Breve til stiftsamtmanden i
Århus stift, Havreballegård
og
Stjernholm
amter.
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
LAV: B5A - 223
Århus Stiftsamt Havreballegård og Stjernholm amter 1683 - 1799.
Indkomne breve vedr. almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og
V Lisbjerg Herreder.
Begyndt læsning og afskrift:
Landskivet i Viborg:
B5 A - 223 år pakke no 11 år 1743-I - 1744
Omslag: No 685 Gen Land Oec og Commerce Coll Breve 1743.
625
Fra O Thott og Schulin, Commerce Coll.
Henviser til
Kongens befaling af 22 Maj sidst, fremsendes nærmere efterretning om
det tildelte kvantum Salt [indenlandsk] som efter forordningen, med
12 skp pr tdr bliver at repartere [forholdsvis udlevering] i
Havreballegård og Stjernholm Amter, der skal afhentes hos Jørgen
Rasmussen i Århus, alt efter Saltdirectionens foranstaltning. [Se
følgende]. 20 Juli 1743.
626
Fra Joost von
Hemech, Kongelig Saltværks Direction. [Se forrige]. Fremgår at
Havreballegård og Stjernholm Amter er pålagt at aftage 80 tdr fint
raffineret Københavnsk Salt, men som det fornemmes at hver tdr kun
er beregnet for 8 skipper, medens forordningen af 29 Marts 1737 om
forbud mod indførsel af småt Salt, angiver at en tdr sædvanligvis
består af 12 skp, ønsker at dette også skal gælde for Dansk Salt.
27 Juli 1743.
627
Fra J Benzon,
København - til Peter Fogh, Ryomgård. Henviser til vedlagte
Kongelige befaling af 22 Maj sidstleden, hvoraf behages at fornemme,
at af på Saltværket i København raffinerede Salt, skal han modtage
80 tdr til sine Amter [Havreballegård og Stjernholm], som skal
aftages af de der udi opholdende Proprietarier, Præster, Forpagtere,
Hollændere, Degne, Møllere, Kromænd og andre udenfor Bondestanden
værende familier. Dog skal ikke medregnes Friherskaberne da disse
selv er tillagt Kongens allernådigste befaling. Derefter mere om
hvorledes han mener repartitionen bedst kan ske etc. 15 Juni 1743.
628
Fra P Fogh,
Ryomgård. Henviser til forordningen af 29 Marts 1737, hvori angives
at de i Danmark værende Købstæder og Amter, såvel som Grever og
Friherskaber skal aftage et vist kvantum Salt fra det Kongelige
Saltværk i København. Efter Kongeligt reskript er Stiftamtmand Jacob
Benzon pålagt at aftage 80 tdr til Havreballegård og Stjernholm
Amter, der skal reparteres som tidligere angivet. 9 Juli 1743.
Påtegnet om
forevisning af Pontoppidan, samt Præsterne i Viby, Holme, Mårslet,
Beder, Astrup og Omslev.
629
Fra J Benzon,
Århus - til Provst Høst. Zeuthen. Efter at Etatsråd Fogh i hans
fraværelse, har fremsendt en bekendtgørelse vedrørende de Præster og
Degne som hører under Høst, om hvad enhver skal aftage af de til
Havreballegård og Stjernholm Amter tillagte 80 tdr Salt, da disse nu
er beregnet til 12 skp pr tdr er repartitionen ændret, hvorefter de
enkelte er ansat som vedlagte ekstrakt udviser. 13 August 1743.
Påtegnet om
brevets afgang og ankomst til Trige etc.
Bilag: Dateret 13
August 1743, fra J Benzon, nævnte liste, hvoraf fremgår at af
Præstegårdene i Havreballegårds Amt, skal Trige aftage 4 1/2 tdr,
Grundfør og Søften, hver 7 1/2 tdr. Degnene i Trige og Søften hver 1
1/2 tdr.
630
Fra Mads Sommer,
Bjerre. Så snart indlagte er indløben, er de til omgang bortsendt,
og Møllerne desuden notificeret. [Se næste].
31 August 1743.
631
Fra J Benzon,
Århus. Ekstrakt af repartitionen til Havreballegård og Stjernholm
Amter, af de ved reskript af 22 Maj tildelte 80 tdr raffineret fint
Salt, for så vidt angår, hvad de completterede Hoved og Avlsgård,
samt Møllere i Bjerre og Hatting Herreder, er ansat for.
Udgør i alt 42
tdr 7 1/2 skp, exp: Bygholm med Hollænderiet samt Bygholm Mølle 8
tdr. Nedre Mølle, Løsning Mølle, Lille Dalby Mølle, Stounbjerg
Mølle, Bråe Mølle, Schoulund Mølle, Rårup Mølle, Røde Mølle,
Hebberg? Mølle, Bjerre Mølle, Belles Mølle, Rosenvold Mølle og Årup
Mølle er alle pålagt 4 1/2 skp. 13 August 1743.
Påtegnet af
forskellige om ankomst og afsendelse.
2 bilag:
1) Dateret 19
Juli 1743 fra P Fogh, Ryomgård, med angivelse af samme mængde, påtegnet
af forskellige om ankomst og afgang.
2) Uden dato og
afsender, kladde med rettelse af den mængde Salt enhver skal aftage.
632
Fra J Benzon?,
Århus? - afsender ikke angivet. [5 sider]. Repartition over de 80
tdr raffineret fint Salt som skal aftages af Completerede Hoved og
avlsgårde, Præstegårdenes navne, samt Degne og Møllere i
Havreballegård og Stjernholm Amter. Degnene skal aftage 1 1/2 skp og
Møllerne 4 1/2 skp bortset fra Klags Mølle der skal aftage 7 1/2
skp. Ingen dato 1743.
2 enslydende
bilag: Dateret 19 Juli 1743 fra P Fogh, Ryomgård, angående samme 80
tdr, men her er Degnene ansat for 1 skp og Møllerne 3 skp, Klags
Mølle dog for 5 skp. [Diff kan muligvis skyldes ændringen antal skp
pr tdr].
633
Fra Peter Panck,
Århus Amtstue. [7 sider]. Specifikation over de completterede
Hovedgårdes Hartkorn, med underliggende Møller og afbyggere på
Hovedgårdenes grunde, item Avlsgårde, Møllere som sorterer under
Godserne, samt Præste og Degneboliger i Havreballegård og Stjernholm
Amter. Eks: Mette Niels Linde, Tirsbæk 42 tdr 5 skp 3 fc og
Skovskyld 13 tdr 6 skp 2 fc. Tirsbæk Mølle: Mølleskyld 6 tdr 3 skp.
I Vester Lisbjerg Herred, Jacob Rosborg, Grundfør Mølle, Peder
Borre, Grå Mølle, Cammerråd Olesen, Røde Mølle, Kærbygård, Ny Mølle.
I Stjernholm Amt, noteres at Rasmus Nielsen selv ejer Klags Mølle, o
s v. 27 Juni 1743.
634
Fra O Thott, m
fl. Commerce Coll. Eftersom Kongen allernådigst har fundet for godt,
at tillægge den i Bordeaux værende Consul Hansen 1 mk danske pr
Commerce læs udi Consulatpenge, så vilde det behage Stiftamtmanden,
sådant for de Commercerede i Stiftet at bekendtgøre.
9 Februar
1743.
Omslag: 1743 Land
Etats Gen Commiss Breve, Århus Amt.
635
Fra Holmer,
Randers. Henviser til vedlagte over de den 13 i Århus over
Havreballegårds og den 19 i Horsens over Stjernholms Amt skete
forretning med aflevering af 57 Remonteheste til Generalmajor
Neubergs Regiment. Originalen bedes Stiftamtmanden underskrive og
forsegle, og eftersom de afleverende ingen kvittering har fået,
mener han det er bedst at denne opbevares ved Stiftamtmanden, og når
det findes fornødent og bekvemt at denne taler for Stiftet om
betalingen, må dette ske ved en kopi. Nævner også at
Hospitalsforstander Bråd, uanset Stiftamtmandens og Biskoppens
påbud, endnu ikke har meldt sig med betaling af den restance der
vedrører den Gård i Vester Tørslev, som han gør sig virkelig
fortjent at blive pantet for, hvilket afhænger af Stiftamtmandens
autorisation. [Se næste]. 26 September 1743.
636
Fra Lerche, m fl,
Land Etaten etc. [Se forrige]. Da det af Stiftamtmandens indsendte
designation over de 57 Rytter 58 og Dragonhestene, som efter
forordningen af 7 Juli 1741 og 12 September 1742, skal leveres af de
befundne i Havreballegård og Stjernholm Amter. Kongen har under 25
pasfoto, approberet en sådan repartition, hvorefter de 57
Rytterheste når det findes fornøden skal afleveres til General Major
Neubergs Regiment, hvilket de ikke vil undlade at meddele. 2 Marts
1743.
637
Fra C A Charisius, Constantinsborg.
Som Hans Majestæt
af særdeles clemence, har bevilget at han må være fritaget for at
præsentere de 2 Rytterheste, som han efter forordningen af 7 Juli
1741 er pligtig til for Cavalleriets remontering af sin Gårds
hovedtaxt, stedse skal holde parat til Kongens tjeneste. Derefter
ordlyden af samme, bl a skal han i det længste, inden 6 uger fra
Rekvisitionens dato, levere gode og forsvarlige Heste, eller i
modsat fald, at de Officerer som skulle modtage disse, må være
autoriserede til på anden måde, som de selv finder for godt, og til
hvor høj en pris de end måtte findes, på hans regning at indkøbe. 11 Maj 1742.
638
Fra C
Güldencrone, Vilhelmsborg. Som Hans Kongelige Majestær af særdeles
clemence har bevilget, at han må være befriet for den årlige
præsentation af de Rytterheste, som han efter forordningen af 7 Juli
1741 er pligtig til at levere til Cavalleriets Remontering, at sine
3 Hovedgårde, nemlig Vilhelmsborg 83 tdr - 3 Rytterheste. Moesgård
49 tdr 2 Rytterheste og Østergård 24 tdr 2 Rytterheste, hvilke 7
Heste han stedse skal holde parat, til på anfordring at stille
levere til Kongens tjeneste. Derefter hans forpligtigelse som under
Constantinsborg.
21 Marts 1742.
639
Fra F
Danneschiold Samsøe, Marselisborg. Bilag som forrige, hvoraf fremgår
at han er befriet for den årlige præsentation af de 4 Rytterheste
som han efter forordningen er pligtig til at gøre af Godsets 100 tdr
Hartkorn. Derefter som under forrige hans forpligtigelse til efter
påkrav at levere disse indenfor en frist på 6 uger etc. 1 Juni 1742.
640
Fra C Lerche, m
fl, Land Etaten etc. Da Kongen allernådigst har befalet, at af det
den 16 August udskrevne Hø, skal der ikke afleveres mere i
øjeblikket, men det resterende først efter nærmere ordre, hvilket
Amtsbetjentene under den 12 hujus er meddelt, således de kunne
foretage den videre bekendtgørelse, Men for at man bedre kunne være
forsikret om at det resterende, ikke på en eller anden måde, ved
Bønderne skulle blive forringet, fortæret eller bortsolgt, må de
hermed anmode Stiftamtmanden om at han vil føje en sådan anstalt, at
dette ikke sker, således det efter nærmere ordre kan leveres. [Se
næste]. 29 Oktober 1743.
641
Fra ??, Land
Etaten etc. Ganske vist har de under 29 pasfoto, meddelt at der ikke
skulle afleveres mere Hø før nærmere ordre fremkom, ligesom
Stiftamtmanden blev bedt om at sørge for, at dette kunne ske, men da
det nu hænder sig at Kavaleriet på sine steder i Kvartererne og især
i Århus, ikke bliver forsynet med det behøvende Hø, har de med
Justitsråd og Krigscommissair Folsach, måttet foranstalte, at af
dette udskrevne, men i behold værende Hø, tid efter andet skal
leveres til dette Cavaleri, indtil andet Hø kan blive anvist.
5
November 1743.
642
Fra Lerche, Land
Etaten. Som den reserve Havre der efter kongens ordre af 25 Februar
skulle holdes i beredskab til hans tjeneste, nemlig 1 skp Havre af
hver tdr contribuerende Hartkorn, nu skal leveres, så må
Stiftamtmanden give vedkommende til kende, at dette straks skal ske
af Havreballegård og Stjernholm Amter, da der i øvrigt om dets
dygtighed [kvalitet] og mål, forholdes således som forordningen om
Kornskattens påbud for indeværende år, under 12 Oktober 1742
befales. 13 August 1743.
643
Fra Lerche, m fl,
Land Etaten. Ligesom de har bekendtgjort for vedkommende Regimenter,
en af Kongen approberet repartition, angående fra hvad Købstæder et
hvert Regiment samt Artilleri Stald Etaten skal have deres Heste og
Artilleri Kuske, når dette gøres fornøden, jvnf Kongelig befaling af
14 Februar og 11 Marts, skal de ikke undlade en lignende over hvad
Århus Stift, til sin tid, skal levere af Heste og Kuske, nemlig til
Artilleri Stald Etaten: Århus 60 Heste og 18 Kuske. Horsens 36 Heste
10 Kuske, Randers 40 Heste 11 Kuske, Grenå 5 Heste 1 Kusk, Ebeltoft
5 Heste 1 Kusk, Mariager 3 Heste 1 Kusk og Skanderborg 6 Heste 1
Kusk, i alt 155 Heste 43 Kuske. 26 Marts 1743.
644
Fra Hinge?, m fl,
Land Etaten. Efter Kongens ordre skal de Heste som skulle holdes i
beredskab i Købstæderne, til Stabs og Brødvogne, så også til
Artilleriet, item Artilleri Kuskene, først afleveres udi
næstkommende September, hvilket Stiftamtmanden pålægges at sørge for
kan ske. 13 August 1743.
645
Fra Hinge, m fl,
Land Etaten. Kongen har allernådigst den 13 hujus, befalet at
Artilleri Heste og Kuske, item de Heste som er afgivne til
Regimenterne, alle skal tilbage til de steder hvor de er afgivne, og
derefter tilbageleveres vedkommende, som derefter bestandig skal
holde dem under godt foder, på det de udi næste tilstundende Forår,
på forlangende igen kan afleveres og gøre behørig tjeneste. Da nu de
Heste og Kuske der af Købstæderne i Århus Stift har været afleveret,
kan ventes tilbage den 30 Oktober, pålægges Stiftamtmanden at sørge
for at vedkommende, til samme tid afhenter disse, og at der med
Attester bliver meddelt dette til Artilleri Stald Etaten. 19
Oktober 1743.
Omslag: 1743
Amtmændenes Breve. Århus.
646
På bagsiden af
omslag: Fra Witius?, Mariager. I følge forordningen af 21 Juli 1714,
indberettes at der i afvigte December kvartal, ved Mariager Byting,
Gerlev og Onsild Herreder samt Mariager Klosters Birketing, ingen
sager eller andet har været hvoraf skal svares til Vor Frelsers
Kirke på Christianshavn. 22 Januar 1790.
647
Fra D Trappaud,
Søbygård. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 13 August, hvori
denne har meddelt ham, hvorledes denne efter allernådigst tillagte
befaling, som Forsvarer for Anne Michelsdatter af Søring [Sødring?]
har beskikket Studiosum Peter Zonnix, med de vilkår at hannem af
bemte Anne Michelsdatter forskaffes fri befordring til og fra
Tinget, ifald hendes kræfter [evne] var dertil, men da hun i så
langt i fra ej er af de omstændigheder, at hun de i så fald
erfordrende udgifter kan bestyre, men hellere af mangel på livets
ophold for sig og en del umyndige Børn har måttet nødes til at gribe
til Bettel Staven, har Trappaud med hendes beskikkede forsvar,
corresponderet, for at formå samme til at gøre et forskud af slige
udgifter, indtil sagen endelige afgørelse, hvilket han har afslået,
og muligt ej heller har kræfterne til. Han ser intet andet middel
til at hjælpe denne stakkel til sin ret, end at en hun beskikkes en
Forsvarer som kan og vil stå i forskud for disse udgifter, som dem
sandt og upåtvivlelig ved sagen udfald kan vente at få godtgjort, og
er de da i denne henseende han herved for hende, som idelige anråber
ham om hjælp og forsvar, beder Stiftamtmanden om at beskikke hende
en anden Forsvarer. 2 Oktober 1743.
648
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Henviser til [ikke] indlagte Tingsvidne, hvoraf
Stiftamtmanden vil fornemme, at Tinghuset for Vor og Nim Herreder er
helt Brøstfældig, og behøver istandsættelse. Men som ingen ligning
eller egentlig regning kan vides på det som vil medgå til dette, før
dette er sket, beder han og Stiftamtmandens gode betænkning om,
hvorvidt han har noget imod at Rettens Betjente lader Huset
reparere, og når dette er sket, at Nim Herreds Beboere, efter
ligning og proportion af Hartkornet, kan komme Vor Herred til hjælp
med bekostningen. 9 Maj 1743.
Notat: Besvaret
21 Maj.
649
Fra J Kålund,
Estrup. Kongen har allernådigst under 8 hujus befalet, at af det
Nordjyske Regiment, 1 Major, 1 Capitain, 2 Lieutenanter, 8
Underofficerer, 2 Tamburer og 236 gemene, fordeligst og
allerskyndeligst skal marchere til København, og at samme Commando
undervejs, ikke alene skal nyde fri Qvarterer, bestående af alene af
Tag og Fag, hvor de bliver om Natten, men endog med al deres
medbringende bagage, fri transport over alle priviligerte og
u-priviligerte Færgesteder, såvel som fra Århus til Kalundborg, og
da denne Commando, efter hans derom udstedte march ruter, den 9
August til Århus, eller muligt til Skejby og Vejlby vil ankomme, så
har han om efterfølgende ting til Kongens tjeneste, tilskrevet
Magistraten i Århus, nemlig: 1) i fald de skulle behøve noget
Natteleje i Århus, skal de gives fri kvarter af Tag og Fag, på
anfordring af Borgerskabet. 2) At 3 små Smakker den 10 August om
Morgenen skal ligge færdig ved Skibsbroen, så de og deres Bagage, så
snart vejr og vind vil føje, kan overføres til Kalundborg. 3) At
bemeldte 3 Smakker udi Rommene måtte rengøres, og nogle læs tør Sand
der udi bringes, på det at Munderingen ej skal fordærves, i fald at
Folkene formedelst contraire Vind om Natten på Vandet skulle blive.
4) At noget Øl og Brød ved embarqveringen for prompte betaling til
folkenes forplejning, udi den tid, de er på Vandet, kunne bekommes.
Skulle Magistraten, mod forhåbning, vægre sig mod hans ønske, håber
han på Stiftamtmandens assistance, og at det ikke mishageligen måtte
optages, at han hermed henvender sig til denne. 29 Juli 1743.
650
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Efter at der var blevet ham bekendt, at Byfoged
Mavors i Horsens, som tillige var Herredsfoged i Vor - Nim Herreder,
ved døden var afgangen, har han beskikket Birkedommeren i det
Skanderborgske Distrikt Niels Wissing til at betjene Retten ved Vor
Herredsting i den tid tjenesten er vacant [ledig], hvilket han
hermed tjenstligt communicerer, ifald denne måtte behage hannem
tillige at autorisere til at beopagte hvad der i en og anden måde
kunne forefalde i der til Vor Herred annecterede Nim Herred. 12 December 1742.
Notat: Besvaret
17 December.
651
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. "Om endskiøndt Madame Wissing i Århus Mølle, som
en Lodsejer i Nølløf [Nølev] Sogn, under Aakær Amt, ved den, af Hr
Justits Råd Lassen, og hende, forfattede jndretning, Sub dato 30te
Juny 1741, til en Skoles vedligeholdelse i berørte Nølev Sogn, har
til en lettelse for sine Bønder forbunden sig således. Madame
Wissing hendes Bønder til hielp årlig 2 rdr.
Som indretningen
nærmere udviser; Så dog besværger Hr Justits Råd Lassen sig ved Hans
til mig indkomne skriwelse af 1te hujus at welbemelte Madame
Wissing, ikke efter mange mundtlig og skriftlig anmodninger, skal
hawe villet beqwemme sig til at betale de i så måde, til Skolen,
udlovede = 2 Rdr årlig, med widere som welbemelte Hr Justits Råd
Lassen i Hans skriwelse, hwor af indlagde, for såwidt den post
angår, er ligelydende des - årsage, som Madame Wissing henhører
under Deris Excellences Jurisdiction, er ieg Tienstskyldigst
anmodende: det måtte behage Dem at lade hende betyde at hun ikke
kand befries for årlig at sware de i så måde til Skolen udlovede = 2
Rdr, men at hun efter den af hende Selv vedtage og approberede
jnddeling berørte 2 Rdr årlig i Rette tide til Skolen erlægger, i
forwentning af sådan Deris Excellences behagelig Assistance
forbliwer med ald Consideration og Estime Deris Excellences
Tienstskyldigste tiener F L v Woyda" [Se næste]. 13 Maj 1743.
Notat: Besvaret
21 Maj.
652
Fra T Lasson,
Dybvad - til Woyda. [Se forrige]. Det er Deris Høivelbårenhed
bekendt, imellem ham og Madame Wissing udi Århus Mølle, i følge
Kongens gjorte anordning til Skolernes indrettelse, at der er
stiftet og oprettet en fundatz til Skolehold for Nølev Sogns ungdom,
hvorved der af ham, til Skoleholderens belønning udi benævnte Annex
Sogn, til hjælp for hans Bønder,, er udlovet 4 rdr årligt, og af
Madame Wissing til hjælp for hendes Bønder i Assendrup, i proportion
af Hartkornet, på samme måde 2 rdr årligt. Ikke des mindre har hun,
uanset mange mundtlige og skriftlige anmodninger, ikke hidtil været
at persvadere [formå] til at betale samme 2 rdr, men henviser til
sine Bønder, som modsiger at contribuere videre end efter fundatzens
formelding, og i så måder resterer, nemlig for afvigte år, samt
dette års første termin 3 rdr, der ikke vel bør komme Skoleholderen
til afkortning, helst det er Kongens befaling, at hvis her om en
gang er stiftet og approberet ei må være nogen forandring
undergiven, altså vil Etatsråden pardonere, at han henvender sig,
udbedende sig dennes behagelig assistance, til samme restances
erholdelse og af betaling. 1 Maj 1743.
Omslag: 1743
Familie og Folkeskat angående. Århus Amt.
653
På bagsiden af
omslag: Fra N C Carøe, Horsens - Herredsfoged og Birkedommer. At
ingen criminelle Sager har været under Nim Herred eller Tirsbæks
Jurisdiction siden 1 Juli, attesteres hermed. 1 Oktober 1796.
654
Fra Jens Låsbye,
Århus - til Woyda. For i underdanighed at efterleve Nådige Herres
tillagte befaling af 27 pasfoto, med vedlagte Familie og Folkeskats
forpagter Seignr Christian Nissens insinuerede påstand, dateret
Århus 24 Januar sidst afvigte, tillast [mod] Hans Leth på Tarskov
Mølle. Samme Nissens påstand returneres med underdanig taksigelse,
for sammes nådige tillæggelse [tilladelse?] på Leths vegne, til
Låsbyes erklæring, hvilket hermed vedlægges, så kortfattet, som det
har været muligt, retteligen at give sandheden til kende, hvoraf
disputten har taget sin begyndelse, og hvoraf den end rejser sig og
i fremturende er. Fortsætter: Sr Leths Stifsøn Morten Sørensen var
hos mig for nogle dage siden og declarede at nådige Herres befaling
til Leth, at skulle indfinde sig på Skanderborg Slot den 10 Januar
sidst forgangen er, kom ikke til Tarskov mølle førend mange dage
efter nævnte 18 Januar. Og forinden sådan befaling indløb til Leth
før den 10 i bemeldte måned, understår jeg Låsbye] på Lethes vegne,
den 13 næstefter /:som var mandagen, derpå følgte/fulgte søndagen,
da Hr Forstander Seignr Niels Nielsen rejste til Skanderborg, for at
tage imod folke og familieskatten:/ ved min underdanige memorial, at
insinuere Nådig Herren, min angivelse på Tarskov Mølles familie, til
familie og folkeskatteforpagteren Dr Nissen under dato 9 Januar
1744, in copi no 4, og Niels Nielsens givne qvittering under no 5,
udi den forventning og i det håb, såsom nådige Herren [Woyda] havde
bekommet in original alt hvis som var passeret, imellem Niels
Nielsen og Leth fra Juli termin 1742 til Juli termin 1743 incl, fra
Rentekammeret, og den gode ven af min [Låsbyes] fader, som er meldt
i erklæringen, også havde kopi af alle de nævnte dokumenter og
bevisligheder. At nådige Herre uden videre referering, havde behaget
i Niels Nielsens nærværelse at give en nådig decision. [Se
følgende]. 19 Marts 1744.
655
Fra Jens Låsbye,
Århus. [Se forrige]. Han har efter anmodning af sin Faster Inger
Jensdatter Schibholm Sr Hans Lethes til Tarskov, siden dennes
tilfaldende svaghed, påtaget sig til hver termin, så snart han fik
opgørelsen af Mandtal, at gøre angivelse og betaling for Tarskov
Mølles beboere af familie og folkeskat, hvilket også skete nu til
dette januar kvartal, efter at han havde modtaget Woydas befaling
under 4 November til Hans Leth, som nådigst melder at de højest
bydende Herrer i Cammer Collegiet havde remitteret Hans Lethes klage
af 5 September over familieskatte forpagteren Christen Nissen, der
ikke har noget at kræve hos Leth, uden for en af Nissen selv
forvoldt og gjort udeblivende betaling, som han af Leth, Niels
Rømmer og Hans Buchtrup og aller sidst af Andreas Lyngbye, således
som forordningen 2 cap 4 art befaler om Møllere etc. Henviser til
vedlagte beviser no 1-2-3således Woyda kan se, hvad disputten drejer
sig om, og for at få den afgjort mellem parterne. Nævner flere bilag
og forskellige datoer m v. For da at få min Faster udi rolighed udi
denne ting, understår han sig underdanigst hermed at bede Etatsråden
af nåde, befale hvorledes den ting skal være afgjort, og Niels
Nielsen eller forpagteren Christian Nissen at give ham en ren
kvittering for Tarskov Mølles beboeres familie og folkeskats
betaling, såsom det nådigst kan erfares af beviserne Sr Niels
Nielsens medfart ikke er efter forordningen, og ej befale Hans Leth
som ikke er i den tilstand at han kan comparerer, min Faster
[Låsbyes] og søn Morten Sørensen forstår ikke at svare tilde eller
sådanne ting. Han skal findes redebon i deres sted, så vidt muligt
kan være at efterleve Etatz Rådens befaling. [Se næste]. 13 Januar
1744.
656
Fra Jens Låsbye,
Århus. [Se forrige - bilag no 4]. For Tarskov Mølles beboere og
ejere sendes herved familie og folkeskatten for Januar kvartal 1744,
nemlig for Hans Leth, Hustru og Søn 1 rdr. En Møllersvend 3 mk 8 sk.
En Pige 3 mk. En Karl som er Soldat, er for folkeskatten fri, men
Consumption betales med 2 mk. En Karl som og varter i Stalden skulle
give 3 mk 8 sk, Stalden 3 mk, men for Dragon Hestens holdelse er
begge poster fritaget, for fri givne. En Hyrde Dreng, formenes er
fri efter forordningen. For disse Tou Rixdaler Tou March og Otte
skilling, vil jeg formode Hr Familie Forvalter Sr Nissen meddeler
mig her på sin qvittering. Århus 9 Januarius 1744.
Påtegnet samme
dato af Johan Clemmen? Andersen og Hans Nielsen Horsens?, hvoraf
fremgår at de har været hos Forpagteren for at betale nævnte beløb,
men denne ville kun afgive en aparte kvittering, jvnf næste
påtegning, hvoraf ses, at Niels Nielsen mener at det betalt skal
fragå en restance på 6 rdr 5 mk 10 sk. [Se følgende]. 13 Januar
1744.
657
Fra Jens Låsbye,
Århus. Næsten enslydende med forrige, nemlig med angivelse af
skatten for Hans Leth m fl, udgørende 2 rdr 2 k 8 sk, hvorimod der
på samme bilag er påtegning af Niels Nielsen, der bl a henviser til
beregningen fra 6 Juli 1743, hvorved der er en rest på 6 rdr 5 mk
10 sk, hvorpå siden er godtgjort af han i Juni samme år har
præsenteret en Dragonhest, hvorefter han for Juli termin 1743
fritages for betaling af en Karl og Staldene 1 rdr 8 sk, hvorefter
restancen udgør 5 rdr 5 mk 2 sk, hvortil kommer dette års Januar
termin, hvorefter summen udgør 11 rdr 3 mk 6 sk, fragår de i dag
betalte 4 rdr 5 mk. [Se følgende]. 9 Juli 1744.
658
Fra Jens Låsbye,
Århus - til Gundorph, Skanderborg. [Se forrige]. Giver sig den ære,
at indberette det han på Tarskov Mølles beboeres vegne, i går har
præsenteret betaling til forpagteren af Familie og Folkeskatten,
hvilket forhen er indberettet med hans svar, nu også for Juli
kvartal, men denne vil stadig ikke afgive en ren kvittering. Slutter
med at Leth bliver ikke Nissen en skilling skyldig, uden for Stald
og Karl i Januar kvartal 1743 1 rdr 8 sk, for en Hyrdedreng om han
skal have for denne de tilførte 3 mk 8 sk. [Se næste]. 10 Juli
1744.
659
Fra Jens Låsbye,
Århus. [11 sider - se forrige]. underdanig erklæring på familie og
folkeskatte forpagter Christian Nissen regninger over den af ham
formenende tilgodehavende familie og folkeskat fra Hans Leth på
Tarskov Mølle, som til Amtmand Woyda er blevet insinueret
[fremsendt] under 24 Januar 1744, som Låsby på Lethes vegne har
modtaget den 28 Februar. Derefter over de mange sider,
tilbagevisningen af Nissen krav, med forskellige datoer etc. Nævner
også her Niels Rømmer i skrivelse fra Rentekammeret den 8 Marts
1744. [Se næste]. 19 Marts 1744.
660
Fra Christian
Nissen, Århus. [6 sider - se forrige]. Bilaget begynder med at Hans
Leth til Niels Nielsen, skriver at han så ofte har tilbudt betaling
af Consumptionen for sig selv, Hustru, Børn og Tyende, såvel som
folkeskat efter forordningen og jvnf Rentekammerets skrivelse af 8
Marts 1738, hvilket Niels ikke har villet modtage, men påstod
betaling efter den formodede regning dateret Århus 26 Maj 1742,
hvilket var meget utålelig for ham, hvorfor han blev tvunget til at
henvende sig til Cammer Collegiet, der jvnf næste, har tilskrevet
Familie og Folkeskatteforpagteren Christian Nissen over Skanderborg
- Åkær Amter, at i anledning af Lethes indsendte besværing, at han
ligesom forrige forpagter Ammidsbøl at holde si Consumptions
forordningens 2 cap 4 art efterrettelig, og ikke for de folk Leth
holder til Tarskov Mølle, og det tilliggende liden Jordsavling af
Hartkorn 1 tdr 3 skp 2 fc 1 alb fordre Familieskat, ligemed den der
ejer og besidder Sæde og Avlsgårde, men kun som andre Møllere på
landet. Sign: J Adtzleu m fl, Rentekammeret. På samme bilag
angivelse for skatten i årene 1740 - 1742. [Se følgende]. 24 Januar
1744.
Bilag: Dateret 26
Maj 1742 fra Jens Låsbye, angivelse af restance for 1740 - 1742.
661
Fra Peder? Jens Låsbye,
Århus - til Gundorph. [Se forrige]. Da Hans Leth til Tarskov Mølle,
desværre er i den tilstand at han intet kan besørge noget til nytte
for sig og sine, har Låsbye efter anmodning af hans Kiereste,
Låsbyes Søster, påtaget sig hendes anliggende at se bedst befordret,
hvor under er indfaldet Mons Niels Nielsen eller hans Søn Christian
Nissen, familie og folkeskattes forpagter i det Skanderborgske
distrikt, som ingen tid har villet tage imod familie skatten fra
Tarskov Mølle, alt jvnf tidligere. [Se næste].
11 Juli 1743.
662
Fra Jens Låsbye,
Århus - til Niels Nielsen. [14 sider - se forrige]. Bilaget begynder
med at Hans Leth så ofte har tilbudt betaling af skatten for sig og
sine, men Nielsen ville ikke modtage dem efter forordningen, uanset
skrivelse fra Cammer Coll, alt som i andre bilag. [Se næste].
6 Juli
1743.
663
Fra O Thott, m
fl, Rentekammeret. [7 sider - se forrige - kopi att C Nissen]. Copie
no 7 C6tus fem Rixdaler 1742. Forpagtnings Contract for Skanderborg
og Aakær Amters Familie = og Folke = Skats forpagtning, pro Annis
1743, 1744 og 1745. Efter den fra Kammeret udgangne Placat datr 14
April sidstleden, haver været til nye opbud og forpagtning, og af Sr
Christian Nissen på Skanderborg og Åkær Amters Familie og Folke skal
beholdt høyeste bud med den summa 1720 rdr Courant, som den 10 hujus
af Hans Kongel: Mayets allernådigst er approberet. Så forpagtes
herved til bemeldte Christian Nissen og hans arvinger udj 3de nest
efter følgende Åringer at regne fra 1ste Janvary 1743 til årsdagen
1746 højstbemeldte Kongl allernådigste påbud af Familie og Folke
skatten, med hvis deraf dependerer udi fornte Amter på følgende
Conditioner. Derefter under 5 punkter betingelserne m v. [Se
følgende]. 15 December 1742.
664
Fra C Leth, m fl,
Rentekammeret - til Woyda. Den klage Hans Leth i Tarskov Mølle har
indsendt over Familieskatte forpagteren Christian Nissen dat 5
hujus, behager Woyda nærmere at fornemme af vedlagte, ligesom han må
sørge for at få sagen bilagt i mindelighed. [Se følgende]. 14
September 1743.
665
Fra Hans
Leth,Tarskov Mølle - til Cammer Coll. [Se tidligere]. Underdanigst
takker han for deres nådige og gunstige tillagte resolution af 10
Juli 1742, hvorefter forpagteren af Familieskatten Christian Nissen,
skulle holde sig Consumptions forordningen efterrettelig, og ikke
kræve skat af de folk Leth holder til Tarskov Mølle og dennes
tilliggende liden Jords avling, Hartkorn 1 tdr 3 sko 2 fc 1 alb. Han
har derefter den 7 Juli tilbudt Forpagteren betaling for 1740 - 1741
og 1742 med 27 rdr 8 sk, jvnf forordningens befalende, men disse er
ikke blevet modtaget før den 7 - 8 August næst påfulgte, hvilket
fremgår af hans kvittering, hvoraf desuden ses hans yderligere krav
for udeblevne betaling, hvilket Leth har tilbudt at betale med 4 - 5
rdr, men Nielsen kræver 7 til over 8 rdr, og i alt for 6 terminer 50
rdr 11 2/3 sk i stedet for 27 rdr 8 sk. Mere om hvorledes der også
er problemer med betalingen for 1743 etc. [Se følgende]. 5 September
1743.
666
Fra Hans Leth,
Tarskov Mølle - til Nissen. [Se forrige]. Fremgår at han ved Jens
Låsbye i Århus, har villet betale sin Familie og Folkeskat, først
efter en af ham forfattet special beregning, dateret 9 Januar sidst,
hvilket med Nissens påtegning gik tilbage, dagen der efter med
special forklaring således lydende: For Tarskov Mølles beboere og
ejere sendes herved Familie og Folkeskattens betaling for Januar
kvartal 1743 nemlig: Af Hans Leth selv, 2 mk, hans Hustru 2 mk, hans
Søn 3 mk En Møllersvend 3 mk 8 sk, En Pige 3 mk, i alt 2 rdr 8 sk.
Af en Karl som bruges til Auflingen er 3 1/3 mk 8 sk. Stalden 3 mk.
Er fri for Dragon Hestes holdelse, hvorfor Amtmand Woydas attest
skal blive forevist er præsenteret. En Karl er Soldat, og efter
forordningen fri for Folke - skattes svarelse, men betaler
Consumptionen med 2 mk, udgør i alt 2 rdr 2 mk og 2 sk, hvilke penge
hermed følger, og derfor venter Monsr Christian Nissens kvittering.
Dat 10 Januar 1743 sign Peder Låsbye. Af Nissens påskrift ses at
denne mener Leth skal betale 3 rdr 3 mk 8 sk, hvortil han lægger en
restance på 3 rdr 5 mk 2 sk, i alt 7 rdr 3 mk 8 sk, fragår nævnte 2
rdr 2 mk 8 sk, og således rest 5 rdr 2 sk, hvilket det uenighed det
følgende omhandler. 29 Januar 1743.
2 bilag:
1) Dateret 6 Juli
1743 fra Christian Nissen, om betalingen af Juli termins skatter,
hvilke fremviser en restance på 6 rdr 5 k 10 sk.
2) Dateret 7
August 1742 fra Christian Nissen, om samme uenighed, påtegnet af
Peder Låsbye og sluttelig af Nissen, der skriver at når Hans Leth
eller Borgemester Låsbye lovlig godtgør at nogen af de fem første
terminer til betalinger anbudne til sine rette tider efter
forordningen skal den af dem beregnede forhøjelse bortfald, som
ellers ikke sker.
667
Fra Niels
Nielsen, Århus - til Woyda. Henviser til [ikke] vedlagte angående de
oplysninger han har angående Monsieur Leth i Tarskov Mølle,
vedrørende hans resterende Familie og Folkeskatte, og det så
udførlig at han håber Woyda selv finder, at han har retten på sin
side, hvortil han ej påtvivler at han jo forhjælpes, og såfremt at
Monsr Leth skulle have noget af betydning imod hans at indvende,
som han ikke ved, sligt da måtte komme til hans [Nielsens] erklæring
før der resolveres. Er det muligt ønsker han gerne med Budet at have
revision udi sin indleverede godtgørelses regning. Og som han tror
at Woyda selv ved, at han efter Sr Poul Johansens egen begæring, ved
ordentlig lovmål har søgt, hvad der tilkommer ham af Ry Mølles
Familie, formedelst han foregiver at han imod vis årlig afgift,
skulle være fri for dette, og Nielsen af dets årsag skulle søge
dette beløb nedsat i afgiften, så i henseende til at han ikke ved,
at noget Fæste på Hans Kongelig Majestæts Gods af andre end
Amtmanden og Regimentsskriveren udgives, som og derover formodentlig
holder Fæsteprotokol /:vel og om Fæstebrevene af andre end dem selv
vare udgivne:/ så i henseende til den lange ophold som Monsr Poul
Johansen der af ved Retten forårsager, det Sr Niels Wissing nærmere
kan berette, solliciteres og af den gunst måtte tillægges at
Fæstebrevet udi Protocollen måtte blive efterset og Copi han deraf
meddelt om det er at finde, på det ald øvrige vidtløftighed kunne
forekommes, og han der af se hos hvem han skal søge sin ret. 7 Februar 1744.
668
Fra Jesper
Hutfeldt [Huitfeldt?], Michel Eskesøn Søren Christensen, Saksild. "Eftersom Simon
Jacobsen af Nølev er min attest begærende, angående hans Forældres
tilstand, hvorledes de findes både af Alder og helbred i det håb at
Høy Edle og Welbårne Hr Etatz Råd og Amtmand von Woyda seer dem
befriet fra at giwe Familie Skat, da kand Jeg herved bewidne, at de
af Alder er ved 63 år, af Helbred meget skrøbelige, så at de iche
kand tåle at giwe nogen Skat, særdeles Moderen, omendschiønt hans
Fader meget tid pines hårdelig, ja så hårdelig, at hand ey længe
tillige kand søge Kierchen. Wilde derfor Deris velbårenhed nådigst
så derhen, at disse stachels Mennischer kunde bliwe befriet fra at
gifwe Skat, vederfartes den en stor Nåde. Og for at wiise desmere,
at foranførte er sandfærdig, hafwer Jeg ombedet 2de Mænd af samme
Sogn med Mig til witterlighed at underschrifwe. Saksild d: 16 Juny
1743". Signeret. 16 Juni 1743.
669
Fra Jens
Christensen, Harlev. Som ieg underskrefne fattige mand Harlev Byes
growsmed, må ugierne fornemme, det ieg af Familie og folche skattens
forpagter Edle Sr Niels Nielsen i Århus, kræves for familie og
folcheskat, for trende i hans forrige Forpagters tid afvigte
åringer. Fortsætter at han besiddet et ringe Hus her i Byen, som
Bymændene af vedkommende Ejer har lejet til ham, for at gøre deres
ringe Smedearbejde. Han finder sig i dybeste underdanighed, beføjet
til at fremføre sin armelige tilstand, og andrage om befrielse for
betalingen, for det 1ste i henseende til at betale 1 rdr er for ham
der er en gammel Mand, hans "Øyne moxen domme, til Ret at foreståe
mit Arbejde". For det 2det har han en Datter som er vanfør, og der
for af dem og vedkommende, de fattiges forsørger nyder lidet almisse
Korn. 3die er hans ringe og som snart ubrugelige Redskab, til Byens
Mænd pantsat, af den årsag at han ej kan ernære sig og sine af sit
Håndværk. Dog over alt finder han det grovsmede på Landet, er af
Hans Mayts høje nåde og barmhjertighed, frigivne for Familieskat, i
hvis nådige skiødtz han indeslutter sig, til befrielse, bønbedende
det den nådige Herre, ville anse hans slette tilstand, som han og
her vidnefast med disse 2de danne Mænds undertegnelse kan bevidne,
som og hans egen Sognepræst, velærværdige Hr Lodberg, det samme kan
testere. "Jeg i dybeste underdanighed wil erwarte en Nådig
bønhørelse forbliwende Høy Edle og Welbårne Herrens
allerunderdanigste Knegt Jens Christensen".
31 Januar 1743.
Påtegnet: Af C
Lodberg, der bl a skriver ovenmeldte Jens Christensen, Grovsmed i
Harlev, som af Sr Niels Nielsen, Fam forpagteren bliver presset for
6 Terminer, da ser jeg iche hvad anledning dend Hr Niels Nielsen kan
have dertil, efterdi han stedse i sine indgivne Mandtaller har
Specialiter forklaret hans tilstand, som han uden videre for
Velbårne Hr Etatz Råd og den stachel til befrielse, sandfærdig og
med en god Samvittighed vil forklare, Byens grofsmed er han og gør
ikke håndværk af andet, Huset lejer både han [Præsten] og de andre
Mænd ti ham i mangel af noget Grandehuus, fattig er hans tilstand,
skrøbelig hans helbred, så jeg vil have ham til Høyædle og Welbårne
Etats Råd recommenderet, Dette i sandhed at være.
Test C Lodberg. Sign: Jens Berentsen, Rasmus Rasmussøn, Peder
Pedersøn, A C S, J J S, N I S.
670
Fra C Fach,
Sjelle. Som han er årsaget til at henvende sig med disse få linier,
altså er hans ydmyge begæring at han må blive hjulpet derudi, at Sr
Niels Nielsen, Familieskatteforpagteren, må lade sig nøje med det
som forordningen tillader, og ikke kræve mere, end det han med rette
kan tilkomme. Han har tid efter anden påsat 1 mk til rest i sine
kvitteringer, hvilket han krævede for en Søsterdatter, som Fach har
taget til sig af medlidenhed og Christen kærlighed, så som hun ikke
er så stærk, at hun kan tjene for sit brød, da dog alligevel at han
Nielsen lige så meget som for sig selv, efter forordningen, og
foruden alt dette forlanger han nu i sidste kvittering af Stal
[Stald], da Fach dog ikke har Stal eller Hest, som medfølgende
seddel udviser af Sjelle Mænds undertegnelse, med deres egne Hænder
påskrevet. [Se næste].
27 Januar 1743.
671
Fra C Fach,
Sjelle. [Se forrige]. "Høyt=ærede gode Wenner! Såsom Sr Niels Nissen
familie og folkeskattis forpacter, forlanger folkeskat 3 mk hwer
Termin af min Søster Datter Elisabeth Rüdemans lige ved en
Tienestepige, da det er imod Kongl: Majsts allernådigste forordning,
hwilchet siger, at der skal giwis af min familie lige ved Mig selv,
og dets foruden pretenderer hand af Stalden, da der er enhwer bewist
i Sjelle, at ieg iche har Hest eller Stal, er der for min Wenlig
begiering til Eder i Danne Mend her i Sjelle, at i til Witterlighed
Wil underskriwe Eders Naune, at det er sandferdig, at ieg iche
hafwer meer folch hos mig end som same Søster Datter, og at ieg iche
holder Hest eller Stal her med Eder alle Gud befalet.
Eders bered Willige tiener C. Falch.
Owenmeldte Opskrift tilståer Wi Sjelle Mænd med wore Hænder
underskrewet i Sandhed at wære Christen Børsting, Niels Jensen og
Niels Andersen Sjelle d 13 Januarii Ao 1743".
672
Fra J? Müller,
Viborg - til Woyda. På meget ærede af 7 hujus skal han ikke
efterlade, i tjenstligt gensvar at melde, at han som Formynder for
Lieutenant Jørgen Müller og hans Broder Bendix Lasson Müller, og her
boende, også, har den her holdende Commission over de extraordinaire
påbud, har ladet dem begge antegne til formueskat, som også af ham
skal blive betalt. Begges capitaler er i behold og ganske urørte,
Jørgen Müllers står således udsat hos Etatsråd Dyssel på hans
Obligation med påtegnede Landsdommer Trellunds caution som selv
skyldner 1200 rdr hos mig selv [brevskriveren] efter dennes
obligation på tre hundrede. Og hos Mads Lasson på Bjørnsholm, de
efter hans sal Søster arvede 240 rdr. Og Bendix Lasson Müllers
fædrene og mødrene arv står hos Mons Epitzius på Lergrav, hvorfor er
pantsat 72 tdr Hartkorn, og det han efter hans sal Søster er
tilfalden står som hans Broders hos Lasson på Bjørnsholm. Woyda
behager vel at erindre at da han antog dette formynderskab og Jørgen
Müller i Husedtig? mig, forsikrede jeg, at om jeg end selv skulle
tillegge af mit eget, som og hidindtil er sket, skulle dog hans
capital urørt blive hannem conserveret, skønt han ville blive mig
[brevskriveren] en del skyldig om det kom til aftegning, som jeg dog
ingenlunde påstår eller forlanger, men som de årlige renter af de
300 rdr hvor på min obligation er i Deres Velbårenheds Hænder
[Woydas], der imod bør komme mig til gode, så behager min Høytærede
Hr Etats Råd og vil påtegne på benævnte obligation at renterne årlig
til Myndlingens en tretien og fornødenhed er anvendte. [Se næste].
14 Oktober 1743.
673
Fra T Lasson,
Dybvad - til Woyda. [Se forrige]. Henviser til meget ærede af 7
hujus, som han har taget sig den ære at åbne, og desuden tager sig
den frihed at tilmelde Woyda som Skifteforvalter og overformynder,
at enhver af hans tvende Myndlinger efter Skiftebrevets formelding,
efter begge deres forældre i Januar 1737 blev arveligt tildelt 753
rdr 4? mk, deraf beregnes? enhver af dem til indtægt to års
rentepenge fra 1737 til 1739 75 rdr 4 mk, hvilke penge lægges til
capitalen som for hver udgør 829 rdr. Efter sal Frøken Karen Müller
blev på en Søsterlod til hver 120 rdr 11 sk, hvorefter hele
capitalen udgør 949 rdr 11 sk, thi af medynk udi de to første år var
hans kære Mama på Åkær så mangfoldig raisonable, at hun intet
forlangte af renten for disse Myndtlinger, af den årsag, at
arvecapitalen var så liden, og hvis disse korn ej hvert år hos deres
kiære Grand Mama havde retirade og daglig assistance, kunne den
årlige rente aldrig forslå.
14 Oktober 1743.
674
Fra C Kiøring?,
Ristrup. Som han på sin sal Herres Justitsråd Reenbergs arvingers
vegne, var i Århus for at betale næst afvigte års familie og
folkeskat for Ristrup og underliggende Bøndergods her i Amtet til
forpagteren Niels Nissen, efter de forfattede Mandtal, hvor efter
han i dennes Hus betalt 18 rdr 8 sk for Ristrup, men denne gav kun
kvittering på 14 rdr og 8 sk, ligeledes for Sabro Sogn betalte han 5
rdr 3 mk 4 sk men nød kun kvittering for de 5 rdr, uden at får
årsagen at vide. Kan ikke nægte han både før og siden krævede
corpulations penge, fordi han [brevskriveren] i Juli 1740 druch?
Bryllup. Nævner derefter det ham af Reenberg meddelte fæstebrev af
22 Januar 1738, hvor efter Nielsens formand forskånede ham for
betaling, hvilket han håber denne heller ikke nu kan tilkomme, og
dog således på den måde for corpulationen vil gøre sig betalt. De 3
mk 4 sk på Sabro Sogns mandtal, som han ikke ville kvittere for,
vides ikke grunden til. Skulle forpagteren ønske execution håber han
dette må afvises. 14 Januar 1743.
675
Fra S Birch,
Haxholm. Henviser til Woydas skrivelse af 10 hujus, som han først
modtag den 15 om aftenen, med deri indlagte dokument angående
formueskatten, hvortil han svarer, at han straks har ladet det
indlagte omgå ved Gejstligheden i Sabro Herred, med begæring om at
enhver for sine anfortroede Menigheder ville bekendtgøre, såvel som
selv holde sig det efterrettelig. Men hvad det øvrige i skrivelsen
angår, at han skulle indgive efterretning om de som i det ham som
Birkedommer betroede embede, skal svare formueskat, deres tilstand
og midler, kan Etatsråden vel se, er ham ikke muligt, thi hvo kan
vide hvad midler en anden ejer, eller hvad gæld han derimod kan
have, men enhver får på sin samvittighed sådant selv angive, således
som han vil ansvare, hvorfor han for sligt at angive, vorde
forskånet. Men for at vise alt hvad han kan efter allerunderdanigst
pligt, til allernådigste Konges tjeneste, findes her indlagt
opskrift på så mange som i hans tanker vil indkaldes af fornte
Distrikt, men hvo som deres formue er eller kan ansættes for, det er
ham aldeles ubekendt. [Se næste].
22 Oktober 1743.
676
Fra S Birch,
Haxholm. [Se forrige]. Opskrift på de af Frijsenborg Grevskab og
Faurskov Gods som til formueskats ansættelse bør indkaldes i
Skanderborg Amt. Lynge - Lyngå Sogn, Faurskovgård, derpå er ingen
uden Ladefoged og Røgter som ingen vitterlig formue har. Præsten
Jørgen Hiersing, i god tilstand. Degnen sammesteds. Hadsten Sogn:
Hadsten Mølle Key Pedersen. Vitten Sogn: Prousten og degnen. Haldum
Sogn: Hinnerup Brogård Jacob Adler. Foldby Sogn: Norringgård ingen
Betiente uden Ladefoged og Røgter, har ingen formue. Norring Mølle,
Rasmus Ladefoged. Lading Sogn: Præsten Hr Muncheboe i Skjoldelev.
Derudi Byen bor Mons Udtzen, men som han er forpagter ved Kærbygård,
er han vel der ansat. Fajstrup By: En mand som har været farver,
navnlig Laurids Basse, siges at have nogen formue. Degnen Didrik
Jensen i Lading. Skivholme Sogn: Præsten Hr Hans Hiersing.
Degnen Rasmus Didrichsen.
Terp Mølle, Niels
Møller. Udi Lading Sogn er Lyngballegård, hvorpå er ingen uden
Ladegårds folk og en Mejerske. Borum Sogn: Borum Mølle, Peder
Møller. De øvrige beboere udi dette distrikt er alle så vidt han er
vidende fæstebønder, og blandt dem har den meste knap så meget det
de kan udrede de påbudne contributioner, og der fornemmeste ikke
mere end hvad som erfordres til fuldkommen besætning og hvad videre
en fæstebonde bør udrede. 22 Oktober 1743.
676
Fra C Rantzau,
Odense. "Intet skal wære mig kierere, end at dette måtte forefinde
høytærede Hr Stiftsbefalingsmand, ved Sundhed og helbred,
forsikrende at det stedse skal glæde mig, at hawe Deres bestandige
welgående". Der næst finder han sig anlediget til at forestille,
hvorledes en gammel Betient ved hans Gård Rosenvold, boende på
Hovedgårdens taxt, ængstes af familie og folkeskats forpagter Brixen
i Horsens, for familie og folkeskat, der dog er noget der aldrig før
er sket, uden hvad denne, Rantzau uafvidende, som en liden kendelse,
for at blive umolestrered, måske kan have givet. Efter hans tanker
er denne med al ret befriet for at betale disse skatter i henseende
til de Grevelige privilegier, hvoraf vedlægges et udtag. Brixen har
ladet tage en forretning over Jorden, skønt ikke med Rantzaus
vidende, selv om dette kun lidet kan hjælpe ham, idet det bør ske
ved en Conducteur, ikke desmindre har Rantzau forebygget ved
Kammeret, at han ingen confirmation får på dette før erklæring er
indhentet fra Rantzau, hvis det kommer så vidt, kan han kuldkaste
samme forretning, og ved Tingsvidne lettelig bevise, at stedet ikke
har den jord, som det i Tingsvidnet skal være ansat for, og at der
ingen tid er svaret den skat, som han heller ikke lader ske, men
hellere lægger Jorden ud igen, og det sted for at se, hvorledes
beboeren på anden måde kan godtgøres noget. Jorden er i sig selv
ganske liden, har så vidt der af er lagt til stedet, men beboeren,
som en Kammertjener af hans salig Broder, har kan ske grebet lidt
videre om sig end han burde, det man for hans lange tro tjeneste har
seed over med, for hans tid, men derfor ikke bliver til noget følge
for Brixen. Beder derfor om at Stiftamtmanden ikke tillader Brixen
at foretage nogen execution på denne skat, som han er uberettiget
til at fordre, men hellere håndhæver Betjenten den ret, han
hidindtil har fået, og mig [Rantzau] som stedets eiere med billighed
tilkomm.
8 Juli 1743.
Notat: Besvaret13
December.
Bilag: "Extract
af min Sal: faders Diploma af 1671, for så widt jeg deraf i denne
Sag kand erindre:. ....
Prædictum Comitem Ottonem Rantz ovium ejusg descentes omnibus
honoribus etc.
677
Fra O Thott, m
fl, Rente Kammeret. Ved den seneste i Rente Kammeret holdte auktion
den 22 August 1742, for de påfølgende 3 års Familie og Folkeskat, er
de ordinaire conductioner som kontrakten er udfærdiget efter bl a
således. 1) At selvejer Bønderne, som selv bedriver deres Gårde og
er under 3 tdr Hartkorn, er ganske fri for Consumption af dem selv
og familie, men deres folk skal betale Folkeskat på samme måde som
dem der tjener Fæstebønder. 2) Men de Bønder der ejer en Gård på 3
tdr Hartkorn og derover indtil 10 tdr, skal dog svare lige med
Møllere og Degne. 3) Alle de som efter forordningen af 7 Juli 1741
dens 8de post, holder forsvarlige Rytter og Dragonheste, skal på
enhver Hest have en af deres Tjenestekarl fri. Der foruden befries
for at svare af Stalden ejerne af ucompletterede Sædegårde, Vand og
Vejr Møller samt Selvejere. Derefter mere om reglerne. 1 Februar 1743.
678
Ingen afsender.
[På disse restancelister, kan til tider findes personer, som her
længe før folketællingerne kan være vanskelige at opspore. Denne der
udgør 8 sider vil være for omfattende at afskrive helt].
Restanceliste over Januar 1743 termins familie og folkeskat i
Stjernholm Amt. Exp: Lund i Tamdrup Sogn, Niels Pedersen 1 Dreng 1
mk. Underup Sogn og By: Peder Hansen 1 Søn 1 mk. Boring i Hvirring
Sogn: Jens Sørensen en Husmand Jens 1 1/3 mk. Hornum Sogn: Mikkel
Nielsen 3 Drenge 1 Pige 3 mk 8 sk, betalt 2 mk 8 sk. Resterer med
forhøjelse 1 mk 3 sk. En af disse drenge kaldet Christian forklarer
Præsten at Beboeren har taget til sig for at lade gå i Skole. Vide
No 3. Når denne ene Dreng, som Præsten forklarer går i Skole, ei
virkelig tiener Beboeren, bør ej executeres. O s v sluttende med:
Nottrus, Peder Jacobsen 1 Datter med forhøjelse 9 1/2 sk. Kleist:
Rasmus Olufsen 1 Datter med forhøjelse 9 1/2 sk. Nebel: Peder Fynbo,
Inderste Mette Marie 1 mk 8 sk. Alle rigtige anført efter
Præstemandtal no 5. Ingen dato 1743.
679
Ingen afsender.
[6 sider]. Restanceliste over Januar termins Familie og Folkeskat
1743 i Havreballegårds Amt. Exp: Tising Sogn [Tiset] Ingerslev: Erik
Nielsen 1 Pige og 1 Inderste 2 mk, betalt 1 mk, rester 1 mk.
Rasmus Thomsen 1 dr 1 mk.
Knud Mortensen 1
Dr 2 P 2 mk, betalt 1 mk 8 sk rester 8 sk. Rigtig anført efter
Præstens Mandtal No 2.
Rasmus Loft 2 dr 2 mk, rest 1 mk.
Af disse 2 Drenge anfører Præsten den ene udi den fri rubrik, at skal
gå i Skole og skal til Confirmation. Vide no 2. Kolt Sogn, Edslev:
Søren Andersen 1 Inderste Maren 12 sk. Pinds Mølle: Mølleren og
Hustru 4 mk, betalt 2 mk rester 2 mk. Kolt: Niels Mogensen 1 Dr 1 P
1 mk 8 sk, betalt 1 mk rester 8 sk. Conform med Præstens mandtal. O
s v.Ingen dato 1743.
680
Ingen afsender.
[8 sider]. Restanceliste over Juli termins Familie og Folkeskat pro
1743 i Stjernholms Amt. Exp: Barritskov Gård Velb Hr Cammerherre
Reetz og Frue 2 rdr. 1 Frøken 1 8?, Piger a 7 mk - 10 rdr 2 mk. 1
Foged, 1 Ladefoged, 1 Gartner = 4 rdr 8 sk. 2 Laqueier, 1 Skøtte, 1
Møllersvend = 5 rdr. 3 andre Karle a 7 m 8 sk, Stalden 3 mk = 4 rdr
1 mk 8 sk, i alt 25 rdr 4 mk. Deraf godtgøres for Stutteriet og
Rytterhestenes holdelse for Kudsken, Forridderen og Staldkarlen samt
Stalden, 4 rdr 1 mk 8 sk, til rest 21 rdr 2 mk 8 sk, herpå betalt 18
rdr 5 mk 8 sk, rester 2 rdr 3 mk, forhøjelsen 2 mk 83 sk = 2 rdr 5
mk 8 sk. Udi Præstens mandtal exciperes for Stutterie 2 karle og for
3 Rytterhestes holdelse 3de? karle, vide No 1.
Hedensted Sogn,
Remmerlund: Niels Pedersen, indsiddere Peder og Hustru efter
moderation 2 mk 4 sk = 1 rdr 2 mk 12 sk [uklart] forhøjelsen 1 mk 8
sk, i alt 1 rdr 4 mk 4 sk. O se v. Ingen dato 1743.
681
Ingen afsender.
[7 sider]. Restanceliste over Juli termins Familie og Folkeskatte
pro anno 1743 i Havreballegårds Amt. Exp: Constantinsborg: På Gården
er 9 Piger, betalt for 8 og resten for en 1 rdr 1 mk. Ingerslev:
Rasmus Nielsen 1 Dr 1 Pige 1 mk 8 sk, betalt 8 sk rester 1 mk.
Tiset Sogn: Niels Andersen 1 Dreng 1 mk.
Ravnholt: Poul Rasmussen 1 Dreng 1 Pige 1 mk 8 sk, betalt 1
mk rester 8 sk. O s v i Sognene: Ormslev - Kolt: Stavtrup, Lemming,
Bering, Edslev Mølle: Mølleren 2 mk, 2 Piger 1 Karl 1 rdr 3 mk 8 sk,
nok en Karl fri tillige med Stalden = 1 rdr 5 mk 8 sk, betalt 1 rdr
2 mk rester: 3 mk 8 sk. Den ene Karl som opføres, forklarer Præsten
at være en Ugedagsmand. Pinds Mølle: Mølleren og Hustru samt 1 Pige
1 rdr 1 mk, betalt 2 mk, rester 5 mk. Poul Nielsen Indsidder og
Jørgen Pedersen og Hustru efter moderation 2 mk 4 sk i alt: 4 rdr 3
mk 12 sk, 1/6 del forhøjelse 4 mk 10 sk = 5 rdr 2 mk 6 sk. Videre i
Mårslet, Malling, Aistrup, Astrup, Løjenkier etc. Under Marselisborg
Gods: Holme, Viby, Tilst. Under Kærbygård: Kasted. Strøgods i Kolt,
Hasselager, Astrup, Tiising [Tiset], Viby, Beder, Malling. Fulling
[Fulden] Christen Snedker efter moderation 3 mk. Sluttende med
Sognene Brabrand, Åby og Hasle. Ingen dato 1743.
682
Fra Peder
Nielsen, Tulstrup. Skriver sig som en fattig Mand af nogle og 70 år,
der af Sognepræsten er opført i Mandtallet til betaling af
Folkeskat, men da han ikke har andet at ernære sig af end
Betlestaven, er han nu årsaget til at fremføre sin store nød for
Stiftamtmanden, og andrage at den store nåde måtte ham beteis? at
blive forskånet for så utålelig en byrde. Gud den barmhjertige skal
sådan nåde belønne, ieg vil vente et nådig bevis at anvise for Dem
som Skatten har i opbørsel, ieg lever i dybeste underdanighed. 9
Juli 1743.
683
Fra Brixen
Møller, Horsens. Det har behaget Kongen allernådigst at overdrage
ham forpagtningen af Familie og Folkeskatten, tillige med det der
bør betales af Copulationer [Consumptionen] i Havreballegård og
Stjernholms Amter, for så videt det ikke sorterer under Grevskabet
Frijsenborg, for årene 1743 - 44 og 45, hvilket anlediger han til at
fremsende en genpart af den oprettede contract. Nævner derefter
noget om godtgørelse til dem der holder Rytter og Dragonheste etc.
[Se næste]. 7 Januar 1743.
684
Fra O Thott, m
fl, Rente Kammeret. [7 sider]. Kopi att af Boisen Møller. Den i
forrige omtalte contract, hvorefter forpagtningen for 1743 - 44 og
45 af Familie og Folkeskatten samt Consumptionen i Havreballegård og
Stjernholms Amter blev overladt til Brixen Olfsen Møller [Olfsen?]
på Kalø efter højeste bud på 3100 rdr Courant. 22 December 1742.
Fra Brixen
Møller, Horsens. Ved dette giver han sig frihed til underdanigst at
indsende en kopi af Rentekammerets skrivelse under 24 December
sidst, tillige med 2 beregninger over den godtgørelse han efter
forordningen af 21 September 1742, for Rytter og Dragonhestes
holdelse, i Havreballegårds og Stjernholms Amter, venter at blive
godtgjort med, såvel som de dertil hørende Præsternes Mandtaller,
underdanig bedende at Stiftamtmanden vil attestere til forventende
godtgørelse på Amtstuen. 30 December 1743.
2 bilag:
1) Præsentations
liste over Dragonhestene i Havreballegårds Amt 1743. Skemaet opdelt
i rubrikkerne: 1) Amt - Herred Sogne. 2) Præster, Møllere,
Selvejere. 3) Hartkornet: Ager/Eng. 4) Skov/Mølle skyld. 5)
Dragonheste. 6) Coleur. 7) Alder. 8) Størrelse. 9 Particuliere
Annotatien. Exp: Trige Sogn, Præsten Hans Bøg 7 tdr 7 skp 1 fc
Hartkorn 1 Dragonhest. Sortebr[broget] Hest med Stierne og ? 6 år.
2) Specification
over såvel Præste som Møller og Selvejere i Stjernholms Amt, der
dags dato har præsenteret de anbefalede Dragonheste. Exp: Hans
Hatting 1 Hest 7 år Sort. Magister Villads Kop i Assens 1 Hoppe 9 år
Sort. Anders Pedersen i Løsning Mølle 1 Hoppe 7 år Sort. Lille Dalby
Mølle 1 Hest 7 år Sort.
685
Fra Søren S N S
Nielsen, True. Skriver sin som Smed i True, der er højligen
forårsaget til at andrage sin nød for Stiftamtmanden, nemlig
hvorledes han som en fattig mand er bleven affordret Familieskat af
Ridefogeden på Lyngbygård, selv om Præsten ikke havde skrevet ham
til nogen skat [på Mandtallet], og han har heller aldrig givet nogen
skat. Han sidder med mange små Børn, og selv forgangen år har
tillagt sig en stor sygdom, så han ikke har kunnet fortjene det
tørre Brød, langt mindre at svare nogen skat, hvorfor han indfalder
sig til Excellencen om nådig hjælp til befrielse. 10 Marts 1743.
686
Fra W A von der
Osten, m fl, Rentekammeret - til Brixen Møller. Henviser til dennes
ansøgning af 17 hujus, om at måtte fritages for over Familie og
Folkeskattens fulde beløb af Amterne, at aflægge et fuldkommen
regnskab til vedkommende Amtmænd, i henseende til den afgang der
tilføjes i forpagtningen, for den frihed der er tilstået dem der
holder Rytter og Dragonheste, hvorpå svares, at det forstår sig
selv, den af ham indgivne beregning, kun skal vedrøre de personer,
hvor i han mener at noget skal godtgøres etc. 24 December 1743.
Bilag:
Præsentationsliste over de Rytterheste som efter forordningen af 7
Juli 1741 til antegnelse er fremstillet i Havreballegårds Amt den 23
August 1742. Exp: Præsten Hr Knud Toustrup, Årslev 1 Rytterhest,
kasseret. Jens Dons, Brabrand 1 Hest 5 år Sort etc.
Omslag: 1743
Angående Rytter, Dragon og Stykhestes Leverance. Århus Amt.
687
På bagsiden af
omslag: Fra Boller. At ingen criminelle Fanger sidste kvartal har
været under forfølgning jvnf vedlagte attest. Venter endnu nogen
underretning fra de til visitation udmeldte Mænd som ventes i denne
uge. 10 Oktober 1796.
688
Fra T Lasson,
Dybvad. "At dette måtte forefinde Min Høystærede Hr Etatz Råd med
Deres kiære Frue Søster ved gandske fuldkommen helbred, skal det
wære min kone med mig en særdeles glæde derom at måe blifwe
forwisset, og deraf ønsker Stedse continution". Beder om at Woyda
efter sit løfte vil sende en Attest for den Rytterhest, som han for
kort tid siden lod præsentere på Gården for Herningsholm, på det at
han ikke skal lade den samme Hest føre så lang en vej derud og
tilbage igen. 18 Juli 1743.
689
Fra J Benzon,
Århus - til Præsterne. Henviser til modtagne skrivelse fra
Krigscancelliet, der skriver at eftersom Kongen må formode, at de
efter forordningen af 7 Juli 1742, påbudne Rytterheste findes og er
således kvalificeret at de kan gøre den fornødne tjeneste, nu har
befalet at de samtlige Proprietairer og andre som holder
Rytterheste, så vidt som der er ansat til Generalmajor Neubergs
Regiment, straks sætter disse Heste i en sådan foderstand, et de 6
uger efter dato, kan være i den stand at kan afleveres. Deslige at
de Proprietairer som for sådanne Hestes leverance har udgivet deres
revers, skal tilholdes om det samme, fremsendes med anmodning om
påtegning af modtagelse.[Se næste]. 9 August 1743.
690
Fra Terchel
Nissen, Ormslev. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse af 9
August, hvorefter han formener at hans Rytterhest, i god foderstand,
med beslag og Grime inden 6 uger skal leveres til Generalmajor
Neuberg. Da som den Hest han sidst præsenterede, der på grund af
hans Karls ilde medhandling, blev stædig og ikke ville for Vognen,
han derfor skilte sig af med, hvorfor han vil tilbede sig den godhed
af Stiftamtmanden, at han i morgen som er den 12 August, selv må
præsentere en anden, der så kan blive udskrevet i nummeret. Han vil
præsentere 4 som alle efter hans tanker er dygtige til Kongens
tjeneste, således at den af dem der godkendes, kan han derefter
straks holde i god foderstand, beslag og Grime. Ingen af dem er
ældre end 8 år somme 4 i 5 og 6te år og de øvrige 8te år, hvorpå han
underdanigst beder om svar tilbage med Budet, således han ikke selv
skal stå tilbage med skammen på leveringsdagen. 11 August 1743.
691
Fra Neuberg,
Odense. [På Tysk] Henviser bl a til Kongens ordre, angående Heste
etc. [Se næste]. 17 August 1743.
2 bilag:
1) Dateret 21
August 1743, fra Neuberg, Odense. [På Tysk]. Nævner bl af
Krigscommissair Folsach etc.
2) Dateret 25
August 1743 fra Neuberg, Odense. [På Tysk] Også om heste, nævner
Horsens og Århus.
692
Fra J Benzon, m
fl. Horsens. [8 sider]. Efter Kongens befaling under næst afvigte 13
August, samt en af General Commissionen tilforn forfattet og af
Kongen approberet repartition, er alle vedkommende i Havreballegårds
og Stjernholms Amter, som efter forordningen af 7 Juli 1741 og 20
September 1742, findes pligtige til at anskaffe Rytterheste, som
derefter er indkaldt til at lade Hestene præsentere i Horsens og
Århus, som der i Stiftamtmanden og Krigs og Landcommissair Folsach
nærværelse, til Høyædle og Velbårne Generalmajor og Obrist Neubergs
underhavende Curassier Regiment af Hr Major Lüttischou og Hr
Ritmester Schubart udtages og annammet, og derpå af hr Rådmand
Andreas Stæhr i bemeldte Århus og Hr Søren Clausen Trane, Forpagter
på Clausholm, her i Horsens, merbemeldte Rådmand Stæhr og Rådmand
Møller af Århus, som udnævnt og comitteret, anset og taxeret således
som følger. Skema med rubrikkerne: 1)Proprietaireres eller Gårdenes,
samt Præster og andre der lever Rytterheste deres navne. 2) Hestenes
tal som bør leveres. De afleverede Hestes 3)Tal og sorte. 4)COleur
og aftegning. 5)Alder. 6)Den derpå satte taxt. 7) Particuleir
erindring. Exp: 1) Hans Høygrevelige Excellence Hr Greve
Danneskiold, Marselisborg. 2) 4 Heste. 3) 1 Hest. 4) Sved Fux med
Stierne. 5) 6 år. 6) 54 rdr. Desuden 1 Hoppe, sort med 2 hvide
bagfødder, Stiern og Snip 5 år, 52 rdr. 1 Hest, sort 4 år 55 rdr. 1
Hoppe, Sort med Stiern 7 år 60 rdr. Præsten Hr Ulrich Toksverdt i
Rårup fremstiller 1 sort - brun Hest på 7 år, vurderet til 52 rdr.
Desuden mere om hvorledes præsentationen skal foregå. 19 September
1743.
693
Fra H Folsach,
Horsens. Beregning over de fra Århus Stift til Regimenternes
remontering, ved Comissariet anviste Heste. Skema opdelt i
rubrikkerne: 1) Obriste Røestorffs Regiment, af Dronningborg,
Silkeborg og Mariager Amter. 2) Annammed in natura: 96. 3) Betalt
med penge: 10. Restantz 4) Kongens Gårde: 11. 5) Proprietairerne: 5.
6)Summa: 122. Generalmajor Neubergs Regiment, af Havreballegårds
Amt: 1) 20. Af Calø Amt: 2) 69 3) 8 5) 11 og 6) 88 stk. Skanderborg
og Åkær Amter: 2) 20 5)1 og 6) 26 stk. Af Stjernholms Amt: 2) 34 5)
3 og 6) 37 der i alt udgør 171 stk. Oberste Rauchs Regiment af
Skanderborg Amt 2) 10 og 6)10. Restancen til Røestorps Regiment er
fra Kongens Gårde Biellerup Ladegård, Søbygård, Silkeborg og Tvilum
11 stk. Fra Proprietairerne Grev Reventlow, Frisenvold og Løgstrup
4, Justitsråd Hans Testrup af Mariager Kloster 1 i alt 16. Medens
Neubergs restance udgør 15 stk, nemlig 2 fra Danneschiold af
Fævejle, Reventlow af Calø 4, Tustrup Stamhus 4 og Præsten i Årslev
1. Desuden fra Hans Christensen, Tyrrestrup 1, Etatsrådinde Reetz,
Palsgård 2 og Niels Linde, Brükesborg, samlet antal: 15 stk. Dato? September 1743.
694
Fra Numsen,
København. Bilag som tidligere, angående Kongens formodning om at de
efter forordningen af 7 juli 1741 samt 2 September 1742 påbudte
Rytterheste, alle er tilstede og således kvalificerede at de kan
gøre den fornødne tjeneste, hvorefter han har befalet at de der er
ansat til at levere til generalmajor Neubergs Regiment, sætter
Hestene i sådan foderstand at de 6 uger efter dato kan leveres etc.
3 August 1743.
695
Fra E L v
Arentskiold, Rendsburg. [På Tysk]. Omhandler bl a Artillerikuske i
Jylland etc. 31 August 1743.
696
Fra E L v
Arentskiold, Rendsburg. [På Tysk]. Omhandler noget om Heste,
formentlig jvnf tidligere. 7 September 1743.
697
Fra Holck, Ålborg
Slot. Takker for modtagelsen underretningen i skrivelse af 17 hujus,
som Stiftamtmanden har ladet bekendtgøre for de til Århus ankomne
Staldetatens Betjente, nemlig at de fra Ålborg By anbefalede
Stykkuske og Stykheste ikke kan leveres før end i dag eller i
morgen, og af de øvrige Købstæder i Stiftet ikke før den 23
ejusdem. 19 September
1743.
698
Fra E L v
Arentskiold, Rendsburg. [P Tysk]. Også om Heste, nævner
Stiftamtmanden i Ålborg etc. 18 September
1743.
699
Fra Numsen,
København. Da listen over hvor mange Rytter og Dragonheste, man
kunne gøre en vis regning med fra Århus Stift, er indkommen, og
Stiftamtmanden fra General Commiss har fået oplysning om til hvilke
Regimenter, Hestene til sin tid skal afgives, men man dog, siden der
mangler et antal Rytterheste til det fornødne antal, behøver
efterretning om, hvor mange Rytter og Dragon, der efter forordningen
af 7 Juli 1741 og 21 September, endnu bør og kan ventes , foruden de
som allerede er blevet reparterede, hvorom ønskes oplysning. 12
Marts 1743.
Bilag:
Uden dato
og afsender - kladde - præstetationsliste over Dragonhestene for
Havreballegårds Amt pro 1743. Skemaet ret utydeligt.
700
Fra Holch, Ålborg
Slot. Henviser til General Lieutenant Ahrenskiolds skrivelse,
dateret Rendsburg den 7 hujus, hvori forlanges at Holch ville
foranstalte de Stykheste og Stykkuske som bør gives af Købstæderne i
Ålborg Stift. leveret i Århus næstkommende Løverdag til de til samme
Kuskes og Hestes annammelse Commanderede Stald Etatens Officianter.
Da han ikke modtog skrivelse før i går, og han intet før havde hørt
om tidspunktet, kan dette ikke gøres til nævnte tid, hvorefter han
nævner senere tidspunkt. 2 September 1743.
701
Fra Dorthe
Blikfeld, Sal Vardinghuses. Zeuthen [Søften]. Da hun ved en og anden
advarsel er blevet erindret m, at hun lige såvel som en af de andre
Selvejerbønder skal præsentere en Dragonhest til Kongens tjeneste
af den liden Gård hun har i Zeuthen, såsom den avling tilforn med
Præstegårdens er blevet drevet, men nu i år, formedelst hendes Sal
Mands død, er separeret og dyrkes af hende selv. Derfor fremsendes
en Dragoner Hoppe til præsentation og Stiftamtmandens høygunstige
approbattion, til befrielse for den straf, forordningen dicterer
dem, der modvillig udebliver. Gården Hartkorn er 5 tdr 5 skp. 20
August 1743.
702
Fra
Stiftamtmanden?, Århus. [4 sider]. Specification over såvel de
ucompleterede Sædegård, samt Selvejere og Møllere i Havreballegård
og Stjernholms Amter, der iflg forordningen af 21 September 1742 har
anskaffet og præsenteret tjenestedygtige Dragonheste, som og de
Selvejere og Møllere der for slige hestes holdelse er fratagne, med
forklaring om deres i eje og fæstehavende Ager og Engs Hartkorn.
Exp: Grundfør Sogn, Grundfør Mølle, Jacob Rosborg, 6 skp 1 alb
Hartkorn. Og ellers samme i Sognene: Lisbjerg, Grundfør, Tiising
[Tiset], Kolt, Mårslet, Astrup, Urlev, Stenderup, Hatting, Løsning,
Hedensted, Ørum, Rårup, Klakring, Bjerre, Stouby, Hornborg,
Kvorning, Daugård, Skjold, Hvirring, Tamdrup og Underup, med
angivelse af personer etc. 8 Januar 1743.
703
Fra J Benzon,
Århus. [5 sider]. Specifikation over såvel de ucompletterede
Sædegård som Selvejere og Møllere i havreballegårds og Stjernholms
Amter, der jvnf forordningen af 21 September 1741, sidst afvigte
Sommer har anskaffet og præsenteret tjenestedygtige Rytter g
Dragonheste etc. Derefter angivelse for Sognene: Grundfør, Lisbjerg,
Tiising [Tiset?], Kolt, Mårslet, Beder, Astrup, Søften, Tilst,
Urlev, Stenderup, Hatting, Løsning, Hedensted, Ørum, Rårup,
Klakring, Bjerre, Stouby, Hornborg, Kvorning, Daugård, Skjold,
Hvirring, Tamdrup og Underup. S 17 December 1743.
Færdig med
læsning og afskrift pakke no 11:
LAV: B5 A - 223
år 1743- l.
Århus Stiftsamt
Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799.
Indkomne breve
vedrørende almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg
Herreder.
Begyndt
læsning pakke no
12
LAV: B5 A- 224 år
1743 - ll
Omslag:
Justitssagen med Degnen Niels Isachsen i Hasle. 1743. [Denne sag
omhandler mange bilag, der måske burde have været afskrevet].
704
Fra A Jensen
Astrup, Hornslet. Henviser til skrivelse af 24 Januar fra Mons
Ponich, hvori han erindres om at indsende vedlagte regninger,
ligesom 2 erhvervede Tingsvidner der oplyser om regningens
rigtighed, hvilken han beder om må blive approberet. [Se
følgende].
27 Januar 1744.
Påskrift: Ang
Degnen Niels Isachsen Skanderborg til Hasle Menighed.
705
Fra Peter Ponich,
Århus. Til den efter Kongelig ordre, arresterede Degn for Hasle,
Skejby og Lisbjerg Herreder, Niels Isachsen Skanderborg
underholdnings og varetægtspenge, samt Vognleje og Stevningernes
forkyndelse med videre, er allerede medgået over 20 rdr, og som
Ponnich ikke kan stå i videre forskud indtil sagens afslutning, som
har et uvist mål, så beder han om at Stiftamtmanden, efter
forordningen af 2 Marts 1736, vil forskyde Amtstuen med 40 rdr,
hvorefter han ved sagens afslutning, skal aflægge regnskab. 28
Februar 1743.
706
Fra A Jensen
Astrup, Hornslet. Udi sagen mod Degnen for Hasle, Skejby og Lisbjerg
Menigheder, for hans lastelige forfald i Embedet, hvortil
Stiftamtmanden har beskikket brevskriveren som defensor [forsvarer],
har han allerede på egen bekostning gjort 4 rejser til Vester
Lisbjerg Herredsting, som er 2 Mil ond Vej fra hans hjemsted, og en
til Marselisborg Birketing som er 3 Mil, hvilken sidste varede 2
dage. Og efter sagens omstændigheder vil endnu mange flere være
fornødne, såvel for at bivåne Actors allerede stævnede og videre
eragtende Tingsvidner og andre lovmåls poster, hvor der endog
udfordres Stævningsmænd og andre lovlige midler, der ikke uden
bekostning kan erlanges. Jensen er en fattig Mand der ikke formår at
gøre noget forskud, altså beder han om at Stiftamtmanden nådigst vil
give ham sin assistance, således de behøvende penge til udgifterne
kan fås, da det som meldt ligeså lidet er hans evne at gøre forskud
til dette, som der noget til den beskyldtes forsvar uden sådan
assistance [ikke] kan udrettes. [Se følgende]. 1 Marts 1743.
707
Fra Peter Ponich,
Århus. [Se forrige]. Regning i sagen mod forrige Degn i Hasle,
Skejby og Lisbjerg, men nu afdøde Niels Isachsen Skanderborg, som
Ponich på Byfoged i Horsens og Landfiscal, nu sal Thomas Mavors
vegne har udført, samt udlagte underholdnings og varetægtspenge, som
følger:
1742 26 November.
Efter Kongelig allernådigst befaling af 20 ditto næst forhen, ladet
Degnen indsætte i Århus Arrest, hvor da medgik som følger: Vognleje
til Holme, for at gøre Birkedommer Sr Mørck med Kongens ordre,
levere ham Ponichs rekvisition om Arresten, som vel kun er en halv
Mil, men i følge et Kongeligt reglement af 9 Februar 1720 for
Vognmændene her i Byen, betales der for en hel Mil 2 mk 12 sk og
tilbage med 1/4 afgang 2 mk 1 sk.. Samme dag rejst til Hasle og fik
Degnen arresteret, ligeledes betalt for en hel Mil frem og tilbage 4
mk 13 sk. Birkedommer Mørck befordret ved en aparte Vogn til og fra
Hasle, da Ponnick måtte lade Degnen sætte sig på sin Vogn, i lige
måde frem og tilbage 4 mk 13 sk. Ponnichs fortæring efter Kongelig
rescript 2 mk. 1ste December registreret Degnens bo og effecter, som
ej befandtes af nogen betydenhed, Vognleje frem og tilbage 4 mk 13
sk. 2de Mænd i Hasle By, som var overværende ved denne forretning 8
sk. 3die December. Et Bud til Holme for at få Stævningen forkyndt 12
sk. Samme dag af 2 Mænd forkyndt for Degnen i Arresten 4 sk. 4de
Ditto. Et Bud i Lisbjerg, for at få 2 Mænd til at forkynde
Stævningen for Vidnerne 1 mk: i alt 3 rdr 5 mk 12 sk.
5 December:
Stævningen forkyndt for 46 personer i adskillige Byer, og det udi
Vinters tid, da det og den dag særdeles var et meget ondt vejr, a 6
sk pro persona, for befordring mellem Byerne og forkyndelse 2 rdr 5
mk 4 sk.
12 ditto. Mødt
for Retten i Lisbjerg og gjort sagen anhængig [klar], Vognleje frem
og tilbage 4 mk 13 sk. Ponnichs fortæring 2 mk.
1743:
9 Januar: Et Bud
til Lisbjerg med et indlæg 1 mk. Degnens forplejning fra ovennævnte
26 November 1742 til 7 Januar 1743 som er 42 dage a 6 sk er 2 rdr 3
mk 12 sk.
21 ditto. Begge
Politibetjente her i Århus advaret alle de indstævnte Vidner i Hasle
at møde næste Ret: 3 mk.
23 ditto:
Vognleje til og fra Lisbjerg 4 mk 13 sk. Ponnichs fortæring 2 mk.
6te Februar:
Atter været ved ditto Ting, Vognleje frem og tilbage 4 mk 13 sk.
Fortæring 2 mk.
13 ditto:
Ligeledes været ved samme Ting, Vognleje 4 mk 13 sk. Fortæring 2 mk.
De indstævnte og udeblevne Vidner af Hasle By, blev forelagt at møde
til næste Ret, forelæggelsens forkyndelse 3 mk. Degnen underholdning
fra ovennævnte 7 Januar til 18 Februar som er 42 dage a 6 sk er 2
rdr 3 mk 12 sk. Varetægtspenge samme tid 6 uger af 24 sk er 1 rdr 3
mk.
20 ditto: Mødt
ved Lisbjerg Ting, Vognleje 4 mk 13 sk. Fortæring 2 mk.
9 Marts: Udtaget
continuations stævning som blev forkyndt for Degnen i
Arrestkammeret, Hr Birkedommer Astrup i Hornslet og Poul Mortensens
Hustru i Skejby, der kostede 1 rdr. Udgør i alt 22 rdr 5 mk 9 sk.
17 Marts. Været
ved Lisbjerg Ting og givet continuations stævningen andhængig,
Vognleje 4 mk 13 sk. Fortæring 2 mk. Det indstævnte Vidne blev
forelagt at møde til næste Ret, dens forkyndelse 1 mk.
24 ditto:
Vognleje til og fra Tinger 4 mk 13 sk. Slet Papir til Tingsvidnets
beskrivelse 1 mk. Arrestantens underhold fra 18 Februar til 1 April,
ligeledes 42 dage a 6 sk er 2 rdr 3 mk 12 sk. Varetægtspenge 1 rdr 3
mk.
18 Februar:
udtaget Stævning til Marselisborg Birketing, som kostede for alle
vedkommende at forkynde, nemlig for de udenbyes, som er 29 personer
a 6 sk og indenbyes for Arrestanten 4 sk er 1 rdr 5 mk 2 sk.
Den 26 og 27
ditto samt den 12 Marts: Mødt på Marselisborg Birketing og ført
Vidner. Men som samme Ret ikkun er lidet over en fierding Vej her
fra Byen beliggende, så gik han til og fra Tinget for at spare
omkostninger, i henseende en Vognmand måtte have opholdt sig hele
dagen, og derfor underdanigst vil indstille, om han [Ponnick] ikke i
stedet for Vognleje, samt i fortæring måtte tillægges i det mindste
1 rdr. Slet Papir til tingsvidnes beskrivelse 1 mk. Underholdning og
varetægtspenge fra 1 April til 13 Maj 1743 er 4 rdr 12 sk.
21 ditto: Leveret
Sr Astrup, som Degnens anordnede Defensor [forsvarer], til forskud i
sagen efter hans qvittering 10 rdr. Degnens underholdning og
varetægtspenge fra 13 Maj til 24 Juni 4 rdr 12 sk. Atter fra 24 Juni
til 5 August ligeledes 4 rdr 12 sk. Udgør i alt 55 rdr 5 sk.
Endnu
underholdnings og varetægtspenge fra 5 August til 16 September 4 rdr
12 sk. Nok fra 16 September til 28 Oktober 4 rdr 12 sk. Og endelig
underholdningspenge fra 28 Oktober indtil 9 November da han døde,
som er 12 dage a 6 sk er 4 mk 8 sk. Varetægtspenge i 2 uger a 24 sk
er 3 mk.
Summa 64 rdr 3 mk 5 sk.
Efter
Stiftamtmandens nådige ordre af 16 Marts 1743, herpå bekommet af Hr
Kammerråd og Amtsforvalter Panck, efter mine meddelte prima secunda
qvitteringer 40 rdr, igen 24 rdr 3 mk 5 sk. Hvilke 24 rdr 3 mk 5 sk,
jeg underdanigst beder mig med første måtte vorde assignerede, til
hvilken ende de 2de erhvervede Tingsvidner til nådigst eftersyn og
conference herhos følger, forblivende i dybeste ydmyghed. Peter
Ponick. [Se følgende]. 12 Februar 1744.
708
Fra A Jensen
Astrup, Hornslet. [Se forrige - ved dette bilag har jeg noteret ham
som N Jensen?]. Underdanigst regning over hvad han
til Vognleje og fortæring samt i andre måder, har udlagt og ellers
tilkommer, udi den sag som Stiftamtmand Benzon ved nådig ordre af 8
Januar 1743 har befalet ham som Forsvarer for Degnen Niels Isachsen
Skanderborg i Harlev. Derefter på samme måde som forrige, med flere
poster, hvorefter det samlet udgør 13 rdr 1 mk 12 sk, hvorpå han af
Ponich tidligere har modtaget 10 rdr, derefter til rest 3 rdr 1 mk
12 sk, som han med det første underdanigst vil vente anvist. 27
Januar 1744.
Bilag:
Annotationer [nedsættelser] i Birkedommer Astrups regning, bl a for
at have bivånet Tinget i Lisbjerg 4 gange, nemlig 23 Januar 6 - 13
og 20 Februar, anføres til fortæring for hver dag 3 mk, hvoraf efter
Kongelig rescript af 9 gbr 1739 ikke kan godtgøres mere end med 2 mk
nat og dag, og altså udgår de øvrige 4 mk. Den 12 Marts anføres at
være betalt for Kuskens fortæring og Hestefoder i Århus om Natten 1
mk 6 sk, men som både tur og retur for samme rejse desuden beregnes
fuldt til udgift, hvoraf den fragtede sig selv bør underholde,
Tinget ikke heller holdes dagen efter, som ved slig ophold kunne
forårsage nogen aparte udgift, så udgår billig disse 1 mk 6 sk. Af
de for 3de dages fortæring under 26 og 27 April samt 12 Marts, for
at have bivånet Marselisborg Birketing opføres 9 mk, udgår ligeledes
efter forbenævnte rescript 3 mk, afgang i regningen derefter 1 rdr 2
mk 6 sk, bliver igen 11 rdr 5 mk 6 sk, hvorpå fragår de forskudte 10
rdr, rest 1 rdr 5 mk 6 sk.
709
Fra Jens Mørch,
Holme [Tingsvidne] Kongelig Mayts Herredsfoged i Galten, Houlbjerg,
Vester Lisbjerg og Hasle Herred, samt Birkedommer i Marselisborg
Birk. [57 sider]. Birkedommer Jens Mørch og Erich Lauridsen i
Hadbjerg, Herredsskriver i forbemeldte Herreder giøre vitterligt, at
år 1742 Onsdagen den 12 december på fornævnte Galten Houlbjerg etc
Herreders Ting, på Velærværdige Byfoged i Horsens og Landfiscal
Thomas Mavors vegne, mødte Byskriver i Grenå og Procurator ved alle
Over og Underretter i Jylland Sr Peter Ponnick af Århus, som
fremstillede 2 kaldsmænd, navnlig Hans Hansen og Rasmus Jensen,
begge af Lisbjerg, som forklarede at de til i dag, efter en
skriftlig Rettens stævning, dateret Holme den 3die hujus sålydende.
Jens Mørch Kongelig Mayts Birkedommer til Marselisborg og
Herredsfoged etc på Ponnichs og Mavors vegne, med lovligt varsel
har stævnet til at møde for Retten Onsdagen den 12 December Niels
Isachsen Skanderborg, Sognedegn for Haslev [Hasle], Lisbjerg og
Skejby Menigheder, samt Skoleholder i forberørte Haslev [Hasle], nu
anholdt udi Stadens Arrestkammer i Århus. Vidnerne som både efter og
uden stævnemål møder at anhøre og på spørgsmål at svare, angående
hans onde og forargelige liv og levnet, både i og uden hans Embede i
den tid han har været Degn. Det være sig Drukkenskab, slagsmåle og
brutaliteter, samt forsømmelse og uduelighed til og i hans Embeder,
item truslers og undsigelsesord, både imod Præsten, Velærværdige Hr
Thomas Barfoed i Haslev [Hasle] og andre, og endelig angående hvad
renomme han sig både i og udenbyes haver efterladt, med alt hvis
videre deraf kan dependere og Vidnerne for Retten kan forklare og
blive tilspurgt om. Som Vidner stævnes: Jens Sørensen, Jesper
Jensen, Jens Christensen, Simon Nielsen, Christen Andersen, Rasmus
Nielsen, Peder Poulsen, Rasmus Sørensen, Søren Jensen, Peder
Mogensen og Jens Jensen alle af Hasle. Rasmus Sørensen, Søren
Sørensen, Lyng, Poul Christensen, Mads Berntsen Bunde, Peder Lassen,
jens Joensen, Peder Christensen, Christen Ladsen [Christen Lassen]
og Jens Nielsen alle af Skejby, og Christen Pedersen, Jens Pedersen
Bunde, Frands Nielsen, Søren Jensen, Peder Rasmussen, Peder
Sørensen, Anders Offersen, Jens Kiær, Peder Sørensen Lassen, Søren
Nielsen, Rasmus Michelsen, Rasmus Rasmussen, Christen Lassen, Jesper
Enevoldsen Møller og Jes Christensen Møller alle af Lisbjerg. Item
Anders Nielsen, Peder Nielsen Møller, Povl Nielsen, Rasmus Mogensen,
Peder Nielsen, Anders Rasmussen, Rasmus Christensen, Rasmus Nielsen,
Niels Pedersen og Niels Nielsen Holm, alle af Terp By, eder sandhed
endelig at forklare og på spørgsmål at svare. Påtegnet om
forkyndelse, bl a for Niels Isachsen Skanderborg, der fik en copi,
sig J Andersen og Thomas Jensen. Derefter over de 57 sider selve
sagen, der under datoen 8 August 1742 af Christen Laursen, Michel
Lassen, Rasmus Pedersen og Rasmus Sørensen, der bl a skriver at de
nu i mange år med megen fortrydelse og større skade har erfaret og
oppebåret Degne her i Byen Niels Isachsen Skanderborgs onde opførsel
og slette forhold, både i og uden Kirne [Kirken] og hans ganske
Embede, som de ikke længere kan efterlade, at tilkendegive for deres
kære Sjælesørger, 1 at han forretter degneembedet meget slet og
uforsvarligt, i det han ikke kan begynde, mindre udføre en Salme i
Kirken således at Menigheden den til fornøjelse kan udsynge,
hvorimod den vedbørlige andagt meget betages. 2 Befindes det ikke
sjældent at han kommer drukken i Kirken, og derunder anstiller sig
meget sælsom. Ja så snart Prædiken begyndes, alle tider går ud af
Kirken. 3 Er dette det beklageligste og værste at vores Unge Børn
som skal undervises i Guds ord og deres Christensdom, ikke af ham
kan blive informeret, da her udi Byen er ingen anden Skoleholder, så
at vi fattige Mænd, dets formedelst haver på belejlige tider af
året, måttet holde en anden person til dette fra Århus, og har han
ikke i de første 10 år Catecheret for Ungdommen, eller overhørt dem
i Kirken, men når det til af Prædikestolen er blevet advaret, og
Ungdommen til den ende på Kirkegulvet opstillet har han uden
allermindste at foretage, vist dem [ud] af Kirken. Altså beder de
formedelst de af dem anførte og andre af ham [Degnen] forøvede onde
gerninger og forargelser i Menigheden, må blive entlediget
[tiltalt], hvor til de udbeder sig Biskoppens gode assistance. Kong
Christianus Sextus etc resolution, hvorefter Degne skal tiltales,
videre afhøringer af Vidner, brev fra den arresterede Degn Niels
Isachsen Skanderborg o s v. 12 December 1742.
710
Fra Jens Mørch,
Holme - Birkedommer etc. [Tingsvidne - 56 sider]. Skriver Thomas
Hutfeldt, ibdm. Gør vitterligt at Tirsdagen den 12 Marts 1743, mødte
for Retten på Landfiscal Thomas Mavors vegne, Procurator Peter
Ponick af Århus, der begærede et Tingsvidne i sagen mod Niels
Isachsen Skanderborg, Degn i Hasle, der til i dag er opsat, hvilket
alt ord fra andet lyder således: Tirsdagen den 26 Februar 1743
holdtes Marselisborg Birketing af Birkedommeren, Skriveren og 8
tilhørere, nemlig Peder Rasmussen, Laurs Rasmussen, Anders
Rasmussen, jens Nielsen, Mads Rasmussen og Søren Rasmussen, alle af
Ingerslev og Rasmus Sørensen af Kattrup, hvor Peter Ponick mødte på
Mavors vegne og producerede den under 18 hujus udtagne stævning i
denne sag. Derefter over de mange sider, om stævning, afhøring med
angivelse af forskellige navne, et sted nævnes bl a, at et Vidne
undrede sig da Degnen under en Prædiken gik ud af Kirken og slog
Døren så hårdt i, at Præsten holdt op med sin Prædiken, og sagde:
"Gud bevare os, hvad er det". Som Forsvarer mødte efter
Stiftamtmandens ordre, Anders Astrup af Hornslet, bemærkes at nogle
Vidner forklarer, hvor længe de har boet på stedet.[Se følgende]. 12
Marts 1743.
711
Fra Jens Mørch,
Holme. [Tingsvidne - se forrige - 57 sider]. Birkedommer etc samt
Skriver Erich Lauridsen i Hadbjerg. Gør vitterligt at Onsdagen den
12 December 1742, mødte på Byfoged i Horsens og Landfiscal Thomas
Mavors vegne, Byskriver i Grenå og Procurator Peter Ponnick af
Århus, som fremstillede 2 Kaldsmænd navnlig Hans Hansen og Rasmus
Jensen, begge af Lisbjerg, som forklarede at de til i dag, efter en
skriftlig Rettens stævning dateret Holme den 3 hujus, havde med
lovlig 8 dages kald og varsel stævnet, til at møde for ovenmeldte
Lisbjerg Herredsting Onsdagen den 12 December Niels Isachsen
Skanderborg, Sognedegn for Hasle, Lisbjerg og Skejby Menigheder,
samt Skoleholder i Hasle, nu anholdt i Stadens Arrestkammer.
Derefter navnene på de indstævnte, Jes Sørensen, Jesper Jensen, Jens
Christensen, Simon Nielsen, Christen Andersen, Rasmus Nielsen, Peder
Povelsen, Rasmus Sørensen, Søren Jensen, Peder Mogensen og jens
Jensen alle af Hasle. Rasmus Sørensen, Søren Sørensen Lyng, Poul
Christensen, Mads Berentsen Bunde, Peder Lassen, Jens Joensen, Peder
Christensen, Christen Ladsen [Lassen] og jens Nielsen, alle af
Skejby og Christen Pedersen, jens Pedersen Bunde, Frands Nielsen,
Søren Jensen, Peder Rasmussen, Peder Sørensen, Anders Offersen, Jens
Kiær, Peder Sørensen Lassen, Søren Nielsen, Rasmus Michelsen, Rasmus
Rasmussen, Christen Lassen, Jesper Enevoldsen Møller og Jens
Christensen Møller alle af Lisbjerg, item Anders Nielsen, Peder
Nielsen Møller, Povel Nielsen, Rasmus Mogensen, Peder Nielsen,
Anders Rasmussen, Rasmus Christensen, Rasmus Nielsen, Niels Pedersen
og Niels Nielsen Holm alle af Terp. For processens skyld anmeldes
stævnemål for velærværdige Thomas Barfoed i Hasle. Derefter afhøring
af Vidner etc.
12 December 1742.
Omslag: 1743
Delinqvent regninger Århus Amt.
712
Fra Frederich
Holmer, Odder. Angivelse af de rejser og besværligheder han har haft
med forhør, examen og execution han har haft i forbindelse med sagen
mod Delinqventinden Anne Marie Erichsdatter af Randlev, nemlig
således: 12 - 13 og 15 Maj rejse til Randlev for at axaminere og
anhøre hendes bekendelse og derover fremstille en skriftlig
forretning og samme give beskreven, samt egen befordring 5 rdr. Den
19 Maj mellem klokken 6 og 7 aften, døde hun. Den 21 blev afholdt
extraordinær ret i Tinghuset, hvor den døde Delinqvents Legeme blev
tildømt, at bortføres af Natmanden til nedgravning på det anviste
sted på Randlev Mark, som passerede klokken 2. Da klokken var 4 kom
der bud til ham, at han straks skulle komme til Etatsråd og Amtmand
Woyda på Rodstenseje, som berettede at de var disput i Randlev af
Natmanden, hvorefter Holmer blev befalet, at han straks skulle
bivåne executionen, hvorefter han rejste fra Rodstenseje til
Randlev, og derefter befalede Natmanden Knud Hansen, at denne straks
skulle gøre de pålagte, imod at Holmer skulle være ansvarlig for
hvad den Kongelige anordning tillagde han for dette arbejde, derpå
han med dyre Eder sagde at han ikke ville røre sin Hånd ved den
døde, før Holmer gav ham 10 rdr i Hånden, som med mangfoldige Vidner
kunne bevises hans uforskammethed. Da Holmer ikke kunne bifalde
sligt, måtte han rejse til Rathlousdal for at får nærmere afgørelse
med Woyda, derfor anføres 1 rdr 2 mk. Om morgenen den 22 Maj lejede
han et Bud til Rodstenseje, for at forespørge om Natmanden ikke,
efter hans bortrejse havde udført det pålagte, hvorfor han betalt 4
sk. Straks derefter rejste han til Rathlousdal, og gav da Woyda det
passerede tilkende, der dog var sikker på at Natmanden om Natten
havde bortført den døde, men for at blive vis på dette, blev sendt
et Bud, hvorfor betaltes 8 sk. Da dette Bud kom tilbage og berettede
at den døde endnu lå i Anders Langbergs Hus, sendte Holmer straks et
Bud til Åkær for at lade Woyda dette vide, som derefter med samme
sendte en skriftlig ordre til Holmer, at denne straks skulle føje
anstalt og lade Knud Hansen bringe ind til Skanderborg Slot. Betalt
Budet 1 mk. Straks derpå rejst til Åkær for at begære assistance,
hvorefter Woyda beordrede ham til at rejse til Randlev for at få
Dommen exeqveret som også skete, således Delinqventinden blev
nedgravet i Markskellet mellem Bovlstrup og Randlev Marker, og efter
befaling rejst tilbage til Åkær for at aflægge rapport til Woyda,
der da var rejst til Skanderborg, og var samme Vej over 3 mil med
egen befordring, hvorfor anføres 2 rdr, i alt udgørende 8 rdr 3 mk
12 sk, hvilke han ydmygst formoder straks at blive godtgjort såsom
regningens indhold er sandfærdig. 23 Maj 1743.
Bilag: Dateret 6
April 1744. Udi Herredsfoged Holmers regning rabatteres følgende:
Hans forretning og rejse til Randlev den 12 - 13 og 15 Maj
betræffende Delinqvendtinden Anne Marie Erichsdatters bekendelse,
henhører under hans Embede og pligt, og bør ikke derfor fordre
noget, men Vognlejen fra Odder til Randlev 3 gangen godtgøres hver
gang 2 mk og altså afgår efter den 4 rdr i første post og i den
anden afgår 2 mk i alt 4 rdr 2 mk, der fradrages fordringen,
hvorefter bliver til rest 4 rdr 1 mk 12 sk.
713
Fra M Sehested,
Rodstenseje. Regning over de efter Amtmand Woydas indhentede ordre,
angående den i Randlev den 12 Maj 1743 angrebne Delinqventinde Anne
Marie Erichsdatter, anvendte og betalte omkostninger der er således:
12 Maj er hun angrebet og med Vagt forsynet, betalt derfor 2 mk.
Hendes fortæring samme dag 6 sk. Fortæring a 6 sk for dagene 13 til
19 Maj hvor hun døde a 2 mk 6 sk. Den 20 Maj betalt de to Mænd for
at holde Vagt over det døde Legeme, indtil Woydas ordre om hvorledes
der skulle forholdes med samme, ankom 2 mk. For hendes Natteleje og
opvartning i 8 dage betalt 2 mk. Betalt to Gjordemødre, som samme
Kvindes svagelige tilstand efterså /:hvis tilstand de ved Eds
aflæggelse har bekræftet:/ i nøjeste hver 2 mk er 4 mk. Betalt et
Bud som skulle går til Amtmanden for at indberette Kvindens
bekendelse, efter det over hende afholdte forhør 1 mk 8 sk. Og som
samme Kvinde den 19 Maj afgik ved døden, måtte atter lejes et Bud
til Skanderborg Slot, for at få Woydas tilkendegivelse om det
videre, betalt 1 mk 8 sk. Men da Woyda ikke var hjemme, måtte næste
dag igen lejes et Bud, for at få dennes behagelige ordre og
foranstaltning, hvorfor betalt 1 mk 8 sk. Desuden for sagen at lade
actionerer, samt ved det over hende afholdte forhør i trende dage,
at overvære, betalt en Karl for befordring og kost som forventes
godtgjort med 3 rdr. Og for det døde Legeme, ved Natmanden at udføre
og i anviste Marker at nedgrave, og efter ergangne dom betalt Ørting
Natmand for dette 5 rdr. Udgør i alt 13 rdr 1 mk 8 sk. Hvilke 13 rdr
1 mk 8 sk, foruden hvad Herredsfoged Holmer og Delinqventindens
anordnede Forsvar von Køllen af Skanderborg, efter Amtmand von
Woydas gode behag, for hafte umage må blive tillagt ved dennes
approbattion, som han ønsker godtgjort på Amtstuen i anstundende
Juli kvartals skat. 7 Juni 1743.
Påtegnet: 6 April
1744 af Woyda, der under 4 punkter rabatterer regningen med 3 rdr 2
mk 8 sk, hvorefter regningen godtgøres med 9 rdr 5 mk.
714
Fra N Wissing,
Skanderborg. [Utydelig]. Underdanig regning til Etatsråd og Amtmand
von Woyda, på hvad han underdanig håber at nyde som beordret
Forsvar i sagen mod Michel Nielsen og Frederich Klinge. der er
udført ved Skanderborg Birketing. Nævner derefter under 1742
datoerne 11 - 18 og 25 Januar, 1 - 8 - 15 og 22 Februar, hvorefter
sluttes med et samlet beløb på 7 rdr. 18 Marts 1743.
Bilag: Uden dato
fra L G von Cøllen, vedrører det Tingsvidne der er ført i sagen mod
Niels Andersen og Søsteren i Høver, den 26 Oktober 1741, med
tillagte stemplet Papir, efter indgivne regning har han til gode 3
rdr 4 mk 2 sk. Den 12 November 1742 for stævning til Dom i samme sag
at protocollere 6 sk. For at beskrive samme 2 mk og stemplet Papir 1
mk 8 sk, samlet beløb 4 rdr 2 mk.
Omslag: 1743
Fattigvæsen. Århus Amt.
715
På bagsiden af
omslag: Datoen 5 Maj 1763 sign: N Høstmark, Flensburg og Nyeland.
716
Fra H M
Bornemann, sal Rosenørns, Åkær - til Woyda. Henviser til meget ærede
skrivelse af 22 April sende hun medfølgende inddeling over de
fattiges væsen, således som det på Godset er indrettet, udvisende
såvel hvad den fattige nyder som hvad Bonden skal yde. Etatsråden
kan selv forestille sig at Bonden er meget modvillig til at svare
sit, formedelst de mange fremmede Betlere der daglig omløbet. For at
hemme dette ville hun ønske at Naboerne sammen med hende, ifald det
kunne blive tilladeligt, at hver for sit Gods holdt et Menneske der
kunne holde disse til side, og til at leve af måtte nyde den liden
del til hjælp, som de unge folk og Gårdmændene er pligtige at svare
til Herredskassen. 26 April 1743.
717
Fra H M
Bornemann, sal Rosenørns, Åkær. Siden hun af Jens Møller i Ørting
fornemmer at Woyda næstkommende Fredag, i Præstegården vil lade
foretage en undersøgelse af de fattiges væsen, så vil hun ikke
undlade at indberettet, hvorledes dette, efter hendes
foranstaltning, sker på Åkær, og således at de fattige efter den
inddeling der af Woyda sidst blev forordnet i Torrild Præstegård,
har nydt forplejning til sidst afvigte Påske. Nævner videre
Bøndernes besværinger over de mange fremmede Betleres omgang, der så
vel angiver sig af Kongens Gods som andre, mest langt fra liggende,
Proprietairer, hvilket hun bedst selv kan bevidne, at de ofte har
besøg af 10 til 16 stykker, og mange dage der over, da hun lod
besørge ophold for de mest trængende Sengeliggende, og de andre at
søge deres almisse ude i Sognene tillige med de fremmede, siden der
er umuligt at Bønderne, hvoraf hun må hjælpe de fleste med æde og
sædekorn, når det de har er opbrugt. Formoder derfor at Etatsråden
tillader at hun selv må besørge dette på sit Gods, således som hun
for Gus og høje øvrighed /: til Bøndernes så vel som sine egne som
fremmede Betleres, hvor af en del har hverken Hus elle hjem, hvis
suk og gråd hun ikke kan tåle at påhøre:/ med en god samvittighed
vil forsvare, og således at hendes Fattige ikke skal Betle
udensogns, desuden underholder hun aparte 3 af de aller
nødtørftigste af Godset foruden dem hun har på Gården. Omtaler en
gave hun har udlovet til Herredskassen, i den tanke at hendes
Fattige skulle nyde del deraf, så formoder hun at hendes sidste i
Torrild gjort begæring, til de fattige deraf at nyde 10 - 12 rdr
nyder bifald, helst at hun dem ikke har udlovet på anden måde.
13 Marts 1743.
Bilag: Uden dato
og afsender. Fortegnelse over hvad Torrild Sogns beboere har ladet
sig disponere til at udlove til Sognets almisse fattige for 1743.
Derefter under stederne Torrild By, Krogstrup og Fensholt, men de
pågældendes navne, exp: Mads Andersen, Torrild By, Rug eller Mel: 1
skp. Malt 1 skp. Gryn 1 fc og Penge 4 sk. O s v.
718
Fra Obristinde
Rosenørn, Åkær. [9 sider]. Dateret 6 April 1743 fra ??, på
Obristindens vegne. Inddeling til underholdningen de af fattige, som
findes på Åkær Gods, efter udgangne forordning. Exp: Obristinde
Rosenørn har påtaget sig at forsørge efterskrevne under Åkær Gods:
1) Dorethea Randlev 2) Niels Funder som er 84 år, hvilke 2 Mennesker
underholdes på Gården. Endnu i Gylling, Niels Jacobsen, en vanfør
Dreng, der går ved Krykker, nyder årligt 8 skp Mel 4 skp Malt, 4 skp
Gryn og 4 mk. Falling Sogn, Ålstrup: ?? Jørgensen, en gammel
affældig Mand, årligt 7 skp Mel, 3 skp Malt, 4 skp Gry og 3 mk.
Derefter angivelse af de fattiges navne i Gylling, Lerdrup, Falling,
Ørting og Hundslund samt det de skal nyde, og endelig navnene på de
ydende. 6 April 1743.
Påtegnet: 7 April
af Guldberg og 8 do af Müller, Ørting Præstegård.
Omslag: 1743
Staldstude, Århus Amt.
719
Fra Schanckel,
Ribe Toldkammer. Henviser til modtagelsen af Woydas skrivelse samt
medfulgte extract under 8 hujus, angående de i Skanderborg og Åkær
Amter, i sidste Vinter solgte Stude, hvilket vil blive vedlagt
Toldregnskabet, hvilket han ikke vil undlade at berette.
13 April
1743.
720
Fra Th Reenberg,
Ristrup. Han har i dette år opsat 64 Øxen. 29 November 1743.
721
Fra C Rathlou, Rathlousdahl.
Efter
forordningen indberettes at han på sine Gårde Gersdorfflund og
Rathlousdal har opstaldet 194 Øxen. Så snart der sker nogen handel
med disse, skal han ikke undlade at angive dette. 20 Xbr 1743.
722
Fra ??, Åkær.
Anmelder at der som sædvanligt opstaldes 200 Øxen. 20 December 1743.
723
Fra T Lasson,
Dybvad. Efter udgangne forordning, anmeldes at han opstalder 54
Staldstude i denne Vinter.
18 November 1743.
724
Fra F Rantzau,
Cane. Efter Woydas erindring anmeldes at der af Forpagteren på Cane
i dette år opstaldes Øxen. 23 December 1743.
725
Fra C Rathlou,
Rathlousdal. Anmelder at han af de opstaldede 200 Stude har solgt og
afhændet 170, der alle passerer Kolding Toldsted.
14 Januar 1743
726
Fra T Lasson,
Dybvad. Anmelder at han af de opstaldede 42 Staldøxen har solgt 38
stk til Mons Mathias Bruun fra Mastrup og Mons Hans Marqvesen, agtes
uddrevet gennem Kolding Toldsted. Mener at han har efterlevet det
der hidtil er befalet. 11 Marts 1743.
727
Fra H M
Bornemann, sal Rosenørns, Åkær. Af de forhen anmeldte opstaldede 200
Øxen er der til Mons Mathias Bruun fra Mastrup solgt 170 stk som
drives fra Stalden næstkommende 27 Marts og 8 April, og agtes at
uddrives gennem Kolding. 12 Marts 1743.
728
Fra E Såbye,
Frijsenborg. Til staldning forestående Vinter er på Faurskov opsat
134 stk Øxne og på Nårupgård 80 stk, hvilket anmeldes efter Kongelig
Majts allernådigste forordning. 4 December 1743.
729
Fra C G Friis,
Frijsenborg. Af de forhen anmeldte på Faurskov opstaldede Øxne er
til Købmand Henning Hass på Vilster March, solgt 120 stk, som han
agter at uddrive gennem Kolding Toldsted. 14 Marts 1743.
730
Fra C G Friis,
Frijsenborg. Efter Kongelig allernådigste forordning, bliver herved
indberettet, at af de forhen anmeldte, på Norringgård opstaldede
Øxne er der solgt 51 stk til Købmand Nicolaj Ovense fra
Frederichsstad, som uddrives overe Kolding Toldsted.
26 Marts 1743.
731
Fra T Reenberg,
Ristrup. Af de anmeldte 70 Øxne der i denne Vinter er opstaldet er
der solgt 40 stk til Christen Eriksen? af Sehst [Seest] og Poul
Nissen fra Bramdrup i Haderslevhus Amt, hvilke i dag er slaget fra
Stalden og efter medgivne attest, skal passere Kolding Toldsted.
6
April 1743.
732
Fra C Charisius,
Constantinsborg. I følge forordningen af 31 Januar 1702, angives
hermed at der i dette år, på Constantinsborg opstaldes 100 Stald
Øxne. "Næst Min Kones og Min underdanigste Compliment fra Deris
Excellence, fremdeles Recomanderer Mig og Mit Huus udj Deris
Sædwanlige Godhed, og forbliwer med Største Soubmition Deris
Excellence Høyædle og Welbårne Hr Stiftsbefalingsmands Mand Deris
Underdanigste tiener C A Charisius". 28 November 1743.
733
Fra Jens Nørlem,
Vilhelmsborg. Som hans Høyvelbårne Herskab Geheime Råds Güldencrone,
til dette års anstundende Vinter på Vilhelmsborg har opsat 146 og på
Østergård 68 stk Øxne, bliver dette hermed underdanigst communiceret
af mig som udi dybeste underdanighed forbliver Deris Excellences
underdanigste tiener. 25 November 1743.
734
Fra C Charisius,
Constantinsborg. I allerunderdanigst følge allernådigste forordning,
anmeldes af de på Gården opsatte 90 Staldøxen er der solgt 70 til
Købmanden Jann Ossanne, hjemmehørende i Holland, som efter accorden
uddrives fra Stalden den 20 Marts, vel muligt de uddrives at par
dage før. 13 Marts 1743.
735
Fra N Rosenørn,
Mejlgård. Henviser til modtagelse af Woydas skrivelse af 7 hujus,
hvoraf han fornemmer, at siden den af Conferentz Råd Rathlou
arresterede Karl Søren Sørensen, har angivet sig at være af Mejlgård
Gods, hvorefter Rosenørn skulle lade ham afhente og saggive ham for
hans liderlige og ugudelige opførsel, hvortil Rosenørn svarer, at
Karlen for 4 år siden er bortjaget fra Godset, formedelst han ikke
ville aflade fra denne liderlige Qvinde som han havde besovet nu
tvende gange, så det fra Prædikestolene i Nørre Herred er blevet
Menigheden bekendtgjort, at de ikke må huse eller hole? fornævnte
personer under straf efter lovens bydende, hvorpå de givet sig til
Løvenholm Gods, og der været Hürde [Hyrde?], og for resten har Søren
Sørensen som er Vanfør aldrig tjent på Mejlgård, uden som Hürde?,
dog mest på fremmede Godser, som han ingen vished har om, hvorfor
det overlades til Woyda selv, at gøre videre anstalter til hans
bestraffelse, da dette er ham uvedkommende. [Se følgende]. 11
November 1743.
736
Fra H A Høeg,
Estrup. [Se forrige]. Henviser til forrige skrivelse af 10 hujus og
fremsender her kopi af sentensen som for begangne Lejermål udi
forbudne led, over Karen Jensdatter Lasses i Ørum, der er afsagt ved
Scheels Birketing den 7 November 1738, desuden kopi af
udlægsforretningen dateret 17 April 1739, begge dele under no 1 og
under no 2 Sognepræsten for Ørum og Ginnerup Sogne Hr Lorentz
Heerforts attest, at bemeldte Dom overalt i Nørre Herred er
publiceret af Prædikestolen, og enhver til advarsel, ej at huse
eller hæle fornævnte Kvinde, så han formoder at Woyda deraf
behageligst skønner, at hans nådige Herre Cammerherre Scheel, intet
er blevet negliceret efter justitien, hvorfor han også formoder, at
han befries for Kvindens afhentning og videre afstraffelse, til
hvilken ende, medfølgende dokumenter no 3, 4 og 5, udviser hvad der
forhen i 1741 om denne Kvinde, efter Rosenørn til Mejlgårds
angivelse, er passeret. [Se følgende]. 14 November 1743.
737
Fra L Heersfordt,
Ørum Præstegård. [Se forrige]. At den over Karen Jensdatter Lasses i
Ørum, formedelst begangne lejermål i forbuden led afsagte Dem, der
af Grevens Fuldmægtig Mons Anders Listo, er afsagt den 17 April
1739, siden derefter fra Prædiskestolen i Ørum og Ginnerup Kirker,
foruden andre steder i Herredet, Menighederne til advarsel at de ej
bemeldte Kvinde skulle huse og hæle, er bleven publiceret kan af ham
attesteres, der er ganske uvidende om samme Kvindes opførsel fra den
tid hun blev forvist fra disse Sogne. [Se følgende]. 12 November
1743.
738
Fra J Gersdorff,
Mejlgård. [Se forrige]. Som det har tildraget sig i disse dage, at
en forvist Kvinde, som formedelst hendes liderlighed, ved Grevskabet
Scheel, ved Dom blev dømt til forvisning af Landet [Sognet] hvilket
er bekendtgjort fra Prædikestolen, nu opholder sig på hans Gods, og
ikke kan holdes derfra omendskiønt hun adskillige gange er blevet
bortjaget, hvilket han ikke vil undlade at tilkendegive, desuden at
den afsagte Dom ikke er blevet executeret, hvorfor han afventer
Rosenørns ordre om, hvad der videre skal ske, bemærker at enhver er
bange for at jage hende bort, såsom man befrygter for skade, om hun
ikke enten bliver ført rent ud af Landet, efter Dommen, eller indsat
i Tugthuset som hendes onde gerninger nok som forskylder, thi nu er
hun lokket 4 gange [uægte børn]. [Se næste]. 20 November 1743.
Påtegnet: 27
November 1743 af Gersdorff, Vosnæsgård, der også nævner at hun nu 4
gange er besovet etc.
Påtegnet: 5
December af Hans Adolph Høeg, Estrup, henvises til Gersdorffs
skrivelse af 27 og ellers mere om samme Kvinde, herunder at han ikke
ved at der i reglementet for Skarprettere står at denne for 4 rdr,
er pligtig til at føre Delinqventen ud af Landet, men alene at
forvise den samme, hvoraf han forhen har set excempel på, at han
lader Delinqventen gå en mil eller 2 ved sin Vogn, og som her Major
Rosenørn selv tilstår, at Kvindens Dom fra Prædikestolene i Nørre
Herred er bekendtgjort med advarsel at ingen hende imod loven måtte
tage til Huse, hvorfor har Majoren da tilladt hende så længe at
forblive på sit Gods, at hun tvende gange er bleven besovet, så der
efter Høegs ringe tanker, ej andet vil følge, end Majoren, efter
loven, bør lade afstraffe for de forseelser hun har begået på hans
Gods.
739
Fra M C Arnet, m
fl, Ørum. [Kopi af dommen afsagt ved Scheels Birketing 7 November
1738 - se forrige]. Som Fuldmægtigen ved Schiervad Mons Listo, på
Herskabets vegne har været forårsaget til, efter Provsten Jacob
Cappels udgivne attest, at indstævne tvende personer som sligt
lejermål har begået i Ørum Sogn, hvorefter denne ønsker sin
irettesættelse til påskøn ved Doms afsigelse i retten. Og siden Mons
Listo lovligt har bevist, efter Provstens attest af 7 Maj 1738, at
Rasmus Pedersen af Ørum har begået lejermål med Karen Lasses ibid og
derfor udstået Kirkens disciplin, ja og med samme attest beviser, at
bemeldte Rasmus Pedersen er en ægtemand og med Karen Lasses på hans
Hustrus side nær besvogrede, så vides ikke herudi rettere at kende,
end at han i anledning af lovens 6te bogs 13 cap art 24, have sit
Boeslod forbrudt og efter berørte Bogs 13 cap 13 art Landet
forvises, og kvinden Karen Lasses efter lovens 6te Bogs 13 cap 1 art
hendes faldne lejermåls bøder til høje Herskab bør betale, samt og
sagen efter lovens pag 9,40 og 9,41 art 13 med den af Tinge tillige
med efter alligerede art Landet forvises alt inden 15 dages forløb
efter denne Doms lovlige forkyndelse. Til processen betaler de pro
persona en rdr. [Se næste]. 7 November 1738.
Påtegnet: 17
April 1738, hvoraf fremgår at Michael Christopher Arnett, på
Rettens vegne, sammen med Anders Dreisen af Gjerrild og Søren
Nielsen af Mattrup, for Karen Jensdatter Lasdatter, som er til Huse
hos Smeden i Ørum, efter Fuldmægtigen Seig Anders Listo ved
Skierbæks forlangende og overværelse, for at eske [afkræve] hende de
i Dommen angivne bøder, hvortil hun svarede, at hun ikke kunne
betale, minde sagen aftinge, beklagede vedmodig hendes begangne
forseelse, allermest hun med et spæd Barn skulle rømme Landet.
Dernæst tilspurgte Liste hende, hvor hendes Kiste eller Skrin samt
Seng og Sengeklæder var at finde, hvorpå blev svaret, at Kiste eller
Skrin havde hun ikke, hendes Sengekæder foreviste hun, som af dem
blev efterset og befundne så slette og dårlige at de ej var værd at
føre i Pennen eller gøre udlæg i, andet fandtes ikke hende
tilhørende. Kopi att af Høeg.
740
Fra H A Høeg,
Estrup. [Se forrige]. Henviser til Woydas skrivelse af 7 hujus,
hvortil svares allerydmygst, at den omskrevne Kvinde Karen
Jensdatter, vel forhen har tjent og været på Greve Scheels Gods, men
formedelst hendes straffældige levnet derfra er dømt og forvist fra
Godset, så han uforgribelig formener, hun bør tiltales og straffes
på det sted, hvor hun siden den tid, har begået sit forargelige
levnet. Den ved Scheels Birketing afsagte Dom har han ikke ved
hånden, da den findes i Fogedens Anders Listos forvaring, som han
dog skal lade afhente og med næste dags post sammen med videre
oplysning og forklaring skal tilsende Etatsråden. 10 November 1743.
741
Fra O C Sommer,
Sjelle - til Woyda. [Sognepræsten]. Beder om forladelse fordi han
nødes til at henvende sig om, hvorledes han Palmesøndag, meget
grovelig, dog uskyldig, blev overfaldet af Jesper Hansen, som nu til
Påske sidst et helt år havde været Hyrde for Skørring Byes Fæ og
Får, så og i lige måde grovelig overfaldet af Christen Jørgensen i
Skørring for samme Hyrdes skyld, thi da han efter sit Embedes
forretning kom ud af Skørring Kirke, da fremstillede denne Jesper
Hansen sig meget groft og næsvis, og han måtte da spørge, hvo den
Mand var, thi han sandelig ikke kendte ham, omendskiønt han havde
været et helt år i Byen, men aldrig han eller Hustru havde søgte
Herrens Bord, omendskiønt han både havde spurgt efter og erindret
dem. Men som han var kommet fra ærværdige Knud Toustrup Sogn Årslev,
havde han forud ved skrivelse erfaret, hvorledes det måtte være med
samme par folk. Da de nu havde opholdt sig i Skørring et helt år
uden der at søge Herrens Bord, skrev han til Toustrup og forbød ham,
såfremt han havde antaget dem i sin Menighed, at han ikke mere måtte
tage dem til herrens Bord, før samme Hyrde havde fået Sommers
skudsmål om sit levnet, hvilken Hyrden erfarede ved at han ikke
kunne komme til Herrens Bord hos Hr Knud, hvorefter han Palmesøndag
kom til Skørring Kirke, for at udgyde sin galde og bitterhed over
Sommer, hvorefter Christen Jørgensen, der vel også havde drukket,
thi han var ikke fastende, og så vidt Præsten senere kunne erfare,
vistnok havde lovet Hyrden at stå ved dennes side imod Præsten o s v
over de 3 sider. [Se næste]. 22 April 1743.
742
Fra O C Sommer,
Sjelle. [Sognepræsten - se forrige]. Henviser til Woydas missive af
2 Maj som han ikke modtog før 11 Maj, hvoraf han ser dennes
affection og vis ventende assistance i slig uskyldig påførte
fortrædeligheder, det er langt fra Sommer begærer det udført ved Lov
og ret, men det er bedst at gøre kort proces, og ser derfor gerne at
det bliver indenfor Woydas auctonie og myndighed, hvorfor han
stiller alle ting til denne, at han må få nogen revance for uskyldig
påført grovhed etc. Han kan forsikre på sin ære, at han ikke havde
det ringeste udstand med Christen Jørgensen, ej heller med Hyrden,
uden dette som angik hans Embede og hans salighed, men om sådan en
grov Karl agter vigtige ting ringe, må derfor en ærlig Mand ikke så
uskyldig overfaldes, og især gjorde det Sommer meget ondt, at
Christen Jørgensen en gammel Sognemand skulle så grov te sig imod
sin Præst uden ringeste skyld og brøde, alene for at assistere den
grove Hyrdeknægt. Hvilken straf de bør lide overlades til Woyda, dog
som han blev overfaldet uden Kirkedøren, at de foruden anden straf
måtte tilholdes at gøre ham en afbigt uden[for] Kirkedøren. Ellers
var mange overværende, Søren Mogensen og Albret Jensen af Roede,
Simon Frandsen og Peder Klog, Rasmus Ladefoged og mange flere,
ellers ved han forud at de dølger sandhed, det meste de kan, thi
Bønder holder gerne med hinanden i slige tilfælde, og anser ikke det
for tort og fortræd som andre honette folk akter begge for stort. 11
Maj 1743.
743
Fra M Sehested,
Rodstenseje. [Se tidligere]. Som han afvigte 11 Maj sent om aftenen,
fra Sognepræsten Hr Hartmann i Randlev, blev bekendtgjort om,
hvorledes en der værende svanger Kvinde Anne Marie Eriksdatter, ikke
kunne får husværelse, foranstaltede han at hun hos en af hans
Husmænd Jørgen Rasmussen, ibm, skulle indtage hende om Natten, og
efter gående spagement [omgang] dagen efter. Da hun ikke skal have
omgået lovligt med sit Foster, lod han ved Rettens middel om
aftenen, så vidt det kunne gøres, afholde forhør over hende, hvor
hun da med sund fornuft og forstand gjorde sin bekendelse således
som vedlagte omformelder, hvilket til Woydas til behagelig eftersyn
og gode foranstaltning insinueres, i vente hun anordnes en
forsvarer, til sagens udførsel ved Hads - Ning Herredsting den 27
Maj. Derefter mere om omkostningerne etc. [Se næste]. 13 Maj 1743.
744
Fra M Sehested,
Rodstenseje. [Se forrige]. Den på Godset anholdte, og efter Woydas
ordre, med Vagt forsynede Kvinde Anne Marie Eriksdatter, som efter
egen bekendelse og der om afholdt forhør, sit Foster til Svinene har
henslængt og ombragt, er i dag klokken mellem 6 og 7 eftermiddag ved
Døden afgangen, som herved bliver indberettet for Woyda, afventende
hans resolution og gode foranstaltning om, hvor hun skal hensættes
og nedgraves [tidligere bilag viser det sker i et Markskel], i
øvrigt om sagen skal forfølges eller ikke, ligesom forholdet med de
anvendte omkostninger ønske afgjort. 19 Maj 1743.
745
Fra C Rathlou,
Rathlousdal. Udi Herredsfogedens fraværelse da han i går afrejste
til København, nødes han til at henvende sig til Woyda, angående et
dødsfald som i Krogstrup By, i går ved middagstid, uden nogens
hosværelse eller påsyn er sket, da en ung Karl navnlig Jens Jensen
Koch som i 2 a 3 år, bestandig har været beladt med en heftig
sygdom, blev fundet død i sin Broder Michel Kochis Lade. Han havde
sammen med dem alle i Gården været i Marken om formiddagen, og da de
kom hjem, bød Broderens Kone ham Mad og andet, men han afslog det,
foregivende at han intet skøttede om noget, hvorpå han gik ud i
Laden, og da de andre en times tid eller to senere ville kalde på
ham, fandt de ham liggende død i Laden, og som der intet tegn
fandtes på ham, at han skulle have været sin egen banemand, har de
klædt ham og lagt ham på et Bord. Imidlertid vil han [Rathlou] til
Provstens og egen sikkerhed i tide, såvel som for ildesindede
Mennesker, som gerne vil opdigte adskilligt, som i sig selv dog
intet er, tjenstligt bede om Woydas skriftlige tilladelse til at
afdøde må begraves på sædvanlig måde, hvilket bedes tilbagesendt med
Budet. 28 August 1743.
746
Fra M Sehested,
Rodstenseje. I henseende til at der på hans Gods er befunden en
løsagtig Kvinde Anne Guldborgs, der nu tredje gang i Enkesæde har
ladet sig besvangre, og efter Justitien for sådan forargelig
exempel, ved lovmål til afstraffelse har ladet hende tiltale, og
derefter af Herredsfoged Frederich Holmer, ved Herredstinget er
tildømt at blive pisket til Kaget, og derefter bortføres til
livsvarigt arbejde i Viborg Manufacturhus. Efter Dommens afsigelse
lod Sehested hende den 27 Juni angribe og med Vagt forsynet samt med
fortæring for 6 sk danske dagligt underholde, hvilket han nu synes
vil blive for kostbart og besværligt for ham og hans lidet Gods,
hvis han skulle udrede alle omkostninger påløbende omkostninger til
hun havde udstået sin straf, ligeledes for hendes umyndige Barn, der
endnu ikke er et halvt år gammel. Da hendes synd som er imod Gud,
hvorefter han mener Herredet bør udrede disse omkostninger, til
hvilken ende han indberetter sagen, afventende Woydas behagelig
resolution. 20 Juli 1743.
747
Fra Frederich
Holmer, Odder - til Gundorph. Formedelst en stor svaghed som hans
Kone en tid lang har udstået, var lidet håb om livet den dag den
Kongelige Commiss holdtes i Skanderborg, hvilket var årsagen til at
han umuligt selv kunne møde, hvorfor han leverede Degnen Mons
Bechtrup den af Etatsråden i året 1736 meddelte attest om hans
[Holmers] tjenestes ringhed tillige med att kopi der af som han
berettede, at have overleveret Etatsråden til Commissionens
eftersyn. Beder om at få original attesten igen samt kopien, ifald
den ikke blev hos Commissionen, da han ikke kan undvære samme. 24
Oktober 1743.
748
Fra Frederich
Holmer, Odder - til Sehested og Frue, Rodstenseje. Skriver at det er
en alt for vidt bekendt sandhed, at en Kvinde navnlig Cathrine
Jensdatter Hiort, der i nogle år har været i deres tjeneste på
Rodstenseje imidlertid har ladet sig besvangre og er frugtsommelig,
men siden adskillige omstændigheder der under hviler, sigtende til
en særdeles ugudelig ja uchristelig omgang, finder han sig højligt
beføjet til Justitiens befordring at udbede sig en sandfærdig,
edelig, attest at besvare følgende. 1) Om ikke næsten ganske afvigte
Sommer har befunden sig sygelig og imidlertid brugte adskillige
slags medicamenter for denne sin foregivende svaghed. 2) Om hun ikke
ofte og mange gange på tilspørgende af Herskabet, med dyre og
forskrækkelige Eder haver benægtet at hun var frugtsommelig. 3) Om
hun ikke for kort tid siden udi sin frugtsommelige tilstand,
desuagtet var til skrifte og Alters i Odder Kirke, og samme Dag om
Morgenen før hun gik til Kirken endnu på tilspørgende om hun ikke
var frugtsommelig, hun da samme skulle bekende, som tilforn
benægtede dette under forskrækkelige Eder for Herskabet. 4) Om hun
formedelst din samvittigheds drift ikke for kort tid siden, rent ud
bekendte for Deres Velbårenhed Frue Majorinde Sehested at hun var
frugtsommelig. Henviser derefter til loven og forordninger af 3
Marts 1741, hvorefter alle og enhver er pligtig til at aflægge
sandfærdig vidne om hvad der fordres til sandheds bestyrkelse, på
hvilken grundvold han udbeder sig deres sandfærdige svar på disse
spørgsmål. [Se næste]. 5 November 1743.
749
Fra Frederich
Holmer, Odder - til Woyda. [Se forrige]. Henviser til Woydas
skrivelse af 7 hujus, hvorefter han svarer, at de 2 indlagte breve
straks blev afsendt til Rathlousdal som også sikkert bliver
befordret, angående Major Sehested der har besværet sig over
Holmers rekvisition, giver ham ikke ringe eftertanke, thi man skulle
snart forestille sig, at han var i de tanker, at han ikke dependerer
[hører] under den Kongelige allernådigste lov og forordninger, som
efter Holmers tanker, strider imod forordningen af 13 Marts, der
siger at alle og enhver er pligtig til at aflægge sit sandheds vidne
[se forrige]. Indstiller til Amtmandens behag, om der for Majoren og
Fruen skal ske en påtale, for at forekomme al anden ulejlighed. [Se
følgende]. 8 November 1743.
750
Fra Frederich
Holmer, Rathlousdal - til Woyda. [Se tidligere]. Efter at hans
forretning af 5te hujus var bortsendt, om de 2 Stoddere [Stoddere?]
i Gosmer, fik han efter hårde formaninger, indlagte 2 Pas af
Kvinden, hvor af ses at der er erhvervet dom over hende til at rømme
Landet, efter slige omstændigheder, mener han at Herskabet ved
Gammel Estrup, hvor hun er fra og Mejlgård Herskabet er pligtig til
at lade dem afstraffe, og Hads Herred befriet for så stor en byrde
som vil påfølge. Nu har Jægermester Rathlou lovet Holmer, at dersom
Woyda vil tilskrive dem om at lade personerne afhente, vil Rathlou
hellere leje et ekspresbud til at viderebringe dette, end at hele
Herredet skal bebyrdes, hvilket indstilles til behagelig
eftertanke. 6 November 1743.
751
Fra M Sehested,
Rodstenseje. [Se tidligere]. Ud af indlagte ser Woyda, hvorledes han
er molesterit af Herredsfoged Holmer, må derfor bede Etatsråden om
at bevise ham det venskab, at befale ham at lade Sehested være
forskånet for han empertinancer. Mennesket [den gravide Kvinde?] er
afskediget, og om han kan skaffe bevis på sine beskyldninger, får
han hos andre at søge, men Sehested værdiger ham ingen svar på
dette, det gør ham kun ondt, at han så tit skal være Etatsråden
acharge [gøre ham ulejlighed], men får han ingen revance over ham
[Holmer] bliver han aldrig fri for hans fortrædeligheder, ved ham
uvedkommende sager. [Se næste]. 5 November 1743.
752
Fra Frederich
Holmer, Odder - til Major Sehested og Frue. [Se tidligere og
forrige]. Det er en alt for vidt bekendt sandhed, at en Kvinde
navnlig Cathrine Jensdatter Hiort, der i nogle år har været i deres
tjeneste på Rodstenseje, imidlertid har ladet sig besvangre og er
frugtsommelig, men siden adskillige omstændigheder derunder hviler,
sigtende til en særdeles ugudelig og uchristelig omgang, finder han
sig højligen til, på Justitiens befordring, at rekvirere Herskabets
sandfærdige edelig attest, påtegnet på følgende spørgsmål. 1) Om
bemte kvinde ikke næsten ganske afvigte Sommer har befunden sig
sygelig, og imidlertid brugt adskillige medicamenter, for denne sin
foregivende svaghed. 2) Om hun ikke mange gange på Herskabets
tilspørgende, med dyre og forskrækkelige Eder, har benægtet at hun
var frugtsommelig. 3) Om hun ikke for kort tid siden, udi sin
frugtsommelige tilstand, desuagtet var til skrifte og Alters i Odder
Kirke, og samme dags morgen, før hun gik til Kirken, endnu på
tilspørgende, om hun ikke var frugtsommelig, og skulle bekende
dette, nægtede som forrige under forskrækkelige Eder for Herskabet.
4) Om bemte Kvinde formedelst sin samvittigheds drift, ikke for kort
tid siden, rent ud bekendte for Fruen at hun var frugtsommelig.
Henviser derefter til forordningen af 3 Marts 1741, hvorefter alle
og enhver er pligtige til at aflægge sandheds vidne, på hvilket
grundvold, han gør sig des tryggere forsikret om at dette vil ske i
denne sag. 5 November 1743.
753
Fra Hans
Mortensen, Fjellerup - til Woyda. [Se tidligere]. Hans Herskab fik i
dag fra Gerstorph en skrivelse fra Herredsfoged Holmer, angående de
forefundne løse Folk i Mogens Simonsens Hus i Gosmer, som
Brevskriveren af sit Herskab er beordret til ved nærværende
Ekspresbud, at skulle indberette til Woyda, med underdanig begæring
om at denne vil resolvere [afgøre], hvorledes der videre skal
forholdes med disse folk, helst de imod Herskabets vilje og vidende,
i ommeldte måde er blevet Herskabet til ulempe og Bønderne til skade
og stor fortræd. Afventer underdanigst dennes resolution. [Se
næste]. 4 gbr 1743.
754
Fra Frederich
Holmer, Gosmer. [Se forrige]. På Rettens vegne var han efter Hans
Mortensens begæring, sammen med Juel Pedersen og Rasmus Pedersen i
Michel Jensens Hus i Gosmer, hvor de forefandt en Mand, der efter
eget sigende hed Søren Sørensen og en Kvinde Karen Jensdatter, som
forklarede at de havde hjemme i Nørre Herred i Glesborg By på
Mejlgård Gods, og Kvinden som sidst afvigte den 30 Oktober? fødte et
Pigebarn som blev døbt af Velærværdige Hr Niels Sommer i Præstholm,
[Gosmer]. For to år siden havde hun ligeledes født en Pige, begge
avlet i Horeri, endnu havde hun avlet to andre Børn, det ene ved en
Ungkarl og det andet ved en Gift Mand, før nævnte Søren Sørensen
blev kendt med hende. Det ene af disse lever og er ved hendes
Forældre, der bor i Ørum under Gammel Estrup, navnlig Christen, en
Husmand som gør Træsko, medens det andet Barn er død. De foregav
videre at de gerne ville have ægtet hinanden, men ingen steder kunne
komme til en Præst der ville Vi dem. Efter deres egen tilståelse
blev begge arresteret, og Gosmer Mænd anbefalet at holde Vagt over
dem, at de bliver tilstede indtil Høje Øvrigheds nærmere ordre og
foranstaltning træffes om, hvorledes der videre skal forholdes, i
sær de er fattige og intet har til livets ophold. Signeret: Jul
Pedersen og Rasmus R P S Pedersen. [Se næste]. 4 November 1743.
755
Fra Listo,
Fuldmægtig, Ginnerup - på Herskabet Scheels vegne. [Se tidligere].
"No 19 Tolv Skilling 1740. Karren Jensdatter Lasses fra Ørum Bye af
Grewskabet Scheels Underliggende Gods, som for begangen leyer Mål /:
med Een Egte Mand ved Nafn Rasmus Pedersen Madsen af bemeldte Ørum,
hwis Hustru med owenmeldte Karren Jensdatter er Sødskende Barn:/ ved
Grewskabet Scheels Birketing er til Dømt at forwises landet, hawer
ladet giøre erindring høs mig om hendes Pas at hun der på kunde nyde
Præstens Skudsmåle for på sine Stæder at bliwe delagtig udj Alterens
Sacramente, des Årsag jeg herved tienstlig beder, Welærwærdige og
Meget Wellærde Hr Lorentz Heerfordt i Ørum hand wilde behage at
meddele merbemeldte Karren Jensdatter sit Skudsmål her på tegnet,
Ginnerup dj 9de April 1740.
På Høy Welbårne
Hr Grewe Scheels Wegne, som fuldmægtig. ??Listo [Segl]. 9 April
1740.
At Bemeldte Karen
Jensdatter Lasses ey dette bewiis enten fra Prowsten Welærwærdige og
Høylærde Hr Jacob Cappell, eller af mig Hands Adjuncto, på hands
wegne før har bekommet, er af dend årsag, hun det ey forhen så
Lofwligt, som forswarligt for os kunde wære, har wæret ved andre af
os begierende. Kand da herpå dette hende til bewiis og efterretning
for vedkommende, hwor hun efter ofwenmeldte Dom må tolereris,
meddeles at hun for ermeldte growe forseelse udstod Kirkens Diciplin
i Ørum Kirke i Nørre Herred i Århus Stift, Dominica Judica Ao 1738.
Siden hwilken tiid /:da hun fra wore Sogne blef bortvist:/ wi intet
af hende weed at sige. Ørum Præstegård dj 10 April 1740. Dette på
Præstens wegne Testeres Under min Hånd og Segl. L: Heerfordt".
[Segl].
756
Fra Frederich
Holmer, Odder - til Woyda. Af indlagte forretning vil erfares
hvorledes den særdeles hændelse der passerede i Halling By udi Povl
Sørensens Hus, hvor den nu fundene døde Kvinde i sit raseri er
kommet op på [i] Høet og der omkommet. Indstiller det videre til
Woydas resolution. [Se følgende]. 11 April 1743.
757
Fra Frederich
Holmer, Odder. Af indlagte synsforretning vil Woyda erfare, den
ulykkelige hændelse som er passeret med Christopher Christensen af
Hadrup, der nu videre beror på Amtmandens resolution. Det er en
bekendt sandhed at Enken med 5 små umyndige Børn er i yderste armod,
såsom hun intet formår til nogen omkostning. 28 Februar 1743.
758
Fra C H
Charisius, Constantinsborg - til Stiftamtmand Benzon. Som det er
bekendt at en Kvinde under hans Gods har dræbt en anden, hvorfor hun
er arresteret, så beder han om at en Forsvarer må constitueres,
hvortil han foreslår, hvis ikke andre er ved Hånden, og Excellencens
godkendelse Herredsfogeden i Lisbjerg og Hasle Herreder Siegn Rasmus
Gjeding. 18 September 1743.
759
Fra N Moldrup,
Skanderborg Ladegård. Siden der ingen anden lejlighed haves, hvorved
de fra Kirkeinspecteuren af Skanderborgske Distrikts Kirker, for
årene 1742 og 1743, efter Stiftamtmandens og Biskoppens skrivelser
formeldning, hos ham anviste 253 rdr 2 mk Lysepenge, kan blive
betalt i Århus, end ved at sende dem med en af hans Folk, så følger
disse under forsegling udi 8 og 24 sk stk, hvorpå udbedes bevis. 16
December 1743.
760
Fra Reetz og J
Kålund, Clausholm. "Dagen, på hwilcken den nu udi Herren Hwiilende
Dronning Annæ Sophiæ hindes Liig herfra Clausholm skal bortføres,
for derefter widere igiennem Fyhn til Roschilde Kircke udi Siælland
at worde henbragt, hawer Hans Kongl: Mayts allernådigst determinered
at skal skee den 5te Marty nestkommende efter des af os derom
allerunderdanigste indsendte og af allerhøyst bemeldte Hans Kongl:
Mayts under dj 9 huius allernådigst approberede Route, hwor af en
ligeliudende Extract, så wit Der af Deres Excellence til behøwende
efterretning kan tiene, herved gandske tienstl: Communiceres, for
der af at see, på hwilcken Dag det Høye Liig til et hwert udi samme
Route benæfnte sted ankommer, og udi Særdelished, da hans Kongl:
Mayts udi de od under dj: 18de pasfoto tilsendte allernådigste
Reglements 13 Post allernådigst hawe befalet, at et hwert Steds
Amtmand samt Den Commanderende Officer udi hans District skal følge
Liiget, den Eene igiennem hans Amt eller amter og den anden igiennem
hans District, hwilcket alt wi ey hawer skuldet mangle, herved
gandske tienstl: at meddele og tilmælde. Skulde der ellers udi Wores
Høystærede Hr Stift befalingsmands District, hwor den Høyst Salige
Dronnings Liig og medfølgende Svite skal Passere, findes enten nogle
Weye eller broer, som skulde wære wanskelige med Liiget at
owerkomme, er Deres Excellence wel af den godhed at foranstalte, at
samme, inden Det høye Liig der ankommer, betideligen worder
Reparerede og giordte til rette. Om det fornødne fri befordringskab
af forspands Heste og Bie = vogne, så wel for Liig Wognen som
følgeskabet, bliwer vedkommende Kongl: Amtsbetientere tilskrewen af
Os, som udi erwartning af Deres Excellences snareste gienswar par
Århus a Clausholm addressered, at dette Dennem til rette tiid er
indhændiget, med megen hengiwenhed Ere Deres Excellences Høyædle og
Welbårne Hr: Stift befalingsmand Tienstskyldigste og ærbødigste
tienere" Signeret. [Se følgende]. 21 Februar 1743.
761
Fra Reetz og J
Kålund, Clausholm. [Se forrige]. Kopi af den indsendte og af Kongen
approberede rute, hvor efter den Høyst Salige Dronning Annæ Sophiæ
hendes Lig fra Clausholm den 5te Marts skal bortføres og videre til
Roskilde Domkirke. Skemaet med Byernes navne, hvor Liget om Natten
forbliver, samt de medfølgende Herrer Regimentschefer og Amtmænd.5
Marts fra Clausholm til Borum hvor det er om Natten, følges af
Cammerherre Juel, Oberst Numsen og Amtmand Trappaud, for så vidt
hans Amt går til Hadsten Bro hvor Amtmand Woyda møder i hans sted og
derfra følger. Den 6 Marts fra Borum til Vrold, følges af Woyda og
Numsen. 7 Marts fra Vrold til Ullum [Uldum]. Følges af Woyda så
langs som hans Amt går og Numsen, samt Oberst Stevens, som mødte ved
Skanderborg og fra Nim, hvor Woydas slipper, følges der fra af
Stiftamtmand Bentzon, for så vidt Stjernholm Amt går, og derefter
møder i hans sted Cammerherre og Greve Øertz. 8 Marts fra Uldum til
Schierup [Skærup], følges af Cammerherre Øertz, for så vidt hans Amt
går, Oberste Numsen og Oberste Stevens. 9 Marts fra Schierup til
Snoghøj, følges af Øertz, Oberste Numsen og Oberste Stevens. [Se
følgende]. 21 Februar 1743.
762
Fra Reetz og J
Kålund, Clausholm. [Se forrige]. Da de frygter at den næst forrige
Københavnske post udeblev, således Stiftamtmanden ikke havde
modtaget den Kongelige ordre om fort bringelsen af den Høist Salige
Dronning Anna Sophias Ligs, hvortil behøves 16 par Forspands Heste
og 16 Bivogne i dennes Amter, hvilket er nært forestående, har de
for at vinde tid, den 23 hujus tilskrevet Amtsforvalter Panck om
dette, tilligemed en extract af ruten etc. [Se næste]. 25 Februar
1743.
763
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Han havde vel i henseende til den korte vej der er
imellem Skanderborg og Koldinghus Amter, rettet sig efter at gelejde
Dronning Anne Sophiæ Lig til Uldum, men siden han af Commissairerne
på Clausholm Kammerherre Reetz og Justitz Råd Kålunds i dag indløbne
skrivelse fornemmer, at Stiftamtmanden møder ved Nim og følger til
Uldum, og i så måder foranstalter Woyda kun befordringen fra Hadsten
til Nim, og egentlig på 3 Reller?, hvorfor han anmoder
Stiftamtmanden ved Amtsforvalter Panck at foranstalte den fornødne
befordring at møde i Nim den 7 Marts ungefehr klokken 10 slet for at
køre til Uldum. Ved hver af de 3 Releer lader han foranstalte med de
beordrede Forspandsheste og Vogne og reserve iberegnet i alt 22 par
Heste og 22 Bivogne, som han ellers går med fra Nim til Uldum, bad
desuden om 3 par Heste også måtte gives til hans befordring fra Nim
til Uldum [uklart]. 27 Februar 1743.
Omslag: 1743
Adskilligt Århus Amt.
764
På bagsiden af
omslag: Fra Tolstrup, Skanderborg. Til Christianshavns Kirke er i
indeværende år aldeles ingen bøder faldet her fra Byen.
31 December
1786.
765
Fra Holstein,
Cancelliet. Da der for at få Almanakken i nogen tilforladelig
rigtighed, behøves underretning om efterskrevne poster, såsom 1)
hvor meget der skal betales for milen til Vognmændene på ethvert
sted. Og siden forordningen af 17 November 1680 ikkun tillades at
Københavns og Korsørs Vognmænd må tage mere end de andre, men at man
finder at Vognmændene i Kalundborg, også i Almanakken er
indesluttede under samme taxt, ønskes derfor oplyst om disse eller
andre Byer er benådede med disse specielle privilegier. 2) Om prisen
pr mil er rigtigt angivet i Almanakken, på rejsen fra Ålborg til
Hamborg, og om Vognmændene skal betales af de rejsende just for så
mange mil som er angivne i Almanakken. 3) Om der ikke måtte findes
nogle Markeder der er anførte med forkerte datoer. 4) Taxten og hvad
dage Smakkerne er obligerede til at går fra Års [Århus] til
Kalundborg. Stiftamtmanden pålægges at undersøge og svare på
spørgsmålene. [Se næste]. 27 Juli 1743.
766
Fra Peder Låsbye,
m fl, Århus. Med henvisning til forrige, svares på spørgsmålene pkt
1) At Vognmandslauget i Århus bliver betalt efter forordningen af 9
Februar 1720, nemlig for hver mil som de med bespændte Vogne, kører
fra Påske til Michaeli 2 mk 4 sk, og fra Michaeli til Påske 2 mk 12
sk, og for Forspand 1/4 del mere, efter udgivne Laugs articler. 2)
Milene mellen Købstæderne er ikke rigtigt ansat i Almanakken, thi
mellem Århus og Horsens er i stedet for de angivne 4 mil efter
milepæle 5 1/2 mil. Fra Århus til Randers er ligeledes efter
milepæle 4 5/8 mil. Fra Århus til Viborg efter samme 8 mil. Til
Ebeltoft er ingen milepæle, men betales for 5 1/2 mil. Til Grenå
heller ikke pæle, men betales for 6 1/2 mil, og til Skanderborg,
ingen pæle, er aparte målt at være 2 1/2 mil. 3) Markederne som
holdes her i Århus er just efter Almanakkens angivelse, den 22
Februar, 29 Juli og 12 Oktober, men når de falder på en Helligdag,
opsættes de efter Kongelig rescript af 12 Oktober 1742 til næste
dag. 4) Taxten for hvor meget der betales for en Smakke fra Århus
til Kalundborg er, foruden forordning af 29 April 1684 efter
Kongelig bevilling af 1 Maj 1697, om Sommeren for den største Smakke
11 rdr og for de andre hver 10 rdr og om Vinteren for den største 12
rdr og de andre 11 rdr, og når hele Smakken ikke befragtes betales
stykvis efter Kongelig bevilling, exp for en Carosse eller Rustvogn
med 6 Heste om Sommeren 5 rdr 4 mk 8 sk og Vinter 6 rdr 4 mk 8 sk o
s v. 19 August 1743.
767
Fra J M Huukbæk,
m fl, Horsens. Henviser til modtagne ordre af 13 hujus, angående
forskelligt til Almanakken, hvorefter de bl a svarer, at Vognmændene
i Byen, ved Kongelig resolution af 13 Juni 1721 er tilladt at må
fordre og oppebære 2 mark 4 sk for hver mil fra Påske til Michaeli
og fra Michaeli til Påske 2 mk 12 sk. Derefter svares videre på
øvrige spørgsmål. 22 August 1743.
768
Fra M Bredal, m
fl, Randers. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 13 August, hvorpå
de svarer at betalingen til Vognmændene sker efter den
allernådigste udgående laugs forordning af 5 Marts 1683 dens 10 art
og ikke efter forordningen af 17 November 1680, af hver mil 28 sk om
Sommeren og 2 mk 4 sk om Vinteren, og for Forspandsheste en
fjerdedel mere end taxten formelder. Og ellers øvrige besvarelse på
samme måde som forrige. 5 September 1743.
769
Fra C Bjerre,
Mariager. Henviser til Stiftamtmandens skrivelsen af 13 hujus,
hvorefter han besvarer således: 1) Her i Mariager er ingen
Vognmandslaug, men så vidt det er ham vitterligt, betales
Vognmændene her i Nørre Jylland, anderledes end efter den ordinaire
taxt, Viborg Vognmænd undtaget, som nyder 4 sk mere milen, men efter
hvilket privilegium er ham ukendt. 2) Om afstanden - milene - fra
Ålborg til Hamborg er rgtigt specificerede i Almanakken, samt hvor
meget der skal betales til Vognmændene, ved han ikke andet, end at
der fra Ålborg til Viborg, efter Almanakkens angivelse er 10 mil og
ligeså fra Ålborg til Randers, hvilket ikke meldes i denne, men i
stedet for lægger vejen om ad Viborg fra Randers til Ålborg som da
er 5 mil længere, end lige frem og gennem Hobro. Fra Rander til
Århus vides ej rettere end at der både regnes og betales for
halvfemte mil, selv om det i Almanakken kun er angivet til 4 mil. 3)
Angående Markederne, da holdes det første rigtigt efter Almanakkens
angivelse, 8 dage efter Fastelavn, men den anden som anføres til 18
Juni træffer ikke alle tider, formedelst Pinsen indfalder på
forskellige tider, og Markedet holdes stadig Christi Legems Dag som
er 9 dage efter Pinse Helligt. Det tredie holdes 1 August og kaldes
Sct Olufs Marked, hvilket er ganske udelukket i Almanakken. Det
fjerde som holdes 24 August er rigtigt anført, men til liden nytte
formedelst samme de fleste tider indfalder i den strengeste Høst, og
derfor ikke bliver søgt, dette kaldes Bucke/Buske? Marked. Det femte
holdes 20 Oktober, ligesom angivet i Almanakken, men der foruden har
han hørt at Mariager må holde endnu et Marked, men videre ved han
ikke, dog venter han nærmere om dette fra København, som derefter
skal blive meddelt. Om tegningen over Mariager Skibbro, har han
gjort ansøgning til Collegiet, men ikke modtaget svar men venter
dette snarest, imidlertid ophører arbejdet ved Broen af mangel på
Tegningen. Tømmermesteren har gjort en liden tegning, således som
han synes Broen bedst kan ligge, hvilket insinueres [vedlægges]
siden han på grund af sin rejse til Støvringgård og Randers ikke har
den ære at kunne opvarte Stiftamtmanden. Nævner også bestalllingen
som By og herredsfoged, hvorfor han takker for Stiftamtmandens store
nåde og godhed med en favorabel attest. 26 August 1743.
770
Fra ??, Ebeltoft.
Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 13 hujus, hvorefter han -
jvnf forrige - besvarer dette med, at der ingen Vognmandslaug er i
Ebeltoft, der findes heller ikke Milepæle til de nærmest omliggende
Byer Århus, Randers eller Grenå, men for kørsel betales efter det
som i det nøjeste kan accorderes. Om de i Almanakken anførte
afstande er rigtige, kan han intet melde, dog at den mellem Århus og
Horsens anførte afstand på 4 mil dog skal være 5 1/2 mil. Byens
første Marked som afholdes den 2 Juli, stemmer med Almanakkens
angivelse, ligeså også det sidste den 5 Oktober, men uklarhed når et
Marked flyttes på grund af Søndage. 19 August 1743.
771
Fra Christian
Bager, Grenå. Henviser til modtagne skrivelse af 13 hujus, angående
om de i Almanakken angivne oplysninger er rigtige, svarer bl a at
der ikke findes Milepæle i Grenå distrikt, ligesom der ikke er et
Vognmandslaug i Byen, men når nogen rejser accorderer de med de kan
få til at køre, som mange gange er med stor møje, ja de må også tit
få andre på Ladet, så det var et ønske at der her blev ordineret et
Vognmandslaug. Angående Markeder ser han ikke andet, end at de er
rigtigt anført i Almanakken. 28 August 1743.
Omslag: 1743 En
del Hartkorns Specificationer for Århus Stift.
772
På bagsiden af
omslag: Fra Dithlefsen, Ebeltoft. Indberetter at der ingen sager har
været i 1784, angående Omløbere og Bissekræmmere, imod forordningen
af 13 Februar 1775, hvilket efter protokollen att af Byskriver
Boserup. 3 Januar 1785.
773
Fra Folsach -
Gjesinggård. Specification over de ucompletterede Hoved og Sædegård,
med der underliggende Bøndergods og tiender, såvel som andre
jordegods ejere udi Dronningborg og Silkeborg Amter under Århus
Stift. Skemaet opdelt i forskellige rubrikker 1) Gårdens og ejernes
navne. 2) Hartkorn - Hovedgårds Taxter - 1) Ager og Eng 2) Skov 3)
Mølleskyld 4)Tiender. Tilliggende Gods 1) Ager og Eng 2) Skov 3
Mølleskyld 4)Tiender - Kongens og Kirken. Exp: Gjesinggård
Justitzråd Folsach: Ager og Eng 69 tdr 5 skp 1 fc 1 1/2 alb. Skov 3
tdr 3 skp 1 fc 1 2/3 alb. Mølleskyld: 13 tdr 6 skp 2 fc. Ingen
Tiender. Tilliggende Gods: Ager og Eng 424 tdr 4 skp 1/2 alb. Ingen
Skov. Mølleskyld: 5 tdr 2 skp 2 fc. Kogens Tiende: 76 tdr. Kirkens
Tiende: 87 tdr. O s v. [11 sider] Ingen dato 1743.
774
Fra ingen
afsender. [6 sider]. Sogne beregning til Præsternes indkomster af
Bøndergodsets hartkorn i Calø Amt. Exp: Jens Årestrup i Søby -
Skader. Bøndergods Sognevis i Søby: 88 tdr 7 skp 3 fc 1 alb. Skader:
123 tdr 4 skp. Ad notam Halling Annex i Dronningborg Amt (95 tdr).
Summa Hoved og Annekssogne: 212 tdr 3 skp 3 fc 1 alb. Tiender: Søby
Kongetiende 15 tdr 2 skp 11 fc 4 alb. Kirketiender: 111 tdr 4 skp.
Skader: Kongetiende: 16 tdr 4 skp, Kirketiende 12 tdr 2 skp. Ingen
dato 1743.
775
Fra Hans Justsen,
Skanderborg. [5 sider]. Extract over Hovedgårdenes taxter i
Skanderborg - Åkær Amter, og de under samme taxter hørende Skov og
Mølleskyld, item over Proprietairernes samlede Godsers hartkorn,
bestående af Ager og Eng, Skov og Mølleskyld samt Konge og
kirketiende. Exp: Capitain Hans Rudolf von Grabow, Urup. Hovedgårds
taxt 43 tdr 4 skp 2 fc. Jordegods og Tiende som contribuerer 297 tdr
7 skp 2 fc 1 alb. Skovskyld: 2 tdr 6 skp 1 fc 2 alb. Mølleskyld: 10
tdr 4 skp. Kongetiender: 73 tdr 4 skp. Kirketiender: 34 tdr 3 skp.
Ingen dato 1743.
776
Fra Peter Panck,
Århus. [7 sider]. Extract over de Godser som er sammenlagt udi
Stjernholm Amt. Exp: Niels Linde, Tirsbæk. Ager og Eng 42 tdr 5 skp
3 fc. Skov og Mølleskyld: 20 tdr 1 skp 2 fc. Ingen Konge eller
Kirketiender. Contribuerende Hartkorn: 230 tdr 4 skp 2 fc 1 alb.
Skov og Mølleskyld: 12 tdr 2 skp 1 fc 1 1/3alb. Kongetiende: 25 tdr
2 skp. Kirketiende: 64 tdr 2 skp. Har mere Jordegods i andre Amter.
O s v. Oktober 1743.
777
Fra Peter Panck,
Århus. [7 sider]. Extract over de Godser som er sammenlagt udi Calø
Amt. Exp: Thomas Bæhr, Skafføgård. Ager og Eng: 49 tdr 2 fc 2 alb.
Skov og Mølleskyld: 15 tdr 5 skp 1 fc 2 alb. Contribuerende
Hartkorn: Ager og Eng: 278 tdr 1 alb. Skov og Mølleskyld: 18 tdr 6
skp. Ingen Kongetiende. Kirketiende: 13 tdr 4 skp. 11 November
1743.
778
Fra Folsach,
Gjesinggård?. [7 sider]. Specification over Sognenes Hartkorn i
Dronningborg og Silkeborg Amter. Exp: Onsild Herred, Hornum Sogn:
Ager og Eng: 13 tdr 2 alb. Mølleskyld: Ingen. Præstegårde - Ager og
Eng: 4 tdr 4 skp. Bøndergodset: Ager og Eng: 113 tdr 2 skp 2 alb.
Skovskyld: 0. Mølleskyld: 3 tdr 1 skp 2 fc. Ingen dato 1743.
779
Fra Folsach,
Gjesinggård?. [6 sider]. Specification over Sognenes Konge og
Kirketienders Hartkorn i Dronningborg og Silkeborg Amter. Exp:
Tørslev Sogn: Kongetiende: 13 tdr 2 skp. Kirketiende: 13 tdr 2 skp.
Ingen dato 1743.
Omslag: 1743 Her
i et Cancellie Brev og forskellige Indberetninger om Århus Stifts
Beskaffenhed.
780
På bagsiden af
omslag: Fra Tolstrup, Horsens. At ingen criminelle sager er blevet
behandlet ved Boller Birk siden 1 Juli bevidnes.
7 Oktober 1796?.
781
Fra H Drejer, m
fl, Randers Rådstue. Henviser til Stiftamtmandens befaling af 22
Maj, med 40 spørgsmål, angående en stor del af Stiftets
beskaffenhed, hvorpå ønskes deres besvarelse på no 36 og 37, så vidt
disse vedrører Randers By, samt på de øvrige poster at afgive så
tilforladelig underretning, om hvad der vitterligt kunne angå dem.
Henviser til vedlagte besvarelse, med det de kunne finde og give på
pkt
36 og 37, men om
de øvrige poster, har de aldeles ingen tilforladelig kundskab, og
derfor intet har kunnet affatte. [Se følgende].
12 August 1743.
782
Fra Holstein,
Cancelliet. Som der behøves at man om ethvert steds og distrikts
beskaffenhed, art og egenskab, har nogen forklarlig og tilforladelig
kundskab og efterretning, så er der til dette brug opsat vedlagte
punkter og poster, som Stiftamtmanden jo før jo hellere, vil give
sig den umage og lade sig være angelegen, dels under egen gode
direktion dels også ved andre habile og om Stiftet, kyndige og
erfarne Mænd, at lade forfatte en ganske udførlig, og hellere
vidtløftig, end kort beskrivelse og efterretning om enhver især af
de opsatte spørgsmål og det således at de 1 - 2 - 3 - 33 - 34 - 36
og 37 poster, som angår hele Stiftet og dets Købstæder, for sig selv
bliver afhandlede etc. [Se følgende]. 6 April 1743.
783
Fra N Bredal,
Randers. Fremgår at Stiftamtmanden ved sin nærværelse i Byen, har
befalet at Bredal skal påtage sig at besvare 1 eller flere af de 40
poster der er fremsendet af Cancelliet. Efter som det er for højt
for ham, har han formået andre til dette, og erholdt forklaring om 1
- 2 - 33 og 34te post, der hermed fremsendes. [Se følgende]. 12
August 1743.
Bilag:
[7 sider]. Ingen
dato. Starter med 1ste post, hvorefter angives at Århus Stift i syd
grænser til Vejle Amt i en længde af omtrent 3 mil, sydvest til
Nørvang og Tørrild Herreder i Koldinghus Amt i en længde der omtrent
kan være 9 mil, men efter grænsernes uordentlige gang 12 a 13 mil
etc. Under 33te post, nævnes at nogle Byer i Bording og Ikast Sogne
ligger efter matriclen i Ribe Stift, Lundenes Amt og svarer deres
skatter til Ringkøbing Amtstue, men henhører under Århus Stifts
civile jurisdiction, og søger Vrads Herredsting i Silkeborg Amt.
784
Fra H Drejer, m
fl, Randers Rådstue. [Se forrige - 9 sider]. Efter Stiftamtmandens
ordre af 22 Maj, følger i al underdanighed, det de kan angive på de
tilstillede 40 spørgsmål, om Stiftets, Distrikternes og stedernes
beskaffenhed, der kan vedrøre Randers By. 1) Til 36 post om navne og
tal på alle Kirker og andre publice Bygninger og deres nogenlunde
beliggenhed m v, herunder hver Købstads Våben eller Zignete som
trykkes i rødt Lak på samme fortegnelse med dets korte beskrivelse,
såvel som dets oprindelse og ælde [alder]. Svarer under 1ste punkt,
at Randers By nu om stunder kun har en ordentlig Sognekirke kaldet
Sct Mortens, i de ældgamle Katolske tider, skal der have været
adskillige flere, både Kirker, Klostre og Capeller, såsom Sct
Laurentie, Vor Frue, Gråbrødre, item Helligånds Klosters Kirker, Sct
Clemens og Hellig Ånds Kloster med flere deslige, hvorom dog intet
tilforladeligt kan oplyses. Siden efter for omtrent 100 år siden
eller noget der over, har allerede været 2 Kirker til overs, hvor af
den ene har været den nu tilbageværende Sct Mortens Kirke og den
anden Dronningborg Slots eller Gråbrødre Kirke, som da var en
ordentlig Sognekirke i Byen, men da samme for over 100 år siden er
ødelagt, så er der kun Sct Mortens. Om dens alder kan ikke findes,
uden alene at der i umindelige tider, efter gisning af nogle halvt
ukendelige bogstaver, skrevet på Muren bag Alteret, holdes for at
den skulle være bygget i det 15 seculo, nemlig omtrent 1440, men
måske også længe før. Det synes ellers at Sct Mortens Kirke rimelig
kunne være den samme som Hvidtfeldt udi Historien kalder Helligånds
Kloster Kirke, hvorfor han pag 1318 melder at Kong Frederik den 1ste
anno 1529 tillod Randers Borgere at nedbryde Vor Frue og Sct
Laurenti Kirker og henlægge resterne til Hellig Ånds Kloster Kirke,
som så meget videre formodes, som de såkaldte Hellig Ånds Klosters
Bygning, hvilken nu er indrettet til en anseelig Borger Våning,
ligger så tæt og nær ved denne Kirke, hvor der ikke er tegn på at
der har stået nogen anden deslige Bygning, om det ellers kan være
troligt, at Kirken efter reformationen skulle have fået navn af Sct
Mortens i stedet for Hellig Ånds Klosters Kirke, da Klosterordenen
er blevet nedlagt og Bygningen anvendt til anden brug. Kirkens
Bygninger er ellers Gotiske og temmelig massiv af Mur og Hvælvinger,
men kun mest belagt med Tegl. Under punkt 2,nævnes en Latinsk Skole.
3) Rådhuset der er så ældgammel af oprindelse, at der intet kan
findes om dette. 4) Videre Byens Klokketårn, hvori Byens Klokker og
Urværk er, såsom der ikke er Tårn eller Klokker ved Kirken. 5)
Endnu findes et mindre Grundmuret Tårn over Byens nordre Port, hvor
der i gamle tider har været Værelser, formodentlig til Vagthold.
Endnu dybt nede under dette Tårn findes et mørkt Fængselssted, som
endnu anvendes til særdeles grove Misdæderes forvaring. Om det alder
kan intet siges, men det er meget gammelt. 6) Et Hospital for
fattige og Syge Mennesker som ikke kunne gå om at bede om Almisse,
stiftet af Al og Høylowlig Ihukommelse af Kong Christian den 3die
anno 1558. Indkomsterne til dette består af adskilligt Jordegods,
Tiender og andre afgifter. 7) Omtaler her et Magasinhus til
Rytterindkvarteringens Fourage som den nuværende Konge har ladet
bygge, og i 1741 foræret Byen, bestående af 1 etage bindingsværk på
32 fag, liggende udenfor Byens Østre Port. 8) Byens Våben som herved
trykkes, består af 3 Tårne som skal betyde 3 store Tårne i Byen,
nemlig omtalte Klokketårn, et stort Tårn som skal have stået ved
Dronningborg Slotskirke og Clemens Closters Tårn, hvilke sidste 2
for mange år siden er nedbrudte. Derefter til 37te punkt en kort
fortegnelse på gamle Kongebreve eller privilegier, som enhver
Købstad har i sit arkiv. 1) Kong Christophers privilegium at Randers
Borgerskab må have fri Pramgang op og ned i Fjorden, uden at nogen
må forebygge dem, udgivet i 1440. 2) Samme Konges givne privilegium,
angående adskillige Politi og Justice vedkommende ting, hvor udi er
inddraget og confirmeret Kong Erik Menveds privilegier i lige
tilfælde af anno 1311, dateret 1441. 3) Kong Christian den 1ste
privilegium at ingen udi Randers Fjord må sælge eller købslå, før de
kommer ind for Tanders Bro, under Skibs og Godsers fortabelse,
dateret 1457. 4) Endnu Kong Christophers stads ret for Købstæderne i
almindelighed i Danmark og Norge, dateret Nyborg den 12 August 1444.
5) Kong Johannes [Hans?] stadfæstelse på Randers Byes privilegier,
så og frihed [til] at Byens Borgere må købe på hver Axeltorv og
Marked i Jylland, udgivet 1483. 6) Højbemte Kong Johannes
confirmation på køb og salg udi Købstæder og på landet for Randers
Borgerskab, udgivet 1492. 7) Endnu samme Konges privilegium at ingen
udenbyes Mand eller Forpranger må købslå på 2 mil nær omkring
Randers. 8) Kong Frederik den 2dens Brev på at et Marked årligt må
holdes i Randers Sct Gallie Dag, dat København den 28 Maj 1586. 9)
Kong Christian den 4des Brev om Landkøb og forprang, dateret
Koldinghus 19 August 1590. 10) 9Kong Frederik den 3dies, den
Borgerlige stand i begge Riger, i almindelighed straks efter
souverainiteten allernådigst givne privilegier dateret 24 Juni
1661. 11) Kong Frederik den 4des allernådigste bevilling at Randers
By til Justitiens administration, må have Landstings ret ligesom
Stifternes Hovedstæder i Nørre Jylland, dateret Skanderborg den 16
Juli 1718. Endnu findes confirmation på alle Byens privilegier i
almindelighed, såsom: Christian den2dens anno 1514.
Do
den 3die anno 1540.
Frederik den
2dens anno 28 Maj 1566. Christian den 4des af 28 Juni 1598. Frederik
den 3dies anno 30 November 1648. Christian den 5tes af 12 Oktober
1670. Do den 6tes af 10 September 1734. Videre om de anførte poster,
har de ikke kunnet gøre nogen rede for. 12 August 1743.
785
Fra Peder Låsbye,
m fl, Århus. [17 sider]. På dette bilag er gengivet alle de
omtalte 40 spørgsmål, som Cancelliet ønsker en besvarelse på, med
samtidig besvarelse på disse spørgsmål. Ganske kort gengiver jeg
spørgsmålene: 1) Stiftets rette grænse. 2) Dets strækning i længde
og bredde. 3) Dets situation [består af]. 4) Det samme som no 3. 5)
Hvad slags Korn der vokser. 6) Hvad slags Træfrugter. 7) Om
indvånerne gør Salt. 8) Om der er mange Dyrehauger. 9) Item
Stutterier. 10) Item Bihauger. 11) Hvad slags mineralia og
naturalia, ædelt og uædelt, såsom Erts, Sten, Marmor, Ferleglas,
Stenkul etc. 11) Hvad slags Vildt, fire fodet og Fugle Vildt, om i
store mængder og hvilket i størst. Det samme om Insekterne. 13) Hvad
slags Creaturer, tamme Dyr, og hvad der haves mest af. 14) Havets
produkter. 15) Om der er Milepæle over alt, eller hvor helst. 16)
Hvorledes Luften og Vejrliget mest er, hvilket der frugtbarest og
hvilket skadeligst. 17) Hvad slags store Sygdomme der mest regerer i
landet [egnen], om de er farlige og smitsomme eller ikke etc. 18)
Indvånerens egenskaber, inclination og ungeferlige tal. 19) På alle
Skove Kongelige og particulaire enhver ungefehrlige størrelse. 20)
På alle Øer og Holme, store og små, beboede og ubeboede. 21) På alle
Fjorde, deres indløb, storhed og udbredelse. 22) På alle Strømme og
Åer, hvor enhver har sin oprindelse. 23) Item på alle Søer, store og
små, om hvilke der er Fiskerige. 24) På alle helst mærkværdige
Kilder i Amtet, af hvad natur de er, og hvor de er beliggende. 25)
Item på de største Bække og Moradser, om der er kiere [Kær] eller
Ellemoser eller Moradser. 26) På alle Klipper, Bjerge og Dale. 27)
Hvad andre curiositeter og mærkværdigheder der findes i Amtet. 28)
På alle Haver, deres beliggenhed, og hvilke der er de største. 29)
På alle Told - losse og lade steder, med forklaring om deres
beliggenhed, og afstand fra den nærmeste Købstad. 30) På alle
Kongelige Slotte, med en kort bekrivelse om deres størrelse og
beskaffenhed. 31) På alle Herreder i Amtet, item på alle Tingsteder.
32) På alle Rytterdistrikter, hvor af de består og hvilke stykker
der nu er, eller tilforn har været. 33) Om visse steder i et andet
Stift, beliggende hører under dette Stifts civile jurisdiction. 34)
Ligeledes som under dette Stifts Gejstlige jurisdiction henhører.
35) Fortegnelse på alle Grevskaber, Baronier, Herre og Proprietair
Gårde, og hvilke af disse er Stamhuse, hvilke Familier tilhørende,
hvad slags Bygning der er på Herregårdene. 36) Navne og tal på alle
Kirker og andre Publicque Bygninger der findes i hver Købstad, og
deres ungeferhlige beskaffenhed, med enhver Købstads Våben, som
trykkes i rødt Lak på samme fortegnelse. 37) En kort fortegnelse på
gamle Kongebreve eller privilegier, som enhver Købstad kan have i
sit Arkiv. 38) Om nogen Antikviteter findes i Amtet, og i hvad Sogn,
på hvad sted etc, om der om vides nogen auction ex. gr. Olaus
Wormius eller andre vore Skribenter har meldet, om sligt er akkurat,
eller hvad der udi kan være fejlet. 39) En fortegnelse på de rareste
ord og talemåder i sproget der udi Amtet og deres betydning i andet
brugelig Dansk, hvilken man hellere ønsker for vidtløftig end for
kort. 40) Ligeledes en kort fortegnelse på Nomina Propria, nemlig
Mand og Kvindfolk navnene, som ej er andensted og overalt
almindelige. På samtlige spørgsmål, er på bilaget Magistratens
Underdanigste besvaring, hvilket i denne sammenhæng vil blive alt
for stort, hvis denne skal afskrives, hvorfor kun tages enkelt
eksempler. På 13 svares at Landmanden mest lægger vind på at
optrække Kalve til Øxen, som årlig går ud af Landet, såvel som Heste
og Svin, hvoraf hans største fordel er, thi melkningen [malkningen]
af Kiør fortæres mest i Landet, ligeså Ulden af Får, bliver
forarbejdet til de klæder som Almuen bærer. 16) Om vejret: Herom er
vanskelig at give nogen forklaring, i henseende til dens ustadighed.
17) Om Sygdomme: På nogen tid har her regeret hidsige Febere, ellers
Laborerer Folk undertiden af forkølelse, om Jorden herimod giver
nogle Urter eller andre rare gevækster, der om kan de ikke dømme.
26) Om større Bække, etc, er dette dem ubekendte. 37) Om gamle
Kongebreve etc, svares at der på disse findes en fortegnelse i
Rådstuearkivet. 40) Om navne, svares at de navne som Folk her i Byen
har, er således som de andre steder forefalder. [Se næste]. Ingen
dato 1743.
786
Fra Peder Låsbye,
m flere, Århus [Rådstue]. [Se forrige - 11 sider]. Fortegnelse på de
gamle Kongebreve og privilegier som findes i Århus Rådstuearkiv. 1)
Kong Christophers brev på Århus Byes privilegier dateret 1441. 2)
Christian den 1ste confirmation på alle privilegier af forrige Konge
dateret 1450. 3) Kong Hanses dom, at Århus By skal have deres
ejendomme og herligheder som tilforn, dateret 1486. 4) Om Konges
stadfæstelse på Byens privilegier, samt Told - stade og Bør? penge,
dateret 1484. 5) Ligeledes anlangende Byens frihed udi Ry Markede
dateret 1486, 6) Trende Kong Hanses domme og stadfæstelse på Byens
Ejendomme, og hvorledes amme strækker dateret 1488. 7) Ligeså den 4
dom og stadfæstelse dateret 1489. 8) Kong Hanses låse brev på Byens
Mark og dens begreb efter forrige ergangne domme, at Byen den nyder
til evindelig ejendom, dateret 1490. 9) Kong Hanses stadfæstelse, på
den contract, skifte og mage laug der er gjort med Capitlet om
Rådhuset, dateret 1496. 10) Do Konges brev på det jord som er
forundt Borgmestre og Råd af Jomfru Clostret på Broberg, dateret
1506. 11) Do Konges brev, hvorved er givet og foræret de Sejlende et
stykke Jord ved Falsterbro, dateret 1545. 12) Kong Christian den
2dens confirmation og stadfæstelse på forrige Kongers give
privilegier, dateret 1515. 13) Kong Christians dom imellem Biskoppen
og Magistraten, at Byen skal beholde deres ejendom, efter den af
Kong Hans forrige givne låse brev, dateret 1517. 14) Kong Christian
den 3dies samtykke, stadfæstelse og confirmation på forrige givne
privilegier dateret 1540. 15) Kong Christians gavebrev, hvor udi
foræres og overdrages til Århus By 2de jorder til Haure Mark, syden
Århus beliggende, dateret 1542. 16) Kong Christians gavebrev på
Vorregårds Mark, norden Århus beliggende, imellem Scheibye,[Skejby]
Veilbye og Brendstrups Marker og Århus, efter et gammel Markeskiel
sig strækkende med Skov - Ager og Eng, som samme Mark begreben er,
dog skal deraf årlig svares 1 Læst Byg og er ellers reserveret et
stykke Eng vesten, mod Brendstrup som derfra skal udtages og
udlægges, og Hans Kongelige Mayt forbeholden, dateret 1542. 17)
Kongelig brev angående at Borgmester og Råds Domme må indstævnes for
Kongen og ingen anden, dateret 1552. 18) Ligeledes anlangende
Kiøbmandsskab og Fiskerier udi Ålborg Fjord dateret 1553. 19)
Videmeret kopi af et Kongelig brev ao 1477 om Århus Byes frie
Fiskeri udi Beldt? Calø vig og andensteds under Jyllands side.
Dateret 1555. 20) Kong Frederik den 2dens brev at Vorregårds Mark må
pløjes og såes. Dateret 18 April 1559. 21) Kong Frederik den 2dens
confirmation på alle forrige Byens friheder og privilegier, dateret
7 December 1561. 22) Ditto Kongelig brev, at Vorregårds Mark, som
hidindtil haver været udi forlening, skal nu herefter være Århus
Byes ejendom, dog at deraf årligen betales, en Læst Korn til
Capitulet? og reserveres det Eng til Århus Gård. Dateret 7 December
1761. 23) Kong Frederik den 2dens gave brev på et stykke Jord synden
Århus ved Broberg liggendes, kaldes Bispens Lycke, som Borgermestre
og Råd skal have til deres Embede formedelst deres umage med Byens
og andre Kongelige forretninger, der ikke andet tillægger, dateret
29 Januar Ao 1575. 24) Ditto Kongelig benådnings brev at Borgemestre
og Råd må have og årlig udføre 4re Græs eller Stald Øxen, og det til
Skibs ind i Tyskland, dog Tolden og Accissen at erlægge, dateret 31
Januar 1575. 25) Kong Christian den 4des Confirmation på alle
forrige Friheder og privilegier af hans Salig fader Sal og Høi
Loflig Jhukommelse Kong Frederik den 2den udgivet, er dateret 22
Januar 1597. 26) Kong Christian den 4des confirmation på Byens
privilegier på sin Søn Hertug Christians vegne, dateret 25 Maj 1608.
27) Kongelig befaling at til Havnens Reparation må nydes af hver
Dalers værd, som ud og indføres af udlandiske 2 hvide og
indlændiske 1 hvid, og af ulændiske 5 sk på hver Læst, udi 6 års
tid, men af indlændiske 3 sk på 3 års tid, dog Færgene at forskåne.
Dateret 9 Februar 1638. 28) Kongelig allernådigste tilladelse og
befaling om Havnens reparation at dertil må nydes det samme som den
9de Februar 1638 er bevilget, vide supra dateret 17 Maj 1646. 29)
Kong Frederik den 3dies allernådigste confrmation på Byens
privilegier. Dateret 30 November 1648. 30) Kongelig allernådigst
Privilegium at Århus Byes Rådstue sager directe til Høieste Ret
indstævnes, og ingen anden at være deres Overdommer. Dateret 22
Oktober 1667. 31) Kongelig allernådigste brev og privilegium at
endnu fremdeles indtil videre må oppebærges af hver Slette dalers
værd som af udlændiske udi Byen ud eller indføres 2 hvide, og af
egne undersåtter 1 hvid, den 1/2 part til Havnens reparation og
vedligeholdelse, og den anden halvpart Borgemestre og Råd til deling
for deres umage, samt tilladelse at Magistraten må opsætte og
opbygge et Told Bod - Vejer og Pakhus, og deraf nyde den rettighed
som af slige Huse på andre steder udgives, dateret 20 Oktober 1663.
32) Kongelig Maystets allernådigste confirmation på hvide Tolder
efter forrige Brev af 20 Oktober 1663, derfor uden bevilling at
Borgmestrene endnu må nyde en hvis af ind og udlændigske formedelst
det Jord og Engslet de i Holmstrup haver mistet. Dateret 29 April
1667. 33) Videmeret copi af Kong Christian den 5tes allernådigste
brev og bevilling at når Magistratens forordnede, eller andre af
Rettens middel, som på arve - skifter og des forretninger der
sammesteds plejer at være overværende ej /:enten formedelst
allernådigste confirmerede Testamenter eller bevilgede
Commissarier:/ skulle blive fordrede eller brugte så og om
Skiftecontracter uden Magistratens videnskab af nogen oprettes, som
dennem kunne tilkomme at svare til, da skal forskrevne Rettens
Middel og Betjente dog alligevel udi deres bestillings rettighed
efter loven aldeles intet afgå. Dateret 20 September 1684. 34)
Kongelig Maystets allernådigste befaling, at på det Magistraten kan
have efterretning og videnskab om Kirkens, Fattiges og umyndiges
midler og andet deres Embede vedkommende, så må ingen Pant, Skøde
eller Købebreve derpå Bytinget udstedes før Borgmestre og Råds
attest fra hannem fremvises, at den pantsættende eller sælgende. alt
hvis han enten af Skatter, Kirkes, fattiges og Børns penge, eller
andet til Kongen eller Byen kunne være skyldig at svare til,
clareret haver og når Skifte og deling efter de afdøde skal holdes,
skal Byfogeden sligt tilforn, og før en noget foretages på Rådstuen
for Borgmestre og Råd angive, på det da af dem forordnes kan, hvor
tilligemed ham på deres vegne Skiftet skal forvalte. Dateret 22 Maj
1688. 35) Kongelig allernådigst befaling at værende og efterkommende
Vejere og Målere udi Århus /: som af Magistraten antages på kongelig
allernådigste ratification skal stande under samme steds Magistrats
direction som af fornævnte bestillings indkomme nyder, hvid
Toldrullen tillader. Dateret den 29 Maj 1688. 36) Kong Frederik den
4des allernådigste confirmation til Zidsel afgangne Assessor
Hutfeld på forrige 2de Kongelig Breve af 24 April 1662 /:derudi
originali hosfølger:/ og 6te Juli 1670 at oppebærge haver af Ning
Herred til den halve part og Ning Herreds Broers vedligeholdelse,
dateret 8 Marts 1700, her til hører Hans Excellence Herr Geheimeråd
og forrige Stiftsbefalingsmand over Århus Stift Herr Christian
Ludvig von Plessen udgivne Fæstebrev af dato Århus den 24 April
1713, efter at bemeldte assessor Hutfelds Enke Zidsel
Christensdatter Clemmentin ved døden var afgangen, hvorved han
stader og fæster til Århus Magistrat og deres Efterkommere i
bestillingen for bemeldte halve Broes Havre og at de skal holde
Broen ved lige, hvorimod de og hos enhver under udpantning i deres
Bo skal nyde det tillagte Havre. Mens på alt foreskrevne tilholdes
Borgmestre og Råd straksen at søge Kongelig allernådigste
confirmation. NB. Samme Fæstebrev udi originali er vedlagt
ovenmeldte confirmation. 37) Kongelig allernådigste Brev at Sct Olaj
Marked som i nogle år har været ophævet, må og skal som tilforn af
alders tid årlig holdes og søges, hvorimod det Marked som årligen er
blevet holdt den 22 Februar skal herefter aldeles være afskaffet.
Dateret 19 Oktober 1706. Afskriften att af Peder Låsbye m fl.
Ingen
dato 1743.
787
Fra J M Huulbæk,
m fl, Horsens. [Se tidligere -14 sider]. Underdanig erklæring på de
fra Stiftamtmand Bendtzon tilsendte 40 punkter. På samme måde som
øvrige besvarelser, begyndes med angivelse af Stiftets beliggenhed o
s v, Pkt 8: Ingen Dyrehauger findes her. 9) ej heller Stutterier.
13) Føl og Kalve er det Indvånerne lægger mest vind på, skønt den
opdræt er kun liden her og ikke til synderlig fordel. 14) Af Havet
fåes kun lidet Fisk undertiden nogle små oll [Ål], lidt Torsk,
Flynder, Sild og Hornfisk, ligesom tiden for hver slags falder,
hvilket benyttes det bedste ske kan, dog ikke til synderlig fordele,
i henseende at fangsten er kun liden, og ingen bortførelse deraf kan
ske. 17) Siugdomme som nogen tid har grasseret her, og først er
fornummen hos Garnisonen er dem ikke aldeles bekendt, nogle har
anset det som Sprinkler og andre for flæsk feber eller diverse
hidsige svagheder, men er ukyndige i de ting og Medicie beretter at
der er meget forskel imellem svaghederne så at den enes ei altid er
som den andens Schørbuttische svagheder siunes og tid efter anden at
tiltage. Dernæst siden indqvarteringen kom veneriske svaghed været
temmelig stærk. Besynderlige Urter eller varer væxter kan vi ikke
fornemme her falder, ved ei heller noget om sliges kraft i Medicinen
eller Farveriet ex. 37) Gamle Kongebreve og privilegier findes på
Rådstuen som følger, [gengiver kun enkelte] 1) Kong Christophers
privilegium og frihed for Horsens By dateret 1442. 4) Kong
Christians befaling at ingen Embedsmand må bruge Købmandsskab eller
Ølsalg, dateret 1475. 7) Kong Frederik den 1stes benådningsbrev at
Closteris [Klosterkirken] er bevilget til en Sognekirke her i Byen,
dateret Gottorp 1532. 39) Rare ord eller talemåder fornemmer de ikke
her på stedet. Alle indvånernes taler og skriver simpel Dansk,
undtagen Garnisonen som muligt dels kan være fra Tyskland og ellers
til dels finder større behag i det Tyske end Danske sprog og derfor
mest bruger det første. 40) Mænd og Kvindfolkes navne som ikke synes
almindelige, er efter deres skønsomhed disse a) Mandfolkenes navne,
Tal, Gunder, Lucus, Rotgert, Beyer, Heile, Sebastian, Matheus,
Brixen, Gustaus, Offer, Lave, Theodocius, Høbschman, Parlemon,
Giord, Gudmund, Ambrosius og Magnus. b)Kvindfolkenes navne: Diliane,
Thomasia, Adolphine, Pernille, Antonette, Arelia, Toue, Ide, Alhed,
Sesilliana, Ambrosia, Henriette, Gundel, Dull, Zobilla, Gyde, Clare,
Tyre, Oste, Engel, Zignet, Gennet og Sidone, hvilke sidste til dels
må været taget efter Mandfolkenes navne. 10 September 1744 [År ok].
788
Fra Hans Justsen,
Skanderborg Amtstue. [Se tidligere]. Fremsender hermed den korte
underretning som han kan give på de fremsendte 40 poster, og hvis
Embedsforretningen ikke havde været til hinder, skulle samme
forlængst været indsendt, og muligst da tillige med om en og anden
post som han har måttet forbigår, været gjort en liden forklaring.
[Se næste]. 23 September 1745 [Se teksten om den lange forsinkelse].
789
Fra Hans Justsen,
Skanderborg Amtstue. [Se forrige - 24 sider]. Den korte underretning
han kan give om efterskrevne 40 poster, er bestående udi følgende
[gengiver kun enkelte]: 7) I Åkær Amt er det ham bekendt at på de
steder, hvor dette grænser til Havet, at Bønderne brænder sort Salt.
12) I disse to Amter og særdeles i Hans Majts Vildtbaner er det
Skanderborgske Distrikt er temmelig mængde af Hjorte, Hinde, Rådyr,
Vildsvin og Harer, nok findes i Skovene, Ulve, Ræve, Egern, Brocher
ikkun få, såvel som og Skov Katter?, Pindsvin, så også Mår, dog
ikkun sjældent der fåes, item Vedsler [Væsler] og Lækatte, hvad
Insekter angår, da er deres slags og mængde ubeskrivelig. 18) I
almindelighed er indvånerne arbejdsomme og nænsomme?, deres tal er
ham umuligt at beskrive, ligesom han heller ikke kan angive hvor
mange der er døde og fødte i nogle af de sidste år, men efter
Sognepræstens beretning, skal udi de 3 sidst afvigte åringer, her i
Skanderborg være født 52 og døde 54. O s v. 23 September 1745. [År
ok læst men må være 1743].
790
Fra ??; Ebeltoft.
[Se tidligere - 13 sider]. Underdanig erklæring [på fremsendte
spørgsmål]. 10) Bierne er snart øde her i Herrederne, ellers da de
var i større mængde, blev der fremstillet Mjød, samler Vox og solgt
til megen nytte. Humle vokser også på adskillige steder, til en
liden hjælp i Husholdningen, men ej noget til at sælge. 30) I hans distrikt er
ingen Kongelige Slotte. 31) I Sønder og Mols Herreder er to
Tingsteder, nemlig 1)Bytinget i Ebeltoft, der holdes om Mandagen. 2)
Herredstinget holdes i Ulstrup By på Landet om Fredagen. Bemte
Herredsting er tillagt 2 små Birker, nemlig Hassens? Birk Helnæs
Birk, som nu sorterer derunder, men når dette er sket vides ikke.
Desuden Proprietair Birker, 3) Rugårds der holdes om Onsdagen,
Høgholm om Løverdagen og Katholm også om Løverdagen. Videre
besvaring, herunder nævnes også: a) Kong Eriks privilegier til
Ebeltoft udgivet i Horsens dagen efter Sal Barth Apostels Dag 1317,
hvormed Ebeltoft tillades en Torvedag hver Torsdag i Ugen, og
Avlsmændene den samme Lov og Landsens samtygte skik, som alle Viborg
og Års [Århus] beboere haver. c) Kong Valdemars brev på Latin af
lige indhold med Torvedags - Brændeved - forta? og Fægangs
benådning, som Kong Eriks første under litra a, dateret Ålborg på
Sct Olufs dag 1356. e) Kong Hanses åbne brev, dateret Calø Slot
onsdagen næst efter Dominicom Qvasimodageniti 1506, som confirmerer
alle Ebeltoft /: af fremfarne Konges:/ givne privilegier. 24 August
1743.
På samme bilag,
over 6 sider, kopi af de, fra Stiftamtmanden, fremsendte spørgsmål
791
Fra N Jensen,
Mariager - sted ikke angive men jvnf pkt 3. [13 sider]. Jvnf
tidligere, besvarelse på den fremsendte 40 spørgsmål. Besvarer
første punk, således at han er ganske ukyndig i dette, uden at det i
Nord ender ved Mariager Fjord og mod Øst til Grenå. 10) Vides ikke
andet end at nogle få af indvånernes her i Mariager, såvel som
Bønderne her omkring, har 2 - 3 Bistader ved deres Huse og i deres
Kålhauger. 11) Mineralia og naturalia falder her ikke, uden ved et
sted kaldet Fladbjerg 1/2 mil her fra, tilhørende Mariager Closter,
hvor undertiden graves og brændes Kalk til at sælge, dog er [det] nu
ganske ringe, og befrygtelig snart udgået af sig selv. 26) I østre
ende af Alstrup Krat ligger en Høj kaldet Hohøj, skal være den gamle
Sysle Konge Høes? begravelse, er så høj, at man kan se 5 a 6 mil
omkring. Så findes også i forberørte Vesterskov en såkaldet
Kiempegrav, Vole Stutz, skal hedde på vor tiders Dansk Ole Styrted,
fordi han efter beretning skal nær derved være ihjelslagen af hans
fjende, næst benævnte Kong Høe. Samme Wole Stutz lod en af
Closterets Ejere for nogle år ved sine Bønder grave udi, og fandt,
som end for hvers Øjesyn står, der inde ligesom et firkantet Cammer
af 4 store brede og tykke Kampesten, og den 5te Sten som et loft
over de 4re. 36) Her i Mariager er ikkuns en Kirke af brændt mur,
som i forrige tider har været Munkenes Kirke, da Closteret var
Catolsk, her udi ligger den berømmelige Thor Degn og forbemeldte
Otto Krumpen, med til Krumpen slægten, begravet, men der findes
ingen årstal eller andet, der kan angive Kirkens alder. 37) Gamle
Kongebreve eller privilegier er vel givet Byen i fordums tider, som
man skulle tænke, men her findes ingen, uden et udgivet af Christian
Qvinto dateret 12 Maj 1685 på en Torvedag og 2 Markeder. [Ingen
dato] 1743.
792
Fra Christian
Bager, Grenå. [10 sider - vedhængt meget stort aftryk af Byens
Laksegl]. Jvnf tidligere hans besvarelse på de fremsendte 40
spørgsmål, 20) Der kendes ikke andre Øer og Holme i Herredet end
Anholt. 36) I Byen er kun en Kirke, en Rådstue af grundmur, så også
en Latinskole af Bindingsværk som er forandret til en fattig Dansk
Christendoms Skole. Om Byens alder ved han intet, men den skal være
ældgammel. Så vidt han er bekendt om de Kongelige privilegier og
breve der vedkommer Grenå, er 1) Kong Christophers privilegium at
Gren Borgere skal være Toldfri, dateret København 1445. 2) Kong
Hanses stadfæstelse, dateret København 1483. 3) Do Konges
privilegium, at ingen må bruge Landprang på to mil nær omkring
Grenå, men de må dele forfølge den til deres Byting med love givet i
Års [Århus] Løverdagen næst efter St Martini Dag 1505. Derefter
forskellige Kongers confirmation og stadfæstelser etc.
25 August
1745 [år ok læst men må være 1743].
793
Fra
Stiftamtmanden i Århus - ingen afsender eller dato. [Del af bilag på
6 sider]. Jvnf tidligere forklaring - besvarelse på de fremsendte 40
punkter. 36) I Århus er 2 Sognekirker, nemlig Sct Clemens eller
Domkirken kaldet og Sct Maria Kirke, i forrige tider har her foruden
været en liden Kirke af Bindingsværk, kaldet Sct Olai Kirke, men om
samme er en Kongelig befaling af 1 Februar 1696, at den skal
nedbrydes oh indkomsterne deraf, tillægges Domkirken. De andre
publiqve Bygninger er Rådhuset, den Latinske Cathedral Skole med
Rectorers og Hørernes Residence. Et Hospital ved Sct Maria Kirke,
Biskoppens Residens. Om Byvåbnet haves ingen efterretning,
anderledes end som det findes her i Rådstuen. Seglet er herhos føjet
i rødt Lak. I Horsens er to Kirker men kun et Sogn. Den første hvori
Højmesse tjenesten forrettes, har Kirkegård men ingen Tårn eller
Klokke, kaldes Closter Kirken og den anden, hvori holdes Aftensang,
Prædiken samt Uge tjenester, har ingen Kirkegård men Tårn og Klokke,
kaldet Sct Ibs Kirke. De øvrige Publice Bygninger er 1)Latinske
Skole af en temmelig stor Brændt Murs Bygning, men meget
brøstfældig. 2) Hospitalet for 29 Senge eller Portioner, er af samme
Bygning som Latinske Skole. Derunder er så megen Kirke at
Gudstjeneste for Lemmerne og nogle af Byens Indvånere, forrettes af
Hospitalspræsten. 3) Rådhuset som er meget gammelt af Brændt
Bygning. 4) Er 9 små fag Hus Tømmerbygning, Himmeriges Border
kaldet, som ved fundatz af 29 August 1631, af Anne Svane Sal
Borgmester Rubens er givet til frie beboelse for 3de fattige Enker.
Derefter forskellige punkter om Rander - Ebeltoft og Mariager etc.
Ingen dato eller år - 1743?.
Bilag:
Del af
sådant, Uden dato og afsender, formentlig fra Stiftamtmanden.
Omslag: 1743
Bøder til Justitskassen angl for hele Stiftet.
794
Fra Hans Justsen,
Skanderborg. Attesterer at der på Amtstuen er betalt 33 rdr 2 mk,
som Kongen skal være tilfalden hos Jens Højsgård i Ondrup, efter
afsagt Dom ved Hads Ning Herredsting den 11 December 1741. 20 Januar 1743.
795
Fra O Thott, m
fl, Rentekammeret. Henviser til indleveret angivelse fra Justitz
Sekretæren, over de bøder som Justitzkassen, efter afsagte
Højesterets Domme pro anno 1742 er tilfalden, nemlig: Hans Rosborg
på Frisholt 28 rdr. Sættedommer Mogens Jensen Møller i Skibelunds
Mølle i Sahl Sogn, Dronningborg Amt 1 rdr. Afg Peter Bierings
arvinger i Randers 34 rdr, i alt 66 rdr, som Stiftamtmanden pålægges
at sørge for bliver betalt. [Se følgende]. 27 April 1742.
796
Fra D Trappaud,
Søbygård. Efter megen forgæves correspondance med Sr Rosborg,
angående de Bøder som han iflg Højesterets dom af 6 Februar h a,
skal betale til Justitskassen, er det endelig bragt så vidt, at han
kan fremsende Amtstuens kvittering for samme, desuden for det Mogens
Møller i Skibelunds Mølle, efter bemte Højesterets dom skulle
betale, i alt udgørende 32 rdr. 21 September 1743.
797
Fra J M Huulbæk,
m fl, Horsens. Her indlagt Cammerråd og Amtsforvalter Panckes
kvittering, for afgangne Peder Bierings arvingers, på Amtstuen
betalt 34 rdr, udgørende den til Justitskassen idømte mulct. 20 Maj 1743.
798
Fra O Thott, m
fl, Rentekammeret. Henviser til modtagne opgørelse fra Justits
Sekretæren, oder til Justitskassen, i anden session næst afvigte år,
tildømte Bøder, nemlig Hans Hasselbach i Randers, efter Højesterets
dom af 17 November 1742 der blev tilkendt, ifald han ej trøster sig
til den ham efter dommen, pålagte Ed at aflægge, til bemeldte Kasse
at betale 24 rdr, hvilket Stiftamtmanden pålægges at sørge dommen
bliver fuldbyrdet. 19 Februar 1743.
799
Fra O Thott, m
fl, Rentekammeret. Efter Højesterets dom af 10 April 1742 er
Margrethe Voigt, afgangne Rasmus Hansen Overgårds tildømt at betale
til Justitskassen 24 rdr og, såfremt hun ikke formår at udrede
disse, da at straffes med Fængsel i 4 uger. Og som Gehejmeråd og
Stiftamtmand Gabel ved skrivelse af 25 December næst afvigte år, har
forklaret at bemeldte Margrethe Voigt skal være boende i Horsens
under Århus Stift, pålægges Stiftamtmanden at gøre den anstalt at
beløbet bliver betalt i Amtstuen, og i mangel af betaling, indsende
attest om dommens videre indhold. [Se næste]. 12 Januar 1743.
800
Fra J M Huulbæk,
m fl, Horsens. [Se forrige]. Indlagt fremsendes Amtsforvalter
Panckes originale kvittering for de 24 rdr som Madame Margrethe
Voigt, afgangne Rasmus Hansen Overgård, skulle betale til
Justitskassen, efter Højesterets dom af 10 April a. p. Siden de ikke
havde en kopi af sentensen ville Cammerråden ikke tage imod pengene
eller meddele qvittering, før de indsendte extract af
Stiftamtmandens nådige ordre under 25 pasfoto. Dersom det unådigt
tages op, vil de foreslå, om de i slige tilfælde, ikke tør udbedes
sig en videmeret genpart af sådanne qvitteringer etc. 18 Februar
1743.
801
Fra J M Huulbæk,
m fl, Horsens. Efter Stiftamtmandens nådige ordre af 25 pasfoto, har
de straks rekvireret hos Enken Madame Sal Rasmus Overgård her i
Byen, de 24 rdr Bøder til Justitskassen, som de skulle inddrive hos
hende, og ellers erkyndiget sig med hvad de i slig mangel var pålagt
et execuquere. Men da hendes bekendte fattigdom var hinderlig i
betaling, forlangte hun nogen tids udsættelse, i tanker at brave
Folk, som havde kendt hendes Fædre og Mænd, skulle komme til hjælp
at afværge hendes Fængsel. Derefter er pengene også indkommet fra
andre Hænder, til indbetaling på Amtstuen, men for hånden ved de
ingen lejlighed til at få dem til Århus, dog skal de gøre deres flid
med dette, og så snart som muligt søge kvitteringen indleveret. 4
Februar 1743.
802
Fra Christen
Bager, Grenå. Her indlagt Byskriver Herman Ponicks attest, som
bevidner at der intet er faldet Justitskassen til indtægt siden 14
Januar 1743 til og med 14 Juli, end 3 mk, der i dag er tilsendt
Amtsforvalter Panck. 17 Juli 1743.
Bilag:
Dateret 14
Juli 1743 fra Ponick, Grenå, der attesterer at der i ovennævnte
tidsrum kun er faldet 3 mk til Justitskassen, vedrørende skiftet den
25 Januar efter Sr Rasmus Thomesens Hustru Sl Marie Jørgensdatter
som var 14 ark Papir, hvoraf Justitskassen tilkommer for de 8 ark 3
mk.
803
Fra H Drejer, m
fl, Randers Rådstue. Regnskab for Justitskassens indtægter og
udgifter ved Randers Rådstue i 1ste halvår fra 1 Januar til ultimo
Juni 1743. Under punkt 1, jvnf vedlagte kvitteringer, uden navne 2
rdr 4 mk 8 sk og punkt 2, samme 2 mk 4 sk, i alt 3 rdr 12 sk.
Skriver videre, thi hvad de 24 rdr angår, som Hans Hasselbach ved
Højesteret den 17 November næstafvigte år er tildømt i sagen med
Arend? Hering i Lübech at betale, såfremt han ej ville aflægge den
allernådigst pålagte Ed, og hvorom Stiftamtmand Benzon under 26
Februar h a har tillagt ordre, da siden Hans Hasselbach under 6
Marts næstefter, skriftligt har erklæret sig til Eden, har fornte 24
rdr ikke været at få betalte. 15 Juli 1743.
804
Fra Peter Panck,
Århus Amtstue. Designation over det som til Justitskassen er
indkommet ved denne overret siden 12 Januar 1743 til dato. 18
Februar for Rådstue stævning af Jens Ankersmed contra Byfoged Løcke
2 rdr. Gothart Bagers Rådstue stævning contra Byfoged Løcke 2 rdr. 2
Marts af Commissions act til Greve Frijs i sagen contra Grev
Reventlow 112 ark af 4 sk er 4 rdr 4 mk. For Commissions act til
Mathias Sparre contra Conrath Sparre og Rådmand Stæhr 95 1/2 ark a 4
sk er 3 rdr 5 mk 14 sk. 22 April Jacob Darmstatters stævning contra
Assessor Kragh 2 mk. Borgmester Basballe stævning contra Frederich
Bachart 2 mk. 6 Maj Frederich Bacharts contra stævning mod
Borgmester Basballe 2 mk. 30 Maj Dor samfrænde skifte efter afgangne
Jens Laursen 6 ark er 2 mk 4 sk. 5 Juni for Peder Henrichsen
Rebslåers Hustru skifte 22 ark a 6 sk er 1 rdr 2 mk 4 sk. Skipper
Mads Sørensens 17 ark a 6 sk er 1 rdr 6 sk. Christen Tvenstrups
fallitbos behandling 66 ark a 6 sk er 4 rdr 12 sk. 5 Juni af Gert
Rauns Hustrus skifte 2 ark a 6 sk er 12 sk. Af Peder Skiøts Hustrus
1 ark er 6 sk. Af Rasmus Møllers Hustru 12 1/2 ark a 6 sk er 4 mk 11
sk. 12 Juli for et udtog af Borgmester Basballes skifte commissions
act 28 1/2 ark a 6 sk er 1 rdr 4 mk 11 sk i alt udgørende 20 rdr.
Signeret: S M Gylling, Trællum og Müller. Kvittering 12 Juli af
Peter Panck. 12 Juli 1743.
805
Fra O Thott, og J
Astzlev, Rentekammeret. Såvel over de Bøder til Justitskassen efter
Højesterets domme tilkommer, som hvad samme kasse i sidste termin
1742 i Århus Stift er tilfalden, har de af Stiftamtmandens skrivelse
af 1 Februar sidstleden modtaget opgørelse, tilligemed derved føjede
attester og kvitteringer for de betalte beløb, udgørende 280 rdr 84
sk. Og som Stiftamtmanden i samme skrivelse anfører at Madame Foss,
da hun blev afkrævet de 5 rdr som hun efter en Landstingsdom skal
betale, har erklæret at hun ville appellere til Højesteret, samt om
den rdr som Hr Krabbes Tjenestekarl på Mindstrup efter en dom afsagt
ved samme Landsting, har tilskrevet Landsdommerne, så påtvivles
ikke, at Stiftamtmanden i næste designation, anfører den behøvende
forklaring. I øvrigt vil Stiftamtmanden påse at de 5 rdr som Rådmand
Sørensens arvinger efter en Højesteretsdom skal betale til kassen,
om hvilket de har skrevet den 10 Maj 1741, at beløbet bliver betalt
til nærmeste Amtstue. 2 Marts 1743.
Omslag: 1743
Bøder til Frelseres Kirke angående for hele Stiftet.
806
På bagsiden af
omslag: Fra ??, Skanderborg. At ingen criminelle sager fra Gjern
Herred er behandlede ved Skanderborg Birketings Ret i afvigte
fjerding år attestere. 3 Januar 1799.
807
Fra L Andersen,
Ålsrode - Birkefoged. Eftersom Cammer Junker og Amtmand Gersdorff i
skrivelse af 21 Januar sidst, tilmeldte ham at han hver fjerding ås
skulle indsende angivelse til Stiftamtmanden over de bøder der ved
Katholms Birketingsret var dømt til betaling til Christianshavns
Kirke. Men da han ved sin beskikkelse intet fandt om Christianshavns
Kirke, beder han om undskyldning for udeblivelsen. Siden 3 Juni hvor
han blev constitueret til at betjene Katholm Birketing, er der ikke
siden faldet Bøder til Kirken. 3 Februar 1743.
808
Fra J Ponick,
Grenå. Beder Deres Excellence i dybeste underdanighed pardonerer
dens ringe tjener der ikke efter pligt har indfunden sig med den
allernådigste anbefalede attest om nogen bøder til Christianshavns
Kirke er faldet, ved Rugårds Birketing. Fortsætter at der ikke er
faldet sådanne siden hans sidst afgivne attest af 22 Februar 1741.
Og som han næstleden 23 Januar sendte 16 rdr som en del i Hyllested
blev dømt til at betale til Justitskassen i Gjertrud Michelsdatters
sag, hvorfor Amtsforvalter Panckes kvittering af 26 ditto næstefter
blev meddelt. Men nu med seneste post har han modtaget ordre fra
Amtmand Gersdorff om at indsende samme original kvittering, hvilket
synes ham meget for hardt, thi han har kvitteret på Dommen for
pengene og skikket dem til behørig sted, imod kvittering, og samme
nu igen skulle aflevere, så han altid måtte sidde i frygt og fare,
når han nu afkræves original kvitteringen, hvorfor han i dag med
posten har afsendt en videmeret kopi af denne. 30 Januar 1743.
Bilag:
Dateret 30
Januar 1743 fra J Ponick, Grenå, attesterer at der ikke ved Rugårds
Birketing siden 22 Februar 1741 er faldet domme, hvorefter der har
været indtægt til Christianshavns Kirke.
809
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Straks efter han modtog Stiftamtmandens ordre af
10 Februar, beordrede han straks Rettens Betjente i Amtet, at de
skulle indsende de behøvende attester om hvilke Bøder der kunne være
tilfaldet Christianshavns Kirke med videre. Men som det af skrivelse
under 15 hujus ugerne fornemmes at der ikke desto mindre mangler
sådanne fra en del, så har han igen der om med al fornøden ordre og
advarsel til dem, hvorfor han formoder at attesternes straks bliver
indsendte. 19 Januar 1743.
810
Fra Frantz
Hansen, Vrigsted Kier. Selv om han under 18 Juli 1742, efter ordre,
skrev til Stiftamtmanden om det Salt som en og anden kunne behøve
fra Saltværket i København, desuden samme tid gav den efterretning
at intet enten til Christianshavns Kirke eller Justitskassen var
faldet ved Boller Birketing til den tid, ja endog af 13 December
sidst, da han efter ordre tilmeldte Stiftamtmanden Birkeskriverens
navn og bopæl til Boller Birketing, hvilket også skete for 1742. Dog
alligevel må han allerydmygst af Stiftamtmandens skrivelse dateret
15 hujus, som han modtog den 18, fornemme, at denne endnu ønsker
slig underretning, ja beskylder ham for udeblivelse der med, som han
underdanigst formoder denne vil finde ham uskyldig i, nå denne
behager at efterse de påberåbte breve, hvilke muligt må være gået
tabt i dennes gemmer. Desårsag han igen attesterer som tilforn at
aldeles intet i afvigte år 1742 er faldet ved Boller Birketing enten
til Christianhavns Kirke eller Justitskassen. 19 Januar 1743.
811
Fra Frederich
Holmer, Odder. Af Stiftamtmandens nådige skrivelse af gårds dato,
erfares den consideration og nåde som denne har vist imod ham, fordi
han ikke efter forhen høje ordre, ar indsendt attester om
Christianshavns Kirkes bøder, hvorfor i dybeste underdanighed
aflegis [aflægges?] taksigelse etc. Sender hermed attest for årene
1741 og 1742. Årsagen til udeblivelsen af de 4 årlige attester er
denne, at her ved Retten handles ichun lidet udi processer, og kun
om små ting som ikke nu i de 12 år han har været dette anfortroet,
og heller ikke kan ventes fremover at idømme bøder til disse, men
alligevel skal han i rette tider sørge for fremover at samme
indsendes. 16 Januar 1743.
812
Fra Fr v Woyda,
Skanderborg Slot. Henviser til Stiftamtmanden skrivelse af 14 hujus,
hvorefter han har beordret Birkedommer Snell, til at insende den
manglende angivelse for sidste kvartal ti sidste år, som siden, for
idømte bøder til Christianshavns Kirke, således som indlagte
udvider, efter hvilket han ikke tvivler på, at han fremover
observerer sin pligt. [Se næste]. 17 Februar 1744.
813
Fra Fr L v Woyda,
Skanderborg - til Birkedommer Snell. [Se forrige].Han har forhen og
sidste gang under 23 Januar 1743, på Stiftamtmandens forlangende,
tilholdt og advaret ham om at holde sig den Kongelige allernådigste
forordning af 31 Juli 1741 allerunderdanigst efterrettelig, og hver
fjerding år, til Stiftamtmanden, indsende en redegørelse for idømte
bøder til Christianshavns Kirke, ikke desmindre, må han ugerne, af
Stiftamtmandens skrivelse, fornemme at dette ikke er sket, for
afvigte års sidste kvartal. Pålægges straks at få sagen i orden. 17
Februar 1744.
814
Fra J Grøngård,
København. Som Procurator Bertel Fædder i Horsens den 24 December
sidst afvigte år, i Højesteret er idømt en bøde til Christianshavns
Kirke 30 rdr, jvnf vedlagte fra Justitssekretæren, tvivler ikke om
Stiftamtmandens beredvillige assistance med at få disse bøder
inddrevne. [Se næste]. 18 Januar 1744.
815
Fra J Grøngård,
København. [Se forrige]. Da Procurator Bertel Fædder i Horsens den
24 hujus har betalt de 30 rdr, som han efter Højesterets dom af 24
December afvigte år, er tildømt at skulle betale til Vor Frelsers
Kirke på Christianshavn, hvilket ikke skal undlades at meddele.
25
Januar 1744.
816
Fra F Ortved,
Cancelliet. Udi sagen mellem Christen Jensen Kanstrup og Maren
Sørensdatter, er Procurator Bertel Fædder i Horsens i Højesteret
idømt en bøde til Vor Frelsers Kirke på 30 rdr. 10 Januar 1744.
Omslag: 1743
Indberetninger om Bøder ad pios usus [til anvendelse ved?] for hele
Stiftet.
817
På bagsiden af
omslag: Fra N Stæhr, Grenå. Henviser til Stiftamtmand Høgh Guldbergs
pro memoria af 11 dem, hvorefter han har undersøgt Feldberedernes
priser på Skind, her i Byen og i denne egn, men har så godt som ikke
fundet nogen forskel på samme, og på den fastsatte taxt af 21 Maj
1784, hvilket herved indberettes. 15 Marts 1788.
818
Fra U C Müller,
Århus Rådstue. Ved Rådstueretten er ingen Bøder ad pios uhus faldet
fra 26 Januar 1731 og de følgende år, som efter Kongelig befaling og
tilladelse, burde beregnes til Københavns Brandcasse. 20 Marts 1743.
819
Fra Fr L v Woyda,
Skanderborg Slot. Henviser til rescript af 8 Marts sidst, angående
bøder samt 6te og 10de penge for de 10 år, Københavns Brandkasse,
har været bevilget, hvorom han har indhentet 5 attester fra Rettens
Betjente i hans Amter, hvilke hermed fremsendes. 24 Maj 1743.
820
Fra J H Snell og
L G v Cølln, Skanderborgske Birketing. At der fra 26 Januar 1731 til
dato ingen sjette eller tiendepenge, samt Bøder ad pios usus, er
faldet til den i København bevilgede Brandkasse, er falden
attesteres. 18 April 1743.
821
Fra TH Mavors og
Olluf Bruun, Vor, Nim Herredsting. Ved disse Herreders ret er ikke i
de bevilgede år, af bøder, 6te eller 10de penge faldet til
Københavns Brandkasse, hvilket attesteres. 10 Maj 1743.
822
Fra Frederich
Holmer, og Knud Engelbretsen, Odder. Attesterer at der ikke ved Hads
- Ning Herredsret er forefaldet noget af 6te eller 10de Penge eller
Bøder som efter placaten af 8 Juni 1733 kan tilkomme eller
bereregnes [til Københavns Brandkasse]. 17 April 1743.
823
Fra Olluf Bruun
og N Pedersendus, Stensballe Birketing. Ved Stensballe Birkeret er
intet udi de bevilgede åringer, faldet af Bøder ad pios ussus eller
6te og 10 penge faldet der kan beregnes som indtægt til Københavns
Brandkasse, hvilket attesteres. 12 Maj 1743.
824
Fra Kong
Christianus Sextus etc, København. [Kopi sign af Holstein]. Da den i
København bevilgede Brandkasse fra Københavns Rådstue, den 8 Juni
1733 udgivne plakat, hvis 18de post er benificeret [bevilget] udi
følgende 10 år fra 26 Januar 1731 at regne, med de i Riget falden
6te og 10de penge, samt Bøder ad pios usus /: Christianshavns Kirker
og Hospitalernes undtaget:/ og Derecteurere over denne Kasse
allerunderdanigst har berettet, at af disse sidste Bøder ej er
indløben nogen skilling til Kassen, selv om sådanne i de forløbne 10
år, ventelig kan være faldne, er hans vilje og befaling, at der
allerunderdanigst indberettes om sådanne Bøder, er faldne eller
ikke. 8 Marts 1743.
Påtegnet af: J
Benzon, om indberetningen. Af Woyda der pålægger Rettens Betjente
ved Tyrsting Vrads Herred om ufortøvet at indsende indberetning om
6te og 10de Penge, og fra Vrads Herredsting Tilsted og Christen
Ørting, der attesterer at sådanne ikke er faldet ved dette Ting.
825
Fra Frederich
Holmer, Odder. Henviser til modtagne ordre, og nævner videre
plakaten af 8 Juni 1733, hvorefter de svarer at sådanne penge er
ikke faldet ved Hads - Ning Herredsret. 18 Marts 1743.
826
Fra D Trappaud,
Søbygård. Efter Stiftamtmandens forlangende, har han ladet sig
meddele attester fra Rettens Betjente i sit Amt, nemlig vedlagte 7
stk, hvoraf Stiftamtmanden kan erfare, at ingen slige Bøder er
faldet ved retterne, thi hvad de 2 Bøder til de fattige, som efter
attesten fra Rettens Betjente ved Gjerlev Herredsting angår, da ses
ikke at de kan henregnes til samme. [Se følgende]. 20 April 1743.
827
Fra Christian
Lunov, Fausing - til Trappaud. Henviser til skrivelse af 16 Marts,
angående attest om 6te og 10de penge samt Bøder der er benificerede
[henlagte] til Københavns Brandkasse i 10 år fra 26 Januar 1731,
attesteres at sådanne ikke er faldet ved dette Ting. 8 April 1743.
828
Fra H Drejer,
Randers [Rådstue]. At der ved deres anfortroede Støvring og Nørre
Hald Herreders Tingsret, fra 26 Januar 1731 og påfølgende 10 år,
ikke er faldet Bøder etc som bør beregnes til Københavns Brandkasse,
attesteres. 4 April 1743.
829
Fra Lauritz,
Hostrup og F ??, Hobro. I følge Kongeligt reskript af 8 hujus, har
de efterset Vognsild Herredsprotokol, om der fra 26 Januar 1731 til
årsdagen 1741, er faldet 6te eller 10de penge /:Christianshavns
Kirke og Hospitalerne, undtaget:/, hvorefter befindes at sådanne
ikke er falde eller tildømt. 30 Marts 1743.
830
Fra Nicolaus
Stabell, Dronningborg Birk. Fra 26 Januar 1731 til 26 Januar 1741 er
der aldeles ingen Bøder ad pios Usus faldet ved Dronningborg
Rytterdistrikts Birkeret. 28 Marts 1743.
831
Fra Lorenz Hansen
og Geisler, Sønder Hald, Rouse [Rolsø] og Øster Lisbjerg
Herredsting. Henviser til Kongelig befaling af 8 Marts indeværende
år, om Brandkassen i København, som i 10 år fra 26 Januar 1731, er
benificeret faldende 6te eller 10de penge, samt Bøder ad pios Usus,
der allerunderdanigst er læst og publiceret ved Retten onsdag den 27
Marts 1743. Der er ikke fundet sådanne i de nævnte 10 år. 27 Marts
1743.
832
Fra N Jensen
Astrup, Bay, Clausholms Birketing. De har efterset Birketingets
protokoller, og deraf befunden, at fra den 4 August 1731, da det
først igen er begyndt, efter at det efter Kongelig anordning, blev
separeret fra Dronningborg Rytterdistrikts Birketing. Der er ikke
indtil 26 Januar 1741 afsagt domme, hvorefter noget er tildømt bøder
[til Københavns Brandkasse]. 29 Marts 1743.
833
Fra H Clausen og
N Jensen, Mariager. At ingen Bøder at pios usus ved Gerlev
Herredsting er faldet siden 26 Januar 1731 til dato, uden i tvende
sager, den ene mellem tvende Bønder i Aistrup, navnlig Christen
Justsen og Christen Hansen, hvorudi den 2 April er dømt til, hver
især at betale 2 mk til de Fattige, og levere samme til Præsten. Den
andens sag er mellem 2 Bønder i bemeldte Aistrup, navnlig fornte
Christen Hansen contra Søren Møller og Niels Christensen, hvorudi
begge contrahenter de 21 September 1733 er tildømt at betale til de
fattige 1 mk og 8 sk, hvilket attesteres. 4 April 1743.
834
Fra C Gersdorff,
Vosnæsgård. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 15 marts
sidstleden, med vedlagte genpart af Kongelig befaling af 8 ditto,
hvorefter han under 18 ejusdom, har tilholdt alle Herreds og
Birkefogeder om at indberette, hvad der fra 26 Januar 1731, efter
plakat af 8 Juni 1733, er faldet til Københavns Brandkasse. Og hvad
6te og 10de penge angår, da er Amtsforvalteren Cammerråd Panck fra
dette Amts Amtmand og Provster derom årligt blevet meddelt behørige
attester. Forsikrer selv at ingen 6te eller 10de penge er faldet ved
skifter eller arveparter, hvor hans Fader eller han i de 10 år hvor
de har haft ansvaret for administrationen. 8 April 1743.
835
Fra Frantz
Hansen, Vrigsted Kiær. Henviser til modtagne ordre af 15 hujus,
angående Bøder til Københavns Brandkasse, der kan være faldet ved
Boller Birketing, hvortil han svarer at i ommeldte 10 år er aldeles
ingen faldet. 26 Marts 1743.
836
Fra Christian
Bager, Grenå. Angående bøder til Københavns Brandkasse i tiden fra 26
Januar 1731 og 10 år frem, attesteres at sådanne ikke er idømte ved
Bytinget. 27 Marts 1743.
837
Fra Mads Sommer,
Bjerre. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 15 sidst, hvorefter
han underdanigst indberetter, at i de angivne 10 år er der ikke
forefaldet indtægter til Københavns Brandkasse. Til Christianshavns
Kirke, er heller ikke siden sidste angivelse, faldet noget.
28 Marts
1743.
838
Fra J Mørch,
Holme. Henviser til modtagne, angående hvilke Bøder der efter
udgivne plakat af 8 Juni 1733 er faldet til Københavns Brandkasse,
hvilket ikke er sket i hans distrikt. 18 Marts 1743.
839
Fra ?? Jansen,
Randers. Henviser til Stiftamtmandens skrivelser af 15 Marts 1743,
den ene angående Delinqventers hendømmelse til Tugthuset i Viborg og
den anden angående bevilgede Bøder til Brandkassen i København, i
hvilken forbindelse han fremsender sin og byskriverens attest om
sådanne. 19 Marts 1743.
Bilag:
Dateret 18
Marts 1743 fra Jansen og H Knudsen, Randers. Efter Bytingets
Protokols udvisning fra 26 Januar 1731 og påfølgende 10 år, fremgår
at intet er faldet der kan beregnes Københavns Brandkasse.
840
Fra ??, Ebeltoft.
Henviser til modtagne ordre af 15 Marts sidst, angående bøder til
Københavns Brandkasse, i 10 år fra 26 Januar 1731, men som han ikke
har anden efterretning om dette, uden det Protokollen udviser, så
vil By og Herredsskriveren derom udførlig, efter samme, give sin
attest. 16 Marts 1743.
Påskrift: Peder
??, attesterer at eftersom Justitsprotokollerne såvel ved Ebeltoft
Byting som Sønder Mols Herredsting udviser at der ikke for de første
10 år og flere, er indført noget dom kun eragtes eller kaldes Pies
usus til nogen indkomster at beregne.
841
Fra ??, Ebeltoft.
Attesterer at ingen Bøder ad pios Usus i de angivne 10 år, er
faldet ved Ebeltoft Byting eller Sønder og Mols Herreder [til
Københavns Brandkasse]. 17 Marts 1743.
842
Fra Søren
Pedersen, Engom. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 15 hujus,
hvorefter han indberetter at der ikke under Tirsbæk Birk, i de
angive 10 år, er faldet Bøder til Brandkassen i København. 18 Marts
1743.
843
Fra Hans Clausen
og N Jensen, Mariager. At ingen Bøder ad pios ussus er faldet her
ved Bytings Retten siden 26 Januar 1731 og til dato, uden i en sag
mellem Velb Hr Justitzråd Marsvin til Trudsholm og tvende
Feldberedere her i Byen, den ene navnlig Christen Pedersen, at
betale til Byens fattige 4 mark og den anden Jens Nielsen, to mark.
21 Marts 1743.
844
Fra O Løcke,
Århus. Ved Tinget her i Byen er ingen Bøder faldet fra 26 Januar
1731 og efterfølgende 10 år, hvoraf der efter Kongelig befaling
burde være svaret til Københavns Brandkasse, hvilket herved
attesteres. 21 Marts 1743.
845
Fra H Drejer, m
fl, Randers Rådstue. Henviser til Stiftamtmandens befaling om
indsendelse af indberetning, for så vidt det angår svarelse til
Københavns Brandkasse. Ingen sådanne bøder er faldet ved deres
anfortroede Ret. 18 Marts 1743.
846
Fra Th Mavors,
Horsens. Såvel ved Horsens Byting som ved Vor - Nim Herreders Ret,
er fra 1731 til dato, ingen bøder faldet, som skal beregnes som
indtægt for Københavns Brandkasse, hvilket han som anfortroede
Dommere udi fornævnte Retter hermed attesterer.
25 Marts 1743.
Omslag: No 682
Notificationsliste Lister 1743.
847
Fra Holstein,
Cancelliet. Notifications liste på de fra Århus Stift indkomne og i
Hans Kongelige Maits Conseil udi sidstafvigte Januar Måned 1743
foretagne ansøgninger, hvorpå ingen anden resolution vorder given: 4
N 1101 Jacob Michael Darmstædler, Brand Capitain i Århus, om
privilegium alene at gøre Nye Sprøjter i Århus Stift, da han imod
betaling vil omrejse at efterse Købstædernes Brand Instrumenter i
sær om han til Brand Major der i Stiftet må beskikkes. Conseilet 17
Januar, herved er intet at gøre. Hans Kongelige Majts vil
allernådigst, at Stiftamtmanden over Århus Stift, Høyædle og
welbårne Hr Jacob Bentzon for Supplicanten bekendtgør hvad på hans
ansøgning er resolveret, hvorefter han kan vide sig
allerunderdanigst at rette. 17 Februar 1743.
848
Fra Holstein,
Cancelliet. Notificationsliste for indkomne ansøgninger i afvigte
Juli måned. 4 P 1 Assessor Jens Christian Basballe af Århus, beder
at i fald hans fader skulde begiære Højeste Rets stævning over
skiftet efter hans for 30 år siden afdøde Moder, sligt da ey må
blive bevilget. Conseilet 4 Juli: forbliver ved Lands lov og ret.
4 P 87:
Procurator Peter Ponich af Århus om ordre til Skifte Commissairerne
efter afgangne Baron Holck, at pådømme hvem dem skal tilhøre
preferencen i en fordring hos Johan Foss på Torpegård. Conseilet den
18 Juli, kunne ikke bevilges. 4 O 1132: Frue Ide Dorthe afgangne
Obrist Lieutenant von Siverts af Århus, beder ar befries for at
betale de hende pålagte indqvarteringspenge. Conseilet den 30 Juli:
kunne ikke bevilges. Stiftamtmanden pålægges at meddele videre. 8
August 1743.
849
Fra Holstein,
Cancelliet. Notifications liste over indkomne ansøgninger i August
1743: 4 P 376 Johan Christian Zimmermann, Bogbinder af Randers,
anholder om bevilling at være ene privilegeret Bogbinder der i Byen.
Conseillet 29 August: Her ved er intet at gøre.
7 September 1743.
850
Fra Holstein,
Cancelliet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i sidst
afvigte Oktober: 4 P 581: Randers Byes Feldberedere og andre Laug,
beder at fald Ålborg Byes Indvånere skulle anholde om, at ingen
udenbyes Håndværkere måtte besøges deres Markeder, sligt da må vorde
afvist. Conseillet 10 Oktober: Kunne henlægges indtil noget i så
måde indkommer. 8 November 1743.
851
Fra Holstein,
Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift indkomne
ansøgninger udi sidst afvigte Juni måned, hvorpå ikke er resolveret:
4 O 1076 Assessor Johan Christian Basballe, af Århus beder at må
nyde den samme nåde som den afdøde Rentzell, at tvende Commissarie
må befales at indkalde hans Credittorer for at beedige deres krav
hos hannem med videre. Conseillet 13 Juni: Herved er intet at gøre.
12 Juli 1743.
852
Fra Holstein,
Cancelliet. Notificationsliste fra Århus Stift indkomne ansøgninger
i sidst afvigte April Måned, hvorpå ingen anden resolution vorder
given: 4 O 626 Søren Pedersen Bager af Skanderborg, om privilegium
på ene at være "Weede - brøds" [Hvede Brøds] Bager der i Byen.
Conseillet; 9 April, kunne ikke bevilges. 4 O 632 Karen Knob afg
Lector Ole Worms af Århus, om at må nyde Nådsens År, efter hendes
Mand, som ved døden er afgangen. Conseillet 9 April: kunne ikke
bevilges. 4 O 283 Niels Thomesen af Halling på Clausholms Gods om
Beneficium paupertatis og fri Procurator at påtale Skifte
forretningen efter hans Datter Mette Nielsdatter og Mand Niels
Ovesen. Conseillet 9 April: kunne ikke bevilges. 4 O 726: Hans
Rosborg af Frisholt, om en Høyeste Rettes doms ophævelse, hvorved
han er dømt under General Fiscalens tiltale, imod at han nu leverer
en Hingst til Kongens Stald og ellers årlig 50 tdr Rug til
Magasinet. Conseillet 25 April: Herpå er ei at reflectere. 4 O 731:
Helle Pedersdatter afg Palle Pedersen, Guldsmeds af Århus om
bevilling såvel i hendes Enke Stand, som om hun sig i nyt ægteskab
indlader, at må fortsætte Guldsmed Professionen med Sønner og
Drenge. Conseilet 25 April: Forbliver ved de om Guld Smede udgangne
Laugs articler. 4 O 754: Ancker Jacobsen, Brand Casserer i Horsens,
om at de som beskikkes til Sognepræsten for Vinding, Bryrup og Vrads
Sogne, må blive pålagt at svare det til Brandcassen som de ej
skadesløs af afgangne Magister Søren Giesings bo kan få, for en
prætension af 400 rdr. Conseillet 25 April: herved er intet at gøre.
Hans Kongelige Mayts vil allernådigst at Stiftamtmanden over Århus
Stift, høyædle og Velbårne hr Jacob Benzon, for Supplicanterne lader
bekendtgøre, hvad på deres ansøgninger er resolveret, hvor efter de
kunne vide sig allerunderdanigst at rette. 3 Maj 1743.
Færdig med
læsning pakke no 12: Lav: B 5 A - 224
år 1743.
Århus Stiftsamt
Havreballegård og Stjernholm amter 1683 - 1799. Indkomne breve
vedrørende almindelige sager, Købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg
Herreder. ll år 1743.
Begyndt læsning pakke no
13. LAV: B5 A - 225
år 1744.
Omslag: 1744
Skolevæsen og Degneboliger Århus Amt.
853
På bagsiden af
omslag: Fra C Bjerre, m fl, Mariager. Ved nøjeste eftersyn af
protokollerne ved Bytinget, Gerlev Herred og Mariager Klosters
Birketing, er befundet at der ikke i det sidste fierding år, har
været sager, hvoraf Christianshavns Kirke er tildømt Mulcter eller
Bøder, hvilket attesteres i følge af Kongelig forordning af 21 Juli
1744. 31 December 1743.
854
Fra Frue C H L
vewe de Grabow, Horsens. Magister Jacob Stenstrup i Torrild har
skrevet til hende om den brøstfældighed og mangel der skulle
befindes ved den hende tilhørende Degnebolig i Torrild, bestående af
18 fag, med ydermere anmodning om, at hun efter Øvrighedens ordre,
fordeligst skulle lade samme istandsætte. Men som slig
brøstfældighed, helst også det meste af Taget, hun ikke forhen har
været vidende om, mindre nogensinde af Beboere og Degnen Michel
Malling er påklaget, så bad hun Stiftamtmanden om at denne
reparations antagelse, i fald den ikke, efter loven skulle tillægge
og vedkomme Degnen selv, som undgeferhlig har boet der i 20 år, må
henhvile til forestående forår, i henseende til at det manglende Tag
og andre materialer, på nuværende tid ikke så hastigt kunne
tilvejebringes, idet hun forsikrer at Boligen da skal nyde den
påbydende og udkrævende reparation. 2 November 1744.
Notat: Besvaret
13 November 1744.
855
Fra P Fogh,
Ryomgård. Henviser til reskript af 7 Juni sidstafvigte år, hvor
efter Stiftamtmanden og Biskoppen er blevet befalet, at tilholde
vedkommende Patroner til de Kirker, hvor der enten ikke findes
Degneboliger eller de ikke i deres nuværende tilstand kunne eragtes
bekvem, at lade samme Boliger inden Michaeli på de første steder
opbygge og askaffe, og de sidste forsvarligt istandsætte, hvorefter
Degnen da selv, efter loven, skulle vedligeholde og forbedre disse.
Men som det formedelst de forinden behøvende efterretningers
indhentelse, om Boligernes beskaffenhed, ikke har været gørligt, at
få de manglende Boliger bygget og de andres istandsat inden den
anbefalede tid, desuden fornemmes det af vedlagte forklaringer fra
Herredsprovsternes, at de deri angivne Sognes til dels enten ingen
vis Degnebolig er tillagt, eller at samme er i ubekvem og
brøstfældig stand. På Stiftamtmand Benzons vegne pålægger Fogh
Kirkepatronerne i Beder, Malling, Astrup, Tulstrup, Holm, Tranbjerg,
Viby og Tiset Sogne, at sørge for Kongens allernådigste vilje bliver
efterlevet inden næstkommende Michaely eller Martini. [Se næste].
23 Juli 1744.
Påtegnet: 22
august 1744 af Charisius, hvoraf fremgår at Degnen for Holme -
Tranbjerg bor i Holme by hos Hovedkirken tilhørende Marselisborg,
medens Annexkirken i Tranbjerg ejes af ham. Han har aldrig fået
klager af nuværende eller forrige Degn om mangel. Derefter mere om
Viby og Tiset Kirker.
Desuden påtegnet
om modtagelse og afsendelse af skrivelsen fra Güldencrone, Rantzau,
Charisius og Ch Sch Davidsen.
856
Fra Christian den
sjette, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc. [Kopi att af
Holstein - se forrige]. Eftersom der tid efter anden, fra en del
Degne i Danmark, allerunderdanigst er klaget, at endskønt loven i
den 2den bogs 15de cap 9de art befaler, at Degnene på [i]
Landsbyerne alle skulle være bosiddende på [i]Sognene, og nyde de
Degneboliger som af alders tid har været dem tillagte med al deres
rette tillæg, og hvor ingen Degnebolig har været, skal de af Kirken
og dens Patroner og forsvar, forskaffes bekvemme Boliger i Sognet,
som de selv skule holde vedlige og forbedre, men ellers nyde den fri
for Landgilde, ægte og arbejde. Alligevel skal der findes
adskillige Degnekald, hvor Degnen ingen Bolig er tillagt, og andre
hvor han må lade sig nøje med Bolig ligesom Kirkepatronen finder for
godt, og anviser sådanne skønt de ofte er ganske faldne og
ubekvemme, og Kirkeejeren selv benytter sig af Degneboliger og deres
rette tillæg som Degnen forhen har været tillagte. Kongens vilje er
at loven strikte skal efterleves, således Degne skal have bestandige
Boliger som stedse skal følge Kaldet, ønsker derfor at
Degneboligerne med deres tillæg og Huse til den ende, udi de seneste
2 Bøger over hvert Stifts Kirkers indkomster og rigtighed, skal være
i Stiftamtmandens og den anden i Superintendantens gemme i
Stiftkisten ligesom befalingen er om Præsternes ejendomme, Gårde og
Huse. Ønsker ligeledes aller fordeligst em fortegnelse over alle de
i Stiftet værende Degnekald, hvor Bosiddende Degne er og bør være,
hvad ellers Kirkerne cum zure Pratonatus Kongen eller andre
tilhører, ligeledes om Degnen har bekvem bolig o s v. [Se næste]. 7
Juni 1743.
857
Fra Biskop P
Hygom, Århus. [Se forrige]. Designation på manglende brøstfældige og
ubekvemme Degneboliger. 1) Astrup - Tulstrup Sogne: Mangler en
Degnebolig, om den gamle Degnebolig i Løjenkjær måtte gives fornøden
underretning og tillige dom dens tillæg af 12 skp hartkorn.
Kirkeejeren er Lieutenant Rantzau til Cane, Madame Davidsens
arvinger. 2) Holm - Tranbjerg: Mangler Degnebolig, Kirkeejer Justice
Charisius. 3) Viby - Tiset: Mangler Degnebolig, ditto ejer. 4) Beder
- Malling: Er brøstfældig. Kirkejer: Gehejmeråd Güldencrone til
Vilhelmsborg.
13 Juli 1744.
858
Fra Th Reenberg,
Ristrup. Det må ikke ugunstig optages, at han herved vedlægger en
kopi af en restance over [til] sit Gods i Herst [Hæst] som Degnen i
Trige opfører for Skoleløn, hvilken restance han for nogle dage
siden fik fra Obristlienantinde Stürups som Pratonesse for Skolen.
Han kan ikke nægte at inddelingen har været hos ham til
approbattion, men som han var næststørste Lodsejer, syntes han ikke
han kunne bebyrde sit Gods med så store tillæg til degnen, som
næsten beløber sig så højt, som til en anden Skoleholder, da
forordningen angiver, hvad en Degn som holder Skole bør have,
hvorfor den heller ikke af ham blev approberet, hvilket han også
skriftligt, ved hendes Foged Jens Ødum, lod hende vide, siden har
han intet hørt. For dog at undgå vidtløftighed har han beordret sine
Bønder i Herst at betale efter inddelingen, men de har stedse vægret
sig, på det at de ikke i fremtiden skulle pålægges så stor afgift,
og bedt om at det må være dem tilladt at gøre ansøgning til
Stiftamtmanden om fritagelse for så stor udgift. [Se næste]. 4
September 1744.
859
Fra Jens
Eschildsen Bøgh, Trige Degnebolig. [Se forrige]. Restanceliste på
den Skoleløn som Herst [Hæst] Bymænd efter Skolefundatzen skal svare
til Degnen i Trige, hvilket de fra Sct Hansdag 1742 til sidste Nytår
1744 endnu ikke har betalt. [Skemaet opdelt i rubrikkerne: Matr nr,
hartkorn, beboeren, Penge, Tørv og Halm. Matr no 1 hartkorn 6 tdr
Anders Jensen Kasted, 2 mk 4 sk, Halm 3 lispund 12 pund. 2)
hartkorn 12 tdr, Christen Christensen og Rasmus Christensen, 4 mk 8
sk, 1 læs Tørv 1 læs 2 tdr, Halm 7 lispund 8 pund. 4) hartkorn 10
tdr, Søren Sørensen, 3 mk 12 sk, Halm 6 lispund 4 pund. 5) hartkorn
10 tdr, Anders Sørensen og Rasmus Andersen, 3 mk 12 sk. Tørv 1 læs.
Halm 6 lispund 4 pund.
6)
hartkorn 7 tdr, Preben Andersen, 2 mk 10 sk, Halm 3 tdr.
Tørv 3 tdr 20 fc,
Halm 4 lispund 6 pund. 7) hartkorn 7 tdr. Jens Andersen 2 mk 10 sk.
Tørv 7 læs. Halm 4 lispund 6 pund. Husmænd: Søren Dynesen 12 sk.
Peder Mogensen 12 sk. [Se næste].
15 Juni 1744.
Påtegnet: 15 Juni
1744 af B D Bielche, Sal Stürups, Kærbygård, beder om approbattion
til inddrivelse af denne restanceliste ved execution. Approbatteres
af P Fogh, Ryomgård 22 Juni 1744.
860
Fra Jens
Eschildsen Bøgh, Trige Degnebolig. [Se forrige]. Selv og nådige Frue
[B D Bielche] for nogen tid siden, ved sin Foged, har ladet ham vide
at hun havde modtaget Major Reenbergs skrivelse, hvorefter dennes
Bønder i Herst, skal være blevet befalet at betale deres Skoleløn
for Trige, og at han ville kunne fordre det resterende, nemlig fra
Sct Hansdag 1742 til nu sidst 1744, desuden stedse være vis på det
fremover, så må han dog klagelig andrage, at betalingen endnu ikke
er sket, og så tit han ved sin Kone har forlangt dette, fået til
svar af dem alle, undtagen Peder Brandenberg, at de ikke ville
betale så meget, med gøre ny accord med ham, hvilket ikke står i
hans magt, så det lader sig endnu anse, som han intet skulle have
eller nyde af dem, altså må han bede den nådige Frue som største
Lodsejer, herudi være ham assisterlig, og på den måde og ved det
middel, hun selv bedst synes, hjælpe ham til sin betaling, beder om
pardon at han på ny henvender sig med sin ringe ansøgning. 9 April 1744.
Påtegnet: 16 Maj
1744 af B D Bielche, Sal Stürups, hvori hun skriver at hun ofte har
erindret Major Reenberg, om samme betaling i mindelighed kunne ske,
men da den endnu er udebleven, nødsages hun til at indsende same til
Stiftamtmanden, med begæring om påtegnelse til inddrivelse.
Omslag: No 709 Gen Land Oec og Comerce Collegii Brev 1744.
861
Fra O Thott, Commerce Coll.
Som de behøver at
være underrettet om hvad priser de Spåner som Bogbinderne og
Skomagerne bruger [Ordbog over Danske sprog: tynd træplade der
anvendtes som indlæg i er Bogbinds sider - indlæg i tåspidsen af
fodtøj for at bevare dettes form] bliver solgt for, samt hvad der
forhen er betalt for samme, som fra fremmede steder blev indførte,
bedes sådan efterretning indsendt. 9 Maj 1744.
862
Fra ??, Commerce
Coll. Da de i Kongens tjeneste behøver at være underrettet om 1)
Hvem der har anlagt Tobaksplantager i Stiftet. 2) Hvor eller i
hvilke Købstæder der er anlagte. 3) Hvor meget enhver af disse
Plantager årligt, i de foregående 3 år har avlet af Tobaksblade og
forhandlet, så bedes Stiftamtmanden indhente tilforladelig
efterretning, og samme snarest indsende. 30 Maj 1744.
863
Fra O Thott, m
fl, Commerce Coll. I anledning af udgangne reskript af 3 April 1742,
har Stiftamtmanden vel indsendt adskillige angivelser fra de
handlende i Stiftets Købstæder over udenlandske varer, som de har
tilforhandlet sig, men da disse er meget uefterrettelige, og således
forfattede, at ingen tydelig ekstrakt og tabel kan uddrages, og
følgelig ikke er muligt at se det egentlige kvantum af hver sort,
som de af indenlands fabrikerede Uldne og Silke varer kunne have
købt, så behager Stiftamtmanden at tilholde vedkommende at sådanne
fortegnelser herefter som herefter indleveres, tydeligt skal vise
hver vare for sig i alenmål, kulør, samt hvor og når disse er
modtaget, desuden at Stiftamtmanden angiver om der er flere der
handler med Kramvarer, end de som nu selv har angivet sig. 19
September 1744.
864
Fra O Thott, m fl, Commerce Coll.
Som Norge
Søndenfjelds i nogen tid, allernådigst har fået tilladelse til at
indføre fremmed Kornvarer, og man for nærværende tid ikke kunne
vide, hvorvidt omstændighederne kunne tillade at ophæve denne
frihed, må Stiftamtmanden allerfordeligst behage at indberette,
hvorledes Kornhøsten er udfaldet, og om han mener at ifald
tilladelsen ophæves, at det forråd af Korn som findes på landet, er
tilstrækkeligt til at både Danmark og Norge kan forsynes med det
fornødne. 24 Oktober 1744.
Omslag: 1744 Land
- Etat Gener. Comiss Breve Århus Amt.
865
På bagsiden af
omslag: Fra Frantz Hansen, Vrigsted Kier. I følge forordningen af 21
Juli 1714 indberettes, at for afvigte års 3 sidste måneder, er der
ikke faldet bøder eller mulcter til Christianshavns Kirke eller
Justitskassen ved Boller Birketing, ligesom han 6te April, 3 Juli og
22 Oktober har indberettet, således intet i 1743. 10 Januar 1744.
866
Fra Lerche, m fl,
Land Etaten. Som Kongen den 3 hujus allernådigst har resolveret, at
enhver stad som har fået de leverede Artilleri og Vognheste tilbage,
skal godtgøres på hver sådan Hest a dato de igen har modtaget dem,
og indtil deres tilbage levering i fremtiden måtte blive
contramanderet, alle zahl måneder 64 sk danske, for at foulagere?
ejerne, i henseende til den imidlertid anskaffede underholdning, men
derimod intet på Kusken bonificeres, hvilket de ikke vil undlade at
meddele Stiftamtmanden. 7 Februar 1744.
867
Fra N Müller,
General Postamtet. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 13
pasfoto, hvoraf de har set, at denne har villet recommandere
Christian Seigners? ansøgning om at blive Postmester i Århus efter
hans moder som er afgået ved døden, så vil de ikke efterlade at
meddele, at Kongens på deres allerunderdanigste forestilling, har
beskikket ham til dette. 30 November 1744.
868
Fra Lerche, m fl,
Land Etaten. Henviser til deres skrivelse af 7 hujus, hvoraf ses
hvorledes Kongen allernådigst har accorderet stederne til
underholdning for en hver Artilleri og Vognhest med 64 sk månedlig.
Men som det af nogle indløbne forestillinger, er set at man nogle
steder hellere ville sælge deres Hest snarest muligt, har Kongen
resolveret, at det må være stederne tilladt nu straks at afskaffe
deres kvantum af sådanne på nærmere angivne måder. 25 Februar 1744.
869
Fra Lerche, m fl,
Land Etaten. Efter at den 6 hujus har modtaget Kongens resolution,
at det for stederne i Danmark skal bekendtgøres, at Heste og Knægte
som til Artilleri Staldetaten, såvel som de Heste, hvilke til Stabs,
Telt og Brødvogne har været påbudt, nu aldeles skal gives fri, og de
som hidtil har været forbundet til at præstere samme, efter egen
bestemmelse han disponere etc. 7 April 1744.
Bilag:
Uden dato
og navn, hvoraf fremgår hvad der af Stiftets Købstæder skal leveres
i Århus for Artilleri Stalds Etaten, til den, hvilken General
Lieutenant Arentskiold til annammelse committerer, nemlig af Århus:
60 Heste 18 Knægte. Horsens: 36 Heste 10 Knægte. Randers: 40 Heste
11 Knægte. Grenå: 5 Heste 1 Knægt. Ebeltoft: 5 Heste 1 Knægt.
Mariager: 3 Heste 1 Knægt og Skanderborg: 6 Heste 1 Knægt.
870
Fra C Bjerre,
Mariager. Henviser til modtagne skrivelse af 3 hujus, hvorefter
indberettes at man i Mariager, på grundlag af givne tilladelse, har
besluttet at afhænde Stykhestene, og til slig ende, publiceret
afholdelse af auction over samme Onsdag den 25 Marts.
19 Marts 1744.
871
Fra Hans Justsen,
Skanderborg Amtstue. For at efterleve Stiftamtmandens ordre af 3
hujus, har Borgerskabet været samlet, hvorefter skrivelsen samt Land
Etatens samme blev forelæst, og deres svar afkrævet om de ville
sælge deres Stykheste, hvorefter de skulle være forbundet til, om
der udfordres, ufortøvet næste forår igen at anskaffe sådanne.
Hvorledes Rodemændene på deres vegne har svaret, kan ses af
vedlagte. [Se næste]. 10 Marts 1744.
872
Fra Hans
Pedersen, m fl, Skanderborg. [Se forrige]. Henviser til
Amtsforvalterens ønske om deres erklæring om, hvorvidt de vil sælge
Stykhestene og igen anskaffe sådanne, hvis det bliver påbudt, eller
også beholde dem og derfor nyde 64 sk månedlig i foderløn for hver
Hest, hvortil meldes ydmygstat de 6 Heste som er anskaffet af Byen,
er købt dyre og siden i denne Vinter fodret, alene for at være
parate til Kongelig tjeneste, de er alle befundet tjenstdygtige og
antagne, og er nu i fuldkommen god stand til afleverelse i dette
Forår om det måtte pålægges dem. Det er heller ikke venteligt, at om
de blev solgte, kunne fåes nær så meget som andre lignende Heste
kunne anskaffes til i dette Forår, altså har de ikke kunnet
fordriste sig til at afhænde Hestene, men får at beholde dem for de
tillagte 64 sk månedligt til foder, indtil de enten behøves til
Kongens tjeneste, eller det tillades at sælge dem uden senere at
skulle stille andre i stedet. Sign: Hans Pedersen, Thamubol? Brandt,
N Wissing, Fogh, Peder Wærn og Maren Wogensdatter Thorup [sidste
flot skrift]. 10 Marts 1744.
873
Fra Christian
Bager, Grenå. Henviser til modtagne kopi af Land Etatens skrivelse
af 3 hujus, angående afskaffelsen af bestemmelsen om de Stykheste
som Købstæderne skal holde, dog med kondition, at være forbundet til
næste Forår, om det erfordres, igen at anskaffe sådanne. Da som
Indbyggerne her siden de modtog Hestene, meget vel har fodret dem,
og samme igen antaget for gyldige, så har Borgerskabet ønsket at
samme Heste skal blive bestående indtil videre [altså ikke sælges].
11 Marts 1744.
874
Fra Chr Kragh, m
fl, Horsens. Om samme som forrige, hvorvidt man ønsker at afhænde de
tilbageleverede Artilleri - Stabs og Brødvogns Heste, imod at
anskaffe andre til Foråret, hvis dette påkræves. De som har leveret
Hestene og nu igen modtaget dem, tør ikke sælge disse, nu de er
fodret næsten hele Vinteren, uden de bliver befriet for at stille
med andre. 19 Marts 1744.
875
Fra M Gertsen, m
fl, Århus Rådstue. Om samme som forrige, angående salg eller fodring
af de tilbageleverede Stykheste, efter at samme var dem
tilhændekommet, blev det ord fra anden for alle de og for enhver
især som har udredet Stykheste, ved omgangsbrev bekendtgjort, hvorpå
de igen enstemmig ved påtegning har svaret, at ihvorvel deres
indkøbte Artilleriheste har falden dem dyre, og de allernådigst
tillagte 64 sk månedlig, ikke er tilstrækkelig til underholdningen,
så også af frygt for, det ville geråde dem til større tab og skade
om de nu skulle sælge Hestene og være forbundne til i forestående
Forår, om det udfordres, ufortøvet at anskaffe andre, der endog
ville blive vanskelig og for en del umuligt, hvorfor de ikke vil
sælge Hestene. 11 Marts 1744.
876
Fra N Bredal, m
fl, Randers Rådstue. Om samme som forrige, angående muligt salg af
de tilbageleverede Stykheste, eller fordring mod en betaling på 64
sk månedlig. I underdanigst følge af Stiftamtmandens ordre har de
rekvireret Borgerkabets, og især for at få de 40 mænd som står for
denne Byes Heste leverance, betænkning, hvorpå de også under 6te
hujus, har erklæret, at de hellere vil beholde Hestene endnu nogle
måneder, og derpå modtage de tillagte 64 sk månedlig for fodring,
end sælge samme, imod på given ordre, at skulle fremskaffe nye i
Foråret. 9 Marts 1744.
Omslag: No 172
Amtmændenes Breve 1744.
877
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. [Sagen omtalt flere gange]. Henviser til
Stiftamtmandens skrivelse af 10de hujus, vedlagt 2 attester fra
Birkeskriveren her i Rytterdistriktet, angående de Bøder som
Annexbonden Niels Andersen og hans Søstre i Høver, samt Rasmus Høg i
Gjern skal betale. Men da Gjern ikke sorterer under ham, men under
Silkeborg Amt, returnerer han den med Rasmus Høg, til videre
foranstaltning af Etatsråd Trappaud. 25 Marts 1744.
878
Fra C Gersdorff,
Vosnæsgård. Efter tilkendegivelse fra By og Herredsfoged Søren
Hansen i Randers, er en person navnlig Holger Christiansen, som
formedelst han som en løsgænger har omstrejfet landet på Trustrup
Gods under Kalø Amt, for nogen tid siden blevet angrebet [pågrebet]
og indsat i Randers Arrest, hvorefter det efter nogen tid er opdaget
at hans skal være hjemmehørende under Hertugen af Augustenborgs
Regiment Dronningens Livregiment. Den 3die hujus om aftenen klokken
imellem 8 og 9 er han af samme Arrest, under Husets skillerums
Syldsten udbrudt og forsvundet. Beder derfor om at samme undvegne
person, bliver efterlyst. Han skal være af vækst smal og rank,
skarpladen i ansigtet, bærer et sort kort, slet og tyndt hår, og er
udkommet i en gammel Trøje af Blårlærred og ulden hjemmegjort tøj,
et par gamle barkede Handskemager Læderbukser, et par gamle brede
rundnæsede Sko og en gammel liden Hat. [Se næste].
11 December 1744.
879
Fra Thornsohn,
Tustrup. [Se forrige]. Da der var så megen frygt og alarm her i
landet, formedelst mange omløbere af fremmede løse, og i adskillige
måder mistænkte og beskyldte complotter, at en del Proprietairer lod
holde Nattevagt ved deres Gårde, ja ved nogle Byer, aftalte Beboerne
selv indbyrdes samme forsvarlighed, på sine steder fandtes der
klapjagt efter i Skovene, thi blandt Almuen passerede ry og rygte,
at snart udi hver Krat skjulte sig Røvere og farlige Mennesker. I
skyldigst følge af publicerede ordre, lod han 2 unge mænd med
kvinder og børn opbringe, hvilke sagde at de var hjemmehørende i
Fyn, var besvogrede, havde været i Sjælland, og nu gennemstrejfede
denne Provins. Foregav at de ernærede sig ved Vindver [Vinduer] og
kvinderne at reparere og flække, item at ville skære Heste og Svin.
Han sendte dem til Randers under Byfoged Hansens forvaring, siden
dette var pålagt, og ellers straks anmeldte dette til Amtmand
Gersdorff, på det at videre kunne foretages, hvilket også skete, men
ellers hørte han ikke videre, indtil i Onsdags da han ved Auction på
Estruplund, erholdte Stiftamtmandens nådige skrivelse, og fik
anledning til at spørge Byfoged Hansen, hvorledes det forholdes med
nævnte personer, hvortil han svarede, at de endnu var under
forvaring, og at han var kommet i erfaring om, at den ene af dem var
Soldat og deserteret fra Hendes Majestæts Dronningens Regiment,
hvilket han havde indberettet til sine steder. Mere ved
brevskriveren ikke, men om kopi af forhøret kan fåes skal det blive
fremsendt. 25 Februar 1744.
880
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Siden afgangne By og Herredsfoged Mavors ikke,
efter Woydas skrivelse af 1 Juli 1743, lod Vor - Nim Tinghus
reparere efter det syn og overslag, hvor om Woyda skrev til
Stiftamtmanden den 9 Maj 1743, eller i tide anmeldt, hvad han siden,
da det var for sent på året at tænke derpå, hvad der ellers skulle
ske, hvorefter Huset ved hans dødelige afgang, ikke er i bedre stand
end den gang. Han har derefter henvendt sig til By og Herredsfoged
Rasch under 13 Juli sidst om samme sag, hvorefter han har
forestillet at det ville være umuligt at gøre dette for den ved
første syn, ansatte sum, men henviser endog til 2 nye syn, hvoraf
den ene lyder på 176 rdr 1 mk 14 sk og den anden på 200 rdr, men
ellers angiver adskilligt om opbygning på ny, og Husets flytning til
et bekvemmere sted, jvnf ekstrakten af hans skrivelse. Men som det
synes at Rasch ikke i år kan får Huset istandsat, og man ikke kan
vente til næste år med dette, er Woydas tanker, at man ser at få en
vederhæftig mand på egnen til at foretage reparationen inden Sct
Martini, thi manden i Gedved hvor Tinget holdes klager over, at han
ikke længere kan have den ulejlighed i sit Hus. Derefter mere om
hvorledes betalingen sal ske etc. [Se følgende]. 30 September 1744.
881
Fra F L v Woyda,
Skanderborg. Den i forrige omtalte ekstrakt af Byfoged Raschs
betænkning om reparation af Vor - Nim Tinghus. Henviser bl a til at
han i skrivelse af 24 pasfoto er blevet erindret om dette, men han
må herved underdanig forestille, at han hos adskillige, som bedre
forstår sligt, har spurgt om, hvordan dette arbejde bedst kunne
forrettes, og da siger enhver som har set Huset, og det af hans
formand tagne syns Tingsvidne, at det ej kan ske forsvarligt for den
der angivne sum, men vil gå lang højere, og altså har ingen villet
påtage sig arbejdet, uden en Snedker af Horsens som han endelig har
formået til dette, når det af ham indgivne og her vedlagte overslag
nr 1 må vorde approberet. Der foruden har han ladet tage endnu et
syn, ifald at han selv ved en Commissair må lade det udføre, på
nærmere angivne betingelser, bl a med pligtsfolk og kørsel med
materialer lige som andet
på 1 mil befordres fri, skal Bygningen snarest muligt og senest om
Gud vil, inden Juli måneds udgang 1745 være fuldført. Forsætter
videre med en mulig flytning af Tinghuset, opbygning af nyt etc.
Ingen dato 1744. Ingen dato 1744.
882
Fra
N Rasch, Horsens.
[Ikke angivet men jvnf forrige]. Overslag over Tinghuset i
Vor - Nim Herred, hvis det skal opføres som et nyt hus a 8 bind
eller 7 fags 10 1/2 alen bred. Den samlede sum udgør 162 rdr 3 mk 12
sk, hvortil noteres når nogen for umage unævnte ting for lidet
anførte som med mere skulle tillægges, kunne det ej være ringere end
17 rdr 2 mk 4 sk, i alt 180 rdr. Og når den sum må tilstås ham
[Rask] vil han erklære ved Lund by eller lidet derfra, når en
bekvem plads anvises, at opbygge et nyt og forsvarlig godt Tinghus,
på 7 fag eller 18 Tømmer bind, således som han det ved syn kan
aflevere, de 3 fag til en Tingstue med Dør, Vindever, Bord, Bænke,
Skrank og deslige, men det øvrige til ly for fremmede bliver uden
inddeling af Stald, Krybbe eller Spilromme med mindre nogen vil
begiere sligt og igen kan blive tilladt på egen bekostning at
forfærdige og vedligeholde, sådan en ting for sig eller fuldmægtige,
dog ifald det forlanges under et, vil han aflevere Stald for Rettens
Betjentes 2 Heste og andres med Krybber, Spilbomme og pickning der
under, når han tilståes 20 rdr mere end den før anførte summa. [Se
næste]. Ingen dato 1744.
883
Fra Jørgen
Wilhelm Thensa?, Horsens. [Se forrige]. Efter By og Herredsfoged
Niels Rasches forlangende har han underskrevne Jørgen Wilhelm
Thensa? i Horsens, efterset Vor - Nim Herreds Tinghus for at gøre et
overslag på hvad bekostning til materialer og arbejdsløn kan
udfordre, når samme forsvarligt og fuldkommen at reparere og
istandsætte, og da befunden bemte gamle Tinghus ganske forrådnet og
næsten øde, så det ikke kan repareres med minde det gamle skal
aldeles nedtages, omhugges og på ny opsætte, hvortil behøves i
mindste 69 alen store og fuldkantet Egelæder? af 18 sk i alt 12 rdr
5 mk 10 sk. 7 Stolper og 8 skrå stivere mangler a 2 mk 8 sk i alt 6
rdr 1 mk 8 sk o s v, hvorefter summen samlet udgør 176 rdr 1 mk 14
sk. [Se følgende]. 11 August 1744.
884
Fra Niels Skov, m
fl, Gedved. [Se forrige]. Anno 1744 den 25 september var
underskrevne, nemlig Niels Schou Tømmermand og Snedker af
Skanderborg, Jens Winter Tømmermand og Hans Eschesen af Tvingstrup
samt Peder Pedersen af Eldrup, efter Amtmand Woydas foranstaltning
tilligemed dennes fuldmægtig Christen Gundorph samt By og
Herredsskriver Niels Rasch forsamlet ved Vor - Nim Herreds Tinghus i
Gedved, for at syne og besigtige samme, samt gøre overslag over dets
istandsættelse således som følger. Derefter beskrivelsen begyndende
med at under Tinghuset som er 7 fag er Jordlederne alle utjenlige og
af nye vil indlægges, hvortil ansættes 60 alen a 1 mk i alt 10 rdr o
s v over 7 sider, hvorefter summen beregnes til 85 rdr 3 mk 8 sk,
for hvilken sum de eragter at Tinghuset som specificeret kan sættes
i god, forsvarlig stand, dog er her udinden [endnu] at erindre, at
dersom Herredernes beboere ei skulle eller gerne ville påtage dem
pligtsarbejdet samt materialernes tilkørsel, særdeles da det ikke
vel kunne pålægges nogle, og at imellem så mange beboere skulle
kunne komme til en lige omgang blev ikke vel muligt, ei heller var
så meget arbejde fornøden, vil sådant både pligtsarbejde og kørsel
som ikke er dem muligt at anføre, helst da de end ikke ved hvor
materialerne alle kan fåes, efter en billig regning siden bevises og
godtgøres. Dernæst mødte Anders Jensen i Gedved og gav tilkende at
Huset står på hans Toftejord og uden for hans Gård hannem til megen
hinder, som han siger ofte at have påklaget og kort før forrige
Amtmand Sal Conferenceråd Grabows død, var lovet at skulle have
været flyttet, og om han endnu ikke der udi skulle nyde bifald,
formode han at da ingenlunde bliver tilladt at sætte Skorsten i
Tinghuset, hvor udi de synes han er billig grundet, eftersom Huset
står så nær hans Gård, og han ikke alle tider kunne være forsikret
om at Ilden på Skorstenen eller i Kakkelovnen i Tinghuset blev
således slukket at han og Naboer kunne vide sig derfra uden fare,
hvorfor deres tanker er, at siden det kan blive en ganske ringe
bekostning mere end ellers at nedtage det ganske Hus og det igen
opsætte, samme billigen burde flyttes og hensættes noget fra Byen på
Byens fællesjord, og om den Skorsten da der udi måtte bevilges kunne
for det samme (3) være til megen nytte såvel for Rettens Betjente
som Stokkemænd og Tingsøgende der tid og ofte hele vinterdage i
stærk frost og kuld må sidde ved Retten, og har de forhen forklaret
at til sådan en Skorsten kunne medgår 3000 Mursten a 2 1/2 mk er 12
rdr 3 mk. Kalk 1 læst 4 rdr og Murermesterens arbejdsløn 2 rdr 4
mk. Signeret: Niels Skow, Jens Winter, Hans Eskesen og Peder
Pedersen. 25 September 1744.
885
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. At nogen liden reparation er anvendt på Tinghuset
for Hads - Ning Herred, udgørende 9 rdr 2 mk 2 sk, vil
Stiftamtmanden behagelig erfare af indlagte, dateret 16 December, og
som denne lille bekostning tillige med 2 rdr som for nogle få år
siden, efter Herredsfogedens indberetning, blev anvendt i anledning
af nogle får brøstfældigheders istandsættelse, og af beboerne i
Nølev Sogn blev betalt, følgelig dem nu ved denne lejlighed, af
begge Herreder vil erstattes, men da han ikke kender hartkornets
størrelse i den del af Ning herred som sorterer under Hads herred,
kan han ikke ligne summen. Opgiver derefter hartkornet i Hads Herred
til 2339 tdr 7 skp 3 2/3 fc og Skov 22 tdr 3 skp 3 1/3 fc, og beder
derefter Stiftamtmanden, når andelen af Ning herred er tillagt at
foretage ligningen [udlægningen på hartkornet til beløbets
betaling]. [Se næste]. 6 April 1744.
886
Fra Frederich
Holmer, Odder. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af
21 hujus, hvorefter han sender indlagte angivelse af Strøgodset i
Ning herred som sorterer under Hads Herred. 24 April 1744.
Omslag: No 937
Regninger og Omkostninger på Delinqvent Inden Kirsten Laursdatter af
Ingerslev som havde begået Mord, reparterer. 1744.
887
Fra C Charisius,
Constantinborg. Vedlagte Delinqvent regning insinueres ydmygt Deres
Excellence til gunstig approbation, om det måtte behage ham at den
måtte blive reparteret på Amtet [forholdsvis ulagt] og deraf betalt.
Henviser videre til originalen af Landstings og Hjemtingsdommen,
hvoraf kan ses at omkostningerne skal betales af Amtet. [Se
følgende]. 21 Februar 1744.
888
Fra C Charisius,
Constantinborg. [Se forrige]. Specification af de omkostninger der
er medgået i sagen mod Kirsten Laursdatter af Ingerslev, såvel som
også de på hende selv anvendte med Arrestpenge, forplejning og
varetægt fra den 16 August 1743, da hun for begået Mord på en gammel
Kone Lisbet Rasmusdatter af Ingerslev, blev arresteret og til den 27
December samme år, da hun var død i Arresten, og der fra henført,
efter Stiftamtmandens ordre blev begravet i Christen jord. Derefter
exp 17 August 1743 til Byfoged Løcke i Århus for Arresten 4 rdr,
Fangefogeden for at lukke Arrestanten ind i Arrestkammeret 1 mk 8
sk. 1 Oktober, befordring 2 gange for Procurator Eggers fra Århus
til underrettet som forsvarer for delinqventen efter Øvrighedens
ordre 2 mk. 10 December Vognleje for Prokurator Bruun fra Viborg til
underretten da sagen blev ført mod hende med Vidner og påstand 8 1/2
mil a 2 k er 2 rdr 5 mk - retur 2 rdr 12 sk. Fortæring efter
forordningen for samme rejse, såvel som for at besørge sagen ved
Landstinget og Postpenge, formoder i alt at godtgøres med 4 rdr 2 mk
10 sk. Derefter mere for Arrest og varetægt. 13 December Vognleje
til og fra Viborg for Delinqventen da hun var i Landstinget, 2
ridende Karl som var lejede for hende at bevogte på rejsen frem og
tilbage, samt deres fortæring 2 rdr 4 mk. Delinqventens forplejning
etc, betalt til Byfoged Løcke 14 rdr 15 sk. Fangefogeden for at løse
hende 8 gange af og i Jern da hun blev henført til forhør 3 mk. 27
December Statz [Stads] feldskieren Signr Bosing [Rosing?] betalt for
at syne og besigtige Arrestantinden som var død i bemeldte Arrest
før hun der fra blev udtaget 3 mk, samlet beløb 36 rdr 1 mk 9 sk.
Beder om approbattion til udlægning på Amterne. [Se næste]. [Se
følgende]. 21 Februar 1744.
Bilag:
Fra
Stiftamtmanden [ikke angivet] uden dato, antegnelser på regningen,
hvilket ender med at regningen skal nedsættes med 15 rdr 5 mk 8 sk
og derefter til rest 21 rdr 5 mk 9 sk.
889
Fra Claus Bruun,
Århus Postkontor. [Se forrige]. For det over Kirsten Laursdatter af
Ingerslev, førte Tingsvidne og derpå erhvervede doms, forsendelse
til Viborg Landting, har Fuldmægtigen på Constantinborg betalt i
Postpenge frem og tilbage 5 mk 4 sk, hvorfor meddeles kvittering.
[Se følgende]. 10 December 1743.
890
Fra Rasmus
Sørensen, Constantinborg. For Vognleje til Kirsten Laursdatter da
hun var til Landstinget i Viborg, har Justitsråden betalt ham 2 rdr
2 mk, for samme betalt her med "hvedbørlig tackis og qvitteris". [Se
næste]. 13 December 1743.
891
Fra Peder
Christensen, Århus. For umagen med at løse fangen Kirsten
Laursdatter af og sætte hende i Jern, når hun til Tinget blev
fremført, nu da hun er død udi Jernene her i Arrestkammeret, haver
Peder Thomsen fra Constantinborg betalt mig 3 mk hvor[for]
qwitteres. [Se næste]. 27 December 1743.
892
Fra Christian
Johansen og Knud Sørensen, Constantinborg. Høyedle og Welbårne Hr
Justits Råd Charisius haver betalt os underskrevne for at følge med
og bevogte Kirsten Laursdatter fra Århus til Viborg, da hun var til
Landstinget, for deres rejse frem og tilbage 2 rdr 4 mk, for hvilke
de vedbørlig tacker og qvitterer. [Se følgende]. 13 December 1743.
893
Fra O Løcke,
Århus. [Se forrige]. Ligesom Justitsråd Charisius, efter forhen
udgivne kvitteringer, tid efter anden har betalt forplejning og
varetægt for Kirsten Laursdatter, er han i dag betalt for 1 uge til
5 Oktober med 4 mk 8 sk, som for kvitteres. [Se næste]. 28 gbr 1743.
På samme bilag,
under forskellige datoer, hans kvittering for andre beløb i samme
forbindelse.
894
Fra O Løcke,
Århus. At Fogeden fra Stadsgård Peder Thomesen til arrest og
forvaring har afleveret en Kvinde navnlig Kirsten Laursdatter af
Ingerslev, der i går skal have ihielslagen et andet Qvindemenneske,
begge fra hans høje Herskabs, tilståes hermed, samt at han for
arresten har betalt 4 rdr, og til Fangefogeden for modtagelsen 1 mk
8 sk, nok for en uges forplejning 3 mk og endvidere Fangefogeden for
sin opagt 1 mk 8 sk, i alt 5 rdr, tilståes. [Se næste]. 17 August
1743.
895
Fra Kirstine Sal
Søren Handm?, Århus. For en Ligkiste til en Kvinde navnlig Kirsten
Larsdatter som er død i Arrestkammeret, som Peder Thomsen fra
Constantinborg mig i dag haver afkøbt, har han betalt 1 rdr 3 mk 8
sk siger ni mk otte skilling. [Se næste].
27 December 1743.
896
Fra Poul Eggers,
Århus. [Se forrige]. Hr Peder Thomesen, Ridefoged ved Constantinborg
har til mig erlagt for 2 rejser fra Århus til Marselisborg
Birketing, befordringskab 2 mk danske som forsvarer for Kirsten
Laursdatter. [Se næste]. 1 Oktober 1743.
897
Fra Povel Bosang,
Århus. Mons Peder Thomasen har til mig betalt for det syn, som jeg
har gjort, tilligemed 4 andre mænd, over en fange navnlig Kirsten
Laursdatter, som var død her udi Århus Arrestkammer, 3 mk. 27 December 1743.
Omslag: 1744
Delinqventregning. Århus Amt.
898
Fra Hans Justsen,
Skanderborg Amtstue. [15 sider]. Regning over hafte udgifter ved
Amtstuen og anvendte omkostninger på efterskrevne Delinqventer,
nemlig: 1) Christen Christensen Prants. 2) Anne Rasmusdatter. 3)
Anne Laursdatter. 4) Laurs Jensens Skomager.
5)
Erich Christensen. 6) Anders Christensen Grøttrup.
7) Niels Schytte,
Mette Christensdatter og Kirsten Jacobsdatter. 8) Lass Jensen
Schrædder [Lars Jensen, skrædder], som alle har været arresteret her
ved Slottet for begangne maleversationer, for hvilke de og ere
blevne afstraffede. Derefter over de mange sider, beskrivelse af
tidspunkterne, og sagen, angivelse af enkelte og samlede beløb, for
1) Prandz, der af Birkedommer Snell, der for Landstrygeri og derved
forøvede mishandlinger med hans fader Christen Prants og hans anden
Søn Jens Prants, blev pågrebet og indbragt i Slottets Arrest, samlet
53 rdr 3 mk 9 sk. Hvad omkostningerne vedrørende Faderen og den
anden Søn er disse anført på indgivne regning af 27 September 1738,
og derfor er nu alene anført for Christen Christensen Prants, for så
vidt der ej udi bemeldte regning er tilført, og består da samme af
følgende [nærmere angivet]. 2) Anne Rasmusdatter, der formedelst
begangne tyveri hos Otte Nielsen i Yding er indført i Arresten den
12 Maj 1738, hvor forplejningen begyndte og varede til 3 Marts
1739, for arrest, afstraffelse og arrest til Spindehuset, samlet 64
rdr 2 mk 7 sk. 3) Anne Laursdatter, af Firgårde, som havde ombragt
sit Foster, indbragt til Arresten den 4 Juni 1738 og den 14 Januar
1739 henrettet med en Økse, Hovedet sat på Stage og Kroppen derunder
nedgravet, i alt 57 rdr 1 mk 10 sk. 4) Laurs Jensen Skomager, som
havde stjålet en Stud i Ustrup, Sabro Sogn på Ristrup Gods, der den
8 November 1738 blev indbragt til Fængslet og den 25 Maj 1739
Kagstrøgen og til Slaveri i Fredericia henbragt, i alt 39 rdr 1 mk
11 sk. 5) Erich Christensen, som havde begået Hestetyveri hos Rasmus
Michelsen i Ustrup i Hylke Sogn, der den 12 November 1738 blev
hidbragt til Arresten, hvor han forblev til 25 Maj 1739, da han blev
henført til Slaveriet i Fredericia, samlet sum 26 rdr 4 mk 10 sk. 6)
Anders Christensen Grøttrup, fra Elsted, som havde stjålet en Hest
fra Jens Due i Bjertrup, blev indbragt den 11 December 1738 og
forblev der til 25 Maj 1739, da han tillige med forestående, nemlig
Laurs Jensen Skomager og Erich Christensen, blev henbragt til
Slaveri i Fredericia, men som Justsen ikke har forskudt [udlagt]
noget til hans forplejning, men samme af Regimentsskriver Moldrup
blevet besørget, bliver alene at anføre, for Portnerens umage med at
skaffe ham underholdning fra 25 Maj 1738 til 25 Maj 1739 er 158 dage
a 3 sk er 4 rdr 5 mk 10 sk, for ind og udslutningen a 24 sk er 3 mk,
vagtholdelse a 4 sk er 6 rdr 3 mk 8 sk. For Kagstrygning og
henbringelse til Fredericia efter Skarpretterens forhen under no 8
fremlagte regning og kvittering, tillægges den halve del af de udi
qvitteringen anførte 23 rdr 4 mk, samlet sum 23 rdr 5 mk 2 sk. 7)
Niels Schytte, Mette Christensdatter og Kirsten Jacobsdatter. Disse
trende havde begået Tyveri i Vitved og blev den 18 Juni 1741
indbragt og arresterede, og til deres underholdning fra 19 Juni til
1 December næst efter som er 166 dage, hver a 6 sk daglig, samlet 32
rdr 12 sk. Videre til Portneren for opvartning, pålægning af Jern
første gang a 24 sk er 4 mk 8 sk. Den 1ste December blev de alle
tillige med Poul Mortensens Hustru Kagstrøgen, for hvilket
Skarpretteren anfører udi medfølgende regning dateret 1 December
1741 no 9 for 20 rdr, hvor af denne regning alene vedkommer
executionen over Niels Skytte, Mette Christensdatter og Kirsten
Jacobsdatter a 5 rdr, samlet 15 rdr. Derefter videre om Vognleje til
Fredericia, betaling til Skarpretteren for at føre dem der til o s
v, samlede udgifter 88 rdr 4 sk. 8) Lass Jensen Skrædder, af
Hestlund i Bording Sogn, som udi Salten Skov ville have myrdet
Rasmus Augustinesens Hustru Maren Pedersdatter af Ry, er for sådant
hans misgerning hidbragt og hængt den 6 November 1743, og til hans
forplejning fra 8 November 1743 til 27 Maj 1744 da han dagen tilforn
er blevet afstraffet som er 201 dage betalt dagligt 6 sk er 12 rdr 3
mk 6 sk. Videre til Portneren for opvartning, at disse således
beregnes kommer af, at da han blev henbragt til Slaveriet i
Fredericia fik tvende dages forplejning med sig på rejsen, og
Portnerens opvartning begyndte en dag for betalingen startede. Efter
Skarpretterens Vitus Vagers regning og påtegnede kvittering af 25
Maj 1744 for kagstrygning og brændemærkning i hans Pande, samt for
Vognleje frem og tilbage fra Fredericia, alt efter påtegnet ordre i
alt 19 rdr 3 mk. Attest af 16 December 1743 fra Chirurgus Christian
Thiil der med en del Rymænd havde bevist at han havde cureret den
beskadigede Maren Pedersdatter, så hun den tid er befunden frisk og
karsk, hans regning med rejser 21 rdr 5 mk, men der er ham på afslag
og indtil nærmere revision alene betalt 15 rdr. Samlet sum 60 rdr 3
mk 14 sk. Derefter følger aparte udgift, hvorunder bl a nævnes
Birkeskriver Wissings regning af 22 Maj 1739, hvor han påstår for
Arrestanterne Christen Christensen, Erich Christensen, Laurs Jensen,
Skomager og Anders Grøttrup, på deres sager efter ordre, til Tinge
at forsvarer 25 rdr, men samme er efter Etatsrådens påtegning af 4
Juni rabatteret til 17 rdr 4 mk, som efter Birkeskrivens
kvitterering er betalt. Desuden fordrer Wissing for at forsvare
Frederich Klinge, Portner og Michel Nielsen, Vagtholder, samt Niels
Schytte, Mette Christensdatter og Kirsten Jacobsdatter, 9 rdr, men
efter Etatsrådens påtegning og Birkeskriverens kvittering, nedsat
til 5 rdr 4 mk, hvorefter a parte udgifter udgør 19 rdr 2 mk.
Regningens samlede pålydende derefter 433 rdr 1 mk 3 sk, der
fremsendes til Amtmand Woyda, med anmodning om at det måtte behage
ham, at lade betalingen efter repartition over hartkornet
foranstalte, at Kongens kasse for det gjorte forskud kunne nyde
erstatning. 31 December 1744.
899
Fra Hans Justsen,
Skanderborg Amtstue. Regning over hafte udgifter ved Skanderborg
Amtstue for efterskrevne Delinqventer, nemlig Polach, Italiener og
en Skibskarl ved navn Peder Sørensen, som udi Åkær Amt blev angrebne
[pågrebne] som Løsgængere og Landstrygere, og indbragt til Arresten
i Skanderborg, og endelig hensendt til Tugthuset i Viborg. 1)
Polackener som en løsgænger og Landstryger pågrebet ved Rude, og
indbragt i Arresten den 9 Maj 1744, for forplejning til 19 Juni m v
udgør beløbet 4 rdr 1 mk 5 sk. 2) Italieneren, der den 15 Maj i lige
måde som en løsgænger og Landstryger er pågrebet ved Snerrild og
indbragt til Arrest. Ved ransagning blev fundet 6 sk hos ham,
hvorved han blev forplejet den 16 ditto, men derefter for
henbringelse til Viborg m v, i alt udgift 3 rdr 3 mk 15 sk. 3)
Skibskarlen Peder Sørensen, som tillige med de 2 andre, som
løsgænger og Landstryger i Hads Herred, blev pågrebet og indbragt i
Arresten, hvor han blev underholdt af de penge han havde hos sig til
7 Maj, men derefter for forplejning m v udlagt 1 rdr 3 mk 9 sk. Her
foruden er betalt til Herredsfogeden Frederich Holmer, efter
kvittering af 29 April 1744, for en af ham påberåbt approberet
regning over bekostningen på en Delinqventinde 4 rdr 1 mk 12 sk.
Samlet beløb derefter 13 rdr 4 mk 9 sk. Hvilken regning på samme
måde som forrige, fremsendes til Woyda, med anmodning om at denne
vil lade udlægge til betaling af Åkær Amt. 31 December 1744.
3 bilag:
1) Kladde dateret
6 April 1744, [Woydas] påtegning om nedsættelse af regningens beløb,
bl at tvende Ridende vagter, kunne og burde tages af Husbondens
Gods, og desårsag ej bør vedkomme regningen, fragår derfor 5 mk,
efter forskellige poster, nedsættes summen med 14 rdr 1 mk 2 sk, til
rest 39 rdr 3 mk 6 sk. [Uklart hvilken regning det vedrører].
2) Kladde uden
dato, [fra Woyda), nedsættelse af regning, bl a at der på Jens
Pedersen af Sondrup er anvendt og godtgjort efter Amtsforvalteren og
Wissings regning 34 rdr 1 mk 15 sk, Glerups? regning 39 rdr 1 mk 2
sk, i alt 73 rdr 3 mk 1 sk. På Kvinden i Randlev som havde født i
dølgsmål og døde i Arresten er anvendt af Major Sehested 9 rdr 5 mk.
Herredsfogedens regning 4 rdr 1 mk 1 sk og von Cølle? 1 rdr 5 mk 15
rdr 5 mk 12 sk, i alt 89 rdr 2 mk 13 sk som lignes på Amtets angivne
hartkorn.
3) Kladde fra
[Woyda], der bl a under pkt 9 skriver at før de på pag 41 til udgift
førte 26 rdr kan passere, anses det vel for billigt det vorder
godtgjort at denne udgift var så nødvendig, som den er temmelig højt
beregnet, og ellers at den belovede regning og kvittering vorder
fremlagt. Under pkt 10 skrives at han ved ikke om Mons Randlev ved
et skrivelse med posten ikke lige såvel kunne have udrettet det
samme i Viborg, som det expresse bud, hvorfor han på pag 41 anfører
til udgift 2 rdr 3 mk og om samme ikke derfor burde udgå. Under pkt
11 omtales også Amtmand Trappaud, men ellers uklart hvilke sager det
drejer sig om.
Omslag: 1744
Staldstude angl. Århus Amt.
900
Fra C Frijs,
Frijsenborg. Ved dette indberettes tjenstligt at han i disse dage
fra Faurskov, af de i denne Vinter opstaldede Øxne, har solgt 71 til
en Købmand [beskadiget] fra Ditmarsken, og fra de på Norringgård
opstaldede 70 stk, som bliver overdrevne til København, så kun de
første passerer Kolding Toldsted. 7 April 1744.
901
Fra C Charisius,
Constantinborg. Henviser til forordningen, og fortsætter, at af de
efter angivelsen af 28 November 1743, opstaldede 100 Øxen, er der
til Mons Mathias Brun, hjemmehørende i Mastrup By i Holsten, solgt
56 stk, som efter contractens indhold går fra Stalden den 19 April,
gennem Kolding. 9 April 1744.
902
Fra Jens Nørlem,
Vilhelmsborg. Anmelder at af de på Vilhelmsborg og Østergård opsatte
214 Staldøxen, har Güldencrone solgt til en Øxenkøbmand Henrich
Brahm fra Brabrandt 153 stk, som i det seneste drives fra Stalden
den 20 Marts, og angives at ske igennem Kolding.
4 Marts 1744.
903
Fra Bornemann,
sal Rosenørns, Åkær. Efter forordningen, anmeldes at der på Åkær i
dette år opsættes 200 Staldøxen. 18 December 1744.
904
Fra C Rathlou,
Rathlousdal. Anmelder at han har ladet opstalde 196 Stude, jvnf den
Høykongelige ordre. 17 gbr 1744.
905
Fra C Skiøring,
Ustrup - til Woyda. Udi Major Reenbergs fraværelse, meddeles herved
at der ved Ristrup er opsat 70 Øxner.
19 December 1744.
906
Fra C Schanche,
Ribe Toldkammer - til Woyda. Beretter allerskyldigst at den under 6
hujus fremsendte extract over de fra Skanderborg og Åkær Amter, af
Proprietairerne bortsolgte Øxen er ham tilhænde kommen til behørig
efterretning. 11 April 1744.
907
Fra F Rantzau,
Cane - til Woyda. Anmelder at der på Godset er opsat 23 Stude for
indeværende år. 6 December 1744.
908
Fra T Lasson,
Dybvad - til Woyda. Han finder sig pligtig til at angive, at der i
denne Vinter lader opsætte 54 Stude, som endnu står usolgte. 7
November 1744.
909
Fra B A Lasson?,
Åkær. I hendes mands fravær, må hun herved melde til Woyda, at der
af de i denne Vinter på Dybvad opstaldede 54 Øxen, alle er solgte
til Mathias Bruun af Mastrup, der agtes uddrevet over Kolding, om
Gud vil, førstkommende 25 hujus. 12 Marts 1744.
910
Fra F Rantzau,
Cane - til Woyda. Han har hermed den ære at tilmelde Woyda, det
forpagteren Peder Christensen her på Cane, af sit første skud Stude
har solgt til Mathias Bruun, boende i Mastrup, 5 Stude, der tillige
med de andre han forhen har købt, uddrives førstkommende 20 April.
13 April 1744.
911
Fra F Rantzau,
Cane - til Woyda. Anmelder at Forpagteren ved Cane Peder
Christensen, af de opstaldede Stude har solgt 51 til Mons Mathias
Bruun, boende i Mastrup, som uddrives 20 April. 9 Marts 1744.
912
Fra Bornemann,
sal Rosenørn, Åkær - til Woyda. Anmelder at der af de opsatte Stude
er solgt 160 stk til Mathias Bruun fra Mastrup, der agter at lade
dem uddrive over Kolding. 14 Februar 1744.
913
Fra C Rathlou,
Rathlousdal - til Woyda. Anmelder at der af de opstaldede 194 Stude
er solgt 160 til Købmand Mathias Bruun af Haderslev Amt, der alle
uddrives gennem Kolding. 23 Januar 1744.
914
Fra J Såbye,
Frijsenborg - til Woyda. Indberetter at ved Faurskov er i denne
Vinter opstaldet 134 Øxne og ved Norringgård 74 stk. Han har ikke
været klar over at denne angivelse endnu var tilbage [manglede]
siden han mente Thomas Hvas som disse ting angår, havde besørget
dette. 21 December 1744.
915
Fra C Charisius,
Constantinborg. Anmelder at der i dette år til Stald er opsat 100
Øxen, sender sin Kones og egen hilsen etc.
30 November 1744.
916
Fra Jens Nørlem,
Vilhelmsborg. På Güldencrones vegne, anmeldes at der på dennes
tvende Hovedgårde Vilhelmsborg og Østergård, er opsat 150 Staldøxne
på Vilhelmsborg og 68 på Østergård. 30 November 1744.
Omslag: 1744
Prosessager og Tingsvidner a.a.
916
Fra Johannes
Snell, Høver. [Tingsvidne på 20 sider]. Birkedommer udi det
Skanderborgske distrikt og Ludwig Georg v Cøln af Skanderborg,
Birkeskriver [ses af skriften at han efterhånden er blevet gammel
eller måske syg] sammesteds gør vitterligt, at ved Retten var
tilstede på Moldrups vegne Hr Kirchman fra Skanderborg Ladegård som,
torsdag den 12 November eskede i Rette den til i dag opsatte sag
angående Niels Jensens Datter Marie Nielsdatter i Herskind contra en
del Bønder og Piger der i Byen, lydende som følger. Anno 1744 den 8
Oktober var på Moldrups vegne for Retten tilstede hans Fuldmægtig Hr
Niels Kirchmann, som på dennes vegne fremstillede 2 kaldsmænd,
navnlig Peder Christensen Brix af Virring og Christopher Frederiksen
af Gram, som efter en skriftlig kalds memorial havde indstævnet
efterskrevne. således som følger. Fra Regimentsskriver Niels Moldrup
som efter Embeds pligt og indgivne klagemål fra Niels Jensen i
Herskind, over den strafværdig medhandling, som imod hans Datter,
Marie Nielsdatter er blevet forøvet afvigte år på Sjelleskovgårds
Mark, hvor hun således er medhandlet, at der må frygtes for helbreds
forlis, er beføjet at påtage sig hendes sag . Indstævnes for
Birketinget Torsdag den 8 Oktober og efterfølgende Tingdage, så
længe det udkræves, nemlig Søren Jensen, tjenende Jens Nielsen,
Rasmus Christensen hos Niels Pedersen og Anders Rasmussen hos Jens
Simonsen i Herskind, Rasmus Larsen hos Enevold Knudsen, Maren
Sørensdatter hos Christen Rasmussen, Dorthe Christensdatter hos
Niels Pedersen og Mette Sørensdatter hos Søren Rasmussen i Skovby,
saggivelse at imodtage, Vidner og attester at anhøre samt på
spørgsmål at svare og endelig Dom at lide til vedbørlig og
velfortjent strafs lidelse, alt angående deres imod bemeldte Marie
Nielsdatter forøvede grove og onde medfart. Til samme tid indkaldes
under deres faldsmål at møde Jens tjenende Søren Pedersens Enke,
Rasmus Pedersen Sognefoged, Jens Simonsen. Niels Andersen, Rasmus
Larsen og Christen Rasmussen alle af Herskind, item Jens Pedersen
hos Peder Nielsen i Lundgård og Laurs Simonsens Hustru i Skovby
eders sandheds vidne Eedeligen efter loven at aflægge etc.
Varselsmændene forklarede at de havde talt med en del af pågældende
og en del med deres Hustruer, hvorefter de aflagde deres Ed. Dernæst
begærede Kirchmann at de indstævnte Vidner måtte blive påråbt,
hvilket også skete, og efter at Eden af Lovbogen var blevet oplæst,
med formaning af Dommeren til sandheds udsigende, fremstod Jens
Sørensen af Herskind, som blev tilspurgt 1) om han ikke var til Hove
ved Sjelleskovgård afvigte 1743 års Høslet, svarede jo. 2) Om han
også var bevidst at Niels Jensens Datter Marie Nielsdatter af
Herskind også var til Hove samme dag, svarede ja hun der. 3) Om han
ikke da så, at en del af Hovfolkene havde bemeldte Marie Nielsdatter
iblandt sig og slog hende ned på Jorden, samt kastede en del andre
såvel Mænd som Kvinder sig ovenpå hende, og således fortrykkede og
knusede hendes Legeme, svarede han så ikke nogen slog hende om men
så vel de søgte tilsammen, så ikke nogen blev kastet på hende og
ikke heller at hun var under nogen, og efter at det var til ende,
gik hun og bar Græs med dem, hørte ikke hun beklagede sig, eller
klagede på nogen måde. 4) Om han ikke vel ved, hvem der var årsag
til at Marie Nielsdatter kom i "Spryngerie"? med de andre Hovfolk.
Svar nej det vidste han ikke. 5) Om han var langt fraværende eller
imidlertid for. Svar han var ungefehr så langt derfra som denne Stue
er stor, hvor han lå og sov hos Sognefogeden.. 6) Om han ikke ved
hvad tid på dagen sådan "Spryngerie"? blev anfangen. Svar de var
samlet og fik deres Melmad ungefehr ved middagstider. 7) Om dette
"Spryngerie"? blev begyndt før eller efter at de havde holdt Måltid.
Svar det begyndte straks efter de havde spist. 8) Om han ved, at de
ikke havde helt afspist, før uroen begyndte, og hvem der først
begyndte, svar han vidste ikke om de havde alle afspiste, ikke
heller hvem der begyndte. 9) hvor længe han således blev liggende at
sove, og om det imidlertid "Spryngeriet" var, de ej var vågen og så
på dem, svar han sov ikkun stakket, men før han faldt i søvn, så han
de spikkede, som de altid har gjort, men så ikke nogen tilføjede
hinanden noget ondt. 10) Om ikke Søren tjenende Jens Nielsen, Rasmus
Christensen hos Rasmus Larsen, Anders Nielsen hos Niels Pedersen og
Jens Rasmussen hos Jens Simonsen, alle af Herskind, samt Rasmus
Laursen hos Enevold Knudsen, Maren Sørensdatter hos Christen
Rasmussen, Dorthea Christensdatter hos Niels Pedersen og Mette
Sørensdatter hos Søren Rasmussen, samtlige var tilstede og i med
samme "Spryngerie". Svar han så vel de spildte, men kan ikke gøre
forklaring hvem de var. 11) Hvorledes Marie Nielsdatter kom over
ende hos Søren Jensen, hvad enten hun faldt over hans Ben eller han
forårsagede det. Svar han så ikke hun kom over ende, eller var over
ende. 12) Vidnet kan vel dog ej nægte, at det jo både har set og
hørt, at nogle, om ikke alle de udi næste spørgsmål anførte personer
var med i "Sprynged" og ham han kan navngive dem. Svar som før han
så de spillede, men kunne ikke heller gøre nogen forklaring hvem det
var, så ikke heller at Marie Nielsdatter var i med enten under eller
over. 13) Hvor længe det "Spryngerie" blev holdt. Svar han kan ikke
gøre nogen forklaring derpå, hvor længe det varede, for han sov
ikkun en kort tid, og da de kom op, drev Sognefogeden dem til deres
arbejde. 14) Om han hørte, at Marie Nielsdatter straks efter
"Spryngeriet" var forbi eller siden beklagede sig at være tilført
nogen skade på sit helbred. Svar nej han hørte ikke hun klagede sig,
eller klagede på nogen. 15) Om han med en frelst samvittighed kan
nægte, at han jo hørte nogen skielden og skienden af nogen af de
personer, som var med i "Spryngeriet", og om det skete af Mands
eller Kvinde personer og af hvem det var. Svarede han hørte det ikke
af nogen. Dernæst blev dette Vidne dimitteret. Birkeskriver Niels
Wissing som af en del af de indstævnte var anmodet om at forsvare og
varetage deres sags tarv, fandt sig beføjet til at tilspørge dette
vidne om forskelligt. Derefter afhøring af andre vidner. Omtale af F
O Briant de Creve cours undersøgelse af Niels Jensen Farres, Gårdmand
i Herskind, hans Datter, medicamenter for 2 rdr 4 mk og umagen 4
rdr. Efter begæring af Mons Friis, Fuldmægtig ved Skanderborg
Ladegård til Sognepræsten Hans Hiersing, Skivholme Præstegård,
attest fra denne. Slutter med at Woyda pålægger Moldrup, at siden de
personer som Niels Jensen i Herskind har klaget over, at de har
forleden år ved Sjelleskovgård, har tilføjet hans Datter skade, ikke
efter mindelige formaninger har villet kende deres uforsvarlige
omgang imod dette arme Kvindemenneske, heller ikke give hende noget,
hvormed Doktorens belønning kunne erstattes, og den hende efter
formening tilføjede men på helbredet lidet kunne soulageres, så
siden Høsten nu er overstanden, og det er nogenledes belejligt for
vedkommende at komme til Tinget, ville hr Regimentsskriver Moldrup
lade de skyldige lovligt indstævne, og om de da ikke ved en mulig
forlig gå til at erstatte hendes bekostning og skade efter en
tålelig billighed, da efter at beviser derom er ført se dem ved en
Dom samme og anden tillstrækkelig straf pålagt, hvilket jeg [Woyda]
formoder Hr Regimentsskriver sig så meget desto mere alvorlig
antager, som han er bekendt med omgangen, og at det stakkels
Qvindemenneske er tilføjet uret. Skanderborg Slot 21 September 1744.
Kirchmann begærer Tingsvidnet beskrevet hvilket skete. At således
for Retten lovligt er passerede og tilgik vidner med os 8 de 8te
Tinghørere, navnlig Mads Laursen, Knud Sørensen, Iver Jensen, Rasmus
Jensen, Jens Knudsen og Rasmus Laursen alle af Veng, Rasmus Knudsen
af Hårbye og Niels Jensen af Høver. 12 November 1744.
Omslag: 1744
Delinqventregninger Århus Amt.
917
Fra Anders
Glerup?, Serritslevgård. [5 sider]. Regning over de rejser og
udgifter han tid efter anden har haft på Delinqventen Jens Pedersen
af Sondrup, hans sags udførsel med Vidners førelse, Doms erhvervelse
og Executions befordring til velfortjent straf, formedelst hans
begangne formastelser med af slå sine Forældre etc, som følger.
Derefter de forskellige poster, begyndende med Vognleje fra
Serritslevgård til Sondrup By, som er 2 Mil, anvendt til hans
pågribelse med Mænds følge og anden besværing om Nattetider i alt 1
rdr 2 mk. Videre da sagen den 4 Juli blev foretaget ved Hads - Ning
Herredsting, der continuerede [varede] i 9 Tingdage inden den blev
tilendebragt, hvorfor han hver dage havde 2 stærke Mil at rejse og
da for Vognleje samme Vej anføres a Milen 2 mk er for disse dage 6
rdr. Også udgifter til Delinqventens Sjælesørger Hr Mogens Vogelius
i Hundslund, videre hans transport til Fredericia. Regningen udgør
samlet 53 rdr 4 mk 8 sk som han med det allerførste venter, i følge
forordningen, nådgunstigst må blive betalt. 6 April 1744 [Woydas
dato].
6 April påtegnet
af Woyda, hvorefter regningen nedsættes med 14 rdr 1 mk 2 sk og
derefter udgør 39 rdr 3 mk 6 sk.
Omslag: 1744 ang
Hads - Ning Herreders Tinghus.
918
På bagsiden af
omslag: Fra N ??, Grenå. Angående forbrydelse imod forordningen af
13 Februar 1775 om utilladelig omløben med handels og håndværks
folkes varer, er ingen sager her i Grenå forfalden eller pådømte i
1789. Henviser til en fortegnelse om Pas til Markedsrejser.
31
December 1789.
919
Fra Frederich
Holmer, Odder. Som Hads - Ning Herreds Tinghus befindes udi slet
tilstand, at den høje nødvendighed har udfordret at tage syn på det
brøstfældighed, som af indlagte genpart nådigst kan erfares, at
samme beløbet sig til 9 rdr 2 mk 2 sk, så beder han om at Woyda vil
approbere dette, eftersom han allerede har til dels har gjort
forskud på samme nødvendige reparation til Jens Høystgård i Ondrup,
for at påtage sig arbejdet, og allerede har forfærdiget, da man
ellers ikke kunne være sikker på at bjerge [klare] sig i Huset i
denne Vinter.
4 Januar 1744.
920
Fra Frederich
Holmer, Odder. Henviser til Woydas ordre af 16 Maj angående
indkrævningen af en halv skilling af hver tdr hartkorn i Hads Herred
til afbetaling af Tinghusets reparation, hvorpå han i dybeste
underdanighed melder til gensvar, at pengene er indcasserede, og der
kun afventes Woydas godkendelse på betalingen til Jens Høystgård.
Henviser til en vedlagt attest om Justitskassen, jvnf forordningen.
[Se næste]. 12 Juli 1744.
921
Fra J Benzon,
Århus - til Woyda. [Se forrige]. Henviser til en indkommen beretning
af 20 pasfoto fra Herredsfoged Holmer, der udviser at han har
opkrævet de 14 rdr 1 mk 11 - 115/384 skilling, der skal anvendes til
reparationen af Hads - Ning Herreds Tinghus, hvorefter han, som
vedlagte udviser, udfærdiget behøvende foranstaltning såvel til
omkostningernes afbetaling som depositionen af det overskydende,
indtil ny reparation forefalder, ej påtvivlende at dette for så vidt
Hads Herred angår, finder Woydas bifald. [Se næste]. 14 August 1744.
922
Fra J Benzon,
Århus. [Se forrige]. Efter den af ham forfattede repartition
[forholdsvise udlægning] over det under Hads - Ning herreds
sorterende Bøndergodses hartkorn, bestående af 2742 tdr 4 skp 3 fc
1/2 alb, som efter Kongelig reskript af 5 April 1690 bør betale til
reparationen af Tinghuset, der efter indgivne regning af 16 December
a p udgør 9 rdr 2 mk 2 sk, og der foruden som af Nølev Beboere
forhen skal være forskudt 2 rdr, hvorefter der af hver tdr hartkorn
skal erlægges 1/2 sk, hvorefter dette udgør 14 rdr 1 mk 11 115/384
sk, hvoraf der er at undgå en vidtløftig brøcken ved en accord
ligning over summen bliver er overskud på 2 rdr 5 mk 2 sk, som til
en anden gang kan reserveres o s v. 5 Marts 1744.
923
Fra Frederich
Holmer, Odder. Efter Stiftamtmandens nådige ordre af 5 Maj, meldes
at pengene af Hads - Ning Herreder, en halv skilling af hver tdr
hartkorn, er indkasseret, hvorefter han beder om anvisning til at
udbetale de 9 rdr 2 mk 2 sk til Jens og Rasmus Høystgård i Ondrup
der har udført Tinghusets reparation, desuden ordre vedrørende de
overskydende penge. 20 Juli 1744.
924
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. Henviser til Holmers indberetning om Hads - Ning
Herreds Tinghus af 1 hujus, om aftenen i den daværende stor Storm
til dels var neslaget, og en del Tømmer og andre materialer der udi
brækket og således ruineret, at sådant til bygning i Tinghuset igen
lidet eller intet kunne være tjenlig, og Woyda derpå havde beordret
Herredsfogeden at lade såvel de som var nedslået som det af
Undertømmeret, der endnu måtte stå, og ville nedtages, rigtigt
beskrive og forvaret i en Gård i Fillerup, som Woyda havde aftalt
med Conferentsråd Rathlou, at det ikke af onde Mennesker skulle
forkommes og blive bortstjålet. Rathlou har senere i skrivelse af 11
hujus, så vidt den post angår, at han og flere Proprietairer i Hads
Herred er af de tanker, at det var bedst at Tinghuset gamle Tømmer
blev solgt ved en Auction, men som den del af Ning Herred der
sorterer under Hads Herred sorterer under Stiftamtmanden, vil han
gerne have dennes gode eragtende om samme, inden han foretager sig
videre. [Se næste]. 14 November 1744.
925
Fra Ch Rathlou,
Rathlousdal. [Se forrige]. Da Herredsfoged Holmer i mandags sidst
afvigte var hos ham, og efter ordre forlangte et Gårdsrum i Fillerup
for at indlægge materialer af det gamle Tinghus, fandt Rathlou efter
sine enfoldige tanker, at det for hele Herredet var tjenligt at det
gamle Tinghus blev solgt på en offentlig auction, thi skal det af en
og anden nedbrydes, bliver noget eller det meste af Tømmeret
spoleret i stedet for at en eller anden som ved Auction måtte
tilforhandle samme, og derefter lade Huset nedbryde til sin nytte.
Beder om at Conferentsråden [Woyda] vil resolvere om dette. [Se
næste]. 11 November 1744.
926
Fra Frederich
Holmer, Odder - til Woyda. [Se forrige]. Sidst afvigte Mandag nat
mellem den 1ste og 2den November har den gruelige Storm og uvejr,
således ruineret Hads - Ning Herreds Tinghus, så han var anlediget
til at udnævne 8te Synsmænd af de 8 Kirkesogne for at foretage et
syn på samme, hvilket ses af vedlagte original forretning. Skulle
det behage Nådige Herre at ønske en auction over det gamle Hus, vil
dette ske så straks som muligt, ellers bliver det bedste
bortstjålet, så som det ligger så langt fra Byen. Han har gjort sig
umage 2 a 3 steder i Fillerup for at få en Stue til at afholde
Retten i, mod betaling, men forgæves, så han har taget aftale med
Peder Hansen i odder som har en skikkelig Stue, han vil overlade til
Rettens administration indtil Tinghuset igen kommer i stand, mod
betaling af 4 rdr, såsom det ikke er ventelig at nogen påtager sig
Bygningen af Tinghuset før til Foråret, hvilket Jens Sørensen
Tømmermand i Odder vil påtage sig imod de i synsforretningen ansatte
126 rdr 3 mk 6 sk, med 6 binding Hus i forsvarlig stand at opsætte
til forestående Sommer, om det måtte behage Øvrigheden at approbere
samme. [Se næste]. 4 November 1744.
927
Fra J Benzon,
Århus - til Woyda. [Se forrige]. Henviser til modtagne under 14
hujus, hvorefter han har erfaret såvel den skade Hads - Ning
Herreders Tinghus har fået under den sidste stærke Storm, som hvad
Rathlou har proponeret om en auction over resterne af samme. Melder
til gensvar at siden lidet eller intet af de gamle materialer skal
kunne tjene til Tinghusets opbyggelse, finder han intet at erindre
mod at samme bliver bortsolgt, hvorefter de derved indkomne penge
kan anvendes til indkøb af nye materialer, og de øvrige udgifter
reparteret på Herrederne. [Se følgende]. 24 November 1744.
Bilag:
Dateret 11
gbr 1744 fra C Rathlou, Rathlousdal, hans tidligere omtalte forslag
om, at lade det gamle Tinghus bortsælge ved en auction.
928
Fra Frederich
Holmer, Odder. [Se forrige]. Henviser til Woydas ordre af 30
pasfoto, hvorefter han ved en rekvisition til samtlige
Proprietairer, anmodet om at deres Betjente ved alle Kirkerne ville
bekendtgøre auctions holdelse over det gamle Tinghus den 7 December
klocken 12 i Tinghuset, som også er sket da deres Fogeder og en del
Bønder var tilstede, og blev da det højeste bud 17 rdr 4 sk, da han
selv bød 17 rdr 1 mk som ingen ville byde over, som herved
indstilles om huset må sælges derfor, i henseende til at det ikke
opnåede vurderingen som vel kan være forårsaget af Regn og ondt
Vejr, at det i 5 uger [efter] har henligget og dagligt tager skade.
Nævner tidligere indsendte specifikation over det nye Hus, som de 8
Synsmænd har forfattet og taxeret i nyeste pris til 126 rdr 3 mk 6
sk. Skulle det nu behage Woyda at bifalde samme, er her 4
vederheftige Bønder på Åkærs Gods, som vil opbygge et forsvarligt
Tinghus, som i sin tid skal stå for et lovligt syn, hvorom han
afventer behageligt svar. [Se næste]. 7 December 1744.
929
Fra Frederich
Holmer, Odder. [Se tidligere]. Den 16 December blev Hads - Ning
tinghus synet og besigtiget, angående en højst nødvendig reparation,
såfremt det ikke ganske inden kort tid blev ruineret. Exp 18 alen
Jordleder a 1 mk er 1 rdr 1 mk 4 sk, o s v, udgørende i alt 9 rdr 2
mk 2 sk. [Se næste]. 16 December 1744.
930
Fra Frederich
Holmer, Odder - til Woyda. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens ordre af 14 August, hvorefter han fremsender de
tvende indlagte assignationer over bekostningen på Hads - Ning
Herreders Tinghuses reparation, kvitterede, tillige med et bevis af
ham på den liden rest der hos ham er indestående, til anvendelse ved
en senere reparation. [Se følgende]. 18 September 1744.
931
Fra J Benzon og F
L v Woyda, Århus. [Se forrige]. Til Jens og Rasmus Høysgård i
Ondrup, som indeværende år har repareret og istandsat Hads - Ning
Herreders Tinghus, haver Frederich Holmer, derfor imod deres herpå
givende kvittering, at udbetale omkostningernes beløb som er 9 rdr 2
mk 2 sk, hvilke af de til sådan ende udi Distriktet i dette år
opkrævede penge skal passere Herredsfogeden til udgift.
14 August
1744.
Påtegnet: Ondrup
den 7 September 1744, ovenmeldte 9 rdr 2 mk 2 sk til os underskrevne
af welædle Herretz Foged Holmer rigtig betalt, hvor fore vedbørlig
qvitteris. Jens Høysgård, Rasmus Høysgård.
932
Fra J Benzon og F
L v Woyda, Århus. Til Nølev Sogns beboere, for det af dem forhen til
hads - Ning herreds Tinghuses reparation, gjorte forskud, haver
Frederik Holmer, imod deres herpå tegnede qvittering at udbetale 2
rdr, hvilke skal passere som nævnt i forrige.
14 August 1744.
Påtegnet: Odder
den 18 September 1744, på Saksild og Nølev Sognes beboeres vegne
haver ieg underskrevne som Oldermand i Saksild Bye annammet af
Herrets Foged Holmer 2 rdr, som for tvende år siden, blev af
bemeldte Sogne udbetalt med 1/2 skilling af hver tdr hartkorn til
Hads - Ning Tinghuses reparation, og lover ieg at hver mandrigtig få
sin andel af ovenmeldte 2 rdr, hvor for hermed Herreds Fogden
vedbørlig qvitteris. Peder Jensen.
933
Fra Frederich
Holmer, Odder. Af de i indeværende år af Hads - Ning Herreder
indcasserede penge til Tinghusets reparation 14 rdr 1 mk 11 115/384
sk er udbetalt efter høje ordre, 11 rdr 2 mk 2 sk, den øvrige rest 2
rdr 5 mk 115/384 er hos ham, indtil videre bestående.
18 September
1744.
934
Fra Frederich
Holmer, Odder - til Gundorph. Efter aftale er auctionen over det nye
Tinghuses opbygning berammet til den 18 Juni klokken 10 slet,
ligeledes sendes her udi indlagte fortegnelse på hvad der er
undtaget fra det gamle Tinghus, der til dels kan bruges igen, og
noget deraf behøver reparation. Han venter at høytærede Ven vil
bivåne auctions forretningen med de behøvende conditioner. Beder om
dennes hjælp, hvis assignationen kommer til Amtstuen, således han
kan spare en rejse, så og om efterretning fra Mons Wissing om det
omtalte for hans rejser [betaling?]. 8 Juni 1744.
Bilag:
Uden dato
og afsender. Specification over de materialer som er undtagen fra
det gamle Tinghus, efter auctions conditionerne og kan bruges til
det nye Hus, som efterfølger, exp et Bord med fod og tvende Bænke,
en Skranke af Tralewærk [Tremmer?] hwor til behøwes en ny Jordlede.
6 lange Fiæl af Fyr at klæde [sætte på den væg] Vegene med som
Rettens Betiente skal sidde. 4 Vinduer med Karme som behøver nogen
reparation. 2 Dør Låse med Nøgle til. En del Ege Buul beståer af 130
stykker hvor af en del næsten er ubrugelig, formedelst forrådnelse.
935
Fra Frederich
Holmer, Odder. [5 sider]. Onsdagen den 4 November var Herredsfogeden
og Herredsskriver Knud Engelbretsen af Fillerup, mødt ved Hads -
Ning Herreds Tinghus, for der at forfatte et lovligt syn over dettes
tilstand, og lyder hvis sidste tægte dag passerede således: Mandagen
den 2 November 1744 Dommeren lod tilføre det han i dag ved ankomst
til Tinget forefandt Tinghuset udi en slet og ruineret tilstand, som
det Guds hårde vejr og Storm forgangen Nat havde forøvet. Da i
henseende i den tilstand som Tinghuset nu befindes udi, Retten ikke
kan administreres, så fandt Dommeren for godt at udmelde upartiske
Dannemænd af Herredet samme Tinghuses brøstfældighed at tage udi
Øjesyn, og den nødig agtende reparation at taxere og vurdere, hvor
efter samme forretning til høybydende Øvrighed, højædle Hr Amtmand
von Woyda at indsende til nærmere foranstaltning, om Husets
istandsættelse og var da udnævnt Jens Sørensen af Odder, Rasmus
Andersen af Torrild, begge Tømmermænd, Jens Sørensen af Fendsten i
Gosmer Sogn, Simon Simonsen af Nølev, Engel Andersen af Saksild,
Jens Pedersen af Randlev, Niels Eschesen af Bjerager og Niels
Rasmussen af Hardrup i Hundslund Sogn, som haver at møde ved
Tinghuset førstkommende Onsdag Morgen klokken 8te tillige med begge
Rettens Betjente, som da haver bemeldte Tinghus at taxere og vurdere
etc. Signeret af samtlige. [Se næste]. 2 November 17744.
Påtegnet: Om
forretningens afholdelse sign af Holmer og Engelbretsen.
936
Fra Frederich
Holmer, Odder. [Se forrige]. Specification over de materialer der
skal anvendes til opførelsen af et nyt tinghus, foruden Egeboel til
væggene samt 4 Vinduer med Karme, 6 Fjæl til at klæde [opsætte på]
den søndre gavl med, Bord Bænke og Skranke der alt af det gamle
Tinghus kan beholdes til det nye, som efter følger. Derefter følger
overslaget exp 36 alen Jordleder til siderne a 6 fag, 15 alen til
mellem skel a alen 1 mk er 8 rdr 3 mk. I alt udgør overslaget 126
rdr 3 mk 6 sk. [Se følgende]. 2 November 1744.
937
Fra F L v Woyda,
Skanderborg Slot. [11 sider - se forrige]. Skriver bl a, for at få
et forsvarlig Tinghus for Hads - Ning Herred istandsat i stedet for
det gamle som om Natten mellem den 1 og 2 November sidst afvigte i
en stærk Storm blev omslagen og ruineret, har han foranstaltet et
auction for at prøve, hvem der ville påtage sig at opbygge og
istandsætte samme for mindste og billigste bekostning, da Raphael
Hansen, Rasmus Jensen, Niels Bonde og Rasmus Bjerager af Ørting og
Knud Engelbretsen af Fillerup efter lang udråbning iblandt flere,
har erklæret som billigst bydende, at opbygge og istandsætte samme
Tinghus for den summa 133 rdr på de vilkår som hosfølgende
Auctionsforretning formelder. Men som man gerne ønskede at der endnu
måtte findes nogle som ville påtage sig dette arbejde for ringere
pris, og udi indeværende år at sætte Bygningen i stand, så bliver af
de respektive og gode Proprietairer rekvireret, at de herpå vil
erklære om ingen hos dem eller på deres Gods som sig dette arbejde
for nogen billigere pris vil påtage, om hvilket han snarest venter
underretning. Adress til Rathlousdal, Rodstenseje, Åkær, Dybvad og
Cane. 25 Juni 1745.
Derefter påtegnet
af Proprietairerne, samt på samme bilag.
På samme bilag:
At der den 18 Juni 1845 efter Woydas ordre, i Fillerup Mølle, af
Holmer bliver afholdt auction om samme Tinghuses opførelse. Desuden
beskrivelse af hvorledes dette skal opføres og indrettes, nemlig at
det i det mindste skal være på 6 fag, heraf 3 fag til en Stue hvori
Retten skal holdes, med Loft, skal opmures af Mursten siden Lervægge
ikke kan holde mod slagregn og store Vindem [vinduer] en Skorsten,
Kakkelovn. I Tingstuen skal være et Bord med Bænke rundt om og uden
for, Skranker af Tralværk [Tremmer?], item 4 Vinduer, nemlig 2 Karme
og 2 Vindver i hver, hvor af skal være et Slaug Vindver med Kråge,
Hængsler og klinke og en Dør til Huset med Hængsler, Lås og Nøgle
etc. 25 Juni 1745.
937b
forrige helt
afskrevet:
Fra Frederich
Holmer og Knud Engelbretsen, Odder. [Se forrige]. Anno 1745 Den 18de
Juni Blef Efter Den høybydendes Øfrigheds ordre, Høyædle og Welbårne
Hr Conferenceråd og Amtmand von Woyda, holden offentlig auction af
Herreds fogden Frederich Holmer i Odder og Skriver Knud Engelbretsen
i Fillerup, I owerwærelse af Høy bemeldte Hr Conferencerådens
Fuldmægtig Monsr Christen Gundorph af Skanderborg, i Fillerup ower
Mølle, hwem som sig for billigste priis wilde antage sig, et nyt
Tinghus at opbygge, for Hads Ning herreders Rættes administration.
Hwilket de Herrer Proprietarier med et omgangs brev af 4de Jyni, er
dem Tilkiende giwet,
Som er, Høyædle og Welbårne Hr Geheime Råd og
Jægermester Høyædle og
Welbårne Høyædle og
Welbyrdige Samtlige Herrer
Proprietarier i Hads Herred.
Det blifwer
herved Underdanigst de Herrer Proprietarier, bekendt gjordt at
Auktion er Berammet førstkommende 18de Jyni at foretages i Fillerup
ower Mølle, ower et nye Ting Huses Bygning sig for billig priis wil
på tage at for færdige, efter de Conditioner som på Auktions Stedet,
skal blive bekiendt giordt, til enhwers behagelig efter Tanche, som
der til måtte findes Liebhaber, Så er ieg her ved tienst ydmygst
begierende samme Auktions holdelse, måtte ved nogen af de Herrer
Proprietariers betiente ved Kirkerne udi forestående Pinse Hellige
dage, måtte bekiendt giøres til alles efterretning, med her på
tegning der om, og mig igien at Tilstilles næst min underdanige og
ydmygste Gratulation, til Én glædelig forestående Pindtse fæst, med
ald self er Ønskelige welstand, Er ieg Stedse Høyædle og welbårne Hr Geheime Råd og
Jægermester Høyædle og
welbårne Høyædle og welbyrdige Samtlige Herrer
Proprietariers Underdanig og
ydmygste Tienere
Odder dj 4de Jyni
1745 Frederich Holmer.
Forewiist på
Rathlousdal Den 4de Juny og straks bortsendt til Aakær.
Forewiist på Cane
Den 5te Juny 1745, og der fra Straxen til omgang befordret. Fra
Aakær Port sendt til Dybwad fra Aakær Den 5te Jyni 1745. Ankommen til
Dybwad dj 6te Juny, og straks bortsendt til Rodsteens Eje.Wist på Rodsteens
Eje Den 3die Juni 1745 og widere befordret, til hr Herridtz foged
Holmer, af Bang.
Hwor næst
Conditionerne blew oplæst, og Lyder Således.
Condition. På hwilken
opbygelsen til et nyt Tinghus for Hads og Ning Herreder den
billigste og mindst bydende kan ower lades, til fuldkommen i
standsættelse bliwer følgende
1:
Tinghuset som
skal wire i det mindste 6 fag, skal opbygges og istandsættes: så som
med Jordleder, Stolper, løsholter Striber, og Storm bånd eller
skråstiber og deslige fornødne udwendig tømmer nederst i bygningen,
skal wære af gott forswarlig ege tømmer, det øwerste nembl:
Bielcker, Spændtræer, Hane bielcker, Muur Remme Lægter og deslige
samt, det indwendige i Skiellerummene kan alt sammen wære af got
fyhr undtagen Jord Leder i Skiellerummen som og wil wære af eg.
2:
I de 3 fag til en
Stue hwor Retten skal holdes lægges Loft af gøde fyr Bredder, wegene
i samme 3 fag skal opmures med Muursteene, siden Leer wægge ei kan
udholde, mod Slaug = Regn og Storm winde, item der udi sættes en
Skorsten.
I Skillerummed og
i samme en Kackelown af Leehr potter eller Tagsteene i Tingstuen,
men Resten af Skille = Rummet imellem Tingstuen og forstuen og kan
opklines med Leer = wegge, weggene for de øwrige 3 fag Luckes med
ege Planker eller Bull hwor til de 130 gl. Støcker som er i behold
kan komme til hielp for så widt brugeligt er.
3:
I Tingstuen skal
wære et Bord, med Bænker Runden om, og uden for, Skranker af Tral
wærch [Tremmer?], Item 4re windewer nembl 2 Karme og 2 windewer i
hwer, hwor af skal wære et Slaug windewe med Kråge hengsler og
beslag, item en dør for Tingsiden med Hengsler og Klinke og en dør
til Huuset med Hængsler Lås og Nøgel, hwor til det gamle Bord
Skranken, 6 lange fiæl 4 gamle windewer, 2 Døre med beslag som er i
behold, kan komme til hielp for så = wit der af igien til brug igien
er tienlig, men i stæden for det som der af ei måtte findes
fuldkommen for swarlig, anskaffer den, der på tager sig opbyggelsen,
det som er nyt og got. Bulved så wel i Tingstuen som uden for picks
[pikkes] med Kampe Steene, Huuset Tæckes med forswarlig stråetag
Item i de 3 fag Huus uden for Tingstuen indrettes Spil Rum og
Krubber [krybber] til 2de Heste for Rettens Betienterne.
4:
Når da Tinghuuset
således er i stand sat, af forswarlig ege og Fyhr tømmer, weggene
for de 3 fag Tingstue udwendig med Muurstene opmured, tillige med
Skorsteen og Kackelown, samt windewer, Borde, Bencker, Skranche,
Døre, Loft, gulw, og i andre måder som før er meldet, er bragt i gød
og forswarlig Stand, og den som Samme har besørget sådant med et
Tings widne bewiiser, skal strax bliwe giordt anstalt at
bekostningen efter Repartition, af Herredernes Hartkorn, skal worde
inddrewen, og betalt for såwit det som for det gamle Huuses tømmer
er indkommen, dertil ei kan anstræcke.
5:
Auctionen som her
ower holdes Beroer på Hans Excellence Hr: Geheime Råd Benzons og min
approbattion, og indtil samme erholdes bliwer den mindst bydende
pligtig at ståe ved sit Bud som hand giør ved Auctionen. Skanderborg
Slot d 17de Juny 1745. F L v Woyda.
Der efter blef
Auctionen forretaged, og efter lang udråbning og manges giorde buder
blew Raphael Hansen, Rasmus Jensen, Niels Bonde og Rasmus Bjerager
af Ørting Samt Knud Engelbretsen af Fillerup mindst bydende på dette
Tinghus et opbygge og i Standsætte således som de oplæste
Conditioner og ower Slags forretningen tilholder med wilkår at
Huuset bliwer 9 alen inden wege, og gaullene opsat af fiæl, at dem
giwes tiid til en fuldkommen i Stand sættelse til Medio May
næstkommende år 1745, Item at dem om Auctionen bliwer Approberet
inden 6 uger giwes Notice, samt at betalingen så snart Huuset er i
stand satt bliwer indkræved og til dem erlagt, den Summa i
allernøyeste 133 Rixder siger Et Hundrede Tredive og Tre Rixdaler,
dog at Dennem leweres de gamle Materialer som i Conditionerne om
meldes, og hwor, og hwor af dog icke skal bliwe brugt meere end det
som er got og forswarlig, men i Stæden for det som måtte finde u
=tienlig i en nye Bygning, at anskaffe det som forswarligt er. -
Owenmeldte at
wære således Passered og finde i Hads Ning herreds Auctions
Protocol. - Testerer. -
Frederich Holmer.
Knud Engelbretsen. (L S) (L S). 18 Juni 1745.
Omslag: 1744
Familie og Folkeskat angående Århus Amt.
938
På bagsiden af
omslag: Fra M Jensen, Gerlev Herredsting. Efter Tingprotokollens
udvisende, har der ingen sager været i sidst afvigte fierding år,
hvoraf skal svares til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, hvilket
herved attesteres. 10 Juni 174?.
938
Fra Søren
Knudsen, Århus - i Husbondens Niels Nielsens absence [fraværelse].
opgørelse over de Mandtaller som angår restancen af Consumptions -
Familie og Folkeskatten i Åkær Amt for 1743 og 1744.
Derefter navnene
på Præsterne som har opført mandtallene, exp 1) Provsten Mag Jacob
Stenstrup i Torrild for denne termin dateret 22 Juni 1744 o s v, men
ingen navne på personer eller restancen. 17 September
1744.
939
Fra Niels Mørch,
Troelstrup?. Skriver sig som en fattig stachel, der
højligen er forårsaget at søge beskiermelse under sin høje Øvrigheds
Arme, da han er en fattig, svag Husarm aftachet Dragon, og har en
ynkværdig og elendig Datter, som af Gud er belagt med den faldende
Siuge [syge], hans Kone er gammel og affældig, og dog er han af
Familieskats forpagteren anset som der skulle svare Folkeskat. Han
har af yderste evne tilforn givet med en god vilje det han kunne,
men som nu alderdom og svaghed har gjort ham så arm, at han ikke kan
erhverve det tørre Brød for sig og sine, så er han kommen udi så
stor gæld og skyld, at han snart er færdig [til] at tigge, om det
var tilladeligt, derfor søger han i dybeste ydmyghed om befrielse
for samme skat. 11 Juli 1744.
940
Fra T Reenberg,
Ristrup. Henviser til modtagne skrivelse fra [Woyda?] af 12 hujus,
hvoraf han må fornemme, hvorledes Familieskatte forpagteren Christen
Nissen, vrangelig har angivet ham til Rentekammeret, ligesom han
[Reenberg] på en særdeles måde ville hindre eller gøre skår i Hans
Mayts interesse, idet Christen Schiørring skulle tjene ham som
Ridefoged, og for at han skulle befries for Familieskat var blevet
overladt en Bondegård i fæste, ved denne som andre ubevislige
poster, finder han sig fornærmet af Forpagteren, hvorfor han vil
formode at Amtmanden ved sin erklæring vil behage at forestille
Rentekammeret, at Forpagteren må blive anvist til at bevise sine
påstande. Fremkommer derefter med en forklaring om, hvorledes det
befinder sig, nemlig at fornævnte Christen Schiøring tjente hans
fader i 15 års tid, som Tjener og bar Liweri [Liberi], og da i ald
den tid gjorde sin opvartning som Tjener og tillige efter hans ordre
forrettede hvad han kunne betroes. Imidlertid har han sal Fader
forundt ham en Bondegård i Fæste på Godset, hvoraf han svarer
Skatter og Landgilde som en anden Fæstebonde, hvilket hans meddelte
Fæstebrev af 24 Januar 1738 udviser. Han kan ikke nægte at Christen
Schiøring af og til opholdt sig på Gården siden han fik stedet i
Fæste, og der da også i nogle terminer er betalt Familieskat for
ham, men siden faderens død i Juni 1742 har han ikke nydt enten
Kammer, Seng eller kost her på Gården som urigtigt er angiven,
ligesom også at hans Bryllup skulle være holdt her på Gården, da
samme tvært imod skete i Ustrup som han bor. Og efter som Christen
Schiørings fogderi ikke strækker sig videre end at oppebære
Skatterne og deslige som Sognefoged eller Lægdsmand, samme igen for
Godset yder på Amtstuen, formoder han at der ikke kan kræves
Familieskat af sådan tjeneste, thi det er ikke Reenbergs evne at
holde Ridefoged ved så lidet Gods, da han ikke betiener nogen
Charge, hvorfor han selv forretter det meste, og der foruden holder
en Tjener som hans sal Fader i Christen Schiørings sted. 21 Marts
1744.
941
Fra Brixen
Møller, Horsens. Da han af Amtsforvalter Panck meget alvorlig er
blevet erindret om, enten at anskaffe Stiftsamtmandens attest om den
godtgørelse han i forpagtningen af Familie og Folkeskatten
tilkommer, eller også erlægge betalingen for en sådan godtgørelse,
men i øvrigt sørge for at sagen er i orden inden denne uges udgang,
såfremt han ikke vil udsættes for execution, beder han om
Stiftamtmandens nådige assistance, således han enten må meddeles en
nådig attest på sin den 30 pasfoto forfattede og indsendte regninger
over samme godtgørelse i Stjernholm og Havreballegårds Amter [Se
næste]. 16 Januar 1744.
942
Fra Brixen
Møller, Horsens. [Se forrige]. Fordrister sig underdanigst til at
henvende sig til Stiftamtmanden, angående det han efter forordningen
af 21 September 1742, angående Familie og Folkeskatten i Stjernholm
og Havreballegårds Amter, for Rytter og Dragonhestes holdelse har
måttet godtgøres, bedende om at Stiftamtmanden vil examinere
[efterse] samme og derefter meddele ham en attest, til forventende
godtgørelse ved Amtstuen. [Se næste]. 25 Maj 1744.
943
Fra Brixen
Møller, Horsens. [Se forrige]. Indsender hermed sin beregning for
Juli termin 1744 over det han efter forordningen af 21 September
1742, vedkommende i Havreballegård og Stjernholm Amter for Rytter og
Dragonhestes holdelse, i deres tilkommende Familie og Folkeskats
svarelse har måttet godtgøre, tillige med dertil hørende Mandtal.
[Se næste]. 5 Oktober 1744.
944
Fra Brixen
Møller, Horsens - ikke angivet. [Se forrige]. Restance af over Juli
termins Familie og Folkeskat. 1)Urup Gods, Tamdrup Sogn Kjørup,
Enken Maren Frandsdatter. 2) Enner Indsidder Nicolai Grovsmed og
Hustru. 3) Ørumgård Gods, Vrigsted Sogn og By: Hermann Nagel, en søn
en datter. 4) Strøgods, Hatting Herred, Torsted Sogn, Ørnstrup, Hans
Albertsen 2 karle. Jesper Jakobsen 1 Dreng 2 Piger.
5)Hatting Sogn Erichnaur: Christen Sivartsen 1 dreng.
Indsidder Dynes
Smed og Hustru. 6) Stoberup Sogn og Bye: Peder Sørensen 1 Inderste
Dorthe. 7) Hedensted: Hr Ove Steenberg efter hans Mandtal. 8)
Hedensted, Tårup By: Søren Mogensen 1 pige. Laurs Hansen 2
indsiddere. 9) Bjerre Herred, Daugård Sogn og By: Søren Due 2 karle
1 pige. 10) Stenderup Sogn Nørre Aldum: Mads Brundt: 2 karle 1 pige.
11) Vrigsted Sogn og By: Espen Jensen 1 karl. 12) Rårup Sogn, Nebel:
Peder Fynboe 1 søn. 13) Scheslund: Rasmus Jensen 1 pige. 14) Nim
Herred, Underup Sogn, Vorbjerg: Michel Jørgensen til huse Christen
Snedker. Peder Pedersen 1 inderste. Michel Pedersens Hustru. 15)
Vrønding: Christen Andersen 1 søn. 16) Proustlund: Laurs Laursen 1
søn. 17) Hornborg Sogn, Hornborg Mølle: Mølleren, Hustru og 1 pige.
18) Vilhelmsborg Gods, Astrup Sogn, Asch: Hans Holmboe 1 pige. 19)
Marselisborg Gods, Tilste Sogn og By: Smeden og Hustru indsiddere.
20) Brabrand Sogn, True: Niels Ofersen 1 søn. 21) Holme Sogn, Skåde:
Niels Sørensen 1 pige. 22) Strøgods, Ning Herred, Beder Sogn, Lille
Nor: Just Madsen 1 pige. 22) Hasle Herred, Brabrand Sogn, True:
Rasmus Mikkelsen 1 karl 1 pige. Peder Madsen 1 karl. For samtlige er
der også angivet beløbene.
Ingen dato 1744.
945
Fra Brixen
Møller, Horsens - ikke angivet. [Se forrige]. Påtegning på
Consumptions forpagterens beregning over den forventede godtgørelse
for Rytter og Dragonhestes holdelse i Havreballegård og Stjernholm
Amter for Januar termin 1743. Bilaget angår under 4 punkter,
complettederede Hovedgårde, Præsterne, Møllere og Selvejere, men
ingen navne etc. 20 Januar 1744.
946
Fra Brixen
Møller, Horsens. Siden han endnu ikke, hverken for Januar eller Juli
terminer i indeværende år, efter ofte gjorte påmindelser, har kunnet
formå Præsten Velærværdige Hr Rosenqvist i Zeuthen [Søften] til at
indsende et Mandtal over de folk som Madame Wardinghuusen i bemeldte
Zeuthen, har til hendes Ejendoms drift, men fået til svar, at samme
folk var anført i hans Mandtal til Greve Frijs, af den årsag at
Madame Wardinghuus selv beboer et Hus på Præstegårdens grund som
hører under Frijsenborg, og der spiser og holder Bord for sine folk.
Beder om Stiftamtmandens hjælp. 19 Oktober 1744.
947
Fra Brixen
Møller, Horsens. Fremsender her 2 fortegnelser, over det der fra
Januar termin er til rest i Havreballegård og Stjernholm Amter,
underdanigst bedende at Stiftamtmanden vil examinere samme, og derpå
meddele sin approbattion til inddrivelse ved Militarisk Execution.
[Se næste]. 24 Februar 1744.
948
Fra Brixen
Møller, Horsens. [Se forrige]. Restanceliste over Januar termins
Familie og Folkeskat i Havreballegårds Amt. 1) Constantinborg,
rester af Stalden. 2) Lyngbygård, ligeledes af Stalden. 3)
Marselisborg Gods, Brabrand Sogn, True, Niels Offersen 1 søn 1
datter 1 pige. 4) Skejby Sogn og By: Anne Skræder Enke 1 inderste
Kirsten.
5)
Viby Sogn: Poul Rasmussen 1 karl.
6) Holme Sogn:
Christen Pedersen har en Mølle på Marselisborg Enemærke, anføres for
ham og Hustru. 7) Kærbygårds Gods, Kasted: Søren Jørgensens Enke 2
karle. 8) Strø Gods Ning Herred: Tiset Sogn, Ingerslev Mølle: Madame
Friis selv, 1 Møllersvend 1 pige. 9) Astrup Sogn: Knud Pedersen 1
karl 1 pige. 10) Beder Sogn Fulden: I et vacant [ledigt] Hus 1
inderste Maren. 11) Ajstrup: Søren Oufsen 1 inderste Kirsten. 12)
Tunø Land: Mejer [Vejr] Møllen. 13 ) Vester Lisbjerg Herred,
Grundfør: Jens Christensen 1 datter. Jacob Sørensen 1 søn. 14)
Trige Sogn, Herst: Peder Brandenborg 1 karl 1 pige. 15) Hasle
Herred, Brabrand Sogn, Gjellerup: Søren Holm 2 døtre 1 pige.
16)
Viby Sogn: Rasmus Michelsen 1 datter.
På denne restance
som ikke til dato, i mindelighed efter advarsel, har været at få
betalt, bedes om Stiftsamtmandens approbattion til inddrivelse. 24
Februar 1744.
Bilag: Uden dato
og afsender, restance liste over Januar termins Familie og
Folkeskat: 1) Bygholm Gods, resterer af Stalden. 2) Tirsbæk:
Ligeledes af Stalden. 3) Jensgård: Ligeledes af Stalden. 4)
Palsgård: samme. 5) Urup Gods, Tamdrup Sogn Enner: Jørgen Henriksen
1 søn 1 karl. 6) Indsiddere Nicolaj Grovsmed og Hustru. 7)
Rosenvoldgård: Forpagteren Hr Bering og 1 datter, 1 Ladefoged, 2
andre karle, 2 piger og af Stalden. 8) Ørumgård og Gods: Resterer af
Stalden. 9) Vrigsted Bye og Sogn: Mads Pedersen Muurmester af
profession. 10) Strøgods, Hatting Herred og Sogn: Indsidder Mikkel
Winter og Hustru. 11) Indsidder Anders Mikkelsen og Hustru. 12)
Løsning Sogn, Stobberup: Degne Indsidder Lars og Hustru. Jørgen
Knudsen og Hustru. 13) Hedensted Sogn og By: Hr Ove Steenberg, hans
Hustru og 1 søn. 1 søn Capellan, 1 avlskarl, Soldat, 2 andre karle.
14) Tårup: Søren Mogensen. 15) Bjerre Herred, Stenderup Sogn og By:
Anders Nielsen 1 pige. 16) Nørre Aldum: Mads Brundt 2 karle 1 pige.
17) Stouby Sogn, Sparrehuset: Christen Hansen 1 datter. 18) Rårup
Sogn og By: Anders Nielsen 1 Væverpige. 19) Nøttrup: Peder Jacobsen
1 dreng, 1 datter. 20) Ravnholt: Endvold Olsen 2 sønner 1 datter.
Søren Thomsen 1 søn 1 pige. 21) Nebel: Peder Fynbo, Indsiddere Søren
og Hustru, 22) Nim Herred, Underup Sogn og By: Trincker Trompetters
1 inderste Søren Trilds og Hustru. 23) Vorbjerg: Mikkel Jørgensen
til huse Christen Snedker og Hustru. 24) Tamdrup Sogn, Hjørup: I Hr
Jørgen Simonsens hus er Sognepræsten Hr Kierulfs hans Hustru. 1 pige
1 gl Capellan hr Stephan. 25) Vrønding: Christen Andersen 1 karl. 1
karl. Indsidder Morten Smed og Hustru. 26) Lund: Niels Sørensen 2
sønner. Groes Jørgensen 2 karle 1 dreng. Rasmus Jensen 1 søn 1 pige.
Ved samtlige er angivet restancens størrelse.
Omslag: 1744
Forskjellige Breve og Documenter Århus Amt.
949
På bagsiden af
omslag: Fra C Bjerre, m fl, Mariager. At ingen sager enten ved
Bytinget, Gerlev Herredsting eller Mariager Klosters Birk er
forefaldet i sidste fierding år, hvor af skal svares til
Christianshavns Kirke er blevet dømt attesteres. 30 September 1743.
950
Fra P Fogh,
Ryomgård - til Kirkepatronerne i Hasle, Skejby og Lisbjerg Sogne.
Henviser til reskript fra Stiftamtmand Benzon og Biskop Hygom,
hvoraf han er blevet befalet at tilholde vedkommende Patroner til de
Kirker, hvor den enten ingen Degneboliger findes, eller samme er i
en sådan tilstand at den ikke kan eragtes bekvem, at der inden
Michaelis samme år, på de første steder opbygges en bolig, og de
sidste sættes i forsvarlig stand. Men som det formedelst de forinden
behøvende efterretningers indhentelse, om disse Boligers
beskaffenhed, ikke har været gørligt at få de manglende Boliger
opbygget og de andre repareret inden den fastsatte tid, og det nu af
den fra vedkommende indgivne og her vedlagte med Biskoppens
forklaring, er fornummet, hvorledes Degnen i Hasle, Skejby og
Lisbjerg Sogne ingen Bolig skal være tillagt. Så bliver Kongens
befaling til Kirkepatronerne herved, i Stiftamtmandens fraværelse,
da Fogh er committeret til dette, for at Kongens vilje kan
efterkommet, at den manglende Bolig i det seneste skal opbygges i
det seneste til næstkommende Michaely eller Martini. [Se næste].
23
Juli 1744.
Påtegnet af
Reenberg og Arent Johansøn Althalt.
951
Fra P Hygom,
Århus. [Se forrige]. Designation på manglende brøstfældige og
ubekvemme Degneboliger. 1)Glud og Hjarnø, Degneboligen er
brøstfældig, degnen selv har måttet opbygge en del deraf. Kirkeejer:
Maria Margrethe Drejers sal Assessor Poul Gluds. 2) Nebsager:
Mangler vis Degnebolig, om det gamle Degnehus i Nebsager By og dets
tillæg samt Bolet i Bjerre By, hvor af Degnen tilforn haver nydt
stædet og fæste og 1 ørte Havre, måtte gøres en fuldstændig
erklæring. Kirkeejer: Cancelle Råd Hoffmann til Schierrildgård. 3)
Schiolde: Degne Boligen som af itzige Degn selv er bekostet behøver
reparation. 4) Urlev, Dalby og Stenderup Sogne: Degneboligen er
brøstfældig. Kirkeejer som forrige. 5) Tyrsted, Aidt: Degneboligen
vil efterses og dets beskaffenhed til Provsten indberettes.
Kirkeejer som forrige. 13 Juli 1744.
952
Fra Kong
Christian den Sjette, Christiansborg Slot - kopi sign af Holstein.
Eftersom der tid efter anden fra en del Degne for ham er blevet
allerunderdanigst klaget, at endskønt lovens 2den bogs 15 cap 9 art
befaler, at Degne på Landsbyerne skulle være bosiddende hos Sognene
og nyde det Degneboligen, af alders tid er tillagt, og hvor ingen
Degnebolig har været, skal denne af Kirken og deres Patroner og
forsvar forskaffes, hvilke Degnene selv skulle holde vedlige o s v,
jvnf forrige om inden en vis tid at få forholdene bragt i orden. 7
Juni 1743.
953
Fra P Hygom,
Århus. Degneboligen for Tamdrup - Hvirring og Hornborg Sogne, hvor
Fr Gross Cancellerinde v Holstein til Boller er Kirke Ejer, befindes
efter indkomne Provstens indberetning, brøstfældig. 13 Juli 1744.
954
Fra B Gersdorff,
m fl, Direchtions Commissionen [København]. Kongen har under 2 april
1734 været så nådig at meddele Rasphuset her i Staden, det
privilegium, at intet malet eller raspet farve Træ må indføres fra
fremmede steder, under en vis straf, hvilket er bekendtgjort ved
Plakater. Dette uagtet må de desværre fornemme af de årlige
regnskaber, at intet eller lidt aftages af de i Provinserne boende
Farvere, og alligevel kan de forsyne alle og enhver med dette. Sligt
forårsager at der herved udbeder sig farve Stiftamtmanden ved
Magistraterne, tilholder Farverne i Købstæderne, at de herefter
tager deres farve til træ ved Rasphuset her i Staden, da de
forsikrer, de skal nyde aller sorter så gode, som de haves kan, og
for en billig og tålelig pris, hvormed Hans Kongelige Mayts
allernådigste befaling opfyldes, og mange modtvillige og vanartige
unge Mennesker tillige forbedres, som de har haft prøver på, når de
udi Rasphuset til arbejde er vorden indsatte. Sign: Gersdorff,
Herslev, R Rasmussen og Friis. 6 Juni 1744.
955
Fra C Stürup,
Fredericia. Selv om han ingen communication har haft, eller endnu
tilkommen nogen Kongelig befaling, om at han til Fæstningens arbejde
skulle modtage de 3 udi Stiftamtmandens skrivelse benævnte Betlere,
så har han dog ladet dem modtage, og indtil videre indsat under
bevogtning i Stokkehuset, hvorom han i dag vil indberettet til Krigs
Cancelliet, hvorfra han endelig må forvente Kongelig ordre om det
videre. 27 Oktober 1744.
956
Fra Rasmus
Gjeding, Århus. Over et på Hasle Mark dødfunden Menneske, er der
holdt syn, hvoraf en genpart vedlægges. I dag har Cappellanen ved
Domkirken Johan Lønnenborg meldt sig, og angiver at den fundne var
han Soldat, der blev antaget ved sidste Session. Han var i Løverdags
eftermiddag, gået fra ham idet han agtede sig til Gjellerup hvor han
tjente. Beder om Stiftamtmandens resolution om hvorledes der videre
skal forholdes. [Se næste]. 10 Februar 1744.
957
Fra Rasmus
Gjeding, Hasle. [Se forrige]. Den 9 februar om eftermiddagen ved 3
slet, har jeg undertegnede Kongelig Maits Herredsfoged i Galten,
Houlbjerg i Vester Lisbjerg og Hasle Herreder Rasmus Gjeding af
Århus, efter angivelse af Rasmus Sørensen og Jens Åbye af Hasle, om
et dødt Menneske findes liggende på Hasle Mark, sammen med 4
tiltagende Synsmænd navnlig Jesper Jensen, Christen Laursen, Jens
Sørensen og Simon Nilsen alle af Hasle, forføjet sig ned på Hasle
Mark, omtrent midtvejs mellem Hasle og Åby, for at syne og besigtige
den dødfundne mandsperson, omtrent 20 år, noget undersat med et
brunagtigt Hår, liggende næsegrus i Sne på en Ager. Der fandtes
aldeles intet enten blå eller blodigt sting eller hug, dog var den
ene side af munden og noget af Næsen opsvulmet. Klædningen bestod af
en grå Vadmels Kjole, en hvid Vadmels Vest med Tinknapper, en
Skindvest med Messing eller Metalknapper, en gammel blå Undertrøje,
et par nye hvide Strømper og et par nye Sko med Messing Spænder, et
par Skind og et par Lærredsbukser, en Hørlærreds Skjorte og en
gammel linnet Halsklud, på Hovedet en ny ulden Kramhue. Håret var
skåren eller studset i Panden. I lommen var 5 qvarter rød Vadmel, 8
ducker rød Cammelhår, et krudthus af Blik med 12 sk, en foldkniv med
Benskaft, en gammel linnet Hånddug. Det i Lommerne befundne blev
leveret til opbevaring hos den ene Synsmand Jesper Jensen. Derefter
blev alle Hasles beboere, som efter tilsigelse var mødt ved denne
forretning, tilspurgt om de kendte den afdøde, hvortil de svarede at
ingen af dem kendte ham, ligesom de heller ikke vidste noget om
hvorledes han var omkommen. Fremgår videre at der i afvigte Nat var
en stor Vind og frost, hvoraf han enten deraf eller af et indvortes
slag må være død. Siden der i den stærke frost ikke kunne holdes
Vagt ved stedet, blev han henført til Hasle Kirkes Våbenhus, hvor
han indtil videre forbliver. Signeret: Rasmus Gjeding, siger Jesper
I I S Jensen, siger Jens J S? Sørensen, siger Christen C L S
Laursen, Simon Nielsen. 9 Februar 1744.
Færdig
med
læsning pakker no 7 - 11: LAV B5 A - 220 - 223 år 1742 - 1743
Århus Stiftsamt
Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799.
Indkomne Breve
vedrørende almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg
Herreder.
Til top