|
Ekstrakt
af samtlige breve til amtmanden i
Skanderborg Aakier amter 1661- 1799
Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.
25de del:
Landsarkivet i Viborg
B 5 C 163 - 165
år: 1790 - 1791
Da jeg for nogle år siden gennemgik dette materiale, valgte jeg i
det store og hele, at anvende den samme skrivemåde som i bilagene,
ligesom jeg måske flere gange har skrevet mere end nødvendigt, men
begge dele skete ud fra den betragtning, at læseren ligesom får en
fornemmelse af "historien" og til en vis grad, uden selv at
besøge arkivet, kan overføre det direkte til sin egen
slægtshistorie.
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
Påbegyndt læsning pakke no 98
B 5 C 163
Afgivelser 1790:
1102
1 Pakke
Anordninger - udtaget
Et Rescript af 26
Marts ang frie Proces for Skomagersvend Morten Dunng i Horsens
Et do af 14 Maj
ang frie Proces for Jens Eskesen af Ousted
Et do af 13 August
ang at Karen Bentsdatter må ernære sig ved Skrædersyning i Horsens.
Et do af 20 August
ang at Peter Mebye [Melbye?] må arbejde som Skomager i Horsens
Et do af 27 August
ang fri Proces for Johan Hendrichsen i Ås
Et do af 24
September ang frie Proces for Ane Johanne Jensdatter af Boes
Et do af 24
September ang frie Proces for Kirsten Christensdatter af Hvolbæk
Et do af 1 Oktober
ang frie Proces for en del af Urupgårds Bønder
Et do af 12
November ang frie Proces for Jens Jensen af Dyrendom ved Forlev
Et do af 17
December ang at umyndiges midler under 20 ej vedkommer Overformynderiet
Et do af 31
December ang frie Proces for Karen Jørgensdatter af Horsens
1 Pakke Cancellie
Breve
1 do Rentekammer
Breve
1 do Westind Guin
Rente og g Toldkammer Breve
Et gen Postamts
Brev
En Pakke med
Stiftamtmandens og Biskoppens Breve
En do med
Amtmændenes Breve
Horsens
Havneregnskab
Do Accisse
Regnskab
Omslag: Amtmands
Breve.
1103
Fra D Kopmann,
Fredericia. Den af Bülow efterlyste Deserteur Hans Jensen Beyer af Nim
er pågrebet og indsat i Kolding Slots Arrest, jvnf [ikke] vedlagte
forhør. Han må nu afhentes så snart som muligt, ligesom man ved
afhentningen må betale de påløbne omkostninger ved anholdelsen og
forplejningen til Herredsfoged Junghans. 14 September 1790.
1104
Fra D Kopmann,
Fredericia. Han har modtaget anmeldelse om, at Broen ved Uldum, i
skellet mellem Skanderborg og Koldinghus Amt, er brøstfældig og behøver
reparation før Vinteren. Han har derfor ladet Tømmermester Jens Buch
afgive et overslag, der beløber sig til 285 rdr 4 mk. Men efter samtale
med ham, har denne tilbudt, såfremt arbejdet bliver ham overdraget uden
Licitation, at udføre det for 250 rdr. Da nu begge Amter skal udrede
beløbet, ønsker han oplyst om Bülow kan godkende tilbudet. 31 August
1790.
1105
Fra N Sehested,
Viborg. Efterlyser en Landrecrut Hans Knudsen, under Jydske Infanteri
Regiment, født i Hald under Ørslev Klosters Gods i Halds Amt. Han
beskrives som 22 år 66 tommer høj, har føre og stærke Lemmer, langt sort
Hår, sorte Øjne, skarp og langagtigt Ansigt, skulende af udseende. Ved
undvigelsen var han iført sin Mundering og medbragte en Tornyster, hvor
i var visse Gangklæder. Bedes, såfremt han antræffes, anholdt. 22
November 1790.
1106
Fra N Sehested,
Viborg. [Sagen nævnt flere gange]. Den af ham beskikkede fri Procurator
for Jørgen Hansen, Birkedommer Hofman, har i dag tilsendt ham vedlagte
skrivelse, hvor iblandt var det for Jørgen Hansen udfærdigede Beneficium
paupertatis [fri proces] mod Kammerherre Schinkel, hvilket hermed [ikke]
vedlægges, til videre foranstaltning. Nævner førelsen af et Tingsvidne
ved Vor - Nim Herred. [Se næste].
8 Marts 1790.
1107
Fra Birkedommer
Hofman, Nørremølle. [Se forrige]. Henviser til en pro memoria af 8
pasfoto fra Jørgen Hansen, tjenende i Horsens, til hvis sags førelse mod
Landsdommer Schinkel, ang betaling af 30 rdr for hans friheds Pas,
Hofman er beskikket. Fremfører at det som bevis, vil være nødvendigt, at
føre et Tingsvidne ved Vor - Nim Herreders Ting, hvorunder to personer
sorterer, og derfor skal føres som Vidner, nemlig Peder Pedersen ved
Lundum Mølle og Peder Laursen i Lundum By. Nævner derefter den store
afstand, samt at tilladelsen til fri Proces er af 11 December 1789,
desuden nævnes copi af Jørgen Hansens Pas af 22 November 1787 etc. 8
Marts 1790.
1108
Fra N Sehested,
Viborg. Drejer sig om recrutten Peder Madsen, 20 år gammel under Lægdet
no 80 af Halds Gods i Finderup, der er undveget fra sin tjeneste i
Bisballe. Beskrivelsen lyder på, at han har et rundt Ansigt, anselig med
sortbrunt Hår, og var iklædt gode friske Vadmelsklæder. Personen bedes
efterlyst og om muligt pågrebet. 29 Marts 1790.
1109
Fra N Sehested,
Viborg. Efterlyser en undveget Reserve af Ulstrup Gods, navnlig Jens
Christensen, født i Vinge, 28 år gammel, 60 tommer høj og noget tåbelig
af væsen. Bedes efterlyst overalt og, om muligt pågrebet. 29 Marts 1790.
1110
Fra N Sehested,
Viborg. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at Østerå Gods
er beliggende i Vendsyssel, og følgelig udenfor dette Stift. Derefter
angivelsen af dets Hartkorn samt, hvorledes det af Ejeren Sr Jørgen
Christensen skal være pantsat, og endelig, at han ingen indvendinger har
mod flytningen af Major Leuenbachs arvemidler fra Halds Amt. 15 Maj
1790.
1111
Fra N Sehested,
Viborg. Efterlyser en Reserve Jens Mortensen Hammel af Vinge Sogn under
Ulstrup Gods, der er undveget fra sin tjeneste hos Peder Jensen Ilsøe i
Schiern [Skjern – Viborg Amt?] Sogn. Beskrives som 23 år gl 65 tommer,
rundladen og glat af Ansigt, brunagtig Hår og har krogede Tæer.
Klædedragten er ikke angivet, men han skal have medtaget Tjenestepigen
Mette Pedersdatter, hvis Søster han sidste år besvangrede. Bedes om
muligt pågrebet. 20 Maj 1790.
1112
Fra N Sehested,
Viborg. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli til Amtmanden over
Lundenæs - Bøvling Amter, hvori man angiver, at der for eftertiden bør
indrettes en særskilt Skifteprotokol for hver del af det Gods, som
ligger i forskellige Amter. Bülow anmodes om, at erindre vedkommende om
denne bestemmelse. 2 Juni 1790.
1113
Fra N Sehested,
Viborg. Efterlyser en Reserve Anders Jensen, født i Sparkær By, Borris
Sogn under Lundgårds Gods, han er forsvundet fra en flok Får som han
vogtede. Beskrives som 14 år gammel, lille af vækst, klein af Lemmer og
noget Koparret. Bedes anholdt, såfremt han antræffes. 26 Juni 1790.
1114
Fra N Sehested,
Viborg. [Se tidligere]. Henviser til modtagne, ang Sl General Leutenant
Leuenbachs Boes arv 5379 rdr må flyttes fra Halds Amt til Skanderborg
Amts Overformynderi. Men da førstnævnte Amts Overformynderi er ham
ubekendt, har han henvist det til Kammerråd Ferslev og Hr Peitersen. 11
August 1790.
1115
Fra Schiøler, på
Sehesteds vegne, Viborg. Efterlyser en Reserve Jens Andersen Kiellerup,
af Kiergårdsholms Gods, Skivehus Amt, som har forladt sin tjeneste hos
Gårdmand Anders Gadegård i Hvidbjerg den 29 f m. Beskrives som 15 år
gammel, liden af Vækst, rundladen af Ansigt, lysebrunt Hår, store Øjne,
holder Hovedet nedad. Bedes anholdt, såfremt han skulle antræffes. 23
September 1790.
1116
Fra N Sehested,
Viborg. Da Købmand Christen Lassen Winther bor udenfor hans Amt, må
Bülow undskylde ham, at han ikke kan fyldestgøre det han er bedt om. Kan
formentlig klares af Gehejmeråd Lewetzau eller Amtmand Hauch, eftersom
bemeldte Winther må opholde sig enten i Thisted, eller på Godset Øland,
som han skal have købt. 28 September 1790.
1117
Fra N Sehested,
Viborg. [Se tidligere]. Under 30 December forrige år, bad han Bülow om,
at tilstille Husmanden Rasmus Andersen af Lundum Sogn, det bevilgede
Beneficium paupertatis i en sag mod Landsdommer Schinkel [drejer sig om
betaling af et Pas], med samtidig oplysning om, at Procurator Tørslef
var beskikket som hans Sagfører, til hvem han skulle henvende sig med
sine beviser, herunder bl a omhandlede Pas, men at dette ikke er sket,
vil erfares af Tørslefs skrivelse. Bülow bedes pålægge ham, straks at
sende det ønskede, såfremt han vil nyde godt af den bevilgede fri
Proces. 4 Oktober 1790.
Bilag:
Dateret 30
September 1790 fra Tørslef, ovennævnte skrivelse, ang de endnu ikke
modtagne Dokumenter, i forbindelse med den af Husmand Rasmus Andersen i
Lundum, anlagte sag mod Landsdommer Schinkel til Hald.
1118
Fra C Schøler, på
Sehesteds vegne, Viborg. Efterlyser reserven Poul Christensen af
Tårupgårds Gods under Halds Amt. Fremgår, at han er født i Ørum Sogn, og
mellem den 10 og 13 d m, er undveget fra sin tjeneste hos Christen
Sørensen i Kardyb?, Kåbberup? [Kobberup] Sogn. Beskrives som 22 år 61
tommer, klein af Lemmer, mawer [mager] af Ansigt, og kort mørkt Hår. Var
iklædt en brun Trøje, rød og brunstribet Nattrøje, gule Bukser blå
Strømper, Træsko og Hat. Bedes anholdt, såfremt han skulle antræffes. 18
Oktober 1790.
1119
Fra Stadfeldt, på
Amtmand Pentzes vegne, Randers. Efterlyser Reserven Jens Nielsen af
Vinterslev By, Galten Herred, der er undveget fra sin tjeneste i
Spørring By. Beskrives som 17 år gammel 60 tommer høj, rødagtige Øjne og
sort Hår. Var iklædt en Vadmels Trøje, broget Hue, hvide Strømper og
Træsko. Karlen bedes efterlyst overalt, og anholdt såfremt han skulle
findes. 11 Maj 1790.
1120
Fra D Pentz,
Randers. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli af 10 hujus, hvoraf
fremgår, at Byfogeden i Holstebro Hr Jacobi, har forespurgt om,
hvorledes han skulle forholde sig med en person, der under navn af
Klemp, var kommet gående til Byen, med foregivende af, at han ville
nedsætte sig sammesteds som Procurator, hvortil han var forsynet med
bevilling til, at gå i Retten. Men da Byfogeden søgte nærmere oplysning
om samme ved Hof og Stadsretten, kendte man ikke her noget til ham,
siden han ikke havde produceret sager ved Retten de sidste 10 år.
Stiftamtmand Urne blev derefter pålagt, at foretage en nærmere
undersøgelse af, om Personen var den han udgav sig for, jvnf [ikke]
vedlagte, hvorefter man hos Amtmand Hansen, hvis Amter ligger i nærheden
af Holstebro, og derfra fik man underretning om, at Klemp for kort tid
siden skal have opholdt sig på Stidz? [Stids] Mølle under Silkeborg Amt,
og formenes stadig at opholde sig der, hvorom ønskes nærmere
oplysninger. Notat i margen: Berg i Eghstens Mølle??. 27 April 1790.
1121
Fra D Pentz,
Randers. Efterlysning af 3 Reserver. 1) Jørgen Erichsen af Rådsted
[Råsted] Sogns Strøgods i Dronninglund Amt, der er undveget fra tjeneste
hos Christen Jensen i Romdrup. Beskrives som 24 år 65 tommer høj, blegt
Ansigt, sort Hår og klein af Lemmer. Var iklædt en gulagtig Skindvest
med Metalknapper, blakket Klædestrøje, læder Bukser med Sølvknapper, rød
Hue, uldne Strømper og Træsko. 2) Jens Laursen Tanschou?, af Serup Sogn,
Grauballegårds Gods. 23 år gammel 63 tommer høj, der er undveget fra sin
tjeneste i Frausing. Før af Lemmer og Ben, ser frisk og fyldig ud af
Ansigtet, langsom i sin udtale, brunt Hår. 3) Christen Josephsen Gødvad,
af dito Gods, undveget fra sin tjeneste i Frausing By. 28 år gammel,
vides ikke mere om hans udseende eller Klædedragt. Bedes anholdt,
såfremt de måtte antræffes.
25 Juni 1790.
1122
Fra D Pentz,
Randers. Henviser til skrivelse af 31 f m fra Justitzråd og
Amtsforvalter Blom her i Randers, ang en [ikke] vedlagt anmeldelse fra
Præsten Hr Danæus i Åle, drejende sig om Kvinden Anne Marie
Pedersdatters Barnefødsel i Collemorten i Norge, samt hendes og Barnets
død, med flere dertil henhørende biomstændigheder. Bülow anmodes om, at
lade afholde et forhør. 17 August 1790.
1123
Fra Stadfeldt,
Randers. Efter modtagne indberetninger, er der fra Frisenvolds Mandskab
i Galten Herred, undveget 2 personer. 1) Reserven Søren Sørensen, 18 år
gammel, der er forsvundet fra sin tjeneste hos Gårdfæster Jens Haugårds
Enke i Vissing. Beskrives som lille af vækst, klein af Ansigt sort Hår.
Var iklædt 1 blå Vadmels Trøje, hvide uldne Strømper og Træsko. 2) Niels
Sørensen, 16 år gammel, der tjente hos Gårdmand Søren Bonde i samme By.
Lille af vækst, men før af Ansigt og Lemmer, brunt Hår. Var iklædt 1
hvid Vadmels Trøje, lærreds Bukser, grå Strømper og Træsko. Bedes
efterlyst og, om muligt, anholdt. 19 Oktober 1790.
1124
Fra Heerup,
Ålborg. [Se tidligere]. Ved sin hjemkomst efter nogle dages fraværelse,
fandt han Bülows henvendelse af 7 hujus, hvori denne anmodede
Stiftamtmanden om, at indhente Købmand Christen Lassen Winthers
[Christen Larsen Winthers] positive svar på, til hvad dag og tid, han
sidst i denne Måned vil betale 9000 rdr til Incassator i Stervboet efter
afg Madame Dalsgård af Tyrrestrupgård. Heerup har straks skrevet til
Byskriver Brøndlund, som Notarius Publicus i Thisted, om at få
Købmandens svar, men fremhæver dog, at på grund af det sene tidspunkt,
kan det formentlig ikke ske i denne, men i næste Måned, ligesom denne
blev pålagt, sammen med sin regning, at sende sagen videre til Bülow.
25
Oktober 1790.
1125
Fra P Gersdorff,
Vosnæsgård. Henviser til anmeldelse fra Hessel Gods, hvoraf fremgår, at
Reserven Anders Andersen Ålsøe, den 10 d m er undveget. Beskrives som 27
år 60 1/2 tomme høj, glat og bredt Ansigt, med lysegult krøllet Hår,
undersætsig og bred af Lemmer og Ben. Var iklædt en grå Vadmels Kjole,
hvid do Vest og en blå do. Bedes efterlyst og ved mulig fremkomst,
anholdt. 18 Februar 1790.
1126
Fra P Gersdorff,
Vosnæsgård. Efterlyser en af Estrups Reservemandskab, Mads Sørensen
Fausing, 16 år gammel, der for nylig er undveget fra sin tjeneste i
Fausing. Ca 61 tommer høj, før og stærk af Lemmer, langt sort Hår, skarp
Ansigt, sorte Øjne med frisk udseende. Var iklædt en Brun Vadmels Trøje,
stribet Undertrøje, begge med Metalknapper, Skindbukser, blå Strømper og
en ny broget Kramhue. Såfremt han måtte antræffes, bedes anholdt. 25
Januar 1790.
1127
Fra P Gersdorff,
Vosnæsgård. Efter modtagne indberetning, efterlyses Landsoldaten Peder
Christensen Stokkebro af Gjerrild Sogn under Scheels Gods, som er
undveget af sin tjeneste. Er 23 år gammel 64 tommer høj, rundladent
Ansigt og før af Lemmer. Bedes efterlyst og om muligt, anholdt. 8 April
1790.
1128
Fra P Gersdorff,
Vosnæsgård. Henviser til modtagne indberetning, hvorefter efterlyses
Reserven Jens Sørensen Attrup af Rosmus Sogn, der er undveget fra sin
tjeneste. 22 år 60 tommer høj, glat Ansigt, klein af Lemmer, brunagtigt
Hår og var iklædt en blå Vadmels Trøje med Metal Knapper, hvid do
Undertrøje, gule Skindbukser, rund Hat og Støvler. Bedes efterlyst og,
om muligt, anholdt.19 April 1790.
1129
Fra P Gersdorff,
Vosnæsgård. Efterlysning af den undvegne Landsoldat Espen Rasmussen
Fårup af Krogsbæk Sogn under Trustrup Gods, Calø Amt. Han er 22 år 62
1/2 tomme høj, ser godt ud, gulbrunt Hår og Øjenbryn, er vel
proportioneret og taler godt for sig. Var iklædt blå Kjole og Vest af
hjemmegjort Tøj, gule Skindbukser med Sølvknapper, rund Hat og Sko eller
Støvler. Bedes efterlyst, og ved mulig fremkomst, anholdt. 26 April
1790.
1130
Fra P Gersdorff,
Vosnæsgård. Efter modtagen anmeldelse, er der fra Vosnæsgårds Gods i
Ommestrup, undveget en Reserve Christen Rasmussen Thyrresen??. Han er
født i Skjødstrup, 24 år gammel 60 tommer høj. Hvidgult krøllet Hår, blå
Øjne, blegladen af udseende, brede Skuldre og smal af Ben. Var iklædt en
hvid Vadmelstrøje, blå ulden Damaskes Indertrøje, gule Skindbukser,
hvide Strømper og Sko samt Hue. Ved mulig fremkomst, bedes han anholdt.
16 August 1790.
1131
Fra P Gersdorff,
Vosnæsgård. Efterlyser Reserven Niels Nielsen Biødstrup, af Bregnet
Sogn, Møllerup Gods, der er undveget fra sin tjeneste hos Gårdmand
Rasmus Andersen i Koerup i samme Sogn. Han er 29 år 62 tommer høj, glat
af Ansigt med sortagtigt Hår, og var ved undvigelsen iklædt 1 blå Vest,
hvide Strømper og Træsko. Bedes efterlyst, og om muligt anholdt. 9
December 1790.
Omslag:
Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.
1132
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte ansøgning fra Stifts
Physia D Hahn, men ikke hvad denne drejer sig om. Beder om Bülows
erklæring, idet han ikke ved, hvor længe denne har været ved Stiftet, og
hvad værd og til forladeligheder han har. Henviser til Gersdorff, der
som nærmest ved Århus, har afgivet sin erklæring om denne brave Mand,
hvilket Guldberg vil gøre på omtrent samme måde. For Manden er det meget
vigtigt, om Bülow, sammen med dem kan afgive en gunstig erklæring. 9
Januar 1790.
1133
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Forvalter Sr Esmark, Kærbygård har anmeldt, at en Dreng
af Godsets Reservemandskab, Morten Pedersen Kasted på 18 år, sidste
Søndag den 17 Januar, er undveget fra sin læreplads hos en Skrædder i
Århus. Han var lille af vækst, hvidgult Hår og manglede en af sine
Fortænder i det nederste af Munden. Var iklædt en mørkeblå Vadmelskjole
og Vest med hvide blanke Knapper, sorte emses? Bukser, samt Støvler og
Hat. Bedes efterlyst overalt, og om muligt anholdt. 22 Januar 1790.
1134
Fra Høegh Guldberg
og Jansen, Århus. Før de vil afgive erklæring på [ikke] vedlagte
forestilling fra Præsten i Skivholme, vil de gerne have Bülows
betænkning på, hvorledes sagen bedst kan afgøres, og Annexgården hjælpes
til sin rettighed, som den efter Rentekammerets resolution er
forbeholdt. Indstiller til Amtmandens afgørelse om det findes
nødvendigt, at indkalde Bønderne som dette vedkommer og som nu er
Selvejere, og modtage deres erklæring. [Se næste]. 24 Januar 1790.
1135
Fra Amtmand Bülow,
Skanderborg [Uden afsender]. Det i forrige nævnte pålæg om at indhente
erklæring fra Bønderne, lydende, at på efterskrevne poster æskes Annex
Bonden i Skovby Søren Nielsens og Niels Jensens skriftlige erklæringer.
Derefter, hvad sagen drejer sig om, nemlig om han er villig og fornøjet
med, den separation af 1 tdr 2 fc 1 2/9 alb Hartkorn, som i Sal Grev
Wedel Friises ejertid skete fra Annexgården til Naboen Niels Jensens
Gård, for at gøre alle Gårde lige store, efterdi han, som nu ejer
Herligheds Hartkornet, ikke er tilskødet mere end han virkelig har i
besiddelse.
Derefter spørgsmål
til Gårdmanden Niels Jensen i Skovby, og begges erklæring, hvori Søren
Nielsen bl a skriver, at det aldrig har været med hans minde, at noget
af hans påboende Annexgårds skyld blev frataget denne og tildelt
Naboerne, men da udskiftningen skete under Grev Friis, måtte han rette
sig efter dennes vilje. Men eftersom han med samme antal Folk og
Creaturer kunne drive hele Annexgården, er det ingen fordel for ham, at
der er frataget Jord. Niels Jensen erklærer bl a, at han nødigt vil
afstå noget af Annexgårdens Hartkorn, da han i så fald vil frygte for,
at han ikke kan beholde stedet. På anden post, svarer han, at dersom han
må beholde Jorden, tilbyder han for sig og efterkommere, at de ikke
alene vil svare de Kongelige Skatter, men endog de 3 Tiender, samt
Landgilden til Præsten. Tienden uanset om Jorden ligger i hvile eller
ikke, ligesom de andre Naboer. Besvarelserne dateret 7 og 10 Februar.
29 Januar 1790.
1135
Fra Høegh
Guldberg, Århus. På de til Cancelliet indkomne ansøgninger, er der på
Notificationslisten anført således: 7 A 121 Maren, Peder Søballes Enke
af Stjær, om Beneficium paupertatis [fri proces], ang en part af den
såkaldte Peritz Hauge m v. 14 Januar, sagen henvises til Rettergang, men
Beneficium paupertatis kan ej bevilges. 29 Januar 1790.
1136
Fra Høegh Guldberg
og Jansen, Århus. Efter de fra Købstæderne og Landet indkomne
beretninger, er Capitelstaxten fastsat således, alt pr tdr: Rug 4 rdr,
Byg 2 rdr, 8 sk Havre 1 rdr 12 sk, Boghvedegryn 4 rdr 4 mk og Smør 22
rdr.1 Februar 1790.
1137
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte genpart af Hans Majestæts
allernådigste befaling, angående opførelsen af et Sygehus i Århus. Han
skal nu stræbe for indretningens istandsættelse på bedste og mindst
bekostelige måde, samt derom fremsende nærmere underretning. [Se næste].
2 Februar 1790.
1138
Fra Christian den
Syvende, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc. [Se forrige].
Henviser til Guldbergs skrivelse til Danske Cancelli af 27 November f a,
hvoraf fremgik, at denne mener det er særdeles nødvendigt, at der bliver
oprettet et Sygehus i Århus, hvilket kunne virke meget godt, såvel for
Byen som for Landet, ligesom Guldberg har fundet, og for en billig pris
har indkøbt et egnet sted, beliggende tæt ved den der værende Distrikts
Chirurgies Bopæl, og at så vel Byens indvånere som vedkommende fra
Landet, bortset fra nogle få Selvejere, har samtykket i indretningen.
Kongen approberer på visse betingelser, under 6 punkter, ansøgningen. 15
Januar 1790.
1139
Fra Brandt m fl,
Danske Cancelli. Henviser til skrivelse fra Generalitets og Commiss
Coll, af 11 December, ang den godkendte plan for den Danske Arme i
henseende til National Væsenet i Danmark, hvorefter følgende forandring
er bestemt: Antallet af de vedkommende Corps og Regimenter tildelte
Landsoldater har været 13916 Mand, af Landrecrutter er årligt leveret
625 Mand, der for 8 år udgør 5000 i alt 18916 Mand, der fordeles på
efterfølgende måde. Derefter over 3 sider, denne fordeling, exp til de 6
Infanteri Regimenter her i Staden [København] 780 Mand i alt 4680 Mand,
Fynske Infanteri Regiment 1020 Mand etc. 6 Februar 1790.
1140
Fra Høegh
Guldberg, Århus. På de til Cancelliet indkomne ansøgninger, er der på
Notificationslisten anført således: 7 A 324 Kirsten Jensdatter af Ejer
By, om Søren Pedersen Tebstrup, som hun vil ægte, at udløse af Krigs
Tieneste. 28 Januar forholdes efter forordningen af 20 Juni 1788 dens 42
paragraf 3 punkt.16 Februar 1790.
1143
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Han har fra Justitzråd Secher, Skårupgård modtaget en
efterlysning på den, fra Reservemandskabet, for nogen tid siden,
undvegne Peder Sørensen. Angives som 17 år gammel, født i Fredericia,
men ikke Konfirmeret, lille af vækst, men før af Lemmer, noget koparret,
brune Øjne samt kort og lysebrunt Hår. Bedes, såfremt han antræffes,
arresteret. 26 Februar 1790.
1144
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Kopi af skrivelse fra Danske Cancelli af 23 Februar,
angående de Nationale Soldater, der i år udskrives af Lægderne. For at
disse kan komme rettidigt til Regimenterne, anmodes Sessionens
Deputerede for Århus og Ribe Stifter om, jo før jo hellere, at meddele
Regimenterne, hvor det udskrevne Mandskab kan afhentes o s v. 2 Marts
1790.
1145
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til den fra Danske Cancelli, modtagne
fortegnelse over uindløste bevillinger, nemlig i Februar, Hans Andersen
af Salten, oprejsning på en forældet Dom, expederet den 12. Bülow bedes
tilholde supplicanten, inden 3 måneder fra dato, at indløse bevillingen,
da den ellers vil blive anset som bortfalden. 12 Marts 1790.
Bilag:
Dateret 18
Marts 1790 fra H. Lauritzen, Skanderborg, nævnte oprejsning på en
forældet Dom, til Hans Andersen af Salten, med pålæg til Niels Woetman i
Salten, om forkyndelse, påtegnet af denne den 22 Marts. Sign af Niels
Laursen og Jens Michelsen.
1146
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til en [ikke] vedlagt liste, over nogle Bønder
som efter en afsagt Dom, skal betale en Mulct. Ingen navne, men
fremsendes til Bülow, fordi de hører under hans Amt. 12 Marts 1790.
1147
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til en [ikke] vedlagt Landstings Dom, i
hvilken anledning han skrev til Herredsfoged Folmer??, at denne måtte
forholde sig efter Dommen, men da han intet har hørt, og området hører
under Bülow, bedes denne sørge for Mulctens inddrivelse.
26 Marts 1790.
1148
Fra Høegh Guldberg
og H Janson, Århus. [Se tidligere]. Henviser til skrivelse fra Danske
Cancelli, hvoraf fremgår, at man fra Stiftamtmanden, har modtaget en
begæring fra Sognepræsten i Skivholme og Skovby Hr Lars Nicolai Morsing,
på dennes og Annexbonden Søren Nielsens vegne. Drejer sig om 1 tdr 2 fc
1 2/9 alb af Annexgårdens Hartkorn, som under forrige Præst Hr
Krogstrups tid, ved udskiftningen er frataget Gården, og af Greve Wedel
Friis tillagt en anden. Begge ønsker, at Jorden igen skal tilbageføres
til Annexgården, uanset det vel er sket med Hr Krogstrups samtykke,
hvilket han ellers ikke kan gøre uden sine foresattes tilladelse, og da
Annexbonden nu har købt Herligheden til sin gård, pålægges Bülow, at
sørge for det fratagne, kommer tilbage til hans gård. Bedes bekendtgjort
for de 2 Bønder i Skovby Søren Nielsen og Christen Andersen, ligesom
Provst Flensborg har fået samme meddelelse. 8 April 1790.
1149
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte klage fra Erik Mogensen i
Soerbech [Svorbæk], påført Ejeren af Østergård Hr Schmidtes erklæring,
hvoraf ses, at uenigheden opstår om måden, hvorpå Hegnet mellem Byens
Jorder og gårdens mark skal regnes, hvilket vil blive afgjort af
Landvæsens Commissionen. Men da det drejer sig om et Hegn mellem 2
Amter, er det vel bedst, at en sådan deltager fra begge Amter. [Se
næste]. 9 April 1790.
Bilag:
Dateret 28
Marts 1790 fra I Schmidt, erklæring på klagen fra Erik Mogensen i
Soerbæk [Svorbæk]. Fremgår, at han ikke mener sig forbunden til, at
opføre noget Hegn om Østergårds mark, før han har overtaget gården. I
øvrigt er han enig med Erik Mogensen, om at tage halv Hegn med hele
Byens Beboere, hvor det grænser op til gården.
1150
Fra Erik Mogensen,
Svorbæk. [Se forrige]. Klager over Forvalter Schmidt fra Mosegård
[Moesgård?], der har købt Østergård. Denne har derefter afholdt auction
om hele Græsningen, på den måde, at de som har lejet Græsningen, selv
skal passe på deres Creaturer. Fremgår videre, at Schmidt ikke, sammen
med klageren, har villet lade opsætte hegn ved Markskellene, der angives
som opmålt til 550 favne, medens modparten kun mener det drejer sig om
330 favne. Beder om hjælp til, at få sagen bragt i orden. [Ingen dato]
1790.
1151
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Kopi afskrivelse fra Danske Cancelli til Militær
Sessionens deputerede, hvoraf fremgår, at da General Procureuren
Etatsråd Colbiørnsen ikke så hastig kan bivåne Extra Sessionerne for
indeværende år, har Kongen befalet General Krigscommissair Wildenradt,
på egne og hans vegne, at besørge det fornødne. 27 April 1790.
1152
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Karlen Niels Jacobsen Starup, fra Havreballegårds Amt,
der har stået ved Livgarden til fods, har henvendt sig, ang hans
tilkommende 5 rdr. Men da han ikke findes i Rullen, formodes han at være
ført under Åkjær Amt, og er dette rigtigt, bedes de 5 rdr fremsendt for
at spare Karlen en rejse. 27 April 1790.
1153
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Forvalteren ved Bygholm, har anmeldt, at en af
Reservemandskabet, Hans Sørensen af Enner i Tamdrup Sogn, er bortgået
fra sin tjeneste hos Forældrene. Angives som 19 år 61 tommer høj, klein
af Lemmer med lysagtig Hår og noget langsom i udtalen. Var iklædt en
blakket Trøje, læder Bukser, blå Strømper og en rød Hue. Bedes, såfremt
han antræffes, anholdt. 17 Maj 1790.
1154
Fra Høegh Guldberg
og H Janson, Århus. Kopi af Kongens skrivelse, hvoraf fremgår, at der
for ham er foredraget en ansøgning fra Doctor Medicina Christopher
Ditlef Hahn, Stifts Physicus i Århus Stift, om at han, som i mange år
har betjent dette Embede med 200 rdr i gage, måtte til hans og 4
uforsørgede Børns nødtørftige underholdning, nyde et årligt tillæg af
200 rdr, samt Diæt penge ved, i tilfælde af smitsomme sygdommes,
forefaldende Embedsrejser, såvel som ved syns og obductions
forretninger. Med henvisning til gjorte ansøgning, påført
Stiftamtmandens erklæring, bevilges det ansøgte, således han i
betragtning af de ham meddelte fordelagtige vidnesbyrd tilstås 400 rdr i
årlig gage, hvilket udlignes således som følger. Derefter angivelse af,
hvad der skal udredes af Sædegårde - Købstæderne etc.
25 Maj 1790.
1155
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Kopi af skrivelse fra Danske Cancelli dat 22 Maj.
Drejer sig om en godkendt plan for den Danske Armé, hvori det bl a er
bestemt, at når en til et Regiment afgiven Recrut, vil udtræde, imod
enten at stille en tjenstdygtig fri Karl i sit sted, eller at erlægge
penge, hvilket vel kunne tillades, dog således, at der i mangel af en
fri Karl, skal betales så meget til Regimentet, som en Recrut af den
sidste General hvervning havde kostet, dog må dette ikke forhandles af
vedkommende Sessions Deputerede. I overensstemmelse med dette, skal
adskillige Karle, ved de sidst afholdte Sessioner i København og
Roskilde Amter, have købt deres frihed, og derfor erlagt visse, endog
betydelige summer til Regiments kasserne, hvilket Cancelliet har
modtaget underretning om. Af frygt for de skadelige virkninger, i
henseende til Krigstjenesten, Agerdyrknings væsenet og Bondestanden,
såvel i henseende til dens øconomiske som moralske forfatning, har man
foredraget dette for Kongen, hvorefter denne har befalet, at tilladelsen
til, ved betaling af penge, at blive fritaget for tjenesten, for
fremtiden er ophævet, således forordningen af 20 Juni 1788 dens 42
paragraf, fremover er den eneste gældende. 28 Maj 1790.
1156
Fra Høegh
Guldberg, Århus. På den fra Cancelliet modtagne Notificationsliste
findes: 7 æ 2394 Peder Giertsen af Tvingstrup Skole i Skanderborg Amt,
om at fritages fra den Militaire tieneste. 20 Maj forbliver ved
forordningen. 4 Juni 1790.
1157
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Har den ære at fremsende påtegningen på Herredsfoged
Holmers memorial om pension, indrettet således, at Bülow, om ønskes,
også kan undertegne samme. 17 Juni 1790.
1158
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til den fra Cancelliet, modtagne
Notificationsliste, hvorpå er: 7 æ 2428 Christen Sørensen Witved af
Fruering Sogn, om at afskediges fra Krigstjenesten. 27 Maj forbliver ved
forordningen af 20 Juni 1788. 11 Juni 1790.
1159
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til den fra Cancelliet modtagne
Notificationsliste, hvorpå er: 7 a 2628 Jens Kiær af Kattrup Sogn og Bye
om hans Teglbrænder Niels Hansen Søndersted, at befries fra at indfinde
sig ved mynstringen. 3 Juni herved er intet at gøre. 18 Juni 1790.
1160
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til den fra Cancelliet modtagne
Notificationsliste, hvorpå er: 7 æ 3052 Forvalter Møller af Stamhuset
Rathlousdal, om Landrytter Anders Espensen, at udløse fra Krigstjeneren
for at tiltræde gård. 24 Juni forbliver ved forordningen af 20 Juni 1788
og henvises til Sessionen. 9 Juli 1790.
1161
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til den fra Danske Cancelli, under 10 d m,
modtagne fortegnelse over uindløste bevillinger: Junius General Major
Carl Leopold Leuenbach?? [Leunbach – se andetsteds] af Carlsruhe i
Skanderborg Amt, bevilling om hans Børns arvs forflyttelse den 18de.
Bedes pålagt, inden 3 Måneder fra dato, at indløse samme, da den ellers
bliver anset som bortfaldet. 16 Juli 1790.
1162
Fra N Hviid,
Århus. [Fuldmægtigen]. Henviser til modtagne Notificationsliste, hvorpå
findes: 7 æ Søren Nielsen af Kattrup, om hans Søn Jens Sørensen at
udløses fra Krigstjenesten. 6 Juli forbliver ved forordningen af 20 Juni
1788. 23 Juli 1790.
1163
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til en skrivelse af 20 d m fra Gehejmeråd
Gersdorff til Marselisborg, hvorved er anmeldt, at Soldaten Rasmus
Ovesen Vejlby, under det 2det Jydske Infanteri Regiment i Rendsborg,
dets 2 afdeling no 61, på hans tilbagemarch fra Regimentet, hvor han har
været til Mønstring, er undveget. Beskrives som før af Lemmer, fyldigt
Ansigt, blakket Hår, brune Øjne, værende 26 år gammel, 63 tommer høj.
Var ved undvigelsen iklædt en hvid Vadmels Trøje, gule Skindbukser,
hvide Strømper og rød Hue. Skulle han blive antruffet, bedes han anholdt
etc. 27 Juli 1790.
1164
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til modtagne Notificationsliste, hvorpå er: 7
ø 298 Peder Pedersen m flere af Gesing i Skanderborg Amt, om at få deres
Marker udskiftede m v. 15 Juli ansøgningen er remitteret til
Rentekammeret, som der henhørende. 30 Juli 1790.
1165
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til modtagelsen af en Dom fra Rådmand Grundahl
i Horsens, afsagt ved Stensballegårds Birketing, hvorefter der skal
svares 5 mk 4 sk til Justitzkassen, men intet navn. 3 August 1790.
1166
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte slutning af en Commissionsdom,
afsagt i Horsens den 6 Maj, hvorefter Jørgen Jørgensen og Kammerherre
Beenfeldt på Serridslevgård, skal betale 4 rdr til Justitzkassen, hvilke
Bülow bedes sørge for bliver inddrevet. [Se næste].
3 August 1790.
1167
Fra D Grundahl og
Hauch, Horsens. [Se forrige]. Extract af en Commissionsdom, i den af
Forpagter Jørgen Jørgensen anlagte sag mod Jens Christopher Kruuse i
Horsens. Kiendes for ret: At den på Jørgen Jørgensen den 3 Oktober 1786
gjorte arrest bør som lovlig anses. At Jørgen Jørgensen og Cautionist
Kammerherre Beenfeldt til Serridslevgård, bør en for begge og begge for
en, betale Jens Christopher Kruuse de forstævnte 26 rdr med renter
skadesløs fra 5 Oktober 1786, indtil betaling sker, desuden for unødig
trætte til Justitzkassen 4 rdr, ligesom de betaler omkostningerne. De af
Jørgensen mod Kruuse og af denne mod Jørgen brugte udtryk, bør være
mortificerede og ej bør komme nogen af parterne til fornærmelse på nogen
måde. Endelig bør Herredsfoged Møller for hans brugte procedeure, især
med beskyldninger og uforskyldte udtryk, imod Cancelliråd Flensborg bøde
til Justitzkassen 2 rdr og lige så meget til Horsens Byes fattige. Alt
at udrede inden 4 uger efter Dommens forkyndelse. 6 Maj 1790.
1168
Fra Høegh Guldberg
og H Janson, Århus. Forinden de meddeler deres approbation på den
tilsendte forretning om Vrold Markers udskiftning, ønsker de Kortet
tilsendt over samme, som derefter, sammen med deres godkendelse af
åstedsforretningen, skal blive returneret.
5 August 1790.
1169
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Stiftamtmand Urne i Ribe af
14 d m, hvoraf fremgår, at der mod en Kvinde Kirsten Laursdatter, for
mistænkelig omgang med et, af hende født, uægte Barn, er anlagt sag ved
Skads - Gørding - Malt Herredsting, hvor hun nu er arresteret. Hun
angiver, at være født i Træden under Århus Stift. Den befalede Actor
Procurator Bach af Varde, der har ønsket attest om hendes forhold på
fødestedet, har fra Sognepræsten Hr C Schytte, dat Skade Præstegård den
19 fm, modtaget [ikke] vedlagte skrivelse, hvorefter hun igen blev
afhørt. Da nu hendes forklaring og Præstens attest, i visse dele strider
mod hinanden, og det er nødvendigt, at have den muligste vished om det
rette og sande i denne sag, bedes Stiftamtmanden undersøge om, hvorvidt
Arrestantindens Moder er Ana Clemmensdatter og Jørgen Nielsens Hustru
Karen, begge af Træden, samt et par andre Mænd af samme By, ved deres
Værneting må blive afhørt om, hvorvidt Kvindens angivende, efter deres
mening, er rigtig eller ikke. Herunder om hendes forhold på stedet. Da
disse personer hører under Bülows Amt, bedes denne sørge for det
ønskede. 20 August 1790.
1170
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til modtagelsen af det, den 16, afholdte
forhør over Soldaten Jens Poulsen Sabroes udeblivelse fra Regimentets
sidste samling i Rendsborg, hvori alene findes Soldatens egen angivelse
om dette, hvilket Bülow vil finde, er helt utilstrækkelig, da
forordningen af 15 Januar sidstleden, vil at årsagerne i slige tilfælde
skal oplyses, i det mindste bør da Karlens udsigende ved 2 troværdige
personer bestyrkes. Rettens Betjente bedes pålagt, nøjere at undersøge
denne sag etc. 24 August 1790.
1171
Fra Høegh Guldberg
og H Janson, Århus. Ved at indhente Sognepræstens og Herredsprovstens
erklæring, om delings planen for Vrold Byes udskiftning, jvnf medfulgte
attest, erfares det, at den til Skoleholderen tillagte Græslod dels er
af ringe Bonitet og dels for lille og utilstrækkelig, jvnf den i
fundatzen tillagte Græsning for 2 Høveder, samt desuden langt fra Skolen
fraliggende. De kan derfor ikke approbere samme, men beder Bülow om, at
sørge for bedre vilkår for Skoleholderen, hvilket de så meget mere tør
håbe, som Vrold By skal have overflødig Jord, og derfor ikke behøver at
være så sparsom mod deres Skoleholder, som desuden ikkuns have få
indkomster. [Se næste]. 26 August 1790.
1172
Fra O Søltoft m
fl, Landvæsens Commissionen, Skanderborg. [Se forrige - 6 sider].
5 Juni
1790 var de samlede i Vrold, for på Amtmand Bülows vegne, og i hans
lovlige forfald ved Extra Sessionen i Horsens, alt for efter forlangende
af Vrold Byes Lodsejere, som alle er Selvejere, undtagen Annexgården,
hvis Beboere dog er ejere af Herligheds Hartkornet, alt at mellemhandle
Beboerne til udskiftningen af fællesskabet. Og er da i hos og
overværelse af Landinspecteur Munch, som til Markens opmåling er
antaget, passeret som følger. Derefter på de følgende sider,
beskrivelsen etc. Påtegnet 15 Juli 1790 af Bülow, at for så vidt angår
Annexgården, indsendes det afhandlede til Høegh Guldberg. [Se næste]. 5 Juni
1790.
1173
Fra Christian
Fabricius, Skanderborg. [Se forrige], Underdanigst erklæring over Vrold
Skoles, såvel som Annexgårdens udskiftning. Da planen til Vrold Markes
udskiftning blev lagt af Landinspekteur Munch, kaldte Brevskriveren som
selv er ukyndig i Agerbrug, Skoleholderen ind for Commissionen, viste
ham på Kortet den ham tiltænkte Jordlod, spurgte ham om han også kendte
denne Jord i Marken efter dens navn på Kortet, samt om han holdt denne
ham tillagte Jord for tilstrækkelig til sine Creaturers Græsning,
hvortil han på alt svarede Ja. Ved den virkelige udsætning derimod,
fremkom han med sin klage, på grund af for lidt Jord til Græsning. Da
han siden har ladet tage syn på samme, hvori hans klagemål anses for
begrundet, synes dette dog billigt, at han, som desuden for hans
besværlige Embede er mådelig aflagt, frem for andre der i Byen nyder sin
ret. Hvad den benificerede Jord angår, da haves intet at erindre, når
den efter første udsætning bliver i behold.
13 August 1790.
På samme, dateret
14 August, betænkning af Plesner, Fruering, samt påtegnet af
Skoleholderen S N Bunne, Vrold Skole den 12 August, der skriver, at
hverken han eller nogen eftermand, kan have årsag [til] at være fornøjet
med den Jord som er udlagt til Skolen, da han ikke kan anse det for
andet end ringe Græsning, og ingenlunde tilstrækkelig til 2 Høveder.
Desuden kan ingen Ko efter så mager Græsning give noget godt Mælk, som
dog en fattig Skoleholder, der har ringe løn, højligen kan behøve.
1174
Fra Høegh Guldberg
og H Janson, Århus. De har i dag beordret Forstander Bentzen i Horsens
til, at modtage i en af Hospitalets Dårekister, den afsindige Husmand
Michel Rasmussen, samt at han meddeler Bülow den dag, hvor modtagelsen
kan ske. Men til underholdning for ham, kan for nærværende tid intet
gives af Hospitalet. 31 August 1790.
Bilag:
Dateret 3
September 1790 fra Benzen, Horsens, der henviser til ovennævnte
skrivelse, ang modtagelsen af den afsindige Husmand Michel Rasmussen ved
Mallinggård. Men da der ved Hospitalet kun haves en Dårekiste, hvor udi
nu på 15 år har været, og endnu er, en afsindig Mandsperson, og ingen
plads er til, at indrette flere Dårekister, formedelst Hospitalets lidne
og indskrænkede Bygninger, har han i dag svaret vedkommende, at nævnte
Person, altså ikke kan modtages. [Se næste]
1175
Fra Høegh Guldberg
og H Janson, Horsens. Med sidste Post erfarede de, at der ikke fandtes
nogen Dårekiste ledig ved Horsens Hospital, hvori den afsindige Michel
Rasmussen kunne indtages. De har derfor føjet anstalt til, at han kan
modtages ved Århus Hospital, på de i skrivelsen af 31 f m, anførte
vilkår. 7 September 1790.
1176
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til Notificationslisten af 4de d m, hvorpå
findes: 7 z 958 Simon Sørensen af Aggestrup By i Skanderborg Amt, om
Beneficium paupertatis med Kammerråd Søltoft. 24 August forbliver ved
forrige resolution. 10 September 1790.
1177
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Det er en forsømmelse af Salig Amtsforvalter Thygesen,
at han ikke har udbetalt Skanderborg Amtstue sit forskud til Veneriske
syge, og så kunne Amtstuen derefter have afkortet samme, i hvad derfra,
efter sidste repartition er indfordret. Nu haves ikke så meget pr Casse,
hvorfor han håber Skanderborg Amtstue vil lade sagen bero til næste
repartition etc. Nævner også en Delinqvent regning, men ingen navne. 24
September 1790.
1178
Fra Høegh
Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Henviser til [ikke] vedlagte fra
Sognepræsten Hr Fabricius i Skanderborg på hans Annexbondes vegne, der
besværer sig over, at han formenes at bruge de Jorder, som han ved
udskiftningen i Vrold blev tildelt, på grund af, at nogle er
misfornøjede, og vil have udskiftningen omgjort. Så som nu den henstand
en sådan forandring kan medføre, unægtelig forårsager Bønderne en sær
betydelig skade, og da det synes, at udflytteren Jens Rasmussen har fået
frihed til at bruge sin Jord, så holdes de meget beføjede til at påstå
det samme. 24 September 1790.
1179
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til Rescript af 15 Januar sidstleden, ang det
befalede Sygehus for Århus Købstad og Chirurgus Weyses Landdistrikt,
hvorefter fortsættes, at nu er, hvad Bygningen og indretningen angår, i
fuldkommen stand, samt en del af Inventariet anskaffet, så må
omkostningerne afgøres i overensstemmelse med nævnte Rescript, hvorfor
ønskes oplysning om Hartkornet i Sabro og Framlev Herreder, som heri
skal deltage. 28 September 1790.
1180
Fra Høegh
Guldberg, Århus – på Jansons og egne vegne. [Se tidligere]. Henviser til
modtagne resolution fra Rentekammeret, hvoraf ses, at den i Vrold
passerede udskiftning er tilintetgjort, men indtil en ny er foretaget,
må der efter hans tanker gøres en bestemmelse, som kan forekomme den
uorden der ellers kan opstå, når nogle tager de nye og nogle de gamle
Jorder i brug. Nævner også den klagende Annexbonde.
1 Oktober 1790.
1181
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Bülow bedes bekendtgøre for Anna Johanne Jensdatter af
Boes, at han efter Hans Majestæts allernådigste befaling, har beskikket
Procurator Holst på Saraberg, til at føre hendes sag om Skilsmissedoms
erhvervelse over hendes undvegne Mand, samt tilsendt ham det
allernådigste forundte Beneficium paupertatis. 1 Oktober 1790.
1182
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Indlagte fra 2 Fattigskolen i Horsens tilhørende Bønder
i Tendrup i Hundslund Sogn, om at få deres Mark udskiftet, anbefales på
bedste måde til Bülows virksomme forsorg, som han så meget mere er
forsikret om, da denne ved lang erfaring, nøje kender den ulejlighed og
skade, det medfører for brugerne, når deres Jorders udskiftning alt for
længe skal henstå, ligesom det naturligvis må være en for, dem vigtig
sag, at få deres nye Jorder i besiddelse. [Se næste]. 5 Oktober 1790.
1183
Fra Rasmus Hansen
og Rasmus Christensen, Tendrup. [Se forrige]. Skriver sig som 2 Bønder
af Tendrup under Hunsled [Hundslund] Sogn, under den fattige Skole i
Horsens, der gerne vil have deres Marker udskiftet, hvortil de også har
fået dem opmålt, og derfor ikke kan begynde at drive deres Jorder. Vil
gerne have det ordnet, så betids, at de kan vide hvor deres Lodder er
før Rugsåningen. 1 Oktober 1790.
1184
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til en skrivelse fra Baron Gersdorff,
Marselisborg, hvori anmeldes, at en af Godsets Reservemandskab, den 13
årige Søren Andersen er undveget fra sin tjeneste hos Peder Hårbye i
Hasle. Han var ved undvigelsen iklædt en blakket Vadmelstrøje med
Metalknapper, en strikket hjemmegjort Brøstdug, et par Lærredsbukser,
hvide uldne Strømper samt Træsko. Bedes efterlyst overalt, og om muligt,
anholdt. 8 Oktober 1790.
1185
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til modtagne fra Danske Cancelli, der skriver,
at siden Markedet i Hobro er bestemt til den 12 i denne måned, vil dette
hindre de handlende fra at komme til Markedet i Mariager, der er
berammet til afholdelse dagen efter. Man skal derfor, efter begæring af
Borgerne i sidstnævnte By, meddele at dette Marked udsættes til den 15
næstefter, hvilket bedes bekendtgjort for alle vedkommende. 8 Oktober
1790.
1186
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til den modtagne Notificationsliste, hvorpå
er: 7 Ø 835 Anders Langberg af Randlev i Åkjær Amt, om Beneficium
paupertatis i sagen mod Peder Grumstrup. 21 September kan ikke bevilges.
8 Oktober 1786.
1187
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til Rentekammerets skrivelse af 2 d m, hvori
ønskes en repartition over Fouragen, som Bülow også har fået, hvorefter
hermed fremsendes det ønskede, til behagelig medunderskrivelse, ifald
der ikke skulle være noget at erindre. Da det haster med sagen, bedes
samme, med expresse returneres. 18 Oktober 1790.
1188
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Baron Gersdorff,
Marselisborg, ang en, fra Hasle, undvegen Reserve Anders Andersen
Brabrand. Beskrives som 15 1/2 år gammel, iklædt en blakket Kjortel, en
gammel hvid Vadmels Trøje, Skind Brøstdug, hvide Lærreds Bukser, hvide
uldne Strømper, samt Træsko og Hue. Bedes efterlyst, og om muligt
anholdt. 22 Oktober 1790.
1189
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte, hvoraf ses hvad Sygehuset i
Århus allerede har kostet. Da samme går så nær 1000 rdr, og der foruden,
hvad regningen indeholder, behøves en del Sengeklæder med mere, så har
han troet, at man kunne antage 1000 rdr til indkøbet og den første
indretning, også for at have noget pr Casse til fornødne udgifters
bestridelse. Finder dette nu Bülows bifald bliver det som af Århus
Hospital lånes 750 rdr, det som af Århus Købstad udredes 62 rdr 3 mk og
det Herrederne skal betale 187 rdr 3 mk. Bülow bedes da om, på vedlagte
stemplede Papir, at lade expedere og med sin underskrift, sende ham
pante Obligationen for de 750 rdr etc. [Se næste].
12 November 1790.
1190
Fra Ove Høegh
Guldberg og Hans Løvenhiælm Bülow, Århus. [Se tidligere]. Gør
vitterligt, at på grund af Hans Mayestæts Allernådigste befaling under
15 Januar sidst, lydende således: "Wor synderlig Gunst tilforn! Wi hawe
ladet Os Allerunderdanigst foredrage den til Wores Danske Cancellie
indkommen Skriwelse af 27 Nowember forrige År, hwor udi Du hawer meldet
at et Sygehuuses Indrettelse i Wor Kiøbstæd Århuus, er særdeles
nødwendig etc". Fremgår videre, at Guldberg allerede har købt et
passende Hus til dette, sluttende med, at Kongen approberer forslaget.
Derefter påtegnet af Brevskriverne, ang lån på 750 rdr af Århus
Hospital, på nærmere angivne betingelser. 4 Juni 1790.
Bilag:
Uden dato
og underskrift, forklaring over, hvad der hidtil er betalt til Sygehuset
i Århus, bl a, er Huset selv betalt med et års Rente 469 rdr 1 mk 3 sk,
Auktionsomkostninger 18 rdr 3 mk 6 sk, til Tømmermand Nielsen og
Muurmester Schandrup for istandsættelse 179 rdr 5 mk 14 sk. Forskelligt
indkøbt på Auktionen efter Niels Kieldtrup 33 rdr 3 mk 12 sk. 4 Bilægger
Kakkelovne 35 rdr 1 mk 12 sk. En Kobber Kiedel med tilbehør 35 rdr 2 mk
10 sk. Af det sidste ladet fordærdige nogle Potter og Thekedler, hvorfor
arbejdslønnen udgør 2 rdr 2 mk 3 sk til Kobbersmed Niels Hiørning. 2
Kakkelovne 24 rdr. En Underdyne købt på Rasmus Aschlous Auction 3 rdr 4
mk 2 sk. Chirurgus Weyses regning 7 rdr 1 mk 12 sk. 1 do på 7 rdr. En
Smederegning 4 rdr 1 mk 4 sk og endelig Brandskat pro 1790 2 mk 3 sk. I
alt 821 rdr 11 sk.
1191
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til modtagelsen af en specification fra
Sekretæren ved Højesteret, ang Bøder som er idømte ved Underretterne,
men som ikke er stadfæstede i Højesteret, nemlig: Selvejerbonden
Christen Ovesen af Ingerslev By, der efter en Commissionsdom af 15 Marts
1788 skulle betale for Stemplet Papir, hvilket bortfalder. Christen
Mahler i Sjelle, ved Hads Ning Herredsting 27 Oktober 1783 idømt Bøde på
3 mk. Kroermand Søren Jensen af Solbjerg, til Sognets fattige 2 rdr og
samme til Justits cassen. Jens Jensen i Dyrendom til Mesing Sogns
Fattige 1 rdr og samme til Justits cassen. Jacob Tømmermand og Birthe
Jensdatter, hver for sig at betale til Mesing og Tiset Sognes fattige 1
rdr og samme til Justits cassen. Højesteret har kendt de i denne sag
ergangne Domme, at være uefterrettelige.
3 December 1790.
1192
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte Dom i sagen mellem
Kammerherre Beenfeldt, Serridslevgård og Jens Nielsen af Nebel m fl, af
Godsets Fæste og Hoveribønder, hvorved sidste er tildømt, at betale 6
rdr til Justits cassen og det samme til Nebel Sogns fattige, hvilket
bedes inddrevet. 19 November 1790.
1193
Fra Høegh Guldberg
og H Janson, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli, ang
Kongelig befaling, der indeholder en nøjere bestemmelse i henseende til
Trykkefriheden, hvilket bedes bekendtgjort for samtlige Amtmænd såvel
som Grever og Friherrer. 10 December 1790.
Bilag:
Dateret 3
December 1790 fra Kongen [kopi sign af Coldbiørnsen m fl], hvoraf
fremgår, at man nu har tilladt Trykkefrihed, i det velgørende Øjemærke,
at kundskab destomere kunne udbredes, og Wi har afskaffet Cencuren, på
det at enhver god og oplyst Mand ikke derved skulle hindres fra, at
fremsætte sin mening om, hvad han efter bedste indsigt, troede at kunne
bidrage til, at fremme det almindelige bedste etc. Men Wi ser med
Mishag, at nogle ildesindede Personer misbruger denne frihed til, at
håne de offentlige foranstaltninger o s v.
1194
Fra Høegh
Guldberg, Århus. På modtagne Notificationsliste findes: 7 Æ 2402
Skovfoged Jens Hansen af Gylling By i Åkjær Amt om, at Amtmanden og
Herredsfogeden måtte befales alvorlig, at lade undersøge, hvem der har
skåren Halen af hans Heste med videre. Almindelig inqvisition kan ej
finde sted, men dersom Supplicanten kan tilvejebringe formodninger om,
hvem gerningsmanden er, kan han vente vedbørlig understøtning fra
Justitiens side, til sagens forfølgelse, når han derom henvender sig til
Amtmanden. 21 December 1790.
1195
Fra Høegh
Guldberg, Århus. På modtagne Notificationsliste findes: 7 Ø 781 Hans
Nielsen Smed af Båstrup under Skanderborg Amt om, at få hans eneste Søn
Michael Hansen udløst fra det Jydske Infanteri Regiment for, at komme
ham til hjælp i hans Gårds Drift. 9 November forbliver ved forordningen
af 20 Juni 1788. 26 November 1790.
Omslag: Gen
Postamt Brev.
1196
Fra Holmschiold m
fl, General Postamtet. Henviser til [ikke] vedlagte besværing med bilag
fra Postmester Fussing i Horsens, der drejer sig om, at en Bonde Anders
Nielsen i Grumstrup, har truet, skjeldet og opholdt Postillionen som
befordrede Brevposten, fordi han, da Landevejen var ufremkommelig, kørte
over Bondens Mark. Beder om, at Bülow lader sagen nøjere undersøge, og
Bonden, efter sagens befindende, vedbørligt bliver anset og straffet.
Bilag m v ønskes retur. 6 Marts 1790.
Omslag: Westin
Guin Rente og Gen Toldkammer Breve.
1197
Fra Rosenørn m fl,
Westind Guineiske etc. At hoslagte attest, af Kobbersmed Knud Hiort i
Horsens egenhændigt er underskrevet, bedes Stiftamtmanden bekræfte, og
derpå returnere samme. 28 September 1790.
Bilag:
Dateret 1
November 1790 fra Daniel Grundahl m fl, returnerer hermed, med deres
påtegning, nævnte attest af 27 Maj fra Knud Hiort.
1198
Fra Rosenørn m fl,
West Ind etc. Drejer sig om Diætpenge fra 2 af Rettens Betjente, i
anledning af det i Hvirring og Åsted optagne forhør, ang et planlagt
overfald på Tolder Holberg i Horsens, jvnf indsendte af 23 Februar.
Fremsender hermed 8 rdr der bedes udbetalt til vedkommende. Nævner et
afholdt forhør over Kræmmeren Jens Weyer i Haderslev, hvorved der ikke
er fremkommet mere til sagens opklaring, hvorefter den på grund af
mangel på juridisk bevis må bortfalde. 14 August 1790.
Bilag:
Dateret 3
September 1790 fra A Flensborg, der hermed fremsender kvittering fra ham
selv og Forvalter Bagger for de tillagte 8 rdr, i anledning af de den 21
og 22 December afholdte forhør, om et formodet attentat mod Tolderen her
i Byen.
Færdig med læsning og afskrift pakke no 98
B5 C – 163 År 1790.
Begyndt læsning pakke no 99
LAV B5 C - 164 år 1790
Afgivelser 1790:
1199
1 Pakke Skifte og
Overformynderievæsen
1 do
Delinqventvæsen
1 do om Veie og
Broer
1 do ang
Lægdsvæsen og Militair Tjeneste
1 do ang
Udskiftning, Hoverie m m Landvæsen
1 do
Medicinalvæsen
1 do Skatte og
Amtshusvæsen
1 do ang Stutteri
og Qvægvæsen
1 do ang
Protokoller m m fra Godserne
1 do forskjellige
Indberetninger
1 do med
forskjellige Breve og Documenter.
Omslag:
Forskjellige Breve og Dokumenter.
1200
Fra N Ottesen,
Bjerregård. I henhold til hans underdanige pligt, indberettes, at Godset
er solgt til dets egne Bønder, dog således at Justitzråd de Thygesen på
Mattrup, efter Bøndernes anvisning, er hans Contrahent, til hvem han til
Juli Termin 1791 afgiver sit general Skøde, som derefter tilstiller hver
enkelt sit, og derefter til samme Termin udbetaler den accorderede
købesum. Fremgår videre, at Hoveriet ophører til Snapsting 1791, Tiender
herunder Kirkernes overdrages til Byers ejere, hvor samme er, såsom Åle
og Linnerup, alt efter købecontract af 21 Oktober. 28 Oktober 1790.
1201
Fra A Flensborg,
Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte genparter af en syns og
taxationsforretning, over den af Jens Pedersen Kiersgård fra Underup,
udflyttede Gård, kaldet Kiersgård. Fremgår af disse, hvor meget Gården
er forbedret siden den blev udflyttet. Sagen drejer om Brandforsikring.
9 September 1790.
1202
Fra Tolstrup,
Horsens. Returnerer hermed Fru Flensborgs klage af 20 d m, hvortil
anføres, at han ikke ved, om hun har nogen grundlag for sin klage, da
han aldrig har erfaret nogen modvillighed fra Herredsbønderne, mod at
levere det sædvanlige Herredsfogedkorn til Fruen, ligesom han også for
længst har sagt til hendes Fuldmægtig, at hun i år, som forhen kunne
oppebære dette, da han ikke påtvivlede, at han blev fornøjet for den
lille del, han kunne tilkomme af dette. Han har netop i disse dage,
erfaret at nogle Beboere i Hornborg har leveret Fogedkorn til hende, og
han tvivler ikke om, at de øvrige indfinder sig, når hun sender bud til
dem. [Se næste]. 28 December 1790.
1203
Fra Anna Chatarina
Sl Flensborgs, Horsens. [Se forrige]. Drejer sig om, at nogle Beboere i
2 - 3 Byer i Nim Herred, endnu ikke har afleveret det Herredskorn, de
efter forordningen af 13 Marts 1688 er pligtige til, at levere til
Herredsfogeden, uagtet de hvert år fra Michelsdag til Jul er vant til,
at levere dette. Hun formoder at de holder det tilbage, ventende at
blive fritaget for dette, efter at hendes Salig Mand afgik ved døden.
Nævner at Rådmand Tolstrup er constitueret efter denne, hvorfor hun
frygter, at denne kan beregne sig mere end han kan tilkomme etc. 20
December 1790.
1204
Fra N Borch,
Boller. Drejer sig om Michel Sørensen af Hvirring Sogn under Rask Gods,
der efter indstævning, i overværelse af Kvinden Anne Dorthea
Mathiasdatter, med Eds afgivelse, har fralagt sig, at han er Fader til
hendes uægte Barn, og derfor ikke kunne tage del i omkostningerne til
Barnets opdragelse. [Se næste]. 31 Marts 1790.
1205
Fra Anne Dorthe
Mathisdatter, Honum i Hvirring Sogn. [Se forrige]. Skriver, at hun efter
8 års forløb, som en ulyksalig, atter er faldet for den værste frister
en ugift Michel Sørensen af Rask Gods, idet hun ved ham, sidste Sommer
fødte en Datter, med hvilken hun, (da hans første Barn døde spæd)
husvild tigger deres føde af medlidende Mennesker. Han har nu til sidste
Michelsdag forladt Sognet, for at blive fri for hendes overhæng om hjælp
til Barnets opdragelse, og tjener nu i Ølst By, Hatting Herred, under
Herredsfoged Borchs jurisdiction. Beder om hjælp til, at Karlen bliver
pålagt, straks at betale hende 4 rdr for det forløbne år, og derefter
det samme årligt i den tid forordningen fastsætter [til Barnet er fyldt
10 år]. 15 Februar 1790.
Påtegnet 15
Februar 1790 af Sognepræsten M F Woldum, der attesterer hendes fattige
og usle omstændigheder, hvilket gør det umuligt for hende, uden hjælp,
at opføde Barnet, hvorfor udbedes hjælp til hende, jvnf forordningen af
14 Oktober 1763.
Påtegnet: 15
Februar af A Biørn, Rask, der skriver, at da det ikke er muligt for
hende, som er meget fattig, at opføde hendes Barn uden hjælp, har han
des større årsag til, at bede om Excellens høybevågenhed, således
Barnefaderen bliver pålagt, at betale til dette.
1206
Fra Poul
Adolphsen, Vejle. Skriver sig som en fattig Mand og Borger i Vejle, der
er højstnødsaget til, i al underdanighed, at henvende sig til
Stiftsbefalingsmanden, på grund af efterfølgende. Fortsætter, at han har
en Datter som tjente hos hans Svigerfader Sal Peder Vinding, fordum
Sognedegn i Sønder Vissing, i hvilken tid hun fik ægteskabsløfte og blev
besvangret, af en der i Byen værende Karl Johan Nielsen Yding. Hvorefter
han, der er en fattig Mand, som næppe kan erhverve sit tørre Brød til
Livets ophold, måtte modtage Datteren og hendes Barn, hvilket har været
en utålelig byrde for ham. Karlen har i lang tid holdt både ham og
Datteren hen med et falsk løfte om ægteskab, kun for at dysse Forældrene
og Datteren i Søvn, men da de nu er blevet klar over dette, mener han,
at det er Karlens pligt, som Barnefader, jvnf forordningen, årligt at
betale til dettes opdragelse, hvorfor man ansøgte Øvrigheden om hjælp
til, for at få forholdet bragt i orden. Men frugtesløs og trøstesløs var
klagen, idet denne blev henvist til Lands Lov og Ret, med mindre at
Datteren, efter Johan Ydings tilbud, ville overlade ham Barnet til dets
opdragelse, hvilket ikke er overensstemmende med forordningen, langt
mindre med Naturens lov, at en Moder kunne forlade sit spæde Barn,
ligesom han heller ikke tror, at forordningen noget steds siger, at det
skal søges ved Lov og Rettergang, men at Øvrigheden efter samme, skulle
afgøre dette. Henviser videre til Amtmandens og Præstens skrivelser i
samme sag, hvorefter det er hans eneste håb, at henvende sig til Rettens
Plejemester, Deres Excellence om hjælp. [Se følgende]. 12 Marts 1790.
1207
Fra O Sommer,
Sønder Vissing Præstegård. [Se forrige]. Drejer sig om den i forrige,
nævnte henvendelse fra [Skrædder Poul Adolfsen, Vejle] om hjælp til, at
Karlen Johan Nielsen Yding i Sønder Vissing, må blive pålagt at betale
noget til den af ham besvangerede Anne Poulsdatter, der sammen med det
fødte Barn opholder sig hos hendes Forældre. Karlen skal have lovet
hende Bryllup, men da dette ikke bliver til noget, mener man, at han i
stedet skal betale til Barnets opdragelse. Efter Amtmand Bülows ønske,
har Præsten haft Karlen hos sig, hvorefter denne, med sin gamle Moders
samtykke, tilbød at tage Barnet til sig og besørge dets opdragelse, så
snart Moderen ville overlade ham dette. Om hun og Barnet dermed kan være
fornøjet og tjent, må Præsten ikke dømme om, uden alene for så vidt, at
tilbudet ikke er overensstemmende med forordningens bydende. 4 Januar 1790.
Bilag:
Dateret 11
Februar 1790 fra Bülow, Skanderborg, der med henvisning til skrivelse af
10 December og 8 Februar, svarer at han jvnf forordningen af 14 Oktober
1763 har tilholdt Karlen, at han skal efterkomme sin pligt, og betale
halvdelen af omkostningerne ved Barnets opdragelse, indtil det bliver 10
år, til Moderen Anna Poulsdatter. Hans svar fremgår af Præsten Hr
Sommers indberetning. Men da forordningen ikke fastsætter noget vist,
overlades det til Datteren og Forældrene, enten at tage mod hans tilbud,
eller søge ham ved Lands Lov og Ret, uden hvilket der næppe noget hos
ham bliver at få.
1208
Fra A Flensborg,
Horsens. [Se tidligere]. Det anbefalede Politiforhør, angående Tolder
Holbergs angivelse, om en sammensværgelse mod ham ved Åsted Brohus, er
af Flensborg og den Constituerede Herredsfoged i Tyrsting Herred,
Forvalter Bagger på Mattrup, blevet afholdt i Hvirring By og Åstedbro
Krohus den 21 og 22 December sidst. Forhøret blev på stederne indført i
Vor - Nim Herreds Tingprotokol, idet det derfra skulle expederes,
hvilket på grund af Julen og mange indberetninger til Stiftet og
Amterne, der skal ske straks efter Nytår, først nu kunne blive færdig.
Der er ikke fremkommet noget til bekræftelse af, at der har været nogen
sammenrottelse, til at overfalde Tolderen, men alene en mistanke kunne
inddrages imod en omløbende Kræmmer, som har kaldt sig Jens Vejen
[Vojen?] fra Haderslev, der på Rask har solgt noget til en del af
Hovkarlene, og bedt Ladefogeden og en dem om, at følge sig til Åsted
Brohus, hvor han ville give dem en potte Brændevin til Lidkøb. [Se
næste]. 11 Februar 1790.
1209
Fra [Tolder]
Holberg, Horsens. [Se forrige]. Henviser til skrivelse fra General
Toldkammeret, hvoraf fremgår, at Guldberg er blevet pålagt, at lade
afholde et Politiforhør, over nogle ugudelige Mennesker som den 19 f m,
ved Åstedbro, skulle have planlagt at overfalde ham. Gør opmærksom på,
at Cancelliråd Flensborg, under hvis Jurisdiction, ventelig en del af de
skyldige sorterer, er i Svogerskab med Cancelliråd Biørn på Rask, og
Rådmand Tolstrup er Cancellirådens Consulent og Procurator, medens
Rådmand Grundahl ubehindret og mere frivilligt handler pligtsmæssig i
dette tilfælde, og følgelig bruges med større nytte. 23 November 1789.
1210
Fra Anne
Chatharina Sal Flensborgs, Horsens. Sidst afwigte Tiirsdag Morgen, kl 5
behagede det, Det Alwise Forsiun wed en stille og Salig Død, at
bortkalde min i Liwet høist elskte Mand, Hr Cancellie Råd Borgemester og
Byefoged Flensburg, i siin tiid? Herredsfoged og Skriwer for Woer - Nim
Herreder, fra dette Timelige til det Ewige Gode. Straks samme dag burde
dette Dødsfald wæret anmeldt, men Nådige Herre! De wil Selw, uden at ieg
behøwer at forestille Dem det, indsee hwilket et Indtryk dette Dødsfald
har giort på mit Hiærte, da wi nu snart hawde Lewet udi et kiærligt
Egteskab 50 år. Fremgår videre, at anmeldelsen er sket til Guldberg, der
allerede har beskikket Rådmand Tolstrup, til at forestå Embedet. 28 Oktober 1790.
Bilag:
Uden dato
og underskrift: "Jeg har wed min nerwærelse i Horsens Constitueret
Rådmand Tolstrup i Flensborgs Sted".
1211
Fra Tolstrup,
Skanderborg. I Birkedommer Munchebergs svagheds forfald, indfandt han
sig i Søballe sammen med Tomas Sørensen og Jacob Nielsen, sst, for at
syne Indsidder Jens Pedersen som sidste Løverdags formiddag skal have
hængt sig selv i Gårdmand Jørgen Christensens Huggehus, hvor han var til
Huse. Derefter beskrivelse af synet, hvorved var overværende Peder
Nielsen i Søballe og Tomas Sørensen, der afgav forklaring om, hvorledes
de nævnte dag, ved Middagstid så den døde hænge i samme tilstand som nu.
Om årsagen kunne de ikke forklare andet, end at afdøde havde klaget
over, at han havde ondt i Hovedet og ved Hjertet. Såvel Vidnerne som
øvrige tilstedeværende, gav ham ellers dette gode Skudsmål, at han altid
var From, stille og skikkelig, og at man aldrig hørte en Ed af hans
Mund. 6 April 1790.
Efter Forretningen
var sluttet, tilkendegav Jørgen Christensen, at den afdøde kun havde
været til Huse hos ham i et års tid, og at han ellers var Gift, Konen
var i Galten, men de havde skilt sig selv fra hinanden og levede hver
for sig.
1212
Fra N Kier, Hede
Mølle. [Se tidligere]. Henviser til ansøgning fra Anders Langeberg
[Anders Langberg] i Randlev af 14 Juli sidst om Beneficium paupertatis i
en sag mod Skoleholder Grumstrup?, sammesteds. Hvad den gamle
Arrestssag, som han siger har været anlagt, og skal have været pådømt
mod ham i 1772 eller 1773 angår, da kender Kier kun denne som et rygte,
eftersom han ikke dengang var Dommer, og Protocollen fra dengang for
længst er indleveret til Amtmanden, hvorfra der kan ske nærmere
undersøgelse. Nævner videre Dom i en sag af 26 April dette år, hvorom
ansøger nævnte Beneficium paupertatis, så forholder det sig rigtigt, at
der i denne sag er dømt ved Ed, ligesom Langberg derefter er stævnet til
Eds aflæggelse. Ligeledes er det rigtigt, at Eds aflæggelse, på grund af
forordningen af 5 November 1723, efter protest er nægtet indtil Dommen
efter forordningen har overstået fatalia Appellationes, hvilket han også
ved Stævningens udtagelse fik at vide, at det måtte ske i fald der blev
protesteret, så hans bekostning i så måde kunne være sparet, siden
parten ikke var enig med ham. Forstår ikke, hvorfor han ansøger om
nævnte fri proces, hvortil han ellers, hvis sagen anses for at fortjene
påtale, som yderlig fattig er højsttrængende.
30 August 1790.
1213
Fra N Kier, Hede
Mølle. Få dage før han fik Amtmandens befaling, om at føre en sag mod
Etatsrådinde de Lichtenberg i Horsens, fordi hun havde hensat, den under
hendes Gods værende, Johan Pedersen, til det Lollandske Regiment på 10
år, havde Bülow også pålagt ham et føre en ejendoms sag for Selvejer
Jens Eskesen af Esty??, efter det ham forundte Beneficium paupertatis.
Desuden havde han afgivet løfte til Frue Etatsrådinden om at varetage
hendes parter i samme sag, før han modtog Amtmandens befaling, altså
håber han, at denne vil befale en anden til, at føre den påbudte sag,
som han dels tror sig, at være befriet fra og dels ikke uden absolut
befaling understår sig i at udføre. Desuden er der nok der foruden ham,
endog uden nogen bekendt Kongelig bevilling går i Retten her i Amtet,
exp Hoffmann i Harlev Mølle, en Andersen i Ry og flere deslige.
Returnerer hermed de modtagne Dokumenter. [Se næste]. 2 August 1790.
1214
Fra H L v Bülow,
Skanderborg [Se forrige]. Henviser til modtagne fra Danske Cancelli,
omhandlende dettes skrivelse af 27 Maj med henvisning til erklæring fra
Etatsrådinde de Lichtenberg i Horsens, hvoraf ses, at hun ikke i
mindelighed vil betale de af Johan Pedersen, som hun i 1780, imod hans
vilje, har overladt til det Lollandske Regiment i 10 år, forlangte 50
rdr i erstatning. Amtmanden må derfor sørge for, at nævnte Johan
Pedersen, der nu står ved det første Slesvig - Holstenske Batallion
lette Infanteri, får et frit forsvar [fri proces] til at anlægge sag med
Frue Lichtenberg, efter det ham under gårs dato, og herhos medfulgte
Beneficium paupertatis. Skal samtidig anlægges sag mod hende på
Justitiens vegne, for hendes lovstridige og voldsomme forhold i nævnte
henseende. Til fornøden oplysning, følger desuden General Krigs
Commissair Falsens indberetning, som begge Fruens erklæringer, samt det
over Johan Pedersen i Slesvig afholdte forhør. Bülow beskikker
Herredsfoged Kier i Hede Mølle som Actor og forsvar for Johan Pedersen,
til, uden betaling, at føre sagen ved Underretten etc. 19 Juli 1790.
1215
Fra A Flensborg,
Horsens. Henviser til modtagne skrivelse, der fremsendes til Bülow, idet
det deri nævnte Forlev hører under denne, med anmodning om, at denne vil
sørge for, at begæringen fra Husarernes Chef bliver opfyldt. [Se næste].
5 Marts 1790.
1216
Fra ??,
Jægersborg. [Se forrige]. Da Enken Anna Christiansdatter i Forlev har
henvendt sig til Husar Regimentet, med ønsket om, at hendes Søn Hans
Christiansen, Husar ved den 8de? Escadron, i en vis tid må blive
hjemsendt, for at overvære Skiftet efter hans afdøde Fader. Men eftersom
tjenesten ikke tillader, at han foretager en sådan rejse, anmodes
Øvrigheden om, at der på hans vegne, beskikkes en ærlig Mand, til at
varetage hans interesse, men skulle sagen ikke sortere under Horsens
Magistrat, bedes det fremsendt til rette vedkommende [Bülow].
27 Februar
1790.
1217
Fra A Flensborg,
Horsens. På grund af mange forefaldende Forretninger, har det først i
går været ham mulig, at efterkomme Bülows ordre af 25 Februar, ja det
var ham endog i går, forbudt, selv at overvære Forretningen, på grund af
andet her i Byen, hvorfor han måtte lade Fuldmægtigen varetage denne.
Hvad der kom ud af dette, vil ses af vedlagte. Hans tanker i henseende
til Anders Sørensen som nu er død er, at man hos Skifteforvalteren
Kammerherre Beenfeldt, kunne indhente oplysninger om, hvorvidt den
afdødes Stervbo kan svare formue afgift eller ikke, men han har ikke
turdet gøre dette, før han modtog en ordre. Folmer Poulsen var ikke
hjemme, hvorfor han blev indkaldt til, at møde her i Horsens, men
Beenfeldt har, jvnf vedlagte Brev, undskyldt ham, at ingen bedre kan
kende eller vide Folmers evne og lejlighed, tror han ikke, men om
Mulcten kan eftergives indstilles til Amtmanden. [Se næste]. 8 April
1790.
1218
Fra Beenfeldt,
Serridslevgård. [Se forrige]. Drejer sig om den fattige Husmand Folmer
Poulsen i Serridslev, der vemodig har andraget for ham, hvorledes han,
efter Amtmandens ordre, var indkaldt til at møde i Morgen for at betale
en Mulct på 1 rdr, fordi han ikke, efter indkaldelse, mødte sidste gang
i Skanderborg, for at aflægge sin Ed i henseende til Formueskattens
betaling. Den fattige Mand, som næsten ikke ejer andet end det tørre
Brød, som han ved dagligt arbejde må fortjene, til sig og sin nøgne
Familie, er langt fra ikke af det vrangvillige slags Folk, som enten af
overhørighed eller af ondskab, skulle vise ringe agtelse for Øvrighedens
bydende, men årsagen til han ikke mødte er denne, nemlig at han var på
vej, men da han kom til Ørridslev blev han angrebet af en stærk Collick
og hovedsvimmel, som han ofte plages med, hvorfor han måtte ligge 2
Timer i Ørridslev Skov, og om det havde kostet ham livet, kunne han ikke
den dag gå til Skanderborg. Da det på grund af samme Sygdoms tilfælde,
ikke er ham muligt at møde i Horsens i Morgen, så indlægger Beenfeldt
herved den kraftigste forbøn for ham, for det første, at hans
udeblivelse undskyldes, og for det andet, at han forskånes for den
pålagte Mulct. 7 April 1790.
1219
Fra H L v Bülow,
Skanderborg Da Fæsteren Anders Sørensen, Gårdmand under Serridslevgård i
Serridslev, samt Husmand Folmer Poulsen, ibidem, begge, efter
indkaldelse, er udeblevet fra Amts Commissionen i Skanderborg den 9
Februar, for enten at forandre deres angivelse til Formues svarelse,
eller at beedige den til Commissionen, afgivne forklaring, og den første
i dets sted med Sognepræstens Hr Proust Schmidts attest, har godtgjort
og bevist, at være så hastig syg og sengeliggende, at han ikke kunne
møde, men den sidste derimod, ingen lovlig undskyldning er fremkommet
med, så vil Herredsfoged Flensborg, behage at forføje sig til
Serridslev, for at modtage den førstes Ed, og ligeså hos Folmer Poulsen,
i Vidners påhør, og begges skriftlige Ed med Flensborgs påtegning,
tilbagesende dette til Bülow, og i mangel af sidstes mindelige betaling,
udpante en Mulct på en rdr. 25 Februar 1790.
Påtegnet: 7 April
af Fuldmægtig Kingo, att af Bødker Søren Jørgensen, Serridslev og Niels
Andersen, Gedved, med nærmere beskrivelse af besøget i Serridslev,
herunder, at Anders Sørensens Kone, angiver at han var død den 19 Marts,
forsikrer at hun ingen Formue har, hvilket hun tilbyder at bekræfte med
Ed, som Kingo dog ikke tør indlade sig på. Folmer Poulsen var ikke
hjemme, hvorfor Konen blev pålagt at give ham besked om, at møde på
Horsens Rådstue, dagen efter.
1220
Fra A Flensborg,
Horsens. Returnerer vedlagte, der efter behørig bekendtgørelse for alle
vedkommende, med alvorlig tilholdelse om, at betale de idømte [Bøder] i
Amtstuen, hvis de ikke vil risikere, at sagen går til højere Ret, han
tror derfor også, at alle vil betale. 8 April 1790.
Bilag:
Dateret 18
Marts fra Bülow, Skanderborg, hvori henvises til en fra Guldberg
modtaget Dom, i sagen mellem Cammerherre Beenfeldt og nogle af hans
Bønder, hvoraf ses, at nogle af Bønderne skal betale 5 mk 4 sk til
Justitskassen, og til Kogens kasse for stemplet Papir 2 rdr 12, hvilke
Bøder, Flensborg må pålægge vedkommende, straks at betale, om de vil
undgå Militarisk Execution, og i det mindste, at deponere pengene,
såfremt de agter af appellere.
Yderligere
påtegning hvorunder nævnes Jens Nielsens og Christopher Andersens
Hustruer, Nebel, Kingo, Jens Poulsen, Hans Hansen, Nebel, Niels
Andersen, Gedved. Om bekendtgørelsen: Søren Jensen, Rasmus Nielsen,
Peder Andersen og Peder Poulsen, Serridslev
1221
Fra Muncheberg,
Skanderborg. [Kun underskrift er dennes]. Sidst afvigte 23 September er
Jens Kier i Kattrup m fl, udmeldt til, efter Herredsfoged Kiers
begæring, at syne Hede Mølles Skov, i anledning af en Højesterets Dom
mellem ham og Hr Gundorph, men Jens Kier mødte ikke, og har heller ikke
angivet noget lovligt forfald til udeblivelsen, skønt han har bekræftet
tilsigelsen. Det er Bülow bekendt, at Jens Eskesen i Elling, som i
Sommer var udnævnt til, at taxere Vrold Mark også udeblev, ligesom andre
tilforn har gjort det, hvorfor det måtte befrygtes, at samme ulydighed
oftere måtte ske, såfremt den ikke blev straffet, da de øvrige, sammen
med Jens Kier, udmeldte Synsmænd, endog ved afhiemlingen for Retten,
offentlig sagde, de gerne havde blevet hjemme, når de havde vist, at det
kunne ske uden straf. Muncheberg er derfor nødsaget til, at andrage
forholdet for Amtmanden, med påstand om, at Jens Kier bliver pålagt en
Mulct, thi såfremt der ikke bliver statueret et exempel, vil det intet
nytte herefter, at udmelde nogen til noget Syn eller anden forretning,
når de selv må afgøre om de vil møde eller ikke.
22 Oktober 1790.
1222
Fra Bagger,
Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse af 16 dennes, og fremsender
[ikke] et Tingsvidne fra Tyrsting - Vrads Herred, hvoraf ses årsagen til
de 3 Landsoldaters udeblivelse fra Forårs Mynstringen. Den 4de nemlig
Christian Jensen Vinding, som Bagger ikke synes, burde indkaldes til
denne Ret, hvortil han har over 3 Mil, og desuden er ene, indstiller
derfor, om han ikke burde indkaldes til sit rette forum.
19 August 1790.
1223
Fra J S H Monrad,
Vinding Præstegård. Anders Jensen - eller Pedersen, fra Ejstrup, nu
logerende i Nørre Mølle i Bryrup Sogn, har angivet at hans Hustru og
måske også deres lille Datter, som 4 uger før sidste Michealy, som
cureret for den Veneriske syge, blev udskrevet fra Curstuen i
Skanderborg, nu på ny er angrebet af den samme svaghed, hvilket han ikke
må undlade at anmelde for Amtmanden, med forsikring om, at der straks
vil blive foretaget det nødvendige med hendes indkaldelse og
helbredelse. "Næst et lyksaligt Nye Års Ønske ower Høywelbårne Hr Kammer
Herren, og samtlige Høye Huus, har ieg den ære at frbl. Deres Høy
Welbårenheds underdanigste tiener". 5 Januar 1790.
1224
Fra N Sehested,
Viborg. Han har fra Danske Cancelli modtaget medd om, at Anders Madsen
af Nim er bevilget fri Procurator mod Kammerherre Schinkel, i den sag
som det bevilgede Beneficium paupertatis af 11 hujus omhandler. Rådmand
Klein her af Byen er dags dato beskikket som hans Sagfører. 30 December
1789.
Kvittering af 4
Februar 1790 fra Anders Madsen for bekendtgørelsen af ovenstående.
1225
Fra N Sehested,
Viborg. Han har fra Danske Cancelli, under 11 hujus, modtaget befaling
om, at anordne Husmand Rasmus Andersen af Lundum, en Procurator til at
udføre den sag mod Cammerherre Schinkel, som [ikke] hoslagte Beneficium
paupertatis omhandler, bedes samtidig bekendtgjort for Rasmus Andersen,
at Landstings Procurator Tørslef er beskikket som hans Sagfører.
Bekræftelse sign af Rasmus Andersen.
30 December 1789.
1226
Fra Thygesen,
Mattrup. [Se tidligere]. Fremsender hermed Provst Monrad, i Vindings
skrivelse. Efter tillagte ordre er Anders Påsches Kone og Datter,
afvigte Torsdag blevet indbragt til Sygehuset i Horsens. Men eftersom
disse befængte Personer sad til huse på Selvejergodset i Bryrup, og er
indkommet fra et andet Amt, lod han den Selvejer tilsige som stod for
Konge kørsel. Det var måske nødvendigt, at Anders Påsche, med øvrige
Familie, ifald han har nogen, blev beordret til, at begive sig til
Horsens for at efterses af Chirurgi Flock, om hvorvidt den udbredende
onde kunne forebygges, og ellers, at en velbegrundet frygt om samme, i
det mindste kunne udryddes af tankerne. [Se næste].
13 Februar 1790.
1227
Fra Provst Monrad,
Vinding. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang smitsom Sygdom hos
Anders Påsche, hvilket han efter hjemkomst fra et Skifte i Vrads, har
modtaget. Den 22 om Morgenen sendte han samme til den såkaldte
Sognefoged i Bryrup, men i stedet for at høre ordren var efterkommet,
blev han den 25 forlangt til, at komme og berette Konen, under
foregivende af, at hun var dødelig syg. Med al den betænkning og fare,
som denne forretning hos de Veneriske [syge] Mennesker kunne medføre,
har han på Guds forsyn over ham, i dag betjent hende i Møllersdal. Den
sunde fornuft må tænke, her spilles intriger, enten af Patientinden, der
ej har lyst til at ligge under Chirurgi Hånd, eller af Bønderne, der ved
slige foregiven omstændighed, kunne blive fri for at gøre befordring.
Imidlertid er Guds Ord og hans Søns Helligste Legem og Blod brugt, måske
misbrugt, Sognet måske sat i videre fare for besmittelse og Øvrighedens
ordre uefterkommet af en Sognefoged, der nogenledes kan undskyldes med,
at han ej, som fast alle andre steder er indsat af Amtmanden. Nu skal
det øvrige bero på Amtmandens videre afgørelse. 26 Januar 1790.
1227
Fra Junghans,
Kolding. Henviser til modtagelsen af Amtmandens skrivelse af 19 hujus,
vedlagt indlagte kvitterede regning. De til overs blevne 3 mk 6 sk er
efter ordre, leveret til Oberst von der Osten. Han har desuden tilrådet
Madame Fugl, at rette for sig, uden søgsmål, jvnf hendes [ikke] vedlagte
svar. Så vidt han kender til hendes Mand, vil denne næppe bekvemme sig
til betaling, uden søgsmål og Dom, men da han er Selvejer, vil dette nok
først foredrages ved Amtshuset. [Se næste]. 25 Oktober 1790.
Bilag:
Dateret 21
Oktober 1790 fra Junghans, Kolding, regning over omkostningerne ved
pågribelse m v af Deserteuren Jens Jensen Bejer [Beyer] af Nim, jvnf
Amtmand de Hoffmans ordre, i alt 10 rdr 2 mk 10 sk. Nævner herunder bl a
befordring fra Kolding til Magrethelund i Højen, Vognmesterpenge og
Drikkepenge, betaling til Vagt, afholdelse af forhør etc.
1228
Fra T I Junghans,
Magrethelund. [Se forrige]. Sammen med Niels Hansen og Jep Ravn, begge
Gårdmænd i Højen, indfandt han sig i Herredsfoged Junghanses lovlige
forfald på Gården Margrethelund i Højen Sogn, som ejes af Christian
Fugl, for at undersøge om en af Nim Sogns Reservemandskab Jens Jensen
Beyer, som skal være undveget fra sin tjeneste hos Selvejer Peder Hvid i
Nim, opholdt sig på bemeldte Gård, og i så fald, pågribe ham, til
hensættelse i Kolding Slots Arrest. Henviser derefter til Bülows p m af
2den d m, o s v. [Se næste].
9 September 1790.
1229
Fra I M Fugl,
Magrethelund. [Se forrige]. Henviser til modtagelsen af den meget ærede
skrivelse af 21 hujus, hvori ønskes svar på, om hun vil bekvemme sig
til, i mindelighed, at rette sig efter det hun fra Amtmand Bülow er
bleven tilskrevet. Dennes Fuldmægtig har meddelt hende, at hun må
benådes til at betale 20 rdr, men da samme er hende umuligt, at udrede,
håber hun, at Høy Welbårenheden, som er den der ved og kender sagens
rette omstændigheder, så som at hendes Mand ikke er hjemme, og at hun i
enfoldighed tog imod Drengen, uden at spørge om Pas eller tænkte, at han
var en Desertør, vil vise alt mulig godhed for hende, og for denne gang
blive forskånet for udgifter, men kan det ikke blive muligt, da at der
vises henstand til Manden kommer hjem, hvilket efter hans skrivelse,
sker ved Månedens udgang. 22 Oktober 1790.
1230
Fra N Gundorph,
Nissumgård. [Se tidligere]. Erklæring på den af Herredsfoged Kier, til
Kongen den 22 Oktober indsendte henvendelse. Det er Egnen og Naboerne
her bekendt, ja han tør beråbe sig den høje Øvrigheds bevidsthed om, at
ikke trættelyst fra hans side, har været årsag i nogen af de sager, som
har været mellem Kier om ham, og han alle har anlagt. Fremgår videre, at
Nissumgård som 1767 blev solgt fra Kronen, står for 24 tdr 3 skp
Hartkorn som den skal drive med sin egen Besætning og avlings redskab,
da den ingen Skov har. Og som denne manglede en sådan, købte hans
Formand Sal Hans Sejersen, Hede Mølle dertil, for hvilken han betalte
3000 rdr. [Se næste]. 6 November 1790.
1231
Fra A Kier, Hede
Mølle. [Til Kongen - se forrige]. Ansøgning om, at en mellem ham og
Naboen Niels Gundorph, den 23 Marts 1790 afsagt Højesterets Dom,
angående udvisning, som den første tilkommer af Mølleskoven, og den
sidste ikke i følge Dommen vil udvise ham, må sættes i Execution og
Supplicanten der efter håndhæves i sin rettighed, med indstillende om
Gundorph ikke, for sin adfærd imod Dommen, bør være underkastet General
Fiscals tiltale eller også, at supplicanten [ansøgeren] bevilges
Beneficium paupertatis, til at indlade sagen på ny. Ellers nærmere
redegørelse af, hvad det hele drejer sig om, starter med, at han blandt
andre søgsmål som Niels Gundorph på Nissumgård har aftvungen mod ham,
har han også nødsaget Kier til, at hente Dom over ham, angående
tilkommende Brænde og gavntræ, af den Møllen underliggende Skov etc. 28
Oktober 1790.
1232
Fra Flindt??,
Politikammeret i København. Uanset den megen umage, Politibetjentene har
anvendt for, her i Byen, at opspørge Bent Nielsen og Hustru Maren
Andreasdatter, om hvem han har modtaget Bülows skrivelse af 11 Juli, har
det ikke været muligt at finde dem. De skal fremdeles blive
efterspurgte, og hvis de findes, blive pålagt at lade deres Boe? afhente
[tvivl om der kan stå Børn??] 2 Oktober 1790.
1233
Fra Junghans,
Kolding. [Se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse af 18 hujus,
som han i dag med Expresse er leveret. I henhold til samme, er den
indbragte Deserteur Jens Jensen Beyer af Nim, der hensidder i Kolding
Civile Arrest, mod kvittering, overleveret til Budet. Henviser til
regning på 10 rdr 2 mk 10 sk for havende omkostninger, som efter løfte,
med det første forventes tilstillet. I øvrigt skal han straks indhente
svar fra Madame Fugl på Magrethelund, på den af Bülow fremsendte
skrivelse. 22 September 1790.
3 bilag:
1)
Dateret 18
September 1790 fra H Lauritzen, Skanderborg, hvoraf fremgår, at
nærværende Johan Vilhelm af Skanderborg hermed afsendes til Kolding, for
at afhente Deserteuren Hans Jensen Beyer fra Nim Sogn [andre steder
angivet som Jens Jensen Bejer], som er indsat i Kolding Arrest, hvilken
overlevering Herredsfoged Junghans bedes besørge. Nævner, at pågældende
er deserteret fra sin tjeneste hos Hr Hvid i Lundegård. I øvrigt må
bemte fri og ubehindret passere og repassere med ermeldte Hans Beyer og
dennem undervejs ald mulig velvillighed betees?? til øyemedets fremme,
hvilket en hver der med lige rigtighed har måttet forekommes skal vorde
vederfahret.
2)
Dateret 22
September 1790 fra Junghans, regning jvnf tidligere, over de i denne
forbindelse, hafte omkostninger, i alt 10 rdr 2 mk 12 sk.
3)
Dateret 23
September fra Lægdsmand Niels Pedersen, der kvitterer for modtagelsen af
denne rømningsperson Jens Jensen Beyer af Nim.
1234
Fra Johanna Marie
Fugl, Magrethelund. [Se tidligere]. Under 22 hujus har Justitzråd og
Herredsfoged over Jerlev Herred tilmeldt hende, at Amtmand Bülow under
18 har pålagt ham, at få hendes svar på, om hun vil betale de anvendte
bekostninger på Jens Jensen Beier [Beyer] af Nims anholdelse og arrest m
v. Så i den anledning, tager hun sig den underdanigste frihed, at anmode
om, at da hun såvel om sådan betaling, som da hun antog Drengen, er
meget ukyndig, og ikke noget derudi, uden hendes Mands råd og bifald,
kan reservere efter denne dag, og han endnu ikke er hjemkommen fra
København, at hun må gives tid til en Brevveksling med ham, for at få
hans svar derom. I øvrigt beder hun sig, som en enfoldig Fruentimmer, og
i hans Majestæts Lov og anordninger, ukyndig, rekommanderet i Deres Høye
Bevågenhed, og gunstig pardoneret om noget i dette eller i forhen
passerede skulle være forset. 28 September 1790.
1235
Fra Holberg,
Horsens Toldkammer. Efter vedføjede antegnelse i hans Toldregnskab for
1789, skal han underdanigst udbede sig Amtmandens attest. Eftersom der
heller ingen Strandinger er forefaldet under Distriktet, udbedes attest
om samme. 23 Februar 1790.
1236
Fra Ractnoctz,
Lerchenborg. [Capitaine auf Pension - på Tysk]. Nævner forskellige
årstal men ellers uklart. 4 September 1790.
1237
Fra Ole Jensen, m
fl Bymænd i Såby, Yding Sogn - til Kongen. Gårdbeboerne i Såby navnlig
Ole Jensen, Niels Jensen, Jørgen Rasmussen, Jørgen Iversen, Jørgen
Sørensen, Jens Nielsen og Christen Rasmussen, ansøger allerunderdanigst,
i følge det dem ved Cancelliets resolution af 11 April 1789 allernådigst
givne Beneficium paupertatis, til den mod Frue Etatzrådinde Rothe
anlagte sag, ang opfyldelsen af hendes Sal Mand Mands givne løfte af 12
Januar 1784, om at supplicanterne ved Urups salg skulle beholde deres
Konge og Kirke Korntiende mod 40 rdr indfæstning, og årlig erlæggelse af
10 mk pr tdr Hartkorn, og som en følge af det forventende allernådigst
Beneficium paupertatis, at der måtte beskikkes en fri Procurator i
Højesteret til underkendelse, at indstævne og påanke Rettens behandling.
Desuden over 2 sider, beskrivelse af sagen.
23 August 1790.
Påtegnet 26 August
1790 af H Lauritzen, der bl a skriver, som enfoldige Bønder der ikke
selv forstår, at føre deres sag, kan de vel behøve det ansøgte
Beneficium paupertatis, men hvorvidt påberåbte Tingsvidne må tillades at
indstævnes for Højesteret, uden at have været på Landstinget, indstilles
allerunderdanigst.
1238
ikke anvendt.
1239
Fra O N v
Leunbach, Carlsruhe. [Se tidligere]. Den omgængelse Kammerherre Sehested
som Overformynder har bevist imod ham, og den angivelse af 11 hujus han
har indsendt til Bülow om, at Leunbach endnu skylder sin Formueskat,
kunne snart bringe en på de tanker, at denne Mands utidelige lykke har
berøvet ham al eftertanke, ellers kunne han uden Rentekammerets ordre
til incassation, som Amtmanden har fået, umuligt påstå, at han skulle
betale dem til ham for anden gang. Fortsætter, at han i sine 50 års
tjeneste er blevet vandt til promte, at efterleve Kongens allernådigste
befaling, som han heller ikke her har forsømt, idet han den 16 Februar,
til Amtstuen i Skanderborg, af sine egne midler, sine Børns arv og Hus i
Horsens, det resterende med 51 rdr 5 mk 1 sk har betalt, således han
intet skylder. 26 August 1790.
Bilag:
Dateret 26
August fra Leunbach til Lauritzen, idet han formoder, at Bülow er rejst
til København i anledning af Kronprinsens indtog, om samme sag, hvori
han bl a skriver, "deres Welærwægdighed ombedes for gammel kentskap" og
derefter nærmere redegør for, hvor og hvornår han har betalt. Nævner
heri Amtsforvalter og Kancelliråd Holm samt Justitsråd Ryberg.
1240
Fra P F Dorcheus,
Hylke [Præstegård Henviser til modtagne ordre, hvortil svares, at
angivne Kvinde Karen Marcusdatters sidste Barn lever, og ligesom det
ofte sker, at en sådan Kvinde som antager Ammeplads, får sit eget Barn
udsat for betaling til en anden, så kunne sligt måske også her lade sig
gøre, således der til Barnet i den tid blev sørget for dets videre
fremvækst og opfostring, ifald denne [hun] straks blev afsendt til
Tugthuset. [Se næste]. 23 Juli 1790.
1241
Fra P F Dorcheus,
Hylke Præstegård. [Se forrige]. Drejer sig om Karen Marcusdatter, der på
nuværende tid opholder sig hos Stiffaderen Michel Nielsen her i Hylke.
Hun har i afvigte Maj haft sit 3die, i løsagtighed, avlede Barn til
Kirke. Denne løsagtige Kvinde har faret om fra et sted til et andet, og
nu, med sin byrde, er kommet tilbage til Forældrene, ligesom hun nu på
tredie år har forsømt sin Altergang, så hun har givet et godt exempel på
ryggesløshed og den skammeligste forargelse på de steder hun har opholdt
sig, hvorfor han må overgive hende i den Verdslige Øvrigheds Hænder til,
på lovmæssig måde at blive revset, sig selv til opvækkelse og andre til
skræk og advarsel. Det er tre forskellige Personer hun har avlet Børnene
med, den sidste, der er udlagt, er Laurs Nielsen Fogstrup, som tjente
sammen med hende på Nissumgård, denne der nu tjener hos Sognefogeden i
Båstrup, vil nu ikke, på grund af hendes løsagtighed, vedkende sig, at
være Barnefader til det sidste Barn. Beder om, at hun bliver vedbørlig
straffet. 13 Juli 1790.
1242
Fra ??,
Politikammeret i København. Amtmandens begæring skal, så vidt der er
muligt, blive efterkommet. Det vil ellers være vanskeligt, at finde de 8
Reservemandskab i København. 22 Maj 1790.
1243
Fra J S H Monrad,
Vinding Præstegård. Adskillige af Grædstrup Sognefolk, men især fra
Slagballe, har gjort mange overtrædelser af Sabbaten, ved Brænde og
andet Træes afhentelse fra Vinding Skov, at det bliver uforsvarligt for
en ærlig Præst længere et se på dette. Fjorten dage før Påske, har deres
Sognepræst angivet for dem, at de for sådant, med Guds ord, ville blive
straffet. Men i stedet for at forbedre sig, har de 4 Slagballe Mænd med
8 Vogne og 8 personer, kørt her igennem Byen kl 9 og tilbage kl 11 1/2
med svære læs af Tørv, Træ, Stykgods etc, og det på 1ste Påskedag, lige
under Gudstjenestens holdelse, til synd for dem selv og største
forargelse for hans Sognefolk. Anmoder om bistand til, at der bliver
foretaget det, som en brav Politimester i slig tilfælde bør gøre. Skulle
der søges udflugter ved benægtelse, da stævnes kun hele Vinding Sogn,
især Mand, Kone og Tyende i Ulstrupgård. 15 April 1790.
1244
Fra S Pertou,
Kattrup Præstegård. Henviser til modtagne skrivelse af 29 Juli, ang Jens
Thomsen, hvilkets indhold er bekendtgjort for vedkommende, hvoraf tvende
har efterkommet deres pligt, og de øvrige lovet, så snart som muligt at
fuldbyrde deres. Forsikrer ellers, at han intet selv har forsømt, eller
gjort sig skyldig i nogen overtrædelse, i sit vigtige kald, at sørge for
den fattige. Hr Såbyes Brev vedlægges, hvilket han har gennemlæst, men
finder slet intet deri, som han mener at skulle besvare, da det kun
indeholder en del beskyldninger mod hans Sognefolk, nemlig at de er
følelsesløse imod Josephs Skade??, der ellers overlades til ham selv at
dømme om. Præstens Hjerte bløder ofte over den nødlidenhed og finder sin
sande glæde i, at kunne gøre godt af det Gud har betroet ham. Han har
sørget, og vil sørge for den elendige Jens Thomasen/Thomsen, således som
han med en god samvittighed kan forsvare, bl a gjort en Rejse til
Horsens for, at tale med Biskoppen om, at forskaffe ham Hospitalsbrød,
hvilket denne også lovede, ville ske så snart som muligt. I går lod han
hans Kone kalde til sig for, at tale med hende i overværelse af Kier i
Kattrup o s v. [Se næste]. 19 August 1790.
1245
Fra S Såbye,
Østbirk Præstegård. [Se forrige]. Selv om Kongen ved adskillige
anordninger, har søgt at hemme Betleriet, og skønt hans Embedsmænd,
søger at opfylde hans vilje, så plages de dog dagligt af Folk der søger,
at ernære sig ved dette Håndværk. Blandt dem der særligt kommer i dette
ærinde, er den vanføre Jens Thomasen fra Tolstrup Sogn, hvorfra han
efter sigende skal være forvist, og det under foregivende af, at det er
efter Bülow ordre. Præsten er overbevist om, at sagen ikke forholder sig
således, allerhelst fordi han ved, at denne kender ham og hans elendige
forfatning, og vedkommende skal have henvist ham til Yding Sogn som hans
fødested. Da han er af den beskaffenhed, at han må have hjælp, bedes om,
at Tolstrup Sognemænd, pålægges at beholde ham, ligesom de ikke med
nogen rimelig grund kan henvise ham til Yding, da han ikke i 21 år har
været der, men opholdt sig i Kattrup og Tolstrup Sogne. Såbye har
henvendt sig til Biskoppen om samme, der lovede, at han så snart som
muligt ville få en plads i et af Stiftets Hospitaler. 25 Juli 1790.
1246
Fra Lund, Århus
Toldkammer. På Norsminde eller Kysing Hage er Skipperen Ditlef Kiel af
Flensborg den 2 hujus, strandet med en ladning Tagsten og flyttegods fra
sst. Denne tildragelse har Guldberg pålagt Lund, at indberette til
Bülow, jvnf forordningen af 21 Marts 1705.
7 Maj 1790.
1247
Fra Poul
Adolphsen, Vejle. [Se tidligere]. Han har tidligere henvendt sig til
Amtmanden, ang sin Datter [Anne Poulsdatter], der under sin tjeneste hos
hans Sal Svigerfader, Degnen Peder Vinding i Vissing, på grund af
ægteskabs tilbud, blev besvangret af en Karl i Sønder Vissing Johan
Nielsen Yding. Han har sammen med sin tidligere henvendelse, medsendt
Barnets Døbeseddel, der er udstedt af Præsten sst, i forventning om, at
Amtmanden ville tilholde Karlen at opfylde sin pligt, jvnf forordningen,
med at betale et årligt beløb til Barnets opdragelse, men han har aldrig
fornummet den mindste virkning på sin henvendelse, hvad der deri kan
ligge, er skjult for hans Øjne. [Se næste]. 8 Februar 1790.
1248
Fra Poul
Adolphsen, Vejle. [Se forrige]. Han som er ubekendt tager sig den
frihed, at henvende sig til Amtmanden, i efterfølgende omstændighed,
nemlig at han har en Datter Anna Poulsdatter, som nogle år tjente hos
hans Sal Svigerfader fordums Sognedegn Peder Winding i Sønder Vissing,
hvor hun blev besvangret af en Gårdmands Søn sst Johan Nielsen Yding,
formedelst han havde givet hende ægteskabsløfte, som hans skrivelse til
hende, tydeligt beviser. Han, der er en fattig Borger i Vejle, som næppe
kan erhverve det nødtørftige til Livets ophold, måtte tage imod Datteren
og Barnet, hvilket er ham en daglig byrde. Men som han nu har erfaret,
at hele hans omgangs måde består i, dels at besnære hende, dels at dysse
dem i søvn med gode løfter, således han derved kan undgå
omstændighederne. Da han modtog Datteren med Barnet, fik han også dets
Døbeseddel, lydende således: "Anna Poulsdatter, Poul Adolph Skræders
Datter i Vejle, som nogle år har tjent Sin Bæste Fader, den nu afdøde
Degn Sl Peder Winding i Sønder Wissing, er imidlertid blewen beswangret
af en Gård Mands Søn her i Byen wed Nafn Johan Nielsen Yding, som til
Barne Fader, wed Barnets Dåb Dom 26 p Tr a p blew udlagt. Barnets nafn
er Susanna, hwilket på forlangende tilståes herwed af Stedets Sogne
Præst. Sønder Wissing Præstegård den 6 April 1789. Sommer. Beder videre
om, at Karlen bliver pålagt, at betale til Barnets opdragelse. 10
December 1789.
1249
Fra Søren Espensen
og Rasmus Rasmussen, Ring Closter. Drejer sig om Peder Møller her af
Ring Closter, der i går havde den skæbne. at drukne ved Åmundingen til
Skanderborg Sø. De har nøje undersøgt den afdøde, men fandt aldeles
ingen Sår eller slag, der kunne kendetegne dødsårsagen, undtagen en
liden riffel som de fandt oven i hans Hoved, hvilket de ikke kunne
skønne var kommet af andet, end da han faldt på Hovedet i Vandet, og
ramte en Teglsten som lå der. 20 April 1790.
1250
Fra Holm,
Skanderborg Amtstue. [Se tidligere]. Henviser til indberetning af 16 d m
fra Sognepræsten Dorcheus i Hylke, hvoraf fremgår, at Karen
Marcusdatter, opholdende sig hos Forældrene, for kort tid siden havde
sit i løsagtighed avlede 3die Barn til Dåben. Udlagt Barnefader Lars
Nielsen Fogstrup, som tjente sammen med hende på Nissumgård, nu hos
Sognefoged Hans Nielsen i Båstrup. Anmelder dette, jvnf forordningen,
til pålæggelse af straf. 26 Juli 1790.
1251
Fra P Hvid,
Lundegård. [Se tidligere] I disse dage har hans Tjenestedreng, Jens
Jensen Bejer [Beyer], uden mindste årsag, ulovligt forladt sin tjeneste.
Han er født i Nim og er en af dette Sogns Reservemandskab. Var ved
undvigelsen iklædt en hvid Vadmels Trøje, stribet Undertrøje, hvide
Bukser og Strømper samt Træsko og en gammel Hat. Han er 19 år gammel, og
mådelig af højde, er Koparret med brusagtig Hår. Han blev straks
efterspurgt hos Faderen her i Nim, der svarede, at han ikke havde hørt
eller set ham, eller vidste hvor han var. Han ville gå til sin anden Søn
Niels som tjener i Ørridslev, for at forhøre sig om den forsvundne.
Denne havde dagen efter forsvindingen været hos Broderen, hvor han
foregav, at Moderens Kiedel var blevet stjålet, så denne måtte endelig
låne hende 2 rdr til en anden, thi hun turde ej lade sin Mand vide
noget, og medens han var der, skulle hans Moder være på Lundegård i hans
sted, hvorefter han straks gik bort, uden Broderen ved hvor hen. Bedes
efterlyst. 2 August 1790.
1252
Fra F L v
Beenfeldt, Serridslevgård. Henviser til [ikke] vedlagte, hvoraf
Amtmanden vil erfare, hvorledes 6 af hans Bønder, nemlig Christoffer
Andersen, Jens Nielsen, og Jens Poulsen af Nebel, samt Søren Jensen,
Rasmus Nielsen og Peder Poulsen af Serridslev, ikke har villet forevise
Herredsfogeden deres Kvitteringsbøger, og derved sætter ham i den
nødvendighed, at han må bede om den godhed, at Amtmanden vil beordre
disse 6 til, at indfinde sig i Skanderborg med Bøgerne for at forevise
disse, da han dog aldrig skulle tro, at de vover at være en sådan ordre
overhørig. Når de fremkommer med Bøgerne, bedes efterset, hvor mange
Spænd og Gangdage enhver af dem er eftergivet i 1788 og 1789, og
derefter spørge dem om, hvorvidt de har forrettet flere sådanne, end der
er afskrevet i Bøgerne. Beder om en attest på begge dele, idet henvises
til indlagte 24 spørgsmål, til produktion i Landstinget. 22 Juli 1790.
1253
Fra E Poulsen,
Hanstedgård. Da den afbrændte Egebjerg Mølle nu er sat i den stand, at
den kan bestride sin forrige Maling, anmeldes dette jvnf skrivelse af 2
August. 22 Oktober 1790.
1254
Fra Bodil
Hoffgård, Sal de Lichtenbergs, Horsens. [Se tidligere]. Henviser til
modtagne skrivelse af 23 d m, sammen med regning fra Procurator Holst,
for den sag der er anlagt mod hende af Johan Pedersen i Slesvig,
hvorefter fordres 9 rdr 4 mk 12 sk, som Amtmanden formoder hun betaler.
Men da hun i alt har betalt og opfyldt det, Danske Cancelli i skrivelse
af 4 September sidst har forlangt, må det undskyldes hende, at hun ikke
kan påtage sig, at betale denne regning. 20 December 1790.
1255
Fra N Svendsen,
Skjern. Henviser til modtagne ordre og anmeldelse af 10 d m, hvortil
svares, at den anholdte Jens Christensen, født i Vinge på Ulstrup Gods,
som halv tåbelig og forløw??, er anset uduelig til Hans Majestæts og
Landets tjeneste, og har den meste tid opholdt sig uden [for] Godset. I
2 år har han, for Betelgang [Betleri] været hensat i Viborg Tugthus, og
ingen på Godset vil have ham i tjeneste for Føden alene, da han både er
lad, og tillige berygtet for adskillige Tyverier. En del af denne Vinter
har han gået i Dagleje i Randers. Skønt hans afhentning anses for ganske
unyttig for Godset, har Grevinden ikke villet undlade dette, ligesom han
også skal blive tilholdt, at blive på Godset. Den fordrede betaling af
Husmanden Laus Rasmussen, for hans underholdning fra 9 Marts betaler
Budet med 4 a 6 mark, hvorefter ventes, at pågældende følger med, idet
det i modsat fald, ellers overlades til Bülows videre bestemmelse.
15 Marts 1790.
1256
Fra U C Schmidten,
Urup. Undskylder, at hans svar på Rentekammerets p m af 20 Februar har
ventet så længe, hvilket skyldes hans bortrejse. Henviser sin [ikke
nævnte] sag til Amtmandens? understøttelse. 8 April 1790.
1257
Fra Frederica
Adeler Enke af Woyda, Sophiendal. [7 sider]. Henviser til modtagne
skrivelse af 26 pasfoto, hvori ønskes hendes erklæring på en klage til
Bülow, fra Laurs Simonsen i Svejstrup, ang at han ved Michelsdags tide i
året 1768, af hendes afdøde Mand, ulovlig og urettelig skulle være
blevet udsat af sin Fæstegård i Jaungyde med videre, hvorved han
foregiver, at der er sket ham en del forurettelser, hvorfor han ansøger
om Beneficium paupertatis, til agtende Vidners afhøring og sags anlæg
mod hende. Hun agter ikke at opholde sig ved ufornøden opregning og
modbevisning i hver enkelt post, som denne ondskabsfulde Laurs Simonsen,
skammelige, usandfærdige, og imod hendes Sal Mand højst fornærmelige
klage indeholder. Vil alene sammenfatte dette til, at erklære, at
berørte klage er en sammensætning af åbenbare usandheder og pådigtelser,
gebeidet med en groveste Calumnie samt nederdrægtigste og skammeligste
udtrykke og beskyldninger etc. Fremgår videre, at det er rigtigt han i
1768 frakom sin Fæstegård, men på hvad måde og i hvilken anledning det
skete, lader hun Kammerherren selv erfare, ved eftersyn af vedlagte
originale Tingsvidne fra Skanderborg Birketing fra 12 September til 19
December 1771, nævner herunder sub no 1 samt pag 12,16,23,24,26,28,38 og
39, der viser, at han utvungen og efter eget beråd, både mundtlig og
skriftlig frasagde sig Fæstet. 8 April 1790.
Påtegnet: 20 April
1790 - uden navn, Skanderborg. På denne memorial af 22 Marts 1790 er
givet følgende resolution. Fremgår heraf, at han havde forsømt sin
Fæstepligt, ved at lade største delen af Jorden henligge udyrket,
bortlejet af samme og ladet både Foder og Besætning frakomme Gården.
1258
Fra Friderica
Adeler Enke af Woyda, Sophiendal. Drejer sig om en Fæstebonde under
hendes Gods, Jens Sørensen, som således har forsiddet sin Gård, at han i
nogle år har pådraget sig en restance af Kongelige Skatter, Landgilde og
Skolepenge med videre til hende på 86 rdr 1 mk 13 sk foruden, hvad der
er af mangel på Bygning og Besætning, og da han efter mange påkrav,
såvel som prøvet Execution ikke har betalt, har hun, jvnf Loven 1 Bogs 2
Cap 9 og fl art, ladet hans Bo, ved Rettens middel, seqvestrere [pante]
til sikkerhed for hendes fordring, og ligeledes meddelt stævning til
indkaldelse i Retten, herunder at han i mangel af betaling, har sit
fæste forbrudt, hvilket hun ikke vil undlade at indberette. 22 April
1790.
1259
Fra Blom, Randers
Amtstue. Da Anne Kirstine Nielsdatter i Aschlev [Asklev], endelig ved en
aftingnings forretning, har indgået på, at betale i Lejermålsbøder 16
mk, skal han ikke undlade, jvnf p m af 19 f m, ærbødigst at bede om, at
2 rdr 4 mk, som er et års rente af hendes, under Skanderborg Amts
Overformynderi, stående arv, til anstundende Snapstings tide, bliver
betalt til Randers Amtstue. [Se næste].
31 Maj 1790.
1260
Fra Blom, Randers
Amtstue. [Se forrige]. Henviser til modtagelsen af en anmeldelse fra
Sognepræsten Hr Asmussen, angående Kvinden Anne Kirstine Nielsdatter fra
Aschløv [Asklev], der i afvigte år nedkommet med et uægte Barn, men ikke
har godvilligt villet betale de for Lejermål, hjemfaldne Bøder. Da det
dog ved denne lejlighed er blevet oplyst, at hun skal have en Fædrene
arv på nogle og 70 rdr, indestående i Skanderborg Amts Overformyndere,
anmodes Amtmanden om, at der af denne arv, snarest muligt, til Amtstuen,
bliver betalt den pålagte bøde. 12 April 1790.
1261
Fra P v Gersdorff,
Hanstedgård. [Se tidligere om opbygning efter Brand]. Henviser til
modtagne skrivelse af 12 April, hvorpå han først nu, efter indhentede
oplysninger kan meddele, hvilke Møllere der har haft fordel eller næring
af Egebjerg Mølles ødelæggelse, for igen til hele Mølleskyldens
godtgørelse, at contribuere [svare], indtil Møllen igen er fuldkommen
brugbar. Tolstrup Mølle for 1/3 Gedved 1/8 Holms 1/8 Lundum 1/8 Urup 1/8
og Bygholms Mølle 1/6, som tilsammen udgør det hele. Så snart den igen
er i fuldkommen stand, skal dette ufortøvet blive indberettet. 5 Juli
1790.
Omslag:
Forskjellige Indberetninger.
1262
Fra A Biørn, Rask.
Henviser til circulair skrivelse fra Guldberg af 8 Januar, som han
modtog i aftes, hvorefter han tager sig den frihed, at angive hele
Godsets henhørende Bønderbyers Hør og Hampefrø sæd, samt angivelse af
avlen efter samme. 2 Februar 1790.
Bilag:
Dateret 2
Februar, nævnte angivelse, hvoraf fremgår, at der i alt er sået 60 skp
11 fc Hørfrø og 16 skp 10 fc Hampefrø, medens avlen udgør 77 lispund
39 pund Hør og 25 lp 46 p Hamp.
1263
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. Angivelse af Hør og Hampe avlen, i alt 3 tdr 5 skp Hør,
avlet 30 lispund 10 pund. Hamp sået 4 1/4 skp avlet 5 lp og 10 pund.
8 Februar 1790.
1264
Fra Fuldmægtig
Peter Kingo, Horsens. [Constitueret efter afg Flensborg]. Sammen med
Terkild Pedersen og Hans Knudsen, begge af Lund, har han været på
efterskrevne steder, hos dem der er forsikrede i den Almindelige
Brandkasse, for at efterse hvert steds Brandredskaber. Derefter
angivelse af steder og navne, nemlig på Årupgård i Tamdrup Sogn,
tilhørende Peter Wellejus i Horsens, vurderet for 2900 rdr, hvor var en
Håndsprøjte 1 Brandstige 2 Brandhager og 4 Læderspande. Tamdrup Bisgård,
vurderet for 4100 rdr, en Ballie eller Hussprøjte med 12 alen
Læderslange, samt Kobberrør på 1 1/2 alen, 1 Brandstige 2 Brandhager og
6 Læderspande. Hos Rasmus Andersen, Herlykke, taxeret for 700 rdr, hvor
var en Håndsprøjte, 1 Brandstige, 2 Brandhager samt 4 Spande. Jens
Pedersens Gård i Underup 800 rdr, Brandredskaber som forrige. Jens
Knudsens Gård i Hornborg 1000 rdr, redskaber som forrige. Niels
Marchusens Gård, Hornborg 450 rdr, som forrige. Søren Kiers Boelssted,
sat 250 rdr. 1 Håndsprøjte, 1 Brandstige, 2 Brandhager og 3 Brandspande.
Christen Sørensens Boelssted sst 350 rdr, som forrige, dog 4 Spande.
Michel Jensens halve Gård i Kallehauge 620 rdr, Mads Hansen halve do 730
rdr, som forrige. Knud Pedersen Brixens halve Gård, sst 700 rdr og Peder
Michelsens halve do 700 rdr, redskaber som forrige. Anders Terkildsens
Gård i Kallehauge 100 rdr, redskaber som forrige.
30 Juli 1790.
1265
ikke anvendt.
1266
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Den sædvanlige årlige indberetning om Hør og
Hampeavlen, må snarest muligt indsendes, hvorfor dette cirkulationsbrev,
med hastigste befordring bedes befordret. Påtegnet om modtagelse og
afsendelse af Godsejerne - sidst den 8 Februar af Wellejus. Årupgård. 8
Januar 1790.
Omslag:
Fortegnelse over Protocoller og Documenter foreviste fra Godserne.
1267
Fra P v Gersdorff,
Hanstedgård. [2 enslydende bilag]. Med henvisning til forordningen af 27
November 1775 og 12 Februar 1790, indberettes, at der er for Stjernholm
Amt er en Skifteprotocol, de øvrige Skifte - Fæste og Casseprotocoller
er forevist for vedkommende Amtmand Bülow. 11 Januar 1790.
1268
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. Indberetter, at der ved Godset er en Hoved eller
Cassebog, en Skifte og en Fæsteprotocol. Desuden 1 Fæstebrev, 1 Reversal
og 1 kvitteringsbog af 15 December 1790, til Søren Nielsen i Vrønding,
på en Gård Hartkorn 4 tdr 6 skp.
14 Januar 1790.
1269
Fra Benzen,
Horsens. Ved Hospitalet findes en Skifte - en Fæste og en Casse eller
afskrivnings Protocol. Udstedt Fæstebrev til Gårdmand Rasmus Madsen i
Vrigsted. 11 Januar 1791.
1270
Fra L Ammitzbøll,
Klags Mølle. Har herved den ære, at henvise til værende Protocoller, med
hoslagte 2 specificationer, såvel som den befalede og manglende
designation over Skifterne. Uvidenhed om Guldbergs ankomst til Horsens
har været årsag til, at fremvisning ikke er sket, håber det denne gang,
bliver ham undskyldt. 27 Januar 1790.
Bilag:
Dateret 12
Januar 1791, indberetter, at der ved Møllen findes en Skifte en Fæste og
en Casse eller afskrivnings Protocol. Ingen Fæstebreve udstedt.
1271
Fra A Biørn, Rask.
Indberetter, at der ved Godset er en Skifte, en Fæsteprotocol og en
Hovedbog. Fæstebreve m v er udstedt til Gårdmand Peder Jensen i
Hornborg, Husbondholdsbrev til Terkel Nielsen på en Gård i Kallehauge.
11 Januar 1791.
Omslag: Stutteri
og Qvægsyge.
1272
Fra F v Beenfeldt,
Serridslevgård. For at præsentere sit holdende Stutteri for Amtmanden og
de herrer Stuttericommissairer, udbeder han sig den ære, at bede om
deres nærværelse Onsdag den 3 November, og beder end ydermere ganske
hengiven om, at der samme Formiddag kl 11, kan træffes aftale om
Stutteriernes besigtigelse. Såfremt forslaget kan godkendes, vil han
anmode Kammerråd Søltoft og Major Gersdorff om samme. Han havde gerne
ønsket, at dette kunne ske i denne Måned, men da Søltoft og han er
tilsagt til besigtelse af Stutterierne i Calø Amt den 27 - 29 kan de
ikke, med vished regne med, at være tilbage før den 1ste eller 2den
November. 15 Oktober 1790.
1273
Fra Schultz m fl,
København. Commissionen i anledning af Qvægsygen. Henviser til en [ikke]
vedlagt bekendtgørelse, ang udbredelsen af Qvægsygen. Af de medsendte
exemplarer, bedes Bülow sørge for uddeling til vedkommende. I øvrigt
forventer de, at såfremt Sygdommen skulle vise sig i hans Amter, at der
da straks vil blive anvendt de foreskrevne midler, herunder indberetning
til Commissionen. 16 Januar 1790.
1274
Fra Adeler m fl,
Direktionen for Stutterivæsenet. Med denne dags agende Post er afsendt
de 2 Sølvmedaljer, til uddeling til dem der, blandt Bondestanden har den
bedste Hingst, hvilket er Peder Tvilling af Grumstrup og Christen
Ernstsen i Alken. 30 April 1790.
Kvittering den 15
Maj 1790 for modtagelsen af Medaljerne af Peder Twilling af Grumstrup og
Christian Ernst Søn af Alken.
Omslag: Skatte og
Amtstuevæsen.
1275
På bagsiden af
omslag: Fra J Hee, Århus. På det Bispestolen tilhørende Bøndergods, er
der fra 14 Januar til 14 Juli ikke faldet indtægter til Justitskassen ej
heller Forløvspenge eller Bøder til Christianshavns Kirke. 15 August 1782 [år
bemærket].
1276
Fra P Holm,
Skanderborg Amtstue. Extract og beregning over den, efter forordningen
af 23 December 1789, påbudte extraordinære Fourage af Havre, Hø og Halm
som skal anskaffes og holdes i beredskab til Kongelig tjeneste af
Skanderborg - Åkjær Amters 9500 tdr Hartkorn, hvoraf sædvanlig leveres
ordinair Fourage. Af beregningen fremgår, at det drejer sig om 1707 tdr
2 fc Havre - 834 læs 30 lispund 13 pund Hø og 556 læs 15 lispund 7 pund
Halm. Hø regnes for 32 lispund og Halm 24 lispund. 25 Januar 1790.
1277
Fra A Flensborg,
Horsens. Efter modtagne ordre, var Herredscommissionen for Nim Herred,
jvnf forordningen af 11 Marts, ang Formue etc, forsamlet i Kjørup
Præstegård sidste Mandag den 8de, for at efterse den over samme
forfattede Protocol 1789. Han havde i den anledning anmodet Sognefogeden
i Tamdrup, om at sørge for en Mand til Flensborgs befordring, hvortil
han havde tilsagt Selvejer Rasmus Lykke i Kjørup, men denne brugte, i
manges nærværelse, grove ord mod Sognefogeden, og med Eder bekræftede,
at han ej kørte for Flensborg, uden han fik enten af Amtmandens eller
Amtstuen ordre. Amtmanden vil af [ikke] vedlagte, erfare, at Flensborg
blev nødt til, at leje en Vognmand i stedet for, for hvilket han betalte
5 mk 11 sk for turen og til Vognmesteren for tilsigelsen 4 sk, i alt 5
mk 15 sk, hvilket han dog ikke ser sig pligtig til, med mindre han havde
haft speciel ordre til selv, at sørge for sin befordring, og da han ikke
var dette, måtte den der stod først for tur, være den der skulle køre.
Mener at Rasmus Lykke, ved Militair Execution afkræves dette beløb,
foruden pålægges en Mulct til Sognets fattige.
11 Marts 1790.
Omslag: Medicinal
Væsen.
1278
Fra A Würtz??,
Søbygård. Sidste Sommer blev den Veneriske Sygdom opdaget i Røgen,
hvoraf nogle af de smittede, efter Hr Chirurgus Gyrstings
foranstaltning, blev indlagt på Sygehuset i Skanderborg. Disse personer
er siden hjemsendt, så man ikke er sikker på, at Byen er fuldkommen fri
for Sygdommen, hvilket forvolder, at Beboerne ikke kan komme enten til
Hove eller Selskaber uden frygt, men især, at de når de på rejser kommer
til Købstæderne, ikke kan få Logi, fordi man frygter denne vidt bekendte
Svaghed, så at disse arme Folk virkelig er at beklage. Deres bøn er
derfor, at Amtmanden vil formå Hr Chirurgus Gyrsting om at give alle,
uden undtagelse, et sådant virkende Medicament, eller drik som Bonden
kalder det, som til en vis tid, kan vise hvem der er smittede, og dem
der ikke er det, samt bliver synede af Gyrsting, og af denne leveres en
attest til Amtmanden, som derefter ved en bekendtgørelse, vil forsikre
enhver, at de uden fare kunne omgås disse uskyldige Mennesker. 3
December 1790.
1279
Fra Flock,
Horsens. [Chirurgus – se tidligere]. Anders Pedersen Poskes [Påskes]
Kone ved Møllersdal har været hos ham, en tid efter hun var kommet fra
Skanderborg Sygehus, hvor hun stadig befandtes med den Veneriske Sygdom.
Flock ordinerede hende noget Medicin, hvorefter hun fik det bedre og
pletterne forsvandt. Fortsætter, at efter Amtmandens ordre, har hun og
Børnene været hos ham, hvor Børnene fandtes ganske rene og Konen snart
uden kendetegn, men han har alligevel, på Amtets regning ordineret hende
noget Medicin, således hun kan blive ganske rask, hvorefter hun er
pålagt, at indfinde sig en gang imellem, for at blive efterset, således
han bedre kan forsikre sig om sagens rigtighed.
16 Februar 1790.
1280
Fra Flock,
Horsens. Da det nu er et år siden han indsendte sin regning, beder han
om at beløbet bliver betalt, da det ikke er ham muligt, at stå så længe
i forskud, eftersom der går meget til, og hans egen Husholdning lider
derunder. Kan han være til tjeneste igen, skal han gerne gøre det. 16
November 1790.
1281
Fra J Borgen,
Kjørup - Tamdrup. [Sognepræsten På Ussinggårds og Bygholms Gods i Lund
By, er der hos Terkel Pedersen og Mikkel Thomsen en del syge, som uden
tvivl er Sprinkel Sygdommen, hvilket han mener bør anmeldes til Guldberg
for iværksættelse af det fornødne. [Se næste]. 21 November 1790.
1282
Fra Flock,
Horsens. [Se forrige]. Efter Guldbergs ordre, har han været i Lund under
Tamdrup Sogn, hos de der var ramt af en Sprinkel lignende sygdom. Den
syge var en Pige hos Sognefogeden Terkel Pedersen under Kammerherre
Gersdorffs Gods. Efter sin ordination, har han siden synet hende, og
fundet hende frisk og sund. Det andet sted var hos Gårdmand Michel
Thomsen under Etatsråd de Thygesens Gods, men denne var død, før han fik
anmeldelsen og Enken lå syg af Sprinkel i barselseng med tvende Børn som
alle nu er raske. Desuden var en Husmand Marcus Larsens Kone syg af
samme svaghed, hvorfor hun blev tilsendt Medicin. Jvnf allernådigste
Kongelige forordninger, skal han bruge de bedste midler, og så meget som
muligt strække sig efter, at udrydde dette onde. 2 December 1790.
Omslag:
Udskiftning, Hoveri m m Landvæsen.
1283
På bagsiden af
omslag: Fra Bruun, Århus. Indberetter, at der ikke på det Beneficerede
Gods har været Skifter eller andet til indtægt for Justitskassen fra 14
Januar til dato. 14 Juli 1790.
1284
Fra U C Schmidten,
Urup. Håber det må være ham undskyldt, at han ikke har tilbagesendt
[ikke] vedlagte klage fra nogle af sine Hovbønder, med sin påførte
erklæring, men den vanskelige Høbjergning og nye Bygning m m, der har
fordret hans nærværelse har berøvet ham tiden til dette, ligesom også
lejligheden til at udvikle sig overalt så fuldkomment, som han vel havde
ønsket sig. Mener at klagen er ubillig, ligesom det er beklageligt, at
Regeringens velmenende hensigt til Bondens vel, så ofte bliver mistydet,
snart af ondskab og snart af dumhed hos Bonden. Tror vel de ustraffet,
kan gøre og sige alt det ret eller uret, når de kuns i flokketal forenes
derom, og at give alle deres falske udsigender fuldkommen troværdighed
ved et Tingsvidne, der desværre, alt for let kan tilvejebringes.
Anbefaler sig til Højvelbårenhedens bevågenhed.
2 August 1790.
1285
Fra P Herschend,
Gesing Øde Mølle. Tilbagesender hermed den begæring hans Bønder har
indsendt om, at få foretaget en udskiftning af deres Jorder. Fremgår at
der ikke er fremmede Lodsejere, men at alle er hans Fæstebønder, hvoraf
2 Gårde, efter Markens lejlighed, vil skulle udflyttes, når en
udskiftning finder sted, men at han med sine 69 år, mener sig for gammel
til sådanne Bygnings bryderier, foruden hvad den anseelige bekostning,
og flere omstændigheder ved Hoveriet vil medføre. Han havde desuden
helst set, at hele Byen var enige. Nævner, at han har sørget for, at et
stort Morads er blevet frugtbar Eng, og med mere end 1000 favne Grøfter,
hvorved det er forandret fra meget ringe Siig og flæger?? til godt Hø
etc. Det øvrige og løgnagtige i deres klage vil han returnere, da han
ved forlængelse af Brevet alene kan have gjort kedsomhed. 17 August 1790.
1286
Fra N Riis,
Kilsgård. Henviser til modtagelsen af, en extract af skrivelse fra
Rentekammeret, den ham vedkommende 11te post over Skatteprotocollerne
fra Skanderborg Amt, som siger, at han bør afgive forordningsmæssig
angivelse over påbudets beløb af hans løn som Forvalter ved Universitets
Gods. Nævner derefter, at da Kongen i denne forordningens 8de paragraf,
alene har fastsat, at Forvaltere og andre deslige, alene skal svare af
deres løn, hvorom Rentekammerets anmærkning også alene taler, og denne
efter 9de do, blot er en anmelding, siden der ingen trykte formularer
haves etc. 31 Januar 1790.
1287
Fra U C Schmidten,
Urup. Han har i dag rekvireret Rådmand Tolstrup i Horsens, som
constitueret Herredsfoged i Vor - Nim Herred, til at udføre Amtmandens
ordre af 10 November, om at foretage udpantning hos de overhørige på
hans Gods, der uanset ordre af 6 November, endnu nægter at bære den
aftærskede Halm ind i Foderhusene. Tolstrup vil foretage det ønskede,
førstkommende Løwerdag, da han ikke ellers kan få tid til dette. Men før
han foretager sig noget, ønsker han Bülows resolution på, hvad betaling
han skal nyde for dette samt, hvad der måtte tilstås hans 2 Testes.
Desuden om han hos hver især, må inddrive den bevilgede betaling,
ligesom Mulcten. 11 November 1790.
1288
Fra N Hiort,
Søbygård. [4 sider]. Ligesom det er hans høje Herskab, hendes Nåde Frue
Gehejmerådinde Baronesse Krag Juel Winds nådigste villie, at hendes
Bønder i alle de dele, hvor de kan tilkomme det, skal vederfares ret, så
er hun ej heller mindre sindet, for så længe som muligt, at kunne
vedligeholde god og tilbørlig orden, at bruge de lovlige midler til, at
hindre de uordener og ulydigheder, som itzige tiders omstændigheder, med
hyppige af Bønderne, sig anskaffende urigtig forstående skrivelser og
hemmelige opvigelser forårsager. Fortsætter, at således har en del
Bønder under Vedelslund i Herskind By begyndt, at udmærke dem med
egenrådighed og største ulydighed, jvnf følgende. Den 20 d m blev
tilsagt Gårdmændene Poul Sørensen, Søren Nielsen, Niels Madsen, Jens
Rasmussen, Peder Wæver, Peder Rasmussen og Peder Krog, alle af Herskind,
hvilke også, med deres Folk, rigtigt mødte, men da de om eftermiddagen,
af Ladefogeden blev tilholdt, at bære Halmen og overferdningen? fra
Laden til Foderboksen, nægtede de dette. Ligeså var der samme dag
tilsagt til Tærskning Anders Christensen af samme Herskind, der rent
udeblev. Igen den 26 blev til Tærskning tilsagt Niels Michelsen, Søren
Rasmussen, Frands Simonsen, Anders Nielsen, Peder Thøgersen, Anders
Laursen og Christen Frandsen, ligeledes alle af Herskind, der rigtigt,
med deres Tjenestefolk, mødte, men om eftermiddagen, efter Tærskningen,
nægtede de ikke alene, at bære Halmen og overferdningen?? fra Laden til
Foderbåsen, ligesom de første, men havde endog opfundet et nyt indfald,
som de stod derude, at som de bestandig, og i al fald er pligtig til,
jvnf forordningen af 12 August 1723, at forskaffe sig selv alle til
Hoveriet erfordrende redskaber, har medbragt Limer eller Koste til, at
feje efter aftærskningen, så havde de denne gang ingen medbragt, idet de
påstod, at Forpagteren skulle levere de fornødne Koste. Slutter med, at
han håber man i tide stræber med, at få taget nogle bestemmelser, der
kan modvirke en sådan opvillende gerning blandt Bønderne. 29 November
1790.
Påtegnet: 1
December 1790 af Bülow, hvori henvises til forordningen om Hoveri,
hvoraf det er en følge, at Tærskningen af vedkommende skal skilles af
med det aftærskede Halm og øvrige foder, ved at bære det i Tønderne [og]
i Husene, som sædvanligt men, at det af fornævnte ses, at Herskind Byes
Beboere, har vist sig trodsige mod dette, så dicteres enhver af disse
forbrydere en Mulct på 1 rdr for hver dag de understår sig i, at
udeblive og efterkomme deres pligt med Tærskning, bortførsel o s v.
1289
Fra U C Schmidten,
Urup. [Se tidligere og forrige]. Amtmanden ville gunstigst tilgive, at
han atter giver sig den frihed, at ulejlige med en besværing over sine
Hoveribønder, der ved deres vedvarende og udbredende modvillighed udi
deres pligters opfyldelse og overhørighed mod Amtmandens ordrer, tvinger
ham til at anmelde dette. Fortsætter, at de Tærskepligtige Hoveribønders
Karle, såvel i går som i dag nægter, at bringe det aftærskede Halm fra
Laden til Foderhusene, uagtet Amtmandens ordre af 6te, hvori deres pligt
blev dem indskærpet, hvilken blev oplæst for Karlene. Nævner
Sognefogeden Frands Mikkelsen af Monberg der forelæste samme for
Hoveribønderne. Fortsætter, at ingen mødte fra Østbirk By til Tærskning,
uanset de var tilsagt o s v. Beder om Amtmandens ordre til vedkommende
Øvrighed, om straks at udfordre den under 6te Novb fastsatte Mulct på 3
mk for hver modvillighed, imod ordre, at udbære Halmen af Laden til
Foderhusene. 9 November 1790.
1290
Fra A Hår, Århus.
Efter henvendelse fra Beboerne i Føvling, med deres tilbud om, selv, at
betale for opmåling og udskiftning, og deres Herskabs Hr Justits Råd de
Thygesens samtykke, har han påtaget sig dette arbejde. Fremgår, at der
er 20 Mænd i Byen hvoraf de 14 har betalt, medens Søren Albretsen, Jens
Henrichsen, Rasmus Andersen, Christen Andersen, Lorents Rasmussen og
Hans Lauritzen har nægtet at betale, før de ser deres Lodder, men da han
ikke kan være tjent med dette, og det vel for Beboerne vil blive en
dobbelt sum de skal betale, når det skulle ske på en gang, beder han om,
at Amtmanden vil pålægge disse, at de uden ophold skal betale det
aftalte. 23 Juli 1790.
1291
Fra Mandix?,
Jydske Landvæsens Kontor Rentekammeret. Landinspektør Hår, har ønsket at
låne Kortet over Dørups udskiftning, for færdiggørelse af denne, og har
ved samme lejlighed meldt, at han fra Amtskontoret, havde fået oplyst,
at den i anledning af samme udskiftning, opståede tvistighed, for længe
siden ved Kammerets resolution var afgjort. Da han imidlertid har fundet
en skrivelse, fra før hans tiltrædelse, fra Bülow af 13 August 1784, som
endnu ikke er besvaret, hvori anmodes om en resolution på nævnte
uenighed, og han tillige erfarer at øvrige Dokumenter i denne sag, af en
forhenværende, men nu langt bortrejst, person, som har haft denne sag,
skal være forkastede, bedes om, hos Lauritzen at undersøge om sagen er
forligt. 10 April 1790.
1292
Fra L Lindenhahn,
Ebeltoft. Henviser til Rentekammerets skrivelse af 13 Februar, ang nogle
Penge som han endnu har til gode for opmålingen af Ry, hvorom han beder
om Bülows assistance, således han kan få sin betaling. Udbeder sig
dennes afgørelse i sagen. 14 Marts 1790.
1293
Fra A Hår, Århus.
Da Lodderne over Lillering, nu er afsat på Kortet udbedes, til delingens
approbation, et møde i denne uge, før Fredag eller Løwerdag kan det vel
næppe ske. 9 August 1790.
1294
Fra Ole Munch,
Barritskov. Henviser til Rentekammerets befaling, hvorefter han skal
foretage en undersøgelse over de besværinger som trende Selvejere af Ry
har indgivet, idet de mener sig fornærmede, ved den af Landinspekteur
Hår foretagne udskiftning. Han har til dette brug modtaget Kortene og
delingsplanen fra Landinspekteur Wesenberg i Randers. Men da han hverken
har modtaget taxationsberegningerne eller ankeposterne, mener han det er
nødvendigt med et Commissions møde, hvilket bedes foranstaltet. 8
December 1790.
1295
Fra Borch, Boller.
Henviser til vedlagte erklæring fra Cancellieråd Biørn på Selvejer Niels
Marcussens klage. Landinspekteur Munck er rejst til Nibe, han har ikke
turdet opholde sagen, indtil dennes erklæring kunne påføres. Niels
Marcussen som har afleveret Biørns erklæring, beklager sig over, at han
hver dag savner Vejen som for kort tid siden er opkastet, og derfor ved
Borch intet bedre, end at foreslå Bülow beordrer Flensborg, i hvis
Herred det er, at åbne Vejen indtil udskiftningen er overstået. For det
øvrige kan man holde Rask Bonden til gode, at han ønskede sig befriet
for Vejen, da det synes at Markskiftningen drages i sådan uendelighed,
så det meste af hans levetid skulle gå inden slutningen kommer. 29 Juli
1790.
Bilag:
Dateret 28
Juli 1790 fra A Biørn, Rask, ovennævnte erklæring, hvori henvises til
skrivelse af 20 Juli, som han af Postbudet modtog den 23 om Aftenen. Han
talte sidst afvigte Løwerdag med Fæstegårdmand Jørgen Christensen,
Hornborg om Selvejer Niels Marcussens klage over ham, ang det opkastede
Dige over Vejen til hans Jord i Overdriften, hvilken klage blev oplæst
for ham. Nævnes desuden Jens Pedersen Hornborg.
1296
Fra Niels Iversen
m fl, Flemming By, Hornborg Sogn. Henvender sig til Høegh Guldberg, ang
om det ikke er gørligt og bør tillades, at der i en By, hvor der kun er
8 Gårdbeboere, og der af de 5 af disse, er begæret udskiftning, af den
årsag at deres Marker er meget uordentlig afdelte, da der nogle år kunne
såes dobbelt frem for andre år, og en del af deres Fæstegårdes Jord
består i ganske små striber. Beder derfor om, at en Kongelig Landmåler i
dette Efterår må gå i gang med opmålingen, således en udskiftning kan
finde sted. Henviser også til Kongens forordning af 23 April 1781. Sign:
Niels Iversen, Peder Knudsen, Michel Therkildsen, Lille Peder Knudsen og
Jens Mortensen. 29 Juli 1790.
Påtegnet 3 August
af Guldberg, der pålægger Ammitzbøll i Klags Mølle, snarest muligt at
meddele ham sin erklæring.
1297
Fra A Flensborg,
Horsens. Henviser til vedlagte, hvoraf Guldberg vil erfare, at dennes
ordre af 27 August er forkyndt for Ammitzbølls Bønder, ligesom han har
ladet denne afgive sin skriftlige erklæring på samme. [Se næste]. 11 Oktober 1790.
1298
Fra Høegh
Guldberg, Århus. [Se forrige]. Fremgår, at 5 af Ammitzbøls, Klags
Mølles, Bønder, nemlig Niels Iversen, Peder Knudsen, Michel Terkildsen,
Lille Peder Knudsen og Jens Mortensen af Flemming By, hos ham har
begæret udskiftning af deres Jorder, men da deres Husbond, bemelte
Ammitzbøll, som eneste Lodsejer i Byen ikke for nuværende vil tillade
dette, kan Bønderne ikke tvinge ham til at opfylde deres ønske, hvorfor
han følgelig ikke, efter deres forlangende, kan iværksætte dette. Men
beder om, at Flensborg vil opmuntre Ammitzbøll til denne nyttige sags
iværksættelse, det snareste mulige. 27 August 1790.
Påtegnet 8
September af Flensborg, der pålægger Sognefogeden Jens Knudsen i
Hornborg, at bekendtgøre dette, såvel for Bønderne som for Ammitzbøll,
med anmodning om, at denne lader Byen udskifte. Sognefogeden ville
ellers lade såvel Bønderne som Ammitzbøl påtegne deres erklæring.
Af Bøndernes
påtegning 4 Oktober, fremgår, at de ikke længere formoder at Ammitzbøl,
vil nægte dem nævnte tilladelse. Sign Niels Iversen, Peder Knudsen,
Michel Therkildsen, ung Peder Knudsen og Jens Mortensen.
Desuden under 6
Oktober af Ammitzbøll, der mener at udskiftningen bør vente 2 - 3 år,
med angivelse af sine grunde til dette.
1299
Fra L Ammitzbøll,
Klags Mølle. [Se tidligere]. Henviser til de 5 Flemming Gårdbeboeres
klage af 29 f m, hvorpå han ydmygst må melde, at vel har de 5 her i
Foråret forlangt, at få deres tilfæstede Jorder opmålt i denne Sommer,
men hvor meget han havde ønsket dette, har han af efterfølgende grunde,
ikke andet end kunnet nægte dette, hvilket han både mundtligt og
skriftligt har meddelt dem. Fortsætter under punkt et, at egennytte har
været drivfjederen til deres forlangende, siden de efter deres Gårdes
beliggenhed, let har kunnet slutte, at de kunne få det bedste Jord ved
Byen, samt Tørvejord, og det desuden var mest hvilet Jord etc. Mener
heller ikke, at man efter forordningen kan udskifte en sådan By,
eftersom han ejer det hele. 23 August 1790.
1300
Fra Ole Munch,
Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte fra Rentekammeret, omhandlende de
forslag og betænkninger han, i anledning af Hornborgs udskiftning, har
afgivet. Han mener ikke han har afgivet andet skriftligt, end den første
undersøgelses forretning, alt øvrige er mundtligt, og fremsat ved de
afholdte Commissions møder. Han må derfor anmode Høegh Guldberg om en
genpart af den påberåbte åstedsforretning 1787, der blev holdt i
Forstander Benzens Hus i Horsens. Allerhelst ønskede han, at hele sagen
måtte betroes ham til eftersyn. 13 December 1790.
Omslag: Weie og
Broevæsen.
1301
På bagsiden af
omslag: Fra B Lihme, Fuldmægtig, Bidstrup. På Stamhusets Bøndergods i
Haureballegårds Amt er der fra 14 Juli 1782 til 14 Januar 1783 ikke,
enten ved Skiftebreves udfærdigelse eller andet, forefaldet noget hvoraf
skal svares til justitskassen, heller ikke 6te eller 10de Penge. 14 Januar 1783 [år
bemærket].
1302
Fra Harboe,
Skanderborg. Henvender sig angående en Vej i Amtet, der meget trænger
til, at blive forbedret, nemlig ved Gedved By, hvor der er meget store
huller i denne, hvorfor han tager sig den frihed, på grund af de
problemer dette betyder for ham, i forbindelse med hans jævnlige passage
med agende Post og rejsende, at bede Amtmanden sørge for, at hullerne
med det første bliver opfyldt med Grus, siden Landmanden nu har tid til
dette. 23 Marts 1790.
1303
Fra Jens Chr
Fussing, Horsens Postkontor. Det er bekendt at Vejene mellem Horsens og
Århus er så ringe, når de er opblødte, at det snart er umuligt at
passere dem, særligt fra Tvingstrup Mark til Vedslet Kirke og adskillige
andre steder, hvilket giver store vanskeligheder for en Postrytter, der
indenfor en bestemt tid, skal befordre den Kongelige Brevsæk. Nævner
videre, at sidste Fredag da denne skulle fra Horsens til Århus, og kom
til Grumstrup, med den Kongelig tilladte Postkarre, var Vejen så ringe,
at han måtte køre ind over nogle grønne Agre på en strækning som 1/2
Bøsseskud, inden han igen kunne køre på Vejen. Men straks efter kom en
Mand fra Grumstrup, navnlig Anders Nielsen med en Bøsse i Hånden,
anfaldt den Kongelige Post og undsagde ham, fordi han havde kørt uden
for Landevejen, og opholdt ham i over en halv time. Posten forestillede
ham, at han måtte betænke sig på, at anholde den Kongelige Post,
hvorefter Anders Nielsen påstod, at når han ville betale 8 sk skulle han
få lov at passere, hvilket Posten ikke ville, hvorefter han efter langt
ophold fik lov til at passere. Udbeder sig Amtmanden svar på, hvorvidt
Posten, i de tilfælde hvor Vejen er upassabel, da må køre ved siden af,
når der ikke er sået Korn desuden, at der i tilfælde hvor Vejen er
opblødt, der da må blive foretaget et syn på dennes tilstand, og
derefter, at vedkommende bliver pålagt, at få den istandgjort.
19 Januar
1790.
1304
Fra F v Beenfeldt,
Serridslevgård. At han først nu har den ære, at indberette, hvorledes
det forholder sig med det stykke Vej, som han er overdraget at have
opsyn med, skyldtes, at han også skulle begynde sine Stutterirejser.
Nævner derefter, at der på denne strækning, uomgængelig behøves
Vandkister eller Broer, en imellem Oudrup Gårdens og Tvingstrup Byes
vejparter på Hoved Nedergårds Mark, og den anden på Tvingstrups nordre
vejpart, på den såkaldte Ørridslev Hede eller ret ved Tvingstrup Mark,
uden Amtmanden føjer fornøden anstalt til disse, er al anden reparation
omsonst. Fremdeles mangler en stor del af samme Vej opfyldning af Grus,
som for 2 år siden, kan fås i de samme Selvejeres Lodder i Grumstrup,
desuden hos Niels Jensen Vinter i Tvingstrup, men det vil være
fornødent, at Amtmanden lader disse 2 indkalde og afhandle med dem om
betalingen. Ønskeligt var det om dette skete straks, således det
fornødne Grus kunne køres på før Høsten, hvilket han straks skal besørge
igangsat, så snart Amtmanden giver besked om, at det må tages på de
nævnte 2 steder. De øvrige steder, hvor der var mangler, har vedkommende
lovet, at udbedre, så snart de ved hvor Gruset skal tages. Nævner
desuden Landevejen fra Nebel til Horsens, for Hads Herred, at samme må
få en hovedreparation, han har i en del år har tilholdt Nebel Beboerne,
at gøre denne så god som de har kunnet, ja endog besørget en total
opfyldning og en ny Broes opsættelse over den såkaldte Sickbæk, men da
der kun er 8 Beboere i Nebel, er det dem umuligt at istandsætte Vejen
som den bør. 16 Juli 1790.
1305
Fra H de Hofmann,
Fredericia. Henviser til modtagelse af en anmeldelse, ang Broen ved
Uldum, i skellet mellem Stjernholms og Koldinghus Amter, der er
brøstfældig, og derfor, inden Vinteren, behøver at optages og opbygges
på ny. Han har, jvnf [ikke] vedlagte, ladet Tømmermester Jens Busch i
Vejle fremkomme med et overslag, beløbende sig til 285 rdr 4 mk, men ved
mundtlig samtale med ham, har han tilbudt, såfremt arbejdet måtte blive
ham overdraget ved accord og uden Licitation, at foretage dette for 250
rdr. Da nu arbejdet skal ske for begge Amters regning, vil han ikke
undlade, at henvende sig om dette til Guldberg. Nævner Herredsfoged
Carøes attest på samme overslag, udbedende sig Guldbergs bestemmelse om,
hvorvidt arbejdet, som det retteligt bør, skal i Licitation, eller
overdrages Tømmermesteren. 10 September 1790.
Omslag:
Delinqventvæsen.
1306
Fra A Flensborg,
Horsens. Der er for nærværende tid ingen Delinqventsager under
behandling ved Vor Herredsting, og har heller ikke været det siden Marts
måneds udgang. 1 Juli 1790.
1307
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. [Ses meget tydeligt på underskriften: "Munche"
at han enten er meget gammel eller syg - øvrige skrevet af en anden].
Indberetter, at sagen mod den for Tyveri arresterede Henrik Jokumsen er
pådømt. [Se næste]. 29 Marts 1790.
1308
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Den 3 hujus er sagen begyndt mod arrestanten
Henrik Jokumsen, ang et af ham begået Tyveri, Tingsvidnet er sluttet,
men sagen opsat til 14 Januar, for at indhente de befalede
underretninger om dennes forhold. [Se næste].
31 December 1789.
1309
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige]. 4 Marts 1790 blev på Skanderborg
Birketing afsagt Dom over Arrestanten Henrik Jokumsen, befalet Actor
Procurator Holst på Saraberg. Dommen lyder, at når noget med grund skal
kunne anføres til, at undskylde en som har begået Tyveri, er dette
tilfælde rejst her i henseende til Arrestanten Henrik Jokumsen, at han
ved stævningen af 19 November sidst er søgt for begået Tyveri, er han
selv årsag til, da han, jvnf Tingsvidnet, i Vilholt ganske frivillig og
åbenhjertet har tilstået, at have stjålet i Møldrup [Moldrup?], og at
han havde haft i sinde, også at ville have stjålet for en marks penge
fra Karlen. I forhøret 14 Oktober, tilstår han samme, og opregner
stykkevis, hvad Gangklæder han Vinteren forhen havde taget fra en Karl i
Moldrup foruden de rede penge 2 mk 15 sk, hvilket han vedbliver i Retten
den 3 December, som befindes at være rigtigt, jvnf den bestjålne Rasmus
Pedersen aflagte Ed o s v. Thi kendes for Ret: At Henrik Jokumsen i
følge forordningen af 20 Februar 1789 bør arbejde 2 måneder i Viborg
Tugthus, erstatte den frastjålne Rasmus Pedersen med 5 rdr samt de
frastjålne 2 mk 15 sk. Omkostningerne bør, da han intet ejer, udredes af
Amtet. 4 Marts 1790.
Forkyndt den 31
Marts af Handskemager Herman Schiørring og Henrich Johansen begge af
Skanderborg, Arrestanten er fornøjet med Dommen.
Enslydende bilag,
sidste også påtegnet af Bülow, samt kvittering for modtagelsen i
Tugthuset, sign 7 April 1790 af Bådsgård.
1310
Fra A Flensborg,
Horsens. [16 sider]. Gør vitterligt, at nævnte dato blev af Cancelliråd
Flensborg som Herredsfoged g Skriver i Vor - Nim Herred med tiltagne
vitterlighedsmænd Frantz Jensen af Egebjerg og Jens Johansen af Hansted,
på Tingstedet afholdt Politi forhør, i anledning af fra Forvalter
Meulengrachs ved Hanstedgård indløben rekvisition. Drejer sig om den
sidste nat opkomne ulykkelige Ildebrand på Egebjerg Mølle, der tilhører
Hanstedgård, hvor der dagen før skal have været nogle ubekendte Omløbere
for at Betle, hvilke i Møllerens Hus skal have brugt en slem Mund, og
gået bort uden at have fået nogen Almisse. Da nu Branden opstod første
nat efter deres opførsel, forekommer dette højst mistænkelig, hvorfor
han på sit Herskab Hr Major Gersdorffs vegne ønsker afholdt et
Politiforhør, over nogle "attraperede" af slige mistænkte folk til
sagens nøjeste undersøgelse. Anmodningen dateret 23 Februar. Derefter,
under 8 punkter, afhøring af en Betler, der bl a svarer, at han hedder
Johan Christian Hermandsen, og er fra en By Roede - 2 Mil syd for Ribe,
42 år gammel, har intet Pas, men været i Krigstjeneste som Gevorben
Soldat under det såkaldte Falsterske Regiment, som Leutenant Tønder
forestod, der nu, efter hvad han havde hørt, skal være Capitain i Norge.
Han stod under dette i 6 år, medens det lå i Castellet i København,
hvorfra han fik sit Pas, men dette blæste i Havet for ham, under en
sejlads fra Sjælland til Lolland. 5 år efter blev han "angraferet" som
Rytter ved det Sjællandske Cavaleri Regiment, som Kammerherre Rantzau
commanderede, under Major Falkenskiolds Eschadron, hvor han var et år og
ni måneder, hvorfra han på grund af Benskade blev afskediget med Pas,
hvilket nu er 7 - 8 år siden. Forklarede, at han er født i Adelgaden i
København, hans Fader var Soldat, men forældrene døde da han var 8 år,
hvorefter han kom på Opfostringshuset. Derefter videre afhøring, bl a af
Erik Hansen og Hustru Anne Kirstine Christiana Hansdatter, som efter
deres sigende er fra Haslou? Sogn og By i Fyen. Tirsdag 23 Februar
1790.
Omslag: Skifte og
Overformynderi - Wæsen.
Da der under
dette omslag er rigtig mange indberetninger om afholdte Skifter, der
jvnf forordningen af 12 Februar 1790 skal indberettes, hvilket drejer
sig om mange navne, må jeg af hensyn til tidsforbruget, i enkelte
tilfælde se mig nødsaget til, at angive hvad bilaget drejer sig om, og
derefter, hvor Skifteprotokollerne er afleveret til Landsarkivet i
Viborg, henvise til dette.
1311
På bagsiden af
omslag: Fra N Kier og Møller, Hads Ning Herredsret. Indberetter, at der
ingen Publiqve Bøder er faldet siden Januar. 14 Juli 1790.
1312
Fra N Hiort,
Søbygård. Fortegnelse over de Skifter som er holdt på Søbygård og
Vedelslund Godser som er indført fra 1775 til dato. [Jvnf Arkivhåndbogen
er bevaret Sk fra Søbygård fra 1775 men fra Vedelslund fra 1790].
Skemaet med rubrikkerne: Efter hvem Skifterne er holdte - Skiftets
begyndelse - do slutning - hvilken side de er på. Protocollen indeholder
862 sider og er autoriseret den 2 December 1776. [Skiftets start og
slutår, men ikke dato, dog hvis dette er samme år, så kun et tal,
angives i parentes] 1)Hyrden Niels Jensen, Skorup [1775] 2) Inger
Andersdatter, Gårdmand Christen Sørensens Hustru, Toustrup [do] 3)
Gårdbeboer Anders Nielsen, Møgelby [1776] 4) Inger Nielsdatter,
Toustrup, Søren Sørensens Hustru [1776] 5) Jens Jensen Bødker, Grølsted
[1776] 6) Anne Rasmusdatter, Lyngbye, Hyrden Christen Rasmussen Hustru
[1777] 7) Peder Nielsens Hustru, Farre [1777] 8) Lars Poulsen Smed,
Nårup [1777] 9) Søren Sørensen, Nårup [1777] 10) Peder Bech, Lykkehuset
[1778] 11) Anders Rasmussen, Mølgård [1778] 12 Laurs Pedersen, Lyngby
[1778] 13) Søren Pedersen, Farre [1779] 14) Karen Christensdatter,
Lyngby, Laurs Nielsens Hustru [1779] 15) Peder Jensen, Skorup [1779] 16)
Envold Andersen, Vadsted [1779] 17) Anne Pedersdatter, Møgelby,
Gårdbeboer Søren Michelsens Hustru [1779] 18) Anne Pedersdatter, Skorup,
Søren Erichsens Hustru [1779] 19) Niels Pedersen Smed, Grølsted [1779]
20) Maren Christensdatter, Grølsted, Jens Møllers Hustru [1780] 21)
Niels Lambertsen, Grølsted [1780] 22) Jacob Jensen, Farre [1780] 23)
Else Sørensdatter, Toustrup, Thomas Johansens Hustru [1780] 24) Gårdmand
Peder Laursen, Nårup [1780] 25) Anne Laursdatter, Lyngby, Husmand Poul
Sørensens Hustru [1781) 26) Michel Christensen, Klintrup [1782] 27)
Appolone Sørensdatter, Klintrup, Gårdmand Anders Lundgårds Hustru [1782]
28) Gårdmand Søren Sørensen Holm, Nårup [1782] 29) Niels Envoldsen,
Vadsted [1782] 30 Anne Jensdatter, Mølgårde, Husmand Niels Nielsens
Hustru [1783] 31 Søren Rasmussen, Farre [1783] 32) Ladefoged Christen
Sørensen ved Søbygårds Skovlade [1783] 33) Maren Nielsdatter, Grølsted,
Inderste Niels Mouritzens Hustru [1783] 34) Karen Christensdatter,
Lyngby, Gårdmand Rasmus Rasmussens Hustru [1783] 35) Maren Nielsdatter,
Møgelby, Gårdmand Peder Andersens Hustru [1783] 26) Anne Magrethe
Jørgensdatter, Toustrup, Inderste Søren Vedbyes Hustru [1783] 37)
Indsidder Inger Rasmusdatter, Grølsted [1783] 38) Gårdmand Søren
Michelsen, Møgelby [1783] 39) Anne Pedersdatter, Lyngby, Gårdmand Søren
Christensens Hustru [1783] 40) Gårdmand Jens Woel, Farre [1781 - 1784]
41) Gårdmand Thomas Sørensen, Farre [1784] 42) Gårdmand Michel Hansen,
Toustrup [1784] 43) Niels Christensen Møller, Søbyvad [1784] 44) Ellen
Jensdatter, Grølsted, Jens Nielsens Hustru [1784] 45) Magrethe
Sørensdatter, Farre?, Gårdmand Jens Michelsens Hustru [1784] 46) Karen
Nielsdatter, Toustrup [1784] 47) Anne Olufsdatter, Toustrup [1784] 48)
Aftægtsmand Anders Nielsen Præst, Farre [1785] 49) Karen Nielsdatter,
Farre [1785] 50) Kirsten Jensdatter, Vadsted, Gårdmand Christen Jensens
Hustru [1785] 51) Gårdmand Jørgen Nielsen Pelsen, Farre [1785] 52) Anne
Jensdatter, Vadsted, Gårdmand Jens Hansens Hustru [1786] 53) Johanne
Nielsdatter, Lyngby, Gårdmand Søren Rasmussens Hustru [1786] 54) Rasmus
Bødkers Enke Kirsten Christiansdatter, Farre [1786] 55) Husmand Søren
Laursen Møller, Toustrup [1786] 56) Husmand Jens Glapgård, Nårup [1786]
57) Karen Sørensdatter, Toustrup, Husmand Michel Pedersen Hustru [1786]
58) Anne Nielsdatter, Toustrup, Jens Sørensens Hustru [1786] 59)
Gårdmand Søren Rasmussen, Lyngby [1787] 60) Magrethe Frantzdatter,
Nårup, Søren Jensens Hustru [1786] 61) Kirsten Christensdatter,
Schiørring, Gårdmand Rasmus Christensens Hustru [1787] 62) Indsidder
Kield Pedersen, Røgen [1787] 63) Maren Thomasdatter, Toustrup, Gårdmand
Mogens Nielsens Hustru [1788] 64) Anne Pedersdatter, Sjelle, Jørgen
Drachman Smeds Hustru [1788] 65) Johan Skomager, Grølsted [1788] 66)
Bodel Andersdatter, Møgelby, Gårdmand Niels Nielsens Hustru [1788] 67)
Maren Sørensdatter, Møgelby, Gårdmand Anders Nielsens Hustru [1788] 68)
Indsidder Ellen Nielsdatter, Herskind [1788] 69) Aftægtskone Kirsten
Nielsdatter, Toustrup [1788] 70) Indsidder Niels Knudsen, Herskind
[1788] 71) Anne Rasmusdatter, Herskind, Aftægtsmand Niels Sørensens
Hustru [1789] 72) Indsidder Jens Hansen, Herskind [1789] 73) Indsidder
Johanne Andersdatter, Lyngby [1789] 74) Johanne Pedersdatter, Herskind,
Gårdmand Anders Christensens Hustru [1789] 75) Indsidder Anne
Andersdatter, Skorup [1789] 76) Kroermand Hans Henrichsen Fenker,
Søbyvad [1789] 77) Gårdmand Peder Andersen, Møgelby [1789] 78) Indsidder
Rasmus Horn, Røgen [1789] 79) Maren Nielsdatter, Røgen, Indsidder
Albreth Christensens Hustru [1789] 80) Gårdmand Jens Nielsen Kieldsen,
Ougstrup [1789] 81) Johanne Christensdatter, Skorup, Gårdmand Frantz
Sørensens Hustru [1789] 82) Gårdmand Peder Hansen, Grølsted [1789] 83)
Aftægtskone Anne Laursdatter, Vadsted [1789] 84) Birthe Jensdatter,
Skorup, Gårdmand Christen Bojers Hustru [1790] 85) Indsidder Niels
Poulsen, Herskind [1789] 86) Bodil Nicolaisdatter, Sjelle, Indsidder
Peder Holsches Hustru [1789] 87) Husmand Mads Jørgensen Skrædder, Farre
[1789] 88) Pigen Maren Rasmusdatter, Farre [1789] 89) Gårdmand Rasmus
Rasmussen, Lyngby [1790] 90) Indsidder Sidsel Pedersdatter, Farre, Peder
Sortes Hustru [1788] 91) Gårdmand Christen Sørensen, Dallerup [1790] 92)
Indsidder Marie Christensdatter, Ny Mølle i Grølsted [1787 - 1790] 93
Pige Kirsten Rasmusdatter, Skorup [1789 - 1790]. 24 Maj 1790.
1313
Fra Hans Hoff,
Silkeborg. Fortegnelse over de under Silkeborg Gård og Godsers Skifte
Jurisdiction faldende arvemidler i den tid han har haft Godset, for så
vidt de ikke allerede er udbetalte. [Skemaet indrettet med rubrikkerne:
Pagina - afdødes navn - Skiftet år og dato - de umyndiges navne,
herunder også når der er tillagt arvingerne exp en Seng etc - alder -
beløb - hvor arven står - formyndernes navne. Extracten således at der
noteres afdøde - og i parenteser umyndiges navne]. Aftægtsmand 1) Morten
Sørensen, Mollerup 1770 – 71 [Niels Mortensen] F: Morbroder Peder
Nielsen, Hårup 2) Anders Smeds Hustru Anne Christensdatter på Silkeborg
1771 [Søn Hans] F: Faderen 3) Hans Andersen Bording, Skjellerup 1772 -
1773 [Søn Anders Datter Kirsten Marie] F: Morbroder Niels Rasmussen Høeg
i Linå 4) Rasmus Sørensen, Mollerup 1773 [Søn Niels] F: Rasmus Jensen,
Mollerup 5) Niels Nielsens Hustru Karen Andersdatter, Laven 1773 [Søn
Niels Nielsen do Niels Herlevsen Datter Bodil Nielsdatter] F: Faderen
Niels Nielsen 6) Anders Andersen Krud, Skjellerup 1776 [Datter Karen
Marie do Mette Marie, Enken Anne Nielsdatter F: Thomas Christensen Voel
7) Anders Pedersens Hustru Karen Christensdatter, Skjellerup 1777 [Søn
Christen Andersen Datter Maren F: Faderen 8) Peder Pedersen, Voel 1777
[Søster Kirsten Pedersdatter Tilsynsformynder Jørgen Nielsen, Voel. 9)
Anders Crones Hustru Maren Hansdatter, Skjellerup 1779 [Søn Niels Datter
Karen do Kirsten F: Faderen 10) Anders Nielsen Hustru Mette Laursdatter,
Skjellerup 1780 [Søn Jens Datter Else do Karen F: Faderen 11) Samuel
Christian Wegener og Hustru på Silkeborg 1781 [Søn Flemming] F:
Morbroder Niels Rasmussen Høeg, Linå. 12) Niels Nielsens Hustru Anne
Marie Thøgersdatter, Gødvad 1782 [Søn Adam do Thøger do Niels do Poul
Datter Mette Marie do Anne Sophia do Sidsel do Mette Malene F: Jens og
Michel Thøgersen i Gødvad samt Faderen Niels Nielsen. 13) Christen
Pedersens Hustru Anne Kirstine Rasmusdatter, Laven 1782 [Datter Maren do
Inger da Anne do Karen F: Faderen Christen Pedersen 14) Jørgen Nielsens
Hustru Anne Jensdatter, Voel 1783 [Søn Niels Datter Anne] F: Faderen 15)
Rasmus Jensens Hustru Giertrud Erichsdatter, Pårup 1783 [Søn Jens do
Erich Datter Anne] F: Faderen 16) Anders Pedersens Hustru Maren
Nielsdatter, Skjellerup 1783 [Søn Peder Datter Karen] F: Faderen 17)
Niels Nielsens Hustru Else Jensdatter, Gødvad 1784 [Søn Jens] F Laurs
Jensen, Horn. 18) Peder Sørensen, Laven 1785 [Søn Søren] F: Farbroder
Rasmus Sørensen 19) Thomas Møllers Hustru Anne Jensdatter, Laven 1785
[Søn Jacob do Søren do Anders Datter Kirsten] F: Faderen 20) Laurs
Bertelsens Hustru Inger Rasmusdatter, Mollerup 1786 - 1787 [Søn Bertel
Datter Maren do Maren do Else] F: F Faderen og Fader og Morbrødre Jens
Bertelsen og Chr Rask, Mollerup. 17 December 1790.
1314
Fra Stilling,
Frijsenborg. Fortegnelse over afholdte og sluttede Skifter på
Frijsenborg Gods under Silkeborg Amt siden forordningens publication af
12 Februar 1790. 1) Gårdmand Niels Jepsen, Voldby 1790 - umyndig arving
Maren Nielsdatter 29 år ved Skiftets begyndelse Formynder Jørgen Fogh,
Voldby. 2) Jens Skov, Anbækhuset 1790 Søn Jørgen Jensen do Jacob Datter
Elle do Maren do Anne. Formynder Michel Jacobsen, Grandslev. 31 December
1790.
1315
Fra N Hiort,
Søbygård. Fortegnelse over Godsets afholdte Skifter under Silkeborg Amt.
1) Pigen Anne Sørensdatter, Toustrup 1788 - 1790. 2) Aftægtsmand Anders
Sørensen og Hustru, Svenstrup 1789 - 1790. 3) Gårdmand Niels Michelsens
Hustru Anne Gerdtsdatter, Farre 1790. Umyndige arvinger Datter Anne
Dattersøn Laurs Terkildsen Datterdatter Else Terkildsdatter. Formynder
Peder Hougård, Farre og Faderen Terkild Laursen, Røgen. 4) Gårdmand
Niels Jensen Krog, Farre 1790. Umyndige arvinger Søn Mads Datter Maren
do Kirsten do Anne. Formynder Peder Nielsen Krog, Farre og Jens
Frandsen, Mølhauge. 5) Hiulmand Ditlef Rasmussens Hustru Anne
Jensdatter, Farre 1790. 24 December 1790.
1316
Fra Jørgen Ditlev
Greve Trampe, Logismose. [7 sider]. Ansøgning til Kongen om, at Skiftet
efter Frue Obristinde Sehestedt, efter Loven må foretages, eller også
tillades Skifte Comissarier, der efter Loven kunne bedømme den
omtvistede og nærværende Skifteret, og blive ansvarlig overfor
arvingerne, for det tab, som formedelst egenrådig overlevering af
Rodstenseje kan påkomme. Skriver i ansøgningen bl a, at Kongen som alene
har den lovgivende magt, i enkelte tilfælde forandrer Lovens almindelige
befaling, i sær når en Familie, på en eller anden måde, derved forbedres
eller betrygges. 16 November 1790.
Påtegnet 18
December 1790 af Bülow, der inden 14 dage ønsker en erklæring på denne
ansøgning.
1317
Fra L v Beenfeldt,
Serridslevgård. Så snart omstændighederne gør det muligt for ham, at
slutte Skiftet efter den afdøde Gårdmand Anders Sørensen i Serridslev,
skal han, jvnf modtagne ordre af 19 d m, straks indsende behørig
oplysning om, hvorvidt Stervboet er i en sådan forfatning, at afdøde
kunne svare Formueafgift eller ikke. Hvad den fattige Husmand Folmer
Poulsen angår, der ikke kunne fritages for betaling af den pålagte Mulct
for overhørighed [se tidligere], må han nedlægge den ærbødigste forbøn
for denne, at der sker den billige skånsel som Manden virkelig
fortjener, når Bülow ikke vil fæste tro til Folmers angivelse af sygdom,
som anden gang forbød ham at komme til Skanderborg, så vil han dog bede
om, at der heller ikke fæstes lid til de personers udsigende, at han
skulle have tilkendegivet ringeste overhørighed mod Øvrigheden. Beder på
det indstændigste om, at han bliver fritaget for Mulcten da han ikke kan
tilvejebringe denne på andre måder end ved Tiggeri. [Se næste]. 27 April 1790.
1318
Fra F L v
Beenfeldt, Serridslevgård. [Se forrige]. Da Skiftet efter Gårdbeboer
Anders Sørensen i Serridslev nu er så vidt tilendebragt, at han jvnf
skrivelse af 19 f m, kan indberette Stervboets tilstand, hvilket
beviser, at skønt den afdøde ikke var bemidlet eller formuende, så var
han dog langt fra en fattig Bonde, men i en tilstand som de øvrige
Hoveribønder. Vel blev der anmeldt en gæld på 60 rdr i lånte penge, men
disse tror Beenfeldt er anvendt til Processer, hvilket beløb dog ikke
siger meget, da Gården er på 4 tdr Hartkorn, Bygning og Besætning i god
stand, indboen ikke fattes noget af det som virkeligt er nødvendigt, og
Bonden får, som nu i nogle år, sine varer godt betalt. At han derfor,
ved indkaldelsen til Herredscommissionen, ang svarelse af formueskat,
har stillet sig så fattig an, at han ikke kunne svare formue, er altså
kendelig sket af vrangvillighed, som i mange dele var ham egen, men at
han havde kunnet betale det, som de øvrige i Byen er en sandhed.
Henviser videre til [ikke] vedlagte opgørelse om arvemidlerne ved
Godset. Amtmanden vil gunstigst tillade ham, at forespørge om, siden der
i Cirkulationsbrevet fra Amtskontoret af 9 f m, kun nævnes de Soldater
som tilforn har stået ved det Fynske Regiment, og som nu er tildelte det
Oldenburgske, og derved bestemmer, at disse skulle møde den 25 i Seest,
hvorvidt de andre Landsoldater, som ikke er nævnt, er tildelt det
nuværende 2 Fynske Infanteriregiment, og til hvilken tid disse skal
holde sig parate. 16 Maj 1790.
1319
Fra [Intet navn],
Frisholt. Henviser til modtagne skrivelse fra Stiftsamtmand Sehested,
ang Bülows ønske om udlevering af en Panteobligation fra Hald Amts
Overformynderi, for Generalmajor Leunbachs Børn, stor 5379 rdr, på
grundlag af en Kongelig bevilling. Jvnf kvittering fra Cancelliråd Holm,
ses at formueskatten er betalt i Skanderborg, hvorfor der ikke er mere
til hinder for, at Obligationen kan udleveres. [Se næste]. 11 Oktober
1790.
1320
Fra Wissing,
Viborg. [Se forrige]. Stadig om samme overflytning fra Overformynderiet
i Hald til Skanderborg. Regning på, hvad han kan tilkomme for at
foretage en rejse fra Viborg til Horsens, for at udtage stævning mod Hr
Generalmajor von Leuenbach, fordi han skulle have en Sættedommer
beskikket i Cancelliråd Flensborg sted, der lovede, at Generalmajoren
skulle betale rejsen. 20 August 1790.
1321
Fra Leunbach,
Carlsruhe. [Se forrige]. Da han i sin tid solgte Østergård under Halds
Amt, lod han sine Børns arv efter Frue Generalinde Lüttichau på 5379 rdr
samt 4121 rdr af sine egne penge i alt 9300 rdr blive stående i Gården,
for hvilken den nuværende ejer Sr Christensen udstedte en 1ste
prioritets Panteobligation dat 13 Juni 1787, hvilken blev deponeret som
sikkerhed for Børnenes arv i Viborg Stiftsarkiv til daværende
overformynder Conferentceråd Hauch. Ved Stiftsamtmand Sehesteds
tiltrædelse, blev han uden grund pålagt at udbetale arven i sidste
Snapsting, men da han ikke havde disse, eftersom de stod som pant i
Østergård, indså han at samme omsætning kunne medføre tab og pengespild
for Børnene, for hvem han både er Fader og Formynder, hvorfor han ikke
antog opsigelsen, hvilket han et par gange har forestillet Sehested,
uden at få mindste svar på dette. Ønsker derfor flytning til Skanderborg
Amts Overformynderi. 31 Juli 1790.
1322
Fra Leunbach,
Carlsruhe. [Se forrige]. Drejer sig stadig om Børnenes arv som han
ønsker overflyttet fra Hald Amts Overformynderi til Skanderborg, i dette
bilag, beskriver han, hvorledes sagen har forvoldt sådan indtryk på ham,
at han ikke ved hvilket øjeblik han skal opgive sine år. Omtaler
derefter sin tidligere Gård, hvoraf betales 700 rdr i forpagtning og 120
rdr i Landgilde, Græsser 100 Køer og avler årligt 400 læs Hø. Derefter
mere om prioriteter.
28
Oktober 1790.
1323
Fra
Christian Henrich von Leuenbach, Horsens.
Lieutenant ved det
Slesviske Regiment, tilstår, i dette Snapsting, at have modtaget af sin
Generalmajor Leuenbach, med regning for bekomne Eqvipage og det øvrige
forhen til Marcher og nu i rede penge, den sum som han under 9 Maj 1776
er tildelt i arv efter Bedstemoderen Generalinde Lüttichau stor 3553
rdr, for hvilken gives afkald. 25 Juni 1790.
1324
Fra Thygesen,
Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter hermed returneres de
modtagne dokumenter, hvortil erklæres, at siden han ikke kender Peter
Bendix, og derfor ikke ved om han er en vederhæftig og bosat Mand, så
Karen Bendixens tilfaldne arv efter Jens Larsen, Collemorten, med
sikkerhed kan overlades ham, hvilket han ikke mener bør ske på grundlag
af så løs en snak, med mindre Kongen vil fritage ham som Overformynder,
for al videre ansvar. 28 September 1790.
1325
Fra A Hauch,
København. Biløberen i Hans Majestæts Stald Hans Madsen, som har været
gift med en Datter af Rasmus Madsen i Mesing ved Skanderborg, har
henvendt sig til ham, i anledning af, at benævnte Svigerfader for
omtrent 3 år siden har afstået sin Gård til Sønnen Rasmus Rasmussen, og
ved den lejlighed fået sin Datter, Hans Madsens Kone, medens Manden var
i Kongelig tjeneste i Holsten, overtalt til, at give arveafkald imod hun
fik udbetalt 60 rdr. Han er ikke tilfreds med dette afkald, der blev
udstedt mod hans vilje og vidende, siden beløbet ikke kan udgøre det hun
kan tilkomme i Fædrene arv, da den afståede Gård skal være 2 - 3000 rdr
værd, hvorfor han har meddelt Svogeren, at han anser afkaldet for
ugyldigt, med påstand om, at han på sit og med den afdøde Kone avlede
Barns vegne, enten måtte udbetales 500 rdr eller overlades Ejendommen,
imod at udbetale 1000 rdr og forsørge Svigerfaderen i dennes levetid. I
svaret fra Rasmus Rasmussen, påberåber denne sig, at Hans Madsen skal
have været fornøjet med det der er sket, men da Hans Madsen, den gang
ikke har kendt hele sagen, og først siden hen har bragt i erfaring, at
han efter Svigerfaderens ejende, og nu mellem sine andre 2 Børn delte
Ejendoms værdi, med største billighed, kunne tilkomme langt mere end de
60 rdr, så er der megen grund til, at antage at vedkommende har betjent
sig af Hans Madsens troskyldighed, der ikke lod ham tænke, at
Svigerfaderen kunne eller ville fornærme sin Datter. Bülow bedes lade
sagen nærmere undersøge, herunder hvad der kan foretages til bedste for
det umyndige Barn. 20 Februar 1790.
1326
Fra Maren Bangs
Sal Holmers, Odder. At hendes kiere Mand Nicolay Holmer, Herredsfoged i
Hads - Ning Herred, efter nogen tids sygdom, ved døden er afgået i går
aftes kl 6, vil hun ikke undlade at anmelde, ligesom hun [ikke]
fremsender et mellem dem oprettet Testamente.
10 Maj 1790.
1327
Fra J S Barchman,
København. Henviser til Bülows sidste besøg i København, hvor han lovede
Capitain Biehls Frue, at han ville hjælpe hendes Pige, samt dennes
Broderkone, til at få deres tilkommende arv efter Købmand Ustrup i
Skanderborg, i hvilken anledning hermed fremsendes deres ansøgning, med
samtidig bøn om, at få arvens størrelse oplyst. [Se næste]. 16 Oktober
1790.
Påtegnet: 15
November 1790, hvoraf fremgår at Byfoged Tolstrup har været
Skifteforvalter efter afdøde Købmand Ustrup, ligesom arven som Nicolaj
Jørgensen Hørning og Søster Anne Magrethe Hørning, ved Skiftets slutning
den 12 November 1787 er tilfalden, for den første er 60 rdr 2 mk 14
15/16 sk og for den anden 30 rdr 1 mk 7 15/31 sk, som i dette Snapsting
er udsat på Byfogedens ansvar, og når Nicolaj med behørig attest kan
bevise han er myndig, kan han få arven udbetalt, medens Søsteren ikke
kan få det, før hun kommer i lovligt ægteskab.
1328
Fra Regine
Chatarina, Enke efter afg Styrmand Hørning og Ane Margaret Rasmusdatter
Hørning, København. [Se forrige]. Efter afg Købmand Niels Ustrup i
Skanderborg, er hendes Søn Nicolaj Jørgensen Hørning tilfalden en ringe
arv, hvorom hun vel, for over et år siden, har søgt oplysning hos
Skifteforvalteren, men intet hørt, selv om også Svigerfaderen Peder
Espensen Hørning har gjort sig al umage om samme. Da hendes Søn nu er i
den alder, at han efter Loven kan tilkomme denne, og som Søfarende på
Kina, til sin liden handels fortsættelse med fordel kunne anvende sit
tilkommende, må hun som hans Moder og Enke, underdanigst skal ansøge om,
at han får denne udbetalt. Ligeledes er jeg underskrevne Ane Margaretha
Hørning, efter bemelte afg Købmand Ustrup tilfalden en ringe arv, som
bedes om, at måtte få udbetalt.
16 oktober 1790.
1329
Fra Christian
Schmidt, København. [Christian Schmidt, Justits Råd og Notarius
Publicus, boende No 6 Clareboderne]. Henviser til et Testamente efter
Sal Søren Falckenberg hvis Execution er ham overdraget, hvori den afdøde
har tillagt sin Søsterdatters Dorthe Helts, gift med Sadelmager
Frederich Serridslev i Ry, Børn en fjerdedel af, hvad der overskyder af
de Legata som han til en og anden har legeret. Han har den 3 April op og
29 Maj skrevet til Sadelmageren om sagen, men har ikke modtaget noget
svar, hvorfor han henvender sig til Amtmanden. Fortsætter at arven vel
kan udgøre 7 - 800 rdr måske mere, og at samme til 11 December Termin
kan udbetales. Ligesom øvrige 3 arvinger har antaget Lottoadvokat Jacob
Damkier, boende på Kongens Nytorv no 171 til, at observere deres andel,
vil han gerne denne også beskikkes en til, at antage denne 4de parts,
således han kun skal have med en person at bestille. Nævner også
udstedelsen af et Tingsvidne. [Se næste].
20 Juli 1790.
Notat: Ank 27 Juli
d 2 August tilskrevet Serritzleu.
1330
Fra C Schmidt,
København. [Se forrige]. Henviser til sin skrivelse af 20 Juli til
Amtmanden, ang en arv efter Sal Søren Falckenberg, til dennes
Søsterdatters Dorthe Helts, gift med Sadelmager Friderich Serritzlev i
Ry, Børn. Nævner videre sine breve af 3 April og 29 Maj til
Sadelmageren, hvorpå han intet svar har modtaget. Fortsætter at arven,
som han troede, bliver på 7 - 800 rdr måske mere, hvilket kan udbetales
til December Termin. Men da han siden den tid ej er beæret med noget
svar, tager han sig på ny den frihed, at udbede sig Amtmandens, som
Amtets Øvrighed, svar på sin tidligere henvendelse.
2
Oktober 1790.
1331
Fra H
Diechmann, Kolding.
Henviser til
modtagne skrivelse af 30 f m, hvorpå svares, at Consumptionsbetjent
Jørgen Kattrups afdøde Broder Thomas Kattrup ikke har efterladt sig
videre, end nogle få Gangklæder, jvnf vedlagte, som nu er blevet
oversendte fra København til Jørgen Kattrup, der tilbyder enten at lade
disse sælge ved Auction eller selv overtage, mod erlæggelse af 16 rdr
til Stervboet, alt efter Amtmandens bestemmelse. Foruden Jørgen Kattrups
allerede anmeldte krav på 30 rdr 5 mk 12 sk i Broderens Stervbo, mener
han også, at samme bør godtgøre ham i det mindste halvdelen af det, han
havde til gode i deres fælles Faders Stervbo, som han, formedelst sammes
uformuenhed, ikke blev godtgjort. [Se næste]. 23 September 1790.
Bilag:
Uden dato
og navn, regning til Skifteretten, på de udgifter han har haft til sin
Sal Fader Christian Jørgensen i Kattrups begravelse, så vel som andre
regninger. Begravelsen 20 rdr 3 mk 4 sk, betalt til Hr Pertou, Kattrup
[Præsten], Løn til Tjenestepigen 4 rdr, gæld til Niels Sørensen 1 rdr
samt til Søren Christensen i Kattrup 2 rdr. Andre udgifter, rejsen og
ulejlighed godtgør han.
1332
Fra Engelbrech
Pedersen Myre, Christianshavn. [Se forrige]. Da de vel er ukendte for
hinanden, vil han ikke undlade at meddele, at hans Kone Catarine Marie
er Datter af Mette Bostrup og Anders Hørring [Hørning??] og altså
Brevmodtagerens Søskende Barn. Samme modtagers Broder Thomas
Christiansen Katterup har han haft den ære, at kende i nogle år, men De
min ven er mig endnu for så vidt ubekendt, uden alene af navnet. Men da
omstændighederne ikke tillader, at vi længere bør være ubekendte for
hinanden, må han lade denne vide, at deres kære Broder Thomas
Christiansen Kattrup, som 1ste Pinsedag den 23 Maj, med en Fransfarer
[Franskfarer??] kom syg hjem, og blev henbåren til sit gamle Logi, hvor
han logerede før sin bortrejse hos Hans Andersen Smidt, boende i Svalder
Gården no 207, hvorfra han sendte bud til dem, hvorefter Konen og hendes
gamle Moder gik hen til ham, men fandt ham i den allerelendigste
tilstand, uden mindste håb om livet, da han næsten ikke kunne tale et
ord, hvorfor der ikke var andre råd, end at søge Frederichs Hospital,
hvilket også straks skete, men det behagede ikke Gud, at han skulle
opleve at komme derind, men bortkaldtes ved en sagte død den 25 Maj.
Dødsfaldet anmeldtes derefter for Skifteretten, men da der ingen penge
var og kun få klæder, ville de ikke have noget med det at gøre, men
begraves skulle han, hvilket skete på Skibskirkegården den 28 Maj,
hvorefter Myre, med lånte penge, påtog sig dette, og derfor tog
efterladenskaberne, som han vidt og bredt måtte opsøge, idet noget var
på Skibet og noget hos Værten, til sig. Begravelsen kostede 24 rdr 3 mk
12 sk, hvilket han er villig til, om forlanges, at gøre en regning for.
Dødsfaldet blev anmeldt til Morbroderen Hans Bostrup i Kalundborg.
Derefter angivelse af efterladenskaberne: En ny blå Kjole og Vest, en
gammel do med Vest, en brun Silkevest og do Bukser, en hvid Vest og et
par do nanqings Bukser, et par nye Sko og et par gamle do, en Sø Kjole,
en hjemmegjort Vest, nogle gamle Skibsklæder, 3 Køjepuder, 2 blå og 2
hvide? Skjorter, en Skibskiste med noget gammelt skramlerier, en Oqtant
og et Bestik, et par Plædt?? spender. Skyldes til Værten 6 rdr som
sammen med Begravelses omkostningerne udgør 30 rdr 3 mk 12 sk, hvorefter
det overlades til Brevmodtageren [Jørgen Kattrup, Kolding - jvnf
forrige] og Morbroderen, om dette skal sælges ved Auction, eller de vil
betale beløbet. 4 Juli 1790.
1333
Fra H Diechmann,
Kolding [Rådstueskriver etc. se forrige]. På Consumptionsbetjent Jørgen
Kattrups vegne, der er eneste arving efter Broderen Thomas Christiansen,
skal han hermed bede om, at dennes arv, ca 35 rdr efter Moderen Anne
Sørensdatter, som i 1778 døde i Kattrup, måtte blive udbetalt til Jørgen
Kattrup, hvilket han ønsker må ske så hurtigt som muligt, da han har
bekostet Broderens jordefærd med 30 rdr 5 mk 12. 26 August 1790.
1334
Fra A Flensborg og
Grundahl, Horsens. Med henvisning til Guldbergs befaling af 16 d m, må
de underdanigst indberette, at de her, siden forrige år, sluttede
Skifter, er af den vidtløftighed, at de ikke inden 6 - 8 Uger kan
indføres i Skifteprotocollen, uanset der dagligt arbejdes med dette.
Nævner videre, at af de Protocoller der her har været brugt i de sidste
20 år, findes kun en der er helt udskrevet, påbegyndt i 1763, der
såfremt ønskes kan fremsendes. Omtaler et exempel, hvor der ved den
sidste Protocols afslutning, var et stykke af salig Assessor Schmidtes
Skifte for året 1780 der er fortsat i den nuværende Protocol. Desuden Sr
Schønaus Stervbo, hvis Skifte endnu ikke er afsluttet.
26 April 1790.
1335
Fra N Ottesen,
Bjerregård. Henviser til cirkulair skrivelse af 23 Marts til Godsejerne,
om forvaltningens bedre indrettelse, jvnf Kongelig forordning, hvori de
pålægges at besvare 4 poster. Svarer bl a, at alle Skifter indføres i
Protocollen, der snarest muligt indsendes til revision i Randers
Amtskontor, hvilket altid er sket. Fremgår ikke klart hvad øvrige drejer
sig om. [Se næste]. 1 Maj 1790.
1336
Fra L Christensen,
Bjerregård. Fortegnelse over 20 års Skifteforretninger, jvnf
forordningen af 23 Marts d a, alle indførte i Skifteprotocollen.
Anmeldelsen indrettet med rubrikkerne: No, afdødes navne, Skiftets
begyndelse, do sluttet, umyndiges navne, deres alder ved Skiftets
begyndelse, arvens størrelse, hvor denne henstår og mod hvilken
sikkerhed og Formyndernes navne. [Da det drejer sig om 19 sider og 101
Skifter afskrives kun afdødes navn og i parentes umyndiges navne - se
ellers Godsets Skifteprotokol].
1) Niels Bødker,
Åle [Anders Nielsen Else Nielsdatter] 2) Niels Sørensen Molgier [Anne
og Mette Nielsdatter Søren Nielsen og Maren Nielsdatter] 3) Johanne
Hansdatter, Hvirring 4) Anne Thomasdatter, Trebierre 1771 5) Sidsel
Christensdatter, Åle [Mads Christensen] 5) Søren Andersen, Trebierre
7) Jørgen Jensen, Åle [ Appelone, Anne Cathrine, Karen, Anne
Jørgensdøttre] 8) Johanne Mikkelsdatter, Molgier 1771 [Mikkel, Niels
Pedersen og Bodil, Elsebe, Mette og Karen Pedersdøttre] 9) Niels
Frederichsen, Hvirring 10) Søren Sørensen, Åle 11)Niels Brun, Hvirring
[Dorthe Nielsdatter] 12) Mads Christensen, Ronslunde [Niels, Christen
Madsen, Karen, Anne og Anne Marie Madsdøttre] 13) Christen Pedersen, Åle
14) Niels Christensen, Åle 15) Jens Christensen, Linnerup [Søren, Niels
og Jens Jensen samt Mette Jensdatter] 16) Karen Jensdatter, Åle [Kren
Nielsdatter] 17) Barbra Johansdatter, Linnerup [Mads Andersen, Anna og
Zidsel Andersdøttre] 18) Maren Nielsdatter, Åle [Mette Kirstine, Johanne
Marie og Maren Nielsdøttre] 19) Niels Pedersen, Hvirring [Else
Pedersdatter] 20) Christian Frederich Krysig??, Åle [Kirstine, Johanne
Christiansdøttre, Johan Henrich og Jørgen Christiansen] 21) Carsten
Bendixen, Åle [Karen Carstensdatter] 22) Kirsten Jensdatter, Linnerup
[Maren og Anne Madsdøttre] 23) Peder Olesen, Åle 24) Anders Jepsen, Åle
[Jeppe Andersen og Karen Andersdatter] 25) Anders Clemmensen, Hvirring
[Johanne Andersdatter] 26) Kirsten Lasdatter, Biørnskou [Las og Povel
Pedersen] 27) Sidsel Sørensdatter, Hvirring [Morten Frandsen] 28) Jens
Olesen, Åle 28) Maren Christensdatter, Hvirring [Johanne og Mette
Kirstine Jensdøttre 30) Anne Jensdatter, Trebierre [Mette Pedersdatter,
Jens Jensen Bodild Jensdatter og Karen Nielsdatter] 31) Christen Nielsen
Hatting, Åle [Niels, Jens og Peder Christensen, Johanne Christensdatter]
32) Lauritz Christensen, Åle [Christen Laursen Ester og Maren
Lauritzdøttre] 33) Niels Mortensen, Åle [Anders, Morten, Søren, Peder og
Trouels Nielsen Anne Nielsdatter] 34) Kirsten Jensdatter, Åle 35) Maren
Jørgensdatter, Hvirring [Elsebeth og Maren Jensdøttre] 36) Karen
Madsdatter, Åle [Mette og Anne Cathrine Jørgensdøttre] 37) Kirsten
Pedersdatter, Hvirring 38) Sophie Amalia Lauritzdatter, Hvirring 39)
Anders Olesen, Åle [Laurs Christensen] 40) Kirsten Jensdatter, Hvirring
[Jens Christensen Anne Marie Christensdatter og Søren Christensen] 41)
Anne Jensdatter, Åle [Jørgen Christian og Jens Johansen] 42) Anne
Cathrine Christensdatter, Molgier [Rasmus Pedersen og Anne Pedersdatter]
43) Frederik Jørgensen, Åle [Jørgen Frederichsen og Maren
Frederichsdatter] 44) Karen Mikkelsdatter, Molgier [Søren Nielsen Mette
og Maren Nielsdøttre] 45) Søren Nielsen, Kreibierre [Anne og Maren
Sørensdøttre Peder Sørensen] 46 og 47) Peder Jensen Poder og Hustru
Karen Nielsdatter, Åle [Anders Andersen og Magrethe Pedersdatter] 48)
Christopher Larsen, Hiortsvang [Anne Christophersdatter Niels
Christophersen og Anne Magrethe Christophersdatter] 49) Else Marie
Nielsdatter, Hvirring [Anne Dorthe Mathiasdatter Jens Mathiasen Anne
Marie og Johanne Mathiasdøttre] 50) Jens Christensen, Trebierre 51)
Thomas Nielsen, Grettrup 52) Mads Pedersen, Hvirring [Anders Pedersen og
Anne Pedersdatter] 53) Peder Jørgensen, Trebierre [Anne og Dorthe
Jørgensdøttre] 54) Jørgen Rasmussen, Åle [Maren Nielsdatter] 55) Karen
Jensdatter, Bierres Mølle [Peder Nielsen Anne Marie Nielsdatter Karen
Hansdatter Christen og Jens Hansen] 56) Niels Iversen, Hjortsvang
[Johanne Nielsdatter Iver Nielsen Maren og Anne Nielsdøttre] 57)
Christen Jensen, Linnerup [Kirsten, Birthe og Anne Christensdøttre og
Jens Christensen] 58) Mette Christensdatter, Hvirring [Magrethe
Pedersdatter] 59) Karen Andersdatter, Biørnskov [Anders Pedersen] 60)
Mette Marie Pedersdatter, Linnerup [Anne Marie Madsdatter Peder Madsen
Mette Madsdatter og Ole Madsen] 61) Maren Jensdatter, Åle [Johanne
Sørensdatter] 62) Niels Jørgensen, Hjortsvang 63) Anne Thomasdatter,
Nortvig [Anne Kirstine Pedersdatter] 64) Johanne Marie Christensdatter,
Molgier [Karen og Catrine Pedersdøttre] 65) Mads Christensen, Linnerup
[Anne Marie Madsdatter Peder Madsen Mette Madsdatter og Ole Madsen] 66)
Johan Nielsen, Hjortsvang [Anne og Sidsel Andersdøttre] 67) Friderich
Christian Mortensen, Åle Skovhus [Mads Friderichsen Dorthe, Sidsel og
Birthe Marie Friderichsdøttre] 68) Inger Jensdatter, Åle [Else
Sørensdatter Søren og Niels Christensen, Else Kirstine, Inger, Dorthe
Cathrine og Karen Christensdøttre] 69) Søren Olesen Due, Hvirring
[Jørgen Sørensen] 70) Anders Nissen, Molgier [Claus Andersen] 71) Peder
Jensen Merring, Åle [Marie Kirstine og Anne Jensdøttre] 72) Karen
Christensdatter, Åle [Jens Christensen og Maren Christensdatter] 73)
Maren Jensdatter, Atzerbierre 74) Søren Jacobsen, Hvirring [Jacob og
Rasmus Sørensen] 75) Niels Ovesen, Hvirring [Jens Nielsen] 76) Peder
Sørensen, Hvirring [Rasmus Sørensen] 77) Karen Andersdatter, Linnerup
[Peder og Søren Erichsen Karen Erichsdatter] 78) Hans Knudsen,
Hjortsvang 79) Gedske Rasmusdatter, Åle [Anders og Giertrud 11 og 8 år
ingen arv Formynder Anders Sørensen, Træding]
Foranførte er
Skifter fra Sal Obriste Krabbes og Kammerherre Sehesteds tid. Nu følger
fra den tid Hr Factor Ottesen blev ejer af Bjerregård.
80) Anne Marie
Sørensdatter, Molgier [Rasmus Pedersen] 81) Mette Sørensdatter,
Trebierre [Maren Sørensdatter] 82) Hans Christensen, Linnerup [Mette
Marie Hansdatter] 83) Jens Olesen, Hvirring [Erik, Jens, Peder, Niels og
Morten Jensen Anne Marie Jensdatter og Kirsten Eriksdatter] 84) Karen
Olesdatter, Hvirring [Anne Kirstine, Maren og Anne Mette Jensdøttre] 85)
Karen Madsdatter, Krebierre [Trebierre??] [Søren og Mads Nielsen Anne
Nielsdatter] 86) Jens Sørensen, Åstedbro 87) Karen Andersdatter,
Linnerup [Mads Pedersen] 88) Else Rasmusdatter, Åle 89) Johanne
Pedersdatter, Linnerup [Peder Christensen, Anne Marie Christensdatter,
Hans Christensen og Maren Christensdatter] 90) Anne Christophersdatter,
Hiortsvang [Magrete Christophersdatter Anne Catrine og Ing Thomasdøttre]
91) Niels Christophersen, Hjortsvang 92) Maren Nielsdatter, Hjortsvang
[Magrethe Christophersdatter, Anne Cathrine og Ing Thomasdøttre - måske
forkert jvnf forrige] 93) Seier Pedersen, Hvirring [Anne Seyersdatter]
94) Karen Hansdatter, Trebierre [David, Hans og Rasmus Jacobsen] 95)
Edel Catrine Pedersdatter, Åle [Anne Kirstine Pedersdatter] 96) Søren
Jensen, Træskomand, Åle 97) Lars Christensen Lundt, født i Åle [Mette,
Kirsten, Maren Lasdøttre og Christen Lassen] 98 Mette Christensdatter,
Trebierre [Anne, Johanne og Bodil Hansdøttre] 99) Bodil Christensdatter,
Trebierre [Peder, Christen Christensen, Maren og Anne Magrete
Christensdøttre] 100) Peder Andersen, Trebierre [Niels Pedersen og Maren
Pedersdatter] 101) Niels Andersen, Biørnskou 102) Mads Hansen og Hustru
Kirstine Pedersdatter, Åle [Maren og Anne Kirstine Madsdøttre] 103)
Mette Pedersdatter, Åle [vides ikke] 104 Christen Sørensen, Hvirring
[Jens Christensen Anne Elisabeth Christensdatter Jens og Søren
Christensen Maren Christensdatter].
1 Maj 1790.
1337
Fra P v Gersdorff,
Hanstedgård. Fortegnelse over afholdte Skifter, jvnf forordningen af 12
Februar 1790. [Noterer afdøde og i parentes umyndige arvinger] 1)
Boelsmand Søren Jensens Hustru Maren Sørensdatter, Lund [Enkemanden og
Karen Jensdatter og Marie] 2) Gårdfæster Peder Hansens Hustru Anne
Olufsdatter, Vorberg [Enkemanden og Niels, Oluf, Knud og Chresten] 3)
Gårdfæster Michel Jørgensens Hustru Kirsten Michelsdatter, Vorberg
[Enkemanden og Maren Michelsdatter, Else, Anne og Kirsten] 4) Gårdfæster
Terchild Michelsen, Vinten [Enken Maren Pedersdatter Peder Terchildsen
og Michel] 5) Gårdmand Peder Johnsen, Herlykke [Enken Sidsel
Pedersdatter 2 Børn af første kuld Kirstine Pedersdatter, Mette Marie og
Anne Marie 2det kuld Peder Christian og Chrestence] 6) Gårdfæster Morten
Pedersen Hustru Mette Sørensdatter, Stobberup [Enkemanden og afdødes
Fader] 7) Gårdfæster Christen Nielsens Hustru Maren Andersdatter,
Vorbjerg [Enkemanden og Anna Chrestensdatter 5 uger gl] 8) Gårdfæster
Laurs Nielsen, Vorberg [Enken Karen Hansdatter, Hans Laursen og Niels]
9) Jens Nielsen, Lund [Enken Bodil Jacobsdatter, Niels Jensen og Anne]
10) Boelsmand Smed Søren Simonsens Hustru Anne Envoldsdatter
[Enkemanden, Simon Sørensen og Enevold] 11) Indsidder Maren
Jacobsdatter, Vorbjerg [Ole Jacobsen Vorbjerg, Peder Jacobsen Giedved
Morten Jacobsen Biostrup?? død - hans Børn Jacob og Jørgen og Kirsten
Jacobsdatter, Hospitalslem i Horsens] 12) Gårdfæster Søren Simonsens
Hustru, Vorbjerg [Enkemanden, Maren Sørensdatter og Kirsten] 13)
Husfæster Hans Nielsen, Underup [Enken Maren Laursdatter Børn 2det kuld
Anne Hansdatter Laurs Hansen og Maren 1ste kuld Anne Marie] 14)
Husfæster Rasmus Simonsen, Torp [Enken Maren Rasmusdatter, Niels
Simonsen, Søren og Dorthe] 15) Husfæster Søren Simonsen, Smed, Lund
[Enken Anne Olufsdatter Børn 1ste kuld Simon Sørensen og Endvold 2det
kuld Anna.
7 Juni 1790.
1338
Fra L Ammitzbøll,
Klags Mølle. Med henvisning til forordning om Skifteforvaltningens bedre
indretning i Danmark, må han første meddele, at der ingen usluttede
Skifter findes på dette lille Gods, og det sidste der har været er
indført i Protocollen den 30 Juli forrige år. Derefter om hans tvivl med
hensyn til indsendelse af Protocollen, da den ikke er nær udskrevet,
ligesom den er indrettet den 24 Januar 1776, hvorvidt den skal indsendes
til Amtsarkivet i Århus. 18 April 1790.
Bilag:
Dateret 18
April 1790 fra Ammitzbøll, opgørelse af de i Protocollen indførte
Skifter [se Skifteprotokol i Landsarkivet Viborg 1776 - 1815 -
oplysningerne i 9 rubrikker, hvoraf jeg kun afskriver afdødes navn og i
Parentes angivne umyndige arvinger]. 1) Anders Pedersens Hustru Anne
Jacobsdatter, Flemming 1776 [Maren og Kirsten Andersdatter] 2) Michel
Jensen, Hornborg 1777 [alene udarvinger] 3) Rasmus Andersen, Flemming
1780 [Enken og afdødes Søskende] 4)Terkel Pedersen, Flemming 1784
[Sønnerne Peder og Søren] 5) Peder Hansens Hustru Else Pedersdatter,
Flemming 1788 6) Niels Pedersen, Flemming 1788 [Datter Inger] og 7)
Christen Thomsens Hustru Johanne Pedersdatter, Flemming 1789 [Sønnerne
Peder, Thomas, Jens Christensen og Datter Mette Katrine]
1339
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. Alfabetisk register over dem der er afholdt Skifte
efter, jvnf Protocol fra 7 Juli 1777 til 19 April 1790 [se i
Landsarkivet].
1) Anders Pedersen
Møllers Hustru Anne Andersdatter, Vrønding 2) afg Anne Johansdatter Mads
Jensens Hustru, Vrønding 3) Anders Pedersen Husmand, Vrønding 4) Afg
Anne Terchelsdatter Laurs Skræders Hustru, Vrønding 5) Anne Andersdatter
Michel Mortensens Hustru, Vrønding 6) Christen Pedersen, Vrønding 7)
Christen Laursen, Vrønding 8) Diderich Pedersen, Vrønding, 9) Jens
Samuelsen, Vrønding 10) Jens Toersen, Vrønding 11) Jørgen Laursens
Stifdatter Kirsten Andersdatter, Vrønding 12) Afg Jens Jensen, Vrønding
13) Jens Mortensen og Hustru Karen Pedersdatter, Lund 14) Afg Karen
Frandsdatter Ole Lystrups Enke i Vrønding 15) Karen Jensdatter, Vrønding
16) Knud Nielsen, Vrønding 17) Kirsten Knudsdatter, Vrønding 18) Afg
Maren Hansdatter, Søren Ørums hustru, Vrønding 19) Markus Jensen,
Vrønding 20 hos afg Mads Andersens efterlevende Enke Kirsten
Graversdatter, Lund 21) Afg Mads Jensen, Vrønding 22) Morten Madsen,
Vrønding 23) Mads Samuelsens Hustru afg Elle Laursdatter, Lund 24)
Mickel Mortensens Hustru Anne Margrete Johansdatter, Vrønding 25) Afg
Mette Jacobsdatter Jens Toersens Enke, Vrønding 26) Niels Prip, Vrønding
27) Ole Jensen Lystrup, Vrønding 28) Rasmus Nielsen Ravn, Vrønding 29)
Søren Nielsen, Vrønding 30) Steffen Mortensen, Vrønding 31) Søren
Nielsen Ørum, Vrønding og 32 Søren Madsen, Lund. 21 Juli 1790.
1340
Fra J Benzen,
Horsens. Jvnf forordningen af 12 Februar 1790 indsendes hermed
fortegnelse over de Skifter der er afholdt ved Horsens Hospital indtil
1788, jvnf den udskrevne Protocol, der hermed fremsendes. 28 Juni 1790.
Bilag:
Dateret 28
Juni 1780 fra J Benzen, register over nævnte Skifter fra 1747 til 1778 i
alt 48 stk. [Se LAV C653 fra 1722 - 1732 og 1748 - 1815]
1341
Fra J Benzen,
Horsens Hospital. Extract af Skifteprotocollen ved Horsens Hospital over
alle de arvemidler som tilhører umyndige arvinger og endnu ikke er
udbetalte, med forklaring om, hvor disse er henstående, jvnf
forordningen af 12 Februar 1790. [Noterer kun navne, alder og året hvor
arven er faldet]. Anne Jørgensdatter 23 år, Ildved 1767 - Anne
Sørensdatter 20 år, Hedensted 1773 - Ulrich Henrichsen 21 år, Vinding
1773 - Peder Henrichsen 19 år Vinding 1773 - Søren Christian Henrichsen
17 år Vinding 1773 - Hans Sørensen 19 år, Ildved 1778 - Hans Hansen 18
år, Ask 1778 - Karen Hansdatter 24 år, Ask 1778 - Maren Hansdatter 21
år, Ask 1778 - Maren Madsdatter, 27 år Vrigsted 1787 og Mette Cathrine
Madsdatter, 18 år Vrigsted 1787. [Se LAV C 653]. 20 Maj 1790.
1342
Fra Møller,
Serridslevgård. Henviser til forordningen af 12 Februar 1790, samt
cirkulair skrivelse fra Høegh Guldberg, om indberetning af afholdte
Skifter. [Se LAV G356 Skifteprotokol 1759 - 1816]. Nævner derefter,
hvorledes Protocollen er indrettet etc, men ingen navne].
26 Juni 1790.
1343
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. [Se V G364 Skifteprotokol 1729 - 1815]. Fremsender
herved angivelse af de under Godset værende umyndiges arvemidler,
alfabetisk register over afholdte Skifter, en gammel Skifteprotocol fra
1729 - 1776, som bliver opbevaret ved Stiftskontoret, en yngre
Skifteprotocol autoriseret den 24 Januar 1776, som kun er halvt
udskrevet. 21 Juni 1790.
Bilag:
Dateret 21
Juni 1790 fra Oluf Mandix, angivelse af de umyndiges tilfaldne
arvemidler [skema med 10 rubrikker - se LAV].
1344
Fra A Biørn, Rask.
[Se LAV G363 Skifteprotokol 1754 - 1839]. Jvnf forordningen fremsendes
hermed Skifteprotocollen, med angivelse af umyndiges arveparter etc. 29
Juni 1790.
Bilag:
Dateret 28
Juni 1790 fra A Biørn, Rask, nævnte angivelse af afholdte Skifter fra
1778 til 1790.
1345
Fra L Ammitzbøll,
Klags Mølle. [Se LAV G362 Skifteprotokol 1776 - 1815]. Henviser til
forordningen af 12 Februar 1790, iflg hvilken han efter sin pligt, har
indsendt angivelse over de ved Godset afholdte Skifter. Men da han
erfarer, at der endnu mangler noget, følger dette.
28 Juni 1790.
Bilag:
Dateret 28
Juni 1790 fra L Ammitzbøll, nævnte mangel, hvorpå angives: 1) Niels
Sørensen, Flemming, Skiftet begyndt og sluttet 1767 og umyndig arving
Anne Nielsdatter 1 3/4 år, arven består i 20 rdr en Seng i ringe stand
af værdi 16 rdr samt en Kiste beregnet til 3 rdr 2 mk. Pengene indestår
hos Stiffaderen Hans Mortensen i Flemming, som er vederhæftig og derfor
hidindtil af Husbonden er dem betroet, hvoraf svares Renter til
Stifdatteren siden hun fyldte 18 år, det øvrige har hun fået. 2)Terkel
Pedersen, Flemming 1784 - 1784. 1 Søn Peder 18 år og 1 do Søren 15 år.
Begges arv er 35 rdr samt en del angivet Bohave. Arven henstår hos
Michel Therkelsen, Flemming, hvoraf svares 4 pct i Renter. Curator for
den ene og formynder for den anden, deres Halv Morbroder Michel
Christensen fra Gården Mariendahl på Rask Gods.
1346
Fra P v Gersdorff,
Hanstedgård. [Se LAV C3/C652 Skifteprotokol 1719 - 1850, samt udgivne af
Erik Breil]. Angivelse af umyndiges arvemidler, hvor disse henstår jvnf
forordningen af 12 Februar 1790. [Nævner kun afdøde - Skiftets
begyndelse, samt i Parentes umyndiges navne]. 1) Gårdfæster og Selvejer
Peder Joensen?, Herlykke 1773 [Peder Chresten Pedersen] 2) Gårdfæster
Chresten Nielsens Hustru Maren Andersdatter, Vorbjerg 1774 [Anne
Chrestensdatter] 3) Smeden Søren Simonsens Hustru Anna Envoldsdatter,
Lund 1779 [Søren Sørensen og Envold] 4) Gårdfæster Søren Simonsens
Hustru Kirsten Pedersdatter, Vorbjerg 1784 [Maren og Kirsten
Sørensdatter]. 30 April 1790.
1347
Fra J Benzen,
Horsens. Henviser til forordningen af 12 Februar 1790, ang alle
umyndiges midler, hvorover vedlægges [ikke] en sådan liste. Nævner
videre om Hospitalets Skifteprotokoller. 20 Maj 1790.
1348
Fra L Christensen,
Bjerregård. [Se LAV G 350 - samt udgivne af Erik Breil]. Henviser til
modtagne befaling, hvorefter følger attest om, at der ingen usluttede
Skifter har været på Godset i foregående tid, eller så længe Godset var
samlet og Ejeren forrettede Skifterne. Da dette blev solgt til Bønderne,
blev Protokollerne, der angik hele Godset i Silkeborg Amt, indleveret
til Amtskontoret i Randers, hvor samme årligt har været forevist og fået
påtegning. 24 Marts 1791.
1349
Fra A Biørn, Rask.
[Se LAV G 350]. Skema, hvoraf fremgår, at der ikke i 1789 har været
afholdt Skifter ved Godset.
11 Januar 1790.
1350
Fra A Biørn, Rask.
Skema over afholdte Skifter og i Parentes umyndige arvinger, nemlig: 1)
Maren Jepsdatter, Kallehauge 1790 [Anne Kirstine og Karen Nielsdatter
begge 3 år] 2) Karen Jensdatter, Haurum 1790 [Christian Carl Emanuel 11
år og Mikkel Nielsen 7 år]. 11 Januar 1790.
1351
Fra A Flensborg og
Daniel Grundahl, Horsens. Skema over afholdte Skifter i Horsens Købstad
i året 1789, samt angivelse af påbegyndte, men ikke sluttede Skifter i
samme tidsrum. Noterer afdøde samt i Parentes umyndige arvinger. 1)
Andreas Brandt [Peter Christian Brandt] 2) Marie Elisabeth Hansdatter
Peder Thygesens Hustru [Else Marie og Zidsel Marie Pedersdøttre] 3)
Mathias Brøg [Rasmus, Knud, Anders og Marie Brøg] 4) Søren Rasmussen
5)Jomfru Mette Calmer [Dorthe Calmer] 6) Hans Nyested [Christen, Jens
Nysted og Helene Nysted gift med Frederich Schroder 7] Marie Nielsdatter
Sal Jocum Røens Enke [Niels, Mejnert, Jocum og Johanne Marie Røers] 8)
Anne Dorthe Jensdatter [Karen Hansdatter gift med Niels Frederichsen,
Anders, Søren, Lucas og Anders Jensen] 9] Frederich Zophy [Hendrich og
Hellevarius Zophy] 10) Jens Schou [Madame Sal Storm Sal Hr Storms Enke i
Egtved 11) Catrine Magrethe Ustrup Sal Jacob Ustrups Enke [Jørgen
Ustrup, efter Kongelig resolution tager arv som en Søster, Marie
Magrethe Ustrup gift med Farver Henningsen, Maren Ustrup Enke af Sal
Fæveile, Helen Ustrup] 12) Bastian Molboe [Jørgen Henrich, Anne Johanne
og Karen Molboe] 13) Johanne Boysen Rasmus Schonings Hustru [Karen og
Anne Schoning] 14) Kirstine Rasmusdatter Sal Tromborgs Enke [Rasmus,
Johan, Niels, Christian og Marie Elisabeth Tromborg].
Usluttede Skifter:
1) Niels Grovsmed 2) Skipper Andreas Carls Enke Anne Marie
Christensdatter, sad i uskiftet Bo efter hendes Mands død 3) Anne
Sørensdatter Knop, Jacob Bramsens Hustru 4) Enger Nielsdatter Sal Peder
Mortensens Enke 5) Maren Olufsdatter Sal Jørgen Lindbergs Enke 6) Niels
Hendrichsen 7) Giertrud Rebecca Høyer Sal Hornemans Enke og 8) Rasmus
Envoldsen og Hustru Anne Sørensdatter.
1 Februar 1790.
1352
Fra C Tolstrup,
Skanderborg. Skriver, at i Skanderborg Byes Skifteprotokol er ikke et
Skifte uprotocolleret, den er lovlig og skønt den er 30 år gammel, så er
den kun halvt udskreven. Skal han miste den og anskaffe sig en ny,
hvorved smutter hen for ham, mere end 10 rdr, derom udbeder han sig et
par ord til efterretning, thi den 10de artikel i forordningen er ham
ubegribelig. Ligesom ikke et eneste Skifte til dette års udgang er
usluttet, så er der heller ikke anmeldt noget Dødsfald i dette år, og
følgelig har han ingen løse forretninger til indsendelse. Derefter
angivelse af Skifterne, med navn og på hvilken side de findes i
Protocollen i alt 114.13 April 1790.
1353
Fra L Christensen,
på Factor Ottesens vegne, Bjerregård m fl. [13 sider, se LAV G350 samt
udgivelse af Erik Breil]. Skifte forretning efter afgangne Jens
Pedersen, som døde hos Frands Mortensen i Hvirring, sluttet 4 November
1790. 7 September mødte han sammen med Niels Jacobsen og Jørgen Nielsen
begge af Hvirring, hos Frands Mortensen sammesteds (med den gamle
Skifteprotokol, i mangel af at den nye endnu ikke var færdig, men så
snart den af vedkommende Amtmand bliver autoriseret skal dette Skifte
ord efter andet blive samme tilføjet). For efter rygtet, at ungekarl
Jens Pedersen fra Torsted By på Bygholms Gods, som i ca 4 Måneder har
opholdt sig hos bemeldte Frands Mortensen, tilforn Fredag den 3 hujus,
ved Døden var afgået, hvilket straks skulle have været tilkendegivet,
men på grund af den at afdøde, i overværelse af Niels Jacobsen og Peder
Christensen, havde Testamenteret sine efterladenskaber til Frands
Mortensen, for dennes gode pleje og omsorg, under hans langvarige Sygdom
[var dette ikke sket]. Derefter med ophold, nye datoer videre
behandling, med angivelse af forskellige navne, herunder Brev, lydende:
Kiære Elskede Swoger, eftersom ieg er et Skrivelse bekommet af 20
September sidst, at min kiødelige og elskelige Broder Jens Pedersen fra
Torsted ved Døden er afgået hos Frands Mortensen i Hvirring, som melder
om hans langvarige Sygdom, da har wi dem ikke at takke, fordi de ikke
skrev os til, at lade os det vide før end nu. Forlanger ellers lovligt
Skifte, og nævner den afdødes Søster Anne Magrethe Pedersdatter,
underskrevet Jens Friderich Madsen, [Portner ved] Viborg Tugthus den 30
September 1790. Brev fra Frands Mortensen til denne etc. 4 November
1790.
1354
Fra J Benzen,
Horsens. [Se LAV C653]. Jvnf forordningen fremsendes hermed fortegnelse
over afholdte Skifter under Horsens Hospital.
1 November 1790.
4 enslydende
bilag:
Nævnte fortegnelse [hvor jeg ved afskrivningen angiver umyndige
arvinger i Parentes]
Mette Jensdatter,
Torsted [Niels, Jens, Jens, Peder, Laurs Jenssønner og Dorthe Kirstine,
Marie Jensdøttre]. 11 Januar 1791.
1355
Fra J Benzen,
Horsens. Jvnf forordningen indsendes hermed angivelse af Skifter i
afvigte år.
24 Marts 1790.
Bilag:
Afdøde Jens
Nielsen, Torsted, hvorom ingen oplysninger kan gives, siden Boet kun er
registreret. Arvinger: 5 Sønner og 1 Datter Niels, Jens, Peder, Laurs og
Dorthe Kirstine. 11 Januar 1790.
1356
Fra J Benzen,
Horsens. [Se LAV C653]. Fremsender hermed fortegnelse over de ved
Horsens Hospital, afholdte Skifter. 10 Januar 1790.
5 bilag:
1)
Dateret 12
April 1790 om samme.
2)
Dateret 21
December 1790, hvori omtales Sr Peter Wellejus på Årupgård, som jvnf
forordningen har anskaffet sig en Skifteprotokol for de Huse han ejer i
Lund By.
3)
Dateret 10
Januar 1791. Henviser til forordningen om angivelse af umyndiges
arvemidler.
4)
Dateret 17
Februar 1791, hvorpå angives afdøde Maren Andersdatter, Eriknaur og
umyndige arvinger: Sønnerne Anders, Mads, Terkild Sørensen og Døttre
Maren, Giertru, Karen Sørensdøttre samt Sønnerne Søren og Thomas
Clemmensen.
5)
Hvoraf fremgår,
at der ikke er usluttede Skifter i 1790.
1357
Fra Møller,
Serridslevgård. Henviser til indberetning af 30 Oktober, hvoraf fremgik,
at der ikke på Godsets ejende i Underup Sogn, havde været
Skifteforretninger i indeværende år, der er heller ikke siden den tid
været sådanne. 25 Marts 1790.
Bilag:
Dateret 30
Oktober 1790, ovennævnte indberetning om, at der ingen Skifter har været
i Underup.
1358
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. [Se LAV G364 samt udgivelser af Erik Breil].
Indberetning om afholdte Skifter, samt umyndiges arvemidler for året
1790. I Parentes arvingerne. 1) Ane Andersdatter, Michel Mortensens
Hustru, Vrønding [Broder Morten Andersen og Søster Zidsel Andersdatter]
2) Mette Jacobsdatter afg Jens Thorsens Enke, Vrønding [Søn Jacob Jensen
og Døttre Mette Marie og Ane Kirstine] Karen Pedersdatter Laurs
Albrechtsens Hustru [Datter Margrete Laursdatter]. 31 December 1790.
2 bilag:
1)
Dateret 22
December 179 fra Mandix, hvorpå han skriver, at det i dag har behaget
Gud, at hjemkalde hans kære Hustru Maren Pedersdatter Borgen, fra dette
timelige Liv til det ævige Liv efter 8te dages smertefuld Barsel Syge,
uden at efterlade hende Livsarvinger. Henviser videre til Testamente af
28 December 1786, konfirmeret af Kongen den 26 Januar 1787.
2)
Dateret 26
Januar 1787 fra Kongen, forannævnte Testamente [4 sider].
1359
Fra A Biørn, Rask.
[Se LAV G 363 samt Erik Breils udgivne]. Fremsender hermed fortegnelser
over afholdte Skifter. 23 November 1790.
3 bilag:
1)
Dateret 28
Marts 1791 henviser til skrivelse af 22 Marts hvorefter fremsendes den
ønskede attest.
2)
Dateret 23
November 1790 fra A Biørn, fortegnelse over Skifter ved Godset, 1) Maren
Jensdatter, som var Niels Mortensens Fæstegårdmands Hustru i Kallehauge,
umyndige arvinger Døttrene Ane Kirstine og Karen. 2) Karen Jensdatter,
Fæstehusmand Niels Michelsens Hustru i Haurum, arvingerne Sønnerne
Christian Carl Emanuel og Mikkel Nielsen.
3)
Som forrige.
1360
Fra L Ammitzbøll,
Klags Mølle. Drejer sig om indberetning af afholdte Skifter, som jvnf
forordningen for længe siden skulle have været indsendt, men da der
ingen har været på Godset, siden Protocollen i Sommer blev forevist for
Guldberg, kan han heller ikke anmelde sådanne. 16 December 1790.
1361
Fra J Benzen,
Horsens Hospital [Se LAV C 653]. Fortegnelse over arvemidlerne fra
Godset som tilhører umyndige arvinger, og endnu ikke er udbetalte, med
forklaring og samme. Derefter angivelse af navnene m v: Anne
Jørgensdatter, Ildved, Anne Sørensdatter, Hedensted, Ulrik Henrichsen,
Peder Henrichsen og Søren Christian Henrichsen, Vinding, Hans Sørensen,
Ildved, Hans Hansen, Karen Hansdatter og Maren Hansdatter, Ask, Maren og
Mette Catrine Madsdatter, Vrigsted, Niels Jensen Torsted Kirke og Jens,
Jens, Peder og Laurs Jensen samt Dorthe Kirstine Jensdatter. 3 Januar
1791.
Et enslydende
bilag.
1362
Fra P v Gersdorff,
Hanstedgård. Attesterer, at der ikke under Godset er usluttede Skifter.
11 Januar 1791.
2 enslydende
bilag:
Dateret 3 Januar
1791 fra P v Gersdorff, angivelse af et Skifte: Niels Mortensen, Underup
umyndige arvinger Karen og Mette Kirstine Nielsdøttre.
1363
Fra L Christensen,
Bjerregård. [Se LAV G359]. Grundet Godsets salg til Bønderne, er
Skifteprotocollerne afleveret til Amtshuset i Randers. 24 Marts 1790.
Bilag:
Dateret 15
Januar 1790, angivelse af Skifte efter Jens Pedersen Torsted i Hvirring
med umyndig arving Magrete Lauritzdatter 1/4 år, men ingen arv.
1364
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. [Se LAV G364]. Henviser til vedlagte fortegnelser over
afholdte Skifter. 31 December 1790.
2 enslydende
bilag: Dateret 12 Februar 1790 med angivelse af nævnte navne.
1365
Fra A Biørn, Rask.
[Se LAV G350 samt Breils udgivelser]. Angivelser af de umyndiges
arvemidler efter sluttede Skifter på Godset.
23 November 1790.
1366
Fra Jørgen
Theyder, Urup. [Se LAV G358]. 2 enslydende bilag.
Angivelse af umyndiges
arvemidler under det lidet Gods. Anne Sørensdatter, Husmand Niels
Larsens Hustru, Underup, umyndige arvinger Ane Marie og Kirsten
Nielsdatter. 1 December 1790.
1367
Fra C Tolstrup,
Skanderborg. Fortegnelse over de umyndiges midler i Skanderborg, med
angivelse af, hvem de tilhører, størrelsen og, hvor de henstår. Nemlig:
1) Karen Friderichsdatter 2) Friderica Lovisa Wissing 3) Mette
Mortensdatter 4) Jørgen Jørgensen 5) Niels Them, Hans, Erich og Karen
Them 6) Maren Nielsdatter 7) Nicolay Jørgensen og Anne Margaretha, Mette
Marie og Niels Johansen 8) Palle Schandorff.
30 Juni 1790.
1368
Fra A Flensborg og
Daniel Grundahl, Horsens. Hermed fremsendes extract over de i Horsens
Overformynderi henstående arvemidler, sammen med 2 beregninger over
Byens Bygnings taxt. [Se næste]. 15 Juli 1790.
1369
Fra Flensborg og
Grundahl, Horsens. [11 sider - se forrige]. Extract af Horsens Byes
Overformynderies Protocol, over umyndiges arvemidler, hvori samme er
bestående, samt på hvad Pant de er udsatte. [Noterer kun Myndtlingernes
navne]: Mette Marie Iversdatter - Catrine Lorch - Kirstine Frandsdatter
- Anne Marie Jensdatter - Christiane Michelsdatter Thunøe - Søren Jensen
- Ole Hansen Hein - Ellen Kirstine Hansdatter - Anne Kirstine
Zachariasdatter - Karen Johanne Nyeland - Agathe Elisabeth Nyeland -
Helle Sørensdatter - Rasmus Jensen Slot - Anne Jensdatter - Catrine
Charlotte Warming - Anne Sophie Warming - Peder Ågård Nysted - Ellen
Cathrine Nysted - Peter Christian Hemmeberg - Else Madsdatter - Jørgen
Clausen From - Lauritz Clausen From - Niels Olesen Ring - Lauritz
Andersen - Jens Christian Andersen - Anne Marie Andersdatter - Anne
Andersdatter - Niels Pedersen Gylding - Hendrich Pedersen Gylding -
Hendrich Gudmansen Bergreen - Niels Peter og Søren Gudmand Bergreen -
Gert - Friderich - Abel Marie og Maren Vrang - Lauritz Madsen - Anne
Sophie Madsdatter - Dorthe Madsdatter - Christine Olesdatter - Peder -
Jens - Hans Hansen og Catrine Hansdatter - Friderich Ludvig Peter
Hartvig - Jens Rasmussen Dahl - Sara Kirstine Lauritzdatter - Maren
Jørgensdatter Yding - Martha - Bodil og Johanne Marie Duche - Leene
Marie Rasmusdatter - Magdalene Helms - Mette Catrine Olesdatter - Helen
Clausdatter - Niels Møller - Adam og Magdalene Møller - Niels Erich,
Søren Erich, Michel Erich og Erich Sørensen Schriver - Niels Nielsen -
Gert og Lorentz Reif - Maren Augustinusdatter - Birthe Marie Hansdatter
- Christian, Søren, Karen og Boel Magrethe Monberg - Giertrud
Terchildsdatter Boerup - Lars, Christiane og Mette Anne Winther - Jens
Morten Nysted - Magrethe Kirsten, Helena Fridericha og Marie Cathrine
Nyested - Rasmus, Anne Cathrine og Anne Kirstine Frydensberg - Anders
Thykier Jørgensen - Johan Nicolaysen - Edel Gotler Barfoed - Hendrich
Nielsen, Dorthe og Anne Kirstine Nielsdøttre - Johanne Hansdatter Lynge
- Søren Olesen Ring - Rasmus Helms, Rudolph, Poul, Boel, Anne Elisabeth
Helms - Jens Peter Fischer - Anne Elisabeth Tæstenberg - Major
Rodenborg - Madame Pagh i København efter Sal Hans Marcusen til Rask -
Peter Panch Høstmarch - Juliane Marie Ottesen - Frøken Catrine Sophie
Juul - Else Marie Knudsdatter - Johanne Høegh - Laugette Møller - Niels
Christian Bang og Jens Bang. [Se næste].
12 Juli 1790.
1369
Fra A Flensborg og
Daniel Grundahl, Horsens. 2 enslydende bilag. [Se forrige]. Extract af
Horsens Byes Overformynderi Protocol vedrørende de umyndiges
arvecapitaler på 100 rdr og derover, hvori samme er bestående samt på
hvad Pant de er udsatte. Derefter over 7 sider, som forrige, med en del
af de deri anførte navne. 1 Februar 1790.
Færdig med læsning og afskrift pakke no 99
B5 C – 164 År 1790.
Begyndt læsning pakke no
100
LAV B5 C - 165 år 1791
Afgivelser 1791:
1370
1 Pakke
Anordninger - udtaget
Et Rescript af 7
Januar ang Arvs Udbetaling til Anne Margrethe Hørning af Skanderborg
Byes Overformynderi
Et do af 28 Januar
ang frie Proces for Fæstebonde Søren Pedersen i Tørring
Et do af 18
Februar ang Karen Geertsdatter af Horsens må ernære sig af
Skræderproffession
Et do af 1 Juli
ang Bøders Afsoning
Et do af 15 Juli
ang Arvs udbetaling for Sabine Olive Christiane Thomsen af Horsens
Overformynderi
Et do af 29 Juli
ang Bevilling for Ane Marie Johansdatter af Sorring at føre Processag på
ustemplet Papiir
Et do af s D ang
Bevilling for Selweier Peder Mortensen af Adslev - ligeledes
Et do af 5 August
ang bevilling til samme for Bodil Jensdatter af Tønning Sogn
Et do af 2
September ang Arvs udbetaling til Maren Jensdatter af Åle
Et do af 9
September ang Anders Eriksen Bønnelyche må drive Smedeproffession i
Horsens
Et do af 23
September ang Ane Marie Brøgh må ernære sig med Fruentimmer
Skrædersyning i Horsens
Et do af 30
September ang frie Proces for Andreas Basse mod en Familie i Kloster
Mølle
Et do af s d ang
det samme
Et Rescript af 25
November ang Bøder for fortidligt fødte Børn efter Egteskab
1 Pakke Cancellie
Breve
1 do Rentekammer
Breve
Et West Guin Rente
og Gen Toldkammer Breve
En Pakke Gen Land
oec og Com Collegie Breve
Et Gen Postamts
Breve
En do med
Stiftamtmandens og Biskoppens Breve
En do med
Amtmændenes Breve
En do med Horsens
Byes Breve
Horsens Accisse
Regnskab
En Pakke med
Skanderborg Byes Breve
Sidste 3 mærket
med + hvilket almindeligvis betyder, at de er udtaget.
Omslag: West Guin
Rente og Gen Toldk Breve
1371
På bagsiden af
omslag: Fra A M Bredsdorf, Provst i Haslund. Indberetter, at der ved den
Gejstlige Juricdiction i Galten Herred, ikke er faldet Bøder eller
Førlowspenge til Christianshavns Kirke. 31 December 1782.
1372
Fra Scheel m fl,
Westindiske Gen etc. Da det i 1783 blev angivet at Told Controlleur
Duche i Horsens, drev en for ham som Toldbetjent, utilladelig handel,
både med inden og udenrigske varer, jvnf Kammerets skrivelse til
Guldberg af 5 Februar sidst, hvor man da denne gang overså [tilgav] dog
dette, med at give ham en alvorlig advarsel, samt pålægge ham, jvnf
Toldforordningens 1ste Cap 3 art, fremover at holde sig fra sådant.
Kammeret tilstod ham på samme tid, et årligt gratiale på 100 rdr, men
Duche har ikke opfyldt betingelserne, vel er det ikke, i anledning af en
ny klage over ham, ved det afholdte forhør, klarlagt, om han endnu
direkte og åbenlyst handler, men dog ses visse mistænkelige
omstændigheder imod ham. Nemlig: A) At hans Søn, i hvis navn Handelen
føres og er ført siden Kontrolleuren blev befalet at nedlægge den, bor i
Hus under fælles ind og udgang med ham. B) At Controlleurens Folk også
bruges af Sønnen i arbeider som til Handel og sådan næring henhører m v,
ligesom det også længe, har været et almindeligt rygte, at Kontrolleuren
ikke endeligt har afholdt sig fra den handel og Borgerlige Næring, som
Toldforordningen forbyder. [Se næste]. 14 Maj 1791.
1373
Fra Rosenørn m fl,
Westindiske Guin etc. [Se forrige]. Kammeret modtog i 1783 en klage fra
nogle Handlende i Horsens, over Toldcontrolleur Duche, idet denne drev
en utilladelig Handel, ikke alene med indenrigske men også med
udenrigske Varer, Horsens Handlende i mange henseender til fornærmelse.
Ved undersøgelse fandtes klagen ugrundet, og Controlleuren blev for
denne gang givet en skarp advarsel, og alvorlig advarsel om, at han for
fremtiden måtte afholde sig fra sådant. Der er nu på ny indkommet en
klage over, at Controlleuren endnu driver handel i det Hus han beboer,
men under Sønnens navn. Guldberg pålægges at få sagen undersøgt. 5
Februar 1791.
1374
Fra Scheel m fl,
Westindiske Gen etc. Kongen har ved Resolution af 9 f m resolveret, at
de i Consumptions forordningen af 15 Oktober 1781, som egentlig kun
angår Købstæderne, bestemte Vielsespenge 20 rdr, for Ejere af
privilegerede Sædegårde, hvilke er sådanne som enten har været Adelige
Sædegårde før 1660 eller efter bevillinger er privilegerte, og hvortil
haves 200 tdr Hartkorn, inden 2 miles omkreds fra Hovedgården, skal der
ligeledes erlægges nævnte betaling, af sådanne Sædegårdes Ejere som
lader sig Vie på Landet, når de er udenfor rangen, og ikke kvalificerede
til, at betale de højere Vielsespenge på 50 rdr. 2 Juli 1791.
Omslag: Gen
Landoec og Com Coll Breve.
1375
På bagsiden af
omslag: Fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård. Indberetter, at der ikke i
1782, ved den Gejstlige Jurisdiction i Vor Herred, har været sager,
hvoraf skulle svares Forløwspenge [i forbindelse med Trolovelse] eller
Bøder til Christianshavns Kirke. 4 Januar 1783.
1376
Fra
Sehestedt, Commerce Coll etc.
Efter Collegiets
forestilling har Kongen under 6 f m, resolveret, at når der iblandt de
for Borger Søren Nielsen af Horsens i Kolding anholdte [beslaglagte]
Kniplinger og Kramvare ingen Contrabande befindes, må disse varer i
betragtning af dennes svagelige sinds forfatning, være fritaget fra den
ved forordningen af 13 Februar 1775 anbefalede konfiskering, dog skal
varerne afleveres til Magistraten i Horsens, som skal realisere disse
og, efter fradrag af omkostningerne, udbetale resten til Søren Nielsen,
med alvorlig pålæg om, at han i fremtiden afholder sig fra al
uberettiget Handel. 24 Maj 1791.
1377
Fra
Sehestedt m fl, Comerce Coll etc.
Ved 2 hertil
indkomne Tingsvidner af 1ste og 24de f m, påtegnet af Bülow, er vel
bevist, at Peder Møllers Hus Magrethendal i Sqvæt Mølle, ved Ildebrand
den 1 Juni f a, har taget skade for 128 rdr 1 mk, og Jens Olsens
Fæstegård i Låsby, under Kalbygårds Gods, den 12 April sidstleden,
ligeså for 303 rdr 3 mk. Men da der ikke, jvnf Anordningens 7 art, er
foretaget den befalede undersøgelse om Brandene, kan man ikke anvise
godtgørelsen, før et lovligt forhør over de skadelidte med Hustruer,
voksne Børn og Tjenestefolk, er afholdt, såvel som om, hvad der ellers
kunne tjene til oplysning om samme. 9 Juli 1791.
1378
Fra
Sehested m fl, Commerce Coll etc.
J Winther har
under 23 f m, anmeldt at Okkerfabrikken i Skårup By, som hidtil har
været forsikret for 270 rdr, for længe siden er nedbrudt, men har glemt
at anmelde dette. Beder om at den slettes fra Forsikringen, og han
fritages for, at svare videre Brandhjælp [præmie], da der intet kan
erindres mod dette, er den slettet. 9 Juli 1791.
1379
Fra
Sehested m fl, Commerce Coll etc.
[Se tidligere].
Drejer sig om tidligere omtalte Brand på Peter Møllers Hus Margrethendal
ved Sqvæt Mølle, hvor henvises til det med Bülows påtegning af 1 Juni
indsendte Tingsvidne og senere under 28 f m indsendte forhør, hvorfor
der af Amtets Brandhjælp må udbetales 128 rdr 1 mk for Brandskaden. Af
samme må der, for Brandskaden af 12 April sidst på Jens Olesens Gård i
Låsby, jvnf påtegnede Tingsvidne og indkomne forhør af 28 f m, udbetales
303 rdr 3 mk, og der hos påse, at der over stederne afholdes fornøden
taxationsforretning over stedernes opbyggelse. 13 August 1791.
1380
Fra
Sehested m fl, Commerce Coll etc.
Ved påtegning på 2
indkomne taxationsforretninger af 3 August, over Jørgens Pedersens og
Jens Hansens Gårde i Løve, er indstillet, om de ved, hver af disse
forefundne to i stedet for de efter Kongelig resolution af 3 December
1764, befalede 4 Brandspande må passere. Svarer hertil, at når de
forefundne 2 Brandspande, efter de lokale omstændigheder, anses for
tilstrækkelige, kan Bygningerne antages til forsikring, idet man, jvnf
Kongelig Resolution af 21 Februar 1769 ikke har noget at erindre.
17
December 1791.
1381
Fra
Sehested m fl, Commerce Coll etc.
Til erstatning for
Brandskaden den 23 sidstleden, på Christen Schiøts og Michel Rasmussens
Gård i Jexen, som efter indkomne Tingsvidne samt skrivelse, og indsendte
forhørs nærmere oplysninger, beløber sig til 717 rdr, har man i dag
tilskrevet Stiftamtmanden i Ribe om, mod behørig kvittering, at overføre
fra Stiftets Brandhjælp 404 rdr 2 mk 4 sk til Bülow, hvortil denne må
lægge Brandhjælpen fra Skanderborg 172 rdr 2 mk 11 sk og fra Åkjær Amt
140 rdr 1 mk 1 sk, der udgør i alt 717 rdr, der efter Brandanordningens
12 art må udbetales til de skadelidte, dog med afholdelse af fornøden
taxationsforretning. 5 November 1791.
1382
Fra
Sehested m fl, Commerce Coll etc.
Henviser til
vedlagte antegnelser, på den indsendte beregning over Brandhjælpen,
hvilke Amtmanden på sædvanlig måde, bedes besvare og tilbagesende. 5
November 1791.
1383
Fra
Sehested m fl, Commerce Coll etc.
[Se tidligere]. Et
lignende forhør, som man under 9 f m, udbad sig, ang Ildebrandene i
Margrethendal og hos Jens Olesen i Låsby, skulle man tjenstligt udbede
sig afholdt over en Ildebrand, som efter et indkommen Tingsvidne, er
opstået den 23 Juli hos Christen Larsen Schiøtt og Michel Rasmussen i
Jexen, før erstatningen kan udbetales. Og da de afbrændte Fag Hus ikke
stemmer med taxationsforretningen af 22 December 1767, udbedes nærmere
oplysning og samme. 20 August 1791.
Omslag: Gen Post
Amts Breve.
1384
Fra Holmschiold m
fl, General Postamtet. Henviser til klage fra Postfører Harboe, jvnf
[ikke] vedlagte skrivelse med tilhørende bilag, over Vognmændene i
Skanderborg, fordi de den 8 Februar ikke har ville befordre Posten, hvis
hele Vægt kun var 1743 pund??, til Horsens med mindre en 4 Vogne, og den
5te April nægtet at medtage en Rejsende på Vognen, da Posten kun
medførte 401 pund??. Man kan i sådan anledning ikke undlade, at anmode
Stiftamtmanden om, at lade foretage en nærmere undersøgelse af sagen, og
Vognmændene, så vidt muligt blive tilholdt, at påtage sig det i
forordningen af 9 September 1763 bestemte Postlæs, samt at Byfogeden i
Skanderborg i påkommende tilfælde, uopholdelig giver Postføreren den
fornødne bistand. Ønsker bilagene retur.[Se næste]. 19 April 1791.
1385
Fra Holmschiold m
fl, General Postamtet. [Se forrige]. Ligesom General Postamtet er
Stiftamtmanden tjenstligt forbunden, jvnf ærede Promemoria af 26 forrige
Måned, ang undersøgelse af klagen fra Postfører Harboe, over Vognmændene
i Skanderborg. Vognmand Nicolay Christophersen i Skanderborg, der
besværede sig over, at medtage den af Harboe antagne Rejsende til Århus,
må dog for denne gang slippe med at få en alvorlig irettesættelse. 2
August 1791.
Omslag:
Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.
1386
Fra Høegh Guldberg
og Janson, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte klage fra Degn og
Skoleholder Rasmus Poulsen i Riis, Ousted Sogn, hvorpå Amtmanden bedes
indhente Lodsejerne erklæring, der sammen med dennes påtegning, ønskes
retur. 11 Marts 1791.
1387
Fra Høegh
Guldberg, Århus. På Notificationslisten findes: 7 Ø 2283 Hans Christian
Andersen af Vinding By, om Beneficium paupertatis med Laurs Rasmussen
Bødker. 21 December kan ikke bevilges. 7 Januar 1791.
1388
Fra Høegh
Guldberg, Århus. På den fra Cancelliet modtagne fortegnelse over
uindløste bevillinger er følgende: November, Christen Nielsen af Siim
Sogn, bevilling at må ægte Maren Christensdatter af Hem uagtet deres
forhen indgangne Trolovelse har været ophævet. Expederet den 25. Thi
skulle jeg tienstskyldigst bede, at Deres Høy Welbårenhed behagelig
wille tilholde wedkommende inden 3de Måneder fra Dato, at indløse
bemelte bewilling, da samme ellers bliwer anseet som frafalden og
casseres. 16 December 1791.
1389
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Jvnf Rentekammerets skrivelse af 1 d m, om en
repartition over Fouragen, hvilket Amtmanden også har fået medd om,
fremsendes denne hermed, til behagelig medunderskrift, såfremt der ikke
måtte være erindringer. Ønskes med Expresse retur. [Se næste]. 15 Oktober 1791.
1390
Fra Høegh
Guldberg, Århus. [Se forrige]. Den forandrede Fourage repartition
[udlægningen] følger hermed, indstiller om det ikke måtte være
nødvendigt, at få en Rentekammer resolution, ang det fradragne Hartkorn.
18 Oktober 1791.
1391
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte ansøgning fra Borgmester Carøe,
som han har modtaget fra Danske Cancelli, hvorpå udbedes en erklæring,
en Birke Jurisdiction over Godser, som hører under Skanderborg Amt, jvnf
[ikke] vedlagte. 1 November 1791.
1392
Fra O Søltoft,
Tyrrestrup. Henviser til modtagne af 3 dennes, hvorpå svares, at
Stensballegård og Tyrrestrup var under en Ejer, nemlig Rentemester og
Assessor i Kammer Coll Henrich Müller 1673, da Stensballegårds Birketing
blev indrettet og bevilget af Sl Kong Christian den femte. Siden bekom
Baron Krag, Stensballegård som sin Hustrues Mødrene arv (der nok har
været en Stifdatter af bemeldte Müller). Johannes Finche til Sæbygård,
som havde til Hustru en kødelig Datter af Müller blev overladt
Tyrrestrup ungefær 1694. Disse Müllers Svigersønner indgik forening om
Birkerettigheden, hvoraf til oplysning fremsendes kopi af den Kongelige
bevilling. Tyrrestrup blev siden af Finche, ved en Kongelig Commission
mellem arvingerne, overladt til Frue Påvisch, Enke efter nævnte Müllers
Søn, Amtmand Müller [i] 1704. 1720 tiltrådte Capitain Müller, en Søn af
Frue Påvisch og Sønnesøn af nævnte Rentemester Müller. Efter hans død
blev Tyrrestrup ved offentlig Auction, solgt til Hans Christensen Juul,
og 1770 er samme solgt af arvingerne til nuværende ejer Ole Johan
Søltoft. Nævnte Rentemester Müller var i sin tid en af de rigeste Mænd i
Landet, assisterede i Krigens tid både Kong Frederich den tredie og Kong
Christian den femte med store Pengesummer, blev Etatsråd. Boede mest på
sin Gård Dragsholm i Sjælland, hvor han, såvel som her i Landet ejede
flere Gårde og mange Kirker med uendeligt meget Bøndergods. I året 1673
fik han Kongelig bevilling på sine Birker. Ses af samme, at det er 97 år
siden Tyrrestrup var under første Birk Herre og 55 år siden den kom ud
af hans Familie og i ganske fremmede Hænder. 8 November 1791.
1393
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Oberinspecteur
Bagge, der sammen med [ikke] indhentede erklæring fra Procurator
Ingerslev, hermed fremsendes. Sagen vedkommer ellers ikke Guldberg, men
at han efter Bülows ønske har constitueret en Sættedommer. [Se næste]. 4
November 1797.
1394
Fra N Bagge,
Frijsendal - Birkedommer og Overinspecteur. [Se forrige]. Henviser til
modtagne skrivelse fra Bülow, nævner at han tidligere har svaret på en
henvendelse fra denne, at han ikke mener, at have nogen anledning til,
at vige sit sæde som Birkedommer, i den sag Frands Rasmussen Skrædder
[fra Lading] har anlagt mod sine Søskende, men ikke har noget imod, om
samme sag, af Cancelliet, blev henvist til Skanderborg Birketing, som
det nærmeste og endog nærmere for den beskikkede Actor. Vil gerne holde
sig neutral i denne sag, beder om at Procurator Vesterholts
constituering som Sættedommer ved Frijsenborg Birk tilbagekaldes. [Se
næste]. 24 Oktober 1791.
Påtegnet 28
October af Guldberg, der pålægger Ingerslev, snarest muligt at afgive
sin erklæring.
1395
Fra L v Bülow,
Skanderborg [Se forrige]. Drejer sig om Skrædderen Frands Rasmussen fra
Lading under Frijsenborg, der under 4 Marts er bevilget Beneficium
paupertatis [fri proces] til at indlade en sag, såvel om hans som Søster
Magrethe Rasmusdatters formentlige tilkommende arv efter deres Forældre,
og mod sine Søskende som andre vedkommende. Frands Rasmussen har i en ny
ansøgning til Cancelliet berettet, at Dommeren ved Frijsenborg Birketing
er Administrator ved Godset, og følgelig ikke, i denne sag, kan betjene
Retten, hvorfor man har pålagt Bülow, at constituere en Sættedommer.
Selv om Bülow vel ved, at Bagge er Oberinspecteur ved Grevskabet, og som
dette er beskikket af Kongen til Birkedommer, men at Bülow ikke ved, at
han har nogen administration over Godset, så for at holde sig neutral i
sagen, vil han tjenstligt fornemme, om Bagge ikke selv vil behage at
foreslå, at sagen henvises til Skanderborg Birketing, thi at beskikke en
anden af Rettens Betjente som Sættedommer ville, bl a med hensyn til den
lange afstand, blive meget besværlig. 22 September 1791.
Påtegnet 3 Oktober
af Bagge, hvori han bl a nævner, at det ville være lettere for Frands
Rasmussen om sagen blev pådømt af Muncheberg i Skanderborg.
1396
Fra L v Bülow,
Skanderborg [Se forrige]. Sidste Tirsdag modtog han en skrivelse fra
Guldberg, hvoraf fremgik, at denne på vedkommendes forlangende, havde
beskikket Procurator Ingerslev til, at udføre den sag som Frands
Rasmussen af Lading, med det forundte Beneficium paupertatis, med
Procurator Westergård som Sættedommer, til pådømmelse ved Frijsenborg
Birketing, såfremt Bagge vil vige sit sæde.
20 Oktober 1791.
1397
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte ansøgning, som han med
sidste Post har modtaget fra Rentekammeret. Da nu den Ejendom Farre
Hougård kaldet, som attråes udstykket, formodentlig hører under
Skanderborg Amt, må det være fra denne, den befalede erklæring skal
afgives. 14 Oktober 1791.
1398
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Hr Foss i Hedensted, ang
hjælp til et Kvindemenneske Anne Madsdatters uægte Barns opdragelse hos
dets Fader Anders Simonsen, nu boende på Overby Mark i Kattrup Sogn. Men
da dette hører under Skanderborg Amt, overlades det til Bülow at
bestemme, hvad han årlig skal udrede. Sagen ønskes retur. 14 Januar
1791.
1399
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Kopi af skrivelse fra Danske Cancelli, hvori man
skriver, at det ofte er vanskelig, at finde de Personer af det
tjenstgørende Mandskab, som indgiver ansøgninger i Collegierne, når der
blot nævnes Byens eller Sognets navn, eftersom sådanne findes i
forskellige Amter, under et Sessions District. Ønsker derfor fremover,
at når der indsendes ansøgninger, skal der foruden Byens og Sognets
navn, hvor vedkommende opholder sig, også angives det Amts Lægds no
hvorunder han er indført. 16 Juli 1791.
1400
Fra Høegh Guldberg
og H Janson, Århus. [Se tidligere]. De er ikke aldeles enige med Bülow
om, at de af Ovsted Sogn Beboere som hører til Degneskolen i Riis, kan
fritages for, efter de hidtil existerende anordninger om Skolevæsenets
inddeling, at vedligeholde Skolen i Riis, og altså at betale Degnen
Rasmus Poulsen, de af ham anvendte bekostninger i proportion af deres
Hartkorn, uagtet de er inddelte under Overby og Tåning Skoledistricter,
men på grund af den lange afstand, ikke kan søges af deres Børn. Bülow
må derfor tilholde de modvillige, at de betaler deres andel af de på
Skolehuset anvendte bekostninger. Det anses ellers for rettest at
Skoleholderen, først havde anmeldt den forefundne mangel for største
Lodsejere, og af ham fordret samme istandsættelse, jvnf forordningen.
Hvad angår Frue Etatzrådinde Lichtenberg erklæring og forslag om
forandring af Skoledistricterne, vil Janson nærmere correspondere med
hende. 9 August 1791.
1401
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Vedlagte Beneficium paupertatis der er forundt Bodil
Jensdatter i Tønning Sogn, til Skilsmisse Doms erhvervelse over hendes,
for 8 år siden, bortrømte Mand Anders Sørensen, bedes leveret til hende,
og sammen med hendes kvittering, og mulige forslag om, hvem hun helst
vil have til at føre hendes sag, returneres. 12 August 1791.
1402
Fra Høegh
Guldberg, Århus [på begges vegne]. Henviser til skrivelse fra Danske
Cancelli af 17 d m, hvoraf fremgår, at man, fra Deres Excellence og
Deres Høyærværdighed, har modtaget en forestilling af 5 Juli og senere
skrivelse af 23 f m, hvor på tjenstligst tilmeldes, at siden de anser
Militair Execution for at være mest virksom, og derimod mindre
bekostelig end udpantning, så kan det der i Stiftet forblive ved
Rescriptet af 22 Juli 1768. [Drejer sig muligvis om forrige]. 23
September 1791.
1403
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Han har for længst gjort anstalt til, at Skanderborg
Amtstue godtgøres sit forskud til Veneriske Sygdomme m m, håber det
allerede er sket, eller sker med næste Post, hvilket svar henhører til
Bülows skrivelse af 5 d. Dato? 1791
1404
ikke anvendt.
1405
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse af 11 d m, fra Cancelliråd Glud,
Jensgård i Stjernholms Amt, hvori anmeldes, at Reserven Hans Christensen
Kragborg, af samme Gods, for nogle dage siden er undveget. Beskrives som
24 år gammel 66 1/4 tomme høj, smalladent Ansigt, blå Øjne, sort Hår,
klein af Lemmer, og var iklædt Blåklædes Klæder med Støvler og Hat på
Hovedet. Han har ellers lært Snedker Håndværket. Bedes efterlyst
overalt, og om muligt pågrebet. 22 April 1791.
1406
Fra Høegh
Guldberg, Århus. På den fra Cancelliet modtagne Notificationsliste er: 8
a 545 Etatsrådinde Lichtenberg af Horsens, om Anders Jensen Ejer, at
udløses af Krigstjeneste, foruden de 3 Karle som hun allerede ved Extra
Sessionen i Horsens 1789 har begæret, at måtte udløses. 12 April kan
ikke bevilges i henseende til Anders Jensen Ejer og de øvriges Passer
vil i sin tid blive meddelte. 29 April 1791.
1407
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Han benytter sig af en sikker lejlighed, til at få de
60 rdr, som Skoleholderne i Skanderborg Amt, årligt skal have af den
almindelige Skolecasse, da Sognepræsten i Fruering Hr Provst Plesner,
har modtaget disse, med løfte om, inden ugens udgang, at levere pengene
til Bülow. Udbeder sig en fortegnelse over de Skoleholdere som er
tillagte af disse penge, samt beløbets størrelse, ej påtvivlende, at de
jo i øvrigt ved modtagelsen, legitimerer sig med vedkommende Præsters
attest. 4 Maj 1791.
1408
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Henviser til modtagelsen af en anmeldelse fra Hr Biørn
på Rask, hvoraf fremgår, at en af dets Reservemandskab Søren Jensen
Honum, 2den Påskedag er undveget fra sin tjeneste hos en Gårdmand i
Boring. Han er 15 år gammel, liden af Vækst, smal af Lemmer og Skuldre,
blå Øjne og Sort Hår. Han var iklædt en brun Vadmels Kofte, stribet
linned Undertrøje, læder Bukser, blå uldne Strømper og Træsko. Bedes
efterlyst overalt og, om muligt pågrebet. 5 Maj 1791.
1409
Fra Høegh Guldberg
og Biskop Jansen, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte ansøgning fra
Degnen Toxverd i Ring, med påført erklæring fra Herredsprovsten, hvorpå
behøves nærmere oplysning om, hvorvidt Toxverd anses berettiget til, at
nyde Græsningsjord, og i så fald, på hvilken måde. Vel ses det, at hans
Skole kun er en Biskole, men da også disse under Rytterdistriktet,
formedelst deres vidtløftighed, har måttet indrettes foruden de
Kongelige Skoler, og en del af dem er autoriserede af daværende
Øvrighed, uden hvilke mange Børn, ikke kunne få undervisning. Nævner
videre, at det vil være et betydeligt tab, for en sådan Skoleholder,
hvis han ikke har ret til Græsning, tvivler ikke om, at der ved
udskiftningen er taget et sådant hensyn. 26 Maj 1791.
1410
Fra Jansen, Århus.
Da Hylke Kirke som Sognemændene har købt, ved det efter Lovens 2den Bogs
16 cap 9 art og 22 cap 6 art, tagne syn over Kirkens tilstand i årene
1787 og 1790 er fundet brøstfældig, hvorom ejerne er underrettet,
ligesom det var dem vel bekendt, efter erindring først af
Herredsprovsten og af Jansens formand i 1788, og der da kun blev
foretaget en mindre reparation med nogen udpækning [udpikning] og
Kalkning, selv om der fandtes betydelig brøstfæld, så har han efter et
nyt syn, igen den 25 November erindret dem om manglernes istandsættelse.
I stedet for at gøre dette, har han fra 5 af Beboerne, jvnf vedlagte
genpart, modtaget en skrivelse, hvoraf han ikke kan forstå andet, end
istandsættelsen vil finde sted når de finder det for godt. Derefter
under flere punkter, mere om samme, herunder at de mener de tidligere
tagne syn, gøres til intet, eftersom der nu er foretaget et nyt etc. Han
venter, at selv om de ikke har villet efterkomme hans eller Provstens
pålæg, vil de efter en befaling fra Amtmanden, formentlig bekvemme sig
til, at sørge for Kirkens istandsættelse. [Se næste].
8 April 1791.
1411
Fra N Gundorph,
Andreas Worck, Rasmus Eskesen, Anders Mogensen og Hans Nielsen, Hylke
[Se forrige]. En som Hylke Kirke på et højt sted underkastet følelse af
alle slags vejrlig, kan gerne ved hastig Øjekast indgive den
fornuftigste og veltænkte et ubehageligt syn, ved at se Kalk og små
Murstens - flække være, især på syndre og sydvæst hjørne affalden der
giver ringere end vel udseende, det vi og har erfaret af Deres
Høyærværdigheds tilskrift til Sognemændene af sidst afvigte 25 November.
Sognemændene har allerede gjort en stor reparation, og når man nu finder
en anden fornøden, bliver det dem og Kirken mere til gavn end skade,
efter medfølgende udmeldte syn af 8 Juni sidst. Fremfører videre, at
Sognepræsten, kun to måneder efter de købte Kirken af Kammerherre
Beenfeldt, hvortil de måtte låne dyre penge, mente de skulle foretage
reparation af Kirken. Nævner også Præstengårdens forfald. 12 Februar
1791.
1412
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Fremsender hermed en af ham, forfattet repartition
[fordeling] over de omkostninger der har været ved de i Horsens og Århus
oprettede Sygehuse. [Se næste]. 5 April 1791.
1413
Fra Høegh
Guldberg, Århus. [Se forrige]. Beregning og repartition af udgifterne,
ved det for Stjernholm og en del af Skanderborg Amt, oprettede Sygehus,
siden sidste af 7 April 1789. Indtægterne udgør efter afgangne
Amtsforvalter Thygesens regnskab 12 rdr 21 sk og efter udlægningen på
Stjernholms Amt 6076 tdr 5 skp 3 fc 2 3/4 alb Hartkorn - 189 rdr 86 sk,
samme fra Skanderborg Amt, nemlig 3648 tdr Hartkorn - 114 rdr, indtægt i
alt 316 rdr 11 sk. Derefter redegørelse for udgifterne, hvorefter
beholdningen udgør 139 rdr 27 sk. 5 April 1791.
1414
Fra Høegh
Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Efter Kongens befaling af 15 Januar
sidst, hvoraf følger en genpart, skal der oprettes et Sygehus for
fattige og de med smitsomme Sygdomme befængte fra Århus Købstad, samt
fra Ning, Hasle, Vester Lisbjerg, Sabro og Framlev Herreder i Århus.
Derefter angivelse af, hvad det vil koste, hvorledes udgifterne
fordeles, samt hvorledes disse skal udredes. 5 April 1791.
Bilag:
Dateret 15
Januar 1790 fra Kongen, nævnte befaling om oprettelse af et Sygehus i
Århus [se mere om dette på bilag under forrige pakke].
1415
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Fremsende hermed 2 stk repartitioner [fordelingsplaner]
på Stiftet over de udgifter der har været på Delinqventer og helbredelse
af de, med den Veneriske Sygdom, ramte personer, på hvilken han ikke
håber, Amtmanden har indvendinger imod, og beder denne sørge for
indkrævningen af det pålagte fra Amterne. [Se næste]. 5 April 1790.
1416
Fra Høegh
Guldberg, Århus. [Se forrige]. Beregning og repartition over de
udgifter, der i Århus Stift, jvnf forordningen af 26 September 1732 og
18 Marts 1778, har været, dels på Betleres og omløberes opbringelse og
afstraffelse. Derefter redegørelse, hvoraf fremgår at indtægterne udgør
997 rdr 71 sk, medens udgifterne er 694 rdr 71 sk, beholdningen 303 rdr.
Under udgifterne nævnes den for Tyveri dømte Anne Amalia Jørgensdatter
af Reerhede [Rishede], Anne Marie Pedersdatter af Aschlef, Jens Jensen
Lemming af Silkeborg Amt. Desuden på Tyven Søren Skræders og
medskyldiges aktion, og endelig den i Jensgård Skov opbragte Matros
Anders Leopold. 5 April 1791.
1417
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Beregning og udlægning af de omkostninger der har været
i forbindelse med helbredelse, af dem der har været ramt af den
Veneriske syge, siden sidste udlægning af 7 April 1789, så som til
Medicamenter, for Lægens, samt de uformuendes forplejning, umage og
befordring, hvilke efter Kongelig Rescript af 14 Marts 1788, skal
udlægges på Stiftets contribuerende Hartkorn. Indtægten udgør 3188 rdr
14 sk og udgifterne 2466 rdr 20 sk, hvorefter beholdningen er 721 rdr 83
sk. 5 April 1791.
1418
Fra Høegh
Guldberg, Århus. Han har i dag modtaget Bülows skrivelse, vedlagt
regning på 208 rdr, udgørende omkostninger for behandlingen af de
Veneriske syge under Chirurgus Gyrstings Distrikt. Uden Guldberg i
mindste måde har årsag til, at sætte disse udgifter i tvivl, der
forfalder under Bülows opsyn og af denne er reviderede, giver han sig
alene den frihed, tjenstskyldigst, at indstille, om det ikke tjente til
fælles sikkerhed, når Gyrsting blev pålagt, ved sin att, på de herefter
indsendte Medicin regninger, at navngive hvilke Syge dette er anvendt
til. Og ved udgiften for de Syges underholdning, ved attest fra
Sognepræsten, at bevise disses uformuenhed. I øvrigt var det et ønske,
at man enten kunne træffe en bestemt accord med Gyrsting, eller på anden
måde, få føjet anstalt til mere besparelse ved de Syges underholdning.
Han er ikke fuldkommen i stand til, at bedømme om de af Gyrsting anførte
12 sk daglig, er billig efter stedets priser, og hvad en sådan syg kan
fortære, hvorfor det som anført, er hans ønske, at Bülow, som bor på
stedet, på bedste måde vil tage sagen under overvejelse. 18 Februar
1791.
1419
Fra H Janson,
Århus. Da det længe har været hans ønske, at den allernådigst anordnede
Psalmebog [Salmebog] måtte indføres på Landet, som den allerede er
indført i Købstæderne, har han derfor fra alle Gejstlige i Stiftet,
indhentet oplysninger om, hvilke vanskeligheder eller hindringer der er
for dette, og har deraf erfaret, at den største vanskelighed er, at de
mange fattige og uformuende ikke er i stand til, at anskaffe en sådan.
Mod dette kender han intet andet råd, end at henvende sig til samtlige
Gods og Kirkeejeres ædelmodighed, som vist vil vise sig virksom, til at
befordre en sådan forandring, der sigter til at få en bedre Sang og
tillige den højstønskeligte overensstemmelse som der hidtil er savnet
imellem Menighederne i et Stift. Håber derfor, at man kan formå disse
til at erklære sig om, hvor mange exemplarer de hver især vil anskaffe
og skænke til de fattige. 8 Februar 1791.
1420
Fra Høegh Guldberg
og Janson, Århus. Efter indkomne beretninger fra Købstæderne og Landet i
Århus Stift, om priserne på Korn og Fedevarer er Capitels Taxten, alt pr
tdr: Rug 2 rdr 4 mk, Byg 1 rdr 4 mk 4 sk, Havre 1 rdr 12 sk, Boghvede
Gryn 5 rdr 5 mk og Smør 22 rdr 5 mk.
1 Februar 1791.
Omslag:
Amtmændenes Breve.
1421
På bagsiden af
omslag: Fra Behr??, Grenå. Indberetter, at der ikke er faldet Bøder
eller Mulcter til Christianshavns Kirke fra 14 Juli til dato.
31 December 1782.
1422
Fra Møsting,
Haderslev Øster Amtshus. [På Tysk]. Nævner bl a en Soldat Hans Hansen,
Trompeter og Matz Albrechtsen etc.
22 Oktober?? 1790.
1423
Fra Amtmand
Hoffman, Fredericia. Henviser til Bülows ønske om anlæggelsen af en sag
mod Christian Fugl på Magretenlund, for at have huset en Rømningsmand.
Sagen er nu pådømt således som [ikke] vedlagte Domsact udviser. Men da
bemeldte Fugl har ansøgt Kongen om formildelse, så vil Hoffman, for hans
fattigdoms skyld, meget bede om, at Bülow, når ansøgningen fremkommer
til dennes erklæring, at skrive for hende [Hustruen som mange gange før,
har været nævnt i samme sag] til det bedste. 12 Juli 1791.
1424
Fra Gersdorff,
Vosnæsgård. Henviser til anmeldelse fra Østergård Gods, hvori efterlyses
Søren Andersen Fiellerup fra deres Reservemandskab. Denne er natten
mellem 27 og 28 December undveget fra sin tjeneste hos Gårdmand Christen
Schiøtte i Hevring under Estruplund Gods. Beskrives som 20 år, 61 tommer
høj, rundladen og skulende af Ansigt, smal af Skuldre og Ben. Var ved
undvigelsen iklædt hvide Vadmels Klæder af under og Indertrøje, da han
har medtaget sit liden ejende kan ikke angives videre. 6 Januar 1791.
1425
Fra Gersdorff,
Vosnæsgård. Efter modtagne anmeldelse, efterlyses Reserven Peder Knudsen
Assentoft, af Strøgodset i Essenbæk Sogn, der er undvegen fra sin
tjeneste hos Gårdmand Søren Møller i Hørning. Han er 23 år liden af
vækst og klein af Lemmer, sort Hår og brune Øjne, og var formentlig
iklædt en hvid Vadmels Trøje og stribet Undertrøje. 17 Februar 1791.
1426
Fra Gersdorff,
Vosnæsgård. Efter skete anmeldelser efterlyses følgende af Calø Amts,
undvegne Reservemandskab:
1)
Jens Andersen
Ørum, af Grevskabet Scheels Gods, 22 år 60 1/2 tomme høj, bred af
Skuldre og stærk af Ben, hvidt Hår, rødladent Ansigt. Var iklædt en blå
Vadmels Trøje, rødstribet do, gule Skindbukser, Støvler og Hat.
2)
Rasmus
Christensen Fausing, af Stamhuset Estrup, som stod i lære hos en Væver i
Gierrild, under Scheels Gods. 27 år 61 1/2 tomme, er frisk af Lemmer,
blegladent Ansigt og gulagtig Hår. Var ved undvigelsen, som efter rygtet
skulle være sket fra sidste Randers Hestemarked, med en Pranger fra
Søndre kanten, iklædt 1 blå Klædes Kiol, blå Vadmels Trøje, sorte
Skindbukser, Hat og Støvler.
Bedes efterlyst
overalt, og om muligt pågrebet. 14 Marts 1791.
1427
Fra Gersdorff,
Vosnæsgård. Efter skete anmeldelse, er en af Østergård Godsers Reserver
Jens Gosk fra Fjellerup undveget fra sin tjeneste hos Farbrorer?? Wesel
i Randers, under foregivende af, at han ville besøge sin syge Fader i
Fjellerup. Han er 28 år, 61 1/2 tomme, glat Ansigt, smal af Skuldre og
Ben. Hvorledes han var iklædt, kan ikke angives, da han i forvejen havde
fået sine ejendele udpracticeret. Er formentlig taget Syd på sammen med
Prangere. 18 April 1791.
1428
Fra Gersdorff,
Vosnæsgård. Henviser til et [ikke] vedlagt forhør, hvoraf kan erfares,
at en fra Skanderborg Amt omløbende Betler Morten Pedersen fra Ingetved
[Engetved], er optaget i Åstrup By, Calø Amt. Da han efter visende
tegner, ikke at være klog, påskønnes ikke rettere, end at han, jvnf
forordningen af 18 Marts 1778, kan og bør anses, hvorfor han hermed
overleveres til videre søgende, på det han ikke mere skal omløbe Landet
til byrde og skræk. 6 Juni 1791.
1429
Fra Gersdorff,
Vosnæsgård. Efter skete anmeldelse, er Reserven Niels Madsen Knagstrup,
natten mellem 29 og 30 f m, undveget fra sin tjeneste i Skader Sogn. Han
er 23 år 58 tommer høj, og skal ved undvigelsen være iklædt 1 blå
Vadmels Kiol, en do Trøje, hvide uldne Strømper, Træsko samt Hat. Bedes,
om muligt, pågrebet. 6 Juni 1791.
1430
Fra Gersdorff,
Vosnæsgård. Efterlyser en Reserve Jens Jørgensen af Clausholm Gods, Søby
Sogn, der den 18 f m er undveget fra sin tjeneste hos Gårdmand Mogens
Pedersen i Stobdrup. Han er 17 år, liden af vækst, gulagtigt Hår. Hans
klædedragt kendes ikke.
1 August 1791.
1431
Fra Pentz,
Randers. Efter skete anmeldelse, er der fra Gårdmand Christen Sørensen i
Lem By under Dronningborg Amt, i September 1790 bortkommet 2 sortbrune
Mærplage, der beskrives således, at den ene er lidt mørkere end den
anden, med en Stierne i Panden, den ene 3 og den anden 2 år, begge har
tyk og stakket Man, og den ene lang Hale, den anden stakket Hale.
Ligeledes er der på samme tid, fra Gårdmand Christen Sparre i Mejlby,
bortkommet en skidensort Mærplag, med hvid plet på Næsen, 3 år. Da man
ikke har kunnet opspore Dyrene, bedes de efterlyst, med tilbud om en
passende Dusør til den der tilbageleverer Mændene deres Heste. 8 Marts
1791.
1432
Fra Hoffman,
Fredericia. Den under 22 d m modtage beneficerede vidne Stævning for
Gårdmand Rasmus Jensen i Øster Ørting, ang samme Byes Jorders taxation,
returneres herved [ikke], efter forkyndelse for Inspecteur Daniel
Wesenbergs Bopæl i Nørre Birk. 30 September 1791.
1433
Fra Sehested,
Viborg. [Delvis trykt skema]. Efterlyser den undvegne Reserve Mikkel
Jespersen af Daubjerg. 28 år 60 tommer høj med sort Hår og Øjenbryn,
rund af Ansigt, undersætsig og bredskuldret. Var formentlig iklædt 1
blårgarns Kiol, Hat og Støvler. 7 Februar 1791.
1434
Fra Sehested,
Viborg. Henviser til modtagelsen af en Kongelig resolution, i hvis følge
Hans Quist?? Zuits??, som den 24 September a p, blev indsat i Viborg
Tugthus, i anledning af Kongens fødselsdag, straks skal løslades, samt
tillige at han af Skanderborg Amt skal have den fornødne understøttelse,
så han kan blive i stand til, at ernære sig selv. Bülow bedes sørge for
hans snarest mulige afhentelse. [Se næste].
24 Februar 1791.
1435
Fra Sehested,
Viborg. [Se forrige]. Henviser til modtagne, ang den i Tugthuset værende
Hans Qvist?, hvortil må bemærkes, at han mener at have vished for, at
dennes ophold i Tugthuset, uanset Kongelig resolution om hans
løsladelse, ikke ville svare til Bülows hensigt, eller befordre denne
Drengs vel. I Tugthuset er der ingen lejlighed til, at oplære ham i
Christendom, hvortil ingen Læremester haves, og hvortil han fornemmeligt
er trængende. Bülow bedes igen sørge for hans snarlige afhentelse, og
derefter ved offentlig understøttelse dannet til en gavnlig Borger. [Se
næste]. 17 Marts 1791.
1436
Fra Sehested,
Viborg. [Se forrige]. Henviser til modtagne, ang udleveringen af den i
Tugthuset værende Dreng Hans Zeick??, der vil ske til den af Bülow
udsendte, som måtte opholde sig nogle timer, medens der blev forfærdiget
nogle Klæder til Drengen, så som han ikke i sine egne, kunne gøre rejsen
her fra til Skanderborg. 27 Marts 1791.
1437
Fra Sehested,
Viborg. Efterlysning af en undvegen Reserve, Jens Erichsen Feldingberg
af Lundgårds Gods i Halds Amt, denne er forsvundet natten mellem 10 og
11 f m. 22 år 59 tommer høj, rundladen og Koparret Ansigt, kort mørkt
brunt Hår. Var formentlig iklædt en hvid Vadmels Trøje og Bukser, Hat,
blå Strømper og Støvler. 3 Maj 1791.
1438
Fra Sehested,
Viborg. Efterlyser Reserven Michel Jensen, født i Bering under
Vejrumovergårds Gods, der den 14 Maj er undveget fra sin tjeneste hos
Gårdmand Christen Sørensen i Fårup??. 27 år gammel 60 tommer høj. Ingen
nærmere beskrivelse af udseende eller klædedragt.
2 Juni 1791.
1439
Fra Sehested,
Viborg. Efterlyser en Reserve af Bustrup Gods, Ludvig Jensen, der er
undveget fra sin tjeneste på nævnte Gods. Han er 16 - 17 år og 54 tommer
høj. Var iklædt en hvid Vadmelstrøje, Skindbukser, Hat og Støvler. 25
Juli 1791.
1440
Fra Sehested,
Viborg. Henviser til en ansøgning fra Anders Madsen i Nim, hvori han
gentager sin klage over, at hans sag mod Kammerherre Schinkel, hvortil
han er forundt Beneficium paupertatis, endnu ikke er foretaget, og
derfor begærer at blive beskikket en anden Procurator, hvilket i
Cancelli Coll den 6 September, jvnf Notificationslisten er afgjort
således, jvnf vedlagte: Supplicanten gives besked efter erklæringen,
hvilket Bülow bedes foranstalte. [Se næste]. 26 September 1791.
Bilag:
Dateret 18
August fra N Sehested, hvoraf fremgår, at grunden til der intet er sket,
er at Rådmand Procurator Klein ikke havde pågældendes Pas, hvilket han
nu har fået, hvorefter det er pålagt ham, at han skal påse opfyldelsen
af Rescript af 27 April 1771 og Cancelliets skrivelse af 8 Januar 1785,
hvorfor forventes, at klageren vil ske ret så snart som muligt.
1441
Fra Sehested,
Viborg. [Se forrige]. Da den befalede Sagfører for Rasmus Andersen af
Lundum, i sagen mod Kammerherre Schinchel, Hr Landstings Advokat Tørslef
i dag har tilkendegivet ham, at bemte Rasmus Andersen, alt siden 1789
endnu ikke har tilstillet ham det Pas som er processens grundvold, og
uden hvilket sagen ikke mod Schinchel kan føres til Tinge, bedes dette
tilkendegivet for Rasmus Andersen. 28 Oktober 1791.
1442
Fra P Øllgård,
Ribe Stiftskontor. Henviser til skrivelse fra Byfoged Buhl i Fredericia,
hvori efterlyses en for Tyve[ri] og falske Vexler, arresteret Forbryder,
navnlig Andreas Gustavus Baun, der formedelst Arrestforvarerens
skødesløshed er undveget fra Arresten den 6 d m. Han var iklædt en
grønagtig Frakke, sorte Bukser, hvide uldne Strømper, Sko og rund Hat.
Han er Nordmand af fødsel og har noget af den Norske accent i udtalen.
Sort Hår, der er sammenbunden i Nakken, langagtigt og sortladent Ansigt,
25 år gammel ca 65 tommer høj, smal af Legeme, men ellers vel
proportioneret. Bedes efterlyst overalt, og om muligt, pågrebet. 8
Oktober 1791.
Færdig med læsning og afskrift af pakker no 98 - 99 - 100
B5 C – 163 - 164 - 165 År 1790 - 1791.
Til
toppen
|
|