Breve til stiftsamtmanden i Århus stift, Havreballegård og Stjernholm amter
1682-1799 -
incl Kalø amt 1682-1683

 

7de del af pakker no 15 - 16

Landsarkivet i Viborg: B5A 76 - 77 år 1778 -1788.

 

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

 

Rescripter.

Omslag 1789.

Rescripter - Århus Amt:

1999
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til skrivelse fra den residerende Capellan i Skanderborg Christian Schandorph, hvoraf erfares, at Byfoged Ulrich Christian Tolstrup, den 3 februar sidstleden, for et tilgodehavende hos Sognepræsten Hr Fabritius, bl a har fået udlæg i Sognepræstens tiende, hvilke efter Cancelliets resolution ikke må pantsættes på anden måde, end at Capellanen såvel som enken i kaldet nyder forlods betaling, og det ikke synes at denne executions forretning kan gælde i hensigt til de tiender, som ikke var forfaldne da indførselen skete, hvorfor Kogen bestemmer, at denne forretning skal påankes, hvortil han har forundt Schandorph Beneficium paupertatis, hvorefter Guldberg skal anordne denne en Procurator, der med bevillingen, efter loven, uden betaling, forsvarligt skal føre sagen. [Se næste]19 juni 1789.

2000
Fra Chr Schandorph, Skanderborg. [Se forrige ses af skriften at han er en ældre mand]. Stiftamtmanden takkes for den udviste bevågenhed, samt for det tilsendte Beneficium paupertatis. Fortsætter, at han: "For længe siden burde ieg hawe giordt det, men mine tanker ere saa distraherede, at ieg næsten glemmer alting, og weed icke hwad ieg skal giøre. Nu snart j 3 aar at tiene uden Løn, at hawe Majestætets Brew, at ieg skal aarligen nyde den j Sognekaldets Indkomster; de andre bemægtiger sig den, og at ieg ingen Bistand faar, som kand berolige mig. Naadige Herre, hwor tungt er icke dette? Deris Excellencen wiiste j Winter den gunst at giwe mig det Raad, at ieg skulle tage dom ower Sognepræsten m. m. Jeg burde adlyde, og fulgte Deris Raad. Slaae nu icke haanden af mig" o s v, bl a at hvis han skulle tabe sagen, ligesom han nævner, at han ikke kender nogen Procurator som, efter bevillingen, kan føre sagen. [Se næste].  27 juli 1789.

2001
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Henviser til ansøgning fra Capellanen i Skanderborg Christian Schandorph, hvoraf fremgår, at Byfogeden Ulrich Christian Tolstrup den 3 februar har foretaget udlæg i bl a Sognepræstens tiende, for et tilgodehavende hos denne, jvnf forrige. 19 juni 1789.

2002
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Jens Pedersen, Jens Jensen og Jørgen Christensen af Hornborg By, Beneficium paupertatis - fri proces - til for første instans, at føre en sag mod dem, anlagt af deres husbonde Cancelliråd Bjørn på Rask, fordi de ikke skal have villet forrette mere hoveri end deres naboer med samme hartkorn, og derfor nægtet en dags kørsel med at indføre hø i hovedgårdens lade med videre. Guldberg pålægges, at anordne dem en Procurator, der uden betaling efter loven, med den vedlagte bevilling, forsvarligt skal føre sagen. [Se næste]. 5 juni 1789.

2003
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Henviser til modtagelsen af bevillingen til fri proces for de 3 Raskbønder Jens Pedersen, Jens Jensen og Jørgen Christensen af Hornborg, der skal udleveres til dem, hvilket han havde afleveret til fuldmægtigen og befalet denne, at indkalde nævnte bønder, og derefter mod deres kvittering, levere dem dette, thi selv kunne Flensborg ikke være hjemme, formedelst indfaldende Viborg Snapsting. Men da han tilbød dem det, ville de ikke modtage det, foregivende at de ikke havde evne til at udholde proces, han påstod da, at ville have deres skriftlige tilståelse på at de var anbudt det, og at de ikke ville modtage det, men de svarede de skulle alle tider vedstå, at de havde nægtet at modtage det, og de ville selv sige Deres Excellence det siden de agtede sig til Århus i disse dage. Da bønderne nu ej de 3 sidste gange sagen har været foretaget i retten, har mødte eller ladet møde, men sagerne efter Guldbergs nådige befaling er blevet udsat til 10 juli, hvorover Flensborg befrygter, at Cancelliråd Biørn, om sagen siden skulle blive indstævnet til Landstinget, vil påstå Flensborg mulcteret for rettens ophold og spilde, siden sagen nu snart et år, efter bøndernes begæring har været opsat, og de i al den tid aldrig har fremmet noget til forsvar eller indsigelse, så tør Flensborg ikke længere opsætte den, men nødes til den 10 juli at optage den til doms. [Se næste]. 29 juni 1789.

2004
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Den i forrige omtalte bevilling til fri proces for Jens Pedersen, Jens Jensen og Jørgen Christensen af Hornborg, der tillader dem på ustemplet papir, at gå i retten i den sag som deres husbond har anlagt mod dem, på grund af deres nægtelse af, at ville udføre mere hoveri end deres Naboer med samme hartkorn. På samme måde som ofte afskrevet, er der forskellige betingelser med bevillingen, bl a at de hvis de skulle tabe sagen, skal de betale såvel det stemplede papir som salarium til rettens Betjente m v. 5 juni 1789.

2005
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt gårdfæster Anders Jensen af Vrønding By, Beneficium paupertatis til en sags udførelse imod nogle af hans lægdsbrødre, der ikke skal have betalt ham deres andel af, hvad de for de i afvigte år for 3 lægder leverede Stykheste har kostet. Guldberg pålægges, at anordne ham en Procurator, der efter bevillingen, uden betaling, haver at føre sagen forsvarligt. [Se næste]. 29 maj 1789.

2006
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Den tilsendte bevilling til fri proces, har han leveret til Anders Jensen i Vrønding, jvnf vedlagte kvittering, idet han samtidig har begæret, at Rådmand Tolstrup her i Horsens må beskikkes ham som Procurator. [Se næste]. 9 juni 1789.

2007
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Den i forrige omtalte, bevilling til fri proces [Beneficium paupertatis] for Anders Jensen i Vrønding, til udførelse af en sag mod andre i lægdet, på grund af deres manglende betaling af deres andel, for de af ham i afvigte år, for 3 lægder leverede Stykheste. Bevillingen er som altid med angivelse af tilladelse til, at lade sagen føre på ustemplet papir og uden betaling til rettens Betjente o s v, samt forbeholdet af betaling, hvis han skulle tabe sagen etc. 29 maj 1789.

Påtegning: "Ligelydende Original Beneficium er mig lefweret, og beder jeg underdanigst, at Hr Raadmand Tolstrup i Horsens maa worde Beskikket til min Procurator i denne sag. Wreynding den 9 juni 1789. Anders Jensen”.
Bilag: Dateret 29 maj 1789 fra Kongen, kopi af ovennævnte bevilling til fri proces.

2008
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Laurs Nielsen af Underup By Beneficimum paupertatis, til en sags udførelse mod Rasmus Andersen Lykke, betræffende den førstes forkøbs rettighed til herligheden udi hans formentlig, med selvejerrettighed ejende gård med videre. Efter vedlagte bevilling, skal han anordnes en Procurator, der efter loven, uden betaling, forsvarligt skal føre hans sag. [Se næste]. 15 maj 1789.

2009
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Den i forrige omtalte bevilling, Laurs Nielsen af Underup, til på ustemplet papir og uden betaling til rettens Betjente, at føre en sag mod Rasmus Andersen Lykke i Kiørup, dog som altid med visse betingelser om betaling, hvis han skulle tabe sagen, eller i mangel af betaling, at lide på kroppen med fængsel eller i andre måder. 15 maj 1789.

2010
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Poul Stephansen i Horsens, forhen Styrmand på et i 1785 forulykket Skib Dorothea Maria kaldet, tilligemed de øvrige af besætningen eller deres arvinger, Beneficium paupertatis, til en sags udførsel mod Skibets Reder købmand Niels Hiarnøe af bemeldte Horsens, betræffende, at han skal vægre sig ved at udbetale dem deres fordringer for hyre med videre. Kongens vilje og befaling er, at de skal anordnes en Procurator der med bevillingen, som her hos in original følger til udlevering, uden betaling efter loven, forvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 13 marts 1789.

2011
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Den i forrige omtalte bevilling til Poul Stephansen m flere, at de på ustemplet papir og uden betaling til rettens Betjente m v, må lade udføre en sag mod købmand Niels Hiarnø i Horsens, der var Reder for det i 1785 forulykkede Skib Dorothea Maria, og nu nægter, at betale folkenes tilgodehavende, tekst som tidligere afskrevne bevillinger etc. 13 marts 1789.

2012
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom der allerunderdanigst er blevet foredraget for ham, at det af de i følge reskript af 13 april 1764, til Cancelliet indkomne skiftefortegnelser, ikke alene er befundet, at de fra adskillige steder indløber så sent, at revisionen ikke kan have den fuldkomne nytte, men at endog nogle skifteforvaltere i en del år ganske har udeladt at indsende samme. Kongen har derfor fundet for godt at befale, at disse fortegnelser for hvert år, skal være indsendte til Cancelliet inden det næste års marts måneds udgang, ligesom han har bemyndiget Cancelliet til i tilfælde af, at dette ikke overholdes, eller ikke er indrettede efter de foreskrevne skemaer, at måtte anvende tvangsmidler, som Plakaten af 28 maj 1771 bestemmer for efterladende Regnskabsbetjente, hvilket skal bekendtgøres for vedkommende. 6 marts 1789.

2013
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Frimester Skrædder Jens Christian Reinholdt i Århus, der under 2 august 1782 allernådigst er forundt tilladelse til, at måtte nedsætte sig som Frimester sammested, og der med hustrues og børns hjælp, ernære sig af fruentimmer Skrædder professionen, uden at indtræde i Lauget, nu allerunderdanigst har andraget, at han formedelst sit svage syn, så han må have hjælp af sine 2 sønner, der nu er bortrejst for at skaffe sig mere duelighed i professionen, ej længere kan fortjene det nødvendige til livets ophold for sig og sine, så tilkendegiver Kongen, at han efter ansøgningen og Guldbergs erklæring, har bevilget, at ansøgeren må holde en svend til hjælp med professionens fortsættelse. 9 oktober 1789.
På forsiden: betalt Fem mk? 26 sk?

2014
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra Elisabeth, købmand Jens Løgstrups hustru i København, samt Guldbergs erklæring, har Kongen bevilget, at hun må nedsætte sig i Århus, og der drive småhandel, dog bør hun underkaste sig de, ved sådan handel, forbundne Byens byrder. 21 august 1789.
Notat på forsiden: Betalt 5 mk? 26 sk?.

2015
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. Uagtet der i reskript af 6 december 1780 allernådigst er fastsat, hvorledes godtgørelsen for de Købstads og Landsbyjorder, som årligt bruges til Exerceer og samlings pladser for Regimenterne, skal bestemmes, ligesom der også ved resolution af 10 oktober 1787 med videre er befalet, for at forekomme alt for overdrevne godtgørelses ansættelser, at de skal foretages af upartiske udenbys mænd fra en af de nærmeste jurisdictioner, så har han dog ladet sig foredrage, at der til Rentekammeret, siden den tid, skal være indkomne adskillige taxations forretninger, hvorved godtgørelsen er fundet meget høj og overdreven ansat. For at forekomme dette, befaler han, at det vel må forblive ved det bestemte, men hvad Købstæderne angår, skal disse mænd være forbundet til at iagttage følgende punkter: a) Markernes størrelse. b) Hvor mange skp land der kan regnes på en Koes græsning. c) Hvad der i almindelighed betales for en Koes græsning på ethvert sted og d) Hvad for og eftergræsningen kan ansættes for. Endelig vil han e) at værdien af græsningen for enhver måned for sig, såvel før, som efter Exerceringen skal bestemmes og f) at Byen, som godtgørelsen tilkommer, skal forbydes at benytte sig efter Execertiden af græsningen, lige indtil denne således er istandbragt, at den igen kan give fuldt græs, hvorimod erstatningen for denne mellemtid tilståes af Kongens kasse, efter den fastsatte taxation for hver måned. 14 august 1789.

2016
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. Da der undertiden skal være misligheder med den påbudte 1/4 procentum skats oppebørsel, af de debitorer som hver termin betaler noget, ofte endog i små dele, til afdrag på det, som de imod prioriteter i deres huse og gårde er skyldige, så vil han for at hæve denne vanskelighed, have dette ændret til, at være i overensstemmelse med det som for København, ved reskript af 16 december 1773, allerede er anordnet. Derefter på nærmere angiven måde, hvorledes det fremover skal ske. 31 juli 1789.

2017
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Mette Nielsdatter af Trige By, Beneficium paupertatis [fri proces], til en sag om skilsmissedoms forhvervelse over hendes i 1785 undvegne mand Søren Christensen Kiær. Hans befaling er derefter, at Guldberg anordner hende en Procurator, der med den fremsendte bevilling, efter loven, uden betaling, forsvarligt skal udføre sagen. [Se næste]. 31 juli 1789.

2018
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Den i forrige omtalte bevilling til Mette Nielsdatter af Trige, hvorefter hun på ustemplet papir og uden betaling til rettens Betjente etc, må lade udføre en sag til skilsmisse fra hendes i 1785 undvegne mand Søren Christensen Kiær. Som på alle bevillinger, noteres at såfremt hun skulle tabe sagen, eller blive tildømt dens omkostninger, skal hun være betænkt på, enten at betale det stemplede papir m v eller lide på kroppen ved fængsel eller i anden måde, desuden at hvis hun appellerer til Højesteret, da at betale til Underofficererne ved Livgarden til fods, som har opvartningen ved retten, 3 rdr, hvilke skal erlægges til Procuratoren før denne går i Højesteret etc. 31 juli 1789.

2019
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Selv om det ikke alene ved reskript til Københavns Magistrat under 21 juni 176, som ved Plakat derfra, er blevet bekendtgjort, at det allernådigst er blevet befalet, at alle de som herfra ville rejse ud af landet, bør være forsynede med vedkommende Øvrigheds pas, samt derhos forbudt, såvel dem der Paqvet Både som andre Skippere til udførsel af landet, at modtage sådanne rejsende, der ikke har rejsepas, såfremt de [Skipperne] ikke vil pålægges mulct fra 10 til 50 rdr. Henviser videre til reskript om, hvorledes sådanne pas skal udstedes og være, med fortsættelse under 3 punkter, sluttende med, at Guldberg pålægges, alvorligt at tilholde vedkommende Betjente og andre ved Færgestederne, at holde sig det i nævnte 2 reskripter efterrettelig, hvilket også skal offentligt bekendtgøres. 10 juli 1789.

2020
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom der for ham er blevet ansøgt og begæret, hans confirmation på det af Havnecommissionen i Århus under 27 april sidstleden, iflg den 12 post i reskript af 6 februar d a, forfattede og in original vedhæftede reglement for Århus Havn, af hvilket Cancelliet har modtaget en genpart. Kongen confirmerer samme i alle dets ord, clausuler og punkter. Der efter under 12 poster, udkast på et reglement for Havnen i Århus, affattet i allerunderdanigst følge af det allernådigste reskript af 6 februar 1789. Exp: 1 post. Smakkernes liggested i Havnen eller Åløbet bliver i almindelighed ved den søndre side, hvor de bør have fornøden plads, alt fordi de ikke skal være dem selv eller Coffardie farten til hinder, dog forstår det sig, at enkelte tilfælde, hvor omstændighederne kan udfordre forandring, undtages. Under 12 post, at alle disputter som heraf måtte rejse sig, ligesom og imellem Smakkerne og Coffardi Fartøjerne, om deres beliggenhed i Åen, og Sejlads til og fra samme, herunder hvad orden der i den henseende bør iagttages, decideres straks mundtligt af Havne commissionen som og må have myndighed til straks, at fuldbyrde dens kendelse, og i fornøden tilfælde pålægge den eller de modvillige, en passende mulct. Skulle nogen finde sig ved sådan kendelse fornærmet, appelleres den til Stiftsbefalingsmanden og endelig til Hans Majestæts Danske Cancelli, da ingen rettergang i slige tilfælde bør have sted. 31 juli 1789.

2021
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [5 sider]. Da forsvarsvæsenets nærværende indretning, kræver et større antal Styk og Trosheste, samt Artilleri og Feldt kuske, end det er er anført i reskript af 8 september 1779, ligesom han mener, at en del af de i samme fastsatte ting trænger til en mere forholdsmæssig bestemmelse, så har han i den anledning anordnet en commission, hvis forslag gennem Danske Cancelli har været forestillet for ham, hvorefter han har fundet for godt, at gøre følgende tillæg og forandringer nemlig: 1) For den hele Krigshær i Danmark og Fyrstedømmerne udfordres, når de skulle sættes i bevægelse, til Artilleriets og samtlige Regimenters Feldtstykker, Trods, Lazaret, Bagagerie m v, Officerernes Heste undtagen, hvilke ikke af landet udskrives, i alt 330 kuske og 9266 Heste, af hvilket antal den ene trediedel skal forskaffes af begge Hertugdømmer og de to trediedele af Danmark, som altså i det hele tilkommer at udrede 2202 kuske og 6717 Heste o s v under 9 punkter, hvoraf bl a fremgår, at Århus Stift skal udrede 109 kuske. 29 maj 1789.

2022
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han allernådigst har fundet for godt, at de Malificantere som i Island bliver dømte til fæstnings eller tugthusarbejde, og som hidtil er sat til dette i København, herefter, når Skipperen ved sin ankomst til et sted i Danmark eller Norge, har afleveret dem til vedkommende Øvrighed, hvorefter de skulle befordres til nærmeste Fæstning eller Tugthus, at det da må være Øvrighedens sag, som afsender slige arrestanter, at påskønne og bestemme den billigste godtgørelse, som Rederne efter forordningen af 13 juni 1787 er tilsagt, for at medtage disse personer, hvilke udgifter, efter omstændighederne må udredes af den Kongelige kasse. 24 april 1789.

2023
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [6 sider]. Eftersom interessenterne i Færgeløbet mellem Kalundborg og Århus allerunderdanigst har andraget, at bemeldte Færgeløbs undergang, og deres derved forbundne timelige velfærds spilde vil være nær for hånden, ifald de ikke erholder nogen understøttelse, hvortil de som årsager har anført, at Smakkemandskabets hyre nødvendigt har måttet forhøjes, og at alle materialer og redskaber til fartens vedligeholdelse er ulige dyrere end forhen, hvortil endnu kommer de Færgeløbet, ved Kongens befaling af 14 juni 1782 samt 5 februar 1783 pålagte byrder og indskrænkninger. I anledning af ansøgningen, samt Guldbergs erklæring og vedkommende Collegiers afgivne betænkninger, der er blevet ham refereret, bevilger og anordner han under 12 punkter flere ændringer. [Se næste]. 6 februar 1789.
Notat: Ligelydende med originalen som bevares i Sjællands Stifts arkiv. Høegh Guldberg.

2024
Fra Haxthausen, København. [Se forrige]. Indlagt har han den ære, til Guldberg, at fremsende det i dag modtagne allernådigste reskript, angående adskillige foranstaltninger i henseende til Færgeløbet mellem Kalundborg og Århus, med tjenstlig anmodning, at samme når copi er taget, behagelig måtte vorde remitteret [returneret], for at vedlægges Stiftets øvrige dokumenter og brevskaber. 7 februar 1789.

2025
Fra  Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Stiftsamtmanden og Biskoppen over Sjællands Stift, ved til Danske Cancelli, at indsende 2 syns og besigtelses forretninger der oplyser, at Nylars Kirke på Bornholm har lidt en betydelig skade ved ildsvåde, og at sammes istandsættelse vil udgøre 224 rdr 1 mk 8 sk, og desuden har indberettet, at den er så forfalden at den højligt trænger til en hovedreparation, som vil koste 1081 rdr 2 mk, men at Kirken forhen er så gældbunden, at de ikke ved anden måde til, at kunne tilvejebringe sådan sum, end at hver Kirke i Danmark blev pålagt at udrede 4 mk til dette. Efter sådant andragende, har Kongen fundet for godt, at der af hver Kirke i Danmark betales 4 mk, som efter reskript af 12 juli 1690 skal lignes på disse, hvilke penge skal fremsendes til Stiftamtmanden og Biskoppen over Sjællands Stift. 4 december 1789.

2026
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Ved en gennem Danske Cancelli allerunderdanigst forestillet ansøgning, fra fæstebønderne Christen Sørensen og Peder Johansen af Blegind By, hvori de har begæret, at de må erholde ejendoms ret over deres fæstegårde, tilhørende Århus Hospital, stående for hartkorn 3 tdr 4 skp 3 fc 2 alb imod, hver at erlægge 400 rdr. Men som det af Guldbergs erklæring, der for ham er refereret, ses at Forstanderen har oplyst, at han ikke kunne være tjent med dette salg, da den årlige indtægt kunne beregnes til 21 rdr 7 sk, medens Guldberg derimod har erklæret, at når de hver ville erlægge 530 rdr, kunne salget være gavnligt for Hospitalet og beboerne blive ved gårdene, hvilken sum de også senere har erklæret sig villige til at betale, når ansøgningen måtte bevilges, hvilket Kongen tillader. 17 juli 1789.

2027
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har bevilget, at der i anledning af den betydelige ulykke som i indeværende år, ved oversvømmelse, samt Fjeld og jordskred er overgået en del af Norge, til hjælp for den skadelidte almue i de distrikter, hvor ødelæggelsen er sket, i Købstæderne såvel som i København og på landet i begge Riger, må udsættes Bækkener for Kirkedørene på en søndag, desuden ombæres Collect bøger i husene, for derved at indsamle, hvad enhver dennem af christelig kierlighed og medlidenhed give og meddele vil. Henviser til vedlagte genpart af bevillingen, hvorefter Guldberg og Jansen, efter sammes indhold, snarest muligt haver, at besørge bøgerne indrettede og ombåret, samt Bækkener på en søndag udsatte, efter at der derom såvel som om gavers indsamling ved Collect bøger i Købstæderne, er sket tillysning næste søndag forhen og menigheden, hver af sin Præst er opmuntrede til christelig medlidenhed og gavmildhed. 20 november 1789.

2028
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Biskop Jansen i en ansøgning, som allerunderdanigst er blevet ham refereret, har andraget, at han ved at tiltræde Bispeembedet over Århus Stift, har forefundet Bisperesidentzen i den brøstfældigste stand og højligt trængende til en hovedreparation, der efter den indhentede beregning fra 2 håndværksmestre vil koste i det mindste 1050 rdr, udover hvad der vil medgå til maling, betræk og deslige, samt at der til Bispestolen er henlagt 100 rdr årligt af Tørslev og Dalby [Dalbyover] Sognekald, som efter regnskabet skal være anvendt til årlige små reparationer, men at der ved tiltrædelsen kun er overleveret 46 rdr 4 mk 15 sk, hvorfor han er fremkommet med følgende forslag, der bl a indeholder, at når han vil sætte Bispegården i forsvarlig stand, at han så må beregne sig nævnte 100 rdr årligt. Videre, at alt hvad på bemeldte reparation er anvendt, må når han vedbliver i embedet i 12 år, være kvittet og ophævet, og han eller arvingerne ingen videre godtgørelse kræver. På nærmere angivne betingelser, bifalder Kongen forslaget. 6 november 1789.

2029
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom forrige Provst i Houlbjerg Herred Hans Jørgen Esmarch, Sognepræst for Houlbjerg og Granslev menigheder, allerunderdanigst har andraget, at forrige Sognepræst til Holbæk og Udby menigheder i Århus Stift, afgangne Provst Lauritz Lassen, før sin død, mundtligt har tilkendegivet ham [Esmarch] som hans svigersøn og eneste arving, at han af sin efterladte formue, til hjælp og underholdning for fattige fader og moderløse børn ved deres Skolegang om vinteren i bemeldte Holbæk og Udby Sogne, vil have henlagt en capital på 100 rdr, hvoraf de skulle nyde den årlige rente, og at han til opfyldelse heraf legerer og skænker 100 rdr på følgende vilkår - under 6 punkter. Exp 1) At et eller flere fader og moderløse børn som er fødte i Holbæk og Udby Sogne, nyder renterne af denne capital ved deres Skolegang om vinteren. 2) Men skulle ingen af dette slags børn findes i Sognene, at renten da uddeles til fattige og mest trængende børn. 3) At Sognepræsten i Holbæk nu værende og efterkommende, med sine medhjælpere og Holbækgårds ejers rådførelse og samtykke, uddeler disse renter til de mest trængende efter 1ste og 2den post. 4) At Sognepræsten anfører i sin Sogneprotocol for de fattiges væsen, hvilke børn der have nydt del i den årlige rente. 5) At bemeldte capital et hundrede Rigsdaler pertueres for bestandig i Holbæks Præstegård med 1ste prioritets pante rettighed, imod at enhver Præst deraf svarer lovlig rente til uddeling på ovenmeldte måde, og 6) at nuværende og efterkommende Præster i Holbæk udsteder lovlig og behørig tinglyst pante forskrivning for disse 100 rd, som nedlægges i Stiftskisten til bevaring, og hvoraf Holbækgårds Ejer meddeles en rigtig genpart. Kongen stadfæster samme. 30 november 1789.

2030
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. Eftersom Anders Kruuse i Horsens, der efter bevilling af 31oktober 1787 er forundt tilladelse til at opbygge en Grubemølle på Byens grund, allerunderdanigst har andraget, at siden ingen bekvem plads fandtes til dette på Byens grund, er han og medinteressenter i dette anlæg, blevet enige med Frue Etatsrådinde Lichtenberg, om at måtte overlades en plads fra hendes indkastede toftejord, kaldet Lergravene til byggeplads, imod vederlag af lige så meget jord ved den nordre ende af samme toft, men at dette vederlag ikke kan ske på anden måde, end ved nogle små Åboder, tilhørende Sognekaldet i Horsens, også inddrages i ombytningen, hvorfor de ligeledes har forenet sig med Sognepræsten Christian Brøndsted, om at overlades et ligeså stort stykke af hans embedsjord, til at vederlægge Frue Lichtenberg, og deraf at svare ham og efterkommende Sognepræster 2 rdr i årlig afgift. Efter ansøgningen, samt indhentet erklæring, som begge er blevet ham foredraget, tillader Kongen det ansøgte, på de vilkår, at Sognepræsten forsikres for den årlige afgift, således at Interessentskabet ikke må sælge eller afhænde bemeldte Mølle eller nogen part deri, uden at afgiften bliver bestandig reserveret som en byrde derpå. 19 september 1789.

2031
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Brandt m fl efter ordre]. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Friderich Christian Rosenkrantz, bevilling til at han ved den forestående reparation af Mørche Kirke under Rosenholm, må lade Blyet aftage og igen lade Kirken belægge med et godt Stentag, hvilket tilkendegives for Guldberg og Jansen, således de derefter kunne vide at rette sig. 26 juni 1789.

2032
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. I en indkommen ansøgning, som er blevet ham refereret, har fæsteren af en gård under Støvringgård Kloster Niels Nørager i Gerlev, allerunderdanigst andraget, at ved udskiftningen for nogle år siden, skulle han flytte sin gård a 12 tdr hartkorn til en af Byens længst borte liggende udmarker, for at skaffe de øvrige bekvemmere lodder, hvorved han nok fik agerlandet samlet på et sted, men også fik udslidte jorder til hele gården, som først efter nogle års dyrkning kunne give den sædvanlige afgrøde, samt at udflytningen med videre har kostet ham hele hans formue, hvorfor han har ønsket at gården må overlades ham for 2000 rdr, som han vil forpligte sig til at udbetale til Snapsting 1790, og for indeværende år erlægge den sædvanlig landgilde, og ellers er fornøjet med at 800 rdr bliver hæftet på gården med 1ste prioritet og renters svarelse, desuden at han betaler de medgående omkostninger ved handelen. Henviser til Guldbergs og Biskoppens erklæringer, der ligeledes er refereret for ham, der bevidner at de anførte grunde er  rigtige, samt at de anbudne vilkår er meget fordelagtige for Klosteret, idet dets indtægt bliver 41 rdr 2 mk større end forhen, ligeledes angives en fordel for ansøgerens arvinger, der derved kan høste frugten af hans slid og bekostninger, til opmuntring for andre fæstebønder, hvorefter Kongen på nærmere angivne vilkår, bl a at han skal lade gården assurere i Brandforsikringen, approberer ansøgningen. 12 juni 1789.

2033
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret til Danske Cancelli, der er blevet ham refereret, hvoraf fremgår, at Proprietair Hans Hansen, som ejer af Vinderslevgård i Silkeborg Amt, har ansøgt om tilladelse til at sælge en del af bøndergodset til fæstebønderne, men at der ved denne handel skal møde den omstændighed, at Vinderslev Kirke skal eje 6 tdr 6 skp 3 fc 1/2 alb ubebygget hartkorn, som nogle bønder i Voer og Hauge har i fæste, og nu vil købe sammen med det øvrige Vinderslevgårds hartkorn, hvilket sidste især for bønderne i Hauge er så ringe, at de ikke kan ernære sig ved dette uden at få Kirke hartkornet, hvorfor han ansøger om, at måtte sælge dette til dem, mod at Kirken for den sum det kan indbringe, for fremtiden får 1ste prioritet i Vinderslevgård. Og som den constituerede Amtmand Niels Terslev har erklæret, at det ikke er muligt at udfinde, hvor jorderne til Kirkehartkornet er beliggende eller, hvad der svares af disse i landgilde, da denne er anført under et for hele det hartkorn som bønderne har i fæste, og derfor anbefaler ansøgningen, bevilger Kongen samme, idet han samtidig henviser til Guldbergs og Biskoppens betænkning.  1 maj 1789.

2034
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham blevet refereret, at efter at to unavngivne personer til forrige Sognepræst for Værum og Ørum menigheder, afgangne Nicolaus Wedel, havde leveret en capital på 200 rdr der skulle anvendes til gudeligt brug, har denne under 17 marts 1764 forfattet en fundatz, hvorefter renten årligt af ham blev udbetalt til de fattige i menigheden, og at det samme blev bestemt med 50 rdr, som en afdød person i Randers, navnlig Knud Mammen i samme hensigt, har givet til Wedels eftermand, men at capitalen på 250 rdr som hidtil har indestået hos den afdøde Sognepræst i Værum, nu er løskyndiget til udbetaling i førstkommende Viborg omslag. Da en så liden sum er vanskelig at udsætte på et sikkert grundlag, har nuværende Sognepræst Christen Evaldsen ansøgt om, at den, mod sikkert pant må sættes i Præstegården, imod en årlig rente på 10 rdr efter fundatzens bydende, hvilket Kongen, med henvisning til Guldbergs og Biskoppens erklæring tillader. 24 april 1789.

2035
Fra Christian den Syvende, Christiansborg.  Henviser til andragende fra Sognepræst Niels Bruun i Hald, angående at den ham til beboelse anviste gård er så aldeles forfalden, at hverken Køkken, Skorsten eller Bryghus kan stå sommeren over, men at hele Ildsted Raden [Ister Raden - Stuehuset] som nu består af 8 fag bondebygning, hvori der ikke skal være et eneste beboeligt værelse, må ombygges, hvorfor han tillige har anholdt om, at han eller arvingerne, af eftermanden i kaldet må godtgøres med 500 rdr, når han inden Michelsdag ved gyldige og befalede beviser, oplyser at han har anvendt denne sum på Præstegårdens højstfornødne opbyggelse og udhusenes istandsættelse, da der jvnf forordningen af 23 april 1781kunne afkortes hans arvinger 1/40 del af bemeldte 500 rdr eller 12 1/2 rdr, for hvert år han herefter henlever i kaldet. Med henvisning til indkommen erklæring fra Biskoppen og Guldberg, og omstændighederne bevilger Kongen,  på nærmere angivne vilkår, ansøgningen.  24 april 1789.

2036
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har ladet sig foredrage, et fra Sognepræsten i Viby og Tiset Peder Aabo Møller, indkommet forslag, til bedste for Præsteenkerne i kaldet, bestående af 6 punkter, bl a: 1) At han på Præstegårdens grund vil lade opbygge et nu ganske forfaldent og øde hus, der har bestået af 7 fag, og i stedet for dette opføre 9 til 10 fag nyt stenhus og 4 - 5 fag til udhus, samt indrette det således, at Præsteenkerne i kaldet, en efter den andens død, kunne have bopæl i dette og desuden benytte sig af haugepladsen, alt uden afgift til Præsten. 2) At Præsterne i kaldet bestandig skulle holde denne enkebolig, med tilhørende udhuse ved lige, såvel som hegnet om huset og haugen. 3) At Præsterne foruden den ordinaire enkepension, skulle levere enken der bebor stedet, årligt 4 læs godt Hø, hvert læs af 40 lispund beregnet, samt 10 læs Skovtørv, begge dele hende tilført uden nogen udgift, så også fodre og græsse en Ko, samt lade den af deres folk oppasse. 4) At ansøgerens enke, om han nogen efterlader, måtte til nogenlunde vederlag for hans bekostninger, på at opbygge nævnte enkesæde, foruden pensionen af kaldet og det opbyggede enkesæde med dertil lagte, årlig nyde afgrøden af 4 skp Rug og 4 skp Byg som Præsten skulle lade dyrke og behandle lige med sit eget, og på samme måde med gødning, pløjning, såning og høstning, undtaget Sædekornet, som enken selv måtte levere, samt lade hende afgrøden tilhøre, som den står på ageren, men derimod, om ansøgeren ej skulle efterlade sig nogen enke, som kunne nyde denne afgrøde, eller ville bebo huset, at hans Successor da måtte pålægges, at betale til hans stervbo og arvinger 100 rdr og hans enke ligefuldt beholde enkesædet og det under 2 og 3 bestemte. 5) At denne enkebolig, når den var opført skulle assureres i Brandkassen og i tilfælde at den skulle afbrænde, da igen af Præsten i kaldet opbygges imod at hæve Assurancesummen. 6) At når der ingen enker var i kaldet, Præsten da måtte benytte sig af stedet, imod at holde det i forsvarlig stand. Da nu fornævnte Hr Møller allerunderdanigst har ansøgt om allernådigst confirmation på ansøgningen, og denne af Guldberg og Biskoppen samt Kirkepatronen Christian Rudolph Philip Baron af Gersdorff er blevet understykket som billig og velgrundet, så bevilger og approberer Kongen samme. 24 april 1789.

2037
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Der er for ham blevet refereret, hvad der ved den anordnede Collect, til bedste for de gevorbne Regimenters soldater børn i 1787 er indkommen, og det derhos er taget i overvejelse, såvel mængden af de børn som der deraf skulle understøttes, som Collectens liden sum i forhold til dette, og at der for fremtiden rimeligvis ville indkomme en endnu mindre sum, så giver Kongen allernådigst tilkende, at han har fundet for godt, at denne Collect for fremtiden skal ganske ophøre. 20 februar 1789.

2038
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Sognepræsten for Vium og Lysgård menigheder Hr Niels Blicher, allerunderdanigst har andraget, at han i 1785, med overformynderens Provst Fiderups samtykke, har set sig nødsaget til, at optage 30 rdr af hans søster Gyde Marie Blichers arvekapital, til anskaffelse af klæder med videre til hende. Efter ansøgningen, samt Guldbergs erklæring bevilger Kongen ansøgningen. 11 april 1789.

Omslag 1790.

Rescripter - Århus Amt:

2039
På bagsiden af omslag: Fra N Kier, Hedemølle. Følgende befalede attester for Ning Herred har han den ære at sende, nemlig angående: Publiqve bøder, bøder til Justitskassen, do til Christianshavns Kirke, Suppliqver og delinqventsager. 31 januar 1790.

Omslag 1790.

Rescripter - Randers Amt:

2040
På bagsiden af omslag: Fra N Kier og Møller, Hads - Ning Herredsret. Ved Hads - Ning Herredsret er i sidste halve år ingen publiqve bøder faldet. 31 december 1789.

2041
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Maren Laursdatter, Eskerod under Vosnæsgård, Beneficium paupertatis, udi en sag til skilsmissedoms forhvervelse over hendes mand Rasmus Justsen, der efter at han, formedelst begået hestetyveri, var blevet tilfunden at kagstryges og arbejde i Københavns Fæstning sin livstid, hvorfra han i 1786 skal være undveget, så at der siden den tid ikke haves nogen efterretning om hans opholdssted m v. Kongen befaler derfor, at Stiftamtmanden skal anordne hende en Procurator, der med bevillingen, som her hos vedlægges, uden betaling efter loven, forsvarligt skal føre hendes sag. [Se næste]. 5 marts 1790.

2042
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kopi af den i forrige nævnte bevilling til fri proces, for Maren Laursdatter i Eskerod, til opnåelse af skilsmisse over hendes forsvundne mand Rasmus Justsen. Dog skal hun, om hun skulle vinde sagen for Højesteret, være betænkt, at betale til Underofficererne af Livgarden til fods, som har opvartning ved retten 3 rdr, hvilket skal ske til den Procurator som fører sagen, før denne går i Højesteret. 6 marts 1790.

2043
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se senere bevilling til Dyring i samme sag]. Da han under dags dato, har forundt Karen Jørgensdatter af Horsens, Beneficium paupertatis til sit forsvar imod hendes mand skomagersvend Morten Dyring, som, skønt han uden årsag skal have forladt hende og ført et ryggesløst levnet, desuagtet har anlagt sag mod hende til skilsmissedoms erhvervelse. Stiftamtmanden pålægges, at anordne hende en Procurator, der efter vedlagte bevilling, efter loven uden betaling,  haver at føre sagen. [Se næste]. 31 december 1790.

2044
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kopi af den i forrige angivne bevilling til Karen Jørgensdatter i Horsens, til fri proces i forbindelse med en sag, som hendes mand skomagersvend Morten Dyring har anlagt mod hende om skilsmisse, efter at han uden årsag har forladt hende. Dog skal hun, om hun skulle vinde sagen i Højesteret være betænkt på at betale 3 rdr til Underofficererne ved Livgarden til fods, som der har opvartning, hvilket skal ske til den Procurator der fører sagen, før der gås i retten 31 december 1790.

2045
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Anna Johanne Jensdatter i Boes under Skanderborg Amt, Beneficium paupertatis, til førelse af en sag om skilsmisse over hendes mand Christen Pedersen Høg, som i 1783 skal være bortrømt, uden hun siden har kunnet erholde nogen efterretning om ham. Stiftamtmanden pålægges, at anordne hende en Procurator, som med bevillingen, efter loven uden betaling, har at føre hendes sag. [Se næste]. 24 september 1790.

2046
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kopi af den i forrige nævnte bevilling til fri proces for Anna Johanne Jensdatter af Boes, til erhvervelse af skilsmisse fra manden Christen Pedersen Høg, som i 1783 skal være bortrømt fra hende. Dog skal hun, hvis hun skulle vinde sagen i Højesteret, betale 3 rdr til Underofficererne ved Livgarden til fods, som der har opvartning, hvilket skal ske før sagen lægges i retten. 24 september 1790.

2047
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigste ansøgning fra Peter Christophersen Mejlbye i Horsens, samt Stiftamtmandens erklæring, har Kongen bevilget, at han, der i 11 år har tjent som Rytter ved Slesviske Rytterregiment, men formedelst Brystsvaghed har været nødsaget til at tage sin afsked, og uagtet han således ikke har stået fulde 14 år i Krigstjeneste, må han dog ubehindret fortsætte sin lærte skomagerprofession, og der udi arbejde for alle og enhver, samt tillige holde en svend til hjælp. 20 august 1790. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk?.

2048
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Med henvisning til allerunderdanigst ansøgning fra Karen Bendixdatter i Horsens, samt Guldbergs erklæring, har Kongen bevilget, at hun med egne hænders arbejde, i Horsens, uden hinder af Skrædder Lauget, må ernære sig af at sy fruentimmerklæder. 13 august 1790. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk?.

2049
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere bevilling til Karen Jørgensdatter i samme sag]. Kongen har under dags dato bevilget skomagersvend Morten Dyring i Horsens, Beneficium paupertatis [fri proces], til skilsmissedoms forhvervelse over hustruen Karen Jørgensdatter, der skal have begået utroskab mod ham, og avlet 2 børn med en anden. Hans befaling er videre, at Guldberg skal anordne Dyring en Procurator, der med vedlage bevilling, uden nogen betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 26 marts 1790.

2050
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kopi af den i forrige angivne bevilling til fri proces, for skomagersvend Morten Dyring i Horsens, til opnåelse af skilsmisse fra hustruen Karen Jørgensdatter, der skal have begået utroskab mod ham og avlet 2 børn med en anden. Dog skal han, om han skulle vinde sagen i Højesteret, betale 3 rdr til Underofficererne ved Livgarden til fods, som der har opvartning, før sagen føres i retten. [Se følgende]. 26 marts 1790.

2051
Fra Morten Dyring, Horsens. [Se forrige]. Udi sagen mod hustruen Karen Jørgensdatter, i følge det bevilgede Beneficium paupertatis af 26 marts sidstleden, til en agtende Tamperretssag til skilsmissedoms forhvervelse, kunne hun formodentlig behøve og påstå sig et forsvar, indstiller derfor til Guldberg om et sådant skal beskikkes hende uden betaling, og i så fald beder han underdanigst, at hende en sådan måtte beskikkes. [Se næste]. [Dato ikke angivet]. 28 april 1790?.

2052
Fra Morten Dyring, Horsens. [Se forrige]. "I underdanighed udbad deris Ydmyge og underdanige Tiener, at welædle Herretsfoged Kiær maatte bliwe Constitution[eret], da han har lowed at paatage sig min wigtige sags udførelse, og da hand tilmed har wed dend aarsag imodtaget mine documenter og Allernaadigst Meddeelte Beneficium paupertatis og derwed anmodet mig, at indhænte hos deris Welædelhed Constitutionen til hannem, Enten Mig eller hannem maatte Tilsændes, forwenter ieg med første mulighed ombedte Naade: - og henlewer derwed i største underdanighed Morten Dyring". 28 april 1790.

2053
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning om Kongens confirmation på efterskrevne gavebrev, fra undertegnede ægtefolk der er selvejerbønder i Boes By, Dover Sogn, Skanderborg Amt, [der] af en hiertelig ihukommelse om den algode Guds bestandige og nådige varetægt og velsignelse over os fra vor ungdom, [har] besluttet at testamentere og bortgive, ligesom vi hermed til gudelig brug bortskienker en liden del af den timelige velsignelse Gud nådeligen har skiænket os, nemlig 300 rdr, siger tre hundrede Rigsdaler, der skal være en capital, hvis renter skal alene på efterskrevne måder komme Dover Sogn til gode, og det uden pretension enten af vore arvinger eller andre, siden vi, Hans Kongl. Mayts Cassa undtagen, hverken er i gield til nogen, og ikke herved bortgiver uden en liden del af det, som hans Kongl. Mayestæts allernådigste lovs Pag 753 art 15 tillader os at bortgive og som vi virkeligen eye. Derefter under 6 punkter, videre om hvorledes der skal forholdes med denne gave, bl a under pkt 6, hvor der under 10 oktober 1789 signeres af Peder Jensen og hustru Margrethe Olesdatter [LS]. Det er bekiendt nok udi egnen, at owenundertegnede Par folk er iblandt bønder welhawende folk, og om de end bortgiwe dobbelt eller 4 dobbelt saa meget som her udi benæwnes, troer man dog, at dette endda ikke nær war deres halwe boeslod. Svejstrup den 10 oktober 1789. Jes fæster Sognepræst. Niels Jensen Skoleholder i Sveistrup. Sluttende med at Kongen confirmerer og stadfæster gavebrevet. [Se næste]. 8 januar 1790.

2054
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Ligelydende med det i forrige angivne gavebrev, fra selvejerbønderne Peder Jensen og hustru Margrethe Olesdatter i Boes. 8 januar 1790.

2055
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til andragende fra Sognepræsten Hr Christian Gøtzsche i Ørsted, hvori angives, at der samme sted, til fordel for såvel hustruen, om hun skulle sættes i enkestand, som efterkommende enker i kaldet, bekvemmeligt kunne indrettes et Præsteenkesæde, og han derhos har anholdet om Kongelig approbattion på adskillige forslag, hvorefter Kongen tilkendegiver, at efter samme, samt Kirkepatronens påtegning, såvel som Guldbergs og Biskoppens erklæring, der er foredraget for ham, bevilger og anordner han under 9 punkter, bl a under pkt 1) At det kaldet tilliggende hus må blive et bestandig enkesæde for Præstenkerne i kaldet, således at ansøgerens hustru, om hun måtte blive dette, først og ene må nyde dette til beboelse, så længe hun hensidder i enkestand, uden afgift, men siden dette hus, der nu beboes af Tømmermand Anders Christensen, skal være langt fra Kirken og Skolen, må sammes tilliggende haugeplads ombyttes med et Stenalt hovedgård tilliggende hus og haugeplads, der nu skal være beboet af Søren Peitersen og ligge meget bekvemt i henseende til Kirken og Skolen, hvilken ombytning tager sin kraft fra denne befalings dato. Derefter videre under følgende punkter, sluttende under 9 med, at skulle nogen tvistighed angående enkesædet opkomme mellem Præsten og enken, da skal samme underkastes Stiftamtmandens og Biskoppens afgørelse og ved denne have sit forblivende. 5 februar 1790.

2056
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom der for ham er blevet foredraget, en fra Greve Jørgen Scheel indkommen ansøgning, hvori han, for at se de vanskeligheder hævede, der ellers ville møde ved Åstrup Byes udskiftning, allerunderdanigst har begæret Kongelig approbattion på, at den i Byen værende Mensalgårds hartkorn 7 tdr 2 skp 2 fc 2 alb måtte indgå i ligningen og udskiftningen med de øvrige 7 gårdbeboere, således at hver af dem fik 7 tdr 1 skp, samt at de i Byen værende 2 huse 10 skp hartkorn, imod at den derpå heftende rettighed, nemlig til Sognepræsten i Grenå 2 tdr 4 skp Rug og 4 tdr 5 skp Byg med opmål, samt til Århus Latinske Skole årligt 1 tdr 7 skp Rug og 2 tdr 2 skp Byg til rette tid af Byen erlægges, da alle beboerne for eftertiden skulle deltage i dette og blive ansøgeren ansvarlig. På nærmere beskrevne vilkår, approberer Kongen ansøgningen. 19 marts 1790.

2057
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham allerunderdanigst blevet foredraget, en ansøgning fra Doctor Medæcina Christopher Ditlev Hahn, Stifts Physicus i Århus, hvori han ansøger om at han, som i mange år har betjent dette embede med [for] 200 rdr i gage, til hans og 4 uforsørgede børns nødtørftige underholdning må nyde et årligt tillæg på 200 rdr, samt diætpenge ved forefaldende embedsrejser i tilfælde af smitsomme sygdomme, såvel som ved syns og obductions forretninger. Med henvisning til ansøgningen, samt indhentet erklæring fra Guldberg og Biskoppen, bevilger Kongen, i betragtning af de ham meddelte fordelagtige vidnesbyrd, at han tilståes 400 rdr i årlig gage, hvilke efter den af Guldberg forfattede ligning, skal udredes som følger, nemlig under pkt 1) fra de 105 adelige complette Sædegårde, hvoriblandt regnes de 12 udi det Skanderborgske distrikt sidst oprettede gårde a 1 rdr 2 mk  i alt 140 rdr. 2) Købstæderne i alt 76 rdr. 3) Gejstligheden i alt 123 rdr 4 mk. 4) Verdslige Embedsmænd i alt 24 rdr 2 mk. 5) Hospitalerne i Århus, Horsens, Randers og Handstedgård samt Hørningske stiftelse 30 rdr og 6) Støvringgård Kloster 6 rdr i alt 400 rdr. 9 april 1790.

2058
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Kammerråd Mathias Poulsen Secher af Sødringholm allerunderdanigst har andraget, at han i overensstemmelse med afgangne Frue Cancellirådinde Steenfeldts Codicil og sidste vilje, ved sin under 12 juni 1786 udstedt, og til Århus Stiftskiste indleveret panteforskrivning, har givet bestandig forsikring og 1ste prioritet i den ham tilhørende Demstrup hovedgård, for den af enken, til Råby Sogns fattige legerede, og af ham modtagne capital på 2000 rdr, men at denne hæftelse, da han nu agter, at afhænde Demstrup hovedgårds mark parcelvis, er ham til megen byrde og besvær etc, hvorfor han ønsker en omvexling, således det herefter må hæfte på Råby Kirke, siden just de fattige af dette Sogn nyder renten, og Kirken som er vel vedligeholdt står for 16 tdr 6 skp hartkorn, samt hæver tienden af 207 tdr 3 fc hartkorn, hvilken indtægt i det mindste udgør 207 rdr, og kan anses som fuldkommen sikkerhed for capitalen. Efter ansøgningen, samt erklæring fra Guldberg og Biskoppen, bevilger Kongen ansøgningen. 23 april 1790.

2059
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til memorial til Danske Cancelli fra Biskoppen og Guldberg af 29 forrige måned, der for ham er blevet foredraget, hvoraf fremgår at de, efter Cancelliets skrivelse af 26 december forrige år, har foranstaltet at et Borup Præstegård tilliggende stykke jord bestående af 16 tdr opbrudt Hedejord, som ved udskiftningen skal være anvist Præstegården, der er over 4 mil fra samme og adskilt fra de øvrige marker, så den ikke uden nogen vanskelighed kan benytte sig af denne udlod, og derfor er blevet sat til offentlig auction på følgende vilkår, nemlig enten at bortsælges for en vis sum, uden nogen årlig afgift, imod at halvdelen udbetales og halvdelen bestandig bliver stående som 1ste prioritet og gangbar rente, eller med forbehold af en vis årlig afgift, nemlig 1 tdr Rug 2 tdr Byg og 3 tdr Havre, samt at Procurator Johan Henrich Høeg i Randers, under de først angivne vilkår er blevet højstbydende med 531 rdr og at en købmand fra Randers under andet vilkår har budt 205 rdr. Kongen bevilger derefter, at jorden fra Borup Præstegård må overdrages til Høeg for de tilbudte 531 rdr, således at halvdelen på nævnte måde bliver stående, og de resterende 265 rdr, ligesom Stiftets øvrige publiqve penge udsættes mod behørig sikkerhed. 23 april 1790.

2060
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Biskop Jansen, i anledning af Degnekaldets vacance [ledighed] i Giern og Skanderup [Skannerup] Sogne, i skrivelse til Danske Cancelli, der for ham er foredraget, har indberettet, at der i hovedsognet Giern, foruden Degneboligen er af de funderede Skoler, hvorunder begge Sogne er henlagte, men at ungdommen i Skanderup Sogns Byer og steder, hvilket skal være hen ved en halv mil fraliggende, ikke har nogen nytte af Skolen, men at dette Sogns beboere, som må contribuere anseligt til Skoleholderen og Skolens vedligeholdelse, ikke formår at holde nogen særskilt Skoleholder, således ungdommen opvokser i vankundighed, hvorfor Biskoppen mener, at det siden Degnens forretninger i bemeldt Sogne, der kun består af 247 tdr hartkorn, ikke er af den vidtløftighed, at samme kan anses at være til mindste hinder for Skolehold, ville det være bedre, at han tillige holdt Skole i Annexet, end at han bor ledig i hovedsognet, ved siden af den derværende Skoleholder o s v. I anledning af foranførte, samt Guldbergs betænkning, bevilger Kongen, at den nuværende Skoleholder i Giern tillige beskikkes til Degn for dette Sogn, og at en anden må antages til Degn og Skoleholder i Skanderup Sogn, til hvilken ende han allernådigst vil have anordnet følgende under 3 punkter, bl a at der forfattes en passende ligning og deling, af det ledige Degnekalds indkomster mellem Degnene og Skoleholderne i begge Sogn etc. 8 oktober 1790.

2061
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom der allerunderdanigst er blevet foredraget for ham, at Domkirken i Ribe er så brøstfældig, at bekostningerne til de forefundne manglers istandsættelse, efter overslag og derpå holdte licitation vil beløbe sig til mere end 10000 rdr, men at Kirken selv næppe har 1000 rdr, som tilligemed den del af dens bøndergods, der uden alt for kendeligt tab kan bortsælges, ikke vil være tilstrækkeligt til dette. Kongen tilkendegiver derfor, at der til at erholde det manglende til denne så højstnødvendige og uopsættelige reparation, har han under dags dato har bevilget og anordnet, at der i København og alle Købstæder i Danmark må ombæres Collectbøger i husene, for derved at indsamle, hvad enhver af et Christeligt Hjerte ville give og meddele. Henviser videre til vedlagte bevilling, hvorefter Stiftamtmanden og Biskoppen, snarest muligt skal besørge de i så måde behøvende bøger, samt ombæringen, og efter indsamlingen, indsendelse af pengene til Danske Cancelli. 5 november 1790.
Bilag: Fra Christian den Syvende, Christiansborg, dateret 5 november 1790. Ovennævnte bevilling, til ombæring af Collectbøger i København og Købstæderne i Danmark, til fordel for Ribe Domkirke.

2062
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til Guldbergs skrivelse til Danske Cancelli, som for ham er blevet foredraget, hvoraf fremgår, at denne med fælles bestræbelser har søgt, at bringe det i Århus forfaldne Danske Skolevæsen på en bedre fod, og at der nu er indrettet 5 Skoler, over hvilke den umiddelbare inspection er delt mellem de 5 Præster, således enhver skal sørge for sin Skole, herunder med antagelse af lærer, ligesom menighederne er blevet opmuntret til frivilligt, at give noget til Skolerne bedste. Dog anses det nødvendigt, at Skoleholderne får noget bestemt til husleje, for at kunne forskaffe plads og lejlighed til undervisning på et bekvemt sted. Efter det af Guldberg foreslåede, vil Kongen have anordnet, at der indtil anden udvej kan findes, skal der til dette brug erlægges 1 skilling af hver rigsdalers grundtakst i Århus, og at samme skal inddrages under vægter og Sprøjteskolens årlige repartition, samt modtages af Kæmneren, som derefter på Stiftamtmandens og Biskoppens anvisning udbetaler pengene til Skoleholderen. 26 november 1790.
Enslydende bilag dateret 26 november 1790 fra Kongen.

2063
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har tilladt trykkefrihed i Rigerne i det øjemærke, at kundskab desto mere kunne udbredes, og han har afskaffet censuren, på det at enhver god og oplyst mand, ikke derved skulle hindres fra at fremsætte sin mening om, hvad han efter sin indsigt tror at kunne bidrage til at fremme det almindelige bedste, der er en så vigtig genstand, for ham som Konge og Lands fader. Men han ser med mishag, at nogle ildesindede personer misbruger denne frihed til at håne de offentlige foranstaltninger, og angribe agtbare medborgeres ære, uden at de tør være deres navne bekendte, retfærdighed opfordrer ham da til at sætte grænser for denne frækhed, og at betrykke enhver af de kære undersåtters gode navn og rygte under lovens beskærmelse. Til at håndhæve reskriptet, og beskytte den ved 14 september 1770 indførte trykkefrihed, vil han derfor på det alvorligste have gentaget og skærpet reskriptet af 7 oktober 1771, som forbyder at misbruge denne frihed til de borgerlige loves overtrædelser, og underkaster såvel deslige skrifters forfattere som Bogtrykkere lovens straf. Nævner videre, at en grund kan være urigtig fortolkning af reskript under 20 oktober 1773 o s v. 3 december 1790.

2064
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Han har ladet sig allerunderdanigst, foredrage en forestilling fra Guldberg og Jansen omhandlende, at de til at ophjælpe fattigvæsenet og hemme betlerie i Købstæderne, især af børn som det skadeligste, siden disse derved opdrages i vankundighed, ledighed og ondskab til deres egen ulykke, og således bliver Staten til byrde, hvortil ikke kendes kraftigere middel, end at der kunne findes udveje til understøttelse for arbejdshuse og spindeskoler, og disse derved sættes på en fast fod. Fremgår videre, at der allerede findes sådanne spindeskoler i Århus, Randers, Horsens og Mariager, men at disse, siden de næsten kun vedligeholdes af frivillige gaver, der er uvisse, og derimod deres afgifter er betydelige, står de i fare for at ophøre af mangel på indtægter, hvilket skal være tilfældet med den i Århus, der ikke anden vis indtægt skal have end 72 rdr fra spindeskolernes direction, som langt fra skal være nok til vedligeholdelse og andre udgifter. Videre angiver de, at Hospitalerne i Randers, Århus og Horsens, har et vist overskud, som de ikke mener kan anvendes bedre, end til at skaffe sådanne fattige folk arbejde og de unge i tide afholdes fra lediggang og betleri. Efter forslaget, bestemmer Kongen, at det må være dem tilladt, at anvende af Hospitalernes værende overskud til syv spindeskoler, som dels allerede findes, dels kunne blive indrettet i Stiftets Købstæder, 450 rdr fordelt efter stedernes størrelse, de fattiges mængde etc, omtrent således til spindeskolen i Århus 150 rdr, Randers 80 rdr, Horsens 80 rdr, Grenå 40 rdr, Ebeltoft 40 rdr, Skanderborg 30 rdr og Mariager 30 rdr. 24 december 1790.

2065
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har allernådigst fundet for godt, i overensstemmelse med det under 14 september 1742 udsendte reskript til Stiftamtmanden og Biskoppen over Sjællands Stift, herved at anordne og fastsætte, at de som indkommer i Dårekisterne ved Hospitalerne i Århus Stift, og ikke efter loven af deres egne midler, eller med pårørendes understøttelse, men af publiqve penge skal underholdes, skulle af Hospitalets midler alene som dertil trængende og værdige, men af ingen anden publiqve kasse nyde vedbørlig forplejning og tilsyn. 31 december 1790.

2 enslydende kopier:

Dateret 31 december 1790 fra Kongen.

2066
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Der er for allerunderdanigst blevet foredraget, en fra Doctor Medicino Christopher Dethlef Hahn, Stifts Physicus i Århus, indkommen ansøgning om, at han som i mange år har betjent dette embede mod en årlig gage på 200 rdr, at der til hans og 4 uforsørgede børns nødtørftige understøttelse, må ydes et årligt tillæg på 200 rdr, og diæt penge ved forefaldende embedsrejser i tilfælde af smitsomme sygdomme, såvel som ved syns og obductionsforretninger. Kongen tillader, at lønnen stiger til 400 rdr årligt, som på nærmere angivne måde lignes på 105 adelige complette Sædegårde med 140 rdr. Købstæderne med 76 rdr. Gejstligheden med 123 rdr 4 mk. Verdslige Embedsmænd med 24 rdr 2 mk. Handstedgård og den Hørningske stiftelse med 30 rdr og Støvringgårds Kloster med 6 rdr. 9 april 1790. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2067
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til Guldbergs skrivelse af 27 november til Danske Cancelli, som han allerunderdanigst har ladet sig foredrage, hvori andrages, at indrettelse af et Sygehus i Århus er særdeles nødvendigt og kunne virke meget godt, såvel for Byen som for landet, samt at der dertil er fundet, og for en billig pris, er købt et bekvemt sted i Byen, liggende tæt ved distrikts Chirurgens bopæl, og at bortset fra nogle få selvejere, har vedkommende samtykket i denne indretning, hvorefter ønskes Kongens approbattion på efterfølgende 6 poster, bl a at stedet så hastigt som muligt, på billigste måde må indrettes til et Sygehus, hvori fattige og med smitsomme sygdomme befængte fra Århus samt Ning - Hasle - Vester Lisberg - Sabro og Framlev Herreder, nogle godser undtaget som tilhører Frijsenborg, der har sin egen Chirurgum, kunne indtages til helbredelse på almindelig bekostning, o s v over de næste poster, sluttende med, at Kongen i alle måder approberer forslaget. [I øvrigt findes mere om Sygehusets oprettelse i tidligere behandlede stof: Indkomne breve til Amtmanden]. 15 januar 1790.

Bilag:
2 enslydende kopier af ovenstående.

2068
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er for ham allerunderdanigst blevet foredraget, at det ved forefaldende reparationer på offentlige bygninger, ikke sjældent indtræffer, at de i Købstæderne værende håndværksfolk, ikke alene er meget mådelige i deres arbejde, men endog have mangel på forlag?, samt at de ved slige lejligheder gør indbyrdes foreninger, hvorved arbejdet ofte bliver meget slet og overmåde dyrt. Han vil derfor have anordnet, at når noget arbejde ved offentlige bygninger for fremtiden skal foretages, skal sådant sættes til licitation, således at alle og enhver må påtage sig arbejde og til dets udførelse bruge hvilke håndværkere de selv vil, hvorefter Guldberg og Jansen sig haver at rette og tilkendegive for vedkommende. 9 april 1790.

2069
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Simon Simonsen af Saksild Sogn, Beneficium paupertatis til at udføre en, imod ham af Rasmus Nielsen i Halling, på formentlig urigtige grunde, til fæstes fortabelse, anlagt sag, så er hermed hans vilje, at Simon Simonsen anordnes en Procurator, der efter vedlagte bevilling, uden betaling efter loven, forsvarligt skal udføre hans sag. 22 januar 1790.

2070
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har allernådigst fundet for godt, og herved vil have anordnet, at hvor umyndige og uopdragne børn i Amterne under Århus Stift, måtte tilfalde nogen arv, der ikke beløber sig til 20 rdr for hver, må samme, for at spare vedkommende for de deraf flydende omkostninger og vidtløftighed til forældrene, formynderne eller fosterfædrene, imod afkald og kvittering, udbetales for at anvendes til deres underholdning og øvrigt nødvendigt, uden at indleveres i overformynderiet. 17 december 1790.
2 enslydende bilag, under samme dato.

2071
Fra Christian den Syvende, Da han under dags dato, allernådigst har forundt gårdfæster Anders Olesen af Hvidsted [Hvilsted?] under Skanderborg Amt, Beneficium paupertatis for anden instans, udi en mod ham af hans husbond, Christen Lang på Rantzausgave, anlagt sag, dels for en formentlig restance på 140 rdr og dels til fæstes forbrydelse, der ved underretten er pådømt, og af den sidste til Landstinget indstævnet. Guldberg skal derefter anordne ham en Prokurator, der efter den vedlagte bevilling, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 10 december 1790.
Bilag: Enslydende og under samme dato kopi af ovenstående bevilling.

2072
Fra Lautrup, m fl, Landstings Domhuset - til Guldberg. [Se forrige]. Da den fra Guldberg indsendte genpart af Kongeligt reskript, hvorved Anders Olesen er bevilget fri Procurator, behøver Guldbergs verification for at blive efterkommet, tilbagesendes genparten med ønsket om dette, der derefter fremsendes til Procurator Stabel i Viborg, til hvem bevillingen er overladt, med ordre om, at han på lovlig måde behandler sagen. 20 januar 1791.

2073
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Tilkendegiver, at han efter Andreas Møller i Århus, for hans søn Kleinsmedesvend Gotfried Daniel Simoni, allerunderdanigst gjorte ansøgning, samt Guldbergs erklæring, allernådigst har bevilget, at denne der har arbejdet som svend i 8 år, men til at nedsætte sig som mester i Lauget, ikke formår at udrede de omkostninger der udfordres, til at sidde mestersvends år, i Århus, efter gjorte mesterstykke, må nedsætte sig som Kleinsmed mester i Lauget, uden at sidde mestersvends år. 12 november 1790. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2074
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom snedkersvend Poul Jacobsen i Århus, allerunderdanigst har andraget, at han der har udlært snedkerprofessionen i København, og sammesteds har arbejdet nogle år som svend, nu ikke, formedelst årenes tiltagelse, samt indfindende sygdom og svaghed, kan præstere det af ham, som svend hos en mester med rette affordrende arbejde, ej heller formedelst sin fattigdom, formår at bestride de til mesterstykkes forfærdigelse medgående omkostninger med videre, så bevilger Kongen med henvisning til ansøgningen, at han må nedsætte sig som Frimester i Århus, og med egne hænders må ernære sig som sådan. 15 oktober 1790. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2075
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Ole Jensen, Niels Jensen og Jørgen Rasmussen m flere i Såby, under Skanderborg Amt, Beneficium paupertatis til en sags udførelse mod Etatsrådinde Rothe af Århus, angående opfyldelsen af den skriftlige forsikring, som hendes mand, afgangne Etatsråd Rothe, forhen ejer af Urupgård, under 12 januar 1784 skal have givet dem, angående at de ved gårdens salg, for livstid skulle beholde deres Konge og Kirkekorn tiender mod 40 rdr indfæstning og årlig afgift på 10 mk af hver tdr hartkorn m v. Kongens vilje og befaling er derefter, at Guldberg anordner dem en Procurator, der efter vedlagte bevilling, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre deres sag. 17 september 1790.
Bilag: Fra Kongen, kopi af ovennævnte bevilling til fri proces, dateret 17 september 1790.

2076
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Der er allerunderdanigst blevet foredraget for ham, at Magistraterne og Byfogederne i Købstæderne ofte hindres i, at give de af Stiftamtmændene, til Kongens tjeneste, forlangte oplysninger, på grund af, at Byens formænd eller deputerede borgere ofte i lang tid udebliver med deres svar til Magistraterne, hvorfor han allernådigst vil have anordnet, at når formændene ikke efter 8 eller det seneste 14 dages forløb, indkommer med det i berørte tilfælde affordrede, eller anmelder og beviser gyldig forhindring, må Stiftamtmanden dictere og affordre dem en mulct på 1 rdr, og derefter for hver overskydende dag 16 sk, indtil svaret er indkommet, hvilket skal deles lige mellem Byen og de fattige, og ellers i mangel af mindelig betaling inddrives ved udpantning eller militair execution, og efter påfordring erlægges af formanden, imod regres til de øvrige, for så vidt de sidste må være skyldige i opholdet.. 26 marts 1790.
Bilag: Dateret 26 marts 1790 enslydende kopi.

2077
Fra Christian den Syvende, Christiansborg.  [Se tidligere]. Som der for ham er blevet foredraget, at de små arveparter som tilfalder umyndige, er overformynderierne til besvær og ikke indbringer deres ejere nogen synderlig fordel, når de endog med andre capitaler kunne blive udsatte på rente, men at det ville være til mere nytte, når de efter Øvrighedens tilladelse, under en god mands opsyn måtte anvendes til myndlingernes fornødenheder. I betragtning af dette, samt i overensstemmelse med den under 18 januar 1776 ergangne befaling til Stiftamtmanden over Aggerhus stift, bevilger Kongen, at alle de parter som er under 20 rdr og falder i Købstæderne, eller til sådanne myndlinger som opdrages samme sted, må udgå af overformynderiets rulle, imod at der tilstilles Magistraten en årlig fortegnelse over disse værger der har samme i hænde eller hvor pengene ellers er etc.  26 marts 1790.
Bilag. Dateret 26 marts 1790 fra Kongen, enslydende kopi.

2078
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning fra skomagersvend Dines Brixen i Århus, hvorefter han har bevilget, at han som har anvendt sin tid på at lære skomagerprofessionen, og i 12 år derpå har arbejdet som svend, i Århus må nedsætte sig som Frimester, og med egne hænder må drive berørte hans lærte profession. 2 januar 1790. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

Omslag 1791:

Rescripter - Århus:

2079
På bagsiden af omslag: Fra Jens Paulin, Håsum og Berg, Veggerslev. Under den gejstlige jurisdiction i Nørre Herred er ingen bøder i afvigte år 1785 faldet til Justitskassen, heller ingen 6te og 10de penge. 14 januar 1786.

2080
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigste ansøgning fra Anne Marie Brøgh? i Horsens, samt Guldbergs erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at hun der i 2 år, hos en mester sammesteds skal have lært fruentimmer Skrædderprofessionen, med egne hænder og uden hinder af Skrædderlauget, samme sted må ernære sig af alle slags fruentimmer Skræddersyning, for at underholde sig og den aldrende moder. 23 september 1791. Notat: Gratis.

2081
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra afskediget Rytter Anders Erichsen Bønnelykke i Horsens, samt Guldbergs erklæring, har han allernådigst bevilget, at denne der har lært Grov og Kleinsmed professionen, og i 12 år og 4 måneder tjent som Rytter og Fahnsmed [Fanesmed] ved Slesviske Rytter Regiment, men formedelst svaghed har været nødsaget til at forlade Krigstjenesten, at denne i Horsens ubehindret må ernære sig af professionen, samt derved holde en svend til hjælp, hvorimod han da bør af sådan sin næring skatte til Byen, ligesom andre håndværksfolk. 9 september 1791. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2082
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Tilkendegiver, at han efter Maren Jensdatter af Åle By under Silkeborg Amt, hvis mand Niels Hansen for omtrent 9 år siden, uden nogen årsag, skal være bortrømt, efterladende hende og 3 små børn i den yderste fattigdom, hendes allerunderdanigste ansøgning, samt Guldbergs erklæring, har bevilget, at en hendes bortrømte mand, efter hans moder tilfalden, og under Århus Stift overformynderi indestående arv på 6 rdr 2 mk 12 sk, må udbetales til brug for børnenes opdragelse. 2 september 1791.

2083
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, forundt Bodil Jensdatter af Tønning Sogn bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag til skilsmissedoms erhvervelse over hendes mand Anders Sørensen, som for 8 år siden skal være bortrømt, uden hun siden har hørt noget fra ham. Guldberg skal derefter anordne hende en Procurator, der efter bevillingen, som her hos in original følger, for vedkommende at tilstilles, uden nogen betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 5 august 1791.

2084
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kopi af det i forrige nævnte Beneficium paupertatis til Bodil Jensdatter af Tønning, for at søge skilsmisse fra hendes, for 8 år siden bortrømte mand Anders Sørensen. Dog skal hun, om hun skulle vinde sagen for Højesteret, tiltænkt være, at betale til Underofficererne ved Livgarden til fods, som ved retten har opvartning 3 rdr, hvilke hun haver at levere til den Procurator som fører sagen, før han går i Højesteret. [Se næste]. 5 august 1790.

2085
Fra H L v Bülow, Skanderborg. [Amtmanden - se forrige]. For det meget højstærede af 12 august tilsendte Beneficium paupertatis til Bodil Jensdatter i Tønning, for opnåelse af skilsmisse fra hendes undvegne mand Anders Sørensen, bliver herved tilstillet hendes skriftlige tilståelse, hvori hun tillige udbeder sig Procurator Holst beskikket til at udføre hendes sag. [Se næste]. 19 september 1791.

2086
Fra Bodil Jensdatter, Tønning Præstegård. [Se forrige]. "Herwed tilstaaer ieg, at hawe modtaget af S: T: Hr Kammerherre og Amtmand Bylow i Schanderborg det mig allernaadigst forundte Beneficium Paupertatis af 5te augustj sidst til at udføre en sag mod min undwigte mand Anders Sørensen for at erholde dom til ægteskabs ophæwelse. Da høy bemeldte Hr Kammerherren har begiært af mig, at opgiwe hwem ieg til bemte sags udførelse ønskede beskicket, saa beder ieg underdanigst det maatte bliwe Procurator Holst paa Saraberg, som ieg har for troelighed til wil giøre sin flid og hwad Ræt er, ieg tør der for og wente Naadigst bønhørelse". - underdanigst Bolle Jensdater. 16 september 1791.

2087
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning og begæring fra Sabine Olive Christiane Thomsen i København, har Kongen bevilget, at en hende, efter hendes afdøde moders morbroder Doctor Henrich Schæfer i Horsens tilfalden, og under denne Byes overformynderi, indestående arv på 100 rdr, må udbetales, for at kunne anvende den til hendes fornødenheder. 15 juli 1791. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2088
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra Karen Geertsdatter i Horsens, samt Guldbergs erklæring, har han allernådigst bevilget, at hun i Horsens, ubehindret af Skrædderlauget, må ernære sig af sine hænders gerning med Skrædder syning, for derved at erhverve det nødvendige til sin, og den gamle moders underholdning.  18 februar 1791. Notat: Gratis.

2089
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har forundet fæstebonden Søren Pedersen af Tørring By under Silkeborg Amt, Beneficium paupertatis, til at føre en sag for Landstinget, udi en mod ham på hans naboes husmand Hans Haustrups vegne, af hans husbond Justitsråd Thygesen på Mattrup anlagt sag, og ved Tyrsting - Vrads Herredsting den 9 juni f a  pådømt, betræffende, at supplicanten [ansøgeren]  egenmægtig skal have nedbrudt bemeldte Hans Haustrups haugegærde og ompløjet et stykke af denne hauge [Have] , som da skulle have været besået m v. Kongens befaling er, at Guldberg, efter vedlagte bevilling, skal anordne ham en Procurator, der uden betaling, efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen.  [Se næste]. 28 januar 1791.

2090
Fra Kierulf, m fl, Landstings Domhuset i Viborg. [Se forrige]. At Procurator Rosted på Nørgård ved Viborg, er blevet anordnet for Søren Pedersen af Silkeborg, til at udføre hans sag ved Landstinget mod Hans Haustrup, anmeldes ærbødigst. 18 februar 1791.

2091
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Efter allerunderdanigst ansøgning fra Anna Margaretha Hørning af København, samt den af Over Præsident, Borgmester og Råd i København, afgivne erklæring, har han allernådigst bevilget, at den hende, efter afgangne købmand Niels Udstrup [Ustrup] i 1787 tilfaldne, og under Skanderborg overformynderi indestående arv, på 30 rdr 1 mk 7 15/32 sk, må udbetales til hende mod afkald og kvittering. 7 januar 1791.
Bilag: Fra Kongen, dateret 7 januar 1791 enslydende kopi af ovenstående.

2092
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Ligesom han ved reskript af 12 oktober 1770 til samtlige Stiftamtmænd i Norge, har befalet, at alle som idømmes bøder til Justitskassen, Christianshavns Kirke, Hospitaler eller andre offentlige stiftelser, skal afsone det idømte, uagtet dommene måtte have overstået fatalia executionis [er forældede], så vil han også, at samme herefter skal være gældende i Danmark. 1 juli 1791.

2093
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. [Meget utydelig - 5 sider]. Henviser til Guldbergs skrivelse til danske Cancelli, som for ham allerunderdanigst er blevet foredraget, hvori denne har forestillet, at Århus har en liden Skov, Risskov kaldet, bestående af god Eg og Bøg, hvilket skal være til største nytte for Byen og handelen, idet Bolværkernes vedligeholdelse uden denne Skov hjælp ville være vanskelig. Fremgår videre, at Skoven lider skade af inden og udenbys Kreaturer, såvel som af tyverier, hvorfor Magistraten skal have ladet påbegynde en indhegning af Skoven, til hvis omkostninger de har ladet nedhugge og bortsælge en betydelig del af udgåede, og for Havnen unyttige træer, som alene stod andre til hinder for deres fremvækst, ligesom det også må anses for tjenligt, at forbedre de 2 Skovfogeders løn, på det at de ikke skulle fristes til utroskab. Efter Magistratens forslag, samt Rentekammerets afgivne betænkning, ønsker Kongen under 7 punkter, forskelligt vedrørende samme. Eks 1) At indhegningen om Skoven, så vidt som det ikke allerede er sket, skal sættes i fuldkommen god stand. 2) At ligeledes plantningen af levende gærder derpå skal fuldføres. 3) At dette hegn såvel som diget med grøft og plantningen skal vedligeholdes af Skovfogederne, imod at de nyder hver 10 rdr i årligt tillæg til deres løn. O s v under næste punkter. [Se næste]. 8 juli 1791.

2094
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Enslydende kopi af forrige, dog at denne er læselig. Punkt 4) At der til opsyn med bemeldte indhegning, ligesom og med Skoven i almindelighed, ved Stiftamtmanden, efter Magistratens forslag, skal beskikkes en Skovinspection, bestående af den Magistratsperson og den købmand som sidder i Havne commissionen, samt 2de af Byens eligerede [udvalgte] mænd, hvilken Inspection skal overværes af Stiftamtmanden med Magistraten i Skoven, foretagende udvisninger, ligesom den også, inden noget Skoven vedkommende besluttes, derom bør give sin betænkning. 5) At der fremdeles må udtages, og ved offentlig auction bortsælges af de i Skoven værende udgåede, og for Havnen unyttige træer, helst der, hvor disse hindrer de friskes og nyttiges fremvækst. 6) At der til indhegningens opførelse og vedligeholdelse, Skovfogedernes løn og andre ved Skoven faldende udgifter må anvendes: a) Beløbet af de ommeldte bortsælgende, til Havnens brug uduelige træer. b) Den årlige indtægt af topperne fra de træer, som til Havens brug udvises. c) Hvad der måtte betales for de, efter Magistratens anvisning, en eller anden af indvånerne overladende Erte? Riis. 7) Disse penge modtages af Skovinspectionen, som deraf bestrider ommeldte udgifter og for samme indleverer årligt regnskab til Magistraten og Byens eligerede, hvormed skal følge et syn af uvillige mænd, til bevis for, at Skovens indhegning og dens lukke vedbørlig istandholdes. Dette regnskab, revideret af Magistraten og de eligerede, samt decideret af Stiftamtmanden, skal sammen med nævnte syn, følge Byens almindelige regnskab til Rentekammeret, ligesom og, om nogen beholdning derefter haves, samme da som Kæmner eller Byens almindelige kasse tilhørende, skal være at anse og dertil, når påæskes at indlevere. 8 juli 1791.

2095
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Helle Rasmusdatter af Hørslevbolle [Hørslevboel]bevilling til på ustemplet papir [fri proces], at udføre en sag til skilsmissedoms erhvervelse over hendes mand Anders Rasmussen, som efter at have øvet en hård medfart mod hende og ødt deres fælles formue, for 5 år siden aldeles har forladt hende og 3 små børn, uden at hun siden den tid har erholdt kundskab om hans opholdssted, pålægger videre Stiftamtmanden at anordne hende en Procurator, der samme sag, med den forundte bevilling som her hos medfølger, efter loven og uden betaling, forsvarligt haver at udføre. 15 juli 1791.
Bilag: Kopi af den i ovennævnte bevilling [Beneficium paupertatis], for Helle Rasmusdatter i Hørslevboel, hvor også anføres, at hun skal være betænkt på, om hun skulle vinde sagen for Højesteret, at betale 3 rdr til Underofficererne ved Livgarden til fods som har opvartning ved retten, hvilket skal ske til den Procurator som fører sagen, før denne går i Højesteret.

2096
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til reskript af 6 februar 1787 hvori han har forundt interessenterne i Færgeløbet mellem Kalundborg og Århus, en forhøjelse af Fragttaxterne i 2 år, på de vilkår, at de i dette tidsrum skulle anskaffe 2 nye Smakker, samt holde en mand mere ved hver Smakke. Men de har nu igen andraget, at de ikke uden velfærds tab, kan vedligeholde transporten mellem disse Byer, efter den ved forordningen af 29 april 1684 og privilegiummet af 1 maj 1697 fastsatte taxt, ej heller i følge ovennævnte reskript, formår at bygge og udrede 2 nye Smakker, alt på grund af nuværende tiders høje priser, især på de fornødne materialer til Smakkernes vedligeholdelse, og det på disse nogle gange tilstødte uheld m v. I anledning af ansøgningen , samt den fra Guldberg og Stiftamtmand Greve Knuth [på Sjælland] afgivne erklæring, bevilger Kongen allernådigst, at de må være befriet for at opbygge og udrede de to Smakker på vilkår, 1) at de skal være pligtige til, i oktober hvert år, at fragte [befragte] et Coffardi Fartøj til at hjælpe med transporten. 2) At for de rejsende, creaturer eller andet som derved overføres, betales i fragt til Færgeløbet kun efter taxten og 3) At om og når det tilfælde måtte indtræffe, at så megen fragt på en gang var for hånden, at ejerne var berettigede til, efter anordningerne, og ville have overførsel endnu ved et eller flere Coffardi Skibe, sådan befragtning da skal være Færgeløbet uvedkommende og for deres egen regning, hvorhos Kongen også, i betragtning af interessenternes i nogle åringer, efter gjorte beregninger, hafte tab, allernådigst ville have dem bevilget, at de må endnu et år nyde den forhen allernådigst tilståede forhøjelse i taxten men ej videre. 15 juli 1791.

2097
Fra Christian den Syvende, Frideriksberg. [5 sider]. Da lovens 3 b 6 cap 5 og 6 art har bestemt, hvorledes der skal forholdes, når en borger i Købstæderne klager over den af de årligt udnævnte taxerborgere, tillige med forrige års Kæmner satte taxt på enhvers formue, hvorefter tyngderne på borgerskabet lignes, hvilket også er behandlet i reskriptet af 2 marts 1787, hvori bl a er befalet, at der i henseende til lignings eller ansætnings forretningerne over indvånerne i Købstædernes pålignede skatter, skal iagttages følgende regler: a) At forrige års Kæmnere, tillige med de efter loven hvert år udvælgende borger skulle forfatte og underskrive samme o s v. Men da Kongen har bragt i erfaring, at de nævnte bestemmelser ikke opfylder den hafte hensigt, ligesom han finder det upassende, at en enkelt Magistrats person, hvilket dog altid ville finde sted, hvor Byfogeden er ene Magistrat, skal kunne forandre taxerborgernes forretninger, så har han, efter at erklæringer er indhentede, samt Rentekammerets betænkning, fundet for godt, at foretage nogle ændringer, bl a således at Øvrigheden, Magistraten eller Byfogeden, hvor denne tillige er Magistrat, skal fælles med Byens repræsentanter, være bemyndiget til, når der klages over taxerborgernes forretninger, at rette de fejl som måtte forefindes i ansætningerne, men skulle man ikke kunne blive enige, eller skulle klageren være misfornøjet med deres behandling, skal Stiftamtmanden efter foregående undersøgelse, endelig [afgøre] kende i sagen. 5 august 1791.

2098
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Jacob Bregendahl i Århus allerunderdanigst har andraget, at han ved adskillige ulykkelige hændelser, i forrige år har set sig nødtvungen til, at overgive sit bo til creditorer, hvorved han er ude af stand til at underholde sine børn, samt skaffe dem den nødvendige opdragelse, og endelig, at renterne af den arv de 3 børn af første ægteskab, er tillagt i mødrene arv er utilstrækkelig til dette. Med henvisning til ansøgningen, samt Guldbergs erklæring, bevilger Kongen, at der af hans søns Lars Nicolaj Bregendahls tilholdne, og under Havreballegårds overformynderi indestående arv, tid efter anden må optages 200 rdr, og ligeledes af hans døtres Sophie og Anne Dorothea Bregendahls tilfaldne, og under samme, indestående arv 150 rdr, for på bedste måde at anvendes til deres opdragelse, ligesom han har bevilget, at ansøgerens broder Niels Pedersen Bregendahl må påtage sig værgemålet for disse broderbørn, siden han har erklæret sig villig til dette. 5 august 1791.

2099
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Selv om det allerede i reskript af 10 maj 1734 til Stiftamtmændene, er blevet befalet, at Byens skatter overalt i Købstæderne, af Byfogderne uden betaling og foregående lov og dom, udpantes hos de der ikke har betalt, dog at det udpantede, på det at al lemfældighed med de fattige kan bruges, må stå de vedkommende til løsning i 14 dage, men ellers stilles til offentlig auction, hvilket ligeledes i skrivelse fra Danske Cancelli af 10 januar 1778 er pålagt Byfogderne, at overholde nævnte reskript, så har han dog erfaret, at det visse steder skal være vanskeligt, at få inddrevet skatterne samt Fattigkassens contingenter, hvorefter han allernådigst vil have anordnet, at Byfogderne straks og i det seneste inden 8 dages forløb, efter at restancelisterne ved Stiftamtmandens resolution, skulle forrette udpantningerne eller i mangel af dette, selv tilsvarer restancerne med regres til vedkommende. 2 september 1791.

2100
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, har forundt Jens Fugl med flere i Århus, bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag ved første instans mod borger og Urmager Johan Jørgen Caspeller [Caspeller] sammesteds, som uden deres vidende eller samtykke, skal have spærret en Gyde, hvorigennem beboerne af nogle dem tilhørende Lejevåninger af alders tid har haft fri fart med alt behøvende til og fra stederne med videre. Stiftamtmanden skal anordne ham en Procurator, der samme sag, med den forundte bevilling, uden nogen betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre. [Se følgende]. 23 september 1791.

2101
Fra Hasselbach, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Underdanigst erklæring, hvorefter de fremfører, at på grund af medfølgende fra de eligerede mænd og fra de til nævnte Gyde stødende beboere, har Magistraten overladt Uhrmager Caspler [Caspeller] denne Gyde til brugelighed, men derved ingenlunde betaget, ej heller stod det i Magistratens magt, at betage de tilgrænsende deres ældgamle udgang til og igennem Gyden. De have tvært imod vidnefast befalet ham, at hæve den i så måde egenmægtige foretagne spærring, og i dets sted at rette sig efter, hvad ham var accorderet, således som bilaget af 16 maj sidstleden udviser, men alt forgæves. De beder nu underdanigst, at Stiftamtmanden nådigst ville bifalde deres foranstaltning, men skulle Caspeller imod vente, ikke endda vise skyldig lydighed får sagen til rettergang henvises. [Se følgende]. 4 juli 1791.

2102
Fra Johan Jørgen Caspeller, Århus. [Se forrige]. Som det for ham er berettet, skal der til Stiftamtmanden være indløbet en memorial, angående Gyden eller Snerren? som løber forbi hans Våninger på Svinetorvet, hvilken Magistraten, på grund af de eligerede mænds betænkning af 30 april, ved deres derpå afgivne resolution af 3 maj, har overdraget ham til afbetjening og brugelighed, imod en årlig afgift til Byens kasse på 4 mark danske, samt halvt hegn mod tilgrænsende ejeres hauger, hvilket ses af vedlagte kopi af hans ansøgning til Magistraten af 18 april, og de eligerede mænds betænkning af 30 dito, samt Magistratens påfulgte resolution af 3 maj sidst, desuden at vedkommende beboere, for så vidt deres hauger løber forbi disse Smouer eller Gyder, intet har imod at samme af ham indhegnes og tillukkes, imod at han opfører halv hegn med dem, hvilket de på hans memorie af 28 april har erklæret sig til, og dermed på den tid var meget vel fornøyet, denne hans pro memoria, med vedkommendes påtegninger er i Magistratens forvaring, deres navne er Madame Wormstrup, Poul Frausing, Peder Weile, Torben skomagers enke, Anders Wormstrup og Anders Jørgensen Matros. Så det kommer ham meget forunderlig, at Giørtler Jens Fugl, fordi han låner Peter Weile penge i hans Våning vil søge at tilbagekalde, hvad så mange skriftlig har indgået, og derefter er tilstået ham af Magistraten, da det står ham frit for, at tage sine penge derfra når han lyster, og den øvrige mellemhandling være ham uvedkommende, som den der ikke er ejer af stedet. Nævner videre, at det er befunden, at der i den megen halm som forrige åringer har været tilført, om sommeren når alt har været tørt, har været opkommet ild, hvilket endnu stolperne i hans baghus udviser. Rådmand Hvid har for nogle år siden ment, at det var højst nødvendigt, at disse Gyder af den årsag blev aldeles tillukket. Han håber, at Stiftamtmanden ikke tilbagekalder den tilladelse han har fået af Magistraten etc. [Se næste]. 24 juni 1791.

2103
Fra J J Caspeller, Århus. [Se forrige]. Uagtet han under 24 juni underdanigst har demonstreret for Stiftamtmanden, at Smouerne eller Gyderne som løber forbi Madame Wormstrups hauge på den østre, og de tilgrænsende beboeres hauger på den søndre side, bag hans våninger og hauger, hvorledes samme af de eligerede mænd og Magistratens derpå fulgte resolution, til fri rådighed og brug er ham overdraget, efter at de tilgrænsende beboere i forvejen skriftligt havde erklæret, at de intet havde at indvende mod dette, men på den tid var meget vel fornøjede, som de også kunne være, da de nu, imod som tilforn, slipper med halv bekostning i henseende til plankeværks opsættelse, da han opfører det halve med dem. Nævner videre, hvor farligt det ikke alene for Byen, men fornemmelig for ham, hvis ikke disse Gyder blev tillukket, hvilket efter at de eligerede mænd har taget dette i øjesyn og afgivet betænkning, af Magistraten er resolveret, at han på nævnte vilkår, mod en årlig afgift på 4 mk danske til Byens kasse, er overladt samme til brugelighed. Beder om, at det afsagt må stå ved magt. [Se næste].  20 juli 1791.

2104
Fra J J Caspeller, Århus. [Til Magistraten - se forrige]. Da Smouren eller Gyden som løber forbi Madame Wormstrups Hauge på den ene, og hans tilkøbte våning på den anden side, samt Gyden eller Snevren? som løber forbi denne hans tilkøbte og iboende våning, lige overfor Åens tilgrænsende hauge pladsers boder, tid efter anden bliver så aldeles tilført og opfyldt med gadeskarn, halm og andet urenligt af beboerne, såvel af de fra Cannichegade, som de fra den såkaldte stentrappe, så at fodstykkerne under hans baghus og plankeværket, ved det dertil opliggende og opdyngede skarn er blevet rent forrådnet, samt at soldater og andre med deres tændte Tobakspiber, som ofte findes der, ved hvilket der fornemmelig om sommeren kunne forårsages ildsvåde, og det særdeles blev ham, om ikke en del af Byen som kom til at lide under dette, og hvem skulle da erstatte skaden. Fortsætter med at beskrive hans tilbud, om opsættelse af plankeværk etc, hvis han får Gyden overladt. [Se næste]. 18 april 1791.
Påtegnet: 30 april af de eligerede mænd, P C Asmusen, Jens Antonsen, Chr Becher, Peder Herskind, K Iversen og Henr. Langballe. Videre den 3 maj af Magistraten, Rohde, Risom og Hasselbach og endelig under 28 april af J J Caspeller.

2105
Fra Anders Wormstrup, m fl, Århus.
[4 sider - se forrige]. Længere beskrivelse af, hvorledes haugerne er beliggende, hvor også nævnes Cannichegade - Svinetorvet og stentrappen og deres ejende Ågades små steders tilliggende o s v. Videre spørger de Stiftamtmanden, om de seks eligerede mænd er bemyndigede til i stilhed, uden pågældende medborgeres vidende og samtykke, at overdrage dette stenpikkede Stræde eller Gyde mod så ubetydelig en betaling af 4 mark, til en Fridericisk overløber, enhver af alle pågrænsende grundejere til skade for mer en 10 gange så meget årligt, især om stederne skulle sælges, efter sådan gammel rettigheds fratagelse, og kan Magistraten forsvare, at approbere sådan handling, da efter hvilken lov. De mener nej og tror, at alle rettænkende heri er enig med dem. Nævner Giørtler Jens Fugl og Skoleholder Vejlbye, hvorom er tilskrevet Magistraten den 7 maj og 6 juni. Videre Degnen Jens Hasle, og ham [brevskriveren] Anders Wormstrup og do Kirsten Eulesdatter sal Torben Torbensen skomagers enke, der ligeledes den 23 juni 1791 har tilskrevet Magistraten, slutter med at bede om Guldbergs assistance. [Se næste].  Signeret: Anders Wormstrup, Kesten Øvlis datter Salig Torbensen, som enkens Laugværge Egeberg. 30 juni 1791.

2106
Fra N Hviid, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Da beboere ved Åen, hvis hauger grænser til den Gyde som Uhrmager Caspeller er blevet tilladt at indelukke, har besværet sig over, at han har tilspærret deres fra gammel tid hafte adgang, bliver han herved uopholdelig beordret, at fjerne denne spærring og aldeles, at rette sig efter, hvad ham i ommeldte tilfælde fra vedkommendes side er accorderet. [Se næste]. 16 maj 1791.

Påtegnet:

Om bekendtgørelsen for Caspeller, sign Wormsen og Søren Jensen.

2107
Fra Jens Fugl, Århus. Pro memorie om den i forrige nævnte sag, hvori han ser sig forårsaget til at forestille, hvorledes Uhrmager Caspeller af egennytte og selvtægt uden Fugls samtykke og tilladelse, har aflukket den Gyde som løber bagved hans sted, og desuden har ladet baglågen til Fugls ejende sted sidst afvigte Løverdag tilslå etc. [Se næste]. 9 maj 1791.

2108
Fra Jens Fugl, Århus. [Se forrige]. Udbeder sig Deres Welwiisheders Gunstige Tilladelse [Magistratens], behagelige betænkning og resolution på den under 9 maj indsendte besværing over Uhrmager Caspellers egenmægtige, mod ham og flere andre, fornærmelige indespærring, ganske vist formodede han at de [Magistraten], efter hans indgivende klage, over så soleklar en fornærmelse havde tilholdt ham, igen at åbne baglågen til hans der beliggende sted, men da der hidtil ingen forandring er gjort, end at han i stedet for stang har ladet baglågerne til sin indhegning stå tillukket, og Fugl som står  i køb med en anden mand om sit sted, hvis herlighed ved sådan tilspærring er mærkelig formindsket, som lettelig kan indses, så refererer han sig til sin under 9 maj indgivne besværing, og håber Caspeller straks tilholdes at opfylde samme. [Se næste]. 6 juni 1791.

2109
Fra Johan Jørgen Caspeller, Århus. [Se forrige]. Da Magistraten og Byens eligerede mænd, efter hans ansøgning, intet har imod at han lader Gyderne, som løber forbi Madame Wormstrups hauge på den østre og åens tilgrænsende beboeres hauger på den søndre side, indhegne med behørigt plankeværk og aldeles tillukke, for at forekomme den der begående uorden, så skal han ikke mangle, at spørge om beboerne ved Åen, som dertil grænser,  har nogen indvendinger mod dette, allerhelst da Madame Wormstrup og hr Poul Frausing er enige med ham om dette, og han derimod tilbyder vedkommende, at opføre fælles plankeværk med dem, samt i mødende tilfælde om nødvendigheden skulle udkræve, fri udfart fra disse deres hauger, men ellers ikke, og som vedkommende ved den lejlighed, imod tilforn kun halv bekostning ved plankeværkets vedligeholdelse, så påtvivles ikke at de samme indser, og hvorom deres udførlige svar forventes meddelt. [Se næste]. 28 april 1791.

Påtegnet:

Peter Weile, der efter tilbudet intet har at indvende. Kopien att af Magistraten.

2110
Fra P C Asmussen, m fl, Århus. [Se forrige]. Kopie af de eligerede mænds erklæring på Uhrmager Caspellers promemoria til Magistraten af 18 april 1791. På Byens og egne vegne, har de ingen indvending mod, at Caspeller overlades den forlangte Smouge og Gyde til brug og afbetjening, da det erfares at han har søgt og fået alle tilgrænsende haugers ejeres tilståelse på vedfølgende proposition i henseende til hegn på begge sider etc. 30 april 1791.

2111
Fra Jens Fugl, Århus. [Se forrige - bilag samhørende med tidligere behandlede erklæring fra Magistraten, dat 4 juli 1791]. Klager over, at Uhrmager Caspeller for nogen tid siden har tiltaget sig den rettighed, at aflukke den Gyde som løber bag hans på Cannichegade etc. [Se næste]. 17 juni 1791.

2112
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Se forrige]. Indlagte Beneficium paupertatis, der allernådigst er forundt Giørtler Jens Fugl med flere af Århus, til at udføre en sag i første instans mod borger og Uhrmager Johannes Jørgen Caspeller sammesteds, angående at han uden deres vidende og samtykke har spærret en Gyde, vil Rådmand og Byfoged behagelig levere Giørtler Fugl, og derfor modtage hans skriftlige tilståelse, som sammen med hans forslag om, hvem han helst ønsker til at føre hans sag, behagelig måtte tilstilles. [Se næste]. 30 september 1791.
Påtegnet af Jens Fugl, kvittering for modtagelsen, samt at han ønsker Procurator Ingerslev - signeret Jens Fugl.

2113
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Den i forrige omtalte bevilling - Beneficium paupertatis - til fri proces for Giørtler Jens Fugl i Århus, efter hans indgivne ansøgning,  til at indgive en sag mod borger og Uhrmager Johan Jørgen Caspeller i Århus, anlangende at denne har ladet aflukke en Gyde etc. 23 september 1791.

2114
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Skipper Peder Stephensen af Århus, bevilling til på ustemplet papir, for første instans, at lade udføre en, mod ham af købmand Hans Andersen Hollænder og enken Wormstrup anlagt sag, betræffende at disse, for hvilke Stephensen skal have overført en ladning Korn til Øster Riisør, som han der af mangel på afsætning, var nødt til at oplægge, hvorefter de skal have udråbt ham som en bedrager og siden angrebet ham med et ære nærgående søgsmål, hvilket skal have haft den virkning, at han derved er sat ud af sin næringsvej. Stiftamtmanden pålægges, at anordne ham en Procurator, der efter bevillingen, som her hos følger til udlevering, uden betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre sagen. [Se næste]. 4 november 1791.

2115
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kopi af den i forrige omtalte bevilling - Beneficium paupertatis - til Skipper Peder Stephensen i Århus, at udføre en sag jvnf forrige. 4 november 1791.

2116
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigste ansøgning fra Niels Larsen Bostrup i København, samt efter den af Guldberg indhentede erklæring, har Kongen bevilget, at denne må nedsætte sig i Århus som Tømmermester og Møllebygger, samt i bemeldte professioner må holde svende og drenge, hvorefter Stiftamtmanden allerunderdanigst haver at rette sig, og vedkommende at tilkendegive. 25 november 1791. Påtegning: Gratis.

2117
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Henrich Fehrs Wessel af Århus, mod hvem der efter Danske Cancellis foranstaltning er anlagt sag, fordi han til Oeconomie og Comerce Coll har indsendt lærebrev og en attest, til [for] derefter at erholde Kongens allernådigste bevilling på en Tobaksfabriks anlæggelse samme sted, hvilke dokumenter anses for at være falske, og han nu for Kongen har andraget, at hans omstændigheder ikke tillader ham, at betale en Procurator til at udføre sagen. Så er hermed Kongens vilje og befaling, at Stiftamtmanden anordner ham en Procurator som samme sag, efter loven og uden betaling, forsvarligt haver at udføre. 2 december 1791.

2118
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Hendes majestæt Dronningen af Portugal, har udnævnt den i Helsingør værende franske Consul Simon de Brosserode til også at være Portugisisk Generalconsul i Danmark og Norge, så tilkendegives, at han er erkendt og antaget, og desuden vil have anordnet og fastsat, at han efter den overalt, såvel som her, skete forhen indførte brug, vel for sin egen person i henseende til det der angår hans Consulat forretninger skal være fri for den her værende jurisdiction, og nyde alle de hans betjening tilkommende fortrin etc. 16 december 1791.

2119
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I anledning af snedkersvend Lauritz Pedersens af Århus allerunderdanigste ansøgning, samt Guldbergs erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at han som Frimester med egne hænder i Århus må ernære sig af snedkerprofessionen. 30 december 1791. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2120
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har allernådigst bevilget og tilladt, at hvad indlæg, breve og bevisligheder som Hendrich Møller, Sognepræst for Hasle, Skejby og Lisberg menigheder, forårsages udi første instans at lade indgive, udi en sag imod hans Sognemænd i Vester Lisberg og Terp Byer, der formentlig urettelig, skal nægte ham hans embeds indkomster af Nannest af Gæs og Brød med videre, i retten må fremlægges på ustemplet papir, oplæses og til påkendelse antages, desuden må og skal hvis akter og domme udi bemeldte sag for retten allerede er passerede eller herefter passerer, som han eller fuldmægtig ønsker beskrevet, i lige måde på ustemplet papir og foruden nogen betaling til rettens Betente tilbørligen meddeles. 21 oktober 1791.
Bilag: Dateret 31 oktober 1791 fra Gersdorff, Vosnæsgård, kvittering for modtagelsen af ovennævnte Beneficium paupertatis.

2121
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra Christen Ovesen af Ingerslev under Havreballegårds Amt, har Kongen allernådigst bevilget og tilladt, at hvad indlæg, breve og bevisligheder som han forårsages, at lade indgive i retterne udi en sag mellem ham og Etatsråd de Fædder Charisius til Constantinsborg, for at påanke en over hans forhen beboede selvejergård i Ingerslev By, den 16 juni forrige år begyndt og den 1 juli næstefter, sluttet auctions forretning, hvilken sag der overalt udi retterne på ustemplet papir må fremlægges, oplæses og til påkendelse antages [fri proces]. Dog skal han tiltænkt være, at betale til under Officererne ved Livgarden til fods, som ved retten har opvartning 3 rdr, hvilket skal erlægges til den Procurator som fører sagen, før denne lægges i Højesteret. [Se næste]. 28 januar 1791.

2122
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Se forrige]. Indlagte Beneficium paupertatis, der allernådigst er forundt Christen Ovesen af Ingerslev, til en sags udførelse mod Charicius, Constantinsborg, vil Birkedommeren [Svitzer] behagelig levere Ovesen og derhos modtage hans skriftlige tilståelse, samt forslag på, hvem han ønsker til denne sags udførsel. [Se næste]. 8 februar 1791.
Påtegnet: Dateret 4 marts 1791 indlagte Beneficium er på Christen Ovesens vegne modtaget, ønsket om en bestemt Procurator er fremsendt til Guldberg. Signeret.
Bilag: Dateret 23 maj 1791 fra Over og underrets Advokat Roedsted?, Spjald? ved Viborg. Henviser til Guldbergs ordre af 12 maj, hvorefter han er pålagt, at udføre en sag for Christen Ovesen af Ingerslev for Landstinget mod Charisius, hvorefter han udbeder sig dokumenterne i sagen.

2123
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Christen Ovesen af Ingerslev, Beneficium paupertatis til en sags udførelse mod de Fædder, Constantinsborg, for at påanke en, over hans forhen beboede selvejergård i Ingerslev, begyndt den 16 juni forrige år og sluttet ved auctions forretning, pålægges Guldberg, at anordne ham en Procurator der efter bevillingen, som her hos følger til udlevering, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. 28 januar 1791.

2124
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I anledning af en fra Søren Christensen i Tilst og Peder Pedersen, samt Rasmus Pedersen af Årslev indkommen allerunderdanigst ansøgning, har Kongen allernådigst bevilget dem fri proces, til at lade indgive en sag mod Hans Løvenhielm Bülow, Amtmanden over Skanderborg og Åkjær Amter, fordi han, uagtet supplicanterne, ved et af afgangne Mogens Michelsen i Skibby oprettet, og af Kongen allernådigst confirmeret testamente, skal være indsatte som den afdødes eneste arvinger og alle være myndige og tilstede, skal med fuldmægtig, efter den afdødes stedfader Søren Povelsens begæring, imod deres vilje have taget testators bo under skiftebehandling med videre. Efter Kongens bevilling, må sagen overalt i retterne på ustemplet papir, fremlægges etc, ligesom sagen, bemeldte Søren Christensen med flere, eller deres fuldmægtig i lige måde, må beskrives på ustemplet papir uden betaling til rettens Betjente, dog skal de, om sagen går i Højesteret, betale til Underofficererne ved Livgarden til fods, som opvarter i Højesteret 3 rdr, hvilket skal ske før sagen føres i retten. [Se næste]. 18 marts 1791.

2125
Fra Peder Pedersen, m fl, Årslev og Tilst. [Se forrige]. Det dem allernådigst forundte Beneficium paupertatis af 18 marts til en sags udførsel mod Amtmand Bülow er modtaget, tilligemed Stiftamtmandens nådige tilladelse til, at de selv foreslår en Procurator, hvilket de angiver som Procurator Holst på Saraberg ved Skanderborg, men ellers overlader de det til Guldbergs egen godt befindende. Signeret: Peder Pedersen, Rasmus Pedersen, Søren Christensen. 7 april 1791.

Bilag:

Dateret 18 marts 1791 fra Kongen, kopi af forrige bevilling til Søren Christensen af Tilst, Peder Pedersen og Rasmus Pedersen af Årslev.

2126
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra Søren Knudsen Ravnholt, Rasmus Poulsen, Michel Rasmussen, Jens Sørensen, Søren Lavesen, Jens Rasmussen, Jens Nielsen, Niels Nielsen, Niels Andersen Baattrup og Rasmus Knudsen Ingerslev af Ravnholt, Ingerslev og Batterup [Battrup] Byer i Havreballegårds Amt, har han allernådigst bevilget og tilladt, at hvad indlæg, breve og bevisligheder, som disse forårsages til at lade indgive i retterne, udi en sag mod deres husbond Etatsråd Fædder de Charisius til Stamhuset Constantinsborg, angående at denne formentlig urettelig, skal have bebyrdet dem med mere skat og hoveri, end han havde ret til at fordre af dem m v, overalt må ske på ustemplet papir, oplæses og til påkendelse antages o s v [fri proces]. Dog skal de, om sagen skulle vindes i Højesteret, betale til underofficererne ved Livgarden til fods, som har opvartning ved retten, 3 rdr, hvilke skal leveres til den Procurator som fører sagen, før denne går i retten. [Se næste]. 1 april 1791.

2127
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Se forrige]. Indlagte Beneficium paupertatis, der allernådigst er forundt Søren Knudsen med flere af Ravnholt, i en sag mod Charisius, ville Birkedommer [Svitzer] behagelig levere dem, samt modtage deres forslag om en Procurator. 8 april 1791.
Påtegnet: Hvori kvitteres for modtagelsen af bevillingen, idet de samtidig beder om at Procurator Westergård i Århus må føre sagen. Signeret: Rasmus Poulsøn, Jens Sørensen, Jens Nielsøn, Jens Rasmussen, Niels Nielsen, Søren Knudsen, Niels Andersen, Sørren Laurssen og Michel Rasmussøn.

Bilag:

Dateret 1 april 1791 fra Kongen, kopi af forrige, hvorefter Søren Knudsen med flere bevilges fri proces [Beneficium paupertatis] i en sag mod Fædder.

2128
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom forrige Borgmester og Byfoged i Horsens, Cancelliråd Andreas Flensborg som siden ved døden er afgangen, allerunderdanigst har andraget, at han og hans hustru i Horsens på Nørregadens nordre side, har ladet opbygge en enkebolig og indrettet samme til bopæl for 8 fattige og skikkelige borgeres enker, som allerede er indlogeret i samme, så og besluttet i fremtiden at bortskænke bygningen til Byen, og dertil henligge en liden capital eller ejendom, hvis revenue skal bruges til bygningens vedligeholdelse, samt uddeles blandt de i boligen indtagne enker til ildebrændsel om vinteren, alt efter oprettede gavebrev og fundation. Efter ansøgningen, og erklæring fra Guldberg og Biskoppen, bevilger Kongen allernådigst, at nævnte bolig, så længe den anvendes for fattige enker, må være befriet for, at svare de skatter og tyngder som ellers svares i Horsens. 14 januar 1791.

Bilag:

Dateret 14 januar 1791 kopi af ovenstående.

2129
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Niels Hofman, som ejer af Harlev Kirke, bevilling til, at han ved bemeldte Kirkes hovedreparation, i stedet for det værende Blytag, overalt må belægge den med Stentag, hvorimod han skal være forbundet til, at lade det gamle Blytag forsvarlig omstøbe og oplægge på Tårnet, som hidtil har været belagt med Tagsten, samt ej alene at afhjælpe de i ansøgningen ommeldte brøstfældigheder og gøre den belovede forbedring ved Kirken, men og istandsætte de øvrige, i den optagne synsforretning benævnte mangler, såsom muren indvendig, panelet ved stolene, samt Kirkegulvet og Ringmuren om Kirkegården, således at alt bliver i god forsvarlig stand.  4 marts 1791.

2130
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da det på ansøgning fra Sognepræsten for Spentrup og Gassum menigheder, Peder Daniel Blicher, ved Danske Cancellies skrivelse af 11 august 1787 til Guldberg og daværende Biskop Hee, er blevet tilladt, at et kaldet tilhørende Annexboel i Dyrby By, af hartkorn 1 tdr 6 skp 1 fc 1 1/2 alb, som var blevet fæsteledigt, ved det at fæsteren var gerådet i armod og gården således blevet øde, så der ikke kunne fåes nogen fæster til denne, hvorfor den måtte sælges ved offentlig auction. Blicher har nu andraget, at formedelst Byens udskiftning, er auctionen udsat til den 4 januar sidstleden, da nu en bondekarl i Dyrby, Jens Pedersen, skal have budt 350 rdr for samme, hvilket salg han anser for at være meget fordelagtig for kaldet, siden der kun skal være blevet svaret 10 skp Rug og 12 skp Byg, og renten af nævnte kapital derimod beløber sig til 14 rdr årlig, hvorfor han har anholdt om approbattion, hvilken Kongen giver på følgende vilkår, bl a at halvdelen af købesummen 175 rdr bestandig bliver stående i stedet mod lovlig rente, og 2 at den anden halvdel skal perpetueres i Spentrup Præstegård etc. 1 april 1791.

Bilag:

Dateret 1 april 1791 fra Kongen, kopi af ovenstående.

2131
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da der i adskillige af de Købstæder, igennem hvilke hovedpassagen på de brolagte eller brolæggende gader, i forbindelse med de nye landeveje går, findes der på en del huse karnapper eller udbygninger, hvilke ikke alene er til vansiir men endog ofte til hinder for Postvognen, så vil Kongen have anordnet, at der herefter ikke de Købstæder, hvorigennem hovedpassagen gennem landet går, herefter må bygges karnapper eller indsættes udvinduer til gaden, ej heller opsættes bræddeskure, stakit eller rækværker, desuden må man ikke forsyne de nuværende karnapper, skure eller andet sådant, med nye fodstykker, med dette, samt at gaderne holdes rene og ryddelige skal Byfogederne have den tilbørlige opsigt og skulle nogen derefter forsømme, skal Stiftamtmanden efter anmeldelse fra vejvæsenets side sørge for, at forholdet bliver ordnet. 28 januar 1791.

Bilag:

Dateret 28 januar fra Kongen, enslydende kopi.

2132
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Bagersvend Jacob Gram i Århus allerunderdanigst har andraget, at han efter at have tjent afgangne borger og Bager Søren Lihme i nogle år som svend, har han af dennes arvinger købt en del Korn og mel, i håb om som mester at forbruge samme, men at en post i Bagerlauget tilholder en svend, at stå et år i mesterår, før han kan optages i Lauget som mester, hvilket ville påføre ham et ubodeligt tab, hvis  han ikke kan blive fritaget for dette. Efter ansøgningen, samt Guldbergs erklæring, bevilger Kongen, at han uden at stå mesterår må antages som mesterbager i Århus, hvorefter Stiftamtmanden sig haver at rette, og tilmelde vedkommende. 18 februar 1791. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2133
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [5 sider]. Henviser til reskript af 2 marts 1787, hvori allernådigst er fastsat adskillige poster, som bestemmer, dels hvad der skal iagttages ved ligningen og ansættelses forretninger over de i Købstædernes indvåneres pålignede skatter, i henseende til Byernes  jord og ejendomme, dels hvad der ligeledes skal iagttages, ved de i regnskaberne forekommende udgifter til lønninger, broer, publique bygninger og veje samt endelig, hvad medvirkning enhver Købstads repræsentanter eller eligerede borgere derpå skulle have med videre. Derefter mere om forslag til Danske Cancelli, om nærmere bestemmelse i forbindelse med samme - længere redegørelse etc. 20 april 1791.

2134
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra Helene Sperling i København, samt den af Overpræsident Borgmestre og råd sammesteds afgivne erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at en arv på 26 rdr som hun er tilfalden, efter hendes i Århus afdøde forældre Peder Sperling og hustru, der indestår under denne Byes overformynderi, med tilbagestående renter mod vedbørlig afkald og kvittering, må udbetales til hende, dog at hendes nuværende Hosbonde Rådstue Fyrbøder Kruchow her i staden, efter tilbud, har indseende med, at pengene virkelig anvendes til hendes gavn og nytte. 13 maj 1791.

2135
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I anledning af en fra snedkersvend Anders Christensen i Århus, allerunderdanigst indkommen ansøgning, samt Guldbergs erklæring, har Kongen bevilget, at han sammesteds som Frimester med egne hænder, må drive berørte hans lærte snedkerprofession. 27 maj 1791. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2136
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter Skræddersvend Nicolai Christiansen Keyser, nu opholdende sig i Niær Præstegård i Århus Stift, hans allerunderdanigste ansøgning, hvorpå er indhentet Guldbergs erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at han, som ikke formår, at bestride de omkostninger der udfordres til, at indtræde i Skrædderlauget, som Frimester må nedsætte sig i Byen og der ernære sig af sin lærte Skrædderhåndværk. 17 juni 1791. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

Omslag 1792.

Rescripter - Randers Amt:

2137
På bagsiden af omslag:
Fra L Blicher, Tvede. Ved den gejstlige jurisdiction i Nørre Herred, er fra 14 januar til 14 juli 1787 ingen forløvspenge og bøder faldet til Christianshavns Kirke. 14 juli 1787.

2138
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under denne dags dato, allernådigst forundt de eligerede mænd i Mariager Christen Tydsk, Oluf Johnstrup, Jens Hadberg og Svend Smidt bevilling til på ustemplet papir, for første instans, at udføre en sag på Byens vegne mod Mariens Mølles ejer, fordi denne, som efter eget godtbefindende skal have ledet Vandet fra Møllen over Byens ejendomme, og derved sat en lang strækning af den almindelige landevej under Vand, og ikke igen vil stemme Vandet, og lede det i det forhen hafte løb med videre. Kongens vilje og befaling er derefter, at Guldberg anordner dem en Procurator, som efter bevillingen som her hos følger til udlevering, efter loven uden betaling, forsvarligt haver at føre sagen. [Se næste]. 13 juli 1792.

2139
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Den i forrige nævnte bevilling til fri proces for de eligerede mænd i Mariager, til på Byens vegne, at anlægge sag i 1ste instans mod Mariens Mølles ejer, jvnf forrige. [Se næste]. 13 juli 1792.

2140
Fra Tetens, Mariager. Drejer sig om den i forrige omtalte sag, hvorefter de eligerede mænd i Mariager får fri proces til ved første instans, at anlægge sag mod ejeren af Marie Mølle, en udenbys mand Sr Petersen, fordi han har udledt Møllevandet således, at den almindelige landevej er oversvømmet, og ikke i mindelighed har villet lede Vandet tilbage til det fra Arilds tid hafte løb. Fremgår, at mølleren vil anlægge contrasag mod Byen, og dertil ansøgt Guldberg om at få constitueret en Sættedommer, hvilket brevskriveren er imod, og således ikke vil vige sit dommersæde. [Se næste]. 18 oktober 1792.

2141
Fra Jens Hadberg, m fl, Mariager. [Se forrige]. Ligesom Guldberg nådigst har constitueret Landsdommer Tetens fuldmægtig, Anders Siørslef til at udføre en sag, de på Byens vegne har set sig nødsaget til, at anlægge mod udenbys mand Sr Petersen i Marien Mølle, som utrættelig bruger Byens jorder, borgerne til fornærmelse, så er de underdanigst bedende, at Guldberg vil constituere ham, til at tale i alle de sager som i denne begivenhed kunne rejse sig, efter det bevilgede Beneficium paupertatis, såvel af 3 august 1787, samt senere allernådigst forundte under 13 f m. Signeret: C Tydsk, O Johnstrup, Svend Smidt og Jens Hadberg. 8 august 1792.

2142
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom vognmændene i Købstæderne Århus, Horsens og Skanderborg allerunderdanigst har andraget, at de, siden landevejene mellem førstnævnte sted og Skanderborg, samt mellem denne og Horsens, ikke tilforn har været opmålt ved Stiftslandinspecteur, har foranstaltet dette, hvorved det efter dennes afgivne attest, er befundet at Vejlængden mellem Århus og Skanderborg skal være 3 1/4 mil og mellem Skanderborg og Horsens 3 3/4 mil, hvorfor de anholder om, at de må lade sig betale efter denne opmåling, samt for hver mil oppebære, for en vogn om vinteren 3 mk 4 sk og om sommeren 2 mk 12 sk. Med henvisning til ansøgningen, og Guldbergs erklæring, samt commissions betænkning, bevilger Kongen, at vognmændene må lade sig betale efter den angivne længde, samt at vognmændene i Skanderborg, for de rejsendes befordring må nyde den samme betaling som vognmændene i Århus, Horsens og Randers er bevilget under 20 april 1787, nemlig 2 mk 12 sk for milen om sommeren og 3 mk 4 sk om vinteren, hvorimod der i Skanderborg, ligesom de øvrige angivne steder, skal oprettes et ordentligt Vognmandslaug og befordringen ske i overensstemmelse med forordningen af 9 september 1763, samt andre om samme udgangne befalinger, dog skal forhøjelsen ikke finde, sted før indretningen bevisligt er i standbragt. [Se næste]. 27 april 1792. 
Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

Bilag:
Dateret 12 maj 1792 fra Tolstrup, Skanderborg, der skriver: "Da jeg uwentet erfarede, at Wognmændene i Aarhuus efterloed, at indløse underlagte, føjede jeg Anstalt dertil, og bekom samme i Aftes med Posten. Signeret.

2143
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I anledning af en fra Magistraten i Randers indkommen ansøgning om, at Vognmandslauget måtte nyde forhøjelse i dets taxt og, at landevejene derfra måtte opmåles af en Landinspecteur, har han ved et reskript til Guldberg af 20 april 1787, blandt andet allernådigst befalet, at vejene skulle opmåles, og det nu er blevet ham forestillet, den af Guldberg til Danske Cancelli indsendte beretning fra Landinspecteur Wesenberg, om den af ham foretagne opmåling af Randers landevejene, efter de under Videnskabernes Selskabs Direction udkomne kort, tillige med, at Magistraten derefter har forfattet en tabel over de fra Byen løbende 11 hovedvejes længde, som viser at der til: Viborg er 6 mil, Hobro  3 3/4 mil, Mariager 3 mil, Hadsund 4 1/4 mil, Udbyhøj 3 3/4 mil, Mellerup 2 mil, Grenå 7 1/2 mil, Ebeltoft 7 1/4 mil, Århus 5 1/4 mil, Skanderborg 7 mil og Ry 7 1/2 mil. Desuden ansøgt om, at Vognmandslauget må nyde betaling efter opmålingen, hvilket Kongen bevilger. 27 april 1792.

2144
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I anledning af Drejersvend Jens Wissing i Horsens allerunderdanigste ansøgning, samt Guldbergs erklæring, har Kongen bevilget, at han må indtages som mester i Drejerlauget sammesteds, uden at sidde mesterår, eller forfærdige noget mesterstykke, imod at betale 5 rdr til Lauget. 6 juli 1792. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2145
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom der for ham allerunderdanigst er blevet foredraget, at de fornødne foranstaltninger i tilfælde af smitsomme eller farlige sygdomme blandt creaturerne, med mere virksomhed og hastighed kunne træffes, når der overalt i landet fandtes ordentlige oplærte Dyrlæger, da Øvrigheden af disse kunne få mere oplysende efterretninger, således sygdoms tilfælde fuldstændigt kunne blive anførte og obductions forretninger kunne give oplysninger, så ønsker Kongen anordnet, at der efter indgivne forslag, fra hvert Stift i Danmark og Norge, på Stiftets bekostning, holdes en lærling ved Veterinærskolen i København, og for ham betales 100 rdr årligt, for hvilke penge den indsendte lærling skal holdes på samme fod som lærlingene fra Regimenterne, således han nyder fri undervisning, bolig, lys og varme på Skolen, samt 5 rdr månedlig til føde og klæders vedligeholdelse i de 3 år, som udfordres til, at uddanne ham til en duelig Kursmed og Qvæglæge. Når en sådan lærling har udlært, skal en anden i hans sted indsendes til Skolen, og alle vælges de af bondestanden. De som er udlært skal stå dem frit for, at nedsætte sig i Stiftet som Smede på landet eller i Købstæderne, eller foretage sig hvad anden håndtering de ville, dog skulle de være forbunden til at blive i Stiftet, og for betaling være til tjeneste, når de af vedkommende Øvrighed forlanges til en og anden forretning i deres fag som Dyrlæge, såsom besigtige syge creaturer, forrette obductioner og derom afgive deres beretning. Desuden skal de fritages for Krigstjeneste, så længe de står i lære og siden driver deres profession. I henseende til valget, skal dette foretages af Stiftamtmanden, vil Kongen desuden, at derved skal iagttages, at der alene udsøges unge mennesker, ikke under 18 år og ikke over 25 med et nogenlunde naturligt godt nemme og har lært at skrive, ligesom og, at sønner af Landsbyens Smede som har disse egenskaber dertil må vælges. I øvrigt vil han, at lærerne ved Skolen inden det første halve år, efter at en sådan lærling er sendt til Skolen, skal anmelde til Stiftet, om han befindes at mangle den fornødne bekvemhed til, at blive en duelig Kuursmed eller Dyrlæge, i hvilket manglende tilfælde, en anden straks i hans sted skal indsendes. 26 oktober 1792.

Omslag 1792.

Rescripter - Århus:

2146
På bagsiden af omslag: Fra Jens Paulin, m fl, Vegerslev. Ved den gejstlige jurisdiction i Nørre Herred, er der ikke fra 14 januar 1787 til 14 juli falden bøder til Kongens kasse ligesom heller intet til Justits kassen. 14 juli 1787.

2147
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til reskript af 10 maj 1737 til Stiftamtmændene, hvori er befalet, at de sig i Danmark befindende, og udi Hertugdømmerne Slesvig og Holsten med tilhørende lande fødte Betlere, når de her i Danmark på et sted, såsom i et Amt, Herred eller Sogn udi 2 år til den 15 april 1737, at regne havde opholdt sig, kunne forblive der, og som hjemmehørende fattige forsørges, men derimod, dem der ikke havde dette, selv om de så længe eller længere havde opholdt sig i Danmark, ikke desto mindre sendes fra distrikt til distrikt og til grænserne til Slesvig - Holsten henbringes, og der til nærmeste Øvrighed overleveres. Hans vilje og befaling er ligeledes, at de Betlere som er fødte i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten, Herskabet Pinneberg, staden Altona og Grevskabet Rantzau og som i 2 år har, i hvilket tilfælde det end måtte være, opholdt sig, eller herefter opholder sig i et Amt, Herred eller Sogn i Danmark, skal sammesteds forblive og som der hjemmehørende fattige forsørges. 12 oktober 1792.

2148
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Eftersom der allerunderdanigst er blevet foredraget for ham, at de fornødne foranstaltninger i tilfælde af smitsomme eller farlige sygdomme blandt creaturerne, med mere virksomhed og hastighed kunne træffes, når der overalt i landet fandtes ordentlige oplærte Dyrlæger, ønsker han at hvert Stift skal holde en lærling ved Veterinærskolen, alt efter tidligere bilag. 26 oktober 1792.

2149
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da der er blevet klaget over, at nogle af rettens Betjente ikke i overensstemmelse med forordningen af 14 maj 1768 og 17 juni 1773 ved hver termins udgang meddeler vedkommende oppebørsels Betjente, extracter af panteprotocollerne, til oplysning om hvem der tilkommer at svare 1/4 procento skatten, så vil han for at forebygge dette, herved bemyndige Stiftamtmanden, hvis nogen rettens Betjent ikke på anfordring ufortøvet efterkommer dette, til at dictere den skyldige, en efter omstændighederne, i hvert tilfælde passende mulct som dog ikke må overgå 2 rdr, til Sognets Fattigkasse. 31 august 1791.

Bilag:

Dateret 31 august 1792 - efter Kongens ordre, ligelydende kopi.

2150
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Politimesteren i København, Etatsråd Johan Thomas Flindt i skrivelse til Danske Cancelli har indberettet, at indvånerne her i staden ofte har ført klage over, at de staden tilbragte Smørfustager, når Smørret var udtaget, har holdt større vægt end de burde, og af den årsag har ytret det ønske, at reskriptet af 9 august 1782, der bestemt viser med hvilke mærker m v fustagerne skal være justerede, men derimod alene angår Fyn, må blive bekendtgjort til efterlevelse i hele Danmark. Kongen approberer ønsket, med angivelse af på hvilken måde dette skal ske. 6 juli 1792.

2151
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da det kunne indtræffe, at de arvemidler der tilfalder fraværende arvinger, hvis opholdssted ikke er bekendt, under foregivende af, at de skulle indsættes i Kongens kasse, bliver inddraget af vedkommende skifteforvalter, og dermed usikre, ja endog stå i fare for underslæb i mangel af offentlig control, efter som angivelsen alene beror på skifteforvalteren selv. Så er i anledning af dette, hans vilje og befaling, at sådanne arvemidler under behørig forklaring herefter skal opgives i en a parte classe i angivelserne over de udestående umyndiges arvemidler, med forklaring om, hvor de er beroende, når deponerede i Kongens kasse, efter en duplicat af den vedkommende oppebørselsmands kvittering, og når de igen udgår mod afkald af samme. 7 september 1792.

Bilag:

Dateret 7 september efter Kongens befaling, kopi af ovenstående.

2152
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom arvingerne efter afgangne Commerceråd Bøggild i Århus, Thyrrie P Bøggild m fl, i en indgiven ansøgning, allerunderdanigst har andraget, at bemeldte afgangne Bøggild i året 1787 udi farver og trykker Jahnsens opbuds bo, har udlagt for sin fordring i farverier og trykkerier med farvergård og redskaber, hvorpå han under 25 januar 1788 erholdte Kongens bevilling, samt at bemeldte arvinger nu efter hans dødelige afgang, skal have forsøgt, såvel underhånden, som ved offentlig auction, at bortsælge dette farveri, men ikke har kunne erholde allermindste bud på dette, uagtet auctionen betimelig har været bekendtgjort i Aviserne. Efter ansøgningen, samt den af General Land Oeconomi og Commerce Coll afgivne betænkning, bevilger Kongen, at de ved en ordentlig svend, der har lært professionen, må fortsætte nævnte farverier og trykkerier indtil boet endelig er afsluttet efter Bøggild. 30 marts 1792. 
Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2153
Fra Christian den Syvende, Friderichsberg. Giøre alle witterligt, at Wi allernaadigst hawe beskikket og forordnet, saa og hermed beskikke og forordne Os elskelig Cancellie Secretair Jacob Widing Heiberg, Cancellist i det første Expeditions kontor udi wort Danske Cancellie og som har de Egenskaber, der udi indfødsretten ere fastsatte, til at wære herefter Bye og Raadstue Skriwer i wor Kiøbstæd Horsens udi Wort Land Nørre Jylland, i den forrige wed Døden afgangne Bye og Rådstue Skriwer Daniel Grundals Sted. Derefter videre om, hvorledes han der skal forholde sig etc. [Se næste]. 1 juni 1792.

2154
Fra J W Heiberg, Horsens. [Se forrige]. Efter Guldbergs befaling, har han herved den ære at sende en ligelydende kopi, af den ham allernådigste forundte bestalling at være Bye og Rådstue skriver i Horsens. 6 september 1792.

2155
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra Abraham Martinusen i Århus, samt Guldbergs erklæring, bevilger Kongen allernådigst, at han, som har anvendt sin tid på at lære skomager professionen, men ikke formår at udrede de omkostninger, som ville medgå til at blive antaget som mester i Lauget, sammesteds som Frimester må drive berørte hans lærte proffesion. 15 juni 1792. Notat: Betalt 11 rdr 93 sk.

2156
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I anledning af allerunderdanigst ansøgning fra Søren Christian Schmidt i Århus, hvorover Guldberg den 27 i forrige måned har afgivet erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at han, som har anvendt sin tid på at lære snedker professionen, og i en del år har ernæret sig som svend, men ikke formår at udrede de bekostninger som medgår for at blive antaget som mester i Lauget, må nedsætte sig som Frimester i Byen og der drive berørte hans lærte proffession. 17 august 1792. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2157
Christiansborg. Henviser til reskript af 15 juli forrige år til Guldberg, hvori han allernådigst har bevilget, at den interessenterne i Færgeløbet mellem Kalundborg og Århus ved reskript af 6 februar 1789 forundte forhøjelse i taxten på 2 år, måtte vare endnu et år, og de nu for ham har foredraget, at de i det forbigangne år ikke har haft ringeste fordel af den forundte forhøjelse, men derimod dels ved at have befragtet en hjælpe Smakke, dels ved at have haft mindre fragt, har lidt et tab af 754 rdr 3 mk 8 sk for året 1791 regnet imod indtægten i 1790. Efter ansøgningen, samt erklæring fra Stiftamtmand Greve Knuth og Guldberg, bevilger Kongen at den i reskriptet af 6 februar 1789 forundte forhøjelse i taxten må, under de i reskriptet af 15 juli forrige år bestemte vilkår, og imod at de i oktober måned hvert år, foruden den transport hjælpe Smakke, som de i følge samme er pligtige til at holde, tillige har nok en hjælpe Smakke i beredskab, må vedblive i endnu 5 år.17 august 1792.

Bilag:

Dateret 25 august 1792 fra ??, København, om fremsendelse af reskriptet, angående den vedblivende forhøjelse af taxten for Færgeløbet mellem Århus og Kalundborg, gældende i 5 år.

2158
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, forundt Mette Nielsdatter af Hundslund Sogn, under Skanderborg Amt, bevilling til på ustemplet papir, at lade udføre en sag til skilsmissedoms erhvervelse over hendes mand Morten Nielsen, der for over 5 år siden skal være bortrømt fra hende, uden hun efter den tid har hørt fra ham. Guldberg pålægges, at anordne hende en Procurator der efter bevillingen, uden betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre sagen. [Se næste]. 24 august 1792.

2159
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Den i forrige nævnte bevilling til fri proces for Mette Nielsdatter af Hundslund Sogn, til opnåelse af skilsmissedom, over hendes for 5 år siden bortrømte mand Morten Nielsen. Dog skal hun, om hun skulle vinde sagen for Højesteret tiltænkt være, at betale Underofficererne ved Livgarden til fods 3 rdr, hvilke hun haver at levere til den Procurator som fører sagen, før han i samme går i Højesteret. 24 august 1792.

2160
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigste ansøgning fra Sophie Benedicte Møller i Århus, samt den af Guldberg påførte erklæring, bevilger Kongen allernådigst, at den hende tilhørende arv på 200 rdr, mod lovlig afkald og kvittering må udbetales, og hun over samme må være rådig, dog under købmand Jens Antonisen eller i tilfælde af hans død, en anden af Øvrigheden beskikket god mand som Curator som tilsyn efter loven. 7 september 1792.
Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2161
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Christen Jensen Hvid i Bjerregrav Sogn i Århus Stift, bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag til skilsmissedoms forhvervelse over hans hustru Maren Frederiksdatter, der skal have ladet sig besvangre af en ungkarl i Overfussing By. Guldberg pålægges, at anordne ham en Procurator, der efter vedlagte bevilling, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 19 oktober 1792.

2162
Fra Pentz, Randers. [Se forrige]. Bekræfter modtagelsen af det fremsendte Beneficium paupertatis til Christen Hvid i Bjerregrav, til opnåelse af skilsmisse fra hustruen Maren Frederiksdatter, hvilket Pentz har forsøgt, at aflevere til Hvid, men denne ville ikke modtage det, af frygt for, at når han begærede en Procurator, skulle han selv betale denne, og derfor kun bedt om at Procurator Høegh i Randers måtte beskikkes. [Se næste]. 23 november 1792.

2163
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Den i forrige omtalte bevilling til fri proces for Christen Jensen Hvid i Bjerregrav, til opnåelse af skilsmisse fra hustruen Maren Frederiksdatter, der skal have ladet sig besvangre af en ungkarl i Overfussing. Dog skal han, om han skulle vinde sagen for Højesteret tiltænkt være, at betale til Underofficererne ved Livgarden til fods, som har opvartning ved retten,  3 rdr, hvilke skal leveres til den Procurator der fører sagen, før denne går i Højesteret. [Se næste]. 19 oktober 1792.

2164
Fra Høgh, Randers. [Se forrige]. Bekræfter modtagelsen af begge Guldbergs skrivelser af 20 og 27 november, og efter det første har han allerede påstævnet sag mod arrestantinde Catrine Solberg, og den anden til skilsmissedoms forhvervelse mellem Christen Hvid af Bjerregrav og hustru Maren Frederiksdatter, skal så hastigt som mulig vorde påbegyndt. 7 december 1792.

2165
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Giøre alle witterligt: At Wi allernaadigst hawe beskikket og forordnet, saa og hermed beskikke og forordne Os Elskelig Henrik Tetens Wice Landsdommer i Wort Land Nørre Jylland, samt Byefoged og Byeskriwer i Wor Kiøbstæd Mariager, saa og Herredsfoged og Skriwer i Gierlew i Onsild Herreder i Aarhuus Stift, og som har de Egenskaber, der udi indfødsretten ere fastsatte, til at wære tillige Birkedommer og Skriwer wed Owergaards Birk i bemeldte Stift. Derefter videre om, hvorledes han skal forholde sig etc. 16 november 1792.

2166
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Generalstaterne i forenede Nederlande har udnævnt Joost Jacob von Alter til at være Hollandsk Commissair i Helsingør og andre Danske og Norske Havne, så tilkendegives herved, at Kongen har erkendt hans embede, og derefter vil have fastsat, at han efter sædvanlig brug, for sin egen person i henseende til det der angår hans stilling, skal være fri for den i Helsingør værende jurisdiction, og nyde alle de hans betjening tilkommende fortrin etc.  23 november 1792.

2167
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato allernådigst forundt Maren Jensdatter af Skjoldelev Sogn, bevilling til på ustemplet papir, at lade udføre en sag til skilsmissedoms forhvervelse over hendes mands Mads Møller, der skal have forladt hende i året 1787, uden at hun siden har haft nogen efterretning fra ham. Guldberg pålægges, at anordne hende en Procurator der efter vedlagte bevilling, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 7 december 1792.

2168
Fra H L v Bülow, Skanderborg. [Se forrige]. Efter Guldbergs meget ærede forlangende, har han tilholdt Maren Jensdatter af Skjoldelev i Lading Sogn, her hos ham, at afhente det hende forundte Beneficium paupertatis til Skilsmissedoms forhvervelse over hendes bortrømte mand Mads Møller, men i stedet for at afhente samme, har hun først under 21 pasfofo, som bilaget udviser, skriftligt begæret, at dette måtte tilsendes Procurator Westergård i Århus, og at han måtte befales at udføre hendes sag. [Se næste]. 11 februar 1793.

2169
Fra Maren Jensdatter, i Lading Skjoldelev. [Se forrige]. Ønsker det hende forundte Beneficium paupertatis til skilsmissedoms forhvervelse imellem hendes bortrømte mand Mads Møller og hende, må blive tilsendt Procurator Westergård i Århus, som hun lige underdanig skal bede om, må blive befalet til hendes Defensor eller sags udfører. [Se næste]. 21 januar 1793.

2170
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kopi af det i forrige bevilgede Beneficium paupertatis til Maren Jensdatter af Skjoldelev, til en sags udførelse om skilsmissedoms forhvervelse fra hendes mand Mads Møller, der efter at have ødelagt, hvad de ejede i 1787 skal have forladt hende, uden at hun siden har haft nogen efterretning fra ham. Dog skal hun tiltænkt være, om hun skulle vinde sagen for Højesteret, at betale til Underofficererne ved Livgarden til fods, som opvarter ved retten, 3 rdr, hvilket hun haver at levere til den Procurator som fører sagen, før denne går i Højesteret. 7 december 1792.

Omslag 1793.

Rescripter - Århus:

Omslag 1793.

Rescripter - Randers Amt:

2171
På bagsiden af omslag: Fra Christopher Overgård, Trige Præstegård. Anmelder, at der ikke under Trige Præstegårds skifte jurisdiction fra 14 juli 1793 til 14 januar 1794 er forfaldet noget til indtægt efter forordningen af 23 december 1735. 14 januar 1794.

2172
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, har forundt husmand og Smed Søren Sørensen af Alstrup i Mariager Amt, bevilling til fri proces, til for anden instans, at påanke et efter hans afgangne hustru, formentlig ulovligt holdt skifte med videre. Guldberg pålægges, at anordne ham en Procurator, der efter vedlagte bevilling, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 18 oktober 1793.

2173
Fra Pentz, Randers. [Se forrige]. Henviser til skrivelse fra Amtmand Gersdorff, vedlagt et Beneficium paupertatis fra Guldberg, til Smed Søren Sørensen af Alstrup under Gislum Herred, Mariager Amt, til en sag om påanke af, et efter hans hustru formentlig ulovligt begyndt skifte. Da nu Gislum Herred er underlagt det ham allerede betroede Ålborg Amt, og skifte behandlingen allerede efter resolution, er overdraget til Herredsfogeden i Gislum og øvrige Herreder i Ålborg Amt, er Pentz af den formening, at det vedkommer ham, til efter befalingen at beskikke Søren Sørensen en Prokurator, og såfremt Guldberg ikke er uenig i dette, udbeder han sig den Kongelige befaling tilsendt. [Se næste]. 10 december 1793.

2174
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kopi af den i forrige omtalte bevilling til fri proces for Smed Søren Sørensen i Alstrup, til ved anden instans, at lade en sag indgive om påanke, af et efter hans afgangne hustru, formentlig ulovligt holdt skifte med videre. 18 oktober 1793.

2175
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Sognepræsten til Hald i Århus Stift Hr Bruun, bevilling til en sags udførsel på ustemplet papir, for anden instans, mod Inspektørerne og Forstanderne for St Mortens Kirke i Randers, angående den bemeldte hr Bruun formentlig urettelige affordrede skat Korn og hoveri afgift for årene 1789 - 1790 og 1791 af Præstegården i Hald, uagtet der ingen besætning er til samme, men hvis herlighed tilhørte fornævnte St Mortens Kirke. Guldberg pålægges, at anordne ham en Procurator, der efter den vedlagte bevilling, der sammen med de til Danske Cancelli indsendte dokumenter angående sagen, der her hos  in originali medfølger til udlevering, hvilken Procurator efter loven, uden betaling, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 8 november 1793.

2176
Fra N Bruun, Hald. [Se forrige]. Efter Guldbergs foranstaltning, er han tildelt Kongelig bevilling til ved 2den instans, at udføre en sag mod Randers Kirkes Inspecteur, for hvis modtagelse han kvitterer med den allerpligtskyldigste taksigelse. Guldbergs tilladelse til, at han må foreslå en Procurator, der ved Landstinget uden betaling, at føre sagen, erkender han med dybeste taknemmelighed, men mangel på kendskab til Landstings Procuratorer i Viborg gør dette valg umulig for ham, men med desto større og håbefulde tillid tør han underdanigst anbefale sig til Guldbergs nådige omhu, hvorved der måtte forordnes ham en redelig og duelig mand til forsvar, hvorefter han straks skal tilstille ham den til Byfoged Stadfeldt betalte/befalte? domsact med tilhørende dokumenter, på det at sagen kunne vorde indstævnet til Landstinget før appellationstiden udløber, for den under 11 juli 1793 afsagte hjemtings dom. 25 november 1793.
 
Bilag:

Dateret 12 december 1793 fra Hoff, m fl Landstings Domhuset i Viborg, hvoraf fremgår, at Rådmand Tolstrup, efter Guldbergs forslag, er beskikket til at føre Sognepræsten i Hald Hr Bruuns sag.

2177
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Tilkendegiver hermed, at han efter allerunderdanigst ansøgning fra Marthe Helles i Horsens, har bevilget, at hun med egne hænders arbejde, uden hinder af Skrædderlauget, må ernære sig af al slags fruentimmer Skrædder syning. 22 marts 1793. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2178
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Tilkendegiver, at han efter allerunderdanigst ansøgning fra snedkersvend Ole Andersen Toen, i Horsens, samt Guldbergs erklæring, har bevilget, at denne må indtages i Snedkerlauget sammesteds, endskønt han som svend ikke har tjent i så lang tid som Laugs artiklerne tilholder. 15 marts 1793. Notat: Gratis.

2179
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Ebbe Jensen i Skanderborg, bevilling til for 1ste instans, på ustemplet papir, at udføre en imod ham af hans svigerfader Niels Leth på Skanderborg Ladegård, anlagt sag, betræffende hans ægteforening med Niels Leths datter Anne Marie. Kongen vilje og befaling er derefter, at Guldberg anordner ham en Procurator, der samme sag efter vedlagte bevilling, uden nogen betaling efter loven forsvarligen haver at udføre. [Se næste]. 1 november 1793.

2180
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kopi af den forrige Kongelige bevilling til fri proces for Ebbe Jensen i Skanderborg, for det han ved første instans forårsages, at lade indgive, udi en sag som er anlagt mod ham af svigerfaderen Niels Leth på Skanderborg Ladegård, angående Ebbe Jensens ægteforening den 6 marts sidstleden med Niels Leths datter Anne Marie, hvorefter sagen må indlægges i retterne på ustemplet papir, uden rettens gebyr, oplæses og til påkendelse antages. Så må og skal hvis actor og dom, som udi samme sag for retten enten allerede er passeret eller herefter passere, og bemeldte Ebbe Jensen eller hans fuldmægtig begærer beskrevet, i lige måde på ustemplet papir og uden betaling meddeles. 1 november 1793.

2181
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra Johan Friderich Kohl af Horsens, samt Guldbergs erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at han som har lært Sadelmager professionen, samt stået i 3 år og 7 måneder som Eschadrons Sadelmager ved Slesviske Rytter Regiment, i Horsens som Frimester må drive hans lærte profession, så vidt han med egne hænder kan afstedkomme. 30 august 1793. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2182
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under 20 august 1790 allernådigst har bevilget, at Peter Christophersen Melbye, af Horsens, ubehindret må arbejde for alle og enhver udi sin lærte skomager profession, samt tillige holde en svend til hjælp, men han nu allerunderdanigst har andraget, hvorledes Skomagerlauget, uagtet han ikkun har haft ordentlige og lovlig lærte svende i sin tjeneste, nægter disse at søge Lauget og dets samlinger, eller dertil at erlægge deres Tide? penge som andre svende m v, så at han des årsag ikke kan nyde frugten af, efter bevillingen at holde en svend til hjælp. Efter ansøgningen, samt Guldbergs erklæring, bevilger Kongen allernådigst, at den svend han efter bevillingen må holde, skal når samme i et Laug er udlært, i alt nyde lige rettigheder med de svende, der tjener hos Laugsmestrene. 22 november 1793. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2183
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter medfulgte beregning falder de brandskader og øvrige udgifter som fra 1ste juli f a til 30 juni d a er forefaldne, og beviste under landets Brandforsikring i Danmark i følge anordningens paragraf 15, at udrede med 20 sk af hvert forsikret 100 rdr, og da deraf allerede i følge samme på enhver forsikret bygningsejer især i Havreballegård og Stjernholms Amter ved sidstafvigte juni måneds udgang er lignet 10 sk af hvert 100 rdr, og beregningen derover af Guldberg er tilsendt vedkommende Amtsforvalter, hvorefter han pålægges at befale disse penge. [Se næste].  30 november 1793.

2184
Fra P Holm, Commerce Coll. [Se forrige]. Beregning over de brandskader og andre udgifter som under den for landet i Danmark den 29 februar 1792 oprettede Brandforsikring er forefaldne og beviste fra den 1ste juli 1792 til 30 juni 1793. Skemaet er opdelt i 6 rubrikker: Brandskadens datum - Amtet Byen eller Stedet - ejeren eller beboere, Forsikringssummen - brandskaden - summa på brandskaden. Exp: 1792 16 september, Dronningborg Amt - Støvringgårds gods, Harridslev By: Peder Thøgersens enke, forsikret for 250 rdr, brandskaden 247 rdr 1 mk 8 sk. 12 december Åkjær Amt, Præstholm Præstegård, Hr Kålund forsikret for 2200 rdr skade for 2183 rdr 1 mk 8 sk. 1793 8 april, Åkjær Amt - Kysing By: Jens Nielsen forsikringssum 710 rdr skade 708 rdr 5 mk. Dinnes Sørensen 680 rdr 679 rdr 2 mk 8 sk. Niels Sørensen 650 rdr 648 rdr 5 mk. Niels Nielsen Sottrup 580 rdr - 580 rdr. Jens Olsen 590 rdr - 586 rdr. Simon Arentsen 400 rdr - 399 rdr 4 mk. Rasmus Olsen 360 rdr - 359 rdr 1 mk. Michel Rasmussen 920 rdr - 857 rdr 3 mk 8 sk. Knud Erichsen 120 rdr - 120 rdr. Niels Pedersen Smed 120 rdr - 120 rdr og Peder Nielsen Skræder 90 rdr - 88 rdr 2 mk. Skanderborg Amt, Gedved By: Anders Madsen 990 rdr - 920 rdr. Jens Andersen 680 rdr - 440 rdr og Jens Jørgensen 960 rdr - 68 rdr. O s v forskellige steder i landet. De samlede brandskader udgør 17319 rdr 1 mk 4 sk samt udgifter til kontoret m v 1145 rdr 5 mk i alt 18465 rdr 4 sk, hvorfra landets andel af beholdningen den 30 juni 1792 som efter Kongelig resolution af 29 februar 1792 deles mellem Købstæderne og landbygningerne = 5000 rdr, hvorefter til rest 13465 rdr som reparteres på hele forsikringssummen. 30 juni 1793.

2185
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [5 sider]. Henviser til forordningen af 16 december 1707, hvorefter det er tilladt, at når nogen som vil nedsætte sig i Købstæderne og der tage borgerskab, og forpligter sig til i de første 12 år ikke at opsige dette, må han i 6 år fritages for formynderskaber, de han efter loven er født til undtaget, samt ligeledes borgerlige og Byens bestillinger og forretninger. Der er i anledning af samme opkommet følgende spørgsmål. 1) Om de bevilgede 6 års frihed for personlige tyngder blot tilkommer sådanne fremmede, som fra andre Lande indkommer og nedsætter sig som borgere, eller om den skal anses, at være til fordel for enhver ny borger, hvad enten han er udlænding eller indfødt. 2) Om den som vil nyde godt af forordningens Beneficium, kan opsige sit borgerskab inden 12 års forløb, og om han i modsat fald, kan pålægges at stille nogen sikkerhed for den ham pålagte forpligtelse. 3) Om de 6 frihedsår bør regnes fra den tid borgeren begynder, at bruge borgerlig næring eller fra den tid han vinder borgerskab. Kongen tilkendegiver derefter, at han i anledning heraf, samt den fra Guldberg samt øvrige Stiftamtmænd indgivne erklæringer, hvilket alt er blevet ham foredraget, allernådigst vil have anordnet og fastsat, at når en ny borger, hvad enten han er indfødt eller udlænding, ved at nedsætte sig i Købstaden, vil nyde godt af den i forordningen tilståede befrielse for borgerlige forretninger og Byens bestillinger i 6 år, hvilke i overensstemmelse med lovens 3-3-1 art samt Politi anordningen af 22 oktober 1701 kap 4 art 2 skal anses, at tage sin begyndelse fra den tid, vedkommende borger for Borgmester og Råd har aflagt den i loven befalede Ed og vundet sit borgerskab, hvor Magistraten i forhold til hans næring, samt beskaffenheden af den Købstad han nedsætter sig, bestemmer en vis sum fra 50 til 300 rdr som erstatning til Byen, før de forunder ham 6 friheds år. I tilfælde af, at han inden 12 år skulle opsige sit borgerskab, skal han i så fald være pligtig til, at betale til Byens kasse 1/6 del af bemeldte sum for hvert af de sidste 6 år, som han ikke vedbliver borgerskabet, og i mangel af mindelig betaling må Byen betjene sig af det tvangsmiddel som lovens 3-3-3 art foreskriver. I øvrigt da forpligtelsen, at vedblive borgerskabet i 12 år grunder sig i en kontrakt, der blot involverer personlige pligters opfyldelse fra borgernes side, så følger heraf, at samme såvel ved dennes naturlige som civile død anses hævet, efterdi det da bliver en umulighed for ham, at bære sin del af disse onera personalia etc. 8 marts 1793.

2186
Fra Christian den Syvende, Frideriksberg. Da det allerunderdanigst er blevet foredraget for ham, hvorledes det ofte indtræffer, at Rekrutter, der ved Land Milice sessionerne er befundne tjenstdygtige, siden ved Regimenterne skal være erklærede utjenstdygtige, og derefter tilbagesendt, så har Kongen allernådigst, for at forebygge dette, fundet for godt, at fastsætte følgende forholdsregler, der bl a er, at de i Danmark indkvarterede Cavalleri og Infanteri Regimenter, efter vedkommende Krigs og Landkommissairs forlangende, befales samme Regiments Feldtskiærer, ifald Land Milice sessioners holdes der hvor de opholder sig, eller en duelig Compagni eller Eskadrons Kirurgus, hvis de holdes på et andet sted, at indfinde sig ved sessionerne for der at besigtige, såvel de der til reserverne bestemte folk, som de der til Land Milice eller Rekrut tjenesten er udsete, eller ved lod dertil udvalgte, når disse angiver nogen sygdom eller legemlig skade, samt desuden tillige umiddelbart efter udskrivningen og før det øvrige tjenstpligtige mandskab går fra hinanden, ligeledes at besigtige det mandskab der er bestemt til tjeneste, men ingen legems bræk anmeldt, i øvrigt skulle bemeldte Chirurgus herom skriftligt meddele deres attester etc. 14 juni 1793.

2187
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [10 sider]. Til de kære og tro undersåtters Skibsfart og Søhandels betryggelse, under de forskellige fremmede magters nærværende Krigsuroligheder til Søs, har han holdt det fornødent, at de forholdsregler og bestemmelser desangående, bliver foreholdt og indskærpet under, hvis nøje iagttagelse de kunne vente sig, at nyde den sikkerhed neutraliteten under disse Krigsuroligheder, i følge de indgangne og stadig overholdte forbund de fremmede magter, lover "Wort Flag". Derefter videre under 14 punkter, sluttende med, at såvel Skibs som vare certificatere skal udstedes efter de af Kongen approberede formularer, som af General Land Oeconomie og Commerce Coll skulle blive Stiftsamtmanden tilskikkede, og være trykket i det Latinske sprog.
"Dermed skeer Wor Willie". 22 februar 1793.

2188
Christiansborg. Da han under denne dags dato, allernådigst har forundt Skipper Peder Stephansen af Århus, bevilling til på ustemplet papir, at udføre, for anden instans, en mod ham af købmand Hans Andersen anlagt, og ved Bytinget pådømt sag, som den sidste skal have erklæret, at ville appellere, betræffende at bemeldte Skipper Peder Stephansen i anledning af en rejse til Norge for købmand Hans Andersen med Briggen Elisabeth, skal af den sidste være bleven saggivet og beskyldt på ære, gode navn og rygte m v. Kongens vilje og befaling, er videre at Guldberg skal beskikke Skipperen en Procurator, der samme sag med efter den forundte bevilling, som her hos følger til udlevering, uden nogen betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre. [Se næste]. 1 november 1793.

2189
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kopi af den i forrige nævnte bevilling, hvorefter Skipper Peder Stephansen af Århus, får fri proces til, ved 2den instans, at lade indgive det han forårsages i forbindelse med en sag mod ham, anlagt af købmand Hans Andersen, i anledning af en rejse til Norge. [Se næste]. 1 november 1793.

2190
Fra Hasselbach, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Skipper Peder Stephansens meddelte tilståelse, om modtagelsen af det ham allernådigste forundte Beneficium paupertatis, til for anden instans, at udføre en sag mod købmand Hans Andersen, hvorved han tillige udbeder sig hr Herredsfoged Kiær som forsvarer i samme sag, følger underdanigst bilagt. [Se næste]. 12 november 1793.

2191
Fra Peder Stephansen, Århus. Den i forrige nævnte kvittering, for modtagelsen af det meddelte Beneficium af dato 1 november 1793, udbeder sig samtidig Herredsfoged Kiær som forsvarer i sagen. 11 november 1793.

2192
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra Muursvend Mads Mogensen i Århus, samt Guldbergs erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at han som har lært Muurmester professionen og udi samme i mange år arbejdet som svend, i bemeldte Århus, må som Frimester med egne hænder og ved sin søns og en drengs hjælp, ernære sig af sin lærte profession, til sin families underholdning. 25 oktober 1793. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2193
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da det vil blive til fordel for det almindelige, når de her i Danmark værende Jøder vænnes til, ligesom på andre steder er begyndt, at lade deres børn oplære til håndværker, manufacturer eller andre nyttige håndteringer, hvorved de på lovlig måde kunne erhverve deres Brød og blive nyttige borgere i Staten. Så tilkendegiver Kongen, at han i den anledning har fundet for got, at han herved vil have bevilget, at det ved en offentlig plakat i hver Købstad må bekendtgøres, at såvel håndværksmestere som Jøderne må have frihed til, at indgå accord med hinanden, angående læredrenges antagelse, hvorhos han også vil have bevilget, at de Jøder, som således har udtjent deres lære, må indtræde i Laugene, når de i øvrigt opfylder artiklerne, og at derudi ingen undtagelse skal finde sted, i henseende til de professioner, hvortil bruges Smelteovne og Digler. 20 september 1793.

2194
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom der i anledning af den under 1 januar 1790 befalede forandring med Kavalleriet, hvorefter Stabsofficererne, nemlig Obersten, Oberstlieutenanten og Majoren ej længere skulle ansættes ved Eskadronerne, men enhver af disse have sin særdeles Chef, samt at Stabsofficererne, som hver ikkun var tilstået en Hest, skulle godtgøre Chefen 6, Oberstlieutenanten 4 og Majoren ligeledes 4 Heste. Der er om samme opkommet spørgsmål om, hvorvidt Stabsofficerer der nu ikke mere behøve munderingskammer, skulle afkortes noget i de dem ved indkvarteringsreglementet af 4 august 1788 tilståede indkvarteringspenge. Kongen tilkendegiver der til, at han uagtet en sådan afkortning synes billig, siden forordningen, udtrykkelig benævner munderingskamre, men den imidlertid ingen forskel gør i henseende til godtgørelsen for kvarteret, imellem en Stabsofficer af Kavalleriet og en af Infanteriet, selv om han behøver større Staldrum, de må altså beholde de hidtil reglementerede Kvarterpenge uden afkortning. 24 maj 1793.

2195
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom Oldermanden og bisidderen ved Vognmandslauget i Århus, i en for ham foredraget ansøgning, ved at indsende en attest fra Landinspecteur Wesenberg, om den af ham gjorte opmåling af vejene fra Århus til Horsens, Viborg, Ebeltoft og Grenå, efter de under Videnskabernes Selskabs direction udkomne Kort, har anholdt om, for fremtiden at måtte oppebære for de rejsendes befordring, efter disse Kort, den i reskriptet af 20 april 1787 bevilgede betaling, nemlig for en vogn om vinteren 3 mk 4 sk og om sommeren 2 mk 12 sk pr mil. Efter ansøgningen, samt Guldbergs erklæring, bevilger Kongen ansøgningen. På samme bilag angivelse af afstanden fra Århus til: Horsens 5 1/2 mil - Viborg 8 3/4 mil - Ebeltoft 6 mil og Grenå 7 1/2 mil. 3 maj 1793. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2196
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt Christence Jacobsdatter af Hundslund Sogn under Åkjær Amt, bevilling til på ustemplet papir for Landstinget, at lade udføre en, mod Rasmus Brendbyge anlagt sag, til hos ham at erholde det af Amtet bestemte årlige bidrag til det med forbenævnte Rasmus Brendbyges nu afdøde søn Rasmus Rasmussen, avlede uægte barns opdragelse. Kongen vilje og befaling er videre, at hun anordnes en Procurator, der samme sag, efter bevillingen, som her hos medfølger in original, for vedkommende at tilstilles, uden nogen betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre. [Se næste]. 12 april 1793.
[Hundslund Kirkebog: HMB-C 380-2 kort ¾ side 62
Samme dag et uægte barn i Kirke N. Rasmus fød i Hadrup dj 12 maji moderen Christence Jacobsdatter, udlagt til barnefader Rasmus Rasmussen af Vedslet].

2197
Fra Michael Tørslefff, Viborg - til Guldberg. [Se forrige]. Landstings dommen og dokumenterne i Christence Jacobsdatters i Landstinget pådømte sag, sendes underdanigst her hos, hvorfor han til Landstings Skriveren har betalt 5 mk, som han håber bliver ham godtgjort. Udgifter har hun ikke haft flere [af] end de af ham udlagte og ham betalte 7 mk og nu for dommen 5 mk, så han af Excellencens nådige Tænke Måde tør vente den fruct, at han af de hende tildømte 12 rdr bliver tillagt 6 rdr, da han med dyb ærefrygt er Deres Excellence underdanigst opofret Michael Tørslefff. [Se følgende].  6 oktober 1793.

2198
Fra Ingerslev, Århus. [Se forrige]. Han her hermed den ære, at tilbagesende de ham ved Guldbergs skrivelse af 29 d m tilstillede dokumenter, hvorover han efter befaling har indhentet Christence Jacobsdatters erklæring, der også fremsendes, tilligemed de i samme benævnte 7 mk til Procurator Tørslefff. [Se følgende]. 26 august 1793.

2199
Fra Tørslefff, Viborg. [Se forrige]. Henviser til sin indberetning af 25 pasfoto, om udfaldet ved Landstinget af Christence Jacobsdatters sag mod Rasmus Brendbyge. Han har, på hendes vegne, begæret akten in forma [beskrevet] af Landstings Skriveren, men da hun har fået omkostninger, påstod han, at acten skal udstedes på stemplet papir, og at han altså skal have fuld skriver salarium. Nådige Herre, han kan, da det uclausulerede Beneficium tier herom, ej i nogen betaling indlade sig, men vil underdanigst bede, om dennes [Guldbergs] befaling og bestemmelse om, hvorvidt Hr Marcussen skal have ret eller uret. [Se næste]. 5 august 1793.

2200
Fra Gierulf, m fl, Viborg. [Landsdommerne - se forrige]. Udi sagen indstævnet af selvejer Rasmus Rasmussen Brendbyge i Vedsted [Vedslet] Sogn, contra Christence Jacobsdatter af Hundslund Sogn, er afsagt dom den 27 juli 1793 [i Landstinget]. Henviser til forordningen af 1768 der viser måden, der fritager en arving fra, at tilsvare den afdødes gæld i tilfælde, den efterladtes bo er tilstrækkelig til samme betaling, af acterne i denne sag er det derimod klart, at Rasmus Brendbyge, ved ej i befalet tid, at have anmeldt sin søns død for vedkommende skifteforvalter, eller forlangt skifte holdt efter sønnen, har overtrådt allegerede allernådigste forordning, skaltet og valtet med boet og derved gjort den gæld han vidste der hvilede på hans søns efterladenskaber til sin, den han og formedelst sin forsømmelse bliver pligtig at tilsvare. Hvad ellers angår, den over Christence Jacobsdatter, i følge forordningen 5 marts 1734, anlagte påstand, da er den ret Rasmus Brendbyge formener sig til samme,  ham af Dommeren reserveret, og rettelig henvist til afgørelse ved hendes værneting, hvorved det og forbliver, thi kendes for ret: At den på Vor Nim Herreders ret den 21 december 1792 i denne sag afsagte dom bør som Welbegrundet wed magt at stande, og efter kommes inden 4 Ugger efter denne doms lowlige forkyndelse. Så bør og Rasmus Brendbyge i Wedsted [Vedslet], inden samme Tiid, betale til Christence Jacobsdatter i Indstewnings Omkostninger 12 rdr, og som Tabende strax 2 rdr her til Domhuuset i følge Placaten. [Se næste]. 27 juli 1793 [Dato for dommens afsigelse].

2201
Fra Tørslefff, Viborg. [Se forrige]. Efter Guldbergs nådige forslag, har han i Landstinget, for Christence Jacobsdatter, mod Rasmus Brendbyge udført en sag, som i dag er pådømt og vundet, således som underdanigst medfølgende udviser. domsacten er bestilt, han har udlagt i rede penge fra først til sidst 7 mk, som han i sin tid venter godtgjort. [Se næste]. 27 juli 1793.

2202
Fra Tørslefff, Viborg. [Se forrige]. Henviser til modtagne promemoria fra Guldberg, samt medfulgte erklæring fra Christence Jacobsdatter, som han straks leverede til Landstingsskriver Marcussen, hvorpå han afgav den erklæring som herved følger. [Se næste]. Ingen dato 1793.

2203
Fra Christence Jakobsdatter, Århus. [Se forrige]. Ved her hos, at tilbagesende de fra Guldberg modtagne breve m v betræffende Hr Landstingsskriver Marcussens påstand, om betaling for denne act beskrivelse i sagen mellem Rasmus Brendbyge af Vedslet og hende, som er pådømt i Landstingsretten den 27 juli sidst, hvortil hun giver sig den frihed at melde, at hun alene anser Landstingsskriverens påstand for ulovlig og ubillig imod hende, som et fattigt menneske, men hun holder den endog for en så åbenbar forbrydelse imod lovens 1 bogs 1 c 5 art, at han derved kunne pådrage sig General Fiskalens tiltale på sit embede, som den der ikke vil opfylde en Kongelig befaling. Hans majestæt har allernådigst forundt hende et uclausuleret Beneficium paupertatis, der følgelig ikke tåler mere end een fortolkning, og ikke befaler udtrykkelig, at hvis domme og acter der enten ere eller herefter passerer skal meddeles hende på slet papir og uden nogen Betaling. Dette er en uvilkårlig lov både for Dommere og Skrivere, hvad enten sagen vindes eller tabes, og ikke, at hun er tildømt processens Omkostninger, vedkommer ingen uden hendes Contra Part som skal betale samme, om han desformedelst vil påanke dommen. En anden sag havde det været, om Landstings retten havde set sig beføjet til i dommen, at tilpligte hende at betale rettens gebyr og skriverløn, fordi hun havde vundet sagen, men der til vare dommerne for oplyste, da de havde en reen Kongelig befaling for sig. Beder sluttelig om, at Landstingsskriveren må blive befalet uopholdelig, at meddele hende beskreven den omventilerede doms act på slet papir og uden betaling, og skulle han imod formodning, driste sig til end ydermere at nægte sådant, beder hun underdanigst, at sagen må refereres Hans majestæt med alle sine omstændigheder. Hvad derimod de 7 mk Procurator Tørslefff fordrer som udgifter i sagen, da er det billigt, han i så måde holdes skadesløs, thi det er nok han har måttet gøre sit arbeide uden betaling, som vist er imod hendes vilje, men tab bør han ikke lide, da han har vist sig imod hende som en ærlig mand. Disse 7 mk giver hun sig derfor den underdanige frihed her hos at lade følge, om Deres Excellence ville have den nåde for hende, at lade ham samme tilstille. Signeret. [Se næste]. 23 august 1793.

2204
Fra Chrestence Jacobsdatter, Århus. [Se forrige]. Det hende allernådigste meddelte Beneficium paupertatis, har hun modtaget fra Amtmand Bülow i Skanderborg, og efter Guldbergs ordre har hun angivet, at hun til sit forsvar ved Landstinget i sagen mellem hende og Rasmus Brendbyge, underdanigst ønsker, at Procurator Tørsleff i Viborg må befales som den mand hun har tillid til. Henviser videre til hjemtingsdommen ved Voer - Nim Herredsret af 21 december sidst, tilligemed Tingsvidne ført ved Skanderborg Birketing den 24 november og 8 december 1791, så og fornævnte allernådigste Beneficium, der vedlægges idet hun beder om, at Stiftamtmanden vil overlade dette til den Procurator som beskikkes. [Se næste]. 7 maj 1793.

2205
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kopi af det i forrige omtalte Beneficium paupertatis til Christence Jacobsdatter af Hundslund, til udførelse af en sag ved Landstinget, mod Rasmus Brendbyges nu afdøde søn Rasmus Rasmussen, om deres sammenavlede barns opdragelse.  12 april 1793.

2206
Fra Christian den Syvende, Christiansborg.  I anledning af en allerunderdanigst ansøgning fra Philip Johansen i Århus, samt den af Guldberg påfulgte erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at han, der har lært Skrædderprofessionen, i Århus ubehindret som Frimester må drive hans lærte profession, så vidt han med egne hænder kan afstedkomme. 30 marts 1793. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2207
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom farver og trykkersvend Niels Friderich Jahnsen i Århus allerunderdanigst har andraget, at han haver tilkøbt sig det i Århus værende farveri og trykkeri med farvergården og redskaber, hvorpå hans afgangne fader Johan Friderich Jansen under 20 april 1781 havde erholdet Kongens allernådigste privilegium, så har Kongen efter ansøgningen, samt Stiftamtmandens erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, at han må være farver i Århus, dog ej exclusive, til hvilken ende han foreskrevne farveri haver at vedligeholde, og sig ellers til Magistraten sammesteds, at reservere, at han for billig betaling forsvarligen skal farve og perse, alt hvad hos ham bestilles, som nogen anden det vil og kan gøre, så at ingen skal have skiellig årsag til sig over ham, sådant hans arbejde at besvære, forbydende alle og enhver herimod, eftersom foreskrevet står, at hindre eller i nogen måde forfang at gøre.  22 november 1793.
Notat: Ctmus 1794 Fire Rigsdaler.

2208
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Karen Sørensdatter af Onsbjerg på Samsø, bevilling til en sags udførelse på ustemplet papir, til skilsmissedoms forhvervelse over hendes bortrømte mand Niels Jeppesen. Guldberg skal derefter anordne hende en Procurator, der efter vedlagte bevilling, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 13 december 1793.

2209
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Den i forrige omtalte bevilling til fri proces for Karen Sørensdatter af Onsbjerg på Samsø, til at udføre en sag om skilsmisse fra hendes bortrømte mand Niels Jeppesen. Dog skal hun, om hun skule vinde sagen for Højesteret, tiltænkt være at betale 3 rdr til Underofficererne ved Livgarden til fods, som opvarter ved retten, hvilke skal erlægges til den Procurator der fører sagen, før denne lægges i retten. 13 december 1793.

2210
Fra Christian den Syvende, Frederiksberg. Da det allerunderdanigst er blevet foredraget for ham, hvorledes det ofte sker, at Recrutter der ved Landmilice sessionerne er befundet tjenstdygtige, siden ved Regimenterne skal være erklærede utjenstdygtige, og i følge deraf tilbagesendt, så har Kongen for at forebygge dette, allernådigst fundet for godt at fastsætte følgende forholdsregler punkt 1: De i Danmark indkvarterede Kavalleri og Infanteri Regimenter skulle, efter vedkommende Krigs og Landcommissions forlangende, befale sammes Regimentfeldtskiærere, i fald Landmilice sessionerne holde der, hvor de opholder sig, eller en duelig Kompagni eller Eskadrons Cirurgus, i fald sessionerne holdes på et sådant sted, at indfinde sig ved sessionen, for der at besigtige, såvel de til reserven bestemte folk, som de der til Landmilice eller Regiment tjenesten, er udsete, eller ved lod dertil valgte, når disse angiver nogen sygdom eller legemlig skade, samt desuden tillige, umiddelbart efter udskrivningen, og før end det øvrige tjenstpligtige mandskab, der er bestemt til tjenesten, men ingen legems bræk har anmeldt, afgår. I øvrigt skulle bemeldte Kiruger herom meddele skriftlige attester, og der udi i henseende til dem der har nogen legemlig mangel, udtrykkelig anmærke, om de virkelig til tjenesten er dygtige, eller om de uagtet den hos dem befundne mangel, såsom krumme eller stive fingre, mangel af nogle Tænder eller deslige dertil kunne være brugbare. 2) Når den til Landmilice tjenesten, eller National Regiment bestemte karl, således af den til sessionen beordrede Regimentsfeldtskiær Compagni eller Eskadron Kirurgus er erklæret for tjenstdygtig, da skal han uden modsigelse modtages af vedkommende Regiment. 14 juni 1793.

Omslag 1794.

Rescripter Århus:

2211
Fra Christian den Syvende, København [efter hans ordre]. Da han under dags dato, har forundt dagleyer Peder Sørensen i Århus bevilling til på ustemplet papir, for første instans, at udføre en sag imod alle vedkommende og pågældende i anledning af, at han intet skiftebrev eller rigtighed kan erholde, i henseende til hans i 1766 og 1772 bortdøde svigerforældre Anders Lauritzens og Anne Rasmusdatters efterladenskaber. Gersdorff pålægges, at anordne ham en Procurator, der efter den forundte bevilling, som her hos følger til udlevering, uden nogen betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre. [Se næste]. 2 maj 1794.

2212
Fra Peder Sørensen, dagleier boende ved Mølle Porten. [Se forrige]. Da den Sagfører Guldberg under 17 juni forrige år har anordnet ham, efter det bevilgede Beneficium paupertatis, der under anden maj var forundt ham, til en sags udførsel mod alle vedkommende i anledning af, at han intet skiftebrev eller rigtighed kan erholde i henseende til de i 1766 og 1772 afdøde svigerforældres efterladenskaber, ved døden er afgangen [Prokuratoren] Christen Egeberg, så beder han underdanigst, at der må beskikkes en anden i hans sted, hvortil han foreslår forvalter Hårup ved Åkjær eller Hr Hoffmann i Harlev Mølle. [Se næste]. 27 februar 1795.

2213
Fra Christian den Syvende, København [efter hans ordre]. Den i forrige omtalte bevilling til fri proces - Beneficium paupertatis - til daglejer Peder Sørensen i Århus, til ved første instans, at udføre en sag mod alle vedkommende i anledning af, at han ikke kan få skiftebrev eller rigtighed for de i årene 1766 og 1772 afdøde svigerforældre Anders Lauritzen og Anne Rasmusdatters efterladenskaber.  2 maj 1794.

Omslag 1794.

Rescripter - Randers Amt:

2214
På bagsiden af omslag: Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse af 1 d m fra Krigs og Landcommissair de Falsen i Haderslev, hvori denne beder Guldberg i Havreballegårds og Stjernholms Amter, lade bekendtgøre, at samtlige i tjenesten stående gamle Nationale, såvel til Hest som til fods til dette års samling haver at indfinde sig således: 1) De til Slesviske og Holstenske Rytter Regimenter henhørende Landryttere enhver med sin Hest, ved Regimenterne respektive i Horsens og Kolding den 31 maj mod aften. 2) De til det Oldenborgske Regiment henhørende land soldater den 26 maj mod aften i Almind Sogn 1 1/2 mil norden Kolding. 3) De til det 2det Jydske Infanteri Regiment henhørende, ligeledes den 26 maj mod aften i Vester Nebel Sogn 1 mil norden Kolding. På hvilke steder nemlig i Almind og Vester Nebel de ved Commanderte vorder modtaget og ført til Regimenterne i Rendsborg. De udeblivende kan ufejlbar vente, at blive indkaldte til efterårs Execercits. Beder videre om, at jordegodsejerne i overensstemmelse med dette, vil udstede de fornødne ordrer til de Ryttere og soldater, som henhører under de dem vedkommende lægder eller opholder sig på deres godser.  6 april 1792.

2215
Fra Christian den Syvende, København - efter ordre. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Peder Hansen af Ødum under Århus Stift, bevilling til på ustemplet papir, for første instans, at udføre en sag til Skilsmissedoms forhvervelse over hans hustru Else Johannesdatter, hvem Kongen ligeledes under dags dato har forundt Beneficium paupertatis, til sit forsvar i forberørte sag, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at anordne dem, hver for sig, en Procurator, der samme sag efter bevillingen, som her hos følger, uden nogen betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre. [Se næste]. 12 september 1794.

2216
Fra J Carøe, Randers. [Se forrige]. Han har for skomager Peder Hansen i Selling bekendtgjort, efter Stiftamtmandens ordre af 9 d, at Rådmand og Procurator Ingerslev er beføjet til, at udføre sagen for ham mod hustruen, og for hvilken forkyndelse Carøe har taget hans tilståelse [kvittering]. [Se næste]. 29 december 1794.

2217
Fra Peder Hansen skomager, Randers. [Se forrige]. Tilstår, at Guldbergs ordre af 9 december, ved Justitsråd Carøe er bekendtgjort, angående at Procurator Ingerslev i Århus under 13 oktober er beskikket til, at udføre skilsmissesagen mellem ham og hustruen, hvortil er forundt Beneficium paupertatis. [Se næste]. 23 december 1794. Som vitterlighed: Nielsen og Degner.

2218
Fra Christian den Syvende, København - efter ordre. Den i forrige omtalte bevilling til fri proces for Else Johannesdatter af Århus, at hun ved første instans må lade indgive en sag, som hendes mand Peder Hansen af Ødum agter, at anlægge mod hende til skilsmissedoms forhvervelse med videre, således at samme ved retterne må ske på ustemplet papir, samt uden gebyr, oplæses og til påkendelse antages, så må og skal hvis akter og domme som udi samme sag for retten enten allerede er passerede eller herefter passerer, og hun eller hendes fuldmægtig begærer beskrevet, i lige måde på ustemplet papir og uden betaling af rettens Betjente, tilbørligen beskreven meddeles. [Se næste]. 12 september 1794.

2219
Fra Christian den Syvende, København - efter ordre. Den tidligere Kongelige bevilling til fri proces for skomager Peder Hansen af Ødum, som han ved første instans forårsages, at lade indgive til skilsmissedoms forhvervelse over hustruen Else Johannesdatter, tekst som i forrige. [Se næste]. 12 september 1794.

2220
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Se forrige - til Sognefoged Christen Jensen i Ødum]. Husmand Peder Hansen af Ødum er meddelt Beneficium paupertatis og fri Procurator, til ved første instans, at udføre en sag om skilsmisse over hans hustru, hvilket Christen Jensen bedes tilkendegive for ham, og derhos modtage og tilsende Guldberg de dokumenter han måtte have til afskrivning, som i sagen skal anvendes af den ham beskikkede Procurator. 19 september 1794.
Notat: Dateret 20 september fra Carøe, Randers, der pålægger Christen Jensen, at bekendtgøre samme for Peder Hansen, desuden tilholde ham om dokumenterne.
Notat: Dateret 28 september 1794 fra Christen Jensen, Ødum, attesterer, at dette brev er overleveret Peder Hansen, som selv frembringer det. [Se næste].

2221
Fra Peder Hansen, Selling. [Se forrige]. Ved sidste Pinsedags tide, indsendte han til Danske Cancelli en ansøgning angående, at han og konen Else Johannesdatter, som for nærværende tid er i Århus Hospital, måtte blive skilt fra hinanden, og at han måtte få frihed til, at indlade sig i andet ægteskab på sin gamle alder, da han behøver i denne sin alders høje trang, meget pleje og tilsyn, som han nu mangler af sin kone, der i mange år har forladt ham. Og da denne resolution nu er ham i hændekommen, så tager han sig den underdanige frihed, og fattige mand beder, at Excellencen som hans høje Øvrighed, gunstigst vil vigilere for ham, at han ved Tamperretten kunne blive skilt fra konen, som er ham til ingen hjælp, trøst eller bistand i nogen optænkelig måde. 16 september 1794.

2222
Fra Christian den Syvende, København - efter ordre. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Laurs Bastrup [Badstrup] med flere af Tvilum gods, bevilling til en sags udførelse på ustemplet papir, udi 2 mod dem af Rådmand Vissing med flere, for Nørre Jyllands Landsting indstævnede sager, til svækkelse af et af supplicanterne erhvervet Tingsvidne, angående regnskabs og rigtigheds aflæggelse, for bemeldte Tvilum godses bestyrelse af fornævnte Vissing m v. Efter den nævnte bevilling som her hos følger, skal de anordnes en Procurator, der uden betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre deres sag. [Se næste]. 22 august 1794.

2223
Fra Christian den Syvende, København - efter ordre. Den i forrige omtalte, ansøgning fra Laurs Badstrup m fl, af Tvilum gods, hvorefter de er bevilget fri proces til, hvad de ved anden instans er forårsaget, at lade indgive udi 2de sager mod dem, anlagt af Rådmand Wissing i Viborg og Rådmændene [Rodemændene] Niels Pedersen, Søren Thøgersen, Christen Pedersen Schillerup og Anders Andersens enke på bemeldte Tvilum gods, for Nørre Jyllands Landsting indstævnte sager, til svækkelse af, et af ansøgerne erhvervet Tingsvidne, angående regnskabs og rigtigheds aflæggelse af Wissing med videre, hvilket på ustemplet papir, og uden gebyr må oplæses og til påkendelse antages, ligesom de efter begæring, må meddeles samme beskrevet uden betaling. 22 august 1794.

2224
Fra Christian den Syvende, København - efter ordre. Efter allerunderdanigst ansøgning, fra Christian Lucasen i Horsens, har Kongen allernådigst bevilget, at hans hustru Anne Nielsdatter, sammesteds uden hinder af Skrædderlauget, må ernære sig af sine hænders gerning med Skræddersyning, for dermed at erhverve det nødtørftige til livets ophold. 27 juni 1794.

2225
Fra Christian den Syvende, København - efter ordre. Efter allerunderdanigst ansøgning, samt erklæring fra Over Præsident, Borgmestere og Råd i København, har han allernådigst bevilget, at en Catharine Charlotte Warming tilfalden, og under Horsens Byes overformynderi indestående arv på 90 rdr 3 mk 10 1/3 sk, må flyttes derfra og indtages under Københavns overformynderi. 19 december 1794.

2226
Fra Christian den Syvende, København - efter ordre. Efter Hospitalsforstander Bentzen i Horsens, for Maren Hansdatter allerunderdanigst gjorte ansøgning, samt Guldbergs erklæring, har Kongen bevilget, at en hende udi penge og effecter, efter hendes fader Hans Hansen, forrige gårdmand på Hospitalets gods, tilfalden arv, mod tilbørlig afkald og kvittering må udbetales til hende. [Se næste]. 1 august 1794. Notat: Gratis.

2227
Fra Bentzen, Horsens. [Se forrige]. Vel haver Danske Cancelli under 1 august bevilget, at Maren Hansdatter af Hospitalets gods i Asch [Ask] må udbetales hendes arv efter faderen Hans Hansen, gårdmand på sammes gods. Men da hun ved Guldbergs skrivelse under 19 september næst efter, til Magistraten i Horsens, var pålagt at indløse bevillingen, der efter beretning kunne koste 3 mk i Cancelli gebyr, så for at undgå denne for hende, som en fattig enke trykkende byrde, har hun under 24 oktober allerunderdanigst indsendt ansøgning til Hans Majestæt, om at erholde bevillingen gratis, hvilket Bentzen forhåber er hende tilstået ved hoslagde, der fra hans commissair i København er ham tilsendt med sidste Post, som her vedlægges.  24 november 1794.

2228
Fra Christian den Syvende, København - efter ordre. Han har under dags dato, allernådigst forundt Friderich Christian Dahl, ejer af Århus Mølle, bevilling til på ustemplet papir, for den af Kongen under 1 november f a, allernådigst befalede commission, at udføre en sag anlagt af samtlige bagere i Århus og mølleren Michel Rosted i Labing Mølle, angående Århus Mølles privilegier m v. Kongens vilje og befaling er videre, at han beskikkes en Procurator, der samme sag, efter den forundte bevilling som her hos følger, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre. [Se næste]. 24 oktober 1794.

2229
Fra Christian den Syvende, København - efter ordre. Kopi af den i forrige omtalte bevilling for Friderich Christian Dahl, ejer af Århus Mølle, til at lade indgive det, han er forårsaget til, i den af Kongen under 1 november f a allernådigst befalede commission, i anledning af den af samtlige bagere i Århus og mølleren Michel Rosted i Labing Mølle imod bemeldte Dahl og forrige medinteressent Christian Faurschou anlagt sag, angående Århus Mølles privilegier m v, alt på ustemplet papir, som uden gebyr må oplæses og til påkendelse antages, samt efter begæring meddeles beskrevet uden betaling, etc. 24 oktober 1794.

2230
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter Auditeur og Procurator Kruse af Århus, hans for selvejergårdmand Anders Sørensen i Solbjerg, allerunderdanigste ansøgning og begæring, har Kongen allernådigst bevilget, at Anders Sørensen, udi en mellem ham og Naboen Michel Jensen værende, samt ved Hads - Ning herredsting pådømt, sag, angående skiælds ord med videre, uagtet den ergangne dom, og uden at aflægge den i lovens 1-13-27 befalede Ed, må føre, hvad vidner han til sagens oplysning måtte have, samt at det derefter erhvervede Tingsvidne, med hvad breve og dokumenter som han ellers til sagens oplysning måtte have, og hvilke ikke tilforn for andre retter har været i rette, eller i de passerede er akter indførte, må for overretten fremlægges, oplæses og til påkendelse antages. 10 januar 1794. Påtegnet:
Originalen hertil modtaget af Kruse.

2231
Fra Christian den Syvende, Christiansborg - efter ordre. Gør alle vitterligt, at efter herom allerunderdanigst giort ansøgning og begæring, har han allernådigst bevilget og tilladt, at hvad indlæg, breve og bevisligheder Anne Marie Jensdatter, afgangne husfæster Jens Nielsen Smeds enke af Lyngbygårds gods og landsoldat Marcus Jensen fra Voldby, begge boende i Århus, forårsages ved første instans, at lade indgive til sags udførelse mod vedkommende i anledning af det ophold som Anne Marie Jensdatter og Marcus Jensen gøres i deres forestående ægteskabs fuldbyrdelse, derved at intet skifte efter førstnævntes mand er blevet holdt. Bevilges derfor, at sagen må fremlægges i retten på ustemplet papir, samt uden gebyr oplæses og til påkendelse antages, ligesom de efter begæring, uden betaling skal meddeles beskrevet. [Se næste]. 21 februar 1794.

2232
Fra Markus Jensen, landsoldat - som enkens Anne Marie Jensdatters antagne Laugværge på egne og hendes vegne. [3 sider - se forrige]. Den Prokurator han gennem Danske Cancelli allerunderdanigst har ansøgt om, at måtte beskikkes ham og hans trolovede Anne Marie Jensdatter, Salig Jens Smeds enke, beder han underdanigst om, at Stiftamtmanden vil beskikke, samt det til samme sags udførsel imod Frue Althalt med flere misligheds begiængere, dem allernådigst forundte Beneficium paupertatis af 21 februar sidst, som Magistraten her i Århus under 8 marts i a har tilskrevet ham om, må overgives denne Procurator, da han derefter skal blive forsynet med de fornødne beviser og oplysninger til sagens førelse, på det at denne engang kunne blive iværksat til deres formentlig havende fulde rets lovlige indtalelse, for tilførte fornærmelser, såvel i henseende til skifteholdelse, efterladenskaber efter hendes for mere end 4 år siden i Åby på Lyngbygårds gods bortdøde mand Jens Nielsen Smed, som i betragtning af det uforsvarlige ophold, og pengespild, de derover har haft på et års tid har lidt, ved deres da begyndte trolovelse o s v. 5 april 1794.
Påskrift dateret 21 april 1794: Den person som han i følge forestående og i ovenomrørte sag ønsker, og beder om som hans og hans trolovede, beskikkes som forsvar er Christen Egeberg her i Århus.

2233
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling - trykt cirkulaire. Ligesom han anser gode Sognefogeder for at være af stor vigtighed til god ordens og sædeligheds vedligeholdelse iblandt almuen, så finder han det på den anden side billigt, at der for de dem ved de senere anordnede pålagte pligter, tilståes forholdsmæssige fordele, hvorfor han og i betragtning heraf, samt i anledning af et i denne henseende indkommet forslag, foruden de dem allerede tillagte belønninger, end videre allernådigst finder for godt, at fastsætte, at Sognefogederne fortrinligen, når de selv ønskede og anså det fordelagtigt for sig, for så vidt de dertil er kendt kyndige, skal bruges ved følgende forretninger:
1)
Sognefogeden skal ved ethvert forefaldende skifte i hans Sogn, af vedkommende skifteforvalter bruges til den ene vurderings og vitterligheds mand, så bør han og ved skiftet nyde de, som lovens 1 b 25 C 24 art tillægger skifteforvalterens tjener, efter boets tilstand. 2) Skulle Sognefogederne bruges som taxationsmænd ved markers udskiftning af fællesskab. 3) Ligeså til den slags taxationer, som forordningen af 8 juni 1787 befaler, ved fæste forandringer på bøndergårde og huse på alle de steder i Sognet, som ei henhører til det gods, hvorunder en sådan Sognefoged måtte være fæstebonde og endelig 4) Til taxationer af bøndergods, som sættes til pant for børnepenge eller andre publiqve midler. Derefter du dig allerunderdanigst haver at rette, og vedkommende sligt til efterretning, at tilkendegive. Befalende dig Gud. Skrevet udi Vor Kongelige Residensstad Kiøbenhavn den. 6 juni 1794.

2234
Fra Christian den Syvende, Frederiksberg. Da forhenværende købmand i København Jens Løgstrup, nu opholdende sig i Århus, udi ansøgning, som Os er bleven foredraget, haver anholdt om, på grund af hans fattigdom, at måtte eftergives 55 rdr som han ved en i Københavns Hof og Stadsret den 3 marts 1790 afsagt, og Højesteret confirmeret dom, samt ved 3 Højesteretsdomme af 15 februar 1792 er tilfunden, at betale til Justitskassen, så tilkendegiver Kongen, at han i anledning heraf, samt Stiftamtmandens afgivne og for ham forestillede erklæring,  såvel som i betragtning af de ham i øvrigt foredragne omstændigheder, allernådigst bevilger, at han eftergives ovenmeldte til Justitskassen idømte 55 rdr. 7 november 1794.

2235
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Christian Pedersen Lund af København, bevilling til på ustemplet papir, for første instans, at udføre en sag imod Organist Ebbeling i Århus, betræffende en fordring på 38 rdr 3 mk 12 sk, hvorefter hans vilje og befaling er, at Stiftamtmanden anordner ham en Procurator, der med vedlagte Beneficium paupertatis, som her hos følger for at blive vedkommende tilstillet, uden betaling, efter loven, forsvarligen haver at udføre sagen. [Se næste]. 31 oktober 1794.

2236
Fra Christian den Syvende, København - efter ordre. Kopi af den i forrige angivne, Kongelige bevilling til fri proces for Christian Pedersen Lund i København, til at udføre en fordring mod Organist Ebbeling i Århus, angående 38 rdr 3 mk 12 sk. 31 oktober 1794.

2237
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Efter hosfølgende regnskab litra A, over indtægter og udgifter ved Brandforsikringen for de Danske Købstæder og derunder indtegnede landbygninger fra 30 juni 1786, da regnskab sidste gang blev aflagt og til 30 juni 1792, tilkommer Købstæderne af beholdningen 5811 rdr 9 sk, hvortil efter regnskabet litra B for 1793 er indkommet i årlig Brandhjælp med 10 sk af, hver forsikret 100 rdr 9436 rdr 2 mk 14 sk som i alt udgør 13102 rdr 2 mk 10 sk og altså i behold 2205 rdr 13 sk. Da nu brandskaderne og de øvrige udgifter fra 1 juli 1793 til 30 juni indeværende år, med overskud når bemte beholdning er fradraget efter litra C beløbs 19133 rdr 2 mk 14 sk, så bliver samme af de samtlige Købstæders hele forsikrede sum 9184070 rdr efter litra D i følge den 14 paragraf i Brandforsikrings anordningen af 29 februar 1792, at udrede med 20 sk af hver 100 rdr. Og da der af, ved sidstafvigte juni måneds udgang i følge bemte paragraf, allerede efter de af vedkommende udfærdigede beregninger er foranstaltet indkrævet 10 sk af hver 100 rdr, så haver Stiftamtmanden ufortøvet i kraft af denne Kongelige befaling, at beordre vedkommende i Købstæderne, efter de samme beregninger endnu at indkræve 10 sk af 100 rdr, hvormed i øvrigt forholdes ligesom med de forhen indkrævede. [Se næste]. 13 september 1794.

2238
Fra P Holm, Commerce Coll, København. [Se forrige - bilag Litra A 53 sider]. Speciel regning over indtægter og udgifter ved Brandforsikringsvæsenet i Danmark fra 30 juni 1786 til 30 juni 1792. Skemaet er under udgifter opdelt med rubrikker for: Brandskadernes datum - Byen eller stedet - No - ejeren - brandskaden og summa. Exp: 1778 december 28 og 29 Skanderborg Amt Vrold By, Justenborg, no 9 Just Rasmussen, skade for 830 rdr samlet sum 830 rdr. 1786 marts 2 og 3 Farre By, Lars Pedersen, skade for 50 rdr. Skanderborg Amt 1788 september 29 Overby, Jens Pedersen skade 63 rdr 3 mk 10 sk. Christen Thommesen skade 49 rdr 1 mk 8 sk. Skanderborg Amt 1790. 1 juni Sqvæt Mølle, Margrethendal, Peder Møller skade for 128 rdr 1 mk. Skanderborg Amt 1791 den 12 april, Låsby Annexgården, Jens Olesen skaden 303 rdr 3 mk. Skanderborg Amt 1791, Jexen By, Christen Laursen Schiødt og Michel Rasmussen, skade for 717 rdr. Skanderborg Amt 1792, Blegind By, Jesper Jensen, skaden 49 rdr 1 mk. Jørgen Olesen, skaden 298 rdr 5 mk 4 sk. Anders Erichsen, skaden 299 rdr 3 mk 6 sk. Hans Christensen, skaden  674 rdr 3 mk. Rasmus Jensen, skaden 77 rdr 2 mk 8 sk. Peder Johansen skaden 497 rdr. Niels Nielsen skaden 399 rdr og Jens Pedersen skaden 169 rdr 5 mk 13 sk. Skanderborg Amt 18 juni 1792, Storring mark, Lundgård, Søren Sørensen, skaden 325 rdr 2 mk 8 sk. [Se næste]. 30 juni 1794.

2239
Fra P Holm, Commerce Coll. [Se forrige - 5 sider bilag B]. Speciel regning over indtægter og udgifter ved Brandforsikringsvæsenet for Købstæderne fra 1 juli 1792 til 30 juni 1793. På samme måde som forrige, med angivelse af skadelidtes navne etc. [Se næste]. 30 juni 1794.

2240
Fra P Holm, Commerce Coll. [Se forrige - 3 sider. Beregning over brandskaderne i Købstæderne fra 1 juli 1793 til 30 juni 1794. 1793 den 26 november i Århus no 90 Jørgen Christensen, forsikret for 910 rdr, skade for 595 rdr. 112 Søren Gammelgård, forsikret for 300 rdr skade for 260 rdr. 113 Mogens Todberg, forsikret for 950 rdr skade for 60 rdr. Den 5 marts i Århus no 437 Jens Kielderups enke, forsikret for 790 rdr skade for 44 rdr 4 mk. [Se næste]. 30 juni 1794.

2241
Fra P Holm, Commerce Coll. [Se forrige - litra D]. General repartions beregning over, hvad Købstæderne i Danmark haver at svare med 20 sk af hver forsikret 100 rdr - samlede summer. [Se næste]. 30 juni 1794.

2242
Fra C Carøe, m fl, Horsens Rådstue. [Se forrige - 24 sider]. Beregning over den Brandhjælp af Horsens Byes bygninger, iflg reskript af 13 september sidst, endvidere skal udredes med 10 sk af hver 100 rdr, foruden de 10 sk som allerede efter beregning af 3 juli dette år er betalt, og som beløber sig, ligesom denne til 394 rdr 3 mk 4 sk. Skemaet er opdelt med 1) husenes no.  2) Roder boder og ejernes navne. 3) Taxations summa. 4) Hvad enhver betaler. Exp: Søndergades Rode, Borregades søndre side. No 1 Frantz Zester , summa 590 rdr betaler 3 mk 11 sk. 29 september 1794.

2243
Fra Christian den Syvende, København - efter allernådigste befaling. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Niels Nielsen af Lyngs Sogn og Christen Jochumsen af Odgård i Thisted Amt, bevilling til på ustemplet papir, for en instans, at udføre søgsmål mod forrige Proprietair Hans Billeskou i Århus, angående skades erstatning af, at denne skal have udstedt friheds passer til den første,  imod betaling af 40 rdr og til den sidstes 2 sønner Christen og Peder imod 190 rdr, hvilke passer ved extra sessionen er casserede m v. Så er Kongens vilje og befaling, at Stiftamtmanden anordner dem fri Procuratorer, der samme sag, med den forundte bevilling, som her hos følger, for at tilstilles vedkommende, uden betaling, efter loven, forsvarligt haver at udføre. [Se næste]. 29 august 1794.

2244
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Den i forrige omtalte bevilling, hvorefter Christen Jochumsen af Odgård i Thisted Amt får fri proces, til ved 1ste instans at føre en sag mod Hans Billeskou, angående 190 rdr, der skal være betalt for 2 af denne, til supplicantens sønner Christen og Peder udstedte frihedspasser, som ved extrasessionen er casserede, hvilket alt i retten må fremlægges på ustemplet papir, og uden gebyr læses og til påkendelse antages, ligeledes beskrivelse uden gebyr. [Se næste]. 29 august 1794.

2245
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Kopi af den i forrige omtalte bevilling til fri proces, for Niels Nielsen af Lyngs Sogn i Thisted Amt, hvorefter han på ustemplet papir, ved første instans må lade indgive, udi en sag mod Hans Billeschou i Århus, hvilke supplicanten har betalt 40 rdr for et frihedspas, som ved extra sessionen blev casseret. Tekst som i forrige etc. 29 august 1794.

2246
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Henviser til forordningen af 14 august 1741, hvori der som en almindelig regel er bestemt, at ingen af Købstædernes fri jorder må bruges af andre end indvånerne selv, samt at ifald noget allerede var afstået, skulle der deraf svares alle skatter og pålæg ligesom af andet ufrit hartkorn. Men da det nu er blevet ham forestillet, hvorledes der af og til skal være sket overdragelse til udenbys folk, hvilket er stridende mod forordningens hensigt, så ønsker han for at forebygge dette: 1) At de jorder som forhen har lagt under landet, men nu tilhører Købstads indvånerne med fuld ejendomsret, må uden indskrænkning afhændes til enhver køber, hvad enten han bor i Byen eller på landet. 2) At de som tilforn har tilhørt hele Byen, men nu enten ved brug i hævds tid, eller på anden lovlig måde er blevet enkelt mands ejendom, ikke for så vidt de ejes af borgere eller Købstædernes indvånere, må afhændes eller bortlejes til nogen udenbys mand. 3) Til de jorder som endnu ligger i fællesskab og enten benyttes af alle Byens indvånere, eller hvoraf indtægten kommer hele Byen til gode, skal som Byens almindelige ejendom, concerveres og på bedste måde anvendes til Byens nytte. 4) At de jorder som af en sådan fælles ejendom er blevet, eller herefter ved udskiftning måtte blive tilladte, enhver enkelt mand efter hans grundtaxt, stedse skal følge den grund, til hvilken den er udloddet, uden at det må være ejeren tilladt, aldeles at afhænde den til andre indvånere i Byen, og endnu mindre til nogen udenbys mand, men vel at leje den bort til de første. 25 april 1794.

2247
Fra Christian den Syvende, København - efter  befaling. Tilkendegiver hermed, at han efter Anne Jensdatter, afgangne Blikkenslager Johan Erhart Knustes efterleverske i Århus, herom allerunderdanigst gjorte ansøgning, samt Stiftamtmandens erklæring, allernådigst har bevilget, at den hendes søn Jens Knust ved skiftet efter bemeldte hans fader, tilfaldne arv på 22 rdr 3 mk 2 1/4 sk, må udbetales til hende, til anvendelse som hjælp til hans opdragelse. 11 april 1794.

2248
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. [Se tidligere]. Efter gjorte ansøgning og begæring, har han allernådigst bevilget, at hvad indlæg, breve og bevisligheder som vedkommende på Sct Mortens Kirkes vegne i Randers, forårsages til at skulle lade indgive i Landstinget i Nørre Jylland, udi en mellem Kirken, og Præsten hr Bruun i Hald værende sag, angående nogle års resterende skat af Hald Præstegård til Kirken m v, hvilket desuden uden gebyr må oplæses, og til påkendelse antages, herunder også beskrivelse. [Se næste]. 14 marts 1794.

2249
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. [Se forrige]. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Provst og Sognepræst Hr Jochum Bruun i Århus, bevilling til sags udførelse på ustemplet papir, for en af Kongen ligeledes under dags dato, allernådigst bevilget commission, til at behandle og pådømme en imellem Bruun som skifteforvalter efter afgangne enke Bispinde Hee, på den ene, og Justitsråd Hee, samt Jomfruerne Anne og Anne Dorothea Hee på den anden side, værende sag, anlangende at sidstnævnte skal nægte, at udbetale nogle dem, under skiftebehandlingen efter fornævnte afdøde, betroede penge med videre. Guldberg pålægges videre, at anordne Bruun en Procurator, som efter bevillingen som her hos følger, uden betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre sagen. [Se næste]. 28 februar 1794.

2250
Fra Christian den Syvende, København - efter ordre. Kopi af den i forrige omtalte bevilling, til fri proces for Jochum Bruun, Provst i Ning Herred og Sognepræst til Frue Kirke i Århus, til at lade indgive det han forårsages til, i den af Kongen bevilgede commission, der skal behandle og pådømme, en mellem Bruun som skifteforvalter efter afgangne enke Bispinde Hee, på den ene, og Justitsråd Hee, samt Jomfruerne Anne og Anne Dorthea Hee på den anden side, værende sag, angående penge jvnf forrige. 28 februar 1794.

2251
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Efter allerunderdanigst ansøgning fra Grovsmedesvend Peder Rasmussen Mostgård i Århus, samt Guldbergs erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at han, der har lært Grovsmedeprofessionen, skønt ej hos en Laugsmester, må nedsætte sig i Århus som Frimester på bemeldte hans lærte profession og til sammes drift holde en svend.  21 februar 1794. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2252
Fra Christian den Syvende, Christiansborg - efter befaling. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Borgmester Niels Rohde i Århus, bevilling til på ustemplet papir for en instans, at udføre en sag mod købmand Christen Asp i Nibe, angående at supplicanten skal have nægtet Mariane Asp rejsepas, imod forbud af hendes mand, da hun formenes, at have villet, uden hendes mands vilje, rejse bort med en gift mand fra Nibe, navnlig Johannes Wendelbo med videre. Guldberg pålægges, at anordne Rohde en Procurator der samme sag for ham, med den ham forundte bevilling, som her hos følger til udlevering, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre. [Se næste]. 10 januar 1794.

2253
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Kopi af den i forrige omtalte bevilling, hvorefter Borgmester Niels Rohde i Århus, for en instans på ustemplet papir, må lade indgive det han forårsages til, udi en sag mellem ham og købmand Christen Asp i Nibe, anlangende at supplicanten skal have nægtet Mariane Asp rejsepas, imod forbud af hendes mand, da hun formenes at have villet, uden hans vilje, rejse bort med en gift mand fra Nibe, navnlig Johannes Wendelboe. [Se næste]. 10 januar 1794.

2254
Fra N Rohde, Århus. [Se forrige]. De efter hans forlangende fra Danske Cancelli, til Guldberg, oversendte dokumenter nemlig, kopi stævning fra Hr Asp i Nibe, et Politi forhør og Ole Christian Winters missive, haver Rohde modtaget, som hermed tilståes. 25 januar 1794.

Omslag.

Århus Stiftsamt, Havreballegård og Stjernholm Amter - 31/3 1795:

2255
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Som han efter allerunderdanigst gjorte ansøgning ,og derved fulgte Tingsvidne, allernådigst har bevilget og tilladt, i kraft af den under 23 april 1781 ergangne resolution, at Sadelmager Urban Jensen af Sæby Købstad og Lars Lange, Told og Consumptionsbetjent i Arendal i Norge, på deres hustruers Margrethe Henrichsdatter og Birthe Kirstine Henrichsdatters vegne, overdrages og udbetales til deling efter loven, en deres fraværende broder Mads Henrichsen, ved  skifte slutning af 14 juli 1786 efter afgangne Cancelliråd Hans Steenfeldt og hustru i Randers tilfalden og for ham i Kongens kasse hensat arv på 50 rdr. Kongens befaling er videre, at Guldberg skal tilkendegive for dem, at de denne arv, såfremt deres hustruers broder, ikke inden de i lovens 5te bogs 2 cap 11 art fastsatte 15 års forløb indfinder sig, må nyde og beholde, men derimod tilsvare samme fulde beløb med pågående renter, ifald han inden denne tid måtte indfinde sig. 29 januar 1795.

2256
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Tilkendegiver hermed, at han efter allerunderdanigst ansøgning fra Johan Johansen Danken i Århus, samt Guldbergs erklæring, allernådigst har bevilget, at han som i 21 år, dels som dreng og dels som svend har arbejdet på Skrædder professionen, i bemeldte Århus som Frimester, med egne hænder, må drive berørte hans lærte profession. 16 januar 1795. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

2257
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Sognepræst Henrich Møller, for Hasle menighed, bevilling til på ustemplet papir, at lade udføre en sag mod de 2 husmænd Niels Sørensen og Søren Jacobsen, der har nægtet at yde ham den formentlig tilkommende Høstdag. Guldberg pålægges, at anordne ham en Procurator, der efter bevillingen, som her hos følger til udlevering, uden betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre sagen. 13 marts 1795.

2258
Fra Christian den Syvende, København - efter ordre. Tilkendegiver at han efter allerunderdanigst ansøgning fra Kirstine Marie Andersdatter Pind?, i København, samt den fra Københavns Magistrat meddelte erklæring, allernådigst har bevilget, at en hende efter hendes afgangne moder Gedste [Gedske?] Kirstine Pind tilfalden, og under Århus overformynderi indestående arv, på 148 rdr 1 mk 8 1/24 sk, med renter, må flyttes derfra, og optages under Københavns overformynderi. 27 februar 1795.

2259
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Efter allerunderdanigst ansøgning fra Frue Eleonora Christina Lange, General Auditeur Kalagers hustru, i Stabelstaden Fredericia, har Kongen bevilget, at der af bemeldte hendes mands formue, må udbetales til hendes datter Maren Kalager, der med hendes families samtykke, agter at indlade sig i ægteskab med Os elskelig Capitain Lieutenant Carl Friderich Harboe, 2000 rdr til udstyr imod, at samme på lovlig måde kommer i afregning ved skiftet i sin tid. 6 februar 1795. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 15:

B5A - 76 år 1789 – 1795.

Påbegyndt læsning og afskrift pakke no 16:

B5 A - 77 år 1/4 1795 til 13/6 1799.

Rescripter.

2260
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Trykt cirkulaire lydende: "Christian den Sywende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn, Dytmersken og Oldenborg:
Vor (synderlige Bevaagenhed) tilforn.
Da Vi have bragt i Erfaring, at det undertiden skal indtreffe, at Inqvisiter, ved de over dem holdte inqvisitoriske forhører, aldeles vægre sig ved at svare paa de til dem fremsatte Spørgsmaale:
Saa give Vi dig hermed tilkiende, at Vi i denne Henseende, til en almindelig Regel for Fremtiden, ville have anordnet, at, naar nogen Inqvisit herefter skulle vægre sig ved, at afgive bestemt Svar paa de Spørgsmaale, som forelægges ham, forsaavidt han maatte kunde besvare samme, maae han foranstaltes hensadt paa Vand og Brød, indtil han beqvemmer sig dertil; dog bør Dommeren i Forveien, i Nægtelses Tilfælde, underrette Inqvisiten om, og i protocollen betyde ham, at dette Tvangsmiddel, i Følge Vor i den Henseende givne Bestemmelse, vil blive anvendt. Derefter Du dig allerunderdanigst haver at rette og vedkommende saadant til Efterretning at tilkiendegive. Befalende dig Gud. Skrevet i Vor Kongelige Residentstad Kiøbenhavn, den 23de october 1795. Efter Hs. Kongl. majestæts allernaadigste Befaling. Brandt, m fl. 23 oktober 1795.

2261
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Trykt cirkulaire. Da det har indtruffet, at Procuratorer for at undgå udførelsen af befalede sager, der har været dem modbydelige, på kort tid skal have frasagt sig brugen af de dem som Sagfører, forundte bevillinger, og derved troet sig berettiget til, at aflevere offentlige sager som de skulle udføre, så for at forekomme dette misbrug. vil Kongen have anordnet, at når en Procurator ved nogen ret vil fragå sin bevilling til at gå i rette for andre, skal han lade den udslette af Justitsprotocollen, og derefter må det ikke være ham tilladt igen der at få den læst, før bevillingen i Cancelliet er fornyet, men han skal dog ikke være fritaget for, at udføre de sager, hvori han er befalet, med mindre sygdom eller andet af retten gyldigt anset forfald, hindrer ham i dette. 25 september 1795.

2262
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. [Trykt formular]. Da der til Cancelliet er indkommen forespørgsel om de sager, som angår Kongens Jordebogs afgifter, og hvorfor vedkommende debitorer indstævnes til deres næring, skulle først behandles ved forligelses commissionerne, før de ved de ordinaire retter må påkendes. Så bestemmer han, at forberørte sager, skulle være undtagne fra dem der, efter forordningen af 10 juli d 1 er befalede først, at skulle behandles ved forligelsescommissionerne. 6 november 1795.

2263
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. [Trykt formular]. Da der til Cancelliet er indkommen forespørgsel om, hvorvidt en ved Politiret afsagt dom, angående nogle ulovligt justerede Smør-træer, skal af Amtmanden påkendes i  anden instans, jvnf forordningen af 25 marts 1791, eller om reskriptet af 6 april 1742, hvorefter Amtmændene er fritagne for, at dømme i Politi sager, endnu skal gælde for alle de sager som ikke positive er henviste til i nævnte forordning. Kongen tilkendegiver, at den måde der er fastsat i nævnte forordning skal følges i alle Politisager på landet. 23 oktober 1795.

2264
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Kongen har under dags dato allernådigst forundt selvejergårdmand Rasmus Poulsen af Ravnholdt under Havreballegård Amt, bevilling til på ustemplet papir, for første instans, at udføre en sag mod husmand Niels Sørensen, angående dennes mod ham brugte formentlig ærerørige udladelser og beskyldninger. Amtmand Morgenstjerne pålægges, at anordne ham en Procurator, der efter den forundte bevilling, som her hos følger til udlevering, uden nogen betaling efter loven, sagen forsvarligen haver at udføre. [Se næste]. 19 august 1796.

2265
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Den i forrige omtalte bevilling til selvejergårdmand Rasmus Poulsen af Ravnholt, hvorefter han på ustemplet papir, i første instans, må fremlægge det han forårsages til, i forbindelse med en sag mod husmand Niels Sørensen, jvnf forrige, samme må uden gebyr oplæses og til påkendelse antages, ligesom de acter og domme, som han eller fuldmægtig ønsker beskrevne, må ske uden gebyr. 19 august 1796.

2266
Fra Christian en Syvende, København - efter befaling. [Se tidligere]. Henviser til sin befaling, hvorefter distrikts Chirugerne i sit distrikt, skulle møde ved Landmilice sessionerne, for på anfordring uden betaling, at visitere det mandskab, der foregives at have en eller anden sygdom eller legems bræk, og om dets befindende, at afgive deres skriftlige attest. Han finder det billigt, at disse Embedsmænd, foruden fri befordring bør tillægges passende diætpenge, for hver dag deres forretning vedvarer. Hvorefter han fastsætter, at de for dette i afvigte år, må tillægges 1 rdr i diætpenge for hver dag, hvilke penge, skal pålignes Amtet, tilligemed delinqvent og bropenge efter forordningen af 5 april 1793. 13 maj 1796.

2267
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt selvejer Niels Jensen af Bering, bevilling til på ustemplet papir, for første instans, at udføre en sag mod gårdmand Niels Jensen af Endslev, angående erstatning, for en i den sidstes Brønd forulykket, og den første tilhørende, Ko. Efter den forundte bevilling  som her hos følger, skal Niels Jensen anordnes en Procurator, der uden betaling, efter loven forsvarligt haver at udføre sagen. 5 februar 1796.

2268
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Under dags dato har Kongen forundt Christen Pedersen af Teied? By under Havreballegårds Amt, bevilling til på ustemplet papir, for retterne at erhverve skilsmissedom over hans bortrejse hustru Anne Andersdatter, hvorefter Amtmand Morgenstjerne pålægges, at anordne ham en Procurator, der efter bevillingen som her hos følger, uden betaling, efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. 5 februar 1796.

2269
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. [Trykt formular]. "Wor synderlige bevaagenhed. Vi give Dig hermed tilkiende: at Vi, i Anledning af en til Vores  Danske Cancellie giort Forestilling, allernaadigst have bevilget: at Rugbrøds Bagere og Ølbryggere maa, til Bekvemmelighed for de fattige Landboere, nedsette sig over alt på landet; dog skal det nøie påsees, at der under Udsalget af Brød og Øll, intet Vertshuushold eller Udskinkning foretages; Derefter Du Dig allerunderdanigst haver at rette og Vedkommende sligt til Efterretning at tilkiendegive. Befalende Dig Gud! Skrevet udi Vor Kongelige Residents-Stad Kiøbenhavn den 8 juli 1796”. Efter Hans Kongelige majestæts allernaadigste Befaling. O Brandt, m fl. 8 juli 1796.

2270
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Skoleholder Enevold Rasmussen, Holme, bevilling til på ustemplet papir, for en instans, i en sag mellem ham og forpagteren på Marselisborg, Mads Wad, angående tienden og Skolejorden m v. Hans allernådigste vilje og befaling er, at Morgenstjerne anordner ham en Prokurator, der efter bevillingen, som her hos følger til udlevering, uden nogen betaling efter loven, forsvarligen haver sagen at føre. Dog at Sagføreren forbeholdes det Beneficium, som efter forordningen af 3 juni 1796 paragraf 42 tilkommer ham. 30 november 1798.

2271
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Indsidder Laurs Rasmussen af Holme, bevilling til på ustemplet papir for en instans, at udføre en sag mod gårdmand Michel Pedersen, angående at sidste vil fragå en med supplicanten [ansøgeren] indgået mundtlig handel. Amtmanden over Århus Amt, Morgenstjerne pålægges, at anordne ham en Procurator, der uden betaling efter loven, forsvarligt kan udføre sagen, dog at Sagføreren forbeholdes det Beneficium som ved forordningen af 3 juni 1796 paragraf 42 tilkommer ham. 23 november 1798.

2272
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. [Trykt formular]. I anledning af indkomne forespørgsler, 1) om Prokuratorer, der har tilbageleveret deres bevillinger, samt om Embedsmænds fuldmægtige kunne antages ved forligelses commissionerne som mandatarier for andre? og 2) om ikke de pågældende parter, når det er dem muligt, altid selv personligt bør møde ved bemeldte commissioner, har Kongen fundet for godt herved, at fastsætte følgende regler. 1) Da forordningerne om forligelsesvæsenet ikkun forbyde Sagførere at møde, som mandatarier og ej andre, så tåler denne undtagelse fra reglen ingen udvidelse i dens fortolkning, heraf følger, at de nævnte personer ej bør afvises, når de er forsynede med fuldmagt fra en part, som formedelst lovligt forfald, ikke selv kan indfinde sig. 2 a) Hans vilje er, at alle som bor indenfor enhver forligelses commissions grænser, skulle være pligtige til, uden undtagelse, at møde personligt, med mindre de bevisligt er forhindret etc. 2b) Dersom den ene part indfinder sig personligt, og den anden lader møde ved fuldmægtig, da bør den som personligt har fremstillet sig, have ret til under processen (i tilfælde af at mindelig forening ej har fundet sted), at opfordre modparten til at bevise, at det ikke har været ham muligt at møde personligt o s v.  19 oktober 1798.

2273
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Søren Eriksen af Tvilum Sogn, bevilling til på ustemplet papir, for en instans at udføre, en sag mod Niels Christensen Siøballe, der skal have tilført ham og hustruen adskillige fornærmelser. Kongens befaling er videre, at Morgenstjerne skal anordne ham en Procurator, der efter vedlagte bevilling, uden nogen betaling, efter loven, forsvarligen haver at udføre sagen, dog at Sagføreren forbeholdes det Beneficium som ved forordningen af 3 juni 1796 paragraf 42 tilkommer ham. 2 november 1798.

2274
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Søren og Jens Pedersen af Oustrup [Ougstrup v/Røgen?] under Skanderborg Amt, bevilling til på ustemplet papir, for første instans, at lade udføre en sag mod Niels Jensen Gier af Truust med flere, betræffende en ansøgeren tilfalden arv på ca 173 rdr. Morgenstjerne pålægges, at anordne ham en Procurator, der efter loven, uden betaling, efter den vedlagte bevilling, forsvarligt haver at udføre sagen. Det Beneficium dog forbeholdent efter forordningen af 3 juni 1796, jvnf forrige. 20 juli 1798.

2275
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Eftersom Niels Jensen og Mads Hansen af Hammel By, allerunderdanigst har andraget, at de er kommet under tiltale for, at have villet udgive 3 stk falske 5 rdr sedler og derfor ved dom er tilfundne, den første at sidde på Vand og Brød i 6 dage og den sidste i 8 dage, samt begge, at betale i arrest og forplejnings omkostninger, samt til actor i alt 24 rdr, hvilket de på grund af, at de ikke selv havde forfalsket sedlerne, men alene ved udgivelsen, for at undgå det tab som de ved sedlernes modtagelse havde pådraget sig, samt da de er fattige folk med kone og børn, således de ville komme til at lide den yderste mangel, hvis de skulle betale disse penge. Med henvisning til ansøgningen, samt Morgenstjernes afgivne erklæring, og i betragtning af disse og de øvrige, ham i denne sag foredragne omstændigheder, bevilger han allernådigst, at de må eftergives de idømte 24 rdr, der i stedet må reparteres [udlægges] på Amtet. 23 marts 1798.

2276
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. [Trykt formular]. For at forebygge dispute mellem de Kongelige Betjente, og på det at disse, uden proces, kunne nyde deres embedsrettigheder, vil han allernådigst have fastsat, at auctioner som strandede folk eller deres commissairer selv lader holde over deres gods, hvad enten forstranden tilhører Kongen eller Birkeherren, skulle forrettes af Herredsbetjentene, men at auctioner som Birkeherren lader holde over strandede varer, hvortil ingen ejer i rette tid har meldt sig, skulle forrettes af Birkebetjentene, hvilket Amtmanden haver at rette sig efter. 20 juli 1798.

2277
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Da Skomagerlauget i Kolding har beklaget sig over, at skomagerne fra Haderslev indfinder sig på de Jydske markeder med deres varer, endskønt det ikke er skomagerne i Jylland tilladt, at søge markeder i Hertugdømmerne, og bemte Laug derfor har anholdt om, at Haderslev skomagere må forbydes, at indfinde sig på de Jydske markeder. Efter anførte omstændigheder, og da han finder det billigt og rigtigt, at reciprocitet [gensidighed] i denne henseende haver sted, vil han allernådigst have bestemt, at skomagerne i Haderslev, som på grund af deres privilegier forbyder Skomagere fra Jylland, at afsætte deres varer ved markederne i Haderslev, herefter ikke må indfinde sig med deres skomagerarbejde på markederne, enten i Landsbyerne eller Købstæderne i Jylland. 25 maj 1798.

2278
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Henviser til sin befaling af 1 juli 1796 til Københavns Magistrat, hvori han allernådigst havde anordnet, at Øvrigheden i tilfælde af, at nogen mand som uden enten foregående bevilling eller indbyrdes for  Øvrigheden indgået forening, unddrager sig at leve med, eller forsørge sin hustru, skal fastsætte, hvad hustruen efter billighed bør tilståes af manden, og sådant ved udpantning inddrives i mangel af mindelig betaling. I anledning af en til Danske Cancelli indkommen skrivelse, vil han have fastsat, at dette reskript skal være almindeligt [gældende]. 11 maj 1798.

2279
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. "Vi give Eder, Os Elskelige Vores Etatsraad og deputeret Lawætz, Vores Justitsraad og Bank = commissair Wilkens, Vores Bank = commissair Damkier, og Vore Brandvæsens Directeurer Holm og Bertelsen herved tilkiende, at I uden Ophold have at sammentræde i en commission, for i Overensstemmelse med Vores under 4de april sidstleden udgivne Octroy for et almindeligt Brand = Assurance = Compagnie paa Vahre og Effecter i Danmark, Norge og Hertugdømmerne, staden Kiøbenhavn undtagen, at foranstalte og besørge det fornødne, til Subscriptionens Fremme, den første termins Betaling af actiernes Beløb, og en Generalforsamlings Sammenkaldelse, med hvad videre der kan forefalde, indtil Compagniet og Directionen fuldkommen er organiseret" o s v. 11 april 1798.

2280
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling [Trykt formular]. Da det er indberettet til Danske Cancelli, at en Præsteenke skal have nægtet vedkommende Amtmand og Provst, at foretage den samling i Præstegården, som efter Cancelliets skrivelse af 11 april 1797, når vacance [ledighed] indtræffer i et Præstekald, skal holdes, for at prøve om tiendeforening kan tilvejebringes, hvor sådant ikke findes. I anledning heraf, og for at der ikke oftere skal lægges hindringer i vejen for denne så velgørende foranstaltning, bestemmer Kongen, at når vacance i et Sognekald, hvor tiendeforening ikke allerede er indgået, må den forretning som skal foretages, for at bevirke en sådan forening, holdes på vedkommende Amtskontor, hvor de vedkommende tiendeydere, efter tilsigelse skulle være pligtige til at møde, enten selv eller ved fuldmægtige, og gør han ikke dette, skal han anses stiltiende at samtykke i den accord som de øvrige tiendeydere indgår for samme Sogn. 13 april 1798.

2281
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Da han under dags dato, allernådigst har forundt Jens Olesen i Århus, bevilling til på ustemplet papir, for første instans, at lade udføre en sag mod Jens Andersen, sammesteds opholdende, angående en gård i Schanderup, som førstnævnte skal have afstået til sidstnævnte, imod en årlig aftægt m v. Morgenstjerne pålægges, at anordne ham en Procurator, der efter bevillingen, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen, det Beneficium dog forbeholdent som efter forordningen af 3 juni 1796 paragraf 42 tilkommer ham [Prokuratoren]. 16 maj 1798.

2282
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. [Trykt formular]. Da han finder det ubilligt, at retternes Skrivere, som i delinqvent - justits og andre offentlige sager, uden betaling må udfærdige akterne og de fornødne afskrifter, skulle besværes med udlæg af rede penge for det papir som medgår til dette, og det som indbindingen koster, så bestemmer han allernådigst, at disse bekostninger herefter skal godtgøres samtlige rettens Skrivere af delinqventkassen i de sager, hvis øvrige udgifter efter anordningerne, skulle afholdes af denne kasse, og af sigt og sagefaldskassen i de sager, hvis øvrige omkostninger udredes derfra. Dog bør betalingen til Skrivere, anføres på akten under hans hånd, da han for sammes rigtighed står til ansvar. I øvrigt bør i beneficerede sager, papir og indbinding ej komme disse nævnte kasser til udgift. 9 marts 1798.

2283
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Da der i en indkommen skrivelse til danske Cancelli er forespurgt, om dobbelte lejermålsbøder bør tillægges, den i lovens 6-13-24 for hor bestemte straf af yderste formue, samt i tilfælde at dette skal ske, om da for disse dobbelte, ligesom for enkelte lejermåls bøder, aftingning kan finde sted, når de skyldige er uformuende. Efter at Højesterets tilforordnedes betænkning er indhentet, vil Kongen, for at forekomme alle ulige meningers besvarelse, i henseende til første punkt, at dobbelte lejermåls bøder bør, i horsager, på grund af forordningen af 6 december 1743 paragraf 22 tillægges den i lovens 6-13-24 og 6-13-25 for denne forbrydelse bestemte straf. Hvad andet punkt betræffer, da kan aftingning i dette tilfælde så meget mindre finde sted, som lovens straf for hor ikke bør kunne anvendes, uden efter foregående dom, hvilket i overensstemmelse med forordningen af 6 december 1743 paragraf 7, når derved acqviesceres eller den ej kan påankes, bør den uden forandring exeqveres, med mindre den af Kongen formildes. 1 februar 1799

2284
Fra Christian den Syvende, København. - efter befaling. Ligesom han i anledning af ytrede tvivlsmål om den rette forståelse af lovens 4-4-4 i henseende til den tid, inden hvilket skibsbrudet [strandings] gods eller vrag skulle sælges, ved reskript til Statholderen i Norge af 20 oktober 1769, har fastsat den regel der i sådanne tilfælde bør iagttages. Så finder han det også passende og gavnligt, at kundgøre denne lovtolkning til efterretning og følge i Danmark. Henviser derefter til, at lovens hensigt, når den i 4 bogs 4 cap 4 art befaler, at gods der er blevet vrag skal henlægges til bevaring for ejeren i år og dag, egentlig har været, at sørge for dennes tarv, og så vidt muligt at afværge tab for ham, men det undertiden kan indtræffe, at godset er af den beskaffenhed eller omstændighederne sådanne, at dette ikke uden kendelig skade for ejeren kan blive liggende, men virkelig er til hans fordel, at det jo før jo hellere sælges etc, så skal det i deslige tilfælde, og når Amtmanden er forvisset om, at de rette ejeres fordel derved befordres, være tilladt, straks at lade sådant gods eller varer sælge ved offentlig auktion, dog at dette betimeligen bekendtgøres på de omkringliggende steder. 1 marts 1799.

 

Færdig med læsning og afskrift af pakke no: 16 der også var den sidste af Rescripterne.

B5 A 62 -77 år 1682 til 1799.

Århus Stiftsamt Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799.

Til top

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

 Til forside

 Til 1ste del

 Til forrige side