Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.

 

12te del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 110 - 112 - år: 1734 - 1760 [1734 om fattigvæsenet m v]

 

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.


Jvnf indholdsfortegnelsen, indeholder denne pakke fattigregnskab fra 1734 - 1758 med så mange steder og navne m m, at det vil være umuligt at afskrive alle.

 

Afgivelser 1758:

1503
1 pakke uafgjorte Suppliqer

1 do ang Stutterier og Staldstude

1 do Indberetning om Fartøjer

1 do med Forskellige Breve og Dokumenter

1 do ang Fattigvæsenet 1734 - 1758

Omslag:

Adskilligt Fattigvæsenet vedkommende.

1504
På bagsiden af omslag: Fra Bierre, Mariager. Indberetter, at der ikke i sidste fjerding år, er faldet Bøder, hvoraf noget tilfalder Christianshavns Kirke. 18 Juli 1753 [år bemærket].

1505
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue - til Søren Glud, Kattrup Præstegård. Samlingerne om de fattiges væsen, afholdes på de nærmere angivne steder og datoer, bl a 13 December for Vær og Nebels vedkommende, i Vær Præstegård etc, til hvilken tid, Præsterne må have indleveret deres fortegnelser m v. 5 December 1734.
Påtegnet af: P Nørholm, Anders Krag, Benzon og Zeuthen.

Bilag uden afsender og dato, med angivelse af navne på ydere, og de fattige i Østbirk, Fuglsang, Naldal, Vestbirk, Birkenæs m v, tilsyneladende alle under Urup Gods.

1506
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue - til Søren Glud. Siden der kun er indkommet lidt eller intet, af det der, jvnf Forordningen af 24 September 1708, skulle svares til de fattiges Herredskasse, nemlig af hver helgård 4 sk, halvgård 2 sk og af Husmænd 1 sk, Tjenestekarle med fuld løn 2 sk og halv løn 1 sk, og det på grund af de manglende Mandtalslister fra Sognepræsterne, der ellers årligt skulle indsendes, jvnf rescript af 5 Marts 1734. Pålægges at få listerne indsendt. 24 Juli 1741.
Påtegnet af Præsterne.

1507
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue - til Provsterne og Præsterne. Henviser til Amtmandens ordre, ang afholdelse af forretningerne om de Fattiges væsen for næstkommende år, og at man forinden ønsker oplyst Fattig kassens tilstand, så i henseende til, at intet er blevet betalt, af det som en eller anden har antegnet sig for i omgangs Bogen, og udlovet til de Fattige, men kun fra ganske få Sogne, er blevet efterlevet, så anmodes man fra Vor Herred, at indsende Mandtallet over Proprietair Godset, med opgørelse over, hvad der er blevet betalt, samt sørge for det resterende bliver ordnet. 22 Oktober 1742.
Påtegnet af Præsterne.

1508
Bilag uden dato og underskrift - pgørelse over Herreds Kassens tilstand for:

Vor Herred:

Hylke Sogn 8 rdr 2 mk 6 sk

Kongens Gods:

Vedslet Sogn 13 rdr 1 mk 9 sk.

Proprietairernes Gods:

Ousted Sogn 1 rdr 1 mk 15 sk

Proprietair Godset:

Tåning Sogn 2 mk 12 sk

Yding Sogn:

Mangler 5 rdr 13 sk

o s v. i Tyrsting - Hjelmslev - Framlev - Gern og Vrads Herred.

Omslag:

Mandtallerne fra Præsterne udi Tyrsting Herred fra 1734 - 1758. [Omslaget er fremstillet af Breve der er limet sammen].

1509
Fra H Ulsøe, Klovborg - til Hans Justsen. [Dato og afs fra første bilag]. Restanceliste til Fattigvæsenet, med angivelse af personer, beløb i Tyrsting Sogn. Exp: Hans Pedersen 2 sk o s v. I alt 3 mk 12 sk. 19 September 1734.

1510
Fra H Ulsøe, Schade Præstegård [Klovborg] - til H Justsen. De forlængst udbedte Mandtals lister, ang de Fattiges væsen i Tyrsting - Grædstrup Sogne, tvivler han ikke på, Provsten i Vinding har indsendt. Henviser til 2 vedlagte specifikationer, fra Grædstrup og Tyrsting Sogn. [Se næste]. 30 September 1734.

1511
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård [Klovborg]. Opgørelse fra Tyrsting - Grædstrup Sogn, med angivelse af navne, hvad enhver skal svare, og hvad man godvilligt har udlovet, exp: N Thygesen, Mattrup der har lovet 2 rdr, desuden nævnes for Ladefogeden 2 sk, 1 Karl Søren Knudsen 2 sk 1 do Jørgen Jensen 2 sk, desuden for 2 som kun får halv Løn, Eske Pedersen 1 sk og Laurs Sørensen 1 sk. Nævner derefter Boels og Jordløse Huse, Heutholm, Stiismølle, Mattrup Mølle og Bærsnaplund. Under Grædstrup nævnes, Byen, Huse, Hovedskov, Nimdrup, Kæmpes Mølle, Rødvigsballe, Halle, Løvet, Boels og Jordløse Huse, Fugelris, Vingum og Nedergård. 18 September 1734.

1512
Fra N Thygesen, Mattrup - til H Justsen. Han har haft den ære, at modtage 2 erindringer fra Amtsforvalteren, det første i går og det andet i dag, hvorfor han under forsegling, fremsender 100 rdr, for hvilket udbedes et lille bevis. Så snart hans Kone bliver bedre, så han kan komme ud, skal i løbet af kort tid, det der er forsømt, blive oprettet. 20 November 1735.

1513
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Specification på pengene, til de Fattiges kasse i Tyrsting Sogn for 1735. Derefter navnene og beløb for Sognet, Mattrup Mølle, Stiis Mølle, Bærsnaplund, Heutholm, herunder Boels og Jordløse Huse. 19 September 1735.

1514
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Opgørelse over pengene, til de Fattiges kasse i Tyrsting Sogn for 1736, med angivelse af steder, navne og beløb. 16 September 1736.

1515
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Opgørelse over pengene, til de Fattiges kasse for 1737, i Tyrsting Sogn, med angivelse af steder, navne og beløb for 1737. 18 September 1737.

1516
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Opgørelse over pengene, til de fattiges kasse i Tyrsting Sogn for 1738, med angivelse af steder, navne. 24 Juni 1738.

1517
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Opgørelse over pengene, til de fattiges kasse i Tyrsting Sogn for 1739, med angivelse af steder, navne. 3 September 1739.

1518
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Opgørelse over pengene, til de fattiges kasse i Tyrsting Sogn for 1740, med angivelse af steder og navne. 3 September 1740.

1519
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Restance liste, for Tyrsting og Grædstrup Sogne, for pengene til de fattiges kasse, med angivelse af navne og steder. 3 September 1740.

1520
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Restance liste for Tyrsting Sogn, for pengene til de fattiges kasse for 1741, med ang af navne og steder. 29 November 1741.

1521
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård - til Hans Justsen. Henviser til Amtsforvalterens 2 skrivelser, hvorefter han har indsendt 2 opgørelser til Provsten Mag Kier i Tønning, på Herreds kasse pengene af Proprietair Godset i Tyrsting og Grædstrup, hvorfra der endelig langt om længe, er indkommet 3 mk og 13 sk fra Tyrsting og 4 mk fra Grædstrup. Henviser til 2 andre attester, som han årlig skal indsende. 22 December 1741.

1522
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Specifikation over Pengene, til de fattiges kasse fra Tyrsting Sogn for 1742, med angivelse af steder, navne og beløbene. 23 Juni 1742.

1523
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Restance liste for 1742 over pengene, til de fattiges kasse fra Grædstrup Sogn, med angivelse af navne, steder og beløbene. 16 December 1742.

1524
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård - til H Justsen. Henviser til de indsendte Mandtalslister for Tyrsting - Grædstrup Sogne, nævner også beløbene, hvorfor udbedes en kvittering. Henviser desuden til en Lejermåls Attest. 27 December 1742.

1525
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Specification over pengene, til de fattiges kasse i Tyrsting og Grædstrup Sogne, med angivelse af steder, navne og beløbene for året 1743. 23 Juni 1743.

1526
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Specification over pengene, til de fattiges kasse i Tyrsting og Grædstrup Sogne, for 1744, med angivelse af navne, steder og beløbene. 23 Juni 1744.

1527
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård - til Hans Justsen. Efter indsendte opgørelser for 1743 og 44, kan Herreds kasse pengene, for Tyrsting og Grædstrup Sognes Proprietair Gods, beløbe sig til 19 mk, når regnes for Nedergårds restance 4 sk og Christen Christensen i Halle anføres for 2 sk, i stedet for den ene han er skrevet for i 1743. Hvormed han næst hiertelig Gratulation, til forestående fornøilig Sommer, i Continuerende sundhed og velgående. 20 Marts 1745.

1528
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Specification over pengene, til de fattiges kasse i Tyrsting og Grædstrup Sogne for 1745, med angivelse af steder, navne og beløbene. 23 Juli 1745.

1529
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Specification over pengene, til de fattiges kasse for Tyrsting og Grædstrup for 1746, med angivelse af steder, navne og beløbene. 22 Juni 1746.

1530
Fra Ulsøe, Schader Præstegård. Specification over pengene, til de fattiges kasse, for Tyrsting og Grædstrup Sogne, med angivelse af steder, navne og beløbene. 22 Juni 1747.

1531
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård - til H Justsen. Henviser til modtagne skrivelse, med Amtsforvalterens forlangende, af et bevis for de 90 rdr, som hermed fremsendes, med tjenstskyldig taksigelse for hans store tjeneste og derved hafte umage og ulejlighed. Derefter mere om diverse beløb, ang Fattig kassen. 29 November 1750.

1532
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Under 12 bilag for årene 1733 - 1736 og 1748 til 1755, specificationer over pengene til de fattiges kasse i Tyrsting og Grædstrup Sogne, med angivelse af steder, navne og beløbene. Dat 1 Oktober 1734 til 28 Juni 1755

1533
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård - til Amtsforvalteren. Henviser til skrivelse fra Regimentskriver Moldrup til Provsten i Vinding, ang de fattiges kasse, hvorefter han fremsender opgørelse over samme, for Proprietair Godset for Tyrsting og Grædstrup, extract af disses indtægter, samt restanceliste. 30 December 1755.
Nævner også en Lejermåls attest.

1534
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård til H Justesen. Fremsender hermed specification, over de fattiges penge til Herreds kassen, for så vidt angår Grædstrup og Tyrsting Sogne. Desuden attest for Lejermål og Hellig Brøde. 14 December 1736.

1535
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Under 7 bilag, indsendes specification over pengene til de fattiges kasse for Tyrsting og Grædstrup Sogne, med angivelse af steder, navne og beløbene for årene 1737 til 1742, herunder restanceliste for 1739. Sidste dateret 23 Juni 1742.

1536
Fra C Schandorff, Ring Præstegård. Fortegnelse over alle dem der er, og opholder sig på Proprietair Godset i Ring og Føvling Sogne, som skal betale til de fattiges kasse. Exp: For Præstens karl Niels Olufsen, som nyder hel løn betales 2 sk o s v. 22 September 1734.

1537
Fra C Schandorff, Ring Præstegård. Memorial over, hvad Niels Jensen i Ring Sogn, for 1737, skal indsende til Amtstuen for de fattiges kasse, for en fuld Gård 4 sk, en halv do 2 sk, for Husmænd 1 sk og for Tjeneste Karle, som nyder fuld Løn 2 sk og for halv Løn 1 sk. Derefter angivelse af navne på Gårdmænd, Husmænd, Karle. 31 Januar 1736.

1538
Fra C Schandorff, Ring Præstegård. 2 Bilag med Mandtalsliste for 1742 vedrørende Ring Sogn og Brædstrup, samt Føvling, med angivelse af navne og beløb. 11 December 1742.

1539
Fra M Christensen Mosen, Vinding Præstegård. Fortegnelse over Beboerne under Proprietair Godset, i Vinding og Bryrup Sogne, som skal svare til fattig kassen, med angivelse af disses navne, stilling samt beløb. Exp: Velling By, Sr Palle Møller, forhen udlovet 1 td Rug, 1 td Bygmel desforuden forsyner nu en ældgammel fattig, nafnl Søren Pedersen 80 år, med Huusværelse og anden daglig nødtørft, siden samme fattige ikke kan leve af det hannem tillagte Korn. 16 September 1734.

1540
Fra Mourids Christensen Mojer, Vinding Præstegård. Under 6 bilag, angivelse af de Beboere som skal svare til de fattiges kasse i Vinding og Bryrup Sogne, for årene: 1735 og 1738 - 1742 med angivelse af disses navne, stilling, steder samt beløbene. 21 September 1735.

1541
Fra A Klein, Vinding Præstegård. Under 7 Bilag, fortegnelse over de Beboere, som skal svare til de fattiges kasse i Vinding og Bryrup Sogne, med angivelse af navne, steder, stilling samt pengene. 1747 - 1753. Sidste dateret 10 Juli 1753.

1542
Fra M Christensen Mojer, Vinding Præstegård. Fortegnelse over dem, der er under Proprietair Godset i Bryrup Sogn, skal svare til fattig kassen, med angivelse af deres navne, steder, stilling samt beløb. 21 September 1735.

1543
Fra H Justsen, Skanderborg. Kvittering for betalte beløb, til de fattiges kasse, Bryrup Sogn, af beboere i Velling, Nørmølle, Kolpen og Løve, med angivelse af navne. 20 December 1740.

1544
Fra H Justsen, Skanderborg. Kvittering for betaling til de fattiges kasse, for beboere i Velling, Nørmølle, Sejet, Løve og Kolpen, med angivelse af navne og beløb. 16 Januar 1742.
Bilag: Dat 24 September 1742 fra Søren Geising?, Vinding Præstegård med Mandtal.

1545
Fra R Lime, Them Præstegård. Restanceliste for Herreds kassen i Them Sogn for 1736 og 37, herunder Palle Møller, Fogstrup for Niels Nielsen, Niels Thomasen, Christen Erichsen og Rasmus Christensen i alt 1 mk. Nævner desuden no 9 Giertrud Lauridsdatter af Tømmerby, Fogstrup Niels Nielsen, nu Peder Nielsen 1 skp Rug 1 mk 8 sk. 22 November 1737.

Uden omslag:

1546
Fra H Vilsted, Schader. [Herredsfogeden]. Opgørelse over indbetalte penge til Herreds kassen, for Tyrsting - Vrads Herred, for 1732.
21 Juli 1734.

Bilag:

Om samme, dat 16 Juli 1734, med påtegning, at Kopi er sendt til Randers Amtstue.

1547
Fra F Toxverd, Nim Præstegård. Efter at alle hans advarsler og formaninger, har  været frugtesløse, overfor dem der skulle betale til de fattiges kasse, og han dagligt har haft overløben af Almisselemmerne, nødes han nu til, at indsende denne restanceliste over Beboere i Nim og Brøstenbro, med angivelse af disses navne, samt beløbene. 5 Januar 1742.

1548
Fra P Nørholm, Østbirk Præstegård. Fortegnelse og beregning, over alle dem som boer og opholder sig i Østbirk og Yding Sogne, som skal svare til de fattiges kasse. Derefter navne, steder, beløb og stilling. [Også de fattiges navne, gamle, vanføre etc]. 18 November 1734.

1549
Fra A J Krag, Lundum Præstegård. Inddeling til de Fattiges Væsen i Lundum og Hansted Sogne over, hvad enhver skal betale til de fattiges kasse, med angivelse af steder, navne, stilling samt beløb. 20 Oktober 1747.

1550
Fra Anders Krag, Lundum Præstegård. Fortegnelse over de fattige, som bør nyde Almisse i begge Sogne, Lundum og Hansted, med angivelse af disses navne og steder. 28 December 1750.

1551
Fra P F Toxverd, Lundum Præstegård. Fortegnelse over de fattige i Handsted og Lundum Sogne, med navne, fødested, alder og svagheds beskaffenhed, samt hvad enhver nyder til ophold, og hos hvem han det nyder for året 1734. Ingen dato 1734?.

Bilag:

Om samme, att af Glud, P Nørholm og Krag.

1552
Fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård. Fortegnelse over, hvad der af Beboere i Gangsted og Søvind Sogne svares til de fattige, med angivelse af Navne på yderne, hvad der svares af Mel, Byg, Gryn og Penge, samt navne på de fattige, hvad de får og af hvem. 16 Juli 1747.

1553
Fra Jens F Olsen Zeuthen, Elbæk Præstegård. [Gangsted]. Fortegnelse og beregning, over det som er lovet af Rug, Byg og Gryn, til de fattige i Gangsted og Søvind Sogne, med angivelse af steder, navne og mængde, samt navne på de fattige. 23 November 1734.

1554
Fra P Benzon, Nebel. Fortegnelse over de fattige i Sognet, som i indeværende år er tillagt Mel, Gryn, Malt og Penge, med angivelse af disses navne m m. Ingen dato 1734.

1555
Fra P Benzon, Vær Præstegård. Fortegnelse over dem, der i Vær Sogn svarer til de fattige, af Rug, Byg, Malt, Gæs, Flæsk og penge, med angivelse af disses navne, samt navne på de fattige, som modtager fra samme for året 1734. 13 December 1734.

Bilag:

Uden dato og underskrift. Hvoraf fremgår at Forvalter Schierenbeck, på Herskabets vegne, begærede, at denne forretning måtte tilføjes, at som Mag Benzon har forklaret, at de mange fattige her i Sognet, i disse forbigangne åringer, er blevet forsynet upåklagelig, og ej heller kan siges, at nogen af dem, siden forordningen om de fattiges underholdning, har løbet omkring for at Betle, hvilket Herskabet vil forsikre, ikke heller skal ske fremover etc.

1556
Fra I Steenstrup, Torrild Præstegård. Forklaring om hvad Beboerne under Proprietair Godset i Vedslet Sogn, nemlig i Vedslet og Assendrup Byer, skal svare til de fattiges kasse, med angivelse af navne, stilling, samt mængden af Rug, Byg, Gryn og Penge, og de fattiges navne. 16 November 1734.

1557
Fra Mourids Christensen, Vinding Præstegård. Sogne kassens beregning for 1732 og 33, ang Proprietair og Strøgodset i Tyrsting Herred, for Sognene Vinding, Bryrup, Ring, Føvling, Grædstrup og Tyrsting Sogn med ang af beløb. 16 September 1734.

1558
Fra Mourids Christensen Mojer, Vinding Præstegård. Fortegnelse over de fattige i Vinding Sogn, som nyder Almisse, og hvorledes de efter Forordningen, er tillagte deres portioner, med angivelse af deres navne, og hos hvem de får det tillagte. 16 September 1734.

1559
Fra C Scandorf, Ring Præstegård. Fortegnelse over de fattige i Føvling Sogn, som har Almisse fornøden, med angivelse af deres navn, alder, svaghed, hvad de modtager, med att om samme. 22 September 1734.

1560
Fra C Scandorf, Ring Præstegård. 29 Februar var, efter Hans Justsens begæring, Sogne Præsten Christian Scandorf af Ring, tilligemed sine medhjælpere Jacob Sørensen, Føvling og Rasmus Pedersen i Åstrup, forsamlede i Jacob Sørensens Hus, for at dele den afdøde Mette Muhles portion, bestående af 19 skp Mel, 1 skp 3 fc Malt til de andre af Sognets fattige, og blev det da delt som følger. Derefter navne samt mængde. 18 Marts 1736.

1561
Fra C Scandorf, Ring Præstegård. Opgørelse over de fattige i Ring, som haver almisse fornøden, med angivelse af deres navne, alder og svaghed, og hos hvem de får det tillagte Mel og Malt. 22 September 1734.

1562
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård [Klovborg]. Extract af den faldende indtægt for de fattige, og udgiften deraf til enhver for Tyrsting og Grædstrup Sogne, med angivelse af de ydendendes og fattiges navne. 10 December 1735.

1563
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård Specification over, hvad der svares, til de fattige, med angivelse af disses navne, steder, mængde Rug Mel, Byg Malt og Penge, samt modtagere af samme. 10 December 1735.

1564
Fra H Ulsøe, Schader Præstegård. Fortegnelse over de Almisselemmer, som findes på Proprietair og Strø Godset i Tyrsting og Grædstrup Sogne, hvad de er tillagt af Rug Mel, Byg Malt og Penge, med angivelse af navnene, alder m v, samt hos hvem de skal have det tillagte. 20 September 1734.

1565
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue - til Præsterne i Ring, Schade og Vinding. Henviser til Amtmandens ordre, ang afholdelse af forretningen om de fattiges væsen, at han forinden behøver oplysning om kassernes tilstand, da han aldeles intet har hørt om samme, så udsendes dette omgangs brev, med anmodning om, at der snarest bliver indsendt de resterende Mandtal, hvad enhver har antegnet sig for, at yde til de fattige etc. 22 Oktober 1742.

Omslag:

Mandtallet fra Præsterne i Vor Herred fra 1734 til 1758 års udgang.

1566
Fra P Nørholm, Østbirk Præstegård. Mandtalsliste over dem der under Proprietairgodset, i Østbirk - og Vestbirk, svarer til Herredets Fattigkasse, med angivelse af stednavne og person navnene, samt hvad der svares i penge. Ingen dato. 1742.

1567
Fra J Steenstrup, Torrild Præstegård. 17 stk Mandtalslister for årene 1734 - 1750 for Vedslet og Assendrup Sogne, med angivelse af de ydendes navne, steder, samt beløb. Sidste dateret 17 November 1750.

1568
Fra P Benzon, Vær Præstegård. 8 stk Mandtalsliste for årene 1734 – 1741, over alle dem som boer, og opholder sig i Nebel Sogn i Vor Herred, som efter Forordningen af 24 September 1708 og 6 Oktober 1731, skal svare til de fattiges Kasse, med angivelse af navne, steder, samt hvad der svares af penge. Sidste dato 16 Marts 1741.

Notat på bilag 1741:
De Nebel Mænd har endnu for dette år, ligesom i det forgangne, det fattige Barn Karen Andersdatter, som de hidindtil så Christelig og priselig har forsynet med Føde, Klæde og  Skolegang, selv om den sum de kunne tilkomme at svare til Herredskassen, ikke har været tilstrækkelig.

1569
Fra P Bencon, Vær Præstegård. 7 stk Mandtalslister for årene 1745 - 1751, over dem der boer og opholder sig i Vær og Nebel Sogne, som efter Forordningen skal svare til de fattiges kasse, med angivelse af navne, steder, samt beløbene og Korn m v, på enkelte af dem også navnene på de fattige, samt hvad de er tillagt. Sidste bilag dat 14 Januar 1751.

1570
Fra P Benzon, Vær Præstegård. 3 stk Mandtalsliste for Vær Sogn, for årene 1734, 1741, 1743, - med angivelse af navne, steder, samt hvad der af samme skal svares til de fattiges kasse, 1741 med et uddybende notat. Sidste bilag dateret 19 April 1743.

1571
Fra J F O Zeuthen, Elbæk Præstegård. Mandtalsliste for 1734, over dem som opholder sig i Gangsted og Søvind Sogne, som efter forordningen skal svare til de fattiges Kasse, med angivelse af steder, beløb og varer. 23 November 1734.

1572                             
Fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård. 4 stk Mandtalslister for 1737 - 1742, over alle dem der bor i Gangsted og Søvind Sogne, som efter forordningen skal svare til de fattiges kasse, med angivelse af navne på Gårde - og Husejere ect, Karle, steder, samt hvad der skal svares. Den sidste med uddybende påtegning, dateret 9 November 1741.

NB. Bilaget for 1741 indeholder 7 Kerner fra Korn.

Bilag:
Til 1738, af Herredskassens penge, i henseende til Hellig Brøde, er der fra en del Bønder i Gangsted, Toftum og Leerdrup indbetalt 2 mk 12 sk til Amstuen i Skanderborg.

1573
Fra L H Jordhøj, Elbæk Præstegård. 7 stk Mandtalslister for årene 1747 - 1742 + 1747 – 1751, over dem der i Gangsted og Søvind Sogne, skal betale til de Fattiges kasse, med angivelse af navne på Ejere, Karle med hel eller halv løn, stilling, samt hvad enhver skal svare. Sidste dateret 10 Januar 1752.

1574
Fra S Glud, Ørridslev. 11 stk Mandtalsliste for årene 1734 - 1741, over dem der i Ørridslev og Tolstrup Sogne, skal svare til de fattiges kasse, med angivelse af navne, stilling, etc. Sidste dat Kattrup Præstegård 20 Juli 1741.

1575
Fra Schandorff, Kattrup Præstegård. Mandtalsliste for 1750, over dem der i Ørridslev og Tolstrup Sogn, skal betale til de fattiges kasse, med angivelse af stilling og hvad de skal betale/har udlovet af penge eller Korn, samt angivelse af de fattiges navne. 7 December 1750.

1576
Fra S Glud, Kattrup Præstegård. 5 stk Mandtalsliste for 1737 – 1741, med angivelse af navne, stilling, hvad der af Beboere i Tolstrup, skal svares til de fattiges kasse af Penge eller Korn. Den sidste dateret 22 Juni 1741.

1577
Fra F Schandorff, Tolstrup. 2 bilag, opgørelse med angivelse af navne og penge ydelser, på de Beboere, der skal svare til de Fattiges kasse, med kvittering for det modtagne beløb 3 mk 9 sk, fra Sognefogeden i Gedved, samt navne på beboerne i Gedved Tolstrup, herunder hvad der skal svares af Rug, Byg, Mel og penge. Ingen dato 1747.

1578
Fra P F Toxverd , Hansted og Lundum. 8 stk Mandtalslister for årene 1734 + 1736 – 1742, med angivelse af navne, stilling, sted, på dem der skal svare til de fattiges kasse, af penge/Korn. Den sidste dateret 2 Januar 1742.

1579
Fra Anders Krag, Lundum Præstegård. 2 stk opskrifter, for årene 1747 og 1750, på de penge som årligt, efter Øvrighedens ordre, skal betales til de fattiges kasse af de navngivne beboere i Lundum og Hansted Sogne, med angivelse af stilling, navne på Karle og Drenge etc. Den sidste dateret 28 December 1750. 

1580
Fra P Nørholm, Østbirk. 3 stk fortegnelser for årene 1734 + 1741 + 1751, over de penge der er indkommet, fra de Beboere i Østbirk Sogn, som skal svare til Fattig kassen, med angivelse steder, navne, også på Karle og Drenge, samt hvad hver enkelt skal svare. Uden dato 1751.

1581
Fra H J Seidelin Smith, Ovsted Sogn. 7 stk Mandtalslister for årene 1734 - 1740, med angivelse af navne og stilling, på dem der i Sognet skal svare til Fattig kassen, samt hvad de skal yde. Ingen dato 1740.

1582
Fra F H Toxverd, Nim Præstegård. 3 stk Mandtalslister for årene 1734 + 1735 + 1742, med angivelse af navne, også på Karle, stilling, steder, ejernes navne, samt hvad der af hver skal svares til de Fattiges kasse af Mel, Malt, Gryn og penge. Sidste dateret 31 Gbr [Oktober] 1742.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 48 LAV B5 C - 113 år 1758.

 

Begyndt pakke no 49 LAV B5 C - 114 År 1759


Skanderborg og Åkjær Amter 1661 - 1799.

        
Afgivelser 1759:

1583
En pakke Anordninger

Et Rescript af 14 April ang Execution af Straf for grow Tyverie

Et do af 20 April ang Tørsting Vrads Herreders Tinghuses flytning til Kloeborg

Et do af 5 Oktober ang Hans Kjeldssted i Horsens

Et do af 15 Oktober ang Voer og Nim Herreders Ting at holde i Horsens

En pakke Kancellie Breve

En do Rentekammer Breve

En do Gen Land Oec og Kam Kollegie Breve

En pakke Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus

En do med Amtmændenes Breve

En do med Regimentskriver Moldrups Breve

En do med Horsens Byes Breve

En do med Skanderborg Byes Breve

Skanderborg Fattig Regnskab

En pakke ang Skanderborg Slot og øvrige Kongl Bygninger

Et Skiftebrev efter Michel Johansen i Torp

En pakke vedkommende rehenterende? Delinqvent omkostninger

En do med Vei og Broevæsen

En do med Sessions og Lægdsvæsen

En do ang Kirker og Skoler

En do ang Skov og Jagtvæsen

En pakke indberetninger m m ang Land [beskadiget] genstande

En indberetning om Fartøjer

En pakke ang uafgjorte Suppliqver

En do ang Stutterier og Staldstude

En do med forskellige Breve og Dokumenter


Omslag:

Forskellige Breve og Documenter.

 
1584
På bagsiden af omslag: Fra Th Boserup, Ebeltoft. Indberetter, at der intet er forefalden ved Tinget, hvoraf noget tilfalder Christianshavns Kirke. Att af Ditlefsen. 3 Januar 1759.

1585
Fra E Houed, Vengegård. Han har modtaget Amtmandens skrivelse, hvori han pålægges, uden ophold, til Rentekammeret, at indsende behørige regninger med Amtstuens original kvitteringer m v, for forpagtningen af Familie Skatten i Amtet for årene 1746 til 1757, hvilket han skal holde sig efterrettelig. 26 Februar 1759.

1586
Fra H Ammidtsbøll, Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse, hvori hun er pålagt, at sørge for indsendelsen af diverse papirer til Cammer Coll, for årene 1737 - 38 – 39, angående Familie og Folkeskatten i Amtet. Angiver at hendes Bror døde i 1757, og Enken nu boer i Hvirring, til hvem hun har videregivet ordren, hvorefter hun håber, at denne hurtigst muligt vil indsende det ønskede. 23 Februar 1759.

1587
Fra A Bjørn, Thestrup. Henviser til modtagne Brev, med indlagte klage fra Aftægtsmanden Jens Rasmussen, Ørridslev, over Svigersønnen Simon Rasmussen af 18 hujus, med Amtmandens resolution. Han har haft begge parter hos sig, og formanet dem til enighed, men uagtet dette, må han fornemme, at selv om den oprettede contrakt mellem dem, pålægger Aftægtsmanden, at hjælpe med fornøden arbejde og tilsyn ved stedet, har han hidtil nægtet at gøre dette, og alligevel vil påstå sin fulde aftægt. Fremgår videre, at Svigersønnen skal svare det samme i aftægt som en hel Gård, uanset stedet kun er på 2 tdr 3 skp og 2 alb Hartkorn, og der desuden var en stor brøstfældighed, da Jens Rasmussen fratrådte. Simon Rasmussen har tidligere klaget over den manglende hjælp, hvor Basballe da, uden resultat, formanede Svigerfaderen til at overholde det aftalte. Bjørns 4 Bønder i Ørridslev, har ligeledes klaget over, at de i år er pålagt højere afgift, end sædvanlig, til de fattige, da den er højere end de evner, bedes Amtmanden sørge for nogen nedsættelse. 22 Januar 1759.

Bilag:

Opgørelse over, hvad nævnte Bønder skal svare til de fattige,
for 1756: Rasmus Jensen 1 skp Rug 2 skp Byg 1 fc Gryn - Simon Rasmussen det samme, Mads Jensen 2 skp Byg 1 fc Gryn og Anders Madsen 1 skp Rug 1 skp Byg 1 fc Gryn.
1756 her er de 3 første nedsat med 1 skp Byg og den sidste uændret.
1758 er nævnte ændring sket, således Rasmus Jensen, Simon Rasmussen og Anders Madsen svarer 1 skp Rug 1 skp Byg 1 fc Gryn og Mads Jensen 1skp Byg 1 fc Gryn.

1588
Fra Niels Andersen m fl, Grumstrup. De underskrevne Mænd tilstår, at de Torn på Byens Mark som kaldes Holm, har hørt under den Gård som Hans Sørensen nu påboer, og det også i 2 af hans formænds tid, nemlig Anders Jensen og Michel Andreasen, i forbindelse med, at nogle nu vil bemægtige sig samme. Sign: Niels Andersen, Søren Ollesen, Anders Ollesen, Peder Jørgensen, Jens Laursen og Rasmus Jørgensen. 11 April 1759.

1589
Fra H Kålund, Kattrup Præstegård. Ved tiltrædelsen af sit Embede sidste år, var der adskillige Husmand og Huskvinder i Kattrup, Ørridslev og Tholstrup Sogne, som ikke ville give ham den, efter Loven, befalede Høstdag, hvilket han, da Høsten nu igen står for døren, må henvende sig om, med bøn om, at Amtmanden vil hjælpe ham til opnåelsen af sin ret, således Sognefogederne får ordre til, i givet fald, at foretage udpantning. 24 Juli 1759.

1590
Fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård. Indberetter, at en Kvinde Else Rasmusdatter er blevet voldtaget af et i Præstegården, opholdende vanvittigt almisselem Påsche Jensen. Kvinden opholder sig hos sine Forældre, som intet vidste om svangerskabet før de hørte Barnet græde, Hun bekendte da, at hun i Marken var blevet voldtaget af Påsche Jensen, hvilket han også selv har tilstået. Efter angivende, skal han også have forsøgt dette mod andre. Spørger om han ikke, både for det der er sket, og for at undgå videre, bør indsættes i Manufactur Huset nogle år, eller på livstid, alt efter Amtmandens afgørelse. 23 April 1759.

1591
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. Nu i Morges er Peder Espensen i Hørnings 9 uger gamle Spædbarn død. Eftersom ingen har set på dets død, der skete i Sengen, medens det var i Moderens Arm, dog ikke ved Brystet, tør han ikke undlade, at bede Amtmanden lade Barnet besigtige, før der kastes Jord på. Worsøe har sammen med Naboen set på Barnet, og ikke fundet noget tegn på dødsårsagen. Moderen siger, at Barnet var vågen sammen med hende, men at hun derefter faldt i søvn. Forældrene er meget vedmodige og sorrigfulde, over at miste deres eneste Barn. 14 Juni 1759.

Bilag:

Dat 14 Juni 1759 fra Amtmanden, eftersom der ikke er fundet noget tegn på Barnets død, medens Moderen var faldet i søvn, må det efter sædvane bestædiges til Kirkegård og Jord påkastet, ligesom forældrene, for sådan uforsigtighed, og efter tilbud, udstår Kirkens Diciplin.

1592
Fra N Hiersing Sparre, Ring Præstegård. Der er i disse dage, til Bredstrup By i Ring Sogn, ankommen en fattig omløberske, der om Natten har gjort Barsel med en Dreng hos Husmanden Jens Piig. Barnet er derpå næste Søndag Dom Prma p Trinit døbt med navnet Jens. Som Barnefader er udlagt Peder Nielsen af Skjoldelev, under Frisenborg, Moderen angiver sig som Maren Nielsdatter af samme By. Han har pålagt dem hun opholder sig ved, at være ansvarlige for hende, indtil Amtmandens bestemmelse om det videre er truffet. 8 Juni 1759.

1593
Fra H Kålund, Kattrup Præstegård. Der er i disse dage, ankommet en ubekendt Mand og Kvinde til Gedved, hvor de har indlagt sig hos Michel Simonsen, der beboer et Hus, på en af de Gårdes grund, som Oberst de Grabow købte af Madame Sal Schandorph. Kvinden som kalder sig Chirstine Jensdatter, har nu født en Datter. Manden navngiver sig som Christen Gregersen, og begge udgiver sig som ægtefolk, som de vil bevise med indlagte. At det ikke forholder sig således, vil Amtmanden erfare af Sognepræsten i Saxild - Nølev von Heyns attest på Passet, der formentlig er falsk, i det mindste kommer Lieutenant Rantzaus [underskrift] ikke overens med det, Kålund tidligere har set med hans navn. Barnet bliver i Morgen døbt i Tholstrup Kirke, og Michel Simonsen, hvor de har til Huse, bliver pålagt at sørge for, de ikke bortdrager, før Øvrighedens bestemmelse foreligger. 17 November 1759.

1594
Fra P Benzon, Vær Præstegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvori han befales at møde med den unge Frideric Edler Schierenbechs, ved hans Farbroders Formynder regnskabs aflæggelse hos Amtmanden, den 4 Oktober, hvilket også ville blive efterlevet, hvis ikke Schierenbechs afrejse, og befordring til Sjælland, forinden var bestemt, hvor Benzons Bror havde lovet at følge ham til København. Beder om ændring til Tirsdag førstkommende, hvilket Præsten i givet fald, vil meddele Mons Schieringbech på Merringgård. 21 September 1759.

1595
Fra H Vilsted, Sønderdahl. Efter forlangende tilstår han, som Herredsfoged i Tyrsting - Vrads Herred, at Tyrsting By, som tilhører Justitz Råd Thygesen, ikke er over 2 Mil fra Mindstrupgård, men så vidt han kan skønne 1 3/4 Mil. 28 September 1759.

1596
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. Henvender sig, ang et 14 dage gammelt Spæd Barn, der er i går Nat døde hos Forældrene, Jens Knudsen Soldat i Fregerslev, uden at de eller andre har set det. Barnet blev straks efter beset af Nabokonerne, der ikke fandt det ringeste tegn, på at det var lagt til Døde, men visselig formodes, at det af en hastig Død er overfaldet, og især af et indvortes rørelse af et slag, siden det efter fødselen har skreget og grædt meget. Spørger om han uden videre lovlig syn og besigtelse, må kaste Jord på den døde. 18 Oktober 1759.
Påtegnet 19 Oktober af Amtmanden, at Sognefogeden med et par Mænd, og de Nabokoner som har synet Barnet, skal påtegne dette, om Døden kan skyldes Forældrenes uagtsomhed eller forsømmelse, alt til nærmere foranstaltning om Jordefærden.

Påtegnet af A I S - N N S - Christen Rasmussen - Giertrud Mikelsdatter samt en Kone mere, at der ikke fandtes tegn på uagtsomhed etc.

1597
Fra J P Møller, Adslev Præstegård. Nærværende Mand Dines Simonsen i Jexen, behagede Gud i går 3 timer før Solnedgang, at hjemsøge med den store Hjertesorg, at hans yngste Datter druknede i en lille Vandpyt i hans egen Gård. Præsten lod straks 2 Mænd syne Barnet, jvnf vedlagte attest. Amtmandens videre bestemmelse udbedes ang Jordefærden. 31 August 1759.

Bilag:

Dat 31 August fra Rasmus Jørgensen og Søren S R S Rasmussen, attesterer at de i Præstens overværelse har synet nævnte Barn, hvorpå der ikke fandtes noget tegn eller andet til Dødsårsagen, udover at Maven var stor og Vandet flød ud af hendes Mund.

1598

Fra H Vilsted, Sønderdahl. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf ses de Nådige Herrers ordre og befalinger, ang flytningen af Tyrsting - Vrads Herreders Tinghus fra Tinghoels Dalen til Klovborg. Henviser til Tingsvidnet af 23 Maj, hvorefter man ved en Licitation, skulle undersøge om andre ville påtage sig dette, for mindre end det overslaget angiver. Skriver videre, at få dage efter synet var foretaget, måtte han lade Tinghuset nedtage, og Tømmeret føre til Klovborg, siden han ikke var sikker på det ikke ellers ville blive stjålet. Nævner også en mulig igangsætning af opførelsen, hvis det skal være færdigt før Vinteren, ligesom han håber på, at få sine omkostninger dækket.
31 August 1759.

1599
Fra H Vilsted, Sønderdahl. Henviser til den vedtagne beslutning, om flytning af Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus til Klovborg. Han har i den forbindelse den 21 Maj, ladet 4 Mænd syne det i Ting Hoelsdalen stående Tinghus, såvel som de Brædder der er lagt i forvaring i Nørre Snede, samme Synsmænd lavede samtidig et overslag over, hvad det ville koste, at nedbryde, flytte og opsætte igen i Klovborg, samt anskaffelse af det, der af skarns Mennesker er bortstjålet og spoleret. Henviser til Tingsvidner 8 Maj 1754 og 22 Juni 1757. Man vil se, at der til flytningen m v vil medgå 34 rdr 1 mk 2 sk. Han har talt med Justitc Råd Thygesen, om udvisning af en plads i Klovborg, ligesom han på andre måder har forberedt flytningen. 14 Juni 1759.

1600
Fra Peder Sørensen, Skjørring. På Birkedommer Munchebergs vegne, har han sammen med Rasmus Jensen og Simmon Frandsen af Skjørring, synet og besigtiget et liden Pigebarn, 11 dage gammel navnlig Dorret Rasmusdatter, som hos Moderen Karen Nielsdatter, gift med Gårdmand Rasmus Jørgensen, fandtes død i Sengen, uden nogens vidende. Der fandtes intet tegn på årsagen, ud over Sygdom og svaghed, hvilket bevidnes af Husets Folk og Naboer. 17 Maj 1759.

Notat:
18 Maj givet resolution om Barnets begravelse.

1601
Fra Grabow, Urup. [Se tidligere]. Henviser til den i morges modtagne skrivelse, af gårds dato, med vedlagte og synligt falske Pas på de 2 løsgængere i Gedved, en Mand og en Kvinde, opholdende sig hos Michel Simonsen. Grabow sendte straks sin Fuldmægtig til Gedved, for at examinere sagen og sikre sig Manden, men ved ankomsten fandt de kun Kvinden siddende med det nyfødte Barn, medens hendes såkaldte Mand Christen Gregersen, om Morgenen var gået ud, for at søge hjælp hos godt Folk. Da man således ikke kunne foretage sig videre, end at pålægge Lægdsmanden, at han sammen med de andre Bymænd skulle passe på Kvinden, og søge Manden anholdt og bragt til Skanderborg. Mener sagen er ham uvedkommende, og nævner at Michel Simonsen boer frit i et Hus, under Gårdmanden Bertel Jørgensen. 14 November 1759.

Omslag:

Uafgjorte Suppliquer.

1602
På bagsiden af omslag: Fra F Worsøe p t Notarius, Vejlby. Udi året 1759 er der ved den Gejstlige Ret i Sønder Herred, ingen Bøder faldet til Kongens kasse. 31 December 1759.

1603
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Efter givne ordre, meldes at der ikke i Distriktet, er anmeldt om nogen henvendelse til Kongen eller Coll, hvorpå der ikke er falden nogen afgørelse. 17 Januar 1760.

1604
Fra A Flensborg, Horsens. Ved skrivelse til Sognefogederne m v i Voer Herred, har han forespurgt, om nogen har indgivet suppliqve eller andet til Kongen eller Coll, hvorpå der ikke er falden nogen resolution, men ingen anmeldelser modtaget. 31 December 1759.

1605
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Jvnf allernådigste Rescript af 31 December 1757, anmeldes at ingen har rettet henvendelse til Majestæten eller Coll, hvorpå ikke er modtaget svar. 10 Januar 1759.

1606
Fra A Flensborg, Horsens. Efter sket undersøgelse hos Sognefogederne i Vor Herred, anmeldes at der ikke i afvigte år 1758, af Almuen m v er rettet nogen henvendelse til Kongen eller Coll, hvorpå der ikke er falden nogen afgørelse. 30 December 1758.

1607
Fra H Vilsted, Sønderdahl. Indberetter, at efter hans vidende, er der ikke af nogen i hans Distrikt, indsendt Memorialer eller forestillinger til Coll, hvorpå der ikke er modtaget svar. 30 December 1758.

Omslag:

Stutteri og Staldstude.

1608
På bagsiden af omslag: Fra H Vilsted, Sønderdahl. For nærværende tid, indberettes som sædvanlig Kornpriserne m v, alt pr td: Rug 2 rdr 4 mk - Byg 1 rdr - Havre 5 mk - Boghvedegryn 2 rdr 4 mk, et lispd Smør 1 rdr 2 mk og 1 lispd Flæsk 3 mk. 30 December 1752 [År bemærket].

1609
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Han har solgt 50 Stude til Sr Anker Rasmussen fra Binderup, som ved hans forpagtning er opstaldet på Gården. Køberen bor på den Sønder side af Kolding Toldsted, og Dyrene uddrives den 20 April. 28 Mart 1759.

1610
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Af de tidligere angivne Øxen, er der solgt 50 til Cancelli Råd Jørgen Hvads. Efter aftale, sker uddrivningen til Tirsbæk sidst i April, hvorefter de skal Græsses sammesteds. 10 April 1759.

1611
Fra Hygum, Mattrup. Anmeldes, at der af de opstaldede Øxen er solgt 56 til Hr Postmester og Hof Slagter Heug i København. 26 Januar 1759.

1612
Fra P Deichmann, Urup. Af de i denne Vinter opsatte 152 Stude, er der solgt 138 til Sr Claus Schrøder fra Husum, som agtes uddrevet over Kolding. 22 Januar 1759.

1613
Fra P Deichmann, Urup. Efter meget kærkomne og beærede, er den omskrevne Vej over Holtvad i dag taget under vedbørlig reparation, såvidt hans Herres ejendom strækker sig, på hin side af Lundum og Tolstrup Sogne, så han forventer at Vejen bliver ganske forsvarlig og god, om der ikke vil falde for meget Regn, så han venter ikke der falder nogen klage over deres andel, som Ladefogeden er beordret, at besørge bragt i muligste god stand. I går hørte han at Kobben? skulle til Auction næste Mandag, ønsker om muligt, at modtage nærmere om conditionerne. 4 April 1759.

Notat:
Foruden indberetning, om de 148 solgte Stude til Clås Schrøder, er der solgt yderligere 3 til samme.

1614
Fra C L Bloch, Fruering Præstegård. Attesterer, at der ikke hos ejeren til hosfølgende Stude, Sr Jens Leth på Rindelevgård, hverken er, eller i lang tid har været nogen Kvæg svaghed, heller ikke hos Beboerne her i Sognene, hvilket Gud også fremdeles afvende. 22 Juli 1759.

1615
Fra Anders Nielsen, Låsby og Olle Madsen, Tostrup [Toustrup Nærværende Peder Christensen fra Handest, har, af os underskrevne, på Skanderborg Marked, købt 50 Stude, som han agter at sælge på Sjælland. Attesteres at de er friske og sunde, fri for alle smitsomme Sygdomme, eftersom der ikke har været nogen sådan, siden den almindelige kvægsvaghed grasserede. 
Skanderborg Ladegård 7 September 1759.

1616
Fra C L Bloch, Fruering Præstegård. Attesterer, at der hos Ejeren af de hosfølgende 14 Stude, Jens Leth på Rindelevgård, såvel som her i Sognene, hvor disse er købte, ikke er nogen Kvæg svaghed. 8 September 1759.

Notat:
Desuden har samme købt 8 af Skanderborg Ladegård, sign N Moldrup.

1617
Fra J Østengård, Sneptrup Præstegård. Attesterer, at de 24 Stude Jens Leth i Rindelevgård har indkøbt her og i Tammestrupgård, er friske og sunde. 11 Oktober 1759.

1618
Fra Niels Nielsen, Låsby og Jens Madsen, Toestrup [Toustrup Skanderborg Ladegård. Nærværende Peder Haslum, har af os købt 50 Stude, som han agter at drive til Sjælland. Attesteres, at de er fri for alle slags smitsomme svagheder, siden ingen svaghed har været hos os, siden den almindelige Kvæg svaghed. 25 Oktober 1759.

1619
Fra N Buch, Skanderborg. Efter Jens Leth fra Rindelevgårds beretning, skal han have købt 14 Stude i Stilling og Skanderup Sogne, hvorpå meddeles ham Attest, at ingen Kvæg syge er her på nuværende tid. 2 Maj 1759.

1620
Fra C L Bloch, Fruering Præstegård. Attesterer, at de af Beboeren på Rindelevgård Jens Læth, hosfølgende 16 Stude, ikke er eller findes nogen Kvægsvaghed, ligesom det heller ikke findes i Sognene. 5 Maj 1759.

1621
Fra Anders Rasmussen, Kalbygård. Nærværende Anders Læth har i Låsby Sogn købt 30 Stude, hvorefter kan attesteres, at vores kreaturer er friske og sunde. 15 Oktober 1759.

1622
Fra Christen Jonasen m fl, Forlev. Efter begæring, meddeles Povl Nielsen Låsby, denne attest på sundheden for følgende Stude, Christen Jonasen 12 - Tomas Jensen 6 - Anders Dørrup - 6. 21 September 1759.

Bilag uden dato:
Attest fra Anders Nielsen til samme Povl Nielsen, for 8 Stude købt hos Simon Knudsen, Kalbygård, 12 hos Anders Nielsen, Låsby, 6 hos Søren Søndergård, ibidem.

1623
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Jvnf Forordningen, indberettes at der til forestående Vinter opstaldes 40 Øxen. 21 Oktober 1759.

1624
Fra S Hygum, Mattrup. Anmeldes, at der i år bliver opstaldet 112 Øxen.
30 November 1759.

1625
Fra Deichmann, Urup. Indberetter, at der på Gården opstaldes 152 Stude. 
17 November 1759.

1626
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Indberetter, at der denne Vinter opstaldes  70 Stude ved Gården.
30 November 1759.

1626b
Fra Justitsråd Teilmans Fuldmægtig, Ristrup. Indberetter, at der i denne Vinter opstaldes 100 Stude.
20 November 1759.

Omslag:

Indberetninger m m angående Landoeconomiske Gjenstande.

1627
Fra Christiansborg Commissionen, København. Blandt de forslag der er indkommet, som Kongen ønsker undersøgt, ang Landvæsnets fremme og nytte, er følgende 4 poster, hvorledes det bedst kan iværksættes, så at ikke alene de ellers nuhavende ulejligheder, men endog de vanskeligheder, som i et eller andet tilfælde måtte synes, at være imod, den dermed i sig selv tjenlige forandring. Forslagene drejer sig bl a om:

1)
Hvorvidt de visse steder værende Overdrev kunne deles, således enhver kunne have sin del, og frihed til at indhegne samme o s v.

2)
Forslag om opsætning af Gærder, eller kastes Grøfter omkring Byens Mark, således disse [enhver] kunne have samme for sig selv.

3)
Hvorvidt Lodsejerne kunne få sin andel af fællesjorden indhegnet etc.

4)
Hvorledes der kunne foretages oprensning af alle fælles Åer, samt fælles Moser og Moradser afvandet ved kastning af Grøfter, således der fremkommer mere, og bedre Engbund og Agerland. Derefter betænkning m v om samme.
4 Maj 1759.

2 enslydende bilag.

1628
Fra Proprietairerne, Skanderborg Amt. Kopi [40 sider] af indkomne forklaringer, betænkninger fra Godsejerne, ang landvæsenet. 1ste fra Fr Schach, Sal Christian Rathlou, Rathlousdal, der henviser til foranstående cirkulations skrivelse af 2 Juni, skriver derefter, at der ikke under Rathlousdal og Gersdorphslund findes noget Overdrev, af den beskaffenhed, der med særlig indhegning har været, eller kan aflukkes, da de fleste Byer og fast alle ej har nogen fælles Fædrift, men enhver Bonde i Byerne, eftersom de har Jords vurdering, udlægger til Heste og Koe Tyring [Tøjring], ligesom de finder deres jord så bekvem, at de udi Tyre [Tøjr] imellem Kornet kan holde deres Creaturer, uden skade for Naboen. Under 2den post fremfører hun, at Byerne under Godset, til dels er forsynet med Diger og Grøfter, hvor Markerne støder sammen med andre Byer, dog undtagen Smejerup under Gersdorphslund, der består af 4 Gårde, og hvis de skulle tage Mark skel mod de tilstødende Byer, nemlig Ørting, Randlev og Gosmer, blev de aldeles ruinerede, desuden har de hverken Staver eller Gærdsel på deres Marker til et favns Gærde o s v. Også fra de andre Godsejere. Dat Ristrup 10 September 1759.   

Omslag:

Skov og Jagtvæsen.

1629
På bagsiden af omslag: Fra Hans Hiersing m fl, Skivholme. Indberetter, at der ikke i 1759 er faldet Publique Bøder, ved den Gejstlige Ret i Framlev Herred, hvoraf skal svares til Justits kassen. 28 December 1759.

1630
Fra C von Gram, København. Da Skov og Jagt Sessionen, jvnf Forordningen af 26 Januar 1733 for indeværende år, skal afholdes i Skanderborg den 21 Juni, bedes dette bekendtgjort for alle vedkommende, således alt kan være parat til angivne tid, ligesom Amtmanden, sammen med øvrige Deputerede behageligt vil indfinde sig. 7 April 1759.

1631
Fra K Trolle, Møllerup. Henviser til modtagne skrivelse fra von Gram, vedlagt diverse Dokumenter, hvortil han har fundet følgende at erindre, hvorfor han udbeder sig Amtmandens mening om samme, og såfremt denne ikke har noget imod disse poster, da proponere det, der vedrører Sessionen for de andre Deputerede, for at høre deres mening om samme. Nævner derefter 3 post, at endskønt der ikke ved nogen Gerningsmand, under ransagning ved et og andet Skovtyveri, er fundet nogle beviser, skulle dog den eller de, som har opsigt med Skoven, jvnf Kongelig resolution af 7 April 1740, foruden aflægning af Ed, om at han ikke ved hvem der er Gerningsmanden, formedelst efterladenhed med opsigten, idømmes Bøder på en 4de eller 8dende del af de ellers ordinære Bøder, efter Sessionens godtfindende, hvilket Trolle ikke ser, har været anvendt under Amtmandens distrikt, da der i sådanne tilfælde er aflagt Ed uden pålæggelse af Bøder. I Trolles Jægermester distrikt, bliver vedkommende sat i straf, når han ikke kan opgive gerningsmanden, uanset om det er Skovfogeder, Bønder eller hele Byer, som har ansvaret for deres Skovparter. Mener det er betænkeligt, at opfordre nogen til aflæggelse af Ed, for ikke at sætte deres Salighed i fare, såsom de fleste ikke engang ved hvad Ed betyder, og selv om nogen også ved det, er han dog så formastelig, at gøre den uden at tænke sig videre om. Derefter noget om Stendigerne, om hvilke der savnes en tydelig forklaring om, hvorfor der ikke er sat nye Diger, ligesom om afskaffelse af Risgærdene og nedlagte Diger igen er opsatte. Derefter følger under 8 poster, bl a om ulovlig hugning af over eller under Skov, Gærdsel, Vildtbane Pæle etc. 29 Januar 1759.

1632
Fra K Trolle, Møllerup. Efterretning om Klapjagt i Skovridder Niels Bredals beridt, begyndende Mandag den 19 Februar i Ustrup, Bøstrup og Bryrup Kratter, hvortil behøves Folk fra Vedslet og Hylke Sogne, der møder ved Solens opgang i Ustrup, samt 6 Vogne ved Dagens anbrækning i Skanderborg. Tirsdag i Yding, Ejer, Riis, Tåning og Ousted Skove og Kratter. Torsdag i Nim Skov og omliggende Kratter og Fredag i Høilund Skov med Hem Kratter, alle møder på nærmere angivne steder. 16 Februar 1759.

1633
Fra K Trolle, Møllerup. Henviser til vedlagte fortegnelse, over leverancerne af Vildt i den tilstundende Vinter, til det Kongelige Hof, hvoraf fremgår, at Vildtet skal leveres hos Sognefogeden Niels Nielsen i Tåning, medens Sessionskriver Houed har ansvaret for det videre, med transporten etc. 31 Oktober 1759.

Bilag:

Dat 31 Oktober 1759, opgørelse over det ønskede Vildt, begyndende den 19 November til 25 Februar, i alt 40 Hjorte - 24 Smaldyr - 24 Råbukke og 160 Harer.

1634
Fra F Pultz, Skanderborg. I anledning af Skovforordningens 1 art, tager han sig den frihed, at fremsende 2 extracter af Skov og Jagt Sessions Protokollen 1759, hvoraf ses at Husmand Jens Rasmussen i Salten, for ulovlig Skovhugst skal arbejde i Fredericia Fæstning 3 måneder og Peder Rasmussen i Jexen, i Fængsel på Vand og Brød i 14 dage, hvilke straffe Amtmanden bedes sørge for bliver udstået. 20 Oktober 1759.

1635
Fra F Pultz, Skanderborg. Af vedlagte specification ses, hvor mange Vildtbane Sten der under hans Distrikt, mangler i Hads Herred, ligesom hvor de nu findes, før videre transport til de angivne steder. Eftersom Stenene nu i efteråret, efter von Grams foranstaltning skal rejses, bedes Amtmanden snarest muligt, medens Vejene endnu er passable, sørge for den fornødne befordring af samme 20 Pæle, med gode stærke Vogne, som til de i Tyrsting Herred værende, må bespændes med 6 Heste og de øvrige med 4 Heste. Nævner derefter forskelligt om aflæsningen o s v. [Se næste]. 21 September 1759.

1636
Fra F Pultz, Skanderborg. Fortegnelse over tidligere nævnte 20 Vildtbanepæle, hvor de skal rejses, hvor de findes, Vejlængden m v: 1) Ved Troldal Mark imellem Astrup Bøgeskov og Ousted Mark ved det 3bundne skel, ligger ved Ingerslev Mølle - 1/2 Mil.

2)
Ved Rosborg Bro ligger på Røygårds Mark - 1/4 Mil.

3)
På Ballested kaldet mellem Cannegården og Drammelstrup Marker, ligger ved Rindelevgård, 1/2 Mil.

4)
På et sted kaldet Masig på Pilgårds Skifte, imellem Canne [Cane] og Fensholt Marker, ligger ved Rindelevgård 1/2 Mil.

5)
Ved den østre og øverste ende af Masig imellem Canne og Fensholt Marker, ligger ved Rindelevgård 1/2 Mil

6)
Ved Torrild Nørskov og Fensholt Mark ved enden af bemte Skov, ligger ved Rindelevgård 1/2 Mil.

7)
Ved skellet imellem Fensholt, Torrild og Fillerup Mark, til en stor Sten, Gråe Sten kaldet, ved Rindelevgård 1/4 Mil.

8)
Hos Konge Egen kaldet imellem Fillerup og Torrild Marker, ligger på Tåstrup Mark, Bjørnkær 1/2 Mil.

9)
Neden Marke Kær imellem Fillerup og Torrild Mark, ved et grønt Dige, Lillering Mark. Til Rindelevgårds Bakke er 2 1/4 Mil og derfra 1/2 Mil.

10)
På Åkier Mark Dige imellem Oldrup, Åkier og Peder Kieldsens Hauge, ligger på Lillering Mark ved skellet til Storring. Afstand som forrige.

11)
Ved Linebergs Land imellem Åkier og Oldrup Mark. Ved Borum Bro, afstand til Rindelevgård 2 1/2 Mil o derfra 1/2 Mil.

12)
Ved Pugedals Krog imellem Åkier Skov og Oldrup Mark. Ved Vannich Møllebro. Afstand til Rindelevgård 2 1/4 Mil og derfra 3/4 Mil.

13)
Et sted kaldet Las om Krog ved enden af Oldrup Mark imellem Åkier og Hundslund Marker, ligger ved Berringbro, til Rindelevgård 1 1/2 Mil og videre 3/4 Mil.

14)
I sydøst af Åkier Mark samt Hundslund og Kærgårds Marker i et 3bunden Mark skel. I Sønder Vissing Skov i nedre ende af Kieldal. Afstand til Ørridslev Kirke er 2 Mil og derfra 1 1/4 Mil. NB Vejen med de 4 Sten fra Sønder Vissing Skov falder over Gantrup Hede, Østbirk, Sattrup, Tingstedholm ad Kattrup til Ørridslev Kirke.

15)
Ved et Markskel imellem Sondrup, Svinballe og Hundslund Marker. Som forrige sted, også afstand.

16)
Imellem Sondrup og Svinballe Mark ved Trebæk Moses over ende. Som forrige. Afstand til Ørridslev Kirke 2 Mil og videre 1 1/2 Mil.

17)
Imellem Sondrup og Svinballe Marker, ved siden af en Vej som løber fra Svinballe til Uldrup, ved en grøn plads. Som forrige. Afstand til Ørridslev Kirke 2 Mil og videre 1 3/4 Mil.

18)
Ved en Bæk som løber ned til Uldrup Skovhus, hvor imellem er et led som løber en Vej igennem fra Sondrup til Vads Mølle. Ligger i Åstrup. Til Ørridslev Kirke 2 1/2 Mil og videre der fra til den første 1 1/4 Mil og til den anden 1 1/2 Mil. NB Kørselen falder ad Bredvads Mølle, Vest og Østbirk, og videre som ved Stenene i Vissing Skov.

19)
På Uldrup Banke imellem Sondrup og Åkier Marker. Som ved forrige angivet, også afstanden.

20)
Ved Hoved imellem Åkier og Sondrup Marker. Ligger i Addit Skov ved Kærumdøes Kilde. Afstand til Ørridslev Kirke 2 1/2 Mil og siden der fra 1 1/2 Mil. NB Vejen falder ved Vorvadsbro til Østbirk og så videre som ved forrige. 21 September 1759.

Omslag:

Vej og Brovæsen angående.

1637
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til modtagne ordre, hvorefter han straks udstedte nogle Plakater, og videresendte disse til Sognefogederne i Nim Herred, ang omgående reparation af Landevejen mellem Uldum og Naldahl, med angivelse af, hvorledes enhver skal sørge for sin del. Bekræfter ligeledes, at han hvert år, efter Kornhøsten vil tage et syn over Vejene, og indsende samme, men eftersom han ingen opgørelse har over disses inddeling, da hans formand ikke har efterladt en sådan, udbedes denne. 25 Juni 1759.

1638
Fra Niels Christensen Bunde og Jens Michelsen, Fuldbro Mølle. Efter Peder Jørgensen i Fuldbro Mølle og Niels Nielsen i Tånings forlangende, har de synet de 2 Broer ved Møllen, og fundet dem i sådan stand, at alle og enhver rejsende, uden frygt og fare kan passere samme. 10 December 1759.

1639
Fra Christian Gotfredsen og Christen Sørensen, Ry De har synet og efterset Ry og Knud Broer, og fandt begge i forsvarlig stand. 22 December 1759.

1640
Fra Jørgen Fogh, Skanderborg. Efter Amtmandens ordre, var han sammen med Tømmermester Niels Laursen Schou af Skanderborg, Rasmus Rasmussen Nedenskov i Nedenskov, Jacob Andersen af Voerladegård og Peder Jensen af Møldrup, samlet ved Vorvadsbro for at syne samme Bro, som Birkeskriver Niels Wissing i nogle år har haft i Forpagtning til vedligeholdelse, imod en årlig afgift. De fandt da Broen som er i længden 93 alen, nylig i denne Sommer ombygget, og forsynet med en del nyt Tømmer, og nu er i fuldkommen god stand. Desuden forsynet med 5 Ispæle. 8 Oktober 1759.

1641
Fra A Flensborg, Horsens. Eftersom han næstafvigte Fredag morgen, da Amtmandens ordre ankom, ang reparation af Vejen ved Holtvad, netop stod færdig til at drage til Herredstinget, lod han ved sin ankomst til Gedved, Mændene sammenkalde, siden nævnte Vej skal være på denne Byes mark, tilholdt dem ordren, om snarest muligt at reparere Vejen, formedelst kørselen med Favneved til Kongelig Hofholding fra Ry og Salten Skove, her til Horsens skal ske ad denne Vej. Bymændene foregav vel, at den almindelige Vej fra Ry til Horsens, ikke går over Holtvad, men bør gå over Sattrup Stenbro, så de mener ikke slig kørsel over deres Mark herefter bør være tilladt, hvilket Flensborg mente at måtte indberette. Men da han henvendte sig til Obriste Grabow om dette, sendte denne ham 2 original Dokumenter, hvoraf vedlægges kopi, som viser at Gedved Bymændenes foregivende ikke let kan bifaldes. Mener ellers ikke det er tjenligt, at lade Vejen reparere på nuværende årstid, bl a grundet det dårlige vejr, men i stedet forsøge at få Grabow give tilladelse til, at transporten må ske over Urup Mark, igennem den såkaldte Svingle. 3 April 1759.

Bilag:

Tingsvidne Vor - Nim Herredsting Fredag 22 November 1689. Michel Pedersen, Grumstrup i Dommers sted, og Skriver Niels Hansen, Overby. Stævnet Sr Rasmus Christensen, Ridefoged til Urup på Baron Jens Juels Vegne, og Otte Mænd: Rasmus Rasmussen, Ustrup, Jens Sørensen, Vedslet, Peder Pedersen, Lundum, Lauritz Nielsen, Underup, Rasmus Madsen, Vorbjerg, Niels Hansen, Underup, Anders Nielsen, Gedved, Anders Nielsen, ibm. Sagen drejer sig om Vejen der går over Urup Gårds Mark. Påtegnet Urup 1 December 1734.

1642
Fra I Lichtenhielm, Horsens.
Han har i nogen tid været udrejst til sin Svoger på Engelsholm, og fandt ved sin hjemkomst for nogle dage siden, en skrivelse fra Amtmanden, hvorfor det ikke må tages ham unådigt op, at han først nu svarer på samme. Sagen drejer sig om hans forpagtning af de 2 Handsted Broer, som han også tidligere har haft. Han satte da den ene i fuldstændig stand, hvorefter By og Herredsfoged Rasch skulle sørge for Dæmningen til samme, men denne undskyldte sig stedse med, at Bønderne, som skulle udføre dette, ikke var at formå til samme. Håber Amtmanden vil sørge for sagen bliver ordnet. 30 November 1759.

1643
Fra H Grabow, Urup. Da Sædetiden nu næsten er forbi, og det altså er bekvemt for Bonden, at begynde arbejdet på Landevejen ved Holtvad, når Grøfterne på begge sider først bliver udskårne, som påhviler Lundum og Østbirk Sogne samt Gedved By, så udbedes Amtmandens ordre til nævnte Sogne og By, at de efter Grabows tilsigende, møder med udkrævende Folk, Heste og Vogn og Redskaber, for at begynde ved Ilsøe, med opkastning af Grøfter til og over Holtvad, gennem Holmskov ad Gedved Nør, hvor Vandet har sit flod og Grøften nu næsten er tilvokset. Ladefogeden vil møde og forestå arbejdet. 5 Maj 1759.

1644
Fra H Grabow, Urup. Siden den sidste indberetning om Landevejen over Sattrup til Holtvad, at denne var bragt i mest mulige istandsættelse, har den sidst faldne stærke Sne og Regn, opblødt samme, så det, ved den hurtige efterfølgende Kørsel med Faune Træet, har medført, at han sidste Torsdag måtte tilsige samtlige Sognemænd i Østbirk, til at lade det manglende gøre i kørlig stand, hvorved udeblev en af Madame Foghs Bønder i Østbirk Anders Rasmussen, ligesom der også var et par Mænd som ikke ret ville lystre Ladefogeden, og fuldføre arbejdet. Amtmanden bedes derfor give en ordre til Lægdsmanden Knud Rasmussen i Vestbirk, om udpantning hos nævnte Anders Rasmussen for udeblivelse med Hest og Vogn, mindst for 2 mk, samt pålægge vedkommende, at efterkomme Ladefogedens anvisninger, således Sognemændene kan se, at det ikke er Hoveri, men som i sig selv, efter Kongelige anordninger. 23 April 1759.

Ps: Forespørger til Amtmandindens helbred etc.

1645
Fra H Grabow, Urup. Henviser til modtagne af 29 pasfoto, hvorefter hans folk, hver med en Vogn og 2 Folk, i dag har været på Vejen fra Sattrup til Holtvad, for så vidt muligt at bringe den i god stand. Han har desuden set Herredsfoged Rådmand Flensborgs ordre til Lundum og Tolstrup Sogne, om at møde til samme arbejde på deres side af Holtvad, så han tvivler ikke på, at Vejen, for så vidt det er muligt, vil blive passabel. Nævner at den bedste årstid for sådant vil være om Sommeren. 4 April 1759.

Omslag:

Vedkommende Delinqvent omkostningerne repartered i dette År.

1646
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Regning til Amtmand Woyda i Skanderborg, på udlagte Delinqvent penge, som Rosborg, efter aftale med Sal Gundorph ville få refunderede af Amtet. Drejer sig om en sag mellem Skovridder Christian Mønsted, Storring og Mads Sommer af Tårup for Jacob Rasmussen i Tårup, der døde af Mønsteds Flintskud. Derefter følger beløbene for Jacob Sommers jordefærd, betaling til Moldrup for Kirkejord på Skanderup Kirkegård. Til Christian Fiil, Skanderborg for ulejlighed i sit Hus ved den døde. Chirurgius Mons Sørensen i Horsens, for opskærelse af Liget, fortæring o s v. Beløbet udgør i alt 105 rdr 4 mk 1 sk. Gennemgået og dat 16 Januar 1759 af Amtmanden, der nedsætter beløbet med 81 rdr 92 sk, således til rest 23 rdr 69 sk som skal udlægges på Amtet. 4 November 1756.

3 Bilag:

1)
Dat 9 Oktober 1755 fra Feltskærer Chr Thull, Skanderborg 14 rdr 1 mk 8 sk.

2)
Dat 12 Oktober 1755 fra Martin Sørensen, Horsens 4 rdr.

3)
Uden dato fra Niels Bang, Overby, diverse i alt 43 rdr 3 mk 12 sk.

1647
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Regning over diverse udgifter for forskellige Delinqventer, i alt 12 rdr 55 sk. 1756 19 September Jens Jensen fra Vinding i Arresten fra 20 September, 7 rdr 35 sk fragår 3 rdr 28 sk som han havde på sig ved pågribelsen. 1756 13 November Hans Frederich Engel, Virring, som er undveget med Bymanden Peder Beikes Hest, igen pågrebet. 1757 27 Januar Drengen Jens Jensen af Sorring, indsat i Portstuen, da han i Præsten Hr Windings sag, var dømt til Tugthuset. Amtmanden har ingen indvendinger mod beløbet.
31 August 1757.

1647
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Regning over udgifterne for efterfølgende Arrestanter. 19 September 1756 Jens Jensen fra Vinding, indsat i Arresten for begåede Tyverier, i alt 4 rdr 7 sk. 13 November 1756 Hans Friderich Christophersen Engel af Virring, som var undveget med en af Bymændene Peder Beikes Hest, men igen indsat, i alt 6 rdr 36 sk. 27 Januar 1757 blev Drengen Jens Jensen af Sorring indsat i Portstuen, da han i forbindelse med Præsten Hr Vindings sag, blev dømt til hensættelse i Tugthuset, i alt 1 rdr 12 sk. Betaling til Rasmus Poulsen i Skanderborg, for de to sidstes transport til Tugthuset, i alt 1 rdr. 31 August 1757.
Påtegnet 16 Januar af Amtmanden, at der ingen notater er til regningen.

Notat:
Regning fra Stougård Gods i Nyborg 1 rdr 10 sk, i forbindelse med pågribningen af Jens Jensen fra Skanderborg.

1648
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Regning over omkostningerne ved Jørgen Jensens Hustru Johanne Hansdatter af Elling, der formedelst begangen Drab på sit Barn, blev indsat i Arresten den 5 Juni 1754. Da man ikke kunne få nogen af Beboerne såvel i Byen som udenfor, til at være Vagt hos hende, for den i Rescript af 7 Maj 1745, angivne betaling, måtte de nærmeste Beboere i Stilling, Mesing, Fruering, Vitved, Hylke og Tåning pålægges dette, hvorfor beløbet udgør 28 rdr 2 mk 8 sk for tidsrummet fra 7 Juni 1754 til 13 Maj 1755 - 344 dage. Nævner, at der også var en Arrestant fra Rodstenseje, som blev bevogtet af samme Vagthold. Betalt til Jens Nielsen for ledsagelse til Tugthuset 5 mk. I alt 29 rdr 1 mk 8 sk. 8 August 1755.

1649
Fra N Kirchman, Skanderborg Ladegård. Opgørelse over udgifterne vedrørende forskellige Arrestanter.

1)
Michel Andersen af Stilling, som 1748 begik Tyveri, hensat i Viborg Tugthus.

2)
Christen Caspersen, Mesing, som viste sig uvillig til sin Christendom og henfalden til andre laster.

3)
Skrædder Rasmus Knudsen Nielsen, Stilling for Tyveri og andet.

4)
Vilhelm Pedersen, på grund af Betlerier, og undsigelsen på Ladegården, arresteret 6 August 1749.

5)
Jørgen Demstrup, Velling, for Trusler og anden liderlighed.

6)
Portneren Detlef Kyhl, Skanderborg at dessendere.

7)
Betleren Niels Pedersen fra Vester Velling, som begik Tyverier i Svejstrup.

I alt 17 rdr 87 sk.

1 Maj 1751.

Påtegnet 16 Januar 1759 af Amtmanden, beløbet nedsat til 11 rdr 86 sk.

Påtegnet:

1)
Af Jørgen Fogh som forsvarer: 17 December 1745 Mikkel Pedersens Hustru i Illerup. 6 Juli 1748 Portneren Dethlef Kyhl. 26 November Almisselem Mikkel Andersen, Stilling. 9 December Christian Caspersen, Mesing. 

2)
Fra N Klocker, Skanderborg, for møde ved en gæste Ret i Niels Ustrups Hus 16 August 1749 1 mk.

3)
Fra Peder Pedersen og Peder Rasmussen begge af Stilling, forsamlet i Dr Niels Jensen Nørgårds Hus i Skanderborg, der var bortlejet til den i Portstuen, på grund af ondt levned etc, indsatte Rasmus Knudsen Skrædder og Olle Christensen, beløbet i alt 6 rdr 5 mk. 16 August 1748.

1650
Fra Hans Erich Såbye, Boller. Regning over omkostningerne, i forbindelse med Hestetyven Jens Rasmussen af Toustrup. Herunder nævnes bl a: Marcus Laursen, Frisenborg, Frans Lenck og Laurs Erichsen, Skivholme, for rejse til Beche [Bække] ved Ribe da de fandt Hesten, Vagtmester Stahl i Beche, Smeden i Høver, Christen Skovfoged i Låsby, Anders Andersen af Vrold o s v. I alt 107 rdr 3 mk 1 sk, der af Amtmanden nedsættes med 11 rdr 40 sk. 12 Januar 1750.

Sagen er vedlagt diverse bilag:

1)
Dat 28 December 1758 fra H E Såbye, Boller ang samme.

2)
Dat 11 November fra Cancelliet, sagen mellem Procurator Andreas Lowson og Jens Rasmussen.

3)
Dat 1 Marts 1750? fra H E Såbye, Boller - til Gundorph.

4)
Dat 9 December 1746 fra Skanderborg Amtshus, til Forvalter Hans Erichs Såbye, for Arrestanten Jens Andersen/Rasmussen ad Toustrup. Nævner den nu afsatte [Portvagt] Friderich Christian Klinge, og nuværende Detlev Kyhl.

5 og 6)
Dat 16 December og 8 December fra Klinge og Kohl.

7)
Dat 15 November 1746 fra Anders Andersen, Frisenborg.

8)
Dat 16 December 1746 fra P Bolt, Frisenborg.

9)
Uden dato fra S Birch, ang omkostninger ved Horsens Byting.

10)
Dat 14 April 1746, fra B Fædder, Horsens, regning over udgifterne vedr Hvirring Kirke, samt Christen Pedersen Borums sag.

11)
Dat 28 Februar 1746 fra Svend Såbye, på Broderen Hans Erich Såbyes vegne, nævner bl a betaling til Eschild Jacobsen i Vejlby, en Ridende Karl, for at køre med Hestetyven Jens Jensen til Lisbjerg Ting.

1651
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. [Se forrige]. Omhandler sagen mod Hestetyven Jens Jensen [fra Toustrup], der er idømt 2 års arbejde i Viborg Tugthus, og så snart der fremkommer en anvisning fra Randers Amtstue, på den fornødne befordring, må afsendes. Men beklager, at han er trængende for en Skjorte, Bukser, Strømper og Hue som ungeferhlig vil koste et par Dalere. Moldrup har sendt bud efter Faderen, for at høre hans tanker, men han er ikke ankommet. 23 November 1756.

Bilag:

Dat 3 Februar 1759 fra Søbygård om samme sag.

1652
Fra I Benzon, Århus. [Se tidligere]. Henviser til modtagne, ang omkostningerne vedr Heste Tyvene Poul Mortensen og Hustrue, Hans Jensen Skrædder og Mathias Knudsen. Nævner herunder Amtmandens tidligere angivende, at han mener Birkeskriver Wissing, Ernst Ludvig og Anders Langballe, burde have større betaling, for deres rejse til Ribe, end der var fastlagt, hvorefter Benzon har tillagt enhver af dem 3 rdr, omendskønt de med det øvrige i regningen opførte, og dem godtgjorte, synes at kunde have været fornøjet. 11 Januar 1746.

2 bilag om samme:

Dat 11 Januar 1746 fra I Benzon, antegnelser i regningerne over omkostningerne i sagen mod Hestetyvene Poul Mortensen Natmand, Hustruen Birgitte Poulsdatter i Vester Vedsted ved Ribe, Mathias Knudsen Natmand af Århus og Hans Jensen Skrædder fra Farup i Riberhus Amt. Herunder godtgørelse til Birkeskriwer Wissing, Anders Langballe og Ernst Ludvig [Dehncke] i alt 490 rdr 1 mk 14 2/3 sk.

1653
Fra Skanderborg Amtstue. Fortegnelse over hvad der ved Amstuen er udbetalt, til efterskrevne Arrestanters underholdning etc, af de 100 rdr der er bevilget. 9 Juli 1751 indbragt af Procurator Grimstrup, Århus: Jens Jensen og Hustru Kirsten Jensdatter, samt Sønnen Isach Jensen af Spøttrup, mistænke for Mord og Mordbrand på Randlev Præstegård. 2 Tater Kvinder indbragt af Galten Mændene, mistænkt for at have begået Manddrab. En Dreng, som var arresteret i Thisted, mistænkt for samme Manddrab. En formodentlig afsindig Mand, indbragt af Galten Mændene, mistænkt for samme Mord. Beløbet i alt 94 rdr 5 mk 8 sk. Ingen dato 1759?

1654
Fra F Thomsen, Horsens. Henvender sig, ang Mons Lauritzen, idet denne mener der skal ske en nedskrivning i hans regning, ang omkostningerne i en sag, mod en ikke navngivet Skovfoged, som brevskriveren mener er ubegrundet, hvorfor han fremkommer med forskellige argumenter, vejlængden o s v. 6 Marts 1758.

Omslag:

Skanderborg Slot og øvrige Kongelige Bygninger vedkommende.

1655
På bagsiden af omslag: Indberetning fra Samuel Friedlieb, Mariager, at der ikke er falden publiqve Bøder ved den Gejstlige ret i Onsild Herred, hvoraf skal svares til Kongen. 27 December 1759.

1656
Fra L de Thurah, København. Henviser til modtagne, og svarer, at man ingen sinde skal finde noget ophold hos ham, i det der vedrører Kongens tjeneste. Allerede i Januar henvendte han sig, ang Skanderborg Slots Bygninger, men har til dato ikke fået svar eller resolution på dette, hvilket er årsagen til, at han ikke kan fremkomme med noget vedrørende reparationen af Taget, da dette imidlertid ikke kan stå åben, må Amtmanden lade Slotsforvalter Bruun udarbejde et overslag og få arbejdet udført. 1 Maj 1759.

1657
Fra L de Thurah, København. Eftersom det er bevilget, at der efter det indsendte overslag, må foretages reparation af Skanderborg Barakker og Stalde, og dertil, foruden de af Skoven udviste 70 alen Ege Tømmer, må anvendes 118 rdr 5 mk 2 sk, ja endog der foruden til forefaldende brøstfældigheder, som siden synets tagelse kunne være sket, omtrent en snes Rdr. Hvilket Amtmanden må iværksætte.
19 Maj 1759.

Omslag:

Regimentskriver Moldrups Breve.


1658
På bagsiden af omslag: Fra Boserup, Ebeltoft. Indberetter, at der ved Bytinget fra 14 Januar til dato, ikke er faldet noget til Justits kassen. Att af Ditlefsen. 14 Juli 1759.

1659
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Den i Skårup omtalte Mads Jensen Skrædder, som i 1755 antog et af de i Krigsjordebogen anførte Huspladser, med 6 års frihed til opførelse af en Bygning, har beklaget sig over, at den smule han havde var medgået til samme, og han nu ikke kunne tjene til sit daglige Brød, så han har måttet afstå samme. Han er ikke tjenligt til arbejde, og har kun en lille Pige, så der er ikke tabt noget ved hans afgang fra Distriktet. 24 August 1759.

1660
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne, og svarer, at Søren Lassen og Jens Lauridsen i Veng samt Peder Laursen i Addit, som ved Skov Sessionen i 1757 er dømt til arbejde ved Skub Karren, i mangel af betaling af den idømte Mulct, nu i Sommer har betalt samme, for at erhverve Brødet ved stederne som de ellers havde måttet forlade, men Indersten Laurids Andersen i Veng, er indkaldt til Portstuen for at udstå sin straf. 18 Oktober 1759.

1661
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne, og svarer, at omskrevne Daniel Andersen er den Karl der før er omtalt, værende fra Herskind, som i Foråret var påklaget for sin omgang med en af forulykkedes Tingsvidner, som under hans hånd blev "forvacked" [påvirket - sat over styr], og derefter i nogen tid gik uden tjeneste, indtil han blev taget under beskærmelse af Niels Jensen samme By. Moldrup mener ikke, det har nogen hast med at binde sådanne sammen, da de blot sætter sig i et Hus. 27 Juli 1759.

1662
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne, med indlagte besværing fra Skovridder Mønster, hvortil ønskes Moldrups erklæring. Denne skriver derefter, at hvis den påståede frihed, skal strække sig til Selvejer rettigheden, er der mange af samme slags i Distriktet, men ingen af den beskaffenhed, som derfor enten nyder, eller efter Kongelig resolution kan ansees, at tilkomme nogen slags frihed for Ægt og Arbejde. Foruden Mønster er der flere og adskillige andre Betjente, der har Fæste eller såkaldet Hosbondhold og bopæl på Kongens Gods, men ingen er dermed tilstået nogen slags frihed for påkommende kørsel og arbejde til Kongens tjeneste. At Skovridderen udi sin tid har været befriet for noget, må han anse som en modtaget tjeneste, siden Naboerne har antaget sig hans andel. Nævner også Sognefogedernes fritagelse. 29 Maj 1759.

1663
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Ladefogeden Peder Sørensen, Sjelle Skovgård, henvendte sig i går, ang Vejenes fornødne reparation, der hvor kørselen med Favnetræet skal ske fra Skoven til Århus. Mener at dette må nævnes for Amtmanden, således denne kan lade foretage det fornødne, herunder skrive til Stiftamtmanden, ang det der ikke vedrører Skanderborg Amt. Nævner at Rentekammeret har skrevet til samme, ang plads til opbevaringen af Træet i Århus og Horsens. 2 April 1759.

1664
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. På skrivelsen, som han i går foreviste, til Oberst Grabow, har nu modtaget svar, ang den forlangte kørsel med Fauneveddet over Urup Mark. Men han undskylder sig med en [ikke at give] tilladelse, siden jorden langs Vejen er pløjet til påfølgende Sæd, og den anden Vej gennem Østbirk, Sattrup og over Holtvad, skal gøres i stand før kørselen kan påbegyndes, hvorfor Amtmandens gode ordre og resolution udbedes. 28 Marts 1759.

1665
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Han fik sent i aftes den efterretning om Fauneveddets opsættelse, at udvisningen i Salten Skov ikke har været tilstrækkelig, så der mangler for Kattrup - Ørridslev - Grumstrup - Ousted Elling Fogderi - Tønning - Framlev - Galten - Them Sogn Salten Fogderi, i alt 73 favne. Når Bønderne nu på ny skal tilsiges, som er besværlig og langt fraliggende, vil der nok fremkomme nogle klagemål. Derimod er blevet tilovers, som dels er faldet og dels står på Roden i Ry Nørskov 27 favne - Sønderskov 12 1/2 favne, foruden er et Træ i Salten Skov, faldet i en anden, som ikke kan fåes uden denne også fældes. 18 Marts 1759.

1666
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Modtog i aftes en skrivelse fra Cammer Coll, hvoraf fremgik, at de ikke påtvivlede, at de 2200 favne Brændeved var fældet, og at få samme Skovet og fremført til Ladepladsen, ville være muligt, jvnf Amtmændenes indsendte forslag, at halvdelen eller så meget som muligt deraf, kunne ske af Distriktets Bønder, uden at skade disse, før Pløjetiden indtræffer, og resten vente til efter Såningen. Moldrup må hertil indvende, hvilket han også har meddelt Rente Cammeret, at man allerede på visse steder har påbegyndt Pløjningen, og inden det foreslåede kan igangsættes, da der skal afventes ordre fra Cammeret til Købstædernes Magistrater, om plads til oplagring af samme Træ, er Bønderne i deres fulde Drift. Angiver Træet til Århus 1007 1/2 favn og Horsens 1192 1/2 favn i alt 2200 favne. 21 Marts 1759.

Omslag:

Amtmændenes Breve.

1667
På bagsiden af omslag: Fra Friderich Holmer og Knud Engelbrechtsen, Odder. Jvnf forordningen om Publiqve Bøder, indberettes, at der ikke er faldet sådanne ved Hads - Ning Herreder. 20 December 1759.

1668
Fra Albertsen, Slumstrup. Han har henvendt sig til Herredsfogeden Ebbe Claus Luster, ang oplysning om, hvor meget af Ikast Sogn der sorterer under Tyrsting - Vrads Herreds Ting, og fået som svar, at 2 Mænd i Store eller Over Isen Christen Christensen og Søren Jensen, Christen Pedersen i Bøgeskov, Christen Nielsen i Teisve [Tridve] Kær og Christen Andersen i Lille Nørlund, hører under dette Ting. 1 Oktober 1759.

Bilag:

Dat 15 September 1759 fra E C Lüster, Gellerup nævnte svar.

1669
Fra Fuldmægtig Sonnen, Koldinghus. Drejer sig om en på Slottet, for Krybskytteri, arresteret person Christian Hjort, fra Fredericia, ca 30 år gammel, en lang og smal Karl, smal og hvidladen i Ansigtet, med et slet hvidgult Hår - derefter nærmere beskrivelse af påklædning etc - der er udbrudt, hvorfor han nu efterlyses, med anmodning om pågribelse hvis han træffes. 8 Oktober 1759.

1670
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, med vedlagte kopi af Cammer Coll svar, på indsendte forslag til lindring af de Kongelige Bønders arbejde med Skovning, kørsel etc af Brænde til Hoffet. Siden Coll gerne hører mere i så henseende, idet det beordrede kvantum, skal besørges, vil han gerne drøfte det videre med Amtmanden, men han ser forud en del vanskeligheder i så henseende, med hensyn til Proprietair Godsets Bønder, idet de i forvejen gør Hoveri. 3 Februar 1759.

1671
Fra D Trappaud, Søbygård. Efter forlangende følger hermed, i underskrevet stand, skrivelse til Cammer Coll, ang lindring for Hans Majestæts Bønder med det anbefalede Fauneveds fremførsel, som han ikke har nogen indvendinger imod. 2 Marts 1759.

1672
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til skrivelse fra Herredsfoged Vilsted, som grundet hans ophold ved Hedernes opmåling har været ubesvaret, ang omkostninger og flytningen af Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus til Klovborg, jvnf vedlagte Syn og overslag. Han er enig med Woyda, om at det vil være det bedste at lade arbejdet ved denne flytning, ske ved en offentlig licitation. 24 Juli 1759.

1673
Fra D Trappaud, Søbygård. Omhandler de befalede, i Juli og August, bestemte Herredsvis samlinger, med Provster, Præster og andre vedkommende, ang de Fattiges væsen i Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter, hvorunder man har erfaret mange besværinger og klagemål, over den utilladelige Tryglen og Bettelgang som viser sig fra omliggende Amter, således at Proprietairerne og andre, såvel som Almuen, trykker sig ved at svare det, de ellers er pålagt til deres egne Fattige. Amtmanden bedes derfor lade publicere, at ingen fra hans Amter må overløbe andre Amter o s v. 27 August 1759.

1674
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, vedlagt kopi fra Cammer Coll, ang Kongelig approbation til Fyrre Skovs opelskning i Hederne, ligeledes Moldrups beregning over beløbet, af det der skal betales til Bønderne, for deres arbejde og Kørsel, med det beordrede Favneved. 22 November 1759.

1675
Fra D Trappaud, Søbygård. Fremsender herved opgørelse over den godtgørelse, der kan blive til de Kongelige Bønder, i henseende til deres arbejde med transporten af Favneved, hvis samme må nyde approbation. Desuden et Brev til Cammer Coll, som bedes underskrevet og videresendt, såfremt der ikke er noget at bemærke. Henviser desuden til forslaget, om antagelse af en Plantør til opelskning af Fyrreskov, hvortil skal bruges en Bolig, som han mener må være bedst, at adressere til Cammer Råd Moldrup, idet denne lettest kan opsøge et sådant Hus, uden opbygning af nyt, eller fremkomme med andre forslag. 24 November 1759.

Omslag:

Stiftamtmanden og Biskoppens Breve.

1676
På bagsiden af omslag: Fra Bredal, Randers Amstue. Indberetter, at der ved Randers Amtstue ingen Bøder er faldet fra 1 April til ult Juni, hvoraf noget skal erlægges til Christianshavns Kirke. 4 Juli 1759.

1677
Fra O B de Schouboe og P Hygom, Århus. Efter de indkomne indberetninger for 1758 års afgrøderne er Capitels Taxten - alt pr td:
Rug 2 rdr 5 mk - Byg 1 rdr 8 sk - Haure 5 mk 8 sk - Boghvedegryn 4 rdr - Smør 16 rdr. 26 Januar 1759.

1678
Fra O B de Schouboe, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at Anne Jørgensdatter som er blevet tillagt Pension af Randers Hospital, må blive hvor hun er, og således ikke behøver at rejse til Hospitalet. Gratulerer med det nye år. 1 Januar 1760.

1679
Fra O B de Schouboe, Århus. Amtmanden har årsag til at tænke, at han har glemt at takke for den umage denne havde ved Land Militie Sessionen, og tilsendte udtog om det passerede, men årsagen er, at han hver Postdag havde håbet at modtage besked, om at Anne Jørgensdatter i Schårup By Fruering, på Amtmandens anbefaling, ville være tillagt en portion fra et Hospital, hvilket han nu kan meddele, idet Forstanderen i Randers Hospital, har beordret at udbetale hende en hel portion som er 2 mk ugentlig. Der var ingen portioner ledige ved de nærliggende Hospitaler, som hun ellers skulle have fået. Håber Amtmanden er fornøjet med dette. Gratulerer med den forestående Julefest. 18 December 1759.

1680
Fra O B de Schouboe, Århus. Meget mod sin vilje, ser han sig forhindret i at overvære Land Militiens Sessionen for Stjernholms Amt, hvorfor Amtmanden bedes være tilstede på hans vegne. Hvis han en anden gang kan udrette noget til gengæld, skal det stedse glæde ham.
31 Oktober 1759.

1681
Fra O B de Schouboe og P Hygom, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at Hospitals Lemmet Jens Pedersen, Stjær herefter skal være hos Rasmus Thøgersen i Hårby. Sagen påtegnet og vedlagt åben ordre til Hospitalsforstander Sr Bering, at Portionen fremover skal udbetales til Rasmus Thøgersen. 9 December 1759.

1682
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Siden Hospitals Lemmet af Horsens Hospital Jens Pedersen, der i mange år har haft tilhold og plejning hos sine venner og pårørende, på det sted Jens Jexen i Stier nu beboer, hvor han er barnefødt, men nu på samme sted er Venneløs, formedelst hans pårørendes dødelige afgang, da Gården er kommet under fremmede Beboere, og bemte Jens Pedersen i henseende til Blods forvandte, aldeles uvedkommende, og Rasmus Thøgersen i Hårby, som er Hospitals Lemmets Sødskende Barn, og nærmeste i live værende slægt, vil aftage ham, så kan dette ikke nægtes ham, at antage sig denne sin slægt Jens Pedersen Hospitals Lem, om han godvillig hos hannem vil forblive. Jens Jexen skal lade ham medtage sine Klæder og andet tilhørende, samt den i Gården indestående arv. 11 August 1759.

Bilag:

Ordre til Hospitalsforstander Jacob Bering, om udbetaling af Jens Pedersens i Stiers tillagte Portion, til Rasmus Thøgersen i Hårby.

1683
Fra O B de Schouboe, Århus. Fremsender sin betænkning om Skanderborg Byes omstændigheder, og hans mening om, hvorledes man i fremtiden skal forholde sig, hvilket Amtmanden, såfremt han er af samme mening, bedes underskrive og returnere til videre behandling. 5 Oktober 1759.

1684
Fra Stiftamtmand Schouboe og Amtmand Woyda, Århus - til Greve Holstein. [Se forrige]. Henviser til skrivelse fra Greven, hvorefter de nøje har undersøgt Skanderborgs beskaffenhed, jvnf næste, hvoraf også fremgår deres betænkning om samme [6 sider]. Skriver bl a, at den for nærværende tid, i henseende til Borgernes antal og næring er meget ringe. De bruger husnæring, avling og håndværker. Deres varer, som de sælger til Landmanden, lader de fornemmeligt hente i Århus og Horsens, skønt vedkommende, når noget betydeligt købes, selv søger til disse Søsteder, og ellers flyder næringen af de årlige Sessioner og Markeder. Købstadrettigheden og privilegier, har Salig og Høylowlig ihukommelse Kong Friderich den anden meddelt Byen Ao 1583 den 28 October, at bruge Køb og Salg, Købmands handel og vandel med Humle, Stål, Salt, Klæde og andre sådanne varer, som de omkringboende havde fornøden, at Håndværkere måtte nedsætte sig etc. Under betænkningen nævnes, at Birketinget afholdes i Byen. 5 Oktober 1759.

1685
Fra O B de Schouboe, Århus. På Notifications Listen over de fra Stiftet indkomne ansøgninger til Conseilet, hvorpå ingen resolution er givet, er anført således:

5 T 1021 Birkedommer Carl Muncheberg af Skanderborg om resolution om, hvorledes den om Auktions værket udgangne forordning af 19 Decb 1693 14 art bør forståes. Cons. 6 Juni forbliver ved forordningen.

5 Q 216 Fruering og Vitved Sognemænd, om at beholde den i Hr Søren Møllers svaghed, beskikkede Capellan og intecint Præst til deres bestandige Sognepræst. Cons. 25 Juni herved er intet at gøre.

Hvilket bedes meddelt vedkommende. 10 August 1759.

1686
Fra O B de Schouboe, Århus. Selv om han ikke har noget imod, den i modtagne skrivelse, givne erklæring over Rådmand samt By og Herredsfoged Andreas Flensborgs og Herredsskriver Niels Bangs ansøgning, ang Vor - Nim Herredstings flytning fra Gedved til Horsens, eftersom Proprietairerne m v har givet deres samtykke, og det gamle Tinghuses værdie, samt bekostningen af Vejene, så finder han det dog betænkeligt at underskrive samme, hvorfor ansøgning med bilag returneres. 21 September 1759.

1687
Fra Gertsen, Århus [Schouboes Fuldmægtig]. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter Herredsfoged Andreas Gieding i dag er blevet beordret til, i det omfang der er muligt, at efterkomme det ønskede. Tvivler ellers ikke om, at Moldrup udfinder en nærmere og mere bekvem Vej til det udviste sted? på den søndre side af Byens Minde Bro. 4 April 1759.

1688
Fra O B Schouboe, Århus. Henviser til Gehejme Råd von Holsteins rekvirerede, ang Skanderborg By, hvorom det vel vil blive fornødent, at Cammer Råden og Amts Forvalter Wøldike, omtrent tilskrives som vedlagte Brev udviser. Såfremt Amtmanden er enig, bedes det underskrevet, forsegles og afsendes. 27 Juli 1759.

1689
Fra O B Schouboe, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, sammen med Brevet til Grev Holstein, som hermed returneres og derefter, med Amtmandens betænkning ønskes retur. Gratulerer til den, efter beretning, erholdte Høy Kongelig Nåde. 21 Juli 1759.

1690
Fra O B Schouboe og P Hygom, Århus. De indsendte og påtegnede ansøgninger, om Hospitalshold til Rasmus Sørensen, Søballe og Jørgen Pedersen, Yding på det Kongelige Gods, har han modtaget, og så snart det bliver muligt at hjælpe dem, skal det videre blive foretaget. 3 Juli 1759.

1691
Fra O B Schouboe, Århus. Hvad Cammer Collegiet har bestemt, ang ansøgningen fra Kroermanden Broer Friderichsen Glasou i Brøstenbro, om nedsættelse af afgiften fra 8 til 4 rdr, vil ses af vedlagte, med anmodning om, at han meddeles dette. 8 Juni 1759.

Bilag:

Dat Rentekammeret 29 Maj 1759 fra Basballe m fl. Henviser til en besværing fra Kroermanden i Brøstenbro Broer Friderichsen Glasou, at Rasmus Luccasen, der beboer Kroen i Stoergården i Nim By, som efter Stiftamtmandens betænkning af 10 April dette år blev bevilget, kun ligger 1 fjerding Vej fra hans Kro, og derfor skader hans næring, hvorfor han ansøger om nedsættelse af afgiften fra 8 til 4 rdr. Dette blev ikke bevilget.

1692
Fra O B Schouboe, København. For den umage Amtmanden har haft, i forbindelse med ansøgningen fra Rasmus Luccasen, om oprettelse af et Krohold og Gæstgiver Hus på den såkaldte Kongs Gård [i Nim], takker han tjenstskyldigt, og vedlægger kopi af Kongelig befaling, at Herreds og Birke Betjentene, i Restance - Tings Vidne og Dommes erhvervelse over Bønder, må holde sig Lovens 5te Bogs 14 Cap 53 art efterrettelige. 27 Februar 1759.

Bilag:

Dat 23 Februar 1759 fra Kongen/Holstein - til Schouboe. Drejer sig om Betjentenes overholdelse af Kongelig Rescript af 3 Januar 1755 som forbyder, at indkalde mange og diverse creditorer med videre.

1693
Fra O B Schouboe, Århus. Henviser til Cammer Coll skrivelse, som pålægger ham at afgive sin betænkning på en ansøgning fra Rasmus Luccasen, om et Krohold og Gæstgiverhus i den såkaldte Kongsgård i Nim, bl a fordi de rejsende, som skal til Randers, og tager uden om Skanderborg, og som der skal være 4 Mil fra Vejle til Nim og 5 Mil derfra til Århus, skal de rejsende beklage sig over, at de hverken kan få Logemente om Natten eller Vin, Øl eller Brændevin til fornødenhed, og således ej får noget til vederkvægelse og nødtørft. Da han om sådant er ganske ubekendt, og Cammeret har forlangt yderligere oplysninger, bedes Amtmanden give sin mening om samme. 3 Februar 1759.

Omslag:

Gen Landoc og Cam Coll Breve.

1694
På bagsiden af omslag: Fra D Hemmer, Worsøe og Grønbech, Lyngby. Indberetter, at der ikke ved den Gejstlige Ret er falden nogen indtægt for Justits kassen. 31 December 1759.

1695
Fra Trolle og Moltke, Rendsborg. Hvad omhu og allernådigste forsorg det har behaget, såvel den højsalig Kong Christian den 6 højlovlig ihukommelsen, som vores nu allernådigst regerende Konge, at bære for sine undersåtter i almindelighed, og enhver i særdeleshed, ved at tilvejebringe dennem sådanne indretninger, hvorved de i påkommende ulykkelige tilfælde af Ildsvåde kunne blive hjulpet, er ikke Amtmanden ubekendt, eftersom dette, ved cirkulations brev, for mange år siden blev erindret om. 8 December 1759.

Bilag [9 sider]:

Fra Godsejerne. Ved cirkulations skrivelse fra nådige Herrer, dateret 17 December 1759, ang den højpriselig anstalt om en almindelig General Brand forsikrings anordning for hele Danmark, der såfremt den nogen tid kan komme i stand, bliver bestandig etc. Deres betænkning om samme, første dat Stensballegård 31 December 1759 o s v.

1696
Fra Bernstorph, Trolle og Moltke, København. Hvad Birkedommer Niels Bang allerunderdanigst har andraget, ang Privilegierne til de ham på Møllersdahl tilhørende Kobber og Jernfabrikker m v, ses af indlagte memorial, hvorpå ønskes Amtmandens betænkning, samt i hvad stand og drift Værket befindes i eller før Palle Møllers død befandt sig i.  [Se næste]. 27 September 1759.

1697
Fra Niels Bang, Møllersdahl, Tyrsting Herred - til Kongen. [Se forrige]. Efter at Palle Møller på Møllersdahl i Foråret 1757 afgik ved Døden, og hans efterladte Kobber og Jernfabrikker med flere faste Ejendomme, ved 4 Auktioner var udbudt, og samme ikke ved gjorte højeste bud på nogle hundrede Rigsdaler, opnåede det beløb som de var pantsatte for, ligesom der på grund af brøstfældigheden ikke skete noget endeligt bud, så er de, sammen med lidt Jordegods, den 17 Januar 1758 overgået til Panthaveren Etats Råd de Lichtenberg i Horsens, for hans fordrende capital af Skifteforvalteren Amtmand Woyda. Lichtenberg har senere tilbudt en af Palle Møllers Børn Fabrikkerne, men denne har afslået, hvorefter han, uden resultat, forsøgte sig hos andre. Bang er klar over, at han straks efter overdragelsen, skulle have indsendt ansøgning om dette privilegium, men eftersom han knap havde ejet dem i 24 timer, før Dæmningen og omløbet, der var lige så brøstfældig som det øvrige, brød ud og forårsagede en stor skade, brugte han sin tid på at sikre værdierne for sine creditorer. 30 Juli 1759.

 

Færdig med læsning LAV B5 C - 114 år 1759.

 

Begyndt læsning LAV B5 C - 115 År 1760

 

Afgivelser 1760:

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.


1698
På bagsiden af omslag: Indberetning fra Høyer, Stensballegård. Ved Birketinget er der ikke faldet Publiqve Bøder i året 1754. 13 Januar 1755.

1699
Fra N Spliid, Randers Amtstue. Sidste Tirsdag aften ankom der til Amtstuen 2 små Drenge fra Glenstrup Sogn, medbringende skrivelse fra Sognepræsten Theodosius Ursin. Heraf fremgår, at de to fattige og umyndige Drenge har Betlet, Brødrene har angivet sig som Mads 8 år og den anden Christopher 6 år, hjemmehørende i Fruering. Forældrene skal være døde af Blodsot, uden at efterlade sig nogen nærmere slægt, til at sørge for Børnene. Præsten beder Amtsforvalteren sørge for, Børnene enten kommer i Tugt og Manufacturhuset i Viborg, hvor de kunne få den fornødne pleje og oplæring i de kundskaber, hvorved deres evig og timelig velgående kunne fremmes, eller til deres hjem. Fremgår af Amtsforvalterens påtegning, at Faderen skal have været Tambour og hed Peder Madsen og Moderen Karen Nielsdatter, begge døde forrige år i Fruering, hvor de sad til Huse hos Gårdmand Peder Jensen, som skal have taget Forældrenes 2 Kister 2 Skabe, Gang og Senge Klæder, med Kedel og Gryde samt hvad videre der var, og sagde så til Børnene, de skulle gå ud at bede om, hvor de kunne få noget til føde, hvorefter de gik næsten nøgne derfra, og derefter Betlet, undtagen 2 Måneder, hvor en Mand på Nissumgård ved Skanderborg, lod dem blive hos sig, imod de hjalp hans gamle Hyrde. Eftersom Amtmand Trappaud er fraværende, ved en Commission på Alheden, henvender Splid sig på dennes vegne, nævner at opholdet for Børnene udgør 12 sk daglig. 20 November 1760.

1700
Fra I H Daue, Hygum, Herredsfoged i Frøs og Kalvslund Herred. [På Tysk]. Nævner en Cammerherre Klingenberg og Regimentskriver Moldrup. Desuden nævnes navnene Hans Hansen og Lauritz Jensen, Schudstrup i Frøs Herred, samt Kromanden Svend Lauritzen - se næste. 7 Oktober 1760.

1701
Fra J H Daue, Hygum, Herredsfoged i Frøs - Kalvslund Herred. [Se forrige – sag der forekommer mange gange]. På Rettens og Amtmand Woydas vegne, indkaldes Kromanden Svend Lauritzen og Hustru i Schudstrup, i forbindelse med en sag mod Hans Hansen af Hveisel og Laurs Jensen af Rue, som skal have handlet med 2 Hopper, af samme kulør og beskaffenhed, som Natten mellem 18 - 19 Juni er frastjålen 2 Bønder på Våbensholm, til at møde Torsdag den 23 hujus. Sandemanden Jacob Hansen af Knorborg er bestilt til, på deres vegne, at være tilstede. 7 Oktober 1760.

1702
Fra Sognefoged Anders Ollesen, Grumstrup. I Dr Munchebergs forfald, var han sammen med 2 synsmænd Peder Jørgensen og Peder Jensen, Grumstrup, samlet for at syne Gårdmanden Poul Jensen, sst, som om Morgenen blev fundet Død i Grumstrup Mose, mellem Hede Mølle og Byen, hvor han om Natten, i det meget hårde Vejr er faret vild. Man fandt ham liggende på Ryggen på en Jord Tue, med Hænderne sammenlagt, bag hans Heste og Vogn med den påhavende Sæde Rug som han havde kørt med, i en Tørvegrav, og derved tilsat, hvorefter han blev ført til Hjemmet og synet, man fandt ingen Sår eller andre tegn på dødsårsagen. Fremgår videre at han havde 3 mk på sig, og dagen før, sammen med 3 andre Bønder, var kørt til Bomholt efter Sæderug, hvor de ved hjemfarten, i det hårde vejr kom fra hinanden. 14 Oktober 1760.

Bilag:

Dat 14 Oktober 1760 fra Peder Jørgensen og Peder Jensen, Grumstrup, at de sammen med Sognefogeden Anders Ollesen har synet den afdøde.

1703
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Den 23 Oktober 1760, indfandt han sig sammen med Niels Nielsen og Hans Jensen af Vrold, på Vrold Mark, for at syne et dødfunden Kvindemenneske, liggende tæt ved Landevejen. Dog synes det som om nogle har flyttet hende, eftersom der tættere ved Vejen lå nogle Frugter, der formodentlig er faldet ud af hendes Forklæde. Der fandtes ingen tegn på, om hun selv, eller andre skulle have forvoldt hendes Død. Vidner forklarer, at hun dagen før havde gået rundt at Tigge, og om aftenen var gået uden for Hestemarkedet, og derefter i det hårde Vejr med Storm og Regn, var faldet om og frosset ihjel. Hun skal være hjemmehørende i Gedved, have Sønnen Christian Madsen i Skanderborg, som i en del år havde tjent hos Provsten, der nu blev tilkaldt, hvorefter han vedgik at det var hans Moder Maren Hansdatter, oplyste desuden, at han ikke havde ringeste mistanke om hendes Død, og ellers bad om, at måtte tage hende bort, hvilket blev tilladt. 23 Oktober 1760.

1704
Fra Christian L Rosborg, Frisholt. Henviser til en skrivelse fra Fuldmægtigen Mons Lauritzen, hvorefter han er beæret og anbefalet, ifølge de Høje Herrer i det Westindiske og Guineske Rente samt General Toldkammer Coll skrivelse, som Forpagter af Folke og Familieskatten i Skanderborg - Åkjær Amter, at indgive en speciel forklaring til Amtmanden for årene 1758 - 60, over hvor meget disse Amters Consumption - familie og Folkeskat, samt Corpulationspenge har beløbet sig til. Fremhæver at et sådant stort arbejde, ikke hidtil har været ham muligt at udføre. 6 November 1760.

1705
Fra E Houed, Vengegård - til Lauritzen. Henviser til Amtmandens ordre, hvorfor han ikke skulle have forsømt, at indsende en speciel forklaring over, hvor meget Consumption, Familie og Folkeskatten, samt Copulations pengene årligt har beløbet sig til, for Skanderborg Åkjær Amter, i de 6 år, eller 2 forpagtnings tider fra 1752 - 58, hvis en sådan havde været ham mulig, hvilket det ikke er, eftersom papirerne tid efter anden er afhandlet med vedkommende, og især i de åringer han ikke har haft Forpagtningen, er kasseret. 24 September 1760.

1706
Fra I H Daue, Hygum - Herredsfoged i Frøs - Kalvslund Herred. [På Tysk - se tidligere]. Henviser til skrivelse af 4 og 12 hujus, men uklart hvad det drejer sig om [formentlig om de to Hestetyve Hans Hansen og Lars Jensen Rue]. 29 December 1760.

1707
Fra ??, Roost. [På Tysk - se tidligere]. Omtaler Hvidding Herred i Haderslev Amt, samt 2 Hestetyve.
15 November 1760.

1708
Fra Hvas??, Vejle. Henviser til Amtmandens rekvisition til Oberst von Ingenhaeff, ang forhøret over Sergeant Waltz. Brevskriveren angiver sit Skriversalær 3 mk. 22 December 1760.

1709
Fra Peter Christian Hylsberg, Vejle. Henvender sig til Amtmanden, eftersom han ikke kan få nogen rigtighed fra sin beskikkede Formynder Morbroderen Friderich Møller, i Knud Mølle, Bryrup Sogn, ang Arven efter sine Salige Forældre, uanset han adskillige gange har spurgt, har han altid fået det svar, at Skiftet endnu ikke var kommet fra Skanderborg Amtstue. Nu er det sådan, at han som en Håndværksdreng, i sin læretid, har brug for Renterne af arven, men aldrig har kunnet få en Skilling. Nævner at der er er over 4 år siden, nemlig 8 dage efter Hellig Trekongersdag 1756, Moderen Maren Sørensdatter døde i Velling i Bryrup Sogn. Angiver sin adresse som: Kobbersmed Betthaus i Vejle. 6 November 1760.

1710
Fra P Lihme?, Hede Mølle. Henviser til Amtmandens resolution af 22 Juni sidst, i sagen om Markskel, mellem ham og Bustrup Mændene, fremgår at de klagende sammen med 2 uvildige Mænd Anders Envoldsen og Peder Andersen, begge af Tebstrup, og Mølleren sammen med Jens Knudsen, Røjgård og Jens Leth, Rindelev, har været samlet på Åstedet, for at efterse hvor skellet imellem Hedeskoven og deres Eng burde gå. Derefter mere om samme, nævner at man alene fandt en gammel Jordgrøft etc. 7 Juli 1760.

Bilag:

Dat 5 Juli fra Jens Leth, Rindelev og Jens Knudsen, Røjgård, samt Jens Sørensen Leth, Rindelev og Andreas Ollesen, Grumstrup, ang uenighed om Markskel.

1711
Fra H Arctander, Viborg. Drejer sig om Herredsfogeden Hans Vilsted, der ved Landstinget den 13 Juni 1759, i sagen mellem Assessor Bredahl og Villads Andersen i Toelund, blev dømt til at betale 4 rdr 2 mk til Landstinget. Da han endnu ikke har betalt samme, bedes Amtmanden pålægge denne, hurtigst muligt at få sagen i orden. 9 Juni 1760.

1712
Fra Kongen, København - att af Amtmand Woyda. Kongen har af sær Kongelig Nåde, efter ansøgning [efter Ildebrand], bevilget 200 rdr der skal fordeles til følgende indbyggere i Ry:

Gårdmænd:

Anders Dyhr, "Kroeholder tillige, som i Ildebranden mistede meere end hand Eyede, og eyede meere end 4re Gange så meget som een Anden Beboere, ja hafde een stoor forråd af goed indboe sampt æde og Drickende Wahrer" 4 Portioner Penge 20 rdr 1 mk.

Følgende får 1 portion 5 rdr 4 mk 12 sk:

Niels Andersen Smed - Niels Nielsen - Mads Pedersen - Niels Skousmand - Rasmus Andersen - Salmon Henriksen - Anders Rasmussen - Jens Rasmussen - Søren Rasmussen - Olle Nielsen - Morten Hansen - Morten Augustinussen - Rasmus Sørensen - Niels Laursen og Jens Hansen [sidste 3 bilag beskadiget].

Kongens Fæste Husmænd - der får 1/2 portion 2 rdr 5 mk 6 sk:

Gotfred Christiansen - Christen Gotfredsen - Jørgen Mortensen - Johan Knudsen - Peder Gotfredsen - Knud Pedersen - Christen Pedersen - Johan Skomager - Søren Jensen - Jens Poulsen - Gothardt Bager - Laurs Jensen - Niels Rasmussen - Rasmus Christensen som beholdt sit Hus, men mistede sin Indbo andensted, med Fader og Moders - Svend Christensen - Niels Hedegård og Christen Sørensen.

Inderster efter Præstens anmeldelse:

Ulrich Lindberg, Feltbereder, som skal have mistet 400 uberedte Skind af adskillige sorter og intet fået, andet end 2 Dyner og 2 Puder 1/2 portion 2 rdr 5 mk 6 sk.

Øvrige:

En Værkbruden Kone Anne 1/8 portion 4 mk 6 sk.
En Kone med 3 små Børn 1/4 - 1 rdr 2 mk 11 sk.
Drejer Olle Knudsen med Hustru det samme.
En anden Drejer samt Pigen Karen Andersdatter 1/8 - 4 mk 6 sk

Til de øvrige 1/4 portion 1 rdr 2 mk 11 sk:

Den gamle Drejer Christen Nielsen, som selv har Drejer indkomsterne og dog intet har med Drejerboligens opbyggelse at bestille, men der fra ved afståelse har gjort sig løs. 
Niels Christensen og Hustru - Ditlev Rasmussen og Hustru - Hyrden med familie - Smeden med do - Niels Jacobsen Aftægtsmand - Anders Kiær og Hustru - Rasmus Henriksen do - Laurs Nielsen, aftægtsmand, hvor fra Ilden opkom, som har sat alle de andre i beklagelig omstændigheder, meriterer intet af denne Kongelige Nåde.
Ellen Jensdatter 1/8 4 mk 6 sk - Peder Sørensen med sin Moster Karen 1/4 - 1 rdr 2 mk 11 sk - Maren Jacobsdatter 1/8 4 mk 6 sk - Karen Jacobsdatter gift med Rasmus Christensen samme - Niels Joensen Skrædder samme – Anne Rasmusdatter samme.

Derefter nævnes på det beskadigede bilag:

Zidsel som var til Jens Hansen - Maren Troelsdatter - Niels Tørring - Christen Fynboe - Hans Nielsen og Hustru - Anders Dreiers Kones Moder Karen og Maren Tømmerbye.

Her foruden er aparte skadelidte:

Præste Enken Madame Gerlach, som efter sin måde og omstændighed skal have haft en skikkelig indbo, der næsten alt opbrændte, undtagen nogle Sengeklæder 1 portion 5 rdr 4 mk 12 sk.

Skoleholder og Substitut Elias Pixen som til afbrændte Degnebolig har et Gårds avl på Marken, og foruden af sin indbo mistede materialer til 4 nye fag Hus, viste sig årvågen ved at ringe Kirkeklokken, for at advare indvånerne om ulykken, og derved redde sig fra Ilden, hvori mange måtte have indebrændt, om Guds forsyn ikke havde været, og således lod sit eget i stikken, for at vække Naboer 1 portion 5 rdr 4 mk 12 sk. 25 Juli 1760

Bilag:

Dat 25 Juli 1760 fra Pastor Andreas Såbye, Ry. Fortegnelse over Personerne samt, hvad de mistede ved Ildebranden natten mellem 13 og 14 Maj 1760. Att af Mathias Christensen og Peder Nielsen. Fremgår at de skadelidte er 16 halve og hele Gårde, med 32 Mand og Kone - 35 Børn - 21 Tjenestefolk. 16 Huse foruden Hyrde og Smed, 38 Mand og Kone - 39 Børn. Inderster 35 Mand og Kone - 20 Børn samt Degnen med Kone. I alt berørt 222 Personer.

1713
Fra A Bjørn, Thestrup. For at undgå Proces og vidtløftighed, nødes han til at henvende sig til Amtmanden, om hjælp i forbindelse med en uenighed mellem ham og Lægdsmanden Niels Kiær i Kattrup. Sagen drejer sig om deres Skovparter, der grænser mod hinanden, samt om en Vej ved samme, med diverse angivelser i sagen.
14 Juli 1760.

1714
Fra Christian Schultz, Vinding. [Beskadiget]. På Munchebergs vegne, indfandt han sig for at syne den afdøde Christian Dragon, men de fandt ham ikke på angivne sted, hvorefter de på forespørgsel, fik at vide, at han af 3 Fruentimmer var ført fra stedet hvor han døde, til Enkens Hus i Velling, hvorefter han sammen med Niels Andersen og Jens Laursen af Velling begav sig til Velling. Man fandt ingen synlige tegn på dødsårsagen, men at han havde Brok, som Enken berettede, at han havde haft de 5 - 6 år de havde været sammen, og også mange år forud. 11 Marts 1760.

Bilag:

Dat 8 Marts fra Hans Jensen, fremgår at den døde havde været I Nørre Mølle med 2 skp Korn på en Båre, og fandtes død ved en Sten på hjemvejen. Han var en fattig Husmand, der i lang tid havde været svag.

1715
Fra Sognefoged Jens Jensen, Yding. Efter Munchebergs ordre, var han sammen med 4 Mænd Iver Nielsen, Møller, Niels Pedersen, Anders Mortensen og Jens Hansen, i Yding for at syne den døde Kvinde Kirsten Sørensdatter, som for nogle dage siden ville gå til Kattrup for at besøge sin Moder, og derefter som meldt, fundet død i Våbenhuset med Hånden under kinden. Ved synet fandtes ingen tegn til håndgerning eller sårsmål, ligesom man ikke af omstændighederne kunne se, at nogen kunne være årsag til hendes Død. Hun skal i nogle år have været et elendig, syg og svageligt Menneske af fald og svimmelse, ja tit været fra Forstanden, og må være død af et indvortes slag, eller anden heftig sygdom. 20 April 1760.

1716
Fra N Olufsen, Tønning. Om nogen ubekendt ordre for nylig er meddelt Tønning Beboerne, er ham ubekendt, hvilket ellers bedes ham undskyldt, men hvis ikke, vil han ydmygst anmelde, at disse, uden at efterleve givne ordre om Jorddeling, i dag er draget ud med Plovene, hvorved det ser ud til, at han også i dette år må miste afgrøden af de 16 Agre [10 til Byg og 6 til Havre] som er betydeligt for så lille et sted. Beder om Amtmandens hjælp. 28 Marts 1760.

1717
Fra J Carstensen, Tønning Præstegård. Da han hører, at hele Byen Jord skal rebes, skønt kun en Mand beklager sig at være brøstholden i Jord, spørger han om en sådan Rebning er lovlig, idet han erindrer om at Jorden, som nu ligger til Præstegården har ligget således i 60 - 80 år uden nogen Mands påtale. Såfremt Rebningen skal ske, beder han om at beskikkelse af en person der kan overvære samme, således ingen bliver forurettet. 21 Marts 1760.

1718
Fra Politikammeret, København. Drejer sig om en person Niels Pedersen, der skal være udrejst fra Skanderborg Rytterdistrikt, og nu under eftersøgningen, den 12 Hujus er antruffet og indsat i Rådhus Arresten, hvorefter han ved Retten har tilstået sin undvigelse, og ellers afleveret en tilladelse fra Regimentskriver Moldrup, til en rejse til København med Creaturer, men årstallet var maculeret. Anmoder derefter om dennes snarlige afhentelse, idet opholdet fra 12 Februar til afhentning udgør 4 mk 8 sk ugentlig, samt 1 rdr til Betjenten for opbringelse etc. 16 Februar 1760.

Bilag:

13 Februar 1760 fra Vesterholdt?, København, forhør over Niels Pedersen, der i 1757 skal være undveget fra Rytterdistriktet. Fremgår at han er 31 år, født i Låsby, hvor hans Fader Peder Sørensen Luft var Gårdmand, men død for ca 29 år siden. Han blev derefter hos Moderen indtil for 5 år siden, hvor han tog tjeneste 1/2 år hos Gårmand Anders Nielsen, sst, hvorefter han kom hjem til Moderen og Stiffaderen Niels Pedersen. Angiver som årsag til undvigelsen, at han fik tab ved handelen, og derefter pådrog sig en gæld på 100 rdr til adskillige i Jylland, hvorved han skammede sig. I København var han først ledig 1/2 år, men fik derefter tjeneste hos Brændevinsbrænder Morten Knudsen i Adelgade, hvor han indtil videre er forbleven.

1719
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Sammen med 2 Mænd Jens Mortensen og Jens Sørensen af Ring Kloster, indfandt han sig hos Huskonen Johanne Jørgensdatter, sst for at syne og besigtige, et der indlagt, og i går i Ring Kloster Å, fundet dødt Pigebarn, som i går blev optaget af Vandet af Peder Hansen, Båstrup og Niels Damsgård samt Peder Jensen, Ring Kloster. Barnet var temmelig stort, med omtrent 2 tommer langt Hår på Hovedet, og i alle måder fuldkommen, uden tegn på nogen hånd gerning, alene Næsen var beskadiget, ligesom det var næsten forrådnet så det ikke tålte at røres meget ved. De første der så det druknede Barn var Jens Mortensens 2 Karle Niels Jørgensen og Tobias Jensen, sidste forklarede, at de også om Lørdagen eller Søndagen så Barnet ligge på samme sted, men da det lå ved den anden side og noget under Vandet kunne de ikke se hvad det egentlig var. Samtlige tilstedeværende kunne på forespørgsel, ikke oplyse noget nærmere om den døde. 27 August 1760.

Påtegnet af H Lauritzen, at samme overgives til Moldrup, som på Embeds vegne, vil behage at lade sagen nærmere undersøge. Barnet der indtil videre er nedsat i åben grav, og Præsterne til Hylke og Fruering Menigheder er bedt om at gøre Bøn fra Prædikestolen, for denne gernings åbenbarelse, og ellers underhånden at udforske, om der er nogen i Sognene der kan mistænkes.

1720
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til et Forhør over den af Lægdsmanden Niels Kjær, Kattrup, for Tyveri, pågrebne Gåsehyrde Thomas Nielsen i Gedved. Men eftersom han ikke siden er blevet afhentet til Skanderborg, hvorunder sagen skal behandles, jvnf forordningen af 3 Juli 1746, så nødsages han til at aflevere ham til videre behandling, ligesom de påløbne omkostninger for de 5 dage 2 mk 3 sk, udlæg for bevogtningen under overflytningen 1 mk 8 sk bedes remitteret. 28 Juli 1760.

1721
Fra O C Sommer, Sjelle [Sognepræsten]. Indberetter, at Lørdag før Pinse ankom der til Låsby en Mand og Kvinde, som kalder sig Christen Sørensen og Maren Jensdatter, ligesom de betegner sig som Ægtefolk, og har taget ophold hos Peder Edslev, hvor Kvinden fødte et Barn, der blev døbt af Jordemoderen, hvorefter det døde, men endnu ikke er begravet. Præsten har fordret en Attest fra den pågældendes Præst, der skal være Knud Schive i Hadslund ved Randers, hvor de siger sig hjemme, men Manden har ikke skaffet en sådan, Sommer har derefter skrevet til Haslund, men Præsten kender dem ikke i Menigheden. Amtmandens resolution udbedes. 29 Maj 1769.

1722
Fra N Hiersing Sparre, Ring Præstegård. Drejer sig om Natmanden i Føvling, Mathias Madsens Datter Maren Mathiasdatter, der i 7 år har været hos nogle af deres Folk i Kolding, men nu for en tid siden, som besvangret, er kommet hjem. Som fader angiver hun en afdanket Rytter, der skal have tjent ved en Vognmand i Byen, men er afrejst til Sjælland. For ca 14 dage siden kom hun i Kirken med et Drengebarn, hvor det blev døbt Anders, men eftersom hun endnu ikke har været til Confirmation, skal dette ikke være uanmeldt for Amtmanden.
12 Juli 1760.

1723
Fra F G S Beausin, Svejstrup Præstegård. Da han noksom har erfaret, som kan bevises, at den nuværende Forpagter af Familie og Folkeskatten Seign Rosborg, ikke i alle måder, eller så nøje som han burde, holder sig de af Præsten, indgivne Mandtal, efterrettelig, men tværtimod tager af en og anden, som han lyster, hvilket strider imod Forpagtnings contracten etc, så må han andrage dette for Amtmanden, med bøn om, at denne vil sørge for Rosborg retter sig efter det angivne. Nævner også en uenighed der er mellem ham og Rosborg, desuden punkter om beskatningen af Smedene og andre Håndværksfolk. 7 Januar 1760.

1724
Fra H R Grabow, Urup. Henviser til et omgangsbrev fra Cammer Coll, ang oprettelse af en Brandkasse, som han ingen indvendinger har imod, men gerne ser der oprettes to, en for Købstæderne og en for Landet. 16 Januar 1760.

1725
Fra E Thygesen, Mattrup. Henviser til omgangsbrev, ang oprettelse af en Brandkasse, som efter hans ringe skønnende, synes at kunne have sin nytte, han underkaster sig Excellences Nådig omdømme, og hilser al sin tid med største veneration. 5 Januar 1760.

1726
Fra P Hygom, Sneumgård. Henviser til en skrivelse fra Stiftamtmand Schack, der har cirkuleret i Ribe Amt, efter hvilken Proprietairerne, snarest skal indsende en opgørelse over, hvad der årligt, i de sidste 9 år er betalt i Consumption - Familie og Folkeskat, hvilket han kan forestille sig, også må være gældende for Skanderborg Amt. For sit eget vedkommende har han, i de første 6 år svaret 24 rdr og i de sidste 3 år 25 rdr 2 mk 8 sk (deraf de 6 første efter accord). Nævner desuden Godset i Handsted Sogn, nemlig Egeberg, Kanderup? og Egeberg Mølle etc. 11 November 1760.

1727
Fra M C Sal Munchses, Horsens. Til fremme af sagen mod Karen Broes i Gedved, vil hun gerne have oplysning om indholdet af det, som blev ført mod Tyven Thomas Nielsen fra Rytterdistriktets Birketing 9 Oktober, da de blev confronteret med hinanden, såvel som hvad der senere er fremkommet i sagen. [Se næste]. 7 November 1760.

1728
Fra H R Grabow, Urup. [Se forrige]. Henviser til en sag ved Tinget, mod Michel Simonsen og Hustru Anne Smeds af Gedved, hvor de var medvidere og hjælpere for Arrestanten Thomas Nielsen i Skanderborg, hvor nogle af de stjålne Koster, tilhørende Hans Snedker i Egeberg og Sergeant Paen med flere i Kattrup, fandtes i deres Hus. Han behøver nu den da foretagne vurdering af Kosterne, til brug i sagen mod Michel Simonsen og Hustru. 6 November 1760.

1729
Fra Deichmann, Urup. Han har i Grabows fraværelse, åbnet Amtmandens skrivelse, med vedlagte forhør over Arrestanten Thomas Nielsen i Gedveds udsigende om begåede Tyveri, og de foregivende implicerede Hælere. For så vidt de under Urup Gods beskyldte Michel Simonsen og Maren Smeds, ville han straks tage dette under videre auction, men fandt dem begge bortrømte. Angående den anden beskyldte person, Karen Broes i Gedved, har han undersøgt dette, og hun skal sammen med sin Mand være hos Madame Munch i Horsens, og tilhører derfor ikke Urup, hvorfor han ikke i sin Herres fraværelse, tør påtage sig noget i den henseende. 11 August 1760.

1730
Fra M C Leth Sal Munche, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse af 29 September, hvorefter hun i korthed svarer, at Karens Broes Mand er et Menneske som ikke et øjeblik ved sig sikker, for at blive således af svaghed angrebet, at han ikke ved egne kræfter kan gå over et Stuegulv, hvoraf han desuden befindes så udmattet, at han ikke kan tåle det mindste arbejde. Indholdet af Amtmandens skrivelse skal hun meddele Karen Broes, som formentlig også vil møde, ifald hun ikke af Sygdom eller anden lovlig forfald er forhindret. Endvidere har hun efter Amtmandens ordre, anlagt sag mod Karen Broes ved Vor Herredsting, hvor Karen Broes har vedgået at have købt noget Garn af Thomas Nielsen, hvilket hun igen havde leveret tilbage til ejeren, desuden af samme købt 1 stk Lærred på 4 alen og 1 stk på 24 alen, hvorfor hun betalt 4 mk, hun tilbød samtidig aflæggelse af sin Ed på, at hun ikke vidste at varerne var stjålne. 30 September 1760.

1731
Fra M C Leth, Sal Munches, Horsens. Henviser til modtagne ordre, som skal blive efterkommet, ang anlæggelse af en sag mod Karen Bro, i anledning af Tyven Thomas Nielsens beskyldninger mod hende. Men at lade hende arrestere efter Tyvens bekendelse, har hun ikke turdet gøre inden det er tilstrækkeligt bevidst, at hun har foretaget sig noget ulovligt. 15 August 1760.

1732
Fra H R Grabow, Urup. Henviser til modtagne forhør over Gåsehyrden Thomas Nielsen af Gedved, hvori han beskylder Michel Simonsen og Hustruen Anne Smeds i Gedved, for at være medvidende. Fremgår som tidligere, at de er undveget, sagen er med 6 ugers varsel anlagt, og skal foretages næste fredag ved Herredstinget. Som deres forsvarer foreslår han Mons Christian Ulrich Nørholm, Østbirk. 13 Oktober 1760.

Omslag:

Ang uafgjorte Supliqver.

1733
På bagsiden af omslag: Indberettes, at der ikke ved Katholm Birk, til dato er forefaldet Bøder, hvoraf skal svares til Christianshavn Kirke. 14 Juli 1759.

1734
Fra Wøldicke, Skanderborg Amtstue. Indberetter, at der jvnf Rescript af 31 December 1756, i året 1759 er indsendt ansøgninger af efterskrevne, under hvilken dato er ham ubevidst:

1)
Til Cammer Coll fra Malena Dorothea forrige Dragon Andreas Byhners Enke, om at hun i henseende til sit slette helbred, må eftergives de Bøder, hun sammen med Sønnen Jocum Byhner, som hun er idømt ved Skanderborg Birketing.

2)
Til Krigs Cancelliet fra Afdanket Rytter Peter Hacke om allernådigst, at blive tillagt nogen Pension, da han er armelig, og formedelst hans høje alder og svagelige tilstand, nu intet kan fortjene. 10 Januar 1760.

Omslag:

Stutteri og Standstude ang.

1735
Fra Ch Høgh, Skanderborg [Provsten]. Da Mons Dideric Stilling, Borger og Indvåner i København, har foretaget en rejse til Jylland, for at købe en del Stude, og derunder er kommet i handel med Peder Danielsen, Skanderborg Ladegård, og af denne har købt 50 stk, hvorefter køberen har bedt om Attest på, at Dyrene er sunde og friske, kan dette Gud være lovet, bekræftes.  23 September 1760.

1736
Fra C L Bloch, Fruering. Attest for, at de her på egnen, af Jens Leth, Rindelevgård, indkøbte Stude er fri for Kvæg Sygdom etc.
12 Oktober 1760.

1737
Fra J Grønbech, Røgen Præstegård. Attest for de 10 Stude, hvoraf de 4 er sorte, 4 blakkede og 2 brogede, som Jens Leth, Rindelevgård har købt hos Jens Jacobsen i Ougstrup, så vidt han ved, er sunde, eftersom der ingen Kvægsyge grasserer på egnen. 2 September 1760.

1738
Fra C Høgh, Skanderborg [Provsten]. Attest på, at de 20 Stude Jens Leth af Rindelev har købt af Peder Danielsen i Ladegården, er friske og sunde, eftersom der ingen smitsom Sygdom er set, eller fornemmes at være. 12 Oktober 1760.

1739
Fra J Grønbech, Røgen Præstegård. Anders Dyr af Røgen, skal have købt 24 Stude i Ougstrup og omliggende steder, som, så vidt han ved, er sunde og friske, siden der ingen kvægsyge er på Egnen. 10 Oktober 1760.

1740
Fra J Grønbech, Røgen [Præstegård]. Attest for de 12 Stude, som Jens Leth i Rindelev har købt hos Jens Jacobsen i Ougstrup, at disse er sunde og friske, eftersom der ikke findes Kvægsyge på egnen. 16 Juli 1760.

1741
Fra C L Bloch, Fruering. At der hos Ejeren af de 8 Stude, som Jens Leth på Rindelev, ikke er, eller i lang tid har været nogen Kvægsvaghed, attesteres. 20 Juli 1760.

1742
Fra C L Bloch, Fruering. At der hos Beboeren på Rindelevgård Jens Leth, hvorfra medfølgende 20 Stude bortsendes, ikke er, eller i lang tid har været nogen Kvægsvaghed, og heller ikke i Fruering eller omliggende Sogne, attesteres. 20 Juni 1760.

1743
Fra C L Bloch, Fruering. [Beskadiget]. Attest for 20 Stude, som Postmester Høgs Karl skal overføre til Sjælland, at der ikke er, eller i lang tid har været nogen Kvægsvaghed her på Egnen. 9 Maj 1760.

1744
Fra J Grønbech, Røgen Præstegård. Attest for de 10 Stude, som Jens Leth af Rindelev har købt hos Jens Jacobsen i Ougstrup, heraf 2 blakkede 4 sort hjelmede 2 sort blakket 1 rød og en sortbroget, der så vidt han ved, alle er sunde og friske. 4 Maj 1760.

Omslag:

Skov og Jagtvæsen.

1745
På bagsiden af omslag: Fra Mariager. Indberetter at ingen Bøder, hvoraf noget tilfalder Christianshavns Kirke og Justits kassen, er faldet ved Mariager By, Gerlev Herreds og Mariager Birketings Retter. 18 Juli 1754.

1746
Fra C Gram, København. Siden Kongen igen i år, agter at rejse til Holsten, så bliver Skov og Jagt Sessionen, jvnf forordningen af 26 Januar 1733, bestemt til afholdelse den 19 Maj, hvilket bedes meddelt de pågældende, således alt kan være klar til nævnte tid, ligesom Amtmanden, sammen med øvrige deputerede, behagelig vil indfinde sig. 22 Marts 1760.

1747
Fra F Pultz, Skanderborg. Med henvisning til modtagne ordre fra Overjægermester von Gram, har han for nogen tid siden indsendt forslag om, på nogle steder i og ved de Kongelige Skove, at så Agn og Bog. Han forventer at få forslaget godkendt, men da der formentlig vil gå nogen tid indtil dette sker, bedes Amtmanden gøre anstalt til, at der allerede nu samles Agn og Bog, da man senere må forvente vanskelighed med dette. Da han imidlertid ikke ved, hvor meget der vil blive brug for, mener han der i det mindste bør indsamles 4 skp for hver Skovridders Beridt. 28 Oktober 1760.

1748
Fra F Pultz, Skanderborg. Opgørelse over det Vildt, der i den kommende Vinter ønskes af Hjorte, Smal Dyr, Råbukke og Harer, til det Kongelig Hof, alt leveres til Sognefoged Niels Nielsen i Tåning, hvorefter det dagen efter afgår derfra. Leveringen begynder 27 November og afsluttes 5 Marts 1761 udgørende i alt: 40 Hjorte 24 Smal Bukke 24 Råbukke og 147 Harer. Der foruden leveres, jvnf von Grams skrivelse, Vildsvin fra Greve von Moltkes Gods her i Landet [Jylland], hvoraf nogle hver gang bliver leveret her i Skanderborg, til afgang sammen med det øvrige. 13 November 1760.

1749
Fra H Vilsted, Sønderdahl [Herredsfogeden]. Efter tillagte ordre i modtagne skrivelse, har han på Embeds vegne, indfundet sig i Nørre Mølle hos Hans Seidelin Møller, dernæst 4 påfølgende [dage], sammen med Skovridder Schultz i Vinding  og i overværelse af Niels Pedersen og Peder Sørensen af Velling, været hos Mølleren, for at få udleveret den ommeldte Ege Kiøwle [Kælve], som skal være afhugget en Eg i Langballe Skov, og nu være i hans varetægt. Mølleren svarer, at ingen havde indlagt en sådan til opbevaring hos ham, men indrømmede, at han havde set og hjemført en sådan, som derefter i nogen tid stod ved hans Hus, hvorefter den, sammen med andet blevet savet op, og således ikke kan udleveres. 23 September 1760.

1750
Fra H Vilsted, Sønderdahl - til Lauritzen. [Beskadiget]. Henviser til modtagne, ang en Ege kælver, som skal være hos Hans Møller i Nørre Mølle. Vilsted henviser til tidligere indberetning, underskrevet af ham, Skovridder Schultz og 2 Mænd. Vilsted har foreslået en bestemt dato, som Skovridderen imidlertid ikke kan godkende etc. [Se næste]. 21 gbr [Oktober] 1760.

1751
Fra H Vilsted, Sønderdahl. Efter Amtmandens ordre, har han sammen med Niels Pedersen og Peder Sørensen i Velling, og i overværelse af Skovridder Schultz, Vinding, været hos Seign Hans Seidelin Møller, i Nørre Mølle, for at få udleveret en Ege Kælve, som i Oktober, skal være fjernet fra en Eg i Langballe Skov, og nu være i Møllerens forvaring. Mølleren svarede, at ingen havde ladet en sådan indlægge hos ham, men tilstod, at han havde fundet samme Kælve i Skoven, og ladet den hjemføre til sit Hus. Af Kælven kunne der vel være blevet 3 - 4 Stolper, men det var ham nu umuligt at udlevere den, i henseende til, at da han engang var bortrejst, havde han Saugkarle for at save Tømmer af andre Blokker, og da han kom hjem, havde de, endog mod hans vilje, savet Kælven, hvad der var blevet deraf, var blandet med det øvrige Tømmer, så ingen kunne gøre rede for, hvad der var af denne eller andet, han kunne således ikke udlevere Kælven, men var villig til at betale med penge, så højt som Øvrigheden måtte forlange. 4 September 1760.

1752
Fra K Trolle, Møllerup. Eftersom Klapjagten på Ulve og Ræve, efter foregående korrespondance med Overjægermester von Gram, er berammet til den 23 - 26 Januar, inviteres Amtmanden til overværelse af samme, ligesom denne bedes sørge for de nødvendige Vogne til Jagttøjets fremførsel, samt Folk som Klappere o s v. [Se næste]. 10 Januar 1760.

1753
Fra K Trolle, Møllerup. Specification over hvor og, hvornår Ulve og Ræve Jagten skal foretages, i Skovridderne Peter Mønster og Frands Soetmands beridter:

1)
Onsdag 23 Januar i Høver og Galten Skove, hvortil behøves Folkene fra Storring, Galten og Skovby Sogne, der møder ved Solopgang i Høver, og 8 Vogne ved Dagens brækning i Skanderborg. Overnattes på Vengegård.

2)
Torsdag jages i Toustrup, Sorring og Dallerup Kratter, hvortil behøves Folkene fra Dallerup og Låsby Sogne, som møder ovennævnte tid i Toustrup By, samt 8 Vogne der møder ved Vengegård. Overnatter på Vengegård.

3)
Fredag i Harlev, Lillering og Skovby Kratter, hvortil behøves fra Framlev og Harlev Sogne, der møder ovennævnte tidspunkt i Lillering, samt 8 Vogne ved Vengegård, hvor igen overnattes.

4)
Lørdag jages i Nygård, Venge og Hemstok Skove, hvortil skal anvendes Folk fra Venge og Dover Sogne, der møder ved Solens opgang i Venge, og 8 Vogne ved Dagens anbrækning på Vengegård. 10 Januar 1760.

1754
Fra K Trolle, Møllerup. Amtmanden har uden tvivl fået et notits fra Rentekammeret, om hvilke af de 2 forslag der er antaget, men efter forlangende, fremsendes et udskrift af det han har fået fra Overjægermester von Gram, med anmodning om, at Amtmanden vil sørge for pløjningen af de 3 pladser, der er beregnet til Skov opelskning. Nævner også den af Amtmanden anbefalede Rasmus Nielsen, til den ledige Skovfoged stilling. Trolle mener ikke, han kan nøjes med mindre en Græsning til 2 Køer og en Hest, hvilken sidste, han behøver på grund af distriktets vidtløftighed. Ser gerne at Amtmanden henvender sig til Gram om samme, eller i modsat fald, lader sit svar gå til Trolle.
17 Marts 1760.

1755
Fra von Gram, København. [Kopi fra Trolle]. Henviser til modtagne, og svarer at eftersom Trolle er af samme mening som ham, at den af Woyda anbefalede Karl Rasmus Nielsen, blev antaget til den ledige stilling som Skovfoged, og med det samme henlagt et Hus til samme, så kan han ikke andet end bifalde Trolles forslag om Græsning, og beder denne henvende sig til Amtmand Woyda, om anskaffelse af Græsning og Jord til en Kålhauge, efter nærmere aftingning med Bønderne, således dette stedse kan bestå uden påanke etc. 8 Marts 1760

1756
Fra C von Gram, København. [Kopi fra Trolle]. Henviser til skrivelse af 2 Februar, og medfølgende bilag, hvoraf han erfarer, hvorledes Christopher Wertzahn og Jacob Berrens vil påtage sig, at være Plantører ved de til Fyrreskovs opelskning, indhegnede 3 pladser i Skanderborg Distrikt, samt at der ikke er nogen indvendinger mod disse. Fremgår videre at Wertzahn vil påtage sig stillingen for det, efter Kongelig resolution, bevilgede beløb, men derudover årlig 30 rdr til Sæd og Frø, eller tilståes hvad omkostninger han ved rejser med videre vil få. Efter Rentekammerets bestemmelse kan han antages, men kravet om 30 rdr skal frafaldes, imod han leveres Frøet in natura, i hvilken anledning bedes undersøgt, hvorledes dette Frø, bedst og med mindst bekostning kan erhverves. Desuden er der fra Rentekammeret skrevet til Amtmanden og Moldrup, at berørte pladser i denne måned bliver pløjet og tilsået med Boghvede, ligesom Grøfterne forsvarligt bliver kastet til Efteråret. 11 Marts 1760.

Omslag:

Skanderborg Slots Bygninger.

1757
Fra G L Anthon, København. Takker for Amtmandens lykønskning, i anledning af hans anfortroede betjening, som han modtog med sidste skrivelse. Hvad angår brøstfældigheden på Slottet, agter han selv i løbet af ca 14 dage, at komme til Skanderborg, for at tage Slottet og andre Kongelige Bygninger i øjesyn, hvorefter der ved samme lejlighed kan forfattes et overslag, som han på bedste måde skal befordre bevilget. 15 Juli 1760.

Omslag:

Delinqventvæsen.

1758
På bagsiden af omslag: Fra Søren Munch m fl, Lyngby. Jvnf Kongelig forordning, indberettes til Stiftsbefalingsmand De Schouboe, at der ikke i 1758, ved den Gejstlige Ret i Søndre Herred er faldet noget til indtægt for Justits kassen. 6 Januar 1759.

1759
Ingen afsender. [Kladde måske fra Moldrup - 5 sider]. Opgørelse over udgifter i forbindelse med forskellige Arrestanter m v.

1)
Ang begået og erkendt Tyveri i Våbensholm, leveret fra Koldinghus Arrest Hans Hansen, Hvejsel og Laurits Jensen fra Rue.  [Laurits Jensen, Rue]

Derefter angivelse af Vidner og deres udsagn, bl af Kromanden og Kone i Schudstrup, der ved Arrestanternes udrejse til Holsten, skal have set Laurs Jensen køre forbi på en Nørboe fjæle Vogn med 2 store gode Hopper for, nemlig en Brun og Sort med en hvid plet ved Manken. Hans Hansen var ridende på en gl Sort Hæst, derefter nærmere beskrivelse af Tøj etc, ligesom nævnes at de havde været inde i Kroen og nydt et Glas Øl.

2)
Skovridderens Karl og Pige i Linnet Skov, skal ligeledes have set begge personer.

3)
Kromanden og Kone i Gram, har set samme, og beretter på lignende måde som Kromanden i Schudstrup.

4)
Kromanden og Kone i Arrild, hvilke begge siges at vide, og kan forklare om Arrestanternes rejse der forbi, ligesom Kromanden kan berette, at den i Byen boende Niels Hjuler, ved deres udrejse, skal være tilbudt en af Hopperne. Hvor mange Nætter de skal have overnattet ved Niels Hjuler, vides ikke.

5)
Af Niels Hjuler og Hustru i Arrild, samt deres Børn og Tjenestefolk, hvor Arrestanterne er bekendt og både på ud og hjemrejsen, lå om Natten. Nævner her, at de mærkede Hopper er stjålet på Våbensholm.

6)
Kromanden og Kone i den Kro eller Telt, som holdes om Sommeren, mellem Kloster og Nyborg Kro, skal ligeledes have set nævnte Personer

7)
Kromanden og Kone i Nyborg Kro, ikke langt fra Tønder, vidner ligeledes, at de har set Hans Hansen og Laurs Jensen, køre forbi med omrørte Hopper, på udrejsen til Tønder.

8)
Kromanden i Sæd, skal have set nævnte personer køre forbi, på vej mod Lihm, ligesom 2 Mænd fra Sæd skal have mødt dem på Vejen.

9)
Snedker eller Tømmermand Jens Thygesen i Løgum Kloster, skal efter Arrestanternes beretning, have en Tømme, som de glemte i Tinghuset, ligesom han, med sine egne Heste skal have kørt dem fra Kloster til Arrild, hvor de da lovede ham 2 andre Heste i løbet af 6 - 8 dage.

Derforuden vil samtlige Hveisel Beboere med deres Hustruer, Børn og Tjenestefolk, tilligemed Arrestanten Hans Hansens Hustru, ingen undtagen af så mange som efter Loven vidne må og bør, tilligemed efterskrevne af Kjærbølling: Laus Iversen, Peder Sørensen, Thomas Christensen og Capitain Bylow – Roede: Jonas Jensen – Rue: Jens Balle, Arrestanten Lauritz Jensens Hustru Anne Mortensdatter, Peder Jensen, Olle Harretsoe og Claus Pedersen. Lang Lunds Møller.

Meising: Laurs Andersen, Thomas Nielsen og Morten Olle. Høllund: Niels Skov. Rauning: Jacob Madsen og Hustrue, Hans Snedker og Hustrue Gunder Nielsdatter. Qvach Mølle: Laurs Johansen. Ollerup: Malthe Hansen. Balle: Thomas Laursen. 13 September 1760.

13 Bilag med angivelse af diverse vidnesbyrd, navne etc.

Samtlige bilag er tilsyneladende kladder:

1)
Ingen afsender, ligesom sted ikke er ang - til Cammerherre Schulenberg. Da en Person H Hansen [Hans Hansen] Smed af Profession, født i Ribe 41 år, formedelst mistanke om Hestetyveri er arresteret, og under forhør bl a har bekendt, at han i sin alders 17 - 18 år blev Rytter under, nu afg Sal Major Pogvels Compagni, som lå i Kolding, og efter 7 års tjeneste købte sin afsked. Men eftersom han ikke kan fremvise noget lovligt bevis for dette, er brevskriveren forpligtet til at indberette samme, og såfremt det forholder sig som bekendt, da at Cammerherren vil påtegne dette om det forholder sig som angivet, ligeledes angive om han har ført et Christelig liv og levned. 23 December 1753.

På bagsiden: Til Major Gedde. Den på grund af mistanke om Hestetyveri på Våbensholm, i Arrest indsatte Hans Hansen af Hveisel, der er født i Ribe, har bl a foregivet, at han har tjent som Sergiant i Geddes Compagni i 9 år og nogle måneder, indtil han for 3 år siden tog sin afsked, men da han intet bevis har på samme, beder brevskriveren som Actor om et sådan, med samtidig oplysning om han levned. 9 Oktober 1760.

Desuden notat fra: Anders Pedersen, Jens Jensen og Søren Jensen Krog, sted ikke ang. [Formentlig fra en anden sag, idet indholdet er uklart]. 23 December 1755.

2)
Ingen afsender, sted ikke ang - til Mons Goldbech, Skovgård. Da Lauritz Jensen af Rue, som tilligemed Hans Hansen af Hveisel, for mistanke om Hestetyveri på Våbensholm, er arresteret, blandt sine mange løgnagtige bekendelser, har sagt at han Torsdag den 19 Juni, om morgenen ville gå til Engelsholm, for at få et Rejsepas, fordi han, i et ærinde for Goldbech, skulle til Holsten, bedes dette bekræftet eller afkræftet. 9 Oktober 1760.

På bagsiden, formentlig fordi papiret er fra tidligere sag og nu anvendt til denne kladde: Fra Sognefoged Jens Mikkelsen, Christen Rasmussen og Christen Nielsen Horn, Skjørring. Sognefogeden har angivne, dato sammen med de øvrige, synet alle Ildsteder, Skorstene, Bageovne, Køller og Kakkelovne i Sognet, og befundet dem i god og forsvarlig stand. 28 September 1755

3)
Ingen afsender - til Christopher Elovius Einsperg, Provst i Tørrild Herred og Præst til Schibet Menigheder. Laurids Jensen fra Rue, som sammen med Hans Hansen fra Hveisel, er arresteret på grund af mistanke om Hestetyveri i Våbensholm, har bl a bekendt, at selv om han boede i Skibet Sogn, har han dog ikke der communiceret, men hos Hr Storm i Egtved, og eftersom han ikke ved årsagen, er brevskriveren som Actor, jvnf forordningen, nødt til, at udbede sig en Attest, med oplysning om Altergang etc. 9 Oktober 1760.

På bagsiden: Fra Hans Jørgen Behr, Peder Jensen og Jens Laursen, Hårup. Attest om eftersyn af Ildstederne i Linå Sogn, der er fundet i god stand. 7 - 8 September 1752/57?.

4)
Ingen afsender - til Jens Jørgen Mandix, Sognepræst i Hveisel og Givskud. Siden den velbekendte Hans Hansen fra Hveisel, der, sammen med Laurs Jensen fra Rue, er arresteret for mistanke om Hestetyveri på Våbensholm, er brevskriveren, forbunden til at udbede sig oplysning om Hans Hansens forhold, for den tid han har boet i Sognet, hvorfor Præsten bedes fremsende an sådan attest.  9 Oktober 1760.

På bagsiden: Fra Morten Møller m fl. 3 Oktober 1757 har de synet og beset Ildstederne i Tønning Sogn og i Brædstrup, og da fandtes alle i god forsvarlig stand. Sign: Søren Abrahamsen, Tønning, Jacob Jensen, Søren Rasmussen, Troelstrup, Tomas Andersen, Jens Pedersen, Gammelstrup og Søren Andersen, Peder Jensen af Brædstrup.

5)
Fra Actor - til Sognepræsten Lorentz Buchholtz, Bredsted Sogn. Jvnf forordningen af 21 Maj 1751, er han som Actor i sagen mod Hans Hansen, Hveisel og Lauritz Jensen af Rue, som begge er arresteret på grund af mistanke om Hestetyveri fra Våbensholm, pålagt at undersøge, om Lauritz Jensen angivelse, at være født i Rodenhuset og døbt i Bredsten Kirke, at han er  57 - 58 år gammel, og efter sin sammesteds afgangne Fader fik tjeneste som Skovfoged, og boede der en snes år, indtil han for 10 - 11 år siden afstod stedet og flyttede til Rue, nødsaget til at udbede sig en attest fra Kirkebogen. 9 Oktober 1760.

På bagsiden: Del af en anden sag, idet papiret har været brugt til andet. På samme meldes, at brevskriveren har ladet Per Hougård borttage 24 potter Brændevin fra Peder Jensen i Farre, hvormed han har holdt ulovlig Kro, og en ikke navngivet mand fra Sjelle skal have turneret med samme.

6)
Fra Actor - til Knud Storm, Sognepræst for Egtved og Ødsted. Da Lauritz Jensen fra Rue, sammen med Hans Hansen, på grund af mistanke om Hestetyveri, bl a har bekendt, at uagtet han boer i Skibsted, skal have communiceret hos Storm, udbedes nærmere oplysning om sammes rigtighed. Ingen dato.

På bagsiden: Del af anden sag, underskrevet af Søren Rasmusen, Mads Andersen og Rasmus Torbensen, Træden 24 December 1756.

7)
Fra Actor - til Procurator Andreas Bager, Jelling. I anledning af den sag der omtales i modtagne skrivelse, må det ikke være umeldt, at Arrestanten Laurs Jensen fra Rue, efter nogle dages svaghed, afgik ved Døden sidste Løverdag den 15 hujus. Tvivler ikke på, at det er Procuratoren ubekendt, at hovedmanden Hans Hansen fra Hveisel, Natten mellem 19 0g 20 Oktober sidst, ved andres hjælp, er udbrudt fra Arresten. 17 November 1760.

8)
Fra Actor - til Peder Stochmarch, Provst og Sognepræst til Ribe Domkirke. Da en person Hans Hansen fra Hveisel, på grund af begået Hestetyveri på Våbensholm under Skanderborg Rytterdistrikt, er blevet arresteret, og under forhør, bl a har bekendt, at han er født i Ribe og døbt i Domkirken, omtrent 41 år gammel, og indtil sit 17 år skal have været hjemme hos Faderen, Hans Hansen Grovsmed, ibd, som da døde, og var i ægteskab med Moderen Malene Svendsdatter, der også siden skal være død. Efter Faderens død, skal han være blevet Rytter i det Regiment Cammerherre Schulenborg nu har. Men eftersom han ikke kan fremvise Skudsmål, må brevskriveren som Actor, udbede sig nærmere oplysninger om samme. 9 Oktober 1760.

På bagsiden: Fra samme - til Procurator Andreas Bagger i Hårhus og Jelling. Iflg Cammerherre og Amtmand von Bulovs fuldmægtig Sr Sonnin, må herved tilstilles Dem, som beskikket Actor til Tingsvidnes førelse ved Nørvang - Tørrild Herredsting, hvad der hidtil er passeret i sagen mod Hans Hansen og Lauritz Jensen. 9 Oktober 1760.

9)
Fra Actor - til Procurator Anders Bagger, Harhuus ved Jelling. Nævner Cammerherre og Amtmand Bulovs Fuldmægtig Sr Sonnin. Udbeder sig derefter 3 dele, bl a et Tingsvidne ført ved Kolding, desuden et do og et forhør fra Skanderborg Birketing i sagen mod Hestetyvene Hans Hansen og Laurids Jensen. Nævner også et do ved Nørvang - Tørrild Herred. 9 Oktober1760.

På bagsiden: Anno 1757 har Sognefogeden i Vitved Rasmus Nielsen, sammen med Olle Rasmussen, sst og Niels Christensen, Tåstrup, synet og efterset Ildstederne i Tåstrup/Fåstrup og Vitved, som efter deres skønsomhed er i god agt. 17 Oktober 1757.

10)
Fra Actor - til Amtmand Woyda. Det er vel Amtmanden bevidst, at Jens Jensen i Våbensholm, under Høsttiden i 1756, iflg sin beklagelse, ved et indbrud er frastjålen hen ved 200 rdr, 8 Sølvskeer og 2 Guldringe, hvilket Tyveri han mistænker, den fra Arresten udbrudte Hans Hansen fra Hveisel, for, siden han både var berygtet og velkendt i Huset, eftersom han ofte havde lagt der, og der siden er grund til bestyrkelse af samme mistanke, siden denne havde hængt en Nøgle til en slags forsikring, hos afgangne Herredsskriver Bruun i Vestbirk, for nogle penge han skyldte denne. Commander Sergiant Wals skal have set samme Nøgle, som Hans Hansen skulle have medtaget ved Tyveriet hos Jens Jensen. Skal desuden have stjålet 50 rdr i Them Kro. 3 December 1760.

På bagsiden: Fra Morten Sørensen Møller, Tønning, Søren Abrahamsen, Anders Andersen, Tønning, Peder Jensen og Jens Lassen, Brædstrup. Om syn af Ildsteder i Tønning Sogn, som befindes i orden. 23 December 1755.

11)
Fra Actor - til Procurator Andreas Bager, Jelling. Foruden hvad han forhen har meddelt i sagen mod Hans Hansen af Hveisel, må han videre bede om, ikke at glemme at de personer, nemlig Olle Jonasen af Rue og Christen Hansen fra Jelling Møllested, bliver lovligt indkaldt til ny afhøring, som Hans Hansen foregiver [omtaler], på de til ham gjorte 50 spørgsmål, i det afholdte forhør over ham og Laurs Jensen, der var med ham og gik i Caution, efter at han forhen havde begået et Tyveri i Them Kro. 17 December 1760.

På bagsiden: Fra Søren Leth, Hans Rasmussen og Niels Rasmussen, Blegind. Omhandler syn af Ildstederne i Byen, hvorved fandtes ingen fejl. 17 April 1755.

12)
Fra Actor - til Sal Herredsskriver Bruns Enke i Vestbirk. Det er hende vel bevidst og endnu i minde, at Hans Hansen fra Hveisel, der var arresteret her ved Skanderborg, for næstafvigte år begangne Hestetyveri i Våbensholm, men nu af sin Arrest er udbrudt og bortløben, for omtrent 5 år siden, da han var Underofficer ved Major Geddes Compagni, i hendes Sal Mands levetid, aflagt eller hængt en Nøgle i Eders Hus, til en slags forsikring for nogle Penge han var dem skyldig, samt at samme Nøgle noget derefter, under Officer Waltz begæring skal være leveret, efter en slags formaning, at det synes at være ligesådan en som Jens Jensen i Våbensholm havde talt om, som Tyven der stjal hans Guld, Sølv og Penge, havde medtaget fra hans Kiste. Efter fremvisningen skal Waltz igen have afleveret Nøglen til Bruun. Udbedes nærmere oplysning om, hvilket tid m v dette skete. Ingen dato 1760?.

På bagsiden: Fra Knud Jensen, Niels Pedersen og Frands Simonsen, om syn af Ildstederne i Galten, der befandtes i god og forsvarlig stand. 14 April 1756.

13)
Fra Actor - til Procurator Anders Bagger, Jelling. De modtagne Stævnemål i sagen mod den udbrudte Hans Hansen, returneres hermed. 5 Februar 1761.

1760
Fra H Lauritzen, Skanderborg Slot. Henviser til modtagelse af et Tingsvidne fra Kolding Birketing, over Arrestanterne Hans Hansen og Laurs Jensen, som hermed fremsendes til Moldrup, med angivelse af Amtmandens foranstaltning, herunder at Hans Roelund på Roelund, skal være Forsvarer for Arrestanterne. 26 August 1760.

1761
Fra Bagger, Jelling - til Moldrup. Henviser til Stævning i sagen mod den undvigte Hans Hansen, som Moldrup bedes lade forkynde for den fravigte Arrest, og derefter returnere. 30 Januar 1761.

1762
Fra H Lauritzen, Skanderborg Slot - til Moldrup. Henviser til modtagne svar fra Kammer Herre v Bylow, ang det Tingsvidne som skal føres ved Nørvang - Tørrild Herred, i sagen mod Arrestanterne Hans Hansen og Laurs Jensen, hvoraf ses at Lauritzen har udrettet sit i sagen, herunder beskikket både Actor og Defensor for den betaling, som Procuratorer i Delinqventsager allernådigst er tilladt, og da Rescriptet af 9 Oktober 1739 udtrykkelig befaler, at Regimentsskriveren, som på Embeds vegne er Actor i Delinqventsager på Rytter Distrikterne, uden betaling eller såkaldede kost og tæring skal føre slige sager, så indstilles, om han på egen regning, vil tage imod dette tilbud, såfremt Woyda ved sin hjemkomst, ikke vil godkende en sådan betaling. Nævner også en beregning fra Folsach, ang mandskab af Land Militcen til oprettelse af et reserve Corps. 4 Oktober 1761.

1763
Fra Bagger, Jelling - til Moldrup. Henviser til nogle Dokumenter, i forbindelse med sagen mod Arrestanterne Hans Hansen af Hveisel og Lars Jensen af Rue, som skal blive returneret, så snart de er afskrevet. 31 Oktober 1760.

1764
Fra H A G Sonnin, Koldinghus - til Lauritzen. Med henvisning til modtagne skrivelse til von Bylow, der er rejst til Mechlenborg, svares, at der til de 2 Arrestanter i Jelling er beskikket Andreas Bagger som Actor og Arendt Peter Enguray i Hårhuus straks ved Jelling, som Defensor, til at føre det ommeldte Tingsvidne, mod de, for ulovlig Hestehandel, og i Skanderborg Arrest, indsatte personer Hans Hansen af Hveisel og Laurs Jensen af Rue, for den betaling der i den slags sager er fastsat. Mener at Arrestanterne nødvendigvis må være tilstede ved Vidnets førelse. Nævner også Kirkeinspektør Bertelsen, der har betalt de 6 rdr 5 mk 2 sk. 25 September 1760.

1765
Fra Jens Jensen Helverschou, Våbensholm. Det har behaget den gunstige og nådige Øvrighed, at han må berette den ham og hans Sal Kone, overfaldende skade, udi året 1756, som blev forøvet af en grov, dog (muligt i Huset vel bekendt Tyv, der om Natten indbrød igennem et Vindue og opsøgte Nøglen til Kiste og Skab, og bortstjal fra den Sal Kone og ham) efter hendes foregivende, mens hun var i live 200 rdr Penge og Meubler, nemlig 2 Guldringe, den ene dobbelt og den anden enkelt, et stort Sølvbæger på en halv Potte og 8 ditto Skeer, 6 store og 2 mindre. Derefter beskrivelse af, hvorledes Tyveriet skete, herunder at Tyven med den stjålne Nøgle, åbnede Skabet og stjal der værende Penge, samme Nøgle medtog han, og pantsatte den senere hos Birkedommer Bruun i Vestbirk, som forsikring for 8 Sldr. Anmelderen har senere set Nøglen hænge hos denne, hvorefter den af Sergeant Waltz blev bragt til Våbensholm, for at undersøge om den passede til nævnte Kiste, hvilket sandfærdigt kan bekræftes. Waltz tog Nøglen med til Bruun, der senere døde, om Enken Maren Eegs endnu ved noget om samme, ved han ikke. 1 September 1760.

Bilag [uden afs og dato]:

Søren Sørensen i Våbensholm, vil og kan ved efterskrevne vidner, bevise at det Jens Christensens Hustru så, at Laurs Jensen Roeder om formiddagen før Heste Tyveriet i Våbensholm blev begået, var i deres Gård og tog en Vognkurv og derefter gik til Hans Hansen i Hveisel. Christen Nielsen i Hveisel, så også Laurs Jensen Roeder, de to næste dage i Hveisel før Tyveriet skete. Hustruen og Stifsøn så ligeledes, at Hans Hansen midt på eftermiddagen, gik øster ud af Byen i sin Rejse Kjole. Smeden og Hustru havde hørt sige, at Hans Hansen samme aften var redet på sin gamle Hest gennem Sandvad og Nord på.

1766
Fra L Glud, Them. Først i dag, har han kunnet få vedkommende personer samlet, og indlagt følger hvad de har sagt, [om Hestetyven Hans Hansen – se næste]. Nævner Laurids og Erik i Hjortsballe, hvis mellemværende er bilagt i mindelighed. 23 September 1760.

1767
Fra Amtmand Woyda, Skanderborg Slot. Angår de Dokumenter han har modtaget, i forbindelse med sagen mod den bortrømte Hans Hansen af Hveisel.

1)
1 December 1760 fra Præsten hr Mandix i Hveisel, ang Hans Hansen liv og forhold.

2)
18 December 1760 forhør over Kromanden Svend Laursen og Hustru Kirsten Pedersdatter af Schudstrup, fra Frøs og Kalvslund Herredsting.

3)
Forhør over Kromanden Hans Christian Haldenreich og Konerne Helene Marie af Gram, holdt 15 Januar.

4)
Forhør over Iver Jepsen af Schandrup, under Koldinghus, holdt 14 Februar, i anledning af Svend Laursen og Konens forklaring i forhøret 18 December. 20 Februar 1761.

Omslag [beskadiget]:

Regimentsskriver Moldrups Breve.

1768
På bagsiden af omslag: Fra Friderich Holmer, Odder. Jvnf Kongelig forordning af 21 Juli 1714, ang Bøder til Christianshavns Kirke, attesteres at der intet er faldet ved Hads Ning Herredsret. 8 Januar 1755.

1769
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Forsikrer, at det ikke er blevet efterladt, at søge efter en Lejlighed til den ventende Plantør, i forbindelse med planlagte opelskning af Fyrreskov, således han kan forsynes med fri Hus og Jord til 3 tdr udsæd. Men af de såkaldte Gadehuse, er ingen ledige, og ingen ønsker heller at afstå samme, så der ses ikke andet råd, et lade et Hus bygge, hvortil det gamle Tinghus i Hemstok, som består af 9 fag, vil kunne nedtages og flyttes, hvortil Sædelandet udvises. Nævner derefter egnede steder, mellem Voel og Linå Byer, ved Jexen i Dahl Vejen, ret ved den til Plantagen udsete plads, på Jexen, Hårby og Stier Marker. Der foruden er et andet sted forestående, på Hårby, Stier og Søballe Marker, som alt vil bero på vedkommendes nærmere eftersyn og skønsomhed. 4 Januar 1760.

1770
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Så snart han modtog Cammer Coll og Amtmandens skrivelse, ang det i behold værende Hø af 1758 års indavling, måtte overlades til Kongens Bønder, og når de var forsynet, da til andre på Landet i Skanderborg - Åkjær Amter, er dette straks blevet bekendtgjort, også i Silkeborg Amt. Nogle få har derefter ladet sig antegne. Men den forlangte? tilbudte? kvantum er alene 35 3/4 Læs, og der er mange som vel behøver mere, mens Pengene hos de højsttrængende er få, hvorfor han håber prisen bliver nedsat. 7 Marts 1760.

1771
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Inden ønsket om et overslag, over omkostningerne for en Kakkelovn til Tingstuen, kan efterkommes, må angives hvilken størrelse den må have. 15 Juli 1760.

1772
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård - til Lauritzen. Henviser til modtagne skrivelse, ang befordring for den beskikkede Defencor Hans Boelund af Boelund, i sagen mod Arrestanterne Hans Hansen og Laurs Jensen af Koldinghus Amt. Hvortil svares, at siden han opholder sig udenfor distriktet, blev det Kongens Bønder en del fornærmelig og ikke for Moldrup upåtalt ansvarligt, om de til kørselen blev beordret, at tage ham på Proprietair Godset, allerhelst at der i denne tid, ingen er ledige i Distriktet. Til en fornøden lettelse, ville det være bedre om Boelund ved egen Hest, som han ellers bruger, selv kunne sørge for den første rejse, og derefter accorderes om de følgende. 6 September 1760.

1773
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Med henvisning til 3die Post i forordningen af 1751, der befrier ham og enhver Actor i Delinqventsager, under andre og fremmede Jurisdictioner, må han meddele, at han ikke kan lade nogen rejse til Nørvang Tørrild Herredsting, for at føre Vidnerne mod de for Hestetyveri i Våbensholm, arresterede Personer Hans Hansen og Laurids Jensen. Desuden har han ved sit eget Ting, så vel med dem som flere og andre Ting, mere til vidtløftighed og besværing end vel kan bestrides. 17 September 1760.

1774
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Den i sagen mod Gåsehyrden i Gedved Thomas Nielsen, bekendte Karen Broes, samt hendes Mand Niels Rasmussen, item Jens Bertelsen af bemeldte Gedved, der i går alle var indstævnede, men ikke mødte ved Skanderborg Birketing, muligvis fordi de ikke mener sig hørende under dette, bedes Amtmanden sørge for, at de møder til næste Tægtedag den 2 Oktober. Nævner den medskyldige Rasmus Rasmussen, der er bortrømt fra en del Klæder m v, der er nedlagt i hans Kiste og, under Lås, befinder sig hos hans daværende Husbonde Anders Jørgensen i Gedved. Omtaler også sagen mod Hestetyvene Hans Hansen, Hveisel og Laurids Jensen, Rue.
26 September 1760.

1775
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Takker for den modtagne gode skrivelse, det med samme fulgte fra Kolding, hermed returneres. Venter ikke, at omkostningerne ved den beskikkede Actor vedkommer ham, men evt ønskede oplysninger skal han få. At sende Arrestanterne [Hans Hansen og Laurids Jensen] derud, er han enig med Amtmanden om, må være unødvendig og til ingen nytte, hvilket desuden kan have sin store vanskelighed. 6 Oktober 1760.

1776
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. [Se samme bilag tidligere]. Mener ikke det er Amtmanden ubekendt, at Jens Jensen i Våbensholm, i 1756 under Høstens tid, efter hans beklagelse, er frastjålet rede Penge 200 rdr, 8 Sølvskeer og 2 Guldringe, som han mistænker den, fra Skanderborg Arrest, udbrudte Hans Hansen fra Hveisel for. 3 December 1760.

1777
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til genpart over den sidst arresterede Hestetyv, Søren Nielsen fra Hårby, der hermed returneres, med anmodning om, at Amtmanden vil sørge for, at den nævnte Niels Bagge af Monstrup, til hvem Arrestanten, har solgt den fra Rasmus Sørensen i Venge frastjålne Hest. Desuden vidnerne Anders Lassen, Monstrup og Niels Christensen fra Rye [Rugårde?] alle under Callø Amt. 13 December 1760.

1778
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne forhør fra Dr Muncheberg, ang adskilligt som Arrestanten Thomas Nielsen har forklaret, om den undvegne Hans Hansen fra Hveisel, som vedlægges til behageligt eftersyn. Mener det skal undersøges, om Hans Hansens hustru, kan bevise, at hun var hjemme i sit Hus, da denne udbrød. 6 November 1760.

Bilag:

Fra N Moldrup [Se tidligere - 7 sider]. Kopi af sagen mod Hans Hansen af Hveisel og Lauritz Jensen fra Rue, der er indbragt fra Kolding Arrest, mistænkt for Tyveri fra Beboerne i Våbensholm. Nævner heri Manden, som bor i Tinghuset i Løgum Kloster, der skal forhøres om, hvorvidt de nævnte logerede hos ham på udrejsen, og hvad Heste de havde for Vognen etc. 13 September 1760.

Omslag:

Amtmændenes Breve.

1779
På bagsiden af omslag: Fra Th Boserup, Ebeltoft. Indberetter, at der i året 1754, ikke er faldet nogen slags Bøder eller andet, til den Kongelige Casse, ved Ebeltoft Byting, Sønder eller Mols Herred. 18 Januar 1755.

1780
Fra Klingenberg, Haderslev. [På Tysk - se tidligere]. Nævner Kammerråd Moldrup, Hans Hansen af Hveisel og Laurs Jensen af Rue, desuden Skudstrup under Frøs og Kalvslund Herreder. 28 September 1760.

1781
Fra Holstein, Slesvig. [På Tysk]. Henviser til en rekvisition af 22 September om 2 - ikke navngivne personer - formentlig Hestetyvene Hans Hansen og Laurs Jensen. 29 November 1760.

1782
Fra Raben, Tønder. [På Tysk]. Henviser til modtagne, om 2 Hestetyve fra Skanderborg. 14 November 1760.

1783
Fra Rehr?, Åbenrå. [På Tysk]. Henviser til rekvisition af 22, ingen navne, men formentlig om samme sag, mod Hestetyvene Hans Hansen og Laurids Jensen. 11 Oktober 1760.

1784
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Da de tiltalte, jvnf forordningen, uomgængelig må dømmes og straffes der, hvor forbrydelsen er begået, så ser han ikke, at han kan tiltale Hans Hansen Hustru i Hvejsel, formedelst det Tyveri hendes Mand for 3 år siden skal have begået i Them Kro, da hun var med ham, og har derfor den ære, at tilbagesende hende, til videre sagsøgelse ved hendes tilhørende Ting. Har ellers på grund af dobbelt Ægteskab, anholdt Frantz Helmann Voigt, ca 50 år gammel, af positur lav, tyk og undersætsig etc, taler plattysk og Dansk på Holstensk måde, der i mange år har løbet omkring. 15 December 1760.

1785
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Da Hans Hansens Hustru fra Hveisel, jvnf det tilsendte Tingsvidne, ikke synes at kunne dømmes, før det deri omtalte Tyveri, og hvorvidt hun er impliceret i samme, nærmere er oplyst, som formodentlig kun kan ske ved Skanderborg Birketing, forventes at der sst kan optages Dom over hende. Nævner også hendes mulige hjælp ved Mandens udbrud fra Arresten. 8 December 1760.

1786
Fra Sonnin, Koldinghus. I Bülows fraværelse, fremsendes en skrivelse fra Sognepræsten Jens Mandix i Hveisel, indeholdende en kort beskrivelse af den bortrømte Hans Hansens liv og levned. 4 December 1760.

1787
Fra Sonnin, Koldinghus. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter vedkommende Herredsfoged er blevet committeret om, hvorvidt den udbrudte Hans Hansens Hustru kan være medskyldig i dette. Beskaffenheden af deres bohave og gæld, ligesom indsendelse af hans Pas etc. 24 November 1760.

1788
Fra J Gårmann, Vejle. Efter ønske, fremsendes det forhør der sidste Lørdag og Søndag, har været afholdt i Hvejsel, for at finde mulige medskyldige i Hans Hansens udbrud fra Skanderborg Arrest. Fremgår, at hans Hustru, og ventelig også en Tiggerkvinde, må have været med, de må også have haft Staldbrødre, men hvem eller hvor, vil være umuligt at finde ud af. 21 November 1760.

1789
Fra J Gårmann, Vejle - til Birkedommer Sonnin. Henviser til modtagne ordre, ang den for Hestetyveri, nu udbrudte, Hans Hansen af Hveisel, om eftersøgning overalt i Nørvang - Tørrild Heder, hvilket på det nøjeste er efterset etc. 4 Oktober 1760.

1790
Fra Sonnin, Koldinghus. Omhandler stadig sagen mod den for Hestetyveri, mistænkte og udbrudte Hans Hansen af Hveisels eftersøgning, hvorom den sædvanlige anstalt er foretaget. Nævner et gammelt Menneske, der kalder sig Daniel Danielsen, som er fængslet for Hestetyveri. Pågældende foregiver at være født i Nim, i 1754 dømt i Amtet for samme forbrydelse, hvor han da kaldte sig Christian Pedersen, og skulle være hjemmehørende i Haderslevhus Amt, og da dette viste sig urigtigt, dømtes han til 3 års arbejde i Viborg Tugthus. 27 Oktober 1760.

1791
Fra Sonnin, Koldinghus – til Lauritzen. Henviser til ønsket om en Attest, ang Hans Hansens forsøg på undvigelse, der hermed fremsendes. Fremførselen [af Hestetyvene] til Nørvang - Tørrilds Herredsting, er vist både farlig og bekostelig, men, efter hans mening, nødvendig. Tvivler på at Tingsvidnet kan godtages uden deres nærværelse, og om dette skete, kunne sagen senere afvises ved Højesteret. 13 Oktober 1760.

1792
Fra Sonnin, Koldinghus. Henviser til skrivelse til Amtmand Bulow, der nu er rejst til Mechlenborg, og svarer på denne, at to personer i Jelling er beskikkede Andreas Bagger som Actor og Arent Peter Enguary i Havhus ved Jelling som Defensor, i sagen mod de for Hestetyveri, mistænkte Hans Hansen af Hveisel og Lars Jensen af Rue. 21 September 1760.

1793
Fra Hans Lassen Gårmann, Byfoged i Vejle og Herredsfoged i Nørvang - Tørrild Herreder. Sammen med Christen Nielsen af Hveisel og Anders Ollesen, Snedker af Vindelev, indfandt han sig i nævnte Herreders Tinghus, for efter Bulovs ordre, at tage bohavet under lovlig seqvestration, af Beboerne af nævnte Tinghus Hans Hansen, der skal være beskyldt for, sammen med Lars Jensen af Rue, at have handlet med 2 stjålne Heste, af hvilken årsag, de nu er i Koldinghus Arrest. Derefter - over 6 sider beskrivelse af samme. 23 August 1760

1794
Fra Sonnin, Koldinghus. Fremsender det første Tingsvidne over Arrestanterne Hans Hansen og Laurs Jensen. Til deres sikre henbringelse til Uldum, er efter forlangende, beordret 2 Vogne og 2 ridende Karle på 3 afløsnings steder, videre mente Cammerherren ikke han kunne pålægge dette Amt, og da han just nu er fraværende, tør Sonnin ikke foranstalte den forlangte befordring til Nim, hvilket desuden ikke kunne bestilles så betids, at Arrestanterne kunne komme til Skanderborg. Da der kun er en Mil fra Uldum til Nim, kan de let føres den korte vej på en Vogn, der vil kunne lejes i Uldum. 25 August 1760.

1795
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Han har sørget for 2 Vogne og 2 ridende Karle, til transporten gennem Amtet til Uldum, af Arrestanterne Hans Hansen og Laurs Jensen. Fremsender samtidig regning på de omkostninger, der har været på dem, 6 rdr 5 mk 2 sk. 21 August 1760.

1796
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Tingsvidnet, angående de stjålne Hopper i Våbensholm, er nu sluttet, og ventes beskrevet allerede næstkommende Onsdag, hvor regningen også kan være færdig, for de påløbende omkostninger over de arresterede Hans Hansen og Laurs Jensen. Overlader det videre til Woyda, ang deres afhentning. Nævner også Woydas henvendelse, ang en, efter sit foregivende, besvangret Kvinde Maren Mathiasdatter. Han har forhørt sig hos Magistraten i Kolding, og henviser til deres svar på samme. [Se næste].
12 August 1760.

1797
Fra Junghans m fl, Magistraten i Kolding - til Bulow. Henviser til forespørgelse og medfølgende Brev fra Woyda, ang en Kvinde Maren Mathiasdatters foregivende besvangrelse hos Natmanden her i Byen. Svarer, at denne angivelse er urigtig, at dette først er sket efter hun er kommet fra Byen, hvorefter modtagne skrivelse returneres. 7 August 1760.

Bilag:

Fra Borgmester og Byfoged Junghanses Fuldmægtig Jørgen Hutfeldt, Hans Jepsen og Hans Basse. 2 August 1760 afholdt de forhør, ang Maren Mathiasdatter foregivende, at hun skulle være besvangret hos Natmanden Rasmus Hansen og Hustru Maren Rasmusdatter, i Kolding, hvor hun skulle have opholdt sig i 7 år, af en afdanket Rytter, der skulle tjene ved en Vognmand. Fremgår at Maren er Datter af Natmanden Mathias Madsen i Føvling, ligesom de afhørte mente hun, uanset lille af vækst, var 18 - 19 år. Kender heller ikke noget til nævnte person hos Vognmændene.

1798
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Han havde ventet, at Tingsvidnet over de arresterede personer Hans og Laurs Jensen, ville være færdigt sidste Tirsdag, men da vedkommende agter at føre flere Vidner, er dette ikke sluttet.
17 Juli 1760.

1799
Fra L W von Bülow, Koldinghus.
Jens Jensen og Søren Sørensen fra Våbensholm, har indbragt 2 Mænd, Hans Hansen af Hveisel og Laurs Jensen af Rue, idet de mener disse skal have solgt 2 Hopper, som er stjålet hos dem. Begge har været i forhør og Hans Hansen har tilstået, at have solgt 2 Hopper af ca samme beskrivelse, som de bortstjålne, til en fremmed Mand på Vildmark ved grænsen af Haderslevhus Amt, efter han forinden, 7 - 8 Mil fra det sted han solgte dem, havde købt dem af en ubekendt. Laurs Jensen har efter angivende, været i følge med ham, straks efter han havde købt samme, på en rejse til Holsten, og indtil de blev anholdt i Koldinghus Amt. 29 Juni 1760.

Omslag:

Amtmandens og Biskoppens Breve.

1800
Fra Schouboe og Hygom, Århus. Capitels taxten for Århus Stift, alt pr td: Rug 1 rdr 4 mk, Byg 1 rdr 3 mk, Havre 5 mk 4 sk, Hvede Gryn 4 rdr og Smør 16 rdr. 1 Februar 1760.

1801
Fra Ole Borch de Schouboe, Århus. Henviser til modtagne fra Rettens Betjente i Rytterdistriktet, ang en Dom afsagt den 22 Novb, hvor med Procurator Hans Grimstrup, i en sag mod Jens Høvinghoff, bl a skal betale 5 mk 4 sk til Justits kassen. Samme beløbs inddrivelse er overgivet til Byfoged Georg Hass, hvilket bekræftes. 4 Marts 1760.

1802
Fra O B de Schouboe, Århus. Henviser til anmodning, om at Proprietair Bønderne i Haureballegårds Amt, skal transportere materialer fra Århus til Søbygård, hvilket han også har modtaget fra Cammer Coll. Nævner også Nim og Tyrsting Herreder, i forbindelse med transport fra Horsens og halvvejs til Alheden. 10 Juni 1760.

1803
Fra A Gieding, Marselisborg. Han er befuldmægtiget på Schouboes vegne, til at efterse Landevejene, der går gennem Haureballegårds Amt, til, jvnf Kongelig befaling, vedbørlig og snareste istandsættelse. Henviser til cirkulations skrivelse til Godsejerne, hvori han anmoder om, at de, for så vidt ang Landevejen fra Århus til Horsens, gennem Ning Herred, lader møde 2 af de ældste Mænd i hvert Sogn eller By, i Købmand Buchtrups Hus i Århus Mandag 8 September. Amtmanden eller Fuldmægtig, bedes møde i samme anledning i Solbjerg om middagen.
26 August 1760.

2 bilag:

1)
Uden navn og dato. Kopi af Cammer Coll skrivelse til Amtmand Lewetzau dat 11 April 1758, omhandlende en Stenbro i Havreballegårds Amt, som efter en repartion  opsat i 1707, skal være vedligeholdt af et bestemt distrikt i Skanderborg Amt, fordi førstnævnte var bebyrdet med flere af samme art. Woyda har undslået, at lade nogen fra dette Amt reparere denne Bro, eftersom ingen kan erindre, at have været dette pålagt tidligere.

2)
Extract af daværende Stiftsbefalingsmand Lewetzaus skrivelse af 5 December 1757. Hvad angår Miøde Stenbro, er der endnu ikke foretaget noget med hensyn til dens vedligeholdelse, som for Rings vedkommende, menes skal foretages af Skanderborg Amt, thi for det første, kan den som har med Landevejene at gøre på denne side, ikke overkomme det, for det 2det siger Beboerne, at de ikke kan erindre, nogen sinde, at være pålagt bemte Stenbroes vedligeholdelse, som ligger under et andet Amt og Herred, men vel, at de pågrænsende Beboere i Haureballegårds Amt, har lagt de Sten som nu er der. Sign. F L v Woyda.

1804
Fra A Gieding, Marselisborg. På grund af det dårlige vejr, vil Høsten formentlig ikke gå så hurtigt, som han havde ventet, hvilket har forårsaget, at eftersynet af Landevejene må udsættes, herunder Landevejen fra Århus til Horsens, hvilket i stedet sker den 15 Hujus. Nævner igen Miøde Bro og møde i Solbjerg samme dato. 2 September 1760.

1805
Fra O B de Schouboe, Århus. Henviser til Kongelig befaling af 31 Oktober, ang Hans Kielsted i Horsens, der for sit slette forhold og opsætsighed, var indsat i Fredericia Fæstning, og derfra bortrømt. Da han desuden skal have fremsat trusler, ønskes han eftersøgt, anholdt og igen indsat samme sted. 11 November 1760.

1806
Fra O B de Schouboe, Århus. På Notificationslisten, over de fra Stiftet i Oktober måned, indkomne ansøgninger, hvorpå ingen afgørelse af faldet, er anført:
5 V 1038 Byfoged og Birkedommer Friderich Carl Muncheberg, Skanderborg, som Commissarius i en sag mellem Rådmand Fellum i Århus og Niels Hals i Ebeltoft m fl, med decision, hvem der er berettiget til at vedblive at føre Protocollen. Com 9 Oct forbliver ved Commis og ved Lands Lov og Ret. Hvilket bedes meddelt pågældende. 28 November 1760.

1807
Fra O B de Schouboe, Århus. Henviser til modtagelsen af tilsendte, ang Kongens bestemmelse om ændring med Rettens Betjente i Rytter Distriktet, at de tillige skal være Byfoged og Byskriver i Skanderborg Købstad, hvorfor takkes. Har ellers modtaget samme oplysning fra Cancelliet. 12 December 1760.

1808
Fra O B de Schouboe, Århus. På Notificationslisten for November, over de fra Århus indkomne ansøgninger, som der ikke er faldet resolution på er:
5 W 938 Hans Jensen af Vrold, om bevilling at ægte Kirsten Knudsdatter, hans afdøde Kones Søsterdatter. Cons 20 Novb kunne ikke bevilges. Hvilket bedes meddelt vedkommende. 12 December 1760.

Omslag:

Vej og Brovæsen.

1809
På bagsiden af omslag: Fra Knudsen, Randers Byting. Det sidste halve år, er der ikke ved Randers Byting, forefaldet Bøder etc, hvoraf skal betales til Justits kassen. 23 Januar 1755.

1810
Fra Jørgen Rasmussen  og Niels Rasmussen, Fuldbro Mølle. Efter forlangende, har de synet de 2 Broer ved Fuldbro Mølle, og befundet dem således istandsat, at alle og enhver rejsende, uden frygt og fare, hinder eller ophold kan passere over samme. 8 December 1760.

1811
Fra Jacob Andersen, Voerladegård og Peder Jensen, Møldrup. De har synet Vorvadsbro, og befunden samme i god og forsvarlig stand, såvel på over som undertømmeret, samt Bol. 8 Juli 1760.

1812
Fra Christen Gotfredsen, Ry og Christen Sørensen, Ry. De har synet Ry Bro som fandtes i forsvarlig god stand, desuden har Søren Nielsen og Anders Christensen af Siim, synet og efterset Knud Bro, som også er befundet i god stand. 23 December 1760.

Omslag:

Vest og Guin Rente samt Gen Toldkammer.

1813
På bagsiden af omslag: Fra Rasmus Jensen, Fløjstrup. Siden sidst indgivne attest af 9 Oktober, er der ikke ved Wilhelmborgs Birketing, forekommet noget, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 4 Januar 1959.

1814
Fra Alefeldt m fl, Vest Indiske og Guineeiske Compagni. Henviser til en henvendelse fra Forpagteren af Familie - Folkeskatterne i Skanderborg og Åkjær Amter Christian Ludvig Rosborg, ang den Skat m v, han påstår Grovsmede, Markmænd og visse Selvejere skulle svare, hvorom udbedes Amtmandens betænkning. [Se næste]. 3 Maj 1760.

1815
Fra Christian Ludvig Rosborg, Frisholt - til Cammer Coll. Fordrister sig, som Forpagter af Familie Skatten i Skanderborg - Åkjær Amter, til at henvende sig, om følgende poster. Nævner derefter under flere punkter, bl a at Grovsmedene på Landet, i henseende til og af deres proffession, er befriet for samme, men da disse sammen med deres Hustruer sidder til Huse hos Bonden, om de da ikke er pligtige til, at svare Skatter som indsiddere. Nævner også de såkaldte Markmænd, som er indsiddere hos Bønderne, hvorfor han formoder de skal svare anderledes end Tjenestefolkene. Endelig fremhæver han Selvejerne, som i visse Amter, har fundet på en ny invention, med at give et af sine Børn, Fæstebrev på Gården, og derefter kun vil svare som en Fæstebonde etc. 28 Marts 1760.

1816
Fra Vest Indiske og Guineeiske m m. Til Kongens tjeneste, behøver man en specifikation over hvor meget Consumption - Familie og Folkeskatten, samt Corpulations pengene på Landet, årligt måtte beløbe sig til, for en Forpagter i de 9 eller 3 år forpagtningstiden udgør, fra 1 Januar 1752 til 1 Januar 1761. Amtmanden bedes, på vedlagte formular, indsende en sådan opgørelse, beroende på Præsternes Mandtal og andre derom tagne efterretninger. 13 September 1760.

Bilag:

Formularen som ønskes anvendt til indsendelse af opgørelsen over indkomne Skatter m v.

1817
Fra Vestindiske og Guineesske m v, København. Eftersom Kongen har besluttet, ikke at ville bortforpagte den på Landet allernådigst påbudne Consumptions - Familie og Folkeskat, samt Corpulationspenge, som ellers efter udgangne Plakat af 29 Juli sidstleden skulle være udbudt, så behager Amtmanden det allersnareste, at lade sådant på Kirkestævnen såvel som ved Tingene bekendtgjort. Ang Købstæderne bliver Forpagtningen udbudt på det angivne tidspunkt. 16 September 1760.

 

Færdig med læsning og afskrift pakke no 48 - 50  indkomne breve til amtmanden i Skanderborg Åkier amter.

Til toppen.

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

 Til index

 Til amts arkiv forside

 Til forrige side  Til 13de del