Se også forskelligt fra breve til amtmanden i Skanderborg Åkier amter, samt fra jyske registre.
Foto 2007:
Tavle i Sinding kirke opsat af Bertel Hauch som minde over faderen
Jørgen Johansen Hauch, født 1 november 1639 i Ribe, død 4 januar 1709.
Fra sin ungdom boede han på Holtum Kiergård i Holtum, Sindbjerg sogn.
Gift 1. ca 1658 med Maren Knudsdatter Klyne, død 1697 begravet 23
februar i Sindbjerg kirke.
Gift 2. 1697 med Johanne Pedersdatter.
Teksten der er forfattet af Laurids Fogh i Ribe lyder således:
Jeg er et kiende tegn at under mulden findes
den salig Hauches been og elskede mandindes
som var i ægteskab ved nie og tredve aar
Hvis navn hos dette folck i æreminde staar:
Af dette ægte par som greene ud af stammen
de danske Haucher har der udsprÿng alle sammen
Dem, gundstig læser, ÿnsk velsignelse af Gud
at dette stamme navn sig viit maa brede ud.
Ribe: d: 4 maÿ: 1717. L: Fog.
Kilde:
Slægtebog over afkommet af Christjern Nielsen Borgmester i Varde
omkring 1500 ved J. Vahl, Sognepræst i N Vedby og N Alslev.
Første del udgivet 1879 - 86 Wilhelm Priors Hof-Boghandel, København.
Christjern Nielsen, Borgmester i Varde, var en bekjendt og anset
Handelsmand,der stod i Handelsforbindelse med Kong Hans.
Kilde:
Stamtavle over slægten Hauch af Louis
Bobé, særtryk af Danmarks adels årbog 1944.
Ifølge familieoptegnelser, nedskrevne i årene
1720-29 af højesteretsassessor, deputeret i generalkrigskommissariatet
Berthel Hauch, skal hans slægt "af fornem adelig byrd" fra Østrig være
udvandret halvandet hundred år tilbage med to brødre, af hvilke den ene
slog sig ned i grevskabet Oldenborg, den anden i Jylland.
I sit segl førte Berthel Hauch en flyvefærdig ørn.
Familienavnet Hauch afledes af gotisk hauhs, høj, stolt og er i formerne
Hauch og Haug ikke sjældent i Tyskland.
Karl Hauch, ejer af slottet Haunsheim ved Esslingen i Schwaben, optoges
1876 i den bajerske friherrestand.
Familietraditionens pålidelighed har hidtil hverken kunnet bekræftes
eller afvises, hvilket også gælder en fremsat formodning om at slægten
fra først af skulle have hørt hjemme i Danmark, begrundet ved den ældre
form Haugh for stednavnet Hove i Onsild herred.
Om slægtens ældste kendte mand Johannes Hauch,
vides, at han den 12 septbr 1623 fik borgerskab i Ribe som guldsmed, men
fødestedet er ikke, som ellers i borgerbogen, angivet.
Hans ældste søn er efter datidens skik opkaldt efter morfaderens fader,
hans næstældste Lyderich (afledet af Chloderich), måske efter
farfaderen, der, efter det sjældne tyske fornavn at dømme, kan tænkes at
være udvandret hertil i begyndelsen af tredeviårskrigen.
Et af landsarkivet i Viborg velvilligst foretaget gennemsyn af der
beroende arkivalier, nemlig borgerskabsprotokollerne 1585 ff,
skifteprotokollerne 1683-1700 og skiftepakkerne 1646-1706 samt af
arkivets store navneregister, har ikke forøget kendskabet til Johannes
Hauch og hans nærmeste pårørende udover Berthel Hauchs optegnelser.
Slægtens stamfader Johannes Hauch havde sønnen Jørgen Johansen Hauch, død 1709, fader til sønnerne:
a)
Johannes Hauch til Juellingsholm, død 1723.
b)
Justitsråd Berthel Hauch, død 1741.
c)
Kommandørkapitain Christopher Hauch, død 1718.
Første slægtled:
Johannes Hauch (Hawck). Guldsmed "juvelerer" (i Ribe) nævnes 1623-1629. Gift med Anne Klyne eller Guldsmed (F: Øksenhandler Jens Andersen Klyne og Lisbet Andersdatter Klyne) f. 1605 i Ribe, d. 8 august 1659.
Deres børn:
1)
Anders, levede 1670.
2)
Barbara, f. 1630, levede 1670.
3)
Lyderich, f. 1 februar 1632, levede 1670.
4)
Knud, f. 27 sept. 1634, d. før 1670.
5)
Lisbeth, f 24 januar 1637, levede 1670, kom til Norge.
6)
Jørgen Johansen (se andet slægtled)
7)
Casper, levede 1670.
8)
(Dorthe) Kirstine, f. 30 novb 1642.
9)
Christoffer, levede 1670.
10)
Anne, f. 29 juli 1645, levede 1670.
Af sønnerne gik en til Holland, en til England og en til Strassburg.
Samtlige søskende undtagen Knud gav 1670 i Ribe, arveafkald.
Foruden disse nævnes Johannes og Zacharias Casper (vel sønner af nr 7).
Andet slægtled:
Jørgen Johansen (Hauch), f. 1 novbr 1639 i Ribe, d. 4 januar 1709, boede fra sin ungdom på Holtum Kiergård i Sindbjerg sogn, omfattende 5 bøndergårde i Greis og 5 i Sindbjerg sogn.
G 1:
Omkring 1658 med Maren Knudsdatter Klyne, død 1697, bgr 23 februar i
Sindbjerg kirke.
G 2:
1697 med Johanne Pedersdatter.
Se øverst foto af sten opsat i Sindbjerg kirke.
Jørgen Johansens Hauchs børn
af 1ste ægteskab med Maren Klyne:
3die slægtled:
1)
Appolone, f. 21 juni 1661, d. i høj alder, g. med Knud Bruun i
Skanderborg (1720)-(da hun er min ane, se omtale efter barn no 11).
2)
Anna, f 2 januar 1663 d. 23 maj 1686.
3)
Kierstine, f 18 april 1664 d. "i gold alder"
4)
Elisabeth, d. 1666, 10 uger gammel.
5)
Johannes, f. 10 april 1667 d. 20 s. m.
6)
Johannes til Juellingholm, Nørvang h, S. Omme sogn (1694) f. 23 august
1668, var 1709 Toldforpagter ved Varde toldsted, d. 1723 i Borris
præstegård, bgr. 2 juni (S Omme kb). G. 23 marts 1694 på Juellingsholm
m. Maren Borch (F. sognepræst i Ådum Laurids (Lars) Nielsen Borch), f.
29 februar 1678, havde i 1718 "på en 14 års tid været meget forrykt udi
hovedet, som er desværre enhver her bekendt". D. 8 januar 1763 i Borris
præstegård.
Børn: Fjerde slægtled I.
7)
Knud, f. 19 juli 1670 på Kærgård, tjente 1686-1703 amtsforvalter
Christensen i Ribe. 1703 (13 marts)-1707 regimentskvartermester i
fyenske gevorbne inf. regiment. 1707 (23 maj) amtsforvalter over
Riberhus amt. D. 1709 bgr 19 april i St Catharine kirke i Ribe, 38 år 7
md og 4 dage (Epitafium med portræt i kirken).
G 1:
31 januar 1703 i St Catharine kirke i Ribe, ifg tilladelse af 6te samme
år, uagtet de var beslægtede i 2 og 3 led, med Sophie Kirstine Bruun (F.
sognepræst til Højrup og Spandet, Clemens Bruun og Elisabeth
Pedersdatter Hegelund), f. 4 maj 1676 i Højrup præstegård, d. 29 maj
1703 i barselseng i Ribe.
G 2:
Juni 1708 med Elisabeth Fogh (F. amtsforvalter i Assens Christen Nielsen
Fogh) d. 1710.
Børn: Fjerde slægtled II.
8)
Berthel til Juellingsholm ? og Dallund i Skovby herred (hvoraf han ved
sit giftermål i 1704 fik en anpart og i 1706 købte en større af svogeren
Erik J Westengård, hvilken han i 1708 solgte til sin svigerfader Otto
Pedersen Himmelstrup) Sohngårdsholm i Fleskum herred (1722 købt for
20900 rdr) og Bonderupgård i Slagelse herred (købt 1733 af svogeren,
rådmand P. Jensen i Slagelse, solgt 1739).
F. 20 oktober 1671 på Holtum Kiergård, besøgte Vejle og Ribe skole.
Videre længere omtale af hans levnedsløb, bl a var han
regimentskvartermester ved Prins Christians regiment, krigskommissær og
fortsat til grenaderkorpset, fulgte den danske hær på dens felttog i
Pommern, Bremen og Holsten, var til stede ved slaget ved Gadebusch,
blokaden af Tønning og Stralsunds belejring [Store
nordiske krig - se her om de
mange svenske krigsfanger, som bl a kom til Århus].
Død: 7 november 1741 i København bisat 6 juni 1742 i Garnisons kirke.
Gift:
28 maj 1704 på Hollufgård i Fyn med Elisabeth Westengård.
Børn: Fjerde slægtled IV
9)
Jens, f. 5 juli 1676, d. o. 1738.
10)
Christopher, f. 8 juni 1678, stod først i den danske søetat, gik over i
den Rusiske marine, skal iflg traditionen have anholdt om at måtte vende
hjem, hvilket blev ham nægtet af Czaren, som lod ham strengt bevogte,
hvorfor han sendte sine to sønner Jørgen og Andreas til Danmark, til sin
broder Berthel, var 1710 medlem af kirkerådet for St Petri tyske
lutherske kirke i St Petersborg, var 1713 kaptltnt. Død 1718 i St
Petersborg som kmdrkapt. Hustru russerinde, ubekendt.
Børn: Fjerde slægtled IV.
Af andet ægteskab med Johanne
Pedersdatter:
11)
Peder til Attrup (Kær herred, Hammer sogn) f. 20 maj
1698, db 5 november i Holtum kirke. 1712-1716 under krigskommissær
Wordroff og derefter til 1724 hos sin broder krigskommisær Bertel Hauch,
død. 21 oktober 1742 på Attrup, bgr. 30 s m (Hammer kb).
Gift. 17 august 1725 på Langholt (Kær herred) med Anne Cathrine Trapp
(f. borger i Ålborg Christian Mouritzen Trapp) f. 1 august 1703 død 19
maj 1770 på Attrup.
Børn: Fjerde slægtled V.
Da mine aner her fra føres videre med:
Jørgen Johansen Hauch og Maren Knudsdatter Klynes datter Appolone [Abelone] vil jeg nu gå lidt længere med det jeg har om hende, der stammer fra kilderne Jann Winther Christensen og Bjarne Nørgaard Pedersen.
Om hendes 1ste ægteskab med Knud Bruun i
Skanderborg, har jeg intet.
Men at hun er hun gift med Johan Jacobsen Bandberg også kaldet
Schultz, indvåner i Skanderborg, efter dennes død efter 1690 gifter hun
sig med Søren Madsen.
I ægteskabet med J J Bandberg børnene:
1)
Elsebeth Johansdatter d. før 1714.
2)
Jacob Johansen Schultz.
3)
Mette Johansdatter.
4)
Dorthe Johansdatter.
5)
Kirsten Johansdatter.
6)
Anne Marie Johansdatter f. 1700 d. 1742.
7)
Kirsten Johansdatter.
Anne Marie bliver før 1710 gift med Mathias Pedersen i Forlov. Død 1742 i Forlev, bgr Skanderup kirke.
Hvorledes dette fører videre til mig selv, kan ses på siden: Aner.
OVERVEJELSER OM HAUCH af Jann Winther Christensen - læsernes kommentarer
modtages meget gerne.
1. Sølvgenstande fundet i Holtum.
Under oprensning af en dam/gadekæret i Holtum i 1800-tallet fandt man nogle sølvgenstande. De var formodentlig kastet i dammen for at skjule dem for fremmede soldater eller undgå politiske ubehageligheder. Genstandene blev afleveret til Nationalmuseet.
På sølvgenstandene var indgraveret initialerne LRS og MCD samt IISH. Sidstnævnte passer med intialerne for Iørgen Iohan Søn Hauch, så man mener, genstandene har tilhørt ham.
På sølvgenstandene var også indgraveret Veritas Vincit, det vil sige Sandheden Sejrer. Veritas Vincit er mottoet for den hussitiske bevægelse i Bøhmen og Østrig (tilhængere af Jan Hus, der som kætter blev brændt på bålet i 1415).
Den ene af sølvgenstandene var fremstillet i Augsburg, der ligger nordvest for München. Augsburg var allerede i 1500-tallet et centrum for sølvsmedekunst, og byen havde fra 1529 indført pligt til mærkning af sølvgenstande – by og mester. Genstanden er altså mærket med byens symbol. Der er formodentlig også et mestermærke – kan måske oplyses af Nationalmuseet.
Den anden af sølvgenstandene var et drikkebæger, som var fremstillet 1610 af Christen Pallesen i København. Ifølge opslagsværket for danske sølvmærker omtales Christen Pallesen 1601-10, og foruden drikkebægeret på Nationalmuseet kendes kun et andet arbejde af ham – en sygekalk i Karise kirke fra ca. 1605.
Jeg mener, fundet er beskrevet i Årbog for Vejle Amt. Men det fremgår ikke, om alle indgraveringer og mottoet findes på begge genstande eller kun en af dem.
2. Retssagen i Ribe.
Johannes Caspersen Hauch (1589-1659), der boede på Nederdammen i Ribe, fik borgerskab som guldsmed den 23. september 1623. Han kaldtes for indvandret tysker.
Ifølge bøgerne om Ribes historie var Johannes Caspersen Hauch involveret i en retssag i 1650, idet han havde lavet et digt, hvori indgik en oversættelse af Veritas Vincit. Hans religion afveg altså fra den herskende protestantisme. Han var formodentlig tilhænger af den hussitiske bevægelse, der brugte mottoet Veritas Vincit. Der kan formodentlig findes mere om retssagen.
3. Det blå blod.
Ifølge Bertel Hauchs slægtsbog fra 1720-29 skulle familien stamme fra Østrig, og Johannes Caspersen Hauch skulle have haft en broder i Oldenburg. Det østrigske rige omfattede dengang Bøhmen og Mæhren, så det passer med relationen til den hussitiske bevægelse.
Men i 1623 kaldtes Johannes Caspersen Hauch for indvandret tysker. Når man kobler det med hans erhverv som guldsmed og fundet af en sølvgenstand fra Augsburg, så peger sporene mod Augsburg, se nedenfor.
Da Andreas Hauch i 1750 fik adelspatent, tog han som våben en ørn over tre hjerter. Ørnen er et symbol for Christian II, der blev afsat 1523 og sad fanget i Danmark fra 1532 til sin død i 1559.
Christian II var gift med Elisabeth, der var søster til Karl V, som regerede over det tyske rige fra Augsburg. Karl V var modstander af reformationen i Tyskland, men han tabte et vigtigt slag i 1555, som førte til freden i Augsburg og hans abdikation i 1556.
Christian II havde kun en søn – Hans, der var i pleje hos Karl V, og som officielt døde i konfirmationsalderen. Men uofficielt hed det sig, at han var løjet død for at beskytte ham mod forfølgelse fra Danmark, hvor han var et politisk problem.
Nogle slægtsforskere på internettet går så vidt, at de påstår, at Johannes Caspersen Hauch er en efterkommer efter prins Hans i Augsburg.
4. Rødderne i Augsburg.
Johannes Caspersen Hauch stammer måske fra Augsburg. I byen er dog ikke fundet nogle med navnet Hauch. Gevinst giver derimod den schwabiske familie Haug i Augsburg.
På internettet har jeg fundet Johan Conrad Haug (1544-1626), der den 14. november 1569 i Augsburg blev gift med Sabina Bimmel. De kan føres et par generationer tilbage – muligvis længere og over bjergene til Italien.
Jeg har forgæves søgt efter en søn Casper Haug, der kunne være far til vores Johannes Caspersen Hauch. Casper Haug kan være udvandret fra Augsburg til en anden tysk by. Men vished om hans eksistens haves ikke.
Forskelligt om Hauchèr der omtales på siderne:
Ekstrakter af breve til amtmanden i Skanderborg - Aakier amter år 1661 - 1799:
Kilde:
LAV B5 C – 138 - År 1776
Skanderborg og Åkjær Amter 1661 - 1799.
Indkomne Breve m m vedr Hjelmslev, Gern, Vor, Tyrsting hrd, samt Horsens
og Skanderborg Købstæder.
443
Fra Sehestedt, Bjerregård. Henviser til vedlagte Dom, afsagt ved Vor -
Nim Herredsting 16 Februar sidst, hvorefter Søren Jensen, tjenende hos
Ole Bruun i Hvirring, for hans grove og strafskyldige overfald mod
Ladefogeden Anders Pedersen den 25 Juli 1775, er dømt til at betale for
3 Nævehug og et Hårgreb 36 rdr og til Sognets Fattige 2 rdr, samt
omkostningerne 4 rdr. Men selv om Dommen lovligt er forkyndt for ham den
4 Juni, og han igen 4 September er afkrævet betaling, er dette dog ikke
sket. Det er vel bekendt, at han ikke har, eller kan skaffe så mange
Penge, thi han har næppe de fornødne Arbejdsklæder, og desuden er han
sådan en person, om han end fik nok så meget i løn, er han i stand til,
at sætte det alt overstyr. Men da uformuenhed ej bør give nogen frihed
til ustraffet at synde, så bør han heller ikke forskånes for sin straf,
også med hensyn til, hvilke konsekvenser dette ville have. Med
henvisning til forordningen af 16 December 1743, bedes Stiftamtmanden
derfor sørge for, at han hensættes i Viborg Tugthus, indtil Bøderne etc
kan være aftjente. 28 Oktober 1776. [Se Hauch i bilag].
4 bilag:
1)
Dat 12 November fra Sehestedt, Bjerregård, der henviser til skrivelse af
5 hujus, hvorefter han er meget fornøjet med, at Søren Jensen i
Hvirring, forvises til Fæstningsarbejde indtil Bøderne m v er betalt.
Men da en Officer har berettet for ham, at Regimenterne, i henseende til
de Hvervede, ikke må antage nogen der har udstået straf i Fæstningen,
bedes Stiftamtmanden sørge for, at der ikke sker noget i den henseende,
når han igen, efter udstået straf, bliver præsenteret. Kan ikke være
tilfreds med, hvis han hensættes på Vand og Brød, men udbeder sig
afgørelse om, hvorvidt han skal til Fæstningsarbejde eller i Tugthus.
2)
Dat 14 December fra Hauch m fl, Commiss Coll, København, hvoraf fremgår
at man efter Rosenørns forlangende, har gjort anstalt til, at Søren
Jensen af Bjerregård, bliver modtaget i Nyborg Fæstning, til afvikling
af idømte Bøder m v.
3)
Dat 4 September fra Christen Matsen og Christen Christensen, Hvirring,
der samme Dato har været hos Søren Jensen, tjenende Ole Bruun, sst for
at afkræve ham betaling, jvnf Dom af 16 Februar.
4)
Dat 18 Oktober 1776 fra Buchwald, Randers , der henviser til afsagte
Dom, men da den er udenfor hans Jurisdiction, anser han sig ikke
competent til, at gå ind i samme sag.
Kilde:
LAV B 5C – 152 År 1784
144
Fra Hauch, Viborg. Henviser til
vedlagte restance på 2 rdr, som Herredsfoged Nicolaj Holmer må beordres
til at betale, til Landstings Domhuset. 20 Maj 1784.
Kilde:
LAV B5 C – 156 År
1786
417
Fra F Hauch,
Viborg. Vel har Bülow
behaget, at melde på Inspekteur Bådsgårds forestilling af 15 Juni, i
anledning af, at af de 4 i Tugthuset efter Dom, indsatte personer, var
3, nemlig Hans Hansen, Maren Laursdatter og et lidet Pigebarn 9 år
gammel, alle fra Salling, [Tugt]huset til byrde, siden de ikke kan
arbejde, han kan desuagtet ikke opfylde Inspekteurens påstand, med at
pålægge Skanderborg - Åkjær Amter de, af denne forlangte, 4 sk daglig
for hver af disse 3. Men da de findes uduelige til at kunne fortjene
noget til deres forplejning, jvnf vedlagte, så håber han det lettere
indses, at Inspekteuren har fuldkommen grund, og er pligtig til, at
fordre samme for disse, så længe de ikke ved arbejde, kan fortjene til
udgifterne. Ønsker derfor oplyst om Amtmanden, vil sørge for betalingen
af de 12 sk daglig, thi i anden fald, tvinges han og Biskoppen, som
Direkteurer for Tugthuset, at gøre forestilling til Danske Cancelli. [Se
næste]. 6 Juli 1786.
Kilde:
LAV B5 C – 158 År
1787
562
Fra Fr Hauch,
Viborg. Henviser til
skrivelse fra Danske Cancelli af 9 September, der drejer sig om, at den
på Skårupgård og Gods holdte Auction, tilfaldt Herredsfogeden i Fjends
og Nørlyng Herreder Jens Jensen Bering, og at Sættedommer Nørup som
havde forrettet denne Auction, efter forordningen af 16 Juni 1752, burde
betale Herredsfogeden det oppebårne Salarium. Hauch skriver desuden, at
vel har han tilmeldt den ene Commissair i Greve Jørgen Trampes Opbudsbo,
Birkedommer Henrich Møller på Skårupgård, til bekendtgørelse for hans
Medkommissair Herredsfoged Anders Kier i Hede Mølle, såvel som
Sættedommer Nørup, hvem ikke vides hvor er, Cancelliets skrivelse. Men
ikke desto mindre anser han det dog for fornødent, at Kier bliver
underrettet om samme herfra, hvorfor Bülow bedes sørge for, han bliver
bekendt med denne skrivelse. 25 Oktober 1787.
Kilde:
LAV B5 C – 159 År
1788
696
Fra N Ferslev,
Randers. Henviser
til vedlagte skrivelse fra Landstingshører Hauch i Viborg, hvori gøres
opmærksom på en restance vedrørende Christen Michelsen i Haubierre
[Havbjerg], udgørende 2 rdr 64 sk, som han skal betale til Domhuset. Men
da han skal opholde sig i Skanderborg Amt, kan Ferslev ikke sørge for
beløbets inddrivelse, hvorfor Bülow bedes ordne dette. [Se næste]. 29
August 1788.
Bilag:
Dateret 25
August 1788 fra Hauch, Viborg, nævnte erindring
om restancen på de 2 rdr 4 sk??
Kilde:
LAV B5 C – 160 År
1788
909
Fra J Hauch m fl,
Viborg. Vel nok synes det dumdristigt, at søge forladelse af Tugthuset
efter 1/2 års forløb, når de skyldige endog efter besynderlig moderation
er dømt på 4 år. Ikke desto mindre har man ikke villet undlade, før
afgivelse af en erklæring, at udbede sig Amtmandens gode betænkning,
eftersom denne er bekendt med omstændighederne. Nævner også Børn, men
ikke hvem det drejer sig om. 18 Juli 1788.
Kilde:
LAV B5 C – 1161 År
1789
946
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser
til skrivelse fra Amtmand Hauch, hvorefter han har foretaget det
ønskede, men det blev ham oplyst, at der ikke fandtes noget sted af
navnet Hauberg i Stjernholms Amt, men at man derimod mente, at det var
en Gård under Mattrup, hvorfor han sender det videre til Bülow. 13 Februar 1789.
985
Fra B Hauch,
Thisted. Henviser
til sit Brev af 30 Januar til Høegh Guldberg, der drejer sig om et
vidneudsagn, ang at der hos en Mand i Hauberg, ved navn Terkild, hvis
Fader hedder Michel Terkildsen fra Kallehauge, skal en Pige hvis navn
man ikke kender, ved Michaeli tider i 1786, være blevet frastjålet et
gammelt Blåt Tørklæde af Peder Andersen fra Uglev i Thyholm. Nævner
videre Procurator Lohman, der som Actor har sagen ved Hassing Refs
Herredsting, der har fremsendt Tørklædet til forevisning for den
frastjålne. Da Guldberg angiver, at der ikke findes et Hauberg i Bjerre
- Hatting Herred, har derfor fremsendt sagen til Bülow, idet han mener
der findes an Gård af dette navn i Tyrsting - Vrads Herred under
Skanderborg, idet han beder denne foretage det videre i sagen. Eftersom
Hauch intet har hørt om sagen erindres nu om denne. 8 Maj 1789.
Kilde:
LAV B5 C – 163 År
1790
1116
Fra N Sehested,
Viborg. Da Købmand
Christen Lassen Winther bor udenfor hans Amt, må Bülow undskylde ham, at
han ikke kan fyldestgøre det han er bedt om. Kan formentlig klares af
Gehejmeråd Lewetzau eller Amtmand Hauch, eftersom bemeldte Winther må
opholde sig enten i Thisted, eller på Godset Øland, som han skal have
købt. 28 September 1790.
1167
Fra D Grundahl og
Hauch, Horsens. [Se
forrige]. Extract af en Commissionsdom, i den af Forpagter Jørgen
Jørgensen anlagte sag mod Jens Christopher Kruuse i Horsens. Kiendes for
ret: At den på Jørgen Jørgensen den 3 Oktober 1786 gjorte arrest bør som
lovlig anses. At Jørgen Jørgensen og Cautionist Kammerherre Beenfeldt
til Serridslevgård, bør en for begge og begge for en, betale Jens
Christopher Kruuse de forstævnte 26 rdr med renter skadesløs fra 5
Oktober 1786, indtil betaling sker, desuden for unødig trætte til
Justitzkassen 4 rdr, ligesom de betaler omkostningerne. De af Jørgensen
mod Kruuse og af denne mod Jørgen brugte udtryk, bør være mortificerede
og ej bør komme nogen af parterne til fornærmelse på nogen måde. Endelig
bør Herredsfoged Møller for hans brugte procedeure, især med
beskyldninger og uforskyldte udtryk, imod Cancelliråd Flensborg bøde til
Justitzkassen 2 rdr og lige så meget til Horsens Byes fattige. Alt at
udrede inden 4 uger efter Dommens forkyndelse. 6 Maj 1790.
Kilde:
LAV B5 C – 164 År
1790
1321
Fra Leunbach,
Carlsruhe. [Se
forrige]. Da han i sin tid solgte Østergård under Halds Amt, lod han
sine Børns arv efter Frue Generalinde Lüttichau på 5379 rdr samt 4121
rdr af sine egne penge i alt 9300 rdr blive stående i Gården, for
hvilken den nuværende ejer Sr Christensen udstedte en 1ste prioritets
Panteobligation dat 13 Juni 1787, hvilken blev deponeret som sikkerhed
for Børnenes arv i Viborg Stiftsarkiv til daværende overformynder
Conferentceråd Hauch. Ved Stiftsamtmand Sehesteds tiltrædelse, blev han
uden grund pålagt at udbetale arven i sidste Snapsting, men da han ikke
havde disse, eftersom de stod som pant i Østergård, indså han at samme
omsætning kunne medføre tab og pengespild for Børnene, for hvem han både
er Fader og Formynder, hvorfor han ikke antog opsigelsen, hvilket han et
par gange har forestillet Sehested, uden at få mindste svar på dette.
Ønsker derfor flytning til Skanderborg Amts Overformynderi. 31 Juli
1790.
1325
Fra A Hauch,
København. Biløberen
i Hans Majestæts Stald Hans Madsen, som har været gift med en Datter af
Rasmus Madsen i Mesing ved Skanderborg, har henvendt sig til ham, i
anledning af, at benævnte Svigerfader for omtrent 3 år siden har afstået
sin Gård til Sønnen Rasmus Rasmussen, og ved den lejlighed fået sin
Datter, Hans Madsens Kone, medens Manden var i Kongelig tjeneste i
Holsten, overtalt til, at give arveafkald imod hun fik udbetalt 60 rdr.
Han er ikke tilfreds med dette afkald, der blev udstedt mod hans vilje
og vidende, siden beløbet ikke kan udgøre det hun kan tilkomme i Fædrene
arv, da den afståede Gård skal være 2 - 3000 rdr værd, hvorfor han har
meddelt Svogeren, at han anser afkaldet for ugyldigt, med påstand om, at
han på sit og med den afdøde Kone avlede Barns vegne, enten måtte
udbetales 500 rdr eller overlades Ejendommen, imod at udbetale 1000 rdr
og forsørge Svigerfaderen i dennes levetid. I svaret fra Rasmus
Rasmussen, påberåber denne sig, at Hans Madsen skal have været fornøjet
med det der er sket, men da Hans Madsen, den gang ikke har kendt hele
sagen, og først siden hen har bragt i erfaring, at han efter
Svigerfaderens ejende, og nu mellem sine andre 2 Børn delte Ejendoms
værdi, med største billighed, kunne tilkomme langt mere end de 60 rdr,
så er der megen grund til, at antage at vedkommende har betjent sig af
Hans Madsens troskyldighed, der ikke lod ham tænke, at Svigerfaderen
kunne eller ville fornærme sin Datter. Bülow bedes lade sagen nærmere
undersøge, herunder hvad der kan foretages til bedste for det umyndige
Barn. 20 Februar 1790.
Kilde:
LAV B5 C – 167 År
1792
336
Fra Hauch, Viborg. Ved afsagt Dom i
Nørre Jyllands Landsting den 27 Februar 1792, i sagen mellem Enken
Madame Morsing i Aulum Præstegård og Lauge Hansen m fl, blev hun dømt
til, at betale 2 rdr til Domhuset, hvilket i sin tid blev meddelt til
Amtmand Hansen, hvorunder hun da boede, men fra denne modtog man som
svar, at hun var flyttet, og skulle opholde sig hos Sønnen Hr Morsing,
Sognepræst for Skivholme og Skovby Menigheder. Bülow bedes
derfor sørge for pengenes inddrivelse. 4 Marts 1793.
Kilde:
LAV B5 C – 170 År
1793
419
Fra Hauch m fl,
Direktionen for Stutterivæsenet. Med denne
dags agende Post er de 2 Sølvpræmier Medaljer, som for bedste Hingste
hos Bønderne i Skanderborg - Åkjær Amter, er tildelt Peder Christensen i
Mesing og Christian Ernstsen i Alken. Ønsker nærmere oplysning om disse
Hingste, herunder om antallet af Føl efter samme. 4 Januar 1793.
Notat:
Dateret 12 Januar
1793 kvittering, for modtagelsen af Medaljerne, sign: Peder Christensøn
og Christian Ernst Søn.
420
Fra Hauch m fl,
Directionen for Stutterivæsenet. Henviser
til modtagne begæring fra Kammerherre og Landstaldmester Beenfeldt, om
at anvise hr Oberst Leiutenant Weinigell, Rodstenseje, 34 rdr,
som denne har tilgode fra 1 September f a til samme dato d a [for
opstaldning af en Kongelig Hingst], hvorefter man har foranstaltet, at
denne kan få beløbet udbetalt på Amtstuen. Desuden er det pålagt ham, at
han for eftertiden må henvende sig til Kammerherren, da det alene
tilkommer denne, at sørge for disse regningers indsendelse.
19 Oktober 1793.
Kilde:
LAV B5 C – 174 År
1795
1034
Fra Hauch, Viborg. Henviser til en
vedlagte restancer, der bedes inddrevet. Drejer sig om betaling af
Porto, men ingen angivelse af navne.
25 Maj 1795.
Kilde:
LAV B5 C – 176 År
1797
1328
Fra Hauch, Viborg. Henviser til de
ham i Landstinget leverede, og nu læste 3 proclama efter Madame Gundorph
og Julius Rosenmejer, der her tilbagesendes, omkostningerne på 3 rdr 2
mk udbedes i næste Snapsting, thi sendes de med Posten, må han af
Brevet, uagtet der uden på står betalt, dog betale når derudi er Penge
til Postmesteren her 6 - 8 sk. 22 Maj 1797.
Kilde:
LAV B5 C – 177 År
1798
1455
Fra Wissing m fl,
Viborg. [Se
forrige]. Afskrift af Politi Protokollen, vedrørende et afholdt forhør
over Pige Anne Catrine Rasmusdatter Tostrup. Fremgår, at hun er født i
Tostrup [Tåstrup] ved Skanderborg i Framlev Herred, hendes Fader boede i
Framlev By og havde 200 rdr i pension som Vagtemester og 4 tdr Korn
årligt. Påstod videre, at Madame Rodsted havde givet hende en Særk, som
Natmanden havde taget fra hend,e fordi hun havde trådt hans Ællinger
ihjel. Videre, at fru Hauch havde givet hende er par nye Handsker og
Byfogedens Kone 3 alen sort Silkebånd, som Natmanden også havde taget
fra hende. Hun havde mange klager, at fremføre, thi til Knuds Bryllup
tog han og Madammen godt imod hende, en Skomagerdreng gav hende et slag
på Kinden så der er en stor knude, og Apotekerdrengen sagde han havde
givet hende et stort slag etc. 30 Juli 1798.
Kilde:
LAV B5 C – 179 År
1795-96
1784
Fra Hauch m fl,
Stutterivæsenet. Med
henvisning til modtagne p m af 15 f m, er der ved den Kongelige
Finanscasse foranstaltet, at de 30 rdr fodrings og oppasningspenge som
tilkommer Kragh Juel Wind til Stensballegård, for den hos ham, til den
19 September d a, værende Kongelige Hingst, såvel som de 34 rdr som fra
1 September 1794 til samme dato 1795 ligeledes tilkommer Obrist
Leuetenant Weinigell til Rodstenseje, kan udbetales fra Amtstuen i
Skanderborg. 3 November 1795.
2 bilag:
1)
Dateret 28
November fra Kragh Juel Wind, kvittering for fodring etc, af den
Kongelige gule Hingst kaldet Ørnen.
2)
Dateret 20
November 1795 fra P v Weinigell, Rodsenseje, kvittering for foder og
oppasning i et år af en Kongelig Hingst.
Kilde:
LAV: B5A - 75 år 1783 - 1788
Århus Stiftsamt Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799.
Rescripter.
1830
Fra Christian den Syvende,
Christiansborg. Efter ansøgning fra købmand og Guldsmed Christian
Friderich Nyested i Horsens, samt Stiftamtmandens erklæring, har Kongen
bevilget, at den hans 2 umyndige børn, Ellen Catharina og Peder Ågård
Nyested, efter afgangne Sophia Christine Helms, afgangne Søren Møllers
efterleverske i Viborg, tilfaldne arv på 680 rdr, må flyttes fra Viborg
overformynderi til Horsens overformynderi. [Se næste]. 19 december 1783.
1831
Fra Christian den Syvende,
Christiansborg. Indhold som forrige, på denne dog påtegning adresseret
til Stiftamtmand Friderich Hauch om overflytningen af nævnte arv på 680
rdr fra Viborg til Horsens. 19 december 1783.
1932
Fra I Hauch,
Viborg. [Se forrige]. Eftersom Århus Stift i følge Kongelig befaling af
19 november 1777 for Mariager By og Nørhald, Onsild, Gerlev, Hids og
Lysgård Herred skal erlægge 90 rdr til Viborg Stift, så finder han det
som sin pligt, at fremsende kopi af Kongeligt reskript af 5 januar d a.
12 februar 1787.
Mere om slægten Hauch fra jyske registre:
Kilde:
Jyske registre.
Film fra Rigsarkivet M 460491:
318-207
Hr Jørgen Hauch, ægteskabs bewilling udi andet og tredie leed.
F: 4: G: A: W: at wi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernaadigst hawe bewilget og tilladt, saa og hermed bewilge og tillade, at hr Jørgen Hauch sognepræst til Borris og Faster menigheder i Ribe stift udi Vort land Nørre Jylland og Maria Hansdatter West, maa udi ægteskab sammenkomme, u=anseet at de skal wære hinanden udi andet og tredie leed beslægtet; Dog skal de først paa behørige steder bewiisligt giøre, at de hwer andre ey nærmere, end som herower er meldet, udi slegt eller swogerskab paarører, saa og noget efter deres midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse til neste Hospital udgiwe, saafremt de denne Vores allernaadigste bewilling agter at nyde. Forbydendes etc. Hafnia den 18 Decembris 1722.
Kilde:
Jyske registre.
Film fra Rigsarkivet M 460492:
22-19
Lars Hauch, cancelli assessor, bevilling på ægteskab i forbudne led.
F: 4: G: A: W: at wi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst hawe bevilget og tilladt, så og hermed bewilge og tillade, at Os elskelig Lars Hauch, til Nørre Elkier og Juelingsholm, udi Vort land Nørre Jylland, Vores cancelli assessor og jomfrue Maria Hauch, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de skal wære sødskende børn, Dog skal de først på behørige steder, bewiisligt giøre, at de hwerandre ei nærmere, end som heroven er meldet, udi slegt eller swogerskab pårører, så og halftredsinds tywe rixdaler til Ålborg byes fattige huuses wedligeholdelse udgiwe, så fremt de denne Vores allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc. Frederiksborg Slot d 25 Januarii 1726.
Kilde:
Jyske registre.
Film fra Rigsarkivet M 460493:
236
Regimentzvartermester Johan Christopher Thiim af Ålborg, ægteskabs
bevilling i andet og 3die led.
Bevilger og tillader, at regimentzqvartermester Christopher Thiim, og Sophie Kirstine Hauch af vor købstad Ålborg, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de skal være hinanden udi andet og tredie led beslægtet. Fredensborg den 7 september 1731.
Kilde:
Jyske registre.
Film fra Rigsarkivet M 544323:
173
Regimentzqvartermester Jørgen Hauch, bevilling på ægteskab i forbudne
leed.
C6tus G a v, at Vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at os elskelig regimentz Qvartermester Jørgen Hauch og frue Margrethe Cathrina Schrader [Schræder?] afgangne cancellieråd Christian Ulrich Hauchs efterleverske, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at hand til bemelte hendes forrige ved døden afgangne mand, skal have været sødskende barn; Dog skal de først etc: den øvrige slutning findes foran anførte under no 162. Frederiksborg Slot den 28 juni 1743.
(162 - slutning:
Dog skal de først på behørige stæder beviisligt giøre, at de hverandre
ej nermere, end som her oven er meldet, udi slægt eller svogerskab
pårører, så og noget, efter deres midler og leilighed, samt Biskoppens
billig sigelse til næste Hospital udgive, såfremt de denne Vores
allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendes etc.]
Kilde:
Jyske registre.
Film fra Rigsarkivet M 544327:
233
Justitz råd Jens Erich Hauch, bevilling at vies hiemme i huset af en
uvedkommende præst.
F5tus G a v, at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at os elskelige Jens Erich Hauch, vores justiitz= og cammer= råd og jomfrue Barbara Juliana Catharina Baronesse af Holch på Constantinborg i vort land Nørre Jylland, må hiemme i huuset sammenvies af hvilken præst de det begierer, og dertil godvilligen kand formå, når den påbudne accise efter consumptions forordningen er bleven betalt, og ellers intet befindes deres ægteskab lovligen at kunne forhindre; dog skal den rette sognepræst, som det ellers kunne tilkomme, denne vielse at forrette, desligeste Kirken og dens øvrige betiente samt skolen, fattige og andre vedkommende, derover intet i deres rettighed afgå. Så skal og brudevielsen ske, af en ved en ordentlig menighed, beskikket præst, som for ægteskabets rigtighed kand være ansvarlig; Givet etc. Christiansborg slot den 26 september 1755.
Kilde:
Jyske
registre.
Film fra Rigsarkivet M 544330:
286
Samme dag, og udfærdiget ægteskabs bevilling for capitain lieutenant
Bertel Hauch, og Anna Margaretha Hauch, som sødskende børn.
Christiansborg den 23 september 1768.
Kilde:
Jyske registre.
Film fra Rigsarkivet
M 548123:
År 1790 - 1792.
282
Magdalene og Margrethe Sophie Hauch, testamentes confirmation.
C7mus G a v, at eftersom for os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret vores allernådigste confirmation på det imellem Magdalene Hauch og Margarethe Sophie Hauch af Attrupgård i Aalborghuus amt udi vort land Nørre Jylland under 11 may d a oprettede og her hos in originali vedhæftede testamente, hvor af i vort Danske Cancellie er indleveret en ligelydende gienpart; Da såfremt fornævnte Magdalene Sophie Hauch sig ingen livsarvinger på nogen af siderne efterlade, ville vi dette testamente udi alle dets ord, clausuler og puncter, således som der her findes, allernådigst have confirmeret og stadfaestet, så og hermed confirmere og stadfaeste; Dog 6te og 10de penge samt al anden os tilkommende arvefalds rettighed i alle måder uforkraenket, forbydendes etc. Christiansborg den 17 juni 1791 ad mandatum.
Testamentet lyder således - 3 sider:
Vi underskrevne Magdalene og Margrethe Sophie Hauch Søstre, begge aldrende og i ugift stand, boende tilsammen på Attrupgaard i Hammer sogn Aalborghus amt, have i betragtning af den kiærlighed og omhue vi indbyrdes af hinanden have nydt omtrent i 20 år vi have boet sammen, på grund af Deres Kongelige Mayestets allernådigste bevilling på at vore arvemidler rådige under curatel af dato 19 februar 1790, og på Deres Kongelige Mayestets allernådigste approbation, sluttet og indgået imellem os følgende forening om vor ringe eyendeels anvendelse ey alene, medens vi leve men end og efter vores dødelige afgange, således:
1.
Den liden arv vi begge have og er udsat på rente skal blive samlet, ey
alene så lenge vi leve sammen men end og når een af os ved døden skulde
afgå, skal den afdødes lod tillige med hvad klæder og andet lidet den
afdøde kan efterlade sig, eene og alene tilhøre den længstlevende af os,
uden nogen skifte og deling og uden nogen prætention af vore andre
tvangsarvinger, på det den længstlevende af os ey skulle lide nogen
mangel på det nødtørftige.
2.
Når vi så begge i ugift stand ved døden er afgangen, da skal
beholdningen af vores arve midler tillige med hvad boehave og klæder med
videre vi os kunde efterlade når vores begravelse og småe gield om nogen
er, er fradraget uden skifte behandling tilhøre vores søster Marie
Hauch, enke af salig Jacob Bertelsen på Attrup som den eneste vi nydet
noget godt af. Men skulde ermeldte vores søster sal Bertelsens enke være
død førend den sidste af os ved døden afgår, da skal vores
efterladenskaber giøres i penge og deeles i 2de lige deele og tilfalde
vores afgangne broder Bertel Hauch, forhen søe capitain i Deres
Mayestets tieneste og har boet i Ribe, hans tvende børn, nemlig Peder
Hauch den halve deel og Anne Catharine Hauch den anden halve deel; Og da
denne vores kierlige foreening ey sigter til andet end at vi, som nu ere
aldrende og skrøbelige, kunde så længe een af os leve have nødtørftig
underholdning, uden at lide trang; Samt at vores lidet efterladende
efter vores død, uden at deeles i en sneds lodder, og således om moxen
intet til hver ved megen vidtløftighed komme ingen til gavn kunde på
sådan måde dog komme nogen til bæste; så er det at vi allerunderdanigst
håbe og bede, at vores allernådigste Konge vilde allernådigst tillade og
confirmere sådan vores kierlige foreening og allerunderdanigste ønske.
Denne forretning have vi begge stadfæstet med vore hænders underskrift
og forsegling, og til forsikring at dette er vores villie have vi
formået 2de gode mænd, vores sognepræst velærværdige har Clemens Kierulf
Splid provst i Kier herret og sognepræst ved Hammer og Horsens sogne og
velærværdige hr Peder Gandrup sognepræst ved Sulsted og Ajstrup sogne
denne vores forening med os til vitterlighed at underskrive og forsegle.
Attrupgaard den 11 maj 1791
Magdalene Hauch (LS) Margrethe Sophie Hauch (LS)
At begge ovennævnte jomfruer Hauch ved fuldkommen forstand og sinds kræfter have i vores overværelse indgået og egenhændig underskrevet og forseglet denne imellem sig indgåede foreening tilstår vi underskrevne som sandhed og efter begiering til vitterlighed underskrive og forsegle loco die et Anno ut supra. C K Spliid (LS) P Gandrup (LS).
289
Conferentz Råd Barthol Hauchs testamentes confirmation.
C7mus G a v at eftersom for os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret vores allernådigste confirmation på det af os elskelig Barthol Hauch, vores conferentz råd og amtmand over Dueholm, Ørum og Vestervig Closters amter under 5 may de a oprettede og her hos in originali vedhæftede testamente, hvoraf i vort Danske Cancellie er indleveret en lige lydende gienpart; Da såfremt fornævnte conferentz råd Hauch sig ingen livs arvinger efterlader, ville vi dette testamente udi alle dets ord, clausuler og puncter såsom det her findes, allernådigst have confirmeret og stadfæstet, så og hermed confirmere og stadfaeste; Dog 6te og 10de penge samt al anden os tilkommende arvefalds rettighed i alle måder uforkraenket, så og at boet tages under skifte behandling, og ey udleveres de testamentariske arvinger førend det offentlige og formynder væsenet er sadt i sikkerhed for sammes fordringer; Forbydendes etc. Christiansborg den 24 juni 1791. ad mandatum.
Testamentet lyder således:
Da jeg underskrevne hverken er eller har været gift og min alder tiltage, så anholdes allerunderdanigst om, at efterfølgende min sidste villie, måtte nyde allernådigst approbation: Jeg haver nemlig i Guds navn besluttet, at når jeg ved døden afgåer, skal hvis jeg nu eier, og herefter ejendes vorder, intet i nogen måde undtagen, alene henfalde til mine 2de sødskende børn hvis navne er Nicoline Hauch og Sophie Hauch begge døtre af salig stiftamtmand Friderich Hauch, som er myndige og opholde sig i mit huus, hvilke de efter at have betalt min gield, nyder og beholder, min efterladenskab som deres eget, frie for min øvrige arvingers prætentioner eller forhindringer i alle måder; Dog skulle een af mine bemelte sødskende børn være forsørged og ikke opholde sig i mit huus ved min død, da skal den anden alene arve og tilhøre på omtalt måde, hvad jeg efterlader. Mens ere de begge før min dødelige afgang forsørgede og have forladt mit huus, da tiltræder mit tredie sødskende barn, den yngste søster af de forrige Anne Catharine Hauch, som min eneste arving og beholder det jeg efterlader. Da jeg intet bortskylder af betydenhed, og af min til det Kongl Danske Cancellie og det Kongelige Rente Kammer årlig indsendende oberformynder regnskab kan oplyses, at intet af umyndiges midler hos mig indeståer mens alle ting er enten udsat imod vedbørlig rescriptmessig sikkerhed eller deponeret i den Kongelige casse, så ønskede jeg tillige at min stervboe i sin tid måtte befries fra rettens middels behandling, da mine arvinger, hvilket følger af sig selv i alle deele, bliver ansvarlig for min gield, end og i henseende til oberformynderiet, hvis samme ikke inden min død skulde være afleveret. Og haver jeg denne min testamentariske forskrivning ei alene selv egenhændig underskrevet og forseglet, men end og bedet sognepræsten hr Carstensen og amtsforvalter Magård her i byen samme med mig til vitterlighed at underskrive og forsegle. allernådigst bønhørelse forventes og udbedes. Thisted den 5 may 1791.
Allerunderdanigst af B. Hauch (LS) At S T hr conferentz råd og amtmand Hauch i vor overværelse og påsyn med velberåd hue god forstand og overlæg, selv har opsat denne hans testamentariske forskrivning og allerunderdanigste ansøgning, samt egenhændig underskrevet og forseglet den, det bliver herved af os efter begiering allerunderdanigst ved hånd og seigl bevidnet. Thisted dat et anno ut supra Christen Ehrnfried Carstensen (LS) Lauritz Magård (LS).
Kilde:
Jyske registre.
Film fra Rigsarkivet
M 548124:
År 1793 - 1794.
123
Mette Haug [Hauch?] opholdende sig på Nørre Ravnstrup i Ålborg stift,
værende på Vorgård i Vendsyssel, er nu er 70 år gammel, har stedse levet
i ugift stand. Eneste arvinger Peter Rold og hustru Dorothea Marie
Meldahl,
testamente. 1
marts 1793.
Kilde:
Jyske
registre.
Film fra Rigsarkivet M 549034:
343
Bevilger og tillader, at Birgitte Johanne Hauch afg Peder Marccj? von
Ryches efterleverske af Kiolsøe? gård i Ålborghus amt, må med fælles
umyndige børn, siden de myndige dermed ere tilfreds, foruden rettes
middels forseigling, registrering og vurdering efter loven, i uskiftet
bo må blive besiddende sålænge hun i enlig stand forbliver. 15 december
1775.
Kilde:
Jyske
registre.
Film fra Rigsarkivet M 549035:
400
Vielsebrev af uvedkommende præst for Andreas Ditlefsen Hegelund af
Ålborg og Anna Elisabeth Hauch. 24 december 1778.
Kilde:
Jyske
registre.
Film
fra
Rigsarkivet M460492:
720-192
Johan Madsen Dahl Bewilling at wære degn udi Tversted sogn udi Ålborg
stift u- anset hand ey er studiosus.
F: 4: G: A: W at Wi efter Johan Madsen Dahl som af Os elskelig Lars Hauch er blewen kaldet og antaget til at wære degn til Tversted sogn udi Ålborg stift i Wort land Nørre Jylland, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst hawe bewilget og tilladt, så og hermed bewilge og tillade, at hand til forskrevne degnekald som degn må antages og beskikkes, u-anseet at hand ikke er studiosus, når hand først er Examineret, og til et degnekald al forestå Dygtig befunden; Forbydendes etc. Fredensborg den 27 September 1729.
Assessor Lars Hauch:
F: 4: G: A: W: at Wi allernådigst hawe beskikket og forordnet, så og hermed beskikke og forordne Os elskelig Lars Hauch, til Nørre Elkier og Juelingsholm udi Wort land Nørre Jylland, til at wære wores wirkelig Cancellie Assessor etc. Frederiksborg Slot den 25 Januarii Ao 1726.
450-154
Bertel Hauch, krigsråd, bewilling med hans og hans afgangne hustrues
fælles børn i u-skiftet boe må bliwe besiddende, så lenge hand i enlig
stand forbliver og om sider at Skifte med Samfrænder. Hafnia den 21 juni
Ao 1728.
Teksten over 2 sider.
Kilde:
Film fra Rigsarkivet M460495:
Jyske registre.
C6tus G: A: V: at Vi efter Os Elskelig Lars Hauch Vores Cammer Råd og Cancellie Assessor, samt Amtsforwalter ower Ålborghuus, Børglum, Sejlstrup og Åstrup amter, og hans hustrue frue Maria Hauch, deres herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst hawe bewilget og tilladt, så og hermed bewilge og tillade, at når een af dennem wed døden afgår, dend lengstlewende da, foruden Rettens Middels forsegling, Registrering og Wurdering efter Lowen, med deres fælleds umyndige Børn, i uskiftet boe må bliwe besiddende, så længe den i eenlig stand forbliwer, og om bemelte længstlewende imidlertiid skulle bliwe til sinds at skifte og dele, må den selv indbyrdes med Samfrænder handle og slutte en Skifte forhandling om den Arw som deres Børn, efter den afdøde enten Fader eller Moder kand tilkomme, som den med dennem til Børnenes gawn bæst kunde forenes, foruden Rettens Middels owerwærelse eller widere Registrering og Wurdering efter Lowen. Dog hawer bemelte Samfrænder et skriftlig Instrument derwed at forfatte, som billigt kand wære, og de i fremtiiden når Børnene kommer til deres Myndige År eragter at kunde forsware; og wille Wi allernådigst hawe befalet den, som dette Skifte i så måder forrettede worder, at de i alle Måder holder sig den 1ste Articul udi den om adskilligt Justitien Wedkommende den 31 Martii 1719, allernådigst udgangne forordning allerunderdanigst efter retlige; Hwilket og skal skee af den Øwrighed og Rettens Betiente, som det ellers kunde tilkomme samme Skifte at forrette, for såwidt bemelte Articul dem angår, som og derower i deres Rettighed intet skal afgåe. Udi øwrigt skal den længstlewende, når hand wil holde Skifte med Samfrænder, sådant til Wores Rente Cammer indberette på det, om nogen prætension skulle hæfte på Boet, Wores Ret da kunde bliwe iagttaget. Forbydendes etc. Hirschholm Slot den 11 september 1739.
Kilde:
Jyske
registre.
Film
fra
Rigsarkivet M460496:
154
Jens Erich Hauch, bewilling, at hand så længe hand sig på Klarupgård
opholder, må udi hans Saligheds Sager. lade sig betiene af en
u=wedkommende Præst.
C6tus G a w, at Wi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst hawe bewilget og tilladt, så og hermed bewilge og tillade, at Jens Erich Hauch på Klarupgård i Wort Land Nørre Jylland, må, så længe hand sig der opholder, udi hans Saligheds sager, lade sig betiene af hwilken Præst hand det begierer og dertil godwilligen kand formåe, dog at den rette Præst, samt Kirken og dens Betiente ey noget derwed i deres Rettighed afgåer. Forbydendes etc. Frederiksborg den 29 juli 1740.
296
Ane Cathrine afgangne Peder Hauchs efterleverske, bevilling at sidde i
uskiftet boe, i enlig stand og siden skifte med samfrænder.
C6tus G a v, at vi efter Anne Cathrine afgangen Peder Hauch på Attrup i Ålborg stift i vort land Nørre Jylland, hans efterleverske hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hun foruden rettens middels forseigling, registrering og vurdering efter loven, med hendes afgangne mands fælles sammenavlede umyndige børn, udi uskiftet boe må blive besiddende, så længe hun i enkestand forbliver. Og om hun imidlertid skulle blive tilsinds, at skifte og dele, må hun selv indbyrdes med samfrænder, handle og slutte en skifte forhandling etc. Christiansborg den 7 december 1742.
Kilde:
Jyske registre.
Film fra Rigsarkivet M544327.
37
Jomfrue Christiana Ulrica Hauch af Klarupgård, bevilling at være hendes
egen wærge under curatel.
F5tus G A W: At wi efter os elskelig jomfrue Christiana Ulrica Hauch af Klarupgård wed wor kiøbstad Ålborg udi wort land Nørre Jylland hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst hawe bevilget og tilladet, så og hermed bewilge og tillade, at hun må være sin egen wærge og selw sine arwe midler til sig annamme og rådig være; Dog under hendes stiffader os elskelig capitain Jørgen Hauch, som curator hans tilsyn, efter Loven. Forbydendes etc. Christiansborg den 25 februar 1757.
Kilde:
Jyske registre.
Film fra Rigsarkivet M548123:
282
Magdalene og Margrethe Sophie Hauch, testamentes confirmation.
C7mus G a v at eftersom for os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret vores allernådigste confirmation på det imellem Magdalene Hauch og Margarethe Sophie Hauch af Attrupgård i Aalborghuus amt udi vort land Nørre Jylland under 11 may d a oprettede og herhos in originali vedhæftede testamente, hvor af i vort Danske Cancellie er indleveret en ligelydende gienpart; Da såfremt fornævnte Magdalene Sophie Hauch sig ingen livsarvinger på nogen af siderne efterlade, ville vi dette testamente udi alle dets ord, clausuler og puncter, således som der her findes, allernådigst have confirmeret og stadfæstet, så og hermed confirmere og stadfæste; Dog 6te og 10de penge samt al anden os tilkommende arvefalds rettighed i alle måder uforkrænket, forbydendes etc. Christiansborg den 17 juni 1791 ad mandatum.
Testamentet lyder således - 3 sider:
Vi underskrevne Magdalene og Margrethe Sophie Hauch Søstre, begge aldrende og i ugift stand, boende tilsammen på Attrupgård i Hammer sogn Aalborghus amt, have i betragtning af den kiærlighed og omhue vi indbyrdes af hinanden have nydt omtrent i 20 år vi have boet sammen, på grund af Deres Kongelige Mayestets allernådigste bevilling på at vore arvemidler rådige under curatel af dato 19 februar 1790, og på Deres Kongelige Mayestets allernådigste approbation, sluttet og indgået imellem os følgende forening om vor ringe eyendeels anvendelse ey alene, medens vi leve men end og efter vores dødelige afgange, således:
1.
Den liden arv vi begge have og er udsat på rente skal blive samlet, ey
allene sålenge vi leve sammen men end og når een af os ved døden skulde
afgå, skal den afdødes lod tillige med hvad klæder og andet lidet den
afdøde kan efterlade sig, eene og allene tilhøre den længstlevende af
os, uden nogen skifte og deeling og uden nogen prætention af vore andre
tvangsarvinger, på det den længstlevende af os ey skulle lide nogen
mangel på det nørtørftige.
2.
Når vi så begge i ugift stand ved døden er afgangen, da skal
beholdningen af vores arve midler tillige med hvad boehave og klæder med
videre vi os kunde efterlade når vores begravelse og småe gield om nogen
er, er fradraget uden skifte behandling tilhøre vores søster Marie
Hauch, enke af salig Jacob Bertelsen på Attrup som den eneste vi nydet
noget godt af. Men skulde ermeldte vores søster sal Bertelsens enke være
død førend den sidste af os ved døden afgår, da skal vores
efterladenskaber giøres i penge og deeles i 2de lige deele og tilfalde
vores afgangne broder Bertel Hauch, forhen søe capitain i Deres
Mayestets tieneste og har boet i Ribe, hans tvende børn, nemlig Peder
Hauch den halve deel og Anne Catharine Hauch den anden halve deel; Og da
denne vores kiærlige foreening ey sigter til andet end at vi, som nu ere
aldrende og skrøbelige, kunde så længe een af os leve have nødtørftig
underholdning, uden at lide trang; Samt at vores lidet efterladende
efter vores død, uden at deeles i en sneds lodder, og således om moxen
intet til hver ved megen vidtløftighed komme ingen til gavn kunde på
sådan måde dog komme nogen til bæste; Så er det at vi allerunderdanigst
håbe og bede, at vores allernådigste Konge vilde allernådigst tillade og
confirmere sådan vores kiærlige foreening og allerunderdanigste ønske.
Denne forretning have vi begge stadfæstet med vore hænders underskrift
og forsegling, og til forsikring at dette er vores villie have vi
formået 2de gode mænd, vores sognepræst velærværdige hr Clemens Kierulf
Spliid provst i Kiær herret og sognepræst ved Hammer og Horsens sogne og
velærværdige hr Peder Gandrup sognepræst ved Sulsted og Aistrup sogne
denne vores forening med os til vitterlighed at underskrive og forsegle.
Attrupgård den 11 maj 1791
Magdalene Hauch (LS) Margrethe Sophie Hauch (LS)
At begge ovennævnte jomfruer Hauch ved fuldkommen forstand og sinds kræfter have i vores overværelse indgået og egenhændig underskrevet og forseglet denne imellem sig indgåede foreening tilstår vi underskrevne som sandhed og efter begiering til vitterlighed underskrive og forsegle loco die et Anno ut supra. C K Spliid (LS) P Gandrup (LS).
289
Conferentz Råd Barthol Hauchs testamentes confirmation.
C7mus G a v at eftersom for os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret vores allernådigste confirmation på det af os elskelig Barthol Hauch, vores conferentz råd og amtmand over Dueholm, Ørum og Westervig Closters amter under 5 may de a oprettede og herhos in originali vedhæftede testamente, hvoraf i vort Danske Cancellie er indleveret en lige lydende gienpart; Da såfremt fornevnte conferentz råd Hauch sig ingen livs arvinger efterlader, ville vi dette testamente udi alle dets ord, clausuler og puncter såsom det her findes, allernådigst have confirmeret og stadfæstet, så og hermed confirmere og stadfæste; Dog 6te og 10de penge samt al anden os tilkommende arvefalds rettighed i alle måder uforkrænket, så og at boet tages under skifte behandling, og ey udleveres de testamentariske arvinger førend det offentlige og formynder væsenet er sadt i sikkerhed for sammes fordringer; Forbydendes etc. Christiansborg den 24 juni 1791. ad mandatum.
Testamentet lyder således:
Da
jeg underskrevne hverken er eller har været gift og min alder tiltage,
så anholdes allerunderdanigst om, at efterfølgende min sidste villie,
måtte nyde allernådigst approbation: Jeg haver nemlig i Guds navn
besluttet, at når jeg ved døden afgåer, skal hvis jeg nu eier, og
herefter ejendes vorder, intet i nogen måde undtagen, allene henfalde
til mine 2de sødskende børn hvis navne er Nicoline Hauch og Sophie Hauch
begge døttre af salig stiftamtmand Friderich Hauch, som er myndige og
opholde sig i mit huus, hvilke de efter at have betalt min gield, nyder
og beholder, min efterladenskab som deres eget, frie for min øvrige
arvingers prætentioner eller forhindringer i alle måder; Dog skulle een
af mine bemelte sødskende børn være forsørged og ikke opholde sig i mit
huus ved min død, da skal den anden allene arve og tilhøre på omtalt
måde, hvad jeg efterlader. Mens ere de begge før min dødelige afgang
forsørgede og have forladt mit huus, da tiltræder mit tredie sødskende
barn, den yngste syster af de forrige Anne Catharine Hauch, som min
eeneste arving og beholder det jeg efterlader. Da jeg intet bortskylder
af betydenhed, og af min til det Kongl Danske Cancellie og det Kongelige
Rente Kammer årlig indsendende oberformynder regnskab kan oplyses, at
intet af umyndiges midler hos mig indeståer mens alleting er enten udsat
imod vedbørlig rescriptmessig sikkerhed eller deponeret i den Kongelige
casse, så ønskede jeg tillige at min stervboe i sin tid måtte befries
fra rettens middels behandling, da mine arvinger, hvilket følger af sig
selv i alle deele, bliver ansvarlig for min gield, end og i henseende
til oberformynderiet, hvis samme ikke inden min død skulde være
afleveret. Og haver jeg denne min testamentariske forskrivning ei allene
selv egenhændig underskrevet og forseglet, men end og bedet sognepræsten
hr Carstensen og amtsforvalter Magård her i byen samme med mig til
vitterlighed at underskrive og forsegle. Allernådigst bønhørelse
forventes og udbedes. Thisted den 5 may 1791. Allerunderdanigst af B.
Hauch (LS).
At S T hr conferentz råd og amtmand Hauch i vor overværelse og påsyn med
velberåd hue god forstand og overlæg, selv har opsat denne hans
testamentariske forskrivning og allerunderdanigste ansøgning, samt
egenhændig underskrevet og forseglet den, det bliver herved af os efter
begiæring allerunderdanigst ved hånd og seigl bevidnet. Thisted dat et
anno ut supra Christen Ehrnfried Carstensen (LS) Lauritz Magård (LS).
Kilde:
Jyske registre.
Film fra Rigsarkivet M548124:
505
Karen Christensdatter, bevilling fra mand Niels Hørdum at leve
separeret.
C7mus G a v at eftersom Karen Christensdatter, husmand Niels Hørdums hustrue af Thårsted under Ørum amt i vort land Nørre Jylland, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, at der ikke alene er opkommen ond forligelse i mellem hende og benævnte hendes mand, men at hans slette forhold endog haver nødt hende til adskillige gange at forlade ham, og at hun nu har taget sin tilflugt til hendes broder m v, da ville vi, i anl af den på hendes vegne derhos allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den af os elskelig conferentz råd og amtmand Bartol Hauch derpå meddelte erklæring, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hun må leve adskilt fra for benævnte hendes mand, i henseende til bord og seng og deres fælles boe at dele imellem dem efter loven, forbydende etc. Christiansborg den 13 september 1793.
Kilde:
Jyske registre.
Film fra Rigsarkivet M548127:
563
Testamente for afgangne kammerherre Jørgen Friderich Tileman Schenck af
Horsens, oprettet 17 november 1797, angivelser af hvor han skal
begraves, hvad der efter hans død skal gives til forskelligt, bl a. 100
rd til byens fattige, der skal ingen tale holdes over ham, bliver han
ikke begravet der, lægges alligevel en sten over hans salig fader, med
årstaller når den er blevet lagt, 2000 kr? rdr giver han til spindeskolen,
således at renten af de 1000 straks kommer skolen til gavn, medens
renten af de 1000 rdr med 40 rdr årlig, gives til hans fætter Henrich
Ernst Grosman eller hans kone så længe de lever, efter deres død
tilfalder det spindeskolen. Længere beskrivelse af hvad de forskellige
ellers skal have, bl a nævnes kammerjunker Hauch med flere. Igen
fætteren Christian Friderich Grosman og dennes søn Friderich Christian
Grosman som er født i 1764 i Vedel ved ?, fætter Ernst Grosman, eller
hvis han er død, kusinen hans kone, som har så megen omhu for hans tante
o s v. 4 august 1797.
870
Conferentzråd Barthold Hauch, bevilling, at hans stervboe ved hans
dødelige afgang, må fritages for at komme under skifte rettens
behandling, og overlades hans testamentariske arvinger.
C7de Giøre alle witterlig: At eftersom wi under 24 juni 1791, allernådigst have confirmeret, et af os elskelig kammerherre Barthold Hauch, af vor kiøbstad, Skive udi vort land Nørre Jylland oprettet testamente, med den clausul, at hans boe skulle tages under skifte behandling, og ei udleveres de testamentariske arvinger, førend det offentlige og formyndervæsenet, var sat i sikkerhed for sammes fordringer, og fornævnte konferentzråd Hauch, nu for os allerunderdanigst haver andraget, at han, som siden den tid er bleven entldiget fra sit havde embede som amtmand over Dueholm. Ørum og Vestervig Klosters amter, med sin eftermand, os elskelig amtmand Niels Terslevs qvittering af 16 august 1796, har godtgiort, at have aflagt fuldkommen rede og rigtighed for det offentlige og overformynderiet, så ville vi, efter hans derhos allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, hermed allernådigst have bevilget og tiladt, så og hermed bevilge og tillade, at hans stervboe ved hans dødelige afgang, må fritages fra at komme uder skifterettens behandling, og overlades hans testamentariske arvinger til fuld rådighed, uden at skifteretten sig dermed udi nogen måde befatter. Forbydendes etc. Kiøbenhavn den 15 decbr 1797 ad mandatum.
Kilde:
Jyske registre.
Film fra Rigsarkivet M548128:
150
Oberst Otto Ahrenfeldt med frue, stamhus brevs confirmation. Brevet er
fremlagt og læst for retten på Nørre Jyllands landsting den 25 oktober
1797 under no 1. Signeret Lautrup, Gierulf, Føns, Hoff. Protocolleret
Hauch. Derefter jordebog over Sæbygårds og Store Stenshedes
hovedgårde med tilhørende underliggende bøndergodsers hartkorn, skov og
mølleskyld samt konge og kirketidende, der udi Ålborg stift, Hjørring
amt, Børglum herred, Volstrup sogn er beliggende. Fra side 176b er
bøndernes navne og hartkorn angivet for: Volstrup sogn Volstrup by -
Heden - Porsmose - Graverhuus - Hybholt - ditto hus - Hytten og Holtet.
Videre for: Skousgård - Køllen - Bapnesgård o s v. [Meget lang sag]. 9
marts 1798.
Jyske registre
Film fra Rigsarkivet M548130:
724
Testamente for Peder Jørgen Hauch, og hustru Dorthe Andersdatter
Lindholm af Nørre Sundby. 4 oktober 1799.
Peder Jørgensen Hauch og hustru, testamentes confirmation.
C7d G w At eftersom for os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på det imellem Peder Jørgensen Hauch, og hans hustru Dorthe Andersdatter Lindholm af Nørre Sundby i Ålborg stift, udi Vort Land Nørre Jylland, den 2den august 1799 oprettede, og herhos in originali vedhæftede testamente, hvor af i Vores danske Cancellie er indleveret en ligelydende gienpart; Da, såfremt fornævnte Peder Jørgensen Hauch og hustrue, sig ingen livsarvinger på nogen af siderne efterlader, ville vi dette testamente, udi alle dets ord, clausuler og punkter, således som det her findes, allernådigst have confirmeret og stadfæstet, så og hermed confirmere og stadfæste, dog 6te og 10de penge, samt al anden os tilkommende arvefalds rettighed, i alle måder uforkrænket. Kiøbenhavn den 4 oktober 1799. ad mandatum.
Testamentet lyder således:
No 6 C7 1 rdr 1799.
Da vi underskrevne, ieg Peder Jørgensen Hauch, Selveier huusmand i Nørre Sundby ved Ålborg, og ieg Dorthe Andersdatter Lindholm, bemelte Peder Jørgensen Hauchs egte hustru, ikke i vores egteskab af Gud er velsignet med livsarvinger, som i tilfælde af enten den enes, eller den andens død, kunne have prætention på vores fælles boe, vi besidde ei heller nogen formue, videre end hvad vi næst Guds forsyn kunne forhverve til nødtørfttig underholdning, hvor af følger: At hvis vores liden og ubetydelige boe og eiende, efter den førstes død, formedelst udarvingerne, og deres muelige prætention, skulle spoleres ved underkastelse af en skifte forretning, måtte den længstlevende geråde i trængende omstændigheder; Så have vi, på grund af de pligter som ægtefolk skylder hverandre, til at mulig conseration fra en trængende tilstand, samt at ingen kan være meere berettiget til vores liden, og ved fælles flid forhvervede boe og eiende, end vi selv, hermed i allerunderdanigst forhåbning af Hans Kongl Maiestæts allernådigste confirmation, oprettet dette testamente.
Når det haver behaget Gud at bortkalde een af os fra dette timelige liv, bliver den efterlevende fra den afgåendes dødsstund af, eier af vore fælles boe og eiende, intet i nogen måde undtagen, med den fuldkommenste rådighed og stedse eiendoms ret, som være kan, og det uden registrering, vurdering, eller at være underkastet skifteforvalters forretning i nogen optænkelig måde, ligesom og ganske, og aldeles frie for den afdødes arvinger, deres arve prætentioner i alle henssender, det være sig enten strax på dødsfaldet, eller i fremtiden, da den længstlevende bliver ene og alene arving af vores fælles boe og eiende, hvoraf følger, at den svarer til den, derpå vores liden eiendom, lovlig heftende gield.
Til bekræftelse af dette testamente, som i kierlighed med begge vores frie villie, og af sund sands og fornuft er forfattet, skal ubrødelig holdes, haver vi begge egenhændig underskrevet og forseiglet samme, hvorfor vi videre til stadfæstelse om testamentets frivillige oprettelse, haver formået Nis Pedersen Egholm og John Nielsen, begge indvånere her i bemelte Nørre Sundbye, med os til witterlighed at underskrive og forseigle. Datum Nørre Sundby den 2den august 1799.
Peder Jørgensen Hauch (LS) Dorthe Andersdater Lindholm (LS)
At forestående testamente, er i vores overværelse bleven for Peder Jørgensen Hauch og hustrue tydeligen oplæst, og derpå af dem begge, ved fuldkommen sinds kræfter, tilstået at være deres frie og sande villie ved den førstes død, samt dernæst således som anført, er af dennem bleven underskrevet og forseiglet, det bevidner vi herved under vores hænder og hostrykte signeter.
Datum ut supra Niels Pedersen Egholm. (LS) Joen Nielsen.(LS). [2 stavemåder]
931
Testamente, gratis for afgangne frue Elisabeth Cathrarina Wold, afg
constitorialråd Praems efterleverske, af Kiærup præstegård i Ålborg
atift. Hun er nu efter Herrens vilje sat i enkestand, og efter sit
svagelige helbred formoder hun ikke, at hendes levetid bliver lang,
derfor vil hun, da hun ingen livsarvinger har oprette dette testamente.
Hendes 2 søstre Gedsken Wold, som er ugift og Petronelle Wold, gift med
hr Poul Røhr på Neesodden i Christiania i Norge, skal efter hendes død,
hver have 500 rdr altså 1000 rdr. Da hendes broder sidder i velstand, og
kan ej fortryde på, at hans og hendes 2 søstre som trænger dertil,
bliver af hende herved erindret, derforuden skal de have de klæder og
linned, som ej er til andre bortgivet, efter en under hendes hånd giort
optegnelse, som ligger i hendes mands chatol, som nu står under
forsegling, hvilken optegnelse nu ikke gælder længere, i henseende til
de penge og capitaler der i er anførte og som nu forandres. 2) Giver hun
til Tømmerby og Lild sognes fattige 50 rdr, hvoraf renten uddeles årlig
til 2 sengeliggende fattige, og når ingen af dem er til, da til 2 andre
af de allermest trængende.3) Told og consumptions betient hr Jens
Kirketerps datter, Elisabeth Cathrine skal have 200 rdr, hvoraf hendes
forældre nyder renterne til hendes opdragelse så længe, indtil hun
bliver gift,men dør hun ugift, tilfalder pengene hendes andre sødskende,
til hvem Gedsken Praem er moder, derforuden skal hun have 2 a 3 jævne
trøier og skiørter til at kæde sig med, ligesom hun behøver det. 4)
Edvard Døring Praems datter Elisaneth Cathrine skal have 500 rdr, hvoraf
hendes forældre nyder renterne til hendes opdragelse, til hun bliver
gift, dør hun ugift, deles penge mellem hendes andre sødskende,
derforuden skal hun have en indlagt dragkiste, som står i storstuen,
samt en del linned som findes antegnet på den forommeldte opskrift, som
under hendes hånd ligger i hendes mands chatol. 5)
Bemelte hr Edvard Røring Praems ældste søn Ole Bagger Praem, skal have
200 rdr, hvoraf forældrene nyder renterne, samt andet nærmere angivet.
6) Edvard Røring Praem skal have hendes guld ur efter hendes død. Mere
under flere punkter bl 8) Nævnes hendes salig mands datter Gedsken
Praem, af hvem hun har købt et sølvbøger med låg, som efter hendes dø
skal tilhøre Ole Praem i Øsløse. 9) Bl a om hendes mands chatol. 10)
Nævnes hr Daniel Hopps datter i Hornum, Elisebeth Christence. 11) Skulle
de nævnte summer ikke tilstrække, da skal de 50 rdr til Lild sogns
fattige indgå, og skulle der mangle mere skal beløbene nedsættes for
samtlige arvinger. Fortsætter under punkterne 12)Der bl a anføres, at
hvis der er flere penge end udlovet, skal de fattige i Lild Tømmerby
have endu 50 rdr. 13) Omtales navnene Elisabeth Cathrine Kirketerp, Ole
Bagger og Kirsten Marie Kirketerp, Elisabeth Cathrine Praem, Kirstine
Marie, Christence Hauch Praem. 20 december 1799.
Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.
|
Senest opdateret: 04. juni 2012 . |