Ekstrakt
af samtlige breve til amtmanden i
Skanderborg Aakier amter 1661- 1799
Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.
13de del:
Landsarkivet i Viborg
B 5 C 116 - 120 -
år: 1761 - 1763
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
Påbegyndt læsning pakke no 51.
Afgivelser
1761:
1
pakke Anordninger
1 Rescript af
2 Januar ang Byfoged Raschs person
1 do af 6
Februar Kjeld Leth i Horsens
1 do af 13
Marts ang Pesten
1 do af 27
Marts ang vidneføring i en Tyverisag
1 do af 18
April ang en Fragtmands pågribelse
1 do af 24 do
ang Deserteurer
1 do af 22 Maj
ang forrige Byfoged Rasches gæld
1 do af 17
Juli ang en Hollænders Efterlysning
1 pakke
Cancelli Breve
1 do
Rentekammer Breve
1 West Guin
General Rente og Toldkammer Breve
1 pakke Gen
Land oecc og Cam Coll Breve
1 do Breve fra
Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus
1 do
Amtmændenes Breve
1 do med
Regimentsskriver Moldrups Breve
1 do med
Horsens Byes Breve
1 do med
Skanderborg Byes Breve
1 Skanderborg
Fattigregnskab.
Omslag:
Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus.
2
På bagsiden af omslag:
Fra A Flensborg,
Horsens. Indberetter at der ikke ved Bytinget, er tildømt Bøder til
Justits kassen.
7 Januar 1760.
3
Fra O B de Schouboe og Hygom, Århus. Efter indkomne efterretninger
er Capitelstaxten, alt pr tdr: Rug 1 rdr 2 mk, Byg 1 rdr 4 sk, Havre
3 mk 8 sk, Boghvedegryn 2 rdr 2 mk og Smør 16 rdr. 3 Februar 1761.
4
Fra O B de Schouboe, Århus. Efter Cammer Coll ønske, skulle vel en
samling og overlæg foretages, om hvorledes den fornødne kørsel med
de "hugne" Huse og materialer fra Randers, Horsens og Søbygård med
videre, til Kolonierne på Alheden [Alheden] bedst, uden afløsning,
kan ske af de nævnte Amter og Herreder, således alle bærer lige
byrde. Men da denne samling måske ikke så hurtigt behøves, ligesom
Pløjetiden nu forestår, bedes Amtmanden meddele, om der er nogen
indvendinger mod udsættelse. 31 Marts 1763.
5
Fra O B de Schouboe, Århus.
På Notificationslisten over indsendte ansøgninger, hvorpå der ikke
er truffet nogen afgørelse er:
5 X 231 Peder
Thomasen og Christen Pedersen af Skanderborg Arresthus, om
forlindring i deres idømte Fæstningsarbejde.
Cancell 5 Februar - forbliver ved Dommen.
5 V 1287 Hans
Seidelin Møller af
Nørche [Nørre] Mølle, om at Commissionsagen mellem ham og
Birkedommer Bang, ved befaling måtte blive udsat at dømmes udi,
indtil samtlige arvingers sag mod Amtmanden, ved Landstinget eller
Højesteret er pådømt.
Cancelliet 12 Februar - forbliver ved Commiss og wed Lands Lov og
Ret, hvilket bedes bekendtgjort for vedkommende. 3 April 1761.
Bilag:
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot 9 April 1761, 5 V 1287
underretningen til Hans Seidelin Møller, der bekræftes modtaget af
denne.
6
Fra O B de Schouboe, Århus.
Det er ham kært at Amtmanden er enig med ham og Baron Gersdorff, at
samlingen om Hederne, kan udsættes, i det mindste indtil den ses at
være mere fornøden end på nuværende tidspunkt. Takker for
specifikationen over de Vogne, der tid efter anden skal anvendes til
Bygningernes transport fra Søbygård og Horsens, hvoraf erfares at
1309 Vogne, foruden de som endnu ikke vides, til det første, og 952
Vogne, foruden hvad som mangler til Bygningerne ved Compedal eller
Frederichsdal, behøves. Mangler endnu underretning om, hvorvidt der
bliver noget fra Randers som skal transporteres. Derefter angivelse
af Hartkorn, og at Sønder Hald Herred, allerede skal have besørget
212 Læs Hø fra Bjellerup Ladegård til Alheden, så blev det billig at
give dem lettelse etc. 14 April 1761.
7
Fra O B de Schouboe, Århus.
Henviser til Kongelig Rescript, hvori allernådigst befales, at
selvom den ordentlig beskikkede Dommer eller Skriver ved Retten,
formedelst som part eller Vidne, er indstævnte, eller af andre
årsager, ikke kunne betjene Retten, så bør de alligevel oppebære det
de er berettiget til, idet den part der ønsker en Sættedommer eller
Skriver, bør fornøje dem således som de i mindelighed kan forenes
om. 10 April 1761.
8
Fra O B de Schouboe og Hygom, Århus. Selv om der for nærværende tid,
her i Århus Hospital, er 3 afsindige Mennesker i den såkaldte
Dårekiste, og der ikke, uden omkostninger med nye Skillerum, kan
være flere, så er Forstanderen Lauritz Schov, dog befalet at modtage
den, i Amtmandens skrivelse, nævnte Søren Mogensen i Brørup, når der
ingen anden udvej kan findes til hans underhold. Men siden der ingen
portion til hans underhold er ledig, så bør de pårørende, som
hidindtil sørge for dette. [Se næste]. 29 Maj 1761.
9
Fra Rasmus Jochumsen, Brørup. Skriver sig som en fattig Mand, der
nødes til at henvende sig, ang hans Kones Broder Søren Mogensen, der
desværre, en rum tid har været fra sig selv, og berøvet Forstanden,
og nu og da i sit raseri, er begyndt at antaste Folk og vil gøre dem
ondt, men i særdeleshed Onsdag den 20 Maj, tog han gandske ilde
afsted, idet han, da de formente ham adgang, sprang over 2
Torngærder om til deres Vinduer som han, for at komme ind slog itu,
og da Konen ville forhindre ham i dette, skar han hende i Hænderne
med en Kniv o s v. 23 Maj 1761.
Att af Thomas Kattrup, Hylke Præstegård,
samt underskrevne Brørup Mænd.
10
Fra O B de Schouboe og Hygom, Århus. Det skal være dem kært, at
tillægge den afsindige Søren Mogensen af Brørup en Portion fra
Hospitalet, men indtil dette kan ske, i henseende til hans fattige
pårørende, skal han vel af Sognets Fattigkasse eller på anden måde
hjælpes, da han nu straks kan leveres og forvares i Dårekisten. 23
Juni 1761.
11
Fra O B de Schouboe, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, i
hvilken anledning, han i dag har sendt et Cirkulationsbrev til de
største Lodsejere ved Brabrand Sø og til Århus Mølle, ang afpæling
og udvisning, efter 1 punkt i forordningens 6 artikel, som af dem må
blive foranstaltet. 20 Oktober 1761.
12
Fra O B Schouboe, Århus.
Den arresterede Kvinde Anne Marie Pedersdatter, der i Jern var
indsat i Fængslet i Rådhuset, er Natten mellem 18 og 19 hujus blevet
udpracticeret, ved, med anvendelse af usædvanlige Dirke, hvoraf en
er funden, at kunne åbne 2 Døre. Hun er født i Holmstol i Skanderup
Sogn, og indsat på grund af Barnefødsel i dølgsmål, og derefter
kastet det døde Foster i en Å. Ved Byretten blev hun den 9 dømt til
at miste Hovedet ved en Økse. Da forsvindingen må formodes, at være
sket med hjælp af en fremmed, medfølgende Smed, bedes Kvinden, som
er hen ved 30 år gammel, efterlyst og muligt pågrebet. Desuden
beskrivelse af påklædning etc. 21 Juli 1761.
13
Fra O B Schouboe, Århus. Omhandler Vejen fra Solbjerg til Miøde Vad,
der nu langt over den påmindede tid, formedelst indfaldende
omstændigheder, endnu ikke er rørt ved, og derfor nu er nu så
dårlig, at mange rejsende bliver hindrede og kommer til skade,
hvilket har forårsaget idelige besværinger, især forsinkelser for
Posten, og derfor nu må sættes i tilbørlig stand. Han mener sig
forsikret om, at uanset hvad Amtmanden tidligere har fremført, vil
omkostningerne blive udredt af Skanderborg og Havreballegårds Amter,
ligesom ved Uldum, hvor Koldinghus og Stjernholms Amter mødes.
Fremsender derfor et overslag fra Rådmand Andreas Flensborg, over
omkostninger for Broernes vedkommende, som Amtmanden bedes lade
nærmere undersøge o s v. 18 December 1761.
Bilag:
Overslaget fra Flensborg
dat 14
November 1761, beløbende sig til 206 rdr 4 mk 8 sk, samt dennes
kommentarer til samme.
Omslag:
Regimentsskriver Moldrups Breve:
14
På bagsiden af omslag:
Fra Worsøe og Hemmer, Vejlby. Indberetter, at der i året 1760 ikke,
i Sønder Herred er faldet Bøder til Kongens kasse.
6 December 1760.
15
Fra N Moldrup, Skanderborg
Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvori han pålægges at
bekendtgøre, såvel for Naboerne i Gården, som øvrige i Distriktet om
Markeds afholdelse, hvilket han har efterkommet, men frygter at det
ikke bliver ved det. Mændene i Gården forsikrer, at de hellere end
gerne vil være Markedsfolkene foruden, men de kan ikke have Dørene
lukket for dem, da nogle af dem er af deres slægt og bekendte, som
de derfor ikke kan vise Døren. Amtmandens forslag om, at Ladefogeden
skal vise vedkommende bort, agtes ikke, da han også skal være ved Hø
buntningen og leverancen som kommer samme dag. 19 Oktober 1760.
16
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård.
Af høj nødvendighed, må den omskrevne Inderste Husmand Niels Bødker
i Tåning, tages fra hans Bødkerarbejde til tjeneste i Yding, i
stedet for den anden, som uomgængelig skal til et fattigt sted i
Gantrup, hvor Manden nylig er død, da der ikke er anden hjælp ved
stedet, end den frugtsommelige Enke, og 3 små Børn, som intet kan
udrette, men vil have hjælp, samt Konens Fader, der ikke kan andet
end have nogen tilsyn med Creaturerne. Bødkeren har ikke haft anden
tjeneste i Tåning, end når Manden nogle dage behøvede ham, og denne
er vel aldrende, men har sin Søn og Datter hjemme. Beder Amtmanden
beordre Bødkeren til straks, at søge tjeneste i Yding. 23 Juli 1761.
17
Fra N Moldrup, Skanderborg
Ladegård. Efter Amtmandens foranstaltning, er der nu i adskillige af
de nærmeste Skove, hvor det udviste Favne Træ til Hofholdingen skal
tages, søgt om leje Folk til samme arbejde. De som har indtegnet sig
og, hvad de forlanger for samme, fremgår af vedlagte fortegnelse,
men eftersom det kun er lidt til så stor mængde, vil det tage
temmelig lang tid inden det er fuldført. Fremhæver derefter
forskellige vanskeligheder etc. 10 September 1761.
Bilag:
Fortegnelse på de Sogne og Byer, som er tilskreven om at hugge Favne
Ved, samt deres tilbud om mængde og prisen for hugningen: Dover Sogn
- 78 favn pr favn 4 mk i alt 52 rdr. Derefter Tulstrup, Alling, Ry,
Låsby, Dallerup, Them og Linå, udgørende i alt 376 favne og 277 rdr.
18
Fra P Låsbye, Gertsen, Schytte og Müller, Århus Rådstue. Henviser
til Cammer Coll foranstaltning af 29 August, hvorefter de inden
Vinteren, skal skaffe Fartøjer til transport af det Brænde, der skal
anvendes ved det Kongelige Hof, og at Skipperne skal leveres brændet
med Dansk Favnemål 3 alen i højde og bredde, så tæt og forsvarlig
sat, at de kan tilsvare samme, og desuden gives et godt stykke på
hver Favn til indsvinding. Ønsker derfor, jo før jo bedre, oplysning
om, hvor stort et kvantum der kan forventes, og hvornår leveringen
vil ske.
4 September 1761.
19
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård.
Der har i denne Sommer, været uenighed mellem Christen Sørensen i
Jaungyde og Naboen Jens Andersen, om et gammelt Hus, idet den første
mener sig fornærmet, over den deling der skete i Gården, efter
dennes afbrænding for 15 år side. Man vedtog dengang, at Huset
skulle blive stående, så længe dette kunne ske uden reparation, men
når dette behøvedes skulle det flyttes. Senere enedes man om, at det
imod et vederlag, kunne blive stående, men efter det nu er faldet
sammen, er Jens Andersen påbegyndt arbejdet med at opføre det et
andet sted, hvilket Christen Sørensen er utilfreds med. Amtmanden
bedes gribe ind.
9 September 1761.
20
Fra N Moldrup, Skanderborg. Fremsender, til Amtmandens underretning,
det han i aftes modtog fra Præsten Hr Block i Fruering [fremgår ikke
hvad det drejer sig om]. 27 Juni 1761.
21
Fra N Moldrup, Skanderborg. Henviser til skrivelse fra
Rentekammeret, hvoraf ses, at det Jægermester von Røder tillagte
Brænde deputat, frit må henføres til Århus af Distriktets Bønder,
dog at det sker om Vinteren, på et belejligt tidspunkt, med
bekvemmeligt vej og vejrlig. Fremgår også, at Jægermesteren, efter
Amtmandens bestemmelse, har forlangt en del transporteret fra Major
Pultz til hans Gård i Århus, når Havren er høstet. Moldrup
fremhæver, at det ikke er så let, thi derefter har Bønderne travlt
med udkørsel af Gødning o s v, der for nogle næsten overstiger deres
evne, ikke mindst fordi Bæsterne mangfoldige steder er så ringe, at
de dårligt nok kan forrette deres eget. Nævner desuden, at
førstkommende Mandag skal der stille 200 Vogne i Silkeborg Amts
Skove, for at sørge for transport til Alheden. Tirsdag og Onsdag
skal der stille 300 Karle samme sted, for at hugge og arbejde med de
udviste Ege, til Bygningerne på Heden, og i løbet af kort tid, vil
der komme ordre om endnu flere. Det er derfor meget ilde, at det
falder i en sådan vanskelig og besværlig tid, hvilket ellers skulle
være ham fornøjelig, om han kunne finde lejlighed i det, eller
andet, at være Jægermesteren til nogen slags tjeneste. 18 April
1761.
22
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård.
Eftersom det siges, at Ry Kirke i år skal repareres, og Bønderne
allerede er beordret til at afhente Materialerne i Århus, som er en
lang og trang kørsel, særdeles for dem der ikke selv kan bestride
det, der mangler på deres egne Bygninger. Altså kan han ikke
undlade, at bede Amtmanden om udsættelse af Kirkens reparation, til
et andet år. Skulle der være noget med Taget, kunne det siden efter
arbejdet med Sæden, efterses og bringes mådeligt i stand. 10 Marts
1761.
Omslag:
Amtmændenes
Breve.
23
På bagsiden af
omslag:
Fra Bredal m fl, Randers Rådstue. Indberetter, at der ingen
indtægter er faldet, som tilfalder Justits kassen. 31 December 1760.
24
Fra K R F Gersdorff, Hjortshøjlund. Henviser til modtagne, hvoraf
ses det Niels Bagge og Anders Larsen af Mogenstrup samt Niels
Christensen af Ryegårde [Rugårde?] har berettet om den forklaring,
Søren Nielsen af Hårbye har givet, ang et Hestetyveri. 22 Januar
1761.
Bilag:
Dat 26 Februar 1761 fra Gersdorff, Hjortshøjlund, ang sagen mod
Søren Nielsen af Hårby, som han har ladet behandle ved et Tingsvidne
i Løvenholm Birketing.
25
Fra F W Holstein, Tønder. [På Tysk - se tidligere]. Nævner en
rekvisition, ang Hestetyven Hans Hansen af Hveisel. 19 Maj 1761.
26
Fra Lund, Ribe.
Så snart skrivelsen til Greve von Schack var modtaget, blev der i
hans fraværelse, foranstaltet forhør over Kromanden og dennes Kone i
Gram, ang de to Arrestanter Hans Hansen af Hveisel og Laurs Jensen
af Rue. Afskrift af samme, fremsendes derefter med Ridefoged Kiemer
på Gram. 27 Januar 1761.
Bilag:
Dat 21 Januar 1761 fra D Kiemer, Gram [på Tysk]. Omhandler sagen mod
de to Hestetyve.
27
Fra D Trappaud, Søbygård. Drejer sig om transport af behøvende
Materialer, til Kolonierne på Alheden. Spørger om Amtmanden i den
anledning, kan deltage i et møde den 3 April i Århus, med ham og
Stiftamtmand de Schouboe. Eftersom han har skrevet til Moldrup om
samme, ved han ikke om Amtsforvalter Wøldike også burde indkaldes.
26 Marts 1761.
28
Fra D Trappaud, Søbygård.
For at transportere en del ”hugne” [nedbrudte] Bygninger med
tilhørende Materialer, samt Tømmermændene fra Horsens, behøves 255
Vogne, desuden 6 Vogne til transport af 5 Oxhoveder med Pateter og 1
Tønde med Frø, der efter Cammer Coll bestemmelse, skal foretages af
Stjernholms Amt, samt Vor og Tyrsting Herreders, Rytter og
Proprietair Gods. Jvnf Hartkornet, skal Skanderborg Amt sørge for 42
Vogne, og Proprietair Godset i samme Herred for 56 Vogne, der den 7
Maj, ved Solens opgang, skal møde hos Købmand Knud Monberg i
Horsens, og derefter transportere Materialerne til Kolonien ved
gammel Engesvang. Nævner også Sognefogeden Peder Sørensen i
Engesvang. 30 April 1760.
29
Fra D Trappaud, Søbygård. Omhandler transport af en del Materialer
fra Søbygård og Skoven, hvortil behøves 322 Vogne, som efter Cammer
Coll bestemmelse, skal foretages af Bønderne under Hjelmslev,
Framlev og Gjern Herreder, såvel under Rytterdistriktet som
Godserne, desuden Havreballegård Amts Proprietair og Strøgods.
Fremgår at Amtet, efter Hartkornet, skal stille med 100, og
Proprietairerne med 41 Vogne. Heraf møder Onsdag 10 Juni, ved Solens
opgang, 60 Vogne hos Søren Fischer i Voel, for efter hans anvisning,
at modtage Ege Leeder, som transporteres til Kolonien Frederikshede.
Samme tid møder Torsdag, 61 Vogne i Hårup, for efter Søren Jensen
Fischers anvisning, at modtage Ege Leeder, ligeledes til
Frederikshåb, og endelig møder på nævnte tidspunkt, 20 Vogne ved
Søbygård, for at modtage Bygnings Tømmer, der skal transporteres til
Kolonien Frederiks Mose. 5 Juni 1761.
Bilag:
Fra Buck, Søbygård - til Lauritzen. Henviser til de af Amtmanden
ønskede Vogne, som han ønsker ændret, således at der af de 61 som
skal møde i Hårup, bliver 12 som kører til Frederikshøj. På samme
måde, at af de 20 som skal møde ved Søbygård, kører 4 at til
Frederikshøj, 3 til Frederikshede og 2 til Frederiksdal. Efter dette
var skrevet, fik han melding om, at alle Leederne kan fåes i Voel
Skove, og at der frygtes for mangel i Hårup Skov, hvorfor de, der er
tilsagt den 10, i stedet møder der den 11. 6 Juni 1761.
30
Fra D Trappaud, Søbygård. Drejer sig om Bygningstømmer m v fra
Horsens, til Kolonierne i Christianshede og Frederiksdal, hvortil
behøves 324 Vogne, der skal udredes af Rytter - Proprietair Godset i
Voer - Tyrsting Herred, på nærmere angivne måder og steder. Fremgår
bl a at Bygholm har fremskaffet 3 Vogne. 20 Juli 1761.
31
Fra D Trappaud, Søbygård. Til at befordre en del Bygninger og
Materialer, fra Søbygård og Skoven til Heden, behøves 672 Vogne, som
skal udredes af Rytter og Proprietair Godset i Hjelmslev, Framlev og
Gere Herreder, samt Havreballegård Amts Proprietair Gods. Derefter
redegørelse om, hvad hver især skal sørge for, samt mødesteder m v.
29 Juni 1761.
32
Fra D Trappaud, Søbygård. Til transport af Bygninger og Materialer
fra Søbygård til Kolonierne på Heden, behøves 184 Vogne, der efter
Cammer Coll bestemmelse, skal udredes af Havreballegårds Amt samt
Rytter og Proprietair Godset i Hjelmslev, Framlev og Gjern Herreder.
Derefter opgørelse over, hvor mange hver del skal sørge for,
angivelse af mødesteder etc. 31 August 1761.
33
Fra D Trappaud, Søbygård. Efter Cammel Coll, bestemmelse af 1
August, skal Proprietair Strøgodset i Skanderborg - Åkjær Amter,
samt Ryttergodset, sørge for transporten af den under
Rytterdistriktet, værende beholdning af Hø der, jvnf Moldrups
opgørelse, skal udgøre 715 Læs 10 Lispund, hvert læs med 32 Lispund,
hvoraf Strøgodset i Åkjær Amt, kan tilkomme at svare 103 Vogne og
Skanderborg 125 Vogne. Amtmanden bedes, for Ryttergodsets
vedkommende, sørge for, efter rekvisition fra Moldrup, nærmere
fastsætte, hvor og hvornår transporten til Kolonierne, enten i
Frederiksmose eller Christianshede kan ske. 21 September 1761.
34
Fra D Trappaud, Søbygård. Drejer sig om transport af Leeder til
Kolonien ved Frederiksdal, hvortil behøves 29 Vogne, hvoraf
Proprietair Godset i Hjelmslev, Framlev og Gjern Herreder, når
Rytter Godset ved denne transport, af endnu tilgodehavende 35 Vogne,
godtgøres 9 Vogne, kan tilkomme, at svare 5 Vogne, som møder Onsdag
7 Oktober ved Silkeborg, som efter anvisning af Søren Fischer i
Voel, modtager Læs fra Skoven til videre transport til Frederiksdal.
Nævner desuden, at der behøves 272 Vogne, til transport fra Horsens,
som udredes på nærmere angivne måde. 1 Oktober 1761.
35
Fra D Trappaud, Søbygård. Drejer sig om transport af materialer og
Fyrre Frø, fra Horsens til Kolonierne på Heden, hvortil behøves 36
Vogne. Jvnf Cammer Coll bestemmelse, skal der af Proprietair Godsets
Bønder i Voer - Tyrsting udredes 8 Vogne og Ryttergodsets 6 Vogne,
hvilke 14 Vogne møder hos Købmand Knud Monberg i Horsens den 23
hujus, de 12 for transport af Bygnings Materialer til Julianehåb ved
Engesvang, og de 2 til transport af de 2 Fustager med Fyrre Frø, til
Knudstrup, hvor de modtages af Inspektøren Lucas Klock.
17 November 1761.
36
Fra D Trappaud, Søbygård. Til transport af en del materialer fra
Horsens, til Kolonien Julianehede, behøves 194 Vogne, og desuden er
der ved adskillige små transporter af Ryttergodset, forskudt 15
Vogne, tilsammen 209 Vogne, som efter Cammer Coll bestemmelse, af
Voer - Tyrsting Herreder, efter Hartkorn, skal udredes med 44 Vogne
og Ryttergodset, foruden de til godtgørelse beregnede 15 Vogne, 18
Vogne, i alt, som af bemte 2 Herreders Rytter og Proprietair Gods,
bliver i alt at udrede 62 Vogne, der skal møde Tirsdag 8 December,
hos Købmand Knud Monberg i Horsens. 30 November 1761.
37
Fra Daue, Hygum. [På Tysk - se tidligere]. Henviser til modtagne,
ang Sven Lauritzen i Skudstrup, samt [efterlyste] Hans Hansen.
Desuden nævnes en Iver Jepsen. 17 Januar 1761.
38
Fra Ludvig V von Bülow, Koldinghus. Mener at et tyveri er en sådan
misgerning, at den efter de Kongelige anordninger, endelig bør
påtales, pådømmes og afstraffes under den jurisdiction, hvor den er
forøvet, og altså kan han ikke bebyrde dette Amt, med at tiltale den
bortrømte Hans Hansens Hustru i Hveisel, for et Tyveri, som han skal
have begået for 3 år siden i Them, selv om hun samtidig var med ham.
Men forlanges en nærmere undersøgelse i sagen, skal han sørge for
dette. 8 Januar 1761.
39
Fra L V von Bülow, Koldinghus. Efterlyser en bortrømt Fæstebonde
Peder Jensen af Asbo By i Bække Sogn, der mistænkt for at have brugt
en voldsom og ublu omgang, med et Pigebarn på 11 år. Derefter
nærmere beskrivelse, hvoraf fremgår at han er høj og bredskuldret,
mager og rødladent Ansigt, en krum Næse, sortbrunt Hår, og det højre
Ben krumt i midten, han var iklædt brune karmisol Læderbukser og
blågrå Strømper. Nævner også et afholdt forhør om, hvorvidt den
bortrømte Hans Hansen skulle have overladt Iver Jensen i Skandrup en
Hest [se tidligere og næste]. 9 Februar 1761.
40
Fra L V von Bülow, Koldinghus. Fremsender hermed det forlangte
forhør over Iver Jepsen i Skandrup, der viser, at denne aldeles
nægter, det af den bortrømte Hans Hansen, udsigende eller
foregivende om en Hest i Skudstrup Kro. 16 Februar 1761.
41
Fra L V von Bülow, Koldinghus. Drejer sig om en Mand Nicolai Jensen,
der har tilbudt, at få fat i den undvegne Hans Hansen, desuden om
Byfoged Gårmanns betænkning om samme. Eftersom han ikke kan indlade
sig på, at love Nicolai Jensen de forlangte 100 rdr, fremsendes
dette til Amtmandens underretning og nærmere drøftelse. Mener heller
ikke det er rådeligt, på så uvis en grund, at henvende sig til
Tønder Amt, da den pågældende måske kunne få underretning om
tilbudet, og derefter søge andre steder hen. [Se næste]. 22 April
1761.
42
Fra Byfoged Gårsmann, Vejle. [Se forrige]. Han modtog i forgårs en
Ekspres seddel [4 sider], ang den eftersøgte Heste Tyv Hans Hansen.
Drejer sig om en dusør for tilvejebringelse af vedkommende, hvilket
Gårsmann ikke mener man helt skal afvise, idet det vel var ønskelig,
at den der var skyld i det, der var gået i svang ved et sådant
Tyveri, kunne blive afstraffet, til afsky for andre ligesindede.
Nævner Nicolai Jensen, i Hover [Højer] 1/4 Mil fra Tønder, der
muligvis ved noget om den efterlyste, og er ham velbekendt. 19 April
1761.
Bilag:
Dat 17 April 1761 fra Claus Pedersen, Harretzøe, hvoraf fremgår at
Nicolai Jensen fra Højer, er blevet forespurgt om han kender noget
til en Hans Rytter fra Hveisel, hvortil han oplyste, at han vidste,
hvor han var, og dersom han fik 100 rdr ville han bringe ham hertil,
eller til Skanderborg. Såfremt Byfogeden vil have noget med dette at
gøre, udbedes et par ord.
43
Fra L V von Bülow, Koldinghus.
Efter
Amtmandens ønske, har han beskikket Byfoged Gårsmann i Vejle, til at
stille den bortrømte Hans Hansens Bo i Hveisel på offentlig Auktion.
Byfogeden har meddelt, at det tilhørende Jord er udlejet til
Christen Nielsen for 4 rdr 1 mk, og at den ved stedet værende
Gødning er solgt for 11 mk samt, at han modtager pengene
førstkommende Mikkelsdag. 14 Maj 1761.
44
Fra L V von Bülow, Koldinghus. Efter ønske, fremsender hermed 2
Tingsvidner fra Nørvang - Tørrilds Herredsting, det ene over Hans
Hansen af Hveisel, og det andet over Hustruen Magrethe Jonasdatter,
tilligemed 2 regninger fra den beskikkede Actor, som han håber
Amtmanden vil finde billige, og med det første betale. 3 December
1761.
45
Fra L V von Bülow, Koldinghus. Hans Hansens forsvar i den ved
Nørvang - Tørrild Herredsting anlagte sag, er indkommen, sammen med
regningen på 15 rdr 55 sk, der herved fremsendes, hvorefter
Amtmanden bedes sørge for betalingen til Defensor Nicolai Goldbech i
Jelling. 14 December 1761.
46
Fra L V von Bülow, Koldinghus. Henviser til modtagne, og svarer at
Jelling regnes for at være en Mil fra Hveisel, og efter
Stiftamtmandens Rescript er sat en taxt, hvorefter der i dette
Stift, i Delinqventsager på Landet, skal betales Vognleje for hver
Mil fra Mikkelsdag til Påske 20 sk, men fra Påske til Mikkelsdag 16
sk, og halvt så meget i returkørsel. Med henvisning til Amtmandens
ønske om, at Hans Hansens Hustru, skulle tiltales, formedelst hun
skal have været ham behjælpelig i undvigelsen, kan Bülow ikke indse,
at den indhentede Dom, kan være Amtmanden uvedkommende, eller ikke
behøvedes. Bülow har langt mindre brug for den, og kan ikke begribe,
hvorfor Skanderborg Amt ikke skulle betale de få bekostninger i
denne sag. Sender derfor den modtagne regning retur, og han
forsikrer sig om, at Amtmanden sørger for dennes betaling. 20
December 1761.
Bilag:
Dat 30 December 1761 fra Woydas Fuldmægtig, Skanderborg Slot.
Regning for førelse af sagen mod Hans Hansen Hustru, udgørende for
kørsel 18 rdr 1 mk 4 sk som rabatteres for 6 rdr 1 mk 8 sk til rest
11 rdr 5 mk 12 sk. Regning fra defensor Goldbech 15 rdr 3 mk 7 sk
der fratrækkes 5 rdr 5 mk 15 sk til rest 9 rdr 3 mk 8 sk.
47
Fra Woydas
Fuldmægtig, Skanderborg
Slot.
Nærværende Michel Rasmussen, der er hjemmehørende i Låsby under
Rytter Distriktet, agter sig ud i lovligt ærinde, til Sjælland med
106 Stude, som er indkøbt på sunde steder i samme Sogn, og straks
derefter, sammen med medhavende Thomas Jensen, at vende tilbage til
Fødestavnen. Thi måtte det behage alle Civile og Militære Kongelige
Betjente, at lade bemte personer, fri og ubehindret passere og
repassere. Attesterer samtidig at Studene alle er friske og sunde,
og at de kommer fra steder, hvor ingen smitsom Syge er blandt
Hornkvæget. 15 September 1761.
Notat:
Dat 20 September 1761, forevist på Kongelig Majsts Toldkammer i
Fredericia.
Færdig med
læsning og afskrift pakke no 51
LAV B5 C - 116
år 1761.
Begyndt pakke
no 52
LAV B5 C - 117
År 1761
Afgivelser 1761:
48
1 pakke med
Rescript og Højesteretsdom i Delinqventsager
1 do med andre
Dokumenter i Delinqventsager
1 do ang Veje
og Brovæsen
1 do ang
Sessions og Lægdsvæsen
1 pakke ang
Fællesskabets ophævelse
1 do ang Skov
og Jagtvæsen
1 do ang
Kirker og Skoler
1 pakke ang
Møller
1 do
Indberetninger om uafgjorte Suplicer
1 do ang
Stutteri og Staldøxen
1 pakke med
forskellige Breve og Dokumenter
Omslag:
Domme i Delinqventsager.
49
På bagsiden af omslag:
Fra O Bierre, Byfoged etc m fl, Mariager. I sidste fjerding år er
der ikke ved Mariager By, Gerlev Herreds eller Mariager Klosters
Birketing, idømt Bøder, hvoraf skal svares til Christianshavns
Kirke. 13 Oktober 1760.
50
Fra E Houed, Skanderborg.
Extract af Skov og Jagt Sessions Protokollen i Skanderborg Amt, for
sager der vedrører Skovrider Johan Schultzes Beridt.
No 65 Salten:
Søren Knudsen,
efter Tingsvidne af 29 Januar [1761], har han den 14 April 1760
hugget 1 huul Bøg på eget Skifte til 2 læs, 5 Maj 1 do til 1 1/2
læs, 14 Juni 1 Eg til 2 læs Staur, 3 Juli 1 frisk Eg til 3 Løsholter
o s v. Fremgår videre, at han også, jvnf Tingsvidne af 30 Oktober
1760, har begået Skovtyveri i Skovrider Soetmans Beridt. Iflg
Tingsvidne af 7 Maj skal han desuden, sammen med Jens Iversen, have
solgt en frisk Bøg til Erik Pedersen i Hjortsballe. Efter sin
tilståelse, bør han dømmes til arbejde ved Skub Karren i Fredericia
i 6 1/2 Måned.
No 66:
Jens Iversen,
har efter Tingsvidnet af 29 Januar, den 26 April 1760 hugget en
liden frisk Bøg på eget Skifte til 1 1/2 læs, den 14 Juni 1 hul Ege
stamp på Nedergårds Skifte til 1 1/2 læs o s v [mange angivelser].
Endvidere sager fra et Tingvidne af 7 Maj, ligesom der henvises til
tidligere Tingsvidne, hvorefter han sammen med Søren Knudsen, skal
have solgt en frisk hugget Bøg til Erik Pedersen. Endelig Tingsvidne
af 30 Oktober, ang Skovhugst i Skovrider Soetmans Beridt. For denne
grove Skovhugst, bør han arbejde 15 Måneder ved Skubkarren i
Fredericia.
No 73:
Søren Nielsen
har efter Tingsvidnet af 29 Januar, den 13 Juni 1760 hugget 1 Bøg på
eget Skifte til 1 1/2 Læs, den 17 1 do til 3 Læs o s v. Efter
Tingsvidne af 7 Maj har han hugget 1 Bøg? på eget Skifte til 1 1/2
Læs, den 2 April 1 do, den 24 do er hans 2de Vogne antruffet med 2
læs Kløven Eg, af en, på hans Skifte forhen hugget Eg, af en
størrelse til 3 Læs, hvilken han nægtede at have hugget. Desuden er
der den 29 December, på hans Skifte, hugget en Eg til 3 Stolper a 3
1/2 alen og 4 Løsholter a 3 alen, hvor Gerningsmanden er ukendt,
sidste oplagt hos Sognefogeden. For denne forseelse, bør han arbejde
i Skubkarren i Fredericia Fæstning i 4 Måneder. Ingen dato 1761.
Bilag [på
Tysk- måske vedrører det afsoning i Fredericia?]:
Fra G F Schwager, Fredericia.
Kvittering for modtagelsen af Jens Iversen, til 15 Måneder, Søren
Knudsen til 6 Måneder, og Søren Nielsen til 4 Måneder.
4 Oktober 1761.
51
Fra F C Muncheberg,
Skanderborg. Kopi [11 sider] af Dommen over Portneren Jens Nielsen,
afsagt ved Distriktets Birketing 8 Januar 1761, for fylderier, ond
opførsel imod sin Hustru, utro tjeneste og mislig bevogtning, samt
"Collution" med den udbrudte Hans Hansen af Hveisel. Efter
Amtmandens ordre er Regimentsskriver Moldrup pålagt, efter Stævning
af 13 Novb, at føre sagen. Fremgår bl a, at uanset tiltalte, på
grund af Drukkenskab, ofte er straffet med Arrest, har han alligevel
til tider taget sig en tår for meget, hvilket bevidnes af bl a:
Johan Skytte, Lars Rasmussen, Rasmus Hansen, Tønnes Tønnesen, Jacob
Mortensen, Søren Snedker, Arrestanten Thomas Nielsen, Christopher
Hansen, Christian Hansen, den tidligere Vagt Jens Rasmussen,
Broderen Niels Nielsen, Anders Laursen etc. Johan Skytte vidner bl
a, at han, efter Jens Nielsens Kones begæring, tit har måttet gå ind
i Portstuen for at få tingene styret til rette, bl a har Jens
Nielsen engang stået med en Økse, hvormed han ville slå den Rokke
itu, som Konen sad og spandt ved. Thi kendes for ret: At Jens
Nielsen Portner ved Skanderborg Slot, ikke alene bør frasættes sin
tjeneste, men desuden arbejde i Jern i 2 år ved Fredericia Fæstning.
8 Januar1761.
Omslag:
Veje og Brovæsen.
52
Fra Jacob Andersen, Voerladegård og
Peder Jensen, Møldrup.
De har synet og efterset Vorvads Bro, og befunden samme forsvarlig,
ligeledes de såkaldte Ispæle i Åen. 6 Oktober 1761.
53
Fra Olle Hansen og Lavers Pedersen, Tåning.
Efter ønske af Peder Jørgensen i Fuldbro Mølle, og Niels Nielsen i
Tåning, har de synet de 2 Broer, der begge befandtes således
istandsat, at alle og enhver uden frygt og fare, kan komme over dem.
20 December 1761.
54
Fra Christian Gotfredsen og Peder Gotfredsen, Ry. De har synet Ry og
Knud Broer, og fundet begge i forsvarlig stand. 26 December 1761.
55
Fra Enevold Knudsen og Jens Jensen, Skovby. Efter begæring af Rasmus
Laursens Enke og Peder Michelsen, begge af Mesing, har de synet den
såkaldte Præste Bro, der går over Åen, mellem Herskind og Skovby
Marker, hvilken fandtes at være i god og forsvarlig stand. 2 Oktober
1761.
56
Fra A Flensborg,
Horsens
[By og
Herredsfoged]. Henviser til Stiftamtmand Schouboes befaling af 26
Maj, hvorefter Flensborg, på grund af adskillige klager, er pålagt,
at besigtige og sørge for reparationen af Landevejen fra Horsens til
Viborg, for så vidt angår den del, der gennem Stjernholms Amt, går
til Nim Mark. Skriver videre, at den gennem Vor Herred, over Nim
Bolund og Brøestenbro Marker, er meget slet, og fast impassabel,
særdeles over en del af Nim Mark, formedelst de mangfoldige Sten som
ligger på Vejen. Finder sig derfor beføjet til, at udbede sig
Amtmandens resolution om reparation af samme stækning, herunder
hvilke Sogne der skal pålægges arbejdet. 15 December 1761.
Omslag:
Fællesskabets ophævelse.
57
På bagsiden af omslag:
Fra Friderich Holmer og Knud Engelbrechtsen,
Odder. Indberetter at der ved Hads Ning Herred, ikke har været
sager, hvoraf skal svares til Justits Kassen. 8 Juni 1760.
58
Fra Holstein m fl, Commissionen ang Landvæsenets forbedring,
Christiansborg Slot. Henviser til ansøgning fra Grev Frijs,
Frijsenborg, der i forbindelse med fællesskabets ophævelse, på
nærmere angivne betingelser, ønsker at overtage, ikke nærmere
angivet del, af det Kongelige Gods i Skanderborg og Dronningborg
Amter. Amtmanden bedes indhente nærmere oplysninger fra Greven, og
derefter, med sin betænkning, indsende samme. 12 Marts 1761.
59
Fra Commissionen ang Fællesskabets ophævelse,
Christiansborg Slot. Henviser til de besværinger [klager], som
adskillige Lodsejere, tid efter anden, har indsendt, ang
fælleskabets ophævelse, hvilke ikke kan afgøres, eller forelægges
Kongen, før de er blevet undersøgt i Amterne. Amtmanden bedes derfor
ufortøvet indsende forslag på 4 gode Mænd, som er vel kyndige i
Landvæsenet og af capacitet, såvel som redelighed, så bekvemme, at
man deraf kan udvælge 2 til efterdags, at bedømme det vederlag
vedkommende bør have for det Gods, de til fælleskabets ophævelse
afstår etc. 9 Maj 1761.
60
Fra Commissionen ang Fælleskabets
ophævelse,
Christiansborgs Slot. Henviser til den seneste forordning, om
Landvæsenets forbedring, ang instruksen for de Mænd der i den
forbindelse, udnævnes til at varetage diverse problemer i så
henseende, idet man ikke tvivler på, at Amtmanden, så vidt hans
Embede deri findes omtalt og omstændighederne, nærmere måtte
foranledige, vil se efter, at alt bliver behandlet på bedste måde.
20 August 1761.
2 enslydende
bilag det ene trykt:
"Instruktion, hvorefter De udi Skanderborg og Åkjær Amter udnæwnte
Land=Mænd, angående Fællesskabers ophævelse og videre Land=Væsenet
Vedkommende, sig haver at rette og forholde". Fremgår at man har
udnævnt Oberst Grabow [Urup], Hans Christen Juel [Tyrrestrup],
Løjtnant Rantzau og Forpagter Peder Christensen, Kane.
61
Fra Amtmand Woyda, Skanderborg Slot - til Grabow, Rantzau, Juel og
Peder Christensen. Henviser til Commissionens skrivelse, ang
Fællesskabets ophævelse, hvorefter disse er udnævnt til at varetage,
det der måtte forekomme i Skanderborg - Åkjær Amter. Fremsender
modtagne instruks, hvoraf man vil behage at tage en genpart, til
behørig efterlevelse i påkommende tilfælde, og originalen
returneres.
28 Oktober 1761.
62
Fra Commissionen til Fællesskabets ophævelse, Christiansborg Slot.
Man tvivler ikke om, at Amtmanden sørger for, at de udnævnte
personer, bliver bekendt med den udgivne instruks, i forbindelse med
fællesskabets ophævelse. Fremgår videre, at det altid er de 2 første
personer, der skal varetage sagerne, undtagen når en af disse, enten
selv er impliceret i sagen, eller af anden lovlig grund er
forhindret, hvorefter en af den øvrige 2 udnævnte, tiltræder. 3
November 1761.
Omslag:
Skov og
Jagtvæsen.
63
På bagsiden af omslag:
Fra Friderich Holmer, Odder. Indberetter at
der ikke, ved Hads Ning Herredsting, er faldet Bøder, hvoraf noget
tilfalder Justits kassen. 8 Juli 1760.
64
Fra C Fr Røder, Århus. Henviser til modtagne Dokumenter fra
Kammerherre Trolle, ang stillingen som Jægermester. Han har ikke
mellem dem fundet noget, ang den omtalte og begærede Vildt Deputat,
hvorfor Amtmanden bedes sørge for den behøvende ordre, hvorefter han
straks skal foranstalte det videre fornødne. 5 Juni 1761.
65
Fra C F Røder, Århus. Henviser til den ønskede leverance af Vildt,
som fra hans Jægermester Distrikt, skal påbegyndes førstkommende 23
December, og derefter hver 14 dag, indtil 31 Marts, hvor den 8de
leverance er præsteret. Fremsender opgørelse over, hvad der i
Tåning, skal leveres fra den enkelte Skovrider, hvorfra det
videresendes til Horsens. 11 December 1761.
Bilag:
Opgørelse over nævnte leverance af Vildt fra Skovriderne:
Peder Mønster
6 Hjorte 4 Smaldyr 4 Råbukke og 28 Harer.
Frantz Soetman
7-4-2-24.
Christian
Mønster 7-3-5-21.
Lauritz Michelsen 20 Harer.
Anders
Sørensen 2 Hjorte 2 Smaldyr.
Christian
Jørgensen 6 Hjorte 5 Smaldyr.
Johan Schultz
6-4-3-32.
Niels Bredal
4-4-4-24 og 40 Agerhøns.
Pant Svend
Hans Stephansen af Overførsterens Beridt i Hads Herred 32 Harer 80
Agerhøns.
I alt: 38
[Hjorte] 26 [Smaldyr] 18 [Råbukke] 181 [Harer] 120 [Agerhøns].
66
Fra C O Gram, Jægersborg -
til Skov og Jagt Sessionen. Henviser til modtagne genpart af
Sessions Protokollen, do over Stengærder og Grøfter etc, do over
pladserne til Skov opelskning, samt 4 Tingsvidner over Vildbane
Pælene i Overførsterens Beridt i Hads Ning Herred, samt Peder
Mønsters, Johan Schultzez og Niels Bredals Beridter. Nævner
derefter, at nogle af de deri angivne, er blevet frikendt, nemlig
Michel Jensen, Velling Skov, Indersten Rasmus Pedersen, Salten,
Bønderne i Sjelle, Ole Poulsen, Lillering, Ole Larsen, Framlev, Ole
Christensen, Venge. Derefter videre om, hvor sagerne skal behandles
etc. 10 Januar 1761.
67
Fra C O Gram, Jægersborg. Henviser til det, han ved Amtmandens
nærværelse, har talt med denne om, nemlig at det kunne være til
fordel for de Kongelige Skove, hvis der af vedkommende blev udvist
et eller andet lille stykke Træ, til små reparationer på Bøndernes
Bygninger, hvorved man kunne undgå, at større Træer, til større
skade for Skovene, blev fældet. Gram har henvendt sig til
Rentekammeret med forslaget, men dette blev afvist, hvilket er til
Amtmandens underretning. 11 April 1761.
68
Fra C O Gram, Jægersborg. Da Skov og Jagt Sessionen i indeværende
år, jvnf forordningen af 26 Januar 1733, skal afholdes i Skanderborg
16 Juni, bedes Amtmanden bekendtgøre dette for vedkommende, således
alt kan være rede. 11 April 1761.
69
Fra C O Gram, København
- til
Skov og Jagts Sessionen. Henviser til modtagne Sessions
forretninger, som han har gennemgået, og deraf erfaret, at de
skyldige er blevet behandlet alvorligere, end i de forrige år, men
da nogle er forbigået og frafaldet, uden han ser årsagen til samme,
uanset forordningen bestemmer, at når der ingen Gerningsmand er
fundet, skal Byen og andre som står til ansvar for Skovens opsigt,
tiltales for ulovlighederne, hvorfor han formoder, der må være
særlige årsager til forbigåelsen. 5 December 1761.
Omslag:
Ang Møller.
70
Fra Deichmann, Urup.
Henviser til
modtagne omgangsbrev, og svarer, at det vel ville være en god ting,
hvis Møllerne på Landet, hver for sig blev taxerede i forhold til
deres stand og formåen, med hensyn til Vandløb og Malingens
beskaffenhed, og derefter blev tildelt, et bestemt område, hvorfra
alle skulle søge samme Mølle, hvilket ikke kan modsiges, at være den
billigste og retteste måde, at indrette dette på, ligesom det kunne
forekomme klager og uenigheder mellem ejere og Møllere. Men om man
deraf kunne få større afgifter, enten til den Kongelige kasse eller
i andre måder, foruden det der skal svares i Consumption - Familie
og Folkeskat, synes ikke at være muligt, undtagen måske af de
Møllere, der altid vil kunne Male, og derfor bliver tillagt Græs
eller Maling fra de Møller der på visse årstider, ikke kan Male.
Under Urup findes kun 2 små Vandmøller, den ene kaldet Holmsmølle,
som står for en sær ubegribelig, og for Beboeren utålelig høj
Mølleskyld 8 tdr 4 skp, da Vandet til samme er aldeles mådelig, og
kan anvendes ved en dags Maling, og formentlig ikke kan bestride
Malingen for mere end 40 - 50 Beboere på 200 - 250 tdr Hartkorn. Den
anden kaldet Urup Mølle er taxeret for 2 tdr Mølleskyld, hvor Vandet
på sine tider er som ved forrige, men ellers med en stor bekostning,
med Grøfter og Buldværk, får Vand fra 2 Søer, der især består af
Vældvand, der år for år ved Møllerens borttørring, formindskes. Dog
synes den som den anden, at kunne Male for sædvanlig tillæg af Urup
Gods i Østbirk, Lundum og Handsted Sogne med 260 - 280 tdr Hartkorn,
som nærmeste og bekvemmeste, når man kunne regne med Vandløbets
bestandighed.
30 Juni 1761.
71
Fra Christian Såbye, Stensballegård. Henviser til modtagne
omgangsbrev, ang Vand - og Vejrmøller, hvorpå svares at der ikke
findes sådanne på Godset. Med hensyn til de på Egnen værende Møller,
drives de ved Vand, hvilket de, både midt på Sommeren og når det om
Vinteren fryser hårdt, mangler, så Møllegæsterne i den tid må køre
fra et sted til et andet, hvorfor han anser det for bedst, at
Møllerne og Gæsterne selv forenes om dette. 11 Juni 1761.
72
Fra S Hygum, Mattrup. Henviser til modtagne cirkulations Brev, ang
ligning mellem Vand og Vejr Møller og, hvorvidt man ved en sådan
ligning, kunne få højere afgifter til den Kongelig kasse. Svarer, at
det vel på sine steder, var godt om en sådan ligning kunne finde
sted, således at hver Mølle kunne tildeles faste Gæster at Male for,
hvilket enhver Proprietair som har Møller, gerne vil gøre en slags
inddeling om, alt efter Loven, på samme måde som det sker på Kongens
Gods. Men det har også sine vanskeligheder, med en sådan indretning,
når Møllerne ved at Beboerne skal være forbundet til, at søge hans
Mølle, kan han på mere end en måde skære Folk, "jeg siger ikke at
Møllerne i almindelighed Tolder for stærk; Thi det kunde jeg ey
bewiise, men hwem wil borge for, at en giærrig og interesseret
Møller jo kunde giøre det, og om det aldrig skeer, Så kand hand
endda finde udweie nok til at ytre sin Ressentiment imod De af hans
Møllegiæster, som hand ey yndede, enten med at Måle hans Korn slæt,
eller på mange andre måder". Efter hans mening holder han for bedst,
at alle og enhver, som lader Korn Male, skulle have frihed til at
søge hvilken Mølle de lyster, derved blev Møllerne sat i activitet,
og forbundet til at Male godt. Nævner derefter Mattrup Mølle, som
under Hovedgårdens taxt, 4 tdr 6 skp 1 fc Mølleskyld, har en Kværn
og går med underfalds Vand. Stids Mølle, ligeledes under Hovedgårds
taxt, 4 tdr 6 skp 1 fc Mølleskyld, ligeledes 1 Kværn på samme måde
som forrige. Disse 2 Møller får Vand fra en Å, der ca 1/2 Mil oven
for Mattrup Mølle, kommer fra Stidsholm Sø, der så vidt det kan
skønnes, tidligere var større. Kæmpes Mølle i Grædstrup Sogn,
anslået for Mølleskyld 2 tdr 1 skp, har en Kværn som går af
overfalds Vand, som han samler fra Kær og Moser, og når disse om
Sommeren udtørres og om Vinteren fryser, forsvinder Vandet. 23 Juli
1761.
73
Fra P Hygum, Handstedgård. Henviser til modtagne skrivelse ang,
hvorvidt det vil kunne anbefales, at tildele Møllerne bestemte
områder og Gæster, med en mulig forhøjelse af de værende afgifter.
Svarer hertil, at efter hans mening, kunne dette have sin nytte på
denne Egn, hvor der med 1 - 2 Mils distance, foruden Urup og Lundum
Mølle, på den ene, samt Serridslevgårds og Haldrup på den anden
side, endnu midt imellem, findes 4 andre Møller, der ligger ved en
hovedstrøm, nemlig Tingstedholms, Gedved, Tolstrup og Egebjerg
Mølle, den sidste, må derfor til tider lide under mangel på Vand, og
kan derfor ikke Male så meget som forhen, hvor den havde fri og
ubehindret løb, thi både han og Beboerne påstår, at hans og Tolstrup
Mølle skal have taget stor skade, dels siden omløbet blev forandret
og Dæmningen opført ved Gedved Mølle, dels fordi Jens Vinter i
Borup, med Stigbord, som han sætter for sin Ålegård ved Tibstrup
[Tebstrup?] Sø, hindrer Vandets ordentlige løb. Nævner at enhver
Bonde ejer en Håndkværn, hvorpå han Maler Gryn og Malt, ligesom der
ved nogle Herregårde findes Hestemøller, fremfører også afgifternes
størrelse. 22 Juni 1761.
74
Fra J S Rosborg, Serridslevgård. Henviser til modtagne Skrivelse, og
svarer, at der på Gårdens eget brug findes en Hestemølle, og desuden
3 Møllere under samme. Serridslevgårds Mølle, liggende på dennes
Mark og Matr, har indtil 1751 haft 2 overfalds Kværne, da de
formedelst at alt var øde og uden nytte, blev nedbrudt, og igen med
en overfalds Kværn og et Stampeværk til Vadmel og Skind, af
nuværende Ejer Etatsråd Lichtenberg blev opbygget. Da der ikke var
Vand nok til Farve eller Feldtberedning, blev Stampeværket igen
nedtaget. Møllen har intet Vandløb, men går alene ved Vældvand og
hvad Vejret ellers medfører. Efter Mølleren Povl Kjeldsens
beretning, dækker Malingen højst 100 tdr Hartkorn, og når den bliver
tillagt ca 120 tdr Hartkorn af de nærmest beliggende, kan den have
behøvende Maling. Gedved Mølle i Tolstrup Sogn, står for Mølleskyld
3 tdr 1 skp 2 fc, har 2 overfalds Kværne, gående ved Vældvand, når
det kan komme fra den, ca 2 Bøsseskud forliggende Holms Mølle,
desuden Vand fra Gedved Sø, når der i vådt Vejr er meget Vand i
denne. Mølleren Rasmus Nielsen beretter, at der Males for ca 270 tdr
Hartkorn, både fra nær og langtfra værende Gæster, og når den kan
tillægges ligeså meget af nærmest beliggende, har den så meget den
kan overkomme. Nævner derefter forskellige områders Hartkorn og
afstande. Glibing Mølle i Hundslund Sogn har Mølleskyld 4 tdr 2 skp
og Hartkorn ved Mølledammen 3 fc 2 alb, har 2 små overfalds Kværne,
gående fra Vældvand, der kun er lille og falder 1/2 Mil derfra.
Mølleren Jørgen Rasmussen angiver, at der Males for 180 - 190 Tdr
Hartkorn, og at den i lige så meget af det nærmeste kan have nok. 18
Juni 1761.
75
Fra H Christensen Juul, Tyrrestrup.
Under Tyrrestrup er der efter Jordebogen 2 Vandmøller, hvoraf de ene
kaldes Søvind Mølle, der har ligget øde i Mands minde, på grund af
mangel på Vand. Den anden kaldet Haldrup Mølle står for Hartkorn
Mølleskyld 5 tdr 2 skp 2 fc og Jordskyld 1 fc 2 alb, Maler med 2
overfalds Kværne. Nærmeste Byer til denne, Stensballe og nævnte
Hallendrup, der tillige med Møllen i Vær Sogn, står for Hartkorn 160
tdr. Desuden ligger Søvind, Tostum og 3 steder i Ørbæk, alt hørende
under Tyrrestrup, stående for Hartkorn 60 tdr. Mølleren beretter, at
han i tørre Somre og stærk Vinter, ikke kan Male mere end 4 skp Korn
om dagen, beklager sig desuden over, at han ikke kan svare
Landgilden på 10 tdr, siden Vandet år efter år bliver mindre. 22
Juni 1761.
76
Fra C Langballe, Rodstenseje.
Henviser til modtagne omgangsbrev, ang Møllevæsenet på Landet, og
svarer på Velbårne Frue Oberstinde Sehesteds vegne, at det var at
ønske, at enhver for sig, ligesom det hidtil er sket, måtte have
frihed til at søge hvad Mølle han vil, thi bliver Møllerne
forsikret, at hans Gæster, ej må drage fra ham, vil det ventelig
blive at befrygte, at en del af Møllerne vil handle med dem ligesom
de er til. Ikke desto mindre kan det være lige meget for de 2 Møller
i Odder, under Rodstenseje, enten de bliver tildelte visse Gæster
eller ej, der for begges vedkommende, i den tid han har kendt dem,
er i samme stand, som de altid har været det, hvilket de ikke kunne
være, hvis Herskabet ikke forstrakte dem med Bygningsmaterialer, når
der skulle foretages reparationer. Da Møllesten og andet er så dyre,
vil det befrygtes, at de, og især den ene, som ikke har anden
næring, kunne besidde Møllerne. 27 Juni 1761.
Omslag:
Stutteri og
Staldstude.
77
På bagsiden af omslag:
Fra Th Boserup m fl, Ebeltoft. Indberetter, at der ikke, ved
Bytinget, er faldet sager, hvoraf skal svares [til Kongens kasse].
4 Januar 1760.
78
Fra C L Bloch, Fruering. Hos beboeren på Rindelevgård Jens Sørensen
Leth, såvel som i Fruering og omliggende Sogne, hvorfra 14
hosfølgende [Stude] sendes, har der i lang tid ikke været nogen Kvæg
svaghed. 10 August 1761.
79
Fra Amtmand Woyda, Skanderborg Slot
- til Proprietairerne i Vor - Tyrsting Herred. Henviser til
skrivelse af 10 hujus fra de Deputerede i det Vestindiske, samt
General Toldkammer, ang den slagtning der i nogle år er sket i
Jylland, til udførsel af 2 - 3000 tdr Oksekød. Man ønsker snarest
muligt oplysning om, hvorvidt sådan slagtning for fremtiden,
formedelst Øxenhandel, kunne være Landet til nytte eller ikke, altså
om man med samme fordel kunne sælge, de på Godserne, opstaldede
Stude, levende som slagtede. 15 Oktober 1761.
Påtegnet af
Godsejerne sidste dat 2 November 1761 af Hygum, Mattrup
.
80
Fra C Grønbek, Røgen Præstegård.
Attesterer, at de 16 Stude Jens Leth i Rindelevgård har købt i
Ougstrup, så vidt han ved, er sunde og friske, eftersom der ingen
grasserende Kvægsyge findes på Egnen. 9 August 1761.
81
Fra G D Lichtenberg, Horsens. Henviser til modtagne cirkulations
skrivelse af 15 hujus, ang Stald Studes udførsel eller slagtning,
hvilken del der måtte anses for bedst for Landets vedkommende.
Uanset han ikke har nogle Stude, idet han har skilt sig af med sine
Gårde og Godser, undtagen den lille Serridslevgård med underliggende
Gods, der er bortforpagtet, vil han ikke undlade at svare på samme.
Gårdens Besætning er for det meste føde Fæ, så efter hans mening,
vil det bedste være, om man kunne opretholde begge dele. 27 Oktober
1761.
Omslag:
Uafgjorte
Suppliqver.
82
Fra A
Flensborg, Horsens.
Jvnf det publicerede Kongelige Rescript af 31 December 1756, har
ingen Beboere under Nim Birk eller Vor Herred, for afvigte år 1761
eller siden, anmeldt at have indsendt nogen ansøgning etc, hvorpå
der ikke er modtaget afgørelse. 7 Januar 1762.
Omslag:
Forskellige
Breve og Dokumenter.
83
Fra C Bruhn,
Skanderborg. Drejer sig om en opstået uenighed med Bymændene i Gram,
efter at han i commission for Hof Bygmester Fortling?, i forrige år,
på Gram Mark, har ladet opgrave en del Hvidler, som over Århus er
leveret til Kastrup Porcelæns Fabrik. Mændene henviser til, at Bruhn
havde lovet dem en billig kendelse, for den skade deres Jord eller
Agre blev tilføjet, hvilket kunne afgøres når arbejdet var til ende.
Fremfører videre:
1)
At stedet hvor man gravede, var en Sandbakke, hvorpå der intet
voksede, nedenfor var der Agerjord, som man på intet sted kom for
nær.
2)
Beboerne har i forrige tider opgravet næsten hele Bakken efter
Hvidler, så det der nu skal findes, må søges fra 7 alen, og længere
ned, med stort arbejde og bekostning.
3)
Grams Beboere har ved forrige års arbejde, kørt 153 læs Hvidler til
Århus, hvilket de har fået 4 mk pr læs for, uden at have andet
arbejde end at læsse og aflæsse, og derved tjent 102 rdr. Efter
førnævnte udgravning til København, forlangte de 2 mk pr Læs i alt
52 rdr, hvilket Bruhn ikke kunne indlade sig på. Siden indfandt et
par Mænd fra Gram sig, og i stedet forlangte 4 mk pr Person, der
udgør 18 i Gram, i alt 12 rdr, som Bruhn har meddelt Hof
Bygmesteren, og fra denne modtaget følgende svar [på Tysk], hvoraf
bl a fremgår, at der også findes samme Ler type ved Vordingborg,
angiver herunder betalingen på dette sted etc. 9 Juni 1761.
84
Fra navngivne Bymænd, Yding. Henvender sig ang Rebning og deling af
deres Mark, på grund af en uenighed om Græsning m v. De er enige om,
at få foretaget en sådan, hvilket Loven også tillader, eftersom
nogle er forlegne og fornærmet. Udbeder sig Amtmanden resolution og
videre anstalt. Sign: Iver Nielsen, Niels Pedersen, Jens Hansen,
Jens Jensen, Iver Pedersen, Peder Jensen, Anders Mortensen, Laurids
Nielsen, Peder Mortensen, Laurids Pedersen, Jens Sørensen, Jens
Nielsen, Niels Ottesen, Jens Nielsen og Søren Mortensen.
1 Juni 1761.
85
Fra Bymændene, Tønning. Henviser til Kongelig resolution, samt
Amtmandens ordre af 8 Oktober 1760, ang Tønning Byjorders deling,
hvorefter har de i dag været forsamlet for at overlægge, hvorledes
slig deling på bedste måde kunne foretages, og er da blevet enige
om:
1)
At Tofterne, uden nogen videre forandring, skal blive således, som
de af Moldrups Fuldmægtig er blevet tilmålede, ligesom Præsten også
skal blive tillagt sin Toft af lige størrelse med en hel Gård.
2)
Agerlandet deles således, at der årlig indtages og skiftes en
indtægt af Grønland, som da udi 8 år vil vare, inden alle Markerne
kan blive delt, men imidlertid påtager hver hel og halvgård sig lige
Hartkorn og Skyld, til førstkommende Sct Mortensdags kvartal, nemlig
en helgårds Mand efter sin og en halvgårds Mand efter sin Skyld, thi
for at fornøje de brøstholdne, nemlig [Niels] Olesen og Laurs
Nielsen, må de benytte sig af de Jorder som er frataget Tofterne
etc.
3)
Engene skiftes og deles nu til førstkommende Maj, til samme tid også
al Båre Land, såvel ryder Land som slåe Land, på nærmere angivne
måder.
Sign:
Morten Møller, Søren Carstensen, Søren Abrahamsen, Niels Olesen,
Anders Andersen, Peder Jensen, Peder Sørensen, Ove Laursen, Peder
Andersen og Laurs Nielsen. Att af: Niels Olesen, Morten Møller,
Anders Andersen og Peder Jensen. 2 Marts 1761.
86
Fra H Billeschou, Viborg. Henviser til modtagne, og tilbagemelder,
at der imellem afgangne Søren Møller og efterladte Hustru, er
oprettet Testamente, hvorefter den længstlevende skal beholde Bo og
midler urørt og uskiftet, så længe denne lever i enlig stand, men
skulle den indgå i ægteskab, skal den give den dødes arvinger 100
rdr, hvormed de skal være aldeles fornøjede. Dør den efterlevende i
enlig stand, skal arven deles mellem begges arvinger. 8 April 1761.
87
Fra Casper og Peter Christian Hyltzborg, Vejle. Henviser med tak,
til Amtmandens svar på en skrivelse fra Christian Hyltzborg, Drejer
sig om en lille arvelod, men uklart, da ingen personnavne nævnes. 22
Februar 1761.
88
Fra Hans Schierenbech, Merringgård. Henviser til modtagne skrivelse,
hvorefter han skulle indfinde sig førstkommende Mandag, for at
modtage "Coratel" for Brodersønnen Frederik Adler Schierenbech, som
Provsten nu igen vil frasige sig. Men siden han netop i denne tid,
er i færd med at forpagte Merringgård, hvis Marker forhen har lagt
imellem Bøndernes, men nu skal lægges for sig selv, og han umuligt
kan være fraværende, da dette muligvis kunne medføre stort tab for
ham, kan han ikke møde til nævnte tid. Provsten kan alligevel
aflægge sit regnskab, hvorefter han senere skal indfinde sig, og
modtage "Coratellet" og Dokumenterne m v. 24 September 1761.
89
Fra Kong Frederich den 5te, Jægersborg Slot. [Kopi sign af
Holstein]. Vi Friderich den Femte af Guds Nåde Konge til Danmark og
Norge etc, gør vitterligt, at vi allernådigst have beskikket og
forordnet Andreas Flensborg, Rådmand og Byfoged i vor Købstad
Horsens, så og Herredsfoged i Vor og Nim Herreder, til også at være
Herredskriver i nævnte Herreder, udi forrige nu afdøde Niels Bangs
sted. 15 Maj 1761.
90
Fra W Castonier, Fredericia. [På Tysk]. Kvittering? for modtagelse
af Arrestanterne Jens Nielsen, Søren Rasmussen, Peder Tommesen og
Christen Pedersen. 24 Januar 1761.
Bilag:
Dat 24 Januar 1761 fra G F Schvager, Fredericia [på Tysk], ang
Skanderborg Slotsportner og Fangefoged Jens Nielsen.
91
Fra A Flensborg,
Horsens. Af underlagte forretning ses, hvorledes Møllersvenden Jep
Nielsen i Egeberg Mølle, er faldet i Mølleåen og druknet, hvilket
efter nærmere undersøgelse, formentlig er sket, uden han selv eller
andre, har været skyld i samme. Amtmandens videre afgørelse om
Jordefærd må ske på sædvanlig måde. [Se næste]. 26 December 1761.
92
Fra A Flensborg, Horsens. Sammen med Morten Stål og Søren Jørgensen
af Egebjerg, var han hos Just Høgenhoff [Høfvinghoff?]i Egebjerg
Mølle, for at syne og besigtige, hans afdøde Møllersvend Jep
Nielsen, der dagen før blev fundet i Møllestrømmen. Man fandt ikke
mindste sår eller tegn på nogen voldsom Dødsmåde. Afhørte desuden
Mølleren Just Høffdinghoff [Høfvinghoff?], Kæresten Lene Marie
Nygård, Sønnen Casper Høfvinghoff, item Tjenestekarlen Peder Jensen,
der forklarede, at Møllersvenden sidst afvigte Juleaften, da de
havde spist aftensmad ca kl 9, forlangte et lidet Lys for at se til
Kværnen og Mølleværket, før han gik til Sengs, hvorefter de ikke
senere så ham i live. 26 December 1761.
93
Fra M C Leth, Sal Munches, Horsens. Fremsender hermed Dommen over
Karen Broes, [Gedved - se tidligere] til Amtmandens gennemsyn og
approbattion, hvorefter svar udbedes. 16 Februar 1761.
94
Fra A Flensborg, Horsens. [Se tidligere]. Omhandler den afsagte Dom,
i sagen mellem Madame Sal (Niels Jensen? Munches) Niels Munches Enke
i Horsens og Niels Jensens Hustru Karen Broes i Gedved. Fremgår at
Gåsehyrden Thomas Nielsen i Gedved, ved et afholdt forhør, havde
tilstået at have solgt noget af det, han havde stjålet i Bjeld til
Niels Jensens Hustru Karen Broes, nemlig 1 stk Lærred på 24 alen af
43 alen, og 1 stk do på 4 alen, som var stjålet i Eldrup, desuden
nogle lodder Linnet Garn, som var stjålet i Kattrup. Forhøret sendt
til Karen Broes Husbonde Madame Sl Niels Munches Enke i Horsens, som
derefter lod Karen Broes med Mand og Værge indstævne til Retten. Ved
en ransagning hos hende, af Niels Kjær og Sergeant Pan, Kattrup,
blev Garnet fundet, hvorefter hun straks afleverede det til Ejeren,
Pans Datter i Kattrup. Tilstod også købet af det stjålne Lærred.
Fremgår at hun aflægger sin Ed på, at hun hverken er Tyv eller Tyvs
medvidere, og dog have tabt sit værd, og derfor skal levere det
købte tilbage til Ejerne, eller betale samme med det vurderede
beløb, desuden betale til Citantens omkostninger 2 rdr inden 15
dage, og ellers være fri for videre tiltale. 30 Januar 1761.
95
Fra H Arctander, Viborg. Henviser til den ved Landstinget afsagte
Dom, i sagen mellem Forvalter Såbye, Stensballegård,
contra Jens
Pedersen, Tolstrup Mølle, hvorved Såby skal betale 4 rdr 3 mk til
Landstingets Domhus, hvilken restance Amtmanden bedes sørge for
bliver indtalt. 19 Oktober 1761.
96
Fra Wilhardt Glahn, Alling
Præstegård.
Henvender sig ang Husmanden Rasmus Rasmussen, hvis 11 uger gamle
Barn, i morges blev fundet død i Sengen hos dem. Barnet skal de
sidste par dage, have været syg, Forældrene angives som skikkelige
Folk, og fornemmes ikke, at have skyld i dødsfaldet, hvorfor udbedes
nærmere om mulig Jordpåkastelse. 24 Oktober 1761.
Påtegnet 24
Oktober af H Lauritzen, at Barnet forinden begravelse, skal synes af
Sognefogeden og et par uvildige Mænd, ang mulige tegn på
dødsårsagen. Derefter påtegnet af Laurs Dyhr, Bomholdt Rasmus
Michelsen og Jørgen Rasmussen, Alling, som ikke konstaterede andet,
end at højre Kind? var rød, samt en rød plet på højre Hofte.
97
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Før den fastsatte dag for Markeds
afholdelse i Skanderborg, tiltager det år for år med Marked ved
Ladegården, så man har meget vanskeligt med at drive Folk derfra, og
når de først er samlet er det umuligt. Beder derfor Amtmanden
beordre Regimentsskriveren til, at lade Sognefogederne aflyse dette,
og desuden, straks om Morgenen, lade Ladefogeden, bortdrive de
uvedkommende fremmede, således forholdene kan forbedres for
Ladegårdens beboere. 10 September 1761.
98
Fra Søren Såbye, Horsens. Henviser til medsendte kopi, af hans
bestalling som Birkefoged og Birkeskriver, under Stensballegårds
Birk. [Se næste]. 6 Juli 1761.
99
Fra Kong Frederik den 5te, Fredensborg Slot. Gør alle vitterligt, at
eftersom os Elskelig Jomfru Charlotte Amalia Kragh på
Stensballegård, har antaget og beskikket Søren Nielsen Såbye, By og
Rådstueskriver i Horsens, til også at være Birkefoged og
Birkeskriver i Stensballegårds Birk, i forrige afdøde Niels Bangs
sted, efter bestallingsbrev af 3 Juni, confirmeres dette. 26 Juni
1761.
100
Fra A Flensborg,
Horsens. Indberetter at Herredsskriveren i Vor - Nim Herreder Niels
Bang, i går afgik ved døden, og Embedet derfor er ledigt. Beder
derfor Amtmanden, jvnf Rescript af 26 April 1737, nådigst foreslå
ham til Cancelliet, at denne lille tjeneste, med lønnen, vil blive
tillagt hans tjeneste som By og Herredsfoged, siden han er pålagt at
give alle visse og uvisse indkomster, af By og Herredsfoged Embedet,
til formanden Byfoged Rasch og hans antecessor Byfoged Mavorses
Enke, nemlig ham 80 rdr og hende 30 rdr årlig, så han selv har intet
eller lidt for tjenesten. 18 April 1761.
101
Fra A Flensborg, Horsens. Efter sin allerunderdanigste ansøgning, og
Amtmandens nådige påtegning, har han med sidste post, modtaget
Kongelig bestalling på Herredskriver tjenesten i Vor - Nim Herred,
jvnf vedlagte copi. Aflægger derfor i største underdanighed, sin
allerydmygeligste og hjertelige taksigelse, for Deres Excellences,
beviste gunst og nåde, og håber den allerhøjeste Gud vil belønne
denne og nådige Frue og høje familie med ald den velsignelse, glæde,
flor lyksalighed etc. [Se næste]. 21 Maj 1761.
102
Fra Kong Frederik den 5te, Jægersborg Slot. Bestalling for Andreas
Flensborg Rådmand og Byfoged i Horsens, samt Herredsfoged i Vor -
Nim Herred, som Herredsskriver i samme Herred efter afgangne Niels
Bang. Kopi att af A Flensborg. 15 Maj 1761.
103
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetning om Kroholdernes forråd
af Tobak: Kroholderen i Ry 6 pund ruller Tobak - i Røgen 2 pund
ruller, i Houd intet, i Velling har man intet angivet. 26 Februar
1761.
104
Fra H Vilsted, Sønderdahl. Henviser til modtagne skrivelse med
vedlagte ordre, hvorefter han, iflg forordningen af 31 December
1761, både selv, men også ved Sognefogederne, har undersøgt
forholdene om Tobakshandelen. Han har intet fundet ved Kroholderne,
undtagen hos Sr Schiønning i Nørre Snede, 2 1/2 rulle såkaldt
Hollandsk Tobak, item 4 pund af det såkaldte let gule eller
Fredericia Tobak. Jvnf ordren, begav de sig til dem som handler -
eller har handlet med Tobak, nemlig Jens Hansen, Ole Hansen, Jens
Michelsen og Jens Jørgensen den yngre i fornte Snede, hvor kun
fandtes 2 pund Tobak, som de erklærede, at have indkøbt til eget
brug. Nævner at han skulle være pålagt, at undersøge samme i Hads
Herred, men forstår dette som en Skriver fejl, når der udenpå var
skrevet Herredsfogeden i Tyrsting - Vrads Herred. 10 Februar 1761.
105
Fra A Flensborg,
Horsens. Henviser til modtagne ordre, ang undersøgelsen af Tobaks
handelen, hvorefter han, ved Sognefogederne, har undersøgt dette,
såvel ved de to privilegerede Værtshusmænd i Nim Sogn, som hos alle
andre i Herredet. Men eftersom nævnte, ikke har tilladelse til salg
af Købmandsvarer, så har de ikke angivet nogen beholdning, ligesom
heller ikke andre beboere, har erklæret sig.
6 Februar 1761.
106
Fra F J Møller, Bryrup Mølle. Henviser til Birkedommer Doktor
Munchebergs brev ang, hvor meget Røg og Snus Tobak, han under
Velling Krohold har på lager, eller ventelig kunne forhandle, svarer
at han intet har, og heller ikke har tanker om samme. 3 Februar
1761.
107
Fra Niels Bang, Møllerdahl. Henviser til modtagne befaling, og
svarer, at der ikke i Stensballegårds Birk er nogle, som har solgt
Snus eller Røgtobak, følgelig er der ingen beholdning af samme. 16
Februar 1760 [år bemærket].
108
Fra Friderich Holmer, Odder. Henviser til modtagne skrivelse af 29
Januar, og indberetter underdanigst, at han undersøgt om der er
nogen der handler med Tobak, men alle har erklæret, at de ingen
forråd havde. 6 Februar 1761.
109
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Han havde påtænkt, førstkommende
Torsdag 8te dage, at afsige Dom i sagen mod Arrestanten Søren
Nielsen, og til den tid udmeldt Domsmænd, men da han i går kom til
at se acten efter, ses at samme sag fra Løvenholms Birketing af 7
Januar, jvnf Tingsvidnet, er til ingen nytte, idet det ikke
indeholder det, det skulle, hvorfor Amtmanden bedes efterse sagen,
herunder de 3 vidners angivelser. 6 Februar 1761.
110
Fra Mads Laursen, Jexen - til Muncheberg. Henvender sig, ang en
gammel og fattig, 72 årig kvinde, Helle Madsdatter fra Adslev, der
den 4de Februar var gået til Jexen, hvorfra hun igen gik kl ca 1.
Hun fandtes senere død på Jexen Mark, hvilket brevskriveren fik
underretning om kl ca 4, hvorefter han lod hende syne og forvare med
4 Mænd som vagt. Men da disse klagede over kulden, lod han hende,
eftersom der ikke fandtes noget Mén på hende, bringe til Jexen. 5
Februar 1761.
Att af Rasmus
Knudsen, Hendrik Christophersen, Rasmus Jørgensen og Anders
Envoldsen.
111
Fra A Flensborg,
Horsens. Henvender sig ang Rasmus Rasmussen, af Egebjerg, der i går
blev fundet død i sin Lade. Flensborg har derefter synet den døde,
og ikke fundet nogen sårmål, ligesom ingen af de tilstedeværende,
kunne angive nogen årsag til samme. Amtmandens resolution om
begravelse og Jords påkastelse udbedes. [Se næste]. 15 Januar 1761.
112
Fra P Hygom, Handstedgård. [Se forrige]. Henviser til Herredsfoged
Flensborgs, lovligt skete forretning [ang den døde Rasmus Rasmussen
i Egebjerg], som herved fremsendes, hvorefter Amtmandens resolution
på samme udbedes. 16 Januar 1761.
113
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Sammen med Niels Rasmussen
og Anders Christensen, begge af Egebjerg, indfandt han sig i Rasmus
Rasmussens Gård i Egebjerg, for at syne samme, der i går blev fundet
død i sin Lade. Fremgår bl a, at hans højre side af såvel Legemet
som Ansigtet var meget Blå, hvoraf skønnes, at han måtte være Død af
et inderlig slag, alteration og forskrækkelse. Den tilstedeværende
Enke Karen Pedersdatter forklarede, at hendes afdøde Mand, dagen før
om Formiddagen, gik ud for at Tærske, eftersom de ikke havde nogen
Tjenestekarl, men da hun ville kalde ham ind til Middagsmaden, fandt
hun ham liggende død på Halmen, hvorefter hun straks henvendte sig
til Naboerne. Desuden var Niels Pedersen og Lauritz Sørensen, sst,
der forklarede, at den afdøde det sidste fjerding år, havde været
næsten hel svagelig, snart Sengeliggende og snart oppegående, af den
nød, at han ikke i denne Vinter, havde nogen Karl. Mener han døde af
et indvortes slag. 15 Januar 1761.
114
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til en Placat, hvorefter han ved
Kirkestævnerne har pålagt Sognefogederne i Vor Herred, at efterlyse
dem, der har indsendt ansøgninger etc, hvorpå der ikke er faldet
nogen resolution, om at indberette dette til Amtmanden. Da ingen har
meldt sig, bliver dette refereret. 5 Januar 1761.
115
Fra A Flensborg, Horsens.
Henviser til vedlagte syns og examinations forretning, hvoraf ses,
at der efter alle omstændigheder, ikke kan skønnes andet, end den
gamle Kone Karen Nielsdatter [Kirsten??] af Tammestrup, på hjemvejen
fra Gedved, om aftenen den 28 December, er gået vild, og derefter
faldet i en Tørvegrav, og derefter, uden noget voldsom overfald
eller eget forsæt, er død. Udbedes Amtmanden resolution, om hendes
mulige begravelse på Kirkegården. [Se næste]. 3 Januar 1761.
116
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Sammen med Jens Andersen og
Albret Nielsen, begge af Gedved, var han på Gedved Mark, straks
Østen for Byen, hvor en gammel Kone Kirsten Nielsdatter, [Karen
Nielsdatter??] Sal Niels Lauritzens Enke, som har siddet til Huse i
Tammestrup, på Madame Sal Niels Munchebergs Gods, formenes at være
død, siden bemeldte gamle Kone, Søndag aften den 28 December, er
gået her fra Gedved til Tammestrup, hvorefter hun, uanset
eftersøgning, først i går blev fundet af Peder Tørvebag af Eldrup,
liggende i en Tørvegrav. Ved synet fandtes ingen tegn på stød eller
slag, som kunne give anledning til mistanke om, hvorvidt hun var
ombragt på en voldsom måde. Samtidig til stede Niels Knudsen og Erik
Hansen af Tammestrup, Naboer til den afdøde, der afgav forklaring,
og angav at hun var over 60 og nær 70 år gammel. Desuden Smed Søren
Hansen og Hustru Johanne Nielsdatter, der bekræftede at afdøde, der
skulle være et Christeligt og skikkeligt Menneske, havde været hos
dem. 3 Januar 1761.
117
Fra H V L Kålund, Kattrup
Præstegård Kattrup Præstegaard"
.
Henvender sig, ang det meget nødlidende og højligt trængende
Almisselem Anne Nielsdatter i Tvingstrup, således som det fra
vedkommende Herskabs Fuldmægtig er modtaget. At han først nu
henvender sig skyldes, at han først ville undersøge om de
contribuerende, med det gode ville erlægge det lidet ansatte, til
det elendige Almisselem, men da samme, ved sin Datter, som hun er i
hus hos, og om hvem sandfærdigt kan siges, at hun selv ikke har det
hun kan hælde sit Hoved til, har ladet ham vide, at der intet håb er
om, at hun kan nyde det lidet tillagte, må han bede om Amtmandens,
vel bekendte retsindige indgriben.
[Se næste]. 13 Januar 1761.
118
Fra Woyda, Skanderborg Slot
- til Proprietairerne. [Se forrige]. Angår det i Tvingstrup By,
Ørridslev Sogn, værende Almisselem Anne Nielsdatter, der skal have
beklaget sig til Sognepræsten over, at hun i afvigte år, ikke hos
vedkommende, har kunnet få den lille Almisse der var tillagt hende,
og hun formedelst Sengeliggende, ikke kan fortjene det mindste,
følgelig højligen behøver tillæg, som Beboerne uden billig føje til
besværing, kan og bør give hende, ikke mindst eftersom hun er den
eneste der i Byen. Henviser derefter til samlingen i Tåning Skole
den 10 December, hvor der blev truffet en afgørelse i sagen
herunder, hvad enhver skulle svare etc. [Se næste].
22 December 1760 [år bemærket].
Påtegnet af
Godsejerne.
119
Fra J Rosborg, Serridslevgård. [Se forrige]. Det almisse Korn,
Beboerne under Godset i Tvingstrup, er ansat til at skulle svare til
Anne Nielsdatter, har han ofte tilholdt dem at udlevere, og ifald
det ikke skete, eftersom de mener Almissen er sat for højt, sagt til
Præstens medhjælper Jens Vinter, at han, i deres sted, vil levere af
sit eget Gods. Vedkommende kan altså efter forlangende få det
tillagte, således den givne ordre efterkommes. Nævner videre, at
Anne Nielsdatter er i Jens Smeds Hus, hos hendes Slegfred? Datter
Sidsel Nielsdatter, som er gift med en udtjent Landsoldat af
Stensballegårds Gods, Henrik Vinstok, der tjener i Byen for Karls
løn foruden Kost, så man kunne synes, at de kunne tjene til
Moderens, og deres 4årige Barns, underholdning. Desuden Betler
Sidsel Nielsdatter, og får Almisse både ved de contribuerende og
andre, hvoraf de fortærer meget i Brændevin, hvor de kan købe samme,
men ellers kunne leve bedre. Nævner desuden, at den gamle har en Søn
på en Gård i Haldrup, hvor hun også kunne have tilhold, hvilket
måske er grunden til, at Bønderne, mener de skal svare for meget.
21
Januar 1761.
120
Fra G d Lichtenberg, Horsens.
Så snart han
modtog Amtmandens henvendelse, videresendte han det til sin Foged
Jacob Rosborg, med ordre om, at denne straks tilstillede ham videre
oplysning om, hvad det var han havde skrevet i omgangsbrevet,
eftersom Lichtenberg ikke kender noget til dette, og i øvrigt kun
kender lidt til sine Bønders levemåde og opførsel, hvorpå han har
modtaget vedlagte svar [se forrige], som viser, at Rosborg ikke har
haft til hensigt, at hindre Bønderne i at svare det til de fattige,
de er pålagt.
23 Januar 1761.
121
Fra P Benzon, Vær Præstegård. Det gør ham meget ondt, at han efter
lang tålmodighed og forgæves håb, må klage over Frederik Edler
Schierenbechs forhold, både imod ham og sig selv. Det er nu 14 år
siden Benzon efter Sal Frue Statholderinde Kraghs højbydende
anmodning, og hans Sal Faders indstændige begæring, lod sig overtale
til at tage ham i Huset, hvor både han og Konen trolig og
omhyggelig, har sørget for hans education og information, som nogen
Forældre nogen sinde kunne sørge for deres egen, og eneste Søns
velfærd. Men han har ofte bedrøvet dem med sin ulydighed, og nu
siden han blev Student, foragter han aldeles deres formaninger,
uanset de med stor besværlighed og gode venners hjælp, reddede ham
fra fordærvelighed. Beder om Amtmandens hjælp.
13 Februar 1761.
122
Fra J Carstensen, Tønning Præstegård. Henviser til modtagne, ang
Commissionens resolution om Jorddelingen på Tønning Mark, hvoraf
ses, at det skal forblive således, at Præstegårdens Mark går i lige
fordeling med de andre Beboere, og får det da i Guds navn, at blive
derved. Mener at Præstegården vil lide tab ved denne fordeling, men
ønsker alligevel at dette sker snarest muligt, ligesom han håber at
Toften, der nu ligger på 2 steder, kan blive samlet. Beder om at
Rasmus Rasmussen i Nedenskov og Niels Andersen i Troelstrup må
ordineres til at overvære delingen. 28 Februar 1761.
123
Fra P Benzon, Vær Præstegård. Den nåde og godhed, som Amtmanden,
ligesom ofte tilforn, men i særdeleshed den 25 Maj beviste mod
Studiosus Frederik Edler Schierenbech og ham, da de efter foregående
klagemål over hans onde forhold, sammen med var indkaldt til
Amtmanden, i den hensigt at blive befriet for det han, i den
henseende havde påtaget sig. Desværre har Schierenbech for længst
glemt de alvorlige formaninger, og sine egne løfter om forbedring.
Nævner, at han samtidig på Benzons foranledning, var blevet antaget
hos Hr Hartmann i Randlev, en brav Lærd Mand, der kunne manuducere
ham i hans studeringer, hvorfor Benzon adlød Amtmanden, og beholdt
ham under sit "curatell" så længe han ville opføre sig skikkelig i
Hartmanns Hus. Men da han alligevel ikke vil foretage sig noget
godt, men kun agter slet selskab, Kort og Keglespil, klager Benzon
igen over ham. 15 September 1761.
124
Fra J Grønbech, Røgen Præstegård Henviser til modtagne, hvoraf
fremgår at Rytterbonden Rasmus Jensen i Røgen, har søgt Amtmandens
assistance, udi hans ulovlige forhold ved Tiendens udlevering for
indeværende år. Det er at beklage, at Bondens grovhed er så stor, at
han ikke vil være den bekendt for sin øvrighed, men understår sig
med en usandfærdighed, i den tanke at han gør sin sag god. Det hele
drejer sig om uenighed om Jord, hvortil udbedes Amtmandens hjælp. 26
August 1761.
125
Fra G Beausin, Svejstrup Præstegård. Henviser til Amtmandens
forlangende, der er overbragt ham af Mons Fries Hustru i
Skanderborg, ang et Barn, Hannibal Franzøn Biller, et fattigt
Moderløs Barn, og så godt som Faderløs, da Faderen, på grund af
svaghed, er i Handsted Hospital. Barnet er ganske fri født og båren,
eftersom hans Fader var Skoleholder ved en Kongelig Skole under
Koldinghus Rytterdistrikt. Moderen døde da han var på 9de år,
hvorved Faderen af svaghed og armod med 2 Børn, måtte opgive og
forlade sin tjeneste. Opholdt sig derefter i usselhed, hos Moderen i
Boel Mølle, hvor han med sine var til stort besvær. Præsten blev på
et tidspunkt, bedt om at udvise barmhjertighed med disse trængende,
hvorefter han tog Hannibal Frantzon i sit hus, underviste ham m v,
indtil sidst afvigte Påske, hvor han fik sin Confirmation og
derefter som en fri, prøvede sin lykke andre steder. Fremgår videre
at Præsten fornemmer, han har slået sig på Søfart, hvorfor denne
ikke begriber, at han skal have et Pas. 16 August 1761.
126
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. Drejer sig om Landsoldaten Mads
Seyersen, som i Lægdet tjente Rytterbonden Niels Rasmussen i
Blegind, men under sin sygdom blev borte Natten mellem den 3 og 4
Maj. Hans døde legeme er nu fundet på bredden af Blegind Sø, hvor
det muligvis er drevet i land. Henvender sig til Amtmanden, med
anmodning om dennes ordre til syn, og senere resolution om
begravelse. Nævner at afdøde i nogle år, ikke har været ved sin
fulde fornuft, haft sprinkel Sygen, og nu i år lagt i Sengen i 5
uger, stedse klagende over at det værste onde, var i Hovedet, har
ellers levet stille og ustraffelig. Skriver desuden, at der i Kirken
har været forbøn for ham. 22 Maj 1761.
Bilag:
Dat 22 Maj påtegnet af Amtmanden, at den døde skal synes af 2
uvildige Mænd, samt undersøge om der kan være en årsag.
Synet og
påtegnet 23 Maj af Søren Sørensen Læth, Olle Nielsen og Albret
Madsen, at der ikke fandtes Sår eller ringeste mærke på Legemet. Han
har heller ikke haft det ringeste udstand med nogen.
127
Fra P Benzon, Vær Præstegård.
Henviser til modtagne skrivelse, indeholdende Amtmandens svar, på
Benzons begæring om fritagelse for "curatelles" for Frideric Edler
Schierenbech, hvilket han med dybeste respekt har annammet, Fremgår
af samme, at såfremt Benzon ikke kunne vedblive med dette, er hans
Farbroder, efter Loven, pligtig til at antage ham. Benzon ville ikke
ulejlige Amtmanden videre, før han til Viborg omslag, fik regnskabet
gjort op mellem ham og Schierenbech, hvilket nu er sket, hvorefter
han længes efter, at blive fri for videre, hvorfor han dagen før,
har ladet Friderich Edler selv, da han ville ride til sin Farbroder,
skriftligt medbringe Amtmandens vilje.
24 April 1761.
128
Fra Amtmanden?, Skanderborg. Betænkning på Præsten Andreas Såbyes
klage, over en del af Menigheden og, hvorledes de anklagede bedst
kan blive afstraffet.
1)
Om ungdommens pligtige Skolegang, og særdeles de som skal til
Confirmation, i stedet for at Forældrene tager dem med i Krohuset.
Skriftlig ordre til, at alle lader deres Børn søge Skolen etc.
2)
At Jens Hansen kl 12 om Natten, 4de Søndag i Anvendt har forstyrret
Præsten i sit Embede, ved at betjene en syg i Kroen, og under
forretningen støjet, larmet, tralallet og misbrugt det ord Amen ved,
på en usømmelig måde, at repetere det efter Præsten. Bør for sin
forargelse under den af Præsten holdte forretning, stå åbenbar
skrifte og betale 1 mk til de Fattige, eller i stedet bære den
Spanske Kappe.
3 - 4)
Ang de unges afholdelse af Julestuer på 2 Helligdags Aftener i
Kroen, hvor Soldaterne Niels Salmonsen og Rasmus Larsen skal have
talt beskærmelig om Verdslig og Geistlig Øvrighed, som Peder
Pedersen og Thomas Pedersen af Ry er vidner til, samt på 3die
Helligdags aften, hos Mads Pedersen, med grove og uhøflige ord har
begienget Præsten, da han kom for at laste deres opførsel. Husbonden
som har tilladt Spil og Leg i deres Huse, betaler Hellig Brøde efter
Loven, hver 9 mk, og Mads Pedersen desuden til de fattige, for sin
opførsel mod Præsten 1 mk, desuden alle der har været forsamlet,
bøder 4 sk jvnf forordningen af 12 Marts 1735, eller i mangel af
betaling, stå i Gabestokken en Time, Soldaterne desuden ride
Træhesten i 2 Timer. Kromanden bøder 2 rdr til de Fattige. Ingen
dato 1761?.
Færdig med
læsning og afskrift pakke no 52
LAV B5 C - 117
år 1761.
Begyndt pakke
no 53
LAV B5 C - 118
År 1762
Afgivelser 1762:
129
En pakke
Anordninger
Et Rescript af
5 Maj ang Militaires udskrivning
Et do af 10
September ang Justitssag mod Margrethe Jonasdatter
Et do af 24
September ang en Skomager Friester [står bl udenfor Lauget] i
Strandby
En pakke
Cancelli Breve
En do
Rentekammer Breve
En do Vest
Guin Rente og Gen Toldkammer Breve
En do Landoecc
og Kammer Coll Breve
En do Land et
Gen Kamm Breve
Et Brev fra
Landvæsenscommissionen, Kbhvn med bilag
En pakke med
Stiftamtmandens og Biskoppens Breve i Århus
En do med
Amtmændenes Breve
En do med
Regimentsskriver Moldrups Breve
En do med
Horsens Byes Breve
En do med
Skanderborg Byes Breve
En do med
Delinqventsager
En do med
adskilligt.
Omslag:
West Guin Gen
Rente og Toldkammer Breve.
130
På bagsiden
af omslag:
Indberetning fra Friderich Holmer, Odder, at der ikke ved Hads -
Ning Herred er faldet noget til Christianshavns Kirke.
8 Juli 1761.
131
Fra O Bachmann m fl, Vestindiske og Guineiske Rentekammer. Henviser
til forordningen om Toldvæsenet, som Kongen har fundet for godt at
anvende, i stedet for Toldrullen af 29 Februar 1732. Til videre
bekendtgørelse vedlægges et exemplar, hvorefter alle fra 1
September, må indrette sig. 14 August 1762.
132
Fra O Bachmann m fl, Vestindiske etc. Henviser til Slotsforvalter
Bruuns henvendelse, ang befrielse for at svare Consumption til
Forpagteren i Skanderborg, hvilket Amtmanden behager at lade
undersøge, og derefter indsende sin betænkning. 20 Februar 1762.
Omslag:
Land et Gen
Com Breve.
133
På bagsiden af omslag:
Fra H Drejer m fl, Randers Rådstue. Indberetning om idømte Bøder
etc, hvoraf der i indeværende år, ikke skal svares til
Christianshavns Kirke. 31 December 1761.
134
Fra C L
Wodroff, Land Etatens General
Comm, København. Man har erfaret, at Kuskene ved de tilbagekommende
Artilleri Heste, sælger en del af Fouragen, hvorved Hestene bliver
bragt i en så slet stand, at de næppe kan klare Marchen. For at
forekomme dette, pålægges Amtmanden på det alvorligste, at tilholde
Beboerne i Amtet, at de vil blive alvorligt afstraffede, såfremt de
enten for Penge eller varer, modtager Hø eller Havre af nævnte
Kuske. 9 Oktober 1762.
135
Fra C Wodroff, Land Etatens Gen Commiss, København. Eftersom det i
visse tilfælde kan ske så hurtigt, at Krigs og Landkommissair
Justitsråd de Folsach, efter deres ordre, må foranstalte befordring
for de Militære, at tiden forud, ikke tillader anvisning på qvarter
og befordring, fra Amt eller Regimentsskriver kontorerne, men må
anskaffes ved Sognefogederne, så må Amtmanden sørge for, at
Sognefogederne i disse tilfælde, besørger såvel de fornødne frie
qvarterer, som de ønskede frie Forspand og Vogne, fra et skifte sted
til et andet, og siden melder dette i Amt og
Regimentsskriverstuerne, til behørig godtgørelse og afskrivning i
ægt baggerne. 16 November 1762.
Omslag:
General Land
Oece og Cam Coll Breve.
136
På bagsiden af omslag:
Fra Friderich
Holmer, Odder.
Indberetter at der ikke i Hads - Ning Herred, er faldet Bøder,
hvoraf skal svares [til Christianshavns Kirke].
8 Juli 1761.
137
Fra Bernstorff
m fl,
København, København"
. Da
den fordærvelige og farlige Qvægsyge, ligesom i 1746, igen menes at
være udbrudt i Koldinghus Amt og på Fyn, så har Kongen befalet, at
der på det næst anstundende Marked i Skanderborg den 2 September,
ikke må tilføres, eller handles med Hornkvæg fra nævnte områder.
Desuden skal der sørges for, at Kvæg fra disse egne, om muligt
bliver anholdt og tilbagevist. 28 August 1762.
138
Fra Bernstorff m
fl, Gen Land Oec
og Cam Coll, København. Henviser til en forordning af 3 hujus,
hvorefter Kongen i nogen tid, har hævet [ophævet] alle Qvægmarkeder,
samt tillige forbudt udførsel af Qvæg fra Jylland og Fyn, over Land,
men kun til Vands til de Københavnske Slagtere. Da man er pålagt, at
undersøge nærmere hos vedkommende Stift - og Amtmænd, om
Qvægsygdommen, nogen steder skulle optræde, så ønskes indberettet,
så snart Københavnske Slagtere har indkøbt Dyr, desuden at der
sørges for, at sådanne, uden at passere noget mistænkt sted, bliver
indskibet til videre transport. 7 September 1762.
139
Fra Bernstorff m
fl, Gen Ld Oec
og Cam Coll, København. Da Præmier plejer at opmuntre
vindskibelighed, så havde man ventet, at Landboerne, efter Patent af
18 April 1760, havde lagt sig en langt større iver og retskaffenhed
for Spinden, og de grove varers Vævning. Men man har bemærket det
anderledes, eftersom kun få, eller ingen, har henvendt sig til
Amtmanden, ang udlevering af Uld fra Magasinerne, til Vævning og
Spinden, imod nævnte præmie. Da man gerne ønsker at kende grunden
til dette, udbedes Amtmandens tanker om samme.
25 September 1762.
Omslag:
Breve fra
Landvæsenets Commissionen, København.
Fra Holstein m
fl, Christiansborg Slot.
Jvnf forordningen om Landvæsenets forbedring og fællesskabets
ophævelse, ønskes oplysning om alle de forandringer og indretninger,
der på visse steder kan være sket, hvorfor Amtmanden, inden årets
udgang, må indsende nøjagtig forklaring og efterretning om dette. 30
November 1762.
Bilag:
Trykt under 6 punkter: "Instruktion, hvorefter De udi Amterne i
Dannemark udnævnte Land Mænd, angående Fællesskabets Ophævelse og
videre Land Væsenet vedkommende, sig haver at rette og forholde". 4
Oktober 1761.
140
Fra H Marcussen, Rask - til Stiftamtmanden. Da det nu må formodes,
at de gode Landmænd for Stjernholms Amt, har indsendt deres
betænkning, ang fællesskabets ophævelse, mod fuld vederlag, hvilket
han, ved mageskifte, forlanger af Commerce Kruse på Hvolgård. Nævner
derefter, at han vil bytte med 2 Gårde i Hornborg, med 2 af hans,
den ene i samme Sogn i Kallehave og den anden på grænsen mod Uldum
By, hvorved han ikke kan tilregne sig nogen skade, men større
fordel. Marcussen ønsker ligeledes, for rede penge, eftersom han
intet Gods har at give, at overtage 3 Gårde i Kallehave, tilhørende
Chresten Lyngby, Fyn, således han i stedet for de 70 rdr han årligt
nyder af samme, får ca 2330 rdr. Fremhæver at han på den måde bliver
ejer af begge Byer Kallehave og Uldum, hvorved adskillige disputer
og processer kan forekommes. Beder derfor om at Amtmanden, ikke vil
være ham imod, men så vidt muligt anbefale forslaget.
29 November 1762.
Omslag:
Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.
141
På bagsiden af omslag:
Fra E Behr, Grenå.
Indberetter, at der i år ikke er faldet Bøder, hvoraf der skal
svares til Christianshavns Kirke. Til Justits kassen er efter et
samfrænde Skifte den 1 Juni, imellem afgangne Peder Mulvads Enke og
hendes Børn, betalt 1 mk 5 sk på Århus Amtstue. 14 Juli 1760 [år
bemærket].
142
Fra O B Schouboe og P Hygom, Århus. Kapitels taxten efter afvigte
års afgrøde, er - pr tønde: Rug 1 rdr 5 mk, Byg 1 rdr 8 sk, Havre 4
mk 8 sk, Boghvedegryn 2 rdr og Smør 16 rdr. 5 Februar 1762.
143
Fra O B Schouboe og P Hygom, Århus. Hvad Cappellanen i Kattrup,
Tønne Schiøell, har indsendt, ang den til Embedet henlagte Gård i
Ørridslev, så vidt afholdelse af Skiftet efter den afdøde Bonde, og
ellers Gårdens Besætning, vil Amtmanden erfare af vedlagte. Denne
Mand gør tingene, efter al anseelse, mere vanskelig end
omstændighederne giver anledning til, måske fordi en ordentlig
overleveringsforretning vel ikke er foranstaltet, og den første
Cappellan blevet leveret, som viste hvorledes Gården var, og hvad
den tilhørte. Nævner også Herligheden, og hvad der skulle svares af
samme etc. Desuden 7 skp Hartkorn som Kongen endnu skal være ejer
af. Beder Amtmanden sørge for det videre bliver ordnet. 12 Februar
1762.
144
Fra O B Schouboe, Århus. Af Hartkornet i Havreballegårds og
Stjernholms Amter, bliver der udlagt pr Hest a 89 tdr, hvorefter der
er 2 tdr 7 skp 2 fc 1 1/2 alb tilovers. I Calø Amt do 12 tdr 7 skp 2
2/3 alb, for hvilke Amtstuens anvisning følger. Forventes et
overskud i Dronningborg Amt for Proprietair Godset 51 tdr 4 skp 1/2
alb og Ryttergodset 2 tdr 1 skp 2 1/2 alb, hvoraf kunne henlægges de
39 tdr der mangler i Koldinghus og rest til Skanderborg. [Drejer sig
om udskrivning af Rytterheste til Militæret, således der skal
udredes en for hver 89 tdr Hartkorn]. 23 Marts 1762.
145
Fra O B Schouboe, Århus.
På Notificationlisten, over indsendte ansøgninger, hvorpå ingen
resolution er givet, findes:
5 æ 3 Søren Nielsen, af Brurup [Brørup?] i Hylke Sogn, om at indgå
ægteskab med sin Halvfarbroders Enke Anne Christensdatter.
Conseilet 5 Juli kunne ikke bevilges. Hvilket Amtmanden må
bekendtgøre for vedkommende. 31 August 1762.
146
Fra O B Schouboe, Århus. Han har sørget for, at Landevejen forbi
Solbjerg til Miøde Bro, inden Vinteren kan blive efterset, og så
vidt muligt istandsat, så den ridende Post uden fare kan passere.
Der og andre steder havde Broerne også været opsat, såfremt det
fornødne forskud var blevet accorderet, men da der på den tid var
andet på bane, ang Vejene skete dette ikke, men han venter nu at få
sit ønske opfyldt, så vil tiden vise, hvad det kan blive til. Det er
ham ellers meget kært, at Amtmanden vil assistere ved dette skel for
Skanderborg Amt.
10 September 1762.
147
Fra C F Møller, Horsens Postkontor. Han havde sidste år den ære, at
tale med Stiftamtmand Schouboe, angående Vejenes reparation mellem
Horsens og Århus, især ved Solbjerg, hvor til han fik det svar, at
det var for sent på året, og desuden tilkom det Skanderborg Amt, at
lade ligeså meget udføre. Siden han nu erfarer, at Amtmanden har
talt med Stiftamtmanden om sagen, så beder han dem sørge for, at
Broerne ved Solbjerg Sø, i dette efterår, bliver således at hans
Postellion kan passere, hvilket ellers ikke, uden stor fare for ham
og Hesten, kan ske om Vinteren. 30 August 1762.
148
Fra O B Schouboe, Århus. Cammer Coll har den 18 hujus, beordret
Justitsråd og Amtsforvalter Thygesen, til Vejenes og Broernes
istandsættelse i Havreballegårds Amt, at yde et forskud på 4 - 500
rdr, imod at samme beløb bliver pålagt, og snarest indbetalt af
Amtet. Schouboe har derefter ved Herredsfoged Andreas Gieding,
foranstaltet, om muligt, inden Vinter, at sørge for reparationen af
Broer og Veje ved Miøde Vad, således Posten kan passere. Amtmanden
bedes derfor tage vel imod Gieding, når denne på Schouboes vegne,
melder sig.
1 Oktober 1762.
149
Fra O B Schouboe, Århus.
På Notificationslisten, over de fra Århus Stift, indkomne
ansøgninger, hvorpå ikke er truffet resolution findes:
5 æ 664 Søren Nielsen i Brørup under Hylke Sogn, om tilladelse til
at indtræde i ægteskab med hans halvbroders Enke Anne
Christensdatter. Cons 14 Oktober kunne ikke bevilges. 30 November
1762.
Omslag:
Amtmændenes
Breve.
150
Fra F v Klingenberg, Haderslev.[På
Tysk]. Omtaler et Barn Hans Jensen hos Laurids Jørgensen i Bygeberg,
et Kirchespiel [Hejls Sogn?] under Vejle. 12 September 1762.
151
Fra L V v Bülow, Koldinghus. Drejer sig om fundet af et nyfødt
Drengebarn, som en fremmed Kvinde der kalder sig Anne, og skal være
fra Ansager Sogn, men opholdt sig i Lejrskov siden kort efter
Mortensdag, formodes at have født i Kirkens Våbenhus og lagt det
der, hvorefter hun er forsvundet. Hun skal være 26 - 28 år, lav af
Statur, sortbrunt Hår og Øjenbryn, glat og blegladent Ansigt, iklædt
en tosilds? stribet Trøje og Skørt. Amtmanden bedes lade hende
eftersøge, og mulig pågrebet. 12 Januar 1762.
152
Fra L V v Bülow, Koldinghus. Conference Råd [Amtmand]Trappaud har
meddelt ham, at der mangler 23 tdr 3 fc 2 alb Hartkorn i Skanderborg
Amt, og 7 tdr 3 fc 1 1/12 alb i Silkeborg i forbindelse med
udskrivningen af Heste til Kongens tjeneste, idet der skal udredes
en Hest for hver 89 tdr Hartkorn. Bülow angiver, at der også mangler
39 tdr 3 fc 1 3/8 under Kolding Amt. Skriver videre, at han har
overladt de tilovers værende 49 tdr 7 skp 1 5/8 til Trappaud´s
videre disposition. 12 April 1762.
153
Fra L V v Bülow, Koldinghus.
Henviser til beregningen over leverancerne af Heste, og nævner, at
såfremt den fulde fauna blev leveret, jvnf Kammer Coll skrivelse,
skulle der anskaffes endnu en Hest, hvilket han da også
foranstaltede, hvorefter der mangler for 39 tdr Hartkorn, som han
skal have fra et eller flere Amter, hvoraf ses, at han ikke kan
anvise noget til andre steder. 22 April 1762.
154
Fra L V von Bülow, Koldinghus. Efterlyser en undveget Arrestant, Ove
Hansen af Bølling, der beskyldes for at være Hestetyv, angives som
ca 40 år, mådelig af Statur, Skeløjet, mager og skarp af Ansigt, en
stor kroget Næse, lysebrunt Hår og Øjenbryn, iført en brun Vadmels
Kjole etc. Samtidig efterlyses hans Kone Maren Jørgensdatter, ca
samme alder, langagtigt Ansigt o s v. Bedes ved mulig opdagelse,
pågrebet. 3 Maj 1762.
155
Fra L V v Bülow, Koldinghus. Henviser til modtagne af 4 Marts,
hvorefter han har foranstaltet det vedlagte Tingsvidne fra
Koldinghus Birketing, ang navngivne vidner i sagen mod de mistænkte
Hestetyve Hans Hansen af Hvejsel og Lars Jensen i Rue. 10 Maj 1762.
156
Fra L V v Bülow, Koldinghus.
Henviser til Amtmandens forlangende, hvorefter han har ladet
foretage en Sequestrations forretning, over den på Skanderborg Slot
arresterede Peder Malers tilhørende i Jelling. [Se næste]. 6
September 1762.
157
Fra A Bagger, Jelling. [Se forrige]. På Birkedommer Sonnin´s vegne,
var han sammen med Jens Iversen og Hans Jepsen af Jelling for, efter
rekvisition af Woyda, at registrere og vurdere Peter Møller Malers
bo, lydende således:
Såsom en Maler
navnlig Peder Møller af Jelling, som efter beretning skal have boet
sammesteds i et lejehus, tilhørende Enken Maren Christensdatter i
Fårup, og hvis Hustru skal hedde Johanne Jensdatter o s v. Møller er
den 5 hujus indbragt i Slots Arresten, for forøvet Vold mod Mølleren
Niels Møller og dennes Datter i Skvæt Mølle, hvorfor der formentlig
rejses sag mod ham. Fremgår videre, at Johanne Nielsdatter, blev
pålagt at fremvise hvad de ejede, som derefter nærmere angives. 28
August 1762.
158
Fra L V v Bülow, Koldinghus. Henviser til vedlagte Domsakt fra
Nørvang - Tørrild Herredsting, over Hans Hansens Hustru Margrethe
Jonasdatter af Hvejsel [se andre steder], tilligemed det indhentede
om deres Boes tilstand, jvnf Brev af 12 hujus fra Herredsfoged
Gårmann, Vejle,
der ses ikke af dette, at der kan blive noget tilovers til betaling
af de ved sagen anvendte omkostninger, men mener alligevel, at det
var bedst om den deri angivne otting Jord på Hvejsel Mark, vurderet
for 40 rdr, jo før jo hellere, blev solgt ved Auction, idet man jo
ikke før dette er sket, bestemt ved hvad Boets rigtige sum kan
udgøre. 25 November 1762.
159
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf
fremgår, at Amtmanden har aftalt med Moldrup, at der i forbindelse
med beregningerne af Hartkorn, til udredelse af leverancer til
Rytterhestene, tages 23 tdr 3 fc 2 alb Hartkorn fra Sporup, til at
complettere samme under Skanderborg Amt. Men da dette ikke kan
undværes under Silkeborg Amt, hvilket han også har gjort Moldrup
opmærksom på, så behager Amtmanden, at undskylde, at han ikke kan
godkende dette, men såfremt der skulle blive noget overskud, hvilket
han ikke kan meddele nu, på grund af en irring mellem Amtstuen og
Kammerråd Moldrups beregning over det Kongelige Gods i Silkeborg
Amt, skal han nok bekendtgøre dette. 17 Marts 1762.
160
Fra D Trappaud, Søbygård. Til transport af en del Bygnings
materialer fra Horsens til Kolonierne på Heden, behøves 106 Vogne,
der jvnf Kammer Coll, skal anskaffes af Rytter og Proprietair Godset
i Vor - Tyrsting Herred, samt Proprietair Godset under Stjernholms
Amt. Desuden behøves 109 Vogne til transport af en del Materialer
fra Søbygård, der skal anskaffes af nærmere angivne områder i
Hjelmslev, Framlev, Sabro og Gjern Herreder, samt Proprietair Godset
under Havreballegårds Amt. Fremgår videre, at man i Horsens skal
møde hos Købmand Knud Monberg, , førstkommende Mandag den 5te Juli
ved Solopgang, for kørsel til Kolonien Frederiksmose og
Christianshede. Øvrige møder ved Silkeborg og Søbygård, kørsel til
Frederiksmose, Julianehede og Christianshede. 28 Juni 1762.
161
Fra M Buck?, Søbygård - på Trappauds vegne. Til transport af
Bygningsmaterialer fra Horsens til Julianehede behøves 58 Vogne,
hvoraf Ryttergodset i Vor - Tyrsting Herred, efter beregningen af
Hartkorn, skal udrede 10 Vogne etc. Desuden behøves 36 Vogne, til
transport af en del Ege Jordleeder fra Skoven til samme og flere
Kolonier, hvoraf Ryttergodset i Hjelmslev, Framlev, Sabro og Gjern
Herred kan tilkomme at svare 11 Vogne. Derefter mere om mødested o s
v. 17 Juli 1762.
162
Fra D Trappaud, Søbygård.
Til transport af en del Bygnings materialer fra Horsens, til
Kolonierne på Heder, behøves 45 Vogne, hvoraf Proprietair Godset i
Vor - Tyrsting Herred, skal udrede 9 Vogne og Ryttergodset 6 Vogne,
der møder hos Købmand Monberg i Horsens, Mandag den 20 hujus, for
kørsel til Frederiksmose og Løgagergård i Them Sogn. 13 September
1762.
163
Fra D Trappaud, Søbygård. Til transport af en del Bygnings
materialer fra Horsens, til Kolonierne på Heden, behøves 45 Vogne,
hvoraf Ryttergodset i Vor og Tyrsting skal udrede 7 og Proprietair
Godset 10, der møder hos Købmand Monberg i Horsens den 11 hujus, for
transport til Julianehede og Christianshede. 4 Oktober 1762.
164
Fra D Trappaud, Søbygård.
Henviser til vedlagte fra Krigs og Land Kommissær Folsach, ang
oplysning om forordningerne, med af og tilgang i Major Geddes
Kompagni, under det Sønder Jyske National Infanteri Regiment, siden
seneste Land Militie Session. Fremsendte bedes, såfremt der ingen
erindringer er, underskrevet, og videresendt til Bülow, derefter fra
denne til underskrivelse af General Major von Ingenhoeff og videre
bekendtgørelse i Compagni Distrikterne. 28 Oktober 1762.
165
Fra L V v Bülow, Koldinghus. Selv om han ikke tvivler på, at
indlagte andragende fra Rådmand Flensborg, er i orden, vil han
alligevel gerne have samme stadfæstet af Amtmanden, hvilket derfor
udbedes.[Se næste]. 28 Januar 1762.
166
Fra A Flensborg,
Horsens -
til Bülow. [Se forrige]. De 2 fag som Tømmermanden Jens Michelsen,
havde påtaget sig at bygge til Uldum Broes sydlige ende, er for
længst færdige, og ved syn, leveret til Stiftamtmand Schouboe,
hvorefter denne meddelte, at når Flensborg på Tømmermandens vegne,
ansøgte om halvdelen af de 70 rdr som var bevilget for arbejdet,
ville disse blive udbetalt. Udbeder sig derfor denne halvdel fra
Koldinghus Amt, imod Tømmermandens kvittering, der med dags Post er
sendt til Kolding Amtstue. 19 Januar 1762.
Omslag:
Delinqventsager.
167
Fra Frederik Carl Muncheberg, Skanderborg. [9 sider]. Gør
vitterligt, at 21 Januar 1762 blev ved Birkeretten afsagt Dom i
sagen, Kammerråd Moldrup mod Arrestantinden Margrete Pedersdatter,
ang hendes besvangrelse ved sin Stiffader, og hvad der siden sidst
sluttede Tingsvidne, er ført og passeret. 17 December 1761 mødte på
Actors vegne Ulrich Tolstrup fra Skanderborg Ladegård, som fremlagde
til den forventende Doms acts vedhæftelse, det over Arrestantinden
førte Tingsvidne af 3 December sidst. Fremgår at Stiffaderen er Poul
Jensen i Giessing, ved hvem hun blev besvangret, under sin tjeneste
på Rindelevgård, hvorfra hun undveg, fremskaffede et falsk Pas, og
rejste til Sjælland, hvor hun kaldte sig Maren Tønnesdatter, og
udlagde en Galanterikræmmer Henrich Jensen i Tyskland som
Barnefader, ved hvem hun blev besvangret under sin tjeneste hos
Peder Danielsen i Ladegård, hvor hun aldrig har tjent. Efter Præsten
hr Blochs attest, har både Pigen og Stiffaderen tilstået deres synd.
Kendes for Ret, at da hun for sin falske bekendelse har stået
åbenbar Skrifte, men dog inden 1/4 år, af sig selv gået til en
anden, som hun udgiver for den sande, bør hun stå åbenbar Skrifte
for sin forargelse, og da hun efter egen tilståelse, har ligget i
ondt levned med sin Stiffader og avlet Børn, bør hun afstraffes på
yderste formue og forvises fra Landet. Da hun ikke selv kan udrede
omkostningerne, udredes disse af publicio, og hun inden 3 uger fra
Dommens forkyndelse, skal rømme Landet. Hun erklærer sig fornøjet
med Dommen [hvilket hun - jvnf tidligere læste Domme, for andre,
tilsyneladende mindre forseelser, også kan være tilfreds med]. [Se
næste]. 21 Januar 1762.
168
Fra Frederik Carl Muncheberg, Skanderborg [21 sider - se forrige]. I
Retten Birkedommer Muncheberg og Skriver Jørgen Fogh, efter begæring
af Regimentsskriver Moldrup, sagen mod Arrestantinden Margrethe
Pedersdatter, fra Gjesing, ang besvangrelse ved sin Stiffader Poul
Jensen i Gjesing m v. Derefter henvises til 22 Oktober 1761, med
angivelse af Stævningsmænd, afhøring af vidner etc, hvorunder bl a
nævnes: Poul Sørensen Fynbo, Jens Kudsk, Peder Pedersen Stærk,
Gjesing, Rasmus Laursen, Gram, Karen Sørensdatter, Jens Christensen,
Otte Smed, Ladegården og mange flere. 3 December 1761.
Omslag:
Regimentsskriver Moldrups Breve.
169
På bagsiden af omslag:
Indberetning fra Katholm Birk, at der ikke har været sager, hvoraf
skal svares til Christianshavns Kirke. 14 Juli 1762.
170
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård.
Rasmus Jensen i Gantrup, har henvendt sig med en klage over Mons
Juul på Tyrrestrup, ang en formentlig uforsvarlig ordre, som
medfølger, og derefter i går har frataget ham hans tjenestepige, der
har været hos ham siden Michaely 1760, og ladet hende gå til forhør
hos Præsten, hvorefter hun til Confirmation og Guds Bord, er blevet
antaget. Hun var fæstet til første Michelsdag, og videre lovet, at
blive et år længere. Tidligere tjente hun et år i Krog. Beder
Amtmanden, beordre Juul til at tilbagegive den klagende Pigen, som
han efter Lov, Ret og al billighed, bør have den indfæstede tid,
frem for nogen anden, og desuden sørge for Manden får erstatning for
den forvoldte ulejlighed. Bondens forseelse har været at lade Pigen,
efter en sådan urimelighed bortgå, som hans store enfoldighed har
forvoldt, hvorover han fortjener des større hjælp, dertil er ikke
andet råd, end som Cammerherrens høje ordre, jeg er skyldig at
udbede. 28 Januar 1762.
Bilag:
Dat 26 Januar 1762 fra Hans Christensen Juul, Kirsten Jensdatter,
som er Tyrrestrup Gods tilhørende, nu tjenende hos Rasmus Boel i
Gandrup, på Kongens Gods, hvis tjeneste nu behøves på ovenmeldte
Gods, bliver herved indkaldet, og straks at forføje sig udi tjeneste
hos Broderen Jørgen Jensen, Gårdmand i Ås.
171
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til Tingsvidne,
sluttet 12 September afvigte år, fra Nørvang - Tørrild Herred, over
den fra Skanderborg Arrest undvegne Hans Hansen fra Hvejsel, og
afdøde Laurs Jensen [Rue], hvortil var indkaldt som Vidner Jens
Balle, Peder Jensen, Oluf Andersen samt Laurs Jensens Enke Anne
Mortensdatter, alle af Rue og Thomas Nielsen af Mejsling samt Niels
Skou i Hølund, men ikke mødte, idet de sorterer under Koldinghus. Da
deres vidnesbyrd vel ikke kan forbigåes, bedes Amtmanden foretage
det videre.
15 Januar 1762.
172
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård.
Henviser til de forrige, under Koldinghus angivne, uafhørte Vidner,
i sagen mod den undvegne Hans Hansen fra Hvejsel og afdøde Lars
Jensen, Rue, jvnf vedlagte, hvorved Amtmanden, jvnf Kongelig
Rescript af 27 Marts afvigte år, bedes foretage det videre fornødne.
2 Marts 1762.
Færdig med
læsning og afskrift pakke no 53
LAV B5 C - 118
år 1762.
Begyndt pakke no 54
LAV B5 C - 119
År 1762
Afgivelser 1762 [bilaget meget beskadiget]:
173
1 pakke med
Skanderborg ??
1 do
Skanderborg ??
1 do med ??
1 Delinqvent
??
1
do Pakke Documenter ??
1
do ??
1
do ang ??
1 do ang ??
1 do ang ??
En
Indberetninger
1 pakke do om
??
1 do ang Bøder
??
1 do ang
Stutterier og ??
1 do med
forskellige Breve og Dokumenter.
I alt 17
forskellige afleveringer.
Omslag:
Delinqventregninger [beskadiget].
174
På bagsiden:
Fra Marcus Nielsen, Skårup.
Beskadiget, men nævner en Hans Jensen, der er pålagt en Mulkt på 2
rdr, som Sognefogeden skal kræve hos vedkommendes Husfader. 18 Marts
1803.
175
Fra U A Zoega, Skanderborg. Opgørelse over det Justitsbetjentene har
fået hos ham, for Logi og fortæring i 2 1/2 Dag og 3 Nætter 2 rdr 3
mk 8 sk. 6 Skp Havre til Hestene a 1 mk - 1 rdr 1 mk 8 sk, Hø for 3
mk 12 sk og 12 skp Havre Hakkelse 6 mk 8 sk. i alt 5 rdr 1 mk 4 sk.
16 Februar 1762.
Omslag:
Domme i
offentlige sager.
176
På bagsiden af omslag:
Fra A Flensborg og
Søren Såbye, Horsens. Indberetter at der ikke er faldet Bøder ved
Bytinget, hvoraf skal svares til Justits kassen. 21 Juli 1760.
177
Fra Frederik Carl Muncheberg, Skanderborg. Dom afsagt over en del
Personer, på grund af løsgængeri, lydende således: Af de anholdte
personers udsigende, ses at de ingen tilholdssted har, men har
strejfet landet igennem som løsgængere, og for største delens
vedkommende, ernæret sig ved Betleri, det ses også at deres
angivelser ikke stemmer med hinandens, men alle siger hinanden imod,
så der ikke af samme kan findes noget, der taler for deres
befrielse. Vel er der hos Jens Nielsen fundet et Pas af 12 December
1755, men navnet kan ikke ses, og Signetet ligner mere et Bonde
Signet end et Adelig Herskabs, som dog skal have udstedt det,
hvorfor det må antages som falsk.
Kendes for
Ret:
At de arresterede Jens Nielsen, Jens Hansen og Anne Mari
Frederiksdatter, bør efter reglementet for Viborg Tugthus 2 cap 3
art, arbejde samme sted i 6 år. Den anden Cathrine Jensdatter, som
jvnf fremlagte Attest, er fremkommet med Trusler, hvorfor hun bør
arbejde sammesteds sin Livstid. De første, desuden så længe, at de
har optjent de påløbende omkostninger. 26 ?? 1762.
Notat:
26 Maj er originalen, sammen med Arrestanterne, sendt til Viborg
Tugthus.
Påtegnet:
24 Maj 1762 af Trappaud, hvoraf fremgår, at ægteparret Jens Nielsen
og Anne Catrine Jensdatter, samt et Barn Catrine Marie Jensdatter,
der skal være Døbt i Klim Kirke 3 Juli 1759, samt Jens Hansen og
Anne Marie Frederiksdatter, blev antruffet i Voel. Kvinderne skal
være kommet med trusler om at ville gøre en ulykke i Virklund,
ligeledes nævnes noget stjålet Kirketøj.
178
Fra C Høgh, m fl, Skanderup Skole. Kopi af Provste Rets Dommen over
Laurids Nielsen Drejer i Hårby, afsagt 4 Oktober. Ved 4 Vidner er
det bevidst at tiltalte har levet i ond forligelsemål i sit
ægteskab, og desuden i sin lediggang, ernæret sig med Betleri, og
uagtet advarsel af Præstens medhjælpere, har fremturet med dette i 5
år. Kendes for Ret: at han efter Fundatsen for Viborg Tugthus, skal
arbejde sst i et år, andre til eksempel og sig selv til fortjent
straf og bedring, desuden aftjene påløbne omkostninger. 11 Oktober
1762.
Påtegnet:
22 Oktober 1762 af Stiftamtmand Schouboe og Biskop P Hygom, såfremt
tiltalte forbedrer sig, bliver Dommen udsat.
Påtegnet:
29 Juni 1763 af L S Worsøe m fl, at tiltalte bør lide den pådømte
straf, eftersom han er blevet værre, skal han desuden arbejde
yderligere et år i Tugthuset.
Bilag:
Dat 9 Juli 1763 kvittering for modtagelse af Laurs Nielsen i Viborg
Tugthus, til arbejde i 2 år. Sign: G Fischbeck, Bogholder.
Omslag:
Vej og
Brovæsen.
179
På bagsiden af omslag:
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Indberetter at der ikke er faldet Bøder til
Justitskassen ved Birketinget. 4 Januar 1762.
180
Fra Jacob Jensen, Voerladegård, og Peder Jensen, Møldrup.
De har synet Vorvads Bro, og fundet samme i forsvarlig stand,
herunder også de såkaldte Ispæle. 19 Juni 1762.
181
Fra Jørgen Rasmussen og Niels Rasmussen, Tønning. Efter Peder
Jørgensen i Fuldbro Mølle og Niels Nielsen i Tønnings forlangende,
har de synet de to Broer ved Fuldbro Mølle, som de fandt således
istandsat, at alle og enhver, uden frygt og fare kan passere over
samme.
4 December 1762.
182
Fra Christian Gotfredsen og Gotfred Christensen, Ry. Attesterer at
de har synet Ry Bro, og fundet samme i forsvarlig stand.
16 December 1762.
183
Fra Søren Nielsen og Anders Christensen, Siim. Attesterer at de har
synet Knud Bro, som fandtes at være i forsvarlig stand, og ikke
snævret ind, som den før har været. 17 December 1762.
Notat:
Fra Lauridsen, at Synsmændene skal angive længden af Knud Bro,
hvortil de anfører, at den er 10 1/2 alen lang.
Omslag:
Dragon og
Rytterheste angående.
184
Fra Amtmand F L Woyda, Skanderborg Specifikation [11 sider] på de
Heste der er udskrevet til den Kongelige Armé, og i forvejen udsete
og mærkede, til aflevering og modtagelse i Randers. Eks Proprietair
Godset: Åkjær 1 brun Hest 10 år taxeret til 25 rdr, 1 sort do med
brun Mule 12 år taxeret til 25 rdr o s v. Ryttergodset: Hylke Sogn
fra Erik Rasmussen i Nissum 1 gul Hest med stjerne og snip 6 år
taxeret til 30 rdr, Anders Dyhr i Ry 1 sortbrun Hest 11 år tax 25
rdr 1 do Sort med snip 12 år taxeret til 25 rdr o s v. 7 April 1762.
185
Fra Amtmand Woyda, Skanderborg Slot. [30 sider]. Omgangsbrev med
beregning over de Heste som til den Kongelige Armé, skal udredes af
Skanderborg Åkjær Amters Hartkorn samt Skov og Mølleskyld, hvorefter
hver 89 tdr Hartkorn tilkommer at afgive en Hest. Eksempel: Åkjær
Gods med af Alrø Land Søren Jensens arvingers Gods, Søren Nielsen
ibd, Just Jørgensen, Leborius Jørgensen og fra Rasmus Nielsen, udgør
i alt 534 tdr Hartkorn, hvorefter der skal stilles med 6 Heste o s
v. Nævnes også personnavne under Ryttergodset. I alt 115 Heste.
9 Marts 1762.
187
Fra Hans Hiersing, Skivholme Præstegård. Efter at han havde fået
Amtmandens ordre om, i morgen den 26 hujus, at skulle stille med
sine Heste på Skanderborg Slot, har han af en af Herredets Præster,
modtaget befaling fra Grev Frijs, at han, såvel som alle andre af
hans Præster, skulle præsentere Hestene ved Frijsenborg den 23
Marts, hvilket allerede er sket, hvor hans Hest af de kommitterede
blev godkendt, og derefter, på den ene for Fod brændemærket, og
sendt tilbage, med befaling om at fodre ham vel, og derefter skåne
ham for alt arbejde m v, indtil han skal afleveres i Randers.
Henviser desuden til en ansøgning om, at han undertiden er nødt til,
at correspondere med de Kongelige Betjente, hvorfor Sognefogederne i
Herskind og Skovby, må pålægges at besørge hans Breve, idet han
forsikrer, at han aldrig skal benytte et sådan pålæg, til at
molestrere de Kongelige Bønder. 25 Marts 1762.
188
Fra Amtmand
Woyda, Skanderborg Slot. [28 sider]. Repartition over de Heste, som
af Skanderborg Åkjær Amters Hartkorn, samt Skov og Mølleskyld, skal
leveres til den Kongelige Armé, hvorefter der af hver 89 tdr
Hartkorn skal svares en Hest. Forskellige betingelser, herunder at
ingen må være under 5 år og ikke over 12 år, ikke under 8 qvarter 2
tommer Stangmål over krydset. Der må ikke ses på deres farve, eller
skønhed, ej heller om de er stumprumpede, når de kun befindes sunde,
stærke og vel ved magt, samt i det mindste have et godt Øje, og ej
anseende til halte. De må være Hopper eller Vallakker, men ikke
Hingste, Hopperne må ikke være med Føl eller i fole. De skal være
parate til aflevering i Kolding sidst i denne Måned. Efter taxation
vil Kongen allernådigst godtgøre hver Hest med 25 - 30 rdr.
Proprietairerne og Godsejerne bliver ansvarlig for de Heste, der
skal svares af disse. I alt 115 stk. 9 Marts 1762.
Påtegnet af Godsejerne.
Omslag:
Skov og
Jagtvæsen.
189
På bagsiden af omslag:
Indberetning
[beskadiget] fra Århus Rådstue, ang sager, hvoraf skal svares til
Christianshavns Kirke. 2 Januar 1761.
190
Fra C O Gram, København. Jvnf forordningen skal Skov og Jagt
Sessionen, for indeværende år afholdes i Skanderborg 21 Juni,
hvilket er til underretning for alle vedkommende, således alt kan
være klart, ligesom Amtmanden med øvrige behageligen vil indfinde
sig.
10 April 1762.
191
Fra C O Gram, Jægersborg. Eftersom han endnu ikke har modtaget
Projekt Skovrullen for indeværende års udvisning, bedes Amtmanden,
med det første, sørge for dennes indsendelse, således han kan
foretage det videre fornødne. 7 August 1762.
192
Fra C O Gram, København.
Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at Skovfogederne har
adskillige Skove og Kopler under opsyn og ansvar, uden samme
vedkommer Bønderne på nogen måde, men det er ham ikke bekendt, at
Skovfogederne, sammen med Bønderne, er ansvarlig for de Bøders
betaling, der bliver pålagt for ulovlig Skovhugst, i de skovparter
som Bønderne har ansvaret for. Amtmanden skal i sin skrivelse have
anført, at Bønderne, på grund af rejser og andet arbejde, ikke kan
påpasse dette opsyn, hvortil Gram anfører at, hvis de ikke, enten
selv eller ved deres Tjenestefolk, kan klare dette, da de kun har en
skovpart under opsyn, der for det meste er tæt ved des påboende
Gårde, vil det blive langt vanskeligere, ja fast umuligt for en
Skovfoged, der har et vidtløftigt Beridt og mange Skove at holde
opsyn med.
7 December 1762.
193
Fra C F Røders, Århus. Med henvisning til Overjægermester von Grams
ordre af 20 Oktober, ang Klap Jagten efter Ræve, i hans betroede
Nørre Jyllands Jægermester Distrikt, har han berammet denne til
afholdelse i Skovridder Niels Bredals Beridt, førstkommende Mandag 1
Februar, jvnf vedlagte specifikation, hvortil Amtmanden bedes sørge
for de nødvendige Folk som Klappere. 26 Januar 1762.
Bilag:
Dat 26 Januar 1762 fra C Fr Røders, angivelse af hvor og hvornår,
den berammede Klap Jagt skal finde sted, 1 Februar i Båstrup Kær,
Ustrup Kær, Grumstrup Mark etc.
194
Fra C Fr Røders, Århus. Henviser til Jægermester von Grams
skrivelse, jvnf vedlagte genpart, ang de pladser i Skanderborg Amt,
der er bedst egnede til indtagelse og indhegning, til opelskning af
Ungskov, med anmodning om, at Amtmanden snarest vil sørge for sammes
indhegning, således de allerede i dette Efterår kan blive besåede,
samt at Bønderne tilholdes at samle Agn og Tornfrø m v. Da det nu
snart er ved den tid, at Agnene falder ned, må Bønderne ligeledes
tilholdes, at holde deres Svin fra de Skovområder, hvor sådanne
findes. Der er vel flere steder der kunne egne sig til ny Skov, men
da dette så måske bliver for besværligt for Bønderne, må dette bero
til videre. [Se næste].
15 September 1762.
195
Fra C Fr Røders, Århus. [Se forrige]. Specification over egnede
pladser til opelskning af Ungskov. Skovridder Mønsteds Beridt, ved
Sjelle Skov, en plads som Beboerne i 1760 ryddede og pløjede, 620
favne i omkreds. Desuden på Skovby Mark, i Firgårde Skov, nordvest
for Byen, ned imod Knud Bro, på denne plads findes en del Bøge
opvækst, som der er godt håb for, såfremt de holdes i fred for
Kreaturerne.
I Skovridder
Frantz Soetmans Beridt, en plads i Tulstrup Vester Skov, liggende
ved Landevejen fra Skanderborg til Viborg. I Kalbygårds Sønderskov,
en plads af 300 favne.
Skovridder
Johan Schultzes Beridt, i Bryrup Skov og i Engetved Skov.
Skovridder
Niels Bredals Beridt, i Riis Skov, kaldet Lysted Ager ved Tåning
Mark, do kaldet Engmarks Blokker, begge liggende ved Landevejen
mellem Horsens og Skanderborg, der menes at være velegnet til plante
Haver, især den sidste som ligger inde i Skoven og har læ fra alle
sider.
Skovridder
Peter Mønsteds Beridt, foruden de nævnte under Firgårde og en do på
Illerup Mark ved Ill Sø, som består af Bøge Pur og Hassel, der
ligger tæt ved Landevejen mellem Skanderborg og Viborg. Desuden
nævnes under Johan Schultzes Beridt, på Vinding Mark kaldet Lundet,
bestående af Egekrat, på Dauding Mark med Ege og Bøge opvækst.
Endelig et
sted på Båstrup Mark kaldet Teilum med Ege og Bøge opvækst.
15 September
1762.
196
Fra C C v Gram, Jægersborg -
til Røders. Henviser til Kongelig befaling, om ung Skovs opelskning,
hvorefter Røders pålægges at drage omsorg for, at der i hvert
Skovridder Beridt, bliver anlagt indhegnede områder, således de
allerede i dette år kan blive besåede. Og eftersom Ege Olden er det
meste af det Olden som findes i år, så må der sørges for, at dette
bliver indsamlet, såvel som alt andet Skovfrø. Da Tjørne er noget
som tjener til Skovens conservation, må der også samles en anseelig
del af dette. "I øvrigt, som Hans Majts, når Allerhøistsamme
passerer igjennem Provintzerne, icke kand see noget til hwis som
kand wære anlagt, formedelst det icke Passagen, så nær er
beliggende, så kunde wel og disse anleggende Indhegninger, såwidt
gjørligt er, på sådanne stæder anlegges, hwor Hans Kongelig Majtts
plejer at passere, det måe derfor med Amts Betjentene betids
owerlegges, hwor slige Jndhegninger best kand anlegges, og tillige
hwor arbejdet best kand foretages". 28 August 1762.
197
Fra C F Røders, Århus.
Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf fornemmes at Amtmanden ikke
mener, at Bønderne i dette Efterår, kan overkomme eller bestride alt
det arbejde, som Røders har foreslået, til indhegning af pladser m
v, for opelskning af Ungskov, og derfor ønskede oplyst, hvilke
pladser der først burde indrettes, hvortil svares, at de 4 sidst
anførte pladser er de vigtigste, hvor Ege og Bøge pur opvokser af
sig selv, og derfor bør fredes for Kreaturerne. I øvrigt tvivler han
ikke på, at Amtmanden vil sørge for, at de øvrige pladser også
bliver indhegnet og besået. 24 September 1762.
198
Fra C Fr Røders, Århus. Da leverancen af Vildt til det Kongelige
Hof, for denne Vinter, er fastsat til begyndelse fra 30 November, og
derefter hver 14dende dag, indtil der i alt er leveret 8 gange, jvnf
vedlagte specification over, hvad der skal leveres af den enkelte
Skovridder. Alt leveres i Tåning og derefter videresendt derfra
dagen efter. Henviser til Overjægermester Grams skrivelse, hvoraf
fremgår, at Rentekammeret har truffet foranstaltning, ang de
fornødne Klappere til jagten på Vildsvin. 9 November 1762.
Bilag:
Fra F C Røders, dat 9 November 1762. Specification over det Vildt,
der skal leveres af den enkelte Skovridder, begyndende 1 December og
sluttende 9 Marts, i alt 35 Hjorte, 26 Smal Dyr, 16 Råbukke, 16
Vildsvin, 188 Harer og 150 Agerhøns.
199
Fra C Fr Røders, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, med indlagt
genpart af Jægermester von Grams skrivelse til samtlige Deputerede
under Skov og Jagt Sessionen, ang visse sager ved den sidste
Sessions forretning, herunder at det ikke synes, at belønning og
straf for Stengærders og Jordgrøfters anlæg, kan ske på den
proponerede måde, enten ved afdrag i udvisningen til de
forsømmelige, eller betaling af Mulct, og dertil at have en aparte
kasse, men derimod mener der er bedst, at dette tilfalder Skov
kassen. Derefter mere om samme, herunder at Sessionen skal se til,
at de Kongelige Bønder ikke bliver ruinerede. 3 December 1762.
Omslag:
Ekstraskat.
200
Fra M I Thygesen, Hvirring Præstegård. Mandtalsliste for Hvirring
Sogn Oktober 1762. Eks: Under Obriste Krabbe, Bjerre Gods, Hvirring
By Gårdmænd: Ole Brun og Hustru, 2 personer Mand og Hustru 2
Tjenestefolk, 1 Dreng over 12 år, 2 Piger over 12 år. Chr Jensen og
Hustru, 2 personer 1 Tjenestefolk (Landsoldat), 2 Drenge over 12 år,
2 Piger over 12 år, 1 anden opholdende o s v. Samlet 375 personer.
24 Oktober 1762.
201
Fra J H B Colding, Kjørup. Mandtalsliste for Oktober måned, over dem
som i Tandrup Sogn skal svare den påbudte Ekstraskat. Eks: Kjørup By
Sognepræsten Hans Colding og Hustru, 2 personer, 1 Tjenestefolk, 2
Piger over 12 år, 3 andre hos dem opholdende. Jørgen Simonsen og
Hustru 2 personer, 1 Barn over 12 år, 2 Tjenestefolk, 1 Dreng over
12 år, 2 Piger over 12 år o s v. Samlet 543 personer. 2 November
1762.
202
Fra H Schytte, Nim Præstegård.
Mandtalsliste over dem der i Underup Sogn, skal svare den påbudte
Ekstraskat. Eks: Under Rask, Underup, Peder Jensen og Hustru 2
personer, 2 Børn over 12 år. Selvejer Niels Snedker og Hustru 2
personer, 4 Tjenestefolk, 1 Pige over 12 år, den ene Karl er
gevorben Soldat, o s v. Samlet 177 personer. 27 Oktober 1762.
203
Fra M I Thygesen, Hvirring Præstegård.
Mandtal over Hornborg Sogn for Oktober 1762. Eks: Under Grev
Rantzau, Rosenvold Gods, Fyn, Hornborg By, Thoer Jensen og Hustru 2
personer, 1 Tjenestefolk, 1 Pige over 12 år. Peder Frandsen og
Hustru 2 personer, 1 Pige over 12 år, 1 anden opholdende - gammel og
vanfør Moder, o s v. Samlet 433 personer. 24 Oktober 1762.
Omslag:
Bøder til
Justitskassen.
204
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Ekstrakt af Birketingets Justits
Protokol, ang sagen mellem Jens Nørskov i Nørskov og Mølleren Peder
Pedersen i Bredvads Mølle, deres uenighed om en Møllesten. Thi
kendes for Ret, at Peder Pedersen i Bredvads Mølle, for Jens
Nørskovs ubeføjede og ubevidste tiltale i denne sag, aldeles bør fri
at være. Derimod bør Jens Nørskov, der uden føje har anlagt sag imod
ham, som en der med udflugter, ville undgå at betale det han var
skyldig, betale til Peder Pedersen 10 rdr og processens omkostninger
med 8 rdr. Desuden til Justits kassen 5 mk 4 sk, samt for det i
sagen gjorte ophold, til samme kasse 9 rdr. Jens Nørskovs omgang med
den fremlagte Seddel, hvorunder står Peder Pedersens navn, er af
sådan beskaffenhed, at den ej under denne sag, kan pådømmes, da
derfor ej heller findes skrevet. 18 Marts 1762.
205
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at den 18 Marts 1762
er Jens Nørskov i Nørskov, i sagen mellem ham og Peder Pedersen,
Bredvads Mølle, ang accord om en Møllesten, dømt til at betale 2 rdr
5 mk 4 sk til Justits kassen, hvilket er det eneste, der er faldet
til samme fra 1 Jan til 1 Juli. 3 Juli 1762.
206
Fra A Flensborg,
Horsens. Indberetter, at der ikke, i tiden fra 1 Juli, er falden
nogen Bøder til Justits kassen. 31 December 1762.
Omslag:
Stutteri og Staldstude ang.
207
Fra C O Sommer, Sønder Vissing Præstegård. Rasmus Rasmussen i
Nedenskov, Sønder Vissing Sogn, beretter at han solgt 2 Køer, den
ene 7 år, hvidhjelmet med Kalv, og den anden 12 år, gråhjelmet, til
en Mand fra Fyn Hans N, boende i Gremmelykke [Gremmeløkke], der
medbringer det Høj lovlige Cammers Pas, om tilladelse til at købe
Køer til egen fornødenhed. Sælgeren udbeder sig i den anledning
Præstens Attest om Kvægets sundhed, denne bekræfter, at han ikke er
vidende om nogen sygdom, ligesom han noterer at begge Køer er fødte
og opvoksede på stedet, og i Sommer har gået på Græs sst. 24
November 1762.
Påtegnet af
Degnen Peder Winding og Sognefogeden.
208
Fra Niels Hiersing Sparre, Ring Præstegård. Attest for følgende
Køer, der er solgte til en Købmand Hans Sørensen, Grime Lykke
[Gremmeløkke]på Fyn. Sælgerne: Peder Narskov 6 stk, Svend Narskov 2,
Niels Jensen 1, Rasmus Jepsen 1, Niels Lauritsen 1, Michel Johansen
4 Stude, Laurits Nielsen 1, Anders Jepsen 1, Christen Jørgensen 4,
Rasmus Andersen 1, Anders Hansen 1, Peder Sams 1 og Laurits Knudsen
1. 24 November 1762.
Påtegnet af
Fuldmægtigen på Mattrup.
209
Fra C L Bloch, Fruering. Attesterer at der hos Jens Leth i
Rindelevgård, hvorfra medfølgende 10 Stude findes, ikke i mange år
har været Svaghed [Kvægsygdom], ligesom der heller har været dette i
Sognet, og omkringliggende Egne. 20 Juli 1762.
210
Fra Thomas Kattrup, Hylke Præstegård. Attesterer at de 14 Stude Jens
Leth i Rindelevgård, har købt af Peder Hansen i Båstrup, alle er
sunde og friske, da der, Gud være lovet, ingen svaghed findes blandt
Hornkvæget i Sognet. 19 Juli 1762.
211
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. Sundhedsbevis for den sorte Stud,
Birkedommer Gieding i Århus har købt af Thomas Nielsen i Blegind, da
der ikke blandt hele Byens Hornfæ findes nogen slags grasserende
Qvæg Syge. 7 November 1762.
212
Fra J Cramer, Lundum Præstegård. Da Anders Christensen i Egebjerg
har solgt en del Høveder til nogle Bønder under Mattrup, og derfor
ønsker den behøvende Attest og tilladelse fra Amtmanden, til at
drive dem frit til de steder, hvortil de er solgte, så kan det med
Sandhed bevidnes, at Egebjerg Sogn er fri for den grasserende Qvæg
svaghed. 22 Oktober 1762.
213
Fra Chr Høgh, Skanderborg. Nærværende Jens Leth i Rindelevgård,
meddeles den forlangte Attest for, at de 8 Stude han har købt af
Peder Danielsen i Skanderborg, er fra et sundt sted, hvor der ikke
findes nogen sygdom blandt Kvæget. 6 Maj 1762.
214
Fra G Beausin, Svejstrup Præstegård. Attesterer, at der ikke i Dover
Sogn, ja ikke engang i hele Amtet, er nogen slags sygdom blandt Horn
Qvæget, altså kan en hvid Ko, som Hans Ernstsen fra Roskilde i
Sjælland har købt i Dover Sogn, som sund og rask, passere over alt.
22 Juni 1762.
215
Fra C L Bloch, Fruering Præstegård.
Da Jens Leth, Rindelevgård, agter at sende 12 Stude til Sjælland,
attesteres at der ikke i lang tid, har været nogen Qvæg svaghed i
Fruering og Vitved Sogne, 4 Maj 1762.
216
Fra C L Bloch, Fruering Præstegård.
I forbindelse med de 4 Køer Jens Leth, Rindelevgård, agter at sende
til Sjælland, attesteres, at der ikke i lang tid har været nogen
Qvæg svaghed, i Sognene eller omkringliggende Egne. 6 Maj 1762.
217
Fra Thomas Kattrup, Hylke Præstegård. At der ikke, så vidt ham er
bekendt, i Hylke Sogn findes nogen Qvæg svaghed eller Sygdom blandt
Horn Qvæget, attesteres i forbindelse med den sortbrogede Ko Michel
Hansen i Hylke har solgt til Peder Clausen på Fyn, og den
Blakhielmede Ko som Rasmus Thøgersen, sst, har solgt til samme. 15
December 1762.
Bilag:
Fra N Langballe, Sneptrup, at der ikke ham bevidst, er nogen smitsom
Svaghed i Ousted og Tåning Sogne. 18 November 1762.
218
Fra Thomas Kattrup, Hylke Præstegård. Attest for den sorthjelmede
Ko, som Søren Jørgensen i Ustrup, har solgt til Peder Madsen på Fyn,
at der ikke findes nogen sygdom eller svaghed blandt Qvæget i Hylke
Sogn. 16 December 1762.
219
Fra J T C Hildebrandt, Torrild Præstegård. Attesterer, at der ikke
findes, eller i lang tid har været, nogen sygdom blandt Horn Kvæget,
i Grumstrup, hvorfra Peder Clausen, Gaurslund på Fyn, af Hans
Sørensen og Peder Jørgensen, har købt 4 Køer. 16 December 1762.
220
Fra C L Bloch, Fruering
Præstegård.
Attesterer, at der i Skårup By, Fruering Sogn, hvorfra Erik Smed har
solgt en sorthjelmet 9 årig Ko til en Mand fra Fyn, ikke findes
nogen Qvæg svaghed. 15 December 1762.
221
Fra C L Bloch, Fruering Præstegård.
At der hverken hos Ejeren af medfølgende Ko, som Peder Jørgensen i
Gjesing sender til Århus, eller i Sognet, i mange år har været nogen
slags Qvæg sygdom, attesteres herved. 2 August 1762.
222
Fra P B Kålund, Kattrup Præstegård.
Dersom det nådigst ville behage Excellensen, at meddele nærværende
Mænd fra Brændrup [Brænderup] Sogn, under Hindsgavls Amt på Fyn, som
medbringer Attest fra stedets Amtmand Etatsråd Simonsen, sundheds
Attest på nogle Køer, som de har købt her i Kattrup og Ørridslev
Sogne, nemlig hos Peder Rasmussen, Kattrup 2, Peder Rasmussen,
Møballe 3, Laurits Bang, Børup 2, Jørgen Madsens Enke 1, Frederik
Poulsen 1. Ørridslev Sogn og By, Hans Pedersen og Baltzar Nielsen 2,
Rasmus Andersen 2, Jørgen Sørensen 2, Gunder Jensen 1, Jacob Jensen
1, Mads Jensen 2, Simon Rasmussen 2, kan sandfærdigt bevidnes, at
der ikke ham bevidst, findes nogen sygdom blandt Horn Kvæget. 14
December 1762.
223
Fra Thomas Kattrup, Hylke Præstegård. Attesterer, at der ikke i
Hylke Sogn, findes nogen sygdom eller svaghed blandt Horn Kvæget, da
Niels Damsgård i Ringe Kloster har solgt en nybåren sorthjelmet Ko
til Sgn Hans Lauritzen på Skanderborg Slot. 13 December 1762.
224
Fra Jacob Ågård, Østbirk Præstegård. Nærværende Mænd af Såby, Yding
Sogn, Mads Hansen, Niels Lauridsen, Niels Ottesen, Søren Olufsen,
Niels Jensen, beretter at de hver har solgt en Ko til 2 Fynboer, der
med tilladelse, skal være rejst herover for at købe sådanne. Da der
til Køerne, skal bruges en Attest ang fri for sygdom, bedes
Amtmanden udstede en sådan. 13 December 1762.
225
Fra J Hildebrandt, Torrild Præstegård. At der i Grumstrup By, ikke
er noget af den grasserende Kvæg sygdom, attesteres, i forbindelse
med de 9 Køer og Kvier som er solgt til nogle Mænd fra Fyn. 14
December 1762.
226
Fra Hygum, Mattrup. Til hans Excellence Gehejme Råd Thott, bliver
indkøbt ca 100 Stude, som sidst i denne måned, over Fyn, skal sendes
videre til Sjælland, hvorpå behøves en sundhedsattest. Amtmanden
bedes derfor med næste post fremsende en sådan. Da det rette antal
ikke kan vides, bedes samme gøres in blanco. 19 Februar 1762.
227
Fra Thygesen, Mattrup. Da han agter, af de på Godset værende Stude,
at sende 70, for, ved sin Commissair Jens Thogård, at lade disse
slagte i Ålborg, bedes Amtmanden udstede attest på, at Kvæget på
Mattrup, og i Tyrsting Herred, er friske og sunde. 1 Oktober 1762.
Omslag:
Forskellige
Breve og Dokumenter.
228
Fra J Fogh,
Skanderborg. [Beskadiget]. For at forekomme det rygte, at Mølleren
Peder Jørgensen, Fuldbro Mølle, skulle øve misbrug med Brændevins
brænding, begav han sig den 30 Januar til samme, hvor han da, i
bemelte Fuldbro Mølle og hos Peder Sørensen i Tåning, fandt det som
vedhæftede forretning udviser. Amtmanden bedes derfor lade disse
indkalde, og pålægge dem at betale den Mulct som de, jvnf
forordningen skal, for deres ulovlighed. [Se næste]. 1 Februar 1762.
229
Fra J Fogh, Skanderborg. [Beskadiget - se forrige]. Sammen med Niels
Pedersen og Adrian Pedersen, var han hos Mølleren Peder Jørgensen i
Fuldbro Mølle, ang ulovlig Brændevins brænding, hvor der fandtes:
Kedel, Hat, dække og tønde med Piber, samlet i brug til at brænde
med. De begav sig derefter til Tåning, hvor man i Peder Sørensens
hus, fandt hans Kedel indmuret i Gruen, som havde sin ring bukket og
hulet med fuld Vand, til brug ved Brændevins brænding. 30 Januar
1762.
230
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til Rådmand Flensborgs
skrivelse og besværing, med samtidig anmodning om en attest.
Amtmanden bedes undskylde ham, at han ikke ser sig pligtig til, at
udstede en sådan, i øvrigt mener han, det kan være den gode mand
lige meget, om har får en sådan eller ikke. Nævner desuden en
aftingning om en Kvinde i Horsens, der burde været sket ved
Sessionen i Skanderborg Amt, såvel for hende, som for den hun har
angivet. [Se næste]. 15 Marts 1762.
231
Fra A Flensborg,
Horsens. [Se forrige]. Da han ved årets udgang, fik attesten fra
Sognepræsten Niels Frimodt, Horsens, over dem der havde udstået
Kirkens Disciplin for Lejermål, fandtes en Kvinde Maren
Christensdatter, som var blevet Publice absolveret for Lejermål,
[begået?]for 7 år siden, med en Gift mand Anders Olesen i Grumstrup,
Vedslet Sogn. Han har derefter udbedt sig en Attest fra Moldrup, om
at vedkommende Mand har fået kendskab til Kvindens angivelse. 11
Marts 1762.
232
Fra A Dyhr, Ry.
Efter Byfoged Munchebergs ordre, har han sammen med Rasmus Sørensen
og Jens Poulsen, synet den, i Ry Langsø, dødfundne Mand, som skal
være fra Føvling, hvorpå man ikke fandt Sår eller andet, der kunne
være grund til hans død, hvorfor må sluttes, at han i den stærke
Vinter, der var den 15 Februar, hvor han skal været kommet fra
Randers Marked med 2 Heste, er redet vild, og derefter, sammen med
Hestene, er druknet. 7 April 1762.
Notat:
Den dødes navn er Hans Sørensen fra Føvling ved Foldingbro.
Bilag:
Fra Fog, Blichbølling, 8 Oktober 1762. Da min Mensalbonde Hans
Sørensen, Føvling behøver 2 Arbejdsbæster, til sin Avlings drift, og
derfor rejser til Marked i Randers, i håb om at købe dem der, så
bedes alle forekommende, at lade ham passere uhindret. Gælder kun i
dette tilfælde.
233
Fra Sal Terkeld Pedersens Enke, i Konens sted M I S samt Knud
Pedersen, Hem. Tirsdag morgen den 2 hujus, kom Rasmus Christensen?,
og beklagede sig hart, at deres mindste Barn samme Nat var død hos
Moderen, der græd meget og sørgede derover. Efter at han havde været
hos Sognepræsten, kom han senere på dagen igen, og bad
brevskriveren, om hun sammen med 2 andre Koner, ville syne det døde
Barn, hvilket skete, men man fandt ikke det ringeste tegn
dødsårsagen. 3 November 1762.
234
Fra C F Møller, Horsens Postkontor. Sidst afvigte 10 Februar, da det
hårde Vejr med Snefog påfaldte, var hans Postillion fra Århus til
Horsens, med største livsfare, udeblevet i 16 timer, og det
formedelst Bøndernes modvilje med vejvisning. Blandt disse var Jens
Sørensen og Jørgen Madsen i Grundstrup [Grumstrup], som efter lang
anmodning af Posten, nægtede at vejlede denne til næste By, hvilket
han ser sig nødsaget til, at meddele til Amtmanden, så de 2 kan
blive tiltalt og afstraffet, således andre kan se, at dette ikke går
ustraffet, og hans Kongelige Majestæts Publice tjeneste, ofte her
over kunne lide ophold. 19 Februar 1762.
235
Fra P Nihm, Hede Mølle.
Henviser til resolutionen af 13 November, som han først her i år har
modtaget, hvoraf ses, at Amtmanden har tilladt de Båstrup Mænd, som
har fået påbud om, at gøre Grøften mellem deres Mark og Hede Skoven,
dybere og bredere, at de må tage Jord langs Diget til Hede Mølle
Skov, for udvidelse af nævnte Grøft. At dette kan være en
fornærmelse mod Brevskriveren, kan vel ikke undgås, men desuden er
det imod den aftale, der ved Markskellenes opsættelse er sket mellem
dem og ham, hvilket de ikke, jvnf deres svar, har kunnet nægte. 6
Marts 1762.
Påtegnet:
16 April af Amtmanden. Som det ses af svaret til Båstrup Mændene,
samt af de 4 udvalgte, uvildige Mænds betænkning, om Markskellet,
hvorpå afgørelsen af 13 November er truffet, fornemmes at disse,
ikke alene, har kastet Grøften, men endog har lagt Diget, på deres
eget, indenfor Skellet. Så er det så meget mere billigt, at de
Båstrup Mænd, bør have mere jord langs ud? med? Diget til Hede Mølle
Skov, for der med at gøre Grøften dybere og Diget højere, som det i
sig selv er ret, og efter Skønsmændenes mening, ikke til hinder for
Hede Mølles Beboere. Finder ikke der er nogen Lov for dette, at
Markskel skal kastes, at det da skal tages og lægges på enhvers egen
grund, men bør ske midt i skellet, hvorved ingen af parterne
fornærmes, siden det er sket til fælles nytte. 6 Marts 1762.
236
Fra I Arctander, Viborg.
Tager sig den frihed, at erindre om en restance, vedrørende General
Audieteur Tuxen, Sr Hans Seidelin Møller og medarvinger, i sagen
mellem Amtmanden og dem, hvorefter de er dømt til at betale 2 rdr 4
mk til Landstingets Domhus. Amtmanden bedes sørge for, at Bøderne
indgår. 12 Juli 1762.
237
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Sognefoged Niels Bonde og Hans
Jensen i Vrold, samt Sognefoged Edske Nielsen, Jens Jensen, Illerup,
beordres herved til, at efterse det stykke Jord i Skanderup Skov,
som Beboerne i Skanderborg, med tilladelse, i ca 3 år, har besået.
Ligeledes bese et stykke Jord ved søndre side af Vejen i samme Skov,
som grænser op til Vrold Mark, og vurdere hvad Korn, der i begge
stykker kan sås, og derefter, hvad der i nøjeste skønsomhed, kan
svares i afgift af samme. 9 Oktober 1762.
Påtegnet:
Efter givne ordre, var de den 18 Oktober 1762 samlet, for at efterse
nævnte Jordstykker, hvorefter de skønnede, at der på det første, kan
sås ca 20 tdr 4 skp Sæd af Hartkorn, og på det sidste ca 9 tdr 6
skp, og derefter kan svares, omregnet til penge, 4 rdr af første og
2 rdr af det andet stk.
238
Fra R Müller, Århus - til Lauritzen. Siden Aldrup Mølle, ved
Kongelig resolution, er inddraget fra Skanderborg Amt, således at
alle afgifter skal svares til Århus Amtstue, har Stiftamtmanden
foranstaltet det således, at denne er inddelt sammen med andet
Strøgods i Havreballegårds Amt, så vidt angår Hestes anskaffelse, og
derfor kan han heller ikke tage del i, hvad der i dag kræves fra
Lægdet i Blegind, så vidt det angår Mølleskyld, men kun hvad angår
Hartkornet. Må derfor bede om, at Møllen ikke fremover ansættes
under Skanderborg Amt.
16 Marts 1762.
239
Fra Christian Ludvig Bloch, Fruering Præstegård. Henviser til
modtagne skrivelse, hvoraf ses, at Kongen har beordret, at Præsterne
som har Skattefri Præstegårde på Landet, når det ønskes, skal holde
en tjenestedygtig Rytterhest til Kongens tjeneste. Nu kender Gud, at
han var ligeså redebon, som pligtig, til at opfylde Kongens vilje,
hvis indkomsten og vilkårene kunne tåle dette. Men som det er
Amtmanden bekendt, er indtægterne af Sognet den mindste, og at regne
for en fjerdedel, imod det hele, dels at Præstegården ikke er, eller
kan kaldes hans, ikke engang til forpagtning, men at han ved sin
tiltrædelse, efter Gejstlighedens ønske, overtog samme til Beboelse,
og Avlings drift, så den ikke skulle blive helt øde, og imod han,
selv anskaffede det fornødne til sine Sognerejser, selv om han har
lært, at dette gav ham store tab. Håber på Amtmandens hjælp. 3 Maj
1762.
240
Fra Thomas Kattrup, Hylke Præstegård.
Henviser til Amtmandens 2 befalinger af 4 September og 9 December,
om at bekendtgøre for Søren Nielsen i Brørup, at hans ansøgning om
at indtræde i ægteskab med sin Halvbroders Enke Anne
Christensdatter, sst, begge gange er afslået i Conseilet. Præsten
har efterkommet ordren. 13 December 1762.
241
Fra H V L Kålund, Kattrup Præstegård. Ligesom han ved sidste samling
om de fattiges væsen, gjorde opmærksom på, at Beboerne i Tvingstrup,
var uvillige til at give det lidet de var pålagt, til Almisselemmet
Anne Nielsdatter, hvis omstændigheder er så kummerlige og
bedrøvende, at de ikke kan beskrives, så må han igen henvende sig,
om deres vedvarende uvillighed til at efterkomme bestemmelsen,
uagtet deres Herskab har pålagt dem dette. Beder derfor om, at det
resterende må blive inddrevet ved Militair Execution, eftersom han
ikke kan skønne, at den nødlidende bliver hjulpet på anden måde.
Restanterne fra sidst afvigte år er: Jens Vinther og Michel Jensen,
begge af Urup Gods, så og Christen Skrædder af Stensballe Gods. Den
på egnen boende, Anders Jensen, der er en afskediget Corporal fra
Cavalleriet, i Kattrup, kunne beordres til udpantningen. Beder om
nærmere udlægning af Rentekammerets skrivelse, ang Extraskatten, som
han ikke helt forstår, ang Under Officerer etc. 28 December 1762.
242
Fra A Flensborg, Horsens. Ingen Beboere i Vor Herred har meldt sig,
ang ansøgninger til Kongen eller Collegierne, hvorpå ikke er
modtaget resolution. 31 December 1762.
243
Fra S Hygum, Mattrup. Da det allernådigst har behaget Kongen, ved
bestalling af 23 April, at udnævne ham til Herredsfoged i Tyrsting -
Vrads Herred, så understår han sig underdanigst, at indtræde som
sådan for Amtmanden, ligesom han også beder om, at måtte være
recommenderet dennes nåde og bevågenhed. Eftersom tjenesten er med
meget lille indkomst, og Herredskriver Schmidt, der er gammel og
skrøbelig, håber han at hans tjeneste må sammenlægges med
Herredsfoged tjenesten, jvnf Rescript af 26 April 1737, men eftersom
han frygter at Schmidt, uden hans vidende, skulle indlade sig i
nogen accord om afståelse, så tager han sig den frihed at bede om,
at han må være i nådig erindring, og om muligt, blive hjulpet til
samme Skrivertjeneste, hvortil er så meget bedre grund, eftersom det
meste er henlagt under Rytterdistriktets Birketing. 12 August 1762.
244
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Eftersom Peder Andersen af
Horndrup, i nat skal være druknet i Fuldbro Mølleå, så haver
Sognefogeden Niels Nielsen, sammen med 2 Mænd, at syne denne, om der
skulle være nogen anden årsag til hans død, hvorefter han kan
bringes hjem, og synet indsendes til nærmere foranstaltning. 13
December 1762.
Påtegnet:
14 December 1762 af Niels Nielsen, Jens Nielsen og Jørgen Nielsen af
Horndrup, at der ikke ved synet, fandtes nogen sår eller skade, som
kunne forvolde hans død.
245
Fra Niels Jensen, Salten. Signeret af: Jens Eriksen, Søren Nielsen,
Rasmus Rasmussen og Peder Pedersen?, Salten - til Muncheberg. Et
stykke Træ i Salten Skov, er faldet ned på Husmanden Peder Sørensen,
Salten, således han døde, hvorefter Niels Jensen, sammen med 4 Mænd
kan lade ham syne. Beder Doctoren skrive en seddel, om de må tage
ham hjem, Muncheberg bedes ligeledes hjælpe Budet, så han kan få en
seddel fra Amtmanden til Præsten, så den afdøde kan blive begravet.
17 Februar 1762.
Påtegning:
18 September 1762 af Woyda, at efter de 4 Mænds afgivne forklaring,
må den døde med sædvanlig Ceremoni begraves på Kirkegården.
246
Fra Rasmus Jensen, Låsby.
Henviser til modtagne ordre, hvorefter han sammen med Niels
Rasmussen, Knud Jensen, Anne Sørensdatter og Boel Laursdatter, har
synet Christian Pedersens afdøde Barn, hvorpå der ikke fandtes noget
kendetegn, som kunne være årsag til dets død. Nævner at det af og
til har været svagelig. 13 Januar 1762.
247
Fra Rasmus Jensen, Kalbygård - til Muncheberg. Efter Munchebergs
ordre, har han sammen med Anders Rasmussen, Anders Pedersen, Helle
Sørensdatter og Maren Nielsdatter, af Kalbygård, efterset og synet
Anders Jensens afdøde Barn, hvorpå intet tegn, på dødsårsagen, kunne
ses. 23 Marts 1762.
248
Fra R Møller, Pinds Mølle - til Muncheberg. Henvender sig, ang
Hyrden Jens Christensens Kone i Emborg, Ry Sogn, der for kort tid
siden kom til Vissing Kloster, for at være sin Moder behjælpelig, i
hendes forestående Barsel. Samme Kone medbragte et lille Spædbarn,
der Natten mellem 2 og 3die April blev fundet død hos Moderen. Altså
har denne nu hjertelig bedrøvede Kone, begæret om Brevskriveren,
sammen med underskrevne 2 skikkelige Koner, Marie Nielsdatter, Mette
Nielsdatter og Jordemoderen Maren Christensdatter, ville syne den
døde, hvilket er sket, hvorunder der ikke fandtes noget tegn på
årsagen til samme. Beder om, at Præsten må gives tilladelse til, at
lade Jord påkastelsen ske på sædvanlig måde. Vissing Kloster 3 April
1762.
249
Fra Sognefoged A Jensen, Nørre Vissing - til Muncheberg. Dette gives
den høygunstige Øvrighed tilkende, at det er gået så ulykkeligt, for
den fattige Inderste Tomas Pedersen og Hustru, at deres spæde Barn
døde ved Moderens side, hvilket Naboen bevidner, skete på en times
tid, ligesom samme oplyser, at Barnet var svagt, hvorfor Moderen
havde ønsket, at der om Søndagen blev bedt for det. Sognefogeden lod
sammen med Naboerne, Christen Mortensen og Mikkel Pedersen, det døde
Barn syne, hvor man ikke fandt tegn eller andet der kunne være årsag
til dødsfaldet. 6 April 1762.
250
Fra Søren
Såbye, Horsens. Da han den 1 April modtog Amtmandens ordre af 31
Marts, var det ikke alene Torsdag, men endog Hestemarked i Byen,
hvor de fleste, hvis ikke alle Bønder var her i Byen, så han havde
fundet få, eller ingen hjemme, og altså ikke havde kunnet udrette
noget, ventede derfor til næste dag, hvor han begyndte forretningen
ganske tidligt, og sluttede samme dag, jvnf vedlagte 2 Dokumenter.
[Se næste]. 3 April 1762.
251
Fra Søren
Såbye, Horsens. Fredag kl 7 slet den 2 April var han, som Birkefoged
i Stensballegårds Birk, jvnf Collegiets skrivelse af 27 Marts, og
Amtmandens ordre, sammen med Niels Jørgensen og Iver Andersen, begge
Gårdmænd af Stensballe By, på Stensballegård, hvor han først oplæste
Amtmandens ordre, for såvel Forvalter Såbye, som alle Tjenestefolk,
Godsets Beboere o s v, der alle var indkaldte, og mødte, undtagen
Jørgen Smed i Stensballe, Jens Hansen Smed og Søren Jensen i
Hallerup, der var sengeliggende. Dernæst tilspurgt dem, om de havde
nogle Enroullered Søfolk i tjeneste, eller til Huse, med formaning
og tilhold, under højeste straf, at oplyse om dette, hvortil
samtlige svarede, at det var der ikke, heller ikke nogen der kunne
mistænkes, for at være fordægtige. Samme forretning blev derefter
foretaget i Vær Præstegård, hvor man ikke fandt Præsten Bentzen
hjemme, men oplæste samme for Madammen, desuden i Elbæk Præstegård,
og endelig på Tyrrestrup, hvor der alle steder blev svaret, at der
ikke fandtes sådanne personer. 2 April 1762.
252
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til Plakat af 16 Februar, ang
forbud mod udførsel af Kornvarer fra Riget, samt at de som har Rug i
forråd, kan aflevere dette til nærmeste Kongelige Magasin, mod
godtgørelse på 2 rdr pr tdr, ligesom disse skal modtage Havre, mod
en godtgørelse på 5 mk, hvilket er blevet publiceret ved Bytinget
etc. Men efter Sognefogedernes anmeldelse, har ingen meldt sig. 8
Marts 1762.
253
Fra C Frijs, Frijsenborg.
Henviser til Rente Kammerets ordre, samt henvendelse om samme fra
Amtmanden, ang aflevering af de udskrevne Heste i Randers den 9
April. Han har derefter foranstaltet den fornødne foreløbige
besigtelse for hele Godset og Grevskabet, samt de derunder
sorterende Præster. Takker for Amtmandens skrivelse. 18 Marts 1762.
254
Fra Amtmand
F L Woyda, Skanderborg. Extract af vedkommende Proprietarier,
Forpagtere og Præster i Skanderborg og Åkjær Amter, deres indkomne
angivelse om hvor meget Korn af Rug og Havre, enhver i år, har haft
at sælge, til hvem samme er solgt og bortlovet samt, hvad der er,
eller bliver leveret. Eks: Åkjær Amt, Frue Gehejmerådinde Ratlou,
Rathlousdal og Gersdorflund, til Købmand, Borgmester Høstmarch,
Horsens, bortlovet 3 - 400 tdr Rug og 7 - 900 tdr Havre. Nævner
derefter: Rodstenseje, Åkjær, Dybvad, Cane, Præsten i Odder,
Torrild, Saksild, Randlev, Præstholm, Gylling, Ørting og Hundslund.
Samme angivelse for Godserne og Præsterne under Skanderborg Amt.
Ingen dato. 1762.
255
Fra Christian Såbye, Stensballegård. Henviser til cirkulations brev
af 18 Marts, og svarer, at der til Købmændene Knud Monberg og
Henrich Boye i Horsens er solgt 204 tdr Rug, og til Bønder eller
andre 30 tdr. Desuden er der til Knud Monberg, solgt 60 tdr Havre.
Efter stående accord, får Baron Juell Wind årlig (med 6 procent
opmål) 150 tdr, som endnu ikke er leveret. Der er ikke mere Rug på
Godset, end det der er nødvendigt, ang Havre, kan der ikke oplyses
nærmere før Sæden er lagt. 22 Marts 1762.
256
Fra P Hygum, Handstedgård. Henviser til modtagne cirkulair
skrivelse, ang Korn. Han har allerede afleveret 40 tdr Rug og 40 tdr
Havre til Magasinet i Horsens. På tidligere forespørgsel fra A
Flensborg, havde han ikke regnet med, at kunne aflevere mere end 30
tdr Rug og 10 tdr Havre, men da det meste af Havren dengang var
utærsket, kunne det ikke beregnes nøjagtig, og desuden havde han
denne Sommer, gjort en rejse på 6 - 7 uger til Sneumgård, hvorfor
han ikke behøvede så meget Havre til Hestene. 22 Maj 1762.
257
Fra A Flensborg, Horsens.
Henviser til Amtmandens ordre, om overalt hos Proprietairerne og
Præsterne i Voer Herred, at undersøge hvad der findes af Rug og
Havre, såvel utærsket som tærsket, hvad de vil sælge og har
bortlovet, kun undtaget det der skal anvendes til Sæde og Føde Korn.
Han har derefter, sammen med Niels Rasmussen og Niels Christensen,
begge af Egebjerg undersøgt dette. Derefter angivelserne, eks
Handstedgård, der er forpagtet af Justitsråd Hygum, hvor det
utærskede Rug, skønnes at kunne udgøre 30 tdr, desuden på Loftet 20
tdr aftærsket, hvoraf forventes anvendt til Husholdningen 20 tdr,
således til overs 30 tdr. Forventet overskud af Haure 10 tdr.
Serridslevgård forventer 30 tdr Rug og 100 tdr Havre i overskud.
Rosborg angav at have lovet Etatsråd Lichtenberg, at han skulle
fournere hans Husholdning med Rug og Havre, og dertil kunne behøves
den beholdning der er, men da denne for få dage siden, meddelte at
han havde forsynet sig, så havde Rosborg nu solgt og overladt dette
til Hr Hof Agent Borre i København, nemlig 100 tdr Havre, men når
dette nu skulle være ude af kraft, skulle samme, såvel som de 30 tdr
Rug blive leveret til Magasinet. Dagen efter foretoges samme
forretning i Nim Præstegård, hvorved beregnes et overskud på 10 tdr
Rug. På Urup beregnes 150 tdr Rug og 80 tdr Havre, hvoraf Grabow
tilkendegav at ville levere 100 - 120 tdr Rug og 50 tdr Havre til
Magasinet, medens der af det øvrige, behøvedes en del til
forstrækning til de fattige Bønder på Godset, dels som Sæd og dels
som Fødekorn.
På samme
bilag, angivelse af Birkefoged Søren Såbye med 2 tiltagne
Gårdbeboere af Stensballe, Niels Jørgensen og Iver Andersen, samme
forretning på Stensballegård, hvor Forvalter Såbye, angav at alt det
Rug som fandtes, var nødvendig til den på Godset værende, store
husholdning m m. Af Havren var der solgt 150 tdr til Kammerherre
Baron Juul Vind i København, så der ikke forventes, at kunne leveres
noget til Magasinet. Derefter i Elbæk Præstegård, hvor Præsten Hr
Jordhøj var fraværende, hvorefter der, indtil nærmere ordre, blev
givet forbud mod salg m v af evt overskud. Senere på Tyrrestrup,
hvorfra oplystes, at man til Rådmand Flensborg i Horsens, som
Commissiar for Herskabet i København, havde solgt 150 tdr Havre og
til Hendrik Falch i Horsens 100 tdr Havre, ligesom man havde anmeldt
til Amtmanden, at ville levere 40 tdr Havre til Magasinet. 2 - 3
April 1762.
258
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Henviser til modtagne
omgangsbrev, ang hvad Korn enhver Proprietair i Skanderborg Amt, har
solgt. Til Lauritz Offersen i Horsens er der ved Juletid, solgt 77
tdr Rug, 80 tdr Havre. Til Knud Monberg 100 tdr Rug og 100 tdr
Havre, til Hendrik Falk 50 tdr Rug og 100 tdr Havre. Desuden
sidstleden 8 Februar, er der solgt 150 tdr Havre til Rådmand A
Flensborg i
Horsens, som stadig ligger på Gården, men ved det første efter
Vandets åbning, efter beretning, skal overskibes til København. Det
højeste der herefter kan undværes, vil være 30 tdr Rug og 40 tdr
Havre. 22 Marts 1762.
259
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Af Rugavlen har han solgt 68 tdr a 2
rdr til Borgmester Møllers Enke, hvoraf hun har modtaget 8 tdr,
medens resten er på Gården, og på anfordring accorderet Peder
Jørgensen Såbye. Når aftærskningen sker, regner han med yderligere,
at kunne undvære 30 tdr Rug og 120 - 140 tdr Havre, hvilket han med
strøg mål, har lovet Principalen Etats Råd Lichtenberg, at holde til
hans og Godsets tjeneste, om Bønderne ved påbud til Kornskat eller
deres Sæd og underholdning, inden indavling sker, mod betaling som
det da koster, skulle behøve det, hvilket han mener bliver i det
mindste 13 mk for Rug og 7 mk for Havre. Beholdning af Rug er
derefter 40 tdr, hvoraf noget er af 1760 afgrøden og Havre 150 tdr,
hvoraf behøves 100 tdr til Sæd og rest 50 tdr til Fæstehandel og
andre Creaturer, som holdes til Forpagtnings udgifterne. 22 Marts
1762.
260
Fra P Hygum, Handstedgård. Henviser til modtagne skrivelse, ang
beholdning af Korn, hvorefter han fortsætter, at Sr Lorentz Lork i
Horsens, i alle de år han har været på Gården, har fået Rugen og
Byggen, og blev også dette år tillagt samme den 3 Januar, hvorefter
han fik 16 tdr Rug, resten ca 50 tdr skal han have denne Måned.
Desuden har han til en Bonde i Handsted, Laurids Sørensen, hvor
Hospitalslemmerne får deres Brød, 10 tdr, og 4 tdr til
Gehejmerådinden på Rathlousdal, i alt 80 tdr, mere er der på
nuværende tid, ikke at sælge. Endnu findes uaftærsket, hvoraf vel
kan blive 30 - 35 tdr, men ligesom han aldrig har solgt så nær, at
der ikke var forbeholdt 2 - 40 tdr, indtil det kunne erfares,
hvorledes den nye afgrøde blev, så sker dette heller ikke anderledes
i år. Ang Havren har han i tidligere år, kun solgt 7 - 31 tdr,
iberegnet de 10 tdr, såkaldte Provste Havre, der årligt leveres til
Magasinet af Lundum og Handsted Kirker. 22 Marts 1762.
261
Fra Grabow, Urup. Ang de 200 tdr Rug, som han tidligere har anmeldt
at have bortlovet og solgt, har Ole Bager i Horsens modtaget 50 tdr,
Søren Bager 50 tdr, og til Bager Enken Gedske Sal Perlous 60 tdr,
som nu i nogle år, har købt Rug hos ham. Desuden er der solgt 20 tdr
til Grevinde Tramps i Horsens, 6 tdr til Jens Mathisen Sadelmager, 3
tdr til Henrik Skoflikker, 2 tdr til Tolder Henneberg, samt til
Mølleren Jens Peitersen her i Møllen, til trængende og fattige 20
tdr. Den øvrige beholdning af Rug og Havre, som foruden det udlovede
til Magasinet 100 - 120 tdr Rug og 50 tdr Havre, er alene til
Husholdning, Sæd og Bøndernes forstrækning, beregnet til 130 tdr Rug
og 340 tdr Havre.
22 Marts 1762.
262
Fra S Hygum, Mattrup. Henviser til cirkulations skrivelse, ang
aflevering af overskud af Rug og Havre. Af 1761 års afgrøde er der
ca 210 tdr Rug, hvoraf er sået 56 tdr, til Husholdningen ca 80 tdr,
til Bøndernes assistance i det mindste 20 tdr, følgelig bliver en
beholdning på 54 tdr. Havre avlingen er kun mådelig, da det som
bekendt er i en mager Egn, og der tillige staldes Stude, så der ses
ikke, at kunne blive noget til overs, ikke desto mindre, har han på
sit Herskabs vegne, lovet at levere 50 tdr a 5 mk, til de gennem
Amterne, passerende Heste. Ved desuden ikke om Herskabet har udlovet
Rug til andre. 30 Marts 1762.
263
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til Amtmandens ordre, ang
indberetning fra Præsterne i Voer Herred om, hvor meget Rug og
Havre, der i dette år, har været til salg, til hvem dette er solgt
og afleveret, samt hvad der endnu er i behold. Derefter påtegnet af
Præsterne i: Lundum - Nim - Østbirk - Elbæk og Vær. 19 Marts 1762.
264
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetning fra Præsterne i
Skanderborg Amt, ang hvad de har solgt og afleveret, samt til hvem,
af Rug og Havre, ligesom angivelse af mulig overskydende beholdning.
Provst Høeg, sælger aldrig Rug og må altid købe Havre. Bloch i
Fruering, erklærer det samme. Worsøe i Blegind har for længe siden
solgt 6 tdr Rug og 30 tdr Havre til Jens Buchtrup i Århus. Møller i
Adslev, behøver selv at købe 4 tdr Rug, har lovet 6 tdr Havre til
Sessionsskriveren. Beausin i Svejstrup har solgt 12 tdr Sæderug og
12 tdr Havre til Sognemændene, og kan ikke undvære mere. Provst
Lodbergs Enke i Harlev, har solgt 43 tdr Rug til en i Århus. Winding
i Storring har intet at sælge. Sommer i Sjelle, samme og må købe
Havre. Grønbæk i Røgen kan sælge 20 - 30 tdr Rug og måske 10 tdr
Havre, hvoraf det meste er udlovet til Sognefolkene. Provst Glahn i
Alling, må årlig selv købe Havre, men har solgt 10 tdr Rug til
Sognemændene. Kattrup i Hylke har solgt 10 tdr Rug, bortlovet 10 tdr
til Thomas Brædstrup, Bager i Horsens, lover at levere 11 tdr ??, må
årlig købe Havre. Langballe i Snettrup? har solgt 60 tdr Rug til
Linding i Horsens og 20 tdr til Hans Friis, Skanderborg. Har desuden
lovet 30 tdr Havre til Lichtenberg i Horsens. Kålund, Kattrup har
solgt 4 tdr Rug, og må selv købe Havre. Sparre i Ring, har solgt 6
tdr Rug til forskellige, og desuden 10 tdr Havre til Bilms? Mølle.
Carstensen har hverken solgt eller kan sælge Rug eller Havre. Sommer
i Sønder Vissing, har solgt 10 tdr Rug til Præsten i Grejs, men selv
købt 6 tdr Brødrug, har købt 12 tdr Havre. Såby i Ry, har selv købt
Rug og kan ikke sælge Havre. Holst i Vinding har intet Rug at sælge
og må selv købe 12 tdr Havre. 31 Marts 1762.
265
Fra A Flensborg,
Horsens.
Efter Amtmanden ordre, har han rekvireret en opgørelse fra samtlige
Proprietairer, Forpagtere og Præster, over hvor meget Rug og Havre
de har haft at forhandle, hvad der af og til hvem dette er solgt og
leveret, samt hvad enhver endnu haver i behold, hvorpå han har
modtaget enhvers påtegning og forklaring, jvnf vedlagte. 25 Marts
1762.
266
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetning om hvad Præsterne i
Distriktet har tilovers af Rug og Havre, udover det de selv behøver:
Sommer, Sdr Vissing 10 tdr Rug, Carstensen, Tønning 6 tdr, Sparre,
Ring 7 tdr, Grønbæk, Røgen 36 tdr, Kattrup, Hylke 12 tdr. Teilmann,
Ristrup var ikke hjemme, men der oplystes, at der var leveret en del
Rug og Havre til de Kongelige Magasiner. 5 Marts 1761.
Påtegnet af:
Nicolaj Holmer, på Herredsfoged Holmers vegne, i dennes svaghed,
Rasmus Nielsen Wibe og Hans Jørgensen, Odder, ang undersøgelse af
beholdning af Korn. [Se næste].
267
Fra Nicolaj Holmer, Rasmus Nielsen Wibe og Hans Jørgensen, Odder
Rasmus Nielsen Wibe og Hans Jørgensen, Odder"
. Efter
Amtmandens ordre, har de overalt hos Præsterne og Godsejerne i Hads
Herred, undersøgt hvad forråd der var af Rug og Havre: Rodstenseje,
kun til eget brug efter salg og levering til Mons Bloch i Århus.
Cane kun til eget brug, har solgt og leveret til en Købmand i Århus.
Gersdorflund og Rathlousdal, 310 tdr Rug og 600 tdr Havre, som
Ridefogeden Møller, foregav at være solgt til Borgmester Høstmarch i
Horsens, men da det ikke var afhændet, gjordes forbud, indtil
nærmere ordre. Åkjær og Dybvad 200 tdr Rug 200 tdr Havre, som Lasson
havde lovet at levere til Magasinet i Horsens. Hos Præsterne,
skønnedes kun at være til eget brug. 14 April 1762.
Færdig med læsning og afskrift pakke no 54
LAV B5 C - 119
år 1762.
Begyndt pakke
no 55
LAV B5 C - 120
År 1763.
Afgivelser
1763:
268
1 pakke
Anordninger
Et Rescript af
22 April ang en offentlig Sags Indstævnelse til Højesteret
Et do af 10
Juni ang Horsens Markeds Udsættelse
Et do af 2
Sept ang Caution for en Arvepart fra Horsens
Et do af 16
September ang Svogerskabs Dispensation
Et do af 13
December ang Qwægsyge
1 pakke
Rentekammer Breve
Et do West
Guine Rente og Gen Toldkammer Breve
Et Land et Gen
Com Breve
Et Gen Landoc
og Cam Col Breve
En pakke med
Stiftsamtmandens og Biskoppens Breve
En do med
Amtmændenes Breve
En do med
Regimentsskriver Moldrups Breve
En do med
Horsens Byes Breve
En do med
Skanderborg Byes Breve
Skanderborg
fattig Regnskab.
Omslag:
Forskellige
breve og Documenter.
269
På bagsiden af omslag:
Fra Samuel Friedlieb, Mariager. Indberetter at der i året 1763, ikke
har været sager ved den Gejstlige Jurisdiction i Onsild Herred,
hvoraf noget tilfalder Justits Casse. 15 December 1763.
270
Fra Niels Pedersen Schiøth, København. Henviser til Amtmandens
forlangende, i skrivelse af 30 Maj, ang de 350 rdr som afgangne
Bodil Laursdatters Arvinger tilkommer. Han har i går indbetalt
pengene til Cammerråd Bieret, hvorfra vedkommende, mod deres afkald,
kan få disse. Takker Amtmanden for hans bevidste Høje Nåde mod disse
fattige Folk. 7 Juni 1763.
Påtegnet:
22 Juni 1763, at pengene er afleveret til deling, imellem Maren
Rasmusdatter, Jon Laursen og Niels Jensen Fisker..
271
Fra Niels Pedersen Schiøth, København.
Takker for modtagne skrivelse af 28 April, og den deri udviste Nåde,
mod afgangne Bodil Laursdatters fattige arvinger. Han har derefter
gjort sig al mulig umage, for at få hendes Klæder solgt på bedste
måde, og mener at have fået mere for dem, end hvis de var kommet på
Auktion. Efter fradrag af Begravelsesomkostninger m v, er der
tilbage 350 rdr, som kan udbetales, så snart han har modtaget
Arvingernes afkald og Amtmandens påtegning, uden han, fordi det
drejer sig om fattige Folk, forlanger det ringeste for sin umage. De
vil skønne, at han har handlet med dem som en ærlig Mand, og
bestyret Pengene, så de ikke skulle komme i slette Hænder. 15 Maj
1763.
272
Fra Niels Pedersen Schiøth, København. Henvender sig ang en gammel
Pige, Bodil Laursdatter, som er født i Vrold, tjent hos Urtekræmmer
Krich i Larsbjørnsstræde, men nu den 14 hujus er afgået ved Døden.
Hun skal have efterladt sig 3 Myndige Arvinger i Vrold, nemlig en
Broder Joen Laursen, dennes Moder samt en Søster, som skal være
Gift, men vides ikke hvad de sidste hedder, eller hvor de opholder
sig. Der findes så meget efter hende, at de hver vil kunne arve
mindst 110 rdr, og han, som hendes Sødskendebarn, har påtaget sig,
at udrede Arven. Udbeder sig nærmere fra Amtmanden. 16 April 1763.
273
Fra Christian Gotfredsen og Gotfred Christensen, Ry. De har synet og
efterset Ry Broerne, og fundet dem i forsvarlig stand. 28 December
1763.
På samme
bilag:
Fra Søren Nielsen og Anders Christensen, Siim. De har synet og
besigtiget Knud Bro, som var i forsvarlig stand, og forbedret siden
forgangne år. 29 December 1763.
274
Fra H Schytte og Rasmus Lucasen, Nim. De har hver en halvdel af den
såkaldte Kongegård, stående for 12 tdr 3 skp 3 fc 2 alb Hartkorn,
hvoraf Rasmus Lucasen selv beboer sin halvdel. De har nu, jvnf
forordningen af 8 Marts 1760 om Landvæsenets forbedring, påbegyndt
opsætningen af et Stendige, ja har allerede opsat 130 favne, omkring
et stykke Jord på ca 30 tdr Sædeland, der ligger op mod Enner
Bymark. Schytte har tilholdt sin Bonde Jens Juliussen, der bor på
hans halvdel af Gården, om at tage del i dette arbejde, hvilket
denne aldeles ingen lyst eller vilje har til, men sammen med de
øvrige Bønder i Byen, gerne ville hindre opsætningen. Beder derfor,
under 3 punkter, om Amtmandens hjælp. 21 Juli 1763.
Resolution:
Dat Skanderborg Slot 27 Juli 1763 fra Woyda.
Iflg forordningen om Landvæsenets forbedring og fællesskabets
ophævelse, approberes indbemte begyndte og agtende indhegning, om
det på et sted samlet og for sig selv liggende stk Jord, såkaldte
Kongegård tilhørende, når kun ikke almindelig Landevej eller
Vandsted, som ikke kan undværes, derved aflukkes, og hvorimod
vedkommende mister den Græsning i fællesdriften, som det indhegnede
kan taxeres til etc. Pålægges desuden Bonden, under Fæstes
forbrydelse, at deltage i arbejdet, men endog samtlige Nim Byes
Beboere og Enner Bymænd, at tage lod og del i Markskels indhegning.
275
Fra J Schultz, Vinding. Attesterer at Holger Rasmussen i Nedenskov,
til dato har efterkommet instruksen, ang tilsyn med den ved
Nedenskov anlagte Plantehave. 24 Oktober 1763.
276
Fra Peter Møller Mahler, Jelling. Det må være Amtmanden og alle
andre i Skanderborg bekendt, hvorledes han den 5 August 1762, ganske
uskyldig, blev voldeligt overfaldet af Mølleren Niels Møller og
dennes Døtre i Skvæt Mølle, ikke alene med Hug og Blodslag, men
endog bundet og bortført, og i Jern indsat i Tinghullet, og
derefter, på Amtmandens ordre, actioneret som den der blev løgnagtig
beskyldt for en grov misgernings Mand. Fremgår videre, at Højeste
Ret den 5 Oktober har frifundet ham, ligesom han ikke skal lide
noget tab. Henvender sig derfor til Amtmanden, idet denne bedes
sørge for, at han får alt det tilbageleveret, som er frataget ham,
både i Skvæt Mølle, og under selve retssagen, herunder en Tverg Sæk
[Vadsæk] med en del kostbare Farver, som Niels Møller fratog ham,
dernæst et Sølv Lommeur, og nogle Penge o s v. I øvrigt reserverer
han sig alt lovligt mod alle vedkommende. 5 December 1763.
277
Fra R Henneberg, Horsens Toldkammer. Henviser til modtagne ordre fra
det Vestindiske og Guinesiske Rente og Toldkammer, hvoraf vedlægges
copi, der viser, at han i dette års regnskab, må beregne den Mulct
som Michel Skræder i Ring og Anders Frandsen i Dauding, Grædstrup
Sogn, skal betale for det ustemplede Tobak, der blev fundet hos dem.
Da tiden er inde til regnskabets aflæggelse, bedes Amtmanden sørge
for beløbet bliver betalt. [Se næste]. 26 December 1763.
278
Fra E Erlandsen, Vestindiske etc, København. [Se forrige]. Tobaks
oplags Commissair i Horsens, Rådmand Flensborgs Betjent, Jens
Stensballe, har ved eftersyn i Vor Herred fundet 9 pund ustemplet
Tobak hos Michel Skræder i Ring, og hos Anders Frandsen i Dauding 2
anskårne ruller Hollandsk og Engelsk Tobak - 10 pund som er blevet
confiskeret, hvorfor de efter forordningen af 31 December 1760, skal
betale i Mulct 24 sk pr pund, hvilket skal optages i vedkommende
Amtsbetjents regnskab. 10 December 1763.
279
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Henviser til modtagne
skrivelse, og svarer, at der ikke under Tyrrestrup, findes noget
Benificeret Gods. Hvad fællig angår, da er Frøken Kragh til
Stensballegård og han Lodsejere til Brigsted By, som ikke kan mistes
eller undværes, uden største skade og tab, som forhen er meldt. Vel
ejer han også Haldrup Vandmølle i Hallendrup By, men denne har ikke
det mindste Hartkorn, eller Jord på Byens Mark, undtagen 1 fc 2 alb
Engjord ved Mølledammen. 17 April 1763.
280
Fra P Hygom, Handstedgård. Henviser til modtagne cirkulære, og
svarer at der i Handstedgårds Hospitals Gods i Skanderborg Amt, ikke
findes noget Universitets, Comminitet eller Københavns Magistrats
tilhørende. 21 April 1763.
281
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Henviser til modtagne skrivelse, og
indberetter på Etatsråd Lichtenbergs vegne, at der af Beneficerede
og Publiqve Stiftelsers Strøgods, under Godset, kun er en Bondegård
i Terp By, Underup Sogn, i Voerbjerg 2 do som tilhører Handstedgårds
Hospital. Bliver det muligt, vil Lichtenberg give fuldkommen
betaling, således den Kongelige kasse ikke taber noget, og
Hospitalet kan være tjent med, alt med henvisning til bestemmelsen
om fællesskabets ophævelse. 21 April 1763.
282
Fra Christian Såbye, Stensballegård. Henviser til modtagne
cirkulations skrivelse, og svarer, at Stensballegård, Tyrrestrup,
Urup og Serridslevgård, i Byerne Brigsted og Tvingstrup, har deres
tilhørende samlet imellem hinanden, og hvert Gods anser det
tilhørende som nødvendig. I samme Byer er intet Benificeret Gods,
hverken til Kongens Hospitaler, Kirker eller andet. Mener det vil
være vanskeligt, både nu og senere, at fastsætte en pris på
Hartkornet, da prisen på dette er foranderlig. 25 April 1763.
283
Fra R Møller, Bidstrup. Der er på Godset ved Svejstrup, under
Skanderborg Amt, den 14 hujus, fundet et dødt Menneske, jvnf
vedlagte syn og forhør af under Cammer Assessor Briands, i hvilken
anledning, Brevskriveren, på sit Herskabs vegne, udbeder sig
Amtmandens resolution om, hvorledes han videre skal forholde sig,
med hensyn til Begravelse, siden det er de stakkels Folk, som har
ham i Huset, til incommodation [ulejlighed], at beholde ham længere
i disse varme dage. 15 August 17 August 1763.
284
Fra N H C Bagge, Frijsendal [Forvalter
– 5 sider]. På Doctor Munchebergs vegne, indfandt han sig sammen med
Jens Rasmussen og Laurs Pedersen af Svejstrup i Lynge [Lyngå] Sogn,
Skanderborg Amt, under Bidstrup Gods, og i overværelse af Fuldmægtig
Rasmus Møller fra Bidstrup, for efter Munchebergs begæring, at
afholde synsforretning, og forhør over det døde Menneske, er fundet
på Svejstrup Mark, liggende mellem nogle Rugkjærver på Jens Knuds
Toft. Ved synet fandtes, at han var tilføjet et slag ovenfor
Tindingen, hvilket forklares, at han var tilføjet af Markmanden
Daniel Pedersen i Svejstrup, der fandtes også noget Blod på Kroppen,
men efter afvaskning, intet tegn på sår. Den døde blev derefter
indlagt i Niels Poulsens Lade. Derefter beskrivelse af Tøj etc,
herunder en Skjorte som var stjålet hos Mads Nielsen. Nævnes også
Daniel Pedersens Hustru, Maren Jensdatter, der forklarede, at hun
ikke havde set den fundne, siden Lørdag Morgen, hvor han sagde, at
han ville gå ud og se til Manden. Havde til hende sagt, at han hed
Søren Pedersen og var fra Serritslev, hun havde desuden set, at han
havde taget noget hos Mads Nielsen, ligesom hun så sin Mand slå den
afdøde med dennes egen Hasselkæp. Nævner også Svend Madsen, Niels
Svendsen, Johanne Hjulgårds, Rasmus Nielsen, Landsoldat Peder
Madsen, Lyngå, Sidsel Christensdatter, Svejstrup og Anne
Svendsdatter m fl. 15 August 1763.
Påtegnet:
18 August af H Lauritzen, Skanderborg Slot, at siden det af Doktor
og Land Fysicus Briands attest fremgår, at Søren Pedersen er død af
det slag Markmanden Daniel Pedersen gav ham i Hovedet, så pålægges
det Justitsråd de Lichtenberg, ved Lands Lov og Ret, at lade sagen
nærmere undersøge, samt at besørge gerningsmanden eftersøgt og
pågrebet. Imidlertid må den afdøde nedsættes i åben Grav. [Se
næste].
285
Fra F O Briand, Bidstrup. Den 16 August blev Doctoren fra Århus,
kaldt til Bidstrup, for at syne og forrette obduction på et dødt
Menneske, som af en anden, med en Stage eller stor Tyk Kæp, Fredag
den 12 var blevet slået i Hovedet, således han få Timer derefter,
fandtes Død i Marken ved Svejstrup By. Derefter nærmere beskrivelse
af skaden, hvoraf man kan være forsikret om, at et slag på så
farligt et sted, har været årsag til hans død. 16 August 1763.
Bilag:
Tegning over slaget.
286
Fra R Møller, Bidstrup. Da Markmanden Daniel Pedersen af Svejstrup,
under Bidstrup Gods, Natten mellem 12 og 13 hujus, er undveget, og
det af forhøret den 15, over det dødfundne Menneske på Svejstrup
Mark, Søren Pedersen af Serritslev, er bragt i erfaring, at Daniel
Pedersen skal være hans Banemand, så må han på sit Herskabs vegne,
foruden anden lovlig efterlysning, bede Amtmanden, lade denne
efterlyse ved Tingene i Skanderborg Amt. Angives som ca 40 år, skarp
blegagtig og lidet Børnekopar af Ansigt, blå Øjne, mørk blacket
Øjenbryn, kort mørk blacket Hår, lav og undersætsig af Statur og var
veltalende. Derefter beskrivelse af påklædning. Amtmanden bedes
ligeledes beskikke den undvegne en Defensor og forsvar, således
sagen kan anlægges. 22 August 1763.
287
Fra N Brandt, Egebjerg.
I By og Herredsfoged Flensborgs forfald, indfandt han sig i Gårdmand
Søren Marcussens Gård i Egebjerg, under Handstedgård Hospital, for
sammen Morten Stål og Laurs Andersen, Egebjerg, at syne og besigtige
en gammel død Kone, navnlig Mette Jensdatter, som er Søren
Marcussens Kones Moder, og ellers har haft aftægt hos Anders Jensen
i Rådvad, hvor hun også var, indtil om Morgenen den 27 August, da
alle var i Marken ved Kornet, og hun i henseende til tidligere
Sygdom, havde en lille Pige til sin opvartning, hvilken af den
afdøde, fik lov til at gå hjem til sine Forældre. Mette Jensdatter
låste derefter sin Kammerdør, for at gå hen til Datteren Kirsten
Jensdatter, gift med Gårdmanden Niels Knudsen i Tolstrup,
Tammestrup, hvorefter menes, at den gamle 84 årige Kone, som så ofte
før, skal være blevet dårlig, og derefter død. Derefter mere om hvor
- afhøring af vidner etc. Fandtes ikke andre tegn på årsagen, end
dem der var forårsaget af den lange tid hun havde været død, før hun
blev fundet. Sign af Svigersønnerne Søren Markusen, Egebjerg og
Niels Knudsen, Tolstrup samt synsmændene Jørgen Møller, Anders
Jensen, Niels Sørensen og Christen Sørensen. [Se næste]. 7 September
1763.
288
Fra N Brandt, Horsens.
Henviser til vedlagte Synsforretning, over den afdøde gamle Kone
Mette Jensdatter af Rådvad By, Handsted Sogn, som på vejen fra
Rådved til sine nærmeste i Tolstrup Tammestrup er omkommet, uden der
er fundet noget tegn på Sår eller andet. Fremgår at hun efter
fundet, blev bragt til Datteren, der er gift med Søren Markussen,
Handsted. Bedes approberet og påtegnet, med tilladelse til
Sognepræsten Anders Krag i Lundum om hendes Jordefærd. 7 September
1763.
289
Fra Jens Rasmussen, Knud Rasmussen, Flendsted. Sammen med Sidsel
Nielsdatter og Birgitte Jensdatter, har de hos Søren Andersen i
Flendsted, synet hans lille Barn, der døde tidligt samme Morgen,
hvorved de syntes at den ene Ben og Lår var lidt Blåt, hvilket kunne
være sket af Svøbe Listen?. 18 Oktober 1763.
290
Fra Søren Sørensen og Søren Pedersen, Boes. Drejer sig om Jesper
Nielsen i Boes, som ved en ulykkelig hændelse, den 5 Maj druknede i
Mossø, men nu ved Guds hjælp og Nåde, Natten mellem 12 og 13 August,
er flydt på Grund ved Alken, hvorefter han er synet og besigtiget af
underskrevne. Den fattige Enke har understået sig på Øvrighedens
Nåde, og ladet denne usle Krop tage i Land. 5 Maj 1763.
291
Fra F C Muncheberg, Skanderborg.
Ved at gennemse, de mod Hans Hansen af Hvejsel, førte Acter, finder
han en del fejl ved disse, bl a med hensyn til beliggenhed, exp om
Egholms Mølle ligger på Vejen fra Våbensholm til Bredsten Kirke,
hvorvidt Bierlev? og Meisling? er på Vejen fra Hveisel til
Våbensholm etc. Må derfor bede om beskrivelse, af Vejen der går syd
om Bredsten Kirke etc.
8 April 1763.
292
Fra Rasmus Jensen, Låsby. På Munchebergs vegne, har han sammen med
Husmændene Niels Andersen og Niels Rasmussen, synet og besigtiget et
dødt Menneske, nemlig Rasmus Pedersen af Låsby, som den 1ste
Februar, var gået ud for at vande 2 Bæster, hvorved den gamle,
mellem 80 og 90 årige, Mand, var faldet på Isen. Der fandtes ingen
tegn på anden årsag til hans død. 4 Februar 1763.
293
Fra A
Flensborg, Horsens.
Efter Amtmandens ordre, har han været hos Mursvend Friderich Søren i
Lundum, for at registrere og vurdere dennes ejendele. Hans
Creditorer anmeldte ved samme lejlighed deres tilgodehavende, der
langt oversteg værdierne, jvnf vedlagte.
19 December 1763.
294
Fra A Flensborg, Horsens. Efter Amtmandens ordre, var han sammen med
Knud Andersen og Søren Andersen begge af Lundum, hos Mursvend
Friderich Sørensen, sst, for i hans iboende Lejehus, som tilhører
Cammerråd Moldrup, Skanderborg Ladegård,
at registrere og vurdere han tilhørende, til Bødernes betaling, i
henseende til, at Friderich Sørensen, anden gang i sit ægteskab, har
begået Lejermål. Derefter vurderingen, hvoraf fremgår, at dette
udgør 12 rdr 5 mk 14 sk, medens gælden udgør i alt 31 rdr 2 mk 8 sk.
17 December 1763.
295
Fra A Flensborg, Horsens. Efter bekendtgørelsen af Kongelig Rescript
af 31 December 1756, har ingen Beboere anmeldt, at have indsendt
suppliqver eller andet, hvorpå ikke er faldet nogen resolution. 11
Januar 1764.
296
Fra S Hygum, Brædstrup. Med henvisning til Kongelig Rescript af 31
December 1756, indberettes at i Tyrsting - Vrads Herred, har ingen
anmeldt, at have indgivet nogle ansøgninger til Collegierne etc,
hvorpå ikke er modtaget resolution. 31 December 1763.
297
Fra H L Kålund, Kattrup Præstegård. Da det har behaget Gud, at
bortkalde Provst Benzon i Vær, ønsker hans gamle efterladte Enke, at
blive entlediget fra det lidet depositum af Sal Friherreinde Kragh
på Stensballegård, til Frederik Edeler Schiernbech [se tidligere sag
med ham], som blev stående under hendes Sal Mands forvaring, da han
den 28 September 1761 overleverede til Amtmanden, hvad han som
Curator havde, der tilhørte Schierenbech. Som hendes Lavværge, beder
han om, at dette depositum også må overdrages til Amtmanden.
14 Juli 1763.
298
Fra H Cramer, Lundum Præstegård.
Henviser til skrivelse fra Sognepræsten Hans P Lund i Skanderborg,
ang en Enke Maren Jensdatter, der den 14 p Trinit, ved åbenbar
Skriftemål for begangen Syn mod det 6te Bud, har udlagt som
Barnefader Murersvend Frederich Sørensen, Lundum, så byder pligten
ham, straks at indberette dette for Amtmanden, helst fordi samme har
sin Bopæl som Inderste på uprivilegeret Strøgods tilhørende
Cammerherre Moldrup, og desuden er han gift, og har en del små Børn.
Desværre er det 2den gang, han begår Lejermål under sit ægteskab. Da
han hele Sommeren, og stadig er, ude omkring at arbejde, har Præsten
ikke talt med ham. Udbeder sig et par ord, som bevis på, at denne
anmeldelse er indkommen. 9 September 1763.
Omslag:
Kvægsyge ang.
[Under dette omslag mange indberetninger om Kreaturer, der er døde
af den grasserende Kvægsyge, jeg vil derfor kun afskrive enkelte af
dem med fuld ordlyd, medens der for de øvrige kun noteres steder og
antallet].
299
På bagsiden af omslag [beskadiget]:
Fra Stenstrup m fl,
indberetning om sager ved den Gejstlige Ret, hvoraf der skal svares
til Justits kassen?. Torrild Præstegård. 14 Juli 1758.
300
Fra A Flensborg, Horsens. Fortegnelse over hvor mange Fæhøveder, der
i Voer Herred, er død af den grasserende Sygdom blandt Hornkvæget:
Østbirk under Urup:
Jens Jensen 1 - Peder Michelsen 6 - Peder Christensen 1 - Niels
Christensen 1 - Christen Hansen 2 - Præstegården Hr Ågård 6.
Monberg
under Urup:
Jens Brønd 4.
Lundum
under Cammerråd Moldrup:
Søren Pedersen, hvor forhen er meldt 13 – 15 - Jørgen Pedersen do 20
- 25 - Anders Knudsen do 13 - 17 - Enken Kirsten Madsdatter do 1 - 6
- Peder Hansen 9 - Knud Andersen 4.
Vedslet Assendrup under Urup:
Niels
Michelsen 3 - Peder Rud 1.
Tolstrup Sogn Gedved Selvejer:
Jens Jensen 3.
I alt 104 Høveder.
17 Februar
1763.
30
Fra Søren Såbye, Horsens.
Indberetning om de Kreaturer, der under Stensballe Birk, er døde af
den grasserende Sygdom blandt Hornkvæget, fra den 8 til 15 Februar
1763:
Stensballe
By under Godset:
Erik Ollesen 3
- Jens Rasmussen 2.
Tyrrestrup Gods, Tyrrestrup Gård:
32
Søvind:
Jens Jensen 1
- Mads Sørensen 1 - Anne Kirstine 1.
Toftum:
Jens Andersen
2 - Peder Sørensen 1 - Michel Simonsen 1 - Albreth Sørensen 1 -
Thomas Rasmussen 1.
Ås:
Jørgen Jensen
1 - Simon Olesen 1 - Thomas Michelsen 3 - Erik Andersen 2 - Rasmus
Madsen 3 - Søren Rasmussen 6 - Jens Madsen 6 og Niels Jensen 2. I
alt 70 Kreaturer. 15 Februar 1763.
302
Fra A Flensborg, Horsens.
Indberetning
om Kreaturer der i Vor Herred, er døde af den grasserende Kvægsyge
fra den 17 til 24 Februar 1763.
Tolstrup Sogn Gedved Selvejer:
Jens Jensen 5.
Østbirk under Oberst Grabow:
Jens Jepsen 3
- Knud Andersen 2 - Peder Michelsen 2 - Peder Christensen 2 - Niels
Christensen 3 - Christen Hansen 4 - Søren Glintberg 1.
Præstegården:
Hr Ågård 2.
Monberg under Oberst Grabow:
Jens Brønd 2.
Lundum under Cammerråd Moldrup:
Peder Hansen 2
- Enken Kirsten Madsdatter 2 og Peder Sørensen 1.
I alt 31 stk.
24 Februar
1763.
303
Fra Søren Såbye, Horsens.
Indberetning
om Kreaturer der er døde af Kvægsygen:
På Stensballegårds Gods Haldrup:
Iver Nielsen 2
- Hans Madsen 1.
Tyrrestrup Søvind:
Søren
Rasmussen 3 - Degnen Niels Krarup 1.
Buchsted:
Søren Andersen
7.
Ås:
Påske Nielsen
1 - Anders Eriksen 2 - Johan Hendriksen 1 - Erik Andersen 2 - Rasmus
Madsen 1 – Davis? David Hansen 3 - Jens Madsen 2 - Niels Sørensen 2
- Rasmus Jensen 4 - Jens Andersen 1 - Henrik Johansen 1 og Anne
Rasmusdatter 1. I alt 35 stk. 1 Marts 1763.
304
Fra A Flensborg, Horsens.
Indberetning
om Kreaturer der, fra den 24 Februar til 3 Marts, er døde af
Kvægsygdommen:
Lundum
under Madame Fogh og Cammerråd Moldrup:
Søren Andersen
1 - Peder Sørensen 3.
Tolstrup
Sogn Gedved Selvejer:
Jens Jensen 5.
I alt 9 stk.
3 Marts 1763.
305
Fra Søren Såbye, Horsens. Indberetning om Kreaturer, der hos
navngivne personer, er døde af Kvægsygdommen fra den 1 til 8 Marts.
Haldrup By
7 og
Ås
13 stk i alt
20 Dyr.
8 Marts 1763.
306
Fra A
Flensborg,
Horsens. Indberetning om Kreaturer der hos navngivne personer, i Vor
Herred, er døde af Kvægsygdommen, fra den 3 til 10 Marts i Østbirk,
Lundum, Gedved og Nebel i alt 24 stk. 10 Marts 1763.
307
Fra Søren Såbye, Horsens. Indberetning om Kreaturer, der hos
navngivne personer i Søvind under Stensballegårds Birk, er død af
den grasserende Kvægsyge 14 stk, medens der ikke er nogen døde på
selve Godset. 15 Marts 1763.
308
Fra A Flensborg, Horsens. Indberetning om Kreaturer, der hos
navngivne personer, i tiden 10 til 17 Marts, er døde af Kvægsygdom i
Lundum, Gedved og Nebel, i alt 29 stk. 17 Marts 1763.
309
Fra Søren Såby, Horsens. Indberetning om Kreaturer, der hos
navngivne personer, i tiden 15 til 22 Marts er døde af Kvægsygdom i
Søvind og Ås i alt 9 stk. 22 Marts 1763.
310
Fra A Flensborg, Horsens. Indberetning om Kreaturer, der hos
navngivne personer, i Gedved, i tiden 17 til 24 Marts er døde af
Kvægsygdom i alt 34 stk. 24 Marts 1763.
311
Fra Søren Såbye, Horsens. Indberetning om Kreaturer, der ved
navngivne personer, i Brigsted og Ås, i tiden 22 - 29 Marts er døde
af Kvægsygdom i alt 13 stk.
29 Marts 1763.
312
Fra Jens Jensen, Virring. Indberetning om Kreaturer, der ved
navngivne personer, i Virring By, er døde af den skadelig Kvægsyge,
der begyndte 28 Marts, i alt 18 Køer 1 Stud 15 Ungnød 2 Kvier og 4
Kalve, i alt 40 stk. 9 April 1763.
313
Fra Jens Jensen, Virring. Fortegnelse over de Kreaturer, der hos
navngivne personer, er døde af Kvægsygen fra 9 April til dato i alt
27 Køer 1 Stud 23 Ungnød og 6 Kalve. 16 April 1763.
314
Fra Søren Såbye, Horsens. Med henvisning til modtagne ordre,
indberettes at der i Stensballegårds Birk, er 99 Kreaturer som døde
af den grasserende Kvægsyge, desuden i Vær Præstegård 1, og 11 i
Østbirk. [beskadiget]. 13 December 1763.
315
Fra Søren Såbye, Horsens. Indberetning om Kreaturer, der siden 27
December, hos navngivne personer i Stensballe og Søvind, er døde af
Kvægsygdom, i alt 50 stk. 3 Januar 1763.
316
Fra Frederik Holmer, Odder. Indberetning om Kreaturer, der hos
navngivne personer i Oldrup under Rathlousdal, indtil 24 December,
er døde af Kvægsygdom, i alt 29 Køer 17 Stude 16 Kvier og 9 Kalve.
28 December 1763.
317
Fra P Hygum, Handstedgård. Indberetning om Kreaturer, der hos
navngivne personer, er døde af Kvægsygdommen. Hos Gårdmand Jørgen
Pedersen i Egebjerg 3 Køer 2 Kvier 1 Ungnød Stud og 3 Kalve. Hans
advarsler til Strøbønderne, mest under Madame Fogh, om at man skulle
holde Studene bundne, har hidtil været frugtesløs, hvorfor Amtmanden
bedes pålægge dem at overholde dette. 3 Januar 1763.
318
Fra Søren Såbye, Horsens. Indberetning om de Kreaturer, der siden
den 3 Januar, er døde hos navngivne personer i Stensballe, Søvind,
Blirup, Ørbech, Toftum og Brigsted, i alt 43 stk. 10 Januar 1763.
319
Fra Søren Såbye, Horsens. Indberetning om de Kreaturer, der siden 10
Januar, hos navngivne personer, er døde af Kvægsygdommen i
Stensballe, Blirup, Søvind, Toftum, Brigsted og Ås, i alt 39 stk. 17
Januar 1763.
320
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Efterretning om Kvægsygdommen,
hos hans Bønder i Lundum, der begyndte hos Søren Pedersen, hvor der
fra 9 til 19 d m døde 13 Dyr og hos Jørgen Pedersen 2 Dyr den 19. 25
Januar 1763.
321
Fra Søren Såbye, Horsens.
Indberetning om Kreaturer, der hos navngivne personer, i Stensballe
Haldrup, Tyrrestrup, Søvind, Ørbech, Toftum, Brigsted og Ås, fra 17
til 24 Januar, er døde af Kvægsygdommen i alt 47 stk. 24 Januar
1763.
322
Fra Søren Såbye, Horsens.
Indberetning om Kreaturer, der hos navngivne personer i Stensballe,
Haldrup, Tyrrestrup [34], Søvind og Toftum fra den 24 Januar til 1
Februar, er døde af Kvægsygdommen, i alt 64 Høveder. 1 Februar 1763.
323
Fra P Benzon, Vær Præstegård. Før den sidste forordning ang
Kvægsygdommen, ankom til Præstegården, og nu cirkulerer til alles
efterretning, havde den grasserende sygdom, allerede i December
Måned, været årsag til at 15 Kreaturer og en Spædkalv, af den lille
Besætning han i forvejen har, var døde, hvilket herved anmeldes.
Skriver videre, at efter hans Dyr således var døde, har han ladet
Husene rense og Kalke på bedste måde, hvorefter han efter nogle
ugers forløb, havde indkøbt et par Køer, dels til sin egen
fornødenhed, og dels for at hjælpe nødlidende. 21 Januar 1763.
324
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård.
Indberetter, at siden sidste angivelse af 25 Januar, er der i Lundum
hos Jørgen Pedersen død 18 Nød, hos Anders Knudsen 13 og hos Enken
Kirsten Madsdatter 1 Dyr. 5 Februar 1763.
325
Fra A Flensborg, Horsens. Fortegnelse over hvor mange Fæ Høveder,
der til dato i indeværende år, er døde af Kvægsygdommen i Vor
Herred, hos navngivne personer i Østbirk, Præstegården, Monberg,
Egebjerg By, Nebel, i alt, efter Sognefogedernes angivelser 104 stk.
10 Februar 1763.
326
Fra Søren Såbye, Horsens. Jvnf Amtmandens ordre, indberetning om
Kreaturer, der er døde af Kvægsygdommen, fra den 1 til dato, hos
navngivne personer i Haldrup, Tyrrestrup, Søvind, Ørbæk, Toftum,
Brigsted, i alt 45 stk. 8 Februar 1763.
327
Fra P Mønster?, Bygholm. Indberetning om Kreaturer, der er døde af
Kvægsygdom, hos Rasmus Knudsen, Nim, Hartkorn 5 tdr 5 skp 1 fc 6
Høveder. 20 Februar 1763.
328
Fra A Flensborg,
Horsens. Liste over hvor mange Kreaturer, der i Vor Herred, er døde
af den grasserende Kvægsyge, fra 24 Marts til 14 April, hos
navngivne personer i Lundum, Østbirk, Nebel, Ballebo Gangsted Sogn
og Gedved i Tolstrup Sogn, i alt 84 stk. 14 April 1763.
329
Fra A Flensborg, Horsens. Liste over hvor mange Kreaturer, der i Vor
Herred, er døde af Kvægsygdom, i tiden 14 - 28 April, hos navngivne
personer i Østbirk, Gedved og Rådved i Handsted Sogn, i alt 26 stk.
1763.
330
Fra Jens Jensen, Virring. Fortegnelse over de Kreaturer, der i
Virring By, hos navngivne personer, er døde af Kvægsygdommen, i alt
med Byens Tyr iberegnet 34 stk. 23 April 1763.
331
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård.
Angivelse over det i Virring bortdøde Kvæg fra 23 April til dato,
hos Jørn Rasmussen 4 Køer, Rasmus Rasmussen 3 Køer, begge har nu
intet tilbage, og hos Mikkel Nielsen 2 Køer 2 Ungnød og 1 Spædkalv.
30 April 1763.
332
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård.
Specification over de Kreaturer, der hos navngivne personer, i
efterfølgende Byer, er døde af den grasserende Kvægsyge, fra 22
Oktober til dato. I Skovby 63 Køer 44 Stude 69 Ungnød. Galten 7 Køer
1 Stud 1 Ungnød og 8 Kalve. Høver 3 Køer 4 Ungnød. Framlev 2 Køer 1
Ungnød. Hørslev 2 Køer 2 Stude 2 Ungnød og 2 Kalve. Vengegård 2 Køer
og 3 Kalve. Venge 8 Køer 1 Stud 6 Ungnød og 6 Kalve. Nørre Vissing 6
Køer 1 Stud 4 Ungnød. Siim 4 Køer 1 Stud [Byens Tyr] 6 Ungnød og 2
Kalve. Illerup 12 Køer 2 Stude 10 Ungnød og 1 Kalv. Kalbygård 6 Køer
10 Ungnød. Flendsted 1 Ungnød, Låsby 1 Ungnød. Dallerup 2 Køer 3
Stude 4 Ungnød. Sorring 6 Køer 3 Stude. Voerladegård 1 Ko 1 Velling
2 Køer 1 Stud 2 Ungnød. Vissing Kloster 2 Køer 1 Stud 2 Ungnød og
Skanderborg Ladegård 14 Køer 7 Stude og 14 Ungnød. 29 Marts 1763.
333
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård.
Specifikation over de Kreaturer, der hos navngivne personer, er døde
af Kvægsygdommen, i tiden fra sidste angivelse til 15 Oktober.
Tåstrup 10 Køer 2 Stude 16 Ungnød 2 Kalve. Ougstrup 3 K 4 S.
Klintrup 6 K 3 S. Vengegård 13 K 4 U 8 Kalve. Nørre Vissing 3 K 2 S
12 U. Siim 12 K 3 S 11 U 3 K. Storring 4 K 7 U. Vissing Kloster 7 K
1 U. hos Rasmus Iversen Pinds Mølle 3 K 3 U. Skanderborg Ladegård 13
K 6 S 14 U. 22 Oktober 1763.
334
Fra N Moldrup, Skanderborg
Ladegård.
Fortegnelse over de Kreaturer, der hos navngivne personer, er døde
af Kvægsygdommen fra 8 til 15 Oktober. Alling 4 Køer 6 Stude 3
Ungnød. Røgen 4 K 5 S 6 U. Klintrup 2 K 4 S 1 U. Ougstrup 1 K 2 S.
Voerladegård 9 K 6 U og 5 Kalve. Vengegård 10 K 4 S 12 U 2 K. Nørre
Vissing 12 K 4 S 1 U. Galten 15 K 2 S. Sjelle 1 K 1 S 2 U. Rode 1 K.
Dallerup 4 K 5 S 5 U og 1 Kalv. Sorring 4 K 2 S 2 U. Siim 4 K 6 U 6
K. Gram 8 K 2 U. 15 Oktober 1763.
Bilag:
I Oktober er under Bøndernes angivelse på det døde Kvæg, anført
Provst Glahn i Alling, at have mistet 8 Køer 2 Stude, Professor
Bonden Søren Sørensen ibd 7 Køer 2 Stude og 2 Ungnød og Degnen
Schmidt i Venge 2 Køer.
335
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård.
Siden sidste indberetning om Kvægsvagheden, er der indkommet
følgende om døde Kreaturer fra Låsby og Kalbygård 10 Køer 8 Stude og
12 Ungnød. Vissing Kloster og Pinds Mølle 9 K 4 S 5 U og 2 Kalve.
17 Oktober 1763.
336
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Specification over de hos
navngivne personer, døde Kreaturer af den grasserende Kvægsyge fra 1
Oktober til dato: Alling 47 Køer 14 Stude 16 Ungnød og 1 Kalv.
Tåstrup 8 K 1 S 16 U og 2 Kalve. Dallerup 1 S 6 U. Sorring 4 K 3 U.
Bidstrup 4 K 4 S 5 U. Siim 2 K. Vissing Kloster 4 K 1 S 2 U. Pinds
Mølle 4 K. Voerladegård 13 K 7 U. Kloster Mølle 2 K. Nørre Vissing 1
K 2 S 2 U 1 Kalv. Fruering 1 K 1 U. Skanderborg Ladegård 1 Ko. 8
Oktober 1762.
337
Fra N Moldrup,
Skanderborg Ladegård. Specification over de Kreaturer, der hos
navngivne personer er døde af Kvægsygdommen i tiden 24 September til
dato: Røgen 11 Køer 19 Stude 15 Ungnød. Tåstrup 11 K 10 s 6 U 2
Kalve. Rode 5 K 1 S 8 U 5 K. Jaungyde 14 K 2 S 14 U. Sorring 5 K 3
S. Dallerup 2 Køer. Galten 3 K 1 Stud. 1 Oktober 1763.
338
Fra A Glahn, Alling. Da han for ca 14 dage siden, angav at et af han
Kreaturer var død, var han ikke sikker på om det var af den
grasserende Kvægsygdom, eller af et stød som samme Dyr havde fået,
men da der nu i forgårs og i går er død 2 Høveder, og der også er
døde Dyr hos andre i Byen, vil han ikke undlade, at anmelde dette.
26 September 1763.
339
Fra Søren Såby, Horsens.
Indberetning om Kreaturer, der siden sidste anmeldelse og til dato,
er døde af den grasserende Kvægsygdom, hos navngivne personer i
Brigsted, Haldrup, Tyrrestrup, Ås og Søvind, i alt 29 stk. 17 Maj
1763.
340
Fra Søren Såbye, Horsens.
Indberetning om Dyr der siden sidste angivelse, er døde af
Kvægsygdommen, hos navngivne personer, i Haldrup og Brigsted i alt
19 stk. 7 Juni 1763.
341
Fra A Flensborg,
Horsens. Specification over hvor mange Creaturer, der er døde i Vor
Herred i tiden 26 Maj til 22 Juli: Hos Jørgen Lillerup, Rådved 15
Høveder og hos Jørgen Møller 8 i alt 23 stk. 22 Juli 1763.
342
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Fortegnelse over de Kreaturer,
der er døde fra 6 Juni til dato, hos navngivne personer i Gram 9
Køer 9 Stude 20 Ungnød og 1 Kalv og i Vitved 5 K 13 S 21 Ungnød. 16
Juli 1763.
343
Fra Søren Såbye, Horsens.
Det bliver herved underdanigst anmeldt, at i disse dage har den
grasserende Kvægsygdom igen indfundet sig på Tyrrestrup Hovedgård,
hvor der til dato er død 16 Høveder. 9 August 1763.
344
Fra Søren Såby, Horsens.
Indberetter, at der nu igen er død Kreaturer af Kvægsygdommen, i
Moldrup By 4 stk og på Tyrrestrup 4 do.
9 September 1763.
345
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Fortegnelse over de Kreaturer,
der er døde af Kvægsygdommen, i tiden 17 til 24 September, hos
navngivne personer: Fruering 5 Køer 3 Ungnød. Røgen 11 Køer 7 Stude
9 Ungnød. Tåstrup 12 K 12 S 12 U. Rode 6 K 2 S 9 U. Jaungyde 48 K 19
S 29 U. Alken 2 K 1 S [Byens Tyr] 2 U og 3 Kalve. Galten 11 Køer. 26
September 1763.
346
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Indberetning om de Dyr der fra
11 September til dato, er døde af Kvægsygdommen, hos navngivne
personer i Gram 1 K 8 Ungnød og 1 Kalv. Alken 13 Køer 24 Ungnød. Hos
Ernst Woetman Kloster Mølle 12 Høveder. 17 September 1763.
347
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård.
Indberetning om de Dyr der er døde af Kvægsygdommen, fra 1 September
til dato, hos navngivne personer i Fruering 7 Køer 8 Ungnød. Borup 1
Ko 1 Stud 15 Ungnød og 6 Kalve. Blegind hos Jens Grenå 4 Køer. Alken
1 Ko 10 Ungnød.
12 September 1763.
348
Fra C L Bloch, Fruering Præstegård. Siden sidste anmeldelse om
Kreaturer, der var døde af Kvægsygdommen, må herved meldes, at der
af hans Besætning, i denne uge er død 1 lidet Ungnød og en Malke Ko.
17 September 1763.
349
Fra C L Bloch, Fruering Præstegård. Han vil ikke undlade at
indberette, at den elendige Kvægsvaghed, der i nogen tid har været i
Byen, i løbet af 6 - 7 dage har borttaget 5 af hans unge Kreaturer,
foruden 3 andre som han har måttet slagte, før de fik sygdommen. 8
September 1763.
350
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Fortegnelse over de Kreaturer,
der er døde af Kvægsygdommen fra 16 Juli til dato, hos navngivne
personer i Gram 3 Køer. Vitved 7 Køer 1 Stud og 4 Ungnød. Borup 6
Køer 3 Ungnød. 6 August 1763.
351
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård.
Fortegnelse over de Kreaturer, der er døde af Kvægsygdommen, i
August Måned, hos navngivne personer i Borup 1 Tyr og 15 Ungnød.
Fruering 11 Køer 3 Stude og 25 Ungnød. 31 August 1763.
Omslag:
Viborg Domhus
ang.
352
På bagsiden
af omslag:
Fra Frederik
Holmer og Knud Engelbretsen, Odder.
Indberetter, at der ikke ved Hads - Ning Herreders Ting, er
forefalden Bøder, hvoraf skal svares afgift. 4 Juli 1763.
353
Fra H
Arctander, Viborg. Da Cancelliråd Juul til Viskum, helt uventet har
betalt de 6 rdr som Landstingets Domhus tilkom, af Commissionssagen
mellem Niels Eriksen m fl Bymænd i Ås, contra Sen Hans Juul, jvnf
Placat af 24 August 1742, vil han gerne annullere skrivelsen af 21
do, idet han ikke håber Amtmanden tager dette unådigt op. [Se
næste]. 25 Juli 1763.
354
Fra H
Arctander, Viborg. Henviser til nogle designationer fra Cancelliet,
over udstedte commissarie for Nørre Jylland, hvorved han i følgende
sager har været Commissair, såsom Ao 1749 den 20 Juni fra Niels
Eriksen m fl Bymænd i Ås, contra Hans Juul. 1753 9 Marts Jørgen
Hansen Seidelin, Provst og Sognepræst for Eltang og Vilstrup, contra
afgangne Jørgen Møllers arvinger, men eftersom de 6 rdr, som af hver
sag, skulle betales til Landstingets Domhus, ikke er betalt, bedes
Amtmanden give ham nærmere efterretning om dette. 17 Marts 1763.
355
Fra S Groth, Borretsølund. Henviser til modtagne, ang en Attest til
Amtmanden, han har allerede samme dag sendt denne til en god Ven i
Viborg, som derefter skulle aflevere den til Landstingshører
Arctander. 7 Marts 1763.
356
Fra J Arctander, Viborg. På de i Skanderborg - Åkjær Amter,
resterende underdommeres indberetninger, om noget eller ingen Domme
fra 1 Januar 1762, er faldet, hvoraf skulle svares til Landstingets
Domhus, tager han sig den frihed, jvnf Placaten af 24 August 1742,
at fremsende en specification, idet Amtmanden bedes sørge for, at
disse manglende bliver indsendt. 14 Februar 1763.
2 bilag:
Fra J Arctander, angivelse af de der mangler at indsende opgørelse
over sager, hvoraf skulle svares til Domhuset: Stensballe Birk.
Tyrsting - Vrads Herred, Søren Hygum. Faurskov - Frijsenborg Birk,
Jørgen Groth og Hads Herred, Frederik Holmer.
357
Fra J Arctander, Viborg.
Selv om Sr Hans Juul til Tyrrestrup, efter Amtmandens skrivelse af 7
April, har givet løfte om, ved sin Søn hr Cancelliråd Juul til
Viskum, at lade betale de 6 rdr til Landstinget, i forbindelse med
Commissions sagen mellem Niels Eriksen m fl Bymænd i Ås contra Hans
Juul, er dette endnu ikke sket, uanset han 2 gange skriftlig, såvel
som mundtlig, er erindret om samme. Derimod har Cancelliråden sendt
vedlagte Brev, med adskillige ubillige udflugter. Amtmanden bedes
sørge for beløbets betaling.
21 Juli 1763.
Bilag:
Dat 30 Juni 1763 fra Christensen Juul, Viskum, ang ovennævnte,
hvoraf fremgår at Hans Christensen Juul, har bedt Sønnen varetage
sagen, hvorefter denne har været i Arctanders Hus, men traf ham ikke
hjemme etc.
Omslag:
Ekstra Skatten
ang.
358
På bagsiden af omslag:
Fra F C
Muncheberg og P Fogh, Skanderborg.
Indberetter at der ikke ved Skanderborg Byting, fra 1 Januar til
dato, er faldet Bøder, hvoraf skal svares til Justits kassen. 5 Juli
1763.
359
Fra B Woldus, Skanderborg Amtstue. Opgørelse over extraskatterne, og
af hvem disse svares i Skanderborg - Åkjær Amter, efter
Hovedmandtallerne for 1763. Exp: Lundum Sogn 103 personer, deraf 5
fattige som intet kan betale. 10 Husbonder som betaler for sig selv
og de fattige. 88 familier og tjenende samt andre som kun betaler
for sig selv. De fattiges andele udredes således: Af Proprietair og
Benefication svares for 2 fattige. På Bønder og andre beboere
underholdt for 3 fattige etc. Af listen fremgår således ingen
personnavne, men kun Sogne.
Notat om
Madame Cortsens, Madame Foghs og Madame Munches Godser, der selv
skal have afgivet forklaring. 22 August 1763.
360
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård.
Opgørelse over de contribuerendes antal, til den allernådigst
befalede Extra Skat, efter Hovedmandtallene for 1763, for
Skanderborg Distrikt. Derefter angivelse af Sognene, antal personer,
fattige o s v. [Jvnf exp på forrige]. Ingen personnavne. 16 August
1763.
361
Fra Christen Såbye, Stensballegård. [8 sider]. Extract med angivelse
af antal personer m v, i forbindelse med ekstraskatten, på
Stensballegård, med Præst og Degn på Endelave, og Degnen i
Stensballe. Angivet på samme måde som forrige, med stednavne, men
ikke personnavne. 13 August 1763.
362
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Extract over ekstraskatten,
for så vidt angår de contribuerendes tal, efter Hovedmandtallet 1763
på Tyrrestrup Gods. [Se 359]. 11 August 1763.
363
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Extract over extraskatten, så vidt
angår de contribuerendes antal, efter hovedmandtallene for Januar
1763 for Serritslev Gods, der under Åkjær Amt udgør 212 og i
Skanderborg Amt 436 i alt 648 personer, hvad enhver ikke selv
månedlig har indbetalt, 8 sk pr Person, udlægger og betaler
Herskabet Etatsråd Lichtenberg, eller efter hans ordre, Rosborg, og
ingen af hans Bønder, har svaret eller er blevet pålagt anderledes,
hvorefter skyldnerne, nogen tid efter, på en lempelig måde betaler
dette. Af rigtige fattige er der 10 personer, som Lichtenberg
betaler både Husleje og ekstraskat for. Skriver videre, hvis denne
ekstraskat skal vedblive, vil det være hårdt for Bonden, eftersom
den grasserende Kvægsyge nu atter trykker ham hårdt, hvorfor der bør
ydes moderation, hvis Gårdene og stederne ikke bliver forladt af
Beboerne og derefter lægges øde, til Landets og Husbondens større
ruin og skade. 12 August 1763.
2 exemplarer
af samme angivelse.
364
Fra P Hygum, Handstedgård. Extract af den allernådigst påbudne
ekstraskat, for så vidt angår de contribuerendes tal, på
Handstedgård, efter Januar mandtal. Derefter angivelse af antal
personer som skal svare denne, herunder stednavne. [Se 359]. 10
August 1763.
1 bilag med
samme angivelse.
365
Fra Deichmann, Urup.
Extract med
angivelse af antal personer m v, der skal svare den påbudte
ekstraskat, jvnf Mandtallet for Januar 1763, stednavne men ikke
personnavne. 12 August 1763.
366
Fra Hans Wortens?, Mattrup. Extract med angivelse af steder, og
antal personer, der efter Hovedmandtallet 1763, skal svare
ekstraskat, i alt 574 personer, deraf 70 fattige. Notat: For hvilke
Husbonden Justitsråd Thygesen betaler, uden at pålægge det enten på
Bønder, eller andre, da den største del af de øvrige, med stor
besværing kan udrede betalingen for sig selv. [Godsejerne skulle
svare Skatterne af det underliggende Hartkorn, hvorefter de selv
måtte sørge for Bøndernes afvikling, bemærk også den på samme tid,
værende Kvægsygdom, hvorunder flere mistede alle deres Dyr]. 18
August 1763.
367
Fra Margrethe Cath Leth, Sal Munches, Horsens.
Extract over
ekstraskatten, for så vidt angå de contribuerende antal, efter
Hovedmandtallet 1763, under hendes Gods. Tolstrup Sogn 12 - Møllen 7
- Tammestrup 18 - Eldrup 26 og Gedved 7. Ingen personnavne. 8 August
1763.
Notat: J
Jens Møller i Tolstrup Mølle, har et Hus i Tammestrup, hvori er 4
personer, som alle svarer for sig selv.
368
Fra Regitze Sophie Leth, Sal Magister Lauritz Foghs, Horsens.
Extract over
ekstraskatten, for så vidt angår de contribuerendes antal, efter
Hovedmandtallet 1763, med angivelse af steder: Ørridslev 4 - Ørskov
9 - Egebjerg 28 og Vestbirk 4 samt Lundum Mark 22. Ingen
personnavne. 10 August 1763.
Omslag:
Skov og
Jagtvæsen.
369
På bagsiden af omslag:
Fra Th
Boserup, Ebeltoft. Indberetter, at der ikke ved Bytinget er
forefaldet sager, hvoraf skal svares til Justits kassen.
5 Januar 1764.
370
Fra N Schønau, Århus. I Hofjægermester Røders fraværelse, ved de
kommende Klap Jagter efter Ulve og Ræve i Silkeborg Amt, må han,
jvnf Overjægermester von Grams, tillagte ordre, tillade sig den
frihed, at fremsende vedlagte specifikation over de steder, hvor
man, i Skanderborg Amter, agter at afholde samme, hvorefter
Amtmanden bedes sørge for de nødvendige Folk og Befordring.
21 Januar 1763.
Bilag:
21 Januar 1763 fra N Schønau, Århus. Specification over, hvor og
hvornår, den berammede Klap Jagt efter Ulve og Ræve finder sted i
Skanderborg Amt. Exp: Mandag 31 Januar i Skovridder Johan Schultzes
Beridt, jages i Sønder Vissing Skov, Tønning Skov og Træden Krat,
hvortil behøves Klappere fra 3 Sogne, som møder ved Dagens
anbrækning, samt 6 Vogne på samme tid på Urup o s v. Fremgår således
at der overnattes på Urup, og derefter fortsættes 1 til 9 Februar.
371
Fra C F Røders, Århus. Fremsender hermed en specifikation over de
berammede Klap Jagter på Ulve og Ræve, i Skovridderne Frantz
Soetmann og Peter Mønsteds Beridter, begyndende den 21 Februar,
hvortil Amtmanden bedes sørge for de behøvende Folk og Vogne. 12
Februar 1763.
Bilag:
Fortegnelse over hvor og hvornår den bestemte Klap Jagt på Ulve og
Ræve skal finde sted, med angivelse af mødetider etc. Exp: Mandag 21
Februar jages i Dallerup Sogns Skove og Kratter, dertil behøves
Klappere fra Dallerup Sogn, som møder ved Dagens anbrækning i
Toustrup By, samt 6 Vogne der mødes samme tid og sted. Overnatter i
Toustrup, hvorefter der den 22 jages i Røgen Sogns Skove og Kratter,
hvortil behøves Klappere fra Røgen og Låsby Sogne, der møder i
Røgen, samt 6 Vogne som møder i Toustrup o s v.
372
Fra C F Røders, Århus.
Har herved den ære, at sende det forlangte og lovede svar, for
samtlige Deputerede ved Sessionen til Overjægermesteren, således
forfattet, at de indsendte Sessions forretninger er bestyrket, og
såfremt Amtmanden behageligt ville approbere samme, bedes dette
dateret, og sammen med de øvrige, underskrevet til videre
afsendelse. 29 Marts 1763.
373
Fra N Schønau, Århus.
Vildtleverancen til den Kongelige Husholdning, er bestemt til at
tage sin begyndelse fra 30 November og derefter hver 14dende dag,
med i alt 8 leverancer. I Røders fraværelse, fremsendes vedlagt
specifikation over, hvad der af den enkelte Skovridder skal
afleveres i Tåning, til videre afsendelse over Horsens til
København. Amtmanden bedes derefter sørge for fremskaffelsen, af de
nødvendige Vogne og Folk til Klap Jagten efter Vildsvin. 19 November
1763.
Bilag:
Fra Schønau, Århus dat
19 November 1763, specifikation over det ønskede Vildt, der i alt
udgør 36 Hjorte 30 Smal Dyr 14 Råbukke 19 Vildsvin 172 Harer og 30
Agerhøns.
374
Fra C F Røders, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, med vedlagte
henvendelse fra Rytterbonden Rasmus Rasmussen i Venge, tilligemed
med consept til Sessionens Deputerede, som han har ladet renskrive,
fremsendes til underskrivelse og tilføjning af dato.
8 December 1763.
375
Fra C O Gram, København. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf
fremgår hvad Amtmanden har fremført i forbindelse med Skov og Jagt
Sessionens ansættelse, hvilket skal blive observeret når tiden er
inde. Ikke hvad sagen drejer sig om. 19 Marts 1763.
376
Fra C O Gram, København. Jvnf forordningen af 26 Januar 1733, skal
Skov og Jagt Sessionen i indeværende år, afholdes i Skanderborg den
13 - 14 Juni, hvorefter der ikke tvivles på, at Amtmanden vil lade
dette bekendtgøre for Amts Betjentene, således alt kan være klar,
ligesom Amtmanden bedes indfinde sig ved samme. 16 April 1763.
377
Fra C O Gram, København. Henviser til modtagne skrivelse fra
Amtmanden og øvrige Deputerede, hvortil han ikke vil undlade at
tilbagemelde, at dets første punkt, er ham meget kært, at de gode
Herrer, på den foreslåede måde, vil drage omsorg for Stengærders
opsættelse, ved at pålægge de forsømmelige en Mulct og deraf belønne
de flittige, men ligesom dette ikke kan, eller må drage andet efter
sig, så kan det være tids nok, at rekvirere og gøre forestilling om
Dusøren, når tiden kommer etc. Under 2det punkt, ang rodhugne Træer
som forslaget lyder på pålæggelse af højere Mulct, og under 3die, at
ansætte Mulcten efter Træets dobbelte værdi, hvilket kan være
rigtigt nok, når det tages i den rette mening, nemlig, at når et Læs
Grenbrænde kun kan koste 2 - 3 mk, så må et Læs af rodhuggen Træ
være af en endnu højere værdi, i den henseende er der ved
Sjællandske og andre Sessioner bestemt, at dette bødes med 3 - 4 til
6 mk, men ellers for hvert Læs, hvad det er taxeret for. 23 April
1763.
378
Fra C O Gram, Jægersborg.
En Bonde under Rytterdistriktet, Rasmus Rasmussen, Venge, har ansøgt
om fritagelse for at betale de 16 rdr, eller 11 Måneders
Fæstningsarbejde, som han i sidste Skov og Jagt Session, blev
tildømt for sin begåede ulovlige Skovhugst. Amtmanden bedes
tjenstligt, indsende sin betænkning om samme. 22 November 1763.
Omslag:
Vej og
Brovæsen.
379
På bagsiden af omslag:
Fra Jacob
Andersen, Voerladegård og
Peder Smed, Møldrup De har synet Vorvadsbro og befundet denne i
forsvarlig stand, herunder også Ispælene. [Sign: Peder P I S
Jensen]. 11 Juni 1763.
380
Fra Andres Nielsen og Rasmus Iversen, Tonning [Tåning]. De har synet
de to Broer ved Fuldbro Mølle, som Peder Møller og Niels Nielsens
Enke i Tonning [Tåning] har, og befundet dem således, at alle og
enhver kan passere uhindret. 18 December 1763.
Omslag:
Angående
Fællesskabets ophævelse.
381
Fra Moltke m fl, Christiansborg
Slot.
[4 sider]. Af de udgivne forordninger om Fællesskabets ophævelse, er
det bekendt, at hans Majestæt, med og hvad Beneficeret og publique
Stiftelses Strøgods angår, allernådigst tillader, og gerne ser, at
de få, eller eneste Bøndergårde og Jorder, som deraf ligger fælles
med Proprietair Gods, bliver tillagt den største Lodsejer, mod
fuldkommen vederlag og sikkerhed i andet Jordegods. Nævner derefter
nogle vanskeligheder, idet nogle Godsejere har indsendt ansøgning i
så henseende, men da nogle af dem ikke har noget Gods at mageskifte
med, som de, uden vedvarende fællesskab, er tjent med at miste, og
de andre af dem, at modtage, hvilke vanskeligheder vel fortjenes at
hjælpes af vejen, idet den påtænkte ophævelse af fællesskabet, kan
være Landet til fordel. 26 Maj 1763.
Omslag:
Ang en
undvegen Karl Jens Rasmussen.
382
På bagsiden af Omslag:
Fra Rasmus
Jensen, Fløjstrup [Dommer].
Siden sidst indgivne Attest af 8 April, er der under Friherskabet
Vilhelmsborg Birketing, ikke forekommet noget, hvoraf skal svares
til Christianshavns Kirke. 4 Juli 1763.
383
Fra A E Holstein, Frederiksort [hvor
man havde en Fæstning - på Tysk]. Omtaler en Grenadier Jens
Rasmussen, der var dømt til livsvarigt Slaveri, men den 12 Januar?
var undveget. [Se næste). 22 November 1763.
384
Fra H W Castonier, Fredericia. [På Tysk - se forrige]. Omtaler en
undveget Karl Jens Rasmussen. 9 December 1763.
385
Fra A E Holstein, Frederiksort. [På Tysk]. Omtaler den Kongelige
General Krigs Direction, og den i forrige, nævnte undvegne Jens
Rasmussen. 9 December 1763.
Bilag:
[På Tysk]. Dat 3 December 1763 fra Capitain Frahm, København, om
samme Jens Rasmussen.
Omslag:
Delinqventregninger.
386
Fra Frederich
Carl Muncheberg,
Skanderborg, Skanderborg. Gør
vitterligt, at 18 April 1763 blev, efter Cammer Råd Moldrups,
begæring, nedsat en Gæsteret i Tingstuen, over, den i Arresten
indsatte Rytterbonde Rasmus Knudsen fra Addit, angående hans
ulovlige forhold med Drukkenskab. Dommen lyder således: Som det af
fremlagte Attester, samt Vidners angivelse, fremgår, har Rasmus
Knudsen, uagtet advarsler og revselse, fremturet i Drukkenskab og
slet omgang med sin Hustru, hvorfor han, efter Reglementet for
Viborg Tugthus, bør arbejde der et halvt. 18 April 1763.
Bilag:
Dat 26 April 1763 fra G Fischbech, Viborg Tugthus. Kvittering for
modtagelse af Bonden Rasmus Knudsen fra Addit, til et halvt års
arbejde.
387
Fra Peder Møller, Jelling. [Se tidligere]. Med henvisning til
Højeste Rets resolution af 5 Oktober 1763?, har han den 5 December
1763, taget sig den frihed, at henvende sig til Amtmanden, ang den
Tværsæk med deslige varer, som blev frataget ham, i forbindelse med
overfaldet i Skvæt Mølle. Nævner også en resolution fra Kolding Amts
Øvrighed af 5 Marts, hvorefter han kunne afhente varerne, som han
derfor i dag ønsker udleveret. 26 Marts 1764.
Påtegnet af
Woyda 27
Marts 1764, ang den forseglede Tværsæk m v, som Muncheberg sammen
med 2 Mænd, bedes udlevere - se næste.
388
Fra P Møller, Skanderborg.
[Se forrige]. Kvitterer for modtagelsen af en Tværsæk, indeholdende
bl a nogle Farver, 2 Flasker og Pensler, en såkaldt Maler rive Sten
etc, der blev ham fratagen ved hans indsættelse i Arresten, i
forbindelse med overfaldet ved Skvæt Mølle den 5 August 1763.
Ligeledes for modtagelsen af et Sølv Lommeur, desuden i Penge 5 mk 4
sk samt 2 Dokumenter, alt udleveret i Byskriver Foghs Hus, af Niels
Pedersen og Jørgen Jensen. 28 Marts 1764.
Omslag:
Cancelli Brev
og Højeste Rets Dom, ang en delinqventsag mod Peder Møller.
389
På bagsiden af omslag:
Fra Friderich
Holmer, Odder. Jvnf forordningen, indberettes, at der ikke er
forefaldet noget ved Hads - Ning Herred, hvoraf skal svares til
Christianshavns Kirke. 4 Januar 1764.
390
Fra O Thott, Cancelliet. Henviser til et indsendt Tingsvidne, hvoraf
fremgik en Dom, afsagt af Doctor Muncheberg, i en sag mod Maleren
Peder Møller af Jelling, som skal have overfaldet Niels Nielsen
Møller i Skvæt Mølle, samt brugt undsigelses ord, hvorefter Maleren,
for husfreds brydelse, skulle bøde 3 gange 40 lod Sølv med videre.
Spørger om Amtmanden har noget kendskab til, hvorfor denne Act og
Dom er indsendt til Cancelliet. 19 Marts 1763.
391
Fra O Thott, Cancelliet. Henviser til det af Amtmanden indsendte,
til Kongelig resolution, ang den ved Skanderborg Birketing, afsagte
Dom over Peder Møller fra Jelling, formedelst hans voldsomme ord mod
Niels Nielsen Møller, Skvæt Mølle. Da samme ikke er påtegnet om
forkyndelse for vedkommende, jvnf forordningen af 7 Juni, bedes
Amtmanden sørge for dette. 3 Maj 1763.
392
Fra O Thott, Cancelliet. Henviser til tidligere, ang ønsket om at få
den, ved Skanderborg Birketing, afsagte Dom i sagen mellem Maleren
Peder Møller fra Jelling og Møller Peder Møller i Skvæt Mølle,
forkyndt. På Amtmandens forespørgelse om, hvorledes dette skal ske,
siden bemeldte Møller er undveget af Arresten. Må herpå i tjenstlig
gensvar, tilmeldes Kammer Herren, at hermed vil forholdes efter Lov
og forordninger. De indsendte Tingsvidner bliver, for ikke at
besvære Posten, i Cancelliet, indtil Dommen, med sin forkyndelses
påtegning kommer tilbage. 28 Maj 1763.
393
Fra J Balling, København. Fremsender hermed en genpart af den Dom,
der den 5 hujus, blev afsagt i Højeste Ret, i sagen med Peder Møller
i Jelling, ang en overlast, som denne skulle have tilføjet Mølleren
i Skvæt Mølle, jvnf en Dom, afsagt ved Skanderborg Birketing. Da
Højeste Ret nu har frikendt ham, bedes dette bekendtgjort for Peder
Møllers Bopæl og andre vedkommende. Såfremt han igen er arresteret,
må han løslades. 15 Oktober 1763.
394
Fra
Klevenfeldt?, Justitskontoret
på
Christiansborg Slot. Højeste Rets afgørelse, efter Kongelig
befaling, i sagen mellem Procurator Mathias Kølholt Hansen, på den
ene, og Peder Møller, på den anden side, afsagt den 5 Oktober 1763,
hvorefter Peder Møller bør for videre Tiltale, i denne Sag, fri at
være. 7 Oktober 1763.
Afgivelser:
395
Et Cancelli
Brev og Højeste Rets Dom, ang en Delinqventsag mod Peder Møller.
En pakke
Delinqventvæsen
En do ang
undvegen Slave Jens Rasmussen
En do ang Vei
og Brovæsen
Et Brev ang
Søeindrulleringen
En pakke ang
Sessions og Lægdsvæsen
En do ang
Fællesskabets Ophævelse
En do ang Skov
og Jagtvæsen
En do an
Extraskatten
En do ang
Skolevæsen
En do ang
Viborg Domhuuspenge
En do
Indberetninger om Suppliqver
En do ang
Kvægsygen
En do ang
Stutterier og Staldstude
En do med
forskellige Breve og Documenter.
Omslag:
Regimentsskriver Moldrups Breve.
396
På bagsiden
af omslag:
Fra Grenå Byting. Attesterer, at der ikke i indeværende år, er
faldet sager, hvoraf skal svares til Justits kassen eller
Christianshavns Kirke.
14 Juli 1763.
397
Fra N Moldrup, Skanderborg. Efter sit Embeds pligt, finder han sig
beføjet til, at oplyse Amtmanden om Marchs ruten for den Eskadron af
Cammerherre Schulenbergs Regiment, som skal Marchere fra Randers til
Skanderborg, og på midtvejen, er anvist Natkvarter i Lading. Men
skønt det altid har været brugeligt, at befordringen skulle ske fra
det ene overnatningssted til det andet, findes samme påtegnet ved
Skanderborg Amtstue, at der skulle ske afløsning i Tåstrup. Da det
aldrig før har været skik og brug, kan Moldrup ikke, uden Amtmandens
befaling, godtage dette, hvorfor dennes resolution udbedes, selv om
han ikke venter, det vil kunne godkendes, da han anser det som et
nyt påfund. 11 Oktober 1763.
398
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til Provst Lindemands
skrivelse, hvoraf fremgår, at Kirkegården [Jorden?]i Framlev beboes
[bruges?] af Peder Leth, Hartkorn 5 tdr 1 skp 1 alb, der ligeledes
har Højby Mark og andre steder med 2 tdr 4 skp 1 fc 2 alb, og Niels
Sørensen, ligeså 5-5-1 fc, desuden som den første, i brug 2 tdr 4
skp 1 fc 2 alb. Af Gårdens samlede Hartkorn 10-6-1-1 alb, men ikke
videre, bliver alle 3 Tiendeafgifter betalt til Kassen, alt efter
Krigs Jordebogen. Før Kirken og Gården kom under Distriktet var de
under Frijsenborg, hvorfra Tienden, i mere end i Mands minde, blev
svaret på samme måde. Af de øvrige 5 tdr 3 fc 1 alb, skal Beboerne
svare Præstens Tiende, og Moldrup mener ikke de kan få mere frihed,
end de øvrige i Byen. 29 Oktober 1763.
399
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård.
Henviser til Amtmandens bestemmelse, om at det beordrede Hø, til
Cavalleri Regimenterne, på Marchen fra Holsten til Kvartererne, før
Hestene kunne slåes på Græs, udover det der var i behold, skulle
indkøbes af Regimentsskriverne i Kolding, Randers og ham selv,
hvortil han angiver, at hans beholdning allerede er udleveret til de
2 Norske Kompagniers, Dragon Hestes forplejning, i Skanderborg
Barakkerne, hvortil samme er medgået, fra deres ankomst 29 September
til 6 April. Han skal derefter nok forsøge, at få fat i noget, men
som det er Amtmanden bekendt, vil dette være forgæves, eftersom han
af Proprietairene får det svar, at de skulle forsyne deres Bønder,
og derfor ikke har noget, hvorfor han mener det er bedre hvis
Amtsforvalterne skal sørge for samme. Nævner desuden, at der hos
Bønderne er en jammerlig tilstand med Fourage, som derfor, over
store afstande, har forsøgt at få fat i noget, til at holde deres
Kreaturer i live med. 28 April 1763.
Omslag:
Amtmændenes
Breve.
400
Fra Gieding, Århus Henviser til Stifts Kontorets ordre, jvnf
Kongelig Rescript af 31 December 1756 om, hvorvidt nogle har
indsendt ansøgninger til Kongen eller Collegierne, hvorpå der ikke
er faldet nogen afgørelse. Att at der ikke findes sådanne under
Marselisborg, Vester Lisbjerg og Harlev Herreder. 2 Januar 1764.
401
Fra Frederik Holmer, Odder. Indberetter at han ikke har kendskab
til, at nogle i Herredet, har indsendt ansøgninger, hvorpå ikke er
faldet afgørelse. Sign: Friderich Holmer og Knud Engelbretzen. 4
Januar 1764.
402
Fra Friderich Holmer, Odder. Indberetter, at der ikke i Hads - Ning
Herreder, er indgivet nogen Memorial, enten til Kongen eller
Collegierne.
4 Juli 1763.
403
Fra L V von Bülow, Koldinghus.
[Amtmanden - til Stiftamtmanden]. Henvender sig, ang en person
Daniel Pedersen fra Forlev?, der er arresteret for Tyveri, og bl a
har tilstået, at han siden sidste Michaelis, syd for Randers har
taget en Sortbrun Plag værende i 5te år, på hvis venstre Ben var
klippet bogstaverne H A L, og selv om Hr Linde på Engelsholm, har
bekræftet, at ville melde dette i Randers, vil han dog ikke undlade,
at indberette sagen. 24 Oktober 1763.
404
Fra R Müller, Bistrup. [Se tidligere]. Da Natmanden Daniel Pedersen
af Svejstrup under Bistrup [Bidstrup], natten mellem den 12 og 13
hujus, er undveget, og det den 15 do, tagne syn og forhør over et
dødt Menneske, som blev fundet på Svejstrup Mark, Søren Pedersen fra
Serritslev, er bragt i erfaring, at Daniel Pedersen skal være hans
banemand, udbedes på Herskabet vegne, at denne bliver efterlyst.
Angives som ca 40 år, seer skarp, blegagtig, lidt Børnekopper i
Ansigtet, blå Øjne, mørkblakket Øjenbryn, kort mørkblakket Hår, lav
og undersætsig af Statur, var veltalende. Derefter angivelse af
påklædning. 22 August 1763.
405
Fra K R F Gersdorf, Hjortshøjlund.
Henviser til et svar, i forbindelse med en skrivelse til ejeren af
Hessel, Major Heye, ang en hos ham funden brun Hoppe, som skal være
frastjålet Jens Andersen Møller i Svinsager. [Se næste]. 15 December
1763.
406
Fra C B v Heye, Hessel - [til Gersdorf, se forrige]. Henviser til
modtagne af 28 November, og svarer, at han har henvendt sig til
Amtmand Woyda, under hvis Amt Tyveriet er begået. Fremgår videre, at
Tyven den 26 November, på grund af Vagtens efterladenhed, er
undveget fra Fængslet. Har samtidig meddelt, at Hyrden Lorentz
Pedersen, har tilstået at være den, der har stjålet en Brun Hoppe
hos Jens Andersen i Svinsager, Fruering Sogn. Derefter beskrivelse
af hans person, som ringe af størrelse, brede Skuldre, halter på det
højre Ben etc. Nævner også Moldrup, der i en skrivelse til Gersdorf,
søger vidtløftigheder, uden at bifalde og accordere den nærmeste og
mest solide vej.
4 December 1763.
407
Fra C B Heye, Hessel. Drejer sig om Bonden Jens Andersen Møller i
Fruering, der den 12 eller 13 Oktober, har mistet en Brun Hoppe på 4
år, og efter lang søgen fundet den på denne Egn, hvorefter en Hyrde
fra Homå, under Hessel, er befunden at have stjålet Hoppen i
Svinsager, hvorfor han straks blev arresteret. Men før brevet om at
Jens Andersen Møller, var den rette ejer, og Hyrden Lorentz Pedersen
fra Homå, kunne udleveres til videre forfølgning hos Kammerråd
Moldrup, undveg han den 26 hujus, på grund af Vagtens
efterladenskab. Derefter beskrivelse af den forsvundne. 27 November
1763.
408
Fra Klingenberg, Haderslev. [På Tysk]. Omtaler en Kvinde Botilla
Marie Sørensdatter. Formentlig fra Ahl i Ribe Stift ca 28 år
gammel.
13 Februar 1763.
409
Fra L W Bülow, Koldinghus. Henviser til Cammer Coll skrivelse af 23
pasfoto, ang det i beredskab værende Hø, til anvendelse for de
tilbage kommende Cavalleri Regimenter. Han har i den anledning,
forespurgt Regimentsskriver Seest om, hvor meget der findes i
Distriktets Magasiner, der har svaret, at han ikke kunne opgive
dette på nuværende tidspunkt, men mente, at dersom de i Jylland
værende 3 Regimenter, får de samme Kvarterer som de havde i 1754,
ville det kunne klares med Hø fra Koldinghus og Stjernholms Amter,
men fra Skanderborg, ville det blive for lang en transport. Derefter
nærmere beregning om antal læs etc. 2 Maj 1763.
410
Fra Dehr?, Åbenrå. [På Tysk]. Uklart indhold. 27 April 1763.
411
Fra D Trappaud, Søbygård. Drejer sig om 2 personer, der natten
mellem den 15 og 16 hujus, er 2 undveget fra Kolonien Frederikshede,
navnlig Theobald Ølenschlager [Øhlenschlæger], der angives som
mager, bleg og Koparret, med sort lidet krøllet Hår etc, og Vendet
Schvane, hvid og rød, samt fyldig af Ansigt etc, der formedelst
begået Mord på en anden Kolonist, navnlig Diffenfeller, var
arresteret til videre forfølgning. Fremgår videre, at de dagen før
havde været i forhør ved Lysgård Herredsting i Hinge. De pågældende
bedes efterlyst, og om muligt pågrebet. 20 August 1763.
412
Fra L V Bülow, Koldinghus. Drejer sig om en Person, der er pågrebet
og indsat i Arresten, på grund af en utilladelig Kvæghandel,
hvorunder han efter andres, og egen bekendelse, skal have solgt 16
Stude i Rytterdistriktet, hvoraf nogle straks efter, dels døde og
dels blev angrebet af den grasserende Kvægsygdom. Endvidere skal han
i en anden By have solgt 6 Høveder, og desuden 4 til nogle Fynboer,
for hvem han siges, at skulle have i commission, at købe dette Kvæg.
Angiver sig som heddende Jens Jørgensen, værende fra Frijsenborg
Gods, hvor han skal have opholdssted hos Jens Mikkelsen i Tinning,
Foldby Sogn, ligesom alle Kreaturerne skal være fra Frijsenborg
Gods, og ellers havde været i følge med Jørgen Pallesen fra Foldby,
der skal have ladet 2 Stude dø i Blåkær Skov o s v. 3 Oktober 1763.
413
Fra I Riis, Kolding [på Bülows vegne]. Sognefogeden Søren Bertelsen
i Eltang, har indleveret en attest fra Mons Baggesen af Frijsendal,
på 14 Stude, og samme Sognefoged forklarer, at han sammen med Hans
Hansen og Peder Mikkelsen i Eltang, har efterset Studene, og deraf
konstateret, at 6 af dem allerede var syge, ligesom ingen af dem
stemmer med den medfølgende Attest. Sælgeren Jens Jørgensen af
Tinning i Foldby Sogn, blev derefter taget i forvaring. Fremgår
videre, at denne har solgt 12 Stude til Hans Hansen i Eltang, og de
andre 2 i Gudsø Mølle. Peder Madsen i Sønder Vilstrup, beretter
ligeledes, at han af samme og dennes Kammerat har købt 3 Stude,
hvoraf de 2 er syge.
26 September 1763.
Kopi Dat 15
September 1763, af N H Bagges Attest, med beskrivelse af Dyrene, der
alle er købte af Skovridderen ved Frijsenborg Henrich Blichfeldt, og
er friske uden smitte.
Desuden over 4
sider: Dat 30 September og 1 Oktober fra H A Sonnin, Koldinghus,
forhør m v, med angivelse af forskellige salgssteder og navne etc.
414
Fra L W Bülow, Koldinghus.
Henviser, og takker for, Amtmandens foranstaltning, i henseende til
Jens Jørgensen fra Grevskabet Frijsenborg. Skulle der findes noget
på hans bopæl hos Jens Mikkelsen i Tinning, må dette registreres,
indtil sagen er behandlet, hvilket Amtmanden bedes sørge for. 20
Oktober 1763.
415
Fra L W Bülow, Koldinghus. [Se tidligere]. Henvender sig angående en
arresteret person, som kalder sig Daniel Pedersen, og foregiver at
være født i Forlev By, Skanderup Sogn, og sidste Vinter har opholdt
sig hos Just Rasmussen i Vrold, hvor også hans Kiste og ejendele er.
Amtmanden bedes undersøge om dette angivende er rigtigt, og derefter
lægge beslag på samme. 24 November 1763.
Bilag:
Dat 30 November 1763 fra F C Muncheberg. Efter Moldrups ønske,
indfandt han sig sammen med dennes Skriver Otte Sommer, i Just
Rasmussens Gård i Vrold, for at registrere og gøre arrest i den for
Heste Tyveri, på Koldinghus, arresterede Daniel Pedersen, herunder
en Rødmalet halv Kiste, med Lås og Håndgreb, med navnet L D S 1735
som blev vurderet til 1 rdr. Derefter angivelse af Tøj m v, alt
forevist af Konen, idet Manden ikke var hjemme.
416
Fra D Trappaud, Søbygård. Til at transportere en del
Bygningsmaterialer fra Horsens, til Kolonien på Løgager Hede,
hvilken kørsel, efter Hartkornet, er henlagt på Amtet, således at
Ryttergodset i Vor og Tyrsting Herreder, kan tilkomme at svare 40
Vogne, og samme i bemte Herreder 30 Vogne. De 70 Vogne møder Onsdag
Morgen den 14 hujus, hos Købmand Knud Monberg i Horsens.
Regimentsskriveren pålægges, at sørge for, vedkommende som skal
afgive Vognene, lader en tilforladelig Person medfølge, som kan have
opsyn med dem undervejs.
1 December 1763.
Omslag:
Westind Guin
gen Rente og Toldkammer.
417
Fra A Bernstorf, m fl, Vest Indiske og
Guineiske Rentekammer etc. Fra Tobaks Handlingens Administrator og
Hof Agent Borre, har de fået meddelelse om, at en af Tobaks
Oplagscommissairen i Horsens, Rådmand Flensborgs Betjente, Jens
Stenballe, ved eftersyn i Stensballe, havde antruffet 2 personer,
som løb omkring og solgte ustemplet Tobak, nemlig Michel Skrædder af
Ring Sogn, som blev frataget 9 pund og Anders Frandsen af Dauding i
Grædstrup Sogn, hvorfra blev confiskeret 2 anskårne ruller Hollandsk
og Engelsk Tobak. Amtmanden bedes sørge for, de pågældende, jvnf
forordningen af 31 December 1760, bliver pålagt en Mulct, der
indbetales til Tolder Henneberg i Horsens.
10 December 1763.
Omslag:
Gen Land og
com Coll Breve.
418
På bagsiden af omslag:
Fra O Bierre m
fl, Mariager.
Indberetter, at der i det sidste fjerdingår, ikke er idømt Bøder
eller andet, hvoraf falder noget til Christianshavns Kirke. 2 Januar
1764.
419
Fra Bernstorff m
fl, Gen Land Oec
Coll, København. Efter deres forestilling, har det behaget Kongen,
den 25 Januar, at resolvere således under 2 punkter:
At dersom nogen, imod de ved forordningen af 3 September 1762 etc,
måtte understå sig fra sit Gods, hjem eller andetsteds, at bortføre
eller lade bortføre, noget slags Hornkvæg til forhandling, uden at
medbringe en sundheds Attest, med angivelse af navn, stand og Bopæl,
skal Kvæget være forbrudt, og desuden svares 10 rdr i Bøde for hvert
Kreatur. 2det punkt omhandler bl a, at der også pålægges straf til
køberne etc. 29 Januar 1763.
Omslag:
Breve fra
Stiftamtmanden og Biskoppen.
420
På bagsiden af omslag:
Fra R Schytte
m fl, Århus Rådstue.
Attesterer, at der i 1763 ingen Bøder er faldet, hvoraf skal til
Christianshavns Kirke. 2 Januar 1764.
421
Fra O B Schouboe og P Hygom, Århus. Efter de fra Landet og
Købstæderne indkomne beretninger for 1762, er Capitels Taxten, alt
pr tdr:
Rug 3 rdr - Byg 2 rdr - Havre 1 rdr 3 mk - Boghvedegryn 4 rdr og
Smør 20 rdr.
4 Februar 1763.
422
Fra O B Schouboe, Århus. Henviser til skrivelse fra Oversekretær
Thott, hvoraf fremsendes genpart, udbedende sig Amtmandens
betænkning, om Dragon Regiments oprettelse m v. [Se næste]. 4 Marts
1762? [1763].
423
Fra O Thott, Cancelliet -
til Stiftamtmanden. Henviser til skrivelse fra Krigscancelliet om,
hvorledes Kongen, i henseende til den forsorg, han bestandig har for
sine kære og tro undersåtters sikkerhed og velgående, har besluttet,
med tiden, at oprette et National Dragon Regiment i Danmark,
bestående af 749 Mand, så også 300 Mand National auxiliaire
Artillerister, og det derfor, såvel som for at få de permiteredes
antal, som efter Kongelig ordre af 15 pasfoto skal være i Lægderne
af det Gevorbne Cavalleri og Infanteri pr Compagni 15 Mand, af de 2
Garder Regimenter pr Compagni 10 Mand, af Livregimentet Dragoner pr
Compagni 25 Mand og af Husar Regimentet pr Escadron 60 Mand, en del
udlagt i Lægderne etc. Stiftamtmanden bedes correspondere nærmere
med Amtmanden om samme. 19 Februar 1763.
424
Fra P Rosenørn, Århus. På Notifications listen for Juli måned, over
de fra Århus Stift, og i Conseilet i indkomne ansøgninger, hvorpå
ingen resolution er givet, er:
6 A 82 Anders Nielsen af Låsby, om at indtræde i ægteskab med Sidsel
Simonsdatter, som er en Søster Datter til hans afdøde Hustru.
Conseilet 13 Juli, herved er intet at gøre. Hvilket Amtmanden bedes
meddele de pågældende.
23 August 1763.
425
Fra M Gertsen, Århus. På Notifications listen for September, over de
fra Århus Stift, til Conseilet indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er
falden nogen resolution, er:
6 A 216 Jens Jensen af Sorring, om Anna Madsdatters løsladelse af
Viborg Tugthus m v.
Conseilet 1 September, forbliver ved Kongelig resolution, hvilket
bedes meddelt de pågældende.
28 Oktober 1763.
426
Fra P Rosenørn, Århus. På Notifications listen for Oktober, over de
fra Århus Stift, indkomne ansøgninger, hvorpå der ikke er falden
nogen resolution, er:
5 æ 1137 Søren Nielsen og Anne Christensdatter af Brørup, om at den
bevilgede ægteskabs bevilling, gratis måtte forundes.
Conseilet 13 Oktober kunne ikke bevilges. Hvilket bedes meddelt de
pågældende.
25 November 1763.
Færdig med
læsning og afskrift pakker no 51 - 55
LAV B5 C 116 - 120
år 1763.