Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.


23de del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 156 - 159 år: 1786 - 1787

Da jeg for nogle år siden gennemgik dette materiale, valgte jeg i det store og hele, at anvende den samme skrivemåde som i bilagene, ligesom jeg måske flere gange har skrevet mere end nødvendigt, men begge dele skete ud fra den betragtning, at læseren ligesom får en fornemmelse af "historien" og til en vis grad,  uden selv at besøge arkivet, kan overføre det direkte til sin egen slægtshistorie.

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

 

Begyndt læsning pakke no 91

B 5 C 156


Afgivelser 1786:

 

363

1 pakke Anordninger (udtaget)

Et Rescript af 3 Marts ang fri Proces for Kirsten Hansdatter i Søballe

Et do af 13 Maj ang en Veicommissions Oprettelse

Et do af 16 Juni ang Eftergivelse af Voldsbøde for Rasmus Sørensen og Hans Jensen af Rådvedgård

Et do af 18 August ang frie Proces for Peder Andersen af Linnerup

Et do af 9 September ang Brandforsikringen

Et do 17 November ang Veivæsenet

Et do af 8 December ang fri Proces for Christen Mikkelsen af Birknæs

1 pakke Cancellie Breve

1 do Rentekammerbreve

1 do Vest Guin Gen Rente og Toldkammer Breve

Et Gen Land oec og Cam Coll Breve

Et Gen Veicommissions Brev

1 pakke med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve

1 do med Amtmændenes Breve

1 do med Horsens Byes Breve

Horsens Arrest Regnskab

1 pakke Delinqventvæsen

1 do Vei og Brovæsen

1 do Sessions og Lægdsvæsen

1 do ang Udskifting m v Landvæsen

1 do Fattigvæsen

1 do Skolevæsen

1 do Medicinalvæsen

1 do om Stutteri og Staldstude

1 do ang Protocoller m m fra Godserne

1 do forskellige Indberetninger

1 do med forskellige Breve og Dokumenter


Omslag: West Guin Rente og Gen Toldkammerbreve.

364
Fra Rosenørn m fl, Gen Toldkammer etc. Henviser til ansøgning af 16 dennes fra Tolder Holberg i Horsens, vedlagt attest fra Doctor, hvorefter Cammeret har tilladt ham, at foretage en rejse til København, for at bruge de fornødne midler til hans svagheds helbredelse, hvilket man ikke har villet undlade at meddele Guldberg, med anmodning om, at denne, i det pågældende tidsrum, vil constituere en duelig og vederhæftig Mand, til midlertidig at forrette Embedet. 20 Maj 1786.

365
Fra Rosenørn m fl, Gen Toldkammer etc. Henviser til modtagne skrivelse af 14 dennes, hvoraf erfares, at Tolder Holberg i Horsens har indsendt sit regnskab her til Cammeret, for afvigte år, uden at være forsynet med den nødvendige påtegning af Stiftamtmanden, idet han mente, at det til Etatsråd Kirketerp overdragne overopsyn med Toldvæsenet, gjorde en påtegning unødvendig. Han er herfra meddelt, at påtegning skal ske som hidtil. [Se næste]. 25 Februar 1786.

366
Fra Tolder Holberg, Horsens. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre i 1784 om, ved hvert års slutning, at se Toldregnskabet, hvilket han også regnede med skulle ske for 1785, men Etatsråd Kirketerp har efter sin påtegning tilkendegivet, at da det for vedkommende høje Befalingsmænd, skulle være fremført, var Stiftsamtmandens påtegning ikke længere fornøden, siden Kirketerp af Kongen var betroet overopsynet med Toldvæsenet o s v. 30 Januar 1786.

367
Ikke anvendt.

368
Fra Rosenørn m fl, Gen Toldkammer etc. Det har behaget Kongen allernådigst at tillade, at drivetiden for de jydske Staldstude, ligesom forrige år, må udsættes til den 15 Maj incl. 15 April 1786.

369
Fra Rosenørn m fl, General Toldkammer etc. [Se tidligere]. Henviser til ansøgning fra Peder Sørensen, [Svinsager], hvori denne har forlangt, at den ham tilhørende Kiste, der står hos Sognefogeden Jens Kiær i Kattrup, som i November 1783 af Consumptionsbetjentene i Skanderborg blev forseglet, igen må åbnes og ham udleveret, samt at Herredsfoged Kiær i Hede Mølle må beskikkes til at overvære åbningen. Amtmand Bülow bedes sørge for Kistens åbning og overlevering. [Se næste]. 28 November 1786.

370
Fra Peder Sørensen, Svinsager - dateret 17 September 1786 Catrineberg udi Sælland [Sjælland]. [Se forrige og tidligere]. Henviser til sin ansøgning af 12 Juli 1784, hvorpå han modtog Collegiets resolution af 21 August næst efter, lydende således: Peder Sørensen Svinsager, som under 12 i forrige måned har søgt om at få, en ham tilhørende, og af Betienterne i Skanderborg forseglet Kiste, igen åbnet, meldes herved til resolution, at man har beordret Consumptionsforvalter Laurberg i Skanderborg, at rejse til Kattrup og i Rettens Betjentes overværelse, at åbne denne Kiste og derefter overlevere samme med det deri befindende til den mand, som af Amtmanden beskikkes til, at være tilstede ved åbningen. I henhold til denne afgørelse, havde han for længst ventet, at få sit Tøj befriet fra denne pålagte arrest og forsegling, men dette er endnu ikke sket, således Kisten nu på fjerde år, under forsegling, henstår hos Jens Kiær i Kattrup. Fordrister sig derfor igen til at henvende sig om sagen, i underdanig tillid til de høje og nådige Herrers retfærdige beskærmelse og understøttelse, samt i henhold til den forhen givne resolution. [Se næste]. 17 September 1786.

371
Fra H L Bülow, Skanderborg Henviser til skrivelse fra General Toldkammeret etc, af 28 November, der med henvisning til en ansøgning fra Peder Sørensen [i Svinsager] anmodes om, at den ham tilhørende, og hos Sognefoged Jens Kiær i Kattrup, stående Kiste, som i November 1783, af Consumptionsbetjentene i Skanderborg blev forseglet, igen må åbnes og ham udleveret, samt at Herredsfoged Kier i Hede Mølle, må beskikkes til, sammen med et par Vidner, at overvære åbningen og modtage denne på Peder Sørensens vegne. Pålægger derefter Fuldmægtigen ved Tammestrupgård Rasmus Damgård, sammen med Las Jørgensen og Jørgen Michelsen, begge af Kattrup, at åbne og overlevere Kisten til Kier, hvorom han forventer efterretning.  7 December 1786.

Påtegnet af Damgård:
Om åbningen, og overleveringen, hvori beskrives forseglingen, samt at Kisten var indsat i et Kammer i Gården, der var forsynet med Lås og lukke.


Omslag: Gen Landoec og Comm Collegie Breve.

372
Fra Reinhardt m fl, Commerce Coll etc.
På deres underdanigste forestilling, efter gentagen ansøgning fra Selvejeren Just Rasmussen, om godtgørelse af Købstædernes Brandforsikring for hans, mellem den 28 og 29 December 1778 afbrændte Gård, Justenberg på Vrold Byes Mark, har det behaget Kongen, under 16 f m, at resolvere således. Vi bevilge allernådigst at Just Rasmussen, hvis Gård no 9 i Vrold By, der i 1769 blev indtegnet i Købstædernes Brandforsikring for 830 rdr, og derefter er udflyttet på Marken, men afbrændt inden taxationsforretningen over den nye Gård var indkommet til Collegiet, hvorfor der til denne Brandskade må udbetales den gamle forsikringssum på 830 rdr. Stiftsamtmand Guldberg er herefter, af Stiftets Brandhjælp pålagt, gennem Amtmanden, at lade beløbet udbetale. 19 September 1786.

373
Fra Dræbye m fl, Commerce Coll etc. Til endelig erstatning for den i Galten By, den 13 Juli f a, skete Brandskade på Anders Simonsens og Niels Jensen Gård no 7, der jvnf Tingsvidne beløber sig til 780 rdr, har man i dag anmodet Guldberg om, foruden de herfra under 15 November f a, anviste 390 rdr, af Stiftets Brandkasse, at udbetale de resterende 343 rdr 4 mk 6 sk. 19 September 1786.

 
Omslag: Gen Vei Commissions Breve.

374
Fra Just m fl, General Vej Commiss. Skriver at det påligger Vej Commissionen, som af Kongen er overdraget bestyrelsen af alt Vejvæsen i Danmark, ikke alene at påse de befalede nye Vejes anlæggelse, efter de derom udgivne resolutioner, men også at bære omsorg for de gamle Vejes vedligeholdelse etc. Henviser derefter tid udgivne Rescripter m v, desuden ønskes underretning om hvilke Veje der trænger til reparation etc. [Se næste]. 11 November 1786.

375
Fra Christianus Septimus - Kongen, Christiansborg Slot. [Kopi - se forrige]. Til Gehejmeråd og Stiftsbefalingsmand Hr Adolph Siegfred Greve von der Osten. Henviser til en fra ham indkommen forestilling om, at skønt han ved den i Vendsyssel og Han Herreder i Ålborg Stift, forhen værende Vejmester Morten Kiærulfs dødelige afgang, allerede i August 1773, skal have beordret samtlige Herredsfogeder, at tage sig de værende almindelige Veje under opsigt og besørge samme af vedkommende, forsvarligt istandsatte, herunder at sammentræde med vedkommende Lodsejere, for nærmere at beslutte, hvorledes Vejene, jvnf forordningen af 4 Marts 1690 bedst kunne udvises og tildeles, skal dette dog på de fleste steder, ikke være sket, bl a fordi nogle Sogne og Byer skal findes modvillige til, at påtage sig de tildelte vejparter etc.
12 Januar 1775 [år bemærket].

 

Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

376
På bagsiden af omslag: Fra Frid Rasch, Århus. På det Hospitalspræsten i Århus tilliggende Bøndergods er fra 14 Juli 1785 til 14 hujus, ikke falden nogen indtægt til Justitskassen, ej heller Førlovspenge eller Bøder til Christianshavns Kirke. 31 Januar 1786.

377
Fra Høegh Guldberg, Århus. Efter indkomne indberetninger er Capitels Taxten, alt pr tdr: Rug 4 rdr 1 mk, Byg 2 rdr 3 mk 8 sk, Havre 1 rdr 3 mk 8 sk, Boghvedegryn 5 rdr 1 mk og Smør 24 rdr. 31 Januar 1786.

378
Fra Høegh Guldberg, Århus. På Notificationslisten for Januar Måned findes: 7 Z 2227 Rasmus Nielsen, Skibstømmermester af Århus, om Amtmanden Kammer Herre Bülow at holde behørig Skifte efter hans Broder afgangne Jens Nielsen i Storring. 24 Januar forbliver ved Lands Lov og Ret. 17 Februar 1786.

379
Fra Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Henviser til vedlagte skrivelse fra Præsten Hr Bech i Blegind, hvoraf ses, at denne frygter for ulejlighed og anledning til trætte, ved Tiendeydelsen til Tiset Sogns Tiendeejer af en Mark kaldet Aldrup, siden hverken Præsten eller andre, ved Bleginds udskiftning har fået deraf, hvorefter Bech ønsker en Landindspekteur inddraget. Men før videre foretages, vil vel efter de af Landinspekteur Hår forklarede omstændigheder, et åstedsmøde af Landvæsens Commissionen være nødvendig, hvorefter Bülow må foranstalte det fornødne. [Se næste]. 10 Marts 1786.

380
Fra Peder Bech, Blegind Præstegård. [Se forrige]. Skriver, at der til Blegind ligger en Mark, kaldet Aldrupmarken, ansat for 21 tdr 4 skp 2 fc Hartkorn. Før udskiftningen havde hele Byen, Præstegården incl, del og Reb i denne Mark, der i gamle dage er kommet under Tiset Sogn i Ning Herred, og Præstegården for 1 tdr 3 skp 1 fc 1 alb, der er uprivilegeret og Tiendeydende. Ved udskiftningen blev Marken tildelt de 7 østre Beboere i Byen, hvoraf Præstegården er den ene. Landinspekteur Hår i Århus, der har opmålt og foretaget Forretningen, har endnu ikke, efter så lang tid, givet dem samme beskreven, således ingen af dem ved, hvilken del der er deres Jord. Alle har de som Tiendeydere til Tiset stor ulejlighed, men Præsten har den dobbelt etc. 24 Februar 1786.

Påtegnet 6 Marts 1786 af Hår, hvori han, over 1 1/2 side, nærmere redegør for den skete udskiftning.

381
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte klage fra Præsten Hr Begtrup [Astrup Sogn] af 25 hujus, over 5 Mænd i Vitved. Klagen lyder på, at de ikke alene med vold og magt, har villet bortføre hans tjenestekarl, men ved samme lejlighed, har lagt hånd på Præsten selv. Amtmanden bedes undersøge sagen nærmere, herunder foreholde Bønderne, hvor utilbørlig og strafværdig deres foretagende må anses som, således de ikke oftere så skammelig forulemper Hr Begtrup. I øvrigt mener han, at Hr Begtrup kan have ret til en erstatning, såfremt Bønderne ikke får sagen bilagt i mindelighed, hvilket han ikke tvivler på, at Amtmanden vil tilråde dem. [Se næste]. 28 Marts 1786.

382
Fra Sognepræsten C Begtrup, Astrup. [Se forrige]. Han er i dag, på en i Danmark, hidtil uhørt måde voldelig overfaldet i Præstegården af 5 Mænd af Vitved By, fordi han ikke ville tillade sin Tjenestekarl, som han ikke kunne miste, at følge med dem. Hvorefter de ikke alene forsøgte, at slæbe ham med sig, men endog 2 gange lagde hånd på Præsten selv, fordi han ikke ville tillade dem dette. Karlen har med tilladelse i nogle år tjent i Præstegården, men tilhører Baron Güldencrone på hvis Baroni han har fyldt sine år [opvokset], og skønt han er indført i Gehejmerådens reserverulle, har Vitved mændene troet, at de kunne tilegne sig ham. For 5 - 6 Uger siden lod de ham afkræve ved Prokurator Stilling og 2 Mænd fra Vitved, dog med den betingelse, at de straks ville stævne til et Tingsvidne, og således bevise deres rettighed, hvortil Præsten svarede, at han ikke ville tilbageholde Karlen, når de kunne bevise deres ret. Beder om Stiftamtmandens hjælp. [Se næste]. 25 Marts 1786.

383
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se forrige]. Henviser til sin skrivelse af 28, ang en klage fra Præsten Hr Begtrup over 5 Mænd af Vitved, fordi de har villet fratage ham hans Tjenestekarl, og desuden lagt hånd på Præsten. Da han frygter at hans brev, på grund af den langsomme Postbefordring, endnu ikke er fremkommet så hurtigt, som det efter omstændighederne burde, tillader han sig, hermed pr Expres, at gentage samme, samt at vedlægge en senere modtagen klage fra Begtrup over 19 Beboere i Vitved. I øvrigt kan ingen tvivl haves om, at Deres Høyvelbårenhed [Amtmanden] jo ved de bedste og kraftigste foranstaltninger, antager sig denne sag. [Se næste]. 31 Marts 1786.

384
Fra C Begtrup, Astrup Præstegård. [Se forrige]. Henviser til modtagelsen af Guldbergs ordre, hvorfor er hans underdanigste taksigelse, hvilken han, sidste Søndag, lod Degnen i Vitved oplæse ved Vitved Kirke efter [Gudstjenesten]. Han troede sig derefter sikker for overfald, men blev bedraget, idet samtlige Vitved Beboere, 19 i tallet, tvært imod Stiftamtmandens ordre, dagen efter denne var forkyndet, bestormede  hans Gård, besatte samme, ligesom de skulle lede efter misdæderen, og erklærede at de med magt ville have karlen, det måtte koste hvad det ville, trængte sig ind i Husene, hvor de kunne komme ind, og forlod ikke Gården før de fornam, at deres angreb var forgæves. Præsten var på ulykkelig vis udrejset, hvorved hans Kone ved disse voldsomme Bønders indtrængen fik en sådan alteration, at hun straks måtte søge Sengen, hvorom han endnu ikke er uden frygt for de skrækkeligste følger. Beder om Stiftamtmandens hjælp, som den han ifølge Loven bør henvende sig til. 29 Marts 1786.

Bilag:
Dateret 25 Marts 1786 fra Høegh Guldberg, Århus, der skriver, at ligesom han med forundring har hørt, hvorledes de Vitved mænd, har formastet sig til, voldeligen at tage sig selv til rette i hans Velærværdigheds Præsten Hr Begtrups Gård, med at ville bemægtige sig han Karl etc, så forventer han, at de derfor vil komme til at lide, hvad ret er, så de ikke med noget nyt forsøg fortsætter med deres forbrydelse.

385
Fra Høegh Guldberg, Århus. Eftersom forordningen af 17 April 1782 befaler, at de omkostninger der fremkommer ved smitsomme sygdommes helbredelse, skal bestrides af vedkommende Amt, så troede han, at det i Amtmandens skrivelse af 30 f m, påberåbte Rescript af 20 December 1780, måtte anledige til, at de medfulgte regninger på 534 rdr 82 sk, på smitsomme sygdommes standsning i dennes Amter, kunne pålignes hele Stiftet, men da nævnte Rescript ikke findes i Stiftsarkivet, udbedes en genpart af samme. [Se næste]. 4 April 1786.

386
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se forrige]. Da Rescriptet af 20 December 1780, kun vedrører et specielt tilfælde, og den senere forordning af 17 April 1782, befaler at omkostningerne ved smitsomme Sygdommes helbredelse, skal bestrides af vedkommende Amt, troede han, at Bülow ville forstå, at han ikke kunne udlægge de tilsendte regninger, der vedrører Skanderborg - Åkjær Amter for årene 1784 - 85 og 86, på hele Stiftet, med mindre en befaling dertil kan udvirkes efter Analogien af Rescriptet af 23 November 1736. Indstilles derfor til Amtmanden, om denne vil indsende ansøgning om dette, såvel til sin egen som Guldbergs betryggelse. 18 April 1786.

387
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli af 15 d m, ang erklæringen på Justitsråd Føns på Løvenholms klage, over de af Broforpagteren i Randers, afkrævede Bropenge hos hans Bønder. Man fornemmer af klagen, at Broforpagteren henholder sig til ordene i den Kongelige bevilling: "At alle de Bønder, og andre som Byen til Bæste med Deres Wahre søge Torwet, ikke giwe uden een Skilling både frem og tilbage når de i så Måde derower fore". Hvilken kan forstås om de varer som Bønderne usolgte indkører over Broerne, og at følgelig de der allerede er solgte før de indgår af Porten, skulle betale dobbelte passage penge. Fortsætter, at da den plads som kaldes Byens Torv, jo umuligt kan rumme alle de Vogne der, i dage med stærk tilførsel, ankommer med varer, vil det derfor ofte være nødvendigt, at handelen sker udenfor Porten, derfor må ordet Torv på dette sted forstås om hele Byen, da ellers hovedhensigten i dette tilfælde, nemlig Byens bedste, blev indskrænket og nedsættelsen af Bropengene fra 2 til 1 skilling er dog sket etc. Må derfor gøre vedkommende tilkende, at når Bøndernes varer indføres i Byen, skal kun svares halve Bropenge, enten samme forud er solgte eller ikke. 21 April 1786.

388
Fra Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Henviser til skrivelse fra Cancelliet, ang en erklæring på en ansøgning fra Jens Laursen og 3 andre Mænd af Tolstrup og Tammestrup, om forandring i den under 3 Oktober 1783 udgåede befaling, i henseende til den af Skoleholderen i Giedved [Gedved] svarende afgift, i stedet for fri Græsning til en Ko og 4 Får. Da ansøgerne ingen grund har til de, ligesom forhen, gjorte indvendinger og modsigelser, vil det i alt forblive ved Rescript af 3 Oktober 1783, hvilket Bønderne bør tilholdes at efterleve. 23 Maj 1786.

389
Fra N Hvid, Århus [Høegh Guldbergs Fuldmægtig]. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter han har tilskrevet Forvalter Brandt på Vilhelmsborg om, at aflevere Karlen Knud Frederichsen Amstrup, hvilket denne har vægret sig imod, jvnf vedlagte genpart. Hvid har derefter indstillet sagen til den Højst Commanderende ved det Århusiske Infanteri Regiment Hr Oberst Lieutenant Harbous, videre foranstaltning. [Se næste]. 26 Maj 1786.

Adress: Til Kammerherre Bülow og General Krigs etc Commissair de Falsen i Hadersleb.

390
Fra M Brandt, Vilhelmsborg. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse af 19 hujus, hvorved et Brev fra Land Militie Sessionen for Skanderborg Amt af 14 er ham bekendtgjort. Fortsætter, at han ikke overilet men med overlæg, har meddelt, at han vil appellere den kendelse som Sessionen har afsagt den 3 hujus, ang Bondekarlen Knud Frederichsen Amstrup, hvilket ikke sker, for at fornærme Hans Majestæts tjeneste, som Sessionen helt unådig behager at angive, men for at forsvare hans Herres rettigheder. Henviser videre til et Brev af tidligere dato, ligesom han mener, at Sessionen vist ikke har været nødt til, at enroullere Knud Frederichsen, uden for at spare Selvejernes Sønner i Vitved, thi Byen er forsynet med tjenstdygtige Karle, og turen var ikke just Knud Frederichsens efter anordnet lodkastning etc. [Se næste].
23 Maj 1786.

391
Fra N Hvid, Århus. [Se forrige]. Henviser til vedlagte skrivelse fra Oberst Lieutenant Harbous, med bilag, hvoraf erfares hvad Forvalter Brandt, i anledning af den ham pålagte Execution har erindret [invendt], der bl a består af, at det nu ikke er ham muligt, at efterkomme kendelsen, siden Karlen Knud Frederichsen er undveget, og at han om fornødent, vil stille caution for alt, hvad der ved sagens endelige afslutning kan komme til at hvile på ham eller hans Herre. Hvid henstiller til den ærede Session, at den fremdeles forlanger Executions fremgang af Obrist Lieutenant Harbou foranstaltet, eller antager den tilbudte caution. [Se næste]. 29 Maj 1786.

Adress til Bülow og Falsen i Hadersleb.

Bilag:
Dateret 28 Maj 1786 fra Harbou, ang ovennævnte sag.

392
Fra M Brandt, Vilhelmsborg. [Se forrige]. Han har modtaget Oberstleutenant Harboes udstedte Execution af dags dato, hvortil han svarer, at denne næppe kan være berettiget til at belægge ham en sådan, på anmodning af Sessionen i Skanderborg, så meget mindre da han ikke, ang Knud Frederichsen Amstrup, agerer sin egen sag, men egentlig forestiller Hr Gehejmeråd Güldencrones person, og Hans Excellence Geheimeråd Guldberg har ingen Execution begæret. Desuden vides vel nok, at Sessionens kendelse er appelleret, og at man ikke uden at gøre vold på Retten, kan fordre kendelsen opfyldt med tvang, så længe sagen er under behandling. Desuden er den omhandlede Karl Knud Frederichsen undveget fra Godset, sammen med hans ældre Broder, efter at Selvejerne i Vitved har truet med, at de ville tage både ham og Broderen. Håber derfor at Executionen vil blive ophævet. 27 Maj 1786.

393
Fra Høegh Guldberg, Århus. På Notificationslisten for Maj fra Danske Cancelli findes: 7 R 1922 Anders Mogensen af Svorbech [Svorbæk] i Åkjær Amt om frihedspas for Fødestavnen. 23 Maj forbliver ved Lands Lov og Ret. 16 Juni 1786.

394
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Henviser til vedlagte Brev fra Forvalter Brandt [Vilhelmsborg], ang sagen om karlen Knud Frederichsen. [Se næste]. 23 Juni 1786.

395
Fra Forvalter M Brandt, Vilhelmsborg. [Se forrige m fl]. Skriver, at han ved sin hjemkomst fra Viborg sidste Lørdag, fandt Guldbergs skrivelse, vedlagt Bülows skrivelse af 3 d m, alt vedrørende sagen om karlen Knud Frederichsen Amstrup. Nævner at det er meget rigtigt at denne, sammen med sin ældre Broder Johan Frederichsen er undveget fra Godset, og det som af Forældrene berettes, er sket af frygt for Vitved Beboernes bekendte voldsomheder på grund af en hel mængde trusler, som disse skal have fremsat mod begge Brødrene. Men dersom det er sandt, at Knud Frederichsen skal have ladet sig engagere ved Regimentet i Horsens og Amtmanden har været vidende om dette, kan han ikke begribe, hvorfor han ikke derfra er kaldt tilbage fra Rytteriet og leveret i Fredericia, hvilket kunne være sket med såre liden umage og uden Militair Execution, hvilket Brandt vel, indtil videre måtte have ladet sig nøje med. Tror ikke at Sessionen, når begge parter var lige vel recommanderede, havde inroulleret Knud Frederichsen, imod protest fra Baroniet, men hellere havde pålagt parterne, inden en vis tid, at få sagen afgjort. 20 Juni 1786.

396
Fra Høegh Guldberg, Århus. Esche Jensen der i Horsens Arrest er indsat, for begået Hestetyveri, er om natten den 17 Juni undveget. Han er 48 år, har hvidgult Hår, omtrent 62 tommer høj, og skal være iklædt Kofte og Buxer af hvid Vadmel, hvide Strømper og Træsko samt Hat på Hovedet. Bedes efterlyst overalt i Amterne om og muligt pågrebet. 23 Juni 1786.

397
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte extract af Commerce Coll antegnelser i Brandberegningerne, over den for Stiftet oppebårne Brandhjælp pro a 1785, hvorpå ønskes besvaring. 23 Juni 1786.

398
Fra Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Fra Degnen i Sjelle Christian Høegh er atter indkommen [ikke] vedlagte klage, hvori han besværer sig, først over Husmændene i Sjelle og Skjørring, som endnu, til dels skal nægte ham de sædvanlige huspenge. Desuden over Gårdmændene i Skjørring Sogn, som aldeles nægter ham Mælk til Oste, og desuden hans Nannest Gæs, som nogle enten ikke vil, eller kan levere ham in Natura, men derimod vil betale med penge, efter en af dem selv, fastsat pris, som han ikke er fornøjet med. Amtmanden bedes undersøge klagen, og såfremt de findes grundede, da hjælpe klageren til at få det han tilkommer. [Se næste]. 18 August 1786.

399
Fra Bagge, Frisendal. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse af 28 August, vedlagt klagen fra Degnen Christian Høegh i Sjelle. Han har derefter undersøgt sagen, og svarer, at ang Nannestpenge fra Husmændene i Sjelle og Skjørring Sogne, da blev der straks efter, at Bülow havde skrevet til nu afgangne Forvalter Basse på Frijsenborg, i Bagges overværelse, foretaget en undersøgelse, hvoraf fremgik, at vel havde Degnens formand afgangne Peder Møller, fået disse Nannestpenge af nogle Husmænd, der ville give ham det frivilligt, men ingen blev afkrævet. Mener derfor ikke, at det nogle giver af venskabelighed, skal blive en rettighed, hvorfor nuværende Degn, ikke juridisk kan have ret til dette o s v - under flere punkter, bl a mener han, at Degnen er vel tjent med de tilbudte 24 sk for en Grønsaltet?? Gås for, hvilke han kan købe bedre fødevarer, ikke desto mindre skal der blive føjet anstalt til, at denne Gås leveres in Natura, da den let købes for samme pris, men da vil den vel ej blive ret fed. For øvrigt mener han at have vist, at Degnen Høegh ingen grund har haft til sin klage, uden den der dicterer sig fra hans eget urolige sindelag, ved misforståelse med Sognefolkene, ligesom hans opførsel mod hans Præst og Provst vel ej heller er hans Høyærværdighed Herre Biskoppen ubekendt. 12 Oktober 1786.

400
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli, hvori henvises til ansøgning fra Amtmand Bülow om, at de omkostninger der i årene 1784 og 85 har været, i forbindelse med at curere den Veneriske og andre epedimiske Sygdomme i Skanderborg - Åkjær Amter, må udlægges på Stiftet og ikke kun på Amtet. Af Guldbergs erklæring på samme, fremgik det, at disse Sygdomme, i nogle år, havde været værre i disse Amter end noget andet sted, ligesom det ville være en byrde for derværende Almue, hvis den alene skulle bestrides af dem, især i disse dyre og besværlige tider, men derimod, et tåleligt beløb, hvis det blev udlagt på hele Stiftet. Efter slige omstændigheder, må hele beløbet udlægges på Stiftet. 25 August 1786.

401
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til Rentekammerets skrivelse af 16 d m, ang en repartition [forholdsmæssig fordeling] over Fouragen til Standkvartererne i Horsens og Skanderborg for det Slesvigske Rytter Regiment, og i Randers det Jydske Dragon Regiment [jvnf bilag], hvorefter fremsendes vedlagte beregning, der såfremt der ikke måtte være erindringer, ved expresse, da sagen haster, udbedes tilbage.
26 September 1786.

2 bilag:

1)
Uden dato fra Guldberg m fl, repartition over den udfordrende Fourage i Standkvartererne udi Horsens og Skanderborg til det Slesvigske Rytteri Regiment, og i Randers til det Jydske Dragon regiment, for året 26 Oktober 1786 til årsdagen 1787. Derefter i forskellige rubrikker, angivelse af Havre, Hø, Halm, samt af hvilket Hartkorn det skal svares etc.

2)
Uden dato og afsender, beregning over, hvad der skal leveres af 9500 tdr Hartkorn.

402
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til Kongelig resolution samt Commerce Coll skrivelse, hvorefter Amtmanden anmodes om, efter evne, af Skanderborg - Åkjær Amters, indeværende års Brandhjælp, at udbetale 830 rdr til Just Rasmussen i Vrold, for hans, mellem den 28 og 29 December 1778 afbrænde Gård "Justenberg" på Vrold Mark, samt for samme penge, at tilbagesende kvitteringen. 26 September 1786.

403
Fra Høegh Guldberg, Århus. Da det Danske Cancellies resolution af 19 August ikke tillader, at mere end de 534 rdr 82 sk, som efter Amtmandens forestilling, var medgået, til at curere Veneriske og anden Epedimiske Sygdomme i Skanderborg - Åkjær Amter, må pålignes Stiftet, hvilken ligning, der hastigste muligt skal blive foretaget, så må Amtmanden kunne se, at han ikke tør påtage sig videre, hvorfor også de under 8 s m tillige sendte regninger på 93 rdr 34 sk hermed tilbagefølger. 3 Oktober 1786.

404
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli, lydende således. Det Kongelige Rentekammer har communiceret Cancelliet, at det på sammes forestilling, ang så vidt muligt, at hæve årsagerne til Extraskatternes aftagelse, har behaget Kongen ved resolution til øjemedets sikre opnåelse således at befale. Bl a at nye Beboere, Tjenestefolk eller andre som ankommer til et Sogn, inden en måneds forløb, skal anmelde sig til Sognepræsten, på det at han altid kan have fornøden kundskab om de personers antal og tilstand som opholder sig i hans Sogn. [Begyndelsen til listerne med til og afgang?]. Under punkt 2, at medhjælperne på Landet og Rodemesterne i Købstæderne, en gang for alle, skal tages i Ed og under denne, skriftligt, bevidne et hvert General registers, samt enhver månedlig af og tilgangs listes rigtighed, og at ingen skattepligtig person med deres vidende eller vilje, derudi er blevet udeladt, ligesom og for resten Præsterne på Landet og Magistraterne i Købstæderne på deres Samvittighed bevidner, at de forfattede Mandtal etc, så vidt de er underrettede, er rigtige. Derefter mere, herunder pålæggelse af Mulct m v. 6 Oktober 1786.

405
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Amtmand Buchvaldt, omhandlende et afholdt forhør over Malificanten Søren Pedersen af Vorret By i Vrads Herred, Silkeborg Amt, som har begået et qvalificeret Drab på hans Trolovede. Men da han ikke, efter Herredsfoged Bangs indberetning, skal sortere under noget samlet Gods, og Gården hvorpå han boede, skal tilhøre Capellanen ved Århus Domkirke pro officio, må såvel Actor som Defensor være beskikkede, men eftersom manglen på Procuratorer i hans Amter, gør det til en umulighed at kunne beskikke sådanne, bedes Guldberg sørge for dette. Ganske vist har Guldberg beskikket Procurator Stilling som Actor, hvorefter Bülow bedes beskikke en Forsvarer. 10 Oktober 1786.

406
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte fra Landstingsskriver Filstrup, er Peder Brendstrup af Skanderborg Ladegård i Landstinget den 18 f m, for unødig trætte, dømt til at betale til Justitskassen 6 rdr 4 mk, som Amtmanden bedes sørge for bliver inddrevet.
14 November 1786.

407
Fra Høegh Guldberg, Århus.
På Notificationslisten for November findes:

6 S 542 Peter Christian Henneberg af Endelauge [Endelave] under Skanderborg Amt, om igen at blive myndig m v.
28 November kan ikke bevilges.
15 December 1786.

408
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte ansøgning fra Kirsten Mortensdatter af Eriknaur, om hjælp til sit uægte Barns opdragelse, med derover vedlagte erklæring fra Barnefaderen og Herredsfoged Borchs betænkning, fremsendes til Amtmandens afgørelse, da Barnefaderen sorterer under dennes jurisdiction. 15 December 1786.

409
Fra Høegh Guldberg, Århus. Tilligemed 750 rdr 2 sk af Brandhjælpen for indeværende år fra Skanderborg - Åkjær Amter, har han fra Skanderborg Amtstue modtaget indlagte kvittering for 343 rdr 4 mk 6 sk udbetalt til Anders Simonsen og Niels Jensen af Galten. Nævner desuden 46 rdr 1 mk 10 sk der, af Amtmanden, også skulle udbetales til disse, hvorfor udbedes kvittering. 22 December 1786.

Bilag:
Dateret 26 Oktober 1786 fra H Lauritsen, Skanderborg Amtstue, ang udbetalingen af ovennævnte 343 rdr 4 mk 6 sk, for hvilke Anders Simonsen og Niels Jensen kvitterer den 17 November 1786.

410
Fra Høegh Guldberg, Århus. Da såvel Stensballegårds Stamhus som den dertil hørende Ø Endelave er beliggende under Bülows anfortroede Amter, beder han om, at [ikke] vedlagte ansøgning, om bemeldte Øes bortsælgelse fra Stamhuset, må påføres Amtmandens betænkning og derefter returneres. 22 December 1786.

 

Omslag: Amtmændenes Breve.

411
Fra Stadsfeld?, Randers [Amtmandens Fuldmægtig]. Vedlagte stævning, imod den i Skanderborg Arrest, for begået Tyveri, indsatte, nu bortrømte, Kvinde Anne Amalia af Roeshede [Rishede? - Vrads Herred], bedes forkyndt i Arresthuset, samt for de i samme navngivne personer, for så vidt de er under Skanderborg eller Åkjær Amter. Fremgår at Forvalter Bagger på Mattrup er beskikket som Actor. [Se næste].
24 November 1786.

412
Fra Stadsfeld?, Randers. [Se forrige]. Da Sr Bagger på Mattrup, som beskikket Actor i sagen mod den, fra Skanderborg Arrest, bortrømte Anna Amalia Jørgensdatter af Roeshede, [Rishede?] Vrads Herred, har henvendt sig, ang hendes befordring under sagens førelse, til og fra Tinget, er han tilsendt anvisninger på fri befordring i Silkeborg Amt, til og fra Vrads Herredsting, men så som han også søger om tilladelse til, at erhverve Tingsvidner ved andre Retter, bedes Bülow give ham anvisning på fri befordring i Skanderborg - Åkjær Amter til sagens udførelse.
27 Oktober 1786.

413
Fra Stadfeld?, Randers. Herredsfoged Bang i Vrads og Tyrsting Herreder, har skrevet til ham, ang Bülows Fuldmægtig, der i skrivelse af 31 pasfoto påstår, at Herredsfogeden skal føje anstalt til, at omkostningerne til underholdning m v , af Arrestanten Søren Pedersen, der sidder i Skanderborg Arrest, bliver betalt, såvel for den forløbne tid som fremover, men såsom Herredsfogeden som Justitz Betjent, ikke påligges at have noget forskud til Delinqventers underhold, vil påstanden bortfalde af sig selv. Stadfeld skulle selv have anvist beløbet fra Randers Amtstue, men da ingen har anmeldt sig, og han derfor ikke ved om det er Byfogeden i Skanderborg, eller en anden der står for sligt regnskab, har han ikke kunnet ordne det. Men eftersom Bülows Fuldmægtig formentlig ved, hvem der skal have pengene, bedes Amtmanden anvise det udkrævende forskud til Søren Pedersens underhold, da samme ved sagens afslutning, vil blive udlagt enten af Stiftet eller Silkeborg Amt.
12 September 1786.

414
Fra P Rosenørn Gersdorff, Vosnæsgård. Sidstleden 11 August om Morgenen, har en for Hestetyveri, arresteret Person Rasmus Pedersen Justsen af Calø Amt, fundet lejlighed til, ved Søbyvads Kro, at undvige fra Arrestforvareren i Århus, da de var undervejs til Viborg. Han er omtrent 60 år gammel, rødagtig Hår og 60 - 61 tommer høj, stuber [luder/bøjer] en del med Hovedet og ser skulende ud. Han skal være iklædt en gammel blå Vadmels Kiortel, en hvid ditto Trøje, en stribet Nattrøje, gule Skindbukser med Metal Knapper, blå uldne Strømper og Træsko, en sort Hat på Hovedet og en gammel rød Hat - slag, og et par gamle blå Vanter på Hænderne. Den undvegne bedes efterlyst og om muligt pågrebet.
17 August 1786.

415
Fra C Urne, Ribe. Henviser til Amtmand Bülows skrivelse til Conferentze Råd Hoffmann, hvorfra Urne har modtaget den, sammen med skrivelsen fra Rentekammeret, hvorefter han har constitueret Rådmand Wissing i Kolding samt Procurator Lindwed i Vejle til, at erhverve de ønskede Tingsvidner sammesteds, ang et opløb i Tyrsting, ved en Brændevins inspektion den 21 Januar. 9 September 1786.

416
Fra Hans d Hoffman, Fredericia. Vel ligger Kolding og Vejle Købstæder i Koldinghus Amt, men som Købstæder betragtet er de dog udenfor hans Jurisdiction, og sorterer under Stiftamtmanden og Kammerreherre Urne i Ribe. Eftersom de i modtagne skrivelse, nævnte Vidner skal føres ved Bytingene, kan han ikke gå ind i dennes Embede og anordne nogen Actor, men da sagen angår Kongelig tjeneste, har han for at vinde tid, i dag videresendt Bülows Brev til denne. 5 September 1786.

417
Fra F Hauch, Viborg. Vel har Bülow behaget, at melde på Inspekteur Bådsgårds forestilling af 15 Juni, i anledning af, at af de 4 i Tugthuset efter Dom, indsatte personer, var 3, nemlig Hans Hansen, Maren Laursdatter og et lidet Pigebarn 9 år gammel, alle fra Salling, [Tugt]huset til byrde, siden de ikke kan arbejde, han kan desuagtet ikke opfylde Inspekteurens påstand, med at pålægge Skanderborg - Åkjær Amter de, af denne forlangte, 4 sk daglig for hver af disse 3. Men da de findes uduelige til at kunne fortjene noget til deres forplejning, jvnf vedlagte, så håber han det lettere indses, at Inspekteuren har fuldkommen grund, og er pligtig til, at fordre samme for disse, så længe de ikke ved arbejde, kan fortjene til udgifterne. Ønsker derfor oplyst om Amtmanden, vil sørge for betalingen af de 12 sk daglig, thi i anden fald, tvinges han og Biskoppen, som Direkteurer for Tugthuset, at gøre forestilling til Danske Cancelli. [Se næste]. 6 Juli 1786.

418
Fra Bådsgård, Viborg Tugthus. [Se forrige]. Dersom Tugthuset skulle være pligtig til, uden nogen godtgørelse, at modtage alle de gamle Mennesker, halte og Krøblinge, som her i Landet findes i Betleri og er ganske uduelige til al slags arbejde, ville det snart i stedet for et Arbejdshus blive et Lazaret, hvilket ikke alene strider imod Husets indretning, men endog mod mange senere ergangne anordninger. Nævner fundatzen pag 67 art 14 der forbyder, at indtage visse personer, der efter dens egne ord, ikkun ville være Værket og Huset til særdeles byrde. Henviser videre til et Rescript om betaling for en i året 1774, af Amtmanden i Thisted indsat udlænding. Drejer sig om de i sidste nævnte personer Hans Hansen, der er så gammel og affældig at han næppe kan gå, og desuden har en stiv Arm, Kvinden Maren Lauritzdatter, der har et så usselt Ben, at hun for smerter deri, næsten hverken kan sidde eller stå, og må bruge en Krykke. Desuden Pigebarnet, der efter Moderens angivelse kun er 9 år, og derfor heller intet vil kunne forrette til Husets nytte. Indstiller derfor om der ikke for disse personer, kunne kræves en betaling på 4 sk daglig for hver. 5 Juli 1786.

 

Omslag: Domsacter m m Delinqventvæsen.

419
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Dom afsagt på Skanderborg Birketing den 1 November 1787 i sagen mod Inger Sørensdatter i Biestrup eller Boes. Actor Hr Hofmann. I sagen er fremlagt attest fra Sognepræsten J Fæster [Dover], hvoraf fremgår at Inger Sørensdatter af Biestrup, som nu skal være i Boes, tid efter anden har ført 3 uægte Børn til Dåben, for hvilke begåede Lejermål, hun af Actor er tiltalt og påstået dømt. Hvad Defensor [Forsvarer] til hendes undskyldning har frembragt er ej bevist, og nyttede dog ej om det var. Kendes for ret, at hun for sit nu tredie gange begået Lejermål, efter forordningen af 19de Marts 1751, bør arbejde i Viborg Tugthus i 6 år. Omkostningerne udredes af hendes Bo for så vidt de kan tilstrække. [Se næste]. 1 November 1787.

Påtegnet af Tolstrup om genpartens rigtighed, og forkyndelse den 20 Januar 1788 af Knud Laursen og Jens Jørgensen.

Den 28 Januar 1788 af Bülow, at i henseende til den hjælp hendes umyndige Barn, og hendes gamle skrøbelige Forældre kunne behøve af hende, modereres hendes straf til 4 års arbejde, hvortil hun forsendes.

Kvittering den 31 Januar 1788 af Bådsgård for hendes modtagelse i Tugthuset.

420
Fra C Hansen, Sophiendahl. [Se forrige]. Den 13 Oktober 1787 har underskrevne Christopher Hansen fra Sophiendahl, som beskikket på Rettens vegne, været i Biestrup, hvortil den 3 gange besvangrede Kvinde Inger Jensdatter med sine Forældre, fra Siim næstafvigte Mikkelsdag, er ankommet, for at registrere og forsegle hendes ejendele, til betaling af hendes Tingsbøder, men fandt intet som tilhørte hende, undtaget hendes Barn, som de gamle Forældre Skiftes til at Betle med i omliggende Byer. Hun er for nærværende tid i tjeneste hos Jens Christensen i Boes, hvor hun næppe har så meget hun kan skjule sit Legeme udi. Hvilket således i overværelse af Knud Laursen i Biestrup er forefundet. 
13 Oktober 1787.

 

Omslag: Veie og Brovæsen.

421
Fra A Flensborg, Horsens. Formedelst den lille Bro på Landevejen mellem Horsens og Skanderborg, i Nordre Uldal i skellet mellem Egebjerg og Gedved Mark, af den megen Vand blev bortskyllet i Tøbruddet, og plankerne derefter ikke kunne findes, har der været mange klager fra de rejsende over dette. Han har derfor, inden Vinterens ankomst, på Amtets regning, igen ladet Broen opsætte på en sådan måde, at den ikke igen kan blive ødelagt. Jvnf vedlagte regning, har opførelsen kostet 8 rdr 2 mk 12 sk, hvilket bedes ham anvist af Skanderborg Amtstue.
26 Oktober 1786.

Bilag:
Dateret 6 Oktober 1786 regning fra Niels Carstensen, Horsens, for opførelsen af en Bro ved Uldal på Landevejen mellem Horsens og Skanderborg. Der er bl a anvendt 4 planker 5 alen lange 1/2 alen brede og 3 tommer tykke a 1 mk etc, hvorefter det samlede beløb udgør 8 rdr 1 mk 12 sk, for hvilke han kvitterer den 18 Oktober 1786.

422
Fra A Kier, Hede Mølle. Henviser til [ikke] vedlagte Dokumenter i sagen mod Selvejerne på Møldrup Krogs Gods, ang det arbejde man mener de er pligtige til at udføre ved Vorvads Bro, nemlig: Et Tingsvidne ved Skanderborg Birketing 3 Juni 1784, et do begyndt 1 Juli næstefter og Domsacten fra sst den 1 December 1785. For hvilket han tager sig den frihed, at fremsende regning over de hafte udgifter og tilkommende Salær, i alt 110 rdr 3 mk 2 sk, hvilke han, efter forsikring, med det første, forventer betalt. Nævner også et tilgodehavende af 4 Marts 1785 i en sag med Hestetyven Rasmus Jacobsen af Lild Nor, på 6 rdr 2 sk, som må være kommet i forglemmelse. 1 August 1786.

423
Fra A Flensborg, Horsens. Indberetning om, hvorledes Høsten tegner sig i Vor Herred. Rugen er mådelig, de fleste steder meget tynd og kort, mangen steder med pletter, herunder også i Agerrenderne, hvor der har lagt Sne og i Foråret stået Vand, kan derfor ikke forventes, at blive uden lidt bedre end forrige år. Byg og Havre, har hidtil tegnet temmelig vel, men af den lange tørke begynder Bladene at blive gule, og om Gud i nåde ikke giver Regn med første, bliver der lidet både af Korn og Strå. Boghveden er nylig opkommen af Jorden, så der kan ikke angives noget om den. 26 Juni 1786.

424
Fra A Flensborg, Horsens. Vedlægger hermed en klage fra Købmand Seign Christian Richter, hvorefter han beder Amtmanden, pålægge Broforpagteren Hans Boelund, herefter at holde Brøstenbro i bedre stand, således de Rejsende, ikke skulle have grund til klage. Amtmanden bedes desuden sørge for, at Stenbroen eller Vasen ved den Vestre ende af Broen bliver istandsat. [Se næste]. 26 Oktober 1786.

425
Fra Christian Richter, Horsens [Købmand - se forrige]. Han ser sig nødsaget til at henvende sig om, hvorledes en af hans Folk sidstleden, på hjemrejsen fra Viborg Toftemarked, nær havde haft et uheld ved Brøsten Bro, formedelst sammes slette tilstand, thi da de ville køre derover, og Hestene kom på Broen, trådte de igennem, hvorved let kunne være sket det, at de havde brudt Benene, eller måske gået, med Vogn og Varer, ganske igennem ned i Åen, og hos hvem skulle han da have søgt oprejsning for et så trykkende og betydelig tab. Nævner videre, at da han først i denne Sommer ville rejse til Viborg Snapsting, var Stenbroen på den vestre side af Broen, således ødelagt af Vandet om Vinteren og sunket, så der var en Alen dybt fra Broen og ned, hvorved han fik en ny Vogn beskadiget, hvilket også mange andre må beklage. Beder om at Broen bliver istandsat. 2 Oktober 1786.

426
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [6 sider – se tidligere]. Den 12 Januar blev på Birketinget afsagt Dom i en sag, anlagt af Herredsfoged Kier i Hede Mølle mod en del Selvejere af Møldrup Krogs Gods, lydende således. 1 December 1785 blev Birketings Retten betjent af F C Muncheberg og Birkeskriver Ulrich Christian Tolstrup, med Ottemændene Jens Jensen, Ole Kabel, Christopher Dresler, Bendix Andersen, Søren Jensen, Niels Skou og Christen Berring i Skanderborg samt Frederik Jensen i Vrold. Af Dommen fremgår, at Kier efter Cancelliets ordre, har indstævnet Selvejerne i Yding, Hem, Dørup og Voerladegårds Byer, fordi de har nægtet at forrette det arbejde, de formentligt er pligtige til at udføre ved Vorvadsbroes istandsættelse, så også modsat sig, den efter Cancelliets afgørelse, foranstaltede udpantning etc. Kendes for Ret, at de indstævnte Selvejere bør for Actors tiltale i denne sag, aldeles fri at være, imod at de til ham betaler, en for alle og alle for en, de for ham unyttige møder, ved sagens lange henstand fra deres side, 20 rdr som udredes inden 15 dage fra Dommens forkyndelse under Lovens tvang og videre adfærd. 12 Januar 1786.

 

Omslag: Forskjellige Breve og Dokumenter.

427
Fra Knud Mortensen, Hornborg - til Høegh Guldberg. I dybeste underdanighed, tager han sig den frihed, igen at søge om sit andragende, som er denne bekendt, at han sidste Forår havde den nåde at tale med Stiftamtmanden om den mod ham, og en Selvejer i Byen, skete uret, af deres Husbonde i Klags Mølle. Fremfører at Guldberg da gav det svar, at Husbonden Hr Ammersbøll [Ammitzbøll] i Klags Mølle, havde fået den nådige resolution fra Rentekammeret, at give ham og hans deres frihed eller på anden måde fornøje ham skadesløs. Han har derefter henvendt sig til Husbonden, for at få sagen løst i mindelighed og kærlighed, men denne vil ikke tale med ham om sagen, hvorfor han beder Stiftamtmanden om hjælp, så han som en fattig Mand kan få sin ret og nyde, hvad den allernådigste Konge har befalet i sin resolution. [Se næste].
25 Februar 1786.

428
Fra N Borch, Boller. [Se forrige]. Efter han havde modtaget Guldbergs ordre, med klagen fra Knud Mortensen, har han talt med Sr Ammitzbøll i Klags Mølle, og forestillet ham, hvor meget han burde lade sig bevæge til, at tilfredsstille den klagende, hvorefter han har modtaget dennes skriftlige svar, jvnf vedlagte. Nævner videre, at Ammitzbøll tilbyder at give den klagende sin afsked fra Godset, når han betaler sin resterende Husleje, hvorefter Knud Mortensens ønske syntes at være opfyldt, og da Godset ikke er andet end Strøgods, så står det ikke i hans magt at give Sønnerne fri fra deres Fødestavn, uden at udsætte sig for tiltale af de øvrige i Lægdet, hvorunder de sorterer. Hvis Guldberg altså resolverer, at Knud Mortensen og Konen kan blive fri, hvis han betaler hvad han retmæssig er skyldig, ser Borch ingen bedre måde, hvorpå Excellensen kan blive skilt ved hans klage. [Se næste]. 1 Maj 1786.

429
Fra L Ammitzbøll, Klags Mølle. [Til Herredsfoged Borch - se forrige]. Henviser til modtagne af 17, hvorpå han ærbødig må svare, at det har gjort ham meget ondt, at den urolige og klagende Knud Mortensen og Hustru i Hornborg, imod al formodning, skulle have bragt det så vidt, at de ikke alene af Stiftets høje Øvrighed Høegh Guldberg, men endog af Borch er blevet ansete som skikkelige Folk, da han, om fornødent, kan bevise det modsatte. Her i Sognet passerer de for Folk, med hvem de fleste frygtsom omgås, en del skyer ganske deres omgang, og vil ikke have det mindste med dem at gøre, med Naboer har de aldrig kunnet forliges. Den Kammer resolution, som han påberåber sig, er og har været Ammitzbøll ligeså lidet, som han Excellence bekendt, men at den er falden, slig påstand er de frække og dumdristige nok til at gøre, lige såvel som de i deres klage af 25 Februar anfører, hvorledes de i ydmyghed har anholdt om at tale med Ammitzbøl som Husbonde o s v. Han giver altså gerne ham og Konen deres frihed, når de betaler, hvad de er ham skyldige af Landgilde eller Husleje, men Børnene kan og må han ikke give nogen frihed, for om de nogensinde kunne blive tjenlige til Hans Majestæts tjeneste, thi for al den nytte han eller Godset i tiden kan vente af dem, derfor gav han dem gerne deres frihed, han kan ellers næppe tro, at nogen af dem bliver her så længe, thi den ældste løb for et års tid siden til Flensborg, da han mærkede, at han kunne leveres til Kongens tjeneste og samme vej vil vel også de andre 3 gå. Ingen vil heller have dem i tjeneste, hvorfor man ingen hold har på dem, således de også lettere kan desertere. 29 April 1786.

430
Fra E C Sal de Rothes, Urup [Edele Cathrine Soelberg - Lauværge Thygesen, Mattrup - 4 sider]. Som Enke har hun set sig nødsaget til, at forholde sig på andre måder, end hendes Sal Mand havde fornøden, især er indskrænkning såvel af Ejendomme som deres beliggenhed nødvendig, hvilket er grunden til, at hun har afhændet en del af det Hartkorn som er fraliggende. Det er af samme grund hun har købt Sex Made som ligger ved hendes anden Ejendom, og hvormed hun endnu ikke har truffet nogen beslutning, enten i henseende til Rådvedgård eller øvrige, så nært ved liggende Gods, men dog heller ikke agter, efter ergangne Dom, selv at benytte sig af Sex Made, altså har hun med Lauværges gode overlæg, fundet det rettest at tilbyde eder Rasmus Sørensen og Hans Jensen, begge af Rådvedgård at overtage bemeldte Sex Made med dens afgrøde. Derefter under flere punkter, prisen og betingelserne, herunder i pkt 3, at hun som Enke, frivillig og for at spare dem for videre udgifter, hæver den ergangne Dom, for så vidt angår Bøder og alt efter samme, som kan tilkomme hende, imod de betaler 10 rdr til Godsets fattige som hun selv uddeler. Giver hende en sådan erklæring, som hun i ?? sager og de derunder brugte udtryk kan være fornøjet med, og desuden betaler 20 rdr i Processens aftvungne omkostninger o s v. 28 Juli 1785.

Påtegnet under forskellige datoer af Jens Christensen Kier og Anders Pedersen, Gårdmænd og Selvejere af Gedved. Rasmus Sørensen og Hans Jensen, Urup samt som Vitterlighed P Møller og Rasmus Lykke. Og endelig at sagen er fremlagt i Landstinget den 15 September, hvor den er forligt. Sign Filstrup. 

431
Fra Christopher Sørensen og Jørgen Simonsen, Svejstrup. De har synet den gamle Husmand Niels Jensen, der natten mellem den 24 og 25 April døde på Svejstrup Mark. De kan med deres Hænders underskrift bevidne, at der ikke fandtes tegn på, at han var død på anden måde end ellers i en Sygeseng. 25 April 1786.

432
Fra Bestrup??, Permelille, Samsø. Henviser til [ikke] vedlagte skrivelse fra Procurator Stilling, samt hans egen attest. Nævner oplysninger fra Anders Jørgensen, desuden at det vil være umuligt at føre et Tingsvidne, siden ingen Vidner forud er angivet, og ingen ved det mindste uden Jens ?? selv og hans Kone, hvilken sidste er Død for et års tid siden. [Uklart hvad sagen drejer sig om]. 9 Oktober 1786.

433
Fra Søren Pedersen og Anders Rasmussen, Ustrup. Den 16 Februar var de samlede, for i overværelse af Jørgen Sørensen i Grumstrup, der af Retten var befuldmægtiget, at syne den afdøde Rasmus Nielsen Due af Grumstrup, der om Morgenen tidlig blev fundet Død på Ustrup Gade. Der fandtes intet tegn på årsagen, men han var ganske våd, og havde været i Vand op til Navlen, hvoraf kunne sluttes at han var Død af Frost og Kulde. 16 Februar 1786.

Påtegnet: Jordefærd den 17 dito på sædvanlig måde.

434
Fra Joen Thomasen, Siim. Den 2 Marts synede han på Rettens vegne, sammen med 2 tiltagne Mænd her af Byen, et Kvindemenneske som om Morgenen den 27 Februar fandtes død, liggende i Schimming Kjær, imellem Ry Mølle og Alling. Der fandtes intet tegn på årsagen, hvorfor må sluttes at hun er omkommet i vild Vejr af kulde. Da hendes Ansigt var frosset til Jorden, måtte de først bearbejde denne, før de kunne få hende bragt til Byen. Sign: Jon Thomasen, Søren Pedersen og S R S. 2 Marts 1786.

435
Fra Mønster, Forvalter, Estrup. Jens Jensen Smed i Tøjstrup, under Stamhuset, har anmeldt for ham, at hans 2 Børn har en arvepart efter deres Bedstefader Ole Hansen Torre i Hylke Mølle, på 10 rdr 2 mk 2 sk, efter Skifteforretning af 23 Juli 1781, hvilket Faderen gerne vil have deponeret i Herskabets kasse. Spørger derfor om, hvorvidt arven med Renter kan udbetales straks, eller til forestående Snapsting 1787.

21 September 1786.

436
Frau Rasmus Erichsen, Skarup [Skårup]
Han finder sig, at være meget fornærmet på Tiendetageren fra Rindelevgård, på grund af den måde han blev behandlet på forgangne Høst. Først blev der sendt en Person til ham, for at tælle Kornet [Negene], der talte forkert, desuden forlangtes, at Tienden skulle udtages af det allerbedste Korn. Klager videre over, at Tiendetageren ville have af Rivelsen, hvilket ikke blev nægtet ham, men han ville ikke have af det sammenrevne, men forlangte, at det først skulle jævnes ud på Ageren, desuden tager han bort, hvis han ikke må tage af det allerbedste Korn, og undskylder det med, at det fejler et eller andet. 8 December 1786.

Påtegnet: 12 December 1786 af Peder Herskind, der tilbageviser klagen.

437
Fra Hans Hoff, Silkeborg. Henviser til en [ikke] vedlagt synsforretning, hvoraf fremgår, at en omløbende Betler er fundet Død på Engetved Mark i Them Sogn. På hans foranstaltning, blev den afdøde synet og derefter, under forvaring, indlagt i et Ladehus. Da Herredsfogeden eller Birkedommeren er så langt borte, og det ikke i den strenge Frost og Vinter, er muligt at holde Vagt, indtil begravelsen kan ske, udbedes nærmere ordre om, hvorvidt stedets Præst Provst Ågård må foretage denne, og omkostningerne udredes af Herredskassen.
21 December 1786.

Påtegnet: Den 23 er den afdødes Jordefærd foranstaltet på sædvanlig måde, siden der ingen tegn er fundet til årsagen, hvorefter det må formodes, at være sket på grund af den hårde Vinter.

438
Fra Thygesen, Mattrup. [Se tidligere]. Henviser til modtagne Dokumenter, ang sagen mellem Herredsfoged Kier i Hede Mølle og nogle Selvejere under Møldrup Krogs Gods, idet disse nægter at udføre Hoveri ved Vorvads Bro m m, tilligemed Kiers regning over udgifterne samt Salær. Han har gennemlæst sagen, hvorunder han intet sted har fundet noget, der kan overtyde ham om, at afg Etatsråd Rothe har forlangt Autorisation på Hr Kier til sagens førelse, men det derimod af Acterne erfares, at Hr Kiers beskikkelse og hele sagen har sin oprindelse af det Deres Højwelbårenhed [Amtmanden] under 20 December 1783 tilsendte Cancelliet, ifølge hvilket Bønderne er tiltalte, såvel for ikke at have villet forrette Kørsel til Vorvadsbro, som for også ikke at have efterlevet Cancelliets tidligere skrivelse til Amtmanden, hvorfor det ikke ses rettere, end at sagen er en publice sag. Som Lavværge for Frue Etatsrådinde Rothe, forventer han frifindelse for betalingen. 28 August 1786.

439
Fra Christian Søeberg, Sognedegn for Grønbæk og Svostrup Menigheder - til Lauritzen. Forlad ham, at han, skønt ukendt giver sig den frihed, at ulejlige med disse linier. Drejer sig om, at hans Svigerinde Madame Hansen, igen ønsker at indlade sig i ægteskab, og derfor behøver en attest på, at Skiftet efter hendes Sal Mand er afsluttet. Hun mener at Skiftebrevet er hos den afdøde Mands Broder Capitain Hansson på Lyngbygård. Enten det nu er således eller ikke, beder han om et bevis på samme, herunder om han selv kan afhente det, idet han indestår for betalingen, og desuden skal vise sig erkendelig. 6 September 1786.

PS: Den forlangte attest venter han tilbage med Budet.

440
Fra ??, Tolderen, Kolding Toldsted. Den 20 Januar har den her i Byen allernådigst ansatte Kongelige Oberbetient ved Consumptionen Sr Thomsen, da han efter sin pligt og grundig formodning, foretog en lovlig inspektion om ulovlig Brændevins brænding m v, hos Bonden Rasmus Pedersen i Heutlund [Hestlund?] fundet 18 1/2 pund Røgtobak i Ruller, hvilket han til videre lovlig behandling, indbragte til Toldstedet. Den 28 Februar har General Toldkammeret, efter foretagne indberetning resolveret, at Tobakken forblev confiskeret, og i alle måder behandles efter Toldanordningerne. Desuden har han den 24 Marts afkrævet Rasmus Pedersen for det han skal betale, men da dette ikke er sket, må han henvende sig til Amtmanden. 26 Juni 1786.

Bilag:
Dateret 24 Marts 1786 fra Tolderen, beregning over hvad Rasmus Pedersen skal betale, i Told og Mulct af de 18 1/2 rulle anholdte Tobak, der er solgt for 2 rdr 30 sk, Tolden 92 1/2 sk, forhøjelse af Tolden 46 1/4 sk, Papir 9 sk, Tobaksforhandlings afgift 18 1/2 sk. 20 pct Mulct af 2 rdr 30 sk 44 1/2 sk, accisse 1 sk, Veierpenge og Papir 2 sk og Skriverpenge 4 sk. i alt 2 rdr 25 3/4 sk. Kvitteres for beløbet den 20 Juli 1786.

441
Fra N Ottesen, Horsens. Han har den 14 hujus af Kammerherre Sehested købt Bjerre Gård og Gods, med tilhørende Kirker og andre herligheder, som han hermed på det ydmygste finder sig forbunden til, at indberette for Stiftamtmanden, for så vidt som en del af det ligger under Stjernholm Amt. 31 August 1786.

 

Omslag: Forskellige indberetninger.

442
Fra A Flensborg, Horsens. Efter advarsel, har ingen af Vor Herreds Beboere anmeldt, indsendelse af Suppliqve etc til Kongen eller Collegierne, hvorpå ikke er modtaget svar. 2 Januar 1786.

443
Fra A Flensborg, Horsens. Kornprisen i Vor Herred er således, alt pr tdr: Rug 4 rdr 2 mk, Byg 2 rdr 4 mk, Havre 1 rdr 4 mk, Boghvede 2 rdr 4 mk og Smør 22 rdr. 2 Januar 1786.

444
Fra A Flensborg, Horsens. Fremsender hermed vedlagte skema, ang Fabrikker i Vor Herred. 2 Januar 1786.

Bilag:
Dateret 2 Januar 1786 fra A Flensborg, ovennævnte skema, med angivelser under 12 rubrikker. Spørgsmål under no 1: "Hvilke håndteringer, Fabriqver eller Næringer der i Egnen indenfor Landvæsenet drives". Svarer bl a, at i Vor Herred Spinder og Væver de ej alene det Lærred af Hør og Blårgarn, som de og deres Tjenestefolk behøver og slider, og desuden sælger deraf til næste Købstad. Der foruden forfærdiger de hiemmegiorte Klæde, så og adskillige slags hiemmegiorte Tøj både til Mandfolkenes og Qvindernes Klæder og en del deraf at sælge. Under punktet om Anlæggets alder og Lykke, svares: har været således bestandig etc.

445
Fra A Flensborg, Horsens. Indberetter, at der ikke i Vor Herred er faldet Bøder til Christianshavns Kirke. 2 Januar 1786.

446
Fra A Flensborg, Horsens. Indberetter, at der ikke i afvigte år, er behandlet eller afsagt Domme, ang omløben med Varer, imod forordningen af 13 Januar 1775. 2 Januar 1786.

447
Fra Jacob Stephansen, Constitueret Fuldmægtig hos A Flensborg, Horsens. 6 Juli har han på Flensborgs vegne, sammen med Jens Jørgensen og Christen Rasmussen, begge af Vinten, indfundet sig på følgende steder, der er Assurerede i den Almindelige Brandforsikrings Casse, for at efterse hvert steds Brandredskaber, og da befundet disse således. På Årupgård tilhørende Peter Wellejus i Horsens, forsikret for 2900 rdr, hvor var 1 Håndsprøjte, 1 Brandstige, 2 Brandhager og 4 Læderspande. Tamdrup Bisgård tilhørende Ole Mandix [Oluf Mandix] sum 4100 rdr, fandtes 1 Balie eller Hussprøjte med 12 alen Læderslange samt Kobberrør på 12 alen, en Brandstige, 2 Brandhager og 8 Læderspande. På Herlykke tilhørende Rasmus Andersen, sum 700 rdr, var en Håndsprøjte, 1 Brandstige, 2 Brandhager og 4 Læderspande. Kiersgård tilhørende Jens Pedersen, sum 800 rdr, var samme. Jens Knudsens Gård i Hornborg, sum 600 rdr, samme Brandredskaber. Hans Kieldbeks Gård, sum 450 rdr, samme Redskaber. Søren Kiærs Gård, sum 250 rdr, samme Redskaber. Christen Sørensens Boelssted, sum 350 rdr, samme Brandredskaber.
6 Juli 1786.

448
Fra C Poulsen, Hanstedgård. Forklaring om de forbedringer ved Landvæsenet, som i året 1786 er foretaget ved Hanstedgårds tilliggende Gods i Stjernholm Amt. Nævner derefter Undrup By [Underup], hvori tilligger 3 Gårdmænd, der hidtil har stået for Ager og Eng således, no 3 4 tdr 6 skp Skov 1 skp 1 alb. No 1 3-4-1-1 alb Skov 1 fc 2 3/4 alb. No 4 3-4-0-2 Skov 1 fc 2 3/4 alb. Og en Husmand for 1 skp 3 fc. Denne By er i sidste Forår udskiftet af Fællesskabet, såvel med tilgrænsende Nim By som mellem Lodsejerne indbyrdes. Derefter mere om, hvorledes selve udskiftningen er sket etc. 30 Januar 1787.

449
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Indberetning om Hør og Hampeavlen ved Godset. Fremgår heraf, at der i alt er sået 3 tdr 1/2 skp Hørfrø og avlet 14 lispund 14 pund Hør. Sået 4 skp Hampefrø, avlet 2 lispund 8 pund Hamp. 23 Januar 1787.

450
Fra A Biørn, Rask. Henviser til cirkulair skrivelse af 26 og 29 December, som blev leveret i går, hvorefter han tager sig den frihed, at indsende indberetning om Hør og Hampeavlen på Godset og i efterskrevne Bønder Byer. 18 Januar 1787.

Bilag:
Dateret 18 Januar fra A Biørn, hvoraf fremgår, at der under Byerne: Honum, Boring, Hornborg, Haurum og Kallehauge, er sået 46 skp 3 fc Hørfrø, avlet 54 lispund. Sået 12 skp 2 fc Hampefrø og avlet 14 lispund 2 pund.

 

Omslag: Stutterier og Staldstude.

451
Fra C Beenfeldt, Serridslevgård. Henviser til en til ham, som Distrikts Stutteri Commissarius i Århus og Ribe Stifter, fra den Kongelige Direction for Landstutterierne, modtagen befaling, ang indberetning om de lokale omstændigheder, som kan vedrøre Stutterierne her i Stiftet, han må derfor udbede sig underretning om følgende, bl a hvor mange Proprietairer der i overensstemmelse med forordningen af 27 Maj f a, har anmeldt at holde Stutterier. Disse Gårdes afstand til Randers og Holstebro, hvor de årlige møder om Hingste besigtelser, jvnf paragraf 5 er bestemt. Såfremt mødestederne skulle ændres, hvilke Købstæder og offentlige Marked kunne da være mere passende. På hvilke spørgsmål udbedes svar. 31 Marts 1786.

452
Fra Reventlow og Ahlefeld, Landstutterierne, København. I følge den Kongelige Landstutteri anordning for Danmark af 27 Maj f a, er til Distrikts Commissairer for Århus og Riber Stifter udnævnte, Hr Kammerherre Beenfeldt til Serridslevgård og Hr Kammerherre Secher til Sødringholm. Ved de af Amtmanden foreslåede Stutterikyndige for Skanderborg og Åkjær Amter, haver man intet at erindre, men håber at blive underrettet om forandringer. 16 Maj 1786.

453
Fra Reventlow og Ahlefeldt, Landstutterierne, København. Henviser til Kongelig anordning af 27 Maj 1786, om udsættelse af præmier for Bondestandens Hesteavl, i hvis paragraf 8 befales, at slige ansøgninger, inden hvert års Oktober skulle indsendes til Stutteri Dirictionen. Men da sådan endnu ikke er indkommen for Skanderborg - Åkjær Amter, formodes denne udeblivelse, at være sket på grund af Bøndernes misforstand om forordningens indhold. Amtmanden anmodes derfor om, jo før jo hellere, at foranstalte Bøndernes Hingste bliver efterset, og ejerne af de 2 bedste Hingste, der har været anvendt, efter forordningen, bliver foreslået til at modtage den udsatte præmie. 25 November 1786.

454
Fra Ahlefeldt og Reventlow, Landstutterierne, København. Henviser til de modtagne ansøgninger om præmier for Bondestandens Hesteavl, for Skanderborg - Åkjær Amter der, jvnf anordningen, er 2 præmier af 10 rdr. Disse er derefter tilkendt Søren Rasmussen i Illerup, Dover Sogn og Erich Sørensen i Forlev, hvilke vil blive Amtmanden tilstillet, så snart man modtager oplysning om, hvorvidt Bønderne ønsker Penge eller en Medalje. 28 December 1786.

455
Fra A Biørn, Rask. Indberetter, at han i går har solgt 112 Stald Stude til Claus Hass fra Vilster Mærsk, der udgår over Kolding Toldsted. [Se næste]. 23 Marts 1786.

456
Fra A Biørn, Rask. [Se forrige]. Da de 112 Stude han har solgt til Claus Hass fra Vilster Mærsk, som er friske og mærket med H på venstre side, skal afgå den 22 April over Kolding, bedes vedlagte attest efterset, og sammen med Sundheds attest returneret. 18 April 1786.

Bilag:
Dateret 18 April 1786, attest på at de 112 Stude han har solgt til Claus Hass, er Staldede her på Gården, er friske og mærket med H på venstre side, skal afgå gennem Kolding den 22 April, attesteres. [Ingen underskrift].

457
Fra A Biørn, Rask. Indberetter, at han lader 116 Stude indstalde i denne Vinter. 27 November 1786.

458
Fra Tolstrup og I Benzen, Horsens. Af de Hingsteejere i Stjernholm Amt, som den 18 December har ladet deres Hingste forevise her i Horsens, er Fæstebonden under Rosenvold Gods Peder Pedersen Kier i Hornborg, den der mest fortjener en præmie, da hans Hingst er af de sjældne her i Landet. 22 Januar 1787.

459
Fra C C Gersdorff, Horsens. Henviser til den ham, af Guldberg overdragne Commission om besigtelse af Bonde Hingstene i Stjernholm Amt, hvilket i dag er sket. Nævner derefter [ikke] vedlagte forretning, hvori nævnes de 2 Mænd, hvis Hingste er så fortrindelige, at de fortjener en præmie, som kunne ønskes, måtte blive forhøjet til opmuntring for Bondestanden, ikke mindst fordi det, i dette kostbare år, er dobbelt byrdefuld at holde slige Heste. 18 December 1786.

 

Omslag: Fortegnelse over Protocoller og Dokumenter foreviste fra Godserne.

460
Fra J Benzen, Horsens. Specification over de ved Horsens Hospital værende Protocoller, nemlig 1 Skifte og 1 Fæste Protocol samt en Casse eller afskrivnings Protocol. Gårdmand Jørgen Sørensen i Vinding og Gårdmand Anders Andersen i Nimdrup har fået Fæstebrev og Kvitteringsbog.
24 Oktober 1786.

461
Fra A Biørn, Rask. Ved Godset er en Fæste og Skifte Protocol samt en Hovedbog. Husmand Jens Andersen i Honum, Gårdmand Thomas Nielsen i Haurum, Gårdmand Niels Mortensen i Kallehauge og Gårdmand Jens Mikkelsen i Boring har i året modtaget Fæstebrev samt kvitteringsbøger.
23 Oktober 1786.

462
Fra C Lyngby, Klags Mølle. Der findes ved Møllen en Skifte - en Fæste og en Casse eller afskrivnings Protocol, alle autoriseret 29 Januar 1776.
8 November 1786.

463
Fra L Ammitzbøll, Klags Mølle. Specification over de Protocoller, der efter befaling, skal forevises for Cancelliråd Flensborg i Horsens, nemlig en Skifte, en Fæste og en Casse eller afskrivnings Protocol. 8 November 1786.

464
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Angivelse af de Protocoller der er ved Godset, der efter forordningen skal forevises for Stiftamtmanden, nemlig en Hoved eller Cassebog, en Fæste og en Skifte Protocol. Ingen nye Fæstere. 9 November 1786.

 

Omslag: Medicinalvæsen.

465
Fra N Borck, Boller. Efter at han på alle måder har overvejet Chirurgus Floks indsendte forslag til Stiftamtmanden, om oprettelse af et Sygehus, hvilket han også har talt med adskillige Godsejere om samme, møder han bestandig bl a følgende indvendinger, at det formodentlig ikke ville medbringe den nytte, som man ved indretningen sigter til, ved at opbygge et sådant på Landet, thi da Chirurgus har et vidtløftigt distrikt at opagte, foruden den Købstad [Horsens] han bor i, så ville de syge formentlig ofte savne det behøvende tilsyn, hvortil kommer den opvartning og pleje den syge nødvendigvis behøver, der ville blive vanskelig at få i et enligt Hus på Landet, og om nogen Godsejer endog var at formå til at udvise en Byggeplads, så ville muligvis andre Godsejere, som skulle svare til dette, gøre indvendinger, og tro at det Gods, hvorpå der blev bygget, havde nogen fordel af dette. Under punkt b, fortsættes bl a, at købe et sådant Hus i Horsens, ville ligeledes medføre sine besværligheder o s v. Mener derimod at Egnen mere trænger til, at der gøres noget alvorligt, således den Veneriske Sygdom kunne blive udryddet, hvilken ytrer sig forskellige steder, både hemmeligt og åbenbar. [Se næste]. 19 Oktober 1786.

466
Fra Alexander Hinrich Flock, Horsens. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at han ikke, på samme måde som Chirurgen i Skanderborg, kan indlade sig om et Sygehus i sit Distrikt, [denne har bopæl på Sygehuset] i den bopæl har i mange år har haft, kan han ikke, for sin talrige Families skyld, fraflytte, med de problemer der ville opstå, hvis han skulle falde væk. Han er heller ikke så lykkelig i denne folkerige By, som har mangel på Lejligheder, at kunne anvise noget sted til indretning af et Sygehus. Mener det vil være en fordel, hvis Stiftamtmanden overlader 2 Proprietairer, at undersøge mulighederne. 7 August 1786.

467
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til Distrikts Chirurgus Alexander Henrich Flock i Horsens indsendte ønske om, at få undersøgt, hvorledes der kan oprettes et Sygehus for Stjernholm Amt, samt Vor og Tyrsting Herreder, men da Guldberg først må erfare Proprietairernes og Godsejernes mening, fremsendes dette omgangsbrev. 6 Juni 1786.

Påtegnet under forskellige datoer af Godsejerne m v, med deres mening.

468
Fra Chirurg Hahn, Århus. Hr [Chirurg] Gyrsting har meddelt ham, at Husmandskonen Ane Nielsdatter i Søballe, der af Forvalter Hansen var sendt til eftersyn, fandtes at være smittet af den Veneriske syge, men ikke vil bekvemme sig til at blive helbredt på det dertil anordnede Sygehus i Skanderborg, på grund af den meget upassende årsag i hendes nærværende forfatning, at Manden ikke kan undvære hende. Da helbredelsen af denne Sygdom, skal foregå på Sygehuset, der er den eneste måde, hvorpå den syge daglig kan tilses etc, beder derfor om, at nævnte Huskone pålægges, ufortøvet at indfinde sig i Sygehuset. 6 Oktober 1786.

 

Omslag: Skolevæsen.

469
Fra Jens Hansen Raun, Ry. Det må nådigst tillades ham, at klage sin fornemmelse for Amtmanden, som den Kongen i forordningen af 23 Januar 1739 har henvist ham og andre Degne og Skoleholdere på Landet, som ikke kan nyde det de tilkommer i den tillagte i Løn. Henviser til vedlagte liste, hvoraf ses, hvad han har modtaget, og hvad han endnu tilkommer, foruden Brændsel. Nævner derefter 4 Mænd, nemlig Jørgen Andersen, Hans Mortensen, Peder Frederiksen og Knud Rasmussen, der tilligemed sin efterfølger i Gården Jens Andersen, hvorfra han nu i 16 år ikke har nydt over 4 læs Brændsel, uanset Amtmanden og formanden i Embedet, har udstedt ordre og befaling til dem om, at overholde deres forpligtelser. Disse selvrådige vil ikke give eller gøre noget for Skolen, så længe de ingen Børn har, men dette er Skoleholderen ikke tjent med, hvorfor han beder om Amtmandens hjælp. 24 Oktober 1786.

Bilag:
Ovennævnte liste over dem der skylder Skoleløn til Degnen i Ry for 1786, foruden det der endnu mangler for de 2 sidste år, nævner derefter: Sadelmager Serritzlev 8 sk, Johan Sørensen 6 sk, Gårdmand Jens Andersen 1 rdr, Jens Olesen 8 sk, Hermand Johansen 8 sk, Rasmus Sørensen I M Husm 6 sk, Jørgen Smed 8 sk, Christian Nielsen 8 sk Anders Jensen Salten 8 sk, Knud Hansen 8 sk, Jens Andersen Husmand 6 sk, Jens Poulsen 8 sk, Jørgen Lassen 8 sk, Søren Ladmand 8 sk, Rasmus Markmand 6 sk og Peder Snedker 6 sk, udgørende i alt 1 rdr 1 mk 14 sk samt for afvigte sidste år 4 mk 6 sk.

470
Fra U Schmidten, Urup. Hans Formand Etatsråd Rothe har sat ham i den ubehagelige forlegenhed, i henseende til Skoleholderens Jord i Lundum, thi han har vel ved Lundum Byes udskiftning, givet løfte om at udlægge af Lundumskovs Mark 9 1/2 skp land af næste classe, til Græsning for Skoleholderen, som efter Landvæsens Commissionens mening, fandtes mest passende i skellet imellem begge Byer. Men Rothe har tillige i sit udstedte Fæstebrev til Gårdmand Christen Pedersen i Lundumskov, hvis Lod alene går med Lundum Byes skel og er i denne Mands allerbedste Jord, af første klasse, der således har fået løfte om, at han ikke skal afgive Jord til Skolen etc. Fremgår videre, at Skoleholderen ikke var villig til, at lade foretage ændringer. 21 December 1786.

471
Fra J Hee, Århus. Af den under ham værende Skole casse, plejer der årligt at blive udbetalt 60 rdr til Skoleholdere i Skanderborg Amt, hvilket sædvanligvis blev besørget af forrige Sognepræst i Fruering Hr Provst Brøndsted, men som han nu er forflyttet til Horsens, håber han at Bülow vil have den godhed, at anvise ham en anden pålidelig Person, som på nærmere angiven måde, kunne overtage dette. Eftersom der nu og da, af Skoleholderne i Skanderborg Amt, indsendes ansøgning om tillæg af Skole cassen, beder han om en notits om, hvilke der er deltagere i de 60 rdr, og hvor meget enhver af dem er tillagt. 13 Februar 1786.

472
Fra J Hee, Århus. Han er i den yderste forlegenhed, for at få overbringerinden af dette, anbragt et sted, så hun kan blive undervist i de fornødne Christensdommes sandheder, da han erfarer, at hun, som den Sal og meget retsindige Mand Hr Winding, efter Hees anmodning, havde antaget sig, at se hende med den nødvendige pleje, indtil hun kunne komme til Confirmation. Fremgår videre, at hun efter Amtmandens tidligere afgørerelse, skulle underholdes af de Galten Mænd, men nu af dem er blevet plat forvist af Sognet og Byen. Det synes som om at al Christen kærlighed var uddød i hine Egne. Det ligger ham meget på Hjertet, at hun dog engang kunne komme til kundskab, og her i Byen et det plat umuligt at få Lejlighed til hende, enten af Hus eller Kost, da der ellers vel kunde findes lejlighed til hendes undervisning i de fattiges Skole. At bortvise hende til Hyllested, hvor hun ikke har været siden hun var 7 år, skønt hun er født der, er det samme som at sende hende til fremmede, der meget mere måtte formodes, at vise hende bort igen. 25 April 1786.

Notat: Kvinden er bortgået her fra Amtet uden at melde sig eller vides hvor er.

473
Fra Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte fra Skoleholderen i Gangsted, hvori han beklager sig over, at han ikke har kunnet få de, han efter den i 1742 oprettede Skolefundatz, tillagte 2 rdr. Da nu fundatzen rigtig bestemmer ham sådan indkomst, som han formedelst sine andre små indkomster, ikke kan undvære, kan de ikke andet end på det bedste recommandere hans ansøgning til Amtmandens videre foranstaltning, hvorom de gerne vil have underretning. 27 Januar 1786.

 

Omslag: Fattigvæsen.

474
Fra I Plesner, Rårup Præstegård. Her til Sognet ankom for 2 år siden en Enkekone med et lidet Barn på 3 år, hvis afdøde Mand Laurs Sørensen, var udsat fra sin Fæstegård under Boller Gods i Tyrsted Sogn. Hun lejede sig først ind hos Selvejeren Rasmus Nielsen i Ravnholt, og nu fra sidste Mikkelsdag hos Selvejeren Christian Jensen i Kalsbølle, i hvis Lejehus hun, i meget fattige omstændigheder, her i Foråret døde, efterladende sig en Dreng i 6te år, med hvem hun ellers i sit Enkesæde, skal være besvangret med. Barnet står nu uden al understøttelse af nogen slægt eller venner, der vil og kan besørge hans opdragelse. Han har hidtil været hos sidstnævnte Selvejer, men dennes omstændigheder tillader ikke dette længere, ligesom han heller ikke ser sig forbundet til at påtage sig dette. Man har talt med Herredsfoged Borch om, hvorvidt Herskabet på Boller, hvorunder Moderen har boet, ville påtage sig Drengen, som de da kunne beholde til ejendom, siden han ikke er indført i nogen Reserverulle, men han troede ikke Herskabet var at formå til dette. Kalsbølle Ejerne ved derfor ikke anden udvej, end at henvende sig til Stiftamtmanden i håb om at få sagen bragt i orden, hvorom Præsten forventer dennes nådige omsorg. [Se næste]. 14 August 1786.

475
Fra N Borch, Boller. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre fra Stiftamtmanden, hvorefter han har gjort sig al umage i sagen om det moderløse Barn i Kalsbøl, opsøgt hans Familie, og forsøgt at få dem til, at påtage sig dettes opdragelse. Men da Mosteren i Nederbjerre selv har fem små Børn og er i meget fattige omstændigheder, så erklærer hun rent ud, at det er dem umuligt at udholde denne byrde. En Broder til Moderen er Beridder ved Frijsenborg, som Borch har henvendt sig til, svarede, at han tilforn har opdraget et ægte Barn af denne vildfarende Søster, og desuden anvendt meget på hende, han kan derfor ikke befatte sig med dette uægte Barn, siden han selv har familie at sørge for. Ved derfor ingen udvej til dette Barns opdragelse hos Familien, da de øvrige er i København, og indstiller derfor til Stiftamtmanden og øvrige vedkommende for De Fattiges væsen i Bjerre - Hatting Herred, om det ikke bør ske af Herredskassens indtægter, i overensstemmelse med forordningen af 24 September 1708, og når det derefter bliver tillagt 10 rdr årligt, skal han besørge dets opdragelse til det bliver 12 år. Da nu Moderen må have efterladt sig noget, hvor lidet det end har været, så kunne og burde dette afgives til Klæder til Barnet. På sådan måde frelses Barnet fra at blive forhungret, og omsider kan blive Dem til tjeneste, som efter anordningerne har Prætention på ham til Kongens tjeneste. [Se næste].
8 Oktober 1786.

476
Fra N Borch, Boller. [Se forrige]. Efter Stiftamtmandens ordre, har han undersøgt sagen om den af Provst Plesner, anmeldte, Enkes død hos Christian Jensen i Kallehauge. Efter at hendes første Mand som Gårdbeboer i Dachnes, [Dagnæs] Tyrsted Sogn var bortdød, forlovede hun sig med en Bondekarl, som derefter fik Gården i Fæste og skulle ægte hende. Men da hun på den tid var befængt med den Veneriske Sygdom, blev Trolovelsen udsat indtil hun var cureret. I dette mellemrum var hun så ustyrlig, at Karlen på ingen måde kunne være hos hende i Gården, den anmeldte årsag forbyder anstændigheden ham at anmelde. Her var altså ingen anden udvej, end forbygg?? [forbryde?] ægteskabsed, og da ingen ville ægte denne ustyrlige Kvinde gik hun fra Gården og Fæsteren ægtede en anden, dette passerede i 1778. Hun opholdt sig derefter snart i Hatting, snart i Bjerre Herred, indtil 1780, da hun kom til en Søster i Nederbjerre, hvor hun fødte den omtalte Dreng, hvortil hun som Barnefader, udlagde en Landløber. Derefter vandrede hun omkring i Landet, dels blandt hendes Familie og stundom hos andre, uden at have nogen Bopæl indtil 1783, da hun fik Hus hos Selvejer Rasmus Nielsen i Ravnholt, hvor Drengen skal have fyldt sit 4de år. Hvor længe hun var der, er ham ubekendt, men derfra flyttede hun til Kalsbøl hvor hun døde. Der er ingen tvivl om, at Strø Lægdet havde tilegnet sig Drengen, om med rette, hvis Moderen havde kunnet underholde ham indtil han selv kunne tjene sit Brød. Men hvorfra hans opdragelse skal komme, overlades til Stiftamtmandens afgørelse. [Se næste]. 27 August 1786.

477
Fra Jens Thygesen, Århus Amtstue. [Se forrige]. Henviser til Provsten i Bjerre Herred Hr Plesners, skrivelse af 14 og 27 August, ang afg Gårdmand Lars Sørensens Enke af Dachnes [Dagnæs] i Tyrsted Sogn under Boller Gods, som i 1778 på ny blev forlovet med en Bondekarl, der i så henseende fik Fæste på hendes Gård. Men i henseende til hun var befængt med Venerisk Sygdom og tillige ustyrlig at omgås, måtte gå fra hendes Gård, og den nye Fæster derefter ægtede en anden. Derefter angives hendes opholdssteder som i sidste, bl a, at hun var hos en Søster i Nederbjerre, hvor hun fødte sin Dreng etc. Opholdt sig fra 1783 hos Selvejer Rasmus Nielsen i Ravnholt, hvor hun fik et Hus, indtil hun Michelsdag 1785 kom til huse hos Selvejer Christen Jensen i Kalsbøl, hvor hun i dette Forår, afgik ved døden, efterladende sig en Dreng i 6te år, hvilket Barn bemeldte Christian Jensen ville være endtlediget [af med], som Provsten holder for billigt, men derhos at Bjerre Herred, hvis kasse allerede er så hårdt bebyrdet, hvor hun dog til sidst i 2 år var boende, så igen skulle bebyrdes med Barnet o s v. 5 September 1786.

 

Omslag: Udskiftning m v.

478
Fra Jes Thomsen, Dørup Mølle. Det er ham ubevidst at nogen skulle have Lod, del eller ret i noget af den Ejendom Møllen blev tildelt ved udskiftningen, som endog med Hegn er fralukket de pågrænsende Marker, men vel, at den er tillagt nogen godtgørelse for den Græsning Møllen forhen har haft på Dørup Byes Mark, uden at derunder er sket noget forbehold. Nævner Amtmandens resolution af 18 Maj 1782, som han henholder sig til. 25 April 1786.

NB. Her efter er Dørup Mænd påfølgende 26 April meddelt, at de ingen medhold kan gives, uden bevis at gurene?? er forbeholden.

479
Fra N Lindenhahn, Estrup ved Randers. Rye Byes Jorder er i disse tider udskiftet af fællesskabet, men da der i henseende til det beneficerede, jvnf forordningen af 23 April 1781 bør være et Commissionsmøde, for at iagttage, at dette bliver rigtigt udlagt, bedes om, at Amtmanden vil indkalde vedkommende til at møde i Ry den 19 denne måned. 11 September 1786.

480
Fra A Hår, Århus. [Landmåler]. Det er for ham berettet, at Landmåler Lindenhahn, tværtimod forordningens bydende og det høje Rentekammers ordre, som Amtmanden er bekendt med, skal have udskiftet Ry Mark, i hvilken anledning, han skal have udbedt sig et åstedsmøde med Amtmanden og øvrige Commissairer, men at dette skal være blevet ham nægtet, hvorudi deres Høiwelbårenhed har handlet meget ret. Udbeder sig oplysning om, hvorvidt Ry Mark er udskiftet, og i givet fald, hvordan det er gået til, at Lindenhahn, tværtimod forordningens bydende, Rentekammerets positive og alvorlige ordre og uden Landcommissionens overværelse, har turdet understå sig i, at foretage denne udskiftning etc. 6 November 1786.

481
Fra A Hår, Århus. Da han fremsendte sin erklæring på klagen fra Grumstrup Mændene, sendte han også Kortet, som han formoder Amtmanden stadig må have, men hvis ikke, må det være i Rentekammeret. Det gamle kort er ved megen brug og fornemmelig ved en stærk Storm, således ødelagt, at det ikke længere kan give nogen oplysning, ikke desto mindre, skulle Landinspekteur Munch forlange det til afstemning ved undersøgelsen, skal han gerne få det i den stand det er i. Han har hørt at Lindenhahn skulle være i færd med at dele Rye Mark, men kan ikke tro, han skulle være så dristig, tvært imod Rentekammerets ordre, og da der i Ry er beneficeret Lodsejer, formoder han ikke, at Landvæsens Commissionen indlader sig på dette. Nævner, at Munch i disse dage er rejst til Restrup ved Ålborg i forretninger, og altså bliver der vel næppe nogen undersøgning i år. 7 September 1786.

482
Fra A Hår, Århus. Da han ikke siden han gav sig den ære, at skrive til Amtmanden fra Kølbygård [Thy], hvilket Brev, han formoder denne har modtaget, ikke har hørt noget om, hvorvidt Landmåler Lindenhahn, efter Rentekammerets ordre, har afleveret Vinding og Ry Kortene med beregningerne, og om han har fuldført det endnu uopmålte i Vinding. Vil gerne have oplyst om Amtmanden har modtaget disse, og hvis ikke, hvad han da har svaret Amtmanden på den derom, udgivne ordre, som Hår, positivt ved, at han har fået strenge og alvorlig ordre om, at aflevere til Amtmanden. Nævner igen Vinding og Ry Marker etc. 15 August 1786.

483
Fra C Lindenhahn, Eistrup.
Henviser til modtagne skrivelse af 26 Juni, hvorefter han har den ære, at indberette, at Vinding Kortet er overleveret de respective Lodsejere, der så vidt han ved, har antaget [Land]Inspekteur Munck til udskiftningen. Angående Ry, da er han den første, som derom er anmodet, og det af samtlige Beboere, thi hvad de beneficerede angår, da skal han enten forskaffe Inspekteur Munch eller Friderich Wesenberg i følge Rentekammerets ordre, og derfor kan han ikke efterleve Amtmandens befaling, hvilket han ikke har kunnet undlade underdanig at indberette. 3 Juli 1786.

484
Ikke anvendt.

485
Fra Ole Munch, Horsens. Henviser til Amtmandens anmodning af 20, der gør ham så megen ære, at han uden videre betænkning skulle møde denne og Landvæsens Commissairerne i Grumstrup, men da ham endnu påligger, fra Rentekammeret, ufortøvet at udføre nogle befalede forretninger, foruden en hoben particuloiet arbejde, indser Deres Høy Welbårenhed vel, at han ikke uden udtrykkelig ordre fra Collegiet, kan befatte sig med fremmede sager. Og derfor håber han denne undskylder. 27 Juni 1786.

486
Fra A Hår, Kølbygård på Thy. Under 23 pasfoto har Rentekammeret, meddelt ham, at de med samme dags Post, har beordret Landmåler Lindenhahn ufortøvet at fuldføre det ved Vinding Byes tilbagestående, og derefter straks at aflevere Kortet og beregningen, såvel over denne, som Ry Byes Jorder, og at Hår derefter skulle henvende sig til Amtmanden om samme. Vil derfor gerne have oplyst om Lindenhahn har afleveret disse, og såfremt dette ikke er sket, bedes Amtmanden på det alvorligste, tilholde ham samme. Såfremt Ry Beboere skulle fremkomme med klage over udskiftningens henstand, da nådigt vil give dem tilkende, at det ikke er på grund af Hår, men forårsaget af Lindenhahn. 11 Juni 1786.

487
Fra A Hår, Århus. Tager sig den frihed, at fornemme, om Amtmanden, ifølge hans tidligere forlangende, har beordret Landmåler Lindenhahn til at aflevere Kortene om Vinding og Ry Marker til Hår og, hvad svar Lindenhahn har afgivet. 16 Mart 1786.

488
Fra A Hår, Århus. Da Hr Cammerherre Schinkel nu har købt Urup i Lundum, og derved næst Præstegården er blevet eneste Lodsejer, har han for nogen tid siden, ved skrivelse forlangt, at Hår skulle udskifte Lundum Mark først i Foråret, og til det brug, anmodet Hår om, at forlange Lundum Kortet som nok skal være hos Amtmanden, beder derfor underdanig om, at få dette tilsendt. Han skrev for 8 dage siden, med den agende Post til Hr Lauritzen, men har intet hørt. 7 Marts 1786.

489
Fra A Hår, Århus. I afvigte års efterår, anviste han Landmåler Lindenhahn Vinding og Ry Byer til opmåling, til hvis udskiftning Hår er rekvireret. Hår har af andre fået oplyst, at han skal være færdig, thi selv har han ikke værdiget Hår nogen oplysning derom, som dog var hans pligt, da Hår anviste ham disse gode forretninger, og han alene har denne at takke for samme. Hår skrev for nogen tid siden til ham om, hvorvidt han var færdig med arbejdet, og da ville tilsende Hår Kortene, således man så snart året og vejrliget tillod det, kun foretage taxationerne, men har endnu intet hørt fra ham o s v. 30 Januar 1786.

490
Fra Møller, Serridslevgård. Imellem Selvejer Jens Nielsen og en af Godsets Bønder Hans Hansen, begge i Ørskov er der opstået uenighed om et Hegn imellem den førstes Gårdssted og den sidstes Haugested, som de ikke i mindelighed, jvnf anordningen om Hegn, kan få ordnet, uanset han har forsøgt mægling. Fremgår at Selvejeren vil, at den anden skal sætte Hegn om sin Hauge, men vil ikke tage del deri, uanset at hans Gårdsplads også får gavn deraf. Hans Stuehus vendte ellers siden til Hans Hansens Hauge, men er nu flyttet om, således det vender enden til Haven, hvilket er grunden til, at der behøves et Hegn. Medens Stuehuset vendte siden til, var der opsat et Hegn mellem Kline Rummet til Huset, eller rettere søgt foretaget ved siden af Stuehuset og Hans Hansens Hauge, som denne alene havde opsat, kun for at afværge gang i Haven når Selvejeren havde noget at forrette på den side af Stuehuset, men nu da dette er vendt, er Hegnet ganske ufuldkommen, hvorfor et nyt må opsættes, men dette nægter Selvejeren at tage del i fordi, som han siger, at Beboeren i Hans Hansens Gård selv har hegnet Haugepladsen, og hverken han eller hans formand har taget del i dette. Selvejeren har anlagt sig en ny Hauge af Gadejord som også grænser til Hans Hansens Hauge, og det Hegn som der behøves nægter han også at tage del i. Udbeder sig Lauritzens mening om sagen, idet han mener, at Selvejeren bør befales, at påtage sig sin del. 22 Maj 1786.

491
Fra L Beenfeldt, Serridslevgård. Hvorledes Selvejeren Jørgen Sørensen i Ørridslev, kan foregive og forvente, at han efter Rentekammerets ordre, er ganske fri for at betale sin andel af de 12 rdr Diætpenge der vedrører de 2 åstedsmøder i 1780 og 1781 i Ørridslev, i sagen om det omtvistede Skel mellem ham og Beenfeldts Bonde Jacob Jensen, og hvorledes ordren kan tydes anderledes end, at alle Lodsejere i hele Byen skulle tage del i dette, indser han ikke. Men da disse åstedsmøder kun var forårsagede af uenigheden om Skellet mellem disse 2 Mænd, og altså var de øvrige Bymænd ganske uvedkommende, protesterer han på det kraftigste mod denne urigtige formening, eftersom det umuligt kan være Rentekammerets mening, at et helt Sogn skulle betale for noget der kun vedkom en enkelt By, og ligeså urimeligt var det, at en hel By som for længst er udskiftet, skulle betale for omkostninger, ang et Skel som kun vedrører 2 enkelte Mænd. Mener at ordren er ene, at disse Diæt penge skal betales af vedkommende Lodsejere, udlignet efter deres Hartkorn, her er jo i et tydeligt Dansk sprog sagt, at vedkommende :/ men ikke alle:/ skal betale. Deres Høy Welb vil altså holde mig undskyldt, at jeg holder mig stricte til ordren, og ej betaler mere end hvad den vedkommende Jacob Jensen kan tilkomme, som var 4 rdr 2 mk 4 sk. 15 Juni 1786.

492
Fra M Toldorph, Ry Præstegård. Uagtet Amtmandens resolution af 27 f m, hvorefter Sognefogeden i Ry har befalet enhver af Byens Jordbrugere at Pløje og Så i de Jorder de hidtil har haft, før opmålingen [udskiftningen] skete, så har de dog egenmæssig og egenrådig, Gødet og Pløjet på de steder Mons Lindenhahn skal have anvist dem. Det være langt fra ham, at han vil have mindste Dispute med sine elskede Sognemænd, men umuligt andet, da han hverken har, vil, eller kan modtage den eller de Lodder Lindenhahn, uden plans læggelse, og egenmæssig har udlagt til Præstegården, så meget mindre som Præstegården føler, og til evig tid vil føle byrden af Skovenes uddeling [udskiftning] i Formanden Hr Såbyes tid. Han har først villet andrage alt for Amtmanden, men skulle en hastig og efterlevende ordre ikke råde bod på Bymændenes selvtægt, nødes han til som Beneficiarius, der ikke råder for sit eget, at forelægge alt på højere steder, hvilket han forsikrer om, vil være tvunget til på 8 dage, efterdi han ikke her i Efteråret ved, hvor han skal eller kan så sit Rug. For at Amtmandens og hans elskede Sognemænd i tiden skulle kunne beråbe sig på uvidenhed, bedes vedlagte genpart påtegnet, som han derefter agter at videregive til Sognefogeden. 13 Oktober 1786.

Påtegnet: 13 Oktober uden underskrift, hvori angives, at ligesom den herfra under 27 f m, afgivne ordre til Sognefogeden, hvorefter Beboerne for nærværende tid, skal Så og Pløje på de steder til forhen har haft, indtil hele Byens Jorder ved en Landinspekteur kan blive afsat, efter en foregående åstedsforretning, så gentages denne ordre, at dette, under eget an - og tilsvar, skal efterkommes, og i særdeleshed befales, at Beboerne skal afholde sig fra de Jorder som er beneficerede, og altid har henlagt til Præstegården og Degneboligen, indtil udskiftningen kan tilvejebringes.

493
Fra A Flensborg, Horsens. Efter nådig ordre, rejste han i sidst afvigte August til Nim, for at efterse det Jord som Jomfrue Sara Nim i Nim By, lige ud for hendes Hus har ladet indhegne med Stengærde ud til Gaden, som ligger næst Vesten for Envold Christensens Gård og Toft. Og eftersom et af Husene på bemeldte Gård, for nogle år siden er flyttet ligeså langt ud til Gaden, som det stykke Jord er bred Jomfru Nim har ladet indhegne for sin Toft, og Stengærdet ej går længere ud til Gaden end i linie med det Envold Christensens udflyttede Hus, så synes det ikke, at han kan have ret til det ved siden af hans Gård, men lige ud for Jomfru Nims Toft, indhegnede Jord. På denne Jord er en fordybning, som efter al anseende har været et Møddingssted til den Gård som har lagt på den Gårdstoft og Grund som Jomfruen nu beboer, men nu er udflyttet. Hullet var ved Flensborgs besøg ganske tørt, men en Mand i Byen berettede, at om Efteråret og Vinteren var der Vand i Hullet, hvorefter Kreaturerne, når de kom på Gaden, undertiden søgte dertil for at Drikke, men så snart Snuden var kommet i Vandet, hvori der flyder Ahlling [Ajle] eller Suurlud fra Envold Christensens Gård og Kreaturer, som han selv må tilstå, vil Dyrene ikke drikke deraf. Det er enhver Landmand bekendt, at intet Kreatur vil drikke af sådant Vand, følgelig kan bemeldte Møghul ikke være Vandsted for Envold Christensens eller andres Kreaturer. [Se næste]. 3 November 1786.

494
Fra Sara Cathrine Niehm, Nim. [Se forrige]. Efter Amtmandens ordre, er hun indkaldt til et møde, for at få sagen mellem hende og Envold Christensen i Nim afgjort. Envold Christensen har meget uberettiget og ulovligt villet tilegne sig et stykke af hendes Jord, der ikke består af andet end et Møddingssted eller et Døyhul, som forrige Ejere af hendes sted har benyttet sig af, hvilket har tilhørt samme sted i Mands minde. Envold Christensen har aldrig været, eller kan blive i stand til at bevise, at stedet har tilhørt ham eller tidligere ejere. Hvad er det nu andet end hans modvillige nødtrætte og trættekærhed. Hun ønsker gerne fred, men kan hun ikke have det, så nødsages hun til at forsvare det så længe hun kan, idet hun ingenlunde kan frafalde sin Ejendom, håber da, og beder Deres Høy Velbårenhed, at tage hende som et fattig Fruentimmer udi nådigst forsvar, og tilholde Envold Christensen at frafalde sine urimelige nødtrætte, og lade hende beholde sit ubeskåret. Beder om, at det nådigst må forlades hende, at hun ikke møder, hun er ikke frisk til at rejse ud nu da Vinteren begynder at påtrænge, men på det at Høy Velbårenheden ganske sikker og upåtvivlelig kan se, at der sker hende uret, så følger en Kopi af det tagne situationskort over hendes sted og Toft, betræffende det omtvistede Møddingssted eller Døyhul, som er fremlagt i Retten ved Vor - Nim Herredsting. Overlader det altså til dennes nådige eftersyn og skønsomhed, at hun må nyde ret. 7 November 1786.

Bilag:
Nævnte Kort, med angivelse af hendes og Envold Christensens Huse, med markering af det omtvistede sted.

495
Fra L Beenfeldt og Lang, Serridslevgård og Rantzausgave. Henviser til [ikke] vedlagte beregning fra Sr Ring i Båstrup, over den bekostning han har haft ved indretning og forbedring af Degneboligens Grund, hvorpå, jvnf forordningen af 23 April 1781, ikke skal mangle, at påføres deres betænkning. Herunder, at når Digerne og Grøfterne, som i beregningen omtales at være forsvarlige, jvnf attest fra Thomas Pedersen fra Båstrup og Peder Jensen Møller fra Ringkloster, så kan Sr Ring eller hans arvinger ikke nægtes, at nyde den i forordningen befalede godtgørelse af hans Eftermand i Embedet, siden regningen befindes billig. Det eneste som kunne indvendes mod samme er dette, at forordningen byder, at arbejdet skulle være besigtiget og påskønnet af sådanne Mænd som selv har haft del i indretningen, da nu kun den ene, Thomas Jensen fra Båstrup, egentlig kan have haft del i Byens opmåling, må det nøjere overvejes om Peder Jensens kan anses for passende nok til opfyldelse af Degnens ønsker. 8 December 1786.

496
Fra A Flensborg, Horsens. Fremsender hermed Lodsejernes i Vrøndings, Hr Mandix undtagen, erklæring på Landmåler Løfler og Sr Mandixes besværinger over opmålingen. [Se næste]. 10 August 1786.

497
Fra Landmåler Løfler, Vrønding. [Se forrige - 2 enslydende bilag]. Omhandler opmålingen på Vrønding Mark, der er så langt fremskreden, at han skulle tage det specielle mål, da der foruden Kirkejord, er en Gård til Bjerre og en Selvejergård som vil have separat opmåling, hvorimod Sr Mandix på Bisgård som Landcommissarius i Stjernholm Amt og største Lodsejer i Vrønding, med sine Bønder modsætter sig, på grund af at skåne Kornet for Kernens overgang m m. Han ser sig nødsaget til, at andrage dette for stedets Amtmand, med anmodning om, at Hr Ole Mandix uopholdelig, jvnf forordningen, må blive tilholdt, at lade sin andel forevise, da Løfler i andet fald, for unødig tidsspilde må påstå godtgørelse, og tage fat på andre forretninger. [Se næste]. 26 Juli 1786.

Påtegnet 24 Juli 1786 af Oluf Mandix, [se næste der er det samme som påtegningen].

Derefter påtegnet af Høegh Guldberg, A Flensborg, N Borch, Hedegård og Cathrine Marchusdatter, Sal Søren Henrichsens Enke, der i alle henseender henholder sig til den, af Herredsfoged Borch, herpå givne erklæring i alle dele.

498
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. [Se forrige]. Fremgår heraf, at hans Bønder i Vrønding har beklaget sig over, at Selvejeren Søren Henrichsen og Bjerre Bonden Anders Sommer, har antaget Landmåler Løfler til at opmåle deres Jorder, og i dag har villet true dem til, at gå i Marken med ham, for ved speciel mål, at nedtræde den Guds Velsignelse af Korn som står på deres Agre. Endskønt det kun er fornævnte Selvejer og Bjerre Bonden der har forlangt opmåling o s v. 24 Juli 1786.

498b
Fra Olle Christensen, Lund. Man må undre sig over, hvorledes Selvejer Bonden Rasmus Andersen Lykke af Kjørup, har været så dumdristig, under 12 December forrige år, at indgive en klage til Amtmanden over Brevskriveren, da samme indeholder lutter usandheder. Han beretter bl a, at han var nødtvungen til udskiftningen af de andre Lodsejere, men at dette er usandhed, kan bevises ved mange Vidner, thi han løb og strippede næsten 2 år før han fik det i gang, og når Guldberg nådigst vil lade dette efterse i Amtsarkivet under rubrikken, ang Landvæsenet, da vil vist erfares, at Rasmus Lykke har været den første Mand til at påstå Lund Byes udskiftning, alt for ved den lejlighed, at få en tønde Hartkorn fra Olle Christensens Gård, som han også har afstået, for siden at sidde i fred for denne Mand, efter en langvarig Proces ved Vor Nim Herredsting 2 Juni 1780, hvor der blev indgået forlig. Havde denne klage kommet til hans Herskabs erklæring, havde han fået det at vide, og kunne da straks have igendrevet alle hans usandheder. Urups Ejere, som har 500 rdr i hans Gård, er Herligheds Ejere, og dertil betaler han alle Kongelige Skatter, gør Kongerejser med videre, og han er vis på, at dette ville have taget ham i billig forsvar. Hans forhold er ellers så god, at han gerne kan betale, men af modvillighed holder det tilbage. Fremgår videre, at han ikke finder sig pligtig til, at betale udskiftningspengene, på grund af Cammer resolutioner etc. [Se næste]. 7 April 1786.

Bilag:
Uden dato fra Hans Knudsen Lund, med samtlige underskrevne Bymænd, der tilstår, at de aldrig har hørt at Olle Christensen nogensinde har forlangt udskiftning af Lunds Mark, men derimod, at hans Husbonde Rasmus Andersen Lykke fra første færd, havde æsket og påstået, at han ville have disse Jorder udskiftet, for hans egen fordel og Olle Christensen til skade og fornærmelse. Signeret.

499
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Efter nådig ordre, har indhentet vedlagte erklæring fra Bonden Ole Christensen af Lund, på Rasmus Andersen Lykkes memorial, der sammen med bilagene returneres. Af samme erfares, at Ole Christensen ikke nægter at betale for sin Gårds udskiftning, med Hartkorn 5 tdr 7 skp 2 fc 1/2 alb, der vil udgøre 21 rdr 3 sk, men alene begærer delation [udsættelse/henstand] med betalingen. [Se næste]. 2 Februar 1786.

Bilag:
Dateret 12 December 1785 fra Rasmus Andersen Lykke, Kjørup, hvori denne angiver, at have betalt 23 rdr 2 mk 9 sk for sin Fæstebonde Ole Christensen i Lund, i forbindelse med udskiftningen, hvilke han nægter at betale. Påtegnet af Guldberg, A Flensborg og Ole Christensen, der skriver, at han ikke har noget imod at betale fordringen, men gerne vil vente til næste Michely eller Mortensdag, siden hans Gårds afgrøde har været så ringe i afvigte år, så han ikke i denne hårde tid, uden stor skade kan udrede betalingen.

500
Fra A Flensborg, Horsens. Efter Guldbergs ordre, har han haft Selvejeren Rasmus Andersen [Lykke] i Kjørup indkaldt, og tilkendegivet ham hans Fæstebonde Ole Christensen i Lunds svar, at denne var villig til at betale for sin Gårds udskiftning, men på grund af den ringe afgrøde, beder om henstand med betalingen. Herimod tilkendegav Rasmus Andersen, at Ole Christensens afgrøde i afvigte år, ikke har været ringe, og at hans tilstand desuden er så god, at han uden at det skal trykke eller være ham til skade kan udrede bekostningen, som for 5 år siden er gjort for hans Gårds udskiftning, og at det alene er af modvillighed han holder denne tilbage. Han beder derfor om approbation til inddrivelse ved Militair Execution og vil ikke give ham længere henstand. 13 Februar 1786.

501
Fra Tolstrup, Bygholm. Da her Leutenant og Landmåler Schuchardt i dag har afleveret Kortet over Lund Bymarks udskiftning, og derimod fordret betaling for forretningen, men da Rasmus [Andersen] Lykke i Kjørup for 7 tdr Hartkorn a 2 rdr er 14 rdr, så ville denne med Budet tilstille mig disse 14 rdr, hvorfor kvitteres. [Se næste]. 14 November 1785.

502
Fra Thyegård?, Bygholm. [Se forrige]. Sognefogeden Jens Jørgensen i Vinten ville vidnefast fordre betalt hos Rasmus Andersen Herlykke følgende regninger for hans tilhørende Gård i Lunds udskiftning. Henviser derefter til cirkulationsbrev af 18 Januar 1781 etc, således at Bygholm Gods har 11 rdr 1 mk 9 sk til gode, ændret til 10 rdr 5 mk 9 sk for hvilke kvitteres den 29 Januar 1782.
25 Januar 1782 [år bemærket].

 

Færdig med læsning og afskrift pakke no 91

B5 C – 156 År 1786.

 

Begyndt læsning pakke no 92

LAV B5 C - 157 år 1787

Afgivelser 1787:

503

1 Pakke Anordninger

Et Rescript af 30 Marts ang Snedkerfrimester i Horsens

Et do af 7 April ang fri Proces i anden Instans for Christen Michelsen af Birchnes

Et do af 20 April ang et Vognmandslaug i Horsens

Et do af 25 Maj ang Procedure i Veiforbrydelses? Sager

Et do af 31 August ang offentl Bøders afsoning

Et do af 21 September ang en Justitzsag mod Anders Jørgensen

Et do af 12 Oktober ang frie Proces for Skipper Jonas Hansen og Matros Niels Pedersen af Horsens

Et do af 19 Oktober ang Strafformindskelse for Arrestforvarer Mikkel Andersen i Horsens

En Pakke Cancellie Breve

En do Rentekammer Breve

En med D V G Rente og General Toldkammer Breve

En Pakke gen Landoecc og Cam Collegi Breve

En Pakke med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

 

Omslag: Westin Guin Rente og Gen Toldkammer Breve.

504
Fra Hagerup m fl, Westindiske etc. Henviser til [ikke] vedlagte indberetning fra Strømme Inspekteur Hansen ved Fredericia Toldkammer, hvoraf Høegh Guldberg bedes erfare, hvorledes et Fartøj, der formodentlig tilhører Kammerjunker Bentzon på Tirsbæk, ført af Skipper Jonas Hansen fra Horsens, den 6 f m, passerede Fredericia uden at have anmeldt sig til Strømme Toldkammeret. Ønsker erklæring fra Ejere og Skipper. [Se næste]. 14 Juni 1787.

505
Fra A Flensborg m fl, Horsens. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse af 30 f m, hvorefter de har tilkendegivet Skipper Jonas Hansen og Matros Niels Pedersen, at de billigt bør erstatte Christian Holstes befordringsomkostninger i sagen mod Cammerjunker Bentzen, siden en Procurator vel bør gøre arbejdet for intet, men ikke kan tilpligtes, at have udgifter. Christian Holstes skrivelse vedlægges. [Se næste].
3 December 1787.

505b
Fra Christian Holst, Skanderborg Ladegård. [Se forrige]. Henviser til befaling af 30 Oktober, hvorefter han skal føre den sag som Skipper Jonas Hansen og Matros Niels Pedersen i Horsens, er bevilget Beneficium paupertatis til at føre mod Kammerjunker Bentzen, om tilgodehavende Hyre. Da Guldberg ikke samtidig har anvist ham Befordring og Diæt penge, eller tilladt ham, at få betalingen af Amtet, vil han gerne have dette bragt i orden, eftersom hverken Skipperen eller Matrosen evner, at skaffe ham Befordring. [Se næste].6 November 1787.

506
Fra A Flensborg m fl, Horsens. [Se forrige]. Fremsender hermed erklæringen fra Skipper Jonas Hansen og Matrosen, ang den over ham gjorte beskyldning. [Ikke vedlagt]. 24 August 1787.

507
Fra N Carøe, Vejle. Da Kammerjunker Bentzon ikke i nogen tid har været enten på Tirsbæk eller her i Riget, har han efter modtagne ordre, forlangt hans Broders Kammerherre Bentzons erklæring over Strøm Inspecteur Hansens anmeldelse. 2 August 1787.

 

Omslag: Gen Landoec og Cammer Collegie Breve.

508

På bagsiden af omslag: Fra ??bye, Fulden Mølle. Indberetter, at der ikke siden Januars indberetning, ved Friherskabet Vilhelmsborg Birk, har været sager, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 14 Juli 1788.

509
Fra R Sehestedt m fl, Commerce Coll etc. Man har i dag skrevet til Høegh Guldberg, om af Århus Stifts Brandhjælp, at overføre 79 rdr til Amtmand Bülow, hvilke beløb denne må udbetale til Poul Larsen i Skårup, for den hos ham værende Brandskade af 19 December. 12 Maj 1787.

510
Fra R Sehestedt m fl, Commerce Coll. Det har allernådigst behaget Hans Kongelige Majestæt, til en nærmere bestemmelse for Forsikringens begyndelse i fremtiden etc, at resolvere at Forsikringen for Landbygninger skal regnes fra den dag taxationsforretningen, tillige med attest om Brandredskaberne er indleveret til Amtmanden. Derefter mere om contingenterne. 30 Oktober 1787.

511
Fra R Sehestedt m fl, Commerce Coll etc. Efter en, med Amtmandens påtegning, indkommen anmeldelse fra Peder Jørgensen i Fuldbro Mølle, er af Søren Rasmussens forrige Gård no 2 i Hemb By, der var forsikret for 390 rdr, udslettet 15 fag Ladehus for 100 rdr, 12 fag Staldhus for 70 rdr og 7 fag Aftægtshus for 40 rdr, således Gården fremover er forsikret for 180 rdr. 10 November 1787.

512
Fra R Sehestedt, Commerce Coll etc.
Til erstatning for et, mellem den 2 og 3die Marts, nedbrændt Hus i Farre By, bedes Guldberg overføre 50 rdr til Amtmand Buchwald i Randers. 29 Maj 1787.

513
Fra R Sehestedt, Commerce Coll etc. Til erstatning for den Brandskade, der den 19 December f a, er sket på Poul Larsens Hus i Skårup By, bedes Guldberg overføre 79 rdr til Amtmand Bülow. 12 Maj 1787.

514
Fra R Sehestedt, Commerce Coll. Michel Ovesen i Grumstrup, har den 15 f m, forlangt at et Opholdshus, som har stået ved hans Gård no 4, og forsikret for 80 rdr, igen må udslettes, da det nu er nedbrudt. Ligeledes har Just Rasmussen på Justenborg, Vrold By, samme dato udslettet to Huse i Vrold, det ene beboet af Rasmus Sørensen Fisker, forsikret for 40 rdr og det andet af Frederich Jensen, forsikret for 70 rdr, da begge Huse er nedbrudte. Desuden har Anders Rasmussen og Jesper Rasmussen af Emborg Closter, på egne og øvrige Gårdmænds vegne, under 3 d m, forlangt udslettet følgende Huse der i Byen, hvis Beboere, dels er bortflyttet og Husene øde, og dels på andre steder, har søgt deres næring, nemlig af Fiskerhus: Svend Mortensens, forsikret for 200 rdr, og af Emborg Closter Jens Salmonsens 110 rdr, Jens Christensens 90 rdr, Rasmus Jensens 70 rdr, Niels Rasmussens 50 rdr, Laurs Andersens 100 rdr, Anders Pedersens 90 rdr, Knud Rasmussens 100 rdr, Jens Jespersens 50 rdr, Jens Simonsens 90 rdr, Peder Henrichsens 120 rdr, nok et do 90 rdr, Byens Smedehus 90 rdr, Hyrdehus 90 rdr og Køllehus 40 rdr, i alt 1380 rdr. Da man ikke kan have noget imod det ønskede, er de udslettede. 24 Marts 1787.

515
Fra R Sehestedt, Commerce Coll etc. Jvnf modtagne attester om Brandredskaberne ved Sr Fischers Hovedgård, Allinggård, er der ved denne kun 2 Brandspande, medens de øvrige 10, af Ejeren var foregivet at være under arbejde, og lovet, med det første, at blive tilvejebragt. Men da Gården ikke kan antages til forsikring, før de i deres skrivelse af 8 April forrige år, anførte betingelser er opfyldte, bedes Stiftamtmanden sørge for behørige attester på, at Redskaberne findes ved Gården. 20 Januar 1787.

 

Omslag: Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

516
På bagsiden af omslag: Fra N Rohde m fl, Århus. Der har ikke i året 1781 været 6te eller 10de Penge, der skulle beregnes Kongens Kasse til indtægt. 2 Januar 1782. [År bemærket].

517
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli, hvori svares på et Brev fra Guldberg, samt vedlagte begæring fra General Major Schinkel i Horsens, om at det den 21 Juni bestemte Marked, må udsættes i nogle dage. Cancelliet mener, at det så meget mere, må være nødvendigt, at udsætte Markedet nogle dage, eftersom det Slesvigske Regiment samme dag skal præsenteres for Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, hvorfor man intet har imod, at Markedet udsættes til 28 Juni. 10 April 1787.

518

Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte Tingsvidne fra Bjerre - Hatting Herred, ang det af Delinqventinden Anne Amalia i Hatting, begåede Tyveri. Af de i samme nævnte Søren Høker og en Pige i Århus, der skal have været meddelagtige, har han foranstaltet afholdelse af et forhør, der senere skal blive fremsendt til Actor. Amtmanden bedes sørge for afholdelse af et forhør, i henseende til Søren Høkers angivelse om ophold i Hansted, den nat Tyveriet blev begået. 6 April 1787.

519
Fra Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Henviser til en ansøgning fra Beboerne i Hylke, ang godtgørelse af Medlodsejerne i Skoledistriktet, for udlæggende Græsning til Skoleholderens Creaturer, hvorpå udbedes Amtmandens erklæring. 2 April 1787.

520
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Enslydende med bilag 514]. Henviser til skrivelse fra Commerce Coll, hvoraf fremgår at Michel Ovesen i Grumstrup, har forlangt, at et Opholdshus det har stået ved hans Gård no 4, og forsikret for 80 rdr, må udslettes siden det er nedbrudt o. s v.
30 Marts 1787.

521
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli, hvori Guldberg er anmodet om, at besørge det fornødne i henseende til de Nationale Recrutter, som har udtjent til 1 Maj førstkommende, og hvis Frimands Passer skal fratages dem, samt til hvem deres tilgodehavende ved Regimenterne skal udbetales. Derefter bestemt, at en Officer fra hvert Regiment, sammen med Amtmændene, skal forestå en extraordinær Session for, at liqvidere med Folkene, affordre dem Frimands Passene og Munderingsstykkerne, efterse samme, og lade sig erstatte det manglende før udbetalingen, samt besørge det modtagne til Regimenterne. 20 Marts 1787.

522
Fra Høegh Guldberg, Århus. På den fra Cancelliet modtagne Notificationsliste for Februar er: 7 S 2293 Poul Pedersen af Vrold, om løsladelse for hans Hustru af Viborg Tugthus. 20 Februar forbliver ved Dommen. 16 Marts 1787.

523
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Under dags dato, har han jvnf forordningen af 21 Maj 1751 beskikket en Actor og Defencor til at erhverve det under Bjerre - Hatting Herred fornødne Tingsvidne, ang det af Delinqventinden Anna Amalia i Hatting By, forøvede Tyveri, hvilket så hurtigt som muligt, skal blive meddelt Actor Forvalter Bagger, til anvendelse i Hovedsagen, hvilket Amtmanden bedes tilkendegive for ham, ligesom det nok må betydes ham, at det efter Amtmand Buchwaldts ordre, vil være hans pligt, også at påtale dette sidste Tyveri under den, angående det af Delinqventinden først begåede, anlagte hovedsag, eftersom det i hans skrivelse af 26 f m fremgår, at han mener sig fritaget for dette, da Guldberg havde erklæret, at ville beskikke ham en Actor. 9 Marts 1787.

524
Fra Høegh Guldberg, Århus. Eftersom Stjær By hører under Bülows Amt, fremsendes [ikke] vedlagte begæring om friheds Passer, hvorpå ønskes Amtmandens gode resolution. 6 Marts 1787.

525
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse af 17 d m fra Cancelliet, hvori igen henvises til skrivelse af 30 September, ang Kongelig Resolution, om at Præsternes medhjælpere på Landet, en gang for alle, ved Herreds eller Birketingene blev taget i Ed, for under sådan Ed, skriftlig at bevidne ethvert General Register samt enhver månedlig af og tilgangslistes rigtighed, i henseende til Extraskattens svarelse. Men eftersom det fra adskillige steders indberetninger, findes at denne Edsaflæggelse, har medført en del vanskeligheder, dels forårsaget af, at medhjælperne har forlangt at blive fritaget for disse forretninger, dels at ingen godvilligt, har været at formå til, at træde i de afgåendes sted. I den anledning må denne Edsaflæggelse forandres, således at de der fremover tiltræder en sådan stilling, skal aflægge Eden, hvis de ikke i forvejen har aflagt denne, dog ikke på Tinget men hos Præsten i nogle Sognemænds overværelse, og at de allerede beedigede Medhjælpere ikke skal pålægges nogen ny Ed, men alene af Præsten i nogle Sognemænds overværelse foreholdes, at de for rigtigheden af General registrene, samt de månedlige til og afgangslister til Extraskattens svarelse bør stå til ansvar under samme forbindtlighed som deres aflagte Ed, i henseende til deres øvrige forretninger pålægger dem, dog hvor Medhjælperne efter første resolution allerede har aflagt deres Ed ved Tinget, vil det derved have sit forblivende. 27 Februar 1787.

526
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Henviser til skrivelse fra Amtmand Buchwaldt, ang sagen mod Delinqventinden Anna Amalia, der har begået Tyveri i Hatting. [Se næste]. 16 Februar 1787.

527
Fra Amtmand Buchwaldt, Randers. [Se forrige]. Henviser til modtagne af 2 hujus, hvoraf han erfarer, at den for begåede Tyveri i Rishede Kvinden Anne Amalia, der var indsat i Skanderborg Arrest, men derfra undveget, igen skal være pågrebet for et Tyveri i Hatting. Han har derfor i dag, givet den beskikkede Actor Bagger på Mattrup, ordre til også at tiltale hende for dette sidste Tyveri, efter at han ved Tingsvidne, har erhvervet vished til endelig Doms afsigelse ved den Ret, hvor sagen forhen var anlagt. 13 Februar 1787.

528
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til Cancelliets skrivelse af 19 August og 23 December 1786, ang udligningen af de 657 rdr 39 sk, som i årene 1784 og 85 var medgående til at kurere den Veneriske syge og andre Epidemiske Sygdomme i Skanderborg - Åkjær samt Dronningborg og Silkeborg Amter, og fremsender med anmodning om, at beløbet må indkræves i Amtet. 13 Februar 1787.

Bilag:
Dateret 13 Februar 1787 fra Høegh Guldberg, Århus, beregning og repartition over nævnte omkostninger, udgørende for Skanderborg - Åkjær 534 rdr 82 sk og Dronningborg samt Silkeborg Amter 122 rdr 53 sk. Henviser til Cancelliets skrivelse, hvorefter det skal pålignes hele Århus Stift. Derefter angivelse af Amternes Hartkorn exp Calø 12469 tdr 7 skp 2 fc 2 1/6 alb a tdr 1 1/4 sk i alt 162 rdr 35 1/2 sk. Havreballegård og Stjernholm 140 rdr 42 1/2 sk. Skanderborg - Åkjær 135 rdr 5 sk. Dronningborg og Silkeborg 201 rdr 24 sk, hvilket udgør 639 rdr 11 sk, medens de resterende 18 rdr 28 sk, for at undgå vidtløftig Brøkregning, ved Århus Amtstue udtages af Amtets Delinqvent kasses beholdning.

529
Fra Høegh Guldberg, Århus. Da der imod Tyvekvinden Anne Amalia allerede er anlagt sag ved Tyrsting Vrads Herredsting, for det af hende i Rishede begåede Tyveri, bliver det efter hans mening, bedst at hun under samme sag tiltales for hendes Tyveri i Hatting, hvorfor han har anmodet Amtmand Buchwaldt om at tillægge Actor og Defensor den fornødne ordre. 6 Februar 1787.

530
Fra Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Jvnf indkomne beretninger om Kornprisen og Fedevarer for afvigte år, er Capitels Taxten, alt pr tdr: Rug 4 rdr 3 mk, Byg 2 rdr 3 mk, Havre 1 rdr 4 mk, Boghvedegryn 5 rdr 4 mk og Smør 31 rdr. 2 Februar 1787.

531
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til Rentekammerets repartition, over den endnu udfordrende Fourage til det Slesvigske Rytter Regiment og Jydske Dragon Regiment, hvorefter han har affattet indlagte beregning, hvilken Amtmanden behagelig bedes med - underskrive, såfremt det ikke skulle være erindringer, og derefter returnere. 27 Januar 1787.

2 bilag:

1)
Dateret 27 Januar 1787 fra Høegh Guldberg, repartition over den Fourage der, jvnf Rentekammerets skrivelse udfordres til ovennævnte Regimenter, fra 26 Oktober 1786 til årsdagen 1787.

2)
Uden dato og afs, udregning af, hvad der skal svares efter Hartkornet.

532
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se flere gange tidligere]. Drejer sig om pågreben Kvinde [Anne Amalia], der har begået Tyveri hos Christen Smed i Hatting. Hun har ved forhøret i Århus, oplyst at hendes navn er Ide Kirstine Anne Amalia, samt at hun var undveget fra Arresten i Skanderborg, hvor hun var indsat, på grund af Tyveri af nogle Gangklæder i en Gård, liggende omtrent 2 Mil fra Serstrup?, der så vidt hun vidste blev kaldt Rishede. Han må altså formode, at Kvinden er den samme som efterlyses i Amtmandens skrivelse af 7 September f a, bedes i givet fald, oplyst om der er afsagt Dom i sagen. 19 Januar 1787.

533
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til Rescript fra Kong Christian den Syvende: Vor synderlig Gunst tilforn. Eftersom Herredsfogeden i Lysgård og Hids Herreder Peder Hjort, har andraget, at det Marked som Vi allernådigst har bevilget, at må afholdes ved Knudstrup Kro i Lysgård Herred i Juni og Oktober Måned, hver gang 2 dage, nu da Snapstings Tiden er udsat til 4 Juni og varer til den 20 ejusdem, indfalder Markedet midt i Snapstings Tiden, hvilket er ubelejligt, ville Vi i anledning af dennes ansøgning, samt derover indhentede erklæring etc, bevilget at dette Marked må fastsættes til afholdelse den 28 Juni hvert år. 19 Januar 1787.

534
Fra Høegh Guldberg, Århus. Tvende velklædte Bønder skal i disse dage have Betlet omkring i Hads Herred, under foregivende af en Ildsvåde, der skal have overgået deres Bopæle m m, hvorom de har forevist et falsk Tingsvidne fra Marselisborg Birk, med en ligeså falsk påtegning, hvorunder Guldbergs Fuldmægtigs underskrift skal være anført. Dokumentets urigtighed skal kunne ses af, at sammes dato er yngre end den deri anførte Birkedommer Giedings dødelige afgang, foruden forfatterne har fejlet med hans fornavn, samt kaldt Rettens Skriver for Woetmann i stedet for Soetmann. De pågældende bedes anholdt. 12 Januar 1787.

535
Fra J Hee, Århus. [På egne og Stiftamtmandens vegne]. Henviser til [ikke] vedlagte andragende fra Peder Jensen i Boes, ang forbrydelse mod forordningen af 12 Marts 1783, hvilket Amtmanden på det nøjeste bedes undersøge og derefter returnere. 8 Januar 1787.

536
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Henviser til [ikke] vedlagte Tingsvidner m v. 1) Et Extrarets Tingsvidne af 7 Maj, hvorefter Delinqventinden Anne Amalia, skal have angivet at en Pige her i Århus, navnlig Anne Maria skulle være hendes medskyldige i Tyveriet i Hatting. 2) Et den 16 April, afholdt forhør over samme Delinqventinde. 3) Det fra Amtmanden modtagne forhør om Søren Høkers ophold i Hansted By den nat, Tyveriet blev begået. Hvilket alt bedes meddelt til Actor, ligesom bedes meddelt, at man ikke her kender Søren Høkers opholdssted. 
18 Maj 1787.

537
Fra Høegh Guldberg, Århus. Til erstatning af en Brandskade den 19 December på Poul Larsens Hus i Skårup, fremsendes 79 rdr, for hvilke udbedes tjenstskyldigst kvittering. 21 Maj 1787.

538
Fra Høegh Guldberg, Århus. På den fra Danske Cancelli, modtagne Notificationsliste for Maj findes: 7 T 679 Niels Hoffman af Harlev Mølle om tilladelse [til] at sælge Harlev Kirke uden tillige, at sælge den dertil hørende Jord. Den 1 Maj herved er intet at gøre. 15 Juni 1787.

539
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret af 12 d m, hvoraf fremgår, at der fra Bønderne på Endelave, er indkommen ansøgning om, at måtte låne 14000 rdr af den Kongelige kasse, idet de ønsker at købe Øen og Kirken. Man har derefter beordret Landinspektør Hår om, at undersøge beskaffenheden og værdien af dette gods, hvilket Guldberg ville behage at bekendtgøre for Conferencerådinde Baronesse Juel Wind, såvel som Bøndernes eragtning, hvilket Bülow anmodes om at bekendtgøre for Bønderne. 19 Juni 1787.

540
Fra Høegh Guldberg, Århus. Efter den fra Danske Cancelli, under 8 d m, modtagne Notificationsliste, er der på Søren Michelsens m fl af Hylkes, ansøgning om godtgørelse fra Skoleholderens Kreaturers Græsning, den 15 Maj sidstleden resolveret således, at intet på denne ansøgning reflecteres, hvilket bedes bekendtgjort for vedkommende. 29 Juni 1787.

541
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til Land Oecc under den 23 Juni, foretagne antegnelser i de specielle repartitions beregninger over den fra Stiftet, oppebårne Brandhjælp, jvnf [ikke] vedlagte extract vedrørende Skanderborg - Åkjær Amter, der bedes påtegnet og returneret.
6 Juli 1787.

542
Fra Høegh Guldberg, Århus. Chirurgus Johan Caspar Weise, har ønsket at få betalt sin regning på 40 rdr, vedrørende hans Cur på en del Syge i Jexen By, hvilket beløb under 13 Februar sidstleden er blevet udlagt på Stiftet. Skanderborg Amtstue bedes betale Chirurgen. 13 Juli 1787.

543
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte fra den constituerede Amtmand, Kammerråd Terslef, hvorved denne har indstillet til Danske Cancelli, om Districts Chirurgen, som nyder årlig Gage, ikke uden at modtage Doctor Salær, bør forrette Curene på Veneriske syge, som er uformuende m v. Udbedes Amtmandens betænkning. 27 Juli 1787.

544
Fra Høegh Guldberg, Århus. Selv om han formoder, at vedlagte Rentekammer Brev også er tilsendt Amtmanden, fremsender han for en sikkerheds skyld en afskrift af dette. Såfremt Bülow ikke skulle finde det ubelejligt, vil han gerne til deres samling, foreslå 5 September klokken 11 Formiddag her hos ham i Århus. [Se næste]. 14 August 1787.

545
Fra I E Colbiørnsen m fl, Rentekammeret. [Se forrige]. Drejer sig om Amtmandskabernes grænser i Danmark, der for en stor del er ufordelagtige afsatte, således der på nogle steder indtræffer, at en Amtmand, for at bevise sit Amt, må rejse igennem en anden Amtmands Amtmandskab, hvilket i adskillige henseender forårsager unødvendige vidtløftige rejser og besværligheder. Man ønsker derfor, på de steder hvor det behøves, at der sker en ligning, således at enhver beholdt omtrent det samme indhold, i hvilken anledning Stiftamtmanden sammen med pågrænsende Amtmand ville afholde et møde, til sagens drøftelse. [Se næste]. 7 August 1787.

546
Fra Amtmand Bülow, Skanderborg [Se forrige]. Efter bedste overlæg sender han straks sit svar i anledning af det omtalte i går i Commissionen. Fortsætter, at hans Amter er så vel samlede, som muligt, at han ikke, jvnf Rentekammerets skrivelse, kan se at skellene til nogen nytte kunne forandres. Ombytningen med Stjernholms og Åkjærs Amter har været ventileret for mange år siden, jvnf [ikke] vedlagte kopi. Nævner desuden Kammer Råd Ferslevs påstand om, i anledning af det halve Gjern Herred ville give en bugt ind i Skanderborg Amt, så han håber at beholde sine Amter uden forandring. 6 August 1787.

547
Fra Høegh Guldberg, Århus. På Notificationslisten fra Danske Cancelli for Juli Måned findes: 7 u 136 Hans Christian Andersen i Kruds Mølle om Beneficium paupertatis med videre i en sag mod Etatsråd Albertin m fl. 10 Juli herved er intet at gøre. 17 August 1787.

548
Fra Høegh Guldberg, Århus. Sidstleden Fredag den 17 hujus har en her i Århus, for Tyveri Arresteret Person Gabriel Lind, som er Skrædder af Profession og en Normand af Fødsel, fundet lejlighed til at undvige fra Arresten. Han er omtrent 26 år, sort Hår, bleg og mager i Ansigtet, var iklædt en gammel Brun og Gulstribet Frakke, sorte Bukser, hvide uldne Strømper samt Sko. Bedes efterlyst og om muligt pågrebet.
21 August 1787.

549
Fra Høegh Guldberg, Århus. Drejer sig om Skanderborg Amts andel på 26 rdr 2 mk 4 sk, til Store Miøde Broes istandsættelse, som han har modtaget den 27 August. 31 August 1787.

550
Fra Høegh Guldberg, Århus. Hvad han under 21 August har tilskrevet Forvalter Brandt, i anledning af en del Østergårds Bønders besværing over Brændeskovning og kørsel med samme, ses af indlagte genpart. Når nu dette gennem Forvalteren bliver bekendtgjort for de Bønder af Åkjær Amt, som er indkommen med deres besværing til Bülow, håber han, at også disse Bønder derved skulle kunne tvinges til forlig. [Se næste].
18 September 1787.

551
Fra Morten Nielsen m fl navngivne Bønder, Assendrup. [Se forrige]. Da deres Hosbonde Hr Gehejmeråd Gyldencrone modtog Østergård, lovede han dem, at de ikke skulle gøre mere Hoveri end hvad som hørte til Gården som de sorterer under, nemlig Østergård. Men siden den tid har de været plaget med så overmådig Hoveri, som ikke vedkommer denne Gård, besynderlig med at Skove i Skoven og sætte det i favne Træ, og siden har de måttet køre det til Vilhelmsborg og Mosgård og et andet sted i Århus. Uanset de har kørt så længe som muligt, har de hidtil ikke nægtet dette, men da Forvalter Brandt nu atter har tilsagt dem til Skovarbejde, hvilket de også har begyndt med, men da de ikke kan få at vide, hvor han vil have det kørt hen, og skulle det kun til Østergård, skulle de ikke nægte det, men skulle de køre sådan omkring med det som i de andre åringer, så er det dem umuligt at forrette dette, da de har over 2 Mil til Århus. Deres Bæster blev så udkørte forgangne åringer, at de blev trætte på Vejen etc. Signeret: Morten Nielsen, Simon Nielsen, K N S, Jør [Jørgen] A Søn, Søren Nielsen, Niels Rasmussøn, Søren Jensen, J S og Jens Nørgord. [Se næste]. 13 August 1787.

Påtegnet 16 August af Bülow, denne klage tilsendes Forvalter Brandt ved Vilhelmsborg til afgivelse af erklæring, og påtvivler ikke, at han ser til, at de klagende ikke vorder pålagte mere Hoveri end de kan tåle, og imod de Kongelige allernådigste udgangne forordninger.

552
Fra Forvalter Brandt, Vilhelmsborg. [Se forrige]. I anledning af Østergårds Hoveri Bønders indkomne besværing over, at de ved Brændeskovning har gjort Hoverigården uvedkommende arbejde, og hvorfor de ønsker hans afgørelse om, hvorvidt de er pligtig til, at gøre andet end det til denne Gård henhørende Hoveri. Forvalteren har derefter i sin erklæring forsikret, at der af Bønderne end ikke noget år, i Deres Administrationstid er fordret det, de i så måde var pligtige. Henviser videre til forordningen af 12 August 1773, hvorefter han mener der foruden Skovhugst til Gården, også bør forrettes det som ellers til andet Husbonds brug udfordres. Nævner videre, at når Herskabet behøver Brænde til deres andet opholdssted Mosgård eller Vilhelmsborg, tror han at Bønderne til disse steder, som ikke er langt fraliggende, bør forrette denne kørsel.
21 August 1787.

553
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til Rentekammerets skrivelse af 15 d m, ang repartition over Foruragen, som Amtmanden formentlig også har modtaget, sendes hermed repartitionen [den forholdsmæssige fordeling] til behagelig underskrift, såfremt der ikke er noget at erindre, ønskes videre afsendt med expres. 20 September 1787.

2 bilag:
Det ene kladde med udregningen, og det andet den færdige beregning, der i Bülows fraværelse er underskrevet af H Lauritzen.

554
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte ansøgning fra Rasmus Nielsen i Stjær, hvorpå ønskes Guldbergs erklæring, fremsendes til Bülow, da dette hører under hans Amt. 16 Oktober 1787.

555
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Rentekammeret, hvorefter han til godtgørelse for Landmændenes leverede Fourage, har indstillet, at der for hver tdr Havre gives 6 mk og for hvert læs Hø 18 mk samt for hvert læs Halm 8 mk, hvilket er svar på Bülows brev af 4de d. 9 November 1787.

556
Fra Høegh Guldberg og J Hee, Århus. [4 sider]. Henviser til skrivelse fra Commissionen for bedre indrettelse af Fattigvæsenet i Købstæderne, hvoraf fremgår, at det allernådigst har behaget Kongen, at befale dem, såvel i særdeleshed at foreslå en sådan indretning med Fattigvæsenet i Købstæderne og på Landet i Danmark, at arbejds flids understøttelse dermed forenes, og at ingen ved at omvandre fra et sted til et andet som Betler, kan undgå at anføres til Extraskattens svarelse, som også i almindelighed, at tage alt i overvejelse der angår Fattigvæsenet. Ønsker endvidere underretning om, hvor stort antallet er af fattige på de enkelte steder, deraf hvor mange Krøblinge, Sengeliggende, gamle og udlevede, Børn især faderløse, hvor mange der blandt disse nyder Almisse og hvor høj den største portion er, eller hvor høj Almissen er til hver slags fattige når de inddeles i classer, f exp hvor mange den ringeste og hvor mange den største. Desuden ønskes en extract af de 2 sidste års fattigregnskaber, herunder hvad der er anvendt til de Syges kur, Dødes Begravelse, til Klæder til Fattige og Forældreløse Børns underholdning m v, hvilken Extract Commissionen gerne ser, bliver inddelt efter følgende skema, exp Renter af Legater og stående capitaler, reveneur af Jorder eller anden fast Ejendom, Tavle Penge, Penge af Fattig Blokker og Fattig Bøsser, andre Pengegaver ved årlige indsamlinger, årlige afgifter eller indsamlinger af Sognets Beboere i Rug, Malt etc. Andre uvisse indkomster, Mulcter f exp, hvor meget årlig i de sidste 2 år. Derefter under 8 punkter udgifterne, exp til de gamles underholdning, Syge, Begravelse, Klæder til Børn etc. 22 November 1787.

Enslydende bilag, hvorpå ønskes besvarelse fra Præsterne.

557
Fra Høegh Guldberg, Århus. På Notificationslisten for November findes: 7 u 2039 Peder Nielsen Bloch af Ry Mølle om fornyelse af Fredericii 3die åbne Brev af 15 Februar 1664. Den 20 November kan ikke bevilges. 14 December 1787.

558
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Ved indlagte har Chirurgus Johan Casper Weise her i Århus, atter ansøgt om betaling af de 40 rdr for nogle Patienters Cur i Jexen By, hvilket beløb Amtmanden ved sin gode forsorg snarest muligt vil sørge for bliver betalt. 25 December 1787.

Bilag:
Dateret 22 December 1787 fra Johan Casper Weise, der henviser til de 40 rdr som han endnu har til gode, i forbindelse med den Veneriske syge i Jexen for 6 - 7 år siden, hvilket beløb han beder Guldberg sørge for bliver betalt.

559
Fra Høegh Guldberg, Århus. Drejer sig om Bonden Mads Jensen fra Tolstrup By ved Viborg, der havde fundet en Hoppe, som i sidst afvigte August Måned var stjålet fra ham, hos Vognmand Niels Sinding her i Byen, denne har forladt Byen og er ikke siden set, hvorfor han bedes efterlyst i Amterne, og efter mulig pågribelse, henført til Århus, imod erstatning af alle omkostninger og Dusør til opbringeren. Han skal ved bortgangen være iført en blakket Klædes Trøje med Metal Knapper, en hvid Vadmels Undertrøje, 1 par do Bukser, udslagen Hår og Sort Hat. Han var middelmådig af Vækst, skuler af udseende og havde sortladen studset Hår. 28 December 1787.

 

Færdig med læsning og afskrift pakke no 92

B5 C – 157 År 1787

 

Begyndt læsning pakke no 93

LAV B5 C – 158 År 1787

 

Afgivelser 1787:

 

560

1 Pakke med Amtmændenes Breve

1 do Horsens Byes Breve

1 do Horsens Acisse Regnskab

1 do Skiftebreve med m Skiftevæsen [Skiftebreve udtaget]

Et Rescript og en Høisteretsdom i en Veisag fra Møldrup Krog

En Pakke Vei og Broevæsen

En do Sessions og Lægdsvæsen

En do Udskiftning m m Landvæsen

En do Skov og Jagtvæsen

En do Skatte og Amtstuevæsen

En do Medicinalvæsen

En do ang Stutterier og Staldstude

En do ang Protocoller m m fra Godserne

En do forskellige Indberetninger

En do med forskellige Breve og Documenter

En Delinqventsag.

 

Omslag: Amtmændenes Breve.

561
Fra Gersdorff, Marselisborg. Henviser til en Syns og Obductions forretning der blev afholdt den 4 d m, over et nyfødt Barn som blev fundet Dødt mellem nogle Meller under en Hyld i Gårdfæster Rasmus Nielsen Møllers Hauge i Holme. Ved undersøgelsen er forklaret, at 2 Betlerkoner sammen med et 6 - 7 årig Pigebarn, natten mellem den 2den og 3die d m, har opholdt sig der i Byen, idet de angav sig, at komme fra Randers. Man mener den yngste af Konerne i Dølgsmål, skal have født det fundne Barn, og derefter ombragt det. Kvinden der skal have været iklædt stribede Klæder, har han straks ladet efterlyse i Holme og omliggende Byer, ligesom han ved Plakater har ladet samme ske ved Kirkestævner, men ingen har meldt sig med oplysninger. Bedes derfor også efterlyst i Skanderborg Åkjær Amter. 6 August 1787.

562
Fra Fr Hauch, Viborg. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli af 9 September, der drejer sig om, at den på Skårupgård og Gods holdte Auction, tilfaldt Herredsfogeden i Fjends og Nørlyng Herreder Jens Jensen Bering, og at Sættedommer Nørup som havde forrettet denne Auction, efter forordningen af 16 Juni 1752, burde betale Herredsfogeden det oppebårne Salarium. Hauch skriver desuden, at vel har han tilmeldt den ene Commissair i Greve Jørgen Trampes Opbudsbo, Birkedommer Henrich Møller på Skårupgård, til bekendtgørelse for hans Medkommissair Herredsfoged Anders Kier i Hede Mølle, såvel som Sættedommer Nørup, hvem ikke vides hvor er, Cancelliets skrivelse. Men ikke desto mindre anser han det dog for fornødent, at Kier bliver underrettet om samme herfra, hvorfor Bülow bedes sørge for, han bliver bekendt med denne skrivelse. 25 Oktober 1787.

563
Fra C Urne, Ribe. Fra Procurator Lindved i Vejle, som efter Bülows skrivelse af 31 August 1786, var beordret til nogle Vidners afhørelse der i Byen, ang et opløb ved Brændevins inspektion i Tyrsting den 21 Januar s a, har Urne modtaget en regning på 2 rdr, som denne har udlagt i forbindelse med Tingsvidne stævningens forkyndelse. Fremsendes til Bülow, med anmodning om, at denne sørger for betalingen.
4 April 1787.

564
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Drejer sig om  en person Johannes Jensen, der Aftenen før var blevet Arresteret, for et næstafvigte Sommer, begået Indbrud og Tyveri her på Gården, som man først nu, var blevet klar over var forøvet af ham. Den Arresterede fandt sidstleden 30 Maj om Aftenen lejlighed til at undvige gennem et Vindue. Beskrives som 26 år, meget liden af Statur og særdeles meget gebræklig, sort Hår og Brune Øjne. Han var iklædt 1 blå Vadmels Overtrøje, rødstribet Undertrøje, blå Vadmels Bukser, alt med Metalknapper, blå uldne Strømper og Træsko, samt en rød Hue. Bedes efterlyst og om muligt pågrebet, samt henført til Gården, med erstatning for medgående omkostninger, samt en billig Dusør til den eller de som anholder ham. 2 April 1787.

565
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Han har i går med Expres, fra Landsdommer Føns til Løvenholm, modtaget [ikke] vedlagte forhør oven en omløbende Betler, som kalder sig Michel Jensen, som skal være Husfæster i Farre, Sporup Sogn, under Grevskabet Frijsenborg. Nævner desuden, de under forhøret, påberåbte Tingsvidner som er åbenbare falske, og da det i henseende til påtegningerne, er Bülow der er fornærmet, ligesom der menes at vedkommende er af Skanderborg Amt, fremsendes sagen, med anmodning om at denne vil sørge for det videre, herunder Malificantens afstraffelse. Fremgår videre, at nævnte Michel Jensen er i Randers Arrest, hvorfor Gersdorff ønsker oplyst, hvornår denne kan afhentes.
3 December 1787.

566
Fra H de Hoffmann, Fredericia. Henviser til Bülows skrivelse af 26 f m, ang Madame Lund på Cathrinebergs debet til den Kongelige Kasse m v, hvorefter han vel straks har gjort den fornødne anstalt ved hendes Værneting, men allerede under 25 f m, er der tinglyst en Panteobligation på 1500 rdr, hvoraf følger en copi. 3 August 1787.

Bilag:
Sign I L Geelmuyden, udskrift af Elboe - Brusk og Holmans Herreders Panteprotokol. Underskrevne Catrina Salig Amtsforvalter Lunds til Catrineberg i Dyrehaven ved Colding, tilstår at være skyldig 1500 rdr til Frue Majorinde Pren i Skanderborg, hvilket betales til næstkommende Viborg Omslags Termin 1788 med Renter 4 pct etc. Att af U C og C Tolstrup. 22 Juli 1787.

567
Fra F Buchwald, Randers. Henviser til sin skrivelse af 6 Februar sidst til Amtsforvalter Stauning?, hvor han bad denne om at inddrive 4 rdr hos Fæstebonden Christen Michelsen i Haubierre [Havbjerg] under Silkeborg Amt, som denne skulle betale til Justitskassen, jvnf vedlagte Hjemtingsdom af 9 August, men da Amtsforvalteren med Justitzråd Thygesens, ligeledes medfølgende p m, har bevist, at den pågældende nu er flyttet under Skanderborg Amt, bedes Bülow pålægge Amtsforvalteren der, at sørge for det videre. 23 Marts 1787.

568
Fra F Buchwald, Randers. For at kunne efterkomme, det i Danske Cancelliets skrivelse af 10 hujus, angående Extraordinære Sessioners afholdelse, for modtagelse af Munderingen fra de Nationale Soldater som allerede har udtjent, og nu skal have deres afsked, samt afregning med samme, ønskes oplyst, hvornår dette måtte passe bedst, foreslår den 26 April som er dagen efter den ordinaire Session.
30 Marts 1787.

569
Fra F Buchwald, Randers. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf han fornemmer, at den Extraordinaire Session i Skanderborg - Åkjær Amter allerede, af Amtmanden, er berammet til afholdelse den 2 Maj, hvorefter Bülow bedes påtage sig hans Embedsparter, i henseende til de få Nationale Recrutter af Vor Herred og den sædvanlige del af Gjern Herred skal erholde deres afsked i Skanderborg. Henviser videre til en liste fra det Viborgske Regiment, som jvnf vedlagte extract for de 3 Recrutter udviser, at de tilkommer 69 1/2 sk i alt 2 rdr 16 1/2 sk der hermed fremsendes. 17 April 1787.

Bilag:
Nævnte extract, hvoraf fremgår navnene:

1)
Anders Nielsen Tem, under Premier Major v Nægler, leveret af Silkeborg Gods. Hvorhen og hos hvem de som frie Folk er permittered: Tem By hos Bonden Jens Hansen. Rubrikken, haver at aflevere, der er ens for alle tre: Frimands Pas, Munderings Hat, Kiole, Weste, Hals Lås, Stiw Hårpisk med Cocarde.

2)
Søren Nielsen Bierlef, under Major von Normann, leveret af Storgårde Gods. Skal til Bierlef, Coldinghus Amt hos Bonden Jens Hansen. Aflevering som forrige.

3)
Christen Christensen Hvirring, under Capitain v Helmich, leveret af Bjerregård. Skal til Hvirring hos Christen Sørensen, aflevering som forrige.

570
Fra F Buchwald, Randers. Udskrift af Klovborg Tingbog, dateret 9 August 1786. Kiendes for Ret, at Christen Michelsen i Haugbierre [Havbjerg], i følge Lovens 3 Bog 13 p a og 21 art og Skovforordningen af 26 Januar 1733, bør have sit fæste forbrudt på Haugbjerregård. Desuden bør han til sin Husbonde Justitzråd Thygesen, have forbrudt alle de Tørv han i Haugbjerregårds Hede og Mose, uden udvisning og imod gjorte forbud har gravet, eller tilladt at lade grave. Men skulle de være henført til Haugbjerregård eller andetsteds, bør Christen Michelsen betale til sin Husbonde 2 mk Danske for hvert Læs. Nævner videre Vidnerne Søren Pedersen og Erik Pind samt de to Vidner fra Feufling [Føvling], der kan angive hvor mange Læs der uden tilladelse er gravet. Bør desuden til de Thygesen betale Procesomkostningerne med 4 rdr 2 mk, samt 1 rdr til Åle Sogns fattige, Tyrsting Sogns fattige 3 rdr, Justitskassen 4 rdr, alt inden 15 dage efter Dommens lovlige forkyndelse. 28 Marts 1787.

Påtegnet af Bülow, at Amtsforvalteren ved Militarisk Execution, hos ovenmeldte Christen Michelsen, der nu skal opholde sig i Birchnæs på Urup Gods, at inddrive til Justitskassen de idømte 4 rdr.

PS: Executanten nyder daglig i gebyr 2 mk Danske, så længe han på samme forbliver.

Desuden påtegning af Fausing, Skanderborg Amtshus. Executanten Ritmester Krag. Og endelig af Jens Knudsen, der tilstår at have lånt Christen Michelsen Penge på det lidet Boskab han har, som nu ikke er hans, men hører mig til, hvor over Executanten hverken kan få de 4 rdr eller gebyr, hvor over han måtte opholde sig, da Manden ey var hiemme.

571
Fra Thygesen, Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse af 8 f m, hvortil han tjenstlig må melde, at Gårdforsidderen Christen Michelsens, forhen i Havbjerg, Bo, der jvnf Dom er udlagt til Thygesen, næppe kan udgøre betalingen af de Kongelige Skatter og Landgilde, som han i lang tid havde pådraget sig, ej at nævne Gårdens Brøstfæld, manglende nødvendige Besætning og andre privilegerede fordringer, hvorfor han altså ikke kan fremsende den ønskede pengebøde på 4 rdr. Desuden er han flyttet ind på Urup Gods i Skanderborg Amt, mener derfor, at han rettelig, for de manglende Bøder, jvnf forordningen, bør straffes på Kroppen. 12 Marts 1787.

572
Fra Amtmandens Fuldmægtig Stauning??, Randers. Sammen med sin sidste skrivelse, glemte han at vedlægge [ikke] indlagte trende afsked og afregninger på de Nationale Recrutter, som i Skanderborg den 2 Maj skal erholde deres afsked. 24 April 1787.

573
Fra N Ferslev, Randers. Stiftsbefalingsmand Høegh Guldberg i Århus har den 8 hujus tilmeldt ham, at Herredsfoged og Procurator Kiær i Hede Mølle er beskikket til ved samme Ret [Skanderborg Birketing], at anlægge sag mod Kvinden Anne Pedersdatter af Sminge By, for hendes, for 3die gang, begåede Lejermål. Bülow bedes derfor beordre Amtsforvalteren i Skanderborg til, at give Kiær anvisning på fri Befordring.
15 Maj 1787.

574
Fra N Ferslev, Randers. Natten mellem 16 og 17 hujus, er en ved Højeste Ret dømt Heste Tyv Mouritz Erichsen, undveget af Arresten her i Randers. Beskrives som middelmådig af Statur, over 60 år gammel, sortladen kort Hår, skaldet i Hovedet, sortblå Øjne, skulende af udseende. Var ved undvigelsen iklædt en blå kort Vadmels Kiole med blå Knapper af Vadmel, en do Trøje med do Knapper, et par hvide Vadmels Bukser, en blå Hue og et Hatteslag, grå Strømper og Træsko. Bedes efterlyst overalt i Amterne, og om muligt pågrebet og forvaret, indtil han imod alle omkostningers erstatning kan blive afhentet. 18 Maj 1787.

575
Fra N Ferslev, Randers. Man har fra Chirurgus Gyrsting i Skanderborg, modtaget en regning for behandlingen af 6 Beboere med den Veneriske syge, i Hampen By, under Silkeborg Amt, som har været indlagt på Sygehuset i Skanderborg. Ønsker oplyst, hvor meget Gyrsting i slige tilfælde godtgøres med, for enhver Patients forplejning. 22 Maj 1787.

576
Fra Fuldmægtig Stauning?, Randers. Natten mellem den 26 og 27 hujus, er den for Tyveri pågrebne Arrestant Søren Jensen Skrædder undveget fra Arresten. Beskrives som middelmådig af Vækst, rødt Hår, lyse Øjne, pluskiævet og noget skulende af udseende. Var klædt i en grå Kiole med grå Kamelgarns Knapper, en blakket Vadmels Trøje med Metalknapper, et par Skindbukser med do Knapper, en sort Læder Hue med Katteskind omkring, hvide Strømper og Træsko. Bedes efterlyst og om muligt pågrebet, samt forvaret indtil han mod erstatning af alle omkostninger, kan afhentes. 29 Maj 1787.

577
Fra N Ferslev, Randers. [Se tidligere]. Fra den mod Arrestantinden Anne Amalia beskikkede Actor Forvalter Bagger på Mattrup, har han modtaget et Tingsvidne fra Tyrsting - Vrads Herredsret, hvorunder er oplyst, at hun skal have begået Tyverier i Lysgård - Hids Herred, der følgelig har foranlediget at der måtte erhverves et Tingsvidne, og dertil beskikkes en ny Actor og Defensor, men da hun selv skal stilles for Retten, og Ferslev ikke kan beordre hendes Transport udenfor Silkeborg Amt, bedes Bülow beordre Amtsforvalteren til, at sørge for fri Befordring og fornøden Vagthold under Skanderborg Amt, så ofte hun skulle føres til og fra Lysgård - Hids Herreds Ret, da han på nærmeste skiftested skal sørge for det videre. Nævner også Actor Peder Møller på Øster Kejlstrup. 31 Maj 1787.

578
Fra N Ferslev, Randers. Henviser til [ikke] vedlagte forhør over, en for begået Tyveri i Havberg, pågrebet Person Christian Bertelsen, som jvnf samme, er henført til Horsens Arrest, hvilket han sammen med Herredsfoged Bangs skrivelse har modtaget. Da Mattrup Gods sorterer under Skanderborg Amt, jvnf forordningen af 6 December 1743 er pålagt at udføre sagen, bedes Bülow tilholde dette, at anlægge sag mod nævnte Arrestant, til hvis Forsvar ved Underretten Forvalter Christensen i Egholm Mølle dags dato er beskikket. 10 Juli 1787.

579
Fra N Ferslev, Randers. Endelig har han ved megen efterforskning kunnet erfare, at den korteste Vej fra Horsens til Lysgård - Hids Herredsting i Skanderborg Amt skal gå til Urup over Vorvadsbro, gennem Ry og Alling til Linå By i Silkeborg Amt og så videre, hvilket han jvnf modtagne pro memorie af 7 pasfoto ikke vil undlade at meddele. Beder derefter om, at Amtsforvalteren i Skanderborg må tillægges ordre til, at sørge for transporten af den i Horsens Arrest værende Anna Amalie, til Linå og senere retur, jvnf skrivelse af 31 Maj. 10 Juli 1787.

580
Fra N Ferslev, Randers. Henviser til [ikke] vedlagte Landstings Stævning, der må foranstaltet forkyndt for den i Skanderborg Arrest værende Søren Pedersen af Vorrit [Vorret]. Bülow bedes behagelig tilstille Herredsfoged Bang samme, med tilhold at han foruden hans egen påtegnelse om forkyndelse, også skal sørge for forkyndelse for hans øvrige Meddomsmænd, samt beskikkede Defensor Hr Munch i Pints [Pinds] Mølle. Desuden om Arrestantens transport til Landstinget som afholdes den 15 August, hvortil ønskes den fornødne Transport fra Skanderborg til Linå, hvor han må være ført hen i det seneste kl 3 slet den 14 August om Eftermiddagen, hvorefter Ferslev vil sørge for det videre. 24 Juli 1787.

581
Fra N Ferslev, Randers. Drejer sig om en i Horsens, for Tyveri, Arresteret Person Christian Bertelsen, der til Doms lidelse, skal tiltales ved Tyrsting - Vrads Herreds Ret, hvor han altså sagens Tægtedage, bør være tilstede i Retten. Og da Forvalter Bagger på Mattrup, har indberettet, at han af Bülow er pålagt at actionere [være Actor] i sagen, bedes denne beordre Skanderborg Amtstue til, at give Baggers anvisning på fri Befordring fra Horsens til Clodborg [Klovborg] Ting, med fornøden Vagthold. 31 Juli 1787.

582
Fra N Ferslev, Randers. Henviser til [ikke] vedlagte klage fra Anders Andersen i Jacobshøj, over Hr Justitzråd Thygesen til Mattrup, fordi denne skal have jaget denne fra Hus og Hjem. Da så vel den anklagede som klageren, så vidt vides, ikke er under Silkeborg Amt, er sagen ham uvedkommende, og fremsendes derfor til Buchwalds videre foranstaltning. Anmoder videre om, at denne vil beordre Hr Lohman i Vinding, om at afgive sin udførlige erklæring over Bonden Jens Jacobsens klage, ang en af Klageren påboende og fra Fogstrup By udflyttet Gård, hvilket ønskes meddelt. 7 August 1787.

583
Fra N Ferslev, Randers. Henviser til Rentekammerets skrivelse af 7 d m, hvoraf fremgår, at man ønsker en sammentrædelse af Amtmændene, for drøftelse af mulig ændring af Amtsskellene. Ønsker i den forbindelse oplyst, om man ønsker nogen ændring mellem Skanderborg og Silkeborg Amter, ligesom udbedes nærmere om fastsættelse af tid og sted for nævnte møde. 17 August 1787.

584
Fra N Ferslev, Randers. Under 16 hujus har han af Procurator Tolstrup fra Viborg, som befalet Actor, i den ved Landstinget indstævnte sag, mod Arrestanten Søren Pedersen af Vorret, modtaget en ny Landstingsstævning, da den med hans skrivelse af 24 f m til Bülow, ikke er returneret enten til ham, eller Actor, har dette forårsaget at den ikke kan behandles efter det første Stævnemål. Ønsker oplyst om den ikke er fremsendt til Herredsfoged Bang. 24 August 1787.

585
Fra N Ferslev, Randers. Da Provst Grønbæk i Røgen hører under Skanderborg Amt, bedes Bülow få dennes erklæring på [ikke] vedlagte klage fra Jens Nielsen Pelsen, hvorefter sagen ønskes retur. 28 August 1787.

Bilag:
Dateret 24 September 1787 fra Provst Grønbæk, der att at klagen fra Jens Nielsen Pelsen, med hans erklæring er fremsendt til Randers Amtscontor.

586
Fra N Ferslev, Randers. Til at anlægge sag mod Kvinden Anne Pedersdatter, som forhen har opholdt sig hos Hyrden Rasmus Reul i Sminge, Tvilum Sogn, for hendes 3 gange begåede Lejermål, har Høegh Guldberg beskikket Herredsfoged og Procurator Kier i Hede Mølle, men da denne den 27 f m, har indberettet, at Kvinden skal være bortrømt, og den ved Skanderborg Birketing, udtagne Stævning derfor har måttet henholde, anmodes Bülow, på grund af hendes bortrømning, om at beskikke hende en Defensor under sagens førelse, hvilket navn han ønsker oplyst.
28 August 1787.

587
Fra N Ferslev, Randers. Til behøvende oplysning i forbindelse med dette års Justitscasse Regnskab for Dronningborg, Silkeborg og Mariager Closters Amter, ønsker han underretning om Christen Michelsen af Havbjerg på Mattrup Gods, som efter p m af 2 April skal opholde sig i Skanderborg Amt, allerede har indstævnet den mod ham, ved Tyrsting - Vrads Herred den 9 August afsagte Dom, hvorved han var tildømt at betale 4 rdr til Justitskassen, for Landstinget, og hvorvidt det der er pådømt og Hjemtingsdommen, om Bøderne evt er underkendt, i hvilket fald han ønsker en genpart af Dommen. 25 September 1787.

588
Fra N Ferslev, Randers. Under dags dato, har han tillagt Amtsforvalter Stauning i Randers ordre om, at fremsende de 78 rdr 67 sk til Skanderborg Amtstue, som efter Høegh Guldbergs repartition på Stiftet, skulle udredes af Dronningborg og Silkeborg Amters Hartkorn.
2 Oktober 1787.

 

Omslag: Skiftebreve m m Skiftevæsen.

589
På bagsiden af omslag: Fra Nicolai Holmer m fl, Odder. I følge Kongelig Rescript af 31 December 1736 om Publiqve Bøder, indberettes, at ingen sådanne Bøder er forefaldet ved Hads - Ning Herreds Ret siden Juli Måned sidst. 4 Januar 1786.

590
Fra N Borch, Boller. Siden det vil blive nødvendigt med arvingernes erklæring efter afgangne Sr Christian Lyngbye, før Sr Ammitzbøll i Klags Mølle, jvnf hans skrivelse af 2 Oktober, kan få noget af Stervboet for Soldaten af Lyngbyes Gods, der ved sidste Mynstring skal være udsat til cassation. Indstilles derfor, om han ikke bør anmelde sin fordring ved Skiftet. Eftersom Godset nu er solgt, vil det vel også komme i betragtning, om der ikke findes en anden dygtig Karl. 15 Oktober 1787.

591
Fra N Borch, Boller. Så snart han Mandag Formiddag havde modtaget Guldbergs skrivelse, rejste han til Klags Mølle og forseglede Sr Lyngbyes der værende efterladenskaber, jvnf [ikke] vedlagte forretning. Alle hans arvinger er ud-arvinger, men hvor mange af dem der er i live ved han ikke. Boets formue anses at være 5 - 6000 rdr, men da han ligger i en Ejendomstrætte, angående hans Gods i Kallehauge, som over et år har svævet ved en Commission, så vil disse omkostninger nok tage en del, hvortil han har søgt Byfoged Tolstrup og Forvalter Brøchner til Commissairer og Herredsfoged Kiær som Procurator, siges desuden, at han har lovet sine Bønder deres Gårde for 100 rdr [pr] tdr Hartkorn, hvilket alt ved Boets åbning vil vise sig. 2000 rdr skal han have på Rente, om han har mere vides ikke. Spørger om ikke åbningen af Boet straks burde averteres i Aviserne. 15 Marts 1787.

592
Fra L Ammitzbøll, Klags Mølle. Da Sr Lyngbye, der i en del år har logeret her i Møllen, i går aftes kl 9 er afgået ved Døden, og Stervboets forsegling og Skifte sorterer under Høegh Guldberg, anmeldes dette til dennes videre foranstaltning. 9 Marts 1787.

593
Fra N Borch, Boller. [Se tidligere]. De her på Egnen værende arvinger efter Sr Lyngby, har han tilsendt Herredsfoged Kiærs forespørgsel, ang Commissions sagens forsættelse [ang en Ejendomsstrid] mellem ham og Cancelliråd Biørn, og derpå modtaget [ikke] vedlagte svar. Vel synes det, at da Lyngby er Citant og har ansøgt Commissariumet, burde arvingerne fortsætte sagen indtil Dommen er afsagt, eftersom modparten formentlig vil have en sådan til sagens afgørelse, og en standsning formentlig vil falde Stervboet til byrde, men da arvingerne ikke vil erklære sig, overlades det til Guldberg at træffe en afgørelse i så henseende. 4 Juni 1787.

594
Fra Kong Christian den Syvende, København. Af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc, gør vitterligt, at Vi efter os Elskelige Hr Ove Høegh Guldbergs, som Skifte Forvalter efter afgangne Christen Lyngbye i Klags Mølle, hans allerunderdanigste ansøgning har bevilget og tilladt, at han ved Proklama sub poena procluse & perpetui jilentie med år og dags varsel, må i de Københavnske Berlingske Tidender, de Ålborske Jydske Efterretninger og de Viborger Samler samt den Altoniste Mercur, 3de gange efter hinanden indkalde alle dem, som formener sig, at have noget at fordre efter bemeldte afgangne Christen Lyngbye, ligesom også arvingerne må indkaldes. 25 Maj 1787.

Enslydende bilag, signeret af Ågård og Luxdorph, påtegnet 11 Juni 1787 af N Hviid, Århus Stifts Kontor.

595
Fra N Kier, Hede Mølle. Henvender sig angående den sag, han fører for afgangne Sr Christen Lyngbye i Klags Mølle på dennes og hans Bønders vegne i Kallehauge By, mod Cancelliråd Biørn til Rask og to af hans Bønder, hvortil er nedsat en Commission, der nu på den første side, er ganske udført, indtil erhvervelsen af et Tingsvidne, der også blev stævnet til Vor - Nim Herredsting, men blev nægtet af Dommeren, indtil det godtgøres om arvingerne vil fuldføre sagen. Hvorvidt denne nægtelse er lovlig er usikkert, men da Commissionen af Kier er blevet udsat, eftersom Tingsvidnet er nødvendigt, henvender han sig til Guldberg, der som Skifteforvalter, bedes få et svar fra, de ham ubekendte, arvinger. 14 Maj 1787.

Et enslydende bilag.

596
Fra A Flensborg, Horsens. Fremsender hermed Lodsejernes erklæring, på Ole Mandix til Tamdrup Bisgårds ansøgning, om en Land Inspecteurs beskikkelse til udskiftningen af Vrønding Mark. 1 Marts 1787.

Bilag:
Dateret 23 Februar 1786 fra Høegh Guldberg, Århus. Påtegnet af Flensborg, der pålægger Sognefogeden Jørgen Jensen i Vinten, at begive sig til Bjerregård og få en erklæring derfra, derefter til Selvejer Søren Henrichsens Enke, og såfremt der er flere Lodsejer i Vrønding, da indhente deres erklæring på samme. F Rømmer, Bjerregård, angiver, at når udskiftningen sker lovligt, har man intet mod dette.

Anne Cathrine Marcusdatter, Vrønding [S Hs Enke], påtegner på samme måde. N Borch, Boller, overlader det til Guldbergs videre for godt befindende.

597
Fra Luxdorh og P Ågård, København. Kopi af Kong Christian den Syvendes bevilling, hvoraf fremgår, at han efter Cancelliråd Andreas Biørn af Rask og hans Hustru Frue Marie Kierstine Thygesens ansøgning, har tilladt at når en af dem ved Døden afgår, må den længstlevende, uden Rettens middels forsegling, registrering og vurdering, efter Loven, med deres fælles sammen avlede umyndige Børn, hensidde i uskiftet Bo, så længe den i enlig stand forbliver. Skulle den længstlevende ønske at Skifte, må de selv indbyrdes med Samfrænder lade dette ske. 27 Juli 1787.

Påtegnet af I Thygesen og A Biørn.

598
Fra N Borch, Boller. Fra Selvejer Søren Henrichsens Enke i Vrønding, har han modtaget vedlagte allernådigste bevilling for den længstlevende, at må blive hensiddende i uskiftet Bo. [Se næste]. 6 Juli 1787.

599
Fra Luxdorph og P Ågård, København. [Se forrige]. Kopi af Kong Christian den Syvendes bevilling til Søren Henrichsen og Hustru Cathrine Marcusdatter af Vrønding, med henvisning til deres ansøgning, at den længstlevende må hensidde i uskiftet Bo, hvilket må ske uden Rettens middels forsegling, registrering og vurdering, så længe de forbliver i enlig stand. Skulle den senere blive til sinds, at ønske Skifte og dele, må den selv indbyrdes med Samfrænder handle og slutte en Skifteforhandling om den arv, som bemeldte deres Børn efter den afdøde kan tilkomme. 30 Juni 1786.

 

Omslag: Rescript og Højesteret Dom i sagen: Møldrup Krogs Godses kjørselspligt til Vorvads Bro.

 

600
På bagsiden af omslag: Fra C Tolstrup, Skanderborg. At ingen Forløvspenge, arveløse Capitaler, Sigt og Sagefalds Bøder eller i andre måder er faldet ved Skanderborg Byting i indeværende år attesteres. 31 December 1787.

601
Fra Christian den Syvende, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge de Venders og Gothers etc. [7 sider]. Gør vitterligt at år 1787 Mandagen den 5te November fremkom for Vores Høieste Ret Procurator Caspar Gottlib Schmidt, som androg hvorledes han efter tillagte ordre havde fundet sig beføjet til at lade indstævne en Dom afsagt af os Elskelig Friderich Carl Muncheberg ved Skanderborg Birketing den 12 Januar 1786, i en sag anlagt mod samtlige Selvejere på Møldrup Krogs Gods i Yding, Dørup, Hemb og Voerladegårds Byer, fordi de ikke alene skulle have nægtet og efterladt, at forrette det arbejde de formentlig var pligtige til at gøre ved Vorvads Broes istandsættelse og vedligeholdelse, men end og modsat sig Cancelliets resolution etc. I sagen også regning fra forrige Actor Herredsfoged Kier i Hede Mølle, udgørende i alt 110 rdr 3 mk 12 sk. Dommen lyder således: Birketings Dommen bør ved Magt at stande. Mandag 5 November 1787.

 

Omslag: Vei og Brovæsen.

602
På bagsiden af omslag: Fra ??, Århus. Indberetter, at der ikke på det beneficerede Bøndergods, siden 14 Juli, har været afholdt Skifter, hvoraf skal svares til Justits kassen. 24 Januar 1781.

603
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til Høegh Guldbergs ordre af 17 Juni 1785, ang enderne af de 3 Broer og 3 Render, der blev bygget på den almindelige Købstads Vej fra Tyrsting Herred, gennem Nim Herred til Horsens, hvortil hver By har kørt Grus og Sand samt store Sten til at holde Dæmninger sammen. Dog har Beboerne i Lund Bye, Tamdrup Sogn, været modvillige, og har ikke villet køre Jordfylding eller Sten til Dæmningen, så der kan blive kørsel over den Bro der er opbygget på Marken, Norden for Lund By, idet de påstår, at enten hele Herredet eller i det mindste Tamdrup Sogn skulle deltage i dette. Flensborg fremfører videre, at da Vejen ikke er nogen Landevej mellem Købstæder, mener han ikke Herredet kan pålægges noget, slutter med at bede om at Beboerne i Lund pålægges Militair Execution af en Rytter eller Officer, at hver Mand som haver Heste og Vogn i Byen, stående for 82 tdr Hartkorn, der ikke straks, efter tilsigelse af Sognefogeden, nu når Pløje og Sæde tiden er forbi, daglig kører 5 læs Jordfylding af hver tdr Hartkorn til enderne af den på Lund Mark, over den såkaldte Lund Bæk, [anlagte Bro], skal betale 24 sk daglig i Executions gebyr indtil der kan blive kørsel over Broerne. Og siden mellem Sæden og Høsletten at køre Sten til samme. 21 Maj 1787.

604
Fra v Beenfeldt, Serridslevgård. Han finder sig pligtig til, at berette for Amtmanden, at den såkaldte Sandvads Bro på Landevejen mellem Horsens og Århus, mellem Hoved og Ørridslev, er ganske henskyllet, således Landevejen på dette sted, ikke alene er ganske vanskeligt at passere, men endog vil blive det til den tid vi kan forvente Hs Kongelige Højheds vores nådigste Kron Prindsens høye ankomst. Det vil derfor blive nødvendig, at Amtmanden, på dette vanskelige sted,  sørger for der igen bliver sat en god Bro, der må sættes på Pæle, og gjort fuldkommen rummelig til Vandgangen neden under, da der østen for samme befindes et Kær, hvor der som oftest samles så meget Vand, at det i sidste Vinter har gjort det nødvendigt for Rejsende og Posten at gøre store omveje. 29 Maj 1787.

605
Fra Schmidt, København. [Se tidligere]. Henviser til [ikke] vedlagte, Stævning til Højeste Ret mod samtlige Selvejere på Møldrup Krogs Gods i Yding, Dørup, Hem og Voerladegårds Byer, som så hastig som muligt, bedes forkyndt for alle vedkommende. 23 Januar 1787.

606
Ingen afsender. Drejer sig om opmåling af Landevejen fra Koehauge Hjørnet, hvor Århus og Randers Landevej adskilles, til Bierring Bro. Exp Skanderborg Ladegård fra bemeldte Koehauge Hjørne til Grams skel 598 favne. Vejen er mesten Ler og mådelig vedligeholdt. Fra Gram Markskel til Stilling Markskel Åskiæret kaldet, 1000 favne. Er meget Sandig undtagen Høyborghøy som er og godt vedligeholdt. Videre under punkterne 3 - 11 for Stilling, Biertrup, Dørup, Fregerslev, Boel og Dørup Mølle, Hørning, Blegind, Aldrup og Ingerslev Møller og igen Blegind. Pkt 10. Aldrup og Ingerslev Møller, derfra videre i Nord på Broebakket 26 favne, er Lergrund og i slet stand. 18 September 1787.

607
Fra A Flensborg, Horsens. [19 sider]. Underdanig indberetning om Landevejene igennem Nim Herred. Under punkt 1 Landevejen fra Horsens til Viborg. Fra Horsens Markslipper begynder Bygholms Mark /:Østen for Norhule på sidst bemeldt Mark:/ og går til Hauls Huset, forbi Lund, Vinten, Enner og Nim Byer og indeholder: a) Fra Horsens Mark til Hauls Hus over Bygholms Hovedgårds Mark 1205 favne. b)Fra Haulshus til Lund Byes Vestre led 1219 favne. c)Fra Lund By til Enner Markskel 1182 favne, her er en Bro på 2 fag 5 alen lang 5 alen bred. d) Fra Enner Mark til Markskel 988 favne. På denne Mark er 3 Render igennem Vejen af Ege Planker. Bemeldte Vej er indgrøftet og vedligeholdelsen, reparteret på Herreds Beboerne. Her ender Nim Herred. Derefter videre beskrivelse, med angivelse af Bynavne, exp Lund, Vinten, Vrønding, Molgier, Trebjerg, Hvirring o s v. Desuden inddeling, med angivelse af længde, Hartkorn etc. 5 Marts 1787.

608
Fra A Flensborg, Horsens. Skriver, at et par år efter han var beskikket som By - og Herredsfoged i Nim Herred, men ikke fået nogen underretning af Formanden, Byfoged Rasch, angående Landevejenes inddeling gennem Nim Herred, fra Ullum [Uldum] Bro til Naldal, fik han en extract fra Conferentz Råd Hoffmann, der da ejede og boede på Schierrildgård, og efter daværende Stiftsamtmand Lewetzaus ønske, både havde inddelt Landevejen gennem Nim Herred og Landevejen fra Horsens Mark gennem Hatting Herred til den, ved enden af Bredal Mark, møder Koldinghus Amt. Hvad angår Vejen i Nim Herred, er den i hans Embedstid inddelt 4 gange, først fra Horsens til Haulshus, dernæst derfra til Lund By, siden fra Lund til Enner Markskel, og derfra til Nim Markskel etc. 22 Marts 1787.

Bilag:
Dateret Schierrildgård 9 Juli 1759 fra Hoffmann, extract af repartitionen over Nim Herred Landevej fra Uldum Bro til Nim Sogn og fra Nim Sogn gennem Underup til Naldal, hvoraf fremgår, at den halve del af Uldum Bro hører til Hornborg i Nim Herred.

 

Omslag: Udstykning m m Landvæsen ang.

609
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Henviser til modtagelse af vedlagte klage, fra hans Bønder i Vrønding By, nemlig: Peder Olesen, Peder Sørensen, Mikkel Mortensen, Hans Sørensen, Mikkel Christensen, Jens Ottesen, Clemen Johansen og Markus Jensens Enke Karen Christensdatters Søn Jens Markusen, hvoraf Guldberg vil erfare, hvorledes de finder sig fornærmet ved udskiftningen på Vrønding Mark, som han ikke, efter deres begæring, vil undlade at indsende. 3 Oktober 1787.

610
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Henviser til modtagelsen af Stiftsamtmandens skrivelse af 9 Oktober, hvorpå han ikke kan afgive nogen erklæring på hans Bønder i Vrøndings indgivne klage over udskiftningen, før han får udskiftningskortet, samt opmålingens og uddelings beregninger m m, fra Landinspektør Hår i Århus, hvilket Forstander Bentzen i Horsens, på hans vegne, indstændig har anmodet ham om, og for en Måneds tid siden sendt ham en Casse til sammes indpakning og afsendelse med den agende Post til Horsens, men samme er endnu ikke modtaget, uanset han for længst har betalt dennes regning, hvilket hans kvittering af 24 September udviser. Beder derfor Guldberg pålægge Hår, at sende det ønskede. [Se næste]. 17 Oktober 1787.

611
Fra Peder Olesen m fl navngivne Bønder, Vrønding - til Mandix. [Se tidligere]. Da vi underskrevne hans fattige og ringe tienere, nu har fået deres Lod på Marken udbyttet og tildelt, kan de ikke andet, ja de nødes til, at andrage vor Nød og anliggende for ham. Thi efter deres enfoldige begreb ser de sig meget fornærmede, dels på Agerjord efter naturs og bonitets beskaffenhed og dels på Engbund, ja når de tager nogle af deres Medbrødres og Byens Beboeres Lodder i øjesyn og betragtning, synes de ganske vist større og er i sig selv også dette, endog de står for lige Hartkorn, ja det som mere er af langt bedre Natur og Bonitet. Ved ikke om det hele er opstået af en fejl fra Landinspekteur Hår, eller på anden måde. Beder om gunstig assistance til at få sagen i orden.  3 Oktober 1787.

612
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Selvejer Rasmus Andersen i Kjørup, har efter sædvane, fundet det for godt, at indtage et stort stykke af Gaden og indhegne samme til en Toft og Hauge, der ligger ved et, ham tilhørende Hus på 3 skp Hartkorn, ligesom han allerede har påbegyndt anlægning af et Stengærde. Som største Lodsejer finder Mandix denne selvtægt ligeså skadelig som fornærmelig, for sig selv og hans Bønder, hvorfor han i Lørdags har nedlagt forbud mod videre opførelse af Stendiget indtil sagens afgørelse. Beder i den anledning Guldberg indkalde Rasmus Andersen for at pålægge ham, at borttage de allerede nedlagte Sten m v, hvilken indkaldelse bedes ske så snart som muligt, da han til næste Ret, agter at udtage Stævning til forbudets kraft og confirmation. [Se næste]. 9 Juli 1787.

613
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Da Sr Mandix lod Stævnemålet til forbudets stadfæstelse, gøre afhængig ved Retten, blev sagen straks frafaldet, eftersom Rasmus Andersen i Kjørup erklærede, at han ville lade de Kampesten ligge, han har tilkørt på Kjørup Gade uden for sin Toft, i stedet for det der stående Torngærde, eller også rent bortføre disse, med mindre Lodsejerne ville give deres samtykke til, at han udlagde er stykke af sin Toft til Gade, hvor denne er for snæver og derimod tage et stykke af Gaden til sin Toft, hvor denne er bredere end den behøver, således den på den østre side, kunne få en lige linie, som er både til nytte, fordi den på et sted er så smal, hvor der falder et Lerkleg eller Veld [Væld], at 2 Vogne ikke vel kan komme forbi hinanden, og desuden er vanskelig at passere om Vinteren og i fugtigt vejrlig. 12 August 1787.

614
Fra C Lindenhahn, Andie. Henviser til modtagne, hvoraf han erfarer at Inspekteur Hår ikke vil gøre ham den tjeneste, at opmåle de specielle mål i Vinding, som skal tages over Præstegårdens og Hospitalets Jorder, som efter hans tanker, var en let sag for ham, allerhelst han dog selv skal udskifte Byen, og derved sparet Beboerne for en del bekostninger. For at komme ud af disse omstændigheder, bedes Bülow tilholde ham, at udlevere Vinding Kortet, hvorefter han straks skal sørge for det videre. 25 September 1787.

615
Fra C Lindenhahn, Andie. Nævner at Landinspekteur Hår den 8 d m har indberettet til Bülow, at der efter de indsendte Kort med mere, mangler beregningen over Ry Bønders Jorder, samt at ingen speciel opmåling er sket over Vinding Præstegårds og Hospitals Bønders Jorder, hvilket Amtmanden under 14 d m, har tilkendegivet for Lindenhahn. Hvad det første angår, da er beregningen bortkommet for ham, ud af kortfoderalen, som han, uden resultat, har gjort sig al umage for at finde den. I betragtning af dette uheld, håber han at Hår, som bekendt for en retsindig Mand, gør sig den ulejlighed, at udregne Ry Kortet på ny, da han mener at han selv har haft nok i sin del, siden han har udskiftet Byen til fornøjelse uden at se en eneste Skillings betaling, hvortil han dog håber at Bülow vil hjælpe ham til en billig betaling, især fordi det er sket efter vedkommendes begæring. Ang Vindings specielle mål, da har han ofte anmodet dem derom, men de har hver gang begæret det efter Hartkorn, ja endog Præsten selv, har erklæret at han for at få udskiftet på denne måde, har skrevet til sine høje Øvrigheder om tilladelse dertil. Er forsikret om, at Hår selv opmåler det uden at anmode andre derom. August 1787 [dato ikke ang].

616
Fra C Lindenhahn, Andie. Har herved den ære [ikke vedlagt], at sende beregningerne over Ry Byes Jorder samt taxationen og Kortet over samme. Ligeledes Vinding Kortet, hvorfor udbedes et bevis for, at samme er modtaget, samt at pengene for regningen bliver ham tilsendt.
6 Juli 1787.

617
Fra A Hår, Århus. Han har den 18 Marts fået brev fra Ry Mændene, hvori de skriver, at de ikke tør risikere, at have med Lindenhahn at bestille, og beder om, at han vil komme til dem. Derefter mere om, hvorledes han lovede dem, at Bülow ville befale Lindenhahn at aflevere Kortet til dem, således man kunne være sikker på at få det. Han har i denne affære givet så mange prøver på hans ulydighed, overhørighed og løgnagtighed, at han hos ingen kan eller bør stå til troe?, og det er at befrygte at følgerne for ham vil blive såre ubehagelige. Gør opmærksom på, at det er Original Kortet han skal aflevere, ellers kunne han måske finde på, at sende kopikortet. 23 Marts 1787.

618
Fra A Hår, Århus. Henviser til skrivelse fra Dørup Mændene, hvori de beder ham påtage sig opmålingen og udskiftningen af deres Marker. Han har siden committeret med dem, og tænkte derefter at siden han 2 gange blev forlangt til dette og det ved 5 - 6 Mænd, at den hellige Grav var velforvaret, og at Landmåleren ved sin ankomst, ville blive modtaget med åbne Arme, men han erfarede det modsatte, da de fleste af Mændene var imod dette, såsom rekvirenterne ikke have tilkendegivet dette for dem. Nævner desuden Voerladegårds Lodsejere. Beder om Bülows gunstige og kraftige assistance i det forlangte, der angår Hans Majestæts allernådigste viljes og bydendes opfyldelse. 10 April 1787.

619
Fra A Hår, Århus. Kort efter at han i 1784 havde delt Yding Mark, afleverede han til da værende største Lodsejer Etatsråd Rothe både Kortet og beregningerne, og så vidt han ved, har Yding Mændene nok igen fået samme fra Urup. Han kan altså ikke blive pligtig til, at gøre flere afleveringer. Han har nok hørt at disse 4 skulle være misfornøjede, og har forundret sig over, at de ikke gør mere ved det, forsikrer ellers om, at de ingen årsag har til dette. Anders Mortensen og Jens Nielsen, men formentlig den første, der er en så ond Mand, er ene og alene stifteren til denne misfornøjelse, men han frygter hverken for disse eller andre i Yding, da han har en god samvittighed. 18 April 1787.

620
Fra A Hår, Århus. [Se tidligere]. Skønt Landmåler Lindenhahn, som den der har opmålt Ry Mark, er og altid bliver pligtig til den delende Landinspekteur, at afgive beregningen over Jordens virkelige størrelse, så vil han dog selv påtage sig at foretage disse beregninger, men ikke i betragtning af at de er bortkomne, men fordi Ry Mark ikke kan blive skiftet af Hår til Rugsæden, hvad derimod det specielle mål for Vinding angår, da bliver han, som den der har gjort den generale opmåling, pligtig til at forrette de specielle mål. 10 September 1787.

621

ikke anvendt.

622
Fra A Hår, Århus. Under 22 Maj blev han af Selvejerne Jesper Sørensen, Jens Jensen og Knud Sørensen i Gandrup, forlangt til at opmåle og udskifte deres Mark, hvilket han lovede, men ved kneb og accorder fra det modsatte parti, hvortil Fogeden ved Urup Sr Theyder var medvirkende, blev det bragt så vidt, at de frafaldt deres begæring. Men da Knud Sørensen og Jens Jensen så, at de var taget ved Næsen, besluttede de på ny at søge om Hårs assistance, hvorefter de under anden Juli gav ham en ny begæring om at påtage sig opmålingen, hvilket han igen lovede dem, hvorom vedlagte kopi giver nærmere oplysning. 18 August 1787.

Bilag:
Dateret 22 Maj 1787 fra Jesper Sørensen, Jens Jensen og Knud Sørensen alle Selvejere i Gantrup. Nævnte kopi ang ønsket om udskiftningen i Gantrup, påtegnet af samtlige Bymænd 9 Juni 1787, af Tegder den 10 samme Måned, igen 2 Juli af Selvejerne Knud Sørensen og Jens Jensen, samt den 8 August af Røtger Johan Theyder, Urup, hvori skrives, at hans Principal, hverken har eller kan have noget imod Hår, men da han først havde talt med Landinspekteur Munck om at påtage sig udskiftningen som måtte falde på hans Godser, og derfor havde forlangt ham til dette i Gantrup, hvor Urup er største Lodsejer og ejer af det største af Herligheden i Selvejergårdene, og derfor finder sig at have mest competance til at antage en Landmåler, kan han derfor ikke indlade sig med Hår om det videre.

623
Fra A Hår, Århus. Kortet over Vinding og Ry har han modtaget, samt taxationen over Ry Mark, men af beregningen over sidste Mark har han kun fået den over Præstens og Degnens Jorder, hvorfor han beder Bülow sørge for Landmåler Lindenhahn også afleverer dette. 8 August 1787.

624
Fra A Hår, Århus. Har hermed den ære, at fremsende original Kortet over Grumstrup, tilligemed taxationsforretningen og beregningerne, alt sammen emballeret. Ligeledes beviset for Vinding og Ry Korters modtagelse. 26 Juli 1787.

Bilag:
Dateret 27 Juli 1787 fra A Hår, Århus, kvittering for modtagelse af Kortet over Vinding og Ry, samt taxationsforretning og beregningen over sidste.

625
Fra J Benzen, Horsens. På Hospitalets Gods i Stjernholm Amt, er intet betydeligt, til Landvæsenets forbedring sket i afvigte år 1787, siden største delen af Godset, der ligger spredt i mange Sogne og Byer, allerede forhen er udskiftet. 3 Januar 1788.

 

Omslag: Skov og Jagtvæsen.

626
På bagsiden af omslag: F Wedega, Randers. Der er i året 1765 ikke forefaldet noget til indtægt for Justitskassen i Støvring Herred.
2 Januar 1766.

627
Fra F Schinkel, Hald. Han er blevet klar over, at hans forestilling til Rentekammeret om Jagten på Lundum Byes Marker er videresendt til Bülow, for at få dennes erklæring, i hvilken anledning, han ikke vil undlade, at gøre opmærksom på, at alle Byens Marker, Eiendomme og Skovlodder, ikke alene er skelsatte og uden nogen slags fællesskab med pågrænsende, men end og for en stor del, med Grøfter, Diger eller Gærder, samt Åløb indhegnet, og hvad der endnu mangler ved hans Lod, vil han straks til Foråret lade inddige. 24 Januar 1787.

 

628
Fra P Holm, Skanderborg Amtstue. Fortegnelse over Jagt afgiften af Hans Majestæts forbeholdne fælles Jagt i Skanderborg - Åkjær Amter, som ved allernådigste concessioner er overdraget til efterskrevne i 20 år. Derefter de pågældende, der mest er Godser, exp Rathlousdal, Lyngbygård, Præsten Hr Pontoppidan i Lundum og Præsten Hr Såbye i Østbirk for Gedved og Lundum Byes og Møllens Marker, Storring Byes Beboere for Byens Mark, Etatsråd de Thygesen, Bygholm for Nim Byes Marker m fl. 22 December 1787.

 

Omslag: Skatte og Amtstuevæsen.

629
Fra A Flensborg, Horsens. Fremsender hermed tilståelsen fra Selvejerne i Nim Herred, at det er bekendtgjort for dem, hvor meget Havre, Hø og Halm fra 26 Oktober 1787 til årsdagen 1788, de skal levere af hver tdr Hartkorn i Stjernholm Amt til det Slesvigske Rytter Regiment i Horsens. 
8 November 1787.

Bilag:
Dateret 28 September fra A Flensborg, nævnte bekendtgørelse, hvoraf fremgår, at Amtet tilkommer at levere 1369 tdr 4 skp Havre, 684 læs 23 lispund 6 pund Hø og 456 læs 11 lispund 11 pund, der udgør pr tdr Hartkorn 1 skp 3 1/2 fc Havre, 3 lispund 12 pund Hø og 1 lispund 14 pund Halm, hvilken Fourage de ufortøvet haver at holde i beredskab til aflevering på et nærmere fastsat tidspunkt.

630
Fra Catrine Sal Lund, Catrineberg ved Kolding. Henviser til modtagelsen af Amtmandens meget gunstige pro memoria af 11 hujus, hvoraf hun erfarer, at Kongen har videresendt hendes ansøgning om Dilation [henstand] med beholdningens betaling, til Amtmandens erklæring, efter de forfattede og aflagte regnskaber efter hendes Salig Mand. Hun har i ansøgningen erklæret, at hun er villig til at betale alt, hvad der er skyldig til den Kongelig kasse, således at Cautionisterne bliver uden allerringeste ansvar, hvis hun må få udsættelse til næste års Snapsting, og indtil da, give forsikring i hendes Ejendom, thi uanset hun har gjort sig stor umage for at låne capitalen, enten her på Egnen eller i Snapstinget, tvivler hun på, at dette kan opnås, allerhelst man hører overalt mangel på Penge. Den Kongelige kasse kan aldrig være udsat for mindste tab ved at antage hendes Obligation, siden der nu straks kan blive betalt 1000 rdr af det hun har til gode i Skanderborg, ligesom det har været bekendt, at der for Gården har været budt 13000 rdr, og hun heller ikke har Livsarvinger eller skylder til den Salig Mands arvinger. Nævner derefter fordringerne, herunder 1ste prioritet på 4000 rdr til Kammerråd Søltoft. 18 Juni 1787.

631
Fra A Fausing, på afgangne Amtsforvalter Lunds Stervboes og egne vegne, Skanderborg Amtstue. Extract af udsatte observations poster udi det af ham, på afgangne Amtsforvalter Lunds Stervboes og egne vegne allerunderdanigste aflagte regnskab for 1786, for så vidt sammes 9 og 14 poster vedkommer. Under 9 noteres, at ved sammenligning af 1785 og 86 General registeret ser man at General registeret ved udgangen af 1786 har udeladt Hovedgård og Gods, hvoraf såvel i 1785 som foregående års General Mandtal over dem der skulle betale Extraskat, har været ansat for sig selv. Under punkt 14 nævnes noget om arveløse Capitaler eller fraværende arvingers midler, hvorunder henvises til Kongelig resolution af 7 Februar 1780. 19 Oktober 1787.

632
Fra Herschend, Gesing Øde Mølle. Nævner usikkerheden om, hvornår resolutionen fremkommer, ang prisen på Skatterugen, der måske kan være over 5 rdr, der er meget over den erklæring han på påført omgangsbrevet af 12 Oktober og 30 November, hvoraf behageligst må erfares, at da Rugen på den tid, da han den 12 Oktober skrev dette, kunne den fra Østersøen indleveres til de Kongelige Magasiner i København for 4 rdr pr tdr. Bymændene har senere været hos ham om samme aflevering, som de gerne vil have nærmere underretning om, ligesom de gerne vil have lov til at levere det til de nærmeste Krigsfolks underhold i Skanderborg. [Se næste]. 17 Februar 1787.

633
Fra L v Bülow, Skanderborg Henviser til skrivelse fra Rentekammeret af 27 Januar, ang hans forestilling, og Kongelig resolution, hvorefter efterskrevne Godsejere og Hartkornsbrugere må være forskånet for at levere in Natura, det ved forordningen af 20 September 1786, for i år påbudte Skatterug, imod at de forbinder sig til, at erlægge sammes betaling med noget over eller noget under 5 rdr pr tdr Rug, så snart den netto pris kan bestemmes. Omgangsbrev påtegnet af Godsejerne m m: Stensballegård med Endelave 151 tdr 7 skp 3 3/4 fc. Hanstedgård 60 tdr, Urup resterende 9 tdr, Rodstenseje 96 tdr 2 skp 1 1/4 fc Rantzausgave 17 tdr 7 skp 1 3/? fc og Hr Gehejmeråd Schach Rathlows Gods i Fruering Sogn med Gesing Øde Mølle 37 tdr 7 skp 3 2/3 fc. 1 Februar 1787.

 

Omslag: Medicinalvæsen.

634
Fra C Flock, Horsens. Henviser til modtagne ordre af 28 Juli 1787, hvorefter han har været hos de nævnte 2 gange. Sygdommen i Gedved bestod i en forrådnelse, hvoraf 2 Mænd lå meget hastig syge, nemlig Gårdmand Jens Nielsen og Husmand Søren Hansen, den sidste døde dagen efter. De øvrige er efter behandling alle friske. Han vil med det første fremsende Apoteker regningen, da han efter forordningen, forventer at blive betalt af Amtet. 21 September 1787.

635
Fra Theyder, Urup [Thegder?]. Indsidder Peder Sørensens Søn af Yding har i dag været hos Chirurgus Flock i Horsens, for at blive undersøgt om han var smittet med den Veneriske Sygdom. Flock erklærede at han havde den, men på Tegders forlangende, om at modtage ham på Sygehuset, for at curere ham på Amtets regning, svarede han, at han intet Sygehus havde, eller kunne foretage sig nogen cur på Amtets bekostning, med mindre han fik ordre fra Amtmanden. Drejer sig ikke alene om denne Dreng men også 2 Karle under Urup, som i Sommer har tjent på samme Gård som han [den syge], hvilke Tegder, efter mistanke, også har sendt til Flock, der ikke tør frikende dem, allerhelst den ene er Landrytter og den anden Soldat. Ønsker derfor, at da han har overholdt sin pligt, om straks at sende dem til Flock, at denne da må beordres til, at anvise dem et sted, hvor de under hans bestandige opsigt, på Amtets regning kan blive fuldkommen helbredt, som også er sket i andre Amter, thi det er ikke nok, at ordinere dem Medicin og derefter overlade dem til sig selv, eftersom Sygdommen er for smitsom og for farlig til at behandles ligefrem, den må med alvorlighed og største forsigtighed standses i sin begyndelse. 22 December 1787.

636
Fra Søren Pertou, Kattrup Præstegård. Da den såkaldte Sprinkel Sygdom er begyndt i Gedved, Tolstrup Sogn, og endnu vedvarer og breder sig, uagtet han har gjort anstalt til den ikke skulle dette, men at den ved gode og forsigtige midler kunne dæmpes, er dette ikke lykkedes, idet vedkommende ikke bryder sig derom, hvorfor han må anmode Amtmanden om, at denne beskikker Chirurgus Flock til at komme til Gedved for at undersøge forholdene, og foretage det nødvendige. 2 er allerede døde og nogle ligger ved døden. Anmeldelsen sker, fordi han nu ved, at der findes et Rescript, der pålægger Præsten, straks at indgive anmeldelse, såfremt en sådan Sygdom begynder i et Sogn. 27 Juli 1787.

 

Omslag: Stutterier og Staldstude.

637
Fra ??, Tolderen, Kolding Toldkammer. Af indkomne bortsælgnings lister, over de i Foråret solgte Staldstude fra Skanderborg Amt, erfares at Forpagter Damgård på Tammestrup har solgt 40 stk Øxen, nemlig 20 til Erik Pedersen i Botterup?? og 20 til Sr Bredahl i Dons Mølle, ligesom der fra Rathlousdal er solgt 50 til Johann Frid Agge i Rendsburg, hvorpå ikke er angivet hvilket Toldsted de skulle fortoldes ved. Da de ikke har passeret Kolding, ønskes nærmere oplysninger. 20 December 1787.

638
Fra Guldberg, Ribe Toldkammer. Henviser til den indkomne anmeldelse, over de fra Hovedgårdene i Skanderborg Amts, solgte Staldstude, hvorpå angives at der fra Tammestrup er solgt 20 til Erich Petersen i Bottrup, og ligeledes 20 til Bredahl i Dons Mølle. Da han nu ikke ved om disse er blevet i Nørrejylland eller udført, ønskes nærmere oplysninger af hensyn til Tolden. 16 November 1787.

639
Fra v Beenfeldt, Serridslevgård og Sødringholm. Da den Kongelige Direction for Landstutterierne, har beordret Commissairerne til, i denne måned, at foretage nogle Stutteribesigtelser i Århus og Ribe Stifter, og ruten efter correspondance med de længst fraværende Amtmænd, er bestemt således, at der startes på Serridslevgård den 28 September kl 10 slet, hvorefter Amtmanden anmodes om at møde til samme.
13 September 1787.

640
Fra Guldberg, Ribe Toldkammer. Øxen Handlerne Pottqiesser og Schultz af det Preusiske Grevskab Marck, har ved Toldstedet, til fortoldning, ladet inddrive 58 Staldstude fra Mattrup med Amtmandens Sundhedsattest. Men eftersom der ingen extract over udførte Stude, jvnf forordningen af 4 November 1776, er indkommet til Toldstedet, bedes denne indsendt. 3 April 1787.

641
Fra C Reventlow og Ahlefeldt, Landstutterierne, København. De 2 præmier i Sølvmedalier, jvnf forordningens 5 $ 4 post, der er tilkendt Bonden Søren Rasmussen i Illerup, Dover Sogn og Erich Sørensen i Forlev, begge under Skanderborg Amt, for bedste Hingste i afvigte år, er afsendt med den agende Post til Amtmanden, til videre behagelig foranstaltning. 10 Februar 1787.

642
Fra C Reventlow og Ahlefeldt, Landstutterierne. Henviser til de i Landstutteri anordningens 5 $ 3 post udsatte præmier til uddeling hvert 3die år, der nu i år skal uddeles, hvorfor Amtmanden, ved cirkulaire til Godsejerne, bedes få oplysning om, hvem der agter at søge om disse præmier, hvilke må indsendes inden udgangen af Juni Måned. 26 Maj 1787.

643
Fra C Reventlow og Ahlefeldt, Land Stutterierne. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf fremgik, at 4 Bønder i Skanderborg - Åkjær Amter foreslås til at få en præmie [jvnf foregående], hvoraf kun Sejer Pedersen i Grumstrup, udmærkes som den der af disse 4 har den bedste Hingst. Men da der efter bestemmelserne, kun skal uddeles 2 for hvert Amtmandskab, er Amtmanden i dag tilsendt 2 Sølvpræmier, til uddeling til nævnte Sejer Pedersen for den bedste Hingst og den af de øvrige 3 Bønder som næst efter denne har den bedste Hingst.
9 November 1787.

Kvittering af Sejer Pedersen, Grumstrup for modtagelsen af den tilkendte Kongelige allernådigste præmie og en Sølvmedalie af 10 rdr værdi. Desuden kvittering fra Rasmus Michelsen af Haurballe [Havreballe] for modtagelse af en lignende Medalie.

644
Fra C Reventlow og Ahlefeldt, Landstutterierne. Omhandler de 2 præmier der efter forordningen, er tilkendt Fæstebonden af Rosenvold Gods Peder Pedersen Kiær i Hornborg og Fæstemølleren Søren Knudsen i Ny Mølle, Havreballegårds Amt, for bedste, i afvigte år, foreviste Hingste, hvilken præmie modtageren ønsker udbetalt i penge, hvorefter disse vil blive udbetalt af Amtsforvalter Thygesen. 10 Februar 1787.

Bilag: Dateret 3 Marts 1787, hvorpå Peder Pedersen Kiær i Hornborg, kvitterer for modtagelse af nævnte præmie på 10 rdr. Ligeledes dateret 24 Marts kvittering af Søren Knudsen, Ny Mølle for modtagelsen af samme beløb.

645
Fra I Benzen, Horsens. [Se forrige]. Fremsender hermed den befalede kvittering, fra Fæstebonden Peder Pedersen Kiær i Hornborg for modtagelsen af de 10 rdr. 5 Marts 1787.

646
Fra A Biørn, Rask. Indberetter, at han har solgt 102 Staldstude til Peter Hees fra Vilster Mærsk, der uddrives ved Kolding Toldsted.
25 Januar 1787.

647
Fra A Biørn, Rask. Da de til Peter Hees fra Vilster Mærsk solgte 102 Stude, som er friske, mærkede HH på den venstre side, skal afgå herfra den 21 April, over Kolding, bedes vedlagte attest efterset og returneret sammen med en Sundhedsattest. 12 April 1787.

648
Fra A Biørn, Rask. Anmelder, at der i dag opstaldes 116 Stude til den forestående Vinter. 15 November 1787.

649
Fra A Biørn, Rask. Anmelder, at han sidste Tirsdag har solgt 114 Staldstude til Claus Hass fra Vilster Mærsk der uddrives over Kolding Toldsted. 3 April 1788.

650
Fra A Biørn, Rask. Da de til Claus Hass af Vilster Mærsk solgte 114 Stude, som er friske, mærket HH på venstre side, skal afgå herfra den 21 April, over Kolding, bedes fremsendte attest efterset og, sammen med Sundhedsattest, returneret. 8 April 1788.

 

Omslag: Fortegnelse over Protocoller og Documenter foreviste fra Godserne.

651
På bagsiden af omslag: Fra Christopher Berg m fl, Vegerslev [Veggerslev Under den Gejstlige Jurisdiction i Nørre Herred er ingen Bøder forefaldet i 1781, hvoraf skal svares til den Kongelige kasse. 8 Januar 1782.

652
Fra A Biørn, Rask. Der findes ved Godset en Fæste og en Skifte Protokol samt en Hovedbog. Jørgen Hendriksen, Fæstehusmand i Honum By, har i året modtaget Fæstebrev m v. 16 November 1787.

653
Fra L Ammitzbøll, Klags Mølle. Specification over befalede Protocoller som i dag skal forevises Stiftamtmanden, nemlig en Skifte og Fæste Protocol samt en Casse eller Hovedbog, der alle er indrettet og autoriseret de 24 Januar 1776. 17 November 1787.

654
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Da han formedelst svaghed, i dag må udeblive fra Commissionen i Horsens, ligesom i går fra Gammelby, nødes han til, at bede om beskikkelse af en anden i hans sted. Henviser i øvrigt til [ikke] vedlagte fortegnelse over Casse, Fæste og Skifte Protocoller samt 1 original Reversal Fæstebrev og en Qvitteringsbog, til behagelig eftersyn. 17 November 1787.

655
Fra J Benzen, Horsens. Ved Horsens Hospitals Gods findes en Skifte, Fæste og Casse Protokol. Af forandringer er der udstedt Fæstebrev til Gårdmand Peder Nielsen i Molgier. 5 Oktober 1787.

656
Fra Oluf Mandix, Tammestrup Bisgård. Specification over de, efter forordningen af 27 November 1775, indrettede og værende Protokoller, hvoraf der ved Godset er en Hoved eller Cassebog, en Fæste og en Skifte Protocol. Desuden original Fæstebrev udstedt 14 Maj dette år til Peder Jacobsen på en Gård i Vrønding. 17 November 1787.

 

Omslag: Forskellige indberetninger.

657
På bagsiden af omslag: Fra Lillienschiold m fl, Randers Rådstue. Der er ikke ved Randers Rådstueret faldet Bøder eller Domme, hvoraf der skal svares til Christianshavns Kirke. 31 December 1781.

658
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte indberetninger fra Proprietairerne i Nim Herred, ang hvilke Landinspekteurer og Landmålere der i 1786 har forrettet opmålinger og udskiftninger og, hvorledes samme er tilendebragt. 12 Juli 1787.

659
Fra I Benzen, Horsens. De Horsens Hospital forhen tilhørende Fæstebønder i Skanderborg Amt, nemlig Jens Schanderup, Rasmus Jensen Porup, Niels Andersen, Frands Pedersen, Jens Pedersen Løve og Jørgen Sørensen i Vinding Sogn og Bye, samt Hans Pedersen og Michel Nielsen i Løve By, Bryrup Sogn, efter Kongelig allernådigst tilladelse, har købt deres Fæstegårde, hvorved de er blevet Selvejere og altså ikke længere hører under Hospitalet, så bliver dette herved underdanigst indberettet. 17 September 1787.

660
Fra N Kier, Hede Mølle. Henviser til [ikke] vedlagte attest, om de ved de i Ning Herred, forsikrede Bygningers behøvende Brandredskaber.
4 November 1787.

661
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte synsforretning over Brandredskaberne i Juli Måned, ved de Brandforsikrede steder i Nim Herred. Dernæst nævnes Brandhjælpen for samme i Nim Herred fra 1 Juli 1786 til 1 Juli 1787, som er opkrævet og udgør 10 rdr 3 mk 7 sk. 1 Oktober 1787.

 

Omslag: Forskellige Breve og Documenter.

662
Fra Christian den Syvende, Konge til Danmark og Norge etc. [Kopi sign af Reventlow m fl]. Gør alle vitterligt, at Vi efter allerunderdanigst giorte Ansøgning og derover indkomne erklæring, have bevilget og tilladt, at Mikkel Jensen Stilling, som nuværende Ejer af et Sted i Hørning By, hvor Rasmus Poulsen ved Wores bevilling af 30 Juni 1768 hidtil har været tilladt, at holde et Værtshus, må så længe dette sted forbliver i hans besiddelse, holde samme Værtshus og de Rejsende med fornødne Logementer samt Spise og Drikke varer til nødtørftighed og for en billig Betaling sammesteds betiene, imod deraf at svare til Wores kasse Fire Rigsdaler udi årlig afgift som i rette tid erlægges, samt med vilkår: 1) At det tillades Værtshusholderen der på stedet at Brøgge Øl, men skal derimod aldeles være forbuden at Brænde Brændevin, såsom han bliver pligtig til det deraf behøvende og falholdende sig udi Købstæderne at tilforhandle. 2) Ligesom dette Værtshus alene er bevilget for Rejsende, så skal Wærtshusholderen derimod være aldeles forbuden, at holde Kroe for Sognets Bønder eller andre som ikke er Veifarende eller på deres Reiser passerer bemelte Wærtshus under denne bevillings fortabelse og videre straf, som for ulovligt Kroehold. 3) Hvis det ellers skulle indtræffe, at den Wej for Reisende som hidtil er faldet igennem fornævnte Hørning By bliver andetsteds henflyttet, da bør Wærtshusholdet i så fald straks nedlægges uden nogen påstand om godtgørelse for næringstab o s v. 26 Maj 1787.

663
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte regning for Fæstebonden Frands Mortensen, Hvirring under Bjerregårds Gods, hans pågribelse og befordring til Københavns Fæstning, hvor han, i Jern, skulle arbejde en Måned, formedelst der i hans Gård blev fundet Brændevins Redskaber. Beløbet udgørende 3 rdr 5 mk 2 sk bedes anvist på Århus Amtstue. [Se næste]. 12 December 1787.

664
Fra N Ottesen, Bjerregård. [Se forrige]. Han har altid ønsket, at kunne drive sine handlinger uden proces, og efter mueligste evner bestræbt sig på, at iagttage det forbindtligste til sin Konge, eller den af ham satte Øvrighed og Medmennesker, men endskønt dette som sagt i hans handlinger, har været formålet, og desuden givet ham en fornøjelse af at danne dem, som er under ham, til ligesindede, så har han dog ikke været så lykkelig, at opnå det i så fald attråede, som er en  årsag til, at må henvende sig til Høegh Guldberg. Mener ikke han behøver at blive vidtløftig i fortællingen, da dette bedst kan bevises ved kopien af Brevene no 1 - 2 og 3 som hermed [ikke] følger. Drejer sig om, at der ved 2 af hans Bønder er fundet Redskaber til Brændevins brænding, hvorefter de, jvnf forordningen, skal straffes. Han agter herefter at anlægge sag mod dem, til Fæstets fortabelse, men som enhver Forbryder bør have en Forsvarer, er det han herved underdanigst beder om, at Guldberg, hvis han mener det fornødent, nådigst vil beskikke en sådan, da han første Tingdag i det nye år, agter at anlægge sagen. Værne Tinget er Vor - Nim Herreders Ting og Forbrydernes navne er Niels Jacobsen og Frands Mortensen i Hvirring. [Se næste]. 28 December 1786.

665
Fra N Ottesen, Bjerregård. [Se forrige]. Henvender sig angående 2 af hans Bønder fra Hvirring, hos hvem der er fundet Redskaber til Brændevins brænding, hvilket har gjort ham bekymret for deres forhold fremover, i fald de skal afstraffes, idet deres Formue ikke er mellem de bedste af den slags Folk. Niels Jacobsen er, så vidt han ved (der nylig er blevet Ejer af Bjerregårds Gods) en god Bonde, der kan svare til Kongen og Herskabet det han bør, dog med lempe, eller rettere sagt, efter lejlighed, men Frands Mortensen har intet, hvormed han forholdsmæssig til andre af Byens Mænd kan redde for sig, hverken i Skatter eller Landgilde. Han vil aldeles ikke bede om mindste skånsel i straffen, hvis de var pågrebne ved udførelsen af deres gerninger, selv om meget synes til forsvar for den fattige Bonde i disse besværlige tider, men kan hans henvendelse bidrage til nogen medlidenhed, sker samme hermed. Kan det ikke blive til andet end afstraffelse, forudser han de fremover kan få vanskelighed med, at klare deres forpligtelser, hvilket i sidste ende vil ramme ham. 18 December 1786.

Påtegnet: 19 December 1786 af Barfoed og J Frydensberg, Horsens, hvoraf fremgår, at da forordningen befaler samme straf, enten man har Redskaberne eller udfører brændingen, kan de ikke gøre noget, fremhæver dog, at Ottesen, som Husbonde kan lade være med, at pålægge de skyldige yderligere straf i forhold til ham selv som Husbonde.

Påtegnet: 20 December 1786 af N Ottesen, der takker for modtagne skrivelse, hvoraf erfares at de pågældende Bønder ikke kan undgå straf, hvilket absolut, næsten direkte, må røre ved ham selv. Hårdt bliver det nok for ham, at han, både til exempel for andre, og for at straffen for dem ikke skal blive for følelig til ham selv, må forfølge dem som Forbrydere af deres Fæstebrev, thi at lade ruinerede Mænd sidde ved deres Gård, er ikkuns at bidrage til sin egen ruin. Slutningens rigtighed kan mine Allerhøjstærede Herrer selv gøre, ved alene at eftertænke en Træl Bondes vilkår i disse tider, der endog ved allermindste uheld, kan ganske sættes tilbage.

666
Fra A Flensborg, Horsens. Efter modtagne ordre, har han indhentet en erklæring, på klagen fra Inger Rasmusdatter i Torsted, fra Niels Råballe [Roballe] her i Byen. Hun har derimod leveret ham medfølgende 2 attester, der udviser, at han er udlagt som Barnefader til de 2 Børn hun har født udenfor ægteskab. Da Niels Råballe [Roballe] begge gange er udlagt, og ikke på lovlig måde har fralagt sig beskyldningerne, mener Flensborg, at han, efter omstændighederne, er pligtig til at betale 5 rdr årlig til hver af Børnenes opdragelse, indtil de, om de lever, fylder deres 10 år efter forordningen. [Se næste]. 10 Juli 1787.

667
Fra Inger Rasmusdatter, Torsted [I. R. D. - se forrige]. Gud bedre mig, at ieg skal nødes til at andrage, mine egne Dårligheder for at beklage min Skiæbne, thi for ungefær 6 år siden, lod ieg mig under ægteskabs Løwte beswangre af Niels Pedersen Roballe som i denne Tiid er blewet Giwt og Bosiddende i Horsens, men da wi ingen Udweje såe til at bierge Brødet om wi da hawde kommet i ægteskab, besluttede wi at wære adskilte indtil wi kunde finde sådan Næringswei, at wi uden frygt for Armod kunde bierge Brødet og ernære os. Hun led efter fødselen meget ondt for at få sit spæde Barn gammel, og så snart det var hende muligt, søgte og fik hun tjeneste, for at kunne forsørge sig og Barnet, uden hjælp fra Faderen, siden han blev ved med at forsikre hende om ægteskab. Men hendes dårlighed og letlevenhed var endnu ikke endt, thi efter hun var kommet i tjeneste hos Forstander Bentzen i Horsens, havde Niels Roballe, som i mange år har tjent der i Byen, lejlighed til atter at bedrage hende under sit svigefulde løfte om ægteskab, hvorefter hun var så ulykkelig igen, at lade sig besvangre af ham, så hun nu har 2 Pigebørn, som han er Fader til, hvoraf den ældste er i 6te år og den sidste over 1/2 år. Han har nu i dette Efterår, giftet sig med et andet Fruentimmer i Horsens, men da hun har ladet ham kræve for den andel, han efter Guds og Kongens, såvel som Naturens Low er pligtig til, at give til disse hans Børns opdragelse, har han vist at han ingen Lov vil adlyde, da han ikke har villet betale en skilling. Beder derfor om Stiftamtmandens hjælp. 23 December 1786.

Påtegnet 12 Januar 1787 af A Flensborg, hvoraf fremgår, at han, efter Guldbergs ordre, har pålagt Niels Pedersen Roeballe [Roballe], Horsens at påføre sin erklæring.

Påtegnet 9 Marts 1787 af Niels Pedersen [Roballe]. Der skriver at hvad Inger Rasmusdatter herpå angiver, er det meste usandt. Han har aldrig lovet eller givet hende ægteskabsløfte. Hendes yngste Barn er han ikke Fader til, hvilke 2 beskyldninger han under Lovens Ed vil frikende sig fra. Hvad hendes ældste Barn angår, da, når hun med en frelst samvittighed, gør hendes Ed på, at han ikke er en Barnefader, så vil han give hende 20 rdr, hvilke vilkår han tidligere har tilbudt hende.

668
Fra M Horn, Horsens - Præst ved Horsens Hospital og Torsted Menighed. [Se forrige]. Den 17 April 1786 blev Inger Rasmusdatters uægte Barn døbt i Torsted Kirke, blev kaldt Anne Cathrine og til Barnefader blev udlagt Niels Råballe [Niels Roballe], hvilket herved attesteres.
31 Maj 1787.

669
Fra N Elkier, Sognepræsten, Hatting. Den 3die Oktober 1781 hjemmedøbte han i Hatting, Inger Rasmusdatters uægte Datter Susanne. Ved hjemmedåben, som siden blev konfirmeret i Hatting Kirke den 21 Ejusdem som var 19 Søndag efter Trinitatis, blev til Barnefader angivet Niels Pedersen Roballe, en Bygholms Land Rytter, der da tjente i Horsens, hvilket attesteres. 31 Maj 1787.

670
Fra Lauritzen, Skanderborg - i Bülows fraværelse. Med expres modtog han i dag, fra Amtmand Gersdorff, Vosnæsgård, et afholdt forhør over en Husmand Michel Jensen fra Farre under Grevskabet Frijsenborg, som af Landsdommer Føns til Løvenholm, er opbragt som Omløber og Betler, med [ikke] vedlagte falske Tingsvidne. Sagen er fremsendt til Gersdorff, fordi man mente at Farre ligger i Silkeborg Amt, men da det er under Skanderborg Amt, fremsendes sagen altså til Hr Birkedommer Bagge, som Overinspektør ved Frijsenborg, med tjenstlig anmodning om, at han ufortøvet vil foretage det videre mod denne Forbryder der nu er i Randers Arrest, og til den ende, snarest lade ham afhente, imod erstatning af de allerede påløbne omkostninger. [Se næste]. 5 December 1787.

Påtegnet: 6 December af N Bagge, Frijsenborg der kvitterer for modtagelsen af diverse papirer.

671
Fra Føns, Løvenholm. [Se forrige]. Drejer sig stadig om den i Randers Arrest indsatte Person, der kalder sig Michel Jensen, som ved hjælp af et falsk Brandstingsvidne har Betlet. Henviser til et [ikke] vedlagt forhør, hvoraf fremgår, at der i Farre By under Søbygårds Gods er en mistænkelig Person, der kalder sig Niels Husar, som efter anmeldelse begår falsk. Grunden til at Føns sender det direkte til Bülow, er for at befordre hastigheden af dennes pågribelse, idet han er overbevidst om, at denne vil gøre den bedste foranstaltning til dette slette Menneskes anholdelse og sagens undersøgelse. 3 December 1787.

672
Fra Peder Müller, Øster Kejlstrup. [Se tidligere]. Oplyser at han er befalet som Actor ved Lysgård - Hids Herreds Ret, mod en i Horsens arresteret Kvinde Anne Amalie Jørgensdatter, der skal have begået Tyveri under nævnte Herreder. Hun er i den anledning indstævnet til nævnte Ret Mandag den 1 Oktober. Beder derfor om, at Amtmanden i den anledning vil sørge for det nødvendige, med hensyn til hendes transport og Vagt til Linå førstkommende 30 September om aftenen, og blive der, indtil han om morgenen dagen efter sørger for den videre transport til Tinget. Ligeledes bedes der sørget for fornøden transport og Vagthold til hendes hjemtransport, der må møde i Tulstrup mandag aften den 1ste Oktober. 12 September 1787.

673
Fra N Lindved??, Vejle. Drejer sig om en udgift på 2 rdr i forbindelse med Stævningen i den befalede Tingsvidne sag, ang et opløb ved eftersøgningen [af Brændevins redskaber] i Tørsting [Tyrsting] først i året 1786. Regningen blev den 23 Marts fremsendt til Stiftamtmand Urne, der videresendte den til Bülow. Da han endnu ikke har modtaget beløbet, erindres om dette. 16 August 1787.

674
Fra N Bang, Brædstrup [Herredsfogeden]. At hans Embede er det mindste som findes, ved han er Amtmanden bekendt, ligesom også, at det ene Herred Tyrsting, ligger under Skanderborg Distrikt på ca 100 tdr Hartkorn, og ca 200 tdr af Vrads Herred nemlig Tem Sogn hører under samme. Dette såvel som tidernes hårdhed, gør det til en nødvendighed, at han som fattig må søge om forflyttelse, eller tillæg. Da nu Hr Major Moldrup, som Forvalter ved Alheden er blevet Amtsforvalter i Thisted Amt, agter han at indsende ansøgning om, at stillingen som Forvalter ved Alheden må combineres med hans hidtil havte usle Levebrød, især om den del af Colonierne som ligger i Vrads Herred. Beder videre om Amtmandens formående vidnesbyrd og recommendation på en sådan ansøgning.16 April 1787.

675
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte forhør fra Hansted, der er afholdt over en ubestemt person, der natten mellem Lørdag og Søndag, har logeret hos Lauritz Sørensens Enke. 19 April 1787.

676
Fra Forvalter Peter Didrich, Ørnslund, Samsø. Blandt en del personer der er arresterede for indbrud og Tyverier på Grevskabet Samsø, har en af disse, Jørgen Sørensen, forklaret at han er født på Åkjær Gods, i Ørting By, og Forældrene var Husmand Søren Jensen Skrædder og Hustru Maren Jørgensdatter. I sin ungdom, for ca 20 år siden, skal han have tjent et år hos Niels Pedersen i Torup, Hundslund Sogn, i to år hos Niels Mogensen i Åldrup [Oldrup], et år hos Jørgen Hansen sst, 1 år hos Kresten Andersen i Tendrup, i Odder Sogn, hos Christen Tåning i Fillerup Sogn i to år og i Randlev Sogn og By hos Rasmus Knudsen i et år. Som Actor i sagen har Forvalteren, jvnf forordningen af 21 Maj 1751, påtaget sig at søge oplysninger om Delinqventens forhold i disse hans tjenester, hvorvidt han i den tid har været tiltalt og straffet for Tyverier eller andet, som ved denne sag kan komme i betragtning. Beder derfor Amtmanden sørge for det videre. 28 Februar 1787.

677
Fra N Lindved??, Vejle. [Se tidligere]. Efter constitution af Stiftamtmand Urne i Ribe, har han ved Vejle Byting erhvervet [ikke] vedlagte Tingsvidne, ang Brændevins Inquisctionen i Tyrsting m m, hvilket hermed fremsendes. 22 Marts 1787.

678
Fra C Wissing, Kolding. Henviser til [ikke] vedlagte Tingsvidne, ang Inqvisitionen på Mattrup Gods om ulovlige Brændevins Redskaber, hvorved er oplyst alt, hvad der har været muligt. Erindrer samtidig om hans regning for førelsen af sagen, som han håber bliver ham betalt.
16 Oktober 1786 [1787?].

679
Fra I Wissing, Viborg. Henviser til [ikke] vedlagte Landstings Stævning mod Arrestanten Anders Jørgensen i Skanderborg Arresthus, hvilken han som befalet Actor, beder Amtmanden sørge for, bliver lovligt forkyndt for alle vedkommende, og derefter med påtegning, returneret.
8 Marts 1787.

680
Fra I Harboe, Århus. Uagtet Ole Michelsens [Olufsgård, Skanderborg Amt] fattigdom, i det mindste ikke kunne befri ham for lovlig tiltale, ved hvis udfald, det lidet han ejede, naturligvis først ville gå til Bødernes udredelse, før hans simple gæld kunne udredes, og uagtet han upåtvivlelig på Amtets regning måtte tiltales, da den Kongelige Mandat pålægger Amtmændene, at tiltale dem, som mod samme måtte forse sig, og altså betragter det som en offentlig forbrydelse, uagtet han næppe burde eftergive noget af den straf som Ole Michelsen ved sin forseelse har tiltrukket sig, da den Jydske Bonde viser sig så højt efterladen i sine pligters opfyldelse, så med Desertørens anholdelse så dog, på grund af Deres Højvelbårenheds forbøn, tillades for denne gang, at han med 14 dage på Vand og Brød vorder bestraffet. [Se næste].
9 Marts 1787.

681
Fra I Harboe, Århus. [Se forrige]. Bülow må tilgive ham, at han ikke kan være tilfreds med det, ved højst ærede af 14 hujus, tilbud, angående Bonden Ole Michelsens [Olufsgård, Skanderborg Amt] afstraffelse for at have huset en fra Regimentet undveget Deserteur. Den skade Hans Majestæt, med de idelige Desertioner lider, er så betydelig, at enhver må anse det for sin pligt, på alle mulige måder at forebygge samme, og kan dette vel ske, uden at de der er sådanne behjælpelige, efter de Kongelige anordninger bliver afstraffede??. Ole Michelsens undskyldning, at han som ene Bonde ikke turde belægge Deserteuren med Arrest, på et sted hvor han i en Time kunne have forsamlet mere end 20 Bønder er ligeså latterlig, som denne, at han, da den til eftersætning commanderende Underofficer ankom, ville have rådført sig med de næstboende Bymænd, thi såfremt dette havde været hans hensigt, var han upåtvivlelig straks gået til Byen og ikke opsat dette til den påfølgende dag, da Deserteuren desuden stod færdig til, at ville gå bort. At han undskylder sig med uvidenhed om Loven, fritager ham ikke for straf. Henviser videre til, at efter underretning skal hans forhold ikke være så dårlig, at han ikke kan udrede Bøderne, men desuagtet kunne måske nogle dages hensættelse på Vand og Brød ikke være upasselig. Henviser videre til et lignende tilfælde under Haderslevhus, hvor 2 Bønder blev pålagt at betale 15 rdr til Regimentet, samt 14 dage på Vand og Brød. [Se næste]. 20 Februar 1787.

682
Fra I Harboe, Århus. [Se forrige]. En for omtrent 14 dage siden undveget, men straks derefter opbragt Deserteur, har ved det afholdte forhør, tilstået at have opholdt sig hos Bonden Ole Michelsen på Olufsgård under Skanderborg Amt, fra om eftermiddagen kl 4 til anden dags Morgen kl 8 1/2, da han af den ved eftersøgningen, udsendte Underofficer blev opbragt, uden at Bonden i den tid havde spurgt ham om, hvorvidt han havde Pas, men ladet sig nøje med dennes udsigende, at han var Skrædder, havde været på Landet at arbejde, hvorfra han nu ville gå tilbage til Regimentet. Amtmanden vil vel let indse, hvor vanskeligt det er for Regimenterne, at forebygge Desertioner når Bønderne er efterladende i deres pligter, som tydeligt kan ses af, at Regimentet siden dettes ankomst til Århus, har haft omtrent 20 Desertioner, hvilke alle er kommet gennem Jylland til Holsten, uden at en eneste af Jydske Bønder er anholdt, derimod, på nær 3, af Holstenske Bønder er pågrebet og til næste Garnison henbragt. Bülow bedes derfor lade Ole Michelsens tiltale og afstraffe. 2 Februar 1787.

683
Fra D B Pontoppidan, Lundum. Da Beboerne i Rådved i Hansted Sogn, ikke har villet svare Almisse til Sognets fattige i 1785 og 1786, så har ikke alene disse højlydt beklaget sig, men endog de øvrige Sognebeboere i Hansted og Egebjerg har skriftligt besværet sig over denne modvillighed, idet de mener, at alle bør gøre den fattige lige ret og skel. Hvad Urup Gods angår, for så vidt det de ejer i bemeldte Rådved, da har dettes Herskab von Schmidten været så god, på Præstens anmodning, at lade restancerne inddrive, men de tre Selvejere Niels Hansens Enke, Jens Hansen og Jens Jensen Torp, har ikke været at formå til dette, uanset man både hemmelig og offentlig mange gange fra Prædikestolen har advaret dem. Må derfor på de fattiges vegne, bede Amtmanden sørge for, at sagen bliver bragt i orden, angiver samtidig det manglende, der for begge år udgør 3 skp Rug 2 skp Malt 3 fc Gryn og 12 sk. Nævner videre sine medhjælpere Sognefoged Niels Lauritzen af Hansted, Lægdsmand Rasmus Sørensen, Rådved, Niels Sørensen Egebjerg. 9 Februar 1787.

684
Fra Christian Fabricius, Skanderborg. [Præsten]. Da stillingen som Skoleholder ved den Kongelige Skole i Stilling, ved afgangne Jens Kragh dødsfald, er blevet ledigt, proponerer [fremstiller] han herved 2 personer, med underdanigst Bøn om, at deres Høyvelbårenhed ville have den nåde for Skolen og ham, at constituere den første, nemlig Rasmus Andersen Lind, for nærværende tid her ved Byens Skole, til Skoleholder i Stilling, da han tror, han både er duelig og moralsk god til dette Embede, i besynderlighed besidder han, frem for andre Skoleholdere gaver til at catescisere for Ungdommen, hvilket gør ham så meget mere fortjent, da han med denne gave, tillige forener de øvrige udfordrende qvaliteter.  4 December 1787.

 

Omslag: Delinqventsag.

685
På bagsiden af omslag: Fra Low, Lemvig Consumptions etc. Jvnf plakaten af 1786 følger hermed [ikke] en indkommet attest på et læs Birk??, udstedt af Knud Pedersen i Kragelund, da dette formentlig hører under Deres Amtmandskab [Randers]. 13 August 1793 [år bemærket].

686
Fra Friderich Carl Muncheberg, Skanderborg. [Se tidligere - 11 sider]. Gør vitterligt, at år 1787 den 19 December blev af de sædvanlige Rettens Betjente i overværelse af Jens Jensen og Bendix Andreasen i Skanderborg på Skanderborg Tingstue, efter begæring af Forvalter Hjort på Søbygård, afholdt en Extra Ret, ang Omløberen Michel Jensen af Farre. Mødte da Forvalter Hjort som fremstillede Niels Pedersen af Røgen og Thomas Sørensen af Voldby, som under Ed med opholdne Fingre, afhiemlede, at de i aftes havde givet Michel Jensen varsel om at møde ved samme Extra Ret. Fremgår bl a, at der efter begæring af Landsdommer Føns, til Løvenholm, den 2 December 1787 blev afholdt forhør på Godset, over en omløber, der kaldte sig Niels Andersen, som var mistænkt for, med et falsk Brandtingsvidne, at have Betlet. Derefter afhøring af navngivne Vidner etc. Kendes for Ret, at den arresterede Michel Jensen i Farre, bør for sådan sin omløben, arbejde 2 år som Arrestant i Viborg Tugthus, hvad ham bliver forevist inde eller ude, og siden, så længe indtil han har aftjent omkostningerne på hans Arrest, forplejning og bortbringelse til Viborg. 19 December 1787.

Påtegnet: 27 December af Bendix Andersen og Jens Jensen, at Dommen er forkyndt for arrestanten i Skanderborg Arrest.

Påtegnet: 8 Januar af N Bagge, Frijsenborg, der approberer Dommen, hvorefter arrestanten Michel Jensen må afsendes til Viborg Tugthus, samt tillige hermed leveres en genpart af denne Dom, siden originalen kan behøves til action imod den implicerede Nicolai Husar, hvor og når han antræffes.

Påtegnet: 16 Januar 1788 af Bådsgård, Viborg, der kvitterer for modtagelsen af Michel Jensen.

687
Fra H Lauritzen, Skanderborg. [Se forrige og tidligere]. Han har med Expres modtaget et forhør fra Amtmanden Gersdorff, Vosnæsgård, der er afholdt over en Husmand Michel Jensen fra Grevskabet Frijsenborg, Farre By, Sporup Sogn, som af Landsdommer Føns til Løvenholm er opbragt for Betleri med et falsk Brandtingsvidne. Birkedommer og Overinspekteur ved Frijsenborg, bedes ufortøvet anlægge sag mod vedkommende, samt sørge for hans afhentning fra Randers Arrest, desuden betaling af de indtil nu, påløbne omkostninger. [Se næste]. 5 December 1787.

688
Fra H Lauritzen, Skanderborg. [Se forrige]. Drejer sig stadig om den tidligere anholdte Michel Jensen fra Farre, der med et falsk Brandtingsvidne har Betlet, jvnf et afholdt forhør af Landsdommer Føns til Løvenholm. Nævner også en person i Farre der kaldte sig Niels Husar, fra hvem Michel Jensen skal have fået Tingsvidnet. 7 December 1787.

689
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Vedlagt har han den ære [ikke], at tilstille Bagger en ordre til Cancelliråd Voigt i Randers, om at den arresterede Husmand Michel Jensen må udleveres, så snart Gersdorff kan få underretning om, hvilke omkostninger der har været ved hans pågribelse etc, hvorefter disse til forventet godtgørelse vil blive fremsendt. Nævner videre at Føns, skal have fremsendt det andet afholdte forhør til Skanderborg. 13 December 1787.

Bilag:
Uden navn og dato, hvori bl a nævnes en Højeste Rets Dom og Landstings Dom, med angivelse af forskellige beløb, navnene Christen ?? og Søn Christen Christensen, "der foruden bør Hans Rosborg, for hans ugudelig lovstridige og formastelig omgang at være General Fiscalens til tale videre give", etc uklart.

 

Færdig med læsning og afskrift pakke no 93

Lav B5 C - 158 år 1787.

 

Begyndt læsning pakke no 94

LAV B5 C – 159 År 1788

 

Afgivelser [beskadiget] År 1788:

690

?? udtaget.

?? af 14 Marts ang Veneriske syges Cuur

?? af 14 April ang Inger Marie Bentsens Arvs flytning til Horsens.

Et do af 2 Maj ang fri Proces for Skolelærer Schou af Hylke

Et do af 13 Juni ang fri Proces for Christen Mikkelsen af Birchnes

Et do af 25 Juli ang Ellen Kathrine Hjorts Arvs udbetaling

Et do af d d ang fri Proces for Jacob Schandrup af Horsens

Et do af 31 Oktober ang Procuratorernes forhold i befalede Sager

Et do af 21 November ang fri Proces for Søren Pedersen i Gjedved

Et do af 5 December ang fri Proces for Serridslevgårds Bønder

En pakke Cancelli Breve

En do med Gen Landoec og Cam Coll Breve

En do Credit Casse Directions Breve

En do Rentekammer Breve

En do Vest Giun Rente og G Toldkammer Breve

En do med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve

En do med Amtmændenes Breve

En do med Horsens Byes Breve

Horsens Havns Regnskab

Horsens Accisse Regnskab

Et Rescript af 18 Juli ang fri Proces for Niels Nielsen af Skanderup.

 

Omslag: Amtmands Breve.

691
På bagsiden af omslag: Fra Frid Rasch, Residerende Capellan og Hospitalspræst, Århus. Attesterer at der ikke fra det tilhørende Bøndergods er faldet nogen indtægt til Justitskassen eller Christianshavns Kirke fra 14 Januar til 14 Juli. 21 Juli 1787.

692
Fra N Ferslev, Randers. [Se tidligere]. Henviser til [ikke] vedlagte Landstings Stævning mod Delinqventinden Anne Amalie Jørgensdatter i Horsens Arresthus, og de derfra undvegne Jens Jensen Lemvig og Anne Marie Pedersdatter, der bedes forkyndt, jvnf Danske Lovs 1 Bogs 4 cap 10 art, såvel for Arrestantinden som for de undvegnes sidste opholdssted i Horsens Arrest. Bedes ligeledes forkyndt for de øvrige indvarslede Personer, der måtte opholde sig i Amtet, og derpå sendt til Herredsfoged Bang til dennes påtegning og bekendtgørelse, ikke alene for Meddomsmændene, men endog for den ved Underretten brugte Defensor Hr Christensen i Egholms Mølle. Nævner videre foranstaltningerne i forbindelse med den endnu i Arresten, hensiddende Anna Amalie Jørgensdatters transport, med fri befordring og fornøden Vagthold, der skal forestås af Skanderborg Amt fra Horsens til Lille Hiøllund i Silkeborg Amt, hvorfra Randers Amt sørger for det videre. 23 December 1788.

693
Fra N Ferslev, Randers. Henviser til sin skrivelse af 26 August, hvori han anmodede Bülow om at sørge for, at de Bøder som Christen Michelsen af Haubierre [Havbjerg], der af og til skulle opholde sig i Skanderborg Amt, efter Landstings og Hjemtings Dom, skulle betale til Justitskassen, udgørende 10 rdr 4 mk, hos den pågældende blev inddrevet, eller i mangel af dette, blev afsonet, jvnf Rescript af 31 August 1787. Men da der endnu intet er hørt, erindres om sagen, idet han nu skal aflægge sit Regnskab. 25 November 1788.

694
Fra N Ferslev, Randers. Den til Tingsvidnes erhvervelse mod Arrestanten Poul Christian Thomasen, beskikkede Actor Hr Kastrup i Randers, har såvel mundtlig som skriftlig, meddelt at han ved skrivelse til Bülow, har anmodet denne om, at sørge for Arrestanten må blive afhentet herfra og ført til sin forrige Arrest i Skanderborg, men at dette endnu ikke er sket, hvorfor han har været nødsaget til at betale for Arrest og forplejning m v, som han angiver at stå i forskud for, og da han ganske vægrer sig mod fremdeles at udlægge flere penge hertil, anmodes om, at Arrestantens afhentning sker snarest muligt. 11 November 1788.

695
Fra N Ferslev, Randers. Henviser til modtagne skrivelse af 10 April, hvorefter han har anordnet, at Actor har sørget for yderligere beviser i anledning af det over Arrestanten Poul Christian Thomasen, ved Skanderborg Birketing erhvervede Tingsvidne, om forøvede Hestetyverier. Nævner videre Arrestantens afhentelse fra Randers Arrest til Skanderborg, der overlades til Bülows videre foranstaltning. 30 September 1788.

696
Fra N Ferslev, Randers. Henviser til vedlagte skrivelse fra Landstingshører Hauch i Viborg, hvori gøres opmærksom på en restance vedrørende Christen Michelsen i Haubierre [Havbjerg], udgørende 2 rdr 64 sk, som han skal betale til Domhuset. Men da han skal opholde sig i Skanderborg Amt, kan Ferslev ikke sørge for beløbets inddrivelse, hvorfor Bülow bedes ordne dette. [Se næste]. 29 August 1788.

Bilag:
Dateret 25 August 1788 fra Hauch, Viborg, nævnte erindring om restancen på de 2 rdr 4 sk??

697
Fra N Ferslev, Randers. [Se forrige]. Da Christen Michelsen af Haubierre [Havbjerg] i Vrads Herred, der nu af og til skal opholde sig i Skanderborg Amt, efter en fra Høegh Guldberg modtaget Doms Act, ved Nørre Jyllands Landsting den 21 Maj sidstleden er dømt til at skulle betale 6 rdr 4 mk til Justitskassen, jvnf [ikke] vedlagte genpart, bedes Bülow beordre Amtsforvalteren, til at sørge for, såvel dette som de ved Underretten idømte 4 rdr bliver inddrevet, eller, såfremt han ikke kan betale samme, da dette bliver afsonet. 26 August 1788.

698
Fra N Ferslev, Randers. Hr District Chirurgus Gyrsting i Skanderborg har henvendt sig, idet han ønsker oplyst, hvorfra betalingen til en Sygeopvarteske der kunne bruges på Sygehuset, skal komme, for så vidt dette angår Vrads Herred, samt om han måtte få indkøbt 2 [sæt] Sengeklæder, til anvendelse i forbindelse med de fattiges indlæggelse, der ikke kunne medbringe [Senge] klæder. Men da han ikke mener, at det der vedkommer dette Herred, kan holdes særskilt fra de øvrige, ønsker han yderlige oplysninger om, hvorledes denne Opvarteske betales og med hvor meget dette udgør årligt. Ønsker ligeledes oplyst om de indkøbte Sengeklæder er for Amtets eller Distriktets regning etc. 18 Juli 1788.

699
Fra N Ferslev, Randers. [Se tidligere]. Henviser til den med sidste Post modtagne oplysning, om forelæggelse ved Landstinget af sagen mod Tyven Christian Bertelsen, hvilket bedes forkyndt for denne og øvrige nævnte personer der måtte opholde sig i Amtet. Nævner desuden Herredsfoged Bang. 1 Juli 1788.

700
Fra N Ferslev, Randers. Henviser til modtagne skrivelse af 24 f m, hvorefter han har indhentet erklæringer fra Rådmand Wissing og Procurator Stabel i Viborg, ang de til Kongen indkomne angivelser over Kammerråd Herschend, at denne skulle i Snapsting 1785 have taget Obligation af Tvilum Bønder for 1700 rdr, men kun lånt dem 1600 rdr, samt i sidste års Snapsting af Hans Møller i Døstrup Mølle ved Hobro, have taget 100 rdr i Duseur for at låne sig 2000 rdr som Debitor måtte give Obligation for. Begge disse erklæringer følger under no 1 og 2, hvoraf ses at deraf udkommer intet til at bestyrke angivelsens rigtighed. Han har ligeledes haft indkaldt Tvilum Godsets 4 Rodemænd nemlig Anders Andersen, Gjern, Søren Thøgersen, Truust og Christen Pedersen i Skanderup, samt Niels Pedersen i Sminge, for at examinere dem om sagen. De 3 førstnævnte erklærede, at de aldeles intet kendt til sagen. Men af den 4de Niels Pedersens, så vel som Rådmand Wissings erklæring fremgik det, at det var bemeldte Niels Pedersen samt Thøger Jensen i Fårvang og Jens Thøgersen på Tvilum, som i Foråret 1785 lånte pengene af Herschend etc. [Se næste]. 16 Maj 1788.

701
Fra Poul Østergård, Brande under Koldinghus Amt. Med henvisning til forskellige forordninger, henvender han sig til Kongen med en anmeldelse mod Kammerråd Peder Herschend i Gesing Øde Mølle, for ubillig rente og åger. Nævner bl a Hans Møller i Døstrup Mølle ved Hobro, der mod pantsætning af Møllen for 2000 rdr, ved sidste Snapsting, kun modtog 1900 rdr, idet Kammerråden sagde, at de 100 rdr ville han have i Duseur, ved hvilken lejlighed var Vidnerne Procurator Stabel, Viborg, Hans Møller, Døstrup Mølle, Anders Møller, Døstrup, Jens Møller i Sunds Mølle og Jesper Møller i Isenvad Mølle. Noget efter sidste Snapsting lånte Jens Møller i Sunds Mølle af samme, mod en Obligation om 700 rdr, men fik kun udbetalt 650 rdr, nævner igen Vidnerne Jesper Møller og Hustru af Arevad Mølle i Koldinghus samt Jens Møller af Sunds Mølle i Lundenæs Amt. Desuden udlånt til Tvilums Bønder ungefær i Snapsting 1785 1700 rdr, for hvilken han fik en Obligation, men kun udbetalte 1600 rdr. Skriver at han selv har måttet prøve det samme, hvorved han blev drevet fra sin Hovedgårds Kirker og Tiender samt Bøndergods, så han nu har måttet tage sin tilflugt med Kone og Børn til et Jordløs Hus i Brande By. [Se næste]. [Ingen dato men dateret i Cancelliet] 19 April 1788.

Påtegnet 19 April 1788 af Cancelliet, 7 W 1466 at Hans Kongelige Majestæt vil, at Bülow indsender sin erklæring til videre allernådigste resolution, og ellers forholder sig efter Cancelliets skrivelse af 13 Oktober 1787.

702
Fra D Hoffman, Fredericia. [Se forrige]. Henviser til [ikke] vedlagte erklæring fra Jesper Nielsen Møller af Arrevad Mølle, ang hvad han ved om de Duseurer Kammerråd Herschend skal have taget af en og anden, der har lånt Penge af ham, nemlig 100 rdr af Hans Møller i Døstrup Mølle og 50 rdr af Jens Møller i Sunds Mølle, der er alt hvad han kender til. 13 Maj 1788.

703
Fra Hansen??, Qvistrup. Henviser til modtagne anmodning, om afholdelse af et forhør, ang Penge som Jens Møller i Sunds Mølle skal have lånt af Kammer Råd P Herschend. 16 Maj 1788.

710
Fra Fuldmægtig Stadfeld, Randers. Henviser til modtagne, ang transporten af Arrestanten Ole Olesen fra Kloborg [Klovborg] Ting til Horsens. Gør opmærksom på, at Silkeborg Amt, på grund af Vejens længde udenfor Amtet, ikke kan påtage sig hele befordringen, hvorfor Bülow bedes sørge for, at Amtsforvalteren i Skanderborg, giver anvisning på befordring fra Tinget i Horsens til skiftestederne i Amtet.

Nævner også Bülows forlangte anvisning på transporten af Arrestanten Anders Jørgensen fra Linå til Viborg, og returen til Tulstrup, for den person som skal følge ham til Tugthuset, der hermed følger. 9 Maj 1788.

711
Fra Stadfeld, Randers. Henviser til modtagne skrivelse af 10 f m, hvorefter han allerede har beskikket Actor og Defensor til Tingsvidne og bevisers erhvervelse, i anledning af Arrestanten Poul Christian Thomesens udsigende, om den af ham, til Rasmus Bødker i Voer på Stenalt Gods solgte, stjålne Hoppe. Fremgår at sagen skal føres den 13 hujus, hvorefter Bülow bedes sørge for den nødvendige transport. 6 Maj 1788.

Bilag:
Dateret 6 Maj 1788 fra Kastrup [ovennævnte Actor], der drejer sig om førelse af sagen mod Arrestanten Poul Christian Thomesen, i Skanderborg Arrest, for begået Hestetyveri.

712
Fra N Ferslev, Randers. Da Silkeborg Amt ikke kan forestå befordringen for den anordnede Actor Christian Holst i Skanderborg Ladegård, i sagen mod Hans Brendbieiil? af Brendbieiil?, for hele returruten fra Klovborg Ting til Skanderborg, som er beliggende 5 Mil fra hinanden, bedes Bülow beordre Amtsforvalteren til, at give Actor anvisning på denne, hvorefter han på returen, med en afløsning midtvejs, kan få fri befordring. 
29 April 1788.

713
Fra N Ferslev, Randers. Da en Bonde af Bjerregårds Gods, Ole Olesen, under et forhør, har tilstået, at han har forfalsket en Rigsdaler Banco Seddel, ved at forandre dens sum til fem Rigsdaler, af hvilken årsag han er indsat i Horsens Arrest, og Michel Feldt på Snabegård er beskikket som Actor til, at føre sagen ved Tyrsting - Vrads Herredsting, imod der sørges for Arrestantens transport, hvilket Bülow bedes pålægge Amtsforvalteren, at sørge for. 25 April 1788.

714
Fra N Ferslev, Randers. Drejer sig om Kvinden Birgithe Marie Erichsdatter, der om aftenen den 20 f m har fundet lejlighed til, at undvige fra Randers Arrest. Beskrives som ca 22 år, middelmådig vækst og temmelig før af Lemmer, var ved undvigelsen iført et rødtavlet Skørt, rødbrun Saxes? Trøje, gammelt sort Linnet Forklæde og en Blommet Silkehue på Hovedet, samt Træsko. Bedes efterlyst og om muligt pågrebet.
4 April 1788.

715
Fra N Ferslev, Randers. Den for Landstinget beskikkede Actor, imod den fra Horsens Arrest undvegne Chresten Bertelsen, har tilstillet ham [ikke] vedlagte Stævning, der behageligst bedes forkyndt for den undvegnes, og hans Moders Sidsel Erichsdatters sidste opholdssted, samt for den førstes Fader Bertel Erichsen i Nim, og de bestjålne Terkild Andersen i Hauberg [Havbjerg], Jens Michelsen i Rask Mølle og Jacob Christensen i Nøldahl [Noldahl?]. Bedes desuden fremsendt til Herredsfoged Bangs påtegning etc. 8 April 1788.

716
Fra N Ferslev, Randers. Henviser til modtagne skrivelse af 17 d m. Ang Rescriptet af 16 September 1757, hvorpå han har begrundet sine forhen gjorte anmodninger om, at den imod Hans Haubierre [Havbjerg? – se næste] af Hammel Sogn, beskikkede Actor Christian Holst, skulle have fri befordring af Skanderborg Amt fra Skanderborg Ladegård til Klovborg Ting, følger herved en kopi. Samme Rescript vil ligeledes kunne findes i Vogtmanns Samlinger 5te del, og om nu samme således var blevet almindeligt bekendt, ville dette Rescript dog uimodsigelig udstrække sig til en almindelig befaling og foranstaltning, ved disse i kopien, understregede linier [afskrift af samme]. Gentager derfor det i sin skrivelse af 26 Februar og sidste af 11 d m, angående dette befordringsskab til nævnte Actor. 28 Marts 1788.

Bilag:
Dateret 16 September 1757, nævnte kopi af Rescriptet om befordring etc.

717
Fra N Ferslev, Randers. [Se forrige]. Selv om Bülow i sin meget ærede skrivelse af 28 f m, har behaget at undslå sig for at give [Actor] Christian Holst i Skanderborg Ladegård, som er beordret til at anlægge og udføre en sag mod Hans Brendbierre? af Brendbierre? [se forrige] i Hammel? Sogn [Hammer Sogn se no 910] fri befordring fra Skanderborg til Klovborg Ting, så ofte som det, efter sagen, er nødvendig at møde, så ville Deres Høyvelbårenhed dog tillade, at han, jvnf Rescriptet af 16 September 1757 gentager sin anmodning, som han håber bliver efterkommet.
11 Marts 1788.

718
Fra N Ferslev, Randers. Om aftenen den 24 f m har to, for Tyveri pågrebne Arrestanter, Christian Bertelsen og Jens Jensen fundet lejlighed til at undvige fra Byens Arrest. Den første angives som ca 25 år, liden af vækst, bredskuldret, rundt Ansigt, sortagtig Hår, og var ved undvigelsen iført en Hvid Vadmels Kofte, stribet hjemmegjort Undertrøje, Læder Bukser, stribet ulden Nathue på Hovedet, hvide uldne Strømper og Træsko. Den anden, Jens Jensen er ca 40 år, også mådelig af Vækst, sort Hår, har et fælt udseende af Ansigt sortladen og skulende, var ved undvigelsen iført en hvid Vadmels Kofte, stribet hjemmegjort Undertrøje, hvide Vadmels Bukser, et rødt Rejse? Slag og en stribet ulden Nathue på Hovedet, hvide uldne Strømper og Træsko. Såfremt de pågældende skulle antræffes, bedes de om muligt pågrebet. 4 Marts 1788.

719
Fra N Ferslev, Randers. [Se tidligere, også om nævnte Anne Amalie]. Stiftamtmand Høegh Guldberg har den 19 hujus beskikket Sr Christian Holst i Skanderborg Ladegård, til at anlægge og udføre en sag ved Tyrsting - Vrads Herred mod Hans Brandbierre af Brandbierre af Hammer? Sogn [se tidligere hvor han kaldes Brendbierre – Haubierre – Havbjerg] og andre medskyldige, formedelst at disse natten mellem den 19 og 20 December sidstleden, på Vejen fra Klovborg Ting til Horsens skal have overfaldet de Vogne som transporterede Arrestanten Anna Amalie af Reeshede [Rishede] med flere, under deres transport fra nævnte Ting til deres Arrest i Horsens. Bülow bedes, af hensyn til omkostningernes besparelse, beordre Skanderborg Amtstue til, at give Holst anvisning på fri befordring, så ofte han, af hensyn til sagen, har behov for dette. Ferslev har i øvrigt i dag, tilsendt ham Randers Amstues anvisning på fri befordring fra Tinget til Skanderborg. 26 Februar 1788.

720
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til modtagne fra Rentekammeret, jvnf [ikke] vedlagte, ang Landmåler Lindenhahns indgivne besværing, med bilag, vedrørende en af ham forrettet opmåling af Vinding Byes Jorder i Skanderborg Amt, eftersom dette ikke angår Gersdorff.
3 Januar 1788.

721
Fra ??, Frederiksborg. Henviser til en [ikke] vedlagt udskrift fra Krongborg?? [Frederiksborg?] Amts Examinations Protokol, hvoraf det behageligen må erfares, hvorledes en uden Pas og bevis, opbragt Løsgænger, som kalder sig Jens Jensen og skal være født i Søballe By, Venge Sogn, værende 23 år gammel, og har været til Confirmation. Hans Fader Jens Nielsen var Hyrde i Søballe, ligesom han forklarer, at han selv var Hyrde til han var 16 år gammel, men efter den tid har gået omkring og Betlet i Jylland, Holsten, Fyn, Lolland og Sjælland, uden at have Pas. Såfremt hans udsigende skulle være rigtig, bedes der sørget for hans afhentelse fra Amtets Arresthus, imod de sædvanlige Arrest og forplejnings Penges betaling. 30 April 1788.

722
Fra T v Lewetzau, Ålborg Slot. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli af 27 f m, der bl a indeholdt følgende: Da det Kongelige Generalitets etc i dag har meldt, at af de til Artilleri Stald Etaten og for Regimenterne udskrevne Heste og Kuske, vil nu, så snart gørligt blive at levere til følgende Regimenter, som er forsamlede ved Ålborg. Slesvigske Rytterregiment 18 Kuske og 141 Heste. Jydske Dragonregiment 18 Kuske og 141 Heste. Viborgske Infanteriregiment 63 Kuske og 235 Heste. Ålborgske Infanteriregiment 63 Kuske og 235 Heste og til en Grenader Battalion af disse 2 sidste Regimenter 33 Kuske og 112 Heste, i alt 195 Kuske og 864 Heste. Videre henvises til Cancelliets skrivelse af 26 August, angående leveringen m v. 13 Oktober 1788.

723
Fra T v Lewetzau, Ålborg. Henviser til modtagelsen af [ikke] vedlagte fra Danske Cancelli, hvorpå ønskes en erklæring på en ansøgning fra Fæstebonden Simon Simonsen af Dybvads Gods i Saxild By. Da dette er ikke er ham bekendt, eftersom nævnte sted vedkommer Åkjær Amt, fremsendes dette. 13 Oktober 1788.

724
Fra T v Lewetzau, Ålborg. Henviser til modtagne fra Danske Cancelli af 11 hujus, hvoraf fremgår, at General Major von Moltke har indberettet, at af de til hans anbetroede Ålborgske og Viborgske Infanteriregimenter, for Officererne bestemte Heste, vil der blive en hel del tilovers, så som disse Regimenter selv har været betænkte på, at tilvejebringe en del Heste. Man har svaret ham, at disse således tiloversblevne Heste måtte leveres tilbage til dem som har udredet dem, hvilket man har forlangt skulle ske således, at Amtmændene skulle bekendtgøre dette for udrederne [dem der har leveret Hestene], og såfremt disse ikke har noget imod, at modtage samme, kan dette ske, idet man ikke mener sig beføjet til, at pålægge dem, at modtage de en gang forlangte og allerede leverede Heste tilbage. 20 Oktober 1788.

 

Omslag: Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

725
Fra Høegh Guldberg, Århus. Byfoged og Procurator Tellund, der er befalet Actor mod Kirsten Nielsdatter og Christen Gundersen, som her i Århus er arresteret, har meddelt ham, at han, for at føre sagen, bl a behøver et forhør fra Skanderborg Birketing om Kirsten Nielsdatters forhold, medens hun skal have opholdt sig i Forlev, dels som tjenende i 2 år hos Peder Nedergård, 1 år hos Erich Sørensen og senere en lang tid hos Moderen Maren Jørgensdatter, Niels Nielsen Husmands Enke, desuden hvad man på Egnen mere ved om hende. Om Christen Gundersen bedes undersøgt, om han en Mandag aften i sidst afvigte Sommer var ved hendes Broder Niels Nielsen i Forlev, for at afhente en Barberkniv og et par Bukser, som denne havde lovet ham, men efter foregivende, kun gav ham Kniven, endvidere om hans natten til Mandag lå i Hørning Kro, og der forinden om Søndagen besøgte en Husmand ved navn Christen under Mallinggård. Og endelig om han i afvigte Høst har tjent hos Glud i Skanderborg Ladegård, hvor længe og hvorledes. Desuden ønskes et afholdt forhør over Beboerne i et udflyttet Hus på Onsted Mark, navnlig Jens Christensen og hans Husgesinde?, om hvorledes Arrestanterne har forholdt sig og, hvad de ernærede sig af, medens de fra Pløjetiden ud på Sommeren flyttede ud til bemeldte Jens Christensen, samt årsagen til de så hastigt forlod samme. 4 Januar 1788.

726
Fra Høegh Guldberg, Århus. Udbeder sig nærmere oplysning om Kornpriserne i Bülows Amter. 25 Januar 1788.

727
Fra Høegh Guldberg, Århus. På Notificationslisten for December 1787 findes: 7 u 1606 Søren Madsen Munch af Neder Testrup om hans Søn at gøres umyndig. 24 December herpå er ej at reflectere, men forbliver ved Lands Lov og Ret. 5 Februar 1788.

728
Fra Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Efter de fra Købstæderne og Landet i Stiftet indkomne beretninger, er Capitels Taxten, alt pr tdr: Rug 2 rdr 4 mk, Byg 1 rdr 3 mk, Havre 5 mk 8 sk, Boghvedegryn 5 rdr 8 sk og Smør 25 rdr 4 mk. 5 Februar 1788.

729
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til en [ikke] indlagt ansøgning fra Snedker Peder Pedersen i Skanderborg, om tilladelse til at påanke, et imellem Jens Krag og Hustru i Stilling, oprettet Testamente, uagtet den derpå meddelte Kongelige Confirmation m v, hvorpå udbedes Bülows erklæring, og hastigst muligt returnering. 15 Februar 1788.

730
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til Commerce Coll antegnelser på de specielle Repartitions beregninger over den for Århus Stift oppebårne Brandhjælp, jvnf [ikke] vedlagte extract, der bedes påtegnet og returneret. 21 Marts 1788.

731
Fra Høegh Guldberg, Århus. Da Laurs Jensen Fangel af Horsens, hos hvem Kirstine Nielsdatter, sst, ansøger om hjælp til deres sammenavlede uægte Barns opdragelse, hører under Skanderborg Amt, fremsendes dette. [Se næste]. 11 April 1788.

732
Fra C Schytte, Schade [Klovborg] Præstegård, adresseret til Kirstine Nielsdatter hos Schrøder Knapmager i Borregade i Horsens. Eders Skrivelse af 15 Februar har jeg modtaget og tjener til svar, at det ikke endnu er forlangt af mig, at Vi den omskrevne Skytte Lars Jensen Fangel, men muligt det kan ske, skal imidlertid Deres forbud mod Vielsen gælde noget, må I ifølge Lovens 3 Bogs 16 cap 10 art strax udtage en Stævning mod denne, og lovligt bevise, hvorfor I vil forhindre ægteskabet, hvis dette ikke sker, er det af ingen betydning, og kan ikke forebygge, at jeg jo Vier ham til hans nuværende Kæreste når dette forlanges. Så snart Stævningen bliver udtaget og kommer mig i hænde, skal de ikke blive Viet. 20 Februar 1788.

732

Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til en [ikke] vedlagte indberetning, hvoraf ses at der i Åbye under Havreballegårds Amt, ikke findes nogen Gård eller Husmand ved navn Simon, hvorfor han ikke kan give nogen oplysning, ang de 2 Brød som Rytteren af det Slesvigske Rytteri Regiment, har sagt at han har stjålet fra en Bonde af dette navn. 9 Maj 1788.

733
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til et [ikke] vedlagt Beneficium paupertatis [tilladelse til fri proces] til Skoleholder Schou i Hylke, i en Sag mod Slagter Christen Olesen i Horsens, på hvilket udbedes Schous skriftlige tilståelse, samt oplysning om, hvem han ønsker til sagens udførelse. 9 Maj 1788.

734
Fra Høegh Guldberg, Århus. På de til Cancelliet i April Måned indkomne ansøgninger, er således resolveret: 7 w 89 Bertel Løgager af Ry Sønder Skov, om Beneficium paupertatis i en sag mod Kammerråd Lund til Seylegård med videre. 15 April ansøgningen kan ikke bevilges. 16 Maj 1788.

735
Fra Høegh Guldberg, Århus. På Notificationslisten over de i Maj Måned indkomne ansøgninger, findes: 7 w 2021 Simon Sørensen af Agerstrup By i Skanderborg Amt, Beneficium paupertatis mod hans Husbonde. 20 Maj kan ikke bevilges. 15 Juni 1788.

736
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte skrivelse og regninger fra Birkedommer Svitzer, over en ved Solbjerg Sø dødfunden Mands Begravelse, herunder Vognleje m v. Skulle den fundne have været den angivne Laurs Jensen i Tolstrup under Skanderborg Amt, bedes Bülow behagelig drage den bedst mulige omsorg for, at først Herredskassens udlæg kunne blive erstattet af Boet, og siden det øvrige efter omstændighederne. 18 Juli 1788.

737
Fra Høegh Guldberg, Århus.
På Notificationslisten over de i Juni Måned til Cancelliet indkomne ansøgninger, findes:
7 u 136 Hans Christian Andersen af Krud?? Mølle i Skanderborg Amt, om Beneficium paupertatis mod Etatsråd Albertins arvinger og flere. 8 Juli forbliver ved forrige resolution.

7 x 139 fra Rasmus Jens og Niels Jensen af Låsby under Skanderborg Amt, angående den forurettelse de er tilføjet ved Låsby Markers udskiftning. 29 Juli forbliver ved Rentekammerets resolution. 15 August 1788.

738
Fra Høegh Guldberg, Århus. Dersom Bülow endnu, angående Herredsfoged Holmer, skulle være af samme Tanker som da han havde den ære, at tale med denne, indstiller han, om man ikke først burde give Holmer denne erindring, hvilket i så fald bedes underskrevet af Bülow.
15 August 1788.

739
Fra Høegh Guldberg, Århus. Chirurgus Flock i Horsens har tilsendt ham [ikke] vedlagte skrivelse, med de i hans Distrikt værende Godsejeres påtegninger, og forlangt at et Sygehus anskaffes. Såfremt Bülow ingen indvendinger har mod dette, skal han straks bestræbe sig på, at et sådan Hus for Distriktets regning bliver lejet. 15 August 1788.

740
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte skrivelse, der af Beboerne i Serridslev m fl Byer er afleveret til Kronprinsen, ved dennes rejse gennem Landet. Denne har pålagt Guldberg at sende sagen til Bülow, og derhos at tilkendegive ham, at det var Højsammes vilje, at denne, efter at have på det nøjeste undersøgt sagen, indsender alt tilligemed bemeldte Suppliqve til det Kongelige Rentekammer.
9 September 1788.

741
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Henviser til vedlagte skrivelse fra Chirurgus Flock og Bygmester Kruse, hvoraf erfares, hvilke omkostninger der årligt vil medgå, til det i Flocks Distrikts ønskede Sygehus, herunder anskaffelse og istandsættelse. Guldberg skønner ikke, at alt, når det skal være som det bør, kan anskaffes for en ringere pris end angivet. Imidlertid indstilles samme til Bülows behagelige overvejelse, og skulle denne ikke finde noget derimod, skal han sørge for den nødvendige Contract. 12 September 1788.

Bilag:
Dateret 4 September 1788 fra A Kruuse, Horsens, hvoraf fremgår, at Flock har forlangt ham til at anskaffe, et nærmere beskrevet sted til et Sygehus i Horsens, hvorefter han giver et lille udkast til et 7 fags Hus, beskriver desuden dettes indretning, der beregnes til i alt 84 rdr. Påtegnet 8 September af Flock med dennes kommentarer.

742
Fra Høegh Guldberg, Århus. Hans Kongelige Højhed Kronprinsen befalede ham ved sin gennemrejse, at når Bonden Søren Pedersen i Gedved, som mundtligt har frembragt en klage for denne, skriftligt afleverede samme til Guldberg, skulle denne fremsendes til Bülow, der efter, på nøjeste at have undersøgt sagen, og påført sin erklæring, skulle indsende denne til vedkommende Collegium, hvilket i dag bliver efterkommet, da Bonden har indleveret sin besværing. 16 September 1788.

743
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til Rentekammerets skrivelse af 13 September, om at forfatte en repartition [udlægning] over Fouragen [til Regimenterne], hvilket Amtmanden formentlig også har modtaget, fremsendes denne beregning, der, såfremt der ikke måtte være noget at erindre, bedes underskrevet og returneret. 3 Oktober 1788.

2 bilag:

1)
Dateret 26 Oktober 1788, repartition over de qvantiteter Fourage, som efter Rentekammerets skrivelse af 13 September, behøves til Det Jydske Dragon Regiment i Randers og det Slesvigske Rytter Regiments 3de Escadroner i Horsens, samt deltagelse til do Regimenters 4de Escadron i Vejle indtil 26 Oktober 1789.

2)
Dateret 14 Oktober 1788 fra C C Hansen Sophiendahl. Liste over de Artilleri Kuske som af Sophiendahls Gods og tildelte Hartkorn, efter udlægning skal afleveres, nemlig af de 321 tdr Hartkorn 1 Kusk, 1) Jens Pedersen Horbye [Hårbye] 36 år [ant fraværende] 2) af 270 tdr Hartkorn 3 Kuske. Nicolai Jespersen, Jaungyde 23 år. Rasmus Jensen, Alling 22 år og Peder Nielsen Vissing 23 år.

Bilaget desuden anvendt til udregninger.

744
Fra Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte Memorial fra den residerende Capellan Hr Schandorf, hvorpå Bülow bedes indhente en erklæring fra Byfoged Tolstrup, Sognepræsten Hr Fabricius og den - eller de af hans Creditorer, som har haft Præstekaldets Tiende til underpant, desuden Bülows betænkning om sagens beskaffenhed. 7 Oktober 1788.

745
Fra Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte ansøgning fra Sognepræsten Hr Kampman i Tønning, hvorpå Bülow bedes indhente Justitzråd Thygesen til Mattrups erklæring, og fornemme grunden til, hvorfor han søger at tilvende sig det Jord af 1 fc 1 14/15 alb Hartkorn af Tønning Præstegårds Jorder, desuden Bülows egen gode betænkning. 7 Oktober 1788.

746
Fra Høegh Guldberg, Århus. På den fra Cancelliet under 11 d m modtagne fortegnelse over ufærdige bevillinger som ikke er indløste er: Anne Christine Mathiesen af Thestrup i Skanderborg Amt, bevilling til at anses som Enke, efter hendes afgange Kæreste Frantz Joachim Blatt. Expederet 12 September, hvilket bedes tilkendegivet for vedkommende. 17 Oktober 1788.

747
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til en [ikke] vedlagt Domsslutning, afsagt ved Nørre Jyllands Landsting den 23 August sidstleden, hvorefter Niels Rasmussen i Fensfolt skal betale 6 rdr 4 mk til Justitskassen, hvilket beløb Amtmanden bedes få inddrevet. 31 Oktober 1788.

748
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagt Contract om bygningen af et Sygehus i Horsens, Flocks forslag, samt en skrivelse til denne, alt til Bülows behagelige medunderskrift. Skulle denne ønske at beholde Contracten, udbedes en kopi af samme. Det er ikke muligt, at få Huslejen forandret på mindre eller mere end 6 år, i sig selv forekommer Contracten ham så billig på Kruuses side, at denne ikke vel uden at udsætte sig for tab, heri kunne indlade sig. 4 November 1788.

749
Fra Høegh Guldberg og J Hee, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli om, hvorledes man for fremtiden, for at forekomme tvistighed imellem Præster og Jordegodsejere, om de fattige, der bør fritages for at svare Extraskatten, og der hos at give Godsejerne ret til at føre nærmere beviser, når de mener sig fornærmede ved de fattiges opsætning, hvorved man ikke kender bedre og mere passende midler end, at Mandtallene under visse vilkår bekendtgøres Lodsejerne, før Sessionerne og Fattigvæsenet holdes. Derefter mere om, hvorledes man mener dette kan ordnes. 4 November 1788.

750
Fra Ågård m fl, Danske Cancelli. Henviser til en befaling fra Commissariats Coll, nemlig at det nationale Mandskab, såvel som Heste der hidindtil har været indkaldt ved adskillige Corps og Regimenter i Danmark og der gjort tjeneste, nu kan gå til de samme Lægder. For så vidt dette ikke allerede er sket, skal man ikke undlade at give Landmilice Sessionens Deputerede tilkendegivelse om samme. 8 November 1788.

751
Fra Høegh Guldberg, Århus. Danske Cancelli har under 8 d m meddelt ham, at der efter ansøgning, for Bonden Christen Michelsen af Ring Closter, den 31 Oktober, er udfærdiget en bevilling på at føre nye Vidner, hvilket bedes bekendtgjort for ham. 14 November 1788.

752
Fra Høegh Guldberg og J Hee, Århus. [Se tidligere]. Den med Justitzråd Thygesens erklæring på Hr Kampmans memorial, påberåbte udskrift af Landmålingsarkivet og øvrige Dokumenter, har man endnu ikke modtaget, hvilket snarest muligt bør ske. 18 November 1788.

753
Fra Høegh Guldberg, Århus. På følgende i Cancelliet, efter Hans Kongelige Majestæts befaling, foretagne sag er efter Notificationslisten resolveret således: 7 x 1547 Hans Madsen med flere i Falling og Ørting Sogne, om at beholde Konge Tienden, mod betaling af samme afgift som Kromand Kragh giver, 25 November herved er intet at gøre. 12 December 1788.

754
Fra Høegh Guldberg, Århus. Da han formoder, at der under Skanderborg eller Åkjær Amt findes Møller, som [ikke] indlagte ansøgning fra Knud Rasmussen, om opførelsen af en Vindmølle, kunne berøre, bedes Bülow indhente nærmere om dette, og sammen med sin gode betænkning returnere samme. 23 December 1788.

 

Omslag: Westin Guin Rente og Gen Toldkammer Breve.

755
Fra Rosenørn m fl, General Toldkammer etc. Da den afgift som vedkommende i Horsens, på grund af det seneste Havne reglement fordrer af det Kongelige Magasins Korn, vil falde den Kongelige kasse og Skatteyderne til byrde, så skal man, i anledning af Rentekammerets skrivelse af 10 f m, i overensstemmelse med Guldbergs tidligere betænkning, bede denne sørge for, at der ikke herefter svares til Havnen af det dertil indkommende og derfra udgående Magasin Korn, samt at hvis der skulle være noget erlagt, at dette da tilbagebetales. [Se næste].
14 Juni 1788.

756
Fra Rosenørn m fl, General Toldkammer etc. [Se forrige]. Henviser til en skrivelse fra Rentekammeret, der til dette er indsendt af Amtsforvalter Holm i Skanderborg, hvoraf ses, at på grund af det nye reglement, for denne Byes Korn fordres 1 sk pr tdr af det Kongelige Magasins Rug, som forventes modtaget eller udleveres fra dette, hvilket Rentekammeret ønsker fritagelse for. Udbedes Guldbergs betænkning. [Se næste].
24 Maj 1788.

757
Fra Rosenørn m fl, General Toldkammer etc. [Se forrige]. Herved følger Kammerets forestilling, ang  Guldbergs forslåede reglement for Horsens Havn, på hvilket Kongen den 12 d m har resolveret. Fremgår heraf, at dette er approberet til 6 år, således som det her med Kongelig underskrift medfølger, men efter disse 6 år, har Kammeret at indsende nærmere angivet redegørelse om sagen. Nævner også ansøgningen om Beneficium paupertatis fra Havnen, hvorom Havne Commissionen må henvende sig til Danske Cancelli. Man har ellers erfaret Geheime Råd Høegh Guldbergs, til et så nyttigt værks begyndelse og fremme, udviste tjenesteiver og nidkærhed, ligesom han også hermed autoriseres til at ytre mod Havnecommissairerne vort allernådigste bifald. [Se næste]. 18 Marts 1788.

758
Fra Christian den Syvende, Konge til Danmark og Norge etc. [15 sider - se forrige]. Gøre alle Vitterligt, at da det af Stiftamtmanden for Århus Stift Os Elskelige Geheimeråd Høegh Guldberg er andraget, at Havnen i Horsens i året 1784 fandtes yderlig forfalden, og at det efter Horsens Byes Magistrats forslag fandtes fornødent at beskikke en Havne Commission af 4 Byens Borge, for ved en af Havne Inspecteurerne under Magistratens opsigt, at istandsætte Havnen, og da det med Tingsvidne og bemeldte Stiftamtmands og Magistrats vidnesbyrd er bevist, at betydeligt siden er arbejdet til Havnens forbedring, men tillige er andraget, at indtægterne til Havnen efter reglementet af 20 April 1737 er til fuldbringelsen af arbejdet utilstrækkelig, og derfor er indgivet forslag til et nyt Havnereglement, både for at indføre en nøjere orden i og ved Havnen og for at afgifterne til samme, måtte blive nøjere bestemte og forhøjede, så ønsker man et sådant nyt reglement, dog i første omgang kun gældende i 6 år, hvorefter det skal tages op til overvejelse. Derefter videre under 22 punkter, exp skal der af 1 Dægger, Kalve, Får, Lam og Bukkeskind, beredte og uberedte betales 5 sk, af 1 Skålpund Uld 20 sk etc. 12 Marts 1788.

759
Fra Rosenørn m fl, General Toldkammer etc. Man har med fornøjelse, i det af Guldberg indsendte Tingsvidne erfaret, hvorledes der er sørget for Horsens Havns forbedring, og det anser det som sin pligt, at bidrage, så vidt det står i dets magt, til et så nyttigt værks fuldkomne istandsættelse, hvorfor man også vil indgive forestilling, ang det af Guldberg indsendte forslag til et Havnereglement for Byen. Men da nogle af de deri foreslåede udgifter ikke skulle være bestandige, men ophøre når Havnen først var i orden, og det også er sædvanligt ved sådanne lejligheder, at fastsætte en bestemt periode, i hvilken sådanne afgifter må oppebæres, udbedes Guldbergs forslag om, hvor mange år der forventes, at skulle bruges til Havnens istandsættelse, for derefter at kunne fastsætte tiden for afgifternes svarelse. 9 Februar 1788.

760
Fra Rosenørn m fl, General Toldkammer etc. Trykt bekendtgørelse, lydende således: "For desto mere at betrygge Handelen og Søefarten igiennem Cattegattet, har Hans Majestæt Kongen af Dannemark været betænkt på, at lade indrette til de Søefarendes Veiledning og Frelse et større og bedre Fyr en det, som fra gammel Tid af hidtil har været på Øen Anholt. Til den Ende er, efter allerhøistbemeldte Hans Majestæts Befaling og med anseelig Bekostning, nu opbygt på bemeldte Øe et rundt cylinderformigt Fyrtårn 50 danske Alen høit, 13 Allen i Diameter, hvorpå er opreist en Fyrkurv, 2 Fod 9 Tomme høi og 5 Fod i Diameter" o s v. "Tårnet ståer henimod en Fierding Miil eller 2500 danske Alen Vesten for den gamle Fyr-Vippe, altså 3100 Alen fra Øens østligste Pynt, og dets øverste Rand reiser sig 56 Alen over Vandets Overflade". 14 Oktober 1788.

 

Omslag: Gen Landoec og Comm Collegie Breve.

761
Fra Sehested m fl, Commerce Coll etc. Da den årlige Brandhjælp [contingent], jvnf Rescript af 8 Juli 1768, for indeværende år, af de forsikrede Landbygninger, er forfalden til betaling ved udgangen af Juni Måned, bedes Amtmanden sørge for, at dette indbetales jo før jo hellere.
26 Juli 1788.

762
Fra Sehestedt m fl, Commerce Coll etc. Henviser til beretninger, der gennem det Kongelige Departement for udenlandske affairer, fra den Danske Gesant i Neapolis, er indkommet til Collegiet, ang et Skib tilhørende Købmændene Erich Hoffgård i Haderslev og Niels Hiernøe i Horsens, det skal være strandet i 1785 ved Capo d Anzo i Kirke - Staten?, hvorefter man den 27 November s a, har skrevet til bemeldte Redere, jvnf vedlagte kopi, hvorpå de den 7 December s a, havde indsendt hosfølgende erklæring. Imidlertid indløb fra Gesanten Kammerherre Schlanbuch en skrivelse til Collegiet af 18 December 1787, der foranledigede en ny henvendelse til Rederne, jvnf kopi, hvorpå endnu ikke er modtaget svar. [Se næste]. 10 Maj 1788.

763
Fra Daniel Grundahl m fl, Horsens. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre af 16 f m, om indhentelse af en erklæring fra Niels Hiernøe, men han har endnu ikke kunnet få en sådan. Endnu i dag har man indkaldt ham til møde på Rådstuen, men han svarede, at erklæringen havde han videresendt til Svogeren Hoffgård i Haderslev, og havde ingen copi af denne, hvilket han blev pålagt at fremskaffe, som han lovede at ville ordne til næstkommende Fredag. Og da de vedrørende denne begivenhed, originale Dokumenter er i Cancelliråd Flensborg forvaring, som er fraværende i Viborg, håber de at kunne indsende det hele i dag 8te dage. 23 Juni 1788.

3 bilag:

1)
Kopi af en skrivelse fra Commerce Coll til Rederne N Hiernøe i Horsens og C Hoffgård i Haderslev, dateret 16 Februar 1788, hvori bekræftes modtagelsen af en erklæring, ang det ved Nettuno?? forulykkede Skib Dorothe Maria. Fremgår videre, at Folkene, efter forliset, der skete i December 1785, indtil September f a, ikke have modtaget penge, hvorfor deres nød var så stor, at de enten havde måttet dø af Hunger eller forlade Skibet og Betle, dersom Ministeren ikke adskillige gange havde måttet hjælpe dem, som Danske Undersåtter. Handelshuset i Neapolis, til hvilken De havde adresseret Deres Skipper, havde nægtet at betale det mindste til de omkostninger, der havde været i forbindelse med Folkenes Sygdom i de 3 Måneder etc.

2)
Uden dato. Kopi af skrivelse fra Niels Hiernøe i Horsens og Erich Hoffgård i Haderslev, dateret 7 December 1787. Hvori henvises til Collegiets forlangende af 27 f m, hvorefter de med fornøjelse, finder sig pligtige til i korthed, at redegøre for sammenhængen om det strandede Skib Dorothe Maria, for tillige at retfærdiggøre sig mod beskyldningen om, at de har været forsømmelige og handlet ubillig imod Skibsfolkene. Fremgår videre, at de lod Skibet forsikre i Lybæk da fragten var sluttet i Bergen, hvorfra det skulle sejle til Neapolis. Efter dets afrejse, hørte de i lang tid intet fra dette, indtil de fik den ubehagelige efterretning, at det havde lidt Havari ved Alicante, og 5 Uger senere, at det var Strandet ved Nettunoe, hvilke oplysninger begge blev indberettet til Assurandørerne, der derefter lovede godt, men holdte kun lidt deraf.

3)
Kopi af skrivelse, dateret 27 November 1787, fra Commerce Coll til Rederne i Skibet Dorothea Maria Erichs Hoffgård i Haderslev og Niels Hiernøe i Horsens. Drejer sig om samme, i Cap Anzo i Kirkestaten, i December 1785 strandede Skib Dorothea Maria, hvori omtales en indberetning fra den Kongelige Minister i Neapolis, ang den uforsvarlige og ulovlige forsømmelse Rederne har vist, ved ikke at sende Penge til underholdning af Skibsfolkene, der nærmere beskrives o s v.

764
Fra Sehestedt m fl, Commerce Coll etc.
Henviser til en besvaring fra Handskemagerlauget i Horsens, over mangel på Skind. Nævner også samme Laug i Randers, men da der kan ikke foretages videre i dette tilfælde, bedes dette afgørelse meddelt vedkommende. 15 Marts 1788.

765
Fra Raben m fl, Commerce Coll etc.
Henviser til en ansøgning fra Johan Fromberg, om tilladelse til anlæg af et Garveri i Horsens med en forstrækning på 1000 rdr, hvortil Høegh Guldberg, når ansøgeren indfinder sig, må meddele at ansøgningen om pengene ikke kan bevilges, men når han fremkommer med beviser på sin duelighed som Garver, kan han forvente tilladelse til anlæggelsen af et sådant i Horsens, såfremt han inden et års tid, ser sig i stand til, at iværksætte et sådant. 9 Februar 1788.

Bilag:
Credit Casse Diriktions Brev.

766
Fra N Brandt m fl, Credit Casse Direktionen. Henviser til en ansøgning fra Selvejer Henrich Kragh i Vinding, om et lån på 290 rdr 7 1/2 sk, hvorefter man tjenstligt må anmode Amtmanden om, at meddele denne, at ansøgningen, i betragtning af omstændighederne, ikke kan tilstås af det dem anbetroede Fond. 17 Maj 1788.

 
Færdig med læsning og afskrift pakker no 91 - 94

B5 C  156 - 159

År 1787 - 1788

Til toppen 

 

 

Senest opdateret:  04. juni 2012 .

 Til index

 Til amts arkiv forside

 Til 24de del  Til forrige side