Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.


13de del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 116 - 120 - år: 1761 - 1763

 

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.


Påbegyndt læsning pakke no 51.

 

Afgivelser 1761:

1 pakke Anordninger

1 Rescript af 2 Januar ang Byfoged Raschs person

1 do af 6 Februar Kjeld Leth i Horsens

1 do af 13 Marts ang Pesten

1 do af 27 Marts ang vidneføring i en Tyverisag

1 do af 18 April ang en Fragtmands pågribelse

1 do af 24 do ang Deserteurer

1 do af 22 Maj ang forrige Byfoged Rasches gæld

1 do af 17 Juli ang en Hollænders Efterlysning

1 pakke Cancelli Breve

1 do Rentekammer Breve

1 West Guin General Rente og Toldkammer Breve

1 pakke Gen Land oecc og Cam Coll Breve

1 do Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus

1 do Amtmændenes Breve

1 do med Regimentsskriver Moldrups Breve

1 do med Horsens Byes Breve

1 do med Skanderborg Byes Breve

1 Skanderborg Fattigregnskab.

Omslag:

Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus.

2
På bagsiden af omslag:

Fra A Flensborg
, Horsens. Indberetter at der ikke ved Bytinget, er tildømt Bøder til Justits kassen.
7 Januar 1760.

3
Fra O B de Schouboe og Hygom, Århus. Efter indkomne efterretninger er Capitelstaxten, alt pr tdr: Rug 1 rdr 2 mk, Byg 1 rdr 4 sk, Havre 3 mk 8 sk, Boghvedegryn 2 rdr 2 mk og Smør 16 rdr. 3 Februar 1761.

4
Fra O B de Schouboe, Århus. Efter Cammer Coll ønske, skulle vel en samling og overlæg foretages, om hvorledes den fornødne kørsel med de "hugne" Huse og materialer fra Randers, Horsens og Søbygård med videre, til Kolonierne på Alheden [Alheden] bedst, uden afløsning, kan ske af de nævnte Amter og Herreder, således alle bærer lige byrde. Men da denne samling måske ikke så hurtigt behøves, ligesom Pløjetiden nu forestår, bedes Amtmanden meddele, om der er nogen indvendinger mod udsættelse. 31 Marts 1763.

5
Fra O B de Schouboe, Århus.
På Notificationslisten over indsendte ansøgninger, hvorpå der ikke er truffet nogen afgørelse er:

5 X 231 Peder Thomasen og Christen Pedersen af Skanderborg Arresthus, om forlindring i deres idømte Fæstningsarbejde.
Cancell 5 Februar - forbliver ved Dommen.

5 V 1287 Hans Seidelin Møller af Nørche [Nørre] Mølle, om at Commissionsagen mellem ham og Birkedommer Bang, ved befaling måtte blive udsat at dømmes udi, indtil samtlige arvingers sag mod Amtmanden, ved Landstinget eller Højesteret er pådømt.
Cancelliet 12 Februar - forbliver ved Commiss og wed Lands Lov og Ret, hvilket bedes bekendtgjort for vedkommende. 3 April 1761.

Bilag:
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot 9 April 1761, 5 V 1287 underretningen til Hans Seidelin Møller, der bekræftes modtaget af denne.

6
Fra O B de Schouboe, Århus
.
Det er ham kært at Amtmanden er enig med ham og Baron Gersdorff, at samlingen om Hederne, kan udsættes, i det mindste indtil den ses at være mere fornøden end på nuværende tidspunkt. Takker for specifikationen over de Vogne, der tid efter anden skal anvendes til Bygningernes transport fra Søbygård og Horsens, hvoraf erfares at 1309 Vogne, foruden de som endnu ikke vides, til det første, og 952 Vogne, foruden hvad som mangler til Bygningerne ved Compedal eller Frederichsdal, behøves. Mangler endnu underretning om, hvorvidt der bliver noget fra Randers som skal transporteres. Derefter angivelse af Hartkorn, og at Sønder Hald Herred, allerede skal have besørget 212 Læs Hø fra Bjellerup Ladegård til Alheden, så blev det billig at give dem lettelse etc. 14 April 1761.

7
Fra O B de Schouboe, Århus
. Henviser til Kongelig Rescript, hvori allernådigst befales, at selvom den ordentlig beskikkede Dommer eller Skriver ved Retten, formedelst som part eller Vidne, er indstævnte, eller af andre årsager, ikke kunne betjene Retten, så bør de alligevel oppebære det de er berettiget til, idet den part der ønsker en Sættedommer eller Skriver, bør fornøje dem således som de i mindelighed kan forenes om. 10 April 1761.

8
Fra O B de Schouboe og Hygom, Århus. Selv om der for nærværende tid, her i Århus Hospital, er 3 afsindige Mennesker i den såkaldte Dårekiste, og der ikke, uden omkostninger med nye Skillerum, kan være flere, så er Forstanderen Lauritz Schov, dog befalet at modtage den, i Amtmandens skrivelse, nævnte Søren Mogensen i Brørup, når der ingen anden udvej kan findes til hans underhold. Men siden der ingen portion til hans underhold er ledig, så bør de pårørende, som hidindtil sørge for dette. [Se næste]. 29 Maj 1761.

9
Fra Rasmus Jochumsen, Brørup. Skriver sig som en fattig Mand, der nødes til at henvende sig, ang hans Kones Broder Søren Mogensen, der desværre, en rum tid har været fra sig selv, og berøvet Forstanden, og nu og da i sit raseri, er begyndt at antaste Folk og vil gøre dem ondt, men i særdeleshed Onsdag den 20 Maj, tog han gandske ilde afsted, idet han, da de formente ham adgang, sprang over 2 Torngærder om til deres Vinduer som han, for at komme ind slog itu, og da Konen ville forhindre ham i dette, skar han hende i Hænderne med en Kniv o s v. 23 Maj 1761.
Att af Thomas Kattrup, Hylke Præstegård
, samt underskrevne Brørup Mænd.

10
Fra O B de Schouboe og Hygom, Århus. Det skal være dem kært, at tillægge den afsindige Søren Mogensen af Brørup en Portion fra Hospitalet, men indtil dette kan ske, i henseende til hans fattige pårørende, skal han vel af Sognets Fattigkasse eller på anden måde hjælpes, da han nu straks kan leveres og forvares i Dårekisten. 23 Juni 1761.

11
Fra O B de Schouboe, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, i hvilken anledning, han i dag har sendt et Cirkulationsbrev til de største Lodsejere ved Brabrand Sø og til Århus Mølle, ang afpæling og udvisning, efter 1 punkt i forordningens 6 artikel, som af dem må blive foranstaltet. 20 Oktober 1761.

12
Fra O B Schouboe, Århus
. Den arresterede Kvinde Anne Marie Pedersdatter, der i Jern var indsat i Fængslet i Rådhuset, er Natten mellem 18 og 19 hujus blevet udpracticeret, ved, med anvendelse af usædvanlige Dirke, hvoraf en er funden, at kunne åbne 2 Døre. Hun er født i Holmstol i Skanderup Sogn, og indsat på grund af Barnefødsel i dølgsmål, og derefter kastet det døde Foster i en Å. Ved Byretten blev hun den 9 dømt til at miste Hovedet ved en Økse. Da forsvindingen må formodes, at være sket med hjælp af en fremmed, medfølgende Smed, bedes Kvinden, som er hen ved 30 år gammel, efterlyst og muligt pågrebet. Desuden beskrivelse af påklædning etc. 21 Juli 1761.

13
Fra O B Schouboe, Århus. Omhandler Vejen fra Solbjerg til Miøde Vad, der nu langt over den påmindede tid, formedelst indfaldende omstændigheder, endnu ikke er rørt ved, og derfor nu er nu så dårlig, at mange rejsende bliver hindrede og kommer til skade, hvilket har forårsaget idelige besværinger, især forsinkelser for Posten, og derfor nu må sættes i tilbørlig stand. Han mener sig forsikret om, at uanset hvad Amtmanden tidligere har fremført, vil omkostningerne blive udredt af Skanderborg og Havreballegårds Amter, ligesom ved Uldum, hvor Koldinghus og Stjernholms Amter mødes. Fremsender derfor et overslag fra Rådmand Andreas Flensborg, over omkostninger for Broernes vedkommende, som Amtmanden bedes lade nærmere undersøge o s v. 18 December 1761.

Bilag:
Overslaget fra Flensborg
dat 14 November 1761, beløbende sig til 206 rdr 4 mk 8 sk, samt dennes kommentarer til samme.

Omslag:

Regimentsskriver Moldrups Breve:

14
På bagsiden af omslag:

Fra Worsøe og Hemmer, Vejlby. Indberetter, at der i året 1760 ikke, i Sønder Herred er faldet Bøder til Kongens kasse.
6 December 1760.

15
Fra N Moldrup, Skanderborg
Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvori han pålægges at bekendtgøre, såvel for Naboerne i Gården, som øvrige i Distriktet om Markeds afholdelse, hvilket han har efterkommet, men frygter at det ikke bliver ved det. Mændene i Gården forsikrer, at de hellere end gerne vil være Markedsfolkene foruden, men de kan ikke have Dørene lukket for dem, da nogle af dem er af deres slægt og bekendte, som de derfor ikke kan vise Døren. Amtmandens forslag om, at Ladefogeden skal vise vedkommende bort, agtes ikke, da han også skal være ved Hø buntningen og leverancen som kommer samme dag. 19 Oktober 1760.

16
Fra N Moldrup, Skanderborg
 Ladegård. Af høj nødvendighed, må den omskrevne Inderste Husmand Niels Bødker i Tåning, tages fra hans Bødkerarbejde til tjeneste i Yding, i stedet for den anden, som uomgængelig skal til et fattigt sted i Gantrup, hvor Manden nylig er død, da der ikke er anden hjælp ved stedet, end den frugtsommelige Enke, og 3 små Børn, som intet kan udrette, men vil have hjælp, samt Konens Fader, der ikke kan andet end have nogen tilsyn med Creaturerne. Bødkeren har ikke haft anden tjeneste i Tåning, end når Manden nogle dage behøvede ham, og denne er vel aldrende, men har sin Søn og Datter hjemme. Beder Amtmanden beordre Bødkeren til straks, at søge tjeneste i Yding. 23 Juli 1761.

17
Fra N Moldrup, Skanderborg
Ladegård. Efter Amtmandens foranstaltning, er der nu i adskillige af de nærmeste Skove, hvor det udviste Favne Træ til Hofholdingen skal tages, søgt om leje Folk til samme arbejde. De som har indtegnet sig og, hvad de forlanger for samme, fremgår af vedlagte fortegnelse, men eftersom det kun er lidt til så stor mængde, vil det tage temmelig lang tid inden det er fuldført. Fremhæver derefter forskellige vanskeligheder etc. 10 September 1761.

Bilag:
Fortegnelse på de Sogne og Byer, som er tilskreven om at hugge Favne Ved, samt deres tilbud om mængde og prisen for hugningen: Dover Sogn - 78 favn pr favn 4 mk i alt 52 rdr. Derefter Tulstrup, Alling, Ry, Låsby, Dallerup, Them og Linå, udgørende i alt 376 favne og 277 rdr.

18
Fra P Låsbye, Gertsen, Schytte og Müller, Århus Rådstue. Henviser til Cammer Coll foranstaltning af 29 August, hvorefter de inden Vinteren, skal skaffe Fartøjer til transport af det Brænde, der skal anvendes ved det Kongelige Hof, og at Skipperne skal leveres brændet med Dansk Favnemål 3 alen i højde og bredde, så tæt og forsvarlig sat, at de kan tilsvare samme, og desuden gives et godt stykke på hver Favn til indsvinding. Ønsker derfor, jo før jo bedre, oplysning om, hvor stort et kvantum der kan forventes, og hvornår leveringen vil ske.
4 September 1761.

19
Fra N Moldrup, Skanderborg
 Ladegård. Der har i denne Sommer, været uenighed mellem Christen Sørensen i Jaungyde og Naboen Jens Andersen, om et gammelt Hus, idet den første mener sig fornærmet, over den deling der skete i Gården, efter dennes afbrænding for 15 år side. Man vedtog dengang, at Huset skulle blive stående, så længe dette kunne ske uden reparation, men når dette behøvedes skulle det flyttes. Senere enedes man om, at det imod et vederlag, kunne blive stående, men efter det nu er faldet sammen, er Jens Andersen påbegyndt arbejdet med at opføre det et andet sted, hvilket Christen Sørensen er utilfreds med. Amtmanden bedes gribe ind.
9 September 1761.

20
Fra N Moldrup, Skanderborg. Fremsender, til Amtmandens underretning, det han i aftes modtog fra Præsten Hr Block i Fruering [fremgår ikke hvad det drejer sig om]. 27 Juni 1761.

21
Fra N Moldrup, Skanderborg. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret, hvoraf ses, at det Jægermester von Røder tillagte Brænde deputat, frit må henføres til Århus af Distriktets Bønder, dog at det sker om Vinteren, på et belejligt tidspunkt, med bekvemmeligt vej og vejrlig. Fremgår også, at Jægermesteren, efter Amtmandens bestemmelse, har forlangt en del transporteret fra Major Pultz til hans Gård i Århus, når Havren er høstet. Moldrup fremhæver, at det ikke er så let, thi derefter har Bønderne travlt med udkørsel af Gødning o s v, der for nogle næsten overstiger deres evne, ikke mindst fordi Bæsterne mangfoldige steder er så ringe, at de dårligt nok kan forrette deres eget. Nævner desuden, at førstkommende Mandag skal der stille 200 Vogne i Silkeborg Amts Skove, for at sørge for transport til Alheden. Tirsdag og Onsdag skal der stille 300 Karle samme sted, for at hugge og arbejde med de udviste Ege, til Bygningerne på Heden, og i løbet af kort tid, vil der komme ordre om endnu flere. Det er derfor meget ilde, at det falder i en sådan vanskelig og besværlig tid, hvilket ellers skulle være ham fornøjelig, om han kunne finde lejlighed i det, eller andet, at være Jægermesteren til nogen slags tjeneste. 18 April 1761.

22
Fra N Moldrup, Skanderborg
 Ladegård. Eftersom det siges, at Ry Kirke i år skal repareres, og Bønderne allerede er beordret til at afhente Materialerne i Århus, som er en lang og trang kørsel, særdeles for dem der ikke selv kan bestride det, der mangler på deres egne Bygninger. Altså kan han ikke undlade, at bede Amtmanden om udsættelse af Kirkens reparation, til et andet år. Skulle der være noget med Taget, kunne det siden efter arbejdet med Sæden, efterses og bringes mådeligt i stand. 10 Marts 1761.

Omslag:

Amtmændenes Breve.

23

På bagsiden af omslag:
 
Fra Bredal m fl, Randers Rådstue. Indberetter, at der ingen indtægter er faldet, som tilfalder Justits kassen. 31 December 1760.

24
Fra K R F Gersdorff, Hjortshøjlund. Henviser til modtagne, hvoraf ses det Niels Bagge og Anders Larsen af Mogenstrup samt Niels Christensen af Ryegårde [Rugårde?] har berettet om den forklaring, Søren Nielsen af Hårbye har givet, ang et Hestetyveri. 22 Januar 1761.

Bilag:
Dat 26 Februar 1761 fra Gersdorff, Hjortshøjlund, ang sagen mod Søren Nielsen af Hårby, som han har ladet behandle ved et Tingsvidne i Løvenholm Birketing.

25
Fra F W Holstein, Tønder. [På Tysk - se tidligere]. Nævner en rekvisition, ang Hestetyven Hans Hansen af Hveisel. 19 Maj 1761.

26
Fra Lund, Ribe
. Så snart skrivelsen til Greve von Schack var modtaget, blev der i hans fraværelse, foranstaltet forhør over Kromanden og dennes Kone i Gram, ang de to Arrestanter Hans Hansen af Hveisel og Laurs Jensen af Rue. Afskrift af samme, fremsendes derefter med Ridefoged Kiemer på Gram. 27 Januar 1761.

Bilag:
Dat 21 Januar 1761 fra D Kiemer, Gram [på Tysk]. Omhandler sagen mod de to Hestetyve.

27
Fra D Trappaud, Søbygård. Drejer sig om transport af behøvende Materialer, til Kolonierne på Alheden. Spørger om Amtmanden i den anledning, kan deltage i et møde den 3 April i Århus, med ham og Stiftamtmand de Schouboe. Eftersom han har skrevet til Moldrup om samme, ved han ikke om Amtsforvalter Wøldike også burde indkaldes. 26 Marts 1761.

28
Fra D Trappaud, Søbygård
. For at transportere en del ”hugne” [nedbrudte] Bygninger med tilhørende Materialer, samt Tømmermændene fra Horsens, behøves 255 Vogne, desuden 6 Vogne til transport af 5 Oxhoveder med Pateter og 1 Tønde med Frø, der efter Cammer Coll bestemmelse, skal foretages af Stjernholms Amt, samt Vor og Tyrsting Herreders, Rytter og Proprietair Gods. Jvnf Hartkornet, skal Skanderborg Amt sørge for 42 Vogne, og Proprietair Godset i samme Herred for 56 Vogne, der den 7 Maj, ved Solens opgang, skal møde hos Købmand Knud Monberg i Horsens, og derefter transportere Materialerne til Kolonien ved gammel Engesvang. Nævner også Sognefogeden Peder Sørensen i Engesvang. 30 April 1760.

29
Fra D Trappaud, Søbygård. Omhandler transport af en del Materialer fra Søbygård og Skoven, hvortil behøves 322 Vogne, som efter Cammer Coll bestemmelse, skal foretages af Bønderne under Hjelmslev, Framlev og Gjern Herreder, såvel under Rytterdistriktet som Godserne, desuden Havreballegård Amts Proprietair og Strøgods. Fremgår at Amtet, efter Hartkornet, skal stille med 100, og Proprietairerne med 41 Vogne. Heraf møder Onsdag 10 Juni, ved Solens opgang, 60 Vogne hos Søren Fischer i Voel, for efter hans anvisning, at modtage Ege Leeder, som transporteres til Kolonien Frederikshede. Samme tid møder Torsdag, 61 Vogne i Hårup, for efter Søren Jensen Fischers anvisning, at modtage Ege Leeder, ligeledes til Frederikshåb, og endelig møder på nævnte tidspunkt, 20 Vogne ved Søbygård, for at modtage Bygnings Tømmer, der skal transporteres til Kolonien Frederiks Mose. 5 Juni 1761.

Bilag:
Fra Buck, Søbygård - til Lauritzen. Henviser til de af Amtmanden ønskede Vogne, som han ønsker ændret, således at der af de 61 som skal møde i Hårup, bliver 12 som kører til Frederikshøj. På samme måde, at af de 20 som skal møde ved Søbygård, kører 4 at til Frederikshøj, 3 til Frederikshede og 2 til Frederiksdal. Efter dette var skrevet, fik han melding om, at alle Leederne kan fåes i Voel Skove, og at der frygtes for mangel i Hårup Skov, hvorfor de, der er tilsagt den 10, i stedet møder der den 11. 6 Juni 1761.

30
Fra D Trappaud, Søbygård. Drejer sig om Bygningstømmer m v fra Horsens, til Kolonierne i Christianshede og Frederiksdal, hvortil behøves 324 Vogne, der skal udredes af Rytter - Proprietair Godset i Voer - Tyrsting Herred, på nærmere angivne måder og steder. Fremgår bl a at Bygholm har fremskaffet 3 Vogne. 20 Juli 1761.

31
Fra D Trappaud, Søbygård. Til at befordre en del Bygninger og Materialer, fra Søbygård og Skoven til Heden, behøves 672 Vogne, som skal udredes af Rytter og Proprietair Godset i Hjelmslev, Framlev og Gere Herreder, samt Havreballegård Amts Proprietair Gods. Derefter redegørelse om, hvad hver især skal sørge for, samt mødesteder m v. 29 Juni 1761.

32
Fra D Trappaud, Søbygård. Til transport af Bygninger og Materialer fra Søbygård til Kolonierne på Heden, behøves 184 Vogne, der efter Cammer Coll bestemmelse, skal udredes af Havreballegårds Amt samt Rytter og Proprietair Godset i Hjelmslev, Framlev og Gjern Herreder. Derefter opgørelse over, hvor mange hver del skal sørge for, angivelse af mødesteder etc. 31 August 1761.

33
Fra D Trappaud, Søbygård. Efter Cammel Coll, bestemmelse af 1 August, skal Proprietair Strøgodset i Skanderborg - Åkjær Amter, samt Ryttergodset, sørge for transporten af den under Rytterdistriktet, værende beholdning af Hø der, jvnf Moldrups opgørelse, skal udgøre 715 Læs 10 Lispund, hvert læs med 32 Lispund, hvoraf Strøgodset i Åkjær Amt, kan tilkomme at svare 103 Vogne og Skanderborg 125 Vogne. Amtmanden bedes, for Ryttergodsets vedkommende, sørge for, efter rekvisition fra Moldrup, nærmere fastsætte, hvor og hvornår transporten til Kolonierne, enten i Frederiksmose eller Christianshede kan ske. 21 September 1761.

34
Fra D Trappaud, Søbygård. Drejer sig om transport af Leeder til Kolonien ved Frederiksdal, hvortil behøves 29 Vogne, hvoraf Proprietair Godset i Hjelmslev, Framlev og Gjern Herreder, når Rytter Godset ved denne transport, af endnu tilgodehavende 35 Vogne, godtgøres 9 Vogne, kan tilkomme, at svare 5 Vogne, som møder Onsdag 7 Oktober ved Silkeborg, som efter anvisning af Søren Fischer i Voel, modtager Læs fra Skoven til videre transport til Frederiksdal. Nævner desuden, at der behøves 272 Vogne, til transport fra Horsens, som udredes på nærmere angivne måde. 1 Oktober 1761.

35
Fra D Trappaud, Søbygård. Drejer sig om transport af materialer og Fyrre Frø, fra Horsens til Kolonierne på Heden, hvortil behøves 36 Vogne. Jvnf Cammer Coll bestemmelse, skal der af Proprietair Godsets Bønder i Voer - Tyrsting udredes 8 Vogne og Ryttergodsets 6 Vogne, hvilke 14 Vogne møder hos Købmand Knud Monberg i Horsens den 23 hujus, de 12 for transport af Bygnings Materialer til Julianehåb ved Engesvang, og de 2 til transport af de 2 Fustager med Fyrre Frø, til Knudstrup, hvor de modtages af Inspektøren Lucas Klock.
17 November 1761.

36
Fra D Trappaud, Søbygård. Til transport af en del materialer fra Horsens, til Kolonien Julianehede, behøves 194 Vogne, og desuden er der ved adskillige små transporter af Ryttergodset, forskudt 15 Vogne, tilsammen 209 Vogne, som efter Cammer Coll bestemmelse, af Voer - Tyrsting Herreder, efter Hartkorn, skal udredes med 44 Vogne og Ryttergodset, foruden de til godtgørelse beregnede 15 Vogne, 18 Vogne, i alt, som af bemte 2 Herreders Rytter og Proprietair Gods, bliver i alt at udrede 62 Vogne, der skal møde Tirsdag 8 December, hos Købmand Knud Monberg i Horsens. 30 November 1761.

37
Fra Daue, Hygum. [På Tysk - se tidligere]. Henviser til modtagne, ang Sven Lauritzen i Skudstrup, samt [efterlyste] Hans Hansen. Desuden nævnes en Iver Jepsen. 17 Januar 1761.

38
Fra Ludvig V von Bülow, Koldinghus. Mener at et tyveri er en sådan misgerning, at den efter de Kongelige anordninger, endelig bør påtales, pådømmes og afstraffes under den jurisdiction, hvor den er forøvet, og altså kan han ikke bebyrde dette Amt, med at tiltale den bortrømte Hans Hansens Hustru i Hveisel, for et Tyveri, som han skal have begået for 3 år siden i Them, selv om hun samtidig var med ham. Men forlanges en nærmere undersøgelse i sagen, skal han sørge for dette. 8 Januar 1761.

39
Fra L V von Bülow, Koldinghus. Efterlyser en bortrømt Fæstebonde Peder Jensen af Asbo By i Bække Sogn, der mistænkt for at have brugt en voldsom og ublu omgang, med et Pigebarn på 11 år. Derefter nærmere beskrivelse, hvoraf fremgår at han er høj og bredskuldret, mager og rødladent Ansigt, en krum Næse, sortbrunt Hår, og det højre Ben krumt i midten, han var iklædt brune karmisol Læderbukser og blågrå Strømper. Nævner også et afholdt forhør om, hvorvidt den bortrømte Hans Hansen skulle have overladt Iver Jensen i Skandrup en Hest [se tidligere og næste]. 9 Februar 1761.

40
Fra L V von Bülow, Koldinghus. Fremsender hermed det forlangte forhør over Iver Jepsen i Skandrup, der viser, at denne aldeles nægter, det af den bortrømte Hans Hansen, udsigende eller foregivende om en Hest i Skudstrup Kro. 16 Februar 1761.

41
Fra L V von Bülow, Koldinghus. Drejer sig om en Mand Nicolai Jensen, der har tilbudt, at få fat i den undvegne Hans Hansen, desuden om Byfoged Gårmanns betænkning om samme. Eftersom han ikke kan indlade sig på, at love Nicolai Jensen de forlangte 100 rdr, fremsendes dette til Amtmandens underretning og nærmere drøftelse. Mener heller ikke det er rådeligt, på så uvis en grund, at henvende sig til Tønder Amt, da den pågældende måske kunne få underretning om tilbudet, og derefter søge andre steder hen. [Se næste]. 22 April 1761.

42
Fra Byfoged Gårsmann, Vejle. [Se forrige]. Han modtog i forgårs en Ekspres seddel [4 sider], ang den eftersøgte Heste Tyv Hans Hansen. Drejer sig om en dusør for tilvejebringelse af vedkommende, hvilket Gårsmann ikke mener man helt skal afvise, idet det vel var ønskelig, at den der var skyld i det, der var gået i svang ved et sådant Tyveri, kunne blive afstraffet, til afsky for andre ligesindede. Nævner Nicolai Jensen, i Hover [Højer] 1/4 Mil fra Tønder, der muligvis ved noget om den efterlyste, og er ham velbekendt. 19 April 1761.

Bilag:
Dat 17 April 1761 fra Claus Pedersen, Harretzøe, hvoraf fremgår at Nicolai Jensen fra Højer, er blevet forespurgt om han kender noget til en Hans Rytter fra Hveisel, hvortil han oplyste, at han vidste, hvor han var, og dersom han fik 100 rdr ville han bringe ham hertil, eller til Skanderborg. Såfremt Byfogeden vil have noget med dette at gøre, udbedes et par ord.

43
Fra L V von Bülow, Koldinghus.
Efter Amtmandens ønske, har han beskikket Byfoged Gårsmann i Vejle, til at stille den bortrømte Hans Hansens Bo i Hveisel på offentlig Auktion. Byfogeden har meddelt, at det tilhørende Jord er udlejet til Christen Nielsen for 4 rdr 1 mk, og at den ved stedet værende Gødning er solgt for 11 mk samt, at han modtager pengene førstkommende Mikkelsdag. 14 Maj 1761.

44
Fra L V von Bülow, Koldinghus. Efter ønske, fremsender hermed 2 Tingsvidner fra Nørvang - Tørrilds Herredsting, det ene over Hans Hansen af Hveisel, og det andet over Hustruen Magrethe Jonasdatter, tilligemed 2 regninger fra den beskikkede Actor, som han håber Amtmanden vil finde billige, og med det første betale. 3 December 1761.

45
Fra L V von Bülow, Koldinghus. Hans Hansens forsvar i den ved Nørvang - Tørrild Herredsting anlagte sag, er indkommen, sammen med regningen på 15 rdr 55 sk, der herved fremsendes, hvorefter Amtmanden bedes sørge for betalingen til Defensor Nicolai Goldbech i Jelling. 14 December 1761.

46
Fra L V von Bülow, Koldinghus. Henviser til modtagne, og svarer at Jelling regnes for at være en Mil fra Hveisel, og efter Stiftamtmandens Rescript er sat en taxt, hvorefter der i dette Stift, i Delinqventsager på Landet, skal betales Vognleje for hver Mil fra Mikkelsdag til Påske 20 sk, men fra Påske til Mikkelsdag 16 sk, og halvt så meget i returkørsel. Med henvisning til Amtmandens ønske om, at Hans Hansens Hustru, skulle tiltales, formedelst hun skal have været ham behjælpelig i undvigelsen, kan Bülow ikke indse, at den indhentede Dom, kan være Amtmanden uvedkommende, eller ikke behøvedes. Bülow har langt mindre brug for den, og kan ikke begribe, hvorfor Skanderborg Amt ikke skulle betale de få bekostninger i denne sag. Sender derfor den modtagne regning retur, og han forsikrer sig om, at Amtmanden sørger for dennes betaling. 20 December 1761.

Bilag:
Dat 30 December 1761 fra Woydas Fuldmægtig, Skanderborg
 Slot. Regning for førelse af sagen mod Hans Hansen Hustru, udgørende for kørsel 18 rdr 1 mk 4 sk som rabatteres for 6 rdr 1 mk 8 sk til rest 11 rdr 5 mk 12 sk. Regning fra defensor Goldbech 15 rdr 3 mk 7 sk der fratrækkes 5 rdr 5 mk 15 sk til rest 9 rdr 3 mk 8 sk.

47

Fra Woydas Fuldmægtig, Skanderborg Slot. Nærværende Michel Rasmussen, der er hjemmehørende i Låsby under Rytter Distriktet, agter sig ud i lovligt ærinde, til Sjælland med 106 Stude, som er indkøbt på sunde steder i samme Sogn, og straks derefter, sammen med medhavende Thomas Jensen, at vende tilbage til Fødestavnen. Thi måtte det behage alle Civile og Militære Kongelige Betjente, at lade bemte personer, fri og ubehindret passere og repassere. Attesterer samtidig at Studene alle er friske og sunde, og at de kommer fra steder, hvor ingen smitsom Syge er blandt Hornkvæget. 15 September 1761.

Notat:
Dat 20 September 1761, forevist på Kongelig Majsts Toldkammer i Fredericia.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 51 LAV B5 C - 116 år 1761.

 

Begyndt pakke no 52 LAV B5 C - 117 År 1761

 
Afgivelser 1761:

48

1 pakke med Rescript og Højesteretsdom i Delinqventsager

1 do med andre Dokumenter i Delinqventsager

1 do ang Veje og Brovæsen

1 do ang Sessions og Lægdsvæsen

1 pakke ang Fællesskabets ophævelse

1 do ang Skov og Jagtvæsen

1 do ang Kirker og Skoler

1 pakke ang Møller

1 do Indberetninger om uafgjorte Suplicer

1 do ang Stutteri og Staldøxen

1 pakke med forskellige Breve og Dokumenter

Omslag:

Domme i Delinqventsager.

49
På bagsiden af omslag:
Fra O Bierre, Byfoged etc m fl, Mariager. I sidste fjerding år er der ikke ved Mariager By, Gerlev Herreds eller Mariager Klosters Birketing, idømt Bøder, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 13 Oktober 1760.

50
Fra E Houed, Skanderborg
. Extract af Skov og Jagt Sessions Protokollen i Skanderborg Amt, for sager der vedrører Skovrider Johan Schultzes Beridt.

No 65 Salten:

Søren Knudsen, efter Tingsvidne af 29 Januar [1761], har han den 14 April 1760 hugget 1 huul Bøg på eget Skifte til 2 læs, 5 Maj 1 do til 1 1/2 læs, 14 Juni 1 Eg til 2 læs Staur, 3 Juli 1 frisk Eg til 3 Løsholter o s v. Fremgår videre, at han også, jvnf Tingsvidne af 30 Oktober 1760, har begået Skovtyveri i Skovrider Soetmans Beridt. Iflg Tingsvidne af 7 Maj skal han desuden, sammen med Jens Iversen, have solgt en frisk Bøg til Erik Pedersen i Hjortsballe. Efter sin tilståelse, bør han dømmes til arbejde ved Skub Karren i Fredericia i 6 1/2 Måned.

No 66:

Jens Iversen, har efter Tingsvidnet af 29 Januar, den 26 April 1760 hugget en liden frisk Bøg på eget Skifte til 1 1/2 læs, den 14 Juni 1 hul Ege stamp på Nedergårds Skifte til 1 1/2 læs o s v [mange angivelser]. Endvidere sager fra et Tingvidne af 7 Maj, ligesom der henvises til tidligere Tingsvidne, hvorefter han sammen med Søren Knudsen, skal have solgt en frisk hugget Bøg til Erik Pedersen. Endelig Tingsvidne af 30 Oktober, ang Skovhugst i Skovrider Soetmans Beridt. For denne grove Skovhugst, bør han arbejde 15 Måneder ved Skubkarren i Fredericia.

No 73:

Søren Nielsen har efter Tingsvidnet af 29 Januar, den 13 Juni 1760 hugget 1 Bøg på eget Skifte til 1 1/2 Læs, den 17 1 do til 3 Læs o s v. Efter Tingsvidne af 7 Maj har han hugget 1 Bøg? på eget Skifte til 1 1/2 Læs, den 2 April 1 do, den 24 do er hans 2de Vogne antruffet med 2 læs Kløven Eg, af en, på hans Skifte forhen hugget Eg, af en størrelse til 3 Læs, hvilken han nægtede at have hugget. Desuden er der den 29 December, på hans Skifte, hugget en Eg til 3 Stolper a 3 1/2 alen og 4 Løsholter a 3 alen, hvor Gerningsmanden er ukendt, sidste oplagt hos Sognefogeden. For denne forseelse, bør han arbejde i Skubkarren i Fredericia Fæstning i 4 Måneder. Ingen dato 1761.

Bilag [på Tysk- måske vedrører det afsoning i Fredericia?]:
Fra G F Schwager, Fredericia.
Kvittering for modtagelsen af Jens Iversen, til 15 Måneder, Søren Knudsen til 6 Måneder, og Søren Nielsen til 4 Måneder.
4 Oktober 1761.

51
Fra F C Muncheberg
, Skanderborg. Kopi [11 sider] af Dommen over Portneren Jens Nielsen, afsagt ved Distriktets Birketing 8 Januar 1761, for fylderier, ond opførsel imod sin Hustru, utro tjeneste og mislig bevogtning, samt "Collution" med den udbrudte Hans Hansen af Hveisel. Efter Amtmandens ordre er Regimentsskriver Moldrup pålagt, efter Stævning af 13 Novb, at føre sagen. Fremgår bl a, at uanset tiltalte, på grund af Drukkenskab, ofte er straffet med Arrest, har han alligevel til tider taget sig en tår for meget, hvilket bevidnes af bl a: Johan Skytte, Lars Rasmussen, Rasmus Hansen, Tønnes Tønnesen, Jacob Mortensen, Søren Snedker, Arrestanten Thomas Nielsen, Christopher Hansen, Christian Hansen, den tidligere Vagt Jens Rasmussen, Broderen Niels Nielsen, Anders Laursen etc. Johan Skytte vidner bl a, at han, efter Jens Nielsens Kones begæring, tit har måttet gå ind i Portstuen for at få tingene styret til rette, bl a har Jens Nielsen engang stået med en Økse, hvormed han ville slå den Rokke itu, som Konen sad og spandt ved. Thi kendes for ret: At Jens Nielsen Portner ved Skanderborg Slot, ikke alene bør frasættes sin tjeneste, men desuden arbejde i Jern i 2 år ved Fredericia Fæstning. 
8 Januar1761.                                            

Omslag:

Veje og Brovæsen.

52
Fra Jacob Andersen, Voerladegård
 og Peder Jensen, Møldrup. De har synet og efterset Vorvads Bro, og befunden samme forsvarlig, ligeledes de såkaldte Ispæle i Åen. 6 Oktober 1761.

53
Fra Olle Hansen og Lavers Pedersen, Tåning
. Efter ønske af Peder Jørgensen i Fuldbro Mølle, og Niels Nielsen i Tåning, har de synet de 2 Broer, der begge befandtes således istandsat, at alle og enhver uden frygt og fare, kan komme over dem. 20 December 1761.

54
Fra Christian Gotfredsen og Peder Gotfredsen, Ry. De har synet Ry og Knud Broer, og fundet begge i forsvarlig stand. 26 December 1761.

55
Fra Enevold Knudsen og Jens Jensen, Skovby. Efter begæring af Rasmus Laursens Enke og Peder Michelsen, begge af Mesing, har de synet den såkaldte Præste Bro, der går over Åen, mellem Herskind og Skovby Marker, hvilken fandtes at være i god og forsvarlig stand. 2 Oktober 1761.

56
Fra A Flensborg
, Horsens [By og Herredsfoged]. Henviser til Stiftamtmand Schouboes befaling af 26 Maj, hvorefter Flensborg, på grund af adskillige klager, er pålagt, at besigtige og sørge for reparationen af Landevejen fra Horsens til Viborg, for så vidt angår den del, der gennem Stjernholms Amt, går til Nim Mark. Skriver videre, at den gennem Vor Herred, over Nim Bolund og Brøestenbro Marker, er meget slet, og fast impassabel, særdeles over en del af Nim Mark, formedelst de mangfoldige Sten som ligger på Vejen. Finder sig derfor beføjet til, at udbede sig Amtmandens resolution om reparation af samme stækning, herunder hvilke Sogne der skal pålægges arbejdet. 15 December 1761.

Omslag:

Fællesskabets ophævelse.

57
På bagsiden af omslag:

Fra Friderich Holmer og Knud Engelbrechtsen, Odder. Indberetter at der ved Hads Ning Herred, ikke har været sager, hvoraf skal svares til Justits Kassen. 8 Juni 1760.

58
Fra Holstein m fl, Commissionen ang Landvæsenets forbedring, Christiansborg Slot. Henviser til ansøgning fra Grev Frijs, Frijsenborg, der i forbindelse med fællesskabets ophævelse, på nærmere angivne betingelser, ønsker at overtage, ikke nærmere angivet del, af det Kongelige Gods i Skanderborg og Dronningborg Amter. Amtmanden bedes indhente nærmere oplysninger fra Greven, og derefter, med sin betænkning, indsende samme. 12 Marts 1761.

59
Fra Commissionen ang Fællesskabets
 ophævelse, Christiansborg Slot. Henviser til de besværinger [klager], som adskillige Lodsejere, tid efter anden, har indsendt, ang fælleskabets ophævelse, hvilke ikke kan afgøres, eller forelægges Kongen, før de er blevet undersøgt i Amterne. Amtmanden bedes derfor ufortøvet indsende forslag på 4 gode Mænd, som er vel kyndige i Landvæsenet og af capacitet, såvel som redelighed, så bekvemme, at man deraf kan udvælge 2 til efterdags, at bedømme det vederlag vedkommende bør have for det Gods, de til fælleskabets ophævelse afstår etc. 9 Maj 1761.

60
Fra Commissionen ang Fælleskabets
ophævelse, Christiansborgs Slot. Henviser til den seneste forordning, om Landvæsenets forbedring, ang instruksen for de Mænd der i den forbindelse, udnævnes til at varetage diverse problemer i så henseende, idet man ikke tvivler på, at Amtmanden, så vidt hans Embede deri findes omtalt og omstændighederne, nærmere måtte foranledige, vil se efter, at alt bliver behandlet på bedste måde. 20 August 1761.

2 enslydende bilag det ene trykt:
"Instruktion, hvorefter De udi Skanderborg og Åkjær Amter udnæwnte Land=Mænd, angående Fællesskabers ophævelse og videre Land=Væsenet Vedkommende, sig haver at rette og forholde". Fremgår at man har udnævnt Oberst Grabow [Urup], Hans Christen Juel [Tyrrestrup], Løjtnant Rantzau og Forpagter Peder Christensen, Kane.

61
Fra Amtmand Woyda, Skanderborg Slot - til Grabow, Rantzau, Juel og Peder Christensen. Henviser til Commissionens skrivelse, ang Fællesskabets ophævelse, hvorefter disse er udnævnt til at varetage, det der måtte forekomme i Skanderborg - Åkjær Amter. Fremsender modtagne instruks, hvoraf man vil behage at tage en genpart, til behørig efterlevelse i påkommende tilfælde, og originalen returneres.
28 Oktober 1761.

62
Fra Commissionen til Fællesskabets ophævelse, Christiansborg Slot. Man tvivler ikke om, at Amtmanden sørger for, at de udnævnte personer, bliver bekendt med den udgivne instruks, i forbindelse med fællesskabets ophævelse. Fremgår videre, at det altid er de 2 første personer, der skal varetage sagerne, undtagen når en af disse, enten selv er impliceret i sagen, eller af anden lovlig grund er forhindret, hvorefter en af den øvrige 2 udnævnte, tiltræder. 3 November 1761.

Omslag:

Skov og Jagtvæsen.

63
På bagsiden af omslag:

Fra Friderich Holmer, Odder. Indberetter at der ikke, ved Hads Ning Herredsting, er faldet Bøder, hvoraf noget tilfalder Justits kassen. 8 Juli 1760.

64
Fra C Fr Røder, Århus. Henviser til modtagne Dokumenter fra Kammerherre Trolle, ang stillingen som Jægermester. Han har ikke mellem dem fundet noget, ang den omtalte og begærede Vildt Deputat, hvorfor Amtmanden bedes sørge for den behøvende ordre, hvorefter han straks skal foranstalte det videre fornødne. 5 Juni 1761.

65
Fra C F Røder, Århus. Henviser til den ønskede leverance af Vildt, som fra hans Jægermester Distrikt, skal påbegyndes førstkommende 23 December, og derefter hver 14 dag, indtil 31 Marts, hvor den 8de leverance er præsteret. Fremsender opgørelse over, hvad der i Tåning, skal leveres fra den enkelte Skovrider, hvorfra det videresendes til Horsens. 11 December 1761.

Bilag:
Opgørelse over nævnte leverance af Vildt fra Skovriderne:

Peder Mønster 6 Hjorte 4 Smaldyr 4 Råbukke og 28 Harer.

Frantz Soetman 7-4-2-24.

Christian Mønster 7-3-5-21.

Lauritz Michelsen 20 Harer.

Anders Sørensen 2 Hjorte 2 Smaldyr.

Christian Jørgensen 6 Hjorte 5 Smaldyr.

Johan Schultz 6-4-3-32.

Niels Bredal 4-4-4-24 og 40 Agerhøns.

Pant Svend Hans Stephansen af Overførsterens Beridt i Hads Herred 32 Harer 80 Agerhøns.

I alt: 38 [Hjorte] 26 [Smaldyr] 18 [Råbukke] 181 [Harer] 120 [Agerhøns].

66
Fra C O Gram, Jægersborg
 - til Skov og Jagt Sessionen. Henviser til modtagne genpart af Sessions Protokollen, do over Stengærder og Grøfter etc, do over pladserne til Skov opelskning, samt 4 Tingsvidner over Vildbane Pælene i Overførsterens Beridt i Hads Ning Herred, samt Peder Mønsters, Johan Schultzez og Niels Bredals Beridter. Nævner derefter, at nogle af de deri angivne, er blevet frikendt, nemlig Michel Jensen, Velling Skov, Indersten Rasmus Pedersen, Salten, Bønderne i Sjelle, Ole Poulsen, Lillering, Ole Larsen, Framlev, Ole Christensen, Venge. Derefter videre om, hvor sagerne skal behandles etc. 10 Januar 1761.

67
Fra C O Gram, Jægersborg. Henviser til det, han ved Amtmandens nærværelse, har talt med denne om, nemlig at det kunne være til fordel for de Kongelige Skove, hvis der af vedkommende blev udvist et eller andet lille stykke Træ, til små reparationer på Bøndernes Bygninger, hvorved man kunne undgå, at større Træer, til større skade for Skovene, blev fældet. Gram har henvendt sig til Rentekammeret med forslaget, men dette blev afvist, hvilket er til Amtmandens underretning. 11 April 1761.

68
Fra C O Gram, Jægersborg. Da Skov og Jagt Sessionen i indeværende år, jvnf forordningen af 26 Januar 1733, skal afholdes i Skanderborg 16 Juni, bedes Amtmanden bekendtgøre dette for vedkommende, således alt kan være rede. 11 April 1761.

69
Fra C O Gram, København
- til Skov og Jagts Sessionen. Henviser til modtagne Sessions forretninger, som han har gennemgået, og deraf erfaret, at de skyldige er blevet behandlet alvorligere, end i de forrige år, men da nogle er forbigået og frafaldet, uden han ser årsagen til samme, uanset forordningen bestemmer, at når der ingen Gerningsmand er fundet, skal Byen og andre som står til ansvar for Skovens opsigt, tiltales for ulovlighederne, hvorfor han formoder, der må være særlige årsager til forbigåelsen. 5 December 1761.

Omslag:

Ang Møller.

70
Fra Deichmann, Urup.
Henviser til modtagne omgangsbrev, og svarer, at det vel ville være en god ting, hvis Møllerne på Landet, hver for sig blev taxerede i forhold til deres stand og formåen, med hensyn til Vandløb og Malingens beskaffenhed, og derefter blev tildelt, et bestemt område, hvorfra alle skulle søge samme Mølle, hvilket ikke kan modsiges, at være den billigste og retteste måde, at indrette dette på, ligesom det kunne forekomme klager og uenigheder mellem ejere og Møllere. Men om man deraf kunne få større afgifter, enten til den Kongelige kasse eller i andre måder, foruden det der skal svares i Consumption - Familie og Folkeskat, synes ikke at være muligt, undtagen måske af de Møllere, der altid vil kunne Male, og derfor bliver tillagt Græs eller Maling fra de Møller der på visse årstider, ikke kan Male. Under Urup findes kun 2 små Vandmøller, den ene kaldet Holmsmølle, som står for en sær ubegribelig, og for Beboeren utålelig høj Mølleskyld 8 tdr 4 skp, da Vandet til samme er aldeles mådelig, og kan anvendes ved en dags Maling, og formentlig ikke kan bestride Malingen for mere end 40 - 50 Beboere på 200 - 250 tdr Hartkorn. Den anden kaldet Urup Mølle er taxeret for 2 tdr Mølleskyld, hvor Vandet på sine tider er som ved forrige, men ellers med en stor bekostning, med Grøfter og Buldværk, får Vand fra 2 Søer, der især består af Vældvand, der år for år ved Møllerens borttørring, formindskes. Dog synes den som den anden, at kunne Male for sædvanlig tillæg af Urup Gods i Østbirk, Lundum og Handsted Sogne med 260 - 280 tdr Hartkorn, som nærmeste og bekvemmeste, når man kunne regne med Vandløbets bestandighed.
30 Juni 1761.

71
Fra Christian Såbye, Stensballegård. Henviser til modtagne omgangsbrev, ang Vand - og Vejrmøller, hvorpå svares at der ikke findes sådanne på Godset. Med hensyn til de på Egnen værende Møller, drives de ved Vand, hvilket de, både midt på Sommeren og når det om Vinteren fryser hårdt, mangler, så Møllegæsterne i den tid må køre fra et sted til et andet, hvorfor han anser det for bedst, at Møllerne og Gæsterne selv forenes om dette. 11 Juni 1761.

72
Fra S Hygum, Mattrup. Henviser til modtagne cirkulations Brev, ang ligning mellem Vand og Vejr Møller og, hvorvidt man ved en sådan ligning, kunne få højere afgifter til den Kongelig kasse. Svarer, at det vel på sine steder, var godt om en sådan ligning kunne finde sted, således at hver Mølle kunne tildeles faste Gæster at Male for, hvilket enhver Proprietair som har Møller, gerne vil gøre en slags inddeling om, alt efter Loven, på samme måde som det sker på Kongens Gods. Men det har også sine vanskeligheder, med en sådan indretning, når Møllerne ved at Beboerne skal være forbundet til, at søge hans Mølle, kan han på mere end en måde skære Folk, "jeg siger ikke at Møllerne i almindelighed Tolder for stærk; Thi det kunde jeg ey bewiise, men hwem wil borge for, at en giærrig og interesseret Møller jo kunde giøre det, og om det aldrig skeer, Så kand hand endda finde udweie nok til at ytre sin Ressentiment imod De af hans Møllegiæster, som hand ey yndede, enten med at Måle hans Korn slæt, eller på mange andre måder". Efter hans mening holder han for bedst, at alle og enhver, som lader Korn Male, skulle have frihed til at søge hvilken Mølle de lyster, derved blev Møllerne sat i activitet, og forbundet til at Male godt. Nævner derefter Mattrup Mølle, som under Hovedgårdens taxt, 4 tdr 6 skp 1 fc Mølleskyld, har en Kværn og går med underfalds Vand. Stids Mølle, ligeledes under Hovedgårds taxt, 4 tdr 6 skp 1 fc Mølleskyld, ligeledes 1 Kværn på samme måde som forrige. Disse 2 Møller får Vand fra en Å, der ca 1/2 Mil oven for Mattrup Mølle, kommer fra Stidsholm Sø, der så vidt det kan skønnes, tidligere var større. Kæmpes Mølle i Grædstrup Sogn, anslået for Mølleskyld 2 tdr 1 skp, har en Kværn som går af overfalds Vand, som han samler fra Kær og Moser, og når disse om Sommeren udtørres og om Vinteren fryser, forsvinder Vandet. 23 Juli 1761.

73
Fra P Hygum, Handstedgård. Henviser til modtagne skrivelse ang, hvorvidt det vil kunne anbefales, at tildele Møllerne bestemte områder og Gæster, med en mulig forhøjelse af de værende afgifter. Svarer hertil, at efter hans mening, kunne dette have sin nytte på denne Egn, hvor der med 1 - 2 Mils distance, foruden Urup og Lundum Mølle, på den ene, samt Serridslevgårds og Haldrup på den anden side, endnu midt imellem, findes 4 andre Møller, der ligger ved en hovedstrøm, nemlig Tingstedholms, Gedved, Tolstrup og Egebjerg Mølle, den sidste, må derfor til tider lide under mangel på Vand, og kan derfor ikke Male så meget som forhen, hvor den havde fri og ubehindret løb, thi både han og Beboerne påstår, at hans og Tolstrup Mølle skal have taget stor skade, dels siden omløbet blev forandret og Dæmningen opført ved Gedved Mølle, dels fordi Jens Vinter i Borup, med Stigbord, som han sætter for sin Ålegård ved Tibstrup [Tebstrup?] Sø, hindrer Vandets ordentlige løb. Nævner at enhver Bonde ejer en Håndkværn, hvorpå han Maler Gryn og Malt, ligesom der ved nogle Herregårde findes Hestemøller, fremfører også afgifternes størrelse. 22 Juni 1761.

74
Fra J S Rosborg, Serridslevgård. Henviser til modtagne Skrivelse, og svarer, at der på Gårdens eget brug findes en Hestemølle, og desuden 3 Møllere under samme. Serridslevgårds Mølle, liggende på dennes Mark og Matr, har indtil 1751 haft 2 overfalds Kværne, da de formedelst at alt var øde og uden nytte, blev nedbrudt, og igen med en overfalds Kværn og et Stampeværk til Vadmel og Skind, af nuværende Ejer Etatsråd Lichtenberg blev opbygget. Da der ikke var Vand nok til Farve eller Feldtberedning, blev Stampeværket igen nedtaget. Møllen har intet Vandløb, men går alene ved Vældvand og hvad Vejret ellers medfører. Efter Mølleren Povl Kjeldsens beretning, dækker Malingen højst 100 tdr Hartkorn, og når den bliver tillagt ca 120 tdr Hartkorn af de nærmest beliggende, kan den have behøvende Maling. Gedved Mølle i Tolstrup Sogn, står for Mølleskyld 3 tdr 1 skp 2 fc, har 2 overfalds Kværne, gående ved Vældvand, når det kan komme fra den, ca 2 Bøsseskud forliggende Holms Mølle, desuden Vand fra Gedved Sø, når der i vådt Vejr er meget Vand i denne. Mølleren Rasmus Nielsen beretter, at der Males for ca 270 tdr Hartkorn, både fra nær og langtfra værende Gæster, og når den kan tillægges ligeså meget af nærmest beliggende, har den så meget den kan overkomme. Nævner derefter forskellige områders Hartkorn og afstande. Glibing Mølle i Hundslund Sogn har Mølleskyld 4 tdr 2 skp og Hartkorn ved Mølledammen 3 fc 2 alb, har 2 små overfalds Kværne, gående fra Vældvand, der kun er lille og falder 1/2 Mil derfra. Mølleren Jørgen Rasmussen angiver, at der Males for 180 - 190 Tdr Hartkorn, og at den i lige så meget af det nærmeste kan have nok. 18 Juni 1761.

75
Fra H Christensen Juul, Tyrrestrup
. Under Tyrrestrup er der efter Jordebogen 2 Vandmøller, hvoraf de ene kaldes Søvind Mølle, der har ligget øde i Mands minde, på grund af mangel på Vand. Den anden kaldet Haldrup Mølle står for Hartkorn Mølleskyld 5 tdr 2 skp 2 fc og Jordskyld 1 fc 2 alb, Maler med 2 overfalds Kværne. Nærmeste Byer til denne, Stensballe og nævnte Hallendrup, der tillige med Møllen i Vær Sogn, står for Hartkorn 160 tdr. Desuden ligger Søvind, Tostum og 3 steder i Ørbæk, alt hørende under Tyrrestrup, stående for Hartkorn 60 tdr. Mølleren beretter, at han i tørre Somre og stærk Vinter, ikke kan Male mere end 4 skp Korn om dagen, beklager sig desuden over, at han ikke kan svare Landgilden på 10 tdr, siden Vandet år efter år bliver mindre. 22 Juni 1761.

76
Fra C Langballe, Rodstenseje
. Henviser til modtagne omgangsbrev, ang Møllevæsenet på Landet, og svarer på Velbårne Frue Oberstinde Sehesteds vegne, at det var at ønske, at enhver for sig, ligesom det hidtil er sket, måtte have frihed til at søge hvad Mølle han vil, thi bliver Møllerne forsikret, at hans Gæster, ej må drage fra ham, vil det ventelig blive at befrygte, at en del af Møllerne vil handle med dem ligesom de er til. Ikke desto mindre kan det være lige meget for de 2 Møller i Odder, under Rodstenseje, enten de bliver tildelte visse Gæster eller ej, der for begges vedkommende, i den tid han har kendt dem, er i samme stand, som de altid har været det, hvilket de ikke kunne være, hvis Herskabet ikke forstrakte dem med Bygningsmaterialer, når der skulle foretages reparationer. Da Møllesten og andet er så dyre, vil det befrygtes, at de, og især den ene, som ikke har anden næring, kunne besidde Møllerne. 27 Juni 1761.

Omslag:

Stutteri og Staldstude.

77
På bagsiden af omslag:
Fra Th Boserup m fl, Ebeltoft. Indberetter, at der ikke, ved Bytinget, er faldet sager, hvoraf skal svares [til Kongens kasse].
4 Januar 1760.

78
Fra C L Bloch, Fruering. Hos beboeren på Rindelevgård Jens Sørensen Leth, såvel som i Fruering og omliggende Sogne, hvorfra 14 hosfølgende [Stude] sendes, har der i lang tid ikke været nogen Kvæg svaghed. 10 August 1761.

79                                  
Fra Amtmand Woyda, Skanderborg
 Slot - til Proprietairerne i Vor - Tyrsting Herred. Henviser til skrivelse af 10 hujus fra de Deputerede i det Vestindiske, samt General Toldkammer, ang den slagtning der i nogle år er sket i Jylland, til udførsel af 2 - 3000 tdr Oksekød. Man ønsker snarest muligt oplysning om, hvorvidt sådan slagtning for fremtiden, formedelst Øxenhandel, kunne være Landet til nytte eller ikke, altså om man med samme fordel kunne sælge, de på Godserne, opstaldede Stude, levende som slagtede. 15 Oktober 1761.

Påtegnet af Godsejerne sidste dat 2 November 1761 af Hygum, Mattrup .

80
Fra C Grønbek, Røgen
 Præstegård. Attesterer, at de 16 Stude Jens Leth i Rindelevgård har købt i Ougstrup, så vidt han ved, er sunde og friske, eftersom der ingen grasserende Kvægsyge findes på Egnen. 9 August 1761.

81
Fra G D Lichtenberg, Horsens. Henviser til modtagne cirkulations skrivelse af 15 hujus, ang Stald Studes udførsel eller slagtning, hvilken del der måtte anses for bedst for Landets vedkommende. Uanset han ikke har nogle Stude, idet han har skilt sig af med sine Gårde og Godser, undtagen den lille Serridslevgård med underliggende Gods, der er bortforpagtet, vil han ikke undlade at svare på samme. Gårdens Besætning er for det meste føde Fæ, så efter hans mening, vil det bedste være, om man kunne opretholde begge dele. 27 Oktober 1761.

Omslag:

Uafgjorte Suppliqver.

82

Fra A Flensborg, Horsens. Jvnf det publicerede Kongelige Rescript af 31 December 1756, har ingen Beboere under Nim Birk eller Vor Herred, for afvigte år 1761 eller siden, anmeldt at have indsendt nogen ansøgning etc, hvorpå der ikke er modtaget afgørelse. 7 Januar 1762.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

83

Fra C Bruhn, Skanderborg. Drejer sig om en opstået uenighed med Bymændene i Gram, efter at han i commission for Hof Bygmester Fortling?, i forrige år, på Gram Mark, har ladet opgrave en del Hvidler, som over Århus er leveret til Kastrup Porcelæns Fabrik. Mændene henviser til, at Bruhn havde lovet dem en billig kendelse, for den skade deres Jord eller Agre blev tilføjet, hvilket kunne afgøres når arbejdet var til ende. Fremfører videre:

1)
At stedet hvor man gravede, var en Sandbakke, hvorpå der intet voksede, nedenfor var der Agerjord, som man på intet sted kom for nær.

2)
Beboerne har i forrige tider opgravet næsten hele Bakken efter Hvidler, så det der nu skal findes, må søges fra 7 alen, og længere ned, med stort arbejde og bekostning.

3)
Grams Beboere har ved forrige års arbejde, kørt 153 læs Hvidler til Århus, hvilket de har fået 4 mk pr læs for, uden at have andet arbejde end at læsse og aflæsse, og derved tjent 102 rdr. Efter førnævnte udgravning til København, forlangte de 2 mk pr Læs i alt 52 rdr, hvilket Bruhn ikke kunne indlade sig på. Siden indfandt et par Mænd fra Gram sig, og i stedet forlangte 4 mk pr Person, der udgør 18 i Gram, i alt 12 rdr, som Bruhn har meddelt Hof Bygmesteren, og fra denne modtaget følgende svar [på Tysk], hvoraf bl a fremgår, at der også findes samme Ler type ved Vordingborg, angiver herunder betalingen på dette sted etc. 9 Juni 1761.

84
Fra navngivne Bymænd, Yding. Henvender sig ang Rebning og deling af deres Mark, på grund af en uenighed om Græsning m v. De er enige om, at få foretaget en sådan, hvilket Loven også tillader, eftersom nogle er forlegne og fornærmet. Udbeder sig Amtmanden resolution og videre anstalt. Sign: Iver Nielsen, Niels Pedersen, Jens Hansen, Jens Jensen, Iver Pedersen, Peder Jensen, Anders Mortensen, Laurids Nielsen, Peder Mortensen, Laurids Pedersen, Jens Sørensen, Jens Nielsen, Niels Ottesen, Jens Nielsen og Søren Mortensen.
1 Juni 1761.

85
Fra Bymændene, Tønning. Henviser til Kongelig resolution, samt Amtmandens ordre af 8 Oktober 1760, ang Tønning Byjorders deling, hvorefter har de i dag været forsamlet for at overlægge, hvorledes slig deling på bedste måde kunne foretages, og er da blevet enige om:

1)
At Tofterne, uden nogen videre forandring, skal blive således, som de af Moldrups Fuldmægtig er blevet tilmålede, ligesom Præsten også skal blive tillagt sin Toft af lige størrelse med en hel Gård.

2)
Agerlandet deles således, at der årlig indtages og skiftes en indtægt af Grønland, som da udi 8 år vil vare, inden alle Markerne kan blive delt, men imidlertid påtager hver hel og halvgård sig lige Hartkorn og Skyld, til førstkommende Sct Mortensdags kvartal, nemlig en helgårds Mand efter sin og en halvgårds Mand efter sin Skyld, thi for at fornøje de brøstholdne, nemlig [Niels] Olesen og Laurs Nielsen, må de benytte sig af de Jorder som er frataget Tofterne etc.

3)
Engene skiftes og deles nu til førstkommende Maj, til samme tid også al Båre Land, såvel ryder Land som slåe Land, på nærmere angivne måder.

Sign:
Morten Møller, Søren Carstensen, Søren Abrahamsen, Niels Olesen, Anders Andersen, Peder Jensen, Peder Sørensen, Ove Laursen, Peder Andersen og Laurs Nielsen. Att af: Niels Olesen, Morten Møller, Anders Andersen og Peder Jensen. 2 Marts 1761.

86
Fra H Billeschou, Viborg. Henviser til modtagne, og tilbagemelder, at der imellem afgangne Søren Møller og efterladte Hustru, er oprettet Testamente, hvorefter den længstlevende skal beholde Bo og midler urørt og uskiftet, så længe denne lever i enlig stand, men skulle den indgå i ægteskab, skal den give den dødes arvinger 100 rdr, hvormed de skal være aldeles fornøjede. Dør den efterlevende i enlig stand, skal arven deles mellem begges arvinger. 8 April 1761.

87
Fra Casper og Peter Christian Hyltzborg, Vejle. Henviser med tak, til Amtmandens svar på en skrivelse fra Christian Hyltzborg, Drejer sig om en lille arvelod, men uklart, da ingen personnavne nævnes. 22 Februar 1761.

88
Fra Hans Schierenbech, Merringgård. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter han skulle indfinde sig førstkommende Mandag, for at modtage "Coratel" for Brodersønnen Frederik Adler Schierenbech, som Provsten nu igen vil frasige sig. Men siden han netop i denne tid, er i færd med at forpagte Merringgård, hvis Marker forhen har lagt imellem Bøndernes, men nu skal lægges for sig selv, og han umuligt kan være fraværende, da dette muligvis kunne medføre stort tab for ham, kan han ikke møde til nævnte tid. Provsten kan alligevel aflægge sit regnskab, hvorefter han senere skal indfinde sig, og modtage "Coratellet" og Dokumenterne m v. 24 September 1761.

89
Fra Kong Frederich den 5te, Jægersborg Slot. [Kopi sign af Holstein]. Vi Friderich den Femte af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc, gør vitterligt, at vi allernådigst have beskikket og forordnet Andreas Flensborg, Rådmand og Byfoged i vor Købstad Horsens, så og Herredsfoged i Vor og Nim Herreder, til også at være Herredskriver i nævnte Herreder, udi forrige nu afdøde Niels Bangs sted. 15 Maj 1761.

90
Fra W Castonier, Fredericia. [På Tysk]. Kvittering? for modtagelse af Arrestanterne Jens Nielsen, Søren Rasmussen, Peder Tommesen og Christen Pedersen. 24 Januar 1761.

Bilag:
Dat 24 Januar 1761 fra G F Schvager, Fredericia [på Tysk], ang Skanderborg Slotsportner og Fangefoged Jens Nielsen.

91
Fra A Flensborg
, Horsens. Af underlagte forretning ses, hvorledes Møllersvenden Jep Nielsen i Egeberg Mølle, er faldet i Mølleåen og druknet, hvilket efter nærmere undersøgelse, formentlig er sket, uden han selv eller andre, har været skyld i samme. Amtmandens videre afgørelse om Jordefærd må ske på sædvanlig måde. [Se næste]. 26 December 1761.

92
Fra A Flensborg, Horsens. Sammen med Morten Stål og Søren Jørgensen af Egebjerg, var han hos Just Høgenhoff [Høfvinghoff?]i Egebjerg Mølle, for at syne og besigtige, hans afdøde Møllersvend Jep Nielsen, der dagen før blev fundet i Møllestrømmen. Man fandt ikke mindste sår eller tegn på nogen voldsom Dødsmåde. Afhørte desuden Mølleren Just Høffdinghoff [Høfvinghoff?], Kæresten Lene Marie Nygård, Sønnen Casper Høfvinghoff, item Tjenestekarlen Peder Jensen, der forklarede, at Møllersvenden sidst afvigte Juleaften, da de havde spist aftensmad ca kl 9, forlangte et lidet Lys for at se til Kværnen og Mølleværket, før han gik til Sengs, hvorefter de ikke senere så ham i live. 26 December 1761.

93
Fra M C Leth, Sal Munches, Horsens. Fremsender hermed Dommen over Karen Broes, [Gedved - se tidligere] til Amtmandens gennemsyn og approbattion, hvorefter svar udbedes. 16 Februar 1761.

94
Fra A Flensborg, Horsens. [Se tidligere]. Omhandler den afsagte Dom, i sagen mellem Madame Sal (Niels Jensen? Munches) Niels Munches Enke i Horsens og Niels Jensens Hustru Karen Broes i Gedved. Fremgår at Gåsehyrden Thomas Nielsen i Gedved, ved et afholdt forhør, havde tilstået at have solgt noget af det, han havde stjålet i Bjeld til Niels Jensens Hustru Karen Broes, nemlig 1 stk Lærred på 24 alen af 43 alen, og 1 stk do på 4 alen, som var stjålet i Eldrup, desuden nogle lodder Linnet Garn, som var stjålet i Kattrup. Forhøret sendt til Karen Broes Husbonde Madame Sl Niels Munches Enke i Horsens, som derefter lod Karen Broes med Mand og Værge indstævne til Retten. Ved en ransagning hos hende, af Niels Kjær og Sergeant Pan, Kattrup, blev Garnet fundet, hvorefter hun straks afleverede det til Ejeren, Pans Datter i Kattrup. Tilstod også købet af det stjålne Lærred. Fremgår at hun aflægger sin Ed på, at hun hverken er Tyv eller Tyvs medvidere, og dog have tabt sit værd, og derfor skal levere det købte tilbage til Ejerne, eller betale samme med det vurderede beløb, desuden betale til Citantens omkostninger 2 rdr inden 15 dage, og ellers være fri for videre tiltale. 30 Januar 1761.

95
Fra H Arctander, Viborg. Henviser til den ved Landstinget afsagte Dom, i sagen mellem Forvalter Såbye, Stensballegård,
contra Jens Pedersen, Tolstrup Mølle, hvorved Såby skal betale 4 rdr 3 mk til Landstingets Domhus, hvilken restance Amtmanden bedes sørge for bliver indtalt. 19 Oktober 1761.

96
Fra Wilhardt Glahn, Alling
Præstegård. Henvender sig ang Husmanden Rasmus Rasmussen, hvis 11 uger gamle Barn, i morges blev fundet død i Sengen hos dem. Barnet skal de sidste par dage, have været syg, Forældrene angives som skikkelige Folk, og fornemmes ikke, at have skyld i dødsfaldet, hvorfor udbedes nærmere om mulig Jordpåkastelse. 24 Oktober 1761.

Påtegnet 24 Oktober af H Lauritzen, at Barnet forinden begravelse, skal synes af Sognefogeden og et par uvildige Mænd, ang mulige tegn på dødsårsagen. Derefter påtegnet af Laurs Dyhr, Bomholdt Rasmus Michelsen og Jørgen Rasmussen, Alling, som ikke konstaterede andet, end at højre Kind? var rød, samt en rød plet på højre Hofte.

97
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Før den fastsatte dag for Markeds afholdelse i Skanderborg, tiltager det år for år med Marked ved Ladegården, så man har meget vanskeligt med at drive Folk derfra, og når de først er samlet er det umuligt. Beder derfor Amtmanden beordre Regimentsskriveren til, at lade Sognefogederne aflyse dette, og desuden, straks om Morgenen, lade Ladefogeden, bortdrive de uvedkommende fremmede, således forholdene kan forbedres for Ladegårdens beboere. 10 September 1761.

98
Fra Søren Såbye, Horsens. Henviser til medsendte kopi, af hans bestalling som Birkefoged og Birkeskriver, under Stensballegårds Birk. [Se næste]. 6 Juli 1761.

99
Fra Kong Frederik den 5te, Fredensborg Slot. Gør alle vitterligt, at eftersom os Elskelig Jomfru Charlotte Amalia Kragh på Stensballegård, har antaget og beskikket Søren Nielsen Såbye, By og Rådstueskriver i Horsens, til også at være Birkefoged og Birkeskriver i Stensballegårds Birk, i forrige afdøde Niels Bangs sted, efter bestallingsbrev af 3 Juni, confirmeres dette. 26 Juni 1761.

100
Fra A Flensborg
, Horsens. Indberetter at Herredsskriveren i Vor - Nim Herreder Niels Bang, i går afgik ved døden, og Embedet derfor er ledigt. Beder derfor Amtmanden, jvnf Rescript af 26 April 1737, nådigst foreslå ham til Cancelliet, at denne lille tjeneste, med lønnen, vil blive tillagt hans tjeneste som By og Herredsfoged, siden han er pålagt at give alle visse og uvisse indkomster, af By og Herredsfoged Embedet, til formanden Byfoged Rasch og hans antecessor Byfoged Mavorses Enke, nemlig ham 80 rdr og hende 30 rdr årlig, så han selv har intet eller lidt for tjenesten. 18 April 1761.

101
Fra A Flensborg, Horsens. Efter sin allerunderdanigste ansøgning, og Amtmandens nådige påtegning, har han med sidste post, modtaget Kongelig bestalling på Herredskriver tjenesten i Vor - Nim Herred, jvnf vedlagte copi. Aflægger derfor i største underdanighed, sin allerydmygeligste og hjertelige taksigelse, for Deres Excellences, beviste gunst og nåde, og håber den allerhøjeste Gud vil belønne denne og nådige Frue og høje familie med ald den velsignelse, glæde, flor lyksalighed etc. [Se næste]. 21 Maj 1761.

102
Fra Kong Frederik den 5te, Jægersborg Slot. Bestalling for Andreas Flensborg Rådmand og Byfoged i Horsens, samt Herredsfoged i Vor - Nim Herred, som Herredsskriver i samme Herred efter afgangne Niels Bang. Kopi att af A Flensborg. 15 Maj 1761.

103
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetning om Kroholdernes forråd af Tobak: Kroholderen i Ry 6 pund ruller Tobak - i Røgen 2 pund ruller, i Houd intet, i Velling har man intet angivet. 26 Februar 1761.

104
Fra H Vilsted, Sønderdahl. Henviser til modtagne skrivelse med vedlagte ordre, hvorefter han, iflg forordningen af 31 December 1761, både selv, men også ved Sognefogederne, har undersøgt forholdene om Tobakshandelen. Han har intet fundet ved Kroholderne, undtagen hos Sr Schiønning i Nørre Snede, 2 1/2 rulle såkaldt Hollandsk Tobak, item 4 pund af det såkaldte let gule eller Fredericia Tobak. Jvnf ordren, begav de sig til dem som handler - eller har handlet med Tobak, nemlig Jens Hansen, Ole Hansen, Jens Michelsen og Jens Jørgensen den yngre i fornte Snede, hvor kun fandtes 2 pund Tobak, som de erklærede, at have indkøbt til eget brug. Nævner at han skulle være pålagt, at undersøge samme i Hads Herred, men forstår dette som en Skriver fejl, når der udenpå var skrevet Herredsfogeden i Tyrsting - Vrads Herred. 10 Februar 1761.

105
Fra A Flensborg
, Horsens. Henviser til modtagne ordre, ang undersøgelsen af Tobaks handelen, hvorefter han, ved Sognefogederne, har undersøgt dette, såvel ved de to privilegerede Værtshusmænd i Nim Sogn, som hos alle andre i Herredet. Men eftersom nævnte, ikke har tilladelse til salg af Købmandsvarer, så har de ikke angivet nogen beholdning, ligesom heller ikke andre beboere, har erklæret sig.
6 Februar 1761.

106
Fra F J Møller, Bryrup Mølle. Henviser til Birkedommer Doktor Munchebergs brev ang, hvor meget Røg og Snus Tobak, han under Velling Krohold har på lager, eller ventelig kunne forhandle, svarer at han intet har, og heller ikke har tanker om samme. 3 Februar 1761.

107
Fra Niels Bang, Møllerdahl. Henviser til modtagne befaling, og svarer, at der ikke i Stensballegårds Birk er nogle, som har solgt Snus eller Røgtobak, følgelig er der ingen beholdning af samme. 16 Februar 1760 [år bemærket].

108
Fra Friderich Holmer, Odder. Henviser til modtagne skrivelse af 29 Januar, og indberetter underdanigst, at han undersøgt om der er nogen der handler med Tobak, men alle har erklæret, at de ingen forråd havde. 6 Februar 1761.

109
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Han havde påtænkt, førstkommende Torsdag 8te dage, at afsige Dom i sagen mod Arrestanten Søren Nielsen, og til den tid udmeldt Domsmænd, men da han i går kom til at se acten efter, ses at samme sag fra Løvenholms Birketing af 7 Januar, jvnf Tingsvidnet, er til ingen nytte, idet det ikke indeholder det, det skulle, hvorfor Amtmanden bedes efterse sagen, herunder de 3 vidners angivelser. 6 Februar 1761.

110
Fra Mads Laursen, Jexen - til Muncheberg. Henvender sig, ang en gammel og fattig, 72 årig kvinde, Helle Madsdatter fra Adslev, der den 4de Februar var gået til Jexen, hvorfra hun igen gik kl ca 1. Hun fandtes senere død på Jexen Mark, hvilket brevskriveren fik underretning om kl ca 4, hvorefter han lod hende syne og forvare med 4 Mænd som vagt. Men da disse klagede over kulden, lod han hende, eftersom der ikke fandtes noget Mén på hende, bringe til Jexen. 5 Februar 1761.

Att af Rasmus Knudsen, Hendrik Christophersen, Rasmus Jørgensen og Anders Envoldsen.

111
Fra A Flensborg
, Horsens. Henvender sig ang Rasmus Rasmussen, af Egebjerg, der i går blev fundet død i sin Lade. Flensborg har derefter synet den døde, og ikke fundet nogen sårmål, ligesom ingen af de tilstedeværende, kunne angive nogen årsag til samme. Amtmandens resolution om begravelse og Jords påkastelse udbedes. [Se næste]. 15 Januar 1761.

112
Fra P Hygom, Handstedgård. [Se forrige]. Henviser til Herredsfoged Flensborgs, lovligt skete forretning [ang den døde Rasmus Rasmussen i Egebjerg], som herved fremsendes, hvorefter Amtmandens resolution på samme udbedes. 16 Januar 1761.

113
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Sammen med Niels Rasmussen og Anders Christensen, begge af Egebjerg, indfandt han sig i Rasmus Rasmussens Gård i Egebjerg, for at syne samme, der i går blev fundet død i sin Lade. Fremgår bl a, at hans højre side af såvel Legemet som Ansigtet var meget Blå, hvoraf skønnes, at han måtte være Død af et inderlig slag, alteration og forskrækkelse. Den tilstedeværende Enke Karen Pedersdatter forklarede, at hendes afdøde Mand, dagen før om Formiddagen, gik ud for at Tærske, eftersom de ikke havde nogen Tjenestekarl, men da hun ville kalde ham ind til Middagsmaden, fandt hun ham liggende død på Halmen, hvorefter hun straks henvendte sig til Naboerne. Desuden var Niels Pedersen og Lauritz Sørensen, sst, der forklarede, at den afdøde det sidste fjerding år, havde været næsten hel svagelig, snart Sengeliggende og snart oppegående, af den nød, at han ikke i denne Vinter, havde nogen Karl. Mener han døde af et indvortes slag. 15 Januar 1761.

114
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til en Placat, hvorefter han ved Kirkestævnerne har pålagt Sognefogederne i Vor Herred, at efterlyse dem, der har indsendt ansøgninger etc, hvorpå der ikke er faldet nogen resolution, om at indberette dette til Amtmanden. Da ingen har meldt sig, bliver dette refereret. 5 Januar 1761.

115
Fra A Flensborg, Horsens
. Henviser til vedlagte syns og examinations forretning, hvoraf ses, at der efter alle omstændigheder, ikke kan skønnes andet, end den gamle Kone Karen Nielsdatter [Kirsten??] af Tammestrup, på hjemvejen fra Gedved, om aftenen den 28 December, er gået vild, og derefter faldet i en Tørvegrav, og derefter, uden noget voldsom overfald eller eget forsæt, er død. Udbedes Amtmanden resolution, om hendes mulige begravelse på Kirkegården. [Se næste]. 3 Januar 1761.

116
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Sammen med Jens Andersen og Albret Nielsen, begge af Gedved, var han på Gedved Mark, straks Østen for Byen, hvor en gammel Kone Kirsten Nielsdatter, [Karen Nielsdatter??] Sal Niels Lauritzens Enke, som har siddet til Huse i Tammestrup, på Madame Sal Niels Munchebergs Gods, formenes at være død, siden bemeldte gamle Kone, Søndag aften den 28 December, er gået her fra Gedved til Tammestrup, hvorefter hun, uanset eftersøgning, først i går blev fundet af Peder Tørvebag af Eldrup, liggende i en Tørvegrav. Ved synet fandtes ingen tegn på stød eller slag, som kunne give anledning til mistanke om, hvorvidt hun var ombragt på en voldsom måde. Samtidig til stede Niels Knudsen og Erik Hansen af Tammestrup, Naboer til den afdøde, der afgav forklaring, og angav at hun var over 60 og nær 70 år gammel. Desuden Smed Søren Hansen og Hustru Johanne Nielsdatter, der bekræftede at afdøde, der skulle være et Christeligt og skikkeligt Menneske, havde været hos dem. 3 Januar 1761.

117
Fra H V L Kålund, Kattrup
Præstegård Kattrup Præstegaard" . Henvender sig, ang det meget nødlidende og højligt trængende Almisselem Anne Nielsdatter i Tvingstrup, således som det fra vedkommende Herskabs Fuldmægtig er modtaget. At han først nu henvender sig skyldes, at han først ville undersøge om de contribuerende, med det gode ville erlægge det lidet ansatte, til det elendige Almisselem, men da samme, ved sin Datter, som hun er i hus hos, og om hvem sandfærdigt kan siges, at hun selv ikke har det hun kan hælde sit Hoved til, har ladet ham vide, at der intet håb er om, at hun kan nyde det lidet tillagte, må han bede om Amtmandens, vel bekendte retsindige indgriben.
[Se næste]. 13 Januar 1761.

118
Fra Woyda, Skanderborg
 Slot - til Proprietairerne. [Se forrige]. Angår det i Tvingstrup By, Ørridslev Sogn, værende Almisselem Anne Nielsdatter, der skal have beklaget sig til Sognepræsten over, at hun i afvigte år, ikke hos vedkommende, har kunnet få den lille Almisse der var tillagt hende, og hun formedelst Sengeliggende, ikke kan fortjene det mindste, følgelig højligen behøver tillæg, som Beboerne uden billig føje til besværing, kan og bør give hende, ikke mindst eftersom hun er den eneste der i Byen. Henviser derefter til samlingen i Tåning Skole den 10 December, hvor der blev truffet en afgørelse i sagen herunder, hvad enhver skulle svare etc. [Se næste].
22 December 1760 [år bemærket].

Påtegnet af Godsejerne.

119
Fra J Rosborg, Serridslevgård. [Se forrige]. Det almisse Korn, Beboerne under Godset i Tvingstrup, er ansat til at skulle svare til Anne Nielsdatter, har han ofte tilholdt dem at udlevere, og ifald det ikke skete, eftersom de mener Almissen er sat for højt, sagt til Præstens medhjælper Jens Vinter, at han, i deres sted, vil levere af sit eget Gods. Vedkommende kan altså efter forlangende få det tillagte, således den givne ordre efterkommes. Nævner videre, at Anne Nielsdatter er i Jens Smeds Hus, hos hendes Slegfred? Datter Sidsel Nielsdatter, som er gift med en udtjent Landsoldat af Stensballegårds Gods, Henrik Vinstok, der tjener i Byen for Karls løn foruden Kost, så man kunne synes, at de kunne tjene til Moderens, og deres 4årige Barns, underholdning. Desuden Betler Sidsel Nielsdatter, og får Almisse både ved de contribuerende og andre, hvoraf de fortærer meget i Brændevin, hvor de kan købe samme, men ellers kunne leve bedre. Nævner desuden, at den gamle har en Søn på en Gård i Haldrup, hvor hun også kunne have tilhold, hvilket måske er grunden til, at Bønderne, mener de skal svare for meget.
21 Januar 1761.

120
Fra G d Lichtenberg, Horsens.
Så snart han modtog Amtmandens henvendelse, videresendte han det til sin Foged Jacob Rosborg, med ordre om, at denne straks tilstillede ham videre oplysning om, hvad det var han havde skrevet i omgangsbrevet, eftersom Lichtenberg ikke kender noget til dette, og i øvrigt kun kender lidt til sine Bønders levemåde og opførsel, hvorpå han har modtaget vedlagte svar [se forrige], som viser, at Rosborg ikke har haft til hensigt, at hindre Bønderne i at svare det til de fattige, de er pålagt.
23 Januar 1761.

121
Fra P Benzon, Vær Præstegård. Det gør ham meget ondt, at han efter lang tålmodighed og forgæves håb, må klage over Frederik Edler Schierenbechs forhold, både imod ham og sig selv. Det er nu 14 år siden Benzon efter Sal Frue Statholderinde Kraghs højbydende anmodning, og hans Sal Faders indstændige begæring, lod sig overtale til at tage ham i Huset, hvor både han og Konen trolig og omhyggelig, har sørget for hans education og information, som nogen Forældre nogen sinde kunne sørge for deres egen, og eneste Søns velfærd. Men han har ofte bedrøvet dem med sin ulydighed, og nu siden han blev Student, foragter han aldeles deres formaninger, uanset de med stor besværlighed og gode venners hjælp, reddede ham fra fordærvelighed. Beder om Amtmandens hjælp.
13 Februar 1761.

122
Fra J Carstensen, Tønning Præstegård. Henviser til modtagne, ang Commissionens resolution om Jorddelingen på Tønning Mark, hvoraf ses, at det skal forblive således, at Præstegårdens Mark går i lige fordeling med de andre Beboere, og får det da i Guds navn, at blive derved. Mener at Præstegården vil lide tab ved denne fordeling, men ønsker alligevel at dette sker snarest muligt, ligesom han håber at Toften, der nu ligger på 2 steder, kan blive samlet. Beder om at Rasmus Rasmussen i Nedenskov og Niels Andersen i Troelstrup må ordineres til at overvære delingen. 28 Februar 1761.

123
Fra P Benzon, Vær Præstegård. Den nåde og godhed, som Amtmanden, ligesom ofte tilforn, men i særdeleshed den 25 Maj beviste mod Studiosus Frederik Edler Schierenbech og ham, da de efter foregående klagemål over hans onde forhold, sammen med var indkaldt til Amtmanden, i den hensigt at blive befriet for det han, i den henseende havde påtaget sig. Desværre har Schierenbech for længst glemt de alvorlige formaninger, og sine egne løfter om forbedring. Nævner, at han samtidig på Benzons foranledning, var blevet antaget hos Hr Hartmann i Randlev, en brav Lærd Mand, der kunne manuducere ham i hans studeringer, hvorfor Benzon adlød Amtmanden, og beholdt ham under sit "curatell" så længe han ville opføre sig skikkelig i Hartmanns Hus. Men da han alligevel ikke vil foretage sig noget godt, men kun agter slet selskab, Kort og Keglespil, klager Benzon igen over ham. 15 September 1761.

124
Fra J Grønbech, Røgen Præstegård Henviser til modtagne, hvoraf fremgår at Rytterbonden Rasmus Jensen i Røgen, har søgt Amtmandens assistance, udi hans ulovlige forhold ved Tiendens udlevering for indeværende år. Det er at beklage, at Bondens grovhed er så stor, at han ikke vil være den bekendt for sin øvrighed, men understår sig med en usandfærdighed, i den tanke at han gør sin sag god. Det hele drejer sig om uenighed om Jord, hvortil udbedes Amtmandens hjælp. 26 August 1761.

125
Fra G Beausin, Svejstrup Præstegård. Henviser til Amtmandens forlangende, der er overbragt ham af Mons Fries Hustru i Skanderborg, ang et Barn, Hannibal Franzøn Biller, et fattigt Moderløs Barn, og så godt som Faderløs, da Faderen, på grund af svaghed, er i Handsted Hospital. Barnet er ganske fri født og båren, eftersom hans Fader var Skoleholder ved en Kongelig Skole under Koldinghus Rytterdistrikt. Moderen døde da han var på 9de år, hvorved Faderen af svaghed og armod med 2 Børn, måtte opgive og forlade sin tjeneste. Opholdt sig derefter i usselhed, hos Moderen i Boel Mølle, hvor han med sine var til stort besvær. Præsten blev på et tidspunkt, bedt om at udvise barmhjertighed med disse trængende, hvorefter han tog Hannibal Frantzon i sit hus, underviste ham m v, indtil sidst afvigte Påske, hvor han fik sin Confirmation og derefter som en fri, prøvede sin lykke andre steder. Fremgår videre at Præsten fornemmer, han har slået sig på Søfart, hvorfor denne ikke begriber, at han skal have et Pas. 16 August 1761.

126
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. Drejer sig om Landsoldaten Mads Seyersen, som i Lægdet tjente Rytterbonden Niels Rasmussen i Blegind, men under sin sygdom blev borte Natten mellem den 3 og 4 Maj. Hans døde legeme er nu fundet på bredden af Blegind Sø, hvor det muligvis er drevet i land. Henvender sig til Amtmanden, med anmodning om dennes ordre til syn, og senere resolution om begravelse. Nævner at afdøde i nogle år, ikke har været ved sin fulde fornuft, haft sprinkel Sygen, og nu i år lagt i Sengen i 5 uger, stedse klagende over at det værste onde, var i Hovedet, har ellers levet stille og ustraffelig. Skriver desuden, at der i Kirken har været forbøn for ham. 22 Maj 1761.

Bilag:
Dat 22 Maj påtegnet af Amtmanden, at den døde skal synes af 2 uvildige Mænd, samt undersøge om der kan være en årsag.

Synet og påtegnet 23 Maj af Søren Sørensen Læth, Olle Nielsen og Albret Madsen, at der ikke fandtes Sår eller ringeste mærke på Legemet. Han har heller ikke haft det ringeste udstand med nogen.

127
Fra P Benzon, Vær Præstegård
. Henviser til modtagne skrivelse, indeholdende Amtmandens svar, på Benzons begæring om fritagelse for "curatelles" for Frideric Edler Schierenbech, hvilket han med dybeste respekt har annammet, Fremgår af samme, at såfremt Benzon ikke kunne vedblive med dette, er hans Farbroder, efter Loven, pligtig til at antage ham. Benzon ville ikke ulejlige Amtmanden videre, før han til Viborg omslag, fik regnskabet gjort op mellem ham og Schierenbech, hvilket nu er sket, hvorefter han længes efter, at blive fri for videre, hvorfor han dagen før, har ladet Friderich Edler selv, da han ville ride til sin Farbroder, skriftligt medbringe Amtmandens vilje.
24 April 1761.

128
Fra Amtmanden?, Skanderborg. Betænkning på Præsten Andreas Såbyes klage, over en del af Menigheden og, hvorledes de anklagede bedst kan blive afstraffet.

1)
Om ungdommens pligtige Skolegang, og særdeles de som skal til Confirmation, i stedet for at Forældrene tager dem med i Krohuset. Skriftlig ordre til, at alle lader deres Børn søge Skolen etc.

2)
At Jens Hansen kl 12 om Natten, 4de Søndag i Anvendt har forstyrret Præsten i sit Embede, ved at betjene en syg i Kroen, og under forretningen støjet, larmet, tralallet og misbrugt det ord Amen ved, på en usømmelig måde, at repetere det efter Præsten. Bør for sin forargelse under den af Præsten holdte forretning, stå åbenbar skrifte og betale 1 mk til de Fattige, eller i stedet bære den Spanske Kappe.

3 - 4)
Ang de unges afholdelse af Julestuer på 2 Helligdags Aftener i Kroen, hvor Soldaterne Niels Salmonsen og Rasmus Larsen skal have talt beskærmelig om Verdslig og Geistlig Øvrighed, som Peder Pedersen og Thomas Pedersen af Ry er vidner til, samt på 3die Helligdags aften, hos Mads Pedersen, med grove og uhøflige ord har begienget Præsten, da han kom for at laste deres opførsel. Husbonden som har tilladt Spil og Leg i deres Huse, betaler Hellig Brøde efter Loven, hver 9 mk, og Mads Pedersen desuden til de fattige, for sin opførsel mod Præsten 1 mk, desuden alle der har været forsamlet, bøder 4 sk jvnf forordningen af 12 Marts 1735, eller i mangel af betaling, stå i Gabestokken en Time, Soldaterne desuden ride Træhesten i 2 Timer. Kromanden bøder 2 rdr til de Fattige. Ingen dato 1761?.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 52 LAV B5 C - 117 år 1761.

 

Begyndt pakke no 53 LAV B5 C - 118 År 1762

 
Afgivelser 1762:

129

En pakke Anordninger

Et Rescript af 5 Maj ang Militaires udskrivning

Et do af 10 September ang Justitssag mod Margrethe Jonasdatter

Et do af 24 September ang en Skomager Friester [står bl udenfor Lauget] i Strandby

En pakke Cancelli Breve

En do Rentekammer Breve

En do Vest Guin Rente og Gen Toldkammer Breve

En do Landoecc og Kammer Coll Breve

En do Land et Gen Kamm Breve

Et Brev fra Landvæsenscommissionen, Kbhvn med bilag

En pakke med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve i Århus

En do med Amtmændenes Breve

En do med Regimentsskriver Moldrups Breve

En do med Horsens Byes Breve

En do med Skanderborg Byes Breve

En do med Delinqventsager

En do med adskilligt.

Omslag:

West Guin Gen Rente og Toldkammer Breve.

130

På bagsiden af omslag:

Indberetning fra Friderich Holmer, Odder, at der ikke ved Hads - Ning Herred er faldet noget til Christianshavns Kirke.
8 Juli 1761.

131
Fra O Bachmann m fl, Vestindiske og Guineiske Rentekammer. Henviser til forordningen om Toldvæsenet, som Kongen har fundet for godt at anvende, i stedet for Toldrullen af 29 Februar 1732. Til videre bekendtgørelse vedlægges et exemplar, hvorefter alle fra 1 September, må indrette sig. 14 August 1762.

132
Fra O Bachmann m fl, Vestindiske etc. Henviser til Slotsforvalter Bruuns henvendelse, ang befrielse for at svare Consumption til Forpagteren i Skanderborg, hvilket Amtmanden behager at lade undersøge, og derefter indsende sin betænkning. 20 Februar 1762.

Omslag:

Land et Gen Com Breve.

133
På bagsiden af omslag:

Fra H Drejer m fl, Randers Rådstue. Indberetning om idømte Bøder etc, hvoraf der i indeværende år, ikke skal svares til Christianshavns Kirke. 31 December 1761.

134

Fra C L Wodroff, Land Etatens General Comm, København. Man har erfaret, at Kuskene ved de tilbagekommende Artilleri Heste, sælger en del af Fouragen, hvorved Hestene bliver bragt i en så slet stand, at de næppe kan klare Marchen. For at forekomme dette, pålægges Amtmanden på det alvorligste, at tilholde Beboerne i Amtet, at de vil blive alvorligt afstraffede, såfremt de enten for Penge eller varer, modtager Hø eller Havre af nævnte Kuske. 9 Oktober 1762.

135
Fra C Wodroff, Land Etatens Gen Commiss, København. Eftersom det i visse tilfælde kan ske så hurtigt, at Krigs og Landkommissair Justitsråd de Folsach, efter deres ordre, må foranstalte befordring for de Militære, at tiden forud, ikke tillader anvisning på qvarter og befordring, fra Amt eller Regimentsskriver kontorerne, men må anskaffes ved Sognefogederne, så må Amtmanden sørge for, at Sognefogederne i disse tilfælde, besørger såvel de fornødne frie qvarterer, som de ønskede frie Forspand og Vogne, fra et skifte sted til et andet, og siden melder dette i Amt og Regimentsskriverstuerne, til behørig godtgørelse og afskrivning i ægt baggerne. 16 November 1762.

Omslag:

General Land Oece og Cam Coll Breve.

136

På bagsiden af omslag:

Fra Friderich Holmer, Odder. Indberetter at der ikke i Hads - Ning Herred, er faldet Bøder, hvoraf skal svares [til Christianshavns Kirke].
8 Juli 1761.

137
Fra Bernstorff
m fl, København, København" . Da den fordærvelige og farlige Qvægsyge, ligesom i 1746, igen menes at være udbrudt i Koldinghus Amt og på Fyn, så har Kongen befalet, at der på det næst anstundende Marked i Skanderborg den 2 September, ikke må tilføres, eller handles med Hornkvæg fra nævnte områder. Desuden skal der sørges for, at Kvæg fra disse egne, om muligt bliver anholdt og tilbagevist. 28 August 1762.

138
Fra Bernstorff
 m fl, Gen Land Oec og Cam Coll, København. Henviser til en forordning af 3 hujus, hvorefter Kongen i nogen tid, har hævet [ophævet] alle Qvægmarkeder, samt tillige forbudt udførsel af Qvæg fra Jylland og Fyn, over Land, men kun til Vands til de Københavnske Slagtere. Da man er pålagt, at undersøge nærmere hos vedkommende Stift - og Amtmænd, om Qvægsygdommen, nogen steder skulle optræde, så ønskes indberettet, så snart Københavnske Slagtere har indkøbt Dyr, desuden at der sørges for, at sådanne, uden at passere noget mistænkt sted, bliver indskibet til videre transport. 7 September 1762.

139
Fra Bernstorff
 m fl, Gen Ld Oec og Cam Coll, København. Da Præmier plejer at opmuntre vindskibelighed, så havde man ventet, at Landboerne, efter Patent af 18 April 1760, havde lagt sig en langt større iver og retskaffenhed for Spinden, og de grove varers Vævning. Men man har bemærket det anderledes, eftersom kun få, eller ingen, har henvendt sig til Amtmanden, ang udlevering af Uld fra Magasinerne, til Vævning og Spinden, imod nævnte præmie. Da man gerne ønsker at kende grunden til dette, udbedes Amtmandens tanker om samme.
25 September 1762.

Omslag:

Breve fra Landvæsenets Commissionen, København.

Fra Holstein m fl, Christiansborg Slot. Jvnf forordningen om Landvæsenets forbedring og fællesskabets ophævelse, ønskes oplysning om alle de forandringer og indretninger, der på visse steder kan være sket, hvorfor Amtmanden, inden årets udgang, må indsende nøjagtig forklaring og efterretning om dette. 30 November 1762.

Bilag:
Trykt under 6 punkter: "Instruktion, hvorefter De udi Amterne i Dannemark udnævnte Land Mænd, angående Fællesskabets Ophævelse og videre Land Væsenet vedkommende, sig haver at rette og forholde". 4 Oktober 1761.

140
Fra H Marcussen, Rask - til Stiftamtmanden. Da det nu må formodes, at de gode Landmænd for Stjernholms Amt, har indsendt deres betænkning, ang fællesskabets ophævelse, mod fuld vederlag, hvilket han, ved mageskifte, forlanger af Commerce Kruse på Hvolgård. Nævner derefter, at han vil bytte med 2 Gårde i Hornborg, med 2 af hans, den ene i samme Sogn i Kallehave og den anden på grænsen mod Uldum By, hvorved han ikke kan tilregne sig nogen skade, men større fordel. Marcussen ønsker ligeledes, for rede penge, eftersom han intet Gods har at give, at overtage 3 Gårde i Kallehave, tilhørende Chresten Lyngby, Fyn, således han i stedet for de 70 rdr han årligt nyder af samme, får ca 2330 rdr. Fremhæver at han på den måde bliver ejer af begge Byer Kallehave og Uldum, hvorved adskillige disputer og processer kan forekommes. Beder derfor om at Amtmanden, ikke vil være ham imod, men så vidt muligt anbefale forslaget.
29 November 1762.

Omslag:

Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

141
På bagsiden af omslag:

Fra E Behr, Grenå
. Indberetter, at der i år ikke er faldet Bøder, hvoraf der skal svares til Christianshavns Kirke. Til Justits kassen er efter et samfrænde Skifte den 1 Juni, imellem afgangne Peder Mulvads Enke og hendes Børn, betalt 1 mk 5 sk på Århus Amtstue. 14 Juli 1760 [år bemærket].

142
Fra O B Schouboe og P Hygom, Århus. Kapitels taxten efter afvigte års afgrøde, er - pr tønde: Rug 1 rdr 5 mk, Byg 1 rdr 8 sk, Havre 4 mk 8 sk, Boghvedegryn 2 rdr og Smør 16 rdr. 5 Februar 1762.

143
Fra O B Schouboe og P Hygom, Århus. Hvad Cappellanen i Kattrup, Tønne Schiøell, har indsendt, ang den til Embedet henlagte Gård i Ørridslev, så vidt afholdelse af Skiftet efter den afdøde Bonde, og ellers Gårdens Besætning, vil Amtmanden erfare af vedlagte. Denne Mand gør tingene, efter al anseelse, mere vanskelig end omstændighederne giver anledning til, måske fordi en ordentlig overleveringsforretning vel ikke er foranstaltet, og den første Cappellan blevet leveret, som viste hvorledes Gården var, og hvad den tilhørte. Nævner også Herligheden, og hvad der skulle svares af samme etc. Desuden 7 skp Hartkorn som Kongen endnu skal være ejer af. Beder Amtmanden sørge for det videre bliver ordnet. 12 Februar 1762.

144
Fra O B Schouboe, Århus. Af Hartkornet i Havreballegårds og Stjernholms Amter, bliver der udlagt pr Hest a 89 tdr, hvorefter der er 2 tdr 7 skp 2 fc 1 1/2 alb tilovers. I Calø Amt do 12 tdr 7 skp 2 2/3 alb, for hvilke Amtstuens anvisning følger. Forventes et overskud i Dronningborg Amt for Proprietair Godset 51 tdr 4 skp 1/2 alb og Ryttergodset 2 tdr 1 skp 2 1/2 alb, hvoraf kunne henlægges de 39 tdr der mangler i Koldinghus og rest til Skanderborg. [Drejer sig om udskrivning af Rytterheste til Militæret, således der skal udredes en for hver 89 tdr Hartkorn]. 23 Marts 1762.

145
Fra O B Schouboe, Århus.
På Notificationlisten, over indsendte ansøgninger, hvorpå ingen resolution er givet, findes:
5 æ 3 Søren Nielsen, af Brurup [Brørup?] i Hylke Sogn, om at indgå ægteskab med sin Halvfarbroders Enke Anne Christensdatter.
Conseilet 5 Juli kunne ikke bevilges. Hvilket Amtmanden må bekendtgøre for vedkommende. 31 August 1762.

146
Fra O B Schouboe, Århus. Han har sørget for, at Landevejen forbi Solbjerg til Miøde Bro, inden Vinteren kan blive efterset, og så vidt muligt istandsat, så den ridende Post uden fare kan passere. Der og andre steder havde Broerne også været opsat, såfremt det fornødne forskud var blevet accorderet, men da der på den tid var andet på bane, ang Vejene skete dette ikke, men han venter nu at få sit ønske opfyldt, så vil tiden vise, hvad det kan blive til. Det er ham ellers meget kært, at Amtmanden vil assistere ved dette skel for Skanderborg Amt.
10 September 1762.

147
Fra C F Møller, Horsens Postkontor. Han havde sidste år den ære, at tale med Stiftamtmand Schouboe, angående Vejenes reparation mellem Horsens og Århus, især ved Solbjerg, hvor til han fik det svar, at det var for sent på året, og desuden tilkom det Skanderborg Amt, at lade ligeså meget udføre. Siden han nu erfarer, at Amtmanden har talt med Stiftamtmanden om sagen, så beder han dem sørge for, at Broerne ved Solbjerg Sø, i dette efterår, bliver således at hans Postellion kan passere, hvilket ellers ikke, uden stor fare for ham og Hesten, kan ske om Vinteren. 30 August 1762.

148
Fra O B Schouboe, Århus. Cammer Coll har den 18 hujus, beordret Justitsråd og Amtsforvalter Thygesen, til Vejenes og Broernes istandsættelse i Havreballegårds Amt, at yde et forskud på 4 - 500 rdr, imod at samme beløb bliver pålagt, og snarest indbetalt af Amtet. Schouboe har derefter ved Herredsfoged Andreas Gieding, foranstaltet, om muligt, inden Vinter, at sørge for reparationen af Broer og Veje ved Miøde Vad, således Posten kan passere. Amtmanden bedes derfor tage vel imod Gieding, når denne på Schouboes vegne, melder sig.
1 Oktober 1762.

149
Fra O B Schouboe, Århus.
På Notificationslisten, over de fra Århus Stift, indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet resolution findes:
5 æ 664 Søren Nielsen i Brørup under Hylke Sogn, om tilladelse til at indtræde i ægteskab med hans halvbroders Enke Anne Christensdatter. Cons 14 Oktober kunne ikke bevilges. 30 November 1762.

Omslag:

Amtmændenes Breve.

150
Fra F v Klingenberg, Haderslev
.[På Tysk]. Omtaler et Barn Hans Jensen hos Laurids Jørgensen i Bygeberg, et Kirchespiel [Hejls Sogn?] under Vejle. 12 September 1762.

151
Fra L V v Bülow, Koldinghus. Drejer sig om fundet af et nyfødt Drengebarn, som en fremmed Kvinde der kalder sig Anne, og skal være fra Ansager Sogn, men opholdt sig i Lejrskov siden kort efter Mortensdag, formodes at have født i Kirkens Våbenhus og lagt det der, hvorefter hun er forsvundet. Hun skal være 26 - 28 år, lav af Statur, sortbrunt Hår og Øjenbryn, glat og blegladent Ansigt, iklædt en tosilds? stribet Trøje og Skørt. Amtmanden bedes lade hende eftersøge, og mulig pågrebet. 12 Januar 1762.

152
Fra L V v Bülow, Koldinghus. Conference Råd [Amtmand]Trappaud har meddelt ham, at der mangler 23 tdr 3 fc 2 alb Hartkorn i Skanderborg Amt, og 7 tdr 3 fc 1 1/12 alb i Silkeborg i forbindelse med udskrivningen af Heste til Kongens tjeneste, idet der skal udredes en Hest for hver 89 tdr Hartkorn. Bülow angiver, at der også mangler 39 tdr 3 fc 1 3/8 under Kolding Amt. Skriver videre, at han har overladt de tilovers værende 49 tdr 7 skp 1 5/8 til Trappaud´s videre disposition. 12 April 1762.

153
Fra L V v Bülow, Koldinghus
. Henviser til beregningen over leverancerne af Heste, og nævner, at såfremt den fulde fauna blev leveret, jvnf Kammer Coll skrivelse, skulle der anskaffes endnu en Hest, hvilket han da også foranstaltede, hvorefter der mangler for 39 tdr Hartkorn, som han skal have fra et eller flere Amter, hvoraf ses, at han ikke kan anvise noget til andre steder. 22 April 1762.

154
Fra L V von Bülow, Koldinghus. Efterlyser en undveget Arrestant, Ove Hansen af Bølling, der beskyldes for at være Hestetyv, angives som ca 40 år, mådelig af Statur, Skeløjet, mager og skarp af Ansigt, en stor kroget Næse, lysebrunt Hår og Øjenbryn, iført en brun Vadmels Kjole etc. Samtidig efterlyses hans Kone Maren Jørgensdatter, ca samme alder, langagtigt Ansigt o s v. Bedes ved mulig opdagelse, pågrebet. 3 Maj 1762.

155
Fra L V v Bülow, Koldinghus. Henviser til modtagne af 4 Marts, hvorefter han har foranstaltet det vedlagte Tingsvidne fra Koldinghus Birketing, ang navngivne vidner i sagen mod de mistænkte Hestetyve Hans Hansen af Hvejsel og Lars Jensen i Rue. 10 Maj 1762.

156
Fra L V v Bülow, Koldinghus
. Henviser til Amtmandens forlangende, hvorefter han har ladet foretage en Sequestrations forretning, over den på Skanderborg Slot arresterede Peder Malers tilhørende i Jelling. [Se næste]. 6 September 1762.

157
Fra A Bagger, Jelling. [Se forrige]. På Birkedommer Sonnin´s vegne, var han sammen med Jens Iversen og Hans Jepsen af Jelling for, efter rekvisition af Woyda, at registrere og vurdere Peter Møller Malers bo, lydende således:

Såsom en Maler navnlig Peder Møller af Jelling, som efter beretning skal have boet sammesteds i et lejehus, tilhørende Enken Maren Christensdatter i Fårup, og hvis Hustru skal hedde Johanne Jensdatter o s v. Møller er den 5 hujus indbragt i Slots Arresten, for forøvet Vold mod Mølleren Niels Møller og dennes Datter i Skvæt Mølle, hvorfor der formentlig rejses sag mod ham. Fremgår videre, at Johanne Nielsdatter, blev pålagt at fremvise hvad de ejede, som derefter nærmere angives. 28 August 1762.

158
Fra L V v Bülow, Koldinghus. Henviser til vedlagte Domsakt fra Nørvang - Tørrild Herredsting, over Hans Hansens Hustru Margrethe Jonasdatter af Hvejsel [se andre steder], tilligemed det indhentede om deres Boes tilstand, jvnf Brev af 12 hujus fra Herredsfoged Gårmann, Vejle
, der ses ikke af dette, at der kan blive noget tilovers til betaling af de ved sagen anvendte omkostninger, men mener alligevel, at det var bedst om den deri angivne otting Jord på Hvejsel Mark, vurderet for 40 rdr, jo før jo hellere, blev solgt ved Auction, idet man jo ikke før dette er sket, bestemt ved hvad Boets rigtige sum kan udgøre. 25 November 1762.

159
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf fremgår, at Amtmanden har aftalt med Moldrup, at der i forbindelse med beregningerne af Hartkorn, til udredelse af leverancer til Rytterhestene, tages 23 tdr 3 fc 2 alb Hartkorn fra Sporup, til at complettere samme under Skanderborg Amt. Men da dette ikke kan undværes under Silkeborg Amt, hvilket han også har gjort Moldrup opmærksom på, så behager Amtmanden, at undskylde, at han ikke kan godkende dette, men såfremt der skulle blive noget overskud, hvilket han ikke kan meddele nu, på grund af en irring mellem Amtstuen og Kammerråd Moldrups beregning over det Kongelige Gods i Silkeborg Amt, skal han nok bekendtgøre dette. 17 Marts 1762.

160
Fra D Trappaud, Søbygård. Til transport af en del Bygnings materialer fra Horsens til Kolonierne på Heden, behøves 106 Vogne, der jvnf Kammer Coll, skal anskaffes af Rytter og Proprietair Godset i Vor - Tyrsting Herred, samt Proprietair Godset under Stjernholms Amt. Desuden behøves 109 Vogne til transport af en del Materialer fra Søbygård, der skal anskaffes af nærmere angivne områder i Hjelmslev, Framlev, Sabro og Gjern Herreder, samt Proprietair Godset under Havreballegårds Amt. Fremgår videre, at man i Horsens skal møde hos Købmand Knud Monberg, , førstkommende Mandag den 5te Juli ved Solopgang, for kørsel til Kolonien Frederiksmose og Christianshede. Øvrige møder ved Silkeborg og Søbygård, kørsel til Frederiksmose, Julianehede og Christianshede. 28 Juni 1762.

161
Fra M Buck?, Søbygård - på Trappauds vegne. Til transport af Bygningsmaterialer fra Horsens til Julianehede behøves 58 Vogne, hvoraf Ryttergodset i Vor - Tyrsting Herred, efter beregningen af Hartkorn, skal udrede 10 Vogne etc. Desuden behøves 36 Vogne, til transport af en del Ege Jordleeder fra Skoven til samme og flere Kolonier, hvoraf Ryttergodset i Hjelmslev, Framlev, Sabro og Gjern Herred kan tilkomme at svare 11 Vogne. Derefter mere om mødested o s v. 17 Juli 1762.

162
Fra D Trappaud, Søbygård
. Til transport af en del Bygnings materialer fra Horsens, til Kolonierne på Heder, behøves 45 Vogne, hvoraf Proprietair Godset i Vor - Tyrsting Herred, skal udrede 9 Vogne og Ryttergodset 6 Vogne, der møder hos Købmand Monberg i Horsens, Mandag den 20 hujus, for kørsel til Frederiksmose og Løgagergård i Them Sogn. 13 September 1762.

163
Fra D Trappaud, Søbygård. Til transport af en del Bygnings materialer fra Horsens, til Kolonierne på Heden, behøves 45 Vogne, hvoraf Ryttergodset i Vor og Tyrsting skal udrede 7 og Proprietair Godset 10, der møder hos Købmand Monberg i Horsens den 11 hujus, for transport til Julianehede og Christianshede. 4 Oktober 1762.

164
Fra D Trappaud, Søbygård
. Henviser til vedlagte fra Krigs og Land Kommissær Folsach, ang oplysning om forordningerne, med af og tilgang i Major Geddes Kompagni, under det Sønder Jyske National Infanteri Regiment, siden seneste Land Militie Session. Fremsendte bedes, såfremt der ingen erindringer er, underskrevet, og videresendt til Bülow, derefter fra denne til underskrivelse af General Major von Ingenhoeff og videre bekendtgørelse i Compagni Distrikterne. 28 Oktober 1762.

165
Fra L V v Bülow, Koldinghus. Selv om han ikke tvivler på, at indlagte andragende fra Rådmand Flensborg, er i orden, vil han alligevel gerne have samme stadfæstet af Amtmanden, hvilket derfor udbedes.[Se næste]. 28 Januar 1762.

166
Fra A Flensborg
, Horsens - til Bülow. [Se forrige]. De 2 fag som Tømmermanden Jens Michelsen, havde påtaget sig at bygge til Uldum Broes sydlige ende, er for længst færdige, og ved syn, leveret til Stiftamtmand Schouboe, hvorefter denne meddelte, at når Flensborg på Tømmermandens vegne, ansøgte om halvdelen af de 70 rdr som var bevilget for arbejdet, ville disse blive udbetalt. Udbeder sig derfor denne halvdel fra Koldinghus Amt, imod Tømmermandens kvittering, der med dags Post er sendt til Kolding Amtstue. 19 Januar 1762.

Omslag:

Delinqventsager.

167
Fra Frederik Carl Muncheberg, Skanderborg. [9 sider]. Gør vitterligt, at 21 Januar 1762 blev ved Birkeretten afsagt Dom i sagen, Kammerråd Moldrup mod Arrestantinden Margrete Pedersdatter, ang hendes besvangrelse ved sin Stiffader, og hvad der siden sidst sluttede Tingsvidne, er ført og passeret. 17 December 1761 mødte på Actors vegne Ulrich Tolstrup fra Skanderborg Ladegård, som fremlagde til den forventende Doms acts vedhæftelse, det over Arrestantinden førte Tingsvidne af 3 December sidst. Fremgår at Stiffaderen er Poul Jensen i Giessing, ved hvem hun blev besvangret, under sin tjeneste på Rindelevgård, hvorfra hun undveg, fremskaffede et falsk Pas, og rejste til Sjælland, hvor hun kaldte sig Maren Tønnesdatter, og udlagde en Galanterikræmmer Henrich Jensen i Tyskland som Barnefader, ved hvem hun blev besvangret under sin tjeneste hos Peder Danielsen i Ladegård, hvor hun aldrig har tjent. Efter Præsten hr Blochs attest, har både Pigen og Stiffaderen tilstået deres synd. Kendes for Ret, at da hun for sin falske bekendelse har stået åbenbar Skrifte, men dog inden 1/4 år, af sig selv gået til en anden, som hun udgiver for den sande, bør hun stå åbenbar Skrifte for sin forargelse, og da hun efter egen tilståelse, har ligget i ondt levned med sin Stiffader og avlet Børn, bør hun afstraffes på yderste formue og forvises fra Landet. Da hun ikke selv kan udrede omkostningerne, udredes disse af publicio, og hun inden 3 uger fra Dommens forkyndelse, skal rømme Landet. Hun erklærer sig fornøjet med Dommen [hvilket hun - jvnf tidligere læste Domme, for andre, tilsyneladende mindre forseelser, også kan være tilfreds med]. [Se næste]. 21 Januar 1762.

168
Fra Frederik Carl Muncheberg, Skanderborg [21 sider - se forrige]. I Retten Birkedommer Muncheberg og Skriver Jørgen Fogh, efter begæring af Regimentsskriver Moldrup, sagen mod Arrestantinden Margrethe Pedersdatter, fra Gjesing, ang besvangrelse ved sin Stiffader Poul Jensen i Gjesing m v. Derefter henvises til 22 Oktober 1761, med angivelse af Stævningsmænd, afhøring af vidner etc, hvorunder bl a nævnes: Poul Sørensen Fynbo, Jens Kudsk, Peder Pedersen Stærk, Gjesing, Rasmus Laursen, Gram, Karen Sørensdatter, Jens Christensen, Otte Smed, Ladegården og mange flere. 3 December 1761.

Omslag:

Regimentsskriver Moldrups Breve.

169
På bagsiden af omslag:

Indberetning fra Katholm Birk, at der ikke har været sager, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 14 Juli 1762.

170
Fra N Moldrup, Skanderborg
 Ladegård. Rasmus Jensen i Gantrup, har henvendt sig med en klage over Mons Juul på Tyrrestrup, ang en formentlig uforsvarlig ordre, som medfølger, og derefter i går har frataget ham hans tjenestepige, der har været hos ham siden Michaely 1760, og ladet hende gå til forhør hos Præsten, hvorefter hun til Confirmation og Guds Bord, er blevet antaget. Hun var fæstet til første Michelsdag, og videre lovet, at blive et år længere. Tidligere tjente hun et år i Krog. Beder Amtmanden, beordre Juul til at tilbagegive den klagende Pigen, som han efter Lov, Ret og al billighed, bør have den indfæstede tid, frem for nogen anden, og desuden sørge for Manden får erstatning for den forvoldte ulejlighed. Bondens forseelse har været at lade Pigen, efter en sådan urimelighed bortgå, som hans store enfoldighed har forvoldt, hvorover han fortjener des større hjælp, dertil er ikke andet råd, end som Cammerherrens høje ordre, jeg er skyldig at udbede. 28 Januar 1762.

Bilag:
Dat 26 Januar 1762 fra Hans Christensen Juul, Kirsten Jensdatter, som er Tyrrestrup Gods tilhørende, nu tjenende hos Rasmus Boel i Gandrup, på Kongens Gods, hvis tjeneste nu behøves på ovenmeldte Gods, bliver herved indkaldet, og straks at forføje sig udi tjeneste hos Broderen Jørgen Jensen, Gårdmand i Ås.

171
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til Tingsvidne, sluttet 12 September afvigte år, fra Nørvang - Tørrild Herred, over den fra Skanderborg Arrest undvegne Hans Hansen fra Hvejsel, og afdøde Laurs Jensen [Rue], hvortil var indkaldt som Vidner Jens Balle, Peder Jensen, Oluf Andersen samt Laurs Jensens Enke Anne Mortensdatter, alle af Rue og Thomas Nielsen af Mejsling samt Niels Skou i Hølund, men ikke mødte, idet de sorterer under Koldinghus. Da deres vidnesbyrd vel ikke kan forbigåes, bedes Amtmanden foretage det videre.
15 Januar 1762.

172
Fra N Moldrup, Skanderborg
 Ladegård. Henviser til de forrige, under Koldinghus angivne, uafhørte Vidner, i sagen mod den undvegne Hans Hansen fra Hvejsel og afdøde Lars Jensen, Rue, jvnf vedlagte, hvorved Amtmanden, jvnf Kongelig Rescript af 27 Marts afvigte år, bedes foretage det videre fornødne. 2 Marts 1762.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 53 LAV B5 C - 118 år 1762.

 
Begyndt pakke no 54
LAV B5 C - 119 År 1762


Afgivelser 1762 [bilaget meget beskadiget]:

173

1 pakke med Skanderborg ??

1 do Skanderborg ??

1 do med ??

1 Delinqvent ??

1 do Pakke Documenter ??

1 do ??

1 do ang ??

1 do ang ??

1 do ang ??

En Indberetninger

1 pakke do om ??

1 do ang Bøder ??

1 do ang Stutterier og ??

1 do med forskellige Breve og Dokumenter.

I alt 17 forskellige afleveringer.

Omslag:

Delinqventregninger [beskadiget].

174
På bagsiden:

Fra Marcus Nielsen, Skårup
. Beskadiget, men nævner en Hans Jensen, der er pålagt en Mulkt på 2 rdr, som Sognefogeden skal kræve hos vedkommendes Husfader. 18 Marts 1803.

175
Fra U A Zoega, Skanderborg. Opgørelse over det Justitsbetjentene har fået hos ham, for Logi og fortæring i 2 1/2 Dag og 3 Nætter 2 rdr 3 mk 8 sk. 6 Skp Havre til Hestene a 1 mk - 1 rdr 1 mk 8 sk, Hø for 3 mk 12 sk og 12 skp Havre Hakkelse 6 mk 8 sk. i alt 5 rdr 1 mk 4 sk. 16 Februar 1762.

Omslag:

Domme i offentlige sager.

176
På bagsiden af omslag:

Fra A Flensborg
 og Søren Såbye, Horsens. Indberetter at der ikke er faldet Bøder ved Bytinget, hvoraf skal svares til Justits kassen. 21 Juli 1760.

177
Fra Frederik Carl Muncheberg, Skanderborg. Dom afsagt over en del Personer, på grund af løsgængeri, lydende således: Af de anholdte personers udsigende, ses at de ingen tilholdssted har, men har strejfet landet igennem som løsgængere, og for største delens vedkommende, ernæret sig ved Betleri, det ses også at deres angivelser ikke stemmer med hinandens, men alle siger hinanden imod, så der ikke af samme kan findes noget, der taler for deres befrielse. Vel er der hos Jens Nielsen fundet et Pas af 12 December 1755, men navnet kan ikke ses, og Signetet ligner mere et Bonde Signet end et Adelig Herskabs, som dog skal have udstedt det, hvorfor det må antages som falsk.

Kendes for Ret:
At de arresterede Jens Nielsen, Jens Hansen og Anne Mari Frederiksdatter, bør efter reglementet for Viborg Tugthus 2 cap 3 art, arbejde samme sted i 6 år. Den anden Cathrine Jensdatter, som jvnf fremlagte Attest, er fremkommet med Trusler, hvorfor hun bør arbejde sammesteds sin Livstid. De første, desuden så længe, at de har optjent de påløbende omkostninger. 26 ?? 1762.

Notat:
26 Maj er originalen, sammen med Arrestanterne, sendt til Viborg Tugthus.

Påtegnet:
24 Maj 1762 af Trappaud, hvoraf fremgår, at ægteparret Jens Nielsen og Anne Catrine Jensdatter, samt et Barn Catrine Marie Jensdatter, der skal være Døbt i Klim Kirke 3 Juli 1759, samt Jens Hansen og Anne Marie Frederiksdatter, blev antruffet i Voel. Kvinderne skal være kommet med trusler om at ville gøre en ulykke i Virklund, ligeledes nævnes noget stjålet Kirketøj.

178
Fra C Høgh, m fl, Skanderup Skole. Kopi af Provste Rets Dommen over Laurids Nielsen Drejer i Hårby, afsagt 4 Oktober. Ved 4 Vidner er det bevidst at tiltalte har levet i ond forligelsemål i sit ægteskab, og desuden i sin lediggang, ernæret sig med Betleri, og uagtet advarsel af Præstens medhjælpere, har fremturet med dette i 5 år. Kendes for Ret: at han efter Fundatsen for Viborg Tugthus, skal arbejde sst i et år, andre til eksempel og sig selv til fortjent straf og bedring, desuden aftjene påløbne omkostninger. 11 Oktober 1762.

Påtegnet:
22 Oktober 1762 af Stiftamtmand Schouboe og Biskop P Hygom, såfremt tiltalte forbedrer sig, bliver Dommen udsat.

Påtegnet:
29 Juni 1763 af L S Worsøe m fl, at tiltalte bør lide den pådømte straf, eftersom han er blevet værre, skal han desuden arbejde yderligere et år i Tugthuset.

Bilag:
Dat 9 Juli 1763 kvittering for modtagelse af Laurs Nielsen i Viborg Tugthus, til arbejde i 2 år. Sign: G Fischbeck, Bogholder.

Omslag:

Vej og Brovæsen.

179
På bagsiden af omslag:

Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter at der ikke er faldet Bøder til Justitskassen ved Birketinget. 4 Januar 1762.

180
Fra Jacob Jensen, Voerladegård, og Peder Jensen, Møldrup
. De har synet Vorvads Bro, og fundet samme i forsvarlig stand, herunder også de såkaldte Ispæle. 19 Juni 1762.

181
Fra Jørgen Rasmussen og Niels Rasmussen, Tønning. Efter Peder Jørgensen i Fuldbro Mølle og Niels Nielsen i Tønnings forlangende, har de synet de to Broer ved Fuldbro Mølle, som de fandt således istandsat, at alle og enhver, uden frygt og fare kan passere over samme.
4 December 1762.

182
Fra Christian Gotfredsen og Gotfred Christensen, Ry. Attesterer at de har synet Ry Bro, og fundet samme i forsvarlig stand.
16 December 1762.

183
Fra Søren Nielsen og Anders Christensen, Siim. Attesterer at de har synet Knud Bro, som fandtes at være i forsvarlig stand, og ikke snævret ind, som den før har været. 17 December 1762.

Notat:
Fra Lauridsen, at Synsmændene skal angive længden af Knud Bro, hvortil de anfører, at den er 10 1/2 alen lang.

Omslag:

Dragon og Rytterheste angående.

184
Fra Amtmand F L Woyda, Skanderborg Specifikation [11 sider] på de Heste der er udskrevet til den Kongelige Armé, og i forvejen udsete og mærkede, til aflevering og modtagelse i Randers. Eks Proprietair Godset: Åkjær 1 brun Hest 10 år taxeret til 25 rdr, 1 sort do med brun Mule 12 år taxeret til 25 rdr o s v. Ryttergodset: Hylke Sogn fra Erik Rasmussen i Nissum 1 gul Hest med stjerne og snip 6 år taxeret til 30 rdr, Anders Dyhr i Ry 1 sortbrun Hest 11 år tax 25 rdr 1 do Sort med snip 12 år taxeret til 25 rdr o s v. 7 April 1762.

185
Fra Amtmand Woyda, Skanderborg Slot. [30 sider]. Omgangsbrev med beregning over de Heste som til den Kongelige Armé, skal udredes af Skanderborg Åkjær Amters Hartkorn samt Skov og Mølleskyld, hvorefter hver 89 tdr Hartkorn tilkommer at afgive en Hest. Eksempel: Åkjær Gods med af Alrø Land Søren Jensens arvingers Gods, Søren Nielsen ibd, Just Jørgensen, Leborius Jørgensen og fra Rasmus Nielsen, udgør i alt 534 tdr Hartkorn, hvorefter der skal stilles med 6 Heste o s v. Nævnes også personnavne under Ryttergodset. I alt 115 Heste.
9 Marts 1762.

187
Fra Hans Hiersing, Skivholme Præstegård. Efter at han havde fået Amtmandens ordre om, i morgen den 26 hujus, at skulle stille med sine Heste på Skanderborg Slot, har han af en af Herredets Præster, modtaget befaling fra Grev Frijs, at han, såvel som alle andre af hans Præster, skulle præsentere Hestene ved Frijsenborg den 23 Marts, hvilket allerede er sket, hvor hans Hest af de kommitterede blev godkendt, og derefter, på den ene for Fod brændemærket, og sendt tilbage, med befaling om at fodre ham vel, og derefter skåne ham for alt arbejde m v, indtil han skal afleveres i Randers. Henviser desuden til en ansøgning om, at han undertiden er nødt til, at correspondere med de Kongelige Betjente, hvorfor Sognefogederne i Herskind og Skovby, må pålægges at besørge hans Breve, idet han forsikrer, at han aldrig skal benytte et sådan pålæg, til at molestrere de Kongelige Bønder. 25 Marts 1762.

188

Fra Amtmand Woyda, Skanderborg Slot. [28 sider]. Repartition over de Heste, som af Skanderborg Åkjær Amters Hartkorn, samt Skov og Mølleskyld, skal leveres til den Kongelige Armé, hvorefter der af hver 89 tdr Hartkorn skal svares en Hest. Forskellige betingelser, herunder at ingen må være under 5 år og ikke over 12 år, ikke under 8 qvarter 2 tommer Stangmål over krydset. Der må ikke ses på deres farve, eller skønhed, ej heller om de er stumprumpede, når de kun befindes sunde, stærke og vel ved magt, samt i det mindste have et godt Øje, og ej anseende til halte. De må være Hopper eller Vallakker, men ikke Hingste, Hopperne må ikke være med Føl eller i fole. De skal være parate til aflevering i Kolding sidst i denne Måned. Efter taxation vil Kongen allernådigst godtgøre hver Hest med 25 - 30 rdr. Proprietairerne og Godsejerne bliver ansvarlig for de Heste, der skal svares af disse. I alt 115 stk. 9 Marts 1762.

Påtegnet af Godsejerne.

Omslag:

Skov og Jagtvæsen.

189
På bagsiden af omslag:

Indberetning [beskadiget] fra Århus Rådstue, ang sager, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 2 Januar 1761.

190
Fra C O Gram, København. Jvnf forordningen skal Skov og Jagt Sessionen, for indeværende år afholdes i Skanderborg 21 Juni, hvilket er til underretning for alle vedkommende, således alt kan være klart, ligesom Amtmanden med øvrige behageligen vil indfinde sig.
10 April 1762.

191
Fra C O Gram, Jægersborg. Eftersom han endnu ikke har modtaget Projekt Skovrullen for indeværende års udvisning, bedes Amtmanden, med det første, sørge for dennes indsendelse, således han kan foretage det videre fornødne. 7 August 1762.

192
Fra C O Gram, København
. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at Skovfogederne har adskillige Skove og Kopler under opsyn og ansvar, uden samme vedkommer Bønderne på nogen måde, men det er ham ikke bekendt, at Skovfogederne, sammen med Bønderne, er ansvarlig for de Bøders betaling, der bliver pålagt for ulovlig Skovhugst, i de skovparter som Bønderne har ansvaret for. Amtmanden skal i sin skrivelse have anført, at Bønderne, på grund af rejser og andet arbejde, ikke kan påpasse dette opsyn, hvortil Gram anfører at, hvis de ikke, enten selv eller ved deres Tjenestefolk, kan klare dette, da de kun har en skovpart under opsyn, der for det meste er tæt ved des påboende Gårde, vil det blive langt vanskeligere, ja fast umuligt for en Skovfoged, der har et vidtløftigt Beridt og mange Skove at holde opsyn med.
7 December 1762.

193
Fra C F Røders, Århus. Med henvisning til Overjægermester von Grams ordre af 20 Oktober, ang Klap Jagten efter Ræve, i hans betroede Nørre Jyllands Jægermester Distrikt, har han berammet denne til afholdelse i Skovridder Niels Bredals Beridt, førstkommende Mandag 1 Februar, jvnf vedlagte specifikation, hvortil Amtmanden bedes sørge for de nødvendige Folk som Klappere. 26 Januar 1762.

Bilag:
Dat 26 Januar 1762 fra C Fr Røders, angivelse af hvor og hvornår, den berammede Klap Jagt skal finde sted, 1 Februar i Båstrup Kær, Ustrup Kær, Grumstrup Mark etc.

194
Fra C Fr Røders, Århus. Henviser til Jægermester von Grams skrivelse, jvnf vedlagte genpart, ang de pladser i Skanderborg Amt, der er bedst egnede til indtagelse og indhegning, til opelskning af Ungskov, med anmodning om, at Amtmanden snarest vil sørge for sammes indhegning, således de allerede i dette Efterår kan blive besåede, samt at Bønderne tilholdes at samle Agn og Tornfrø m v. Da det nu snart er ved den tid, at Agnene falder ned, må Bønderne ligeledes tilholdes, at holde deres Svin fra de Skovområder, hvor sådanne findes. Der er vel flere steder der kunne egne sig til ny Skov, men da dette så måske bliver for besværligt for Bønderne, må dette bero til videre. [Se næste].
15 September 1762.

195
Fra C Fr Røders, Århus. [Se forrige]. Specification over egnede pladser til opelskning af Ungskov. Skovridder Mønsteds Beridt, ved Sjelle Skov, en plads som Beboerne i 1760 ryddede og pløjede, 620 favne i omkreds. Desuden på Skovby Mark, i Firgårde Skov, nordvest for Byen, ned imod Knud Bro, på denne plads findes en del Bøge opvækst, som der er godt håb for, såfremt de holdes i fred for Kreaturerne.

I Skovridder Frantz Soetmans Beridt, en plads i Tulstrup Vester Skov, liggende ved Landevejen fra Skanderborg til Viborg. I Kalbygårds Sønderskov, en plads af 300 favne.

Skovridder Johan Schultzes Beridt, i Bryrup Skov og i Engetved Skov.

Skovridder Niels Bredals Beridt, i Riis Skov, kaldet Lysted Ager ved Tåning Mark, do kaldet Engmarks Blokker, begge liggende ved Landevejen mellem Horsens og Skanderborg, der menes at være velegnet til plante Haver, især den sidste som ligger inde i Skoven og har læ fra alle sider.

Skovridder Peter Mønsteds Beridt, foruden de nævnte under Firgårde og en do på Illerup Mark ved Ill Sø, som består af Bøge Pur og Hassel, der ligger tæt ved Landevejen mellem Skanderborg og Viborg. Desuden nævnes under Johan Schultzes Beridt, på Vinding Mark kaldet Lundet, bestående af Egekrat, på Dauding Mark med Ege og Bøge opvækst.

Endelig et sted på Båstrup Mark kaldet Teilum med Ege og Bøge opvækst.

15 September 1762.

196
Fra C C v Gram, Jægersborg
 - til Røders. Henviser til Kongelig befaling, om ung Skovs opelskning, hvorefter Røders pålægges at drage omsorg for, at der i hvert Skovridder Beridt, bliver anlagt indhegnede områder, således de allerede i dette år kan blive besåede. Og eftersom Ege Olden er det meste af det Olden som findes i år, så må der sørges for, at dette bliver indsamlet, såvel som alt andet Skovfrø. Da Tjørne er noget som tjener til Skovens conservation, må der også samles en anseelig del af dette. "I øvrigt, som Hans Majts, når Allerhøistsamme passerer igjennem Provintzerne, icke kand see noget til hwis som kand wære anlagt, formedelst det icke Passagen, så nær er beliggende, så kunde wel og disse anleggende Indhegninger, såwidt gjørligt er, på sådanne stæder anlegges, hwor Hans Kongelig Majtts plejer at passere, det måe derfor med Amts Betjentene betids owerlegges, hwor slige Jndhegninger best kand anlegges, og tillige hwor arbejdet best kand foretages". 28 August 1762.

197
Fra C F Røders, Århus
. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf fornemmes at Amtmanden ikke mener, at Bønderne i dette Efterår, kan overkomme eller bestride alt det arbejde, som Røders har foreslået, til indhegning af pladser m v, for opelskning af Ungskov, og derfor ønskede oplyst, hvilke pladser der først burde indrettes, hvortil svares, at de 4 sidst anførte pladser er de vigtigste, hvor Ege og Bøge pur opvokser af sig selv, og derfor bør fredes for Kreaturerne. I øvrigt tvivler han ikke på, at Amtmanden vil sørge for, at de øvrige pladser også bliver indhegnet og besået. 24 September 1762.

198
Fra C Fr Røders, Århus. Da leverancen af Vildt til det Kongelige Hof, for denne Vinter, er fastsat til begyndelse fra 30 November, og derefter hver 14dende dag, indtil der i alt er leveret 8 gange, jvnf vedlagte specification over, hvad der skal leveres af den enkelte Skovridder. Alt leveres i Tåning og derefter videresendt derfra dagen efter. Henviser til Overjægermester Grams skrivelse, hvoraf fremgår, at Rentekammeret har truffet foranstaltning, ang de fornødne Klappere til jagten på Vildsvin. 9 November 1762.

Bilag:
Fra F C Røders, dat 9 November 1762. Specification over det Vildt, der skal leveres af den enkelte Skovridder, begyndende 1 December og sluttende 9 Marts, i alt 35 Hjorte, 26 Smal Dyr, 16 Råbukke, 16 Vildsvin, 188 Harer og 150 Agerhøns.

199
Fra C Fr Røders, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, med indlagt genpart af Jægermester von Grams skrivelse til samtlige Deputerede under Skov og Jagt Sessionen, ang visse sager ved den sidste Sessions forretning, herunder at det ikke synes, at belønning og straf for Stengærders og Jordgrøfters anlæg, kan ske på den proponerede måde, enten ved afdrag i udvisningen til de forsømmelige, eller betaling af Mulct, og dertil at have en aparte kasse, men derimod mener der er bedst, at dette tilfalder Skov kassen. Derefter mere om samme, herunder at Sessionen skal se til, at de Kongelige Bønder ikke bliver ruinerede. 3 December 1762.

Omslag:

Ekstraskat.

200
Fra M I Thygesen, Hvirring Præstegård. Mandtalsliste for Hvirring Sogn Oktober 1762. Eks: Under Obriste Krabbe, Bjerre Gods, Hvirring By Gårdmænd: Ole Brun og Hustru, 2 personer Mand og Hustru 2 Tjenestefolk, 1 Dreng over 12 år, 2 Piger over 12 år. Chr Jensen og Hustru, 2 personer 1 Tjenestefolk (Landsoldat), 2 Drenge over 12 år, 2 Piger over 12 år, 1 anden opholdende o s v. Samlet 375 personer. 24 Oktober 1762.

201
Fra J H B Colding, Kjørup. Mandtalsliste for Oktober måned, over dem som i Tandrup Sogn skal svare den påbudte Ekstraskat. Eks: Kjørup By Sognepræsten Hans Colding og Hustru, 2 personer, 1 Tjenestefolk, 2 Piger over 12 år, 3 andre hos dem opholdende. Jørgen Simonsen og Hustru 2 personer, 1 Barn over 12 år, 2 Tjenestefolk, 1 Dreng over 12 år, 2 Piger over 12 år o s v. Samlet 543 personer. 2 November 1762.

202
Fra H Schytte, Nim Præstegård
. Mandtalsliste over dem der i Underup Sogn, skal svare den påbudte Ekstraskat. Eks: Under Rask, Underup, Peder Jensen og Hustru 2 personer, 2 Børn over 12 år. Selvejer Niels Snedker og Hustru 2 personer, 4 Tjenestefolk, 1 Pige over 12 år, den ene Karl er gevorben Soldat, o s v. Samlet 177 personer. 27 Oktober 1762.

203
Fra M I Thygesen, Hvirring Præstegård
. Mandtal over Hornborg Sogn for Oktober 1762. Eks: Under Grev Rantzau, Rosenvold Gods, Fyn, Hornborg By, Thoer Jensen og Hustru 2 personer, 1 Tjenestefolk, 1 Pige over 12 år. Peder Frandsen og Hustru 2 personer, 1 Pige over 12 år, 1 anden opholdende - gammel og vanfør Moder, o s v. Samlet 433 personer. 24 Oktober 1762.

Omslag:

Bøder til Justitskassen.

204
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Ekstrakt af Birketingets Justits Protokol, ang sagen mellem Jens Nørskov i Nørskov og Mølleren Peder Pedersen i Bredvads Mølle, deres uenighed om en Møllesten. Thi kendes for Ret, at Peder Pedersen i Bredvads Mølle, for Jens Nørskovs ubeføjede og ubevidste tiltale i denne sag, aldeles bør fri at være. Derimod bør Jens Nørskov, der uden føje har anlagt sag imod ham, som en der med udflugter, ville undgå at betale det han var skyldig, betale til Peder Pedersen 10 rdr og processens omkostninger med 8 rdr. Desuden til Justits kassen 5 mk 4 sk, samt for det i sagen gjorte ophold, til samme kasse 9 rdr. Jens Nørskovs omgang med den fremlagte Seddel, hvorunder står Peder Pedersens navn, er af sådan beskaffenhed, at den ej under denne sag, kan pådømmes, da derfor ej heller findes skrevet. 18 Marts 1762.

205
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at den 18 Marts 1762 er Jens Nørskov i Nørskov, i sagen mellem ham og Peder Pedersen, Bredvads Mølle, ang accord om en Møllesten, dømt til at betale 2 rdr 5 mk 4 sk til Justits kassen, hvilket er det eneste, der er faldet til samme fra 1 Jan til 1 Juli. 3 Juli 1762.

206
Fra A Flensborg
, Horsens. Indberetter, at der ikke, i tiden fra 1 Juli, er falden nogen Bøder til Justits kassen. 31 December 1762.

Omslag:

Stutteri og Staldstude ang.

207
Fra C O Sommer, Sønder Vissing Præstegård. Rasmus Rasmussen i Nedenskov, Sønder Vissing Sogn, beretter at han solgt 2 Køer, den ene 7 år, hvidhjelmet med Kalv, og den anden 12 år, gråhjelmet, til en Mand fra Fyn Hans N, boende i Gremmelykke [Gremmeløkke], der medbringer det Høj lovlige Cammers Pas, om tilladelse til at købe Køer til egen fornødenhed. Sælgeren udbeder sig i den anledning Præstens Attest om Kvægets sundhed, denne bekræfter, at han ikke er vidende om nogen sygdom, ligesom han noterer at begge Køer er fødte og opvoksede på stedet, og i Sommer har gået på Græs sst. 24 November 1762.

Påtegnet af Degnen Peder Winding og Sognefogeden.

208
Fra Niels Hiersing Sparre, Ring Præstegård. Attest for følgende Køer, der er solgte til en Købmand Hans Sørensen, Grime Lykke [Gremmeløkke]på Fyn. Sælgerne: Peder Narskov 6 stk, Svend Narskov 2, Niels Jensen 1, Rasmus Jepsen 1, Niels Lauritsen 1, Michel Johansen 4 Stude, Laurits Nielsen 1, Anders Jepsen 1, Christen Jørgensen 4, Rasmus Andersen 1, Anders Hansen 1, Peder Sams 1 og Laurits Knudsen 1. 24 November 1762.

Påtegnet af Fuldmægtigen på Mattrup.

209
Fra C L Bloch, Fruering. Attesterer at der hos Jens Leth i Rindelevgård, hvorfra medfølgende 10 Stude findes, ikke i mange år har været Svaghed [Kvægsygdom], ligesom der heller har været dette i Sognet, og omkringliggende Egne. 20 Juli 1762.

210
Fra Thomas Kattrup, Hylke Præstegård. Attesterer at de 14 Stude Jens Leth i Rindelevgård, har købt af Peder Hansen i Båstrup, alle er sunde og friske, da der, Gud være lovet, ingen svaghed findes blandt Hornkvæget i Sognet. 19 Juli 1762.

211
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. Sundhedsbevis for den sorte Stud, Birkedommer Gieding i Århus har købt af Thomas Nielsen i Blegind, da der ikke blandt hele Byens Hornfæ findes nogen slags grasserende Qvæg Syge. 7 November 1762.

212
Fra J Cramer, Lundum Præstegård. Da Anders Christensen i Egebjerg har solgt en del Høveder til nogle Bønder under Mattrup, og derfor ønsker den behøvende Attest og tilladelse fra Amtmanden, til at drive dem frit til de steder, hvortil de er solgte, så kan det med Sandhed bevidnes, at Egebjerg Sogn er fri for den grasserende Qvæg svaghed. 22 Oktober 1762.

213
Fra Chr Høgh, Skanderborg. Nærværende Jens Leth i Rindelevgård, meddeles den forlangte Attest for, at de 8 Stude han har købt af Peder Danielsen i Skanderborg, er fra et sundt sted, hvor der ikke findes nogen sygdom blandt Kvæget. 6 Maj 1762.

214
Fra G Beausin, Svejstrup Præstegård. Attesterer, at der ikke i Dover Sogn, ja ikke engang i hele Amtet, er nogen slags sygdom blandt Horn Qvæget, altså kan en hvid Ko, som Hans Ernstsen fra Roskilde i Sjælland har købt i Dover Sogn, som sund og rask, passere over alt.
22 Juni 1762.

215
Fra C L Bloch, Fruering
 Præstegård. Da Jens Leth, Rindelevgård, agter at sende 12 Stude til Sjælland, attesteres at der ikke i lang tid, har været nogen Qvæg svaghed i Fruering og Vitved Sogne, 4 Maj 1762.

216
Fra C L Bloch, Fruering
 Præstegård. I forbindelse med de 4 Køer Jens Leth, Rindelevgård, agter at sende til Sjælland, attesteres, at der ikke i lang tid har været nogen Qvæg svaghed, i Sognene eller omkringliggende Egne. 6 Maj 1762.

217
Fra Thomas Kattrup, Hylke Præstegård. At der ikke, så vidt ham er bekendt, i Hylke Sogn findes nogen Qvæg svaghed eller Sygdom blandt Horn Qvæget, attesteres i forbindelse med den sortbrogede Ko Michel Hansen i Hylke har solgt til Peder Clausen på Fyn, og den Blakhielmede Ko som Rasmus Thøgersen, sst, har solgt til samme. 15 December 1762.

Bilag:
Fra N Langballe, Sneptrup, at der ikke ham bevidst, er nogen smitsom Svaghed i Ousted og Tåning Sogne. 18 November 1762.

218
Fra Thomas Kattrup, Hylke Præstegård. Attest for den sorthjelmede Ko, som Søren Jørgensen i Ustrup, har solgt til Peder Madsen på Fyn, at der ikke findes nogen sygdom eller svaghed blandt Qvæget i Hylke Sogn. 16 December 1762.

219
Fra J T C Hildebrandt, Torrild Præstegård. Attesterer, at der ikke findes, eller i lang tid har været, nogen sygdom blandt Horn Kvæget, i Grumstrup, hvorfra Peder Clausen, Gaurslund på Fyn, af Hans Sørensen og Peder Jørgensen, har købt 4 Køer. 16 December 1762.

220
Fra C L Bloch, Fruering
Præstegård. Attesterer, at der i Skårup By, Fruering Sogn, hvorfra Erik Smed har solgt en sorthjelmet 9 årig Ko til en Mand fra Fyn, ikke findes nogen Qvæg svaghed. 15 December 1762.

221
Fra C L Bloch, Fruering
 Præstegård. At der hverken hos Ejeren af medfølgende Ko, som Peder Jørgensen i Gjesing sender til Århus, eller i Sognet, i mange år har været nogen slags Qvæg sygdom, attesteres herved. 2 August 1762.

222
Fra P B Kålund, Kattrup
 Præstegård. Dersom det nådigst ville behage Excellensen, at meddele nærværende Mænd fra Brændrup [Brænderup] Sogn, under Hindsgavls Amt på Fyn, som medbringer Attest fra stedets Amtmand Etatsråd Simonsen, sundheds Attest på nogle Køer, som de har købt her i Kattrup og Ørridslev Sogne, nemlig hos Peder Rasmussen, Kattrup 2, Peder Rasmussen, Møballe 3, Laurits Bang, Børup 2, Jørgen Madsens Enke 1, Frederik Poulsen 1. Ørridslev Sogn og By, Hans Pedersen og Baltzar Nielsen 2, Rasmus Andersen 2, Jørgen Sørensen 2, Gunder Jensen 1, Jacob Jensen 1, Mads Jensen 2, Simon Rasmussen 2, kan sandfærdigt bevidnes, at der ikke ham bevidst, findes nogen sygdom blandt Horn Kvæget. 14 December 1762.

223
Fra Thomas Kattrup, Hylke Præstegård. Attesterer, at der ikke i Hylke Sogn, findes nogen sygdom eller svaghed blandt Horn Kvæget, da Niels Damsgård i Ringe Kloster har solgt en nybåren sorthjelmet Ko til Sgn Hans Lauritzen på Skanderborg Slot. 13 December 1762.

224
Fra Jacob Ågård, Østbirk Præstegård. Nærværende Mænd af Såby, Yding Sogn, Mads Hansen, Niels Lauridsen, Niels Ottesen, Søren Olufsen, Niels Jensen, beretter at de hver har solgt en Ko til 2 Fynboer, der med tilladelse, skal være rejst herover for at købe sådanne. Da der til Køerne, skal bruges en Attest ang fri for sygdom, bedes Amtmanden udstede en sådan. 13 December 1762.

225
Fra J Hildebrandt, Torrild Præstegård. At der i Grumstrup By, ikke er noget af den grasserende Kvæg sygdom, attesteres, i forbindelse med de 9 Køer og Kvier som er solgt til nogle Mænd fra Fyn. 14 December 1762.

226
Fra Hygum, Mattrup. Til hans Excellence Gehejme Råd Thott, bliver indkøbt ca 100 Stude, som sidst i denne måned, over Fyn, skal sendes videre til Sjælland, hvorpå behøves en sundhedsattest. Amtmanden bedes derfor med næste post fremsende en sådan. Da det rette antal ikke kan vides, bedes samme gøres in blanco. 19 Februar 1762.

227
Fra Thygesen, Mattrup. Da han agter, af de på Godset værende Stude, at sende 70, for, ved sin Commissair Jens Thogård, at lade disse slagte i Ålborg, bedes Amtmanden udstede attest på, at Kvæget på Mattrup, og i Tyrsting Herred, er friske og sunde. 1 Oktober 1762.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

228

Fra J Fogh, Skanderborg. [Beskadiget]. For at forekomme det rygte, at Mølleren Peder Jørgensen, Fuldbro Mølle, skulle øve misbrug med Brændevins brænding, begav han sig den 30 Januar til samme, hvor han da, i bemelte Fuldbro Mølle og hos Peder Sørensen i Tåning, fandt det som vedhæftede forretning udviser. Amtmanden bedes derfor lade disse indkalde, og pålægge dem at betale den Mulct som de, jvnf forordningen skal, for deres ulovlighed. [Se næste]. 1 Februar 1762.

229
Fra J Fogh, Skanderborg. [Beskadiget - se forrige]. Sammen med Niels Pedersen og Adrian Pedersen, var han hos Mølleren Peder Jørgensen i Fuldbro Mølle, ang ulovlig Brændevins brænding, hvor der fandtes: Kedel, Hat, dække og tønde med Piber, samlet i brug til at brænde med. De begav sig derefter til Tåning, hvor man i Peder Sørensens hus, fandt hans Kedel indmuret i Gruen, som havde sin ring bukket og hulet med fuld Vand, til brug ved Brændevins brænding. 30 Januar 1762.

230
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til Rådmand Flensborgs skrivelse og besværing, med samtidig anmodning om en attest. Amtmanden bedes undskylde ham, at han ikke ser sig pligtig til, at udstede en sådan, i øvrigt mener han, det kan være den gode mand lige meget, om har får en sådan eller ikke. Nævner desuden en aftingning om en Kvinde i Horsens, der burde været sket ved Sessionen i Skanderborg Amt, såvel for hende, som for den hun har angivet. [Se næste]. 15 Marts 1762.

231
Fra A Flensborg
, Horsens. [Se forrige]. Da han ved årets udgang, fik attesten fra Sognepræsten Niels Frimodt, Horsens, over dem der havde udstået Kirkens Disciplin for Lejermål, fandtes en Kvinde Maren Christensdatter, som var blevet Publice absolveret for Lejermål, [begået?]for 7 år siden, med en Gift mand Anders Olesen i Grumstrup, Vedslet Sogn. Han har derefter udbedt sig en Attest fra Moldrup, om at vedkommende Mand har fået kendskab til Kvindens angivelse. 11 Marts 1762.

232
Fra A Dyhr, Ry
. Efter Byfoged Munchebergs ordre, har han sammen med Rasmus Sørensen og Jens Poulsen, synet den, i Ry Langsø, dødfundne Mand, som skal være fra Føvling, hvorpå man ikke fandt Sår eller andet, der kunne være grund til hans død, hvorfor må sluttes, at han i den stærke Vinter, der var den 15 Februar, hvor han skal været kommet fra Randers Marked med 2 Heste, er redet vild, og derefter, sammen med Hestene, er druknet. 7 April 1762.

Notat:
Den dødes navn er Hans Sørensen fra Føvling ved Foldingbro.

Bilag:
Fra Fog, Blichbølling, 8 Oktober 1762. Da min Mensalbonde Hans Sørensen, Føvling behøver 2 Arbejdsbæster, til sin Avlings drift, og derfor rejser til Marked i Randers, i håb om at købe dem der, så bedes alle forekommende, at lade ham passere uhindret. Gælder kun i dette tilfælde.

233
Fra Sal Terkeld Pedersens Enke, i Konens sted M I S samt Knud Pedersen, Hem. Tirsdag morgen den 2 hujus, kom Rasmus Christensen?, og beklagede sig hart, at deres mindste Barn samme Nat var død hos Moderen, der græd meget og sørgede derover. Efter at han havde været hos Sognepræsten, kom han senere på dagen igen, og bad brevskriveren, om hun sammen med 2 andre Koner, ville syne det døde Barn, hvilket skete, men man fandt ikke det ringeste tegn dødsårsagen. 3 November 1762.

234
Fra C F Møller, Horsens Postkontor. Sidst afvigte 10 Februar, da det hårde Vejr med Snefog påfaldte, var hans Postillion fra Århus til Horsens, med største livsfare, udeblevet i 16 timer, og det formedelst Bøndernes modvilje med vejvisning. Blandt disse var Jens Sørensen og Jørgen Madsen i Grundstrup [Grumstrup], som efter lang anmodning af Posten, nægtede at vejlede denne til næste By, hvilket han ser sig nødsaget til, at meddele til Amtmanden, så de 2 kan blive tiltalt og afstraffet, således andre kan se, at dette ikke går ustraffet, og hans Kongelige Majestæts Publice tjeneste, ofte her over kunne lide ophold. 19 Februar 1762.

235
Fra P Nihm, Hede Mølle
. Henviser til resolutionen af 13 November, som han først her i år har modtaget, hvoraf ses, at Amtmanden har tilladt de Båstrup Mænd, som har fået påbud om, at gøre Grøften mellem deres Mark og Hede Skoven, dybere og bredere, at de må tage Jord langs Diget til Hede Mølle Skov, for udvidelse af nævnte Grøft. At dette kan være en fornærmelse mod Brevskriveren, kan vel ikke undgås, men desuden er det imod den aftale, der ved Markskellenes opsættelse er sket mellem dem og ham, hvilket de ikke, jvnf deres svar, har kunnet nægte. 6 Marts 1762.

Påtegnet:
16 April af Amtmanden. Som det ses af svaret til Båstrup Mændene, samt af de 4 udvalgte, uvildige Mænds betænkning, om Markskellet, hvorpå afgørelsen af 13 November er truffet, fornemmes at disse, ikke alene, har kastet Grøften, men endog har lagt Diget, på deres eget, indenfor Skellet. Så er det så meget mere billigt, at de Båstrup Mænd, bør have mere jord langs ud? med? Diget til Hede Mølle Skov, for der med at gøre Grøften dybere og Diget højere, som det i sig selv er ret, og efter Skønsmændenes mening, ikke til hinder for Hede Mølles Beboere. Finder ikke der er nogen Lov for dette, at Markskel skal kastes, at det da skal tages og lægges på enhvers egen grund, men bør ske midt i skellet, hvorved ingen af parterne fornærmes, siden det er sket til fælles nytte. 6 Marts 1762.

236
Fra I Arctander, Viborg
. Tager sig den frihed, at erindre om en restance, vedrørende General Audieteur Tuxen, Sr Hans Seidelin Møller og medarvinger, i sagen mellem Amtmanden og dem, hvorefter de er dømt til at betale 2 rdr 4 mk til Landstingets Domhus. Amtmanden bedes sørge for, at Bøderne indgår. 12 Juli 1762.

237
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Sognefoged Niels Bonde og Hans Jensen i Vrold, samt Sognefoged Edske Nielsen, Jens Jensen, Illerup, beordres herved til, at efterse det stykke Jord i Skanderup Skov, som Beboerne i Skanderborg, med tilladelse, i ca 3 år, har besået. Ligeledes bese et stykke Jord ved søndre side af Vejen i samme Skov, som grænser op til Vrold Mark, og vurdere hvad Korn, der i begge stykker kan sås, og derefter, hvad der i nøjeste skønsomhed, kan svares i afgift af samme. 9 Oktober 1762.

Påtegnet:
Efter givne ordre, var de den 18 Oktober 1762 samlet, for at efterse nævnte Jordstykker, hvorefter de skønnede, at der på det første, kan sås ca 20 tdr 4 skp Sæd af Hartkorn, og på det sidste ca 9 tdr 6 skp, og derefter kan svares, omregnet til penge, 4 rdr af første og 2 rdr af det andet stk.

238
Fra R Müller, Århus - til Lauritzen. Siden Aldrup Mølle, ved Kongelig resolution, er inddraget fra Skanderborg Amt, således at alle afgifter skal svares til Århus Amtstue, har Stiftamtmanden foranstaltet det således, at denne er inddelt sammen med andet Strøgods i Havreballegårds Amt, så vidt angår Hestes anskaffelse, og derfor kan han heller ikke tage del i, hvad der i dag kræves fra Lægdet i Blegind, så vidt det angår Mølleskyld, men kun hvad angår Hartkornet. Må derfor bede om, at Møllen ikke fremover ansættes under Skanderborg Amt.
16 Marts 1762.

239
Fra Christian Ludvig Bloch, Fruering Præstegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf ses, at Kongen har beordret, at Præsterne som har Skattefri Præstegårde på Landet, når det ønskes, skal holde en tjenestedygtig Rytterhest til Kongens tjeneste. Nu kender Gud, at han var ligeså redebon, som pligtig, til at opfylde Kongens vilje, hvis indkomsten og vilkårene kunne tåle dette. Men som det er Amtmanden bekendt, er indtægterne af Sognet den mindste, og at regne for en fjerdedel, imod det hele, dels at Præstegården ikke er, eller kan kaldes hans, ikke engang til forpagtning, men at han ved sin tiltrædelse, efter Gejstlighedens ønske, overtog samme til Beboelse, og Avlings drift, så den ikke skulle blive helt øde, og imod han, selv anskaffede det fornødne til sine Sognerejser, selv om han har lært, at dette gav ham store tab. Håber på Amtmandens hjælp. 3 Maj 1762.

240
Fra Thomas Kattrup, Hylke Præstegård
. Henviser til Amtmandens 2 befalinger af 4 September og 9 December, om at bekendtgøre for Søren Nielsen i Brørup, at hans ansøgning om at indtræde i ægteskab med sin Halvbroders Enke Anne Christensdatter, sst, begge gange er afslået i Conseilet. Præsten har efterkommet ordren. 13 December 1762.

241
Fra H V L Kålund, Kattrup Præstegård. Ligesom han ved sidste samling om de fattiges væsen, gjorde opmærksom på, at Beboerne i Tvingstrup, var uvillige til at give det lidet de var pålagt, til Almisselemmet Anne Nielsdatter, hvis omstændigheder er så kummerlige og bedrøvende, at de ikke kan beskrives, så må han igen henvende sig, om deres vedvarende uvillighed til at efterkomme bestemmelsen, uagtet deres Herskab har pålagt dem dette. Beder derfor om, at det resterende må blive inddrevet ved Militair Execution, eftersom han ikke kan skønne, at den nødlidende bliver hjulpet på anden måde. Restanterne fra sidst afvigte år er: Jens Vinther og Michel Jensen, begge af Urup Gods, så og Christen Skrædder af Stensballe Gods. Den på egnen boende, Anders Jensen, der er en afskediget Corporal fra Cavalleriet, i Kattrup, kunne beordres til udpantningen. Beder om nærmere udlægning af Rentekammerets skrivelse, ang Extraskatten, som han ikke helt forstår, ang Under Officerer etc. 28 December 1762.

242
Fra A Flensborg, Horsens. Ingen Beboere i Vor Herred har meldt sig, ang ansøgninger til Kongen eller Collegierne, hvorpå ikke er modtaget resolution. 31 December 1762.

243
Fra S Hygum, Mattrup. Da det allernådigst har behaget Kongen, ved bestalling af 23 April, at udnævne ham til Herredsfoged i Tyrsting - Vrads Herred, så understår han sig underdanigst, at indtræde som sådan for Amtmanden, ligesom han også beder om, at måtte være recommenderet dennes nåde og bevågenhed. Eftersom tjenesten er med meget lille indkomst, og Herredskriver Schmidt, der er gammel og skrøbelig, håber han at hans tjeneste må sammenlægges med Herredsfoged tjenesten, jvnf Rescript af 26 April 1737, men eftersom han frygter at Schmidt, uden hans vidende, skulle indlade sig i nogen accord om afståelse, så tager han sig den frihed at bede om, at han må være i nådig erindring, og om muligt, blive hjulpet til samme Skrivertjeneste, hvortil er så meget bedre grund, eftersom det meste er henlagt under Rytterdistriktets Birketing. 12 August 1762.

244
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Eftersom Peder Andersen af Horndrup, i nat skal være druknet i Fuldbro Mølleå, så haver Sognefogeden Niels Nielsen, sammen med 2 Mænd, at syne denne, om der skulle være nogen anden årsag til hans død, hvorefter han kan bringes hjem, og synet indsendes til nærmere foranstaltning. 13 December 1762.

Påtegnet:
14 December 1762 af Niels Nielsen, Jens Nielsen og Jørgen Nielsen af Horndrup, at der ikke ved synet, fandtes nogen sår eller skade, som kunne forvolde hans død.

245
Fra Niels Jensen, Salten. Signeret af: Jens Eriksen, Søren Nielsen, Rasmus Rasmussen og Peder Pedersen?, Salten - til Muncheberg. Et stykke Træ i Salten Skov, er faldet ned på Husmanden Peder Sørensen, Salten, således han døde, hvorefter Niels Jensen, sammen med 4 Mænd kan lade ham syne. Beder Doctoren skrive en seddel, om de må tage ham hjem, Muncheberg bedes ligeledes hjælpe Budet, så han kan få en seddel fra Amtmanden til Præsten, så den afdøde kan blive begravet. 17 Februar 1762.

Påtegning:
18 September 1762 af Woyda, at efter de 4 Mænds afgivne forklaring, må den døde med sædvanlig Ceremoni begraves på Kirkegården.

246
Fra Rasmus Jensen, Låsby
. Henviser til modtagne ordre, hvorefter han sammen med Niels Rasmussen, Knud Jensen, Anne Sørensdatter og Boel Laursdatter, har synet Christian Pedersens afdøde Barn, hvorpå der ikke fandtes noget kendetegn, som kunne være årsag til dets død. Nævner at det af og til har været svagelig. 13 Januar 1762.

247
Fra Rasmus Jensen, Kalbygård - til Muncheberg. Efter Munchebergs ordre, har han sammen med Anders Rasmussen, Anders Pedersen, Helle Sørensdatter og Maren Nielsdatter, af Kalbygård, efterset og synet Anders Jensens afdøde Barn, hvorpå intet tegn, på dødsårsagen, kunne ses. 23 Marts 1762.

248
Fra R Møller, Pinds Mølle - til Muncheberg. Henvender sig, ang Hyrden Jens Christensens Kone i Emborg, Ry Sogn, der for kort tid siden kom til Vissing Kloster, for at være sin Moder behjælpelig, i hendes forestående Barsel. Samme Kone medbragte et lille Spædbarn, der Natten mellem 2 og 3die April blev fundet død hos Moderen. Altså har denne nu hjertelig bedrøvede Kone, begæret om Brevskriveren, sammen med underskrevne 2 skikkelige Koner, Marie Nielsdatter, Mette Nielsdatter og Jordemoderen Maren Christensdatter, ville syne den døde, hvilket er sket, hvorunder der ikke fandtes noget tegn på årsagen til samme. Beder om, at Præsten må gives tilladelse til, at lade Jord påkastelsen ske på sædvanlig måde. Vissing Kloster 3 April 1762.

249
Fra Sognefoged A Jensen, Nørre Vissing - til Muncheberg. Dette gives den høygunstige Øvrighed tilkende, at det er gået så ulykkeligt, for den fattige Inderste Tomas Pedersen og Hustru, at deres spæde Barn døde ved Moderens side, hvilket Naboen bevidner, skete på en times tid, ligesom samme oplyser, at Barnet var svagt, hvorfor Moderen havde ønsket, at der om Søndagen blev bedt for det. Sognefogeden lod sammen med Naboerne, Christen Mortensen og Mikkel Pedersen, det døde Barn syne, hvor man ikke fandt tegn eller andet der kunne være årsag til dødsfaldet. 6 April 1762.

250

Fra Søren Såbye, Horsens. Da han den 1 April modtog Amtmandens ordre af 31 Marts, var det ikke alene Torsdag, men endog Hestemarked i Byen, hvor de fleste, hvis ikke alle Bønder var her i Byen, så han havde fundet få, eller ingen hjemme, og altså ikke havde kunnet udrette noget, ventede derfor til næste dag, hvor han begyndte forretningen ganske tidligt, og sluttede samme dag, jvnf vedlagte 2 Dokumenter. [Se næste]. 3 April 1762.

251

Fra Søren Såbye, Horsens. Fredag kl 7 slet den 2 April var han, som Birkefoged i Stensballegårds Birk, jvnf Collegiets skrivelse af 27 Marts, og Amtmandens ordre, sammen med Niels Jørgensen og Iver Andersen, begge Gårdmænd af Stensballe By, på Stensballegård, hvor han først oplæste Amtmandens ordre, for såvel Forvalter Såbye, som alle Tjenestefolk, Godsets Beboere o s v, der alle var indkaldte, og mødte, undtagen Jørgen Smed i Stensballe, Jens Hansen Smed og Søren Jensen i Hallerup, der var sengeliggende. Dernæst tilspurgt dem, om de havde nogle Enroullered Søfolk i tjeneste, eller til Huse, med formaning og tilhold, under højeste straf, at oplyse om dette, hvortil samtlige svarede, at det var der ikke, heller ikke nogen der kunne mistænkes, for at være fordægtige. Samme forretning blev derefter foretaget i Vær Præstegård, hvor man ikke fandt Præsten Bentzen hjemme, men oplæste samme for Madammen, desuden i Elbæk Præstegård, og endelig på Tyrrestrup, hvor der alle steder blev svaret, at der ikke fandtes sådanne personer. 2 April 1762.

252
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til Plakat af 16 Februar, ang forbud mod udførsel af Kornvarer fra Riget, samt at de som har Rug i forråd, kan aflevere dette til nærmeste Kongelige Magasin, mod godtgørelse på 2 rdr pr tdr, ligesom disse skal modtage Havre, mod en godtgørelse på 5 mk, hvilket er blevet publiceret ved Bytinget etc. Men efter Sognefogedernes anmeldelse, har ingen meldt sig. 8 Marts 1762.

253
Fra C Frijs, Frijsenborg
. Henviser til Rente Kammerets ordre, samt henvendelse om samme fra Amtmanden, ang aflevering af de udskrevne Heste i Randers den 9 April. Han har derefter foranstaltet den fornødne foreløbige besigtelse for hele Godset og Grevskabet, samt de derunder sorterende Præster. Takker for Amtmandens skrivelse. 18 Marts 1762.

254
Fra Amtmand F L Woyda, Skanderborg. Extract af vedkommende Proprietarier, Forpagtere og Præster i Skanderborg og Åkjær Amter, deres indkomne angivelse om hvor meget Korn af Rug og Havre, enhver i år, har haft at sælge, til hvem samme er solgt og bortlovet samt, hvad der er, eller bliver leveret. Eks: Åkjær Amt, Frue Gehejmerådinde Ratlou, Rathlousdal og Gersdorflund, til Købmand, Borgmester Høstmarch, Horsens, bortlovet 3 - 400 tdr Rug og 7 - 900 tdr Havre. Nævner derefter: Rodstenseje, Åkjær, Dybvad, Cane, Præsten i Odder, Torrild, Saksild, Randlev, Præstholm, Gylling, Ørting og Hundslund. Samme angivelse for Godserne og Præsterne under Skanderborg Amt.
Ingen dato. 1762.

255
Fra Christian Såbye, Stensballegård. Henviser til cirkulations brev af 18 Marts, og svarer, at der til Købmændene Knud Monberg og Henrich Boye i Horsens er solgt 204 tdr Rug, og til Bønder eller andre 30 tdr. Desuden er der til Knud Monberg, solgt 60 tdr Havre. Efter stående accord, får Baron Juell Wind årlig (med 6 procent opmål) 150 tdr, som endnu ikke er leveret. Der er ikke mere Rug på Godset, end det der er nødvendigt, ang Havre, kan der ikke oplyses nærmere før Sæden er lagt. 22 Marts 1762.

256
Fra P Hygum, Handstedgård. Henviser til modtagne cirkulair skrivelse, ang Korn. Han har allerede afleveret 40 tdr Rug og 40 tdr Havre til Magasinet i Horsens. På tidligere forespørgsel fra A Flensborg, havde han ikke regnet med, at kunne aflevere mere end 30 tdr Rug og 10 tdr Havre, men da det meste af Havren dengang var utærsket, kunne det ikke beregnes nøjagtig, og desuden havde han denne Sommer, gjort en rejse på 6 - 7 uger til Sneumgård, hvorfor han ikke behøvede så meget Havre til Hestene. 22 Maj 1762.

257
Fra A Flensborg, Horsens
. Henviser til Amtmandens ordre, om overalt hos Proprietairerne og Præsterne i Voer Herred, at undersøge hvad der findes af Rug og Havre, såvel utærsket som tærsket, hvad de vil sælge og har bortlovet, kun undtaget det der skal anvendes til Sæde og Føde Korn. Han har derefter, sammen med Niels Rasmussen og Niels Christensen, begge af Egebjerg undersøgt dette. Derefter angivelserne, eks Handstedgård, der er forpagtet af Justitsråd Hygum, hvor det utærskede Rug, skønnes at kunne udgøre 30 tdr, desuden på Loftet 20 tdr aftærsket, hvoraf forventes anvendt til Husholdningen 20 tdr, således til overs 30 tdr. Forventet overskud af Haure 10 tdr. Serridslevgård forventer 30 tdr Rug og 100 tdr Havre i overskud. Rosborg angav at have lovet Etatsråd Lichtenberg, at han skulle fournere hans Husholdning med Rug og Havre, og dertil kunne behøves den beholdning der er, men da denne for få dage siden, meddelte at han havde forsynet sig, så havde Rosborg nu solgt og overladt dette til Hr Hof Agent Borre i København, nemlig 100 tdr Havre, men når dette nu skulle være ude af kraft, skulle samme, såvel som de 30 tdr Rug blive leveret til Magasinet. Dagen efter foretoges samme forretning i Nim Præstegård, hvorved beregnes et overskud på 10 tdr Rug. På Urup beregnes 150 tdr Rug og 80 tdr Havre, hvoraf Grabow tilkendegav at ville levere 100 - 120 tdr Rug og 50 tdr Havre til Magasinet, medens der af det øvrige, behøvedes en del til forstrækning til de fattige Bønder på Godset, dels som Sæd og dels som Fødekorn.

På samme bilag, angivelse af Birkefoged Søren Såbye med 2 tiltagne Gårdbeboere af Stensballe, Niels Jørgensen og Iver Andersen, samme forretning på Stensballegård, hvor Forvalter Såbye, angav at alt det Rug som fandtes, var nødvendig til den på Godset værende, store husholdning m m. Af Havren var der solgt 150 tdr til Kammerherre Baron Juul Vind i København, så der ikke forventes, at kunne leveres noget til Magasinet. Derefter i Elbæk Præstegård, hvor Præsten Hr Jordhøj var fraværende, hvorefter der, indtil nærmere ordre, blev givet forbud mod salg m v af evt overskud. Senere på Tyrrestrup, hvorfra oplystes, at man til Rådmand Flensborg i Horsens, som Commissiar for Herskabet i København, havde solgt 150 tdr Havre og til Hendrik Falch i Horsens 100 tdr Havre, ligesom man havde anmeldt til Amtmanden, at ville levere 40 tdr Havre til Magasinet. 2 - 3 April 1762.

258
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Henviser til modtagne omgangsbrev, ang hvad Korn enhver Proprietair i Skanderborg Amt, har solgt. Til Lauritz Offersen i Horsens er der ved Juletid, solgt 77 tdr Rug, 80 tdr Havre. Til Knud Monberg 100 tdr Rug og 100 tdr Havre, til Hendrik Falk 50 tdr Rug og 100 tdr Havre. Desuden sidstleden 8 Februar, er der solgt 150 tdr Havre til Rådmand A Flensborg
 i Horsens, som stadig ligger på Gården, men ved det første efter Vandets åbning, efter beretning, skal overskibes til København. Det højeste der herefter kan undværes, vil være 30 tdr Rug og 40 tdr Havre. 22 Marts 1762.

259
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Af Rugavlen har han solgt 68 tdr a 2 rdr til Borgmester Møllers Enke, hvoraf hun har modtaget 8 tdr, medens resten er på Gården, og på anfordring accorderet Peder Jørgensen Såbye. Når aftærskningen sker, regner han med yderligere, at kunne undvære 30 tdr Rug og 120 - 140 tdr Havre, hvilket han med strøg mål, har lovet Principalen Etats Råd Lichtenberg, at holde til hans og Godsets tjeneste, om Bønderne ved påbud til Kornskat eller deres Sæd og underholdning, inden indavling sker, mod betaling som det da koster, skulle behøve det, hvilket han mener bliver i det mindste 13 mk for Rug og 7 mk for Havre. Beholdning af Rug er derefter 40 tdr, hvoraf noget er af 1760 afgrøden og Havre 150 tdr, hvoraf behøves 100 tdr til Sæd og rest 50 tdr til Fæstehandel og andre Creaturer, som holdes til Forpagtnings udgifterne. 22 Marts 1762.

260
Fra P Hygum, Handstedgård. Henviser til modtagne skrivelse, ang beholdning af Korn, hvorefter han fortsætter, at Sr Lorentz Lork i Horsens, i alle de år han har været på Gården, har fået Rugen og Byggen, og blev også dette år tillagt samme den 3 Januar, hvorefter han fik 16 tdr Rug, resten ca 50 tdr skal han have denne Måned. Desuden har han til en Bonde i Handsted, Laurids Sørensen, hvor Hospitalslemmerne får deres Brød, 10 tdr, og 4 tdr til Gehejmerådinden på Rathlousdal, i alt 80 tdr, mere er der på nuværende tid, ikke at sælge. Endnu findes uaftærsket, hvoraf vel kan blive 30 - 35 tdr, men ligesom han aldrig har solgt så nær, at der ikke var forbeholdt 2 - 40 tdr, indtil det kunne erfares, hvorledes den nye afgrøde blev, så sker dette heller ikke anderledes i år. Ang Havren har han i tidligere år, kun solgt 7 - 31 tdr, iberegnet de 10 tdr, såkaldte Provste Havre, der årligt leveres til Magasinet af Lundum og Handsted Kirker. 22 Marts 1762.

261
Fra Grabow, Urup. Ang de 200 tdr Rug, som han tidligere har anmeldt at have bortlovet og solgt, har Ole Bager i Horsens modtaget 50 tdr, Søren Bager 50 tdr, og til Bager Enken Gedske Sal Perlous 60 tdr, som nu i nogle år, har købt Rug hos ham. Desuden er der solgt 20 tdr til Grevinde Tramps i Horsens, 6 tdr til Jens Mathisen Sadelmager, 3 tdr til Henrik Skoflikker, 2 tdr til Tolder Henneberg, samt til Mølleren Jens Peitersen her i Møllen, til trængende og fattige 20 tdr. Den øvrige beholdning af Rug og Havre, som foruden det udlovede til Magasinet 100 - 120 tdr Rug og 50 tdr Havre, er alene til Husholdning, Sæd og Bøndernes forstrækning, beregnet til 130 tdr Rug og 340 tdr Havre.
22 Marts 1762.

262
Fra S Hygum, Mattrup. Henviser til cirkulations skrivelse, ang aflevering af overskud af Rug og Havre. Af 1761 års afgrøde er der ca 210 tdr Rug, hvoraf er sået 56 tdr, til Husholdningen ca 80 tdr, til Bøndernes assistance i det mindste 20 tdr, følgelig bliver en beholdning på 54 tdr. Havre avlingen er kun mådelig, da det som bekendt er i en mager Egn, og der tillige staldes Stude, så der ses ikke, at kunne blive noget til overs, ikke desto mindre, har han på sit Herskabs vegne, lovet at levere 50 tdr a 5 mk, til de gennem Amterne, passerende Heste. Ved desuden ikke om Herskabet har udlovet Rug til andre. 30 Marts 1762.

263
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til Amtmandens ordre, ang indberetning fra Præsterne i Voer Herred om, hvor meget Rug og Havre, der i dette år, har været til salg, til hvem dette er solgt og afleveret, samt hvad der endnu er i behold. Derefter påtegnet af Præsterne i: Lundum - Nim - Østbirk - Elbæk og Vær. 19 Marts 1762.

264
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetning fra Præsterne i Skanderborg Amt, ang hvad de har solgt og afleveret, samt til hvem, af Rug og Havre, ligesom angivelse af mulig overskydende beholdning. Provst Høeg, sælger aldrig Rug og må altid købe Havre. Bloch i Fruering, erklærer det samme. Worsøe i Blegind har for længe siden solgt 6 tdr Rug og 30 tdr Havre til Jens Buchtrup i Århus. Møller i Adslev, behøver selv at købe 4 tdr Rug, har lovet 6 tdr Havre til Sessionsskriveren. Beausin i Svejstrup har solgt 12 tdr Sæderug og 12 tdr Havre til Sognemændene, og kan ikke undvære mere. Provst Lodbergs Enke i Harlev, har solgt 43 tdr Rug til en i Århus. Winding i Storring har intet at sælge. Sommer i Sjelle, samme og må købe Havre. Grønbæk i Røgen kan sælge 20 - 30 tdr Rug og måske 10 tdr Havre, hvoraf det meste er udlovet til Sognefolkene. Provst Glahn i Alling, må årlig selv købe Havre, men har solgt 10 tdr Rug til Sognemændene. Kattrup i Hylke har solgt 10 tdr Rug, bortlovet 10 tdr til Thomas Brædstrup, Bager i Horsens, lover at levere 11 tdr ??, må årlig købe Havre. Langballe i Snettrup? har solgt 60 tdr Rug til Linding i Horsens og 20 tdr til Hans Friis, Skanderborg. Har desuden lovet 30 tdr Havre til Lichtenberg i Horsens. Kålund, Kattrup har solgt 4 tdr Rug, og må selv købe Havre. Sparre i Ring, har solgt 6 tdr Rug til forskellige, og desuden 10 tdr Havre til Bilms? Mølle. Carstensen har hverken solgt eller kan sælge Rug eller Havre. Sommer i Sønder Vissing, har solgt 10 tdr Rug til Præsten i Grejs, men selv købt 6 tdr Brødrug, har købt 12 tdr Havre. Såby i Ry, har selv købt Rug og kan ikke sælge Havre. Holst i Vinding har intet Rug at sælge og må selv købe 12 tdr Havre. 31 Marts 1762.

265
Fra A Flensborg
, Horsens. Efter Amtmanden ordre, har han rekvireret en opgørelse fra samtlige Proprietairer, Forpagtere og Præster, over hvor meget Rug og Havre de har haft at forhandle, hvad der af og til hvem dette er solgt og leveret, samt hvad enhver endnu haver i behold, hvorpå han har modtaget enhvers påtegning og forklaring, jvnf vedlagte. 25 Marts 1762.

266
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetning om hvad Præsterne i Distriktet har tilovers af Rug og Havre, udover det de selv behøver: Sommer, Sdr Vissing 10 tdr Rug, Carstensen, Tønning 6 tdr, Sparre, Ring 7 tdr, Grønbæk, Røgen 36 tdr, Kattrup, Hylke 12 tdr. Teilmann, Ristrup var ikke hjemme, men der oplystes, at der var leveret en del Rug og Havre til de Kongelige Magasiner. 5 Marts 1761.

Påtegnet af:
Nicolaj Holmer, på Herredsfoged Holmers vegne, i dennes svaghed, Rasmus Nielsen Wibe og Hans Jørgensen, Odder, ang undersøgelse af beholdning af Korn. [Se næste].

267
Fra Nicolaj Holmer, Rasmus Nielsen Wibe og Hans Jørgensen, Odder Rasmus Nielsen Wibe og Hans Jørgensen, Odder
" . Efter Amtmandens ordre, har de overalt hos Præsterne og Godsejerne i Hads Herred, undersøgt hvad forråd der var af Rug og Havre: Rodstenseje, kun til eget brug efter salg og levering til Mons Bloch i Århus. Cane kun til eget brug, har solgt og leveret til en Købmand i Århus. Gersdorflund og Rathlousdal, 310 tdr Rug og 600 tdr Havre, som Ridefogeden Møller, foregav at være solgt til Borgmester Høstmarch i Horsens, men da det ikke var afhændet, gjordes forbud, indtil nærmere ordre. Åkjær og Dybvad 200 tdr Rug 200 tdr Havre, som Lasson havde lovet at levere til Magasinet i Horsens. Hos Præsterne, skønnedes kun at være til eget brug. 14 April 1762.

 
Færdig med læsning og afskrift pakke no 54
LAV B5 C - 119 år 1762.

 

Begyndt pakke no 55 LAV B5 C - 120 År 1763.


Afgivelser 1763:

268               

1 pakke Anordninger

Et Rescript af 22 April ang en offentlig Sags Indstævnelse til Højesteret

Et do af 10 Juni ang Horsens Markeds Udsættelse

Et do af 2 Sept ang Caution for en Arvepart fra Horsens

Et do af 16 September ang Svogerskabs Dispensation

Et do af 13 December ang Qwægsyge

1 pakke Rentekammer Breve

Et do West Guine Rente og Gen Toldkammer Breve

Et Land et Gen Com Breve

Et Gen Landoc og Cam Col Breve

En pakke med Stiftsamtmandens og Biskoppens Breve

En do med Amtmændenes Breve

En do med Regimentsskriver Moldrups Breve

En do med Horsens Byes Breve

En do med Skanderborg Byes Breve

Skanderborg fattig Regnskab.

Omslag:

Forskellige breve og Documenter.

269
På bagsiden af omslag:

Fra Samuel Friedlieb, Mariager. Indberetter at der i året 1763, ikke har været sager ved den Gejstlige Jurisdiction i Onsild Herred, hvoraf noget tilfalder Justits Casse. 15 December 1763.

270
Fra Niels Pedersen Schiøth, København. Henviser til Amtmandens forlangende, i skrivelse af 30 Maj, ang de 350 rdr som afgangne Bodil Laursdatters Arvinger tilkommer. Han har i går indbetalt pengene til Cammerråd Bieret, hvorfra vedkommende, mod deres afkald, kan få disse. Takker Amtmanden for hans bevidste Høje Nåde mod disse fattige Folk. 7 Juni 1763.

Påtegnet:
22 Juni 1763, at pengene er afleveret til deling, imellem Maren Rasmusdatter, Jon Laursen og Niels Jensen Fisker..

271
Fra Niels Pedersen Schiøth, København
. Takker for modtagne skrivelse af 28 April, og den deri udviste Nåde, mod afgangne Bodil Laursdatters fattige arvinger. Han har derefter gjort sig al mulig umage, for at få hendes Klæder solgt på bedste måde, og mener at have fået mere for dem, end hvis de var kommet på Auktion. Efter fradrag af Begravelsesomkostninger m v, er der tilbage 350 rdr, som kan udbetales, så snart han har modtaget Arvingernes afkald og Amtmandens påtegning, uden han, fordi det drejer sig om fattige Folk, forlanger det ringeste for sin umage. De vil skønne, at han har handlet med dem som en ærlig Mand, og bestyret Pengene, så de ikke skulle komme i slette Hænder. 15 Maj 1763.

272
Fra Niels Pedersen Schiøth, København. Henvender sig ang en gammel Pige, Bodil Laursdatter, som er født i Vrold, tjent hos Urtekræmmer Krich i Larsbjørnsstræde, men nu den 14 hujus er afgået ved Døden. Hun skal have efterladt sig 3 Myndige Arvinger i Vrold, nemlig en Broder Joen Laursen, dennes Moder samt en Søster, som skal være Gift, men vides ikke hvad de sidste hedder, eller hvor de opholder sig. Der findes så meget efter hende, at de hver vil kunne arve mindst 110 rdr, og han, som hendes Sødskendebarn, har påtaget sig, at udrede Arven. Udbeder sig nærmere fra Amtmanden. 16 April 1763.

273
Fra Christian Gotfredsen og Gotfred Christensen, Ry. De har synet og efterset Ry Broerne, og fundet dem i forsvarlig stand. 28 December 1763.

På samme bilag:
Fra Søren Nielsen og Anders Christensen, Siim. De har synet og besigtiget Knud Bro, som var i forsvarlig stand, og forbedret siden forgangne år. 29 December 1763.

274
Fra H Schytte og Rasmus Lucasen, Nim. De har hver en halvdel af den såkaldte Kongegård, stående for 12 tdr 3 skp 3 fc 2 alb Hartkorn, hvoraf Rasmus Lucasen selv beboer sin halvdel. De har nu, jvnf forordningen af 8 Marts 1760 om Landvæsenets forbedring, påbegyndt opsætningen af et Stendige, ja har allerede opsat 130 favne, omkring et stykke Jord på ca 30 tdr Sædeland, der ligger op mod Enner Bymark. Schytte har tilholdt sin Bonde Jens Juliussen, der bor på hans halvdel af Gården, om at tage del i dette arbejde, hvilket denne aldeles ingen lyst eller vilje har til, men sammen med de øvrige Bønder i Byen, gerne ville hindre opsætningen. Beder derfor, under 3 punkter, om Amtmandens hjælp. 21 Juli 1763.

Resolution:
Dat Skanderborg Slot 27 Juli 1763 fra Woyda
. Iflg forordningen om Landvæsenets forbedring og fællesskabets ophævelse, approberes indbemte begyndte og agtende indhegning, om det på et sted samlet og for sig selv liggende stk Jord, såkaldte Kongegård tilhørende, når kun ikke almindelig Landevej eller Vandsted, som ikke kan undværes, derved aflukkes, og hvorimod vedkommende mister den Græsning i fællesdriften, som det indhegnede kan taxeres til etc. Pålægges desuden Bonden, under Fæstes forbrydelse, at deltage i arbejdet, men endog samtlige Nim Byes Beboere og Enner Bymænd, at tage lod og del i Markskels indhegning.

275
Fra J Schultz, Vinding. Attesterer at Holger Rasmussen i Nedenskov, til dato har efterkommet instruksen, ang tilsyn med den ved Nedenskov anlagte Plantehave. 24 Oktober 1763.

276
Fra Peter Møller Mahler, Jelling. Det må være Amtmanden og alle andre i Skanderborg bekendt, hvorledes han den 5 August 1762, ganske uskyldig, blev voldeligt overfaldet af Mølleren Niels Møller og dennes Døtre i Skvæt Mølle, ikke alene med Hug og Blodslag, men endog bundet og bortført, og i Jern indsat i Tinghullet, og derefter, på Amtmandens ordre, actioneret som den der blev løgnagtig beskyldt for en grov misgernings Mand. Fremgår videre, at Højeste Ret den 5 Oktober har frifundet ham, ligesom han ikke skal lide noget tab. Henvender sig derfor til Amtmanden, idet denne bedes sørge for, at han får alt det tilbageleveret, som er frataget ham, både i Skvæt Mølle, og under selve retssagen, herunder en Tverg Sæk [Vadsæk] med en del kostbare Farver, som Niels Møller fratog ham, dernæst et Sølv Lommeur, og nogle Penge o s v. I øvrigt reserverer han sig alt lovligt mod alle vedkommende. 5 December 1763.

277
Fra R Henneberg, Horsens Toldkammer. Henviser til modtagne ordre fra det Vestindiske og Guinesiske Rente og Toldkammer, hvoraf vedlægges copi, der viser, at han i dette års regnskab, må beregne den Mulct som Michel Skræder i Ring og Anders Frandsen i Dauding, Grædstrup Sogn, skal betale for det ustemplede Tobak, der blev fundet hos dem. Da tiden er inde til regnskabets aflæggelse, bedes Amtmanden sørge for beløbet bliver betalt. [Se næste]. 26 December 1763.

278
Fra E Erlandsen, Vestindiske etc, København. [Se forrige]. Tobaks oplags Commissair i Horsens, Rådmand Flensborgs Betjent, Jens Stensballe, har ved eftersyn i Vor Herred fundet 9 pund ustemplet Tobak hos Michel Skræder i Ring, og hos Anders Frandsen i Dauding 2 anskårne ruller Hollandsk og Engelsk Tobak - 10 pund som er blevet confiskeret, hvorfor de efter forordningen af 31 December 1760, skal betale i Mulct 24 sk pr pund, hvilket skal optages i vedkommende Amtsbetjents regnskab. 10 December 1763.

279
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at der ikke under Tyrrestrup, findes noget Benificeret Gods. Hvad fællig angår, da er Frøken Kragh til Stensballegård og han Lodsejere til Brigsted By, som ikke kan mistes eller undværes, uden største skade og tab, som forhen er meldt. Vel ejer han også Haldrup Vandmølle i Hallendrup By, men denne har ikke det mindste Hartkorn, eller Jord på Byens Mark, undtagen 1 fc 2 alb Engjord ved Mølledammen. 17 April 1763.

280
Fra P Hygom, Handstedgård. Henviser til modtagne cirkulære, og svarer at der i Handstedgårds Hospitals Gods i Skanderborg Amt, ikke findes noget Universitets, Comminitet eller Københavns Magistrats tilhørende. 21 April 1763.

281
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Henviser til modtagne skrivelse, og indberetter på Etatsråd Lichtenbergs vegne, at der af Beneficerede og Publiqve Stiftelsers Strøgods, under Godset, kun er en Bondegård i Terp By, Underup Sogn, i Voerbjerg 2 do som tilhører Handstedgårds Hospital. Bliver det muligt, vil Lichtenberg give fuldkommen betaling, således den Kongelige kasse ikke taber noget, og Hospitalet kan være tjent med, alt med henvisning til bestemmelsen om fællesskabets ophævelse. 21 April 1763.

282
Fra Christian Såbye, Stensballegård. Henviser til modtagne cirkulations skrivelse, og svarer, at Stensballegård, Tyrrestrup, Urup og Serridslevgård, i Byerne Brigsted og Tvingstrup, har deres tilhørende samlet imellem hinanden, og hvert Gods anser det tilhørende som nødvendig. I samme Byer er intet Benificeret Gods, hverken til Kongens Hospitaler, Kirker eller andet. Mener det vil være vanskeligt, både nu og senere, at fastsætte en pris på Hartkornet, da prisen på dette er foranderlig. 25 April 1763.

283
Fra R Møller, Bidstrup. Der er på Godset ved Svejstrup, under Skanderborg Amt, den 14 hujus, fundet et dødt Menneske, jvnf vedlagte syn og forhør af under Cammer Assessor Briands, i hvilken anledning, Brevskriveren, på sit Herskabs vegne, udbeder sig Amtmandens resolution om, hvorledes han videre skal forholde sig, med hensyn til Begravelse, siden det er de stakkels Folk, som har ham i Huset, til incommodation [ulejlighed], at beholde ham længere i disse varme dage. 15 August 17 August 1763.

284
Fra N H C Bagge, Frijsendal
 [Forvalter – 5 sider]. På Doctor Munchebergs vegne, indfandt han sig sammen med Jens Rasmussen og Laurs Pedersen af Svejstrup i Lynge [Lyngå] Sogn, Skanderborg Amt, under Bidstrup Gods, og i overværelse af Fuldmægtig Rasmus Møller fra Bidstrup, for efter Munchebergs begæring, at afholde synsforretning, og forhør over det døde Menneske, er fundet på Svejstrup Mark, liggende mellem nogle Rugkjærver på Jens Knuds Toft. Ved synet fandtes, at han var tilføjet et slag ovenfor Tindingen, hvilket forklares, at han var tilføjet af Markmanden Daniel Pedersen i Svejstrup, der fandtes også noget Blod på Kroppen, men efter afvaskning, intet tegn på sår. Den døde blev derefter indlagt i Niels Poulsens Lade. Derefter beskrivelse af Tøj etc, herunder en Skjorte som var stjålet hos Mads Nielsen. Nævnes også Daniel Pedersens Hustru, Maren Jensdatter, der forklarede, at hun ikke havde set den fundne, siden Lørdag Morgen, hvor han sagde, at han ville gå ud og se til Manden. Havde til hende sagt, at han hed Søren Pedersen og var fra Serritslev, hun havde desuden set, at han havde taget noget hos Mads Nielsen, ligesom hun så sin Mand slå den afdøde med dennes egen Hasselkæp. Nævner også Svend Madsen, Niels Svendsen, Johanne Hjulgårds, Rasmus Nielsen, Landsoldat Peder Madsen, Lyngå, Sidsel Christensdatter, Svejstrup og Anne Svendsdatter m fl. 15 August 1763.

Påtegnet:
18 August af H Lauritzen, Skanderborg Slot, at siden det af Doktor og Land Fysicus Briands attest fremgår, at Søren Pedersen er død af det slag Markmanden Daniel Pedersen gav ham i Hovedet, så pålægges det Justitsråd de Lichtenberg, ved Lands Lov og Ret, at lade sagen nærmere undersøge, samt at besørge gerningsmanden eftersøgt og pågrebet. Imidlertid må den afdøde nedsættes i åben Grav. [Se næste].

285
Fra F O Briand, Bidstrup. Den 16 August blev Doctoren fra Århus, kaldt til Bidstrup, for at syne og forrette obduction på et dødt Menneske, som af en anden, med en Stage eller stor Tyk Kæp, Fredag den 12 var blevet slået i Hovedet, således han få Timer derefter, fandtes Død i Marken ved Svejstrup By. Derefter nærmere beskrivelse af skaden, hvoraf man kan være forsikret om, at et slag på så farligt et sted, har været årsag til hans død. 16 August 1763.

Bilag:
Tegning over slaget.

286
Fra R Møller, Bidstrup. Da Markmanden Daniel Pedersen af Svejstrup, under Bidstrup Gods, Natten mellem 12 og 13 hujus, er undveget, og det af forhøret den 15, over det dødfundne Menneske på Svejstrup Mark, Søren Pedersen af Serritslev, er bragt i erfaring, at Daniel Pedersen skal være hans Banemand, så må han på sit Herskabs vegne, foruden anden lovlig efterlysning, bede Amtmanden, lade denne efterlyse ved Tingene i Skanderborg Amt. Angives som ca 40 år, skarp blegagtig og lidet Børnekopar af Ansigt, blå Øjne, mørk blacket Øjenbryn, kort mørk blacket Hår, lav og undersætsig af Statur og var veltalende. Derefter beskrivelse af påklædning. Amtmanden bedes ligeledes beskikke den undvegne en Defensor og forsvar, således sagen kan anlægges. 22 August 1763.

287
Fra N Brandt, Egebjerg
. I By og Herredsfoged Flensborgs forfald, indfandt han sig i Gårdmand Søren Marcussens Gård i Egebjerg, under Handstedgård Hospital, for sammen Morten Stål og Laurs Andersen, Egebjerg, at syne og besigtige en gammel død Kone, navnlig Mette Jensdatter, som er Søren Marcussens Kones Moder, og ellers har haft aftægt hos Anders Jensen i Rådvad, hvor hun også var, indtil om Morgenen den 27 August, da alle var i Marken ved Kornet, og hun i henseende til tidligere Sygdom, havde en lille Pige til sin opvartning, hvilken af den afdøde, fik lov til at gå hjem til sine Forældre. Mette Jensdatter låste derefter sin Kammerdør, for at gå hen til Datteren Kirsten Jensdatter, gift med Gårdmanden Niels Knudsen i Tolstrup, Tammestrup, hvorefter menes, at den gamle 84 årige Kone, som så ofte før, skal være blevet dårlig, og derefter død. Derefter mere om hvor - afhøring af vidner etc. Fandtes ikke andre tegn på årsagen, end dem der var forårsaget af den lange tid hun havde været død, før hun blev fundet. Sign af Svigersønnerne Søren Markusen, Egebjerg og Niels Knudsen, Tolstrup samt synsmændene Jørgen Møller, Anders Jensen, Niels Sørensen og Christen Sørensen. [Se næste]. 7 September 1763.

288
Fra N Brandt, Horsens
. Henviser til vedlagte Synsforretning, over den afdøde gamle Kone Mette Jensdatter af Rådvad By, Handsted Sogn, som på vejen fra Rådved til sine nærmeste i Tolstrup Tammestrup er omkommet, uden der er fundet noget tegn på Sår eller andet. Fremgår at hun efter fundet, blev bragt til Datteren, der er gift med Søren Markussen, Handsted. Bedes approberet og påtegnet, med tilladelse til Sognepræsten Anders Krag i Lundum om hendes Jordefærd. 7 September 1763.

289
Fra Jens Rasmussen, Knud Rasmussen, Flendsted. Sammen med Sidsel Nielsdatter og Birgitte Jensdatter, har de hos Søren Andersen i Flendsted, synet hans lille Barn, der døde tidligt samme Morgen, hvorved de syntes at den ene Ben og Lår var lidt Blåt, hvilket kunne være sket af Svøbe Listen?. 18 Oktober 1763.

290
Fra Søren Sørensen og Søren Pedersen, Boes. Drejer sig om Jesper Nielsen i Boes, som ved en ulykkelig hændelse, den 5 Maj druknede i Mossø, men nu ved Guds hjælp og Nåde, Natten mellem 12 og 13 August, er flydt på Grund ved Alken, hvorefter han er synet og besigtiget af underskrevne. Den fattige Enke har understået sig på Øvrighedens Nåde, og ladet denne usle Krop tage i Land. 5 Maj 1763.

291
Fra F C Muncheberg, Skanderborg
. Ved at gennemse, de mod Hans Hansen af Hvejsel, førte Acter, finder han en del fejl ved disse, bl a med hensyn til beliggenhed, exp om Egholms Mølle ligger på Vejen fra Våbensholm til Bredsten Kirke, hvorvidt Bierlev? og Meisling? er på Vejen fra Hveisel til Våbensholm etc. Må derfor bede om beskrivelse, af Vejen der går syd om Bredsten Kirke etc.
8 April 1763.

292
Fra Rasmus Jensen, Låsby. På Munchebergs vegne, har han sammen med Husmændene Niels Andersen og Niels Rasmussen, synet og besigtiget et dødt Menneske, nemlig Rasmus Pedersen af Låsby, som den 1ste Februar, var gået ud for at vande 2 Bæster, hvorved den gamle, mellem 80 og 90 årige, Mand, var faldet på Isen. Der fandtes ingen tegn på anden årsag til hans død. 4 Februar 1763.

293

Fra A Flensborg, Horsens. Efter Amtmandens ordre, har han været hos Mursvend Friderich Søren i Lundum, for at registrere og vurdere dennes ejendele. Hans Creditorer anmeldte ved samme lejlighed deres tilgodehavende, der langt oversteg værdierne, jvnf vedlagte.
19 December 1763.

294
Fra A Flensborg, Horsens. Efter Amtmandens ordre, var han sammen med Knud Andersen og Søren Andersen begge af Lundum, hos Mursvend Friderich Sørensen, sst, for i hans iboende Lejehus, som tilhører Cammerråd Moldrup, Skanderborg
 Ladegård, at registrere og vurdere han tilhørende, til Bødernes betaling, i henseende til, at Friderich Sørensen, anden gang i sit ægteskab, har begået Lejermål. Derefter vurderingen, hvoraf fremgår, at dette udgør 12 rdr 5 mk 14 sk, medens gælden udgør i alt 31 rdr 2 mk 8 sk. 17 December 1763.

295
Fra A Flensborg, Horsens. Efter bekendtgørelsen af Kongelig Rescript af 31 December 1756, har ingen Beboere anmeldt, at have indsendt suppliqver eller andet, hvorpå ikke er faldet nogen resolution. 11 Januar 1764.

296
Fra S Hygum, Brædstrup. Med henvisning til Kongelig Rescript af 31 December 1756, indberettes at i Tyrsting - Vrads Herred, har ingen anmeldt, at have indgivet nogle ansøgninger til Collegierne etc, hvorpå ikke er modtaget resolution. 31 December 1763.

297
Fra H L Kålund, Kattrup Præstegård. Da det har behaget Gud, at bortkalde Provst Benzon i Vær, ønsker hans gamle efterladte Enke, at blive entlediget fra det lidet depositum af Sal Friherreinde Kragh på Stensballegård, til Frederik Edeler Schiernbech [se tidligere sag med ham], som blev stående under hendes Sal Mands forvaring, da han den 28 September 1761 overleverede til Amtmanden, hvad han som Curator havde, der tilhørte Schierenbech. Som hendes Lavværge, beder han om, at dette depositum også må overdrages til Amtmanden.
14 Juli 1763.

298
Fra H Cramer, Lundum Præstegård
. Henviser til skrivelse fra Sognepræsten Hans P Lund i Skanderborg, ang en Enke Maren Jensdatter, der den 14 p Trinit, ved åbenbar Skriftemål for begangen Syn mod det 6te Bud, har udlagt som Barnefader Murersvend Frederich Sørensen, Lundum, så byder pligten ham, straks at indberette dette for Amtmanden, helst fordi samme har sin Bopæl som Inderste på uprivilegeret Strøgods tilhørende Cammerherre Moldrup, og desuden er han gift, og har en del små Børn. Desværre er det 2den gang, han begår Lejermål under sit ægteskab. Da han hele Sommeren, og stadig er, ude omkring at arbejde, har Præsten ikke talt med ham. Udbeder sig et par ord, som bevis på, at denne anmeldelse er indkommen. 9 September 1763.

Omslag:

Kvægsyge ang.

[Under dette omslag mange indberetninger om Kreaturer, der er døde af den grasserende Kvægsyge, jeg vil derfor kun afskrive enkelte af dem med fuld ordlyd, medens der for de øvrige kun noteres steder og antallet].

299
På bagsiden af omslag [beskadiget]:

Fra Stenstrup m fl
, indberetning om sager ved den Gejstlige Ret, hvoraf der skal svares til Justits kassen?. Torrild Præstegård. 14 Juli 1758.

300
Fra A Flensborg, Horsens. Fortegnelse over hvor mange Fæhøveder, der i Voer Herred, er død af den grasserende Sygdom blandt Hornkvæget:

Østbirk under Urup:


Jens Jensen 1 - Peder Michelsen 6 - Peder Christensen 1 - Niels Christensen 1 - Christen Hansen 2 - Præstegården Hr Ågård 6.

Monberg under Urup:

Jens Brønd 4.

Lundum under Cammerråd Moldrup:

Søren Pedersen, hvor forhen er meldt 13 – 15 - Jørgen Pedersen do 20 - 25 - Anders Knudsen do 13 - 17 - Enken Kirsten Madsdatter do 1 - 6 - Peder Hansen 9 - Knud Andersen 4.

Vedslet Assendrup under Urup:

Niels Michelsen 3 - Peder Rud 1.

Tolstrup Sogn Gedved Selvejer:

Jens Jensen 3. I alt 104 Høveder.

17 Februar 1763.

30
Fra Søren Såbye, Horsens
. Indberetning om de Kreaturer, der under Stensballe Birk, er døde af den grasserende Sygdom blandt Hornkvæget, fra den 8 til 15 Februar 1763:

Stensballe By under Godset:

Erik Ollesen 3 - Jens Rasmussen 2.

Tyrrestrup Gods, Tyrrestrup Gård:

32

Søvind:

Jens Jensen 1 - Mads Sørensen 1 - Anne Kirstine 1.

Toftum:

Jens Andersen 2 - Peder Sørensen 1 - Michel Simonsen 1 - Albreth Sørensen 1 - Thomas Rasmussen 1.

Ås:

Jørgen Jensen 1 - Simon Olesen 1 - Thomas Michelsen 3 - Erik Andersen 2 - Rasmus Madsen 3 - Søren Rasmussen 6 - Jens Madsen 6 og Niels Jensen 2. I alt 70 Kreaturer. 15 Februar 1763.

302
Fra A Flensborg, Horsens.

Indberetning om Kreaturer der i Vor Herred, er døde af den grasserende Kvægsyge fra den 17 til 24 Februar 1763.

Tolstrup Sogn Gedved Selvejer:

Jens Jensen 5.

Østbirk under Oberst Grabow:

Jens Jepsen 3 - Knud Andersen 2 - Peder Michelsen 2 - Peder Christensen 2 - Niels Christensen 3 - Christen Hansen 4 - Søren Glintberg 1.

Præstegården:

Hr Ågård 2.

Monberg under Oberst Grabow:

Jens Brønd 2.

Lundum under Cammerråd Moldrup:

Peder Hansen 2 - Enken Kirsten Madsdatter 2 og Peder Sørensen 1.

I alt 31 stk.

24 Februar 1763.

303
Fra Søren Såbye, Horsens
.

Indberetning om Kreaturer der er døde af Kvægsygen:

På Stensballegårds Gods Haldrup:

Iver Nielsen 2 - Hans Madsen 1.

Tyrrestrup Søvind:

Søren Rasmussen 3 - Degnen Niels Krarup 1.

Buchsted:

Søren Andersen 7.

Ås:

Påske Nielsen 1 - Anders Eriksen 2 - Johan Hendriksen 1 - Erik Andersen 2 - Rasmus Madsen 1 – Davis? David Hansen 3 - Jens Madsen 2 - Niels Sørensen 2 - Rasmus Jensen 4 - Jens Andersen 1 - Henrik Johansen 1 og Anne Rasmusdatter 1. I alt 35 stk. 1 Marts 1763.

304
Fra A Flensborg, Horsens.

Indberetning om Kreaturer der, fra den 24 Februar til 3 Marts, er døde af Kvægsygdommen:

Lundum under Madame Fogh og Cammerråd Moldrup:

Søren Andersen 1 - Peder Sørensen 3.

Tolstrup Sogn Gedved Selvejer:

Jens Jensen 5. I alt 9 stk. 

3 Marts 1763.

305
Fra Søren Såbye, Horsens. Indberetning om Kreaturer, der hos navngivne personer,  er døde af Kvægsygdommen fra den 1 til 8 Marts. Haldrup By

7 og

Ås

13 stk i alt 20 Dyr.

8 Marts 1763.

306

Fra A Flensborg, Horsens. Indberetning om Kreaturer der hos navngivne personer, i Vor Herred, er døde af Kvægsygdommen, fra den 3 til 10 Marts i Østbirk, Lundum, Gedved og Nebel i alt 24 stk. 10 Marts 1763.

307
Fra Søren Såbye, Horsens. Indberetning om Kreaturer, der hos navngivne personer i Søvind under Stensballegårds Birk, er død af den grasserende Kvægsyge 14 stk, medens der ikke er nogen døde på selve Godset. 15 Marts 1763.

308
Fra A Flensborg, Horsens. Indberetning om Kreaturer, der hos navngivne personer, i tiden 10 til 17 Marts, er døde af Kvægsygdom i Lundum, Gedved og Nebel, i alt 29 stk. 17 Marts 1763.

309
Fra Søren Såby, Horsens. Indberetning om Kreaturer, der hos navngivne personer, i tiden 15 til 22 Marts er døde af Kvægsygdom i Søvind og Ås i alt 9 stk. 22 Marts 1763.

310
Fra A Flensborg, Horsens. Indberetning om Kreaturer, der hos navngivne personer, i Gedved, i tiden 17 til 24 Marts er døde af Kvægsygdom i alt 34 stk. 24 Marts 1763.

311
Fra Søren Såbye, Horsens. Indberetning om Kreaturer, der ved navngivne personer, i Brigsted og Ås, i tiden 22 - 29 Marts er døde af Kvægsygdom i alt 13 stk.

29 Marts 1763.

312
Fra Jens Jensen, Virring. Indberetning om Kreaturer, der ved navngivne personer, i Virring By, er døde af den skadelig Kvægsyge, der begyndte 28 Marts, i alt 18 Køer 1 Stud 15 Ungnød 2 Kvier og 4 Kalve, i alt 40 stk. 9 April 1763.

313
Fra Jens Jensen, Virring. Fortegnelse over de Kreaturer, der hos navngivne personer, er døde af Kvægsygen fra 9 April til dato i alt 27 Køer 1 Stud 23 Ungnød og 6 Kalve. 16 April 1763.

314
Fra Søren Såbye, Horsens. Med henvisning til modtagne ordre, indberettes at der i Stensballegårds Birk, er 99 Kreaturer som døde af den grasserende Kvægsyge,  desuden i Vær Præstegård 1, og 11 i Østbirk. [beskadiget]. 13 December 1763.

315
Fra Søren Såbye, Horsens. Indberetning om Kreaturer, der siden 27 December, hos navngivne personer i Stensballe og Søvind, er døde af Kvægsygdom, i alt 50 stk. 3 Januar 1763.

316
Fra Frederik Holmer, Odder. Indberetning om Kreaturer, der hos navngivne personer i Oldrup under Rathlousdal, indtil 24 December, er døde af Kvægsygdom, i alt 29 Køer 17 Stude 16 Kvier og 9 Kalve. 28 December 1763.

317
Fra P Hygum, Handstedgård. Indberetning om Kreaturer, der hos navngivne personer, er døde af Kvægsygdommen. Hos Gårdmand Jørgen Pedersen i Egebjerg 3 Køer 2 Kvier 1 Ungnød Stud og 3 Kalve. Hans advarsler til Strøbønderne, mest under Madame Fogh, om at man skulle holde Studene bundne, har hidtil været frugtesløs, hvorfor Amtmanden bedes pålægge dem at overholde dette. 3 Januar 1763.

318
Fra Søren Såbye, Horsens. Indberetning om de Kreaturer, der siden den 3 Januar, er døde hos navngivne personer i Stensballe, Søvind, Blirup, Ørbech, Toftum og Brigsted, i alt 43 stk. 10 Januar 1763.

319
Fra Søren Såbye, Horsens. Indberetning om de Kreaturer, der siden 10 Januar, hos navngivne personer, er døde af Kvægsygdommen i Stensballe, Blirup, Søvind, Toftum, Brigsted og Ås, i alt 39 stk. 17 Januar 1763.

320
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Efterretning om Kvægsygdommen, hos hans Bønder i Lundum, der begyndte hos Søren Pedersen, hvor der fra 9 til 19 d m døde 13 Dyr og hos Jørgen Pedersen 2 Dyr den 19. 25 Januar 1763.

321
Fra Søren Såbye, Horsens
. Indberetning om Kreaturer, der hos navngivne personer, i Stensballe Haldrup, Tyrrestrup, Søvind, Ørbech, Toftum, Brigsted og Ås, fra 17 til 24 Januar, er døde af Kvægsygdommen i alt 47 stk. 24 Januar 1763.

322
Fra Søren Såbye, Horsens
. Indberetning om Kreaturer, der hos navngivne personer i Stensballe, Haldrup, Tyrrestrup [34], Søvind og Toftum fra den 24 Januar til 1 Februar, er døde af Kvægsygdommen, i alt 64 Høveder. 1 Februar 1763.

323
Fra P Benzon, Vær Præstegård. Før den sidste forordning ang Kvægsygdommen, ankom til Præstegården, og nu cirkulerer til alles efterretning, havde den grasserende sygdom, allerede i December Måned, været årsag til at 15 Kreaturer og en Spædkalv, af den lille Besætning han i forvejen har, var døde, hvilket herved anmeldes. Skriver videre, at efter hans Dyr således var døde, har han ladet Husene rense og Kalke på bedste måde, hvorefter han efter nogle ugers forløb, havde indkøbt et par Køer, dels til sin egen fornødenhed, og dels for at hjælpe nødlidende. 21 Januar 1763.

324
Fra N Moldrup, Skanderborg
 Ladegård. Indberetter, at siden sidste angivelse af 25 Januar, er der i Lundum hos Jørgen Pedersen død 18 Nød, hos Anders Knudsen 13 og hos Enken Kirsten Madsdatter 1 Dyr. 5 Februar 1763.

325
Fra A Flensborg, Horsens. Fortegnelse over hvor mange Fæ Høveder, der til dato i indeværende år, er døde af Kvægsygdommen i Vor Herred, hos navngivne personer i Østbirk, Præstegården, Monberg, Egebjerg By, Nebel, i alt, efter Sognefogedernes angivelser 104 stk. 10 Februar 1763.

326
Fra Søren Såbye, Horsens. Jvnf Amtmandens ordre, indberetning om Kreaturer, der er døde af Kvægsygdommen, fra den 1 til dato, hos navngivne personer i Haldrup, Tyrrestrup, Søvind, Ørbæk, Toftum, Brigsted, i alt 45 stk. 8 Februar 1763.

327
Fra P Mønster?, Bygholm. Indberetning om Kreaturer, der er døde af Kvægsygdom, hos Rasmus Knudsen, Nim, Hartkorn 5 tdr 5 skp 1 fc 6 Høveder. 20 Februar 1763.

328
Fra A Flensborg
, Horsens. Liste over hvor mange Kreaturer, der i Vor Herred, er døde af den grasserende Kvægsyge, fra 24 Marts til 14 April, hos navngivne personer i Lundum, Østbirk, Nebel, Ballebo Gangsted Sogn og  Gedved i Tolstrup Sogn, i alt 84 stk. 14 April 1763.

329
Fra A Flensborg, Horsens. Liste over hvor mange Kreaturer, der i Vor Herred, er døde af Kvægsygdom, i tiden 14 - 28 April, hos navngivne personer i Østbirk, Gedved og Rådved i Handsted Sogn, i alt 26 stk. 1763.

330
Fra Jens Jensen, Virring. Fortegnelse over de Kreaturer, der i Virring By, hos navngivne personer, er døde af Kvægsygdommen, i alt med Byens Tyr iberegnet 34 stk. 23 April 1763.

331
Fra N Moldrup, Skanderborg
 Ladegård. Angivelse over det i Virring bortdøde Kvæg fra 23 April til dato, hos Jørn Rasmussen 4 Køer, Rasmus Rasmussen 3 Køer, begge har nu intet tilbage, og hos Mikkel Nielsen 2 Køer 2 Ungnød og 1 Spædkalv. 30 April 1763.

332
Fra N Moldrup, Skanderborg
 Ladegård. Specification over de Kreaturer, der hos navngivne personer, i efterfølgende Byer, er døde af den grasserende Kvægsyge, fra 22 Oktober til dato. I Skovby 63 Køer 44 Stude 69 Ungnød. Galten 7 Køer 1 Stud 1 Ungnød og 8 Kalve. Høver 3 Køer 4 Ungnød. Framlev 2 Køer 1 Ungnød. Hørslev 2 Køer 2 Stude 2 Ungnød og 2 Kalve. Vengegård 2 Køer og 3 Kalve. Venge 8 Køer 1 Stud 6 Ungnød og 6 Kalve. Nørre Vissing 6 Køer 1 Stud 4 Ungnød. Siim 4 Køer 1 Stud [Byens Tyr] 6 Ungnød og 2 Kalve. Illerup 12 Køer 2 Stude 10 Ungnød og 1 Kalv. Kalbygård 6 Køer 10 Ungnød. Flendsted 1 Ungnød, Låsby 1 Ungnød. Dallerup 2 Køer 3 Stude 4 Ungnød. Sorring 6 Køer 3 Stude. Voerladegård  1 Ko 1 Velling 2 Køer 1 Stud 2 Ungnød. Vissing Kloster 2 Køer 1 Stud 2 Ungnød og Skanderborg Ladegård 14 Køer 7 Stude og 14 Ungnød. 29 Marts 1763.

333
Fra N Moldrup, Skanderborg
 Ladegård. Specifikation over de Kreaturer, der hos navngivne personer, er døde af Kvægsygdommen, i tiden fra sidste angivelse til 15 Oktober. Tåstrup 10 Køer 2 Stude 16 Ungnød 2 Kalve. Ougstrup 3 K 4 S. Klintrup 6 K 3 S. Vengegård 13 K 4 U 8 Kalve. Nørre Vissing 3 K 2 S 12 U. Siim 12 K 3 S 11 U 3 K. Storring 4 K 7 U. Vissing Kloster 7 K 1 U. hos Rasmus Iversen Pinds Mølle 3 K 3 U. Skanderborg Ladegård 13 K 6 S 14 U. 22 Oktober 1763.

334
Fra N Moldrup, Skanderborg
Ladegård. Fortegnelse over de Kreaturer, der hos navngivne personer, er døde af Kvægsygdommen fra 8 til 15 Oktober. Alling 4 Køer 6 Stude 3 Ungnød. Røgen 4 K 5 S 6 U. Klintrup 2 K 4 S 1 U. Ougstrup 1 K 2 S. Voerladegård 9 K 6 U og 5 Kalve. Vengegård 10 K 4 S 12 U 2 K. Nørre Vissing 12 K 4 S 1 U. Galten 15 K 2 S. Sjelle 1 K 1 S 2 U. Rode 1 K. Dallerup 4 K 5 S 5 U og 1 Kalv. Sorring 4 K 2 S 2 U. Siim 4 K 6 U 6 K. Gram 8 K 2 U. 15 Oktober 1763.

Bilag:
I Oktober er under Bøndernes angivelse på det døde Kvæg, anført Provst Glahn i Alling, at have mistet 8 Køer 2 Stude, Professor Bonden Søren Sørensen ibd 7 Køer 2 Stude og 2 Ungnød og Degnen Schmidt i Venge 2 Køer.

335
Fra N Moldrup, Skanderborg
 Ladegård. Siden sidste indberetning om Kvægsvagheden, er der indkommet følgende om døde Kreaturer fra Låsby og Kalbygård 10 Køer 8 Stude og 12 Ungnød. Vissing Kloster og Pinds Mølle 9 K 4 S 5 U og 2 Kalve.
17 Oktober 1763.

336
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Specification over de hos navngivne personer, døde Kreaturer af den grasserende Kvægsyge fra 1 Oktober til dato: Alling 47 Køer 14 Stude 16 Ungnød og 1 Kalv. Tåstrup 8 K 1 S 16 U og 2 Kalve. Dallerup 1 S 6 U. Sorring 4 K 3 U. Bidstrup 4 K 4 S 5 U. Siim 2 K. Vissing Kloster 4 K 1 S 2 U. Pinds Mølle 4 K. Voerladegård 13 K 7 U. Kloster Mølle 2 K. Nørre Vissing 1 K 2 S 2 U 1 Kalv. Fruering 1 K 1 U. Skanderborg Ladegård 1 Ko. 8 Oktober 1762.

337

Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Specification over de Kreaturer, der hos navngivne personer er døde af Kvægsygdommen i tiden 24 September til dato: Røgen 11 Køer 19 Stude 15 Ungnød. Tåstrup 11 K 10 s 6 U 2 Kalve. Rode 5 K 1 S 8 U 5 K. Jaungyde 14 K 2 S 14 U. Sorring 5 K 3 S. Dallerup 2 Køer. Galten 3 K 1 Stud. 1 Oktober 1763.

338
Fra A Glahn, Alling. Da han for ca 14 dage siden, angav at et af han Kreaturer var død, var han ikke sikker på om det var af den grasserende Kvægsygdom, eller af et stød som samme Dyr havde fået, men da der nu i forgårs og i går er død 2 Høveder, og der også er døde Dyr hos andre i Byen, vil han ikke undlade, at anmelde dette. 26 September 1763.

339
Fra Søren Såby, Horsens
. Indberetning om Kreaturer, der siden sidste anmeldelse og til dato, er døde af den grasserende Kvægsygdom, hos navngivne personer i Brigsted, Haldrup, Tyrrestrup, Ås og Søvind, i alt 29 stk. 17 Maj 1763.

340
Fra Søren Såbye, Horsens
. Indberetning om Dyr der siden sidste angivelse, er døde af Kvægsygdommen, hos navngivne personer, i Haldrup og Brigsted i alt 19 stk. 7 Juni 1763.

341
Fra A Flensborg
, Horsens. Specification over hvor mange Creaturer, der er døde i Vor Herred i tiden 26 Maj til 22 Juli: Hos Jørgen Lillerup, Rådved 15 Høveder og hos Jørgen Møller 8 i alt 23 stk. 22 Juli 1763.

342
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Fortegnelse over de Kreaturer, der er døde fra 6 Juni til dato, hos navngivne personer i Gram 9 Køer 9 Stude 20 Ungnød og 1 Kalv og i Vitved 5 K 13 S 21 Ungnød. 16 Juli 1763.

343
Fra Søren Såbye, Horsens
. Det bliver herved underdanigst anmeldt, at i disse dage har den grasserende Kvægsygdom igen indfundet sig på Tyrrestrup Hovedgård, hvor der til dato er død 16 Høveder. 9 August 1763.

344
Fra Søren Såby, Horsens
. Indberetter, at der nu igen er død Kreaturer af Kvægsygdommen, i Moldrup By 4 stk og på Tyrrestrup 4 do.
9 September 1763.

345
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Fortegnelse over de Kreaturer, der er døde af Kvægsygdommen, i tiden 17 til 24 September, hos navngivne personer: Fruering 5 Køer 3 Ungnød. Røgen 11 Køer 7 Stude 9 Ungnød. Tåstrup 12 K 12 S 12 U. Rode 6 K 2 S 9 U. Jaungyde 48 K 19 S 29 U. Alken 2 K 1 S [Byens Tyr] 2 U og 3 Kalve. Galten 11 Køer. 26 September 1763.

346
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Indberetning om de Dyr der fra 11 September til dato, er døde af Kvægsygdommen, hos navngivne personer i Gram 1 K 8 Ungnød og 1 Kalv. Alken 13 Køer 24 Ungnød. Hos Ernst Woetman Kloster Mølle 12 Høveder. 17 September 1763.

347
Fra N Moldrup, Skanderborg
 Ladegård. Indberetning om de Dyr der er døde af Kvægsygdommen, fra 1 September til dato, hos navngivne personer i Fruering 7 Køer 8 Ungnød. Borup 1 Ko 1 Stud 15 Ungnød og 6 Kalve. Blegind hos Jens Grenå 4 Køer. Alken 1 Ko 10 Ungnød.
12 September 1763.

348
Fra C L Bloch, Fruering Præstegård. Siden sidste anmeldelse om Kreaturer, der var døde af Kvægsygdommen, må herved meldes, at der af hans Besætning, i denne uge er død 1 lidet Ungnød og en Malke Ko. 17 September 1763.

349
Fra C L Bloch, Fruering Præstegård. Han vil ikke undlade at indberette, at den elendige Kvægsvaghed, der i nogen tid har været i Byen, i løbet af 6 - 7 dage har borttaget 5 af hans unge Kreaturer, foruden 3 andre som han har måttet slagte, før de fik sygdommen. 8 September 1763.

350
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Fortegnelse over de Kreaturer, der er døde af Kvægsygdommen fra 16 Juli til dato, hos navngivne personer i Gram 3 Køer. Vitved 7 Køer 1 Stud og 4 Ungnød. Borup 6 Køer 3 Ungnød. 6 August 1763.

351
Fra N Moldrup, Skanderborg
 Ladegård. Fortegnelse over de Kreaturer, der er døde af Kvægsygdommen, i August Måned, hos navngivne personer i Borup 1 Tyr og 15 Ungnød. Fruering 11 Køer 3 Stude og 25 Ungnød. 31 August 1763.

Omslag:

Viborg Domhus ang.

352

På bagsiden af omslag:

Fra Frederik Holmer og Knud Engelbretsen, Odder
. Indberetter, at der ikke ved Hads - Ning Herreders Ting, er forefalden Bøder, hvoraf skal svares afgift. 4 Juli 1763.

353

Fra H Arctander, Viborg. Da Cancelliråd Juul til Viskum, helt uventet har betalt de 6 rdr som Landstingets Domhus tilkom, af Commissionssagen mellem Niels Eriksen m fl Bymænd i Ås, contra Sen Hans Juul, jvnf Placat af 24 August 1742, vil han gerne annullere skrivelsen af 21 do, idet han ikke håber Amtmanden tager dette unådigt op. [Se næste]. 25 Juli 1763.

354

Fra H Arctander, Viborg. Henviser til nogle designationer fra Cancelliet, over udstedte commissarie for Nørre Jylland, hvorved han i følgende sager har været Commissair, såsom Ao 1749 den 20 Juni fra Niels Eriksen m fl Bymænd i Ås, contra Hans Juul. 1753 9 Marts Jørgen Hansen Seidelin, Provst og Sognepræst for Eltang og Vilstrup, contra afgangne Jørgen Møllers arvinger, men eftersom de 6 rdr, som af hver sag, skulle betales til Landstingets Domhus, ikke er betalt, bedes Amtmanden give ham nærmere efterretning om dette. 17 Marts 1763.

355
Fra S Groth, Borretsølund. Henviser til modtagne, ang en Attest til Amtmanden, han har allerede samme dag sendt denne til en god Ven i Viborg, som derefter skulle aflevere den til Landstingshører Arctander. 7 Marts 1763.

356
Fra J Arctander, Viborg. På de i Skanderborg - Åkjær Amter, resterende underdommeres indberetninger, om noget eller ingen Domme fra 1 Januar 1762, er faldet, hvoraf skulle svares til Landstingets Domhus, tager han sig den frihed, jvnf Placaten af 24 August 1742, at fremsende en specification, idet Amtmanden bedes sørge for, at disse manglende bliver indsendt. 14 Februar 1763.

2 bilag:
Fra J Arctander, angivelse af de der mangler at indsende opgørelse over sager, hvoraf skulle svares til Domhuset: Stensballe Birk. Tyrsting - Vrads Herred, Søren Hygum. Faurskov - Frijsenborg Birk, Jørgen Groth og Hads Herred, Frederik Holmer.

357
Fra J Arctander, Viborg
. Selv om Sr Hans Juul til Tyrrestrup, efter Amtmandens skrivelse af 7 April, har givet løfte om, ved sin Søn hr Cancelliråd Juul til Viskum, at lade betale de 6 rdr til Landstinget, i forbindelse med Commissions sagen mellem Niels Eriksen m fl Bymænd i Ås contra Hans Juul, er dette endnu ikke sket, uanset han 2 gange skriftlig, såvel som mundtlig, er erindret om samme. Derimod har Cancelliråden sendt vedlagte Brev, med adskillige ubillige udflugter. Amtmanden bedes sørge for beløbets betaling.
21 Juli 1763.

Bilag:
Dat 30 Juni 1763 fra Christensen Juul, Viskum, ang ovennævnte, hvoraf fremgår at Hans Christensen Juul, har bedt Sønnen varetage sagen, hvorefter denne har været i Arctanders Hus, men traf ham ikke hjemme etc.

Omslag:

Ekstra Skatten ang.

358
På bagsiden af omslag:

Fra F C Muncheberg og P Fogh, Skanderborg
. Indberetter at der ikke ved Skanderborg Byting, fra 1 Januar til dato, er faldet Bøder, hvoraf skal svares til Justits kassen. 5 Juli 1763.

359
Fra B Woldus, Skanderborg Amtstue. Opgørelse over extraskatterne, og af hvem disse svares i Skanderborg - Åkjær Amter, efter Hovedmandtallerne for 1763. Exp: Lundum Sogn 103 personer, deraf 5 fattige som intet kan betale. 10 Husbonder som betaler for sig selv og de fattige. 88 familier og tjenende samt andre som kun betaler for sig selv. De fattiges andele udredes således: Af Proprietair og Benefication svares for 2 fattige. På Bønder og andre beboere underholdt for 3 fattige etc. Af listen fremgår således ingen personnavne, men kun Sogne.

Notat om Madame Cortsens, Madame Foghs og Madame Munches Godser, der selv skal have afgivet forklaring. 22 August 1763.

360
Fra N Moldrup, Skanderborg
 Ladegård. Opgørelse over de contribuerendes antal, til den allernådigst befalede Extra Skat, efter Hovedmandtallene for 1763, for Skanderborg Distrikt. Derefter angivelse af Sognene, antal personer, fattige o s v. [Jvnf exp på forrige]. Ingen personnavne. 16 August 1763.

361
Fra Christen Såbye, Stensballegård. [8 sider]. Extract med angivelse af antal personer m v, i forbindelse med ekstraskatten, på Stensballegård, med Præst og Degn på Endelave, og Degnen i Stensballe. Angivet på samme måde som forrige, med stednavne, men ikke personnavne. 13 August 1763.

362
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Extract over ekstraskatten, for så vidt angår de contribuerendes tal, efter Hovedmandtallet 1763 på Tyrrestrup Gods. [Se 359]. 11 August 1763.

363
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Extract over extraskatten, så vidt angår de contribuerendes antal, efter hovedmandtallene for Januar 1763 for Serritslev Gods, der under Åkjær Amt udgør 212 og i Skanderborg Amt 436 i alt 648 personer, hvad enhver ikke selv månedlig har indbetalt, 8 sk pr Person, udlægger og betaler Herskabet Etatsråd Lichtenberg, eller efter hans ordre, Rosborg, og ingen af hans Bønder, har svaret eller er blevet pålagt anderledes, hvorefter skyldnerne, nogen tid efter, på en lempelig måde betaler dette. Af rigtige fattige er der 10 personer, som Lichtenberg betaler både Husleje og ekstraskat for. Skriver videre, hvis denne ekstraskat skal vedblive, vil det være hårdt for Bonden, eftersom den grasserende Kvægsyge nu atter trykker ham hårdt, hvorfor der bør ydes moderation, hvis Gårdene og stederne ikke bliver forladt af Beboerne og derefter lægges øde, til Landets og Husbondens større ruin og skade. 12 August 1763.

2 exemplarer af samme angivelse.

364
Fra P Hygum, Handstedgård. Extract af den allernådigst påbudne ekstraskat, for så vidt angår de contribuerendes tal, på Handstedgård, efter Januar mandtal. Derefter angivelse af antal personer som skal svare denne, herunder stednavne. [Se 359]. 10 August 1763.

1 bilag med samme angivelse.

365
Fra Deichmann, Urup.
Extract med angivelse af antal personer m v, der skal svare den påbudte ekstraskat, jvnf Mandtallet for Januar 1763, stednavne men ikke personnavne. 12 August 1763.

366
Fra Hans Wortens?, Mattrup. Extract med angivelse af steder, og antal personer, der efter Hovedmandtallet 1763, skal svare ekstraskat, i alt 574 personer, deraf 70 fattige. Notat: For hvilke Husbonden Justitsråd Thygesen betaler, uden at pålægge det enten på Bønder, eller andre, da den største del af de øvrige, med stor besværing kan udrede betalingen for sig selv. [Godsejerne skulle svare Skatterne af det underliggende Hartkorn, hvorefter de selv måtte sørge for Bøndernes afvikling, bemærk også den på samme tid, værende Kvægsygdom, hvorunder flere mistede alle deres Dyr]. 18 August 1763.

367
Fra Margrethe Cath Leth, Sal Munches, Horsens.
Extract over ekstraskatten, for så vidt angå de contribuerende antal, efter Hovedmandtallet 1763, under hendes Gods. Tolstrup Sogn 12 - Møllen 7 - Tammestrup 18 - Eldrup 26 og Gedved 7. Ingen personnavne. 8 August 1763.

Notat: J
Jens Møller i Tolstrup Mølle, har et Hus i Tammestrup, hvori er 4 personer, som alle svarer for sig selv.

368
Fra Regitze Sophie Leth, Sal Magister Lauritz Foghs, Horsens.
Extract over ekstraskatten, for så vidt angår de contribuerendes antal, efter Hovedmandtallet 1763, med angivelse af steder: Ørridslev 4 - Ørskov 9 - Egebjerg 28 og Vestbirk 4 samt Lundum Mark 22. Ingen personnavne. 10 August 1763.

Omslag:

Skov og Jagtvæsen.

369
På bagsiden af omslag:

Fra Th Boserup, Ebeltoft. Indberetter, at der ikke ved Bytinget er forefaldet sager, hvoraf skal svares til Justits kassen.
5 Januar 1764.

370
Fra N Schønau, Århus. I Hofjægermester Røders fraværelse, ved de kommende Klap Jagter efter Ulve og Ræve i Silkeborg Amt, må han, jvnf Overjægermester von Grams, tillagte ordre, tillade sig den frihed, at fremsende vedlagte specifikation over de steder, hvor man, i Skanderborg Amter, agter at afholde samme, hvorefter Amtmanden bedes sørge for de nødvendige Folk og Befordring.
21 Januar 1763.

Bilag:
21 Januar 1763 fra N Schønau, Århus. Specification over, hvor og hvornår, den berammede Klap Jagt efter Ulve og Ræve finder sted i Skanderborg Amt. Exp: Mandag 31 Januar i Skovridder Johan Schultzes Beridt, jages i Sønder Vissing Skov, Tønning Skov og Træden Krat, hvortil behøves Klappere fra 3 Sogne, som møder ved Dagens anbrækning, samt 6 Vogne på samme tid på Urup o s v. Fremgår således at der overnattes på Urup, og derefter fortsættes 1 til 9 Februar.

371
Fra C F Røders, Århus. Fremsender hermed en specifikation over de berammede Klap Jagter på Ulve og Ræve, i Skovridderne Frantz Soetmann og Peter Mønsteds Beridter, begyndende den 21 Februar, hvortil Amtmanden bedes sørge for de behøvende Folk og Vogne. 12 Februar 1763.

Bilag:
Fortegnelse over hvor og hvornår den bestemte Klap Jagt på Ulve og Ræve skal finde sted, med angivelse af mødetider etc. Exp: Mandag 21 Februar jages i Dallerup Sogns Skove og Kratter, dertil behøves Klappere fra Dallerup Sogn, som møder ved Dagens anbrækning i Toustrup By, samt 6 Vogne der mødes samme tid og sted. Overnatter i Toustrup, hvorefter der den 22 jages i Røgen Sogns Skove og Kratter, hvortil behøves Klappere fra Røgen og Låsby Sogne, der møder i Røgen, samt 6 Vogne som møder i Toustrup o s v.

372
Fra C F Røders, Århus
. Har herved den ære, at sende det forlangte og lovede svar, for samtlige Deputerede ved Sessionen til Overjægermesteren, således forfattet, at de indsendte Sessions forretninger er bestyrket, og såfremt Amtmanden behageligt ville approbere samme, bedes dette dateret, og sammen med de øvrige, underskrevet til videre afsendelse. 29 Marts 1763.

373
Fra N Schønau, Århus
. Vildtleverancen til den Kongelige Husholdning, er bestemt til at tage sin begyndelse fra 30 November og derefter hver 14dende dag, med i alt 8 leverancer. I Røders fraværelse, fremsendes vedlagt specifikation over, hvad der af den enkelte Skovridder skal afleveres i Tåning, til videre afsendelse over Horsens til København. Amtmanden bedes derefter sørge for fremskaffelsen, af de nødvendige Vogne og Folk til Klap Jagten efter Vildsvin. 19 November 1763.

Bilag:
Fra Schønau, Århus
 dat 19 November 1763, specifikation over det ønskede Vildt, der i alt udgør 36 Hjorte 30 Smal Dyr 14 Råbukke 19 Vildsvin 172 Harer og 30 Agerhøns.

374
Fra C F Røders, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, med vedlagte henvendelse fra Rytterbonden Rasmus Rasmussen i Venge, tilligemed med consept til Sessionens Deputerede, som han har ladet renskrive, fremsendes til underskrivelse og tilføjning af dato.
8 December 1763.

375
Fra C O Gram, København. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf fremgår hvad Amtmanden har fremført i forbindelse med Skov og Jagt Sessionens ansættelse, hvilket skal blive observeret når tiden er inde. Ikke hvad sagen drejer sig om. 19 Marts 1763.

376
Fra C O Gram, København. Jvnf forordningen af 26 Januar 1733, skal Skov og Jagt Sessionen i indeværende år, afholdes i Skanderborg den 13 - 14 Juni, hvorefter der ikke tvivles på, at Amtmanden vil lade dette bekendtgøre for Amts Betjentene, således alt kan være klar, ligesom Amtmanden bedes indfinde sig ved samme. 16 April 1763.

377
Fra C O Gram, København. Henviser til modtagne skrivelse fra Amtmanden og øvrige Deputerede, hvortil han ikke vil undlade at tilbagemelde, at dets første punkt, er ham meget kært, at de gode Herrer, på den foreslåede måde, vil drage omsorg for Stengærders opsættelse, ved at pålægge de forsømmelige en Mulct og deraf belønne de flittige, men ligesom dette ikke kan, eller må drage andet efter sig, så kan det være tids nok, at rekvirere og gøre forestilling om Dusøren, når tiden kommer etc. Under 2det punkt, ang rodhugne Træer som forslaget lyder på pålæggelse af højere Mulct, og under 3die, at ansætte Mulcten efter Træets dobbelte værdi, hvilket kan være rigtigt nok, når det tages i den rette mening, nemlig, at når et Læs Grenbrænde kun kan koste 2 - 3 mk, så må et Læs af rodhuggen Træ være af en endnu højere værdi, i den henseende er der ved Sjællandske og andre Sessioner bestemt, at dette bødes med 3 - 4 til 6 mk, men ellers for hvert Læs, hvad det er taxeret for. 23 April 1763.

378
Fra C O Gram, Jægersborg
. En Bonde under Rytterdistriktet, Rasmus Rasmussen, Venge, har ansøgt om fritagelse for at betale de 16 rdr, eller 11 Måneders Fæstningsarbejde, som han i sidste Skov og Jagt Session, blev tildømt for sin begåede ulovlige Skovhugst. Amtmanden bedes tjenstligt, indsende sin betænkning om samme. 22 November 1763.

Omslag:

Vej og Brovæsen.

379
På bagsiden af omslag:

Fra Jacob Andersen, Voerladegård og Peder Smed, Møldrup De har synet Vorvadsbro og befundet denne i forsvarlig stand, herunder også Ispælene. [Sign: Peder P I S Jensen]. 11 Juni 1763.

380
Fra Andres Nielsen og Rasmus Iversen, Tonning [Tåning]. De har synet de to Broer ved Fuldbro Mølle, som Peder Møller og Niels Nielsens Enke i Tonning [Tåning] har, og befundet dem således, at alle og enhver kan passere uhindret. 18 December 1763.

Omslag:

Angående Fællesskabets ophævelse.

381
Fra Moltke m fl, Christiansborg
Slot. [4 sider]. Af de udgivne forordninger om Fællesskabets ophævelse, er det bekendt, at hans Majestæt, med og hvad Beneficeret og publique Stiftelses Strøgods angår, allernådigst tillader, og gerne ser, at de få, eller eneste Bøndergårde og Jorder, som deraf ligger fælles med Proprietair Gods, bliver tillagt den største Lodsejer, mod fuldkommen vederlag og sikkerhed i andet Jordegods. Nævner derefter nogle vanskeligheder, idet nogle Godsejere har indsendt ansøgning i så henseende, men da nogle af dem ikke har noget Gods at mageskifte med, som de, uden vedvarende fællesskab, er tjent med at miste, og de andre af dem, at modtage, hvilke vanskeligheder vel fortjenes at hjælpes af vejen, idet den påtænkte ophævelse af fællesskabet, kan være Landet til fordel. 26 Maj 1763.

Omslag:

Ang en undvegen Karl Jens Rasmussen.

382
På bagsiden af Omslag:

Fra Rasmus Jensen, Fløjstrup [Dommer]. Siden sidst indgivne Attest af 8 April, er der under Friherskabet Vilhelmsborg Birketing, ikke forekommet noget, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 4 Juli 1763.

383
Fra A E Holstein, Frederiksort
 [hvor man havde en Fæstning - på Tysk]. Omtaler en Grenadier Jens Rasmussen, der var dømt til livsvarigt Slaveri, men den 12 Januar? var undveget. [Se næste). 22 November 1763.

384
Fra H W Castonier, Fredericia. [På Tysk - se forrige]. Omtaler en undveget Karl Jens Rasmussen. 9 December 1763.

385
Fra A E Holstein, Frederiksort. [På Tysk]. Omtaler den Kongelige General Krigs Direction, og den i forrige, nævnte undvegne Jens Rasmussen. 9 December 1763.

Bilag:
[På Tysk]. Dat 3 December 1763 fra Capitain Frahm, København, om samme Jens Rasmussen.

Omslag:

Delinqventregninger.

386

Fra Frederich Carl Muncheberg, Skanderborg, Skanderborg. Gør vitterligt, at 18 April 1763 blev, efter Cammer Råd Moldrups, begæring, nedsat en Gæsteret i Tingstuen, over, den i Arresten indsatte Rytterbonde Rasmus Knudsen fra Addit, angående hans ulovlige forhold med Drukkenskab. Dommen lyder således: Som det af fremlagte Attester, samt Vidners angivelse, fremgår, har Rasmus Knudsen, uagtet advarsler og revselse, fremturet i Drukkenskab og slet omgang med sin Hustru, hvorfor han, efter Reglementet for Viborg Tugthus, bør arbejde der et halvt. 18 April 1763.

Bilag:
Dat 26 April 1763 fra G Fischbech, Viborg Tugthus. Kvittering for modtagelse af Bonden Rasmus Knudsen fra Addit, til et halvt års arbejde.

387
Fra Peder Møller, Jelling. [Se tidligere]. Med henvisning til Højeste Rets resolution af 5 Oktober 1763?, har han den 5 December 1763, taget sig den frihed, at henvende sig til Amtmanden, ang den Tværsæk med deslige varer, som blev frataget ham, i forbindelse med overfaldet i Skvæt Mølle. Nævner også en resolution fra Kolding Amts Øvrighed af 5 Marts, hvorefter han kunne afhente varerne, som han derfor i dag ønsker udleveret. 26 Marts 1764.

Påtegnet af Woyda 27 Marts 1764, ang den forseglede Tværsæk m v, som Muncheberg sammen med 2 Mænd, bedes udlevere - se næste.

388
Fra P Møller, Skanderborg
. [Se forrige]. Kvitterer for modtagelsen af en Tværsæk, indeholdende bl a nogle Farver, 2 Flasker og Pensler, en såkaldt Maler rive Sten etc, der blev ham fratagen ved hans indsættelse i Arresten, i forbindelse med overfaldet ved Skvæt Mølle den 5 August 1763. Ligeledes for modtagelsen af et Sølv Lommeur, desuden i Penge 5 mk 4 sk samt 2 Dokumenter, alt udleveret i Byskriver Foghs Hus, af Niels Pedersen og Jørgen Jensen.  28 Marts 1764.

Omslag:

Cancelli Brev og Højeste Rets Dom, ang en delinqventsag mod Peder Møller.

389
På bagsiden af omslag:

Fra Friderich Holmer, Odder. Jvnf forordningen, indberettes, at der ikke er forefaldet noget ved Hads - Ning Herred, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 4 Januar 1764.

390
Fra O Thott, Cancelliet. Henviser til et indsendt Tingsvidne, hvoraf fremgik en Dom, afsagt af Doctor Muncheberg, i en sag mod Maleren Peder Møller af Jelling, som skal have overfaldet Niels Nielsen Møller i Skvæt Mølle, samt brugt undsigelses ord, hvorefter Maleren, for husfreds brydelse, skulle bøde 3 gange 40 lod Sølv med videre. Spørger om Amtmanden har noget kendskab til, hvorfor denne Act og Dom er indsendt til Cancelliet. 19 Marts 1763.

391
Fra O Thott, Cancelliet. Henviser til det af Amtmanden indsendte, til Kongelig resolution, ang den ved Skanderborg Birketing, afsagte Dom over Peder Møller fra Jelling, formedelst hans voldsomme ord mod Niels Nielsen Møller, Skvæt Mølle. Da samme ikke er påtegnet om forkyndelse for vedkommende, jvnf forordningen af 7 Juni, bedes Amtmanden sørge for dette. 3 Maj 1763.

392
Fra O Thott, Cancelliet. Henviser til tidligere, ang ønsket om at få den, ved Skanderborg Birketing, afsagte Dom i sagen mellem Maleren Peder Møller fra Jelling og Møller Peder Møller i Skvæt Mølle, forkyndt. På Amtmandens forespørgelse om, hvorledes dette skal ske, siden bemeldte Møller er undveget af Arresten. Må herpå i tjenstlig gensvar, tilmeldes Kammer Herren, at hermed vil forholdes efter Lov og forordninger. De indsendte Tingsvidner bliver, for ikke at besvære Posten, i Cancelliet, indtil Dommen, med sin forkyndelses påtegning kommer tilbage. 28 Maj 1763.

393
Fra J Balling, København. Fremsender hermed en genpart af den Dom, der den 5 hujus, blev afsagt i Højeste Ret, i sagen med Peder Møller i Jelling, ang en overlast, som denne skulle have tilføjet Mølleren i Skvæt Mølle, jvnf en Dom, afsagt ved Skanderborg Birketing. Da Højeste Ret nu har frikendt ham, bedes dette bekendtgjort for Peder Møllers Bopæl og andre vedkommende. Såfremt han igen er arresteret, må han løslades. 15 Oktober 1763.

394

Fra Klevenfeldt?, Justitskontoret på Christiansborg Slot. Højeste Rets afgørelse, efter Kongelig befaling, i sagen mellem Procurator Mathias Kølholt Hansen, på den ene, og Peder Møller, på den anden side, afsagt den 5 Oktober 1763, hvorefter Peder Møller bør for videre Tiltale, i denne Sag, fri at være. 7 Oktober 1763.

Afgivelser:

395

Et Cancelli Brev og Højeste Rets Dom, ang en Delinqventsag mod Peder Møller.

En pakke Delinqventvæsen

En do ang undvegen Slave Jens Rasmussen

En do ang Vei og Brovæsen

Et Brev ang Søeindrulleringen

En pakke ang Sessions og Lægdsvæsen

En do ang Fællesskabets Ophævelse

En do ang Skov og Jagtvæsen

En do an Extraskatten

En do ang Skolevæsen

En do ang Viborg Domhuuspenge

En do Indberetninger om Suppliqver

En do ang Kvægsygen

En do ang Stutterier og Staldstude

En do med forskellige Breve og Documenter.

Omslag:

Regimentsskriver Moldrups Breve.

396

På bagsiden af omslag:

Fra Grenå Byting. Attesterer, at der ikke i indeværende år, er faldet sager, hvoraf skal svares til Justits kassen eller Christianshavns Kirke.
14 Juli 1763.

397
Fra N Moldrup, Skanderborg. Efter sit Embeds pligt, finder han sig beføjet til, at oplyse Amtmanden om Marchs ruten for den Eskadron af Cammerherre Schulenbergs Regiment, som skal Marchere fra Randers til Skanderborg, og på midtvejen, er anvist Natkvarter i Lading. Men skønt det altid har været brugeligt, at befordringen skulle ske fra det ene overnatningssted til det andet, findes samme påtegnet ved Skanderborg Amtstue, at der skulle ske afløsning i Tåstrup. Da det aldrig før har været skik og brug, kan Moldrup ikke, uden Amtmandens befaling, godtage dette, hvorfor dennes resolution udbedes, selv om han ikke venter, det vil kunne godkendes, da han anser det som et nyt påfund. 11 Oktober 1763.

398
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til Provst Lindemands skrivelse, hvoraf fremgår, at Kirkegården [Jorden?]i Framlev beboes [bruges?] af Peder Leth, Hartkorn 5 tdr 1 skp 1 alb, der ligeledes har Højby Mark og andre steder med 2 tdr 4 skp 1 fc 2 alb, og Niels Sørensen, ligeså 5-5-1 fc, desuden som den første, i brug 2 tdr 4 skp 1 fc 2 alb. Af Gårdens samlede Hartkorn 10-6-1-1 alb, men ikke videre, bliver alle 3 Tiendeafgifter betalt til Kassen, alt efter Krigs Jordebogen. Før Kirken og Gården kom under Distriktet var de under Frijsenborg, hvorfra Tienden, i mere end i Mands minde, blev svaret på samme måde. Af de øvrige 5 tdr 3 fc 1 alb, skal Beboerne svare Præstens Tiende, og Moldrup mener ikke de kan få mere frihed, end de øvrige i Byen. 29 Oktober 1763.

399
Fra N Moldrup, Skanderborg
 Ladegård. Henviser til Amtmandens bestemmelse, om at det beordrede Hø, til Cavalleri Regimenterne, på Marchen fra Holsten til Kvartererne, før Hestene kunne slåes på Græs, udover det der var i behold, skulle indkøbes af Regimentsskriverne i Kolding, Randers og ham selv, hvortil han angiver, at hans beholdning allerede er udleveret til de 2 Norske Kompagniers, Dragon Hestes forplejning, i Skanderborg Barakkerne, hvortil samme er medgået, fra deres ankomst 29 September til 6 April. Han skal derefter nok forsøge, at få fat i noget, men som det er Amtmanden bekendt, vil dette være forgæves, eftersom han af Proprietairene får det svar, at de skulle forsyne deres Bønder, og derfor ikke har noget, hvorfor han mener det er bedre hvis Amtsforvalterne skal sørge for samme. Nævner desuden, at der hos Bønderne er en jammerlig tilstand med Fourage, som derfor, over store afstande, har forsøgt at få fat i noget, til at holde deres Kreaturer i live med. 28 April 1763.

Omslag:

Amtmændenes Breve.

400
Fra Gieding, Århus Henviser til Stifts Kontorets ordre, jvnf Kongelig Rescript af 31 December 1756 om, hvorvidt nogle har indsendt ansøgninger til Kongen eller Collegierne, hvorpå der ikke er faldet nogen afgørelse. Att at der ikke findes sådanne under Marselisborg, Vester Lisbjerg og Harlev Herreder. 2 Januar 1764.

401
Fra Frederik Holmer, Odder. Indberetter at han ikke har kendskab til, at nogle i Herredet, har indsendt ansøgninger, hvorpå ikke er faldet afgørelse. Sign: Friderich Holmer og Knud Engelbretzen. 4 Januar 1764.

402
Fra Friderich Holmer, Odder. Indberetter, at der ikke i Hads - Ning Herreder, er indgivet nogen Memorial, enten til Kongen eller Collegierne.
4 Juli 1763.

403
Fra L V von Bülow, Koldinghus
. [Amtmanden - til Stiftamtmanden]. Henvender sig, ang en person Daniel Pedersen fra Forlev?, der er arresteret for Tyveri, og bl a har tilstået, at han siden sidste Michaelis, syd for Randers har taget en Sortbrun Plag værende i 5te år, på hvis venstre Ben var klippet bogstaverne H A L, og selv om Hr Linde på Engelsholm, har bekræftet, at ville melde dette i Randers, vil han dog ikke undlade, at indberette sagen. 24 Oktober 1763.

404
Fra R Müller, Bistrup. [Se tidligere]. Da Natmanden Daniel Pedersen af Svejstrup under Bistrup [Bidstrup], natten mellem den 12 og 13 hujus, er undveget, og det den 15 do, tagne syn og forhør over et dødt Menneske, som blev fundet på Svejstrup Mark, Søren Pedersen fra Serritslev, er bragt i erfaring, at Daniel Pedersen skal være hans banemand, udbedes på Herskabet vegne, at denne bliver efterlyst. Angives som ca 40 år, seer skarp, blegagtig, lidt Børnekopper i Ansigtet, blå Øjne, mørkblakket Øjenbryn, kort mørkblakket Hår, lav og undersætsig af Statur, var veltalende. Derefter angivelse af påklædning. 22 August 1763.

405
Fra K R F Gersdorf, Hjortshøjlund
. Henviser til et svar, i forbindelse med en skrivelse til ejeren af Hessel, Major Heye, ang en hos ham funden brun Hoppe, som skal være frastjålet Jens Andersen Møller i Svinsager. [Se næste]. 15 December 1763.

406
Fra C B v Heye, Hessel - [til Gersdorf, se forrige]. Henviser til modtagne af 28 November, og svarer, at han har henvendt sig til Amtmand Woyda, under hvis Amt Tyveriet er begået. Fremgår videre, at Tyven den 26 November, på grund af Vagtens efterladenhed, er undveget fra Fængslet. Har samtidig meddelt, at Hyrden Lorentz Pedersen, har tilstået at være den, der har stjålet en Brun Hoppe hos Jens Andersen i Svinsager, Fruering Sogn. Derefter beskrivelse af hans person, som ringe af størrelse, brede Skuldre, halter på det højre Ben etc. Nævner også Moldrup, der i en skrivelse til Gersdorf, søger vidtløftigheder, uden at bifalde og accordere den nærmeste og mest solide vej.
4 December 1763.

407
Fra C B Heye, Hessel. Drejer sig om Bonden Jens Andersen Møller i Fruering, der den 12 eller 13 Oktober, har mistet en Brun Hoppe på 4 år, og efter lang søgen fundet den på denne Egn, hvorefter en Hyrde fra Homå, under Hessel, er befunden at have stjålet Hoppen i Svinsager, hvorfor han straks blev arresteret. Men før brevet om at Jens Andersen Møller, var den rette ejer, og Hyrden Lorentz Pedersen fra Homå, kunne udleveres til videre forfølgning hos Kammerråd Moldrup, undveg han den 26 hujus, på grund af Vagtens efterladenskab. Derefter beskrivelse af den forsvundne. 27 November 1763.

408
Fra Klingenberg, Haderslev. [På Tysk]. Omtaler en Kvinde Botilla Marie Sørensdatter. Formentlig fra Ahl i Ribe Stift ca 28 år gammel. 
13 Februar 1763.

409
Fra L W Bülow, Koldinghus. Henviser til Cammer Coll skrivelse af 23 pasfoto, ang det i beredskab værende Hø, til anvendelse for de tilbage kommende Cavalleri Regimenter. Han har i den anledning, forespurgt Regimentsskriver Seest om, hvor meget der findes i Distriktets Magasiner, der har svaret, at han ikke kunne opgive dette på nuværende tidspunkt, men mente, at dersom de i Jylland værende 3 Regimenter, får de samme Kvarterer som de havde i 1754, ville det kunne klares med Hø fra Koldinghus og Stjernholms Amter, men fra Skanderborg, ville det blive for lang en transport. Derefter nærmere beregning om antal læs etc. 2 Maj 1763.

410
Fra Dehr?, Åbenrå. [På Tysk]. Uklart indhold. 27 April 1763.

411
Fra D Trappaud, Søbygård. Drejer sig om 2 personer, der natten mellem den 15 og 16 hujus, er 2 undveget fra Kolonien Frederikshede, navnlig Theobald Ølenschlager [Øhlenschlæger], der angives som mager, bleg og Koparret, med sort lidet krøllet Hår etc, og Vendet Schvane, hvid og rød, samt fyldig af Ansigt etc, der formedelst begået Mord på en anden Kolonist, navnlig Diffenfeller, var arresteret til videre forfølgning. Fremgår videre, at de dagen før havde været i forhør ved Lysgård Herredsting i Hinge. De pågældende bedes efterlyst, og om muligt pågrebet. 20 August 1763.

412
Fra L V Bülow, Koldinghus. Drejer sig om en Person, der er pågrebet og indsat i Arresten, på grund af en utilladelig Kvæghandel, hvorunder han efter andres, og egen bekendelse, skal have solgt 16 Stude i Rytterdistriktet, hvoraf nogle straks efter, dels døde og dels blev angrebet af den grasserende Kvægsygdom. Endvidere skal han i en anden By have solgt 6 Høveder, og desuden 4 til nogle Fynboer, for hvem han siges, at skulle have i commission, at købe dette Kvæg. Angiver sig som heddende Jens Jørgensen, værende fra Frijsenborg Gods, hvor han skal have opholdssted hos Jens Mikkelsen i Tinning, Foldby Sogn, ligesom alle Kreaturerne skal være fra Frijsenborg Gods, og ellers havde været i følge med Jørgen Pallesen fra Foldby, der skal have ladet 2 Stude dø i Blåkær Skov o s v. 3 Oktober 1763.

413
Fra I Riis, Kolding [på Bülows vegne]. Sognefogeden Søren Bertelsen i Eltang, har indleveret en attest fra Mons Baggesen af Frijsendal, på 14 Stude, og samme Sognefoged forklarer, at han sammen med Hans Hansen og Peder Mikkelsen i Eltang, har efterset Studene, og deraf konstateret, at 6 af dem allerede var syge, ligesom ingen af dem stemmer med den medfølgende Attest. Sælgeren Jens Jørgensen af Tinning i Foldby Sogn, blev derefter taget i forvaring. Fremgår videre, at denne har solgt 12 Stude til Hans Hansen i Eltang, og de andre 2 i Gudsø Mølle. Peder Madsen i Sønder Vilstrup, beretter ligeledes, at han af samme og dennes Kammerat har købt 3 Stude, hvoraf de 2 er syge.
26 September 1763.

Kopi Dat 15 September 1763, af N H Bagges Attest, med beskrivelse af Dyrene, der alle er købte af Skovridderen ved Frijsenborg Henrich Blichfeldt, og er friske uden smitte.

Desuden over 4 sider: Dat 30 September og 1 Oktober fra H A Sonnin, Koldinghus, forhør m v, med angivelse af forskellige salgssteder og navne etc.

414
Fra L W Bülow, Koldinghus
. Henviser, og takker for, Amtmandens foranstaltning, i henseende til Jens Jørgensen fra Grevskabet Frijsenborg. Skulle der findes noget på hans bopæl hos Jens Mikkelsen i Tinning, må dette registreres, indtil sagen er behandlet, hvilket Amtmanden bedes sørge for. 20 Oktober 1763.

415
Fra L W Bülow, Koldinghus. [Se tidligere]. Henvender sig angående en arresteret person, som kalder sig Daniel Pedersen, og foregiver at være født i Forlev By, Skanderup Sogn, og sidste Vinter har opholdt sig hos Just Rasmussen i Vrold, hvor også hans Kiste og ejendele er. Amtmanden bedes undersøge om dette angivende er rigtigt, og derefter lægge beslag på samme.  24 November 1763.

Bilag:
Dat 30 November 1763 fra F C Muncheberg. Efter Moldrups ønske, indfandt han sig sammen med dennes Skriver Otte Sommer, i Just Rasmussens Gård i Vrold, for at registrere og gøre arrest i den for Heste Tyveri, på Koldinghus, arresterede Daniel Pedersen, herunder en Rødmalet halv Kiste, med Lås og Håndgreb, med navnet L D S 1735 som blev vurderet til 1 rdr. Derefter angivelse af Tøj m v, alt forevist af Konen, idet Manden ikke var hjemme.

416
Fra D Trappaud, Søbygård. Til at transportere en del Bygningsmaterialer fra Horsens, til Kolonien på Løgager Hede, hvilken kørsel, efter Hartkornet, er henlagt på Amtet, således at Ryttergodset i Vor og Tyrsting Herreder, kan tilkomme at svare 40 Vogne, og samme i bemte Herreder 30 Vogne. De 70 Vogne møder Onsdag Morgen den 14 hujus, hos Købmand Knud Monberg i Horsens. Regimentsskriveren pålægges, at sørge for, vedkommende som skal afgive Vognene, lader en tilforladelig Person medfølge, som kan have opsyn med dem undervejs. 
1 December 1763.

Omslag:

Westind Guin gen Rente og Toldkammer.

417
Fra A Bernstorf, m fl, Vest Indiske
 og Guineiske Rentekammer etc. Fra Tobaks Handlingens Administrator og Hof Agent Borre, har de fået meddelelse om, at en af Tobaks Oplagscommissairen i Horsens, Rådmand Flensborgs Betjente, Jens Stenballe, ved eftersyn i Stensballe, havde antruffet 2 personer, som løb omkring og solgte ustemplet Tobak, nemlig Michel Skrædder af Ring Sogn, som blev frataget 9 pund og Anders Frandsen af Dauding i Grædstrup Sogn, hvorfra blev confiskeret 2 anskårne ruller Hollandsk og Engelsk Tobak. Amtmanden bedes sørge for, de pågældende, jvnf forordningen af 31 December 1760, bliver pålagt en Mulct, der indbetales til Tolder Henneberg i Horsens.
10 December 1763.

Omslag:

Gen Land og com Coll Breve.

418
På bagsiden af omslag:

Fra O Bierre m fl, Mariager. Indberetter, at der i det sidste fjerdingår, ikke er idømt Bøder eller andet, hvoraf falder noget til Christianshavns Kirke. 2 Januar 1764.

419
Fra Bernstorff
 m fl, Gen Land Oec Coll, København. Efter deres forestilling, har det behaget Kongen, den 25 Januar, at resolvere således under 2 punkter:
At dersom nogen, imod de ved forordningen af 3 September 1762 etc, måtte understå sig fra sit Gods, hjem eller andetsteds, at bortføre eller lade bortføre, noget slags Hornkvæg til forhandling, uden at medbringe en sundheds Attest, med angivelse af navn, stand og Bopæl, skal Kvæget være forbrudt, og desuden svares 10 rdr i Bøde for hvert Kreatur. 2det punkt omhandler bl a, at der også pålægges straf til køberne etc. 29 Januar 1763.

Omslag:

Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen.

420
På bagsiden af omslag:

Fra R Schytte m fl, Århus Rådstue. Attesterer, at der i 1763 ingen Bøder er faldet, hvoraf skal til Christianshavns Kirke. 2 Januar 1764.

421
Fra O B Schouboe og P Hygom, Århus. Efter de fra Landet og Købstæderne indkomne beretninger for 1762, er Capitels Taxten, alt pr tdr:
Rug 3 rdr - Byg 2 rdr - Havre 1 rdr 3 mk - Boghvedegryn 4 rdr og Smør 20 rdr.
4 Februar 1763.

422
Fra O B Schouboe, Århus. Henviser til skrivelse fra Oversekretær Thott, hvoraf fremsendes genpart, udbedende sig Amtmandens betænkning, om Dragon Regiments oprettelse m v. [Se næste]. 4 Marts 1762? [1763].

423
Fra O Thott, Cancelliet
 - til Stiftamtmanden. Henviser til skrivelse fra Krigscancelliet om, hvorledes Kongen, i henseende til den forsorg, han bestandig har for sine kære og tro undersåtters sikkerhed og velgående, har besluttet, med tiden, at oprette et National Dragon Regiment i Danmark, bestående af 749 Mand, så også 300 Mand National auxiliaire Artillerister, og det derfor, såvel som for at få de permiteredes antal, som efter Kongelig ordre af 15 pasfoto skal være i Lægderne af det Gevorbne Cavalleri og Infanteri pr Compagni 15 Mand, af de 2 Garder Regimenter pr Compagni 10 Mand, af Livregimentet Dragoner pr Compagni 25 Mand og af Husar Regimentet pr Escadron 60 Mand, en del udlagt i Lægderne etc. Stiftamtmanden bedes correspondere nærmere med Amtmanden om samme. 19 Februar 1763.

424
Fra P Rosenørn, Århus. På Notifications listen for Juli måned, over de fra Århus Stift, og i Conseilet i indkomne ansøgninger, hvorpå ingen resolution er givet, er:
6 A 82 Anders Nielsen af Låsby, om at indtræde i ægteskab med Sidsel Simonsdatter, som er en Søster Datter til hans afdøde Hustru. Conseilet 13 Juli, herved er intet at gøre. Hvilket Amtmanden bedes meddele de pågældende.
23 August 1763.

425
Fra M Gertsen, Århus. På Notifications listen for September, over de fra Århus Stift, til Conseilet indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er falden nogen resolution, er:
6 A 216 Jens Jensen af Sorring, om Anna Madsdatters løsladelse af Viborg Tugthus m v.
Conseilet 1 September, forbliver ved Kongelig resolution, hvilket bedes meddelt de pågældende.
28 Oktober 1763.

426
Fra P Rosenørn, Århus. På Notifications listen for Oktober, over de fra Århus Stift, indkomne ansøgninger, hvorpå der ikke er falden nogen resolution, er:
5 æ 1137 Søren Nielsen og Anne Christensdatter af Brørup, om at den bevilgede ægteskabs bevilling, gratis måtte forundes.
Conseilet 13 Oktober kunne ikke bevilges. Hvilket bedes meddelt de pågældende.
25 November 1763.

Færdig med læsning og afskrift pakker no 51 - 55 LAV B5 C 116 - 120 år 1763.

 Til toppen

 

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

 Til index

 Til amts arkiv forside

 Til forrige side  Til 14de del