Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.


25de del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 163 - 165 år: 1790 - 1791

Da jeg for nogle år siden gennemgik dette materiale, valgte jeg i det store og hele, at anvende den samme skrivemåde som i bilagene, ligesom jeg måske flere gange har skrevet mere end nødvendigt, men begge dele skete ud fra den betragtning, at læseren ligesom får en fornemmelse af "historien" og til en vis grad,  uden selv at besøge arkivet, kan overføre det direkte til sin egen slægtshistorie.

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

 

Påbegyndt læsning pakke no 98

B 5 C 163


Afgivelser 1790:

 

1102

1 Pakke Anordninger - udtaget

Et Rescript af 26 Marts ang frie Proces for Skomagersvend Morten Dunng i Horsens

Et do af 14 Maj ang frie Proces for Jens Eskesen af Ousted

Et do af 13 August ang at Karen Bentsdatter må ernære sig ved Skrædersyning i Horsens.

Et do af 20 August ang at Peter Mebye [Melbye?] må arbejde som Skomager i Horsens

Et do af 27 August ang fri Proces for Johan Hendrichsen i Ås

Et do af 24 September ang frie Proces for Ane Johanne Jensdatter af Boes

Et do af 24 September ang frie Proces for Kirsten Christensdatter af Hvolbæk

Et do af 1 Oktober ang frie Proces for en del af Urupgårds Bønder

Et do af 12 November ang frie Proces for Jens Jensen af Dyrendom ved Forlev

Et do af 17 December ang at umyndiges midler under 20 ej vedkommer Overformynderiet

Et do af 31 December ang frie Proces for Karen Jørgensdatter af Horsens

1 Pakke Cancellie Breve

1 do Rentekammer Breve

1 do Westind Guin Rente og g Toldkammer Breve

Et gen Postamts Brev

En Pakke med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve

En do med Amtmændenes Breve

Horsens Havneregnskab

Do Accisse Regnskab


Omslag: Amtmands Breve.

1103
Fra D Kopmann, Fredericia. Den af Bülow efterlyste Deserteur Hans Jensen Beyer af Nim er pågrebet og indsat i Kolding Slots Arrest, jvnf [ikke] vedlagte forhør. Han må nu afhentes så snart som muligt, ligesom man ved afhentningen må betale de påløbne omkostninger ved anholdelsen og forplejningen til Herredsfoged Junghans. 14 September 1790.

1104
Fra D Kopmann, Fredericia. Han har modtaget anmeldelse om, at Broen ved Uldum, i skellet mellem Skanderborg og Koldinghus Amt, er brøstfældig og behøver reparation før Vinteren. Han har derfor ladet Tømmermester Jens Buch afgive et overslag, der beløber sig til 285 rdr 4 mk. Men efter samtale med ham, har denne tilbudt, såfremt arbejdet bliver ham overdraget uden Licitation, at udføre det for 250 rdr. Da nu begge Amter skal udrede beløbet, ønsker han oplyst om Bülow kan godkende tilbudet. 31 August 1790.

1105
Fra N Sehested, Viborg. Efterlyser en Landrecrut Hans Knudsen, under Jydske Infanteri Regiment, født i Hald under Ørslev Klosters Gods i Halds Amt. Han beskrives som 22 år 66 tommer høj, har føre og stærke Lemmer, langt sort Hår, sorte Øjne, skarp og langagtigt Ansigt, skulende af udseende. Ved undvigelsen var han iført sin Mundering og medbragte en Tornyster, hvor i var visse Gangklæder. Bedes, såfremt han antræffes, anholdt. 22 November 1790.

1106
Fra N Sehested, Viborg. [Sagen nævnt flere gange]. Den af ham beskikkede fri Procurator for Jørgen Hansen, Birkedommer Hofman, har i dag tilsendt ham vedlagte skrivelse, hvor iblandt var det for Jørgen Hansen udfærdigede Beneficium paupertatis [fri proces] mod Kammerherre Schinkel, hvilket hermed [ikke] vedlægges, til videre foranstaltning. Nævner førelsen af et Tingsvidne ved Vor - Nim Herred. [Se næste].
8 Marts 1790.

1107
Fra Birkedommer Hofman, Nørremølle. [Se forrige]. Henviser til en pro memoria af 8 pasfoto fra Jørgen Hansen, tjenende i Horsens, til hvis sags førelse mod Landsdommer Schinkel, ang betaling af 30 rdr for hans friheds Pas, Hofman er beskikket. Fremfører at det som bevis, vil være nødvendigt, at føre et Tingsvidne ved Vor - Nim Herreders Ting, hvorunder to personer sorterer, og derfor skal føres som Vidner, nemlig Peder Pedersen ved Lundum Mølle og Peder Laursen i Lundum By. Nævner derefter den store afstand, samt at tilladelsen til fri Proces er af 11 December 1789, desuden nævnes copi af Jørgen Hansens Pas af 22 November 1787 etc. 8 Marts 1790.

1108
Fra N Sehested, Viborg. Drejer sig om recrutten Peder Madsen, 20 år gammel under Lægdet no 80 af Halds Gods i Finderup, der er undveget fra sin tjeneste i Bisballe. Beskrivelsen lyder på, at han har et rundt Ansigt, anselig med sortbrunt Hår, og var iklædt gode friske Vadmelsklæder. Personen bedes efterlyst og om muligt pågrebet. 29 Marts 1790.

1109
Fra N Sehested, Viborg. Efterlyser en undveget Reserve af Ulstrup Gods, navnlig Jens Christensen, født i Vinge, 28 år gammel, 60 tommer høj og noget tåbelig af væsen. Bedes efterlyst overalt og, om muligt pågrebet. 29 Marts 1790.

1110
Fra N Sehested, Viborg. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at Østerå Gods er beliggende i Vendsyssel, og følgelig udenfor dette Stift. Derefter angivelsen af dets Hartkorn samt, hvorledes det af Ejeren Sr Jørgen Christensen skal være pantsat, og endelig, at han ingen indvendinger har mod flytningen af Major Leuenbachs arvemidler fra Halds Amt. 15 Maj 1790.

1111
Fra N Sehested, Viborg. Efterlyser en Reserve Jens Mortensen Hammel af Vinge Sogn under Ulstrup Gods, der er undveget fra sin tjeneste hos Peder Jensen Ilsøe i Schiern [Skjern – Viborg Amt?] Sogn. Beskrives som 23 år gl 65 tommer, rundladen og glat af Ansigt, brunagtig Hår og har krogede Tæer. Klædedragten er ikke angivet, men han skal have medtaget Tjenestepigen Mette Pedersdatter, hvis Søster han sidste år besvangrede. Bedes om muligt pågrebet. 20 Maj 1790.

1112
Fra N Sehested, Viborg. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli til Amtmanden over Lundenæs - Bøvling Amter, hvori man angiver, at der for eftertiden bør indrettes en særskilt Skifteprotokol for hver del af det Gods, som ligger i forskellige Amter. Bülow anmodes om, at erindre vedkommende om denne bestemmelse. 2 Juni 1790.

1113
Fra N Sehested, Viborg. Efterlyser en Reserve Anders Jensen, født i Sparkær By, Borris Sogn under Lundgårds Gods, han er forsvundet fra en flok Får som han vogtede. Beskrives som 14 år gammel, lille af vækst, klein af Lemmer og noget Koparret. Bedes anholdt, såfremt han antræffes. 26 Juni 1790.

1114
Fra N Sehested, Viborg. [Se tidligere]. Henviser til modtagne, ang Sl General Leutenant Leuenbachs Boes arv 5379 rdr må flyttes fra Halds Amt til Skanderborg Amts Overformynderi. Men da førstnævnte Amts Overformynderi er ham ubekendt, har han henvist det til Kammerråd Ferslev og Hr Peitersen. 11 August 1790.

1115
Fra Schiøler, på Sehesteds vegne, Viborg. Efterlyser en Reserve Jens Andersen Kiellerup, af Kiergårdsholms Gods, Skivehus Amt, som har forladt sin tjeneste hos Gårdmand Anders Gadegård i Hvidbjerg den 29 f m. Beskrives som 15 år gammel, liden af Vækst, rundladen af Ansigt, lysebrunt Hår, store Øjne, holder Hovedet nedad. Bedes anholdt, såfremt han skulle antræffes. 23 September 1790.

1116
Fra N Sehested, Viborg. Da Købmand Christen Lassen Winther bor udenfor hans Amt, må Bülow undskylde ham, at han ikke kan fyldestgøre det han er bedt om. Kan formentlig klares af Gehejmeråd Lewetzau eller Amtmand Hauch, eftersom bemeldte Winther må opholde sig enten i Thisted, eller på Godset Øland, som han skal have købt. 28 September 1790.

1117
Fra N Sehested, Viborg. [Se tidligere]. Under 30 December forrige år, bad han Bülow om, at tilstille Husmanden Rasmus Andersen af Lundum Sogn, det bevilgede Beneficium paupertatis i en sag mod Landsdommer Schinkel [drejer sig om betaling af et Pas], med samtidig oplysning om, at Procurator Tørslef var beskikket som hans Sagfører, til hvem han skulle henvende sig med sine beviser, herunder bl a omhandlede Pas, men at dette ikke er sket, vil erfares af Tørslefs skrivelse. Bülow bedes pålægge ham, straks at sende det ønskede, såfremt han vil nyde godt af den bevilgede fri Proces. 4 Oktober 1790.

Bilag:
Dateret 30 September 1790 fra Tørslef, ovennævnte skrivelse, ang de endnu ikke modtagne Dokumenter, i forbindelse med den af Husmand Rasmus Andersen i Lundum, anlagte sag mod Landsdommer Schinkel til Hald.

1118
Fra C Schøler, på Sehesteds vegne, Viborg. Efterlyser reserven Poul Christensen af Tårupgårds Gods under Halds Amt. Fremgår, at han er født i Ørum Sogn, og mellem den 10 og 13 d m, er undveget fra sin tjeneste hos Christen Sørensen i Kardyb?, Kåbberup? [Kobberup] Sogn. Beskrives som 22 år 61 tommer, klein af Lemmer, mawer [mager] af Ansigt, og kort mørkt Hår. Var iklædt en brun Trøje, rød og brunstribet Nattrøje, gule Bukser blå Strømper, Træsko og Hat. Bedes anholdt, såfremt han skulle antræffes. 18 Oktober 1790.

1119
Fra Stadfeldt, på Amtmand Pentzes vegne, Randers. Efterlyser Reserven Jens Nielsen af Vinterslev By, Galten Herred, der er undveget fra sin tjeneste i Spørring By. Beskrives som 17 år gammel 60 tommer høj, rødagtige Øjne og sort Hår. Var iklædt en Vadmels Trøje, broget Hue, hvide Strømper og Træsko. Karlen bedes efterlyst overalt, og anholdt såfremt han skulle findes. 11 Maj 1790.

1120
Fra D Pentz, Randers. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli af 10 hujus, hvoraf fremgår, at Byfogeden i Holstebro Hr Jacobi, har forespurgt om, hvorledes han skulle forholde sig med en person, der under navn af Klemp, var kommet gående til Byen, med foregivende af, at han ville nedsætte sig sammesteds som Procurator, hvortil han var forsynet med bevilling til, at gå i Retten. Men da Byfogeden søgte nærmere oplysning om samme ved Hof og Stadsretten, kendte man ikke her noget til ham, siden han ikke havde produceret sager ved Retten de sidste 10 år. Stiftamtmand Urne blev derefter pålagt, at foretage en nærmere undersøgelse af, om Personen var den han udgav sig for, jvnf [ikke] vedlagte, hvorefter man hos Amtmand Hansen, hvis Amter ligger i nærheden af Holstebro, og derfra fik man underretning om, at Klemp for kort tid siden skal have opholdt sig på Stidz? [Stids] Mølle under Silkeborg Amt, og formenes stadig at opholde sig der, hvorom ønskes nærmere oplysninger. Notat i margen: Berg i Eghstens Mølle??. 27 April 1790.

1121
Fra D Pentz, Randers. Efterlysning af 3 Reserver. 1) Jørgen Erichsen af Rådsted [Råsted] Sogns Strøgods i Dronninglund Amt, der er undveget fra tjeneste hos Christen Jensen i Romdrup. Beskrives som 24 år 65 tommer høj, blegt Ansigt, sort Hår og klein af Lemmer. Var iklædt en gulagtig Skindvest med Metalknapper, blakket Klædestrøje, læder Bukser med Sølvknapper, rød Hue, uldne Strømper og Træsko. 2) Jens Laursen Tanschou?, af Serup Sogn, Grauballegårds Gods. 23 år gammel 63 tommer høj, der er undveget fra sin tjeneste i Frausing. Før af Lemmer og Ben, ser frisk og fyldig ud af Ansigtet, langsom i sin udtale, brunt Hår. 3) Christen Josephsen Gødvad, af dito Gods, undveget fra sin tjeneste i Frausing By. 28 år gammel, vides ikke mere om hans udseende eller Klædedragt. Bedes anholdt, såfremt de måtte antræffes.
25 Juni 1790.

1122
Fra D Pentz, Randers. Henviser til skrivelse af 31 f m fra Justitzråd og Amtsforvalter Blom her i Randers, ang en [ikke] vedlagt anmeldelse fra Præsten Hr Danæus i Åle, drejende sig om Kvinden Anne Marie Pedersdatters Barnefødsel i Collemorten i Norge, samt hendes og Barnets død, med flere dertil henhørende biomstændigheder. Bülow anmodes om, at lade afholde et forhør. 17 August 1790.

1123
Fra Stadfeldt, Randers. Efter modtagne indberetninger, er der fra Frisenvolds Mandskab i Galten Herred, undveget 2 personer. 1) Reserven Søren Sørensen, 18 år gammel, der er forsvundet fra sin tjeneste hos Gårdfæster Jens Haugårds Enke i Vissing. Beskrives som lille af vækst, klein af Ansigt sort Hår. Var iklædt 1 blå Vadmels Trøje, hvide uldne Strømper og Træsko. 2) Niels Sørensen, 16 år gammel, der tjente hos Gårdmand Søren Bonde i samme By. Lille af vækst, men før af Ansigt og Lemmer, brunt Hår. Var iklædt 1 hvid Vadmels Trøje, lærreds Bukser, grå Strømper og Træsko. Bedes efterlyst og, om muligt, anholdt. 19 Oktober 1790.

1124
Fra Heerup, Ålborg. [Se tidligere]. Ved sin hjemkomst efter nogle dages fraværelse, fandt han Bülows henvendelse af 7 hujus, hvori denne anmodede Stiftamtmanden om, at indhente Købmand Christen Lassen Winthers [Christen Larsen Winthers] positive svar på, til hvad dag og tid, han sidst i denne Måned vil betale 9000 rdr til Incassator i Stervboet efter afg Madame Dalsgård af Tyrrestrupgård. Heerup har straks skrevet til Byskriver Brøndlund, som Notarius Publicus i Thisted, om at få Købmandens svar, men fremhæver dog, at på grund af det sene tidspunkt, kan det formentlig ikke ske i denne, men i næste Måned, ligesom denne blev pålagt, sammen med sin regning, at sende sagen videre til Bülow.
25 Oktober 1790.

1125
Fra P Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til anmeldelse fra Hessel Gods, hvoraf fremgår, at Reserven Anders Andersen Ålsøe, den 10 d m er undveget. Beskrives som 27 år 60 1/2 tomme høj, glat og bredt Ansigt, med lysegult krøllet Hår, undersætsig og bred af Lemmer og Ben. Var iklædt en grå Vadmels Kjole, hvid do Vest og en blå do. Bedes efterlyst og ved mulig fremkomst, anholdt. 18 Februar 1790.

1126
Fra P Gersdorff, Vosnæsgård. Efterlyser en af Estrups Reservemandskab, Mads Sørensen Fausing, 16 år gammel, der for nylig er undveget fra sin tjeneste i Fausing. Ca 61 tommer høj, før og stærk af Lemmer, langt sort Hår, skarp Ansigt, sorte Øjne med frisk udseende. Var iklædt en Brun Vadmels Trøje, stribet Undertrøje, begge med Metalknapper, Skindbukser, blå Strømper og en ny broget Kramhue. Såfremt han måtte antræffes, bedes anholdt. 25 Januar 1790.

1127
Fra P Gersdorff, Vosnæsgård. Efter modtagne indberetning, efterlyses Landsoldaten Peder Christensen Stokkebro af Gjerrild Sogn under Scheels Gods, som er undveget af sin tjeneste. Er 23 år gammel 64 tommer høj, rundladent Ansigt og før af Lemmer. Bedes efterlyst og om muligt, anholdt. 8 April 1790.

1128
Fra P Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til modtagne indberetning, hvorefter efterlyses Reserven Jens Sørensen Attrup af Rosmus Sogn, der er undveget fra sin tjeneste. 22 år 60 tommer høj, glat Ansigt, klein af Lemmer, brunagtigt Hår og var iklædt en blå Vadmels Trøje med Metal Knapper, hvid do Undertrøje, gule Skindbukser, rund Hat og Støvler. Bedes efterlyst og, om muligt, anholdt.19 April 1790.

1129
Fra P Gersdorff, Vosnæsgård. Efterlysning af den undvegne Landsoldat Espen Rasmussen Fårup af Krogsbæk Sogn under Trustrup Gods, Calø Amt. Han er 22 år 62 1/2 tomme høj, ser godt ud, gulbrunt Hår og Øjenbryn, er vel proportioneret og taler godt for sig. Var iklædt blå Kjole og Vest af hjemmegjort Tøj, gule Skindbukser med Sølvknapper, rund Hat og Sko eller Støvler. Bedes efterlyst, og ved mulig fremkomst, anholdt. 26 April 1790.

1130
Fra P Gersdorff, Vosnæsgård. Efter modtagen anmeldelse, er der fra Vosnæsgårds Gods i Ommestrup, undveget en Reserve Christen Rasmussen Thyrresen??. Han er født i Skjødstrup, 24 år gammel 60 tommer høj. Hvidgult krøllet Hår, blå Øjne, blegladen af udseende, brede Skuldre og smal af Ben. Var iklædt en hvid Vadmelstrøje, blå ulden Damaskes Indertrøje, gule Skindbukser, hvide Strømper og Sko samt Hue. Ved mulig fremkomst, bedes han anholdt. 

16 August 1790.

1131
Fra P Gersdorff, Vosnæsgård. Efterlyser Reserven Niels Nielsen Biødstrup, af Bregnet Sogn, Møllerup Gods, der er undveget fra sin tjeneste hos Gårdmand Rasmus Andersen i Koerup i samme Sogn. Han er 29 år 62 tommer høj, glat af Ansigt med sortagtigt Hår, og var ved undvigelsen iklædt 1 blå Vest, hvide Strømper og Træsko. Bedes efterlyst, og om muligt anholdt. 9 December 1790.

 

Omslag: Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

1132
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte ansøgning fra Stifts Physia D Hahn, men ikke hvad denne drejer sig om. Beder om Bülows erklæring, idet han ikke ved, hvor længe denne har været ved Stiftet, og hvad værd og til forladeligheder han har. Henviser til Gersdorff, der som nærmest ved Århus, har afgivet sin erklæring om denne brave Mand, hvilket Guldberg vil gøre på omtrent samme måde. For Manden er det meget vigtigt, om Bülow, sammen med dem kan afgive en gunstig erklæring. 9 Januar 1790.

1133
Fra Høegh Guldberg, Århus. Forvalter Sr Esmark, Kærbygård har anmeldt, at en Dreng af Godsets Reservemandskab, Morten Pedersen Kasted på 18 år, sidste Søndag den 17 Januar, er undveget fra sin læreplads hos en Skrædder i Århus. Han var lille af vækst, hvidgult Hår og manglede en af sine Fortænder i det nederste af Munden. Var iklædt en mørkeblå Vadmelskjole og Vest med hvide blanke Knapper, sorte emses? Bukser, samt Støvler og Hat. Bedes efterlyst overalt, og om muligt anholdt. 22 Januar 1790.

1134
Fra Høegh Guldberg og Jansen, Århus. Før de vil afgive erklæring på [ikke] vedlagte forestilling fra Præsten i Skivholme, vil de gerne have Bülows betænkning på, hvorledes sagen bedst kan afgøres, og Annexgården hjælpes til sin rettighed, som den efter Rentekammerets resolution er forbeholdt. Indstiller til Amtmandens afgørelse om det findes nødvendigt, at indkalde Bønderne som dette vedkommer og som nu er Selvejere, og modtage deres erklæring. [Se næste]. 24 Januar 1790.

1135
Fra Amtmand Bülow, Skanderborg [Uden afsender]. Det i forrige nævnte pålæg om at indhente erklæring fra Bønderne, lydende, at på efterskrevne poster æskes Annex Bonden i Skovby Søren Nielsens og Niels Jensens skriftlige erklæringer. Derefter, hvad sagen drejer sig om, nemlig om han er villig og fornøjet med, den separation af 1 tdr 2 fc 1 2/9 alb Hartkorn, som i Sal Grev Wedel Friises ejertid skete fra Annexgården til Naboen Niels Jensens Gård, for at gøre alle Gårde lige store, efterdi han, som nu ejer Herligheds Hartkornet, ikke er tilskødet mere end han virkelig har i besiddelse.

Derefter spørgsmål til Gårdmanden Niels Jensen i Skovby, og begges erklæring, hvori Søren Nielsen bl a skriver, at det aldrig har været med hans minde, at noget af hans påboende Annexgårds skyld blev frataget denne og tildelt Naboerne, men da udskiftningen skete under Grev Friis, måtte han rette sig efter dennes vilje. Men eftersom han med samme antal Folk og Creaturer kunne drive hele Annexgården, er det ingen fordel for ham, at der er frataget Jord. Niels Jensen erklærer bl a, at han nødigt vil afstå noget af Annexgårdens Hartkorn, da han i så fald vil frygte for, at han ikke kan beholde stedet. På anden post, svarer han, at dersom han må beholde Jorden, tilbyder han for sig og efterkommere, at de ikke alene vil svare de Kongelige Skatter, men endog de 3 Tiender, samt Landgilden til Præsten. Tienden uanset om Jorden ligger i hvile eller ikke, ligesom de andre Naboer. Besvarelserne dateret 7 og 10 Februar. 29 Januar 1790.

1135
Fra Høegh Guldberg, Århus. På de til Cancelliet indkomne ansøgninger, er der på Notificationslisten anført således: 7 A 121 Maren, Peder Søballes Enke af Stjær, om Beneficium paupertatis [fri proces], ang en part af den såkaldte Peritz Hauge m v. 14 Januar, sagen henvises til Rettergang, men Beneficium paupertatis kan ej bevilges. 29 Januar 1790.

1136
Fra Høegh Guldberg og Jansen, Århus. Efter de fra Købstæderne og Landet indkomne beretninger, er Capitelstaxten fastsat således, alt pr tdr: Rug 4 rdr, Byg 2 rdr, 8 sk Havre 1 rdr 12 sk, Boghvedegryn 4 rdr 4 mk og Smør 22 rdr.1 Februar 1790.

1137
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte genpart af Hans Majestæts allernådigste befaling, angående opførelsen af et Sygehus i Århus. Han skal nu stræbe for indretningens istandsættelse på bedste og mindst bekostelige måde, samt derom fremsende nærmere underretning. [Se næste]. 2 Februar 1790.

1138
Fra Christian den Syvende, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc. [Se forrige]. Henviser til Guldbergs skrivelse til Danske Cancelli af 27 November f a, hvoraf fremgik, at denne mener det er særdeles nødvendigt, at der bliver oprettet et Sygehus i Århus, hvilket kunne virke meget godt, såvel for Byen som for Landet, ligesom Guldberg har fundet, og for en billig pris har indkøbt et egnet sted, beliggende tæt ved den der værende Distrikts Chirurgies Bopæl, og at så vel Byens indvånere som vedkommende fra Landet, bortset fra nogle få Selvejere, har samtykket i indretningen. Kongen approberer på visse betingelser, under 6 punkter, ansøgningen. 15 Januar 1790.

1139
Fra Brandt m fl, Danske Cancelli. Henviser til skrivelse fra Generalitets og Commiss Coll, af 11 December, ang den godkendte plan for den Danske Arme i henseende til National Væsenet i Danmark, hvorefter følgende forandring er bestemt: Antallet af de vedkommende Corps og Regimenter tildelte Landsoldater har været 13916 Mand, af Landrecrutter er årligt leveret 625 Mand, der for 8 år udgør 5000 i alt 18916 Mand, der fordeles på efterfølgende måde. Derefter over 3 sider, denne fordeling, exp til de 6 Infanteri Regimenter her i Staden [København] 780 Mand i alt 4680 Mand, Fynske Infanteri Regiment 1020 Mand etc. 6 Februar 1790.

1140
Fra Høegh Guldberg, Århus. På de til Cancelliet indkomne ansøgninger, er der på Notificationslisten anført således: 7 A 324 Kirsten Jensdatter af Ejer By, om Søren Pedersen Tebstrup, som hun vil ægte, at udløse af Krigs Tieneste. 28 Januar forholdes efter forordningen af 20 Juni 1788 dens 42 paragraf 3 punkt.16 Februar 1790.

1143
Fra Høegh Guldberg, Århus. Han har fra Justitzråd Secher, Skårupgård modtaget en efterlysning på den, fra Reservemandskabet, for nogen tid siden, undvegne Peder Sørensen. Angives som 17 år gammel, født i Fredericia, men ikke Konfirmeret, lille af vækst, men før af Lemmer, noget koparret, brune Øjne samt kort og lysebrunt Hår. Bedes, såfremt han antræffes, arresteret. 26 Februar 1790.

1144
Fra Høegh Guldberg, Århus. Kopi af skrivelse fra Danske Cancelli af 23 Februar, angående de Nationale Soldater, der i år udskrives af Lægderne. For at disse kan komme rettidigt til Regimenterne, anmodes  Sessionens Deputerede for Århus og Ribe Stifter om, jo før jo hellere, at meddele Regimenterne, hvor det udskrevne Mandskab kan afhentes o s v. 2 Marts 1790.

1145
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til den fra Danske Cancelli, modtagne fortegnelse over uindløste bevillinger, nemlig i Februar, Hans Andersen af Salten, oprejsning på en forældet Dom, expederet den 12. Bülow bedes tilholde supplicanten, inden 3 måneder fra dato, at indløse bevillingen, da den ellers vil blive anset som bortfalden. 12 Marts 1790.

Bilag:
Dateret 18 Marts 1790 fra H. Lauritzen, Skanderborg, nævnte oprejsning på en forældet Dom, til Hans Andersen af Salten, med pålæg til Niels Woetman i Salten, om forkyndelse, påtegnet af denne den 22 Marts. Sign af Niels Laursen og Jens Michelsen.

1146
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til en [ikke] vedlagt liste, over nogle Bønder som efter en afsagt Dom, skal betale en Mulct. Ingen navne, men fremsendes til Bülow, fordi de hører under hans Amt. 12 Marts 1790.

1147
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til en [ikke] vedlagt Landstings Dom, i hvilken anledning han skrev til Herredsfoged Folmer??, at denne måtte forholde sig efter Dommen, men da han intet har hørt, og området hører under Bülow, bedes denne sørge for Mulctens inddrivelse.
26 Marts 1790.

1148
Fra Høegh Guldberg og H Janson, Århus. [Se tidligere]. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli, hvoraf fremgår, at man fra Stiftamtmanden, har modtaget en begæring fra Sognepræsten i Skivholme og Skovby Hr Lars Nicolai Morsing, på dennes og Annexbonden Søren Nielsens vegne. Drejer sig om 1 tdr 2 fc 1 2/9 alb af Annexgårdens Hartkorn, som under forrige Præst Hr Krogstrups tid, ved udskiftningen er frataget Gården, og af Greve Wedel Friis tillagt en anden. Begge ønsker, at Jorden igen skal tilbageføres til Annexgården, uanset det vel er sket med Hr Krogstrups samtykke, hvilket han ellers ikke kan gøre uden sine foresattes tilladelse, og da Annexbonden nu har købt Herligheden til sin gård, pålægges Bülow, at sørge for det fratagne, kommer tilbage til hans gård. Bedes bekendtgjort for de 2 Bønder i Skovby Søren Nielsen og Christen Andersen, ligesom Provst Flensborg har fået samme meddelelse. 8 April 1790.

1149
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte klage fra Erik Mogensen i Soerbech [Svorbæk], påført Ejeren af Østergård Hr Schmidtes erklæring, hvoraf ses, at uenigheden opstår om måden, hvorpå Hegnet mellem Byens Jorder og gårdens mark skal regnes, hvilket vil blive afgjort af Landvæsens Commissionen. Men da det drejer sig om et Hegn mellem 2 Amter, er det vel bedst, at en sådan deltager fra begge Amter. [Se næste]. 9 April 1790.

Bilag:
Dateret 28 Marts 1790 fra I Schmidt, erklæring på klagen fra Erik Mogensen i Soerbæk [Svorbæk]. Fremgår, at han ikke mener sig forbunden til, at opføre noget Hegn om Østergårds mark, før han har overtaget gården. I øvrigt er han enig med Erik Mogensen, om at tage halv Hegn med hele Byens Beboere, hvor det grænser op til gården.

1150
Fra Erik Mogensen, Svorbæk. [Se forrige]. Klager over Forvalter Schmidt fra Mosegård [Moesgård?], der har købt Østergård. Denne har derefter afholdt auction om hele Græsningen, på den måde, at de som har lejet Græsningen, selv skal passe på deres Creaturer. Fremgår videre, at Schmidt ikke, sammen med klageren, har villet lade opsætte hegn ved Markskellene, der angives som opmålt til 550 favne, medens modparten kun mener det drejer sig om 330 favne. Beder om hjælp til, at få sagen bragt i orden. [Ingen dato] 1790.

1151
Fra Høegh Guldberg, Århus. Kopi afskrivelse fra Danske Cancelli til Militær Sessionens deputerede, hvoraf fremgår, at da General Procureuren Etatsråd Colbiørnsen ikke så hastig kan bivåne Extra Sessionerne for indeværende år, har Kongen befalet General Krigscommissair Wildenradt, på egne og hans vegne, at besørge det fornødne. 27 April 1790.

1152
Fra Høegh Guldberg, Århus. Karlen Niels Jacobsen Starup, fra Havreballegårds Amt, der har stået ved Livgarden til fods, har henvendt sig, ang hans tilkommende 5 rdr. Men da han ikke findes i Rullen, formodes han at være ført under Åkjær Amt, og er dette rigtigt, bedes de 5 rdr fremsendt for at spare Karlen en rejse. 27 April 1790.

1153
Fra Høegh Guldberg, Århus. Forvalteren ved Bygholm, har anmeldt, at en af Reservemandskabet, Hans Sørensen af Enner i Tamdrup Sogn, er bortgået fra sin tjeneste hos Forældrene. Angives som 19 år 61 tommer høj, klein af Lemmer med lysagtig Hår og noget langsom i udtalen. Var iklædt en blakket Trøje, læder Bukser, blå Strømper og en rød Hue. Bedes, såfremt han antræffes, anholdt. 17 Maj 1790.

1154
Fra Høegh Guldberg og H Janson, Århus. Kopi af Kongens skrivelse, hvoraf fremgår, at der for ham er foredraget en ansøgning fra Doctor Medicina Christopher Ditlef Hahn, Stifts Physicus i Århus Stift, om at han, som i mange år har betjent dette Embede med 200 rdr i gage, måtte til hans og 4 uforsørgede Børns nødtørftige underholdning, nyde et årligt tillæg af 200 rdr, samt Diæt penge ved, i tilfælde af smitsomme sygdommes, forefaldende Embedsrejser, såvel som ved syns og obductions forretninger. Med henvisning til gjorte ansøgning, påført Stiftamtmandens erklæring, bevilges det ansøgte, således han i betragtning af de ham meddelte fordelagtige vidnesbyrd tilstås 400 rdr i årlig gage, hvilket udlignes således som følger. Derefter angivelse af, hvad der skal udredes af Sædegårde - Købstæderne etc.
25 Maj 1790.

1155
Fra Høegh Guldberg, Århus. Kopi af skrivelse fra Danske Cancelli dat 22 Maj. Drejer sig om en godkendt plan for den Danske Armé, hvori det bl a er bestemt, at når en til et Regiment afgiven Recrut, vil udtræde, imod enten at stille en tjenstdygtig fri Karl i sit sted, eller at erlægge penge, hvilket vel kunne tillades, dog således, at der i mangel af en fri Karl, skal betales så meget til Regimentet, som en Recrut af den sidste General hvervning havde kostet, dog må dette ikke forhandles af vedkommende Sessions Deputerede. I overensstemmelse med dette, skal adskillige Karle, ved de sidst afholdte Sessioner i København og Roskilde Amter, have købt deres frihed, og derfor erlagt visse, endog betydelige summer til Regiments kasserne, hvilket Cancelliet har modtaget underretning om. Af frygt for de skadelige virkninger, i henseende til Krigstjenesten, Agerdyrknings væsenet og Bondestanden, såvel i henseende til dens øconomiske som moralske forfatning, har man foredraget dette for Kongen, hvorefter denne har befalet, at tilladelsen til, ved betaling af penge, at blive fritaget for tjenesten, for fremtiden er ophævet, således forordningen af 20 Juni 1788 dens 42 paragraf, fremover er den eneste gældende. 28 Maj 1790.

1156
Fra Høegh Guldberg, Århus. På den fra Cancelliet modtagne Notificationsliste findes: 7 æ 2394 Peder Giertsen af Tvingstrup Skole i Skanderborg Amt, om at fritages fra den Militaire tieneste. 20 Maj forbliver ved forordningen. 4 Juni 1790.

1157
Fra Høegh Guldberg, Århus. Har den ære at fremsende påtegningen på Herredsfoged Holmers memorial om pension, indrettet således, at Bülow, om ønskes, også kan undertegne samme. 17 Juni 1790.

1158
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til den fra Cancelliet, modtagne Notificationsliste, hvorpå er: 7 æ 2428 Christen Sørensen Witved af Fruering Sogn, om at afskediges fra Krigstjenesten. 27 Maj forbliver ved forordningen af 20 Juni 1788. 11 Juni 1790.

1159
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til den fra Cancelliet modtagne Notificationsliste, hvorpå er: 7 a 2628 Jens Kiær af Kattrup Sogn og Bye om hans Teglbrænder Niels Hansen Søndersted, at befries fra at indfinde sig ved mynstringen. 3 Juni herved er intet at gøre. 18 Juni 1790.

1160
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til den fra Cancelliet modtagne Notificationsliste, hvorpå er: 7 æ 3052 Forvalter Møller af Stamhuset Rathlousdal, om Landrytter Anders Espensen, at udløse fra Krigstjeneren for at tiltræde gård. 24 Juni forbliver ved forordningen af 20 Juni 1788 og henvises til Sessionen. 9 Juli 1790.

1161
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til den fra Danske Cancelli, under 10 d m, modtagne fortegnelse over uindløste bevillinger: Junius General Major Carl Leopold Leuenbach?? [Leunbach – se andetsteds] af Carlsruhe i Skanderborg Amt, bevilling om hans Børns arvs forflyttelse den 18de. Bedes pålagt, inden 3 Måneder fra dato, at indløse samme, da den ellers bliver anset som bortfaldet. 16 Juli 1790.

1162
Fra N Hviid, Århus. [Fuldmægtigen]. Henviser til modtagne Notificationsliste, hvorpå findes: 7 æ Søren Nielsen af Kattrup, om hans Søn Jens Sørensen at udløses fra Krigstjenesten. 6 Juli forbliver ved forordningen af 20 Juni 1788. 23 Juli 1790.

1163
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til en skrivelse af 20 d m fra Gehejmeråd Gersdorff til Marselisborg, hvorved er anmeldt, at Soldaten Rasmus Ovesen Vejlby, under det 2det Jydske Infanteri Regiment i Rendsborg, dets 2 afdeling no 61, på hans tilbagemarch fra Regimentet, hvor han har været til Mønstring, er undveget. Beskrives som før af Lemmer, fyldigt Ansigt, blakket Hår, brune Øjne, værende 26 år gammel, 63 tommer høj. Var ved undvigelsen iklædt en hvid Vadmels Trøje, gule Skindbukser, hvide Strømper og rød Hue. Skulle han blive antruffet, bedes han anholdt etc. 27 Juli 1790.

1164
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne Notificationsliste, hvorpå er: 7 ø 298 Peder Pedersen m flere af Gesing i Skanderborg Amt, om at få deres Marker udskiftede m v. 15 Juli ansøgningen er remitteret til Rentekammeret, som der henhørende. 30 Juli 1790.

1165
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til modtagelsen af en Dom fra Rådmand Grundahl i Horsens, afsagt ved Stensballegårds Birketing, hvorefter der skal svares 5 mk 4 sk til Justitzkassen, men intet navn. 3 August 1790.

1166
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte slutning af en Commissionsdom, afsagt i Horsens den 6 Maj, hvorefter Jørgen Jørgensen og Kammerherre Beenfeldt på Serridslevgård, skal betale 4 rdr til Justitzkassen, hvilke Bülow bedes sørge for bliver inddrevet. [Se næste].
3 August 1790.

1167
Fra D Grundahl og Hauch, Horsens. [Se forrige]. Extract af en Commissionsdom, i den af Forpagter Jørgen Jørgensen anlagte sag mod Jens Christopher Kruuse i Horsens. Kiendes for ret: At den på Jørgen Jørgensen den 3 Oktober 1786 gjorte arrest bør som lovlig anses. At Jørgen Jørgensen og Cautionist Kammerherre Beenfeldt til Serridslevgård, bør en for begge og begge for en, betale Jens Christopher Kruuse de forstævnte 26 rdr med renter skadesløs fra 5 Oktober 1786, indtil betaling sker, desuden for unødig trætte til Justitzkassen 4 rdr, ligesom de betaler omkostningerne. De af Jørgensen mod Kruuse og af denne mod Jørgen brugte udtryk, bør være mortificerede og ej bør komme nogen af parterne til fornærmelse på nogen måde. Endelig bør Herredsfoged Møller for hans brugte procedeure, især med beskyldninger og uforskyldte udtryk, imod Cancelliråd Flensborg bøde til Justitzkassen 2 rdr og lige så meget til Horsens Byes fattige. Alt at udrede inden 4 uger efter Dommens forkyndelse. 6 Maj 1790.

1168
Fra Høegh Guldberg og H Janson, Århus. Forinden de meddeler deres approbation på den tilsendte forretning om Vrold Markers udskiftning, ønsker de Kortet tilsendt over samme, som derefter, sammen med deres godkendelse af åstedsforretningen, skal blive returneret.
5 August 1790.

1169
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Stiftamtmand Urne i Ribe af 14 d m, hvoraf fremgår, at der mod en Kvinde Kirsten Laursdatter, for mistænkelig omgang med et, af hende født, uægte Barn, er anlagt sag ved Skads - Gørding - Malt Herredsting, hvor hun nu er arresteret. Hun angiver, at være født i Træden under Århus Stift. Den befalede Actor Procurator Bach af Varde, der har ønsket attest om hendes forhold på fødestedet, har fra Sognepræsten Hr C Schytte, dat Skade Præstegård den 19 fm, modtaget [ikke] vedlagte skrivelse, hvorefter hun igen blev afhørt. Da nu hendes forklaring og Præstens attest, i visse dele strider mod hinanden, og det er nødvendigt, at have den muligste vished om det rette og sande i denne sag, bedes Stiftamtmanden undersøge om, hvorvidt Arrestantindens Moder er Ana Clemmensdatter og Jørgen Nielsens Hustru Karen, begge af Træden, samt et par andre Mænd af samme By, ved deres Værneting må blive afhørt om, hvorvidt Kvindens angivende, efter deres mening, er rigtig eller ikke. Herunder om hendes forhold på stedet. Da disse personer hører under Bülows Amt, bedes denne sørge for det ønskede. 20 August 1790.

1170
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til modtagelsen af det, den 16, afholdte forhør over Soldaten Jens Poulsen Sabroes udeblivelse fra Regimentets sidste samling i Rendsborg, hvori alene findes Soldatens egen angivelse om dette, hvilket Bülow vil finde, er helt utilstrækkelig, da forordningen af 15 Januar sidstleden, vil at årsagerne i slige tilfælde skal oplyses, i det mindste bør da Karlens udsigende ved 2 troværdige personer bestyrkes. Rettens Betjente bedes pålagt, nøjere at undersøge denne sag etc. 24 August 1790.

1171
Fra Høegh Guldberg og H Janson, Århus. Ved at indhente Sognepræstens og Herredsprovstens erklæring, om delings planen for Vrold Byes udskiftning, jvnf medfulgte attest, erfares det, at den til Skoleholderen tillagte Græslod dels er af ringe Bonitet og dels for lille og utilstrækkelig, jvnf den i fundatzen tillagte Græsning for 2 Høveder, samt desuden langt fra Skolen fraliggende. De kan derfor ikke approbere samme, men beder Bülow om, at sørge for bedre vilkår for Skoleholderen, hvilket de så meget mere tør håbe, som Vrold By skal have overflødig Jord, og derfor ikke behøver at være så sparsom mod deres Skoleholder, som desuden ikkuns have få indkomster. [Se næste]. 26 August 1790.

1172
Fra O Søltoft m fl, Landvæsens Commissionen, Skanderborg. [Se forrige - 6 sider].
5 Juni 1790 var de samlede i Vrold, for på Amtmand Bülows vegne, og i hans lovlige forfald ved Extra Sessionen i Horsens, alt for efter forlangende af Vrold Byes Lodsejere, som alle er Selvejere, undtagen Annexgården, hvis Beboere dog er ejere af Herligheds Hartkornet, alt at mellemhandle Beboerne til udskiftningen af fællesskabet. Og er da i hos og overværelse af Landinspecteur Munch, som til Markens opmåling er antaget, passeret som følger. Derefter på de følgende sider, beskrivelsen etc. Påtegnet 15 Juli 1790 af Bülow, at for så vidt angår Annexgården, indsendes det afhandlede til Høegh Guldberg. [Se næste]. 5 Juni 1790.

1173
Fra Christian Fabricius, Skanderborg. [Se forrige], Underdanigst erklæring over Vrold Skoles, såvel som Annexgårdens udskiftning. Da planen til Vrold Markes udskiftning blev lagt af Landinspekteur Munch, kaldte Brevskriveren som selv er ukyndig i Agerbrug, Skoleholderen ind for Commissionen, viste ham på Kortet den ham tiltænkte Jordlod, spurgte ham om han også kendte denne Jord i Marken efter dens navn på Kortet, samt om han holdt denne ham tillagte Jord for tilstrækkelig til sine Creaturers Græsning, hvortil han på alt svarede Ja. Ved den virkelige udsætning derimod, fremkom han med sin klage, på grund af for lidt Jord til Græsning. Da han siden har ladet tage syn på samme, hvori hans klagemål anses for begrundet, synes dette dog billigt, at han, som desuden for hans besværlige Embede er mådelig aflagt, frem for andre der i Byen nyder sin ret. Hvad den benificerede Jord angår, da haves intet at erindre, når den efter første udsætning bliver i behold.
13 August 1790.

På samme, dateret 14 August, betænkning af Plesner, Fruering, samt påtegnet af Skoleholderen S N Bunne, Vrold Skole den 12 August, der skriver, at hverken han eller nogen eftermand, kan have årsag [til] at være fornøjet med den Jord som er udlagt til Skolen, da han ikke kan anse det for andet end ringe Græsning, og ingenlunde tilstrækkelig til 2 Høveder. Desuden kan ingen Ko efter så mager Græsning give noget godt Mælk, som dog en fattig Skoleholder, der har ringe løn, højligen kan behøve.

1174
Fra Høegh Guldberg og H Janson, Århus. De har i dag beordret Forstander Bentzen i Horsens til, at modtage i en af Hospitalets Dårekister, den afsindige Husmand Michel Rasmussen, samt at han meddeler Bülow den dag, hvor modtagelsen kan ske. Men til underholdning for ham, kan for nærværende tid intet gives af Hospitalet. 31 August 1790.

Bilag:
Dateret 3 September 1790 fra Benzen, Horsens, der henviser til ovennævnte skrivelse, ang modtagelsen af den afsindige Husmand Michel Rasmussen ved Mallinggård. Men da der ved Hospitalet kun haves en Dårekiste, hvor udi nu på 15 år har været, og endnu er, en afsindig Mandsperson, og ingen plads er til, at indrette flere Dårekister, formedelst Hospitalets lidne og indskrænkede Bygninger, har han i dag svaret vedkommende, at nævnte Person, altså ikke kan modtages. [Se næste]

1175
Fra Høegh Guldberg og H Janson, Horsens. Med sidste Post erfarede de, at der ikke fandtes nogen Dårekiste ledig ved Horsens Hospital, hvori den afsindige Michel Rasmussen kunne indtages. De har derfor føjet anstalt til, at han kan modtages ved Århus Hospital, på de i skrivelsen af 31 f m, anførte vilkår. 7 September 1790.

1176
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til Notificationslisten af 4de d m, hvorpå findes: 7 z 958 Simon Sørensen af Aggestrup By i Skanderborg Amt, om Beneficium paupertatis med Kammerråd Søltoft. 24 August forbliver ved forrige resolution. 10 September 1790.

1177
Fra Høegh Guldberg, Århus. Det er en forsømmelse af Salig Amtsforvalter Thygesen, at han ikke har udbetalt Skanderborg Amtstue sit forskud til Veneriske syge, og så kunne Amtstuen derefter have afkortet samme, i hvad derfra, efter sidste repartition er indfordret. Nu haves ikke så meget pr Casse, hvorfor han håber Skanderborg Amtstue vil lade sagen bero til næste repartition etc. Nævner også en Delinqvent regning, men ingen navne. 24 September 1790.

1178
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Henviser til [ikke] vedlagte fra Sognepræsten Hr Fabricius i Skanderborg på hans Annexbondes vegne, der besværer sig over, at han formenes at bruge de Jorder, som han ved udskiftningen i Vrold blev tildelt, på grund af, at nogle er misfornøjede, og vil have udskiftningen omgjort. Så som nu den henstand en sådan forandring kan medføre, unægtelig forårsager Bønderne en sær betydelig skade, og da det synes, at udflytteren Jens Rasmussen har fået frihed til at bruge sin Jord, så holdes de meget beføjede til at påstå det samme. 24 September 1790.

1179
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til Rescript af 15 Januar sidstleden, ang det befalede Sygehus for Århus Købstad og Chirurgus Weyses Landdistrikt, hvorefter fortsættes, at nu er, hvad Bygningen og indretningen angår, i fuldkommen stand, samt en del af Inventariet anskaffet, så må omkostningerne afgøres i overensstemmelse med nævnte Rescript, hvorfor ønskes oplysning om Hartkornet i Sabro og Framlev Herreder, som heri skal deltage. 28 September 1790.

1180
Fra Høegh Guldberg, Århus – på Jansons og egne vegne. [Se tidligere]. Henviser til modtagne resolution fra Rentekammeret, hvoraf ses, at den i Vrold passerede udskiftning er tilintetgjort, men indtil en ny er foretaget, må der efter hans tanker gøres en bestemmelse, som kan forekomme den uorden der ellers kan opstå, når nogle tager de nye og nogle de gamle Jorder i brug. Nævner også den klagende Annexbonde.
1 Oktober 1790.

1181
Fra Høegh Guldberg, Århus. Bülow bedes bekendtgøre for Anna Johanne Jensdatter af Boes, at han efter Hans Majestæts allernådigste befaling, har beskikket Procurator Holst på Saraberg, til at føre hendes sag om Skilsmissedoms erhvervelse over hendes undvegne Mand, samt tilsendt ham det allernådigste forundte Beneficium paupertatis. 1 Oktober 1790.

1182
Fra Høegh Guldberg, Århus. Indlagte fra 2 Fattigskolen i Horsens tilhørende Bønder i Tendrup i Hundslund Sogn, om at få deres Mark udskiftet, anbefales på bedste måde til Bülows virksomme forsorg, som han så meget mere er forsikret om, da denne ved lang erfaring, nøje kender den ulejlighed og skade, det medfører for brugerne, når deres Jorders udskiftning alt for længe skal henstå, ligesom det naturligvis må være en for, dem vigtig sag, at få deres nye Jorder i besiddelse. [Se næste]. 5 Oktober 1790.

1183
Fra Rasmus Hansen og Rasmus Christensen, Tendrup. [Se forrige]. Skriver sig som 2 Bønder af Tendrup under Hunsled [Hundslund] Sogn, under den fattige Skole i Horsens, der gerne vil have deres Marker udskiftet, hvortil de også har fået dem opmålt, og derfor ikke kan begynde at drive deres Jorder. Vil gerne have det ordnet, så betids, at de kan vide hvor deres Lodder er før Rugsåningen. 1 Oktober 1790.

1184
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til en skrivelse fra Baron Gersdorff, Marselisborg, hvori anmeldes, at en af Godsets Reservemandskab, den 13 årige Søren Andersen er undveget fra sin tjeneste hos Peder Hårbye i Hasle. Han var ved undvigelsen iklædt en blakket Vadmelstrøje med Metalknapper, en strikket hjemmegjort Brøstdug, et par Lærredsbukser, hvide uldne Strømper samt Træsko. Bedes efterlyst overalt, og om muligt, anholdt. 8 Oktober 1790.

1185
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne fra Danske Cancelli, der skriver, at siden Markedet i Hobro er bestemt til den 12 i denne måned, vil dette hindre de handlende fra at komme til Markedet i Mariager, der er berammet til afholdelse dagen efter. Man skal derfor, efter begæring af Borgerne i sidstnævnte By, meddele at dette Marked udsættes til den 15 næstefter, hvilket bedes bekendtgjort for alle vedkommende. 8 Oktober 1790.

1186
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til den modtagne Notificationsliste, hvorpå er: 7 Ø 835 Anders Langberg af Randlev i Åkjær Amt, om Beneficium paupertatis i sagen mod Peder Grumstrup. 21 September kan ikke bevilges. 8 Oktober 1786.

1187
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til Rentekammerets skrivelse af 2 d m, hvori ønskes en repartition over Fouragen, som Bülow også har fået, hvorefter hermed fremsendes det ønskede, til behagelig medunderskrivelse, ifald der ikke skulle være noget at erindre. Da det haster med sagen, bedes samme, med expresse returneres. 18 Oktober 1790.

1188
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Baron Gersdorff, Marselisborg, ang en, fra Hasle, undvegen Reserve Anders Andersen Brabrand. Beskrives som 15 1/2 år gammel, iklædt en blakket Kjortel, en gammel hvid Vadmels Trøje, Skind Brøstdug, hvide Lærreds Bukser, hvide uldne Strømper, samt Træsko og Hue. Bedes efterlyst, og om muligt anholdt. 22 Oktober 1790.

1189
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte, hvoraf ses hvad Sygehuset i Århus allerede har kostet. Da samme går så nær 1000 rdr, og der foruden, hvad regningen indeholder, behøves en del Sengeklæder med mere, så har han troet, at man kunne antage 1000 rdr til indkøbet og den første indretning, også for at have noget pr Casse til fornødne udgifters bestridelse. Finder dette nu Bülows bifald bliver det som af Århus Hospital lånes 750 rdr, det som af Århus Købstad udredes 62 rdr 3 mk og det Herrederne skal betale 187 rdr 3 mk. Bülow bedes da om, på vedlagte stemplede Papir, at lade expedere og med sin underskrift, sende ham pante Obligationen for de 750 rdr etc. [Se næste].
12 November 1790.

1190
Fra Ove Høegh Guldberg og Hans Løvenhiælm Bülow, Århus. [Se tidligere]. Gør vitterligt, at på grund af Hans Mayestæts Allernådigste befaling under 15 Januar sidst, lydende således: "Wor synderlig Gunst tilforn! Wi hawe ladet Os Allerunderdanigst foredrage den til Wores Danske Cancellie indkommen Skriwelse af 27 Nowember forrige År, hwor udi Du hawer meldet at et Sygehuuses Indrettelse i Wor Kiøbstæd Århuus, er særdeles nødwendig etc". Fremgår videre, at Guldberg allerede har købt et passende Hus til dette, sluttende med, at Kongen approberer forslaget. Derefter påtegnet af Brevskriverne, ang lån på 750 rdr af Århus Hospital, på nærmere angivne betingelser. 4 Juni 1790.

Bilag:
Uden dato og underskrift, forklaring over, hvad der hidtil er betalt til Sygehuset i Århus, bl a, er Huset selv betalt med et års Rente 469 rdr 1 mk 3 sk, Auktionsomkostninger 18 rdr 3 mk 6 sk, til Tømmermand Nielsen og Muurmester Schandrup for istandsættelse 179 rdr 5 mk 14 sk. Forskelligt indkøbt på Auktionen efter Niels Kieldtrup 33 rdr 3 mk 12 sk. 4 Bilægger Kakkelovne 35 rdr 1 mk 12 sk. En Kobber Kiedel med tilbehør 35 rdr 2 mk 10 sk. Af det sidste ladet fordærdige nogle Potter og Thekedler, hvorfor arbejdslønnen udgør 2 rdr 2 mk 3 sk til Kobbersmed Niels Hiørning. 2 Kakkelovne 24 rdr. En Underdyne købt på Rasmus Aschlous Auction 3 rdr 4 mk 2 sk. Chirurgus Weyses regning 7 rdr 1 mk 12 sk. 1 do på 7 rdr. En Smederegning 4 rdr 1 mk 4 sk og endelig Brandskat pro 1790 2 mk 3 sk. I alt 821 rdr 11 sk.

1191
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til modtagelsen af en specification fra Sekretæren ved Højesteret, ang Bøder som er idømte ved Underretterne, men som ikke er stadfæstede i Højesteret, nemlig: Selvejerbonden Christen Ovesen af Ingerslev By, der efter en Commissionsdom af 15 Marts 1788 skulle betale for Stemplet Papir, hvilket bortfalder. Christen Mahler i Sjelle, ved Hads Ning Herredsting 27 Oktober 1783 idømt Bøde på 3 mk. Kroermand Søren Jensen af Solbjerg, til Sognets fattige 2 rdr og samme til Justits cassen. Jens Jensen i Dyrendom til Mesing Sogns Fattige 1 rdr og samme til Justits cassen. Jacob Tømmermand og Birthe Jensdatter, hver for sig at betale til Mesing og Tiset Sognes fattige 1 rdr og samme til Justits cassen. Højesteret har kendt de i denne sag ergangne Domme, at være uefterrettelige.
3 December 1790.

1192
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte Dom i sagen mellem Kammerherre Beenfeldt, Serridslevgård og Jens Nielsen af Nebel m fl, af Godsets Fæste og Hoveribønder, hvorved sidste er tildømt, at betale 6 rdr til Justits cassen og det samme til Nebel Sogns fattige, hvilket bedes inddrevet. 19 November 1790.

1193
Fra Høegh Guldberg og H Janson, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli, ang Kongelig befaling, der indeholder en nøjere bestemmelse i henseende til Trykkefriheden, hvilket bedes bekendtgjort for samtlige Amtmænd såvel som Grever og Friherrer. 10 December 1790.

Bilag:
Dateret 3 December 1790 fra Kongen [kopi sign af Coldbiørnsen m fl], hvoraf fremgår, at man nu har tilladt Trykkefrihed, i det velgørende Øjemærke, at kundskab destomere kunne udbredes, og Wi har afskaffet Cencuren, på det at enhver god og oplyst Mand ikke derved skulle hindres fra, at fremsætte sin mening om, hvad han efter bedste indsigt, troede at kunne bidrage til, at fremme det almindelige bedste etc. Men Wi ser med Mishag, at nogle ildesindede Personer misbruger denne frihed til, at håne de offentlige foranstaltninger o s v.

1194
Fra Høegh Guldberg, Århus. På modtagne Notificationsliste findes: 7 Æ 2402 Skovfoged Jens Hansen af Gylling By i Åkjær Amt om, at Amtmanden og Herredsfogeden måtte befales alvorlig, at lade undersøge, hvem der har skåren Halen af hans Heste med videre. Almindelig inqvisition kan ej finde sted, men dersom Supplicanten kan tilvejebringe formodninger om, hvem gerningsmanden er, kan han vente vedbørlig understøtning fra Justitiens side, til sagens forfølgelse, når han derom henvender sig til Amtmanden. 21 December 1790.

1195
Fra Høegh Guldberg, Århus. På modtagne Notificationsliste findes: 7 Ø 781 Hans Nielsen Smed af Båstrup under Skanderborg Amt om, at få hans eneste Søn Michael Hansen udløst fra det Jydske Infanteri Regiment for, at komme ham til hjælp i hans Gårds Drift. 9 November forbliver ved forordningen af 20 Juni 1788. 26 November 1790.

 

Omslag: Gen Postamt Brev.

1196
Fra Holmschiold m fl, General Postamtet. Henviser til [ikke] vedlagte besværing med bilag fra Postmester Fussing i Horsens, der drejer sig om, at en Bonde Anders Nielsen i Grumstrup, har truet, skjeldet og opholdt Postillionen som befordrede Brevposten, fordi han, da Landevejen var ufremkommelig, kørte over Bondens Mark. Beder om, at Bülow lader sagen nøjere undersøge, og Bonden, efter sagens befindende, vedbørligt bliver anset og straffet. Bilag m v ønskes retur. 6 Marts 1790.

 

Omslag: Westin Guin Rente og Gen Toldkammer Breve.

1197
Fra Rosenørn m fl, Westind Guineiske etc. At hoslagte attest, af Kobbersmed Knud Hiort i Horsens egenhændigt er underskrevet, bedes Stiftamtmanden bekræfte, og derpå returnere samme. 28 September 1790.

Bilag:
Dateret 1 November 1790 fra Daniel Grundahl m fl, returnerer hermed, med deres påtegning, nævnte attest af 27 Maj fra Knud Hiort.

1198
Fra Rosenørn m fl, West Ind etc. Drejer sig om Diætpenge fra 2 af Rettens Betjente, i anledning af det i Hvirring og Åsted optagne forhør, ang et planlagt overfald på Tolder Holberg i Horsens, jvnf indsendte af 23 Februar. Fremsender hermed 8 rdr der bedes udbetalt til vedkommende. Nævner et afholdt forhør over Kræmmeren Jens Weyer i Haderslev, hvorved der ikke er fremkommet mere til sagens opklaring, hvorefter den på grund af mangel på juridisk bevis må bortfalde. 14 August 1790.

Bilag:
Dateret 3 September 1790 fra A Flensborg, der hermed fremsender kvittering fra ham selv og Forvalter Bagger for de tillagte 8 rdr, i anledning af de den 21 og 22 December afholdte forhør, om et formodet attentat mod Tolderen her i Byen.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 98

B5 C – 163 År 1790.

 

Begyndt læsning pakke no 99

LAV B5 C - 164 år 1790


Afgivelser 1790:

1199

1 Pakke Skifte og Overformynderievæsen

1 do Delinqventvæsen

1 do om Veie og Broer

1 do ang Lægdsvæsen og Militair Tjeneste

1 do ang Udskiftning, Hoverie m m Landvæsen

1 do Medicinalvæsen

1 do Skatte og Amtshusvæsen

1 do ang Stutteri og Qvægvæsen

1 do ang Protokoller m m fra Godserne

1 do forskjellige Indberetninger

1 do med forskjellige Breve og Documenter.

 

Omslag: Forskjellige Breve og Dokumenter.

1200
Fra N Ottesen, Bjerregård. I henhold til hans underdanige pligt, indberettes, at Godset er solgt til dets egne Bønder, dog således at Justitzråd de Thygesen på Mattrup, efter Bøndernes anvisning, er hans Contrahent, til hvem han til Juli Termin 1791 afgiver sit general Skøde, som derefter tilstiller hver enkelt sit, og derefter til samme Termin udbetaler den accorderede købesum. Fremgår videre, at Hoveriet ophører til Snapsting 1791, Tiender herunder Kirkernes overdrages til Byers ejere, hvor samme er, såsom Åle og Linnerup, alt efter købecontract af 21 Oktober. 28 Oktober 1790.

1201
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte genparter af en syns og taxationsforretning, over den af Jens Pedersen Kiersgård fra Underup, udflyttede Gård, kaldet Kiersgård. Fremgår af disse, hvor meget Gården er forbedret siden den blev udflyttet. Sagen drejer om Brandforsikring. 9 September 1790.

1202
Fra Tolstrup, Horsens. Returnerer hermed Fru Flensborgs klage af 20 d m, hvortil anføres, at han ikke ved, om hun har nogen grundlag for sin klage, da han aldrig har erfaret nogen modvillighed fra Herredsbønderne, mod at levere det sædvanlige Herredsfogedkorn til Fruen, ligesom han også for længst har sagt til hendes Fuldmægtig, at hun i år, som forhen kunne oppebære dette, da han ikke påtvivlede, at han blev fornøjet for den lille del, han kunne tilkomme af dette. Han har netop i disse dage, erfaret at nogle Beboere i Hornborg har leveret Fogedkorn til hende, og han tvivler ikke om, at de øvrige indfinder sig, når hun sender bud til dem. [Se næste]. 28 December 1790.

1203
Fra Anna Chatarina Sl Flensborgs, Horsens. [Se forrige]. Drejer sig om, at nogle Beboere i 2 - 3 Byer i Nim Herred, endnu ikke har afleveret det Herredskorn, de efter forordningen af 13 Marts 1688 er pligtige til, at levere til Herredsfogeden, uagtet de hvert år fra Michelsdag til Jul er vant til, at levere dette. Hun formoder at de holder det tilbage, ventende at blive fritaget for dette, efter at hendes Salig Mand afgik ved døden. Nævner at Rådmand Tolstrup er constitueret efter denne, hvorfor hun frygter, at denne kan beregne sig mere end han kan tilkomme etc. 20 December 1790.

1204
Fra N Borch, Boller. Drejer sig om Michel Sørensen af Hvirring Sogn under Rask Gods, der efter indstævning, i overværelse af Kvinden Anne Dorthea Mathiasdatter, med Eds afgivelse, har fralagt sig, at han er Fader til hendes uægte Barn, og derfor ikke kunne tage del i omkostningerne til Barnets opdragelse. [Se næste]. 31 Marts 1790.

1205
Fra Anne Dorthe Mathisdatter, Honum i Hvirring Sogn. [Se forrige]. Skriver, at hun efter 8 års forløb, som en ulyksalig, atter er faldet for den værste frister en ugift Michel Sørensen af Rask Gods, idet hun ved ham, sidste Sommer fødte en Datter, med hvilken hun, (da hans første Barn døde spæd) husvild tigger deres føde af medlidende Mennesker. Han har nu til sidste Michelsdag forladt Sognet, for at blive fri for hendes overhæng om hjælp til Barnets opdragelse, og tjener nu i Ølst By, Hatting Herred, under Herredsfoged Borchs jurisdiction. Beder om hjælp til, at Karlen bliver pålagt, straks at betale hende 4 rdr for det forløbne år, og derefter det samme årligt i den tid forordningen fastsætter [til Barnet er fyldt 10 år]. 15 Februar 1790.

Påtegnet 15 Februar 1790 af Sognepræsten M F Woldum, der attesterer hendes fattige og usle omstændigheder, hvilket gør det umuligt for hende, uden hjælp, at opføde Barnet, hvorfor udbedes hjælp til hende, jvnf forordningen af 14 Oktober 1763.

Påtegnet: 15 Februar af A Biørn, Rask, der skriver, at da det ikke er muligt for hende, som er meget fattig, at opføde hendes Barn uden hjælp, har han des større årsag til, at bede om Excellens høybevågenhed, således Barnefaderen bliver pålagt, at betale til dette.

1206
Fra Poul Adolphsen, Vejle. Skriver sig som en fattig Mand og Borger i Vejle, der er højstnødsaget til, i al underdanighed, at henvende sig til Stiftsbefalingsmanden, på grund af efterfølgende. Fortsætter, at han har en Datter som tjente hos hans Svigerfader Sal Peder Vinding, fordum Sognedegn i Sønder Vissing, i hvilken tid hun fik ægteskabsløfte og blev besvangret, af en der i Byen værende Karl Johan Nielsen Yding. Hvorefter han, der er en fattig Mand, som næppe kan erhverve sit tørre Brød til Livets ophold, måtte modtage Datteren og hendes Barn, hvilket har været en utålelig byrde for ham. Karlen har i lang tid holdt både ham og Datteren hen med et falsk løfte om ægteskab, kun for at dysse Forældrene og Datteren i Søvn, men da de nu er blevet klar over dette, mener han, at det er Karlens pligt, som Barnefader, jvnf forordningen, årligt at betale til dettes opdragelse, hvorfor man ansøgte Øvrigheden om hjælp til, for at få forholdet bragt i orden. Men frugtesløs og trøstesløs var klagen, idet denne blev henvist til Lands Lov og Ret, med mindre at Datteren, efter Johan Ydings tilbud, ville overlade ham Barnet til dets opdragelse, hvilket ikke er overensstemmende med forordningen, langt mindre med Naturens lov, at en Moder kunne forlade sit spæde Barn, ligesom han heller ikke tror, at forordningen noget steds siger, at det skal søges ved Lov og Rettergang, men at Øvrigheden efter samme, skulle afgøre dette. Henviser videre til Amtmandens og Præstens skrivelser i samme sag, hvorefter det er hans eneste håb, at henvende sig til Rettens Plejemester, Deres Excellence om hjælp. [Se følgende]. 12 Marts 1790.

1207
Fra O Sommer, Sønder Vissing Præstegård. [Se forrige]. Drejer sig om den i forrige, nævnte henvendelse fra [Skrædder Poul Adolfsen, Vejle] om hjælp til, at Karlen Johan Nielsen Yding i Sønder Vissing, må blive pålagt at betale noget til den af ham besvangerede Anne Poulsdatter, der sammen med det fødte Barn opholder sig hos hendes Forældre. Karlen skal have lovet hende Bryllup, men da dette ikke bliver til noget, mener man, at han i stedet skal betale til Barnets opdragelse. Efter Amtmand Bülows ønske, har Præsten haft Karlen hos sig, hvorefter denne, med sin gamle Moders samtykke, tilbød at tage Barnet til sig og besørge dets opdragelse, så snart Moderen ville overlade ham dette. Om hun og Barnet dermed kan være fornøjet og tjent, må Præsten ikke dømme om, uden alene for så vidt, at tilbudet ikke er overensstemmende med forordningens bydende. 4 Januar 1790.

Bilag:
Dateret 11 Februar 1790 fra Bülow, Skanderborg, der med henvisning til skrivelse af 10 December og 8 Februar, svarer at han jvnf forordningen af 14 Oktober 1763 har tilholdt Karlen, at han skal efterkomme sin pligt, og betale halvdelen af omkostningerne ved Barnets opdragelse, indtil det bliver 10 år, til Moderen Anna Poulsdatter. Hans svar fremgår af Præsten Hr Sommers indberetning. Men da forordningen ikke fastsætter noget vist, overlades det til Datteren og Forældrene, enten at tage mod hans tilbud, eller søge ham ved Lands Lov og Ret, uden hvilket der næppe noget hos ham bliver at få.

1208
Fra A Flensborg, Horsens. [Se tidligere]. Det anbefalede Politiforhør, angående Tolder Holbergs angivelse, om en sammensværgelse mod ham ved Åsted Brohus, er af Flensborg og den Constituerede Herredsfoged i Tyrsting Herred, Forvalter Bagger på Mattrup, blevet afholdt i Hvirring By og Åstedbro Krohus den 21 og 22 December sidst. Forhøret blev på stederne indført i Vor - Nim Herreds Tingprotokol, idet det derfra skulle expederes, hvilket på grund af Julen og mange indberetninger til Stiftet og Amterne, der skal ske straks efter Nytår, først nu kunne blive færdig. Der er ikke fremkommet noget til bekræftelse af, at der har været nogen sammenrottelse, til at overfalde Tolderen, men alene en mistanke kunne inddrages imod en omløbende Kræmmer, som har kaldt sig Jens Vejen [Vojen?] fra Haderslev, der på Rask har solgt noget til en del af Hovkarlene, og bedt Ladefogeden og en dem om, at følge sig til Åsted Brohus, hvor han ville give dem en potte Brændevin til Lidkøb. [Se næste]. 11 Februar 1790.

1209
Fra [Tolder] Holberg, Horsens. [Se forrige]. Henviser til skrivelse fra General Toldkammeret, hvoraf fremgår, at Guldberg er blevet pålagt, at lade afholde et Politiforhør, over nogle ugudelige Mennesker som den 19 f m, ved Åstedbro, skulle have planlagt at overfalde ham. Gør opmærksom på, at Cancelliråd Flensborg, under hvis Jurisdiction, ventelig en del af de skyldige sorterer, er i Svogerskab med Cancelliråd Biørn på Rask, og Rådmand Tolstrup er Cancellirådens Consulent og Procurator, medens Rådmand Grundahl ubehindret og mere frivilligt handler pligtsmæssig i dette tilfælde, og følgelig bruges med større nytte. 23 November 1789.

1210
Fra Anne Chatharina Sal Flensborgs, Horsens. Sidst afwigte Tiirsdag Morgen, kl 5 behagede det, Det Alwise Forsiun wed en stille og Salig Død, at bortkalde min i Liwet høist elskte Mand, Hr Cancellie Råd Borgemester og Byefoged Flensburg, i siin tiid? Herredsfoged og Skriwer for Woer - Nim Herreder, fra dette Timelige til det Ewige Gode. Straks samme dag burde dette Dødsfald wæret anmeldt, men Nådige Herre! De wil Selw, uden at ieg behøwer at forestille Dem det, indsee hwilket et Indtryk dette Dødsfald har giort på mit Hiærte, da wi nu snart hawde Lewet udi et kiærligt Egteskab 50 år. Fremgår videre, at anmeldelsen er sket til Guldberg, der allerede har beskikket Rådmand Tolstrup, til at forestå Embedet. 28 Oktober 1790.

Bilag:
Uden dato og underskrift: "Jeg har wed min nerwærelse i Horsens Constitueret Rådmand Tolstrup i Flensborgs Sted".

1211
Fra Tolstrup, Skanderborg. I Birkedommer Munchebergs svagheds forfald, indfandt han sig i Søballe sammen med Tomas Sørensen og Jacob Nielsen, sst, for at syne Indsidder Jens Pedersen som sidste Løverdags formiddag skal have hængt sig selv i Gårdmand Jørgen Christensens Huggehus, hvor han var til Huse. Derefter beskrivelse af synet, hvorved var overværende Peder Nielsen i Søballe og Tomas Sørensen, der afgav forklaring om, hvorledes de nævnte dag, ved Middagstid så den døde hænge i samme tilstand som nu. Om årsagen kunne de ikke forklare andet, end at afdøde havde klaget over, at han havde ondt i Hovedet og ved Hjertet. Såvel Vidnerne som øvrige tilstedeværende, gav ham ellers dette gode Skudsmål, at han altid var From, stille og skikkelig, og at man aldrig hørte en Ed af hans Mund. 6 April 1790.

Efter Forretningen var sluttet, tilkendegav Jørgen Christensen, at den afdøde kun havde været til Huse hos ham i et års tid, og at han ellers var Gift, Konen var i Galten, men de havde skilt sig selv fra hinanden og levede hver for sig.

1212
Fra N Kier, Hede Mølle. [Se tidligere]. Henviser til ansøgning fra Anders Langeberg [Anders Langberg] i Randlev af 14 Juli sidst om Beneficium paupertatis i en sag mod Skoleholder Grumstrup?, sammesteds. Hvad den gamle Arrestssag, som han siger har været anlagt, og skal have været pådømt mod ham i 1772 eller 1773 angår, da kender Kier kun denne som et rygte, eftersom han ikke dengang var Dommer, og Protocollen fra dengang for længst er indleveret til Amtmanden, hvorfra der kan ske nærmere undersøgelse. Nævner videre Dom i en sag af 26 April dette år, hvorom ansøger nævnte Beneficium paupertatis, så forholder det sig rigtigt, at der i denne sag er dømt ved Ed, ligesom Langberg derefter er stævnet til Eds aflæggelse. Ligeledes er det rigtigt, at Eds aflæggelse, på grund af forordningen af 5 November 1723, efter protest er nægtet indtil Dommen efter forordningen har overstået fatalia Appellationes, hvilket han også ved Stævningens udtagelse fik at vide, at det måtte ske i fald der blev protesteret, så hans bekostning i så måde kunne være sparet, siden parten ikke var enig med ham. Forstår ikke, hvorfor han ansøger om nævnte fri proces, hvortil han ellers, hvis sagen anses for at fortjene påtale, som yderlig fattig er højsttrængende.
30 August 1790.

1213
Fra N Kier, Hede Mølle. Få dage før han fik Amtmandens befaling, om at føre en sag mod Etatsrådinde de Lichtenberg i Horsens, fordi hun havde hensat, den under hendes Gods værende, Johan Pedersen, til det Lollandske Regiment på 10 år, havde Bülow også pålagt ham et føre en ejendoms sag for Selvejer Jens Eskesen af Esty??, efter det ham forundte Beneficium paupertatis. Desuden havde han afgivet løfte til Frue Etatsrådinden om at varetage hendes parter i samme sag, før han modtog Amtmandens befaling, altså håber han, at denne vil befale en anden til, at føre den påbudte sag, som han dels tror sig, at være befriet fra og dels ikke uden absolut befaling understår sig i at udføre. Desuden er der nok der foruden ham, endog uden nogen bekendt Kongelig bevilling går i Retten her i Amtet, exp Hoffmann i Harlev Mølle, en Andersen i Ry og flere deslige. Returnerer hermed de modtagne Dokumenter. [Se næste]. 2 August 1790.

1214
Fra H L v Bülow, Skanderborg [Se forrige]. Henviser til modtagne fra Danske Cancelli, omhandlende dettes skrivelse af 27 Maj med henvisning til erklæring fra Etatsrådinde de Lichtenberg i Horsens, hvoraf ses, at hun ikke i mindelighed vil betale de af Johan Pedersen, som hun i 1780, imod hans vilje, har overladt til det Lollandske Regiment i 10 år, forlangte 50 rdr i erstatning. Amtmanden må derfor sørge for, at nævnte Johan Pedersen, der nu står ved det første Slesvig - Holstenske Batallion lette Infanteri, får et frit forsvar [fri proces] til at anlægge sag med Frue Lichtenberg, efter det ham under gårs dato, og herhos medfulgte Beneficium paupertatis. Skal samtidig anlægges sag mod hende på Justitiens vegne, for hendes lovstridige og voldsomme forhold i nævnte henseende. Til fornøden oplysning, følger desuden General Krigs Commissair Falsens indberetning, som begge Fruens erklæringer, samt det over Johan Pedersen i Slesvig afholdte forhør. Bülow beskikker Herredsfoged Kier i Hede Mølle som Actor og forsvar for Johan Pedersen, til, uden betaling, at føre sagen ved Underretten etc. 19 Juli 1790.

1215
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse, der fremsendes til Bülow, idet det deri nævnte Forlev hører under denne, med anmodning om, at denne vil sørge for, at begæringen fra Husarernes Chef bliver opfyldt. [Se næste]. 5 Marts 1790.

1216
Fra ??, Jægersborg. [Se forrige]. Da Enken Anna Christiansdatter i Forlev har henvendt sig til Husar Regimentet, med ønsket om, at hendes Søn Hans Christiansen, Husar ved den 8de? Escadron, i en vis tid må blive hjemsendt, for at overvære Skiftet efter hans afdøde Fader. Men eftersom tjenesten ikke tillader, at han foretager en sådan rejse, anmodes Øvrigheden om, at der på hans vegne, beskikkes en ærlig Mand, til at varetage hans interesse, men skulle sagen ikke sortere under Horsens Magistrat, bedes det fremsendt til rette vedkommende [Bülow].
27 Februar 1790.

1217
Fra A Flensborg, Horsens. På grund af mange forefaldende Forretninger, har det først i går været ham mulig, at efterkomme Bülows ordre af 25 Februar, ja det var ham endog i går, forbudt, selv at overvære Forretningen, på grund af andet her i Byen, hvorfor han måtte lade Fuldmægtigen varetage denne. Hvad der kom ud af dette, vil ses af vedlagte. Hans tanker i henseende til Anders Sørensen som nu er død er, at man hos Skifteforvalteren Kammerherre Beenfeldt, kunne indhente oplysninger om, hvorvidt den afdødes Stervbo kan svare formue afgift eller ikke, men han har ikke turdet gøre dette, før han modtog en ordre. Folmer Poulsen var ikke hjemme, hvorfor han blev indkaldt til, at møde her i Horsens, men Beenfeldt har, jvnf vedlagte Brev, undskyldt ham, at ingen bedre kan kende eller vide Folmers evne og lejlighed, tror han ikke, men om Mulcten kan eftergives indstilles til Amtmanden. [Se næste]. 8 April 1790.

1218
Fra Beenfeldt, Serridslevgård. [Se forrige]. Drejer sig om den fattige Husmand Folmer Poulsen i Serridslev, der vemodig har andraget for ham, hvorledes han, efter Amtmandens ordre, var indkaldt til at møde i Morgen for at betale en Mulct på 1 rdr, fordi han ikke, efter indkaldelse, mødte sidste gang i Skanderborg, for at aflægge sin Ed i henseende til Formueskattens betaling. Den fattige Mand, som næsten ikke ejer andet end det tørre Brød, som han ved dagligt arbejde må fortjene, til sig og sin nøgne Familie, er langt fra ikke af det vrangvillige slags Folk, som enten af overhørighed eller af ondskab, skulle vise ringe agtelse for Øvrighedens bydende, men årsagen til han ikke mødte er denne, nemlig at han var på vej, men da han kom til Ørridslev blev han angrebet af en stærk Collick og hovedsvimmel, som han ofte plages med, hvorfor han måtte ligge 2 Timer i Ørridslev Skov, og om det havde kostet ham livet, kunne han ikke den dag gå til Skanderborg. Da det på grund af samme Sygdoms tilfælde, ikke er ham muligt at møde i Horsens i Morgen, så indlægger Beenfeldt herved den kraftigste forbøn for ham, for det første, at hans udeblivelse undskyldes, og for det andet, at han forskånes for den pålagte Mulct. 7 April 1790.

1219
Fra H L v Bülow, Skanderborg Da Fæsteren Anders Sørensen, Gårdmand under Serridslevgård i Serridslev, samt Husmand Folmer Poulsen, ibidem, begge, efter indkaldelse, er udeblevet fra Amts Commissionen i Skanderborg den 9 Februar, for enten at forandre deres angivelse til Formues svarelse, eller at beedige den til Commissionen, afgivne forklaring, og den første i dets sted med Sognepræstens Hr Proust Schmidts attest, har godtgjort og bevist, at være så hastig syg og sengeliggende, at han ikke kunne møde, men den sidste derimod, ingen lovlig undskyldning er fremkommet med, så vil Herredsfoged Flensborg, behage at forføje sig til Serridslev, for at modtage den førstes Ed, og ligeså hos Folmer Poulsen, i Vidners påhør, og begges skriftlige Ed med Flensborgs påtegning, tilbagesende dette til Bülow, og i mangel af sidstes mindelige betaling, udpante en Mulct på en rdr. 25 Februar 1790.

Påtegnet: 7 April af Fuldmægtig Kingo, att af Bødker Søren Jørgensen, Serridslev og Niels Andersen, Gedved, med nærmere beskrivelse af besøget i Serridslev, herunder, at Anders Sørensens Kone, angiver at han var død den 19 Marts, forsikrer at hun ingen Formue har, hvilket hun tilbyder at bekræfte med Ed, som Kingo dog ikke tør indlade sig på. Folmer Poulsen var ikke hjemme, hvorfor Konen blev pålagt at give ham besked om, at møde på Horsens Rådstue, dagen efter.

1220
Fra A Flensborg, Horsens. Returnerer vedlagte, der efter behørig bekendtgørelse for alle vedkommende, med alvorlig tilholdelse om, at betale de idømte [Bøder] i Amtstuen, hvis de ikke vil risikere, at sagen går til højere Ret, han tror derfor også, at alle vil betale. 8 April 1790.

Bilag:
Dateret 18 Marts fra Bülow, Skanderborg, hvori henvises til en fra Guldberg modtaget Dom, i sagen mellem Cammerherre Beenfeldt og nogle af hans Bønder, hvoraf ses, at nogle af Bønderne skal betale 5 mk 4 sk til Justitskassen, og til Kogens kasse for stemplet Papir 2 rdr 12, hvilke Bøder, Flensborg må pålægge vedkommende, straks at betale, om de vil undgå Militarisk Execution, og i det mindste, at deponere pengene, såfremt de agter af appellere.

Yderligere påtegning hvorunder nævnes Jens Nielsens og Christopher Andersens Hustruer, Nebel, Kingo, Jens Poulsen, Hans Hansen, Nebel, Niels Andersen, Gedved. Om bekendtgørelsen: Søren Jensen, Rasmus Nielsen, Peder Andersen og Peder Poulsen, Serridslev

1221
Fra Muncheberg, Skanderborg. [Kun underskrift er dennes]. Sidst afvigte 23 September er Jens Kier i Kattrup m fl, udmeldt til, efter Herredsfoged Kiers begæring, at syne Hede Mølles Skov, i anledning af en Højesterets Dom mellem ham og Hr Gundorph, men Jens Kier mødte ikke, og har heller ikke angivet noget lovligt forfald til udeblivelsen, skønt han har bekræftet tilsigelsen. Det er Bülow bekendt, at Jens Eskesen i Elling, som i Sommer var udnævnt til, at taxere Vrold Mark også udeblev, ligesom andre tilforn har gjort det, hvorfor det måtte befrygtes, at samme ulydighed oftere måtte ske, såfremt den ikke blev straffet, da de øvrige, sammen med Jens Kier, udmeldte Synsmænd, endog ved afhiemlingen for Retten, offentlig sagde, de gerne havde blevet hjemme, når de havde vist, at det kunne ske uden straf. Muncheberg er derfor nødsaget til, at andrage forholdet for Amtmanden, med påstand om, at Jens Kier bliver pålagt en Mulct, thi såfremt der ikke bliver statueret et exempel, vil det intet nytte herefter, at udmelde nogen til noget Syn eller anden forretning, når de selv må afgøre om de vil møde eller ikke.
22 Oktober 1790.

1222
Fra Bagger, Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse af 16 dennes, og fremsender [ikke] et Tingsvidne fra Tyrsting - Vrads Herred, hvoraf ses årsagen til de 3 Landsoldaters udeblivelse fra Forårs Mynstringen. Den 4de nemlig Christian Jensen Vinding, som Bagger ikke synes, burde indkaldes til denne Ret, hvortil han har over 3 Mil, og desuden er ene, indstiller derfor, om han ikke burde indkaldes til sit rette forum.
19 August 1790.

1223
Fra J S H Monrad, Vinding Præstegård. Anders Jensen - eller Pedersen, fra Ejstrup, nu logerende i Nørre Mølle i Bryrup Sogn, har angivet at hans Hustru og måske også deres lille Datter, som 4 uger før sidste Michealy, som cureret for den Veneriske syge, blev udskrevet fra Curstuen i Skanderborg, nu på ny er angrebet af den samme svaghed, hvilket han ikke må undlade at anmelde for Amtmanden, med forsikring om, at der straks vil blive foretaget det nødvendige med hendes indkaldelse og helbredelse. "Næst et lyksaligt Nye Års Ønske ower Høywelbårne Hr Kammer Herren, og samtlige Høye Huus, har ieg den ære at frbl. Deres Høy Welbårenheds underdanigste tiener". 5 Januar 1790.

1224
Fra N Sehested, Viborg. Han har fra Danske Cancelli modtaget medd om, at Anders Madsen af Nim er bevilget fri Procurator mod Kammerherre Schinkel, i den sag som det bevilgede Beneficium paupertatis af 11 hujus omhandler. Rådmand Klein her af Byen er dags dato beskikket som hans Sagfører. 30 December 1789.

Kvittering af 4 Februar 1790 fra Anders Madsen for bekendtgørelsen af ovenstående.

1225
Fra N Sehested, Viborg. Han har fra Danske Cancelli, under 11 hujus, modtaget befaling om, at anordne Husmand Rasmus Andersen af Lundum, en Procurator til at udføre den sag mod Cammerherre Schinkel, som [ikke] hoslagte Beneficium paupertatis omhandler, bedes samtidig bekendtgjort for Rasmus Andersen, at Landstings Procurator Tørslef er beskikket som hans Sagfører. Bekræftelse sign af Rasmus Andersen.
30 December 1789.

1226
Fra Thygesen, Mattrup. [Se tidligere]. Fremsender hermed Provst Monrad, i Vindings skrivelse. Efter tillagte ordre er Anders Påsches Kone og Datter, afvigte Torsdag blevet indbragt til Sygehuset i Horsens. Men eftersom disse befængte Personer sad til huse på Selvejergodset i Bryrup, og er indkommet fra et andet Amt, lod han den Selvejer tilsige som stod for Konge kørsel. Det var måske nødvendigt, at Anders Påsche, med øvrige Familie, ifald han har nogen, blev beordret til, at begive sig til Horsens for at efterses af Chirurgi Flock, om hvorvidt den udbredende onde kunne forebygges, og ellers, at en velbegrundet frygt om samme, i det mindste kunne udryddes af tankerne. [Se næste].
13 Februar 1790.

1227
Fra Provst Monrad, Vinding. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang smitsom Sygdom hos Anders Påsche, hvilket han efter hjemkomst fra et Skifte i Vrads, har modtaget. Den 22 om Morgenen sendte han samme til den såkaldte Sognefoged i Bryrup, men i stedet for at høre ordren var efterkommet, blev han den 25 forlangt til, at komme og berette Konen, under foregivende af, at hun var dødelig syg. Med al den betænkning og fare, som denne forretning hos de Veneriske [syge] Mennesker kunne medføre, har han på Guds forsyn over ham, i dag betjent hende i Møllersdal. Den sunde fornuft må tænke, her spilles intriger, enten af Patientinden, der ej har lyst til at ligge under Chirurgi Hånd, eller af Bønderne, der ved slige foregiven omstændighed, kunne blive fri for at gøre befordring. Imidlertid er Guds Ord og hans Søns Helligste Legem og Blod brugt, måske misbrugt, Sognet måske sat i videre fare for besmittelse og Øvrighedens ordre uefterkommet af en Sognefoged, der nogenledes kan undskyldes med, at han ej, som fast alle andre steder er indsat af Amtmanden. Nu skal det øvrige bero på Amtmandens videre afgørelse. 26 Januar 1790.

1227
Fra Junghans, Kolding. Henviser til modtagelsen af Amtmandens skrivelse af 19 hujus, vedlagt indlagte kvitterede regning. De til overs blevne 3 mk 6 sk er efter ordre, leveret til Oberst von der Osten. Han har desuden tilrådet Madame Fugl, at rette for sig, uden søgsmål, jvnf hendes [ikke] vedlagte svar. Så vidt han kender til hendes Mand, vil denne næppe bekvemme sig til betaling, uden søgsmål og Dom, men da han er Selvejer, vil dette nok først foredrages ved Amtshuset. [Se næste]. 25 Oktober 1790.

Bilag:
Dateret 21 Oktober 1790 fra Junghans, Kolding, regning over omkostningerne ved pågribelse m v af Deserteuren Jens Jensen Bejer [Beyer] af Nim, jvnf Amtmand de Hoffmans ordre, i alt 10 rdr 2 mk 10 sk. Nævner herunder bl a befordring fra Kolding til Magrethelund i Højen, Vognmesterpenge og Drikkepenge, betaling til Vagt, afholdelse af forhør etc.

1228
Fra T I Junghans, Magrethelund. [Se forrige]. Sammen med Niels Hansen og Jep Ravn, begge Gårdmænd i Højen, indfandt han sig i Herredsfoged Junghanses lovlige forfald på Gården Margrethelund i Højen Sogn, som ejes af Christian Fugl, for at undersøge om en af Nim Sogns Reservemandskab Jens Jensen Beyer, som skal være undveget fra sin tjeneste hos Selvejer Peder Hvid i Nim, opholdt sig på bemeldte Gård, og i så fald, pågribe ham, til hensættelse i Kolding Slots Arrest. Henviser derefter til Bülows p m af 2den d m, o s v. [Se næste].
9 September 1790.

1229
Fra I M Fugl, Magrethelund. [Se forrige]. Henviser til modtagelsen af den meget ærede skrivelse af 21 hujus, hvori ønskes svar på, om hun vil bekvemme sig til, i mindelighed, at rette sig efter det hun fra Amtmand Bülow er bleven tilskrevet. Dennes Fuldmægtig har meddelt hende, at hun må benådes til at betale 20 rdr, men da samme er hende umuligt, at udrede, håber hun, at Høy Welbårenheden, som er den der ved og kender sagens rette omstændigheder, så som at hendes Mand ikke er hjemme, og at hun i enfoldighed tog imod Drengen, uden at spørge om Pas eller tænkte, at han var en Desertør, vil vise alt mulig godhed for hende, og for denne gang blive forskånet for udgifter, men kan det ikke blive muligt, da at der vises henstand til Manden kommer hjem, hvilket efter hans skrivelse, sker ved Månedens udgang. 22 Oktober 1790.

1230
Fra N Gundorph, Nissumgård. [Se tidligere]. Erklæring på den af Herredsfoged Kier, til Kongen den 22 Oktober indsendte henvendelse. Det er Egnen og Naboerne her bekendt, ja han tør beråbe sig den høje Øvrigheds bevidsthed om, at ikke trættelyst fra hans side, har været årsag i nogen af de sager, som har været mellem Kier om ham, og han alle har anlagt. Fremgår videre, at Nissumgård som 1767 blev solgt fra Kronen, står for 24 tdr 3 skp Hartkorn som den skal drive med sin egen Besætning og avlings redskab, da den ingen Skov har. Og som denne manglede en sådan, købte hans Formand Sal Hans Sejersen, Hede Mølle dertil, for hvilken han betalte 3000 rdr. [Se næste]. 6 November 1790.

1231
Fra A Kier, Hede Mølle. [Til Kongen - se forrige]. Ansøgning om, at en mellem ham og Naboen Niels Gundorph, den 23 Marts 1790 afsagt Højesterets Dom, angående udvisning, som den første tilkommer af Mølleskoven, og den sidste ikke i følge Dommen vil udvise ham, må sættes i Execution og Supplicanten der efter håndhæves i sin rettighed, med indstillende om Gundorph ikke, for sin adfærd imod Dommen, bør være underkastet General Fiscals tiltale eller også, at supplicanten [ansøgeren] bevilges Beneficium paupertatis, til at indlade sagen på ny. Ellers nærmere redegørelse af, hvad det hele drejer sig om, starter med, at han blandt andre søgsmål som Niels Gundorph på Nissumgård har aftvungen mod ham, har han også nødsaget Kier til, at hente Dom over ham, angående tilkommende Brænde og gavntræ, af den Møllen underliggende Skov etc. 28 Oktober 1790.

1232
Fra Flindt??, Politikammeret i København. Uanset den megen umage, Politibetjentene har anvendt for, her i Byen, at opspørge Bent Nielsen og Hustru Maren Andreasdatter, om hvem han har modtaget Bülows skrivelse af 11 Juli, har det ikke været muligt at finde dem. De skal fremdeles blive efterspurgte, og hvis de findes, blive pålagt at lade deres Boe? afhente [tvivl om der kan stå Børn??] 2 Oktober 1790.

1233
Fra Junghans, Kolding. [Se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse af 18 hujus, som han i dag med Expresse er leveret. I henhold til samme, er den indbragte Deserteur Jens Jensen Beyer af Nim, der hensidder i Kolding Civile Arrest, mod kvittering, overleveret til Budet. Henviser til regning på 10 rdr 2 mk 10 sk for havende omkostninger, som efter løfte, med det første forventes tilstillet. I øvrigt skal han straks indhente svar fra Madame Fugl på Magrethelund, på den af Bülow fremsendte skrivelse. 22 September 1790.

3 bilag:

1)
Dateret 18 September 1790 fra H Lauritzen, Skanderborg, hvoraf fremgår, at nærværende Johan Vilhelm af Skanderborg hermed afsendes til Kolding, for at afhente Deserteuren Hans Jensen Beyer fra Nim Sogn [andre steder angivet som Jens Jensen Bejer], som er indsat i Kolding Arrest, hvilken overlevering Herredsfoged Junghans bedes besørge. Nævner, at pågældende er deserteret fra sin tjeneste hos Hr Hvid i Lundegård. I øvrigt må bemte fri og ubehindret passere og repassere med ermeldte Hans Beyer og dennem undervejs ald mulig velvillighed betees?? til øyemedets fremme, hvilket en hver der med lige rigtighed har måttet forekommes skal vorde vederfahret.

2)
Dateret 22 September 1790 fra Junghans, regning jvnf tidligere, over de i denne forbindelse, hafte omkostninger, i alt 10 rdr 2 mk 12 sk.

3)
Dateret 23 September fra Lægdsmand Niels Pedersen, der kvitterer for modtagelsen af denne rømningsperson Jens Jensen Beyer af Nim.

1234
Fra Johanna Marie Fugl, Magrethelund. [Se tidligere]. Under 22 hujus har Justitzråd og Herredsfoged over Jerlev Herred tilmeldt hende, at Amtmand Bülow under 18 har pålagt ham, at få hendes svar på, om hun vil betale de anvendte bekostninger på Jens Jensen Beier [Beyer] af Nims anholdelse og arrest m v. Så i den anledning, tager hun sig den underdanigste frihed, at anmode om, at da hun såvel om sådan betaling, som da hun antog Drengen, er meget ukyndig, og ikke noget derudi, uden hendes Mands råd og bifald, kan reservere efter denne dag, og han endnu ikke er hjemkommen fra København, at hun må gives tid til en Brevveksling med ham, for at få hans svar derom. I øvrigt beder hun sig, som en enfoldig Fruentimmer, og i hans Majestæts Lov og anordninger, ukyndig, rekommanderet i Deres Høye Bevågenhed, og gunstig pardoneret om noget i dette eller i forhen passerede skulle være forset. 28 September 1790.

1235
Fra Holberg, Horsens Toldkammer. Efter vedføjede antegnelse i hans Toldregnskab for 1789, skal han underdanigst udbede sig Amtmandens attest. Eftersom der heller ingen Strandinger er forefaldet under Distriktet, udbedes attest om samme. 23 Februar 1790.

1236
Fra Ractnoctz, Lerchenborg. [Capitaine auf Pension - på Tysk]. Nævner forskellige årstal men ellers uklart. 4 September 1790.

1237
Fra Ole Jensen, m fl Bymænd i Såby, Yding Sogn - til Kongen. Gårdbeboerne i Såby navnlig Ole Jensen, Niels Jensen, Jørgen Rasmussen, Jørgen Iversen, Jørgen Sørensen, Jens Nielsen og Christen Rasmussen, ansøger allerunderdanigst, i følge det dem ved Cancelliets resolution af 11 April 1789 allernådigst givne Beneficium paupertatis, til den mod Frue Etatzrådinde Rothe anlagte sag, ang opfyldelsen af hendes Sal Mand Mands givne løfte af 12 Januar 1784, om at supplicanterne ved Urups salg skulle beholde deres Konge og Kirke Korntiende mod 40 rdr indfæstning, og årlig erlæggelse af 10 mk pr tdr Hartkorn, og som en følge af det forventende allernådigst Beneficium paupertatis, at der måtte beskikkes en fri Procurator i Højesteret til underkendelse, at indstævne og påanke Rettens behandling. Desuden over 2 sider, beskrivelse af sagen.
23 August 1790.

Påtegnet 26 August 1790 af H Lauritzen, der bl a skriver, som enfoldige Bønder der ikke selv forstår, at føre deres sag, kan de vel behøve det ansøgte Beneficium paupertatis, men hvorvidt påberåbte Tingsvidne må tillades at indstævnes for Højesteret, uden at have været på Landstinget, indstilles allerunderdanigst.

1238
ikke anvendt.

1239
Fra O N v Leunbach, Carlsruhe. [Se tidligere]. Den omgængelse Kammerherre Sehested som Overformynder har bevist imod ham, og den angivelse af 11 hujus han har indsendt til Bülow om, at Leunbach endnu skylder sin Formueskat, kunne snart bringe en på de tanker, at denne Mands utidelige lykke har berøvet ham al eftertanke, ellers kunne han uden Rentekammerets ordre til incassation, som Amtmanden har fået, umuligt påstå, at han skulle betale dem til ham for anden gang. Fortsætter, at han i sine 50 års tjeneste er blevet vandt til promte, at efterleve Kongens allernådigste befaling, som han heller ikke her har forsømt, idet han den 16 Februar, til Amtstuen i Skanderborg, af sine egne midler, sine Børns arv og Hus i Horsens, det resterende med 51 rdr 5 mk 1 sk har betalt, således han intet skylder. 26 August 1790.

Bilag:
Dateret 26 August fra Leunbach til Lauritzen, idet han formoder, at Bülow er rejst til København i anledning af Kronprinsens indtog, om samme sag, hvori han bl a skriver, "deres Welærwægdighed ombedes for gammel kentskap" og derefter nærmere redegør for, hvor og hvornår han har betalt. Nævner heri Amtsforvalter og Kancelliråd Holm samt Justitsråd Ryberg.

1240
Fra P F Dorcheus, Hylke [Præstegård Henviser til modtagne ordre, hvortil svares, at angivne Kvinde Karen Marcusdatters sidste Barn lever, og ligesom det ofte sker, at en sådan Kvinde som antager Ammeplads, får sit eget Barn udsat for betaling til en anden, så kunne sligt måske også her lade sig gøre, således der til Barnet i den tid blev sørget for dets videre fremvækst og opfostring, ifald denne [hun] straks blev afsendt til Tugthuset. [Se næste]. 23 Juli 1790.

1241
Fra P F Dorcheus, Hylke Præstegård. [Se forrige]. Drejer sig om Karen Marcusdatter, der på nuværende tid opholder sig hos Stiffaderen Michel Nielsen her i Hylke. Hun har i afvigte Maj haft sit 3die, i løsagtighed, avlede Barn til Kirke. Denne løsagtige Kvinde har faret om fra et sted til et andet, og nu, med sin byrde, er kommet tilbage til Forældrene, ligesom hun nu på tredie år har forsømt sin Altergang, så hun har givet et godt exempel på ryggesløshed og den skammeligste forargelse på de steder hun har opholdt sig, hvorfor han må overgive hende i den Verdslige Øvrigheds Hænder til, på lovmæssig måde at blive revset, sig selv til opvækkelse og andre til skræk og advarsel. Det er tre forskellige Personer hun har avlet Børnene med, den sidste, der er udlagt, er Laurs Nielsen Fogstrup, som tjente sammen med hende på Nissumgård, denne der nu tjener hos Sognefogeden i Båstrup, vil nu ikke, på grund af hendes løsagtighed, vedkende sig, at være Barnefader til det sidste Barn. Beder om, at hun bliver vedbørlig straffet. 13 Juli 1790.

1242
Fra ??, Politikammeret i København. Amtmandens begæring skal, så vidt der er muligt, blive efterkommet. Det vil ellers være vanskeligt, at finde de 8 Reservemandskab i København. 22 Maj 1790.

1243
Fra J S H Monrad, Vinding Præstegård. Adskillige af Grædstrup Sognefolk, men især fra Slagballe, har gjort mange overtrædelser af Sabbaten, ved Brænde og andet Træes afhentelse fra Vinding Skov, at det bliver uforsvarligt for en ærlig Præst længere et se på dette. Fjorten dage før Påske, har deres Sognepræst angivet for dem, at de for sådant, med Guds ord, ville blive straffet. Men i stedet for at forbedre sig, har de 4 Slagballe Mænd med 8 Vogne og 8 personer, kørt her igennem Byen kl 9 og tilbage kl 11 1/2 med svære læs af Tørv, Træ, Stykgods etc, og det på 1ste Påskedag, lige under Gudstjenestens holdelse, til synd for dem selv og største forargelse for hans Sognefolk. Anmoder om bistand til, at der bliver foretaget det, som en brav Politimester i slig tilfælde bør gøre. Skulle der søges udflugter ved benægtelse, da stævnes kun hele Vinding Sogn, især Mand, Kone og Tyende i Ulstrupgård. 15 April 1790.

1244
Fra S Pertou, Kattrup Præstegård. Henviser til modtagne skrivelse af 29 Juli, ang Jens Thomsen, hvilkets indhold er bekendtgjort for vedkommende, hvoraf tvende har efterkommet deres pligt, og de øvrige lovet, så snart som muligt at fuldbyrde deres. Forsikrer ellers, at han intet selv har forsømt, eller gjort sig skyldig i nogen overtrædelse, i sit vigtige kald, at sørge for den fattige. Hr Såbyes Brev vedlægges, hvilket han har gennemlæst, men finder slet intet deri, som han mener at skulle besvare, da det kun indeholder en del beskyldninger mod hans Sognefolk, nemlig at de er følelsesløse imod Josephs Skade??, der ellers overlades til ham selv at dømme om. Præstens Hjerte bløder ofte over den nødlidenhed og finder sin sande glæde i, at kunne gøre godt af det Gud har betroet ham. Han har sørget, og vil sørge for den elendige Jens Thomasen/Thomsen, således som han med en god samvittighed kan forsvare, bl a gjort en Rejse til Horsens for, at tale med Biskoppen om, at forskaffe ham Hospitalsbrød, hvilket denne også lovede, ville ske så snart som muligt. I går lod han hans Kone kalde til sig for, at tale med hende i overværelse af Kier i Kattrup o s v. [Se næste]. 19 August 1790.

1245
Fra S Såbye, Østbirk Præstegård. [Se forrige]. Selv om Kongen ved adskillige anordninger, har søgt at hemme Betleriet, og skønt hans Embedsmænd, søger at opfylde hans vilje, så plages de dog dagligt af Folk der søger, at ernære sig ved dette Håndværk. Blandt dem der særligt kommer i dette ærinde, er den vanføre Jens Thomasen fra Tolstrup Sogn, hvorfra han efter sigende skal være forvist, og det under foregivende af, at det er efter Bülow ordre. Præsten er overbevist om, at sagen ikke forholder sig således, allerhelst fordi han ved, at denne kender ham og hans elendige forfatning, og vedkommende skal have henvist ham til Yding Sogn som hans fødested. Da han er af den beskaffenhed, at han må have hjælp, bedes om, at Tolstrup Sognemænd, pålægges at beholde ham, ligesom de ikke med nogen rimelig grund kan henvise ham til Yding, da han ikke i 21 år har været der, men opholdt sig i Kattrup og Tolstrup Sogne. Såbye har henvendt sig til Biskoppen om samme, der lovede, at han så snart som muligt ville få en plads i et af Stiftets Hospitaler. 25 Juli 1790.

1246
Fra Lund, Århus Toldkammer. På Norsminde eller Kysing Hage er Skipperen Ditlef Kiel af Flensborg den 2 hujus, strandet med en ladning Tagsten og flyttegods fra sst. Denne tildragelse har Guldberg pålagt Lund, at indberette til Bülow, jvnf forordningen af 21 Marts 1705.
7 Maj 1790.

1247
Fra Poul Adolphsen, Vejle. [Se tidligere]. Han har tidligere henvendt sig til Amtmanden, ang sin Datter [Anne Poulsdatter], der under sin tjeneste hos hans Sal Svigerfader, Degnen Peder Vinding i Vissing, på grund af ægteskabs tilbud, blev besvangret af en Karl i Sønder Vissing Johan Nielsen Yding. Han har sammen med sin tidligere henvendelse, medsendt Barnets Døbeseddel, der er udstedt af Præsten sst, i forventning om, at Amtmanden ville tilholde Karlen at opfylde sin pligt, jvnf forordningen, med at betale et årligt beløb til Barnets opdragelse, men han har aldrig fornummet den mindste virkning på sin henvendelse, hvad der deri kan ligge, er skjult for hans Øjne. [Se næste]. 8 Februar 1790.

1248
Fra Poul Adolphsen, Vejle. [Se forrige]. Han som er ubekendt tager sig den frihed, at henvende sig til Amtmanden, i efterfølgende omstændighed, nemlig at han har en Datter Anna Poulsdatter, som nogle år tjente hos hans Sal Svigerfader fordums Sognedegn Peder Winding i Sønder Vissing, hvor hun blev besvangret af en Gårdmands Søn sst Johan Nielsen Yding, formedelst han havde givet hende ægteskabsløfte, som hans skrivelse til hende, tydeligt beviser. Han, der er en fattig Borger i Vejle, som næppe kan erhverve det nødtørftige til Livets ophold, måtte tage imod Datteren og Barnet, hvilket er ham en daglig byrde. Men som han nu har erfaret, at hele hans omgangs måde består i, dels at besnære hende, dels at dysse dem i søvn med gode løfter, således han derved kan undgå omstændighederne. Da han modtog Datteren med Barnet, fik han også dets Døbeseddel, lydende således: "Anna Poulsdatter, Poul Adolph Skræders Datter i Vejle, som nogle år har tjent Sin Bæste Fader, den nu afdøde Degn Sl Peder Winding i Sønder Wissing, er imidlertid blewen beswangret af en Gård Mands Søn her i Byen wed Nafn Johan Nielsen Yding, som til Barne Fader, wed Barnets Dåb Dom 26 p Tr a p blew udlagt. Barnets nafn er Susanna, hwilket på forlangende tilståes herwed af Stedets Sogne Præst. Sønder Wissing Præstegård den 6 April 1789. Sommer. Beder videre om, at Karlen bliver pålagt, at betale til Barnets opdragelse. 10 December 1789.  

1249
Fra Søren Espensen og Rasmus Rasmussen, Ring Closter. Drejer sig om Peder Møller her af Ring Closter, der i går havde den skæbne. at drukne ved Åmundingen til Skanderborg Sø. De har nøje undersøgt den afdøde, men fandt aldeles ingen Sår eller slag, der kunne kendetegne dødsårsagen, undtagen en liden riffel som de fandt oven i hans Hoved, hvilket de ikke kunne skønne var kommet af andet, end da han faldt på Hovedet i Vandet, og ramte en Teglsten som lå der. 20 April 1790.

1250
Fra Holm, Skanderborg Amtstue. [Se tidligere]. Henviser til indberetning af 16 d m fra Sognepræsten Dorcheus i Hylke, hvoraf fremgår, at Karen Marcusdatter, opholdende sig hos Forældrene, for kort tid siden havde sit i løsagtighed avlede 3die Barn til Dåben. Udlagt Barnefader Lars Nielsen Fogstrup, som tjente sammen med hende på Nissumgård, nu hos Sognefoged Hans Nielsen i Båstrup. Anmelder dette, jvnf forordningen, til pålæggelse af straf. 26 Juli 1790.

1251
Fra P Hvid, Lundegård. [Se tidligere] I disse dage har hans Tjenestedreng, Jens Jensen Bejer [Beyer], uden mindste årsag, ulovligt forladt sin tjeneste. Han er født i Nim og er en af dette Sogns Reservemandskab. Var ved undvigelsen iklædt en hvid Vadmels Trøje, stribet Undertrøje, hvide Bukser og Strømper samt Træsko og en gammel Hat. Han er 19 år gammel, og mådelig af højde, er Koparret med brusagtig Hår. Han blev straks efterspurgt hos Faderen her i Nim, der svarede, at han ikke havde hørt eller set ham, eller vidste hvor han var. Han ville gå til sin anden Søn Niels som tjener i Ørridslev, for at forhøre sig om den forsvundne. Denne havde dagen efter forsvindingen været hos Broderen, hvor han foregav, at Moderens Kiedel var blevet stjålet, så denne måtte endelig låne hende 2 rdr til en anden, thi hun turde ej lade sin Mand vide noget, og medens han var der, skulle hans Moder være på Lundegård i hans sted, hvorefter han straks gik bort, uden Broderen ved hvor hen. Bedes efterlyst. 2 August 1790.

1252
Fra F L v Beenfeldt, Serridslevgård. Henviser til [ikke] vedlagte, hvoraf Amtmanden vil erfare, hvorledes 6 af hans Bønder, nemlig Christoffer Andersen, Jens Nielsen, og Jens Poulsen af Nebel, samt Søren Jensen, Rasmus Nielsen og Peder Poulsen af Serridslev, ikke har villet forevise Herredsfogeden deres Kvitteringsbøger, og derved sætter ham i den nødvendighed, at han må bede om den godhed, at Amtmanden vil beordre disse 6 til, at indfinde sig i Skanderborg med Bøgerne for at forevise disse, da han dog aldrig skulle tro, at de vover at være en sådan ordre overhørig. Når de fremkommer med Bøgerne, bedes efterset, hvor mange Spænd og Gangdage enhver af dem er eftergivet i 1788 og 1789, og derefter spørge dem om, hvorvidt de har forrettet flere sådanne, end der er afskrevet i Bøgerne. Beder om en attest på begge dele, idet henvises til indlagte 24 spørgsmål, til produktion i Landstinget. 22 Juli 1790.

1253
Fra E Poulsen, Hanstedgård. Da den afbrændte Egebjerg Mølle nu er sat i den stand, at den kan bestride sin forrige Maling, anmeldes dette jvnf skrivelse af 2 August. 22 Oktober 1790.

1254
Fra Bodil Hoffgård, Sal de Lichtenbergs, Horsens. [Se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse af 23 d m, sammen med regning fra Procurator Holst, for den sag der er anlagt mod hende af Johan Pedersen i Slesvig, hvorefter fordres 9 rdr 4 mk 12 sk, som Amtmanden formoder hun betaler. Men da hun i alt har betalt og opfyldt det, Danske Cancelli i skrivelse af 4 September sidst har forlangt, må det undskyldes hende, at hun ikke kan påtage sig, at betale denne regning. 20 December 1790.

1255
Fra N Svendsen, Skjern. Henviser til modtagne ordre og anmeldelse af 10 d m, hvortil svares, at den anholdte Jens Christensen, født i Vinge på Ulstrup Gods, som halv tåbelig og forløw??, er anset uduelig til Hans Majestæts og Landets tjeneste, og har den meste tid opholdt sig uden [for] Godset. I 2 år har han, for Betelgang [Betleri] været hensat i Viborg Tugthus, og ingen på Godset vil have ham i tjeneste for Føden alene, da han både er lad, og tillige berygtet for adskillige Tyverier. En del af denne Vinter har han gået i Dagleje i Randers. Skønt hans afhentning anses for ganske unyttig for Godset, har Grevinden ikke villet undlade dette, ligesom han også skal blive tilholdt, at blive på Godset. Den fordrede betaling af Husmanden Laus Rasmussen, for hans underholdning fra 9 Marts betaler Budet med 4 a 6 mark, hvorefter ventes, at pågældende følger med, idet det i modsat fald, ellers overlades til Bülows videre bestemmelse. 15 Marts 1790.

1256
Fra U C Schmidten, Urup. Undskylder, at hans svar på Rentekammerets p m af 20 Februar har ventet så længe, hvilket skyldes hans bortrejse. Henviser sin [ikke nævnte] sag til Amtmandens? understøttelse. 8 April 1790.

1257
Fra Frederica Adeler Enke af Woyda, Sophiendal. [7 sider]. Henviser til modtagne skrivelse af 26 pasfoto, hvori ønskes hendes erklæring på en klage til Bülow, fra Laurs Simonsen i Svejstrup, ang at han ved Michelsdags tide i året 1768, af hendes afdøde Mand, ulovlig og urettelig skulle være blevet udsat af sin Fæstegård i Jaungyde med videre, hvorved han foregiver, at der er sket ham en del forurettelser, hvorfor han ansøger om Beneficium paupertatis, til agtende Vidners afhøring og sags anlæg mod hende. Hun agter ikke at opholde sig ved ufornøden opregning og modbevisning i hver enkelt post, som denne ondskabsfulde Laurs Simonsen, skammelige, usandfærdige, og imod hendes Sal Mand højst fornærmelige klage indeholder. Vil alene sammenfatte dette til, at erklære, at berørte klage er en sammensætning af åbenbare usandheder og pådigtelser, gebeidet med en groveste Calumnie samt nederdrægtigste og skammeligste udtrykke og beskyldninger etc. Fremgår videre, at det er rigtigt han i 1768 frakom sin Fæstegård, men på hvad måde og i hvilken anledning det skete, lader hun Kammerherren selv erfare, ved eftersyn af vedlagte originale Tingsvidne fra Skanderborg Birketing fra 12 September til 19 December 1771, nævner herunder sub no 1 samt pag 12,16,23,24,26,28,38 og 39, der viser, at han utvungen og efter eget beråd, både mundtlig og skriftlig frasagde sig Fæstet. 8 April 1790.

Påtegnet: 20 April 1790 - uden navn, Skanderborg. På denne memorial af 22 Marts 1790 er givet følgende resolution. Fremgår heraf, at han havde forsømt sin Fæstepligt, ved at lade største delen af Jorden henligge udyrket, bortlejet af samme og ladet både Foder og Besætning frakomme Gården.

1258
Fra Friderica Adeler Enke af Woyda, Sophiendal. Drejer sig om en Fæstebonde under hendes Gods, Jens Sørensen, som således har forsiddet sin Gård, at han i nogle år har pådraget sig en restance af Kongelige Skatter, Landgilde og Skolepenge med videre til hende på 86 rdr 1 mk 13 sk foruden, hvad der er af mangel på Bygning og Besætning, og da han efter mange påkrav, såvel som prøvet Execution ikke har betalt, har hun, jvnf Loven 1 Bogs 2 Cap 9 og fl art, ladet hans Bo, ved Rettens middel, seqvestrere [pante] til sikkerhed for hendes fordring, og ligeledes meddelt stævning til indkaldelse i Retten, herunder at han i mangel af betaling, har sit fæste forbrudt, hvilket hun ikke vil undlade at indberette. 22 April 1790.

1259
Fra Blom, Randers Amtstue. Da Anne Kirstine Nielsdatter i Aschlev [Asklev], endelig ved en aftingnings forretning, har indgået på, at betale i Lejermålsbøder 16 mk, skal han ikke undlade, jvnf p m af 19 f m, ærbødigst at bede om, at 2 rdr 4 mk, som er et års rente af hendes, under Skanderborg Amts Overformynderi, stående arv, til anstundende Snapstings tide, bliver betalt til Randers Amtstue. [Se næste].
31 Maj 1790.

1260
Fra Blom, Randers Amtstue. [Se forrige]. Henviser til modtagelsen af en anmeldelse fra Sognepræsten Hr Asmussen, angående Kvinden Anne Kirstine Nielsdatter fra Aschløv [Asklev], der i afvigte år nedkommet med et uægte Barn, men ikke har godvilligt villet betale de for Lejermål, hjemfaldne Bøder. Da det dog ved denne lejlighed er blevet oplyst, at hun skal have en Fædrene arv på nogle og 70 rdr, indestående i Skanderborg Amts Overformyndere, anmodes Amtmanden om, at der af denne arv, snarest muligt, til Amtstuen, bliver betalt den pålagte bøde. 12 April 1790.

1261
Fra P v Gersdorff, Hanstedgård. [Se tidligere om opbygning efter Brand]. Henviser til modtagne skrivelse af 12 April, hvorpå han først nu, efter indhentede oplysninger kan meddele, hvilke Møllere der har haft fordel eller næring af Egebjerg Mølles ødelæggelse, for igen til hele Mølleskyldens godtgørelse, at contribuere [svare], indtil Møllen igen er fuldkommen brugbar. Tolstrup Mølle for 1/3 Gedved 1/8 Holms 1/8 Lundum 1/8 Urup 1/8 og Bygholms Mølle 1/6, som tilsammen udgør det hele. Så snart den igen er i fuldkommen stand, skal dette ufortøvet blive indberettet. 5 Juli 1790.

 

Omslag: Forskjellige Indberetninger.

1262
Fra A Biørn, Rask. Henviser til circulair skrivelse fra Guldberg af 8 Januar, som han modtog i aftes, hvorefter han tager sig den frihed, at angive hele Godsets henhørende Bønderbyers Hør og Hampefrø sæd, samt angivelse af avlen efter samme. 2 Februar 1790.

Bilag:
Dateret 2 Februar, nævnte angivelse, hvoraf fremgår, at der i alt er sået 60 skp 11 fc  Hørfrø  og 16 skp 10 fc Hampefrø, medens avlen udgør 77 lispund 39 pund Hør og 25 lp 46 p Hamp.

1263
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Angivelse af Hør og Hampe avlen, i alt 3 tdr 5 skp Hør, avlet 30 lispund 10 pund. Hamp sået 4 1/4 skp avlet 5 lp og 10 pund. 8 Februar 1790.

1264
Fra Fuldmægtig Peter Kingo, Horsens. [Constitueret efter afg Flensborg]. Sammen med Terkild Pedersen og Hans Knudsen, begge af Lund, har han været på efterskrevne steder, hos dem der er forsikrede i den Almindelige Brandkasse, for at efterse hvert steds Brandredskaber. Derefter angivelse af steder og navne, nemlig på Årupgård i Tamdrup Sogn, tilhørende Peter Wellejus i Horsens, vurderet for 2900 rdr, hvor var en Håndsprøjte 1 Brandstige 2 Brandhager og 4 Læderspande. Tamdrup Bisgård, vurderet for 4100 rdr, en Ballie eller Hussprøjte med 12 alen Læderslange, samt Kobberrør på 1 1/2 alen, 1 Brandstige 2 Brandhager og 6 Læderspande. Hos Rasmus Andersen, Herlykke, taxeret for 700 rdr, hvor var en Håndsprøjte, 1 Brandstige, 2 Brandhager samt 4 Spande. Jens Pedersens Gård i Underup 800 rdr, Brandredskaber som forrige. Jens Knudsens Gård i Hornborg 1000 rdr, redskaber som forrige. Niels Marchusens Gård, Hornborg 450 rdr, som forrige. Søren Kiers Boelssted, sat 250 rdr. 1 Håndsprøjte, 1 Brandstige, 2 Brandhager og 3 Brandspande. Christen Sørensens Boelssted sst 350 rdr, som forrige, dog 4 Spande. Michel Jensens halve Gård i Kallehauge 620 rdr, Mads Hansen halve do 730 rdr, som forrige. Knud Pedersen Brixens halve Gård, sst 700 rdr og Peder Michelsens halve do 700 rdr, redskaber som forrige. Anders Terkildsens Gård i Kallehauge 100 rdr, redskaber som forrige.
30 Juli 1790.

1265
ikke anvendt.

1266
Fra Høegh Guldberg, Århus. Den sædvanlige årlige indberetning om Hør og Hampeavlen, må snarest muligt indsendes, hvorfor dette cirkulationsbrev, med hastigste befordring bedes befordret. Påtegnet om modtagelse og afsendelse af Godsejerne - sidst den 8 Februar af Wellejus. Årupgård. 8 Januar 1790.

 

Omslag: Fortegnelse over Protocoller og Documenter foreviste fra Godserne.

1267
Fra P v Gersdorff, Hanstedgård. [2 enslydende bilag]. Med henvisning til forordningen af 27 November 1775 og 12 Februar 1790, indberettes, at der er for Stjernholm Amt er en Skifteprotocol, de øvrige Skifte - Fæste og Casseprotocoller er forevist for vedkommende Amtmand Bülow. 11 Januar 1790.

1268
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Indberetter, at der ved Godset er en Hoved eller Cassebog, en Skifte og en Fæsteprotocol. Desuden 1 Fæstebrev, 1 Reversal og 1 kvitteringsbog af 15 December 1790, til Søren Nielsen i Vrønding, på en Gård Hartkorn 4 tdr 6 skp.
14 Januar 1790.

1269
Fra Benzen, Horsens. Ved Hospitalet findes en Skifte - en Fæste og en Casse eller afskrivnings Protocol. Udstedt Fæstebrev til Gårdmand Rasmus Madsen i Vrigsted. 11 Januar 1791.

1270
Fra L Ammitzbøll, Klags Mølle. Har herved den ære, at henvise til værende Protocoller, med hoslagte 2 specificationer, såvel som den befalede og manglende designation over Skifterne. Uvidenhed om Guldbergs ankomst til Horsens har været årsag til, at fremvisning ikke er sket, håber det denne gang, bliver ham undskyldt. 27 Januar 1790.

Bilag:
Dateret 12 Januar 1791, indberetter, at der ved Møllen findes en Skifte en Fæste og en Casse eller afskrivnings Protocol. Ingen Fæstebreve udstedt.

1271
Fra A Biørn, Rask. Indberetter, at der ved Godset er en Skifte, en Fæsteprotocol og en Hovedbog. Fæstebreve m v er udstedt til Gårdmand Peder Jensen i Hornborg, Husbondholdsbrev til Terkel Nielsen på en Gård i Kallehauge. 11 Januar 1791.

 

Omslag: Stutteri og Qvægsyge.

1272
Fra F v Beenfeldt, Serridslevgård. For at præsentere sit holdende Stutteri for Amtmanden og de herrer Stuttericommissairer, udbeder han sig den ære, at bede om deres nærværelse Onsdag den 3 November, og beder end ydermere ganske hengiven om, at der samme Formiddag kl 11, kan træffes aftale om Stutteriernes besigtigelse. Såfremt forslaget kan godkendes, vil han anmode Kammerråd Søltoft og Major Gersdorff om samme. Han havde gerne ønsket, at dette kunne ske i denne Måned, men da Søltoft og han er tilsagt til besigtelse af Stutterierne i Calø Amt den 27 - 29 kan de ikke, med vished regne med, at være tilbage før den 1ste eller 2den November. 15 Oktober 1790.

1273
Fra Schultz m fl, København. Commissionen i anledning af Qvægsygen. Henviser til en [ikke] vedlagt bekendtgørelse, ang udbredelsen af Qvægsygen. Af de medsendte exemplarer, bedes Bülow sørge for uddeling til vedkommende. I øvrigt forventer de, at såfremt Sygdommen skulle vise sig i hans Amter, at der da straks vil blive anvendt de foreskrevne midler, herunder indberetning til Commissionen. 16 Januar 1790.

1274
Fra Adeler m fl, Direktionen for Stutterivæsenet. Med denne dags agende Post er afsendt de 2 Sølvmedaljer, til uddeling til dem der, blandt Bondestanden har den bedste Hingst, hvilket er Peder Tvilling af Grumstrup og Christen Ernstsen i Alken. 30 April 1790.

Kvittering den 15 Maj 1790 for modtagelsen af Medaljerne af Peder Twilling af Grumstrup og Christian Ernst Søn af Alken.

 

Omslag: Skatte og Amtstuevæsen.

1275
På bagsiden af omslag: Fra J Hee, Århus. På det Bispestolen tilhørende Bøndergods, er der fra 14 Januar til 14 Juli ikke faldet indtægter til Justitskassen ej heller Forløvspenge eller Bøder til Christianshavns Kirke. 15 August 1782 [år bemærket].

1276
Fra P Holm, Skanderborg Amtstue. Extract og beregning over den, efter forordningen af 23 December 1789, påbudte extraordinære Fourage af Havre, Hø og Halm som skal anskaffes og holdes i beredskab til Kongelig tjeneste af Skanderborg - Åkjær Amters 9500 tdr Hartkorn, hvoraf sædvanlig leveres ordinair Fourage. Af beregningen fremgår, at det drejer sig om 1707 tdr 2 fc Havre - 834 læs 30 lispund 13 pund Hø og 556 læs 15 lispund 7 pund Halm. Hø regnes for 32 lispund og Halm 24 lispund. 25 Januar 1790.

1277
Fra A Flensborg, Horsens. Efter modtagne ordre, var Herredscommissionen for Nim Herred, jvnf forordningen af 11 Marts, ang Formue etc, forsamlet i Kjørup Præstegård sidste Mandag den 8de, for at efterse den over samme forfattede Protocol 1789. Han havde i den anledning anmodet Sognefogeden i Tamdrup, om at sørge for en Mand til Flensborgs befordring, hvortil han havde tilsagt Selvejer Rasmus Lykke i Kjørup, men denne brugte, i manges nærværelse, grove ord mod Sognefogeden, og med Eder bekræftede, at han ej kørte for Flensborg, uden han fik enten af Amtmandens eller Amtstuen ordre. Amtmanden vil af [ikke] vedlagte, erfare, at Flensborg blev nødt til, at leje en Vognmand i stedet for, for hvilket han betalte 5 mk 11 sk for turen og til Vognmesteren for tilsigelsen 4 sk, i alt 5 mk 15 sk, hvilket han dog ikke ser sig pligtig til, med mindre han havde haft speciel ordre til selv, at sørge for sin befordring, og da han ikke var dette, måtte den der stod først for tur, være den der skulle køre. Mener at Rasmus Lykke, ved Militair Execution afkræves dette beløb, foruden pålægges en Mulct til Sognets fattige.
11 Marts 1790.

 

Omslag: Medicinal Væsen.

1278
Fra A Würtz??, Søbygård. Sidste Sommer blev den Veneriske Sygdom opdaget i Røgen, hvoraf nogle af de smittede, efter Hr Chirurgus Gyrstings foranstaltning, blev indlagt på Sygehuset i Skanderborg. Disse personer er siden hjemsendt, så man ikke er sikker på, at Byen er fuldkommen fri for Sygdommen, hvilket forvolder, at Beboerne ikke kan komme enten til Hove eller Selskaber uden frygt, men især, at de når de på rejser kommer til Købstæderne, ikke kan få Logi, fordi man frygter denne vidt bekendte Svaghed, så at disse arme Folk virkelig er at beklage. Deres bøn er derfor, at Amtmanden vil formå Hr Chirurgus Gyrsting om at give alle, uden undtagelse, et sådant virkende Medicament, eller drik som Bonden kalder det, som til en vis tid, kan vise hvem der er smittede, og dem der ikke er det, samt bliver synede af Gyrsting, og af denne leveres en attest til Amtmanden, som derefter ved en bekendtgørelse, vil forsikre enhver, at de uden fare kunne omgås disse uskyldige Mennesker. 3 December 1790.

1279
Fra Flock, Horsens. [Chirurgus – se tidligere]. Anders Pedersen Poskes [Påskes] Kone ved Møllersdal har været hos ham, en tid efter hun var kommet fra Skanderborg Sygehus, hvor hun stadig befandtes med den Veneriske Sygdom. Flock ordinerede hende noget Medicin, hvorefter hun fik det bedre og pletterne forsvandt. Fortsætter, at efter Amtmandens ordre, har hun og Børnene været hos ham, hvor Børnene fandtes ganske rene og Konen snart uden kendetegn, men han har alligevel, på Amtets regning ordineret hende noget Medicin, således hun kan blive ganske rask, hvorefter hun er pålagt, at indfinde sig en gang imellem, for at blive efterset, således han bedre kan forsikre sig om sagens rigtighed.
16 Februar 1790.

1280
Fra Flock, Horsens. Da det nu er et år siden han indsendte sin regning, beder han om at beløbet bliver betalt, da det ikke er ham muligt, at stå så længe i forskud, eftersom der går meget til, og hans egen Husholdning lider derunder. Kan han være til tjeneste igen, skal han gerne gøre det. 16 November 1790.

1281
Fra J Borgen, Kjørup - Tamdrup. [Sognepræsten På Ussinggårds og Bygholms Gods i Lund By, er der hos Terkel Pedersen og Mikkel Thomsen en del syge, som uden tvivl er Sprinkel Sygdommen, hvilket han mener bør anmeldes til Guldberg for iværksættelse af det fornødne. [Se næste]. 21 November 1790.

1282
Fra Flock, Horsens. [Se forrige]. Efter Guldbergs ordre, har han været i Lund under Tamdrup Sogn, hos de der var ramt af en Sprinkel lignende sygdom. Den syge var en Pige hos Sognefogeden Terkel Pedersen under Kammerherre Gersdorffs Gods. Efter sin ordination, har han siden synet hende, og fundet hende frisk og sund. Det andet sted var hos Gårdmand Michel Thomsen under Etatsråd de Thygesens Gods, men denne var død, før han fik anmeldelsen og Enken lå syg af Sprinkel i barselseng med tvende Børn som alle nu er raske. Desuden var en Husmand Marcus Larsens Kone syg af samme svaghed, hvorfor hun blev tilsendt Medicin. Jvnf allernådigste Kongelige forordninger, skal han bruge de bedste midler, og så meget som muligt strække sig efter, at udrydde dette onde. 2 December 1790.

 

Omslag: Udskiftning, Hoveri m m Landvæsen.

1283
På bagsiden af omslag: Fra Bruun, Århus. Indberetter, at der ikke på det Beneficerede Gods har været Skifter eller andet til indtægt for Justitskassen fra 14 Januar til dato. 14 Juli 1790.

1284
Fra U C Schmidten, Urup. Håber det må være ham undskyldt, at han ikke har tilbagesendt [ikke] vedlagte klage fra nogle af sine Hovbønder, med sin påførte erklæring, men den vanskelige Høbjergning og nye Bygning m m, der har fordret hans nærværelse har berøvet ham tiden til dette, ligesom også lejligheden til at udvikle sig overalt så fuldkomment, som han vel havde ønsket sig. Mener at klagen er ubillig, ligesom det er beklageligt, at Regeringens velmenende hensigt til Bondens vel, så ofte bliver mistydet, snart af ondskab og snart af dumhed hos Bonden. Tror vel de ustraffet, kan gøre og sige alt det ret eller uret, når de kuns i flokketal forenes derom, og at give alle deres falske udsigender fuldkommen troværdighed ved et Tingsvidne, der desværre, alt for let kan tilvejebringes. Anbefaler sig til Højvelbårenhedens bevågenhed.
2 August 1790.

1285
Fra P Herschend, Gesing Øde Mølle. Tilbagesender hermed den begæring hans Bønder har indsendt om, at få foretaget en udskiftning af deres Jorder. Fremgår at der ikke er fremmede Lodsejere, men at alle er hans Fæstebønder, hvoraf 2 Gårde, efter Markens lejlighed, vil skulle udflyttes, når en udskiftning finder sted, men at han med sine 69 år, mener sig for gammel til sådanne Bygnings bryderier, foruden hvad den anseelige bekostning, og flere omstændigheder ved Hoveriet vil medføre. Han havde desuden helst set, at hele Byen var enige. Nævner, at han har sørget for, at et stort Morads er blevet frugtbar Eng, og med mere end 1000 favne Grøfter, hvorved det er forandret fra meget ringe Siig og flæger?? til godt Hø etc. Det øvrige og løgnagtige i deres klage vil han returnere, da han ved forlængelse af Brevet alene kan have gjort kedsomhed. 17 August 1790.

1286
Fra N Riis, Kilsgård. Henviser til modtagelsen af, en extract af skrivelse fra Rentekammeret, den ham vedkommende 11te post over Skatteprotocollerne fra Skanderborg Amt, som siger, at han bør afgive forordningsmæssig angivelse over påbudets beløb af hans løn som Forvalter ved Universitets Gods. Nævner derefter, at da Kongen i denne forordningens 8de paragraf, alene har fastsat, at Forvaltere og andre deslige, alene skal svare af deres løn, hvorom Rentekammerets anmærkning også alene taler, og denne efter 9de do, blot er en anmelding, siden der ingen trykte formularer haves etc. 31 Januar 1790.

1287
Fra U C Schmidten, Urup. Han har i dag rekvireret Rådmand Tolstrup i Horsens, som constitueret Herredsfoged i Vor - Nim Herred, til at udføre Amtmandens ordre af 10 November, om at foretage udpantning hos de overhørige på hans Gods, der uanset ordre af 6 November, endnu nægter at bære den aftærskede Halm ind i Foderhusene. Tolstrup vil foretage det ønskede, førstkommende Løwerdag, da han ikke ellers kan få tid til dette. Men før han foretager sig noget, ønsker han Bülows resolution på, hvad betaling han skal nyde for dette samt, hvad der måtte tilstås hans 2 Testes. Desuden om han hos hver især, må inddrive den bevilgede betaling, ligesom Mulcten. 11 November 1790.

1288
Fra N Hiort, Søbygård. [4 sider]. Ligesom det er hans høje Herskab, hendes Nåde Frue Gehejmerådinde Baronesse Krag Juel Winds nådigste villie, at hendes Bønder i alle de dele, hvor de kan tilkomme det, skal vederfares ret, så er hun ej heller mindre sindet, for så længe som muligt, at kunne vedligeholde god og tilbørlig orden, at bruge de lovlige midler til, at hindre de uordener og ulydigheder, som itzige tiders omstændigheder, med hyppige af Bønderne, sig anskaffende urigtig forstående skrivelser og hemmelige opvigelser forårsager. Fortsætter, at således har en del Bønder under Vedelslund i Herskind By begyndt, at udmærke dem med egenrådighed og største ulydighed, jvnf følgende. Den 20 d m blev tilsagt Gårdmændene Poul Sørensen, Søren Nielsen, Niels Madsen, Jens Rasmussen, Peder Wæver, Peder Rasmussen og Peder Krog, alle af Herskind, hvilke også, med deres Folk, rigtigt mødte, men da de om eftermiddagen, af Ladefogeden blev tilholdt, at bære Halmen og overferdningen? fra Laden til Foderboksen, nægtede de dette. Ligeså var der samme dag tilsagt til Tærskning Anders Christensen af samme Herskind, der rent udeblev. Igen den 26 blev til Tærskning tilsagt Niels Michelsen, Søren Rasmussen, Frands Simonsen, Anders Nielsen, Peder Thøgersen, Anders Laursen og Christen Frandsen, ligeledes alle af Herskind, der rigtigt, med deres Tjenestefolk, mødte, men om eftermiddagen, efter Tærskningen, nægtede de ikke alene, at bære Halmen og overferdningen?? fra Laden til Foderbåsen, ligesom de første, men havde endog opfundet et nyt indfald, som de stod derude, at som de bestandig, og i al fald er pligtig til, jvnf forordningen af 12 August 1723, at forskaffe sig selv alle til Hoveriet erfordrende redskaber, har medbragt Limer eller Koste til, at feje efter aftærskningen, så havde de denne gang ingen medbragt, idet de påstod, at Forpagteren skulle levere de fornødne Koste. Slutter med, at han håber man i tide stræber med, at få taget nogle bestemmelser, der kan  modvirke en sådan opvillende gerning blandt Bønderne. 29 November 1790.

Påtegnet: 1 December 1790 af Bülow, hvori henvises til forordningen om Hoveri, hvoraf det er en følge, at Tærskningen af vedkommende skal skilles af med det aftærskede Halm og øvrige foder, ved at bære det i Tønderne [og] i Husene, som sædvanligt men, at det af fornævnte ses, at Herskind Byes Beboere, har vist sig trodsige mod dette, så dicteres enhver af disse forbrydere en Mulct på 1 rdr for hver dag de understår sig i, at udeblive og efterkomme deres pligt med Tærskning, bortførsel o s v.

1289
Fra U C Schmidten, Urup. [Se tidligere og forrige]. Amtmanden ville gunstigst tilgive, at han atter giver sig den frihed, at ulejlige med en besværing over sine Hoveribønder, der ved deres vedvarende og udbredende modvillighed udi deres pligters opfyldelse og overhørighed mod Amtmandens ordrer, tvinger ham til at anmelde dette. Fortsætter, at de Tærskepligtige Hoveribønders Karle, såvel i går som i dag nægter, at bringe det aftærskede Halm fra Laden til Foderhusene, uagtet Amtmandens ordre af 6te, hvori deres pligt blev dem indskærpet, hvilken blev oplæst for Karlene. Nævner Sognefogeden Frands Mikkelsen af Monberg der forelæste samme for Hoveribønderne. Fortsætter, at ingen mødte fra Østbirk By til Tærskning, uanset de var tilsagt o s v. Beder om Amtmandens ordre til vedkommende Øvrighed, om straks at udfordre den under 6te Novb fastsatte Mulct på 3 mk for hver modvillighed, imod ordre, at udbære Halmen af Laden til Foderhusene. 9 November 1790.

1290
Fra A Hår, Århus. Efter henvendelse fra Beboerne i Føvling, med deres tilbud om, selv, at betale for opmåling og udskiftning, og deres Herskabs Hr Justits Råd de Thygesens samtykke, har han påtaget sig dette arbejde. Fremgår, at der er 20 Mænd i Byen hvoraf de 14 har betalt, medens Søren Albretsen, Jens Henrichsen, Rasmus Andersen, Christen Andersen, Lorents Rasmussen og Hans Lauritzen har nægtet at betale, før de ser deres Lodder, men da han ikke kan være tjent med dette, og det vel for Beboerne vil blive en dobbelt sum de skal betale, når det skulle ske på en gang, beder han om, at Amtmanden vil pålægge disse, at de uden ophold skal betale det aftalte. 23 Juli 1790.

1291
Fra Mandix?, Jydske Landvæsens Kontor Rentekammeret. Landinspektør Hår, har ønsket at låne Kortet over Dørups udskiftning, for færdiggørelse af denne, og har ved samme lejlighed meldt, at han fra Amtskontoret, havde fået oplyst, at den i anledning af samme udskiftning, opståede tvistighed, for længe siden ved Kammerets resolution var afgjort. Da han imidlertid har fundet en skrivelse, fra før hans tiltrædelse, fra Bülow af 13 August 1784, som endnu ikke er besvaret, hvori anmodes om en resolution på nævnte uenighed, og han tillige erfarer at øvrige Dokumenter i denne sag, af en forhenværende, men nu langt bortrejst, person, som har haft denne sag, skal være forkastede, bedes om, hos Lauritzen at undersøge om sagen er forligt. 10 April 1790.

1292
Fra L Lindenhahn, Ebeltoft. Henviser til Rentekammerets skrivelse af 13 Februar, ang nogle Penge som han endnu har til gode for opmålingen af Ry, hvorom han beder om Bülows assistance, således han kan få sin betaling. Udbeder sig dennes afgørelse i sagen. 14 Marts 1790.

1293
Fra A Hår, Århus. Da Lodderne over Lillering, nu er afsat på Kortet udbedes, til delingens approbation, et møde i denne uge, før Fredag eller Løwerdag kan det vel næppe ske. 9 August 1790.

1294
Fra Ole Munch, Barritskov. Henviser til Rentekammerets befaling, hvorefter han skal foretage en undersøgelse over de besværinger som trende Selvejere af Ry har indgivet, idet de mener sig fornærmede, ved den af Landinspekteur Hår foretagne udskiftning. Han har til dette brug modtaget Kortene og delingsplanen fra Landinspekteur Wesenberg i Randers. Men da han hverken har modtaget taxationsberegningerne eller ankeposterne, mener han det er nødvendigt med et Commissions møde, hvilket bedes foranstaltet. 8 December 1790.

1295
Fra Borch, Boller. Henviser til vedlagte erklæring fra Cancellieråd Biørn på Selvejer Niels Marcussens klage. Landinspekteur Munck er rejst til Nibe, han har  ikke turdet opholde sagen, indtil dennes erklæring kunne påføres. Niels Marcussen som har afleveret Biørns erklæring, beklager sig over, at han hver dag savner Vejen som for kort tid siden er opkastet, og derfor ved Borch intet bedre, end at foreslå Bülow beordrer Flensborg, i hvis Herred det er, at åbne Vejen indtil udskiftningen er overstået. For det øvrige kan man holde Rask Bonden til gode, at han ønskede sig befriet for Vejen, da det synes at Markskiftningen drages i sådan uendelighed, så det meste af hans levetid skulle gå inden slutningen kommer. 29 Juli 1790.

Bilag:
Dateret 28 Juli 1790 fra A Biørn, Rask, ovennævnte erklæring, hvori henvises til skrivelse af 20 Juli, som han af Postbudet modtog den 23 om Aftenen. Han talte sidst afvigte Løwerdag med Fæstegårdmand Jørgen Christensen, Hornborg om Selvejer Niels Marcussens klage over ham, ang det opkastede Dige over Vejen til hans Jord i Overdriften, hvilken klage blev oplæst for ham. Nævnes desuden Jens Pedersen Hornborg.

1296
Fra Niels Iversen m fl, Flemming By, Hornborg Sogn. Henvender sig til Høegh Guldberg, ang om det ikke er gørligt og bør tillades, at der i en By, hvor der kun er 8 Gårdbeboere, og der af de 5 af disse, er begæret udskiftning, af den årsag at deres Marker er meget uordentlig afdelte, da der nogle år kunne såes dobbelt frem for andre år, og en del af deres Fæstegårdes Jord består i ganske små striber. Beder derfor om, at en Kongelig Landmåler i dette Efterår må gå i gang med opmålingen, således en udskiftning kan finde sted. Henviser også til Kongens forordning af 23 April 1781. Sign: Niels Iversen, Peder Knudsen, Michel Therkildsen, Lille Peder Knudsen og Jens Mortensen. 29 Juli 1790.

Påtegnet 3 August af Guldberg, der pålægger Ammitzbøll i Klags Mølle, snarest muligt at meddele ham sin erklæring.

1297
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til vedlagte, hvoraf Guldberg vil erfare, at dennes ordre af 27 August er forkyndt for Ammitzbølls Bønder, ligesom han har ladet denne afgive sin skriftlige erklæring på samme. [Se næste]. 11 Oktober 1790.

1298
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se forrige]. Fremgår, at 5 af Ammitzbøls, Klags Mølles, Bønder, nemlig Niels Iversen, Peder Knudsen, Michel Terkildsen, Lille Peder Knudsen og Jens Mortensen af Flemming By, hos ham har begæret udskiftning af deres Jorder, men da deres Husbond, bemelte Ammitzbøll, som eneste Lodsejer i Byen ikke for nuværende vil tillade dette, kan Bønderne ikke tvinge ham til at opfylde deres ønske, hvorfor han følgelig ikke, efter deres forlangende, kan iværksætte dette. Men beder om, at Flensborg vil opmuntre Ammitzbøll til denne nyttige sags iværksættelse, det snareste mulige. 27 August 1790.

Påtegnet 8 September af Flensborg, der pålægger Sognefogeden Jens Knudsen i Hornborg, at bekendtgøre dette, såvel for Bønderne som for Ammitzbøll, med anmodning om, at denne lader Byen udskifte. Sognefogeden ville ellers lade såvel Bønderne som Ammitzbøl påtegne deres erklæring.

Af Bøndernes påtegning 4 Oktober, fremgår, at de ikke længere formoder at Ammitzbøl, vil nægte dem nævnte tilladelse. Sign Niels Iversen, Peder Knudsen, Michel Therkildsen, ung Peder Knudsen og Jens Mortensen.

Desuden under 6 Oktober af Ammitzbøll, der mener at udskiftningen bør vente 2 - 3 år, med angivelse af sine grunde til dette.

1299
Fra L Ammitzbøll, Klags Mølle. [Se tidligere]. Henviser til de 5 Flemming Gårdbeboeres klage af 29 f m, hvorpå han ydmygst må melde, at vel har de 5 her i Foråret forlangt, at få deres tilfæstede Jorder opmålt i denne Sommer, men hvor meget han havde ønsket dette, har han af efterfølgende grunde, ikke andet end kunnet nægte dette, hvilket han både mundtligt og skriftligt har meddelt dem. Fortsætter under punkt et, at egennytte har været drivfjederen til deres forlangende, siden de efter deres Gårdes beliggenhed, let har kunnet slutte, at de kunne få det bedste Jord ved Byen, samt Tørvejord, og det desuden var mest hvilet Jord etc. Mener heller ikke, at man efter forordningen kan udskifte en sådan By, eftersom han ejer det hele. 23 August 1790.

1300
Fra Ole Munch, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte fra Rentekammeret, omhandlende de forslag og betænkninger han, i anledning af Hornborgs udskiftning, har afgivet. Han mener ikke han har afgivet andet skriftligt, end den første undersøgelses forretning, alt øvrige er mundtligt, og fremsat ved de afholdte Commissions møder. Han må derfor anmode Høegh Guldberg om en genpart af den påberåbte åstedsforretning 1787, der blev holdt i Forstander Benzens Hus i Horsens. Allerhelst ønskede han, at hele sagen måtte betroes ham til eftersyn. 13 December 1790.

 

Omslag: Weie og Broevæsen.

1301
På bagsiden af omslag: Fra B Lihme, Fuldmægtig, Bidstrup. På Stamhusets Bøndergods i Haureballegårds Amt er der fra 14 Juli 1782 til 14 Januar 1783 ikke, enten ved Skiftebreves udfærdigelse eller andet, forefaldet noget hvoraf skal svares til justitskassen, heller ikke 6te eller 10de Penge. 14 Januar 1783 [år bemærket].

1302
Fra Harboe, Skanderborg. Henvender sig angående en Vej i Amtet, der meget trænger til, at blive forbedret, nemlig ved Gedved By, hvor der er meget store huller i denne, hvorfor han tager sig den frihed, på grund af de problemer dette betyder for ham, i forbindelse med hans jævnlige passage med agende Post og rejsende, at bede Amtmanden sørge for, at hullerne med det første bliver opfyldt med Grus, siden Landmanden nu har tid til dette. 23 Marts 1790.

1303
Fra Jens Chr Fussing, Horsens Postkontor. Det er bekendt at Vejene mellem Horsens og Århus er så ringe, når de er opblødte, at det snart er umuligt at passere dem, særligt fra Tvingstrup Mark til Vedslet Kirke og adskillige andre steder, hvilket giver store vanskeligheder for en Postrytter, der indenfor en bestemt tid, skal befordre den Kongelige Brevsæk. Nævner videre, at sidste Fredag da denne skulle fra Horsens til Århus, og kom til Grumstrup, med den Kongelig tilladte Postkarre, var Vejen så ringe, at han måtte køre ind over nogle grønne Agre på en strækning som 1/2 Bøsseskud, inden han igen kunne køre på Vejen. Men straks efter kom en Mand fra Grumstrup, navnlig Anders Nielsen med en Bøsse i Hånden, anfaldt den Kongelige Post og undsagde ham, fordi han havde kørt uden for Landevejen, og opholdt ham i over en halv time. Posten forestillede ham, at han måtte betænke sig på, at anholde den Kongelige Post, hvorefter Anders Nielsen påstod, at når han ville betale 8 sk skulle han få lov at passere, hvilket Posten ikke ville, hvorefter han efter langt ophold fik lov til at passere. Udbeder sig Amtmanden svar på, hvorvidt Posten, i de tilfælde hvor Vejen er upassabel, da må køre ved siden af, når der ikke er sået Korn desuden, at der i tilfælde hvor Vejen er opblødt, der da må blive foretaget et syn på dennes tilstand, og derefter, at vedkommende bliver pålagt, at få den istandgjort.
19 Januar 1790.

1304
Fra F v Beenfeldt, Serridslevgård. At han først nu har den ære, at indberette, hvorledes det forholder sig med det stykke Vej, som han er overdraget at have opsyn med, skyldtes, at han også skulle begynde sine Stutterirejser. Nævner derefter, at der på denne strækning, uomgængelig behøves Vandkister eller Broer, en imellem Oudrup Gårdens og Tvingstrup Byes vejparter på Hoved Nedergårds Mark, og den anden på Tvingstrups nordre vejpart, på den såkaldte Ørridslev Hede eller ret ved Tvingstrup Mark, uden Amtmanden føjer fornøden anstalt til disse, er al anden reparation omsonst. Fremdeles mangler en stor del af samme Vej opfyldning af Grus, som for 2 år siden, kan fås i de samme Selvejeres Lodder i Grumstrup, desuden hos Niels Jensen Vinter i Tvingstrup, men det vil være fornødent, at Amtmanden lader disse 2 indkalde og afhandle med dem om betalingen. Ønskeligt var det om dette skete straks, således det fornødne Grus kunne køres på før Høsten, hvilket han straks skal besørge igangsat, så snart Amtmanden giver besked om, at det må tages på de nævnte 2 steder. De øvrige steder, hvor der var mangler, har vedkommende lovet, at udbedre, så snart de ved hvor Gruset skal tages. Nævner desuden Landevejen fra Nebel til Horsens, for Hads Herred, at samme må få en hovedreparation, han har i en del år har tilholdt Nebel Beboerne, at gøre denne så god som de har kunnet, ja endog besørget en total opfyldning og en ny Broes opsættelse over den såkaldte Sickbæk, men da der kun er 8 Beboere i Nebel, er det dem umuligt at istandsætte Vejen som den bør. 16 Juli 1790.

1305
Fra H de Hofmann, Fredericia. Henviser til modtagelse af en anmeldelse, ang Broen ved Uldum, i skellet mellem Stjernholms og Koldinghus Amter, der er brøstfældig, og derfor, inden Vinteren, behøver at optages og opbygges på ny. Han har, jvnf [ikke] vedlagte, ladet Tømmermester Jens Busch i Vejle fremkomme med et overslag, beløbende sig til 285 rdr 4 mk, men ved mundtlig samtale med ham, har han tilbudt, såfremt arbejdet måtte blive ham overdraget ved accord og uden Licitation, at foretage dette for 250 rdr. Da nu arbejdet skal ske for begge Amters regning, vil han ikke undlade, at henvende sig om dette til Guldberg. Nævner Herredsfoged Carøes attest på samme overslag, udbedende sig Guldbergs bestemmelse om, hvorvidt arbejdet, som det retteligt bør, skal i Licitation, eller overdrages Tømmermesteren. 10 September 1790.

 

Omslag: Delinqventvæsen.

1306
Fra A Flensborg, Horsens. Der er for nærværende tid ingen Delinqventsager under behandling ved Vor Herredsting, og har heller ikke været det siden Marts måneds udgang. 1 Juli 1790.

1307
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Ses meget tydeligt på underskriften: "Munche" at han enten er meget gammel eller syg - øvrige skrevet af en anden]. Indberetter, at sagen mod den for Tyveri arresterede Henrik Jokumsen er pådømt. [Se næste]. 29 Marts 1790.

1308
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Den 3 hujus er sagen begyndt mod arrestanten Henrik Jokumsen, ang et af ham begået Tyveri, Tingsvidnet er sluttet, men sagen opsat til 14 Januar, for at indhente de befalede underretninger om dennes forhold. [Se næste].
31 December 1789.

1309
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige]. 4 Marts 1790 blev på Skanderborg Birketing afsagt Dom over Arrestanten Henrik Jokumsen, befalet Actor Procurator Holst på Saraberg. Dommen lyder, at når noget med grund skal kunne anføres til, at undskylde en som har begået Tyveri, er dette tilfælde rejst her i henseende til Arrestanten Henrik Jokumsen, at han ved stævningen af 19 November sidst er søgt for begået Tyveri, er han selv årsag til, da han, jvnf Tingsvidnet, i Vilholt ganske frivillig og åbenhjertet har tilstået, at have stjålet i Møldrup [Moldrup?], og at han havde haft i sinde, også at ville have stjålet for en marks penge fra Karlen. I forhøret 14 Oktober, tilstår han samme, og opregner stykkevis, hvad Gangklæder han Vinteren forhen havde taget fra en Karl i Moldrup foruden de rede penge 2 mk 15 sk, hvilket han vedbliver i Retten den 3 December, som befindes at være rigtigt, jvnf den bestjålne Rasmus Pedersen aflagte Ed o s v. Thi kendes for Ret: At Henrik Jokumsen i følge forordningen af 20 Februar 1789 bør arbejde 2 måneder i Viborg Tugthus, erstatte den frastjålne Rasmus Pedersen med 5 rdr samt de frastjålne 2 mk 15 sk. Omkostningerne bør, da han intet ejer, udredes af Amtet. 4 Marts 1790.

Forkyndt den 31 Marts af Handskemager Herman Schiørring og Henrich Johansen begge af Skanderborg, Arrestanten er fornøjet med Dommen.

Enslydende bilag, sidste også påtegnet af Bülow, samt kvittering for modtagelsen i Tugthuset, sign 7 April 1790 af Bådsgård.

1310
Fra A Flensborg, Horsens. [16 sider]. Gør vitterligt, at nævnte dato blev af Cancelliråd Flensborg som Herredsfoged g Skriver i Vor - Nim Herred med tiltagne vitterlighedsmænd Frantz Jensen af Egebjerg og Jens Johansen af Hansted, på Tingstedet afholdt Politi forhør, i anledning af fra Forvalter Meulengrachs ved Hanstedgård indløben rekvisition. Drejer sig om den sidste nat opkomne ulykkelige Ildebrand på Egebjerg Mølle, der tilhører Hanstedgård, hvor der dagen før skal have været nogle ubekendte Omløbere for at Betle, hvilke i Møllerens Hus skal have brugt en slem Mund, og gået bort uden at have fået nogen Almisse. Da nu Branden opstod første nat efter deres opførsel, forekommer dette højst mistænkelig, hvorfor han på sit Herskab Hr Major Gersdorffs vegne ønsker afholdt et Politiforhør, over nogle "attraperede" af slige mistænkte folk til sagens nøjeste undersøgelse. Anmodningen dateret 23 Februar. Derefter, under 8 punkter, afhøring af en Betler, der bl a svarer, at han hedder Johan Christian Hermandsen, og er fra en By Roede - 2 Mil syd for Ribe, 42 år gammel, har intet Pas, men været i Krigstjeneste som Gevorben Soldat under det såkaldte Falsterske Regiment, som Leutenant Tønder forestod, der nu, efter hvad han havde hørt, skal være Capitain i Norge. Han stod under dette i 6 år, medens det lå i Castellet i København, hvorfra han fik sit Pas, men dette blæste i Havet for ham, under en sejlads fra Sjælland til Lolland. 5 år efter blev han "angraferet" som Rytter ved det Sjællandske Cavaleri Regiment, som Kammerherre Rantzau commanderede, under Major Falkenskiolds Eschadron, hvor han var et år og ni måneder, hvorfra han på grund af Benskade blev afskediget med Pas, hvilket nu er 7 - 8 år siden. Forklarede, at han er født i Adelgaden i København, hans Fader var Soldat, men  forældrene døde da han var 8 år, hvorefter han kom på Opfostringshuset. Derefter videre afhøring, bl a af Erik Hansen og Hustru Anne Kirstine Christiana Hansdatter, som efter deres sigende er fra Haslou? Sogn og By i Fyen. Tirsdag 23 Februar 1790.

 

Omslag: Skifte og Overformynderi - Wæsen.

 

Da der under dette omslag er rigtig mange indberetninger om afholdte Skifter, der jvnf forordningen af 12 Februar 1790 skal indberettes, hvilket drejer sig om mange navne, må jeg af hensyn til tidsforbruget, i enkelte tilfælde se mig nødsaget til, at angive hvad bilaget drejer sig om, og derefter, hvor Skifteprotokollerne er afleveret til Landsarkivet i Viborg, henvise til dette.

1311
På bagsiden af omslag: Fra N Kier og Møller, Hads Ning Herredsret. Indberetter, at der ingen Publiqve Bøder er faldet siden Januar. 14 Juli 1790.

1312
Fra N Hiort, Søbygård. Fortegnelse over de Skifter som er holdt på Søbygård og Vedelslund Godser som er indført fra 1775 til dato. [Jvnf Arkivhåndbogen er bevaret Sk fra Søbygård fra 1775 men fra Vedelslund fra 1790]. Skemaet med rubrikkerne: Efter hvem Skifterne er holdte - Skiftets begyndelse - do slutning - hvilken side de er på. Protocollen indeholder 862 sider og er autoriseret den 2 December 1776. [Skiftets start og slutår, men ikke dato, dog hvis dette er samme år, så kun et tal, angives i parentes] 1)Hyrden Niels Jensen, Skorup [1775] 2) Inger Andersdatter, Gårdmand Christen Sørensens Hustru, Toustrup [do] 3) Gårdbeboer Anders Nielsen, Møgelby [1776] 4) Inger Nielsdatter, Toustrup, Søren Sørensens Hustru [1776] 5) Jens Jensen Bødker, Grølsted [1776] 6) Anne Rasmusdatter, Lyngbye, Hyrden Christen Rasmussen Hustru [1777] 7) Peder Nielsens Hustru, Farre [1777] 8) Lars Poulsen Smed, Nårup [1777] 9) Søren Sørensen, Nårup [1777] 10) Peder Bech, Lykkehuset [1778] 11) Anders Rasmussen, Mølgård [1778] 12 Laurs Pedersen, Lyngby [1778] 13) Søren Pedersen, Farre [1779] 14) Karen Christensdatter, Lyngby, Laurs Nielsens Hustru [1779] 15) Peder Jensen, Skorup [1779] 16) Envold Andersen, Vadsted [1779] 17) Anne Pedersdatter, Møgelby, Gårdbeboer Søren Michelsens Hustru [1779] 18) Anne Pedersdatter, Skorup, Søren Erichsens Hustru [1779] 19) Niels Pedersen Smed, Grølsted [1779] 20) Maren Christensdatter, Grølsted, Jens Møllers Hustru [1780] 21) Niels Lambertsen, Grølsted [1780] 22) Jacob Jensen, Farre [1780] 23) Else Sørensdatter, Toustrup, Thomas Johansens Hustru [1780] 24) Gårdmand Peder Laursen, Nårup [1780] 25) Anne Laursdatter, Lyngby, Husmand Poul Sørensens Hustru [1781) 26) Michel Christensen, Klintrup [1782] 27) Appolone Sørensdatter, Klintrup, Gårdmand Anders Lundgårds Hustru [1782] 28) Gårdmand Søren Sørensen Holm, Nårup [1782] 29) Niels Envoldsen, Vadsted [1782] 30 Anne Jensdatter, Mølgårde, Husmand Niels Nielsens Hustru [1783] 31 Søren Rasmussen, Farre [1783] 32) Ladefoged Christen Sørensen ved Søbygårds Skovlade [1783] 33) Maren Nielsdatter, Grølsted, Inderste Niels Mouritzens Hustru [1783] 34) Karen Christensdatter, Lyngby, Gårdmand Rasmus Rasmussens Hustru [1783] 35) Maren Nielsdatter, Møgelby, Gårdmand Peder Andersens Hustru [1783] 26) Anne Magrethe Jørgensdatter, Toustrup, Inderste Søren Vedbyes Hustru [1783] 37) Indsidder Inger Rasmusdatter, Grølsted [1783] 38) Gårdmand Søren Michelsen, Møgelby [1783] 39) Anne Pedersdatter, Lyngby, Gårdmand Søren Christensens Hustru [1783] 40) Gårdmand Jens Woel, Farre [1781 - 1784] 41) Gårdmand Thomas Sørensen, Farre [1784] 42) Gårdmand Michel Hansen, Toustrup [1784] 43) Niels Christensen Møller, Søbyvad [1784] 44) Ellen Jensdatter, Grølsted, Jens Nielsens Hustru [1784] 45) Magrethe Sørensdatter, Farre?, Gårdmand Jens Michelsens Hustru [1784] 46) Karen Nielsdatter, Toustrup [1784] 47) Anne Olufsdatter, Toustrup [1784] 48) Aftægtsmand Anders Nielsen Præst, Farre [1785] 49) Karen Nielsdatter, Farre [1785] 50) Kirsten Jensdatter, Vadsted, Gårdmand Christen Jensens Hustru [1785] 51) Gårdmand Jørgen Nielsen Pelsen, Farre [1785] 52) Anne Jensdatter, Vadsted, Gårdmand Jens Hansens Hustru [1786] 53) Johanne Nielsdatter, Lyngby, Gårdmand Søren Rasmussens Hustru [1786] 54) Rasmus Bødkers Enke Kirsten Christiansdatter, Farre [1786] 55) Husmand Søren Laursen Møller, Toustrup [1786] 56) Husmand Jens Glapgård, Nårup [1786] 57) Karen Sørensdatter, Toustrup, Husmand Michel Pedersen Hustru [1786] 58) Anne Nielsdatter, Toustrup, Jens Sørensens Hustru [1786] 59) Gårdmand Søren Rasmussen, Lyngby [1787] 60) Magrethe Frantzdatter, Nårup, Søren Jensens Hustru [1786] 61) Kirsten Christensdatter, Schiørring, Gårdmand Rasmus Christensens Hustru [1787] 62) Indsidder Kield Pedersen, Røgen [1787] 63) Maren Thomasdatter, Toustrup, Gårdmand Mogens Nielsens Hustru [1788] 64) Anne Pedersdatter, Sjelle, Jørgen Drachman Smeds Hustru [1788] 65) Johan Skomager, Grølsted [1788] 66) Bodel Andersdatter, Møgelby, Gårdmand Niels Nielsens Hustru [1788] 67) Maren Sørensdatter, Møgelby, Gårdmand Anders Nielsens Hustru [1788] 68) Indsidder Ellen Nielsdatter, Herskind [1788] 69) Aftægtskone Kirsten Nielsdatter, Toustrup [1788] 70) Indsidder Niels Knudsen, Herskind [1788] 71) Anne Rasmusdatter, Herskind, Aftægtsmand Niels Sørensens Hustru [1789] 72) Indsidder Jens Hansen, Herskind [1789] 73) Indsidder Johanne Andersdatter, Lyngby [1789] 74) Johanne Pedersdatter, Herskind, Gårdmand Anders Christensens Hustru [1789] 75) Indsidder Anne Andersdatter, Skorup [1789] 76) Kroermand Hans Henrichsen Fenker, Søbyvad [1789] 77) Gårdmand Peder Andersen, Møgelby [1789] 78) Indsidder Rasmus Horn, Røgen [1789] 79) Maren Nielsdatter, Røgen, Indsidder Albreth Christensens Hustru [1789] 80) Gårdmand Jens Nielsen Kieldsen, Ougstrup [1789] 81) Johanne Christensdatter, Skorup, Gårdmand Frantz Sørensens Hustru [1789] 82) Gårdmand Peder Hansen, Grølsted [1789] 83) Aftægtskone Anne Laursdatter, Vadsted [1789] 84) Birthe Jensdatter, Skorup, Gårdmand Christen Bojers Hustru [1790] 85) Indsidder Niels Poulsen, Herskind [1789] 86) Bodil Nicolaisdatter, Sjelle, Indsidder Peder Holsches Hustru [1789] 87) Husmand Mads Jørgensen Skrædder, Farre [1789] 88) Pigen Maren Rasmusdatter, Farre [1789] 89) Gårdmand Rasmus Rasmussen, Lyngby [1790] 90) Indsidder Sidsel Pedersdatter, Farre, Peder Sortes Hustru [1788] 91) Gårdmand Christen Sørensen, Dallerup [1790] 92) Indsidder Marie Christensdatter, Ny Mølle i Grølsted [1787 - 1790] 93 Pige Kirsten Rasmusdatter, Skorup [1789 - 1790]. 24 Maj 1790.

1313
Fra Hans Hoff, Silkeborg. Fortegnelse over de under Silkeborg Gård og Godsers Skifte Jurisdiction faldende arvemidler i den tid han har haft Godset, for så vidt de ikke allerede er udbetalte. [Skemaet indrettet med rubrikkerne: Pagina - afdødes navn - Skiftet år og dato - de umyndiges navne, herunder også når der er tillagt arvingerne exp en Seng etc - alder - beløb - hvor arven står - formyndernes navne. Extracten således at der noteres afdøde - og i parenteser umyndiges navne]. Aftægtsmand 1) Morten Sørensen, Mollerup 1770 – 71 [Niels Mortensen] F: Morbroder Peder Nielsen, Hårup 2) Anders Smeds Hustru Anne Christensdatter på Silkeborg 1771 [Søn Hans] F: Faderen 3) Hans Andersen Bording, Skjellerup 1772 - 1773 [Søn Anders Datter Kirsten Marie] F: Morbroder Niels Rasmussen Høeg i Linå 4) Rasmus Sørensen, Mollerup 1773 [Søn Niels] F: Rasmus Jensen, Mollerup 5) Niels Nielsens Hustru Karen Andersdatter, Laven 1773 [Søn Niels Nielsen do Niels Herlevsen Datter Bodil Nielsdatter] F: Faderen Niels Nielsen 6) Anders Andersen Krud, Skjellerup 1776 [Datter Karen Marie do Mette Marie, Enken Anne Nielsdatter F: Thomas Christensen Voel 7) Anders Pedersens Hustru Karen Christensdatter, Skjellerup 1777 [Søn Christen Andersen Datter Maren F: Faderen 8) Peder Pedersen, Voel 1777 [Søster Kirsten Pedersdatter Tilsynsformynder Jørgen Nielsen, Voel. 9) Anders Crones Hustru Maren Hansdatter, Skjellerup 1779 [Søn Niels Datter Karen do Kirsten F: Faderen 10) Anders Nielsen Hustru Mette Laursdatter, Skjellerup 1780 [Søn Jens Datter Else do Karen F: Faderen 11) Samuel Christian Wegener og Hustru på Silkeborg 1781 [Søn Flemming] F: Morbroder Niels Rasmussen Høeg, Linå. 12) Niels Nielsens Hustru Anne Marie Thøgersdatter, Gødvad 1782 [Søn Adam do Thøger do Niels do Poul Datter Mette Marie do Anne Sophia do Sidsel do Mette Malene F: Jens og Michel Thøgersen i Gødvad samt Faderen Niels Nielsen. 13) Christen Pedersens Hustru Anne Kirstine Rasmusdatter, Laven 1782 [Datter Maren do Inger da Anne do Karen F: Faderen Christen Pedersen 14) Jørgen Nielsens Hustru Anne Jensdatter, Voel 1783 [Søn Niels Datter Anne] F: Faderen 15) Rasmus Jensens Hustru Giertrud Erichsdatter, Pårup 1783 [Søn Jens do Erich Datter Anne] F: Faderen 16) Anders Pedersens Hustru Maren Nielsdatter, Skjellerup 1783 [Søn Peder Datter Karen] F: Faderen  17) Niels Nielsens Hustru Else Jensdatter, Gødvad 1784 [Søn Jens] F Laurs Jensen, Horn. 18) Peder Sørensen, Laven 1785 [Søn Søren] F: Farbroder Rasmus Sørensen 19) Thomas Møllers Hustru Anne Jensdatter, Laven 1785 [Søn Jacob do Søren do Anders Datter Kirsten] F: Faderen 20) Laurs Bertelsens Hustru Inger Rasmusdatter, Mollerup 1786 - 1787 [Søn Bertel Datter Maren do Maren do Else] F: F Faderen og Fader og Morbrødre Jens Bertelsen og Chr Rask, Mollerup. 17 December 1790.

1314
Fra Stilling, Frijsenborg. Fortegnelse over afholdte og sluttede Skifter på Frijsenborg Gods under Silkeborg Amt siden forordningens publication af 12 Februar 1790. 1) Gårdmand Niels Jepsen, Voldby 1790 - umyndig arving Maren Nielsdatter 29 år ved Skiftets begyndelse Formynder Jørgen Fogh, Voldby. 2) Jens Skov, Anbækhuset 1790 Søn Jørgen Jensen do Jacob Datter Elle do Maren do Anne. Formynder Michel Jacobsen, Grandslev. 31 December 1790.

1315
Fra N Hiort, Søbygård. Fortegnelse over Godsets afholdte Skifter under Silkeborg Amt. 1) Pigen Anne Sørensdatter, Toustrup 1788 - 1790. 2) Aftægtsmand Anders Sørensen og Hustru, Svenstrup 1789 - 1790. 3) Gårdmand Niels Michelsens Hustru Anne Gerdtsdatter, Farre 1790. Umyndige arvinger Datter Anne Dattersøn Laurs Terkildsen Datterdatter Else Terkildsdatter. Formynder Peder Hougård, Farre og Faderen Terkild Laursen, Røgen. 4) Gårdmand Niels Jensen Krog, Farre 1790. Umyndige arvinger Søn Mads Datter Maren do Kirsten do Anne. Formynder Peder Nielsen Krog, Farre og Jens Frandsen, Mølhauge. 5) Hiulmand Ditlef Rasmussens Hustru Anne Jensdatter, Farre 1790. 24 December 1790.

1316
Fra Jørgen Ditlev Greve Trampe, Logismose. [7 sider]. Ansøgning til Kongen om, at Skiftet efter Frue Obristinde Sehestedt, efter Loven må foretages, eller også tillades Skifte Comissarier, der efter Loven kunne bedømme den omtvistede og nærværende Skifteret, og blive ansvarlig overfor arvingerne, for det tab, som formedelst egenrådig overlevering af Rodstenseje kan påkomme. Skriver i ansøgningen bl a, at Kongen som alene har den lovgivende magt, i enkelte tilfælde forandrer Lovens almindelige befaling, i sær når en Familie, på en eller anden måde, derved forbedres eller betrygges. 16 November 1790.

Påtegnet 18 December 1790 af Bülow, der inden 14 dage ønsker en erklæring på denne ansøgning.

1317
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. Så snart omstændighederne gør det muligt for ham, at slutte Skiftet efter den afdøde Gårdmand Anders Sørensen i Serridslev, skal han, jvnf modtagne ordre af 19 d m, straks indsende behørig oplysning om, hvorvidt Stervboet er i en sådan forfatning, at afdøde kunne svare Formueafgift eller ikke. Hvad den fattige Husmand Folmer Poulsen angår, der ikke kunne fritages for betaling af den pålagte Mulct for overhørighed [se tidligere], må han nedlægge den ærbødigste forbøn for denne, at der sker den billige skånsel som Manden virkelig fortjener, når Bülow ikke vil fæste tro til Folmers angivelse af sygdom, som anden gang forbød ham at komme til Skanderborg, så vil han dog bede om, at der heller ikke fæstes lid til de personers udsigende, at han skulle have tilkendegivet ringeste overhørighed mod Øvrigheden. Beder på det indstændigste om, at han bliver fritaget for Mulcten da han ikke kan tilvejebringe denne på andre måder end ved Tiggeri. [Se næste]. 27 April 1790.

1318
Fra F L v Beenfeldt, Serridslevgård. [Se forrige]. Da Skiftet efter Gårdbeboer Anders Sørensen i Serridslev nu er så vidt tilendebragt, at han jvnf skrivelse af 19 f m, kan indberette Stervboets tilstand, hvilket beviser, at skønt den afdøde ikke var bemidlet eller formuende, så var han dog langt fra en fattig Bonde, men i en tilstand som de øvrige Hoveribønder. Vel blev der anmeldt en gæld på 60 rdr i lånte penge, men disse tror Beenfeldt er anvendt til Processer, hvilket beløb dog ikke siger meget, da Gården er på 4 tdr Hartkorn, Bygning og Besætning i god stand, indboen ikke fattes noget af det som virkeligt er nødvendigt, og Bonden får, som nu i nogle år, sine varer godt betalt. At han derfor, ved indkaldelsen til Herredscommissionen, ang svarelse af formueskat, har stillet sig så fattig an, at han ikke kunne svare formue, er altså kendelig sket af vrangvillighed, som i mange dele var ham egen, men at han havde kunnet betale det, som de øvrige i Byen er en sandhed. Henviser videre til [ikke] vedlagte opgørelse om arvemidlerne ved Godset. Amtmanden vil gunstigst tillade ham, at forespørge om, siden der i Cirkulationsbrevet fra Amtskontoret af 9 f m, kun nævnes de Soldater som tilforn har stået ved det Fynske Regiment, og som nu er tildelte det Oldenburgske, og derved bestemmer, at disse skulle møde den 25 i Seest, hvorvidt de andre Landsoldater, som ikke er nævnt, er tildelt det nuværende 2 Fynske Infanteriregiment, og til hvilken tid disse skal holde sig parate. 16 Maj 1790.

1319
Fra [Intet navn], Frisholt. Henviser til modtagne skrivelse fra Stiftsamtmand Sehested, ang Bülows ønske om udlevering af en Panteobligation fra Hald Amts Overformynderi, for Generalmajor Leunbachs Børn, stor 5379 rdr, på grundlag af en Kongelig bevilling. Jvnf kvittering fra Cancelliråd Holm, ses at formueskatten er betalt i Skanderborg, hvorfor der ikke er mere til hinder for, at Obligationen kan udleveres. [Se næste]. 11 Oktober 1790.

1320
Fra Wissing, Viborg. [Se forrige]. Stadig om samme overflytning fra Overformynderiet i Hald til Skanderborg. Regning på, hvad han kan tilkomme for at foretage en rejse fra Viborg til Horsens, for at udtage stævning mod Hr Generalmajor von Leuenbach, fordi han skulle have en Sættedommer beskikket i Cancelliråd Flensborg sted, der lovede, at Generalmajoren skulle betale rejsen. 20 August 1790.

1321
Fra Leunbach, Carlsruhe. [Se forrige]. Da han i sin tid solgte Østergård under Halds Amt, lod han sine Børns arv efter Frue Generalinde Lüttichau på 5379 rdr samt 4121 rdr af sine egne penge i alt 9300 rdr blive stående i Gården, for hvilken den nuværende ejer Sr Christensen udstedte en 1ste prioritets Panteobligation dat 13 Juni 1787, hvilken blev deponeret som sikkerhed for Børnenes arv i Viborg Stiftsarkiv til daværende overformynder Conferentceråd Hauch. Ved Stiftsamtmand Sehesteds tiltrædelse, blev han uden grund pålagt at udbetale arven i sidste Snapsting, men da han ikke havde disse, eftersom de stod som pant i Østergård, indså han at samme omsætning kunne medføre tab og pengespild for Børnene, for hvem han både er Fader og Formynder, hvorfor han ikke antog opsigelsen, hvilket han et par gange har forestillet Sehested, uden at få mindste svar på dette. Ønsker derfor flytning til Skanderborg Amts Overformynderi. 31 Juli 1790.

1322
Fra Leunbach, Carlsruhe. [Se forrige]. Drejer sig stadig om Børnenes arv som han ønsker overflyttet fra Hald Amts Overformynderi til Skanderborg, i dette bilag, beskriver han, hvorledes sagen har forvoldt sådan indtryk på ham, at han ikke ved hvilket øjeblik han skal opgive sine år. Omtaler derefter sin tidligere Gård, hvoraf betales 700 rdr i forpagtning og 120 rdr i Landgilde, Græsser 100 Køer og avler årligt 400 læs Hø. Derefter mere om prioriteter.
28 Oktober 1790.

1323
Fra Christian Henrich von Leuenbach, Horsens.
Lieutenant ved det Slesviske Regiment, tilstår, i dette Snapsting, at have modtaget af sin Generalmajor Leuenbach, med regning for bekomne Eqvipage og det øvrige forhen til Marcher og nu i rede penge, den sum som han under 9 Maj 1776 er tildelt i arv efter Bedstemoderen Generalinde Lüttichau stor 3553 rdr, for hvilken gives afkald. 25 Juni 1790.

1324
Fra Thygesen, Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter hermed returneres de modtagne dokumenter, hvortil erklæres, at siden han ikke kender Peter Bendix, og derfor ikke ved om han er en vederhæftig og bosat Mand, så Karen Bendixens tilfaldne arv efter Jens Larsen, Collemorten, med sikkerhed kan overlades ham, hvilket han ikke mener bør ske på grundlag af så løs en snak, med mindre Kongen vil fritage ham som Overformynder, for al videre ansvar. 28 September 1790.

1325
Fra A Hauch, København. Biløberen i Hans Majestæts Stald Hans Madsen, som har været gift med en Datter af Rasmus Madsen i Mesing ved Skanderborg, har henvendt sig til ham, i anledning af, at benævnte Svigerfader for omtrent 3 år siden har afstået sin Gård til Sønnen Rasmus Rasmussen, og ved den lejlighed fået sin Datter, Hans Madsens Kone, medens Manden var i Kongelig tjeneste i Holsten, overtalt til, at give arveafkald imod hun fik udbetalt 60 rdr. Han er ikke tilfreds med dette afkald, der blev udstedt mod hans vilje og vidende, siden beløbet ikke kan udgøre det hun kan tilkomme i Fædrene arv, da den afståede Gård skal være 2 - 3000 rdr værd, hvorfor han har meddelt Svogeren, at han anser afkaldet for ugyldigt, med påstand om, at han på sit og med den afdøde Kone avlede Barns vegne, enten måtte udbetales 500 rdr eller overlades Ejendommen, imod at udbetale 1000 rdr og forsørge Svigerfaderen i dennes levetid. I svaret fra Rasmus Rasmussen, påberåber denne sig, at Hans Madsen skal have været fornøjet med det der er sket, men da Hans Madsen, den gang ikke har kendt hele sagen, og først siden hen har bragt i erfaring, at han efter Svigerfaderens ejende, og nu mellem sine andre 2 Børn delte Ejendoms værdi, med største billighed, kunne tilkomme langt mere end de 60 rdr, så er der megen grund til, at antage at vedkommende har betjent sig af Hans Madsens troskyldighed, der ikke lod ham tænke, at Svigerfaderen kunne eller ville fornærme sin Datter. Bülow bedes lade sagen nærmere undersøge, herunder hvad der kan foretages til bedste for det umyndige Barn. 20 Februar 1790.

1326
Fra Maren Bangs Sal Holmers, Odder. At hendes kiere Mand Nicolay Holmer, Herredsfoged i Hads - Ning Herred, efter nogen tids sygdom, ved døden er afgået i går aftes kl 6, vil hun ikke undlade at anmelde, ligesom hun [ikke] fremsender et mellem dem oprettet Testamente.
10 Maj 1790.

1327
Fra J S Barchman, København. Henviser til Bülows sidste besøg i København, hvor han lovede Capitain Biehls Frue, at han ville hjælpe hendes Pige, samt dennes Broderkone, til at få deres tilkommende arv efter Købmand Ustrup i Skanderborg, i hvilken anledning hermed fremsendes deres ansøgning, med samtidig bøn om, at få arvens størrelse oplyst. [Se næste]. 16 Oktober 1790.

Påtegnet: 15 November 1790, hvoraf fremgår at Byfoged Tolstrup har været Skifteforvalter efter afdøde Købmand Ustrup, ligesom arven som Nicolaj Jørgensen Hørning og Søster Anne Magrethe Hørning, ved Skiftets slutning den 12 November 1787 er tilfalden, for den første er 60 rdr 2 mk 14 15/16 sk og for den anden 30 rdr 1 mk 7 15/31 sk, som i dette Snapsting er udsat på Byfogedens ansvar, og når Nicolaj med behørig attest kan bevise han er myndig, kan han få arven udbetalt, medens Søsteren ikke kan få det, før hun kommer i lovligt ægteskab.

1328
Fra Regine Chatarina, Enke efter afg Styrmand Hørning og Ane Margaret Rasmusdatter Hørning, København. [Se forrige]. Efter afg Købmand Niels Ustrup i Skanderborg, er hendes Søn Nicolaj Jørgensen Hørning tilfalden en ringe arv, hvorom hun vel, for over et år siden, har søgt oplysning hos Skifteforvalteren, men intet hørt, selv om også Svigerfaderen Peder Espensen Hørning har gjort sig al umage om samme. Da hendes Søn nu er i den alder, at han efter Loven kan tilkomme denne, og som Søfarende på Kina, til sin liden handels fortsættelse med fordel kunne anvende sit tilkommende, må hun som hans Moder og Enke, underdanigst skal ansøge om, at han får denne udbetalt. Ligeledes er jeg underskrevne Ane Margaretha Hørning, efter bemelte afg Købmand Ustrup tilfalden en ringe arv, som bedes om, at måtte få udbetalt.
16 oktober 1790.

1329
Fra Christian Schmidt, København. [Christian Schmidt, Justits Råd og Notarius Publicus, boende No 6 Clareboderne]. Henviser til et Testamente efter Sal Søren Falckenberg hvis Execution er ham overdraget, hvori den afdøde har tillagt sin Søsterdatters Dorthe Helts, gift med Sadelmager Frederich Serridslev i Ry, Børn en fjerdedel af, hvad der overskyder af de Legata som han til en og anden har legeret. Han har den 3 April op og 29 Maj skrevet til Sadelmageren om sagen, men har ikke modtaget noget svar, hvorfor han henvender sig til Amtmanden. Fortsætter at arven vel kan udgøre 7 - 800 rdr måske mere, og at samme til 11 December Termin kan udbetales. Ligesom øvrige 3 arvinger har antaget Lottoadvokat Jacob Damkier, boende på Kongens Nytorv no 171 til, at observere deres andel, vil han gerne denne også beskikkes en til, at antage denne 4de parts, således han kun skal have med en person at bestille. Nævner også udstedelsen af et Tingsvidne. [Se næste].
20 Juli 1790.

Notat: Ank 27 Juli d 2 August tilskrevet Serritzleu.

1330
Fra C Schmidt, København. [Se forrige]. Henviser til sin skrivelse af 20 Juli til Amtmanden, ang en arv efter Sal Søren Falckenberg, til dennes Søsterdatters Dorthe Helts, gift med Sadelmager Friderich Serritzlev i Ry, Børn. Nævner videre sine breve af 3 April og 29 Maj til Sadelmageren, hvorpå han intet svar har modtaget. Fortsætter at arven, som han troede, bliver på 7 - 800 rdr måske mere, hvilket kan udbetales til December Termin. Men da han siden den tid ej er beæret med noget svar, tager han sig på ny den frihed, at udbede sig Amtmandens, som Amtets Øvrighed, svar på sin tidligere henvendelse.
2 Oktober 1790.

1331
Fra H Diechmann, Kolding.
Henviser til modtagne skrivelse af 30 f m, hvorpå svares, at Consumptionsbetjent Jørgen Kattrups afdøde Broder Thomas Kattrup ikke har efterladt sig videre, end nogle få Gangklæder, jvnf vedlagte, som nu er blevet oversendte fra København til Jørgen Kattrup, der tilbyder enten at lade disse sælge ved Auction eller selv overtage, mod erlæggelse af 16 rdr til Stervboet, alt efter Amtmandens bestemmelse. Foruden Jørgen Kattrups allerede anmeldte krav på 30 rdr 5 mk 12 sk i Broderens Stervbo, mener han også, at samme bør godtgøre ham i det mindste halvdelen af det, han havde til gode i deres fælles Faders Stervbo, som han, formedelst sammes uformuenhed, ikke blev godtgjort. [Se næste]. 23 September 1790.

Bilag:
Uden dato og navn, regning til Skifteretten, på de udgifter han har haft til sin Sal Fader Christian Jørgensen i Kattrups begravelse, så vel som andre regninger. Begravelsen 20 rdr 3 mk 4 sk, betalt til Hr Pertou, Kattrup [Præsten], Løn til Tjenestepigen 4 rdr, gæld til Niels Sørensen 1 rdr samt til Søren Christensen i Kattrup 2 rdr. Andre udgifter, rejsen og ulejlighed godtgør han.

1332
Fra Engelbrech Pedersen Myre, Christianshavn. [Se forrige]. Da de vel er ukendte for hinanden, vil han ikke undlade at meddele, at hans Kone Catarine Marie er Datter af Mette Bostrup og Anders Hørring [Hørning??] og altså Brevmodtagerens Søskende Barn. Samme modtagers Broder Thomas Christiansen Katterup har han haft den ære, at kende i nogle år, men De min ven er mig endnu for så vidt ubekendt, uden alene af navnet. Men da omstændighederne ikke tillader, at vi længere bør være ubekendte for hinanden, må han lade denne vide, at deres kære Broder Thomas Christiansen Kattrup, som 1ste Pinsedag den 23 Maj, med en Fransfarer [Franskfarer??] kom syg hjem, og blev henbåren til sit gamle Logi, hvor han logerede før sin bortrejse hos Hans Andersen Smidt, boende i Svalder Gården no 207, hvorfra han sendte bud til dem, hvorefter Konen og hendes gamle Moder gik hen til ham, men fandt ham i den allerelendigste tilstand, uden mindste håb om livet, da han næsten ikke kunne tale et ord, hvorfor der ikke var andre råd, end at søge Frederichs Hospital, hvilket også straks skete, men det behagede ikke Gud, at han skulle opleve at komme derind, men bortkaldtes ved en sagte død den 25 Maj. Dødsfaldet anmeldtes derefter for Skifteretten, men da der ingen penge var og kun få klæder, ville de ikke have noget med det at gøre, men begraves skulle han, hvilket skete på Skibskirkegården den 28 Maj, hvorefter Myre, med lånte penge, påtog sig dette, og derfor tog efterladenskaberne, som han vidt og bredt måtte opsøge, idet noget var på Skibet og noget hos Værten, til sig. Begravelsen kostede 24 rdr 3 mk 12 sk, hvilket han er villig til, om forlanges, at gøre en regning for. Dødsfaldet blev anmeldt til Morbroderen Hans Bostrup i Kalundborg. Derefter angivelse af efterladenskaberne: En ny blå Kjole og Vest, en gammel do med Vest, en brun Silkevest og do Bukser, en hvid Vest og et par do nanqings Bukser, et par nye Sko og et par gamle do, en Sø Kjole, en hjemmegjort Vest, nogle gamle Skibsklæder, 3 Køjepuder, 2 blå og 2 hvide? Skjorter, en Skibskiste med noget gammelt skramlerier, en Oqtant og et Bestik, et par Plædt?? spender. Skyldes til Værten 6 rdr som sammen med Begravelses omkostningerne udgør 30 rdr 3 mk 12 sk, hvorefter det overlades til Brevmodtageren [Jørgen Kattrup, Kolding - jvnf forrige] og Morbroderen, om dette skal sælges ved Auction, eller de vil betale beløbet. 4 Juli 1790.

1333
Fra H Diechmann, Kolding [Rådstueskriver etc. se forrige]. På Consumptionsbetjent Jørgen Kattrups vegne, der er eneste arving efter Broderen Thomas Christiansen, skal han hermed bede om, at dennes arv, ca 35 rdr efter Moderen Anne Sørensdatter, som i 1778 døde i Kattrup, måtte blive udbetalt til Jørgen Kattrup, hvilket han ønsker må ske så hurtigt som muligt, da han har bekostet Broderens jordefærd med 30 rdr 5 mk 12. 26 August 1790.

1334
Fra A Flensborg og Grundahl, Horsens. Med henvisning til Guldbergs befaling af 16 d m, må de underdanigst indberette, at de her, siden forrige år, sluttede Skifter, er af den vidtløftighed, at de ikke inden 6 - 8 Uger kan indføres i Skifteprotocollen, uanset der dagligt arbejdes med dette. Nævner videre, at af de Protocoller der her har været brugt i de sidste 20 år, findes kun en der er helt udskrevet, påbegyndt i 1763, der såfremt ønskes kan fremsendes. Omtaler et exempel, hvor der ved den sidste Protocols afslutning, var et stykke af salig Assessor Schmidtes Skifte for året 1780 der er fortsat i den nuværende Protocol. Desuden Sr Schønaus Stervbo, hvis Skifte endnu ikke er afsluttet.
26 April 1790.

1335
Fra N Ottesen, Bjerregård. Henviser til cirkulair skrivelse af 23 Marts til Godsejerne, om forvaltningens bedre indrettelse, jvnf Kongelig forordning, hvori de pålægges at besvare 4 poster. Svarer bl a, at alle Skifter indføres i Protocollen, der snarest muligt indsendes til revision i Randers Amtskontor, hvilket altid er sket. Fremgår ikke klart hvad øvrige drejer sig om. [Se næste]. 1 Maj 1790.

1336
Fra L Christensen, Bjerregård. Fortegnelse over 20 års Skifteforretninger, jvnf forordningen af 23 Marts d a, alle indførte i Skifteprotocollen. Anmeldelsen indrettet med rubrikkerne: No, afdødes navne, Skiftets begyndelse, do sluttet, umyndiges navne, deres alder ved Skiftets begyndelse, arvens størrelse, hvor denne henstår og mod hvilken sikkerhed og Formyndernes navne. [Da det drejer sig om 19 sider og 101 Skifter afskrives kun afdødes navn og i parentes umyndiges navne - se ellers Godsets Skifteprotokol].

1) Niels Bødker, Åle [Anders Nielsen Else Nielsdatter] 2) Niels Sørensen Molgier  [Anne og Mette Nielsdatter Søren Nielsen og Maren Nielsdatter] 3) Johanne Hansdatter, Hvirring 4) Anne Thomasdatter, Trebierre 1771 5) Sidsel Christensdatter, Åle  [Mads Christensen] 5) Søren Andersen, Trebierre  7) Jørgen Jensen, Åle [ Appelone, Anne Cathrine, Karen, Anne Jørgensdøttre] 8) Johanne Mikkelsdatter, Molgier 1771 [Mikkel, Niels Pedersen og Bodil, Elsebe, Mette og Karen Pedersdøttre] 9) Niels Frederichsen, Hvirring 10) Søren Sørensen, Åle 11)Niels Brun, Hvirring [Dorthe Nielsdatter] 12) Mads Christensen, Ronslunde [Niels, Christen Madsen, Karen, Anne og Anne Marie Madsdøttre] 13) Christen Pedersen, Åle 14) Niels Christensen, Åle 15) Jens Christensen, Linnerup [Søren, Niels og Jens Jensen samt Mette Jensdatter] 16) Karen Jensdatter, Åle [Kren Nielsdatter] 17) Barbra Johansdatter, Linnerup [Mads Andersen, Anna og Zidsel Andersdøttre] 18) Maren Nielsdatter, Åle [Mette Kirstine, Johanne Marie og Maren Nielsdøttre] 19) Niels Pedersen, Hvirring [Else Pedersdatter] 20) Christian Frederich Krysig??, Åle [Kirstine, Johanne Christiansdøttre, Johan Henrich og Jørgen Christiansen] 21) Carsten Bendixen, Åle [Karen Carstensdatter] 22) Kirsten Jensdatter, Linnerup [Maren og Anne Madsdøttre] 23) Peder Olesen, Åle 24) Anders Jepsen, Åle [Jeppe Andersen og Karen Andersdatter] 25) Anders Clemmensen, Hvirring [Johanne Andersdatter] 26) Kirsten Lasdatter, Biørnskou [Las og Povel Pedersen] 27) Sidsel Sørensdatter, Hvirring [Morten Frandsen] 28) Jens Olesen, Åle 28) Maren Christensdatter, Hvirring [Johanne og Mette Kirstine Jensdøttre 30) Anne Jensdatter, Trebierre [Mette Pedersdatter, Jens Jensen Bodild Jensdatter og Karen Nielsdatter] 31) Christen Nielsen Hatting, Åle [Niels, Jens og Peder Christensen, Johanne Christensdatter] 32) Lauritz Christensen, Åle [Christen Laursen Ester og Maren Lauritzdøttre] 33) Niels Mortensen, Åle [Anders, Morten, Søren, Peder og Trouels Nielsen Anne Nielsdatter] 34) Kirsten Jensdatter, Åle 35) Maren Jørgensdatter, Hvirring [Elsebeth og Maren Jensdøttre] 36) Karen Madsdatter, Åle [Mette og Anne Cathrine Jørgensdøttre] 37) Kirsten Pedersdatter, Hvirring 38) Sophie Amalia Lauritzdatter, Hvirring 39) Anders Olesen, Åle [Laurs Christensen] 40) Kirsten Jensdatter, Hvirring [Jens Christensen Anne Marie Christensdatter og Søren Christensen] 41) Anne Jensdatter, Åle [Jørgen Christian og Jens Johansen] 42) Anne Cathrine Christensdatter, Molgier [Rasmus Pedersen og Anne Pedersdatter] 43) Frederik Jørgensen, Åle [Jørgen Frederichsen og Maren Frederichsdatter] 44) Karen Mikkelsdatter, Molgier [Søren Nielsen Mette og Maren Nielsdøttre] 45) Søren Nielsen, Kreibierre [Anne og Maren Sørensdøttre Peder Sørensen] 46 og 47) Peder Jensen Poder og Hustru Karen Nielsdatter, Åle [Anders Andersen og Magrethe Pedersdatter] 48) Christopher Larsen, Hiortsvang [Anne Christophersdatter Niels Christophersen og Anne Magrethe Christophersdatter] 49) Else Marie Nielsdatter, Hvirring [Anne Dorthe Mathiasdatter Jens Mathiasen Anne Marie og Johanne Mathiasdøttre] 50) Jens Christensen, Trebierre 51) Thomas Nielsen, Grettrup 52) Mads Pedersen, Hvirring [Anders Pedersen og Anne Pedersdatter] 53) Peder Jørgensen, Trebierre [Anne og Dorthe Jørgensdøttre] 54) Jørgen Rasmussen, Åle [Maren Nielsdatter] 55) Karen Jensdatter, Bierres Mølle [Peder Nielsen Anne Marie Nielsdatter Karen Hansdatter Christen og Jens Hansen] 56) Niels Iversen, Hjortsvang [Johanne Nielsdatter Iver Nielsen Maren og Anne Nielsdøttre] 57) Christen Jensen, Linnerup [Kirsten, Birthe og Anne Christensdøttre og Jens Christensen] 58) Mette Christensdatter, Hvirring [Magrethe Pedersdatter] 59) Karen Andersdatter, Biørnskov [Anders Pedersen] 60) Mette Marie Pedersdatter, Linnerup [Anne Marie Madsdatter Peder Madsen Mette Madsdatter og Ole Madsen] 61) Maren Jensdatter, Åle [Johanne Sørensdatter] 62) Niels Jørgensen, Hjortsvang 63) Anne Thomasdatter, Nortvig [Anne Kirstine Pedersdatter] 64) Johanne Marie Christensdatter, Molgier [Karen og Catrine Pedersdøttre] 65) Mads Christensen, Linnerup [Anne Marie Madsdatter Peder Madsen Mette Madsdatter og Ole Madsen] 66) Johan Nielsen, Hjortsvang [Anne og Sidsel Andersdøttre] 67) Friderich Christian Mortensen, Åle Skovhus [Mads Friderichsen Dorthe, Sidsel og Birthe Marie Friderichsdøttre] 68) Inger Jensdatter, Åle [Else Sørensdatter Søren og Niels Christensen, Else Kirstine, Inger, Dorthe Cathrine og Karen Christensdøttre] 69) Søren Olesen Due, Hvirring [Jørgen Sørensen] 70) Anders Nissen, Molgier [Claus Andersen] 71) Peder Jensen Merring, Åle [Marie Kirstine og Anne Jensdøttre] 72) Karen Christensdatter, Åle [Jens Christensen og Maren Christensdatter] 73) Maren Jensdatter, Atzerbierre 74) Søren Jacobsen, Hvirring [Jacob og Rasmus Sørensen] 75) Niels Ovesen, Hvirring [Jens Nielsen] 76) Peder Sørensen, Hvirring [Rasmus Sørensen] 77) Karen Andersdatter, Linnerup [Peder og Søren Erichsen Karen Erichsdatter] 78) Hans Knudsen, Hjortsvang 79) Gedske Rasmusdatter, Åle [Anders og Giertrud 11 og 8 år ingen arv Formynder Anders Sørensen, Træding]

Foranførte er Skifter fra Sal Obriste Krabbes og Kammerherre Sehesteds tid. Nu følger fra den tid Hr Factor Ottesen blev ejer af Bjerregård.

80) Anne Marie Sørensdatter, Molgier [Rasmus Pedersen] 81) Mette Sørensdatter, Trebierre [Maren Sørensdatter] 82) Hans Christensen, Linnerup [Mette Marie Hansdatter] 83) Jens Olesen, Hvirring [Erik, Jens, Peder, Niels og Morten Jensen Anne Marie Jensdatter og Kirsten Eriksdatter] 84) Karen Olesdatter, Hvirring [Anne Kirstine, Maren og Anne Mette Jensdøttre] 85) Karen Madsdatter, Krebierre [Trebierre??] [Søren og Mads Nielsen Anne Nielsdatter] 86) Jens Sørensen, Åstedbro 87) Karen Andersdatter, Linnerup [Mads Pedersen] 88) Else Rasmusdatter, Åle 89) Johanne Pedersdatter, Linnerup [Peder Christensen, Anne Marie Christensdatter, Hans Christensen og Maren Christensdatter] 90) Anne Christophersdatter, Hiortsvang [Magrete Christophersdatter Anne Catrine og Ing Thomasdøttre] 91) Niels Christophersen, Hjortsvang 92) Maren Nielsdatter, Hjortsvang [Magrethe Christophersdatter, Anne Cathrine og Ing Thomasdøttre - måske forkert jvnf forrige] 93) Seier Pedersen, Hvirring [Anne Seyersdatter] 94) Karen Hansdatter, Trebierre [David, Hans og Rasmus Jacobsen] 95) Edel Catrine Pedersdatter, Åle [Anne Kirstine Pedersdatter] 96) Søren Jensen, Træskomand, Åle 97) Lars Christensen Lundt, født i Åle [Mette, Kirsten, Maren Lasdøttre og Christen Lassen] 98 Mette Christensdatter, Trebierre [Anne, Johanne og Bodil Hansdøttre] 99) Bodil Christensdatter, Trebierre [Peder, Christen Christensen, Maren og Anne Magrete Christensdøttre] 100) Peder Andersen, Trebierre [Niels Pedersen og Maren Pedersdatter] 101) Niels Andersen, Biørnskou 102) Mads Hansen og Hustru Kirstine Pedersdatter, Åle [Maren og Anne Kirstine Madsdøttre] 103) Mette Pedersdatter, Åle [vides ikke] 104 Christen Sørensen, Hvirring [Jens Christensen Anne Elisabeth Christensdatter Jens og Søren Christensen Maren Christensdatter].
1 Maj 1790.

1337
Fra P v Gersdorff, Hanstedgård. Fortegnelse over afholdte Skifter, jvnf forordningen af 12 Februar 1790. [Noterer afdøde og i parentes umyndige arvinger] 1) Boelsmand Søren Jensens Hustru Maren Sørensdatter, Lund [Enkemanden og Karen Jensdatter og Marie] 2) Gårdfæster Peder Hansens Hustru Anne Olufsdatter, Vorberg [Enkemanden og Niels, Oluf, Knud og Chresten] 3) Gårdfæster Michel Jørgensens Hustru Kirsten Michelsdatter, Vorberg [Enkemanden og Maren Michelsdatter, Else, Anne og Kirsten] 4) Gårdfæster Terchild Michelsen, Vinten [Enken Maren Pedersdatter Peder Terchildsen og Michel] 5) Gårdmand Peder Johnsen, Herlykke [Enken Sidsel Pedersdatter 2 Børn af første kuld Kirstine Pedersdatter, Mette Marie og Anne Marie 2det kuld Peder Christian og Chrestence] 6) Gårdfæster Morten Pedersen Hustru Mette Sørensdatter, Stobberup [Enkemanden og afdødes Fader] 7) Gårdfæster Christen Nielsens Hustru Maren Andersdatter, Vorbjerg [Enkemanden og Anna Chrestensdatter 5 uger gl] 8) Gårdfæster Laurs Nielsen, Vorberg [Enken Karen Hansdatter, Hans Laursen og Niels] 9) Jens Nielsen, Lund [Enken Bodil Jacobsdatter, Niels Jensen og Anne] 10) Boelsmand Smed Søren Simonsens Hustru Anne Envoldsdatter [Enkemanden, Simon Sørensen og Enevold] 11) Indsidder Maren Jacobsdatter, Vorbjerg [Ole Jacobsen Vorbjerg, Peder Jacobsen Giedved Morten Jacobsen Biostrup?? død - hans Børn Jacob og Jørgen og Kirsten Jacobsdatter, Hospitalslem i Horsens] 12) Gårdfæster Søren Simonsens Hustru, Vorbjerg [Enkemanden, Maren Sørensdatter og Kirsten] 13) Husfæster Hans Nielsen, Underup [Enken Maren Laursdatter Børn 2det kuld Anne Hansdatter Laurs Hansen og Maren 1ste kuld Anne Marie] 14) Husfæster Rasmus Simonsen, Torp [Enken Maren Rasmusdatter, Niels Simonsen, Søren og Dorthe] 15) Husfæster Søren Simonsen, Smed, Lund [Enken Anne Olufsdatter Børn 1ste kuld Simon Sørensen og Endvold 2det kuld Anna.
7 Juni 1790.

1338
Fra L Ammitzbøll, Klags Mølle. Med henvisning til forordning om Skifteforvaltningens bedre indretning i Danmark, må han første meddele, at der ingen usluttede Skifter findes på dette lille Gods, og det sidste der har været er indført i Protocollen den 30 Juli forrige år. Derefter om hans tvivl med hensyn til indsendelse af Protocollen, da den ikke er nær udskrevet, ligesom den er indrettet den 24 Januar 1776, hvorvidt den skal indsendes til Amtsarkivet i Århus. 18 April 1790.

Bilag:
Dateret 18 April 1790 fra Ammitzbøll, opgørelse af de i Protocollen indførte Skifter [se Skifteprotokol i Landsarkivet Viborg 1776 - 1815 - oplysningerne i 9 rubrikker, hvoraf jeg kun afskriver afdødes navn og i Parentes angivne umyndige arvinger]. 1) Anders Pedersens Hustru Anne Jacobsdatter, Flemming 1776 [Maren og Kirsten Andersdatter] 2) Michel Jensen, Hornborg 1777 [alene udarvinger] 3) Rasmus Andersen, Flemming 1780 [Enken og afdødes Søskende] 4)Terkel Pedersen, Flemming 1784 [Sønnerne Peder og Søren] 5) Peder Hansens Hustru Else Pedersdatter, Flemming 1788 6) Niels Pedersen, Flemming 1788 [Datter Inger] og 7) Christen Thomsens Hustru Johanne Pedersdatter, Flemming 1789 [Sønnerne Peder, Thomas, Jens Christensen og Datter Mette Katrine]

1339
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Alfabetisk register over dem der er afholdt Skifte efter, jvnf Protocol fra 7 Juli 1777 til 19 April 1790 [se i Landsarkivet].

1) Anders Pedersen Møllers Hustru Anne Andersdatter, Vrønding 2) afg Anne Johansdatter Mads Jensens Hustru, Vrønding 3) Anders Pedersen Husmand, Vrønding 4) Afg Anne Terchelsdatter Laurs Skræders Hustru, Vrønding 5) Anne Andersdatter Michel Mortensens Hustru, Vrønding 6) Christen Pedersen, Vrønding 7) Christen Laursen, Vrønding 8) Diderich Pedersen, Vrønding, 9) Jens Samuelsen, Vrønding 10) Jens Toersen, Vrønding 11) Jørgen Laursens Stifdatter Kirsten Andersdatter, Vrønding 12) Afg Jens Jensen, Vrønding 13) Jens Mortensen og Hustru Karen Pedersdatter, Lund 14) Afg Karen Frandsdatter Ole Lystrups Enke i Vrønding 15) Karen Jensdatter, Vrønding 16) Knud Nielsen, Vrønding 17) Kirsten Knudsdatter, Vrønding 18) Afg Maren Hansdatter, Søren Ørums hustru, Vrønding 19) Markus Jensen, Vrønding 20 hos afg Mads Andersens efterlevende Enke Kirsten Graversdatter, Lund 21) Afg Mads Jensen, Vrønding 22) Morten Madsen, Vrønding 23) Mads Samuelsens Hustru afg Elle Laursdatter, Lund 24) Mickel Mortensens Hustru Anne Margrete Johansdatter, Vrønding 25) Afg Mette Jacobsdatter Jens Toersens Enke, Vrønding 26) Niels Prip, Vrønding 27) Ole Jensen Lystrup, Vrønding 28) Rasmus Nielsen Ravn, Vrønding 29) Søren Nielsen, Vrønding 30) Steffen Mortensen, Vrønding 31) Søren Nielsen Ørum, Vrønding og 32 Søren Madsen, Lund. 21 Juli 1790.

1340
Fra J Benzen, Horsens. Jvnf forordningen af 12 Februar 1790 indsendes hermed fortegnelse over de Skifter der er afholdt ved Horsens Hospital indtil 1788, jvnf den udskrevne Protocol, der hermed fremsendes. 28 Juni 1790.

Bilag:
Dateret 28 Juni 1780 fra J Benzen, register over nævnte Skifter fra 1747 til 1778 i alt 48 stk. [Se LAV C653 fra 1722 - 1732 og 1748 - 1815]

1341
Fra J Benzen, Horsens Hospital. Extract af Skifteprotocollen ved Horsens Hospital over alle de arvemidler som tilhører umyndige arvinger og endnu ikke er udbetalte, med forklaring om, hvor disse er henstående, jvnf forordningen af 12 Februar 1790. [Noterer kun navne, alder og året hvor arven er faldet]. Anne Jørgensdatter 23 år, Ildved 1767 - Anne Sørensdatter 20 år, Hedensted 1773 - Ulrich Henrichsen 21 år, Vinding 1773 - Peder Henrichsen 19 år Vinding 1773 - Søren Christian Henrichsen 17 år Vinding 1773 - Hans Sørensen 19 år, Ildved 1778 - Hans Hansen 18 år, Ask 1778 - Karen Hansdatter 24 år, Ask 1778 - Maren Hansdatter 21 år, Ask 1778 - Maren Madsdatter, 27 år Vrigsted 1787 og Mette Cathrine Madsdatter, 18 år Vrigsted 1787. [Se LAV C 653]. 20 Maj 1790.

1342
Fra Møller, Serridslevgård. Henviser til forordningen af 12 Februar 1790, samt cirkulair skrivelse fra Høegh Guldberg, om indberetning af afholdte Skifter. [Se LAV G356 Skifteprotokol 1759 - 1816]. Nævner derefter, hvorledes Protocollen er indrettet etc, men ingen navne].
26 Juni 1790.

1343
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. [Se V G364 Skifteprotokol 1729 - 1815]. Fremsender herved angivelse af de under Godset værende umyndiges arvemidler, alfabetisk register over afholdte Skifter, en gammel Skifteprotocol fra 1729 - 1776, som bliver opbevaret ved Stiftskontoret, en yngre Skifteprotocol autoriseret den 24 Januar 1776, som kun er halvt udskrevet. 21 Juni 1790.

Bilag:
Dateret 21 Juni 1790 fra Oluf Mandix, angivelse af de umyndiges tilfaldne arvemidler [skema med 10 rubrikker - se LAV].

1344
Fra A Biørn, Rask. [Se LAV G363 Skifteprotokol 1754 - 1839]. Jvnf forordningen fremsendes hermed Skifteprotocollen, med angivelse af umyndiges arveparter etc. 29 Juni 1790.

Bilag:
Dateret 28 Juni 1790 fra A Biørn, Rask, nævnte angivelse af afholdte Skifter fra 1778 til 1790.

1345
Fra L Ammitzbøll, Klags Mølle. [Se LAV G362 Skifteprotokol 1776 - 1815]. Henviser til forordningen af 12 Februar 1790, iflg hvilken han efter sin pligt, har indsendt angivelse over de ved Godset afholdte Skifter. Men da han erfarer, at der endnu mangler noget, følger dette.
28 Juni 1790.

Bilag:
Dateret 28 Juni 1790 fra L Ammitzbøll, nævnte mangel, hvorpå angives: 1) Niels Sørensen, Flemming, Skiftet begyndt og sluttet 1767 og umyndig arving Anne Nielsdatter 1 3/4 år, arven består i 20 rdr en Seng i ringe stand af værdi 16 rdr samt en Kiste beregnet til 3 rdr 2 mk. Pengene indestår hos Stiffaderen Hans Mortensen i Flemming, som er vederhæftig og derfor hidindtil af Husbonden er dem betroet, hvoraf svares Renter til Stifdatteren siden hun fyldte 18 år, det øvrige har hun fået. 2)Terkel Pedersen, Flemming 1784 - 1784. 1 Søn Peder 18 år og 1 do Søren 15 år. Begges arv er 35 rdr samt en del angivet Bohave. Arven henstår hos Michel Therkelsen, Flemming, hvoraf svares 4 pct i Renter. Curator for den ene og formynder for den anden, deres Halv Morbroder Michel Christensen fra Gården Mariendahl på Rask Gods.

1346
Fra P v Gersdorff, Hanstedgård. [Se LAV C3/C652 Skifteprotokol 1719 - 1850, samt udgivne af Erik Breil]. Angivelse af umyndiges arvemidler, hvor disse henstår jvnf forordningen af 12 Februar 1790. [Nævner kun afdøde - Skiftets begyndelse, samt i Parentes umyndiges navne]. 1) Gårdfæster og Selvejer Peder Joensen?, Herlykke 1773 [Peder Chresten Pedersen] 2) Gårdfæster Chresten Nielsens Hustru Maren Andersdatter, Vorbjerg 1774 [Anne Chrestensdatter] 3) Smeden Søren Simonsens Hustru Anna Envoldsdatter, Lund 1779 [Søren Sørensen og Envold] 4) Gårdfæster Søren Simonsens Hustru Kirsten Pedersdatter, Vorbjerg 1784 [Maren og Kirsten Sørensdatter]. 30 April 1790.

1347
Fra J Benzen, Horsens. Henviser til forordningen af 12 Februar 1790, ang alle umyndiges midler, hvorover vedlægges [ikke] en sådan liste. Nævner videre om Hospitalets Skifteprotokoller. 20 Maj 1790.

1348
Fra L Christensen, Bjerregård. [Se LAV G 350 - samt udgivne af Erik Breil]. Henviser til modtagne befaling, hvorefter følger attest om, at der ingen usluttede Skifter har været på Godset i foregående tid, eller så længe Godset var samlet og Ejeren forrettede Skifterne. Da dette blev solgt til Bønderne, blev Protokollerne, der angik hele Godset i Silkeborg Amt, indleveret til Amtskontoret i Randers, hvor samme årligt har været forevist og fået påtegning. 24 Marts 1791.

1349
Fra A Biørn, Rask. [Se LAV G 350]. Skema, hvoraf fremgår, at der ikke i 1789 har været afholdt Skifter ved Godset.
11 Januar 1790.

1350
Fra A Biørn, Rask. Skema over afholdte Skifter og i Parentes umyndige arvinger, nemlig: 1) Maren Jepsdatter, Kallehauge 1790 [Anne Kirstine og Karen Nielsdatter begge 3 år] 2) Karen Jensdatter, Haurum 1790 [Christian Carl Emanuel 11 år og Mikkel Nielsen 7 år]. 11 Januar 1790.

1351
Fra A Flensborg og Daniel Grundahl, Horsens. Skema over afholdte Skifter i Horsens Købstad i året 1789, samt angivelse af påbegyndte, men ikke sluttede Skifter i samme tidsrum.  Noterer afdøde samt i Parentes umyndige arvinger. 1) Andreas Brandt [Peter Christian Brandt] 2) Marie Elisabeth Hansdatter Peder Thygesens Hustru [Else Marie og Zidsel Marie Pedersdøttre] 3) Mathias Brøg [Rasmus, Knud, Anders og Marie Brøg] 4) Søren Rasmussen 5)Jomfru Mette Calmer [Dorthe Calmer] 6) Hans Nyested [Christen, Jens Nysted og Helene Nysted gift med Frederich Schroder 7] Marie Nielsdatter Sal Jocum Røens Enke [Niels, Mejnert, Jocum og Johanne Marie Røers] 8) Anne Dorthe Jensdatter [Karen Hansdatter gift med Niels Frederichsen, Anders, Søren, Lucas og Anders Jensen] 9] Frederich Zophy [Hendrich og Hellevarius Zophy] 10) Jens Schou [Madame Sal Storm Sal Hr Storms Enke i Egtved 11) Catrine Magrethe Ustrup Sal Jacob Ustrups Enke [Jørgen Ustrup, efter Kongelig resolution tager arv som en Søster, Marie Magrethe Ustrup gift med Farver Henningsen, Maren Ustrup Enke af Sal Fæveile, Helen Ustrup] 12) Bastian Molboe [Jørgen Henrich, Anne Johanne og Karen Molboe] 13) Johanne Boysen Rasmus Schonings Hustru [Karen og Anne Schoning] 14) Kirstine Rasmusdatter Sal Tromborgs Enke [Rasmus, Johan, Niels, Christian og Marie Elisabeth Tromborg].

Usluttede Skifter: 1) Niels Grovsmed 2) Skipper Andreas Carls Enke Anne Marie Christensdatter, sad i uskiftet Bo efter hendes Mands død 3) Anne Sørensdatter Knop, Jacob Bramsens Hustru 4) Enger Nielsdatter Sal Peder Mortensens Enke 5) Maren Olufsdatter Sal Jørgen Lindbergs Enke 6) Niels Hendrichsen 7) Giertrud Rebecca Høyer Sal Hornemans Enke og 8) Rasmus Envoldsen og Hustru Anne Sørensdatter.
1 Februar 1790.

1352
Fra C Tolstrup, Skanderborg. Skriver, at i Skanderborg Byes Skifteprotokol er ikke et Skifte uprotocolleret, den er lovlig og skønt den er 30 år gammel, så er den kun halvt udskreven. Skal han miste den og anskaffe sig en ny, hvorved smutter hen for ham, mere end 10 rdr, derom udbeder han sig et par ord til efterretning, thi den 10de artikel i forordningen er ham ubegribelig. Ligesom ikke et eneste Skifte til dette års udgang er usluttet, så er der heller ikke anmeldt noget Dødsfald i dette år, og følgelig har han ingen løse forretninger til indsendelse. Derefter angivelse af Skifterne, med navn og på hvilken side de findes i Protocollen i alt 114.13 April 1790.

1353
Fra L Christensen, på Factor Ottesens vegne, Bjerregård m fl. [13 sider, se LAV G350 samt udgivelse af Erik Breil]. Skifte forretning efter afgangne Jens Pedersen, som døde hos Frands Mortensen i Hvirring, sluttet 4 November 1790. 7 September mødte han sammen med Niels Jacobsen og Jørgen Nielsen begge af Hvirring, hos Frands Mortensen sammesteds (med den gamle Skifteprotokol, i mangel af at den nye endnu ikke var færdig, men så snart den af vedkommende Amtmand bliver autoriseret skal dette Skifte ord efter andet blive samme tilføjet). For efter rygtet, at ungekarl Jens Pedersen fra Torsted By på Bygholms Gods, som i ca 4 Måneder har opholdt sig hos bemeldte Frands Mortensen, tilforn Fredag den 3 hujus, ved Døden var afgået, hvilket straks skulle have været tilkendegivet, men på grund af den at afdøde, i overværelse af Niels Jacobsen og Peder Christensen, havde Testamenteret sine efterladenskaber til Frands Mortensen, for dennes gode pleje og omsorg, under hans langvarige Sygdom [var dette ikke sket]. Derefter med ophold, nye datoer videre behandling, med angivelse af forskellige navne, herunder Brev, lydende: Kiære Elskede Swoger, eftersom ieg er et Skrivelse bekommet af 20 September sidst, at min kiødelige og elskelige Broder Jens Pedersen fra Torsted ved Døden er afgået hos Frands Mortensen i Hvirring, som melder om hans langvarige Sygdom, da har wi dem ikke at takke, fordi de ikke skrev os til, at lade os det vide før end nu. Forlanger ellers lovligt Skifte, og nævner den afdødes Søster Anne Magrethe Pedersdatter, underskrevet Jens Friderich Madsen, [Portner ved] Viborg Tugthus den 30 September 1790. Brev fra Frands Mortensen til denne etc. 4 November 1790.

1354
Fra J Benzen, Horsens. [Se LAV C653]. Jvnf forordningen fremsendes hermed fortegnelse over afholdte Skifter under Horsens Hospital.
1 November 1790.

4 enslydende bilag:
Nævnte fortegnelse [hvor jeg ved afskrivningen angiver umyndige arvinger i Parentes]
Mette Jensdatter, Torsted [Niels, Jens, Jens, Peder, Laurs Jenssønner og Dorthe Kirstine, Marie Jensdøttre]. 11 Januar 1791.

1355
Fra J Benzen, Horsens. Jvnf forordningen indsendes hermed angivelse af Skifter i afvigte år.
24 Marts 1790.

Bilag:
Afdøde Jens Nielsen, Torsted, hvorom ingen oplysninger kan gives, siden Boet kun er registreret. Arvinger: 5 Sønner og 1 Datter Niels, Jens, Peder, Laurs og Dorthe Kirstine. 11 Januar 1790.

1356
Fra J Benzen, Horsens. [Se LAV C653]. Fremsender hermed fortegnelse over de ved Horsens Hospital, afholdte Skifter. 10 Januar 1790.

5 bilag:

1)
Dateret 12 April 1790 om samme.

2)
Dateret 21 December 1790, hvori omtales Sr Peter Wellejus på Årupgård, som jvnf forordningen har anskaffet sig en Skifteprotokol for de Huse han ejer i Lund By.

3)
Dateret 10 Januar 1791. Henviser til forordningen om angivelse af umyndiges arvemidler.

4)
Dateret 17 Februar 1791, hvorpå angives afdøde Maren Andersdatter, Eriknaur og umyndige  arvinger: Sønnerne Anders, Mads, Terkild Sørensen og Døttre Maren, Giertru, Karen Sørensdøttre samt Sønnerne Søren og Thomas Clemmensen.

5)
Hvoraf fremgår, at der ikke er usluttede Skifter i 1790.

1357
Fra Møller, Serridslevgård. Henviser til indberetning af 30 Oktober, hvoraf fremgik, at der ikke på Godsets ejende i Underup Sogn, havde været Skifteforretninger i indeværende år, der er heller ikke siden den tid været sådanne. 25 Marts 1790.

Bilag:
Dateret 30 Oktober 1790, ovennævnte indberetning om, at der ingen Skifter har været i Underup.

1358
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. [Se LAV G364 samt udgivelser af Erik Breil]. Indberetning om afholdte Skifter, samt umyndiges arvemidler for året 1790. I Parentes arvingerne. 1) Ane Andersdatter, Michel Mortensens Hustru, Vrønding [Broder Morten Andersen og Søster Zidsel Andersdatter] 2) Mette Jacobsdatter afg Jens Thorsens Enke, Vrønding [Søn Jacob Jensen og Døttre Mette Marie og Ane Kirstine] Karen Pedersdatter Laurs Albrechtsens Hustru [Datter Margrete Laursdatter]. 31 December 1790.

2 bilag:

1)
Dateret 22 December 179 fra Mandix, hvorpå han skriver, at det i dag har behaget Gud, at hjemkalde hans kære Hustru Maren Pedersdatter Borgen, fra dette timelige Liv til det ævige Liv efter 8te dages smertefuld Barsel Syge, uden at efterlade hende Livsarvinger. Henviser videre til Testamente af 28 December 1786, konfirmeret af Kongen den 26 Januar 1787.

2)
Dateret 26 Januar 1787 fra Kongen, forannævnte Testamente [4 sider].

1359
Fra A Biørn, Rask. [Se LAV G 363 samt Erik Breils udgivne]. Fremsender hermed fortegnelser over afholdte Skifter. 23 November 1790.

3 bilag:

1)
Dateret 28 Marts 1791 henviser til skrivelse af 22 Marts hvorefter fremsendes den ønskede attest.

2)
Dateret 23 November 1790 fra A Biørn, fortegnelse over Skifter ved Godset, 1) Maren Jensdatter, som var Niels Mortensens Fæstegårdmands Hustru i Kallehauge, umyndige arvinger Døttrene Ane Kirstine og Karen. 2) Karen Jensdatter, Fæstehusmand Niels Michelsens Hustru i Haurum, arvingerne Sønnerne Christian Carl Emanuel og Mikkel Nielsen.

3)
Som forrige.

1360
Fra L Ammitzbøll, Klags Mølle. Drejer sig om indberetning af afholdte Skifter, som jvnf forordningen for længe siden skulle have været indsendt, men da der ingen har været på Godset, siden Protocollen i Sommer blev forevist for Guldberg, kan han heller ikke anmelde sådanne. 16 December 1790.

1361
Fra J Benzen, Horsens Hospital [Se LAV C 653]. Fortegnelse over arvemidlerne fra Godset som tilhører umyndige arvinger, og endnu ikke er udbetalte, med forklaring og samme. Derefter angivelse af navnene m v: Anne Jørgensdatter, Ildved, Anne Sørensdatter, Hedensted, Ulrik Henrichsen, Peder Henrichsen og Søren Christian Henrichsen, Vinding, Hans Sørensen, Ildved, Hans Hansen, Karen Hansdatter og Maren Hansdatter, Ask, Maren og Mette Catrine Madsdatter, Vrigsted, Niels Jensen Torsted Kirke og Jens, Jens, Peder og Laurs Jensen samt Dorthe Kirstine Jensdatter. 3 Januar 1791.

Et enslydende bilag.

1362
Fra P v Gersdorff, Hanstedgård. Attesterer, at der ikke under Godset er usluttede Skifter. 11 Januar 1791.

2 enslydende bilag:

Dateret 3 Januar 1791 fra P v Gersdorff, angivelse af et Skifte: Niels Mortensen, Underup umyndige arvinger Karen og Mette Kirstine Nielsdøttre.

1363
Fra L Christensen, Bjerregård. [Se LAV G359]. Grundet Godsets salg til Bønderne, er Skifteprotocollerne afleveret til Amtshuset i Randers. 24 Marts 1790.

Bilag:
Dateret 15 Januar 1790, angivelse af Skifte efter Jens Pedersen Torsted i Hvirring med umyndig arving Magrete Lauritzdatter 1/4 år, men ingen arv.

1364
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. [Se LAV G364]. Henviser til vedlagte fortegnelser over afholdte Skifter. 31 December 1790.

2 enslydende bilag: Dateret 12 Februar 1790 med angivelse af nævnte navne.

1365
Fra A Biørn, Rask. [Se LAV G350 samt Breils udgivelser]. Angivelser af de umyndiges arvemidler efter sluttede Skifter på Godset.
23 November 1790.

1366
Fra Jørgen Theyder, Urup. [Se LAV G358]. 2 enslydende bilag.
Angivelse af umyndiges arvemidler under det lidet Gods. Anne Sørensdatter, Husmand Niels Larsens Hustru, Underup, umyndige arvinger Ane Marie og Kirsten Nielsdatter. 1 December 1790.

1367
Fra C Tolstrup, Skanderborg. Fortegnelse over de umyndiges midler i Skanderborg, med angivelse af, hvem de tilhører, størrelsen og, hvor de henstår. Nemlig: 1) Karen Friderichsdatter 2) Friderica Lovisa Wissing 3) Mette Mortensdatter 4) Jørgen Jørgensen 5) Niels Them, Hans, Erich og Karen Them 6) Maren Nielsdatter 7) Nicolay Jørgensen og Anne Margaretha, Mette Marie og Niels Johansen 8) Palle Schandorff.
30 Juni 1790.

1368
Fra A Flensborg og Daniel Grundahl, Horsens. Hermed fremsendes extract over de i Horsens Overformynderi henstående arvemidler, sammen med 2 beregninger over Byens Bygnings taxt. [Se næste]. 15 Juli 1790.

1369
Fra Flensborg og Grundahl, Horsens. [11 sider - se forrige]. Extract af Horsens Byes Overformynderies Protocol, over umyndiges arvemidler, hvori samme er bestående, samt på hvad Pant de er udsatte. [Noterer kun Myndtlingernes navne]: Mette Marie Iversdatter - Catrine Lorch - Kirstine Frandsdatter - Anne Marie Jensdatter - Christiane Michelsdatter Thunøe - Søren Jensen - Ole Hansen Hein - Ellen Kirstine Hansdatter - Anne Kirstine Zachariasdatter - Karen Johanne Nyeland - Agathe Elisabeth Nyeland - Helle Sørensdatter - Rasmus Jensen Slot - Anne Jensdatter - Catrine Charlotte Warming - Anne Sophie Warming - Peder Ågård Nysted - Ellen Cathrine Nysted - Peter Christian Hemmeberg - Else Madsdatter - Jørgen Clausen From - Lauritz Clausen From - Niels Olesen Ring - Lauritz Andersen - Jens Christian Andersen - Anne Marie Andersdatter - Anne Andersdatter - Niels Pedersen Gylding - Hendrich Pedersen Gylding - Hendrich Gudmansen Bergreen - Niels Peter og Søren Gudmand Bergreen - Gert - Friderich - Abel Marie og Maren Vrang  - Lauritz Madsen - Anne Sophie Madsdatter - Dorthe Madsdatter - Christine Olesdatter - Peder - Jens - Hans Hansen og Catrine Hansdatter - Friderich Ludvig Peter Hartvig - Jens Rasmussen Dahl - Sara Kirstine Lauritzdatter - Maren Jørgensdatter Yding - Martha - Bodil og Johanne Marie Duche - Leene Marie Rasmusdatter - Magdalene Helms - Mette Catrine Olesdatter - Helen Clausdatter - Niels Møller - Adam og Magdalene Møller - Niels Erich, Søren Erich, Michel Erich og Erich Sørensen Schriver - Niels Nielsen - Gert og Lorentz Reif - Maren Augustinusdatter - Birthe Marie Hansdatter - Christian, Søren, Karen og Boel Magrethe Monberg - Giertrud Terchildsdatter Boerup - Lars, Christiane og Mette Anne Winther - Jens Morten Nysted - Magrethe Kirsten, Helena Fridericha og Marie Cathrine Nyested - Rasmus, Anne Cathrine og Anne Kirstine Frydensberg - Anders Thykier Jørgensen - Johan Nicolaysen - Edel Gotler Barfoed - Hendrich Nielsen, Dorthe og Anne Kirstine Nielsdøttre - Johanne Hansdatter Lynge - Søren Olesen Ring - Rasmus Helms, Rudolph, Poul, Boel, Anne Elisabeth Helms -  Jens Peter Fischer - Anne Elisabeth Tæstenberg - Major Rodenborg - Madame Pagh i København efter Sal Hans Marcusen til Rask - Peter Panch Høstmarch - Juliane Marie Ottesen - Frøken Catrine Sophie Juul - Else Marie Knudsdatter - Johanne Høegh - Laugette Møller - Niels Christian Bang og Jens Bang. [Se næste].
12 Juli 1790.

1369
Fra A Flensborg og Daniel Grundahl, Horsens. 2 enslydende bilag. [Se forrige]. Extract af Horsens Byes Overformynderi Protocol vedrørende de umyndiges arvecapitaler på 100 rdr og derover, hvori samme er bestående samt på hvad Pant de er udsatte. Derefter over 7 sider, som forrige, med en del af de deri anførte navne. 1 Februar 1790.

 

Færdig med læsning og afskrift pakke no 99

B5 C – 164 År 1790.

 

Begyndt læsning pakke no 100

LAV B5 C - 165 år 1791

Afgivelser 1791:

1370

1 Pakke Anordninger - udtaget

Et Rescript af 7 Januar ang Arvs Udbetaling til Anne Margrethe Hørning af Skanderborg Byes Overformynderi

Et do af 28 Januar ang frie Proces for Fæstebonde Søren Pedersen i Tørring

Et do af 18 Februar ang Karen Geertsdatter af Horsens må ernære sig af Skræderproffession

Et do af 1 Juli ang Bøders Afsoning

Et do af 15 Juli ang Arvs udbetaling for Sabine Olive Christiane Thomsen af Horsens Overformynderi

Et do af 29 Juli ang Bevilling for Ane Marie Johansdatter af Sorring at føre Processag på ustemplet Papiir

Et do af s D ang Bevilling for Selweier Peder Mortensen af Adslev - ligeledes

Et do af 5 August ang bevilling til samme for Bodil Jensdatter af Tønning Sogn

Et do af 2 September ang Arvs udbetaling til Maren Jensdatter af Åle

Et do af 9 September ang Anders Eriksen Bønnelyche må drive Smedeproffession i Horsens

Et do af 23 September ang Ane Marie Brøgh må ernære sig med Fruentimmer Skrædersyning i Horsens

Et do af 30 September ang frie Proces for Andreas Basse mod en Familie i Kloster Mølle

Et do af s d ang det samme

Et Rescript af 25 November ang Bøder for fortidligt fødte Børn efter Egteskab

1 Pakke Cancellie Breve

1 do Rentekammer Breve

Et West Guin Rente og Gen Toldkammer Breve

En Pakke Gen Land oec og Com Collegie Breve

Et Gen Postamts Breve

En do med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve

En do med Amtmændenes Breve

En do med Horsens Byes Breve

Horsens Accisse Regnskab

En Pakke med Skanderborg Byes Breve

Sidste 3 mærket med + hvilket almindeligvis betyder, at de er udtaget.

 

Omslag: West Guin Rente og Gen Toldk Breve

1371
På bagsiden af omslag: Fra A M Bredsdorf, Provst i Haslund. Indberetter, at der ved den Gejstlige Juricdiction i Galten Herred, ikke er faldet Bøder eller Førlowspenge til Christianshavns Kirke. 31 December 1782.

1372
Fra Scheel m fl, Westindiske Gen etc. Da det i 1783 blev angivet at Told Controlleur Duche i Horsens, drev en for ham som Toldbetjent, utilladelig handel, både med inden og udenrigske varer, jvnf Kammerets skrivelse til Guldberg af 5 Februar sidst, hvor man da denne gang overså [tilgav] dog dette, med at give ham en alvorlig advarsel, samt pålægge ham, jvnf Toldforordningens 1ste Cap 3 art, fremover at holde sig fra sådant. Kammeret tilstod ham på samme tid, et årligt gratiale på 100 rdr, men Duche har ikke opfyldt betingelserne, vel er det ikke, i anledning af en ny klage over ham, ved det afholdte forhør, klarlagt, om han endnu direkte og åbenlyst handler, men dog ses visse mistænkelige omstændigheder imod ham. Nemlig: A) At hans Søn, i hvis navn Handelen føres og er ført siden Kontrolleuren blev befalet at nedlægge den, bor i Hus under fælles ind og udgang med ham. B) At Controlleurens Folk også bruges af Sønnen i arbeider som til Handel og sådan næring henhører m v, ligesom det også længe, har været et almindeligt rygte, at Kontrolleuren ikke endeligt har afholdt sig fra den handel og Borgerlige Næring, som Toldforordningen forbyder. [Se næste]. 14 Maj 1791.

1373
Fra Rosenørn m fl, Westindiske Guin etc. [Se forrige]. Kammeret modtog i 1783 en klage fra nogle Handlende i Horsens, over Toldcontrolleur Duche, idet denne drev en utilladelig Handel, ikke alene med indenrigske men også med udenrigske Varer, Horsens Handlende i mange henseender til fornærmelse. Ved undersøgelse fandtes klagen ugrundet, og Controlleuren blev for denne gang givet en skarp advarsel, og alvorlig advarsel om, at han for fremtiden måtte afholde sig fra sådant. Der er nu på ny indkommet en klage over, at Controlleuren endnu driver handel i det Hus han beboer, men under Sønnens navn. Guldberg pålægges at få sagen undersøgt. 5 Februar 1791.

1374
Fra Scheel m fl, Westindiske Gen etc. Kongen har ved Resolution af 9 f m resolveret, at de i Consumptions forordningen af 15 Oktober 1781, som egentlig kun angår Købstæderne, bestemte Vielsespenge 20 rdr, for Ejere af privilegerede Sædegårde, hvilke er sådanne som enten har været Adelige Sædegårde før 1660 eller efter bevillinger er privilegerte, og hvortil haves 200 tdr Hartkorn, inden 2 miles omkreds fra Hovedgården, skal der ligeledes erlægges nævnte betaling, af sådanne Sædegårdes Ejere som lader sig Vie på Landet, når de er udenfor rangen, og ikke kvalificerede til, at betale de højere Vielsespenge på 50 rdr. 2 Juli 1791.

 

Omslag: Gen Landoec og Com Coll Breve.

1375
På bagsiden af omslag: Fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård. Indberetter, at der ikke i 1782, ved den Gejstlige Jurisdiction i Vor Herred, har været sager, hvoraf skulle svares Forløwspenge [i forbindelse med Trolovelse] eller Bøder til Christianshavns Kirke. 4 Januar 1783.

1376
Fra Sehestedt, Commerce Coll etc. Efter Collegiets forestilling har Kongen under 6 f m, resolveret, at når der iblandt de for Borger Søren Nielsen af Horsens i Kolding anholdte [beslaglagte] Kniplinger og Kramvare ingen Contrabande befindes, må disse varer i betragtning af dennes svagelige sinds forfatning, være fritaget fra den ved forordningen af 13 Februar 1775 anbefalede konfiskering, dog skal varerne afleveres til Magistraten i Horsens, som skal realisere disse og, efter fradrag af omkostningerne, udbetale resten til Søren Nielsen, med alvorlig pålæg om, at han i fremtiden afholder sig fra al uberettiget Handel. 24 Maj 1791.

1377
Fra Sehestedt m fl, Comerce Coll etc. Ved 2 hertil indkomne Tingsvidner af 1ste og 24de f m, påtegnet af Bülow, er vel bevist, at Peder Møllers Hus Magrethendal i Sqvæt Mølle, ved Ildebrand den 1 Juni f a, har taget skade for 128 rdr 1 mk, og Jens Olsens Fæstegård i Låsby, under Kalbygårds Gods, den 12 April sidstleden, ligeså for 303 rdr 3 mk. Men da der ikke, jvnf Anordningens 7 art, er foretaget den befalede undersøgelse om Brandene, kan man ikke anvise godtgørelsen, før et lovligt forhør over de skadelidte med Hustruer, voksne Børn og Tjenestefolk, er afholdt, såvel som om, hvad der ellers kunne tjene til oplysning om samme. 9 Juli 1791.

1378
Fra Sehested m fl, Commerce Coll etc. J Winther har under 23 f m, anmeldt at Okkerfabrikken i Skårup By, som hidtil har været forsikret for 270 rdr, for længe siden er nedbrudt, men har glemt at anmelde dette. Beder om at den slettes fra Forsikringen, og han fritages for, at svare videre Brandhjælp [præmie], da der intet kan erindres mod dette, er den slettet. 9 Juli 1791.

1379
Fra Sehested m fl, Commerce Coll etc. [Se tidligere]. Drejer sig om tidligere omtalte Brand på Peter Møllers Hus Margrethendal ved Sqvæt Mølle, hvor henvises til det med Bülows påtegning af 1 Juni indsendte Tingsvidne og senere under 28 f m indsendte forhør, hvorfor der af Amtets Brandhjælp må udbetales 128 rdr 1 mk for Brandskaden. Af samme må der, for Brandskaden af 12 April sidst på Jens Olesens Gård i Låsby, jvnf påtegnede Tingsvidne og indkomne forhør af 28 f m, udbetales 303 rdr 3 mk, og der hos påse, at der over stederne afholdes fornøden taxationsforretning over stedernes opbyggelse. 13 August 1791.

1380
Fra Sehested m fl, Commerce Coll etc. Ved påtegning på 2 indkomne taxationsforretninger af 3 August, over Jørgens Pedersens og Jens Hansens Gårde i Løve, er indstillet, om de ved, hver af disse forefundne to i stedet for de efter Kongelig resolution af 3 December 1764, befalede 4 Brandspande må passere. Svarer hertil, at når de forefundne 2 Brandspande, efter de lokale omstændigheder, anses for tilstrækkelige, kan Bygningerne antages til forsikring, idet man, jvnf Kongelig Resolution af 21 Februar 1769 ikke har noget at erindre.
17 December 1791.

1381
Fra Sehested m fl, Commerce Coll etc. Til erstatning for Brandskaden den 23 sidstleden, på Christen Schiøts og Michel Rasmussens Gård i Jexen, som efter indkomne Tingsvidne samt skrivelse, og indsendte forhørs nærmere oplysninger, beløber sig til 717 rdr, har man i dag tilskrevet Stiftamtmanden i Ribe om, mod behørig kvittering, at overføre fra Stiftets Brandhjælp 404 rdr 2 mk 4 sk til Bülow, hvortil denne må lægge Brandhjælpen fra Skanderborg 172 rdr 2 mk 11 sk og fra Åkjær Amt 140 rdr 1 mk 1 sk, der udgør i alt 717 rdr, der efter Brandanordningens 12 art må udbetales til de skadelidte, dog med afholdelse af fornøden taxationsforretning. 5 November 1791.

1382
Fra Sehested m fl, Commerce Coll etc. Henviser til vedlagte antegnelser, på den indsendte beregning over Brandhjælpen, hvilke Amtmanden på sædvanlig måde, bedes besvare og tilbagesende. 5 November 1791.

1383
Fra Sehested m fl, Commerce Coll etc. [Se tidligere]. Et lignende forhør, som man under 9 f m, udbad sig, ang Ildebrandene i Margrethendal og hos Jens Olesen i Låsby, skulle man tjenstligt udbede sig afholdt over en Ildebrand, som efter et indkommen Tingsvidne, er opstået den 23 Juli hos Christen Larsen Schiøtt og Michel Rasmussen i Jexen, før erstatningen kan udbetales. Og da de afbrændte Fag Hus ikke stemmer med taxationsforretningen af 22 December 1767, udbedes nærmere oplysning og samme. 20 August 1791.

 

Omslag: Gen Post Amts Breve.

1384
Fra Holmschiold m fl, General Postamtet. Henviser til klage fra Postfører Harboe, jvnf [ikke] vedlagte skrivelse med tilhørende bilag, over Vognmændene i Skanderborg, fordi de den 8 Februar ikke har ville befordre Posten, hvis hele Vægt kun var 1743 pund??, til Horsens med mindre en 4 Vogne, og den 5te April nægtet at medtage en Rejsende på Vognen, da Posten kun medførte 401 pund??. Man kan i sådan anledning ikke undlade, at anmode Stiftamtmanden om, at lade foretage en nærmere undersøgelse af sagen, og Vognmændene, så vidt muligt blive tilholdt, at påtage sig det i forordningen af 9 September 1763 bestemte Postlæs, samt at Byfogeden i Skanderborg i påkommende tilfælde, uopholdelig giver Postføreren den fornødne bistand. Ønsker bilagene retur.[Se næste]. 19 April 1791.

1385
Fra Holmschiold m fl, General Postamtet. [Se forrige]. Ligesom General Postamtet er Stiftamtmanden tjenstligt forbunden, jvnf ærede Promemoria af 26 forrige Måned, ang undersøgelse af klagen fra Postfører Harboe, over Vognmændene i Skanderborg. Vognmand Nicolay Christophersen i Skanderborg, der besværede sig over, at medtage den af Harboe antagne Rejsende til Århus, må dog for denne gang slippe med at få en alvorlig irettesættelse. 2 August 1791.

 

Omslag: Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

1386
Fra Høegh Guldberg og Janson, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte klage fra Degn og Skoleholder Rasmus Poulsen i Riis, Ousted Sogn, hvorpå Amtmanden bedes indhente Lodsejerne erklæring, der sammen med dennes påtegning, ønskes retur. 11 Marts 1791.

1387
Fra Høegh Guldberg, Århus. På Notificationslisten findes: 7 Ø 2283 Hans Christian Andersen af Vinding By, om Beneficium paupertatis med Laurs Rasmussen Bødker. 21 December kan ikke bevilges. 7 Januar 1791.

1388
Fra Høegh Guldberg, Århus. På den fra Cancelliet modtagne fortegnelse over uindløste bevillinger er følgende: November, Christen Nielsen af Siim Sogn, bevilling at må ægte Maren Christensdatter af Hem uagtet deres forhen indgangne Trolovelse har været ophævet. Expederet den 25. Thi skulle jeg tienstskyldigst bede, at Deres Høy Welbårenhed behagelig wille tilholde wedkommende inden 3de Måneder fra Dato, at indløse bemelte bewilling, da samme ellers bliwer anseet som frafalden og casseres. 16 December 1791.

1389
Fra Høegh Guldberg, Århus. Jvnf Rentekammerets skrivelse af 1 d m, om en repartition over Fouragen, hvilket Amtmanden også har fået medd om, fremsendes denne hermed, til behagelig medunderskrift, såfremt der ikke måtte være erindringer. Ønskes med Expresse retur. [Se næste]. 15 Oktober 1791.

1390
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se forrige]. Den forandrede Fourage repartition [udlægningen] følger hermed, indstiller om det ikke måtte være nødvendigt, at få en Rentekammer resolution, ang det fradragne Hartkorn. 18 Oktober 1791.

1391
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte ansøgning fra Borgmester Carøe, som han har modtaget fra Danske Cancelli, hvorpå udbedes en erklæring, en Birke Jurisdiction over Godser, som hører under Skanderborg Amt, jvnf [ikke] vedlagte. 1 November 1791.

1392
Fra O Søltoft, Tyrrestrup. Henviser til modtagne af 3 dennes, hvorpå svares, at Stensballegård og Tyrrestrup var under en Ejer, nemlig Rentemester og Assessor i Kammer Coll Henrich Müller 1673, da Stensballegårds Birketing blev indrettet og bevilget af Sl Kong Christian den femte. Siden bekom Baron Krag, Stensballegård som sin Hustrues Mødrene arv (der nok har været en Stifdatter af bemeldte Müller). Johannes Finche til Sæbygård, som havde til Hustru en kødelig Datter af Müller blev overladt Tyrrestrup ungefær 1694. Disse Müllers Svigersønner indgik forening om Birkerettigheden, hvoraf til oplysning fremsendes kopi af den Kongelige bevilling. Tyrrestrup blev siden af Finche, ved en Kongelig Commission mellem arvingerne, overladt til Frue Påvisch, Enke efter nævnte Müllers Søn, Amtmand Müller [i] 1704. 1720 tiltrådte Capitain Müller, en Søn af Frue Påvisch og Sønnesøn af nævnte Rentemester Müller. Efter hans død blev Tyrrestrup ved offentlig Auction, solgt til Hans Christensen Juul, og 1770 er samme solgt af arvingerne til nuværende ejer Ole Johan Søltoft. Nævnte Rentemester Müller var i sin tid en af de rigeste Mænd i Landet, assisterede i Krigens tid både Kong Frederich den tredie og Kong Christian den femte med store Pengesummer, blev Etatsråd. Boede mest på sin Gård Dragsholm i Sjælland, hvor han, såvel som her i Landet ejede flere Gårde og mange Kirker med uendeligt meget Bøndergods. I året 1673 fik han Kongelig bevilling på sine Birker. Ses af samme, at det er 97 år siden Tyrrestrup var under første Birk Herre og 55 år siden den kom ud af hans Familie og i ganske fremmede Hænder. 8 November 1791.

1393
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Oberinspecteur Bagge, der sammen med [ikke] indhentede erklæring fra Procurator Ingerslev, hermed fremsendes. Sagen vedkommer ellers ikke Guldberg, men at han efter Bülows ønske har constitueret en Sættedommer. [Se næste]. 4 November 1797.

1394
Fra N Bagge, Frijsendal - Birkedommer og Overinspecteur. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse fra Bülow, nævner at han tidligere har svaret på en henvendelse fra denne, at han ikke mener, at have nogen anledning til, at vige sit sæde som Birkedommer, i den sag Frands Rasmussen Skrædder [fra Lading] har anlagt mod sine Søskende, men ikke har noget imod, om samme sag, af Cancelliet, blev henvist til Skanderborg Birketing, som det nærmeste og endog nærmere for den beskikkede Actor. Vil gerne holde sig neutral i denne sag, beder om at Procurator Vesterholts constituering som Sættedommer ved Frijsenborg Birk tilbagekaldes. [Se næste]. 24 Oktober 1791.

Påtegnet 28 October af Guldberg, der pålægger Ingerslev, snarest muligt at afgive sin erklæring.

1395
Fra  L v Bülow, Skanderborg [Se forrige]. Drejer sig om Skrædderen Frands Rasmussen fra Lading under Frijsenborg, der under 4 Marts er bevilget Beneficium paupertatis [fri proces] til at indlade en sag, såvel om hans som Søster Magrethe Rasmusdatters formentlige tilkommende arv efter deres Forældre, og mod sine Søskende som andre vedkommende. Frands Rasmussen har i en ny ansøgning til Cancelliet berettet, at Dommeren ved Frijsenborg Birketing er Administrator ved Godset, og følgelig ikke, i denne sag, kan betjene Retten, hvorfor man har pålagt Bülow, at constituere en Sættedommer. Selv om Bülow vel ved, at Bagge er Oberinspecteur ved Grevskabet, og som dette er beskikket af Kongen til Birkedommer, men at Bülow ikke ved, at han har nogen administration over Godset, så for at holde sig neutral i sagen, vil han tjenstligt fornemme, om Bagge ikke selv vil behage at foreslå, at sagen henvises til Skanderborg Birketing, thi at beskikke en anden af Rettens Betjente som Sættedommer ville, bl a med hensyn til den lange afstand, blive meget besværlig. 22 September 1791.

Påtegnet 3 Oktober af Bagge, hvori han bl a nævner, at det ville være lettere for Frands Rasmussen om sagen blev pådømt af Muncheberg i Skanderborg.

1396
Fra L v Bülow, Skanderborg [Se forrige]. Sidste Tirsdag modtog han en skrivelse fra Guldberg, hvoraf fremgik, at denne på vedkommendes forlangende, havde beskikket Procurator Ingerslev til, at udføre den sag som Frands Rasmussen af Lading, med det forundte Beneficium paupertatis, med Procurator Westergård som Sættedommer, til pådømmelse ved Frijsenborg Birketing, såfremt Bagge vil vige sit sæde.
20 Oktober 1791.

1397
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte ansøgning, som han med sidste Post har modtaget fra Rentekammeret. Da nu den Ejendom Farre Hougård kaldet, som attråes udstykket, formodentlig hører under Skanderborg Amt, må det være fra denne, den befalede erklæring skal afgives. 14 Oktober 1791.

1398
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Hr Foss i Hedensted, ang hjælp til et Kvindemenneske Anne Madsdatters uægte Barns opdragelse hos dets Fader Anders Simonsen, nu boende på Overby Mark i Kattrup Sogn. Men da dette hører under Skanderborg Amt, overlades det til Bülow at bestemme, hvad han årlig skal udrede. Sagen ønskes retur. 14 Januar 1791.

1399
Fra Høegh Guldberg, Århus. Kopi af skrivelse fra Danske Cancelli, hvori man skriver, at det ofte er vanskelig, at finde de Personer af det tjenstgørende Mandskab, som indgiver ansøgninger i Collegierne, når der blot nævnes Byens eller Sognets navn, eftersom sådanne findes i forskellige Amter, under et Sessions District. Ønsker derfor fremover, at når der indsendes ansøgninger, skal der foruden Byens og Sognets navn, hvor vedkommende opholder sig, også angives det Amts Lægds no hvorunder han er indført. 16 Juli 1791.

1400
Fra Høegh Guldberg og H Janson, Århus. [Se tidligere]. De er ikke aldeles enige med Bülow om, at de af Ovsted Sogn Beboere som hører til Degneskolen i Riis, kan fritages for, efter de hidtil existerende anordninger om Skolevæsenets inddeling, at vedligeholde Skolen i Riis, og altså at betale Degnen Rasmus Poulsen, de af ham anvendte bekostninger i proportion af deres Hartkorn, uagtet de er inddelte under Overby og Tåning Skoledistricter, men på grund af den lange afstand, ikke kan søges af deres Børn. Bülow må derfor tilholde de modvillige, at de betaler deres andel af de på Skolehuset anvendte bekostninger. Det anses ellers for rettest at Skoleholderen, først havde anmeldt den forefundne mangel for største Lodsejere, og af ham fordret samme istandsættelse, jvnf forordningen. Hvad angår Frue Etatzrådinde Lichtenberg erklæring og forslag om forandring af Skoledistricterne, vil Janson nærmere correspondere med hende. 9 August 1791.

1401
Fra Høegh Guldberg, Århus. Vedlagte Beneficium paupertatis der er forundt Bodil Jensdatter i Tønning Sogn, til Skilsmisse Doms erhvervelse over hendes, for 8 år siden, bortrømte Mand Anders Sørensen, bedes leveret til hende, og sammen med hendes kvittering, og mulige forslag om, hvem hun helst vil have til at føre hendes sag, returneres. 12 August 1791.

1402
Fra Høegh Guldberg, Århus [på begges vegne]. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli af 17 d m, hvoraf fremgår, at man, fra Deres Excellence og Deres Høyærværdighed, har modtaget en forestilling af 5 Juli og senere skrivelse af 23 f m, hvor på tjenstligst tilmeldes, at siden de anser Militair Execution for at være mest virksom, og derimod mindre bekostelig end udpantning, så kan det der i Stiftet forblive ved Rescriptet af 22 Juli 1768. [Drejer sig muligvis om forrige]. 23 September 1791.

1403
Fra Høegh Guldberg, Århus. Han har for længst gjort anstalt til, at Skanderborg Amtstue godtgøres sit forskud til Veneriske Sygdomme m m, håber det allerede er sket, eller sker med næste Post, hvilket svar henhører til Bülows skrivelse af 5 d. Dato? 1791

1404
ikke anvendt.

1405
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse af 11 d m, fra Cancelliråd Glud, Jensgård i Stjernholms Amt, hvori anmeldes, at Reserven Hans Christensen Kragborg, af samme Gods, for nogle dage siden er undveget. Beskrives som 24 år gammel 66 1/4 tomme høj, smalladent Ansigt, blå Øjne, sort Hår, klein af Lemmer, og var iklædt Blåklædes Klæder med Støvler og Hat på Hovedet. Han har ellers lært Snedker Håndværket. Bedes efterlyst overalt, og om muligt pågrebet. 22 April 1791.

1406
Fra Høegh Guldberg, Århus. På den fra Cancelliet modtagne Notificationsliste er: 8 a 545 Etatsrådinde Lichtenberg af Horsens, om Anders Jensen Ejer, at udløses af Krigstjeneste, foruden de 3 Karle som hun allerede ved Extra Sessionen i Horsens 1789 har begæret, at måtte udløses. 12 April kan ikke bevilges i henseende til Anders Jensen Ejer og de øvriges Passer vil i sin tid blive meddelte. 29 April 1791.

1407
Fra Høegh Guldberg, Århus. Han benytter sig af en sikker lejlighed, til at få de 60 rdr, som Skoleholderne i Skanderborg Amt, årligt skal have af den almindelige Skolecasse, da Sognepræsten i Fruering Hr Provst Plesner, har modtaget disse, med løfte om, inden ugens udgang, at levere pengene til Bülow. Udbeder sig en fortegnelse over de Skoleholdere som er tillagte af disse penge, samt beløbets størrelse, ej påtvivlende, at de jo i øvrigt ved modtagelsen, legitimerer sig med vedkommende Præsters attest. 4 Maj 1791.

1408
Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til modtagelsen af en anmeldelse fra Hr Biørn på Rask, hvoraf fremgår, at en af dets Reservemandskab Søren Jensen Honum, 2den Påskedag er undveget fra sin tjeneste hos en Gårdmand i Boring. Han er 15 år gammel, liden af Vækst, smal af Lemmer og Skuldre, blå Øjne og Sort Hår. Han var iklædt en brun Vadmels Kofte, stribet linned Undertrøje, læder Bukser, blå uldne Strømper og Træsko. Bedes efterlyst overalt og, om muligt pågrebet. 5 Maj 1791.

1409
Fra Høegh Guldberg og Biskop Jansen, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte ansøgning fra Degnen Toxverd i Ring, med påført erklæring fra Herredsprovsten, hvorpå behøves nærmere oplysning om, hvorvidt Toxverd anses berettiget til, at nyde Græsningsjord, og i så fald, på hvilken måde. Vel ses det, at hans Skole kun er en Biskole, men da også disse under Rytterdistriktet, formedelst deres vidtløftighed, har måttet indrettes foruden de Kongelige Skoler, og en del af dem er autoriserede af daværende Øvrighed, uden hvilke mange Børn, ikke kunne få undervisning. Nævner videre, at det vil være et betydeligt tab, for en sådan Skoleholder, hvis han ikke har ret til Græsning, tvivler ikke om, at der ved udskiftningen er taget et sådant hensyn. 26 Maj 1791.

1410
Fra Jansen, Århus. Da Hylke Kirke som Sognemændene har købt, ved det efter Lovens 2den Bogs 16 cap 9 art og 22 cap 6 art, tagne syn over Kirkens tilstand i årene 1787 og 1790 er fundet brøstfældig, hvorom ejerne er underrettet, ligesom det var dem vel bekendt, efter erindring først af Herredsprovsten og af Jansens formand i 1788, og der da kun blev foretaget en mindre reparation med nogen udpækning [udpikning] og Kalkning, selv om der fandtes betydelig brøstfæld, så har han efter et nyt syn, igen den 25 November erindret dem om manglernes istandsættelse. I stedet for at gøre dette, har han fra 5 af Beboerne, jvnf vedlagte genpart, modtaget en skrivelse, hvoraf han ikke kan forstå andet, end istandsættelsen vil finde sted når de finder det for godt. Derefter under flere punkter, mere om samme, herunder at de mener de tidligere tagne syn, gøres til intet, eftersom der nu er foretaget et nyt etc. Han venter, at selv om de ikke har villet efterkomme hans eller Provstens pålæg, vil de efter en befaling fra Amtmanden, formentlig bekvemme sig til, at sørge for Kirkens istandsættelse. [Se næste].
8 April 1791.

1411
Fra N Gundorph, Andreas Worck, Rasmus Eskesen, Anders Mogensen og Hans Nielsen, Hylke [Se forrige]. En som Hylke Kirke på et højt sted underkastet følelse af alle slags vejrlig, kan gerne ved hastig Øjekast indgive den fornuftigste og veltænkte et ubehageligt syn, ved at se Kalk og små Murstens - flække være, især på syndre og sydvæst hjørne affalden der giver ringere end vel udseende, det vi og har erfaret af Deres Høyærværdigheds tilskrift til Sognemændene af sidst afvigte 25 November. Sognemændene har allerede gjort en stor reparation, og når man nu finder en anden fornøden, bliver det dem og Kirken mere til gavn end skade, efter medfølgende udmeldte syn af 8 Juni sidst. Fremfører videre, at Sognepræsten, kun to måneder efter de købte Kirken af Kammerherre Beenfeldt, hvortil de måtte låne dyre penge, mente de skulle foretage reparation af Kirken. Nævner også Præstengårdens forfald. 12 Februar 1791.

1412
Fra Høegh Guldberg, Århus. Fremsender hermed en af ham, forfattet repartition [fordeling] over de omkostninger der har været ved de i Horsens og Århus oprettede Sygehuse. [Se næste]. 5 April 1791.

1413
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se forrige]. Beregning og repartition af udgifterne, ved det for Stjernholm og en del af Skanderborg Amt, oprettede Sygehus, siden sidste af 7 April 1789. Indtægterne udgør efter afgangne Amtsforvalter Thygesens regnskab 12 rdr 21 sk og efter udlægningen på Stjernholms Amt 6076 tdr 5 skp 3 fc 2 3/4 alb Hartkorn - 189 rdr 86 sk, samme fra Skanderborg Amt, nemlig 3648 tdr Hartkorn - 114 rdr, indtægt i alt 316 rdr 11 sk. Derefter redegørelse for udgifterne, hvorefter beholdningen udgør 139 rdr 27 sk. 5 April 1791.

1414
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Efter Kongens befaling af 15 Januar sidst, hvoraf følger en genpart, skal der oprettes et Sygehus for fattige og de med smitsomme Sygdomme befængte fra Århus Købstad, samt fra Ning, Hasle, Vester Lisbjerg, Sabro og Framlev Herreder i Århus. Derefter angivelse af, hvad det vil koste, hvorledes udgifterne fordeles, samt hvorledes disse skal udredes. 5 April 1791.

Bilag:
Dateret 15 Januar 1790 fra Kongen, nævnte befaling om oprettelse af et Sygehus i Århus [se mere om dette på bilag under forrige pakke].

1415
Fra Høegh Guldberg, Århus. Fremsende hermed 2 stk repartitioner [fordelingsplaner] på Stiftet over de udgifter der har været på Delinqventer og helbredelse af de, med den Veneriske Sygdom, ramte personer, på hvilken han ikke håber, Amtmanden har indvendinger imod, og beder denne sørge for indkrævningen af det pålagte fra Amterne. [Se næste]. 5 April 1790.

1416
Fra Høegh Guldberg, Århus. [Se forrige]. Beregning og repartition over de udgifter, der i Århus Stift, jvnf forordningen af 26 September 1732 og 18 Marts 1778, har været, dels på Betleres og omløberes opbringelse og afstraffelse. Derefter redegørelse, hvoraf fremgår at indtægterne udgør 997 rdr 71 sk, medens udgifterne er 694 rdr 71 sk, beholdningen 303 rdr. Under udgifterne nævnes den for Tyveri dømte Anne Amalia Jørgensdatter af Reerhede [Rishede], Anne Marie Pedersdatter af Aschlef, Jens Jensen Lemming af Silkeborg Amt. Desuden på Tyven Søren Skræders og medskyldiges aktion, og endelig den i Jensgård Skov opbragte Matros Anders Leopold. 5 April 1791.

1417
Fra Høegh Guldberg, Århus. Beregning og udlægning af de omkostninger der har været i forbindelse med helbredelse, af dem der har været ramt af den Veneriske syge, siden sidste udlægning af 7 April 1789, så som til Medicamenter, for Lægens, samt de uformuendes forplejning, umage og befordring, hvilke efter Kongelig Rescript af 14 Marts 1788, skal udlægges på Stiftets contribuerende Hartkorn. Indtægten udgør 3188 rdr 14 sk og udgifterne 2466 rdr 20 sk, hvorefter beholdningen er 721 rdr 83 sk. 5 April 1791.

1418
Fra Høegh Guldberg, Århus. Han har i dag modtaget Bülows skrivelse, vedlagt regning på 208 rdr, udgørende omkostninger for behandlingen af de Veneriske syge under Chirurgus Gyrstings Distrikt. Uden Guldberg i mindste måde har årsag til, at sætte disse udgifter i tvivl, der forfalder under Bülows opsyn og af denne er reviderede, giver han sig alene den frihed, tjenstskyldigst, at indstille, om det ikke tjente til fælles sikkerhed, når Gyrsting blev pålagt, ved sin att, på de herefter indsendte Medicin regninger, at navngive hvilke Syge dette er anvendt til. Og ved udgiften for de Syges underholdning, ved attest fra Sognepræsten, at bevise disses uformuenhed. I øvrigt var det et ønske, at man enten kunne træffe en bestemt accord med Gyrsting, eller på anden måde, få føjet anstalt til mere besparelse ved de Syges underholdning. Han er ikke fuldkommen i stand til, at bedømme om de af Gyrsting anførte 12 sk daglig, er billig efter stedets priser, og hvad en sådan syg kan fortære, hvorfor det som anført, er hans ønske, at Bülow, som bor på stedet, på bedste måde vil tage sagen under overvejelse. 18 Februar 1791.

1419
Fra H Janson, Århus. Da det længe har været hans ønske, at den allernådigst anordnede Psalmebog [Salmebog] måtte indføres på Landet, som den allerede er indført i Købstæderne, har han derfor fra alle Gejstlige i Stiftet, indhentet oplysninger om, hvilke vanskeligheder eller hindringer der er for dette, og har deraf erfaret, at den største vanskelighed er, at de mange fattige og uformuende ikke er i stand til, at anskaffe en sådan. Mod dette kender han intet andet råd, end at henvende sig til samtlige Gods og Kirkeejeres ædelmodighed, som vist vil vise sig virksom, til at befordre en sådan forandring, der sigter til at få en bedre Sang og tillige den højstønskeligte overensstemmelse som der hidtil er savnet imellem Menighederne i et Stift. Håber derfor, at man kan formå disse til at erklære sig om, hvor mange exemplarer de hver især vil anskaffe og skænke til de fattige. 8 Februar 1791.

1420
Fra Høegh Guldberg og Janson, Århus. Efter indkomne beretninger fra Købstæderne og Landet i Århus Stift, om priserne på Korn og Fedevarer er Capitels Taxten, alt pr tdr: Rug 2 rdr 4 mk, Byg 1 rdr 4 mk 4 sk, Havre 1 rdr 12 sk, Boghvede Gryn 5 rdr 5 mk og Smør 22 rdr 5 mk.
1 Februar 1791.

 

Omslag: Amtmændenes Breve.

1421
På bagsiden af omslag: Fra Behr??, Grenå. Indberetter, at der ikke er faldet Bøder eller Mulcter til Christianshavns Kirke fra 14 Juli til dato.
31 December 1782.

1422
Fra Møsting, Haderslev Øster Amtshus. [På Tysk]. Nævner bl a en Soldat Hans Hansen, Trompeter og Matz Albrechtsen etc.
22 Oktober?? 1790.

1423
Fra Amtmand Hoffman, Fredericia. Henviser til Bülows ønske om anlæggelsen af en sag mod Christian Fugl på Magretenlund, for at have huset en Rømningsmand. Sagen er nu pådømt således som [ikke] vedlagte Domsact udviser. Men da bemeldte Fugl har ansøgt Kongen om formildelse, så vil Hoffman, for hans fattigdoms skyld, meget bede om, at Bülow, når ansøgningen fremkommer til dennes erklæring, at skrive for hende [Hustruen som mange gange før, har været nævnt i samme sag] til det bedste. 12 Juli 1791.

1424
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til anmeldelse fra Østergård Gods, hvori efterlyses Søren Andersen Fiellerup fra deres Reservemandskab. Denne er natten mellem 27 og 28 December undveget fra sin tjeneste hos Gårdmand Christen Schiøtte i Hevring under Estruplund Gods. Beskrives som 20 år, 61 tommer høj, rundladen og skulende af Ansigt, smal af Skuldre og Ben. Var ved undvigelsen iklædt hvide Vadmels Klæder af under og Indertrøje, da han har medtaget sit liden ejende kan ikke angives videre. 6 Januar 1791.

1425
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Efter modtagne anmeldelse, efterlyses Reserven Peder Knudsen Assentoft, af Strøgodset i Essenbæk Sogn, der er undvegen fra sin tjeneste hos Gårdmand Søren Møller i Hørning. Han er 23 år liden af vækst og klein af Lemmer, sort Hår og brune Øjne, og var formentlig iklædt en hvid Vadmels Trøje og stribet Undertrøje. 17 Februar 1791.

1426
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Efter skete anmeldelser efterlyses følgende af Calø Amts, undvegne Reservemandskab:

1)
Jens Andersen Ørum, af Grevskabet Scheels Gods, 22 år 60 1/2 tomme høj, bred af Skuldre og stærk af Ben, hvidt Hår, rødladent Ansigt. Var iklædt en blå Vadmels Trøje, rødstribet do, gule Skindbukser, Støvler og Hat.

2)
Rasmus Christensen Fausing, af Stamhuset Estrup, som stod i lære hos en Væver i Gierrild, under Scheels Gods. 27 år 61 1/2 tomme, er frisk af Lemmer, blegladent Ansigt og gulagtig Hår. Var ved undvigelsen, som efter rygtet skulle være sket fra sidste Randers Hestemarked, med en Pranger fra Søndre kanten, iklædt 1 blå Klædes Kiol, blå Vadmels Trøje, sorte Skindbukser, Hat og Støvler.

Bedes efterlyst overalt, og om muligt pågrebet. 14 Marts 1791.

1427
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Efter skete anmeldelse, er en af Østergård Godsers Reserver Jens Gosk fra Fjellerup undveget fra sin tjeneste hos Farbrorer?? Wesel i Randers, under foregivende af, at han ville besøge sin syge Fader i Fjellerup. Han er 28 år, 61 1/2 tomme, glat Ansigt, smal af Skuldre og Ben. Hvorledes han var iklædt, kan ikke angives, da han i forvejen havde fået sine ejendele udpracticeret. Er formentlig taget Syd på sammen med Prangere. 18 April 1791.

1428
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til et [ikke] vedlagt forhør, hvoraf kan erfares, at en fra Skanderborg Amt omløbende Betler Morten Pedersen fra Ingetved [Engetved], er optaget i Åstrup By, Calø Amt. Da han efter visende tegner, ikke at være klog, påskønnes ikke rettere, end at han, jvnf forordningen af 18 Marts 1778, kan og bør anses, hvorfor han hermed overleveres til videre søgende, på det han ikke mere skal omløbe Landet til byrde og skræk. 6 Juni 1791.

1429
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Efter skete anmeldelse, er Reserven Niels Madsen Knagstrup, natten mellem 29 og 30 f m, undveget fra sin tjeneste i Skader Sogn. Han er 23 år 58 tommer høj, og skal ved undvigelsen være iklædt 1 blå Vadmels Kiol, en do Trøje, hvide uldne Strømper, Træsko samt Hat. Bedes, om muligt, pågrebet. 6 Juni 1791.

1430
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Efterlyser en Reserve Jens Jørgensen af Clausholm Gods, Søby Sogn, der den 18 f m er undveget fra sin tjeneste hos Gårdmand Mogens Pedersen i Stobdrup. Han er 17 år, liden af vækst, gulagtigt Hår. Hans klædedragt kendes ikke.
1 August 1791.

1431
Fra Pentz, Randers. Efter skete anmeldelse, er der fra Gårdmand Christen Sørensen i Lem By under Dronningborg Amt, i September 1790 bortkommet 2 sortbrune Mærplage, der beskrives således, at den ene er lidt mørkere end den anden, med en Stierne i Panden, den ene 3 og den anden 2 år, begge har tyk og stakket Man, og den ene lang Hale, den anden stakket Hale. Ligeledes er der på samme tid, fra Gårdmand Christen Sparre i Mejlby, bortkommet en skidensort Mærplag, med hvid plet på Næsen, 3 år. Da man ikke har kunnet opspore Dyrene, bedes de efterlyst, med tilbud om en passende Dusør til den der tilbageleverer Mændene deres Heste. 8 Marts 1791.

1432
Fra Hoffman, Fredericia. Den under 22 d m modtage beneficerede vidne Stævning for Gårdmand Rasmus Jensen i Øster Ørting, ang samme Byes Jorders taxation, returneres herved [ikke], efter forkyndelse for Inspecteur Daniel Wesenbergs Bopæl i Nørre Birk. 30 September 1791.

1433
Fra Sehested, Viborg. [Delvis trykt skema]. Efterlyser den undvegne Reserve Mikkel Jespersen af Daubjerg. 28 år 60 tommer høj med sort Hår og Øjenbryn, rund af Ansigt, undersætsig og bredskuldret. Var formentlig iklædt 1 blårgarns Kiol, Hat og Støvler. 7 Februar 1791.

1434
Fra Sehested, Viborg. Henviser til modtagelsen af en Kongelig resolution, i hvis følge Hans Quist?? Zuits??, som den 24 September a p, blev indsat i Viborg Tugthus, i anledning af Kongens fødselsdag, straks skal løslades, samt tillige at han af Skanderborg Amt skal have den fornødne understøttelse, så han kan blive i stand til, at ernære sig selv. Bülow bedes sørge for hans snarest mulige afhentelse. [Se næste].
24 Februar 1791.

1435
Fra Sehested, Viborg. [Se forrige]. Henviser til modtagne, ang den i Tugthuset værende Hans Qvist?, hvortil må bemærkes, at han mener at have vished for, at dennes ophold i Tugthuset, uanset Kongelig resolution om hans løsladelse, ikke ville svare til Bülows hensigt, eller befordre denne Drengs vel. I Tugthuset er der ingen lejlighed til, at oplære ham i Christendom, hvortil ingen Læremester haves, og hvortil han fornemmeligt er trængende. Bülow bedes igen sørge for hans snarlige afhentelse, og derefter ved offentlig understøttelse dannet til en gavnlig Borger. [Se næste]. 17 Marts 1791.

1436
Fra Sehested, Viborg. [Se forrige]. Henviser til modtagne, ang udleveringen af den i Tugthuset værende Dreng Hans Zeick??, der vil ske til den af Bülow udsendte, som måtte opholde sig nogle timer, medens der blev forfærdiget nogle Klæder til Drengen, så som han ikke i sine egne, kunne gøre rejsen her fra til Skanderborg. 27 Marts 1791.

1437
Fra Sehested, Viborg. Efterlysning af en undvegen Reserve, Jens Erichsen Feldingberg af Lundgårds Gods i Halds Amt, denne er forsvundet natten mellem 10 og 11 f m. 22 år 59 tommer høj, rundladen og Koparret Ansigt, kort mørkt brunt Hår. Var formentlig iklædt en hvid Vadmels Trøje og Bukser, Hat, blå Strømper og Støvler. 3 Maj 1791.

1438
Fra Sehested, Viborg. Efterlyser Reserven Michel Jensen, født i Bering under Vejrumovergårds Gods, der den 14 Maj er undveget fra sin tjeneste hos Gårdmand Christen Sørensen i Fårup??. 27 år gammel 60 tommer høj. Ingen nærmere beskrivelse af udseende eller klædedragt.
2 Juni 1791.

1439
Fra Sehested, Viborg. Efterlyser en Reserve af Bustrup Gods, Ludvig Jensen, der er undveget fra sin tjeneste på nævnte Gods. Han er 16 - 17 år og 54 tommer høj. Var iklædt en hvid Vadmelstrøje, Skindbukser, Hat og Støvler. 25 Juli 1791.

1440
Fra Sehested, Viborg. Henviser til en ansøgning fra Anders Madsen i Nim, hvori han gentager sin klage over, at hans sag mod Kammerherre Schinkel, hvortil han er forundt Beneficium paupertatis, endnu ikke er foretaget, og derfor begærer at blive beskikket en anden Procurator, hvilket i Cancelli Coll den 6 September, jvnf Notificationslisten er afgjort således, jvnf vedlagte: Supplicanten gives besked efter erklæringen, hvilket Bülow bedes foranstalte. [Se næste]. 26 September 1791.

Bilag:
Dateret 18 August fra N Sehested, hvoraf fremgår, at grunden til der intet er sket, er at Rådmand Procurator Klein ikke havde pågældendes Pas, hvilket han nu har fået, hvorefter det er pålagt ham, at han skal påse opfyldelsen af Rescript af 27 April 1771 og Cancelliets skrivelse af 8 Januar 1785, hvorfor forventes, at klageren vil ske ret så snart som muligt.

1441
Fra Sehested, Viborg. [Se forrige]. Da den befalede Sagfører for Rasmus Andersen af Lundum, i sagen mod Kammerherre Schinchel, Hr Landstings Advokat Tørslef i dag har tilkendegivet ham, at bemte Rasmus Andersen, alt siden 1789 endnu ikke har tilstillet ham det Pas som er processens grundvold, og uden hvilket sagen ikke mod Schinchel kan føres til Tinge, bedes dette tilkendegivet for Rasmus Andersen. 28 Oktober 1791.

1442
Fra P Øllgård, Ribe Stiftskontor. Henviser til skrivelse fra Byfoged Buhl i Fredericia, hvori efterlyses en for Tyve[ri] og falske Vexler, arresteret Forbryder, navnlig Andreas Gustavus Baun, der formedelst Arrestforvarerens skødesløshed er undveget fra Arresten den 6 d m. Han var iklædt en grønagtig Frakke, sorte Bukser, hvide uldne Strømper, Sko og rund Hat. Han er Nordmand af fødsel og har noget af den Norske accent i udtalen. Sort Hår, der er sammenbunden i Nakken, langagtigt og sortladent Ansigt, 25 år gammel ca 65 tommer høj, smal af Legeme, men ellers vel proportioneret. Bedes efterlyst overalt, og om muligt, pågrebet. 8 Oktober 1791.

 

Færdig med læsning og afskrift af pakker no 98 - 99 - 100

B5 C – 163 - 164 - 165  År 1790 - 1791.

 

 

 

Til toppen 

 

 

Senest opdateret:  04. juni 2012 .

 Til index

 Til amts arkiv forside

 Til 26de del  Til forrige side