|
Ekstrakt
af samtlige breve til amtmanden i
Skanderborg Aakier amter 1661- 1799
Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.
20de del:
Landsarkivet i Viborg
B 5 C 148 - 152
år: 1780 - 1781
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
Påbegyndt læsning pakke no 80: B5C 148
Afgivelser 1780:
1147
En Pakke med Horsens Byes Breve
En do med
Skanderborg Byes Breve
Skanderborg
Fattigregnskab
En Pakke Skifte
Designationer
En
Auctionsforretning i Jørgen Simonsen Saxilds Stervboe i Kjørup
En Doms Act
En Pakke ang Veje
og Broer
En do Sessions og
Lægdsvæsen
En do ang
Udskiftning m m Landvæsen
En Pakke Skatte og
Amtshuusvæsen
En do ang
Stutterier og Staldstude
En do fortegnelse
over Protocoller m m fra Godserne
En do med
forskellige Indberetninger
En do med
forskellige Breve og Dokumenter
Omslag: Skifte Designationer:
1148
På bagsiden af omslag: Fra Nicolay Holmer og Sparre, Odder. Jvnf
Rescript af 31 December 1756, ang Publiqve Bøder, indberettes at der
ikke har været sådanne ved Hads - Ning Herredsret siden Juli. 4 Januar
1775 [år bemærket].
1149
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Fremsender hermed fortegnelse over
sluttede og usluttede Skifter i året 1780.
27 Januar 1781.
Bilag:
Dat 31 December 1780 fra A Flensborg m fl. [Noterer kun afdøde og
angivne umyndige arvinger, sidste ang i parentes].
1)
Brixen Olesen Møller [Peder Brixen og Elisabeth Brixensdatter] 2)
Controlleur Jens Duuches Enke Maren Nielsdatter. 3) Kirstine Hansdatter
som tjente Provstinde Wogelius. 4) Karen Rasmusdatter Raun. 5) Johan
Henrich Mønich, Parykmagers Enke Anne Sørensdatter Riis [Anne Elisabeth,
Mette Chatrina og Anna Sophie Mønnich]. 6) Ober Måler og Veier Thomas
Stephansen [Zidsel Catharine og Johanne Marie Stephansdøttre]. 7)
Samfrændeskifte efter Controlleur Niels Bircheroed Duches Hustru Anna
Chatharine Gesing [Hans og Jens Duche, Martha Catharine Duche, Mødrene
arv og fædrene gave. Bodil Duche og Johanne Marie Duche ligeså]. 8)
Rasmus Rasmussens Kone Maren Jacobsdatter [Leene Marie Rasmusdatter,
Mødrene arv og Fædrene gave].
9) Erich
Bendixsen Prammands Hustru Maren Clausdatter.
10) Kammer
Assessor og Apoteker Godtfried Schmidt. 11) Christen Jacobsen,
Knapmagers Hustru Karen Envoldsdatter.
12)
Rasmus Lochs [Lorchs?]
Hustru Else
Pedersdatter.
Usluttede Skifter:
1) Michel
Sørensen, Kattrup. 2) Hans Friderich Høyer. 3) Jens Saxes. 4) Peder
Mandixens Enke Sophie Kruuse.
5)
Erich Schrivers Hustru Anna Cathrine Sørensdatter. 6) Anna Maria
Schonau, sal Kammer Assessor Godtfried Schmidts.
7)
Lorentz Hansen Lorch. 8) Lauritz Andersen Gesing.
9) Jens Michelsen
Tømmermands Enke Kirsten Laursdatter.
10)
Frantz Cantelsdorphs Enke Dorethea Sophie.
11) Christen
Sørensens Enke Maren Meyers. 12) Thomas Lindberg Glarmesters Enke
Kirsten Jørgensdatter. 13) Johan Nicolai Hornemann, 14) Jørgen Lindberg
Kobbersmed. 15) Forrige Postmester Nicolai Tvedes Enke Kirstine Hoemann.
16) Hans Greis Baggers Hustru Helene Laursdatter. 17) Ole Madsen
Hattemagers Hustru Karen Stephansdatter.
18) Sr
Axel Rasch.
19) Niels Nielsen
Pottemagers Hustru Bodil Mortensdatter. 15 Januar 1781.
1150
Fra Tolstrup, Skanderborg. Fortegnelse over sluttede og usluttede
Skifter i Skanderborg Købstad for 1780. [No 1 ikke anvendt].
2)
Stephan Langballe. 3) Niels Wissing.
4) Catharina
Nielsdatter. 5) Niels Schous Hustru afg Maren Jensdatter, umyndige
arvinger Jens og Anne Skov. 6) Christen Christensen. 30 December 1780.
1151
Fra Hiorth, Mariager. Fortegnelse over sluttede og usluttede Skifter i
Mariager Købstad, for 1780. 1) Maren Nielsdatter. 2) Skipper Joen
Nielsen. 31 December 1780.
Omslag: Auctionsforretning.
1152
Fra Andreas Flensborg, Kongelig Mayestæts virkelig Cancellie Råd,
Borgemester og Byefoged i Horsens, samt Herredsfoged og Skriver udi Voer
og Nim Herreder. [Bog på 76 sider]. Gør vitterligt, at år 1778 den 7
Januari indfandt jeg mig underskrevne Andreas Flensborg, Borgemester
etc, udi Stervboen efter afgangne Jørgen Simonsen Saxild og Hustrue
Maria Jørgensdatters Boe i Kjørop for ved offentlig Auktion, at
bortsælge deres efterladte effecter, og blev da først oplæst en af de
Placater som ved nærmeste Kirker er bleven publiceret lydende således:
Placat hvorved alle og enhver bekendtgøres, at Onsdagen den 7 Januar
førstkommende om Formiddagen klokken 9 slet, bliver holdet offentlig
Auktion udi afgangne Salig Jørgen Simonsen og Hustrues efterladte sted i
Kjørup over deres efterladte Sølv, Kobber etc. Derefter angivelse af
tingene, deres vurderings og salgspris, samt navnene på køberne.
Sammenlagt solgt for 743 rdr 2 mk 13 sk. 7 Januar 1778. [år bemærket].
Omslag: Domsact.
1153
På bagsiden af omslag: Michel Madsen, Århus. Regning til Sr Ole Sanne,
på det arbejde brevskriveren og Jens Sørensen har udført med at skrabe
Orme skiæl og Morsse af Havnens Pæle og Bolværk, overalt både på Søndre
og Nordre side, hvor det gjordes nødig, samt gjort Bryggerne rene for
Skarn etc. Jens Sørensen 7 dage a 24 sk og ham selv 6 dage a 2 mk,
desuden 7 mk 20 sk til Materialer, i alt 4 rdr 3 mk 12 sk. 6 Juli 1778
[år bemærket].
1154
Fra Frederich Carl Muncheberg, Skanderborg. [9 sider]. Gør vitterligt,
at 18 August 1780, blev på Skanderborg Tingstue afholdt en Extraret af
de sædvanlige Rettens Betjente og overværende Jens Jensen og Christopher
Dreschler, Skanderborg, over en i Arresthuset, fra Mallinggård indbragt
omløber, Peder Jensen, der foregiver, at høre hjemme i Dallerup. Den
Arresterede har ikke alene ladet sig finde der og andre steder, i
Betleri som løsgænger, men endog da han ikke kunne få, hvad han
begærede, har mishandlet beboeren Sr Flectner og Søn med slag af sin
Kæp, ja samlet Sten for, at ville Stene dem i deres egen Gård. Thomas
Wissing som beskikket Actor. Derefter afhøring af Vidner m v. Retten
kunne ikke andet end kende for Ret i følge de gjorte anordninger, at
Arrestanten Peder Jensen, bør for sin Betle gang, at arbejde i Viborg
Tugt og Manufactur Huus sin Livstid, hvad inde eller ude der bliver
forevist. 18 August 1780.
2 påtegninger:
1)
26 August 1780 af Amtmand Bülow, hvori henvises til en Attest fra
Arrestantens Sognepræst og Sognemænd, hvoraf ses at han er beladt med et
Fald som han også har haft i Arresten, foruden sit Sinds skrøbelighed,
og da han altså ikke kan arbejde i Tugthuset, eller der ventes antaget,
så formildes denne Dom til, at han i stedet bliver henvist til Dallerup
Sogn, og der nyder forplejning, imod hans pårørende venners forpligtelse
til, at han ikke skal komme på fri Fod udenfor Sognet for at Betle eller
forrette noget, og om han udenfor skulle findes, de da for forbrydelsen
uden videre Lov og Dom skal arbejde 1/4 år udi Tugthuset, foruden den
straf, han Arrestanten bør ansees for.
2)
Dateret 19 August 1780 fra C Gyberg, Sognepræsten i Linå, att af
navngivne Sognemænd, der skriver, at dette usle og elendige Menneske
Peder Jensen af Dallerup, som Gud har pålagt et hårdt Kors, at han er
plaget af et fald, er der foruden uden samling, og ved ofte slet intet
af sig selv, hans opbrændte Hænder bærer nok som vidnesbyrd derom, han
ved ej hvad han gør, og forsætlig gør han ingen fortræd, han er
ynkværdig af alle dem som kender ham, og hans omstændigheder gør, at han
både nyder Almissekorn og er frikendt ved Extraskatte Commissionen o s
v. [Se næste].
1155
Fra Jens Jensen og Claus Jacobsen, Skanderborg. [Se forrige]. Da
Amtmanden har ladet afholde en Gæsteret den 18 August, hvor der blev
afsagt Dom over deres Broder og Ven Peder Jensen af Dallerup, lydende
på, at han skal arbejde i Viborg Tugthus sin Livstid, fordi han har
ladet sig finde i Betleri ved Mallinggård og andre steder, men Dommen
senere er formildet af Amtmanden, således de forpligter sig til, at
sørge for han fremtidig ikke kommer udenfor Dallerup Sogn, hvor han skal
nyde sin forplejning etc. Så forpligter undertegnede Jens Jensen,
Husmand af Sorring og Claus Jacobsen, Gårdmand i Dallerup, sig til at
sørge for, han for eftertiden ikke mere kommer på fri Fod udenfor
Dallerup Sogn. Skulle dette, enten med - eller mod deres vilje,
alligevel ske, skal de være skyldige, for en sådan forbrydelse, og uden
Lov og Dom, hver arbejde et fjerding år i Tugthuset, foruden den straf
Peder Jensen kan og bør anses med. Denne vores Revers og forpligt, som
vi af kærlighed til vores Broder og Ven, villig og med velberåd hue har
indgået, har vi egenhændigt underskrevet. 28 August 1780.
Omslag: Amtsbroer og Veje angående.
1156
Fra Hans Nielsen, Christen Hansen, Jens Jørgensen og Søren Espensen,
Hylke. 8 Maj 1780 var de efter Sognepræsten Hr Dorcheuses begæring,
samlet i Hylke By på den af Peder Sørensen anlagte Kirkevej for, at
besigtige denne. Overværende Peder Sørensen samt øvrige Byens Beboere,
hvorefter man, efter Præstens og andres påanke, fandt at den nye Vej,
sammenlignet med den gode gamle, var meget vanskelig og besværlig, i
henseende til den meget store banke ved Byen, ret ud ved Gaden, hvor der
er en højde på 4 1/2 Alen, der især for Kørende kan medføre megen frygt
og fare o s v. 8 Maj 1780.
Påtegnet af Michel
Pedersen, Søren Jørgensen, Mogens Nielsen, Søren Pedersen, Anders
Rasmussen, Niels Rasmussen og Rasmus Michelsen, Brørup, der fremfører,
at de også har største årsag til at klage over den nye Kirkevej, der
især om Vinteren, vil blive farlig og vanskelig.
1157
Fra S C Bang, Sal Wissing, Skanderborg. Gør vitterlig, at da Etats Råd
og Landsdommer Rothe til Urup, har været at formå til, at antage
vedligeholdelsen af Vorvads Bro i stedet for afgangne By og Birkeskriver
Wissings Arvinger, som det ellers tilkom, efter Contracten af 12 August
1743, så bliver denne transporteret til Rothe, hvorefter han og
Arvinger, samt efterkommende ejere af Urup, bestandig skal holde Broen i
den stand den nu forefindes i, hvorimod han må hæve den i Contracten
angivne årlige reparationshjælp på 20 rdr. Derefter mere om aftalen. Som
Lavværge F C Muncheberg, på Søskendes og Svogres vegne, Hans Wissing. 23
August 1780.
Bilag på 12 sider:
Dateret 12 August 1743 fra Amtmand F L von Woyda, contracten, hvor efter
Niels Wissing er overladt forpagtningen af Vorvads Bro, efter Hans Leth
i Tarskov Mølle, jvnf dennes contract af 12 September 1735, derefter
under 8 punkter, betingelser m v, hvoraf bl a ses, at ligesom de 2
Beboere på Møldrupgård i Voerladegård Sogn, forhen har haft opsigt med
Broen, både for at onde Mennesker ikke skulle fjerne noget af dens
Tømmer, som også om Vinteren, at den ikke beskadiges af Drivis.
Ratificeret i Rentekammeret 21 September 1743.
Påtegninger i
Skanderborg 6 Maj 1757, 1 Marts 1759 og 4 September 1780.
Omslag: Udskiftning m m Landvæsen ang.
1158
Fra I Nyegård?, Bygholm. Efter Herskabets ordre, som største Lodsejer i
Lund By, Tamdrup Sogn, må han ansøge om Rosenørns assistance, til
fællesskabets ophævelse for Byens Enge og Moser, herunder en samling af
Lodsejerne, som foruden Bygholm, er Ussinggård, Handstedgårds Hospital,
Sr Mandix på Bisgård, Boller for noget Kirkejord, og Selvejer Rasmus
Herlykke. Ønsker at mødet snarest kan finde sted i Haulshuset, i
overværelse af Landvæsens Commissionen, da Agerjorden allerede er
udskiftet o s v. 1 Maj 1780.
1159
Fra C Rothe, Urup. Hvor ugrundet Urup Hov Bønders klage af 3 December
er, som herved ærbødigst tilbagesendes, vil Hr Cammerherren lettelig
behage at indse, når overvejes, [derefter under 9 punkter hans
indvendinger]: 1) Forordningen af 12 August 1743 befaler, at Hov
Bønderne skal sætte Ris og Stengærder, samt kaste Dige og Grøfter
omkring og imellem Hovedgårdens Marker, hver visse Favne efter sin Gårds
størrelse, hvilket Brevet af 16 Juni 1779, også pålægger Urup Husbonde
forordningens efterlevelse, ikke desto mindre, har han just i 1779 vist
sine Hovbønder følgende føjeligheder, bl a har han for sine egne Penge
har ladet opsætte 112 favne dobbelt Stendige, imellem Hovedgårdens og
Hovbøndernes, de Sattruppers egne Marker etc. 8 Februar 1780.
PS: Da Rådvad By
afbrændte og 7 nye Gårde igen måtte bygges, haver dette unægtelig
trykket? Bonden meget med overordentlig Kørsel og Arbejde, men med Guds
hjælp kommer denne ulykke ej mere, og følgelig kan Bonden deri vente
stor skånsel. [Se næste].
1160
Fra Søren Rasmussen m fl, Urup. [Se forrige]. Eftersom et par
utaknemmelige som ubetænksomme Hovbønder under Urup, har indsendt en
klage, dateret 3 December sidst, over deres Husbonde Etats Råd Rothe,
Urup, hvorpå de har sat hver Mands navn, gør de opmærksom på, at dette
er sket, imod den største parts vilje og vidende. Tilstår videre, at de
har største årsag til, at være vel fornøjet med deres kære og gode
Husbonde, som i mange måder har vist dem sin gode vilje og føje attrå,
at lette Hoveriet, så vidt ham muligt er. Gårdens Marker har han således
inddelt, at der er 9 Kobler foruden Holms Skoven, med 52 tdr Rugsæd i
hver Kobbel, og da der er 53 Plove om at drive det, falder der ikke mere
end 1 tdr Sæd til hver Mand. Derefter mere om Stendiger, Grøfter etc.
Slutter med, at vi har stor årsag at takke og være tilfreds med Hr Etats
Råd Rothe som en god Husbonde og Bondeven.
Sign:
Monberg: Søren Rasmussen, Peder Jensen, Jacob Nielsen, Peder Hansen,
Frands Mikkelsen, Rasmus Tran?, Thomas Kier, Hans Sørensen, Søren
Nielsen.
Satterup:
Envold Jensen, Rasmus Pedersen, Jørgen Jensen.
Råved [Rådvad]:
Rasmus Sørensen, Jørgen Gengrabeo? og Niels Michelsen.
8 Februar 1780.
1161
Fra Nørschou, Remmegård. Landinspektør Hår har lovet ham, at skrive til
Amtmanden, ang udskiftningen af Gammelmark ved Overbygård, som for lang
tid siden har været opmålt til udskiftning, men hidtil af de andre
Lodsejere er blevet forhindret i dette. Mener at denne modstand og
trættekærhed, har drevet de andre Beboere i Overby, da de finder større
fordel ved at være i fællig end når den er udskiftet, thi nu i dens
nærværende forfatning, bruger og bortlejer de hele Græsningen, da de
ellers ikke kunne tilkomme til deres part, så meget som han, der har
mere end dobbelt Hartkorn. Fortsætter, at disse 2 Naboer i Overby,
stedse har sat sig mod Hans Mayestets vilje i henseende til
udskiftningen, under støtte af Forvalter Culied? som deres Rådgiver. Han
er forvisset om, at Amtmanden, sammen med Commissairerne, med det
første, og om muligt inden Auktionen på Overbygård den 27 Maj, vil
fastsætte en Dag, hvor Gammelmarkens udskiftning kan blive foretaget. 13
Maj 1780.
1162
Fra N Rohde, Århus. Hospitals Bønderne i Blegind har været hos ham og
berettet, at Beboerne i Byen, i anledning af en klage fra Hr Schandorph
i Skanderborg, over fornærmelse ved Byens udskiftning, så vidt hans del
angår, fra Amtmanden har fået advarsel om, at de ikke må slå eller
bjerge det Hø der findes på deres tildelte Lodder. Men da Schandorphs
klage ved et Åstedsmøde af Amtmanden og Commissairerne vil undersøges og
afgøres, hvortil der nu ikke for Høhøsten er tid, har han tilladt
Hospitalets Bønder, at benytte sig af de nyantagne Lodder til Eng indtil
sagen forordningsmæssig er afgjort. For at Beboerne ikke skal lide
ophold, ulejlighed og skade, mener han, at sagen ikke, efter tid og
omstændighed, kan blive anderledes. 10 Juli 1780.
1163
Fra F Schinkel, Hald. Henviser til modtagne skrivelse, som han
undskylder, ikke for længst er besvaret, hvilket skyldes, at han
hellere, mundtligt og fortroligt ville have drøftet, hvor besynderligt
det forekommer ham, det Bülow har behaget at afgive sig med, nemlig i
private tilfælde, efter Præsten Hr Pontoppidans forslag, at beordre
Schinkels Bønder til forspand og kørsel, dels med Landvæsens
Commissairerne og dels med Landinspekteur Hår. Fortsætter, at han, på
egen bekostning, har ladet Lundum By opmåle, uden at ulejlige Præsten
med kørsel eller anden tjeneste, og ingen af de gode Herrer, er af ham
nogen sinde blevet begæret, enten at rejse, eller forrette noget for
ham. Det bliver vel følgelig, at Præsten, som har rekvireret deres
nærværelse og forretning, der endnu ikke har været til nogen nytte, selv
er pligtig til at anskaffe eller betale befordringen med videre. At hans
Bønder skulle køre lige så mange og lange Rejser, på de mest ubelejlige
tider af Året, når Jorden skal pløjes og såes, som Præsten kunne finde
fornøjelse i at fordre, tror han aldrig bliver billiget, og mindre
pålagt, ved heller ikke efter hvad Lov og befaling det kunne ske. Nævner
videre Præsten Pontoppidans lovstridige omgang med Jordskiftet etc. 1
November 1780.
1164
Fra Anders Andersen, Lundumskov. Skriver sig som en fattig Urup Bonde,
der ser sig nødsaget til, atter at henvende sig til Amtmanden om,
hvorledes Beboerne i Lundum By, jvnf hans tidligere henvendelser til
Amtmanden og største Lodsejer Landsdommer Schinkel, endnu ikke har
villet indhegne den del de tilkommer af hans Jord, som de efter
forordningen er pligtige til, hans andel er for længst indhegnet og
istandsat, hvorimod det manglende vil give ham ubodelig tab både på Græs
og Korn. Beder derfor om Amtmandens hjælp. 14 December 1780.
1165
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Stiftamtmanden ved nok - som en
erfaren Landmand, hvad besværligheder og udgifter der falder ved
Jordegods, særdeles for ham, der besidder en ufri Gård, og selv må sørge
for Avlens drift etc, som også, hvis udgifterne skal svares uden
restancer, ikke tåler fremmet Fogderier, men hans egen, stedse behøvende
nærværelse og tilsyn. Altså er hans bøn, at han snarest muligt, må blive
fritaget for, at være Landvæsens Commissair i Stjernholm Amt. Skønt
tjenesten har givet ham betydelig skade, i henseende til Gården og
Godsets forsømmelse, kan ingen med sandhed på sige ham, at han siden
1773, hvor han blev beskikket som Commissair, af den grund har nydt den
ringeste skilling, men endog de fleste gange har kørt med sine egne
Heste og Vogn, samt dels for egen regning, lejet befordring. Sender sin
Hjerteligste Taksigelse, for Deres Excellences altid beviiste kiærlighed
mod ham, med Inderlig ønske det Gud Nådelig Velsigne Bevare og Glæde
Deres Excellence og gandske Høye Familie. 10 Juni 1780.
1166
Fra A Hår, Århus. [Landinspekteur]. For nogen tid siden skrev han til
Amtmand Bülow, hvori han udbad sig dennes assistance med, at få sine
retmæssige tilgodehavender, efter udskiftningen hos 5 Mænd i Hvolbæk og
2 i Hørning, udgørende 2 mk pr tdr Hartkorn, tilsammen ca 40 rdr. Da han
ikke kan undvære beløbet længere, bedes Amtmanden, alvorligt anvende de
kraftigste midler, således de pågældende betaler deres restance. 7
Januar 1780.
1167
Fra R Toxen, Horsens. Henviser til, at han den 6 Oktober afvigte år, her
i Horsens, havde den ære at tale med Amtmanden, ang udskiftningen af
Nims Marker, hvor han samtidig afleverede en rekvisition til
Landinspekteur Hår, med hans derpå givne svar, som Bülow, efter Land
Commissairernes påtegning, lovede at indsende til Rentekammerets
revision, samt hjælp til, at Byen kunne udskiftes inden anstundende
Forår. Udbeder sig nærmere oplysninger om sagen. 6 Januar 1780.
1168
Fra A Hår, Århus. Henviser til modtagne, hvori Amtmanden har forlangt,
at få de befalede Kort, over de Byer han har udskiftet under dennes
Amter. Vil fremsende Kortene over Hylke, Fastrup og Solbjerg?, men
Kortene over Hørning og Hvolbæk, afleverer han ikke før han har fået sit
tilgodehavende [se tidligere]. For Grumstrup kan ikke afleveres, da en
del formodentlig først sker til Sommer. Hvis der berammes et møde i Nim,
skal han indfinde sig. 20 Januar 1780.
1169
Fra Bruhn, Brørup. Efter at Brørup Mændene havde sluttet accord, skulle
han opmåle og udskifte Brørup Mark, og når sådant var sket og enhver var
forevist sin Lod, skulle han have sin betaling, samt fri befordring til
og fra Byen medens forretningen varede. Han har nu i disse dage, efter
Mændenes indstændige begæring, endskønt med megen besværlighed, fuldført
udskiftningen, i nøjeste følge af bestemmelserne samt Taxations
tingsvidnet etc. Desuagtet nægter de ham betalingen og vil ikke engang
befordre ham og hans Instrumenter hjem. Han har ikke tid til at ligge
her og heller ikke lejlighed til, at vente på sine penge, hvorfor han
beder om hjælp. 12 Februar 1780.
1170
Fra A Hår, Århus. Returnerer hermed, den ham af Amtmanden i Lundum
Præstegård, givne ordre, tilligemed kopi af Kammerherre Schinkels
Fuldmægtig Peder Møllers påtegning, hvoraf kan ses, at han ikke blev
givet befordring, men selv måtte leje 2 Vogne fra Lundum til Skanderborg
som er 5 Mil, for hvilke han til hver betalte 2 mk 4 sk, udgørende i alt
22 mk 8 sk. Og siden Amtmandens ordre så lidt blev respekteret, formoder
han dets kraftigere assistance, med at få sine udlagte penge godtgjort.
Fremgår videre, at han i sin rapport til Kammeret, har anmeldt samme,
bilagt kopier af førstnævnte. 22 April 1780.
2 Bilag:
1)
Dateret 10 April, fra Bülow, Lundum Præstegård, omhandlende at da
Landinspektør Hår med 2 Betjente fra Århus har været indkaldt til et
Åstedsmøde, ang Præstegårdens udskiftning af fællesskabet, så skal han
efter forordningerne, af samtlige Byens Beboere, have fri befordring til
sit Hjem af 2 bespændte Vogne, som vedkommende udreder.
2)
Dateret 10 April fra P Møller, Lundum Mølle, der skriver at han i dag
har fået ordre fra sit Høje Herskab, Kammerherre Schinkel, om ikke at
tilsige nogle Vogne af hans Gods i Lundum, uden hans skriftlige
godkendelse.
1171
Fra A Hår, Århus. For 14 dage siden sendte han, de fra Rentekammeret
befalede special beregninger til de 5 klagende Mænd i Hvolbæk, hvorefter
han straks havde ventet, at få sin betaling, men da dette endnu ikke er
sket, bedes Amtmanden alvorligt tilholde Jens Stautrup, Søren Rasmussen,
Rasmus Jensen, Thomas Jensen og Knud Pedersen, at betale ham de 3 rdr 3
mk 11 sk, som hver af dem er skyldige, jvnf skriftlige accord om 1 rdr
af hver tdr Hartkorn, og det inden førstkommende Mandag aften, idet han
ellers nødes til, dagen efter som er Postdag, at indberette disse Mænds
Halsstarrighed til Kammer Coll. Kopi af Rentekammerets skrivelse. [Se
næste]. 8 August 1780.
1172
Fra A Hår, Århus. [Se forrige]. Henviser til modtagne, hvoraf ses at
Jens Stautrup og øvrige klagende i Hvolbæk, endnu ikke vil betale hans
tilgodehavende, før de får Kortet, som de foregiver han har lovet dem,
deres modvillighed går temmeligt vidt, og de viser åbenbart at de vil
tage sig selv til rette, thi i forordningen står ikke det mindste om, at
de må holde betalingen tilbage, det lader til, at slige modvillige og
genstridige Folk, får mere medhold end en til forretningen, beskikket
ærlig og rolig [relig – redelig?] Mand, denne carakter, tør han med Guds
hjælp, tiltro sig selv. Håber de ikke gives længere frist. 18 August
1780.
1173
Fra R Toxen, Horsens. Endelig har han modtaget svar fra Landinspekteur
Hår, jvnf vedlagte kopi, hvoraf Amtmanden selv kan se og dømme, hvad det
er denne Mand siger og hvad hans afbigt er, nemlig at tjene penge ved
opmålingen, hvorved han selv ingen umage har, men lader dette udføre af
en af sine Folk, og derfor tager den største summa [betaling], hvilket
skete her på Nim Mark, hvor han aldrig selv satte sin Fod, men vidste
straks, uden ophold, at kræve sin regning betalt med 256 rdr for
ungefæhr 80 tdr Hartkorn, der var heller ingen dekort på denne, skønt
man gerne kunne have diskuteret dette, thi han havde anført hele Marken
efter de højeste priser 10 og 14 sk, selv om det er enhver bekendt, at
der er ikke så lidt Hede og Overdrev til Nim. Summen er ham for længst
betalt. Mener ikke, at Hår burde skrive og udgive Love eller
forordninger efter sit eget Hovede etc. Beder Amtmanden sørge for, at
Hår, uden videre indvendinger, udflugter og ophold sætter enhver sine
Lodder, eller tilbagebetaler det han har fået for opmålingen, således de
kan se sig om efter en anden Landmåler, som kan og vil påtage sig
arbejdet, og færdiggøre dette, da det nu er den bekvemmeste tid, skal
det vente for længe, kan det ikke ske i år. 4 September 1780
Bilag:
Dateret 31 August 1780, fra A Hår, Århus, der skriver at grunden til han
ikke har besvaret skrivelsen af 21 Juli, skyldes at han ville afvente
Kortets modtagelse. Fortsætter videre, at eftersom han har haft næsten
ligeså meget at bestille, som ved den første deling, kan han ikke gøre
dette for samme betaling, som han fik for denne, men må i det mindste
have 2 sk mere pr tdr Hartkorn, og hvis Lodsejerne vil finde sig i
dette, som er billig betaling, skal han skynde sig med delingen af Nim
Mark. Han har allerede sat en del til med de mange møder etc.
1174
Fra A Hår, Århus til Fuldmægtig Larsen [Laursen]. Ang Nim, som han
daglig arbejder med, mangler han en del oplysninger, dels om visse Mænds
navne, dels om Hartkornet, da begge formodentlig kan have forandret sig
i den lange tid, både ved Lorchs dødsfald og andet. Det er ellers ret
fortrædeligt og til forsinkelse med arbejdet, at han af og til skal
mangle den fornødne efterretning, hvorfor han for en halv snes dage
siden skrev til Lorches Bønder, at et par af dem endelig måtte komme til
ham, for at han kunne få de behøvende oplysninger, fik derpå først i går
svar fra Toxen, der vel opgav Bøndernes navne og Hartkorn, men han ved
ikke hvilke Gårde disse bebor. Udbeder sig en ordre fra Amtskontoret til
et par Mænd i Nim, især af Lorches, om at komme til ham. De gode Herrer
kom ikke efter hans begæring, men undskyldte sig med, at de var i færd
med at blande Lim blandt deres Giøde, men havde de kommet, havde han
allerede været nær ved færdiggørelsen, til deres egen fordel.
13 September 1780.
Bilag:
Dateret 8 September 1780 fra A Hår, der skriver, at siden Lorches Gods i
Nim er solgt, og han har hørt, at Mændene siden, skal have købt dem selv
[deres Gårde], må han have at vide, hvad indretning de vil gøre med
deres Hartkorn, om de alle skal gøres lige, eller enhver skal beholde
det Hartkorn han forhen har haft etc.
1175
Fra Frederik Ditlev Flor, Skjern. Henviser til skrivelse fra
Rentekammeret, af 25 November, hvori man ønsker, at han og
Landinspekteur Bie, skal foretage en undersøgelses forretning i
anledning af udskiftningen i Ørridslev. Men da en sådan ikke kan lade
sig gøre på nogle dage, især fordi de begge er fremmede og forretningen
er dem aldeles ukendt, er det efter hans mening bedst, at dette blev
udsat til Foråret, idet det på nuværende tidspunkt kun vil være
pengespild, i henseende til påkommende Snevejr og andet. 5 December
1780.
1176
Fra A Hår, Århus. Drejer sig stadig om udskiftningen af Nim, som han har
udført efter den af Kammer Coll lagte plan, men endnu ikke har modtaget
betaling fra en del af Lodsejerne, beder derfor om Amtmandens hjælp til,
at få dette bragt i orden. Flere angivelser om grunden til regningens
størrelse o s v. 24 November 1780.
Bilag:
Fortegnelse over dem der endnu ikke har betalt for den, i Oktober
forrettede udskiftning:
Provst Schytte,
Niels Pedersen i Storgården, Selvejer Enevold Christensen, Christen
Rasmussen, Marchus Nielsen, Lars Enevoldsen.
Conferentz Råd
Lorches Bønder:
Julius Hansen,
Knud Jensen, Søren Vagtmester.
Husmændene:
Murmester Zippel,
Peder Malthesen, Knud Markmand.
Udgørende i alt 48
rdr, heraf 2 rdr for hans befordring fra Nim til Århus.
1177
Fra Ide Margarette Bøg, Sal Provst Worsøes, [samt Lavværge], Blegind
Præstegård. [4 sider - se tidligere]. Efter forrige års udskiftning af
Blegind Byes Agerland, som efter alle Lodsejeres ønske, af Landmåler
Lemming blev opmålt, og senere af Kongelig Landinspekteur Hår uddelt
således, at hver Mand ikke alene fik sin del eller lod på et sted for
sig selv, men at samme så betids skete, at der på dette kunne gødes,
pløjes og såes, blev i dette forår ligeledes Engene opdelt af samme Hår,
alt efter udførte Kort. Fremfører videre, at man alligevel ikke har
kunnet enes om det udførte, bl a skal nogle have slået [Hø] i nogle
lodder som var tildelt Århus Hospitals Bønder. Skriver desuden om sine
bedrøvelige omstændigheder efter hendes Salig Mands død den 12 Juli, med
store bekostninger på Præstegården, mange Børns opdragelse, samt det tab
de fik ved Caution for den ene Søn, der var Farver i Ålborg, hvilket har
gjort deres tilstand så slet, at hun ikke kan formå at indtale sin ret,
eller udholde en proces, for at få sin tilføjede skade oprettet. Ser med
bedrøvelse og tårefulde Øjne den fornærmelse der er sket hende, den
mangel hendes Creaturer vil få på Foder i denne Vinter, ved at savne 17
læs Hø, og de skadelige følger som deraf vil flyde, ej at nævne den
modbydelse andre får til deres Jorders uddeling, formedelst denne
selvrådighed. [Se næste]. 8 August 1780.
Bilag:
Dateret 14 August fra Provst Brøndsted, Fruering, der under flere
punkter, bekræfter Provstindens klage.
1178
Fra A Hår, Århus. [Se forrige]. Henviser til modtagelsen af Provstinde
Worsøes klage og andre Dokumenter, hvoraf han med megen modbydelighed
ser, at ikke alene Provstinden men endog andre i Blegind, i sidste
Høslæts tid, har været udsat for Hø ran. Hvorledes en sådan adfærd bør
behandles, overlader han til dem som står for Lovens og retfærdighedens
håndhævelse. Derefter mere om, hvorledes han har forrettet
udskiftningen, nævner herunder et skel mellem Niels Leth og
Klostergårdens beboere, der endnu manglede at afsættes etc.
11 September 1780.
1179
Fra Amtmand Bülow, Skanderborg til Stiftamtmand Urne og Biskoppen. [4
sider]. Returnerer Enkeprovstinde Worsøes klage, med Provst Brøndsteds
påførte erklæring, hvorefter han gerne vil fremkomme med den rette
sammenhæng i sagen, herunder at jvnf forordningen af 13 Maj 1776, skal
Landinspekteuren, før han forlader delingen, af samtlige vedkommende få
en skriftlig tilståelse, at de med delingen er fornøjet, således som den
på Marken er afsat, dette er ikke sket, følgelig kan ej heller siges, at
Blegind beboere med de udsatte Englodder var fornøjet, i det mindste
ikke alle, om nogle var det, og for det andet, siger forordningen, at
parterne i dette tilfælde, skal henvende sig til Lands Lov og Ret, som
dog af Hospitalsforstander Rådmand Rohde er overtrådt. Da nu Capellanen
hr Schandorph i Skanderborg på sin Mensal Bondes og 2 andre i Bleginds
vegne, først i Juli henvendte sig til Bülow, med deres misfornøjelse om
deres nye Englodder, sendte han denne til Hår, udbedende sig dennes
erklæring. Mener at Enkeprovstinden har sig selv, at tilskrive hvad tab
og skade hun lider, siden hun ikke ville følge forholdsordren, og tror
han gerne hun taber noget, om ikke just 17 læs Hø, da Græsset på hendes
gamle Engskifter er blevet stående urørt, men taber hun, så må der være
flere der tabt mere, siden Hospitals Bønderne, som uden godkendelse,
egenmægtigt har anmasset sig ret til den nye Eng, skal have haft så
overflødig Hø, at de ikke alene skal have solgt for mange penge, men
endog haver nok til Vinteren. Mener at klagen er mislig i, at angive, at
alle og enhver har benyttet sig af de ny Englodder til at skære Tørv m
v, i det mindste ikke af de klagende, efter den bekendelse der derom er
sket. 28 August 1780.
1180
Fra Luttichau og Oluf Bisgård, Skjerrildgård og Bisgård. Drejer sig om
en klage fra Selvejer Jens Knudsen i Hornborg, jvnf vedlagte genpart,
ang udskiftningen af fællesskabet. Fremgår, at han i sin klage nævner 4
Mænd der ikke kan få anden kørsel til deres Eng eller såkaldte
Tørvejord, end over hans Lodder, og at der på hans tildelte Jord, er
adskillige Buske som tilhører andre. Ved forretningens gennemlæsning,
vil Rosenørn erfare, at de forgæves har forsøgt at bilægge sagen, da de
alle klager. [Se næste]. 8 April 1780.
1181
Fra Jens Knudsen, Hornborg. [Se forrige - 4 sider]. Da man i Hornborg i
år blev enige om, at lade Marken udskifte, havde han som Selvejer 6 tdr
2 skp 2 alb Hartkorn for, at befordre at hver Mand kunne få sit Jord
samlet, hvilket ellers havde sin vanskelighed på så stor en Bymark som i
Hornborg, der har 23 Beboere og består af 118 tdr Hartkorn, havde han
først erklæret sig villig til at lade sin Gård udflytte til en udkant af
Marken, for [også] at få sin Jord samlet, men efter Landmåler Lieutenant
Schucharts opmåling og udregning, blev han tildelt det Jord han kan
tilkomme, i det sydøstre hjørne af Marken, hvilken han af anførte
grunde, ikke er tilfreds med, og vil derfor ikke stå ved sit tilbud etc.
15 November 1780.
Bilag:
Dateret 4 April 1780 fra Lüttischau og Mandix, hvoraf fremgår at man i
anledning af Jens Knudsens klage, havde afholdt et møde med samtlige
Lodsejere i Hornborg, desuden overværende Biørn fra Rask på Faderens
vegne, Andersen fra Ussinggård, Forvalter Brøchner, Rosenvold, Wilstrup,
Klags Mølle, Selvejeren Jens Knudsen, Krag, Horsens, Selvejer Hans
Kielbek, samt Landmåler Lieutenant Schuchardt. Derefter over 8 sider,
redegørelse og undersøgelse af sagen.
Omslag: Extraskat m m Amtstuevæsen.
1182
Fra C I Lund, Skanderborg Amtstue. Fremsender hermed beregningen af
Extraskatten for Rask Gård og Gods i hele Stjernholms Amt, samt
mandtallene fra Præsten i Hvirring, med anmodning om Stiftamtmandens
påtegning m v.
30 December 1780.
Omslag: Stutterier og Staldstude.
1183
Fra V Koeppern?, Skanderborg - til Rosenørn. Jvnf Direktionen for
Landstutteriernes ordre, skal besigtigelsen af disse ske i næste Måned,
hvorfor dette fastsættes til i Havreballegårds Amt, at ske den 3
August, i Hasle den 4de og i Holme. Stjernholms Amt den 11 August i
Hedensted. 27 Juni 1780.
1184
Fra Moltke m fl, Direktionen for Landstutterierne. Man har modtaget
indberetning om, at adskillige Præster, skal have været betænkelige ved
anmelde sig til frivillig, at afholde Stutterier, idet de er bange for,
at binde sig til dette i fremtiden. Adskillige Godsejere har forespurgt
om, i hvilken alder det var dem tilladt at sælge deres Føl. Desuden om
det af Ejeren af Hingste er tilladt at give dem flere, end det i
Stutteri forordningen fastsatte antal, af 20 Hopper til bedækning.
Derefter deres svar, hvoraf bl a fremgår, at Præsterne og andre der
frivilligt begynder at holde Stutterier, aldeles ikke påtager sig nogen
forpligtelse til dette i fremtiden. Det er tilladt at sælge Føl, uanset
hvad alder de har, medens det bl a af svaret på tredie spørgsmål
fremgår, at det ikke er tilladt Ejerne af Hingste, at lade disse bedække
Hopper for Præster, Selvejere og andre. Nævner også en klage over, at
Bøndernes Hingste, imod forordningen, går løse på Markerne og Fællederne
til megen skade for Stutteriejerne o s v. 1 Februar 1780.
1185
Fra Moltke m fl, Directionen for Land Stutterierne. Ejeren af Nygård,
Jens Grønbech, har indsendt ansøgning, om at blive fritaget for den
Følhoppe, han efter forordningen er forpligtet til at holde, men da
dette ikke er sket inden den fastsatte tid, og han ikke har angivet
nogen årsag, kan ansøgningen ikke antages. 28 Juni 1780.
1186
Fra ?? [tolderen], Kolding Toldkammer. Opgørelse over indkomne
anmeldelser om salg af Øxen for 1779:
1) Tyrrestrup 70
stk solgt til Etatsråd Kierketerp i Randers.
2) Urupgård 106
stk til samme
3) Ristrup 42 stk
til Niels Kierketerp i Hobro
4) Dybvad 30 stk
solgt til Slagter Christen Ollesen i Horsens
5) Serridslevgård
54 stk solgt til Hans Hansen på Låge.
Eftersom nævnte
Øxen ikke er udført over Kolding Toldsted ønskes nærmere oplysninger om
samme. 13 Januar 1780.
1187
Fra Thygesen, Mattrup. Indberetter, at der ved Gården, i denne Vinter,
opsættes 136 Stude. 8 November 1780.
Notat: 10 Marts 81
Attest på 50 stk til Låge som passerer Kolding
4 April do 34 stk
til samme do
13 April do 52 til
samme do
1188
Fra ??, Kolding Toldsted. Foruden de til Jørgen Rosen i Mold? i Tønder
Amt, anmeldte 20 Stald Øxen fra Urup, har Lauritz Terpager i Schandrup
købt 50 stk, jvnf Amtmandens påtegning og Sundhedsattest af 6 April. 20
December 1780.
Bilag:
Dateret 29 December fra M Møller, Urup, omhandler de 50 Øxen der i
afvigte Vinter er solgt til Laurs Terpager i Schandrup, hvilke er
anmeldt. Hvad angår de andre 20, der er solgt til Jørgen Rojen i Tønder
Amt, ved han ikke, hvilket Toldsted de har passeret.
1189
Fra Thygesen, Mattrup. Indberetter, at der af de opstaldede Stude er
solgt 102 til Hr Hansen på Låge til 45 Pr [45 rdr parret] samt 34 stk
til 33Pr [33 rdr pr par], der alle passerer Kolding, hvorpå udbedes en
påtegning på vedlagte Sundhedsattest. 30 Marts 1781.
1190
Fra M Møller, Urup Foruden de 160 Køer der i Vinter fodres ved Urup, har
han opsat 60 Stude, hvilket hermed indberettes.
22 November 1780.
Bilag:
Dateret 29 November 1780 fra M Møller, Urup, hvoraf fremgår, at der af
de opsatte Stude er solgt 20 til Jørgen Rossen i Holdt i Tønder Amt, som
efter meddelte Pas er tilladt at udføre mod Toldens erlæggelse. Studene
er mærket med et kors på venstre Hofte, er friske og sunde, [ligesom]
egnen hvorfra de kommer.
1191
Fra J H Schmidt, Vær Præstegård. Efter Forvalter Ramslands anmodning,
der som Forpagter på Stensballegård, agter at lade sine solgte Stude
bortdrive over Kolding Toldsted, meddeles ham hermed Attest på, at
Studene er friske og sunde, men også at den grasserende Fæsvaghed i
mange år ikke har vist sig på den ganske Egn. 9 April 1781.
1192
Fra C Ramsland, Stensballegård. Henviser til seneste forordning om Øxen,
og anmelder at de opstaldede 60 Stude er solgt til Hans Hansen på Låge,
a parret 28 rdr, hvoraf de 34 er brændt på Venstre Horn med H og de 26
er klippet på Venstre side med N, der alle passerer Kolding den 11
April. 9 April 1781.
1193
Fra C Ramsland, Stensballegård. Indberetter, at der i denne Vinter er
opsat 60 Stude på Gården. 11 December 1780.
1194
Fra C Ramsland, Stensballegård. Af de Stude han i år har haft på
Græsning på Stensballegård og Worsøe, er solgt 42 til Justitzråd
Lindenpalm. 11 December 1780.
1195
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. Han har solgt 88 Stald Øxen, af de på
Gården opsatte Dyr, til Jørgen Holtz fra Bergstall ved Rendsborg.
21 April 1781.
Notat: Solgt a par
for 36 rdr
1196
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. Nærværende Vinter er der opstaldet 100
Staldøxen på Gården. 1 December 1780.
1197
Fr J Benzen, Handstedgård. Henviser til vedlagte Sundhedsattest på 53
stude, som Erik Pedersen i Bottrup?, for Hans Hansen på Låge har købt
her på Gården, af de i Vinter opsatte 56 stk. 16 April 1781.
1198
Fra I Tørsleff, Fuldmægtig, Kalbygård. Der er i denne Vinter opstaldet
120 Øxen på Gården. 11 December 1780.
1199
Fra J Rosborg, Kalbygård. De 120 opstaldede Stude der i Vinter har været
opstaldet, er solgt til Hans Hansen på Låge, hvilke uddrives 8 April og
14 dage til 3 uger senere, alle over Kolding. 2 April 1781.
1200
Fra N Gundorph, Nissumgård. Indberetter, at der i denne Vinter opstaldes
48 Stude på Gården. 22 December 1780.
1201
Fra E Hviid, Tammestrup. Indberetter, at der opsættes 36 Stude i denne
Vinter.
16 December 1780.
Notat:
Dat 22 April 1781 fra samme, hvorpå angives at der af de opstaldede
Stude er solgt 16 til Niels Krog i Foldingbro for 22 rdr parret, der
uddrives over Ribe.
1202
Fra F Jensen, Sophiendahl.
Der er i Vinter
opsat 50 Stude på Gården.
30 November 1780.
1203
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. Han har til Etatsråd Ditlev Kirketerp i
Randers, til de anlagte Slagterier, solgt 70 Staldøxen, der i denne
Måned afdrives fra Gården. 17 Marts 1780.
Bilag:
Dateret 17 Marts, Attest for nævnet Dyr, samt påtegning om, hvilken vej
de passerer.
1204
Fra Fuldmægtig Møller, Mattrup. Angiver, at de på Gården opstaldede 140
Øxen er solgt til Hans Hansen, Låge, og efter beretning, passerer Ribe
Toldsted. 3 Marts 1780.
1205
Fra J Rosborg, Kalbygård. Han har i denne Vinter haft 116 opstaldede
Stude på Gården, der er solgt til Hans Baj Negotiant i Randers, de 100
er solgt for 38 rdr pr par og øvrige 16 a par 27 rdr og 1 rdr overalt?,
hvilke priser Amtskontoret har ønsket at blive underrettet om. 18 Marts
1780.
1206
Fra C Ramsland, Stensballegård. Angiver, at han af de 40 opstaldede
Øxen, har solgt 34 til Hans Hansen på Låge, der afdrives over Kolding.
Skriver mere om passerseddel og Sundhedsattest. 27 April 1780.
Bilag:
Dateret 21 April fra J H Schmidt, Sognepræsten, Sundhedsattest for
ovennævnte Stude.
1207
Fra C Ramsland, Stensballegård. Mangfoldig tak for Passersedlen på de
til Hans Hansen, Låge solgte 34 Stude, som var "smownagtig", hvorfor han
kun fik 24 rdr parret og 5 rdr overalt. Passerer Kolding Toldsted. 1 Maj
1780.
1208
Fra Møller, Fuldmægtig, Mattrup. Opsættes denne Vinter 140 Øxen på
Gården. 1 December 1779.
1209
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. Til opstaldning denne Vinter er opsat 80
Øxen på Gården. 24 November 1779.
1210
Fra C Ramsland, Stensballegård. Opsættes denne Vinter 40 Stude på
Gården. 7 december 1779.
1211
Fra J Tørslef, Kalbygård. Denne Vinter opsættes 116 Øxen på Gården. 7
December 1779.
1212
Fra N Gundorph, Nissumgård. [Hylke Sogn]. Der er til denne Vinter
opstaldet 48 Stude på Gården. 28 December 1779.
1213
Fra N Gundorph, Nissumgård. Ligesom det i nogle år har været, er
Stutteriet på Gården i meget god stand og drift, til fornøjelse for
mange og gavn for Ejeren. 28 December 1779.
1214
Fra N Biørn, Rask. Han har til Christian Albreht Fabricius i Vonsild
solgt 116 Staldstude, der er friske og mærket H på den venstre side,
hvilke skal afgå den 17 April, over Kolding, hvorfor udbedes
Sundhedsattest, der sammen med hans vedlagte Attest, bedes tilbagesendt
med Budet. 15 April 1780.
Omslag: Fortegnelse over Protocoller og Documenter foreviste fra
Godserne.
1215
Fra J Benzen, Handstedgård. Fortegnelse over de ved Handsted Hospital
værende Protocoller etc: 1 Skifte indrettet 1779 - 1 Fæste indrettet
1749 og en Casse Protokol af 1776. 15 December 1780.
1216
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Forefindes ved Gården: En Hoved eller
kassebog 1776 - 1 Fæsteprotokol - 1 Skifte do, samt de i indeværende år,
udstedte Fæstebreve etc, til:
Hans Hansen, 1
Fæstebrev 1 Reversal og 1 Kvitteringsbog.
Christen Laursen,
samme. Anders Pedersen, samme.
15 December 1780.
1217
Fra N Biørn, Rask. Ved Godset findes: 1 Fæsteprotokol 1 Skifte do og 1
Hovedbog. Desuden Fæstebrev, Revers og Kvitteringsbog for Jens
Christensen. 14 December 1780.
1218
Fra R Vilstrup, Klags Mølle. Ved Møllen findes en Hoved eller
afskrivnings Protokol 1776 - 1 Skifte do og 1 Fæste do 1776. Desuden
Fæstebrev for Simon Nielsen i Flemming. 15 December 1780.
1219
Fra C Lyngbye, Klags Mølle. Fortegnelse over de ved Møllen værende
Protokoller., nemlig 1 Hoved eller afrivnings Protokol indrettet 1776 1
Skifte do indrettet 1776 og en Fæsteprotokol af samme år. 15 December
1780.
Omslag: Forskellige Indberetninger.
1220
På bagsiden af omslag: Fr M Frederiksen, Hornum. Indberetter, at der i
Bjerre og Hatting Herreder, samt Thirsbæk Birk, Herren være Lovet, ikke
har været det allermindste tegn af den store grasserende Qvægsvaghed, at
spore. 27 December 1780.
1221
Fra Jørgen Koefod, Horsens Toldkammer. Fremsender hermed opgørelsen
[ikke vedlagt], over udskibede produkter fra Horsens Toldsted for året
1779. Med underdanigst ynske det Deres Excellence i alt Selwbehageligt
må hawe begyndt dette Nye-År, derwed i største underdanighed ieg Takker
for Nådes bewisninger i forbigangne År. 3 Januar 1780.
1222
Fra N Biørn, Rask. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at
der ingen Blodgang har været i denne Måned ved Gården.
28 Februar 1780.
1223
Fra N Biørn, Rask. Anmelder, at Rugavlen i dette år på Gården, har været
1/4 del ringere, Byg 1/3 bedre, Havren 1/4 bedre, Boghvede 1/2 del
ringere end sidst afvigte år. Rugen kan give 4 - 5 skp af Traven.
Vedlægger desuden [ikke] opgørelse over de til Gården henhørende
Bønderbyers Hørfrø og Hampefrø Sæd og Avl. 28 September 1780.
1224
Fra Tolstrup, Skanderborg. Indberetning om Byens beholdning af Korn: 46
tdr Rug, 6 tdr Byg, 61 tdr Malt, 9 tdr Havre og 6 1/2 tdr Boghvede.
Kornavlen anses for at have været bedre end forrige år, og på nær 1/4
del som et godt års Høst. Det indavlede beregnes til 318 tdr Rug 175 tdr
Byg 180 tdr Havre og 6 tdr Boghvede. Vinterhvede, Bønner og Ærter avles
ikke ved Byen. 3 Oktober 1780.
1225
Fra A Flensborg, Horsens Jvnf Rentekammerets ordre, indberettes at der i
Byen findes 397 tdr gammelt Rug. Høsten anses som værende 1/3 del
ringere end forrige år, medens man ved Rugtærskningen regner med ca 303
tdr. 2 November 1780.
1226
Fra Christian Urne, Tamdrup Bisgård. Der findes intet gammelt Korn på
Gården. Af dette års avl anses Rugen som værende 1/4 ringere, Boghvede
1/2 mindre, men Byg og Havre næsten det samme som sidste år. Forventer,
at det indavlede Korn vil udgøre ca 225 tdr Rug 250 tdr Byg 30 tdr
Boghvede og 260 tdr Havre. 11 December 1780.
1227
Fra Tolstrup, Skanderborg. Angivelse af årets Korn og Fedevarepriser, på
et skema, måned for måned, exp Januar pr tdr: Hvede ikke ang, Rug 1 rdr
4 mk Byg 1 rdr 2 mk Havre 5 mk 8 sk ærter 1 rdr 3 mk Bønner ikke ang
Boghvede 5 mk 8 sk. Kød pr lispd 3 mk Flæsk 5 mk Smør pr tdr 16 rdr Ost
pr skpund 13 rdr 2 mk og Talg pr lispd 1 rdr 3 mk. Priserne ændres sidst
på året, således Rug koster 2 rdr Byg 1 rdr 3 mk Havre 1 rdr ærter 2 rdr
Bønner 2 rdr Kød 4 mk Flæsk 1 rdr Smør 32 rdr Ost 16 rdr og Talg 2 rdr,
alt i samme vægtangivelse. 22 December 1780.
1228
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Fremsender hermed indberetning om de
faldende og stigende priser for December, desuden Tabel om samme for
hele året. 31 December 1780.
2 Bilag.
1)
Angivelse af årets priser på Korn og Fedevarer, exp Januar, alt pr tdr:
Hvede 2 rdr 5 mk Rug 1 rdr 4 mk Byg 1 rdr 3 mk Havre 1 rdr ærter 1 rdr 3
mk Bønner ikke ang Boghvede 1 rdr. Kød og Flæsk pr lispd 3 mk Røget
Flæsk 4 mk 8 sk Smør pr tdr 20 rdr Ost pr skippd 7 rdr og Talg pr lispd
2 mk.
2)
Lignende opgørelse for December Måned pr tdr: Hvede 2 rdr 5 mk Byg 2 rdr
1 mk Havre 1 rdr 8 sk ærter 1 rdr 5 mk 4 sk Boghvede 1 rdr 2 mk. Kød og
Flæsk 4 mk Røget Flæsk 5 mk 8 sk Smør 24 rdr Ost 7 rdr og Talg 1 rdr 5
sk. Samme vægtangivelser som første.
1229
Fra Tolstrup, Skanderborg. Opgørelse af Korn og Fedevare priser for
November: Rug 2 rdr Byg 1 rdr 3 mk Havre 1 rdr ærter 2 rdr Boghvede 2
rdr Kød 4 mk Flæsk 1 rdr Smør 36 rdr Ost 16 rdr og Talg 2 rdr. 22
November 1780.
9 bilag:
Dateret 22 Oktober, 24 September, 22 August, 22 Juli, 22 Juni, 22 Maj,
22 April, 22 Marts, 22 Januar om samme.
1230
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetning om Korn og Fedevare priserne
for November. 27 November 1780.
10 bilag: Dateret
30 Oktober, 29 September, 29 August, 28 Juli, 29 Juni, 29 Maj, 28 April,
28 Marts, 28 Februar, 28 Januar, om samme.
1231
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte fortegnelse
over de Borgere der i året 1779, har fået Pas til Markedsrejser.
10 Januar 1780.
1232
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte extract,
over beløbet på de varer, de Handlende i Byen, har aftaget af
indenlandske fabrikerede for 1779. Nogle Købmænd har ikke indsendt en
sådan, uanset de i god tid blev erindret om dette. 19 Januar 1780.
1233
Fra J Benzen, Handstedgård. Jvnf Rentekammerets skrivelse af 23 Oktober
anmeldes, at der ingen beholdning er af gammelt Rug. Årets Høst anses
som et godt År, undtagen Rugen og Boghveden der regnes som 1/3 mindre
end forrige År, og det sidste næppe mere end det dobbelte af Sæden.
Efter udtærskningen forventes, at blive af Gården med underlagte Tiender
ca [tdr] 110 Rug 100 Byg 120 Havre 8 Boghvede, medens Bøndernes regnes
som 671 Rug 620 Byg 727 Havre 90 Boghvede og 94 ærter. 16 Oktober 1780.
1234
Fra Beenfeldt, Serridslevgård. Indberetning om den skete forandring ved
Gården, til Landvæsenets opkomst og forbedring. Hundslund og Tårup Byer
i Hundslund Sogn, der under et Grandelaug var indviklet i det
allerfornærmeligste fællesskab, er opmålt og udskiftet, samt lignet alle
10 Gårdmænd i Skatter og Landgilde, så alle - og især deres efterkommere
kan spå sig den bedste nytte. Ørridslev By er ligeledes udskiftet,
hvorefter de 13 Beboere er lignet i Hartkorn og afgifter, der meget med
tiden skal bidrage til Byens opkomst. 9 Januar 1780.
1235
Fra A Flensborg, Horsens Skema til indberetning om Fabrikkers tilstand i
Vor Herred, hvorpå angives, at sådanne ikke findes i Herredet. Under
punkterne om hindringer og, hvad der bedst er passende på Egnen, ligesom
under bemærkninger, fremfører han sin tanker, bl a at fattige Husfolk,
Indsiddere og Aftægtsfolk ikke har evne til at købe Materialer, samt
foreslår hjælp fra Proprietairerne. Spinderier passer bedst til Egnen.
Derefter længere notat under bemærkninger. 30 December 1780.
1236
Fra A Flensborg, Horsens Ingen i Vor Herred har i afvigte år, indsendt
ansøgninger til Kongen etc, hvorpå ikke er modtaget svar.
4 Januar 1781.
1237
Fra A Flensborg, Horsens Der har i afvigte år, ikke været sager, eller
afsagt Dom ved Vor Herred, ang omløbere med Varer, imod forordningen af
13 Februar 1775. 4 Januar 1781.
1238
Fra A Flensborg, Horsens Indberetning om Kornprisen, alt pr tdr: Rug 2
rdr 1 mk Byg 1 rdr 4 mk 8 sk Havre 1 rdr 8 sk Smør 22 rdr Boghvedegryn 3
rdr 4 mk. 4 Januar 1781.
1239
Fra A Flensborg, Horsens Qvægsvagheden har til dato ikke yttret sig i
Byen eller i Nim Herred. 27 December 1779.
11 bilag om samme
dateret:
31 Januar, 27 Februar, 27 Marts, 29 April, 29 Maj, 27 Juni, 27 November,
2 Oktober, 4 September, 30 Oktober, 31 December.
1240
Fra A Flensborg, Horsens Henviser til [ikke] vedlagte, hvoraf fremgår,
at Amtsforvalter Lund, har anmeldt at Kvinden Maren Malers i Nim, 3
gange skal have begået Lejermål, hvorfor han ønsker hende indkaldt, og
efter forordningen af 19 Marts 1751, Dømt til indsættelse i Tugthuset.
Men eftersom hun ikke kan blive dømt, efter en anmeldelse, uden
fremlæggelse af bevis, og han ikke som Dommer, kan være både Actor og
defensor, bedes Amtmanden beskikke en god Mand til, at actionere
Kvinden, og en anden til at forsvare Sagen, om det behøves.
3 Februar 1780.
1241
Fra Christen Sørensen, Ustrup. Ser sig nødsaget til, på sin Stifsøn
Peder Nielsens vegne, at henvende sig til sin Højgunstige Øvrighed.
Ommeldte tjener hos Michel Ovesen i Grumstrup, hvor medtjeneren Jens
Jacobsen, efterstræber Stedsønnen med hug og slag, som var kendt længe
efter, foruden han udviser sit arrige sind om Natten, da de ligger i
Seng til hoben, hvor han har beskadiget ham på sit L. S., så klageren
har måttet søge Abotheket [Apoteket] for at komme til helbred igen.
Beder om Amtmandens hjælp, således at Jens Jacobsen betaler
Medicamenterne m v, og desuden, efter dennes godtbefindende, pålægges
straf, samt sørger for der ikke fremover sker overlast.
13 Januar 1780.
Bilag:
Dateret 24 Januar fra Christen Sørensen, Jens Jacobsen, Peder Nielsen og
Michel Ovesen, Grumstrup, hvoraf fremgår, at der er sket et forlig,
hvorved Drengens Stiffader Chresten Sørensen er blevet fornøjet
[erstattet] for sine rejser.
1242
Fra A Flensborg, Horsens Selv om forordningen om Søenrouleringen
befaler, at Amtmanden, eller en på hans vegne, skal være overværende ved
Sessionen, ved han ikke om dette tidligere er sket på Øerne, men
Søofficeren og Mynster Skriveren har tidligere afgjort dette, indtil
sidste gang da Søkaptain Lieutenant Gerner skal have ønsket, at
Amtmanden eller en på hans vegne var overværende på de Øer der hører
under Skanderborg Amt. Ved desuden ikke, om der tidligere er betalt
noget til de Skibsfolk der har Roet med dem, men i henseende til, at der
ikke er Færger ved Byen, kunne han ikke sidste gang få Skibsfolk til at
befordre sig, uden mod betaling, og siden de var tillagt dette, må denne
nok være udlagt af Søcapitain Schultz. Det var vel bedst, at sende
regningen til ham, og hvis han ikke betaler, da indsende dem til
Rentekammeret, til deres afgørelse, både for denne gang og
efterfølgende, thi Amtmanden skal og bør lige såvel have fri befordring
til og fra Sessionerne som Søofficeren og Mynsterskriveren. 1 August
1780.
1243
Fra J Friis, Forvalter, Wognserupgård pr Holbæk. Brevet er stilet til:
Michel Sørensens Hustru Johanne Jensdatter, boende i Grumstrup i Vedslet
Sogn, Grumstrup pr Horsens. Franco Roeskilde pr Horsens. Recommenderes
Welærwærdige Hr Prowst Hildebrand i Thorild til nærmere Befordring etc.
Skriver, at Eders Mand Michel Sørensen, som haver tjent her på Gården
noget over et år, i dag ved døden er afgået, efter at han i nogle dage
havde ligget syg af Brystsvaghed. I vil se det af Aviserne, hvorudi i er
indkaldt, og kan i komme herover, endskønt i ikke kan vente noget at
arve efter ham, må i medbringe bevisligheder, at i er hans Kone, og hvor
mange Børn i har med ham som lever. Jeg vil anbefale jer i Guds Hånd til
hans nådige forsorg for jer og eders Børn, at i med tålmodighed må være
tilfreds med den skæbne, som forsynet nu har sat jer udi, samt trøste
jer ved, at den Almægtige som er alles skabere og opholdere, vil ikke
heller lade jer blive uforsørget, men nok ved at åbne de Veje for jer og
eders Børn, som han finder tienlig, når i udi et fast håb med Tro og
Tillid overgiver jer i hans Hånd, kan i ikke komme, må i strax skrive
mig til og lade mig få oplysning, både om jer opholdssted, hvor mange
Børn i haver, og hvad de hedder. 14 Januar 1780.
Bilag - Liste:
En stribet Vest, en stribet Undertrøje, en blå Vadmelstrøje, en hvid
Vadmelstrøje, en Skindtrøje, en blakket Kiortel, 3 Blorgarns og en
Hørgarns Skjorte, 2 par blå Strømper, 1 par grå do, 2 par Skindbukser,
en hjemmebunden og en kramhue, et par blå flosset Vanter. Dette havde
han med sig selv derover. Den tid jeg skikkede hans Skudsmål derover, da
skikkede jeg dermed 2 nye Hørgarns Skjorter og et par blå nye Strømper,
2 alen Lærred. Johanne Jensdatter Enke af Michel Sørensen i Grumstrup.
1244
Fra C M Overbech, Horsens Postkontor. Henviser til vedlagte Brevvexling
litra A B, mellem Stiftamtmand Rosenørn og Postkontoret i Horsens, ang
en forening som er indgået under navn af Skanderborg Byes Indvånere, med
Michel Rudolphsen og Mads Mortensen, hvorefter disse skulle befordre
Byens Aviser og Pakker mellem Horsens og Skanderborg, hvorpå Amtmanden
bedes angive, om han i henseende til dette, har noget at indvende, med
hensyn til det tab, de af denne antagne 2 Båstrup Mænd, vil lide. 28
Marts 1780.
Bilag:
Dateret 28 Marts fra Overbech, 17 Marts fra Rosenørn, etc, samt svar
dateret 29 Marts 1780 fra Bülow til Postmesteren, der bl a skriver, at
da Skanderborg er udenfor den almindelige Post tur, er Byen berettiget
til, at lade Brevene afhente af hvem de kan blive enige med, hvorfor
Postmesteren behageligst bedes udlevere Breve etc til de, i hans forrige
skrivelse nævnte Mænd o s v.
1245
Fra Sattrup, Hovedgård. Efter hans Høje Herskab Grevindens befaling, og
på hendes vegne, da højst samme er noget upasselig, og tillige for en
del nærværende gode venner, har lejlighed til at skrive, hvorefter
sendes en venlig Compliment etc. Erindrer på sammes vegne, om det
Dokument og bevis, som af Sal Oberst Grabow til Urup forhen er udgivet
til afgangne Vagtmester Nims Enke i Nim, for en af nævnte Sal Herre, på
rente hensat Capital, hvilket bevis med resten af Capitalens 98 1/2 rdr,
Grevinden lod indfri i dette års Viborg Snapsting, overladende til
Bülow, hvilket beløb var Enkens Datter Jomfru Zara Nim tilhørende o s v.
21 Juli 1780.
1246
Fra Søren Pertou, Kattrup Præstegård. Da der går et rygte om, at den
såkaldte Veneriske Syge atter er begyndt i Overby og Kattrup Sogne, hos
Peder Andersen, ønsker han sammen med Beboerne, at der sørges for, at en
Læge måtte beskikkes, til at undersøge Sygdommen, for at forekomme de
videre følger af denne. [Se næste]. 25 Juli 1780.
2 bilag:
1)
Dateret 2 September 1780 fra N Siersted, Skanderborg [Læge], der
attesterer at Anders Pedersen med Kone og Børn er uden smitte af den
veneriske Sygdom, og desårsag ubehindret med sine, kan omgåes enhver.
2) Dateret 18
August 1780 fra Floch, Horsens, der skriver at Husmand Peder Andersen af
Overby, ikke har været hos ham, hvorfor han rejste derhen, for at
undersøge, hvorvidt Sygdommen har taget over sig, og siden søge at
udrydde den med det samme. Mere om hvorledes de syge kan blive pålagt,
at rejse til ham etc.
1247
Fra N Siersted, Skanderborg. [Se forrige]. Henviser til Amtmandens
ordre, hvorefter han ved befordring fra Amtstuen, indfandt sig hos Peder
Andersen i Overby, Kattrup Sogn, men fandt ham ikke hjemme. Efter nogles
mening skulle han være i Marken, hvor han straks blev eftersøgt af
Obristleutenant Trappeau, men ikke blev fundet, siden det blev sagt, at
han skulle være gået til Horsens for, at søge råd hos Chirurgius Flock.
Konen og en Dreng, er i Halen og Tungen noget uordentlige, første har et
6 uger Barn ved Brystet. De øvrige undersøgte er til dato befriede og
fri for den Epidemiske Sygdom. Til næsten nu - klokken 7 Aften har han
ventet på, at Manden skulle komme hjem. 27 Juli 1780.
Omslag: Forskjellige Breve og Documenter.
1248
Fra Knud Ludovic Flecthner, Mallinggård. [4 sider]. Hidtil har alene
trusler og forbandelser, nemlig, at vi skulle vogte os for, at den røde
Hane eller Blå Hane ikke kom over os, alle optænkelige ulykkers
erønskning, både timelige og Evige, fuldkommen magt til Djævelen og hans
hele Familie, at gøre imod os, hvad han kunne, efter deres ønsker o s v.
Drejer sig om trusler fra omløbere m v, når disse ikke har fået det de
ville have. Nævner bl a, at der i går, mellem kl 4 og 5 var en Stodder,
som ikke alene i ord, men også med sin Kæp, begærede af Brevskriverens
Fader 1 sk til Tobak, hvortil denne spurgte ham om han kunne arbejde,
hvorpå svares Nej, og til bevis herfor, fremviste sin en Hånd med nogle
krogede Fingre, som erfarenhed senere viste, at han kunne bruge ligeså
godt som den stærkeste Karl. Nævner andre lignende tilfælde.
15 August 1780.
1249
Fra H C Adolph, Adslev Præstegård. Drejer sig om Kvinden Anne
Nielsdatter her i Adslev, der har begået Lejermål med Landsoldaten Søren
Olesen i Fregerslev, og derfor af Amtsforvalteren er pålagt, inden denne
uges udgang, at betale 6 rdr i Bøde til Kongens kasse. Da hun er så
ussel og arm, at hun ikke kan udrede Bøden, beder han, på hendes vegne
om, at hun må blive forskånet for dette, forsikres at hun ikke ejer så
meget, at det kunne sælges for 1 mk. Fremgår videre, at hun opholder sig
hos Stiffaderen Christen Hyrde, hvor hun lider hårdhed og elendighed, og
kan intet tjene, da hun tillige er pålagt et hårdt Kors, idet hun er
plaget med slag, så hendes elendighed er meget stor. Såfremt hun ikke
kan fritages, bedes om, at dette bliver modereret så tåleligt som
muligt, men at hun alligevel ikke vil være i stand til at betale Bøder.
Fremgår videre, at Stiffaderen sammen med 2 Mænd har været hos
Barnefaderen, for at få dennes hjælp til Barnets underholdning, men fik
intet svar på dette, beder om Amtmandens hjælp og i sidste tilfælde. 21
September 1780.
1250
Fra S Selmer, Århus. Henviser til modtagne, hvori han blev bedt om at
antage sig Værgemålet for hans afdøde Broders Datter Ciciliane i
Stilling, hvorpå svares, at da han selv har 11, til dels meget små Børn,
og deres opdragelse kræver al hans bemøjelse, beder han sig, om muligt,
fritaget for Værgemålet, i modsat fald ønsker han nærmere oplysninger
om, hvor, og imod hvilken sikkerhed Barnets arv et stående etc.
14 November 1780.
1251
Fra N Wissing, Skanderborg. 4 Februar er Ole Pedersen Geisius i Sorring,
i en sag mod ham, anlagt af Rosborg, Kalbygård, ang et Hus i Sorring,
dømt til at betale 2 rdr til Dallerup Sogns fattige. Samme år er den 29
April Gårdmand Peder Jensen i Boes, i en sag anlagt mod ham af Søren
Simonsen i Siim, ang et Gærdes oprykkelse, dømt til at betale 10 rdr til
Dover Sogns Fattige, hvilket attesteres.
1 Juli 1779 [år bemærket].
1252
Fra B Hoftved og S Lange, Københavns Overformynderikontor. Henviser til
modtagne skrivelse af 10 Februar, hvortil svares, at under Stadens
almindelige Overformynderi, findes ingen Arv som tilhører den afdøde
Maren Jacobsdatter. For dog, at kunne tjene med nogen oplysning, har man
undersøgt om der, hos de forrige Betjente ved den ophævede Borg Rets
Jurisdiction, ikke var sluttet et Skifte efter afg Controlleur Jacobsen,
Kongelig Betjent, og der, jvnf vedlagte bilag, fået oplysning om, at der
er en Arv, hvorefter vedkommende må henvende sig til Præsidenten for
Overformynderne ved forrige Borg Rets Jurisdiction Hr Etatsråd Ortold?.
18 Marts 1780.
Bilag:
Dateret 13 Marts 1780 fra Lynge, hvoraf fremgår, at Skiftet efter
afgangne Controlleur Jacobsen er sluttet ved Borg Rettens Jurisdiction
den 14 September 1771, hvor han har været befuldmægtiget for en del af
Arvingerne, herunder afdøde Maren Jacobsdatter af Skanderborg Amt. Arven
var 64 rdr 5 mk 11 sk, hvorfra går udgifter for 5 rdr 3 mk 5 sk til rest
59 rdr 2 mk 6 sk, der er deponeret i Oberformynderiet, og står til
udbetaling mod Skifteforvalteren Amtmand Bülows kvittering.
1253
Fra M Moltke, Haderslev. [Se tidligere] Takker for underretningen om, at
de 30 rdr 5 mk 15 sk, for salget af de Arresterede Ryttere Axel og Johan
Henrik Johansens effekter, må blive udbetalt til Byfoged Tolstrup i
Skanderborg, og at vedkommende må henvises til Regimentet, ang deres
fordring for udgifterne vedrørende Hestene, da dette bliver et punkt i
sagen, der vil blive pådømt ved en Krigsret. [Se næste]. 14 Maj 1780.
2 Bilag:
1)
Dateret 16 September 1780 fra Düring, Haderslev, hvoraf fremgår, at der
af de indkomne penge ved salget af de arresterede Rytteres effekter, må
der til vedkommende som har underholdt deres 4 Heste, udbetales deres
tilgodehavende, medens de resterende 14 rdr 5 mk 15 sk er anvist til
Forpagter Berg på Støvringgård, hvilket bedes udbetalt til ham når han
fremkommer.
2)
Dat 29 Juni 1780 fra Leth/ C Malling, der angiver beløbet på 16 rdr til
dem der har underholdt de arresteredes Heste i 41 Dage, medens de
resterende 15 rdr 4 mk 15 sk tildømmes Forpagter Berg på Støvringgård,
foruden de allerede mod Caution erholdte 117 rdr til en liden erstatning
for hans tab, som endnu bliver 55 rdr 1 mk 1 sk, hvilke Inquisterne
begge har forødet, og bliver ifølge heraf den af Thomas Hansen i
Randers, for Berg givne Caution for de angivne 117 rdr, at extraderes.
1254
Fra Ahlefeldt, Itzehoe. [På Tysk]. Omtaler en ved hans Regiment
Nordischen værende Rasmus Christensen Fiirgård. 23 Maj 1780.
1255
Fra Numsen, Randers. [Se tidligere]. Drejer sig om de tidligere nævnte 2
Brødre ved det Holstenske Rytterregiment Axel og Johan Henrik Johansen,
der har opholdt sig som Frimænd i Fårvang og Skandrup [Skannerup]. Disse
er blevet arresteret og bragt til Vagten i Randers, fordi de skal have
begået et Tyveri ved det sidste Randers Marked, idet de fra Forpagter
Berg på Støvringgård har stjålet hans Tegnebog indeholdende 188 rdr i
Sedler samt en del Brevskaber. Fremgår videre, at da der af de stjålne
penge kun er kommet 117 rdr til veje, anmodes om at deres ejendele,
hvoraf Axels skal være hos Peder Hansen, Jørgen Jensen og Jens Sørensen
i Fårvang, medens Johan Henriks er hos Christen Skjellerup og Christen
Andersen i Skannerup, bliver registreret og solgt til betaling af det
manglende m v. 22 Februar 1780.
2 Bilag:
1)
Dateret 5 Maj 1780 fra M Moltke, Haderslev, henviser til forsikringen
om, at de arresterede Rytteres effekter kan blive solgt, hvorom
Regimentet nu længes efter at vide hvor meget der udkom af dette,
udbedes nærmere oplysning, idet man snarest muligt ønsker, at få en ende
på sagen.
2)
Uden dato og navn, udvisende at da salget skete den 15 Marts, og
indbragte 30 rdr 5 mk 15 sk, hvoraf Søren Andersen i Skannerup, for
forplejningen af de 2 Heste for Johan Henrik krævede 2 mk daglig fra 14
Februar til de blev solgt, i alt 13 rdr 4 mk og Jens Sørensen i Fårvang,
for Axels 2 Bæster krævede 20 sk daglig for samme tid og 8 mk for
Husleje, for det sidste Menneske, i alt 9 rdr 5 mk 4 sk, udgørende 23
rdr 3 mk 4 sk, hvorefter til rest 7 - 2 - 11.
1256
Fra Bang, Brædstrup. Henviser til en Stævning af 21 September, i en sag
anlagt af Fru Etatzråd de Lichtenberg og Madame Saxes i Horsens, mod
Niels Lorch og afg Fader. Den første for en Vexel Obligation der endnu
ikke var udløbet, og den sidste for Pante Obligation der aldrig var
opsagt, og hvis renter, skønt uafskrevne, dog var betalt. Bang havde
sagen for Lorche, og viste der med 2 Contracter urigtigheden i
søgsmålet, men det behagede Dommeren, Flensborgs Fuldmægtig, at optage
Sagen til Doms. Da det således var ham umuligt at vise sin Clients
forurettelse, indstævnede han sagen til Landstinget. Men alligevel
fuldførte Flensborg executionen efter Dommen, som af Flensborg med flere
skete ved en indførselsforretning, for nu ved et Tingsvidne i det
mindste, at oplyse alt om - til anvendelse ved en højere Ret, hvordan
sagerne nu står. Beder Amtmanden beskikke en Sættedommer ved Horsens
Byting, hvortil han ikke kan foreslå andre end Rådmand [Procurator]
Grundahl i Horsens. 31 Juli 1780.
Bilag:
Dateret 8 August 1780 fra A Flensborg, Horsens, der fremfører, at en
liden del er sandt, men en større del er urigtig, af det Herredsfoged
Bang, skriver i sit Brev om en Sætte Dommer, til at føre et Tingsvidne
ved Horsens Byting i Niels Lorches og Faders sager, hvilket til sin tid
vil blive oplyst. Han har ikke noget imod der beskikkes en Sættedommer,
for så vidt det angår hans Rets behandling af nævnte Sag, men dette må
ske så constitueringen ikke strækker sig videre.
1257
Fra Jens Pedersen, Skipper, København? til Rosenørn. Henviser til
modtagne skrivelse af 22 Februar h a, som han punktligt besvarede 26
samme Måned. Fremgår videre, at han ikke mener Procurator Frydensberg
har gjort det mindste ved sagen [fremgår ikke hvilken], og dermed
forhalet denne, men tværtimod fremsendt en regning på 10 rdr. Beder
Excellencen pålægge Frydensberg, at returnere alle de Documenter der
vedrører hans sag. Ingen dato 1780?.
1258
Fra C Schive og Lange, København. I afg Bogholder Rasmussens og Hustrues
Stervbo, har de som Executorer fundet en forskrivning, udstedt den 21
September 1776 af Hans Christian Langemarch i Kalundborg, hvis
efterladte Enke nu er gift med Sr Søren Herschend sammesteds. Efter
samme, har Langemarch forpligtet sig og Arvinger til årligt, at udbetale
28 rdr til enhver af Bogholder Rasmussens 5 Søsterbørn, hvilke deri er
angivne, gældende for den længstlevende, enten ham eller Hustruen, så
længe nole af disse Børn er i live. De er således berettiget til dette
fra 18 Maj forrige år, siden Bogholder Rasmussens Enken dagen tilforn er
afgået ved Døden. De har af deres herboende Svoger Hørkræmmer Galten
erfaret, at Karen Jensdatter, der endnu er ugift, på nuværende tid
opholder sig hos Sr Herschend, der også er deres Svoger, og at de øvrige
4 skulle opholde sig enten i Salten eller under det Skanderborgske
Distrikt, men da det ikke vides, om de kender sagen, fremsendes en
genpart, som bedes bekendtgjort for nævnte personer. Derefter mere om
deponering af penge, beder desuden om Bülows hjælp til, at sagen snarest
muligt bliver ordnet, siden Skiftet ikke kan sluttes forinden. [Se
næste]. 3 Oktober 1780.
1259
Fra Hans Otte Langemarch, Kalundborg. [Se forrige - 4 sider]. Da min
Hustrues elskeligste Morbroder Welædle Hr Eggert Rasmussen, Kongelig
Bogholder ved Krigs Hospitals Kassen i København, med sin kære Hustrues
Råd og Samtykke af Christelig og kærlig omhu og godhed for hans fattige
og trængende Søsterbørns, afg Jens Iversen og Anne Magrethe
Rasmusdatter, som boede og døde i Salten, deres efterladte og nu i
Jylland opholdende fem Børn, fødte i Salten og døbt i Them, nemlig
Gertrud Jensdatter født i 1739, døbt 30 August, Iver Jensen født 1742
døbt 23 Oktober, Anne Kirstine Jensdatter født 1746 døbt 29 September,
Jens Jensen født 21 September 1751 døbt 2 April og Karen Jensdatter født
1754 døbt 29 December, har besluttet, at gøre en sådan ordning, at de
efter hans og Hustruens død, årligt kunne modtage 28 rdr, så længe de
lever. Derefter er indsat Hans Christian Langemarch i Kalundborg, som
til ægte har en af førnævnte 5 Søsterbørn til, at sørge for bestemmelsen
bliver overholdt. [Se næste]. 1776 [år bemærket].
Påtegnet:
23 September 1776 af M Leerager, Kalundborg om protocollering. Igen 23
September 1776 af samme, om gæld i de 9/40 dele som Langemarch ejer i de
2 Færgesmakker samt den Jordlod i Nye vang, findes kun som 2den
prioritet der vedrører Contracten, jvnf ovenstående. Desuden dateret 21
September 1776 fra H C Langemarch og 3 Oktober 1780, alt om samme.
Bilag:
Dateret 21 September 1776 fra H C Langemarch, Kalundborg, der bl a er en
kopi af ovenstående, påtegnet 14 Oktober 1780 af Iver I I S Jensen,
Salten, Jens I I S Jensen, Salten, Peder P N S Nielsen, Salten og
Laurids Michelsen, Them, hvori bekræftes, at de af Amtmanden har fået
underretning om sagen, hvorefter de med første Post skal skrive til
deres Svoger Hørkræmmer Hr Galten i København, om at påtage sig det
videre i Banken etc.
1260
Fra C Schive og Lange, København. [Se forrige]. Henviser til modtagne
svar af 19 Oktober, ang Hans Christian Langemarchs forskrivning, som er
fundet i Bogholder Rasmussens og Hustrues Stervbo, hvilket har givet dem
en prøve på den store beredvillighed, hvorpå Amtmanden har søgt at
opfylde deres ønske om, at få sagen bragt i orden, hvorfor takkes. Efter
omstændighederne, mener de sig forsikret om, at Amtmanden, som de fleste
arvingers Øvrighed, vil være villig til, at tage det omtalte Document i
forvaring, hvilket de tror at arvingerne vil være bedst tjent med, til
den ende bedes Amtmanden, til Executores Testamenti, udstede en sådan
kvittering, således forskrivningen kunne udleveres af ham Etatsråd
Schive, boende hos Stadsmægler Jørgensen, hvilket udbedes snarest
muligt, af hensyn til afslutningen af Skiftet. Vil desuden ikke undlade
at give Magistraten i Kalundborg efterretning om samme, for så vidt
angår Karen Jensdatter, der for nærværende tid opholder sig der. 18
November 1780.
Færdig med læsning og afskrift pakke no 80
B5C - 145 År 1780
Påbegyndt læsning pakke no 81
LAV B5 C – 146 år 1781.
Afgivelser [beskadiget] - 1781:
En pakke Skifte
designationer
En Domsact
En pakke
Delinqvent Regninger
En do ang
Ligninger over ?? kostninger
En do Veivæsen
En do ang
Søeindroulleringen
En de ang Sessions
og Lægdsvæsen
En do ang et
Landhusholdningsselskabs ??
En do an
Udskiftning m v Landv??
En do ang
Skolevæsen
En do om Medicinal
Væsen
En do ang Qvægsyge
En do om
Stutterier og Staldstude
En do Fortegnelse
over Protocoller m m fra Godserne
En do
Indberetninger om adelige Familier
En do med
forskjellige Indberetninger
En do med
forskjellige Breve og Documenter.
Omslag: Forskellige Breve og Documenter.
1262
Fra Daniel Grundahl, Brigsted. Henviser til [ikke] vedlagte
synsforretning, hvorefter udbedes nærmere om, hvorledes der skal
forholdes med Cadaveret [dødt Menneske], da det vil være til ulejlighed
for Byen, hvis de fortsat skal bevogte det. Spørger om ikke hans
begravelse burde udredes af Herreds kassen, såvel som hr Flochs og hans
egen befordring m v, da det er sandsynligt, at den forulykkede har været
en Betler. [Se næste]. 15 Maj 1781.
1263
Fra Daniel Grundahl, Birkedommer og Alexander Henrich Flock, Kongelig
Amts Chirurg. Brigsted. [Se forrige]. Efter at Niels Jørgensen i
Brigsted, hen imod aften i går havde anmeldt for Grundahl, at Pigen
Johanne Rasmusdatter af Horsens, tjenende hos Jørgen Sørensen i
Brigsted, havde fundet et dødt Menneske ved Stranden sønden for Byen,
ved den såkaldte Langø, indfandt han sig sammen med Flock den 15 Maj i
Brigsted, Søvind Sogn, for i fornødent tilfælde, at foretage Obduction
af den fundne. Som synsmænd og vidner Jens Jensen og Rasmus Justsen
begge af Brigsted. Den døde var en aldrende Mandsperson, iført to gamle
stribede Trøjer, et par gamle hvide Vadmels Bukser, hvide Strømper og
Træsko. Af Ligets tilstand kunne ikke findes noget kendetegn på, hvem
han var, ellers grunden til hans død, men fremgik, at det var en Betler,
siden der fandtes en Tiggerpose, fastbundet på Ryggen, hvori kun var
nogle gamle forrådnede pjalter etc. Ingen af de forsamlede Bymænd, kunne
give videre oplysninger. Forklaring af Johanne Rasmusdatter, der angav
at hun havde fundet den afdøde, indviklet i Tang, medens hun vogtede
Kreaturer, da nogle af dem havde forvildet sig til Stranden. Beder om
nærmere, ang Begravelsen. 15 Maj 1781.
Notat: Afdødes
jordiske rester, begraves i Kirkejorden uden ceremoni.
1264
Fra A Flensborg, Horsens Henviser til [ikke] vedlagte, efter ordre,
afholdte forretning over Smeden Anders Jægers bo i Nim, hvoraf ses, at
han intet ejede, og derfor heller ikke af dette kan komme noget til
betaling af Bøderne. Nævner den uskyldige Kones jammerlige klagemål, og
ansøgning om formildelse med hendes Mands resterende Bøder, så deres
velfærd og lempe ikke skal forspildes, hvilket i sandhed kan bekræftes.
26 November 1781.
1265
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Tilbagesender hermed [ikke] Jens
Madsens klage med bilag, og fortsætter, at hvis det kun kom an på, at
blive pådømt, havde sagen for længst været til ende, men den er nu
kommet så langt, at den til dels er optaget [til Doms]. Fremgår ikke
hvor han er fra, eller hvad sagen drejer sig om. 19 Marts 1781.
1266
Fra Envold Hvid, Forpagter på Tammestrup. På Munchebergs vegne, indfandt
han sig sammen med synsmændene Jens Jensen Vitved og Johannes Pedersen,
begge af Horndrup, i Horndrup for hos Jens Nielsen, at syne Inderste
Hans Adamsens Hustru Maren Hansdatters afdøde Legeme, der i går blev
fundet i et ca 2 alen dybt Vandhul ved Jens Nielsens Enghave. Der
fandtes ingen tegn på, at slag, stød eller sår kunne være grund til
hendes død, men oplystes bl a, at hun ca en time før ulykken skete,
sammen med sit over år gamle Barn, var inde hos Jens Nielsen og Konen,
og da sagde, at hun skulle hen at krøite eller vaske nogle Klæder,
hvorefter hun efter sædvane, efterlod Barnet og gik. Forklarer videre,
at hun selv må være kommet ud af balance, og styrtet i Vandet, hvorefter
hun druknede. 16 Januar 1781.
Notat: 17 do
Jordefærd med sædvanlig Ceremoni.
1267
Fra Søren Såbye, Horsens. Anmelder, at han formedelst Alderdom og derved
følgendes svaghed, har afstået Birkefoged og Skrivertjenesten ved
Stensballegårds Birk til Velædle og Velvise Hr Rådmand Daniel Grundahl
her i Horsens, der også for længst har erholdet Frue Geheime Conferentz
Rådinde Juul Wind Kraghs bestallingsbrev, der er indsendt til
confirmation, som ikke påtvivles. 29 Januar 1781.
1268
Fra Thomas Balle, Politi Commissair, boende på Ulfelds Plads no 10,
København. Henviser til Amtmandens skrivelse af 4 Maj 1780, til Johan
Christian Schiele, ang hans Hustrues liden arv. Fremgår videre, at når
arvingerne efter afgangne Anna Sophie Toft havde legitimiteret sig ved
et Tingsvidne fra Fredericia, skulle de nyde deres del, og eftersom der
af dette er blevet oplyst, at Christian Schieles Hustru Anne Marie
Schielern født Bøtern er en Søsterdatter, hvis Moder var Cathrina
Dorthea Bøtern født Toft, hvorefter det af Tingsvidnet er tydeligt
oplyst, at de øvrige Arvinger allerede har fået deres part, har Schielde
bedt Brevskriveren påtage sig det videre for hans vedkommende.
26 November 1781.
1269
Fra C Brøndsted, Fruering [Præstegård Han har på sit Embedes vegne, lade
pågribe, og fremsender hermed, en stærk modvillig Betler, hvis opførsel
og udsigende forekom ham meget mistænkelig. Beder om, at han på
Herredskassens bekostning må forhøres og afstraffes efter befindende
omstændigheder. 14 December 1781.
Påtegnet:
17 December 1781 på samtlige Balle Bymænds vegne, Mads Pedersen. Fremgår
heraf, at Husmand Mads Pedersen af Balle, der på øvrige Beboeres vegne,
vedkendte sig den indbragte Betler Niels Christensen, hvis Hustru er til
Huse hos ham, hvorimod Niels Christensen har stadig tjeneste hos Jørgen
Nielsen, Balle, som han sidste Torsdag, med tilladelse, gik fra.
Tillades derfor, at den indbragte må gå hjem til sin tjeneste i følge
med Mads Pedersen.
Bilag:
Dateret 15 December fra H Lauritzen, ang den indbragte Betler som kalder
sig Niels Christensen, angivende at have Kone og Børn i Balle, samt
tjeneste hos Jørgen Nielsen Overgård, sst, hvorefter denne beordres til,
sammen med en anden, at indkomme for at vedkende og berigtige
angivelserne, da den indbragte ellers bliver dømt til arbejde i Viborg
Tugthus.
1270
Fra Jens Ågård, Grumstrup. Efter Amtmandens resolution af 26 Oktober,
var han i dag hos Enken Anne Lasdatter for at forkynde samme. Sønnen Las
Eskildsen var på Loftet, og ville ikke komme ned. Enken gav, med flere
studselige ord, til svar, at hverken hun eller Børn, havde forsyndet
sig, som de kunne pålægges Mulct for, betalte derfor heller ikke noget.
Sammen med Jørgen Sørensen og Jens Jensen, gik han igen derhen, men da
var kun den ældste Datter Sidsel Eskildsdatter tilstede, for hvem han
ville oplæse resolutionen, men før dette var til ende, løb hun bort, og
eftersom Overstuen, Kammer og Bryggers var aflåst, og de 2 Stuer næsten
var ryddet for Bohave, nødtes de til at tage 2, nærmere beskrevne,
Hovedpuder fra Enkens Seng og en Ildtang. Udbeder sig nærmere om, hvad
de skal gøre ved pantet.
29 Oktober 1781.
1271
Fra Niels Hansen Møller, Borger og Værtshusmand, Næstved. Henvender sig,
ang at han for nogen tid siden er kommet i ægteskab med Charlotte Amalia
Lange, en Datter af Skovridder Hans Severin Lange, der er død i Tebstrup
i Jylland. Han er herefter blevet underrettet om, at hun hos Forpagter
Envold Hvid på Tammestrupgård, som Formynder, og Amtet som
Overformynder, har en Arv stående på 60 rdr 1 mk 1 sk, efter sin fader
og Moder, foruden efter Søsteren Ingeborg Dorthea Lange, der bortrejste
for en del år siden, og ventelig er fra død sin Fædrene og Mødrene Arv,
der jvnf Kongelig bevilling af 11 Oktober 1776 og 23 Maj 1777 udviser,
at hendes andel udgør 11 rdr 5 mk 13 1/5 sk, for hvilket Kammerherreinde
Trolle på Holmegård, under det fulde beløb på 50 rdr 82 sk har caveret,
og til hver af hendes 2 Brødre har udbetalt 23 rdr 5 mk 10 2/5 sk. Beder
om at beløbet på hendes vegne, bliver ham udbetalt. 27 Marts 1781.
Påtegnet uden navn
og dato, hvoraf fremgår, at der til rådighed er i alt 85 rdr 4 sk.
1272
Fra N Bagge Hiort, Søbygård. Henviser til en klage fra Degnen Morten
Lund i Røgen, indsendt den 12 November, til Biskop Hee i Århus, ang
adskillige Nannestpenge fra adskillige Aftægtsfolk, Husmænd og Inderster
i Sporup og Røgen Sogne. Jvnf vedlagte bilag, blev der den 8 December
afholdt et møde i sagen, hvorved bl a blev oplyst, at de 2 Husmænd som
sidder til Huse i Søbygårds Bonde Jens Kieldsens Selvejerhus i Klintrup,
aldrig har betalt, eller af Degne, så længe nogen kan mindes, har været
afkrævet Månedspenge. Desuagtet har Degnen søgt, hvilket er lykkedes for
ham, at få fornyet den fra Amtskontoret meddelte ordre, til Jens
Kjeldsen, om de 2 Husmænds betaling eller lide udpantning. Da Amtmanden
har været uvidende om det passerede, og af Stiftamtmanden og Biskoppen
approberede forretning, forklarer han videre om sagens beskaffenhed. 28
Februar 1781.
Bilag:
Dateret 8 December 1780, nævnte forretning, ang Degnens klage, signeret
af N H Bagge Hiort, Grønbech, M Lund, P Hougård, Anders Lundgård,
Christen Bierregård, Mikkel Pedersen, pro vera Copia Grønbech, Wedell
Frijs, approberet af C Urne og J Hee.
Nævner bl a i Farre By:
Jacob Jensen som
sad til Huse hos Jørgen Peltsen? og var en aftakket Rytter, anført for 2
mk, men død i Fattigdom. Laurs Mikkelsen, Indsidder hos Jens Mikkelsen,
anført for 1 mk, hvilket ikke er nægtet, men selv har Degnen givet ham
tid eller ville have arbejde for beløbet. Endvidere: Christian Bødker,
Anders Nielsen Præst, Søren Rasmussen, Peder Ågård, Rasmus Rasmussen,
Jens Eriksen, Niels Christensen, Anders Hyrde, Rasmus Ousen, Rasmus
Rasmussen, Gammel Karen Indsidder, Peder Poulsens Enke, Indsidder Jens
Jørgensen.
Lyngby:
Anders True, Lars
Rytter, Lars Pedersens Enke, Kirsten Jensdatter, Daniel [intet
efternavn].
Røgen Sogn og By:
Rasmus Johansen,
Jørgen Rasmussen, Thomas Lauritsen [Konen er Aftægtskone hos Selvejeren
Lars Andersen], Niels Horn, Rasmus Jørgensen.
Klintrup By:
Jens Herschend,
Kield Sørensen, Niels Bielet Snedker, Karen Smeds Enke og. Søren Madsen.
Efter at Restancen
således var examineret blev Peder Hougård af Farre og Christen
Bjerregård af Lyngby samt Anders Lundgård og Mikkel Krog begge af
Klintrup, forespurgt om hvorledes det hidtil havde været forholdt med
disse såkaldte Nannest penge af Husmænd og Inderster i Sporup og Røgen
Sogne, hvortil de svarede, at for mere end 20 år siden, de kan erindre
sig, har en Jordløs Husmand og Huskone samt de friske og føre Inderster,
som ikke havde haft stadig tjeneste, betalt til Degne i Nannest penge
for hver Person til Jul 4 sk og til Påske 4 sk, men af Aftægtsfolk på
Gårdene samt af gamle fattige der ikke kunne fortjene deres Brød, var
intet betalt.
1273
Fra Th v Lewetzau, Ribe.
Fremsender
[skrivelse fra] Albrecht Philip Fugl og Cancelliråd Fleichers, med
påførte erklæringer, bl a fra forrige Byfoged afg Justitzråd Leths
arvinger og Byskriver Åmodt i Holstebro. Ønsker endvidere erklæring fra
Justitzråd Schou til Bystrup, som han rekvirerer fra Skive Amtshus,
hvorunder han bor. Fremgår ikke hvad det drejer sig om. 2 Januar 1781.
Bilag:
Dateret 14 Januar 1781 fra J Ring, Skive, der henviser til modtagne
skrivelse med bilag fra Albrech Philip Fugl og Fleicher i Vejle,
hvorefter han har indhentet en erklæring fra Etatzråd Mogens Christian
Skov til Bustrup.
1274
Fra Jens Thygesen, Århus. For Justitzråd Thygesen på Mattrup, skal han
bede om, at låne en af afg Christen Erichsen i Seest, udstedt Pante
Obligation på 12000 rdr, for at kunne anmelde samme til Skiftesamlingen
efter Christen Erichsen. 19 Marts 1781.
Bilag:
Dateret 30 Marts 1781 fra Jens Thygesen udvisende, at nævnte Obligation
- efter at den er besørget og påtegnet, igen returneres.
Notat:
Obl henlagt i Ober formynderiet.
1275
Fra Jens Thygesen, Århus Amtstue. Henviser til vedlagte optegning af
Provst Schytte på en del udgifter af Nim Herredskasse, bl a at alene de
fattiges og Almisselemmers Begravelse siden 20 Juni 1775 til udgangen af
1780 udgør 21 rdr 4 mk 8 sk, hvorpå udbedes Stiftsamtmandens
godkendelse. 7 Februar 1781.
1276
Fra C Lüttichau, Horsens. Ved sin ankomst til Byen i aftes, fandt hans
Stiftsamtmandens Brev, vedlagt samme fra Cancelliråd Fleischer. Henviser
til sin erklæring, som han skal bevise i et og alt er rigtig. Tror også,
at Urne er for veltænkende til, at understøtte ham, da hans opførsel
ikke fortjener bedre. 23 Januar 1781.
1277
Fra C Rothe, Urup. Han vil gerne underrette Stiftsamtmanden om, hvad han
har ansøgt Rentekammeret om, ang Jacob Hansens Gård i Enner, nemlig at
få tilladelse til at oprette Niels Ladefogeds Hus i Enner, der består af
3 adskilte Huse, til en Gård, og at lægge Hartkornet sammen. Da han
regner med, at ansøgningen fremsendes til Amtmandens erklæring, håber
han på dennes medhold. 24 April 1781.
1278
Fra A Flensborg, Horsens Efter modtagne ordre, har han været i Enner By,
Tamdrup Sogn for, at undersøge om Jacobs Hansens og Bernt Andersens, i
1778 afbrændte steder, igen er opbyggede. Fandt da, at de 10 fag Hus på
Bernt Andersens Gård, næste Sommer er opbygte, derimod er de 32 fag på
Jacob Hansens Gård ikke opførte, men Gårdens Jord bortlejet til andre
Gårde og Husmænd på Etatzråd Rothes Gods Urup. 9 April 1781.
Omslag: Papirerne angående Disputen mellem Skanderup [Skannerup] og Voel
Bymænd den 17 Maj 1782.
1279
Fra Wolmar, Fuldmægtig i Amtmand Buchwalds fraværelse, Randers. Henviser
til Rentekammerets ordre af 13 Oktober, hvorefter han og Landvæsens
Commissairerne i Silkeborg Amt, ved et åstedsmøde skal undersøge sagen
mellem Schandrup [Skannerup] og Voel Bymænd, hvori Skannerup Bymænd
mener sig fornærmet, i henseende til deres Hede og Fædrift. Mødet
derefter fastsat til den 17 hujus kl 11 i Skannerup, hvortil Beboerne
med deres Husbonde, samt de til Byerne grænsende Lodsejere, giver møde.
[Se følgende]. 7 Maj 1782.
Bilag:
Dateret 13 Oktober fra Rentekammeret, der med henvisning til Amtmand
Buchwalds skrivelse, ang en uenighed mellem Bymændene i Skanderup og
Voel, pålægger denne, at foretage en åstedsforretning.
1283
Fra Kammerråd Ferslev, Frisholt, Steensen, Aunsberg m fl
Landvæsenscommissairer, Henviser til Kammer Coll skrivelse til
Buchwaldt, ang uenigheden mellem Skanderup og Voel Bymænd, hvorefter der
den 17 Maj blev afholdt et møde. På Skanderup Bymænds vegne Fuldmægtig
Sr Holm, Tvilum Gods og for Voels vedkommende Forvalter Münster,
Silkeborg. På spørgsmål om havende beviser, svarede Holm, at da han for
nylig var kommet til Godsets administration, havde han ikke den
behøvende kundskab til denne, eller andre ved Godset, værende
uenigheder, og altså heller ikke i dag, havde beviserne ved Hånden, til
understøttelse af Skanderup Bymænds krav på en del af Heden mellem dem
og Voel. Forvalter Münster fremlagde på Voel Bymænds vegne, en
forretning mellem Skanderup, Voel og Sminge Byers Beboere dateret 25
Juni 1733, hvorefter Voel og Sminge Bymænd har overladt Fædriften til
Skanderup mod en årlig afgift på 10 mk. Nævner videre Heden og en
Skovgrund kaldet Træeholt fælles Fædrift. Sagen udsat, indtil Holm
fremskaffer de omspurgte beviser. 17 Maj 1782.
1284
Fra N Ferslev, Frisholt - til Wolmar, Amtskontoret Randers. [Se
forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, ang uenigheden mellem
Bymændene i Skanderup og Voel, samt det afholdte møde den 17, nævner at
Skanderups forsvarer ikke havde forberedt sig til mødet, og derfor
ønskede udsættelse. Mener at deres beviser må være meget gode, hvis de
skal nå deres påstand. 20 Maj 1782.
Uden omslag:
1285
Fra D Kopman?, Fredericia. Henvender sig ang Kvægsygdommen, der nu igen
har vist sig hos en Selvejerbonde i Stoustrup. Creaturerne er blevet
slået ned og Byen afspærret. 5 Januar 1781.
1286
Fra D Kopman?, Fredericia. Kvægsygdommen er nu igen udbrudt i Koldinghus
Amt, nemlig hos en Boelsmand i Erritsøe. Besætningen er slået ned og den
fornødne indespærring er foranstaltet. 16 Marts 1781.
Omslag: Medicinalvæsen.
1287
På bagsiden af omslag: Fra N Behr?, Grenå. Der har i året ingen sager
været, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 14 Juli 1781.
1288
Fra Hahn, Århus. Henviser til de fra Bülow, modtagne indberetninger og
besværinger, som han har gennemlæst, og med det første, vil returnere.
Mandag den 22 agter han at rejse til Jexen for at syne samme, beder om
at Hr Siersted må møde samtidig. [Se følgende]. 20 Januar 1781.
1289
Fra Hahn, Århus. [Se forrige]. Henviser til modtagne besværinger fra
Velærværdige Hr Adolph og Beboerne i Jexen, om den der i Byen
grasserende Veneriske Sygdom, samt Amtmandens ønske om, at Hahn vil
foretage en undersøgelse. Han har derefter den 22 og 23 været hos alle i
Byen, der efter Sognefogeden Anders Poulsen angivelser, var 125
Personer, hvoraf 25 havde Sygdommen, der dog var meget ulig i graden, 24
fandtes mistænkelige, medens 76 var kendeligt raske og aldeles fri for
Sygdommen. Da Sygdommens standsning, kræver hurtig indsats, men han ikke
kan forordne Medicamenter til de Fattige, uden at vide hvorledes
betalingen vil ske, herunder udgifter til Porto, da han ikke kan afsende
Medicinen, uden med dertil beskikkede tilforladelige Hænder, ønsker han
disse oplysninger. Beboerne i Jexen vil ikke have Siersteds hjælp
[Chirurg i Skanderborg], hvorfor han foreslår Hr Wasse [Weise] her i
Byen, som er en tilforladelig Mand, og den der er sagen voxen.
25 Januar 1781.
1290
Fra Sognepræsten H C Adolph, Adslev. Henvender sig ang den i Jexen By,
værende Veneriske Sygdom, hvoraf følgende Husfolk er så fattige, at de
ikke kan betale for Medicamenter:
Søren Munchs
Familie, Christen Carlsen, Niels Christiansen, Johan Andreasen, Christen
Jensen, Jens Jensen, Enken Ane Cathrine Hansdatter, Peder Sørensen og en
fattig Dreng Peder Lausen, der er antaget til ophold af Rasmus Nielsen.
3 Marts 1781.
1291
Fra Hahn, Århus. Husmand Jens Jørgensen og Konen har været hos ham, for
at blive undersøgt. Konen er i en høj grad smittet af den Veneriske
Sygdom, medens Manden for nærværende tid er usmittet. Da det bliver
nødvendig med Pleje og Medicin, ønskes oplyst hvorledes betalingen vil
ske. 7 Februar 1781.
Notat:
Dat 20 at Medicamenter efter att regning, vil blive betalt når Curen er
sket.
1292
Fra Hahn, Århus. Stadig ang den Veneriske Sygdom i Jexen. Han har i dag
rekvireret Hr Wasse [Weise]? her i Byen, til at foretage det videre, ang
de syge og mistænkelige i Jexen By. Han har desuden meddelt ham de
bedste og mest virksomme forholdsregler, der også fremsendes videre til
Amtmanden, udbedendes dennes strikse ordre til efterlevelse, og i
manglende fald, påfølgende straf. Derefter angivelse af samtlige [74
raske, 26 mistænkelig og 25 virkelige syge] beboeres navne, opdelt med
de raske, mistænkelige og de virkelig smittede. Exp raske: Degne Konen,
Pigen. Peder Christensen hans Kone o s v. Samtlige mistænksomme: Simon
Jensen, An Nielsdatter, Maren Nielsdatter, Søren Rasmussen, An
Rasmusdatter, Karen Nielsdatter, Niels Christiansens Kone, Karen
Nielsdatter, Chresten Nielsen, Chresten Jensen Husmands Kone, Niels
Christensen, Hans Christensen, Jens Berthelsen, Johan Andreasens Kone,
Andreas Johansen, Jane Kirstine Henriksdatter, Søren Rasmussen, Konen,
Christian Michelsen, Peder Christian, Michel Christian, Jens
Christophersen, Rasmus Sørensen, Rasmus Jørgensen og An Cathrine
Madsdatter.
Samtlige smittede:
Gårdmand Rasmus Sørensens Kone, Rasmus Knudsens Kone, Maren
Rasmusdatter, Knud Rasmussen, Christian Nielsen, Peder Lausen, Jens
Pedersen, Husmand Rasmus Sørensens Kone, Marie Johansdatter, Boel
Johansdatter, Else Johansdatter, An Chrestensdatter?, Met Mari
Christensdatter, Kirsten Nielsdatter, Kirsten Nielsdatter hos Jens
Jensen, An Marie Christiansdatter, Jørgen Rasmussen, Hans Nielsen, Mads
Andersen, Anders Pedersen Smed, Konen, Ellen Andersdatter, An
Nielsdatter og Maren Andersdatter.
29 Januar 1781.
Bilag:
Dateret 29 Januar 1781 fra Hahn, nævnte forholdsregler i forbindelse med
Sygdommen, herunder bl a, at de raske må holde sig fra de syge og
mistænkelige, altså ikke spise eller drikke med dem etc. De mistænkelige
må ligge for sig selv i Sengen, bruge deres egne Kar og spiseredskaber,
tager sig i agt for kulde, ikke røre ved, eller omgås andre legemligt,
holde Stuen og sig selv rene i Linned, sky alle stærke drikke etc. De
smittede skal ligeledes sove i egen Seng, bruge egne Spiseredskaber,
rene som foran, Husene røges 2 - 3 gange daglig med Enebær. Renligheden
er en af de største fornødenheder, må kun drikke det der af Wasse
[Weise] ordineres o s v.
1293
Fra N Siersted, Skanderborg. Efter ordre indfandt han sig den 22 hujus i
Jexen, for sammen med Doctor Hahn, på det nøjeste, at undersøge de syge
i Byen, og efter deres tilstand, ordinere den nødvendige Medicin, jvnf
Recepter, der er approberet af Doctor og Physicus Hahn, men ikke brugt,
idet man i stedet, underhånden har benyttet sig af uberettigede og
såkaldte Kvaksalvere, som både er en skæbne for ham, først at betage ham
Brødet, og for det andet, at det almindelige til velfærds bedste hemmes.
[Klager tilsyneladende over, at ikke han men Hahn, skal foretage det
videre]. 30 Januar 1781.
1294
Fra H C Adolph, Adslev Præstegård. Da han endnu ikke har fuldt kendskab
til, hvem der i Jexen, er smittet med den Veneriske Sygdom, og ikke har
fået nogen liste fra Hahn, kan han ikke give fuldkommen oplysning om,
hvem der er så husarme, at de ikke kan skaffe den nødvendige Medicin,
imidlertid ved han nogle der er smittede, og rygter om andre, nævner
derefter nogle Husmænd der virkelig behøver hjælp: Johan Andreasen,
Christen Carlsen, Christen Jensen, Niels Christiansen og Enken Ane
Cathrine Hansdatter. 27 Januar 1781.
1295
Fra Hans Rasmussen, m fl navngivne Bymænd, Jexen. Selv om Feltskiær
Siersted har undersøgt Smeden og dennes Hustru og Børn, og ved Attest af
2 September erklæret dem ganske fri for den Veneriske Sygdom, har de nu
erfaret, at dette har fejlet, siden de fornemmer at Johan Andreasens
Datter, der i Sommer tjente Smeden nu er ramt af Sygdommen, formentlig
smittet hos denne. De er yderligere nervøse, fordi deres Børn søgte
Skolen, samtidig med den smittede Johan Andreasens Datter, og den
således også kan være andre steder. Frygter desuden, at Beboerne i
Adslev af den grund ikke vil søge Kirke og Skole sammen med dem. Mener
der er tegn på, at Niels Christiansens Skolebarn også har fået
Sygdommen, hvilket Siersted ikke engang kunne sige, om han var usmittet,
og altså af den grund, tør de ikke engang modtage nogen drik af ham, og
på det at Nådigste Herren, kan være mere forsikret om, hvor beføjet de
er til at henvende sig om, at få en anden Chirurgius, kan ses af
Sognepræstens påtegning. Signeret af 16 Bymænd. 15 Januar 1781.
Påtegnet 16 Januar
1781 af H C Adolph, Adslev Præstegård, der i en længere redegørelse,
bekræfter ovenstående.
1296
Fra H C Adolph, Adslev Præstegård. Skriver at de underskrevne Mænd fra
Adslev og Coldens Mølle, kom til ham, og berettede, at der skal være
Venerisk Sygdom i Jexen, og at de frygter for dens udbredelse.
De tør af den grund ikke søge Guds Hus sammen med Jexen Beboerne, langt
mindre lade deres Børn søge Skolen, før der af Øvrigheden gøres en
kraftig anstalt mod Sygdommen. Nævner Husmand Johan Andreasens Barn i
Jexen, der skal være smittet, og af Siersted i Skanderborg ordineret
Medicin. Snedker Niels Christians Barn skal ligeledes have vist tegn på
at være ramt, hvilket Siersted ikke har kunnet bekræfte. Johan
Andreasens Barn har tjent hos Smeden Anders Pedersen, om hvem rygtet i
Sommer gik, at han og Konen var syge etc. Signeret: Niels Høberg?,
Coldens Mølle, Albret Jensen, Hans Johansen, Jens Pedersen, Morten
Jespersen, Jens Michelsen, Ole Jørgensen, IIS og P I S.
13 Januar 1781.
1297
Fra Hahn, Århus. Da han har erfaret at den Veneriske Sygdom i over år og
dag har været i Søren Jensens Gård i Snerrild, idet Pigen Karen
Jensdatter, der tjente hos ham fra Michaeli 1780 til 1781 var smittet
med Sygdommen, og i den tid søgt råd hos Hahn. Da nu Byen ligger under
Skanderborg Amt, bedes Amtmanden, som en sikkerhed, beordre samtlige
Beboere til at lade sig undersøge. Da det er Amtmanden bekendt, hvor
lidet man kan forlade sig på Siersted, og der dog til en sådan
Forretning skal beskikkes en person, foreslåes Weise her i Århus som den
nærmeste. 11 December 1781.
Notat:
Nævnte Karen Jensdatter tjener nu hos Niels Jensen i samme By.
1298
Fra Hahn, Århus. De fattige og usle Husfolk i Stilling Jens Jørgensen og
Konen, som han for nogen tid siden meldte om, ikke kunne få den fornødne
føde og drikke, har endnu ikke opnået dette, så der går ofte hele Dage,
hvor de ikke smager Brød, mindre andet føde. Et frisk Menneske som lider
en sådan trang og elendighed, må nødvendig tabe sit Helbred, hvor meget
mere ikke en syg, og besynderlig en af Venerisk Svaghed behæftet, det er
nu kommet uden dertil, at Bymændene ville kaste deres Tøj ude og
overlade deres skæbne til den frie Luft. Beder Amtmanden sørge for de
Fattige får den nødvendige hjælp, indtil Konen i det mindste er så rask,
at hun kan få den nødvendige Føde. [Se næste]. 18 April 1781.
1299
Fra Hahn – Hauen??, Århus. [Se forrige]. Drejer sig om Jens Jørgensens
Kone i Stilling, som så hurtigt blev ramt af den Veneriske Sygdom, og af
ham ordineret Medicin, samt givet de fornødne forholdsregler. Som det
nok er Amtmanden bekendt, er de så fattige, at de ikke har det tørre
Brød i Huset, og ikke andre af Bymændene end Sognefogeden vil give dem
noget, så de ofte i 24 timer, ja længere, ikke har det ringeste til
deres underholdning. Tager sig den frihed at indberette samme, beder
Amtmanden om, at sørge for de får den fornødne underholdning så længe
Sygdommen varer. Forrige uge rejste han derud, og fandt hende da
mangfoldig forbedret, idet hun sagde, at de ikke kunne undgå, at Betle
deres underholdning i andre Byer, såfremt de ikke blev hjulpet på anden
måde. Håber Amtmanden hastigt vil gøre den nødvendige anstalt.
23 Marts 1781.
Omslag: Stutteri og Staldstude.
1300
Fra R Toxen, Nim. Henviser til Plakaten af 1780, hvorefter de største
Lodsejere i Sognet, skal indberette til Amtmanden, hvor mange Hesteplage
der ikke er skåret, om nogen kan gøre dette, samt have opsyn med at
dette sker. Envold Christensen 1 Sort Plag 3 år gammel og 1 Grå do 2 år.
Peder Møller 1 Grå do 3 år og Niels Pedersen 1 Sort do 2 år. Nævner
Hesteskærer Jens Joensen i Onderup [Underup], ligesom der ikke findes
Hingste i Sognet. 15 Maj 1781.
1301
Fra Fuldmægtig S Hansen, Handstedgård. Med henvisning til Plakaten af 6
December 1780 indberettes, at Søren Laursen i Kandrup?, har en sort
Hingst på 6 år, der betjener 20 - 30 Hopper, hvorfor betales 3 mk af
hver. Hesteskærer er Frederich i Bjerre. 12 September 1781.
1302
Fra Fuldmægtigen, på Grevinde Tramps vegne, Hovedgård. Med henvisning
til Plakaten af 6 December 1780 indberettes, at han under overværelse af
Sognefogeden Jens Ågård i Grumstrup og Erik Jørgensen i Hoved
Nedergård?, ved Hoved Kro, har foretaget eftersyn af Vedslet og Gangsted
Sognebeboeres Hopper, hvoraf han har udsøgt de bedste til bedækning.
Vedslet Sogn Grumstrup:
Salig Edske
Jepsens Enke, 1 sort 3 år Hingst, der blev casseret og ejeren pålagt at
lade den skære, under påstand af evt Mulct. Peder Jørgensen 1 Kulsort do
2 år, pålagt samme. Michel Jensen 1 Sortstjernet do 2 år, samme. Hans
Eriksens Enke, 1 Sort 2 års ganske liden, samme. Seier Pedersen 1
Kastanjebrun 2 års do. Anders Nielsen 1 Kulsort 4 års do, der blev
antagen til bedækningsbrug for Grumstrup By, mod betaling af 4 mk pr
Hoppe etc.
Vedslet:
Hans Nielsen 1
Sort 2 års Hingst, aldeles for lille, blev kasseret som ovenfor anførte.
Assendrup:
Ingen fremvist.
Gangsted By:
Jens Jensen 1 Sort
2 års do, kasseret etc, Søren Pedersen en do, samme. Nb Hans Nielsen 1
Kulsort 2 års, blev antaget etc.
Ballebo:
Søren Andersen 1
Bærbrun 2 års do aldeles for lille, kasseret.
Elbæk og
Agerstrup Byer foreviste ingen.
Desuden flere
notater om Sognene og Byerne.
29 Marts 1781.
1303
Fra R Damgård, Etatsrådinde de Lichtenbergs Fuldmægtig, Tammestrup.
Indberetning om Hingste i Ousted og Tåning Sogne, jvnf Plakat af 6
December 1780, foreviste på Tammestrup 27 Marts:
Elling:
Anders Rasmussen 1
Sortstjernet 2 år Higstplag, Anders Christensen 1 Sort 2 års do, Jens
Eskesen 1 Sort 2 års do, Terkel Ollesen 1 Sortbrun 3 års do.
Tebstrup:
Søren Jørgensen 1
Brun 2 års do, Jens Moesgård 1 Sortbrun 2 års do, Jens Jensen 1 Sort 2
års do.
Riis:
Anders Sørensen 1
Brunskimlet 2 års og en Sortskimlet 2 års do.
Tåning Sogn,
Haurballe:
Rasmus Michelsen 1
Sort Hingst 6 år, Søren Pedersen 1 Sort do 5 år og Niels Nielsen 1 Sort
3 års do.
Af disse er de 3
sidste fundet at være de bedste, og derfor brændt til betjening for
begge Sogne etc.
Kattrup Sogn den 31 Marts.
Møballe Overby:
Jens Jacobsen, 1
Sortbrun 2 år, Rasmus Daugård 1 Sort 3 år og 1 Grå 2 år.
Kattrup:
Jens Kiær 1 Sort 4
år, 1 Sortbrun 2 år, Las Jørgensen 1 Sort 3 år, Søren Nielsen 1 Sort 2
år og Christen Mathiasen 1 Sort 3 år. Fra dette Sogn er Jens Kjærs 4 års
Hingst, som den bedste antaget og brændt, og Ejeren uden nogen
bestemmelse til Føden, selv erklærede at holde ham på Stald. Ejerne af
de uduelige, pålagt at lade disse skære, hvortil nævnes de hidtil brugte
Frederik Hansen i Bjerre og Niels Joensen i Underup.
31 Marts 1781.
1304
Fra R Legder?, Urup. Indberetning og Bøndernes Hingste og Hingstplage,
der er over 2 år.
Mondberg:
Hans Sørensen Grå
Hingst 5 år, 1 Brun do 2 år.
Østbirk:
Jørgen Nielsen 1
Sort 3 år, Peder Purup 1 Skimlet 2 år.
Naldal:
Jacob Hansen, 1
Sort med Stjerne 2 år.
Hesteskærer er
Jens Joensen i Underup.
De Hingste der
blev antaget, benævnet A som allermest duelige.
Rådvad:
A 1 Brunstjernet
Hingst 4 år hos Hans Jensen.
Holmsgård:
B 1 Bærbrun med
Blis 2 år hos Terkild Christiansen.
Monberg:
B 1 Lysebrun 2 års
hos Jacob Nielsen.
27 August 1781.
1305
Fra Møller, Forvalter Serridslevgård. Indberetning om Hingstplage.
Nebel:
Hans Hansen 1 Sort
med Stjerne 2 år, er udsat.
Serridslev:
Søren Jensen 1
Sort med hvid venstre Bagfod 2 år, ligeledes.
Klaus Poulsen 1
Sort 2 år ligeledes.
Ørridslev Sogn
og By:
Peder Winther 1 Sortbrun med Stierne og hvid venstre Forfod 5 år,
autoriseret. 1 do Sort 2 år, er udsat. Søren Andersen 1 Sort 2 år
ligeså. Baltzer Nielsen 1 Sort 2 år, er god og brændt med Gårdens mærke.
Søren Gundersen 1 Brun 3 år er udsat. Jens Smed 1 Sort 2 år er udsat.
Jens Åsgårs 1 Sort 2 år ligeså. Poul Annexbonde 1 Sort 3 år, god og
brændt med Gårdens mærke.
Tvingstrup:
Christen
Christensen 1 Blakketbrun 2 år er god og brændt med Gårdens mærke.
Hundslund Sogn og By:
Espen Mogensen 1
Sort 2 år er udsat.
Sondrup:
Christen Rasmussen
1 Sort 2 år ligeledes, Peder Simonsen 1 Sort, er god og brændt med
Gårdens mærke.
Hæsteskæreren der
betjener dette Gods er Jens Joensen i Underup.
28 Marts 1781.
1306
Fra Jens Joensen, Stensballegård. Jvnf forordningen om Stutterier,
indberettes at han i denne Sommer på Stamhuset Stensballegård, har
skåret 9 Hingstplage i 2det år. 20 Oktober 1781.
1307
Fra Poul Nielsen, Nørre Vissing. Fortegnelse over de Hingstplage, han
sidste Sommer som Hesteskærer har skåret. Derefter stederne, men ingen
personnavne, exp: på Sophiendahl 2, Jaungyde 6 etc.[ca 213 stk]. Ingen
dato 1781.
1308
Fra Hesteskærer Jens Joensen, Underup. Efter befaling fremsendes
fortegnelse over de Hingstplage over 2 år gamle, som han har skåret. Men
da han ikke ved, hvad der hører under Skanderborg Amt, bliver det som
følger. Derefter stednavne med antal, men ikke personnavne. I alt 120
stk. 30 Januar 1781.
1309
Fra Hesteskærer Poul Nielsen, Nørre Vissing. Angivelse af antal
Hingstplage som han sidste Sommer har skåret, stednavne uden
personnavne, i alt 108 stk. 31 December 1781.
1310
Fra Fuldmægtigen, Mattrup. Indberetning om de under Godset værende
Hingste og do Plage i 2det år. Stednavne men ingen personnavne.
30 Marts 1781.
1312
Fra J Rosborg, Kalbygård. Fortegnelse over Bøndernes Hingste og do Plage
over 1 år.
Låsby:
Søren Pedersen
Munk 1 4 år Sortbrun, Peder Nielsen 5 års Sort, Laurs Nielsen 3 år Sort,
Jens Andersen 2 år Brun, Johan Rasmussen 2 år Sortstjernet og Snap?,
Niels Kieldsen 2 år Sortbrun, Niels Jensen 2 år Sortstjernet, Rasmus
Jensen 2 år Rødblisset og 1 3 år Sortbrun, Jens Olufsen 2 år Gråskimlet
og 1 7 år Brunblisset.
Flendsted:
Knud Simonsen 2 år
Sortbrun og 1 7 år do, Christian Pedersen 2 år Rødskimlet og 1 12 år do,
Christen Jensen 4 år Sort, Thomas Rasmussen 1 år Bleggrå og 3 år
Sortstjernet, Jacob Rasmussen 3 år Sort, Niels Rasmussen 1 år Sort og 1
2 år Sortstjernet med Snop? og venstre Bagfod hvid er Brændt og antaget
til efter 4 år at være Hingst.
Dallerup:
Morten Pedersen 5
år Sort og 1 3 år Bleggrå, Knud Sørensen 5 år Sortsstjernet, Jens
Mikkelsen 12 år Sortbrun, Klaus Jacobsen 5 år Brunbedset og 2 hvide
Bagfødder.
Sorring:
Mogens Jensen 2 år
Sortbrun og 1 4 år Sort, Niels Hansen 4 år Blågrå, Thomas Poulsens Enke
4 år Blakket, Niels Elkier 4 år Sort, Niels Sørensen Pottemager 2 år
Sortbrun, Jens Pedersen 2 år Sort og 4 år Brun, er Brændt og antaget til
ved 4 års alderen, såfremt Egnet at være Hingst.
Framlev Herred Hørslev By:
Poul Simonsen 2 år
Sortbrun og Stjernet.
Hørslevboel:
Søren Mogensen 6
år Sortstjernet med Snop?.
Storring By
Gammelgård:
Mons Hillerfeld 1
år Sortstjernet og 2 år do.
Der findes ingen
Hesteskærer på Egnen, men når nødvendig kommer en og anden andetsteds
fra, prisen er 24 sk for 2 - 3 stk ligesom pengene er til. 26 Marts
1781.
1313
Fra Jacob Rotthaus, Boel Mølle. Indberetning Hingste og do Plage.
Bjertrup By:
Jens Dam 3 år
Sort, Poul Due 4 år Brun, Niels Bertelsen 2 år Sort. Hesteskærer Jens
Johansen, Nim.
Fregerslev:
Christen Basse 4
år Sort, Poul Rasmussen 2 år Sort, Niels Skou 2 år Sort Hingst.
Hesteskærer Poul i Nørre Vissing.
Hørning:
Knud Poulsen 4 år
Sort, Peder Espensen 2 år Sort, Niels Nielsen 2 år Brun, Niels Pedersen
2 år Sort, alle 4 uskårne. Niels Due 3 år Sort, Niels Leth 2 år Sort,
Knud Poulsen 2 år Sortbrun, Morten Eriksen 2 år Grå, Niels Espensen 3 år
Sort, denne døde af skæringen. Hesteskærer Poul i Nørre Vissing.
Ingen af nævnte er
Brændt, siden ingen fandtes egnet som Hingst.
16 September 1781.
1314
Fra M Søgård, Stilling. Indberetning om Hingste og do Plage. Hesteskærer
Jens Joensen, Underup. Rasmus Sørensen 1, Rasmus Jensen 2, Mikkel
Christiansen 1, Rasmus Jensen Nørgård 1, Rasmus Terkelsen 2. Desuden hos
Peder Pedersen 1 som kun er halvskåren. 6 September 1781.
1315
Fra C Hansen, Foged ved Sophiendahl. Indberetning om Hingste og do
Plage. Man har ved Godset antaget en Sort 4 års Hest fra Daniel
Rasmussen, Høver, som findes egnet som Hingst for Bøndernes Heste,
brændt F: V: Øvrige der ikke fandtes egnet er skåret af Poul Nielsen,
Vissing, nemlig 5 i Venge 1 i Vissing 5 Jaungyde 2 Høver. 10 September
1781.
1316
Fra Brønbech, Nygårde. Indberetning om Hingste og do Plage. Selvejer
Peder Jensen, Boes 3 års Hingst Blågrå, der er fundet tjenlig til
Bøndernes Hopper, brændt med G. Hesteskærer fra Wissing. 29 Marts 1781.
1317
Fra ??, Stensballegård. [Beskadiget]. Indberetning om Hingste og do
Plage.
Brigsted:
Gårdmand Niels
Jørgensen 1 Hingst og Morten Rasmussen 1 Sort Plag.
?? By:
Gårdmand Mads
Jensen 1 Hingst 1 do Plag.
Endelave:
En Ø hvor
Hesteavlen ikke er af stor betydning, Præsten har en Hingst.
Notering om andre
steder, samt angivelse af prisen.
[Dato kan ikke
læses] 1781.
1318
Fra F Jensen, Sophiendahl.
Af de opsatte
Stude, er der solgt 20 til Hans Olufsen fra Københoved, som Kommissair
for Beboerne i Rødding. Passerer Ribe 17 November med Cammer Pas. 22
Januar 1782.
1319
Fra J Rosborg, Kalbygård. Af de opstaldede Stude er 62 solgt til
Proprietair Poul Bier på Schafføgård for 37 rdr parret. 27 September
1782.
1320
Fra J Rosborg, Kalbygård. Der er i denne Vinter opstaldet 120 Stude på
Gården. 8 December 1781.
1321
Fra J Ramsland, Stensballegård. Der er i denne Vinter opsat 46 Stude. 4
December 1781.
1322
Fra J Ramsland, Stensballegård. Af de opstaldede 46 Stude, er der solgt
40 til Mathias Sørene?? Sørensen??, Tapsuhr, Haderslevhus Amt for 25 rdr
parret. Mærket på venstre Hofte med en streg og afdrives den 22. Da der,
jvnf vedlagte attest fra Præsten, ingen Kvægsygdom er på Egnen, udbedes
en passerseddel. 20 December 1781.
1323
Fra C Ramsland, Stensballegård. Henviser til indberetningen om solgte
Stude, hvorefter han agter at indkøbe andre 50 hos Bønderne, til
opsætning. 20 December 1781.
1324
Fra Hansen, Handstedgård. Der er til denne Vinter opsat 50 Stude. 10
December 1781.
1325
Fra Hansen, Handstedgård. Af de opsatte Stude, er der solgt 40 til
Johann Schlicht, Itzehoe, der uddrives over Kolding. 19 April 1782.
1326
Fra O J Søltoft,
Tyrrestrup. Af de 80 opsatte Stude, er de solgt 66 til Hans Hansen, Låge
i Koldinghus Amt a parret 34 rdr. 29 April 1782.
1327
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. Opsættes i denne Vinter 80 Stude på Gården.
30 November 1781.
1328
Fra Thygesen, Mattrup. Af Sommer Studene, påtænker han at lade 44
afdrive, der altså er den endelige rest 6 stk mindre end Passet angiver,
mærket på venstre side med T og brændt på do Horn med TT. 8 Oktober
1781.
1329
Fra Thygesen, Mattrup. Anmelder, at Hr Hansen, Låge har købt 51
Staldstude for 36 rdr parret, der afdrives næstkommende Lørdag.
5 Marts 1782.
Notat:
Nævnte Stude passerer Kolding, desuden passerer 50 do fra samme Gård den
15 April, solgt til nævnte. Nok den 25 April meddelt attest på 10 Stude
mærket M på venstre side, solgt til Laurs Boeck, i alt 111 stk.
1330
Fra J Rosborg, Kalbygård. S Jensen i Århus har som Fuldmægtig for
Slagtermester Otte Henrichsen i København, modtaget 70 Stude, brændt på
venstre Horn med 1 R B, og mærket med H på venstre side, med nærmere
angivne farver. 28 September 1781.
1331
Fra Thygesen, Mattrup. Der er opstaldet 112 Stude til denne Vinter. 19
November 1781.
1332
Fra N Biørn, Rask. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at de
52 Stude han ved sin Søn, købte af Cancelli Råd Glud, Jensgård, er
blandt de Stude han anmeldte til opstaldning den 19 November. 14 Januar
1782.
1333
Fra N Biørn, Rask. Anmelder, at han har solgt 112 Staldstude til Morten
Øsau fra Urendorf i Vilster Mersk, der uddrives over Kolding.
10 December 1781.
Bilag:
Dateret 15 April 1782 fra N Biørn, Rask, da de til Morten Øsau, solgte
112 Stude [uklart om det er ovennævnte], der er friske, og mærket med H
på venstre side, afdrives 18 April over Kolding, hvorfor udbedes
Sundhedsattest.
1334
Fra N Biørn, Rask. Anmelder, at han har indsat 116 Stude til
opstaldning. 19 November 1781.
1335
Fra Ahlefeldt m fl, Direktionen for Landstutterierne, København. Da
listerne over antagne og udsatte Bønder Hingste, der i Juni skulle være
indsendt, jvnf Kongelig Plakat af 6 December 1780, ikke er indkommet,
bedes dette ske snarest muligt. 28 April 1781.
1336
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Indberetning om Hingste og do Plage.
Vrønding By:
Jens Ottesen 1
Sortblisset 2 år, Mads Jensen 1 Sort med Hvid højre Bagfod 2 år, Jens
Toersen 1 Sort 2 år, Jens Gedved 1 Sortbrun 2 år, Michel Brixen 1 Sort
2 år og Stephen Mortensen 1 Sortstjernet 2 år.
Lund By:
Mads Andersen 1
Sortbrun 4 år.
I alt 8 stk som
skal skæres, hvortil bruges Jens Joensen i Underup.
18 Maj 1781.
1337
Fra N Biørn, Rask. Indberetning om Hingste og do Plage.
Boring By:
Gårdmand Christen
Nielsen 1 Sort 2 år, Gårdmand Christen Christensens Enke 1 2 år,
Gårdmand Jens Nielsen 1 Sortbrun 2 år, Gårdmand Niels Knudsen 1 Sortbrun
2 år, hos Gårdmand Søren Madsen, Kodalslund Sortbrun 2 år, hvilke
Hingste er skåret af Jens Johnsen i Underup.
Haurum By alle Gårdmænd:
Bernt Henriksen
Sort 2 år, Peder Nielsen Sort 2 år, Jørgen Jespersen, Kalhauge Sortbrun
2 år, Peder Bisgård Sort 2 år.
Hornborg:
Jens Hornum?, Sort
med hvid Bagfod 2 år, Jens Sørensen Sort 2 år, Rasmus Hansen Sort 2 år,
Christen Frandsen Sortbrun 2 år. Hesteskærer Christen i Bjerne By. Niels
Pedersen Sortstjernet Hingst 3 år, Peder Michelsen Sort do 5 år, Peder
Pedersen, Kalhauge Sort do 4 år, hvilke 3 Hingste mærkes med AB på
venstre Lår, og antages til videre.
9 April 1781.
1338
Fra R Wilstrup, Klags Mølle. Indberetning og Hingste og do Plage.
På hans tilhørende
Gods i Hornborg Sogn Flemming By er hos, Terkel Pedersen fundet 1 Sort 2
- 3 års Plag, der brændes på venstre baglår med R W.
Flere Hingste er
der ikke på hans Gods, da de allerede er blevet skåret, hvortil de har
anvendt Jens Joensen [Underup]. Han har advaret dem om, for eftertiden
at anvende Natmanden Frederich i Bjerre på Boller Gods, som er mere
pålidelig end den anden. 31 Marts 1781.
1339
Fra A Flensborg, Horsens Selv om han 2 gange har beordret Sognefogeden i
Nim, til at indfinde sig med oplysninger om hvilke Hesteskærere der
findes i Sognene, og deres dygtighed, har han først, efter 3die
tilsigelse, i dag indfundet sig, oplysende, at der kun findes Indsidder
Jens Joensen i Underup under Serridslevgård, som er nogenlunde
forstandig i denne håndtering, men da det undertiden kan ske han tager
[drikker] for meget Brændevin, mislykkes skæringen til tider, til stor
skade for dem som han skærer Heste, Svin og andre Creaturer for, er der
mange der lader Natmanden Frederich i Bjerre gøre arbejdet, for hvem det
mere sjældent mislykkes. 26 Marts 1781.
1440
Fra N Biørn, Rask. Med Henvisning til modtagne skrivelse af 27 Januar,
fremsendes hermed [ikke vedlagte] fortegnelse over Hingste og do Plage.
9 April 1781.
1441
Fra A Flensborg, Horsens Der er ganske vist en Husmand i Underup som
forretter Hesteskæring i Nim Herred, men for kort tid siden er der
klaget over ham, idet han formedelst Drukkenskab, skal være skyld i, at
en Bonde mistet en Hest til en værdi af 20 - 30 rdr. Man har derimod
ikke hørt at Frederik Hansen af Bjerre skal være forfalden til samme
last, og da der ikke kan foreslåes andre, bedes Stiftamtmanden beskikke
denne for Nim Herred. 28 Maj 1781.
1442
Fra P J N Wellejus, Horsens. Hermed følger [ikke] den ønskede attest,
forsinkelsen skyldtes, at han ikke var klar over den skulle indsendes,
hvilket bedes ham undskyldt. [Se næste]. 1 August 1781.
1443
Fra Beenfeldt, Serridslevgård. Med henvisning til modtagne skrivelse,
svares at Sr Welleyus ganske rigtigt, for ham og hans medcommissair, har
præsenteret, en Sort Hoppe på 5 år og 10 qvarter 1 Tomme, som blev
antaget. Grunden til han ikke mødte i Hedensted var, at han ingen
cirkulations skrivelse havde modtaget. Amtsbrændet medtog Kammerjunker v
Koeppen her fra, som han lovede, når han kom gennem Århus, at aflevere
til Stiftsamtmanden, hvorfor Beenfeldt ikke har nogen skyld i, at dette
ikke er sket. 28 September 1780.
1444
Fra Beenfeldt og Poeppern, Serridslevgård. Håber Stiftsamtmanden
bifalder forslaget til besigtelsen af Amtets Stutterier, nemlig 9 August
i Hasle og Holme. Den 15 i Hedensted for Stjernholm Amt, Merringgård og
Bygholm undtaget, der om eftermiddagen møder på Bygholm.
12 Juli 1781.
1445
Fra V Benzen, Handstedgård. Af de 56 Stude der er anmeldt som opsatte på
Gården, er der solgt 53 til Selvejer Erik Pedersen fra Bottrup i
Commission Hans Hansen på Låge, fortoldes i Kolding. 14 April 1781.
1446
Fra A E Biørn, Rask. [Se tidligere]. Anmelder, at han på sin Faders
vegne, har købt 49 Stude hos Cancelliråd Glud, Jensgård, der agtes
opstaldet på Rask. 29 April 1780 [år bemærket].
1447
Fra N Biørn, Rask. Som svar på modtagne skrivelse, anmeldes at de til
Johan Haf fra Vilster By ved Itzehoe, 112 Stude uddrives over Kolding.
28 December 1780 [år bemærket].
Bilag:
Dateret 7 December 1780, anmelder at han har solgt 112 Stude til Johann
Haf fra Wilster ved Itzehoe.
1448
Fra N Biørn, Rask. De til Johan Haf, Vilster Bye solgte 112 Staldstude,
der er friske, er mærket med H på den venstre side, og afgår 18 April
over Kolding, hvorfor vedlagte Attest bedes efterset, og sammen med
Sundheds attest tilsendt. 16 April 1781.
1449
Fra J Benzen, Handstedgård. Der er i denne Vinter opsat 56 Stude på
Gården. 21 November 1780.
1450
Fra N Biørn, Rask. Anmelder, at han i overgårds har ladet indbinde 116
Stude til denne Vinters opstaldning. 9 November 1780.
Omslag: Qvægsyge angående.
1451
På bagsiden af omslag: Fra Nicolai Holmer og Sparre, Odder. Indberetter,
at der ikke i Hads - Ning Herred, siden Juli Måned, har været sager,
hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 6 Januar 1781.
1452
Fra Schultz m fl, København udi den i anledning af Qvægsygen
allernådigst anordnede Commission. Da Qvægsygen er udbredt i Øster Snede
By Nord for Vejle, og altså ikke langt fra grænsen til Kolding Amt, må
der gøres alt muligt for, at hindre dens videre udbredelse, også til
andre Amter. Amtmanden pålægges derfor, at sørge for bekendtgørelse om
Sygdommen, samt eftertrykkeligt, at formå alle til, at have den nøjeste
agt på deres Kvæg, om mulige tegn på angreb af Sygdommen, jvnf
Cirkulationsbrev af 12 Februar f a etc. Advare og formane alle Rettens
Betjente om straks, at iværksætte tilbørlig aktivitet, ved modtagelsen
af anmeldelse om samme Sygdom. Desuden, hvis der opdages et tilfælde,
straks ved et ridende Bud, at underrette Kammerjunker og Capitain
Driberg som for nærværende tid opholder sig ved Øster Snede, samt besked
til Justitsråd Wildenvad i Fredericia, som begge er befuldmægtiget til,
i de befængte områder, at sørge for det nødvendige til Sygdommens
standsning etc. 3 Februar 1781.
1453
Fra A Flensborg, Horsens Indberetter, at Qvægsvagheden, Gus ske Lov,
ikke har yttret sig i Horsens eller Nim Herred. 27 Januar 1781.
7 bilag om samme,
dateret:
1 Marts, herunder
nævnes, at man ikke har hørt den er kommet til andre steder end i Øster
Snede. Do 30 Marts , do, 8 Maj, 30 Maj, 28 Juni, 29 August og 28
September.
1454
Fra A Flensborg, Horsens Regningen på Qvægbrændet, [når det af
Qvægsygdommen smittede Qvæg, efter nedslåning, blev brændt??] som efter
forordningen af 30 November 1778, blev anskaffet i 1779, indsendte han
samme år til Stiftskontoret for Nim Herred, men da dette endnu ikke er
betalt, fremsendes ny regning udgørende 3 rdr 3 mk. 21 Februar 1781.
1455
Fra A Flensborg, Horsens Efter ordre indberettes, at Qvægsygdommen, til
dato ikke har yttret sig i Horsens eller Nim Herred. Den i Stiftet, på
andre steder, ankomne Blodsyge, heller ikke, men skulle det ske, vil
straks blive foretaget, det i skrivelsen af 19 f m, angivne.
1 November 1781.
Omslag:
Fortegnelse over Dokumenter og Protocoller foreviste fra Godserne.
1456
Fra R Wilstrup, Klags Mølle. Specifikation over de befalede Protocoller,
Fæstebreve, Reverser og Kvitteringsbøger som Stiftsamtmanden von
Güldencrone i dag er foreviste: 1 Hoved - Casse eller afskrivningsbog, 1
do Fæsteprotocol , 1 Skifteprotocol, et Fæstebrev etc til Bonden
Christian Ottesen i Flemming, af 7 December 1781 alle 3 dele skrevet på
behørig Stemplet Papir No 4 C7timus 24 sk. 22 December 1781.
Bilag:
Dateret 22 December 1781 attest fra C Lyngbye, Klags Mølle, angives også
her de nævnte Hoved Casse, Skifte og Fæsteprotocoller, men ingen
Fæstebrev.
1457
Fra N Biørn, Rask. Angiver, at der på Godset er en Fæste og en
Skifteprotocol, samt en Hovedbog. Desuden Fæstebrev, Revers og
Kvitteringsbog til Peder Nielsen og Søren Madsen, udstedt i 1781. 21
December 1781.
1458
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Ved Gården findes 1 Hoved eller
Cassebog, 1 Fæste og en Skifteprotokol. Der er ikke udstedt Fæstebreve i
1781. 22 December 1781.
1459
Fra J Benzen, Handstedgård. Der findes ved Gården 1 Skifte og 1
Fæsteprotokol samt en Casse eller afskrivnings Protokol. Af forandringer
nævnes Jens Peder i Erichnaur med 1 Fæstebrev og 1 Kvitteringsbog. 22
December 1781.
Omslag: Vedkommende Ligning over Delinqvent og Syge omkostninger
afsluttet i dette år.
1460
På bagsiden af omslag: Fra N Kier, Hede Mølle. Af Fabrikker og nye
Værker, kendes ingen under den del af Ning Herred som hører under hans
Jurisdiction, at være anlagt i afvigte år. 31 December 1796 [år
bemærket].
1461
Fra Amtmand Bülow, Skanderborg. Repartition [fordeling] af omkostninger
for efterfølgende Delinqventers [Arrestanters] underholdning og
afstraffelse med videre, efter reviderede og approberede regninger.
A)
Amtsforvalter Lunds regning af 30 Juni 1778 ved Christen Christensen fra
Århus, Tyverier i Båstrup, Bodel Rasmusdatter, sst, for Mord på hendes
eget Barn, Mette Jensdatter fra Hvolbæk, for falske Skudsmål og Anders
Nielsen af Hårby for Løsgængeri m v. 104 rdr 5 mk 12 sk.
B)
Defensor Byfoged Tolstrup, regning af 21 Juli 1774, vedr Johanne
Jensdatter af Ejer der var tiltalt for Mordbrand. 1 rdr 2 mk.
C)
Actor Herredsfoged Bang regning dateret 7 Juni 1771 sagen mod Tyven
Dorte Andersdatter. 3 rdr.
D)
Bemte Actor Bang, sagen mod Søren Jensen for Betleri og lediggang,
regning af 7 Juni 1775. 2 mk.
E)
Bang som Defensor for Tyven Herman Frandsen, regning af 7 Juni 1775. 3
rdr.
F)
Hans Friises regning af 25 Marts 1780, for 6 års gjorte forskud af Lys
og Varme, samt behøvende Borde og Stole til Sessions Stuen, årligt 4 rdr
i alt 24 rdr.
G) Anskaffelse af
Brænde, jvnf forordningen af 30 November 1778, til brænding af syge
Kreaturer etc.
Derefter mere om,
hvorledes beløbet udlægges o s v.
29 September 1781.
1462
Fra H Lauritzen, Skanderborg. Ejerne af Porthuset, bedes herpå
tilbagemelde, om man, jvnf den mundtlige aftale, og angivne Leje, for
Amtets regning, fremdeles kan leje Porthuset i henseende som Arrest og
videre til Publikum behøvende. 28 Marts 1780.
Påtegnet 29 Marts
af Hans Friis og Carl Christian Bühner, Skanderborg, hvori svares, at
der stadig kan beholdes Arresterne, Portneren sine Værelser samt
Tingstuen som det hidtil er sket, for en årlig afgift på 30 rdr, men de
Værelser som Chirurgius Sierstedt bebor, er udenfor accorden. Under 2det
punkt, reserveres bl a, at hvis der skulle ske, en eller anden
omstændighed, hvorefter en eller anden i Byen, udfordrede bevaring i
Arresten, da bliver denne afhandling uvedkommende o s v.
2 ligelydende
bilag.
1463
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Opgørelse af den for Tyveri dømte Jens
Nielsen af Stillings bo, der er solgt ved Auction og indbragte i alt 94
rdr 4 mk 5 sk, hvorfra fragår til bl a omkostninger, creditorer 28 rd 4
mk 5 sk. Som creditorer nævnes: Skoleholder Kragh, Poul Due, Bjertrup,
Søren Gern, Århus, Søren Poulsen, Stilling, Rasmus Sørensen, Peder Dam,
Rasmus Nørgård, Maren Pedersdatter og Jens Nørgård, alle i Stilling,
desuden Sr Rotthaus, Boel Mølle. Af de til overs blevne 66 rdr tilkommer
Jens Nielsens Kone de 33 rdr, medens de øvrige 33 rdr leveres til
Amtstuen, hvorfor kvitteres af Lund. 2 Juli 1784 [år bemærket].
1464
Fra J Lund, Skanderborg Amtstue. Regning over de af Amtstuen udbetalte
Delinqvent omkostninger fra 15 Juni 1776.
Christen
Christensen fra Århus som for Tyverier i Båstrup blev indbragt i Amtets
Arresthus, samt forplejning før indsættelse i Viborg Tugthus, med
angivelse af datoer etc. Beløbet i alt 25 rdr 15 sk.
Bodil Rasmusdatter
fra Båstrup, begået Mord på hendes eget Barn, indsat i Arresten 11 Juli
1776, udgifter i alt 50 rdr 6 sk.
Mette Jensdatter
fra Hvolbæk i Fruering Sogn, som efter forfalskning af Skudsmål og
Konfirmationsseddel var blevet Trolovet med Landsoldaten Endvold
Carlsen. I alt 15 rdr 2 mk 6 sk. Anders Nielsen af Hårby, efter Woydas
ordre indsat i Arresthuset 7 Februar 1778 i alt 4 rdr 2 mk 1 sk. Samlet
beløb 104 rdr 5 mk 12 sk. 30 Juni 1778 [år bemærket].
1465
Fra F L v Woyda, Sophiendahl.
Amtsforvalter Lund
bedes af Cassen udbetale forskud til forplejning, underhold og
varetægtspenge for Arrestanten Christen Christensen, der er indbragt for
Betleri og Tyveri i Hylke Sogn. 19 Juni 1776 [år bemærket].
2 bilag:
1)
Dateret 10 Februar 1777 fra Fogh, Skanderborg, diverse om Christen
Christensen, påtegnet af N Wissing og Woyda.
2)
Dateret 5 December 1777 fra A Kier, Hede Mølle, regning for at være
Actor mod Christen Christensen.
1466
Fra F L v Woyda, Sophiendahl.
Eftersom Huskonen
Bodil Rasmusdatter, Enke efter afg Poul Michelsen af Båstrup, har begået
Mord på sit eget 2 års Barn, og derfor indsat i Arresthuset, så må
Amtsforvalter Lund udbetale forskud til hendes underholdning etc.
19 Juli 1776 [år bemærket].
4 bilag:
1)
Dateret 22 Februar 1777 fra Tolstrup, for førelse af sagen mod Bodil
Rasmusdatter. Påtegnet af Wissing og Woyda.
2)
Dateret 10 Februar fra Fogh, om samme sag, hvoraf fremgår at Dommen blev
afsagt 6 Februar 1777. Påtegnet af Wissing og Woyda.
3)
Dateret 26 Oktober fra Joh Oest, Christianshavn, hvoraf fremgår, at hun
i dag er modtaget i Børnehuset på Christianshavn, for samme steds at
arbejde, så vidt hendes Sinds og Legems kræfter tillader det. Påtegnet
den 25 November 1777 af C Hansen, Århus, for transporten til København.
4)
Dateret 23 Oktober 1777 fra Sven Grisen og Detløv Vilesen, Århus, om
ankomsten til København, hvortil de ankom den 22 hujus kl 12 med Skipper
Christen Hansen.
1467
Fra F L v Woyda, Sophiendahl.
Drejer sig om
Arrestantinden Mette Jensdatters underholdning og varetægt. Fremgår at
hun tjente i Hvolbæk, og efter egen bekendelse, har betjent sig af falsk
Skudsmål og Corfirmationsseddel, hvorefter hun blev trolovet med
Landsoldaten Enevold Carlsen. Amtsforvalter må udbetale forskud til
hende underholdning etc. 30 Juli 1777 [år bemærket].
2 bilag:
1)
Dateret 10 Februar 1777 fra N Munch, Pinds Mølle, regning over rejser
etc i forbindelse med sagen mod Mette Jensdatter, i alt 7 rdr 2 mk 6 sk.
Påtegnet af Lauritzen, herunder nedsættelse af beløbet.
2)
Dateret 14 Januar 1777 fra Fogh, Skanderborg, regning i samme sag på 3
mk. Påtegnet af Woyda.
1468
Fra F L v Woyda, Sophiendahl.
Fremgår, at Niels
Qvist på Rodstenseje har 10 rdr til gode, i forbindelse med nogle
omkostninger der er til nytte for Publikum, hvilket beløb Amtsforvalter
Lund bedes udbetale. 5 December 1777.
1469
Fra F L v Woyda, Sophiendahl. Drejer sig om Arrestanten Anders Nielsen,
der Fredag den 6 Februar er indsat for Betleri og omløben, til hvis
underholdning m v, Lund bedes udbetale forskud. 7 Februar 1778 [år
bemærket].
2 bilag:
1)
Dateret 9 Marts fra Lauritzen, Sophiendahl. Hvoraf fremgår, at
nærværende Jørgen Rasmussen af Hårby, som fremkommer, for at afhente
Arrestanten Anders Nielsen, og viderebringe denne til Arbejde i
Tugthuset, for hvilket han skal have 2 rdr, hvorfor kvittes af I R S 17
Marts.
2)
Uden dato, fra F C Muncheberg, Skanderborg, extract af Dommen over
Anders Nielsen Hårby, af Jexen, der for 6 - 7 år siden er undveget fra
Kone og små Børn, og siden har Betlet, og derfor fra det Slesviske er
indbragt til Amtet, hvorfor han skal hensidde i Viborg Tugthus i 3 år.
Påtegnet af Wissing, Lauritzen, Lauritz Espensen, Jacob Christensen,
samt kvittering af Borreschmidt 11 Marts for modtagelsen af Anders
Nielsen.
1470
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Regning for førelsen af sagen mod Johanne Jensdatter af
Ejer, i alt 1 rdr 2 mk. 21 Juli 1774 [år bemærket].
1471
Fra E Bang, Skanderborg Regning over salæret i sagen mod Arrestantinden
Dorthe Andersdatter, der var indsat for begåede Tyverier. I alt 3 rdr 3
mk 15 sk. 7 Juni 1774 [år bemærket].
1472
Fra E Bang, Skanderborg Regning over salæret som Actor i sagen mod Søren
Jensen Betler, der blev dømt den 17 August 1770. I alt 2 rdr.
7 Juni 1773?.
1473
Fra E Bang, Skanderborg Regning over salæret i sagen mod Herman
Frandsen, der var indsat for begåede Tyverier. I alt 3 rdr. 7 Juni 1773
1471
Fra Hans Friis, Skanderborg. Efter Salig Gehejmeråd von Woydas,
mundtlige løfte, regning over det han da blev lovet, for anvendelsen af
hans Stue til Sessionens anvendelse etc, for årene 1775 - 1780, årligt 5
rdr i alt 30 rdr. 25 Marts 1780.
Påtegnet:
Af denne regning kan ikke mere tilståes som billig betaling, end årlig 4
rdr i højeste, altså i alt 24 rdr.
1472
Fra Søren Såbye, Horsens. Jvnf forordningen af 30 November 1778 og afg
Amtmand Woydas ordre, har han bekostet et Brænde Jern til at mærke de
syge Creaturer med i Stensballe Birk. Han har indsendt Smedens og
Drejerens regning på 3 rdr 8 sk, som efter givne løfte, bedes betalt. 18
September 1781.
1473
Fra E Bang, Skanderborg Vedlagte regninger tåler ingen afkortning på,
eller rettere sagt, han har den fortrolighed til Højstærede Ven, at
pengene bliver anvist med Budet tilbage, da han virkelig er forlegen for
disse. Nævner også et katalog som Vilhelm udbad sig med Posten. [Uklart
hvad det drejer sig om]. 8 Juni 1773?.
1474
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Regning på det han har til gode, for at føre sagen mod Hans
Sørensen fra Borum, i alt 1 rdr 1 mk.
9 September 1767.
1475
Fra Hahn, Rodstenseje. For, efter Kammerherrens ønske, at undersøge
Beboerne i Onsted [Ousted?], har han af Forvalter Quist på Rodstenseje
modtaget 10 rdr. 16 Juli 1777.
Bilag:
Dateret 20 Juli 1777 fra D v Pentz, Rantzausgave, der henviser til
vedlagte regning fra Doctor Hahn i Århus, hvoraf kan erfares, at denne
har undersøgt Beboerne i Onsted, da den Veneriske Syge der ytrede sig,
for hvilket er betalt 10 rdr. Eftersom denne smitsomme sygdom, ved hans
foranstaltning og Hahns gode midler, er blevet standset, men Gårdboerne
i Onsted Rasmus Pedersen, Søren Christensen, Søren Pedersen og Hans
Jensen, ikke har villet betale regningen, formoder han at Amtmanden ved
Militairisk Excecution vil sørge for beløbets inddrivelse.
1476
Fra C Storm, Saraberg. Da han af Amtsforvalter Lund og Amtmandens
Fuldmægtig Laursen, blev overtalt til, at have opsyn med Vejenes
istandsættelse ved Skrie Ø under Saraberg, så er denne nu i en sådan
stand, at han vil være den bekendt, både for nuværende tid og i
fremtiden. Håber han for sit arbejde må blive betalt med i det ringeste
10 rdr. 13 December 1780.
Omslag: Domsact.
1477
Fra D Pontoppidan, N Langballe og S Pertou, Århus. Extract af en
Provsterets Dom afsagt over Rasmus Michelsen Møller og Hustru i
Bochballeborg, Hylke Sogn, på grund af deres drukkenskab, uenighed og
andre laster, der - uanset advarsler m v, har været i mange år. Kendes
for Ret: Rasmus Michelsen Møller, skal, jvnf Tugthusets Fundats, arbejde
der i 2 år og videre, indtil omkostningerne er aftjent. Hustruen Anne
Knudsdatter, som efter Vidnernes udsagn har vist forbedring bør, for så
vidt denne Ret vedkommer for tiltale fri at være.
16 Marts 1781 [Approberings datoen].
Approberet af C
Urne og J Hee, Århus.
Påtegnet 12 Juni
af Bådsgård, Viborg Tugthus, hvori kvitteres for modtagelsen af den
dømte.
Bilag:
Dateret 15 Juni fra Jens I M Munk, Skanderborg, kvittering for Vognleje
til transporten 2 rdr 2 mk 14 sk.
Omslag: Udskiftning m m Landvæsen ang.
1478
På bagsiden af omslag: Fra Nicolay Holmer og Sparre, Odder. Jvnf
Rescript af 31 December 1756 om Publiqve Bøder, indberettes at ingen
sådanne Bøder er forefaldet ved Hads Ning Herredsret. 6 Juli 1780.
1479
Fra C Rothe, Urup. Henvender sig angående Beboerne i Voerladegård, idet
disse har nægtet at køre med Pæle og andre Materialer til Vorvadsbro,
såfremt de ikke fik ordren fra Amtstuen. Han må derfor udbede sig en
sådan til samtlige Nedenskov, Vilholt og Møldrup Krogs Godsers Beboere,
om at forrette Pligts arbejde og kørsel, efter rigtig omgang til
Vorvadsbroes forehavende hovedreparation, på grund af Rentekammerets
Contract af 12 August 1743, især dens 5 og 7de artikel. Sønder Vissing
Mændene har hidtil vist sig villige, men kunne let blive studsige, hvis
det lykkes Voerladegård at blive fri. Det er på grund af nævnte
Contract, at han har påtaget sig arbejdet. Skulle hjælpen fra Sognene
nægtes ham, indser Kammerherren let, at han hverken kan eller vil
befatte sig med Broen, som han i så fald aldeles frasiger sig. Årstiden
er nu den bedste, idet man har ladet Bønderne få tid til indhøstningen.
3 September 1781.
Bilag:
Dateret 23 August 1780 fra Hans Vissing, Skanderborg, nævnte Contract,
hvorefter Rothe har påtaget sig, på nærmere angivne vilkår, at
vedligeholde Vorvadsbro, efter afgangne By og Birkeskriver Wissings
Arvinger, som det ellers tilkom, jvnf Contract af 12 August 1743.
1480
Fra Bodil Hoffgård, Sal de Lichtenbergs, Horsens. Henviser til en
ansøgning fra Jens Kjær i Kattrup, om at flytte sit Gærde ud på hendes
Bonde Christen Mathiasens Fortov, der har været hende ubekendt, og hun
således ikke har kunnet afgive sin erklæring på samme, hvilket hun tror
at kunne tilkomme. Så snart Rentekammerets resolution af 13 Oktober blev
hende bekendt, har hun til samme sendt sin indberetning med
indvendinger, samt anvist en anden måde som løsning. Vil afvente
Cammerets resolution. 2 November 1781.
1481
Fra C Rothe, Urup. Henviser til Rentekammerets ordre om, at han skal
fremskaffe Landvæsens Commissairernes gode betænkning om Hovedgårds
taxtens forflytning fra Møldrup og Krog til Lillerup og Holm, hvorfor
Amtmanden, Pultz og Lange, bedes foretage det anbefalede syn den 10
November. 5 November 1781.
PS: Når de gode
Herrer behage at møde klokken 10 på Møldrupgård, spares 1 Mil for hr
Jægermesteren at køre frem og tilbage.
1482
Fra E Høikflet?, Pederstrup ved Høgholm, Calø Amt. Da tre af Stillings
Mænd, nemlig Rasmus Terkelsen, Søren Povelsen og Michel Jensen, efter
Rentekammerets resolution af 15 Juli sidste år, har forlangt ham til, at
foretage en omdeling af Byens Jorder, men han desuden af samme
resolution har erfaret, at ikke alene er Lodsejerne uenige, men endog at
Landmåler Bruun, har foretaget delingen, uden foregående brugte
Synsmænds Edelige afhiemling, så efter instruksen etc, bedes Amtmanden
tillægge vedkommende Herredsfoged, at udmelde 4 kyndige og i lige
forretninger så vidt muligt forfarne Bønder Mænd, som bemeldte Stilling
Byes Mark på nærmere anfordring af brevskriveren, kunne syne og taxere
etc. 7 Januar 1781.
1483
Fra A Hår, Århus. Henviser til modtagne, hvorefter han skal indfinde sig
i Ørridslev, beder om, at Beboerne dagen i forvejen nemlig den 7
Februar, afhenter ham i Århus. 30 Januar 1781.
1484
Fra Stockflet, Kongelig Autoriseret Landinspekteur, Stilling. [Se
tidligere]. Han er nu allerede ankommet til Stilling, for efter begæring
af Rasmus Terkelsen, Søren Povelsen og Michel Jensen, samt
Rentekammerets resolution, at foretage en ny Taxation af Byens Marker.
Udbeder sig dertil Landmåler Bruuns udførte Kort og beregninger etc. 8
Marts 1781.
Notat:
Dateret 11 Marts, hvorpå kvitteres for modtagelsen af nævnte Kort sign
Rasmus Terkelsen.
1485
Fra Stockflet, Skårup. Drejer sig om Skårup Byes Marker der for
nuværende er under opmåling, til videre ophævelse af fællesskabet.
Amtmanden bedes i den anledning, ved Retten få udmeldt 2 kyndige Bønder,
der på nærmere bestemt tidspunkt, kunne møde, for at syne og taxere
arbejdet. Man blev i Byen enige om at foreslå Peder Michelsen i Virring
og Søren Sørensen Esegård af Vitved. 2 April 1781.
1486
Fra Ole Munch?, Palsgård. Jvnf Amtmandens skrivelse og Cammerets ordre,
ang Etatsrådinde de Lichtenbergs Ejendomme i Elling By og rekvisition
fra Gjertrud Rasmusdatter m v, bedes Amtmanden foranstalte et åstedsmøde
den 24 April, herunder indkaldelse af alle vedkommende. 9 April 1781.
Bilag:
Dateret 11 April fra Damgård, Skanderborg, hvorpå kvitteres for
modtagelsen af en forseglet kasse fra Rentekammeret, med det udførte
Kort over Elling Byes Marker.
1487
Fra C Bruhn, Tåstrup. Aldeles uskiønsom måtte han være, dersom han ikke
herwed bewidnede Deris Høy Velbårenhed sin underdanige Taksigelse for
Deres nådige og høyformående Recommendations påtegning på hans ansøgning
om at bliwe Landinspecteur, hwilken hawde den Wirkning, at han under 23
April af hans Kongelige Majestet allernådigst blew beskikket dertil og
har allerede fået sin Bestalling udfærdiget o s v.
16 Maj 1781.
1488
Fra A Hår, Århus. Henviser til Collegiets resolution, ang Hørning
Engdeling, fortsætter at det er på 2 år siden Englodderne, efter den
sidste taxation, blev afsatte, og Lodderne lige så længe har været
brugte af dem de blev tildelt. Før denne sidste Engdeling accorderede
Morten Erichsen, Knud Due og Niels Espensen, på hele Byens vegne, med
ham om 3 mk 8 sk pr tdr Hartkorn, jvnf vedlagte Copi, for arbejdets
udførelse. Da han nu i så lang tid har måttet vente på betalingen, bedes
om, at de resterende beordres til, med det første, at betale hans
tilgodehavende. 25 September 1781.
2 Bilag:
1)
Dateret 25 Marts 1780 fra Morten M E S Eriksen, Knud Due og Niels
Espensen, nævnte accord mellem Hørning og Landinspekteur Hår, om
betalingen for arbejdet med udskiftningen af deres Enge.
2)
Dateret 24 September 1781 fra A Hår, angivelse af hans tilgodehavende
for udskiftningen hos Knud Poulsen for 3 tdr 3 skp 1 alb 1 rdr 5 mk 13
sk, Rasmus Pedersen for 3 tdr 1 skp 3 fc 1 rdr 5 mk 5 sk og Niels
Nielsen for 5 tdr 1 alb 2 rdr 4 mk 8 sk i alt 6 rdr 3 mk 10 sk. Derefter
mere om delingen af Agerjorden etc.
1489
Fra A Hår, Århus. Mændene i Grumstrup har ønsket, at han i dette
Efterår, vil foretage udskiftningen af deres Enge, hvilket han også har
lovet, men da Engene formodentlig, på grund af den megen Regn, står
fulde af Vand, og hans Faders uventede dødsfald, i hvilken anledning han
af Collegiet nådigst er tilladt, at rejse til Sjælland, og derfra til
København, kan udskiftningen ikke ske i dette Efterår, men må vente til
Foråret, når Engene er så tørre, at man, uden fare for Helbredet, kan gå
der. Såfremt Beboerne ikke er fornøjede med dette, må de tage en anden
Landinspekteur, hvormed han vil være aldeles fornøjet. 23 Oktober 1781.
1490
Fra A Hår, Århus. Siden Alling By, som for længst er opmålt, taxeret og
beregnet, og senest til Foråret skulle udskiftes, er Beneficiani?
[Benificeret] nemlig Præstegården, en Gård til Universitetet, foruden Sr
?, vil det være fornødent, at forretningen foretages og behandles ved et
åstedsmøde, af Amtmanden og Landvæsenscommissairerne etc. 23 Oktober
1781.
Bilag:
Dateret 25 November 1781 fra L Hemmer Bagger, Alling Præstegård, hvoraf
fremgår at han af Forvalter Hansen ved Sophiendahl, har fået
underretning om, at Landinspekteur Hår har forlangt et åstedsmøde i
Alling i overværelse af Amtmanden og Commissairerne, hvilket han ønsker
udsat, således Hår også kan være overværende etc.
1491
Fra Stockflet, Stilling. Da han i går, såvel ifølge Confirmeret deleplan
som Landvæsens Commissionens eragtning, ville udsætte dele linierne
[skellene] på Jordlodderne på Stilling Byes Mark, og begyndte ved
Præstegården og Søren Poulsens Lodder i Østermarken, fremstod den en af
Præstens Annexbønder Peder Dam, og med brutale udtryk ville have
Landinspekteuren til, at give ham mere Jord af den næst Præstegårdens
Lod, således han kunne få bredere til fart til sin Gård. Nævner bl a, at
Bonden tog en af de nedsatte Pæle og kastede den bort etc. Beder om at
Dam, for sin opførsel, som alle så, bliver pålagt tilbørlig straf. 3
November 1781.
1492
Fra Moltke m fl, Rentekammeret. Med henvisning til Bülows forespørgsel
af 8 hujus, ang hvorvidt en interessent eller Bonde på Tvilum Gods, for
sin beboede Gård, kan påstå udskiftning af fællesskabet svares, at det
efter forordningen ikke kan nægtes ham dette, heller ikke at deltage i
betalingen af de omkostninger en sådan udskiftning vil medføre, hvorfor
Amtmanden i givet fald, på bedste måde må assistere.
10 Oktober 1781.
På samme bilag:
Dateret 27 Juli 1781 fra Landvæsenscommissairerne Buchwald, Steensen og
Lunn, hvoraf fremgår, at der af disse blev afholdt et møde, hvor først
Mogens Jensen blev tilspurgt om han havde erklæret sig fornøjet med den
skete taxation samt Direktionen fra Tvilum, om de havde hans skriftlige
tilståelse. Direktionen svarede, at vel var Mogens Jensen i Stuen, da
man spurgte om de var fornøjede med Taxationen, men han svarede intet
dertil. Foreviste derefter delingsplanen for Mølhauge. Mogens Jensen
erklærede, at den Mølhauge tillagte lod var for lille, og mente at der
enten var fejl i taxationen eller i mål etc. Nævner videre Jacob
Andersen, Christen Nielsen, Niels Jensen, Niels Nielsen, Selvejer Møller
Chr Hvass, der har påført deres erklæringer.
1493
Fra Landvæsenscommissairerne Buchvald, Steensen og Lunn, Tvilum Drejer
sig om Landinspekteur Wesenbergs plan over delingen af Mølhauge,
herunder Mogens Jensens klage over samme, der anses som grundløs. Videre
besværinger fra ham og Christen Nielsen, om påståede fornærmelser etc.
Niels Nielsens klage eragtes ugrundet. 28 Juli 1781.
1494
Fra Mogens Jensen, Mølhauge. Opgørelse over de udgifter han har haft,
siden han forlangte sin Gård udskiftet af fællesskabet, bl Landinspektør
Hår, do Wesenberg, lidte skade på Rugsæden 10 tdr a 4 rdr o s v.
udgørende i alt 110 rdr 3 mk 15 sk. 1 Oktober 1781.
På samme bilag:
1)
Påtegnet 22 Juni 1784 af Wolmar, Randers, der beder Muncheberg sørge
for, at Beboerne i Dalby og Holmstol afgiver deres erklæring, samt
betaler hans tilgodehavende.
2)
Erklæring dat 4 August 1784 af underskrevne Bymænd i Dalbye, Holmstol.
3)
Dateret 6 August 1784 af Christian Hvass, Skanderup Mølle.
Bilag:
Dateret 13 Oktober 1784 fra Muncheberg, hvori denne udbeder sig en
erklæring på skrivelsen fra Lars Jørgensen, Niels Nielsen og Niels
Jensen i Dalby, samt Mølleren Christian Hvass i Skanderup Mølle.
Påtegnet af
Jordbrugerne i Dalby.
1495
Fra P Numsen m fl, Rentekammeret. For på den bedste og billigste måde,
at få en afgørelse på klagen fra Mogens Jensen, Mølhauge og Christen
Nielsen i Dalby over udskiftningen i Dalby, Holmstol og Mølhauge, har
man i overensstemmelse med Amtmand Buchwald og Commissairerne, beordret
Landinspekteur Hår til snarest muligt, at indfinde sig, for at sørge for
den nye Taxation etc. Nævner også Wesenbergs Kort. 28 September 1782.
1496
Fra Erichsen m fl, Rentekammeret. Hvorledes en del Bønder af Holmstol,
Dalby og Mølhauge, såvel som Mølleren Christian Hvass i Skanderup Mølle,
har besværet sig over de vanskeligheder, som Mogens Jensen i Mølhauge og
Christen Nielsen i Dalby har gjort ved fællesskabets ophævelse, og at
disse endnu tilholder sig deres tidligere Jorder m v, vil ses af
tidligere skrivelser, og da Dokumenterne viser, at udskiftningen af
disse, men især af Mogens Jensen er påanket, men endnu ikke afgjort, må
Amtmanden underrette de pågældende om, at så længe sagen ikke er
afgjort, må enhver anvende det Jord de tidligere har haft. 25 Maj 1782.
1497
Fra A Hår, Århus. Han er nu færdig med beregningerne over Dalby og
Mølhauge Marker, hvorefter ønskes forslag til et åstedsmøde jvnf
Rentekammerets skrivelse af 28 September. 9 September 1783. [Tvivl om
årstal, men første kan være 1782].
Påtegnet:
23 September af Buchwald, at mødet foretages den 2 Oktober.
1498
Fra P Numsen m fl, Rentekammeret. Stadig om udskiftningen ved Mølhauge,
nævner en skrivelse fra Mogens Jensen, hvori han besværer sig over
udskiftningen etc. 1 Marts 1783.
Bilag:
Dateret 10 Februar 1783 fra Mogens Jensen, Mølhauge, [3 sider] klager
over den forestående udskiftning.
1499
Fra Terslev?, Mølhauge. Jvnf modtagne skrivelse, mødte han sammen med
Landvæsens Commissairerne i Mølhauge, hvor man opnåede en forening
mellem Beboerne i Holmstol og Dalby, samt klagerne Mogens Jensen og
Christen Nielsen. Han håber at have efterkommet sin pligt, og er med
megen fornøjelse til tjeneste i hvad befales udi denne Egn. Bevis nu den
godhed, at assistere de stakkels klagere i tilfælde af, at de kan få
Commissionens sidste tilhold opfyldt, ellers lider de vist for meget, og
hvor blev Hår af med hans betænkning eller forretning.
19 ?? 1783?? år ikke angivet.
1500
Fra D Wesenberg, Nørre Biert.
Landinspekteur Hår
har utvivlsomt refereret for Buchwald, hvad udfaldet blev om Mogens
Jensens Lod i Dalby, da den efter Taxationen og mål er befundet rigtig
og overensstemmende med Kortet. Nævner mere om opmålingen af Holmstol og
Dalby Marker.
12 Maj 1782.
1501
Fra Peder Müller, Øster Keilstrup. I anledning af Rentekammerets
skrivelse, ang Beboerne i Holmstol og Dalby samt Mogens Jensen, Mølhauge
og Christen Nielsen, Dalby af 28 September, hvori Wesenberg var beordret
til at udlevere de originale Kort over Holmstol og Dalby Marker,
ligeledes at Landinspekteur Hår var beordret, til at møde for at
overvære og bestyre den til klagerne, bevilgede nye taxation, hvilket
han på disses vegne har skrevet til Hår om samme sag o s v. 15 Oktober
1782.
Bilag:
Dateret 2 August fra Christen Sørensen og Frans Rasmussen, Toustrup,
hvoraf fremgår, at de efter Mogens Jensens begæring har vurderet et
stykke Eng til 4 tdr Hartkorn som i fremtiden, efter opmålingen, skulle
være hans etc. Att af Niels Rasmussen, Frans Laursen, Dalby og Mogens
Jensen.
1502
Fra A Hår, Århus. Han har med sidste Post modtaget Kortet over Dalby,
Mølhauge og Holmstol Marker, samt Landindspekteur Wesenbergs
beregninger, hvortil han nu bliver ansvarlig, alt ang udskiftningen. 24
Januar 1783.
1503
Fra C Wostrup, Tvilum. Kun Mogens Jensen i Mølhauge forlanger sit Jord
udskiftet, alle andre er fornøjet med det de har, hvorfor de fremfører,
at de ikke vil deltage i omkostningerne, ligesom det heller ikke kan
tages af den fælles kasse, eftersom denne er tom. Når nu Buchwald ved i
hvad connection han står med samtlige Bønder, og umuligt kan disponere
over deres fælles kasse i slige begivenheder, håber han, at
Højvelbårenheden ikke fordrer mere af ham, end han efter
omstændighederne kan udføre, anbefaler sig til Tvilum Gård og Gods.
8 August 1780.
1503
Fra D Wesenberg, Nørre Bjert. Takker for modtagelsen af Cammerets
resolution, og glæder sig over, at Højvelbårenheden er blevet
overbevidst om, at hans påstand var grundet, mens det er langt på den
anden side, at hævde sin ret, så at sige ud fra Skærs Ilden. Molerup?
[Mollerup?] Kort skal af hans ældste Søn, blive indleveret på
Amtskontoret. Mere om udskiftningen i Dalby og Holmstol etc. 24 Juni
1782.
1504
Fra A Hår, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte delings plan over Sål
[Sahl/Sal?] Marks udskiftning. Nævner igen Dalby og Holmstol Markers
endelige udskiftning.
18 Marts
1783.
1505
Fra D Wesenberg, Nørre Biert.
Han har intet at
kræve af Bønderne i Dalby og Holmstol, men Tvilum Hovedgård har bestilt
ham til [en udskiftnings] forretning, med ansvar om betalingen. Nævner
videre, at da han rejste fra Dalby likviderede han med Hr Wostrup og da
Jacob Andersen havde betalt ham, hvad han kunne tilkomme, resterede der
for Godset 134 rdr 77 sk, hvorfra fragik det Niels Jensen og Niels
Nielsen, Dalby havde betalt 12 rdr 4 sk, hvorefter er til rest 122 rdr
73 sk. Mere om betalingen der skulle udlignes på Bønderne. 25 November
1782.
1506
Fra A Hår, Århus. Henviser til det Kort over Holmstol og Dalby som
Mogens Jensen, Dalby har fået fra Amtmand Buchwaldts kontor, og Hår igen
har modtaget. Hår kan ikke af Kortet se, om Mogens Jensen har fået det
han kan tilkomme eller ikke, eftersom der på Kortet kun er afsat
Lodderne, men ingen skel mellem de særskilte falder? Jord, mindre nogen
taxation på samme, så før han gør mere, må han have de af Landinspekteur
Wesenberg forfattede originale Kort o s v. 15 Oktober 1781.
1507
Fra Av Hår, Århus. Stadig om udskiftningen i Mølhauge og Holmstol.
Skriver, at i følge nogle af de Tvilum Godsets beboere, såvel af
Mølhauge som Holmstol, deres begæring, jvnf vedlagte, om at ville have
deres Jorder udskiftet af fællesskabet, sendte han i forrige Uge en
Landmåler for at foretage opmålingen, men da han ville påbegynde dette,
satte de andre Beboere sig ganske derimod, ja på det groveste truede
ham, hvis han understod sig i at komme på deres Mark, ligesom han også
fra deres Foged Hr Wostrup, der sammen med 2 Mænd forkyndte eller
oplæste en P M, som ventelig skulle bære navn af forbud mod
forretningen, underskrevet af Fogeden og 4 Rodemænd, på grund af, at
rekvirenterne kun var Fæstebønder, hvorvidt dette er gældende eller
ikke, ved han ikke, men han har imidlertid fået oplyst, at Bønderne selv
har købt Tvilum Gods, og i så fald kan Kongen, som Panthaver af i det
mindste det halve af Købesummen, anses for Bøndernes allerhøjeste
Husbonde, og langt fra en af dem selv - til Godsets bestyrelse - antaget
Foged etc. [Se næste]. 19 Juli 1779.
3 bilag:
1)
Dateret 29 Juli 1769 fra A Fischer, Allinggård, der skriver, at Mogens
Jensen og Lars Jørgensen i Mølhauge, beklager sig over, at Dalbyes
Bæster og Fæ drives gennem deres Gårds tilhørende Enemærker Eng, kaldet
Øegård, og at Dalby Mændene, efter egen tilståelse, skal have befalet
deres Hyrde at drive deres Hjord på samme Eng, skønt dette ved forrige
Øvrighed blev dem forbudt. Forbydes igen, at de driver deres Creaturer
på denne Mølhauge tilhørende Enemærke.
2)
Dateret 10 April 1781 fra Mogens Jensen, Mølhauge - til Buchwaldt,
takker allerunderdanigst for i går, beder igen om hjælp i sagen om hans
Enemærke Eng kaldet Øegård, som man forsøger at få ind under hele Byens
deling. Henviser til vedlagte, hvoraf kan ses, hvorledes dette af alders
tid har tilhørt Mølhauge, såvel som to indelukte Hauger ved Gården.
Beder om, at hvis den antagne Landinspekteur skulle forhale tiden, at
han da må antage ham der er i Århus navnlig Hoe [Hår], på det at Sæden
ikke skulle blive forkvaklet. De 4 omtalte Mænd ved Tvilum, står han
ikke under, thi han har efter sin Contract svaret indskud til
Overinspektør Bagge.
3)
Dateret 10 September 1755 fra D Trappaud, Søbygård, hvoraf fremgår, at
da Jens Monsen [Jens Mogensen] i Mølhauge, beklager sig over at Hioren?
[Hyrden] Dalby voldelig opdriver hans Enemærke kalde Øegård, skønt han
har forbudt dem det, da han fra alders tid har haft det i fred indtil
alle Marker var opgivet, så forbydes Hioren? hermed, at gøre dette
fremover, og til straf for hans forøvede modvillighed, skal han qvitte
en skilling Danske for hver Høvede udi hans Løn og sker det tiere da 2
sk.
1508
Fra Rasmus Nielsen m fl, Mølhauge. Den 25 September var, efter Laus
Jørgensen og Mogens Jensen af Mølhauges begæring, Rasmus Nielsen,
Svendstrup som for 31? 51? år siden kom til Mølhauge for at tjene afg
Mogens Christensen og var der i 7 år og Maren Nielsdatter født i Dalby
nu gift med Rasmus Nielsen Hyrde i Sminge, som kom til Mølhauge for 54
år siden og tjente hos bemte Mogens Christensen i 10 år. Jens Nielsen
født i Dalby nu boende i Farre, men for ca 50 år siden tjente 6 år i
Dalby samt Laurids Nielsen fra Lyngbye som er født i Dalby og har tjent
både i Mølhauge og i Byen 6 - 8 år for ca 50 år siden. Anne Baches fra
Gern, [Anne Jensdatter Bach] ligeledes født og opvokset i Dalby, og for
60 - 61 år siden tjente hos bemte Mogens Christensen. Alle var samlet på
et Enemærke kaldet Øegård tilhørende Mølhauge, for at forevise og
påskønne, hvor det holdtes og kendtes for skel mellem bemte Øegård og
Dalby. De kan med sandfærdighed sige, at skellet som af Mogens
Christensen blev dem forevist, og af Dalbyes Drenge som vogtede Byens
Bæster samt Byens Hyrde, blev mødt for, som for en Korn Vang året
igennem i fredningens tid, begyndtes ved en Vad kaldet Stenvadet og gik
i Vester ad en gammel Vej Sønden om Stenlunden etc, med flere stednavne.
25 September 1770.
1509
Fra D Wesenberg, Nørre Biert. Henviser til Rentekammerets skrivelse,
hvoraf fremgår, at Amtmanden i Randers skal sørge for betalingen af hans
tilgodehavende hos Bønderne i Dalby og Holmstol under Tvilum Gods,
udgørende en rest på 40 rdr 16 sk. 12 November 1782.
Bilag:
Dateret 24 November 1782 fra Wesenberg, regning for opmåling af Dalby og
Holmstol i alt 145 rdr 60 sk, hvorpå er betalt af Jacob Andersen, Niels
Jensen og Niels Nielsen i Dalby 22 rdr 85 1/2 sk til rest 122 rdr 70 1/2
sk, foruden et beløb til Cammeret. De skyldige er i Dalby: Mogens, Laus
Jørgensen, Jacob Andersen, Niels Jensen, Niels Nielsen og Christen
Nielsen. Ingen navne under Holmstol.
Notat:
Dat 22 December fra Frederik Wesenberg, Randers, der kvitterer for
modtagelse af 127 rdr fra Buchwaldt.
1510
Fra D Wesenberg, Serridslevgård. [4 sider]. Henviser til modtagne
skrivelse, ang Landinspekteur Hårs ønske om, at få det originale
udskiftningskort over Dalby og Holmstol. Nævner bl a 3 hovedlodsejere
nemlig Tvilum Direktionen, Skannerup Kirkeejer og Mølleren, som åbenbart
ønsker, at han skal udføre udskiftningen. 11 November 1781.
1511
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Stadig om uenigheden i Mølhauge og
Dalby. Henviser til modtagne fra Beboerne i Dalby, der sammen med bilag
returneres, påført erklæring fra Beboeren i Mølhauge og Skannerup Mølle.
Derefter mere om hans tanker vedrørende sagen.
18 Juni 1781.
10 bilag:
1)
Dateret 8 Juni 1781 fra C Wostrup, Tvilum, der skriver, at han har hørt
nogle af Dalby Mændene under Godset, har ansøgt om at får udskiftet
deres Jorder. Nævner Dalbye og Mølhauge, som til hobe ligger som
Bøndergods under Tvilum Hovedgård, Marken er nu opmålt, hvorefter Dalby
vil have dette skal ske efter Hartkorn, medens de 2 Mølhauge, eller
rettere alene Mogens Jensen, påstår det skal ske efter brug, og at han
vil have lige så meget Hartkorn som tilforn etc.
2)
Dateret 13 November 1780 fra Mogens Jensen, Mølhauge, Rasmus Ollesen,
Glapgård, Rasmus Pedersen og Christen Larsen, Holmstol, der henviser til
Rentekammerets Skrivelse til Muncheberg, og fremfører, at de ønsker Hår
i Århus til at forestå udskiftningen.
3)
Dateret 31 Juli 1779 fra C Wostrup, Tvilum, som Rohdemænd Søren
Thøgersen, Niels Skieldrup?, Niels Pedersen og Anders Andersen, henviser
til en besværing fra Landinspekteur Hår m v, om udskiftningen.
4)
Dateret 6 November 1780 fra F C Muncheberg, Skanderborg, henviser til
Rentekammerets skrivelse til Buchwaldt, hvoraf fremgår, at det ikke kan
nægtes den Bonde på Tvilum, som ønsker ophævelse af fællesskabet,
tilladelse til dette o s v.
5)
Dateret 8 Marts 1781 fra Mogens Jensen, Mølhauge, hvori han beklager sig
over den ringe skæbne, der møder ham i forbindelse med udskiftningen.
6)
Dateret 26 Marts 1781 fra C Wostrup, Tvilum, som Rohdemænd Søren
Thøgersen, Niels Pedersen, Anders Andersen og for Skannerup i Jacobs
sted, da han er interesseret i ovennævnte Markdeling Michel Jensen.
Drejer sig bl a om, at Mogens Jensen har forlangt sin Jord udskiftet.
7)
Dateret 16 Maj 1781 fra Jacob Andersen, Niels Nielsen, Niels Jensen og
Christen Nielsen, Dalby, om udskiftningen, hvortil ønskes at dette sker
efter Hartkornet og ikke efter brug, nævner at Landinspekteur Wesenberg
er på Marken.
Påtegnet af
Buchwaldt der pålægger Muncheberg, at få en erklæring fra Bymændene i
Dalby. Desuden af Christian Hvass, Skannerup Mølle, Mogens Jensen, Laus
Jørgensen begge af Mølhauge.
8)
Dateret 31 Maj 1779 fra Christen Larsen og Rasmus Pedersen, Holmstol,
der beder Hår påtage sig arbejdet med udskiftningen.
9)
Dateret 1 Juni 1779 fra Mogens Jensen og Rasmus Olesen, Mølhauge og
Glapgård, der beder Landinspekteur Hår?, om at påtage sig arbejdet med
udskiftningen.
10)
Dateret 24 Marts 1781 fra Mogens Jensen, Mølhauge, henviser til, at
uanset skrivelse fra Muncheberg af 6 November 1780 og Amtmandens do af
14 Marts, vedbliver alle dog at være ham imod, i forbindelse med
udskiftningen. Nævner Rasmus Olsen, Glapgård, Christen Larsen og Rasmus
Pedersen, Holmstol.
Påtegnet 26 Marts
af Hår.
1512
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Stadig sagen om uenighed i forbindelse
med udskiftningen i Mølhauge og Dalby. Påtegnet af Christen Pedersen,
Jacob Andersen, Laus Jørgensen, Niels Jensen, Niels Nielsen samt
Christian Hvass. 6 Oktober 1782.
4 bilag:
1)
Dateret 13 Juli 181 fra Mogens Jensen, Mølhauge, ang et møde med
Landvæsens Commissairerne.
2)
Dateret 13 Juli 1781 fra Mogens Jensen, Mølhauge, bl a om ovennævnte
møde. Påtegnet af D Wesenberg.
3)
Dateret 10 Oktober 1780 fra Rentekammeret, ang forespørgsel om mulig
udskiftning ved Tvilum.
4)
Dateret 13 Juli 1782 fra Mogens Jensen, Mølhauge stadig uenigheden om
udskiftning.
1513
Fra Bodil Hoffgård, Sal de Lichtenbergs, Horsens. Henviser til modtagne
skrivelse, hvoraf fremgik, at Landinspekteur Bruhn, var pålagt at afgive
de specielle beregninger over hendes Bønders forhen hafte og igen
tildelte Jorder på Kattrup Mark. Hun har endnu ikke fået det hele,
hvorfor Amtmanden bedes pålægge Bruhn at aflevere resten. 13 Juni 1781.
1514
Fra A Hår, Århus. Landinspekteur Bie, der af Cammeret er anbefalet til
en anden forretning ved Ebeltoft, har været hos ham, hvorefter han har
formået ham til at sætte skellet mellem Jørgen Sørensen og Naboer i
Ørridslev?. Derefter mere om omkostninger samt, hvornår arbejdet
udføres. 12 Juni 1781.
1515
Fra Rothe, Urup. Eftersom der forestår en Hovedreparation på Vorvadsbro,
udbedes bl a underretning om, hvorvidt de der betaler Bropenge, skal
gøre kørsel med Materialer, eller alene Sønder Vissing og Voerladegård
Vogne etc. 23 Juli 1781.
PS:
Den gamle Frue Obristinde Klaist er død her på Urup, men efterlader sig
lutter myndige Arvinger. Der er intet efter hende, hendes Pige er hendes
eneste Arving til nogle fattige Gangklæder. Hun var Pensionist.
1516
Fra Niels Espensen m fl, Hørning. Henviser til en forespørgsel fra Hr
Larsen, ang en klage fra Knud Poulsen om dennes Englod, hvorpå de
svarer, at hans årsag til klagen er, at før og under Taxations
forretningen og indpælingen, lod han den Eng som lå i og for hans
Agerlod opæde og fortære af sine Creaturer, hvilket han sigtede til ved
dette, at forblinde Taxererne o s v. Signeret: Niels Espensen, Niels
Nielsen, Knud Due, Hans Mortensen, Morten Pedersen, Michel Jørgensen, R
Rasmussen og Peder Espensen. 24 April 1781.
1517
Fra Niels Schou, Fregerslev. Han mener, at have årsag til at være i
tvivl om, hvorvidt udskiftningen af Fregerslev Mark skal stå ved magt
eller ikke. Hans lod er faldet således, at han skal udflytte sin Gård,
men jvnf nævnte usikkerhed, vil dette muligvis påføre ham et tab,
hvorefter han har spurgt de øvrige, om de var tilfredse med
udskiftningen, hvortil alle, undtagen Niels Leth, der svarede tvetydig,
jvnf [ikke] vedlagte. Eftersom det er på høje tid, at påbegynde
udflytningen, ønskes klarhed om sagen. 17 Marts 1781.
1518
Fra Schinkel, Hald. Fra hans Bønder i Lundum, har han modtaget vedlagte
genpart af en skrivelse, som Bülow har modtaget fra Bonden Anders
Andersen i Dagmarsgård den 11 September 1780, ang skel mellem denne Gård
og Lundum By, hvilket Amtmanden har påbudt, skulle ske straks, efter
Hartkorn under Executions lidelse. Behager at tillade, at dette dog så
pludselig ikke bør iværksættes, thi det må først lovligt udfindes, hvor
det rette Byens Markskel mellem Lundum Skov [og] By, hvorfra Anders
Andersen er udflyttet, egentlig er og bør være.
1 Februar 1781.
5 Bilag:
1)
Dateret 11 September 1780 fra Anders Andersen, Dagmarsgård, der skriver
at han forgæves har henvendt sig til Landsdommer Schinkel på Hald, som
ejer det meste af Lundum By, om at disse tager del i indhegningen
omkring hans Gårds Mark jvnf forordningen etc.
Påtegnet 13
September og 15 December af Bülow.
2)
Dateret 26 Marts 1781 fra Schinkel, Hald, om samme sag, henviser til
Etatsråd Rothes foregivende om skel mellem Lundum og Lundum Skov etc.
3)
Dateret 20 Marts 1780 fra Schinkel, Hald, om samme skel.
4)
Uden dato og afs, henviser til skrivelse fra Peder Møller i Lundum
Mølles Husbonde Cammerherre Schinkel. Nævner Rothe på Urup. På bagsiden
rids af gammelt og nyt skel mellem Urup og Lundum.
5)
Dateret 20 April 1781 fra C Rothe, Urup, der skriver, at med Kammerherre
Schinkel vil han, som med min Ven, aldeles ingen stridighed have, dette
forudsat må ej forklare?? 1) om skellet mellem Lundum og Lundum Skov er
aldeles ingen disput etc.
1519
Fra P Brøchner, på Rosenørns vegne m fl, Brund By.
[Landvæsenscommissionen] Drejer sig om afholdelse af et møde på Brund
Mark, ang uenighed om udskiftningen mellem Bisholt og Beboerne i Brund
By, nemlig en Kirkevej og Markskels indhegning. 27 Juni 1780.
Bilag:
Dateret 23 September fra Brøchner, Rosenvold, nævner Landinspekteur
Munch
1520
Fra Tolstrup, Ruballegård ved Vejle. Henviser til modtagne ordre om
speciel opmålings og Taxationsforretning over Lund Byes Enge og Tørve
Moser, der ikke er sket ved ham eller Landvæsenscommissairerne men ved
Hr Lieutenant Schuchardt, som derefter har fremstillet de indsendte
såkaldte planer. Denne er af samtlige Lodsejere antaget til arbejdet,
men på hvilke vilkår vides ikke. 27 Juli 1780.
Bilag:
Dateret 13 Juli
1780 fra Tolstrup, Ruballegård ved Vejle, nævner heri også Engene og
Mosernes udskiftning i Lund By.
1521
Fra A Flensborg, Horsens Efter Stiftsamtmandens ønske, indfandt han sig
sammen med Landvæsens Commissairerne i Stjernholm Amt ved den berammede
åstedsforretning på Kallehauge Mark, hvor man efterså de omtvistede
steder. Det passerede skal blive fremsendt.
1 August 1780.
1522
Fra A Flensborg, Horsens Hans Pedersen i Underup har i går været hos
ham, og afleveret vedlagte Cirkulair, desuden tilkendegivet, at han nu
er ejer af det Gods i Underup som tilforn hørte under Rask. 17 August
1780.
3 bilag:
1)
Dateret 13 Juli 1780 fra Hans Pedersen, Underup. Skriver, at
underskrevne Selvejerbonde i Underup, beder om Amtmandens hjælp til, at
han næst anstundende Mikkelsdag, får sin Gårds tilhørende Ager og Engs
Hartkorn 4 tdr 6 skp 2 fc og Skov 1 skp 2 fc udskiftet af fællesskabet.
2)
Dateret 22 Juli 1780 fra A Flensborg, angivelse af Hartkornet i Underup,
Handsted Hospital 8 tdr 5 skp 3 fc 2 3/4 alb. Cammerherre Beenfeldt,
Serridslevgård 8-4-2-3/4. Rothe, Urup 9-3-2-1 1/2. Friis, Boller 1 fc 1
alb. Selvejer Jens Pedersen Kiersgård 7-1-3-1 3/4. Selvejer Hans
Pedersen 4-7-3-2. Nok Fæstegods 4-6-3-0.
3)
Uden dato og afsender. Lodsejernes Hartkorn i Underup: Urup 14-3-1-2
Skov 2 skp 2 fc. Handstedgård 12-0-1-0 Skov 2 skp 1/2 alb.
Serridslevgård 4-7-0-1 Skov 2 fc. Rask 4-6-2-0 Skov 1 skp 1 fc 2 alb.
Boller 3 fc 1 alm. Selvejer Jens Pedersen Kiersgård 7 tdr 1 fc 1 alb
Skov 3 fc 2 1/2 alb. Kirkejord til Underup Kirke 1-1-1-0.
1523
Fra Tolstrup, Ruballegård. Da der ikke kunne opnås enighed mellem
Beboerne i Lund By ved samlingen den 18 sidst, blev sagen afgjort af
Commissionen, jvnf [ikke] vedlagte som håbes, at det må få
Stiftsamtmandens bifald. 21 August 1780.
3 Bilag:
1)
Dateret 1 August 170 fra C Urne, Århus, ang uenigheden om udskiftningen
af Lunds Enge og Tørvemoser, hvorefter indkaldes til et møde med
Commissairerne den 18. Omgangsbrev påtegnet af Commiss.
2)
Dateret 10 August 1780 fra Tolstrup, Ruballegård, henviser til
indkaldelse til ovennævnte møde etc.
3)
Dateret 18 August 1781 fra Tolstrup m fl, beretning om det afholdte
møde.
1524Fra A
Flensborg, Horsens og Schierrildgård. Henviser til Etatsråd Rothes
forestilling og påstand af 8 Marts, samt Ole Mandixes erklæring af 24
ditto, at ikke mere af Kjørup Mark støder til Vrønding Byes Marker,
siden Kjørup blev udskiftet af fællesskabet, end de 2 Gårdes Jorder på
den Vestre side, nemlig Kjørupgård og Lars Jørgensens, begge stående for
19 tdr Hartkorn, medens de andre 4 udskiftede støder til andre Byer.
Skønner derefter, at med skellets hegning mellem Vrønding Bys uskiftede
Jorder og de 2 udskiftede Gårde af Kjørup By, så vidt de støder sammen,
bør hver tage del i dette, jvnf forordningen af 13 Maj 1776. 14 April
1781.
1525
Fra Andersen, Ussinggård. Merringgårds underliggende Bøndergård i Lund
By er i afvigte år 1781 opmålt og udskiftet, på nærmere angivne måde. 24
Januar 1781.
1526
Fra Fuldmægtig Thyegård, Bygholm. Indberetter, at udskiftningen i Lund
By er tilendebragt ved Landmåler Lieutenant Schuchart, men de befalede
Kort og rigtigheden, synes ikke i mindelighed at kunne erholdes. Nævner
også Hatting Byes Østre Mark som har været udskiftet siden 1774, hvorpå
der sidste Sommer er udflyttet 2 Gårde Hatting Østerhåb kaldet, hver på
5 tdr 1 skp Hartkorn. Nævner også sætning af Stengærder og
Pileplantning, hvilket er anmeldt for Det Kongelige Landhusholdnings
selskab. 9 Januar 1781.
1527
Fra N Henrichsen, Thirsbæk. Der er ikke i 1781 foretaget nogen
forandring ved Godset, i henseende til fællesskabet, eftersom det
tidligere er sket for hele Godsets vedkommende, undtagen i en By, hvor
det også snart vil ske. 6 Februar 1782.
1528
Fra Fløye?, Williamsberg. Indberetter, at de tre Byer Hyrup, Gammelby og
Stouby, hvor Williamsberg ejer 33 tdr 6 skp 2 fc 2 alb Hartkorn, i fjor
blev påbegyndt udskiftet af fællesskabet og ventes med det første
fuldført i dette år. 31 Januar 1782.
1529
Fra Fuldmægtig Thyegård, Bygholm. Udskiftningen af fællesskabet er
påbegyndt i Heinsted By, Hatting Herred med Landinspekteur Hår og Lund
By ved Lieutenant Schuchart. 14 December 1780.
1530
Fra Fuldmægtigen, Ussinggård. Fællesskabets ophævelse ved Merringgård
Bøndergods i Stjernholm Amt er påbegyndt i Lund By, men kan ikke
forventes færdigt i år. 16 November 1780.
Omslag: Vejvæsen.
1531
Fra Anders Nielsen, Grumstrup. Ser sig nødsaget til, at henvende sig
Amtmanden, ang hvorledes han den 4 November blev begegnet af en del af
Beboerne i Torrild, således kørte de om Morgenen på henrejsen til
Horsens, efter afleveringen af deres Skatterug, over Pæle og Gjærdsel,
som han havde opsat, ind på hans Mark, og på hjemrejsen om
Eftermiddagen, kørte de igen ind på Marken, uanset de så ham og Folk
samt Daglejere, som var ved at opgrøfte ved Landevejen. Han sendte 2 af
sine Karle hen til den første Vogn, for at bede dem følge Landevejen. Da
de for, at tale med de indkørende, tog i Tømmen, sprang de andre straks
af deres Vogne og søgte Karlene med deres Spidske [Piske?] og Svøber,
hvorefter han selv gik derhen og bad dem være fredelige. Straks kom
Søren Hansen Skiole [Skiæle?], Jens Skioles Tjenestekarl, måske i tanke,
fordi han skal have Frihedspas, så ingen kunde gøre ham noget, og greb
klageren i Brystet, slog dennes Karl i Brystet. Selvejeren Knud
Michelsen brugte en skammelig Mund, Jens Rasmussen ligeså. Nævner videre
Andreas Jensen, Niels Borg, Knud Hjort og Andreas. De nævnte fnyste af
ondskab, det er ham umuligt at beskrive al den grusomhed de viste mod
ham. Niels Sørensen, Peder Simonsen, Anders Madsen, Michel Jensen og
Jens Smed fra Torrild?, beviste dem al venlighed og skikkelighed, havde
de ikke været, tror han ikke de var kommet derfra med helbredet i
behold. Skriver sig videre som en enfoldig Bonde, der ikke formår at
holde proces mod Gehejmeråd Schack, dog skulle man vel ikke tro, han
beskærmer onde Mennesker. Beder om, at Forvalter Møller på Schiærs
Mølle, beordres til at lade afholde et møde for, at få sagen bragt i
orden, herunder fastsættelse af straf til de pågældende. [Se næste]. 6
November 1780.
1532
Fra Michel Laursen m fl Bymænd, Torrild. [Se forrige]. Drejer sig om
klagen fra Anders Nielsen i Grumstrup, ang nogle af Bønderne under
Godset skal have kørt ind på hans Mark, med påfølgende
håndgribeligheder, da de var i Horsens med deres Skatterug. Fremfører,
at Landevejen på Anders Nielsens Jord, er så upassable, at de ikke uden
skade og livsfare, om Aftenen og Natten kan passere der forbi. Håber at
Amtmanden, sammen med Beboerne i Torrild vil møde på stedet, for at se
forholdene. De påklagede bevidner sandfærdigt for Gud og Mennesker, at
de på ingen måde begegnede ham eller hans Folk med Pisk eller Svøber, ja
endog ikke med onde ord, før han begyndte at ville pante dem, hvor de da
vægrede sig og sagde til ham, at Landevejen skulle være i sådan stand,
at Menneskerne og Creaturerne kunne passere etc. Sign: Peder Hansen,
Niels Sørensen, Jens Knudsen, Anders Madsen, Smeden, Rasmus Jensen. 20
November 1780
Påtegnet 20
November af Møller på Statsminister Rathlous vegne, hvoraf gunstigst kan
erfares, at Torrild Mændenes forhold ikke har været så myndelig eller
forvoven som Anders Nielsen beskriver det, siden ingen Blodsudgydelse
skete vil det vel gå lige op. For at forekomme lignende, bedes Amtmanden
sørge for, at Landevejen bliver istandsat.
1533
Fra Mads Jørgensen, Bøerup [Borup Henvender sig, ang en Vej der går
Norden om Borup?, over hans Gårds Løkke, som er ham både til stor skade
og fornærmelse, og da Holms Mølle desuden har aflukket sin Mark, medens
den ordentlige Vej går Sønden om Borup? By, beder han om tilladelse til,
at aflukke førstnævnte Vej, siden forordningen tillader dette, udbedes
derfor en Seddel til oplæsning ved Kirken. 5 April 1781.
Omslag: Ang et Landhuusholdnings Selskabs Oprettelse.
1534
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Henviser til modtagne ordre, hvorefter de
ved et Cirkulationsbrev har opmuntret og indbudt alle Byens formuende
Indvånere til at indtræde i det Kongelige Landhusholdnings Selskab,
enten som ordentlige eller overordentlige medlemmer, for at kunne
bidrage til sammes prisværdige handlinger imod det fastsatte indskud,
enten på en gang - eller årligt, men ingen i Byen har villet lade sig
optegne.
16 Juli 1781.
1535
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Ingen her i Byen har været at formå til, at lade sig tegne
som medlemmer til Landhusholdnings Selskabet, idet alle undskylder sig
med uformuenhed. 22 August 1781.
Omslag:
Delinqventregninger.
1536
På bagsiden af
omslag: Til allerunderdanigst efterlevelse, læst og dernæst forsendt den
27 April 1781 til Grundfør, Zeuten, Trige af Meulengrath. Påtegnet af
modtagerne. Ingen dato.
1537
Fra A Flensborg m fl,
Horsens. Opgørelse over de omkostninger der har været, over Betleren
Christian Antonisen, som her tæt ved Byen, havde bygget et Hus af Halm
og Ris, og derved røget Tobak, samt vist sig meget ryggesløs og øvet
adskillige grovheder, således Magistraten var nødsaget til at lade ham
tiltale, hvorefter han blev dømt til Fæstningsarbejde i 2 år, jvnf
vedlagte kopi af Dommen, hvilken efter daværende Stiftsamtmand Rosenørns
påtegning, blev formildet til et år. Beløbet udgør 17 rdr 1 mk 10 sk der
bedes udlagt på Stiftet. [Se følgende].
21 September 1780.
1538
Fra K C Kragh,
Horsens. [Se forrige]. Afskrift af Dom i en sag, der er anlagt efter
klage fra Rasmus Albrechtsen, Horsens over Aftakkede Rytter Christian
Anthoni, såvel for hans utilbørlige omgang med Tobaksrygning, ved en af
Halm og Ris opbygget Hytte i Byens Fold, som for hans, uden årsag,
voldsomme overfald mod Rasmus Albrechtsen på Byens Gade.
Nærmere
beskrivelse af Hytten, der ligger tæt op af Avlsmand Jørgen Hansens Hus,
og overfaldet etc. Efter Lovens 6te Bogs 9 capitel 24 art skal han
betale 3 gange 40 lod Sølv som ansees for 60 rdr samt efter samme Bogs
7de cap 8 art 3 gange 6 lod Sølv der ansees som 9 rdr, desuden
omkostningerne med 30 rdr, men eftersom han intet ejer, skal han i
stedet indsættes til Fæstningsarbejde.
21 September 1779.
Att af Daniel
Grundahl.
4 bilag:
1)
Dateret 30
November fra Rasmus Smed, Horsens, regning for overførsel af Christian
Anthonsen til Stokhuset i København, herunder ombordføring på Fartøjet,
Kost i 5 dage, for at have aparte lejlighed til ham fra de andre
Personer, overbringelsen til Stokhuset, jvnf Stadsmajor Gruners
kvittering. I alt 10 rdr 12 ak.
2)
Dateret 31
December 1779 fra Christian Nysted, Horsens, regning for underholdning 7
rdr 14 sk, samt betaling til Skipper Rasmus Smed, for overførsel til
København 10 rdr 12 sk.
3)
Dateret 28
Oktober 1779 fra Jens Juliussen og Morten Nielsen, Horsens, regning for
underholdning af Arrestanten Christian Anthonisen fra 17 Juli til 23
Oktober 98 dage a 4 sk og Daglige opvartningspenge 3 sk i alt 7 rdr 14
sk, hvorfor kvitteres.
4)
Dateret 28
Oktober 1779 fra Stadsmajor Gruner, København, kvittering for
modtagelsen af Arrestanten Christian Anthonsen, der er idømt 1 års
Fæstnings Jern, at arbejde under de ærlige Slaver, hvortil han er
modtaget i Stokkehuset.
1539
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Fremsender hermed en regning fra Byens Kæmner, for
udbetaling af forskud på omkostningerne i en Delinqventsag mod Anne
Magrethe Andersdatter, som for Barnefødsel i Dølgsmål, ved Højesteret
blev dømt fra Livet, men efter Kongelig benådning befriet med, at sidde
på Vand og Brød i 4 uger, jvnf kopi af Kongelig resolution. Beløbet
udgør 63 rdr 5 mk 14 sk, der bedes udlagt på Stiftet, udbeder sig et
bevis, til vedlæggelse ved Byens regnskab, thi i mangel af dette, vil
der ske antegnelse af Rentekammeret. [Se følgende. 21 September 1780.
1540
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Vedlagt fremsendes Kæmner Friderich Vinters besvarelse på
antegnelserne, på hans indsendte Delinqvent regnskab. 2 Oktober 1780.
2 bilag:
1)
Dateret 4
September 1779 fra Friderich Vinther, Horsens, regning over omkostninger
i sagen mod Anne Magrethe Andersdatter, da hun var Fængslet for Fødsel i
Dølgsmål. Bl a betaling for Kisten til Barnet, betalt til Stifts
Physicus Doctor Hahne, transport til og fra Århus, transport til
Landstinget i Viborg, en Ridende Vagt, fortæring til Vagtholdet i
Viborg, betalt for hendes underholdning til Byens Tjenere Johan
Pettersen og Jens Juliussen. I alt 63 rdr 5 mk 14 sk, der nedsættes med
1 rdr 9 sk.
2)
Dateret 29
September 1780 fra C Urne, Århus. Antegnelser på den modtagne regning
fra Magistraten i Horsens, over Delinqventinden Anne Magretha
Andersdatter, der var anklaget for Barnefødsel i Dølgsmål. 1ste Post bl
a, regningen fra Vognmanden Jens Jensen Holm, Århus, hvor der er anført
for 1 par Forspænds Heste fra Århus til Horsens på 5 1/2 Mil a 2 mk 7 sk
i alt 3 rdr 15 sk, men eftersom samme, rigtigt udregnet, kun udgør 2 rdr
1 mk 6 sk og retur fragten derefter ansat for 1/4 del mindre 1 rdr 4 mk
1/2 sk, samt de i regningen anførte Drikkepenge tillagt 1 mk 6 sk, så
bliver denne regnings sum kun på 4 rdr 12 1/2 sk i stedet for de i
Hovedregningen udførte 5 rdr 4 mk 8 sk. På regningen for hendes
underholdning, skal fragå den tid hun har været ved Landstinget etc.
1541
Fra Hans Peter
Sørensen, Horsens. [Se tidligere]. Regning på udførelsen af en Ligkiste
til Delinqventinden Anne Magrethe Andersdatters Barn, i alt 2 mk 8 sk.
10 November 1777.
1542
Fra Hahn, Horsens.
[Se tidligere]. Regning for Obduction, der den 12 Oktober 1777 blev
foretaget på det af Delinqventinden Anna Magrethe Andersdatters, i
dølgsmål fødte Foster. 4 rdr. 31 Marts 1778.
1543
Fra Jens Jensen
Hol, Århus. [Se tidligere]. Regning for transport af Doctor og Stifts
Physicus Hahn fra Århus til Horsens og retur, ang Obduction af Kvinden
Anne Magrethe Andersdatter, der tjente hos Severin Hass, og der hastelig
fødte et Barn som var død. 5 rdr 4 mk 8 sk.
13 Oktober 1777.
1544
Fra
Michel Nielsen, Horsens.
Regning for
Vognleje til transport af Anne Margrethe Andersdatter, til Viborg, der
ankom den 16 Juni 1778, 10 Mil a 2 mk 4 sk og retur den 23 Juni. I alt 7
rdr 3 mk. 27 Juni 1778.
1545
Fra Christen
Christophersen, Horsens. Regning for som Ridende Vagt, at bevogte
Delinqventinden Anne Magrethe Andersdatter, under hendes fremsendelse
til Landstinget i Viborg, henrejst 16 Juni og retur 23 Juni. 10 Mil for
Hest og Karl a 1 mk 8 sk, pr gang 2 rdr 3 mk, i alt 5 rdr.
27 Juni 1778.
1546
Fra Johan
Petersen, Horsens. Regning på forplejning og Vagthold for Fangen Anne
Magrete Andersdatter, i den tid hun var på rejsen til og fra Viborg,
samt opholdet, herunder fortæring på Hjemrejsens 2 dage 1 mk 8 sk. I alt
5 rdr. 26 Juni 1778.
1547
Fra Johan Petersen
og Jens Juliussen, Horsens. Regning for underholdning og varetægt af
Delinqventinden Anne Magrethe Andersdatter, fra 6 Oktober 1777 til 24
Januar 1779, da hun blev sat på Vand og Brød. 474 Dages underholdning a
4 sk, i alt 20 rdr 2 mk. 28 Dage til den 21 Februar sad hun på Vand og
Brød a 2 sk, i alt 3 mk 8 sk. 502 Dages opvartningspenge a 3 sk, i alt
15 rdr 4 mk 2 sk. Samlet beløb 36 rdr 3 mk 10 sk. 28 Februar 1779.
1548
Fra Kong Christian
den Syvende, Konge til Danmark og Norge etc [kopi sign af Schinkel og
Hauch]. Giøre witterligt, at År 1778 Mandagen den 5 Oktober for Os udi
Wores Høyeste Ret fremkom Procurator Povel Friderich Skibsted, som
androg, hvorledes han efter allernådigste Ordre og yderligere
påkendelse, har ladet indstævne, den ved Viborg Landsting afsagte Dom af
23 Juni, der stadfæster Dommen fra Horsens Byting af 24 Marts over
Delinqventinden Anne Margrethe Andersdatter af Horsens, for begået
Barnefødsel i Dølgsmål, for hvilket hun er tildømt, at miste hendes Hals
ved en Øxe og hendes Hoved sættes på en Stage med videre. Kopi af
Landstingsdommen, hvoraf bl a fremgår, at hun sig selv til fortjent
straf og andre til Exempel for sådan hendes store misgerning, skal miste
sin Hals med en Øxe etc. Ved fremlæggelsen i Højeste Ret, fremgår bl a,
at hun fødte Barnet den 7 Oktober om aftenen mellem 10 og 11 slet i Sr
Severin Hasses Bryggers Hus, hvor hun tjente. Hvorvidt Fødslen er sket
tilfældig eller forsætlig var Actor og Defensor uenige om, Actor påstod
at hun har villet skjule fødslen, eftersom hun samme aften, noget før
det skete, søgte Nathuset i Gården og siden Bryggerhuset, hvor hun,
efter egen tilståelse og alle kendetegn, stående ved Svaletønden har
født, og uagtet at Døren mellem Køkkenet og Bryggerset stod åben, hvor
de 2 Piger i Huset sad og saltede Ål, har hun dog ikke tilkendegivet dem
sin tilstand, begæret eller råbt om hjælp i tide, men da Barnet var født
henbragt dette til en Krog, og da Jordemoderen var hentet, og første
gang spurgte hende om hun havde født, nægtede det. Defensor fremfører bl
a, at hun ikke havde forsæt til at føde i Dølgsmål, eftersom hun for to,
på adskillige steder, havde åbenbaret dette, ligesom der fandtes
adskilligt Børnetøj i hendes Kiste, og også havde bestilt Husværelse,
hvor hun ville opholde sig ved Fødselen, ligesom hun tog Lyset med sig
da dette skete. Som Defensor Peder Uldall, Justitsråd og Højeste Rets
Advokat. [Se næste]. 5 Oktober 1778.
1549
Fra Kong Christian
den Sywende, Konge af Danmark etc. [Se forrige] - til P Rosenørn. Wor
Sønderlig Gunst Tilforn: Os er allerunderdanigst blewen Refereret, en
udi Wores Høieste Ret den 6 October sidstleden ower Delinqventinden Anne
Margrethe Andersdatter afsagt Dom, som Confirmerer den over hende
ergangne Nørre Jyllands Landstings Dom, der tilfinder hende formedelst
Barne Fødsel i Dølgsmål at miste sin Hals etc. Og som Wi berørte Dom, i
henseende til de udi Sagen forefundne omstændigheder, af sær Kongelig
Nåde derhen have formildet, at bemelte Delinqventinde på Livet må være
benådet, imod at hun skal sættes på Vand og Brød i fire Uger. Så
tilskikke Wi dig samme Dom herhos in Originali, som du haver at
foranstalte etc. 30 December 1778
Påtegnet 12 Januar
1779 af Rosenørn.
Omslag:
Fortegnelse over Skifterne som ere faldne og sluttede her i Horsens fra
1 Januar til 31 December 1781, samt begyndte.
1550
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Fortegnelse over faldne og sluttede Skifter for Året 1781.
[Noterer kun navne på afdøde og i parentes angivne umyndige Arvinger,
men ikke hvad de er tilfalden og henstår].
1) Michel Sørens
Kattrup. 2) Peder Mandixens Enke Sophia Kruuse.
3) Anne
Marie Schønau Sal Kammerassessor Godtfried Schmidt. 4) Jacob Schmidt. 5)
Laurits Andersen Gesing.
6) Jens Michelsen
og hans Enke Kirsten Laursdatter [Anders Sørensen i Erichsnaur?, Anne
Sørensdatter, Maren Sørensdatter, Søren Madsen, Abelone Madsdatter, Anne
Kirstine Madsdatter, Maren Madsdatter, alle ibdm, Christen Pedersen,
Rasmus Pedersen og Abelone Pedersdatter].
7)Frands
Kandelsdorphs Enke Dorthea Sophie.
8) Christen
Sørensens Enke Maren Meyers. 9) Glarmester Thomas Lindberg og hans Enke
Kirsten Jørgensdatter [Hans Kongelige Majest arvet Mandens halve Bo
siden ingen Arvinger på hans side var til]. 10) Jens Nicolai Hornemand.
11) Kobbersmed Jørgen Lindberg. 12) Hattemager Ole Madsens Hustru Karen
Stephansdatter [Mette Cathrine Olesdatter]. 13) Claus Basses Enke Else
Rasmusdatter [Hans Christian Møller, Niels Peter Basse, Marie Kierstine
Pedersdatter og Karen Clausdatter]. 14) Peder Olesen. 15) Ingeborg
Andersdatter. 16) Lauritz Thorups Enke. 17) Blegmand Anders Nielsen. 18)
Apotecher Jacob Helms Hustru Anne Elisabeth Toxen, Samfrændeskifte
[Magdalene Helms]. 19) Ole Luckasen [Anders, Jørgen, Luckas, Christen,
Knud Jensen og Anne Dorthea Jensdatter, Søren Rasmussen, Anne, Johanne
og Karen Sørensdøttre]. 20) Niels Schårups Enke Anne Andersdatter
[Giertrud Nielsdatter]. 21) Consumptions Controleur Ove Kragh. 22)
Spaewemager Christian Buemand [Ruenmand?]. 23) Anne Cathrine
Olufsdatter, Claus Hansens afdøde Hustru, Samfrændeskifte [Helene
Clausdatter].24) Søren Rasmussens Hustru Anne Rasmusdatter. 25) Købmand
Abel Helms Jens Møllers Hustru Samfrændeskifte [Jens Severin, Adam og
Magdalene Møller]. 26) Kirsten Christensdatter, Jens Rasmussens Hustru.
Usluttede Skifter:
1) Hans Frederich
Høyer. 2) Erik Skrivers Hustru Anne Cathrine Sørensdatter. 3) Jens Saxe
og Hustru. 4) Lorentz Hansen Lorck. 5) Sal Postmester Tvedes Enke
Kirsten Hocmand. 6) Hans Greis Bager og Hustru Helene Lauritzdatter. 7)
Axel Rasch. 8) Pottemager Niels Nielsen og Hustru Bodil Mortensdatter.
9) Anders Hofgård. 10) Peder Nyeland. 11) Hans Ussing. 12) Anders
Bræstrup. 13) Niels Collerup.
31 December 1781.
Bilag:
Dateret 14
Februar 1782 fra A Flensborg m fl, fremsender opgørelse over Skifter i
Horsens for 1781.
1551
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Fortegnelser over Skifter i Skanderborg fra 1 Januar til 31
December 1781. [Noterer kun afdøde samt i parentes, angivne umyndige
arvinger]. No 1 ikke ang. 2) Stephan Langballe. 3) Niels Wissing
[Frederika Lovise]. 4) Catharine Nielsdatter [Maren Nielsdatter]. 5)
Christen Christensen [Anne Marie]. 6) Kej Boxens Hustru Johanne Møller
[Isak og Anne Boxen]. 7) Christian Wissing [Agnethe Wissing]. 8) Jørgen
Knudsen. 9) Christian Theil. 10) Jacob Lystrups Hustru Anne Iversdatter
[Mette Mortensdatter]. 11 Skomagersvend Jens Petersen [Kirstine Marie og
Anne Christensdatter. 12) Enken Maren Knudsdatter. 13) Christen Berings
Hustru Anne Hes [Jens Bering]. 14) Peter Todberg. 31 December 1781.
Omslag: Skifte
Designationer m m Skiftevæsen.
1552
Fra Kong Frederich
den Femte af Guds Nåde, Konge til Danmark og Norge etc. Gør alle
Witterligt, at Wi efter Hr Søren Wilstrup og hans Hustrue Maren
Rasmusdatter Møller fra Klags Mølle i Stiernholms Amt udi Wort Land
Nørre Jylland, deres herom allerunderdanigste giorte ansøgning og
begiæring, allernådigst bewilge og tillade, at, når en af dem wed døden
afgår, den længstlewende da, foruden Rettens Middels forseigling etc, må
hensidde i uskiftet Bo. Bliver de til sinds at Skifte, da må dette
foregå som et Samfrændeskifte o s v. [Se næste].
4 Januar 1765 [år
bemærket].
1553
Fra R Wilstrup,
Klags Mølle ved Horsens. Imellem den 23 og 24 dennes, behagede det Gud
ved døden, at bortkalde min Fader, så i eragtning af, at Deres
Høiwelbårenhed er respective Skifteforvalter, indberettes dette, såvel
som at indsende Kongelig bevilling af 4 Januar 1765 til at sidde i
uskiftet Bo, hvorfor ved dette indlagt, tager mig den frihed at
tilstille Dem en rekconition af 20 rdr formodendes, at Deres
Høiwelbårenhed gunstig antager samme efter omstændighederne. 25 April
1781.
Omslag:
Skolevæsen.
1554
Fra Christian den
Syvende, Konge til Danmark og Norge etc. Wor synderlig Bewågenhed
tilforn. Som det ved adskillige lejligheder fornemmes, at nogle af
Lodsejerne på det bortsolgte Jordegods vægrer sig ved, at betale hvad de
ifølge Auctions Conditionerne er pligtige til, såvel til de derværende
Skolers reparation som Skoleholdernes lønninger og øvrige tillæg, og det
er at befrygte, at denne til almindelig nytte så priselig
Skoleindretning, derved lettelig kan forfalde, så da det ved Instruks af
28 Marts 121 22 art er bestemt, hvad Skoleholderne skulle nyde og
ligeledes fastsat ved Auktionen, at de Bønder hvis Børn til Skolerne
henhørte, på samme måde som tilforn, skal være pligtige, at underholde
Skoleholderen og vedligeholde Skolehusene etc. Hos de der ikke
efterkommer dette, må der prompte foretages udpantning, i fornødent
omfang ved Militair Execution. 16 Maj 1781.
Påtegnet 13 Juni
af H Lauritzen.
1555
Fra Clara Hedevig
Grabow, Sal de Tramp. Hovedgård. I henseende til den gamle inddeling af
1697 over Vedslet Kirkes Stolestader, var aldeles urimelig, da nogle
Stole kun havde 7-8-9-10 tdr nogle 1-12 tdr og nogle derimod 13-14 - ja
og nogle 15 tdr Hartkorn, hvorefter der fra de sidste Stoles tildelte,
af og til fremkom klager over, at de var fornærmet i Kirken og derfor
ikke mødte den ret de burde have efter deres Hartkorn og Tiende til
Kirken. Sidste Forår da hun lod Kirken reparere, fremkom nogle af
Grumstrup Gårdbeboere på ny med bemelte klage, hvorefter hendes Søn
Greve Tramp sammen med Sognepræsten Hr Hildebrandt i Torrild, på hendes
anmodning, foretog en ny inddeling af Stolene, så vidt muligt, jvnf
vedlagte, passende efter Hartkorn, der blev indsendt til Stiftets arkiv.
Rasmus Due i Grumstrup er derefter for sin Gård, tildelt no 13 sammen
med Jens Povelsen og Edske Jepsens Enke, hvis Gård forhen var tildelt
denne Stol, hendes Søn Las Edskesen som Ungkarl har ved denne lejlighed
modvillig indstødt Rasmus Due, som en gift Gårdmand indenfor sig i
Stolen, og således vist sig forargelig i Kirken under Guds Ords hørelse,
som er tvært imod Lovens bydende udi 2den Bogs 22 cap 47 og 48 art,
desårsag Rasmus Due har fundet sig foranlediget til, både mundtlig og
skriftlig til hende og Fuldmægtige, at indgive en klage. Håber derfor at
Amtmanden og Øvrighed over ermeldte Selvejerbønder vil behage, at
beordre Ungkarlen Las Edskesen, til ikke alene at lade Rasmus Due, nyde
sit Stade udenfor ham i Stolen, men desuden pålagt en Mulct til de
fattige for sin forargelige opførsel. Mener ikke, at nogen med føje kan
besvære sig over den nye inddeling. Fortsætter videre om en lang Rejse
som Grumstrup Gårdbeboere, efter accord sidste 11 Juli skulle forrette
for hende, hvorved der skete en uorden for hende, idet Jens Poulsens
Karl, Berendt havde købt 5 Knipper Lyng, som han, tvært imod hendes
ordre, havde lagt sammen med det hun havde købt, med nærmere angivne
problemer. Nævner videre hendes Avlskarl Peder Jensen ved Godset i
Vedslet. I anden anledning omtaler hun Sognefogeden Jens Ågård, Jørgen
Sørensen, Olle Sørensen, Anders Nielsen og Las Edskesen alle af
Grumstrup, endelig Jens Poulsen som hun ønsker pålagt en Mulct for
udeblivelse, i anledning eftersøgning af 2 forsvundne Elletræer. [Se
næste]. 24 September 1781.
Notat: Den sidste
sag med Jens Poulsen, skal efter beretning være bilagt med Grevinden
selv, og den med Las Edskesen på den måde, at han til de Fattige betaler
en Mulct på 2 mk.
1556
Fra J D Greve
Tramp og Johannes Hildebrandt, Vedslet Kirke. [Se forrige]. Den 29 Maj
1781 var de forsamlede i Vedslet Kirke, han som Kirkens Patron, for,
sammen med Præstens tilkaldte medhjælpere Peder Welling og Peder
Jørgensen Tvilling i Grumstrup, Niels Rasmussen i Assendrup, Michel
Nielsen, Vedslet, desuden Sognefogederne Jens Ågård i Grumstrup og
Michel Knudsen, Vedslet, ifølge indkomne mundtlige klager fra nogle
Beboere i Grumstrup, over inddelingen af Stolestaderne i Kirken, at
ophæve den gamle inddeling og efter nøjeste overlæg og bedste skønnende,
at foretage en ny inddeling [tallene angiver deres Hartkorn i tdr skp fc
og alb:
1)
Matr no 5 Hans
Michelsen, Grumstrup, 4,3,2,0 no 6 Ebe Pedersen Enke 7,2,1 No 1 på
Karlesiden under Prædikestolen og ligeså på Kvindesiden.
2)
Matr 1 Seier
Pedersen 6,1,3,2 no 4 Michel Ovesen 5,1,1,2 No 2 på Karlesiden og ligeså
på Kvindesiden.
3)
Matr 2 Anders
Nielsen 6,1,1,2 no 4 Hans Sørensen 4,5,3,0 no 3 på samme måde.
4)
Matr 10 Jens
Troulsen 3,1,3,0 no 11 Hans Erichsens Enke 4,3,0,0 no 14 Peder Jensen
Enke 3,2,0,0, no 4 på samme måde.
5)
Matr 18 Michel
Jensen 5,1,1,1 no 19 Søren Jensen Wissing 3,1,1,1 no 5 på samme måde.
6)
Matr 8 Peder
Jensen Welling 6,2,0,2 no 13 Jens Ågård Sognefoged 4,0,1,1 no 3 på samme
måde.
7)
Matr 16 Peder
Jørgensen Tvilling 6,2,2,0 no 21 Mouritz Johansen 6,1,0,1 no 7 på samme
måde.
8)
Matr 9 Jørgen
Sørensen 6,2,3,1 no 15 Olle Sørensen 4,4,0,2 no 8 samme måde.
9)
Matr 2 Hans
Sørensen i Assendrup 4,1,0,2 no 3 Niels Rasmussen ibd 4,1,0,2 no 4 Niels
Nielsen Normand 4,1,0,2 no 9 samme måde.
10)
Matr 3 Rasmus
Rasmussen i Vedslet 4,2,1,0 no 4 Anders Jensen ibd 4,2,1,0 no 5 Michel
Knudsen Lægdsmand 4,2,1,0 no 10 samme måde.
11)
Matr 20 Søren
Jensen, Grumstrup 3,0,1,0 no 1 Laurs Kirkegård, Vedslet 4,4,0,2 no 2
Jens Michelsen ibd 4,2,1,0 no 11 samme måde.
12)
Matr 9 Jens
Michelsen, Vedslet 4,2,1,0 no 10 Michel Michelsen Bude ibd 4,2,1,o no 1
Morten Pedersen, Assendrup 4,2,1,0 no 12 samme måde.
13)
Matr 13 Jens
Poulsen, Grumstrup 4,5,2,2 no 17 Edske Jepsens Enke 4,4,2,2 no 7 Rasmus
Due 3,1,0,2 no 13 samme måde.
14)
Matr 6 Jens
Michelsen Gangsted i Vedslet 4,2,1,0 no 7 Michel Pedersen ibm 4,2,1,0 no
8 Michel Nielsen ibm 4,2,1,0 no 14 samme måde.
Jeg Kirkens Patron
no 13 på Karlesiden og no 15 på Kvindesiden tillægges de 5 Stole i
Assendrup og Vedslet, hvor af 1 hver Stol er berettiget 1 Kvinde Stade,
og Mats Raskes Enke i Vedslet den inderste Stade.
Matr 7 i Grumstrup
S Kier Hede Mølle sig tilkøbt som kaldes Holmen Hartkorn 2,5,3,1
No 16 på
Kvindesiden En indelukket Stoel i Muren, som hans Formands Formand Sr
Peder Nivnbt?, med Kirkens Patron Oberst Grabow på Urup hans Tilladelse
lod indrette, beholder Sr Kier, ligeså fremdeles for sig og sin Familie
uden nogen deri, at må pretende Sæde i confideration af bemeldt
Hartkorn.
Nok af bemelte no
7 Skoleholderen Sr Møller i Grumstrup af bemelte Holmen men derfor tager
sæde i Stode Stolen Hartkorn 2 skp.
De små Stole i
Altergulvet er til videre delt imellem efterskrevne [nævner her kun
navnene]:
1)
Skoleholder Sr
Møller i Grumstrup, Skoleholder Sr Eschesen, Assendrup, no 1 og ligeså
på Kvindesiden samt Jens Bierregårds Kone i Assendrup.
2)
Smeden i
Vedslet, Smeden i Grumstrup, no 2 ligeså på Kvindesiden samt Niels
Rasmussen Soldat i Vedslet hans Kone.
3)
Niels
Jørgensen, Hedevigslund no 3 ligeså på Kvindesiden og hans Naboe
Christen Vinter deres Koner.
4)
Christen Vinter,
Hedevigslund no 4 og på Kvindesiden Husmand Niels Michelsens Kone i
Vedslet.
5)
Intet angivet
men no 5 på Kvindesiden Husmand Anders Snedkers Kone i Vedslet.
De 16 Stole i
Tårnet er det til efterskrevne Husmænd, og deres Koner.
1)
Niels Jensen,
Grumstrup, Søren Erichsen Bødker og Svend Christiansen ibm no 1 [og] på
Kvindesiden ligeså
2)
Jens Nielsen,
Grumstrup, Jens Erichsen og Michel Pedersen ibm, no 2 ligeså.
3)
Jens Rasmussen
Snedker, Jens Tømmermand og Søren Juel, ibm no 3 samme måde.
4)
Søren Nielsen,
Corneliuses Enkes Hus og Hans Jensen Tangård ibm no 4 samme måde.
5)
Knud Rasmussen,
Rasmus Nielsen og Anders Jensen ibm, no 5 samme måde.
6)
Jens Mortensen
Skræder og Hendrik Jensen Skræder, Niels Nielsen Gartner i Assendrup, no
6 samme måde.
7)
Peder Rude,
Rasmus Rude og Frederik Epriaim i Assendrup no 7 på samme måde.
No 8
er kuns et
Stade Christian Wævers Kone i Assendrup.
No 9
do Peder
Pedersens Kone i Vedslet.
Stolene på
Pulpituret er på hver side Gangen 5 Stole, hvoraf på Karlesiden den
øverste Stol ved Tralleværket er no 1 der udi tildelt Husmænd Jens
Bierregård og Christian Wæver i Assendrup, hver 1 Stol. No 1 på
Kvindesiden er tildelt Husmænd Peder Pedersen, Store Niels Michelsen,
Niels Rasmussen Soldat, Anders Snedker og af Gangen Mats Rasmussens Hus
alle i Vedslet hver 1 Mandsside. De øvrige 8 Stole på Pulpitur, såvel
som de øvrige Stader i no 1 på Karlesiden bliver til videre udelte, men
henlagt til Sognemændenes unge Mandskab, uden forskel etc.
29 Maj 1781
1556
Fra Greve Wedel
Frijs, Boller. Henviser til modtagne skrivelse af 9 hujus fra
Amtskontoret, ang Jacob Rosborgs, Kalbygårds restance til Toustrup
Skole, hvortil han fremfører, at da Rosborg har ladet restancen og
Executions gebyret betale, kan Frijs for denne gang, gerne tie til den
dog sære afvisning han gav til Executanten, når Amtmanden kan være
fornøjet. Så ubillig det ville være at nogen Godsejers Bønder,
exequeredes fra anden Mand når Ejeren eller Hosbonden skal stå til
ansvar, så retfærdig og billig er Rescriptet af 16 Maj, som forbinder
Bønderne, at betale deres contingenter til de Kongelige Skoler og
Lodsejerne at repondere til største Lodsejer. Skulle Amtmanden blive af
en anden mening om dette [lidt uklare] ønsker han sig underrettet. [Se
næste]. 23 Juli 1781.
1557
Fra Greve Wedell
Frijs, Frisenborg. [Se forrige]. Efter at han havde modtaget den
påtegnede autorisation af 24 April, på den indgivne restanceliste over
Skoleløn og Ildebrændsel m v til Toustrup Skole fra 1 Maj 1778 til 12
Maj 1781, jvnf vedlagte kopi, og samme straks blev bekendtgjort og
advaret om mindelig betaling, som ikke blev efterkommet, blev
Executionen iværksat ved en fra General Major Duwahl i Århus udskikket
Officer, som indfandt sig hos Jacob Rosborg på Kalbygård 3 gange nemlig
den 9 - 11 og 13 hujus, forlangende enten betaling eller anvisning til
Bønderne. Men Executanten blev hånlig og hårdelig afvist, således som
vedlagte attest oplyser, hvilket Friis ikke har villet undlade, at
meddele Amtmanden, overladende til denne, hvorledes Rosborg for sin
opførsel bør ansees, og om han ikke, jvnf executions forordningen af 9
Juni 1683 bør pålægges tre eller fire dobbelte højere Execution og samme
efter summens størrelse bestemmes efter nævnte forordning. Udbeder sig
omgående assistance for med det første at få de resterende betalt. [Se
næste]. 22 Juni 1781.
1558
Fra Wedell Frijs,
Søbygård. Den i forrige nævnte restanceliste over udestående og
resterende Skoleløn fra 1 Maj 1778 til 1 Maj 1781, samt de til salig
Etatsråd Lichtenbergs Stervboe betalte reparations bekostninger for
Toustrup Skole i 1776 og 1780 passerede syn, item de til Skoleholderen
tilståede 3 Skovlæs Træ i nævnte 3 år. Fremgår, at der til Skolen er
inddelt 238 tdr 2 sk 1 fc 11/12 Hartkorn, og Skoleholderen nyder i årlig
Løn 24 rdr samt refusion for det manglende Hartkorn 3 rdr 5 sk i alt 27
rdr 5 sk. Desuden nævnte reparationsomkostninger 49 rdr 3 mk 13 sk samt
for de 3 læs Brænde 18 rdr, samlet beløb 148 rdr 4 mk 12 sk, der udgør 3
mk 11 259019/274511 sk pr tdr Hartkorn. Nævner derefter de skyldige
Selvejere Provst Grønbæk og i Klintrup: Mikkel Povlsen, Rasmus
Rasmussen, Peder Jensen. Sorring: Anders Lassen, Rasmus Povlsen og Ole
Pedersen. Toustrup: Niels Nielsen, Jens Larsen, Peder Sørensen og
Mølleren. Forskellige udregninger, således restancen udgør 87 rdr 3 mk
10 sk. 18 April 1781.
Påtegnet af
Lauritzen 24 April.
1558
Fra Jens Nielsen,
Mogens Nielsen og Niels Mouritzen, Toustrup. [Se forrige]. Drejer sig om
udpantningen i forbindelse med den manglende betaling til Toustrup
Skole, hvoraf fremgår, at da Underofficer Kirchoff, som beskikket
Executant for den resterende Skoleløn m v, første gang den 9 hujus havde
været på Kalbygård for at få restancen, hvor han efter sin beretning,
hånligt skal være blevet afvist, Døren slået i Lås, og ikke kunne få
Pant eller Gebyr, indfandt undertegnede Jens Nielsen og Mogens Nielsen
af Toustrup sig med denne, for at være Vidner til hvad der passerede den
11 hujus på Kalbygård. Rosborg svarede da, at hverken han eller hans
Bønder skulle betale før de fik Kongelig ordre til dette, hvorefter de
måtte forlade stedet. Den 13 var Jens Nielsen og Niels Mouritzen sammen
med Kirchof igen på Kalbygård, hvortil Rosborg svarede, at han hverken
[ville betale] eller give nogen anvisning på betalingen, og straks råbte
på en del Karle, som øjeblikkelig indfandt sig og posterede sig ved
Døren, hvorefter Rosborg sagde, hvad kan det nu nytte jer, thi I får Min
Siæl hverken Pant eller Penge, og så snart i begynder at tage Pant, skal
disse Karle strax tage det fra jer igen etc. Executanten der fandt sig
for svag, imod de sammenråbte Mandskab forlod derefter stedet. 16 Juni 1781.
1559
Fra J R Sal de
Lichtenberg, Bidstrup. Da hendes Sal Mand ved den Kongelige Auktion over
Ryttergodset, blev ejer af Søbygård, blev han tillige største Lodsejer i
Toustrup Skoledistrikt, hvorfor han har måttet betale den fulde
Skoleholderløn. Uagtet adskillige erindringer til med Lodsejerne, om at
betale deres andel, har de ikke villet dette, men for at undgå videre
vidtløftighed, udbedes Amtmandens hjælp til at få sagen bragt i orde.
20 Marts 1781.
1560
Fra Greve Wedell
Frijs, Frisenborg. Han har hidtil betalt Lønnen til Skoleholderen i
Toustrup, såvel som de omkostninger der var i 1776 til Etatsråd
Lichtenbergs Stervbo, imod regres til de øvrige Lodsejere i Distriktet,
men disse har været uvillige til, at betale deres andel. Nævner videre
det af ham forfattede reglement om Skoleholderens Løn og Ildebrændsel m
v, som er approberet af Stiftsamtmanden og Biskoppen, jvnf vedlagte
kopi, han har desuden lavet en fortegnelse over de skyldige, der jvnf
forordningen af 29 April 1740, bedes autoriseret til inddrivelse ved
Militairisk Execution. 20 April 1781.
Bilag:
Dateret 2
Oktober 1780 fra W Frijs, Reglement over Skoleholderens Løn,
Ildebrændsel, Fourage Tørv m v ved Toustrup Skole, hvoraf fremgår at der
til Skolen er 238 tdr 1 skp 1 alb Hartkorn, beliggende i Dallerup,
Sorring, Toustrup, Brønds Mølle, Ougstrup, Røgen, Klintrup og Låsby.
Navne er kun nævnt under Låsby, nemlig Jens Rasmussen 3 tdr 4 skp,
Rasmus Nielsen og Jens Thommesen 7-3-3-1, Anders Rasmussen 4-5-1-0, Jens
Sørensen og Søren Jensen 7-7-2-2, Niels Nielsen 7-1-1-0, Christen
Andersen og Claus Larsen 1-1-0-2.
Desuden nærmere
beskrivelse af, hvad Skoleholderen tilkommer, hvornår og hvordan dette
skal afvikles. Approberet 23 Marts af Urne og Hee.
Omslag:
Indberetninger om Adelige Familier.
1561
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Der findes ikke i Rådstuens Arkiv noget Dokument, som kunne
være det Kongelige Genealogiske og Heraldiske Selskab i København til
nytte ved udgivelsen af et Værk, jvnf modtagne skrivelse. 27 Januar 1781.
1562
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Indberetter, at der ikke i Byens Arkiv findes noget der kan
være til nytte for Kongelige Genealogiske Selskab. Nævner videre, at de
6 rdr 4 mk som Carl Byhner og Rasmus Sørensen, efter Landstingsdom af 9
August forrige År, skal betale til de fattige, er betalt. 20 Januar
1781.
Omslag:
Forskellige Indberetninger.
1563
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Den befalede indberetning om Kornavlen i
indeværende år, er til dato kun indkommen fra: Sognene Yding, Hylke,
Dallerup, Låsby - Kalbygård undtaget, Grumstrup By, Gram By, hvor der i
alt er avlet 3229 tdr Rug, 2201 tdr Byg, 2616 tdr Havre, 1003 tdr
Boghvede og 73 tdr ærter. Intet forråd af gammelt Korn. 28 August 1781.
1564
Fra N Bang,
Brædstrup. Med henvisning modtagne skrivelse, indberettes at der af
Strøgodset i Amtet under Tyrsting Herred er 4 Gårde i Tem, 6 i Bryrup,
medens det øvrige hører under Mattrup. Næsten alle har allerede
optærsket og intet i behold. Forventer at avle 130 tdr Rug, Byg ej [til]
Sæden, Havren mindre og 40 tdr Boghvede. 25 August 1781.
1565
Fra Jørgen
Koefoed, Horsens Toldsted. Henviser til [ikke] vedlagte extract over de
ved Horsens hjemmehørende fartøjer. Sender lykønskning for det nye år.
Ingen dato 1781?.
1566
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Henviser til Rescript af 31 December 1776, hvorefter
indberettes, at ingen i Skanderborg, har anmeldt indsendelse af
ansøgninger etc, hvorpå ikke er modtaget svar. 31 December 1781.
1567
Fra
Jens Christian Fussing, Horsens.
Ved
Stiftsamtmandens Høje nærværelse i Horsens den 22 denne Måned, burde han
have gjort sin underdanigste opvartning, men da han ikke havde nogen
adresse, turde han ikke fordriste sig til dette. Nævner videre, at han
den 23 August havde indsendt ansøgning om at blive Rådmand, jvnf
vedlagte kopi, men må han meddele, at han ikke har fået noget svar på
denne, fordrister sig altså til at bede om, hvorvidt der er noget håb
for ham. Sender videre hilsener for det nye år. 31 December 1781.
Bilag [se
tidligere]:
Dateret 23 August 1781 fra Jens Christian Fussing, ansøgning
om at blive Vice Rådmand i Horsens. Påført Magistratens attest, hvoraf
fremgår, at der i Horsens i mange år har været 2 Vice Rådmænd, og at
Borger og Købmand Jens Christian Fussing er en duelig og fornuftig Mand,
der både har tjent i mange år som Fuldmægtig i Randers Amtstue, og her i
Horsens, hvor han har boet i 15 år, har været brugt til de vigtigste af
Byens Forretninger, formedelst sin fornuft, duelighed og redelighed.
1568
Fra C Hansen,
Sophiendahl. Med henvisning til Rentekammerets skrivelse om dette års
Kornavl, indberettes at der ved Hovedgården er - alt i tdr: 105 Rug 25
Byg 30 Havre 60 Boghvede. Venge By: 204 - 64 - 84 - 120 og 12 tdr ærter.
Hårby: 240 - 194 - 270 - 120 og 50 ærter. Vissing: 210 - 112 - 175 - 140
- 7. Høver By: 195 - 97 - 190 - 65 - 10. Jaungyde: 292 - 30 - 56 - 150
ingen ærter. Alling By: 170 - 39 - 47 - 70 ingen ærter. Af gammelt Korn
er intet til salg, udover fra Hovedgården og Venge Sogns Tiender, ca 80
tdr Rug og 50 tdr Boghvede.
29 August 1781.
1569
Fra H Lauritzen,
Skanderborg. Jvnf Rentekammerets ønske, anmodes Propritairerne om at
indsende indberetning om Kornavlen.
7 August 1781.
Handstedgård
angiver, at man ikke er så vidt, at dette kan oplyses. Fra Mattrup
angives, at der intet er af gammelt Korn, forventer 6740 tdr Rug 1120?
Byg 6280 Havre, ca 3000 tdr Boghvede.
1570
Fra A Flensborg,
Horsens Indberetning om Kornavlen alt i tdr: Nim Sogn, hvor der er 6 tdr
gammelt Rug og 2 tdr Byg hos Hans Boelund. Forventer at avle 270 Rug 68
Byg 104 Havre og 60 Boghvede. Lundum Sogn: Intet gammelt forventer 203
Rig 92 Byg 140 Havre 26 ærter og 109 Boghvede. Tolstrup Sogn intet
gammelt, forventer 389 Rug 393 Byg 398 Havre 43 ærter og 240 Boghvede.
Handsted intet gammelt, forventer 182 Rug 56 Byg 142 Havre 11 ærter og
66 Boghvede. 24 August 1781.
1571
Fra H Lauritzen,
Skanderborg. Jvnf Rentekammerets ønske om indberetning om kornavlen,
anmodes Proprietairerne om, at indsende en sådan. Påtegnet af C Hansen,
Sophiendahl, intet gammelt Korn, det nye kan ikke oplyses endnu. J
Rosborg, Kalbygård, intet gammelt Korn udover til Husholdningen,
forventer 240 tdr Rug 200 Byg 200 Havre 100 Boghvede og 3 tdr ærter.
Kierulf, Bidstrup indsender snarest.
7 August 1781.
1572
Fra A Flensborg,
Horsens Jvnf modtagne skrivelse, har han hos Selvejerne i Nim Herred,
undtagen hos Mandix, Bisgård og Wilstrup, Klags Mølle, der selv
indberetter, indhentet omlysninger om Kornavlen. Af gammelt Korn har kun
Peter Wellius på Årupgård 4 tdr Rug i behold. Forventer af det nye års
Kornavl alt i tdr: 232 Rug 123 Byg 166 Havre 5 ærter og 55 tdr Boghvede.
24 August 1781.
1573
Fra Wilstrup,
Klags Mølle. Intet forråd af gammelt Korn. Det indavlede forventes at
være 1/3 del mindre end i fjor, da det er så slet her. Intet antal. 16
August 1781.
1574
Fra Benzen,
Horsens. Med henvisning til Rentekammerets skrivelse, indberettes at der
af gammelt Korn er alt i tdr: 16 Rug 11 Byg. Forventer af den nye avl
125 Rug 115 Byg 150 Havre 32 Boghvede og 20 ærter. 16 August 1781.
1575
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Måneds tabel over de faldende og stigende priser på Korn og
Fedevarer for Juni Måned - alt pr tdr:
Hvede 3 rdr 1 mk
Rug 2 rdr 2 mk Byg 1 rdr 4 mk Havre 1 rdr 1 mk ærter 2 rdr 2 mk Boghvede
2 rdr. Fersk Kød pr Lispund 5 mk, Røget Kød do 1 rdr 1 mk. Smør pr tdr
25 rdr. Ost pr Skålpund 7 rdr og Talg pr Lispund 1 rdr 5 mk 8 sk.
28 Juni 1781.
1576
Fra H Lauritzen,
Skanderborg. Omgangsbrev, jvnf Rentekammerets ønske om indberetning om
Kornavlen, hvorefter Proprietairerne bedes indsende en sådan. 7 August 1781.
Påtegnet:
Stensballegård, gammelt Korn kun til Husholdningen, forventer 1800 tdr
Rug 1100 Byg 2000 Havre 250 ærter 400 Boghvede. Serridslevgård: Intet
gammel Korn, forventer 1670 Rug 675 Byg 1410 Havre 500 Boghvede og 100
tdr ærter. Tyrrestrup: Intet gammelt Korn forventer 1500 Rug 800 Byg
1600/1500? Havre 200 ærter og 300 tdr Boghvede. Hovedgård: Intet gammelt
Korn, forventer 730 Rug 540 Byg 1300 Havre 100 ærter og 200 tdr
Boghvede. Gesing Øde Mølle og Sophienlund: Intet gammelt Korn forventes
ved Møllen: 300 Rug 230 Byg 540 Havre 150 Boghvede og 100 tdr ærter. Ved
Sophienlund: 424 Rug 560 Byg 1000 Havre 250 Boghvede og 120 tdr ærter.
Tammestrup Bisgård, gammelt Korn kun til Husholdningen, forventer 1800
tdr Rug 600 Byg 1500 Havre og 900 tdr Boghvede.
1577
Fra Hansen,
Handstedgård. Ang Kornavlen indberettes, at der intet forråd er af
gammelt Korn, forventer af Gårdens avl med Tiender 272 tdr Rug 64 Byg
189 Havre, Godset 750 Rug 396 Byg 596 Havre i alt: 1022 - 460 - 785.
23 August 1781.
1578
Fra Legder,
Fuldmægtigen, Urup. Indberetning om Kornavlen, hvoraf er indavlet 4100
Traver Rug forventer 3000 tdr, heraf sælges 800 tdr. 1500 Traver Byg 450
tdr salg 100. 3100 Traver Havre 2000 tdr salg 550 tdr. Af Boghveden
forventes 950 tdr hvoraf kan sælges 200 tdr.
24 August 1781.
Påtegnet om
Møldrup Krog:
2950 Traver Rug 2000 tdr salg 500 tdr. Af Byg sås på de
fleste steder intet. Havre 1000 Traver 500 tdr, af Boghveden forventes
400 tdr sælges 80 tdr.
1579
Fra Claus
Rasmussen, Vitved. Henviser til Munchebergs ordre om indberetning om
Kornavlen. Intet gammelt Korn i Vitved. Forventer, at kunne undvære 100
tdr Byg. Tåstrup regner med, at kunne undvære 40 tdr Byg. Øvrige
Kornsorter kun til eget brug. 28 August 1781.
1580
Fra C Hansen,
Sophiendahl. Ang Kornavlen: Intet gammelt Korn, forventer af den nye
avl, at kunne sælge 80 tdr Rug og 50 tdr Boghvede. 20 August 1781.
1581
Fra N Biørn, Rask.
Ang Kornavlen. Af gammelt Korn er der 20 tdr Rug 2 tdr Byg 6 tdr Havre
og 8 tdr Boghvede, men på Bøndergodset er der intet. Rugavlen anses som
1/4 del mindre, Byg 1/4 del bedre, Havren 1/3 ringere, Boghveden 1/4
bedre end sidste år, da Rugen omtrent kan give 5 skipper af Trave. 23
August 1781.
1582
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. Ang Kornavlen. Intet gammelt Korn i behold. Forventer
at Rugen er 1/4 del bedre Boghveden 1/2 bedre Byg 1/2 mindre Havre 1/3
mindre end sidste år. Regner med 280 Rug 60 Boghvede 120 Byg og 180 tdr
Havre. 13 September 1781.
1583
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Ang Kornavlen. I Horsens er der 60 tdr gammelt Rug i
behold. Den indavlede Rug forventes efter udtærskning, at kunne udgøre
260 tdr. 29 November 1781.
1584
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Ang Kornavlen. Indbyggerne har følgende forråd af Korn alt
i tdr: 24 Rug 4 Byg 34 Malt 4 Havre og 1 1/2 tdr Boghvede. Kornavlen har
været ringere end forrige år, og kun halvt så god som et godt års Høst i
henseende til Byg og Havre. Forventer af det indavlede 300 Rug 150 Byg
111 Havre og 73 tdr Boghvede. Der avles ikke Bønner og ærter. 28
September 1781.
1585
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Indberetning om prisen på Korn og Fedevarer for August, alt
pr tdr: Hvede 3 rdr 3 mk Rug 2 rdr 4 mk Byg 1 rdr 5 mk Havre 1 rdr 2 mk
ærter 2 rdr 3 mk Boghvede 2 rdr. Fersk Kød pr Lispund 5 mk. Røget Flæsk
do 1 rdr 1 mk. Smør 26 rdr pr tdr. Ost 7 rdr pr Skålpund og Talg 1 rdr 5
mk pr Lispund. 29 August 1781.
6 bilag:
Samme indberetning
for Maj - April - Marts - Februar - Januar og December.
1586
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Indberetning om prisen på Korn og Fedevarer for August 1781
alt pr tdr: Rug 2 rdr 2 mk Byg 1 rdr 5 mk Havre 1 rdr 1 mk Boghvede 2
rdr. Kød pr lispund 4 mk Flæsk 1 rdr 1 mk. Smør pr tdr 24 rdr. Ost pr
Skålpund 14 rdr og Talg pr Lispund 2 rdr.
22 August 1781.
8 bilag:
Samme indberetning
for Månederne: Juli - Juni - Maj - April - Marts - Februar - Januar og
December.
1587
Fra Schytte m fl,
Århus Rådstue Indberetning om Korn og Fedevare priserne for Marts 1781,
alt pr tdr: Hvede 3 rdr til 3 rdr 1 mk. Rug 2 rdr 1 mk til 2 rdr. Byg 1
rdr 2 mk til 1 rdr 3 mk. Havre 5 mk 8 sk til 1 rdr. ærter 1 rdr 5 mk til
2 rdr. Boghvede 4 rdr 3 mk til 5 rdr. Kød Lispund 4 rdr 8 mk til 5 rdr.
Røget Flæsk 5 rdr 8 mk Fersk do 4 rdr 4 mk til 4 rdr 8 mk. Smør 22 til
24 rdr pr tdr. Ost pr Skålpund 8 rdr til 12 rdr. Talg pr Lispund 1 rdr 5
mk. Der har ikke i denne Måned været tilført Bønner. 12 April 1781.
1588
Fra A Flensborg,
Horsens Ingen af Vor Herreds beboere, har indsendt ansøgninger etc til
Kongen eller Collegierne, hvorpå ikke er modtaget svar. 31 December 1781.
1589
Fra A Flensborg,
Horsens Der er ikke ved Vor Herreds Ret behandlet sager, jvnf
forordningen af 13 Februar 1775, ang omløben med Varer.
31 December
1781.
1590
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der ikke i afvigte år, har
været sager jvnf forordningen af 13 Februar 1775 [omløben med Varer].
15 Januar 1782.
1591
Fra A Flensborg,
Horsens Henviser til vedlagte fortegnelse ang Fabrikker i Vor Herred. 31
December 1781.
Bilag:
Dateret 31
December 1781, ang oplysning om Fabrikker i Vor Herred. Sådanne findes
ikke i Herredet. Skemaet indeholder 12 rubrikker med spørgsmål, bl a om
hvilke hindringer der er for flid og vindskibelighed og hvilke især,
hvortil han bl a svarer, fattige Husfolk, Indsiddere og Aftægtsfolk, har
ikke evne til at købe Materialer af Uld og Hør til Spinding, men
Proprietairerne kunne købe og levere dette, og betale Spindelønnen til
fattige Folk. Under næste spørgsmål, fremfører han, at Spinderier egner
sig bedst efter Egnens beskaffenhed. Under anmærkninger, længere
betragtning, herunder at Egnens Natur og beliggenhed ikke skønnes at
være egnet til Fabrikker etc.
1592
Fra A Flensborg,
Horsens Indberetning om priser i Vor Herred, alt pr tdr: Rug 2 rdr 2 mk
Byg 2 rdr 2 mk Havre 1 rdr 2 mk 8 sk Smør 25 rdr Boghvedegryn 3 rdr 2
mk. 28 December 1781.
3 bilag: Samme
indberetning for November - Oktober - September Måneder.
1593
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Indberetning om varepriserne, alt pr tdr: Rug 2 rdr 3 mk
Byg 2 rdr Havre 1 rdr 2 mk ærter 2 rdr 2 mk Boghvede 1 rdr 4 mk Kød
Lispund 3 mk Flæsk do 1 rdr 1 mk Smør tdr 30 rdr Ost Skålpund 16 rdr og
Talg Lispund 2 rdr 1 mk. 22 November 1781.
2 bilag: Samme
indberetning for Oktober - September Måneder.
1594
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Årlig tabel over de faldende og stigende priser på Korn og
Fedevarer, gældende for samtlige 12 måneder. [Se tidligere månedlige
indberetninger med priserne]. 31 December 1781.
Bilag:
Dateret 31
December 1781 fra A Flensborg m fl, opgørelse over priser på Korn og
Fedevarer for November - December, item tabel over samtlige Måneder
fremsendes hermed.
1595
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Fortegnelse over prisen på Korn og Fedevarer for samtlige
Måneder 1781. [Se de tidligere indsendte månedlige indberetninger med
priserne]. 22 December 1781.
1596
Fra N Biørn, Rask.
Opgørelse over de til Godset henhørende Byers Hør og Hampefrø Sæd, samt
avlen af samme i 1780. Hornum By Hørfrø: sået 14 skp 2 fc avlet 10
lispund 2 pund. Hampefrø 2 skp 2 fc avlet 5 - 14. Boring By Hørfrø sået
10 - 2 avlet 21 - 12 Hampefrø sået 1 - 2 avlet 3 - 12. Hornborg sået
Hørfrø 12 - 3 avlet 16 - 8. Hampefrø sået 2 - 3 avlet 3 - 4. Haurum By
Hørfrø sået 6 - 2 avlet 9 - 1. Hampefrø sået 4 - 2 avlet 5 - 8. Kalhauge
By Hørfrø sået 13 - 3 avlet 14 - 13 Hampefrø sået 2 - 3 avlet 4 - 5. 28
September 1780.
1597
Fra A Flensborg,
Horsens Indberetning om Hør og Hampefrøavlen fra Selvejerne i Nim Herred
for året 1780. Mængden af det såede. Petter Welleius, Årupgård Hør sået
2 skp avlet 3 Lispund 2 pund. Hans Pedersen, Underup sået 1 1/2 skp
avlet 1 1/2 Lispund 4 pund. Jens Pedersen Kiersgård, ibdm sået 1 1/2
avlet 1/2 Lispund 2 pund. Jens Knudsen, Hornborg sået 1 1/2 skp avlet 2
Lispund. Hans Kieldbek ibdm Hørfrø sået 3/4 skp avlet 1 1/2 lispund
desuden sået 1/2 skp Hampefrø avlet 1 Lispund. Wilstrup, Klags Mølle
Hørfrø sået 3 skp avlet 10 Lispund Hampefrø sået 3/4 skp avlet 2
Lispund. Søren Henrichsen i Vrønding sået 1/2 skp Hørfrø avlet 1 Lispund
12 pund sået 1/2 skp Hampefrø avlet 1 Lispund. 6 November 1781.
1598
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Opgørelse over Hør og Hampre avlen for
1780. Tamdrup Bisgård sået 5 skp Hørfrø avlet 10 Lispund. Do i Lund By
sået 4 3/4 skp Hørfrø avlet 4 Lispund. Do Vrønding By Hørfrø sået 3 tdr
5 1/8 skp avlet 36 Lispund 8 pund. Hampefrø sået 6 5/8 skp avlet 9
Lispund 9 Pund. 26 Oktober 1780.
1599
Fra A Flensborg, Horsens Indberetning om Fabrikker i Nim Herred
fremsendes hermed. 31 December 1780.
Bilag:
Nævnte indberetning, hvoraf fremgår, at der ikke er sådanne i Herredet.
Se samme for Vor Herred, idet derpå hans svar på lignende spørgsmål.
1600
Fra Tolstrup, Skanderborg. Indberetter, at der ikke i Byen er
Manufakturer, hvorfor det tilsendte Skema ikke kan anvendes.
30 December 1780.
1601
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Fremsender hermed skema angående
Fabrikker i Horsens. 31 December 1780
Bilag:
Dateret 30 December 1780, hvoraf fremgår, at der ikke er sådanne i
Horsens. Skemaet indeholder, som de andre 14 kolonner med spørgsmål, bl
a om hvilke Fabrikker der må anses at være bedst passende på stedet,
samt rubrikken anmærkninger, hvorpå er anført forskellige betragtninger.
1602
Fra N Biørn, Rask. Indberetning om Hørfrø og Hampefrø avlen, såsæden ang
pr skp og fc, medens avlen er angivet i lispund og pund. Hornum By,
Hørfrø sået 13 - 2 avlet 9 - 2. Hampefrø sået 1 - 2 avlet 3 - 9. Boeing
By Hørfrø sået 10 - 1 avlet 21 - 10. Hampefrø sået 1 - 2 avlet 3 - 9.
Hornborg By Hørfrø sået 12 - 2 avlet 16 - 4 Hampefrø sået 2 - 3 avlet 3
- 2. Haurum By Hørfrø sået 6 - 1 avlet 9 - 1 Hampefrø sået 4 - 2 avlet 5
- 6. Kalhauge By Hørfrø sået 13 - 3 avlet 14 - 12 Hampefrø sået 2 - 3
avlet 4 - 5. 23 August 1781.
1603
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Opgørelse over avlen af Hørfrø og
Hampefrø, såning ang i tdr og skp avlen i lispund og pund. Godsets
Hørfrø sået 5 avlet 6. Vrønding By Hørfrø sået 2 - 3 1/4 avlet 9 - 7.
Hampefrø sået 5 5/8 skp avlet 5 Lispund 5 pund. Lund Hørfrø sået 2 skp
avlet 13 pund. 12 November 1781.
1604
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetning om Fabrikker i Horsens. 31
December 1781.
Bilag:
Skema inddelt i 16 rubrikker, med spørgsmål om Fabrikker. Fremgår, at
der ikke er sådanne i Byen, med svar på, hvad man vil anse som bedst
egnet til anlæggelse etc.
1605
Fra Tolstrup, Skanderborg. Indberetter, at der ikke findes Manufacturer
i Byen, hvorfor det tilsendte Skema ingen underretning kan give herom.
31 December 1781.
1606
Fra A Flensborg, Horsens Henviser til vedlagte skema, ang indberetning
om Fabrikker i Nim Herred. 31 December 1781.
Bilag:
Skema med 12 rubrikker, ang spørgsmål om Fabrikker. Fremgår, at sådanne
ikke findes i Herredet. Desuden hans betragtning om hindringer, bedst
egnede samt anmærkninger i almindelighed.
1607
Fra A Flensborg, Horsens Der er ikke i afvigte år, behandlet sager ved
Nim Herred, jvnf forordningen af 13 Februar 1775 [omløben med Varer].
31 December 1781.
1608
Fra Tolstrup, Skanderborg. Der har ikke under Byens Jurisdiction, i
dette år, været sager jvnf forordningen af 13 Februar 1775. Nævner også
fortegnelse over udstedte Markedspas som [ikke] vedlægges. 31 December
1781.
1609
Fra A Flensborg, Horsens Der er i afvigte år, ved Bytinget, behandlet en
sag efter forordningen af 13 Februar 1775, nemlig mod Jøden Joel Ballin
af Fredericia, jvnf [ikke] vedlagte kopi. 31 December 1781.
1610
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Ingen har i afvigte år, anmeldt sig om
Borgerskab for handel med alen Kram Silke og Uldne Varer.
31 December 1781.
1611
Fra Tolstrup, Skanderborg. Henviser til modtagne skrivelse af 1 Juni,
hvortil svares, at da denne lille By, der mangler Sejlads, har 3 Mil til
nærmeste Ladeplads, og hvis handel ikkun består i Høkere, findes ingen
som har lejlighed til, at udsende enten Træ eller Provisions varer til
Vestindien, så at slig Entreprise ej herfra kan ventes. 31 August 1781.
1612
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse,
hvorefter de har tilkendegivet for Købmændene, at formedelst mangel på
tilførsel fra Nordamerika, er Staver, Tøndebånd og Brædder med flere
slags Trævarer på de Vestindiske Øer i meget høj pris, hvorfor man
ønsker oplysning om, hvorvidt nogle har lyst og evne til en sådan
handel. Men eftersom de Fartøjer der er hjemmehørende i Byen, ikke er af
den størrelse, at de kan Sejle til Øerne, har Købmændene erklæret at de
ikke kan gå ind i denne handel. 11 Juli 1781.
1613
Fra J Linåe, Horsens Toldkammer. Fremsender hermed forklaring over de
hjemme og udenbys Fartøjer, som i afvigte år har haft Sejlads på Horsens
Købstad. Henviser videre til, at Coll med forrige Post har pålagt ham at
aflægge Toldregnskabet. 8 Januar 1781.
1614
Fra A Flensborg, Horsens Ingen i Nim Herred, har anmeldt at have
indsendt ansøgninger etc, til Coll eller Kongen, hvorpå ikke er modtaget
svar.
4 Januar 1781.
1615
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Ingen af Byens Beboere har anmeldt
indsendelse af ansøgninger etc, til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er
modtaget svar. 4 Januar 1781.
1616
Fra Tolstrup, Skanderborg. Ingen i Skanderborg har anmeldt, at have
indsendt ansøgninger etc, til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er modtaget
svar. 30 December 1780.
1617
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte extract af
indberetninger fra Byens Handlende, over hvad slags varer de har taget
fra Indenlandske Fabrikker i afvigte år 1780. 11 Januar 1781.
1618
Fra A Flensborg, Horsens Ingen af Nim Herreds Beboere, har anmeldt
indsendelse af ansøgninger etc, til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er
modtaget svar. 31 December 1781.
1619
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Ingen af Byens indbyggere har anmeldt
indsendelse af ansøgninger etc, til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er
modtaget svar. 31 December 1781.
Færdig med afskrift pakke no 81
B5C - 146 År 1781
Påbegyndt læsning pakke no 82
LAV: B5C – 147 År 1781
Afgivelser 1781:
1620
Et Rescript af 12
Januar ang Tingsvidner om Landsoldaters Munderinger
Et do af 31 Januar
ang Landsoldaters Overtagelser af Besid?
Et do af 2 Marts
ang frie Proces for Consuments? Inspect i Weile imod Jens Thommesen i
Kalhauge
Et do af 30 Marts
ang Stud Flochs Arws Udbetaling i Horsens
Et do af 16 Maj
ang Skolewæsen
Et do af 8 Juni
ang brugen af Smed til Skibsarbeide i Horsens
Et do af 6 Juli
ang frie Proces for Degnen i Fruering
Et do af 19
Oktober ang frie Proces for Mølleren i Rye Mølle
Et do af 24 Ok ang
Skoleholder Poul Heegård i Gern
Et do af 26
Oktober ang frie Proces for Præsten Grønbech i Røgen
Et do af 30
November ang Opløb wed et Brændewins Inqwisition
En Pakke Cancellie
Brewe
En do Rentekammer
Breve
En do West Guin
Rente og Gen Toldkammer Brewe
En do med
Stiftsamtmandens og Biskoppens Brewe
En do med
Amtmændenes Brewe
En do med Horsens
Byes Brewe
En do med
Skanderborg Byes Brewe
Skanderborg Fattig
Regnskab
Horsens Accisse
Regnskab
Omslag: Gen Land og Com Colegie Breve
1621
På bagsiden af Omslag: Fra I Conrad, Sdr Onsild. Indberetter, at der til
14 Juli, ikke i Herredet er indgået nogle Forlovs penge eller Bøder til
Christianshavns Kirke.18 Juli 1781.
1622
Fra Rosenørn m fl, Commerce Coll, København. Drejer sig om Thomas
Christensens Boelssted, Lykkebierre på Gedved Byes Mark, der nedbrændte
den 23 December f a, hvorefter Branderstatningen, jvnf det tagne syn og
indsendte Tingsvidne, udgør 240 rdr. Man har pålagt Kammerherre og
Stiftamtmand von Krogh, Lolland, at remittere [fremsende] beløbet til
Bülow, som derefter, jvnf Brandanordningens 12 art bedes udbetale samme
til skadelidte, når stedet igen er opbygget. 17
Marts 1781.
1623
Fra Munch m fl, Commerce Coll.
Henviser til
modtagelsen af et forslag om, hvorledes Godsets Bønder skal forholde sig
i tilfælde af en Ildebrand. Efter at man fra Danske Cancelli har
indhentet Stiftsamtmændenes erklæringer om forslaget, har man udarbejdet
et udkast til en anordning om samme, der hermed fremsendes, udbedende
sig Amtmændenes betænkning om dette. 12 Maj 1781.
Bilag:
Uden dato. Under
14 punkter et udkast til en forordning, ang opståen af Ildebrand. Exp
pkt 1: Så snart det ses af noget Menneske på Godset, eller i Sogn og By,
at der er Ildløs, skal samme straks under 1 rdr straf melde det til
Oldermanden i Byen, og denne være pligtig, når han har forvisset sig om,
at der er Ildløs straks, enten det er ved Dag eller Nat, under 2 rdr
straf at tude i Hornet, og giøre anskrig i hele Byen, og om det er en
Kirke By, tillige foranstalte, at der klemtes med Klokkerne. For andre
forseelser betaler Oldermanden fra 1 til 4 rdr efter Wedkommende Rettes
Betienters kendelse.
Pkt 14:
I de Byer hvor
flere Lods Eiere er, befaler den største Lods Eier, Foged eller
Forvalter ene over hele Byen, og for enkelte Gårde, eller de Byer, som
er mindre end 4 a 5 Gårde, skal ingen Brand anfører antages, men
Oldermanden eller Sogne Fogeden påse, at de kommer til Ilden.
1624
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige]. Henviser til modtagne
forslag om, hvorledes Bønderne skal forholde sig ved en påkommende
Ildebrand, der hermed returneres. For Amternes vedkommende har han intet
at erindre, eller noget at tilføje. Men i almindelighed må han sige, at
om nogen tror den anstalt nogen tid blev efterkommet, må han vist ikke
kende Bønderne. Nævner videre, at han ikke tror de vil vise lydighed mod
en Brandfører eller Sognefoged og slet ikke Selvejerne, der ikke viser
dette mod Amtmanden o. s. v. 20 Maj 1781.
1625
Fra A Flensborg, Horsens Returnerer hermed modtagne forslag om,
hvorledes Bønderne på Landet skal forholde sig i tilfælde at Ildebrand,
som Gud i Nåde afværge, hvorpå ikke haves noget at tilføje, eller
indvende.
30
Maj 1781.
1626
Fra Munch m fl, Commerce Coll.
[Se tidligere].
Efter, at Coll her henvendt sig til Kongen med sagen om omløberen Jøden
Joel Balling, der er antruffet ved Strandkanten med en del Contrabande
varer, og i følge dette ved Horsens Byting er dømt til, at betale en
Mulct på 100 rdr, har det behaget Allerhøjstsamme i betragtning af de i
Kammerherrens skrivelse anførte grunde, og at en sådan skærpelse efter
den rette mening og hensigt, jvnf Plakaten af 26 Januar 1778, ej vel kan
finde sted om Strandsiddere, eller andre ved Strandkanten og på Øer sig
bestandig opholdende personer, hvorefter bestemmes, at den idømte Mulct
på 100 rdr over Joel Balling må bortfalde. 21 Juli 1781.
Omslag: West Guin Rente og Gen Toldk Breve.
1627
Fra Rosenørn m fl, Vest Ind etc. Den 10 Marts sendte man Cammerets
antegnelser, i det af Tolder Koefoed i Horsens indsendte regnskab for
året 1779 og 12 Juni tilsendte man ham antegnelserne i regnskabet for
1780, med anmodning om, inden 4 uger, at tilbagesende disse med påført
erklæring. Da der intet er sket, kan Cammeret ikke fritage ham for at
betale de Mulcter, der jvnf Plakaten af 28 Maj 1771 i så henseende er
gældende. Derefter angivelse for disse, udgørende i alt for 1779 100 rdr
og for 1780 140 rdr, som Stiftsamtmanden bedes sørge for Koefoed
betaler. 17 November 1781.
1628
Fra Hagerup m fl, Vest Ind etc. [Se forrige]. Henviser til modtagne
forestilling, ang Tolder Koefoeds manglende indsendelser af erklæringer
på det indsendte Toldregnskab, for hvilke han er pålagt en Mulct. Man
vil ikke undlade, at meddele, at i betragtning af hans alder og
fattigdom, samt de af ham anførte bevæggrunde, har eftergivet ham en del
af den, for den begåede forseelse, pålagt Mulct, således den nedsættes
til 20 Rdr, som han betaler til Cammerets Fattig kasse, hvilket beløb
Stiftsamtmanden bedes sørge for, bliver indsendt. 15 December 1781.
1629
Fra Numsen m fl. Vest Ind etc. [Se forrige]. For modtagelsen af de 20
rdr som Tolder Koefoed i Horsens, er pålagt at betale for udeblivelsen
med antegnelsernes besvarelse for Toldregnskabet 1779 - 1780, vil man
ikke undlade, at fremsende tjenstlig bevis. 8 Januar 1782.
Bilag:
Dateret 8 Januar 1782 fra Det Jydske og Fynske Toldkontor, hvori
kvitteres for modtagelsen af de 20 rdr, som forrige Tolder Koefoed i
Horsens blev pålagt at betale, for udeblivelsen med erklæring på
antegnelserne i Toldregnskabet.
1630
Fra Jørgen Koefoed, Horsens. Henviser til Stiftsamtmandens ordre af 23,
hvorefter han erklærer, at han med næste agende Post, skal fremsende den
pålagte Mulct, som han er blevet pålagt for manglende indsendelse af
antegnelserne i regnskabet for 1779 og 1780. Men med sidste Post den 23
har han afsendt disse, med angivelse om grunden til forsinkelsen, beder
derfor om, at fejlen må forlades ham etc. 26 November 1781.
1631
Fra Rosenørn m fl, Vest Ind etc. [Se tidligere]. Drejer sig om de varer
som Toldkontrolleur Duche i Horsens har confiskeret hos Jøden Joel
Ballentin [Joel Balling] af Fredericia, jvnf Dom afsagt ved en Gæsteret
i Horsens. Fremgår videre, at Dommen er indsendt til Stiftsamtmandens
godkendelse, ligesom Tolderen har rettet forespørgsel til Cammeret,
hvorfor man der gerne vil have nærmere underretning om sagen. Henviser
til en [ikke] vedlagt genpart af Dommen. 27 Oktober 1781.
1632
Fra Lybecker m fl, Vest Ind etc. Henviser til et udstedt Pas, til
Slagter Olle Henrichsen, i forbindelse med hans Fuldmægtig Jens Jensens
indkøb af Kvæg, hvilket, uanset der var flere mangler ved dette, er
blevet påtegnet af Amtmandens Fuldmægtig, bl a, at den i Passet
foreskrevne tid netop var udløbet, og Passet altså som ugyldigt burde
have været indsendt til dem. Desuden, at de i Passets første paragraf
forlangte attester, ang at Indkøberen kom fra et sundt - og af Qvægsygen
ubesmittet sted, at han ved ankomsten til Jylland havde meldt sig hos
den nærmeste Øvrighed, og siden fulgte den af denne foreskrevne Vej,
ikke var antegnet på Passet. Cammeret har i den anledning,
corresponderet med den anordnede Commission for Qvægsygen, der anser det
for ganske nødvendigt, at Passets forskrift nøjagtigt følges, at ikke
deres Øjemål til skade for det almindelige måtte blive forfejlet,
hvorfor anmodes om, at disse eller andre fejl ikke fremover findes. 24
Februar 1781.
1633
Fra Hagerup m fl, Vest Ind etc. Henviser til en ansøgning fra Forpagter
M J Møller om Pas på 60 stk Køer fra Samsøe til Urupgård, der ikke, jvnf
forordningen af 30 November 1778 er forsynet med ansøgerens eedelige
underskrift om driftens bestemmelse til besætning, samt att på hans
egenhændige underskrift, så Bülow bedes sørge for det manglende bliver
påtegnet. 24 Marts 1781.
1634
Fra Hagerup m fl, Vest Ind etc. Til forskellige tider har det
allernådigst behaget Hans Kongelige Majestæt, at befale følgende nøjere
bestemmelser i Vielsepengenes betaling. Herunder bl a, at jvnf
resolution af 17 Januar og 5 Oktober f a, er caractariserede Ritmestre
såvel som Second Ritmester fritaget for, at svare mere en 4 rdr i
Vielsepenge, hvilket af 19 Marts d a også gælder for do Kapitainer.
Fremdeles har Kongen under 12 Marts sidstleden, resolveret, at Bønder,
som Confirmertions forordningen udtrykkelig fritager for Vielsespenge,
ikke må afkræves sådanne, om de end Vies i Huset og ikke i Kirken. 10
April 1781.
Omslag: Breve fra Stiftsamtmanden og Biskoppen i Århus.
1635
Fra C Urne, Århus. Henviser til antegnelser fra Commerce Coll etc, på
Brandberegningerne over den for Stiftet oppebårne [modtagne] Brandhjælp
for 1780, hvoraf fremgår, at en ikke navngiven, har modtaget 1 rdr 4 mk
10 sk for meget, der bedes indbetalt. 18 Januar 1781.
1636
Fra F B Güldencrone, Århus. Henviser til Rentekammerets skrivelse af 28
d m, til forrige Stiftsamtmand Urne, samt medfulgte extract over det
beregnede Fourage til de i Århus Stift indkvarterede Rytter Regimenter,
gældende fra 26 Oktober d a til 25 Oktober 1782. Ønsker nærmere
oplysning om, hvorvidt Amtmændene mener det vil være nødvendigt med et
møde om udfærdigelsen af Repartionen, eller om samme ligesom forrige år,
af hans Kontor kan blive beregnet, og derefter tilsendes Amtmændene til
underskrift. I sidste fald, udbedes en opgørelse over Amtets Hartkorn. 7
September 1781.
1637
Fra F B Güldencrone, Moesgård. Efter Stiftsamtmand Urnes ønske, er der
den 6 hujus foretaget undersøgelse om fremmede omløbere og Betlere på
hans Baroni Vilhelmsborg og underliggende Godser, hvor der bl a blev
pågrebet 2 Familier fra Skanderborg Amt, hvis sidste bestandige
tilholdssted skal have været i Gram, nemlig Jørgen Knudsen med Kone og 3
Børn, som i lang tid har opholdt sig på Egnen for at Betle. Desuden en
ditto Mand Peder Pedersen Tebstrup med Kone og 5 Børn, som sidst har
haft tilholdssted i Alling ved Ry. Deraf er sidstnævnte Mand, som ellers
er bekendt for et slet Menneske, her ved Retten under auction, og
ventelig bliver idømt Fæstningsarbejde på nogle år - om ikke for
Livstid, siden han allerede en gang for Betlerier etc, har arbejdet 1 år
i Nyborg Fæstning. Ligeledes er hans ældste Datter 18 år gammel,
arresteret for at idømmes velfortjent straf, da de begge er stærke og
føre Folk, som på anden måde kunne fortjene Brødet. De øvrige bliver i
betragtning af Børnene og deres skrøbelige tilstand m v, befriede for
Straf, men følgelig sendt til deres hjemmehørende steder. Altså følger
disse med tvende Vogne, hvorefter Amtmanden bedes skaffe dem fri
befordring fra Skanderborg til deres hjemsteder, hvor der måske burde
sørges for deres assistance. Undskylder, at han ikke har rekvireret
befordringen før transporten blev sendt, hvilket på grund af tidens
korthed, ikke var muligt. 8 September 1781.
1638
Fra F B Güldencrone, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Greve
Wedel Friis, ang et afholdt forhør over en Pige Anne Andersdatter, under
det ham tilhørende Søbygård Gods, der skal være overfaldet og ilde
medhandlet af en omløber, jvnf vedlagte kopi, hvorefter Amtmanden, ved
nærmere undersøgelse og afhøring af mistænkelige Personer, kunne få
videre oplysninger til sagens opklaring. [Se næste].
14 September 1781.
1639
Fra Forvalter Hiort, Søbygård. [Se forrige]. Sammen med Johan
Christopher, Frands Sørensen, Niels Johansen og Andreas Christensen,
alle af Skårup, har han været hos Gårdmand Søren Andersen i Skårup
[Skorup] By for at forhøre Pigen Anne Andersdatter, som for nogen tid
siden skal være mishandlet af omløbere og slette Mennesker. Fremgår af
hendes forklaring, at hun er født sst, Forældrene var Anders Christensen
og endnu i live værende Hustru Birthe Jørgensdatter, fordum Gårdbeboere
i Skårup, hun har altid tjent i Skårup og Tvilum Sogne, indtil hun
Michaeli 1779 tog tjeneste hos Lars Jensen Kiær i Lisbjerg, Fæstebonde
under Kierbygård. Sidste 29 Juli gik hun fra Lisbjerg til Elsted for, at
lade sig Årelade hos Knud der er Skoleholder sammesteds, men forinden
hun kom til Elsted op på Vejen i Lisbjerg Skov kom en høj gammelagtig
Mand, iklædt en gammel blacket Kiortel etc, springende frem, greb hende
bag om Halsen og spurgte om hvor hun ville hen, hvortil hun svarede, at
hun agtede sig til Elsted. Den gamle sagde da, at hun ikke skulle komme
længere, hvorefter han rev hendes Rødbrogede Tørklæde af Hovedet,
spurgte om hun havde nogle Penge. Derefter videre beskrivelse af
overfaldet. Efter hjemkomsten til sin Husbonde blev syg, hvorefter denne
ca 14 dage efter, kørte hende til Århus, hvor de tager ind på det store
Apotek, hvor Svenden følger hende til en Feltskiær, som smurte hende
fortrykte Bryst og satte hendes venstre Arm. Vidner desuden, at hun
siden overfaldet har spyttet og opkastet Blod, havde stærk rystelse og
Hovedpine. Vidner: C Bech, Niels Johansen, Frands Sørensen og Anders
Christensen. 8 September 1781.
1640
Fra F J Güldencrone, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra
Rentekammeret af 15 d m, hvorefter Stjernholms Amt i indeværende År er
pålagt, at komme Koldinghus Amt til hjælp med Fouragen, nemlig af 1470
tdr Hartkorn til Esquadronen i Vejle af de nærmest derved værende
Godser, han mener derimod, at det bliver både billigt og en følge heraf,
at den qvantum Havre og Fourage som hjælpe Hartkornet således er blevet
pålagt under Ribe Stifts beregning, ved dennes fastsættelse over Århus
Stift, igen bliver beregnet som en byrde, ikke alene for Stjernholms
Amt, men for det distrikt under Århus Stift som skal levere til Horsens
og Skanderborg, nemlig Havreballegård, Skanderborg og Åkjær Amter etc.
21 September 1781.
1641
Fra C F Güldencrone, Århus. Henviser til Rentekammerets skrivelse, hvori
forlanges nærmere underretning om, hvor meget af de omkostninger, Århus
Stift tilkommer at udrede, til den i året 1779 i Jylland værende
epidemiske Sygdoms standsning, indtil nu er blevet betalt til
Amtstuerne. Selv om han ikke tvivler på, at beløbet, jvnf Kammerherre
Urnes skrivelse af 14 Juli sidstleden, enten er betalt eller bliver det,
så dog for, at have fuldkommen vished, ønskes nærmere oplysninger. 21
September 1781.
1641
Fra C C Güldencrone, Århus. Henviser til sin foretagne beregning over
Fouragen til de i Stiftet indkvarterede Rytter Regimenters Heste, fra 26
Oktober, hvilket Bülow, sammen med et Brev, vil modtage fra
Stiftsamtmand Hauch i Viborg, der bedes underskrevet og indsendt til
Rentekammeret. 25 September 1781.
1642
Fra C F Güldencrone, Århus. På Notificationslisten for August, over de
indsendte ansøgninger etc, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:
341 Anders Nielsen
og Ole Sørensen af Grumstrup i Skanderborg Amt, ang at Forældre
bortsender deres Drengebørn når de ere nær ved at fylde deres 4de År
for, at unddrage dem fra deres fødestavn. 28 August forbliver ved de
herom gjorte Anordninger.
28 September 1781.
1643
Fra C F Güldencrone, Århus. Henviser til skrivelse fra Commerce Coll af
29 f m, hvori henvises til et Tingsvidne fra Christen Jensen Kiær, ang
en den 18 næst forhen opkommen ulykkelig Ildebrand på hans Gård i
Gedved, hvorved den blev lagt aldeles i Aske. Stiftsamtmanden bedes
pålægge Bülow, af Amtets i år indkomne Brandhjælp, at udbetale nævnte
Christen Jensen Kiær 340 rdr, samt lade påse, at den fornødne
Taxationsforretning over hjælpens anvendelse, jvnf anordningerne, bliver
overholdt. Ingen dato 1781.
1644
Fra C Urne, Århus. Henviser til et forhør, som Byfoged Trane, Århus
efter hans ønske, gårs dato har afholdt, hvor en Mand Michel Nielsen,
sst, har forklaret, at han på Vejen fra Norsminde den 23 hujus, om
Aftenen kl ca 9 slæt, i Marselisborg Skov blev overfaldet af en ukendt
Mandsperson, og efter han med magt kom fra denne, blev der af en anden i
nærheden blæst i en Pibe, og noget derefter skal han have hørt, at flere
Personer var nær ved ham. Byfogeden har ligeledes meddelt, at en Dreng
Søren Pedersen her på stedet, skal have sagt, at han for nogle dage
siden, på Vejen fra Åkjær, var forfulgt af 2 Karle, som han dog slap
fra, samt at han kort tid før, havde været udsat for næsten det samme
ved Viby og Marselisborg Marker. Slig forklaring og tillige det
almindelige rygte, at mangfoldige Landløbere i nærheden af Århus,
særdeles i Marselisborg, Trige og Lisbjerg Skove, skal opholde sig, og
adskillige Vejfarende skal være blevet overfaldet, har foranlediget ham
til, hos vedkommende Proprietairer i Havreballegårds Amt, at lade
foretage en ransagning efter slige Personer. 29 August 1781.
1645
Fra C Urne og J Hee, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli,
med indlagte ansøgning fra Provst Schytte i Nim, om forandring i
udskiftningen, hvorpå ønskes deres erklæring. Da området hører under
Amtmand Bülow udbedes dennes behagelige betænkning forinden.
31 August 1781.
1646
Fra F C Güldencrone, Århus. Henviser til en [ikke] vedlagt ansøgning fra
Søren Nielsen i Kattrup, hvorpå udbedes Bülows betænkning [fremgår ikke
hvad det drejer sig om]. 7 September 1781.
1647
Fra F C Güldencrone, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli,
som fra Generalitets Commiss, har modtaget anmeldelse om, at der til
Foråret, vil være frygt for en almindelig mangel på Foder overalt i
Provinserne, og derfor har fremsat ønske om, at samlingen af Rytter
Regimenterne for det tilkommende år måtte blive indstillet. Man har
derefter den 10 Oktober bestemt, at Mandskabet i de Danske Provinser
indfinder sig ubereedent til Samling i den bestemt tid, og i stedet for
de i år ved Mønstringen casserede Heste, præsenteres andre ved Sessionen
til godtgørelse. 9 November 1781.
1648
Fra F C Güldencrone, Århus. Amtmanden har utvivlsomt modtaget
Majestætens allernådigste resolution af 10 d m, ang lindringen til de i
Stiftet indkvarterede Rytter Regimenters forplejning. Han har i går
sendt den nye repartition til Gersdorff, der videresender denne til
Buchwald videre til Hauch og endelig til Bülow, som efter underskrivning
indsender til Rentekammeret. 26 Oktober 1781.
1649
Fra F C Güldencrone, Århus. Det har desværre vist sig, at den smitsomme
Blodsyge igen har vist sig blandt Menneskerne her i Stiftet, og mere og
mere tiltager, som forårsager megen bedrøvelse på de syge steder, og
ikke mindre frygt for de hidtil usmittede, hvilket må bevæge enhver til
at ønske tjenlige midler iværksat, der ved Guds bistand kunne forekomme
svaghedens udbredelse, samt endelig ophæve samme. Han har i den
anledning henvendt sig til såvel Proprietairerne, Magistraten som
Byfogederne i Stiftets Købstæder om, hvad der efter drøftelse med Stifts
Physicus Doctor Hahne kan gøres. Nævner derefter - under 8 punkter,
hvilke forholdsregler etc, der må foretages. Exp pkt 1: At de friske
Byers Beboere på ingen måde måtte komme til de syge. 2: Når Sygdommen
mærkes nogetsteds, måtte anmeldelse straks ske for Husbonden /:i
Købstæderne for Magistraten:/ eller Præsten, på det samme, så hastig
muligt kan føje tjenlige anordninger der imod, samt melde det - enten
til Stifts Physicus eller nærmeste Distrikts Chirurgus etc. Pkt 5: At
Trolovelser og Brudevielser udi de syge Byer og steder bliver opsatte
indtil Sygdommen er standset. 7: At Liiget så hastigt muligt, blev
svøbt i et Lagen, som overalt var smurt med Tjære /:Formuende kunne
betjene sig af Voxlagener:/ og hensat i et luftig og rent Udhus, hvor
ingen havde ærinde, lægges i Kisten så hastig samme kan fåes, slåes
straks til og begraves 24 Timer, eller a højeste 3die Dags Morgen efter
Døden. 8: At Graven i det ringeste måtte være 3 Alen dyb i Jorden, og at
ingen måtte tilstædes, at begraves i Kirken eller udi åben Begravelse.
Pålægges Amtmanden, at sørge for sådant bliver overholdt.
19 Oktober 1781.
1650
Fra C Urne, Egeskov. Han har fra Stiftsamtmand Hauch i Viborg, modtaget
et forhør, der den 13 og 16 er afholdt af Rettens Betjente i Hobro, for
at lade foretage en nærmere undersøgelse af de misgerninger Drengen
Peder Andersen har forøvet i Århus Stift, desuden dennes angivelse om et
Mord der skal være forøvet i Hads Herred, jvnf [ikke] vedlagte genpart.
Anmoder om at lade undersøge, om Mordet virkeligt skal være sket. 7
August 1781.
1651
Fra C Urne, Egeskov. Af de omkostninger på 599 rdr 90 sk, som har været
anvendt til, at standse den i året 1779, i Nørre Jylland, værende
epedimiske Sygdom, som efter Rescript af 20 December 1780 skal pålignes
de 4 Stifter i Jylland, kan efter foretagne beregning Skanderborg og
Åkjær Amter, Rask Gods undtaget, tilkomme at udrede 42 rdr 1 mk 5
84512733/275549599 sk, hvilket bedes indbetalt på Amtstuen.
24 Juli 1781.
Bilag:
Dateret 20 December 1780 fra Kong Christian den Syvende/Thott m fl. Vor
synderlige Bevågenhed tilforn! Som Vi efter en igennem Vores Rente
Cammer Os allerunderdanigst giorte forestilling, angående Repartitionen
af de Bekostninger den i forrige År udi Vort Land Nørre Jylland sig
yttrende Sygdom, allernådigst har fundet for godt, at de Doctor Ranøe,
Licentiat Seidelin og Canditus Høfding på deres rejse til bemeldt
Jylland efter Vores befaling tillagte Diæt Penge 2 rdr daglig, i alt af
beløb 340 rdr, både hvad deraf allerede af Vores Casse er forstrakt,
nemlig 214 rdr og tillige de endnu betalende 126 rdr skal pålignes
Jyllands 4 Stifter etc.
1652
Fra C Urne, Århus. Henviser til en [ikke] vedlagt ansøgning fra Etatsråd
Rothe, om at henlægge en i Enner afbrændt Gårds Hartkorn samt noget
Kirkejord, til et af forrige Ladefoged ved Urup beboet Hus. Efter
foregående undersøgelse, skal han snarest indsende samme til
Rentekammeret. 19 Juni 1781.
1653
Fra C Urne, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli, ang de
mange ansøgninger om Pension der i årene 1779 - 1780 er indkommet,
hvortil ikke haves nogen Fond. Kongen har derfor under 8 Juni
resolveret, at det Danske Cancelli måtte bekendtgøre alle de derunder
henhørende Kongelige Betjente, at de uden nogen slags påskud må sørge
for deres Hustruer, ved at indsætte for dem i den almindelige Enkekasse
til Pensions nydelse efter deres Død, da deres Enker i følge den
allernådigste Fundation til bemeldte casse af 30 August 1775 14 art,
ikke må eller kan vente sig nogen Pension til byrde for den Kongelige
casse. Amtmanden bedes sørge for den videre bekendtgørelse.
11 Maj 1781.
1654
Fra C Urne, Århus. Henviser til skrivelse fra Vest Guineiske Rente og
General Toldkammer af 10 d m, ang Kongens på forskellige tider, udstedte
befalinger ang Vielse Pengenes betaling. Jvnf resolution af 5 Oktober f
a er karacteriserede Ritmestre såvel som Second Ritmestre fritaget for,
at svare mere end 4 rdr i Vielse Penge. Denne frihed er den 19 Marts d a
også gældende for Caracteriserede Kapitainer. Fremdeles har Kongen under
12 Marts sidst, resolveret, at Bønder som Consumptions forordningen
udtrykkelig fritager for betaling af Vielses Penge, ikke må afkræves
sådanne, uanset om Vielse sker i Huset eller Kirken. 20 April 1781.
1655
Fra C Urne, Århus. Henviser til tidligere fremsendte af 22 December f a,
hvori han udbad sig nærmere oplysninger om forbedringen af Husene i Ry,
efter forretningen af 6 September s a, hvilket han vel har modtaget, men
nu har Coll erindret om samme, hvorfor Amtmanden så hurtigt som muligt
bedes indsende det ønskede. 6 April 1781.
1656
Fra C Urne, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra General Land
Oeconomi etc, af 24 d m, hvoraf fremgik at der til dem er indkommet en
Taxationsforretning over Peder Poulsens og Ole Michelsens udflyttede
Gårde i Verring [Virring] By no 3 og 6, hvorefter den første skulle
forsikres for 220 rdr og sidste for 300 rdr, hvorimod de to gamle Gård i
Byen skulle slettes. Men da der har været 2 Gårde forsikret under no 6,
nemlig Jens Jensens efter Taxations forretning af 12 Marts 1768 for 260
rdr og Peder Michelsens af samme og en senere forretning af 12 Februar
1772 for 450 rdr, må man udbede sig nærmere oplysning om, hvilken af de
2 Gårde der skal slettes, hvilket Amtmanden bedes indsende.
30 Marts 1781.
1657
Fra C Urne, Århus. Fra den nedsatte Commission i anledning af Qvægsygen,
har han den 17 hujus modtaget en ansøgning fra en del Bønder om, at
deres Kvæg i tilfælde af angreb af Sygdommen, måtte forskånes for
nedslagningen, og da de efterfølgende er under Skanderborg Amt,
vedlægges [ikke] Commissionens skrivelse, nemlig Enved Jensen [Envold
Jensen??]og Peder Pedersen, Lundum Sogn. Jens Christensen og Jens
Jensen, Handsted Sogn. Jens Pedersen Møller og Jens Larsen af Tolstrup
Sogn. Jacob Clemensen og Frands Michelsen, Østbirk Sogn. Marius Lemche
og Jens Thomasen, Nim Sogn, der bedes underrettet om sammes bestemmelse.
[Se næste]. 23 Marts 1781.
1658
Fra C Urne, Århus. [Se forrige]. Henviser til modtagne fra den nedsatte
Commission i anledning af Kvægsygen, jvnf vedlagte genpart, hvoraf
fremgår, at der blandt de modtagne ansøgninger [om fritagelse for
nedslåning af syge Dyr], findes flere ansøgere fra Skanderborg Amt,
nemlig: Peder Pedersen og Jens Pedersen, Tørsting Sogn [Tyrsting]. Peder
Nielsen og Peder Andersen, Feuling Sogn. Niels Adsersen og Peder
Knudsen, Ring Sogn. Anders Andersen og Erik Pedersen, Tønning Sogn samt
Jørgen Nielsen og Jens Jensen, Træden Sogn, hvilke Amtmanden bedes
meddele skrivelsens indhold. 9 Marts 1781.
Bilag:
Dateret 3 Marts 1781 fra Eickstedt m fl, Commissionen for Qvægsygen, der
henviser til vedlagte 3 ansøgninger fra Beboerne i en del Byer, om
fritagelse for nedslåning af deres Dyr i tilfælde af angreb af
Kvægsygen, hvortil svares, at en sådan ansøgning ikke kan efterkommes,
men man må forsøge, at overtyde dem om, at nedslagningen og de øvrige
anstalter imod Sygen alene sigter til deres og det hele Lands vel, samt
foreholde dem, at det er deres pligt med allerunderdanigst taknemlighed,
at erkende Hans Majestæts udi deres anordning visende Lands Faderlige
Omhu for Landet og enhver efter evne, at bidrage til deres fremme i
stedet for, at ville unddrage sig fra de ulejligheder som dermed følger
etc.
1659
Fra C Urne, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Danske Cancelli
af 27 f m, ang mistanke om Pest på det Hollandske Skib La Galered
Amsterdam, som menes at være kommet ind i Østersøen. Man har nu fra det
Kongl Departement fået oplyst, at Skibet skal være indløbet i Züdersøen
og egentlig skal til Vlie, hvorfra det på den Hollandske Regerings
befaling, er holdt i karantæne og efter varernes udluftning er tilladt
at komme til Amsterdam. Fremsendes til nærmere efterretning, hvorefter
de tidligere befalede anstalter for samme bortfalder.
6 Februar 1781.
1660
Fra C Urne, Århus. Henviser til Kongelig Rescript af 20 December, ang de
599 rdr 90 sk som er medgået til, at standse den i årene 1779 - 80 i
Nørre Jylland værende epedimiske Sygdom, som skal pålægges Jyllands 4
Stifter, udbeder sig derfor nærmere oplysning om Amtets Hartkorn i Århus
Stift. 5 Februar 1781.
1661
Fra C Urne, Århus. Efter indkomne beretninger om prisen på Korn og andre
varer, er Capitels Taxten for 1780, alt pr tdr: Rug 2 rdr 2 mk Byg 1 rdr
4 mk Havre 1 rdr Boghvedegryn 4 rdr 5 mk 8 sk og Smør 23 rdr 2 mk. 2
Februar 1781.
1662
Fra C Urne, Århus. På Notificationslisten for December Måned over
ansøgninger findes: 7 E 1859 Peder Nielsen Bloch af Ry Mølle i
Skanderborg Amt, om at nyde Bropenge til den ved Møllen værende Broes
vedligeholdelse. 12 December herved er intet at gøre. Hvilket bedes
bekendtgjort for vedkommende. 30 Juni 1781.
1663
Fra Niels Hvid, på Urnes vegne, Århus. Fremsender en kopi af Cancelliets
skrivelse som i morges ved en Estafette [Expres) er indløbet, for jvnf
samme, at følge de fornødne foranstaltninger. 21 Januar 1781.
Bilag:
Dateret 18 Januar 1781 fra Luxdorph og Ågård, Danske Cancelli. [Se
tidligere]. Da Hans Majestæt ikke uden megen bekymring anser den fare,
Menneskeligheden og Staten løber ved det for Pest mistænkte og dermed
behæftede Skib La Galere de Amsterdam kaldet, hvorom Hr Cammerherren
under 23 December a p herfra er bleven tilskrevet, som er kommet ind i
Østersøen og nu sidst har været i Travemynde, så har allerhøjst samme
endvidere fundet for godt, af frygt for at dette ulykkelige Skib skal
indsnige sig nogle steder - under 6 punkter, vedtaget forskellige,
nærmere beskrevne forholdsregler.
1664
Fra F C Güldencrone, Århus. Henviser til en [ikke] vedlagt ansøgning fra
Just Rasmussen af Justenborg, om nedsættelse af en Commission for, at
påkende hans formente fordring? til den almindelige Brandkasse, hvorpå
udbedes Amtmandens betænkning.
7 December 1781.
Omslag: Amtmændenes Breve.
1665
På bagsiden af omslag: Fra Provsten i Nørre Hald Herred, Borup.
Indberetter, at der ikke ved den Gejstlige Skifte og Provste Ret, har
været sager, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 18 Juli 1781.
1666
Fra C Urne, Ribe. Henviser til et Brev fra Niels Munch, Pintz Mølle, der
er Formynder for en Søn af afgangne Pastor Såbye i Ry, hvori han bl a
har forlangt, at Myndtlingen Niels Andreasen Såbyes, under Riberhus
stående Arvecapital på 344 rdr, bliver udbetalt til næst anstundende
omslags Termin, siden Arvingen allerede har opnået den alder som Loven
kræver, for selv at forestå samme under Curators tilsyn. Forinden han
foretager sig videre, ønskes nærmere oplysninger om Niels Andreasen
Såbyes alder, tilstand og forholdsmåde og, hvorvidt han under den
nuværende Curator Munchs Curatel kan overlades sin Arv. Udbeder sig
derfor Bülows betænkning om samme. 23 Oktober 1781.
Bilag:
Dateret 5 December 1781 fra C Urne, Ribe, hvori henvises til Amtmandens
skrivelse af 29 Oktober, nævner videre, at ommeldte Niels Andreasen
Såbye, nu selv har indfundet sig, for at få sin Arv med Renter, der
henstår under Riberhus Overformynderi, udbetalt. Beløbet er derefter til
næstkommende års 4 Juni blevet opsagt, og kan derefter udbetales til
hvem man ønsker.
Færdig med læsning og afskrift pakker no 80 - 81.
B5C - 145 - 146 - 147 år 1780 - 1781
Indkomne breve til
amtmanden i Skanderborg - Åkier amter.
Til
toppen
|
|