Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.

27de del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 167 - 169 år: 1792 - 1793

Da jeg for nogle år siden gennemgik dette materiale, valgte jeg i det store og hele, at anvende den samme skrivemåde som i bilagene, ligesom jeg måske flere gange har skrevet mere end nødvendigt, men begge dele skete ud fra den betragtning, at læseren ligesom får en fornemmelse af "historien" og til en vis grad,  uden selv at besøge arkivet, kan overføre det direkte til sin egen slægtshistorie.

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

Det bemærkes, at uanset der i hver pakke, findes en fortegnelse over afgivelserne i det forløbne tidsrum, er det ikke sikkert, at nævnte bilag findes i pakken - det er jo trods alt over 200 år siden sagerne blev behandlet, desuden dækker nogle pakker 2 år.

Ved arbejdets udførelse, har jeg bestræbt mig på, at fremdrage det væsentligste af hvert bilag, men da en fuldstændig gennemlæsning af alle – nogle gange meget lange sager - vil være umuligt, da det så vil blive alt for tidkrævende, kan der udmærket være mindre ting, jeg har overset.

Da der uden tvivl, i så stort et materiale, vil være fejl, anbefales det, at man også selv gennemser bilagene i pakken, også af den grund, at man så ser hele den rigtige stavemåde etc.

Jeg hører meget gerne om mulige fundne fejl.

Se også de indlagte 26 dele, der består af ca 1850 sider med ca 9700 ekstrakter af bilagene i 101 pakker.

Påbegyndt læsning pakke no 102.

Afgivelser 1792:

1

Et Rescript af 6 Januar ang Justites mod Hans Rasmussen af Vrold

Et do af 9 Marts ang Constitutioner for Sessions deputerede

Et do af 27 April ang Vognmandstaxt

Et do af s d ang Veidistance mellem Kjøbstæderne i Stiftet

Et do af 6 Juli ang at Jens Vissing må være Drejer i Horsens

Et do af 31 August ang Attester om 1/4 pc Et Skat

Et do af 7 September ang uaffordrede Arvemidler

Et do af 26 Oktober ang Qvægsyge

Et do af 16 November ang frie Proces for Degnen Poul Heegård i Linå

Et do af 7 December ang Arvs Udbetaling til Karen Poulsdatter i Grumstrup

En Pakke Cancellie Breve

En do Rentekammer Breve

En do Gen Landoec og Cam Collegi Breve

En do Vesti Guin Rente og Gen Toldkammer Breve

En do Kreditkasse - Directions Breve

En do med Stiftsøvrighedens Breve

En do med Amtmandens Breve

Omslag: Amtmændenes Breve

2
Fra Th v Lewetzau, Ålborg Slot. Henviser til en indberetning fra By og Herredsfoged Brychman i Hjørring, hvoraf fremgår, at der fra Byens Arrest, Natten mellem den 15 og 16 December er udbrudt flere personer, nemlig:

1)
Niels Larsen Stan?, der var Arresteret for mistanke om begået Mord og Tyveri, han er omtrent 24 år, lav, bred og før af Lemmer, et trint og blegt Ansigt, lidet og stakket sortmusset Hår, på hans højre Hånd, lidt over tommel og Pegefingeren, var hans navn med krone over indstukken og indbrændt, der tydeligt synes blåt. Var iklædt en grå bunden Trøje, en kort blå Vadmels Brystdug uden ærmer, gamle blå Bukser og intet på Fødderne, men på Hovedet en liden gammel Hue med lodden kant.

2)
Lars Hansen Hyvlt?? der var arresteret for adskillige indbrud og Tyverier. Han er høj af vækst, sort slet eller stift Hår, skulede meget med Ansigtet og Øjnene, det højre Ben var skævt næsten til Ankelen, var iklædt en gammel hvid Vadmels Trøje, derunder en strikket hvergarns do, et par gamle Skindbukser og Træsko, samt på Hovedet en gammel bunden Hue.

3)
Thomas Pedersen og Jens Pedersen som var hæftede for begået ringe Tyveri. Den første har et trindt Ansigt, sort studset Har, middelmådig høj, klein af lemmer. Havde en rund Hat på Hovedet, blå klædes Trøje med hvide Knapper, gamle blå Bukser og derover et par korte vide Lærreds do, uldne Strømper og Støvler.

Den anden er mindre af Vækst, blegt Ansigt, mager og klein af Lemmer, kort studset Hår både i Panden og i Nakken, iklædt en kort hvid og grå ulden Trøje, lange lærreds Bukser, uldne Strømper og Sko med Spænder.

Disse undvegne Forbrydere, bedes, i særdeleshed ved Søkanterne, efterlyst, og ved mulig opdagelse, arresteret. 9 Januar 1792.

3
Fra P R Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til modtagelsen af en liste fra Kronprinsens Regiment, over de Nationale Rekrutter af Calø Amt, som han skal beordre til, at møde i København den 20 Maj om middagen, ved deres Compagnier i Casernerne. På listen er tillige anført no 14 Clemen Sørensen Naldal af Urup og Lillerup samlede Godser, der skal opholde sig hos Jens Staunberg i Vinten, formentlig under Skanderborg Amt, hvorfor det overlades til Bülow at sørge for dennes møde. 9 April 1792.

4
Fra N Sehestedt, Viborg. Efterlyser Peder Jensen Kragsdahl af Schaumgårds?? Reservemandskab, der er undveget fra sin tjeneste hos Christian Jensen i Lerborg [Lerbjerg] under Grevskabet Frijsenborg. Han er født i Brandstrup, Vindum Sogn, Hald Amt, 63 - 64 tommer, har en lille skade på det ene Øje. Var iklædt en hvid Vadmels Trøje, gule Skindbukser, rund Hat og Støvler. Bedes ved mulig fremkost, anholdt. 7 April 1792.

5
Fra D Pentz, Randers. De af Bülow forlangte anvisninger på befordring gennem Silkeborg Amt, for overførsel af 2 personer til Tugthuset, fremsendes hermed. [Se næste]. 3 April 1792.

6
Fra Blom, Randers Amtstue. Den i forrige nævnte anvisning, for transporten fra Skanderborg Arrest til Viborg Tugthus. Tilladelsen lyder således: Thi måtte til disse transport af Allinggårds Gods, på nærmere anfordring, behagelig foranstaltes 2 bespændte Bondevogne, samt en ridende og en gående Vagt som tillige med Sognefogeden, bevogter samme 2de Personer fra Ans til Viborg Tugthus. På lige måde, måtte på anfordring foranstaltes en Vogn, som med afløsning undervejs befordrer Sognefogeden fra Ans til Alling. 31 Marts 1792.

Bilag:
Dateret 31 Marts 1792 fra E Blom, Randers Amtstue. Anvisning på transport af ovennævnte Personer [ingen navne], hvortil der efter anfordring, fra Silkeborg Gods, foranstaltes 2 bespændte Bondevogne, samt en ridende og en gående Vagt, der sammen med Sognefogeden bevogter arrestanterne fra Linå til Ans.

7
Fra P R Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til en anmeldelse, hvoraf fremgår, at en til Lægdet no 2 i Kalø Amt, Peiter Sørensen, der for ca 2 år siden, ankom til sine forældre, nu den 6 er undveget fra sin tjeneste hos Lægdsmanden i Mørke. Han var næsten 21 år, liden af Vækst, før af lemmer, skarp Ansigt, sort Hår og brune Øjne. Var iklædt en blå Trøje og Bukser, hvide Strømper, Sko og en rød Hue. Bedes efterlyst og om muligt pågrebet. 20 Februar 1792.

8
Fra N Sehestedt, Viborg. Efterlyser den under Vindumgårds Gods i Halds Amt, fra Lægdet no 15 løbe no 109, Reserve Niels Hansen, der er født i Fårup, men er undveget fra sin tjeneste hos Jacob Nielsen i Vistrup, Vinkel Sogn. Klædedragten kendes ikke, men beskrives som 23 år og 62 1/2 tomme. Bedes efterlyst overalt, og om muligt arresteret. 31 December 1792.

9
Hans d Hofman, Fredericia. Efterlyser en af Amtets Reserver, Hans Jørgensen, der Natten mellem den 29 og 30 April er undveget fra sin tjeneste, hos Papirfabrikant Smidt. Angives som født i Uldum, 15 år gammel, temmelig før af Lemmer, lidt Koparret. Ved bortgangen var han iklædt en gammel hvid Vadmels Trøje og Hat. Bedes efterlyst overalt, og om muligt pågrebet. 11 Maj 1792.

10
Fra Th v Lewetzau, Ålborg Slot. Henviser til anmeldelse fra Herredsfoged Vadsted i Kliim, hvoraf fremgår, at Lægdsmanden Niels Pedersen i Vester Thorup, har angivet, at Landsoldaten i Strø Lægdet no 44, Thomas Christensen Thorup, er bortrømt Natten til den 30 April og medtaget alle sine Klæder. Beskrives som høj og klein, brunt Hår og Koparret, lidt rødagtigt og velskabt af Lemmer, taler langsomt og lidet, men dristig. Han tjente Skudejeren Jens Sand ved Thorup Strand. Bedes efterlyst overalt, og om muligt pågrebet. 7 Maj 1792.

11
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til anmeldelse af 1 d m, fra Forvalter Jespersen på Grevskabet Scheel, hvori Lægdsmanden i Karlby Sogns efterlyser Gårdmand Jens Kanniches Søn, Søren Jensen, der beskrives som 18 år 58 tommer høj, klein af Lemmer, sort bruset Hår, idet denne Natten mellem den 28 og 29 April er bortrømt, uden at efterlade sig spor af sine Klæder. Bedes efterlyst og om muligt pågrebet. 3 Maj 1792.

12
Fra N Sehestedt, Viborg. Efterlyser Morten Jensen Rud af Lynderupgårds Gods, der har forladt sin tjeneste hos Niels Mortensen i Skals. Han er født i Rind, 18 år gammel, middelmådig af vækst, klein af Lemmer, smalle Ben, langt hvidt Hår og lyse Øjenbryn. Stuber noget fremad i gangen. Var iklædt en blå rød og hvid stribet Trøje, Brystdug med hvide Benknapper, hvide Vadmels Bukser og et par Skind do, 2 Vadmels Kofter med Messing Knapper. Bedes efterlyst overalt, og om muligt pågrebet. 30 April 1792.

13
Fra Sehestedts Fuldmægtig, Viborg. Henviser til modtagne anmeldelse, hvorefter Laurs Christensen Farsøe, der ved Extra Sessionen er indrouleret med bemte navn under Mariager Amt, under løbe no 50 hos Lægdsmand Knud Sørensen i Gislum, men altså indskrevet i Lerkenfeldts Rulle under no 40, fra hvilken Gård han er undveget. Beskrives som 63 - 64 tommer høj, 20 år, med blakket Hår, Fregnet, tykke Mundlæber. Er født enten i Farsø eller Morum. Var iklædt hvide Vadmels klæder. Bedes efterlyst og om muligt pågrebet. 11 April 1792.

14
Fra Gersdorffs Fuldmægtig, Vosnæsgård. Efter modtagne anmeldelse skal følgende, uden tilladelse, være bortgået fra Lægdet no 9 i Todbjerg, og nu opholder sig på følgende steder i Skanderborg Amt: [første navn formentlig Faderen]

Mads Pedersen. No 117 Niels Madsen Bendstrup, 26 år i Sjelle Sogn.

Jørgen Kolbek. No 116 Jørgen Jørgensen Bendstrup 24 år i Lyngå. Vedkommende må tilholdes, enten straks at indfinde sig i det Lægd de tilhører, eller skaffe sig forordningsmæssig tilladelse, til at opholde sig uden for Amtet.
19 Juli 1792.

15
Fra Schumacher, Fåborg. Største Lodsejer i Herrested By, under Nyborg Amt, har anmeldt, at en på Gården Raunholdt i bemte Sogn, tjenende Skytte Henrich Frandsen Kock, i sidste Maj Måned er flyttet til Jylland, og nu skal opholde sig i Rådved By Harristed Sogn [Hansted Sogn] under Skanderborg Amt. Han skal have medtaget sin Søn Laurs Henrichsen, der er i Februar dette år er født i Rødehuset, Herrested Sogn, og indført i Lægdsrullen. Bülow bedes sørge for, at Laurs Henrichsen bliver anført som Reserve i det Sogn hvor han nu opholder sig, og derefter tilbagemelder dette. 16 Juni 1792.

Bilag:
Uden dato fra Lægdsmanden Hans Munch??, Lægd no 12 Hansted Sogn, att ang Henrich Frandsen Koch fra Fyn, der sammen med Sønnen Laurids Henrichsen, er ankommet til Rådved, Hansted Sogn uden skriftlig bevis eller følgeseddel, og heller ikke har anmeldt sig, heller ikke har taget fast bopæl, men opholder sig hos Konens Forældre, men er nu optaget i Rullen.

16
Fra N Sehestedt, Viborg. Efter indberetning fra vedkommende Rettens Betjente, er en Student Adam Richter, 36 år, som for Betleri var indsat i forvaring i Viborg Arrest under Rådstuen, undveget den 17 hujus. Beskrives som lang og tynd af Ansigt, brune Øjne, Koparret, klein af Legems bygning, middel af statur, rødt Skæg og taler Tysk. Var iklædt en gammel Lugslet? [luvslidt] Brun Vest og Kjole, hvorpå var adskillige huller, klæde om Halsen, sorte Bukser og Støvler, brun Hat og en Bomulds Hue. Var ikke iklædt Skjorte eller Strømper. Bedes efterlyst overalt, og om muligt pågrebet. 20 Juli 1792.

17
Fra Stiftamtmand Lewetzaus Fuldmægtig, Ålborg Slot. Efterlyser følgende undvegne personer:

1)
Af Åstrup og Overklits Godser Christen Pedersen Hundelev, født i Jelstrup Sogn, ca 28 år gammel, der er bortrømt fra sin tjeneste hos Niels Mølbech i Hundelev.

2)
Af Høstemark Gods, Skomager Lars Mogensen, som skal have den Veneriske Syge. 29 år, omtrent 64 tommer høj, bred af Skuldre og stærk af Ben, sortbrun Hår og rundagtig Ansigt.

3)
Af Birkelse Gods Peder Jensen Alstrup, 37 år gammel.

4)
Af Sejlstrup Gods:
a) Jens Laursen 25 år, 62 tommer høj, sort slet Hår, brune Øjenbryn og Øjne, noget mørkladen af Ansigt, men glat og ser godt ud, taler rent, er ellers undersætsig af Krop og temmelig før af Lemmer og Ben.

Af samme Gods
b) Jacob Christensen Wellinghøi, 23 år 64 tommer høj, ligeledes sort slet Hår, sorte Øjenbryn og brune Øjne, noget sortagtig og rund af Ansigt, er bredskruldret, men klein af Krop og lemmer.

5)
Af Børglum Klosters Gods:
a)
Peder Laursen Wittrup, 33 år og 63 tommer høj. Er kendelig på en indslaget Næse med et stort ar tværs over samme, der går hen under højre Øje.
b)
Christen Jørgensen Vrendsted, 24 år og 56 tommer høj. Er stammende i udtalen.

Ved undvigelsen har de alle medtaget deres Klæder, hvorfor denne ikke kan angives. Skulle de antræffes bedes de pågrebet.
23 Juli 1792.

18
Fra Gersdorffs Fuldmægtig, Vosnæsgård. Efter anmeldelse, er Erik Rasmussen af Torsager Sogn og By, under Calø Gods, den 27 f m undveget fra sin tjeneste hos Morten Poulsen i bemte Torsager. Beskrives som 26 år gammel, 61 tommer høj, og var ved undvigelsen iklædt 1 hvid Vadmels Trøje, hvide Lærreds Bukser, Træsko og Hat. Bedes, såfremt han antræffes, pågrebet. 2 August 1792.

19
Fra Pentz, Randers. [Se også andet steds]. For nogen tid siden, er der i Silkeborg Amt optaget en Betler med 3 små Børn som kalder sig Mette Larsdatter. Efter afholdt forhør, skal hun høre hjemme i Voerladegård Sogn, og er af den slags som efter forordningen af 18 Marts 1778, skal tilbagesendes til det sted hun sidst opholdt sig, hvorfor han har pålagt vedkommende Rettens Betjent, at tilbagesende hende til Voerladegård, sammen med en udskrift af forhøret. 7 August 1792.

20
Fra Stiftamtmand Lewetzaus Fuldmægtig, Ålborg Slot. Henviser til modtagne indberetning om følgende bortrømte Reservemandskaber:

1)
Af Ålborg Hospitals Gods:
Niels Christensen af True Vebbestrup Sogn, Hindsted Herred, der er undveget fra sin tjeneste hos Gårdbeboeren Søren Andersen i Øster Douns, Vebbestrup Sogn. Han er 18 år gammel, før, rank og spinkel af Lemmer, hvidt Hår og Øjenbryn, blå Øjne og taler ikke dristig.

2)
Ad Odden Gods:
Rasmus Christensen Bak, fra sin tjeneste som Kohyrde hos Købmand Niels Riis i Hjørring. Født i Bjergby Sogn, omtrent 20 år gammel, blegt Ansigt. Begge skal have medtaget alle deres Klæder. Bedes efterlyst, og om muligt pågrebet. 20 August 1792.

21
Fra Pentz, Randers. Fra Herredfogeden for Vrads - Tyrsting Herred, Hr Landsdommer Hoff, har han modtaget et forhør af 6 d m, over en omløber Niels Nielsen, som er optaget i Nørre Snede, hvilken efter Pentz foranstaltning er indsat i Skanderborg Arrest. Ham bekendt er der ingen i Vrads Herred, som kunne befales til, at udføre sagen, og fra Randers til Herredets Tingsted er så langt, at det ville være meget besværlig for Actor og Defensor som skulle beskikkes af de under Dronningborg boende Sagførere. På grund af dette, bedes Bülow behagelig beskikke en af de i Skanderborg eller nær ved Vrads boende Sagførere til dette, da det i lignende tilfælde skal være ham en fornøjelse, at kunne assistere. [Se næste]. 20 August 1792.

22
Fra Landsdommer Hoffs Fuldmægtig Buxlund. [Se forrige - 10 sider]. På Landsdommer Hoffs vegne blev på Katrinedahl, af Fuldmægtig Buxlund afholdt forhør over, en af Sognefogeden Hr Rasch i Nørre Snede anholdt, og hertil bragt, uden Pas, men mistænkelig person Niels Nielsen, der angav sig værende fra Holsten. Vidner Anders Møller, Christianshede og Peder Jensen, Boest. Fremgår videre, at han tilstår at have Betlet og opholdt sig Nord i Landet i Thy, Mors og Salling fra sidste Påske, ligesom han tilstår, at han sammen med en Karl var i Rasches Hus sidste Vinter, hvor han foreviste et Pas som han havde fået af en anden. De skal samtig have gået rundt på Egnen, uden at gøre nogen fortræd, men alle var alligevel bange for dem, da man skulle have set, at de havde lange Knive på sig. Videre i det lange forhør, angivelse af opholdssteder samt personnavne. 6 August 1792.

23
Fra H d Hoffmann, Fredericia. Efter modtagen anmeldelse, skal en Reserve under Koldinghus Amt, Christen Jepsen af Lægdet no 90 i Sindberg Sogn, Ølholm By, være undveget. Var iklædt en hvid Vadmelstrøje, blå? Vest, Skindbukser og hvide Strømper. Sort skåren Hår, blå Øjne og godt udseende. Bedes efterlyst overalt, og om muligt pågrebet. 24 August 1792.

24
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Efter modtagen anmeldelse er en af Amtets Reservemandskab undveget fra Lægdet no 47 i Dråby Sogn, navnlig Laurs Olesen, kaldet Laurs Koch. Han er 25 år 58 tommer høj, brunt Hår, sorte Øjne og rund af Ansigt, samt, når han ser på Folk, skulende med det venstre Øje. Var ved undvigelsen iklædt en hvid Vadmelstrøje, 1 Callemantes rød og hvid, brandgul do, hvid Undertrøje, en blå og lysegrå Kjole, Skindbukser, Hat og rød Hue samt Sko med Spænder. Bedes efterlyst og om muligt pågrebet. 27 August 1792.

25
Fra N Sehestedt, Viborg. Henviser til modtagne skrivelse, fra den befalede Actor Birkedommer Hoffmann af 22 d m, ang sagen mod den arresterede Kvinde Anne Christence Pedersdatter, hvorefter han beder Bülow fremskaffe et Skudsmål fra Præsten i Ørting, hvorfra hun angiver at være. Samme, der udbedes snarest muligt, må indeholde alle de oplysninger der haves, såvel om hendes opførsel, opholdssted etc. Birkedommerens brev bedes ligeledes tilbagesendt. 26 August 1792.

26
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. I anledning af de personer Bülow i sin skrivelse af 2 Juli har opgivet, har han fra Birkedommeren ved Løvenholms og Hefringholms Birker modtaget vedlagte forespørgsel, der fremsendes til videre oplysning. 6 September 1792.

Bilag:
Dateret 20 August 1792 fra Juul, Løvenholm, hvori henvises til skrivelse af 9 d m, med efterlysning af nogle personer fra Lægdet no 50. Mener, at han kender nogle af de anførte navne, nemlig Anders Laursen Tåstrup, Søren Laursen Tåstrup og Jens Laursen Tåstrup, hvorfor han spørger, om det drejer sig om Proprietair Laurs Sørensens Sønner af Hevringholm, som har stået i Reserverullen fra den tid han var Selvejerbonde i Skanderborg Amt. Såfremt det er disse, da er den ældste Forpagter på Stamhuset Todbølle i Thy, den anden har har taget sin Juridiske Eksamen, og er for nuværende, tilligemed den yngste Broder Jens Laursen, hos Faderen på Hevringholm. Da han er i tvivl om det er de efterlyste, kan han ikke foretage sig videre før nærmere afgørelse.

27
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Forvalteren ved Løvenholm har for nogen tid siden anmeldt, at Reserven Søren Jensen Boeslum af Lægdet no 66 løbe no 93, som nu er 18 år, savnes ved Lægdet, uden man kender hans opholdssted. Bedes derfor efterlyst og om muligt pågrebet.
10 September 1792.

28
Fra H d Hoffmann, Fredericia. Om aftenen mellem kl 6 og 7 den 29 September, har en i Vejle Rådstuearrest, for Tyveri indsat, Hans Christian Pedersen fundet lejlighed til, at afbrække sine Lænker og bryde ud gennem et Vindue. Han er født i Fyn, middelmådig høj og smekker af person, langagtig og magert Ansigt, brunt Hår, skulende med Hovedet, taler Fynsk og er 30 år gammel. Var iklædt en gammel gråagtig Overkjortel, blå og hvidstribet hvergarns Vest, lærreds Bukser, grå uldne Strømper og Sko, samt en hvid Bomulds Hue. Bedes efterlyst overalt, og om muligt pågrebet. 2 Oktober 1792.

29
Fra F Chr Agre, Løvenskjolds Fuldmægtig, Wognserup [Holbæk Amt]. Ved den extra Landmilice Sessions holdelse, blev jvnf vedlagte extract, af bemeldte Amts Lægdsrulle no 29 Frydendals Sogn, anførte karl, som skal forblive der. Bedes i den anledning udslettet i den under Skanderborg førte Lægdsrulle. [Se næste]. 13 Oktober 1792.

30
Fra Fr Chr Agre, Løvenskiolds Fuldmægtig, Wognserup [Holbæk Amt - se forrige]. Extract af Holbæk Amts Lægdsrulle. Drejer sig om den afholdte Session, jvnf forrige, hvorunder angives Lægdet no 43 Otte [Mikkelsen] Faderen Mikkel Rasmussen. Vedkommende er født i Toftum, Søvind Sogn under Skanderborg Amts 6 Lægd løbe no 78. Han noteres som 20 år, 62 3/4 tomme høj, opholdende sig på Frydendal i samme Sogn. Han forklarede, at være født i Jylland, og med Herskabets tilladelse og Pas, at være kommet til Sognet, hvor han gerne ville blive da hans slægtninge også er der. Sagen skal afgøres ved Brevveksling mellem Amtmændene, idet Karlen udskrives til Reserve Husar Rekrut med tilladelse til, at stille for sig. 13 Oktober 1792.

31
Fra Stiftamtmand N Sehestedts Fuldmægtig, Viborg. [Se tidligere]. Henviser til sin skrivelse af 26 August, angående Kvinden Anne Christence Pedersdatter, der er arresteret for omstrejfen og Betleri. Efter hendes angivelse skulle hendes Skudsmål være fra Præsten i Ørting, hvilket gennem Bülow, har vist sig at være usandt. Hun har nu her for Retten tilstået, at det er hos Peder Mortensen i Møldrupgård, Vissing Sogn, Skanderborg Amt, hvilket ses af Actor Hr Hofmans skrivelse af 10 d m. Amtmanden bedes sørge for fremsendelsen. 15 Oktober 1792.

32
Fra Stiftamtmands Lewetzaus Fuldmægtig, Ålborg Slot. Henviser til anmeldelse fra Krigsråd Gleerup på Rødslet, ang Peder Laursen 26 år og Poul Laursen 22 år, der fra Jens Pedersens Lægd i Lindholm er undveget. Den første er Bødker og den sidste Skomager. De er Brødre og født i Nørre Sundby, deres Stiffader Hans Kræmer, bor i Ålborg, hvorfra de er undveget. Bedes efterlyst og, hvis de antræffes, anholdes.
22 Oktober 1792.

33
Fra Stiftamtmand Lewetzaus Fuldmægtig, Ålborg Slot. Efter modtagne anmeldelse, er Niels Hansen Rebild – Tved?? på 17 år, under Albæk Gods, den 21 Oktober om aftenen, undveget fra sin tjeneste hos Bødker Poul Nielsen i Ålborg. Han var iklædt en Kjole af grå ??, stribet underklæder, Skindbukser, rund Hat og Støvler. Han er høj og smal af vækst. Ligeledes er den 7 Oktober, fra sin tjeneste hos Sognefogeden Jens Pedersen i Ellidshøj, undveget Reserven af Øxholm Gods Christen Christensen Gied, født i Nørholm. Han var iklædt en grøn og hvid Undertrøje, blå Strømper og Bukser samt en broget Hue. Bedes efterlyst, og om muligt anholdt. 25 Oktober 1792.

34
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Efterlyser Reserven Jacob Sørensen Agrie af Lægdet no 40 i Vejlby, som er undveget fra sin tjeneste hos Gårdmand Ingvor Jensen i Tolstrup. Han er 17 år, sortladen af Ansigt, klein af Lemmer og Ben, han skal være iklædt en grå Kjole, hvid Vadmelstrøje og Sko. Bedes efterlyst og om muligt anholdt. 29 Oktober 1792.

35
Fra N Sehestedt, Viborg. Da Elsborg hører under Silkeborg Amt, har han i dag sendt Bülows skrivelse af 1 d m, videre til Amtmand Pentz. Drejer sig om Wilhelm Skiøttes Enke Ingerborg Andreasdatter, som skal have boet i Elsborg, men flyttet til Ry Sogn, sammen med sine to Sønner Johannes Wilhelm 13 år og Joseph på 4 år. 8 November 1792.

36
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Efterlyser Reserven Hans Nielsen Kierende af Lægdet no 68 i Marie Magdalene, der den 15 d m er undveget fra sin tjeneste hos Præsten i samme Sogn. Han er 20 år, 63 tommer høj, sort Hår, blegt Ansigt, blå Øjne, smal af Skuldre og mådelig af Ben. Ved undvigelsen var han iklædt en hvid Vadmelstrøje, en do Undertrøje, gule Skindbukser, blå Strømper, Sko samt en rød Hue. Ligeledes er en Dreng under Schiersøe [Skærsø] Gods, Lægdet no 47 i Dråby, navnlig Michel Rasmusen 17 år gammel, undveget fra sin Madfader i Boeslum. Han er liden af vækst, hvidt Hår, rundt Ansigt, ser ikke gerne Folk i Øjnene. Han har medtaget alle sine Klæder, der bestod af en grøn Kjole og ellers hvidt. Han skal have givet sig i selskab med en omløbende Tiggerdreng. Bedes efterlyst, og såfremt de antræffes, anholdt.
22 November 1792.

37
Fra Stiftamtmand Lewetzaus Fuldmægtig, Ålborg Slot. Efterlyser Reserven Mads Laursen Giølstrup, der er 21 år og 62 1/2 tomme høj, hørende under Villerup Gods, Lægdet no 1 løbe no 114 i Sejlstrup Amt, Jelstrup Sogn. Han er forsvundet uden at have haft, eller forlangt følgeseddel fra sin tjeneste hos Anders Laursen i Knolde, Skallerup Sogn, og har ikke i 2 dage kunnet opspørges. Han har blakket Hår, hvidt og magert Ansigt, lyseblå Øjne, kroget Næse, er bred af Skuldre og før af Lemmer. Var ved undvigelsen iklædt en blå Trøje med 2 rækker Metalknapper, hvid klædes Undertrøje eller en gammel Soldatervest, gule Skindbukser, hvide Strømper og Sko samt en broger Kramhue. Har desuden medtaget et par blå Strømper og Træsko. Bedes, såfremt han antræffes, anholdt. 10 December 1792.

38
Fra Stiftamtmand Lewetzaus Fuldmægtig, Ålborg Slot. Efterlyser Peder Mortensen Mygdahl af Odden Gods, som efter al formodning er undveget fra sit opholdssted i Højrup. Han er gift, og skal have medtaget 1 stk 24 sk stemplet Papir af dette år, formentlig for derpå, at lade forfærdige et falsk Pas, eftersom han intet har. Han er født i Mygdal, er 33 år og 62 1/2 tomme høj, sort Hår, blå Øjne skarp og tør i Ansigtet, middelmådig af Skuldre og Ben, taler godt for sig. Han skal ved undvigelsen være iklædt en blå Vadmelstrøje med 2 rækker Metalknapper, stribet drejels Undertrøje, en trykket Brystdug, blå Vadmelsbukser, lyseblå uldne Strømper og Støvler samt Hat. Bedes efterlyst, og om muligt anholdt.
22 November 1792.

39
Fra Stiftamtmand Lewetzaus Fuldmægtig, Ålborg Slot. Efterlyser Reserven Søren Andersen af Oxholm Gods, der er forsvundet fra sit, efter sidste Session, værende opholdssted, Knudegård på Øland af Lægdet no 18 i Ålborghus Amt. Han har i de sidste 2 dage ikke kunnet opspørges. Er 22 år 61 1/4 tomme høj, sortladen Hår og Ansigt. Var iklædt en hvid Vadmelstrøje, Skindbukser, hvidgrå Strømper og Træsko. Bedes efterlyst, og såfremt han antræffes, anholdt. 20 December 1792.

Omslag: Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

40
Fra Høgh Guldberg og H Janson, Århus. Forinden de afgiver deres erklæring på vedlagte ansøgning, fra Beboerne i Fruering, om at blive fritaget for, at svare til Skanderup Skole, fra den tid hvor den lovligt blev ledig, udbedes Amtmandens betænkning, ønsker bilagene retur.
12 Oktober 1792.

41
Fra Høgh Guldberg, Århus. Fremsender hermed repartitionen [forholdsvise fordeling], af de medgåede omkostninger for helbredelsen af den Veneriske Syge, idet han ikke håber Amtmanden har noget, at erindre [indvende], og derfor bedes sørge for indbetalingen fra hans Amter.
19 Oktober 1792.

Bilag:
Dateret 30 September 1792 fra Høgh Guldberg, nævnte beregning, hvoraf fremgår at beløbet udlægges på 45 669 tdr 2 skp Hartkorn, hvoraf skal svares 6 sk pr tdr, udgørende 2854 rdr 31 1/2 sk, hvortil lægges en overførsel fra sidste beregning på 575 rdr 87 sk, i alt 3430 rdr 22 1/2 sk. Udgiften har været 2362 rdr 72 1/2 sk, hvorefter beholdningen udgør 1067 rdr 46 sk. Derefter mere om betalingen etc.

42
Fra Høgh Guldberg, Århus. Fremsender hermed repartitionen over de omkostninger, der er anvendt til Sygehuset i Horsens, og i vente, at der ikke mod samme findes noget at erindre, udbedes betalingen fra de dele af Herredet, der henhører under Bülow. 19 Oktober 1792.

Bilag:
Ovennævnte forholdsvise fordeling, hvoraf fremgår, at der i nærmere angivne områder i alt er 9724 tdr 5 skp 3 fc 2 3/4 alb Hartkorn, hvoraf erlægges 3 sk pr tdr, udgørende 443 rdr 17 sk, hvortil lægges overført beholdning på 139 rdr 27 sk, således indtægten i alt udgør 443 rdr 17 sk. Derefter redegørelse for udgifterne, hvorefter den nye beholdning udgør 62 rdr 81 sk, og videre om betalingen.

43
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte memorial, der ikke nåede, at blive bekendtgjort for Studenten Bang i Glud Præstegård, før han var draget til Præsten Hr Calludan i Skårup Præstegård, Skanderborg Amt, hvor han nu skal opholde sig, hvorfor Bülow bedes sørge for det videre. 9 November 1792.

44
Fra Høgh Guldberg, Århus. Drejer sig om Reserven af Stjernholm Amt Rasmus Andersen, der har tjent i Nim, men nu formodes, at tjene hos Gårdmand Jens Christensen i Sjelle. Han har ikke, uanset erindring, indfundet sig i sit Lægd i Underup Sogn, men skal også være anført under et Lægd i Skanderborg Amt, men da han som født i Underup, og egentlig hører under Stjernholm Amt, bedes Amtmanden alvorligt befale ham, at indfinde sig i dette Lægd, idet han i modsat må anses som rømningsmand. 9 November 1792.

45
Fra Høgh Guldberg og H Janson, Århus. Henviser til Bülows skrivelse, hvoraf de er blevet underrettet om årsagen til, at Nim Skole ikke, efter anordningerne, blev tillagt Græsningsjord ved udskiftningen, nemlig fordi, den forrige Degn og Skoleholder frabad sig samme, og derimod hellere ville have omgangs Græsning hos Bymændene. At han havde ret til, at frabede sig dette, indses ikke, men vist er det, at han dermed kendelig har fornærmet hans Eftermænd, og tillige lagt grund til vedvarende uenighed mellem dem og Sognemændene, der næppe kan afhjælpes ved den bedste contract. Men da tingene nu ikke, efter så lang tids forløb står til at ændre, medmindre en eller flere Mænd i Byen kunne formåes til at udlægge nogle Tønder Land til Skoleholderens Creaturer, imod at nyde betaling af hele Skoledistriktet, som de, efter omstændighederne, anser for, at være det retteste, idet de ellers ikke kan foreslå andet, end at Amtmanden sammen med Herredsprovsten, som Skolens nærmeste forsvar, ser at afhandle en ny accord og forening mellem de uenige, eller vederlag herfor i penge og villigheder, og i henseende til det sidste, nøje bestemme vilkårene, samt såfremt disse ikke efterleves, tillige fastsætte erstatning. Hvad Beboernes klage over Degnens Embedsførelse angår, da giver både hans Provst og Præst ham et godt vidnesbyrd, som Amtmanden, sammen med de klagen medfulgte Dokumenter, selv har set, hvilket anses for tilstrækkeligt indtil videre. Ligesom det heller ikke er Skoleholderens skyld, at der ikke holdes Skole om Sommeren, men Beboernes, da de ikke har villet sende deres Børn der hen om Sommeren. Det øvrige i klagen er ved hans erklæring, samt Provstens betænkning oplyst og besvaret, følgelig bliver intet for tiden at reflektere. [Se næste]. 12 November 1792.

46
Fra H Lauritzen, Skanderborg. [Se forrige]. Drejer sig om den uenighed, der er mellem Degnen og Skoleholderen Daniel Been i Nim og hele Byens Beboere, ang Skoleholderens Græsning til 2 Køer og 6 Får, hvortil der ikke har været udlagt Jord, men efter aftale med forrige Degn, er sket ved omgangsvis Græsning, hvilket man nu ikke længere kan blive enige om. Parterne har været indkaldt til møde på Amtskontoret, men da det var umuligt, at finde en mindelig ordning, er det resolveret og vedtaget, at denne Græsningsjord, snarest muligt skal udlægges til Degnens besætning, og udsættes af en Landinspekteur på Byens bekostning, efter mål og taxation, tværs over Laurs Envoldsens lod ved Bolund Markskel og der langs op med, på en sådan måde, at lodderne kan blive bedst reguleret, hvorefter de øvriges skel vil være at forandre. Indtil dette, hvilket næppe kan ske inden Majdag, skal Degnen selv sørge for det første års Græsning, imod at han af Byens beboere, Præsten undtaget, betales 4 rdr, som Sognefogeden indkræver og betaler ved næste Michaeli tider. Signeret af D Been og samtlige beboere der var overværende ved nævnte forening. [Se næste]. 13 Februar 1793.

47
Fra M F Voldum, Hvirring Præstegård. [Se forrige]. Enevold Christensen og Peder Jensen af Nim har i dag været hos ham, og forevist en seddel, hvorefter Bülow har indkaldt Degnen samt Beboerne i Nim til et møde den 13 Februar, ang uenigheden om Degnens Græsningsret i fremtiden, hvorpå ønskes Præstens betænkning. Denne er følgende, at Mændene tilstår, at ingen af dem kan udlægge Græsning til Degnen, imod at nyde godtgørelse af de andre, ligesom de med sandhed tilstår, at omgangs Græsning ved hver Mand ikke er Degnen tjenlig, ligesom han heller ikke kan være tjent med penge for Græsningen, eftersom de ikke kan skaffe ham Græsning mod betaling, ikke at tale om, at en bestandig taxt for en Koes Græsning ikke kan fastsættes, da sådan stiger næsten hvert år. Ved samtalen med Præsten holdt de for, at der intet andet middel var til at skaffe ham Græsning, end at fly ham den ham tilkommende jord på et sted ikke nærmest ved Byen, men heller ikke længst derfra, men midt imellem, og til den ende forandre skellene mellem Lodderne, hvilket Præsten også holder for, må være det bedste. [Se næste].
11 Februar 1793.

48
Fra C Ohnsorg, Nim [Præstegård]. [Se forrige]. Henviser til Amtmandens ønske om hans betænkning i sagen, om uenigheden mellem Degnen i Nim og Beboerne, ang Græsnings retten til dennes Creaturer, hvortil han ikke ved anden udvej, end at formå samtlige Byens beboere til, at købe et liden stykke Jord der ligger vest for Byen kaldet Fruer Toft, hvilket for nuværende tilhører Husmanden Jens Lassen, som efter Degnens sigende nok vil sælge, når han får det vel betalt og beholder den nedlagte Rugsæd. Nævnte Jord kunne svare Græsning til 2 store Høveder, altså mangler der endnu Græsning til 6 Får, for hvilket Nim Mændene kunne give ham 2 rdr årlig, med mindre de indbyrdes kunne blive enige om, at anvise ham en anden tjeneste i stedet for penge. Dersom forslaget kan godtages, kunne både nuværende, samt efterfølgende Degne være fornøjet, andet råd ved han ikke, thi at at flytte skellene ved ny udskiftning ville være meget bekosteligt, samt medføre megen besværlighed. [Se næste]. 11 Februar 1793.

49
Fra Bymændene, Nim [Se forrige - signeret af samtlige]. Anno 1791 er underskrevne Nim Byes Mænd tillige med Degnen Daniel Been med hinanden forenet, og indgået følgende accord nemlig, at i stedet for den omgangs Græsning Degnen har haft til sine Creaturer ved Byens Gårdbeboere, forpligter de sig til, årligt at betale ham 4 rdr, så længe han lever eller betjener Degneembedet, desuden lover de at være ham til tjeneste og villighed, at pløje, harve og føre Gødning på hans halve Toft, ligesom også at pløje og drive for ham, det halve stykke Jord han har tilkøbt sig af Niels Lucassen i Nim, alt i rette tid, hvorimod han skal være forbundet til, at friholde Beboerne for yderlige krav på omgangs Græsning. At denne accord af samtlige Nim Bye Gårdbeboere, og mig underskrevne Sogne Degn Daniel [Been] i Nim er i venlig kiærlighed imellem os accorderet og sluttet, at samme uryggelig skal holdes og efterleves, bevidnes ey alene med vore Hænders underskrift og forseigling, men end og formået et par gode uvedkommende Mænd, med os til vitterlighed at underskrive. 8 Maj 1791.

Notat om at de giver ham Græsning på fællesjord kaldet Poskier etc.

50
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne anmeldelse, hvoraf fremgår, at Jørgen Pedersen på 13 år, er undveget fra sin tjeneste hos Michel Due i Gram. Fortsætter at han er født i Kleis [Kleist By] Stjernholm Amt, medens Faderen nu skal opholde sig i Stenderup på Bygholms Gods. Hvorledes han var iklædt vides ikke. Bedes efterlyst overalt. 13 November 1792.

51
Fra Høgh Guldberg, Århus. Fra Tamdrup Sogn er der indberettet, at i Lund By tjener en Thomas Sørensen af Urup Gods, Monbjerg By, hvortil han ikke har tilladelse, hvilket han påstår, er fordi hans Husbond Hr von Schmidten er fraværende på grund af ophold Nord i Landet.
27 November 1792.

52
Fra L v Bülow, Skanderborg. Drejer sig om nogle fraflyttede Personer, fra Røgen Sogn til Åbye under Havreballegårds Amt, nemlig Gårdmand Laurs Andersen, der har medtaget sine 3 Børn [Lægdets] løbe no 36 Anders Laursen 10 - 11 år. No 36 Poul 5 - 6 år og no 37 Michel 2 - 3 år, hvilket Bülow efter forordningen af 20 Juni 1788, ikke vil undlade at tilmelde, således de kan indføres i Amtets rulle. 30 November 1791.

Notat: Lægdsmanden i Åby, må afgive tilståelse til Lægdsmanden i Røgen, at indførsel er sket.

53
Høgh Guldberg og H Janson, Århus. Henviser til deres fremsendelse under 20 August, af en ansøgning fra Skoleholderen i Dørup, ang at Skolen ved udskiftningen, måtte blive tillagt Græsningsjord efter anordningerne. Men eftersom de intet videre har hørt om dette, og Skoleholderen nu igen har henvendt sig, kan de ikke undlade, at erindre om sagen, da denne er vigtig for såvel for Skoleholdere i almindelighed, som denne i særdeleshed, hvis indkomster er usle og ringe. Da udlægning Jord for den Græsning disse hidtil har haft, der også af Regeringen er blevet anset som det bedste middel til Skolevæsenets forbedring og Skoleholdernes bedre vilkår, så tvivles ikke om, at Amtmanden, nu da udskiftningen skal være iværksat, vil sørge for, at Hans Majts allernådigste vilje kan blive opfyldt, så meget mere som Skoleholderen i meget mere end hævds tid, har nydt Græsning til sine Creaturer, og følgelig også med grund kan gøre fordring på den Jord, som anordningerne tillægger disse, især da der haves mange exempler på, at sligt i lige tilfælde, andensteds er blevet tilstået. Udbeder sig med det første nærmere fra Amtmanden til bekendtgørelse for supplicanten. 6 December 1792.

54
Fra Høgh Guldberg, Århus. Guldberg befalet Procurator Holst på Saraberg, som Actor i en sag, angående et utilbørlig forhold der er udøvet i Hedensted By, mod en sammesteds foretaget inqvisition [undersøgelse] om ulovlig Brændevins brænden og Redskaber. Da hans rejser falder gennem Skanderborg Amt, udbedes anvisning på fri befordring i denne Publiqve Sag. 7 December 1792.

55
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 29 f m, hvorefter han intet har imod, at Karlen Anders Rasmussen som er anført under 18 Lægd no 82 i Skanderborg Amt og tillige i 26 Lægd no 42 i Stjernhokm Amt, forbliver i første Lægd, indtil det ved næste Session kan afgøres, hvortil han egentlig henhører. 7 December 1792.

56
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte genpart fra Stiftamtmand Sehestedt, hvilket fremsendes til videre foranstaltning, da Karlen Lars Nielsen skal opholde sig i Borum. 7 December 1792.

57
Fra Høgh Guldberg og H Janson, Århus. Bülow anmodes om, at indhente en erklæring fra Beboeren af Kloster Mølle Hans Peter Møller, på vedlagte forestilling fra Præsten Christian Sommer i Sønder Vissing, og samme med ansøgningen tilbagesende, for at han derefter, kan meddele Cancelliet den befalede erklæring. [Se næste]. 13 December 1792.

58
Fra Christen Sommer, Sognepræst til Sønder Vissing og Voerladegård. [Til Cancelliet – se forrige - 3 sider]. En Mand ved navn Hans Peter Møller, som forhen har beboet Urup Mølle, der skal være beliggende under Urup Gods, har ved Michaeli afvigte år købt Kloster Mølle, i Præstens Annex Sogn, Voerladegård Sogn, men flyttede først dertil i indeværende års Majdag, hvor han da medbragte sine Får og Lam, foruden en del Får, købt på en auktion efter Hr Pontoppidan i Lundum Præstegård. Vel var disse Lam født på Tiendefri grund, men som meldt ved Majdags tide ført til Kloster Mølle, for ikke alene at græsse, men også senere anvendelse ved Slagtning, og altså ikke længere på Tiendefri grund. Da Degnen derfor på Præstens vegne ved Sankt Hansdags tide, mødte i Kloster Mølle, for at udtage Præste - Konge og Qvægtienden, hvilke begge tilkommer Præsten, fik han af Mølleren det svar, at der kun var 2 Lam, som var født i Møllen, at tage Tiende af. Ville ellers ikke oplyse, antallet på dem var medbragt fra andet sted, eller hvormange hans Tjeneste og Husfolk havde. Præsten har senere talt med Mølleren, der fastholdt sit angivne. Nævner at man har fortalt ham, at der i Møllen var 51 [Lam?], ligesom han har klaget til Amtmanden, der svarede, at Mølleren nok i mindelighed ville ordne sagen, men Præsten har endnu intet hørt fra ham. Han vil gerne undgå videre ulejlighed, ved at søge sin rettighed ved Processer, som Mølleren ellers tvinger ham til, hvilket han i sin temmelig lange Embedstid stedse har undflyet. Håber på bønhørelse i det her ansøgte. 8 November 1792.                                              

Påtegnet:
22 December 1792 af Lauritzen, at Mølleren Hans Peter i Kloster Mølle uden henstand, må afgive sin erklæring.

59

Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte skrivelse fra Forvalter Stilling [Frijsenborg], hvorefter Bülow i den anledning, vil tilkendegive Frands Rasmussen Skræder, at Constitutionen til Westergård var hævet, og at han i tilfælde af flere Lovmåle i sagen mellem ham og Grevinden har, at henvende sig til den for Birket i almindelighed constituerede Birkedommer. [Se næste]. 14 December 1792.

60
Fra Stilling, Forvalter ved Frijsenborg. [Se forrige]. Da Procurator Westergård i Århus, som constitueret Sættedommer i sagen mellem Frands Rasmussen Skrædder i Lading, hvor Frands Rasmussens, efter Dommens afsigelse, selv antagne Fuldmægtig den bekendte Christen Egeberg i Århus, på mange har måder prostitueret Stillings Herskab, og uagtet erklæring om sagens appel og Dommens opgivne beløbs [depositum?] i Århus Amtstue, gjort udlæg her på Frijsenborg og brugt alle kunstgreb for, at tilvende sig dette, hvorfor Herskabet ved Højeste Ret vil søge tilbørlig erstatning. Nævner videre Procurator Westergårds, formentlig ulovlige opførsel under sagen, allerede ved Højeste Retsstævningen, hvorfor Herskabet, for at undgå videre ubehageligheder, har constitueret Birkedommeren ved Frisholt Birketing Niels Soetmand, som Birkedommer i det ledige Embede ved Frijsenborg og Faurskov Birker. 10 December 1792.

61
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til indlagte Beneficium paupertatis [tilladelse til fri proces] der allernådigst forundt Maren Jensdatter af Skjoldelev Sogn, til Skilsmissedoms erhvervelse over hendes Mand Mads Møller, hvilket bedes tilstillet hende, desuden indhentelse af hendes forslag, til den hun ønsker der skal føre hendes sag. 21 December 1792.

62
Fra Høgh Guldberg, Århus. Han har efter Bülows ønske, tilskrevet vedkommende Rettens Betjente om, at bekendtgøre dennes ordre for de Mandskaber, der uden tilladelse opholder sig i Havreballegårds Amt, men følgende er ikke fundet: Rasmus Poulsen Mundelstrup i Årslev Sogn og By. Johan Andersen Lading i Brabrand By. Peder Andersen Århus i Århus. Såfremt Bülov vil oplyse navnet på den sidstes Fader kunne han muligvis lettere findes. [Se næste]. 2 Oktober 1792.

63
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Se forrige]. Henviser til en anmeldelse fra Lægdsmand Laurs Sørensen i Branbrand, ang efterlysning af Karlen Johan Andreasen Lading. Han har nu erfaret, at en anden person, navnlig Anders Lauritzen fra Lading opholder sig sammesteds som Lægdsmanden da tillagde den, i Bülows skrivelse af 2 f m, nævnte første person. 5 Oktober 1792.

64
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret, ang udarbejdelsen af en repartition [forholdsvis udlægning] over leveringen af Fouragen, hvilket Amtmanden også er meddelt, hvorefter en sådan fremsendes, i fald der intet skulle være at erindre, til behagelig medunderskrift, ønskes expres retur, til videre behandling. 11 Oktober 1792.

2 bilag:

1)
Repartition over de qvantiteter Fourage, som efter Rentekammerets skrivelse af 1 Oktober 1792 behøves, til det Jydske Dragon Regiment i Randers, det Slesviske Rytter Regiments 3 Esqvadroner i Horsens og det Jydske Infanteri Regiment i Århus, samt deltagelse i Slesviske Rytter Regiments 4de Esqvadron i Vejle, fra 26 Oktober 1792 til do 1793. Fremgår, at der skal leveres fra 19670 tdr Hartkorn, udgørende 3704 tdr 3 sk 1 7/8 fc Havre. Læs Hø af 32 lispund: 1849 læs 14 lispund og 8 3/4 pund. Læs Halm af 24 lispund: 1230 læs 23 lispund og 10 5/8 pund, der leveres efter nærmere angivne.

2)
Kladde med forskellige udregninger.

65
Fra Høgh Guldberg, Århus. Efter anmeldelse af vedkommende, skal følgende være bortgået af Lægdet no 18 Stjernholm Amt, og nu opholde sig i Skanderborg Amt.

Faderen Søren Hansen, under løbe no 17 Søn Rasmus nu 9 år – løbe no 18 Søn Hans nu 17 år. Løbe no 19 Iver nu 13 år. Alle født i Nederbjerre, og bortgået med Faderen til Ørridslev Sogn. Hvilket han ikke vil undlade, at meddele Amtmanden, til videre foranstaltning, med optagelse i Lægdsrullen etc, dog den ældste, der nu er 17 år, må tilholdes at indfinde sig i Lægdet under Stjernholm Amt eller skaffe sig tilladelse til ophold uden for samme, idet han ellers vil blive anset som rømningsmand. 3 August 1792.

66
Fra Høgh Guldberg og H Janson, Århus. [Se tidligere]. Skoleholderen i Dørup har henvendt sig, ang at Bymændene ved udskiftningen, der allerede skal være påbegyndt, nægter at udlægge ham Græsningsjord til hans Creaturer. Da anordningerne tilstår Skoleholderne denne rettighed, ses ikke der kan være nogen grundlag for deres nægtelse, hvorfor de aldeles ikke påtvivler, at Amtmanden sammen med Landvæsens Commissairerne vil påse, at Skolen nyder den ret den bør have, og som den formeddelst sin ringe indkomst højligen kunne behøve, hvorefter det overlades til Bülow, om han inden afholdelse af åstedsmødet, vil indhente Beboernes erklæring på nævnte henvendelse, for derved nøjere, i forvejen, at være underettet om årsagen til deres uvillighed. Ønsker oplysning om sagens videre udfald. [Se næste]. 20 August 1792.

67
Fra Søren Hansen Falk, Skoleholder i Dørup. [Se forrige]. Endskiønt Hans Majestæt Kongen ved udgangne alllernådigste anordninger har befalet, at hvor udskiftninger af fællesskabet existerer, skal der ses på, at Skolerne bliver udlagt så meget Jord, som det, efter Jordbundens beskaffenhed, agtes fornødent til Skoleholdernes Køer og Fårs Græsning. Så skal dog en del af Dørup Byes beboere, hvis Mark for længst er opmålt og taxeret, og nu med det første forventes udsat, have ladet sig forlyde med, at de ikke alene vil nægte, men endog sætte sig imod, at han skal nyde denne rettighed, på grund af, at det ikke var en af de såkaldte Kongelige Skoler, han beboede. Ser sig derfor nødsaget til, at indlade sin sag for Deres Excellens og Deres Høyærværdighed, som Skolens høye Directeurer, med bøn om, at de vil sørge for Skolens formentlige rettighed etc. 27 Juni 1792.

Påtegnet:
28 Juni 1792 af O Sommer, Sønder Vissing Præstegård, der bekræfter, at Skoleholderen, af Byens Gårdmænd, der alle er Selvejere, vil blive nægtet Græsningsret, ligesom han nævner, hvor vanskeligt det hidtil har været for denne i fælleskabets tid, at klare sig uden Jord, herunder at de få læs Gødning der kan samles ved Huset, må han leje bortført på andens Bymark, [i stedet for til nytte for ham selv], hvor mere vanskeligt vil det da vist blive, efter fællesskabets ophævelse. Thi hvor nøje denne Byes Mænd er med Jord, sluttes deraf, at den Kålhague som ligger til Skolen, 4 favne bred og 9 do lang, den har Præsten ladet måle, er end og fra første tid og til denne dag delt i 2 lige dele, så Byens Hyrde har den ene del, det halve. Altså, hvor taler ikke billighed og tvang for denne fattige, men skikkelige Mand, som har til 8 Mundes Brød, 5 rdr årlig Skoleløn. Jeg og flere ved tilvisse, at Vand og Brød, har især for nogle år siden, været de jævnligste retter i dette Skolehus. Hvor gerne ønskes hannem derfor ikke hjælp og den ombeder med ham.

68
Fra Høgh Guldberg, Århus. Forvalteren på Ristrup har anmeldt, at Reserve Søren Stephansen af Lægdet no 14 løbe no 70, som er 13 - 14 år gammel savnes ved Lægdet. Bedes efterlyst og om muligt anholdt. 28 August 1792.

69
Fra Høgh Guldberg, Århus. Bülow bedes bekendtgøre for Mette Nielsdatter af Hundslund, at Guldberg efter Kongens befaling, har beskikket Procurator Holst til, at føre hendes sag om skilsmisse fra hendes undvegne Mand, hvorefter denne også er tilsendt hendes forundte Beneficium paupertatis. [Fri proces]. 31 August 1792.

70
Fra Høgh Guldberg, Århus. Han har fra vedkommende Godsejer modtaget anmeldelse om, at Reserven Anders Nielsen Uth, 21 år gammel af Lægdet no 39 løbe no 114 i Tyrsted Sogn, er undveget fra sin tjeneste hos Gårdmand Hans Michelsen i Dachnes [Dagnæs]. Var ved undvigelsen iklædt en hvid Vadmelstrøje, gamle do Bukser, rund Hat og med bare Ben. Bedes efterlyst, og ved mulig fremkomst anholdt.
4 September 1792.

71
Fra Høgh Guldberg, Århus. Drejer sig om Søren Hansen i Ørridslev, der for sin Søn Hans Sørensen, under Lægdet no 18 i Stjernholm Amt, har ansøgt om tilladelse til, at denne må opholde sig hos Faderen i Ørridslev. Men da der i Stjernholm Amt er mangel på Tjenestekarle, kan Guldberg ikke give denne tilladelse, hvilket Amtmanden må bekendtgøre for vedkommende, med tilhold om, at denne sidste inden denne måneds udgang, må indfinde sig i det Lægd, hvorunder han henhører, såfremt han vil undgå, at blive anset som rømningsmand og derefter straffet.
11 September 1772.

72
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne indberetning, ang Laurs Andersen, der sammen med Sønnen Frands Laursen på 4 år, er ankommet fra Lægdet no 18 i Skanderborg til do no 28 i Hvirring i Stjernholm Amt, hvor bemeldte Frands nu er indført, hvilket er til behagelig efterretning. 21 September 1792.

73
Fra Høgh Guldberg og H Janson, Århus. [Se tidligere]. Henviser til vedlagte klager fra Bymændene i Nim, over Degnen Daniel Been, og de om samme indhentede erklæringer, hvorom Amtmanden bedes oplyse dem om, på hvilke grundlag Beboerne, imod anordningerne og Rentekammerets resolution, er fritaget, eller har unddraget sig for at udlægge Græsningsjord til Degnens 2 Køer og 6 Får. Ligeledes ønskes Amtmandens betænkning i sagen, da det ses, at den påberåbte accord om penge kun giver anledning til dispute og uenigheder. 21 September 1792.

74
Fra Høgh Guldberg, Århus. Den Dreng som efter vedlagte skrivelse, skulle afleveres til ham, vedkommer ham ikke, da han ikke hører under hans Amter, idet han er fra Hansted Sogn under Skanderborg Amt, hvorfor Bülow bedes foretage det videre fornødne. [Se næste].
1 Oktober 1792.

75
Fra P Top, Ålborg Slot. By og Rådstueskriver. [Se forrige]. Henviser til en del anholdte Løsgængere, der jvnf forordningen af 18 Marts 1778 er indsat i Ålborg Arrest, og derefter anlagt Publiqve sag mod dem. Den afsagte Dom lyder således: Christiane Jensdatters Børn Appelone 13 år og Johanne Marie 2 år, døbt i Resen Kirke ved Skive, hvor deres Moder har Boet. Ane Marie Jensdatters Børn Niels Christian 12 år og Christen Jensen 11 år fra Clemmenstenhuset i Skive Sogn, samt Anne Cathrine Christensdatters Børn Niels Laursen 11 år, døbt i Hinge Kirke, Lysgård Herred og John Isachsen 3 år døbt i Hansted Kirke ved Horsens, bør af vedkommende Sogn, Herreder eller Amter, efter Høje Øvrigheds nærmere foranstaltning besørges, opdrages og undervises i Guds kundskab og borgelige dyder. 25 September 1792.

Notat:
Amtmand Pentz i Randers anmodes om, at lade denne extract, når den er ham forevist, følge Barnet John Isachsen til Århus.

Notat:
Nævnte Niels Larsen af Hinge er her afleveret den 30 September 1792. Sign Pentz.

Notat:
Drengen John Isachsen er her modtaget 2 Oktober 1791. Sign Bülow. Kvittering for modtagelsen den 3 Oktober på Hanstedgård.

76
Fra Fuldmægtigen, Ålborg Slot. [Se forrige]. Henviser til afsagt Dom ved Politiretten i Ålborg den 10 d m, hvoraf overbringeren er medgivet en extract er efterfølgende nemlig: Ane Cathrine Christensdatters Søn John Isachsen fra Hansted Sogn, som sammen med andre Betlere og løsgængere er anholdt i Stiftet, er dømt til på vedkommende Sogns, Herreds eller Amts foranstaltning, at blive underholdt og opdraget, hvorefter Guldberg bedes sørge for, at han overbringes til nævnte sted. 29 September 1792.

77
Fra Fuldmægtigen??, Ålborg Slot. Jvnf afsagt Politirets Dom den 10 d m, er efterfølgende Anders Jørgensen, Rum [Rom] Sogn ved Lemvig, som sammen med en mængde Betlere og Løsgængere her er anholdt, dømt til, af vedkommende Sogn, at blive underholdt og opdraget, hvorfor der anmodes om, at han bliver overbragt til vedkommende Sogn. 29 September 1792.

78
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne anmeldelse, hvoraf fremgår, at følgende Mandskab, uden tilladelse er bortgået fra Lægder i Stjernholm Amt og nu opholder sig under Skanderborg Amt.

Af Lægd no 25 i Tamdrup Sogn løbe no 106 Thomas Pedersen 15 år, nu hos Moderen Maren Erichsdatter i Yding.

Lægd 39 løbe no 58 Rasmus Jonasen 30 år, bortgået uden Amtmands pas til Kattrup Sogn.

Løbe no 59 Johannes Jonasen 25 år ligeledes til do Sogn.

Løbe no 69 Laurs Nielsen 32 år, Landsoldat, bortgået uden Amtmandspas til Ousted Sogn.

Amtmanden anmodes om, at tilholde vedkommende, at indfinde sig i deres Lægd, eller forskaffe sig forordningsmæssig tilladelse, såfremt de vil undgå at blive tiltalt og vedbørlig straffet. 3 Juli 1792.

79
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til anmeldelse fra Forvalteren på Ussinggård, hvoraf fremgår, at en af Reservemandskabet i Stjernholm Amt, Natten mellem 26 og 27 f m, er undveget fra sin Læreplads hos Garveren i Horsens. Drejer sig om Jacob Carlsen Merring, 18 år, 60 tommer høj, blå Øjne, blund [blondt] Hår, klein af Lemmer og skarp af Ansigt. Var ved undvigelsen iklædt en blå Kiole, gule Skindbukser, Støvler og med Hat. Kendes også på, at når han går, hælder han noget til den højre side. Bedes efterlyst, og ved mulig fremkomst, anholdt. 3 Juli 1792.

80
Fra Høgh Guldberg, Århus. Forvalteren på Bygholm, har anmeldt, at Reserven Niels Sørensen Dalby, under Lægdet no 33 i Urlev Sogn, Stjernholm Amt, er undveget. Han er 25 år, 65 tommer høj, glat og fed af Ansigt, sort Hår, og er i udtalen noget langsom, og ellers når han taler lidet undseelig, i øvrigt proportioneret af Lemmer. Klædedragt kendes ikke. Bedes efterlyst, og ved mulig fremkomst, anholdt.
6 Juli 1792.

81
Fra Høgh Guldberg og H Janson, Århus. Henviser til klage fra Sognepræsten Hr Ludvig Hemmer Bagger i Alling, ang at Bymændene nægter ham part i et Byen tilhørende stykke fælles Krat eller Skov, Lielund kaldet, hvorpå ønskes deres erklæring. Men forinden de afgiver en sådan, bedes Bülow indkalde Selvejerne, og af dem lade sig forevise, hvad adkomster de har til nævnte Krat og, hvorfor de bedre mener, at kunne udelukke Præstegården her fra, end fra andre fælles steder, ligesom de må pålægges, at afgive deres skriftlige erklæring om sagen, hvorefter denne, påført Amtmandens betænkning, ønskes retur. 9 Juli 1792.

82
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henvser til skrivelse fra den Kongelige Direction for Stutterivæsenet, ang en Kongelig Hingst, som hidtil var holdt på Holmgård, men som Gården og det sted, hvor den forventes, at kunne blive modtaget, henhører under Bülows Amtmandsskab, fremsendes hermed genpart af bemeldte skrivelse. 13 Juli 1792.

Bilag:
Dateret 27 Juli 1792 fra P v Weinigell, Rodstenseje, hvori henvises til modtagne skrivelse af 23 Juli, samt hans samtale med Beenfeldt, ang anskaffelsen af en Kongelig Hingst til nytte for Bønderne, siden der ikke i en omkreds af 3 - 4 Mil findes en sådan, hvorfor de er nødsaget til, at benytte sig af deres egne, som giver en liden og slet Race, hvorfor han er villig til, at modtage en sådan, på samme vilkår som de ellers holdes andre steder.

83
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til indberetning fra Lægdet no 5 i Astrup Sogn, Havreballegårds Amt, hvoraf han finder, at Niels Nielsen Asch, 20 år og Jens Pedersen 21 år, skal opholde sig i Balle By, Odder Sogn uden nogen tilladelse. Amtmanden må alvorlig tilholde dem, at indfinde sig i deres Lægd eller anskaffe befalet caution, for at de derefter kunne bekomme Amtets Pas, til at opholde sig udenfor dette. [Se næste]. 13 Juli 1792.

Bilag:
Dateret 23 Juli 1792 fra Bülow, Skanderborg, hvori Sognefoged og Lægdsmand Christian Christiansen i Fillerup, pålægges at beordre og alvorligt tilholde, de efter beretning fra Lægd 25 i Astrup Sogn, uden tilladelse, nu opholdende sig i Balle, Reserver Niels Nielsen Asch, 20 år og Jens Pedersen 21 år, straks at indfinde sig i deres Lægd, eller sørge for anskaffelse af tilladelse til, at opholde sig udenfor Amtet.

84
Fra Jørgen J N S Nielsen og Peder Rasmussen, Fillerup - på samtlige Selvejeres vegne i Balle. [Se forrige]. Drejer sig om, de i forrige nævnte Reserver Niels Nielsen Asch og Jens Pedersen, som skulle opholde sig i Balle. Mændene erklærer, at ingen af disse var der, idet førstnævnte Niels Nielsen Asch kvitterede sin tjeneste hos Jørgen Nielsen i Balle sidste Michaeli 1791 og nu tjener hos Selvejer Jens Ottesen i Tulstrup, Ning Herred, medens den anden, Jens Pedersen aldrig har været, eller tjent hos nogen i Balle, eller tjent under Brevskriverens Lægd, hvilket tilstås af denne som Lægdsmand, samt af Peder Rasmussen og Jørgen Nielsen, begge Selvejere i Balle. 26 Juli 1792.

85
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Herredsfoged og Forvalter Borch på Boller, ang Isach Mortensen, hvis Sønner er anført i Lægdet no 18, Bjerre Sogn, men nu bor i Rådved, Hansted Sogn, hvilke har været flyttet fra Bjerre før forordningen om Stavnsbåndets løsning udkom, og har tjent 4 år som Soldat for Jensgård Gods. Men da Børnene var anført i de forrige Reserveruller til Extra Sessionen, hvor de ligeledes findes anført, at opholde sig hos Faderen i Rådved. Hvorvidt de er ført under Hansted Sogn ved han ikke. Bülow bedes derfor meddele ham, om bemeldte Isach Mortensen med sine 3 Sønner, Jørgen nu 14 år, Morten 12 og Jens 10 er anført i Lægdsrullen under Hansted.
13 Juli 1792.

Bilag:
Dateret 26 Juli 1792 fra Hans Christensen, Hansted, der skriver, at nævnte Isach Mortensen og de 3 Sønner, tilligemed en 4de, navnlig Hans omtrent 4 år, ikke har været i dette Sogn eller Rådved By siden 1784, følgelig før forordningen af 28 Juni 1788 udkom, men at de opholder sig i Lundum Sogn, og der er optegnet i Lægdsrullem, kan han med vished bevidne.

86
Fra Høgh Guldberg, Århus. Da en ny repartition [forholdsvis udlægning] udfordres over omkostningerne ved den Veneriske Syge i Amtet, bedes Bülow angive det af Amtets Hartkorn, som skal deltage i samme. Skulle der være flere udgifter som skal medtages under dette, bedes samme indsendt. 31 Juli 1792.

87
Fra Høgh Guldberg og H Janson, Århus. Henviser til modtagelsen af en klage fra Degnen Bodholdt i Klovborg, over Mølleren i Stids Mølle Niels Pedersen, Tyrsting Herred, idet denne nægter at betale Degnen hans tilkommende rettigheder af Møllen, som efter vedlagte attest i mange år er gået af samme, og af den grund er hjemlet efter Loven, hvilket Degnen, hvis indtægter desuden er få og små, ikke uden kendelig tab kan miste. Bülow anmodes om, på det alvorligste at tilholde Mølleren, at betale Degnen det han tilkommer, samt at Amtmanden, i tilfælde af mangel på mindelig ordning, hjælper Degnen til opnåelse af hans lovlige tilliggende indkomster. 29 Maj 1792.

88
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til anmeldelse fra Lægdsmand Jens Jensen Smed i Heerst [Hæst?] for Lægd 14 i Havreballegårds Amt, ang Reserven Mogens Jacobsen løbe no 35, 26 år gammel, der uden tiladelse er bortgået, og nu skal opholde sig i Framlev Sogn. Amtmanden bedes beordre vedkommende, uden ophold, at indfinde sig i sit Lægd, om han ikke vil anses og behandlet som rømningsmand, hvorved de der huser og hæler ham, gør dem skyldig i den Mulct og forbrydelse som forordningen dicterer. [Se næste]. 5 Juni 1792.

89
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Se forrige]. Henviser til forrige Post, ang alderen på Karlen Mogens Jacobsen, der var anført efter Lægdsmandens angivelse. Guldberg har nu erfaret, at denne har ansat ham efter alder der i hans Lægdsseddel er anført, så han følgelig er så meget ældre, som siden Extra Sesseionen blev afholdt. 8 Juni 1792.

90
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne anmeldelse, ang Havreballegårds 5te Lægd, løbe no Laurs Jensen, født i Løjenkær nu 20 år, der tjener i Amstrup og løbe no 15 Søren, der tjener hos Michel Toorup? i Slett? 14 år gammel, begge med Moderen Jens Molboes Enke fra Astrup Sogn, bortflyttet til Vitved, hvilket meddeles, med anmodning om, at Bülow vil tilholde disse, at anskaffe sig forordningsmæssig tilladelse, eller straks indfinde sig i deres Lægd. 22 Juni 1792.

91
Fra Høgh Guldberg, Århus. Fra den største Lodsejer i Lægdet no 9 Barrit Sogn, har han modtaget anmeldelse om følgende der er ankommet til Lægdet: 58 - 102 Christen Nielsen Hansted, 35 år 66 tommer - Overbarrit Landsoldat. 60 Søn Niels Christensen do, 11 år. 65 Søn Ole Christensen do 6 år. Denne Landsoldat med sine 2 Sønner, ankommen fra Lægd 28 i Hansted, hvorfra de vel er udgåede efter følgesedlen, men ingen anmeldelse fra Amtmanden. Hvilket er til fornøden efterretning. 22 Juni 1792.

92
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til en vedlagt ordre fra Prins Carl af Hessen, ang Fouragen til de returnerende 2 Cavalleri Regimenter, og da samme for en god dels vedkommende angår Skanderborg Amt, fremsendes kopi af samme. 26 Juni 1792.

93
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til anmeldelse fra største Lodsejer i Lægdet no 31 Hatting Sogn, ang Søren Eriksen Hatting, nu 17 [12??] år, der sammen med Faderen Erik Pedersen, skal være flyttet til Lundum Sogn. Udbedes Amtmandens tilståelse om, at denne er indført i samme Sogns Rulle. 29 Juni 1792.

94
Fra Høgh Guldberg og H Janson, Århus. [4 sider]. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli af 23 f m, hvori skrives, at de behagelig vil erindre, hvorledes Gehejmerådinde Woyda af Sophiendal, har ansøgt om tilladelse til, at sælge en i Veng By under Godset værende Annexgård, Hartkorn 4 tdr 3 skp 3 fc 1 1/2 alb, såvel som det øvrige denne gård tilhørende Herligheds og fri Ejendoms Hartkorn 1 tdr 7 skp 2 alb til Beboeren og Fæsteren Mads Sørensen, imod at han derfor, årligt skulle erlægge til Sognepræsten i Svejstrup 11 rdr 5 mk 12 sk og 4 skp Boghvedegryn, 2 1/2 lispund?? Smør og 1 trave Langhalm, foruden de 3 Qvægtiender m v. Da nu Cancelliet bifalder, hvad Stiftamtmanden og Biskoppen i deres erklæring af 18 forrige måned har anført, bedes de give Gehejmerådinden følgende meddelelse. Fremgår bl a heraf, at det ikke kan tilståes hende med ret, at sælge mere til Annexbonden, end det hun ejer i samme, hvilket er Herligheds Hartkorn 1 tdr 4 skp 2 fc 1 1/2 alb med tillagt Hartkorn 2 skp 2 fc 1/2 alb, de øvrige tillagte 4 tdr 5 skp 3 fc 1 1/2 alb er Annexskyld, hvortil Præsten er berettiget og skulle efter de gamle ved Stiftskisten værende Herredsbøger hæve i Landgilde 5 tdr Rug 5 tdr Byg og 1 fierding Smør, så også de 3 Tiender af Gårdens Annex og Herligs Hartkorn 6 tdr 5 skp 1/2 alb. Det er dem ikke bekendt, at Kongen ved at sælge Herligheds Hartkornet til hende, har frataget noget af den rettighed Præsten fra Arilds tid har haft. Slutter med, at efter slige omstændigheder skønnes det ikke, at det bør tillades hende at sælge mere end det hun har købt etc. 2 Juli 1792.

95
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne pro memoria fra General Krigs Commissair de Falsen, hvoraf fremsendes genpart, siden de i samme omtalte Veje, for en dels vedkommende falder gennem Bülows Amter. [Se næste]. 8 Maj 1792.

96
Fra I E de Falsen, Haderslev. [Se forrige]. Drejer sig om den befalede marchrute for Regimenterne i Jylland, som i år skal rykke i Lejr her i Amtet. Listerne er nu færdige, men da han frygter for, at nogle af Vejene, hvor Regimenterne kommer frem til og fra de almindelige Landeveje, ikke alle vegne er så bekvemme at de kan passere, enten med bredsporede Vogne eller Kanoner, vil han ikke, for at disse Veje kunne blive istandsatte, undlade at fremsende samme.

1)
Det Slesviske Rytter Regiment marcherer den 14 Juni fra Horsens til Hornstrup Sogn.

2)
Det 1ste Jydske Infanteri Regiment, marcherer den 12 Juni fra Århus til Ørridslev - Kattrup - Tolstrup - Gangsted og Hundslund Sogn i Skanderborg og Åkjær Amt. Den 13 videre til Engum - Daugård og Ørum Sogne og Hedensted By. Den 15 gennem Vejle til Koldinghus Amt.
2 Maj 1792.

97
Fra Høgh Guldberg, Århus. Kromanden i Solbjerg, som Guldberg, efter Bülows begæring, har pålagt ikke længere, at beholde Karlen Rasmus Christensen af Blegind, skal nu være i største forlegenhed for en anden Karl, hvorfor Bülow bedes udstede en ordre til en af Havreballegårds Mandskab, navnlig Michel Nielsen, som skal tjene hos en Gårdmand i Blegind, om straks at indfinde sig på Amtet, og derefter, indtil videre tage tjeneste hos Kromanden. 10 April 1792.

98
Fra Høgh Guldberg, Århus. Fremsender hermed en genpart af en, til ham indkommen, Dom fra Landstingsskriver Marcussen, afsagt ved Landstinget, da de dømte alle henhører under Bülows Amter. [Se næste]. 17 April 1792.

99
Fra H Marcussen, Viborg. [Se forrige]. Genpart af Dom afsagt Onsdag den 29 Februar 1792 i Landstinget, hvori de dømte alle sorterer under Århus Stift. Drejer sig om en sag, anlagt af Kammerherre Beenfeldt, Serridslevgård mod en del af hans Bønder i Serridslev og Nebel. Hvorefter samtlige indstævnte og saggivne Bønder i Serridslev og Nebel: Peder Poulsen, Rasmus Nielsen, Søren Jensen, Peder Andersen, Jens Nielsen, Jens Poulsen og Christopher Andersen, bør for deres fornærmelige og forargelige forhold mod Appellanten, som deres Husbonde, bøde til Serridslev Sogns fattige, enhver for sig 1 mk Danske og der hos betale det stemplede Papir, som til denne sag burde have været forbrugt, samt Rettens gebyr og Skriver salarium efter billig regning, og således bliver den indstævnte og påankede Dom, afsagt inden Vor - Nim Herredsret 19 Februar 1790 som frafaldet og forandret at anse. 30 Marts 1792.

100
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til anmeldelse fra Forvalteren på Barritskov af 21 d m, hvoraf fremgår, at Husmand Ole Jensens Søn i Overbarrit, navnlig Knud Olesen, ca 13 år gammel, af Lægdet no 9, for kort tid siden er undveget. Var iklædt en mørkebrun Vadmels Kiole og en kort Vest af samme Tøj med 2 rad Metalknapper, gule Skindbukser, blå Strømper, Træsko og grå Hue med rød Flos. Han har i ca 2 år været i lære som Skrædder, og er af Statur middelmådig efter sin alder, blå Øjne og noget Fregnet, samt langagtig tynd og lidet Koparret i Ansigtet, smalle Ben, og har ingen spæd udtale. Bedes efterlyst og ved mulig fremkomst, anholdt. 27 Marts 1792.

101
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Drejer sig om Landsoldaten Rasmus Christensen af Blegind, der tjener hos Kromanden i Solbjerg, hvorom han af Herredsfoged Kiær har modtaget Bülows ordre af 12 d m. Jvnf vedlagte svar fra denne, ses at 3 Karle fra Havreballegårds Amt, uden tilladelse, tjener i Blegind, hvilket Bülow bedes undersøge, og indsende nærmere om. Imidlertid har han meddelt Kiær, at det angivne ikke kan befri Landsoldaten for, at indfinde sig på det sted han hører til, men at han og Kromanden må efterleve ordren, såfremt de vil undgå straf, endog for overhørighed. 27 Marts 1792.

102
Fra Peder Leth, Blegind - Lægdsmand for Lægd 33. Drejer sig om følgende fremmede Karle fra Havreballegårds Amt, navnlig Michel Nielsen, født i Engerslev [Ingerslev], som tjener hos Jørgen Olesen i Blegind. Anders Pedersen født i Engerslev Skoehus [Skovhus??, tjener hos Præsten i Blegind og Jens Nielsen født i Engerslev, som tjener hos Smeden i Blegind, hvilket attesteres. 4 April 1792.

103
Fra N Kier, Solbjerg. [Se forrige]. Henviser til Bülows ordre af 12 sidstleden, hvorefter han i dag personligt har talt med Kromanden Jens Sørensen i Solbjerg, ang hans tjenestekarl Rasmus Christensen Blegind, og betydet dem skrivelsens indhold, hvortil de svarede, at de hos Bülows Fuldmægtig havde forlangt den ommeldte følgeseddel, som var blevet dem nægtet, uanset 3 Karle her af Amtet tjener i Blegind, og skulle han endelig indfinde sig for, at tage tjeneste i Blegind, håber de, at en af disse 3 blev tilholdt, at træde i hans sted i Solbjerg.
21 Marts 1792.

104
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte ansøgning fra Michel Andersen i Bredballe By, om hjælp til hans afdøde Datters uægte Barn, fra dets Fader som nu skal bo i et indkøbt sted på Gedved Mark, hvorpå udbedes Amtmandens behagelige resolution. [Se næste].
20 Marts 1792.

105
Fra Michel Andersen, Bredballe. [Se forrige]. Skriver, at for næsten 8 år siden tjente hans Kones Søster Kirsten Mortensdatter hos Forstander Bentzen i Horsens, hvor hun da blev besvangret af Karlen Niels Rasmussen. Da hun for ca 4 år siden døde, kom Barnet til Michel Andersen, uagtet hans vilkår dengang og nu, kun er mådelige, medens Faderen aldrig har givet en skilling til Barnets opdragelse, hvilket heller ikke skete medens Moderen levede, som dog ellers var hans pligt. Beder derfor Guldberg om, at befale Faderen Niels Rasmussen, som har indkøbt et sted på Gedved Mark, om ikke alene, at betale for de 4 år som Michel Andersen har født Barnet, men endog for de foregående år som skulle være betalt til Moderen. Beder om assistance, ikke alene for sig selv, men også for det fattige Barns skyld, som intet tilflugtssted har når han slår hånden af det, og som en fattig Mand kan han umuligt, uden hjælp opdrage dette. 11 Marts 1792.

106
Fra Høgh Guldberg, Århus. Fra Kasted Sogn er der for en tid siden, bortflyttet en Husmand Anders Pedersen Blegh, for at tage ophold i Skivholme Sogn under Skanderborg Amt, samme har medtaget Sønnen Niels Andersen, der er anført i Lægdet no 21 løbe no 43 og er 1/4 år, hvilket han, jvnf forordningen af 20 Juni 1788 ikke vil undlade at meddele, således Drengen kan optages i dette Amts rulle.
6 Marts 1792.

107
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til sin skrivelse af 3 August 1790, hvori han bad Bülow om, at sørge for inddrivelsen af 4 rdr til Justitskassen, fra Jørgen Jørgensen og Kammerherre Beenfeldt, efter Commissions Dom af 6 Maj s a. Ønsker oplyst, om nævnte Bøder er indkommen, eller i modsat fald, at Bülow behagelig ville besørge sådan. 28 Februar 1792.

108
Fra H Janson, Århus. Drejer sig om en fattig Dreng Peder Jørgensen fra Blegind, der nu er 15 år gammel, hvis Moder Kirsten Pedersdatter, ibid var blevet blevet besvangret med ham. Hun har nu taget tjeneste hos en Janson tilhørende Fæstebonde i Hasselager, Eschild Nielsen, [Eskild Nielsen] som sidste efterår, efter Moderens indstændige begæring, tog Drengen til sig og underholdt ham for, at han næste Michaeli kunne gå til Præsten, til senere Konfirmation. Men da Lægdsmanden i Blegind Peder Leth, for nylig har givet Eskild Nielsen tilkende, at han ej uden Mulct, måtte beholde Drengen længere, men at denne skulle forføje sig ind i Lægdet i Blegind som han hører under, har Bonden beklaget sig til Janson over, at han skulle føde og klæde Drengen om Vinteren, og Lægdsmanden som ville have denne i sin tjeneste, høste nytte af ham om Sommeren, udbedende sig Biskoppens hjælp til fremdeles, at måtte beholde Drengen, eller så længe de var fornøjede med hinanden. Slutter med, at Eskild Nielsen vil give forsikring for, at Drengen vil være tilstede når han påfordres, såfremt tilladelsen gives. 3 Marts 1792.

109
Fra Høgh Guldberg og H Janson, Århus. Henviser til modtagelsen, af en til Cancelliet indsendt ansøgning, hvorpå ønskes deres erklæring, men forinden denne afgives, ønsker man Amtmandens, som Overinspekteur for Herredskassen, betænkning. 10 Januar 1792.

110
Fra Høgh Guldberg og H Janson, Århus. Jvnf indkomne beretninger om prisen på Korn og fedevarer, er Capitels Taxten som følger - alt pr Tdr: Rug 2 rdr 2 mk 12 sk, Byg 1 rdr 2 mk 8 sk, Havre 1 rdr 12 sk, Boghvedegryn 5 rdr 2 mk 4 sk og Smør 24 rdr. 3 Februar 1792.

111
Fra Høgh Guldberg og H Janson, Århus. Henviser til modtagelsen af en undersøgelses forretning, fra Provst Hildebrandt og Herredsfoged Kier, i anledning af besværingen fra Skoleholder Smederup i Rude, over Jens Michelsen sammesteds, idet denne, fordi Skolen er bygget på hans Grund, har forbudt Skoleholderen, at grave en Brønd i sin Hauge, opbrudt en del af Hegnet omkring samme Hauge, og desuden tilegnet sig en part af Skolens Fortov til et Møddingssted, til hinder for både Skoleholderen og Børnene. De har i den anledning indhentet erklæring fra Hr Davidsen i Barrit, som Patron for Skolen og Husbond for Jens Michelsen, hvori tilståes, at han ikke har noget imod, at Skolen beholder den rettighed som den uforment har haft og været tilstået af Jens Michelsens formand Christen Nielsen, således som den afholdte forretning ommelder, både i henseende til Haugeplads og Fortov m v. Fremgår videre, at der med hensyn til indhegningen, ikke under Formanden i 13 år har været noget til hinder, hvorefter man tilbageviser Jens Michelsens påstande, og resolverer, at angående Fortovet, bør Skoleholderen have den behøvende plads, såvel til sit Giødske som til ind og udgang for sig og Børnene, hvorfor Jens Michelsen ikke bør lægge noget af sit Giødskning så nær Skolen, at det kan være til hinder for indgangen, eller betage dennes plads, nemlig Østen for indgangen til Skolen, lige Sønden for Huset, hvor han skal aflæsse sit Foder og Tørv. 21 Februar 1792.

Omslag: Credit Casse Directions Breve.

112
Fra Hansen m fl, Kreditkassen. Henviser til Bülows indberetning af 24 Maj, vedlagt undersøgelsesforretningen over tilstanden af Bøndernes Gårde m v, under Sophiedahls Gods, hvorefter Amtmanden bedes tilkendegive, undtagen for de i Venge boende, som under 9 hujus har frafaldet ansøgningen om lån, men for de øvrige, at man, på sædvanlige vilkår, kan låne dem 2/3 del af Gårdenes købesum, nemlig mod 4 pct renter, og efter 2 års forløb desuden 2 pct i årligt afdrag, som på denne måde tilbagebetales i løbet af 28 år, og såfremt Godsejerne vil forpligte sig til, at lade den sidste 1/3 af købesummen blive stående uopsagt hos de Bønder, der ikke selv kunne udrede den etc. [Se næste].
25 August 1792.

113
Fra Hansen m fl, Kreditkassen. [Se forrige]. Henviser til vedlagte ansøgning fra 27 Gårdmænd i Venge, Vissing, Jaungyde og Høver By under Sophiendal, om et lån af 27900 rdr til betaling af købesummen for deres Fæstegårde. Man er ikke, efter omstændighederne, utilbøjelig til, på sædvanlig måde, at understøtte dem i sådant tilfælde, såfremt de ellers kan stille Kreditkassen tilstrækkelig sikkerhed, hvorfor udbedes fornødne oplysninger fra Bülow, efter en, på det nøjeste afholdt undersøgelses forretning over Gårdenes tilstand og værdi, idet vedlagte skema bedes udfyldt af rettens Betjent, og derefter returneret med Kammerherrens behagelige betænkning. [Se næste]. 28 April 1792.

114
Fra Muncheberg, Skanderborg. De fra Kreditkassen tilsendte 2 Dokumenter følger hermed, så vel som det tilsendte Skema i udfyldt stand. At give betænkning om vilkår, som af en anden til låns begæres, er sælsomt, da den som vil udlåne pengene, alene ved på, hvad måde han vil gøre det. Dette ved han, at de anbudne ikke stemmer overens med dem forordningen har bestemt, for penge der udlånes af Kreditkassen, men tvivler dog ikke på, at enhver anden ærlig Mand tog imod hine, når han selv kunne hæve Procento Skatten, alene han betids fik at vide, hvor meget til hver termin på Capitalen skulle betales. 22 Maj 1792.

115
Fra Reventlov m fl, Kreditkassen. I anledning af en fra Hans Peter Friderichsen Møller på Urup Mølle, til Cancelliet indgiven ansøgning, om en sum på 400 rdr til Ør Kloster Mølles istandsættelse, eller et lån af Kreditkassen på 1099 rdr til købesummens betaling for bemeldte Mølle, bedes Bülow tilkendegive vedkommende, at hans ansøgning, efter forordningen af 16 August 1786 ikke kan bevilges. 5 Maj 1792.

Omslag: Westin Gui Rente og Gen Toldkam. Breve.

116
Fra Malling m fl, Vestind etc. [På Tysk]. Omtaler en Skipper Niels Skonning fra Horsens, der har udlosset 10 tdr Malt ved Årøsund, hvilket tilsyneladende ikke var tilladt. 1 September 1792.

117
Fra Hagerup m fl, Vestind etc. Consumptionsinspekteur Dahlstrøm i Skanderborg har indberettet, at Consumptionsboden ved den nordre Port er nedfalden, og at stedet hvor den har stået, ikke er bekvem til at bygge en ny Bod, men at en af Byens grunde straks udenfor Porten, hvor på nu er et gammelt Hus, ville være egnet til dette, ligesom det kunne fås for en billig betaling. Da det nu er nødvendigt, at en Consumptionsbod må opbygges til beboelse for den ved Porten værende Betjent, bedes Guldberg undersøge, hvor meget der forlanges for grunden og det gamle Hus. [Se næste]. 25 August 1792.

118
Fra C Tolstrup, Skanderborg. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse af 31 August, hvorpå han svarer, at Skanderborg Købstad ejer et sådant Hus, bestående af 4 fag Bindingsværk, Teglhængt og forsynet med Skorsten, som er særdeles bekvem til en Consumptionsbod, da samme som er opbygt tværs over Gaden, indelukker Byen ved den nordre ende, og grænser lige til Byporten, hvor Consumptionsboden mangler. Men da samme Hus bruges til Byting, kan Byen ikke undvære dette uden, at man i stedet får det Skolehus som ligger tæt uden for Byen, og tilhører Skoledistriktet på Landet, hvilket derefter kunne anvendes til Byting og Rådstue, hvilket man allerunderdanigst forhåber Kongen allernådigst bevilger, da samme Skolehus som bekendt nok, aldeles ingen nytte har for Skoledistriktet, hvorfor også enhver af sammes Beboere inderligt ønsker, at blive det endtlediget, og hellere giver Huset bort, end at skulle vedligeholde det, og der lønne en Skoleholder, som de ingen nytte har af til deres Børn, da disse, formedelst Vejens længde og vanskelighed, især om Vinteren, ikke kan komme til Skolen, hvorfor nu også enhver By i Skoledistriktet har fået sin egen Skole. Slutter med, at Huset kan overlades til Kongen for 200 rdr, hvorved 3 tjener ved samme, nemlig: 1) Kongen - 2) Skoledistriktets Beboere og 3) Skanderborg Købstad, for så vidt den ved den lejlighed blev befriet fra, at udlægge Jord til Græsning for Skoleholderens Creaturer, hvorfor han håber forslaget tages i nådig overvejelse.[Se næste]. 10 September 1792.

119
Fra C Tolstrup, Skanderborg. [Se forrige]. Det er rigtigt, at Byens egen Skole kun er mådelig i henseende til, at Skolestuen er noget for lav, og at det kunne være godt, at Byen fik Skanderup Skole, for så vidt, at denne er bedre, men da den ligger udenfor Byen, og for de strenge Vintervinde, samt omfyges med en gyselig hob Sne fra den åbne Mark, så har han tiet med at foreslå, at denne Skole måtte anvendes for Byen, men også på grund af, at de fleste Børn, altid er på den Lille Gade, hvor Byens Skole ligger, således de har nemt ved at søge denne, imod de enten skulle bæres eller ledes gennem Byen, inden de kom til Skanderup Skole, ligesom det også findes skræksom, at se mange små Børn, 4 gange om dagen passere Byporten, hvor der er anden jævnlig fart af ridende og kørende, samt undertiden løbske Heste, hvorved de kunne tage skade. Stedet hvor Bytinget holdes, har før været Hyrde og Vægterhus, det er for omtrent 100 år siden, flyttet til det sted det nu står, ved Byporten fra Torvet, og det er nu så svagt, at han har måttet lade sætte støtte under Bjælkerne, hvorfor han på Byens vegne ønsker, at de kan komme af med det, hvorved de kunne spare penge til dets opbyggelse, hvis Kongen overtog det til anvendelse som Consumptionsbod, hvilket denne nødvendigvis må have, da der ikke ved Porten er muligt, at få et andet, eller plads til at bygge på. Såfremt Skanderborg får Skanderup Skole til Byting og Rådstue, kunne den Jord som er udlagt til Skoleholderens Creaturer, komme Byens egen Skoleholder tilgode, hvilken i forvejen kun har lidet at leve af. 12 September 1792.

Omslag: Gen Landoecc og Comm Collegie Breve.

120
Fra Sehestedt m fl, Land Oecc etc. [Notat: ankom 3 Februar]. Henviser til modtagne skrivelse, med samtidig vedlagte 3 kvitteringer fra Peder Møller, Jens Olsen og Mikkel Rasmussen, for den, efter deres anmodninger af 13 August og 15 November f a, udbetalte Brandhjælp 1148 rdr 4 mk, til deres den 11? Juni 1790, 12 April og 23 April 1791 afbrændte steder, Magrethendal ved Sqvæt Mølle, samt i Låsby og Jexen Byer, hvilket er til behagelig underretning. 28 Januar 1792.

121
Fra Sehestedt m fl, Land Oecc etc. Da det uden tvivl vil være nødvendigt, at enhver Brandfoged får et eksemplar af den hermed fremsendte bekendtgørelse, om Kongelig anordning om Brandvæsenet overalt i Danmark, ønskes oplysning om, hvor mange eksemplarer der skal anvendes, hvorefter disse vil blive fremsendt. 24 Marts 1792.

122
Fra Sehestedt m fl, Land Oecc etc. Henviser til en modtagen taxationsforretning af 7 Februar, over en del Selvejeres Gårde i Venge, hvori findes for Gårdmand Stephen Rasmussen under no 8, anført et Stuehus på 14 fag for 400 rdr, 1 Staldhus 19 fag for 240 rdr, 1 Ladehus 19 fag for 360 rdr, 1 Fæehus 10 fag for 120 rdr og et Gadehus 12 fag for 150 rdr, udgørende i alt 1420 rdr, hvorved er anmærket, at det kun udgør 1370 rdr, hvilket er forkert da det ikkun bliver 1270 rdr, da fejlen formodentligt er sket ved, at der ved forretningens afskrivning kan være udeladt en Bygning for 150 rdr, bedes dette undersøgt og rettet. 7 April 1792.

123
Fra Sehestedt m fl, Land Oecc etc. Henviser til forordningen om Brandvæsenet overalt på Landet i Danmark af 29 Februar sidst, hvoraf fremgår, at de befalede Brandforanstaltninger vedkommer hele Landet, og ikke er inskrænket til kun, at dreje sig om de Byer og Landbygninger som er eller bliver indlemmet i Forsikringen. Skulle derfor de 150 eksemplarer af samme forordning, som Amtmanden har udbedt sig, ikke være tilstrækkeligt, kan flere, efter forlangende udsendes. 28 April 1792.

124
Fra Sehestedt m fl, Land Oecc etc. På grund af Hans Kongelige Majestæts allernådigste resolution af 29 Februar d a, at ejerne af sådanne Bygninger, der hører til Landets jurisdiction, men hidtil har været forsikrede under en eller anden Købstad, må få frihed til at vælge, hvorvidt de vil vedblive dette, eller indtræde i den nu oprettede Brandforsikring for Landet, dog med visse forbehold, ønsker man en erklæring fra Stiftamtmanden. 1 Maj 1792.

125
Fra Sehestedt m fl, Land Oecc etc. Henviser til modtagne indberetning af 4 d m fra N Soltmann??, [N Soetmann?] hvorefter følgende steder i Taxationsforretningen om Salten By af 2 Oktober 1781, ved Bogholderiet er udslettede, nemlig følgende forsikringer:

No 7 og 8 Christen Mortensen nu Jens Johansens Gård, undtagen de 14 fag Stuehus for 70 rdr.

2 og 3: Hans Andersen Klåborgs Gård.

1 og 2 Jens Jensens do.

7 Jacob Sørensens nu Anders Sørensens do, undtagen de 9 fag Stuehus for 70 rdr, hvilket bedes taget i betragtning ved Amtet og beregningen over årets Brandhjælp.
26 Maj 1792.

126
Fra Sehestedt m fl, Land Oecc etc. Uanset den 13 paragraf, i forordningen om Brandvæsenet overalt på Landet i Danmark af 29 Februar sidst, ang de Brandredskaber der skulle anskaffes og holdes, jvnf det trykte udkast til denne forordning, som i forvejen overalt cirkulerede, var det dog at vente, at nogen forandring i disse almindelige regler, efter enkelte steders lokale omstændigheder kunne finde sted. Nogle Proprietairer har indsendt forestilling om, at især de Brandhager som er befalede til en Bondeby, til hver enkelt Gård og Hus i Byen, både ville blive overflødige i antal i store Byer, og for bekostelige at anskaffe, samt at tiden til dette er for kort. Udbeder sig i den anledning Amtmandens betænkning. [Se næste]. 31 Oktober 1792.

127
Fra Hoff, Cathrinedahl. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse fra Land Oecc coll af 31 Oktober, hvorom Amtmanden har udbedt sig hans tanker, i henseende til en indskrænkning af Brandredskaberne på Landet. Fortsætter, at under hans Herred, er der næsten til hver Gård, som er forsikret i Brandkassen, anskaffet en stor Brandhage efter Bygningernes beskaffenhed, hvilket han dog mener, når det drejer sig om samlede Gårde i Byer nok kunne indskrænkes. Desuden, at der kunne fastsættes en tid på 6 måneder til anskaffelse af de fastsatte Brandredskaber.
29 November 1792.

128
Fra Muncheberg, Skanderborg. Henviser til modtagne skrivelse af 8 hujus, hvortil han svarer, at det af Commerce Coll foreslåede antal Brandhager synes at være ganske tilstrækkelig. Nævner mere om store Brandhager der ikke synes at være nødvendige ved Bønderbygninger. I øvrigt er der mange Byer som ikke på en gang kommer i Brandkassen, og sådan er der de fleste steder over 30 Brandhager, det var altså en besværlighed for Beboerne, om de nu igen skulle bekoste andre og større. Flere forslag bl a om, hvordan man kunne undgå, at slangen stoppes af skarn etc. 16 November 1792.

129
Fra C Ramsland, Stensballegård. Henviser til modtagne skrivelse af 8 d m, hvorefter han fremkommer med sine tanker, ang Brandredskabernes anskaffelse. Derefter under 5 punkter, hans betænkning, bl a at det antal Brandhager som Commerce Coll mener kan være nok efter Byernes størrelse, kunne gøre samme nytte, men, både de store og små, måtte være samlet på et sted hos Brandfogeden, således man kan vide, hvor de, i påkommende tilfælde, er. 14 November 1792.

130
Fra C Carøe, Horsens. Da Brandredskaberne nu, efter Land Oecc skrivelse af 31 Oktober sidst, kan ventes meget modererede, såvel i henseende til antal som anskaffelsestid, så mener han, at ingen kan have årsag til at vægre sig for, at anskaffe sådanne, uanset de ikke har ladet deres Bygninger assurere. Han har altså ingen indvendinger mod Collegiets tanker, men tror det vil være godt, hvis bestemmelserne blev som de deri var anført. Han mener, at de steder eller Byer som allerede er assurerede og følgelig har flere Brandredskaber end der nu påbydes, ikke kan pålægges, at anskaffe mere end de har. Nævner derefter Byerne, med angivelse af, om det er hele Byen eller antal Gårde der er forsikrede, exp: Gangsted hele Byen - Rådved By 5 gårde - Egebjerg Mølle etc. 15 November 1792.

131
Fra Reinhardt m fl, Land Oecc etc. Henviser til vedlagte antegnelser i Skanderborg - Åkjær Amters Brandhjælp for 1792, hvilket Amtmanden på sædvanlig måde bedes få besvaret og derefter tilbagesendt. Nævner Brandskade imellem den 9 og 10 Juli 1784 hos Knud Laursen i Skårup på gården no 3 for, hvilket denne er udbetalt 269 rdr 3 mk 8 sk, men da der på denne gårds plads, af Mads Nielsen efter taxationsforretning af 15 November 1785 kun er bygget et Hus for 100 rdr, må vedkommende blive tilholdt, enten bevisligt,  at godtgøre den øvrige Brandhjælps anvendelse efter anordningerne, eller tilbagebetale samme. 29 December 1792.

132
Fra Reinhardt m fl, Land Oecc etc. Til erstatning for Brandskaden den den 7 Juni sidst i Blegind hos:
Jesper Jensen for 49 rdr 1 mk. Jørgen Olsen 298 rdr 5 mk 4 sk, Anders Erichsen 299 rdr 3 mk 6 sk, Hans Christensen 674 rdr 3 mk, Rasmus Jensen 77 rdr 2 mk 8 sk, Peder Johansen 497 rdr, Niels Nielsen 399 rdr og Jens Pedersen 169 rdr 5 mk 13 sk, samt imellem den 18 og 19 s m på Lundgård af Storring hos Søren Jensen for 325 rdr 2 mk 8 sk, udgørende i alt 2790 rdr 5 mk 7 sk, har de i dag anmodet Cancelliråd og Amtsforvalter Holm i Skanderborg, på Amtmandens nærmere rekvisition, at udbetale de skadelidte af Amternes Brandhjælp for indeværende år 808 rdr 2 mk 10 sk, tilligemed de ham til samme, anviste fra Århus Amt 944 rdr 4 sk - fra Randers 274 rdr 3 mk - Ribe do 707 rdr 2 mk 9 sk og Skive do 56 rdr 3 mk, i alt 2790 rdr 5 mk 7 sk, og derfor indsende de skadelidtes kvitteringer, desuden sørge for de fornødne taxationsforretninger. 29 December 1792.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 102

B5 C – 167 År 1792.

Begyndt læsning pakke no 103

LAV B5 C - 168 år 1792

Afgivelser 1792:

133

1 Pakke med Horsens Byes Breve +

Horsens Accisse Regnskab       

1 Pakke Skifte og Overformynderivæsen

1 do Delinqventvæsen

1 do ang Sognefogeder

1 do ang Veje og Broer

1 do Lægdsruller

1 do ang Lægdsvæsen og Militairtjeneste

1 do ang Udskiftning, Hoverie m m Landvæsen

1 do Skatte og Amtstuevæsen

1 do Skov og Jagtvæsen

1 do ang Skolevæsen

Regnskab for Amtssygehuset i Horsens +

1 Pakke Stutterivæsen

1 do med forskjellige Breve og Documenter.

Nb de på listen med + mærkede bilag, betyder formentlig, at de er udtaget.

Omslag: Delinqventvæsen.

134
På bagsiden af omslag: Fra B Lihme, Fuldmægtig, Bidstrup. På Stamhuset Bidstrups tilhørende Bøndergods i Havreballegårds Amt, er fra 14 Januar til 14 Juli 1782 ikke forefaldet Skifter eller Skiftebreve, der er udfærdiget på over 6 ark, hvorved Justitskassen skulle beregnes indtægt, ej heller derfra udført arve eller andre midler, hvoraf 6te og 10de penge burde erlægges. 15 Juli 1782 [år bemærket].

135
Fra N Gundorph, Nissumgård. Henviser til Amtmandens ordre, hvorefter indberettes, at den sidste Søndag den 11 hujus her fra, for små Tyverier og trudselsord til Skanderborg, bragte Arrestant Jens Christensen fra Jaungyde, der i hans og Folks nærværelse har bekendt, at han har taget fra Gundorph: 1: Jern Klaverbånd fra en af hans Køer, som han solgte et stk af til Jens Christian Christiansen i Gjesing og resten leveret ti den gamle Peder Sterk i Gjesing. Ligeledes fra en af Folkene, Peder Christensen Tærsker, en Lommekniv, som han havde solgt til Kammeråd Herschends Røgter i Gjesing.

2)
Ligeledes bekendt, at have taget 12 sk fra Staldkarlen, Rytter Gabriel Andersens lommer.

3)
Fra fornte Poul Christensen et rød og hvidtavlet klæde, som han havde solgt til Sr Jens Bøghs Kone i Vestermølle.

4)
Så også fra Johanne Nielsdatter, et brunt og gulstribet Silkeklæde, som han sagde, var solgt til Niels Rasmussens Karl i Illerup. Nævnte vidner var hans Tjenestekarle Morten Jensen, Poul Christensen, Gabriel Andersen og Rasmus Lausen.
16 Marts 1792.

136
Fra Christian den Syvende, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc, gør vitterligt, at Tirsdag den 14 Februar 1792 fremkom i Højesteret Procurator Peter Boll Wiset, som androg, hvorledes han efter Kongelig befaling, havde fundet sig beføjet, som Actor til confirmation etc, i Højesteret, at lade indstævne en over Arrestanten Hans Rasmussen for begået Drab på sin Svoger Jens Hansen, af F C Muncheberg, afsagt Dom ved Skanderborg Birketing af 17 November 1791, hvorved var kendt for ret, at han for det, den 25 Maj forhen begåede lumske Drab, efter [forordningens] 6-6-1, [må] bøde Liv for Liv, samt have sin hovedlod forbrudt m v. Fremgår, at Hans Rasmussen af Vrold fra sin alders 6 år var stum og døv, desuden beskrivelse af drabet, afhøring af vidner, bl a Knud Jensen, Rasmus Smed, Sognepræsten o s v. Ved Birketinget var Meddomsmændene: Hans Nielsen, Thomas Pedersen, Jacob Andersen, Andreas Worch, C Rasmussen, Søren Espensen, Rasmus Rasmussen og Erich Larsen. Højesteret ændrer Dommen, til hensættelse i sikker bevaring, og med hans forfatning, et passende arbejde i Viborg Tugthus, hans livstid. Hans Forsvarer Sekretær Niels Hoftved. [15 sider]. 14 Februar 1792.

Bilag:
Dateret 24 April 1792 fra Bülow, extract af Højesterets Dommen, der blev afsagt 15 Februar 1792. Arrestanten bliver herefter afleveret til Viborg Tugthus, med beretning om, at han, som både er stum og døv, er bevendt til, at gøre Træstole og andet Bondearbejde. Derefter under 25 April, kvittering for modtagelsen i Tugthuset.

137
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se tidligere]. Gør vitterlig, at 24 Maj 1792 blev på Skanderborg Birketing afsagt Dom over Arrestanten Jens Christensen i Skanderborg Arrest. Henviser til det i forrige, afholdte forhør, for hans begåede Tyverier på Nissumgård, bl a en sønderbrudt Jernklave fra Husbonden, en Kniv fra Poul Tærsker samt et Halsklæde, fra Johanne Stuepige et lille Lommeklæde og fra Rytteren Gabriel 12 skilling. Nævner, at de mange førte Vidner alle giver ham et godt skudsmål, såvel for Retten som hos Præsten. Dømmes efter forordningen af 20 Februar 1789 til 3 måneders arbejde i Viborg Tugthus, samt betale Gabriel de frastjålne 12 sk, medens omkostninger ved sagen, da han intet ejer, udredes af Amtet. 24 Maj 1792.

Om forkyndelsen den 4 Juni, påtegnet af Christen Verring med påholden Pen og Jens Koldt.

Bilag:
Extract af ovennævnte Dom, påtegnet af Bülov, samt kvittering under 9 Juni for modtagelsen i Tugthuset.

Omslag: Skifte og Overformynderi Væsen.

138
På bagsiden af omslag: Fra Bredal, Randers Amtstue. Den nådigst befalede, men af dem forglemte attest om Justitskassens indtægter, følger hermed, og beder herfor om nådigst tilgivelse. 12 August 1790.

139
Fra Frue de Woyda, Sophiendal. [Se under forrige pakke]. Da hun ved, at Bülow tager del i alt det som vedrører hende, har hun ikke kunne lade være med at berette for ham, at hun nu er kommet så vidt i udstykningen af Godset, at hun nu kun ejer Gården her i Venge, som er en slags Annexgård, og derfor ikke, såvidt hun tror, uden særskilt tilladelse, kan afhændes. De bryderier som vedkommer Jordegods er vist for svær en byrde, for et Fruentimmer af hendes alder, at befri sig for samme, har længe været hendes mål, og nu nærmer sig endelig tidspunket for, at dette kan opnås. Af Amtmandens venskab, formoder hun den godhed, at han vil bidrage til, at lette de vanskeligheder der kunne være i vejen for dette. Beder derefter om, at han for eftertiden vil påtage sig Skifteforvaltningen, ikke alene for det bortsolgte Gods, men også for Vrold By, hvis sigt og sagefald, hendes Salig Mand, ved denne Byes salg, forbeholdt sig, hvilket til dels også overgik til Bülow for Selvejernes vedkommende. Vil desuden fremsende en liste over alle de Skifter, der har været i hendes og Sal Mands levetid, således Amtmanden kan se alt, om de herved fremkomne arvemidler. 14 Februar 1792.

Notat: V
il se det som et bevis på venskabet, om hun næste Løverdag den 16 må få Amtmandens tanker, med hensyn til det foreslåede, eftersom hendes Broder, der haster med sin afrejse, ønsker at kende udfaldet.

140
Fra Ammitzbøll, Klags Mølle. På det Møllen tilhørende Gods i Stjernholm Amt, er der ingen Skifter foretaget, heller ingen indestående eller faldne arvemidler, til fraværende arvinger. 15 Januar 1793.

141
Fra Møller, Serridslevgård. Indberetter, at der ikke siden sidste indberetning har været Skifter ved Godset. 14 Januar 1793.

142
ikke anvendt.

143
Fra Heegård, Fuldmægtig, Hanstedgård. Indberetter, at der ikke fra 12 Januar 1792 til dato, har været afholdt Skifter, ligesom heller ingen usluttede henstår. 15 Januar 1793.

Da følgende drejer sig om skemaer med mange navne, der også kan ses under de respektive Godser, noterer jeg kun navnet på den som Skiftet afholdes efter, i parentes navnene på umyndige arvinger samt deres alder, F = Formynder. Noteres altså ikke om der er arv etc.

144
Fra Fuldmægtigen, Rask Gods. Fortegnelse over afholdte Skifter i tiden fra 11 Januar 1792 til dato. Anne Marie Sørensdatter, Uldum [Karen Sørensdatter nu indtrådt i ægteskab]. Hans Mortensen, Boring [Morten 20 og Anders Hansen 18, Karen Hansdatter 24 F Broderen Jens Hansen]. Jørgen Terkelsen, Uldum [Peder 10 og Søren Terkelsen 5 Else Terkelsdatter 7 f: Niels Knudsen, Boring]. Mette Sørensdatter, Honum [Michel Michelsen 5 uger f: Morfader Søren Hansen, Uldum]. Kirsten Nielsdatter, Haurup [Havrum?] [Karen Nielsdatter 6 uger]. Søren Laursen, Kallehauge [Laurs Sørensen 18 Maren Sørensdatter 21 f: Farbroder Jørgen Laursen, Hornborg]. Rasmus Christensen, Hornborg. Niels Jørgensen, Uldum. Kirsten Nielsdatter, Kodallund [Christen 8 Niels Sørensen 5 og Anne Magdalene Kirstine 9 f: Hans Nielsen, Gribstrup?, frænde på Moderens side]. Jeppe Jensen, Kallehuge [Jeppe alder ikke ang Enevold Christensen do f: Anders Mortensen, Uldum]. 15 Januar 1793.

145
Fra Benzen, Horsens Hospitals Gods. Angivelse af afholdte Skifter fra 11 Januar 1792 til dato. Terkild Pedersen, Bottrup [Hans og Anders Pedersen, Sidsel Laursdatter, Søren Madsen og Ole Jensen, alder ikke angivet]. 15 Januar 1793.

146
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Angivelse af Skifter i 1792: Peder Sørensen, Neder Vrønding [fraværende Søn Knud Pedersen som er bortrømt i året 1785 da han var 24 år, 1 Søn Søren Pedersen 24, Datter Lise Pedersen gift med Jørgen Nielsen i Korning By og en Datter gift med Jens Sørensen sst f: Anders Christensen, Vrønding]. d 15 Januar 1793.

147
Fra Christian Hoppe, Fuldmægtig, Urup. Angivelse af Skifter i 1792: Anne Sørensdatter, Niels Larsens Hustru i Underup [Anne Marie Nielsdatter 5, Karen Nielsdatter 2 som er død og hendes arvepenge tillagt hendes Søster af Faderen. Den afdøde Søsters Mand Morten Andersen af Åstrup er tilsynsværge]. 15 Januar 1793.

148
Fra L Ammitzbøll, Klags Mølle. [2 enslydende bilag]. Angivelse af Skifter for 1792: Terkel Pedersen, Flemming [Sønnerne Peder 18 og Søren 15 f: Halvmorbroder Michel Christensen fra Gården Mariendahl på Rask Gods]. 15 Januar 1793.

149
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Forklaring om umyndiges arvemidler. Mads Jensen, Vrønding [Børnene Johan 2 og Kirsten 8 f: Jens Jensen Madsen og Michel Mortensen, Vrønding]. Kirsten Andersdatter, Vrønding [Søster Sidsel Andersdatter 19 f: Jørgen Laursen, Vrønding]. Christen Laursen, Vrønding [Børn Jens 1 1/2 og Ane Lisbet 4 f: Jørgen Laursen, Vrønding]. Ane Margrethe Johansdatter, Michel Mortensens Hustru, Vrønding [Børnene Søren 10 Ane Kirstine 15 og Kirstine 2 1/2 f:Laurs Nielsen, Skrædder, Vrønding]. Karen Pedersdatter, Laurs Albretsens Hustru, Lund [Datter Margrethe 1/4 f: Simon Pederen, Vrønding]. Ane Marie Hansdatter, Anders Hansens Hustru [Datter Ane Kirstine 1/2 f:Søren Frandsen, Kjørup]. Hans Andersen, Kjørup [næstfornævnte Ane Kirstine f: Barnets Fader Anders Hansen, Kjørup]. 15 Januar 1793.

150
Fra Benzen, Horsens Hospitals Gods.  Angivelse af umyndiges arvemidler. 2 enslydende bilag. Karen Christophersdatter, Hedensted [Ane Sørensdatter 3 f: Faderen Søren Rasmussen, Hedensted]. Hans Hansen, Asch [Børnene Hans 6 Karen 12 Maren 9 f: Farbrødrene Rasmus Hansen fra Harlevholm og Peder Hansen, Astrup]. Mads Rasmussen, Vrigsted [Børnene Maren 24 og Mette Cathrine 15 f: Farbrødrene Rasmus Rasmussen, Brund og Niels Rasmussen, Glud]. Mette Jensdatter i Torsted Kirkehus [Børnene Niels 20 Jens 18 Jens 16 Peder 10 Laurs Jensen 3 og Dorthe Kirstine Jensdatter 13 f: Farbroder Peder Nielsen, Hastendahl i Daugård Sogn] Maren Andersdatter, Eriknaur [Børnene Christen Jensen 12 og Maren Jensdatter 10 f: Faderen Jens Peder, Eriknaur]. 15 Januar 1793.

151
Fra U C Tolstrup, Skanderborg. Angivelse af umyndiges arvemidler i Skanderborg Købstad. Frederika Wissing [henstår mod pant hos Jens Johansen Resendal]. Mette Mortensdatter [hos Jacob Lystrup, Skanderborg], Niels, Hans, Erik og Karen Them [hos Rasmus Eriksen, Ring Kloster]. Mette Marie Rasmusdatter, Niels Johansen, Anne Pedersdatter, Helle Pedersdatter og Maren Jensdatter Stilling [hos samme i Ring Kloster]. Catrine Sælegård? [hos Moderen]. Jens Hansen og Anne Hansdatter [ligeså]. Peder Båstrup [hos Moderen og prioriteret i den Gård Frue Beman bebor som lejer i Skanderborg]. Ole Jensen, Anne, Anne, Karen og Mette Jensdøttre [hos Moderen]. 31 December 1792.

152
Fra Anders Kruse og Jørgen Yding, Horsens. [2 enslydende bilag]. Angivelse af umyndiges arvemidler. Barbara Nielsdatter, Iver Sørensen og Johanne Marie Iversdatter [Mette Marie Iversdatter f: Rasmus Grøn). Lorentz Lorck [Cathrine Lorck f: Herlev Møller]. Frands Sørensen og Hustru [Ane Kirstine Frandsdatter f: Niels Frandsen. Jens Jensen [Ane Marie Jensdatter f: Søren Laursen Pottemager]. Michel Jensen Thunø, Henrich Boye og Ane Marie Boye [Christiane Michelsdatter f: Chresten Olesen]. Bodil Marie Hiort, Hans Heins Hustru, Anelene Olesdatter og Laurs Hiorth [Ole Hansen Hein, Hans Hein]. Magrethe Benzer, Peder Nyelands Hustru [Karen Johanne og Agate Elisabeth Nyeland f: Henrich Møller]. Kirsten Sørensdatter Bech [Helle Sørensdatter, f: Søren Frandsen]. Jens Christensen Slott [Rasmus Jensen Slott og Ane Jensdatter Slott f: Michel Nielsen Slott]. Conrad Pedersen Warming [Cathrine Charlotte Warming f: Herlev Møller]. Grethe Ågårdm Christian Nysteds Hustru [Peder Ågård Nysted og Ellen Cathrine Nysted f: Christian Friderich Nysted]. Tolder Peder Henneberg, Frue Pank i Århus, Capitain Behr, Jomfru Wintermølle, Capitain Behr og Berthe Henneberg i København [Peder Christian Henneberg f: Peder Houmann og Michel Gylling]. Rasmus Hansen Skomager [Else Madsdatter f: Jens Grøn]. Berthe Laursdatter, Claus Froms Hustru, Claus From [Laurs Clausen From f: Herlev Møller]. Mette Sørensdatter, Ole Rings Hustru [Niels Olesen Ring f: Jørgen Yding]. Maren Jensdatter, Anders Jensen Pottemagers Hustru [Jens Christian Andersen, Ane Marie og Maren Andersdøttre f: Knud Christensen Pottemager]. Peder Gylling, Metteane Ouesdatter, Peder Terkildsen Borup [Niels Pedersen Gylling og Henrich Falck Gylling f: Niels Gylding].

Anne Marie Pilborg, Claus Vrangs Hustru [Friderich, Abel Marie og Maren Vrang f: Claus Vrang]. Mads Lauridsen [Laurs Madsen og Ane Sophie Madsdatter f: Jens Pedersen Stolemager]. Ane Marie Andersdatter, Ole Andersen Gartners Hustru, Ole Andersen Gartner [Christine Olesdatter f: Andreas Hahne]. Hans Pedersen Stolemager [Peder, Jens, Hans Hansen og Catrine Hansdatter f: Terkild J Bantt og Augustinus Erichsen]. Peder Hartvig [Friderich Ludvig Christian Petersen Hartvig f: Jens Iversen]. Ane Jensdatter, Rasmus Dalls Hustru [Jens Rasmussen f: Frands Christensen, Handskemager]. Laurs Nielsen, Kirsten Sørensdatter, Jørgen Ydings Hustru [Sara Kirstine Laursdatter f: Ole Ring]. Ane Cathrine Gjesing, Contr Duches Hustru [Johanne Marie Duche f: Controll Duche]. Maren Jacobsdatter, Rasmus Rasmussens Hustru [Leene Marie f: Mouritz Angel]. Ane Elisabeth Toxsen, Apoteker Helms Hustru [Magdalene Helms f: Apoteker Helms]. Karen Stephansdatter, Ole Madsens Hustru [Mette Cathrine Olufsdatter f: Ole Madsen Hattemager]. Ane Cathrine Olufsdatter, Claus Madsens Hustru [Helen Clausdatter f: Jens Hjernø]. Abel Helms [Niels og Adam Møller f: Jens Møller]. Anne Cathrine Sørensdatter, Erik Schrivers Hustru [Erich Schriver den halve Bo Niels Erichsen Schriver, Søren E S og Michael E S f: Niels Thomasen hos Erich Schriver og Ole Ring for de 3]. Niels Nielsen Pottemager og Hustru Bodil Mortensdatter, Karen Elisabeth Nielsdatter [Niels Nielsen f: Knud Kortz). Anders Reif [Gert og Lorentz Reif f: Peder Laursen Bager]. Anne Marie Hansdatter, Augustinus Erichsens Hustru [Maren Augustinusen f: Hans Chr Beseck]. Ane Cathrine Frydensberg, Mouritz Monbergs Hustru [Christian, Søren, Karen og Bodil Margrethe Monberg f: Inspecteur Frydensberg]. Didrich Cortsen [Claus Didrich Cordsen f: Jens Hiernø]. Terkel Jørgensen Borup og Hustru Mette Ane Olesdatter, Peder Terkildsen Borup [Giertrud Terkelsdatter f: Niels Gylding]. Maren Krabbe, Friderich Vinthers Hustru [Laurs, Christiane og Ane Mette Vinther f: Friderich Christian Vinther]. Ane Morsin, Christian Friderich Nysteds Hustru [Hans Morsin, Magrethe Kirstine, Helene Frederiche og Marie Cathrine Nysted f: Christian Friderich Nysted]. Rådmand Nicolai Frydensberg [Rasmus og Ane Cathrine Frydensberg f: Inspechteur Frydensberg]. Anders Tykier [Anders Tykier Jørgensen Yding f: Jørgen Yding]. Karen Zieschlag, Nicolaj v Esen Barfods Hustru [Johan Nicolaj v Esen og Edel Gortlev Barfod f: Nicolai v Essen Barfoed]. Niels Sørensen Hiernøe og Hustru Karen Henrichsdatter [Henrich, Dorthea og Ane Kirstine Nielsdøttre f: Niels Hiernøe]. Anne Chrestensdatter [Johanne Hansdatter Longe f: Søren Chrestensen]. Bodil Stepkanie Olufsdatter, Oluf Rings Hustru [Søren Olufsen Ring f: Hans Hein]. Henrich Helms [Rasmus, Rudolf, Poul, Bodil og Ane Elisabeth Helm f: Apoteker Jacob Helms]. Kirsten Pedersdatter, Christian Fiskers Hustru [Jens Peter Fisker f: Christian Fisker]. Mathis Fastenberg og Hustru, Søren Nielsen Hiernøe og Hustru [Ane Elisabeth Tastenberg f: Niels Hiernøe]. Hans Markusen på Rask [Mad Pagh i København og Peter Pank Høstmark f: Niels Gylding og Hans Monberg]. Mad Ottesen [Juliane Marie Ottesen f: Friderich Christian Vinther]. Frue Cathrine Wilhelmine Comtesse af Wedeljarlsberg [Frøken Cathrine Sophie von Juul f: Faderen Kammerherre von Juul]. Maren Sørensdatter, Michel Jensens Enke [Else Marie Knudsdatter f: Henrich Møller]. Major Rodenberg [Capitain Rodenbergs Børn f: Daniel Møller]. Anne Pedersdatter, Sal Niels Møllers Enke [Johanne Høgh f: Rådmand Knudsen]. Thomas Bang og Hustru Kirstine Marie Ågård [Niels Christian Bang f: Frederich Vinther]. Rasmus Enevoldsen [Maren Rasmusdatter f: Søren Henrich Bræstrup]. Giertrud Bebecke Høyer, Nicolai Hornemands Hustru [Mouritz, Offer, Eva Cathrine, Henrich, Ane Johanne og Christence Horneman f: Mouritz Monberg]. Johanne Marie Stephansen, Niels Skånings Hustru [Thomas Nielsen, Ane Marie og Ane Johanne Nielsdøttre Schåning f: Niels Sørensen Schåning]. Berte Kirstine Gylding, Niels Smedstrup Sadelsmagers Hustru [Niels og Magdalene Smedstrup f: Jørgen Smedstrup]. Hans Thomasen [Ane Cathrine Hansdatter f: Jens Thomasen i Nim]. Martha Hiernøe, Rasmus Hiernøes Enke [Jens Broberg f: og Curator: Niels Ole Gylding]. Martha Olufsdatter, Niels Trues Hustru [Bodil Marie True f: Niels True]. Knud Hiorth Kobbersmed [Ole Hans Hiorth f: Mathis Wilhelm Snedker]. Sivert Gerdts i Wien? [Ingenatius Geerdt Kandestøbers Hustru, erklæret af Magistraten f: Christian Richter]. Jens Bertelsen [Bertel Jensen f: ikke ang]. Uden navn, men ang, hvornår Skiftet er begyndt efter Anne Maria Muhle, af Magistraten erklæret umyndig, hos Frue Etatsråd De Lichtenberg [f: Wilstrup og Ammidtzbøll].
31 December 1792.

153
Fra Peder Michelsen, Kallehauge. Anmelder, at da Gud ved den timelige Død har bortkaldet hans kære Hustru fra 4 umyndige Børn den 19 April, bedes Guldberg sørge for, at Boet bliver registreret. 19 April 1792.

154
Fra Sørensen, Fuldmægtig, Silkeborg Gods. Angivelse af sluttede Skifter og Arvemidler på Godset. Hans Andersen, Hårup [Hustruen]. Jens Christensens Hustru Maren Jensdatter, Lindgård [afdødes 7 Søstre] Søren Jensen og Hustru Karen Sørensdatter, Hårup [Karen Jensdatter ugift, Anne Larsdatter, do, Mette Marie 15 og Enger Nielsdøttre 11 f: 1) Halvbroder Christen Rasmussen, Mollerup. 2)Søsters Mand Christen Pedersen, Laven 3-4) deres Moder med Lavværge Christen Pedersen, Laven. Peder Erichsen, Tømmerby [1 Søn og 3 Døttre]. Niels Rasmussen Borup, Mollerup [Datter Mette Marie Nielsdatter 15 do Inger Nielsdatter 11 f: Niels Terkildsen, Mollerup]. Niels Jensen Vorrit, Virklund [6 Børn ingen arv]. Anders Jensen Østergård, Voel [Datter Kirsten ingen arv]. Las Sørensen, Voel [afdødes Børn ingen arv]. Christen Pedersens Hustru Karen Rasmusdatter, Høygård [Børnene Niels 5, Peder 1/12 og Maren 2 1/2 kun arv til Sønnerne]. 31 December 1792.

155
Fra Hiort, Søbygård. [2 enslydende bilag]. Angivelse af de umyndiges arvemidler. Laurs Poulsen Smed, Nårup [Børnene Niels 12 Christen 8 og Anders 5 f: Niels Pedersen, Røgen]. Og efter Konen Anne Pedersdatter [samme arvinger og formynder]. Peder Jensen, Skorup [Børnene Niels 14 Jens 12 Christen 4 og Kirsten 10 f: Niels Jensen, Grølsted]. Søren Michelsens Hustru Anne Pedersdatter, Møgelby [Søn Michel 6 f: Peder Pedersen, Farre]. Michel Christensen, Klintrup [Halvsøster Else 14 f: Mogens Pottemager, Toustrup]. Søren Christensens Hustru, Anne Pedersdatter, Lyngby [Børnene Peder 16 Christen 13 Niels 5 Marie Kirstine 11 og Kirsten 1 1/2 f:Anders Pedersen, Gjern]. Thomas Sørensen, Farre [Børnene Niels 13 Søren 7 og Karen 3 f: Christen Sørensen, Farre]. Jens Hansens afg Hustru, Anne Jensdatter, Vadsted [Datter Børn Michel Jacobsen 14, Peder 11, Jens 4, Rasmus 1 1/4 og Døttrene Anne Kirstine 16 samt Anne 6 f: Jacob Michelsen Smed i Randers]. Søren Jensens Hustru, Magrethe Frandsdatter, Nårup [Sønnesøn Søren Jensen 8 f: Niels Andersen, Nårup]. Gårdmand Mogens Nielsens Hustru, Maren Thomasdatter, Toustrup [Børnene Niels 6 Søren 2 Rasmus 8 og Kirsten 5 f: Thomas Jensen, Sorring]. Niels Nielsens afg Hustru, Bodil Andersdatter, Møgelby [Søn Niels 1 1/2 f: Anders Pedersen, Gjern]. Niels Sørensens Hustru, Anne Rasmusdatter, Herskind [Søn Niels 18 f: Selvejer Søren Andersen, Sjelle]. Anders Christensens Hustru, Johanne Pedersdatter, Herskind [Sønnerne Christen 16 1/2 Peder 9 1/2 og Jens 2 1/2 f: Jens Pedersen og Søren Jensen, Skjørring]. Peder Andersen, Møgelby [Børnene Anders 5 og Anne 3/4 f: Jens Pedersen, Nårup]. Jens Nielsen Kieldsen, Oustrup [Børnene Niels 9 Johanne 7 f: Niels Kieldsen, Låsby og Rasmus Møgelby, Farre]. Frands Sørensens Hustru, Johanne Christensdatter, Skorup [Sønnerne Niels Pedersen 25 Jens 23 og Christen 15 f: Søren Christensen, Lyngby og Niels Jensen, Grølsted]. Christen Christensen Bø??, Hustru Birthe Jensdatter, Skorup [Børnene Christen 8 Jens 1 1/2 Else Marie 5 og Anne 1 1/2 f: Niels Jensen, Ellerup]. Gårdmand Niels Michelsens afg Hustru, Anne Gerdtsdatter, Farre [Datter Anne 15 Dattersøn Lars Terkeldsen 1 1/2 Datterdatter Else 7 uger f: Faderen Terkild Laursen, Røgen]. Gårdmand Niels Jensen Krogh, Farre [Børnene Mads 10 Maren 6 Kirsten 4 og Anne 1 1/2 f: Peder Nielsen Krog, Farre og Jens Frandsen, Mølhauge]. Gårdmand Peder Jensens Hustru, Margrethe Nielsdatter, Farre [Børnene Niels 21 Søren 14 og Karen 10 f: Christen Sørensen, Farre]. Peder Jensen, Farre [Børnene Christen 31 Rasmus 21 1/2]. Jens Nielsen, Farre [Børnene Peder 23 Niels 21 Søren 12 og Zidsel 16 f: Peder Nielsen, Farre]. 14 Januar 1793.

156
Fra Hiort, Søbygård. Angivelse af Skifter under Søbygård. Gårdmand Peder Jensens Hustru, Magrethe Nielsdatter, Farre [Børnene Niels 21 Søren 14 og Karen 10 f: Christen Sørensen, Farre]. Peder Jensen, Farre [Sønnerne Christen 31 og Rasmus 21 1/2]. Jens Nielsen, Farre [Børnene Peder 23 Niels 21 Søren 12 og Zidsel 16 f: Peder Nielsen, Farre]. 14 Januar 1793.

157
Fra Hiort, Søbygård. Angivelse af usluttede Skifter. Kromand Mads Michelsens Hustru, Mette Marie Erichsdatter, Søbyvad [Børnene Hans Henrichsen 14 Eleonore 11 f: Erich Mortensen?? Christen og Lars Jensen?? af Farre]. 14 Januar 1793.

158
Fra Stilling, Frijsenborg. Angivelse af Skifter ved Frijsenborg. Christence Nielsdatter, Hans Michelsens Hustru, Hammel [Børnene Peder Carstensen, Birthe 35 og Anne Cathrine 31 f: Broderen Peder Carstensen og Niels Skomager, Hammel]. Niels Jensen, Voldby [Broder Christen Søster Maren Jensdatter, afg Jens Hendrichsens Enke Laugværge Søren Skiøt, Voldby. Broder Jens Jensen, død efterladt sig Søren 21 Jens 14 Niels 12 f: Anders Byriel, Voldby. Anne gift med Niels Joensen, Voldby, Anne Kirstine 19 år. Rasmus Laursen, Hammel [Datter Kirsten Rasmusdatter 8 f: Rasmus Pedersen, Hammel]. 22 Januar 1793.

Omslag: Angående Sognefogeder.

159
På bagsiden af omslag:
Fra Fleiscter??, Vejle. Indberetter, at der ikke ved Tyrsting Birketing har været sager, hvoraf noget er tilfaldet Christianshavns Kirke. 11 Januar 1783 år bemærket.

160
Fra Tolstrup, Horsens. Såvel Ejerne som Beboerne i de 4 Sogne som hører under hans jurisdiction, har mundtligt erklæret, at de 2 Håndsprøjter som han har foreslået kunne anskaffes, i de Byer der bør have 4 store Brandhager, ikke af dem ansees at være fornødne, og at de tillige ville være unyttige, dels fordi de ville blive utætte, og dels ville de kun være til nogen tjeneste, i de huse hvor de var opbevaret.
22 Oktober 1792.

161
Fra N Kier, Hede Mølle. Henviser til modtagne ordre, hvorefter han har den ære, at fremsende (ikke] vedlagte forslag på 24 poster, til en [Brand]indstruks for Sognefogederne, jvnf Plakaten. 29 Februar 1792.

162
Fra N Carøe, Horsens. Håber Guldberg nådigt vil tillade ham at forestille, at han mener en ny indkaldelse af Hvirring Mændene vil blive aldeles unyttig, idet han er fuldkommen vis på, at man aldrig vil få et bestemt svar på noget spørgsmål, i hvor vel overlagt spørgsmålene end måtte være. Mener ellers, at de indsendte Dokumenter er fuldkommen oplysende, at flere ville forvirre og vidtløftiggøre tingene. [Åbenbart drejer det sig om uenighed om Landgilde etc]. [Se næste]. 19 April 1792.

163
Fra Jacob Sørensen m fl Gårdbeboere, Hvirring. Efter Guldbergs ordre, har de i dag været hos ham, i vente at han ville hjælpe dem til deres lovlige ret, i henseende til de 7 Gårdbeboere i Hvirrings urimelige og ubillige påstande, angående Byens udskiftning etc. Sign: Jacob Sørensen, Erich Jensen på Faderens vegne, Niels Offersen?, Christen Madsen, [Gårdbeboere]. Niels Jensen, Erich Pedersen, Peder Madsen, Peder Christensen, Jens Jensen og Jørgen Nielsen [Boelsbeboere]. 17 April 1792 [Guldbergs påtegningsdato]

Påtegnet:
Af Guldberg, der pålægger Carøe at afgive sin erklæring.

Bilag:
Dateret 19 April 1792 fra Carøe, Horsens, den forlangte erklæring, hvoraf bl a fremgår, at Kammerherre Sehestedt, Bjerregård i 1776 udskiftede denne, herunder Hvirring, ved Landmåler Storm o s v.

164
Fra Carøe, Horsens. Henviser til Sognefoged Terkild Pedersens vedlagte ansøgning, hvortil han bl a fremfører, at det er en sandhed, at Tamdrup Sogn er stort, og at det følgelig falder Sognefogeden tungt at opfylde sin pligt. Men i henseende til forslagene, erindres: At om der skulle antages endnu en Sognefoged, skulle han tillige nyde andre Sognefogeders friheder, og dette kunne vel ikke, uden speciel resolution tillades ham. Henviser til sit forslag af 14 December, om en Mand til hjælp for Sognefogeden, hvilke hjælpere skulle være Oldermændene, men da denne hjælp altid vil være ufuldkommen, ville det være bedre, om en Mand blev beskikket, eller af Sognefogeden selv antaget, til hjælp o s v. [Se næste]. 17 December 1792.

165
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Trykt under 24 punkter]. Instruks for Terkild Pedersen i Lund som Sognefoged og Opsynsmand udi Tamdrup Sogn, Stiernholms Amt angående de Pligter, som påligger ham og de andre Sognefogeder og Opsynsmænd. [Se næste]. 24 Februar 1792.

166
Fra Terkild Pedersen, Tamdrup. [Se forrige]. Skriver, at han er udsadt [udset] til at være Sognefoged i Tamdrup Sogn, og både da og siden er pålagt at have opsyn med, at ingen uorden gik for sig i Sognet, [og] når sligt indtraf, da straks at anmelde dette for Herredsfogeden, at de skyldige kunne blive afstraffet efter forordningerne. Men da Sognet er meget stort, og han bor i den ene side af dette, så flyder deraf, at han ikke, uden at opofre hele sin tid, kan iagttage sine pligter, og endda kan han ikke fuldkommen opfylde denne, beder derfor om, at der i så stort et Sogn, må antages endnu en Sognefoged, der kunne bo i den anden side af Sognet, og såfremt denne bøn ikke kunne opfyldes, der da måtte gives ham en medhjælp, nemlig en Mand i hver By, der under Mulct, måtte pålægges, straks at henvende sig til Sognefogeden, når mulig uorden opstod. 24 November 1792.

167
Fra Carøe, Horsens. Indberetning om Politi Retssager, bl a om Jens Nielsen i Lund, der ved en Politi Ret har betalt 1 rdr 3 mk, fordi der 1ste Påskedag blev holdt Dobbeltgilde hos ham. Den 23 April er ved en Politi Ret Gravers Madsen og Laurs Albertsen af Lund, idømt en Mulct på 1 rdr til Husbonden Sr Mandix, fordi de ikke, efter indkaldelse, mødte til Pløjning. 31 Maj 1792 er Michel Nielsen i Kallehauge, ved en Politi Ret dømt til, at betale 4 rdr til Kruuse på Hvolgård og til Hornborg Sogns fattige 4 rdr, fordi han i ulovlig tid havde taget Kruuses Tjenestepige i sin tjeneste, hvilket er betalt. Flere Politisager har der ikke været under Nim Herred eller Tirsbæk Birk. 2 Juli 1792.

168
Fra Carøe, Horsens. Drejer sig om Brandvæsenet i Nim Herred og Tirsbæk Birk, hvortil han fremkommer med et forslag, som han mener, vil kunne bruges som instruks for Brandfogederne. Nævner derefter under Hornborg Sogn Sognefogeden Jens Knudsen, men da han bor i Abildballegård et stykke fra Hornborg, indstilles om ikke det var bedre, at antage Gårdmand Søren Laursen som bor i Hornborg. Derefter forskellige stednavne, exp Haurum By og Skovhus: Gårdmand Bernt Henrichsen. Kallehauge: Gårdmand Terchild Nielsen. Flemming By: Gårdmand Peder Knudsen, tillige for Klags Mølle. Kjørup By, Tamdrup Bisgård, Årupgård og Huse: Selvejer Rasmus Andersen, Kjørup. Over og Neder Vrønding: Clemen Johansen, Vrønding. Molgier: Søren Pedersen, sst. Enner og Trodesdahl??: Hans Pedersen, Enner. Vinten og Herlykke: Jens Jørgensen, Vinten. Lund: Sognefogeden Terkild Pedersen og tillige for Haulshuset. Underup Sogn, Underup By: Sognefogeden Ole Nielsen. Torp By: Rasmus Christensen. Voerberg: Christen Nielsen. Hvirring Sogn, Hvirring By: Sognefogeden Christen Jensen, sst. Boring By: Terkild Laursen. Honum By og Rask: Niels Bertelsen, Honum. Over og Nederkodallund: Jens Christensen, Kodallund. Tirsbæk Birk, Engum, Bredal By: Sognefogeden Jens Nielsen i Bredal. Engum, Assendrup By: Niels Christensen i Assendrup. Derefter mere om hans forslag. 4 Juni 1792.

169
Fra N Carøe, Horsens. Henvser til modtagne skrivelse af 28 hujus, hvorefter han må forestille, at Nim Herreds Jordegods Ejere mener, at anordningen om Brandredskabers anskaffelse, alene angår de enkelte, som har ladet deres Bygninger assurere, idet disse i øvrigt mener, at anskaffelsen ville blive en meget betydelig udgift. Derefter bl a angivelse af, hvad og hvor der er forsikret, med angivelse af havende Brandredskaber. Exp: Under Tamdrup Sogn Årupgård der har en Håndsprøjte, en Brandstige, Brandhager og 4 Spande o s v. 
30 August 1792.

Omslag: Veje og Broen angående.

170
Fra N Carøe, Horsens. På grund af Høsten har det først nu været ham muligt, at få taget syn og overslag over Broerne, jvnf Bülows befaling af 13 August. Drejer sig om 2 Broer over Fiskbæk, hvoraf den første for omtrent 20 år siden skal være bygget på Amtets bekostning, den sidste senere. Især på den ene er en hastig reparation uomgængelig fornøden, såfremt de rejsende skal kunne færdes uden fare. Henviser derefter til vedlagte overslag, for 1ste 29 rdr 1 mk 8 sk og for den anden ved Tamigham? 4 rdr 1 mk 12 sk. 6 September 1792.

Notat:
Ank 7 September og approberet 10 do.

171
Fra N Carøe, Horsens. [10 sider]. Afvigte år erindrede han ofte mundtligt og skriftligt, såvel største Godsejere som Sognefogder og Bønderne selv, om Vejenes forbedring. Ved det afholdte vejsyn, fandt han, at nogle havde efterkommer disse erindringer, andre ikke. Disse sidste anviste han, eftersom han vidste, at de ikke var vant til dette arbejde, hvorledes de skulle istandsætte deres Veje, hvorfor han for denne gang, forskånede dem for den Mulct, han ellers havde ret til at pålægge dem, medens han dog senere har erindret dem om muligheden af pålæggelsen af en sådan. Adskillige steder har man derefter rettet sig efter hans pålæg, medens det andre steder har vist sig, at denne fremgangsmåde var unyttig, og at intet uden Mulct kunne tvinge dem til arbejdet. Han har derfor set det fornødent, ved det i år afholdte Vejsyn, efter omstændighederne at dictere følgende steder Mulcter. Derefter angivelse af disse, exp: Østbirk Sogn, Naldal 2 Mænd på Landevejen fra Horsens til Viborg. Østbirk Sogn, Purup - Lundum udflytter Peder Daugård, i Byen 9 Mænd Sognefogeden undtagen, Lundumskov, Hansted Sogn Rådved, Hansted By, Tolstrup Sogn Byerne Gedved, Tolstrup, Tammestrup og Eldrup, Kattrup Sogn, Søvind do, Nebel, Vær etc. 20 August 1792.

172
Fra Morten Jensen, Gedved. Skriver at denne Lergrav ved Gedved Mølle, som Borgmesteren [Carøe] har befalet skulle sløjfes, ikke er forsvarlig, der er taget noget Jord ved den nordre side og kastet ned i Graven, men der er hul endnu, så at når der kommer Regn så er det borte igen. 19 August 1792.

173
Fra N Carøe, Horsens. Den ham forrige år, forundte general anvisning på fri befordring ved Vejsyn, blev returneret ved årets udgang, hvorfor udbedes en ny anvisning. 26 April 1792.

174
Fra N Carøe, Horsens. Fremsender hermed genpart af synsforretningen over Brøstenbro, der efter Amtmandens ordre er afholdt den 28 Maj. Ligeledes en attest fra Boelund, om Broens nuværende gode stand. [Se næste]. 4 Juni 1792.

175
Fra Steen Hasselbach, Horsens. På Carøes vegne mødte han sammen med de 2 Borgere og Tømmermestre Hans Jensen og Niels Carstensen, begge af Horsens ved Brøstenbroe, for at efterse dennes tilstand, jvnf Bülows ordre af 26 hujus, hvorunder nævnes det Jydske Dragon Regiments over March med Heste og Ekvipager etc. Broen blev nøje efterset, og befandtes, at være i mådelig stand, og ej således, at Regimentet kan Marchere over den, i dens nuværende stand. Tømmermændene forklarede, at en ny Bro burde opbygges, for at blive i fuldkommen stand, men da der er så kort tid til Regimentet ankommer, ville det være aldeles umuligt forinden, at opbygge den fra ny, men for at sætte den i en sådan stand, at dette uden frygt kan passere, kræves 12 stk 13 alens Bjælker, 1 tylt Lægter, 50 stk 7 tommer Spiger 6 1/2 tylt 5 alen Fiel og 800 stk Loftsøm. Stenbroen på begge sider befandtes, at være i fuldkommen og passabel stand. 28 Maj 1792.

Bilag:
Dateret 2 Juni 1792, tidligere nævnte attest fra Forpagteren af Broen, Boelund. Sign af Jens Pedersen, Molgier, Anders Laursen, sst. Overværende: Rasmus Christensen, Nim, Niels Christensen, Træden, Michel Jensen, Brædstrup, att af Sognepræsten. 

176
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. Drejer sig om reparation af Vejen ved Kattrup og Ørridslev, jvnf modtagne pålæg, hvilket straks blev påbegyndt med megen beredvillighed af Sognefogederne og Bønderne og nu er anseeligt forbedret. Derefter mere om, hvorledes forbedringen er sket. Nævner også andre steder, der trænger til forbedring. 9 August 1792.

177
Fra N Carøe, Horsens. De af Amtmanden godkendte Multcer for Vor Herred på 20 rdr 4 mk følger hermed. Men uagtet han pålagde de Mulcterede, inden månedens udgang, at istandsætte de mangler, for hvilke de var idømt Mulcten, så vil Amtmanden, af de vedlagte Sognefoged indberetninger erfare, at Gedved Mølle, der betalte 4 rdr, ikke har rettet sit efter pålæget. Hvorledes der skal forholdes med denne Mand, overlades til Amtmanden, men hans strenge afstraffelse er uimodsigelig fornøden. 8 November 1792.

178
Fra C Ramsland, Stensballegård. Da Vejene her på Godset, men især Landevejen fra Hads Herred til Horsens, som går over Haldrups Mark og gennem Byen, i forrige Vinter mange steder var så slette, at de Rejsende ikke uden fare for, at vælte og komme til skade, kunne passere samme, således adskillige har klaget over dette, og anmodet om at få den repareret, hvorfor han mange gange siden Foråret, har tilsagt Bønderne til dette, og Sognefogeden er mødt for at have tilsyn med reparationen, men dette er til dato ikke sket. De nægter vel ikke at gøre det, men har så mange undskyldninger, at han frygter reparationen ikke vil ske før Vinteren. Beder derfor om, at Amtmanden vil udstede ordre til de pågældende, og i manglende fald, at der pålægges dem en Mulct.18 Oktober 1792.

179
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. Amtmanden må tillade ham, at føre den bitterligste klage over Sognefoged Anders Jensen i Vedslet. Den store mængde Sne der faldt sidstleden den 5 - 6 og 7 Marts gjorde som bekendt alle Vejene i Landet upassable, hvorfor det altså ikke var ham muligt, at tiltræde den, ham pålagte Stutterirejse på Embeds vegne, før den 11 Marts, hvilket ikke ville have været muligt, hvis der ikke havde været hjælp til Sneens bortskovling. Til dette måtte han ved 2 Ridende Karle, anmode vedkommende, om så godt som muligt, at sørge for at Vejen blev passabel. Også til nævnte Sognefoged i Vedslet havde han bud om, at sørge for rydningen af Vejen i Assendrup, hvilket han lovede meget godt, men da Beenfeldt kom til Byen, var anstalten så ringe, at han med største besværlighed kom igennem. Han har på sin rejse passeret 5 Amter, og alle vegne fundet forordningsmæssig hjælp, men da han på hjemrejsen sidste Lørdag den 17 Marts skulle passere Assendrup og Broen uden for Byen, var anstalterne så slette, at Folk ikke uden største livsfare kunne passere Vejen, adskillige så han for sig, som havde kørt deres Heste ganske under Log [låg?], lå væltede og fandtes i den ynkeligste forfatning, han selv måtte med livet i Hænderne se, hvorledes han kom over og gennem Byen, alt sammen på grund af Sognefogedens skødesløshed, som går over alle grænser. Beder om at denne pålægges Mulct. 19 Marts 1792.

180
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. Drejer sig om det overopsyn Amtmanden har pålagt ham, som største Lodsejer, jvnf Kongelig anordning, over Landevejen fra Horsens til Århus, som han nu i 5 år har bestyret. Der møder ham i år den omstændighed, at de Bønder, hvis Vejparter falder under Munchebergs Distrikt, har sagt ham, at denne havde foregivet dem, at når de kun holdt Vejen vedlige ligesom før, var det godt nok. Da nu denne Vej, især over Ørridslev Hede og forbi Hoved, er så slet om Vinteren, at den i sandhed hvert år er så slet, at den kan trænge til reparation, og vedkommende nu ikke, på grund af ovennævnte, vil sørge for dette, ser han sig nødsaget til, uagtet han er største Lodsejer i Sognet, at må blive fritaget for ansvaret, såvidt Skanderborg Distrikt vedkommer, og gør sig det håb, at Amtmanden selv, vil pålægge Birkedommeren, at sørge for Vejens reparation. Med hensyn til Borgmester Carøe, som Herredsfoged i Vor Herred, har det sig ganske anderledes, alle Vejene i hans Distrikt er allerede fuldkommen reparerede, og han understøtter de opsyns havende Lodsejere på en retskaffen måde. Nævner, at vejret også har været godt til reparations arbejde, idet det er bekendt, at den reparation der foretages om foråret er af dobbelt nytte, imod hvis det sker om efteråret. Skal han ellers have noget med dette Vejtilsyn at bestille, må han med første post, udbede sig Amtmandens nærmere bestemmelse. 8 Maj 1792.

181
Fra N Carøe, Horsens. Ved at tilbagesende Underup Beboernes forestilling om Landevejens reparation, må han underdanigst indberette følgende. Hidtil har Byen, så ret han har kunnet erfare, repareret til fælles, eller rettere sagt, ej repareret, men nu vil Beboerne reparere, hver sit stykke, hvilket både de og Sognefogeden har talt med Carøe om, hvortil han har sagt dem, at Vejrepartitionen viser dem deres andel, og at de enten selv eller ved største Lodsejer kunne dele denne imellem dem, såfremt de har glemt dette. Han forstiller sig, at forespørgelsen er sket for, at vinde tid, og blive fri for pålæggelse af Mulct ved det agtende Vejsyn, fordi reparationen ikke var udført. 31 Maj 1792.

Bilag:
Dateret 22 Maj 1792 fra Lægdsmand Jens Sørensen, Christofer Nielsen Beger [Beyer?] og Jepp Rasmusen, Underup. Ovennævnte henvendelse fra Beboerne om opdelingen af de Vejparter som de skal reparere.

182
Fra Niels Marcusen, Hornborg. I 1790 tog han sig den frihed, at henvende sig til Høgh Guldberg, ang 2 Bønder under Rask, Jens Pedersen og Jørgen Christensen, der havde afkastet og indgærdet hans Vej til Lodden i Overdriften, som han efter Guldbergs resolution, igen bekom. Hvilken Vej han således uhindret har beholdt indtil i Vinter, da samme Mænd igen har fundet for godt, at indgærde og afkaste samme. Den 13 og 14 April havde han den nåde, i Horsens, at tale med Guldberg om sagen, ved hvilken denne lovede ham, nøjere at undersøge sagen. Den 15 April indgav han en skriftlig klage, men da han endnu intet har hørt, og savnet af Vejen til hans Lod, daglig forårsager ham tab og skade, beder han om tilgivelse for denne nye henvendelse, udbedende sig Guldbergs nådige resolution. 4 Juni 1792.

183
Fra N Carøe, Horsens. De i Vor Herred for 1792 indkrævede Vejmultcer, i alt 20 rdr 4 mk, jvnf Bülows ordre af 15 November, er i Depot hos ham, indtil nærmere ordre. 15 November 1792.

184
Fra N Carøe, Horsens. At de idelige erindringer og eftersyn, samt forrige års Mulcter, virkelig har opvakt de fleste i Vor Herred, til alvorligt, at forbedre deres Vejparter, har ikke alene de af ham afholdte Vejsyn, men endog mange Rejsendes vidnesbyrd overbevist ham om. Det er altså vist, at Vejene kan, år efter år, blive bedre og gode, men det er ligeså vist, at om dette mål nås, skal lige årvågenhed og straf for fremtiden bruges. Af sidste ser den villige Arbejder, når straffen går ham forbi, at der skønnes på hans villighed, og den uvillige tvinges endelig en gang med straffen til, at opfylde sine pligter. Disse forudsætninger, hvis rigtighed, erfarenhed har overbevidst ham om, har forårsaget, at han på Vejsyn i dette år, har bestemt følgede Mulcter. Derefter angivelse af, hvem og hvormeget de pågældende er pålagt, nemlig i Hansted Sogn: Egebjerg Mølle 1 rdr. Rådved: Peder Lassen 8 sk, Rasmus Jensen 1 mk, Laurs Jensen 1 mk, Niels Sandager 1 mk. Dyreskiøb: Søren Bødker 8 sk. Østbirk Sogn - Østbirk: 10 Mænd på bemeldte Vej a 8 sk i alt 5 mk. Lundum Sogn: 6 Gårdmænd 1 rdr. Lundumskov: 6 Husmænd 3 mk samt 3 mk ved Peder Beyers Vejlod. Samme sted: Niels Jensen og Christen Envoldsen 2 mk. Do Peder Nielsen Bejer [Beyer] 2 mk. Lundum: Laurs Jørgensen og Peder Sørensen 1 mk. Do Jørgen Andersen og Søren Andersen. Gedved: Jørgen Jørgensen, Niels Hansen og Jens Nielsen 1 mk 8 sk. Neder Brigsted: 10 Mænd 5 mk. Ørridslev Sogn Tvingstrup Mark: 11 Mænd 1 rdr 5 mk. Nebel Sogn, Serridslev: Husmand Niels Pedersen 8 sk. Serridslev: 13 Gårdmænd 2 rdr 1 mk. Nim Sogn, Boelund: Procurator Boelund 2 mk. Disse Mulcter, udgørende i alt 10 rdr 1 mk bedes approberet til udpantning ved Sognefogeden. Forrige års Mulcter var 20 rdr 4 mk, hvoraf han efter Bülows ordre af 19 Juni 1793, har udbetalt 6 rdr 2 mk 1 sk for Grus, taget på Grumstrup Mark. Udover nævnte beløb, nærmere angivelse af, hvorfor disse er pålagte, også notat om, hvor der er taget Grus samt, hvor dette er anvendt. 9 September 1793 [år bemærket].

4 Bilag:

1)
Dateret 4 April 1793, uden afsender, drejende sig om reparation og besigtelse af Kørebroerne ved Nebel og Tamigham?, på Landevejen mellem Horsens og Århus.

2)
Dateret 19 Juni 1793 fra Bülow, der henviser til indkomne bevis fra Beenfeldt, udvisende at Selvejer Erik Terkildsen i Grumstrup, af sin Grusbanke, har afgivet Grus i 1792 for 5 rdr. Ligeså tilkommer Sognefoged Hans Ebbesen i Grumstrup og Anders Nielsen, sst for reparation af Kørebroen ved Vedslet Kirke 1 rdr 2 k 1 sk.

3)
Uden dato og afsender, fremgår at Anders Nielsen vil have for 2 Ege Boller 1 rdr, Tømmermanden for nedlæggelsen 3 mk, de gamle stk blev solgt og indbragte 15 sk.

4)
Dateret 31 Maj fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. Henviser til Amtmandens ordre om reparation af Landevejen, hvortil Selvejeren Erik Terkildsen i Grumstrup, tilkommer 5 rdr for, efter accord, at afgive så meget Grus af hans Banke, som behøves til samme reparation, samt for brug af Vejen i hans Toft, hvorved han afgiver en hel skæppe Sædeland.

Omslag: Udskiftning m m Landvæsen ang.

185
På bagsiden af omslag: Fra Kierbye, Fulden Mølle. Siden sidst afgivne attest af 15 Januar, har der ikke ved Birketinget været sager, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 22 Juli 1892.

186
Fra N Carøe, Horsens. Han har ved den af Biørn omtalte Politiret, så omstændelig, så nøje, så ofte igen tagen, og så koldsindig som det nogensinde har, eller bliver ham muligt, søgt af overbevise Bønderne under Rask om, at de efter forordningens 18 paragraf, var pligtige først, at gøre alt det Hoveriarbejde og til alle de tider Biørn forlangte, og de først derefter havde ret til at klage, hvis de formente sig fornærmede, hvortil de dog nok ingen adgang haver. Men alt hans arbejde var forgæves, de påstod at Guldberg havde givet den omtalte resolution, at de i ingen begivenhed skulle arbejde flere end 3 dage om ugen, og det stod ikke i hans evne, at overtyde dem om, at de havde misforstået Guldberg. Carøe står altså ikke til troende for disse Folk, nye overtalelser af ham ville være unyttig, og resolution af ham på Stiftamtmandens vegne, ville de ikke agte, når de så, at den var uden dennes egen Hånd og Segl. Foreslår til slut, at Sognefogeden Christen Jensen i Hvirring skulle udpante dem med Mulct, jvnf forordningen af 11 November 1791. [Se næste]. 22 Juli 1792.

187
Fra N Biørn, Rask. [Se forrige]. Henviser til modtagne befaling af 22 d m, fra Høgh Guldberg, hvorefter han fremsender [ikke vedlagte] forslag til en Hoveriforening for Godset. Nævner bl a, at ligesom disse Bønder ensstemmigt med det øvrige frigodsers Beboere, og Uldum By i særdeleshed, ved de her hjemme i nærværende tilfælde, skete samlinger, alle har erklæret sig for Hoveriforeningen, så ville Deres Excellence også gundstigt ihukomme, at disse ved underhandlingen på Horsens Rådstue, ikke har gjort mindste erindring imod nogen af de Hoveriets dele, som vedkommer dem, men tværtimod vist sig tilfredse, så at Biørn, såvel som de, har anset sagen for afgjort. Dersom han nu indkalder disse til ny accord, ville det forekomme dem mistænkeligt, forårsage gæring blandt dem og alle frigodsets Beboere, og måske ganske udsætte ham for tabet af de gode tanker, denne part af Godset har givet ham anledning til. Indstiller derfor, om ikke sagen med samtlige fribønders forrige erklæring og samtykke kunne være afgjort etc. [Se næste]. 2 Juli 1792.

188
Fra N Biørn, Rask. [Se forrige]. Ligesom den kundskab, om hans Bønders mislige forståelse af Guldbergs tydelige og gentagne forklaringer af Hoverianordningerne, ved samlingen på Horsens Rådstue sidst afvigte 23 Maj, har ladet ham frygte, at denne Sommer ville blive frugtbar på stridigheder og modvillighed fra Bøndernes side, så har også erfaringen nu to gange vist ham, at denne frygt ikke har været ugrundet. Fortsætter, at afvigte Torsdag 12 Juli lod han de hoverigørende tilsige til, at møde den næstfølgende dag for, på nærmere angivne sted, at stakke Tørv. Dette var et arbejde som et mådeligt Hovbud i få timer kunne få forrettet, og som Vejrliget lige indtil den tid, havde gjort umulig. 18 af dem udeblev, og disse modvillige, lod han indkalde for en Politiret. Men da ved denne Rets sættelse, Bøndernes uvilje over den tort dem derved vederfares, tydeligt gaves tilkende, så lod hans Fuldmægtig denne sag falde, uden Dom. Ved tilsigelse til indkørsel af Hø den 19 Juli, må han atter fornemme deres udeblivelse som modvillighed, i stedet for at møde til Høkørsel, har nogle af dem som udeblev sidste gang, fundet for godt i dag at ville stakke Tørv, og fra de øvrige har han intet hørt. Beder om, at følgende Bønder må tilholdes deres pligter, Honum By: Jens Pedersen, Peder Nielsen, Søren Lund, Jens Nielsen, Niels Bertelsen, Hans Hansen, Jens Hansen, Christen Michelsen, Peder Madsen, Anders Lund, Søren Nielsen og Jens Frandsen, samt af Kodallund By: Jens Christensen og Hans Jensen, Søren Madsen og Søren Christensen. Boring By: Hans Sørensen, Jens Nielsen, Christen Nielsen, Terkel Laursen, Jeppe Jensen, Peder Jensen, Hans Mortensens Enke og Niels Knudsen. Dog må han dermed give bemeldte Terkel Laursen og Hans Sørensen i Boring, det vidnesbyrd, at de stedse har givet gode excempler for de øvrige hoverigørende, og aldrig vist ham nogen overhørighed, men at de i dag alene er udeblevet, fordi deres Hovbude intet kunne udrette, da alle de øvrige udeblev, hvorfor disse to bedes forskånet for Mulct. 20 Juli 1792.

189
Fra N Carøe, Horsens. Henviser til vedlagte, hvoraf ses, at de 6 Mænd i Boring, ikke med det gode, vil opføre det Hegn de 3 klagende fordrer, og som er fornødent, før en Landvæsenscommission har afsagt kendelse. Da Hegnet straks bør opføres, mener han, de 6 Mænd bør pålægges en Mulct indtil dette er sket. 7 Juni 1792.

190
Fra Michel Jensen, Kallehauge. Skriver sig som en fattig Bonde, der endnu ikke har fået sin Jord, som han mangler, og ellers af Guldberg er meddelt, at Rentekammeret havde beordret Landinspecteur Hår, at tildele ham dette. Har tidligere spurgt om han skulle indsende en klage til Rentekammeret over Hår. Nævner også Inspecteur Wesenbergs undersøgelse. 19 April 1792.

191
Fra Høgh Guldberg, Århus. [2 enslydende bilag]. Henviser til Rentekammerets skrivelse af 3 Maj, der skriver, at før Kammeret i forekommende tilfælde, kunne pålægge vedkommende Landinspecteur eller Landmåler, at påtage sig de forretninger som Godsejerne eller andre har rekvireret, til befordringen af fællesskabets ophævelse, ønsker Kammeret fra samtlige Amtmænd og Høgh Guldberg, snarest muligt, og siden ved hvert års udgang, en indberetning om, hvilke Landinspecteurer og Målere der har foretaget sådanne, hvilke der er blevet fuldført, samt om nogen Lodsejer har klaget over manglende forsvarlighed ved arbejdets udførelse etc. Påtegnet af forskellige Godsejere. 5 Februar 1793 [år bemærket].

192
Fra Høgh Guldberg, Århus. Forklaringerne om de ved uskiftningen, og i andre henseender foretagne Landvæsens forbedringer i afvigte år, bedes snarest muligt indsendt af Proprietairerne under Stjernholm Amt. 5 Februar 1793 [år bemærket].

Påtegnet af forskellige Godsejere.

Bilag:
Dateret 3 Januar 1793 fra Benzen, Horsens Hospital, hvoraf fremgår, at der ikke i afvigte år er sket forbedringer af betydning, siden alt Godset for end del år siden er udskiftet.

193
Fra Stilling, Frijsenborg. Henviser til vedlagte forening med Hoveribønderne under Lyngballe Godser, ang Hoveriet, i overensstemmelse med Plakaterne af 24 Juni og 23 December 1791. Fremgår, at den har været i Tinget, og en af de 3 genparter, egenhændig er underskrevet af Bønderne. 26 Maj 1792.

194
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. Henviser til vedlagte genpart, hvis original, han i dag med Posten har sendt til Stiftets Øvrighed, hvoraf Bülow gunstigts vil erfare, at den hidtil værende urolige og overdrevne påståelige Degn i Hundslund, nu ganske er kommet til en roligere sinds forfatning og klogere eftertanke, end han var den 13 Februar, da han skrev til Amtmanden og Landvæsenscommissairerne, der blev fremsendt til Beenfeldts erklæring. Da denne nu har besluttet, at eftergive Degnen hans ufornuftige ophævelser, som han selv tilstår og afbeder, så forventer han, at denne sag nu er ganske bragt i rigtighed, hvilket han ikke vil undlade at indberette. [Se næste]. 19 April 1792.

195
Fra J Steensen, Hundslund. [Degnen - se forrige]. Efter at han ganske nøje har eftergransket alt, hvad der er passeret mellem Beenfeldt? og ham, i anledning af den til Hundslund Skole udsatte Græslod, og efter at have rådført sig med kyndigere Landmænd, indses fuldkommen, at han har handlet ganske dårligt og uoverlagt derudi, at have påanket Deres Højvelbårenheds handle og tænkemåde i denne sag samt, at have gjort de ophævelser som fra hans side er skete, og derved forvoldt Beenfeldt og de Hundslund Bymænd så megen ulejlighed og bekostning. Indser nu fuldkommen, at han havde handlet meget fordelagtigere for sig selv, og klogere for Skolens tarv og Eftermænds vel i tiden, om han roligere havde acqviesceret med den forretning, som den 11 Maj f a blev holdt af Beenfeldt og påtegnet af de 4 underskrevne Mænd, såvel som af Sognepræsten etc. Vitterlighed: J Vogelius og Ebbesen. [Se næste]. 17 April 1792.

196
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. [Se forrige]. Henviser til det fra Bülow modtagne af 3 Marts, hvorpå ønskes hans erklæring, ang en klage fra Degnen Steensen i Hundslund af 23 Februar, ang utilfredshed med udskiftningen. Skriver, at Degnens ord ikke er tvetydige, da han rent ud skriver, at Beenfeldt ved andres hårde bistand har erhvervet den af Stiftets Øvrighed meddelte approbation, med ulovlig og upartisk eragtnings omgangsmåde, hvortil han fremfører, at han ikke har haft bistand af andre til, at erholde den givne approbation, end Landvæsens Commissionen og Landinspecteurer. For sit eget vedkommende, anser han Degnens p m alt for uværdig til nogen privat erklæring fra ham, vores Lands Lov og Rettergang skal som han venter, forskaffe Degnen den fortjente erklæring. [Se næste]. 5 Marts 1792.

197
Fra Degnen Jens Steensen, Hundslund. [Se forrige]. Skriver, at vel har hans ugunstige Skolepatron [Beenfeldt] under 12 December f a, efter egen drift og ved andres hårde bistand, ulovligt og partisk eragtende omgangsmåde, der til sin tid og sted, videre kan blive oplyst, og nøjere bevist, erhvervet en slags approbation på Hundslund Skolejord, dog, Gud ske lov, endnu lidet trøstelig for ham, indeholder samme et sand og virkelig vilkår, at Degnens ret forbeholdes ham etc. Altså tager han sig hermed den frihed, at henvende sig til Landvæsens Commissionen, med anmodning om, at de på Embedets vegne vil forhjælpe ham arme Mand til sin ret, med hensyn til Hundslund Skolejord, at samme må blive taxeret af uvildige og af Retten udmeldte Mænd o s v. [2 sider]. 23 Februar 1792.

198
Fra Bodild Hoffgård Sal de Lichtenbergs, Horsens. Henviser til vedlagte beregning, over mageskiftet mellem Tammestrup og Tåning, nævner extract af samme fra Inspecteur D Wesenberg, ligesom nævnes både kopi og original Kortene. 20 Februar 1792.

199
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. [Se tidligere]. Henviser til vedlagte Brev fra Stiftets Øvrighed, hvoraf Bülow kan erfare, at han er pålagt, at bede om dennes påtegning på den originale magelægs forretning af 11 Maj f a. Fortsætter, at der endnu er et og andet han skal arrangere ved Hundslund Byes udskiftning, som han ikke kan få færdig, før han kommer til enighed om Skolens Græslod. 1 Maj 1792.

200
Fra B H sal de Lichtenberg, Horsens. For at kunne forandre det mellem Tammestrupgård og Tåning By, for en del år siden foretagne magelæg af Jorder, efter den plan Rentekammerets resolution af 7 d m har forlangt, udbedes indsendte Kort etc. 17 April 1792.

201
Fra Schmidten, Urup. På grund af Kongelig resolution af 13 April, må han indberette, at med begyndelsen af 1792 udgår ganske og aldeles fra Urup og Lillerupholms Godser efterskrevne Bøndergårde, som han med fuld Ejendomsret har tilskødet Beboerne. A 1) i Lundum By: Til Envold Jensen, sin Fæstegård Hartkorn 5 tdr. 2) Christen Pedersen, do Hartkorn 5 tdr. Disse 2 Gårde var Hoverigørende til Urup, men da han i indeværende år, har ladet samtlige Urup Hovedgårds Marker opmåle ved Landinspecteur Jens Grouluf, og derefter ved Landinspecteur Munch lodvis inddele til bedrift af de Hoveripligtige Bønder, så er disse 2 Mænds anparter ganske udsatte fra de andres, så at de tilbageblivende ikke får mere at dyrke, end de forhen har haft.

B: På Lillerupholms Gods, Tolstrup Sogn, Gedved By er der endvidere solgt og skødet til: 1) Albert Rasmussen, hans Fæstegård Hartkorn 5 tdr 3 skp 2 1/2 alb. 2) Morten Jensen, ligeså, samme Hartkorn. Disse 2 var aldeles Hoverifrie.
24 December 1791.

202
Fra L v Beendfeldt, Serridslevgård. Vel har han af modtagne cirkulationsbrev af 16 Januar, samt af den medfulgte plakat set, at der skal indgives forslag til forening om Hoveriet, men det lader af samme som om, at hvor virkelig forening finder sted, behøves ingen forslag. Da der nu blandt de 34 Hoverigørende Bønder her ved Godset, er 19 som har indset deres eget bedste, og sluttet en ordentlig Ccontract med ham om Hoveriet, så gør han sig den frihed, at forespørge om han skal gøre andre forslag, i henseende til de 15 uvillige, eller om den sluttede contract, når den på befalet måde, indsendes 4 dobbelt, ikke er ligeså god som et forslag for de andre. Nævner videre de resterende 15 Bønder: Søren Jensen, Rasmus Nielsen, Per Poulsen, Per Andersen alle af Serridslev. Jens Nielsen, Jens Poulsen, Christopher Andersen, alle af Nebel. Per Nielsen af Bleld. Disse 8 er de samme som i 8 år har lagt i proces med Beenfeldt, og naturligvis ikke vil slutte forening uden Bülows medvirken. Dernæst Anders Poulsen, Jørgen Michelsen, Jens Poulsen, Anders Andersen, Anders Nielsen, Niels Mathiesen alle af Bleld og Jens Hansen af Bentlund. 14 Februar 1792.

203
Fra N Carøe, Horsens. Henviser til Karen Sørensdatters herhos tilbagesendte klage af 11 August, der var så vidtløftig, højtravende og opskruet, at det var ham umuligt at forstå, hvad den egentlig indeholdt og, hvad det var hun klagede over. Han anmodede derfor om en forståelig forklaring, og fik samme under 27 August, jvnf vedlagte. Desuden samtlige Lodsejeres erklæring af 3 hujus. Mener, at dette beviser, at Mads Skræder, ved sin Bygning på Gadejorden, ikke har fornærmet Karen Sørensdatter, uden for såvidt hun er medlodsejer i Gadejorden. At hun ikke kan tillades nogen Fortovsindhegning, fordi det ville være Gaden og Lodsejerne hårdt til hindring, der også modsatte sig dette. Da nu alle Lodsejere, Karen Sørensdatter undtaget, har samtykket i Mads Skræders opbygning, og denne allerede er opsat, medens de nægter hende tilladelse til indhegning af den ønskede plads ses, at det ikke har været muligt, at få sagen afgjort til hendes ønskers opfyldelse. Om hun kan tilkomme noget for det Gadejord Mads Skræder har indtaget, må være rettest af Amtet at afgøre. [Se næste]. 6 September 1792.

204
Fra Karen Sørensdatter, Tvingstrup. [Se forrige]. Klager over Naboen Mads Skræder, idet hun mener, denne ved bygningen af det sidste stykke Hus, i skellet mellem dem, har taget noget af den fælles Gadejord, også problemer med hensyn til Fortovet. [Se næste]. 27 August 1792.

205
Fra C Ramsland, Stensballegård. [Se forrige - 3 sider]. Da Enken Karen Sørensdatter, der er ejer af et Boelssted i Tvingstrup By, har klaget til Amtmanden over fornærmelse og ejendoms krænkelse med 3 fag Hus, af Naboen Mads Thomasen Skræder, Fæstehusmand af et Hus på 3 skp Hartkorn, Stensballegård tilhørende, som han i denne Sommer har bygget på Gadejorden i længde med sine andre Huse. I følge denne, i hendes tanker formente fornærmelse påstår hun, at han skal nedrive sit Hus og flytte det 2 alen længere ind fra Skellet. Hun påstår, at [han] vil indhegne alt det gadejord, som hun kalder Fortoug [Fortov], beliggende fra bemeldte Mads Thomasens til hjørnet af hendes eget Hus. Nævner videre, et i Lørdags afholdt møde, med samtlige Lodsejere, hvor det befandtes at Skræderens 35 fag Hus ej i mindste måde stod bemte Enke for nær, det var bygget på Gadejorden i længde med hans andre Huse, Gaden er på samme sted 15 alen bred, og lige overfor er ingen Huse, men et Stendige som hegner for Marken, samt 23 alen fra hans genboes nærmeste Hushjørne, som det i ingen måde står til fornærmelse for, heller ikke hvis Ildebrand skulle forekomme.  3 September 1792.

Påtegnet:
3 September af Beenfeldt, der skriver at den påståede fornærmelse af sig selv falder bort. Desuden af Niels Jensen??, der i et og alt Reserverer sig Beenfeldts påtegning.

206
Fra Jens Jørgensen, Enner og Vinten. Til at taxere Nim Byes Ejendomme da den blev udskiftet, blev udmeldt Jens Jørgensen i Vinten, Søren Pedersen i Enner, Peder Mikkelsen i Lund, Niels Ladefged, Enner, Rasmus Lykke, Kjørup, Christen Pedersen, Trebjerg , Jens Pedersen, Underup, Christen Nielsen, Vorbjerg. Taxationen og afhjemblingen medtog 7 dage, hvorfor enhver efter forordningen tilkom 3 mk daglig i alt 3 rdr 3 mk. Betalingen er ofte fordret og efter deres forrige år indgivne p m, er det også af Bülow, blevet pålagt vedkommende, at betale, men dette er endnu ikke sket, hvorfor igen erindres om sagen. 4 Maj 1792.

207
Fra P v Gersdorff, Hanstedgård. I forventning af, at Landinspecteur Munch, som siden i fjor har været bestilt til, at foretage det nødvendige ved udskiftningen, og forventes at ankomme her til med det første, er Hovmålet endnu ikke blevet opmålt. Udbeder sig en udskrift af Hanstedgårds Hoveriforening. 20 August 1792.

208
Fra Thygesen, Mattrup. Efter modtagne ordre, følger hermed Kortet over Tønning Byes Marks udsætning. Ved denne uventede anledning, tager han sig den frihed at bede Amtmanden, om denne ikke ved sin højformående understøttelse, kunne få svar til ham fra Rentekammeret, om den i 1788, ved Tønning Byes deling, svævende dispute imellem daværende Sognepræst og Thygesen. Nævner også tvivl om Jord mellem ham og Kongen, og endelig Jord til Skoleholderen. 20 November 1792.

Omslag: Skatte og Amtstuevæsen.

209
Fra J From?, Kolding Amtstue. Da han først i dags eftermiddag kl 5 modtog Bülows skrivelse af 20, ang en Vogn til, at møde i Uldum i morgen tidlig, til befordring af en Officer til Vejle den 23, har det været ham umuligt, at klare dette, formedelst den lange afstand herfra til Uldum, hvilket han ikke vil undlade at indberette, så man her af kan se, at det ikke er af forsømmelse, at befordringen udebliver. 22 August 1792.

210
Fra Schmidten, Urup. Meddeler, at han i Gedved By aldrig har ejet mere end 2 hele Gårde med nogle, under samme, henhørende Lejevåninger og 2 halve Gårde. Hel Gårdene er beboet af Albert Rasmussen og Morten Jensen, til hvilke han i afvigte år har solgt disse, og i dette års Snapsting Skødet til samme, således han nu kun ejer de 2 halv Gårde der beboes af Peder Rasmussen og Jens Nielsen. Selv om han ikke formoder, at Sognepræsten Hr Pertou i Kattrup og hans Medhjælper i Tolstrup kan være uvidende om denne handel, så da han ikke vidste, hvad dag Extraskats Commissionen skulle holdes i Skanderborg, lod han den 12 December sin Fuldmægtig, ved ekspresse, indberette om handelen til Pertou, således denne kunne tage hensyn til dette ved forfatningen af Mandtallene. Den 21 December var Fuldmægtigen i Skanderborg for, at forevise Godsets Protokoller, og da erfarede han, at Commissionen havde holdt møde den 16 December, og Pertou havde da ikke foretaget nogen ændring. Anfører videre, at han ved denne fejl, stadig er anført til, at skulle svare Extraskatten for 6 Fattige, men at disse nu er Godset uvedkommende, hvorfor han ønsker fejlen rettet. 29 December 1791.

Bilag:
Seddel uden dato og navn. For de 6 fattige som var anført til Urup, er anført på følgende Selvejere, 6 i Gedved 2 do sst som er blevet Selvejere, 2 i Lundumskov og Gedved Mølle, i alt 6 rdr.

211
Fra N Carøe, Horsens. Gør vitterligt, at Fredag den 10 August 1792 blev Vor - Nim Herreders Ret sat, i overværelse af Stokkemændene Friderich Bender, Michel Andersen, Anders Pallesen, Christian Cortz, Johan Jensen, Hans Vintherfeldt og Henrich Benke alle af Horsens. Drejer sig om en Brand, der opstod Søndag den 5 August, hvorved Bygningerne, på en Gård i Enner under Bygholm, afbrændte, som Søren Pedersen har i fæste. Selv om Bygningerne ikke er assureret, blev alligevel afholdt et forhør, og desuden ført et Tingsvidne for at opnå Skattefrihed af Gårdens Hartkorn 4 tdr 5 skp samt Skovskyld 2 fc 1/16 alb. Ved forhøret var tilstede Forvalter Tolstrup, Bygholm, desuden Fæsteren Søren Pedersen med Hustru Mette Sørensdatter og Datteren Karen Sørensdatter, som forklarede, at da Ilden opstod var Hustruen alene hjemme, idet de andre var gået til en anden Gård i Byen. Derefter beskrivelse af, hvor man først så Ilden, desuden som vidne Tjenestekarlen Anders Pedersen og næste Naboer Hans Pedersen og Peder Knudsen. Bygningerne bestod af 13 fag Stuehus 15 fag Lade, søndre Længe 12 fag, vestre Længe Stald og Fæhus 12 fag og et, til aftægt opbygget Hus på 6 fag, der alle nedbrændte. 14 August 1792.

Omslag: Skov og Jagtvæsen.

212
På bagsiden af omslag: Fra I Muncheboe, Skjoldelev Præstegård. I afvigte år, er der ikke ved den Gejstlige jurisdiction faldet Bøder til Justitskassen. 1 Januar 1766 [år bemærket].

213
Fra P Holm, Skanderborg Amtstue. Fortegnelse over de af Kongen forbeholdte Jagtdistrikter, hvis bortforpagtning er udløbet, med forklaring om datoen, samt regnskab for afgift af samme. Exp: Oldrup, Torrild og Krogstrup Byers Marker overdraget til Rathlousdals Ejer i 10 år fra 13 Januar 1787 - 12 rdr. Desuden Beenfeldt, Serridslevgård, Holm, Amtstuen, Major Gersdorff, Hanstedgård, Etatsråd Thygesen, Bygholm, o s v. Desuden angivelse af nogle Byers Marker, som han ikke mener er bortforpagtet. 22 Januar 1793.

Omslag: Skolevæsen ang.

214

På bagsiden af omslag. Del af bilag med angivelse af Gårdnavne exp: Urup etc, men ingen tekst.

215
Fra E Hoppe, Urup. Efter Amtmandens ordre af 30 f m, indfandt han sig i går i Yding, for at afhandle med Skoledistriktets Beboere, ang det fornødne Skolejords indhegning, jvnf vedlagte. Nævner derefter Jens Nielsens og 3 - 4 andre af Bymændenes indsigelse mod, at dette skulle gå i en lige linje, idet de mente det burde slå en liden bugt ind i Skolejorden. Tilføjer, at som forretningen viser, er aftalen om indhegningen sket, således alle de af Distriktets beboere som har underskrevet samme, er fornøjede, og ønsker, at komme i gang med indhegningen, jo før jo hellere, da Vinteren stunder til. Men da ingen af Byens beboere, undtagen Anders Nielsen og Søren Sørensen, for deres eget vedkommende, har underskrevet samme, og heller ikke gjort nogen påstand eller erindring i forretningen, ej at ville indhegne nævnte Skolejord, således som den nu er inddelt, må han udbede sig en gunstig resolution om, hvorvidt Jorden straks må indhegnes eller ikke. 8 November 1792.

216
Fra T L Althalt, Lyngbygård. Henviser til Rentekammerets resolution af 27 December 1783, hvori befales, at alle Byer og Lodsejere i Hørslevbole Skoledistrikt skal tage del, og betale efter deres Hartkorn til de Byer, der til Skoleholderens Creaturers Græsning har udlagt Jord. Denne betaling er af Bülow under 20 Marts 1787 fastsat til 2 1/2 sk? pr tdr Hartkorn, ligesom der samtidig af denne blev lovet, at hjælpe med inddrivelsen i tilfælde af vægring. Endnu har det ikke været muligt, at få betaling fra Labing Byes 10 tdr 6 skp 3 fc 2 alb, der af Herskind By henhører, uagtet de hvert år er blevet afkrævede, hvorfor udbedes Amtmandens hjælp til, ved Militair Execution at få beløbet inddrevet. 5 November 1792.

Omslag: Regnskab for Amtssygehuset i Horsens.

217
Fra Høgh Guldberg, Århus. Beregning og repartition [forholdsvis udlægning], over de forefaldende udgifter ved det for Stjernholms og en del af Skanderborg Amts oprettede Sygehus, siden sidste angivelse af 5 April 1791. Fremgår, at indtægten udgør 443 rdr 17 sk, medens udgiften har været 249 rdr 33 sk, hvorefter beholdningen udgør 193 rdr 81 sk. Under pkt 1: Chirurgus Floch efter approberet regning af 9 August 1791, 1/2 års husleje 42 rdr, samt løn og kostpenge for samme tid til Opvartersken 20 rdr 32 sk. De efter regnskabet angivne 3 sk pr tdr Hartkorn, må til den 28 Oktober indbetales til Amtstuen. 30 September 1792.

4 Bilag:

1)
Dateret 20 Juni 1791 fra Flock, ang Husleje til Bygmester Kruuse 42 rdr, løn til Sygekonen 3 rdr og Kostpenge 17 rdr 2 mk i alt 62 rdr 2 mk.

2)
Dateret 31 December 1791 fra Flock, lignende regning, med samme sum.

3)
Dateret 14 Juni 1792 fra Flock, bilag som forrige, med samme beløb.

4)
Dateret 4 Oktober 1792 fra Flock, bilag som øvrige, samme beløb.

Omslag: Stutterivæsen.

218
Fra Schmidten, Urup. Landstutteri Commissairerne var her i går, for at besigtige de Føl som i år er faldet, efter den her på gården værende Kongelige Hingst kaldet Ørnen. Ved denne lejlighed, tilkendegav Kammerherre og Land Staldmester de Beenfeldt, at Schmidten måtte henvende sig til Bülow, ang betalingen for Foder m v fra den 22 April 1791 til årsdagen 1792, som er 30 rdr, samt den til oppasseren tilståede dusør på 4 rdr. Beder om, at få beløbet udbetalt enten ved en anvisning på Amstuen eller på anden måde. 7 August 1792.

219
Fra Kragh Juel Wind, Stensballegård. Henviser til modtagne skrivelse, og bekræfter, at han med fornøjelse skal forrette det ham betroede Embede, så vidt hans egen tjeneste og fraværelse om Vinteren fra Landet tillader det. [Ikke hvad det drejer sig om]. Sender hilsen.
9 Januar 1792.

220
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. For Gårdfæsteren Jacob Madsen i Hundslund, skal han ærbødigst anmelde, at denne selv har opfødt og holder en ret skøn og god Bondehingst, nu i 4de år, sortbrun med hvid venstre Bagfod, som han gør sig håb om skulle være en præmie værdig, hvorfor han beder om, at når der indkaldes andre til fremvisning, at han da også må indkaldes. Dernæst må han ærbødigst indberette, at den Bro der for 21 år siden, af ham og sal Frue de Lasson til Åkjær, blev bekostet over Bækken ved Trustrup, på skellet mellem Hads og Vor Herred, nu til Sommer behøver reparation, herunder også Vejen på begge sider af samme, og da denne vedkommer Herredet, anbefales dette til alle rejsendes nytte.  23 Marts 1792.

221
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. [Se tidligere bekræftelse fra Juel Wind, og Beenfeldts ønske om, at holde op som Stutteri Commissair]. Næst at aflægge hans Kones og egen ærbødigste Tak for ald sidste beviste godhed og dernæst, at tilønske den hastigste reconvalisation for min nådige Frues Cousine, vil han hermed tilmelde, at han har talt med Baron Kragh Juel Wind om, at være Stutteri kyndig i Amtet, hvilket han er villig til at påtage sig, hvilket Beenfeldt også helst ønsker, da han jo er, at anse som Jordegodsejer og forskriften ved hans udvælgelse, nøje bliver efterlevet. 24 Maj 1792.

222
Fra Adelev m fl, Direktionen for Stutterier etc. Med denne dags agende Post er 2 Sølvmedaljer, der er bestemte for de 2 bedste foreviste Bønder Hingste i Skanderborg Amt, blevet afsendt, men da Bülow har foreslået 3 Bønder og forordningen af 27 Maj 1785 kun bestemmer 2 for hvert Amt, ønskes oplyst hvilke 2 der modtager præmien. 9? Februar 1792.

Påtegnet:
Dateret 15 Februar kvittering af Søren Sørensen, Yding og Rasmus Hansen, Gesing for modtagelsen af ovennævnte Præmier.

223
Fra Adeler? m fl, Direktionen for Stutterier etc. [Se tidligere]. Under den Kongelige finanskasse, er der d d foranstaltet, at Proprietair Schmidten for fodring m v, for den på Urup stående Kongelige Hingst, fra Amtstuen i Skanderborg bliver udbetalt 34 rdr, hvilket Bülow bedes tilkendegive for vedkommende. 18 September 1792.

224
Fra Høgh Guldberg, Århus. Efter anordningen af 27 Maj 1783, skal han til Direktionen for Landstutterierne, årligt indsende en fortegnelse over antallet af de i hans Amter værende Stutteri Hopper, samt hvert Stutteris havende tillæg af Føl fra et til to år, hvorfor Stutteriejerne bedes indgive anmeldelse om samme. 3 Februar 1792.

Påtegnet af:
Merringgård og Ussinggård: 2 Følhopper 2 Føl 1 års og 2 do 2 års. Klags Mølle: intet Stutteri. Rask: 2 Hopper og en Hingst, 2 plage i første og en i andet år. Tamdrup Bisgård: Intet Stutteri. Årupgård: Intet Stutteri. Horsens Hospital: Intet Stutteri.

Omslag: Forskjellige Breve og Dokumenter.

225
På bagsiden af omslag: Fra C Håsum m fl, Vegerslev. Ved den Gejstlige jurisdiction i Nørre Herred, er ingen Bøder faldet til Kongens kasse.
1 Januar 1783 [år bemærket].

226
Fra Just Jacobsen, Nim. Henvender sig angående, at han havde taget tjeneste hos Landmåler Jens Broge i Trebierre [Trebjerg], efter forud indgået accord, og i overværelse af Vidnerne Jens Broges Hustru og Iver Jacobsen, Nim, hvorefter han, fra den tid han tog tjenesten, som var omtrent 3 uger før sidste Jul indtil næstleden Michaeli, skulle have 18 rdr, og desuden være tilladt, at besøge sit hjem hver anden eller 3die Søndag eller Helligdag. Men da han nu forlod tjenesten, vægrede Jens Broge sig mod, at give ham den aftalte Løn, og vil desuden trække ham for de dage han har besøgt sit hjem. [Se næste]. 1 Oktober 1792.

227
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Til Carøe - se forrige]. Henviser til vedlagte, hvoraf ses, at Tjenestekarlen Just Jacbsen, har besværet sig over Landmåler Jens Broge i Trebierre [Trebjerg], fordi denne ikke vil betale ham den aftalte løn på 18 rdr, for sin tjeneste fra 3 uger før Jul til Michaeli. 5 Oktober 1792.

Påtegnet 6 Oktober 1792 af Carøe, der pålægger Broge, at påføre sin erklæring i sagen.

20 Oktober erklæring fra J Bråe! [Broge?], der fremfører, at Karlen den 28 September begærede sin løn, men da dette var en dag for tidlig, nægtede han, at udbetale denne, hvorefter han forlod sin tjeneste. Den 1 Oktober rejste Broge bort, men ved hjemkomsten den 17 udbetalte han lønnen, og dermed afgjorde sagen.

228
Fra N Carøe, Horsens. Henviser til klage fra Mandix, Tamdrup, til Høgh Guldberg, over Niels Jespersen i Vrønding, fordi denne ikke ville hjemkøre Korn, uagtet han var pligtig og beordret til dette. Desuden over fornævnte Niels Jespersen, Søren Nielsen og Jens Marcusen i Vrønding, fordi de uagtet tilsigelse, havde nægtet at møde til Høstarbejde. Fremgår videre, at Guldberg havde resolveret, at Sognefogeden skulle udpante, hver af dem for 1 rdr, vedblivende for hver dag de, eller andre under Godset, vægrer sig mod pligtigt arbejde. Men at klagen over Tørvekørsel blev henvist til Politi Ret. Sognefogeden har derefter den 25 foretaget udpantning for 1 rdr, samt taget gebyr på 12 sk, nemlig hos Niels Jespersen en liden Kobber Kaffekedel og 2 Tintallerkner, hos Jens Marcusen 6 Tintallerkner, Søren Nielsen 1 Kobber Thekedel, hvilke dele er afleveret til Mandix, medens samtlige erklærede, at de ikke ønskede sagen forfulgt til Doms. [Se næste]. 20 September 1792.

229
Fra N Carøe, Horsens. [Se forrige]. Sr Mandix, [Tamdrup Bisgård] har anmodet ham om, at ledsage hans klage med en erklæring, hvilket Carøe vover så meget snarere, da 1) Mandix virkelig er en god og i muelige ting eftergivende Husbonde. 2) Carøe har set Niels Jespersens Fæstebrev, og set, at denne virkelig er pligtig til, at gøre mere arbejde og kørsel med Tørv, end der af ham er forlangt. 3) Høstarbejde er af det nødvendigste slags, da Fæstebrevet er tydeligt om dagenes antal, og da disse så langt fra endnu er forrettet, og end ikke af Niels Jespersen begyndt. 4) Carøe har set virkningen af Guldbergs ordre på Rask Gods, hvor alt nu er i den ønskede orden. Indstiller, om ikke Niels Jespersen kan pålægges en Mulct for sin udeblivelse. [Se næste]. 23 August 1792.

230
Fra Søren Pedersen, m fl, Vrønding?. [Se forrige]. Søren Pedersen, Peder Christensen og Søren Andersen, som alle tjener under Tamdrup Bisgård, der efter forlangende har tilsagt Fæstebonden Niels Jespersen af Vrønding, om at han sidste afvigte 26 Juli, skulle køre 2 læs Tørv fra Mandixes Tørvemose i Lunds Kær til Tamdrup Bisgård, og den 16 August, om at køre et læs Bagtørv? fra Klåeborg [Klovborg?] Mose til samme Gård, hvilket denne har nægtet, uagtet Husbonden igen den 27 Juli og 8 August, ved dem har ladet ham tilsige. Ligeså har Niels Jespersen, den første dag han blev tilsagt til Høstarbejde, nægtet at komme den 20 August. Ligeledes har nu Bønderne Søren Nielsen og Jens Markusen i Vrønding efter tilsigelse i dag den 23 August nægtet, at møde til Høstarbejde, hvilket sandfærdig attesteres. 23 August 1792.

231
Fra Tolstrup, Horsens. Fremsender Dommen i den af ham førte sag mod Kvinden Ædel [Edel] i Nim, for hendes besvangrelse 3die gang.
20 Februar 1792.

232
Fra N Carøe, Horsens. I anledning af klagen fra Bodil Jensdatter, fra Feuling [Føvling], har den anklagde Jens Mortensen af Flemming godtgjort: 1) At hendes Frugtsommelighed gjorde hende uskikket til hans tjeneste. 2) At hun selv var uvidende om den, i hendes navn, indgivne klage. 3) At han har tilbudt hende 1/4 års løn, som hun ikke har modtaget. Sagen har således ikke været muligt at afgøre i mindelighed, hvorefter han efter Guldbergs ordre af 24 Januar, har henvist denne til behandling efter forordningen af 25 Marts 1791, men tvivler efter omstændighederne på, at klageren drister sig til videre foretagelse. 9 Februar 1792.

233
Fra N Carøe, Horsens. Gør Vitterligt at 1792 den 19 September, mødte Herredsfogeden i Nim Herred Borgmester Carøe fra Horsens, i Knud Michelsens Gård, i Hvirring Sogn og By, for hos dennes Stifsøn og Tjenestekarl Erik Jensen, at få betaling, eller gøre udlæg for 64 rdr Bøder, som denne i en sag mellem ham og Selvejer Peder Christensen i Hvirring er dømt til, at betale til Kongens kasse. Vitterligheds og vurderingsmænd Christen Jensen og Ole Nielsen, Hvirring. Blev derefter fremlagt en genpart af Dommen, afsagt på Vor - Nim Herredsret den 17 August, med Guldbergs ordre af 28 August om Bødernes inddrivelse. Fremgår videre af Dommen, at Erik Jensen bør bøde 3 gange 6 lod Sølv eller 9 rdr for de, Peder Christensen ved Haulshuset tilføjede nævehug. For sammesteds, at have slået ham til Jorden ligeså 9 rdr. For på Hvirring Mark, at have tilføjet ham nogle slag 9 rdr. For samme sted, at have slået ham til Jorden 9 rdr alt efter Lovens 8 art pag 900. Egentlig Hårgreb bestemmer Vidnerne ikke, men blot slag i Hovedet. For, at have overfaldet sagesløs og vejfarende Mand, bøder han 3 førgetyve lod Sølv eller 60 rdr, i alt 96 rdr, hvilke Bøder bør deles mellem Sagsøgeren, Kongen og Erik Jensens Husbonde, hver 1/3 part. Derefter påtegning om forkyndelse etc. Nævnes desuden overværende ved forretningen Erik Jensens Moder Anne Pedersdatter, som anmeldte, at hverken Sønnen eller hendes Mand var tilstede, men erklærede, at det var umuligt for Sønnen, enten med penge eller caution, at indfri Dommen, efterdi han som Søn af Gården, og fordi Knud Michelsn var gammel og svag, ikke nogensinde havde fået løn, men blot Kost og Klæder for sin tjeneste, hvorfor han intet ejede. Ses at Sønnen er 26 år. [Se næste]. 19 September 1792.

234
Fra N Carøe, Horsens. [Se forrige. Efter Høgh Guldbergs ordre af 28 August, indfandt han sig den 19 hujus hos Erik Jensen i Hvirring for, at foretage en udlægs forretning, men da denne viser, at hverken Kongen eller sagsøgeren kan erholde det mindste af det denne er idømt, finder han sig pligtig til, jvnf forordningen af 6 December 1743, at indberette, at han er en ugift Bondekarl, 26 år, ikke udskrevet til Kongens tjeneste, frisk og stærk af Legeme, som også var årsagen til denne sag, da han har misbrugt sin styrke og voldelig overfaldet Palle?? [Peder] Christensen. Ser altså ikke, at hans Helbred, velfærd eller lempe, kan forspildes ved, at lide efter forordningen. Men bør også nævnes, at han ved Sessionen er fritaget, som gammel Mands Søn, og er ellers den, som på den indsendte Lægdsseddel for Lægd no 28 er anført under gl løbe no 36 og ny no 23, hans Broder no 24, tjener ikke hjemme, men de 3 no 25, 26 og 27 er hos Stiffaderen af hvilken, især den ældste, den gamle Gårdmand dog kan have hjælp. Det er for den offentlige sikkerhed fornøden, at Erik Jensen, som på alfar Vej, 2 gange, har overfaldet sagesløs Mand, der søgte at undfly ham, bliver straffet. [Se næste]. 20 September 1792.

235
Fra N Carøe, Horsens. [Se forrige]. Henviser til en afsagt Dom, jvnf vedlagte, over Erik Jensen af Hvirring. Fremgår, at denne er af forrige Bjerregårds Gods, og er Søn af en af de Fæstere som ikke har villet købe. Hans Husbonde er altså Selvejer i Hvirring og han henhører under bemeldte Gods. Da hans Husbonde er upriviligeret, mener Carøe, at Kongen også tilkommer de Bøder som denne er tilkendt, allerhelst fordi disse ikke har påtalt sagen, og Kongen altså tilkommer 2/3 dele. Den dømte findes formentlig uformuende, og muligvis appellerer han Dommen, hvorfor udbedes en forholds ordre. [Se næste]. 23 August 1792.

Bilag:
Dateret 17 August 1792, genpart af den afsagte Dom, jvnf tidligere afskrift.

236
Fra N Carøe, Horsens. [Se forrige]. I anledning af Cancelliets resolution af 27 Oktober og Guldbergs høje ordre af 13 hujus, ang sagen mod Erik Jensen i Hvirring, skal han ikke undlade at forestille, at den 4 November afgik det sidste Fartøj [fra Horsens] som i år kommer til København, det bliver altså ikke muligt herfra, at oversende Erik Jensen før Skibsfarten igen åbner til Foråret. At få ham afsendt fra andre steder, er på denne årstid usikker, og hans ophold i Arrest vil være til byrde for det almindelige, ligesom transporten også kunne give mange bekostninger. Indstiller derfor, om ikke hans pågribelse og overførsel må bero til Foråret, således han indtil da, kunne være på fri Fod, til lettelse for sig selv og det almindelige. Ønsker endvidere oplyst, om han til den tid må accordere om fragt, og være forsikret om, at samme, og øvrige omkostninger, som muligt kan medgå for hans pågribelse o s v, bliver ham godtgjort af Amtets Delinqvent kasse, og endelig, hvem Skipperen, ved ankomsten til København skal aflevere ham til, hvorom udbedes et Document. 15 November 1792.

237
Fra N Carøe, Horsens. I henseende til Brandvæsenet i Vor Herred, skal han herved underdanigst, indsende forslag til instruks for Brandfogederne. Derefter under 4 punkter dette, hvorunder han bl a foreslår følgende som Brandfogeder: Vedslet og Assendrup, Sognefogeden Anders Jensen. Ørridslev, Tvingstrup, Sognefogeden Niels Jensen Vinther. Nim Sogn: Sognefogeden Niels Pedersen. Hansted Sogn, Hansted og Kannerup samt Hanstedgård: Sognefogeden: Hans Christian Munk. Rådved og Carlsruhe: Rasmus Sørensen. Egebjerg: Rasmus Nielsen. Lundum: Sognefoged Peder Pedersen. Lundumskov: Enevold Jensen. Gedved By og Mølle: Sognefogeden Morten Jensen. Tolstrup By og Mølle samt Tammestrup: Jens Laursen, Tolstrup. Eldrup; Michel Nielsen. Østbirk Sogn, Monbjerg og Haraldsborg: Sognefogeden Frands Michelsen. Østbirk og Purup: Jørgen Nielsen i Østbirk. Vestbirk og Naldal: Rasmus Knudsen, Vestbirk. Sattrup, Urupgård, Birknæs, Lillerupholm, Urup og Holms Møller: Thomas Pedersen, Sattrup. Nebel Sogn, Serridslev, Serridslevgård og Husene på Gårdens Mark: Sognefoged Hans Jørgensen. Nebel: Jens Poulsen, Bleld: Jørgen Michelsen. Gangsted: Sognefogeden Michel Michelsen. Ballebo: Jens Nielsen. [Se næste]. 7 Juni 1792.

238
Fra N Carøe, Horsens. [Se forrige]. Forslag, under 10 punkter, til instruks for Brandfogederne i Vor Herred. Exp pkt 1: Brandfogeden visiterer årligt efter Påske, som forordningen af 29 Februar 1792 foreskriver. Pkt 9: Hver Gård gives et bestemt no efter dens beliggenhed og enhvers Brandredskaber gives samme no, således der ikke ved visitation, skulle findes Redskaber forkerte steder. 7 Juni 1792.

239
Fra N Woetmann, Salten. På Munchebergs vegne, var han sammen med Peder Andersen og Laurs Mortensen, af Salten, hos Peder Nielsen, sst, for at syne dennes Døde Karl Rasmus Iversen. Man fandt ikke andre dødstegn, end ved hans højre Øre, som et stød eller slag, hvor Blodet kom ud af Øret. For at afgive nærmere forklaring, blev fremkaldt Jens Jensen og Christen Nielsen af Salten, der på spørgsmål berettede, som nærværende ved tildragelsen, at Baltasar Laursen, havde en Sten i Hånden, med tanken om, at hviste eller kaste den, men i det samme bøjede Rasmus Iversen sig efter en anden Sten, og ved dette buk, fik han både Sten og Hånd fra Baltasar Laursen i Hovedet, nemlig på højre Kind. I øvrigt føjes til, som en villig tilståelse, både af Rasmus Iversens Fader Iver Jensen og hans Farbroder Jens Jensen, at denne salige afdøde, som fra de 8 til den 9de hujus, endnu nogle timer efter slaget kunne tale på Sengen, rent ud erklærede, hans i livet virkelige gode Ven Baltasar Laursen uden tiltanke, enten af vrede eller had, tilstod Baltasar uskyldig i denne vanheldige hændelse. Signeret: Woetmann, Synsmænd: Peder Andersen, Laurs Mortensen. Nærværende ved tildragelsen: Jens Jensen, Christen Nielsen. Den saliges egen tilståelse bevidnes: Iver Jensen og Jens Jensen. 11 April 1792.

Notat:
11 April føjet anstalt til den dødes Begravelse, da hans hastige dødsmåde, er en Vådes gerning.

240
Fra Muncheberg. [Se tidligere]. Efter Kammerherrens gunstige tilladelse, er der mellem ham og Landsdommer Hoff, som Herredsfoged i Tyrsting Herred, og Muncheberg som Birkedommer i Skanderborg Birk, formedelst Tyrsting Herred lange fraliggelse her fra Retten, aftalt følgende: At alle Politisager i den del af dette Herred, som ligger under Birket, Ry Sogn undtaget, overgår til ham som Herredsfoged, dog således, at om nogen uden for Tyrsting Herred skulle have tiltale i Politisager til nogen i denne del af Herredet, som ligger her under Birket, skulle samme afgøres herunder, på det ingen skulle have anledning til, at klage over, at de blev vist længere bort, end de var pligtige til. 26 Januar 1792.

241
Fra Christian Fabricius, Skanderborg [Præsten]. Henviser til anmeldelse fra Medhjælperne i Stilling, Michel Torup og Michel Søgård, angående Husmands Enken Anne Hansdatter og Datteren,  som i mere end 8 dage har levet et uordentligt og forargeligt levnet med en omløbende Løsgænger, og da han som Præst bør se til, at ikke alene sådanne forargelser hemmes, men også, at de skyldige, lovligt for deres rette Dommer bliver ansete og straffede, uden hvilket hans overbevisninger og formaninger ikke har villet, eller kan frugte. Udbeder sig derfor Amtmandens understøttelse til, at bemeldte Enke sammen med hjemmeværende Datter Gotlieb, ufortøvet må blive indkaldt, og efter forklaring af nævnte vidner, afstraffet, andre til exempel og advarsel. 8 Januar 1792.

Påtegnet:
25 Januar af Bülow, hvoraf fremgår, at de ved indkaldelsen, tilstår deres ondskab ved, at huse Løsgængere, uagtet Medhjælpernes påbud, hvorfor de skal afstraffes, med at stå i Gabestokken hver en Time, nemlig Moderen før Kirketjenesten begynder til Menigheden er gået i Kirken og Datteren efter at Prædiken er forbi og medens Folk går fra Kirken, Halsjernet skal Sognefogeden ved Sognets Beboere efter omgang, besørge dem ispændt med Hængelås for, og indberette når og, hvad tid Executionen er sket, som her på kan antegnes.

Påtegnet:
5 Februar af Fabricius, der skriver, at da ingen af Stilling Mænd ville slutte Kvinden i Gabestokken, blev Dommen ikke exeqveret, han tog den derfor med tilbage, og beklager, at Amtmandens Dom ikke mere gælder end, at underdanernes vægring kan standse dens fuldbyrdelse, imidlertid taber Lovene deres anseelse, dyden lider og lasterne triumpherer ved sådan overhørighed.

Påtegnet:
Denne Dom blev på Fastelavns Søndag exeqveret, tilstår M Søegård.

Påtegnet:
5 Marts af Bülow, at siden Gårdbeboerne i Stilling ikke har agtet eller villet efterkomme denne min forestående resolution, men jeg i dets stæd hawe måttet lade den på Forbryderne exeqvere wed Arrest Forvaren her fra; Så Dicteres dem for denne Deris overhørighed, en Mulct til Fattig Cassen, at betale, hwer 1 siger Een mk Danske, som for hele Byen er 2 rdr, som Sognefogeden strax hawer at udpante, i owerwærelse af et par Husmænd. Om og af hwem Wegring skeer, og pengene, at betale til Sogne=Præsten, hwor af Arrest Forwareren betales for sin Reise og forretning 3 mk, og resten, at uddeles til meest trengende fattige og Huusarme i Sognet.

242
Fra Tolstrup, Viborg. [Se tidligere]. Udtog af Lysgård - Hids Herreds Politiprotokol. 30 Juni 1792 blev i Viborg afholdt Politi forhør af Landvæsenscommissair Tolstrup, som Herredsfoged for nævnte Herreder, i overværelse af Rådstuetjenerne Martinus Standemacher og Johan Christian Jungnickel, Viborg. Arrestanten Mette Larsdatter blev fremstillet og uden bånd og tvang bekendte, at hun er født i Kongerslev ved Ålborg, 38 år gammel, Konfirmeret i Sommersted i Holsten, og for 14 år siden, af Præsten Hr Mygind i Snebloe? i Holsten, viet til Axel Glarmester. De har ikke haft fast bopæl, ligesom han forlod hende for 3 år siden, da hun opholdt sig i Nunboe [Nonboe] ved Viborg, eftersom de ikke kunne forliges, fordi han holdt utilladelig omgang med andre Fruentimmer. Medens de var sammen, forrettede han Glarmesterarbejde. Fremgår videre, at hun da havde 4 Børn, hvoraf de 3 er med hende i Arresten, medens det fjerde tjener på Landet. Hun har i den tid måtte søge sin føde ved Betlen, indtil hun for nogle dage siden i Sinding, sammen med de 3 Børn, 1 Søn 7 år, 1 Datter 11 år og en anden Datter 2 1/2 år, blev anholdt og bragt til Viborg. Det er 3 år siden hun sidst communicerede i Gjern Kirke ved Tvilum. Det sidste faste tilholdssted hun og Manden havde, var i Skanderup By, hvor de for ca 3 år siden, en Vinter havde en Stue. Medens hendes sidste faste opholdssted var i Voerladegård, hvor en Mand Simon Eriksen havde hendes Skudsmål i bevaring. Hun benægtede, at have begået nogen forbrydelse eller, at have været i complot, eller følge, med andre end hendes Mand og Børn. På Rettens tilspørgsel om den skade hun havde i Ansigtet, da hun næsten havde mistet Næsen, forklarede hun, at det var på grund af et Flod. [Se næste]. 30 Juni 1792.

243
Fra Pentz, Randers. [Se forrige]. Jvnf anordningerne, pålægges og befales forekommende Sognefogeder ved 2 Mænd, på Rådmand og Herredsfoged Tolstrups tilsigelse, fra et Sogn til et andet, at befordre nærværende Mette Larsdatter og hendes 3 Børn til Voerladegård, hvor hun har angivet, at have opholdt sig. 7 December 1792.

Påtegnet:
3 September 1792 af Tolstrup, der jvnf ovenstående, tilsiger 2 Mænd af Almind til hendes transport til Sognefogeden i Elsborg, hvorfra de bringes til Sognefogeden i Høyberg [Højbjerg] o s v, på angivne måde til Voerladegård.

244
Fra Christopher Overgård, Adslev Præstegård. Drejer sig om 4 omløbere, 2 Kvinder og 2 Mænd som Tirsdag aften kom til Mesing, hvorefter den ene af Kvinderne dagen efter, hos Gårdmand Frederik Christensen, idet denne efter deres indstændige begæring, havde lånt dem Hus, gjorde Barsel. Da Mændene mærkede, at Kvinden fik smerter, forlod de hende ganske hemmeligt, og siden har ingen set dem. Efter Moderens forlangende, er Barnet i dag hjemmedøbt, hvor hun da som Barnefader udlagde en af de forsvundne Mænd, navnlig Jens Christensen, hjemmehørende i Thy, medens videre oplysning om hans stand og hjem, ikke kunne oplyses. Den anden Kvinde er stadig i nævnte Hus.
21 December 1792.

245
Fra Frydensberg, Horsens. Henviser til vedlagte forretning, hvoraf vises udfaldet af den bestemte Inqvissition, om utilladelig Brændevinsbrænden, den 23 d m. 26 November 1792.

246
Fra Hoff, Katrinedahl. Henviser til et indsendt forhør, over Insidderen Morten From af Vinding. Denne er endnu ikke kommet tilstede, og Konen, som var flygtet fra Huset, overhænger nu Hoff om, at måtte flytte ind igen, hvilket ikke er muligt, da Manden forinden sin forsvinden, aflåste dette og afleverede Nøglen til en fremmed Kone. Uden ordre, tør han ikke efterkomme hendes ønske, endskønt billigheden taler for dette, da Huset lige såvel er hendes som hans. [Se næste]. 3 November 1792.

247
Fra Hoff, Katrinedahl. Henviser til vedlagte forhør over Indsidderen Morten From i Vinding, der gennem mange år er berygtet for Drukkenskab og forligelse, men nu efter Sognefogedens angivelse er bortgået. Ønsker oplyst, om han skal tiltales, hvilket da skal ske under Skanderborg Birk og, hvorledes der skal forholdes med hans Hus og Kone. 22 Oktober 1792.

248
Fra P v Gersdorff, Hanstedgård. Drejer sig om Drengen John Isachsen, som efter undersøgelse, ingen pårørende har i Hansted Sogn. Hans Moder skal, højst frugtsommelig, være kommet til Sognet, hvor han blev født, og i Hansted Kirke, døbt af en forlængst afdød Præst. Han kan derfor, ligeså lidet tilhøre Hansted Sogn som et andet Sogn. Med henvisning til Bülows skrivelse, kan han oplyse, at Drengen ikke kan indtages på Hospitalet, da dette efter Fundatzen er bestemt for gamle og skrøbelige Lemmer af Godset, og han er derfor indtinget hos Gårdmand Jens Laursen i Hansted, hvor han har fornøden og god pleje, men da denne Mand forlanger 20 rdr årlig de 2 første år, og ingen i Sognet har villet tage ham for ringere betaling, indstilles til Amtmanden, om denne vil accordere med nævnte Bonde, hvorom udbedes nærmere.
22 Oktober 1792.

249
Fra N Carøe, Horsens. [Se tidligere]. Jvnf Landstingsdom af 29 Februar 1792, i en sag mellem Kammerherre von Beenfeldt og nogle af hans Bønder, har Peder Poulsen, Rasmus Nielsen, Søren Jensen, Peder Andersen, Jens Nielsen, Jens Poulsen og Christopher Andersen, hver betalt til Nebel Sogns Fattige 1 mk, i alt 7 mk, hvilke hermed tilstilles Provst Schmidt i Vær, som Sognepræst i Nebel til fordeling. [Se næste].
14 August 1792.
Kvittering af Sognepræsten

250
Fra N Carøe, Horsens. [Se forrige]. Jvnf Landstingsdom af 29 Februar 1792, i en sag mellem Kammerherre von Beenfeldt og nogle af hans Bønder, har Peder Poulsen, Rasmus Nielsen, Søren Jensen, Peder Andersen, Jens Nielsen, Jens Poulsen og Christopher Andersen af Nebel, betalt Rettens gebyr efter Underrettens Dom af 19 Februar, med 3 rdr, hvilket beløb hermed afleveres til Carøes Formands Enke Frue Cancellirådinde Flensburg. 14 August 1792.
Under 14 August kvittering af Anne Catharina Salig Flensborgs.

251
Fra H ??, Kolding. [Se tidligere]. Jvnf Rescript af 28 Oktober f a, skal Johanne Marie, Christian Fugls Hustru af Magrethelund, betale 12 rdr 4 mk 10 sk til Bülow, hvilket hermed på hendes vegne fremsendes. 12 Januar 1792.

252
Fra P Herschend, Gesing Øde Mølle. [4 sider]. Årsagen til, at denne erklæring først nu er fremsendt, er at han først modtog klagen, den 29 Oktober, altså over ni uger efter den var skrevet. Den blev derefter straks indstævnet til Tingsvidnes førelse, som han først nu har fået beskrevet fra Retten. Mener, at der af disse Dokumneter ses, hvor lidt grund klageren har haft til, at anlægge søgsmål mod ham, han kan ellers umuligt huske, efter 23 - 24 års forløb, som den første handling skal være omtalt, hvad ord der derom, frem og tilbage kan være passerede. Imod ellers al formodning, har dog Klagerens Faders vidnesbyrd i Tingsvidnet, henført Herschend til det som på den tid kan være rimeligt, da han også har været den som gav ham hans tanker om Gården, og det beslægtede Giftemål med hans Søn [nu Citant], og Jens Jørgensens Søster i Biøstrup tilkende. Sønnen var på den tid kun en Dreng, og aldrig bevist talte med Herschend om denne handel. Skriver videre, at dette så stridige Menneskes viste trættekierlighed, såvel med Bymændene om deres Byskikke, som i flere end denne omstændighed mod ham, har Herschend for sin roligheds og høje alders skyld, endog tilbudt Penge, ikke af tanke til mislighed om sagen på hans side, men tillige for at spare flere omkostninger, end der allerede nu er spildte. Nævner desuden, at det var Faderens vilje, at overlade ham [klageren] sin halve Gård.
26 Januar 1792.

253
Fra Peder Bech??, Blegind. Angivelse af de personer af begge Køn som ikke har Hartkorn, men sidder på deres egen Hånd? og anbyder dem selv, som forordningen kalder løsgængere, hvoraf er følgende i Sognet.

1)
Niels Adolw [Adolf] en Datter Maren som sidder hos Forældrene og Spinder.

2)
Peder Sørensen, lejet et Hus og sidder sammen med Konen, hvor han for det meste gør Træsko og hun Spinder.

3)
Anne Cathrine Pedersdatter, i en Lejestue, Spinder.

4)
Anne Pedersdatter, lærer at Væve hos Husmanden Jesper Jensen, som har lidt Jord på Blegind Mark.

5)
Kirsten Pedersdatter, i en Lejestue, Spinder med mere for andre.

6)
Maren Nielsdatter, lærer at Væve hos Christian Lindow, som og haver noget Jord på Blegind Mark.

7)
Anders Lauridsen, gift, han og hun arbejder for? sig selv.

8) Peder Thygesen og Hustru, han har for nærværende tid tjeneste, og Hustruen i et Lejehus, og Spinder med mere for andre.

9)
Rasmus Jensen Bonde, har en Søn Søren, som nærer for sig selv, og har en Læredreng Rasmus Povelsen.

Flere af denne slags vides ikke i Sognet.

23 Januar 1792.

254
Fra Bisom??, Sophiendal. Henviser til Amtmandens ordre, om undersøgelse af sammenhængen af den klage, som Tjenestekarlen Jens Nielsen har indgivet over forrige Gårdmand Steffen Simonsens Enke i Nørre Vissing, hvorvidt klagen er [be]grundet. Hvortil kan angives følgende. Fra Michelsdag 1790 til samme Dag 1791, var Karlen accorderet som løn 10 rdr 4 mk, og når tjenesten var udstået, desuden 6 alen Lærred. Dette henstod således til sidst i 1790, da Jens Nielsen, (ligesom nu en stor del andre Tjenestefolk, da de mærkede, at trangen for Tjenestefolk blev almindelig), fandt på det kunstgreb, at opsige sin Tjeneste til næste Påske, under påskud af, at han havde betinget sig mindre løn, end han kunne stå ved at tjene for. Hans Madfader Steffen Simonsen, som allerede da var meget sygelig, og vidste, hvor besværligt det var, at få nogenlunde duelige folk, så sig herved sat i dobbet forlegenhed, allermest da han skulle føde og lønne en Karl Vinteren over uden, at kunne få nytte af ham ved Sommerarbejdet, hvor Bonden mest behøver dette, hvorfor han måtte bekvemme sig til at lægge 1 rdr på den aftalte løn, og det aftalte Lærred anslået til Penge 6 alen a 11 sk, i alt 4 rdr 2 sk. Fremgår videre, at Jens Nielsen imidlertid var udskrevet som Reserve til National Soldat, og ud på Foråret 1791 fik han ordre til, at indfinde sig til Mønstringen, ved Regimentet i Rendsborg. Iflg ordren skulle alle de nye Reserver møde ved Regimentet, omtrent en Måned før den almindelige samlings tid. Han forlod da sin tjeneste den 1 Maj 1791 og kom først tilbage den 9 Juli næstefter, hvor han da var syg, således han intet kunne udrette, og indlogerede sig derfor et andet sted i Byen, hvor han blev sengeliggende. Steffen Simonsen var i samme tid død, hvorefter Enken i den travleste Pløjetid måtte leje Folk til alt arbejdet. Efter aftale med den syge, antager hun derefter en anden Karl, hvorefter han, da han senere bliver rask, tager tjeneste på Sophiendal. Hele sagen er altså uenighed om, hvor meget han under disse forhold, skal have i løn for den forløbne tid. 8 Februar 1792.

255
Fra Harzen Dau, Altona. Kongelige General Lotto Administration. [På Tysk]. Omtaler Lotto Kontoret i Skanderborg, hvorunder nævnes Rasmus Schade [Kollektør?]. Desuden om gevinster på 900 og 1000 mk?. 24 Februar 1792.

256
Fra Harzen Dau, Altona. [På Tysk]. Omtaler Lotto Collektør Rasmus Schade i Skanderborg, og henviser til skrivelse af 24 Februar.  27 Marts 1792.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 103 B5 C – 168 År 1792.

Begyndt læsning pakke no 104

LAV B5 C - 169 år 1793

Intet bilag om afgivelser.

Omslag: Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

257 
På bagsiden af omslag: Fra Høgh Guldberg. Henviser til skrivelse fra General Krigs og Landcommissair de Falsen i Haderslev, hvorefter Guldberg pålægges, i Havreballegård og Stjernholm Amter, at bekendtgøre, at samtlige i tjenesten stående gamle Nationale, såvel til Hest som til fods, til dette års samling, har at indfinde sig således: Til Slesviske og Holstenske Rytter Regiment de henhørende Landryttere, enhver med sin Hest, i Horsens den 31 Maj. Til det Oldenborgske Regiment den 26 Maj i Almind ved Kolding. Til 2det Jydske Infanteri Regiment 26 Maj i Vester Nebel, en Mil norden. 6 April 1792.

258
Fra Høgh Guldberg og H Janson, Århus. Henviser til modtagne fra Danske Cancelli, hvorpå ønskes deres betænkning, på den af Husmand Rasmus Sørensens indsendte besværing over, at han skal betale Skolepenge både af Huset og dets tilliggende Hartkorn, men forinden dette, ønskes Amtmanden erklæring. 1 Januar 1793.

259
Fra Høgh Guldberg og H Jansson, Århus. For efter forlangende, at kunne afgive deres betænkning om, hvorfra godtgørelsen af udgiften til fattige Børns underholdning bør udredes, når Herredskassen ikke har formue til dette, ønsker de underretning om disse kassers forhold i Skanderborg Amt, nemlig om den efter sidst afsluttede regnskab, værende indtægt og udgift, ligeledes en angivelse, hvoraf kan ses, hvad Folk af alle klasser contribuerer til samme kasse. 25 Januar 1793

260
Fra Høgh Guldberg og H Jansson, Århus. Efter de fra Købstæderne og Landet indkomne priser på Korn og Federvarer, er Capitels Taxsten således, alt pr tdr: Rug 3 rdr 4 mk, Byg 2 rdr, Havre 1 rdr 1 mk 12 sk, Boghvedegryn 4 rdr 4 mk 12 sk og Smør 25 rdr. 1 Februar 1793.

261
Fra Høgh Guldberg og H Janson, Århus. [Se tidligere] Før de vil erklære sig på vedlagte henvendelse, udbedes Amtmandens erklæring angående de deri nævnte Græspenge, som man mener, at være fritaget for, at svare til Beboerne i Hørslevbol som udlægger Græsningen [til Skolen].
4 Februar 1793.

262
Fra H Janson, Århus. [Se tidligere]. Henviser til modtagne kvittering fra Amtmanden på 60 rdr, som fra Skolekassen plejer, at blive udbetalt til deling mellem Skoleholderne i det Skanderborgske Distrikt, hvorefter pengene kan afsendes, så snart der findes sikker lejlighed til dette, eller Amtmanden selv vil anvise en sådan, da han ikke gerne vil afkorte det Skoleholderne skal have med udgifter til Porto og Skriverpenge. Tvivler ikke om, at Bülow vil foretage uddelingen efter fastsatte inddeling til dem, som ved behørig attest beviser, at de med flid og til sand nytte har passet Skoleundervisningen, men det må tillades ham, efter det han selv ved personlig nærværelse har erfaret, at erindre om, at Degnen Jens Raun i Ry allerede den gang blev anmeldt for ikke mere, at kunne udrette noget i Skolen i Ry, hvilket han nu for kort tid siden, i en til Janson indsendt ansøgning, selv har tilstået, hvor af da erfares, at han i så fald nyder den løn af Skolekassen for slet intet, hvilket dog efter forordningens hensigt er bestemt til duelige Skoleholdere og den almindelige undervisnings forfremmelse. Det vil være nødvendigt, at der blev ansat en Substitut, så at undervisningen, som i Ry Menighed besørges meget mådeligt, ikke ganske skal blive forsømt, hvorom han skal tilmelde Herredsprovsten. Mener der af Degnens løn skal tages det, en Substitut skal have. Nævner videre, at Degnene i almindelighed er nogenlunde forsynet med det de kan leve af, især er Ry Degnekald ikke slet, da det har 30 tdr Land Jord, så der ikke synes, at være nogen grund til, at give yderlige hjælp fra Skolekassen. Overlader ellers det videre til Amtmandens bestemmelse, idet han dog giver nogle forslag. 19 Februar 1793.

263
Fra Høgh Guldberg og H Janson, Århus. [Se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse fra Danske Cancelli, hvoraf fremgår, at Sognepræsten for Sønder Vissing og Voerladegård Christen Sommer, ved p m af 8 November, hvor på Biskoppen og Stiftsamtmanden har afgivet deres erklæring, har klaget over, at Hans Peter Møller i Kloster Mølle, vægrer sig mod, at afgive rigtig angivelse, i henseende til Tiendeafgivelse af sine Lam, på grund af, at de fleste skulle være født på Tiendefri grund. Cancelliet bestemmer, at han skal betale Tiende af alle de Creaturer som han ikke kan bevise, er født på Tiendefri grund, eller i et andet Sogn, hvor Tienden er svaret. Bedes bekendtgjort for vedkommende, idet de dags dato har meddelt Provst Schytte samme afgørelse. 15 Marts 1793.

264
Fra Høgh Guldberg, Århus. Lægdsmanden for 25 Lægd i Tamdrup Sogn har anmeldt, at Faderen Peder Andersen samt hans 3 Sønner, nemlig Hans 13, Anders 11 og Christen 5 år, indført under no 132 - 133 og 134, som forhen er kommet fra Lægd no 17, igen er bortgået til Yding Sogn, hvilket hermed anmeldes. 26 Marts 1793.

265
Fra Høgh Guldberg, Århus. Den under 11 Januar anmeldte Reserve Niels Sørensen Høver af Lægd 42 no 67, som skulle opholde sig i Århus, har ikke efter nøje undersøgelse, kunnet findes der, hvilket erfares af vedlagte anmeldelse fra Magistraten. 2 April 1793.

Bilag:
Dateret 15 Marts 1793 fra Hasselbach m fl, Århus Rådstue, hvoraf fremgår, at man ikke har kunnet finde Reserven Niels Sørensen Høver, og han skal ikke være hos nogen af Byens Smede.

266
Fra Høgh Guldberg, Århus. Da såvel den anklagede Barnefader som Moderen, jvnf vedlagte, opholder sig under Bülows jurisdiction, fremsendes sagen til dennes videre behandling. [Se næste]. 16 April 1793.

267
Fra Ingeborg Pedersdatter, Ustrup. [Se forrige]. I håb om et gunstigt svar og forventning om hjælp, tillader hun sig, at indlevere dette, ydmygt bedende om, at hendes dristighed må pardoneres. For 4 år siden blev hun besvangret af en Karl i Ustrup, navnlig Christen Madsen, som nu er gift i Tebstrup Sogn, og da hun som et fattigt Barn ikke er i stand til, at optjene så hun kan opholde sit Barn, er hendes underdaninge begæring, at Stiftsamtmanden ville pålægge Christen Madsen, at give hende lidet til Barnets opdragelse i et vist antal år.
11 April 1793.

268
Fra Høgh Guldberg, Århus. Efter anmeldelse fra vedkommende, er fra Lægd 39 løbe no 81 i Stjernholm Amt, Tyrsted Sogn, undveget Landsoldaten Peder Rasmussen Dachnes, 25 år og 64 tommer. Han har lært Kleinsmed Proffessionen og har Lærebrev. Ser godt ud, er undersætsig, mørk Hår og var ved bortgangen iklædt blå Klæder som en Håndværkssvend. 24 December 1793.

269
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til modtagne af 18 Juli og 18 November, angående Hans Rasmussen, der med sine 2 Sønner Rasmus og Jørgen, var flyttet fra Vested [Vedsted] Sogn i Skanderborg Amt til Solbjerg og, at Drengen Rasmus Rasmussen 12 år fra Mesing og Stilling var draget til Ormslev, hvorefter ikke skal undlades at meddele, at nævnte personer er rigtigt ankommet, og indført i Lægdsrullerne.
24 December 1793.

270
Fra Høgh Guldberg, Århus. Efter anmeldelse er Niels Henningsen Rasklund nu 6 år, med sin Farbroder og værge Johan Nielsen Spormann, flyttet fra det 30 Lægd nyt løbe no 67 i Hornborg, til Nim Sogn, hvorom udbedes tilståelse om, hans optagelse i Lægdsrullen. 3 December 1793.

271
Fra Høgh Guldberg, Århus. Efter modtagne anmeldelse, skal Landrytteren Niels Knudsen Mårslet, af Lægd no 2 løbe no 63 i Mårslet Sogn, være bortgået fra Lægdet og taget tjeneste i Assedrup, Åkjær Amt, uden at have forevist behørig tilladelse. Bülow bedes tilholde vedkommende, at han straks må indfinde sig i sit Lægd, eller skaffe befalet tilladelse, såfremt han vil undgå at blive anset efter forordningen af 22 Marts d a [som rømningsmand]. 10 December 1793.

272
Fra Høgh Guldberg, Århus. Efter modtagne anmeldesle, skal fra Lægd 26 i Underup Sogn, følgende Mandskaber være bortgået til adskillige steder i Skanderborg Amt. Jens Lassen, Underup 34 år 60 1/2 tomme, bortgået til Nim. No 8 Recrut Niels Knudsen 21 år 65 1/2 tomme til Boelund. No 33 Peder Olesen Virring 15 år 65 1/2 tomme til Nim. No 48 Albrecht Holgersen 24 år 61 1/2 tomme til Lundumskov. No 50 Jens Erichsen Torp 23 år 63 tommer til Bredvads Mølle. Bülow anmodes om, at tilholde vedkommende, straks at indfinde sig i deres Lægd, eller skaffe fornøden rigtighed til deres fraværelse, såfremt de vil undgå, at blive straffet efter forordningen af 22 Marts 1793 [som rømningsmænd].
24 December 1793.

273
Fra Høgh Guldberg, Århus. Efter anmeldelse, er Rasmus Christensen med sine 3 Sønner Anders 9  - Christen 7 og Jens 3 år, flyttet fra Kodallund By i Hvirring Sogn under 28 Lægd til Tyrsting, hvilket anmeldes med anmodning om forventet tilståelse, af deres optagelse i Lægdet.
26 November 1793.

274
Fra Høgh Guldberg, Århus. Fra 24 Lægd løbe no 32 er det anmeldt, at Landsoldat Christen Marcusen, uden fornøden tilladelse er bortgået, og skal være [have] fæstet Gård i Tyrsting under Mattrup Gods. Bedes tilholde ham, at forsyne sig med Amtspas, såfremt han vil undgå et blive straffet efter forordningen. 22 Marts 1793.

275
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte skrivelse fra Magistraten i Horsens, med Vognmandslaugets ansøgning, hvilket fremsendes til Amtmanden, eftersom den påklagede Vej høres under dennes område, og da han selv nyligt har befaret Vejen, kan han bevidne, at Vognmændenes andragende om Vejens slethed er rigtig. [Se næste]. 22 November 1793.

276
Fra Anders Mathiasen, Horsens - Oldermand i Vognmandslauget. [Se forrige]. Henvender sig, angående et stykke af Landevejen fra Horsens til Århus, nemlig fra Hoved Kro til Solbjerg, der er så slet, at Faermandslauget [Vognmandslauget] har befrygtet, at fordærve deres Heste og Vogne, når de skal befordre Rejsende til Århus, ja en [endog] er vis på at vælte, hvorved lettelig kan brækkes Arme og Ben. Nævnte vejstykke blev ved sidste Vejreparation Pløjet og Harvet, hvorved Jorden, som forhen var hård, er blevet blød og nu er et morads, så man kører fra et hul i et andet, hvorfor de ser sig nødsaget til, at henvende sig til Magistraten, bedende at denne vil forestille sagen for Stiftets høje Øvrighed, således Vejen bliver istandsat. 18 November 1793.

277
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til Rentekammerets skrivelse af 8 d m, angående en repartition [forholdsmæssig fordeling] af Fourage til Militæret. Samme følger hermed, og i fald Amtmanden ikke har nogen erindring, og da sagen haster, bedes Dokumentet underskrevet, og med expres tilbage. 19 Oktober 1793.

Bilag:
Uden dato fra Høgh Guldberg, sign af Bülow, nævnte beregning, angående levering af Fourage fra 26 Oktober 1793 til samme dato 1794, til Jydske Dragon Regiment i Randers, Slesviske Rytter Regiments 3 Escadroner i Horsens, samt 1ste Jydske Infanteri Regiment i Århus, såvel som deltagelse til det Slesviske Rytter Regiments 4de Escadroner i Vejle. Fremgår, at det drejer sig om 4170 tdr 3/2 fc Havre. 2084 læs 13 lispund 3 pund Hø a 32 lispund pr læs. 1389 læs 14 lispund 3/4 pund Halm a 24 lispund pr læs, der udlægges forholdsmæssig på 19670 tdr Hartkorn.

Bilag:
Uden dato og navn, kladde med udregningen.

278
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Se under 22 Oktober 1793]. Henviser til modtagne skrivelse af 28 f m, hvorefter han har den ære, at fremsende 164 exemplarer af Professor Wiborgs Recept, til uddeling blandt Sognefogederne, jvnf Cancelliets befaling af 12 f m. 1 November 1793.

279
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte genpart af Rentekammerets skrivelse af 16 d m, hvoraf ses, at det for denne gang vil blive ved den repartition over de årlige 100 rdr til en Lærling på Veterinair Skolen, som Guldberg 2 August tilsendte Bülow, hvilket bløb denne herefter bedes sørge for bliver indkrævet, og indsendt. 22 November 1793.

Bilag:
Dateret 16 November 1793 fra Rentekammeret, ovennævnte skrivelse, ang Stiftets betaling af 100 rdr, jvnf Rescript af 26 Oktober 1792, for en Lærling ved Veterinair Skolen, der skal indbetales til Amtstuerne. Fremgår videre, at man i Lollands Stift m fl, har vedtaget, at der fra Landet skal svares 1/4 sk pr tdr Hartkorn 36 sk af Hovedgårdene 12 sk af Sognepræsterne 3 sk af Degnene og 6 sk af hver Forpagter eller Hollænder, så anser man det også for billigt, når en ny repartition i 1795 forfattes, at Hovedgårds Ejere, Forpagtere, Præster og Degne, også i Århus Stift pålægges et forholdsvis bidrag, hvorom man til sin tid udbeder sig nærmere.

280

Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte ansøgning, fra Ingeborg Pedersdatter fra Ustrup i Uth Sogn, om hjælp til hendes uægte Barns opdragelse, og da den angivne Barnefader Christen Madsen, bor under Skanderborg Amt, udbedes Bülows resolution, til bekendtgørelse for ansøgeren 12 November 1793.

281
Fra Høgh Guldberg, Århus. Efter modtagne anmeldelse er Jens Hansen, 16 år gammel af 27 Lægd løbenr 85 i Hvirring Sogn, bortgået uden tilladelse. Hans klædedragt kendes ikke. Bedes efterlyst og ved mulig fremkomst, anholdt. 22 November 1793.

282
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli af 12 d m, ang den blandt Hornkvæg - eller store Kreaturer - undertiden ytrende Skabssygdom, hvortil Professor Wiborg har fremsendt en Recept på Salve, som tillige indeholder oplysning om, hvorledes denne skal anvendes. Denne Recept er trykt, og af samme, har Kongen allernådigst behaget, at skænke 900 exemplarer til uddeling i Århus Stift. Præsterne på Landet tilstilles, hvert et exemplar, med anmodning om, at sørge for Menigmand får kendskab til Salven, hvorefter de øvrige exemplarer på bedste måde, og efter overlæg med Amtmændene, fordeles på Amterne. Professoren har ligeledes oplyst, at man behandler denne Skabssygdom på Kreaturerne på samme måde som på Fårene, al spærren og ihjelslagning holder han for unødvendig, og forsikrer i øvrigt, at smittens udbredelse standser, ved at indsmøre de skabede Kreaturer, samt ved at rense, vel afvaske, hvidte og udlufte frøsen? eller Stalden, hvor de har stået, ligesom det må forebygges, at skabede [smittede] Mennesker, ikke kommer til at røgte eller malke Kvæget, da erfaringen har vist, at denne sygdom går over fra Mennesket og vice verca. Forresten ytrer han, at midlet vil være til liden nytte, dersom Kreaturerne under Curen ikke røgtes, fodres og behandles vel. 22 Oktober 1793.

Bilag:
Ovennævnte trykte Recept, til anvendelse ved Kreaturer med Skabssydommen, nemlig: Tag Linolie eller Tran 1 pot - Terpentinolie 1/2 pot - Allun fint stødt 4 lod - Svovlblomme eller meget fiint stødt guult Svovl 12 lod. Blandet til en Salve. Forskrivt, hvorledes ommeldte Skabsalve skal bruges på Hornkvæg eller store Kreaturer. Derefter - under 9 punkter - hvorledes Salven skal anvendes, exp 1: Man begynder med, at afklippe Hårene på de skabede steder, hvilket dernæst vaskes med stærk afkogning af sort Tobak eller Træaske, at skorpen bedre kan løsne sig. 3: Skulle Øjenlågene på de skabede være så syge, at de ej kunne åbne dem, smøres disse daglig en gang med Fløde. 8: Man giver Kreaturet den dag det insmøres 4 lod fint stødt Svovl eller Svovlblomme, gjort til Piller med Vand, og de 8 derpå følgende Dage en håndfuld Enebær med halv så lidet Salt.

283
Fra Høgh Guldberg, Århus. Efter modtagne anmeldelse, er Jens Sørensen Glud, 17 år, af Stjernholm Amts 16 Lægd løbe no 63 undveget af Lægdet. Han er smal af Ansigt, mørkladen Hår, og skal have været iklædt en halv gl Brun Kofte, en blå og rød pletteret Undertrøje, lærreds Bukser, blå uldne Strømper, Træsko samt rund Hat med et sort Silkebånd. Bedes efterlyst overalt. 18 Oktober 1793.

284
Fra Høgh Guldberg og H Janson, Århus. Henviser til Kongelig Rescript af 13 September, ang ansættelsen af en Revisor for de offentlige Stiftelser i Århus Stift, hvorunder alle publiqve Fonds, hvad enten de står under deres overopsyn eller ikke, skulle henlægges. Cancelliet har pålagt dem, at indsende efterretning om, hvorvidt der i Stiftet er nogle offentlige Stiftelser som ikke står under deres over opsyn, hvorfor Amtmanden bedes indsende efterretning om dette, og i så fald, nærmere oplysninger om samme. 3 Oktober 1793.

285
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Henviser til den med sidste post, indløbne skrivelse fra Rentekammeret, hvoraf han erfarer, at der til omkostningerne på Lærlingen ved Veterinair Skolen, hvorom han efter Cancelliets påskyndelse, måtte forfatte den repartition, der under den 2 f m, er meddelt Amtmanden. Nævner videre, at da der i mangel af anden bestemmelse, kun blev regnet med Hartkornet, medens også Hovedgårdene, Forpagterne m fl også skal betale, så må det indtil videre bero med pengenes indkrævelse. 6 September 1793.

286
Fra Høgh Guldberg, Århus. De Handlende i Århus og Horsens Købstæder har klaget over, den betydelige afgang og fornærmelse de føler i deres næring, ved det at den allernådigste forordning af 13 Februar 1775, ikke som den burde, bliver efterlevet, men anset som glemt og ugældende til almindelig vel. På grund af henvendelsen, har han overalt i sine Amter erindret om, at samme forordning nøjagtig skal efterleves, samt pålagt Rettens Betjente, at værge om samme. 3 September 1793.

287
Fra H Janson, Århus. Tager sig den frihed, at fremsende en henvendelse fra Beboerne i Tvenstrup, der besværer sig over, at de ikke kan benytte sig af Skolen i Odder, hvorunder Sognet er lagt, formedelst Vejenes besværlighed, som om Vinteren forhindrer deres Ungdom i, at komme til Skolen. De forlanger derfor, at blive fritaget for afgiften til Skolen og Skolehusets vedligeholdelse m v, medens de derimod selv ville underholde en Skoleholder. Det kan vel være troeligt, at Vejen til sine tider om Vinteren og i Tøbrud kan være besværlig, men dette er tilfældet på så mange andre steder i Stiftet, hvor man har været nødsaget til, at medtage fraliggende Byer til Skoledistriktet, for uden alt for stor besværlighed for Beboerne, at udbringe det nødvendige til Skoleholderens underholdning. Fortsætter, at Beboerne står i den urigtige tanke, at han er bemyndiget til at dispencere i Fundatsen, og derfor har henvendt sig til ham om assistance. Nævner videre, at efter indhentede oplysninger fra Skolepatronen, Provsten og Præsten, ses det, at de ikke kan få den forlangte befrielse uden, at deres andel skulle lægges på de øvrige, hvorved disse ville anse sig for fornærmede. Hvor ubeføjet deres ønske er, ses desuden af, at Sognepræsten har tilbudt dem, af egen lomme, at betale 8 rdr årlig, til hjælp til en Skoleholder i Tvenstrup, som overstiger det de har, at betale til Odder Skole så, at de kunne være skadesløs holdne ved, at contribuere det sædvanlige, efter Fundatzen af 7 August 1741, hvilket de nu ikke er fornøjede med. Bülow bedes alvorligt foreholde dem deres pligt, da der heller ikke kan ventes Kongelig Majestæts eller Cancelliets resolution på en ny og anden indretning. [Se næste]. 30 August 1793.

288
Fra J C Hildebrandt, Torrild Præstegård. [Se forrige]. Drejer sig om en klage eller ansøgning fra Beboerne i Tvenstrup og Sorbech [Svorbæk], om at blive separeret fra Odder Skole, og derefter intet, at betale til samme, hvorefter de selv vil oprette en Skole, hvilken henvendelse han straks sendte til Præsten Hr Kragballes og Patronens Hr Obrist Lieutenant Weinigells eftersyn og erklæring, hvilken herved hermed fremsendes. Nævner videre Præstens tilbud om, at erlægge et vist årligt beløb, jvnf forrige. [Se næste]. 24 August 1793.

289
Fra Hans Hansen og Peder Pedersen, Tvenstrup - på samtlige Tvenstrup og Sorbech  [Svorbæk] Beboeres vegne. [Se forrige]. Fremgår som tidligere, at de er henlagt til, at skulle søge Skolen i Odder og derfor betale til samme, på samme måde som dem der bor nærmest ved denne, både med Løn, Hø og Halm samt betale til Skolens reparation. Men det er meget vanskeligt og umuligt for dem, at få deres Børn der til, så hverken de eller deres formænd, har haft mindste nytte af Skolen eller Skolemesteren. Deres Formænd har heller ikke betalt nogen Løn eller Fourage, før til den sidste, som nu er død, hvilken betaling, skete af den årsag, at han i forrige tider, fra Mortensdag og indtil Kyndelmisse, havde holdt Skole i Tvenstrup, som nogle nulevende endnu kan mindes. Nævner, at vanskeligheden består i de, især om Vinteren, dårlige Veje, som Sognepræsten Hr Kragballe er vel bekendt med, eftersom han tit af frygt, om Vinteren må have Karle med, når han skal til og fra Tvenstrup Kirke. Beder derfor om, at de kan blive fri for, at anvende Odder Skole, thi mange af deres fattige Børn, har så stor en mangel på Skolegang og deres Christendoms øvelse, så det er jammerligt, hvorfor de håber på hjælp til, på Sognets bekostning, at oprette en Skole i Tvenstrup. [Se næste]. 6 August 1793.

290
Fra A Kragballe, Odder Præstegård. [Se forrige]. Han havde mindst [ikke] ventet, at Tvenstrup og Sorbechs [Svorbæk] Beboere skulle søge befrielse fra, at svare til Skoleløn til Odder Skole, idet Biskoppen vil fuldkommen erindre sig, at han lovede af sin egen Pung, at betale 8 rdr som hjælp til, at lønne en Skoleholder, når de ikke ville lade deres Ungdom søge Odder Skole, hvilken sum ville overstige den andel de skal betale til Odder Skole, som de også den gang var fornøjede med, men nu atter viser deres misfornøjelse. Odder Skole er en funderet Skole, som Degnen i Odder ikke er pligtig, at betjene, og lønnen er ikke så stor, at Skolemesteren i Embedets indkomst kan tåle afkortning, det ville i så fald blive vanskelig, at få en duelig Skoleholder. Ved vacancen [ledigheden] tilbød Præstens Svoger Jørgen la Cour, som er Sognedegn, at antage Skoleembedet, og Kirkepatronen Hr Oberstleutenant von Weinigell har ved kaldsbrev af 30 Juli beskikket ham til dette, imod at nyde indkomster som hans Formænd efter Fundatzen af 7 August 1741, jvnf vedlagte erklæring. Kragballe har også talt med Svogeren, om disse Beboeres henvendelse, men han hverken kan eller vil have Embedet, hvis de fritages for, at svare til Skolen, mener heller ikke, at han kan pålægge deres andel på øvrige i Distriktet. [Se næste]. 21 August 1793.

291
Fra P v Weinigell, Rodstenseje. [Se forrige]. Henviser til modtagelsen af Kragballes skrivelse af 13 August, ang en henvendelse fra Beboerne i Sorbech  [Svorbæk] og Tvenstrup, om fritagelse for at svare til Odder Skole. Han kan ikke give sit samtykke til ændring, hvorved Odder Skole skulle tabe nogle af sine indkomster. Nævnte Beboere, må for egen regning selv oprette en Skole og svare lønnen til en Skoleholder. Foruden andel i lønnen til Skoleholderen i Odder, er der jo på Skoledistriktet pålagt vedligeholdelse af Skolehuset, samt afgivelse af det fornødne Brænde, hvilke 2 sidste poster, han heller ikke mener, såfremt ansøgningen efterkommes, kan pålægges andre Beboere. Bekræfter også, at han har beskikket Degnen Hr la Cour som den bekvemmeste til Skoleholder i Odder. [Se næste]. 15 August 1793.

292
Fra Jens Hartmann, Randlev [Præstegård]. Fremsender hermed den modtagne resolution, som Biskoppen har afsagt, angående Bøndernes henvendelse om Skolen i Randlev, hvilken to gange er forkyndt for vedkommende. Sidste gang med en ordre fra Forvalteren, som kan erfares af påtegningen, men uden al nytte. Hartmann talte i Søndags med Justitsråd Meyer, som bad ham sende disse til Deres Høyærværdighed, da han ej vidste, hvad han videre skulle gøre i denne sag, hvorefter Præsten beder om, at denne vil gøre en ende på sagen. Spørger om det vil være bedst, at sende Dokumentet til Cancelliet, da det vist vil lære disse ulydige, at finde sig i billighed og opfylde deres pligt. Det lakker snart ad den tid Børnene skal gå i Skolen, og bliver den ikke istandsat før Vinteren, vil dette ikke være til, at udholde for kulde. [Se næste].
19 August 1793.

293
Fra H Janson, Århus. [Se forrige]. Eftersom Randlev By, består af Over - Mellem og Neder Randlev var bestemt med, at have Skolen for samtlige Byens Børn i den mellemste del, havde det derfor været at ønske, at da Degneboligen for 12 - 13 år siden afbrændte, igen var blevet opbygget, hvor det nye Skolehus blev lagt, nemlig i den mellemste del. Men da dette ikke er sket, eftersom Lodsejerne såvel Åkjærs som Rodstensejes Besiddere havde valgt pladsen til den nuværende Degnebolig, hvorved tillige, efter Fundatzen af 30 Juni 1741, er indrettet Skolestue. Siden Skolen er forbundet med Degnekaldet, så bliver Skolen med Degneboligen den rette Sogneskole, som Børnene bør søge, og Degnen er forpligtet til, at holde Skole i, følgelig kan han heller ikke samtidig forpligtes til, at besørge [mere] undervisning, end han selv vil eller kan, i den anden Skole. Derefter mere under 4 punkter, hvor der under no 4 skrives, at dersom der ved nærværende Degns død, kan træffes nogen anden indretning eller deling af lønnen, til forandring i Fundatzen, og virkelig fordel for Skolerne, at sådant sker, med vedkommende Øvrigheds vidende og approbattion, etc. Bedes tilkendegivet for vedkommende, med samtidig advarsel mod, at de tager sig selv til rette.
7 Marts 1793.

Påtegnet:
14 Marts af Rosenmeyer, der bekræfter, at ovenstående er tilstillet Sognefogeden, for bekendtgørelse for vedkommende i Randlev.

Påtegnet:
Af Jens Møller, at ordren er efterkommet, hvorpå de i Neder Randlev gav til svar, at de hverken ville sætte Kakkelovnen op, eller lade den flytte fra deres Skole, eller sætte en anden i stedet, før de selv havde skrevet til Biskoppen. 

Igen den 12 påtegnet af Rosenmeyer, om fornyet bekendtgørelse af Biskoppens ordre, og endelig af Jens Møller, hvorpå de svarede, at de ikke ville opsætte Kakkelovnen i Degneskolen, uden Beboerne i Overby gav, hver af dem i Nederby 10 sk, ligesom de heller ikke ville give Tørv eller Fourage til Skoleholderen, før de fik at vide, hvor meget de skulle give.

294
Fra Simon Knudsen, m fl, Randlev - til Biskoppen, 3 sider. Skriver sig som fattige Beboere af Neder Randlev, der så vidt de kan forstå, nok er blevet anklagede for ulydighed og uret forhold med Skolen og Skolemesteren, men på det, at Biskoppen kan få den rette sammenhæng, at vide om Skoleforholdet, så har de samtlige Beboere i Neder Randlev aller ydmygst fordristet sig til, at overlægge dette som er således. Fortsætter, at hen ved for 80 år siden var der slet ingen Skole i Randlev anderledes, end for så mange som kunne enes om at leje en Stue, og af og til holde Skolemester, hvilket varede indtil 1721, da Mændene var blevet enige om, og af Velbårne Oberst Rantzau til Rodstenseje, købte 4 fag Huggen? Hus til en Skole, som på et angivet sted, blev opsat midt i Byen, hvor det endnu ligger, hvilket de selv gjorde færdig med Loft, Vinduer, Døre, Tækkelse og Klining, og med den Contract, at så længe de brugte dette til Skole, skulle det tilhøre Byens Beboere o s v. Beder Biskoppen hjælpe dem, således at Skolen kan blive på det sted den er, som er lige belejligt for hele Byen, og ikke flyttes til det sted hvor Degneboligen er opført. Signeret: Simon Knudsen, Michel Pedersen, Niels Sørensen, Thøger Pedersen, Niels Laursen, Jens Mikkelsen, Rasmus Nielsen og Morten Mikkelsen. 23 Marts 1793.

295
Fra Høgh Guldberg, Århus. For som sædvanligt, at kunne affatte Fourage repartitionen, bedes Bülow angive Hartkornet for hans område. 
20 August 1793.

296
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte skrivelse fra Procurator Bagger i Horsens, angående hjælp til Karens Jensdatters, sst, uægte Barns opdragelse, fra dets Fader Christen Jensen som nu skal opholde sig i Grumstrup. Bülow bedes afgive resolution, til bekendtgørelse for nævnte Kvinde. 9 August 1793.

297
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Henviser til vedlagte, af ham forfattede, ligning over 1/2 sk pr tdr Hartkorn til de årlige 100 rdr, udgørende omkostninger for en Lærling på Veterinær Skolen, idet han efter omstændighederne og forordningen af 5 April 1793, ikke havde troet, at der burde pålignes mere end 1/2 sk, også at det egentlige contribuerende Hartkorn er det samme som udreder til omkostningerne ved den Veneriske Syge (Frijsenborg undtaget), han ville gerne havde corresponderet med Amtmændene om sagen, men på grund af en skrivelse fra Cancelliet, hvori forlangtes hurtig indsendelse, kunne dette ikke gøres. 2 August 1793.

2 bilag:

1)
Dateret 2 August 1793 fra Høgh Guldberg, nævnte repartition [forholdsmæssige udlægning], hvoraf fremgår, at det drejer sig om 48013 tdr 4 skp 1 fc 1 1/12 albun Hartkorn og 250 rdr 6 3/4 sk.

2)
Dateret Skanderborg 10 August 1793, uden afsender, angående Skanderborg Amts andel 52 rdr 4 mk 1 1/4 sk.

298Fra Høgh Guldberg, Århus. For, at kunne affatte ligningen på de 75 rdr, som Århus Stift årligt skal udrede til en Lærling på Veterinærskolen, bedes Bülow behageligst meddele ham Hartkornet i hans område. 9 Juli 1793.

299
Fra Høgh Guldberg, Århus. Af vedlagte skrivelse fra Amtmændene Gersdorff og Pentz erfares, at de er enige med ham om forholdet, imellem Stiftets Købstæder og Landet, efter hvilke de årlige 100 rdr til Lærlingen ved Veterinær Skolen skal udredes. I betragtning af, hvilken nytte nævnte steder kan have af slige Lærlinge, efter antallet af Heste og andre Kreaturer, vil ventelig også nævnte forhold ikke blive anset for mere end Landet kan tåle, imidlertid bliver det retteste vel, at udbede sig Cancelliets afgørelse, om Bülow vedbliver sin formening, hvilket han ønsker sig underrettet om. En Lærling er allerede oversendt fra Århus Stift, når hans tid om 3 år er ude, er det billigst, at en fra en anden Egn antages. Vedlægger de ham tilsendte ansøgninger. [Se næste]. 21 Juni 1793.

300
Fra Niels Christensen, Katrinedahl. [Se forrige]. Skriver sig som Søn af Selvejer Christen Pedersen nu på Katrinedahl, der bestandig har været hjemme, og omgået såvel Bæster [Heste] som andre Creaturer, hvilket har givet ham lyst til, at kunne lære den videnskab, at curere disse Dyr, og da han har bragt i erfaring, at det er Regeringens vilje, at unge Bønderkarle på Landet, skulle oplæres i denne videnskab, så beder han underdanig, at Deres Højwelbårenhed som min gunstige Øvrighed, nådig ville foranstalte, at jeg kunne blive antagen i København, til lære udi Dyrlæge etc. [Se næste]. 2 April 1793.

Påtegnet:
22 April 1793 af Sognepræsten Monrad, Vinding, der beretter, at hans Forældre er skikkelige Folk, Faderen en kyndig Landmand og Heste og Kvæg kender. Han har altid været hjemme hos Faderen, og dagligt blevet undervist om Bæsters natur.

301
Fra Jacob Eskildsen, Velling. Angiver sig som 18 år gammel, Søn af Smeden Eske Pedersen i Velling, og fra den tid han kunne begynde at arbejde, har han øvet sig i Faderens proffession, så han efter liden lære endnu, kunne påtage sig at være Smed. Da det er blevet ham bekendt, at regeringens vilje, at unge Bønderkarle på Landet, fornemmelig Smede Sønner, skulle oplæres i Dyrlæge videnskaben, beder han underdanig, at Deres Højvelbårenhed som han gunstige Øvrighed, nådigst ville foranstalte, at han kunne blive antaget i København til at lære dette, på den måde og vilkår, som ved allernådigst Rescript er bestemt, da han ikke alene har megen lyst til dette, men formener også, at han til dette har naturlig nemme etc. 2 April 1793.

Påtegnet:
2 April af Sognepræsten Monrad, Vinding Præstegård, der bekræfter at det har sin gode rigtighed med ansøgerens angivne alder og skikkelig førte levned, ligesom også Faderen er en ærlig, duelig Landsbysmed, der har øvet Sønnen i samme Håndværk.

302
Fra Høegh Guldberg og H Janson, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli, hvoraf fremgår, at der til dette er indkommet en ansøgning fra de Fattiges Inspektører i Hjelmslev Herred, hvori i de ansøger om, at et forskud som de ved sidste Efterårs samling måtte gøre af Herredskassen, til et forladt Barns underholdning, må blive Kassen godtgjort desuden, at det måtte blive bestemt, hvorfra omkostningerne til Barnet skal udredes. Bestemmes derefter at disse må lignes på Amtet. 13 Juni 1793.

303
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Se tidligere]. Henviser til Kongelig befaling af 26 Oktober f a, jvnf vedlagte genpart no 1. Fra Danske Cancelli modtog han senere en ny skrivelse, jvnf genpart no 2, angående de 100 rdr til Lærlingen på veterinær Skolen, som skulle udlignes på Amtet. Udbeder sig i den anledning Bülows gode tanker, om det forhold som derved imellem Købstæderne og Landet skal antages, det forekommer ham, at 1/4 del for det første og retsten for det sidste kan være passende. [Se næste]. 7 Juni 1793.

304
Fra Christian den Syvende, København. [Kopi sign Brandt m fl - se forrige]. Wor synderlige Gunst tilforn! Eftersom Os allerunderdanigst er blewen foredraget, at de fornødne foranstaltninger, i Tilfælde af smitsom eller farlige Sygdomme blandt Creaturerne wilde med mere Wirksomhd og Hastighed kunne treffes, når der oweralt i Landet fandtes ordentlige oplærte Dyr - Læger, da Øwrigheden af disse kunne fåe mere oplysende Efterretninger, end nu kan hawes etc. Fortsætter, at efter indgivne forslag, er det anordnet således, at der fra fra hvert Stift i Danmark og Norge, på Stiftets bekostning, skal holdes en Lærling ved Veterinair Skolen i København o s v. [Se næste]. 26 Oktober 1792.

305
Fra Brandt m fl, Danske Cancelli. [Se forrige]. Den Kongelige Direktion for Stutterivæsenet og Veterinair Skolen, har i en skrivelse til Cancelliet, ytret det ønske, at de 100 rdr som årligt skal betales til Stiftelsen, for hver Lærling, der antages på Skolen, skal erlægges forskudvis til Skolens Regnskabsfører Professor Wiborg, således at halvdelen kunne hæves ved årets begyndelse og den anden halvdel ved slutningen af Juni måned. Ønsker desuden, at de som er bestemte som Lærlinge, snarest muligt bliver indsendte til Skolen, da der med det første startes på nye forelæsninger. 1 Juni 1793.

306
Fra Høgh Guldberg og H Janson, Århus. Før de vil foretage nogen afgørelse, på vedlagte forestilling fra Kammeråd Herschend, ønsker de en betænkning fra Bülow om, hvorvidt det foreslåede anses som nyttig, og vedkommende Beboere dermed er tilfredse. Hvad det angår, at tage Gjesing Byes contingent fra Rytter Skolen i Virring, og fra næstkommende Mikkelsdag henlægge sammee til Skolen i Assendrup, da kan ingen gøre dette, sålænge den nuværende Skoleholder i Virring lever, og i øvrigt kan de heller ikke derefter indlade sig på nogen forandring, med mindre der anvises vederlag for det, der i så fald afgår fra den Kongelige Skole. Den nuværende Skoleholder i Virring, har vel fået tillæg fra Vitved Sogns Degnekald, men dette varer efter planen, ikke længere end indtil Vitved Sogn får sin Degn og Skoleholder i en person.
18 April 1793.

307
Fra Høgh Guldberg, Århus. Efter Søren Frandsens anmeldelse, er han med sin 8 årige Søn Søren, flyttet fra 12 Lægd nyt løbe no 47 i Grundfør Sogn til Haldum Sogn, hvilket er til underretning, udbedende sig tilståelse for bemelte Reserves ankomst til stedet. 19 April 1793.

308
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til vedlagte bevilling til Beneficium paupertatis [fri proces], til Christence Jacobsdatter i Hundslund, i en sag mod Rasmus Brendbyge [Brandbyge] for, at få det af Amtet bestemte årlige bidrag til deres uægte Barns opdragelse, hvilket bedes meddelt hende, idet hun samtidig bedes afgive forslag, på den hun ønsker skal beskikkes til, at føre hendes sag. 23 April 1793.

4 Maj kvitteres på hendes vegne for modtagelsen af Holst?.

309
Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse fra Forvalter Kierulf på Marselisborg, om belønnings og Marchpenge for indeværende år til Landsoldaten Hans Nielsen Åbye, som dertil fra Skanderborg Amt skal være udskrevet. Fremsendes til Bülow, der såfremt han finder det anførte rigtig, upåtvivlelig vil foranstalte pengene udbetalt til Karlen. [Se næste]. 28 Maj 1793.

310
Fra Kierulf, Marselisborg. [Se forrige]. Drejer sig om Landsoldaten Hans Nielsen Åbye, af 2det Jydske Infanteri Regiments 2 Comp no 84, som tilforn fra Skanderborg Amtskontor årligt er anvist belønningspenge 5 rdr, og Marchpenge 3 rdr 4 mk. Han er nu bosiddende som Husmand i Hasle under Marselisborg. Ved de nye Lægdsrullers forfærdigelse f a, er han med behørig følgeseddel ankommen fra Lægd 27 i Åby Sogn, og findes nu anført i Lægd 26 nyt løbe no 59 som Landsoldat. Han har forhen været anført i Framlev Sogns Lægdsrulle, men flytningen til Åby er Kierulf ubekendt. Beder om, at der sørges for, at han får sit tilgodehavende, da han af denne grund er blevet opholdt i nogle dage, og ellers skal være i Kolding den 26. Han medbringer sit indroullerings bevis for, at han er virkelig Landsoldat under Skanderborg Amt, som tillige viser, at han endnu ikke har udtjent. 24 Maj 1793.

311
Fra Høgh Guldberg, Århus. Efter modtagne anmeldelse, er Michel Nielsen med sin 1 årige Søn Poul flyttet fra Lægd 6 løbe no 11 i Tustrup [Tulstrup?] Sogn til Nødlev [Nølev?] Sogn i Skanderborg Amt, hvilket er til underretning, udbedende bekræftelse på hans ankomst.
28 Maj 1793.

312
Fra Høgh Guldberg, Århus. Til fornøden oplysning i en uenighed om, hvorvidt han tilkommer Skifte og Skriver salær efter, den i Stjernholm Amt, afdøde David Davidsen [muligvis ham der bl a ejede Rude By], hvis Skifte ifølge hans Testamente, forvaltes af den Gejstlige Skifteret i Bjerre Herred, udbedes oplysning om, hvorvidt afdøde har haft Jordegods i Bülows Amter, om han selv har administreret samme, og selv til Amtet udstedt alle attester vedrørende dette Gods. 31 Maj 1793.

Omslag: Gen Landoec og Comm Coll Breve.

313
På bagsiden af omslag: Fra ??, Århus. Fra 14 Juli 1793 til 14 Januar 1794, er intet falden til Justitskassen på Århus Domkirkes Gods.
3 Februar 1794.

314
Fra Sehestedt m fl, Commerce Coll. Kammerråd Herschend har under 26 f m anmeldt, at han har købt en del Bøndergods i Skanderborg Amt, og med Kongelig dispensation oprettet samme til et Stamhus, under navn af Familie Huset Herschends Gave, og derfor forespørger, om han som Proprietair, efter Brandforsikrings anordningen for Landet, under Rettens Betjente, må ansætte enhver Gård og Hus til forsikring efter egen angivelse, når forordningen etc iagttages. Må meddeles ham, at man fra Coll side ikke har noget imod, at han selv bestemmer Godsets forsikring, så vidt sådan egen angivelse måtte finde overensstemmelse med bemte paragraf 2 etc. 3 August 1793.

315
Fra Sehestedt m fl, Commerce Coll. Bestemmelsen af 27 Marts sidst, angående Brandvæsenet på Landet i Danmark viser, hvilke Brandredskaber Ejerne, foruden de i Huset værende Træspande, Kar og Stiger, i det mindste skal anskaffe og vedligeholde. Og da de 8 Selvejergårde i Borum By, efter den fra Amtmanden under 5te f m, indsendte Taxationsforretning, rigeligt er forsynede, så finder man ingen anledning til, at pålægge dem at anskaffe mere. 21 December 1793.

316
Fra Sehestedt m fl, Commerce Coll. Henviser til vedlagte antegnelser, i beregningen over den årlige Brandhjælp for indeværende år i Skanderborg - Åkjær Amter, efter anordningen af 29 Februar f a, hvilke Amtmanden vil foranstalte besvarede, og tilbagesende.
30 November 1793.

317
Fra Sehestedt m fl, Commerce Coll. På adskillige taxationsforretninger, som hertil er indsendte over hele Byer, eller flere Gårde i samme By, har Birkeskriver Tolstrup i Skanderborg, kvitteret for fuld betaling af forretningens hele sum, jvnf Brandforsikrings anordningens 3 paragraf, og desuden særskilt betaling for genparternes udstedelse. Vel tilkommer Skriveren 12 sk for arket, af genparternes beskrivelse, men i så fald tilkommer ham kun der foruden 1 rdr for hver Dag forretningen har varet, hvorimod betalingen efter summen, hvor denne efter samme paragraf kan finde sted, er både for taxations forretningens beskrivelse og genparternes udstedelse. Bülow vil derfor behage, at advare Birkeskriveren om, på det nøjeste, at holde sig den ommeldte paragraf efterrettelig, og desuden påse at dette er sket, før forretningen ved Amtskontoret forsynes med den befalede påtegning. 26 Oktober 1793.

318
Fra Sehestedt m fl, Commerce Coll. Efter en hertil, med Amtmandens påtegning, indkommen taxationsforretning af 19 f m, har Præstholm Præstegård i Åkjær Amt, ved Ildebrand den 12 December taget skade for 2183 rdr 1 mk 8 sk. I afslag [foreløbig udbetaling] på Brandskaden, er der under dags dato anvist til Amtsforvalter Holm, Skanderborg Amtstue, desuden fra Odense - Assens - Nyborg - Ålborg - Thisted - Kolding - Ringkøbing og Skive, samt fra Byfoged Brychmann i Hjørring [beløbs angivelse ud for hver] i alt 1183 rdr 1 mk 8 sk, der må udbetales til skadelidte. 23 April 1793.

319
Fra Sehestedt m fl, Commerce Coll. Henviser til Bülows betænkning, i anledning af deres skrivelse af 31 Oktober, ang moderation i de wed forordningen om Brandvæsenet i Danmark af 29 Februar f a, befalede Brandredskaber. Drejer som om, hvorvidt dette skal gælde alle, uanset om de har, eller agter at lade deres Bygninger forsikre, hvortil de anfører, at de allerede har tilkendegivet, at forordningen vedkommer hele Landet, og ikke kun de Byer og Landbygninger som allerede er forsikrede. 20 April 1793.

320
Fra Sehestedt m fl, Commerce Coll. Henviser til Amtmandens forslag af 24 Maj f a, om ændring i Brandforordningen, at ingen af Bondestanden på Landet må tørre deres Hø og Hamp i Husene, men lader dette ske ved særskilte Ovne, på åben Mark, uden for Byen. Men da der ingen skade kan ske ved tørringen, når dette sker efter forordningens forskrift, og Brandvæsenet så lidet som muligt bør være Landmanden til hinder i hans flid og arbejde, så finder man forslaget betænkeligt. Derimod overlader man gerne Amtmanden, at denne på bedste måde prøver at formå vedkommende til, at kunne undvære tørringen hjemme, enten ved at opbygge særskilte Ovne uden for Byerne, eller foretage dette i Huler på Marken, som på adskillige steder af Landboerne frivilligt er indført. 20 April 1793.

321
Fra Sehestedt m fl, Commerce Coll. Selv om paragraf 1 i Brandforsikrings anordningen for Landet i Danmark af 29 Februar f a befaler, at der ved taxations forretningen over de steder, som taxeres til indlemmelse under Brandforsikringen, udtrykkelig skal attesteres, såvel at Bygningerne er forsvarligt indrettede mod Ildsfare jvnf forordningen, og at de er forsynede med de i samme, befalede Brandredskaber, så bliver dette dog ikke efterlevet, hvorfor Amtmanden må tilholde samtlige Rettens Betjente, at de for eftertiden på det nøjeste iagttager forordningens bydende etc. 23 Februar 1793.

Omslag: West Guin Rente og Gen Toldkammer Breve.

322
Fra Hagerup m fl, Gen Toldkammer. Af vedlagte, vil Kammerherren behagelig erfare, hvorledes 6 Bønderkarle fra Landet ved indkørselen til Skanderborg, dels har kørt Consumptionsboden forbi uden, at ville lade sig undersøge, og dels med grovhed og trusler har begegnet Inspecteuren og Underbetjenten Jens Termdrup/Terndrup?. Da man nu ikke kan ønske andet, end at sådanne handlinger bliver alvorligt straffede, uden hvilket Betjentene ellers ikke kunne opfylde deres Embeds pligter, så bedes Amtmanden lade denne sag undersøge, således vedkommende kan blive afstraffede. [Fremgår ikke hvem vedkommende er]. 9 Februar 1793.

Bilag:
Dateret 30 Marts 1793 fra Coll, hvori man med henvisning til Amtmandens skrivelse af 18 dennes, meddeler at Kammeret er meget fornøjede med den straf de 6 Bønderkarle er pålagt, og især da Betjenten tillige med sagens afgørelse, på denne måde har erholdet fuldkommen satisfaction for den, mod ham udviste grovhed.

323
Fra Hagerup m fl, Commerce Coll. Da Skipper Jørgen Alrøe af Horsens, jvnf Amtmandens indsendte documenter og skrivelse af 4 dennes, er yderlig fattig, og han tillige for hans lovstridige forhold med, at laste og losse i Vejle Tolddistrikt og bortsejle uden at klarere, har været forbudt i 10 uger, at sejle med sit Fartøj, så vil Kammeret efter disse omstændigheder, for denne gang lade ham være fritaget for betalingen af den pålagte Mulct på 30 rdr, samt at såfremt han atter træffes i lige forbrydelse, at denne sag da vil stå ham åben. [Se næste].
12 Oktober 1793.

324
Fra Hagensen, Commerce Coll. [Se forrige]. Da Skipper Jørgen Alrøe af Horsens, i sidste Juli Måned har losset og lastet i Vejle Tolddistrikt, og bortsejlet til Horsens uden at klarere, og uden at være forsynet med behørig Toldseddel, så bør han for en sådan forseelse betale en Mulct på 30 rdr, hvilket beløb Høgh Guldberg bedes indkræve og videresende til Coll. 14 September 1793.

Omslag: Gen Post Amts Breve.

325
Fra Pauli m fl, General Postamtet. Man har i dag beordret Postmester Hannibal Schaldemose, at tiltræde og forestå det ham allernådigst betroede Postmester Embede i Horsens, hvilket man ikke vil undlade, at meddele Guldberg, i anledning af dennes p m af 26 Oktober, hvorefter Postmester Jens Christian Fussings Enke var blevet constitueret til, at forestå samme, medens det var ledigt. [Se næste]. 12 Januar 1793.

326
Fra N Carøe, Horsens. [Se forrige]. Postmester Schaldemose har nu tiltrådt sit Embede, men gennem deres Hænder har Madame Fussing ingen constitution fået fra Guldberg, og hun nægter heller ikke direkte, at have fået nogen sådan, hvorfor de efter høje ordre kan tilbagesende samme. 21 Januar 1793.

327
Fra Pauli m fl, General Postamtet. I anledning af Guldbergs ærede skrivelse under 2 August, skal man ikke undlade, ved medfulgte bilags tibagesendelse, at meddele, at da Postmester Schaldemose i Horsens, alene har rettet sig efter den 9 artikel i forordningen af 17 Juni 1771, og ikke vedbørligen iagttaget den 4de artikel i samme forordning, der siger, at Brev Kongelig tjeneste angående til de Kongelige Collegier skal gå portofri uden attest, såvel som Plakaten af 12 September 1772, der nærmere bestemmer, hvorledes slige Breve skal være påtegnet etc, så er han i dag erindret om nøje, at iagtage de gjorte anordninger, for at undgå den ellers deraf flydende ulejlighed. [Se næste].
10 August 1793.

328
Fra H Schaldemose, Horsens Postkontor. [Se forrige]. I følge Guldbergs nådige ordre af 26, om en erklæring på besværingen fra Provst Voldum af 17, angående at han ikke på Postkontoret, den 16 sidst afvigte, har kunnet modtage Provstens Brev til Rentekammeret uden betaling, selv om det dog var påtegnet Kongelig tjeneste. Fremfører, at dette uden nogen anden hensigt, alene er sket efter forordningen om Portofrihedens indskrænkelse af 17 Juli 1771, hvorefter Provsterne alene har Portofrihed, såvidt de har Kongelige forordninger at bekendtgøre. Slutter, at han ligeså gerne som Provsten ønsker en nærmere forholdsordre. [Se næste]. 29 Juli 1793.

329
Fra M Woldum, Hvirring Præstegård. [Se forrige]. De her indlagte tvende attester sendte han i går i en Konvolut med påskriften "Til det Kongelige Rentekammer og Kongelig Tieneste" til Postmester Schaldemose i Horsens, men han ville ikke modtage Brevet, med mindre der for samme blev betalt 14 sk i Postpenge, foregivende, at Provsterne ikke må skrive Portofri til nogen uden for Stiftet. Da nu hans foregivende, som han formodentlige grunder på den 9 art i forordningen om Breve, efter Provstens, mening strider mod samme forordnings 4de artikel, og da det heller ikke er at formode, at det er Kongens vilje, at Embedsmændene skulle betale porto af Breve, der alene angår Hans Majestæts tjeneste, og da han i sidste Landemode erfarede, at Provst Flensborg i Århus uden nogen vægring fra Postmesteren kunne sende slige Breve uden Postpenge, nødes han til, at henvende sig om samme. 17 Juli 1793.

Omslag: Amtmændenes Breve.

330
På bagsiden af omslag: Fra Høgh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse af 1 d m fra General de Falsen, hvori Guldberg pålægges, at bekendtgøre i Havreballegård og Stjernholm Amter, at samtlige i tjenesten stående gamle Nationale, såvel til Hest som til Fods, til dette års samling, haver at indfinde sig således, nemlig til Slesviske og Holstenske Rytter Regimenters henhørende land Ryttere, enhver med sin hest, ved Regimenterne i Horsens og Kolding den 31 Maj med attest. De til det Oldenborgske Regiment den 26 Maj, nordvest for Almind By. De til de 2 Jydske Infanteri Regimenter henhørende, ligeledes den 26 Maj mod aften i Vester Nebel. Ved de 2 steder i Almind og Vester Nebel, ved de ved Commanderte modtages og ført til Regimenterne i Rendsborg. Pålægges Lægdsmændene, at foretage det videre. 6 April 1793.

331
Fra N Sehestedt, Viborg. Efterlyser den 13 årige Reserve Willum Andersen i Dollerup under Halds Amt, Lægd no 20 løbe no 31, der er forsvundet fra sit opholdssted hos Moderen  [i] Fallitzgård?. 3 Januar 1793.

332
Fra P Føns, Løvenholm. I anledning af, at der Natten mellem den 2 og 3 Maj, hos Bonden Rasmus Rasmussen i Lemmer, under Grevskabet, er begået indbrud og stjålet en stor del Fruentimmer Linned og Gangklæder, hvoraf Folkene kun kan erindre, at have mistet en bl Silke Damaskes Trøje, en blå Vadmels do, en Sølvhager?, en rød Saxes Kjortel, en blå kramstofts do, en rød og grønprikket Drejels do, 3 røde og grønnistrede do og nok en trykket do, m m, samt en hel del Linned, som ikke kan specificeres, og da man af en særdeles kendelig Kniv, som Tyven har efterladt sig, har stor formodning om, at en person blandt Almuen som kaldes Bette Chresten, og som er liden og undersat af Statur, og bærer almindelige blå Klæder og Støvler, samt hans medfølger Christopher Eenøje, som er kendelig derpå, at han kun har et Øje, og begge skal være af Natmandsfolk, og dels færdes ene og dels sammen med Kvinder og Børn, er gerningsmændene, bedes disse efterlyst overalt, og med mulig fremkomst, anholdte. 6 Maj 1793.

333
Fra Poul Uttermøhlen, Ålborg Slot. Efter anmeldelse fra Ejeren af Baggesvogn, er en Recrut Niels Pedersen Ingvad, født i Sindal, bortgået af sin tjeneste i Ørnbølle. Han er 26 år og 66 1/2 tomme, bred og stærk af Lemmer. Klædedragten ved undvigelsen kendes ikke. Bedes, såfremt han antræffes, anholdt. 10 Januar 1793.

334
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. En fra Lægd 49 under Calø Amt tilhørende Reserve Niels Pedersen Christrup, ca 26 år gammel 62 3/4 tomme, skal efter anmeldelse, og uden tilladelse, opholde sig som Bødker i Åder [Odder] By. Bülow anmodes om, at tilholde ham, at forføje sig til sit Lægd, eller sørge for en tilladelse til, at opholde sig på nævnte sted. 28 Januar 1793.

335
Fra Sehestedt, Viborg. Efterlyser Reserven Henrich Nielsen Øxenvad af Lægd 20 løbe no 9 under Skivehus Amt. Angives som 25 år og 60 tommer høj. 7 Februar 1793.

336
Fra Hauch, Viborg. Ved afsagt Dom i Nørre Jyllands Landsting den 27 Februar 1792, i sagen mellem Enken Madame Morsing i Aulum Præstegård og Lauge Hansen m fl, blev hun dømt til, at betale 2 rdr til Domhuset, hvilket i sin tid blev meddelt til Amtmand Hansen, hvorunder hun da boede, men fra denne modtog man som svar, at hun var flyttet, og skulle opholde sig hos Sønnen Hr Morsing, Sognepræst for Skivholme og Skovby Menigheder. Bülow bedes derfor sørge for pengenes inddrivelse. 4 Marts 1793.

337
Fra Ølgård?, Ribe Stifts Kontor. Henviser til modtagne skrivelse af 21 f m, ang Reserven Jens Christiansen Hemb, der i følge samme, af Byfoged Lange er blevet pålagt, at holde sig Brevets indhold efterrettelig, hvilket er til orientering. 8 Marts 1793.

338
Fra N Sehestedt, Skive. Ved den for Skivehus Amt, i dag holdte ordinaire Session, er fra Peder Pedersen Møller af Brøstenbro, fremkommet en attest fra Lægdsmanden i Nim ang, at bemeldte Reserve, ved den i Horsens i sin tid holdte Extra Session, var blevet frikendt for udskrivning som Forpagter Søn, jvnf forordningen af 20 Juni 1788. Ønsker nærmere oplysning om sagen. 23 Marts 1793.

339
Fra P Gersdorff, Vosnæsgård. Efterlyser en fra Lægdet no 34 i Rosmus Sogn, fra sin tjeneste hos Gårdmand Niels Jensen i Balle, undveget Reserve Niels Christensen Balle, 19 år gammel 62 tommer høj. Klein af Lemmer, brunt Hår og blå Øjne samt en stiv Arm. Var iklædt en hvid Vadmels Trøje, do Benklæder, hvide uldne Strømper samt Sko og Hat. 23 Maj 1793.

340
Fra Müller, Ålborg Slot. Henviser til anmeldelse fra Lægdsmanden for 31 og 34 Lægd, hvorefter følgende Reserver efterlyses:

1)
Af Lægd 31 løbe no 246 Anders Sørensen, født i Vester Hassing, 20 år og 60 3/4 tommer høj, der tjente hos Peder Christensen, Vester Hassing.

2)
Af 34 Lægd løbe no 29 Niels Jensen født i Hald, 21 år og 60 1/2 tomme høj.

3)
Samme Lægd løbe no 60 Christen Larsen, født ibdm, 20 år og 65 1/4 tomme høj.

4)
Samme Lægd løbe no 62 O? Jørgensen født ibdm, 17 år gammel, ingen højde. Sidste 3 opholdt sig i Hals By. Alle er, uden tilladelse og uden opgivelse af hvor hen, bortgået fra deres Lægder. 24 Maj 1793.

341
Fra N Sehestedt, Viborg. Efterlyser den 17 årige Reserve Jens Sørensen Vorning af Randrup Gods under Lægdet no 14 Vinkel Sogn, gammelt løbe no 52 og nyt no 51, der Torsdag den 23 Maj ved Middagstid, er undveget fra sin tjeneste i Wammen. 6 Juni 1793.

342
Fra N Sehestedt, Viborg. [Se tidligere]. Han har fra Stiftsamtmand Hellfried modtaget oplysning om, at den tidligere omtalte Peder Pedersen Møller, nu skal opholde sig  enten i Frideritz [Fredericia], eller hos Farbroderen Jens Pedersen i Vejle Mølle, hvorfra han skal være rejset til Brødsten Broe? i Skanderborg Amt. Bülow bedes med det første, fremsende oplysning om Karlens alder, højde og Legems beskaffenhed, samt pålægge ham, at fremkomme med det Extra Sessionspas som han påberåber sig, eller i mangel af samme, enten begive sig til Skivehus 18 Lægd, hvorunder han hører, eller anskaffe sig et Amtspas. 10 Juni 1793.

343
Fra Müller, Ålborg Slot. Efterlyser en Reserve under 4 Lægd gammelt løbe no 178 nyt 139 Anders Christensen, født på Kiæret i Lild Sogn, der uden tilladelse er bortrømt. Han er 16 år gammel, og står i Rullen uden mål, men skal i forhold til alderen være undersætsig og vel propotioneret. 13 Juni 1793.

344
Fra Øllgård, Koldinghus. Henviser til indberetning fra Herredsfoged Lange, hvoraf fremgår, at der Natten mellem 28 og 29 Juni, af Vejle Arrest er udbrudt følgende personer. 1) Den jvnf efterlysning af 7, Juni men straks igen indhentede Ole Andersen, 39 år gammel, Nordmand af fødsel, liden og undersætsig af Statur, lysebrunt Hår, bred af Ansigt, ved undvigelsen var han iført en grøn Frakke, rød flosset Vest, sorte Bukser, hvide Strømper og Sko, samt en gammel blå og hvidstribet Bomulds Nathue på Hovedet.

2)
Hans Halvorsen, noget over 40 år gammel, taler Norsk, vel voksen men smal af Lemmer, sort Hår og luder noget frem ad med Hovedet. Var iklædt en gammel lappet Grå Amer? Kiole, stribet hvergrans Brystdug, gamle Lærreds Benklæder, blå uldne Strømper og Sko, samt en gammel rund Hat, hvis kant er omsyet med Tråd. Han skal forhen have ernæret sig af Giørtler og Blikkenslagerhåndværket på Landet.

3)
Anne Kirstine Johansdatter, Hans Halvorsens Hustru, 32 år gammel,lavagtig af Vækst, født i Holsten, taler godt for sig. Hun var iklædt en rød bunden Nattrøje, strikket hvergarns Bulle, et brunt Skørt, en kattuns Hue og et gammelt blåt og hvid tavlet Forklæde, intet på Fødderne. Bedes efterlyst overalt, og ved mulig fremkomst tilbageholdt. 2 Juli 1793.

345
Fra Pentz, Randers. [Se tidligere]. Henviser til vedlagte skrivelse fra Justitzråd Føns, Løvenholm, angående et afholdt forhør af 15 Maj og et do af 14 Juni. Efter samme, skulle en for Tyveri mistænkt omstrejfer Christopher Madsen eller Christopher Enøje kaldet, være anholdt i Lerbjerg under Dronningborg Amt, men ved at efterse forhøret af 15 Maj erfares, at han er pågrebet i Svejstrup By, Lyngå Sogn, under Bidstrup Gods, som hører under Sabro Herred og Skanderborg Amt. Da han således er anholdt under Bülows område, og ikke har kunnet overbevises om, at have begået ulovligheder under Pentz, så henvises det videre til Bülow. Personen befinder sig i Randers Arrest, hvorfra han må afhentes, ligesom Byfogedens regning ønskes betalt. 5 Juli 1793.

346
Fra Lund, Ribe [På Stiftsamtmandens vegne]. Henviser til vedlagte 2 original Kongelige bevillinger, hvoraf vil erfares, at Maren Jensdatter er bevilget Beneficium paupertatis og fri Procurator, til at erhverve en Skilsmissedom mod hendes utro og bortrømte ægtefælle Niels Jensen. Under formodning om, at hun skulle opholde sig i Vejen under Ribe Amt, beskikkede han hende Birkedommer Outzen i Ribe som Forsvarer ved det fornødne Tingsvidnes erhvervelse ved Hjemtinget, til afbetjening ved Tamperretten, men da hun imidlertid, opholder sig i Dauding, Gredstrup [Græstrup] Sogn under Skanderborg Amt, bedes Bülow beskikke hende en Forsvarer. [Se næste]. 10 Juli 1793.

347
Fra Outzen, Ribe. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre af 22 April, hvorefter han på Maren Jensdatters vegne, er beskikket som hendes Forsvarer, i sagen om Skilsmisse fra hendes undvegne Mand Niels Jensen. Ved indleveringen af hendes Beneficium paupertatis har hun ikke medbragt noget bevis på sit opholdssted, men kun angivet, at høre hjemme i Dauding, Gredstrup [Græstrup] Sogn, hvilket skal være under Tyrsting Herred og Skanderborg Amt. Før videre kan foretages, må der vides mere om hendes forhold. [Se næste]. 6 Juli 1793.

348
Fra Christian den Syvende, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc, gør witterligt, at Wi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og Begiering, allerunderdanigst har bewilget og tilladt, at hwad Indlægge, Brewe og Bewiisligheder, som Maren Jensdatter af Vejen Sogn, forårsages i Retten, at lade indgiwe udi en Sag til Skilsmisse Doms erhwerwelse, ower hendes Mand Niels Jensen, der ikke alene skal hawe begået utroskab i ægteskab, men endog for omtrent 3 år siden, wære bortrømt uden, at hun efter den Tid har hørt noget fra ham, må oweralt wed Retten på ustemplet Papiir fremlægges, oplæses og til Påkiendelse antages, ligesom hun på ustemplet Papir og uden Betaling af rettens Betjente tilbørligen beskrewen meddeles. Dog skal hun, om hun winder Sagen for Wor Høyeste Ret, tiltænkt wære, at betale til Underofficeren wed Wor Liw Garde til Fods, som wed Retten hawe Opwartning 3 rdr, hwilke hun hawer, at lewere til den Procurator, der fører sagen for hende, før han må gå i Høyeste Ret med denne. 11 Januar 1793.

349
Fra Christian den Sywende, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc. [Kopi sign af Brandt m fl - se forrige]. Delvis som forrige, hvorefter Maren Jensdatter af Vejen bevilges Beneificium paupertatis [fri proces], til erhvervelse af Skilsmisse fra hende utro og undvegne Mand Niels Jensen. 11 Januar 1793.

350
Fra Pentz, Randers. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret af 27 April, hvoraf fremgår, at Beboerne i Linå, Mollerup, Laven og Skjellerup under 9 Februar har indsendt ansøgning om, at måtte betale Delinqvent og Bropenge, Curpenge for Venerisk Syge, Munderingskammer penge, Brand Contingent og Extraskats ansætning, tillige med de øvrige Skatter i Skanderborg Amtstue eller, at de som hidtil må vedblive, at betale alt i Randers Amtstue. Må bekendtgøres for ansøgerne, at den første del af ansøgningen, som stridende mod Kammerets forrige resolution og den ved Regnskabet fornødne orden, ikke kan bevilges. Men skulle de vedblive deres alternative ønske, har man intet imod, at alle Skatter og afgifter fremdeles erlægges i Randers Amtstue. 18 Juli 1793.

351
Fra N Sehestedt, Viborg. Efter modtagen indberetning, er Reserven Christen Laursen af Sundstrup på Lynderupgårds Gods, anført i Lægdrullen under no 62 løbe no 60 og nyt no 47 Uldbjerg Sogn, undveget Torsdag den 11 Juli. Beskrives som 15 år, blegladendt Ansigt, liden af Vækst, sortladen kort Hår, blå Øjne og mådelig af Skuldre og Ben. Var iklædt en blågrå Vadmels Trøje, hvidprikket Undertrøje, blårgarns Bukser og et par blålig afskårne Strømper samt rød Hue. 21 Juli 1793.

352
Fra Lewetzau, Ålborg Slot. Den største Lodsejer i Lægd 12 Aggersborg Sogn, har indberettet, at Drengen Christen Christensen, født i Vester Svenstrup, Hjortdal Sogn, på 13 år, der sidst har tjent hos Anders Nielsen i Aggersborg, er undveget uden han siden har været at opspørge. Kender ikke han Statur og klædedragt. 25 Juli 1793.

353
Fra C F Hellfried, Koldinghus. Efter modtagen indberetning er følgende Reserver undvegne, nemlig:

Lægd no 34 løbe no 5 Lauritz Johansen Schanderup 33 år.

              "  15 Hans Jensen Schanderup 28 år.

              "  16 Anker Jensen Schanderup 30 år

              "  37 Ole Laursen Schanderup 29 år

              "  66 Lauge Lauritzen Schanderup 12 år

Lægd no 53 løbe no 41 Laus Madsen Kragelund 23 år, en tiggende omløber

              "   52 Jørgen Nielsen Amnitzbøll [Ammitzbøll?] 27 år.             

Deres statur og klædedragt er ikke anmeldt. 2 August 1793.

354

Fra P v Gersdorff, Vosnæsgård. Efter modtagen anmeldelse efterlyses følgende undvegne Landsoldater:

1)
Rasmus Rasmussen Segalt, af 2det Jydske Infanteri Regiments 3 afd no 2 Lægd no 5 i Mejlby Sogn, 34 år 66 tommer høj, som ikke har indfundet sig ved Mynstringen, uagtet han har begivet sig på Marchen nogle dage før de andre Landsoldater, fordi han efter sigende, ikke kunne gå så hurtigt, formedelst svaghed i Benene.

2)
Rasmus Jacobsen Holme, af samme Regiments 4de afd no 43 under Lægd 47 i Dråby Sogn, nu 28 år 62 1/2 tomme høj, som vel har været ved Mynstringen, men på tilbagevejen, 1 Mil på denne side af Rendsborg, har skilt sig fra de andre Soldater, under foregivende af, at han ikke befandt sig vel. Da de ikke har indfundet sig, bedes de som Deserteurer efterlyses overalt og anholdt, i fald de der, som friske forefindes. 15 August 1793.

355
Fra Müller, Ålborg Slot. Efterlyser Drengen Christen Mortensen af 27 Lægd eller Saltum Sogn, hvor han var indført under gl løbe no 183 nyt do 130, idet denne er undveget den 22 f m, fra sin tjeneste hos Søren Hougård i Ingstrup, og nu formentlig går rundt og Betler.
15 August 1793.

356
Fra Lewetzau, Ålborg Slot. Efterlyser Mathias Juul, som efter indkommen anmeldelse, var mistænkt for Indbrud og Tyverier, og på foranstaltning af Herredsfoged Hasselbach i Nørre Sundby, var arresteret på Hjermitslevgård [Hjermeslevgård], men Natten mellem 10 og 11 d m er undveget. Han er liden af vækst, svindsotig i Ansigtet, sort Hår og Øjenbryn, brune Øjne og har 2 Vorter på den ene Hånd. Var ved undvigelsen iklædt en mørkegrøn Kjole, stribet Vest, gule Vanskinds? Bukser, hvide uldne Strømper og Støvler samt en rød Nathue med blå rand på Hovedet. 12 September 1793.

357
Fra Pentz, Randers. I Vrads Herred, blev i afvigte Vinter optaget en omstrejfende Betlerkvinde Else Johansdatter, og straks efter anlagt sag mod hende ved Herredstinget. For kort tid siden er hun dømt til et års arbejde i Viborg Tugthus, hvortil hun snarest muligt må transporteres. Men da hun i mangel af nærmere Arrest er indsat i Skanderborg, kommer hun til at passere en del, gennem Bülows Amter, inden hun kommer til Amterne under Pentz, hvorfor udbedes en ordre til hendes frie befordring gennem Skanderborg Amt. 26 September 1793.

358
Fra Moltke, Roskilde. Da Reserven Niels Pedersen af Roskilde Amts 16 Lægd løbe no 131 har erholdt Pas til, at kunne begive sig til Faderen i Ørislou [Ørridslev] Sogn under Skanderborg Amt, og han tillige ansøger om tilladelse til for bestandig, at måtte blive hos faderen Peder Hansen Vinther, bedes om, at denne må blive optaget i dette Sogns Lægdsrulle, hvorom udbedes bekræftelse. Denne Karl har ellers af Kammerherre Beenfeldt fået Frihedspas, men samme er ved Extrasessionen blevet kendt ugyldigt og kasseret, hvilket er til behagelig efterretning.
19 Oktober 1793.

359
Fra ??, Ålborg. Efter modtagen anmeldelse, er Jørgen Nielsen, født i Wårsåe [Voerså] Mølle i Børglum Amt, Albæk Sogn, under Hjørring Amt, gl løbe no 100 nyt 82, nu 17 år gammel, bortrejst fra sit fødested uden følgeseddel eller Amtmandspas. Beskrivelse af klædedragten er ikke indgivet, men han skal have et frisk udseende, glat Ansigt, bå Øjne, kortklippet Hår, taler godt for sig, og var næsten 60 tommer høj.
30 Oktober 1793.

360
Fra Ferslev, Thisted Amtshus. Lægdsmanden fra Lægd 14 i Sundby Sogn under Dueholms Amt på Mors, har indberettet, at Peder Christiansen, født i Nors, 23 år gammel og 63 tommer høj, under løbe no 78, er bortgået fra Lægdet, idet han dagen før foregav, at han ville gå til Viborg for, at afhente den ham ved Extrasessionen pålagte attest om, hvor vidt han havde fyldt sit 4 år før han kom fra Viborg eller ikke. Var ved bortgangen iklædt en gl blå Vadmels Trøje, stribet under do, hvid Hue og Hat på Hovedet, hvide Skindbukser, hvide Strømper samt Støvler, Han er kleinagtig af Statur, sort Hår samt bleg i Ansigtet. 4 November 1793.

361
Fra P v Gersdorff, Vosnæsgård. Fra Lægd no 11 i Hjortshøj Sogn anmeldes, at efterskrevne personer er flyttet til Ring Kloster i Skanderborg Amt, nemlig:

Faderen Peder Åboe, Sønnerne Søren Pedersen, født i Nødager nu 16 år, Niels Pedersen, født sst 5 år og Mogens Pedersen, født sst 4 år. Anmoder om, at de to sidste må optages i Skanderborg Amts Lægdsregister, samt at Faderen må alvorlig tilholdes, at erhverve forordningsæssig tilladelse for Sønnen Søren Pedersen til, at opholde sig udenfor Caløe Amt, som han efter sin alder tilhører, da han og dem som uden slig rigtighed har modtaget ham, ellers kunne tilskrive sig selv, de deraf flydende ubehagelige følger. 11 November 1793.

362
Fra P v Gersdorff, Vosnæsgård. Efterlyser Reserven Christen Nielsen Voer, 27 år gammel 67 1/2 tomme høj, af Lægdet no 44 i Holbæk og Udby Sogne, Dronningborg Amt, der er bortrømt fra sin tjeneste i Holbæk Præstegård, hvor han skulle være til 1 November sidst. Han skal være corpulent, samt fyldig og noget blegladen af Ansigt, men klædedragten kendes ikke. 9 December 1793.

363
Fra Sporon, Koldinghus. Efter foretagen undersøgelse, har han bragt i erfaring, at den i Bülows skrivelse af 9 d m, nævnte Henrich Frandsen med Søn Lauritz Henrichsen (ikke Frantz Henrichsen som må være en fejlskrivning) der nu skal være 2 år, er rigtigt ankommen til Engelsholm. Så snart den til General Krigskommissair de Falsen indsendte, af og tilgangsliste er kommet retur, skal bemeldte Reserve Lauritz Henrichsen blive tilført Amtets 59 Lægd, hvorunder han nu opholder sig. 23 December 1793.

364
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Efter indberetning fra Lægd 11 i Hortshøj Sogn, er Natten mellem den 17 og 18 d m Reserven og Avlskarlen på Hjortshøjlund, Søren Christensen Hjelmager, undveget fra sin tjeneste, han er  33 år 62 1/2 [63 1/2?] tomme høj. Udseende og Klædedragt kendes ikke. 30 December 1793.

Færdig med læsning og afskrift pakker no 102 - 104

B5 C 167 - 169 År 1792 - 1793.

Til toppen