Breve til stiftsamtmanden i
Århus stift, Havreballegård og
Stjernholm
amter.
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
LAV: B5 A - 220
Århus Stiftsamt Havreballegård og Stjernholm amter 1683 - 1799.
Indkomne breve vedr. almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og
V Lisbjerg Herreder.
Begyndt læsning og afskrift:
Landskivet i Viborg:
B5 A - 221 år 1741 - 1742 - 1
Omslag: 1741 Fattigvæsen, Århus Amt.
263
Fra Ch? Hartmann, Randers - til Woyda. Henviser til modtagne af 20
hujus, hvoraf han har erfaret, Woydas foranstaltning med de fattiges
væsen, og må aldeles alle tider hans Hus være til tjeneste for Deres
Høyædle Velbårenhed, allermeste til så priselig, Gud give også
gavnlig en forretning. Mens i fald her i Huset, ved hans Hustrus nu
hver dag ventelige nedkomst i barselsseng til bestemte tid vil måske
forefindes så trang lejlighed, så ville han ikke efterlade sådant
forud ydmygst at indberettet. 24 Oktober 1741.
264
Fra C J Lodbjerg, Harlev Præstegård. Efter indstændig begæring, kan
han ikke andet end herved tilstå efter Sognets fattige Bogs
udvisning, at Hendrich Rasmussen en elendig Døv stakkel som har
opholdt sig en tid lang i Harlev Sogn, Tostrup [Tåstrup] By, og
imidlertid intet ondt hørt til ham, ej er noget tillagt af Sognet,
men har været ham nogle gange lovet, så snart der blev noget vacant
[ledigt], som ej endnu er sket. Dette i sandhed testerer. 26
September 1741.
Samme tilstås af
Jens Andersen og Mads Rasmussen.
265
Fra J Vinding, Storring [Præstegård]. De fleste af Sognefolkene er
kommet i den indbildning, at dette skal ophæve de fattiges Korn,
hvorefter de afviser de fattige med de ord, at de intet kan give før
de får anden ordre, som forårsager en stor trang hos de fattige, som
har intet uden almissen at leve af, blandt hvilke også er nærværende
stakkels gamle og vanføre Mand, hvorfor bedes om at Mon Frere vil
give ham en liden ordre med, som kunne oplæses på Kirkestolen, at
Folk kunne komme af de tanker, og den nødlidende hjulpet.
7 Februar 1741.
266
Fra F L v Woyda og Hans Justsen, Skanderborg Slot. For at regulere
de fattiges væsen for tilstundende år 1742 i Hads Herred er berammet
at foretage og fuldføres således. 1) I Torrild Præstegård for
Torrild samt Hvilsted Sogn og formiddagen 13de November klocken ved
9 slet. Hundslund Sogn samme dag om eftermiddagen. Odder og
Tvenstrup Sogne den 14 November ligeledes klokken 9 slet om
formiddagen o s v, bl a i Saksild Præstegård. Derefter pålægges de
velærværdige gode Præstemænd for foreskrevne Sogne, at gøre enhver
vedkommende dette bekendt, og at enhver møder så betids til de
berammede tider og steder. Mere under 5 punkter. [Se næste]. 19
Oktober 1741.
Notat om
forsendelsen, bl a fra Torrild til Odder etc.
Bilag: Har været
påklæbet, rettelser for Torrild og Saksild Præstegårde.
268
Fra I Steenstrup, Torrild Præstegård. [Se forrige]. Woydas ordre og
villie underdanigst og skyldigst at efterleve remitteres, tillige
med den her til sendte Herredsbog, den meddelte notits om de
forestående samlinger angående de fattiges væsen i hads Herred etc,
der har været over alt på det faste Land her Herredet, bevises af
påtegningen. Intet skal være ham kærere end at Amtmanden og
Amtsforvalteren vil finde sig fornøjet i hans Hus. 10 November 1741.
269
Fra I Steenstrup, Torrild. Efter Woydas ordre og forlangende, har
han underskrevet den i tilsendte Bog indførte fortale, og den samt
Bogen straks videresendt til sine Herredsbrødre, men først til
velærværdige Hr Kragballe i Odder, at den tillige med hosfølgende
brev, kunne efter givne adresse insinueres Conferentce Råd Rathlou
til første indtegnelse, hvorfra den da går videre. Ved ikke andre
steder at foreslå til samligen [om de fattiges væsen] end
Præstegården. 7 Oktober 1741.
270
Ingen afsender. Bilag på 32 sider, opdelt i rubrikkerne: 1) De
fattiges navne, Bopæl og vilkår med videre - no og år. 2)
Portionsmænd - den de skal have følgende af. 3) Hvad de er tillagt i
Rug, Byg, Gryn - tdr, skp, og Penge rdr og mk. 4) Particulair
erindring. [Da kun ganske få modtager 1 tdr Korn, noterer jeg dette,
ellers er tallene skp - fc - alb]
Stensballe no:
1) Dorthe
Pedersdatter, 80 år. f Jørgen Jensen, 6 skp Rug 2 skp Byg 4 skp Gryn
og 1 rdr.
2) Ole Røgter i
Stensballe 72 af Peder Christophersen 6-2-3 og 5 mk.
3) Maren Wibye 73
af Jørgen Jensen 6-2-3 og 1 rdr.
4) Rasmus Jensen,
et vanfør Barn - ingen alder - af Rasmus Knudsen 5- 1 1/4-2 g 5 1/2
mk.
5) Voldborg
Jensdatter i Hals 60 af Peder Stephensen i Haldrup 4-0-2 og 4 mk.
6) Maren Ibs i
Stensballe 70 af Peder Christophersen 6-2-3 og 4 mk.
7) Jens Rask i
Haldrup 80 af Anders Nielsen ibdm 5-0-3 og 1 rdr 2 mk.
8) Jørgen
Skrædder i Hald 70 af Anders Nielsen 6-2-3 og 5 mk.
9) Jens Ibsen 60
af Jens Christophersen i Moldrup 6-0-2 3/4 og 5 mk.
Nebel:
1) Karen
Andersdatter en faderløs Barn 13 af Søren Andersen 1 tdr 2 skp Rug 7
3/4 skp Byg 4 1/4 skp Gryn og 4 mk 12 sk.
2) Johanne
Knudsdatter i Nebel 70 af Anders Jespersen i Bleld 4-3-2 og 2 mk.
3) Karen
Olesdatter i Bleld 64 af Niels Rasmussen i Bleld 2-1-1 og 2 mk.
4) Eske Frandsen,
fortæred af Kræft - ingen alder af Rasmus Christensen i Serritslev
6-4-2 og 2 mk.
5) Sidsel
Frandsdatter ibd, ligeså svag af Kræft - ingen alder af Jens
Vestergård 3-2-2 og 1 mk.
6) Johanne
Albretsdatter 60 og Bodil Nielsdatter i Serritslev 64 af Ole
Sørensen 4 3/4-1-3 og 1 mk 6 sk.
Tolstrup Sogn:
1) Mads Pedersen
i Tolstrup, vanfør 64 af Ebbe Just ibdm 1 tdr 1 skp Rug 1 tdr Byg 1
skp Gryn og 4 mk.
2) Jesper Jensen,
vanvittig i Gedved 53 af Niels Andersen 1 tdr Rug 7 skp Byg 1 skp
Gryn og 4 mk.
3) Maren
Jørgensdatter i Gedved 64 af Jørgen Andersen 4-4-1 og 3 mk.
4) Maren Vægters
i Gedved 80 af Hans Christensen 4-4-1 og 3 mk.
5) Helle
Thomasdatter i Gedved 63 af Peder Pedersen i Eldrup 3-3-1 og 2 mk.
6) Maren
Knudsdatter i Gedved 83 af Bertel Jørgensen i Gedved 5-5-1 3/4 og 1
mk 6 sk.
Østbirk Sogn:
1) Niels
Nielsen, gammel og fattig - ingen alder - underholdes ved Urup med 1
tdr 4 skp Rug 1 tdr 4 skp Byg ingen penge.
2) Kirsten Kruuse
i Østbirk, gammel og fattig underholdning i Østbirk Præstegård.
3) Kirsten Eegs
ældgammel og fattig - ingen alder - af Portionsmand Christen
Andersen 6-3-2 ingen penge.
4) Søren Nyemand
i Østbirk - ingen alder af Claus Jacobsen 6-3-2 ingen penge.
5) Anne
Jensdatter Skalle, ældgammel hos Niels Rask i Østbirk - ingen alder
af Niels Christensen 6-3-2 ingen penge.
6) Maren
Pedersdatter en gammel Enke hos Søren Madsen i Monberg - ingen alder
af Jens Madsen 6-3-2 ingen penge.
7) Enevold
Pedersens Enke ældgammel og fattig hos Peder Enevoldsen i Monbjerg -
ingen alder af Niels Lundum i Monberg 6-3-2 ingen penge.
8) Anders
Mikkelsen i Monbjerg - ingen alder af Jens Tåning 6-3-2 ingen penge.
9) Christen
Iversen, vanfør og Brosten - ingen alder af Peder Tomesen i Sattrup
6-3-2 ingen penge.
10) Anne
Jacobsdatter i Sattrup, har et fald - ingen alder af Rasmus Sørensen
6-3-2 ingen penge.
11) Tvende Enker
Karen Jørgensdatter og Mette Purups små uopfødte Børn i Monbjerg -
ingen alder af Jens Silkeborg 1 tdr 4 1/2 skp Rug 4 skp Byg og 2 skp
Gryn ingen penge.
12) ikke angivet.
13) En fattig døv
Enke Sold Anne i Østbirk, tillige med Hans Swinwogters Børn - ingen
alder af Søren Knudsen i Østbirk 7-7-1 3/4 ingen penge.
NB: Frederich
Mortensen i Holm at nyde de i første vacance eller til Påske nogen
hjælp af cassen.
Søvind Sogn:
1) Peder Fallet i
Brigsted 80 år af Niels Andersen 1 tdr Rug 1 tdr Byg 2 skp Gryn og 3
mk.
2) Maren
Rasmusdatter, ibdm 80 år af Peder Hansen 4-6-2 og 2 mk.
3) Maren
Mathiasdatter meget fattig - ingen alder af Hans Jensen i Brigsted
4-2-0 ingen penge.
4) Kirsten
Hartvigs i Brigsted 73 år af Holger Albretsen 4-2-2 ingen penge.
5) Johanne Bieres
i Sønd [Søvind] 60 år af Niels Gabrielsen 3-4-1 ingen penge.
6) Jens Nielsen i
Toftum 64 år af Jens Eskesen 1 tdr Rug 4 skp Byg 2 skp Gryn og 2 mk.
7) Anne
Mortensdatter 70 år af Rasmus Nielsen 1 tdr Rug 6 skp Byg 2 skp Gryn
og 3 mk.
8) 2de Moderløse
Børn Anne og Dorte Eriksdøttre - ingen alder af Albert Sørensen 1
tdr Rug 1 tdr Byg 1 rdr 12 sk.
9) Niels
Frandsens Enke i Toftum 70 år af Jens Mikkelsen ibdm 3-4-1 ingen
penge.
10) Inger
Jensdatter 60 år af Jørgen Sørensen 3-5-1 ingen penge.
11) Kirsten
Jespersdatter og 12 Maren Pedersdatter - ingen alder af Niels
Eriksen 2 skp Rug 1 tdr 3 skp Byg 1 1/4 skp Gryn ingen penge. Skal
til Påske betales af cassen 1 rdr.
13) Anne
Sørensdatter i Toftum - ingen alder, nyder portion hos Præsten.
14) Karen
Larsdatter - ingen alder og angivelser, tillægges af cassen 1 rdr.
Gangsted Sogn og Bye:
1) Jørgen
Sørensen 60 år af Jens Thomasen i Gangsted 6-4-1 og 1 1/2 mk.
2) Niels
Markussen og Kone 66 år af Mads Terkelsen 6-4-1/2 og 1 1/2 mk.
3) Påske Jens,
vanwittig - ingen alder af Mikkel Jacobsen 6-4-1/2 ingen penge.
4) Lars Tonboe 70
år af Folmer Knudsen 1 tdr Rug 3 skp Byg 1 skp Gryn og 1 mk 14 sk.
5) Søren Pedersen
- ingen alder af Jørgen Nielsen 6-2-3/4 ingen penge.
Den 11 November 1741 Hansted Sogn:
1) Anne
Pedersdatter 80 år af Hans Simonsen 1 tdr Rug 6 skp Byg 3/4 skp Gryn
og 1 rdr 3 mk.
2) Mikkel
Andersen Hustru og Datter i Egebjerg - ingen alder af Rasmus
Laursen 1 tdr Rug 6 skp Byg 3/4 skp Gryn og 1 rdr 3 mk.
3) Maren
Mikkelsdatter i Egebjerg 49 år af Jens Pedersen 1 tdr Rug 6 skp Byg
3/4 skp Gryn og 1 rdr 3 mk.
4) Mette
[overstreget] Anne Beiers i Rådved 80 år af Anders Andersen i
Egebjerg 1 tdr Rug 6 skp Bug 3 skp Gryn og 1 rdr.
5) Maren
Rasmusdatter 71 år af Lars Pedersen 5 1/2-4 1/2 - 1 1/4 og 4 mk.
6) Kirsten
Michelsdatter i Egebjerg 71 år af Niels Lassen 6-4 1/2 - 1 1/2 og 5
mk 10 sk.
7) Anne Mone i
Egebjerg gammel og trængende - ingen alder af Søren Jensen 4-3-1 1/2
og 4 1/2 mk.
8) Kirsten
Pedersdatter lam og kan intet fortiene 61 år af Jens Fogh 6-4-1 1/2
og 5 1/2 mk.
9) Karen
Jensdatter i Rådved - ingen alder af Simon Knudsen i Kondrup 6-4 1/2
- 2 og 5 1/2 mk.
Nim Sogn - hvorfor og mødte Præsten Mag Jesper Norup og Sognepræsten
Hr Frans Toxverd.
1) Jens Pedersen
70 år af Jens Jebsen? 1 tdr Rug 4 skp Byg 2 skp Gryn og 3 1/2 mk.
2) Anne
Madsdatter ældgammel - ingen alder af Jens Trane 1 tdr Rug 4 skp Byg
2 skp Gryn og 3 1/2 mk.
3) Kirsten
Sørensdatter - ingen alder af Niels Knudsen 4-2-1 og 1 1/2 mk.
4) Inger
Pedersdatter - ingen alder af Søren Larsen 4-2-1 og 1 1/2 mk.
5) Lars Nielsen
en krøbling 5 a 6 år af Ole Christensen 4 1/2-2 1/2- 1 1/4 og 2 mk.
Således forrettet
og sluttet i Tingsted Holm den 11 November 1741 på Amtsforvalter
Justsens vegne Th Mavors [et navn eller sted mere].
Den 13 November 1741 - Torrild Sogn.
For no 1 til 11
er der ikke angivet hvem de pågældende skal have Korn og penge af.
1) Rasmus
Nielsen, vanfør 70 år 6-4-3 og 1 rdr.
2) Anne
Sørensdatter, Blind 70 år 6-4-3 og 1 rdr.
3) Jens Knudsen
æld og Sengeliggende 4-3-2 og 4 mk.
4) Niels
Gringstrup [Bringstrup?] til 3 uopfødte Børn 4-2-1 og 3 mk.
5) Karen
Jensdatter 70 år 4-2-1 og 3 mk.
6) Elsebeth
Pedersdatter 71 år 3-2-1 og 3 mk.
7) Mathias Hansen
72 år 3-2-1 og 2 rdr.
8) Anne
Jensdatter 70 år 1 1/2-2-1 og 4 mk.
9) Kirsten
Grønbech 76 år 1-2-1/4 og 4 mk.
10) Cathrine
Jensdatter, har et flod i ansigtet - ingen alder 3 1/2 skp Byg og 1
rdr.
11) Rasmus
Jensen, 2 vanføre Børn - ingen alder 1 rdr.
12) Kirsten
Jensdatter, skade i ansigtet 57 år, denne fødes og klædes af
Provsten.
13) Anne
Nielsdatter i Fensholt 70 år 1 rdr 2 mk.
14) Anders
Sørensen, et forladt Barn 8 år, antages af Præstens medhjælpere
Rasmus Andersen og Jens Persen og nyder for Barnets underholdning
det første år af cassen 7 rdr.
Hvilsted Sogn:
1) Karen Hyrde
Kone 70 år af Jens Andersen i Hvilsted 4-2-1 og 4 mk.
2) Else
Nielsdatter 64 år af Peder Persen i Onsted 3-2-3/4 og 3 mk.
3) Jens Lassen 70
år af Peder Nielsen i hvilsted 2-2-1/2 og 2 mk.
4) Anne og Karen
Egideldøttre?, [Egildsdøttre?] vanføre og gamle - ingen alder af
Søren Nielsen i Hvilsted 2-3-1 1/2 og 5 1/2 mk.
Hundslund - Oldrup:
1) Anders Jensen
86 år af Anders Sørensen 1 tdr Rug 5 skp Byg 4 skp Gryn og 5 mk.
2) Sidsel
Mogensdatter en Enke af i Malencolische [melankolske] tanker 60 år
af Niels Mikkelsen 4-3-2 og 3 mk så nyder hun og af Schabling 3
1/2-3-2 og 3 mk.
3) Søren Fransen
70 år af Espen Espensen 4-2-1 1/4 og 2 mk 4 sk.
4) Jens Skrædder
og Hustru, ældgamle - ingen alder af Rasmus Andersen 4-2-1 1/2 og 3
mk.
5) Johanne
Sørensdatter, ældgammel og fattig - ingen andre af Søren Jørgensen
4-2-1 1/4 og 2 mk 4 sk.
6) Maren Melks,
ældgammel - ingen alder af Hans Sørensen i Sødrup 4-2-1 1/2 og 2 mk
4 sk.
Kjersgård og Svinballe:
7) Christen
Kieldsens Børn, den eene vanfør og ellers faderløs - ingen alder af
Christen Sørensen i Kiersgård 4-2-1 1/2 og 1 mk 14 sk.
8) Maren
Hyrdekone, ældgammel og vanfør - ingen alder af Rasmus Christensen i
Svinballe 2-1 1/2-1 1/2 og 1 mk.
Sondrup:
9) Karen
Pedersdatter, vanfør - ingen alder af Jens Søndergård 1 tdr Rug 3
skp Byg 4 skp Gryn og 4 mk.
10) Karen
Jørgensdatter, ældgammel - ingen alder af Hans Mortensen i Trustrup
2 1/2-1 1/4-1 1/2 og 1 mk.
11) Karen
Volborg, ældgammel og vanfør - ingen alder - unge? Peder Persen i
Sondrup 1-1/2-2 og 10 mk.
Trustrup:
12) Jens Thomsen
og Hustru, ældgamle og vanføre - ingen alder af Peder Sørensen 4-2-2
1/2 og 1 mk.
13) Maren
Thomasdatter af Saltflod i Ansigtet forderved - ingen alder af
Rasmus Andersen i Trustrup 3-1 1/2-1 1/2 og 1 mk 4 sk. Tillægges her
foruden af cassen 4 mk.
14) Søren Jensen
og Hustru, meget fattig - ingen alder af Anders Jensen 3-1 1/2-1 1/2
og 1 1/2 mk.
Hundslund:
15) Bodil
Pedersdatter, ældgammel og fattig - ingen alder af Espen Jørgensen
2-1-1 1/2 og 1 mk.
16) Maren Bages,
skrøbelig og vanfør - ingen alder af Jens Poulsen 1 1/2 -3/4-1 og
1/2 mk.
Tendrup og Hadrup:
17) Mette
Nielsdatter, gammel og skrøbelig - ingen alder af Lars Nielsen 5-3-2
og 3 mk.
18) Per
Mikkelsen, ældgammel og fattig - ingen alder af Jacob Sørensen 3-2-2
og 2 mk.
J en omgangs Bog
har Sogne Præsten Hr Mogens Wogelius d 3 November 1741 at ville
svare og give til de fattiges almisse 8 skp Meel 5 skp Malt og 3 skp
Gryn, Kornet lewerer og svarer hand for det første år til Jens
Andersens Børn i Hundslund og Rasmus Aakiers Børn i Oldrup samt Jens
Mikkelsens Børn ibdm så og til Peder Jensens Kone og Børn i Hadrup
pengene 4 mk.
Odder Sogn:
1) Anne Skåtes 80
år fødes og underholdes af Mad. Davidsen.
2) Maren
feldbereder 70 år fødes og underholdes af Sogne Præsten.
3) Maren
Handskemager 70 år af Jens Handskemager 6-4-2 og 4 mk.
4) Kirsten
Guldborg, fattig og vanfør - ingen alder af Frederich Olesen 2-2-1
og 3 mk.
5) Karen
Mikkelsdatter 70 år af Jens Olesen 6-4-2 og 4 mk.
6) Karen
Laursdatter af Fillerup, vanfør og gammel - ingen alder af Jens
Frandsen 6-4-2 og 4 mk.
7) Rasmus
Jespersen, blind - ingen alder i Fillerup Mølle som underholdes af
Hans Mortensen.
8) Maren
Nielsdatter i Snerrild, gammel 80 år af Jens Nielsen ibdm 6-4-2 og 2
mk.
9) 2de Dumme og
døwe Piger - ingen alder af Frans Jacobsen 4-4-2 ingen penge - af
cassen nyder de siden 4 mk.
10) Otte
Rasmussen, gammel i Odder 60 år af Peder Simonsen 3-3-2 og 1 mk.
11) Jens Persen i
Ondrup, gammel og elendig - ingen alder af Rasmus Guldborg 4-3-2 og
1 rdr.
12) Karen
Gregersdatter, gammel og fattig i Odder 76 år af Niels Jørgensen
2-2-0 ingen penge. Foruden har hr Jens Kragballe lowed at tilegne
hende 4 skp med 2 skp Malt 2 f Gryn.
13) Maren
Phillupes, gammel nødtrængende - ingen alder af Herredsfoged Holmer
2-2-1 og 8 sk.
14) Jens Borre,
gammel og fattig i Fillerup - ingen alder af Søren Jensen 4-3-1 og 8
sk.
15) Karen
Jørgensdatter i Balle, gammel og meget fattig - ingen alder af Jens
Nielsen 2-2-2 og 14 sk.
16) Maren Dyngby
75 år af Anders Mortensen 2-2-2 1/2 ingen penge. Her foruden
tillægges no 16 - 17 - 18 og 19 af cassen nemlig de 3de første hver
3 mk og den sidste eller nittende som intet Korn nyder 1 rdr.
17) Peder
Rasmussen i Odder, vanfør 40 år af Jens Møller 2-2 1/2-0 ingen
penge.
18) Mette Backes
70 år af Morten Fraker? 3 1/2 skp Rug.
19) Rasmus Kruuse
70 år af Jørgen Andersen, intet tillagt.
Tvenstrup Sogn:
1) Anders Nielsen
76 år af Rasmus Persen 5 172-4 1/2-3 1/4 og 1 mk 13 sk.
2) Jens Nielsens
Hustru, vanfør og gammel - ingen alder af Michel Lund 5 1/2-4 1/2-3
1/4 og 1 mk.
Den 15 November 1741 - Saksild Sogn:
1) Birgitte
Wendelboes 81 år af Ingel? Andersen [Ingild Andersen - jvnf rettelse
fra G Jensen/Feldballe tak] 1 tdr Rug 4 skp Byg 2
skp Gryn og 1 rdr 2? mk.
2) Dorthe
Michelsdatter i Rude 81 år af Jens Fensten? 1 tdr Rug 4 skp Byg 2
skp Gryn og 1 rdr 2 mk.
3) Mette
Madsdatter i Kysing 77 år af Jens Nielsen 1 tdr Rug 4 skp Byg 2 skp
Gryn og 4 mk.
4) Margrethe
Sørensdatter i Saksild 81 år af Rasmus Sørensen 4-4-1 og 3 mk.
5) Anne
Olesdatter i Saksild 81 år af Jens Krog 4-4-1 og 3 mk.
6) Marie
Laursdatter i Saksild 71 år af Simon Tuesen? 3-3-1 og 3 mk.
7) Dorte
Rasmusdatter i Rude 71 år af Rasmus Krog 3-3-0 og 3 mk.
8) Søren
Mortensens Enke 81 år af Simon Olesen 3-2-0 og 2 mk.
9) Maren
Madsdatter 60 år af Niels Jacobsen 2-4-1/2 og 2 mk.
10) Mette
Jensdatter i Saksild 36 år - ikke angivet - 3-4-1/2 og 2 mk.
11) Rasmus
Mortensen i Rude 66 år - ikke angivet - 3-4-0 og 2 mk.
12) Anne
Hansdatter et arm Menneske - ingen alder - ikke angivet - tillægges
af cassen 2 rdr.
Nølev Sogn:
1) Peder Persen
77 år af Jens Rasmussen i Nølev 1 tdr 4 skp Rug 4 skp Byg 4 skp Gryn
og 2 mk.
2) Karen
Sørensdatter i Assendrup 61 år af Jens Rasmussen i Assendrup 6
1/2-4-2 og 1 mk.
3) Maren
Thomasdatter i Nølev 70 år af Michel Eskesen 6-4-2 og 1 mk.
4) en vanfør
Dreng Christen Nielsen i Assendrup - ingen alder af Jens Sørensen i
Assendrup 6 1/2-4-1 og 1 mk.
5) Anne
Jensdatter 71 år af Laurs Christensen i Nølev 6 1/2-5-1 og 1 mk 8
sk.
Gosmer Sogn:
1) Inger
Rasmusdatter, fordærved i Ansigtet i Fensten 80 år af Mads Hansen 1
tdr 2 skp Rug 1 tdr 4? skp Byg 4 skp Gryn og 1 rdr.
2) Birgitte
Jensdatter i Fensten, meget gammel og trængende - ingen alder af
Rasmus Sørensen 1 tdr Rug 4 skp Byg 3 skp Gryn og 3 mk.
3) Helle
Jensdatter i Fensten gammel og Blind - ingen alder af Jens Sørensen
3-2-1 og 1 mk.
4) Anne
Mortensdatter, gammel og svag - ingen alder af Per Hougård 5 1/2-3-2
og 2 mk.
5) Anne
Eriksdatter i Fensten - ingen alder af Anders Rasmussen 5-2 1/2-0 og
1 1/2 mk.
6) Jens Persen og
Hustru, gammel og svage i Søbye - ingen alder nyder hos Præsten Hr
Niels Sommer 1 tdr 2 skp Rug 5 skp Byg 3 skp Gryn og 2 mk.
Halling Sogn:
1) Else Ydes,
ældgammel og vanfør - ingen alder hos Anders Hansen 6-5-3 og 3 mk af
cassen 1 rdr.
2) et fader og
moderløs Barn - ingen alder af Henrik Rasmussen 1 tdr Rug 2 skp Byg
2 skp Gryn. tillægges af cassen 1 rdr 2 mk.
3) Anne
Rasmusdatter, gammel og vanfør - ingen alder af Rasmus Rasmussen
3-2-1 og 1 1/2 mk.
4) Christen
Eskesen, Swag og meget fattig - ingen alder af Jens Rasmussen 2-1-1
3/4 og 14 sk.
Bjerager Sogn:
1) Karen
Jensdatter, fortæres af Kræft 50 år af Stephen Mikkelsen i Bovlstrup
1 tdr Rug 4 skp Byg 3 skp Gryn og 3 mk.
2) Marie Lisbet
af Dyngby, har et fald 60 år, af Bendix Laursen 1 tdr Rug 4 skp Byg
2 skp Gryn og 2 mk.
3) Maren
Andersdatter af Dyngbye, gammel og vanfør 77 år af Anders Frandsen
6-3-2 og 1 1/2 mk.
4) Rasmus
Rasmussen, syg og Sengeliggende 54 år af Jens Thomsen i Dyngby 6-3-2
og 1 mk - død og i hans sted Maren Rasmusdatter.
5) Jens Møller,
vanvittig og Rørt 32 år af Søren Nielsen 4-3-1 og 1 mk.
6) Karen
Olufsdatter af Bovlstrup, gammel og fattig 60 år af Jørgen Nielsen
3-3-1 og 1 mk.
7) Johanne
Rasmusdatter af Bjerager - ingen alder af Niels Andersen 3-3-1 og 1
mk.
8) Johanne
Jørgensdatter af Bjerager, en fattig Enke med tvende umyndige Børn
36 år af Erich Olesen 3-2-2 og 1 mk.
9) Mikkel
Christensen af Dyngby, vanfør 36 år af Mogens Rasmussen 2-2-2 1/2
ingen penge. Død i hans stæd Mads Smed i Bjerager.
10) Hans Hansen i
Bjerager, mange uopfødte Børn 40 år af Thomas Nielsen 2-3/4-2 ingen
penge.
Randlev Bye:
1) Appelone
Jensdatter, fader og moderløs 6 år af Simon Huul?, har fået sin
portion til Michely 1742.
2) Jens Huldborg?
[Jens Guldborg] 80 år af Jens Sørensen 5-3-2 og 3 mk. [rettelse er
med tak modtaget af G Jensen]
3) Jørgen Jensen,
Døw og Dum - som Hr Hartmand har antaget sig at forsørge.
4) Kirsten
Jeppesdatter, er wærkbruden 60 år af Rasmus Tvenstrup 3-2-1 og 2 mk.
5) Karen Wandtes
70 år af Mogens Pedersen 3-2-1 og 2 mk. Død og i hendes sted Niels
Jørgensen i Randlev.
6) Karen
Jensdatter 60 år af Per Colding 3-1-1 1/2 og 1 mk.
7) Ole Jensen, en
krøbling - ingen alder af Jens Nielsen 1 skp Rug. Af cassen
tillægges 1 rdr.
Således er
forretningen Sluttet i Saksild dj 16 November 1741.
På
Welædle Hr Amtsforwalter Justsens wegne Steenstrup - Frederich
Holmer.
Hvilsted Sogn:
1) Karen Hyrde
Kone 71 år af Jens Andersen i Hvilsted 5-4-2 og 2? mk.
2) Else
Nielsdatter 65 år af Per Persen i Onsted 5-3-1 1/2 og 2? mk.
3) Jens Lassen 70
år af Per Nielsen i hvilsted 4-4-1 1/2 og 3 mk.
4) Karen
Egidedatter [Eigilds?] 70 år af Søren Nielsen i Hvilsted 2 1/4-5
1/4-2 1/2 og 5 mk 5 sk.
Torrild:
1) Rasmus
Nielsen, vanfør 71 år af Rasmus Andersen i Torrild 5 1/2 - 4 1/2 - 3
ingen penge.
2) Anne
Sørensdatter, Blind 71 år af Jørgen Nielsen ibdm 5 1/2 - 4 1/2 - 3
ingen penge.
3) Per Nielsen 80
år af Rasmus Stephensen 4-2-2 ingen penge.
4) Karen
Jensdatter 71 år af Michel Hiort 4-2-1 ingen penge.
5) Niels
Gringstrup – ingen alder ?? af Hans Knudsen 4-2-1 ingen penge.
6) Elsebet
Pedersdatter 72 år af Hans Rasmussen 3-2-1 ingen penge.
7) Anne
Jensdatter 71 år af Jens Persen 1-2 3/4-1/2 ingen penge.
8) Mathias Hansen
73 år af Michel Jensen 3-2-1 ingen penge.
9) Anne Cathrine,
Blind 18 år af Søren Nielsen 1-2-1/2 ingen penge.
10) Rasmus
Persen, 2 vanfør Børn - ingen alder - ikke angivet af hvem , 4 skp
Byg og 1/2 skp Gryn.
11) Anne
Nielsdatter i Fensholt 71 år af Rasmus Rasmussen 2-2-1 1/4 ingen
penge.
Hundslund - Oldrup:
1) Søren Frandsen
71 år af Espen Espensen 4-2-1 1/4 2 mk 4 sk.
2) Jens Skrædder,
ældgammel - ingen alder af Rasmus Andersen 2-1-1 1/4? og 1 mk 8 sk.
3) Johanne
Sørensdatter, ældgammel og fattig - ingen alder af Søren Jørgensen
4-2-1 1/4 og 2 mk 4 sk.
4) Maren
Melchiors - ingen alder af Hans Sørensen i Sødrup 4 3/4-3-3/4 og 2
mk 14 sk.
5) Christen
Kieldsens Børn, det ene vanfør - ingen alder af Christen Sørensen er
Portionsmand 4-2-1 1/2 og 1 mk 14 sk.
6) Maren
Hyrdekone, ældgammel - ingen alder af Rasmus Christensen i Svinballe
2 1/3-2-1 1/4 og 1 mk 4 sk.
7) Karen
Pedersdatter i Sondrup, vanfør - ingen alder af Jens Søndergård 1
tdr Rug 3 skp Byg 4 skp Gryn og 4 mk.
8) Karen
Jørgensdatter, ældgammel og Sengeliggende - ingen alder af Hans
Mortensen 6-4 1/4- 3 1/2 og 4 mk.
9) Karen
Voldborg, ældgammel og vanfør - ingen alder af Simon Pedersen
1-1/2-2 og 10 sk.
10) Jens
Kieldsens 2 fader og moderløse Børn - ingen alder af Simon Nielsen
2-2-1 1/4 og 8 sk. Præsten kommer dem til hielp af sin udlowede
almisse.
Trustrup:
11) Jens
Thomsen, ældgammel og vanfør - ingen alder af Peder Seiersen 2-1-1
1/4 og 8 sk.
12) Søren Jensen
og Hustru - ingen alder af Anders Jensen 6-3-3 og 2 mk 12 sk.
13) Bodil
pedersdatter i Hundslund - ingen alder af Espen Jørgensen 2-1-1 1/2
og 1 mk.
14) Maren Bagers,
vanfør - ingen alder af Jens Poulsen 1 1/2-3/4-1 og 8 sk.
Haderup:
15)
Mette
Nielsdatter, gammel og skrøbelig - ingen alder af Lars Nielsen i
Tendrup 5 1/4-3-2 3/4 og 3 mk 8 sk.
16) Rasmus Åkiers
Børn i Oldrup, Jens Andersens Børn i Hundslund og de 2de fader og
moderløse Børn hos Simon Nielsen i Sondrup nyder for indewærende år
Sogne Præstens udlowede almisse 8 skp meel, 5 skp malt, 3 skp gryn
og 4 sk i penge som Præsten selv imellem dennem efter enhvers
nødtørft uddeler.
Saksild Sogn:
1) Birgitte
Wendelboe 80 år af Ingel Andersen - ikke mere tilføjet.
[Ingen dato]
1741/1742.
271
Fra Åkær. Inddeling til de fattiges underholdning, [10 sider] som
findes på Høiædle og Welbte Frue Obristinde Rosenørns, eller Åkær
Gods, Indrætted udi allerunderdanigst følge Kongl: Maitz
Allernådigste forordning der om udgået fra Påske 1741.
Skemaet opdelt i
rubrikkerne:
1) Amt - Herred
eller Sogn 2) De fattiges fødested og anden beskaffenhed. 3) De
fattiges tillagde underholdning. 4) Almissen som de contribuerende
svarer. 5) Portionsmandens navn.
Åkær Amt - Hads Herred:
Åkær:
Høiædle og Welb
Frue Obristinde Rosenørn hawer påtaged sig efterskrewne 6 fattige at
forsørge.
Åkær Howedgård:
1) Dorthe
Randlev.
2) Thyra
Jensdatter som er wandfør på Fødderne.
3) Niels Sander
som er imod 82 år.
Disse 3de fattige
Mennesker underholdes på Gården.
Af Gylling Sogn:
4) Niels
Jacobsen, som er en vanfør dreng, går med krycker. 8 skp Mel 4 skp
Malt 4 skp Gryn og penge 4 mk.
Af Falling Sogn:
5) Maren
Ovesdatter, gammel og affældig dog kan spinde noget, 3 skp Mel 2 skp
Malt 1 1/2 skp Gryn og 1 mk 8 sk.
Af Ørting Sogn:
6) Anne Norges?,
er gammel og affældig mest Sengeliggende. 7 skp Mel 3 skp Malt 4 skp
Gryn og 3 mk.
Gylling Sogn
og By - 1ste classe:
Jens Pedersen og
Hustru, manden er Tysk? sindet? og affældig, og kvinden er ??, kan
dog spinde lidet. Tillagt 8 skp Mel 3 skp Malt 3 skp Gryn og 3 mk.
Derefter i næste rubrik angivelse af den almisse Bonden svarer -
navne på de enkelte. På skemaet angivelse for: Gylling - Falling -
Ørting - Halling – Åmstrup? - Ålstrup - Ørting - Hundslund
Bilag: Uden
afsender og dato, angivelse med forskellige navne i Ballebo - Elbæk
etc.
12 Maj 1741.
272
Fra Åkær. Inddeling til de fattiges underholdning som findes på Åkær
Gods i November 1741. [9 sider]. Skemaet opdelt i rubrikkerne: 1)
Den fattige. 2) Underholdning og almisse. 3) Den contribuerende
svarer. 4) Portionsmænd. Angivelse af fattige i bl a: Falling Sogn,
Vads Mølle, Ålstrup o s v. 16 November 1741.
273
Uden afsender. Bilag opdelt i rubrikkerne: 1) Sognene og Byerne samt
Godsets ejere. 2) De contribuerende og om de besidder hele, halve
eller mindre gårde. 3) Hvad der årligt svares af Rug, Byg , Gryn og
penge. Bjerager Sogn - Rørt - Dyngby - Hylken og Bovlstrup. Ingen
dato 1741?.
274
Ingen afsender [10 sider]. Skema som tidligere angående de fattiges
væsen, opdelt i rubrikkerne: 1) Sogne og Byer samt Godsets ejere. 2)
De contribuerende og om de besidder hele, halve eller mindre gård.
3) Hvad de årlig svarer af Rug - Byg - Gryn og penge. Odder Sogn,
Morsholt - Ondrup - Balle - Snerrild - Fillerup - Neder Mølle - Over
Mølle - Tvenstrup Sogn og By - Soerbech . Ingen dato 1741?.
275
Fra Steenstrup og Fr Holmer, Saksild. [11 sider]. Skema angående de
fattiges væsen opdelt på samme måde som forrige, Sogne og Byer - om
de contribuerende besidder hele, halve eller mindre gård, og hvad
den enkelte årligt svarer af Rug - Byg - Gryn og penge.. Omhandler
Gosmer Sogn - Smejrup - Fensten - Halling - Spøttrup - Bjerager -
Rørt By - Dyngby - Hylken og Randlev. 16 November 1741.
Færdig med læsning og afskrift pakke no 7:
LAV: B5 A - 219 år 1741 no 1.
På
bilag 356 omtales Amtmand Woyda som Vicestiftamtmand, mange af
bilagene er til ham.
Begyndt læsning og afskrift pakke no 8 B5 A - 220 år 1741 - 2:
Omslag: 1741 Dragon og Rytterheste angående Århus Amt:
275
Fra F L v Woyda og Folsach, Skanderborg. Henviser til allernådigste
forordning af 7 juli 1741 dens 4de post, til allerunderdanigst tro
forpligtede efterlevelse, hvor efter de har foretaget en
undersøgelse over Præsterne, deres Gårde, og Selvejernes vilkår og
tilstand, og derved, foruden en til Krigs Cancelliet under 18
november, indgiven specifikation, er anført, befunden følgende.
Skanderborg Amt angående Præsterne:
1) Ring, Vinding,
Ry, Nim, Adslev og Alling Præstegårde er skarp, ringe og slet
avling, græsning og Høbjergning, at på samme kan ikke vedligeholdes
nogen Rytterhest.
Blegind og
Stilling, er tvende gårde, som i alle tilfælde, med andre
Præstegårde til friheder anset: Annectered til Slotspræsten i
Skanderborg, der af Bønder, som samme har i Fæste, bruger og bebos,
han nyder for tiende og landgilde, en vis afgift, hvorfra beboeren
for dem selv, har ichun mådelig og ringe udkomme, desuden er
græsningen og høbjergningen liden, og har iche efne, enten at
anskaffe, eller holde Rytterhest.
Åkær Amt:
Hundslund Præstegård, henlagt med en afgift til Vor Frue Kirke i
Århus, og altså ikke i stand en Rytter Hest at holde.
Selvejerne, der i
specifikationen, ved navne og stedernes hartkorn er anført, da er
de:
Skanderborg
Amt:
Tolstrup Sogn, Gedved og Ørridslev Sogn, Tvingstrup af dem som ved
Commissionen fra Rytterdistriktet blev bortsolgt, de Proprietairer,
til hvis Gårde der skulle være gjort Hoveri, og derfor søgt Kongen,
selv at måtte indestå for budet, hvilket blev tilladt, men ikke på
anden måde kunne præstere betalingen, end at de måtte underkaste sig
andre som købte og betalte stederne, og Bønderne som ejere deraf,
har vel Nauned? - Sauned? mens den rente og udgift, på halsen, der
gør deres vilkår ikke bedre, at de anderledes kan anses, end fattig
og uformuende, enten at købe eller holde Dragonheste, på stederne
der ellers er ringe brug. Egebjerg: Søren Christophersen, en gård
som er bortfæstet til Bønder, hos hvem han, som er en gammel mand,
sidder i et hus og lever af den liden landgilde, han deraf bekommer,
og således bør denne gård ikke anderledes, at conserveres, end andet
Fæstegods.
Torrild:
Søren Schieldrup, er en fattig mand, hans, såvel som Rasmus
Stephansens sted, ichuns af lidet hartkorn, hvortil ikke er så
tilstrækkelig Høbjergning, eller græsning, at deraf kan holdes,
Kongen til nogen tjeneste en Dragon Hest.
29 December 1741.
276
Fra J Såbye, Frijsenborg. Forklaring over de under Frijsenborg og
Favrskov Birker, Sabro og Framlev Herreder, bekendet ukompletterede
gårde og deres ejere, Præsternes navne og vilkår, hartkorn, avling,
græsning og høbjergning, så også af hvad slags de henhørende
Selvejergårde og Møller er.
Ukompletterede gårde i Foldby Sogn:
Norringgård,
tilhørende Greve Friis, hartkorn nye matricul 26 tdr 1 skp 3 fc 2
alb, hvoraf under Frijsenborg Hovedgårds taxt er henlagt 22 tdr 3 fc
1 alb, er igen at anse som Bøndergods 4 tdr 1 skp 1 alb.
Præstegårde:
Lading Sogn:
Jens Muncheboe hartkorn 7 tdr 2 alb, hvor kan såes 6 tdr 4 skp Rug,
7 tdr 4 skp Byg og 12 tdr Havre. Høbjergningen er slet og der kan i
det højeste avles 4 a 5 læs. Græsningen er meget slet og ringe,
Bæsterne skal mest om Sommeren græsse i Heden. Particulair erindring
om deres tilstand: Tilstanden er kuns ringe siden Præsten som kan
være en fattig Degn nylig er kommen til kaldet, og nødvendig har
måttet sætte sig i gæld.
Vitten Sogn:
Christen Høst, hartkorn 6 tdr 3 skp, hvor kan såes 4 tdr Rug 10 tdr
Byg og 12 tdr Havre. Høbjergning og græsning, som forrige,
græsningen endda slettere, siden der kun haves skarp og sandet jord.
Tilstanden nogenlunde som forrige.
Skivholme
Sogn: Hans Hiersing, hartkorn 10-0-1-1 kan såes 12 tdr Rug 15
tdr Byg og 17 tdr Havre, øvrige som næst forrige.
Lynge [Lyngå]
Sogn: Jørgen Hiersing, hartkorn 8-6-2-2, kan såes 8 tdr Rug, 13
tdr Byg og 14 tdr Havre. Høbjergningen god avl over 24 læs,
græsningen er passabel, meget god tilstand.
Selvejergårde
og Møller:
Af den slags Selvejere er aldeles ingen under disse Birker eller i
Fårup og Sabro Sogne, som Selvejer herlighed af Landgilde og hoveri
til deres påboende gårde. Ej heller nogen Møller hvortil haves i
fæste og brug 6 tdr hartkorn af avling. 8 November 1741.
277
Fra F L v Woyda og Folsach, Skanderborg Slot. [6 sider]. Til
efterlevelse af forordningen af 7 juli 1741 har de foretaget
undersøgelse af Præsterne, deres gårde og Selvejernes vilkår og
tilstand, hvorefter er befundet følgende, som også en indsendt til
Krigs Cancelliet. Lundum, kaldet ernærer sig mand ved fornuftig og
sparsommelig husholdning, men Præstegårdens avl, høbjergning og
græsning er ikke tilstrækkelig, at der på, en Rytterhest kan holdes
ved lige.
Hylke: Her
har Præsten kun et Sogn, som på lige måde, frem for hans antecessor,
hannem skikkelig ernærer, men ejendommen er skarp og sandig, at der
for en Rytterhest ingen græsning er om Sommeren.
Fruering:
Præsten Niels Lund, har to gode Sogne, og en så velsignet
Præstegård, at begge dele, prefererer mange andre og var
tilstrækkelig at holde en Hest, men beklagelig, denne mand, der fra
Valø er di flyttet, er arm og fattig, og ikke selv til den hjælp, at
han af kaldet og Præstegårdens gode profiterer, kan næppe holde, i
lighed med en Bonde 2 Heste til hans Sognerejser, og der for ikke i
hans tid, kan gøres regning på en Rytter Hest.
Røgen:
Søren Grønbech, en gammel udlevet mand, hvis evne det endelig var at
kan købe, og anskaffe Hesten, men ved forandring, kan
vedligeholdelsen så meget snarere fejle, efterdi Præstegårdens
ejendom er skarp, sandig og så mådelig, at den bør regnes til
befrielse.
Efter forestående
udgår 4 stk Rytter heste af de beregnede, og bliver så til rest 24
stk. I stedet for Rytter Heste ønskede de fleste, ja vel alle
Præster, med Dragon Heste at kunne afkomme, og der ved blive ved den
størrelse der er ordinær hos dem.
Videre om
Præsterne er at melde, Ring, Vinding, Ry, Nim, Adslev og Alling, der
er til disse Præstegård så skarp, ringe og slet avling, græsning og
høbjergning, at der ikke på samme kan holdes nogen Rytter Hest.
Blegind og
Stilling: Er tvende gårde, som i alle tilfælde med andre
Præstegårde er anset til frihed etc som tidligere bilag, også om
Selvejerne Søren Christophersen og Søren Schieldrup. 29 December
1741.
Notat: Originalen
til dette blev ei brugt, eller bortsendt, og følgelig er dette
u-efterretlig.
278
Ingen afsender. Fortegnelse over dem som i Skanderborg Åkær Amter,
efter forordningen af 7 juli 1741, i juni 1742 har præsenteret
Rytter Heste, såvel som de der efter Kongelig resolution, i stedet
for dette, har givet reverser. Skemaet opdelt i rubrikkerne: 1) Amt
- Herred, Sogn og ejernes navne. 2) Gårdene hvoraf Hestene
anskaffes. 3) Hvor mange Heste. 4) Particulair erindring.
Stensballegård og
Væhrholm 5 stk - Væhr Præstegård 1 stk - Urup 2 stk - og aparte for
Bratskov i Ålborg Amt 3 stk.
Nebel Sogn:
Assessor Muhles Enke, Serridslevgård 2 stk - Tyrrestrup 2 -
Mattrup 2. Følgende Præstegårde har alle leveret 1 nemlig: Elbæk -
Hylke - Handsted Hougård? 2 - Sneptrup - Lundum - Tønning - Sønder
Vissing - Fruering - Svejstrup - Blegind - Borum - Skivholme -
Storring - Harlev - Ristrup 2 - Favrskov 2 - Lyngballegård 2 -
Præstegårdene i Lynge [Lyngå - Lyngby?] - Skjoldelev - Vitten -
Odder. Rathlousdal 2 - Gersdorffslund 2 - Rodstenseje 2 - Åkær 3 -
Cane 2 - Dybvad 2. 1 fra Præsterne i Præstholm - Saksild - Torrild -
Gylling og Randlev. Ingen dato 1741.
279
Fra J H Snell, Høver. [7 sider]. Efter Woydas ordre af 5 september,
har sammen med 2 mænd af hver Sogn, rekvireret hos Præsterne alt om
Præstegårdenes hartkorn, antal tdr der kan såes af Rug, Byg og
Havre, om høbjergningen og græsning, hvilket er som følger:
Storring Sogn,
ved Frederik Christiansen og Poul Michelsen af Storring, har Præsten
Anders Vinding angivet at hartkornet er 7 tdr 6 skp 3 fc og 1 alb.
Der kan såes 6 tdr Rug 12 tdr Byg og 12 tdr Havre. Høbjergningen
udgør 14 læs og græsningen er slet. Notat: Slet kald, mådelig ved
magt, mange Børn.
Harlev:
Jens Berntzen og Peder Andersen, Præsten Christian Lodbjerg, på
samme måde, noteres som mådelig kald, nylig sat bo.
Borum:
Rasmus Pedersen og Peder Jespersen, Præsten Hans Wonsel, slet kald.
Sjelle:
Christen Børsting og Hans Knudsen, Præsten Otte Sommer, mådelig
kald, nogenledes ved magt.
Røgen Sogn:
Peder Nielsen og Niels Madsen, Præsten Chresten Grønbech, kaldet og
tilstanden, mådelig.
Alling:
Morten Knup og Niels Nielsen, Præsten Adam Glahn, kaldet mådelig men
tilstanden slet.
Ring:
Lars Andersen og Jens Jensen af Brædstrup, Præsten Christian
Schandorph, kaldet og tilstanden god.
Tønning:
Anders Langballe og Peder Knudsen, Præsten Erich Kjær, kaldet slet,
tilstanden mådelig.
Ousted Sogn:
Jens Bendtzen og Peder Nielsen af Tebstrup, Præsten Hans Seidelin,
kaldet godt men tilstanden slet, af dessen årsag er de 3 parter af
avlingen bortforpagtet, har mange Børn.
Blegind:
Peder Christensen og Jens Grinne, Præsten Laurids Worsøe, kaldet
mådelig, men tilstanden slet, af årsag hand nylig er kommen til
kaldet og fandt Præstegården slet, desuden er tilfalden små Børn.
Adslev:
Rasmus Stephansen og Rasmus Rasmussen af Adslev, Præsten Jens
Perstrup, kaldt og tilstanden ringe, desuden mange Børn.
Dover Sogn:
Jørgen Nielsen og Anders Pedersen af Svejstrup, Præsten Niels
Muller, kaldet og tilstanden mådelig.
Hvad angår
u-completterede Gårde, Møller som ej er under Hovedgårds taxter og
har over 6 tdr hartkorn, som selv ejer herligheden med landgilde og
hoveri, da findes sådanne ikke i Distriktet.
6 Oktober 1741.
280
Fra Frederich Holmer, Odder. [7 sider]. Til Provsten og Præsterne i
Hads Herred, hvor henvises til ordren om, i forbindelse med Rytter
Heste, at angive Præstegårdenes hartkorn o s v, jvnf tidligere.
Derefter indberetning fra Præstegårdene i Torrild - Odder - Saksild
- Randlev - Gylling - Ørting og Hundslund. 10 September 1741.
Bilag: Ingen dato
fra Frederich Holmer, skema med angivelse af, Præsternes navne, hvor
de bor, hartkorn , hvad der kan såes af Rug, Byg og Havre,
høbjergningen og græsningen. For Hundslund noteres: har daglig leve
Brød, mens ellers ichun er i ringe tilstand.
Rasmus Steffensøn og Søren Scheller, begge bor på en gård i Torrild
Sogn, er Selvejere og besidder herligheden. Notat: Hvor af Søren
Skeller [2 stavemåder] er dog udi en fattig tilstand formedelst hans
Gård for nogle år siden ved en uløckelig Ildebrand blev lagt i aske.
281
Fra Oluf Bruun, Urups. Specification over de i Vor Herred,
Stensballegårds Birk, befindende completterede og u - completterede
Sædegård og deres ejere, Præsternes, Møllernes, Selvejernes navne og
vilkår, stedernes hartkorn, avling, høbjergning og græsning.
Stensballegård
og Væhrholm: bl a mådelig græsning.
Vær
Præstegård: ringe græsning, må have sit qvæg og nogle Bæster ud
til græsning i Sognene.
Haldrup Mølle:
Simon Møller, mådelig tilstand.
Tyrrestrup:
passabel græsning.
Elbæk
Præstegård, Gangsted Sogn: Laurs Jordhøj, ringe græsning.
I Sognene finde
ingen u-completterede Sædegårde, eller Selvejere der selv ejer
herligheden, landgilde eller er fri for Hoveri.
Belangende
Welærwærdige Hr Assessor Glud i Kattrup, som vel siger at Birket er
hans Wærneting, om det så er, wides ingen wist underretning på, af
det årsag er hans hartkorn med widere ikke blewen anført. Til med
boer han i det Schanderborgske District.
12 September 1741.
282
Fra H Vilsted, Synderschoulund. Ved hjemkomsten i dag har han
forefundet Woydas ordre af 5 hujus, angående hvem der i hans
distrikt måtte findes, som efter Kongens ordre, kunne tilkomme at
anskaffe og holde Rytter og Dragon Heste. Hvorom han kan indberette
at i Tyrsting Herred er der ingen u-completterede Gårde, eller
boende af Præster, Møllere som ikke er begrebet under Hovedgårds
taxt, og der har over 6 tdr hartkorns avling i fæste og brug, mindre
nogle Selvejere som selv ejer herligheden med landgilde og hoveri.
21 September 1741.
283
Fra Th Mavors, Horsens. Angivelse af de i Vor Herred befindende
u-completterede Gårde og deres ejere, Præsteres, Selvejerne og
Mølleres navne og vilkår, deres hartkorn, avling, græsning og
Høbjergning.
Nim
Præstegård: Frantz Toxverd, kaldet lidet og af ringe indkomster,
hvorudover tilstanden er /: uagtet ald øvende sparsomhed:/ kuns
mådelig.
Østbirk:
Hr Nørholm, kaldet er mådeligt, dog synes der at være god tilstand.
Lundum:
Anders Kragh, kaldet er mådeligt dog behøver tilstanden forbedring.
Gangsted,
Elbæk By: Laurids Jordhøj, kaldet er godt af udkommende
indkomster, tilstanden tegner at være god.
Videre om Bolund,
som står for 9 tdr hartkorn, men som beboeren Claus Jensen angiver
sig at være fæste af hans Excellence Greve Friis, er han ikke
anført. Egebjerggård, står for et anseligt hartkorn, men som
Selvejeren Søren Christoffersøn debiterer, at samme gård bebos af
2de hans Fæstebønder, er samme ikke anført.
Ydermere er de
fleste mænd i Gedved By selvejere, så vidt af Kongelige skøder kan
eragtes, men siden Assessor Glud og Muhle nu i mange år med store
processer og vidløftighed har foruroliget disse Bønder og stræbt ved
formenende prætentioner at gøre dette deres allernådigst vedlagte
Jus til intet, så at deres ellers gode kræfter kiendelig ere
aftagne, så vistes ej hvorledes dennem i dette tilfælde skulle
antegnes.
27 Oktober 1741.
284
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. [10 sider]. Special fortegnelse
over de Rytter heste som af Skanderborg og Åkær Amter, kan anskaffes
efter Kongelig allernådigste forordning af 7 Juli Ao 1741, hvor
under og aparte er anførte hvis vilkår og omstændigheder nærmere vil
undersøges. Skemaet opdelt i rubrikker: 1) Proprietairernes og
Præsternes navne. 2) Amt, Herred og Sogn. 3) Hartkorn med Skov og
Mølleskyld. 4) Particul. vedtegning.
Exp: Hans
Christensen, Tyrrestrup med Skovskyld hartkorn 42 tdr 1 alb, 2
Rytterheste. Assessor Søren Glud, Kattrup Præstegård, hartkorn
4-5-1-2. 1 Rytterhest o s v. 18 November 1741.
Bilag: Dateret 21
marts 1742 fra J Steenstrup, Torrild Præstegård lydende: "At der i
Hundslund Præstegård i Hads Herred årlig svares til Provsterne ved
vor Frue Kirke i Århus en Landgilde eller udgift bestående af Rug 2
ørter, Biug 2 ørter, Haure 2 ørter, og Lam 6 stk; og da Kornet
betales efter Capitels taxten og Lammene altid a stk 2 mk, har denne
afgift i sidste åringer årlig kunder bedrage sig til mere end 20
rdr, hvilket Jeg underskrevne, som den der nu i 7 år har af
vedkommende Præster i Hundslund imodtaget pengene og dem til
ovenmeldte Provster i Århus leveret, sandfærdig kan testere. Torrild
Præstegård d: 21 Mart: 1742. Sign.
285
Fra Numsen, København. Efter Kongelig befaling fremsender han til
Woyda 2 af Kongen approberede mål de mål som Rytter og Dragon
hestene mindst skal holde, der efter forordningen af 7 juli
sidstleden, af vedkommende på landet skal holdes. For at gøre det
mere akkurat er der på samme mål, på den ene side markeret Stangmål
eller det stående, og på den anden side anlagt mål. Og da disse mål
er af så liden en højde som muligt kan, så forser Kongen
allernådigst til, at Hestene derimod bliver af vedbørlig førlighed,
brede og stærke af lemmer at man kan promitere sig al erfordrende
tjeneste af dem. 30 September 1741.
Omslag: 1741 Staldstude angående, Århus Amt:
286
Fra Jens Nørlem, Vilhelmsborg. Indberetter at hans Herskab
Geheimeråd Güldencrone på sine Hovedgårde Vilhelmsborg har opsat 104
og på Østergård 68 Staldstude. Af disse er der fra begge gårde solgt
154 til en Købmand navnlig Jan Ossany fra Mønchendam i Holland, som
senest 20 Marts uddrives gennem Kolding eller Ribe. 18 December
1741.
287
Fra C H Charisius, Constantinborg. Årsagen til at han indstiller
dette, er at han i går ved Monsieur Thygesen fra Mattrups ankomst,
solgte 40 Staldstude, hvorefter det samlede antal bliver 90 stk som
sidst i Marts uddrives. 15 December 1741.
288
Fra Rathlou, Rathloudal. Vil ikke undlade at meddele at Degnen
Mathias Bruun af skuddet? har købt 4 Stude, hvorefter den samlede
passerseddel lyder på 169 stk. 19 April 1741.
289
Fra J Bornemann, sl Rosenørns, Åkær. Efter Kongelig forordningen
anmeldes at der på Gården er opsat 202 Øxen.
14 November 1740 [år ok].
290
Fra Th Reenberg, Ristrup. Siden angivelsen af 28 December at der var
solgt til Mathias Bruun af Mastrup og Johan Voigt fra Dytmersken 42
Øxsen, har bemte Mathias Bruun af skudet siden købt 2 stk, hvilke 44
efter foregivende skal passeres Kolding Toldsted, hvorefter de er
medgivet 3 attester under følgende datoer nemlig: en til Bruun af 24
Marts lydende på 8 stk. 1 do til Marx Weibers Reimers på ovennævnte
Johan Voigts vegne af 15 April på 21 stk. Nok en do til Mathias
Bruun af dags dato på 15 stk i alt 44 stk, der på anførte tider er
uddrevet fra Stalden. 18 April 1741.
291
Fra Th Reenberg, Ristrup. Henviser til tidligere indberetning og
salg af 42 Stude til Mathias Bruun af Mastrup og Johan Voigt af
Dytmersken, hvorefter der er solgt 2 mere til M Bruun af Skuddet,
hvorefter alle over 3 gange, jvnf attester er uddrevet fra Stalden.
18 April 1741.
292
Fra J Bornemann, sal Rosenørn, Åkær. Henviser til at han forleden
angav at Poul Marcussen fra Ørumgård havde købt 180 af de 202
opstaldede Øxsen, som skulle uddrives 20 April, men eftersom
Marcussen nu har solgt dem en Bræmer [Bremer?] navnlig Mons Ellarde,
som uddriver dem førstkommende 5 April, vil hun ikke undlade at
meddele dette. 23 Januar 1741.
293
Fra J Bornemann, sl Rosenørns, Åkær. Af de anmeldte 202 Øxsen der er
opstaldet på Gården, har hun siden solgt 180 stk til Poul Marcussen
til Ørumgård, som han agter at uddrive 20 April over Kolding. 6
Januar 1741.
294
Fra T Lassen, Dybvad. I anledning af forordningen, kan han ikke
undlade at communicere at han til Monsieur Hans Frahm af Megerdorph
har solgt alle 42 stk Staldstude, hvilke uddrives 18 April skal
passere Ribe Toldsted. 7 Januar 1741.
295
Fra Ole Stafsholm [læst Ollestafsholm], Dybvad - til Gundorph.
Indberetter at hans Herskab Justitsråd Lasson ved Dybvad har
opstaldet 42 Stude, hvilke alle er solgt til en Købmand ude ved
Ribe, men om de skal passere Ribe eller Kolding vides ikke. 15
Januar 1741.
296
Fra T Rantzau, Cane. Ved Gården er der denne Vinter opstaldet 90
Stude, hvoraf er solgt 74 til Søren Terpager, hvilke skal passere
gennem Kolding. 20 Februar 1741.
297
Fra Th Reenberg, Ristrup - til Woyda. I denne Vinter er opsat 54
Øxsen, hvoraf er solgt 42 til Mathias Bruun af Mastrup og Johan
Voigt af Dytmersken, hvilke afgår den 18 eller 20 April over
Kolding.
28 December 1740.
298
Fra C Rathlou, Rathlousdal.
Han har til i dag
ikke haft nogen fuldkommen vished om, hvorvidt Mathias Bruun selv
beholdt de købte Stude, eller solgte dem videre, men har nu fået at
vide, at han selv ville lade dem uddrive på egen regning, vil han
ikke undlade at melde at af de opstaldede 184 har han købt 165, der
alle passerer Kolding. 17 Marts 1741.
299
Fra C Frijs, Frijsenborg - til Woyda. Til tjenstlig gensvar på
skrivelse af 18 hujus, meddeles at der på Favrskov er opstaldet 152
Øxne, hvoraf er solgt til Mathias Bruun 124 stk, og på Norringgård
62 stk, hvoraf er solgt til Regiments qvartermester Thygesen 55 stk.
23 December 1741.
Bilag: Seddel
uden dato med angivne tal.
301
Fra Th Reenberg, Ristrup - til Woyda. Der er i dette år opsat 70
Øxen på Gården. 24 November 1741.
302
Fra C Rathlou, Rathlousdal - til Woyda. De opstaldede Stude på
Rathlousdal og Gersdorfflundd, der består af i alt 200, hvoraf er
solgt til en Holstensk Købmand Peter Egge 184 stk, der uddrives over
Kolding. 20 gbr 1741.
303
Fra J Bornemann, sl Rosenørns, Åkær - til Woyda. Af de 200
opstaldede Stude er der solgt til Mons Petter Eeg fra Vilster
Mærsken 180 [184?], hvoraf 50 uddrives sidst i Marts og de øvrige 20
April, gennem Kolding. 27 November 1741.
304
Fra T Lasson, Dybvad - til Woyda. For at efterleve Hands Kongl.
Majestetz allernådigste forordning kan han herved notificere at han
i denne Vinter lader opsætte 54 Staldstude, der nu alle er solgt til
Mons Johann Christopher Koch på Londenis, hvilke skal slåes fra
Stalden den 15 April og passere Ribe Toldsted.
28 Oktober 1741.
305
Fra Rantzau, Cane - til Woyda. Tager sig den ære at indberette,
hvorledes Forpagteren her ved Gården af de opstaldede 73 Stude, til
Seg Thygesen på Mattrup 71 stk, hvoraf denne igen har solgt til en
Hollænder 41 stk, hvilke passerer gennem Kolding eller Ribe,
resterende 30 stk har Thygesen ladet drive til sin Gård. 1 Marts
1742.
306
Fra Oluf Schancke, Ribe Toldkammer - til Woyda. Henviser til modtagne
notification af 6 hujus, angående de 58 stk Øxen som fra Mattrup er
blevet solgt til Johan Henrich Wittrok af Holland, hvilke også
allerede er passeret, som også skal blive vedlagt hans Toldregnskab,
de øvrige uddrives på øster kanten, hvor Tolderen i Kolding noksom
observerer dets tal. 12 April 1741.
307
Fra C Schanche, Ribe Toldkammer - til Woyda. Henviser til meget
ærede af 27 pasfoto, der tillige med indesluttede extract over de i
Skanderborg - Åkær Amter sidst afvigte Vinter bortsolgte Stald
Øxsen, der skal blive vedlagt Toldregnskabet. 5 April 1741.
308
Fra [tolderen] Andreas Rachlow, Kolding. Woydas 3 breve som handlede om opstaldning og
solgte Øxsen i dennes Amter har han rigtigt modtaget, hvilket
tilståes. 1 Maj 1741.
309
Fra C Charisius, Constantinborg. Indberetter at de til Poul Monhusen
solgte 82 Staldøxen som efter aftale skulle stå til den 24 April,
efter hans ankomst, ønskes uddrevet den 19 April. 18 April 1741.
310
Ingen afsender Stiftamtmanden?, Vosnæsgård. Opgørelse over de solgte
Øxen som skal udgå over Kolding og Ribe Toldsteder - ingen angivelse
af antal. [Se næste]. 17 April 1741.
311
Ingen afsender, i Stiftamtmandens fraværelse, Vosnæsgård.
Designation over Øxne som er anmeldte som solgte fra Havreballegård
og Stjernholm Amter nemlig fra:
Barritskov til Nicoly Ovens i Frederichsstadt 140 stk.
Palsgård til Poul Nissen fra Brandrup og Christen Erichsen fra Seest
i commission fra Hans Windfeld på Christian Albrets Coeg 155 stk,
siden til Poul Nissen, af de på Palsgård værende Stude 40 i alt 195
stk.
Scherildgård til Poul Marchusen, som han siden har overladt til
Zacharias Ingvorsen fra Husum 102 stk. Af føde Stude som derefter på
bemte Scherildgård er opstaldet til forne Zacharias ingvorsen 12
stk. Poul Christensen af Seest 10 stk. Poul Marchusen fra Drenderup
10 stk i alt 134 stk.
Rasch, til Poul Nissen af Ødes [Ødis] Brandrup 92 stk, til Calus
Clorie [Claus?] på Østerbygård af Skuddet og føde Stude 26 i alt 118
stk.
Tirsbæk til
Nicolai Ovens af Frederichsstad og Hans From af Stabelholm 82 stk.
Møgelkier til
Poul Marchusen på Drendrup og Christen Erichsen Seest 171 stk.
Ørumgård til
Hollænder Johan Fogt? 112 stk til Kliplev Marked uddrives Skuddet af
Staldstudene 12 stk og af føde Studene 58 stk i alt 182 stk.
Jensgård til
Simon Bråd i Horsens føde Stude 34 stk.
Udgør i alt 1278
Stude.
17 April 1741.
Bilag: Uden dato
og afsender, med antal på opstaldede Øxen på Vilhelmsborg 104,
Østergård 68, Constantinborg 100, Barritskov 170, Palsgård 171,
Scherildgård 110, Rask 116, Tirsbæk 100, Ørumgård 124 og Møgelkier
180 stk.
Omslag: 1741 Forskjellige Breve og Documenter, Århus:
312
Fra J Snell, Høver - Birkedommer i Skanderborgske Distrikt. [Se
tidligere]. Efter Amtmand Woydas ordre af 14 hujus sidst, var han
den 16 Juni 1741 sammen med tiltagne 2 Mænd Jens Michelsen og gamle
Niels Sørensen af Høver forsamlet hos Niels Andersen i Høver, efter
Johans Rasmussen af Høvers begæring og hosværelse, for at fordre
betaling og fyldestgørelse efter ovenmeldte [ikke angivet] dom, og
da de kom i Gården gik Niels Andersen i Gården, og døren var lukket
af hans Søstre. Da han blev vist Amtmandens ordre om Bøder til
Justitskassen, bad de om at blive lukket ind, så de kunne tale med
Inger Andersdatter, hvortil han svarede nej, de kom ikke ind. Da
Birkedommeren skikkede bud om en Øxe og vilde slå Døren op med,
kaldte Niels Andersen på Søsteren Inger Andersdatter, at hun skulle
komme ud af en Bagdør og tale med dem, hvilket skete, hvorefter
dommen blev oplæst og spørgsmål stillet til hende, om hun ville
betale de 2 bøder med videre til Dommens fyldestgørelse, hvorpå både
hun, Broderen Niels Andersen og Søsteren Ellen Andersdatter, med
store Eder og Bander om de udi ringeste måder skulle eller vilde
adlyde den dom, før deres Husbond befalte dette, hvilket var
Regimentsskriveren, og sagen skulle ikke blive derved, men skulle
bedre op, så de måtte give sig bort uden betaling. Da Birkedommeren
vilde gå bort med dem, skammede han ham ud, at han vilde lukke Døren
for ham og hans 3 bedste Naboer som kom til ham på Kongens og
Justiens vegne. Slutter med at der er mange flere ord og trusler som
ikke her kan beskrives. 16 Juni 1741.
313
Fra Frederich Holmer, Odder. Det har behaget Woyda at beordre ham
til at inqvirere [undersøge] over alt i Hads Herred og hvad der
sorterer under ham, hvorefter han også efter sin pligt i går den 10
hujus begyndte med dette i Odder og Fillerup Byer, men som en sådan
forretning udfordrer en anselig tid og besværlighed med rejse fra en
By til en anden, og så undersøge i hver Mands Hus, og det vil falde
ham alt for besværligt og utåleligt at leje Vogn til befordring for
sine egne penge, så er hans spørgende, hvor vidt forordningen af 30
April 1734, dens nådige hensigt klarligt tilstår Herredsfogederne
fri befordring samt belønning udi sligt ærinde, om den skal forståes
således at det også kommer ham til gode. [Se næste]. 17 Oktober
1741.
314
Fra Frederich Holmer, Odder. [Se forrige]. Vil underdanigst
indberette at Woydas ordre af 28 September angående inqvisition om
Brændevinsredskaber er modtaget den 5 Oktober klokken 9 om aftenen,
hvis indhold med ald mulig flid vil ses efterkommet tid efter anden.
6 Oktober 1741.
315
Fra J Snell, Jeksen. Den 22 April 1741 var han på sin faders
Birkedommer Johannes Snells vegne, i hans lovlige forfald og
absence, med tiltagne 2 Mænd Jens Michelsen af Høver og Hans Nielsen
af Jeksen tillige med 2de Pige Koner af bemeldte Jeksen, navnlig
Helvig Jepsdatter og Anne Jacobsdatter, samlet hos Sognefogeden
Niels Nielsen for at syne og besigtige hans Barn som ligeledes hed
Niels Nielsen, 7 uger og 3 dage gammel, som hos Moderen i Sengen
natten mellem Torsdag og Fredag sidstleden er dødfunden. Der fandtes
aldeles ingen sår eller sårmål i nogen måder, som kunde forårsage
dets død, ellers forklarer bemeldte 2de Koner, at de ved middagstide
var blevet indkaldte, nemlig om Onsdagen tilforn den 19 hujus,
hvilken tid Barnet var meget svag. Og som Forældrene er meget
bekymrede over deres Barns så hastige død, erbyder de sig villig som
skyldig at lide den straf, som Gud og Kongen befaler for sådan deres
uagtsomhed, indstiller ellers til høje Øvrighed, hvorledes dermed
videre skal forholdes. At således er passeret og forefunden
bekræftes med deres Hænders underskrift. Sign: L J Snell, Jens
Michelsen, H N S Hans Nielsen. 22 April 1741.
316
Fra A C Winding, Storring. [Jvnf Wiberg]. For at efterleve Woydas
befaling af 30 Maj, meddeles herved den kundskab han har om det
stykke jord som Birkedommer Snell begærede til brug for en årlig
afgift til Kirken, udi Windings sal formands tid og hans formands
igen for 60 år siden, og måske der over, har hele Sognets Beboere på
egen bekostning opbygget et Skolehus på samme plads, men som
Windings Formand lod holde Skole i Præstegården for Sognets Børn udi
nogle år, satte han Husfolk i Huset og oppebar selv huslejen, samme
oppebar Windings næste forman i sin livstid, dog, så vidt han ved,
uden at holde Skole i Præstegården. Da Winding nu i 1718 kom til
stedet og Biskop Oksen samme år var her for at visitere, påstod
Sognemændene at Huset måtte overlades dem til det brug det først var
bygget til, hvorefter han gerne afstod sine prætentioner, dog blev
der ej siden holdt Skole deri, men Degne tog Huslejen for at læse
for Børnene i sit eget Hus, indtil den Kongelige Skole skulle
opbygges her i Byen, da hver Mand ensstemmig brød Huset ned for at
aptere pladsen til den nye Skoles opbyggelse, hvilket dog ikke fik
fremgang men blev hindret af Sal Grabous forbud, hvorfor ved Winding
ikke, og Byens Beboere måtte give Frederich Chrstiansen vederlag udi
marken for det Jord den nu står på. Siden den tid er pladsen, der
næsten er kvadrat halvottende til 8 favne i længden og ligeså i
bredden, ikke blevet bebygget. Beskriver videre dens beliggenhed, og
ellers anvendes den til al kørsel, vending og fæets gennemdrift til
Vangene, og efter hans mening må den anses som værende Kirkens
fortog [Fortov], helst det ikke ligger nogen Mands Gård eller Hus så
nær som det ligger Kirken, ligesom Høver og Gammelgårds Mænd lige
såvel som Storring Mænd gør prætentioner på samme. 1 Juni 1741.
317
Fra Frederich Holmer, Odder. Af indlagte forretning vil Woyda se, at
det er ventelig at nogle Mennesker ved en ulykke er omkommet med
Båden, hvoraf Holmer kan erfare, at de Breve som fandtes at en Major
ved navn Gustav Adolph von Güldenøhr [Güldenøhrn?] tillige er gået
tabt, og det er troligt at det speciferede gods har tilhørt ham, men
videre er endnu ej fundet, enten af de døde eller gods end
forretningen udviser, af hvilken årsag han ydmygst vi fornemme,
hvorledes han videre skal forholde sig. 28 Oktober 1741.
318
Fra Hans Vilsted, Sønderskovgård - Herredsfoged i Tyrsting - Vrads
Herreder. [8 sider]. Den 17 November 1741 har han sammen 2 tiltagne
Dannemænd Christen Christensen Skriwer af Tyrsting og Mads Jensen
Nørskov?, foretaget en undersøgelse om Brændevins brænden og
utilladelige Kroeholds afskaffelse i følge udgangne Kongelige
allernådigste forordninger, og en desangående ordre fra Amtmand
Woyda af 28 September sidst, i Tyrsting Herred, hvor da blev
forefundet og af deslige utilladelige Brændevins Redskaber opsøgt
samt af enhver af ditto Herreds Beboere følgende forklaret,
Them Sogn, Fogstrup By:
Hos Jacob
Hansen, hos hvem fandtes, dog uden brug en Brændevins Hat med tønde
og pibe, som blev forseglet, således det ej, indtil videre kan
bruges.
Hos Morten Hansen, fandtes ej, ligesom de og bekræftede der ej noget
hidtil været ejende.
Hos Jens Eskesens Enke Kirsten Christensdatter, fandtes icke heller
noget af deslige Redskaber, der og ligeledes erklærede, med tillæg,
at hun iche nogensinde hafver brugt Kroehold eller Brændevins Sahl
[salg].
Hos Jørgen Steffensen, gav lige forklaring og ej heller noget
fandtes.
Christen Erichsen, lige så.
Hafde haft, mens
da samme blev forbuden at bruge, Soldte hand det og aldt så blev der
iche heller noget fundet.
Jørgen Knudsen, hos hvem der iche heller noget blev funden, ligesom
hand og erklærede der af ej noget hafver haft.
Videre foretaget Forretningen Grædstrup Sogn:
Kæmpes Mølle:
Las Jørgensens Enke, som vel tilstod at hafde ejet Brændevins
Redskab, mens siden hende var blevet bekendt under hvad straf samme
brugtes besluttede hun at havde sligt afskaffet, hvor der og iche
heller noget var at finde.
Grædstrup By
hos:
Jacob Jensen og Niels Rasmussen fandtes ej, hvilke begge
forklarede der af icke noget var eller havde været ejendes, mindre
ventede, om sådant end var tilladt at bruge, det at kunne blive
mægtig at købe.
Eske Ebbesen og Mads Jensen, gav lige forklaring og icke heller
noget blev fundet.
Ditto Bye:
Peder
Pedersen og Peder Andersen, gav lige forklaring og iche heller noget
blev fundet.
Knud Andersen, Laurs Jensen, Søren Hansen og Peder Kradts?, ligeså.
Hofoldschou:
Jens
Pedersen, Jens Nielsen og Rasmus Jensen, ved hvilke var ej noget at
finde, og bekræftede der af ej heller noget havde været ejendes.
Halle:
Christen
Christensen, Peder Hansen og jens Christensen, fandtes ej og
ligeledes erklærede.
Vingum:
Anders
Christensen og Søren Rasmussen, ved begge fandtes ej heller noget af
deslige forbudne Brændevinsredskaber og ej heller noget der af,
efter beretning, havde haft.
Anders Pedersen, vel tilstod sådant havde ejet, mens for længst det
efter beretning til udgifterne havde solgt.
Folriis.
Jørgen
Hansen og Niels Christensen, hos hvem der ej noget fandtes, som og
ligesom næstmeldte er gav til kende.
Nedergård:
Peder Jørgensen tilstod vel sådant hafde ejet, men berettede at han
det havde afhændet siden hannem var blevet bekendt, det ej at måtte
bruge, hvor efter der og ikke heller noget var at opsøge.
Tyrsting Sogn - Hestholm:
Anders Olesen, hos hvem der ej var noget af deslige blev fundet, som
og der berettede, at ej noget der af nogensinde havde haft.
Den 20 ditto blev denne forretning atter begyndt udi Tyrsting Sogn.
Mattrup Mølle:
Hos Ulrich Bramer [Bræmer], hvor der efter nøje inquirering iche
noget utilladelig Brændevins Redskab blev funden, og efter gjorte
tilhold, forsikrede ikke noget imod Hands Majts forordninger i så
måde fremdeles skulle befindes at handle.
Tyrsting By:
Peder
Pich, Anders Pedersen og Peder Sørensen, ved hvilke den end og ikke
noget fandtes, ligesom de bekræftede ej nogen tid havde været
ejende.
Frands Sørensen, Christen Pedersen og Søren Pedersen, som vel
tilstod at have haft Brændevins Tøj, mens alt for nogle år, samme
efter beretning havde solgt til udgifterne.
Anders Laursen, Husmand, hos hvem der ej noget fandtes og ej heller
sådant har været ejendes.
Jens Rasmussen og Temb Nielsen, der begge tilforn har haft
Brændevins Tøj, mens efter gjorte tilhold i anledning af Hans Majets
forordning forsikrede nu var afskaffet, hvor der ej noget blev
funden.
Enken Birgitte Christensdatter, Albrecht Jensen, Hans Rasmussen,
Mette Laursdatter og Hans Sørensen, hvilke alle ere fattige Husfolk
og intet mindre sådant Redskab ejer.
Jens Jensen, Laurs Sørensen, Anders Christensen og Morten Pedersen,
hos hvilke ej fandtes af utilladelig Brændevins Redskab, og
forklarede de ej heller sådant havde haft.
Mads Sørensen, Hans Sørensen og Søren Christensen, ligeså.
Hans Andersen, som vel haver haft Brændevins Tøj, men efter
beretning afskaffet.
Anders Andersen, Tomes Christensen, Hans Sørensen og Søren Hansen,
hos hvem der intet fandtes, og i henseende til deres fattigdom ikke
heller har haft.
Ole Andersen, Peder Pedersen, Peder Olesen og Christen Christensen,
ere alle af lige beskaffenhed.
Knud Madsen og Søren Pedersen, ligeså og intet af sådan Redskab har
ejet.
Søren Rasmussen, som vel tilstod at har haft Brændevins Tøj, mens
foruden Hans Majts forordninger, har hans egen betrang tillige
tvungen hannem sådant at afhænde, efter hvilken hans forklaring,
fandtes ej heller noget.
Bærsnaplund:
Søren
Jensen, som erklærede, at så snart Hans Majets lod forbyde ved
senest udgangne forordninger at ingen Brændevins brænden måtte
bruges, afskaffede han sit da havende Brændevins Tøj, og fandtes der
ej heller noget af samme.
Stids Mølle:
Hendrich
Knudsen, hos hvem der ikke noget utilladelig Brændevins Redskab blev
fundet, mens vel tilstod at udi hans Sal Formands tid havde sådant
været udi Møllen, men dette med mere udi Ildebranden tillige med
Møllen blev brændt og ruineret.
Derefter mindre
erklæring om undersøgelsen, signeret af H Vilsted, Christen
Christensen Skriver og Mads Jensen Nørskov.
20 November 1741.
319
Fra Frederich Holmer, Odder - til Woyda. Af indlagte forretning vil
fornemmes den ulykkelige hændelse som har tildraget sig, idet Jens
Skiutte [Skytte?] som forhen tjente på Åkær, sidst afvigte fredag er
druknet mellem Allerøe og Gyldennæs [Gylling Næs], og efter alle de
oplysninger han har kunnet erholde, ikke kan skønne andet, end
uagtsomhed af Vadgrunden og muligt Hesten har snublet over en Sten,
hvoraf findes mange på samme sted, har været årsagen til ulykken.
Beder om Amtmandens resolution, at den døde må bestædiges efter
Christelige ceremonier uden videre eller ordentlige lovmål, som alt
i dybeste underdanighed indstilles. 19 November 1741.
320
Fra Frederich Holmer, Odder. [Se tidligere]. I aftes meldte sig
Oberstlieutenant Arenstorphs Tjener fra Stougård, som afsendt
Fuldmægtig fra Frue Majorinde Güldenørhn? der nu er på Stougård for
at afhente det her til landet Strandegoeds? [strandede gods] der
havde tilhørt hendes herre, og i regarde af Fruens egenhændige
underskrevne brev til Holmer, imod kvittering blev overleveret til
Fuldmægtigen, tillige med Brevskaberne, undtagen de trende breve fra
General Lieutenant og Ober Secretair Numsen, som efter Woydas
skrivelse af gårds dato, blev holdt tilbage, endskønt Holmer af hans
Excellence er befalet at oversende samme., som også i dag med Posten
var sket såfremt han ikke havde erholdt contraordren fra Woyda, der
skal blive efterkommet, indtil han har den ære selv at levere
Brevene til Etatsråden.
9 November 1741.
321
Fra Frederich Holmer, Odder. Henviser til Woydas skrivelse af 18
September, hvoraf fremgår at Kongens befaling om Hø og Halm
leverancen til Cavaleriets turnering, af ham er bekendtgjort for
Proprietairerne her i Herredet, og at Holmer uden ordre, skal have
ladet omgå et cirkulair brev om samme, hvortil han svarer at han ved
en dyr og hellig Ed kan bekræfte at han aldrig af nogen har hørt
nævne, meget mindre været viden om at slige anstalter er føjet til
slig leverance, hvoraf enhver retsindig kan skønne, at han umuligt
har foretaget sig sligt, og særdeles uden ordre, men at han efter
Stiftamtmandens og Woydas ordre angående Rytterhestes anskaffelse og
vedligeholdelse, har ladet et sådant brev omgå til samtlige
Proprietairer m videre. Så det omtalte må være en der har villet
skade ham, han skal med Guds hjælp beflitte sig på, at forrette sin
Konges tjeneste og efterleve sin høje Øvrigheds ordre som han agter
at bekendt være. 19 September 1741.
322
Fra Frederich Holmer, Odder. Woydas ordre af 25 Februar samt
skrivelse af 27 ditto har han formiddag den 3 Marts klokken 10 1/2
slet modtaget ved Jens Pedersen i Torrild, hvilken ordre han den 10
Marts om Gud sparer helsen skal fuldbyrde, men siden brevet var så
længe undervejs, kunne han umulig i dag afsige dommen [nævnes ikke
over hvad]. 3 Marts 1741.
323
Fra Frederich Holmer, Saksild. [Se tidligere]. I overværelse af
Anders Sørensen og Niels Pedersen, Jens Krog og Rasmus Rasmussen,
alle boende i Saksild, var han i dag på Rettens vegne i Rasmus
Rasmussens Hus, hvor da blev frembragt en liden Rejsekuffert som var
fundet ved Stranden, hvorudi befandt sig som efterfølger:
1 Sølfske 1 rdr 4
mk, 1 Tin Tepotte, 5 Ragknive med futteral, 2de Merskums Tobakspiber
med rør, 2 dusin Perlemors Håndknapper, 1 par Messing Skospænder, 1
par Knæ ditto, 1 ?? Stene, 1 liden Kam, 1 Krudthorn, 1 Klædebørste,
3 par Handsker, 2de Tyske Bøger, 5 stk Sko? Vox, 1 par Sporer, 1
sort og en hvid Halsklud, der næst en liden Reiseskrin som blev
åbnet af Smeden, hvor udi befandtes en del Brevskaber på det navn
Major Gyldensør? og en Papirs Sax, samt udi Penge i en Lærredspung
25 rdr 5 mk udi småpenge. Endnu blev overleveret til eftersyn, som
blev fundet ved Stranden 1 Messing Hirtzdfænger med en Kniv ved, 1
Spans rør [Spansk?] med træknap, 1 par Støvler?, 3 mands Hatte.
Endnu blev angiven en Båd med Sejl og Redskab som kom drivende til
Landet, hvoraf Peder Eriksen i Saksild har tiltaget sig. Sejlet,
Mast, Ror, Anker og noget? og 2 Årer, hvilket de 4 underskrevne mænd
tilligemed Peder Eriksen blev anbefalet at være ansvarlig for indtil
videre, medens det øvrige specificerede Tøj forblev hos Rasmus
Rasmussen, undtagen den ene Tobakspibe og 2 Rør og en Sølvske, en
Kam samt de 25 rdr 5 mk, som Rettens middel tiltog sig, hvoraf
straks blev betalt Smeden for dennes arbejde. 28 Oktober 1741.
324
Fra Frederich Christian Worsøe, Skrydstrup Præstegård. [Skriver
Wossøe - senere Præst i Vejlby]. I største underdanighed henvender
han sig til Woyda som sin Overformynder, idet han efter Magister
Bhies recommandation er kommet ud at conditionere i Holsten i
Skrydstrup præstegård, og der imidlertid har avanceret så vidt, at
han den 13 h m er i Examine Theologi tenteret? og approberet af
General Superintendanten i Rendsborg, hvorved han også er bekommet
den frihed som Kongen allernådigst har bevilget Fædrelandets Børn,
som er at når han nu for Consistorie i Apenrade [Åbenrå], eller i et
andet Amt af Provsten i Præsters påhør, bliver examineret, og nyder
en af de i samme forordning mentionerte characterer, må han uden at
udstå flere Examinar i København, prædike på wallene? og nyde
Præstekald under Provsterne i begge Hertugdømmer Slesvig og Holsten,
og som han i dette år, har haft større udgifter til Bøger og Klæder
end den ringe løn kan tilstrække, beder han Woyda om at ville lade
hans Formynder Søren Jensen på Alrøe, af den liden Fædrene og
Mødrene arv, inden Michaels dag tilsende ham 30 rdr. På denne
underdanige begæring, ventes en nådig og bønhørende resolution. 26
August 1741.
325
Fra Mogens Vogelius, Hundslund Præstegård - til Woyda. I Menigheden
er indtruffet dette bedrøvelige, at en fattig Qvinde navnlig Maren
Pedersdatter, som en kort tid har opholdt sig i Hadrup, er gået
ganske fra sin forstand, hendes Mand var nylig forhen forløbet
[fraløbet] hende og efterladt 3 små umyndige Børn, af hvilken det
ene endnu ligger i Vuggen. Sligt har vel forårsaget så stor en
vildelse og raseri hos hende, hvorfor han er nødsaget til at søge om
Øvrighedens hjælp, og underdanig anholde om det, som i så slet en
tilstand ikke kan forbigåes, må holdes Vagt over hende nat og dag,
hvilket Beboerne ikke har nægtet, men det ville blive for stor en
byrde på disse få Beboere som Byen består af, hvis de alene skulle
besørge dette rasende Menneske, hvorfor han beder om Woydas ordre om
at hele Sognets Beboere måtte befales at sørge for en så stærk Vagt
hos hende som måtte eragtes. 19 August 1741.
326
Fra Anne Marie Alrøe?, Vads Mølle - til Woyda.
Consumptionsforpagteren Hospitalsforstander Niels Nielsen i Århus,
har ladet hende og hendes gamle sengeliggende Mand exeqvere [pante]
for Consumptions og Familieskatte restance for afvigte Januar og
Juli terminer 1740, da hun dog for sig selv har betalt 2 mk og for
hendes Pige 3 mk, men hendes gamle udlevede Mand der er over 80 år,
som har ligget på Sengen i over 15 år, har hun tilbageholdt, i
tanker at efter Consumptionsforordningen, så er Sengeliggende
fritaget for betaling, de forrige Forpagtere har heller forlangt
noget fra ham, siden de på grund af alder og svaghed afstod deres da
påboende Mølle, tilhørende Obristinde Rosenørn på Åkær, imod lidet
at ophold som de årligt nyder til at leve af. Beder om hjælp til
befrielse for den krævede betaling. 6 Februar 1741.
327
Fra A Winding, Storring. At han er blevet og endnu bliver forfulgt
med proces af Hospitalsforstanderen i Århus Niels Nielsen, som her
på Egnen er forpagter af Consumptions og Familieskatten, blandt
andet har 2 par Folk, som Winding uden forevisning af
Copulationsseddel har sammenviet, forvolder at han i dybeste
underdanighed fordrister sig til at indgive denne sag til de høje
Herrer, for at udbedes sig deres sentiment og resolution. Det ene
par en er gammel afdanket Rytter, som er viet til en gammel
Husmandsenke, det andet par er en Bondekarl og en Bondepige som da
tjente, og endnu som Tjenestefolk. Begge par kan intet Håndværk,
eller bruger nogen næring, uden aleneste med Plov og Harve, Le og
Plejl og gemene Bondearbejde, hvad de til deres fattige føde kan
fortjene, hvilket også med Tingsvidne er bevist. Fordi de ikke har
Hus i fæste, men er Inderster, fordrer Forpagteren den Mulct af
Winding som forordningen af 31 December 1700 cap 10 dicterer, men da
han dog ikke kan se at de kan regnes for andet en Bønder, hvilke
samme forordning forskåner, og han heller ikke tror det er Kongens
vilje, at sådanne fattige Folk skal betale Copulationspenge, helst
den alene taler om at Daglønnere, Arbejdere og Tjenende i
Købstæderne der skal betale dette, men ikke på Landet. Beder om et
nådigt svar. 4 November 1741.
På samme bilag:
Dateret Århus den 1? November 1741 erklæring fra C Nissen, der bl a
skriver, efterdi Hr Winding et par gange har begæret dette med en
stor del flere hans fejler som udi hans Mandtal er funden og i
mindelighed er overbevist ham om, har han ikke foretaget sig andet
mod ham, end ladet føre Tingsvidne, og derefter givet ham en
designation på hvad han mener denne har fornærmet ham med, men
eftersom han nu har henvendt sig til de høje Herrer Deputerede i
Cammer Coll, og bedt om deres kendelse, er han også tilfreds med
dette, siden det er bevist at alle 4 indgivne Mandtal er urigtige og
Nissen til største fornærmelse.
328
Fra M Sehested, Rodstenseje. Det bliver herved indberettet, at der i
aftes en times tid før Solnedgang, ved Brohuset på Odder Mark, er
fundet en meget gammel affældig Mand, navnlig Niels Pedersen, der
var afgået ved døden. Han har til dato haft sit opholdssted i
Randlev Skovgård, men efter foregivende, undervejs til Århus er
komet udi et lidet Kær, noget fra samme Brohus, hvorfra han
formedelst affældighed ej har kunnet hjælpe sig, men ved hjælp af 2
Mænd fra Odder, i live blev hjulpet til Brohuset, men straks efter
døde, som medfulgte synsforretning udviser, hvorefter håbes på
Woydas gode resolution, således samme afdøde Menneske må begraves
uden videre vidtløftighed på Odder Kirkegård, så snart ske kan. 20
Maj 1741.
329
Fra J Bornemann, sal Rosenørns, Åkær. Siden Amtsforvalter Justsen
har forlangt at hun skal skaffe Woydas attest til bilag ved hans
regnskaber, om at den Gård i Ørting Anders Hansen og Jens Smed
beboer, skylder af hartkorn 5 tdr 6 skp 2 2/7 alb og af ulykkelig
Ildebrand i 1738 blev lagt i Aske, men er opbygget og sat i
forsvarlig stand, så fremsendes indlagte attest til dennes videre
eftersyn, og meddele dette til Amtsforvalteren. 29 Maj 1741.
Bilag: Dateret 2
Januar 1741 att af Niels Michelsøn, Jens Nielsen?, Niels Fogsøn? og
Jens Sørensen af Ørting, der attesterer at den Bondegård bestående
af hartkorn 5 tdr 6 skp 2 2/7 alb som Anders Hansen og jens Smed,
samesteds beboer, der af ulykkelig Ildebrand i 1738 blev lagt i
Aske, for længe siden, og inden den fastsatte tid, er opbygget udi
fuld stand på Bygning og alt som af nyt, af samme størrelse og
begreb som forhen.
330
Fra M Sehested, Rodstenseje. Som Amtmanden vel er bekendt er Hads
Herred næsten 3 Mil fraliggende enhver af de 2 Købstæder Horsens og
Århus, hvorved den Rejsende såvel som den gemene her i Egnen,
formedelst Vejens længe, lider mangel på det lidet han behøver at
afhente i Købstaden, samt på grund af forordningen og Kroholds og
Landprangs afskaffelse. Da Odder By som tilhører hende, hvor de
vejfarende og Rejsende har deres største passage, og desuden er
midtvejs i Hads Herred, er hendes tjenstlige ydmygste begæring, at
Amtmanden for Hans Mayts ville andrage i underdanig forhåbning Hans
Mayts af sær Kongelig nåde, ville forunde hende den frihed, at hun
måtte lade brygge og brænde til den Vejfarendes nødtørftighed, samt
til den gemene og fattige her i Egnen, ligeså at lade sælge Hør,
Hamp, Jern, Salt, Humle og Tiere [Tjære] til nødtørftighed, da ikke
påtvivles efter sådan Hr Etatz. Råds sandfærdelig andragende Hans
Kongelig Mayts jo af sær mildhed og medfødt nåde for sine
undersåtter samme nådigst approberer. 24 November 1741.
331
Fra C U v Nielsen, Tronhjem. I anledning af der går stærke rygter
om, at 2 af Byens handlende skal have tilskrevet adskillige
Kornhandlere i Danmark og andre steder, at de ikke skulle sende
Kornvarer der til, såsom her skulle være forråd nok, hvorefter mange
Skibe med Korn skal være blevet afskrækkede for at komme, hvorfor
han beder om at denne sag nærmere undersøgt hos Købmænd i Århus og
der omkring, hvorvidt de har fået en sådan skrivelse, og i givet
fald ham tilstillet nærmere, således vedkommende kunne blive anset.
[Se næste].
23 September 1741.
332
Fra J Benzon, Århus - Stiftamtmanden. [Se forrige]. Af Borgerskabet
her i Byen var en del efter given advarsel i går ved Bytinget,
hvilke blev betydet og forevist efterfølgende ordre fra
Stiftamtmanden, men som en del udeblev, så bliver ordren dennem
samtlige, så mange som bruger nogen handel herved atter forstændiget
af dets indhold, således som følger, nemlig bl a, at han fra
Stiftamtmand Nissen har fået oplysning om ovennævnte rygte der skal
være i Tronhjem, at nogle Handlende skal have tilskrevet
Kornhandlere i Danmark og andre steder, at de ikke skulle tilføre
Byen Korn, såsom der skulle være forråd nok. [Se følgende]. 17
Oktober 1741.
Påtegnet under
forskellige datoer af forskellige, bl a Mariager etc.
333
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. Henviser til Stiftamtmandens
ordre af 17 hujus, hvorefter de skal efterforske de i forrige
angivne rygter, om beholdningen af Korn i Tronhjem, hvorom de intet
har kunnet opdage. 26 Oktober 1741.
334
Fra Peder Låsby, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens ordre af 17 hujus, angående en skadelig
correspondance om Kornbeholdningen i Tronhjem. Den største del af de
pågældende havde haft breve fra adskillige i Tronhjem om Kronprisen,
men ingen der i mindste måde kunne være fornærmende eller skadelige
for publico. 23 Oktober 1741.
335
Fra Christian Bager, Grenå. Efter modtagne ordre har han undersøgt
om Købmændene i Byen har haft nævnte correspondance, men ingen har
haft dette. 25 Oktober 1741.
336
Fra N C Møller, m fl, Horsens Rådstue. Efter Stiftamtmandens ordre,
har de fremkaldt alle som der i Byen driver handel på Norge, eller
kunne menes at have nogen correspondance om det anbefalede, men da
ingen her på stedet handler på Tronhjem, havde ingen breve derfra.
23 Oktober 1741.
337
Fra ??, Ebeltoft. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 17 Oktober,
hvorefter han har informeret de handlende her i Byen, om de fra
Tronhjem har modtaget brev om ikke at føre Korn til Byen, men alle
gav til svar, at de ikke havde drev handel med denne eller havde
modtaget sådanne breve. 22 Oktober 1741.
338
Ingen afsender, formentlig fra Consumptions og Folkeskatte forpagter
Niels Nielsen i Århus. [10 sider]. Restanceliste af Januar Termins
Familie og Folkeskat i Havreballegårds Amt. Eksempel: Lyngballegårds
Gods,
Åby Sogn og
By: Christen Nielsen 1 karl 1 pige 1 k 8 sk. Rigtig efter
Mandtallet.
Egå Sogn og
By: Niels Wæwer 1 Inderste Maren 12 sk, fattige og behøver
moderation.
Hasle Sogn og
By: Søren Jensen, Inderste 1 mk 8 sk. Rigtig.
Kærbygårds
Gods, Kasted Sogn: Jens Ødum 2 karle 2 piger 3 mk betalt 2 mk
resterer 1 mk.
Derefter videre i
de forskellige Sogne og Godser.
Ingen dato 1741.
339
Fra Frederich Holmer, Odder. Efter sin pligt, er indlagte Kongelige
forordninger læst for Retten og påtegnet, hvorefter de
tilbagesendes. [Se næste]. 11 September 1741.
2 bilag: Trykt
forordning angående Kiøbstæd Jordene udi Danmark, Frederichsborg
Slot den 14 August, Anno 1741 og do Placat angående Cancellie Råd og
Casserer Kölles fordølgede effecters Opdagelse, Frederichsborg Slot,
den 18 August, Anno 1741.
340
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se forrige]. Placat,
angående Cancellie Råd og Casserer Kölles fordølgede Effecters
Opdagelse. Wi Christian den Siette, af Guds Nåde, Konge til Danmark
og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten,
Stormarn og Ditmesken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst etc. Giøre
alle vitterligt. at som det er befunden, at Cancellie Råd Jens Kølle
udi Christiania ikke til Vores Casse kan eller vil aflægge
fuldkommen Rigtighed for den Penge Beholdning, som han ved Casserer
Tienestens Fratrædelse nest afvigte 1 Juli burde afleveret, men det
og, efter alle Omstændigheder, synes som han og hans Husfrue med at
fordølge hvad der af Penge eller andre deres Effecter kan være til
Side bragt, Vores cassa fremdeles lige så formastelig og forsætlig
ville defraudere, som de den allerede imod hans allerunderdanigst
aflagte Troskabs Eed, angrebet have: Så ville vi hermed Allernådigst
have advaret og anbefalet, ikke alene alle de, som enten, efter
Forskrivninger eller i andre måder, noget til Cancellie Råd Köller
og hans Hustru måtte være skyldige, eller af deres Effecter have udi
Giemme og Bevaring, men end og de, som endskiønt de ikke selv derudi
ere implicerede, dog kunde være et eller andet bekiendt som andre i
så møder, enten sig selv eller bemeldte Kölle og Hustru til Fordel
ville fordølge; at de alt sådant straxen efter denne Placats -
Publication, skriftlig og omstændelig under deres Hænder til Vort
Rente - Kammer, eller så vidt Norge angår, tillige for Vores Stift
Amtmand over Aggershuus Stift, haver at angive til Afdrag på hans
Debet; Da Vi, deres derved, efter allerunderdanigst Pligt, og til
deres egen Præcaution erviisende Troeskab, udi Kongel. Nåde vilde
ansee, derimod skal alle de, som, imod Forhåbning, måtte findes
forsømmelige, denne Vores Allernådigste Anordning straxen at
efterleve, ikke alene selv som Hovedmænd udi Cancellie Råd Kölles
Stæd, til Vores Cassa betale dobbelt så meget, som dets Værdie var,
hvilket de havde forsømt om sig selv, eller andre dem bekiendte
Hælere, at angive, men end og der foruden, efter Sagens
Beskaffenhed, med ydermere Straf på Person og Formue, uden nogen
Nåde anset. Hvorefter alle og enhver Vedkommende sig
allerunderdanigst have at rette. Thi byde og befale vi hermed
Allernådigst alle de, som denne Placat under Vores
Rente-Cammer-Seigl tilskikket vorder, at de den behørig lader
publicere, og et Exemplar deraf, med Rettens Betienters Påskrift,
Kammeret igien forderligt tilstiller. Givet på Vort Slot
Frederichsborg, den 18 Aug. 1741.
Under Vor Kongel. Hånd og Seigl. Christian R.
Påtegnet om
læsning af Holmer, 11 September 1741.
341
Fra C Charisius, Constantinborg. Takker Stiftamtmanden for modtagne
skrivelse, og tager sig den frihed efter befaling, at frembringe sin
erklæring, således som han kan vidne for Gud at det i sig selv er.
Tilføjer derhos den fulde tillid til Exellencen at han som deres
vise forsvar til at håndhæve og befordre enhvers retmæssige
begæring, og vise ham den nåde af Kongen, at hans sag bliver anset
som den i sig selv er, ingenlunde Kongens men kun, når rent må
tales, forårsaget af den store forsorg Biskoppen har for disse to
Tjenestefolk. Nævner derefter noget om en Bygning, at han ikke er så
lykkelig at Stiftamtmanden er hans person bekendt, men håber dog at
denne ikke skal høre andet af enhver, end at han skyer trætte og
uskyldig er påført denne sag, som han håber må blive henvist til
Lands lov og Ret, men ikke hvad sagen drejer sig om. [Se næste]. 7
September 1741.
342
Fra C Charisius, Constantinborg. [Se forrige]. Drejer sin om en
klage fra Biskop Hygum, under pkt 1, at Charisius skal påstå et Hus
som denne på sit Embedes udispurterlige grund og Ejendom har ladet
opbygge udi Stavtrup Skov, for deri at have en Skovfoged til at have
opsyn med den liden i behold værende Skov, måtte afbrydes og
borttages.
2) At Charisius
ej alene foretager sig dermed at maintinere den del af Skoven, som
hans sal Morfader ved proces har villet tilvende sig og under 3. at
han endog vil tilholde sig grunden i sig selv, samt græsningen uden
anden adkomst, end at beråbe sig af vidnesbyrd på hævd. Derefter
over de mange sider hans tilbagevisning m v. 4 September 1741.
343
Ingen afsender. Extract af Landmålingens gamle og nye matricul,
Havreballegårds Amt, Ning Herred, Kolt Sogn, Stavtrup. Under Baron
Marselis: Morten Poulsen, gammel mtr 6 tdr 7 skp 1 alb, ny mtr 9 tdr
2 fc 1 alb.
Under Magister
Hendrik Blichfeldt, Århus: Jens Rasmussen Fulle, gammel mtr:
12-3-2-2 ny mtr: 9-1-0-2 1/2.
Under Baron
Marselis: Åge Pedersen og Rasmus Jensen: gammel mtr: 14-2-3-2 ny mtr
17-2-3-2 1/2 af Skov 0-5-2-2.
Søren Jensen,
heraf ar Baron Marselis 7 skp Frijsenborg resten, gammel mtr 1-4-0-0
til Kolt Kirke 5-0-0-0 ny mtr 3-4-2-1.
Under Baron
Marselis Peder Eriksen, heraf Baron Marselis 1 tdr 6 skp,
Sognepræsten til Århus Domkirke gammel mtr 2-1-0-0 af Skoven 5 skp
ny mtr 3-0-2-0.
Sognepræsten til
Århus Domkirke, ny mtr 2 fc 2 1/2 alb.
Under Mag
Hendrich Blichfeldt i Århus, Jens Rasmussen, gammel mtr 7-7-1-1 ny
mtr 3-5-2-2.
Under Marselis,
Peder Jensen Sejer, gammel mtr 9-5-2-2 ny mtr 4-2-0-1.
Canikkes Kor. ny
mtr 0-1-1-2.
Ingen dato 1741.
344
Fra P Hygum, Århus. [Se tidligere]. Det kan ikke være Stiftamtmanden
ubekendt hvorledes Justice Råd Charisius på Constantinborg, for
nogen tid siden har fundet for godt at rejse en proces angående den
til Biskoppens og begge Provsters Embeder allernådigst henlagte
såkaldte Cannike Skov ved Stavtrup, under det påfund og foregivende,
ligesom samme trende Skovparter skulle høre til Byens fælles
fædrift, uanset det både med lovskikked vidnesbyrd og dokumenter kan
godtgøre, at i de sidste 35 år og vel muligt mere, har ingen været
berettiget til Græsning på samme jord etc meget mere om samme sag.
[Se næste]. 7 September 1741.
345
Fra Jens Mørch, Hollum. Herredsfoged i Galten - Houlbjerg Herreder
og Birkedommer til Marselisborg Birk. [Se forrige]. Gør vitterligt
at for ham har Justitsråd Charisius til Constantinborg ladet
andrage, hvorledes han forårsages til at føre et lovligt Tingsvidne
om det Hus, som Biskop Hygum i Århus, der står på Stavtrup Byes
fællig udi Fædriften i Stavtrup Skov. På samme bilag navne på
indstævnte i sagen den 13 Juni førstkommende, Rasmus Mortensen i
Viby, Poul Mortensen i Skibbye, Peder Rasmussen, Kolt, Jens
Mogensen, Viby, Ove Mogensen, Tilst, Peder Rasmussen, Hvolbæk. [Se
næste]. 29 Maj 1741.
346
Fra P Hygum, Århus Bispegård. 4 sider om den i forrige omtalte sag,
hvor Biskoppen bl a vedlægger de påberåbte så anselige og vigtige
beviser, der viser at al den indsigelse Charisius angiver til sin
fordel og Biskoppens skade, derimod er hel urigtig o s v under 6
punkter. 15 September 1741.
2 bilag:
1) Uden dato fra
Frederich Holmer, Herredsfoged i Hads Ning Herred, hvoraf fremgår at
for ham har Charisius andraget, hvorledes han er forårsaget efter
forhen erhvervede forbudsdom at søge dom i hovedsagen mod Biskop
Hygum.
2) Ingen afsender
[Charisius] Constantinborg den 27 Maj 1741 til Biskop Hygum, hvoraf
fremgår at det er bekendt at Hygum har begyndt at opbygge et Hus i
Stavtrup Skov, på denne Byes fællig og ejendom, under påskud af at
dette skulle være et Skovhus, efter dennes ved Ting og Kirker derom
publicerede skrift af 15 Maj sidst, ligesom det befindes at der til
samme Hus henligges en del ejendom som er pløjet og besået,
desligeste også indgrøftes, Stavtrup Bye i deres rettighed til
største fornærmelse etc.
Omslag: No 636 Notifications Lister 1741 for hele Stiftet:
347
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift
indkomne ansøgning i afvigte Januar måned hvorpå ingen anden
resolution vorder givet. 4 K 48 Frederich Holmer, Herredsfoged i
Hads Herred, angiver at der til en Præstedatters Bryllup er blevet
Canoneret og giort Fyrværkerie, og forespørger sig, om han sligt
skal påtale. Cons: den 12 Januar herpå er ej at reflectere.
4 k 145 Anders
Hålum og 2de hans Brødre af Holbeck Præstegård ved Randers, om ordre
til Etats? Rådinde Bille, at kalde en af dem til Præst i Faders
sted. Conc. 30 Januar herpå er ei at reflectere.
Stiftamtmanden og
Biskoppen pålægges at bekendtgøre afgørelsen for vedkommende. 17
Februar 1741.
348
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste for indkomne
ansøgninger i Marts 1741. 4 k 373 Hans Biering med flere af Ørumgård
ved Horsens, om selv at må være Værge for deres Søsterdatter i
Feldballe Præstegård i hendes Halvbroder Jesper Friises sted. Cons.
9 Marts, forbliver ved Lands Lov og Ret. 14 April 1741.
349
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste for indkomne
ansøgninger i April 1741. 4 k 673 Niels Pedersen Carise af Randers,
beder at hans Mayts ville hielpe ham således, at Stiftamtmanden ej
fratager ham hans Gård for en til Geheimerådinde Harboes Stervboe
skyldig og til nu forestående Snapsting opsagt capital. Cons: 13
April forbliver ved Lands lov og Ret. 4 k 785 Johan Christian
Zimmermann af Randers om privilegium alene at være Bogbinder i Byen.
Conseillet 27 April kunne ikke bevilges. 8 Marts 1741.
350
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste for afvigte Juni 1741.
4 k 646 Peder Gierman i Randers om privilegium på Lim Fabrikken
sammesteds som Margrethe Cortsdatter afg Peder Hansens til hannem
har afstået. Cons. 1 Juni kunne ikke bevilges.
4 k u32 Peder
Norman og Peder Brock af Randers, beder at ingen flere end de på
Guldsmed professionen i Randers sig må nedsætte. Cons. 8 Juni herved
er intet at gøre. 4 k 1169 Peder Pedersen Carise af Randers om
privilegium alene at handle med Træskoe, Skovle, River og Greve
[Grebe?] der i Randers. Cons. 15 Juni kunne ikke bevilges. 7 Juli
1741.
351
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste for indkomne
ansøgninger i August. 4 l 265 Oluf Løcke Byfoged i Århus, om
bevilling at må have Port skilling af alle til Byen indkommende Læs
og vogne. Cons. 10 August herved er intet at giøre. 9 September
1741.
352
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste for indkommende
ansøgninger i September. 4 l 685 Niels Vissing af Skanderborg om at
beskikkes til Commissions Skriver i Jylland. Conseil. 25 September
herved er intet at gøre. 6 Oktober 1741.
353
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste for indkomne
ansøgninger i Oktober. 4 l 624 Christian Ditlef von Holstein af
Randers, beder at skiftet efter hans afgangne Moder må af
Commissairerne behandles efter den imellem hans forældre sluttede
ægtepagt. Conseillet 5 November, forbliver ved det expederte
Commissorium og ved Lands lov og Ret. 4 l 736 Frue Ide Sophia Gedde
afgangne Etatz Råd Ole Krabbes og Assessor Hans Marchusen beder at
Hans Mayts vil confirmere hosfulgte fundatz på Hvirring Skole.
Conseillet 12 Oktober forbliver ved Skoleforordningen. 4 l 557
Justitz Råd og Landsdommer Reenberg til Ristrup beder om
confirmation på en oprettet Skole Fundatz for Saubro [Sabro] og
Fårup Sogne. Conseillet 19 Oktober forbliver ved Skoleforordningen.
4 l 807 Johan Peter Piber af Randers, beder at hans Søn Peter
Christian Piper, som formedelst uroelige tanker blev sat på
Christiansø, men nu er kommet sig, må beskikkes til Præst eller
Catechet. Conseillet 19 Oktober kunne ikke bevilges. 11 November
1741.
Omslag: 1741 Bøder til Justitskassen for hele Stiftet.
354
På bagsiden af omslag: Fra Stabel, m fl, Randers. At ingen
Politisager er foretaget eller pådømte her i Byen i afvigte Januar
kvartal, indberettes. 1 April 1802.
355
Fra Johan Rasmussen, Høver. [Se tidligere]. Den 16 Juni sidst var
Birkedommer Snell efter Etatzråden og Amtmandens ordre, hos Inger
Andersdatter i Høver for at gøre udlæg efter en Dom af 23 Marts fra
Skanderborg Birketing, omhandlende nogle bøder til Justitskassen. At
dette ikke skete, skyldes at hun og Broderen Niels Andersen, brugte
omgang, som påtegningen udviser, og som der siges, vil Inger
Andersdatter en af dagene rejse til København, hvorfor han beder om,
at inden dette sker, at det bliver gjort udlæg hos hende, såvel for
Bøderne som hvad hun videre efter Dommen er skyldig, eller i mangel
af dette, at hun må lide på Kroppen, alt efter Dommens indhold.
28 Juni 1741.
356
Fra H C Møller, m fl, Horsens. Henviser til modtagne ordre af 20
pasfoto, hvorefter de både har erindret Byfoged Mavors om de 2 rdr
til Justitskassen, efter Landstingsdommen af 9 Marts 1740 og desuden
forevist ham den modtagne ordre, men da pengene endnu ikke er
indkommen, tør de ikke længere vente med at indsende til Amtstuen,
det der ellers i værende kvartal er indkommet, hvorfor de venter at
kvitteringen til Stiftamtmandens Fuldmægtig leveres i morgen. Da de
intet har kunnet udrette hos Mavors, beder de Stiftamtmanden om selv
at foretage det videre. 13 Juli 1741.
357
Fra Th Mavors, Horsens. De af Jørgen Simonsen i Kjørup, efter
Landstingsdom af 8 Juli 1739 idømte bøde på 5 rdr til Justitskassen,
har Mavors modtaget og i dag indsendt til Amtsforvalter Panck.
Justitskassens videre tilkommende ses af vedføjede. [Se næste]. 3
Juli 1741.
358
Fra Jens Låsbye Lunow, Frausing. [Se forrige]. 16 Juni 1741 var han
på Rettens vegne efter Amtmand Trappauds ordre, lydende således: For
mig er andraget at i Kragelund Sogn og By skal bo en Mand navnlig
Herman Bang, der tvært imod den allernådigste lov og udgangne
forordninger skal drive sådan næring og brug, hvorover ei alene
Købstæderne sker indpas, men end og det Priviligeret Kroe i
Engesvang fornærmes. Thi ville her Herredsfoged nøie Inqvirere om i
hans Hus skulle forefindes, eller om han kan overbevises at have
handlet og endnu at handle med de slags varer, hvorved Kiøbstæderne,
eller det Priviligeret Kroe i Engesvang kan præjuderes, som der på
mig måtte indberettes. Sign: Trappaud, Søbygård 9 Juni 1741. Efter
ordren mødte Herredsfogeden da i Herman Bangs Hus i Kragelund sammen
med Jens Poulsen af Tollund og Niels Jensen af Ellinggård, for at
eftersøge nævnte varer, hvor da blev fundet: 1) en Tønde hvor på var
en slump godt Øl, efter foregivende til Husets eget brug. 2) En Oxe
hoved med Mjød på, som ved eftermåling befandtes at være 30 potter.
3) En halvl Anker med Vin, hvor på ved eftermåling fandtes 6 potter.
4) En rulle brun Tobak på 5 pund. 5) Tre ruller sort ditto a 1 pund
er 3 pund. 6) Udi en gammel Standtønde fandtes 3 skp Salt. 7) En
Tønde halvt af Tiere anset for 40 potter. Nok blev ved undersøgelsen
forefundet i et Skab: 1) 1/2 pund Rosiner.
2) 1
pund Korender. 3) 2 pund Allun.
4) 1 pund hvid
Amdam [Stivelse af Kartofler]. 5) 1 pund Svesker. 6) 1 pund
Risengryn. 7) 1/2 pund Peber. Derefter blev stillet spørgsmål til
Bang om handelen etc. Att: af Jens Poulsen og Niels Jensen. [Se
næste]. 16 Juli 1741.
Påtegnet: 25 Juni
af D Trappaud, der sender sagen til Landfiscalen [Mavors] til videre
påtale.
Bilag: Dateret 3
Juli 1741, fra Mavors?, om samme sag, der forundrer ham meget, fordi
han så ofte med formaninger og trusler, har ladet ham og andre i
Stiftet, erindre om deres underdanige pligt mod loven, men skal
derfor lade ham tiltale og straffet. Derefter om den ulovlige
handel, beder om at der må foretages en undersøgelse hos Kromanden i
Ans
359
Fra N Sehested, Thestrup og Bille, København?. Fortegnelse over
idømte Mulcter til Justitskassen ved Landstinget i Nørre Jylland. 18
Marts 1739 1) En sag mellem Krigsråd Niels Morville til Brantberg og
Oberst Lieutenant Ahrenstorf, hvor Morville skal betale 5 rdr og 2)
Ahrenstorff 2 rdr. Den 8 Juli 3) Jørgen Simonsen af Kiørup contra
Marcus Wolder i Uldum, hvorefter Jørgen Simonsen skal betale så
meget som Landstings Dommen og Seglet koster 5 rdr. Den 9 Marts
1740. 4) Magistraten i Horsens contra Thomas Mavors, hvor denne
tillige med Sættedommeren Casper Bornemann skal betale 2 rdr. Ingen
dato 1741.
Bilag: Dateret 13
Januar 1742 fra Th Mavors og L Kragh, viser at fra 14 Juli 1741 til
dato er der intet forefalden ved Bytinget, hvoraf skal betales til
Justitskassen.
360
Fra H C Wardinghuusen, H J Bøen og Samuel Gaverslund, Zeuthen
[Søften] Præstegård. Indberetter at der ikke ved den Gejstlige Ret i
Vester Lisbjerg Herred er faldet bøder til Justitskassen fra 1 Juli
1741 til 18 Januar 1742, undtagen et Skiftebrev efter Provst Ole
Villatzen i Grundfør, hvorfor der er betalt for 6 ark papir 2 mk 4
sk. 18 Januar 1742.
361
Fra Bruun, m fl, Rentekammeret. Henviser til Stiftamtmandens
skrivelse af 11 hujus, med vedlagte designation af Amtsbetjentenes
originale kvitteringer, angående indgåede bøder fra 14 Januar til 14
Juli sidst. For Justitskassens vedkommende 75 rdr 73 sk, og som de
derunder begrebne 48 rdr af Højesterets Bøder er afskrevet på
restancen, vil de ikke undlade at meddele dette. 26 August 1741.
362
Fra Bruun, m fl,
Rentekammeret. Efter den indleverede opgørelse over det
Justitskassen tilkommer efter Højesterets afsagte domme i næst
afvigte session 1740, der endnu er ubetalte, angives følgende der
skal betales, Borgmester Christen Jensen Basballe 24 rdr, afg
Rådmand Ole Sørensens arvinger 24 rdr, som Stiftamtmanden pålægges
at få inddrevet. 11 Februar 1741.
363
Fra Bruun, m fl, Rentekammeret. Henviser til deres skrivelse af 11
Februar, om de 24 rdr som afg Rådmand Ole Sørensens arvinger skal
betale til Justitskassen, at de endvidere er pålagt at betale 5 rdr
i samme sag, hvilke de har anmodet Procurator Broholm som har ført
sagen, at inddrive, men at de af Magistraten har fået oplyst, at der
ikke hos denne er noget skriverværdigt at gøre execution [udlæg] i,
hvorfor han mener at nævnte arvinger skal betale. 10 Juni 1741.
364
Fra Bruun, m fl, Rentekammeret. Efter Stiftamtmandens forlangende i
skrivelse af 23 pasfoto, svarer de at de 73 rdr som Hans Rosborg på
Frisholt, i dagen contra Peter Lund, efter Højesterets dom af 1
Februar indeværende år, skal betale til Justitskassen, efter
indsendt kvittering af 27 Maj er indkommet til Zahlkammeret. 3 Juni
1741.
365
Fra Bruun, m fl Rentekammeret. Justitssekretæren har til dem
indberettet, om de Justitskassen tilkommende Bøder fra 3 session
1740, efter hvilke Hans Rosborg på Frisholt skal betale 74 rdr,
hvorefter Stiftamtmanden pålægges at få beløbet inddrevet. 8 April
1741.
366
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til skrivelse af 13 April fra
Amtmand Gersdorff, som Stiftets affærer i Stiftsamtmandens
fraværelse var overdraget, med vedlagt extract af Højesterets
Domprotocol, hvorefter Sr Rosborg på Frisholt i en sag contra Peder
Nielsen Lund, skal betale til Vor Frelsers Kirke 50 rdr, hvorom han
efter Trappauds henvendelse, i skrivelse har svaret, at samme var
ordineret at udbetales ved hans Commissair Mons Rasmus Pan,
Fuldmægtig i det Fynske Konto på Rentekammeret. Videre nævnes
Stiftamtmandens skrivelse med extract af fornte dom, hvorefter
Rosborg i samme sag skulle betale 74 rdr til Justitskassen, som han
angiver betales af samme.
17 Maj 1741.
2 bilag:
1) Dateret 8
April 1740 fra E Holst, omhandlende nævnte Bøder, men her angives 24
rdr til Justitskassen og 50 til Vor Frelsers Kirke.
2) Dateret 8
April 1741 fra E Holst, ligelydende som ovenfor.
367
Fra A Friis, Spentrup Præstegård. Anmelder at der ved den Gejstlige
Ret i Nørre Hald Herred, intet er forefaldet i indeværende år,
hvoraf skal svares til Justitskassen. 1 Juli 1741.
368
Fra A L Jespersen, Ørsted. Efter pligt fremsendes vedlagte attest,
angående hvad der er forefaldet i Rougsø Herreds Provstie til
Justitskassen, fra Januar til dato, som ellene er et skiftebrev
efter Sal Provstinde Cappels i Holbæk, der ikke er færdig, men
bliver på 12 ark papir, hvoraf da svares for de 6 ark a 6 sk er 2 mk
4 sk. 6 Juli 1741.
369
Fra Anders Laursen Jespersen, m fl, Ørsted. Fra Januar eller
begyndelsen af det nuværende år 1741, da omtrent samme tid Provste
Embedet mig ringe og undertegnede er blevet confererit og betroet,
og indtil nærværende anfang, er intet Justitskassen tilkommende for
den Gejstlige Ret, uden aleneste en skifte forretning efter sal
Provstinde Cappel, jvfn forrige. 6 Juli 1741.
370
M Gertsen, m fl, Århus. Efter de i nådige skrivelse af 21 hujus,
tilsendte tvende extracter af Højesterets dom i Domkirkens sag, er
hos Borgmester Basballe indkrævet den til Justitskassen tilkendte
bøde på 24 rdr og hos afg Rådmand Oluf Sørensens arvinger 24 rdr,
hvilke 48 rdr er betalt til Amtstuen, jvnf kvittering fra Panck, der
hermed vedlægges. 28 Februar 1741.
371
Fra Peder Låsby, m fl, Århus Rådstue. Angående hvad der ved denne
Overret er indkommen til Justitskassen, fremgår af Amtsforvalter
Pancks kvittering for 2 rdr 15 sk tilligemed en kvittering for
samme. [Se næste]. 10 Juli 1741.
372
Fra Peter Panck, Århus. [Se forrige]. Kvittering for modtagelsen af
2 rdr 15 sk til Justitskassen, vedrørende det der er forefaldet ved
denne Overret fra sidstleden 11 Januar til dato. 14 Juni Anders
Pinds sal Hustru skiftebrev 7 ark a 6 sk er 2 mk 10 sk. Do for sal
Vilhelm Steenvinkels do af 1 1/2 ark er 9 sk. Do for Jens Skrivers
do af 9 ark er 3 mk 6 sk. Do for sal Michel Baggers do af 1 ark er 6
sk. Do for Bodil Bromborgs do af 6 ark er 2 mk 4 sk. Do for Rasmus
Hallings do af 1 ark er 6 sk. Do for sal Rasmus Michelsen Hasles do
af 6 ark er 2 mk 4 sk. Do for sal Anne Jensdatter Koches do af 3 ark
er 1 mk 2 sk. 10 Juli 1741.
373
Fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue. Anmeldelse om indtægter til
Justitskassen for indeværende halve år, nævner 2 originale
kvitteringer. Henviser videre til en ordre fra Gersdorff af 29 Juni,
angående den ved det Kongelige Saltværk i København, forhen i
tjeneste stående og nu med en del af Kongens penge, bortrømte
Inspecteur og Bogholder Nicolay Basse, hans anholdelse og pågribelse
i fald han skulle træffes eller opdages, hvorom de har føjet al den
anstalt her kunne gøres, hvilket de herved underdanig skulle
indberette. [Se næste]. 5 Juli 1741.
374
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. Regnskab for Justitskassens
indtægter i 1ste halve år. Jvnf vedlagte kvitteringer udgør samme 1
rdr 3 mk 12 sk. 5 Juli 1741.
375
Fra Søren Grønbech, m fl, Røgen. Ingen indtægt til Justitskassen fra
Gjern Herreds fra 14 Januar til 14 Juni.
16 Juni 1741.
376
Fra Niels Holst, Hyllested. Ved den Gejstlige Ret i Sønder Herred,
er ikke forefaldet indtægter til Justitskassen i indeværende år.
9 Juli 1741.
Omslag 1741: angående Bøder til Frelserens Kirke for hele Stiftet.
377
På bagsiden af
omslag: Dateret 11 April 1802 fra N Carøe, m fl, Horsens Rådstue. At
ingen criminelle Fanger siden 1 Januar sidst har været eller for
nærværende tid er under arrest eller action under Horsens Byes
jurisdiction, attesteres.
378
Fra I Grøngård, København. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af
8 hujus, hvoraf erfares at Hr Hans Rosborg på Frisholt, nu skal have
betalt den efter Højesterets dom idømte bøde til Christianshavns
Kirke på 50 rdr i sagen mellem ham og Peder Lund. Beløbet har han nu
modtaget af Sr Poul Nielsen. 19 August 1741.
Notat: Den 28
August indfriet indbemte assignation mod Mads Galtens derpå tegnet
kvittering.
379
Fra I Grøngård, København. Som Jochum Rodenburg af Horsens har ladet
erlægge de efter Højesterets dom indeværende år, de til Vor Frelsers
Kirke i Christianshavn tildømte, og ellers ved Grøngårds seneste
skrivelse unde 1 hujus, ommeldte 30 rdr, vil han ikke undlade at
meddele. [Se næste]. 5 August 1741.
380
Fra I Grøngård, København. [Se forrige]. Da Jochum Rodenburg af
Horsens ved Højesterets dom i indeværende år, er tilfunden at skulle
erlægge til Vor Frelsers Kirke i Christianshavn 30 rdr, hvilket af
indlagte fra Justitz Sekretairen kan erfares, altså skulle Grøngård
som Kirkens Forstander anmode om Stiftamtmandens gunstige assistance
til disse bøders erholdelse, desuden de endnu resterende fra Hans
Rosborg, Frisholt. [Se næste]. 1 August 1741.
381
Fra F Ortved?, Cancelliet. [Se forrige]. I sagen mellem Hans Olsen
Winter på den ene og Jochum Rodenburg i Horsens på den anden side,
er Rodenburg ved Højeste ret dømt til at betale til Vor Frelsers
Kirke 30 rdr. 10 Juli 1741.
382
Fra Iver Grøngård, København. Henviser til modtagne extract fra
Justits Sekretairen, hvoraf erfares at Hans Rosborg på Frisholt
efter Højesterets dom af 1 Februar skal betale 50 rdr til Vor
Frelsers Kirke i Christianshavn, hvorefter bedes om hjælp til
inddrivelsen. Nævner også indberetningen om at der ikke er idømt
bøder til samme ved Retterne i Århus Stift i årene 1739 og 1740,
desuden at der er gjort anstalt at der fremover hvert kvarte år sker
indberetning. [Se næste]. [Se næste]. 28 Marts 1741.
3 bilag:
1) Dateret 3
Marts 1741 fra Kleve, kopi af Højesterets Domprotokol, der udviser
at Hans Rosborg i sagen mellem ham og Peder Nielsen Lund, skal
betale 50 rdr til Vor Frelsers Kirke.
2) Uden dato, fra
J Gersdorff, igen om sagen mellem Hans Rosborg og Peder Nielsen
Lund.
3) Dateret 13
April 1741 til Trappaud, ingen afsender. Om samme sag, Rosborg skal
tilholdes straks at betale den idømte bøde.
383
Fra I Grøngård, København. I følge Stiftamtmandens skrivelse af 23
Maj har han ikke ladet mangle, straks at henvende sig til Hans
Rosborg påberåbte og her havende Commissair Rasmus Pau, angående den
i Højesteret idømte bøde på 50 rdr til Vor Frelsers Kirke, men i
stedet for betalingen har han modtaget sådan efterretning om, at
denne har modtaget en missive om at pengene skulle betales, men i
ingen måde gjort anstalt til sammes betaling. Beder derfor om
Stiftamtmandens hjælp til at dette sker. [Se næste]. 6 Juni 1741.
384
Fra J L Budsk?, Søbygård - til Anders Lyngby, Comis de Menzon.. [Se
forrige]. Han har i dag modtaget de 50 rdr som denne efter
Højesterets dom skal betale til Vor Frelsers Kirke på
Christianshavn, hvorfor udbedes Lyngbyes kvittering, hvorefter de af
Stiftamtmandens commissair Mons Pau i København bedes betalt til
Kirken. 30 Juni 1741.
Bilag: Dateret 19
April 1741 fra D Trappaud, Søbygård, der bekræfter modtagelsen af
Stiftamtmandens skrivelse af 13 hujus, med vedlagte extract af
Højesterets protokol, angående den bøde som hans Rosborg, i sagen
mellem ham og Peder Nielsen Lund med flere, skal betale til Vor
Frelsers Kirke.
Omslag 1741: Indkvarteringen i Jylland ang Århus.
385
På bagsiden af omslag: Del af bilag lydende: Efter Kongelig
allernådigst resolution og påfølgende høiloflig Cammer Colegi
foranstaltning under 22 hujus, bliver det herved bekendtgjort, at
hans Maits Konge og Kirke Tiender ikke længere skal beholdes for den
forrige afgift 2 mk 8 sk for hver Tiende a tdr hartkorn, mens det er
Kongen villie at de vedkommende hans egne Bønder som har haft samme
derfor, skal erklære dem, enten at give for indeværende år og
fremdeles årlig for hver Tiende a tdr 3 mk eller og at svare deres
Tiende n natura efter loven. Thi om de ej forlanger Tienden for de 3
mk skal samme til forpagtning opbydes. Altså må Sognefolkene uden
ophold sammenkaldes og gøres det bekendt, for derom at gøre deres
endrægtig og udførlig gensvar etc. [Ingen dato].
386
Fra C Lerche, m fl, General Commiss. Af deres skrivelse af 10
December afvigte år, har Stiftamtmanden kunnet fornumme, hvorledes
bekostningen til rekvisitter samt Sengelejen udi Bjellerup Ladegårds
Barakker og Stald, hvortil Århus By årligt skal svare 197 rdr 13 sk.
Da som endnu behøves 8 rdr årligt til underholdningen af de 2 Løgter
[Lygter] i den tredeidel af Stalden hvor resten af de der værende 2
Compagniers Heste er, udgør beløbet i 1lt 205 rdr 13 sk, foruden
hvad der må reserveres til Hakkelseskiste og Skiæreknive. Og da
Regimentsskriver Ulsøe den 13 hujus på ny har anholdt om fornøden
ordre til pengenes indcassering, hvorefter Stiftamtmanden anmodes om
at få denne sag bragt til endskab. 21 Februar 1741.
387
Fra I Benzon, m fl, Ribe. [7 sider]. Repartition [forholdsvis
udlægning] over indkvarteringers hjælpeskatten, som efter Kongelig
befaling af 5 Juli 1740 skal svares af de Købstæder i Nørre Jylland,
hvor intet Cavalleri er henlagt, såvel som og af Rudkøbing på
Langeland, til efterskrevne med indkvartering belagte Købstæder,
såsom til Ribe, Kolding, Vejle, Randers og Horsens, samt til Stalds
rekvisitter og Lygter i Fredericia, og de fornødne rekvisitter til
Skanderborg og Bjellerup Ladegårds Barakker, item udi Fyn til
Svendborg, Fåborg, Kerteminde, Bogense, Middelfart og Assens, alt
fra den 26 Maj 1740 til årsdagen 1741 og siden årligt til hver 26
Maj så længe indkvarteringen forbliver af den styrke som den nu er.
Derefter følger beregningen med angivelse af størrelse af
mandskabet, beløbene der skal svares og hvem der skal modtage samme.
10 Maj 1741.
388
Fra M Ulsøe, Gimming. Af Stiftamtmandens ordre af 3 hujus har han
erfaret, at Magistraten i Århus er blevet beordret til så snart som
muligt at udtælge [betale] til Staldrekvisitter og Sengeleie for 2
Compagniers Cavalleri på Bjellerup Ladegård 210 rdr. Desuden at han
hvert år skal henvende sig til Stiftamtmanden om samme bekostning på
205 rdr 13 sk, foruden hvad der skal reserveres til Hakkelse Kister
og Skierknive, som af Stiftamtmanden er anslået til i alt 210 rdr. 6
Marts 1741.
389
Fra C Güldencrone, Viborg. henviser til modtagne fra Conferentzråd
Rantzou i Fyn, angående indkvarterings hjælpeskatten, og selv om han
ikke samme, efter vedføjede skrivelse fra Geheimeråd Gabel, har
underskrevet og forseglet, ej heller udi sit til Güldencrone, derfor
tilmeldte af 22 hujus, meldt ringeste derom, har Güldencrone dog
underskrevet og forseglet samme, og fremsender det til videre
befordring. Og når det igen fremkommer til Geheimeråd Gabel, at han
da selv med Rantzau kan afgøre det ekspedition af ham, om han måske
ved årsagen til hvorfor Rantzau ikke har underskrevet. 29 Marts
1741.
Færdig med læsning og afskrift
LAV: B5 A - 220.
År: 1741 - 2.
Begyndt læsning:
LAV: B5 A - 221 år 1742 - 1:
Århus Stiftsamt, Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799.
Indkomne breve vedrørende almindelige sager, købstæderne Hasle, Ning
og V Lisbjerg Herreder.
Omslag 1742: General Land - Oeconomi og Cam Colleg Breve Århus Amt.
390
På bagsiden af omslag: Fra Svitzer, Århus. Udi dette sidste 1/ år
til october qvartal 1803 har ingen ved Marselisborg Birketing været
under tiltale for Criminel forbrydelse, hvilket attesteres. 14
Oktober 1803.
391
Fra O Thott, m fl Commerce Coll.
Under 16 Juni
sidst afvigte har det behaget Kongen ved et allernådigst rescript at
befale Stiftsamtmanden straks at indhente erklæring fra alle
Proprietairer, Præster, Forpagtere, Møllere og andre deslige, om
hvad kvantum de vil modtage af det her raffinerede fine Salt, men da
dette ikke er sket erindres om sammes ufortøvede indsendelse. [Se
næste]. 22 September 1742.
392
Fra J Benzon, Storringgård. [Se forrige]. Angivelse af hvad Møllere
og andre deslige i Nim Herred, efter Kongelig befaling vil modtage
af Salt fra det ved Saltværket i København værende raffinerede fine
salt.
Eks: Årupgård:
Zacharias Wichmann, bruger årligt 1 skp 2 fc. Kiørup: Jørgen
Simonsen, der fra nærværende tid til Påske bruge 2 skp. Klags Mølle:
Rasmus Møller, køber sit Salt, 1 fc efter et andet i Horsens, som
ungefær årligt kan udgøre 1 sk. o s v. [Se næste]. 15 Oktober 1742.
393
Fra Stiftamtmanden, Århus - ingen afsender. [Se forrige 8 sider].
Angivelse af hvad de i Havreballegårds og Stjernholms Amter boende
Proprietairer og Forpagtere, Præster, Møllere og andre deslige, der
jvnf reskript af 16 Juni, kan anvende af fint Salt fr Saltværket i
København. Eks: Marselisborg Forpagter Anders Schårup, behøver ej
mere end 1 tdr. Lyngbygård 4 skp. Haraldslund, Jacob Rosborg
forbruger ikke mere end 1 tdr. O s v efter befalingen. 28 September
1742.
394
Fra O Thott, m fl, Commerce Coll. Siden det efter forordningen af 27
Oktober er forbudt at udføre levende Svin og Flæsk fra Danmark, er
der fra visse steder ansøgt om, at forbudet måtte ophæves, idet
Bonden som næsten har de afvigte års tillagte Ungsvin i behold, og
nu igen forsyner sig med ny opvækst af unge svin, og derfor kan få
de gamle afhændet til betaling af forestående udgifter. Ønsker at
Stiftamtmanden skal indsende en redegørelse om forfoldet.[Se
følgende]. 27 Februar 1742.
395
Fra C Gersdorff, Vosnæsgård. [Se forrige]. Henviser til modtagne af
6 marts, vedlagt Commerce Coll do af 27 februar, hvorefter han har
rekvireret efterretning fra pågældende om beholdningen af Svin, samt
forholdene i øvrigt, hvorefter der er blevet meddelt at der næsten
ingen gamle eller fuldtvoksne Svin findes hos Bønderne, dels fordi
der nu i nogen tid har været høje priser på disse, og dels at Kornet
som de skulle fødes med også har været kostbart, hvorfor han har
mente sig bedre tjent med at sælge disse Svin. Men af 2 og 1 års
Svin samt Grise skal der være så mange som behøves. Imidlertid som
den slags Creaturer er af den natur at de i en hast kan tilvokse og
den allerringeste Bonde tillægger nogle af nu de er i høje priser,
og der foruden tegne til at blive Olden på Skovene dette år så
antallet dag for dag vil tiltage, så eragtes ikke at om udførsel
blev tilladt, at dette kan forårsage Almuen nogen mangel men mere
forøge Bondens lyst til at beflitte sig på opdræt og derved bringe
penge til betalingen af de Kongelige skatter etc. 16 April 1742.
396
Fra J Mørch, Holme. Henviser til skrivelse af 6 hujus angående
ophævelse af forbudet om udførsel af Svin, hvortil han betænkning
er, at dersom de Kongelige Provianthuse er forsynede, skulle man
ikke tænke at ophævelse var skadeligt, selv om kun ganske får gamle
eller stor Svin er at finde her omkring, men vel småt og ungt, og
som intet Creatur er mere yngelsomt end Svin og Skovene overalt
tegner til megen god Olden afgrøde, mener han ikke der skulle opstå
nogen mangel. 13 Marts 1742.
397
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til modtagne af 6 Marts
angående ophævelse af forbud mod udførelse af Svin og Flæsk,
hvorefter han overalt har ladet undersøge om antallet af Svin, og af
indkomne, foruden at han selv ved en og anden lejlighed har
undersøgt samme, fornemmes, at denne Egn overalt er en så velsignet
forråd af Svin, at Landmanden ikke vel kan komme til at tillægge sig
den yngel af Grise som nu forestår, formedelst han ikke kan føde
flere. Woyda mener det vil være gavnligt for Landet om forbudet mod
udførsel ophæves. 2 April 1742.
398
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse af 6
hujus, angående ophævelse af forbudet mod udførelse af Svin, hvortil
angives at der ikke i hans Amter findes nogen forråd af Svin, dels
fordi Bonden har fundet det mere fordelagtigt at sælge Kornet end
anvende det på fodring af Svin, og derfor ikke har tillagt flere end
de fornødne til artens forplantning, og hvad de ellers har haft
derudover måtte have haft i forråd, slagtet og solgt Flæsket til de
trafikerende. Mener at forbudet bør bestå endnu nogen tid. 24 Marts
1742.
399
Fra Th Mavors, Horsens. Efter nøje at have undersøgt hvad der er af
forråd af gamle og unge Svin i Stjernholms Amt, Nim Herred,
fremsætter han i underdanighed at der i Amtet aldeles ingen gamle
Svin findes, de som endnu er i behold fra i fjor og i år kan fødes
og tillægges, kan ikke bøde på den dyre tid der nu er overalt på
Flæsk, hvilket ikke lidet trykker, ja fast ruinerer både den fattige
Landmand såvel som den middel Borger og fattige Håndværksmand, så
meget som ingen af den orker at anskaffe sig Smør udi denne for dem
hårde og dyre tid. 18 Marts 1742.
No 400 ej avnvendt.
401
Fra Frederik Holmer, Odder. Efter modtagne ordre af 6 hujus, meldes
til gensvar, at efter nøje undersøgelse, befindes mådelig god forråd
ad Svin så og til dels af Flæsk hos den gemene Almue i Ning Herred,
og var vel ikke efter hans ringe tanker utjenlig om der måtte være
fri udførsel [ophævelse af forbudet]. 14 Marts 1742.
402
Fra Frantz
Hansen, Vrigstedkær. Henviser til modtagne ordre af 6 hujus,
angående indberetning om forråd af levende Svin, hvortil han svarer
at der findes nogenlunde forråd af forgangne års tillæg og i denne
Vinter fødte Svin, og ventelig flere havde der været, hvis forbuddet
om udførsel ikke var sket, og hvis Kornet ikke havde været i en så
høj pris, thi slige Creaturer skal fødes med Korn om Vinteren. Måtte
det derfor behage Stiftamtmanden at melde Commerce Coll at forbudet
jo før jo bedre kunne blive ophævet. 13 Marts 1742.
403
Fra Søren
Pedersen, Engum. Henviser til modtagne ordre af 6 hujus, angående
undersøgelse af forrådet af Svin, hvorpå han erklærer, at her i
Tirsbæk Birk er kun få unge Svin og fast ingen gamle, henseende at
her i året 1737 var en ganske god Olden, da Folk slagtede og solgte
af Skovene alt hvad der af deslige Creaturer var af den alder og
størrelse, at den enten kunne slagtes eller sælges, og hvad der da
overblev, er siden, og særlig forleden år, før forbudet kom, solgt
og de fleste vel udført af Landet. Nævner at Skovene tegner i dette
år tegner sig til en god Olden, så Svine kan komme Bonden til større
fordel, både til hans Husholdning og penges udgifter, end at sælge
dem nu for en ringe pris, hvilket mange på grund af pengetrang måske
ville gøre. 12 Marts 1742.
Omslag 1742:
Amtmændenes Breve, Århus.
404
På bagsiden af
omslag: Fra Tolstrup?, Viborg. Indberetter at i 3die kvartal har der
ingen criminelle fanger været under Hids Herreds jurisdiction under
tiltale etc. 1 Oktober 1803.
405
Fra C Gersdorff,
Vosnæsgård - til Woyda. Under 19 hujus er der fra Amtmand Oertz
indløbet en skrivelse sammen med et forslag fra Geheimeråd Gabel,
angående hvorledes de Bønderfolk, som begiver sig i tjeneste fra et
Sogn til et andet, kunne meddeles en følgeseddel, til at forekomme
de ikke skulle blive nægtet at antages til det høiværdige Alterens
Sacramente etc, hvilket herved fremsendes som det er modtaget. 28
Juli 1742.
Bilag: Uden dato
fra J Benzon til Gabel, der skriver at her under Koldinghus Amt,
vides ikke at der er sket noget i henseende til andragendet om
udstedelse af pas eller følgeseddel til der personer som af en eller
anden årsag, tager tjeneste i et andet Sogn, men vel nok skal dette
være foregået andre steder. Derefter mere om hvorledes man kunne
forholde sig.
406
Fra J L Holstein,
Cancelliet. [Se forrige]. Kongen ønsker at de Deputerede i Land
Militsens Session for det Sønderjydske Regiment, herom indsender
deres erklæring til videre afgivelse af en resolution. Henviser til
reskript af 3 November 1741, hvori Kongen af særdeles Kongelig nåde
og Christelig mildhed og miskundhed, har tilladt at de som enten af
blødhed, frygt eller falske forudfattede meninger over år og dag har
afholdt sig fra brugen af Alterens Sacramente, men der hos intet
forargeligt i andre måder har begået, straks må antages til Alterens
Bord med videre efter dets indhold, hvilket har givet ham anledning
til for Kongen at andrage den uorden som ofte indløber, idet mange
Bønderfolk på Landet, når de af Husbonden udsættes fra Hus og Gård,
og nødes til at søge deres Brød i andre Sogne, hvor de det lovligt
kan erhverve, imod deres vilje bliver holdt fra Herrens Nadver, et,
to ja vel undertiden flere år, alene fordi de ingen Pas eller
følgeseddel kan få fra deres Husbond, og derfor ikke kan få Skudsmål
af Sognepræsten, som efter forordningen af 19 Februar 1701, ikke
understår sig i noget sligt at udstede på andet en Husbondens Pas.
Ligeledes befindes det at Tjenestefolk når de formedelst mangel af
tjeneste på Godset, begiver sig udi Købstæderne eller andre steder
at tjene, klager over at de ikke kan få Husbondens Pas eller
følgeseddel, og derfor ikke kan komme til Alters hvor de er, men
nødes til at gå til skrifte og Guds Bord der hvor de kom fra, og at
den Præst som antager dem til Communionen intet tilforladeligt ved
om deres forhold, uden det de kan opspørge af andre, hvorom der ofte
er indgået klager fra Præsterne o s v over 4 sider. [Se næste]. 20
Juni 1742.
407
Fra C v Gabel,
Bramminge. Henviser til vedlagte som han har modtaget fra Cancelliet
angående det i forrige omtalte forslag om Pas eller følgeseddel til
der personer der rejser fra et Gods for at tage tjeneste et andet
sted. 29 Juni 1742.
408
Fra J Gersdorff,
Vosnæsgård. Henviser til modtagne skrivelse af gårds dato, angående
om der skulle opstå en eller anden ting under Stiftamtmandens
fraværelse i forbindelse med en rejse til Sjælland, hvilket
Gersdorff, såfremt det ikke kan vente, bekræfter at vil ekspedere,
når Fuldmægtigen henvender sig. Nævner desuden at han i Juli måned
agter at antræde en rejse til Lolland, hvorefter han følgelig ikke
kan befatte sig med Stiftamtmandens forretninger. 12 Maj 1742.
409
Fra Sehested,
Viborg. Henviser til modtagne af 12 hujus, hvori ønskes oplysning om
hvorledes det forholder sig med Procuratorer til at udføre
Delinqventsager ved Landstinget. Landsdommerne har altid ordineret
Actor og forsvar så snart Delinqventerne er ankommet til Byen. Han
skal i samme henseende foranstalte Procurator Raufn og Poul Eggers
for Kvinderne om Stiftamtmanden vil fremsende dokumenterne.
15
Januar 1742.
410
Fra C Gersdorff,
Vosnæsgård. I anledning af Forvalteren ved Friherskabet Høgholm,
Eggers Frydes på hans svoger, forrige Forvalter ved Løvenholm, Thor
Ruds vegne, gjorte begæring, har Gersdorff med forrige Post meddelt
ham kopi af min Faders [til Gersdorff] indsendte betænkning under 7
September 1741 til revisionen over Ruds indleverede regning af 22
April 1740, på udgifterne til forrige arresterede Landsoldat Niels
Sørensen af nævnte Gods, som var beskyldt og forfulgt, ligesom han
havde forøvet omgiengelse imod naturen, hans underholdning, varetægt
og befordring med videre, hvilket efter Stiftamtmandens afgørelse af
7 Marts 1742 skulle svares af Amtet.
27 Oktober 1742.
411
Fra D Trappaud,
Søbygård - til Biskoppen. Blandt de ved Amterne værende papirer, er
en verificeret kopi af en Stiftelse som sal Frue Anne Løcke, Sal
Otto Krumpens til Demstrup udi året 1573 den 30 Januar har gjort,
efter hvilken der i Råby er Stiftet et Hospital til 4 fattige Lemmer
og der til henlagt 2 Gårde i Dalbyneder Sogn og By, af hvis
indkomster bemte 4 fattige Lemmer skulle underholdes med videre
efter Stiftelsens indhold. Nu befaler reskriptet af 11 Maj sidst, at
om slige Stiftelser skal gøres allerunderdanigst indberetning, men
før dette af ham kan foretages, har han i anledning af at der på
kopien findes tegnet, at originalen findes i Stiftskisten, hvorefter
han spørges om den endnu findes der, samt om hvorvidt Biskoppen og
Stiftamtmanden vil foretage indberetning om samme, da ha i så fald
finder det unødvendigt, at han foretager sig noget. 1 September
1742.
412
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Henviser til skrivelse af 26 pasfoto, hvorefter
han det deri forlangte, har føjet al mulig anstalt til den af
Arresten i Ebeltoft undvegne Gjertrud Jammers eftersættelse og
pågribelse om hun skulle lade sig finde i Amtet. 2 Januar 1742.
413
Fra C Gabel,
Bramminge. På notificationslisten for de fra Ribe stift indkomne og
i Conseilet indkomne ansøgninger i November, findes blandt andet en
fra afgangne Assessor Muhles Enke på Serridslevgård, men da hun bor
under Århus Stift, fremsendes samme. [Se næste].
14 December 1742.
414
Fra
J L von Holstein, Cancelliet.
[Se forrige].
Notificationsliste på de fra Ribe Stift udi sidst afvigte November
foretagne ansøgninger, findes 4 N 1087 Maren Høstmarck afgangne
Assessor Henrich Muhle af Serridslevgård, om ordre til
Skifteforvalteren i Assessor Gluds Stervbo at imodtage en del af
hendes Mands deponerede penge med videre. Cons. 27 November
forbliver ved ordinaire Lands lov og ret.
8 December 1742.
Omslag 1742:
Skiftevæsen Århus Amt.
415
På bagsiden af
omslag: Fra ??, indberetter at der ikke ved Ebeltoft Bytingsret i
1784 er forefaldet sager, hvoraf skal svares til Christianshavns
Kirke jvnf forordningen af 21 Juli 1714. 3 Januar 1785.
416
Fra F Reenberg,
Ristrup. "Som det har behagit dend Gode og Alleene wiise Gud i
morges wed klocken 6 at bortkalde min Sl: Fader Justitzråd og
Landsdommer Tøger Reenberg, så hawer icke wildet efterlade denne for
mig og min Søster så sørgelige dødsfald efter min Skyldighed at
notificere, og som min Swoger Justitzmand og Amptmand Teilmann er
frawærende hawer jeg hannem det i dag wed een expresse lade wide.
Jeg forbliwer i det øwrige med ald tilbørlig respect@. [Se næste].
24 Juni 1742.
417
Fra F Reenberg,
Ristrup. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse som
ankom dagen efter at hans Svoger Amtmand Teilmann var bortrejst,
hvorefter han ikke på sine medarvingers vegne kan undlade at melde,
at deres ansøgning om Samfrændeskifte er afsendt for nogle dage
siden, og enten dette bevilges eller ikke, skal han straks meddele
dette. Hvad angår legatet på den 320 rdr til Skolen i Sabro, er
dette indført i deres forretning, og efter Faderens vilje, vil det
blive stående udi Ristrup Hovedgård. [Se næste]. 8 August 1742.
418
Fra F Reenberg, m
fl, Ristrup. [Se forrige]. I anledning af den med Gundorph gjorte
aftale om Skifteforretningens opsættelse her på Gården udi deres
Faders Stervbo, imod at holde Woyda fri for al ansvar i anledning af
samme forretnings opsættelse, hvorefter de efter deres Svogers
Justitzråd Teilmanns ankomst, resolveret at gøre ansøgning om
Kongelig tilladelse til at foretage Skiftet som Samfrændeskifte, og
under vente af sådan bevilling, agter de i så måde, efter foregående
registrering og vurdering, i overmorgen den 30 hujus, at foretage
Skiftet udi Velbårne Etatzråd Foghs til Ryomgård så også deres kære
Faderbroders Borgmester Reenbergs overværelse til forventende
mindelig afhandling. Skulle imod forhåbning ansøgningen ikke blive
bevilget, skal det straks blive meddelt til Woyda, således denne på
embedes vegne efter loven, samme forretning ville foretage. [Se
næste]. 28 Juli 1742.
419
Fra C Skiørring?,
Ristrup - til Gundorph. [Se forrige]. Da hans Sal Herres arvinger nu
ved samling, har besluttet at skifte som Samfrænder, såfremt Kongen
vil tillade dette, skal han fra Major Reenberg og Jomfru Søster
hilse med skyldigst tak for Gundorphs udviste og befundne
føjelighed, som dem efter begæring er sket. [Se næste]. 28 Juli 1742.
420
Fra Chr Gundorph
og J Snell, Ristrup. [Se forrige]. På Woydas vegne har de sammen med
2 uvillige Mænd navnlig Claus Sørensen i Fårup på Niels Jensen
pelsen i Mundelstrup, indfundet sig på Ristrup for at forsegle og
registrere stervboet efter Justitzråd og Landsdommer Thøger
Reenberg, som i forgårs, efter tilkendegivende på bemte sin
Hovedgård ved døden er afgangen. Men som den sal Herres arvinger er
Major Reenberg og Søster, begge hjemme her ved stedet, samt Amtmand
Teilmann til Schrumsager, der har haft til ægte en Sal Søster som
ved døden er afgangen, hans Børn så fremstod såvel Major Reenberg
på egne og Søsters vegne, og på Teilmanns hans Børns formynders
vegne hans Søn Mos Andreas Carl Teilmann, og begærede at der med
forseglings og registrerings forretningen måtte bero indtil 30te
dagen efter faderens død, helst de såvel til begravelsen som siden
til daglig brug i husholdningen behøvede den største del af Møblerne
i Huset, og fornemmelig da samtlige arvinger dermed er fornøjet og
lover at have sådan indseende med Stervboen at den i ingen måde skal
vorde forringet, og at Skifteforvalteren i alt holdes skadesløs og
uden ansvar, blev forretningen opsat. 26 Juni 1742.
Omslag 1742:
Delinqventregninger. Århus Amt.
421
Fra F L von
Woyda, Skanderborg Slot. Allerydmygst regning til Amtmand Woyda,
over de her af Amterne betalt og anvendte bekostninger på Jens
Pedersen af Åkær Amt, Hundslund Sogn, Sondrup By, som havde slaget
sine forældre og truet dem med ulykke, hans Arrest og bevogtning.
Den 23 Juli 1740 er Jens Pedersen af Sondrup indbragt her til Arrest
efter Sal Assessor Muhles til Serridslevgård, under hvis Gods han
sorterede, foranstaltning. Hos ham fandtes da 24 sk som på angivne
måde blev anvendt til hans forplejning den 24 - 25 - 26 og 27 Juni,
men fra denne dag til 25 Oktober der udgør 120 dage, da han til
Slaveriet i Fredericia blev forsendt, er han af Amtstuen blevet
forplejet med 6 sk daglig. Desuden for Portneren eller Fangevogteren
i 125 dage, betaling for første gang at slutte ham i og siden at
sætte ham af Jernet 3 mk. Nævner videre at der da denne blev
indbragt var en anden Arrestant Jens Jensen Runde, indbragt den 12
Juni for begangen tyveri, hvorefter Vogteren blev brugt til dem
begge. Desuden betaling til Birkeskriver Niels Wissing, der af
Amtmanden var beskikket som forsvar for begge, som i sin regning
påstår en betaling på 15 rdr 12 sk. Beløbet udgør i alt 37 rdr 2 mk
11 sk. [Se næste]. 6 April 1742.
422
Fra Hans Justsen,
Skanderborg. [Se forrige]. Kopi af Birkeskriver Wissing indgivne
regning angående de sager som han efter ordre har udført som forsvar
for de tvende Arrestanter Jens Rude og Jens Pedersen. Fremgår at han
i Tingdage har forsvaret Jens Pedersen mundtligt og skriftligt ved
Ning Herredsting, som ligger 2 mil fra Byen a 2 mk i alt 6 rdr. For
Vogn om anden dagen har han måttet betale på hjemrejsen ligeledes 2
mk pr mil også 6 rdr. For Kost og tæring på fremmedes stader nat og
dag a 2 mk er 3 rdr. I mulct har han måttet betale, dog efter hans
tanker uden føje, 1 qtiin Sølv er 12 sk samlet beløb 15 rdr 12 sk. 23 September 1740.
Omslag Nr 931:
Hospitalsforstander Nielsens Delinqvent Regninger over Anders
Helbach for Tyverier. 1742.
423
Fra Niels
Nielsen, Århus. [Se tidligere]. Underdanigst regning over den sags
omkostninger som han efter ordre har ført imod Anders Helbæk for
hans begangne Tyverier, af 4 Gæs fra Hospitalsbonden Ole Ovesen i
Vejlby. Jvnf vedlagte no 1 er gerningen sket mellem den 11 og 12
November sidst henvigte og opdaget den 13 ditto, da gerningsmanden
på egen tilståelse er pågrebet og indsat her i Byens Arresthus, hvor
han efter loven har nydt sin forplejning indtil sidstleden 15
Januar, jvnf Byfogedens bevis no 2, er udi 9 uger for ham og
Fangevogteren a 4 mk 8 sk, i alt 6 rdr 4 mk 8 sk. Betalt
Fangefogeden 3 gange at slutte ham i og af Jernene i alt 4 mk 8 sk.
Ditto Fangefogeden for 2 rejser med ham til Lisbjerg a 1 mk 8 sk i
alt 3 mk. Polititjenerne som han måtte have til Tinget at vidne etc
3 mk. Videre Vognleje, forkyndelse af Stævningerne etc, hvor efter
den samlede regning udgør 19 rdr 3 mk 4 sk. [Se næste]. 22 Januar
1742.
424
Fra J Benzon,
Århus. [Se forrige]. Antegnelser udi Hospitalsforstander Niels
Nielsens indgivne regning over de omkostninger, som har været i
sagen mod Delinkventen Andreas Helbech. Jvnf forrige lød regningen
på i alt 19 rdr 3 mk 4 sk, som Biskoppen nedsætter med 7 rdr 2 mk 11
sk, hvorefter den i alt udgør 12 rdr 2 sk, hvilket bl a sker ved at
den på regningen anførte betaling for Helbechs forplejning og
varetægt i 9 uger på 6 rdr 4 mk 8 sk, hvilke fra den 13 November da
han blev arresteret, indtil 15 Januar da han af Byen er forplejet?,
som udgør 7 uger og 7 dage a 6 sk, i alt 3 rdr 5 mk 10 sk der
tillægges varetægtspenge 2 rdr 1 mk 8 sk, i alt 6 rdr 1 mk 2 sk, og
altså fragår 3 mk 8 sk. Videre nedsættes Vognleje fra Århus til
Lisbjerg Ting, for en ridende person der skal have fulgt med til
Tinget, og da Forstanderen nyder løn for at forsvare den pågældende,
kan han ikke godtgøres de på regningen opførte 6 rdr 3 sk. [Se
næste]. 13 Marts 1742.
425
Fra Niels
Nielsen, Århus. [Se forrige og tidligere]. Indberetter underdanigst
at hjemtings dom i dag er afsagt over Anders Helbæk for tyveriet af
Gæs fra Ole Ovesen i Vejlby, hvorefter han skal straffes efter
Lovens pag 983 art 32, så også betale igield og tvigield, det sidste
ejer han selv intet til, men det første forstår sig selv vil
exeqveres siden Niels ved at han ikke begærer appel, men om der skal
bekostes en Skarpretter fra Ålborg, derom er han nødt til at få
nærmere ordre, siden han ikke ved hvem denne forretning ellers kan
tilfalde, og ellers gerne ser at det snarest sker, således
Skarpretteren kan være her så snart dommen er beskrevet, og Amtet
der efter befries for omkostning på denne post. 20 December 1741.
Bilag: Uden dato
og navn, men enslydende med forrige angående nedsættelser af
Hospitalsforstanderens regning i ovennævnte sag.
Omslag 1742:
Amtsbroer angående. Århus Amt.
426
Fra Hans
Hiersing, Skivholme - Sognepræsten. Med megen glæde og fornøjelse
har han spurgt [hørt] at den barmhjertige Gud, der kan bøje
Menneskers Hjerter, har og bøjet den Allernådigste Arveherres og
Konges Hjerte til medlidenhed med imod ham, og ved høylovlige Cammer
Collegium, allernådigst har resolveret, at lade Præstebroen bygge og
sætte i forsvarlig stand, så den skal anses som en af Hans Maits
andre Broer med videre. Beder derfor Woyda om at give ordre til
udvisning og istandsættelse af Broen, så han ikke efter denne
Vinter, skal gøre flere vanskelige Sognerejser, som nu i 2 år er
sket, og de unge Børn som skal gå til undervisning, ikke enten skal
blive helt væk, eller geråde i fare og ulejlighed o s v. [Se næste].
3 Marts 1742.
427
Fra F L von
Woyda, Skanderborg Slot. [Se forrige]. [5 sider]. Gør vitterligt at
han på Kongens vegne, efter sammes resolution af 23 April og Cammer
Coll skrivelse af 8 Maj, med Selvejerne Rasmus Larsen og Niels
Pedersen i Mesing, efter deres memorial af 4 April gjorte tilbud, om
ny opbyggelse og siden årlige vedligeholdelse af den såkaldte
Præstebro over Åen mellem Skovby og Skivholme, har oprettet følgende
contract. Derefter betingelse m v under 7 punkter. Under pkt 1
fremgår bl a at den er ganske øde, og ellers af omtrent og vil blive
21 alen lang og 5 1/4 alen bred, opføres inden næst kommende Michely
af godt Egetømmer, således som syns og overslags forretningen af 9
Juni 1740 speciel forklarer, undtagen at det må være Contrahenterne
tilladt, om der for dem tjenligt eragtes, at lægge Fyrretræ på Broen
i stedet for Ege Bull, og om der endnu findes nogle stykker Tømmer
af den gamle øde Bro tilkommer det Contrahenterne, og samme at bruge
til stivere og deslige, hvortil det i rækværket kan være tjenligt.
Under pkt 2 nævnes bl a at de nyder frie Vogne til at tilkøre
materialerne samt befordring for Tømmermanden, hans Folk og
redskaber frem og tilbage dog ikke over 3 Mil i det højeste for
Materialerne. Ligeledes skal der også til Tømmermanden dagligt
forskaffes de fornødne pligts folk til at løfte, bære og andet
deslige forefaldende arbejde, og i de dage Pælene slåes og
nedrammes, ligeså mange som der til dagligt udkræves. Slig kørsel og
arbejde forståes også for den tilkommende tid når Broen i en eller
anden måde skal repareres. Under pkt 3 fremgår at der for samme skal
betales 100 rdr, hvilket sker når den til næstkommende Michaely er
opbygget og sat i god og forsvarlig stand, og det ved Tingsvidne og
Amtmandens attest er godtgjort at intet derpå er at sige eller
udsætte, hvilken betaling Woyda forsikrer dem at blive anvist fra
Rentekammeret og enten udbetalt ved Skanderborg Amtstue eller i
Regimentsskriverstuen. Af pkt 4 fremgår at de i de første 3 år efter
nævnte Michaely 1742 til årsdagen 1745 uden betaling, bliver
ansvarlig for Broens vedligeholdelse, med mindre særdeles ulykkelig
hændelse skulle indfalde til Broens ødelæggelse, som Gud i nåde vil
afvende, men jvnf pkt 5 nyder de i de næstfølgende 4 år, fra
Michaely 1745 til årsdagen 1749 4 rdr årligt for sammes
vedligeholdelse, men efter udløbet af disse 7 år, nyder de årligt,
så længe de begge eller en af dem lever, årligt 8 rdr, og det alt
til hver Michaely, når de først med Amtmandens attest godtgør at
Broen er i forsvarlig stand. Underskrevet som vitterlighed af Hans
Justsen og Chr Gundorph videre af Rasmus Laursen og Niels
Pedersen. 30 Juni 1742.
Godkendt af
Rentekammeret 4 August 1742.
Bilag: Dateret 4
April 1742 uden afsender, kladde for ovennævnte contract.
Færdig med
læsning og afskrift pakke no 9: LAV B5 A - 221
Århus Stiftsamt Havreballegård og Stjernholm amter 1683 - 1799.
Indkomne breve
vedr almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg
herreder.
År 1742 1:
Begyndt læsning
Pakke no 10: LAV B5 A - 222
Århus Stiftsamt,
Havreballegård og Stjernholm amter 1683 - 1799.
Indkomne breve
vedr almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg
Herreder.
År: 1742 - 2
Omslag: 1742
Staldstude. Århus Amt.
428
På bagsiden af
omslag: Fra N Kier, Hedemølle. Ligesom ingen delinqventsager i dette
år, har været befalet i den del af Ning Herred som hører under Hads
Herreds jurisdiction, så er der heller ingen betaling. 9 Oktober
1797.
429
Fra C G Frijs,
Frijsenborg. Indberettes tjenstligt, at der af de i denne Vinter er
opstaldede 140 Øxen på Favrskov er solgt 120 til Mathias Bruun fra
Mastrup, ligeledes er der af de opsatte 84 på Norringgård solgt 72
til Hans From af Meierdorph. 1 Februar 1742.
430
Fra C Rathlou,
Rathloudal. Af de herfra meldte 284 Staldstude som Peter Egge har
afkøbt, uddrives næstfølgende Mandag som er den 26 hujus 60 stykker,
alle over Kolding Toldsted. 20 Februar 1742.
431
Fra Th Reenberg,
Ristrup. Henviser til indgivne af 24 November om 70 Øxners
opstalding, der alle er solgt til Regimentsqvartermester Emanuel
Thygesen, der efter accord skal henstå til 8 April. 12 Februar 1742.
432
Fra Såbye,
Frijsenborg. Det er Mons Hvasses skyld, at den forlangte angivelse
er bleven så længe ud[sat], siden han og ingen andre haver med
Studevæsenet at bestille, mens det får pardoneris ham, siden han er
noget glemsom. Og da nådig Hr Greven ikke er tilstede, og hans brev
til Etatsråden ei kan sendes, bliver herved til behagelig
efterretning skyldigst meldet, at på Favrskov er i denne Vinter
opstaldet 120 Øxen og på Norringgård 90 stk, som for denne gang må
være til fornøden afbetjening, om deres salg skal blive indberettet.
4 Januar 1743.
433
Fra Bornemann,
Sal Rosenørns, Åkær. Der er på gården opstaldet 200 Øxen som endnu
henstår usolgte, men så hastigt dette sker, skal dette blive meldt.
3 December 1742.
434
Fra T Lasson,
Åkær. Henviser til forordningen om Staldstude, anmeldes at der på
Dybvad er opstaldet 42 stk, der endnu er usolgte. "Ieg Recomenderer
mig fremdeles, anmelder herwed min ydmyge Respect for min høystærede
Hr Etats Råd, for Deres Frue Søster, der ieg med megen estime er ald
min tiid". 20 November 1742.
435
Fra C Rathlou,
Rathloudal. Anmelder at han i indeværende år, for nogle få dage
siden, på Gersdorfflund og Rathlousdal har opstaldet 200
Staldstude, beder om et par ord som bekræftelse på anmeldelsen.
17 gbr [Oktober]
1742.
436
Fra J Benzon,
Århus - Stiftamtmanden. Forrige Stiftamtmand Holck er i skrivelse af
20 Januar 1739 fra Cammer Coll blevet pålagt at tilmelde
Propriatairerne, at såfremt de ikke indsendte de pålagte angivelser
om opstaldede Øxen inden den 31 Januar 1702 og holdt fremover holdt
sig dette efterrettelig, kunne de efterladendes navne var
indberettet til Coll, og refereret for Hans Mayts, at de derefter
kunne tilskrive sig selv, hvad ulejlighed der af samme måtte flyde.
Så i henseende til at samme anordning i sin tid er bekendtgjort, og
det dog hos en del mangler indsendelse i rette tid, erindres om
dette, idet brevet efter påtegnede tur befordres og med påtegning
returneres.
7 December 1742.
Påtegnet om
turen: Marselisborg, Vilhelmsborg, Constantinborg, Lyngbygård og
Kærbygård, med angivelse af ankomst og afsendelse. Angivelse fra
Marselisborg, at så snart de holde Staldstude, skal dette blive
angivet, Lyngbygård og Kærbygård at de ikke har Staldstude.
437
Fra J Benzon,
Århus - Stiftamtmanden. Bilag med samme tekst som forrige. Påtegnet
på samme måde fra Boller, Scherrildgård, Jensgård, Palsgård,
Barritschov, Rosenvold og Ørumgård. 7 december 1742.
438
Fra J Benzon,
Århus - Stiftamtmanden. Bilag med samme tekst som forrige. Påtegnet
fra Bygholm, Ussinggård og Tirsbæk.
7 December 1742.
439
Fra Jens Nørlem,
Vilhelmsborg. På Herskabet Baron Güldencrones vegne, anmeldes at der
i denne Vinter, på Vilhelmsborg er opsat 104 og på Østergård 68
Øxen, og så snart de om Gud vil, vorder solgt, skal dette straxen
underdanigst blive indberettet. 6 December 1742.
440
Fra C H
Charisius, Constantinborg. I følge Kongelig Mayts allernådigste
forordning, angives herved at der i dette år er opsat 90 Staldøxen.
3 December 1742.
441
Fra Hans Høst,
Aldrup. Henviser til allernådigste forordning, hvorefter anmeldes at
han har solgt 50 af de på Kærbygård opsatte Stude til Poul Nissen i
Branderup, i Haderslevhus Amt, som han agter at lade udgå over
Kolding Toldsted. 25 Marts 1742.
442
Fra Peter
Thomsen, Constantinborg. De her ved Constantinborg opstaldede 90
Øxen som alle er solgt til Regimentskvartermester Thygesen fra
København, og efter contracten skal uddrives ved udgangen af Marts.
Han har gjort nogen forprang [forsøgt videresalg] om dette sker
eller han selv beholder dem er uklart. 1 Februar 1742.
443
Fra Jens Nørlem,
Vilhelmsborg. Siden hans skrivelse af 18 December, angående
Øxenhandelen på Vilhelmsgård og Østergård, er der af Herskabet,
foruden de 154 stk, igen solgt 38 til den forrige købmand Jan Olsang
fra Mønchendam i Holland, hvilke 192 med det første slåes fra
Stalden og uddrives gennem Kolding. 2 Marts 1742.
Omslag: 1742
Dragon og Rytterheste angl. Århus Amt.
444
Fra C Høst,
Vitten Præstegård. Henviser til Woydas skrivelse af 27 April som han
bekom medio Maj, angående anskaffelse af Rytterheste, hvilket hans 2
Herredsbrødre og han selv skal efterleve. Håber at få mere at vide
om hvor og hvornår Hestene skal præsenteres, men som hr Etatzråden
undertiden besøger hr Greve Frijs på Frijsenborg, så kunne der vises
en stor godhed mod dem, om Hestene ved sådan lejlighed måtte
præsenteres på Frijsenborg, da Forvalter Hans Såbye har lovet,
straks at tilkendegive for dem om dennes ankomst.
18 Maj 1742.
445
Fra T Lasson,
Dybvad. Da han af Woydas skrivelse mærker, at han ikke kan befries
for at holde en dygtig Rytterhest på Dybvad, vil han ingenlunde
giver sin revers for dette, men tilbyder at præsentere den for
Amtmanden når dette ønskes. 7 Maj 1742.
446
Fra F L von
Woyda, Skanderborg Slot - til Provst Hans Wonsell, Provst i Framlev
Herred og Sognepræst til Borum og Lyngby. Kongen allernådigste
nærmere forklaring og anordning dateret Frederichsborg 21 September
1742, angående Rytter og Dragonhestes anskaffelse og
vedligeholdelse, fremsendes her med, med anmodning om påtegning og
videre omgang fra Herredsbrødrene. 26 Oktober 1742.
Påtegnet: Hans
Marcussen Wolsel [2 stavemåder], Peder Pedersen Møller, Hans
Hiersing, Niels N I S Jensen Møller, Sommer, Sjelle, Winding,
Storring, Gyberg, Harlev Præstegård og Hans Leth, Tarskov Mølle..
I bilaget den
trykte forordning, dateret Frederichsborg Slot den 21 September
1741, om Rytter og Dragonhestes holdelse i Danmark.
447
Fra Th Reenberg,
Ristrup. Henviser til modtagne af 8 hujus, med fremsende formular
fra Krigs Cancelliet, som skulle gives når man ville befries for at
lade præsentere de Rytterheste som forordningen angiver. Bekræfter
at han til enhver tid skal holde og lade 2 Heste præsentere, som han
for sin Gård er pligtig til at holde. 16 Maj 1742.
448
Fra Numsen,
København. Eftersom Kongen har befalet at Stiftsamtmændene skal
forfatte og til General Commiss, indsende en liste over hvor mange
Rytter og Dragonheste, efter forordningen af 2 September 1742 kan
regne med, så fremsendes samme til snarest mulig efterlevelse. De
Proprietairer som har udgivet revers [bekræftelse etc] for de Heste
som de tilkommer at holde, ikke just har nødigt straks at anskaffe
disse, men være betænkt på at kunne gøre dette, når de 6 uger forud
bliver pålagt dette. [Se følgende]. 4 December 1742.
449
Ingen afsender.
[Se forrige]. Liste over de Dragonheste, som efter forordningen af
21 September 1742 skal præsenteres og vedligeholdes af Præsterne,
Møllerne og Selvejerne i Havreballegårds Amt, og til antegning er
fremstillede, såvel som de Heste der er fremviste fra de Præster og
Selvejere, som efter samme forordning, må forskånes med at fremvise
den bedste de har. Skemaet opdelt i 8 rubrikker: 1)Amt Herreder,
Sogne og steder. 2) Præsternes, Møllernes og Selvejernes navne/som
skal præsentere tjenstdygtige Dragonheste. 3) Som må befries med at
præsenterer den bedste der har. 4) De præsenterede Heste. 5) Deres
Couleur. 6) Do alder. 7) Størrelse. 8) Particulier vedtegning om
Hestene ere antagne eller casserede. Exp: Grundfør Mølle, Jacob
Rosborg, en Hoppe abildgrå, 15 år, Dragonmæssig. ingen antegninger
under pkt 8. [Se følgende]. Ingen dato 1742.
450
Fra Peter Panck,
Århus Amtstue. [6 sider - se forrige]. Specification over
Sognepræsterne og dem tillagte Sognes hartkorn som tiendes af i
Havreballegårds og Stjernholms Amter. Exp: Peder Blix, Beder 134 tdr
3 skp 2 fc 2 alb hartkorn Skovskyld 2 tdr 2 skp 2 fc 1/2 alb. [Se
følgende]. 8 December 1742.
451
Fra Peter Panck,
Århus Amtstue. [Se forrige]. Specification over Møllerne som er
udenfor Hovedgårds taxterne i Havreballegårds og Stjernholms Amter.
Exp: Kolt, Pinds Mølle, ny mtr Mølleskyld 4 tdr 2 skp, Ager og Eng 5
skp 3 fc. [Se følgende]. 8 December 1742.
452
Ingen afsender.
[Se tidligere]. Specification på de Præster i Havreballegårds og
Stjernholms Amter, som har 400 tdr hartkorn i deres Sogne at
oppebære tiende af. Exp: Mathias Jessen i Viby etc. [Se følgende].
[Ingen dato]
1742.
453
Fra Hans Justsen,
Skanderborg Amtstue. [Se forrige]. Henviser til vedlagte liste
angående Rytter og Dragonhestes holdelse, for så vidt angår den del
af Stjernholms Amt, der med Skattekorns aflevering er henlagt til
Horsens Magasin o s v. 24 December 1742.
454
Fra J Benzon,
Århus - til Provst Pontoppidan, Ning Herred og Sognepræst til Frue
Menighed. Henviser til udgangne forordning af 21 September 1742 og
tidligere publicerede om at befale, de Præster der i deres Sogne
oppebærer tiende af 400 tdr hartkorn og derover, uden forskel skal
holde en Rytterhest, medens de som har Kald af ringere størrelse må
være befriet med en Dragonheste, og endelig at nogen af dem som er
tilladt at holde en Dragonhest, skulle findes så fattige og med så
ringe indkomster. at det ville være ham umuligt at anskaffe og
underholde en sådan, han da derom skal forsynes sig med Provstens
tilforladelige attest, og indlevere samme til Amtmanden, men desuden
fremvise den bedste Hest han har. Efter Kongens vilje har Krigs
Cancelliet befalet at Benzon skal indsende en liste over hvor mange
Rytter og Dragonheste, der jvnf befalingen kan regnes med fra dennes
Amter etc. [Se følgende]. 10 December 1742.
455
Fra J Benzon,
Århus. [Se forrige]. Bilag med tekst som forrige, som derefter er
påtegnet af Samuel Gaverslund, Grundfør Præstegård, H J Bøeg, Trige
Præstegård og Rosenqvist, Søften. 10 December 1742.
456
Fra C
Pontoppidan, Århus. Da han har modtaget en nærmere forklaring fra
Sognepræsten for Mårslet om hans påskrift på Stiftamtmandens ordre,
understår han sig i at indsende samme, såvel som alle deres første
påtegning. De formoder alle at kunne levere tjenstdygtige
Dragonheste, ligesom de har forsikret at de med flid vil sørge for
at de til tjeneste kan være tjenlige. [Se næste]. 15 December 1742.
457
Fra O Winther,
Mårslet. [Se forrige]. Angående Provstens forespørgsel om hans
påskrift på Stiftamtmandens brev, skal dette ses således at han
aldrig havde påtænkt at excipere sig fra at holde en Dragonhest, thi
det skal være ham langt fra at han mere end andre skal vægre sig mod
at svare det som han skal til Kongens tjeneste, men som hans Hest
ikke er i så god stand som han ønskede, skrev han at han ville
præsentere den bedste han havde, hvilket også efter ordre skal ske
på Mandag, hvilken Provsten bedes berette for Stiftamtmanden etc.
14 December 1742.
458
Fra C
Pontoppidan, Århus. Fremsender Stiftamtmandens høje ordre af 10,
hvori denne forklarer sig så tydeligt, at enhver ser sin underdanige
pligt, og sagens vigtighed, befalingens alvorlighed, hvorfor han
ikke tvivler om, at alle straks efter dette brevs gennemlæsning, af
kraft erbyder at efterleve og opfylde det, og uden ringeste ophold,
med påtegning ser det befordret, på det han inden få timer, med
enhvers sædvanlige påskrift igen kan bekomme dette. 12 December
1742.
Påtegnet: Viby,
Holme, Beder etc.
459
Fra Frederich
Holmer, Odder. Henviser til modtagne ordre af 11 hujus, om
indsendelse af en rigtig liste over Møllerne i Ning Herred, som
sorterer under Hads - Ning Herredsret med videre, hvorpå svares, at
her udi er indlagt udførlig underretning om Ingerslev Mølle, med
bekræftet kopi af et brev fra Mons Feilberg i Århus som er dens
ejer, hvilke omstændigheder vil bero på Stiftamtmanden, hvad sig
angår Rocheballe Mølle. Skylder Mølleskyld 3 tdr 1 skp 2 fc hartkorn
1 skp 3 fc da er det et meget armeligt sted, hvorpå ikke kan holdes
Heste formedelst stedets ringheds skyld, og altså er han ikke mere
vidende om Møllerne i Ning Herred. 15 December 1742.
460
Fra J Mørch,
Holme. Henviser til modtagne ordre af 11 hujus angående Dragonheste
som Møllerne efter forordningen skal anskaffe, for så vidt angår
hans distrikt i Hasle og Lisbjerg Herreder samt Marselisborg Birk,
findes følgende som driver avl og holder Heste, uden for Hovedgårds
taxt: Grundfør Mølle, Mølleskyld 1 tdr 3 skp 2 skp hartkorn 6 skp 1
alb. Røde Mølle 5 tdr 2 skp 2 fc og 6 skp 1 dc. Ny Mølle 4 tdr 2 skp
har i brug hartkorn 3 tdr 1 fc 1 1/2 alb. Edslev Mølle 5 tdr 2 skp
er selv ejer af hartkorn 3 tdr 6 skp 2 fc 2 1/2 alb. Pinds Mølle 4
tdr 2 skp hartkorn 5 skp 3 fc. 15 December 1742.
461
Fra Rasmus
Jensen, Fløjstrup. Baron Güldencrone har befalet ham, at indsende en
angivelse af alle de i Birket værende befriede Møllere, som enten
som ejere eller fæstere bruger noget contribuerende hartkorn af Eger
og Eng etc. Her i Birket er kun to Møllere, den ene er Lillefulden
Mølle kaldet, som har i fæste 1 skp, men holder ingen Heste. Den
anden kaldet Schoufmølle [Skovmølle] som har i fæste 7 skp hartkorn,
må for vejens længde til nærmeste By holde 2 Heste, men formedelst
manglende Græsning på Møllens tillagte hartkorn, af Herskabet er
tilladt at disse såvel som Møllens andre Creaturer, om Sommeren må
græsses på Moesgårds fælles Mark. 17 December 1742.
462
Fra J Mørch,
Holme. Foruden de forhen anmeldte 5 Møllere i Lisbjerg og Ning
Herreder, der allerede har præsenteret de påbudte Dragonheste,
anmeldes også Århus Mølle, hvortil alene kun er en liden Kornhauge
og et stykke Enge. Ejeren Frue Wissing holder der et par Bæster,
mest for at køre til og fra Guds Hus end for anden brug. 3 Januar
1742.
Bilag: Uden
afsender og dato, hvorpå angivelse af Århus Mølles skyld 31 tdr 7
skp og et lidet stk Eng ved anløbet, anslagen til 1 læs godt Hø og 2
læs Mose? Hø - 1 skp 11 alb.
463
Fra Hendrich
Feilberg, Århus - til Frederich Holmer. Hans tilhørende Ingerslev
Mølle består af 3 skp 1 alb hartkorn og 4 tdr 2 skp Mølleskyld,
foruden 5 skp 2 fc 2 alb hartkorn på Blegind Mark, men disse 8 skp 3
fc hartkorn er ikke så meget at der kan holdes 2 Heste, hvorfor
jorden af en og anden Bonde, mod betaling er blevet pløjet og ørket,
indtil han indrettede et Stampehus ved Møllen, da han med de Heste
han holder i Byen for at føre Stampetøj frem og tilbage, såvel som
for den øvrige borgerlige drift, har bestyret det, uden at betale
Bonden, eftersom han ikke kan holde Heste til Møllens avlings brug.
Håber han efter forordningen af 21 September, bliver befriet for at
holde Dragonheste, ligesom han heller ikke gør sig nogen tanke om,
at nyde hvad dusør som i så fald er accorderet andre. 15 December
1742.
464
Ingen afsender.
[7 sider]. Skema opdelt i rubrikkerne: 1) Amter/Herreder og Sogne.
2) Proprietairernes, Præsternes og Selv Ejernes navne. 3) Gårdenes
og Stædernes navne. 4) Rytterhestene - for hvilke som er givet
revers - de som ere præsenterede. 5) Dragon Heste. 6) Deres Coleur.
7) Alder. 8) Particulier Erindring. Drejer sig om Ning, Hasle,
Vester Lisbjerg, Hatting, Bjerre og Nim Herred. Exp: Hasle Herred,
Rosborggård. Hr Mathias Jessen, Viby 1 Rytterhest præsenteret. Sort
Hoppe 5 år. [Ingen dato] 1742.
465
Fra J Mørch,
Holme. Specification på de i Lisbjerg Herred befindende
u-completterede Gårde og deres Ejere, Præsternes, Selvejeres og
Møllernes navne og vilkår, stedernes hartkorn, avling, græsning og
høbjergning. Exp: Hans Wardenhus, Præst for Søften og dets annex.
10
tdr 3 fc hartkorn.
Kan såes: 16 tdr
Rug, 24 tdr Byg og 25 tdr Havre. Høbjergning 20 læs og temmelig
Græsning. God tilstand, erklæret at anskaffe Rytterhest. 13 September
1741.
Bilag: Uden dato
fra Frederich Holmer. Skema på samme måde for Ning Herred.
466
Fra B D Bielche,
Sal Stürups, Kærbygård. Bekræfter modtagelsen af Stiftamtmandens
skrivelse af 18 August angående Rytterhestenes præsentation ved
Århus Mølle den 23 hujus. Da hendes Forpagter gør leverancen, skal
dette ske på nævnte tidspunkt. 20 August 1742.
467
Fra Peter Panck,
Århus Amtstue. [4 sider]. Specification efter Landmålingens nye
Matricul over 1) Privilegerede Hovedgårde 2)Præstegårde. 3)
Selvejere af Herlighed, Landgilde og Hoveri i Havreballegårds Amt.
Exp: Hasle Herred. Afgangne Selvejer Christen Johansens arvinger,
Lyngbygård. Ny mtr Ager og Eng 39 tdr 3 skp 1/2 alb. En jord på
Lyngbyes Østermark 3 skp 1 fc 1 alb. Vedtegning: 2 Heste.
10 August
1742.
468
Fra M Numsen,
København. Efter Kongelig befaling tilkendegives for Stiftamtmanden,
2 af Kongen approberede mål for hvor høje Rytter og Dragon heste,
som efter forordningen af 7 Juli sidstleden, der af Proprietairerne
og andre vedkommende på Landet, i det mindste skal være. På samme
mål er, for desmere akkuratesses skyld på den ene side, markeret
stang eller det stående, og på den anden side anlagt mål. Og da
disse mål er af så liden en højde, som muligt kan være, så ønsker
Kongen allernådigst at Hestene derimod bliver af vedbørlig
førlighed, brede og stærke af Lemmer, at man kan promittere sig al
udfordrende tjeneste af dem. PS: Fra den streg som findes under der
øverste segl på Rytterhestenes og imellem de 2 øverste segl på
Dragonhestenes mål, og indtil den nederste streg, beregnes Hestenes
mål.
30 September 1742.
469
Fra M Numsen,
København. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 28 pasfoto, med
vedlagte special liste over de i Havreballegårds og Stjernholms
Amter holdende Rytter og Dragonheste, hvis modtagelse han ikke vil
undlade at bekræfte. 2 Oktober 1742.
470
Fra Holmer??,
Randers. Fremsender til Stiftamtmandens forventede underskrift, en
designation angående Rytter og Dragonhestenes vedligeholdelse i
Havreballegårds og Stjernholms Amter, som nu indeholder, hvad der
ved forrige har været at corrigere. Desuden vedlagt et brev fra
Generallieutenant Numsen, som bedes videresendt. Nævner også copi af
det der er indgået fra Amtstuerne og rettens Betjente etc. [Se
følgende]. 7 Februar 1742.
471
Fra M Numsen,
København. [Se forrige]. Drejer sig om adskillige ansøgninger til
Kongen fra Proprietairer, om at blive befriet for den årlige
præsentation af Rytterheste, imod at de inden 6 uger, efter påkrav,
garanterer at fremstille sådanne, på hvilket Kongen har resolveret,
at sligt dem som var bekendt for vederheftige Folk, og enten har
eller vil, anlægge Stutterier i det mindste af 2 - 3 dygtige Hopper,
vel kan bevilges dette, når de derimod udgav deres revers
[garanti] efter hosfølgende concept, hvilket Numsen ikke vil
undlade at bekendtgøre.
20 Januar 1742.
Påtegnet: 30
Januar 172 af Benzon, desuden af Bøeg, Trige, Gaverslund, Grundfør,
Rosborg, Haraldslund, Wardinghuusen, Søften, Bielche, Kærbygård, med
flere.
Bilag: Uden dato
og underskrift, ovennævnte formular, om befrielse for at holde
Rytterheste, mod at fremstille dem med 6 ugers varsel.
472
Fra Holmer?,
Randers. For Stiftamtmanden har han undset sig med at fremkomme med
noget, før dette nu i underdanighed sker. Under 3 punkter, nævner
han derefter noget angående vedligeholdelsen af Rytter og
Dragonheste, som han er indhentet fra Amtstuerne, Herreds og
Birkefogederne til oplysning og efterretning om hartkornet,
Præsternes og Præstegårdenes omstændigheder. Desuden om Hoved og
Sædegårdenes hartkorn etc. 18 Januar 1742.
2 bilag:
1) Skema på 8
sider, med angivelse af ovennævnte oplysninger. Exp: Frue
Generalinde Levetzau, Bygholm 115 tdr hartkorn. Nok et stk jord ved
??holms Slot 4 skp. Bygholm Mølle 4 tdr 1 skp 2 fc 2 alb samt
Mølleskyld 18 tdr 3 skp. 4 Heste o s v.
2) Skema med
samme angivelser for privilegerede Hovedgårde, Præstegårde i Ning,
Hasle og Vester Lisbjerg Herreder.
473
Fra Holmer??,
Århus. Det der allerunderdanigst søges om er at blive underrettet om
den allernådigste forordning af 7 Juli, den 2 og 3die post til
Hestes vedligeholdelse til Cavalleriregimenternes remontering,
således de kan vide hvem der efter den 4de post bør medtages eller
befries, hvilket de forventer at erholde fra Rettens Betjente,
ligesom de har forlangt samme fra Herredsfogederne etc. 31 August
1741.
474
Fra C N Gabell,
Bramminge. Han mener, at Rytter og Dragonhestenes præsentation i
forestående forår, kan være til mindst byrde for vedkommende, om han
berammede et sted i hvert Herred, hvor samlingen kunne ske, uden at
rejse rundt fra Gård til Gård, men han vil på den anden side ikke
foretage sig noget, uden det skete på samme måde i de andre Stifter,
hvorfor han udbeder sig Stiftamtmandens gode betænkning om
forslaget. 23 Januar 1742.
475
Fra Holmer??,
Randers. Beder om undskyldning for sin henvendelse, angående at få
en kopi af designationen, som skal blive omskrevet før den
forventende returnering. Det er blevet sagt at Stiftamtmanden har
fundet for godt, Støvringgårds Kornavl og Hollænderi, fremdeles at
bortforpagte, hvis det er sådan, og conditionerne må blive ham
tilsendt, kunne derved nogle ham bekendte liebhavere derved gøres
interesserede. 4 Februar 1742.
Bilag: Uden
afsender og dato, liste over dem der i Havreballegårds og
Stjernholms Amter er befriede for anskaffelse og vedligeholdelse af
Rytter og Dragonheste. Exp: Ning Herred: Sognepræsten i Holm, Hans
Kay Lagesen, do Ole Vinther i Mårslet, do Peder Blix i Beder og do i
Astrup Niels Holmboe, alle communicerer Herredsfoged Holmer. Desuden
Thomas Barfoed i Hasle, der comm. Herredsfoged Mørch. Videre for
Stjernholms Amt.
476
Fra Holmer??,
Randers. Det er ham ukært, at der ved extraheringen og
designationens afskrift er fejlet, hvilket han ikke håber bliver
taget ham unådigt op, ses ikke hvad fejlen er. 31 Januar 1742.
477
Fra F L von
Woyda, Skanderborg Slot. [14 sider]. Designation over de Rytter og
Dragonheste som efter allernådigste forordning sub dato 21 September
1742 af Skanderborg og Åkær Amter, kan ventes anskaffet. Exp:
Tolstrup Sogn, Gedved, Bertel Jørgensen, Anders Enevoldsen, Jørgen
Jensens Enke, Thomas Thomasen?, Laurs Hansen, Rasmus Sørensen, Hans
Christensen, Jens Andersen, Jørgen Andersen, Jens Kiærs Enke, Jens
Enevoldsen, Hans Pedersen, Niels Andersen, Anders Jensen, Anders
Pedersen og Eske Poulsen og interessenter, der efter angivelse af
hartkorn, alle står for 1 Dragonhest. Notat ud for disse: Med disse
steders beboere har det den beskaffenhed at da de ved commissionen
blev bortsolgt, og var købt af nu afgangne Assessor Muhle, søgte og
erholdt Bønderne Deres Kongl Maits Sl og Høylofl ihukommelse Kong
Frederich den fierde allernådigste tilladelse selv at måtte beholde
deres gårde for den samme kiøbeskilling som Muhle derfor hafde
udlovet, men efter de siden derom imellem afg Ass Muhle og Mag Søren
Glud som på Bøndernes vegne hafde udbetalt kiøbesummen, tildragne
processer og ergangne domme, formener Ass Muhles Enke at have et
slags ret til samme Bønder at indløse, og om det efter hendes
formening ved den imellem Muhles og Gluds arvinger endnu svævende
disput skulle indfalde at Godset af Muhles arvinger kunne indløses,
vil dette antal Heste udgå. Ellers ere Beboerne alle fattige folk,
så på stederne har lånt den samme summa som de er indkøbt for. Under
Hjelmslev Herred nævnes bl a Erich Rasmussen i Aldrup Mølle og af en
Boel i Blegind. 17 December 1742.
478
Ingen afsender.
[32 sider idet der dog kun er en mindre del af de første 2 sider].
Skema med angivelse af steder, hartkornet og antal Heste. Exp:
Storring Præstegård skal levere 1 Hest, der angives som Rød med en
liden hvis stribe i Panden, 2 hvide Bagfødder, lidt under 9 kvarter.
11 år. [Ingen dato] 1742.
479
Fra N Thygesen,
Mattrup. [Beskadiget]. At hans Møller Erich Lassen i Kæmpesmølle,
ikke har noget hartkorn af Ager og Eng udviser matric, ligesom han
heller ikke har fæste eller ejendom, hvorpå han kan holde
Hestestald, bliver hermed attesteret. Signeret: Niels Rasmussen af
Grædstrup og Erich Jensen af Løved. 20 December 1742.
480
Ingen afsender.
Specification på dem i Skanderborg - Åkær Amter som i 1742 har
præsenteret Rytter og Dragonheste, og følgelig i Januar termin nyder
den godtgørelse som forordningen og Coll skrivelse af 1 Februar 1743
tilståes dem. [Ingen dato] 1742.
481
Fra F L von
Woyda, Skanderborg Slot. [10 sider]. Liste over de Rytterheste som
efter forordningen af 7 Juli 1741 for Skanderborg og Åkær Amter og
3de fra Ålborghus Amt in natura er anskaffet og præsenteret med
forklaring over de som for desligeste Heste har givet reverser, og
de som ej efter tilsigelse og advarslen nogen Hest har villet
anskaffe og til præsentation fremsende. Skemaet opdelt således: 1)
Deres navne som anskaffer Hesten. 2) Amt, Herred, Sogn samt Hoved og
Præstegårdes navne. 3) Heste som præsenteres: stk, culør, tegn og om
det er Hest eller Hoppe, år, palme mål. 4) Particull erindring. Exp:
Mag Søren Glud, Kattrup Sogn og Præstegård. Da præsentationen skete
for dette Herred fremsendte han en Hingst, som blev imodtaget og
nogle dage efter tildrog det sig at Præstegården ved Ildebrand blev
lagt i Aske og fornte Mag Glud der udi ulykkelig kom af dage. Så at
dette sted ingen Hest er at vente enden Præstegården igen kommer i
stand. Sognepræsten Niels Sommer til Gosmer og Halling Menigheder,
har meddelt revers for en Hest. Johan Nørholm, Østbirk, Søren
Ottesen Grønbæk, Røgen og Jens Müller, Ørting, har ej efter advarsel
og erindring nogen Hest villet anskaffe eller præsentere,
foregivende at have slet græsning, og desårsag fornemmer derfor at
vorde befriet. 27 August 1742.
482
Fra Johan
Høvinghof, Harlev Mølle. Underskrevne attesterer at Johan Høvinghof,
Harlev Mølle har begæret deres attest om at holde Dragonhest, at der
til Møllen ikke findes nogen græsgang Ager eller Eng uden en liden
Toft, hvori kan såes 1 tdr Korn når det hele er pløjet, hvorfor de
med sandfærdighed kan attestere at han ikke kan holde Dragonhest.
Sign: Jens Rasmussen Holm, Jens Rasmussen Skovby, Anders
Christensen, Harlev og Rasmus Rasmussen, Harlev?. 13 December 1742.
483
Fra F L von
Woyda, Skanderborg Slot. [13 sider]. Designation over de Rytter og
Dragonheste, som efter forordningen af 21 September 1742 af
Skanderborg og Åkær Amter kan ventes anskaffet. Exp: Ørridslev Sogn,
Tvingstrup: Jens Madsen, Jens Jørgensen, Jens Jensen og Albert
Laursen, der efter angivelse af hartkorn, alle står for 1
Dragonhest. Notat som tidligere, angående Muhle og Glud. 17
December 1742.
484
Fra Chr ??,
Handstedgård. Henviser til modtagne af 7 ds, hvorpå svares, at
dersom der her af Handstedgård skal svares Rytterheste, så vil den
bekostning komme på Handsted Hospital, i henseende til at ved dens
stiftelse, er efter Kongelig fundatz, gårdens forpagtning
indbegrebet under Hospitalet, så at han holdes fri for at svare
Støchheste, Rytter eller Dragonheste med videre, men når slig påbud
skulle komme, skal dette svares af Hospitalet, udi salig og
Høyloflig ihukommelse Kong Frederik den 4des tid er dette sted holdt
fri for at svare berørte poster. Der er heller ingen græsning til
Gården for den jorder er i fællig med Handsted Bys mark. Han skal
snarest rejse til Århus for at tale med Stiftamtmanden, som er
Directeur for Hospitalet, og vil fornemme hans tanker om berørte
post. 14 Maj 1742.
485
Fra P Nørholm,
Østbirk. Det har længe været hans mening at aflægge Woyda sin
opvartning, hvor han ville besvare dennes skrivelse af 5 hujus
angående Rytterhest holdelse, men som uafvendelig hinder hidtil har
holdt ham fra dette, håber han ikke det tages ham unådigt op, at
Pennen nødes til at gå i stedet for personerne. Derefter mere om,
hvorledes hans omstændigheder gør, at han håber at blive fritaget
for at holde en sådan Hest. 17 Juli 1742.
486
Fra F L von
Woyda, Skanderborg Slot. Kopi af skrivelse fra Oversecretair i
Krigscancelliet General Lieutenant Numsen, der bl a omhandler at
Kongen fra adskillige Proprietairer har modtaget ansøgninger om
befrielse for den årlige præsentation af Rytterheste.
10 Februar
1742.
Under forskellige
datoer, påtegnet af Holmer med flere.
487
Fra H Mortensen,
Fillerup Mølle. Ansøger om fritagelse for at holde Dragonhest,
hvorfor han bl a angiver, at han fæster en liden Mølle under
Rathloudal, stående for 6 tdr 3 skp Mølleskyld og kun 3 fc hartkorn,
af hvilken årsag han i de første 10 år han har beboet samme, ikke
har haft Vogne og Bæster, men af højst fornødenhed, siden han blev
gift, har han holdt 2 Bæster, men til deres underholdning har han
ikke andet end det lidet der kan avles på nævnte hartkorn, medens
alt andet behøvende har måttet købes. Att af C Rathlou. 14 December
1742.
488
Fra J Såbye,
Borum. Henviser til modtagne af 10 hujus, som han først i dag har
modtaget, hvorpå han tjenstligt svarer, at under Frijsenborg og
Favrskov Godser, kun findes 4 Møllere, nemlig i Hadsten, Norring,
Terp og Borum, af hvilke ingen kan undskylde sig for at holde
Dragonheste, siden de alle har hartkorn og til deres brug holder
Heste, hvorfor han holder det for ufornøden at de drager til
Skanderborg, desuden af den årsag at de ikke kan være der i morgen.
Oktober qvartals Kornskat skal på tirsdag vorde indsendt.
14
december 1742.
489
Fra Peder Udsen,
m fl, Skåbling. Eftersom Michel Hansen af Gliben Mølle har bedt om
deres attest, angående den avl og brug der er til hans i
fæstehavende Mølle, kan de ikke nægte ham dette. Det er dem bevist
at den ligger indkneben mellem Skåbling og Brigsted Marker, som på
begge sider strækker sig lige ind til Mølle, og der ganske ikke er
eller har været Pløjeland til denne, end et stykke jord der anslåes
til 2 skp, ligesom der ingen Engjord uden det bare Damsted og noget
fodring 3 eller 4 læs. Vel haver han 2 Bæster at køre med for at
hente materialer og andet til Møllens bygning som var meget
brøstfældig da han overtog den, hvilke han lejer græsning til etc.
Sign: Peder Hansen, Niels Andersen, begge af Brigsted, Christen
Målboe [Christen Molboe] og Peder Udsen?. 13 September 1742.
490
Uden afsender.
Specification over Selvejer Bøndernes navne og deres hartkorn i
Skanderborg Amt. Handsted Sogn, Egebjerggård og Tolstrup Sogn,
Gedved, samt Tvingstrup i Ørridslev Sogn. [Ingen dato] 1742.
491
Fra Hans
Christensen Juul, Tyrrestrup. Henviser til Amtsforvalter Justsens
ordre til hans Møller Simon Andersen i Haldrup Mølle, at han
førstkommende Fredag den 14 December skal møde på Skanderborg Slot,
for at tilkendegive om han efter forordningen kan være befriet for
at holde en Dragonhest, så meddeles ham hermed sandfærdig attest på,
at der til Møllen ingen avling er eller ejendoms jorder, hvorpå kan
holdes Kreaturer, hvorfor han ingen Heste kan holde til Kongens
tjeneste, ellers har han undertiden 2 gode Bæster, hvormed han om
Sommeren kan hjemkøre sit Brændsel og hvad andet der skal bruges til
Møllens vedligeholdelse, til hvilke Heste han med stort besvær må
leje græsning til på en eller anden fælled hvor han kan få dette.
12 December 1742.
492
Fra C Skiørring,
Ristrup. Henviser til Amtsforvalter Justsens skrivelse af 10 hujus,
hvori han pålægges at advare de 2 Selvejere i Kvottrup om at
indfinde sig hos Amtmanden Woyda, angående Dragonhestes holdelse,
tilkendegiver han hermed på Major Reenbergs vegne, at disse for
nogen tid siden har solgt deres herlighed til Reenberg, og således
sorterer under Ristrup, hvorpå om ønskes kan forevises lovlig
adkomst, hvorfor han ikke formoder de skal møde. 15 December 1742.
493
Fra Mads
Christensen, m fl, Toustrup. Efter Laurs Poulsen i Toustrup Mølles
begæring, gives han deres attest om at Møllens fulde hartkorn af
Eger og Eng ikke er mere end 1 skp 1 fc 1 alb, som ikke grænser
videre end til en Toft ved Møllen, hvoraf ikke vel kan fødes en Ko,
langt mindre Heste. Men de Heste han holder på stald ved Møllen er
til at drive den avling med, som han har af den Gård i Toustrup.
Signeret: Terkel Thomsen, Toustrup, Laus Thomsen, Mads Christensen
og Niels Monssen?. 12 December 1742.
494
Fra Dickmann,
Urup. For hafte godhed med Stævningens affordring i går, som han i
sin Herres fraværelse har modtaget, takkes skyldigst. Derefter
henvises til Amtsforvalter Justsens missive, hvorefter de 2 under
Gården tilhørende Møllere er tilsagt til i dag at møde på
Skanderborg Slot om Dragonhestes holdelse. Da det er helt umuligt
for dem af havende hartkorn at underholde en Hest, nemlig Hans
Jørgensen, Holms Mølle der skylder af 7 skp 3 fc, der består af en
liden Toft agerjord, og igen Høbjergning uden de Padderokker han kan
samle i Mølledammen, hvorfor han må købe eller leje hvor dette kan
fåes, når han som i dette år, holder 2 små uduelige Heste, han
beklager sig ellers, om han skulle påbydes Hest, kan han ikke købe
en sådan uden sin Ruin og Møllens fraskillelse, siden armod og
fattigdom desuden trykker, søger derfor om at han forskånes for at
holde Dragonhest. Den anden Jens Peitersen i Urup Mølle, som skatter
af 4 skp hartkorn, har vel en liden Toft og ingen Høbjergning end
det han kan opsamle i Mølledammen. Først for 2 a 3 år siden har han
haft e Bæster, siden samme holdes på Skiøtte tjeneste, og ellers er
det ham umulig at holde en mindre to Heste, som også med attest skal
vorde legimiteret. Kan nu velædle Gundorph indtale deres sag, at de
for denne tyngsel kunne vorde fritaget, sker dem og Husbonden en
stor tjeneste, helst det på den sidste vil returnere til hans ansvar
og forhåbentlig præjudice, og altså recommenderer dem begge på det
bedste. 14 December 1742.
495
Fra F L von
Woyda, Skanderborg Slot. Kopi af Numsens skrivelse, angående de der
for præsentation af Rytterheste, kan fritages for dette når de ved
revers, vil påtage sig at stille de pålagte antal, inden 6 uger
forløb, efter at disse bliver rekvirerede. [Se tidligere]. Påtegnet
af Olluf Bruun, Urup m fl. 10 Februar 1742.
496
Fra F L von
Woyda, Skanderborg Slot. Enslydende med forrige, påtegnet af N
Thygesen, Mattrup.
10 februar 1742.
497
Fra J Såbye,
Frijsenborg. I den høje og nådige Herres fraværelse, giver han sig
den frihed, på modtagne skrivelse af 2 hujus at svare, at det på
Norringgårds hartkorn på 4 tdr nær, hvilke til Bøndergods
consideres, ligger under Frijsenborgs Hovedtaxt, hvorunder til
Rytterhestes anskaffelse er beregnet. 11 August 1742.
498
Fra C Frijs
Frijsenborg. Som Kongen har bevilget at han må være befriet for
årligt at præsenterer en Dragonhast, som han er pligtig til af
Norringgård stedse at holde parat. Han reverserer og forpligter sig
til, med 6 ugers varsel i det længste at samme Hest på hvad sted det
i Skanderborg Amt bliver befalet ufejlbarlig og i så fuldkommen
tjenstdygtig stand skal forskaffe og levere, at enhver den for en
god og forsvarlig hest af den sort skal kunne anse og imodtage o s
v. 4 August 1742.
499
Fra C G Frijs,
Frijsenborg. Bilag som forrige, men angående Gårdene Favrskov og
Lyngballe, hvorfra han forpligter sig til på samme måde at have 4
Heste parat til fremstilling etc. 1 Maj 1742.
500
Fra N Thygesen,
Mattrup. Bilag som forrige, hvoraf fremgår at han er befriet for den
årlige fremstilling af 2 Heste, som han er pligtig til at stille af
Mattrup, imod han garanterer at stille med disse inden udløbet af en
6 ugers frist. 2 Juni 1742.
501
Fra Chr ??,
Handstedgård. Bilag som forrige, hvoraf fremgår at han er befriet
for den årlige fremstilling af 2 Rytterheste, som han efter
forordningen af 7 Juli 1741 skal holde af Handstedgård, når han
garanterer at dette kan ske inden udløbet af en 6 uger frist etc.
20 Juni 1742.
Bilag: Uden
afsender og dato, formular til en revers for dem som søger om at
være befriede de anbefalede årlige præsentationer af Heste til
Cavalleriets remontering i fornødne tilfælde.
502
Fra M Numsen,
København. Som tidligere drejer dette bilag sig om, hvorledes der
til kongen er indkommet ansøgninger fra flere Proprietairer, om
fritagelse for den befalede årlige præsentation af Rytterheste, imod
at de vil udgive deres revers på, at de inden 6 uger forløb vil
stille det pålagte antal. 20 Januar 1742.
503
Fra C
Güldencrone, Vilhelmsborg. Siden Kongen allernådigst har haft den
nåde, at en del må være fritaget for den årlige præsentation af de
Heste som de ifølge forordningen af 7 Juli 1741 skal stille
Cavalleriets remontering, når de gav deres revers på at de stedse
ville holde sådanne parat, hvilket han ikke påtvivler er
Stiftamtmanden bekendt. Ved sine Gårde holder han Stutteri, hvilket
han hermed forpligter sig til at vedligeholde, henviser til vedlagte
revers for det antal Rytterheste som han efter forordningen
tilkommer at holde. 21 Marts 1742.
Omslag: 1742
Fattigvæsen. Århus Amt.
504
På bagsiden af
omslag: Del af bilag - til Amtmanden, lydende: "Dend Capital af Toe
Hundrede otte og Tredifve Rixdaler Croner, Som de hawer på min
Caution behaget at forstreche min Swoger Capitain Lauerberg med,
bliwer herwed Mhl Etatz Råd såledis opsagt og løs kyndiget til
betalling til nestkommende 1733 års anden April: omslags Termin, at
Som jeg til samme tiid agter efter allerede giordte opsigelse til
welbemte min Swoger Capitain Lauerberg at betale" o s v. uklart hvem
afsenderen er.
505
Fra O Sommer,
Sjelle - Sognepræsten. Som Husmand Peder Rasmussen begærer hans
attest, angående hans miserable og elendige tilstand, da kan han i
sandhed vidne med ham, foruden at han fører et alt for sanddru vidne
med sig, at han nu på 5te år har været hart taget med Kræft udi hans
ene Læbe, som nu har tiltaget i ønchelige måder jo mere og mere, så
det er at frygte, at det skal omæde [opæde?] ganske Ansigtet, om
ikke Vor Herre hielper ham, eller opvæcher nogen råd for ham. Gud
hielpe ham og være hans Læge, det ønsker Jeg hans Sielle - Sørger.
[Sjæle sørger]22 Oktober 1742.
506
Fra C J Lodbjerg,
Harlev - til Niels Moldrup. Han drives efter sin Christendoms og
Embeds pligt, til at intercedere for et af Menighedens Lemmer Maren
Pedersdatter i Framlev, der må sidde under Guds Hånds kors, hendes
elendige tilstand, ved han er Regimentsskriveren bekendt, som kendes
af den gode anstalt, som højnødvendigt er sket til hendes
bevogtning, som er meget godt, på det hende i sin afsindighed ikke
skulle værre vederfares, men kunne endnu lægges dette til, om muligt
men ved Guds og gode Lægers hjælp, kunne få hende hjulpet til
rettet, til hvilken ende han har ladet kalde en smuk erfaren Mand i
medicinen, navnlig Frederich Drejer, som på nærværende tid opholder
sig på Lyngballe[gård], og har hist og her ved Guds bistand gjort
nogle lykkelige Curer, samme Mand har sammen med Præsten været hos
Maren Pedersdatter for at undersøge hendes svaghed, da så vidt de
kunne mærke skal hendes vildelse have sin oprindelse af en sær
indvortes svaghed, som han mente ved Guds hjælp at fordrive og
lovede at ville tage sig hende an imod 10 rdr betaling, men som
ingen råd ses til slig summa at udgøre, med mindre Højædle og Welb
Hr Etatsråd von Woyda og Hr Regimentsskriveren, som Directeurer for
de fattiges væsen, måtte behage hende dermed at forstrække, om hun
muligt derved efter Guds nådige villie måtte reddes af sin jammer
endnu måtte gunstigst foranstaltes af den højgunstige øvrighed
hvorledes hun i Vinter skal blive huset, thi manden Niels Jensen
Hersken [Herskind] hvis Hus hun nu er udi har i betimelig tid udsagt
dem til Michaelis og troligt bortstæd sit Hus til en anden, enhver i
Byen undser sig, som rimeligt er at imodtage hende helst om hendes
elendige tilstand længere efter Guds vise råd skulle vedvare,
ervarter herpå efter giorte forestilling til Hr Etatzråden Hr
Regimentsskrivers behagelige giensvar, mig til efterretning og den
fattige qvinde til assistance, som forbinder mig stedse at leve med
bedste ønsker, Velædle Hr Regimentsskrivers tienstærbødigste tiener,
C J Lodbjerg. 25 Juli 1742.
507
Fra Hans Justsen,
Skanderborg Amtstue. [6 sider]. Henviser til Woydas ordre af 15
hujus, angående at tiden tilstunder, hvor forretningen om de
fattiges væsen for næstkommende år skal foretages og afgøres, og han
inden den tid behøver at kende tilstanden af de fattiges kasse, som
han så ofte ved cirkulair breve til de gode mænd, Provster, Præster
og andre vedkommende har erindret om, men endnu ikke modtaget, så i
henseende til at der aldeles intet er indgået af det nogle har
antegnet sig for i omgangsbogen til de fattige, og kun af ganske få
Sogne er gjort rigtighed for det som af Gårde, Boels og Husmænd,
samt Tjenestekarl og Drenge bør svares, må samtlige Provster og
Præster i Hads Herred, fordeligst indsende resterende Mandtaller,
samt underretning om, hvorvidt pengene er blevet betalt, og hvis
dette sidste skulle fejle, da at drage omsorg for at dette sker,
uden længere henstand. 22 Oktober 1742.
Påtegnet under
forskellige datoer af Steenstrup, C Rathlou, Sehested, Bragballe
[Kragballe?] og Jesper Hutfeldt med flere.
508
Fra J Benzon og
Peter Panck, Århus - til Proprietairer, Jordegods ejere og forsvar i
Vester Lisbjerg Herred. Da de sammen med Herredsprovsten som
Inspecteurer for de fattiges væsen i Vester Lisbjerg Herred, for at
se en og anden post vedrørende de fattiges væsen, ønsker de en
samling den 5 December kl 9 slet om formiddagen i Ølsted Kirke,
hvortil de allerede den 21 hujus har indkaldt såvel Herredspræsterne
som de fattige, hvorefter adressaterne indkaldes til nævnte tid og
sted. Indkaldelsen ønskes videresendt fra sted til sted. 26 November 1742.
Påtegnet om
ankomst og afsendelse af Stæhr, Marselisborg, Commerceråd O Olesen,
Ristrup, Jens Ødum, Kærbygård og Rosborg, Haraldslund
509
Ingen afsender.
[36 sider]. Skema opdelt i rubrikkerne: 1) Sogne, ??, Godsets Eier.
2) De Contribuerende og om de besidder hele, halve eller mindre
gårde. 3) Hvad der årlig svares i Rug, Byg, Gryn, Penge. Anno 1741
den 9 November er de fattiges forretning foretaget i Tingstedholm af
Etatzråd og Amtmand Frederich Ludvig von Woyda, Provsten Mag Søren
Glud og på Amtsforvalter Justsens vegne By og Herredsfoged Thomas
Mavors. Begynder med Væhr Sogn, hvor Frue Statholderinde Kragh til
de fattiges kasse giver 5 rdr. Derefter exp: Gårdmænd Niels
Mikkelsen, 1/2 gård, flæsk 1 pund, 1 skp Rug og 2 fc Gryn. Skemaet
omhandler: Væhr, Stensballe, Meldrup By, Blirup, Haldrup, Nebel,
Serridslev, Bleld, Tolstrup, Gedved, Eldrup, Østbirk, Sønd Sogn, Ås,
Toftum, Ørbæk, Sønd, Brigsted, Gangsted Sogn, Ballebo, Elbæk, Nim.
Videre samling i Torrild Præstegård den 13 November, angående Hads
Herred. Torrild Sogn, Krogstrup, Fensholt, Hvilsted, Ondsted,
Hundslund, Oldrup, Kiersgård, Svinballe, Schabling, Sondrup,
Trustrup, Odder Sogn, Morsholt, Ondrup, Balle, Snerrild, Fillerup,
Tvenstrup Sogn, Saksild Sogn, Rude, Kysing, Nølev og Assendrup. [Se
følgende]. [Ingen dato]
1742.
510
Fra Peder
Christensen, Gangsted. [Se forrige]. Underskrevne mænd af Gangsted
Sogn har efter afgangne Jens Michelsens Kones begæring, i bemeldte
Gangsted efterset hvad hun til gode havde at leve og ernære sig af,
da de var der på stedet, fandtes der slet ingen ting i Huset andet
end nogen ringe gamle Sengeklæder som hun kunne ligge på, andet til
livets ophold var der intet af, og heller får hun intet af Gården
som hun kom fra, hvilken Gård er Edle Hr Assessor Muhle tilhørende.
Er alt sket i den henseende den højgunstige Øfrighed vilde hende med
noget af de fattiges Lemmers almisse være behjælpelig til Lifs
ophold, at det er sandt testeris af os tilstedeværende. Signeret:
Peder Christensen Peder Smed med flere. 23 November 1741.
Notat: Bodil
Michelsdatter som merbemte memorial lyder på er af sådan tilstand,
at hun kan behøve nogen almisse til ophold, hvilket herved efter
begæring testeres. Elbæk Præstegård den 21 November 1741, Jordhøj.
Meget utydelig
bilag, fra Jordhøj, med angivelse af hvad Bodil Michelsdatter kan
tilkomme.
Omslag: 1742
Forskjellige Breve og Documenter. Århus Amt.
511
På bagsiden af
omslag: Fra N Stæhr?, Grenå. Siden sidst afvigte 14 Januar er der
ikke falden indtægter til Christianshavns Kirke.
14 Juli 1793.
512
Fra B D Bielche,
Sal Stürups, Kærbygård. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 18
December, som hun i dag har modtaget, hvoraf fornemmes dennes godhed
med at forskåne hende fra den i forordningen dicterede mulct. Efter
dennes første befaling af 2 November, har hun formået Rådmand Stæhr
i Århus til at forfærdige fundatzerne til Trige og Søften Skoler,
men endnu ikke modtaget disse, men håber de er færdige, hvorefter de
skal blive indsendt. 20 December 1742.
513
Fra Niels
Moldrup, Skanderborg Ladegård - til Woyda. Rytterbonden Simon
Pedersen har den 5 hujus indleveret vedlagte memorial, hvorefter han
til i dag har bestilt samtlige af Sjelle som har været i kørselen,
den påklagede tid, og fornemmer af deres udsigende, at af de Vogne
som var udi et følge, kørte, Sognefogeden Christen Børstings Dreng
Lauritz Nielsen 2 den rette vej, medens de som fulgte ham var: Jens
Hansen, Niels Hansen, Peder Remme og Niels Hansen, hvilke alle kørte
på den klagendes besåede Rugager, og da han samme ville afværge,
blev han efter angivende ilde slagen og medhandlet af Peder Remme.
På hjemvejen med de ledige Vogne, frygtede han at de atter skulle
køre på Rugen, da han til samme hindring var derved, fik han atter
Hug af Peder Remme og en anden i følget navnlig Søren Nielsen som af
naturen er et skarn og skiellems knægt, spændte sine Heste fra
Vognen for at ride op og ned på Rugageren. De fremsendes samtlige om
Deres Velbårenhed vil behage at høre dem, og lade de strafskyldige
ved samme rejse nyde noget efter fortjeneste med Træ Hesten, den
Spanske Kappe og deslige foruden Mandens skade at betale både på
hans Korn, 2de giorte rejser og i fiorten dage han siger at var mest
Sengeliggende og måtte holde en anden til sir arbeide. Det fortryder
Moldrup at han med sligt skal incomodere, mens som det man mulig må
straffes, og her er intet dertil, må han gøre bemøjesler derom, thi
at løbe til stævnemål derfor, tjener ei andet end forvolde Bønderne
mere skade. 17 Februar 1742.
514
Fra N Moldrup,
Skanderborg Ladegård - til Woyda. [Se tidligere]. Det er ikke
efterladt at fornemme hos Præsten i Harlev og Sognefogeden i
Hørslevgård, at fornemme den afsindige Kones tilstand i Framlev,
hvorpå hendes Mand som dette frembringer er ankommen, og forklarer
at hun har forbedret sig og været uden vagthold i 8 dage. Moldrup
har fremsendt Manden for at han nærmere kan forklare, hvad Woyda
måtte ønske. [Se næste]. 22 August 1742.
515
Fra N Moldrup,
Skanderborg Ladegård - til Woyda. [Se forrige]. Som det continuerer
[forløber] med den afsindige Kone Maren Jensdatter i Framlev, må der
stadig holdes vagt ved hende, hvilket Sognefolkene beklager sig
over, helst i denne tid. Deres Velærværdighed har vel været så god
og haft i erindring, hvad der var i tanker, at se hendes modtagelse
foranstaltet i Hospitalet, som jo før jo bedre var at ønske,
allerhelst for den frygt der må haves for hendes ondskab som
undertiden vises, da hun hverken af to eller flere kan regeres, så
Vagten kun er til liden og synderlig tjeneste er, når sligt sker.
Hvad Moldrup i går modtog om hende fra Sognepræsten Christian
Lodbjerg, angående den mand som han har spurgt, der vil antage hende
i cur, bliver Deres Velbårenhed insinueret til afvartende gode
betænkning derom. [Se næste]. 27 Juli 1742.
516
Fra N Moldrup,
Skanderborg Ladegård - til Woyda. [Se forrige]. I Framlev Sogn er en
Inderstemand navnlig Nils Andersen hvis Kone tilforn har været
afsindig, og nu sidste gang har svagheden på samme måde for 3 a 4
uger siden igen angrebet hende. Da det blev angiven fra Bymændene at
de befrygtede hun skulle gøre en eller anden ulykke, hvis hun ikke
kom under tilsyn, blev det foranstaltet at efter omgang i Sognet
skulle der nat og dag, være 2 hos hende, siden hun er en frisk og
stærk Kvinde, så to ville have nok at gøre når det kom der til.
Moldrup skrev derfor til Sognefogeden, at han skulle advare hendes
Stiffader Jens Jensen i Framlev Kirkegård, som er nærmeste
pårørende, at hvis hun ikke kom i bedring inden det med vagtholden
var gået om i Sognet, skulle han være betænkt på, at lade et liden
Kammer indelukke og med Fiel [Fjæl] bevare hvor hun ikke kunne
udbryde, for at holde hende i stilhed deri, hvilket samme Jens
Jensen som har den svage Kones Moder til ægte og endnu er i live,
ganske nægter. På hans side er til modsigelse, at han har afstået
Gården, som en anden, der har ægtet hans Datter, i sidste Session
fik fæste på. Manden og den svage Kone er arme fattige Folk som
intet har til livets ophold, så Sognepræsten har skriftligt bedt om,
at de af høj fornødenhed endelig måtte hjælpes med noget. Af
Vagterne er nu kun få tilbage på Kongens Gods, og endskønt det vel
var billig at Proprietairgodset i sådant tilfælde tog deres del, gør
de det ikke uden ordre, om Velbårenheden ville behage samme
gunstigst at lade foranstalte. Udi et Hus Niels Jensen Herskind
tilhørende, er den svage Kone, men i rette tide udsagt, så de ikke
kan blive der længere end til Michaely, da der vides ingen plads, og
ingen for Konens skyld vil indtage dem, hvorledes Woyda eragter
bedst udbedes nærmere om. [Se næste]. 9 Juli 1742.
517
Fra N Moldrup,
Skanderborg Ladegård - til Woyda. [Se forrige]. Da hans Fuldmægtig i
går i forefaldende forretninger, var udsendt til Framlev Sogn, lod
han ham undersøge om den sammesteds værende afsindige Kones Husvært,
efter Mandens beretning, som Amtmanden under 10 hujus har tilmeldt
Moldrup, enten skulle have givet årsag eller contribueret til hendes
svaghed, men der kunne intet fornemmes til dette. Moldrup har også
talt med 4 af Bymændene, som bekræfter hans uskyldighed. I går var
nogle derfra i Skanderborg for at ville tale med Deres Velbårenhed,
om nogen foranderlig anstalt til hendes varetægt, siden der ikke ses
nogen forbedring, idet hun for Vagten er uregerlig at styre, så der
frygtes for hendes onde, og var at ønske, at Amtmanden efter sin
sidste skrivelse, ville se hende modtaget i nærmeste Hospital, thi
underholdningen fattes og Vagtholden vil herefter blive trang når
Bønderne til Høsletten både i Coplerne og ved dem selv skal bruge de
folk de har, og mange steder flere. Nævner en ordre om anskaffelse
af Pligtsfolk til opsætning Plankeværk om Slotshaugen, jvnf vedlagte
kopi. [Se næste]. 12 Juli 1742.
518
Fra Basballe, m
fl, Rentekammeret. [Kopi - se forrige]. Efter Kongens resolution af
28 Juni sidstleden må Skanderborg Slotshauge, efter derover
forfattede og approberede overslag og tegning, indhegnes med
Plankeværk, som Hr Brigader og General Bygmester Hauser
foranstalter, hvortil det nødvendige Egetømmer bliver udvist af
Skoven, men som det desuden er nødvendigt at de forefaldende
pligtsarbejde forrettes af Bønderne skal disse på anfordring sørge
for fældningen, fremførsel med videre, således der ikke ved arbejdet
sker noget ophold. 4 Juli 1741.
519
Fra Rasmus
Marchusen, Galten - til Woyda. Skriver sig som en fattig mand af
Galten der er højligt beføjet til at andrage, hvorledes Nabokonen
navnlig Karen Danielsdatter søger ham med ved lov og ret for nogle
ærerørige ord han skal have udtalt, hvilket hun ej [ikke] alene med
hendes uforligelig omgang med ham har forvoldet, men og at hun med
hendes løgnagtige bagtalelse har udført ham hos Sognepræsten,
således at denne har fattet avind og vrede mod ham, for han, efter
hendes onde udsigende, skulle have levet uenig med Konen, hvilket
hun aldrig kan bevise, men han derimod af hele Byens mænd kan få det
vidne, at han ej anderledes har levet med Konen og Naboerne end som
en fattig ærlig Mand kan sømme og anstå. Men som han med mange
vidner kan overbevise hende, det han har skiældet hende for, og han
for Retten her på Tinget har begæret stævnemål til at få vidnerne
indkaldt, der er blevet ham nægtet, så vel som andre steder. Indflyr
derfor til den gode Herre, med uderdanig bøn og ansøgning om, at
denne vil tage ham udi sin protection og forsvar, at han må få
Vidnerne indkaldt, enten det ville behage den gode Herre selv at
tage dem i forhør, eller han må få den indstævnet til Tinger. 23
Juli 1742.
520
Fra Ole
Christensen, Stier - til Woyda. Skriver sig som en fattig, trængende
og nødlidende, ja så godt som Husarm, der nødes til at søge den gode
og gunstige Herre om at være sig behjælpelig angående familieskatte
forpagteren, af hvem han bliver trængt og overilet af for at betale
Skat, uanset han er i slet tilstand, og dog til nu, efter sin ringe
evne har betalt det han kunne tilkomme, men efterdags ved han ikke
hvorledes han skal kunne tjene sit Brød enten til Konen eller Børn,
årsagen er at Vor Herre har pålagt ham en stor svaghed i Ansigtet,
som nu har varet i 9 år, hvilket både Sognepræsten og samtlige Byens
beboere i sandhed kan bekræfte, og derfor er hans ydmygeste bøn, at
han må blive frikendt for denne betaling. 9 Juli 1741.
Bekræftet 11 Juli
af Winding [Sognepræsten] at mandens svaghed og skrøbelighed er
kendelig nok, hvilket tit og ofte hindrer ham i at fortjene noget
til Brødet.
Att 12 Juli af N
Søballe og Rasmus Nielsen, der i sandhed bekræfter det angivne.
521
Fra Laurids
Jensen, Tåstrup - til Woyda. Skriver sig som en fattig
Vadmelsskrædder, der af nuværende Familie og Folkeskattes forpagter
Niels Nielsen i Århus, nu afkræves skat for de 3 år denne har haft
forpagtningen, uanset han aldrig før er afkrævet dette, hvorfor han
ugerne og imod sin vilje må henvende sig til Amtmanden, og kortelig
fremstille sin ringe tilstand, som med Sognepræstens og Sognemænds
attest kan bevises, at han ikke bør svare sådan skat, eller kan
regnes for andet end en Vadmelsskrædder, som kun syer for Bønder,
som Hans Majestæts allernådigste forordning friholder for at betale
Familieskat, tilmed er han et Benbrudt Menneske som kan ses, så og
af tiltrædende 60 års alder ganske tykøjet og mangler på sit syn,
har også ingen anden bopæl end hos godtfolk, hvor han kan nyde lidet
ringe arbejde, til klæder at skjule sig med. Har heller aldrig, før
nu, af nogen Forpagter været afkrævet familieskat. "Så ieg fattig
Menneske Nødes Nu til i dybeste ydmyghed, at indflye, til høy Edle
og Velbårne Herre, at det i gunst Måtte behage dem, at tage mig
under deris Nåderige skiød, til befrielse, for hans formentlige
ubillige til karuf?, - Dend barmhjertige gud, som er alle gode
gierningers belønner skal og være Deris Rige Løn som ieg Daglig af
skyldig pligt hannem i Bønnen skal anmode". Signeret: Lauridz L I S
Jensen. 6 Juli 1742.
Ovenstående at
være rigtig att af Mads Rasmussen, Jens Rasmussen, Michel Rasmussen?
og Jens Andersen.
Påtegnet 6 Juli
1742 af Lodbjerg, Harlev Præstegård, der bekræfter at han ingen stød
eller tilhold har, og endnu knap og nap kan bierge føden ved at sy
lidt for Bønderne, og bør befries for Familieskatten etc.
522
Fra Anders
Christensen, Storring - til Woyda. [Beskadiget]. Han nødes til at
andrage, hvorledes han har en Stifsøn som er så svag på hans syn,
hvilket har været siden hans fødsel, men nogenlunde kan retirere sig
og dagen, men når Solen er gået ned, kan han slet intet se eller
forette nogen ting, men alligevel søges han for betaling af skat.
Beder om at Amtmanden vil hjælpe ham til fritagelse. 2 Januar 1742.
At dette er i al
sandhed tilståes af Jens Michelsen, Jens Bertelsen, Peder Pedersen
og Frederich Christiansen.
Efter begæring
att af Winding, Sognepræsten.
523
Fra J H Snell,
Høver - til Woyda. Efter Woydas ordre af 14 Marts, som han først
modtog den 18 do, har han nøje efterforsket og eftersøgt i Framlev -
Gjern og Sabro Herreder, om der findes noget forråd af Svin, og
findes da af disse overflødige alle steder, thi om det måtte behage
Kongen at ophæve forbudet af 27 Oktober, mod udførsel af Landet til
mere gavn end skade for Bønderne, at de kunne sælge deres Svin, og
derved have noget til hjælp ved forefaldende udgifter, og dersom
dette blev ophævet, ville alle stræbe desto mere med at tillægge
deslige creaturer, men når det er forbudt kedes enhver derved,
hvilket han herved ansvarlig kan tilstå. 21 Marts 1742.
524
Fra Frederich
Holmer, Odder. Efter Woydas ordre af 12 Marts, meldes underdanigst
til gensvar, at her i Hads Herred, efter de til ham indkomne visse
og tilforladelige efterretninger, at der er temmelig gods forråd af
levende Svin, samt Flæsk så det synes meget fordelagtig om forbudet
mod udførsel af disse tvende poster måtte ophæves, som alle i Egnen
ønsker. 18 Marts 1742.
525
Fra Frederich
Holmer, Odder - til Woyda. Efter Velærværdige og Vellærde Hr Niels
Sommers [Sognepræst] ergangne skrivelse, var han i Præstholm sidst
afvigte den 12 April for at examinere trende Mænd som gravede og
kuldkastede hans Hauge, og der udi Jorden havde fundet en sort
Lerkande med nogle små stykker Ben og jord udi, som de for ham
berettede og viste ham skårene af Lerkanden, hvilket han ikke anså
af nogen værdi at forfatte nogen skriftlig forretning om, men siden
imod al forhåbning må fornemme at nogle onde og malificerede
Mennesker har udført et spargement [rygte], at i den opgravede
Lerkande fandtes et Barn som der udi jorden skulle have været
begravet, da til hans og vedkommendes sikkerhed har han været
beføjet til, samme examen skriftligt at forfatte, som her udi rigtig
genpart vedlægges, til Amtmandens behagelig gennemsyn og afgørelse
om det skulle eragtes at erhverve et Tingsvidne eller ikke, hvorom
han tilbeder sig Nådige Herres behagelig resolution. [Se næste]. 18
Maj 1742.
526
Fra Frederich
Holmer, Odder. [Se forrige]. Efter Velærværdige Hr Niels Sommers,
Sognepræst til Gosmer og Halling Menigheder, skriftlige begæring,
var han i Præstholm for at examinere trende personer som havde
gravet i Hr Sommers Hauge, og der forefundet en sort Lerkande hvor
udi, efter beretning, fandtes noget jord og Ben, men hvor disse Ben
var blevet af kunne de ikke forklare, hvorefter han ikke fandt det
nødig at forfatte noget skriftligt derom, men som den sag nu er
gerådet i så stor landeri, har han agtet det nødvendig at gøre
dette, og til den ende har han i dag den 16 Maj 1742 udi Rasmus
Pedersens Hus i Gosmer ladet indkalde bemeldte tvende personer,
navnlig Michel Olsen af Halling, Mogens Nielsen, Rasmus Pedersen af
Gosmer, i overværelse af tvende Dannemænd navnlig Jens Mortensen og
Juel Pedersen i Gosmer. Derefter under 6 punkter, spørgsmål og svar,
fremgår at de ikke kunne se noget tegn på klæder, eller om Benene
kunne være fra et Foster, i øvrigt havde de efter fundet slået
Kanden i stykker for at se hvad der var i den. [Se næste]. 16 Maj 1742.
527
Fra Frederich
Holmer, Odder - til Woyda. [Se forrige]. Efter modtagne ordre har
han ladet vedkommende citere til nøjere examen over forretningen af
16 Maj, samt edelig bekræftelse, hvorefter han spørger om han til
Tingsvidnets erhvervelse må anvende ustemplet papir og uden
betaling, i henseende til at det ellers ville komme ham til
bekostning, som han ellers ikke noget sted kan nyde nogen erstatning
for.
28 Maj 1742.
528
Fra M Sehested,
Rodstenseje - til Woyda. Det havde været hans forsæt at give sig den
ære at se Etatsråden i Skanderborg, men et uheld forhindrede dette,
idet han stødte sit Ben så slemt, at han næppe kan gå, hvorfor han i
stedet må henvende sig skriftligt, for at bede Hr Etatz Råden om en
quistion om Schovsgård, vil være af den godhed at favorisere ham.
helst da det kan ske med en god samvittighed, da det alt sammen er i
sandhed som stævnemålet lyder [uklart]. 9 Maj 1742.
529
Fra C Rathlou,
Rathlousdal - til Woyda. Af vedlagte synsforretning vil ses
omstændighederne, angående hvorledes det ommeldte Barn på ulykkelig
vis er kommet af dage, hvorefter han afventer nærmere om hvorledes
Barnet kan og må komme til sit hvilested.
21 September 1742.
530
Fra C Nø??, Vejle
- til Woyda. Drejer sig om en Rytter af hans Compagni, navnlig Søren
Møller, der medio August er deserteret, der samtidig medtog
Lieutenant Walterstovs Hest, der nu er attrapperet [anholdt] i
Ålborg. I den forbindelse skal en Bonde i Holmstol Niels Svendsen
have købt Desertørens Camisol, hvilken blev skåret i stykker, men
senere af Peder Christensen og Niels? Jespersen i samme By er
afleveret til den udcommanderende Corporal, hvorefter nævnte
Rytterbonde efter forordningen af 31 Oktober 1741 er pligtig til at
erstatte og betale påløbende omkostninger, med en sum på 30 rdr til
regimentet, påtvivler ikke at sagen ordnes. 13 September
1742.
532
Fra M Sehested,
Rodstenseje - til Woyda. Henviser til vedlagte ansøgning til Kongen,
om frihed til at lade holde en Kro i odder Sogn og By, som højligen
såvel for rejsende som omliggende er behøvende, og af vedlagte
forklaring, kan erfares ligesom dens sandhed er meget vel bekendt.
Efter det gode løfte venter han en behagelig påtegning, og ellers
med Budet tilbagesendt. 15 Januar 1742.
532
Fra C Teilmann,
Ristrup - til Woyda. Efter løfte ved sidste ærede samtale, sendes
herved den Kongelige originale bevilling, til at skifte med
Samfrænder efter Svigerfaderen Landsdommer Reenberg, hvilken
bevilling med Woydas behagelig påtegning med første tilbageventes,
imod hosfølgende kopier. Så snart skiftet kan vorde sluttet skal
forretningen blive forevist og sallarium tilstillet. 2 September 1742.
533
Fra Arctander,
Viborg - til Woyda. For at han i påkommende tilfælde, efter plakaten
af 24 August 1742, kan vide at fyldestgøre det han som
Landstinghører er befalet, beder han om at Amtmanden vil tilstille
ham en rigtig designation på alle de underretter der findes under
ham, hvis domme stævnes til Landstinget, desuden om Dommernes og
Skrivernes navne. 10 November 1742.
534
Fra M Sehested,
Rodstenseje - til Woyda. Henviser til modtagne af 29 Oktober, hvorpå
svares, at den angivne capital som Hans Mortensen har lånt hans
Bonde Jens Højgård i Oldrup, er formedelst ditto Hans Mortensens
ulovlige omgang, efter oplysning og erhvervet Tingsvidne,
confiskeret og hjemfalden, halvdelen til Kongen og den anden til
Sehested, som Bonden skulle betale. Formoder at Herredsfogedens
andragen melder både om Bonden, Gården og Besætningens tilstand,
samt de voksende restancer af Kongelige skatter, landgilde, sæde og
ædekorn, hvilket alt er Herredsfogeden bekendt, men grundet Bondens
store fattigdom og slette tilstand, kan Sehested aldrig erholde
noget, langt mindre de tilkendte 50 rdr. Havde den gode Herredsfoged
befunden Bondens umulighed til at betale, havde hans visende
hjertelag ikke efterladt tiden så længe. Mere om at hvis han ikke
havde grebet ind havde Gården været ganske ruineret, herunder at han
havde lånt Bonden penge til at købe Bæster og Sædekorn for. 5
November 1742.
535
Fra C Rathlou, Rathlousdal - til Woyda.
Velvidende at
denne ikke var til stede, har han ventet med at communicere vedlagte
Kongelige ordre, hvilket kan beholdes indtil Gud vil at samling en
gang kan ske. Han er af de tanker at sagen bedst kan afgøres i
overværelse af begge Amtmænd, hvorfor han venter nærmere fra
Trappaud. Vedlægger desuden copi af den ham allernådigst meddelte
Fa?? Testandj?.
7 gbr 1742.
536
Fra Frederich
Holmer, Hadrup - til Woyda. Henviser til modtagne ordre af 8 hujus
som han modtog kl 1 om eftermiddagen den 10, hvorefter han straks
forføjede sig til Hadrup [Haldrup] og spurgte efter Søren Andersen,
hvortil af Hans Andersen, hvor han tjener, blev svaret, at Søren
Andersen i går fik en Hest til låns, for at ride til Javngyde for at
opsøge de lidkøbsvidner som havde været overværende da Søren
Andersen købte de 4 Bæster i Ry Mølle efter en person, og beretter
de Hadrup Mænd at Søren Andersen havde betalt de Høibiere? Mænd
Bæsterne de penge som han havde fået for Svin? og videre var dem
ikke bevidst, og altså kunne Holmer ikke udrette mere efter den
givne ordre. [Se næste]. 10 November 1742 klochen 3 om
eftermiddagen.
537
Fra Frederich
Holmer, Rathlousdal - til Woyda. [Se forrige]. Klochen 9 slet
formiddag kom der bud til ham fra Conferentz Rådinde Rathlou, om han
ville komme til Rathlousdal, hvorefter han straks forføjede sig der
hen, og var Conferentzråden da selv hjemkommen, desuden var til
stede Søren Andersen som har handlet med heste, han havde med sig 2
Mænd fra Javngyde, Anders Sørensen og Niels Jensen, som begge
vedstod og ville tilstå hvor det skal være, at da Søren Andersen
sidst afvigte 2den November, hvor de var overværede, hørte og så de
at han købte 6 Bæster af en skikkelig velklædt person, efter deres
tanker på Sandbakken uden for Ry Mølle og betalte dem efter accord
på stedet, men hvor meget vidste de ikke, og derpå drak disse to
Mænd lidkøb med de andre to, hvorefter de skiltes ad. Efter slige
sandfærdige omstændigheder indgik Hans Excellence Rathlou caution
for Søren Andersens persons tilstede blivelse, hvilket Holmer måtte
respektere, og derfor ikke efter den givne ordre, kunne hæfte Søren
Andersen, hvilket han ikke kunne undlade at meddele Amtmanden.
11 November 1742.
538
Fra J Benzon,
Århus. [Se tidligere]. I anledning af Major Sehesteds indgivne
ansøgning, om tilladelse til at anlægge en Kro i Odder By, med
frihed til selv at lade det behøvende brygge og brænde [Øl og
Brændevin], item at Peder Jensen i Sjelle, ligeledes anholder om
samme tilladelse og frihed for en Kro, som han agter at oprette i
Sjelle By, har Cammer Collegiet ønsket hans betænkning. Men da han
ikke har fået nogen oplysning om, hvorvidt der på de pågældende
egne, findes nogen anden priviligeret Kro så nær, at denne billigt
kan få grund til klage over den fornærmelse og afgang i deres
næring, som de ved disse nye Kroers indrettelse kunne vorde
tilføjet, beder han Woyda fremkomme med nærmere oplysninger, samt i
fald Peder Sørensen ikke skulle være en Selvejer eller Rytterbonde,
om det da er med hans Herskabs tilladelse, at han tilvinder sig den
frihed at oprette et Krohold på deres grund. Nævner videre at Greve
Frijs har forestillet ham at to ham tilhørende Kroer i Borum og
Voldby, som skal ligge i [på] Landevejen, og hver på sin side kun
ungefehr 1 halv mil fra Sjelle, hvilke ikke kunne formå at svare
deres afgift, om der i denne By blev anlagt et nyt Krosted. 20 Februar 1742.
539
Fra J Rohdenborg,
Horsens - til Gersdorff. Da det ikke til dato, har været ham muligt
at få indsamlet en del af sidst afvigte Januar termins familie og
folkeskat i Havreballegårds og Stjernholms Amter, og det befindes at
Stiftamtmanden Benzon, skal være udrejst, så ville Gersdorff der
varetager dennes tjeneste, ej ugunstigt optage, at han højligt er
forårsaget til her at vedlægge to restancelister, bedende om at de
måtte blive examineret - sammenlignet med de af Præsterne indsendte
Mandtalslister, og alt efter befindende rigtighed, approberet til
Excecution [udpantning]. 21 Juni 1742.
2 bilag:
1) Uden dato og
underskrift. Restance af Januar termins familie og folkeskat pro
1742 udi Havreballegårds Amt. Exp: Tiset Sogn, Solbjerg Peder
Pedersen, 1 Dreng 1 mk. Bør betale efter Mandtallene no 1. Derefter
forskellige i Egå, Tilst, Hasle og Kasted Sogne. Strøgods i Kolt,
Hasselager, Holme, Astrup, Tiset, Viby, Beder, Falling Sogne. Videre
Store Nor, Tunø og Grundfør, Hinnerup, Trige - Herst, Brabrand -
True, Hasle, Skejby og Lisbjerg Sogne samt Mollerupgård.
2) Restanceliste
over Januar termins familie og folkeskat i Stjernholms Amt. Urup
Gods, Tamdrup Sogn - Enner, Kjørup. Strøgods i Hatting Herred,
Ølsted, Løsning - Stobdrup, Hedensted, Tårup, Engum - Assendrup,
Bredal, Underup - Vorbjerg, Torp, Hvirring, Tamdrup, Hornsborg -
Flemming, Stenderup, Ørum, Nebsager - Hornsyld og Bjerre Sogne.
Hjernø Land, Rårup Sogn - Ravnholt.
540
Fra P S Hygom,
Århus. Næst afvigte 29 hujus skal Justitz Råd Charisius til
Constantinborg ved 2 Mænd fra Kolt have givet 2 til Bispeembedet
henliggende Bønder i Hasselager tilkende, at et dødt Menneske lå ved
Landevejen på deres Mark, hvilket Søren Pedersen fra bemte
Hasselager, ikke alene her i Bispegården men endog for
Herredsfogeden i Hads Ning Herred, Frederich Holmer straks har
indberettet. Hvorefter Holmer dagen efter den 30 ejus med tiltagne
Mænd mødte og synede den døde, der lå ved Landevejen fra Århus til
Skanderborg, således som synsforretningen nærmere forklarer, hvilket
han ikke, sammen med den i samme nævnte Tegnebog og brev, ikke vil
undlade at insinuere til nærmere eftersyn af Stiftamtmanden, i hvis
Amt, Hasselager er beliggende, desuden om nærmere ordre til sagens
videre behandling, muligt således at bemte Hasselager Mænd, som de
foruden har allerede måttet gøre 8 a 10 mils rejser, kan vorde
fritaget fra videre besværinger om omkostninger, allerhelst som de
beretter at den afdøde var udsendt fra Stilling, for på Århus
Postkontor at afvendte det i Tegnebogen fundne og medfølgende brev
til Ursin Thomasen, og skal have sine pårørende i samme Stilling.
[Se følgende].
30 November 1742.
541
Fra Niels Høg,
Stilling Skole. [Se forrige]. En stakkels mand og almisselem ved
navn Frederich Andersen, her af Stilling gik i et ærinde til Århus
næst afvigte Tirsdag den 27 November, men om Onsdagen derefter den
28 fandtes han død på Maren straks ved Alvejen mellem Hasselager og
Schiden Kattrup, og muligt omkommet af Kulde og hårdhed, eftersom
han i dette år iblandt har været svag og skrøbelig, og dog nødes til
at betle sit Brød. Hans stakkels Kone, som lever med trende små
umyndige Børn, lever her i største fattigdom og usselhed, ville dog
gerne se hans Lig til Graven i nærmeste Kirkegård besørget, men kan
slet indtet udrette dertil, hverken i henseende til bekostning,
eller foranstaltning at få udvirket. Deres Excellence ville da i
nåde anse denne på hendes underdanigste ansøgning og til
vedkommendes efterretning meddele herhos bedste råd og anstalt,
siden samme casus at resolvere på foregives at være både hr Justitz
Råd på Stadsgård så og dette steds Øvrighed uvedkommende. Herren
bevare og velsigne Deres Excellence med ganske huus og Familie. [Se
næste]. 1 December 1742.
542
Ingen afsender -
Stiftamtmanden?, Århus - til Niels Høg. [Se forrige]. På Eders
skrivelse under denne dags dato, angående den på Hasselager Mark,
ved Landeveien dødfundne mandsperson, Frid. Frederich Andersens
begravelse, tjener til efterretning at Herredsfoged Frederich
Holmer, allerede i går, i anledning af den fra Jorddrotten til
Biskop Hygum under 30 pasfoto, tilsendte besigtelses forretning, er
tilmeldet at forne Frid Andersens legeme kunne optages, og med Jords
påkastelse i Kirkegården vorde begravet med videre. Thi kan hans
efterladte Enke nu om Ligets bestædigelse nærmere til Herredsfogeden
adressere sig, og imidlertid følger herhos en på den afdødes legeme
forefunden Tegnebog, hvor udi findes en af Maren Christensdatter i
Stilling dat 14 August 1739 udgiven anvisning på Knud Nielsen her i
Århus, at betale til den udsendte Cathrine Barthes 9 mk 8 sk hvilket
i til hans Enke leder udlevere. 2 december 1742.
543
Fra Frederich
Holmer, Odder. Henviser til modtagne ordre af 27 Februar, hvorpå
meldes i dybeste underdanighed til gensvar, at så vidt det har været
ham muligt at få nogen underretning om, er ingen fra Kanniche Godset
i Ning Herred, undveget til Sverige. 12 Marts 1742.
544
Fra J Arctander,
Viborg. For at han i indfaldende tilfælde, jvnf plakaten af 24
August 1742, kan vide at fyldestgøre hvad han som Landstingshører er
befalet, udbedes en rigtig designation på alle de over og
underrettet som findes i Købstæderne under Århus Stift, samt alle
Retterne på Landet, hvis Domme indstævnes til Landstinget, item
Dommernes og Skrivernes navne. [Se følgende].
10 November 1742.
545
Fra J Arctander,
Viborg. [Se forrige]. Henviser til sin skrivelse af 10 November,
hvori han udbad sig oplysninger om Over og Underretter etc i Århus
Stift, men da han intet har modtaget, erindres om dette. [Se
følgende]. 13 December 1742.
546
Fra J Arctander,
Viborg. [Se forrige]. Takker for modtagelsen af ønskede oplysninger
om de retter som findes i Århus Stift, hvis Domme ved appellation
stævnes til Landstinget. Med lige underdanighed skal han ikke
undlade at udbedes sig en specification, jvnf plakaten af 24 August
1742, på dem som ikke endnu, enten med penge, eller vedbørlig
attest, angiver om noget ved retterne er faldet til Domhuset.
9
Februar 1743.
547
Fra J Arctander,
Viborg. Specification på de domme i Havreballegårds og Stjernholms
Amter, som ikke efter plakaten af 24 August 1742, endnu har indsendt
oplysninger om, hvorvidt der ved deres retter er faldet noget til
Viborg Domhus, nemlig Grenå, Byfoged Christian Bager. Tirsbæk Birk,
Birkedommer Søren Pedersen. 9 Februar 1742.
548
Fra J M Huulbæk,
m fl, Horsens. Henviser til modtagne ordre af 30 pasfoto, hvorefter
indberettes at Byen ingen overret har, og med de sager som en og
anden gang fra Tingsretten, indstævnes til Landstinget, har
Magistraten intet at gøre, end alene i de tilfælde loven omtaler, at
de bør sidde Dom med Byfogeden i livs og ære sager, samt efter
forordningen af 31 December 1700, som angår Consumptionen, og ellers
når Byfogeden rekvirerer i forbindelse med Politisager. 10 December
1742.
549
Fra J Mørch,
Holme. Efter modtagne ordre, indberettes at Herredsskriveren Erich
Laursen til Galten, Houlbjerg, Hasle og Vester Lisbjerg Herreder bor
i Galten Herred. 8 December 1742.
550
Fra Frederich
Holmer, Odder. Efter modtagne ordre af 4 December, meldes til
gensvar, at Herredsskriveren i Hads - Ning Herred, navnlig Knud
Engelbretsen bor i Fillerup By, Odder Sogn. 6 December 1742.
551
Fra Th Mavors,
Horsens. Efter nådig befaling, skal hermed underdanigst indberettes,
at Birkedommeren ved Stensballe Birketing og Herredsskriveren ved
Vor og Nim Herreds ret nævner sig Oluf Bruun og er boende på Urup. 5 December 1742.
552
Fra Frantz
Hansen, Vrigsted Kier. På modtagne ordre af 4 hujus, gives til
underdanig besvaring, at Birkeskriveren ved Boller Birketing hedder
Christian Tolstrup, som tillige er Skovrider over Boller og
Møgelkier Gårdes hørende Skove, og boer han udi et Hus med Hustru og
Børn, straks ved Boller Gårds Port, som kaldes Skovrider Huset,
hvilket Herskabet til Boller har ladet opbygge. Ellers indberettes
også, at ved Boller Birketingsret, er aldeles ingen bøder eller
mulcter faldet til Justitzkassen eller Christianshavns Kirke, ej
heller faldet noget i de 2 Tingdage som af dette år haves tilbage.
13 December 1742.
553
Fra Søren
Pedersen, Engum. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 4 hujus,
hvorpå meldes til underdanigst gensvar, at hvad Birkeskriveren
angår, da er i året 1731 den 27 April dertil confirmeret en person
navnlig Peder Christensen, da tienende Junker Linde på Tirsbæk. Men
siden samme Skrivertjeneste er så ringe at ingen sig alene deraf kan
nære, henseende samme består kuns af ungefehr 230 tdr hartkorn
Bøndergods der fast alt er Tirsbæk tilhørende, ja meget sjælden
kommer nogen sag, uden hvad ved bemte Gods kan forefalde, der dog er
lidet, så er ommeldte person fremdeles blevet ved at tiene, og
følgelig ikke altid kan være til stede sit Skriverembede at opvarte.
Imidlertid lader Herskabet tienesten ved en anden beqvem og dertil
duelig person forsiune, når som helst den anden icke er til stede.
10 December 1742.
554
Fra J Mørch,
Århus. Gør vitterligt at for ham som Herredsfoged i Hasle og Vester
Lisbjerg Herred, blev der for ham den 20 Januar bekendtgjort, at et
Menneske lå død på Vejlby Heder, ved Landevejen, hvor hen, i hans
lovlige forfald, blev beordret Jens Pedersen Bunde i Lisbjerg og 4
Mænd af Vejlby, navnlig Peder Eskelsen, Jens Ovesen, Søren Sørensen
og Niels Jacobsen, for samme Menneske at syne og besigtige. Da de
kom dertil indfandt sig Natmandens Hustru fra Århus og 2 af hendes
Folk som vedkendte sig den døde, som også var kendetegnet af de
instrumenter der fandtes hos ham, nemlig et jern som bruges til at
rengøre Skorstene, om som aftenen var for hånden og hans vedkommende
forlangte ham optaget og hjemført, blev det dem tilladt, og da der
så vidt det kunne skønnes, intet mistænkeligt var at se om hans død,
der alene efter deres tanker, formedelst de armelige pjalter han
havde på livet, at være død af frost og kulde. Den 29 er den døde i
Herredsfogedens overværelse af undertegnede blevet videre undersøgt
i kraft af Stiftamtmandens ordre, men ej noget mistænkeligt
udfundet. Natmandens Hustru tilligemed hendes Søster Maren
Frandsdatter erklærede at de på det nøjeste, da han var optøet havde
eftergransket hans ganske legeme og det i alle måder ubeskadiget
befunden, men tilkendegav at han havde været hengiven til Brændevin,
og efter rygte den dag han blev fundet død, skulle have drukket en
hel hob o Skæring, hvilket de formente var årsagen til hans død. At
således er passeret bekræfter vi ved vores Hænders underskrift og
videre vil være gestendig må på eskes. Signeret: J Mørch, Hans
Nielsen, Christen Fransen og Søren Sørensen i Vejlby. 29 Januar
1742.
Omslag: No 659
Notifications Lister for hele Stiftet 1742.
555
Fra Holstein og
Wartberg, Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift
indkomne og i Conseilet udi sidst afvigte Marts Måned 1742 foretagne
ansøgninger, hvorpå ingen resolution vorder given.
4 M 354 Friderica
Lowise Glud afgl Secreter Benzons til Estvadgård, beder at befries
for den over hende begyndte Fiscaliske Auction for at have ladet
ringe over hendes Mand, eller om ordre til Commissarierne at påkende
hendes Contra prætensioner til Land Fiscalen, Conseilet 8 Marts,
herved er intet at giøre.
4 M 387 Dorte
Bokerup afgl Capellan Hans Myginds i Ebeltoft, beder ligesom andre
Præste Enker på Landet at må nyde Nådsens år, eller den halve del af
de indkomster som ligger til Capellaniet, og samme år at forblive i
Residencen. Conceil. 8 Marts, hermed vil forholdes efter loven.
4 M 398 Johanne
Skreyl afgl Morten Boesen forrige Sognepræst for Ebeltoft og Dråbye
Menigheder, hans Efterleverske, beder at nyde det halve af den a
parte pension af 40 rdr som hendes Mand til hans formands Enke har
udgivet. Conceil. 8 Marts, herved intet at gøre.
4 M 457.
Lieutenant Jens Basse af Giesing ved Randers om Commissarie at
kiende på det efter hans Hustru den 19 Marts 1728 sluttede Skifte,
samt om Beneficium paupertatis til Sagens udførelse. Conseil 15
Marts kunne ikke bevilges.
4 M 414 Århus
Byes Magistrat beder at Commissions acten i sagen mellem dem og
Byens Borgere må dem forundt for samme pris, som om sagen for en
ordinair ret var pådømt, eller og om credit derpå, indtil sagen for
Højesteret er pådømt. Conseil. 15 Marts herved er intet at gøre.
Hans Kongelige
Mayt haver allernådigst resolveret at Stiftsamtmanden over Århus
Stift, Høyædle og Velbårne Hr Stiftsbefalingsmand Jacob Benzon,
heraf til vedkommende sender en extract, så vidt enhvers Amt eller
jurisdiction vedkommer hvorefter de, for de der udi benævnte
Supplicanter haver at bekjendtgiøre hvad på deres ansøgninger er
resolveret, hvorefter de kunne vide sig allerunderdanigst at rette.
13 April 1742.
556
Fra Holstein og
Wartberg, Cancelliet. Notificationsliste for April 1742.
M 659 Herman
Krøjer af Randers, beder at hans Successor i Embedet som By og
Herredsfoged der på stedet må tilpligtes efter supplicantens død t
betale hans Datter Stine Marie årlig pension 100 rdr. Conseil. 12
April herved er intet at gøre. 27 April 1742.
557
Fra Holstein og
Wartberg, Cancelliet. Notificationsliste for Maj 1742.
4 M 736 Cathrine
Kirstine afgl Niels Lund, forrige Sognepræst for Fruering og Vitved
Sogne, om at beholde det ganske Nådsens år til hendes gælds
afbetaling. Conseil i Kolding 5 Maj, herved er intet at gøre. 15
Juni 1742.
558
Fra Holstein,
Cancelliet. Notificationsliste for Oktober 1742.
4 N 900 Niels
Schårup af Århus, igientager hans forhen indgivne og afslåede
ansøgning, om beneficium paupertatis imod Student Peter Sonnik som
på en morderisk måde har elendig tilredt Supplicanten. Conseil. 31
Oktober kunne ikke bevilges. 6 November 1742.
559
Fra Holstein,
Cancelliet. Notificationsliste for December 1742.
4 N 551 Mads
Bergen Christensen Skårup af Rugballegård, om bevilling at må
disponere over hans arvede midler efter eget behag. Conseil. 6
December forbliver ved Hr Stiftsamtmandens erklæring.
4 N 832
Borgermester Møller med flere i Horsens, som Skifte Commissairer i
Peder Bærings [Peder Berings] bo, om at den afdødes Broder Hr Hans
Bæring ei må bevilges nogen Commission at holdes i København, angl
de umyndiges Formynderskab, men at han må henvises til Magistraten
med videre. Conseil. 20 December forbliver ved Lands Lov og Ret. 15
Januar 1743.
560
Fra Holstein og
Wartenberg, Cancelliet. Notificationsliste for Januar 1742.
4 M 61 Johan
Christian Zimmermann af Randers om Privilegium eene at være
Bogbinder der i Byen. Conseil. 18 Januar 1742 herved er intet at
giøre. 9 Februar 1742.
Omslag: No 675 1
Paqve angl Amtstue væsenet i Stiftet. 1742.
Omslag: Paqvet 4.
Justits Cassen fra 14 Juli 1742 vedkommende.
561
Uden afsender -
Fra Woyda?, Skanderborg Slot. Designation over indkomne attester fra
Rettens Betjente i Skanderborg - Åkær Amter, angående hvad
Justitskassen kan være tilfaldet fra 1 Juli til udgangen af December
1741, med hvis ellers i andre måder kassen bliver at anføre. Efter
attest af 31 December sidst er Sognepræsten i Vinding, Søren Giesing
den 7 September tildømt at svare 2 rdr. Moldrup [Mollerup] Mænd,
undtagen Bertel Rasmussen, ligeså 2 rdr. Men som den første har
erklæret at ville appellere, og de Moldrup [Mollerup] Mænd sorterer
under Silkeborg Amt, er beløbet formentlig inddrevet af Amtmand
Trappud. Intet fra Hads Herred, Stensballegårds Birketing, Tyrsting
Herred, Vor Herred. Betaling for 98 1/2 ark papir a 4 sk, efter
Amtsforvalter Justsens kvittering, 4 rdr 10 sk. Inger Andersdatter i
Høver [se sagen andetsteds] 23 Marts 1741 betalt 2 rdr. Magister
Søren Glud i Kattrup, betalt som han i en sag den 24 December 1739
imellem Familie og Folkeskatte forpagteren Henrich Ammitzbøl er
tildømt 22 rdr 3 mk. 24 Marts 1742.
562
Fra Hans Justsen,
Skanderborg Amtstue. Indberetning fra forskellige om faldne bøder
til Justitskassen fra sidst afvigte 14 Juli til December 1741. 1) 21
December 1741 fra J H Snell og L G v Cølhn, Sognepræsten for
Vinding, Bryrup og Vrads Menigheder Magister Søren Giesing, den 7
September idømt 2 rdr og de Mollerup Mænd, Bertel Rasmussen
undtaget, 2 rdr.
2) 8 Januar 1742
fra Frederich Holmer og Søren Engelbretsen, intet idømt.
3) Fra Olluf
Bruun og N Pedersen Due, Stensballegårds Birk, intet.
4) Fra H Vilsted
og Chr Ørting, Tyrsting - Vrads Herreders Ting, intet.
5) Fra Th Mavors
og Olluf Bruun, at Christen Greidtz i Hornborg, ved Vor - Nim
Herredsret, idømt 2 rdr.
6) Fra Hans
Justsen, Skanderborg, en sag mellem Jens Kragballe i Odder og Hans
Mortensen i Fillerup med interessenter, angående et stykke jord ved
Odder Kirke dateret 5 Oktober, hvorfor der for de anvendte 98 1/2
ark papir er betalt til Amtstuen 4 rdr 10 sk.
7) Fra Hans
Justsen, Inger Andersdatter i Høver har betalt 2 rdr.
8) Hans Justsen,
Assessor Glud i Kattrup i en sag mellem ham og
Familieskatsforpagteren hr Ammitzbøll, hvor Andreas Flensborg på
Gluds vegne har betalt 2 rdr.
24 Marts 1742.
563
Fra Søren Giesing
Christophersen, Vinding Præstegård - til Johannes Snell. Henviser
til modtagne skrivelse, og ellers angående en dom ved Birketinget,
som han agter at appellere til Højesteret, hvortil han allerede har
udløst stævningen. 20 Februar 1742.
564
Ingen afsender -
Hans Justsen?, Skanderborg Slot. Forklaring om Justitskassens
indkomster i Skanderborg - Åkær Amter fra 1 Januar til 1 Juli 1742.
Nævner igen sagen mellem Sognepræsten i Odder og nogle Oddermænd, 79
ark papir a 4 sk i alt 3 rdr 1 mk 12 sk.
16 August 1742.
565
Fra H Justsen,
Skanderborg Amtstue. Angivelse af indtægter til Justitskassen fra H
Vilsted og C Ørting, Tyrsting - Vrads Herreder, intet. Holmer og
Engelbretsen, Odder, intet. Mavors og O Bruun, Vor - Nim Herreder,
intet. O Bruun og N Pedersen, Stensballegårds Birk, intet. J H Snell
og L G v Cølln, Skanderborg Birketing, intet. H Justsen,
Skanderborg, tidligere nævnte sag om et stykke jord ved Odder Kirke,
hvorfor der i sagen er indbetalt 3 rdr 1 mk 12 sk. 24 Marts 1742.
566
Fra Olluf Bruun,
Urup. Henviser til indsendte, angående bøder til Justitskassen fra
Stensballegårds Birk, der formodes at være indgået.
9 Januar 1742.
567
Fra Olluf Bruun,
Urup. Underdanigst insinueres hosføyede attest angående Justits
kassen, såvel indberetning på Korn og fede varers pris så vidt ieg
der om har kundet indhente efterretning, håbendes bemeldte kunde
være til behag. 15 December 1742.
568
Fra Frederich
Holmer, Odder - til Woyda. [Se tidligere]. I 1741 har Major Sehested
til Rodstenseje på sin Bonde Jens Sørensens Høystgårds vegne anlagt
en proces mod Sign Hans Mortensen i Fillerup, formedelst Jens
Høystgåd for mange år siden havde fået til låns på en del af sin
Selvejergårds tilliggende Jord og Eng af Hans Mortensen 100
slettedaler, men formedelst den lovstridige omgang som bemeldte Hans
Mortensen med Bondens Jord og Eng har brugt i den tid han havde
dette i forpantning?, er dommen den 11 December 1741 således afsagt
at bemte capital 100 slettedaler i anledning af loven og
forordninger blev conficheret den halve del til Major Sehested og
den anden halve del til Kongen. Så i henseende til at Majoren som
Husbonde har fæstet Gården til Jens Høystgårds Søn og med den
desencieret efter eget behag og godtfindende, så har Holmer ikke
kunnet efterlade at tilkendegive dette for Woyda. 22 Oktober 1742.
569
Fra H Vilsted og
Chr Ørting, Tyrsting - Vrads Herreders Ting. Der har ikke i 1741 ved
denne Ret været indtægter for Justitskassen.
21 Marts 1742.
570
Fra Frederich
Holmer og Knud Engelbretsen, Odder. Ingen Forlovs penge, sigte eller
sagefald, hvor af 6te og 10de penge kan tilkomme Justitskassen. 17
Marts 1742.
571
Fra Olluf Bruun,
Urup. Vedlægger angivelse, hvoraf fremgår at ingen indtægter er til
Justitskassen. 16 Juli 1742.
572
Fra Th Mavors og
Olluf Bruun, Vor - Nim Herredsret. Ingen indtægter til
Justitskassen. 30 Marts 1742.
573
Fra Olluf Bruun
og N Pedersen, Stensballe Birkeret. Intet til Justitskassen. 31
Marts 1742.
Omslag: 1742
angående Bøder til Justitskassen for hele Stiftet.
Læsning pakke no
10:
574
På bagsiden af
omslag: Fra Tolstrup, Viborg. I dette års tredie qvartal ingen
Politisag i Hids Herred.
1 Oktober 1803.
575
Fra M Gertsen, m
fl, Århus Rådstue. Angående hvad der ved denne Ret er indkommen til
Justitskassen, henvises til vedlagte angivelse, med Amtsforvalter
Panckes kvittering for indbetalte 16 rdr 5 mk 3 sk. [Se næste]. 12
Januar 1742.
576
Fra Peter Panck,
Århus. [Se forrige]. Angivelser af indtægterne på 16 rdr 5 mk 3 sk
til Justitskassen fra 17 Juli 1741 til 18 December, nemlig: 17 Juli
forsegling af Christen Tvendstrups Stervbo 2 mk. 21 August Afgangne
Doctor Beches dito 2 mk. 2 Commissions acter imellem Frederich Schow
og Assessor Westergård hver på 40 1/2 ark a 4 sk er 3 rdr 2 mk 4 sk.
11 September Anders Jacobsens Enkes skiftebrev 15 ark er 5 mk 10 sk.
Peder Flensborgs Enkes do 24 ark er 1 rdr 3 mk. 18 do 2 commissions
acter imellem Adolph Poulsen og Borgmester Basballe den 1ste på 98
1/2 ark og den anden 83 1/2 ark a 4 sk er 7 rdr 3 mk 8 sk. 16
oktober Niels Staunings stævnings forsegling contra Anders Schårup 2
mk. 18 December Skifte efter Peder Ildsøe 16 ark er 1 rdr. Christen
Rasmussen Bådsmands Hustrus 5 1/2 ark er 2 mk 1 sk. Anne Marie
Rehsis 3 ark er 1 mk 2 sk. Johan Watzens Enkes 2 1/2 ark er 15 sk.
Christen Torgesens Hustrus 1 ark er 6 sk. Dinus Skrædders 6 1/2 ark
er 2 m k 7 sk. Videre er ikke indkommet til denne dato. 12 Januar
1742.
577
Fra H Drejer, m
fl, Randers Rådstue. Angående Justitskassens regnskab, henvises til
vedlagte opgørelse. 8 Januar 1742.
Bilag:
Dateret 4 Januar
1742 fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue, henviser til Amtstuens
kvittering af 3 Oktober 1741 for 7 rdr 12 sk, men ikke hvorfor. I
4de kvartal ingen indtægter.
578
Fra ??, Ebeltoft.
Henviser til vedlagte opgørelse angående indtægter til
Justitskassen, samt attest vedrørende samme til Christianshavns
Kirke. [Se næste]. 17 Januar 1742.
579
Fra Peder
Mathisen, samt Constitueret By og Herredsfoged ??, Ebeltoft.
Udvisende at der har været tvende Skiftebreve, nemlig efter Mathias
Rejmer 9 1/4 ark, samt Skifte efter Mads Hansen Buktrup og Hustru på
65 ark. Nævner også at Frue Consistorialinde Lyngbye til Wedøgård
den 15 September 1741 ved Sønder Mols Ting er dømt til at betale 2
lod Sølv til Justitskassen, men eftersom det ikke vides om hun vil
appellere dommen, anmeldes dette, eftersom det ikke er her i
distriktet sagen skal foregå. 13 Januar 1742.
Bilag: Under
samme dato, udvisende indtægten på 3 rdr 5 mk 5 sk, for hvilket
beløb Peter Panck har kvitteret.
580
Fra M Gertsen, m
fl, Århus Rådstue. Angående de 9 rdr 4 mk 9 sk der ved denne Overret
er indkommen indtil 12 Januar, henvises til vedlagte kvittering fra
Amtsforvalter Panck, samt en kopi af samme angivelse. 12 Juli 1742.
581
Fra M Gertsen, m
fl, Århus Rådstue. Angående det der er indkommet til Justitskassen
siden 12 Juli 1742, henvises til vedlagte designation med
Amtsforvalter Panckes kvittering for 121 rdr 1 mk. 12 Januar 1743.
[År ok].
582
Fra E Holstein,
Rentekammeret. Henviser til modtagne fra Justitssekretæren, angående
det i anden session 1742 efter ergangne Højesterets Domme, til
Justitskassen, hvor bl a Borgmester Christen Jensen Basballe anføres
for 24 rdr, hvilket beløb Stiftamtmanden pålægges at sørge for
bliver indbetalt. 7 Februar 1742.
Bilag: Dateret 6
Marts 1742 fra M Gertsen, m fl, Århus, angående nævnte 24 rdr som
Basballe skal betale.
583
Fra E Holstein,
Rentekammeret. Efter de fra Justitssekretæren indleverede
designationer, over de i årets 1ste session, efter Højesterets
domme, til Justitskassen faldne bøder, findes: Borgmester Christen
Basballe 24 rdr, Sognepræst Jens Kragballe 24 rdr, Jens Andersen
Møller, Niels Stavning, Knud Nielsen og Anders Schårup af Århus i
alt 24 rdr, Marcus Wolder af Horsens 15 rdr og Peder Muhle,
sammesteds 24 rdr i alt 111 rdr, hvilket beløb Stiftamtmanden
pålægges at sørge for bliver indbetalte til nærmeste Amtstue. [Se
næste]. 18 August 1742.
584
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. [Se forrige]. Efter forlangende i skrivelsen af 24
August, er de 24 rdr som Sognepræsten i Odder Jens Kragballe, skal
betale til Justitskassen, blevet inddrevet til Amtstuen i
Skanderborg. 22 Oktober 1742.
585
Fra M Gertsen, m
fl, Århus Rådstue. Henviser til modtagne skrivelse af 24 sidst med
vedlagte 2 extracter af Justitsprotokollen, hvorefter Christen
Jensen Basballe skal betale 24 rdr, Jens Andersen Müller, Niels
Stauning, Knud Nielsen og Anders Schårup 24 rdr, hvorom henvises til
Amtsforvalter Panckes kvittering. 28 August 1742.
586
Fra J M Huulbæk,
m fl, Horsens. Efter modtagne skrivelse af 24 pasfoto, har de til
Rådstuen ladet indkalde Peder Muhle, og tilholdt ham at betale de
idømte 24 rdr til Justitskassen, hvilket også er sket jvnf
Amtsforvalter Panckes kvittering. Men fra Marcus Wolder som boede i
Ribe Stift, Koldinghus Amt, Uldum Sogn og By, der for nogen tid
siden i yderste fattigdom er afgået ved døden, har de intet kunnet
indkræve eller søgt, siden det således både er udenfor Byen, Amt og
stift, og der foruden er alle bekendt, at ej noget i Stervboen,
formedelst den ringe tilstand, kan erholdes, hvor over denne Byes
fattige også vil tabe de 15 rdr, som de hos ham var tilkendt. Og
siden han aldrig har boet i Byen eller Stiftet fordrister de sig til
i dybeste underdanighed at returnere den fremsendte attest. 27
September 1742.
587
Fra N Brunou,
Virring. Anmelder at der ved den Gejstlige Ret i Sønderhald Herred,
siden sidst indsendte attest, intet er faldet til justitskassen,
uden Skiftebrevet efter afgangne Provst Hasselbach i Øster Alling, 5
mk 1 sk, der er betalt til Amtstuen.
3 Januar 1743. [År ok].
588
Fra R Storm,
Mørke. Indberetning fra Øster Lisbjerg Herred, den gejstlige Ret,
hvor der kun har været et ringe Skifte efter Skoleholderen i Mejlby
Skole afgangne Morten Sørensen. 14 Januar 1743.
Påtegnet: 15
Januar 1743 fra Severin Sparre, Thorsager, der med henvisning til
ovenstående, angiver at ser ved Skiftet efter Skoleholderen i Mejlby
Skole er anvendt 2 ark papir.
589
Fra M Gertsen, m
fl, Århus Rådstue. Designation over de ved Byens Overret idømte
bøder til Justitskassen fra 12 Juli 1742 til dato. 13 August Niels
Gregersen stævning i en sag contra Skifteforvalteren i afgangne
Laurs Qvortrups Stervbo 2 mk. 17 September Michel Skrivers do contra
Frederich Børchart 2 mk. 1 Oktober registreringsforretning efter
afg Christian von Ham 3 mk 3 sk. 29 November Commissions act mellem
en del Borgere og Århus Magistrat på 1310 1/2 ark a 4 sk er 54 rdr
3 mk 10 sk. 3 December Rådstuedommen til Michel Schriver contra
Frederich Børchart 1 rdr. 5 ditto Commissions act en del Borgere og
Århus Magistrat på 1199 ark a 4 sk er 49 rdr 5 mk 12 sk. 17 ditto
Rådstuedom mellem Frederich Borchart contra Michel Schriver 1 rdr.
20 ditto Commissions act til Gehejmeråd Greve Reventlow contra Greve
Frijs 109 1/2 ark a 4 sk er 4 rdr 3 mk 6 sk. 21 ditto Ide
Andersdatter Skifte 1 mk 8 sk. Christen Cabbels Skifte 2 rdr 6 sk.
Thomas Petersens ditto 6 sk. Henrich Langballes Skifte 67 1/2 ark a
6 sk er 4 rdr 1 mk 5 sk. Jacob Dreyers Hustrus do 1 mk 14 sk. 21
December Niels Tendrups Skifte 4 mk 2 sk. Christen Nielsen
Kåbersmeds [Kobbersmeds] Enkes Skifte 9 sk. Isach Vognmands Enke,
Skifte 9 sk. Peder Pedersen Bangs Hustrus do 12 sk. Skipper Niels
Poulsens Skifte 3 mk 12 sk. Knud Møllers Hustrus do 6 sk. Christen
Pedersens Hustrus do 3 sk. Johan Norberg [Vorberg?] Drejers Skifte
15 sk. Maren Loftes do 6 sk. Udgørende 121 rdr 1 mk, for hvilke
Peter Panck kvitterer samme dato. 12 Januar 1743.
590
Fra N Bredal, m
fl, Randers. Henviser til vedlagte angående Justitskassens indtægter
og udgifter. 14 Januar 1742.
Bilag: Dateret 12
Januar 1743 fra N Bredal, m fl, udvisende at der i sidste halve år
er faldet 16 rdr 1 mk 4 sk, men ingen navne.
591
Fra Christian
Bager, Grenå. Henviser til en ikke vedlagt attest, hvoraf fornemmes
at der for et Skiftebrev er faldet 4 mk 2 sk, hvilke i dag er
tilsendt Panck. 23 Januar 1743.
592
Fra Matthias
Plesner, m fl, Bjerre Herreds Gejstlige Ret. Indkommet 4 mk 8 sk for
Skiftebrevet på 12 ark efter afgangne Kiels Nielson, forrige
Sognedegn til Stouby og Hornum Menigheder. 1 Januar 1743
[indberetningens dato].
593
Fra E Holstein,
Rentekammeret. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 2 hujus,
samt vedlagte dokument, hvoraf erfares at for genparten af
Stiftscommissions acten efter afgange Krigsråd Gyberg, er der i
skriverløn ikke oppebåret mere end 24 sk for arket, videre nævnes 4
sk pr ark til Justitskassen. Samtidig modtaget Kammerråd Panckes
kvittering for de 74 sk, der efter afgangne Stiftamtmand Holck var
for lidt anført, hvilke 2 poster derefter er bragt til endelighed.
13 Oktober 1742.
594
Fra E Holstein,
Rentekammeret. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 7 hujus
samt vedlagte, såvel for en del udestående restancer efter
Højesterets Domme vedrørende Århus Stift. Beløbet udgør 191 rdr 39
1/2 sk. Nævner videre angivelsen fra Magistraten i Randers, beregnes
for genparten af den ved Regimentsskriver Schelde og Forvalter
Thorsen forfattede Skiftecommissions act efter afgangne Krigsråd
Gyberg, stor 138 1/2 ark a 8 sk er 11 rdr 3 mk 4 sk. 28 August
1742.
Bilag: Dateret 27
September 1742 fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue, om samme skifte
efter Gyberg etc.
595
Fra U C Müller,
Århus Byting. I afvigte 1742 er ingen Domme afsagte ved Bytinget
hvoraf skal svares til Justitskassen, men vel fornyet en Dom der er
afsagt 16 Juni 1740 mellem Peter Zonnick og Niels Schårup, hvorved
Niels Schårup skal betale de da idømte 6 lod Sølv som er 3 rdr. 16
Januar 1743.
Påtegnet: Ut
supra af O Løcke [Byfogeden] at disse Bøder til dato ikke har været
at inddrive, for det første har Citanten ikke begæret sin Dom
exeqveret for det andet er han nem Schårup, intet ejende, og for det
3die er han ikke på noget vist sted at finde, som herved
underdanigst indberettes.
596
Fra E Holstein,
Rentekammeret. Drejer sig om afsagte Højesteretsdomme i indeværende
års 3die session, som de har modtaget fra Justitssekretæren, hvori
bl a efterskrevne er anførte. Magistraten i Århus 30 rdr.
Sognepræsten Conrad Frederich Gerlach 29 rdr. Birkedommer ved
Skanderborg Rytterdistrikt Johannes Snell 2 rdr. Hans Rosborg på
Frisholt 24 rdr og Johan Kasselman og Jens Christensen Ankersmed 24
rdr udgørende i alt 109 rdr, hvilket beløb Stiftamtmanden pålægges
at inddrive. [Se næste]. 31 Marts 1742.
597
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. [Se forrige]. For de 29 rdr som Præsten Hr Gerlach
i Rye, efter Højesterets Dom af 20 december 1740 til Justitskassen,
nu haver erlagt, sendes herudi, efter forlangende, Amtsforvalter
Justsens qvittering. [Se næste]. 5 Juli 1742.
598
Fra
Conrad Frederich Gerlach, Ry.
[Se forrige].
Skriver: "Ieg Welplagede, fattige og Høystbedrøwede Præst, som efter
Hands Kongl. Mayts allernådigste Behag er fra Wester = Marie Kald på
Borringholm [Bornholm] efter de mange ower mig indløbne klager udi
de Kongl. Colegier da ieg icke har nydt en Delinqwentes Lycke, at
fåe at wide Mine anklagere eller hworfor ieg er blewen anklaget,
forflyttet til Rye kald, et kald hwor ieg med Hustru og 5 u =
Myndige Børn icke kan hafwe det nødtørftige Brød, endsige klæder med
meere, som alle sande Christne som kiender det, måe wide, hwilcket
Min Amptmand Woyda og Min Biscop udi seeniste Visitatz dj 12 hujus
har lowet at attestere med mig til Min Konge thi Menigheden består
ickun af 24 Decimanter, som 2 undtagen ere mesten forarmede,
Præstegårdens auling hafwes intet af, thi udi afwigte År blew ingen
Wår Sæd lagt, og mueligt bliwer der ey heller udi År, thi hwerken
har ieg Heste, Sæd, Penge eller formue til at driwe Den, så ieg seer
intet andet for mine Øyne, end at ieg med Mine måe Crepere, med
mindre Min Gud wil bøye Min allernådigste Konges aller Christeligste
og aller mildeste Hierte til Nåde og Barmhiertighed mod mig nu som
før, og lægge det til kaldet igien som af Alders tid dertil ligget
hawer, korteligen, Min tilstand er så slet at Sande Christne der
ower måtte græde, thi wi lide både Hunger og Kuld, og dersom Guds
Aand og Ord icke trøstede Os, måtte wi heller ønske Os Døden end
Liwet og plat forsage. Men Gud tage aldrig Sin wærdige Hellige Aand
fra Os, der kan trøste os i ald wor elendighed at Wi med tålmodighed
måe Løbe [Søbe?] wor Kampes Kål. Til at fyldestgiøre Min Konges Bud,
skienkede Min Konge mig mit Kalds Brew gratis og 30 rdr udi afwigte
år til Min Reyses fortsættelse, hworfor Kongen wære welsignet! måe
nu med største wæmodighed og Hierte = Sorrig udi denne Min store Nød
og elendighed fornemme, hworledis Ds Excellence er blewen tilskrewet
om at lade inddriwe de 29 Rdrs Bøder, som ieg til Justitz = Cassen
er blewen dømt dj 20 Dec. 1740, af Høyeste Ræt, thi Birke Dommeren
Snell kom til Mig dj 18 hujus, Mit Huus og forrewiste mig Sin ordre,
begierende Betalingen strax, Men som ieg ey hafde Pengene /:thi Gud
er mit Widne, at der war icke en rdr i mit Huus til at købe føde
for, end sige til andre udgifter:/ ieg og 2de Børn ware Syge,
Bordet wi spiser wed, Stoelene wi sidder på ere lånte, satte hand
ald Christen kierlighed og Barmhiertighed, i Begyndelsen til side og
wilde strax giøre indførsel i Boet, tage Sengen bort under Os, matte
ieg endelig op af Sengen, tage Aandsens Swerd at forfægte Mig med,
hworwed hand omsider blew bewæget til af Medynk ower wores elendige
Stand og tilstand at giwe mig nogle få Dages dillation, nu weed ieg
Mig ey Sicker for den gode Mand, og Gud weed at Sult, Sygdom og
Sorg, Kuld og frost og bare Halm at ligge udi er tungt for en
aldrende Swag Præst med mange nøgne Børn. Beder derfor med ald
Devotion Ds Excel. for Guds inderlige Barmhiertigheds skyld, for
Jesu blodige Sweds skyld wil ynkes ower Mig elendige Mand og med
dette Bud meddeele Mig et par Ord til bemeldte Birkedommere Snell,
at hand gir Mig respit til Michels Dag, da ieg imidlertid wil bede
Min Konge om Nåde og icke om Retten. Skulde ieg mod forhåbning icke
finde Nåde for min Herre Konge, da skal søges udweye, om ieg end
skulde betle dem, hwilket ieg hwor høyligen ieg behøwer det blues
wed nu i Min alderdoms 49 og Embedets 20de År, thi det er bedre at
døe end at Betle. Lad Mig Nådigste Herre, for Jesu skyld finde
Bønhørelse. Gud skal igien bønhøre Dem i ald Ds anliggende og da
skal ieg icke aflade med Mine at bede Gud sådan Nåde 1000 fold at
welsigne og belønne og altid at lefwe til Min præmaturede Død.
Deris Excellences
Høy = Welbårne
Min Nådige Herres
u - afladeligste
forbedere og underdanigste
Tienere
Conrad Frederich
Gerlach. Rye dj 23 Aprilis
1742. [Se næste].
599
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. [Se forrige]. Efter Stiftamtmandens meget ærede af
10de April sidstleden, har han beordret Birkedommer Snell til hos
Præsten Hr Conrad Frederich Gerlach i Ry, efter Højesterets Dom af
20 December 1740, at indfordre eller ved udlæg, at inddrive de 29
rdr som Gerlach efter Dommen skal betale til Justitskassen. Men som
Birkedommeren derpå svarer, at intet eller lidet findes hos Præsten,
til erstatning for Bøden, jvf kopi af samme, henstiller han til
overvejelse om Præsten kan gives dellation [udsættelse] af videre
anfordring, i den tid han gør ansøgning til Kongen om eftergivelse.
For de 2 rdr som Snell skal betale til Justitskassen, følger hermed
Amtsforvalter Justsens kvittering. De indsendte Skolefundatzer bedes
om muligt tilbagesendt, siden Skolernes fuldkomne istandsættelser på
nogle steder mangler. Og om Provsten Assessor Glud ikke endnu har
indsendt de fundatzer for Vor Herred, anmodes om at Biskoppen og
Stiftamtmanden vil tilholde ham dette. [Se næste]. 7 Maj 1742.
600
Fra J H Snell,
Høver. [Se forrige]. Henviser til Woydas befaling af 16 April 1742,
hvorefter han i går har været hos Præsten hr Gerlach i Ry, for at
indkræve de 29 rdr som han efter Dom skal betale til Justitskassen.
Han foreviste da hans Hustru og 5 nøgne og sultne Børn, dem kunne
Snell tage, vilde han have noget videre, så han ikke der i Huset
noget af værdi, uden en Jern Kakkelovn, der siges at være en Mands i
Byen. Hr Gerlach gav ellers til kende, at han strax vilde skrive
Kongen og andre foresatte Øvrigheds Mænd til, for at blive befriet.
Hvorledes Woyda videre dermed vil have foreholdt, der om ventes
dennes ordre. 19 April 1742.
601
Fra M Gertsen, m
fl, Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 10 hujus med vedlagte
tvende extracter af Højesterets Justitsprotokol, hvorefter
Borgmester Christen Jensen Basballe ex Søren Michelsen Gylling samt
afgangne Rådmand Søren Jensen tilkommer, efter Højesterets Dom af 10
Februar 1742, hver at betale 10 rdr. Item Johan Hasselmann og Jens
Christensen efter Højesterets Dom 24 rdr, henvises til Cammerråd
Panckes kvittering. 17 April 1742.
602
Fra Chr Høgh og N
Friis Müller, p t Notarius, Skanderborg. Siden Januar er der ikke
ved den Gejstlige Ret i Hjelmslev Herred, faldet andet til
Justitskassen, end 1 rdr 2 mk 4 sk for Skiftebrevet efter Provst
Seidelin i Skanderborg, hvilke er leveret til Amtstuen. 3 Juli 1742.
603
Fra D Trappaud,
Søbygård. Som Birkedommeren ved Overgårds Birk Niels Moldrup, ved
indsendte attest om hvad der fra samme tilfalder Justitskassen i
sidste halve år, nemlig det en Mand af Mariager Rasmus Sødring den
26 Oktober sidst var tildømt at betale så meget som Dommen og Seglet
koster, men da dette ikke hører under ham, beder han om at Byfogeden
i Mariager beordres til indfordre bøden, og derefter indbetale samme
i Randers Amtstue. 4 Marts 1704.
604
Fra M Gertsen, m
fl Århus Rådstue. Designation over det der siden 12 Januar, ved
Byens Overeret er indkommen til Justitskassen. 6 April et udtog af
Skiftecommissionen efter afgangne Baron Holck 37 ark a 4 sk er 1 rdr
3 mk 4 sk. 27 ditto for Balthazer Halses Commissions act mellem
Biskop Hygum og ham 11 ark a 4 sk er 2 mk 12 sk. 12 Maj Sal Christen
Hansen Høyers Skiftebrev 93 ark a 6 sk er 5 rdr 4 mk 14 sk. Samme
dato Peder Albretsens Hustrus 17 1/2 ark er 1 rdr 9 sk. Samme dato
Mads Iversens Hustrus 3 ark er 1 mk 2 sk. 11 Juni For Anders Pinds
Stævning contra Hans Lollich er 2 mk. 3 Juli Niels Gregersens ditto
til Skifteretten i sl Laurids Qvortrups Stervboe er 2 mk. I alt 9
rdr 4 mk 9 sk, for modtagelsen kvitteres af Panck. 12 Januar 1742.
605
Fra H Drejer, m
fl, Randers Rådstue. Justitskassens regnskab for første halvår,
samt de deri angivne originale beviser fremsendes herved. Nævner
her forrige Byfoged i Mariager Mathias Buk restance på 18 rdr,
hvoraf han er tildømt at udrede de 6 rdr, hvorom de vedlægger
extracten af de 3 afsagte Domme ved Rådstuen. [Se næste]. 12 Juli
1742.
606
Fra H Drejer, m
fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Regnskab for hvad der tilkommer
Justitskassen i første halvår der udgør i alt 51 rdr 2 mk 12 sk.
Desuden angivelse af følgende restancer: 1) Charles Latzaries
Schlibüsch af Hamborg i sagen mod Karen Sal Jens Boys, hvor han skal
betale det som Dom og Segl koster nemlig 4 rdr. 2) Johan Henrich
Stuhlman i Altona sagen med samme Enke 4 rdr. 3) Afgangne Cammerråd
Hauch i Ålborg i samme sag 4 rdr. 4) Og endelig er forrige Byfoged i
Mariager Mathias Buch, som Sættedommer dømt til at betale 6 rdr. [Se
næste]. 11 Juli 1742.
607
Fra H Drejer, m
fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Extract af en ved Randers Rådstue
Onsdag den 30 November 1740 afsagt Dom imellem Citantinden Madame
Karen Sal Jens Sørensen Bays contra Johann Henrich Stühlmann i
Altona. På samme bilag extract af sagen mellem ovennævnte Karen og
Carlo Lautzarie et Schlibuch i Hamborg. Og endelig extract af Dom i
samme sag, hvor tidligere Byfoged Mathias Buch i Mariager, som har
Overgårds høje Øvrigheds Autorisation, lovstridig har pådømt
Citantinden der under hovedsøgsmål, hvorefter han skal betale 2 rdr
til Justitskassen. 12 Juli 1742.
608
Fra ??, Ebeltoft.
Henviser til vedlagte opgørelse angående hvad der tilkommer
Justitskassen i tiden 14 Januar til 14 Juli. 20 Juli 1742.
Bilag: Dateret 18
Juli 1742 fra Peder Moetsen?, Ebeltoft, fremgår at der ikke er
afsagt Domme, hvoraf noget tilfalder Justitskassen, men følgende
skiftebreve: 1) Stie?
Madsen Buchtrup. 2) Hans Rasmussen Buchtrups Hustru.
3) Søren Sørensen
Grønfeldts Hustru.
609
Fra Danneskiold
Samsøe, København. I anledning af modtagne reskript af 9 September,
hvori han befales at tilse Havnene, at de enten bliver eller holdt i
den stand som de bør, udbeder han sig Stiftamtmandens assistance med
at få en fuldkommen efterretning, om nogle i den anledning, fornødne
poster, bl a om der er nogle intrader pålagt de enkelte steder Havne
eller Broer etc. [Se følgende]. 28 Juli 1742.
610
Fra J M Huulbæk,
m fl, Horsens. Henviser til modtagelsen af Stiftamtmandens nådige
ordre af 7 hujus, hvorefter de fremsender kopi af Havnens
regnskaber, med flere betragtninger om samme. 9 August 1742.
Bilag: Dateret
Horsens 23 April 1742, men uden afsender. Nævnte regnskab under 8
poster, pkt 1) Af accissen på en 3 års tid er indkommen årlig 30 -
35 rdr, eller derover dog bliver samme ei at anse højere et år mod
et andet end 33 rdr. 2) Havne pengene af de Fartøjer som overvintrer
etc regnes til 20 rdr. 3) 5 Pramme som bruges til Byen a 2 rdr er 10
rdr. 4) For Fisker og Brændebåde 3 rdr. 5) De fremmede Både ungefehr
5 rdr. 6) Fartøjer som Kølhaler etc kan årlig ventes 6 a 8 rdr. 7)
For Tømmer som flådes i land 3 rdr. 8) Afvigte år 1741 da Thygesen
på Mattrup lod opkøbe og udskibe en stor del Rug, Hr Krigsråd
Langballe i Århus en stor del Rug og Byg, er vel betalt kørselspenge
til Havnen, men slige ting anses som forbudte, og ventes at det
heller ikke oftere sker, hvad der i den post årlig kan beregnes
bliver ei over 2 rdr. Mener at det årligt kan udgøre 80 - 90 rdr
etc.
611
Fra Christian
Bager, Grenå. Henviser til modtagne ordre af 7 pasfoto, angående
mulige intrader ved Havnen, hvoraf der ikke findes andre end den
liden accisse der er tillagt Byen, og når det ene år regnes mod det
andet balancerer denne med ungefehr 30 rdr. Af de årlige intrader er
intet i behold og den ringe oppebørsel er oppebåret Havnefogederne.
15 August 1742.
612
Fra Peder Låsbye,
m fl, Århus Rådstue. Efter Stiftamtmandens nådige ordre, indsendes
deres underretning om Byens Havn, hvis årlige intrader består a) af
Færgesmakkerne mellem Byen og Kalundborg og Bropenge af 4 sk for
hver Hest, Hoppe, Ko eller Stud som ind imellem udføres, 1 sk for
Lam, Får eller Svin, hvilket årligt kan udgøre 100 - 120 rdr. b)
Efter Kongelig allernådigste bevilling af 4 Marts 1735 nyder Havnen
i Canal og Bolværkspenge for fremmede og udenbyes hørende Fartøjer
som her losser eller lader af hver Skibs læstes drægtighed 6 sk og
for baglast som på Bryggen opkastes 4 sk, hvilket ikke årligt
beløber sig til mere 20 - 30 rdr. c) Ligeså oppebærer Havnen årligt
de 3/4 dele af en tredie part af den her erlæggende accisse, hvilket
årligt kan regnes til 30 - 40 rdr. d) Af en liden Skov Byen i
forrige tider allernådigst er given Risskov kaldet, nyder Havnen så
meget som deraf kan være til pæle og Bol med videre dens
fornødenhed. Samlet beregnes den årlige indkomst det ene år mod det
andet til 200 rdr. Under 3 punkter mere om samme. 24 August 1742.
613
Fra ??, Ebeltoft.
Efter modtagne ordre indsendes ønskede oplysninger om Havnen,
fremgår bl a at denne ved Ebeltoft liggende Havn og Skibsbro ingen
intrader har til vedligeholdelsen, hvorfor den nu er moxen øde.
Accissen for 1704 - 1705 og 1706 finder han er oppebåren af forrige
Byfoged, hvorom der er aflagt regnskab til Rentekammeret, efter
Kongelig resolution af 4 Marts 1710 samt Cammer Coll ordre af 15
ditto næst efter, men nu oppebæres såvel den liden accisse so
lastepenge af Kongelig Mayt Tolder her ved stedet, som aflægger
regnskab til rentekammeret etc. 18 August 1742.
614
Fra Hans Clausen,
Mariager. Henviser til modtagne skrivelse af 7 hujus, i hvis følge
han underdanigst skulle give underretning angående efterskrevne
poster. 1) Om nogen intrader er tillagt til Havnens eller Broens
vedligeholdelse, og sammes størrelse, hvortil han svarer at den
påbudte accisse som betales her ved Mariagers eller Hadsunds
Toldsted, har været tillagt forrige Byfoged, imod den herværende
Skibsbroes og Havnens vedligeholdes, indtil en af hans Formænd Niels
Jensens betjeningstid, da samme Havn og Skibsbro formedelst ham
påkommende armod blev ganske øde, hvorover det allernådigst behagede
Kongen at lade Skibsbroen reparerer og selv oppebære accissen, så
intet er henlagt til sammes vedligeholdelse, ligesom der heller
ingen reparation er sket i mange år, uden en gang i 1736 da der på
en af Kongens kasse blev anvendt 243 rdr. Altså er der ingen
indtægter til vedligeholdelse, langt mindre nogen beholdning, selve
accissen modtager Tolderen ved Mariager og Hadsunds Toldsteder,
hvorefter han aflægger regnskab til Rentekammeret. 20 August 1742.
615
Fra H Drejer, m
fl, Randers Rådstue. Henviser til modtagne ordre om afgivelse af
oplysninger om Havnen, hvorefter bl a angives, at til Havnen og
Skibsbroen er ikke henlagt andet de såkaldte Veje penge som af alle
Sejlende betales, efter deres Læst for vedligeholdelsen af nogle
Vartegn i Randers Fjord, over 3 Mil som kaldes Veyder, hvilken
indtægt er med Sal Kong Christian den 5tes bevilling af 13 April
1686 tillagt Byen, jvnf vedlagt kopi. Samme Vejde penge har fra 1720
til 1741 udi 22 år andraget i alt 386 rdr 3 sk, og således når et år
regnes mod et andet, årligt 17 1/2 rdr. Dernæst er accissen som i
andre Købstæder, således som Toldrullen af 29 Februar 1732 henlagt
til Magistratens belønning og en del til såvel Skibsbroens som
Havnens vedligeholdelse. Under pkt 2 nævnes bl a at af sådanne
intrader er intet i behold og under 3 at oppebørselen sker ved Byens
beskikkede Vejer og Måler etc. 22 August 1742.
Bilag: Dateret 13
April 1686 fra Christian den femte [kopi], hvoraf fremgår at der
for han er andraget, hvorledes det skal være højst fornøden for de
som sejler og handler på Randers Købstad, at Vejderne eller tegnene
der i Fjorden og ved Udbyhøj vel vedligeholdes, men til sligt et
bekoste Byen, nu ingen indkomst skal have, formedelst at såvel Byens
indvånere som fremmede trafikerende skal vægre sig udi at indgive
den kendelse som de dertil tilforn har betalt, da haver han
allernådigst for godt befunden at bevilge og anordne såsom vi og
hermed allernådigst bevilger, anordner og befaler, at af et hvert
derpå sejlende Skiberom skal herefter som i forrige tider for ind og
udgående gives og betales på Randers Toldsted for hver Læst Skibs
drægtighed, nemlig af vores egne undersåtters Skiberomme toe
skilling og af fremmede fiire skilling Danske, hvilke penge
Borgmester og Råd ved Byens Kiemner haver at lade oppebærge, og
derfor bemeldte veider forsvarligen ved magt og ligeholde. Hvorefter
de vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette, ei giørede
dennem derudi hinder eller forfang i nogen måde, under vor Hyldest
og Nåde. Givet på vort Slot Kiøbenhaun dend 13 Aprilis Anno 1686.
616
Fra Peder Låsbye,
m fl, Århus Rådstue [på bilaget ingen afsender eller dato, men jvnf
følgende]. Extract af indkomne beretninger om Havnenes indkomster
udi Århus Stifts Købstæder. Århus 1) Bropenge af ethvert Creatur som
overføres til Kalundborg, hvoraf Havnen af Heste og Kvæg 4 sk og af
Får 1 sk, årligt udgørende 120 - 130 rdr. Exp indtægten i 1738 af
dette 132 rdr 3 mk 8 sk. 1739 - 188 rdr 3 mk 2 sk og 1740 229 rdr 4
mk 6 sk. Accissen regnes årlig for 30 - 40 rdr. Kanal og
Bolværkspenge etc årligt 20 - 30 rdr o s v. På samme regnskab for
Horsens, Randers , Mariager, Ebeltoft og Grenå. [Ingen dato] 1742.
617
Fra Peder Låsbye,
m fl, Århus. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse, hvori ønskes
oplysninger om hvilke indtægter der årligt kan forventes ved Havnen.
Som på tidligere bilag nævnes igen Bropenge, Accissen, Bolværks og
Canal penge, indtægt for Byens Skov og under pkt 5, nævnes at Havnen
endelig modtager de mulcter der af en og anden må betales der
befindes at overtræde de Havnen allernådigst givne Havneaccisser,
men da enhver iagttager sin pligt mest muligt, ses det af
regnskaberne at samme ikke udgør mere end 1 - 2 rdr årligt.
18 April
1742.
618
Fra Christian
Bager, Grenå. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse, hvori ønskes
oplysninger om Havnens regnskab. Nævner at Haven ikke nyder andet
tillæg, en eller anden accisse som betales af såvel inden som
udenbys Fartøjer, så mange som her tager Toldseddel, hvilket nogle
år har bedraget sig til 30 rdr. Derefter mere jvnf tidligere bilag. 25 April 1742.
619
Fra H C Møller, m
fl, Horsens. Efter Stiftamtmandens nådige ordre af 17 hujus,
indberettes herved underdanigst, at denne Byes Skibshavn, som efter
opmåling består af mere end 2000 alen med Dæmning, Pæl, Bulværker og
Sten, at vedligeholde, men aldeles ingen visse indtægter har, men
nyder 6/7 dele af halvdelen af accissen [uklart] og i andre uvisse
og foranderlige indkomster af Vinter, Bro og lastepenge, efter
vedføjede kopi af seneste reglement dateret 20 April 1737. Derefter
- jvnf tidligere bilag - angivelse af indtægterne, exp af Accissen
på en 3 år årligt 30 - 35 rdr etc. [Se næste]. 23 April 1742.
620
Fra Christian den
Sjette, Københavns Slot. [12 sider - se forrige]. Giøre alle
vitterligt, at eftersom Magistraten i Horsens tillige med de otte
Byens Mænd og Borgere sammesteds, nu for os allerunderdanigst har
andraget hvorledes Byens Skibs = hafn er nu bragt i den stand at
ikke alleniste den fornødne ind og udskibning efter stedets
lejlighed der igennem ved Pramme nogenledes bekvemmelig kan ske, men
end 0g den største del af Fartøjer, derudi til at overvintre kan
indlegges, men da det vil falde aldelis umuligt, at samme som skal
bestå af to tusinde alen med Pæle, Bulværk og Dæmninger herefter at
conservere og holde vedlige af den dertil liggende andel accisse som
næppe skal kunne overgå 20 slettedaler om året, med mindre der til
bliver henlagt sådanne midler hvormed ikke alene de årlige
indkomster må forøges, men endog på brøstfældighederne at kan
betimelig rådes bod, såsom Bulværkerne ved Fartøjer, Pramme og Bådes
oplæg snarere end hellere vorde beskadiget foruden at Dæmningerne
ved den lejlighed at Skibsrummene nu kan indlægges i Åen af en
umådelig kørsel med Korn at udskibe og materialer at indføres i en
stakket tid kan ruineres og ødelægges, og at de derfor med det
bedste Borgerskab der på stedet haver eragtet det at være billigt at
de sammes Skibsfarten, Pramme eller Fiskeri fortjener deres Brød
også måtte contribuere noget tåleligt til Havnens vedligeholdelse.
Derefter under 20 punkter over de mange sider, hvorledes Havnens
vedligeholdelse fremover skal foreståes, exp punkt 11: For Pramme
som byges af nye, enten de ere store eller små betaler til Havnen
for hver stykke 1 rdr og ligeledes for Skibe eller Fiskerbåde, om
det er indenbyes 2 mk, men er det fremmede, da betales dobbelt. 20
April 1737.
621
Fra H Drejer, m
fl, Randers Rådstue. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 17 hujus,
hvori de befales at indberette om hvilke indkomster der er henlagt
til Havnens vedligeholdelse, det være sig accisse, Bropenge,
Lossepenge af fremmede Fartøjer og Byens egne Skibsrum, eller i
anden måde, hvilket besvares under 4 punkter, exp pkt 2: Bropenge er
her hverken henlagt til Havnen eller Skibsbroen, meget mindre bliver
derfor noget enten fordret eller betalt, enten af fremmede ankomne
Fartøjer eller Byens egne Skibsrum, thi hvad de 2 store Broer over
Fjorden og indfarten til Byen landverts at regne, angår, og hvor af
Bropenge til deres vedligeholdelse af alle rejsende betales, da
stiller de sig underdanigst uforgribelig for, at de herunder ikke
kan forståes eller er begreben som nogen af dem ikke synes at have
gemenskab? forbindelse med Havne. Pkt 3: Lastepenge såvel af
fremmede som Byens egne Skibsrumme, det Toldrullen pag 42 art 28
kalder Havne eller Lastepenge, oppebærges efter Toldordonancen af
stedets Tolder og allerunderdanigst beregnes Hans Mayts under
Toldintraderne til indtægt, og således går i Hans Mayts egen casse o s v. 25 April 1742.
622
Fra ??, Ebeltoft.
Efter Stiftamtmandens højtbydende og nådige skrivelse af 17 April
sidst, har han erkyndiget sig hos Tolderen og flere her i Byen om
Havne har nogen indkomst til vedligeholdelse eller ikke, og befindes
da at accissen og Lastepengene af Byens egne og fremmede ankomne
Fartøjer oppebærges af Tolderen og beregnes Kongen til indtægt. Der
gives ingen Bropenge, således at Havne ingen indtægter har, som i
tidligere bilag, nævner at vel finder han at accissen forhen i årene
1704 - 1705 - 1706 har været oppebåret af Byfogeden, men siden af
Tolderen. 29 April 1742.
623
Fra Hans Clausen,
Mariager. Til underdanigst fyldestgørelse af Stiftamtmandens nådige
skrivelse af 17 hujus, har han af yderste evne erkyndiget sig om
hvad indkomster der er henlagt til Havnens og Skibsbroens
vedligeholdelse, samt desuden forfattet den her udi indlagte
rekvisition, hvoraf nådigst måtte behages at erfarer, både at intet
andet end accissen som udi Toldrullen af 29 Februar 1732 pag 61 - 62
- 63 og 64 allernådigst påbydes, dertil er henlagt, så og at forrige
Byfogeder har nydt samme imod Skibsbbroens vedligeholdelse. Beder om
hjælp til at han må oppebærge samme, mod at han, efter Skibsbroens
istandsættelse, vedligeholder denne, hvormed han kunne undgå den
store armod som har ramt hans sidste Formænd i Embedet, og i sådan
fast tillid henlever han i allerdybeste ydmyghed. [Se næste].
19
April 1742.
624
Fra Hans Clausen,
Mariager - til Welædle og Welvise Hans Kongl. Mayts Welforordnede
Told Betiendtere her wed Mariagers eller Hadsunds Toldsted! [Se
forrige]. Henviser til skrivelse fra Stiftamtmand Benzon under gårs
dato, hvorefter han pålægges at angive hvad indtægter der er henlagt
til Havnens vedligeholdelse, være sig accisser, Bropenge m v.
Fortsætter og efterdi de gode Mænd i mange år, så vel på Hans Mayts
vegne, som da forrige Byfoged i Mariager, ligesom andre steder i
Riget, havde disse indkomster til hjælp udi deres ringe levebrød,
har oppebåret samme, hvorefter de bedes give ham underretning om
samme. 18 April 1742.
Påtegnet: 19
April 1742 af Christian Severin, Hadsund Toldsted, der skriver at i
hans betjeningstid på 12 år som Tolder her ved Mariager eller
Hadsund Toldsted, er den påbudte accisse årligt beregnet som
Kongelig indtægt, men om den tidligere har været henlagt til
vedligeholdelse har han intet set om.
Påtegnet: 19
April 1742 af Hans Michelsen Benzon, Refsbech. Skriver at i 1693
blev han allernådigst beskikket til at være Controleur her ved
Mariagers Toldsted, hvorved han fremdeles er forblevet indtil 1738,
da hans Svigersøn Seign Niels Jørgensen allernådigst blev beskikket
til dette ham allernådigst anfortroede Embede, og imidlertid haver
forrige Byfogeder i Mariager nydt accissen, som forrige Toldere her
ved stedet afgangne Herman Merche og Eiler Hansen Steenfeld på deres
vegne og for dennem haver oppebåret, nemlig udi afg Niels Jens
Mossings og Simon Stæhrs levetid, siden haver han og imodtaget samme
i nogle år for benævnte Sal Stæhrs eftermand afgl Byfoged Niels
Jensen i bemeldte Mariager, hvilke alle skulle holde Mariagers Skibs
Broe derimod, så vidt han ved, vedlige! Ellers er han ikke bekendt
eller haver hørt at andet til fornte Mariagers Havn eller Skibs
Broes vedligeholdelse er bleven betalt eller henlagt, men bemeldte
allernådigst påbudne accisse er ingensinde lige meget årlig, da
samme har somme tider været 50 rdr og somme tider 60 til 70 rdr,
hvilke bedst kan erfares af Toldernes allerunderdanigste aflagte
årlige regnskaber, som hermed attesteres.
Færdig med
læsning og afskrift pakke no 10 LAV: B5 A - 222 år 1742 - ll
Århus Stiftsamt
Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799.
Indkomne breve
vedrørende almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg
Herreder.
625
AMT-11A.WPS
Påbegyndt læsning pakke no 11: LAV B5 A - 223 år 1743 - l
Århus Stiftsamt
Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799.
Indkomne Breve
vedrørende almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg
Herreder.
Omslag: No 685 Gen Land Oec og Comerce Coll Breve 1743.
625
Fra O Thott og Schulin, Commerce Coll.
Henviser til
Kongens befaling af 22 Maj sidst, fremsendes nærmere efterretning om
det tildelte kvantum Salt [indenlandsk] som efter forordningen, med
12 skp pr tdr bliver at repartere [forholdvis udlevering] i
Havreballegård og Stjernholm Amter, der skal afhentes hos Jørgen
Rasmussen i Århus, alt efter Saltdirectionens foranstaltning. [Se
følgende].
20 Juli 1743.
626
Fra Joost von
Hemech, Kongelig Saltværks Direction. [Se forrige]. Fremgår at
Havreballegård og Stjernholm Amter er pålagt at aftage 80 tdr fint
raffineret Københavnsk Salt, men som det fornemmes at hver tdr kun
er beregnet for 8 skipper, medens forordningen af 29 Marts 1737 om
forbud mod indførsel af småt Salt, angiver at en tdr sædvanligvis
består af 12 skp, ønsker at dette også skal gælde for Dansk Salt.
27 Juli 1743.
627
Fra J Benzon,
København - til Peter Fogh, Ryomgård. Henviser til vedlagte
Kongelige befaling af 22 Maj sidstleden, hvoraf behages at fornemme,
at af på Saltværket i København raffinerede Salt, skal han modtage
80 tdr til sine Amter [Havreballegård og Stjernholm], som skal
aftages af de der udi opholdende Proprietarier, Præster, Forpagtere,
Hollændere, Degne, Møllere, Kroemænd og andre udenfor Bondestanden
værende familier. Dog skal ikke medregnes Friherskaberne da disse
selv er tillagt Kongens allernådigste befaling. Derefter mere om
hvorledes han mener repartitionen bedst kan ske etc. 15 Juni 1743.
628
Fra P Fogh,
Ryomgård. Henviser til forordningen af 29 Marts 1737, hvori angives
at de i Danmark værende Købstæder og Amter, såvel som Grever og
Friherskaber skal aftage et vist kvantum Salt fra det Kongelige
Saltværk i København. Efter Kongeligt reskript er Stiftamtmand Jacob
Benzon pålagt at aftage 80 tdr til Havreballegård og Stjernholm
Amter, der skal reparteres som tidligere angivet. 19 Juli 1743.
Påtegnet om
forevisning af Pontoppidan, samt Præsterne i Viby, Holme, Mårslet,
Beder, Astrup og Omslev.
629
Fra J Benzon,
Århus - til Provst Høst. Zeuthen. Efter at Etatsråd Fogh i hans
fraværelse, har fremsendt en bekendtgørelse vedrørende de Præster og
Degne som hører under Høst, om hvad enhver skal aftage af de til
Havreballegård og Stjernholm Amter tillagte 80 tdr Salt, da disse nu
er beregnet til 12 skp pr tdr er repartitionen ændret, hvorefter de
enkelte er ansat som vedlagte ekstrakt udviser. 13 August 1743.
Påtegnet om
brevets afgang og ankomst til Trige etc.
Færdig
med
læsning pakker no 7 - 11: LAV B5 A - 220 - 223 år 1742 - 1743 l
Århus Stiftsamt
Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799.
Indkomne Breve
vedrørende almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg
Herreder.
Til top