet.[Se følgende]. 27 Februar 1742.

395
Fra C Gersdorff, Vosnæsgård. [Se forrige]. Henviser til modtagne af 6 marts, vedlagt Commerce Coll do af 27 februar, hvorefter han har rekvireret efterretning fra pågældende om beholdningen af Svin, samt forholdene i øvrigt, hvorefter der er blevet meddelt at der næsten ingen gamle eller fuldtvoksne Svin findes hos Bønderne, dels fordi der nu i nogen tid har været høje priser på disse, og dels at Kornet som de skulle fødes med også har været kostbart, hvorfor han har mente sig bedre tjent med at sælge disse Svin. Men af 2 og 1 års Svin samt Grise skal der være så mange som behøves. Imidlertid som den slags Creaturer er af den natur at de i en hast kan tilvokse og den allerringeste Bonde tillægger nogle af nu de er i høje priser, og der foruden tegne til at blive Olden på Skovene dette år så antallet dag for dag vil tiltage, så eragtes ikke at om udførsel blev tilladt, at dette kan forårsage Almuen nogen mangel men mere forøge Bondens lyst til at beflitte sig på opdræt og derved bringe penge til betalingen af de Kongelige skatter etc. 16 April 1742.

396
Fra J Mørch, Holme. Henviser til skrivelse af 6 hujus angående ophævelse af forbudet om udførsel af Svin, hvortil han betænkning er, at dersom de Kongelige Provianthuse er forsynede, skulle man ikke tænke at ophævelse var skadeligt, selv om kun ganske får gamle eller stor Svin er at finde her omkring, men vel småt og ungt, og som intet Creatur er mere yngelsomt end Svin og Skovene overalt tegner til megen god Olden afgrøde, mener han ikke der skulle opstå nogen mangel. 13 Marts 1742.

397
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til modtagne af 6 Marts angående ophævelse af forbud mod udførelse af Svin og Flæsk, hvorefter han overalt har ladet undersøge om antallet af Svin, og af indkomne, foruden at han selv ved en og anden lejlighed har undersøgt samme, fornemmes, at denne Egn overalt er en så velsignet forråd af Svin, at Landmanden ikke vel kan komme til at tillægge sig den yngel af Grise som nu forestår, formedelst han ikke kan føde flere. Woyda mener det vil være gavnligt for Landet om forbudet mod udførsel ophæves. 2 April 1742.

398
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse af 6 hujus, angående ophævelse af forbudet mod udførelse af Svin, hvortil angives at der ikke i hans Amter findes nogen forråd af Svin, dels fordi Bonden har fundet det mere fordelagtigt at sælge Kornet end anvende det på fodring af Svin, og derfor ikke har tillagt flere end de fornødne til artens forplantning, og hvad de ellers har haft derudover måtte have haft  i forråd, slagtet og solgt Flæsket til de trafikerende. Mener at forbudet bør bestå endnu nogen tid. 24 Marts 1742.

399
Fra Th Mavors, Horsens. Efter nøje at have undersøgt hvad der er af forråd af gamle og unge Svin i Stjernholms Amt, Nim Herred, fremsætter han i underdanighed at der i Amtet aldeles ingen gamle Svin findes, de som endnu er i behold fra i fjor og i år kan fødes og tillægges, kan ikke bøde på den dyre tid der nu er overalt på Flæsk, hvilket ikke lidet trykker, ja fast ruinerer både den fattige Landmand såvel som den middel Borger og fattige Håndværksmand, så meget som ingen af den orker at anskaffe sig Smør udi denne for dem hårde og dyre tid.  18 Marts 1742.
 

No 400 ej avnvendt.

401
Fra Frederik Holmer, Odder. Efter modtagne ordre af 6 hujus, meldes til gensvar, at efter nøje undersøgelse, befindes mådelig god forråd ad Svin så og til dels af Flæsk hos den gemene Almue i Ning Herred, og var vel ikke efter hans ringe tanker utjenlig om der måtte være fri udførsel [ophævelse af forbudet]. 14 Marts 1742.

402
Fra Frantz Hansen, Vrigstedkær. Henviser til modtagne ordre af 6 hujus, angående indberetning om forråd af levende Svin, hvortil han svarer at der findes nogenlunde forråd af forgangne års tillæg og i denne Vinter fødte Svin, og ventelig flere havde der været, hvis forbuddet om udførsel ikke var sket, og hvis Kornet ikke havde været i en så høj pris, thi slige Creaturer skal fødes med Korn om Vinteren. Måtte det derfor behage Stiftamtmanden at melde Commerce Coll at forbudet jo før jo bedre kunne blive ophævet. 13 Marts 1742.

403
Fra Søren Pedersen, Engum. Henviser til modtagne ordre af 6 hujus, angående undersøgelse af forrådet af Svin, hvorpå han erklærer, at her i Tirsbæk Birk er kun få unge Svin og fast ingen gamle, henseende at her i året 1737 var en ganske god Olden, da Folk slagtede og solgte af Skovene alt hvad der af deslige Creaturer var af den alder og størrelse, at den enten kunne slagtes eller sælges, og hvad der da overblev, er siden, og særlig forleden år, før forbudet kom, solgt og de fleste vel udført af Landet. Nævner at Skovene tegner i dette år tegner sig til en god Olden, så Svine kan komme Bonden til større fordel, både til hans Husholdning og penges udgifter, end at sælge dem nu for en ringe pris, hvilket mange på grund af pengetrang måske ville gøre. 12 Marts 1742.

Omslag 1742: Amtmændenes Breve, Århus.

404
På bagsiden af omslag: Fra Tolstrup?, Viborg. Indberetter at i 3die kvartal har der ingen criminelle fanger været under Hids Herreds jurisdiction under tiltale etc. 1 Oktober 1803.

405
Fra C Gersdorff, Vosnæsgård - til Woyda. Under 19 hujus er der fra Amtmand Oertz indløbet en skrivelse sammen med et forslag fra Geheimeråd Gabel, angående hvorledes de Bønderfolk, som begiver sig i tjeneste fra et Sogn til et andet, kunne meddeles en følgeseddel, til at forekomme de ikke skulle blive nægtet at antages til det høiværdige Alterens Sacramente etc, hvilket herved fremsendes som det er modtaget.  28 Juli 1742.

Bilag: Uden dato fra J Benzon til Gabel, der skriver at her under Koldinghus Amt, vides ikke at der er sket noget i henseende til andragendet om udstedelse af pas eller følgeseddel til der personer som af en eller anden årsag, tager tjeneste i et andet Sogn, men vel nok skal dette være foregået andre steder. Derefter mere om hvorledes man kunne forholde sig.

406
Fra J L Holstein, Cancelliet. [Se forrige]. Kongen ønsker at de Deputerede i Land Militsens Session for det Sønderjydske Regiment, herom indsender deres erklæring til videre afgivelse af en resolution. Henviser til reskript af 3 November 1741, hvori Kongen af særdeles Kongelig nåde og Christelig mildhed og miskundhed, har tilladt at de som enten af blødhed, frygt eller falske forudfattede meninger over år og dag har afholdt sig fra brugen af Alterens Sacramente, men der hos intet forargeligt i andre måder har begået, straks må antages til Alterens Bord med videre efter dets indhold, hvilket har givet ham anledning til for Kongen at andrage den uorden som ofte indløber, idet mange Bønderfolk på Landet, når de af Husbonden udsættes fra Hus og Gård, og nødes til at søge deres Brød i andre Sogne, hvor de det lovligt kan erhverve, imod deres vilje bliver holdt fra Herrens Nadver, et, to ja vel undertiden flere år, alene fordi de ingen Pas eller følgeseddel kan få fra deres Husbond, og derfor ikke kan få Skudsmål af Sognepræsten, som efter forordningen af 19 Februar 1701, ikke understår sig i noget sligt at udstede på andet en Husbondens Pas. Ligeledes befindes det at Tjenestefolk når de formedelst mangel af tjeneste på Godset, begiver sig udi Købstæderne eller andre steder at tjene, klager over at de ikke kan få Husbondens Pas eller følgeseddel, og derfor ikke kan komme til Alters hvor de er, men nødes til at gå til skrifte og Guds Bord der hvor de kom fra, og at den Præst som antager dem til Communionen intet tilforladeligt ved om deres forhold, uden det de kan opspørge af andre, hvorom der ofte er indgået klager fra Præsterne o s v over 4 sider. [Se næste]. 20 Juni 1742.

407
Fra C v Gabel, Bramminge. Henviser til vedlagte som han har modtaget fra Cancelliet angående det i forrige omtalte forslag om Pas eller følgeseddel til der personer der rejser fra et Gods for at tage tjeneste et andet sted. 29 Juni 1742.

408
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til modtagne skrivelse af gårds dato, angående om der skulle opstå en eller anden ting under Stiftamtmandens fraværelse i forbindelse med en rejse til Sjælland, hvilket Gersdorff, såfremt det ikke kan vente, bekræfter at vil ekspedere, når Fuldmægtigen henvender sig. Nævner desuden at han i Juli måned agter at antræde en rejse til Lolland, hvorefter han følgelig ikke kan befatte sig med Stiftamtmandens forretninger. 12 Maj 1742.

409
Fra Sehested, Viborg. Henviser til modtagne af 12 hujus, hvori ønskes oplysning om hvorledes det forholder sig med Procuratorer til at udføre Delinqventsager ved Landstinget. Landsdommerne har altid ordineret Actor og forsvar så snart Delinqventerne er ankommet til Byen. Han skal i samme henseende foranstalte Procurator Raufn og Poul Eggers for Kvinderne om Stiftamtmanden vil fremsende dokumenterne.
15 Januar 1742.

410
Fra C Gersdorff, Vosnæsgård. I anledning af Forvalteren ved Friherskabet Høgholm, Eggers Frydes på hans svoger, forrige Forvalter ved Løvenholm, Thor Ruds vegne, gjorte begæring, har Gersdorff med forrige Post meddelt ham kopi af min Faders [til Gersdorff] indsendte betænkning under 7 September 1741 til revisionen over Ruds indleverede regning af 22 April 1740, på udgifterne til forrige arresterede Landsoldat Niels Sørensen af nævnte Gods, som var beskyldt og forfulgt, ligesom han havde forøvet omgiengelse imod naturen, hans underholdning, varetægt og befordring med videre, hvilket efter Stiftamtmandens afgørelse af 7 Marts 1742 skulle svares af Amtet. 
27 Oktober 1742.

411
Fra D Trappaud, Søbygård - til Biskoppen. Blandt de ved Amterne værende papirer, er en verificeret kopi af en Stiftelse som sal Frue Anne Løcke, Sal Otto Krumpens til Demstrup udi året 1573 den 30 Januar har gjort, efter hvilken der i Råby er Stiftet et Hospital til 4 fattige Lemmer og der til henlagt 2 Gårde i Dalbyneder Sogn og By, af hvis indkomster bemte 4 fattige Lemmer skulle underholdes med videre efter Stiftelsens indhold. Nu befaler reskriptet af 11 Maj sidst, at om slige Stiftelser skal gøres allerunderdanigst indberetning, men før dette af ham kan foretages, har han i anledning af at der på kopien findes tegnet, at originalen findes i Stiftskisten, hvorefter han spørges om den endnu findes der, samt om hvorvidt Biskoppen og Stiftamtmanden vil foretage indberetning om samme, da ha i så fald finder det unødvendigt, at han foretager sig noget. 1 September 1742.

412
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til skrivelse af 26 pasfoto, hvorefter han det deri forlangte, har føjet al mulig anstalt til den af Arresten i Ebeltoft undvegne Gjertrud Jammers eftersættelse og pågribelse om hun skulle lade sig finde i Amtet. 2 Januar 1742.

413
Fra C Gabel, Bramminge. På notificationslisten for de fra Ribe stift indkomne og i Conseilet indkomne ansøgninger i November, findes blandt andet en fra afgangne Assessor Muhles Enke på Serridslevgård, men da hun bor under Århus Stift, fremsendes samme. [Se næste].
14 December 1742.

414
Fra J L von Holstein, Cancelliet.
[Se forrige]. Notificationsliste på de fra Ribe Stift udi sidst afvigte November foretagne ansøgninger, findes 4 N 1087 Maren Høstmarck afgangne Assessor Henrich Muhle af Serridslevgård, om ordre til Skifteforvalteren i Assessor Gluds Stervbo at imodtage en del af hendes Mands deponerede penge med videre. Cons. 27 November forbliver ved ordinaire Lands lov og ret.
8 December 1742.

Omslag 1742: Skiftevæsen Århus Amt.

415
På bagsiden af omslag: Fra ??, indberetter at der ikke  ved Ebeltoft Bytingsret i 1784 er forefaldet sager, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke jvnf forordningen af 21 Juli 1714. 3 Januar 1785.

416
Fra F Reenberg, Ristrup. "Som det har behagit dend Gode og Alleene wiise Gud i morges wed klocken 6 at bortkalde min Sl: Fader Justitzråd og Landsdommer Tøger Reenberg, så hawer icke wildet efterlade denne for mig og min Søster så sørgelige dødsfald efter min Skyldighed at notificere, og som min Swoger Justitzmand og Amptmand Teilmann er frawærende hawer jeg hannem det i dag wed een expresse lade wide. Jeg forbliwer i det øwrige med ald tilbørlig respect@. [Se næste]. 24 Juni 1742.

417
Fra F Reenberg, Ristrup. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse som ankom dagen efter at hans Svoger Amtmand Teilmann var bortrejst, hvorefter han ikke på sine medarvingers vegne kan undlade at melde, at deres ansøgning om Samfrændeskifte er afsendt for nogle dage siden, og enten dette bevilges eller ikke, skal han straks meddele dette. Hvad angår legatet på den 320 rdr til Skolen i Sabro, er dette indført i deres forretning, og efter Faderens vilje, vil det blive stående udi Ristrup Hovedgård. [Se næste]. 8 August 1742.

418
Fra F Reenberg, m fl, Ristrup. [Se forrige]. I anledning af den med Gundorph gjorte aftale om Skifteforretningens opsættelse her på Gården udi deres Faders Stervbo, imod at holde Woyda fri for al ansvar i anledning af samme forretnings opsættelse, hvorefter de efter deres Svogers Justitzråd Teilmanns ankomst, resolveret at gøre ansøgning om Kongelig tilladelse til at foretage Skiftet som Samfrændeskifte, og under vente af sådan bevilling, agter de i så måde, efter foregående registrering og vurdering, i overmorgen den 30 hujus, at foretage Skiftet udi Velbårne Etatzråd Foghs til Ryomgård så også deres kære Faderbroders Borgmester Reenbergs overværelse til forventende mindelig afhandling. Skulle imod forhåbning ansøgningen ikke blive bevilget, skal det straks blive meddelt til Woyda, således denne på embedes vegne efter loven, samme forretning ville foretage. [Se næste].  28 Juli 1742.

419
Fra C Skiørring?, Ristrup - til Gundorph. [Se forrige]. Da hans Sal Herres arvinger nu ved samling, har besluttet at skifte som Samfrænder, såfremt Kongen vil tillade dette, skal han fra Major Reenberg og Jomfru Søster hilse med skyldigst tak for Gundorphs udviste og befundne føjelighed, som dem efter begæring er sket. [Se næste]. 28 Juli 1742.

420
Fra Chr Gundorph og J Snell, Ristrup. [Se forrige]. På Woydas vegne har de sammen med 2 uvillige Mænd navnlig Claus Sørensen i Fårup på Niels Jensen pelsen i Mundelstrup, indfundet sig på Ristrup for at forsegle og registrere stervboet efter Justitzråd og Landsdommer Thøger Reenberg, som i forgårs, efter tilkendegivende på bemte sin Hovedgård ved døden er afgangen. Men som den sal Herres arvinger er Major Reenberg og Søster, begge hjemme her ved stedet, samt Amtmand Teilmann til Schrumsager, der har haft til ægte en Sal Søster som ved døden er afgangen, hans Børn så fremstod såvel  Major Reenberg på egne og Søsters vegne, og på Teilmanns hans Børns formynders vegne hans Søn Mos Andreas Carl Teilmann, og begærede at der med forseglings og registrerings forretningen måtte bero indtil 30te dagen efter faderens død, helst de såvel til begravelsen som siden til daglig brug i husholdningen behøvede den største del af Møblerne i Huset, og fornemmelig da samtlige arvinger dermed er fornøjet og lover at have sådan indseende med Stervboen at den i ingen måde skal vorde forringet, og at Skifteforvalteren i alt holdes skadesløs og uden ansvar, blev forretningen opsat.  26 Juni 1742.

Omslag 1742: Delinqventregninger. Århus Amt.

421
Fra F L von Woyda, Skanderborg Slot. Allerydmygst regning til Amtmand Woyda, over de her af Amterne betalt og anvendte bekostninger på Jens Pedersen af Åkær Amt, Hundslund Sogn, Sondrup By, som havde slaget sine forældre og truet dem med ulykke, hans Arrest og bevogtning. Den 23 Juli 1740 er Jens Pedersen af Sondrup indbragt her til Arrest efter Sal Assessor Muhles til Serridslevgård, under hvis Gods han sorterede, foranstaltning. Hos ham fandtes da 24 sk som på angivne måde blev anvendt til hans forplejning den 24 - 25 - 26 og 27 Juni, men fra denne dag til 25 Oktober der udgør 120 dage, da han til Slaveriet i Fredericia blev forsendt, er han af Amtstuen blevet forplejet med 6 sk daglig. Desuden for Portneren eller Fangevogteren i 125 dage, betaling for første gang at slutte ham i og siden at sætte ham af Jernet 3 mk. Nævner videre at der da denne blev indbragt var en anden Arrestant Jens Jensen Runde, indbragt den 12 Juni for begangen tyveri, hvorefter Vogteren blev brugt til dem begge. Desuden betaling til Birkeskriver Niels Wissing, der af Amtmanden var beskikket som forsvar for begge, som i sin regning påstår en betaling på 15 rdr 12 sk. Beløbet udgør i alt 37 rdr 2 mk 11 sk. [Se næste]. 6 April 1742.

422
Fra Hans Justsen, Skanderborg. [Se forrige]. Kopi af Birkeskriver Wissing indgivne regning angående de sager som han efter ordre har udført som forsvar for de tvende Arrestanter Jens Rude og Jens Pedersen. Fremgår at han i Tingdage har forsvaret Jens Pedersen mundtligt og skriftligt ved Ning Herredsting, som ligger 2 mil fra Byen a 2 mk i alt 6 rdr. For Vogn om anden dagen har han måttet betale på hjemrejsen ligeledes 2 mk pr mil også 6 rdr. For Kost og tæring på fremmedes stader nat og dag a 2 mk er 3 rdr. I mulct har han måttet betale, dog efter hans tanker uden føje, 1 qtiin Sølv er 12 sk samlet beløb 15 rdr 12 sk. 23 September 1740.

Omslag Nr 931: Hospitalsforstander Nielsens Delinqvent Regninger over Anders Helbach for Tyverier. 1742.

423
Fra Niels Nielsen, Århus. [Se tidligere]. Underdanigst regning over den sags omkostninger som han efter ordre har ført imod Anders Helbæk for hans begangne Tyverier, af 4 Gæs fra Hospitalsbonden Ole Ovesen i Vejlby. Jvnf vedlagte no 1 er gerningen sket mellem den 11 og 12 November sidst henvigte og opdaget den 13 ditto, da gerningsmanden på egen tilståelse er pågrebet og indsat her i Byens Arresthus, hvor han efter loven har nydt sin forplejning indtil sidstleden 15 Januar, jvnf Byfogedens bevis no 2, er udi 9 uger for ham og Fangevogteren a 4 mk 8 sk, i alt 6 rdr 4 mk 8 sk. Betalt Fangefogeden 3 gange at slutte ham i og af Jernene i alt 4 mk 8 sk. Ditto Fangefogeden for 2 rejser med ham til Lisbjerg a 1 mk 8 sk i alt 3 mk. Polititjenerne som han måtte have til Tinget at vidne etc 3 mk. Videre Vognleje, forkyndelse af Stævningerne etc, hvor efter den samlede regning udgør 19 rdr 3 mk 4 sk. [Se næste].  22 Januar 1742.

424
Fra J Benzon, Århus. [Se forrige]. Antegnelser udi Hospitalsforstander Niels Nielsens indgivne regning over de omkostninger, som har været i sagen mod Delinkventen Andreas Helbech. Jvnf forrige lød regningen på i alt 19 rdr 3 mk 4 sk, som Biskoppen nedsætter med 7 rdr 2 mk 11 sk, hvorefter den i alt udgør 12 rdr 2 sk, hvilket bl a sker ved at den på regningen anførte betaling for Helbechs forplejning og varetægt i 9 uger på 6 rdr 4 mk 8 sk, hvilke fra den 13 November da han blev arresteret, indtil 15 Januar da han af Byen er forplejet?, som udgør 7 uger og 7 dage a 6 sk, i alt 3 rdr 5 mk 10 sk der tillægges varetægtspenge 2 rdr 1 mk 8 sk, i alt 6 rdr 1 mk 2 sk, og altså fragår 3 mk 8 sk. Videre nedsættes Vognleje fra Århus til Lisbjerg Ting, for en ridende person der skal have fulgt med til Tinget, og da Forstanderen nyder løn for at forsvare den pågældende, kan han ikke godtgøres de på regningen opførte 6 rdr 3 sk. [Se næste].  13 Marts 1742.

425
Fra Niels Nielsen, Århus. [Se forrige og tidligere]. Indberetter underdanigst at hjemtings dom i dag er afsagt over Anders Helbæk for tyveriet af Gæs fra Ole Ovesen i Vejlby, hvorefter han skal straffes efter Lovens pag 983 art 32, så også betale igield og tvigield, det sidste ejer han selv intet til, men det første forstår sig selv vil exeqveres siden Niels ved at han ikke begærer appel, men om der skal bekostes en Skarpretter fra Ålborg, derom er han nødt til at få nærmere ordre, siden han ikke ved hvem denne forretning ellers kan tilfalde, og ellers gerne ser at det snarest sker, således Skarpretteren kan være her så snart dommen er beskrevet, og Amtet der efter befries for omkostning på denne post. 20 December 1741.

Bilag: Uden dato og navn, men enslydende med forrige angående nedsættelser af Hospitalsforstanderens regning i ovennævnte sag.

Omslag 1742: Amtsbroer angående. Århus Amt.

426
Fra Hans Hiersing, Skivholme - Sognepræsten. Med megen glæde og fornøjelse har han spurgt [hørt] at den barmhjertige Gud, der kan bøje Menneskers Hjerter, har og bøjet den Allernådigste Arveherres og Konges Hjerte til medlidenhed med imod ham, og ved høylovlige Cammer Collegium, allernådigst har resolveret, at lade Præstebroen bygge og sætte i forsvarlig stand, så den skal anses som en af Hans Maits andre Broer med videre. Beder derfor Woyda om at give ordre til udvisning og istandsættelse af Broen, så han ikke efter denne Vinter, skal gøre flere vanskelige Sognerejser, som nu i 2 år er sket, og de unge Børn som skal gå til undervisning, ikke enten skal blive helt væk, eller geråde i fare og ulejlighed o s v. [Se næste]. 3 Marts 1742.

427
Fra F L von Woyda, Skanderborg Slot. [Se forrige]. [5 sider]. Gør vitterligt at han på Kongens vegne, efter sammes resolution af 23 April og Cammer Coll skrivelse af 8 Maj, med Selvejerne Rasmus Larsen og Niels Pedersen i Mesing, efter deres memorial af 4 April gjorte tilbud, om ny opbyggelse og siden årlige vedligeholdelse af den såkaldte Præstebro over Åen mellem Skovby og Skivholme, har oprettet følgende contract. Derefter betingelse m v under 7 punkter. Under pkt 1 fremgår bl a at den er ganske øde, og ellers af omtrent og vil blive 21 alen lang og 5 1/4 alen bred, opføres inden næst kommende Michely af godt Egetømmer, således som syns og overslags forretningen af 9 Juni 1740 speciel forklarer, undtagen at det må være Contrahenterne tilladt, om der for dem tjenligt eragtes, at lægge Fyrretræ på Broen i stedet for Ege Bull, og om der endnu findes nogle stykker Tømmer af den gamle øde Bro tilkommer det Contrahenterne, og samme at bruge til stivere og deslige, hvortil det i rækværket kan være tjenligt. Under pkt 2 nævnes bl a at de nyder frie Vogne til at tilkøre materialerne samt befordring for Tømmermanden, hans Folk og redskaber frem og tilbage dog ikke over 3 Mil i det højeste for Materialerne. Ligeledes skal der også til Tømmermanden dagligt forskaffes de fornødne pligts folk til at løfte, bære og andet deslige forefaldende arbejde, og i de dage Pælene slåes og nedrammes, ligeså mange som der til dagligt udkræves. Slig kørsel og arbejde forståes også for den tilkommende tid når Broen i en eller anden måde skal repareres. Under pkt 3 fremgår at der for samme skal betales 100 rdr, hvilket sker når den til næstkommende Michaely er opbygget og sat i god og forsvarlig stand, og det ved Tingsvidne og Amtmandens attest er godtgjort at intet derpå er at sige eller udsætte, hvilken betaling Woyda forsikrer dem at blive anvist fra Rentekammeret og enten udbetalt ved Skanderborg Amtstue eller i Regimentsskriverstuen. Af pkt 4 fremgår at de i de første 3 år efter nævnte Michaely 1742 til årsdagen 1745 uden betaling, bliver ansvarlig for Broens vedligeholdelse, med mindre særdeles ulykkelig hændelse skulle indfalde til Broens ødelæggelse, som Gud i nåde vil afvende, men jvnf pkt 5 nyder de i de næstfølgende 4 år, fra Michaely 1745 til årsdagen 1749 4 rdr årligt for sammes vedligeholdelse, men efter udløbet af disse 7 år, nyder de årligt, så længe de begge eller en af dem lever, årligt 8 rdr, og det alt til hver Michaely, når de først med Amtmandens attest godtgør at Broen er i forsvarlig stand. Underskrevet som vitterlighed af Hans Justsen og Chr Gundorph videre af Rasmus Laursen og Niels Pedersen.   30 Juni 1742.
Godkendt af Rentekammeret 4 August 1742.

Bilag: Dateret 4 April 1742 uden afsender, kladde for ovennævnte contract.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 9: LAV B5 A - 221
Århus Stiftsamt Havreballegård og Stjernholm amter 1683 - 1799.
Indkomne breve vedr almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg herreder.

År 1742 1:


Begyndt læsning Pakke no 10: LAV B5 A - 222
Århus Stiftsamt, Havreballegård og Stjernholm amter 1683 - 1799.
Indkomne breve vedr almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg Herreder.

År: 1742 - 2


Omslag: 1742 Staldstude. Århus Amt.

428
På bagsiden af omslag: Fra N Kier, Hedemølle. Ligesom ingen delinqventsager i dette år, har været befalet i den del af Ning Herred som hører under Hads Herreds jurisdiction, så er der heller ingen betaling. 9 Oktober 1797.

429
Fra C G Frijs, Frijsenborg. Indberettes tjenstligt, at der af de i denne Vinter er opstaldede 140 Øxen på Favrskov er solgt 120 til Mathias Bruun fra Mastrup, ligeledes er der af de opsatte 84 på Norringgård solgt 72 til Hans From af Meierdorph. 1 Februar 1742.

430
Fra C Rathlou, Rathloudal. Af de herfra meldte 284 Staldstude som Peter Egge har afkøbt, uddrives næstfølgende Mandag som er den 26 hujus 60 stykker, alle over Kolding Toldsted. 20 Februar 1742.

431
Fra Th Reenberg, Ristrup. Henviser til indgivne af 24 November om 70 Øxners opstalding, der alle er solgt til Regimentsqvartermester Emanuel Thygesen, der efter accord skal henstå til 8 April. 12 Februar 1742.

432
Fra Såbye, Frijsenborg. Det er Mons Hvasses skyld, at den forlangte angivelse er bleven så længe ud[sat], siden han og ingen andre haver med Studevæsenet at bestille, mens det får pardoneris ham, siden han er noget glemsom. Og da nådig Hr Greven ikke er tilstede, og hans brev til Etatsråden ei kan sendes, bliver herved til behagelig efterretning skyldigst meldet, at på Favrskov er i denne Vinter opstaldet 120 Øxen og på Norringgård 90 stk, som for denne gang må være til fornøden afbetjening, om deres salg skal blive indberettet.
4 Januar 1743.

433
Fra Bornemann, Sal Rosenørns, Åkær. Der er på gården opstaldet 200 Øxen som endnu henstår usolgte, men så hastigt dette sker, skal dette blive meldt. 3 December 1742.

434
Fra T Lasson, Åkær. Henviser til forordningen om Staldstude, anmeldes at der på Dybvad er opstaldet 42 stk, der endnu er usolgte. "Ieg Recomenderer mig fremdeles, anmelder herwed min ydmyge Respect for min høystærede Hr Etats Råd, for Deres Frue Søster, der ieg med megen estime er ald min tiid".  20 November 1742.

435
Fra C Rathlou, Rathloudal. Anmelder at han i indeværende år, for nogle få dage siden, på Gersdorfflund og Rathlousdal har opstaldet 200  Staldstude, beder om et par ord som bekræftelse på anmeldelsen. 17 gbr [Oktober] 1742.

436
Fra J Benzon, Århus - Stiftamtmanden. Forrige Stiftamtmand Holck er i skrivelse af 20 Januar 1739 fra Cammer Coll blevet pålagt at tilmelde Propriatairerne, at såfremt de ikke indsendte de pålagte angivelser om opstaldede Øxen inden den 31 Januar 1702 og holdt fremover holdt sig dette efterrettelig, kunne de efterladendes navne var indberettet til Coll, og refereret for Hans Mayts, at de derefter kunne tilskrive sig selv, hvad ulejlighed der af samme måtte flyde. Så i henseende til at samme anordning i sin tid er bekendtgjort, og det dog hos en del mangler indsendelse i rette tid, erindres om dette, idet brevet efter påtegnede tur befordres og med påtegning returneres.
7 December 1742.

Påtegnet om turen: Marselisborg, Vilhelmsborg, Constantinborg, Lyngbygård og Kærbygård, med angivelse af ankomst og afsendelse. Angivelse fra Marselisborg, at så snart de holde Staldstude, skal dette blive angivet, Lyngbygård og Kærbygård at de ikke har Staldstude.

437
Fra J Benzon, Århus - Stiftamtmanden. Bilag med samme tekst som forrige. Påtegnet på samme måde fra Boller, Scherrildgård, Jensgård, Palsgård, Barritschov, Rosenvold og Ørumgård. 7 december 1742.

438
Fra J Benzon, Århus - Stiftamtmanden. Bilag med samme tekst som forrige. Påtegnet fra Bygholm, Ussinggård og Tirsbæk.
7 December 1742.

439
Fra Jens Nørlem, Vilhelmsborg. På Herskabet Baron Güldencrones vegne, anmeldes at der i denne Vinter, på Vilhelmsborg er opsat 104 og på Østergård 68 Øxen, og så snart de om Gud vil, vorder solgt, skal dette straxen underdanigst blive indberettet. 6 December 1742.

440
Fra C H Charisius, Constantinborg. I følge Kongelig Mayts allernådigste forordning, angives herved at der i dette år er opsat 90 Staldøxen.
3 December 1742.

441
Fra Hans Høst, Aldrup. Henviser til allernådigste forordning, hvorefter anmeldes at han har solgt 50 af de på Kærbygård opsatte Stude til Poul Nissen i Branderup, i Haderslevhus Amt, som han agter at lade udgå over Kolding Toldsted. 25 Marts 1742.

442
Fra Peter Thomsen, Constantinborg. De her ved Constantinborg opstaldede 90 Øxen som alle er solgt til Regimentskvartermester Thygesen fra København, og efter contracten skal uddrives ved udgangen af Marts. Han har gjort nogen forprang [forsøgt videresalg] om dette sker eller han selv beholder dem er uklart. 1 Februar 1742.

443
Fra Jens Nørlem, Vilhelmsborg. Siden hans skrivelse af 18 December, angående Øxenhandelen på Vilhelmsgård og Østergård, er der af Herskabet, foruden de 154 stk, igen solgt 38 til den forrige købmand Jan Olsang fra Mønchendam i Holland, hvilke 192 med det første slåes fra Stalden og uddrives gennem Kolding. 2 Marts 1742.

Omslag: 1742 Dragon og Rytterheste angl. Århus Amt.

444
Fra C Høst, Vitten Præstegård. Henviser til Woydas skrivelse af 27 April som han bekom medio Maj, angående anskaffelse af Rytterheste, hvilket hans 2 Herredsbrødre og han selv skal efterleve. Håber at få mere at vide om hvor og hvornår Hestene skal præsenteres, men som hr Etatzråden undertiden besøger hr Greve Frijs på Frijsenborg, så kunne der vises en stor godhed mod dem, om Hestene ved sådan lejlighed måtte præsenteres på Frijsenborg, da Forvalter Hans Såbye har lovet, straks at tilkendegive for dem om dennes ankomst. 
18 Maj 1742.

445
Fra T Lasson, Dybvad. Da han af Woydas skrivelse mærker, at han ikke kan befries for at holde en dygtig Rytterhest på Dybvad, vil han ingenlunde giver sin revers for dette, men tilbyder at præsentere den for Amtmanden når dette ønskes. 7 Maj 1742.

446
Fra F L von Woyda, Skanderborg Slot - til Provst Hans Wonsell, Provst i Framlev Herred og Sognepræst til Borum og Lyngby. Kongen allernådigste nærmere forklaring og anordning dateret Frederichsborg 21 September 1742, angående Rytter og Dragonhestes anskaffelse og vedligeholdelse, fremsendes her med, med anmodning om påtegning og videre omgang fra Herredsbrødrene. 26 Oktober 1742.

Påtegnet: Hans Marcussen Wolsel [2 stavemåder], Peder Pedersen Møller, Hans Hiersing, Niels N I S Jensen Møller, Sommer, Sjelle, Winding, Storring, Gyberg, Harlev Præstegård og Hans Leth, Tarskov Mølle..

I bilaget den trykte forordning, dateret Frederichsborg Slot den 21 September 1741, om Rytter og Dragonhestes holdelse i Danmark.

447
Fra Th Reenberg, Ristrup. Henviser til modtagne af 8 hujus, med fremsende formular fra Krigs Cancelliet, som skulle gives når man ville befries for at lade præsentere de Rytterheste som forordningen angiver. Bekræfter at han til enhver tid skal holde og lade 2 Heste præsentere, som han for sin Gård er pligtig til at holde. 16 Maj 1742.

448
Fra Numsen, København. Eftersom Kongen har befalet at Stiftsamtmændene skal forfatte og til General Commiss, indsende en liste over hvor mange Rytter og Dragonheste, efter forordningen af 2 September 1742 kan regne med, så fremsendes samme til snarest mulig efterlevelse. De Proprietairer som har udgivet revers [bekræftelse etc] for de Heste som de tilkommer at holde, ikke just har nødigt straks at anskaffe disse, men være betænkt på at kunne gøre dette, når de 6 uger forud bliver pålagt dette. [Se følgende]. 4 December 1742.

449
Ingen afsender. [Se forrige]. Liste over de Dragonheste, som efter forordningen af 21 September 1742 skal præsenteres og vedligeholdes af Præsterne, Møllerne og Selvejerne i Havreballegårds Amt, og til antegning er fremstillede, såvel som de Heste der er fremviste fra de Præster og Selvejere, som efter samme forordning, må forskånes med at fremvise den bedste de har. Skemaet opdelt i 8 rubrikker: 1)Amt Herreder, Sogne og steder. 2) Præsternes, Møllernes og Selvejernes navne/som skal præsentere tjenstdygtige Dragonheste. 3) Som må befries med at præsenterer den bedste der har. 4) De præsenterede Heste. 5) Deres Couleur. 6) Do alder. 7) Størrelse. 8) Particulier vedtegning om Hestene ere antagne eller casserede. Exp: Grundfør Mølle, Jacob Rosborg, en Hoppe abildgrå, 15 år, Dragonmæssig. ingen antegninger under pkt 8. [Se følgende]. Ingen dato 1742.

450
Fra Peter Panck, Århus Amtstue. [6 sider - se forrige]. Specification over Sognepræsterne og dem tillagte Sognes hartkorn som tiendes af i Havreballegårds og Stjernholms Amter. Exp: Peder Blix, Beder 134 tdr 3 skp 2 fc 2 alb hartkorn Skovskyld 2 tdr 2 skp 2 fc 1/2 alb. [Se følgende]. 8 December 1742.

451
Fra Peter Panck, Århus Amtstue. [Se forrige]. Specification over Møllerne som er udenfor Hovedgårds taxterne i Havreballegårds og Stjernholms Amter. Exp: Kolt, Pinds Mølle, ny mtr Mølleskyld 4 tdr 2 skp, Ager og Eng 5 skp 3 fc. [Se følgende]. 8 December 1742.

452
Ingen afsender. [Se tidligere]. Specification på de Præster i Havreballegårds og Stjernholms Amter, som har 400 tdr hartkorn i deres Sogne at oppebære tiende af. Exp: Mathias Jessen i Viby etc. [Se følgende]. [Ingen dato] 1742.

453
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue. [Se forrige]. Henviser til vedlagte liste angående Rytter og Dragonhestes holdelse, for så vidt angår den del af Stjernholms Amt, der med Skattekorns aflevering er henlagt til Horsens Magasin o s v. 24 December 1742.

454
Fra J Benzon, Århus - til Provst Pontoppidan, Ning Herred og Sognepræst til Frue Menighed. Henviser til udgangne forordning af 21 September 1742 og tidligere publicerede om at befale, de Præster der i deres Sogne oppebærer tiende af 400 tdr hartkorn og derover, uden forskel skal holde en Rytterhest, medens de som har Kald af ringere størrelse må være befriet med en Dragonheste, og endelig at nogen af dem som er tilladt at holde en Dragonhest, skulle findes så fattige og med så ringe indkomster. at det ville være ham umuligt at anskaffe og underholde en sådan, han da derom skal forsynes sig med Provstens tilforladelige attest, og indlevere samme til Amtmanden, men desuden fremvise den bedste Hest han har. Efter Kongens vilje har Krigs Cancelliet befalet at Benzon skal indsende en liste over hvor mange Rytter og Dragonheste, der jvnf befalingen kan regnes med fra dennes Amter etc. [Se følgende]. 10 December 1742.

455
Fra J Benzon, Århus. [Se forrige]. Bilag med tekst som forrige, som derefter er påtegnet af Samuel Gaverslund, Grundfør Præstegård, H J Bøeg, Trige Præstegård og Rosenqvist, Søften. 10 December 1742.

456
Fra C Pontoppidan, Århus. Da han har modtaget en nærmere forklaring fra Sognepræsten for Mårslet om hans påskrift på Stiftamtmandens ordre, understår han sig i at indsende samme, såvel som alle deres første påtegning. De formoder alle at kunne levere tjenstdygtige Dragonheste, ligesom de har forsikret at de med flid vil sørge for at de til tjeneste kan være tjenlige. [Se næste]. 15 December 1742.

457
Fra O Winther, Mårslet. [Se forrige]. Angående Provstens forespørgsel om hans påskrift på Stiftamtmandens brev, skal dette ses således at han aldrig havde påtænkt at excipere sig fra at holde en Dragonhest, thi det skal være ham langt fra at han mere end andre skal vægre sig mod at svare det som han skal til Kongens tjeneste, men som hans Hest ikke er i så god stand som han ønskede, skrev han at han ville præsentere den bedste han havde, hvilket også efter ordre skal ske på Mandag, hvilken Provsten bedes berette for Stiftamtmanden etc.
14 December 1742.

458
Fra C Pontoppidan, Århus. Fremsender Stiftamtmandens høje ordre af 10, hvori denne forklarer sig så tydeligt, at enhver ser sin underdanige pligt, og sagens vigtighed, befalingens alvorlighed, hvorfor han ikke tvivler om, at alle straks efter dette brevs gennemlæsning, af kraft erbyder at efterleve og opfylde det, og uden ringeste ophold, med påtegning ser det befordret, på det han inden få timer, med enhvers sædvanlige påskrift igen kan bekomme dette. 12 December 1742.

Påtegnet: Viby, Holme, Beder etc.

459
Fra Frederich Holmer, Odder. Henviser til modtagne ordre af 11 hujus, om indsendelse af en rigtig liste over Møllerne i Ning Herred, som sorterer under Hads - Ning Herredsret med videre, hvorpå svares, at her udi er indlagt udførlig underretning om Ingerslev Mølle, med bekræftet kopi af et brev fra Mons Feilberg i Århus som er dens ejer, hvilke omstændigheder vil bero på Stiftamtmanden, hvad sig angår Rocheballe Mølle. Skylder Mølleskyld 3 tdr 1 skp 2 fc hartkorn 1 skp 3 fc da er det et meget armeligt sted, hvorpå ikke kan holdes Heste formedelst stedets ringheds skyld, og altså er han ikke mere vidende om Møllerne i Ning Herred. 15 December 1742.

460
Fra J Mørch, Holme. Henviser til modtagne ordre af 11 hujus angående Dragonheste som Møllerne efter forordningen skal anskaffe, for så vidt angår hans distrikt i Hasle og Lisbjerg Herreder samt Marselisborg Birk, findes følgende som driver avl og holder Heste, uden for Hovedgårds taxt: Grundfør Mølle, Mølleskyld 1 tdr 3 skp 2 skp hartkorn 6 skp 1 alb. Røde Mølle 5 tdr 2 skp 2 fc og 6 skp 1 dc. Ny Mølle 4 tdr 2 skp har i brug hartkorn 3 tdr 1 fc 1 1/2 alb. Edslev Mølle 5 tdr 2 skp er selv ejer af hartkorn 3 tdr 6 skp 2 fc 2 1/2 alb. Pinds Mølle 4 tdr 2 skp hartkorn 5 skp 3 fc. 15 December 1742.

461
Fra Rasmus Jensen, Fløjstrup. Baron Güldencrone har befalet ham, at indsende en angivelse af alle de i Birket værende befriede Møllere, som enten som ejere eller fæstere bruger noget contribuerende hartkorn af Eger og Eng etc. Her i Birket er kun to Møllere, den ene er Lillefulden Mølle kaldet, som har i fæste 1 skp, men holder ingen Heste. Den anden kaldet Schoufmølle [Skovmølle] som har i fæste 7 skp hartkorn, må for vejens længde til nærmeste By holde 2 Heste, men formedelst manglende Græsning på Møllens tillagte hartkorn, af Herskabet er tilladt at disse såvel som Møllens andre Creaturer, om Sommeren må græsses på Moesgårds fælles Mark. 17 December 1742.

462
Fra J Mørch, Holme. Foruden de forhen anmeldte 5 Møllere i Lisbjerg og Ning Herreder, der allerede har præsenteret de påbudte Dragonheste, anmeldes også Århus Mølle, hvortil alene kun er en liden Kornhauge og et stykke Enge. Ejeren Frue Wissing holder der et par Bæster, mest for at køre til og fra Guds Hus end for anden brug. 3 Januar 1742.

Bilag: Uden afsender og dato, hvorpå angivelse af Århus Mølles skyld 31 tdr 7 skp og et lidet stk Eng ved anløbet, anslagen til 1 læs godt Hø og 2 læs Mose? Hø - 1 skp 11 alb.

463
Fra Hendrich Feilberg, Århus - til Frederich Holmer. Hans tilhørende Ingerslev Mølle består af 3 skp 1 alb hartkorn og 4 tdr 2 skp Mølleskyld, foruden 5 skp 2 fc 2 alb hartkorn på Blegind Mark, men disse 8 skp 3 fc hartkorn er ikke så meget at der kan holdes 2 Heste, hvorfor jorden af en og anden Bonde, mod betaling er blevet pløjet og ørket, indtil han indrettede et Stampehus ved Møllen, da han med de Heste han holder i Byen for at føre Stampetøj frem og tilbage, såvel som for den øvrige borgerlige drift, har bestyret det, uden at betale Bonden, eftersom han ikke kan holde Heste til Møllens avlings brug. Håber han efter forordningen af 21 September, bliver befriet for at holde Dragonheste, ligesom han heller ikke gør sig nogen tanke om, at nyde hvad dusør som i så fald er accorderet andre.  15 December 1742.

464
Ingen afsender. [7 sider]. Skema opdelt i rubrikkerne: 1) Amter/Herreder og Sogne. 2) Proprietairernes, Præsternes og Selv Ejernes navne. 3) Gårdenes og Stædernes navne. 4) Rytterhestene - for hvilke som er givet revers - de som ere præsenterede. 5) Dragon Heste. 6) Deres Coleur. 7) Alder. 8) Particulier Erindring. Drejer sig om Ning, Hasle, Vester Lisbjerg, Hatting, Bjerre og Nim Herred. Exp: Hasle Herred, Rosborggård. Hr Mathias Jessen, Viby 1 Rytterhest præsenteret. Sort Hoppe 5 år. [Ingen dato] 1742.

465
Fra J Mørch, Holme. Specification på de i Lisbjerg Herred befindende u-completterede Gårde og deres Ejere, Præsternes, Selvejeres og Møllernes navne og vilkår, stedernes hartkorn, avling, græsning og høbjergning. Exp: Hans Wardenhus, Præst for Søften og dets annex.
10 tdr 3 fc hartkorn. Kan såes: 16 tdr Rug, 24 tdr Byg og 25 tdr Havre. Høbjergning 20 læs og temmelig Græsning. God tilstand, erklæret at anskaffe Rytterhest. 13 September 1741.

Bilag: Uden dato fra Frederich Holmer. Skema på samme måde for Ning Herred.

466
Fra B D Bielche, Sal Stürups, Kærbygård. Bekræfter modtagelsen af Stiftamtmandens skrivelse af 18 August angående Rytterhestenes præsentation ved Århus Mølle den 23 hujus. Da hendes Forpagter gør leverancen, skal dette ske på nævnte tidspunkt. 20 August 1742.

467
Fra Peter Panck, Århus Amtstue. [4 sider]. Specification efter Landmålingens nye Matricul over 1) Privilegerede Hovedgårde 2)Præstegårde. 3) Selvejere af Herlighed, Landgilde og Hoveri i Havreballegårds Amt. Exp: Hasle Herred. Afgangne Selvejer Christen Johansens arvinger, Lyngbygård. Ny mtr Ager og Eng 39 tdr 3 skp 1/2 alb. En jord på Lyngbyes Østermark 3 skp 1 fc 1 alb. Vedtegning: 2 Heste.
10 August 1742.

468
Fra M Numsen, København. Efter Kongelig befaling tilkendegives for Stiftamtmanden, 2 af Kongen approberede mål for hvor høje Rytter og Dragon heste, som efter forordningen af 7 Juli sidstleden, der af Proprietairerne og andre vedkommende på Landet, i det mindste skal være. På samme mål er, for desmere akkuratesses skyld på den ene side, markeret stang eller det stående, og på den anden side anlagt mål. Og da disse mål er af så liden en højde, som muligt kan være, så ønsker Kongen allernådigst at Hestene derimod bliver af vedbørlig førlighed, brede og stærke af Lemmer, at man kan promittere sig al udfordrende tjeneste af dem. PS: Fra den streg som findes under der øverste segl på Rytterhestenes og imellem de 2 øverste segl på Dragonhestenes mål, og indtil den nederste streg, beregnes Hestenes mål.
30 September 1742.

469
Fra M Numsen, København. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 28 pasfoto, med vedlagte special liste over de i Havreballegårds og Stjernholms Amter holdende Rytter og Dragonheste, hvis modtagelse han ikke vil undlade at bekræfte. 2 Oktober 1742.

470
Fra Holmer??, Randers. Fremsender til Stiftamtmandens forventede underskrift, en designation angående Rytter og Dragonhestenes vedligeholdelse i Havreballegårds og Stjernholms Amter, som nu indeholder, hvad der ved forrige har været at corrigere. Desuden vedlagt et brev fra Generallieutenant Numsen, som bedes videresendt. Nævner også copi af det der er indgået fra Amtstuerne og rettens Betjente etc. [Se følgende]. 7 Februar 1742.

471
Fra  M Numsen, København. [Se forrige]. Drejer sig om adskillige ansøgninger til Kongen fra Proprietairer, om at blive befriet for den årlige præsentation af Rytterheste, imod at de inden 6 uger, efter påkrav, garanterer at fremstille sådanne, på hvilket Kongen har resolveret, at sligt dem som var bekendt for vederheftige Folk, og enten har eller vil, anlægge Stutterier i det mindste af 2 - 3 dygtige Hopper, vel kan bevilges dette, når de derimod udgav deres revers  [garanti]  efter hosfølgende concept, hvilket Numsen ikke vil undlade at bekendtgøre.
20 Januar 1742.

Påtegnet: 30 Januar 172 af Benzon, desuden af Bøeg, Trige, Gaverslund, Grundfør, Rosborg, Haraldslund, Wardinghuusen, Søften, Bielche, Kærbygård, med flere.

Bilag: Uden dato og underskrift, ovennævnte formular, om befrielse for at holde Rytterheste, mod at fremstille dem med 6 ugers varsel.

472
Fra Holmer?, Randers. For Stiftamtmanden har han undset sig med at fremkomme med noget, før dette nu i underdanighed sker. Under 3 punkter, nævner han derefter noget angående vedligeholdelsen af Rytter og Dragonheste, som han er indhentet fra Amtstuerne, Herreds og Birkefogederne til oplysning og efterretning om hartkornet, Præsternes og Præstegårdenes omstændigheder. Desuden om Hoved og Sædegårdenes hartkorn etc. 18 Januar 1742.

2 bilag:

1) Skema på 8 sider, med angivelse af ovennævnte oplysninger. Exp: Frue Generalinde Levetzau, Bygholm 115 tdr hartkorn. Nok et stk jord ved ??holms Slot 4 skp. Bygholm Mølle 4 tdr 1 skp 2 fc 2 alb samt Mølleskyld 18 tdr 3 skp. 4 Heste o s v.

2) Skema med samme angivelser for privilegerede Hovedgårde, Præstegårde i Ning, Hasle og Vester Lisbjerg Herreder.

473
Fra Holmer??, Århus. Det der allerunderdanigst søges om er at blive underrettet om den allernådigste forordning af 7 Juli, den 2 og 3die post til Hestes vedligeholdelse til Cavalleriregimenternes remontering, således de kan vide hvem der efter den 4de post bør medtages eller befries, hvilket de forventer at erholde fra Rettens Betjente, ligesom de har forlangt samme fra Herredsfogederne etc. 31 August 1741.

474
Fra C N Gabell, Bramminge. Han mener, at Rytter og Dragonhestenes præsentation i forestående forår, kan være til mindst byrde for vedkommende, om han berammede et sted i hvert Herred, hvor samlingen kunne ske, uden at rejse rundt fra Gård til Gård, men han vil på den anden side ikke foretage sig noget, uden det skete på samme måde i de andre Stifter, hvorfor han udbeder sig Stiftamtmandens gode betænkning om forslaget. 23 Januar 1742.

475
Fra Holmer??, Randers. Beder om undskyldning for sin henvendelse, angående at få en kopi af designationen, som skal blive omskrevet før den forventende returnering. Det er blevet sagt at Stiftamtmanden har fundet for godt, Støvringgårds Kornavl og Hollænderi, fremdeles at bortforpagte, hvis det er sådan, og conditionerne må blive ham tilsendt, kunne derved nogle ham bekendte liebhavere derved gøres interesserede. 4 Februar 1742.

Bilag: Uden afsender og dato, liste over dem der i Havreballegårds og Stjernholms Amter er befriede for anskaffelse og vedligeholdelse af Rytter og Dragonheste. Exp: Ning Herred: Sognepræsten i Holm, Hans Kay Lagesen, do Ole Vinther i Mårslet, do Peder Blix i Beder og do i Astrup Niels Holmboe, alle communicerer Herredsfoged Holmer. Desuden Thomas Barfoed i Hasle, der comm. Herredsfoged Mørch. Videre for Stjernholms Amt.

476
Fra Holmer??, Randers. Det er ham ukært, at der ved extraheringen og designationens afskrift er fejlet, hvilket han ikke håber bliver taget ham unådigt op, ses ikke hvad fejlen er. 31 Januar 1742.

477
Fra F L von Woyda, Skanderborg Slot. [14 sider]. Designation over de Rytter og Dragonheste som efter allernådigste forordning sub dato 21 September 1742 af Skanderborg og Åkær Amter, kan ventes anskaffet. Exp: Tolstrup Sogn, Gedved, Bertel Jørgensen, Anders Enevoldsen, Jørgen Jensens Enke, Thomas Thomasen?, Laurs Hansen, Rasmus Sørensen, Hans Christensen, Jens Andersen, Jørgen Andersen, Jens Kiærs Enke, Jens Enevoldsen, Hans Pedersen, Niels Andersen, Anders Jensen, Anders Pedersen og Eske Poulsen og interessenter, der efter angivelse af hartkorn, alle står for 1 Dragonhest. Notat ud for disse: Med disse steders beboere har det den beskaffenhed at da de ved commissionen blev bortsolgt, og var købt af nu afgangne Assessor Muhle, søgte og erholdt Bønderne Deres Kongl Maits Sl og Høylofl ihukommelse Kong Frederich den fierde allernådigste tilladelse selv at måtte beholde deres gårde for den samme kiøbeskilling som Muhle derfor hafde udlovet, men efter de siden derom imellem afg Ass Muhle og Mag Søren Glud som på Bøndernes vegne hafde udbetalt kiøbesummen, tildragne processer og ergangne domme, formener Ass Muhles Enke at have et slags ret til samme Bønder at indløse, og om det efter hendes formening ved den imellem Muhles og Gluds arvinger endnu svævende disput skulle indfalde at Godset af Muhles arvinger kunne indløses, vil dette antal Heste udgå. Ellers ere Beboerne alle fattige folk, så på stederne har lånt den samme summa som de er indkøbt for. Under Hjelmslev Herred nævnes bl a Erich Rasmussen i Aldrup Mølle og af en Boel i Blegind. 17 December 1742.

478
Ingen afsender. [32 sider idet der dog kun er en mindre del af de første 2 sider].  Skema med angivelse af steder, hartkornet og antal Heste. Exp: Storring Præstegård skal levere 1 Hest, der angives som Rød med en liden hvis stribe i Panden, 2 hvide Bagfødder, lidt under 9 kvarter. 11 år. [Ingen dato] 1742.

479
Fra N Thygesen, Mattrup. [Beskadiget]. At hans Møller Erich Lassen i Kæmpesmølle, ikke har noget hartkorn af Ager og Eng udviser matric, ligesom han heller ikke har fæste eller ejendom, hvorpå han kan holde Hestestald, bliver hermed attesteret. Signeret: Niels Rasmussen af Grædstrup og Erich Jensen af Løved. 20 December 1742.

480
Ingen afsender. Specification på dem i Skanderborg - Åkær Amter som i 1742 har præsenteret Rytter og Dragonheste, og følgelig i Januar termin nyder den godtgørelse som forordningen og Coll skrivelse af 1 Februar 1743 tilståes dem.   [Ingen dato] 1742.

481
Fra F L von Woyda, Skanderborg Slot. [10 sider]. Liste over de Rytterheste som efter forordningen af 7 Juli 1741 for Skanderborg og Åkær Amter og 3de fra Ålborghus Amt in natura er anskaffet og præsenteret med forklaring over de som for desligeste Heste har givet reverser, og de som ej efter tilsigelse og advarslen nogen Hest har villet anskaffe og til præsentation fremsende. Skemaet opdelt således: 1) Deres navne som anskaffer Hesten. 2) Amt, Herred, Sogn samt Hoved og Præstegårdes navne. 3) Heste som præsenteres: stk, culør, tegn og om det er Hest eller Hoppe, år, palme mål. 4) Particull erindring. Exp: Mag Søren Glud, Kattrup Sogn og Præstegård. Da præsentationen skete for dette Herred fremsendte han en Hingst, som blev imodtaget og nogle dage efter tildrog det sig at Præstegården ved Ildebrand blev lagt i Aske og fornte Mag Glud der udi ulykkelig kom af dage. Så at dette sted ingen Hest er at vente enden Præstegården igen kommer i stand. Sognepræsten Niels Sommer til Gosmer og Halling Menigheder, har meddelt revers for en Hest. Johan Nørholm, Østbirk, Søren Ottesen Grønbæk, Røgen og Jens Müller, Ørting, har ej efter advarsel og erindring nogen Hest villet anskaffe eller præsentere, foregivende at have slet græsning, og desårsag fornemmer derfor at vorde befriet. 27 August 1742.

482
Fra Johan Høvinghof, Harlev Mølle. Underskrevne attesterer at Johan Høvinghof, Harlev Mølle har begæret deres attest om at holde Dragonhest, at der til Møllen ikke findes nogen græsgang Ager eller Eng uden en liden Toft, hvori kan såes 1 tdr Korn når det hele er pløjet, hvorfor de med sandfærdighed kan attestere at han ikke kan holde Dragonhest. Sign: Jens Rasmussen Holm, Jens Rasmussen Skovby, Anders Christensen, Harlev og Rasmus Rasmussen, Harlev?. 13 December 1742.

483
Fra F L von Woyda, Skanderborg Slot. [13 sider]. Designation over de Rytter og Dragonheste, som efter forordningen af 21 September 1742 af Skanderborg og Åkær Amter kan ventes anskaffet. Exp: Ørridslev Sogn, Tvingstrup: Jens Madsen, Jens Jørgensen, Jens Jensen og Albert Laursen, der efter angivelse af hartkorn, alle står for 1 Dragonhest. Notat som tidligere, angående Muhle og Glud.  17 December 1742.

484
Fra Chr ??, Handstedgård. Henviser til modtagne af 7 ds, hvorpå svares, at dersom der her af Handstedgård skal svares Rytterheste, så vil den bekostning komme på Handsted Hospital, i henseende til at ved dens stiftelse, er efter Kongelig fundatz, gårdens forpagtning indbegrebet under Hospitalet, så at han holdes fri for at svare Støchheste, Rytter eller Dragonheste med videre, men når slig påbud skulle komme, skal dette svares af Hospitalet, udi salig og Høyloflig ihukommelse Kong Frederik den 4des tid er dette sted holdt fri for at svare berørte poster. Der er heller ingen græsning til Gården for den jorder er i fællig med Handsted Bys mark. Han skal snarest rejse til Århus for at tale med Stiftamtmanden, som er Directeur for Hospitalet, og vil fornemme hans tanker om berørte post.  14 Maj 1742.

485
Fra P Nørholm, Østbirk. Det har længe været hans mening at aflægge Woyda sin opvartning, hvor han ville besvare dennes skrivelse af 5 hujus angående Rytterhest holdelse, men som uafvendelig hinder hidtil har holdt ham fra dette, håber han ikke det tages ham unådigt op, at Pennen nødes til at gå i stedet for personerne. Derefter mere om, hvorledes hans omstændigheder gør, at han håber at blive fritaget for at holde en sådan Hest. 17 Juli 1742.

486
Fra F L von Woyda, Skanderborg Slot. Kopi af skrivelse fra Oversecretair i Krigscancelliet General Lieutenant Numsen, der bl a omhandler at Kongen fra adskillige Proprietairer har modtaget ansøgninger om befrielse for den årlige præsentation af Rytterheste.
10 Februar 1742.

Under forskellige datoer, påtegnet af Holmer med flere.

487
Fra H Mortensen, Fillerup Mølle. Ansøger om fritagelse for at holde Dragonhest, hvorfor han bl a angiver, at han fæster en liden Mølle under Rathloudal, stående for 6 tdr 3 skp Mølleskyld og kun 3 fc hartkorn, af hvilken årsag han i de første 10 år han har beboet samme, ikke har haft Vogne og Bæster, men af højst fornødenhed, siden han blev gift, har han holdt 2 Bæster, men til deres underholdning har han ikke andet end det lidet der kan avles på nævnte hartkorn, medens alt andet behøvende har måttet købes. Att af C Rathlou. 14 December 1742.

488
Fra J Såbye, Borum. Henviser til modtagne af 10 hujus, som han først i dag har modtaget, hvorpå han tjenstligt svarer, at under Frijsenborg og Favrskov Godser, kun findes 4 Møllere, nemlig i Hadsten, Norring, Terp og Borum, af hvilke ingen kan undskylde sig for at holde Dragonheste, siden de alle har hartkorn og til deres brug holder Heste, hvorfor han holder det for ufornøden at de drager til Skanderborg, desuden af den årsag at de ikke kan være der i morgen. Oktober qvartals Kornskat skal på tirsdag vorde indsendt.
14 december 1742.

489
Fra Peder Udsen, m fl, Skåbling. Eftersom Michel Hansen af Gliben Mølle har bedt om deres attest, angående den avl og brug der er til hans i fæstehavende Mølle, kan de ikke nægte ham dette. Det er dem bevist at den ligger indkneben mellem Skåbling og Brigsted Marker, som på begge sider strækker sig lige ind til Mølle, og der ganske ikke er eller har været Pløjeland til denne, end et stykke jord der anslåes til 2 skp, ligesom der ingen Engjord uden det bare Damsted og noget fodring 3 eller 4 læs. Vel haver han 2 Bæster at køre med for at hente materialer og andet til Møllens bygning som var meget brøstfældig da han overtog den, hvilke han lejer græsning til etc. Sign: Peder Hansen, Niels Andersen, begge af Brigsted, Christen Målboe [Christen Molboe] og Peder Udsen?. 13 September 1742.

490
Uden afsender. Specification over Selvejer Bøndernes navne og deres hartkorn i Skanderborg Amt. Handsted Sogn, Egebjerggård og Tolstrup Sogn, Gedved, samt Tvingstrup i Ørridslev Sogn. [Ingen dato] 1742.

491
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Henviser til Amtsforvalter Justsens ordre til hans Møller Simon Andersen i Haldrup Mølle, at han førstkommende Fredag den 14 December skal møde på Skanderborg Slot, for at tilkendegive om han efter forordningen kan være befriet for at holde en Dragonhest, så meddeles ham hermed sandfærdig attest på, at der til Møllen ingen avling er eller ejendoms jorder, hvorpå kan holdes Kreaturer, hvorfor han ingen Heste kan holde til Kongens tjeneste, ellers har han undertiden 2 gode Bæster, hvormed han om Sommeren kan hjemkøre sit Brændsel og hvad andet der skal bruges til Møllens vedligeholdelse, til hvilke Heste han med stort besvær må leje græsning til på en eller anden fælled hvor han kan få dette. 12 December 1742.

492
Fra C Skiørring, Ristrup. Henviser til Amtsforvalter Justsens skrivelse af 10 hujus, hvori han pålægges at advare de 2 Selvejere i Kvottrup om at indfinde sig hos Amtmanden Woyda, angående Dragonhestes holdelse, tilkendegiver han hermed på Major Reenbergs vegne, at disse for nogen tid siden har solgt deres herlighed til Reenberg, og således sorterer under Ristrup, hvorpå om ønskes kan forevises lovlig adkomst, hvorfor han ikke formoder de skal møde. 15 December 1742.

493
Fra Mads Christensen, m fl, Toustrup. Efter Laurs Poulsen i Toustrup Mølles begæring, gives han deres attest om at Møllens fulde hartkorn af Eger og Eng ikke er mere end 1 skp 1 fc 1 alb, som ikke grænser videre end til en Toft ved Møllen, hvoraf ikke vel kan fødes en Ko, langt mindre Heste. Men de Heste han holder på stald ved Møllen er til at drive den avling med, som han har af den Gård i Toustrup. Signeret: Terkel Thomsen, Toustrup, Laus Thomsen, Mads Christensen og Niels Monssen?. 12 December 1742.

494
Fra Dickmann, Urup. For hafte godhed med Stævningens affordring i går, som han i sin Herres fraværelse har modtaget, takkes skyldigst. Derefter henvises til Amtsforvalter Justsens missive, hvorefter de 2 under Gården tilhørende Møllere er tilsagt til i dag at møde på Skanderborg Slot om Dragonhestes holdelse. Da det er helt umuligt for dem af havende hartkorn at underholde en Hest, nemlig Hans Jørgensen, Holms Mølle der skylder af 7 skp 3 fc, der består af en liden Toft agerjord, og igen Høbjergning uden de Padderokker han kan samle i Mølledammen, hvorfor han må købe eller leje hvor dette kan fåes, når han som i dette år, holder 2 små uduelige Heste, han beklager sig ellers, om han skulle påbydes Hest, kan han ikke købe en sådan uden sin Ruin og Møllens fraskillelse, siden armod og fattigdom desuden trykker, søger derfor om at han forskånes for at holde Dragonhest. Den anden Jens Peitersen i Urup Mølle, som skatter af 4 skp hartkorn, har vel en liden Toft og ingen Høbjergning end det han kan opsamle i Mølledammen. Først for 2 a 3 år siden har han haft e Bæster, siden samme holdes på Skiøtte tjeneste, og ellers er det ham umulig at holde en mindre to Heste, som også med attest skal vorde legimiteret. Kan nu velædle Gundorph indtale deres sag, at de for denne tyngsel kunne vorde fritaget, sker dem og Husbonden en stor tjeneste, helst det på den sidste vil returnere til hans ansvar og forhåbentlig præjudice, og altså recommenderer dem begge på det bedste. 14 December 1742.

495
Fra F L von Woyda, Skanderborg Slot. Kopi af Numsens skrivelse, angående de der for præsentation af Rytterheste, kan fritages for dette når de ved revers, vil påtage sig at stille de pålagte antal, inden 6 uger forløb, efter at disse bliver rekvirerede. [Se tidligere]. Påtegnet af Olluf Bruun, Urup m fl.  10 Februar 1742.

496
Fra F L von Woyda, Skanderborg Slot. Enslydende med forrige, påtegnet af N Thygesen, Mattrup.
10 februar 1742.

497
Fra J Såbye, Frijsenborg. I den høje og nådige Herres fraværelse, giver han sig den frihed, på modtagne skrivelse af 2 hujus at svare, at det på Norringgårds hartkorn på 4 tdr nær, hvilke til Bøndergods consideres, ligger under Frijsenborgs Hovedtaxt, hvorunder til Rytterhestes anskaffelse er beregnet. 11 August 1742.

498
Fra C Frijs Frijsenborg. Som Kongen har bevilget at han må være befriet for årligt at præsenterer en Dragonhast, som han er pligtig til af Norringgård stedse at holde parat. Han reverserer og forpligter sig til, med 6 ugers varsel i det længste at samme Hest på hvad sted det i Skanderborg Amt bliver befalet ufejlbarlig og i så fuldkommen tjenstdygtig stand skal forskaffe og levere, at enhver den for en god og forsvarlig hest af den sort skal kunne anse og imodtage o s v. 4 August 1742.

499
Fra C G Frijs, Frijsenborg. Bilag som forrige, men angående Gårdene Favrskov og Lyngballe, hvorfra han forpligter sig til på samme måde at have 4 Heste parat til fremstilling etc. 1 Maj 1742.

500
Fra N Thygesen, Mattrup. Bilag som forrige, hvoraf fremgår at han er befriet for den årlige fremstilling af 2 Heste, som han er pligtig til at stille af Mattrup, imod han garanterer at stille med disse inden udløbet af en 6 ugers frist. 2 Juni 1742.

501
Fra Chr ??, Handstedgård. Bilag som forrige, hvoraf fremgår at han er befriet for den årlige fremstilling af 2 Rytterheste, som han efter forordningen af 7 Juli 1741 skal holde af Handstedgård, når han garanterer at dette kan ske inden udløbet af en 6 uger frist etc. 
20 Juni 1742.

Bilag: Uden afsender og dato, formular til en revers for dem som søger om at være befriede de anbefalede årlige præsentationer af Heste til Cavalleriets remontering i fornødne tilfælde.

502
Fra M Numsen, København. Som tidligere drejer dette bilag sig om, hvorledes der til kongen er indkommet ansøgninger fra flere Proprietairer, om fritagelse for den befalede årlige præsentation af Rytterheste, imod at de vil udgive deres revers på, at de inden 6 uger forløb vil stille det pålagte antal. 20 Januar 1742.

503
Fra C Güldencrone, Vilhelmsborg. Siden Kongen allernådigst har haft den nåde, at en del må være fritaget for den årlige præsentation af de Heste som de ifølge forordningen af 7 Juli 1741 skal stille Cavalleriets remontering, når de gav deres revers på at de stedse ville holde sådanne parat, hvilket han ikke påtvivler er Stiftamtmanden bekendt. Ved sine Gårde holder han Stutteri, hvilket han hermed forpligter sig til at vedligeholde, henviser til vedlagte revers for det antal Rytterheste som han efter forordningen tilkommer at holde. 21 Marts 1742.

Omslag: 1742 Fattigvæsen. Århus Amt.

504
På bagsiden af omslag: Del af bilag - til Amtmanden, lydende: "Dend Capital af Toe Hundrede otte og Tredifve Rixdaler Croner, Som de hawer på min Caution behaget at forstreche min Swoger Capitain Lauerberg med, bliwer herwed Mhl Etatz Råd såledis opsagt og løs kyndiget til betalling til nestkommende 1733 års anden April: omslags Termin, at Som jeg til samme tiid agter efter allerede giordte opsigelse til welbemte min Swoger Capitain Lauerberg at betale" o s v. uklart hvem afsenderen er.

505
Fra O Sommer, Sjelle - Sognepræsten. Som Husmand Peder Rasmussen begærer hans attest, angående hans miserable og elendige tilstand, da kan han i sandhed vidne med ham, foruden at han fører et alt for sanddru vidne med sig, at han nu på 5te år har været hart taget med Kræft udi hans ene Læbe, som nu har tiltaget i ønchelige måder jo mere og mere, så det er at frygte, at det skal omæde [opæde?] ganske Ansigtet, om ikke Vor Herre hielper ham, eller opvæcher nogen råd for ham. Gud hielpe ham og være hans Læge, det ønsker Jeg hans Sielle - Sørger. [Sjæle sørger]22 Oktober 1742.

506
Fra C J Lodbjerg, Harlev - til Niels Moldrup. Han drives efter sin Christendoms og Embeds pligt, til at intercedere for et af Menighedens Lemmer Maren Pedersdatter i Framlev, der må sidde under Guds Hånds kors, hendes elendige tilstand, ved han er Regimentsskriveren bekendt, som kendes af den gode anstalt, som højnødvendigt er sket til hendes bevogtning, som er meget godt, på det hende i sin afsindighed ikke skulle værre vederfares, men kunne endnu lægges dette til, om muligt men ved Guds og gode Lægers hjælp, kunne få hende hjulpet til rettet, til hvilken ende han har ladet kalde en smuk erfaren Mand i medicinen, navnlig Frederich Drejer,  som på nærværende tid opholder sig på Lyngballe[gård], og har hist og her ved Guds bistand gjort nogle lykkelige Curer, samme Mand har sammen med Præsten været hos Maren Pedersdatter for at undersøge hendes svaghed, da så vidt de kunne mærke skal hendes vildelse have sin oprindelse af en sær indvortes svaghed, som han mente ved Guds hjælp at fordrive og lovede at ville tage sig hende an imod 10 rdr betaling, men som ingen råd ses til slig summa at udgøre, med mindre Højædle og Welb Hr Etatsråd von Woyda og Hr Regimentsskriveren, som Directeurer for de fattiges væsen, måtte behage hende dermed at forstrække, om hun muligt derved efter Guds nådige villie måtte reddes af sin jammer endnu måtte gunstigst foranstaltes af den højgunstige øvrighed hvorledes hun i Vinter skal blive huset, thi manden Niels Jensen Hersken [Herskind] hvis Hus hun nu er udi har i betimelig tid udsagt dem til Michaelis og troligt bortstæd sit Hus til en anden, enhver i Byen undser sig, som rimeligt er at imodtage hende helst om hendes elendige tilstand længere efter Guds vise råd skulle vedvare, ervarter herpå efter giorte forestilling til Hr Etatzråden Hr Regimentsskrivers behagelige giensvar, mig til efterretning og den fattige qvinde til assistance, som forbinder mig stedse at leve med bedste ønsker, Velædle Hr Regimentsskrivers tienstærbødigste tiener, C J Lodbjerg. 25 Juli 1742.

507
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue. [6 sider]. Henviser til Woydas ordre af 15 hujus, angående at tiden tilstunder, hvor forretningen om de fattiges væsen for næstkommende år skal foretages og afgøres, og han inden den tid behøver at kende tilstanden af de fattiges kasse, som han så ofte ved cirkulair breve til de gode mænd, Provster, Præster og andre vedkommende har erindret om, men endnu ikke modtaget, så i henseende til at der aldeles intet er indgået af det nogle har antegnet sig for i omgangsbogen til de fattige, og kun af ganske få Sogne er gjort rigtighed for det som af Gårde, Boels og Husmænd, samt Tjenestekarl og Drenge bør svares, må samtlige Provster og Præster i Hads Herred, fordeligst indsende resterende Mandtaller, samt underretning om, hvorvidt pengene er blevet betalt, og hvis dette sidste skulle  fejle, da at drage omsorg for at dette sker, uden længere henstand. 22 Oktober 1742.

Påtegnet under forskellige datoer af Steenstrup, C Rathlou, Sehested, Bragballe [Kragballe?] og Jesper Hutfeldt med flere.

508
Fra J Benzon og Peter Panck, Århus - til Proprietairer, Jordegods ejere og forsvar i Vester Lisbjerg Herred. Da de sammen med Herredsprovsten som Inspecteurer for de fattiges væsen i Vester Lisbjerg Herred, for at se en og anden post vedrørende de fattiges væsen, ønsker de en samling den 5 December kl 9 slet om formiddagen i Ølsted Kirke, hvortil de allerede den 21 hujus har indkaldt såvel Herredspræsterne som de fattige, hvorefter adressaterne indkaldes til nævnte tid og sted. Indkaldelsen ønskes videresendt fra sted til sted. 26 November 1742.

Påtegnet om ankomst og afsendelse af Stæhr, Marselisborg, Commerceråd O Olesen, Ristrup, Jens Ødum, Kærbygård og Rosborg, Haraldslund

509
Ingen afsender. [36 sider]. Skema opdelt i rubrikkerne: 1) Sogne, ??, Godsets Eier. 2) De Contribuerende og om de besidder hele, halve eller mindre gårde. 3) Hvad der årlig svares i Rug, Byg, Gryn, Penge. Anno 1741 den 9 November er de fattiges forretning foretaget i Tingstedholm af Etatzråd og Amtmand Frederich Ludvig von Woyda, Provsten Mag Søren Glud og på Amtsforvalter Justsens vegne By og Herredsfoged Thomas Mavors. Begynder med Væhr Sogn, hvor Frue Statholderinde Kragh til de fattiges kasse giver 5 rdr. Derefter exp: Gårdmænd Niels Mikkelsen, 1/2 gård, flæsk 1 pund, 1 skp Rug og 2 fc Gryn. Skemaet omhandler: Væhr, Stensballe, Meldrup By, Blirup, Haldrup, Nebel, Serridslev, Bleld, Tolstrup, Gedved, Eldrup, Østbirk, Sønd Sogn, Ås, Toftum, Ørbæk, Sønd, Brigsted, Gangsted Sogn, Ballebo, Elbæk, Nim. Videre samling i Torrild Præstegård den 13 November, angående Hads Herred. Torrild Sogn, Krogstrup, Fensholt, Hvilsted, Ondsted, Hundslund, Oldrup, Kiersgård, Svinballe, Schabling, Sondrup, Trustrup, Odder Sogn, Morsholt, Ondrup, Balle, Snerrild, Fillerup, Tvenstrup Sogn, Saksild Sogn, Rude, Kysing, Nølev og Assendrup. [Se følgende]. [Ingen dato] 1742.

510
Fra Peder Christensen, Gangsted. [Se forrige]. Underskrevne mænd af Gangsted Sogn har efter afgangne Jens Michelsens Kones begæring, i bemeldte Gangsted efterset hvad hun til gode havde at leve og ernære sig af, da de var der på stedet, fandtes der slet ingen ting i Huset andet end nogen ringe gamle Sengeklæder som hun kunne ligge på, andet til livets ophold var der intet af, og heller får hun intet af Gården som hun kom fra, hvilken Gård er Edle Hr Assessor Muhle tilhørende. Er alt sket i den henseende den højgunstige Øfrighed vilde hende med noget af de fattiges Lemmers almisse være behjælpelig til Lifs ophold, at det er sandt testeris af os tilstedeværende. Signeret: Peder Christensen Peder Smed med flere. 23 November 1741.

Notat: Bodil Michelsdatter som merbemte memorial lyder på er af sådan tilstand, at hun kan behøve nogen almisse til ophold, hvilket herved efter begæring testeres. Elbæk Præstegård den 21 November 1741, Jordhøj.

Meget utydelig bilag, fra Jordhøj, med angivelse af hvad Bodil Michelsdatter kan tilkomme.

Omslag: 1742 Forskjellige Breve og Documenter. Århus Amt.

511
På bagsiden af omslag: Fra N Stæhr?, Grenå. Siden sidst afvigte 14 Januar er der ikke falden indtægter til Christianshavns Kirke.
14 Juli 1793.

512
Fra B D Bielche, Sal Stürups, Kærbygård. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 18 December, som hun i dag har modtaget, hvoraf fornemmes dennes godhed med at forskåne hende fra den i forordningen dicterede mulct. Efter dennes første befaling af 2 November, har hun formået Rådmand Stæhr i Århus til at forfærdige fundatzerne til Trige og Søften Skoler, men endnu ikke modtaget disse, men håber de er færdige, hvorefter de skal blive indsendt. 20 December 1742.

513
Fra Niels Moldrup, Skanderborg Ladegård - til Woyda. Rytterbonden Simon Pedersen har den 5 hujus indleveret vedlagte memorial, hvorefter han til i dag har bestilt samtlige af Sjelle som har været i kørselen, den påklagede tid, og fornemmer af deres udsigende, at af de Vogne som var udi et følge, kørte, Sognefogeden Christen Børstings Dreng Lauritz Nielsen 2 den rette vej, medens de som fulgte ham var: Jens Hansen, Niels Hansen, Peder Remme og Niels Hansen, hvilke alle kørte på den klagendes besåede Rugager, og da han samme ville afværge, blev han efter angivende ilde slagen og medhandlet af Peder Remme. På hjemvejen med de ledige Vogne, frygtede han at de atter skulle køre på Rugen, da han til samme hindring var derved, fik han atter Hug af Peder Remme og en anden i følget navnlig Søren Nielsen som af naturen er et skarn og skiellems knægt, spændte sine Heste fra Vognen for at ride op og ned på Rugageren. De fremsendes samtlige om Deres Velbårenhed vil behage at høre dem, og lade de strafskyldige ved samme rejse nyde noget efter fortjeneste med Træ Hesten, den Spanske Kappe og deslige foruden Mandens skade at betale både på hans Korn, 2de giorte rejser og i fiorten dage han siger at var mest Sengeliggende og måtte holde en anden til sir arbeide. Det fortryder Moldrup at han med sligt skal incomodere, mens som det man mulig må straffes, og her er intet dertil, må han gøre bemøjesler derom, thi at løbe til stævnemål derfor, tjener ei andet end forvolde Bønderne mere skade. 17 Februar 1742.

514
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård - til Woyda. [Se tidligere]. Det er ikke efterladt at fornemme hos Præsten i Harlev og Sognefogeden i Hørslevgård, at fornemme den afsindige Kones tilstand i Framlev, hvorpå hendes Mand som dette frembringer er ankommen, og forklarer at hun har forbedret sig og været uden vagthold i 8 dage. Moldrup har fremsendt Manden for at han nærmere kan forklare, hvad Woyda måtte ønske. [Se næste].  22 August 1742.

515
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård - til Woyda. [Se forrige]. Som det continuerer [forløber] med den afsindige Kone Maren Jensdatter i Framlev, må der stadig holdes vagt ved hende, hvilket Sognefolkene beklager sig over, helst i denne tid. Deres Velærværdighed har vel været så god og haft i erindring, hvad der var i tanker, at se hendes modtagelse foranstaltet i Hospitalet, som jo før jo bedre var at ønske, allerhelst for den frygt der må haves for hendes ondskab som undertiden vises, da hun hverken af to eller flere kan regeres, så Vagten kun er til liden og synderlig tjeneste er, når sligt sker. Hvad Moldrup i går modtog om hende fra Sognepræsten Christian Lodbjerg, angående den mand som han har spurgt, der vil antage hende i cur, bliver Deres Velbårenhed insinueret til afvartende gode betænkning derom. [Se næste]. 27 Juli 1742.

516
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård - til Woyda. [Se forrige]. I Framlev Sogn er en Inderstemand navnlig Nils Andersen hvis Kone tilforn har været afsindig, og nu sidste gang har svagheden på samme måde for 3 a 4 uger siden igen angrebet hende. Da det blev angiven fra Bymændene at de befrygtede hun skulle gøre en eller anden ulykke, hvis hun ikke kom under tilsyn, blev det foranstaltet at efter omgang i Sognet skulle der nat og dag, være 2 hos hende, siden hun er en frisk og stærk Kvinde, så to ville have nok at gøre når det kom der til. Moldrup skrev derfor til Sognefogeden, at han skulle advare hendes Stiffader Jens Jensen i Framlev Kirkegård, som er nærmeste pårørende, at hvis hun ikke kom i bedring inden det med vagtholden var gået om i Sognet, skulle han være betænkt på, at lade et liden Kammer indelukke og med Fiel [Fjæl] bevare hvor hun ikke kunne udbryde, for at holde hende i stilhed deri, hvilket samme Jens Jensen som har den svage Kones Moder til ægte og endnu er i live, ganske nægter. På hans side er til modsigelse, at han har afstået Gården, som en anden, der har ægtet hans Datter, i sidste Session fik fæste på. Manden og den svage Kone er arme fattige Folk som intet har til livets ophold, så Sognepræsten har skriftligt bedt om, at de af høj fornødenhed endelig måtte hjælpes med noget. Af Vagterne er nu kun få tilbage på Kongens Gods, og endskønt det vel var billig at Proprietairgodset i sådant tilfælde tog deres del, gør de det ikke uden ordre, om Velbårenheden ville behage samme gunstigst at lade foranstalte. Udi et Hus Niels Jensen Herskind tilhørende, er den svage Kone, men i rette tide udsagt, så de ikke kan blive der længere end til Michaely, da der vides ingen plads, og ingen for Konens skyld vil indtage dem, hvorledes Woyda eragter bedst udbedes nærmere om. [Se næste]. 9 Juli 1742.

517
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård - til Woyda. [Se forrige]. Da hans Fuldmægtig i går i forefaldende forretninger, var udsendt til Framlev Sogn, lod han ham undersøge om den sammesteds værende afsindige Kones Husvært, efter Mandens beretning, som Amtmanden under 10 hujus har tilmeldt Moldrup, enten skulle have givet årsag eller contribueret til hendes svaghed, men der kunne intet fornemmes til dette. Moldrup har også talt med 4 af Bymændene, som bekræfter hans uskyldighed. I går var nogle derfra i Skanderborg for at ville tale med Deres Velbårenhed, om nogen foranderlig anstalt til hendes varetægt, siden der ikke ses nogen forbedring, idet hun for Vagten er uregerlig at styre, så der frygtes for hendes onde, og var at ønske, at Amtmanden efter sin sidste skrivelse, ville se hende modtaget i nærmeste Hospital, thi underholdningen fattes og Vagtholden vil herefter blive trang når Bønderne til Høsletten både i Coplerne og ved dem selv skal bruge de folk de har, og mange steder flere. Nævner en ordre om anskaffelse af Pligtsfolk til opsætning Plankeværk om Slotshaugen, jvnf vedlagte kopi. [Se næste]. 12 Juli 1742.

518
Fra Basballe, m fl, Rentekammeret. [Kopi - se forrige]. Efter Kongens resolution af 28 Juni sidstleden må Skanderborg Slotshauge, efter derover forfattede og approberede overslag og tegning, indhegnes med Plankeværk, som Hr Brigader og General Bygmester Hauser foranstalter, hvortil det nødvendige Egetømmer bliver udvist af Skoven, men som det desuden er nødvendigt at de forefaldende pligtsarbejde forrettes af Bønderne skal disse på anfordring sørge for fældningen, fremførsel med videre, således der ikke ved arbejdet sker noget ophold.  4 Juli 1741.

519
Fra Rasmus Marchusen, Galten - til Woyda. Skriver sig som en fattig mand af Galten der er højligt beføjet til at andrage, hvorledes Nabokonen navnlig Karen Danielsdatter søger ham med ved lov og ret for nogle ærerørige ord han skal have udtalt, hvilket hun ej [ikke] alene med hendes uforligelig omgang med ham har forvoldet, men og at hun med hendes løgnagtige bagtalelse har udført ham hos Sognepræsten, således at denne har fattet avind og vrede mod ham, for han, efter hendes onde udsigende, skulle have levet uenig med Konen, hvilket hun aldrig kan bevise, men han derimod af hele Byens mænd kan få det vidne, at han ej anderledes har levet med Konen og Naboerne end som en fattig ærlig Mand kan sømme og anstå. Men som han med mange vidner kan overbevise hende, det han har skiældet hende for, og han for Retten her på Tinget har begæret stævnemål til at få vidnerne indkaldt, der er blevet ham nægtet, så vel som andre steder. Indflyr derfor til den gode Herre, med uderdanig bøn og ansøgning om, at denne vil tage ham udi sin protection og forsvar, at han må få Vidnerne indkaldt, enten det ville behage den gode Herre selv at tage dem i forhør, eller han må få den indstævnet til Tinger. 23 Juli 1742.

520
Fra Ole Christensen, Stier - til Woyda. Skriver sig som en fattig, trængende og nødlidende, ja så godt som Husarm, der nødes til at søge den gode og gunstige Herre om at være sig behjælpelig angående familieskatte forpagteren, af hvem han bliver trængt og overilet af for at betale Skat, uanset han er i slet tilstand, og dog til nu, efter sin ringe evne har betalt det han kunne tilkomme, men efterdags ved han ikke hvorledes han skal kunne tjene sit Brød enten til Konen eller Børn, årsagen er at Vor Herre har pålagt ham en stor svaghed i Ansigtet, som nu har varet i 9 år, hvilket både Sognepræsten og samtlige Byens beboere i sandhed kan bekræfte, og derfor er hans ydmygeste bøn, at han må blive frikendt for denne betaling. 9 Juli 1741.

Bekræftet 11 Juli af Winding [Sognepræsten] at mandens svaghed og skrøbelighed er kendelig nok, hvilket tit og ofte hindrer ham i at fortjene noget til Brødet.
Att 12 Juli af N Søballe og Rasmus Nielsen, der i sandhed bekræfter det angivne.

521
Fra Laurids Jensen, Tåstrup - til Woyda. Skriver sig som en fattig Vadmelsskrædder, der af nuværende Familie og Folkeskattes forpagter Niels Nielsen i Århus, nu afkræves skat for de 3 år denne har haft forpagtningen, uanset han aldrig før er afkrævet dette, hvorfor han ugerne og imod sin vilje må henvende sig til Amtmanden, og kortelig fremstille sin ringe tilstand, som med Sognepræstens og Sognemænds attest kan bevises, at han ikke bør svare sådan skat, eller kan regnes for andet end en Vadmelsskrædder, som kun syer for Bønder, som Hans Majestæts allernådigste forordning friholder for at betale Familieskat, tilmed er han et Benbrudt Menneske som kan ses, så og af tiltrædende 60 års alder ganske tykøjet og mangler på sit syn, har også ingen anden bopæl end hos godtfolk, hvor han kan nyde lidet ringe arbejde, til klæder at skjule sig med. Har heller aldrig, før nu, af nogen Forpagter været afkrævet familieskat. "Så ieg fattig Menneske Nødes Nu til i dybeste ydmyghed, at indflye, til høy Edle og Velbårne Herre, at det i gunst Måtte behage dem, at tage mig under deris Nåderige skiød, til befrielse, for hans formentlige ubillige til karuf?, - Dend barmhjertige gud, som er alle gode gierningers belønner skal og være Deris Rige Løn som ieg Daglig af skyldig pligt hannem i Bønnen skal anmode". Signeret: Lauridz L I S Jensen. 6 Juli 1742.
Ovenstående at være rigtig att af Mads Rasmussen, Jens Rasmussen, Michel Rasmussen? og Jens Andersen.

Påtegnet 6 Juli 1742 af Lodbjerg, Harlev Præstegård, der bekræfter at han ingen stød eller tilhold har, og endnu knap og nap kan bierge føden ved at sy lidt for Bønderne, og bør befries for Familieskatten etc.

522
Fra Anders Christensen, Storring - til Woyda. [Beskadiget]. Han nødes til at andrage, hvorledes han har en Stifsøn som er så svag på hans syn, hvilket har været siden hans fødsel, men nogenlunde kan retirere sig og dagen, men når Solen er gået ned, kan han slet intet se eller forette nogen ting, men alligevel søges han for betaling af skat. Beder om at Amtmanden vil hjælpe ham til fritagelse. 2 Januar 1742.
At dette er i al sandhed tilståes af Jens Michelsen, Jens Bertelsen, Peder Pedersen og Frederich Christiansen.

Efter begæring att af Winding, Sognepræsten.

523
Fra J H Snell, Høver - til Woyda. Efter Woydas ordre af 14 Marts, som han først modtog den 18 do, har han nøje efterforsket og eftersøgt i Framlev - Gjern og Sabro Herreder, om der findes noget forråd af Svin, og findes da af disse overflødige alle steder, thi om det måtte behage Kongen at ophæve forbudet af 27 Oktober, mod udførsel af Landet til mere gavn end skade for Bønderne, at de kunne sælge deres Svin, og derved have noget til hjælp ved forefaldende udgifter, og dersom dette blev ophævet, ville alle stræbe desto mere med at tillægge deslige creaturer, men når det er forbudt kedes enhver derved, hvilket han herved ansvarlig kan tilstå. 21 Marts 1742.

524
Fra Frederich Holmer, Odder. Efter Woydas ordre af 12 Marts, meldes underdanigst til gensvar, at her i Hads Herred, efter de til ham indkomne visse og tilforladelige efterretninger, at der er temmelig gods forråd af levende Svin, samt Flæsk så det synes meget fordelagtig om forbudet mod udførsel af disse tvende poster måtte ophæves, som alle i Egnen ønsker. 18 Marts 1742.

525
Fra Frederich Holmer, Odder - til Woyda. Efter Velærværdige og Vellærde Hr Niels Sommers [Sognepræst] ergangne skrivelse, var han i Præstholm sidst afvigte den 12 April for at examinere trende Mænd som gravede og kuldkastede hans Hauge, og der udi Jorden havde fundet en sort Lerkande med nogle små stykker Ben og jord udi, som de for ham berettede og viste ham skårene af Lerkanden, hvilket han ikke anså af nogen værdi at forfatte nogen skriftlig forretning om, men siden imod al forhåbning må fornemme at nogle onde og malificerede Mennesker har udført et spargement [rygte], at i den opgravede Lerkande fandtes et Barn som der udi jorden skulle have været begravet, da til hans og vedkommendes sikkerhed har han været beføjet til, samme examen skriftligt at forfatte, som her udi rigtig genpart vedlægges, til Amtmandens behagelig gennemsyn og afgørelse om det skulle eragtes at erhverve et Tingsvidne eller ikke, hvorom han tilbeder sig Nådige Herres behagelig resolution. [Se næste]. 18 Maj 1742.

526
Fra Frederich Holmer, Odder. [Se forrige]. Efter Velærværdige Hr Niels Sommers, Sognepræst til Gosmer og Halling Menigheder, skriftlige begæring, var han i Præstholm for at examinere trende personer som havde gravet i Hr Sommers Hauge, og der forefundet en sort Lerkande hvor udi, efter beretning, fandtes noget jord og Ben, men hvor disse Ben var blevet af kunne de ikke forklare, hvorefter han ikke fandt det nødig at forfatte noget skriftligt derom, men som den sag nu er gerådet i så stor landeri, har han agtet det nødvendig at gøre dette, og til den ende har han i dag den 16 Maj 1742 udi Rasmus Pedersens Hus i Gosmer ladet indkalde bemeldte tvende personer, navnlig Michel Olsen af Halling, Mogens Nielsen, Rasmus Pedersen af Gosmer, i overværelse af tvende Dannemænd navnlig Jens Mortensen og Juel Pedersen i Gosmer. Derefter under 6 punkter, spørgsmål og svar, fremgår at de ikke kunne se noget tegn på klæder, eller om Benene kunne være fra et Foster, i øvrigt havde de efter fundet slået Kanden i stykker for at se hvad der var i den. [Se næste]. 16 Maj 1742.

527
Fra Frederich Holmer, Odder - til Woyda. [Se forrige]. Efter modtagne ordre har han ladet vedkommende citere til nøjere examen over forretningen af 16 Maj, samt edelig bekræftelse, hvorefter han spørger om han til Tingsvidnets erhvervelse må anvende ustemplet papir og uden betaling, i henseende til at det ellers ville komme ham til bekostning, som han ellers ikke noget sted kan nyde nogen erstatning for.
28 Maj 1742.

528
Fra M Sehested, Rodstenseje - til Woyda. Det havde været hans forsæt at give sig den ære at se Etatsråden i Skanderborg, men et uheld forhindrede dette, idet han stødte sit Ben så slemt, at han næppe kan gå, hvorfor han i stedet må henvende sig skriftligt, for at bede Hr Etatz Råden om en quistion om Schovsgård, vil være af den godhed at favorisere ham. helst da det kan ske med en god samvittighed, da det alt sammen er i sandhed som stævnemålet lyder [uklart]. 9 Maj 1742.

529
Fra C Rathlou, Rathlousdal - til Woyda. Af vedlagte synsforretning vil ses omstændighederne, angående hvorledes det ommeldte Barn på ulykkelig vis er kommet af dage, hvorefter han afventer nærmere om hvorledes Barnet kan og må komme til sit hvilested. 
21 September 1742.

530
Fra C Nø??, Vejle - til Woyda. Drejer sig om en Rytter af hans Compagni, navnlig Søren Møller, der medio August er deserteret, der samtidig medtog Lieutenant Walterstovs Hest, der nu er attrapperet [anholdt] i Ålborg. I den forbindelse skal en Bonde i Holmstol Niels Svendsen have købt Desertørens Camisol, hvilken blev skåret i stykker, men senere af Peder Christensen og Niels? Jespersen i samme By er afleveret til den udcommanderende Corporal, hvorefter nævnte Rytterbonde efter forordningen af 31 Oktober 1741 er pligtig til at erstatte og betale påløbende omkostninger, med en sum på 30 rdr til regimentet, påtvivler ikke at sagen ordnes. 13 September 1742.

532
Fra M Sehested, Rodstenseje - til Woyda. Henviser til vedlagte ansøgning til Kongen, om frihed til at lade holde en Kro i odder Sogn og By, som højligen såvel for rejsende som omliggende er behøvende, og af vedlagte forklaring, kan erfares ligesom dens sandhed er meget vel bekendt. Efter det gode løfte venter han en behagelig påtegning, og ellers med Budet tilbagesendt. 15 Januar 1742.

532
Fra C Teilmann, Ristrup - til Woyda. Efter løfte ved sidste ærede samtale, sendes herved den Kongelige originale bevilling, til at skifte med Samfrænder efter Svigerfaderen Landsdommer Reenberg, hvilken bevilling med Woydas behagelig påtegning med første tilbageventes, imod hosfølgende kopier. Så snart skiftet kan vorde sluttet skal forretningen blive forevist og sallarium tilstillet. 2 September 1742.

533
Fra Arctander, Viborg - til Woyda. For at han i påkommende tilfælde, efter plakaten af 24 August 1742, kan vide at fyldestgøre det han som Landstinghører er befalet, beder han om at Amtmanden vil tilstille ham en rigtig designation på alle de underretter der findes under ham, hvis domme stævnes til Landstinget, desuden om Dommernes og Skrivernes navne. 10 November 1742.

534
Fra M Sehested, Rodstenseje - til Woyda. Henviser til modtagne af 29 Oktober, hvorpå svares, at den angivne capital som Hans Mortensen har lånt hans Bonde Jens Højgård i Oldrup, er formedelst ditto Hans Mortensens ulovlige omgang, efter oplysning og erhvervet Tingsvidne, confiskeret og hjemfalden, halvdelen til Kongen og den anden til Sehested, som Bonden skulle betale. Formoder at Herredsfogedens andragen melder både om Bonden, Gården og Besætningens tilstand, samt de voksende restancer af Kongelige skatter, landgilde, sæde og ædekorn, hvilket alt er Herredsfogeden bekendt, men grundet Bondens store fattigdom og slette tilstand, kan Sehested aldrig erholde noget, langt mindre de tilkendte 50 rdr. Havde den gode Herredsfoged befunden Bondens umulighed til at betale, havde hans visende hjertelag ikke efterladt tiden så længe. Mere om at hvis han ikke havde grebet ind havde Gården været ganske ruineret, herunder at han havde lånt Bonden penge til at købe Bæster og Sædekorn for. 5 November 1742.

535
Fra C Rathlou, Rathlousdal - til Woyda.
Velvidende at denne ikke var til stede, har han ventet med at communicere vedlagte Kongelige ordre, hvilket kan beholdes indtil Gud vil at samling en gang kan ske. Han er af de tanker at sagen bedst kan afgøres i overværelse af begge Amtmænd, hvorfor han venter nærmere fra Trappaud. Vedlægger desuden copi af den ham allernådigst meddelte Fa?? Testandj?. 
7 gbr 1742.

536
Fra Frederich Holmer, Hadrup - til Woyda. Henviser til modtagne ordre af 8 hujus som han modtog kl 1 om eftermiddagen den 10, hvorefter han straks forføjede sig til Hadrup  [Haldrup] og spurgte efter Søren Andersen, hvortil af Hans Andersen, hvor han tjener, blev svaret, at Søren Andersen i går fik en Hest til låns, for at ride til Javngyde for at opsøge de lidkøbsvidner som havde været overværende da Søren Andersen købte de 4 Bæster i Ry Mølle efter en person, og beretter de Hadrup Mænd at Søren Andersen havde betalt de Høibiere? Mænd Bæsterne de penge som han havde fået for Svin? og videre var dem ikke bevidst, og altså kunne Holmer ikke udrette mere efter den givne ordre. [Se næste]. 10 November 1742 klochen 3 om eftermiddagen.

537
Fra Frederich Holmer, Rathlousdal - til Woyda. [Se forrige]. Klochen 9 slet formiddag kom der bud til ham fra Conferentz Rådinde Rathlou, om han ville komme til Rathlousdal, hvorefter han straks forføjede sig der hen, og var Conferentzråden da selv hjemkommen, desuden var til stede Søren Andersen som har handlet med heste, han havde med sig 2 Mænd fra Javngyde, Anders Sørensen og Niels Jensen, som begge vedstod og ville tilstå hvor det skal være, at da Søren Andersen sidst afvigte 2den November, hvor de var overværede, hørte og så de at han købte 6 Bæster af en skikkelig velklædt person, efter deres tanker på Sandbakken uden for Ry Mølle og betalte dem efter accord på stedet, men hvor meget vidste de ikke, og derpå drak disse to Mænd lidkøb med de andre to, hvorefter de skiltes ad. Efter slige sandfærdige omstændigheder indgik Hans Excellence Rathlou caution for Søren Andersens persons tilstede blivelse, hvilket Holmer måtte respektere, og derfor ikke efter den givne ordre, kunne hæfte Søren Andersen, hvilket han ikke kunne undlade at meddele Amtmanden. 
11 November 1742.

538
Fra J Benzon, Århus. [Se tidligere]. I anledning af Major Sehesteds indgivne ansøgning, om tilladelse til at anlægge en Kro i Odder By, med frihed til selv at lade det behøvende brygge og brænde [Øl og Brændevin], item at Peder Jensen i Sjelle, ligeledes anholder om samme tilladelse og frihed for en Kro, som han agter at oprette i Sjelle By, har Cammer Collegiet ønsket hans betænkning. Men da han ikke har fået nogen oplysning om, hvorvidt der på de pågældende egne, findes nogen anden priviligeret Kro så nær, at denne billigt kan få grund til klage over den fornærmelse og afgang i deres næring, som de ved disse nye Kroers indrettelse kunne vorde tilføjet, beder han Woyda fremkomme med nærmere oplysninger, samt i fald Peder Sørensen ikke skulle være en Selvejer eller Rytterbonde, om det da er med hans Herskabs tilladelse, at han tilvinder sig den frihed at oprette et Krohold på deres grund. Nævner videre at Greve Frijs har forestillet ham at to ham tilhørende Kroer i Borum og Voldby, som skal ligge i [på] Landevejen, og hver på sin side kun ungefehr 1 halv mil fra Sjelle, hvilke ikke kunne formå at svare deres afgift, om der i denne By blev anlagt et nyt Krosted. 20 Februar 1742.

539
Fra J Rohdenborg, Horsens - til Gersdorff. Da det ikke til dato, har været ham muligt at få indsamlet en del af sidst afvigte Januar termins familie og folkeskat i Havreballegårds og Stjernholms Amter, og det befindes at Stiftamtmanden Benzon, skal være udrejst, så ville Gersdorff der varetager dennes tjeneste, ej ugunstigt optage, at han højligt er forårsaget til her at vedlægge to restancelister, bedende om at de måtte blive examineret - sammenlignet med de af Præsterne indsendte Mandtalslister, og alt efter befindende rigtighed, approberet til Excecution [udpantning]. 21 Juni 1742.

2 bilag:

1) Uden dato og underskrift. Restance af Januar termins familie og folkeskat pro 1742 udi Havreballegårds Amt. Exp: Tiset Sogn, Solbjerg Peder Pedersen, 1 Dreng 1 mk. Bør betale efter Mandtallene no 1. Derefter forskellige i Egå, Tilst, Hasle og Kasted Sogne. Strøgods i Kolt, Hasselager, Holme, Astrup, Tiset, Viby, Beder, Falling Sogne. Videre Store Nor, Tunø og Grundfør, Hinnerup, Trige - Herst, Brabrand - True, Hasle, Skejby og Lisbjerg Sogne samt Mollerupgård.

2) Restanceliste over Januar termins familie og folkeskat i Stjernholms Amt. Urup Gods, Tamdrup Sogn - Enner, Kjørup. Strøgods i Hatting Herred, Ølsted, Løsning - Stobdrup, Hedensted, Tårup, Engum - Assendrup, Bredal, Underup - Vorbjerg, Torp, Hvirring, Tamdrup, Hornsborg - Flemming, Stenderup, Ørum, Nebsager - Hornsyld og Bjerre Sogne. Hjernø Land, Rårup Sogn - Ravnholt.

540
Fra P S Hygom, Århus. Næst afvigte 29 hujus skal Justitz Råd Charisius til Constantinborg ved 2 Mænd fra Kolt have givet 2 til Bispeembedet henliggende Bønder i Hasselager tilkende, at et dødt Menneske lå ved Landevejen på deres Mark, hvilket Søren Pedersen fra bemte Hasselager, ikke alene her i Bispegården men endog for Herredsfogeden i Hads Ning Herred, Frederich Holmer straks har indberettet. Hvorefter Holmer dagen efter den 30 ejus med tiltagne Mænd mødte og synede den døde, der lå ved Landevejen fra Århus til Skanderborg, således som synsforretningen nærmere forklarer, hvilket han ikke, sammen med den i samme nævnte Tegnebog og brev, ikke vil undlade at insinuere til nærmere eftersyn af Stiftamtmanden, i hvis Amt, Hasselager er beliggende, desuden om nærmere ordre til sagens videre behandling, muligt således at bemte Hasselager Mænd, som de foruden har allerede måttet gøre 8 a 10 mils rejser, kan vorde fritaget fra videre besværinger om omkostninger, allerhelst som de beretter at den afdøde var udsendt fra Stilling, for på Århus Postkontor at afvendte det i Tegnebogen fundne og medfølgende brev til Ursin Thomasen, og skal have sine pårørende i samme Stilling. [Se følgende].
30 November 1742.

541
Fra Niels Høg, Stilling Skole. [Se forrige]. En stakkels mand og almisselem ved navn Frederich Andersen, her af Stilling gik i et ærinde til Århus næst afvigte Tirsdag den 27 November, men om Onsdagen derefter den 28 fandtes han død på Maren straks ved Alvejen mellem Hasselager og Schiden Kattrup, og muligt omkommet af Kulde og hårdhed, eftersom han i dette år iblandt har været svag og skrøbelig, og dog nødes til at betle sit Brød. Hans stakkels Kone, som lever med trende små umyndige Børn, lever her i største fattigdom og usselhed, ville dog gerne se hans Lig til Graven i nærmeste Kirkegård besørget, men kan slet indtet udrette dertil, hverken i henseende til bekostning, eller foranstaltning at få udvirket. Deres Excellence ville da i nåde anse denne på hendes underdanigste ansøgning og til vedkommendes efterretning meddele herhos bedste råd og anstalt, siden samme casus at resolvere på foregives at være både hr Justitz Råd på Stadsgård så og dette steds Øvrighed uvedkommende. Herren bevare og velsigne Deres Excellence med ganske huus og Familie. [Se næste]. 1 December 1742.

542
Ingen afsender - Stiftamtmanden?, Århus - til Niels Høg. [Se forrige]. På Eders skrivelse under denne dags dato, angående den på Hasselager Mark, ved Landeveien dødfundne mandsperson, Frid. Frederich Andersens begravelse, tjener til efterretning at Herredsfoged Frederich Holmer, allerede i går, i anledning af den fra Jorddrotten til Biskop Hygum under 30 pasfoto, tilsendte besigtelses forretning, er tilmeldet at forne Frid Andersens legeme kunne optages, og med Jords påkastelse i Kirkegården vorde begravet med videre. Thi kan hans efterladte Enke nu om Ligets bestædigelse nærmere til Herredsfogeden adressere sig, og imidlertid følger herhos en på den afdødes legeme forefunden Tegnebog, hvor udi findes en af Maren Christensdatter i Stilling dat 14 August 1739 udgiven anvisning på Knud Nielsen her i Århus, at betale til den udsendte Cathrine Barthes 9 mk 8 sk hvilket i til hans Enke leder udlevere.  2 december 1742.

543

Fra Frederich Holmer, Odder. Henviser til modtagne ordre af 27 Februar, hvorpå meldes i dybeste underdanighed til gensvar, at så vidt det har været ham muligt at få nogen underretning om, er ingen fra Kanniche Godset i Ning Herred, undveget til Sverige. 12 Marts 1742.

544
Fra J Arctander, Viborg. For at han i indfaldende tilfælde, jvnf plakaten af 24 August 1742, kan vide at fyldestgøre hvad han som Landstingshører er befalet, udbedes en rigtig designation på alle de over og underrettet som findes i Købstæderne under Århus Stift, samt alle Retterne på Landet, hvis Domme indstævnes til Landstinget, item Dommernes og Skrivernes navne. [Se følgende].
10 November 1742.

545
Fra J Arctander, Viborg. [Se forrige]. Henviser til sin skrivelse af 10 November, hvori han udbad sig oplysninger om Over og Underretter etc i Århus Stift, men da han intet har modtaget, erindres om dette. [Se følgende]. 13 December 1742.

546
Fra J Arctander, Viborg. [Se forrige]. Takker for modtagelsen af ønskede oplysninger om de retter som findes i Århus Stift, hvis Domme ved appellation stævnes til Landstinget. Med lige underdanighed skal han ikke undlade at udbedes sig en specification, jvnf plakaten af 24 August 1742, på dem som ikke endnu, enten med penge, eller vedbørlig attest, angiver om noget ved retterne er faldet til Domhuset. 
9 Februar 1743.

547
Fra J Arctander, Viborg. Specification på de domme i Havreballegårds og Stjernholms Amter, som ikke efter plakaten af 24 August 1742, endnu har indsendt oplysninger om, hvorvidt der ved deres retter er faldet noget til Viborg Domhus, nemlig Grenå, Byfoged Christian Bager. Tirsbæk Birk, Birkedommer Søren Pedersen. 9 Februar 1742.

548
Fra J M Huulbæk, m fl, Horsens. Henviser til modtagne ordre af 30 pasfoto, hvorefter indberettes at Byen ingen overret har, og med de sager som en og anden gang fra Tingsretten, indstævnes til Landstinget, har Magistraten intet at gøre, end alene i de tilfælde loven omtaler, at de bør sidde Dom med Byfogeden i livs og ære sager, samt efter forordningen af 31 December 1700, som angår Consumptionen, og ellers når Byfogeden rekvirerer i forbindelse med Politisager. 10 December 1742.

549
Fra J Mørch, Holme. Efter modtagne ordre, indberettes at Herredsskriveren Erich Laursen til Galten, Houlbjerg, Hasle og Vester Lisbjerg Herreder bor i Galten Herred. 8 December 1742.

550
Fra Frederich Holmer, Odder. Efter modtagne ordre af 4 December, meldes til gensvar, at Herredsskriveren i Hads - Ning Herred, navnlig Knud Engelbretsen bor i Fillerup By, Odder Sogn. 6 December 1742.

551
Fra Th Mavors, Horsens. Efter nådig befaling, skal hermed underdanigst indberettes, at Birkedommeren ved Stensballe Birketing og Herredsskriveren ved Vor og Nim Herreds ret nævner sig Oluf Bruun og er boende på Urup. 5 December 1742.

552
Fra Frantz Hansen, Vrigsted Kier. På modtagne ordre af 4 hujus, gives til underdanig besvaring, at Birkeskriveren ved Boller Birketing hedder Christian Tolstrup, som tillige er Skovrider over Boller og Møgelkier Gårdes hørende Skove, og boer han udi et Hus med Hustru og Børn, straks ved Boller Gårds Port, som kaldes Skovrider Huset, hvilket Herskabet til Boller har ladet opbygge. Ellers indberettes også, at ved Boller Birketingsret, er aldeles ingen bøder eller mulcter faldet til Justitzkassen eller Christianshavns Kirke, ej heller faldet noget i de 2 Tingdage som af dette år haves tilbage. 13 December 1742.

553
Fra Søren Pedersen, Engum. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 4 hujus, hvorpå meldes til underdanigst gensvar, at hvad Birkeskriveren angår, da er i året 1731 den 27 April dertil confirmeret en person navnlig Peder Christensen, da tienende Junker Linde på Tirsbæk. Men siden samme Skrivertjeneste er så ringe at ingen sig alene deraf kan nære, henseende samme består kuns af ungefehr 230 tdr hartkorn Bøndergods der fast alt er Tirsbæk tilhørende, ja meget sjælden kommer nogen sag, uden hvad ved bemte Gods kan forefalde, der dog er lidet, så er ommeldte person fremdeles blevet ved at tiene, og følgelig ikke altid kan være til stede sit Skriverembede at opvarte. Imidlertid lader Herskabet tienesten ved en anden beqvem og dertil duelig person forsiune, når som helst den anden icke er til stede.
10 December 1742.

554
Fra J Mørch, Århus. Gør vitterligt at for ham som Herredsfoged i Hasle og Vester Lisbjerg Herred, blev der for ham den 20 Januar bekendtgjort, at et Menneske lå død på Vejlby Heder, ved Landevejen, hvor hen, i hans lovlige forfald, blev beordret Jens Pedersen Bunde i Lisbjerg og 4 Mænd af Vejlby, navnlig Peder Eskelsen, Jens Ovesen, Søren Sørensen og Niels Jacobsen, for samme Menneske at syne og besigtige. Da de kom dertil indfandt sig Natmandens Hustru fra Århus og 2 af hendes Folk som vedkendte sig den døde, som også var kendetegnet af de instrumenter der fandtes hos ham, nemlig et jern som bruges til at rengøre Skorstene, om som aftenen var for hånden og hans vedkommende forlangte ham optaget og hjemført, blev det dem tilladt, og da der så vidt det kunne skønnes, intet mistænkeligt var at se om hans død, der alene efter deres tanker, formedelst de armelige pjalter han havde på livet, at være død af frost og kulde. Den 29 er den døde i Herredsfogedens overværelse af undertegnede blevet videre undersøgt i kraft af Stiftamtmandens ordre, men ej noget mistænkeligt udfundet. Natmandens Hustru tilligemed hendes Søster Maren Frandsdatter erklærede at de på det nøjeste, da han var optøet havde eftergransket hans ganske legeme og det i alle måder ubeskadiget befunden, men tilkendegav at han havde været hengiven til Brændevin, og efter rygte den dag han blev fundet død, skulle have drukket en hel hob o Skæring, hvilket de formente var årsagen til hans død. At således er passeret bekræfter vi ved vores Hænders underskrift og videre vil være gestendig må på eskes. Signeret: J Mørch, Hans Nielsen, Christen Fransen og Søren Sørensen i Vejlby. 29 Januar 1742.

Omslag: No 659 Notifications Lister for hele Stiftet 1742.

555
Fra Holstein og Wartberg, Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift indkomne og i Conseilet udi sidst afvigte Marts Måned 1742 foretagne ansøgninger, hvorpå ingen resolution vorder given.

4 M 354 Friderica Lowise Glud afgl Secreter Benzons til Estvadgård, beder at befries for den over hende begyndte Fiscaliske Auction for at have ladet ringe over hendes Mand, eller om ordre til Commissarierne at påkende hendes Contra prætensioner til Land Fiscalen, Conseilet 8 Marts, herved er intet at giøre.

4 M 387 Dorte Bokerup afgl Capellan Hans Myginds i Ebeltoft, beder ligesom andre Præste Enker på Landet at må nyde Nådsens år, eller den halve del af de indkomster som ligger til Capellaniet, og samme år at forblive i Residencen. Conceil. 8 Marts, hermed vil forholdes efter loven.

4 M 398 Johanne Skreyl afgl Morten Boesen forrige Sognepræst for Ebeltoft og Dråbye Menigheder, hans Efterleverske, beder at nyde det halve af den a parte pension af 40 rdr som hendes Mand til hans formands Enke har udgivet. Conceil. 8 Marts, herved intet at gøre.

4 M 457. Lieutenant Jens Basse af Giesing ved Randers om Commissarie at kiende på det efter hans Hustru den 19 Marts 1728 sluttede Skifte, samt om Beneficium paupertatis til Sagens udførelse. Conseil 15 Marts kunne ikke bevilges.

4 M 414 Århus Byes Magistrat beder at Commissions acten i sagen mellem dem og Byens Borgere må dem forundt for samme pris, som om sagen for en ordinair ret var pådømt, eller og om credit derpå, indtil sagen for Højesteret er pådømt. Conseil. 15 Marts herved er intet at gøre.

Hans Kongelige Mayt haver allernådigst resolveret at Stiftsamtmanden over Århus Stift, Høyædle og Velbårne Hr Stiftsbefalingsmand Jacob Benzon, heraf til vedkommende sender en extract, så vidt enhvers Amt eller jurisdiction vedkommer hvorefter de, for de der udi benævnte Supplicanter haver at bekjendtgiøre hvad på deres ansøgninger er resolveret, hvorefter de kunne vide sig allerunderdanigst at rette.
13 April 1742.

556
Fra Holstein og Wartberg, Cancelliet. Notificationsliste for April 1742.

M 659 Herman Krøjer af Randers, beder at hans Successor i Embedet som By og Herredsfoged der på stedet må tilpligtes efter supplicantens død t betale hans Datter Stine Marie årlig pension 100 rdr. Conseil. 12 April herved er intet at gøre. 27 April 1742.

557
Fra Holstein og Wartberg, Cancelliet. Notificationsliste for Maj 1742.

4 M 736 Cathrine Kirstine afgl Niels Lund, forrige Sognepræst for Fruering og Vitved Sogne, om at beholde det ganske Nådsens år til hendes gælds afbetaling. Conseil i Kolding 5 Maj, herved er intet at gøre. 15 Juni 1742.

558
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste for Oktober 1742.

4 N 900 Niels Schårup af Århus, igientager hans forhen indgivne og afslåede ansøgning, om beneficium paupertatis imod Student Peter Sonnik som på en morderisk måde har elendig tilredt Supplicanten. Conseil. 31 Oktober kunne ikke bevilges. 6 November 1742.

559
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste for December 1742.

4 N 551 Mads Bergen Christensen Skårup af Rugballegård, om bevilling at må disponere over hans arvede midler efter eget behag. Conseil. 6 December forbliver ved Hr Stiftsamtmandens erklæring.

4 N 832 Borgermester Møller med flere i Horsens, som Skifte Commissairer i Peder Bærings [Peder Berings] bo, om at den afdødes Broder Hr Hans Bæring ei må bevilges nogen Commission at holdes i København, angl de umyndiges Formynderskab, men at han må henvises til Magistraten med videre. Conseil. 20 December forbliver ved Lands Lov og Ret. 15 Januar 1743.

560
Fra Holstein og Wartenberg, Cancelliet. Notificationsliste for Januar 1742.

4 M 61 Johan Christian Zimmermann af Randers om Privilegium eene at være Bogbinder der i Byen. Conseil. 18 Januar 1742 herved er intet at giøre. 9 Februar 1742.

Omslag: No 675 1 Paqve angl Amtstue væsenet i Stiftet. 1742.

Omslag: Paqvet 4. Justits Cassen fra 14 Juli 1742 vedkommende.

561
Uden afsender - Fra Woyda?, Skanderborg Slot. Designation over indkomne attester fra Rettens Betjente i Skanderborg - Åkær Amter, angående hvad Justitskassen kan være tilfaldet fra 1 Juli til udgangen af December 1741, med hvis ellers i andre måder kassen bliver at anføre. Efter attest af 31 December sidst er Sognepræsten i Vinding, Søren Giesing den 7 September tildømt at svare 2 rdr. Moldrup [Mollerup] Mænd, undtagen Bertel Rasmussen, ligeså 2 rdr. Men som den første har erklæret at ville appellere, og de Moldrup [Mollerup] Mænd sorterer under Silkeborg Amt, er beløbet formentlig inddrevet af Amtmand Trappud. Intet fra Hads Herred, Stensballegårds Birketing, Tyrsting Herred, Vor Herred. Betaling for 98 1/2 ark papir a 4 sk, efter Amtsforvalter Justsens kvittering, 4 rdr 10 sk. Inger Andersdatter i Høver [se sagen andetsteds] 23 Marts 1741 betalt 2 rdr. Magister Søren Glud i Kattrup, betalt som han i en sag den 24 December 1739 imellem Familie og Folkeskatte forpagteren Henrich Ammitzbøl er tildømt 22 rdr 3 mk. 24 Marts 1742.

562
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue. Indberetning fra forskellige om faldne bøder til Justitskassen fra sidst afvigte 14 Juli til December 1741. 1) 21 December 1741 fra  J H Snell og L G v Cølhn, Sognepræsten for Vinding, Bryrup og Vrads Menigheder Magister Søren Giesing, den 7 September idømt 2 rdr og de Mollerup Mænd, Bertel Rasmussen undtaget, 2 rdr.

2) 8 Januar 1742 fra Frederich Holmer og Søren Engelbretsen, intet idømt.

3) Fra Olluf Bruun og N Pedersen Due, Stensballegårds Birk, intet.

4) Fra H Vilsted og Chr Ørting, Tyrsting - Vrads Herreders Ting, intet.

5) Fra Th Mavors og Olluf Bruun, at Christen Greidtz i Hornborg, ved Vor - Nim Herredsret, idømt 2 rdr.

6) Fra Hans Justsen, Skanderborg, en sag mellem Jens Kragballe i Odder og Hans Mortensen i Fillerup med interessenter, angående et stykke jord ved Odder Kirke dateret 5 Oktober, hvorfor der for de anvendte 98 1/2 ark papir er betalt til Amtstuen 4 rdr 10 sk.

7)  Fra Hans Justsen, Inger Andersdatter i Høver har betalt 2 rdr.

8) Hans Justsen, Assessor Glud i Kattrup i en sag mellem ham og Familieskatsforpagteren hr Ammitzbøll, hvor Andreas Flensborg på Gluds vegne har betalt 2 rdr.
24 Marts 1742.

563
Fra Søren Giesing Christophersen, Vinding Præstegård - til Johannes Snell. Henviser til modtagne skrivelse, og ellers angående en dom ved Birketinget, som han agter at appellere til Højesteret, hvortil han allerede har udløst stævningen. 20 Februar 1742.

564
Ingen afsender - Hans Justsen?, Skanderborg Slot. Forklaring om Justitskassens indkomster i Skanderborg - Åkær Amter fra 1 Januar til 1 Juli 1742. Nævner igen sagen mellem Sognepræsten i Odder og nogle Oddermænd, 79 ark papir a 4 sk i alt 3 rdr 1 mk 12 sk.
16 August 1742.

565
Fra H Justsen, Skanderborg Amtstue. Angivelse af indtægter til Justitskassen fra H Vilsted og C Ørting, Tyrsting - Vrads Herreder, intet. Holmer og Engelbretsen, Odder, intet. Mavors og O Bruun, Vor - Nim Herreder, intet. O Bruun og N Pedersen, Stensballegårds Birk, intet. J H Snell og L G v Cølln, Skanderborg Birketing, intet. H Justsen, Skanderborg, tidligere nævnte sag om et stykke jord ved Odder Kirke, hvorfor der i sagen er indbetalt 3 rdr 1 mk 12 sk. 24 Marts 1742.

566
Fra Olluf Bruun, Urup. Henviser til indsendte, angående bøder til Justitskassen fra Stensballegårds Birk, der formodes at være indgået.
9 Januar 1742.

567
Fra Olluf Bruun, Urup.  Underdanigst insinueres hosføyede attest angående Justits kassen, såvel indberetning på Korn og fede varers pris så vidt ieg der om har kundet indhente efterretning, håbendes bemeldte kunde være til behag. 15 December 1742.

568
Fra Frederich Holmer, Odder - til Woyda. [Se tidligere]. I 1741 har Major Sehested til Rodstenseje på sin Bonde Jens Sørensens Høystgårds vegne anlagt en proces mod Sign Hans Mortensen i Fillerup, formedelst Jens Høystgåd for mange år siden havde fået til låns på en del af sin Selvejergårds tilliggende Jord og Eng af Hans Mortensen 100 slettedaler, men formedelst den lovstridige omgang som bemeldte Hans Mortensen med Bondens Jord og Eng har brugt i den tid han havde dette i forpantning?, er dommen den 11 December 1741 således afsagt at bemte capital 100 slettedaler i anledning af loven og forordninger blev conficheret den halve del til Major Sehested og den anden halve del til Kongen. Så i henseende til at Majoren som Husbonde har fæstet Gården til Jens Høystgårds Søn og med den desencieret efter eget behag og godtfindende, så har Holmer ikke kunnet efterlade at tilkendegive dette for Woyda. 22 Oktober 1742.

569
Fra H Vilsted og Chr Ørting, Tyrsting - Vrads Herreders Ting. Der har ikke i 1741 ved denne Ret været indtægter for Justitskassen.
21 Marts 1742.

570
Fra Frederich Holmer og Knud Engelbretsen, Odder. Ingen Forlovs penge, sigte eller sagefald, hvor af 6te og 10de penge kan tilkomme Justitskassen. 17 Marts 1742.

571
Fra Olluf Bruun, Urup. Vedlægger angivelse, hvoraf fremgår at ingen indtægter er til Justitskassen. 16 Juli 1742.

572
Fra Th Mavors og Olluf Bruun, Vor - Nim Herredsret. Ingen indtægter til Justitskassen. 30 Marts 1742.

573
Fra Olluf Bruun og N Pedersen, Stensballe Birkeret. Intet til Justitskassen. 31 Marts 1742.

Omslag: 1742 angående Bøder til Justitskassen for hele Stiftet.

Læsning pakke no 10:

574
På bagsiden af omslag: Fra Tolstrup, Viborg. I dette års tredie qvartal ingen Politisag i Hids Herred.
1 Oktober 1803.

575
Fra M Gertsen, m fl, Århus Rådstue. Angående hvad der ved denne Ret er indkommen til Justitskassen, henvises til vedlagte angivelse, med Amtsforvalter Panckes kvittering for indbetalte 16 rdr 5 mk 3 sk. [Se næste]. 12 Januar 1742.

576
Fra Peter Panck, Århus. [Se forrige]. Angivelser af indtægterne på 16 rdr 5 mk 3 sk til Justitskassen fra 17 Juli 1741 til 18 December, nemlig: 17 Juli forsegling af Christen Tvendstrups Stervbo 2 mk. 21 August Afgangne Doctor Beches dito 2 mk. 2 Commissions acter imellem Frederich Schow og Assessor Westergård hver på 40 1/2 ark a 4 sk er 3 rdr 2 mk 4 sk. 11 September Anders Jacobsens Enkes skiftebrev 15 ark er 5 mk 10 sk. Peder Flensborgs Enkes do 24 ark er 1 rdr 3 mk. 18 do 2 commissions acter imellem Adolph Poulsen og Borgmester Basballe den 1ste på 98 1/2 ark og den anden 83 1/2 ark a 4 sk er 7 rdr 3 mk 8 sk. 16 oktober Niels Staunings stævnings forsegling contra Anders Schårup 2 mk. 18 December Skifte efter Peder Ildsøe 16 ark er 1 rdr. Christen Rasmussen Bådsmands Hustrus 5 1/2 ark er 2 mk 1 sk. Anne Marie Rehsis 3 ark er 1 mk 2 sk. Johan Watzens Enkes 2 1/2 ark er 15 sk. Christen Torgesens Hustrus 1 ark er 6 sk. Dinus Skrædders 6 1/2 ark er 2 m k 7 sk. Videre er ikke indkommet til denne dato. 12 Januar 1742.

577
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. Angående Justitskassens regnskab, henvises til vedlagte opgørelse.  8 Januar 1742.

Bilag:
Dateret 4 Januar 1742 fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue, henviser til Amtstuens kvittering af 3 Oktober 1741 for 7 rdr 12 sk, men ikke hvorfor. I 4de kvartal ingen indtægter.

578
Fra ??, Ebeltoft. Henviser til vedlagte opgørelse angående indtægter til Justitskassen, samt attest vedrørende samme til Christianshavns Kirke. [Se næste]. 17 Januar 1742.

579
Fra Peder Mathisen, samt Constitueret By og Herredsfoged ??, Ebeltoft. Udvisende at der har været tvende Skiftebreve, nemlig efter Mathias Rejmer 9 1/4 ark, samt Skifte efter Mads Hansen Buktrup og Hustru på 65 ark. Nævner også at Frue Consistorialinde Lyngbye til Wedøgård den 15 September 1741 ved Sønder Mols Ting er dømt til at betale 2 lod Sølv til Justitskassen, men eftersom det ikke vides om hun vil appellere dommen, anmeldes dette, eftersom det ikke er her i distriktet sagen skal foregå. 13 Januar 1742.

Bilag: Under samme dato, udvisende indtægten på 3 rdr 5 mk 5 sk, for hvilket beløb Peter Panck har kvitteret.

580
Fra M Gertsen, m fl, Århus Rådstue. Angående de 9 rdr 4 mk 9 sk der ved denne Overret er indkommen indtil 12 Januar, henvises til vedlagte kvittering fra Amtsforvalter Panck, samt en kopi af samme angivelse. 12 Juli 1742.

581
Fra M Gertsen, m fl, Århus Rådstue. Angående det der er indkommet til Justitskassen siden 12 Juli 1742, henvises til vedlagte designation med Amtsforvalter Panckes kvittering for 121 rdr 1 mk. 12 Januar 1743. [År ok].

582
Fra E Holstein, Rentekammeret. Henviser til modtagne fra Justitssekretæren, angående det i anden session 1742 efter ergangne Højesterets Domme, til Justitskassen, hvor bl a Borgmester Christen Jensen Basballe anføres for 24 rdr, hvilket beløb Stiftamtmanden pålægges at sørge for bliver indbetalt. 7 Februar 1742.

Bilag: Dateret 6 Marts 1742 fra M Gertsen, m fl, Århus, angående nævnte 24 rdr som Basballe skal betale.

583
Fra E Holstein, Rentekammeret. Efter de fra Justitssekretæren indleverede designationer, over de i årets 1ste session, efter Højesterets domme, til Justitskassen faldne bøder, findes: Borgmester Christen Basballe 24 rdr, Sognepræst Jens Kragballe 24 rdr, Jens Andersen Møller, Niels Stavning, Knud Nielsen og Anders Schårup af Århus i alt 24 rdr, Marcus Wolder af Horsens 15 rdr og Peder Muhle, sammesteds 24 rdr i alt 111 rdr, hvilket beløb Stiftamtmanden pålægges at sørge for bliver indbetalte til nærmeste Amtstue. [Se næste]. 18 August 1742.

584
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Efter forlangende i skrivelsen af 24 August, er de 24 rdr som Sognepræsten i Odder Jens Kragballe, skal betale til Justitskassen, blevet inddrevet til Amtstuen i Skanderborg. 22 Oktober 1742.

585
Fra M Gertsen, m fl, Århus Rådstue. Henviser til modtagne skrivelse af 24 sidst med vedlagte 2 extracter af Justitsprotokollen, hvorefter Christen Jensen Basballe skal betale 24 rdr, Jens Andersen Müller, Niels Stauning, Knud Nielsen og Anders Schårup 24 rdr, hvorom henvises til Amtsforvalter Panckes kvittering. 28 August 1742.

586
Fra J M Huulbæk, m fl, Horsens. Efter modtagne skrivelse af 24 pasfoto, har de til Rådstuen ladet indkalde Peder Muhle, og tilholdt ham at betale de idømte 24 rdr til Justitskassen, hvilket også er sket jvnf Amtsforvalter Panckes kvittering. Men fra Marcus Wolder som boede i Ribe Stift, Koldinghus Amt, Uldum Sogn og By, der for nogen tid siden i yderste fattigdom er afgået ved døden, har de intet kunnet indkræve eller søgt, siden det således både er udenfor Byen, Amt og stift, og der foruden er alle bekendt, at ej noget i Stervboen, formedelst den ringe tilstand, kan erholdes, hvor over denne Byes fattige også vil tabe de 15 rdr, som de hos ham var tilkendt. Og siden han aldrig har boet i Byen eller Stiftet fordrister de sig til i dybeste underdanighed at returnere den fremsendte attest. 27 September 1742.

587
Fra N Brunou, Virring. Anmelder at der ved den Gejstlige Ret i Sønderhald Herred, siden sidst indsendte attest, intet er faldet til justitskassen, uden Skiftebrevet efter afgangne Provst Hasselbach i Øster Alling, 5 mk 1 sk, der er betalt til Amtstuen.
3 Januar 1743. [År ok].

588
Fra R Storm, Mørke. Indberetning fra Øster Lisbjerg Herred, den gejstlige Ret, hvor der kun har været et ringe Skifte efter Skoleholderen i Mejlby Skole afgangne Morten Sørensen. 14 Januar 1743.

Påtegnet: 15 Januar 1743 fra Severin Sparre, Thorsager, der med henvisning til ovenstående, angiver at ser ved Skiftet efter Skoleholderen i Mejlby Skole er anvendt 2 ark papir.

589
Fra M Gertsen, m fl, Århus Rådstue. Designation over de ved Byens Overret idømte bøder til Justitskassen fra 12 Juli 1742 til dato. 13 August Niels Gregersen stævning i en sag contra Skifteforvalteren i afgangne Laurs Qvortrups Stervbo 2 mk. 17 September Michel Skrivers do contra Frederich Børchart 2 mk.  1 Oktober registreringsforretning efter afg Christian von Ham 3 mk 3 sk. 29 November  Commissions act mellem en del Borgere  og Århus Magistrat på 1310 1/2 ark a 4 sk er 54 rdr 3 mk 10 sk. 3 December Rådstuedommen til Michel Schriver contra Frederich Børchart 1 rdr. 5 ditto Commissions act en del Borgere og Århus Magistrat på 1199 ark a 4 sk er 49 rdr 5 mk 12 sk. 17 ditto Rådstuedom mellem Frederich Borchart contra Michel Schriver 1 rdr. 20 ditto Commissions act til Gehejmeråd Greve Reventlow contra Greve Frijs 109 1/2 ark a 4 sk er 4 rdr 3 mk 6 sk. 21 ditto Ide Andersdatter Skifte 1 mk 8 sk. Christen Cabbels Skifte 2 rdr 6 sk. Thomas Petersens ditto 6 sk. Henrich Langballes Skifte 67 1/2 ark a 6 sk er 4 rdr 1 mk 5 sk. Jacob Dreyers Hustrus do 1 mk 14 sk. 21 December Niels Tendrups Skifte 4 mk 2 sk. Christen Nielsen Kåbersmeds [Kobbersmeds] Enkes Skifte 9 sk. Isach Vognmands Enke, Skifte 9 sk. Peder Pedersen Bangs Hustrus do 12 sk. Skipper Niels Poulsens Skifte 3 mk 12 sk. Knud Møllers Hustrus do 6 sk. Christen Pedersens Hustrus do 3 sk. Johan Norberg [Vorberg?] Drejers Skifte 15 sk. Maren Loftes do 6 sk. Udgørende 121 rdr 1 mk, for hvilke Peter Panck kvitterer samme dato. 12 Januar 1743.

590
Fra N Bredal, m fl, Randers. Henviser til vedlagte angående Justitskassens indtægter og udgifter. 14 Januar 1742.

Bilag: Dateret 12 Januar 1743 fra N Bredal, m fl, udvisende at der i sidste halve år er faldet 16 rdr 1 mk 4 sk, men ingen navne.

591
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til en ikke vedlagt attest, hvoraf fornemmes at der for et Skiftebrev er faldet 4 mk 2 sk, hvilke i dag er tilsendt Panck. 23 Januar 1743.

592
Fra Matthias Plesner, m fl, Bjerre Herreds Gejstlige Ret. Indkommet 4 mk 8 sk for Skiftebrevet på 12 ark efter afgangne Kiels Nielson, forrige Sognedegn til Stouby og Hornum Menigheder. 1 Januar 1743 [indberetningens dato].

593
Fra E Holstein, Rentekammeret. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 2 hujus, samt vedlagte dokument, hvoraf erfares at for genparten af Stiftscommissions acten efter afgange Krigsråd Gyberg, er der i skriverløn ikke oppebåret mere end 24 sk for arket, videre nævnes 4 sk pr ark til Justitskassen. Samtidig modtaget Kammerråd Panckes kvittering for de 74 sk, der efter afgangne Stiftamtmand Holck var for lidt anført, hvilke 2 poster derefter er bragt til endelighed.  13 Oktober 1742.

594
Fra E Holstein, Rentekammeret. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 7 hujus samt vedlagte, såvel for en del udestående restancer efter Højesterets Domme vedrørende Århus Stift. Beløbet udgør 191 rdr 39 1/2 sk. Nævner videre angivelsen fra Magistraten i Randers, beregnes for genparten af den ved Regimentsskriver Schelde og Forvalter Thorsen forfattede Skiftecommissions act efter afgangne Krigsråd Gyberg, stor 138 1/2 ark a 8 sk er 11 rdr 3 mk 4 sk.  28 August 1742.

Bilag: Dateret 27 September 1742 fra  H Drejer, m fl, Randers Rådstue, om samme skifte efter Gyberg etc.

595
Fra U C Müller, Århus Byting. I afvigte 1742 er ingen Domme afsagte ved Bytinget hvoraf skal svares til Justitskassen, men vel fornyet en Dom der er afsagt 16 Juni 1740 mellem Peter Zonnick og Niels Schårup, hvorved Niels Schårup skal betale de da idømte 6 lod Sølv som er 3 rdr. 16 Januar 1743.

Påtegnet: Ut supra af O Løcke [Byfogeden] at disse Bøder til dato ikke har været at inddrive, for det første har Citanten ikke begæret sin Dom exeqveret for det andet er han nem Schårup, intet ejende, og for det 3die er han ikke på noget vist sted at finde, som herved underdanigst indberettes.

596
Fra E Holstein, Rentekammeret. Drejer sig om afsagte Højesteretsdomme i indeværende års 3die session, som de har modtaget fra Justitssekretæren, hvori bl a efterskrevne er anførte. Magistraten i Århus 30 rdr. Sognepræsten Conrad Frederich Gerlach 29 rdr. Birkedommer ved Skanderborg Rytterdistrikt Johannes Snell 2 rdr. Hans Rosborg på Frisholt 24 rdr og Johan Kasselman og Jens Christensen Ankersmed 24 rdr udgørende i alt 109 rdr, hvilket beløb Stiftamtmanden pålægges at inddrive. [Se næste]. 31 Marts 1742.

597
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. [Se forrige]. For de 29 rdr som Præsten Hr Gerlach i Rye, efter Højesterets Dom af 20 december 1740 til Justitskassen, nu haver erlagt, sendes herudi, efter forlangende, Amtsforvalter Justsens qvittering. [Se næste]. 5 Juli 1742.

598
Fra Conrad Frederich Gerlach, Ry.
[Se forrige]. Skriver: "Ieg Welplagede, fattige og Høystbedrøwede Præst, som efter Hands Kongl. Mayts allernådigste Behag er fra Wester = Marie Kald på Borringholm [Bornholm] efter de mange ower mig indløbne klager udi de Kongl. Colegier da ieg icke har nydt en Delinqwentes Lycke, at fåe at wide Mine anklagere eller hworfor ieg er blewen anklaget, forflyttet til Rye kald, et kald hwor ieg med Hustru og 5 u = Myndige Børn icke kan hafwe det nødtørftige Brød, endsige klæder med meere, som alle sande Christne som kiender det, måe wide, hwilcket Min Amptmand Woyda og Min Biscop udi seeniste Visitatz dj 12 hujus har lowet at attestere med mig til Min Konge thi Menigheden består ickun af 24 Decimanter, som 2 undtagen ere mesten forarmede, Præstegårdens auling hafwes intet af, thi udi afwigte År blew ingen Wår Sæd lagt, og mueligt bliwer der ey heller udi År, thi hwerken har ieg Heste, Sæd, Penge eller formue til at driwe Den, så ieg seer intet andet for mine Øyne, end at ieg med Mine måe Crepere, med mindre Min Gud wil bøye Min allernådigste Konges aller Christeligste og aller mildeste Hierte  til Nåde og Barmhiertighed mod mig nu som før, og lægge det til kaldet igien som  af Alders tid dertil ligget hawer, korteligen, Min tilstand er så slet at Sande Christne der ower måtte græde, thi wi lide både Hunger og Kuld, og dersom Guds Aand og Ord icke trøstede Os, måtte wi heller ønske Os Døden end Liwet og plat forsage. Men Gud tage aldrig Sin wærdige Hellige Aand fra Os, der kan trøste os i ald wor elendighed at Wi med tålmodighed måe Løbe [Søbe?] wor Kampes Kål. Til at fyldestgiøre Min Konges Bud, skienkede Min Konge mig mit Kalds Brew gratis og 30 rdr udi afwigte år til Min Reyses fortsættelse, hworfor Kongen wære welsignet! måe nu med største wæmodighed og Hierte = Sorrig udi denne Min store Nød og elendighed fornemme, hworledis Ds Excellence er blewen tilskrewet om at lade inddriwe de 29 Rdrs Bøder, som ieg til Justitz = Cassen er blewen dømt dj 20 Dec. 1740, af Høyeste Ræt, thi Birke Dommeren Snell kom til Mig dj 18 hujus, Mit Huus og forrewiste mig Sin ordre, begierende Betalingen strax, Men som ieg ey hafde Pengene /:thi Gud er mit Widne, at der war icke en rdr i mit Huus til at købe føde for, end sige til andre udgifter:/ ieg  og 2de Børn ware Syge, Bordet wi spiser wed, Stoelene wi sidder på ere lånte, satte hand ald Christen kierlighed og Barmhiertighed, i Begyndelsen til side og wilde strax giøre indførsel i Boet, tage Sengen bort under Os, matte ieg endelig op af Sengen, tage Aandsens Swerd at forfægte Mig med, hworwed hand omsider blew bewæget til af Medynk ower wores elendige Stand og tilstand at giwe mig nogle få Dages dillation, nu weed ieg Mig ey Sicker for den gode Mand, og Gud weed at Sult, Sygdom og Sorg, Kuld og frost og bare Halm at ligge udi er tungt for en aldrende Swag Præst med mange nøgne Børn. Beder derfor med ald Devotion Ds Excel. for Guds inderlige Barmhiertigheds skyld, for Jesu blodige Sweds skyld wil ynkes ower Mig elendige Mand og med dette Bud meddeele Mig et par Ord til bemeldte Birkedommere Snell, at hand gir Mig respit til Michels Dag, da ieg imidlertid wil bede Min Konge om Nåde og icke om Retten. Skulde ieg mod forhåbning icke finde Nåde for min Herre Konge, da skal søges udweye, om ieg end skulde betle dem, hwilket ieg hwor høyligen ieg behøwer det blues wed nu i Min alderdoms 49 og Embedets 20de År, thi det er bedre at døe end at Betle. Lad Mig Nådigste Herre, for Jesu skyld finde Bønhørelse. Gud skal igien bønhøre Dem i ald Ds anliggende og da skal ieg icke aflade med Mine at bede Gud sådan Nåde 1000 fold at welsigne og belønne og altid at lefwe til Min præmaturede Død.

Deris Excellences Høy = Welbårne Min Nådige Herres u - afladeligste forbedere og underdanigste Tienere
Conrad Frederich Gerlach. Rye dj 23 Aprilis 1742. [Se næste].

599
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Efter Stiftamtmandens meget ærede af 10de April sidstleden, har han beordret Birkedommer Snell til hos Præsten Hr Conrad Frederich Gerlach i Ry, efter Højesterets Dom af 20 December 1740, at indfordre eller ved udlæg, at inddrive de 29 rdr som Gerlach efter Dommen skal betale til Justitskassen. Men som Birkedommeren derpå svarer, at intet eller lidet findes hos Præsten, til erstatning for Bøden, jvf kopi af samme, henstiller han til overvejelse om Præsten kan gives dellation [udsættelse] af videre anfordring, i den tid han gør ansøgning til Kongen om eftergivelse. For de 2 rdr som Snell skal betale til Justitskassen, følger hermed Amtsforvalter Justsens kvittering. De indsendte Skolefundatzer bedes om muligt tilbagesendt, siden Skolernes fuldkomne istandsættelser på nogle steder mangler. Og om Provsten Assessor Glud ikke endnu har indsendt de fundatzer for Vor Herred, anmodes om at Biskoppen og Stiftamtmanden vil tilholde ham dette. [Se næste]. 7 Maj 1742.

600
Fra J H Snell, Høver. [Se forrige]. Henviser til Woydas befaling af 16 April 1742, hvorefter han i går har været hos Præsten hr Gerlach i Ry, for at indkræve de 29 rdr som han efter Dom skal betale til Justitskassen. Han foreviste da hans Hustru og 5 nøgne og sultne Børn, dem kunne Snell tage, vilde han have noget videre, så han ikke der i Huset noget af værdi, uden en Jern Kakkelovn, der siges at være en Mands i Byen. Hr Gerlach gav ellers til kende, at han strax vilde skrive Kongen og andre foresatte Øvrigheds Mænd til, for at blive befriet. Hvorledes Woyda videre dermed vil have foreholdt, der om ventes dennes ordre. 19 April 1742.

601
Fra M Gertsen, m fl, Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 10 hujus med vedlagte tvende extracter af Højesterets Justitsprotokol, hvorefter Borgmester Christen Jensen Basballe ex Søren Michelsen Gylling samt afgangne Rådmand Søren Jensen tilkommer, efter Højesterets Dom af 10 Februar 1742, hver at betale 10 rdr. Item Johan Hasselmann og Jens Christensen efter Højesterets Dom 24 rdr, henvises til Cammerråd Panckes kvittering. 17 April 1742.

602
Fra Chr Høgh og N Friis Müller, p t Notarius, Skanderborg. Siden Januar er der ikke ved den Gejstlige Ret i Hjelmslev Herred, faldet andet til Justitskassen, end 1 rdr 2 mk 4 sk for Skiftebrevet efter Provst Seidelin i Skanderborg, hvilke er leveret til Amtstuen. 3 Juli 1742.

603
Fra D Trappaud, Søbygård. Som Birkedommeren ved Overgårds Birk Niels Moldrup, ved indsendte attest om hvad der fra samme tilfalder Justitskassen i sidste halve år, nemlig det en Mand af Mariager Rasmus Sødring den 26 Oktober sidst var tildømt at betale så meget som Dommen og Seglet koster, men da dette ikke hører under ham, beder han om at Byfogeden i Mariager beordres til indfordre bøden, og derefter indbetale samme i Randers Amtstue. 4 Marts 1704.

604
Fra M Gertsen, m fl Århus Rådstue. Designation over det der siden 12 Januar, ved Byens Overeret er indkommen til Justitskassen. 6 April et udtog af Skiftecommissionen efter afgangne Baron Holck 37 ark a 4 sk er 1 rdr 3 mk 4 sk. 27 ditto for Balthazer Halses Commissions act mellem Biskop Hygum og ham 11 ark a 4 sk er 2 mk 12 sk. 12 Maj Sal Christen Hansen Høyers Skiftebrev 93 ark a 6 sk er 5 rdr 4 mk 14 sk. Samme dato Peder Albretsens Hustrus 17 1/2 ark er 1 rdr 9 sk. Samme dato Mads Iversens Hustrus 3 ark er 1 mk 2 sk. 11 Juni For Anders Pinds Stævning contra Hans Lollich er 2 mk. 3 Juli Niels Gregersens ditto til Skifteretten i sl Laurids Qvortrups Stervboe er 2 mk. I alt 9 rdr 4 mk 9 sk, for modtagelsen kvitteres af Panck. 12 Januar 1742.

605
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. Justitskassens regnskab for første halvår, samt  de deri angivne originale beviser fremsendes herved. Nævner her forrige Byfoged i Mariager Mathias Buk restance på 18 rdr, hvoraf han er tildømt at udrede de 6 rdr, hvorom de vedlægger extracten af de 3 afsagte Domme ved Rådstuen. [Se næste]. 12 Juli 1742.

606
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Regnskab for hvad der tilkommer Justitskassen i første halvår der udgør i alt 51 rdr 2 mk 12 sk. Desuden angivelse af følgende restancer: 1) Charles Latzaries Schlibüsch af Hamborg i sagen mod Karen Sal Jens Boys, hvor han skal betale det som Dom og Segl koster nemlig 4 rdr. 2) Johan Henrich Stuhlman i Altona sagen med samme Enke 4 rdr. 3) Afgangne Cammerråd Hauch i Ålborg i samme sag 4 rdr. 4) Og endelig er forrige Byfoged i Mariager Mathias Buch, som Sættedommer dømt til at betale 6 rdr. [Se næste]. 11 Juli 1742.

607
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Extract af en ved Randers Rådstue Onsdag den 30 November 1740 afsagt Dom imellem Citantinden Madame Karen Sal Jens Sørensen Bays contra Johann Henrich Stühlmann i Altona. På samme bilag extract af sagen mellem ovennævnte Karen og Carlo Lautzarie et Schlibuch i Hamborg. Og endelig extract af Dom i  samme sag, hvor tidligere Byfoged Mathias Buch i Mariager, som har Overgårds høje Øvrigheds Autorisation, lovstridig har pådømt Citantinden der under hovedsøgsmål, hvorefter han skal betale 2 rdr til Justitskassen.  12 Juli 1742.

608
Fra ??, Ebeltoft. Henviser til vedlagte opgørelse angående hvad der tilkommer Justitskassen i tiden 14 Januar til 14 Juli. 20 Juli 1742.

Bilag: Dateret 18 Juli 1742 fra Peder Moetsen?, Ebeltoft, fremgår at der ikke er afsagt Domme, hvoraf noget tilfalder Justitskassen, men følgende skiftebreve: 1) Stie? Madsen Buchtrup. 2) Hans Rasmussen Buchtrups Hustru. 3) Søren Sørensen Grønfeldts Hustru.

609
Fra Danneskiold Samsøe, København. I anledning af modtagne reskript af 9 September, hvori han befales at tilse Havnene, at de enten bliver eller holdt i den stand som de bør, udbeder han sig Stiftamtmandens assistance med at få en fuldkommen efterretning, om nogle i den anledning, fornødne poster, bl a om der er nogle intrader pålagt de enkelte steder Havne eller Broer etc. [Se følgende]. 28 Juli 1742.

610
Fra J M Huulbæk, m fl, Horsens. Henviser til modtagelsen af Stiftamtmandens nådige ordre af 7 hujus, hvorefter de fremsender kopi af Havnens regnskaber, med flere betragtninger om samme.  9 August 1742.

Bilag: Dateret Horsens 23 April 1742, men uden afsender. Nævnte regnskab under 8 poster, pkt 1) Af accissen på en 3 års tid er indkommen årlig 30 - 35 rdr, eller derover dog bliver samme ei at anse højere et år mod et andet end 33 rdr. 2) Havne pengene af de Fartøjer som overvintrer etc regnes til 20 rdr. 3) 5 Pramme som bruges til Byen a 2 rdr er 10 rdr. 4) For Fisker og Brændebåde 3 rdr. 5) De fremmede Både ungefehr 5 rdr. 6) Fartøjer som Kølhaler etc kan årlig ventes 6 a 8 rdr. 7) For Tømmer som flådes i land 3 rdr. 8) Afvigte år 1741 da Thygesen på Mattrup lod opkøbe og udskibe en stor del Rug, Hr Krigsråd Langballe i Århus en stor del Rug og Byg, er vel betalt kørselspenge til Havnen, men slige ting anses som forbudte, og ventes at det heller ikke oftere sker, hvad der i den post årlig kan beregnes bliver ei over 2 rdr. Mener at det årligt kan udgøre 80 - 90 rdr etc.

611
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til modtagne ordre af 7 pasfoto, angående mulige intrader ved Havnen, hvoraf der ikke findes andre end den liden accisse der er tillagt Byen, og når det ene år regnes mod det andet balancerer denne med ungefehr 30 rdr. Af de årlige intrader er intet i behold og den ringe oppebørsel er oppebåret Havnefogederne. 15 August 1742.

612
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. Efter Stiftamtmandens nådige ordre, indsendes deres underretning om Byens Havn, hvis årlige intrader består a) af Færgesmakkerne  mellem Byen og Kalundborg og Bropenge af 4 sk for hver Hest, Hoppe, Ko eller Stud som ind imellem udføres, 1 sk for Lam, Får eller Svin, hvilket årligt kan udgøre 100 - 120 rdr. b) Efter Kongelig allernådigste bevilling af 4 Marts 1735 nyder Havnen i Canal og Bolværkspenge for fremmede og udenbyes hørende Fartøjer som her losser eller lader af hver Skibs læstes drægtighed 6 sk og for baglast som på Bryggen opkastes 4 sk, hvilket ikke årligt beløber sig til mere 20 - 30 rdr. c) Ligeså oppebærer Havnen årligt de 3/4 dele af en tredie part af den her erlæggende accisse, hvilket årligt kan regnes til 30 - 40 rdr. d) Af en liden Skov Byen i forrige tider allernådigst er given Risskov kaldet, nyder Havnen så meget som deraf kan være til pæle og Bol med videre dens fornødenhed. Samlet beregnes den årlige indkomst det ene år mod det andet til 200 rdr. Under 3 punkter mere om samme. 24 August 1742.

613
Fra ??, Ebeltoft. Efter modtagne ordre indsendes ønskede oplysninger om Havnen, fremgår bl a at denne ved Ebeltoft liggende Havn og Skibsbro ingen intrader har til vedligeholdelsen, hvorfor den nu er moxen øde. Accissen for 1704 - 1705 og 1706 finder han er oppebåren af forrige Byfoged, hvorom der er aflagt regnskab til Rentekammeret, efter Kongelig resolution af 4 Marts 1710 samt Cammer Coll ordre af 15 ditto næst efter, men nu oppebæres såvel den liden accisse so lastepenge af Kongelig Mayt Tolder her ved stedet, som aflægger regnskab til rentekammeret etc. 18 August 1742.

614
Fra Hans Clausen, Mariager. Henviser til modtagne skrivelse af 7 hujus, i hvis følge han underdanigst skulle give underretning angående efterskrevne poster. 1) Om nogen intrader er tillagt til Havnens eller Broens vedligeholdelse, og sammes størrelse, hvortil han svarer at den påbudte accisse som betales her ved Mariagers eller Hadsunds Toldsted, har været tillagt forrige Byfoged, imod den herværende Skibsbroes og Havnens vedligeholdes, indtil en af hans Formænd Niels Jensens betjeningstid,  da samme Havn og Skibsbro formedelst ham påkommende armod blev ganske øde, hvorover det allernådigst behagede Kongen at lade Skibsbroen reparerer og selv oppebære accissen, så intet er henlagt til sammes vedligeholdelse, ligesom der heller ingen reparation er sket i mange år, uden en gang i 1736 da der på en af Kongens kasse blev anvendt 243 rdr. Altså er der ingen indtægter til vedligeholdelse, langt mindre nogen beholdning, selve accissen modtager Tolderen ved Mariager og Hadsunds Toldsteder, hvorefter han aflægger regnskab til Rentekammeret. 20 August 1742.

615
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. Henviser til modtagne ordre om afgivelse af oplysninger om Havnen, hvorefter bl a angives, at til Havnen og Skibsbroen er ikke henlagt andet de såkaldte Veje penge som af alle Sejlende betales, efter deres Læst for vedligeholdelsen af nogle Vartegn i Randers Fjord, over 3 Mil som kaldes Veyder, hvilken indtægt er med Sal Kong Christian den 5tes bevilling af 13 April 1686 tillagt Byen, jvnf vedlagt kopi. Samme Vejde penge har fra 1720 til 1741 udi 22 år andraget i alt 386 rdr 3 sk, og således når et år regnes mod et andet, årligt 17 1/2 rdr. Dernæst er accissen som i andre Købstæder, således som Toldrullen af 29 Februar 1732 henlagt til Magistratens belønning og en del til såvel Skibsbroens som Havnens vedligeholdelse. Under pkt 2 nævnes bl a at af sådanne intrader er intet i behold og under 3 at oppebørselen sker ved Byens beskikkede Vejer og Måler etc. 22 August 1742.

Bilag: Dateret 13 April 1686 fra Christian  den femte [kopi], hvoraf fremgår at der for han er andraget, hvorledes det skal være højst fornøden for de som sejler og handler på Randers Købstad, at Vejderne eller tegnene der i Fjorden og ved Udbyhøj vel vedligeholdes, men til sligt et bekoste Byen, nu ingen indkomst skal have, formedelst at såvel Byens indvånere som fremmede trafikerende skal vægre sig udi at indgive den kendelse som de dertil tilforn har betalt, da haver han allernådigst for godt befunden at bevilge og anordne såsom vi og hermed allernådigst bevilger, anordner og befaler, at af et hvert derpå sejlende Skiberom skal herefter som i forrige tider for ind og udgående gives og betales på Randers Toldsted for hver Læst Skibs drægtighed, nemlig af vores egne undersåtters Skiberomme toe skilling og af fremmede fiire skilling Danske, hvilke penge Borgmester og Råd ved Byens Kiemner haver at lade oppebærge, og derfor bemeldte veider forsvarligen ved magt og ligeholde. Hvorefter de vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette, ei giørede dennem derudi hinder eller forfang i nogen måde, under vor Hyldest og Nåde. Givet på vort Slot Kiøbenhaun dend 13 Aprilis Anno 1686.

616
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue [på bilaget ingen afsender eller dato, men jvnf følgende]. Extract af indkomne beretninger om Havnenes indkomster udi Århus Stifts Købstæder. Århus 1) Bropenge af ethvert Creatur som overføres til Kalundborg, hvoraf Havnen af Heste og Kvæg 4 sk og af Får 1 sk, årligt udgørende 120 - 130 rdr. Exp indtægten i 1738 af dette 132 rdr 3 mk 8 sk. 1739 - 188 rdr 3 mk 2 sk og 1740 229 rdr 4 mk 6 sk. Accissen regnes årlig for 30 - 40 rdr. Kanal og Bolværkspenge etc årligt 20 - 30 rdr o s v. På samme regnskab for Horsens, Randers , Mariager, Ebeltoft og Grenå. [Ingen dato] 1742.

617
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse, hvori ønskes oplysninger om hvilke indtægter der årligt kan forventes ved Havnen. Som på tidligere bilag nævnes igen Bropenge, Accissen, Bolværks og Canal penge, indtægt for Byens Skov og under pkt 5, nævnes at Havnen endelig modtager de mulcter der af en og anden må betales der befindes at overtræde de Havnen allernådigst givne Havneaccisser, men da enhver iagttager sin pligt mest muligt, ses det af regnskaberne at samme ikke udgør mere end 1 - 2 rdr årligt.
18 April 1742.

618
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse, hvori ønskes oplysninger om Havnens regnskab. Nævner at Haven ikke nyder andet tillæg, en eller anden accisse som betales af såvel inden som udenbys Fartøjer, så mange som her tager Toldseddel, hvilket nogle år har bedraget sig til 30 rdr. Derefter mere jvnf tidligere bilag. 25 April 1742.

619
Fra H C Møller, m fl, Horsens. Efter Stiftamtmandens nådige ordre af 17 hujus, indberettes herved underdanigst, at denne Byes Skibshavn, som efter opmåling består af mere end 2000 alen med Dæmning, Pæl, Bulværker og Sten, at vedligeholde, men aldeles ingen visse indtægter har, men nyder 6/7 dele af  halvdelen af accissen [uklart] og i andre uvisse og foranderlige indkomster af Vinter, Bro og lastepenge, efter vedføjede kopi af seneste reglement dateret 20 April 1737. Derefter - jvnf tidligere bilag - angivelse af indtægterne, exp af Accissen på en 3 år årligt 30 - 35 rdr etc. [Se næste]. 23 April 1742.

620
Fra Christian den Sjette, Københavns Slot. [12 sider - se forrige]. Giøre alle vitterligt, at eftersom Magistraten i Horsens tillige med de otte Byens Mænd og Borgere sammesteds, nu for os allerunderdanigst har andraget hvorledes Byens Skibs = hafn er nu bragt i den stand at ikke alleniste den fornødne ind og udskibning efter stedets lejlighed der igennem ved Pramme nogenledes bekvemmelig kan ske, men end 0g den største  del af Fartøjer, derudi til at  overvintre kan indlegges, men da det vil falde aldelis umuligt, at samme som skal bestå af to tusinde alen med Pæle, Bulværk og Dæmninger herefter at conservere og holde vedlige af den dertil liggende andel accisse som næppe skal  kunne overgå 20 slettedaler om året, med mindre der til bliver henlagt  sådanne midler hvormed ikke alene de årlige indkomster må forøges, men endog på brøstfældighederne at kan betimelig rådes bod, såsom Bulværkerne ved Fartøjer, Pramme og Bådes oplæg snarere end hellere vorde beskadiget foruden at Dæmningerne ved den lejlighed at Skibsrummene nu kan indlægges i Åen af en umådelig kørsel med Korn at udskibe og materialer at indføres i en stakket tid kan ruineres og ødelægges, og at de derfor  med det bedste Borgerskab der på stedet haver eragtet det at være billigt at de sammes Skibsfarten, Pramme eller Fiskeri fortjener deres Brød også måtte contribuere noget tåleligt til Havnens vedligeholdelse. Derefter under 20 punkter over de mange sider, hvorledes Havnens vedligeholdelse fremover skal foreståes, exp punkt 11: For Pramme som byges af nye, enten de ere store eller små betaler til Havnen for hver stykke 1 rdr og ligeledes for Skibe eller Fiskerbåde, om det er indenbyes 2 mk, men er det fremmede, da betales dobbelt. 20 April 1737.

621
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 17 hujus, hvori de befales at indberette om hvilke indkomster der er henlagt til Havnens vedligeholdelse, det være sig accisse, Bropenge, Lossepenge af fremmede Fartøjer og Byens egne Skibsrum, eller i anden måde, hvilket besvares under 4 punkter, exp pkt 2: Bropenge er her hverken henlagt til Havnen eller Skibsbroen, meget mindre bliver derfor noget enten fordret eller betalt, enten af fremmede ankomne Fartøjer eller Byens egne Skibsrum, thi hvad de 2 store Broer over Fjorden og indfarten til Byen landverts at regne, angår, og hvor af Bropenge til deres vedligeholdelse af alle rejsende betales, da stiller de sig underdanigst uforgribelig for, at de herunder ikke kan forståes eller er begreben som nogen af dem ikke synes at have gemenskab? forbindelse med Havne. Pkt 3: Lastepenge såvel af fremmede som Byens egne Skibsrumme, det Toldrullen pag 42 art 28 kalder Havne eller Lastepenge, oppebærges efter Toldordonancen af stedets Tolder og allerunderdanigst beregnes Hans Mayts under Toldintraderne til indtægt, og således går i Hans Mayts egen casse o s v.  25 April 1742.

622
Fra ??, Ebeltoft. Efter Stiftamtmandens højtbydende og nådige skrivelse af 17 April sidst, har han erkyndiget sig hos Tolderen og flere her i Byen om Havne har nogen indkomst til vedligeholdelse eller ikke, og befindes da at accissen og Lastepengene af Byens egne og fremmede ankomne Fartøjer oppebærges af Tolderen og beregnes Kongen til indtægt. Der gives ingen Bropenge, således at Havne ingen indtægter har, som i tidligere bilag, nævner at vel finder han at accissen forhen i årene 1704 - 1705 - 1706  har været oppebåret af Byfogeden, men siden af Tolderen. 29 April 1742.

623
Fra Hans Clausen, Mariager. Til underdanigst fyldestgørelse af Stiftamtmandens nådige skrivelse af 17 hujus, har han af yderste evne erkyndiget sig om hvad indkomster der er henlagt til Havnens og Skibsbroens vedligeholdelse, samt desuden forfattet den her udi indlagte rekvisition, hvoraf nådigst måtte behages at erfarer, både at intet andet end accissen som udi Toldrullen af 29 Februar 1732 pag 61 - 62 - 63 og 64 allernådigst påbydes, dertil er henlagt, så og at forrige Byfogeder har nydt samme imod Skibsbbroens vedligeholdelse. Beder om hjælp til at han må oppebærge samme, mod at han, efter Skibsbroens istandsættelse, vedligeholder denne, hvormed han kunne undgå den store armod som har ramt hans sidste Formænd i Embedet, og i sådan fast tillid henlever han i allerdybeste ydmyghed. [Se næste].
19 April 1742.

624
Fra Hans Clausen, Mariager - til Welædle og Welvise Hans Kongl. Mayts Welforordnede Told Betiendtere her wed Mariagers eller Hadsunds Toldsted! [Se forrige]. Henviser til skrivelse fra Stiftamtmand Benzon under gårs dato, hvorefter han pålægges at angive hvad indtægter der er henlagt til Havnens vedligeholdelse, være sig accisser, Bropenge m v. Fortsætter og efterdi de gode Mænd i mange år, så vel på Hans Mayts vegne, som da forrige Byfoged i Mariager, ligesom andre steder i Riget, havde disse indkomster til hjælp udi deres ringe levebrød, har oppebåret samme, hvorefter de bedes give ham underretning om samme.  18 April 1742.

Påtegnet: 19 April 1742 af Christian Severin, Hadsund Toldsted, der skriver at i hans betjeningstid på 12 år som Tolder her ved Mariager eller Hadsund Toldsted, er den påbudte accisse årligt beregnet som Kongelig indtægt, men om den tidligere har været henlagt til vedligeholdelse har han intet set om.

Påtegnet: 19 April 1742 af Hans Michelsen Benzon, Refsbech. Skriver at i 1693 blev han allernådigst beskikket til at være Controleur her ved Mariagers Toldsted, hvorved han fremdeles er forblevet indtil 1738, da hans Svigersøn Seign Niels Jørgensen allernådigst blev beskikket til dette ham allernådigst anfortroede Embede, og imidlertid haver forrige Byfogeder i Mariager nydt accissen, som forrige Toldere her ved stedet afgangne Herman Merche og Eiler Hansen Steenfeld på deres vegne og for dennem haver oppebåret, nemlig udi afg Niels Jens Mossings og Simon Stæhrs levetid, siden haver han og imodtaget samme i nogle år for benævnte Sal Stæhrs eftermand afgl Byfoged Niels Jensen i bemeldte Mariager, hvilke alle skulle holde Mariagers Skibs Broe derimod, så vidt han ved, vedlige! Ellers er han ikke bekendt eller haver hørt at andet  til fornte Mariagers Havn eller Skibs Broes vedligeholdelse er bleven betalt eller henlagt, men bemeldte allernådigst påbudne accisse er ingensinde lige meget årlig, da samme har somme tider været 50 rdr og somme tider 60 til 70 rdr, hvilke bedst kan erfares af Toldernes allerunderdanigste aflagte årlige regnskaber, som hermed attesteres.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 10 LAV: B5 A - 222 år 1742 - ll

Århus Stiftsamt Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799.

Indkomne breve vedrørende almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg Herreder.

 

625

AMT-11A.WPS Påbegyndt læsning pakke no 11: LAV B5 A - 223 år 1743 - l

Århus Stiftsamt Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799.

Indkomne Breve vedrørende almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg Herreder.

Omslag: No 685 Gen Land Oec og Comerce Coll Breve 1743.

625
Fra O Thott og Schulin, Commerce Coll.
Henviser til Kongens befaling af 22 Maj sidst, fremsendes nærmere efterretning om det tildelte kvantum Salt [indenlandsk] som efter forordningen, med 12 skp pr tdr bliver at repartere [forholdvis udlevering] i Havreballegård og Stjernholm Amter, der skal afhentes hos Jørgen Rasmussen i Århus, alt efter Saltdirectionens foranstaltning. [Se følgende].
20 Juli 1743.

626
Fra Joost von Hemech, Kongelig Saltværks Direction. [Se forrige]. Fremgår at Havreballegård og Stjernholm Amter er pålagt at aftage 80 tdr fint raffineret Københavnsk Salt, men som det fornemmes at hver tdr kun er beregnet for 8 skipper, medens forordningen af 29 Marts 1737 om forbud mod indførsel af småt Salt, angiver at en tdr sædvanligvis består af 12 skp, ønsker at dette også skal gælde for Dansk Salt. 
27 Juli 1743.

627
Fra J Benzon, København - til Peter Fogh, Ryomgård. Henviser til vedlagte Kongelige befaling af 22 Maj sidstleden, hvoraf behages at fornemme, at af på Saltværket i København raffinerede Salt, skal han modtage 80 tdr til sine Amter [Havreballegård og Stjernholm], som skal aftages af de der udi opholdende Proprietarier, Præster, Forpagtere, Hollændere, Degne, Møllere, Kroemænd og andre udenfor Bondestanden værende familier. Dog skal ikke medregnes Friherskaberne da disse selv er tillagt Kongens allernådigste befaling. Derefter mere om hvorledes han mener repartitionen bedst kan ske etc. 15 Juni 1743.

628
Fra P Fogh, Ryomgård. Henviser til forordningen af 29 Marts 1737, hvori angives at de i Danmark værende Købstæder og Amter, såvel som Grever og Friherskaber skal aftage et vist kvantum Salt fra det Kongelige Saltværk i København. Efter Kongeligt reskript er Stiftamtmand Jacob Benzon pålagt at aftage 80 tdr til Havreballegård og Stjernholm Amter, der skal reparteres som tidligere angivet. 19 Juli 1743.
Påtegnet om forevisning af Pontoppidan, samt Præsterne i Viby, Holme, Mårslet, Beder, Astrup og Omslev.

629
Fra J Benzon, Århus - til Provst Høst. Zeuthen. Efter at Etatsråd Fogh i hans fraværelse, har fremsendt en bekendtgørelse vedrørende de Præster og Degne som hører under Høst, om hvad enhver skal aftage af de til Havreballegård og Stjernholm Amter tillagte 80 tdr Salt, da disse nu er beregnet til 12 skp pr tdr er repartitionen ændret, hvorefter de enkelte er ansat som vedlagte ekstrakt udviser. 13 August 1743.
Påtegnet om brevets afgang og ankomst til Trige etc.

 Færdig med læsning pakker no 7 - 11: LAV B5 A - 220 - 223 år 1742 - 1743  l

Århus Stiftsamt Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799.

Indkomne Breve vedrørende almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg Herreder. 

Til top

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret:

04. juni 2012

Til Aarhus stift forside

Til 1ste del 1736-1737

 Til tredie del 1743-1744  Til om nordiske krig