Breve til stiftsamtmanden i
Århus stift, Havreballegård og
Stjernholm
amter
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
Begyndt læsning og afskrift:
B5 A - 223 -226
Omslag: No 685 Gen Land Oec og Commerce Coll Breve 1743.
625
Fra O Thott og Schulin, Commerce Coll.
Henviser til
Kongens befaling af 22 Maj sidst, fremsendes nærmere efterretning om
det tildelte kvantum Salt [indenlandsk] som efter forordningen, med
12 skp pr tdr bliver at repartere [forholdsvis udlevering] i
Havreballegård og Stjernholm Amter, der skal afhentes hos Jørgen
Rasmussen i Århus, alt efter Saltdirectionens foranstaltning. [Se
følgende]. 20 Juli 1743.
Påbegyndt læsning
pakke no 15:
Landsarkivet i Nørrejylland
B5 A - 227 år 1746 - 1
Århus Stiftsamt, Havreballegård og Stjernholm amter, 1683 - 1799.
Indkomne breve vedrørende almindelige sager, købstæderne, Hasle,
Ning og V Lisbjerg Herreder.
Omslag: Admiralitets Breve. Århus Amt.
1231
Fra F Hoppe, m fl, Admiralitetet. Af vedlagte rapport fra Lieutenant
Vossbein til Enrollerings chefen Capitain Smith, vil ses den
hindring som er vederfaret Lieutenanten i, på Øen Alrøe at opsøge
den derserterede Sømand navnlig Jens Jensen Alrøe, af nogle af
Øboerne. Beder om at Stiftamtmanden vil være ham assisterlig med
dette når han henvender sig, desuden beordre Land Fiscalen til at
tiltale såvel desertøren som de af Øboerne der har hjulpet ham med
at komme bort. [Se næste]. 28 maj 1746.
1232
Fra A Schmidt, Århus. [Se forrige]. Under 28 hujus har de Deputerede
meddelt at Stiftamtmanden er blevet anmodet om, at beordre Land
Fiscalen til at tiltale nogle Søfolk og beboere i Horsens og på Øen
Alrøe, som har deserteret og gjort sig opsætsige imod Lieutenant
Vossbein, da han i april var i gang med at udtage Matroser til
Kongens tjeneste. Beder om at Stiftamtmanden for at befordre Kongens
tjeneste, vil sørge for det pålagte, på det sådan formastelse, andre
til excempel kunne vorde afstraffet. 1 juni 1746.
Omslag: 1746
Gen Land Oecon og Comm Collegi Breve. Århus Amt.
1233
Fra O Thott, m fl, Commerce Coll.
Da de til Kongens
tjeneste, behøver at være underrettede om hvad Skibe der findes i
Stiftet, pålægges Stiftamtmanden fra hver Købstad at lade indhente
en nøje efterretning om, hvor mange der er hjemmehørende, når de er
byggede, samt læsters drægtighed, hvilken angivelse fordeligst
ønskes indsendt. 23 april 1746.
1234
Fra O Thott, m fl, Commerce Coll. Drejer sig om klage fra den
Franske Coloni i Fredericia, over Købmændene i Jylland og Fyn, fordi
de særdeles i det forgangne år, ikke har købt noget af deres der
plantede Tobak, hvoraf der blev avlet et betydeligt forråd
Tobaksblade, af hvilken grund, og for at skaffe sig nogen debet, de
anholder om tilladelse til at have inspektion med hvad Tobak der i
nævnte områder, findes hos Købmændene, desuden ønskes at de
handlende skal være forbundne til at fremvise troværdige attester
om, hvor de køber deres Tobak. Udbeders sig Stiftamtmandens
betænkning, desuden at han hos de negocerende lader sig underrette
om, hvad årsagen kan være til at de ikke vil købe Tobak hos
Colonien. [Se følgende]. 7 maj 1746.
1235
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens skrivelse af 27 hujus, hvorefter de har undersøgt,
hvad der er årsag til at den Franske Coloni i Fredericia ikke har
afssat så meget Tobak fra deres Plantager til de handlende her i
Byen, hvorefter de angiver at dette skyldes, at de Negotierende
[handlende] er blevet fourneret [forsynet] med den Tobak der her kan
debiteres fra det priviligerede Tobaksspinderi i København, hvilket
Toldbagen kan oplyse at i afvigte år er der ankommet op imod 30000
pund der fra. Desuden har de også modtaget et anseligt kvantum fra
Tobakspanteurerne her i Byen samt fra Horsens og Vejle etc, alt
efter varen og prisen. At der ikke fra den Franske Coloni skulle
være aftaget noget, er forkert, idet Toldbogen viser at nogle 100
pund er indkøbt. Det ville derfor falde de handlende meget
besværligt, hvis de stedse skulle være underkastet denne Colonis
inspektion, da de så nøjagtig kan bevise at ingen defraudation sker
ved denne handel, thi sligt ville venteleig alene udfalde til at
forurolige de handlende, og derved til sidst indføre de i store
vidtløftigheder. 9 juni 1746.
1236
Fra C Frydensberg, m fl, Horsens. Henviser til Stiftamtmandens
nådige ordre af 17 pasfoto, angående oplysning om, hvad der er årsag
til at den Franske Coloni i Fredericia ikke afsætter så meget Tobak
til Byen som de muligt ville. Købmændene angiver at de ikke kan
sælge denne Tobak til indbyggerne eller Landmændene, hvorfor de
indkøber det meste fra København, og resten hos Tobaksspinderierne
her i Byen og i Vejle, som både er afsættelig og hos alle, holdes
for bedre, hvilket også angives af brugerne, uden det kan bevises.
Desuden er der omkring Byen og hos Bønderne plantet så mange
Tobaksplanter, at der årligt udføres mange hundrede ja undertiden
nogle tusinde pund Tobaksblade til København og andre steder. Men da
de nu ved insepktioner vil fremme salget af det som er usundt, der
ikke har været gørligt på grund af Landets sunde produkter, må de
forestille at hvis det blev tilladt, at de i en eller anden købstad,
måtte foretag inspektion, ville deraf flyde så mange processer og
ulejligheder, at hans Majestætes indfødte tro undersåtter, deraf
ville blive ganske ruinerede. 16 juni 1746.
1237
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. Henviser til Stiftamtmandens
ordre af 177 hujus, angående klage fra den Franske Coloni i
Fredericia, hvori de fremfører at der ikke er aftaget noget af deres
Tobak, hvorefter ønskes Magistratens erklæring. Fortsætter at
Købmændene i Byen i 2 - 3 år, fornemmelig siden visse Fabrikker skal
have nedsat sig i København, ikke siden har købt Tobak i Fredericia,
skal være af den årsag at dette skal være så aldeles ringe og slet
imod den der fås fra København, videre at når Tobakken fra
Fredericia har ligget et års tid, forrådner den og bliver således
uduelig og uafsættelig, hvilket mange har oplevet, hvorimod den fra
København holder sig upåklagelig. Henviser videre til at der efter
Tolderens beretning fra København er indkommet i 1744 - 5696 pund
1745 12488 pund og 1746 til dato 2100 pund fra København. Hvilket
kvantum, foruden det der endnu i år bliver forskreven, da farten så
godt som nylig er begyndt, synes tilstrækkelig til denne ringe stads
debet. 23 maj 1746.
1238
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue. Henviser til modtagne under
17 maj, angående den Franske Colonis klage til Cellegiet, over
manglende salg i det forgangne år af deres Tobak til Købmændene i
Jylland og Fyn. Justsen har derefter communiceret med
Tobaksspinderen Niels Marcussen og de andre handlende her i Byen,
og udbedt sig deres erklæring om, hvorfra de indkøber deres Tobak,
desuden om årsagen til at dette ikke sker fra den Franske Coloni.
Tobaksspinderen har derpå svaret, at han får de blade han
forarbejder dels fra Fredericia og dels fra Borgmester Lindemand i
Vejle som dog er af Frederitz Goeds [af samme slags som fra
Fredericia], de øvrige nemlig Christopher Ermandinger, Maren
Wogensdatter Thorup, Niels Ustrup og Elsabet Margrethe Værns melder
ensstemmigt, at siden der ingen indsejling er her til Byen og
Fredericia er langt fraliggende, handelen [varen] der også kun slet,
så nødes til at købe det lidet Tobak de behøver, dels i de nærmeste
Købstæder, hvor de køber deres andre varer og til dels af fremmede
omrejsende som kommer til Markedet og andre tider, både fra
Fredericia og andre steder, jvnf vedlagte erklæring. Justsen nævner
videre at der både til Markeder men også på andre tider kommer Jøder
fra Fredericia med Tobak, hvorefter det er troligt at de handlende,
når deres lager er solgt, også køber af disse. [Se næste].
11 juni 1746.
1239
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue - til de handlende. [Se
forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse, angående oplysning
om, hvorfor der ikke i det forgangne år, af de handlende er indkøbt
Tobak fra den Franske Coloni i Fredericia. Derefter erklæring fra
Niels Marcussen, dateret 20 juni 1746, der angiver at han har fået
en del af dem han forarbejder fra Fredericia, men ellers det meste
fra Borgmester Linnemand i Vejle. Under samme dato erklæring fra
Christopher Ermandinger, der anfører at hans handel kun er liden,
køber i nærmeste Købstad og ellers hos fremmede omrejsende. Maren
Wogensdatter Thorup, fremfører samme om en liden handel, køber delse
fra nærmeste Købsteder og dels fra Fredericia. Niels Ustrup,
indkøber på samme måde, desuden fra omrejsende. Elbet Margrete sal
Peder Værns, skriver, at efterdi der ingen indsejling er til Byen og
Fredericia er lant fraliggende, så nødes hun til at købe de lidet
Tobak hun skal bruge, ligesom andre varer fra de nærmeste Købstæder,
hvorfra hun ikke skal påtvivle, det jo haves fra nævnte Coloni. 10
juli 1746.
1240
Fra O Bierre, Mariager. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 17
hujus, angående salget af Tobak i Mariager. Han har indhentet al
mulig information om dette, hvorefter hans ringe betænkning angående
Tobakshandelen mellem Fredericia og Mariager er således, at da der
ikke er nogen trafik mellem disse Byer, ligesom det derfra kommende
Tobak ikke skal være afsættelig, hvilken må komme af at det enten er
af dets ringe bonite eller prisen, med Vejle Tobak som ventelig er
samme spind, siger de der har tilforhandlet sig dette, at være
forlegen, formedelst de ikke kan afsætte dette, i hvor ringe prisen
end er. [Se næste]. 26 maj 1746.
1241
Fra O Bierre, Mariager - til de handlende. Begynder med afskrift at
Stiftamtmandens skrivelse, angående klagen fra den Franske Koloni i
Fredericia, i anledning af deres manglende salg af Tobak. Derefter
erklæring om grunden til at man ikke i Mariager aftager der fra.
Under 24 maj skriver Maria N J Shaslund?, at som det vel er hendes
naboer vel bekendt driver hun ikke en stor handel med nogen ting, og
hendes Tobakshandel består af at give Bonden et par pibefulde, når
han hos hende køber et par Træsko eller et stykke Tømmer, eller hun
af ham kan købe et par skipper eller en tønde Korn o s v. J Lind
skriver at den Tobak hans ved sin handel afsætter, tager han i
København, hvorpå han om forlanges kan skaffe attester. A C Lund
skriver at han vel undertiden har et pund Tobak at sælge, hvilket
købes i København, undertiden hos en Købmand som forskriver det der
fra. Videre erklæringer fra Blegvads?, Clemmen Møller, A ?? og
Kirstine Hostrup.
23 maj 1746.
1242
Fra ??, Ebeltoft. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 17 maj,
angående den Franske Collonie i Fredericias klage til Collegiet over
at Købmændene i Jylland og Fyn, særdeles i det forgangne år ikke har
tilkøbt sig noget af deres Tobak. Han har derefter på det nøjeste
indformeret sig om grunden til dette, hvor de handlende har
foregivet, at de for deres Tobak, tyk og smal spind, fra København,
hvorfra der er skibslejlighed, hvilken er sjælden fra Fredericia,
hvilket også tilstås af Toldbetjentene, hvert af de forrige åringer
5 til 6000 pund spunden Tobak, sidst afgangen år 1745 6752 pund.
Desuden angiver de at den Københavnske Tobak er af en god bonitet og
let afsættelig. 1 juni 1746.
1243
Fra Christian Bager, Grenå. Efter Stifamtmandens ordre af 17 hujus,
angående klagen fra den Franske Colloni i Fredericia, om manglende
køb af deres Tobak. Henviser til vedlagte erklæring fra de
handlende. [Se næste]. 26 maj 1746.
1244
Fra Christian Bager, Grenå - til de handlende. [Se forrige]. Der
efter erklæring fra Ch Broch, der skriver at han aldrig har anset
Fredericia Tobak for godt, af hvilken årsag han til dato har købt
dette i København. Niels Pedersen Bang, der også køber sit Tobak i
København, hvilket ses af Toldseddelen, Fredericia Tobak køber han
ikke, da han ikke kan afsætte det. Desuden fra Jens Høy, angiver
samme, R Mau?, samme, Bolsman, samme, og endelig skriver P? Juel, at
det Tobak der afsættes købes i København, Fredeicia Tobak fik han?
40 pund af forleden år, men solgte kun 2 pund deraf medens resten
blev rådden, så han for sin part har aldrig anset denne Tobak for
god. 24 maj 1746.
Omslag: 1746 Gen Postamts Breve. Århus Amt.
1245
Fra N Müller, m fl, General Post Amtet, København. Da Kongen under 4
hujus allernådigst har behaget at reskribere til dem, at i henseende
til at nogle af Stiftamtmændene har besværet sig over, dels at
Postmesteren skal have disputeret [forlangt at] den førende
correspondance angående delinqventers afstraffelse, samt Kirkens,
Hospitalers, Skolers og fattiges sager i Stifterne, at samme burde
betales. Hvorimod Stiftamtmændene mener at sådanne, når de enten
kommer til dem eller afsende, uanset om de kunne vedkomme Kongens
tjeneste eller deres embeds forretninger, imod attest kunne nyde fri
porto. Kongen har resolveret, at Stiftamamtmændene efter slige
omstændigheder må give attester, såvel for de breve der vedkommer
embedet, som Kongens tjeneste, hvilket meddeles til efterretning. 12
november 1746.
1246
Fra N Müller, m fl, General Postamtet. Henviser til Kongens reskript
af 10 hujus, hvoraf fremgår at han allernådigst vil have, at de
breve som enten Magistraterne i Købstædernepå Byens vegne, eller
noget af Borgerskabet i deres egne particuliere sager tilskriver
Stiftamtmanden om, og dennes derpå følgende svar, af vedkommende
skal betales, men at de breve som Magistraten eller andre kunne
skrive til Stiftamtmanden, angående Kongens tjeneste og det derpå
følgende svar, imod behørig attest frit må passere. Derefter mere om
samme, herunder at Stiftamtmændene ikke skulle besværes af fornævnte
breves betaling, men det skal ske af vedkommende selv etc. 18 juni
1746.
Omslag: No 754 Land Etatens Gen Commissariats Breve 1746.
1247
Fra Wodroff, m fl, Land Etaten. Henviser til skrivelse af 19 pasfoto
fra Kammerherre og Oberst Juel, hvori han har forestillet og
begæret, at foruden de 3 kompagnier af hans Regiment, der er
indkvarteret i Randers sammen med Staben, endnu et kompagni, nemlig
Oberst Lieutenant Lüttichaus, som commanderende Major, henlægges fra
Århus til Randers, hvorefter indkvarteringen i Randers ville bestå
af 4 kompagnier med Staens 206 mand, 186 Heste. Man har derom
indhentet Krigskommissairen Hr Folcachs erklæring af 30 ditto,
hvorefter begge dele vedlægges. Selv om de ikke kan nægte, at det
ville være meget godt, dersom den commanderende Major ved Staben
stedse var til stede, dernæst en lettelse for Bønderne under
Dronningborg når de ved sådan forandring blev befriet for at køre
dette kompagnies årlige 234 læs 7 lispund 12 pund Hø fra
Dronningborg Enge til Århus, så dog i henseende til det af
Krigskommissairen aparte fremførte, at Randers sikkert ville besvære
sig, formedelst indkvarteringen da blev større end i Århus,
hvorefter han fremkommer med andet forslag, at når dette 4de
kompagni blev forflyttet til Randers, at da samtlige 4 kompagniers
uberedne 20 mand og en underofficer blev indlangt på Biellerup
Ladegård, og Sengene til disse blev leveret af distriktet, medens
Århus erstattet Sengelejen og Mandskabets tilkommende ildebrand
[brændsel]. De vil intet indstille til Kongen før Stiftamtmandens
erklæring er modtaget. [Se næste]. 11 juni 1746.
1248
Fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige - 8 sider].
Henviser til Foghs ordre af 20 hujus, angående deres erklæring på
Obrist Juels søgende forandring med indkvarteringen, nemlig at
udover de 3 værende kompagnier, skulle der overføres et 4de fra
Århus, hvilket blev begrundet med at Randers tidligere har haft
større indkvartering. Derefter over de mange sider deres betænkning.
[Se næste]. 27 juni 1746.
1249
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens ordre af 16 hujus, hvori der med henvisning til ders
erklæring om Kammerherre Juels forslag om overflytning af
Obristlieutenant Lyttichsus kompagne fra Århus til Randers. Ses
videre at General Commiss allerede da havde resolveret at
indkvarteringen skulle forblive som hidtil, hvorefter de efter
pålæg, skulle indbeette om det forholdt sig således, item indsende
copi af resolutionen, ifald de enten havde modtaget den, eller til
eftersyn kunne fås. I største underdanighed fremfører de, at så vidt
de ved, har ingen af Borgerne henvendt sig til General Commiss eller
andre i dette tilfælde, hverken med eller imod, men ladet det komme
an på Magistratens forestilling i den anbefalede erklæring. Hvilket
de holder for så meget mere troværdigt, som byens 6 comitterede
mænd, efter holdte conference med de øvrige af byens borgere, med så
stor iver, da de fik kundskab om ansøgningen, har søgt Magistratens
assistance til at forestille byens nød, og bestræb for at befries
for sådan byrde. Men skulle imod al formodning en eller anden
selvklog supplicant enten på egen hånd eller med tillokkede få
enfoldige, som i forrige tider har gået i svang, understået sig i,
uden deres vidende og det vigtigste øvrige Borgerskabs vidende,
noget indløbe beder de om at blive bekendt med dette, for dermed at
hæmme uorden for eftertiden. 22 august 1746.
1250
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. [Se tidligere]. Henviser til
Foghs skrivelse, med vedlagte dokumenter, angående Obristlieutenant
Luttichaus kompagnis forflyttelse fra Århus til Randers, hvorpå de
afgiver følgende erklæring. På byens vegne har de aldeles intet at
erindre mod forslaget, når enten et andet kompagni af samme
Regimenter i dets sted indlægges eller Byens ganske bliver befriet.
Men at den foruden den årlige udgift af 710 rdr 13 sk til
taldrekvisitter og Barak leje ved Biellerup Ladegård, endnu skulle
bebyrdes med mere, det ville blive dem til største besværing, da
slige nu hanvende udgifter således har medtaget den, at næsten ingen
middel vides til at få de resterende restancer inddrevet. Desforuden
har Borgerskabet gjort anselig bekostning såvel i henseende til
Barakkerns anskaffelse som aparte indretninger i deres Huse, så at
det omtalte kompagnis indkvartering her nu ikke så meget kan gravere
[koste] som at erlægge penge til andre steder. 28 juli 1746.
2 bilag:
1) Uden dato og
afsender, skema med angivelse af forskellige tal, og steder exp:
Ribe tilkommer, Colding, Skaderborg o s v, uklar anvendelse.
2) Uden dato og
afsender, designation over den nu udi Nørre Jylland virkelig
befindende Cavalleri indkvartering og hvorledes de Købsteder som
holder samme bør betales udi indkvarterings hjælpeskat, nemlig:
exp: Skanderborg,
efter Land Etatens etc, foranstaltning af 16 december 1736 på 162
mand 401 rdr 84 sk, derefter Randers - Århus - Ribe og Kolding etc.
1251
Fra C Güldencrone, m fl, Ribe. Repartition over indkvarterings
hjælpeskatten, som efter Kongens befaling af 5 juli 1740 skal svares
af de Købsteder i Nørrejylland hvor intet Cavalleri er henlagt,
såvel som også af Rudkøbing på Langeland, til efterskrevne med
indkvartering belagte Købsteder, såsom udi Jylland til Ribe,
Kolding, Vejle, Randers og Horsens samt til Staldrekvisitter og
Lygter i Fredericia, og de fornødne rekvisitter til Skanderborg og
Biellerup Ladegårds Barakker, item i Fyn til Svendborg, Fåborg,
Kerteminde, Bogense, Middelfart og Assens alt fra den 26 maj 1740
til årsdagen 1741, og siden årligt til hver 26 maj så længe
indkvarteringen forbliver af den størrelse som nu er. Derefter over
5 sider beregningerne etc. 10 marts 1741 [år ok].
Omslag:
1746 Amtmændenes breve. Århus Amt.
1252
Fra C Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse
af 9 hujus, hvori forlanges at Gersdorff skal erkyndige sig om de
deri nævnte supplicanter på Ørbechgård Peter August Huberts og hans
Hustrus børn er myndige, samt om de efter forældrenes ansøgning er
tilfreds med, at den længstlevende af disse må hensidde i uskiftet
bo, og hvad der ellers efter samme må være. Gersdorff har straks
rekvireret onlysning om dette hos Forvalteren Hans Adolph Høeg på
Estrup, og derfra erholdt den efterretning at supplicanterne ikke
har flere levende børn end en datter, navnlig Ide Lucia Elisbaeth,
som i næstkommende maj bliver et år gammel, og vides derfor intet at
erindre [indvende] mod deres ansøgning, hvilket han ikke vil undlade
at meddele Stiftamtmanden. 24 marts 1746.
1253
Fra C Gersdorff, Vosnæsgård. Hvad Præsten i Sønderhhered Jørgen
Stenstrup under 16 hujus har foredraget, angående at Byfogeden i
Grenå ved en mand og Wegteres [Wægterens] datter ibmd den 4 ejusdem
skal have ladet føre et fattigt og sygt Qvindemenneske der fra byen
til Jacob Kudsches hus i Fugelsang [Fuglsang] i Ålsø Sogn, hvor hun
uden for hans dør skal være aflagt og siden fundet død, så vel som
og at bemeldte Byfoged skal have væget sig ved at bekoste samme døde
menneske jordet, hvortil Provsten har forskudt 1 rdr, som han mener
Byfogeden skal refundere, eftersom den døde hverken hørte til
Sønderherred eller Ålsø Sogn, og det heller ikke synes tilladeligt,
således at begegne eller bortføre et fattigt sygt menneske. Sligt
vil fornemmes af vedlagte, og som Byfogeden hører under
Stiftamtmandens jurisdiction, forventer at han efter
omstændighederne vil examinere yderligere. [Se næste]. 24 maj 1746.
1254
Fra Th Jacobsen, Ebeltoft. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre
af 29 marts, angående at et fattigt menneske, henlagt uden for en
mands dør, var fundet død, hvilket syge og svage menneske Byfogeden
i Grenå skal have ladet bortføre fra Grenå. Brevskriveren har
indfundet sig i Grenå, og på det nøjeste undersøgt sagen, der skal
være således, at den som har udført bemeldte syge og svage kvinde
fra Grenå til Fugelsang, som til den ende blev fremstillet til
examen under Byfoged Baggers hos og nærværelse, og hvad der ellers
passerede ses af vedlagte forhør, som tilligemed Provst Stenstrups
forestilling, ligeledes også det derunder påberåbte syn. [Se næste].
16 april 1746.
1255
Fra Thomas Jacobsen, m fl, Grenå - Byfogeden i Ebeltoft. [Se forrige
- 4 sider]. Efter Stiftamtmandens ordre af 29 pasfoto indfandt sig
Kongelig Mayts Byfoged i Ebeltoft Sr Thomas Jacobsen sig her i
Grenå, og tilligemed Byskriver Peter Ponich samt tiltagne 2
testificanter navnlig Niels Degn og Niels Boelsman, begge borgere og
Købmænd her i Grenå, alle forsamlede på Rådstuen for at holde
examination og forhør, betræffende at et fattigt og uden for en
mands dør i Fugelsang, dødfundet qvindemenneske, som Byfogeden her i
Byen Christian Bager, efter indkommen beretning, syg og svagelig
skal have ladet bortføre fra Byen etc. Til samme forhør var indkaldt
Søren Lauritzen Fischer, Vognmand her i Byen og Vægterens datter
Mette Andersdatter, som begge på en Vogn skal have ført Kvinden til
Fugelsang. Ved forhøret mødte også Byfogeden Christian Bager,
hvorefter passerede som følger. Søren Fischer blev tilspurgt om han
sidstleden 4 marts førte et qvindemenneske fra Byen til Fuglsang,
samt om hun da var syg, hvortil han svarede, at han for nogle uger
siden, datoen erindrede han ikke, med sine Heste og Vogn havde ført
et qvindemenneske fra Vægterens hus til Fuglsang, der var sygt, men
dog ikke mere end at hun med hjælp kunne gå fra Huset til Vognen. På
videre spørgsmål svarer han at Byfogeden befalede ham at hente
kvindes hos Anders Vægter og køre hende til Fuglsang og Anders
Vægter sagde at han skulle aflevere hende til Jacob Knudsen i nævnte
Fuglsang, hvilket hun også medens hun var i Vægterens hus begærede
af vidnet. Da de kom til Fuglsang kom de udenfor Søren Pedersen hus,
denne der hjalp dem gennem en Snedrive, hvorefter hun begærede husly
hos ham, men som det forhen var blevet sagt at hun havde i sinde at
logere hos Jacob Kudsk, svarede Søren Pedersen at det var bedst at
hun blev ved sit forsæt, hvorpå han gav hende en skilling, hvilket
denne også her for retten tilstod. Vidnet så sig derefter lidt om og
så da Jacob Kudsk og hans kone der stod og læssede Tørv fra en
Tørvestak, og ellers angav at der ingen var hjemme, og heller ikke
ville modtage Kvinden, der efter angivelse skulle være et løs og
omløbende menneske, som overtryglede folk og intet tilholdssted
havde. Byfoged Bager tilspurte ham da om denne selv havde befalet
ham et bortføre kvinden, hvilket han svarede nej til, men at det var
Byens Tjener Anders Vægter lagde Byfogedens navn her dertil, videre
ønskede Bager ikke at spørge om. Dernæst fremstod Mette Andersdatter
som forklarede at fornte kvinde havde logeret hos hendes fader
[Vægeteren] en dag og to nætter, hvor hun beklagede sig at hun var
noget syg, men anden dagen derefter, begærede hun at få en Vogn her
fra og til Fuglsang, hvorpå hendes fader gik hen til Byfogeden for
at spørge om han måtte bestille en Vogn, hvorfra han straks kom
tilbage, sigende at Byfogedende havde tilladt hendes begæring hvorpå
denne blev bestilt, som var forrige vidne Søren Fischer der tog
hende på Vognen, hvorefter Mette Andersdatter også medfulgte til
Fuglsang, og derfor så og hørte alt hvad forrige vidne har oplyst.
[Se næste].
15 april 1746.
1256
Fra J Stenstrup, Ålsøe. [Sognepræsten - se forrige]. I anledning af
den udgift Herredskassen er pålagt, på grund af en fattig som er
forefundet død i Fuglsang, jvnf vedlagte syn, har han taget sig den
frihed at henvende sig til Amtmand Gersdorff om sagen, angående om
samme udgift skal passere for [betales af] Herredet, eller Byfogeden
i Grenå skal erstatte samme. Stenstrup lod mændenei Byen æske
betaling af Byfogeden til en Kiste, men denne svarede det kom ham
intet ved, hvorfor Præsten måtte gøre udlæg, jvnf vedlagte
kvittering, thi hun måtte jo jordes, og kunne ej så ligge. Men sagen
er at den døde, som syg havde lagt nogle dage i Grenå, og dog lod
Byfogeden hende tage og i sådan kulde føre her til Sognet [Ålsø],
hvor hun ikke havde hjemme, ej heller her i Herredet, og ventelig er
død undervejs, efter omstændighederne ved synet. Beder om af
Amtmanden vil pålægge Byfogeden at erstatte udgiften til de fattiges
kasese, thi ellers frygter han at de fattige som vorder syge i Grenå
bliver ført her til Sognet for at jordes. [Se følgende]. 16 marts
1746.
1257
Fra J Stenstrup, Fuglsang. [Se forrige]. Til den afdøde kvnde ved
navn Malene som sidstleden 4 marts blev ført fra Grenå ved Søren
Fisker, har Provsten Jørgen Stenstrup af Ålsøe, leveret og betalt os
underskrevne til hendes ligfærd 1 rdr, for samme en rixdaler
bekræfter og tilstår vi med vores hænders underskrift rigtigt at
have annammet og til ovennævnte brug igen at have udbetalt. Signeret
af: Christen Jacobsen, Eric Hansen, Søren Pedersen og Jacob
Pedersen.[Se følgende]. 5 marts 1746.
1258
Fra Laurs Andersen, Fuglsang - constitueret Birkedommer i Katholm
Birk. [Se forrige]. Sammen med Erich Hansen og Christen Jacobsen af
Fuglsang var de forsamlede hos Søren pedersen i Fuglsang, for et
syne et dødt qvindemenneske, som den 4 ditto forhen, af Søren
Laursen Fischer sammen med Vægterens datter Mette Andersdatter, blev
ført fra Grenå og aflagt den nu døde navnlig Malene uden for Jacob
Kudskes Dør i Fuglsang, og da denne kom ud af sin dør lå hun der og
var død, hvorefter han gik til sine naboer Søren Pedersen, Erich
Hansen og Christen Jacobsen og bad dem om at følge med, for at
efterse hende, at de kunne få hende i bevaring, for at liget ikke af
umælende Creaturer skulle beskadiges, hvorefter de bar hende ind i
Søren Pedersens Hus. Derefter beskrivelse af synet der blev
foretaget af Birkedommeren samt nævnet 2 mænd, fremgår at hendes
legeme var ganske rent fri for blodige og blå slag, ligesom klæderne
var urørte etc. 5 marts 1746.
1259
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til modtagne skrivelse,
hvorpå svares, at da han havde modtaget Stiftamtmandens skrivelse af
23 maj 1741 føjede han den fornødne anstalt, at de derudi anmeldte
3/4 sk til Delinqvent regningers erstatning af hver tdr
contribuerende hartkorn, samt Præstegård og Degneboliger, under hans
Amter skulle inddrives, som han formoder denne har erfaret af hans
skrivelse af 26 juni 1741. Og da han ikke vidste om det ellers
vedkom ham, da ingen af rettens Betjente eller andre har angivet
nogen restance, var det ham ubekendt om sligt hidtil har været
uafgjort, men vil ellers beordre Amtsforvalter Justsen til at
besørge det videre.
20 januar 1746.
1260
Fra D Trappaud, Søbygård. Under 8 maj har han været beføjet til ved
en skrivelse til Gehejme Ober Secretair etc von Holstein at besvære
sig over Landfischalen i Århus Stift, Byfoged Rasch i Horsens,
angående en sag som Trappaud havde overgivet ham til videre påtale.
Og da han mener at sagen fremsendes til Stiftamtmandens erklæring,
anmoder han om at se, det der indhentes fra Rasch til oplysning og
forklaring, før Stiftamtmanden afgiver sin erklæring. 18 maj 1746.
1261
Fra D Trappaud, Søbygård. Blandt Præsteskabet et og andet sted såvel
i Købstæderne som på landet, har indsneget sig sådant misbrug, at de
uden at efterleve lovens bydende med at lade sig forevise pas og
skudsmål af vedkommende mand og kvindepersoner, som ankomer til
deres Sogne, antager dem første gang til Herrens Bord, men derefter
nægter dem dette, hvilket misbrug har det til følge at Bonden i de
fattige egne, som oftest må mangle fornødne tjenestefolk, fornnemlig
af kvindekønnet, idet Husbonden på sådan måde ikke er i stand til at
holde dem ved Godset, da tjenestefolkene også selv derved må lide
hindring i deres saligheds sag, eftersom Husbonden nægter slige, der
uden hans vilje og minde er udgået fra Godset, fornøden pas, for
derpå at kunne få deres Sjælesørgers skudsmål. Håber at
Stiftamtmanden vil advare præsteskabet her i Stiftet at afholde sig
fra slig misbrug, ligesom ikke at antage nogen til Guds Bord, der
ikke virkelig opholder sig i deres Sogne. 20 april 1746.
Omslag: No 941 Delinqvent Reigninger over Margrethe Sørensdatter
[Lorentzdatter] fra Holsteen, som blev angreben ved Tyverier i
Vibye. 1746.
1262
Fra A Stæhr, Århus. Da han har været foranlediget til næst afvigte
23 maj, at lade pågribe et qvindemenneske fra Holsten navnlig
Margrethe Lorentzdatter som blev befunden med tyveri hos en Bonde
under Friherskabet Marselisborg Peder Nielsen i Viby, og over hende
hentet dom til Viborg Tugthus, som efter foregående bevisligheder er
afsagt ved Birketinget den 14 juni sidstleden, der hermed vedlægges
til Stiftamtmandens nådige approbattion. Vedlægger ligeledes regning
over omkostningerne udgørende 12 rdr 9 sk, hvilke af ham findes
rigtigt udbetalt. [Se følgende]. 20 september 1746.
1263
Fra A Stæhr, Århus. [Se forrige]. Underdanig regning på de
bekostninger som er anvendt på den for begangne tyveri hos Peder
Nielsen i Viby, anholdte Margrethe Lorentzdatter fra Holsten.
Derefter angivelse af de forskellige poster, exp: 1) For hendes
underholdning i Arresten fra 23 maj til 22 juni er 30 dage a 6 sk er
1 rdr 5 mk 4 sk. 2) Varetægtspenge i samme tid a 1 mk 8 sk ugentlig
er 1 rdr. 3) For forkyndelse af Stævningen for hende i Arresten og
for 2 vidner i Viby den 24 maj 1 mk 8 sk. 4) Den 22 juni da
fornævnte arrastant blev sendt til Viborg Tugthus, efter erhvervede
dom fra Marselisborg Birketing, hvor til Fangefogeden blev leveret,
som efter Byfoged Løckes anstalt fulgte med, ti egen fortæring
undervejs 2 mk og for arrestanten 12 sk er 2 mk 12 sk. 5) Til
Vognmanden som kørte med arrestanten herfra til Viborg, og leverede
hende efter vedlagte bevis fra Manufacturets Bogholder, betalt imod
hans kvittering, derpå for Vognmands fragt og videre efter sammes
formelding i alt 3 rdr 3 mk og til Vognmands Buddet 4 sk. 6) For
arresten betalt til Kræmmeren Peder Brendstrup efter Magistratens
anvisning 5 mk 13 sk. 7) Den Bonde i Lisbjerg som anordnet forsvar
for arrestanten prætenderer [kræver] for rejser og salario 4 rdr,
udgør i alt 12 rdr 9 sk, hvilket beløb han underdanigst forventer
approberet og anvist til betaling. [Se følgende]. 20 september 1746.
Bilag: Uden dato
og underskrift, kladde angående nedsættelse af regningen, hvilket
med bemærkninger nedsættes med 2 rdr 4 mk 12 1/2 sk.
1264
Fra L Mørch, Århus. [Se forrige]. Kopi af dommen over Margrthe
Lorentzdatter, der for retten blev fremstillet løs og ledig, for
begået tyveri, hvilket hun tilstod, så i henseende til at hun er et
ungt menneske, her fremmed og ubekendt, og altså ikke vides om hun
ikke kan stå til forbedring, i dets vente tilfindes hun at arbejde
udi Viborg Tugthus tii måneder, og dermed for denne hendes forseelse
fri at være. [Se næste]. Ingen dato 1746.
1265
Fra Villads Holst, Manufacturets Bogholderi, Viborg. [Se orrige].
Kvittering for modtagelse af arrestanten Margrethe Lorentzdatter,
jvnf dom afsagt ved Marselisborg Birketing. [Se næste]. 22 juni
1746.
Påtegnet af
flere, bl a: Den ?? som var med d? kam? hand var så fulde at hand
hverken kunde gå eller stå, huor for jeg måtte skaffe hende? en Karl
til Viiborg som var døgtig nok. Signeret. For betalingen af
transporten 2 rdr 5 mk kvitteres af Hans Sørensen den 24 juni.
Desuden kvittering for 4 mk af H? Sørensen.
1266
Fra P Brendstrup, Århus. Kvittering til Rådmand Andreas Stæhr, for
efter Magistratens ordre, afholdte udgifter vedrørende delinqventen
Margrethe Lorentzdatter, 5 mk 13 sk. 16 september 1746.
Omslag: 1746 Delinqvent Regning. Århus Amt.
1267
Fra Rind, Åkær - til Woyda. Regning angående de omkostninger som
Obristinde Rosenørn til Åkær, har haft i forbindelse med sagen mod
Delinqventen Søren Mikkelsen, der har forøvet grove truselse ord og
undsigelser mod hendes Gård og Gods, herunder for pågribelse,
befordring til og fra Hjemtinget, samt Landstinget, til Fredericia,
underholdning i arresten med viedere, der i alt udgør 52 rdr 4 mk 12
sk. Derefter over 4 sider specification af summen, exp Vognleje som
tog ham på i Ålstrup og førte ham til Skanderborg, så vel som 2 mænd
der var vagt ved ham, som efter vedlagte bevis udgør 1 rdr 2 mk o s
v under 10 punkter, sluttende med at Mons Niels Sacho, Fuldmægtig på
Skanderborg Amtstue der efter Obristindens begæring har gjort
forskud til hans underholdning i Skanderborg Arrest, såvel som for
befording etc. [Se følgende]. 4 april 1745.
1268
Fra Frederich Holmer, Herredsfoged i Hads Herred. [Se forrige - 39
sider. Gør vitterligt at år 1745 mandagen den 25 januar for retten
fremkom på bemte Hads - Ning Herredsting Mons Jacob Rind fra Åkær på
Frue Obristinde Rosenørns vegne og fremstillede 2 kaldsmænd navnlig
Anders Hansen af Ørting og Rasmus Michelsen af Ålstrup, som med
oprakte fingre, afhjemlede efter loven, at de til i dag med lovlig 8
og 14 dages kald og varsel efter en skriftlig rettens stævning havde
kaldt vedkommende, hvilken stævning blev oplæst og protokollen
tilført. som også skete. Frederich Holmer, Herredsfoged i Hads gør
vitterligt at for ham haver andraget Høy ædle og welbårne fru
Obristinde Rosenørn til Åkær, hvorledes sidts afvigte den 6 og 7
januar ankom på hendes Gods i Olstrup [Ålstrup] en Betler kaldte sig
Søren Michelsen, og da han i Huset til Niels Jensen på Hellig Tre
Kongers aften, ikke kunne nyde hvis han forlangte, truede han Byen
med uLøcke og hæfn, søgte marken foruden at ville blive til huse i
Byen, på vejen ad marken førtes ligeledes han trusler i Morten
Povlsens gård. Da folkene i frygt for en ulykke opledte ham i marken
ved et Stengærde mellem byen og Åkær, hvor han og Hustrun lå, og på
ingen måde var at få tilbage, før dette blev angivet på Åkær og
Obristinden ved hjælp af 2 af hendes folk, fik ham tilbage til byen,
hvor han blev forvaret med vagt til om morgenen, da han endnu brugte
samme truselsors. Ja på vejen til Skanderborg hvortil hun lod ham
føre til Amtmand Woyda, for at sikre sig hans person og hindre
ulykke, brugte han samme trusels rd, at når dette kunne ske, ville
han mage det således, at ikke en Sten skulle stå på en anden af
Åkær, så Obristinden skulle blive lige så fattig som han. Efter
sådanne ord vil Obristinden have ham tiltalt for retten straffet
efter allernådigste lov og forordninger. I den lange sag nævnes
derefter forskellige navne, exp stævningen af nævnte Søren
Michelsen, for at afhøres og dom at lide, videre indstævnes vidnerne
Just Saxo på Åkær, Niels Jensen og hustru Anne Nielsdatter, samt
Morten Pedersen alle af Olstrup og Niels Rasmussen af Gylling, alle
for deres sandhed at udsige om hvad de er vidende i denne sag.
Varselsmændene tilkendegiver at de forkyndte stævningen for Søren
Michelsen i Arresten på Skanderborg Slot, og på samme måde for
øvrige nævnte.Ved retsmødet meldte sig Hans Møller af Fillerup
nederste Mølle, der efter pålæg af Wody skulle varetage den
arresteredes sag, medens Morten Rind fører sagen på Obristindens
vegne. Slutter med at når nu retten overvejer sagens rette
beskaffenhed efter vidnernes udsigelse, haver Søren Michelsen vist
kendelig prøve af sin medfødte ondskab og ugudelge ja uchristelige
intention, i det han ikke, da han første aften og næste dagen
continuerede med sine truslers og undsigelses ord, men endog
undervejs til Skanderborg og i Slotsporten, da han skulle i Arrest,
lovede dem alle en ulykke, og som ingen retsindig kunne andet
skiønne, end jo Søren Michelsen må være et eksempel af et ugudeligt
menneske der så forskrækkelig har continueret udi sin trusels og
undsigelses talemåde, uden ringeste givne årsag, der vel haver
anlediget frue Obristinden på egne og Bønders vegne til sikkerhed
for at forekomme ulykkeli, at lade arrestere Søren Michelsen og
hannem til sin velfortjente straf efter loven og Kongelig
allernådigste anordninger at give sag og forfølges. Så kiende for
ret at Søren Michelsen der uden ringeste given årsag haver ofte
truet og undsagt Frue Obristinde og Bønder udi Olstrup med ulykke,
bør for sådan sin skammelige og uchristelige tallemåde, i
allerunderdanigst følge af loven og det Kongelige allernådigste
reskript af 8de august 1738 at arbejde udi Jern i Fredericia
Fæstning sin lifs tid, hannem selv til velfortjente straf, og andre
slige ondesindee mennesker til exempel. Hvad sig angår den påstans
Mons Rind har behaget at påstå, angående den bekostning som på
arrestanten er anvendt, forholdes Mons Rind sig efter kongelig
allernådigste udgangne forordning af 26 september 1732, der på
Herredet bør udredes og erstattes. Sign Frederich Holmer, at
Domsacten er confereret med Ting protokollen att af Knud
Engelbrethsen. [Se følgende].
25 januar 1745.
1269
Fra C Degner, Åkær. [Se forrige]. Regning over hvad han har udgivet
i forbindelse med transporten af ovennævnte Søren Michelsen, fra
Skanderborg til Fredericia. Exp. I Skanderborg 1 skp Havre 8 sk, Hø
for 10 sk, Halm 2 sk, deres fortæring 8 sk. I Horsens 1 skp Havre 8
sk, Halm og Hø 4 sk, deres fortæring 8 sk o s v, hvorefter det
samlet udgør 10 rdr 3 mk 12 sk. "Dise 10 Rd - 3 - 12 Hawer welboren
Fru Oberst Inden mig leweret Som Jeg saledes som owen er melt Har ud
giwen testerer Jeg med min Egen Hands underskreft. Aoker den 5 marci
1745" Signeret. [Se næste]. 5 marts 1745.
1270
Fra N Wissing, Skanderborg. Regning over det han har tilgode for at
befordre arrestanten Søren Michelsen til og fra Viborg, med Vogn og
Vagt. Vognlejen til Viborg 7 mil efter forordningen a 2 mk 4 sk er 2
rdr 3 mk ? sk, retur 3/4 post 1 rdr 5 mk 1? sk. Vagt ridende ved
Vogne, halvt så meget som for Vognen frem og tilbage 2 rdr 1 mk 12
sk. Og da arrestanten anstillede sig meget uregiærlig og grov i
Viborg og på hjemrejsen, turde Wissing ingenlunde trøste sig ved at
rejse med ham med en Vagt fra Viborg, såfremt han skulle være
forsikret om hans tilstedeblivelse, og vente at blive fri for
ulykke, som sådan et ondt menneske hastig kunne gribe til, men måtte
derfor leje endnu en Ridende karl og betale ham med 1 rdr 2 mk,
hvorefter regningen samlet udgør 8 rdr 1 mk 5 sk, hvilket beløb han
har modtaget af Mons Niels Saxo på Obristindens vegne. [Se næste].
27 februar 1745.
1271
Fra Andreas A R S Rasmussen af Fruering. For at holde nattevagt ved
Søren Michelsens på rejsen til og fra Viborg i Ans på henrejsen, og
i Linne [Linå] på hjemrejsen en nat, har Birkeskriver Niels Wissing,
for hver nat betalt ham 2 mk, hvorfor han selv hver gang har leiet
en karl til sig og givet ham den ene mark, tilsammen 4 mark, hvorfor
kvitteres. Skanderborg den 26 februar 1745. [Se næste].
Notat:
Forestående 4 mk har Mons Niels Saxo på Obristindens vegne, betalt
til Wissing, hvorfor han kvitterer.
1272
Fra N Saxoe, Skanderborg. Underdanigst regning til Høi Welbårne Frue
Oberstjnde Rosenør, over hafte udgifter wed Delinqventen Sørren
Michelsen der formedelst udstøtte Skammelige Trusels og und
siigeslses ord imod hendes Welbårenheds Gård og Goeds er hendømt til
arbeide i Fredericia sin liws Tiid. Fremgår af denne at han er
indbragt til Slottet og der fængslet indtil sagen mod ham blev
ageret, hvor han efter Fruens ordre er forplejet af Saxoe. Derefter
angivelse af de forskellige poster, exp: Efter vedfølgende hr
Birkeskriver Wissings kvittering af 27 februar 1745 no 1, for en grå
Vadmels Kioel, 1 hætte og 1 gl hat, som man formedelst arrestantens
nøgenhed og Vinterens hårdhed har været forårsaget at købe til ham
da han til Viborg blev henført 1 rdr 2 mk, hvorefter regningen i alt
udgør 18 rdr 1 mk. [Se følgende].
3 april 1745.
1273
Fra Anders A R S Rasmussen, af Fruering. Ligelydende med tidligere,
at han af Wissing har modtaget betaling for leje af en Vagt foruden
sig selv, på grund af Søren Michelsens uregerlighed. [Se næste].
Skanderborg 26 februar 1745.
1274
Fra Anders Hansen, Ørting, m fl. Åkær. Kvitterer for 2 mk, som de
har modtaget af Obristinde Rosenørn, udgørende betaling for
stævningen af Søren Michelsen i Skanderborg, 2 mil a 8 sk. Signeret:
Anders A H S Hansen, Ørting og Rasmus R M S Mikelsen, Ålstrup. [Se
næste].
3 februar 1745.
1275
Fra Jens I P S Povelsen, m fl, Åkær. Obristinden har betalt dem for
at indhente Delinqventen Søren Michelsen til Hads Herreds Ting, til
vognleje 2 mil a 2 mk er 4 mk. 2 vagter som førte ham a milen 1 mk
er 4 mk, i alt 1 rdr 2 mk, hvorfor kvitteres. Sign: Jens I P S
Powelsen, Halkier og Rasmus? R H S Hansen, Ørting. [Se næste]. 3
februar 1745.
1276
Fra Hans Hendriksen, Åkær. Obristinden har rigtigt betalt os for at
udføre Delinqventen Søren Michelsen her fra Åkær til Horsens, efter
hjemtingsdommen, Vognleje 2 mil a 2 mk er 4 mk. For hvilket
kvitteres sign: Hans Hendrichsen, Haldkier. [Se næste]. 30 januar
1745.
1277
Fra J Saxoe, Åkær. Fra Obristinden var han udrejst for, at lade
hjemtingsdommen påtegne af Amtmand Woyda, 2 mil a 1 mk er 2 mk, for
hvilket kvitteres. [Se næste]. 29 januar 1745.
1278
Fra R Degner, Åkær. Regning [som tidligere] over udgifterne for at
transportere Søren Michelsen til Fredericia udgørende i alt 10 rdr 3
mk 4 sk, for hvilke han kvitterer. 31 januar 1745.
1279
Fra Morten M P S Pedersen, Brændbygge. Fru Obristinden har betalt
ham for at udkøre delinqventen Søren Mortensen [Michelsen] da han
hjemkom fra Fredericia efter Hjemtingsdommen og her til Åkær.
Vognleje til Skanderborg 2 mil a 2 mk er 4 mk, 2 Vagter som førte
ham a 1 mk er 4 mk, i alt 1 rdr 2 mk, for hvilket kvitteres Morten M
P S Pedersen Brændbygge. Ti vitterlighed J Saxom, Jens Hansen. [Se
næste]. Ingen dato 1745.
1280
Fra B Fædder, Horsens. Høyædle og welbårne frue Obristinde Rosenørn
har til ham ladet betale, rejse depencer i den sag han ved
Landstinget i Viborg udførte contra Søren Michelsen, 6 rdr 4 mk, og
som han betalte for at få dommen så hastig beskrevet, at han fik den
med hjem 2 mk, i alt 7 rdr, for hvilke han kvitterer. [Se næste]. 4
marts 1745.
1281
Fra C Frydenberg, Horsens. Kvittering til Obristinden for
modtagelsen af 1 rdr, for en Landstingsstævning at consiperer og fra
Viborg at besørge udstedt og befordret i sagen mod arrestanten Søren
Michelsen. [Se næste]. 4 marts 1745.
1282
Fra N Wissing, Skanderborg. Kvitterer for modtagelsen af 1 rdr 2 mk,
som han har modtaget af Niels Saxo, på Obristindens vegne.
27 februar 1745.
På bagsiden: For
en grå Vadmels Kiortel en Hette og en Hat til at føre arrestanten
Søren Michelsen udi til Viborg, som Birkeskriver Wissing dertil af
mig har afkøbt, har han betalt 1 rdr 2 mk, hvorfor kvitteres. Sign:
Skanderborg den 27 februar 1745 Rasmus R I S Jensen.
1283
Lille lap, uden navn, Skanderborg? Søren Jensen [Michelsen?] født i
Adsløf [Adslev] kom sidste Mikkelsdag til Fregerslev. Ingen dato
1745.
1284
Fra P L Overgård?, Vi[borg]. Kvittering til Mons Wissing for
betaling til arresthuset for en arrestant 2 mk. Ligeledes har
Wissing betalt begge Byens tjenere for deres opvartning for den
arrestant som her i Viborg var en nat 2 mk. Kvitteret af Johannes
Sørensen og Vilads Chrstensen Holdt. 25 februar 1745.
Påtegnet 27
februar af Wissing, kvittering til Niels Saxo for modtagelsen af 4
mk.
1285
Fra Søren S P S Pedersen, m fl, Åkær. Kvittering til Obristinden for
transport af Søren Michelsen til Skanderborg, 2 mil af 2 mk er 4 mk,
desuden til 2 Vagter 4 mk er 1 rdr 2 mk. Signeret: Søren S P S
Pedersen, Gylling, Niels N I S Jensen, Ålstrup, Morthen Pedersen.
Som vitterlighed: J Saxoe og Jens Hansen. 8 januar 1745.
1286
Fra P Rind - til Gundorph. Åkær. Frensende vedlagte som er
kvittering for delinqventen Søren Michelsen, Commandanten General
Major Rantzau var ikke hjemme, men i Slesvig, der over Hr Capitain
Bilde tog imod ham, og meddelte underlagte kvittering. [Formentlig
kvittering for afleveringen af Søren Michelsen i Fredericia].
"Welbårne Frue Obristjnden vilde Selv haft den ære og tilskrewed
Welbårne Hr Conferentz Råden, men som hun udi en 8 Dages tiid har
wæret meget Swag og holder endnu Sengen, Så skulde ieg bede De wilde
wære af dend godhed og formelde hendes helsen til Hr Conference
Råden, at hand dette ikke ilde wilde optage, Hwor næst ieg Stedse
med Største veneration lewer. Welædle Mons Gundorphs
allertienestskyl. tienere" Sign. [Se næste]. 12 april 1745.
1287
Fra J Bille, Fredericia. At nærværende Skytte Christian Frederich
Degner fra Åkær, haver i dag her til Stock - Huset indleveret
delinqventen Aøren Michelsen som efter Landstingsdom af 24 februar h
a, er condemeret [dømt] sin livstid her udi festningens Schlaveri at
gå, hvilket attesteres. 28 marts 1745.
Omslag: 1746 angående Hads Ning Herreders Tinghuus. [Om dette se
tidligere].
1288
Fra J Benzon, Århus - til Woyda. Henviser til modtagelsen af Woydas
skrivelse af 18 aepmtember, vedlagt et syns Tingsvidne af 20 juni,
hvoraf han har erfaret, et bemte Herreders Tinghus af Raphael Hansen
I ørting og medinteressenter, efter den indgåede accord er bragt i
god og forsvarlig stand, undtagen at der ingen Skorsten eller
Kakkelovn er derudi, ifølge auctions conditionernes 2den post,
hvilket Synsmændene også i deres betænkning, helst da det var
ventelig at samme ikke jævnligt med Ild og varme kunne vorde
forsynet, og derfor anset det for ufornødent. Mener det må være
billigt at summen derfor bliver nedsat, det de efter kyndige mænds
skøn formenes at have sparet, hvilket Woyda anmodes om at besørge
udført, og derefter meddele den endelige sum. [Se næste]. 14
oktober 1746.
1289
Fra Frederich Holmer, Odder. [Se forrige]. I følge Woydas ordre,
sender han hermed den forlangte forretning, angående hvad det kan
koste, at opsætte Skorsten og Kakkelovn i Tinghuset [beløb fremgår
ikke - se næste]. 7 november 1746.
1290
Fra J Benzon, Århus - til Woyda. [Se forrige]. Henviser til
modtagelse af et syns - Tingsvidne samt medfulgte overslag over at
det ville koste 9 rdr 2 mk 3 sk at opsætte en Skorsten og Kakkelovn
i Tinghuset, hvilket ikke formenes at Raphael Hansen vil lade den
aftalte byggesum nedsætte med, eftersom han i memorial tilbyder at
opsætte samme, hvilket også synes fornødent af hensyn til Rettens
Betjente i de hårdeste Vintertider, at have nogen varme, hvorfra
brænde end bliver at få. Han finder således intet at erindre mod
opsættelsen af sådanne, hvorefter den aftalte byggesum bliver at
reparterer på Hads - Ning Herreder med 4 sk pr tdr hartkorn, hvilket
han har beordret Herredsfoged holmer, så vidt det angår Ning Herred,
fordeligts at indkræve, hvilket for Hads Herreds vedkommende Woyda
pålægges at sørge for.
29 november 1746.
1291
Fra Frederich Holmer, Odder. Som en Bonde Jens Rasmussen boende i
Holme By, der er tjener under Capellanen til Domkirken i Århus, hvis
gård skylder af 7 tdr 5 skp 2 1/2 alb hartkorn, som efter
Stiftamtmandens ordre, skulle svare til Hads - Ning herreds Tinghus
betaling med 4 sk af hver tdr hartkorn der udgør 1 mk 15 sk,
hvilket han til Holmers udsendte bud, Rasmus Madsen af Asch, ikke
alene nægtede at betale, men endog brugte mange unøttige ord og
talemåder som ikke sømmede sig mod den høje øvrigheds ordre,
hvorefter han i dybeste underdanighed indstiller, hvorledes videre
dermed skal forholdes. 24 december 1746.
Notat: Besvaret 6
januar.
1292
Fra Frederich Holmer, Odder [sted ikke angivet - se tidligere].
Specification på det strø gods udi Ning Herred, der sorterer under
Hads - Ning Herredsret. Skemaet med angivelse af navn og hartkorn.
Exp: Rasborg: Jens Nielsen 8 tdr 3 skp. Løjenkier: Rasmus Sørensen 6
tdr 2 fc. Søren Rasmussen 1 tdr 4 skp. Solbjerg: Michel Andersen 6
tdr 4 skp. Peder Jacobsen 7 tdr.
Jens
Michelsen 6 tdr.
Rasmus Jensens
enke 6 tdr. Peder Pedersen 7 tdr. Jørgen Skiødt 7 tdr.
Asch
By: Hans Andersen rasmussen 6 tdr 3 skp.
Ifver Andersen 6 tdr 4 skp. Rasmus Madsen 7 tdr. Øster By:
Rasmus Rasmussen 4 tdr 5 skp.Jesper Torstensen 4 tdr. Tander: Søren
Mortensen: 6 tdr 6 skp.
Tiset: Peder Rasmussen 9 tdr. Rasmus Simonsen 9 tdr. Niels Andersen
4 tdr. Hasselager: Peder Rasmussen 13 tdr. Jens Rasmussen 13 tdr.
Søren
Pedersen 12 tdr. Povl Pedersens enke 12 tdr o s v. Ingen dato 1746?.
1293
Fra Ove Jørgensen, m fl, Odder. [Se tidligere]. Efter Amtmanden
Woydas ordre af 3 november var de forsamlet i Herredsfoged Woydas
hus, for at overveje, hvad bekostning der kunne indgå for at opsætte
en Skorsten og Kakkelovn i Hads - Ning Herreds nyopbygede Tinghus,
hvorom de da blev enige som efterfølger, at der skulle anvendes
tvende læs Kampesten til grundvolden til opsættelse af Skorstenen af
6 sk er 12 sk. Til formanden for at lægge samme en dag a 1 mk. 40
læs Ler a 4 sk er 1 rdr 4 mk. 6 karle i 2 dage at hugge Skorstenen a
1 mk daglig er 2 rdr. 3 håndlangere at bære Ler i 2 dage a 1 sk er 4
mk 8 sk. Fortræ og skruer? 1 mk. Formanden til arbejdsløn 3 mk. 1
1/2 hundrede Sten til Piben a 3 mk er 4 mk 8 sk. 1 tønde Kalk 2 mk.
1 læs Sand og 1 læs Ler a 4 sk er 8 sk. Murmanden til arbejdsløn 4
mk. 1 hantlanger at slå Kalk i 2 dage a 1 mk er 2 mk. Træ materialer
i ringeste 2 mk. Til en Kakkelovn 16 stk tagsten a 1 1/2 sk er 1 mk
8 sk.Jern skruer og 1 bene? 1 mk. 30 Mursten til skiødet i siderne
15 sk. Vogn leje at hente Mur og Tagsten på 2de Vogne 4 mk.
Murmesteren til arbejdsløn 1 mk 8 sk. I alt udgørende 9 rdr 2 mk 3
sk for fuldført Skorsten og Kakkelovns opsættelse, da Huset stod i
Bygning [blev bygget] kunne de med meget ringere bekostning
udkommet som underdanigst indstilles til behagelig eftertanke.
Signeret: Frederich Holmer, Ove Jørgensen, Peder Jensen, Jens
Pedersen og Rasmus Nielsen Viib. 6 november 1746.
1294
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. [Se tidligere]. Henviser til
overslag fra Holmer om opsættelse af en Skorsten og Kakkelovn i Hads
- Ning Herreds Tinghus, hvorefter han fortsætter, at efter hans
tanker, har de temmelig højt beregnet bekostningen, al de stund at
efter contracten om bygningen af Huset, skulle Skorstenen kun have
været opbygget af Ler, så at Raphael Hansen og interessenterne vel
ikke gerne lader den da accorderede byggesum nedsætte med 9 rdr 2 mk
3 sk, men hellere opsætter disse, som også fremgår af Raphael
Hansens skrivelse til Woyda. Indstiller at enten skal de opbygge
Skorstenen eller lade sig decourtere i mindste med 6 a 7 rdr, i den
sum som de efter Woydas skrivelse til Stiftamtmanden under 18
september tilkommer. [Se næste]. 21 november 1746.
1295
Fra Raphael Hansen, Ørting - til Woyda. [Se forrige]. Af
Stiftamtmandens skrivelse til Woyda af 14 oktober, angående Hads -
Ning Herreds Tinghuses Skorsten og Kakkelovn, såvel som Woydas
skrivelse til Herredsfoged Holmer af 3 nove,ber, bliver herved
uderdanig tilbudt på egne og medinterenssenter vegne, ifald Woyda
finder det for godt, som dog i sandhed er er unyttig bohave, skal
bemeldte Skorsten og Kakkelovn med første blive forsvarligt opsat,
alt efter conditionerne, som Woyda har været at foreskrive. Vil så
underdanigst håbe, at denne i anledning af gjorte løfte af 10 juli
1745 måtte blive nådigst erindret til betaling, på det de dog kunne
se dem betalt, hvor fornødne materialer er gjort credit for. [Se
næste]. 9 november 1746.
1296
Fra Frederich Holmer og Knud Engelbretsen, Odder. [7 sider].
Herredsfoged Frederich Holmer, og Skriver Knud Engelbretsen i
Fillerup Overmølle, gør vitterligt at nævnte dato var mødt for
Retten på Hads - Ning Herredsting, Raffel Hansen af Ørting, som
reserverede sig til en i dag 8 dage her i retten meddelt udmeldelse
til det nye Tinghuses besigtelse, hvilket han begærede oplæst som og
skete. Synstingsvidnet fortsætter bl a med henvisning til den under
10 juli 1745, med Amtmand Woyda oprettede kontrakt med Raphael
Hansen og med interessenter, om opbyggelsen af et nyt Tinghus, hvor
Raphael Hansen nu er i den sikre formodning at dette nu er opført i
forsvarlig stand, hvorfor han begærede at retten ville udmelde 8
vi2lige Dannemænd af Herredet som kunne syne og besigtige Huset i
dag 8 dage klokken otte. Derefter blev til dette udmeldt Rasmus
Andersen, Tømmermand for Torrild Sogn, boende i Torrild, Nies
Rasmussen af Hardrup for Hundsluns Sogn, Søren Pedersen af Falling
for Falling Sogn, Hans Peder Jensen, Tømmermand af Gylling for
Gylling Sogn, Rasmus Sørensen af Fensten, for Gosmer Sogn, Rasmus
Bieregård [Kieregård? af Bierager for bemte Sogn, Jørgen Nielsen af
Saxild for bemte Sogn og Ole Nielsen af Odder for bemte Sogn, som
samtlige haver at møde i dag otte dage klokken 8 at tage samme
Bygning udi øjesyn og samme dag her for retten under ed at afhiemle
ansvarlig, i hvad stand det befindes. På de sidste sider der
vidnesbyrd. [Se næste]. 20 juni 1746.
1297
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Henviser til
vedlagte Tingsvidne udstedt af Hads - Ning Herredsting den 20 juni
sidst, angående at det nye Tinghus er bragt i god og forsvarlig
stand. Og på det at bekostningen kan blive Raphael Hansen i Ørting
og interessenter, som har opbygget dette, efter gjorte accord,
hvorefter de er tilsagt 133 rdr, hvorfra afgår som allerede er
betalt, nemlig det gamle Tinghuses tømmer hvor indkom 17 rdr. Efter
Herredsfoged Holmers bevis af 18 septemper 1744 hos ham var i behold
som et overskud fra forrige bekostning 2 rdr 5 mk 9 sk, resterer 112
rdr 5 mk 7 sk, der skal udlægges på Hads Herreds hartkorns agger og
eng 2484 tdr 1 skp 21 fc 2 alb og skovskyld 22 tdr 3 skp 3 fc 1 alb,
Mølleskyld 33 tdr 4 skp 1 fc 1 alb, som hvis Stiftamtmanden vil
behage at tillægge den del af Ning Herreds hartkorn som vedrører
samme, og derefter repartere, og derefter meddele ham hvad der skal
betales af hver tdr hartkorn. [Se næste]. 8 september 1746.
1298
Fra Frederich Holmer, Odder. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens ordre af 29 november at befale ham at indkræve 4 sk
af hver tdr hartkorn i Hads Herred, til anvendelse af betalingen for
det nye Tinghus, hvorefter han i dybeste underdanighed melder at han
ikke kunne udbringe mere af Herredts hartkorn end 116 rdr 2 mk 7 sk
jvnf vedlagte ekstrakt, og ikke som ordren angiver 120 rdr 1 mk 11
2/48 sk, og som vedkommende afttige Bønder trænger til penge, vil
han i dybeste underdanighed udbede sig Stiftamtmandens nådige ordre
til pengenes udbetaling, tillige med Jørgen Andersen i Fillerup,
hvor retten i hans Hus i halvandet år blev administreret, de
belovede 4 rdr måtte anvises. [Se næste]. 26 april 1747.
1299
Fra Frederich Holmer, Odder. [Se forrige]. Summarisk beregning over
hartkornet i Hads - Ning Herreder, samt Skov og Mølleskyld. Derefter
angivelse af dette, exp: Rathloudal og Gerstorplund 515 tdr 6 skp 2
fc 1 1/2 alb - er 21 rdr 12 sk. o s v, men ingen navne. 26 april
1747.
Omslag: 1746 Familie og Folkeskatter ang Århus Amt.
1300
På bagsiden af omslag: Fra H Knudsen, Randers. I 2det qvartal i
indeværende år er intet ved det ham anfortroede Støvring og Nør Hald
Herreders tingsret indkommet af Bøder som skal beregnes Vor Frelsers
Kirke på Christianhavns til indtægt, hvilket tilstås. 3 juli 1745.
1301
Fra Brixen Møller, Horsens. [Forpagteren af Familie og
Dolkeskatterne]. Henviser til vedlagte restanceliste for juli
termins familie og folkeskatter, i Havreballegård og Stjernholms
amter, samt de tilhørende Præstemandtal, underdanig bedende at
Stiftamtmanden vil efterse disse, og derefter nådigst meddele ordre
til sammes inddrivelse ved execution. [Se næste]. 15 december 1746.
Påtegnet: 20de
januar 1747 remitteret restancerne med påtegning.
1302
Fra Brixen Møller, Horsens. [Navn ikke påført men jvnf forrige - 8
sider]. Restanceliste over juli termins familie og folkeskat pro ao
1746. Exp: Haraldslunds gård og gods. På gården Hans Rosborg og
kiæreste 2 rdr. 1 kusk, 1 gartner, 1 soldat, 5 andre karle 9 rdr 4
mk 8 sk. 7 piger a 7 7 mk, stalden 3 mk er 8 rdr 4 mk, udgør i alt
20 rdr 2 mk 8 sk. Grundfør Mølle, 1 Møllersvend 3 mk 8 sk. Notat ud
for disse: Anført i mandtallet med sådan forklaring, at Gartneren
ikke virchelig tiener, mens opvarter Haugen nogle dage om ugen.
Item at de 5 karle, nemlig 1 karl 2 drenge og 2 hyrder, samt 4
malkepiger undertiden er ved Haraldslund og undertiden ved
Andrupgård, der at forrette tieneste. Efter Stiftamtmanden
påtegning, tillades der ikke execution mod skal skatten for
gartneren, de 5 karle og drenge, og de 4 malkepiger, der bruges på
begge gårde, udregnes efter den tid de virkelig er på Haraldslund,
og for tillades altså ingen videre execution. Derefter restancerne
med angivelse af navne i Grundfør Sogn. Ning herred: Fussing? sogn,
Solbjerg, Ingerslev Mølle. Astrup Sogn, Beder, Fulling [Fulden],
Store Nor, Kolt sogn, Hasselager, Edslev. Holme sogn, Biødstrup,
Holme. Vester Lisbjerg Herred, Trige sogn, Grundfør sogn. Hasle
Herred, Hasle sogn, Tilst sogn Gjeding, Lisbjerg sogn og by,
Mollerupgårdgård. Stjernholms amt: Barritskov, Klakring sogn og by.
Urup gods, Tamdrup sogn, Kiørup, Enner. Ussinggods, Hatting sogn,
Erichnaur. Løsning sogn, Mæring. Tamdrup sogn, Vonding [Vrønding].
Urløv sogn, Spettrup. Ølsted sogn, Bottrup. Ørumgård gods, Ørum
sogn. Nebsager sogn, Hornsyld.
Stouby sogn, Årup mølle, Hyrup. Hatting herred, Hatting sogn. Emgum
sogn og by.
Hedensted sogn.
Tårup. Ølsted sogn, Bottrup, Torsted sogn. Bjerre herred: Ørum sogn,
Bierre sogn, Hornum sogn, Urløv sogn, Stenderup sogn. Rårup sogn,
Nebel. Nim herred: Tamdrup sogn, Kiørup, Vrønding, Enner, Vindten,
Lund, Underup sogn, Vorbjerg, Torp, Hornborg sogn og Haurum. Ingen
dato 1746.
1303
Fra J van Osten, m fl, Rentekammeret. [6 sider].Hans Kongelige Mayts
etc directeur og deputerede for financerne m v, gør vitterligt, at
eftersom familie og folkeskatten i Danmark for årene 1746, 1747 og
1748 efter herfra udgangne plakat dateret 17 april sidst afvigte har
været til nye opbud og forpagtning og Sr Brixen Møller på Calløe,
Havreballegård og Stjernholms amters familie og folkeskat afgav
højeste bud på 3005 rdr courant, som den 14 oktober næst afvigte af
kongene r approberet, så forpagtes hermed til bemte Brixen Møller og
hans arvinger udi 3 næst efterfølgende åringer at regne fra 1 januar
1746 til årsdagen 1749 høist bemte Kongelige allernådigste påbud af
familie og folkeskatten, med hvis deraf dependerer udi fornævnte
amter på følgende conditioner. Derefter under flere punkter
bestemmelserne om, hvorledes forpagtningen er sket etc. 9 november
1746.
1304
Fra Brixen Møller, Horsens. Giver sig herved den frihed at fremsende
til Stiftamtmanden en restanceliste, over januar termins familie og
folkeskat i Havreballegård og Stjernholm amter, såvel som Præsternes
dertil hørende originale mandtal, underdanigt bedende om at samme må
bliver efterset og derefter nådigst blive approberet ti inddrivelse
ved militarische execution af en Underofficer. Vedlægger desuden
kopi af forpagtnings contracten, bedes returneret. [Se næste]. 9
juni 1746.
1305
Fra Brixen Møller, Horsens. [Se forrige - 9 sider] Restanceliste
over januar termins familie og folkeskatter pro 1746,
Havreballegårds amt. Exp: Vilhelmsborg gods, Mårslet sogn, Hørret: I
et hus 1 inderste, Anne 1 mk 8 sk, hvorom i mandtallet forklares, at
have for alderdom og skrøbelighed afstået sin i fæstehavende gård og
nu deraf at nyde ophold, samt at huset hun beboer er samme gård
tilhørende. Notat: Befries. Derefter videre som i forrige
restanceliste, angivelse af Gods - Sogn og navnene på de skyldige,
beløbets størrelse, sluttende med Torp: Jens Jensen 1 karl med
forhøjelse 1 mk 3 sk. Frands Pedersen 1 karl 1 pige 1 mk 8 sk,
betalt 8 sk rester med forhøjelse 1 mk 3 sk. Karlen forklarer
Præsten at være enrouleret ved de gevorbne, og Hornborg sogn og bye:
Søren Mikkelsens Enke, 1 inderste Kiersten, 12 sk. Simon Pedersen, 1
inderste Karen 8 sk. Begge disse inderster forklarer mandtallet no
25 at være meget fattige. 9 juni 1746.
Færdig med læsning pakke no 15.
Landsarkivet i Nørrejylland [LAV] B5 A - 227 år 1746 I
Påbegyndt læsning pakke no 16:
Landsarkivet i Nørrejylland [LAV] B5 A - 228 år 1746 - II
Omslag: 1746 angl Bøder til Justits kassen for hele Stiftet.
1306
På bagsiden af omslag: Fra N Secher?, Grenå. Indberetning om
utilladelig omløben med haldels og håndværks folkes varer, imod
forordningen af 13 februar 1775, er ikke forefaldne eller dømte ved
Gren i dette år. Henviser til liste over dem der i samme år har
erholdt markedspasser. 31 december 1792.
1307
Fra O Thott, m fl, Rentekammeret. Henviser til Justitssekretærens
liste over de i 1ste session afsagte højesteretsdomme, omhandlende
bøder til justitskassen, hvorefter Cancelliråd Hans Steenfeldt på
Demstrup skal betale 24 rdr, hvilke Stiftamtmanden pålægges at
inddrive, til betaling i amtstuen. 20 august 1746.
1308
Fra O Thott, m fl, Rentekammeret. Henviser til Stiftamtmandens
skrivelse af 4 hujus, vedlagt beviser på hvad der efter Højesterets
domme er indkommet af bøder til justitskassen i tiden 14 januar til
14 juli, i alt 90 rdr 26 sk [ingen navne]. 15 oktober 1746.
1309
Fra O Thott, m fl, Rentekammeret. Som de af Stiftamtandens skrivelse
af 24 maj, har modtaget en opgørelse over, hvad der af bøder til
justitskassen fra 14 juli 1745 til 14 januar 1746, er indkommet i
Amtstuen, nemlig 55 rdr 14 sk. 18 juni 1746.
1310
Fra N Jensen Astrup, Hornslet. Da den sag som en lang tid har svævet
ved Århus Byting og Rådstue, mellem sal Doctor Johan Frederich bechs
arvinger og Anne Marie afgangne Niels Hiortes, efter at den af begge
er indstævnet til Højesteret, men den 24 februar sidst afvigte ved
forening i mindelighed er afgjort, så de mulcter han var pålagt at
betale til de fattige og justitskassen, og til sagens uddrag ved
højesteret, i anledning af forordningen af 6 december 1743 der er
deponeret i Århus Amtstue, jvnf vedlagte kvitteringer, der nu efter
dommen skal beregnes til hver sin kasse, hvilket han beder
Stiftamtmanden beordre Panck om, hvorledes der skal forholdes. [Se
næste].
4 marts 1746.
1311
Fra U C Müller, Århus. [Se forrige]. Extract af den mellem Doctor
Bechs stervbo og Anna Maria, afgangne Niels Hiortes afsagte
Rådstuedom den 28 september 1744, der lyder for så vidt angår idømte
mulcter. Den 4de post om Birkedommer Astrups forhold udi denne sag
ved Bytinget, hvor for Anne Marie påstår ham anset, så i henseende
til at han ikke har trøstet sig til at stævne for tyveri eller arve
svig, og dog gjort påstad enten efter lovens 89 art pag 722 eller
sammes 6te bogs til straf lidelse for den af de misgerninger som
derudi er benævnte, og der bedst kunne passe på Anne Marie afgangne
Niels Hiortes adfærd, hvilket ikke kom overens med sagens
omstændigheder, men er en utilbørlig extravagance, så og for hans
øvrige forhold i sagen, såvel ved vidnernes axamination, som udi
hans indlæg, bør bemeldte Birkedommer Astrup bøde til Århus Bys
fattiges kasse 1 rdr og ligeså til Justitskassen, og således bliver
Bytingsdommen udi denne post confirmeret. Nævner videre 4de post,
siden han ikke har sigtet eller saggivet Madamme Hiort for tyveri
mindre hende sligt kunne overbevises, og dog under processen beyrdet
hende med utilbørlige angivelser og skrivemåder, så bør samme være
aldeles død og magtesløs, nævner igen at han skal bøde 1 rdr til
fattigkassen og til Justitskassen. De imod Byfoged Oluf Løcke,
Prokurator Peter Ponick og Anne Marie, for denne ret af Astrup
brugte utilbørlige expressioner m v, bør ikke komme nogen af dem til
prejudice udi nogen måde etc.
Ingen dato men jvnf sidste påtegning: 3 marts 1745.
Påtegnet: 2 marts
1745 af A J ?, om stævning til Højesteret, desuden under 3 marts
1745 kopi sign N Jensen Astrup om betaling af pålagte bøder på 10
rdr.
1312
Fra O Biere, Mariager. Henviser til kvittering fra Randers Amtstue
for de 2 rdr bøder, efter afsagt Landstingsdom af 23 februar 1746
[ingen navne]. 17 marts 1745.
1313
Fra P Fabich, Gjern Præstegård. [Peder Hansen Fabich]. Efter titale,
gensvar og denne sags beskaffenhed, vides ikke rettere herudi at
kende, end at Provsten Hr Otho Lyhne for sådan uforsigtig omgang, i
så betydelig en sag, bør betale til Århus Stifts Gejstlige enkekasse
tredive rixdaler, til Justitskassen ligeså meget som dommens og
seglet koster og endelig til den anordnede Fiscal Procurator Bergen
i kost og tæring og al denne processen omkostninger tyve og fem
rixdaler, alt under lovens tid og tvang. Imod Kirsten Nielsdatter,
mand og medimplicerede forbeholdes vedkommende deres ret og tiltale
reserveret. Att at dette er ligelydende med afsagt dom af 10 juni
17746 ved Provsteretten i Skannerup - Gern herred, contra Otho
Lijhme i Hammel. 13 juni 1746.
1314
Fra L G v Cøln, Skanderborg - Birkeskriver. [Sted ikke angivet].
Genpart af dom i en sag som amtsforvalter Justsen i Skanderborg, har
ladet føre mod Laurs Broersen, Borger i Skanderborg for hans
opposition og gjorte alarm om nattetider, i hvilken sag Amtmand
Hartmans pige Karen Sørensdatter af Skanderborg som et vidne i
sagen, ikke har villet møde for retten, og heller ikke efter loven
ladet sværge sit lovlge forfald, hvorefter hun i faldsmåls bøde er
dømt således, anno 1746 den 11 august, at hun skal betale 10 lod til
Kongen og sagsøgeren, efter loven og forordningen af 3 marts 1741.
11 august 1746.
1315
Fra L G v Cøln, Skanderborg. At der ikke i august måned, ved
Birketinget har været andre sager, hvoraf idømtes bøder, end [den i
forrige nævnte] sag mod Amtmand Hartmans tjenestepige, Karen
Sørensdatter, der for sin udeblivelse skal bøde 10 lod Sølv til
sagsøgeren Amtsforvalter Justsen og til Kongen, hvilket Cøln som
Birkeskriver attesterer. 8 september 1746.
1316
Fra P Fabich, Gern Præstegård. Jvnf tidligere, sagen hvorefter
Provst Otho Lihme, [Hammel] dømmes til at betle 30 rdr til Stiftets
Gejstlige Enkekasse, og det samme som dom og segl koster til
Justitskassen, og endelig til Fiscalen Procurator Bergen for kost og
tæring, og processens omkostninger med 25 rdr. Tages forbehold for
vedkommende mod Kirsten Nielsdatter, mand og medimplicerede.
13 juni 1746.
1317
Fra N Rasch, Horsens. Henviser til Stiftamtmandens ordre om, at
Procurator Bergen, som actor skal udføre en sag mod Magister Kleve,
hvilket rasch erkender med taknemmelighed, hvorefter han under dags
dato har tilsendt denne dokumenterne. Capitels taxten skal som
sædvanlig blive bekendtgjort. Jvnf forordningen af 18 april 1738,
vedlægges kvittering far Kammerråd Panck, for 4 rdr betalte bøder
til justitskassen. 3 februar 1746.
1318
Fra O Løcke, Århus. Formedelst Borgmester Basballes effecter står
under skiftebehandling, har han til dato ikke kunnet få hans bøder
til justitskassen indbetalt, hvilket han dog vil sørge for inden
kort tid. Commerceråd Schou har lovet selv at betale sine og
søsterens 20 rdr.
11 november 1745.
1319
Fr a F L v Woyda, Skanderborg Slot. [se tidligere]. At ingen bøder
ved retterne i amtet i afvigte år 1746 er idømte til Kongens kasse,
att. De 60 lod Sølv som søstrene Inger og Ellen Andersdøttre i Høver
som den 277 februar 1744 er tilfunden at betale, er endnu ikke
indkommen, formedelst vedkommendes mådelige tilstand, hvilket tjener
som gensvar på Stiftamtmandens ærede af 28 marts. Vel er Jens
Rasmussen Bonde fra Toustrup, i en sag mellem Greve Frijs og ham
angående Hestetyveri, tilfunden at betale tvigiel 28 rdr, men ved
højesterets kendelse af 3 november 1746 aldeles frifundet. Og hvad
der resterer af Præsten hr Gerlach i Ry i 1744 idømte bøder, er
samme indkommen, de 2 rdr er erlagt i Amtstuen, og for de 2 rdr til
de fattige kommer ditto kasse i Tyrsting herred tilgode. [Se
følgende]. 6 april 1747.
1320
Fra L G v Cøln, Skandeborg. [Se tidligere]. Udtog af Birketings
protokollen, om hvilke bøder der i 1746 er idømte til bateling til
Kongens kasse. 21 april. Jens Rasmussen af Toustrup, der for
Hestetyverier var arresteret, tvigield 28 rdr, og desuden at have
sin hovedlod forbrudt. 11 august. Amtamnd Hartmans tjenestepige
Karen Sørensdatter, i faldsmålsmålsbøde for ulydighed, da hun ikke
mødte for retten, til Kongen 5 rdr. 22 sepmtember. Sr Laurs
Broersen, Borger og indvåner i Skanderborg, for opsætsighed mod
øvrigheden og Brand Officer til justitskassen 8 rdr, til Brand
kassen 4 rdr og til Byens fattige 8 rdr, udgør i alt 53 rdr, videre
er ikke forefaldet. 9 januar 1747.
1321
Fra J S Torp?, Viborg. Af Nørrejyllands Landstingsprotokol, ses
følgende. 12 oktober 1746, at med den i sagen mellem Madame Kruuse
til Hvolgård og Jens Jensen Åle af Lehnsgård samt Johan Nielsen
Østergård af Hjortsvang, afsagte dom, er Herredsfogeden Hans Vilsted
i Tyrsting - Vrads Herreder, boende i Sønder Skoalund, tildømt pro
melcon? informatione til justitskassen at betale 2 rdr. Henviser
ligeledes til vedlagte genpart. [Se næste]. 27 oktober 1746.
1322
Fra J S Torp?, Viborg. Genpart af dommen i sagen mellem Madame
Kruuse, til Hvolbæk på egne og hendes Bonde Jørgen Andersens vegne
på den ene og Jens Jensen Åle af Lehnsgård samt Johan Nielsen
Østergård af Hjortsvang på den anden side, afsagt ved Landstinget
den 12 oktober 1746. Fremgår at Herredsfoged H Vilsted, som med sin
uretvise dom har forvoldet denne indstævning, at betale 2 rdr til
justitskassen. 27 oktober 1746.
1323
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. Henviser til vedlagte
angivelse, over hvad der ved denne ret siden 12 januar sidt er
indkommet, desuden Amtsforvalter Panckes kvittering for indbetaling
af 19 rdr 3 mk 3 sk, alt efter forordningen af 18 april 1738. [Se
næste].
8 august 1746.
1324
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Angivelse af de
ved Byens overret, indkomne bøder til justitskassen siden 12 januar
til dato. 13 januar for en skifte commissions act efter afgangne
Giertrud Laursdatter Vinter, Johan Christopher Jobs hustru 34 ark a
6 sk er 7 rdr 12 sk. Do dato, Søren Stubs, Rådstuedoms forsegling
contra Byfoged Løcke og Anders Pind 1 rdr. 17 do afgangne Skipper
Niels Pastes skiftebrev på 3 ark papir a 6 sk er 1 k 2 sk. 4 februar
Borgmester Basballes, Rådstue stævning contra Jens Betzer, 2 mk. 7
do tvende ligelydende doms acter, mellem Mogens Black og Skipper
Peder Skiøt, 7 rdr. 10 doHans Clemmensen Kryssin og Mogens
Rasmussen, deres stævning contra Consumptions forpagter Christen
Jensen 7 mk. 12 do Skipper Laurs Grønbæks stævning contra bemeldte
consumptionsforpagter. 3 marts Hans Clemmensen Krysen og Mogens
Rasmussen, deres Rådstuedoms forsegling contra nævnte forpagter 1
rdr. 7 do afgangne Peder Jensen Skrædders skiftebrev på 31 1/2 ark a
6 sk er 1 rdr 5 mk 13 sk. 9 do afgangne Poul Gregorins Bauseins
skiftebrev på 20 ark a 6 sk er 1 rdr 1 mk 8 sk. Do dato afgangen
Thyge Rasmussen, do på 3 1/2 ark a 6 sk er 1 mk 5 sk. 14 do
Consumptionsforpagter Christen Jensens Rådstue stævning contra
Christen Pedersen, 7 mk. 21 marts, tvende ligelydende doms acter
mellem Consumptionsforpagteren og Skipper Laurs Grønbæk, 7 rdr. Do
dato Borgmester Basballe, Rådstue stævning contra Zønnich Guldsmeds
enke 2 mk. 14 april afgangen Jørgen Andersen Mands skiftebrev 8 ark
a 6 sk er 3 mk. 20 do for en Commissions act til Frue Etatsrådinde
Krabe contra Magistraten i Horsens på 32 1/72 ark er 1 rdr 2 mk 2
sk. 9 maj for en proclama udstedelse udi Jacob Darmstæders falitbo 2
mk. 18 do afgangne Dinus Svenaes skiftebrev på 30 ark a 6 sk er 1
rdr 5 mk 4 sk. 19 do, Kirsten Horns Rådstue stævning contra
Byfogeden med flere 2 mk. 2 juni Johan Christian Wies, Snedkersvend,
en Rådstuestævning contra Peder Zonnicks og Byfoged Oluf Løcke 2 mk.
7 juni Consumptionsforvalteren en do contra Anders Pind 2 mk. 20
juni Christian Henningsen en Rådstue contra stævning mod Proustinde
Wekman 2 mk. 15 do afgangne Ahrent Johansens skiftebrev på 11 1/2
ark a 6 sk er 4 mk 5 sk, hvilket i alt udgør 19 rdr 3 mk 3 sk.
[Bemærkes at der er megen usikkerhed mellem tallet 2 og 7]. 12 juli
1746.
Påtegnet: Dateret
8 august, kvittering af Peter Panck.
1325
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. Regnskab over justitskassens
indtægter og udgifter, første halve år 1746, udgørende i indtægt 5
rdr 6 sk. [Ingen navne - se næste]. 11 juli 1746.
1326
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Regnskab over
justitskassens indtægter og udgifter, fra 1 januar til 1 juli 1746,
indtægterne udgør i alt 5 rdr 6 sk. [Ingen navne]. 8 juli 1746.
1327
Fra Søren Hansen, Randers [Byfogeden]. Henviser til Justitsråd
Petter Foghs skrivelsen af 26 juli, hvorefter han efter påæskning,
af Peder Rafn har modtaget 2 lod Sølv, som denne ved Clausholms
Birketing var dømt til at betale til Justitskassen, nævner Amtstuens
kvittering. 2 september 1746.
1328
Fra D Trappaud, Søbygård. Under 5 november afvigte år, har han fra
Stuftamtmanden modtaget en genpart af en dom, afsagt 20 oktober på
Nørre Jyllands landsting, hvorefter Cancelliråd Steenfeldt skulle
betale 4 rdr til justitskassen. Nævner videre en extract fra justits
sekretairen til de deputerede for Financerne, som viser at Assessor
Jens Jørgen Bredahl på Hammergård, efter Højesterets dom den 22
december, skal betale 24 rdr til justitskassen, hvilke bøder, den
første er betalt til Randers Amtstue og den sidste til Skanderborg
do. [Se næste]. 20 juli 1746.
1329
Fra D Trappaud, Søbygård. [Se forrige]. Henviser til Amtstuens
kvittering for modtagelsen af de 24 rdr som Cancelliråd Steenfeldt,
jvnf Stiftamtmandens skrivelse af 26 pasfoto, skulle betale til
Justitskassen,, i forbindelse med en sag mellem ham og Justitsråd
Marsvin, og Højesteretsdom af 30 juni sidst afvigte. 3 september
1746.
1330
Fra P Fabich, Giern Præstegård. Foruden han den 13 juni havde den
ære at indberette til Stiftsamtmanden, at udi den fiscal sag, som
Procurator Bergen var befalet at agere contra hr Otte Lime, var der
faldet dom, således at hr Lime skal betale til justitskassen, så
meget som dommen og seglet koster, sender han hermed en attest om
samme, at iflg forordningen af 23 december og plakaten af 30
december 1730. Domsacten som består af 8 1/2 ark papir, har Bergen
allerede i hænde. [Se næste]. 7 juli 1746.
1331
Fra P Fabich, m fl, Giern Præstegård. [Se forrige]. Den 10 juni
sidstleden er hr Otte Lime, Provst udi Giern herred og sognepræst
for Hammel, Sal og Volby menigheder, for Giern herreds gejstliger
ret, dømt til at betale til Justitskassen, så meget som dommen og
seglet koster, hvilket hermed attesteres. Sign: N Hurtigkarl og C
Poulsen. 10 juni 1746.
1332
Fra Lass Møller, Årslev Mølle. Indberetter herved underdanigst, at
der ved Claushom Birketing, hvor han i stedet for Birkeskriver Mons
Søren Såbye, fuldmægtig ved Århus Amtstue, med Birkeførerens
tilladelse, betjener Skriverembedet, den 18 december 1745 blev
afsagt sådan som, som vedlagte genpart udviser. At den ikke jvnf
forordningen af 6 december 1743 er indsendt, årsages af at både
forvalter Bay og Birkedommer Sr Astrup havde håb om, at det som de
auktionerede gamle Hestes værdi ej kune tilrække til bøder, og alt
skulle af sagvolderen Søren Hansen i mindelighed vorde erlagt til
sagsøgeren velbe,elte Sr Bay, som bøderne hver til sit sted kunne
udbetale, og det i så måde, ej skulle være fornøden at forrette
andet derved, end ligesom nu at indsende kopi af dommen in duplo,
udbedende sig nærmere om, hvor bøderne skulle betales, og derved
skåne Etatsråden og Trappaud, for den umage at beordre Rådmand
Stabel i hvis distrikt bemelte Søren Hansen er boende, til det
videre med inddrivelsen. Nævner videre at en person Peder Rafn af
Randers, der angiver sig som Procurator, den 26 februar, formedelst
han hverken mødte, ej heller ligitimerede sit forfald ved Retten,
hvorefter han efter forordningen af 3 marts 1743, blev dømt til
betaling af 2 lod Sølv til justitskassen, alt jvnf vedlagte. [Se
næste]. 18 juli 1746.
1333
Fra Lass Møller, Clausholm Birketing. [Se forrige - 4 sider]. Kopi
af afsagt dom i sagen mellem Forvalter Peder Bay ved Clausholm på
Jens Sørensens vegne og Søren Hansen i Ølstvad hus, afsagt den 18
december 1745. Hvor egenrådig og modvillig Søren Hansen i
Ølstvadhus, hans forhold har været med hans Bæsters tyring og
græsning på Tristrup, Ropdrup og Ginnerup marker i næst afvigte
sommer, det udviser acten tydelig, hvor under er lovligt bevist at
Søren Hansen ikke alene i foråret og til Bygsæden, har ladet sine
Heste gå løse på nævnte Byers Rugmark, hvor de kunne beskadige såvel
Rugen som de derved værende Enghøfder, men end også da han havde
lejet tyring hos en mand i Hallendrup af det jord han på forbemeldte
byers fælleds mark er berettiget, har han ej forsynet sine bæste med
så stærke tyrer som behøvedes, eller også ikke holdt dem således
bundne, at de ikke havde beskadiget og næsten ruineret en havreager,
tilhørende Jens Sørensen i Trustrup, ligesom han også har tyret dem
på nogle Enghøfder som beboerne selv havde taget i fred ved deres
Rugvang, på det at Rugen ikke skulles beskadiges af deres Creaturer.
Slutter med at siden aldeles intet er fremført til bevis, der
klaligt kan oplyse hvad skade Søren Hansens Bæster kan have gjort,
ikke heller er bevist til fulde at Søren Hansen med fri vilie har
slaget sin Bæster løs i Kornet, så kan de første 2 poster i
Forvalter Bays irettesættelse ikke følges. Men som Søren Hansens
forhold dor har våren ulovlig og strafværdig så bør han dor derfor
betale til Ølst Sogns fattige 1 rdr 2 mk og det samme til
justitskassen. Den bekostning Jens Sørensen har anvendt på Søren
Hansens Bæster med fodring og opvartning fra den tid de blev
indtagne og til de igen vorder udløste, betaler Søren Hansen
ugentlig for dem begge, efter den i dag afhiemlede
taxationsforretning med 3 mk 15 sk, som fra 4 uger fra Mikkelsdag
til dato, der i alt er 15 uger, beløber sig til 9 rdr 5 mk 1 sk, og
videre ugentlig til udløsningen sker, eller han på anden lovlig måde
bliver Hestene kvit, med 3 mk 15 sk. Og endelig betaler Søren Hansen
denne processes omkostninger med 4 rdr 4 mk, alt inden 15 dage efter
denne doms lovlige forkyndelse, under nam og udvurdering, først udi
Hestenes værdi som i så fald ved auction vorder bortsolgt, og om det
ikke skulle forslå, da udi søren Hansens bo og øvrige midler, til
dommen fuldkommen vorder opfyldt. 18 december 1745.
1334
Fra N Jensen,
Mariager. I følge seneste forordning om bøders inddrivelse til
justitskassen, henvises her med til vedlagte, angående en ved
Gjerlev Herredsret den 9 majj sidst, ført sag, indstævnet af Hr
Arenstorff på Overgård, mod Gjerlev mænd, hvor Arenstorff er dømt at
bøde til justitskassen, [Beløb ikke angivet]. [Se næste]. 14 juli
1746.
1335
Fra N Jensen,
Mariager. [Se forrige]. Udi en sag indstævnet til Gjerlev
Herredsting af Hr Arenstorff på Overgård, mod Bønderne i Gjerlev By,
angående Kirkens korntiendes ydelse i sidste høst, hvori der den 9
maj er afsagt dom, hvorefter Arenstorff er tildømt at bøde til
justitskassen for unødig trætte, så meget som dom og segl koster. 14
juli 1746.
1336
Fra Lass Møller,
Clausholm Birketing. [Se tidligere]. Extract af TingProtocollen,
angående hvad der er passeret den 26 februar 1746, udi sagen mellem
Forvalter Bay på Johan Danielsens vegne af Revens Møllegård på den
ene side og Mette Bage af Voldum på den anden side, hvor da er
afsagt følgende kendelse. Dommeren resolverede således at siden Mons
Peder Rafn ikke efter lovens pag 95 et 96 art 1 har legimiteret sit
forhold og det indstævnte og forelagte vidne Mette Møller af Revens
Mølle sig i dag efter forelæggelse har fremstillet sig for at
aflægge sit vidne. Så bør Peder Rafn efter forordningen af 3 marts
1741 dens 7 art bøde til justitskassen 2 lod Sølv og lige så meget
til vidnet der har fremstillet sig. Og haver hovedcitanten straks at
tage denne kendelse, og så vidt af acten som den vedkommer,
lovformelig beskreven, og i følge for alligerede allernådigste
forornding, ved lovlig omgang lade exeqverer. Skulle Mons Rafn påstå
Mette Møllers vidnesbyrd aflagt her for retten, haver han at forsyne
sig med ny forelæggelse etc. 26 marts 1746.
1337
Fra Frederich
Gerhard Vos, Hobro. I følge forordningen af 6 december 1743, dens 1
artikel, sendes hermed 2 genparter under den autoriserede Sætte - By
- skrivers hånd, af den sentens der den 18 hujus ved Hobro Byting
blev afsagt, i en sag mellem Vos og en person navnlig Rasmus
Mortensen, der tjener Chorsdegnen og Skoleholderen i Mariager,
hvilken købstad sorterer under Århus Stift. [Se næste]. 30 juli
1746.
1338
Fra N C Foersom,
Hobro Byting. [Se forrige - 4 sider]. Kopi af afsagt dom i en sag
indstævnet af Sekretair Voss contra Rasmus Mortensen, lydende
således. Ved Anna Lauridsdatter og hendes søster Maren
Lauridsdatters, samt Laurids Knudsens tjenestefolk Anders Nielsen og
Anne Lauridsdatters aflagte endelige vidnesbyrd, er det enstemmigt
og lovligt bevist, ikke alene at en Hestehoved pande, har været
oprejst på trappen til Hr Secretaire Vosses gadedør, men endog at
der Nytårsaften tilforn, med Potters i stykker slagelse på hans dør
er sket voldsom overlast. Og som det ikke kan nægtes at sådan
Hestehoved pande oprejsning, jo er sket for at injuerer huset og i
sig selv virkelig er en real injurie. Så har samme vidner tillige
bevundet at Rasmus Mortensen var berygtet for denne injurie om
natten at have iværksat, samt og at det er spargeret, at Natmanden
skulle have gjort samme som i visse måder gør sagen mere sensibel,
og for den greverede utållelig. Efter vidnernes angivelse skulla
samme Rasmus Mortensen også have været berygtet for at pege fingre
og med abeagtige gebærder havde søgt at beskæmme de forbigående,
hvorefter citanten [Voss] har fundet det fornøden at søge og
tiltale denne som gerningsmand. Men da ingen af de førte vidner og
beviser virkelig har kunnet overbevise at han har været den
effective injurant, så har citanten dog ment, noksom at have
proberet samme, med Sr Christen Vassards og Seig Rasmus Hassings
aflagte endelige vidnesbyrd, som forklarer at Rasmus Mortensens
husbonde, Degnen Seig Christian Soelberg her i byenm i deres
overværelse, på sin dreng Rasmus Mortensens vegne, bedt Sekretair
Voss være nådig mod denne, siden han for Soelberg havde bekendt at
have gjort gerningen, hvilken bekendelse ikke, da Rasmus Mortensen
ikke har villet indfinde sig for Tinget, til sagens endelige
afgørelse. Siden det af Sr Soelberg og drengen blevet undskyldt med,
ved hug og trusler at være udpresset, og at Rsmus Mortensen var
uskyldig, men af tvang og frygt, uretmæssig havde påtaget sig
skylden, som bevises med Hr Jacob Timmermanns og Kieresten Kierstine
Marie Timmermanns, samt Mademoiselle Morup, mens nu Madame Soelbergs
for Onsild Herreds Provsteret, aflagte endelige forklaringer, samt
Kirsten Sørensdatters her i retten aflagte yderlige vidnesbyrd o s
v. Slutter med at selv om det ikke kan bevises, hvem der er
gerningsmanden, så hviler alligevel både i henseende til Rasmus
Mortensens berygtelse, så og i henseende til hans bekendelse til
Husbonden, og dennes derefter gjorte forbøn til Voss, hvorfor han
tildømmes til inden 6 uger, efter denne doms lovlige forkyndelse, og
efter lovlig stævning til Secratair Vos her for Hobro Bytingsret,
efter lovens 1 bogs 14 cap 6 art ved sin egen Ed, sig at fralægge og
benægte, at han hverken selv eller ved andre har opsat eller begæret
opsat den omtalte Heste - Hoved - Pande på Vosses trappe, og når
dette er sket, kan han for tiltalen i denne sag aldeles fri at være,
men aflægges denne Ed ikke, skal han anses som den skyldige, og
derefter afbede for Voss, samt betale til de fattige 2 rdr, det
samme til justitskassen, desuden i procesomkostninger til Voss 16
rdr, samt til justitskassen så meget som dom og segl koster, der
beregnes til 1 rdr 5 mk 8 sk, og i mangel af dette, pågribes hvor
han findes, for med dommen at forsendes til Viborg Tugt og
Manufacturhus, da han der skal være pligtig at arbejde et år, på
sådan måde både, både at forsone sin forseelse, give publicum
sadisfaction og aftjene de forbrudte mulcter og omkostninger.
Secretaie Voss bør for Rasmus Mortensens contrastævning etc. aldeles
fri at være, siden ham intet ulovligt med sådan proces og bevis har
begået, ligesom sagen ingenlunde bør komme ham elles hans hus til
forklejnelse. Og endelig bør de mellem ham og Byfoged Biere, udi
deres procedurer sog skrifter vexlede uanstændige ord og
expressionen være døde og magtesløse, og ikke komme begge i nogen
måde til gravamen eller præjudice. Kopien att af Jens Erichstrup,
constitueret Sættebyskriver i denne sag. 18 juli 1746.
1339
Fra Niels Jensen
Bruun, Ebeltoft. [4 sider]. Extract af BytingsProtocollen, for så
vidt det der den 2 august 1746 passerede i Tingsvidnesagen mellem Sr
Jens Jensen Rode? i Ebeltoft og Secretair Iver Hansen til
Lyngsbechgård med flere, udi hvilken Birkedommer Anders Astrup af
Hornslet efter Øvrighedens ordre betjente Bytingsretten som Dommer
og undertegnede som Skriver. Uden at anse noget på de urimelige
indsigelser, begærede Bergen at Dommeren nøje ville tage i agt, hvor
yderlig de anmeldte parter spiller med Rettens tålmodighed, hvorfor
han alene blev ved sit forrige og begærer Rettens assistance.
dommeren resolverede at siden Bergen har erklæret at han aldeles
intet agter at føre til Sr Christen Holms præjudice, så bliver det
tilbudte indlæg ikke modtaget af Retten, men tilbageleveret, og
foruden det ofte er sket uden Protocollen, som de otte mænd har
ført, så erindres såvel Secretair Hansen som Detlefsen anden gang i
Protocollen ikke længere at opholde sagen, så fra i går blev Retten
sat og til nu klocken imod 12 slet sket er, med sådan Rettens spilde
og ophold, som lovens pag 50 art 7 forbyder, thi i dessen mangel,
bliver de tilstrækkelig mulcterede. Thi hvad Sættedommeren angår, da
om han tilføjer parterne nogen uret, kan vedkommende jo søge ham
derfor for hans Overdommer, som han i så fald dependerer af, og ej
formedelst løse ord for tiden fandt nødig at vige sit sæde imod
loven, og den til ham af høje Øvrighed udstedte authorisation.
Slutter bl a med at Detlefsen ikke har villet respectere Rettens
lovlige og billige erindringer, såvel i som uden for Protocollen, så
tilfindes han for sådan hans ulydighed imod Retten at betale udi
mulct til Ebeltoft Byes fattige 4 mk og samme til justitskassen, og
når Tingsvidnet er sluttet, skal det ikke blive næget at blive ham
beskreven meddelt om han det forlanger, og står så til ham såvel som
Hr Secretair Hansen deres egen behag, om de Sættedommerens
behandling under denne Tingsvidnesag agter at appellere eller ikke.
8 august 1746.
1340
Fra J L Budsk?,
Randers. Extract af commissions dommen afsagt udi sagen mellem
Hospitalsforstander Jens Fross? i Randers på Hospitalets vegne på
den ene side og Justitsråd og Landsdommer Marsvin til Trudsholm samt
Provsten Hans Hensemann i Øster Tørslev på den anden side. Marsvin
dømmes til at betale Citanten i kost og tæring, samt processens
omkostninger med 150 rigsdaler og til justitskassen 4 rdr, medens
Hensemann for sin urigtige attest bøde til Gjerlev Herreds fattiges
kasse 5 rdr, og samme til justitskassen. 9 marts 1746.
1341
Fra
Stiftamtmanden, Århus? [Ingen afsender - 4 sider]. General
forklaring over alle de bøder, der for ham er anmeldt til
inddrivelse, det være sig enten til Kongen eller publicum tildømte,
alt efter Kongens resolution af 31 december 1744 ikke gør forandring
med disses inddrivelse efter forordningen af 6 december 1743.
Skemaet opdelt i flere rubrikker: 1) Personernes navne. 2) Ved
hvilken Ret sagen er behandlet. 3) Bødernes beløb. 4) Hvad der er
indkomme. 5) Hvor Bøderne er betalt. 6) Hvad der resterer. 7)
Vedtegning. Exp: Assessor Jens Jørgen Bredahl på Hammergård, i
Højesteret, skal betale 24 rdr til justitskassen, der er betalt til
Skanderborg Amtstue. Efter en commissionsdom skal Jutitsråd Marsvin
til Trudsholm, betale til Kongens kasse 2138 rdr, 150 til
justitskassen og 100 rdr til Christianshavns Kirke, intet er indgået
o s v. 23 maj 1747.
1342
Fra Peder Torp,
Viborg. Extract af Nørre Jyllands Landstings protokol, udvisenden at
der onsdag den 23 februar 1746, blev afsagt dom i ssgen mellem
Landsdommer Mathiis Thestrup på den ene side og Byfoged Ole Bierre samt Johan
Melkior Smith på den anden side, hvor Byfoged le Biere, boende
Fransberg ved Mariager, som Birkedommer til Mariager Klosters
Birketing pro melion informatione til justitskassen skal betale 2
rdr. Henviser videre til en genpart af bemeldte doms slutning, alt
jvnf forordningen. 3 marts 1746.
Bilag: Dateret 3
marts 1746 fra Peder Torp, Viborg, genpart af domsslutningen fra
Landstinget den 23 februar 1746, hvorefter Birkedommer Ole Biere
skal betale 2 rdr til justitskassen.
Omslag: 1746
Havnevæsenet vedkommende. Århus.
1343
På bagsiden af
omslag: Trykt formular, begyndende med: 12te lod. Ladekiæret og
Smørsigg til Ustrup Tørvegrave er af Hoveriforeningen benævnte
irregulaire Enge, altså uden mål, hvortil henhører af den vestre
side i Ustrup Tørvegrave 66 al i søndre og 66 al i nordre Ende o s
v, om 13de lod, hvorefter nævnes Heest [Hæst] med navnene Jens Smed,
84 al, Jens Bødker 84 al, Chrosten ustrup 120 al, Verner Jensen 120
al, Jens Elgård 84 al, Degnen i Trige af 1 tdr hartkorn på Hest mark
12 al, Anrers Kåe 72 al, Mads Christensens enke 72 al og Søren
Andersen 772 al. Zeuthen: Søren Olesen 70 al, Søren Sørensen 70 al,
Balzar Jensen 70 al. Qvottrup: Mathias Mortensen 58 al, Rasmus
Nielsen 58 al, Peder Enevoldsen 55 al, Peder Olesen 55 al, Niels
Hansen 55 al og Rasmus Olesens enke 55 al. Mundelstrup: Niels Rask 6
al, Jens Nielsen 35 al, Peder Laursen 48 al og Peder Ladefoged 48
al. Fårup: Peder Lassen 51 al, Ole Rasmussen 51 al og Niels Nielsen
Hæst 103 al. Gjeding: Lars Jensen 74 al, Peder Skibye 75 al, Jens
Frandsen 75 al. 3de Husmænd 9 al, Peder Møller 85 al, Ole Balles
enke 84 al, Peder Andersen 75 al, Niels Møller 72 al, Søren Land 60
al og Anders Nielsen 60 al. Lisbjerg: Peder Laursen 84 al, 7 Husmænd
25 al. Sabro: Jens Thomesen 60 al, Jens Rasmussen 46 al, som endes
ved Valdemarsdam. Zeuthen: Begydt vesten for Clausholmhusene, Jens
Sørensen 60 al, Rasmus Jørgensen 60 al, Peder Laursen 100 al, Niels
Kierk 100 al, Christen Håre 100 al, Lars Thomesen 100 al og Søren
Møller 100 al som endes ved vestre ende af Gråsberg. Mundelstrup:
Niels Balle 48 al, Søren Pedersen 63 al, Rasmus Michelsen 48 al og 3
Husmænd 9 al. Sabro: Jens Ladefoged 66 al, Christen Pelsen 66 al,
Jens Pelsen 66 al, Jens Truegård, Bækken iberegnet 66 al, Christen
Frederiksen 66 al,Christen Borsing 66 al, Niels Justgård 66 al, Jens
Frandsen 66 al, Rasmus Pelsen 66 al, Rasmus Pedersen 66 al, Peder
Ovegård 66 al, som endes ved Skjoldelev Ledet. Dabroe: Begynde ved
Risskov langs med Ustrup Tørvegrave, Rasmus Sørensen 8 al, Niels
Skræder 12 al, Jens Hovkarl 12 al, Poul Mortensen 6 al, Laurs
Sørensen 6 al og peder Tømmermand 6 al. Sabroe Mølle: Jens
Christiansen 6 al og Hans Rasmussen 6 al. At forestående opmåling
således forholder sig rigtig bevidner, Ristrup den 16 med flere
datoer i April, samt do i Maj 1792. Påtegnet: 6 december 1792 af
Guldberg og 14 december 1792 af H L Bülov.
1344
Fra O Thott, m fl
Rentekammeret. Henviser til skrivelse fra den anordnede General
Landets Havnecommission, hvori under flere punkter, bl a er
forlangt. Nemlig 1) At i fald der noget sted skulle være noget
anordnet om Havnevæsenet, at dette da ophører indtil commissionen
har behandlet dette. 2) At de som oppebærer stedernes acisser eller
havnens andre indkomster, til den anordnede Havnecasserer betale den
andel som et hvert steds Havn eller Skribbroerne er tillagt. 3) Og
ellers at accisse regnskaberne på samme måde som ved commissionen
kunne ventes approberet, for så vidt Havnens indkomster vedkommer,
som det af Stftamtmanden for såvidt Magistratens løn, og de fattiges
del angår, bliver approberet, alt efter den anordning commissionen
måtte finde finde fornøden. Stiftamtmanden pålægges at tillægge
vedkommende den fornødne ordre til at de retter sig efter den
allernådigst udgangne forordning og Havnecommissionens forlangende
etc. [Se næste]. 22 marts 1746.
Notat:
Communiceret 29 marts 1746.
1345
Fra Rosenpalm, m
fl, General Landets Havnecommission. [Se forrige]. Henviser til den
udgivne instruktion f 4 februar sidst, hvorefter de har fornødent,
at blive udførligt underrettet om Havnens og Broernes nuværende
tilstand og beskaffenhed. Hvorledes de på bedste måde kunne blive
istandsatte, og hvad der har forårsaget deres brøstfældighed, eller
i fremtiden være årsag til dette. Desuden om Havnevæsenets
indkomster, privilegier o s v. [Se næste]. 2 april 1746.
Notat: Besvaret 6
august 1746.
1346
Fra L de Thura, m
fl, Havne commissionen. Siden Havnemesteren her i Danmark Capitain
Lieutenant Tobias Wigandt allerede har begivet sig på sin overrejse,
for at besigtige og have opsyn med de Havne og Skibbroer, som højst
trænger til, eller for nærværende tid er under reparation, og med
det samme skal efterse Århus og Grenå havnes beskaffenhed, hvorefter
man beder Stiftamtmanden om, når han ankommer, må nyde al den hjælp
og oplysning han måtte finde anledning til at anmode om. [Se
følgende]. 6 september 1746.
1347
Fra T Danneskiold
Samsøe, Havne commissionen. Henviser til kongelig ordre af 18
august, hvorefter han befales at beordre alle ved Havnevæsenet,
Færgeløbene, Skibbroer og Fjorde værende, og under General landets
Havne cpmmission sorterende Betjente, til allernådigst confirmation,
at indsende de af hans Maits fader Salig og høylovlig ihukommelsen
allernådigst givne bestallinger, de længst fraværende inden2 og de
nærmeste inden 1 måned, så vorder Stiftamtmanden ombedet at ville
bevise ham den godhed at lade denne Kongelige ordre bekendtgøre for
alle vedkommende i Stiftet. [Se følgende]. 6 september 1746.
1348
Ingen afsender.
[Se forrige]. Special liste på de i Århus Stift befindende
Færgesteder og Færgemændenes navne med forhøjet forklaring. Om
Færgemændenes beskaffenhed, hvad enten de tilforn have været
Militaire eller civile, af hem de til Færgemænds embedet er
indsatte, hvad deres årlige oppebørseller, privilegier eller andent
sådandt er. Skemaet opdelt i rubrikkerne: 1) Amter og Herreder hvor
Færgestederne findes. 2) Stedernes navne hvor de er anlagte. 3)
Færgemændenes navne. 4) Deres beskaffenhed om de tilforn have været
Militaire eller civile. 5) Af hvem de er indsatte. 6) Hvad deres
årlige løn eller oppebørseller, privilegier eller andet er. 7)
Particulaire erindringer. 1) Færgerne mellem Århus og Kalundborg er
et helt interessentskab, af adskillige både inden og udenbyes som
ejer og vedligeholder Smakkerne til Færgeløbet. Derefter længere
redegørelse om indtægterne. 2) Stjernholms amt Bjerre herred: Anlagt
i Grav?, Færgemandens navn er Laurs Hansen, der stedse har været i
den civile stand og er Fæstebonde. Ejes af Boller efter Kongeligt
privilegium. Har ingen anden løn end de oppebærende Færgepenge, som
af en Båd er ? mk 8 sk. 3) Dronningborg amt, Gerlev herred: I
Udbyhøj, Færgemanden Mads Pedersens enke. Har fæstet både Færgeløbet
og stedet af Løvenholm Grevskabs forrige ejer, Greve Wilhelm Adolph
Rantzau. Nyder ej videre løn ed de passagepenge de rejsende betaler,
alt uden derpå at have noget privilegium. 4) Støvring herred.
Mellerup, Færgemanden er Thomas Fredersen?. Har efter ihændehavdne
Sø Etatens general etc, afsked af 27 marts 1720, tjent som Matross
på Flåden i 11 år. Henhører under Stenalt, hvortil han svarer årlig
afgift. Har ingen videre løn, edn de oppebærende passage penge,
efter privilegium af 4 marts 1740. 5) Rogsø herred. Udbyhøj.
Færgemanden Christen Refsbeck. Er en fæstebonde, og således af den
civile stand. Henhører under Holbækgård, hvortil han svarer årlig
afgift af både stedet og Færgeløbet. Nyden ingen vis løn, men alene
passage penge af de rejsende, har ikke Kongelig privilegium.
6)
Voer. Færgemanden Rasmus Jensen Fischer.
Efter Sø Etatens
General commiss afskedeigelse dat 20 maj 1720, har tjent 10 år som
Matros på Flåden. Indsat som under forrige. Nyder passage penge af
de rejsen efter privilegium af 4 marts 1740, men ingen anden lød. 7)
Gerlev herred. Nødenes, færgemanden Mathias Nielsen Dahl. Er en
Fæstebonde, og således af den civile stand. Henhører under Overgård.
Nyder kun passage penge. Intet privilegium. 8) Hadsund. Færgemanden
Niels Christensen og Jens Nielsen. Begge fæstebønder. Indsat som
under forrige. Løn på samme måde. 9) Mariager. Færgemanden Søren
Jensen Sandbye. Er en fæstebonde. Henhører under Mariager Kloster.
Ingen dato 1746.
1349
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Udi tJenstligt gensvar på Stiftamtmandens
skrivelse af 8 hujus, meldes at der ikke i hans Amter er
Færgesteder. 22 april 1746.
1350
Fra D Trappaud,
Søbygård. [Se tidligere]. I hans amt er der følgende Færgesteder: 1)
På nodre side af Randers Fjord i Udbyhøj, der hører under Demstrup,
og for nærværende tid bruges af en Enke, hvis afg mand Mads
Pedersen, havde fæstet både Færgeløbet og stedet af Løvenholms
forrige ejer, Grev Wilhelm Adolph Rantzau, mod en årlig afgift af 7
rdr, nyder ingen løn, men passage pengene, intet privilegium. 2)
Mellerup Færgested, under Stenalt, der betjenes af Thomas Svedersen,
der efter Sø Etatens meddelte pas og afsked dateret 27 marts 1720,
på 11te år har tjent som Matros i måneds tjeneste på den Danske
Orlogs flåde. Svarer 8 rdr i årlig afgift, nyder passage penge efter
privilegium af 4 marts 1740. På sydsiden af Randers Fjord er 3)
Udbyhøj Færgested, under Holbækgård, betjenes af en Fæstebonde
Christen Refsbeck, som kun nyder passage penge, uden privilegium,
men svarer af samme og sit påboende sted 5 rdr årligt. 4) Vor
Færgested, under Holbækgård, betjenes af Rasmus Fischer, der efter
Sø Etatens afsked dateret 20 maj 1720, har faret som Matros i 10 år
ved Olorgsflåden. Nyden ingen løn, men alene passage penge, efter
privilegium af 4 marts 1740. Svarer til Herskabet af stedet og
Færgeløbet 8 rdr årligt, og ugentlig en ret fersk Fisk eller i penge
6 sk. På sønder side af Mariager Fjord. 5) Nødenæes Færgested, under
Overgård der betjenes af en Fæstebonde ;athias Nielsen Dahl, uden
løn men ellene passage penge, indet privilegium. 6) Hadsund
Færgested, ligeledes under Overgård, betjenes af 2 fæstebønder Niels
Christensen og Jens Nielsen, uden løn men passage penge, uden
privilegium. 7) Mariagers Færgested, under Mariager Kloster, beboes
af en fæstebonde Søren Jensen Sandbye, men både i henseende til den
ringe overfart som og at det har været anlagt på et ubekvemt sted,
er det nu nedlagt og ikke mer i brug. 20 juli 1746.
1351
Fra C Gersdorff,
Vosnæsgård. Af de Færgesteder der omtales i forordningen om General
Havne commisionens oprettelse, findes ingen under hans amt. 11 april
1746.
1352
Fra Frederich
Holmer, Odder. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 8 hujus,
hvorpå meldes til gensvar, at der under hans district ikke findes
Færgesteder. 10 april 1746.
1353
Fra Mads Sommer,
Bjerre. Han ved nok at der i Bjerre herred findes et Færgested, men
da det henhører under Boller har han intet kendskab til dette. [Se
næste]. 18 april 1746.
1354
Fra P Møller,
Boller. [Se forrige]. I Boller Herred findes kun et Færgested ved
Stouby strand, over til Trældeland i Koldinghus amt, som alene
består af en stor Båd. Færgehuset som findes på Boller grund, kaldes
Grav, der beboes af Laurs Hansen. Til samme hus har han avl af 5 skp
1 fc hartkorn, hvoref han svarer til Boller de kongelige afgifter og
husets afgift som er 2 lpu Smør og 2 Høns. For overfarten nyder han
af Båden 1 mk 8 sk, thi andet Færgeredskab er der ikke og kan heller
ikke være der, thi landet ved Træld er så flack langt ud i vandet.
Han er født af Bønder og Fiskerfolk, som han endnu ernærer sig af.
Er altid beskikket fra Boller efter Kongelig privilegium, har ingen
løn eller tillæg uden det som meldt er 24 sk, hver gang han
overfører med sin Båd. 13 april 1746.
Omslag: 1746
Specification over Fartøjer hjemmehørende i Århus Stift.
1355
Fra Peder Låsbye,
m fl. Århus Rådstue. Specification på de Skibe og fartøjer som i
1746 er hjemmehørende i denne By. Skemaet indrettet med rubrikkerne:
1) Summa - antal - på Fartøj. 2) Fartøjernes bygning og facon. 3)
Drægtighed. 4) Alder. 5) Stederne hvor de er byggede. [Men desværre
ikke ejernes navne]. Exp: 3 stk Skibe af drægtighed 32 gl 10 år
bygget i Flensborg. 21 læster, 5 år bygget i Århus, og 18 læster 13
år bygget i Svendborg. 1 Bysse 19 læster 43 år bygget i Århus.
Derefter 9 Krejerter, 1 Schuder, 1 Schuderter/Hukkert. 13 Galiother.
11 Jagter og 3 Færgesmakker. I alt 42 Skibe. 12 maj 1746.
1356
Fra H Drejer, m
fl, Randers Rådstue. Designation på allde de Skibe som i april 1746
er Randers By tilhørende, med forklaring hvem der er ejer, art
Fartøj, hvor og når de er byggede, samt deres læsters drægtighed.
Fremgår at der findes 16 Fartøjer. 1) Hans Winther Budtz, en Smakke,
bygget i Embden i Holland 1723, drægtig 26 læster. 2) Christian
Hansen, en Galioth, bygget i Dansk Holsten. 37 år gammel læster 26.
3) Søren Udby, Galioth, bygget i Cappel i Holsten 1731 10 læster. 4)
Anders Sørensen, en Krejert, bygget i Halland i Sverige 1710. 8 1/2
læster. 5) Niels refsbeck, en Jagt. Bygget i Svendborg 1725. 10
læster. 6) Clemen Jensen, en Jagt. Faursing i Fyn. 23 år 8 læster.
7) Jens Mammen. En Jagt, bygget først i Sverige og siden fortømret i
København og her på stedet. 40 år 6 læster. Fremdelse er
efterskrevne Fartøjer her til Byen hørende, hvormed Ejerne på første
rejse er bortsejlet, og derfor ingen anden underretning haves end
hvis Tolderen her på stedet, efter holdende årlig optegning, har
meddelt dem. 8) Jens Rasmusen en Galioth, bygget i Norge 42 a 43 år
gammel. 13 1/2 læster. 9) Cort Mortensen, en Galioth. Vides intet om
denne, men er nyligt købt, læster 12. 10) Hans Just, en Jagt. Bygget
i Sønderborg, 8 læster. 11) Niels Sørensen, en Jagt, bygget i
Randers. 41 a 42 år læster 8. 12 Erich thomasen, en Jagt, bygget på
Møen. 37 a 38 år læster 6. 13) Jens Ginnerup, en Jagt, bygget i
Holsten. 13 a 14 år. læst 5. 14) Hans Ingerslev, en Jagt, bygget i
Sønderborg, 32 a 33 år læst 7. 15) Jens Høeg, en Jagt bygget i
Holsten. 16 a 17 år 5 1/2 læst. 16) Rasmus Køhn, en Jagt, bygget i
Sønderborg, 17 a 18 år læst 4. Notat ved sidste tre: Disse 3 ere
boende i Udhavne i Fjorden nemlig i Ingerslev og Kahr. 2 maj 1746.
1357
Fra D Trappaud,
Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse af 29 april, angående hvad
Fartøjer der findes ved Øer eller Udhavne i hans distrikt, hvor når
de er byggede, deres drægtighed, hvortil han angiver følgende. I
Rougsø herred er et Fartøj, kaldet Anne Kirstine, Ege Cravel, 4
læster, i begyndelsen bygget i Nakskov, hvor det for 22 år siden er
fortømret, tilhører Rasmus Nielsen Kohr, der bor og opholder sig i
en by Kahre kaldet. Et ditto kaldet Chatrine, ligeledes Ege
Cravelbygning, drægtig 5 1/2 læst, som eieren Rasmus Høeg, boende i
nævnte by, næstforrige år har købt i København. Et ditto kaldet Røde
Rosen, i lige måde Ege Cravel bygning, drægtig 7 læster, Bygget for
20 år siden på Tåsinge, tilhørende Hans Nielsen Ingerslev, der
hidtil har boet i Ingerslev By, men nu har erklæret at vil tage sin
bopæl i Randers.
29 juni 1746.
1358
Fra C Frydenberg,
m fl. Horsens. Designation over de Fartøjer som er hjemmehørdne i
Horsens. Fremgår af skemaet at der findes 5 Skuder der læster fra 3
1/2 til 17. 3 Galiother læster 9 - 13. 11 Jagter læster 1/2 til 8
1/2 og 1 Boed [Båd) læst 1/2, med angivelse af alder og hvor de er
byggede, men ingen navne på ejerne. 20 juni 1746.
1359
Fra O Biere,
Mariager. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 29 april 1746,
hvorefter han begynder således: "Høyagtbahre og Welfornnem gode
Mænd Sr Jens Lind, Anders Pedersen Lund, Niels Hostrup, Christen
Blegvad, Søren Povelsen og Niels Jacobsen, Sampt hwem fleere af
denne Byes Borgerskab som fahrtøyer er Eyende". Fortsætter med at
pålægge dem at give ham den ønskede underretning om deres Fartøjer.
Under 4 maj svarer J Lind at han har 3 fartøjer, nemlig en Krejert
19 1/2 læster, Norsk bygget, alderen kender han ikke, men har ladet
den fortømre for 4 år siden ved Mariager Bro etc. Den anden er en
slet stanget Krejert, Norks Bygning som han for 5 år siden har
fundet? i Norge, drægtig 8 1/2 læst. Den tredie 1n liden Goliath,
Flensborg bygning, 12 år gammel drægtig 9 læster. Gud være æret alle
3 i god sejlbar stand med Anker og tov og sejl samt løbende og
stående redskab. Søren Povelsen, svarer under 4 maj således, at han
har en Gallioth som han reder en 3die part i, drægtig 21 læster, der
skal være bygget i Fyn for nok 20 år siden. Den er timmeret
[tømret?] i bunden med Sejl og redskab i skikkelig sejlbar stand. A
P Lund, svarer under 4 maj således, at han er den største Lodsejer
af en Galioth, drægtig 17 læster, bygget i Fyn for 25 år siden,
hvilken han købte i Randers for 8 år siden, og har i værende tid
fortømret den både under og over, samt med Sejl og redskaber, efter
hans skønsomhed i sejlbar stand. Niels Hostrup svarer under 4 maj
således, at vel har en Galioths som er gammel og nu ubrugeslig inden
den vorder fortømret, drægtighed ellers 14. C Blegvad, svarer under
4 maj således, at han har en Galitoth, der fra begyndelsen har været
stationær, men er for få år siden forbygt og er for nærværende tid i
god sejlbar stand, Drægtig 22 læster.
4 maj 1746.
1360
Fra ??, Ebeltoft.
Specification over de Skibe og Fartøjer som er hjemmehørende i Byen.
1) Hans Rasmussen Buktrup, en Krejert 21 læster, bygget 1722 i
Niehstadt. 2) Christen Nielsen Kok, 1 Skib 27 læster. Bygget 17721 i
Ebeltoft. 3) Cabbl Jens og Skipper Jacob Holm, e Krejert 17 læster,
bygget 1700 i Ebeltoft. 4) Jens Strantz 1 Krejert, 16 læster, bygget
1727 i Ebeltoft. 5) Jens Jensen Bloch, 1 Skonnert 10 læster, bygget
1745 i København. 6) Rasmus Eggens, 1 Galioth 11 læster, her
strandet og købt, synes at være en Holstensk bygning. 8) Mikkel
Nielsen Kolding, 1 Jagt 9 læster. Bygget 1732 i Svendborg. 8) Isåc
Gøe, 1 Hukkert, 7 1(2 læster, bygget 1706 i Ebeltoft, men siden ivbm
fortømret. 9) Jens Jensen Bloch, 1 Skib 26 læster. Bygget før
nulevende mands minde i Ebeltoft, men 1744 af nyt ganske fortømret i
København.11 maj 1746.
1361
Fra Christian
Bager, Grenå. Specification på de Skiberomme som er hjemmehørende i
Grenå. Drjer sig 3 Krejerter, 2 Galiother, 1 Galius, 4 Jagter og 1
Skude, men ingen angivelse af ejernes navne. 11 maj 1746.
1362
Fra C Gersdorff,
Vosnæsgård. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 29 april,
angående indgivelse af efterretninger om de Skibe der er
hjemmehørende under hans Amt. Angiver der efter: 1) Et lidet Skib
kaldet Jørgen ved Rygård [Rugård?] Strand, bygget i 1720, hvoraf
Christen Blegvad i Elkierholm ejer den halve part, og Peder Nielsen
i Hevring den anden halvpart. 2) Et ditto kaldet Peder, som samme
Blegvad i 1730 har ladet bygge, drægtig 36 læster, hvoraf han ejer
halvdelen, medens den anden del tilhører Skipper Rasmus Branc i
København. Drægtig 38 læster. 3) En liden Galioth, St Marie kaldet,
som nævnte Blegvad ligeledes i 1736 har ladet bygge. Drægtig 25
læster, ham selv tilhørende. 4) En ditto, kaldet St Peter, der skal
være bygget i Sverige for ungefehr 30 år siden. Drægtig 18 læster,
tilhørende Anders Schifter i Strand Kierholm. 5) En støre Galioth,
kaldet Isabelle Margrethe, bygget i Flensborg, for ungefehr 4 år
siden, drægtig 23 læster, tilhørende Skipper Jens Morup, opholdende
sig i Lystrup. 6) En liden Galioth, der skal være bygget i Sønder
Lenderen? for ungefehr 20 år siden, drægtig 13 læster, købt af en
Mand i Fjellerup for et års tid siden. 7 juni 1746.
1363
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 29
pasfoto, angående om der under hans Amt findes Skibe, hvortil han
fremfører at Frue Gehejmerådinde Kragh til Stensballe, som ejer
Endelauge [Endelave] melder at en mand der navnlig Jens Nielsen,
forleden år skal have tilforhandlet sig en Jagt, men kunne ellers
ikke oplyse næremede, formedelst han på nærværende tid var gået på
Norge. Men da han skal have erhvervet Borgerskab i Horsens, og hans
Fartøj har sit leje der, mener han at Magistraten derom giver
notice. 16 maj 1746.
1364
Fra Peder Låsbye,
m fl, Århus. Henviser til vedlagte fortegnelse over de Skibe som har
hjemmehørende i Byen. 11 maj 1746.
Bilag - kladde:
Uden afsender og dato - til Gen etc Commerce Coll, hvori henvises
til modtagne skrivelse af 23 april, angående de i Stiftet
hjemmehørende Fartøjer, med angivelse af drægtighed etc.
1365
Fra H Drejer, m
fl, Randers Rådstue. Henviser til stiftamtmandens ordre af 29
pasfoto, angående forklaring om de Skiberomme som har hjemmehørende
i Randers, med angivelse af drægtighed etc, der skal blive indsendt.
[Se tidligere]. 2 maj 1746.
1366
Fra O Bierre,
Mariager. Henviser til stiftamtmandens skrivelse af 29 april,
angående angivelse af de Skibe der er hjemmeh4rende i Byen, med
diverse oplysninger om drægtighed etc, som de skal holde sig
efterrettelig, herunder indsendelse af samme ved hvert års
begyndelse. [Se tidligere]. 12 maj 1746.
1367
Fra Mads Sommer,
Bjerre. Efter information er ingen andre Fartøjer i distriktet, end
en Båd der løber melle Hjarnø og landet Før?.
9 maj 1746.
1368
Fra Frederich
Holmer, Odder. Henviser til modtagelse af Stiftamtmandens skrivelse
af 29 april, angående hjemmehørende Skibe i hans område, hvortil han
svarer, at der kun er Småbåde som bruges til Fiskeri og til næste?
omliggende Øer. 2 maj 1746.
1369
Fra ??, Ebeltoft.
Henviser til modtagne ordre af 29 april, angående hvor mange Skibe
der er hjemmehørende i Byen, med angivelse af deres drægtighed etc,
hvilket han nøje skal undersøge. [Se tidliger]. 11 maj 1746.
1370
Fra Christian
Bager, Grenå. Henviser til modtagne ordre af 29 april, angående
angivelser af de Skibe der er hjemmehørende i Byen, hvilken nådig
ordre skal blive opfyldt, herefter ved hvert års begyndelse. [Se
tidligere]. 11 maj 1746.
1371
Fra C
Frydensberg, m fl. Horsens. Henviser til modtagne ordre af 29 april,
angående antallet m v af de Skibe som har hjemmehørende i Byen, som
de med flid har efterkommet, men da mange på den tid er borte, og
nogle først i disse dag er hjemkommen, har de ikke før kunnet angive
det ønskede, hvorefter henvises til vedlagte liste. Men som der for
nogen af dem, ja en del deraf, fides ganske forældet eller rent
forfaldne, og til dels forhen har haft forskellige ejere, kan der
ingen videre forklaring gives om disse. 20 juni 1746.
Omslag: 1746
Fortegnelser over adelige Familier i Århus Stift.
1372
Fra Peder Låsbye,
m fl, Århus. I anledning af Stiftamtmandens nådige skrivelse af 12
forrige måned, indberettes underdanigst, at her i Byen opholder sig
for nærværende tid efterskrevne Adelige personer, nemlig: Afgangne
Conferentzråd og Jægermester Hendrich Bielckes Enke Frue Dorthe
Roodsteen. Frøken Anne Sebine Schahtaffel og Christiana Abel
Schachtaffel. Frøken Dorthe Frijs Wind og Helle Wind, såvel som
Major Drewitz. Og da ingen af disse findes, at være ejer af
Jordegods, så have de i henseende til deres familiers ældre,
indlevert os skriftlig forklaring, hvilket de ikke har kunnet
undlade in original, at insinuere [vedlægge]. [Se næste]. 27 oktober
1746.
1373
Fra C G von
Drewitz, Århus. [Se forrige]. Hans stamtavle, begyndende med, at
personalier eller denne fire gange 16 mest ville vel blive for
vidtløftig med alle stamhuse og charger. 7 oktober 1746.
1373
HøiWelbårne Hr GeheimeRåd og Stiftzbefallings
Mand Nådige Herre!
I anledning af
Deres Excellences os tillagde Nådige skriwelse af 12te forrige
Måned, indberættes underdanigst: At her i Byen opholder sig for
nærwærende Tid, Efterskrewne Adelige Persohner, Nemblig:
Afgangne
Conferentz Råd og Jæger Mæster Hendric Bielckes
Enke Frue Dorthe Roodsteen. -
Frøeken, Anne Sebine Schachtaffel, - og
Christiana Abel Schachtaffel. -
Frøeken Dorethe
Fryjs Wind og Helle Wind. -
så wel som Major
C G von Drewitz. -
Og da ingen af
disse findes at wære Eiere af Jordegods;
Så hawer de
ihenseende til Deres Famillien ælde jndleweret os skriftlig
Forklaring. Hwilcke wi icke har kundet undlade in
Originali at insinuere; siden slig jndeholder alle der wed
hørrende omstændigheder. - Wj forbliwer med største
Respect Deris Excellence
Nådige Herres Underdanige Tienere - Peder Låsbye
Gylling Gertsen
Tellumb U C Müller.
Århus dj 27
October 1746.
1374
Fra C H von
Drewitz, Århus. [Se forrige]. Personalier eller vinner? frem fire
gange 16 mest vilde vel blive for vidtløftig met alle stamhuse og
charger, med andet mire - alt så vil kon sette de bare? navne af de
nærmeste:
Min fader er
Drewitz
hans
moder von der Lyhe von
der schulenburg die
von ?slug
die
von steinbach die
von Rostorp die
von Blumentahl die
von Mandelsen die
von Kønitz
die
von Opperhusen die
von Møllendorf die
von Mandelslau die
von Blüchere die
von winterfelt
die
von Sandersleben die
von üstele? die
von Schlittenbach.
16
Min moder var en
Preen, hindes moder en
Ples
die
von Halberstadt die
von Restorf
die
von Marsin die
von daldorft die
von Dambech die
von der Lyhe die
von der Winterfelt
die
von Kneesebech? die
von Holsten die
von Rabe die
vonquitzou die
von Stralendorf
die
von Blüchern die
von Stochfansen? die
von Brochentin?
16
32
Århuus den 7 oktober 1746.
CG
Von Drewitz.
På samme bilag
følger over 2 sider hans genealogie med andet mere.
Denne familie er
så gammel at mand inte ved dens obrindelse meest så møget er
vitterlig at 1454 var Buchard Lüdevich von Drewitz güberneur over
det grebskab glatz udj kong ladislaus til ungern [Ungarn] og bøhmen
Så og ercke hertud til østerrige hans tieneste som er ved 300 år
siden og hører den famili hiemme udj høig tydskland hvor den da har
floreret udj at schillige herrers tieneste - - 1586 kom først til
Denmarck Christian Dirmar von Drewitz udj kong Frederich den 2
tieneste, blef siden Ritmeister udj Kong Christian den 4 tyd- døde
siden udj sit alders 81 år o s v.
1375
Fra Dorthe Frys
Wind og Helle Wind, Århus. [Skemaet formentlig skrevet af den i
forrige angivne Drewitz, da skriften er den samme]. Deres relation
om deres herkomst. Begynder med at nævne faderen Jørgen Wind,
Oberstlieutnant ved Århus national Regiment til fods, blev ved
Gadebusk [Gardebuch], moderen var Charlotte von Krantz, deres
farfader var Jochim Frederich Wind, Stiftamtmandn i Trunhiem
[Tronhjem], deres farmoder var Else Urup. Farfaders fader var Jørgen
Vind, Danmarks Riges Admiral, hans hustru Helle Ulstand [Ulfstand],
deres mormoder var Grev Mogens Frises datter, deres mormoders moder
var Cansler Christen Thomsen Sehesteds datter. Mere er os ej bevist
så som den store Ildebrand udi Viborg tog alting bort både for
Friherinde Mette Fryjs og os, så det hele Bibliothek med alt andet
blev brændt, så vi efter Friherindens død sitter her i Århus og
lefver af den liden pention som Kongen nadelig os gifver så vel som
andre folchis gode assistance. Voris salig fader Jørgen Wind
efterlod 3 Sønner og 5 døttre- Sønnerne er i Kongens tjeneste.
De Winders
familie hawer alt wert udj Danmarck I Kong Christopher den andens
tid - Som er nu ower 400 år - andet wed wi underskrefne inte at
raportere. Århuus den 6 october 1746 signeret.
1376
Fra Anne Sebine
Schachtaffel og Christiana Abel Schachtaffel, Efter den welædle
Magistrats Reqvisition til os undertegnede Twende Systre af 1ste
October a c mældes til tienstskyldigst giensear At wi er føde i
Norge af den Gamle Norske Adel, fædernes Side Schachtaffel, Mødrene
Side Budde, som om forlanges widere efter de 16 Ahner kand
demonstreris. Wj ware 11 Børn efter wores Sl forældre 4re Sønner og
7 døtre; Woris Brødre ere døde, og ingen på Mandslinien findeis
meere af de Schachtaffel, mens allene wj Systre, så mange som endnu
ere i liwe. Woris arwemidler efter wore Sl. forældre war allene 600
rdr til os alle, Så at wi wed Guds forsyn har bragt os igiennem hid
til Dags, indtil woris Højst Salig Konge Salig og høklowlig
Jhukommelse Kong Christian den 6te hawer den 1 May afwigte År til en
slags hielp i woris alderdom Allernådigst benådet os hwer med 12 rdr
årlig som er 24 rdr fra Saelkammeret, og forwenter allerunderdanigst
at woris nu Regierende Allernådigste Konge bewiser lige Nåde, ja
ligger Nåde til Nåde og formeerer det. Århuus dj 13de Oct [oktober]
1746. Signeret.
1377
Fra Dorethe
Roodsteen, Århus. Welædle og Welwiise Borgmester og Råd. Til
tienstligst beswaring på Deris til mig indløbne Missive af 1te
Octobr denne Månedt meldes: Det min Fader war afgangene Sal: Admiral
Rodsteen, min Sal: Moder af Gierstorff Famillie, og min afgange,
Sal: Mand Conferentz Råd og Jægermæster i Coldinghuus og Haderslev
Ampter, af Bielche Famillie: Jordegods hawer ieg aldelis intet af.
Hwilcket er der Deres Welwiisheder på Reqvirerende til opliusning,
kand Communisceris. Forbliwende Deris Welædle og Welwiisheders
tienstschyldige tienerinde Signeret: Sal Hendrich Bielckes Dorethe
Roodsteen. Århuus Dend 13de Octobr 1746.
1378
Fra L Kragh, m
fl, Horsens. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 12 hujus,
hvorefter indberettes at her i Byen er efterfølgende Adelige
personer eller familer bosiddende. 1) General Major Numsen, Obrister
over det Sønder Jydske Nationale Regiments Infanteri, vides ikke at
tilhøre noget Jordegods. 2) Afgangne Conferentce Råd Grabows
Enkefrue, som menes at have lidet strøgods. 3) Greve og Ritmester
Trampe, vides ikke at have Jordegods. 4) Obrist Lieutenant Trappaud,
tilhører et lidet Øland kaldet Hjernø, og noget strøgods. 5)
Justitsråd Lichtenberg, som haver Hovedgårde og Bønder på landet. 6)
Afgangne Major Lassens Enkefrue, vides ikke at eje noget Gods. 7)
Ritmester Rosenkrantz, vides ikke at have noget Gods. 8) Capritain
TrOlem vides ej heller at have Gods. 9) Lieutenant Charisius, vides
ike at have Gods. Men ligesom det er dem ubekendt om ovennævnte er
adelige eller hvor gamle, eftersom de ikke uden ordre har kunnet
begære underretning fra dem selv, undtagen Justitsråd de
Lichtenberg, som formodentlig blev nobilliteret i 1739, så er det i
lige måde uvitterlig om nogen af de indkvarterede Lieutenanter
nemlig Blom Vendten, Gerschow og Gittel er Adel eller ikke. De
tvende første skal efter beretning være født her i landet, men
formodentlig af Tyske familier, hr Gerschow indkom fra Mechlenburg
og Gittet fra Holsten dog kan intet vist referes om nogen af dem. 19
september 1746.
1379
Fra H Drejer, m
fl, Randers Rådstue. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 12 h, om
angivelse af Adelige som opholder sig i Byen. Henviser til vedlagte,
der dog ikke omhandler de indkvarterede Militaire, da de ikke kan
henregnes til Byens indvånere, og formentlig vil blive taget aparte
forklaring fra disse. [Se næste]. 19 september
1746.
1380
Fra H Drejer, m
fl, Randers. [Se forrige]. Fortegnelse over de Adelige personer som
er bosiddende i Randers, med deres vedtegnede omstændigheder. 1)
Frederich von Rewentlau, forhen våren Ober Hofmester hos Høyst Salig
Enke Dronning Anna Sophie på Clausholm. Skal være af ældgammel Adel
fra Holsten. Opholder sig her med Frue og 2de Børn, og lewer allene
af Pension uden enten at wære i nogen Kongel Betiening eller at eye
noged Jordegods eller Midler her i Landet. 2) Frue Elisbeth Sophie
Reichwein afgl Majord Knosses Enke, hidfløttet fra Norge, opholdende
sig hos hendes Datter der er gift med Capellanen Hr. Hans
Sommerfeldt her på Steden. Lewer af Pension fra Post Cassen og for
Resten er i Armod. Hendes Fader afgl. Obrister Georg Reichwein og
Farfader afgl. General Major Georg Reichwein, skal wære af Adel, men
hwor gammel wides ikke. Flere finde ikke i Byen undtagen mellem
indkvarterede Militaire. 19 september 1746.
1381
Fra D Trappaud,
Søbygård. På forlangende under allerhøjstærede skrivelse af 12
hujus, fremsendes herved det ønskede om de Adelige personer og
familier som opholder sig i hans Amt. 1) Gehieme Conference Råd
Grewe Friis, som hawer hos sig een af sine Comtesser. 2) Frue
Etatsrådinde Krabbe på Bierre, hos hvem opholder sig hendes Søn
navnlig Frederich Krabbe, Capitain wed de Synder Jydske Regimenter,
og 2de døtre, begge som med Sønnen er ugifte. 3) Frue Etatzrådinde
Bille på Stenalt, hos hvem opholder sig hendes 2 sønner, Etatzråd
Bille, gift, men ingen børn og Justitzråd Bille, ugift. 4)
Justitzråd von der Måse på Clausholm, hos hwem der opholder sig en
søn, som er Landdommer wed Fyenboe Landsting, og en anden som er
umyndig. 5) Kammerjunker Rantzoe, som har fæstet ern gård under
Clausholms gods, har en umyndig søn. 6) Justitzråd og Landsdommer
Marsvin på Trudsholm, har ingen bør, men hos hannem opholder sig en
frøken Raben, som skal wære af familien. 7) Welb. Janus Fridenreich
på Palstrup, hvis søn [er] 8 Junker Fridenreich på Kiersholm, hawer
2 umyndige sønner. 9) Welb. Christian Fischer på Allinggård. 10)
Capitain Unger Gedde, wed det Syndre Jydske national infanterie
Regiment.
11)
Welb. Frederich von Arntoff på Overgård, ugift.
På Biellerup
Ladegård og udi Dronningborgården ved Randers bor wel nogel
Officerer wed Cammerherre Juels Regiment, men foruden at deres
familie og herkomst til dels er ham ubekendt, håber han at der på
anden måde er søgt efterretning om disse. 28 september 1746.
1382
Fra Christian
Bager, Grenå. Henviser til modtagne angående indsendelse om Adelige
som opholder sig i Grenå, hvortil han svarer at hvad angår denne
liden Købstad så findes der ingen af gammel eller nyere Adel i Byen,
men for et års tid siden er der ankommen en Major fra København, med
Frue og børn, navnlig Carl Stack som opholder sig her, men så vidt
Bager er bekendt er han ikke af nogen Adelig extraction, men nyder
pension fra Kongen. 24 september 1746.
1383
Fra ??, Ebeltoft.
Efter modtagen ordre, i skrivelse dateret Støvringgård den 12
september 1746, indberettes underdanigst, at der her i Ebeltoft af
Adels personer opholder sig Mogens Ahrenfeld, som forhen har været i
Gehejmeråd Rosenkrantzes Hus på Rosenholm, indti han døde, men er
derefter flyttet til Ebeltoft, og er ugift. 10 oktober 1746.
1384
Fra C Gersdorff,
Vosnæsgård. At indlagte så længe er udeblevet, er fornemmelig fordi
Bye og Herredsfoged Søren Hansen meget sent indkom med den af
Gersdorff, æskede underretning om de Adelige personer og familier
som opholder sig udi hans Herredsfoged distrikt, hvilken ophold
tJenstskyldigst bedes Deris Excellens ei fortrydelig optager. [Se
næste]. 12 december 1746.
1385
Fra C Gersdorff,
Vosnæsgård. [Se forrige]. Designation over alle Adelige personer
eller familier der opholder sig i hans anfortroede Calø Amt. 1)
Estrup, Greve og Cammerherre Jürgen Scheel, med hans Fruue Grevinde
von Plessen og søn Greve Christian Scheel, ungefæhr 4 år. 2)
Ryumgård, Ejeren Etatzråd Peter Fogh, nobiliteret og hans Frue
Hellene Ryssing, har ingen børn. Hos samme opholder sig hans Søster
Frue Admiralinde Wilster og hendes søn Jürgen Fogh Wilster. 3)
Møllerup ejeren Jægermester Knud TrOle og Frue Birgithe Restorff,
tillige med hendes Fru Moder N Krabbe. 4) Schiersøe et Stamhus, Frue
Sophie Amalia Benzon, hvis herre hans Excellence hr Admiral
Rosenpalm opholder sig i København ved hans Charge, har ingen børn.
5) Katholm. ejeren Peder Rossenørn, Major under Cammerherre og
Obrist Juels Curassier Regiment, tillige med hans Frue Moder Mette
benzon, afgangne General Major Rosenørns efterleverske og frøken
Margrethe Benzon. 6) Mejlgård, Johan Rosenørn, Major af Cavalleriet
og hans Frue Sophie Amalia Dyre, har ingen Børn. 7) Hessel) Ejeren
Henrich Hoff, hvis frue Anne Christine Lange er af gamle danske
Adel. 8) Vosnæsgård, underskrevne Etatsråd Christian Gersdorff og
hustru Annetoinette de Rosenørn, med deres 3 umyndige børn, 2 sønner
og 1 datter. 12 december 1746.
1386
Fra O Bierre,
Mariager. Henviser til modtagne af 12 hujus, hvorpå meldes at der
her i Mariager opholder sig afgangne Major Gyldenørns Enkefrue som
er Etatsråd Ahrenstorfs datter og hos hende er bemeldte hendes Sal
mands moder som er Sl Ritmester von Gyldenørns Enkefrue, nyder begge
pension, afgangne Justitzråd Kålunds enkefrue, i lige måde 2
Lieutenanter den ena navnlig Obelitz og den anden Ander med deres
fruer, den første har en del børn, men den anden ingen, hilken
sidstes tilstand er meget ringe, nyder begge pension. Så er her også
afgange Capitain Lieutenant Niels Hansens enkerfrue som ejer selv
hendes iboende sted, men alle de andre sidder i leje værelser.
Videre formår han ikke at indberette. 27 september 1746.
1387
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Efter forlangende fremsendes fortegnelse over de
Adelige personer som findes i hans anfortroede Amter, alt efter
skrivelse af 12 september. [Se næste]. 10 oktober 1746.
1388
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. [Se forrige]. Fortegnelse over de Adelige personer
som findes under hans Amter. Skanderborg Amt 1) Sal Gehejmeråd og
Vicestadtholder Baron Frederich Kraghs enkefrue Edele Kragh, som i
hendes livstid besidder Stensballegård og Værholm, hun har ingen
børn, har ellers hos sig en frøken Rosenkrandtz, afgangne Capitain
Rosenkrandtes datter. 2) Capitain Hans Rudolph von Grabow, ejer af
Urup Hovedgård, såvel som Bratskov i Ålborg Stift, han er enkemand,
oh har en søn på 4 a 5 år. Åkær Amt: 3) Geheimeråd og Jægermester
Christian Rathlou og frue Sorothe Sophie Schach til Ratlousdal og
Gersdorfslund, har ej flere børn en frue Hofmesterinde von Qvalen.
4) Sal Obriste Mathias Rosenørns enkefrue Hedeig Margrethe Bornemann
til Åkær, har ingen børn hjemme, men af børnebørn3 frøkner af sal
Major Christian Müllers. 5) Justitsråd Thøger Lasson og frue, som er
en datter af bemeldte Sl Obriste Rosenørn og frue til Åkær, de
besidder Dybvad som også er en completteret gård, de har 2 døttre.
Ejer også jordegods i andre amter, hvor meget er Woyda ubekendt,
eller skal Lassons fader være blevet nobliteret i høisalig Kong
Frederich den fierdes tid. 6) Major Maltha Sehested og frue Sophie
Amalia Rantzow til Rodstens Eie, har 2 sønner og 2 døttre, men alle
endnu små. 7) Lieutenant Frands Rantzou til Cane sog og er en
completteret Hovedgård, han er ugift og uden børn. 10 oktober 1746.
1389
Fra Hans Justsen,
Skanderborg Amtstue. Henviser til odtagne ordre af 12 hujus,
hvorefter han henviser til vedlagte special fortegnelse over de
Adelige som opholder sig her i Skanderborg, med forklaring om samme.
Vel findes der flere men samme har han, formedelst de er af
militairstanden, ikke angivet men skulle der forlanges en speciel
fortegnelse over dem vil han efter ønske efterlev dette. [Se næste].
19 september 1746.
1391
Fra Hans Justsen,
Skanderborg Amtstue. [Se forrige]. Speciel fortegnelse over de
Adelige der opholder sig her i Skanderborg. 1) Sal Generalmajor
Samitzes enkefrue, velbårne frue Ingeborg Reeds, ejer ikke
jordegods, men har ladet opbygge en smuk gård her i byen, ingen
børn. 2) Obriste Brochdorfs enkefrue Charlotte Reetz, ejer ej heller
jordegods, men en liden gård og 2 a 3 små Boder her i byen, ingen
børn. 3) Hr Major og oberførster Frederich Pudtz og frue, som er en
født Grevinde af Holck. Ejer ikke jordegods men en gård som de
beboer, og led stor skade i ildebranden den 23 aprilis sidst
afvigte. Har ellers 5 børn, nemlig 3 sønner og 2 døttre, hvoraf de 2
sønner er Lieutenanter. Flere personer under den civile stand, som
kan henregnes til det forlangte findes ikke i byen. 19 september
1746.
Omslag: No 752
Notifications Lister 1746.
1391
Fra Holstein,
Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift indkomne og i
hans Kongelig Mayts Conseil udi sidst afvigte December måned
foretagne ansøgninger, hvorpå ingen anden resolution vorder given. 4
T 1011 Christen Jensen af Århus som 2 år har været Rytter er for
svaghed dimitteret, om at må med egne hænder ernære sig af
Skræderhåndværk. Conseilet 2 december, forbliver ved anordningerne
om de aftakkede Militaire. 4 T 1026 N Rasch, Byfoged i Horsens om
befrielse for 30 rdr årlig pension til hans formands enke [se
tidligere om denne sag]. Conseilet 2 december herved er intet at
gøre. 4 T 1038 Borgmester Christen Basballe af Århus, om at
Skiftecommissierne efter hans afgange Hustru måtte befales efter
lovlig vurdering, og uden auctionere hans bo, at befordre skiftet
til endsakb. Conseilet 9 december, forbliver ved de i sagen ergangen
kongelige befalinger. 4 T 1116 Assessor Jens Christian Basballe, om
at hans fader Borgmester Basballe må befales at give ham 4 rdr
ugentlig til underholdning, indtil skiftets slutning efter hans
afgangne moder. Conseilet den 23 december, forbliver ved lands lov
og ret. Hans Kongelige Mayts vil allernådigst at
Stiftamtbefalingsmanden for supplicanterne bekendtgør, hvad på deres
ansøgning er resolveret, hvorefter de kunne vide sig
allerunderdanigst et rette. 11 januar 1746.
1392
Fra Holstein,
Cancelliet. Notificationsliste over ansøgninger i januer måned. 4 u
56 Hans Kierketerp af Randers om disepnsation fra Oberformynderskaf
og alle Byens bestillinger. Conseilet 13 januar, herved er intet at
gøre. Videre notat jvf forrige. 17 februar 1746.
1393
Fra Holstein,
Cancelliet. Notificationsliste over ansøgninger i marts måned. 4 u
349 Hans Grimstrup af Århus om bevilling på at være Procurator ved
alle under og over retter i Danmark og Norge. Conseilet 5 marts
herved er intet at gøre. 4 u 495 Hartman, forhen Amtmand af Horsens,
om at magistraten i Fredericia måtte befales at forskaffe ham de af
hans hustru til Byfoged Bless, pantsatte klæder, imod at han betaler
de derpå lånte 4 rdr. Conseilet 24 marts henvises til lands lov og
ret. Bekendtgørelse jvnf forrige. 18 april 1746.
1394
Fra Holstein,
Conseilet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i maj. 4 u
878 Borgmester Basballe af Århus, beder at Skifte c ommissairerne i
hans bo måtte befales at påkende, om ikke Provst Dorchæus til ham
bør erlægge rigtighed dor Comandeur Dumreichers frues og Envold
Berregård Lugges fædrene og mødrene arv. Conseilet 17 maj, kunne
ikke bevilges. Om bekendtgørelse jvnf tidligere. 14 juni 1746.
1395
Fra Holstein,
Conseilet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i juni. 4 u
723 Elisabeth Darmstedter af Århus om Beneficium paupertatis i en
sag mod Borgmester Basballe. Conseilet 9 juni kunne ikke bevilges. 4
u 1176 Hans Becker, Herredsskriver i Rinds - Gislum herred andrager
Herredsskriver embedets ringe indkomster, formedelst Birkerne? samt
at Proprietairerene lader skifterne forrete ved deres Fuldmægtige,
hvorhos han indstiller om de Gejstlige skifter ej burde forrettes af
Herredsfogeder og Skrivere. Conseilet 30 juni, herpå er intet at
reflectere. Om bekendtgørelse jvnf tidligere. 17 juli 1746.
1396
Fra Holstein,
Conseilet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i juli. 4 v
119 Thomas Meinche af Estrup, som er confereret Birkeskriver embedet
ved grevskabet Scheels Birketing, når han først af de Juridiske
facultet er examineret, om at måtte examineres af Gehejmeråd Benzon.
Conceilet 21 juni, herom haver supplicanten at adresse sig til de
Juridiske facultet. Om bekendtgørelse jvnf tidligere.
11 august
1746.
1397
Fra Holstein,
Canceliet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i august. 4
u 1148 Hans Justsen Amtsforvalter i Skanderborg om at de der
afbrændte indbyggere måtte blive forunde en Collect i Danmark.
Conseilet 25 august, henlægges indtil hr stiftamtmanden herom gør
forestilling. 4 v 336 Karen Sørensdatter af Skanderborg, om
befrielse for tildømte 10 rdr mulct, for hun ej til Tinget har mødt
at aflægge vidne i en sag. Conseilet 25 august, forbliver ved lands
lov og ret. Om bekendtgørelse m v jvnf tidligere. 15 september 1746.
1398
Fra Holsten,
Conseilet. Notificationsliste over indkomne ansøgrn inger i
september måned. 4 v 390 Niels Qvant af Århus om Beneficium
paupertatis i en sag mod Byfogeden Oluf Løcke og Niels Lauritzen
Rømmer. Conseilet 1 september kunne ikke bevilges. 4 v 539 Århus
Byes Feldtberedere, om at ingen af fremmed religion må tillades at
nedsætte sig der i Byen på det Håndværk. Conseilet 20 sepmtember
herved er intet at gøre. Bekendtgørelse jvnf tidligere. 13 oktober
1746.
1399
Fra Holsten,
Conseilet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i oktober. 4
v 7782 Regitze Sophie Leth afgangne Magister Lauritz Foghs af
Horsens om at tvende hendes Bønder af undum sogn og Bye Skanderborg
Amt, måtte henhøre under Vor Herred og afvist fra Birkedommer Hans
Lottrups Birkeret og tiltale. Conseilet 27 oktober henvises til
lands lov og ret. Om bekendtgørelse m v jvnf tidligere.
11 november
1746.
1400
Fra Holstein,
Conseilet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i november.
4 v 485 Else Marie Gerlach af Rye om pension til hendes 6 små børn,
og et lidet hus i Ry til fæste, uden afgift. Conseilet 17 november.
Her ved er intet at gøre. 4 v 1016 Peder Rømmer af Lønborggård, om
confirmation på den ham af Etatzråd Møller i året 1737 givne
bestalling på Birkedommer tjenesten ved lønborggårds Birk som ham er
frakommen. Conseilet 22 november. Supplicanten kan lade sig give en
ny bestalling, hvorpå han siden kan søge om kongelig confirmation.
Om bekendtgørelse m v for vedkommen, jvnf tidligere. 15 december 1746.
Omslag: 1746
angående Troskabs Eeds Afleggelse til Kong Frederik den 5te fra alle
Embedsmænd og Proprietairer i Stiftet.
1400b
Fra Peter Panck,
Århus. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 16 hujus, hvorefter
han vedlægger an designation over de Proprietairer under der under
denne Amstue, hver for sig er tilstillet en formular til den
Troskabs Eds, som de efter Kongelig befaling skal aflægge, idet han
har bemærket, at den bør aflægges skriftligt og med Signets
påførelse, og allerfordeligst indsendes til Stiftamtmanden. 22
august 1746.
1401
Fra Hans Justsen,
Skanderborg Amtstue. Efter Stiftamtmandens ordre af 16 hujus,
fremsendes her med en designation over de Proprietairer under
Skanderborg Amtstue, der alle er tilsendt en formular til
Troskabsedens aflæggelse til "Hans Kongl Mayts Wores Allernådigste
Konge, Kong Frederich dend 5te Allerunderdanigst skal aflægge". 25
august 1746.
1402
Fra J B Grabow,
Urup. [Bilag med sort kant]. "Som jeg nogen Tiid i Weser Kanten hos
min Swiger Moeder på Sindinggård har wæret frawærende og wed min
hiemkomst befunden Hr. Amtsforwalter Justsens brew med indsluttede
formular til dend Eed Hans Kongl. Majstt. allernådigst påbyder
Proprietarierne at aflægge har ieg samme allerunderdanigste Troskabs
Eed, i følge bemeldte Skriwelse deres Excellence skuldet
herindsluttet insinuere - der jeg i øfrigt har den ære med største
Veneration at forbliwe Deres Excellence Høi - og Welbårne Hr.
Geheime Råds allerskyldigste tiener. Signeret.27 august 1746.
1403
Fra N Thygesen,
Mattrup. Henviser til modtagne formular til aflæggelse af Troskabsed
fra Amtsforvalter Justsen, som han her med fremsender, hwor næst han
har den æhre med wedbørlig submission og respect at lewe. 22 august
1746.
1404
Fra N Spliid,
Randers Amtstue. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 16 hujus,
som han i hans principal Justiceråd Folsachs, fraværelse har åbnet,
hvorefter han efter sammes indhold, fremsender en designation over
de Proprietairer i Dronningborg og Silkeborg Amter som ejer
Jordegods og ej er betjener nogen charges. Stiller nogle spørgsmål
med hensyn til, hvordan ordren skal forstås, hvorefter han beder om
nærmere ordre om, til hvem formularen til Troskabseden aflæggelse
skal fremsende. 19 august 1746.
1405
Fra Janus
Fridenreich, Palstrup. Hans Troskabsed til wores nu regierende Arwe
Herre og Konge, har han den ære at lewere udi Deres Excellences
Hånd, forfattet efter den anbefalede formular, og af ham
underskreven sådan som en blind ved manuduction har kundet
afstedkomme. 3 september 1746.
1406
Fra J J Bredahl,
Hammergård. Efter fuldmægtigen på Randers Amtstue Seign Spliids
skrivelse af 25 august, følger hermed hans allerunderdanigste
troskabsed, efter den fremsende formular, under hans hånd og
signetter. 6 september 1746.
1407
Fra Peter Panck,
Århus Amtstue. Specification over de Proprietairer af verdslig
stand, Enker og umyndige undtagen, såvidt de virkelig opholder sig
på Aårhus Amtstues distrikt, og med contributioner sorterer. Nævner
derefter under Stjernholm amt: Cancelliråd Hofman, Schierildgård,
Assessor Marchusen, Rasch, Secreterer Fogh, Jensgård, Niels Linde,
Tirsbech, Povel Marchusen, Ørumgård, Johan Ludvig von Muhlen,
Daugård By, Justitsråd de Lichtenberg, og Jochun Rohdenborg i
Horsens. Havreballegårds amt: Charisius, Constantinsborg og Jacob
Rosbørg, Haraldslund. Calø amt: Greve Scheel, Estrup, Etatzråd Fogh,
Ryomgård, Gersdorff, Vosnæsgård, Jægermester TrOle, Møllerup, Major
Hoff, Hessel, Major Rosenørn, Medelgård, Secreterer Hansen,
Lyngbechsgård, Thomas Bæhr, Schafføgård, Anders Hadslund,
Ingvorstrup, Christian Hasselbalk, Vistoft, Rasmus Randlev,
Schæringgård, Krigsråd Langballe i Århus, Commerce Olesen i Århus og
Jens Jensen Rogde i Ebeltoft. 13 august 1746.
1408
Fra Marcusen,
Rasch. Den aflæggelse af Troskabsed til Kong Frederich den 5te som
han er pligtigh at aflægge, følger her med.
Ingen dato - august
1746.
1409
Fra J Fogh,
Jensgård. Efter modtagne formular til aflæggelse af Troskabsed,
fremsender han denne. 25 august 1746.
1410
Fra Hansen,
Lyngsbechgård. Efter den af Cammerråd Panck fremsendte formular,
føler her med hans aflagte Troskabsed.
20 august 1746.
1411
Fra J Jensen
Rohde, Ebeltoft. Efter Cammerråd Panckes tillagte ordre, følger her
med hans aflagte Troskabsed. 22 august 1746.
1412
Fra Thomas Behr,
Schafføgård. Efter den af Cammeråd givne formular, følger her med
hans Troskabsed.
22 august 1746.
1413
Fra C Rathlou, Rathlousdal.
Designation på
Skov og Jagtbetjentene i Skanderborg, Silkeborg og Dronningborg
amter, som bør indfinde sig for at aflægge allerunderdanigst
Troskabsed til Wores nu Regierende allernådigste Konge, Kong
Frederich denFemte, hvilke efter Benzons ordre, er beordret at møde
på Skanderborg Slot næstkommende onsdag de 31 august. Nemlig: 1)
Oberførsten i Nørre Jylland, Major Frederich Pultz. 2) Skou og Jagt
Sessions skriveren i Jylland og Fyn, Auditeur Johan Frederich Helle.
3) Skourideren i Hjelmslev og Framlev Herreder, Peter Mønster. 4)
Skourideren i Giern Herred, Frands Soetman. 5) Skourideren i
Tyrsting Herred, Johan Christopher Schultz. 6) Skourideren i Vor
Herred, Hans Severin Lange. 7) Skourideren i Thm Sogn, Christian
Jørgensen. 8) Skourideren i Giern Herred, Christian Mønster. 9)
Skourideren på Silkeborg amt og Heidt Rider? i Halds amt Niels
Søeberg.10) Skouridrene på Silkeborg amt Frederich Zeppelin. 11) Hof
skiøtten i Dronningborkse distrikt Frederich Christopher. 12)
Pantsvenden i Skanderborgske distrikt Hans Steffensen. Nb har ingen
Kongelig men sal Geheimeråd og Oberjægermster von Grams bestalling.
13) Pantsvenden i samme distrikt Niels Bredahl Risøe, har ingen
Kongelig men det høiloflig Rentecammers bestalling. 29 august 1746.
1414
Fra C Gersdorff,
Vosnæsgård. Efter Stiftamtmandens ordre af 16 hujus med vedlagte
kopi af formular til aflæggelse af Troskabsed for alle civile
Betjente, har han i dag skrevet til Birkedommeren for Clausholm,
Rosenholm og Vosnæsgård Anders Jensen Astrup, boende i Hornslet om
at indfinde sig på Århus Rådstue næstkommende 24 august kl 10
formiddag, for at aflægge denne. Flere Betjente findes ikke her i
Øster Lisbjerg Herred, thi havd sig angår Birkedommeren i Calløe
Birk Hans Sørensen, da er han tillige Birkedommer i Frisenvold Birk
i Dronningborg amt, desårsag ventes han at bliev indkaldt af
Etatsråd Trappaud. 18 august 1746.
1415
Fra C Gersdorff,
Vosnæsgård. Han har indkaldt vedkommende civile Betjente i hans
distrikt, til at møde på Randers Rådstue førstkommende 16 sepmtember
klokken 10 slet, og dem under Nørre - Sønder og Mols Herreder at
møde den 19 do i Grenå, for at aflægge deres Troskabsed. Henviser
til vedlagte angivelse af de pågældende. [Se næste]. 8 september
1746.
1416
Fra C Gersdorff,
Vosnæsgård. [Se forrige]. Designation over de civile Betjente som af
ham er indkaldt til aflæggelse af deres Troskabsed til den nye
Konge. Birkedommer i Løvenholms Birk, Jesper Thygesen,
Birkeskrivense i samme Birk, Birkefogeden i Estrup Birk Amdie Bang,
Birkeskriveren i samme Birk. Birkefogeden i Hefringholms Birk Peder
Jensen Mårup. Birkeskriveren i ditto Birk. Herredsskriveren i
Sønderhald og Øster Lisbjerg Herreder Johan Geisler, alle møde på
Randers Rådstue fredagen den 16 september. Der næst: Birkedommeren i
Schels Birk Mochael Christopher Ahrnet. Birkeskriveren i samme
Birk.Birkedommeren i frierskabet Høgholms Birk, Rasmus Kleitrop.
Birkeskriver Rasmus Petersen. Birkefogeden i Rugårds Birk Peter
Ponich. Birkeskriver Amor Nielsen. Alle at møde den 19 september i
Grenå. 8 september 1746.
1417
Fra ingen
afsender, Århus. [Måske fra Panck, Århus]. Designation over de
Kongelige civile Betjente som er indkaldt for at aflægge Troskabsed
til Kongen, onsdag 24 august 1746. Fra Århus: 1) Kammerråd Panck. 2)
Krigsråd samt Vejer og Måler Niels Langballe. 3) Borgmester Peder
Låsbye. 4) Do Søren Michelsen Gylling. 5) Do Morten Andreas Gertsen.
6) Rådmand Mathias Tellumb nb er i Norge. 7) Do et Ulric Christian
Müller. 8) Byfoged Olud Løcke. 9) Postmester Christian Wegner. 10)
Tolder Johan Frid. Schønau.
11)
ContrOleur Morten hellesen. 12) Visiteur Søren Esmarch. 13)
Hospitalsforstander Niels Nielsen.
Fra Skanderborg
Rytterdistrikt: 14) Birkedommer Johannes Snell. 15) Den adjungerende
Birkeskriver Niels Wissing. Fra Hads Herred: 16) Herredsfoged
Frederich Holmer. 17) Do skriver Knud Engelbretsen. Ninge Herred:
18) Birkedommer ved Vilhlemsborg Birk Rasmus Jensen. 19) Skriveren
samme steds. 20) Birkeskriveren ved Marselisborg Birk Thomas
Hutfeldt. Vester Lisbjerg og Hasle Herred: 21) Herredsfoged Jens
Mørch, der tillige er Birkedommer ved Marselisborg Birk. 22)
Herredsskriver Erich Lauritzen. Øster Lisbjerg Herred: 23)
Birkedommeren ved Clausholm, Rosenholm og Vosnæsgårds Birker Anders
Jensen Astrup. NB Om Birkeskriveren ved samme Birker melder
Amtmanden intet. Ingen dato 1746.
1418
Fra ingen
afsender, Randers?. Designation over de civile Betjente smom den 16
september er indkaldte til at møde i Randers for at aflægge
Troskabsed.
1)
Randers Købstad: 1) Oberhofmester von reventlou. 2) Oberst
Lieutenant Tambsen.
Nb har aflagt
sin. 3) Regimentsskriver Schelde. 4) Borgmester Nicolai Bredahl. 5)
Viceborgmester Søren Simonsen. 6) Rådmand Henric Dreyer, som tillige
er Herredsskriver og ContrOleur. 7) Rådmand Nicolai Stabell, som
tillige er Birkedommer og Postmester. 8) R6ådmand Jens Sørensen. 9)
By og Herredsfoged Søren Hansen. 10) By og Rådstueskriver samt
Herredsfoged Hans Knudsen. 11) Tolder Niels Jørgensen. 12)
Hospitalsforstander Jens Foss. 13) Vejer og Måler Johan Hansen. 2:
Mariager Købstad: 14)Told eller Strand Inspecteur Ludvig Milling.
15) Inqvissiteur Niels Hvidt. 16) Vejr og Måler Jørgen Hieronimusen.
17) By og Herredsfoged oluf Bierre. 18) By og Herredsskriver Niels
Jensen. 3: Dronningborg og Silkeborg amter. 19) Amtsforvalter
Folsach. 20) Regimenteskriver Ulsøe, nb har aflagt sin. 21) Tolderen
ved Hadsund Toldsted Christian Severin. Nb hans Adjunctus Niels
Villadsen melder SAmtmanden intet om. 22) ContrOleur sst Niels
Jørgensen. 23) Birkeskriveren i Dronningborgske distrikt Wilhelm
Deichmann. 23 igen) Herredsskriveren ved Sønder Hald, Øster Lisbjerg
og Rougsø herreder Johan Geisler. 24) Birkedommeren ved Holbechgårds
Birk Michel Karmarch. 25) Skriveren sammesteds J Thrane. 26)
Herredsfogeden i Onsild Herred Niels Foersom, som tillige er Byfoged
i Hobro. 27) By og Herredsskriver sst, Frid Gerhard Woss. Nb er i
Norge. 28) Birkeskriveren ved Mariager Closters Birk N Phall?. Nb
Birkedommeren er Byfoged Bierre i Mariager. 29) Birkedommer ved
Overgård Birk, Johan Foss. 30) Skriveren ssst Peder Kragh. 31)
Herredsfogeden i Lysgård - Hids Herreder Christian Lunou. 32)
Skriveren sammested, Niels Jacobsen. 33) Birkedommeren ved
Frijsenborg Birk Søren Birch. 34) Skriveren sst Frands Soetmann. 35)
Birkedommeren ved Frisenvold og Callø Birker Hans Sørensen. 36)
Skriveren sst Hans Jørgensen. 37) Birkedommeren ved Frisholt Birk
Jens Mogensen Müller. 38) Skriveren ved bemte Birk Peder Mønster.
39) Birkedommeren ved Løvenholm Birk Jesper Thygesen. 40
)Birkeskriveren B Lauridsen. 41) Birkedommeren ved Estrup Birk Amdie
Bang. 42) Skriveren ikke angivet. 43) Birkefigeden ved Hevringholms
Birk Peder Jensen Mårup. 44) Skriveren ved samme. Otth Rhoed.
Ingen dato 1746.
1419
Fra Jørgen
Hieronimussen, Randers. Skriver at han er antaget som Vejer og Måler
i bemeldte Mariager og dessen Toldsted, af da værende Byfoged,
derefter hans aflæggelse af den forlangte Troskabsed til den nye
Konge. 16 september 1746.
1420
Ingen afsender.
Desigbation over de Kongelige civile Betjente som skal møde i Grenå
den 19 september for at aflægge Troskabsed. Toldbetjente: 1)
Tolderen i Grenå Thoer Nielsen. 2) ContrOleur sst Otto Frideric
Knoff. 3) Tolderen i Ebeltoft Henric Ramshart. 4) ContrOleur sst
Peder Fynboe. 5) Vejer og Måler Christen Holm. 2 Justitzbetjente: 6)
By og Herredsfoged i Grenå Christian Bager. 7) Byfoged i Ebeltoft
Thomas Jacobsen, der desuden er Herredsfoged i Sønder og Mols
Herreder. 8) Birkesdommer i Scheels Birk Michael Christoher Arnet.
8) Birkedommer i Høgholm Birk Rasmus Klaitrup. 10 Birkedommer i
Rugård Birk, Peter Ponich, er tillige Byskriver i Grenå og
Herredsskriver i Nørre Herred samt ædsoeren Procurator. 11)
Byskriver i Ebeltoft Peder Mathiesen, som tillige er Herredsskriver
i Sønder og Mols Herreder. 12) Birkesriveren i Scheels Birk. 13) Do
ved Høgholm Birk Rasmus Petersen. 14) Do ved Rugholm Birk, Amor
Nielsen. Nb Om Birkebetjenten ved Katholm Birk melder Amtemande
intet om. Ingen dato 1746.
1421
Fra Ingen
afsender. Designation over de civile Betjente som er indkaldt til
Grenå den 19 september. Toldbetjente 1) Tolderen i Grenå Thoer
Nielsen. 2) ContrOleru sst Otto Frideri Knoff. 3) Tolderen i
Ebeltoft Henric Ramshart. 4) Controll sst Peder Fynbor. 5) Vejer og
Måler Christen Holm. Justitsbetjente: 6 Byfogeden i Grenå Christian
Bager.
7) Byfoged i Ebeltoft Thomas Jacobsen. 8) Birkedommeren ved Scheels
Birk Michael Christopher Arner.
9) Birkedommeren
ved Høgholms Birk Rasmus Klaistrup. 10) Birkedommeren ved Rugårds
Birk Peter Ponick. 11) By og Herredsskriver i Ebeltoft Peder
Marhiesen. 12) Birkeskriveren ved Scheels Birk. 134) Do ved Høgholms
Birk Rasmus Petersen. 14) Do ved Ruggårds Birk Amor Nielsen. Ingen
dato 1746.
1422
Ingen afsender.
Designation over de civile Betjente som den 31 august på Skanderorg
Slot skal aflægge deres Troskabsed. 1) Amtsforvalter Hans Justesen.
Regimentsskriver Niels Moldrup.
3) Birkeskriver
Ludvig Georg von Cølln og Slotsfoged og Gartner ved Skanderborg Slot
Christian Bruu. Ingen dato 1746.
1423
Ingen afsender.
Designation over de Kongelige civile Betjente som fredag den 2
september er indkaldt til Horsens for at aflægge Troskabsed. 1)
Borgmester Hans Christian Müller. 2) Rådmand etc Christian Kragh.
3) Do Christian Frydensberg. 4) By og Herredsfoged samt Land Fiscal
Niels Rasch. 5) Tolderen i Horsens Peter Christian henneberg. 6)
ContrOleur Lieutenant Ducke. 7) Hospitalsforstander Simon Bråd. Nb
Do Hygom. 8) Herredsfogeden i Tyrsting Vrads Herred Hans Wilsted.
9) Do Herredsskriver Christen Ørting.10) Herredsfogeden i Bjerre -
Hatting Herreder Mads Sommer. 11) Birkedommer i Boller Birk, som
tillige er Herredssskriver i Bjerre og Hatting Herreder Frantdz
Hansen. 12) Birkeskriveren ved do Birk Chrstian Tolstrup. 13)
Birkedommeren i Tirsbæk Birk Søren Pedersen. 14) Birkeskriven sst.
15) Birkedommeren ved Stensballegårds Birk, som tillige er
Herredsskriver i Vor og Nim Herreder Oluf Bruun. Ingen dato 1746.
1424
Ingen afsender.
Formular til Eden. Efter som den Stormægtigtse Konge og Herre, Herr
Frederich den Femte, Konge til Danmark og Norge de Wenders og
Gothers, Hertud udi Sleswig og Holsten, Stormarn og Dytmerskeb,
Grewe udi Oldenborg og delmenhorst, hawer allernådigst antaget og
bbestilt mig N: N: til at wære hans Kongl. Maits Tiener og N: N. Så
lower og tilsiger jeg hermed etc. over 3 sider. Ingen dato 1746.
1425
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Efter den tilsendte formular af 16 hujus, følger
her med han den pålagte Troskabsed. 18 juni 1746.
1426
Fra C Gersdorff,
Vosnæsgård. Efter den under 16 husjus tilsendte formular, følger her
med hans aflagte Troskabsed. 18 august 1746.
1427
Fra D Trappaud,
Søbygård. Efter den under 16 hujus tilsdnete formular, følger her
med hans aflagte Troskabsed. PS Da den kun er indrettet for hans
embede, beder han om tilbagesendelse hvis den også skal vedrøre hans
carakter som Etatsråd. 20 august 1746.
1428
Fra F L v Woyd,
Skanderborg Slot. Efter Stiftamtmandens forlangende i skrivelse af
16 hujus, følger her angivelse af all civile Betjente under hans
Amter, Skovbtetjente undtagen, og de 4 som er nævnt under 1sye post,
har han beordret til at indfinde sig i Århus den 24 hujus,
medbringende deres skriftlig forfattede Ed. 18 august 1746.
Bilag: Dateret 18
august 1746 fra Woyda, skema som tidligere, med angivelse af de der
er indkaldt til aflæggelse af Eden, nemlig Johannes Snell, Niels
Wissing, Frederich Holmer, Knud Engelbretsen, Hasn Justsen, Niels
Moldrup, Christian Bruhn, Ludvig Georg von Cølln, Hans Wilsted,
Christen Ørting, Oluf Bruun og Niels Rasch.
1429
Fra D Trappaud,
Søbygård. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 16 hujus,
angående aflæggelse af Troskabsed, hvortil han angiver Birkedommer
Johanne Snell, Birkeskriver Ludvig Georg von Cølln og do Niels
Wissing. 20 august 1746.
Bilag: Dateret 24
august 1746 fra D Trappaud, Søbygård, hvorpå angives de civile
Betjent i Vrads Herred, som skal aflægge Ed nemlig Herredsfoged Hans
Wilsted og do skriver Christen Ørting.
1430
Fra D Trappaud,
Søbygård. Angivelse af de civile Betjente som efter Stiftamtmandens
forlangende af 6 hujus, af Trappud er tilskrevet om aflæggelse af
drees Troskabsed fredag den 16 hujus på Randers Rådstue.
Amtsforvaltere Folsach, Regimentsskriverne Ulsøe og Niels Schelde,
Tolderen i Randers Niels Jørgensen, do ved Hadsund Toldsted
Christian Severin, ContrOleur sst Niels Jørgensen, Birkedommeren ed
Rytterdistriktet Nicolaj Stabelle, Birkeskriveren ved bemte Birk
Wilhelm Deichann, Herredfoged i Støvring m fl Herreder Hans Knudsen,
Skriveren ved bemte Herred Henrich Drejer, Herredsfogeden i Rougsøe
etc Søren Hansen, som tillige er Byfoged i Randers. Skriveren i
bemte Herreder Johan Geilser, Birkedommeren ved Holbækgårds Birk
Mihel Karmarck, Skriveren ved bemte Birk, Herredsfogeden i Onsild
Herred Niels Toersen. Skriveren i bemte Herred Frederich Gerhard
Volf. Herredsfogeden i Gjerlev Ole Bieer. Skriveren i bemte Herred
Niels Jensen. Skriveren ved Mariager Closters Birk Phat?.
Birkedommeren med Overgårds Birk Johan Foss. Skriveren ved bemte
Birk Peder Krogh. Herredsfogeden i Lysgård - Hids Herred Christian
Lunow. Skriveren ved bemte Herred Niels Jacobsen. Herredsfogeden i
Galten - Houlbjerg Herred Jens Mørck. Skriveren ved bemte Herred
Erich Lauritzen. Birkedommeren ved Frijsenborg Birk Søren Birk.
Skriveren ved samme Birk Frans Soetmann. Birkedommeren ved
Frisenvold Birk Hans Sørensen. Skriveren ved bemte Birk Hans
Jørgensen. Birkedommeren ved Frishold Birk Jens Mogensen Møller.
Skriveren ved bemte Birk Peder Mønster. Birkedommeren ved Clausholm
Birk Aneers Astrup. Skriveren ved bemte Birk Søren Såbye. 7
september 1746.
1431
Fra Peder Låsbye,
m fl, Århus Rådstue. Efter Stiftamtmandens befaling af 16 hujus,
angives her de civile Betjente som har fået kopie af formularen om
aflæggelse af Troskabsed, nemlig Panck, Langballe, Løcke, Weigner,
Schønau, Niels Nielsen, Hellesen og Esmarch.
18 august 1746.
1432
Fra ??, Ebeltoft.
Indberetning om antallet af de civile Betjente der findes i Byen,
der jvnf modtagne ordre af 9 hujus skal møde i Grenå for at aflægge
deres Ed. [Se næste]. 12 september 1746.
1433
Fra ??, Ebeltoft.
[Se forrige]. Jvnf modtagne ordre, angives følgende civile Betjente
i byen som skal aflægge Ed, Tolderen Henrich Ramshart, ContrOleur
Peder Fynbo, Byskriver Peder Mathiesen, Vejer og Måler Christen
Holm, samt underskrevne Byfoged. 17 september 1746.
Bilag: Dateret 12
september, angivelse af navne som ovenstående.
1434
Fra Christian
Bager, Grenå. Henviser til modtagne ordre af 9 hujus, hvoraf fremgår
at Stiftamtmanden vil komme til Grenå førstkommende 19 september kl
10 formiddag, da de herværende Kongelige civile Betjente så skal
aflægge deres Troskabsed til den nye Konge. Bekræfter at vedkommende
er indkaldt til dette. 14 september
1746.
Bilag: Dateret 14
september 1746 fra Christian Bager. Angivelse af de indkaldte
Betjente: Tolder Thoer Nielsen, ContrOleur Otte Frederich Knoff, By
og Herredsskriver Peter Ponich og Christian Bager.
1435
Fra H Drejer, m
fl, Randers Rådstue. Angivelse af de der efter mdodtagne ordre, skal
aflægges deres Troskabsed, hvorefter de er indkaldt til Rådstuen den
16 september. Derefter følger som på tidligere liste, navnene på de
indkaldte. 12 september 1746.
1436
Fra O Bierre,
Mariager. Henviser til modtagne ordre af 6 hujus, hvorefter han har
tilskrevet følgende om aflæggelse af Troskabsed: Inspecteur Ludvig
Milling, Byskriver Niels Jensen, Inqvisiteur Niels Hvidt, Tolder
Christian Severin, ContrOleur Niels Jørgense ved Mariager Toldsted,
Vejer og Måler Jørgen Hieronimusen. 12 September 1746.
1437
Fra C
Frydensberg, Horsens. Efter modtagne ordre af 23 hujus har de
udsendt formular til de civile Betjente angående aflæggelse af
Troskabsed, der er pålagt at møde på Rådstuen den2 september klokken
10 slet, nemlig Byfogeden Niels Rasch, Tolderen Petter Christian
Henneberg, ContraOleur Lieutena t Duche og Hospitalsforstander Simon
Bråd. 25 august 1746.
1438
Fra Peter Panck,
Århus. Som tidligere, angivelse af de Proprietairer, Enker og
umyndige undtagen, der ejer Jordegods i Århus Amtstues distrikt og
ej betjener nogen charge, som skal aflægge Troskabsed til Kongen. 22
august 1746.
1439
Fra N Spliid,
Randers Amstue. designation over de Proprietairer udi Dronningborg
og Silkeborg amter, hvorfra Sønderlyng Herred er exciperet, som ejer
Jordegods og ej betjener nogen charge. Navne som på tidligere er
angivet, exp: De somer Caracteriserede men ej betjener nogen charge:
Obrist Winding, Bistrup, Justitsråd von der Måse, Clausholm etc. 19
august 1746.
1440
Fra Hans Justsen,
Skanderborg Amtstue. Designation over de Proprietairer under
Skanderborg Åkær Amter, som efter Stiftamtmandens ordre skal aflægge
deres Troskabsed, nemlig Rantzau til Cane, Lassen til Dybvad, Grabow
til Urup, Hans Christensen Juul på Tyrrestrup, Major Reenberg,
Ristrup og Thygesen til Mattrup. 25 august 1746.
1441
Fra Søfren
Esmarch, Århus. Over 2 sider hans aflæggelse af Troskabseden til
Kong Frederik den 5te, hvor han bl a skriver, at eftersom Kongen har
allernådigst antaget ham Søren Jensøn Esmarch til at være hans
Kongelige Mayst Tiener og Visiteur, so lover og tilsgiger ah hermed
o s v, efter formularens ordlyd. 24 august 1746.
1442
Fra Niels
Villadsen, Hadsund Toldkammer. Bilaget som forrige, hvor efter han
efter formularens ordlyd, aflægger sin Troskabsed til Kong Frederik
den 5te. 16 september 1746.
Omslag: 1746
Forskjellige Breve og Documenter. Århus Amt.
1443
Fra J Lodberg,
Harlev - til Woyda. Da den gamle Skoleholder Morten Jørgensen i den
Kongelige Skole her i Harlev nu endelig formedelst alderdom og anden
affældighed, så og en del formedelst hans Kones dødelige afgang,
der, mens hun levede, var ham en god medhielp i at læse for Børnene,
ikke selv kan forstå Skoleholderembedet længere med den duelighed
det udkræver, men en anden bekvem person i han sted må antages,
bliver dette herved efter min pligt Deres welbårenhed som Proses for
Skolevæsenet underdanigst notificeret, ydmygts forlangdende hr
Amtmandens betænkning, hvad de med videre skal anfanges, thu Skolen
behøver nu fornemmelig efterdags en forstandere, da det bliver den
belejligste tid for ungdommen at søge den. Han må dog i anledning af
den Skoleholders alderdom og slette vilkor intercedede for ham hos
Hr Conference Råd at ham af den som Skolen nyder efter ham, måtte
noget forundes til ophold, at han icke aldeles skal crepere, thi han
har ingen der skal giøre ham noget tilgode i hands alderdom og
skrøbelighed, hands tilstand er ej heller således at hand derved kan
subsistere uden anden hielp. Brevskriveren havde vel mange personer
at forestille til denne tieneste, men i særdeleshed vil have
recommenderet til Ds Welbårenhed Hr Regimentsskriver Moldrups
Skolemester, som er er skickelig Menniske og beqven til en
Skoleholdere, uanset hans icke er studeret, beqvemmede sig og nok
til de conditioner, som den gamle kunde times med. Han ervarter
herpå i underdanighed Hr Amptmandens behagelige resolution, og
giensvar mig til efterretning, som i dybeste ydmyghed henlever.
Signeret.
7br 1746.
1444
Fra Frederich
Holmer, Kysinge - til Woyda. Af indlagte forretning vil Woyda
erfare, den ulykkelige hændelse, som Juleaften skete, i det sikre
håb om en gunstig resolution for vedkommende, så at de kunne besørge
den døde til Jorden. [Se næste]. 28 december 1746.
1445
Fra Frederich
Holmer, Kysinge. [Se forrige]. Anno 1746 den 28 december var han
sammen med tiltagne 8 Dannemænd [underskriverne] efter tvende
Borgere fra Horsens navnlig Søren Brestrup og Lars Otttesen deres
begæring hos ham i aftes i hans Hus i Odder, på Kysinge Red hvor en
Goliath lå for Anker, hvor de i Kahytten fandt en død mand liggende
næsegrus på en Bænk og Skrin. Da Rettens middel spurgte Skibsfolkene
navnlig Søren Hansen, Rasmus Pedersen, Ole Jensen, Anders Kieldsen,
Jacon Christensen hvorledes dette var sket, berettede Jørgen Hansen,
at det var dres Skipper som på rejsen fra København havde ført
Skibet, og var en Reder derudi navnlig Christen Nielsen Kruse,
Borger og hjemmehørende i Horsens, som sidst afvigte Juleaften, da
de lå for Anker under Egelau [Endelave?], begyndte Goliathe i den
heftige storm at drive, tog Skipperen til Lodlinen for at erfare om
Skibet ikke ville stå for Anker. Sås videre at han gik overbord, men
af folkene blev reddet, men alle forsøg på at få ham til live var
forgæves. Fremgår videre at hans Hustru var Karen Andersdatter i
Horsens, ligesom de havde medbragt en Kiste, og liget derefter
bragtes i land i Kysinge, idet man, efter Øvrighedendens forventede
tilladelse ønsker at liget måtte bestædes til jorden i Saxild
Kirkegård. Att af: Hans Andersen, Jens Nielsen, Poul Jensen, Hans
Knudsen, Hans Nielsen, Ole Jensen, Søren Nielsen, Peder Pedersen
(Peder Rødgård) alle af Kysinge. Samt af Lauritz Offersen og Andr
Brædstrup (Søren Brestrup).
28 december 1746.
1446
Fra L G v Cølln,
Skanderborg - til Woyda. [Indlagt i omslag fra J H Snell, med
påskrift forbrugt til Hr Brandes autosisation at betjene Retten som
Sætteskriver for de første næstkommende Tingdage. Som Birkeskriver
Niels Wissing i Galten er blevet adjungeret til at være ham
behjælpelig i hans svaghed, men at han ikke kan være så lykkelig at
nyde hans hjælp, og da han nu er svag i sine lemmer, ønsker han
førstkommende torsdag at rejse til en Doctor i Horsens, for at få
kureret sin højre hånd, som han kom til skade med for ungefæhr 3
uger siden, da han på en ung Hest red til Tinget, faldte, hvilket
han ikke tog sig af, men dette er nu blevet slettere, så han ikke
kan skrive, og derfor må søge hjælp, hvorfor han beder deror om at
Hanibal Brandt i Skanderborg må autoriseres som Sætteskriver ved det
Skanderborgske Distrikts Birketing, som er ham bekendt, indtil
Wissing får bedre tid og lejlighed til at hjælpe ham. 21 juni 1746.
Påtegnet: 22 juni
af Woyda, at om Hanibal Brandt godvillig vil, autoriseres han til at
betjene Birketinget som Sætteskriver, men skulle Birkeskriveren
Ludvig Georg von Cølln have årsag til at undskylde sig af svaghed,
erindres den adjungerede Birkeskriver Niels Wissing, at han da samme
observerer etc.
1447
Fra E Kragh,
Stensballegård - til Woyda. Som tJenstlig gensvar på skrivelse af 9
hujus, melndes at en mand på Endelave Jens Nielsen, forgangen år
skal have tilforhandlet sig en Jagt, men ellers ved hun intet videre
om dette, såsom han er gået til Norge, men ellers har sagt hende at
han har taget Borgerskab i Horsens, og Skibet ellers ligger i
Vinterkvarter der. 12 maj 1746.
1448
Fra Frederich
Holmer, Odder. Henviser til Woydas ordre af 31 januar, hvorefter han
rejse til Amstrup By, med den tanke i Båd at han som sædvanligt
ville fare til Alrøe, men imod forhåbning blev ham svaret at Båden
lå højt oppe på land, og var meget brøstfældig, så det var umuligt
at betjene ham, ligeledes var der af en sydvest [Vind) dreven en del
Is på landsiden, så hans rejse var forgæves. Angående Qvægsygen er
forlængst alle mulige anstalter gjort. Fogeden på Åkær angav at man
allerede havde indberettet til Amtmanden om de døde dyr. 1 februar
1746.
1449
Fra O Thott, m
fl, Rentekammeret. Ved resolution af 13 hujus har det behaget Hans
Maits allernådigst at bevilge, at de Proprietarier som efter
forordningen af 16 juni 1686, her i Danmark holder Stutterier og
derfor nyder Consumptions frihed, må uagtet det på Hingsters
udførsel i almindelighed udgangne forbud, imod den fulde Tolds
betaling, årlig må lade udføre halvdelen, så mange Hingster som de
beviste at have Hopper i deres Stutterie, på nærmere angivne
vilkår. 17 september 1746.
Påtegnet: 28
september af Woyda, hvor med han ønsker efterretning fra Bidstrup og
Ristrup, sidste om Reenberg er sindet at holde Stutteri. Videre i
Reenbergs fraværelse påtegnet af C Skiøring, og fra Bidstrup af P
Møller, at der ikke der findes Stutteri.
1450
Fra E Såbye,
Frijsenborg - til Woyda. Henviser til modtagne skrivelse fra
Amtsforvalter Justsen, angående at han behøver Woydas attest på at
de 2 Bøndergårde i Skjoldelev under Skanderborg amt og Lading Sogn,
tilhørende Frjsenborg, der ved ulykkelig ildebrand afbrændte i 1743,
igen inden frihedstidens [for afgifter] er opbyggede, hvorom ønskes
Såbyes attest på det han ved om samme. Men siden han ikke har ført
et Tingsvidne om samme, hvilket aldrig har været forlangt, kan han
ikke angive andet end den sandfærdige forsikring at de udi ganske
complet stand inden udgangen af det første år, allerede var
byggede. 3 februar 1746.
1451
Fra Frands
Simensen, Galten - til Woyda. Anders Nielsen og Morten Jensen af
Låsby tillige med Knud Jensen af Galten havde foretaget sig til
forhandling og salg at drive noget Fæ sønder ud, hvor brevskriveren
ligeledes med noget af sit Fæ, havde begæret at få i flok med deres
og gøre følgeskab, som de velvillig og tillod ham. Men da han sammen
med dem havde drevet en 3 mils vej, blev de til sinds at ville købe
hans Kvæg, men da han forventede at få en bedre pris der hvor de
solgte deres, vægrede han sig mod at sælge til dem, og da de ej
efter mange gjorte begæringer ikke kunne få deres vilje med at købe
hans Kvæg for det de efter7 behag ville give, fandt fornemmelig
Anders Nielsen som var hovedmand i dette værk, for got første at
adskille klageren Kvæg fra flokken, og da han mødte for at drive dem
sammen igen, derefter med hug og slag pludselig på en grov og
uforkammet måde overfaldt ham, som han endnu bærer mærke af i sit
stakkels hovede, hvori han blev ligesom halvt forrøkt og ganske
fortumlet. Han befrygtede endda for værre, som også var sket hvis
ikke Knud Jensen havde taget ham [Anders Nielsen] fra ham.
Fortsætter at denne nu havde nået sit mål, at Frands Simonsen blev
ked af at drive sammen med dem, og drive Kreaturerne tilbage ville
give dem alt for stor fornøjelse, og ham en større fortræd og
omkostninger. De besluttede da at Jens Thomesens søn af Låsby som
også var med, skulle købe hans Kreaturer, hvilket også skete til
hans store skade, formedelst hans hovede da var ganske forslagen,
ligesom ganske forvirret da han på den tid ikke vidste hvad han
gjorde. Beder derfor Woyda om, som den der antager enhver som søger
ham, at hjælpe ham til sin ret der er sket uret, og lade disse
personer afstraffe. 18 september 1746.
1452
Fra Ludvig Georg
von Cølln, Skanderborg - til Woyda. Denne er nådig bevidst at
Birkedommer Snell og han for lang tid siden, i dybeste underdanighed
har besværet sig over Byfoged Oluf Løcke og Rådmand og Byskriver
Møller i Århus, over at de havde holdt auction over Borgmester
Basballes Selvejergård i Mesing, sorterende under Rytterdistriktet,
hvilken gård efter høje commissions begæring af Snell og Cølln med
gjorte bekostning er blevet vurderet. Efter deres ansøgning ville
Byfogeden og Rådmanden betale dem deres Auctions salarium, hvilket
ikke er sket, hvorfor han beder om at Woyda vil tilholde dem at
dette sker. 3 november 1746.
1453
Fra C Fach,
Sjelle. Som han finder sig højligt forårsaget til at forestille for
Stiftamtmanden, hvorledes hans formand, formedelst negligance har
ladet Degneboligen ganske lagt øde, så Fach nu på 15 års tid har
måttet leje Hus, i hvorvel han tid efter anden er tilsagt af
Provsten at han skulle nyde Degnebolig, hvilket og loven tilsiger,
at den der har jus et jura til et Degnekald, da bør den at forskaffe
Degnebolig. Men da han nu finder at der er et lidet Hus i Sjelle,
som tilhører Hans Majestæt, som blive vacant [ledigt] med det
første, hvilket han har andraget for Moldrup, på det at han ikke
skulle fæste det bort, før han kunne vide mere underretning fra
Stiftamtmanden, om Fach måtte nyde dette lidet Hus til en
Degnebolig, såsom det ikke er til nogen bekostning for Kongen,
hvorfor han beder om hjælp til dette. 4 juni 1746.
1454
Fra Ludvig Georg
von Cølln, Skanderborg - til Stiftamtmanden. [Se tidligere].
Henviser til dennes nådige skrivelse af 25 november, vedlagt den
højgunstige communication af Byfoged Løcke og Rådmand Møllers
erklæring af 21 november, angående Borgmester Basballes Bondegård i
Mesing med tilhørende Selvejerskov, hvorfor han takker underdanigst,
og beder ydmygst om at Stiftamtmanden vil pardonere at han endnu en
gang gør denne umage, nævner lovens 3die bogs 1ste capitel 3
articul. Jvnf tidligere, ses at sagen drejer sig om at Løcke og
Møller havde ladet afholde auction over Basballes gård, hvilket
Cølln og Snell mener tilkom dem. Slutter med at Birkedommer Snell på
grund af sygdom, ikke kan underskrive denne henvendelse, udbeder sig
Stiftamtmandens resolution om sagens afgørelse. 5 december 1746.
1455
Fra Christian
Stengel, Skarp Richter, Ålborg. "Siden mine formænd Stædse har
forrættet de forefaldende Executioner Så wel i Aalborg, Wiborg, Som
Århus Stifter, Så har ieg efter den Welædle og Welbyrdige Magistrat
her i Aalborg deris mig Gunstigt meddeelte Recommendation af dato
3die Febr: 1746 erholdet den Welædle og Welbyrdige Magistrats i
Århuus gunstige Løfte wed Swar af dato 21de Febr. sist efter, de
forefaldende Executioner i Århuus Stift og Bye Som Skarp Richter at
forrette. og Jeg derefter den. 4de Augsti Sidst har forrættet
Execution på Høyædle og Welbårne [der står Welb]. Frue Billes gods
ower delinqventinden Birgithe Olufsdatter af Koed Sogn og Bye Så
forswarlig, som den mig derfore giwne Attest nermere kand forklare.
Og Siden det er Spargeret at i Deris Excellencis allernådigst
anfortroede Stift i Schanderborg [hans skrivemåde] Bye Skal wære en
delinqvent Som Skal wære dømt fra liwet, Så er ieg underdanig
bedende, at deris Excellence Nådigst ville føye den anstalt, at
ingen anden Skarp Richter end ieg Samme Execution måtte tillades at
forrætte, Ligesom og Jeg underdanigst beder at Deris Excellence
Nådigst ville meddele mig den tilladelse at ieg og ingen anden
Skarp Richter de forefalden Executioner i Århus Stift må forrætte.
Jeg tilbeder mig Deris Excellencis Nådige Assistance og Swar
hworimod Jeg Med all underdanig Submission lewer
Deris Excellence
Høy Welbårne
Hr
Geheimeråd
Nådige Herris
underdanigste Tiener
ChristinStengel
Skarp Richter.
Aalborg dj 22de
Augusti 1746.
Til Jacob Benzon.
22 august 1746. [Se næste].
1456
Fra Wrotum?,
Aalborg. "Jeg har haft den ære at modtage Deres Excellences
høygunstige Skriwelse af den 9 Sept. og strax wed Skarp Retterens
hiemkomst giort ham dessen indhold bekiendt. Skulle der forefalde
nogen Exsecution under Deres Excellences Jurisdiction, udbeder ieg
allerærbødigst Deres Excellences Nåde for Christian Stengel, at hand
måtte bliwe betroet samme at forrette, så som ieg kand forsikre hand
er en ædruelig og Capabel Mand; Og, næst at hawe Deres Excellences
Nåde og Bewågenhed recommenderet, har ieg den ære at henlewe med ald
veneration, Deres Excellence
Høy
Welbårne Hr.
Geheime Råd
Nådige og
høygunstige Herre Deres
Allerærbødigste
og aller skyldigste
tiener. Signeret.
15 September
1746.
1457
Fra M Skov, Århus
- til Hans Nielsen Horsens og Jørgen Nielsen i Broberg. Udi den
mellem brevskriveren og Byfoged Oluf Løcke anordnede Kongelige
commission, er af Byfogedens søn Johan Frederich Løcke i seneste
session den 7 september, forevist en såkaldet skriftlig forretning
over hvad han tillige med H N og J N i Skovs hus den 15 november
afvigte år, i hans fraværelse har foretaget, da 3 Skov tilhørende
klædninger /:uden ringeste adgang:/ blev bortført og henbåret udi
Byfogedens hus, under hviken forretning "begge Eders" navne findes
tegnet som testificanter og vidner. Da som det af visse kendetegn
klarlig kan ses ligesom han og er kommen i erfaring, at i iche skal
have skrevet eders navne under samme forretning, så ville enten
herpå tegnet under eders hænder eller for min udskichede tilstå
eller fragå for det 1ste om Byfogeden nogen tid har forlangt af eder
at underskrive slig forretning og for det 2det om i virkelig har
underskrevet samme eller ikke. Hvorpå han afventer deres svar, som
de, om fornødendt eragtes med Ed at bekræfte. 23 september 1746.
På samme ydmygest
gensvar fra I N B siger Jørgen Nielsen Broberg og Hans Nielsen
Horsens, hvor de bl a svarer, at ligesom Løcke ikke skrev nogen
forretning på stedet udi Hr Commerceråds Mogens Skovs hus den 15
november, men alene leverede mig Jørgen Broberg 3 klædninger at bære
i hans hus og befalede mig Hans Nielsen Horsens at følge med, så har
han ikke forlangt af dem slig forretning at underskrive, følgelig ej
heller samme haves underskrevet eller gjort nogen tilladelse deres
navne at underskrive hvilket med Ed kan bekræftes.
1458
Fra J Rasch
Bergen, Århus. Det er Bentzon ikke ubekendt, at Provsten Hr Otte
Lime i Hammel, som viede et Qvinde menneske navnlig Kirsten
Nielsdatter til en mandsperson, endskønt hun for horeri ved
Tamperretten var frakendt sit forrige ægteskab, til befrielse for
denne gerning har betjent sig af en attest under Hans Høyærværdighed
Doctor Frederich Nannestads hånd, og da han for denne forseelse af
mig som af Stiftamtmanden er constitueret som Fiscal, ved en
Provsteret blev tiltalt, har han til undskyldning fremlagt samme
attest, og forment han efter denne havde ret til at foretage
vielsen. Da Nannestad derefter indkaldes i retten ønsker denne at se
den nævnte attest, hvorefter han lader sig forlyde med at den var
urigtig, hvorpå Bergen da for at få sagen oplyst, ved en missive
søger sådan anstalt at Hr Hurtig Karl som sætteprovst i
Provsteretten i afvigte Landemode tog beviset med Rettens påtegning
med sig, hvorpå samme af Nannestad blev taget i øjesyn, og derefter
i Biskoppens, Provst Lunes og de øvrige Herredsprovsters
overværelse blev declareret for at være falsk og skrevet af en
falskner. Da nu sagen afvigte 13 hujus ved Provsteretten i
Skanderborg blev foretaget mødte kvinden Kirsten Nielsdatter med
hendes mand Søren Nielsen og for Retten tilstod, at bemeldte bevis
var falsk og urigtig og at de havde formået en person her i Byen
Jørgen Vinter til at skrive samme, som og af ham skete efter det
originale bevis som de under Dr Nannestads egen hånd havde med det
tillæg som der udi fornævnte falske bevis fandtes, hvorefter Provst
Liime efter deres begæring og fundament af dette falske bevis har
viet dem. Efter hvilke omstændigheder Bergen indrettede sin
procedure og irettesættelse imod Provst Liime [Lihme], samt til
endelig dom udagerede sagen så den til endelig dom blev optagen. Og
som disse omstændigheder er så vigtige har han ikke villet undlade
at indberette sligt for Stiftamtmanden.
21 maj 1746.
Påtegnet: 14
oktober tillagt Procurator Bergen ordre til at actionere både
Kirsten Nielsdatter og hendes mand, samt den indbemte Jørgen
Winther.
1459
Fra Morten
Pedersen, Skomager. Århus. Som hans kone i hans fraværelse, sidst
afvigte mandag blev voldelig overfaldet af den næste nabo Søren
Nielsen, de trakterede hende og en anden nabokone med hug og slag,
hvorfor bemeldte Søren Nielsen endnu sidder i Arrest, altså er han
allerydmygst bønfaldende at Stiftamtmanden som den højeste øvrighed
i her i Byen, at som han er en fattig Skomager der dog må sidde på
en anden Mesters værksted for at fortiene Brødet til sin fattige
Hustru og umyndige Børn, vil håndhæve sådan uret mod ham og hans,
helst han ikke formår at søge sin regres ved rettergang, og Konen 2
gange har været hos Byfoged Løcke angående den sag, men intet svar
bekommet i henseende til nogen ret for dem. Da som Søren Nielsens
begangne omgang mod hans og Nabokonen vilde blive alt for
vidtløftigt at demonstrere for Stiftamtmanden, bad han om at Søren
Nielsen måtte blive pålagt at flytte, og i det øvrige at tilsvare
hvad ondt Konen eller børn herefter måtte hændes, såsom han for
Retten har lovet Konen en ulykke, hvorfor han venter nådig
assistance. 24 november 1746.
1460
Fra Nies Bang,
Overby. Da Amtmand Woyda så ham tjenlig til at føre og forsvare
folkes sager som Procurator, meddelte hans Velbårenhed mig vedlagte
autorisation, i Stjernholm Amt såvel som i Horsens, som også ved
Herredstingen, hvor mange har brugt ham til at forsvare deres sager.
Men lykken har aldrig villet vise ham vej, at blive kendt af Deres
Excellence, vil dog underdanig indstille sig, og beder om at denne
vil meddele ham en autorisation, at han i Havreballegård og
Stjernholm amter som Procurator i Købstæderne og på landet ved
underretterne må lade sig bruge. Til yderligere oplysning om hans
opførsel og forhold, henviser han til Magistraten i Horsens som
længe har kendt ham, endog som afg Fiscal Mavors fuldmægtig, hvorom
de herpå har tegnet deres attest. 15 marts 1746.
Notat: 26 april
blev ansøgeren meddelt constitution til at gå i rette i Horsens
Købstad og Stjernholm amt.
Påtegnet: 16
marts 1746 af C Frydensberg m fl, hvori de skriver at så vidt det er
dem bekendt, har ansøgeren opført sig fornuftig og skikkelig udi
hvis sager han enten ved Bytinget eller andre retter har haft under
hænde, hvilket herved efter begæring meddeles. Signeret.
1461
Fra Mikkel
Sørensen og Niels Jensen, Malling. Det er i underdanighed afvigte
løverdag mundtligt demonstreret at disse 2 Husmænd af Malling By og
sogn, har fæstet af sal Assessor Worm den 13 januar 1733 og da
tiltrådte husene i megen slet tilstand. Efter skødet har de årligt
svaret 1 rdr og altid betalt samme, ligesom de har forrettet det
arbejde som hidtil har været dem påbudt. Men efterdi Sr Biering i 2
år har oppebåret deres contingent og ved ordre af 10 december
afvigte, skulle møde i Århus med 2 dages forplejning, at afgøre
resterende hoveri, da at betale 1 rdr af hvert hus foruden husleje
som han ikke ville modtage, før det til samme blev betalt. [Uklart].
Beder om Stiftamtmanden resolution.
12
december 1746.
1462
Fra
B D Bielche, sal Stürups, Kærbygård.
Hun tager sig den
frihed at opvarte, såvel som at oversende vedlagte accord, som
mellem hendes Fætter Major Rosenkrantz og hende om Kærbygårds og
godsers afståelse, hviket hun ikke har villet undlade at underrette
Stiftamtmanden om som stedet høje øvrighed, idet hun samtidig beder
om dennes underskrivelse op påtegnelse. 8 april 1746.
1463
Fra Frederich
Holmer, Odder. Efter allerunderdanigste pligt og Stiftamtmandens
befaling indsendes hermed hans ringe tanker til lovens forbedring så
vidt som han har kunnet afstedkomme. Desuden attest om Vor Frelsers
Kirkes bøder, gratulerer ellers til et lychsalig forestående Nyt År.
[Se næste]. 28 december 1746.
1464
Fra Frederich
Holmer, Odder. [Se forrige - 4 sider]. Henviser til Kongeligt
reskript af 25 november 1746, angående love og udgangne Kongelige
allernådigste forordninger til forbedring, som han af Stiftamtmanden
under 9 december er blevet anbefalet [at fremføre]. Der efter
forskelligt, exp om lovens 1 bogs 4de cap 2,3 og 5 art, samt
forordningen af 3 marts 1741, tillader mundtlig varsel der nu om
stunder er i stor misbrug, så mesten alle betjener sig der af og
forefalder adskillige disputer imellem Procuratores og deres
Kongelige Majts interesse lider af stemplet papir. Fortsætter på
side 3 bl a an del allernådigste forordninger specificeret, exp 14
januar 1740 forbud at ingen Landsbyer eller garder moor? gårde? må?
nedbrydes. 28 december 1746.
1465
Fra H Mørck,
Holme. [3 sider]. I følge den af Stiftamtmanden stillede Kongelige
befaling af 25 november, angående indberetning om hvis man kan
foreslå til forbedring af de allernådigste udgangne forordninger og
love, hvor til han bl a skriver, så vides eller underståes ikke at
melde noget om de allernådigste forordninger thi en del gælder til
en tid, andre efter som tidernes omstændigheder der udkræver og så
videre. Fremkommer alligevel med noget over de næste sider, bl a om
lovens første bogs pag 32 dens 5te art om kald og varsel etc.
30 december 1746.
1466
Fra N Moldrup,
Skanderborg Ladegård - til Woyda. Siden sidste hvor han havde den
ære at give beretning til Amtmanden om de jorder sal Provsten i
Harlev og Degnen i Ris, havde haft i brug af Kongens ejendom, har
han om det i Harlev, efter en vidtløftig søgen og leden, endelig
fået et til Casper Høvinghof som da havde Harlev Mølle den 15
december 1724, udgivet fæstebrev i Protokollen opledt, hvoraf den
forlangte kopi heraf fremkommer. Da fæster kom fra Harlev Mølle,
afstod han det igen som er 3 tdr 2 alb hartkorn til sal Provsten og
Niels Lauridsen, hvor af enhver af dem har haft lige brug, dog uden
at have fået fæste på samme. Moldrup forestiller sig hans sal
formand Krigsråd Gyberg, derom må have haft de tanker, når fæstet
var givet, stod det uden forandring, og han vel ved lejlighed har
villet haft det i en anden skik. Ris. Degnen Holger Seidelin har
haft de brugende ødegårdsjord 2 tdr 1 fc 1 alb hartkorn siden
forrige Degn afgik efter 10 til 11 år siden som 8 a 9 år før hans
død hafde fået det af 2 mænd Jens Knup og Peder Dam, da de ikke vel
havde de kræfter som kunne beholdes til dyrkning under deres øvrige
brug, men ingen af Degnene har haft fæste derpå, årsagen må være som
for ommeldt. [Se næste]. 14 april 1746.
1467
Fra N Moldrup,
Skanderborg. Kopi af det i forrige omtalte fæstebrev, dateret 15
december 1724, til Casper Høvinghof i Harlev Mølle, på Niels Jensens
gård i Harlev, som han formedelst slet tilstand ej længere har
kunnet forestå og udgifterne svare etc.. Ingen dato 1746.
1468
Fra N Moldrup,
Skanderborg Ladegård. Fra Framlev og Laurs Pedersens Tjenestekarl
Mathias Nielsen med nærværende blev indbragt for begangen Tyveri hos
adskillige, og som samme skal være så grove efter frembringerens
forklaring, kan ikke efterlade at incommodere med den ganske
fremsendelse, at deres høiædle Welbårenhed [Woyda] ville foranstalte
modtagelse og fængsling forvaring, samt hans tilkommende
forplejnings udbetaling som fra Amtstuen bekvemmeligst kan fåes. 25
juni 1746.
1468b
Fra Rasmus
Madsen, Framlev. Udi hans svigerfaders Daniel Rasmussens levetid er
fra brevskriverens nu påboende Selvejergård i Framlev, solgt et stk
ejendom bestående udi Tørveskær og Engslet med en del Elle begroet
beliggende på Lillering Mark, Ottings Mose kaldet, som både under
nævnte gård er matriculeret og skatterne til Kongen af ham
[brevskriveren] er svaret, [solgt] til Mads Rasmussen i Tåstrup, og
som han for længst til bemte mænd, i mindelighed har tilbuds
købeskillingen, ikke alene til og ofte ved sammenkomst, men endog
udi velædle Regimentsskriver Moldrups nærværelse, imod at de
overleverede ejendommen til gården, hvilket hidtil har været
frugtesløs. Da gården ved slig salg er fornærmet både i Høbiergning
og Tørveskær, hvor af ganske lidet eller intet under gårdens jord er
beliggende, der desuden synes at være meget stridig, at han skal
svare udgifterne, men ikke nyde frugten af samme. Han finder sig
derfor nødsaget til at bede om Woydas hjælp. [Se næste]. Signeret:
Rasmus Madtzøn og A I S. 1 juli 1746.
1469
Fra A R S og P P
S, Framlev. [Se forrige]. 25 juni 1746 var underskrevne Anders
Rasmussen og Laurs Pedersen i Framlev på begæring af Anders Jensen
og Rasmus Madsen i bemeldte Framlev, for at syne og efterse den
skade som de Harlevmænd med deres Creaturer, ved den drift de har i
Dueholt har ladet gøre, både udi Eng og Korn, som af bemeldte
Harlevmænd voldelig og til dels af Creaturer udstødt. Og synes de da
efter deres skønsomhed at på 3 steder udi Engen er opædt så meget
hvor af 1 læs Hø kunne avles og udi nogle Rugagre så meget Rug som
kunne anses for 4 kiere, hvilket de i alt her med vil tilstå. 25
juni 1746.
1470
Fra Niels
Wissing, Sjelle Skovgård. [Birkeskriver]. Sammen med 4 "uwillige"
mænd navnlig Herlef Pederen, Henrich Hansen, Jens Laursen og Jens
Tåstrup alle af Skouby indfandt han sig i Sjelle Skougårds Kobbel i
Skoven, efter Woydas ordre af dags dato, for at syne og besigtige
Søren Davidsen Husmand fra Skouby, som fandtes død i Skoven, og har
de da synet og forefundet som følger. Den døde fandtes liggende i et
Træ på sin venste side, på en Tront eller knot ungefær 3 alen fra
jorden, hvilket Træ han oven for havde afhugget for Sergiant Øsberg
[Osberg?] i Skovby som havde lejet ham til at gå i Skoven, og ellers
selv var tilstede. Formenes at da toppen af Træet er faldet til en
anden siden end formodet, har en Gren undertrykket ham, idet den var
faldet på hans hals og krop, således at uanset dette blev fjernet,
var han afgået ved døden. Derefter videre beskrivelse af uheldet,
sluttende med at den døde blev hjemført til hans hus, indtil
øvrighedens afgørelse med hensyn til jordefærden fremkommer. Sign:
Herluf Pedersen, Hendrich Hansen, Jens Lauridsen og Jens Strop.
30 november 1746.
Påskrift: Den
dødes enke beklager sig wemodig at hun aldelis intet eier til Kiste
eller andet at få ham i jorden før, som Sognefogeden og Bymændene
bevidner, men beder om nogen hielp dertil af den fattiges casse.
1471
Fra Mogens
Pedersen, Smed i Mesing. Skriver sig som en fattig Smed af Mesing,
som nødes til at henvende sig til Woyda, med en klage over
Familieskatte [forpagteren] der søger ham for mere skat, end han
efter benådning er ansat til, nemlig med 1 mk og Konen med 8 sk i
kvartalet, hvorimod han afkræves for 3 mk, og derfor er blevet
pantet. Anfører at han tjener hver mand for kost og løn og bor i et
Grandehus, og har ellers betalt den nedsatte skat, sammen med
samtlige mænd i Byen formoder han at Woyda vil lade det blive ved
den forrige udgivne ordre, siden Smeden er i slet tilstand.
Signeret: Mogens Pedersen Smed, Peder Povelsen, Rasmus Lauridsen,
Søren Sørensen, Christen Jensen, Peder Christensen, Christen
Pedersen, ?? Grorsen, I A S, Niels Rasmussen, Niels Pedersen og Ivar
Jensen. 24 juni 1746.
1472
Fra Karen
Madsdatter, Elling. Som skiftet efter hendes salig fader [Madtz]
Mads Nielsen Vinter i Elling er blevet sluttet den 23 oktober 1745,
hvorudi blev indført at hendes broder Christopher Madsen [der står
Madtzen] som beholdt stedet med al dets tilliggende, skulle antage
hende hans søster til al mulig hjælp, og hun nu før faderens død
tjente i gården i 4 år og efter hans død i 4 år, hvorfor hun aldrig
har nydt en skilling til løn, ligesom broderen heller ikke efter
skiftet vil give hende noget [der fra] heller ikke betale hende den
fortjente løn, så beder hun Woyda om at være hende som et fattigt
fader og moderløs barn behjælpelig, at hun dog måtte ske nogen
rettighed. "I erwartning af en Nådig bistand forbliver jeg"
signeret. 22 september 1746.
Omslag: 1746
Staldstude angl Århus Amt.
1473
Fra Jens Nørlem,
Vilhelmsborg. Hermed underdanigst indberettes at til dette
anstundende Vinter, er der på gården opsat til at stalde 104 Øxen,
som igen er solgt til de Københavnske Slagtere Peder Hansen og Povel
Kyse, og om Gud ellers vil være så nådig og bevare dem fra den
fordærvelige Fæsyge, skal de tid efter anden drives, således at den
sidste er taget inden 1 maj 1737. 21 november 1746.
1474
Fra C Charisius,
Constantinsborg. [Beskadiget]. I anledning af udgivne forordning,
indberettes at der på gården er opsat 100 Staldøxen, hvoraf der er
solgt 86 til Poul Markusen fra [Holsten?] Ørumgård i Bjerre Herred,
hvoraf 43 efter contractens angivelse skal uddrives til 1 marts og
43 til 20 april. Sender også hilsener fra sig selv og Konen. 30
oktober 1746.
1475
Fra C Charisius,
Constantinsborg. [Angivne år skal formentlig være 1747]. Henviser
til sin angivelse af 30 oktober, hvor efter han har solgt sine
Staldøxen til Poul Marchusen fra Holsten?, er der igen af hans Øxner
solgt 96 til Købmanden Mons Jann Assanne fra Monnecherdam i Holland,
som efter accorden afgår fra Stalden 7 marts førstkommende og
uddrives gennem Ribe. 5 marts 1746.
Omslag: 1746
Indberetninger om Qvægsygen Århus Amt.
1476
Fra Jens Nørlem,
Vilhelmsborg. Den fordærvelige qvægsyge som endnu continuerer på
Vilhelmsborg, således at der i afvigte uge er død 17 fæhøveder,
nemlig i Testrup hos Lars Pedersen 1 og hos Villads Sørensen i
Mårslet By 2, hos Peder Andersen 2, hos Rasmus Jensen 1. I Malling
sogn i Bisgård hos Jens Mikkelsen 9 og i Malling By hos Robert
Rasmussen 2, hvilket underdanigst indberettes. 19 december 1746.
1477
Fra O Ødum,
Kærbygård - Mons Müllers tiener. Siden sidste angivelse er der hos
Gårdens Bønder 14 køer 11 qvier stude 11 kalve, nemlig Koldkiergård
Knud Knudsen 5 køer 3 qvier 3 stude og 5 kalve. Hos Peder Jensen 4
køer 5 qvier og 4 kalve. I Trige hos Peder Christensen 2 køer 3
qvier og 2 stude. Hos Anders Sørensen 3 køer og 2 kalve. 11 December
1746.
1478
Ingen afsender,
Århus. Special liste på 4 sider, med samlet angivelse af døde
creaturer i Havreballegård og Stjernholms amter, samt Stiftets
Købstæder, efter de tilstillede anmeldelser. Skemaet er med
angivelse af stednavne og gårdenes navne, men ingen personer. Første
2 sider viser et samlet antal på 13875 til 25 november fra denne
dato til 240 stk udgør i alt 14115 stk Fra sidste angivelse til 2
december døde 14115 dyr, og fra denne dato til 9 december yderligere
154 stk, samlet antal således 14269. Ingen dato 1746.
1479
Fra J Såbye,
Frijsenborg. Siden sidste angivelse er der i Årslev by døde følgende
creaturer, nemlig hos: Peder Hørslev 1 ko, hos Niels Pedersen 2 do.
Peder Wærums enke 4 køer 2 stude 2 qvier. Maren Pedersdatter 4 køer
3 stude 2 qvier 1 kalv.
Rasmus Nielsen 4 køer 1 kalv.
Rasmus Pedersen 5
køer 3 stude. Søren Weng 1 qvie. Mads Pedersen 4 køer 1 stud 2
qvier. Poul Knudsen 5 køer 1 kalv.
Michel? Nielsen 3 køer.
Peder Hanen 1 ko
og hos Jens Albretsen 1 ko er i alt 54 stk. 12 december 1747.
1480
Fra Jens Nørlem,
Vilhelmsborg. I afvigte uge er 29 fæhøveder døde, nemlig hos Las
Pedersen Fogh i Testrup 4 og Rasmus Thomasen 6, i Mårslet hos Jens
Olesen 4, Jens Bodilsens enke 2, Wilads Sørensen 2, Peder Andersen 2
og Rasmus Jensen 2. Desuden i Malling by Søren Pedersen 1, Degnen
Christen Buch 4 og Robert Rasmussen 2 stk. 12 december 1746.
1481
Fra Jørgen Hansen
Müller, Lyngbygård. Siden sidste angivelse er der undr Gården døde
26 creaturer, nemlig i True Niels Jensen4 stk Peder Lassen 3 i Tilst
Niels Madsen 3, Yderup Anders Nielsen 5, Hasle Rasmus Sørensen 4,
Rasmus Møller 5 og Jesper Jensen 2. 12 december 1746.
1482
Fra Peder Låsbye,
m fl, Århus Rådstue. Fra 21 november til dato er der af den
grasserende qvægsyge døde 25 stk creaturer.
12 december 1746.
1483
Fra Jens Nørlem,
Vilhelmsborg. Som den fordærvelige fæsyge stadig continuerer på
gården, er der i Mårslet hos Jens Olesen død 3 fæhøveder, hos Søren
Pedersen i Testrup 1, Las Pedersen Pigh 6 og Rasmus Thomasen 1 i alt
11 stk. 5 december 1746.
1484
Fra J Mørch,
Holme. Angivelse af døde creaturer hos beboere under strøgodset,
nemlig i Elsted By hos Peder Jørgensen 3 hos Johane? Grim 3 - sidste
Krigsråd Balle tilhørende. I Vejlby hos Eskel Jacobsen 1 hos Jens
Ovesen 1. I Gjellerup, hos Peder Holm 11, Niels Sørensen 4, Rasmus
Sørensen 4, Michel Sørensen 1, Søren Michelsen 1, Niels Hansen 1. I
Åby: Michel Jensen fra først og til dato 13 stk. Skejby hos Søren
Sørensen 7 og hos Rasmus Bach 1, Anders Rasmussen 12 (Doctor
Nannestad], Povel Christensen 4. 29 november 1746.
1485
Fra ??, på
Andreas Stæhrs vegne, Århus. Angivelse af døde creaturer, nemlig i
Vejlby 3, Skejby 5, Yderup 11, True 35 og i Tilst 16 i alt 70 stk. 1
december 1746.
1486
Uden afsender.
Skema over 4 sider med samlet opgørelse af døde fæhøveder i
Havreballegård og Stjernholm amter, samt Stiftets købstæder. Nævnes
gårdenes navne, samt byer og sogne men ingen personer. Fra sidste
angivelse til 28 8br døde dyr 13118 stk fra denne dato til 4
november yderligere 224 stk, samlet kan ikke læses. Fra sidste
angivelse til 18 november 13617, fra denne dato til 25 november 258
i alt 13873 stk. 25 november 1746.
1487
Fra Jens Nørlem,
Vilhelmsborg. Anmelder at der igen er død 19 fæhøveder, nemlig i
Mårslet hos Jens Olesen 1, Søren Pedersen 4, Niels Rasmussen Bareth
1 og Peder Pedersen 2, desuden i Malling hos Søren Pedersen 4 og
Eske Øflesen [Eske Øvlesen] 7.
28 november 1746.
1488
Fra H Rosborg,
Haraldslund. Siden sidste anmeldelse af 25 juli, har den grasserende
fæsyge indfundet sig i den ham tilhørende Grundfør, hvor efter 71
høveder er døde. I lige måder er der her ved Haraldslund af samme
sygdom død 59 høveder. 28 november 1746.
Bilag: Uden
afsender og dato - kladde der udviser at listen af 11 november er
forhøjet med yderligere døde dyr, således denne udviser 13522 stk.
Listen af 18 november skal ligeledes forhøjes således i alt 136177
stk.
1489
Fra U C Müller, m
fl, Århus Rådstue. Indberetter at der fra 20 oktober til dato er død
50 creaturer. 21 november 1746.
1490
Fra Jens Nørlem,
Vilhelmsborg. Anmelder at der af qvægsygen, i Mårslet er død hos
Peder Pedersen 4, Niels Rasmussen Piil 3, Niels Rasmussen Husmand 1
ko. Desuden i Malling hos Søren Pedersen 4. 21 november 1746.
1491
Fra Jørgen Hansen
Müller, Lyngbygård. Angivelse af døde creaturer, nemlig i Åby hos
Niels Jacobsen 1, Peder Enevoldsen 1, Niels Pedersen 3, Niels Jensen
Lemming 4. Lyngby By, hos Mads Michelsen 3, Rasmus Michelsen 3 og
Rasmus Jensen 2. I Tilst: Niels Balle 4. True: Christen Nielsen 11
og hos Niels Jensen 6, i alt 38 stk. 21 november 1746.
1492
Fra O Ødum,
Kærbygård. Anmeldelse om døde creaturer, hos Bønderne i Brendstrup,
er der i sidst afvigte uge, hos Niels Lassen 2 køer 2 stude, Rasmus
Sørensen 3 køer 2 qvier 1 stud 1 kalv, Søren Sørensen 1 ko 4 qvier
og 4 stude, er i alt 6 køer 6 qvier 7 stude 1 kalv.
20 november
1746.
1493
Fra O Ødum,
Kærbygård. Anmeldelse om døde creaturer. Trige hos Peder Christensen
2 køer 3 stude 2 qvier, Rasmus Thommesen 1 ko, Offer Pedersen 4
qvier. Tilst, Brendstrup By: Søren Sørensen 1 ko 1 qvie, Anders
Sørensen 3 køer 1 qvie 2 kalve, Niels Lassen 1 kalv og Rasmus
Sørensen 1 ko 1 kalv, i alt 8 køer 3 stude 8 qvier og 4 kalve. 14
november 1746.
1494
Fra Jens Nørlem,
Vilhelmsborg. Anmeldelse om døde dyr i afvigte uge Mårslet: Therkel
Christensen 11, Søren Pedersen Fogh 2, Jens Olesen 1, Peder Pedersen
1, Niels Rasmussen Bareth 2, i alt 17 stk. 14 november 1746.
1495
Fra C Skiøring,
Ristrup - på Major Reenbergs vegne. Anmeldelse om døde dyr, siden
sidst indberetning af 10 oktober, i Lisbjerg: Thomas Hendrichsen 1.
Trige sogn Hæst By hos Anders Sørensen 3, Tilst Sogn Gjeding By,
Peder Land? 2, Anders Kåe 2 og Niels Skrifver 1, i alt 9 stk. 14
november 1746.
1496
Fra ??,
Marselisborg - på Forvalterens vegn Anmeldelse om døde dyr. På
gården 1, i Vejlby 6, Schibye 4, Yderup 3 og i True 10 i alt 24 stk.
17 november 1746.
1497
Fra ??,
Marselisborg - på Forvalterens vegne. Anmelder at der under gården
er død 32 fæhøveder. 10 november 1746.
1498
Uden afsender,
Århus. Samlet skema med angivelse af døde creaturer, i
Havreballegård og Stjernholm amter, samt Stiftets købstæder. Fra
sidste angivelse til 14 8br 12810. Fra 14 til 21 oktober 92, udgør i
alt: 12902. På samme skema angivelse af døde creaturer fra sidste
relation dateret 30 september 12450. Fra 30 september til 7 oktober
215 i alt 12665. 21 oktober og 7 oktober 1746.
2 bilag: Uden
dato og afsender med angivelse af døde creaturer, første nævnes
forhøjelse af den under 28 8br fra 12902 til 13118. Den anden af 14
oktober skal tilføjes 145 til i alt 12 810.
1499
Fra J Mørk,
Holme. Siden sidste angivelse om kvægsygen i Brabrand er der endnu
død 3 hos den mand hvor sygdommen først begyndte, hvor han da miste
10 høveder, og havde 3 tilbage, hvorefter han nu kun har tilbage et
par ungnød. Hos den strøbonde som hidtil har været fri er sygdommen
nu også begyndt. 26 januar 1746.
1500 - 1501
Fra Jørgen Hansen
Müller, Lyngbygård. Indberetter om døde creaturer i følge den
grasserende sygdom. Hos Andersen Pedersen i Lyngby er der i sidste
uge bortdød 8 dyr.14 februar 1746.
1502
Fra J Mørch,
Holme. Indberetning om døde dyr, at det fra Brabrand tegner sig som
om sygen nogenledes skulle formindskes, dog er der hos strøbonden
Søren Jensen hvor 4 creaturer er døde siden sidste angivelse,
således han i alt har mistet 12. 14 februar 1746.
1503
Ingen afsender,
Århus. Skema med samlet opgørelse af antal dyr der er døde, under
havreballegård amt, i Brabrand indtil 15 december 23 stk, der
indberettes til Commerce coll den 10 og 17 december 1745. I
Stjernholm amt 1333 der indberettes til samme under 10 december
1745. Desuden yderligere 234 der indberettes under 17 december 1745.
Ingen dato 1745.
1504
Ingen afsender,
Århus. Samlet skema om døde dyr, fra Havreballegårds amt fra sidste
angivelse til 20 januar i alt 3523 stk. På samme skema om samme fra
sidste angivelse til 28 januar 1746 i alt: 4242 stk. Angives også
tal fra en liste dateret 4 februar på 4610 stk.
20 januar 1746 -
datoen fra første side af skemaet.
1505
Fra J Benzon,
Århus. Skema med samlet angivelse af døde creaturer, Havreballegårds
amt fra sidste angivelse dateret 4 februar til 10 februar, i alt
4847 stk. På samme skema, Havreballegårds amt fra sidste angivelse
til 17 februar i alt 4942 stk. 11 februar 1746 - dato fra skemaets
første angivelse.
1506
Fra O Ødum,
Kærbygård. Angivelse om døde creaturer, nemlig hos Jens Jensen i
Lisbjerg, hvor der i næst afvigte uge er død 2 køer 1 qvie og 1 tyr.
16 oktober 1746.
1507
Fra Peder Låsbye,
m fl, Århus. Indberetter at siden 3 october er den her i Byen
grasserende qvægsyge meget tiltaget, der er til dato bortdød 40 stk
qvæg. 20 oktober 1746.
1508
Fra Jørgen
Hansen, Lyngbygård. Anmeldelse om døde creaturer, på Lyngbygård 36
stk. I Åby sogn hos Rasmus Nielsen 2, Niels Jacobsen 1, Laurs
Laursen 3, Niels Andersen 2, Michel Michelsen 4, Christen Andersen
5, Hans Nielsen 2, Christen Nielsen 2, Søren Rasmussen 2, Niels
Rasmussen 1, Laurs Jensen Trige 1, Frands Christensen 8, Michel
Rasmussen Rytter 4, Niels Nielsen 4, Peder Enevoldsen 2, Niels
Pedersen 1, Niels Lemming 4, Rasmus Pedersen 5, Niels Christensen
enke 5 og hos Husmænd: Niels Bunde 1, Poul Nielsen 1, Hans Andersen
1 og Rasmus Pedersen Skræder 1, i alt 98 stk. 10 oktober 1746.
1509
Fra J Qvist?,
Schieringgård. Anmelder at der på gården under Havreballegårds amt
er død hos Rasmus Jespersen i Elsted 1 ko og hos Jesper Rasmussen,
sst 2 køer. 20 oktober 1746.
1510
Fra C Frijs,
Frijsenborg. Anmeldelse om døde dyr, hvorom han skriver at den
landet så skadelige qvægsyge har ytret sig i Årslev By, må han som
ejer af samme By, indberette at hos følgende er døde: Hos Peder
Barum 1 stud, Peder Hørslev 2 stude og 1 qvie, Niels Pedersen 1
qvie, Peder Wærums enke 2 qvier 2 stude, Rasmus Pedersen 1 stud,
Søren Weng 1 qvie 1 stud, Præsten 1 qvie 1 stud, Søren Haugård 2
qvier 2 stude, Poul Knudsen 1 stud, Michel Nielsen 1 stud og Peder
Hansen 1 qvie. 27 oktober 1746.
1511
Fra ??, på
Andreas Stæhrs vegne, Marselisborg. Anmelder at der under gården er
døde i alt 792 creaturer af den fordærvelig fæsyge. 27 oktober 1746.
1512
Fra Jørgen Hansen
Müller, Lyngbygård. Anmelder at der af qvægsygen er døde creaturer
på Lyngbygård 4, i Lyngby Sogn og By hos: Mads Michelsen 5 stk.
Tilst hos Niels Pedersen Balle 4 stk. Åby hos Hans Nielsen 2, Peder
Enevoldsen 1, Niels Rasmussen 1, Niels Christensens enke 2, Michel
Michelsen 1, Niels Jacobsen 1 og hos Rasmus Nielsen 1 i alt 22 dyr. 31 oktober 1746.
1513
Fra J Mørch,
Holme. Siden sidste indberetning om qvægsygen i Brabrand er der hos
strøbonden Søren Jensen død 7 høveder og hos en fattig huskone 1
høved. 7 februar 1746.
1514
Fra I Benzon,
Århus. Skema med samlet angivelse af døde creaturer i
Havreballegårds amt, fra sidste angivelse til 24 december 2080 stk,
og fra denne dato til 30 ditto 562 stk udgør samlet 2642 stk. På
samme skema, Haureballegårds amt og Stjernholm amt fra sidste
angivelse til 31 december 1745 i alt 2642 stk fra denne dato til 6
januar 296 samlet 2938 døde dyr. På samme skema angivelse af døde
dyr fra sidste dato til 7 januar 1746 2938 stk, fra denne dato til
13 januar 36 stk i alt 3304 stk. 31 december 1745.
1515
Fra J Mørch,
Holme. Anmeldelse om qvægsygen i Brabrand, hvor der er død 2
høveder, et hos strøbonden Søren Jensen og det andet hos en fattig
Huskone. 31 januar 1746.
1516
Fra ??, på
Andreas Stæhrs vegne, Marselisborg. Anmelder at der hos Godsets
bønder i Brabrand er død 18 stk fæhøveder. 20 januar 1746.
1517
Fra J Mørch,
Holme. Siden sidste indberetning er der på Constantinborgs god endnu
død 7 høveder hos Peder Loft, det lidet samme bønder har tilbage
tegner sig til bedring, så er strøbonden Søren Jensen til dato fri
for at miste noget, og for Marselisborg giver Rådmand Stæhr
anmeldelse. 17 januar 1746.
1518
Fra ??,
Marselisborg, på Andreas Stæhr vegne. Anmelder at der i Brabrand er
død 3 høveder. 27 januar 1746.
1519
Fra ??,
Marselisborg, på Andreas Stæhrs vegne. Bliver herved underdanigst
angivet, at under Godset er der i Brabrand siden 5 hujus død 7
fæhøveder og hos Præsten 4 do i alt 11 stk. 13 januar 1746.
1520
Fra ??,
Marselisborg, på Andreas Stæhrs vegne. Siden sidste anmeldelse af 30
december er der død 14 fæhøveder i Brabrand og hos Præsten 5 stk. 5
januar 1746.
1521
Fra J Mørch,
Holme. Anmelder at der hos følgende i Vejlby er døde creaturer,
under Johan Lønborg: hos Peder Villadsen 2, Johan Jensen 2, under
doctor Nannested: Niels Jensen 2, Rasmus Michelsen 2, Jens Jachobsen
1. Under Byfogedenken: Jens Lassen 5, Jens Ovesen 1, Niels Lyng
Husmand 1. Hos Grandesmeden 2. I Lisbjerg, under Domkirken: Anders
Offersen 4 og Peder Sørensen 4. 8 oktober 1746.
1522
Fra C Skiøring?,
Ristrup. Anmeldelse om døde creaturer. I Hæst by, Peder Brandenborg
2, Søren Sørensen 1, Peder Andersen 3. Tilst Sogn Gjeding By: Anders
Yde 5, Peder Land? 4, Jens A. enke 5, Simon Sørensen 4, Ole Balle 8,
Christen Balle 7, Anders Kåe 5, Niels Christensen 10, Niels Skriver
8 og Niels Hansen Husmand 1 i alt 63 stk 10 oktober 1746.
1523
Fra ??,
Marselisborg på Forvalterens vegne. Anmeldelse om døde dyr siden 6
hujus Marselisborg 2, i Terp 6 og i Vejlby 1. 13 oktober 1746.
1524
Fra Peder Låsbye,
m fl, Århus Rådstue. Da den grasserende qvægsyge har ytret sig her i
Byen, så indberettes at der til dato er død 49 creaturer. 3 oktober
1746.
1525
Fra H Brusberg,
Marselisborg. Anmeldelse om de fæhøveder der siden 21 september er
døde, Marselisborg 12, i Viby 8, Åby 1, Lisbjerg 36, Terp 17 og i
Vejlby 5, udgør i alt 79 stk. 6 oktober 1746.
1526
Fra R Kiergård,
Constantinsborg. Anmelder at der hos en af Herskabets bønder i
Vejlby i sidste uge er døde 6 høveder5. 27 september 1746.
1527
Ingen afsender,
Århus. Skema med samlet angivelse af døde creaturer i Havreballegård
og Stjernholm amter, fra sidste angivelse til 16 september 12078
stk. Fra denne dato til 23 september 280 i alt udgørende 12358,
hvor til kommer fra Constantinsborg, Lyngbygård, Kærbygård og
Ristrup, således samlet 12450 stk. På samme skema for amter samt
for angive byer, fra sidste angivelse til 9 september 12041 stk,
desuden fra denne dato til 16 september 37 i alt udgørende 12078
stk. 23 september 1746.
1528
Fra C Skiøring,
Ristrup. Angivelse af døde creaturer siden sidste angivelse af 22
august til dato. Lisbjerg Sogn og by: Anders Bering 7. Søften: Niels
Jensen Frandsen 3. Trige Sogn Hæst by: Rasmus Christensen 2,
Christen Christensen 2, Peder Andersen 1, Jens Andersen 2. Tilst
Sogn Gjeding By: Anders Yde 1, Peder Land 3, Jens A Enke 3, Simon
Sørensen 1, Ole Balle 2, Christen Balle 4, Anders Kåe 1, Niels
Christensen 2 og Niels Skriver 1. 19 september 1746.
1529
Fra O Ødum,
Kærbygård. Indberetter at der hos en af Gårdens bønder Jens Jensen i
Lisbjerg er død 1 stud 5 kalve. 25 september 1746.
1530
Fra J Kiærsgård
Constantinsborg. Anmelder at der hos en af Herskabets bønder i
Vejlby i sidst forgangne uge er død 3 fæhøveder. 19 september 1746.
1531
Fra Jørgen Hansen
Müller, Lyngbygård. Anmelder at der siden sidste anmeldelse, under
Lyngbygård er død 39 creaturer, nemlig på gården 18, i Åby hos
Rasmus Nielsen 3, Niels Jacobsen 1, Laurs Laursen 1, Niels Andresen
2, Christen Andersen 1, Michel Michelsen 2, Christen Nielsen 1,
Frands Christensen 3, Michel Rasmussen Rytter 1, Niels Pedersen 2,
Niels Lemming 1 og Niels Christensens enke 3. 26 september 1746.
1532
Fra ??, Århus. Anmelder at der siden sidste angivelse under
Marselisborg er død 76 creaturer, nemlig i Viby 9, Åby 2, Lisbjerg
7, Terp 33 og i Vejlby 25. 21 september 1746.
1533
Fra J Mørch, Holme. Anmeldelse om døde dyr på strøgodset i Lisbjerg
og Hasle herreder fra 1 juli til dato. I alt 199 stk. I Søften
tilhørende Præsten, hos Jens Jensen 8, Niels Jensen 8, Baltzer
Jensen 9, Jens Degn 9. Og hos Hendrich Johansen 12 samt Peder Jensen
9. I Spørring under Conrector Worm: Jens Povlsen 11, Jens Nielsen 4.
Under Doctor Nannested: Rasmus Christensen 10. Under Domkirken:
Christen Jensens Enke 17. Lisbjerg under Domkirken: Christen Lassen
14, Anders Offersen 2, Peder Sørensen 2. Trige under Hans Bøg: Søren
Sørensen 8. Elsted under Krigsråd Langballe. Peder Jørgen 7, Anders
Pedersen 9. Lystrup under Domkirken: Espen Jensen 17. Vejlby under
Hr Hans Bonde?: Rasmus Nielsen 10, Eskel Jacobsen 1. Under Hans
Lønborg: Jens Bomholt 6, Peder Villadsen 2, Johan Jensen 1. Under
Byfoged Enken: Niels Jensen 6, Jens Ofversen 6, Jens Holm 1. Under
Doctor Nannested: Jens Jacobsen 3, Niels Tydsk 1, Rasmus Michelsen 5
og Niels Jensen 1. 15 september 1746.
1534
Ingen afsender, Århus. Samlet skema over øde creaturer i
Havreballegårds Amt, Grevskabet Frijsenborg og Stjernholm amt, fra
sidste angivelse til 12 august i alt 11664, hvor til kommer fra
denne dato til 19 august således antallet i alt udgør 11882. På
samme skema for Havreballegård og Stjernholm amt fra sidste
angivelse til 26 august i alt 11882 stk, hvortil kommer fra denne
dato til2 september, hvor efter det samlede antal udgør 12041. 19
august 1746.
1535
Fra Jørgen Hansen Müller, Lyngbygård. Anmeldelse af døde creaturer i
Åby. Hos Rasmus Nielsen 1, Niels Jacobsen 2, Laurs Laursen 3, Niels
Andersen 1, Michel Rytter 1, Peder Enevoldsen 1, Rasmus Pedersen 2,
Niels Christensens Enke 1 og Peder Rasmussen Skrædder 1 i alt 13
stk. 12 september 1746.
1536
Fra ??,
Marselisborg. Anmelder at der af Qvægsygen fra 1 til dato er døde 28
creaturer, nemlig i Viby 3, Åby 5, Terp 15 og i Vejlby 5. 8
september 1746.
1537
Fra ??, Marselisborg. I næst foregående uge er der død 17 creaturer.
1 september 1746.
1538
Fra ??, Marselisborg. Fra 18 august til dato er der i Viby død 8,
Ølsted 2, Åby 1 og i Lisbjerg 1, i alt døde 12 creaturer. 25 august
1746.
1539
Fra Ole Olesen, Århus. Foruden de 249 høveder der til den 10 hujus,
var døde af qvægsygdommen på hans gods i Havreballegårds amt, er
siden 71 døde, i alt 320 stk. 23 august 1746.
1540
Fra J Qvist, Schieringgård. Siden sidste anmeldelse af 11 august er
der hos Rasmus Jespersen i Elsted død 2 køer 2 qvier 2 stude og 2
kalve. Hos Jesper Rasmussen 3 stude og 3 kalve, i alt 14 stk. 26
august 1746.
1541
Ingen afsender. Skema med samlet angivelse af døde qreaturer i
Havreballegård og Stjernholm amter, fra sidste angivelse til 29 juli
i alt 10987. Århus 29 juli 1746.
Bilag: Om
tilføjelse til indsendte under 12 august, Marselisborg 54, Kærbygård
12, Skårupgård 1644, Schieringgård 6, Bidstrup 54, Schierrildgård 1,
Rask 52, Sottrup By 3 og Glud By 10, i alt 356 stk.
På samme skema
anmeldelse fra 29 juli til 5 august, der i alt udgør 11308 døde
creaturer.
1542
Fra J Qvist, Schierrildgård. Anmelder at der i Elsted By hos Rasmus
Jespersen er død 1 stud, Jesper Rasmussen 1 qvie, Hans Torst 1 ko og
2 ungnød alt 5 stk. 11 august 1746.
1543
Fra ??, Marselisborg. Anmelder at der i Viby er død 10, i Søften 1,
i Åby 1 og i Lisbjerg er død 4 creaturer, i alt 16 stk. 18 august
1746.
1544
Fra O Ødum, Kærbygård. Anmelder at der i Ølsted hos Thomas Mortensen
er død 1 ko, Søren Nielsen 1 qvie. I Søften hos Rasmus Jensen 2 køer
1 kalv, Peder Pedersen 2 køer, Jens Madsen 1 qvie, Rasmus Michelsen
1 ko. I Kasted hos Søren Sørensen 1 ko, Rasmus Sørensen 1 ko og 1
stud. I Lisbjerg hos Jens Jensen 1 qvie. i alt 8 køer 3 qvier 1 stud
og 1 kalv. 14 juli 1746.
1545
Fra ??, Marselisborg. Anmelder at 54 qreaturer er døde, nemlig i
Viby 24, Søften 11, Ølsted 5, Åby 1 og i Lisbjerg 13. 11 august
1746.
1546
Fra Ødum, Kærbygård. Anmelder at 12 køer er døde, nemlig i
Ølsted hos: Peder Lassen 3, Thomas Mortensen 3, Christen Christensen
1, Niels Sørensen 1. I Søften hos: Rasmus Lading 1, Rasmus Jensen 1
og Rasmus Michelsen 2. 7 august 1746.
1547
Fra Ole Olesen, Århus. Siden 26 pasfoto er der på hans Gods i
Havreballgårds amt, døde 120 creaturer, således tallet i alt udgør
205 stk.
5 august 1746.
Bilag: Dateret 10
august 1746, fra samme, anmelder at der siden sidste anmeldelse er
død 44 høveder på hans Gods i havreballegårds amt, således tallet i
alt er 249 stk.
1548
Fra J Qvist, Kærbygård. Anmelder at der i Elsted hos Rasmus
Jespersen er død 2 stude og 4 qvier. 4 august 1746.
1549
Fra A Winding, Bidstrup. Anmelder at der hos hans Bønder i Trige
Sogn, Pannerup by, hos Rasmus Sørensen er død 20 høveder, hos Niels
Lauridsen 14 og hos Niels Nielsen 12, som alt er sket i næst afvigte
juli måned. 1 august 1746.
1550
Fra ??, Marselisborg. Anmelder at 54 creaturer er døde, nemlig i
Viby 19, Søften 15 og Ølsted 19, desuden hos en af Godsets Bønder i
Åby 1, i alt 54 stk. 28 juli 1746.
1551
Fra Ole Olesen,
Århus. Anmelder at der på hans Gods Skårupgård i Havreballegårds amt
er død 85 creaturer. 26 juli 1746.
1551
Fra J Ødum, Kærbygård. Anmeldelse om døde dyr i Søften hos Rasmus
Sørensen 2 køer 2 kalve, Peder Rasmussen 2 kalve, Frederik Andersen
1 kalv, Peder Pedersen 1 kalv, Klemend Andersen 1 stud. I Ølsted hos
Søren Nielsen 1 ko, Niels Isacksen 4 køer, Peder Lassen 1 ko,
Christen Christensen 2 køer og 2 kalve, i alt 10 køer 1 stud og 8
kalve. 31 juli 1746.
1552
Fra C Skiørring, Ristrup. Anmeldelse om døde dyr, i Søften hos Niels
Jensen Frandsen er død 5 creaturer. I Hæst By, hos Peder Brandenborg
5, Søren Sørensen 2, Anders Sørensen 5, Rasmus Andersen 3 og Jens
Andersen 4 i alt 24 stk. 1 august 1746.
1553
Ingen afsender, Århus. Samlet skema med angivelse af døde qreaturer
fra sidste angivelse til 22 juli i Havreballegårds og Stjernholm
amter samt Stiftets købstæder, i alt 10713 stk. 15 juli 1746.
På samme skema
samlet angivelse af døde dyr fra sidste angivelse, samme steder, til
15 juli 1746 10375 stk.
1554
Fra ??, Marselisborg. Anmeldelse om døde dyr, nemlig i Viby 21 og i
Ølsted 15, i alt 36 stk. 21 juli 1746.
1555
Fra J Ødum, Kærbygård. Anmeldelse om døde dyr i Søften hos Jens
Madsen, 1 qvie, Klemend Andersen 1 stud, Rasmus Jensen 1 stud,
Rasmus Sørensen 1 ko, 1 qvie 1 stud og 1 kalv. I Ølsted hos: Søren
Nielsen 2 køer, Peder Nielsen 3 køer, Jens Justsen 2 køer, Thomas
Lassen 5 køer 1 stud, Niels Isaksen 1 kalv, Peder Lassen 1 ko,
Thomas Mortensen 1 qvie 1 stud 2 kalve og hos Christen Christensen 1
stud. i alt 14 køer 3 qvier 6 stude 4 kalve. 24 juli 1746.
1556
Fra C Frijs, Frijsenborg. Anmeldelse om døde creaturer, nemlig i
Søften hos Peder Balle 5 stude 3 qvier 2 stude ungnød, 2 kalve.
Husmand Rasmus Skrædder 1 kalv og Søren Michelsen 2 stude. 18 juli
1746.
1557
Fra ??, Marselisborg. Anmeldelse om døde dyr, nemlig i Viby 36 stk,
hos Præsten Hr Jessen 6 og i Ølsted 9 i alt 51 stk. 14 juli 1746.
1558
Fra J Ødum, Kærbygård. Anmeldelse om døde creaturer, i Trige hos
Rasmus Thommesen 2 køer, Søften Peder Rasmussen 3 køer, Rasmus
Jensen 4 køer, Peder Rasmussen 2 kalve, Peder Pedersen 1 stud,
Klemend Andersen 2 køer 1 stud 1 kalv, Rasmus Michelsen 1 ko 2
kalve. I Ølsted hos Søren Nielsen 1 ko, Peder Nielsen 1 ko 2 stude 2
kalve, Jens Justsen 2 køer 1 stud, Thomas Lassen 3 køer 3 stude 5
kalve, Niels Isaksen 1 ko, Peder Lassen 2 køer 2 stude, Thomas
Mortensen 1 ko 1 stud, Christen Christensen 1 stud, i alt 23 køer
12 stude 12 kalve.
17 juli 1746.
1559
Ingen afsender, Århus. Skema med samlet angivelse af døde creaturer
i Havreballegårds og Stjernholm amter samt Købstæderne, fra sidste
angivelse til 24 juni i alt 9638 stk, notat siden dateret 1 juli
tilføjet fra Frijsenborg 65, Marselisborg 152, Kærbygård 64,
Haraldslund 222 og Horsens købstad 344 således i alt 9815 stk. 24
juni 1746.
På samme skema,
angivelse fra sidste anmeldelse til 8 juli, samme område samt
Strøgodset, Horsens købstads 344 stk er igen medtaget i alt 10193
stk døde creaturer.
1560
Fra J Ødum, Kærbygård. Anmeldelse om døde dyr i Trige hos Offer
Pedersen 1 kalv, Peder Christensen 1 ko, Rasmus Thommesen 2 køer 2
kalve. Søften: Rasmus Michelsen 1 stud, Jens Madsen 2 køer, Rasmus
Lading 1 qvie. Ølsted: Jens Justsen 2 kalve, Thomas Lassen 2 qvier 2
stude, Niels Isaksen 1 qvie og Peder Nielsen 1 qvie 1 stud, i alt 19
stk. 10 juli 17746.
1561
Fra ??, Marselisborg. Af den grasserende qvægsyge er der på Godset
siden 30 juni død 93 creaturer, nemlig i Viby 75, hos Præsten sst 5
og hos en Bonde i Søften 13. 7 juli 1746.
Bilag: Dateret 30
juni 1746 fra samme, anmelder at der siden 23 juni er død 15 i Viby
og 1 i Søften, i alt 16.
1562
Fra J Ødum, Kærbygård. Anmeldelse om døde dyr i næst afvigte uge,
hos Andersen Jensen i Trige 5 køer, i Søften Klemend Andersen 1 ko
og Rasmus Michelsen 1 ungnød. 3 juli 1746.
1563
Fra C Frijs, Frijsenborg. Anmeldelse om døde creaturer i Trige:
Søren Olesen 8 køer, 8 stude, 6 qvier og 8 åringskalve, i alt 30
stk, han har alene 1 stud og 1 ungnød tilbage. Niels Justsen, 4 køer
3 qvier 1 stud i alt 8. Rasmus Christensen 4 køer 4 stude 3 qvier 3
åringskalve i alt 14 stk. Rasmus Olesen, 4 køer 3 stude 4 qvier 2
kalve i alt: 13 stk. Ingen af disse 3 mænd har beholdt noget
tilbage. I Brabrand hvor Niels Michelsen hører under Frijsenborg,
det øvrige til Rectoratet i Århus, hvorfra det skulle være
tilkendegivet, siden Rector embedet er største lodsejer, Niels
Michelsen mistet 2 studnød, 8 køer og 1 qvie. Samlet antal 76 stkl.
27 juni 1746.
1564
Fra ??,
Marselisborg. Anmeldelse om døde creaturer, nemlig i Viby 17,
Præsten Hr Jessen 1, i Søften 1, i alt 19 stk. 23 juni 1746.
1565
Fra J Ødum, Kærbygård. Anmeldelse om døde dyr, i Trige hos Anders
Sørensen 1 ko og 1 kalv. Offer Pedersen 2 køer. Søften hos Klemend
Andersen 1 ko, Rasmus Sørensen 1 stk stud?, i alt 6 stk. 26 juni
1746.
1566
Fra J Rosborg, Haraldslund. Siden sidste anmeldelse er der død 56
høveder i Grundfør By. 25 juni 1746.
Bilag: Fra samme
dateret 18 juni 1746, anmelder at siden den fordærvelige Qvægsyge
har indfundet sig er der i Grundfør død 166 høveder til dato.
1567
Ingen afsender, Århus. Skema med samlet angivelse af døde creaturer
fra sidste dato til 27 maj , Havreballegårds og Stjernholm amter, i
alt 8437 stk. 27 maj 1746.
På samme skema,
anmeldelse af døde dyr fra sidstke dato til 3 juni, ialt 9400 stk.
1568
Fra ??, Marselisborg. Anmelder at der i Viby er død 28 creaturer. 16
juni 1746.
1569
Fra J Mørch, Holme. Anmeldelse om døde dyr, i Trige, hos Bønder
under Constantinsborg er der i afvigte 14 dage død 37 høveder.
14 juni 1746.
1570
Fra J Ødum, Kærbygård. Anmeldelse om døde dyr i Trige hos Anders
Jensen 3 kalve, Peder Christkensen 1 ko, Anders Sørensen 1 ko,
Rasmus Thommesen 1 kalv. Søften hos Rasmus Sørensen 1 stud. I alt 7
stk. 19 juni 1746.
1571
Fra ??, Marselisborg. Anmeldelse om døde dyr i Viby 8 stk. 9 juni
1746.
1572
Fra Jørgen Hansen Müller, Lyngbygård. Anmeldelse om døde dyr 9 stk.
11 juni 1746.
1573
Fra J Ødum, Kærbygård. Anmeldelse om døde dyr, i Trige hos: Offer
Nielsen 3 ungnød, Anders Jensen 3 stk, Peder Christensen 1 stk,
Anders Sørensen 2 stk og 2 køer, Rasmus Thommesen 2 stk, Søren
Sørensen 4 stk og 5 køer, Niels Sørensen 1 ko og Søren Nielsen 2
køer. I alt: 15 ungnød og 10 køer. 12 juni 1746.
Bilag: Dateret 5
juni 1746 fra samme, anmeldelse om døde dyr i Trige 21 stk nemlig
hos Offer Pedersen 2 stk, Anders Jensen 3, Peder Christensen 6,
Anders Sørensen 3, Søren Sørensen 6 og Rasmus Thommesen 1.
1574
Fra ??, Marselisborg. Anmeldelse om døde dyr, i Viby hvor Godset er
eneste lodsejer, nemlig hos en bonde Juel Eschildsen, i næst forrige
uge og til dato er der bortdød 22 stk. 26 juni 1746.
1575
Fra J Ødum, Kærbygård. Efter Rentekammerets skrivelse af 20
november, må han på Major Rosenkrandtz vegne, og i hans apcence,
notificere hvorledes det har behaget Gud at hiemsøge Bønderne i
Trige, med den grasserende Fæsyge, og for Kærbygårds Bønder er der i
afvigte uge død 5 stkykker, nemlig i gård hos Rasmus Thommesen 2
stk, Anders Sørensen 1 stk, Søren Sørensen 1 stk [4?]. Og dersom
Mons Müller behøver at vide hvad hartkorn og matricul er, skal dette
blive indsendt på en liste. Så gerne om Mons Müller behagede at
ville tilsende ham en liden ordre til Trige Beboere om at nedgrave
de døde efter forordningen, så og at optage det der ikke en gang er
vel skjult med jord, og er dog nedgravet i Byen i en Hauge. Han har
vel befalet Godsets Bønder dette der er ham vidende, men
Constantinsborgs Bonde har nedgravet det foreskrevne, og er ej
forsvarligt, når han får et par ord fra Mons Müller, skal han føje
anstalten. 29 maj 1746.
1576
Ingen afsender, Århus. Skema med samlet angivelse af døde dyr, fra
sidste angivelse til 6 maj i Havreballegård og Stjernsholm amter, i
alt 7915 stk. 6 maj 1746.
På samme skema,
dateret 13 maj 1746, med angivelse fra sidste anmeldelse til 13
maj,i samme område i alt 8051 stk.
1577
Fra J Mørch, Holme. Anmeldelse om døde dyr i Kolt Sogn, Enslev under
Constantinsborg, nemlig hos Michel Olesen fra 14 maj til 21 do, alt
hvad han ejede, 14 stk fæhøveder, de andre i byen boende, er hidtil
været fri. 23 maj 1746.
Bilag: Uden
afsender dato 20 maj - kladde, med angivelse tilføjelse af døde dyr,
Lyngbygård 16, Vilhelmsborg 11, Malling 17, Slet 13, Barrit 72,
Bjerregård Gods 34, Lågegårds Gods 30 og Horsens 6, samlet antal
199.
1578
Fra Jørgen Hansen Müller, Lyngbygård. Anmeldelse om døde dyr, at der
i sidste 2 uger i Lyngby Sogn og By, hos Husmand Jensen Nielsen 2
stk og på Gården 14 stk. 16 maj 1746.
1579
Fra Jens Nørlem, Vilhelmsborg. Anmelder at der i Slet er død hos
Stephen Sørensen 2 stk, Niels Christensen 5 stk, Christen Jensen 2
stk, Husmand Michel Laursen 2 stk, i alt 11 høveder. 5 maj 1746.
1580
Fra Frederich Holmer, Odder. Anmelder at der afvigte 3 maj lod Søren
Jensen i Slet, under Ning Herred, tjenende Århus Hospital, ved sin
søn anmelde at alt hans fæmon var døde af den grasserende qvægsyge,
som var 4 køer 1 qvie 3 år 2 do 2 åringer 2 stude 3 år 2 ditto 2
åringer 2 spæde kalve, i alt 13 stk 5 maj 1746.
1581
Fra Frederich Holmer, Odder. I dag den 9 maj, er han ved et bud fra
Enken Maren Olufsdatter i Malling, og er tiener til Lector i Århus,
berettet at hendes qvæg alt det hun eiede på en kort tid er
bortdøde, som var 5 køer 5 stude 3 qvier 2 årings kalve og 2 spæde
ditto, og desuden slagte 2 tude til sit nytte. 9 maj 1746.
1582 -1583
Fra Jens Nørlem, Vilhelmsborg. Anmelder at desværre continuerer
qvægsygen stadig på Godset i Slet, hvor der i sidst afvigte uge hos
Stephen Sørensen er død 8 høveder og hos Niels Christensen 3 stk,
Søren Jacobsen 1 ko. 2 maj 1746.
Bilag: Dateret 24
april 1746 fra samme, anmelder at der hos Stephen Sørensen i Slet er
død 5 kreaturer, hos Ung? Nielsen 4 stk, Jens Jacobsen 1 stk og
Niels Christensen 2 stk, i alt 12 dyr.1583
1584
Ingen afsender, Århus. Skema med samlet angivelse af døde creaturer
i Havreballegård amt, fra sidste angivelse til 22 april, i alt 7407
stk. 22 april 1746.
På samme skema,
dateret 29 april, for Havreballegård og Stjernholm amter samt
Købstæderne, fra sidste angivelse til 29 april i alt 7406 stk.
1585
Fra Jørgen Hansen Müller, Lyngbygård. Anmelder at der af den
grasserende qvægsyge, i Lyngby er døde hos Jens Moesgård 6 stk,
Niels Simonsen 7 stk og hos Rasmus Jesen [Rasmus Jepsen?] 10 stk
fæhøveder. 25 april 1746.
Bilag: Dateret 11
april 1746 fra samme, anmelder at der i Lyngby hos Søren Pedersen
Hørslev er død 4 stk, Jens Moesgård 11 stk, Niels Simonsen 1 stk og
på Lyngbygård 4 stk.
1586
Fra J Benzon, Århus. Skema med samlet angivelse af døde creaturer i
Havreballegård og Stjernholm amter, samt Købstæderne fra sidste
angivelse til 25 marts i alt: 6466 stk videre tillagt 56 således det
samlet udgør 6522 stk. 25 marts 1746.
På samme bilag,
dateret 8 april 1746, angivelse for Havreballegårds og Stjernholm
amter, desuden Horsens By, i alt udgørende 6875 stk, desuden tillagt
rettelse 65 stk, samlet antal 6940 stk.
1587
Fra Jørgen Hansen Müller, Lyngbygård. Anmeldelse om døde kreaturer,
hvoraf der hos Søren Pedersen Hørslev i Lyngby er 13 høveder.
21 marts 1746.
1588
Ingen afsender, Århus. Skema med samlet angivelse af døde creaturer
siden sidste angivelse til 17 marts, i Stjernholm amt etc, 6233 stk.
18 marts 1746.
1589
Fra J Benzon, Århus. Skema med samlet angivelse af døde creaturer i
Havreballegårds og Stjernholm amter, siden sidste angivelse til 24
februar, i alt 5335 stk. 25 februar 1746.
1590
Ingen afsender, Århus. Skema med samlet angivelse af døde creaturer
fra sidste angivelse til 3 marts 1746 i Havreballegård og Stjernholm
amt udgørende i alt 5933 stk. 4 marts 1746.
1591
Fra J Mørch, Holme. Indberetter om qvægsygen at i Brabrand er der
Gud være evig ære, intet død, og ville den nådige gode Gud nu lade
det blive der ved, kan der være redning for dem alle sammen, thi de
har endnu alle sammen nogle høveder tilbage, så nær som 2 mænd af
Constantinsborg Gods den ene og under Rector i Århus den anden.. 28
februar 1746.
1592
Fra ??, Marselisborg. Hos en Husmand i Brabrand er i næstafvigte uge
død 1 Ko af sygen.
17 februar 1746.
1593
Fra J Mørch, Holme. Siden sidste indberetning er der hos den sidste
mand på Byen Strøbonden Søren Jensen død 4 høveder, har nu alene 2
små høveder tilbage, hos de øvrige i Byen har nogle stkykker
tilbage, synes svagheden at ophøre. 21 februar 1746.
1594
Fra C Frijs, Frijsenborg. Anmeldelse om døde creaturer i Søften, hos
Peder Balle 10 køer 2 stude, 2 stk ungnød 3 qvier og 4 kalve. Søren
Michelsen 4 køer 1 stud 1 stk ungnød 1 kalv. Søren Skovfoged 1 ko.
Jens Tapholm 1 ko og Ole Snedker 1 ko, i alt 31 stk.
22 august 1746.
1595
Fra Jørgen Hansen Müller, Lyngbygård. Anmelder at der af den
grasserende qvægsyge, i sidste uge er bortdød hos Rasmus Nielsen i
Åby 3 stk, Niels Jacobsen 4 stk, Laurs Laursen 2 stk, Niels Andersen
1 stk og Michel Rytter 1 ark. I alt 11 stk. 22 august 1746.
1596
Fra C Skiøring, Ristrup. Anmeldelse om døde creaturer, i Trige Sogn,
Hæst By Rasmus Christensen 3 stk, Christen Christensen 1 og Jens
Andersen 3 stk, i alt 7. 22 august 1746.
Bilag: Dateret 15
august 1746 fra samme, anmelder at der siden sidste anmeldelse af 8
hujus, er død i Lisbjerg hos Anders Bering 3 stk. Søften hos Niels
Jensen Frandsen 1. Trige Sogn Hæst By hos Anders Kadsted 4 stk,
Rasmus Christensen 4, Christen Christensen 3, Peder Brandenborg 1,
Søren Sørensen 3, Anders Sørensen 1 og Jens Andersen 4, i alt 24
stk.
Bilag: Dateret 8
august 1746 fra samme, anmeldelse om døde dyr siden sidste
anmeldelse i Lisbjerg hos Anders Bering 2 stk. Søften: Niels Jensen
Frandsen 1. Trige Sogn Hæst By: Anders Kasted 1, Christen
Christensen 1, Peder Brandenborg 3, Søren Sørensen 7, Anders
Sørensen 8, Rasmus Andersen 11 og Peder Andersen 4 stk. I alt 38
stk.
1597
Fra ??, Marselisborg. Anmeldelse om døde creaturer siden sidst
afvigte 1 december, nemlig i Åby 4 stk, True 24 og Tilst 39, i alt
67 stk. 22 december 1746.
1598
Fra Jens Nørlem, Vilhelmsborg. Anmeldelse om døde creaturer. Skriver
de stakkels bønder på Vilhelmsborg Gods, havde vel tænkt at den
bedrøvelige fæsyge hos dennem skulle have ophørt, men Gud bedre
desværre have ytret sig igen, så at der på Godset i afvigte uge er
død 25 fæhøveder, nemlig i Testrup hos Rasmus Thomsen 4, i Mårslet
hos Ole Rasmussen 1 i Malling Sogn Neder Fløjstrup hos Mikkel
Eskesen 6, Niels Jensen 5. Udi Elkier hos Michel Nielsen 3 og udi
Pedholt hos Bendix Mortensen 6 stk. 19 januar 1747.
1599
Uden afsender, Århus. Skema med samlet angivelse af døde creaturer i
Havreballegård og Stjernholm amter, samt købstæderne i Stiftet fra
sidste angivelse til 23 december 1746 i alt 14607 stk, fra 23 til 30
december yderligere 387 stk. 30 december 1746.
På samme bilag,
dateret 16 december 1746, samlet angivelse af døde creaturer fra
sidste angivelse til 16 december, Havreballegårds amt samt
købstæderne, i alt 14467 stk - desuden bilag med rettelse således
det samlede antal udgør 14601 stk.
1600
Fra C Schiøring, Ristrup. Angivelse af døde creaturer under
Lyngbygård, nemlig i Tilst Sogn, Gjeding By, Ole Balle 9 stk og
Anders Kåe 2 stk, i alt 11 stk. 9 januar 1747.
1601
Fra ??, Marselisborg. Angivelse af døde dyr fra sidste angivelse til
dato i Brabrand 9, True 16 og Tilst 21 i alt 46 stk. 12 Januar 1747.
1602
Fra J Mørch, Holme. Siden sidste indberetning om qvægsygen på
Strøgodset i Lisbjerg og Hasle Herreder er der i True By hos Rasmus
Michelsen død 14 høveder. Han hører under Domkirken. I Grundfør,
Hinnerup under Professorgodset hos Rasmus Nielsen 8 høveder, Jacob
Søren 1 ko og Peder Nielsen 1 ko. I alt 10 stk. 30 december 1746.
1603
Fra J H Snell, Høver - til Woyda. Efter Woydas ordre skulle han vel
have været i Hørslevgård og Boele for at efterse, hvorledes de
begrav deres Høveder, men som han turde ikke for at føre svagheden
videre om, så har han beskikket næste Sognefoged med 2 mænd at
efterse det, og da er deres relation, som indlagte seddel udviser,
hvormed han mener, deres Velbårenhed er fornøyet. Næst ald behagelig
Velstands Ønske forbliver, Høyædle og Velbårne Hr: Conference Rådens
Ydmygge tiener JH Snell. [Se næste]. 2 februar 1746.
1604
Fra Envold Knudsen, m fl, Skovby. [Se forrige]. Wel ædle Hr Birche
Dommer. Jeg hawer med 2de til tagne mænd Wæret i Hørslefgård og
Boele og Efterset hvorledes de nedgrawede deres døde Høweder og har
de da grauet dem så dybt i Jorden som ordrerne formelder om thi wi
war wed alle grafwerne og til Med hawer de Nylig Kastet 2de grafwe
som stod åben og di war fuldkommen Efter ordre Kast 3de allen i
Jorden så wi kunde iche befinde Nogen feyl at Det der er Ned
graffuer som det sig bør, dette tilstår wi Underskrefne Envold
Knudsen, Herløf Pedersen
A
J S Skovby. 30 January 1746.
Færdig med
læsning pakke no 16
Lav: B5 A - 228
år 1746 II
Århus Stiftamt Havreballegård og Stjernholm amter 1683 - 1799.
Indkomne breve
vedr. almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg
Herreder.
Til top