|
Ekstrakt
af samtlige breve til amtmanden i
Skanderborg Aakier amter 1661- 1799
Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.
6te del:
Landsarkivet i Viborg
B 5 C 93 - 96 -
år: 1742 - 1744.
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
Afgivelser 1742:
921
1
pakke Anordninger
1
Rescript af 16 Februar ang Svenske Desertioner
1 do
af 16 Marts ang justering af Fustager til Fedevarer
1 do
af 30 Marts ang Skoleholderes beskikkelse
1 do
af 6 April ang indstævning af en Delinqventsag mod Mathias Knudsen
1 do
af samme dato ang anholdelse af en Fransk Desertør
1 do
af samme dato ang Politisager
1 do
af 11 Maj ang Donationer
1 do
af 16 Maj ang Salts indførsel
1 do
af 23 Juni ang Fourage
1 do
af 13 Juli ang Søefart
1 do
af 17 August ang Tingsvidneføring
1 do
af 25 September ang Fourage
1 do
af 28 September ang en Svensk Desertør
1 do
af 5 Oktober? ang offentlige Stiftelser
1 do
af 12 Oktober ang Markeder
1 do
af 7 December ang fremmede Bønderfolks adgang til Sakramentet
1
pakke Cancelli breve
1 do
Rentekammer breve
1 do
ang Gen Land øcc og Kam Koll breve
1 do
breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus
1 do
med Amtmændenes breve
1 do
ang Skanderborg Slots bygninger
1 do
med Retsacter og Tingsvidners
1 do
ang Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus
1 do
Delinqventvæsen
1 do
med Sessions og Lægdsvæsen
1 do
ang Rytter og Dragon Heste
1 do
ang Kirker og Skoler
1 do
ang Fattigvæsen
1 do
ang Staldstude
1 do
med Horsens Byes breve
1 do
med Skanderborg Byes breve
1 do
med Regimentskriver Moldrups breve
1 do
med forskellige breve og Dokumenter.
Omslag.
Gen Land Øccon og Cam Coll breve 1742:
922
Fra
Schulin m fl, København. Under 16 Juni har det behaget Kongen, at befale
Amtmanden om straks, at indhente erklæring fra alle de i Amtet værende
Proprietairer, Præster, Forpagtere, Møllere og andre deslige, hvad
kvantum de af det her raffinerede fine Salt ville modtage, men eftersom
sådan erklæring, endnu ikke er indgået, ønskes denne nu ufortøvet
indsendt. 22 September 1742.
923
Fra
Schulin, København - til Stiftamtmanden]. Hvad Palle Møller
allerunderdanigst, har andraget angående hans Hølé og Skæreknivs fabrik,
kan ses af vedlagte kopi, som Stiftamtmanden bedes gennemgå og derefter
indsende sin betænkning, herunder bl a, om samme Fabrik er i den stand,
at han kan forsyne hele Landet, og om det kan være til samme pris, som
de fremmede sælger varerne til. 4 September 1742.
924
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. [Se forrige]. Henviser til skrivelse af 2den
Oktober, og har efter forlangende, ladet Herredsfogeden Hans Vilsted i
Tyrsting og 4 Svende efterse Palle Møllers Værker, som de har befunden i
god og forsvarlig stand, og det færdige arbejde, er så dygtig og
forsvarlig som det kan være. Henviser til tidligere syn af 20 Juni 1720
af samme Værker, samt en udtalelse om det fremstillede af 3 November
1725. Nævner Frederik den 4des brev om forbud mod indførsel af Høléer,
desuden i Amtmandens overværelse, et syn foretaget den 15 Februar 1737,
hvoraf man erfarede, at 4 Karle på det ene af Værkerne, ugentlig kunne
fremstille omtrent 12 Dusin Høléer, og Palle Møller har 2 Værker,
ligesom der ved Harlev og Boel Mølle også er et Værk, som er i god
stand, disse ville kunne forsyne Jylland og Fyn med Høléer og
Skæreknive, så indførsel af samme burde være forbudt. 26 November 1742.
Omslag:
Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus.
925
Fra
P Fogh, Ryomgård. Henviser til en [ikke vedlagt] opgørelse over de ved
Jyllands Landstings, idømte Bøder i 1740 og 41 som tilfalder
Justitskassen, hvorefter Amtmanden bedes sørge for disses inddrivelse i
Amtet. 17 Juli 1742.
926
Fra
Benzon, Århus. Han har modtaget Amtmandens underretning om Korn købet i
Skanderborg Amt, takker samtidig for de gode ønsker ved årets omvexling,
og ønsker velbehagelig fornøjelse og Velstand for Amtmanden. 5 Januar
1742.
927
Fra
Benzon, Århus. Efter de indkomne beretninger om Korn prisen i Århus
Stift i afvigte år 1741, er Kapitels Taxten således: Rug 2 rdr 5 mk 4
sk, Byg 2 rdr, Havre 1 rdr 1 mk, Boghvede Gryn 5 rdr 4 mk og Smør 21 rdr
- alt pr Tønde. 2 Februar 1742.
3
bilag om samme.
928
Fra
Benzon, Århus. Kopi af skrivelse fra General Land øcc og Kammer Coll.
Henviser til Kongelig forordning af 27 Oktober, hvorefter det er
forbudt, at udføre levende Svin og Flæsk fra Danmark. Man har nu fra
nogle steder, modtaget ansøgning om ophævelse af forbudet, med
henvisning til, at Bønderne har tillagte Svin i behold, og gerne vil
afhænde disse, før det nye opdræt kommer til, også af hensyn til
betaling af deres udgifter. Stiftamtmanden bedes indsende oplysning om
forholdene i Stiftet. Videresendt til Amtmanden med anmodning om dennes
betænkning. 6 Marts 1742.
929
Fra
Benzon og Hygom, Århus. Af Skole Kommissionen er de blevet anmodet om,
at indsende underretning over Skolernes indretning og tilstand i
Stiftet, Amtmanden bedes derfor indsende Fundatserne og Skolernes
indretning i Vor Herred, med påskrift af Herreds Provsten. 16 Marts
1742.
930
Fra
Benzon, Århus. Fra Kammer Koll har han modtaget en ekstrakt af Justits
Protokollen, hvorefter Sogne Præsten i Ry, Conrad Friderich Gerlach,
efter Højeste Rets dom i 1740 skal betale 29 rdr til Justits Kassen.
Birkedommer Johs Snell, efter dom af 12 Februar 1742 2 rdr til samme
kasse. Amtmanden bedes sørge for Bøderne bliver betalte til Amtstuen og
original kvittering tilsendt. 10 April 1742
2
bilag hvoraf fremgår, at Præstens bøde vedrører en sag mellem ham, og
Degnen Samuel Hertel, og Johs Snells bøde, en sag mellem Amtsforvalter
Hans Justsen og Jens Rasmussens Enke.
931
Fra
Benzon, Århus. [Se forrige]. Henviser til modtagne, ang inddrivelse af
de Bøder til Justitskassen, som Birkedommer Johs Snell, og Præsten
Gerlach i Ry er blevet pålagte. Men da dette, jvnf udgangne anordninger
om disses betaling, skal ske til visse terminer, kan der ikke bevilges
nogen udsættelse. 11 Maj 1742.
932
Fra
Benzon, Århus. Efter at han er blevet gjort opmærksom på, hvorledes
Borgerskabet i Stiftets Købstæder, tilføjes stor skade i deres
Borgerlige næring, af Omløbere og Bisse Kræmmere, der imod Loven og
Kongelige Forordninger, sælger alle slags varer efter Alen mål og Vægt,
så har han ladet fremstille en Plakat til publicering om forbud mod
dette, hvoraf fremsendes Kopi. 11 Maj 1742.
933
Fra
Benzon, Århus. De ønskede oplysninger om Skoleindretninger, fremsendes
hermed, påtegnet af Benzon og Biskoppen. Da Provsten Assessor Glud i
Kattrup, endnu ikke har indsendt fra Vor Herred, er han nu igen bedt om
disses omgående indsendelse. 11 Maj 1742.
934
Fra
Benzon og Hygom, Århus. Efter Amtmandens anmodning, fremsendes hermed en
indlemmelses seddel fra Niels Andersens afsindige Hustru i Framlev,
hvorefter hun vil blive modtaget på Århus Hospital. 14 August 1742.
935
Fra
Benzon, Århus. Fra de Deputerede i Kammer Koll, har han modtaget
oplysning om, at Sognepræsten i Odder Jens Kragballe, skal betale 24 rdr
til Justits Kassen, hvilken bøde Amtmanden bedes sørge for bliver betalt
til Amtstuen. 24 August 1742.
936
Fra
Benzon, Århus. General Land økonomi og Commerse Coll, har bedt om
oplysninger om et Høle og Skæreknive Værk [Palle Møllers - se
tidligere]. Da dette ligger i Skanderborg Amt, bedes Amtmanden tage
Værket i øjesyn, herunder om samme kan forsyne Landet med disse varer
etc, og indsende sin gode betænkning om samme. 2 Oktober 1742.
937
Fra
Benzon, Århus. Fra Stiftbefalingsmand Gehejmeråd Gabell, har han
modtaget en ekstrakt over de fra Ribe Stift, i sidste afvigte November,
indkomne ansøgninger som ikke var bevilgede. Herpå findes afg Assessor
Muhles Enke af Århus Stift anført således:
4 N:
1087 Maren Hoftmarch afg Assessor Henric Muhles af Serridslevgård, om
ordre til Skifteforvalteren i Assessor Gluds Stervboe, at imodtage en
del af hendes afg Mands deponerede Penge med videre. Conseilet d 27de
November: forbliver ved ordinære Lands lov og ret. Amtmanden bedes gøre
hende bekendt med samme. 21 December 1742.
Omslag:
Breve fra Amtmændene 1742.
938
På
bagsiden af omslaget: At intet wed Ebeltoft Bytings Ret, udi året 1765
er forefalden Christianshavns Kirke at tilberegne, i allerunderdanigste
følge alene Forordning af 21 Juli 1714, det bliver herved af mig
underdanigst attesteret. Ditlefsen. 4 Januar 1786
939
Fra
D Trappaud, Søbygård. [Se tidligere]. I Svejstrup Præstegård, skal der
for nogle år siden være begået et Tyveri, den skyldige blev pågrebet og
dømt til Galgen, men inden Dommen blev fuldbragt flygtede den dømte fra
Arresten. Nu i disse dage, er en Mand i Silkeborg Amt blevet frastjålet
2 Heste, da man har fundet frem til, at Tyven skal være en Jens
Dejberre, boende i Lundenæs Amt, har Trappaud skrevet til Justitzråd
Teilman om hans pågribelse. Det menes, at det er den samme person, som i
sin tid begik Tyveriet i Svejstrup, og derefter blev indsat i
Skanderborg Arrest, hvorfor Amtmanden bedes fremsende oplysninger om
denne sag, til brug ved hans evt pågribelse. 21 Marts 1742.
940
Fra
D Trappaud, Søbygård. Eftersom man ikke kan pålægge Mølleren i Clod
[Klode] Mølle, at han skal levere den hos ham tjenende Karen
Andersdatter i Skanderborg, jvnf Amtmandens skrivelse, men nok at
udlevere hende. Trappaud foreslår, at han sørger for hun kommer til
Silkeborg, hvorefter Amtmanden lader hende afhente der, thi længere kan
han ikke bebyrde nogen med hendes befordring, eller opsyn, hvorefter han
da vil give Herredsfogeden i Lysgård - Hids Herred nærmere ordre. Regner
ikke med værdien af hendes effekter kan dække omkostningerne. 7 December
1742.
941
Fra
Sonne?, København. Eftersom det har behaget Kongen, at anbefale ham som
Actor for Højeste Ret, i en sag mod Natmanden Matthias Knudsen af Århus,
har han nu udtaget vedlagte Stævning, som Amtmanden bedes lade forkynde
for vedkommende, undtagen den anordnede forsvarer Proc Broeholm, som han
selv besørger. Bedes påskrevet og returneret til Cancelliet. 28 April
1742.
942
Fra
N Gabel, Bramminge. Efter forlangende i modtagne skrivelse af 18 Novb,
ang den undvegne Hestetyv Poul Mortensens pågribelse, har han straks
gjort anstalt til dette overalt i Stiftet, men alt sammen forgæves.
Mener ikke han opholder sig under Riberhus, men formentlig hemmeligt
under Haderslev - Løgumkloster eller Tønder. Nævner nogle rygter fra
Holstensk side, fra nogle der har været til Randers Marked. Skulle han
opholde sig på nogen af disse steder, må Amtmanden rette henvendelse til
Amtmanden i Haderslev, Åbenrå og Tønder. Måske var det nyttigt hvis han
i efterlysningerne blev beskrevet nærmere. 16 Marts 1742.
943
Fra
von Der Lühe, Amtmanden Haderslev. [På Tysk - se forrige]. Nævner Poul
Mortensen [efterlyst Hestetyv]. 10 Marts 1742.
944
Fra
W Gajtler?, Fredericia. [På Tysk]. Nævner nogle Delinqventer, og noget
om den daglige forplejning med Brød etc. 16 Januar 1742.
945
Fra
Holstein, Tønder. [På Tysk se tidligere]. Henviser til modtagne
skrivelse, ang den efterlyste Hestetyv Poul Mortensen. 13 April 1742.
Omslag:
Skanderborg Slots Bygninger angående 1742.
946
Fra
Reizensten, København. [På Tysk]. Angående Slottets Bygninger. 24 Marts
1742.
947
Fra
Reizensten, Frederiksborg. Henviser til modtagne skrivelse af 20 hujus,
hvoraf han meget ugerne fornemmer, at Slotsforvalter Røssel har ført sig
op imod Amtmanden med uforsvarlig ræsonnement over en Attest udstedt af
denne, ang det ny opbyggede Staldhus. Røssel havde fortjent mere end en
reprimande, men eftersom Amtmanden ikke vil gå videre, må det da også
denne gang afgøres med en sådan, formener det vil lære ham fremover, at
optræde anderledes. 29 September 1742.
948
Fra
Thurah, København. Henviser til Gartner Bruns indsendte forslag, som
berører indgangen til Tårnet. Kongen har bestemt, at indretningen må ske
efter det indsendte forslag, dog således, at Gartneren selv står for de
derved påløbne omkostninger, i forhold til de i første overslag angivne.
18 August 1742.
949
Fra
Thurah, København. Kongen har godkendt det indsendte overslag, ang
udfyldning? omkring Vindues Rammerne på Slottet, ligeledes arbejdet ved
Stald Bygningen, efter overslag af 9 April. Amtmanden bedes sørge for,
at alt vedr indkøb af materialer og arbejdsløn etc, sker på den
billigste og bedste måde, og når arbejdet er udført, da at attestere
regningerne før de indsendes. 28 Juli 1742.
950
Fra
L Thurah, København. Gratulerer sig selv med, at Kongen igen har
overladt ham det Jydske departements Bygnings sager. Takker i samme
forbindelse, for det venskab Amtmanden har vist ham. Hvad angår de
indsendte forslag om Stald Bygningerne, vil han efter Kammerjunker Van
de Luhes anmodning, så snart som muligt indhente Kongens godkendelse.
Nævner også det af Gartner Brun indsendte forslag ang Staqvej=Verkets
[Stakit] indretning. 9 Juni 1742.
951
Fra
L Thurah, København. Jvnf Amtmandens indsendte til Rentekammeret, kan
arbejdet ved Stald Bygningerne udsættes til næste forår. Collegiet har
ligeledes bestemt, at udvisningen til samme, ikke skal ske før til
efteråret, når saften er af Træerne. 1 September 1742.
952
Fra
L Thurah, København. Henviser til Amtmandens indsendte forslag, om
udsættelsen af arbejdet ved Fæ huset og Staldbygningen. Omtaler også
tømmeret til samme, og håber Amtmanden vil have opsyn med det, således
man kan være desto bedre forsikret om arbejdets udførelse etc. Det er
tilladt, at den nye bygning bliver opført på det sted, Amtmanden har
foreslået. 7 August 1742.
953
Fra
Abraham Røssel, Skanderborg Slot - til Obriste og Hofjægermester Thurah.
Henviser til modtagne skrivelse med vedlagte overslag. Ang Stenbroen på
Kongevejen fra Slottet til Dyrehaven ses det, at man i overslaget har
regnet med både 10 og 8 sk[skilling] pr kvadratfavn, men godkendelsen
regner med 8 sk, det vil ikke være muligt, at få en Brolægger til, at
udføre arbejdet for mindre end 18 sk pr kvadratfavn. Nævner også Gartner
Brun, som ses at være aktør i det indsendte overslag, hvor der skal
nedbrækkes en Mur.
PS:
Dersom ingen opfyldning i Søen skal ske til bekvem plads for Stalden, er
endnu dette at observere, at ved dens skæve sætning på forefundne plads,
bliver passagen fra Slottet til Byen således indskrænket, at der ikke
kan blive den lejlighed for Vogne at holde og vende som før. [3 sider i
sagen]. 30 August 1742.
954
Fra
Brahn?, København. [På Tysk]. Angående Skanderborg Slot. Nævner Obrist
Leutenant de Thurah og Røssel. 4 September 1742.
955
Fra
J Snell, Birkedommer, J Fogh, Hans Pedersen, begge Borgere i Skanderborg
Toer Joensen, Murermester, Henrik Beck, Snedker, Jørgen Fisker,
Murermester, alle af Skanderborg, Knud Pedersen, Tømmermand af Stilling,
Skanderborg Slot. Henviser til overslag af 9 April, iflg hvilket det
gamle Staldhus på Skanderborg Slot, kunne nedtages og et mindre
opbygges, i stedet for, i henseende til dets store brøstfældighed, at
foretage en større reparation. Det nye hus kunne da også bedre sættes i
længde med Remissen, eller det såkaldte Slagterhus, og ikke som det
gamle Staldhus, der tager udsigten fra det Kongelige herskabs gemaks
vinduer, desuden med udsyn til Møddingen. De nævnte har efter Woydas
ønske synet omtalte Staldhus, i forbindelse med Slotsfoged Røssels
angivelse til Obriste Leutenant de Thura om samme. Derefter under 3
punkter selve synet, hvori man også nævner, at Mødding og Møddingsted
fra det gamle Staldhus bør flyttes. 19 September 1742.
956
Fra
N Eigtwedt, København. [På Tysk]. Ang Skanderborg Slot, nævner de Thura.
8 Maj 1742.
957
Fra
C Bruhn, Skanderborg [Gartneren]. Henviser til modtagne skrivelse, og
svarer, at det gør ham ondt, at han skal være så uheldig med sit forslag
om Staketværkets [Stakit] opsættelse ved Slottet, at dette ikke har
vundet Amtmandens bifald, eftersom han ikke har gjort andet end hvad der
er hans pligt, at melde dette til sin foresatte Bygmester. Efter
modtagelsen af Amtmandens advarsel, har han heller ikke foretaget sig
videre end han tidligere har anmeldt, nemlig at sammenbinde hjørnet som
var nødvendig, hvis den stærke Vind ikke skulle ødelægge det der
allerede var sat. 21 Maj 1742.
958
Fra
C Bruhn, Skanderborg [Gartneren]. Henviser til modtagne skrivelse, og
svarer, at fordi han har sat Staketværket ved Slottet, længere ind i
Haven end det gamle, er grundet i den godkendte tegning, og brev fra
Obrist Leutenant Eigtved af 8 Juni 1741. I øvrigt alt sammen for, at
gøre Haven bedre, og Slotsgården, som før har været meget lille, nu kan
blive større, og desuden for, at udelukke opgangen til Fangetårnet fra
Haven, der nu bliver mere bekvem for Portneren, så han uden hindring kan
komme til Fangerne. Voldene og Anlegningen? bliver således heller ikke
længere fortrådt og ødelagt af Vagten, som det forhen er sket. Pladsen
som udlægges til Slotsgården, er vel Sandig, men af samme grund som hele
Slotsgården er af, og følgelig ikke ubekvem til sådant. Nævner mere om
Haven. 19 Maj 1742.
Bilag:
Kopi af brev fra N Eigtvedt, København, ang Kongelig beslutning
om indretningen af Haven ved Skanderborg Slot, jvnf indsendte tegning og
overslag, for en pris af 448 rdr 84 sk, desuden udvisning af Løsholter
og Stivere, samt pligts arbejde af Bønderne, hvorom ordre allerede er
udstedt. Tegningen returneres herved med samtidig anmodning, at Mons
Bruhn uden ophold skal lade arbejdet udføre. I øvrigt ønskes
indberetning om, hvorledes det er gået med den Koldinger rejse, angående
de kontra syn på Blytækkerens arbejde. 8 Juli 1741.
959
Fra
N Eigtwedt, København. [På Tysk]. Ang Skanderborg Slot. Nævner Holstein.
21 April 1742.
960
Fra
N Eigtwedt, København. [På Tysk]. Ang Skanderborg Slot. Omtaler
Rentekammeret. 17 April 1742.
Omslag:
Tyrsting - Vrads Herreders Tinghuses forflytning angående. 1742.
961
Fra
D Trappaud, Søbygård. Siden det ikke alene ville blive til ulejlighed
for dem begge, men endog forårsage udsættelse i sagen om Tinghuset i
Tyrsting - Vrads Herred, hvis der først skal indkaldes til en samling,
og eftersom han helst ønsker de skal være enige om sagen, fremsender han
et Consept, som Amtmanden bedes gennemgå, og såfremt han kan godkende
samme, lade det renskrive og returnere. Hvis Amtmanden ikke vil medvirke
på denne måde, er Trappaud nødsaget til selv, at sætte sagen i gang, da
han nu må have denne sag afsluttet. 21 December 1743.
962
Fra
Woyda og D Trappaud, Skanderborg Slot - til Proprietairer og Lodsejere i
Tyrsting - Vrads Herred. Henviser til Kongelig rescript med befaling om,
at den uenighed der er imellem de gode Mænd, angående stedet hvor det
manglende Tinghus i Tyrsting - Vrads herred, skal opføres, hvoraf en del
mener det skal være på Hoborg [Hovborg?], og en del på Tingholdalen,
skal afgøres ved Lodkastning, som skal foretages af Sr Werner i
Skanderborg den 20 Marts om eftermiddagen kl 2 slet, hvilket er til
underretning for alle der måtte ønske, at overvære samme. 26 Februar
1744 [1742?].
Påtegnet af Stougård, Mattrup etc.
963
Fra
N Thygesen, Mattrup. Henviser til indkaldelsen til næste dag, sammen med
flere Lodsejere, at give møde på Bjerregård for, at fremkomme med en
betænkning, ang det bedste sted for opførelsen af et Tinghus i Tyrsting
- Vrads Herred, men må beklage, at han ikke personligt kan møde op.
Fremkommer dernæst med sin mening om sagen, og mener, at stedet bør være
i nærheden af det mest samlede Gods, som skal betale mest, og formentlig
også har de fleste sager ved Retten, hvor han da mener Klovborg Byes
mark må være det bedst egnede sted, erindrer om, at Nørre Snede er det
yderste sted i distriktet. 16 Juli 1742
964
Synsattest over Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus. 18 December 1737
indfandt sig ved Retten efterskrevne Synsmænd, som efter udmeldelse,
havde synet og besigtiget Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus. Manglerne
udgør ca 95 rdr. Sluttelig forklarede Synsmændene, at uanset om det
bliver sat i stand, kan det dog aldrig, på det ensomme sted i Skoven,
som førhen er forklaret ved synsforretninger, være sikker og fri for
Tyvagtige og Skarns mennesker, men fandt det ville være bedre, at flytte
det til Løve By, eller et andet bekvemt sted. 18 December 1737.
Notat:
Ansøgt om reparation 21 Decb 1736, 18 April, 5 Juni, 10 Juli
1737, 17 April, 5 Juli, 4 September, 16 Maj, 30 November 1739 og 14
Januar 1740.
965
Fra
H Vilsted, Sønder Skovlund. [Herredsfogeden]. Invender mod forslaget af
8 Februar, ang opførelse af Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus i Nørre
Snede, at byen ligger aller yderst i distriktet, ca 1 1/2 Mil fra Bjerre
og Mattrup, og området hvor det mest samlede Hartkorn sorterer. Nævner
derefter de forskellige områders Hartkorn m v, og mener det bedste sted
vil være i Klovborg Sogn ved Klovborg By eller Skade By, eller som
hidtil, at holdes i Løve By. 16 Februar 1742.
966
Fra
D Trappaud, Søbygård. Hvad underretning og oplysninger, der er indgået
fra Lodsejerne i Vrads - Tyrsting Herred, ang Vejlængden m v, til de
foreslåede steder, for opførelsen af et Tinghus i Herredet, kan
Amtmanden se, af vedlagte dokumenter, som bedes tilbagesendt. Nævner
Tingholdal, som i forhold til Klovborg og Nørre Snede, har den største
mængde Hartkorn, mener derfor dette vil være det bedste sted, uanset at
Fru Etatsrådinde Krabbe og Sr Thygesen ikke vil vide af dette sted, selv
om det er alle andre i Herredet bekvemt. 26 Januar 1743 [1742?].
967
Fra
Hans Vilsted, Herredsfoged i Tyrsting - Vrads Herred. [Kopi fra D
Trappaud]. Efter Amtmand Woydas og Trappauds ordre, var han den 10 Maj
1742 og efterskrevne Mænd samlede, ang opførelsen af et Tinghus i
Tyrsting - Vrads Herred. Mads Pedersen, Tørring, Therkel Jørgensen,
Nørre Snede, Jens Andersen, Hjortvang, Ole Pedersen, Lindrup, Rasmus
Christensen, Fogstrup, Iver Bertelsen, ??, Mikkel Therkildsen, Skade,
Clemmen Terkelsen, Havberre??, Rasmus Nielsen, Åle, Jens Nielsen, Løve,
Hans Sørensen, Tyrsting, Peder Sørensen, Tyrsting, Niels Rasmussen,
Grædstrup, Jens Lassen, Wådts. Desuden mange navne fra underskrivere
andre steder. 10 Maj 1742.
968
Fra
D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, samt vedlagte
Consept skrivelse til Proprietairerne i Tyrsting - Vrads Herreder, ang
lodkastningen om Tinghusets placering. Mener omkostningerne ved Husets
opførelse skal afholdes af Lodsejerne, som han i øvrigt mener, stadig
ser på deres egne private interesser, ligesom han heller ikke er sikker
på, at de vil godkende det sted der ved lodkastningen bliver udlagt. Vil
kun invitere disse til dette, og så kan det i øvrigt være ligemeget, om
de indfinder sig eller ikke, da der nok vil findes andre midler til, at
udvise forretningens upartiskhed. 5 Oktober 1743 [1742?].
969
Fra
H Vilsted, Sønderskovgård. Ekstrakt af hans betænkning, ang opførelsen
af Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herred, med påtegning af Frue
Etatsrådinde Krabbe til Bjerre og Niels Thygesen, Mattrup. Selv om man
opbygger det gamle Tinghus, der ligger i Løvet Skov, kan man forvente,
at det i løbet af kort tid igen bliver ganske ruineret, af tyvagtige
Mennesker, hvorfor det må være bedre, at lade det opføre et sted hvor
det kan være under opsigt. Nævner at Tinget for tiden afholdes i Løvet
By, hvilket er meget besværligt for beboerne, foreslår derfor, at det
flyttes til en anden By, hvor man i stedet for, at bygge et nyt Tinghus,
kunne leje en lejlighed, og derved spare den utålelige bekostning ved et
sådan byggeri. 6 Marts 1741
Påtegnet af N Thygesen 8 Marts og af Sal Ole Krabbes Ide Sophie Gedde,
20 Marts 1741. [År ok]
970
Fra
D Trappaud, Søbygård. Erindrer om sin henvendelse af 4 d m, ang de
forskellige meninger der er, om opførelsen af et Tinghus i Tyrsting -
Vrads Herred, som han endnu ikke har hørt Amtmandens forestilling om. 7
September 1743.
971
Fra
Peder Iversen, Løvet og Iver Jensen, Nimdrup. Efter Herredsfoged H
Vilsteds ordre, har de synet Tømmer m v ved det nedbrudte Tinghus i
Tyrsting - Vrads Herred, hvor da forefandtes følgende: Nordre side: 16
Ege boll, 9 stolper, 16 stivere, 8 løsholter og remme til samme side 4
stk. Sønder side: 9 Ege boll og 3 afbrudt dito, 8 stolper, 8 løsholter,
14 stivere og længden til dito side af 3 remstk.
Vestre gavl:
5 boll, 4 stolper, 6 stivere og en bjælke.
Østre gavl:
Har alene kun 1 bjælke, udi samme fandtes 3 forhugne og
forrådnede stolper. Indvendig: Var 4 bjælker og udi 2 skillerum 2
bjælker, 6 stolper, 6 løsholter, 2 små dito, 4 store bond? og 2 stk gl
og som ubrugelig leeder?.
Husets øverste Tømmer: Var 12 Spændetræer, 4
afbrudte dito og 5 hanebjælker, desuden befandtes at være af samme Hus
under forvaring, forhen indlagt 2 stolper, 4 boll, 2 stibor, 9 loft
fjæl, 1 dør, 1 bord og en bænk. 17 December 1738.
972
Fra
D Trappaud, Søbygård. Henviser til de skrivelser, der har været mellem
ham og Amtmanden i forbindelse med Herredsfoged Vilsteds indsendte
betænkning om Tinghuset i Vrads - Tyrsting Herred. Trappaud var da af
den opfattelse, at Tinghuset var sat i stand, hans betænkning gik da ud
på, at eftersom Herredsfogeden ikke kunne give nogen forklaring om, hvor
det gamle Tinghus havde stået, skulle denne plads findes, og huset
derefter bygges efter foregående overslag og godkendelse, omkostningerne
derfor udlægges på Herredet, jvnf Kongelig Rescript af 5 April 1690. 7
Juni 1741
973
Fra
D Trappaud, Søbygård. Henviser til tidligere skrivelse, og tvivler ikke
på, at Amtmanden jvnf samme, har bedt Herredsfogeden i Tyrsting - Vrads
Herred om, at fremkomme med et overslag, for opbygningen af det
manglende Tinghus, men da han ikke hørte noget, har han selv beordret
denne til i løbet af 14 dage, at fremsende et sådan. Spørger om
Amtmanden har modtaget overslaget. 21 September 1741.
974
Fra
H Vilsted, Sønder Skovlund. Henviser til breve af 17 April 1738, og 16
Maj 1739 til Woyda og Trappaud, i hvilke han har indsendt oplysninger om
den tilstand, som Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus var i, nemlig så
brøstfældig, at de ikke i nogle år har kunnet afholdes Ting deri, så han
af den årsag, ligesom sin formand, nu på 10de år, af sin fattige og
ringe indtægt, har måttet betale for lejlighed og husværelse, til
Tingets afholdelse. Da han nu ikke længere kan tåle denne udgift, bedes
Amtmanden sørge for, at bemelte Tinghuus enten bliver istandsat, eller
han fremdeles skal sørge for lokaler til dette, imod han får sine
tidligere og fremtidige udgifter erstattet. Det første vil efter hans
mening, blive for stor en udgift til disse 2 små Herreder, ikke mindst i
betragtning af, at den største del af Tyrsting Herred er henlagt til
Skanderborg Rytter distrikts Birk, så der af samme ikke er 200 tdr
Hartkorn tilbage. Et nyt Tinghus ville ikke kunne bygges for 1 mark pr
td Hartkorn, hvorfor det ville blive vedkommende en alt for stor byrde.
6 Marts 1741.
Påtegnet 8 Marts af Thygesen, Mattrup og Sal Olle Krabbes enke Sophie
Gedde, mener det bedste ville være, at indstille til Kongen, at man
lejer et Hus eller en Stue, på et bekvemt sted, i stedet for et nyt
Tinghus.
975
Fra
D Trappaud, Skanderborg Slot - til Mattrup, Bjerre, Stougård,
Hammergård, Møllersdal, Seil. Selv om det i overværelse af de fleste, og
største Lodsejere i Tyrsting - Vrads Herred, samt en del af de
fraværendes Fuldmægtige, ved samlingen den 17 Juli, blev afgjort, at
Herredets manglende Tinghus, jvnf Kongelig befaling af 24 November, må
flyttes fra sin nuværende plads i Løvet Skov, til den mest bekvemmelige
plads, for de Ting søgende fra begge Herreder, på et sted mellem Nørre
Snede og Leret By. For ikke nogen, når denne plads bliver fundet, skal
fremkomme med nye indvendinger, ønskes en skriftlig forhåndsgodkendelse
fra de nævnte adressater. 4 August 1742.
976
Fra
D Trappaud, Søbygård. For at se om, der kan findes en endnu bedre plads
til et Tingsted for Tyrsting - Vrads Herred, end det der indtil nu er
foreslået, har han ladet forfatte indlagte formular, til Lodsejerne i
Herredet, som Amtmanden såfremt den findes i orden, sammen med ham bedes
underskrive og fremsende til de berørte. Kirke Inspektør Berthelsen har
henvendt sig, ang den godtgørelse, som Stiftbefalingsmanden og
Biskoppen, gøres på de i Stiftet værende Kongelige Kirker, til Skole
Kassen for årene 1740 - 41 og 42 for Kerte Lys. 20 Februar 1743.
977
Fra
Amtmand Woyda, Skanderborg Slot. Eftersom Beboerne i Tyrsting - Vrads nu
i lang tid, er fremkommet med forskellige meninger og påstande om
stedet, hvor Tinghuset bedst kunne bygges, og tiden til at få en ende på
sagen, nu kun forsinkes af udflugter og egennyttige indvendinger, blev
der til Amtmand Trappaud den 28 august sendt et brev, som denne efter
godkendelse og underskrift, skulle videresende til samtlige
Proprietairer, for deres endelige erklæring i sagen. Så vidt Woyda
erfarer, har Trappaud endnu ikke, efter så lang tid, videresendt brevet.
Derefter gennemgang af, hvor det bedste sted ville være til anlæggelsen
af det nye Tingsted, exp Boested - Nørre Snede - et sted mellem Leerit
og Snede o s v. 26 September 1742.
Påtegnet af:
Thygesen, Mattrup, Sal Olle Krabbes Enke Sophie Gedde, P
Møller, Møllersdahl, Christen Holst?, Seil, flere navngivne Mænd i bl a
Guldforhoved.
978
Fra
D Trappaud, Søbygård. Vel har Leutenant Erenstorfs og Assessor Bredahl
forhen, som Amtmanden ved, forbundet sig til, ved et Tingsvidne, at
bevise deres og fleres påstand om Tinghuset i Vrads - Tyrsting Herreds
opbyggelse ved Nørre Snede, men da de fremsatte påstande i deres
skrivelse af 28, dels ikke kan efterkommes, og dels vil forhale sagen så
længe, at Tinghuset ikke kan bygges i år, mener Trappaud, at sagen skal
afgøres ved en Lodkastning, ikke mindst i betragtning af, at der næsten
er lige så mange der stemmer for det nye, som for det andet sted.
Såfremt Amtmanden bifalder forslaget, bedes han beramme et tidspunkt for
Lodkastningen. 4 August 1743.
2
Bilag med indvendinger m v om Tinghusets placering, underskrevet af
forskellige beboere og Lodsejere.
979
Fra
D Trappaud, Søbygård. Vel har Herredsfoged Vilsted haft en samling af
Herredernes Beboere, men om samme har sigtet til, at få afgjort hvor det
nye Tinghus i Tyrsting - Vrads Herred skal placeres, jvnf Kongelig
resolution, fremgår ikke af det tilsendte, eftersom han også har ladet
vedkommende angive vejlængderne fra alle kanter i Herredet, Mener der
bør indhentes betænkning fra Proprietairerne, før stedet fastsættes. 10
Marts 1742.
980
Fra
Woyda og D Trappaud, Skanderborg Slot - til Proprietairerne. Skønt alt
er gjort for, at fremme Kongens befaling af 24 November 1741 om, at
finde en bekvem plads til opførelse af det manglende Tinghus i Tyrsting
- Vrads Herred, så er dette, uanset den anvendte store flid, dog endnu
ikke lykkedes, på grund af nogles egensindighed og andres koldsindighed.
Nævner de 3 foreslåede steder: Cloborg [Klovborg], Nørre Snede og
Tingdalen mellem Snede og Leret. 24 Februar 1743. Påtegnet af Vilsted,
m fl.
981
Fra
D Trappaud, Søbygård. For at få oplyst, hvilket af de 3 foreslåede
steder, der er bedst egnede til opførelsen af det nye Tinghus i Tyrsting
- Vrads Herred, har han ladet forfatte indlagde fortegnelse i 5
exemplarer, for at undgå den ene part får at vide, hvad den anden
skriver, såfremt Amtmanden bifalder samme, bedes Hartkornet påført for
de Sogne, Byer og steders Hartkorn, som hører under Tinget i Tyrsting
Herred, ligesom det er sket for Vrads Herred. 20 Oktober 1742.
982
Fra
H Vilsted, Sønder Skovlund. Da levningerne af Tyrsting - Vrads Herreds
forfaldne Tinghuses Tømmer, den 17 og 18de December 1738 blev nedtaget,
måtte der til dettes sikre forvaring, lejes Husværelse i Løved By, men
eftersom det nu ikke længere kan lade sig gøre, idet enhver skal have
plads til sit Hø og Korn, har han atter måttet betale for, at få det ud
af Husene, hvor det hele nu, efter fortegnelsen af 16 Marts, stadig
findes. Og da nu ingen længere vil være ansvarlig for Tømmeret, eftersom
det ligger frit fremme, udbedes Amtmanden nærmere ordre om, hvordan han
skal forholde sig, før det af skarns Mennesker bliver fjernet. 20 August
1739.
983
Fra
D Trappaud, Søbygård. Det er ham ubevidst, om Amtmanden har modtaget
noget fra Herredsfoged Vilsted, hvoraf det kunde ses, hvor det
mittelste? [midten] er, af det fra Skanderborg Rytter Distrikts Birk,
under Tyrsting - Vrads Herreders Ting, overblevne. Skulle det ikke være
sket, udbedes en erindringsskrivelse til ham, desuden et overslag fra
ham over, hvad det vil koste at Bygge et Tinghus. 4 Februar 1742.
984
Fra
H Vilsted, Sønder Skovlund. Efter ordre af 3 December 1738, har han
ladet Tyrsting - Vrads Herreds øde Tinghus nedtage, og levningerne af
samme henlagt under forvaring i Løvet By, jvnf indlagte specification.
Hvorledes der skal forholdes fremover, om han skal sørge for Lejlighed
og Husværelse til Tingets afholdelse i Løved By, imod godtgørelse af
tidligere og fremtidige udgifter, som han hidtil har betalt af sin ringe
indkomst, nemlig 4 Sldr årlig, ønskes nærmere ordre. 16 Maj 1739.
Bilag [se tidligere]:
Opgørelse over det nedtagne Tømmer m v,
underskrevet af Peder Iversen og Iver Jensen. 17 - 18 December 1738.
985
Fra
H Vilsted, Sønder Skovlund. Den forklaring, som den 8 Februar sidst er
gjort om Tyrsting - Vrads Herreds Tinghuses opbyggelse i Snede By, tager
han sig den frihed, at fremkomme med forskellige indvendinger imod, bl a
gøres opmærksom på, at Byen ligger aller yderst på den Søndre og
Sydvestlige kant i Vrads Herred, og ca 1 1/2 Mil afsides fra Bjerre og
Mattrup, hvor ved, og hvor under, de samlede Byer og det mest samlede
Hartkorn på Østre - Nordøstre og Sydøstre kanter sorterer o s v. 16
Februar 1742.
986
Fra
H Vilsted, Sønder Skovlund. Henviser til modtagne, ang Tyrsting - Vrads
Herreds Tinghus og dets flytning, kan ikke give flere oplysninger, end
hvad han den 16 Februar har indsendt, bl a at han mener Klovborg eller
Schade ligger bedre for Tingets afholdelse, end de øvrige nævnte steder.
26 Marts 1742.
987
Fra
Hans Vilsted, Sønder Skovlund. Henviser til ordre i modtagne skrivelse,
fra Amtmanden og Trappaud, og har i den forbindelse udnævnt 2
[navngivne] Mænd i hvert Sogn til, at udfinde det bedste sted, til
opførelsen af det nye Tinghus. Alle var samlet den 8 Februar 1742, og
efter der imellem dem var passeret adskillige samtaler, blev der
foreslået følgende pladser: Snede By [Nørre Snede] - Welgård i Kloborg
[Klovborg] - ved Klovborg eller Schade By i Klovborg Sogn. De
tilstedeværende kunne ikke blive enige om et sted. 8 Februar 1742.
988
Fra
D Trappaud, Skanderborg Slot - til Proprietairerne. Uanset man har
gjort, hvad der kunne gøres for, at finde den bedste egnede plads, til
opførelsen af et Tinghus i Tyrsting - Vrads Herred, jvnf Kongelig
befaling af 24 November 1741, er det endnu ikke lykkedes, at opnå et
resultat i så henseende. Der nævnes 3 egnede steder, nemlig Klovborg,
Nørre Snede og Tingholdalen mellem Snede og Leret. 24 Februar 1743.
989
Fra
H Vilsted, Sønder Skovlund. Ifølge ordre af 18 Juli, har han ladet
foretage et Syn på det øde Tinghus i Tyrsting - Vrads Herred, samt et
overslag over hvad sammes reparation og istandsættelse ville koste.
Nævner at man ved en evt flytning til Løvet, vil kunne købe et stykke
Jord af Sig Thygesen, Mattrup, og tilbyder selv, at ville sørge for
opbygningen. Såfremt Huset ikke må forøges med 3 fag, hvori kunne bo
nogle som havde opsigt med det, mener han ikke det kan være mindre end
det tidligere på 8 fag, såfremt der skal være plads til Tingets
afholdelse, thi dertil skal anvendes 4 fag, dernæst 2 fag hvor
Tingfolkene kan være, når de på sine tider fra Retten bliver afvist, og
2 fag til skjul i dårligt Vejr om Vinteren, for Rettens Betjentes Heste,
såvel som andre til Retten ankomne. Beløbet ikke angivet, men skriver,
at såfremt man mener det bliver for dyrt, kan han som hidtil i de sidste
7 år, sørge for plads i Løvet By. 17 April 1738.
990
Fra
Hans Vilsted, Schade, Kongelig Maj Herredsfoged i Tyrsting - Vrads
Herred, skriver Christen Ørting. 17 Oktober 1736 er udmeldt Morten
Pedersen, Nimdrup, Anders Pedersen, Overgård, Jens Pedersen og Thomas
Andersen, Løvet, til at syne og besigtige Tinghusets brøstfældighed, og
det på stedet forefindende Tømmer med videre. Derefter selve rapporten,
hvoraf bl a fremgår, at det har været tækket med Lyng som nu er ganske
forrådnet. 17 Oktober 1736.
991
Fra
Hans Vilsted, Herredsfoged i Tyrsting - Vrads Herred. På Tinget indfandt
sig Synsmændene Anders Overgård, Jens Pedersen og Jens Nielsen af Løvet,
samt Erik Lassen fra Kæmpes Mølle, som afhjemlede, at de den 5 do sammen
med Herredsfoged Hans Vilsted, havde synet det brøstfældige Tinghus, som
ligger i Løvet Skov under Grædstrup Sogn, bestående af 8 fag. Derefter
selve beskrivelsen af det gamle Tømmer, som igen vil kunne bruges, og
det manglende [taxeret]. Fremgår heraf, at Loftet har været af Egefjæl.
18 December 1737.
992
Fra
H Vilsted, Sønder Skovlund. [Kopi att af D. Trappaud]. Henviser til
modtagne skrivelse, ang Tinghuset, og svarer, at han ikke kan oplyse
videre, end hvad han tidligere har meddelt, med hensyn til Tingets
holdelse i Klovborg eller Schade. 26 Marts 1741.
993
Fra
D Trappaud, Søbygård. For at vinde tid og snarest muligt, at få sagen
afgjort om Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herred, har han ladet opsætte en
skrivelse til Proprietairerne i Herredet, som vedlægges til Amtmandens
eftersyn, som, såfremt den kan godkendes, bedes underskrevet og
videresendt. Håber overslaget på bekostningen, er indløbet fra
Herredsfogeden, så der kan gøres anstalt til Husets opbyggelse. 4 August
1742.
994
Fra
D Trappaud, Søbygård. Efter Amtmandens forslag, har han ladet indlagte
skrivelse opsætte, til Proprietairerne i Tyrsting - Vrads Herred, ang en
samling på Bjerre Tirsdag den 17 Juli for, at få afgjort hvor Tingstædet
kan oprettes. Amtmanden bedes underskrive samme, og sørge for
videresendelse. Trappaud vil selv overvære samlingen, da præsentationen
af Major Ingenhavens Kompagni skal ske samme eftermiddag. Amtmanden
bedes oplyse ham om, hvad kravet fra Røgen mændene består i, ang den
Mark der er uenighed om, mellem dem og Farre mændene, samt hvorvidt hans
ordre til de sidste måtte forlanges. Skovrullerne returneres efter
forlangende. 2 Juli 1742.
995
Fra
D Trappaud, Søbygård. Efter Amtmandens forlangende, følger herved, hvad
Sr Thygesen, Mattrup skriftligt fremkom med, ved samlingen på Bjerre den
17 Juli, ang Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herred. Håber at der kan ses
bort fra al partiskhed, så man kun vil se på, at opfylde den Kongelige
befaling om Tinghuset. I øvrigt er det Trappaud lige meget, hvor huset
bliver bygget. 21 August 1742.
996
Fra
D Trappaud, Søbygård - til Proprietairerne i Tyrsting - Vrads Herred.
[Navnet ikke påført - men se tidligere]. Efter Kongl Mayts allernådigste
ordre af 24 November afvigte år, om at udsøge en plads til Tinghus for
Tyrsting - Vrads Herred, som kunne være lige bekvem, for de Ting søgende
i begge Herreder, har vi ved Herredsfoged Hans Vilsted ladet beramme en
samling, af Herredernes beboere for, at få afgjort hvor det bedste sted
ville være. Ingen dato 1742.
997
Fra
H Vilsted, Tyrsting. Efter Amtmændene Woydas og Trappauds ordre, har han
udnævnt 2 mænd af hver Sogn i Herredet [derefter samtlige navne som også
har underskrevet], som skal forsøge, at udpege det bedste sted for
opsættelsen af det nye Tinghus. Og efter der imellem dem var passeret
adskillige samtaler, foreslog dem fra Tørring, Lindrup, Hammer, Ejstrup,
Snede, Ikast og Bording Sogne et sted ved Velgård i Klovborg Sogn. Fra
Tyrsting, Klovborg og Åle Sogne påstod man, at Tinghuset burde stå ved
Klovborg eller Skade Byer i Klovborg Sogn. Altså kunne der ikke opnåes
enighed om stedet. 8 Februar 1742.
998
Fra
D Trappaud, Søbygård. For endelig at få en ende på sagen, om et nyt
Tinghus i Tyrsting - Vrads Herred, har han udset Boested i Nørre Snede
Sogn som det bedste sted, som han håber Amtmanden vil være enig med ham
om, thi at udvælge Klovborg til Tingstedet bliver aldrig muligt, og for
at vise hvad der ville ske, hvis man skred til et sådan valg, henvises
til en protest fra Oberstløjtnant Arnstorf og Assessor Bredahl, og at vi
sætter os i sikkerhed for al billig, både eftertale og påtale, har jeg,
skønt forud vidende hvad derved vil ventes, nemlig en hob unyttige og
ugrundende propositioner, ladet opsætte indlagte concept, til et brev
til samtlige Proprietairer. Han er enig med Amtmanden at et Tinghus på 6
fag er tilstrækkelig. 19 Juni 1742.
998
Fra
D Trappaud, Søbygård. Henviser til [ikke vedlagt], hvad han har sendt
til Herredsfoged Vilsted for, at få endelig afgjort hvor det nye Tinghus
skal opbygges, såfremt Amtmanden ikke har nogle indvendinger, bedes
samme underskrevet og videresendt. For denne gang må man se igennem
fingre med hans vægring mod, at efterkomme det han bliver pålagt, men
skulle det igen ske, tvivles ikke på, at man kan opnå enighed om, at
hans forhold vil blive refereret. 18 April 1742.
Omslag:
Delinqventvæsen 1742.
1000
På
bagsiden af omslag: At intet ved Ebeltoft Bytingsret udi året 1788 er
forefalden, at tilberegne Christianshavns Kirke, i allerunderdanigst
følge forordningen dat 21 Juli 1714 det bliver herved bevidnet. 2 Januar
1788. Sign.
1001
Fra
Amtmanden Skanderborg. Til Portneren Michel Nielsen for, at følge
forrige Portner til Viborg og hannem, efter ergangne Dom i Tugt og
Manufacturhuset, at levere, ville Amtsforvalter Justsen betale 3 mk. 10
August 1742.
1002
Fra
N Wissing, Skanderborg. Regning på omkostninger ved transport m v af
Michel Nielsen, til et halvt års arbejde i Viborg Tugthus, Vognleje 1
rdr 2 mk, for en ledsager 4 mk i alt 2 rdr er modtaget af Amtsforvalter
Lund. 1 April 1742.
1003
Tingsvidne Vor - Nim Herred:
[40
sider] 12 Januar 1742. Niels Bang af Overby, Sættedommer og Landfiscal
Thomas Mavors, Herredsskriver Olluf Bruun af Urup og Stokkemændene Knud
Rasmussen, Vestbirk, Anders Svendsen, Jens Jensen, Jens Jørgensen, Eske
Poulsen, Jacob Jensen og Claus Tomesen alle af Gedved samt Jens Jensen
af Handsted Skovhus. Fredag 12 Januar 1742 for Retten fremkom Seign
Andreas Flensborg af Horsens, som fremlagde en ordre fra Stiftamtmand
Benzon, at han skulle påtage sig sagen mod Anne Marentz Christensdatter,
der er indsat i Arresten under Horsens Rådhus, ang Tyveri i Jens
Jørgensens hus i Tamdrup. Fremgår bl a, at hun for ca 20 år siden har
været på Als ved Sønderborg, men ikke der foretog sig noget ulovligt,
eller blev straffet. Ved Assens Ret er hun for sine tyverier dømt til,
at miste sin Hud, betale igæld og tvegæld til Niels Laursen og Jørgen
Jacobsen i Aborre, have sin Hovedlod forbrudt, samt for sin omflakken,
forvises fra Landet. Hun erklærer sig fornøjet med straffen, hvorefter
hun straks efter Dommens afsigelse, blev afstraffet udenfor Tinghuset.
14 April 1741.
Ved
Domsafsigelsen mødte hendes forsvarer Seig Frydensberg, Horsens ikke,
hun idømtes da til, af Skarpretteren, at Piskes med 9 Ris og nyde Tyvs
brænde[mærke] på Panden, hvorfor Skarpretteren efter forordningen af
1698 nyder i alt 13 rdr. 23 Februar 1742.
Bilag:
Anders Flensborg, Horsens indgiver sagen til Landstinget for, at
få en skærpelse af Dommen. 8 Marts 1742.
1004
Fra
Andreas Flensborg, Horsens. Bekræfter, at han efter ordre vil føre sagen
mod Anne Marentz Christensdatter, der er anklaget for Tyveri, hos Jens
Jørgensen ved Tamdrup, hvilket hun har bekendt, men endog i 1741 er
straffet med Ris på Greve Rantzows Gods på Fyn. 15 Januar 1742.
1005
Udtog af Vor - Nim Herreds Justitsprotokol, i den sag som Jens Jørgensen
i Tamdruphus, har anlagt mod en Arresteret Kvinde, Anne Marentz
Christensdatter, for begået Tyveri hos ham. 12 Januar 1742.
2
Bilag:
Fra C Rantzau, Brahesborg til Stiftamtmand Benzon, ang genpart af
Tyveridom over Anne Marentz Christensdatter. 28 og 31 Januar 1742.
1006
Fra
Mandix, Bisgård - til Stiftamtmanden. Så snart han modtog Dommen fra
Viborg Landsting over Anne Marentz Christensdatter, for hendes begåede
Tyverier på hans Gods Tamdrup Gård, har han bedt By og Herredsfoged
Thomas Mavors med det første, at sørge for dens udførelse, og en dato
fastsat, så Skarpretteren kunne bestilles til, at forrette samme. Men
Mavors har undskyldt sig med, at han ikke kunne lade en sådan execution
ske i Herredet, før der var indgivet ansøgning til Stiftamtmanden, og
modtaget dennes ordre, beder derfor denne tilholde Mavors, at lade
Skarpretteren tilkalde, og hun derefter, med et Fartøj, bliver oversendt
til Spindehuset. 5 April 1742.
Bilag:
Landstingets Dom over Anne Marentz Christensdatter, hvoraf
fremgår, at skal miste sin Hud på Kagen, Brændes på Ryggen og derefter
oversendes til Spindehuset, der hendes Livstid, at arbejde, så og betale
Tvigæld af de stjålne og igen leverede Koster, samt have hendes hovedlod
forbrudt. 21 Marts 1742.
1007
Fra
C Frydensberg, Horsens - til Stiftamtmanden. Han har haft den ære, at
modtage ordre om, at være forsvarer for den arresterede Kvinde Anne
Christensdatter, der er anklaget for begået Tyveri hos Jens Jørgensen i
Tamdrup. 18 December 1741.
1008
Fra
Jens Mandix, Bisgård - til Stiftsamtmanden. Anmelder, at der på hans
Gods er begået indbrud af en, Kvinde Anne Christensdatter, hos en af
hans Bønder Jens Jørgensen i Tamdrup Hus, jvnf vedlagte kopi af det
afholdte forhør. Udbeder sig nærmere om, hvorledes der skal forholdes
med den nævnte Kvinde. 7 December 1741.
Bilag:
Kopi af det på Tamdrup Gård afholdte forhør den 2 December 1741,
ang begået Tyveri hos Bonden Jens Jørgensen. Fremgår at hun, sammen det
de stjålne ting, er optaget af Bymændene i Horsens.
1009
Fra
J Mandix, Bisgård - til Stiftsamtmanden. Regning over omkostningerne, i
forbindelse med Tyverisagen mod Anne Christensdatter, i alt 84 rdr 4 mk.
1 Oktober 1742.
3
Bilag:
Regningen, dat 18 September, og gennemgang af samme [af ikke
navngivet person og uden dato] der mener, den skal nedsættes til 73 rdr
1 mk 2 sk. Samt kvittering fra Jens Vorre, Jens Christian Bang og
Frederik Christensen, for transporten af den arresterede fra Horsens til
Viborg, dat 21 Marts 1742.
1010
Fra
J Mandix, Bisgård. Henviser til den indsendte regning, over
omkostningerne i sagen mod Anne Christensdatter, hvor det er blevet
pålagt ham, at bevise de forskellige vejlængder, beder derfor
Herredsfogeden og Consumptionsforpagter Jens Pedersen, attestere
afstanden fra Hornum til Bisgård, fra Horsens til Viborg o s v. 21
Januar 1743.
1011
Fra
Mandix, Bisgård. Henviser til indsendte regning, over omkostningerne i
forbindelse med Anne Marentz Christensdatters pågribelse, forfølgning og
afstraffelse, til Stiftsamtmandens godkendelse, som denne har
tilbagesendt for, at få videre oplysninger. Muligvis kunne regningen
give bedre oplysning, men forsikrer, at hans udgifter har været større
end angivet. Ang vejenes længder vedlægges et bevis [ikke vedlagt], fra
Byfogeden i Horsens og Consumptions forpagteren, hvorefter han håber
regningen vil blive godkendt. 26 Januar 1743.
1012
Fra
Mandix, Bisgård. Takker Stiftamtmandens og Biskoppens godkendelse, af
Skole fundatsen for Vrynding Skole. Beder derefter om, at det ikke vil
tages unådigt op, at han erindrer om den indsendte regning, over
omkostningerne i sagen mod Anne Marentz Christensdatter. 30 December
1742.
Bilag ang sagen mod Anne Marentz Christensdatter:
1)
Kvittering fra Mads Laursen og Peder Christensen, Honum i Hvirring Sogn,
Ridende til Bisgård for, at give oplysning om Tyven som sammen med
kosterne, fandtes i deres gård, 3 mk. 1 December 1741.
2)
Fra
Envold Pedersen og Rasmus Rafn, Vrønning i Tamdrup Sogn, for opsyn med
den arresterede den 3 og 4 December 1741 2 mk 8 sk samt for Kost 12 sk.
Fra
Jens Jørgensen, Jens Madsen og Niels Jørgensen, Lund for den 2 December,
at afhente Anne Marentzdatter i Hornum på Rasch Gods til Tamdrupgård, 5
mk, desuden til Bymændene i Hornum By som vogtede hende 3 mk i alt 1
rdr. Datum Tamdrup ut Supra 1741.
Kendes jeg underskrevne Maren Olufdsdatter Sl Hans Tykiærs Enke, boende
i Horsens, som er i Vognmands Lauget, efter Byfoged Mavors ordre, at
have skaffet en Vogn til, at køre herfra til Ovsted Kirke, som er 5
fierdingsvej, for der at forkynde Delinqventens Dom, så vel at være
overværende ved executionen, hvorfor Sr Mandix på Bisgård til Vognleje
betalte mig 5 mk 11 sk. Horsens 26 April 1742.
Fra
Christen Nielsen, Poul Hansen Prip, Vrønding, der den 2 December af
Herredfogeden var indkaldt til Tamdrupgård for, at overvære og taksere
det Tyven Anne Marentz Christensdatter havde stjålet, hvor Mandix
betalte 2 mk, hvorefter de senere måtte gøre 2 rejser til Vor - Nim
Herredsting, for aflæggelse af Ed for hvilket de fik 4 mk. 12 Februar
1742.
Fra
Træskomand Jens Jensen, Vrønding der den 2 December førte Tyven fra
Tamdrup til Horsens, efter accord 3 mk, desuden for 2 Ridende Karle
Rasmus Nielsen og Rasmus Soldat, begge af Vrønning, der fulgte med 3 mk
4 sk.
Anno die ut supra.
For
5 Tingrejser som vi underskrevne, Byens tjenere, har gjort med
arrestanten til Vor Herredsting for, at løse og indsætte hende i Jernet,
når hun blev fremstillet for Retten i alt 1 rdr 1 mk 8 sk. 2 Maj 1742.
Niels Jensen og Oluf Nielsen.
Fra
Hjulmand Jens Jørgensen, kvittering til Jens Mandix, for 4 Tingrejser
fra Horsens til Vor - Nim Herredsting, som er 1 1/2 Mil i alt 4 rdr 4
mk. Att af Peder Laursen Smed og Rasmus Nielsen, Vrønding.
Fra
Michel Clausen Lundum, kørsel med Tyven fra Horsens til Viborg, som er
10 store Mil, hver Mil 2 mk 12 sk, som er 4 rdr 2 mk 8 sk, hvor jeg var
udi rejse i 5 dage med Heste og Vogn, ja for, at køre hende tilbage til
Horsens 3 rdr 1 mk 14 sk som er i alt 7 daler 4 mk 6 sk. 25 Marts 1742.
Fra
Rasmus Nielsen Rafn, Vrønding for, at Ride fra bopælen til Horsens, som
er 2 Mil for, at følge med Tyven til Viborg Landsting, som er 10 store
Mil og tilbage til Horsens, i alt 5 dages rejse, i alt 2 rdr 4 mk 8 sk.
25 Marts 1742.
Fra
Anders Mortensen Mølmand, Vrønding for, at følge med Tyven, fra Horsens
til Viborg Landsting på sin egen Hest, for rejse og ophold 1 rdr 4 mk.
Datum ut supra.
Att
af Peder Laursen Smed og Rasmus Nielsen, Vrønding.
Fra
Rasmus Nielsen Rafn, Vrønding for, at føre Tyven til og fra Viborg i 5
dage a 6 sk i alt 1 rdr 1 mk 14 sk. 24 Marts 1742.
1013
Fra
Andreas Flensborg, Horsens. Regning som anklager, i forbindelse med
sagen mod Anne Marentz Christensdatter, der er anklaget for Tyveri i
Tamdrup, i alt 6 rdr 5 mk 4 sk. 24 Maj 1742.
1014
Fra
C Frydensberg, Horsens. Regning som forsvarer, i forbindelse med sagen
mod Anne Marentz Christensdatter, for Tyveri i Tamdrup, 5 rdr 2 mk. 24
Maj 1742.
1015
Fra
Casper Borman, Horsens. Opgørelse over omkostningerne, ved Anne Marentz
Christensdatters ophold i Byens Arrest, fra 5 December 1741 til 2 Maj
1742 i alt 149 dage, 19 rdr 1 mk 5 sk 2 Maj 1742.
1016
Fra
Jens Jensen, Gedved?. Kvitterer for 24 sk for, at gå til Skriveren Olluf
Brun og afhente Dommen over Tyven Anne Marentz Christensdatter. 17 April
1742.
1017
Fra
Skarpretteren Christian Suhr, Horsens. [Han var gift med en Datter af
Vitus Wagner]. Efter Herredsfoged Thomas Mavors anfordring, har han, på
Vitus Wagners vegne, for executionen af Dommen over Anne Marentz
Christensdatter, med Kagstrygning og Brændemærkning, modtaget i alt 18
rdr 3 mk 8 sk. 26 April 1742.
1018
Fra
Knud Sørensen Monberg, Horsens, for med en Vogn, at føre Marentz
Christensdatter til executionspladsen, som er 2 Mil, i alt 1 rdr 1 mk 12
sk. 26 April 1742.
1019
Fra
Skipper Søren Lauritzen, Horsens. Kvittering for betaling, for den dømte
Tyv, Anne Marentz Christensdatters, overførsel fra Horsens til Rasp
Huset i København. 9 Juni 1742.
Bilag:
Kvittering fra Cort Ernst Boerman, Børnehuset på Christianshavn,
for modtagelsen af den dømte, samt Dommen fra Viborg Landsting. 10 Maj
1742.
Omslag:
Rytter og Dragon Heste 1742.
1020
Fra
Grønbæk, Røgen Præstegård. Amtmanden må undskylde ham, at han ikke
underskrev den tilsendte revers, men han holder sig til sin Konges
forordning, ang udgifter, som han ville ønske blev efterlevet i alle
måder. Omhandler også græsning af en Hest, og besværer sig over
Præstegårdens ringe avling. 28 Maj 1742.
1021
Fra
Grønbæk, Røgen Præstegård. [Se forrige]. Henviser til modtagne
skrivelse, hvoraf han fornemmer, at han ikke kan blive fri for, at holde
en Rytter Hest, sender derfor en Stævning, idet han ønsker et Tingsvidne
i sagen. 20 Juni 1742.
1022
Fra
Glahn, Alling Præstegård. Henviser til modtagne omgangsbrev og befaling
af 26 Oktober, og svarer, at samme, tilligemed den Kongelige forordning
om Rytter - og Dragon Hestes holdelse, er bekendtgjort for ham, men han
blev fritaget for dette. Gud ved, at han hverken har penge til køb af en
sådan Hest, og kun har ca 130 tdr Hartkorn i begge Sogne, hvoraf
Præstegården er 3 tdr, mener derfor han må være fri for, at holde en
Dragon Hest. 6 November 1742.
1023
Fra
Nørholm, Østbirk [Præstegård]. Henviser til behagelig befaling om den
påbudne Rytter Hest, som han gerne ville efterleve, hvis det ikke havde
været umuligt, eftersom forordningen fritager alle, der hverken har Græs
eller Hø, og hans Præstegårdes jorder, som kan bevises, på grund af
deres skarphed og magerhed, ikke kan give det fornødne Græs og Hø, ja
næppe til nok en lille Bonde Hest. 21 Juni 1742.
1024
Fra
Grønæk, Røgen Præstegård - til Gundorph. Henviser den fortrolighed
Gundorph hidtil har vist mod ham, og beder derfor om hans hjælp til, at
blive fritaget for anskaffelsen af en Rytter Hest. Henviser til
forordningens 4de post, som han mener fritager ham for samme, agter
desuden, at tage et Tingsvidne om Præstegårdens avling. 15 Maj 1742.
1025
Fra
Grønbæk, Røgen Præstegård. Amtmandens ordre, om anskaffelse af Rytter
Hest, har han først nu modtaget, på grund af deltagelse i Landemodet.
Henviser til forordningens 4de Post, der fritager dem, der ikke har Græs
og Høbjergning, hvorved en Rytter Hest forsvarlig kunde holdes, hvorfor
han mener sig fritaget for samme. 15 Maj 1742.
1026
Fra
Sal Kraghs Enke E Kragh, Stensballegård. Henviser til modtagne kopi af
Krigs Cancelliets skrivelse, ang Rytter Hestes holdelse, og svarer, at
for Stensballegård og Wærholms vedkommende, jvnf forordningen af 7 Juli
1741, skal disse, efter nærmere aftale, blive præsenteret for Amtmanden.
7 Maj 1742.
1027
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. Henviser til en skrivelse fra General
Løjtnant Numsen, ang forskellige Proprietairers ansøgninger til Kongen,
om fritagelse for den årlige præsentation af Rytter Heste, og i stedet
levere sådanne inden 6 uger efter modtagelsen af en rekvisition. Kongen
har besluttet, at alle der er bekendt som vederhæftige folk, der enten
har, eller vil anlægge Stutterier af mindst 2 - 3 dygtige Hopper, vel
kunde bevilges dette, hvilket ikke skal undlades, at bekendtgøres for
Amtmanden. Understreges, at såfremt der gives sådan tilladelse, og man
ikke siden kan stille det præcise antal dygtige og forsvarlige Heste,
skal de straks udbetale hvad andre slige Heste da kan købes for, hvilket
bedes bekendtgjort for samtlige Proprietærer etc. 10 Februar 1742.
Sign
af de forskellige modtagere, Snell, Benzon, Lihme o s v.
1028
Fra
N Thygesen, Mattrup. [Se forrige]. Henviser til modtagelsen af Kongelig
befaling, om anskaffelse af Rytter Heste og præsentation af samme, samt
den påfulgte frihed. Ang de 2 Heste han skal anskaffe, garanterer han,
at dette altid skal blive overholdt, så Amtmanden intet ansvar skal have
i så henseender. 12 Marts 1742.
1029
Fra
Numsen, København. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, med
oplysning om, at Amtmanden har indsendt en liste til Land Etat General
Comm over, hvor mange Rytter - og Dragon Heste man, jvnf forordningen af
2 September 1742, kan gøre krav på. Skal samtidig meddele, at de
Proprietairer som har indsendt revers, om de Heste de tilkommer at
holde, ikke straks behøver at anskaffe disse, når de bare vil kunne
anskaffe dem inden de godkendte 6 uger. 22 December 1742.
Bilag: Fra Numsen, der henviser til Kongelig befaling, om en liste over
de Heste man har krav på.
1030
Fra
Numsen, København. Henviser til adskillige ansøgninger til Kongen, om
fritagelse for, den årlige præsentation af det pålagte antal Rytter
Heste, og i stedet garantere fremskaffelse af samme inden 6 uger, efter
deres rekvisition, og samtidig oprettelse af Stutterier af mindst 2 - 3
dygtige Hopper. Kongen har besluttet, at tillade dette, når det drejer
sig om vederhæftige folk. 20 Januar 1742.
1031
Fra
Rasmus Jensen, Underup. Han beder Amtmanden undskylde sig, at han ikke
indfandt sig i Horsens for, at præsentere en Dragon Hest. Udeblivelsen
skyldes, at han på grund af et farligt Øksehug, må opholde sig i Sengen,
desuden havde han på alle måder forsøgt, at fremskaffe den påbudte
Dragon Hest, men dette var ham ganske umuligt, nok har han et par
stykker selv, men de er således for arbejdet og kødfalden, at han ikke
turde fremstille dem. Fik i forgårs Byfoged Mavors ordre til i dag, at
møde med en Hest, håber Amtmanden vil godkende denne. 24 September 1742.
1032
Opgørelse over de Rytter - og Dragon Heste, som efter forordningen af 7
Juli 1741, skal præsenteres for Amtmanden af u-completerede Præste og
Selvejer gårde i Nim Herred: Hvirring Præstegård - 1 Rytter Hest,
Bisgård, Jens
Mandix 1 Dragon Hest, Årupgård 1 do, Korup Jørgen Simonsen 1 do, Underup
Sogn Rasmus Jensen 1 do. Ingen dato og underskrift 1742.
1033
Fra
Th Mavors, Horsens. Specification på de i Nim Herred, u-completterede
Gårde og deres ejere, Præster, Selvejere og Møllere, vilkår, Hartkorn,
avling, græsning og Høbjergning. Tamdrup Bisgård, do Annexgård -
Årupgård - Kiørup By Jørgen Simonsen - Hvirring Sogn Præstegården og
Jeppe Erichsen - Underup Sogn førhen Niels Bang nu Rasmus Jensen. 13
Oktober 1741.
1034
Fra
Th Mavors, Horsens. Opgørelse over Møllerne i Nim Herred, som er udenfor
Hovedgårds taxterne. Hornborg Mølle, ingen avling og altså ingen Heste -
Klags Mølle Dragon Hest som er præsenteret den 20 hujus. 27 December
1742.
Omslag:
Fattigvæsen 1742.
1035
Fra
Grabow, Urup. Henviser til modtagne, ang restancer af contingent til
Fattigvæsenet, fra hans Gangsted Bønder, hvorunder er Folmer Knudsen til
Serridslevgård og Niels Pallesen til Dynes Guldberg, så ondt gør det
ham, at så lille en ting, ved slige Hellige og Ildesindedes foredrag
skal blive indberettet. Håber de, jvnf tilsendte restanceliste,
manglende beløb, allerede er indbetalt. Så snart han har modtaget de
øvrige Lodsejeres påtegning, om Skole inddelingen, skal de blive
indsendt. 22 Oktober 1742.
1036
Fra
Jordhøj, Elbæk Præstegård. [Se forrige]. Klager over Mændene i Gangsted,
som uanset adskillige erindringer og formaninger, ikke, med det gode,
vil betale de anordnede almisser til de fattige, beder Amtmanden pålægge
disse, at betale deres anpart, efter den ligning og inddeling, som de
høje Direktører udgav på Urup den 10 November sidst afvigte år. 28 Maj
1742.
1037
Fra
Søren Sørensen, Jørgen Rasmussen og Peder Jørgensen, Forlev. Eftersom
den fattige Enke Rebecha Meyers i Forlev, nu igen trænger til Klæder,
har de underskrivende været samlet for, at opsætte hvad hun behøver og
prisen på samme: 9 alen Lærred a 8 sk = 72 sk, 8 alen Vadmel a 11 sk =
88 sk i alt 1 rdr 64 sk. som hermed indsendes til nærmere oplysning. 7
Januar 1742.
1038
Fra
Laurs Kremer?, Venge - til Gundorph. Efter løfte fra Gundorph gik han
til Ladegården for, at modtage sin fortjente "qvartal", men dette var
forgæves, fordi man svarede ham, at de ikke turde, uden skriftlig ordre
fra Amtmanden håber nu det fremsendte bud må modtage samme, da han både
skylder for Kost og er meget hårdt trængende. 16 April 1742.
1039
Fra
Conrad Frederich Gerlach, Ry. Henviser til de Fattiges Inspektørers
tilsagn om, at Sognefogeden Peder Jensen skulle forestå delingen, om
hvor hver fattig i Ry skulle nyde det tillagte, som også er sket. Nu har
dels de fattige, dels indbyggerne i Emborg besværet sig over, at de ikke
kunne få det tillagte, og indbyggerne over, at de ikke kunne tåle, at
give det pålagte til Ry, idet de havde stor overløb af fattige, desuden
en gammel Enke Maren Jensdatter 77 år, som er Vanfør og ikke selv kan
fortjene sit Brød, endvidere har Christen Ifversen i Emborg en gl Moder
i Ry, som han mener, det er hans Sønlige pligt, at gøre det for han
formår, frem for fremmede. De har ikke kunnet fremkomme med dette ved
Sessionen, idet de ikke vidste, hvornår inddelingen var sket, og ingen
af dem, som sædvanligt, har været overværende de sidste 2 år. 25 Januar
1742.
1040
Fra
Jordhøj, Elbæk. Efter Amtmandens ordre, indsendes hermed ?? med portions
Mændenes påtegning, undtagen Mads Terkildsen, som er en Portionsmand for
en fattig, og tillige af de skyldige, som svarede, efter de andre Mænds
sigende, at han intet ville tegne derpå, eller vide noget deraf at sige,
og med dette vanartige menneske har jeg meget bryd, både i dette,
angående de fattiges væsen, så og i meget andet, angående en retsindig
Christendom. Skoleholderens løn står endnu hen, og bliver intet betalt
til ham, så vidt Urup Gods angår, hvilket dog er direkte imod Kongens
allernådigste, og meget Christelige forordning, som i den af Amtmandens
5te post, også tilholder lods ejerne, at behandle Skoleholderne således,
at det ikke skal sinke deres arbejde. Men når nu nødtørftig livs ophold
bevidst, bliver Skoleholderen i Gangsted beskåret, som det hidtil er
sket på adskillige måder, der også er meddelt Amtmanden så bliver han jo
ikke behandlet på en lovlig og billig måde. 22 Oktober 1742.
1041
Fra
Jordhøj, Elbæk Præstegård. På grund af indfaldne Embeds forretninger,
kan han ikke selv møde. Henviser til Amtmandens gode løfte af 14 Juni,
at denne vil lade restancerne fra Urup inddrive nemlig hos: Mads
Terkildsen, Mads Jespersen, Thomas Sørensen, Michel Jensen, Jens
Nielsen, Hans Michelsen, Michel Jacobsen, Niels Pallesen, Folmar
Knudsen, alle af Gangsted, og Thomas Jensen i Elbæk, hvilke ikke har
givet noget af den sidste almisse. Dersom Skoleholderen i Gangsted ikke
skal have mere til Kålhauge, end det der er fastsat i fundatsen, da får
han slet intet, på grund af Bøndernes modstand m v. 2 Juni 1742.
1042
Fra
Jordhøj, Elbæk Præstegård. Henviser til Kongelig rescript af 6 November
1739, om de fattiges væsen, såvel som også Amtmandens løfte af 14 Juni,
at lade foretage udpantning hos dem der tilbageholdt det pålagte, til de
fattiges almisser, hvilket han den 21 Juni indsendte liste over, samt
forskelligt om Skoleholderen i Gangsted, men endnu intet svar har fået,
så han ser sig nødsaget til endnu engang, at erindre om samme. 8 Oktober
1742.
1043
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Efter det i går indsendte, om de
fattiges væsen i Ry, har han opdaget, at ved sidste samling med
Sognefogeden, var Niels Hansen og Rasmus Christensen tilstede som
Præstens medhjælpere. Såvidt erfares, skal Maren Jensdatter af Emborg
være trængende, hun har tilforn haft noget og hjulpet sig selv, men nu
er dette tilgået, foruden hun er hel skrøbelig og slet. Christen Iversen
af Emborgs Moder, som er Enke i Ry behøver noget, men hendes Søn som
hjælper sig så godt som den bedste i Emborg kunde, og burde vel se til
hende, med hjælp i nødens stund, hvilket Præsten, som den første og
nærmeste, vel tager sig til hjerte og forestiller ham hans pligt. Sognet
er selv mest fattig, så de kun kan give lidt til trængende. Ang Boedel i
Emborg har Moldrup oplyst om den 31 Januar, men selv om hun er tillagt 1
skp Rug, i stedet for tidligere 2 mk, kan hun også behøve de 2 mk. Det
er bedst, at høre Præstens forslag, men han havde ikke nødig, at begynde
sin foredragende på den anvendte måde. 10 Marts 1742.
1044
Fra
Grabow, Urup. Han fornemmer, af den modtagne skrivelse, at hans Bønder i
Gangsted skal tilbageholde det de er ansatte for, at skulle svare til de
fattige, jvnf Præsten i Elbæks henvendelse til Amtmanden. Han vil gerne
have nærmere oplysninger, og er det rigtigt, skal de blive pålagt
straks, at betale det tilbageholdte. Ang Havejorden til Skoleholderen,
som Gangsted Mændene skal have tilegnet sig, da eftersom han er den
største Lodsejer i Gangsted, skal han sætte en Skoleholder, såvel efter
forordningen som efter Kongelig rescript af 30 Marts 1742, og følgelig,
er ligeså pligtig, at forsyne Skoleholderen med det han bør have og
efter fundatsen er tilsagt, som på den anden side sørge for, at Bønderne
får det der tilkommer dem, så kan han forsikre, at der til Skolehuset
skal blive henlagt så god og forsvarlig en Hauge, som til de andre
Skoler i Vor Herred, thi så snart han får Fundatsen med resolution m v,
vil han sørge for indsættelse af en Skoleholder, som derefter skal nyde
alt det han kan tilkomme. 9 Juni 1742.
1045
Fra
Krag, Lundum Præstegård. Opgørelse over hvad Tolstrup Sogns fattige er
tillagt, og hvad enhver skal yde dertil. Af hensyn til de mange
navngivne ydere, noteres kun de fattige: Tolstrup: Mads Kier - Jesper
Jensen - Maren Jørgensdatter - Maren Vegters.
Lundum 1ste Classe:
Kirsten Christensdatter, vanfør på begge Ben 30 år - Karen Pedersdatter,
har et fald 40 år.
2den
Classe:
Anders Rasmussen vanfør 40 år - Thomas Truelsen, meget gammel affældig
60 år - Frands Andersen, gammel og nødlidende 70 år - Søren Madsen, med
gammel Hustru skrøbelig og hårdt trængende 80 år - Karen Madsdatter,
ældgammel fattig og skrøbelig 80 år - Maren Dyre, fattig og trængende 50
år - Regina, meget svag i Fødderne, og deraf lidet kan ?? over 30 år.
Handsted Sogn 1ste Classe:
Anne
Jørgensdatter og Datter, meget elendige og altid sengeliggende 80 år -
Michel Andersens Enke og Datter i Egebjerg, meget fattige og vanføre 80
år - Anna Beiers, ældgammel, fattig og hårdt trængende 80 år - Anna
Liises, over 60 og Datter, elendige og vanføre.
2den
Classe:
Kirsten Michelsdatter, døv med mange Børn 70 år - Niels Thomesens hustru
i Handsted, fattig og fra forstanden, hen ved 40 år - Maren Rasmusdatter
i Rodved, fattig og skrøbelig 70 år - Søren Olufsen i Egebjerg, gammel
vanfør og trængende, over 60 år - Karen Jensdatter i Rodved, gammel og
meget fattig 60 år.
3die
Classe:
Jens
Pedersen i Egebjerg, med mange uopfødte Børn, over 40 år - Rasmus
Laursens Enke, fattig med 5 uopfødte Børn 40 år - Daniel Thomen
[Thomsen?] i Egebjerg, gammel og meget fattig 60 år - Maren Rasmusdatter
i Egebjerg, meget fattig 50 år - Michel Jørgensens Hustru i Egebjerg,
med mange uopfødte Børn 40 år. 23 Februar 1742.
1046
Fra
Benzon, Væhr Præstegård. Beregning over Væhr Sogns inddeling, til de
fattiges ophold for 1742. Stensballegård Frue Gehejmerådinde Kragh,
foruden hun opholder en fattig almisse lem, Berthe Haumand med føde og
andet mere, og et fattig fader og moderløs Barn Frederich Sørensen, 15
Sldr. Forvalteren Andreas Schierenbech giver 1 Sldr 32 sk. Derefter
under 9 punkter, navnene på yderne med ang af det de skal af med, exp
Rugmel, Gryn, Malt, Flæsk, Gæs og Penge. Et fattig og Moderløs Barn
Johanne Kirstine Sørensdatter har Benzon tidligere, som Almisse til Oluf
Snedker i Stensballe, for hendes rygte og forplejning, givet 2 td Rug, 2
td Byg, 1 td Malt, 2 skp Gryn, 2 Lam, 2 fede Gæs, et halvt lispund Ost
og 2 mk, eftersom hun ikke kunde blive antaget af andre i Sognet for
mindre. Men eftersom dette nu overstiger hans evne, og den udlovede
Almisse sum, er hun nu taget i hans eget Hus, indtil hun bliver så stor,
at hun nogenlunde kan fortjene sit eget Brød. 9 November 1741.
På
samme bilag:
Navnene på yderne i Nebel - Serritslev - Bleld med
forklaring om samme. Væhr Præstegård 9 November 1741.
Omslag:
Staldstude angående 1742.
1047
Fra
Th Reenberg, Ristrup. Indberetter, at der på gården er opstaldet 70
Øxen. 12 November 1742.
1048
Fra
Maren Høstmarch, Sal Mule, Serridslevgård. Hun mener det er hendes
allerydmygste pligt, ikke alene at aflægge sin største taksigelse, for
den efterretning Amtmanden i sin skrivelse af 2den hujus gav hende, ang
hendes ansøgning til Kongen, men også at lykønske med det nye år.
Indberetter desuden, at der er opstaldet 70 foder Stude på gården, som
hun håber, at få solgt. 11 Januar 1743.
1049
Fra
Rathlow, Kolding Toldkammer. Henviser til modtagne skrivelser af 15de og
29 de, det første indeholdende en opgørelse over de i Amtet opstaldede,
og solgte Øxner i indeværende år. Det andet ang 93 Øxen som Niels
Thygesen, Mattrup, efter den tid har solgt til Claus Claude, Østerbygrd
og Hans Marcusen, Wamdrupgård. 2 April 1742.
1050
Fra
N Thygesen, Mattrup. Indberetter, at han sammen med sin Broder Emanuel
Thygesen, har købt 55 Øxen af Greve Christian Friis fra Nårupgård,
hvilke Søren Sørensen Ladegård udskiber ved Hjerting. Desuden er der af
Landsdommer Thøger Reenberg på Ristrup købt 70 Øxen, som ved
Herredsfogeden Hans Vilsted er drevet over Kolding Tolsted. Endvidere er
der fra Mattrup solgt 4 Øxen til Christopher Wiese af Husum, som også
afgår over Kolding. 10 April 1742.
1051
Fra
N Thygesen, Mattrup. Det han tidligere har indberettet, om salg af nogle
Øxen, som havde været opstaldet på Vår, men siden indsat til opfodring
hos Thygesen til Claus Claudi, er de samme 41 som den 24 Marts er
anmeldt, det samme er det med de 30 fra Kane og de 22 fra Skafføgård,
hvilket er en fejl fra hans side, at det er sket 2 gange. 6 April 1742.
1052
Fra
N Thygesen, Mattrup. Indberetning ang Stald Øxen, at de til Slagteriet i
Ålborg er afleveret. Nævner desuden Claus Claudi 41 stk - Hans Marcusen
og Claus Claudi 52 stk og Hans Vilsted 30 stk som alle drives over
Kolding Toldsted. 24 Marts 1742.
Bilag:
Samme ang om salg til Claus Claudi fra Østerbygård og Hans
Marcusen.
1053
Fra
N Thygesen, Mattrup. Indberetter, at der denne Vinter er opsat 120 Øxen
på gården. 18 Oktober 1742.
1054
Fra
Deichmann, Urup. Takker for det modtagne bevis på, at hans Herre holder
Stutteri, som ved dennes hjemkomst skal blive ham overleveret. Ved
gården er der som de forrige åringer opstaldet 152 Øxen. Ang Skolerne
ved Østbirk, Lundum og Gangsted, har han forlængst indsendt, men for
Vedslet og Assendrup, vidste han ikke andet end samme havde sin
rigtighed. 11 Januar 1743
1055
Fra
Marcusen, Rasch. Undskylder, at han først så sent indsender sin
indberetning om opstaldede Øxen, hvilket skyldes, at han ikke erindrede
forordningen om samme, angiver 120 stk. 12 December 1742.
1056
Fra Lichtenberg, Horsens.
Efter Amtmandens forlangende, har han i går set 2 Hopper fra Bygholm,
som er udsendt til præsentering for Ålegård i Ålborghus Amt, og er samme
befundne som ganske gode Rytter Heste, den ene Sort i 9de år og den
anden Sort med Stjern i 5te år. Fuldmægtigen på Ussing har formentlig
glemt, at indberette om de opstaldede Stude, som i dette år er 70 stk.
Beder Amtmanden efterse papirerne på Ussings Gods Stervbo, hvorved han
venter, at denne vil finde bevis på betalingernes rigtighed. 13 December
1742.
1057
Fra
Marcusen, Rasch. Anmelder underdaningst, at der i denne Vinter er
opstaldet 120 Stude på Godset, hvoraf der er solgte til Christopher Wies
og Jost Bister af Husum 78 stk, desuden til Claus Claudi på Østerbygård
de øvrige 42 stk, som drives fra gården den 2den April over Kolding
Toldsted. 28 Marts 1742.
1058
Fra
N Thygesen, Mattrup. Indberetter, at han sammen med sin Broder Regiment
Kvartermester Emanuel Thygesen, af [de hos] Justitsråd Charisius på
Stadsgård, i denne Vinter opstaldede Øxen, og ved Hans Vindfeld fra
Christian Albrechs Coeg, driver 17 stk over Ribe Toldsted. Desuden er
ved Søren Ladegård blevet drevet på Hjerting, sammesteds opstaldede 14
stk, som udskibes til Holland, De øvrige fra Justits Råden indkøbte er
drevet til Sjælland. 10 April 1742.
Omslag:
Regimentskriver Moldrups Breve 1742.
1059
På
bagsiden af omslag: At ingen Criminelle fanger har været under tiltale,
eller forfølgning, ved Bjerre og Hatting Herreders Ret i Juli qvartal
1796, det bliver herved att. Boller den 10 Oktober 1796. Sign.
1060
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang Maren
Jensdatter og Christen Iversens Moder i Emborg [rettet fra Jespersens]. Hvorfor de ikke er
angivet blandt de fattige, eller hvor højt de er trængende, ved Moldrup
ikke, men når han får talt med Sognefogeden, som sammen med flere
Sognemænd, var tilstede ved forretningen, kan der gives bedre
oplysninger i sagen. En forstandig mand, kan vel tænke, det er hverken
Hr Etats Råd, Provsten eller mig mulig, at vide de fattiges tilstand,
som beror på Præsterne og Sognefolkene, derfor sker i den årlige
samling, de ting at regulere, siden er det ikke vel gørlig, når den
forretning er henlagt. 9 Marts 1742.
1061
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse af 18 November, ang
den arresterede Portner. Af samme fremgår, at Amtmanden mener han har
beordret Birkeskriver von Cølln til, sammen med 2 Mænd, at give besked
til Slotsfogeden, at denne skulle holde Nøglerne til Arrestantens Jern i
sin forvaring. Vedlægger kopi af Birkeskriverens attest om samme, hvoraf
fremgår, at han ikke har været hos Slotsfogeden. 17 Februar 1742.
1062
Fra
N Moldrup, Ladegård - til Birkeskriver von Cølln. Amtmanden har meddelt
ham, at han den 18 Oktober, tilmeldte von Cølln, at denne sammen med 2
Mænd skulle beordre Slotsfoged Røssel til, at tage Nøglerne til Jernet
på Arrestanterne i sin forvaring, og i alt forholde sig dermed, efter
Amtmandens skrivelse af 6 Marts 1741, som blev behandlet på sidste
Tingdag. Sagen drejer sig om den tidligere bortrømte, nu igen indsatte
Mathis Knudsen Natmand, og den igen udbrudte Povel Natmand. 6 Februar
1742.
Påtegnet af L G v Cølln, at ved mødet på Slottet, da Mathis Knudsen
Natmand igen var indbragt, hørte han nok, at Amtmanden pålagde Portneren
Frederik Klinge, at denne skulle overlevere Nøglerne til Slotsfogeden,
men han har aldrig selv fået en sådan ordre. 7 Februar 1742.
1063
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, og har i henhold
til denne, efterset såvel forrige som sidste års forretninger om Ry
Sogns fattige.
Fårehuset:
Niels Sørensen, som nu har hele stedet, gav tidligere intet, men nu
ansat for 1 skp Rug.
Ry:
Forrige Kromand var forarmet og gav intet, men efterkommeren Hans
Jacobsen, som nu har stedet, er ansat for 1 skp Rug 1 fc Byg.
Mads
Pedersen, som ikke før gav er ansat for 2 fc Byg.
Rasmus Salmansen i lige måde 1/2 skp Rug.
Niels Yde pålagt 2 fc Byg.
Dernæst tilkommer:
Af
Johan Heedegårds bortdøde og overblevne portion 1 skp Rug 2 fc Byg.
Udgørende i alt 3 1/2 skp Rug 2 skp Byg og ikke, som af Præsten anført,
3 skp Rug 1 skp 2 fc Byg. Nævner også, at Emborg Mændene har svaret både
Penge og Korn i 4 - 5 år, som de endnu står for, og Jens Jensen 1 skp
Byg mere, som han blev afslagen i 1738, så de har ikke grund til, at
besvære sig. Den fattige Boel i Ry nød forrige år 2 mk af Kassen, men
får i år 1 skp Rug. Beholdningen i penge for Ry Sogn til dato er hos
Moldrup 5 rdr 4 mk 14 sk. 31 Januar 1742.
1064
Fra
N Moldrup, Ladegård. Erindrer om tidligere indsendte, ang
1)
Mads Jensens i vanmagt komne gård i Brørup.
2)
Restancen på Ry Mølle, ved ikke andre råd, end at få pengene, som han
har forsøgt inddrevet både skriftligt og mundtligt. Når det sker hos
Enken henviser hun til Mons Povel Johansen, men denne har ikke reageret
på Moldrups henvendelse.
3)
Justits Råd Lindes skrivelse og General Commiss anvisning, som forlanges
kvitteret af Amtmanden vedlagt.
4)
Ang Hospitalsgården i Vinding, er restancen ved udgangen af 1741
forhøjet til 12 rdr 2 mk 7 sk, så Amtmandens henvendelse til
Forstanderen Simon Bråd, har endnu ikke hjulpet. 10 Februar 1742.
1065
Fra
N Moldrup, Ladegård. Det Sognefogeden i Burgårde har meddelt, om den
undvegne Natmand Poul Mortensen, vil Moldrup ikke undlade, at give
Amtmanden oplysning om, i håb om, at denne vil henvende sig til Gehejme
Råd Gabell, så man måske kan få fat på "Skielmen". Medfulgte restance
liste bedes påtegnet, nævner Hospitalsgården i Vinding. 5 Marts 1742.
1066
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse fra Amtmanden og de
Deputerede i Skovsessionen. Svarer, at af dem der er dømt til, at lide
på Kroppen for begåede Skov skade, er en del som ikke, uden skade, kan
tages fra stederne, siden forestående Mark gerning nu straks er for
hånden. Den indfaldende Frost ønskes daglig til forandring og bekvem
vejrlig, som da falder ubelejlig, at drage dem fra deres hjem, til
sinkelse i det der ej kan opholdes. Nævner også, at alt skal være i
orden med hensyn til forplejning etc, før de bliver arresterede, hvilket
også vil medføre omkostninger. 10 Marts 1742.
1067
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang Amtmandens
ønske om indkaldelse, til at møde dagen før Sessionen den 23. 18 April
1742.
1068
Fra
N Moldrup, Ladegård. Undskylder at dette er blevet forsinket, han har
flere gange talt med Gundorph om samme, men forstod på denne, at det var
i orden, at behandle sagen når der blev tid for andre ting. Nævner det
påbudne 1 Lispund 11 3/4 pund Hø og 10 1/2 pund Halm, som af hver td
Hartkorn skal være i forråd, er vel meddelt Bønderne, men ellers ladet
bero, afventende nærmere oplysning om, hvad påbudet bliver for
Regimenterne, så det med hinanden kunne reguleres. Nævner den bekendte
mangel på Hø. 21 August 1742.
1069
Fra
N Moldrup, Ladegård. Fornemmer af modtagne skrivelse, at Laurits Jensen
i Alling har besværet sig over, at blive pålagt, at beholde en af
Hustruens Søstre, uagtet det ikke var aftalt da han overtog gården,
hvorfor Amtmanden har ønsket dem indkaldt, så der kan gives nogen
oplysning i sagen. Moldrup mener den klagende må være et Skarn, ligesom
en af hans Brødre, der havde en gård i Tvilum Sogn, og der holdte så
skamfuldt og syndigt et hus med Konen, hendes forældre og sødskende, at
det gav mange jammerlige klagemål, og just begyndte på samme måde.
Moldrup havde troet, at denne ville blive bedre, og har derfor, da han
antog gården af Konens broder, givet ham mere medhold, end han burde
have, men endnu er det ikke kommet videre end til Trolovelse, og vil vel
koste umage inden det bliver til mere, siden Kæresten ikke er ham smuk
nok, men til arbejde, slæb og gerning, har hun så godt et ord som den
bedste. Der var tre sødskende tilbage, 2 kvinder og en Karl, som i mange
år har holdt gården. Det blev aftalt at broderen, som kvittede gården,
skulle tage den dårligeste Vanføre med sig, de andre, en broder og en
søster skulle blive, thi de kunne fortjene hvad de får. Moldrup har ved
Sognefogeden advaret dem om, at finde et andet sted, hvorved de blev
meget fornærmede, så der hele Sommeren ikke har været andet end ufred o
s v. 24 August 1742.
1070
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henviser til det tagne syn over Søren Andersen i
Kattrup, samt det førte Tingsvidne om samme, og udbeder sig nærmere
ordre om jordpåkastelsen. 20 Juli 1742.
1071
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henviser til Oberstløjtnant Benzons ønske, om
fjernelsen af en karl i Skanderborg Vagthus. Moldrup kan gå ind for
dette, hvis Benzon vil forsikre, at denne igen vil møde ved distriktet,
såfremt det bliver påkrævet, hvilket Benzon ikke vil gå ind på. 9 Marts
1742.
1072
Fra
N Moldrup, Ladegård. Nævner Dommen over forrige Portner Frederik Klinge
og Vagtholderen. Erindrer om de 2 Restancelister, som blev indsendt til
påtegning, herunder Hospitalsgården i Vinding. Justits Råd Trappaud har
fremsendt fortegnelse over dem, der skal straffes på Kroppen for begåede
Skovhugst, som nu ønskes iværksat, hvorfor Moldrup gerne vil vide, om
der er plads ved Slottet. Spørger, om Amtmanden har noget at indvende,
ang Oberst Benzon og den arresterede Karl [se forrige]. 10 Marts 1742.
1073
Fra
N Moldrup, Ladegård. Ansøgning fra den sengeliggende gårdmand, Rasmus
Rasmussens kone Anne Rasmusdatter og hendes tjenestekarl Povel Ebbesen,
samt Hans Pedersen og Michel Hansen i Brørup, Hylke Sogn, der skal have
været den største og bedste grund til, at den fra Randers bortløbne
Rytter Anders Brørup, der for sine vidt bekendte tyverier, igen blev
pågrebet. De ønsker del af de 20 rdr som Ritmester Schultz gav
Sognefogeden Michel Jensen i Hylke, da den arresterede blev afleveret i
Skanderborg. Michel Jensen beholdt selv de 10 rdr, en Rytter som var med
fik 5 rdr og Rasmus Sørensen i Brørup de resterende 5 rdr. De 5 rdr til
Rytteren er i orden, da han var en af de første, der kom med sin
Pallasch ved pågribelsen, men Sognefogeden og Rasmus Sørensen, mener man
ikke kan tilkomme så meget. 24 April 1742.
Notat:
Sessionens afgørelse. Her nævnes flere navne, bl a Hans Pedersen
i Brørup, Anders Brørup og dennes? brødre Niels Michelsen og Jens
Michelsen, hvor Anders Brørup sprang ud af Sengen, da man mødte op hos
denne. Anders Brørup har været ved Gårdmand Rasmus Rasmussens dør, da
dennes kone Anne Rasmusdatter var hans sødskendebarn. Hun fik i den
forbindelse nogle stød og slag, da man mente hun skjulte den eftersøgte.
26 April 1742.
Bilag:
Ansøgningen fra Hans Pedersen, Anne Rasmusdatter, Michel Hansen
og Søren Nielsen, om del af dusøren, ved pågribelsen af Tyven Anders
Thychier af Brørup. Ingen dato.
1074
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang Natmanden i
Tåning. Denne er nu blevet betalt for modtagelsen, af den undvegne Poul
Mortensen Natmands barn, i tiden fra den 9 December 1741 til 27 April
1742, ugentlig 3 mk i alt 10 rdr. I dag er han fremkommen om flere
penge, og forlanger 10 rdr. Moldrup ønsker Amtmandens videre bestemmelse
om, hvordan udgifterne skal fordeles, eftersom indtægterne i Distriktet
ikke alene kan klare dette, omtaler også et barn, der er hos Provst Høg,
efter moderen Anna Rasmusdatters indsættelse i Spindehuset. 19 September
1742.
1075
Fra
N Moldrup, Ladegård. Kammer Coll har meddelt ham, at der er gjort
overbud på Græsningen ved Silkeborg, Tvilum, Søbygård og Sjelle
Skovgård, såvel som Frugthaven ved sidste sted. Der er beordret ny
Auktion som skal ske den 13 April. 9 April 1742.
1076
Fra
N Moldrup, Ladegård. På Slotsfogedens forlangende, har Moldrup bestilt 2
mennesker til daglig hjælp for Murermesteren og Snedkeren, således de
skulle hjælpe, hvor det var mest nødvendig. I dag kommer Murermesteren
og beretter, at han ikke kan være tjent med dette, men skal have 2 mand
mere. Foreslår, at man antager en Kalkslager for betaling, der vil kunne
udrette det samme som 2 andre der pålægges arbejdet. Det arbejde Mons
Bruun har i gang, medtager også en del folk. Beder Amtmanden tage
bestemmelse i sagen. 30 April 1742.
1077
Fra
N Moldrup, Ladegård. Sognepræsten Christen Schandorph, Ring har
indberettet, at tidligere Husmand i Hårup, Sal Jens Lauritzens datter
Else Jensdatter, er kommet fra København, og nu hjemme hos sin Moder i
Hårup, har født en Søn, og beretter, at en Snedkersvend Christian
Davidsen, som arbejder på Kongens Skibe skal være barnefaderen. Hun
siger samtidig, at de er trolovede, men om dette er sandt eller usandt,
kan ikke bevises. Spørger om kvinden skal anses som en fremmed. 11 Juni
1742.
1078
Fra
N Moldrup, Ladegård. Til Amtmandens oplysning kan meddeles, at sagen med
Vidneførelse ved Høgh Birk og Lisbjerg Herredsting, mod den i Århus
arresterede Hestetyv nu er sluttet, og kan begyndes her ved Birketinget,
hvorefter han skal afhentes. Amtmandens videre bestemmelse om hans
modtagelse og bevogtning udbedes. 9 December 1738.
Notat [bilaget har åbenbart ikke noget med det første, at gøre]:
Foregående, som er ligelydende kopi med den til mig ergangne Kongl
befaling under 23 Juni sidst kommuniceres Major Reenberg, ang forråd af
Hø og Halm ved Ristrupgårds Gods. 5 Juli 1742.
1079
Fra
N Moldrup, Ladegård. Slotsfogeden har været hos ham, med anmodning om 10
mennesker [2 karle og 8 kvinder] i ca 8 dage til, at gøre rent på
Slottet, og nogle Vogne til, at udkøre det der ligger i Slotsgården. Men
eftersom tiden nu er trang for Bønderne, udbedes Amtmandens bestemmelse
om det, som uomgængelig må være. 16 Maj 1742.
1080
Fra
N Moldrup, Ladegård. Fra Kattrup har han fået oplyst, at Gårdmanden
Søren Andersen, broder til Anders Andersen i Moldrup, som i ca 4 uger
har været syg og Sengeliggende, de sidste 14 dage har været oven Senge
og i bedring, og såvel i dag som de forrige dage, har gået omkring i
gården, men nu ved en ulykkelig hændelse, er faldet i en Brønd, og døde
straks efter man fik ham reddet. Budet beder om svar på, hvorledes man
skal forholde sig, da den døde stadig ligger ved Brønden. 13 Juli 1742.
1081
Fra
N Moldrup, Ladegård. Stiftamtmand Benzon har henvendt sig, ang
Cappellanen i Kattrups henvendelse om Annexgården i Ørridslev, som han
efter Kongelig Rescript af 2 Marts, har udvalgt sig til beboelse.
Eftersom samme sorterer under Distriktet, og Herligheden tilhører
Kongen, forlanges Moldrups betænkning om, hvordan samme bedst, og
snarest kunne blive afleveret. Vedlægger Cappellanens brev til nærmere
oplysning for Amtmanden og udbeder sig dennes nærmere bestemmelse.
Moldrup har sendt bud efter Annexbonden, men mener ikke denne kan
fratræde før næste års 1 Maj, og uden Sædekorn og Besætning, at være
pligtig til aflevering, hvorledes han som udsættes fra sin gård, med
brød og bjergning igen skal blive forsynet, vil han vel gøre idelig
anmodning om.
Nævner en ekstrakt fra Kirke Inspektør Bertelsen. Erindrer desuden om
Trappauds skrivelse om et Menneske, til indsættelse i Arresthuset. 6
September 1742.
1082
Fra
N Moldrup, Ladegård. Jens Pedersen i Blegind har henvendt sig til
Moldrup, med en klage over sin nabo Seier Madsen, der vil have 4 sldr
for noget Dynd, som Jens Pedersen har taget fra en Dam, idet Seier
Madsen mener, at Dammen tilhører ham. Hvilket klageren mener, hvis det
skulle blive nødvendig, at kunne modbevise. Moldrup har ikke før hørt
noget om denne sag, ligesom Jens Pedersen siger, at Amtmanden har sat
noget i gang om samme. 9 November 1742.
1083
Fra
N Moldrup, Ladegård. Fremsender en fra Justitsråd ankommen skrivelse,
som ønskes tilbage, men ikke nærmere indhold. Nævner noget om
Portvagten, beder desuden om svar på sidste brev, ang Cappellanen etc.
10 September 1742.
1084
Fra
N Moldrup, Ladegård. Nævner en beslutning om, at de der i Distriktet har
Bukke eller Geder, skal skaffe sig af med disse til næstkommende
Micheali. Bønderne klager over denne beslutning, herunder i særlig grad
over den manglende Mælk, idet man påberåber sig, at der hvor Græsningen
er skarp og slet, hvilket findes på de fleste steder i Skov Byerne, er 2
Geder ligeså god som en Ko, og eftersom Køerne hos mange fattige folk er
få, er behovet for Gedehold desto større, så det ville falde dem tungt
og hårdt, om de nu skulle ødelægges. Eftersom både Loven og
Skovforordningen tillader Bønderne visse steder, at have Geder, og der
foruden er de Byer hvor Gederne, efter Moldrups mening, kan haves uden,
at tilføje Skoven nogen skade, beder han Amtmanden indgive ansøgning om
fortsat Gedehold, og samtidig anmode Jægermester Rathlow om ikke, at
foretage sig noget før sagen er behandlet. 17 September 1742.
1085
Fra
N Moldrup, Ladegård. Amtmanden bedes attestere vedlagte 3 regninger, på
anskaffelse af Fourage, Sengeleje og deslige, samt betaling for
Slotshavens Plankeværk. 8 Januar 1742.
1086
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne Kongelige befaling om
undersøgelse af, hvorvidt der fra Distriktet er nogle der er bortrømt
til Sverige. Moldrup har ikke opdaget noget sådant. 16 Marts 1742.
1087
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henvender sig til Amtmanden ang et ekspresbud fra
Ry om et dødt Menneske, hvorvidt Amtmanden vil tillade, at den døde kan
hjemtages og begraves, enten i åben grav eller med Jordpåkastelse.
Skriver videre:"Deris welbårenhed med alt kiert blife hiertel. til
ønsked een welsignet og megit Lyksalig nye år med mange påfølgende udi
megen welstand fryd og fornøyelse wed goed sundhed at oplewe og nest at
Recomandere mig fremdelis henlewer min tid med ald Respect" 29 December
1742.
1088
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne, med Cammerets ordre af 7
hujus, jvnf Skovforordningens 41 art, at ingen af de Kongelige Bønder må
lade deres Svin må gå på Olden andre steder, end i de Kongelige Skove,
hvilket straks skal blive kundgjort. 21 August 1742.
1089
Fra
N Moldrup, Ladegård. Den i går fra Amtmanden modtagne skrivelse til
Conference Råd Rathlow, blev straks afsendt med nogle Bønder, som
lovede, at den skulle komme til Rathlousdal i aftes. Moldrup har desuden
sendt Bud til Ry, at de derfra skulle sende det de havde, om tilladelse,
eller frihed, til, at holde Geder. Han har endnu intet hørt derom, men
de er måske i vildrede om samme. Efter Peder Jensens død, har han hørt,
at de skal have en gammel Kongelig tilladelse. Fremsender en kopi af det
Stilling Mændene havde. 19 September 1742.
Bilag:
Skrivelse underskrevet af beboerne i Stilling, ang forbud mod, at
holde Geder, idet de anfører, at der ikke findes Skov i deres område,
som Gederne kan beskadige. Att af Rathlow, der ikke mener der er noget
til hinder for, de stadig må have Geder. 3 Oktober 1730. [Se fotokopi].
Omslag:
Forskellige Breve og Dokumenter 1742.
1090
På
bagsiden af omslag: Under Skanderborg Byes Jurisd er i indeværende år,
ingen Bøder falden til Christianhavns Kirke. 31 December 1791.
1091
Tingsvidne fra Vor - Nim Herred:
Fredag 14 Juli 1741, ang Tinghuset. Th Mavors, Landfiscal og
Herredsfoged m v, Oluf Bruun, Herredsskriver og Stokkemændene Andreas
Svendsen, Eske Poulsen, Jens Jensen, Morten Pedersen, Jacob Christensen,
Claus Thomesen og Jens Jørgensen, alle af Gedved og Povel Andersen af
Bleld. Der blev udtaget 4 Mænd til, at syne Tinghusets brøstfældighed,
hvilket skete den 21 Juli 1741. Siden dette syn er foretaget, har vind
og ondt vejrlig beskadiget taget, så der behøves yderligere 6 trave tag
a 24 sk. Ligeledes er Vinduerne på sydsiden meget mere beskadigede,
således beløbet i alt anslåes til 55 rdr 4 mk 10 sk. 30 Marts 1742.
1092
Fra
N Wissing m fl, Skanderborg. Man har hørt, at der indkommet ansøgning
fra Tinnet i Nørvang - Tørrild Herred om tilladelse til, at afholde et
årligt Marked den 3 Maj og 14 Oktober. Men eftersom der tidligere er
givet tilladelse til afholdelse af samme, bl a i Ry den 1 Maj og 3
November, og i Skanderborg den 14 September og 23 Oktober, kan man
forvente, at en tilladelse til Tinnet, vil være til stor skade for disse
Markeder, hvorved disse kunne blive så godt som unyttige. Gør opmærksom
på, at Skanderborg ikke har nogen Sejllads, og derfor kun en lille
næring udover det, der følger af Markederne. For Ryes vedkommende,
ødelægger Vildtet i Skovene meget af deres avl, hvorfor de har meget
brug for Markedet, ligesom de også alle er Kongelige Rytterbønder,
medens dem i Tinnet er Proprietairbønder. Beder derfor Amtmanden ansøge
Kongen, om forbud mod et Marked i Tinnet. Signeret af flere beboere i
Ry. 16 December 1742.
1093
Fra
Thomas Andersen, Gammelstrup. Henvender sig til Amtmanden fordi han er
utilfreds med beliggenheden af sit Isterradhus, idet det ligger ganske
udenfor hans Gård, så han ikke kan se og have tilsyn med, hvad der sker
i Gården. Af den grund opstår der bl a skadelige hændelser, såvel med
små som store Kreaturer, som hvis han havde ordentlig udsigt, ofte ville
kunne afværges. Nævner et gammelt faldefærdigt Rytterhus, og nu siden
Aftægtshus, som han må nedrive, og beder i stedet om tilladelse til, at
opsætte et stykke Isterradhus, så han på den måde kan have opsyn med sin
gård. 29 Juni 1742.
1094
Fra
Jens Michelsen Møller, Dørup Mølle. Den fattige Mand klager over
Birkeskriver Niels Wissing, som skal have forpagtet Familieskatten af
Niels Nielsen i Århus, og nu afkræver ligeså meget af ham, der beboer en
af de ringeste Møller, som de allerstørste Møller skal betale, nemlig 3
rdr, medens hans formand kun gav 9 mark årlig. Att af Sognepræsten
Worsøe. 20 November 1741.
1095
Fra
Sejer Madsen, Blegind. Den fattige Rytterbonde ser sig nødsaget til, at
henvende sig til Amtmanden om, hvorledes hans nabo og dennes Hustru er
mod ham og hans Hustru, bl a med falske beskyldninger om drukkenskab, og
hvad de ellers kan finde på, alt sammen fordi klageren lastede ham, at
han tog det af hans Gødning, der i Regn og vådt vejrlig løber ned i hans
Dam o s v. 3 Oktober 1742.
Bilag:
Eftersom Sejer Madsen og hans Hustru, skulle være udskældt af Sal
Jens og hans Hustru for drukkenskab og andet att Bymændene, at ingen kan
beskylde dem for dette. Sign. 5 Oktober 1742.
1096
Fra
Jens Leth?, Tarskov Mølle. Siden han nu efter Amtmandens forlangende,
imod sin vilje og imod Contracten, skal sætte nogle jispæle [beskyttelse
mod drivis] for Vorvadsbro, bedes Amtmanden lade Regimentskriveren sørge
for transport fra Århus, af noget tømmer og brædder, som skal anvendes
til Stillads ved pælenes nedramning. 3 Oktober 1742.
1097
Fra
C Møller?, Horsens. Omhandler et brev til hans Svigermoder, som hun er
afkrævet porto for, hvilket han mener kunne være undgået, hvis
afsenderen havde givet attest til Københavns Posthus, eller anvendt en
kuvert fra Cancelliet. Det var således ikke for meget, at Mons Sonne
erstattede Amtmanden denne porto. 4 Maj 1742.
1098
Fra
Hans Marqvard, Røgen. Det er Etats Råden, såvel som flere bekendt, at
det Degnekald i Sporup og Røgen som han er indkaldt til, er så slet, og
med så lille en indkomst, at han næppe deraf, når familieskatten og
pension til Århus Skole fordres, kan have nok til nødvendige klæder og
føde. Desuden har det ikke været muligt, at få så meget husværelse, at
han og Konen kan klare sig selv, indtil nu har de på Regimentskriver
Moldrups foranledning, haft en Stue hos Sal Rasmus Nielsens Enke Karen
Christensdatter i Røgen, men nu kan de ikke være der længere end til
forestående Michaeli, og ved derfor ikke råd for, hvor de skal være i
den kommende Vinter. Vil også gerne have plads til nogle Kreaturer, hvis
han skulle få mulighed for, at købe sådanne. 25 April 1742.
1099
Fra
Seidelin, Stenderup Præstegård. Takker for det modtagne Brev, hvis
indhold han gerne vil overveje nærmere, med hensyn til, om han skal
indsende ansøgning, eller frasigelse af Kroerhold, i det omtalte Gadehus
i Flensted, som han har arvet efter sin Sal Svigerfader. Han har endnu
ikke modtaget det Kongelige privilegium, set stedet eller talt med
beboerne, og kan derfor ikke give noget endeligt svar. 7 Februar 1742.
1100
Fra
Conrad Friderich Gerlach, Ry [Sognepræsten]. Den store nød driver ham,
som en fattig Præstemand med Hustru og 5 umyndige og uopfødte Børn, til,
at bede Amtmanden om hjælp, eftersom han ikke kan nyde sin ret af
kaldet, så de nu snart er færdige til at crepere, hvis det skal vare
længere, thi nu er det fortæret som de førte med sig. Desuden er det et
lille og helt fattigt Sogn, udgifterne er store og indtægterne små,
beder derfor om assistance, jvnf Lovens pag 302 art 6 og forordningen af
1ste August 1707. Nævner derefter, under 4 punkter, mere om kaldet, samt
hvad formanden har oppebåret o s v. 23 Februar 1742.
1101
Fra
Conrad Friderich Gerlach, Ry [Sognepræsten]. Den modtagne skrivelse har
han flittigt gennemlæst, og deraf erfaret, at den difference på de
fattiges Almisse i dette år, fremfor forrige, dels hvorfor Bodil ikke i
år har fået de sædvanlige 2 mk, som efter hans mening er utilstrækkelig,
og det er en himmelråbende synd, som han ingen del vil have i. Det ses
klarligt, at alle de andre fattige har fået forbedring af Kornet, nogle
mere og nogle mindre end hun, og dog beholdt de sædvanlige penge, men
hun intet. Omtaler en 77 år gammel vanfør Enke Maren Jensdatter af
Emborg, såvel som Christen Iversens, gamle og halv blinde Moder af Ry,
som desuden er Enke. 23 Februar 1742.
1102
Fra
C Møller og Huulbæk, Horsens. Stiftamtmand Benzon har henvendt sig, ang
en Delinqvent, der den 10 Oktober ved Højeste Ret blev dømt til Galgen,
men nu er udbrudt af Skanderborg Fængsel. Mellem de såkaldte Tyrskiske
fanger i Horsens Arrest, findes en person der ikke er ulig den
efterlyste, skønt en del er forandret, idet den mørkegrå Klædesvest nu
er uden knapper, og en anden bedragelig hængt uden over. Beder om
fremsendelse af en der kender den efterlyste, så det kan konstateres om
det er den undvigte. 6 Februar 1742.
1103
Fra
Hans Pedersen, Michel Hansen, Søren Nielsen, Anne Rasmusdatter og Poul
Ebbesen, Brørup. De fattige Bønder i Brørup, havde i sidst afvigte Faste
en stor møje og besværing af en Rytter Tyv Anders Michelsen Brørup, som
var deserteret fra Kammerherre Juels Regiment i Randers. Ritmester
Schultz med Officerer og Ryttere, samt Ladefogeden på Skanderborg, der
kom til Byen for, at lede efter Tyven, befalede dem, at være
behjælpelige med eftersøgningen, og lovede en Ducør hvis Tyven blev
pågrebet. Efter megen møje og besvær, både dag og nat, fandt de ham i
Jens Rasches Hus i Brørup, hvorfra han dog ganske nøgen slap fra dem.
Ved Anne Rasmusdatters hjælp fik de senere fat på ham, og beder nu
Amtmanden sørge for, de får del i den udlovede Dusør. 22 April 1742.
Resolution:
Anna Rasmusdatter bør have del i de 20 rdr, ligesom
Sognefogeden Michel Jensen, der ganske vist ikke har gjort mere, end han
som Sognefoged burde gøre, tilståes en del. [Ingen dato og underskrift]
1104
Fra
Laurs Kiersing, Veng. Klager over Karen Christensdatter i Veng, der i
Sognepræstens og 3 Mænds nærværelse, har beskyldt ham for, at være
hendes Barnefader, hvilket han er lige så fri i, som det Barn der blev
født i går. Om hun før hun skal stå skrifte, eller til den tid ændrer
beskyldningen, kan han som uskyldig ikke være tjent med, og vil derfor
til sin æres og velfærds frelse, lade hende tiltale, med ønske om ved
Ed, at blive renset for hendes skammelige og ublu udsagn. Han har Gud
være lovet, lært sin Christendom, og ved at sky sådant, som han også har
gjort, hvorfor det gør ham hjertelig ondt, af sådant et Menneske, uden
ringeste årsag så grovelig skal blameres. 2 Marts 1742.
1105
Fra
Woyda og C Høgh, Skanderborg [Amtmanden og Provsten - se forrige].
Sognepræsten Niels Friis Müller, Dover og Venge Menigheder, har
indberettet, at et besvangret qvindemenneske Karen Christensdatter i
Venge, som Barnefader har udlagt Studiosus Lauritz Kiersing, [Laurs
Kiersing] hidindtil værende Skoleholder ved den Kongelige anord Skole i
Venge. Sognepræsten har tidligere meddelt Amtmanden at han adskillige
gange har formanet Kiersing om, at forandre sin levemåde, som ikke altid
har været så sømmelig som den burde, hvilket denne også har lovet, men
ikke efterlevet, men tværtimod tid efter anden, er blevet værre. Man
beslutter, at lade sagen nærmere undersøge, og indtil da suspendere
Skoleholderen fra sin tjeneste. 4 April 1742.
Påtegnet,
at det af Skoleholder Michel Pedersen i Svejstrup og
Skovfogeden i Venge, er forkyndt for Kiersing.-
Amtmandens Resolution:
Birkeskriver Niels Wissing skal påtale, og
forsvare indbemeldte sag for Skoleholderen.
1106
Fra
N Friis Müller, Svejstrup [Sognepræsten - se forrige]. I stedet for som
påtænkt, at ville indberette, at Karen Christensdatter i Venge, der har
udlagt Kiersing som Barnefader, i går havde udstået Kirkens Diciplin, så
må han nu indberette, at hun i fredags blev forløst med et Pigebarn, der
i går blev døbt i Venge Kirke, og blev til Barnefader udlagt benævnte
Kiersing, Skoleholder i Veng, hvilket mange af Menigheden hørte på. 12
Marts 1742.
1107
Fra
N Friis Müller, Svejstrup [Sognepræsten - se forrige] Han har adskillige
gange formanet Skoleholderen i Veng, Laurs Kiersing om, at forandre sin
levemåde, som ikke altid har været så sømmelig som den vel burde, og han
vel har lovet bedring, men i stedet, tid efter andet er blevet værre.
Beder Amtmanden gribe ind. 2 April 1742.
1108
Fra
N Friis Müller, Svejstrup [Sognepræsten - se forrige]. Indberetter, at
Skoleholderen i Veng Laurs Kiersing, af en frugtsommelig kvinde, er
blevet beskyldt for, at være hendes Barns Fader, hvilket han nægter. 27
Februar 1742.
1109
Fra
Bird??, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, og den medfulgte
Kommissions Stævning for Provst Jens Høst i Nier [Haurum?] som hans
underskrift udviser. Takker derefter for Amtmandens ulejlighed, med
udskriften af de Kongelige Rescripter, som fra 1730 befindes hos denne.
15 Februar 1742.
1110
Fra
C Høgh, Skanderborg [Provsten]. Han var i aftes hos Ejler Sillemans,
hvor der blev talt om deres bekymring for, hvad de skulle gøre, eftersom
de ikke kunne få noget endeligt svar om deres situation. Høgh gav dem
det råd, at de skulle få fat i en god Svend, der kunne klare Farveriet,
og hjælpe dem igen til nogen næring, og hvem ved, om de da ikke kunne
undgå det de frygtede, at blive overfaldet af Creditorer. De bifaldt
begge rådet, men bad samtidig Høgh tale med Amtmanden om denne mente der
var noget, at gøre med hensyn til Haunstrup. 22 Januar 1742.
1111
Fra
Bymændene i Røgen. Som Amtmanden vel ved, har de tidligere klaget over
Mændene i Farre, ang deres fælles Hede, da man fra Røgen ikke længere
kan have Kreaturerne der. Nu har de også hørt, at Trappaud efter
landmålingens betragtning, vil give Farre Mændene lov til, at så deres
Korn i jorden. Håber at Amtmanden vil forbyde dette, ikke mindst i
betragtning af, at deres formænd, både Sommer og Vinter, altid har haft
Heden som fælles græsning for deres Dyr, pånær den ene gang som fremgår
af Protokollen. I øvrigt er deres eget jord så slet på græsning, at de
ikke engang kan føde de Bæster, der er nødvendig for dyrkning af jorden.
P N S, C R S, Rasmus Jensen, N M S, Svend Pedersen, Laurs Rasmussen, T I
S, M P S, Michel Pedersen.
26
Juni 1742.
1112
Fra
B Gersdorf, København. Han har en Tjener Niels Jepsen, hvis Moder var
gift med hans Stiffader Rasmus Sørensen, Selvejerbonde i Gedved By,
Tolstrup Sogn. Sidstnævnte er nu død, men sønnen kan ikke møde op for,
at varetage sin tarv, og desuden er han kun 20 år, beder derfor
Amtmanden om denne vil udpege en fornuftig Mand, der kan varetage
arvingens interesse ved Skiftet. Vil også gerne have oplyst, hvad arv
han efter faderen Jep Nielsen er tilfalden, og hvad han vil kunne
forvente efter Moderen. Det vil glæde ham meget, hvis han en anden gang
kan gøre Amtmanden en tjeneste. 22 Januar 1742.
1113
Fra
F Bülow, København. Efter Kongelig befaling, har Amtmanden ganske
lovmæssig foranstaltet Birketings forhør og Tingsvidne, over
Birkeskriver Ludvig Georg von Cøllns vidende, i sagen mellem
brevskriveren og dennes Broder, imod de Plødenske? arvinger fra
Meklenborg, jvnf indsendte Tingsvidne af 8 November. Men da dette er
udstedt på slet Papir, og uden underskrifter af Rettens Betjente, ser de
sig nødsaget til, på stemplet Papir, at udbede sig Kopi af samme
Tingsvidne, for så vidt angående L G von Cøllns forklaring. 22 December
1742.
1114
Fra
Schandorph, Kattrup [Sognepræsten]. Efter ankomsten til sin menighed,
har han erfaret, at en Husmand Anders Fugl holder en kvinde hos sig, som
han, medens han var gift, for ca 12 år siden havde besvangret, og de nu
har boet sammen i 10 - 11 år, hvor han ved Vor Herredsting førte vidne
af Jens Sørensen, Ebdrup, Niels Pedersen, Ib Christensen og Jørgen
Daugård af Kattrup, samt Niels Jensen og Jørgen Pedersen af Møballe, at
hans afdøde Kone selv havde tilstået, at det var med hendes vilje og
minde, at han efter hendes død, ægtede bemelte besovede Kvinde, samt, i
samme anledning, søgte Kongelig tilladelse. Formanden Magister Søren
Glud nægtede, at trolove og vie dem, hvorefter dispensationen altså blev
sendt tilbage. Da et sådant levned er lovstridrig og et dårligt
eksempel, bedes Amtmanden sørge for de bliver adskilte. 26 November
1742.
1115
Fra
A Glinde?, Zahlkammeret. Henviser til modtagne af 22 hujus, med en
anvisning på 109 rdr 66 sk for afgangne Kaptajn Boye. Vedlægger en
kvitteret ordre på samme beløb, på Regimentskriver Moldrup, hvorefter
pengene kan fåes. 27 Januar 1742.
1116
Ingen afsender, Molderup. For at beskytte Vorvadsbro for påkommende
Tøbrud, vil det være nødvendigt, at opsætte 8 Ispæle, hvortil behøves 8
Egepæle a 8 alen og 7 - 8 Løsholter 2 1/2 alen lange, hvilket snarest må
opsættes, for at beskytte Broen, så de ikke skal blive ansvarlig for evt
skader, eftersom de er pålagt, at have opsyn med Broen. 28 December
1741.
1117
Fra
Jens Pedersen og Søren Jensen, Grumstrup. Nævner en Poul Jensen, som
skal have klaget over dem, på grund af noget Jord de ikke har pløjet,
hvilket de erkender, men samme Jord ligger nu upåanket på 2det år. Deres
naboer har desuden et andet sted ladet ubesået Jord henligge, mens de
derimod har besået deres, som derfor blev ødelagt af andres Kreaturer.
Forventer nu Amtmandens afgørelse. 20 Januar 1742.
1118
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. [Se tidligere]. Sagen drejer sig om en
uenighed, mellem Jens Pedersen og Sejer Madsen i Blegind, ang en Dam i
Byen, hvorfra Jens Pedersen har fjernet noget Dynd. Lægdsmanden med 2
Mænd har synet samme, hvorefter Jens Pedersen tilbød, at betale for det
han havde fjernet. Amtmanden pålagde dem derefter, at holde fred, og
Jens Pedersen, at holde sig til sit eget, men det forstår sig, at Sejer
Madsen ikke skal forlange en ubillig, men billig betaling for det
fjernede. Der er nu uenighed om beløbet, der forlanges 4 Sldr, som
modparten mener er for meget. Pålægges derefter Lægdsmanden sammen med 4
Mænd, at søge nøje oplysning om, hvor mange læs der er fjernet, samt
vurdere beløbet for samme. 8 November 1742. Påtegnet af synsmændene og
Sejer Madsen. 16 November 1742.
1119
Fra
C Coldevin, Fruering Præstegård. På Kirkevejen mellem Fruering og Vitved
er en Bro, som er i en meget slet og brøstfældig tilstand, så både han,
og Vitved Mændene kun med fare kan benytte den, og selv om han har bedt
disse reparere samme, som de også vil, kan det dog ikke lade sig gøre,
eftersom de mangler Træ til dette, hvorfor de har bedt Præsten ansøge
Amtmanden om et stykke Egetræ, hvorefter de vil reparere den. 17
December 1742.
1120
Fra
Giesing Christophersen, Vinding Præstegård. Omtaler en fattig, vanfør
stakkel, som Gud og hver mand i Menigheden ved, er en elendig Stodder,
der har henvendt sig til Præsten, med en klage over Skoleholderen i
Vissing Niels Jørgensen, idet denne har pantet den eneste Kedel, som den
fattige anvendte til, at koge sin fattige føde i. Han har tilbudt, at
arbejde i stedet for, men dette vil Skoleholderen ikke gå ind på.
Præsten skriver desuden, at Skoleholderen ikke er til nytte, eller
tjeneste for nogen i Sognet. 18 December 1742.
1121
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne, ang om der hos
Bønderne skulle være så mange Svin, at det tidlige forbud mod udførsel
af sådanne, igen kunne ophæves. Moldrup mener, at såfremt der skal
indhentes oplysning om dette hos Bønderne, vil det kun betyde
tidsspilde, og vil ikke give andet kundskab, end at det vil være
gavnligt med ophævelsen, idet priserne vil stige, således Bønderne vil
få lettere ved, at klare deres udgifter. 17 Marts 1742.
1122
Fra
H Vilsted, Sønder Skovlund [Herredfogeden]. Henviser til modtagne, ang
forråd af Svin. I Tyrsting - Vrads Herred, har næsten alle Bønder et
godt forråd af Svin, og hvis forbudet mod udførsel af Flæsk og Svin blev
ophævet, ville det være til gavn for Bonden og Landbruget. 22 Marts
1742.
1123
Fra
Olluf Bruun, Urup. Efter modtagne ordre, om udforskningen af hvor mange
gamle og unge Svin, der findes under Stensballegårds Birk, har han
undersøgt dette og svarer, at der ikke findes nogle gamle Svin. De som
er i behold fra i fjor, og i år kan tillæges, kan ikke bøde på den dyre
tid, der nu er på Flæsk, hvilket ikke bare trykker, men ruinerer både
den fattige landmand, og den almindelige Borger og fattige håndværker,i
så meget mere som ingen af dem orker, at anskaffe sig Smør i denne så
hårde og dyre tid. 2 April 1742.
1124
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. [Se tidligere]. Henviser til modtagne,
ang oplysninger om, hvorvidt der hos Almuen skulle findes så mange Svin,
at det kunne være gavnligt, at ophæve forbudet mod udførsel af Svin og
Flæsk fra Danmark. At indhente sådan oplysning hos Bønderne vil kun være
tidsspilde og ikke give andet kundskab end, at de fleste af dem har
nogle Svin af denne slags, og helst ser forbudet ophævet til gavn for
prisen på samme. 17 Marts 1742.
Påtegning om samme fra:
Frederich Holmer, Odder, J H Snell, Høver og H
Vilsted, Sønderskov Lund, der alle mener det vil være gavnligt hvis
forbudet ophæves.
1125
Fra
J H Snell, Høver. Efter Amtmandens befaling, har han i går været hos
Præsten i Ry hr Gerlach, for at indkræve, eller udpante de 29 rdr, som
han skylder til Justitzkassen. Da blev ham forevist hans Hustru og 5
nøgne og sultne Børn, som Snell kunne tage. Videre så han ikke, undtagen
en Jern Kakkelovn som siges, at tilhøre en Mand i Byen. Gerlach oplyste,
at han straks ville skrive til Kongen, og hans anden foresatte Øvrighed,
for at blive befriet for gælden. Ønsker Amtmandens nærmere ordre. 19
April 1742.
1126
Fra
Maren Sal Mules, Serridslevgård. Efter Kongelig forordning, må hun med
største Hjertesorg indberette til Amtmanden at det har behaget den
Almægtige Gud, sidstafvigte nat, at bortkalde hendes kære Mand, nu Salig
Cancelli Assessor Henrich Mule til Serridslevgård. Men eftersom han ikke
har efterladt andre arvinger end deres to Børn, og Stervboen ikke består
af nogen vidtløftighed, så formoder hun, der ikke bliver foretaget noget
inden den tid er gået, som loven forskriver. 7 Januar 1742. Notat: ankom
om aftenen kl 9 slet.
1127
Fra
P Møller, Møllersdal [Them Sogn]. Han var forleden i Skanderborg for, at
tale med Amtmanden ang drengen Søren Christensen som han ønsker ansat på
sit Gods. Som det er Amtmanden og Moldrup bekendt, har Møller givet Pas
til Bertel Fischer og hans Broder på Boel Mølle, Rasmus Fischer som
fæstede en halvgård i Velling, og der foruden til Poul Evartsen, der
også er født og opfødt på hans Gods, som nu er Soldat, og endnu i dette
år, har han, efter Moldrups begæring, tilladt en af sine Bønders
Sønner, at tage tjeneste hos en Enke i Vorret, så har han endnu 9 af
sine Bønder børn på Ryttergodset. Håber herefter Amtmanden vil give
førstnævnte Pas, desuden er han ikke af den størrelse, at han kan blive
tjenestedygtig som Soldat, men kun kan tjene en Bonde. 22 Maj 1742.
1128
Fra
J Friedenreich, Palstrup. Henvender sig, ang 2 personer som kom til
Højbjerg fredag af den 2 November, en gammel, hvis navn de ikke kunne
huske, og en yngre som skulle hedde Mikkel Pedersen, der sagde de var
hjemmehørende på Bidstrup Gods i Haldum By. Disse mennesker medbragte 4
Bæster, foruden de 2 de red på, og oplyste, at de var kommet for tidligt
til Viborg Marked den 6 November, hvorefter de tilbød, at ville sælge
Bæsterne. Uden brevskriverens vidende, købte 4 Mænd i Byen derefter de 4
Bæster. Det opdages nu, at disse var stjålne, idet Jens Andersen af
Krogstrup By, Torrild Sogn, under Rathlousdal kunne udpege den ene som
sin Hest, Jesper Jensen af Vedslet, under Urup Gods ligeledes en Hest og
Rasmus Rasmussen af Hvolbæk i Fruering Sogn, også en af Hestene. Der
foruden sagde de, at den fjerde, en blakket mørkerød Hoppe i 5te år,
tilhørte Peder Rasmussen i sidstmeldte Sogn, hvorefter de medtog alle
Hestene. Altså er de 4 Mænd i Højbjerg, blevet bedraget, nemlig Hans
Hansen, Peder Pedersen, Erich Sørensen og Mikkel Sørensen som alle ved
handelen gav en Hest i bytte, hvorfor de nu ønsker Tyvene efterlyst og
anholdt. 7 November 1742.
1129
Fra
W v Lüttichau, Århus. [På Tysk]. Omhandler bl a en deserteret Rytter
Anders Jensen. Nævner desuden Corporal Røgen og Stiftamtmand von Benzon
m fl. 22 Juni 1742.
1130
Fra
W v Lüttichau, Århus. [På Tysk - se forrige]. Ang bl a en deserteret
Andres Jensen, nævner Steven Rasmusen. 26 Juli 1742.
1131
Fra
Moldrup, Hartkopf m fl, Randers. [På Tysk - se forrige] Omhandler også
en desertør, Anders Jensen af Major Lüttichiaus Kompagni. 11 Oktober
1742.
Færdig med læsning
og afskrift pakke no 28:
B5 C –
93 År 1742
Påbegyndt læsning og afskrift pakke no 29:
B5 C - 94 År 1743.
Afgivelser 1743:
1132
Et
Rescript af 15 Janv angl Delinqwenten Anne Kjerstine Christensdatter
Et do af 23 July ang Christiansdatters Barn
1
pakke Anordninger ang Dronning Anna Sophies Begravelse
1 do
af 25 Jan ang Frøken Krabbes Renter
1 do
af 4 Februar ang Nationalmilitcen
1 do
af 25 Februar ang Forurage
1 do
af 8 Marts ang 6te og 10de Penge m v
1 do
af samme dato ang Wiborg Tugthuus
1 do
af 26 April ang Armerede Fartøjer
1 do
af 22 May ang Salt
1 do
af 8 July ang Nationalmilitsens Udcommandering
1 do
af 9 August ang det samme
1 do
af s d ang det samme
1 do
af 13 August ang Rytterhæste
1 do
af s d ang Troppers Indkaldelse
1 do
af s d ang det samme
1 do
af s d ang Nationalmilitzen
1 do
af 11 October ang Indstæwning af en Delinqwentsag mod Rasmus Jensen
Bagger af Skanderborg
1 do af 13 Octobr ang Militaires Permittering
1 do
af 2 November ang frie Proces for nogle Bønder i Tvingstrup - Gjedved
1 do
af 29 November angl en swensk Deserteur
1 do
af 28 December ang Sag mod Mandix på Bisgård
1
pakke Kancellibrewe
1
pakke Rente Kammer Brewe
1 do
gen Landes og Com Collegie Brewe
1 do
Land et Gen Commissariets Brewe
1
Pakke Brewe fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århuus
1
Pakke med Amtmandens Brewe
1 do
Brewe fra Skatteregulerings Commissionen
1 do
med Horsens Byes Brewe
1 do
med Skanderborg do
1 do
med Regimentskriwer Moldrups Brewe
1 do
Andragender fra Geistligheden
1 do
angående Dragon og Rytterhæste hwori 2de Brewe fra Landetatens
Generalkommissariet
1
Delinqwentsag
Omslag:
1743 Gen Land Oeconom og Cammer Col Breve.
1133
Fra
Ld Oec og Camm, København. Henviser til Kongelig ordre af 22 Maj, ang
det, til Skanderborg og Åkjær Amter, tildelte Salt a 12 skp pr Tønde,
der kan afhentes hos Adam Helms i Horsens, i h h til Salt Directionens
bestemmelser. 20 Juli 1743.
1134
Fra
den Kongelige Salt Direction. Henviser til Amtmandens Skrivelse, ang de
90 tdr Københavnsk Salt, til de i Amtet værende Familier, der er udenfor
Bondestanden. Man fornemmer af skrivelsen, at der kun er regnet med 8
Skipper pr Td, hvorimod forordningen om forbud om indførsel af fremmed
Salt, tydeligt angiver, at det Kongelige Salt Syderi beregner 12 Skp
Dansk Salt pr Td. 15 Juni 1743.
1135
Fra
Jørgen Rasmussen, Århus. Eftersom han er blevet udnævnt til, at modtage
det Kongl raffinerede fin Salt, og nu har modtaget 90 Tdr, der efter
ordre skal udleveres til Skanderborg og Åkjær Amter, bedes Amtmanden
derfor meddele dette videre, til dem der skal have noget, således det
kan blive afhentet. Udbeder sig samtidig en genpart af opgørelsen, over
dem der skal have samme. 20 December 1743.
Omslag:
Land Etat Gen Comm Breve 1743:
1136
Fra
Gen Commiss. Henviser til Kongelig ordre af 25 Febr, ang den reserve
Havre, nemlig 1 skp pr td Hartkorn, der nu skal leveres. Amtmanden bedes
derfor give vedkommende ordre om samme. 13 August 1743.
1137
Fra
Land Etat General Commiss. Da Hans Kongl Mayst har befalet, at af det
den 16 August udskrevne Hø, ikke skal afleveres mere, end det der
allerede er afleveret, mens resten holdes i reserve, hvilket vedkommende
Betjente den 12te har fået medd om. For at undgå det resterende Hø enten
hos Bønderne bliver beskadiget, fortæret eller solgt, bedes Amtmanden
eftertrykkelig indskærpe de pågældende, at Høet ikke må forringes etc.
29 Oktober 1743.
Omslag:
Amtmændenes Breve 1743
1138
Fra
D Trappaud, Søbygård. Henviser til Amtmandens skrivelse af 15 hujus, og
svarer hertil, at der i Sporup Sogn, der er Annex til Røgen, ikke findes
noget Gade Hus, der efter Cammerets skrivelse, kan anvendes til Degnen,
i stedet for en Degne bolig. Der bør derfor indgives ny ansøgning,
således han på samme måde, som andre Degne i Landet kan få en sådan
bolig. Angående Kvinden i Clod Mølle, har hun efter Etatsrådens
moderation, nu betalt 3 rdr, som er videresendt til Regimentskriver
Moldrup. 13 Februar 1743.
1139
Fra
D Trappaud, Søbygård. I anledning af, at han fra Rente Camm har modtaget
godkendelse af den foreslåede rute, som den Høisalige Dronning Anna
Sophies Lig skal transporteres ad, fra Clausholm til Roskilde Domkirke,
regner han med, at Etatsråden vil slå sin lid til, at han bestyrer de
udfordrende Forspands Heste og Vogne, fra Hadsten Bro til Borum. Dog
således, at befordringen kun er hans ansvar fra Clausholm til Hadsten
Bro, der er den strækning der går gennem hans Amt. Vil dog ikke udstede
nærmere ordre om samme, før nærmere fra Etatsråden. 23 Februar 1743.
1140
Fra
Amtmand Fr Oertz, Koldinghus. Fremsender en genpart af skrivelse fra
Gehejme Råd Gabel, angående udsættelse af 10 mand fra hvert Kompagni i
Land Militt, til de gevorbne Regimenter. Henviser dernæst til ruten for
transporten, af Dronning Anna Sophies Lig, der for hans Amts vedkommende
sker fra Uldum. Regner med, at Amtmanden sørger for transporten der til,
samt at denne den 7 vil følge turen, således de begge kan mødes der. 21
Februar 1743.
1141
Fra
D Trappaud, Søbygård. Han har modtaget en klage fra Kromanden i Them,
Siver Thomasen, hvori denne beklager sig over, at uanset sit forundte
privilegium, om Krohold og Værtshus i Them By og Sogn, bliver han
generet i sin næring af Anders Sørensen Kloborg, Jens Iversen og Rasmus
Jensen, alle boende i Salten, og beder derfor Amtmanden hjælpe sig. Da
de nævnte imidlertid, hører under Skanderborg Amt, fremsendes klagen
derfor til samme. 13 Juli 1743.
Omslag:
Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen 1743.
1142
Fra
Bencon, Århus Henviser til anmodning af 31 Januar 1741, fra
Christianhavs Kirkes Forstander, ang attest for hvad bøder, der ved over
og under Retterne i Stiftet, i årene 1739 - 40 kunne være tildømt denne.
Bencon skrev den 10 Februar s a til Amtmanden og bad denne sørge for,
der fra de pågældende Betjente, kvartårlig - jvnf forordningen af 21
Juli 1714 - blev indsendt opgørelse over samme. Men da der for
indeværende år kun er modtaget fra Birkedommeren ved Stensballegårds
Birk, og Herredsfogeden i Tyrsting - Vrads Herred, bedes Amtmanden
tilholde de øvrige, at de hurtigst muligt efterkommer samme. 15 Januar
1743.
1143
Fra
Bencon, Århus Henviser til Amtmandens forespørgsel fra sidste Sommer, om
de til Provst Assessor Gluds påtegning, fremsendte Skole indretninger
for Voer Herred, var kommet retur før hans dødelige afgang, idet de
ellers måtte forventes, at være gået til ved Branden på Kattrup
Præstegård Der blev dengang svaret, at der ikke var kommet sådant retur,
hvorefter Amtmanden blev bedt om snarest, at udarbejde en anden om
Skolernes indrettelse. Uanset dette, er der endnu ikke fremkommet en
sådan. Mangler desuden fundatser for Skolerne i Nim - Fårup - Sabro
Sogne, endelig ønskes indberetninger fra Proprietair Godserne. 18 Januar
1743.
1144
Fra
Benzon og Hygom, Århus. I anledning af Amtmandens skrivelse af 5 Dec,
har de forlængst bedt Kirke Inspektør Sr Bertelsen i Kolding om snarest
muligt, at indsende en specifikation over de til Hans Mayts
Rytterdistrikt i Århus Stift, tilhørende Kirker, samt oplysning om, hvor
de 5 Sldr der er henlagt til Stiftets Skoler, for de foregående og
tilkommende år kan fås, men har først nu fået svar. De er, og har altid
været, enige i Amtmandens forslag, at pengene til deels bør anvendes
til, at belønne Degnene og a parte Skoleholdere for de Byer og Sogne i
Rytter Distriktet, der på grund af Vejenes længde m v, ikke kan benytte
de Kongelige Skoler, som de må contribuere til. Der kan dog ikke tages
nogen endelig bestemmelse, før der er indkommet nærmere fra Amtmand
Trappaud. 22 Januar 1743.
1145
Fra
Benzon og Hygom, Århus. Efter indkomne beretninger om Kornprisen i Århus
Stift for afvigte år 1742 er Capitels Taxten pr td: Rug 12 mk 8 sk - Byg
8 mk 4 sk - Havre 4 mk 12 sk - Boghvede Gryn 18 mk og Smør 17 rdr. 1
Februar 1743.
1146
Fra
Benzon og Hygom, Århus. Hvordan de har forefundet Skolevæsenet i Voer
Herred, samt Hundslund Sogn, vil Amtmanden kunne se af påtegningerne på
de modtagne indretninger, undtagen for Handsted Sogn, da de behøver
nærmere oplysning fra Hospitals Forstanderen Christen Berntsen, idet
denne uden deres vidende, som Hospitals Direktører, har bebyrdet
Hospitalets Gods så Considerable en udgift til Skole løn. Forventer -
efter Amtmandens løfte - at modtage de manglende indberetninger for
Tolstrup samt Fårup og Sabro Sogne. 27 Februar 1743.
1147
Fra
Benzon og Hygom, Århus. Hospitals Forstanderen i Århus her henvendt sig,
ang en nødvendig reparation af Hospitals Husene, hvortil der skal
anvendes en del Ege Tømmer til Leeder, Stolper og deslige. Desuden har
Plankeværket, af de i denne Vinter værende Storme, taget så stor skade,
at det også må repareres, endelig indberetter han, at der ved den Gård
Hospitalet ejer i Låsby, skal findes en del Skov med Eg og Bøg, således
omkostningerne kan holdes nede, hvis der anvendes Tømmer der fra. Beder
om udvisning mellem den 23 og 31 Marts. 28 Februar 1743.
1148
Fra
Benzon og Hygom. Med henvisning til Amtmandens anmodning af 27, har man
hos Amts Forvalter Cammer Råd Panch, gjort den fornødne anstalt om
Forspands Heste og Bivognes anskaffelse fra Stjernholm Amt, til den
Højsalige Dronning Anna Sophias Ligs befordring, fra Nim til Uldum den 7
hujus. Desuden givet medd til Clausholm. 1 Marts 1743.
1149
Fra
Benzon og Hygom, Århus. Fremsender hermed i påtegnet stand,
indberetningerne for Tolstrup Sogne Skole, samt den fra Handsted Sogn,
med Hospitals Forstanderens erklæring, hvilke Amtmanden bedes videregive
til vedkommende største Lodsejere. Mangler nu kun fundatsen fra Fårup og
Sabro Skoler, som efter Amtmandens gode løfte, snarest forventes. 12
April 1743.
1150
Fra
Benzon, Århus. Efter Amtmandens anmodning, har han erindret Fru Wissing
i Århus Mølle, om de af hende for sine Bønder i Nolløf [Nølev] Sogn, som
største Lodsejer, udlovede 2 rdr til Skole løn, som hun iflg Justitsråd
Lasson til Dybvad, på trods af både skriftlige og mundtlige anmodninger,
endnu ikke har villet betale. Hun har nu erklæret, at hun mente Bønderne
efter hendes ordre, allerede havde betalt pengene, men da dette ikke er
sket, lover hun nu straks, at ville betale. 21 Maj 1743.
1151
Fra
Benzon, Århus. Af det den 9 modtagne Syns - Tingsvidne over Voer - Nimb
Herreds Tinghus, har han erfaret dets slette tilstand, samt hvad der
skal anvendes til istandsættelse. Han har ikke nogen indvending mod
snarest muligt reparation, men så snart dette er sket, ønskes
regningerne med behørig documentation over det anvendte, jvnf Kongelig
Rescript af 5 April 1690. Hvis Bønderne selv vil forrette kørselen med
Materialer, samt sørge for de behøvende Pligts folk, kunde de derimod
forskånes for de udgifter, som sligt ellers ville medtage. 21 Maj 1743.
1152
Fra
Benzon og Hygom, Århus. Major Reenbergs forfattede indretning, for
Skolerne i Fårup og Sabro Skole, har man modtaget fra Amtmanden til
videre approbation, men ved eftersyn ser man, at Greve Friis har
exciperet de 5 Sldr for Sabro Kirke Lys. Ønsker Amtmandens og Provstens
mening om samme. 1 Oktober 1743.
1153
Fra
Benzon, Århus. Ganske vist har han af Amtmandens skrivelse fornemmet, at
denne har beskikket Niels Wissing til, at varetage Herredsfoged embedet
i Voer Herred, men da Sr Caspar Borman i Horsens, den 5 hujus af Benzon
er udnævnt til, at antage det sammesteds værende Byfoged embede, og
tillige er beskikket til at varetage det, der måtte vedrøre Herredsfoged
embedet i Nim Herred, indtil Kongen lader udnævne en sådan, kan han ikke
godkende Niels Wissing vedr Nim Herred. 17 December 1743.
Omslag:
Breve fra Skatte regulerings Commiss 1743.
1154
Fra
Basballe m fl, Rentekammeret. Omhandler fastsættelse af værdien af
jordegods i Århus Stift, til brug for en formueskat. Man spørger om
hvilken taxt der skal anvendes til dette, hvorefter der svares, at
Proprietairerne og enhver Jordegods ejer, selv skal ansætte værdien af
dette, men skulle nogen undlade, at gøre samme, eller angiver det til en
for ringe pris, skal øvrigheden lade foretage en taxering, til brug for
fastsættelse af nævnte formueskat. Yderligere kommentarer fra Benzon m
fl. 28 September 1743.
1155
Fra
Benzon, Gerstorff, Fogh og Hygom. Man er nået så vidt, med opgørelsen
over Skatterne i Stjernholms Amt og Horsens Købstad, at man vil blive
færdig førstkommende Mandag, og derefter rejse til Skanderborg for, at
foretage diverse forretninger for Byen og Amterne, hvorfor vedkommende
fra disse Amter måtte være tilstede. Horsens 18 Oktober 1743.
Omslag:
Regimentskriver Moldrups Breve 1743.
1156
På
bagsiden af omslaget:
Fra
C Høgh [Provst i Skanderup]. Henviser til et tidligere modtaget brev fra
Biskoppen, ang omkostningerne ved et fattigt menneskes begravelse.
Personen blev i denne Vinter fundet på Hasselager Mark. Da vedkommende
intet ejede, skulle pengene betales af Herreds Kassen, hvorfra den
afdøde fik Almisse. Udbeder sig Amtmandens bestemmelse i sagen.
Skanderborg 21 Marts 1743.
1157
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Angående reparationen på Skanderborg
Barakker og Stald, fornemmes af det overslag Amtmanden har modtaget fra
Obrist Leutenant Thurah, at det nævnte med det allerførste må sættes i
stand. Dog således at man først udfører det aller nødvendigste, og det
øvrige derefter udsættes til senere. Som det tidligere er meddelt
Amtmanden er der siden overslagets indsendelse, sket endnu større
brøstfældighed på Barakkerne og Staldene, som har betydet flere
udgifter. Mener i øvrigt ikke, at den bevilgede sum er tilstrækkelig,
ligesom det vil være umuligt, at få sagen i orden inden Vinteren. Nævner
reparation af Sengestederne, som der i skal bruges endnu flere af, når
Kompagnierne nu vender tilbage. 29 Oktober 1743.
1158
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henviser til en skrivelse fra Amtmand Trappaud, ang
en karl som er pågrebet for Tyverier. Moldrup ønsker nærmere oplysning
om, hvordan karlen skal modtages, med hensyn til indsættelse i Arresten,
forplejning, søgsmål o s v. 4 April 1743.
1159
Fra
Moldrups fuldmægtig, Ladegård. Henviser til skrivelse fra Amtmanden ang
Præsten hr Worsøes indsendte erklæring til denne, om det døde Menneske i
Biertrup. At der ikke i dag er foretaget syn, er ikke Moldrups eller
Birkedommerens skyld, men uagtet Worsøes erindring, ville synet blive
foretaget i morgen tidlig, hvor man også vil forsøge, at finde mere om
det voldsomme dødsfald. Beder Amtmanden sørge for, at der fra Århus
bliver tilkaldt 2 velforfarne Fieldskærere, som kan foretage den
nødvendige undersøgelse af den døde Kvinde Marie Poulsdatter, for
afgivelse af attest om, hvorvidt hun ar død af hug og slag eller på
anden måde. Nævner også det i Torsdags afholdte Tingsvidne, om Svend
Johansens afdøde kone Kirsten Knudsdatter. 21 April 1743.
1160
Fra
Moldrup?, til Gundorph. Da Gundorph før har set noget af det, der
vedrører Sl? Ch Ludvig, bør han også se slutningen. Da det skal
videresendes til Trappaud, spørges om det kan passe, at samme sker i
dag. 31 August 1743.
1161
Fra
Moldrup, Ladegård. Fremsender til Amtmandens eftersyn, Dommen over
Jørgen Pedersen i Stilling, angående den i Biertrup fundne døde Betler,
sagen ønskes retur, da den skal bekendtgøres for Præsten i Blegind. 21
Maj 1743.
1162
Fra
N Moldrup, Ladegård. Han har modtaget Dommen, over den arresterede
Rasmus Jensen Bagger i Skanderborg, som fremsendes til Amtmandens
bestemmelse om kvindens jordefærd, og hvad der videre skal ske med den
dømte. 13 September 1743.
1163
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Svinsager Bymænd, der ofte mener sig
nødsaget til, at føre klagemål over Røjgårds beboere, har indleveret en
ny klage, som Moldrup mener Amtmanden bør underrettes om. Moldrup ved
ikke om beboeren selv ejer Gården, eller har en anden som Hosbond.
Såfremt han selv er ejer, var det vel bedst om han blev indkaldt til
Amtmanden bl a ang hans Hunde, som skal være uden lige i bidskhed, og
derfor enten bør holdes bundne eller ødelægges [aflives], så naboernes
Kreaturer kan være i fred på Marken. Han skal desuden have fornærmet
Rindelefgårds beboere, ligesom der har været sag med Hvolbæk. 26 Juli
1743.
1164
Fra
Anders Andersen og Søren Jensen, Møldrup. Klager over den nye forpagter
af Møldrup Bro, Mons Niels Wissing, idet denne ikke vil tillade dem, at
Ride eller køre over Broen, men henviser dem til, at passere Åen på
anden vis. Fremhæver at de under den forrige forpagter Sr Hans Leth
Tarskov Mølle, godt måtte bruge samme. Hvis de kan opnå samme vilkår som
Leth, vil de godt selv beholde Broen, og lade alle passere den, både
Sommer og Vinter. Vil desuden lade opsætte et Hus sammesteds. 29 Juli
1743.
1165
Fra
Mads Nielsen, Anders Michelsen, Rasmus Rasmusen Møller, Søren Rasmusen,
Thomas Pedersen, Jørgen Michelsen og Peder Rasmusen, Svinsager. Klager
over Jens Knudsen i Røjgård, idet han har bemægtiget sig et stykke
jord, som de mener er deres, og uanset de ved Oldermanden og to andre
Mænd, har forbudt ham, at sætte skel, har han alligevel ladet nogle
karle Niels Kierchegård og Peder Piilgård, fra Hvilsted sætte 10 eller
11 pæle. Klager desuden over hans stærke [bidske] Hunde, som han lader
sine folk hidse på klagernes Svin m. m. 25 Juli 1743.
1166
Fra
N Moldrup, Ladegård. Efter Amtmandens ønske, har han haft Rasmus Møllers
Enke og Anders Overgård i Vrold hos sig, ang deres krav mod Jørgen
Thomesen i Dour [Dover] i Haderslev Hus Amt. Deres vilje underkastes
Amtmandens bestemmelse, med formaning om, at det vel er bedst med det
gode, at modtage det halve nu, og give henstand et år med resten, og
ikke indlade sig på noget mere vidtløftig med påfølgende omkostninger.
27 August 1743.
1167
Fra
Amtmanden Haderslev [på Tysk - se flere andre steder]. Omhandler en sag
om 2 Obligationer på 96 rbdr, mellem Jørgen Thomsen, Dover og Rasmus
Andersen Møller [Enken?], Vrold. 3 August 1743.
1168
Fra
N Moldrup, Ladegård. Niels Bang i Overby, har indleveret en skrivelse
fra Cappellanen i Kattrup, men som den deri påberåbte aftale, der skal
være indgået mellem Amtmanden og Stiftamtmand Benzon, om Annexgården i
Ørridslev, er Moldrup ubekendt, og tiden er kort, hvis der skal ske
noget før St Hansdag, udbedes Amtmanden vilje om samme. 20 Juni 1743.
1169
Fra
N Hiersing Sparre, Overby Skole, Kattrup Sogn. [Se forrige]. Henviser
til den enighed, der ved sidste Session var mellem Amtmanden og Benzon,
ang den ham med rette tilkommende Annexgård i Ørridslev, samt Kongelig
Rescript af 2 Marts. Eftersom det nu er ved den tid, den nuværende
beboer, Eschild Madsen, lovligt skal opsiges, og han udmærket er klar
over, at Regimentskriveren er optaget af andre vigtige ting, og derfor
måske ikke husker på såadanne småting, håber han ikke det gør noget, han
henvender sig om sagen. 19 Juni 1743.
1170
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at
efter Kammer Coll ordre af 18 September 1742, er der til Mons Brun
betalt 20 rdr som forskud for Stenbroen, desuden skulle han efter
arbejdets færdiggørelse, mod attest, have udbetalt endnu 20 rdr. Pengene
har han fået, men ikke afleveret nogen attest. Til Havens indhegning har
Kammeret bevilget 448 rdr 86 sk, hvoraf der er udbetalt 335 rdr. Håber
arbejdet med opsættelse af Risgærdet, kan udsættes til efter Korn
høsten, da dette vil være bedre for Bønderne. 23 Juni 1743.
1171
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henviser til den fra Amtmanden modtagne Kongelige
befaling, om 1 skp Havre af hver td Hartkorn, som senere skal leveres
til Magasinerne, mod en godtgørelse i Skatterne på 4 mk 8 sk pr td,
hvilket straks vil blive bekendtgjort. 11 Marts 1743.
1172
Fra
N Moldrup, Ladegård. I Amtmanden fraværelse, har Moldrup modtaget
vedlagte fra Provsten Johan Nørholm. Siden har den nævnte Anders Brandt
indfundet sig. Beholdningen i Herredskassen for Yding Sogn er kun 6 - 7
rdr. Når der ses til den ene side, skal Manden være nødlidende, og til
den anden side, er det af temmelig stor skade, at påføre kassen så stor
en bekostning som det sigter til, og Provsten gør intet forslag om
noget. 11 Marts 1743.
1173
Fra
N Moldrup, Ladegård. Vil ikke undlade, at underrette Amtmanden om
følgende sager: Mag Søren Giesing i Vinding, har indsendt klage og
besværing over sin tjenestekarl Anders Busch, som han forlanger indkaldt
til Arrest og afstraffelse. Moldrup vil ikke foretage sig noget, før han
kender Amtmandens vilje om samme. Nævner også Provstens skrivelse, med
opgørelse over et fattig Almisselems tilgodehavende Korn for 1740 - 41.
Moldrup mener ikke det vil være muligt, at inddrive dette, når det sådan
har henstået år efter år. Amtmanden bedes meddele, hvornår det vil være
ham belejligt, at foretage de fattiges forretning i Framlev og Gjern
Herreder, siden tiden for samme er inde i Silkeborg Amt, og Trappaud vil
lade det bero på Moldrup. Eftersom der nu vel må gøres en begyndelse,
med indkaldelsen af de Bønder, der ved Skov Sessionen blev idømt straf,
ønskes oplyst, hvornår dette skal iværksættes, samt hvor mange der
daglig kan være i Arresten. 22 Februar 1743.
1174
Fra
N Moldrup, Ladegård. Svarer på de modtagne breve, at der kun er
foretaget de reparationer på Barakkerne, som var absolut nødvendigt,
såsom Tagene over Stalden, så Høet ikke blev ødelagt. Nævner også
Hækkene og Krybberne, som måtte forbedres før Hestene kunne være der.
Årstiden umuliggør en fuldstændig reparation. Mener det vil være bedst,
om det var de samme Kompagnier der blev indkvarteret, som tidligere tog
derfra, idet disse måske bedre kunne finde sig til rette med forholdene,
der mange steder kun var slette. Nævner at før Amtmandens vilje blev
kendt med Postbrevenes afhentelse, var det bestilt ved given lejlighed
til Ovsted Sogn. 21 Oktober 1743.
1175
Fra
N Moldrup, Ladegård. I Blegind, er Svend Johansens Enke, Natten mellem
sidst afvigte Tirsdag og Onsdag, stået op af Sengen, og forsvundet uden
nogen vidste hvorhen. Først i dag blev hun fundet i Gårdens Dam, et
stort dybt Dynd Hul. Årsagen til hændelsen har ingen kunne give nogen
oplysning om, eftersom hun altid har været både skikkelig og retsindig,
men for ca 3 uger siden blev hun angrebet af en stærk sygdom, der holdt
hende stille ved Sengen i 14 dage, hvor da hun blev berettet af Præsten.
De sidste 8 dage kunne hun komme en smule op. Amtmanden bedes tage
nærmere bestemmelse det videre. Moldrup ønsker god Påskefest. 14 April
1743.
1176
Ingen afsender, Skanderborg. Kvittering for de 80 rdr, som
brevskriveren, ved forestående Skifte Kontrakt, skulle have af Sal
Slotsfoged Røssel, som enken har udbetalt, ligesom 10 rdr af de årlige
20 rdr vedk årligt skulle have af Røssel, i dennes levetid. 6 September
1743.
1177
På
bagsiden af forrige:
Fra
Anders Andersen og Søren Jensen, Møldrup. Efter begæring af Hans Leth i
Tarskov Mølle, har de synet og efterset Vorvads Bro, og fundet den i god
og forsvarlig stand. Bekræfter ligeledes, at der ikke i afvigte år, har
været nogen klager fra vejfarende om samme Bro. 6 Juli 1743.
Att
af Woyda, samt [overstreget] kvittering fra H Læth, for modtagelse af
Reparations pengene fra 12 Juli 1742 til samme dato 1743, i alt 20 rdr.
1178
Fra
Peder Nielsen Læth??, Jens Mortensen og Jens Madsen, Biertrup. Efter
Moldrups ordre, har de synet og besigtiget den døde fattige, som lå i
Rasmus Rasmussens fæhus. De har ikke fundet Sår eller andet, som kunne
være årsag til hans død. Det var ikke muligt, at få noget kendskab til,
hvorfra han kom. Jørgen Pedersen, Stilling var overværende. 16 April
1743. Woydas påtegning: Det døde Menneske vil nærmere af Rettens middel,
og uvillige Mænd synes etc. 17 Marts 1743.
Omslag:
Klager fra Geistligheden, ang deres indtægter 1743.
1179
Fra
Conrad Friderich Gerlach, Ry [Præsten - 3 sider]. Sender mange gode
hilsener i anledning af det nye år. Dernæst falder hans ærbødigste,
inderligste, hjerteligste, væmodigste og ydmygste bøn og begjæring, at
Ds Høy Ædle Velb efter Lov pag 302 art 6te vil hjælpe ham, mod den uret
og vold der forøves mod ham, idet han ikke kan få Bønderne til, at
erlægge den Kvæg og Korntiende, han kan tilkomme etc. 6 Marts 1743.
1180
Fra
Conrad Friderich Gerlach, Ry Præstegård. Erindrer om sin tidligere
henvendelse, om Kirkeværgen Niels Hansens hjælp, til inddrivelse af
Tienden for 1740, bønfalder nu om et nådigt svar, så han og hans ikke
skal crepere. 9 April 1743.
1181
Fra
Søren Giesing, Vinding Præstegård. Gud ved at han sjælden klager, men nu
nødes han til, at tage skyds og beskærmelse under den høje nådige
øvrighed. Klager over sin karl Anders Busch, som han nu på 3die år
møjsommelig har gået igennem med, men da han i år mærkede, at Præsten
var svag, er han helt umulig, således var han aftenen mellem den 11 og
12 februar, blevet vred på Pigen og nogle af de små Børn, og begynder
med en hujen, banden og Guds bespottelse, ja med dyre Eder, at han
skulle gøre en ulykke på dem. Beder Amtmanden om hjælp. 22 Februar 1743.
1182
Fra
Sognemændene i Tolstrup og Gedved By, sign af Jørgen Andersen, Anders
Jensen, Jens Andersen og Rasmus Sørensen. De har set Amtmandens rescript
af 26 Februar 1723, ang Cappellanen Niels Hiersing Sparres offer, i
anledning af hans indsendte klage, til Stiftamtmanden og Biskoppen,
hvorpå deres besvarelse hermed følger. Efter gammel sædvane, har
Menighederne i Kattrup - Ørridslev og Tolstrup Sogne årlig givet 4 gange
offer til Kattrup Præst og Cappellan, nemlig til de 3 store Højtider Jul
- Påske og Pinse til Præsten og 4de offerdag, nemlig Allehelgensdag til
Cappellanen, hvilke Tolstrup gerne vil give, når det ellers kan
fortsætte som fra Arilds tid, men skal Præsten have så meget alene, som
der forhen er givet for begge, vil det falde dem tungt. 22 Marts 1743.
Bilag:
Fra Biskop Hygom: Extract af Kongelig Majestets rescript af 2
Marts 1742, ang Vor Herred. Kattrup med tilliggende Annexer Ørridslev og
Tolstrup skal have residerende Capellan, som foruden 100 rdr årlig løn
af Sognepræsten, skal nyde Højtids Offer af Menigheden, tillige med den
bedste Annexgård. Ingen dato.
1183
Fra
Worsøe, Blegind Præstegård. Klager over Espen Jensen og Søren Koch i
Hørning, idet de nægter ham Præste Tiende af deres Korn, og siger, at
han ingen rettighed har til det der står på Marken, men må nøjes med det
de godvillig vil give ham, enten i Korn eller penge, og således vil
beskære ham hans ret, tvært imod Kongens Lov, og tvært imod ordre og
advarsel af 27 August, har indkørt deres Korn, utiendet, og samtlige
Bymænd med dem åbenbar trodser, og siger de vil lide den skade der evt
kan påfølge. Beder om Amtmandens hjælp. 28 August 1743.
Omslag:
Dragon og Rytterheste ang 1743 - 2 Gen Land Etat Commiss Breve.
1184
Fra
A V Glahn, Alling Præstegård. Ganske vist har han ikke modtaget nogen
ordre om, at skulle holde en Dragon Hest, ligesom han også ved sin
seneste betaling af Familie Skat, som man jo i givet fald, ville være
fritaget for, på forespørgsel fik at vide, han ikke skulle holde en
sådan. Havde også selv tænkt, at han skulle være fritaget, også i
betragtning af Kaldets slette vilkår. Ikke desto mindre sender han,
efter nådig befaling, sin bedste Hest og håber den må findes dygtig. 8
Juli 1743.
1185
Fra
C Høgh, Skanderborg [Provsten]. Efter Hans Kongelige Majestæts anordning
af 7 Juli 1742, om Rytter og Dragon Heste, meddeles Vel ærværdige Hr
Jens Peerstrup, Sogne Præst for Adslev og Mesing Menigheder, denne
attest, at hans Sogne kun består af 22 td Hartkorn, og der foruden er
hans vilkår så ringe, at han ikke formår enten en Rytter Hest eller
Dragoner Hest. Gør Gud hans tilstand bedre end den nu er, er han villig
til, at levere en Dragoner Hest som andre. 14 Juni 1743.
1186
Fra
Fuldmægtigen, Serridslevgård. Det var så uheldigt, at da ordren om
fremstilling af Rytterheste ankom, var hans Principalinde, netop dagen
før rejst over til Broderen Niels Høstmark, og er endnu ikke hjemkommen.
Da hun anvender de pågældende Heste, kan disse altså ikke i dag
præsenteres, håber det senere kan ske, enten ved Skanderborg Slot eller
et andet sted, alt efter Amtmandens ønske. 12 Juni 1743.
1187
Fra
Odense. [Samme som næste - på Tysk]. Nævner bl a noget om 26 Heste m m.
21 August 1743.
1188
Fra
Odense. [Samme som forrige - på Tysk] Heri omtales også 26 Heste m m. 17
August 1743.
1189
Fra
N Holst, Svejstrup [Præsten i Dover]. Straks efter han modtog ordren om
[Dragon] Hesten, lod han den indsætte på det bedste foder, "Gid hand
ville kuns tage til sig vel deraf". Grime og beslag skal også være i
orden. 20 August 1743.
1190
Fra
N Holst, Svejstrup [Præst i Dover]. Takker for de mange gode ord, han
modtog ved Rytterhestenes fremstillelse. Klager dernæst over Forpagteren
af Familie Skatten, Niels Nielsen i Århus, idet denne ved sin karl Søren
Knudsen, afkrævede en gammel udlevet Krigsmand i Venge Jens Knudsen, 48
sk. Sl Gyberg havde i mange år, holdt Jens Knudsen fri for Skat. Det er
nu stymperens underdanige og grædende bøn, at Amtmanden vil lade ham
fritage for skat. 30 September 1743.
1191
Fra
Peter Panch, Århus. Henviser til skrivelse fra Justitsråd Folsach. Af
Stiftamtmand Benzon, fornemmer han, at Rådmand Stæhr og Forstander
Nielsen, formodentlig vil bekvemme sig til, at syne Rytterhestene i
Havreballegårds Amt, og måske også i Skanderborg og Horsens, hvis der
ikke kommer noget i vejen. 2 September 1743.
1192
Fra
Stevens, Fredericia [Oberst]. Han har først i går modtaget Generalmajor
Neubergs skrivelse af 19 hujus, men der fremgik ikke noget om, hvorvidt
denne var tilfreds med stedet hvor Hestene skal fremstilles. Da
Skanderborg hører under hans eget Regiment, er han mere end tilfreds
med, at synet skal ske der, og vil med det første komme nærmere ind på
dette. 27 August 1743.
1193
Fra
Stevens, Fredericia [Oberst]. Han modtog i går den Kongelige
allernådigste befaling, at de 10 Heste til forstærkning af det ham
betroede Regiment i Åkjær - Skanderborg Amter, skal blive leveret i
begyndelsen af September. Amtmanden bedes give nøjere oplysning om
datoen, således det nødvendige mandskab kan være tilstede. 16 August
1743.
1194
Fra
Neuberg??, Odense. [På Tysk] Angår Rytterheste i Skanderborg - Åkjær
Amter, nævner Obriste Stevens. Fredericia 25 August 1743.
1195
Fra
Neuberg??, Odense. [På Tysk] Ang Rytterheste i Skanderborg. 31 August
1743.
1196
Fra
Numsen, København. Takker for den modtagne skrivelse af 28 hujus, med
oplysning om, hvornår Rytterhestenes aflevering skal finde sted i Amtet,
og har ingen indvendinger mod de gjorte anstalter. 31 August 1743.
1197
Fra
Folsach, Randers. I forbindelse med Rytterhestenes præsentation og
modtagelse, sendte han i går en ekspres skrivelse til Kammer Råd Panch,
og bad denne få Stiftamtmand Benzons betænkning om samme. Nævner også
besværlighederne der opstår med hensyn til Justits Råd Kålund, fra Thy,
Mors, Hierm, Ginding, Skodborg og Vandfuld Herreder, samt Halds Amt, der
betyder en lang tur for Kompagnierne, når Regimentet skal samles ved
Randers o s v. 2 September 1743.
1198
Fra
Folsach, Randers. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at han med
en Ekspres, har skrevet til Stiftamtmand Benzon, Rådmand Stæhr og
Forstander Niels Nielsen i Århus, ang syn af Rytterhestene, på
Havreballegård og Stjernholms Amter. Har samtidig bedt dem om, at påtage
sig samme forretning for Calløe og Skanderborg - Åkjær Amter. 31 August
1743.
1199
Fra
Folsach, Skanderborg [samme person som de forrige]. Af den førte
korrespondance, skal syn m v af Remonte Hestene være berammet til:
Kolding 12 Sept, Kammer Herre Grev Oertz. Ribe for Riberhus Amt 17 Sept
Gehejme Råd Gabell. Randers, Dronningborg Amt fra den 9 - 12 Sept,
Justits Råd Trappaud. Hobroe for Mariager Amt 13 og Skanderborg for
Silkeborg Amt 16 Sept. Imidlertid har Benzon og Gersdorff hensat det til
brevskriveren, at fastsætte tidspunket for Randers (9-10-11) Århus (13)
Kallø (14 og 16) Skanderborg - Åkjær (17) Horsens og Stjernholm (19). 25
August 1743.
1200
Fra
Woyda, Folsach, Stæhr og Müller, Horsens. Opgørelse over afleverede
Rytterheste fra Skanderborg Amt, for så vidt tillagt Oberst Rouchs,
Regiment. Fremgår, at Hestene skal afleveres i Horsens under overværelse
af: Woyda, Folsach, Oberst Rouchs, Oberst Beenfeldt, Oberst Lieutenant
Reichov, Major Eichstedt og Ritmester Loutzou, desuden Rådmand Andreas
Stæhr og do Ulrich Christian Müller i Århus. Derefter opgørelse over
hvorfra Hestene kommer - Stensballegård - Wæhrholm - Urup - Mattrup og
Handstedskovgård, samt deres værdi etc. 19 September 1743.
1201
Fra
Stavanger, Land Etat General Commiss, København. Henviser til modtagne
skrivelse, ang 4 Rytterheste som fra Amtet skal leveres til General
Leutenant Schafeletzky de Muskadells Regiment, men ændres til en Hest
til Cammerherre Juels Regiment og tre til General Major Greve Holsteins
Regiment. 13 April 1743.
1202
Fra
Land Etatens General Commiss. Henviser til modtagne opgørelse, over de
40 Rytter og 65 Dragon Heste, der iflg forordningen af 7 Juli 1742, skal
leveres af Amtet. 2 Marts 1743.
1203
Ingen afsender. Opgørelse med navne og antal, over de i Juni 1743
præsenterede Rytter og Dragon Heste, og følgelig i Juli Termin skal
godtgøres i Consumption - Familie og Folkeskatten. Drejer sig mest om
Godsejere - Præster og Møllere. Ingen dato 1743.
1204
Fra
Amtmanden m fl, Skanderborg. Opgørelse og beskrivelse af de Heste, der
iflg forordningen, skal afleveres til General Major og Obriste Neübergs
Regiment. Ligeledes navnene på ejerne. Påtegnet af Lüttichau og
Schubert. 17 September 1743.
1205
Fra
Amtmandens fuldmægtig H Lauritzen. Specification over de personer og
steder i Skanderborg - Åkjær Amter, som ved udskrivning, har leveret
Heste til den Kongelige Armè, og nu igen, i stedet for den lovede
betaling, ved lodtrækning, har modtaget Heste. Desuden diverse antal -
uden navne - i andre Stifter. 3 November 1762. [dato og år ok]
1206
Fra
Amtmanden. Opgørelse over de Heste der skal præsenteres i Juni 1743 [26
sider], med angivelse af ejernes/Sognenes navne, Hartkorn, samt hvad
værdi de fremviste Heste er ansat til. Ingen dato 1743.
1207
Ingen afsender. Specification over de Godsejere, som er indkaldt til, at
fremstille Heste i Horsens den 19 September 1743, med beskrivelse af
Hestene. Ingen dato 1743.
1208
Ingen afsender. Opgørelse over de Præster og Godsejere, som den 17
September 1743, skal lade fremstille Rytter Heste i Skanderborg, med
angivelse af værdi etc. Ingen dato 1743.
2
bilag om samme.
1209
Ingen afsender. Extract af de i Juni 1743 præsenterede Rytter og Dragon
Heste [6 sider], som skal afleveres til General Major Neübergs og Obrist
Rouchs Regimenter. Ingen dato 1743.
1210
Fra
N Thygesen, Mattrup. Henviser til modtagne ordre, om anskaffelse af
nogle Rytter Heste, samt sætte samme i forsvarlig stand, som også skal
blive efterlevet. 12 August 1743.
1211
Fra
Reenberg, Ristrup. Henviser til modtagne skrivelse, om fremstilling af 2
Heste, som skal ske når ønskes. 11 August 1743.
1212
Fra
C Friis, Frijsenborg. Henviser til modtagne skrivelse, om fremstilling
af 4 Rytter Heste, fra Faurskov og Lyngballe, som efter 6 ugers forløb,
skal ske når forlanges. Nævner også en Dragon Hest fra Norringgård. 11
August 1743.
1213
Fra
Amtmanden. Henviser til Over Krigs Secretair Numsens skrivelse, ang
Rytter Heste, som skal være således kvalificerede, at de kan gøre
fornøden tjeneste. Pålægges derfor samtlige Proprietairer og andre, der
er ansatte til levering af sådanne Heste, at disse sættes således i
foderstand, så de efter 6 uger kan anvendes. 8 August 1743.
1214
Fra
Hans Justsen [Amtsforvalter]. Specification over Hoved og Ladegårdes
taxter [11 sider], samt Præstegårdes og Mølleres Hartkorn i Skanderborg
- Åkjær Amter. Ingen dato 1743.
1215
Fra
N Holst, Svejstrup. Henviser til modtagne ordre om Rytter Hestes
istandsættelse, der skal blive efterkommet, så der ikke skal blive
sparet på foder, røgt og tilsyn. Henviser til ikke vedlagt, det han i
sandhed kan skrive om den stakkels Søren Jensen i Svejstrup, der i Nåde
måtte vorde anseet ham til bedste af Herren. 10 August 1743.
1216
Fra
Numsen, København. Henviser til forordningen af 7 Juli 1741 og 2
September 1742, ang de påbudne Rytter Heste i Amtet, der skal være i en
sådan stand, at de kan gøre den fornødne tjeneste. 3 August 1743.
1217
Ingen afsender. Opgørelse over de Rytter og Dragon Heste [7 sider], der
i Amtet præsenteres fra den 10 - 15 Juni 1743, med angivelse af navne,
Hartkorn, antal Heste etc. Ingen dato 1743.
1218
Fra
Numsen, København. Man har modtaget opgørelsen over, hvor mange Rytter
og Dragon Heste, der kan forventes fra Amtet, men da der stadig mangler
en del, jvnf forordningen, vil der senere blive anvist, hvilke
Regimenter, Hestene skal leveres til. 12 Marts 1743.
Omslag:
Delinqventsag 1743.
1219
På
bagsiden af omslaget:
Fra
Stiftbefalingsmand Rosenørns Fuldmægtig. Under 25 Pasfoto haver det
Kongelige Vestindisk - Guineiske Rente og General Told Kammer tilskrevet
mig således: Fra Bønderne på Morsø i Ålborg Stift, er her til Kammeret
indkommen ansøgning om tilladelse til, at udføre deres Foder Stude, på
grund af, at alle deres udgifter skal bestrides næsten alene af deres
Creaturers tillæg, hvoraf de for tiden har flere end de kan græsse og
føde. Ønskes nærmere oplysninger om, hvorvidt en sådan tilladelse kan
være til skade for nogen. 1 September 1778.
1220
Tingsvidne:
Fra
Søren Jensen Birch, Haxholm, Birkedommer. [12 sider]. For Retten mødte
Forvalter Hans Erich Såbye, Frisenborg og fremstillede 2 kaldsmænd
Jørgen Sandgård af Fajstrup og Poul Pedersen, Voldby, som til i dag
havde indstævnet Jens Sørensen Holm, Hammel, nu siddende i Frisenborg
Arrest, for begået Tyveri af en Hest, fra Mads Knudsen i Voldby, og
derefter solgt til Mølleren i Gedved Mølle for 8 rdr 1 mk. Forsvarer
Seig Thomas Hvas, Frisendal. Nævner også Frans Rasmussen og Jacob
Jacobsen af Voldby, som bragte den sigtede og Hesten tilbage fra Gedved
til Hammel. Af dommen fremgår, at det er anden gang han har begået Heste
tyveri, dømmes derfor, efter forordningen af 4 Marts 1690, til Galgen,
samt fortabelse af sin hovedlod. Benådes 24 Maj 1743, af Kongen til
Kagstrygning og livstids arbejde i nærmeste Fæstning. Afstraffelsen sket
i Fredericia 15 Juni 1743. 19 Marts 1743.
Færdig med læsning og afskrift pakke no 29:
B5 C – 94 År 1743
Påbegyndt læsning og afskrift pakke no 30:
B5 C – 95 År 1743
Afgivelser 1743:
1221
1
Delinqvent Regning
1
pakke Retsarter og Tingsvidner
1 do
ang Skanderborg Slots Bygninger
1 do
Justits Kassen vedkommende
1 do
ang Søindroulleringen
1 do
ang Sessioner og Lægdsvæsen
1 do
ang Skov og Jagtvæsen
1 do
ang Fattigvæsen
1 do
ang Skoler og Kirker
1 do
ang Staldstude
1 do
med forskellige Breve og Dokumenter.
Omslag:
Delinqventregning 1743.
1222
På
bagsiden af omslag: Lægdsmanden for 89 Lægd har i dag anmeldt, at Soldat
i Fynske Infanteri Regiments 2den Compagni Christen Sørensen Elbek, af
89 Lægd no 31 er ankommen den 1 Decb, med permisions Pas af 27 Novb.
Catrinelund 2 December 1812.
1223
Fra
N Wissing, Skanderborg. Regning over det han som forsvarer håber, at få
tilgode for Friderich Klinge og Michel Dochtor, i sagen ved Birketinget
1742, herunder Vognleje, Kost og Tæring, i alt 7 rdr. For Jens Jacobsen
Skytte, Mette Christensdatter og Kirsten Jacobsdatter 2 rdr i alt 9 rdr.
Påtegnet af Woyda, nævner forsvar for Michel Nielsen og Jens Jacobsen
Skytte m fl. 28 Maj 1743.
Omslag:
Retsacter og Tingsvidner 1743.
1224
På
bagsiden af omslag:
Ingen Bøder i Grenå til Christianshavns Kirke. 14 Januar 1789
1225
Tingsvidne:
Johannes Snell, Birkedommer. For Retten fremkom, på Regimentskriver N
Moldrups vegne, Mogens Friis fra Skanderborg Ladegård, i en sag mod
Laurs Laursen, Farre, nu indsat i Arresten på Skanderborg Slot, for
begåede små Tyverier. Kaldsmændene Peder Bech, Virring og Christopher
Frandsen af Gram. Da det er små Tyverier, som er sket i Drukkenskab,
dømmes han til at bøde efter Loven, igield og tvigield, betale
omkostningerne med 4 rdr, desuden arbejde i Viborg Tugthus i 2 måneder.
Kvittering fra Viborg Tugthus dat 17 Maj 1743.
Bilag [10 sider]:
Vurdering af det Søren Jensen og Just Smed frastjålne,
foretaget af Mogens Hougård, Peder Møller og Søren Nielsen, Farre. 25
April 1743.
1226
Tingsvidne:
Johannes Snell, Birkedommer. For Retten fremkom, på Moldrups vegne, Mons
Friis, Skanderborg Ladegård. Kaldsmændene Peder Beck, Virring og
Christopher Friderichsen, Gram. Indstævnet Jens Nielsen Salten, tjenende
Niels Juel i Ormslev på Constantinsborg Gods, ang sit vidnesbyrd ved
Birketinget den 27 Juni d a, om det Engjord, Mølleren søger at fravriste
Dørup Mænd i Hørning Sogn. Fremgår bl a, at Jens Nielsen har angivet sin
alder som 20 år ældre end han er, samt skal have indavlet Hø til Dørup
Mølle, før han blev født. Ligeledes har den angivne Møller Niels Jensen,
ikke beboet Møllen for 44 år siden.
Af
forhøret [7 sider] fremgår, at han er født i Salten, hvor han opholdt
sig i 12 - 13 år, senere i Kolt 1 år, derfra til Boes i 1 1/2 år, og på
egen hånd i 1 1/2 år, derefter i Dørup Mølle. 8 August 1743.
1227
Kopi
af Dommen over Drabsmanden Rasmus Bagger, Skanderborg, afsagt af
Johannes Snell og 8 Meddoms Mænd, Christen Andersen, Anders Andersen af
Hårby, Søren Ollesen og Jens Pedersen af Tåstrup, Jonas Jensen og Jens
Sørensen af Veng, Anders Christensen og Peder Pedersen, Storring. Nævnes
afdøde Marie Poulsdatter, som sidste nat, mellem den 5 og 6 April, hvor
hun levede, skal have ligget sammen med Rasmus Bagger, i Hans Fynboes
Hus [hans Svoger]. Omtales ligeledes Baggers Morbroder Morten Bagger.
Fremgår at Marie Poulsdatter ikke er druknet, men kvalt, forinden hun
kom i Vandet, og derfor bør begraves i Kirkejord. Han dømmes til
Bremerholm i Jern og arbejde sin livstid. 22 August 1743.
1228
Tingsvidne:
Johannes Snell, Birkedommer. For Retten på Moldrups vegne, Sr Mogens
Friis, Skanderborg Ladegård, efter andragende fra Sognefoged Peder
Jensens Enke i Ry, om fundet af en død Mand i Ry Skov. Den afdøde er
synet, og indsat i åben grav på Ry Kirkegård. Niels Andersen og Rasmus
Pedersen af Salten, var 28 December i Ry Skov for, at tilse og vogte
nogle fremmede Svin, da de kom til det såkaldte Glarbo Skov, fandt de
ved en Vindfælde det døde menneske. Ingen vidste hvorfra han kom, hans
tilstand viser, at han er en Betler, og derfor bør begraves med
Jordpåkastelse. 10 Januar 1743.
1229
Tingsvidne:
Johannes Snell, Birkedommer. For Retten på Moldrups vegne, Mogens Friis,
Skanderborg Ladegård. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang syn af den
i Blegind dødfundne Svend Johansens Enke Kirsten Knudsdatter, der kan
hensættes i åben Grav. Snell har sammen med Johan Christiansen, Jens
Pedersen, Hans Simonsen og Jens Rasmussen, alle af Blegind, foretaget
synet den 16 April. Fremgår af dette, at hun blev fundet i en lille Dam
ved siden af Gården. Hun har været syg i sit Hoved, og sengeliggende en
måneds tid. Hun kan begraves med Jordpåkastelse. 18 April 1743.
1230
Tingsvidne:
Johannes Snell, Birkedommer. For Retten, på Moldrups vegne, Mogens
Friis, Skanderborg Ladegård. Kaldsmændene Christopher Friderichsen af
Gram og Peder Christensen af Virring. Indstævnet Jørgen Pedersen m fl i
Stilling, ang en omløbende Betler, som ikke kendes navn eller hjemsted
for, der den 15 April 2 Påskedag sidst, skal være givet nogle Hug i
Rasmus Rasmussens Fæhus i Biertrup, hvor han var lånt Herberg. Huggene
på grund af en Salmebog, han skal have frastjålet Jørgen Pedersen, og
senere solgt. Nogle timer efter huggene, døde Betleren. Sagen rejst af
Præsten Laurs Worsøe i Blegind. Indkaldt Peder Rasmussen, Gram, Jens
Nørregård og Frands Christensen, Stilling, synsmændene Jens Fregerslev,
Niels Pedersen, Søren Jacobsen og Jens Lauritzen Molboe, sammesteds,
item Rasmus Rasmussen og Kirsten Pedersdatter, Rasmus Poulsen og
tjenestekarl Laurs Rasmussen, Søren Pedersen, gl Jens Madsen, ung Jens
Madsen og Jens Mortensen, alle af Biertrup. 2 Maj 1743.
Omslag:
Fattigvæsen Skanderborg Amt 1743.
1231
På
bagsiden af omslag: Hosfølgende brev som til hans Majts tjeneste etc, må
Lægdsmanden i Vrold Niels Bunde, at lade befordre med et Exprese Ridende
Bud til Posthuset i Horsens. Ingen dato
1232
Fra
P Nørholm, Østbirk. Mandtal på dem der i Østbirk Sogn, yder til de
Fattiges Kasse for Vor Herred 1743.
Ingen dato 1743.
1233
Fra
A Krag, Lundum Præstegård. Fortegnelse over dem, der betaler til de
Fattiges Kasse, og om de besidder hele - halve eller mindre Gårde, samt
navnene på de som modtager af samme. Ingen dato 1743.
1234
Fra
A Krag, Lundum Præstegård. Fortegnelse over dem, der betaler til de
Fattiges Kasse i Lundum og Handsted Sogne i Januar Termin 1743. 9 Marts
1743.
1235
Fra
Benzon, Væhr Præstegård. Fortegnelse over dem, der betaler til de
Fattiges Kasse i Værh og Nebbel Sogne, Vor Herred, jvnf Forordningen af
24 September 1708. 8 Januar 1743.
1236
Fra
Benzon, Væhr Præstegård. Beregning over Væhr Sogns inddeling, til de
Fattiges ophold for året 1743. Indtægt bl a 15 rdr 1 mk. Desuden de
fattiges navne etc. 12 Marts 1743.
1237
Ingen afsender. Fortegnelse over den, af Lundum og Handsted Sognemænd,
til de fattige, udlovede årlige pension. Desuden navnene på de fattige
modtagere. Ingen dato 1743.
1238
Fra
Bencon, Værh Præstegård. Beregning over anvendte omkostninger, for tre
Almisse Lemmers Jordefærd, i Væhr Sogn, Hallerup By. Kirsten Juckums,
død i September 1741, Jens Rasch, død i Maj 1742 og Volborg Jensdatter,
død i December 1743. De døde ejede for 1 rdr 3 mk 12 sk, udlæg i alt 8
rdr 4 sk. 12 Marts 1743.
1239
Fra
A Krag, Lundum og Handsted. Fortegnelse over dem, der i 1743 betalte til
de Fattiges Kasse. Ingen dato 1743.
Omslag:
Staldstude 1743 angående.
1240
Fra
Woyda, Skanderborg. Uanset, det ved adskillige allernådigste
forordninger, er befalet, at de der skal opstalde Øxen, inden hvert års
December måned, skal indberette antallet af samme, ligesom der hvert
forår skal opgives, hvormange af de opstaldede der er solgt, så er der
dog en del som ikke indsender disse indberetninger. Også i år mangler
der fra flere, således Amtmanden ikke i rette tid, har kunnet
videresende disse til Rentekammeret. Indberetningerne ønskes hurtigst
muligt. 19 December 1743.
Notat fra:
Tyrrestrup, at man ingen opstaldning har, idet der er
Hollænderi [Malkekvæg - Mejeri].
1241
Fra
Godsejerne. Indberetning om opstaldede Øxen: Mattrup 112 stk. 24 Oct
1743. Serridslevgård 100 stk, hvoraf ingen er solgte. 24 December 1743.
1242
Fra
N Thygesen, Mattrup. Af de på Gården opstaldede 120 Øxen, er der solgt
104 til Jan Orhane af Nord Holland, og 2 til Johan Christoffer Deters af
Delmenhorst, hvilke de agter at drive over Kolding Toldsted. 13 Marts
1743.
1243
Fra
Marcusen, Rasch. Af de opstaldede Øxen er der solgt 71 stk, til en
Hollænder Jan Oossaenne, som efter contrakten skal afdrives 20 Marts, og
fortoldes ved Kolding Toldsted. 9 Marts 1743.
Bilag:
Foruden nævnte 71 stk Øxen, har Hollænderen yderligere købt 17
stk i alt 88. 16 Marts 1743.
Omslag:
Skanderborg Slots Bygning vedkommende 1743.
1244
Fra
Thurah, København. Efter indsendte forslag til Rentekammeret af 22 Juli,
kan de 300 Tagsten, som endnu mangler til Staldtaget, tages af den
beholdning, der findes angivet som inventar hos afgangne Slotsfoged
Røssel. 3 August 1743.
1245
Fra
Slotsfoged Abraham Røssel, Skanderborg. Efter Hofbygmester Thuras ønske,
overslag fra håndværksmestrene Knud Pedersen, Tømmermand, Niels Laursen,
Snedker, Nels Thoersen, Muurmester, Olluf Ollufsen, Kleinsmed, Rasmus
Nielsen, Glarmester og Casper Pettersen, Blytækker, ang den
brøstfældighed, der er på flere bygninger ved Skanderborg Slot.
Køkkenhuset: 106 rdr 1 mk. Slotsfogedens hus: 359 rdr 3 mk 13 sk.
Slagterhuset: 41 rdr 5 mk 8 sk. Brøggerhuset: 11 rdr 4 mk 12 sk. Samlet
overslag: 519 rdr 3 mk 1 sk. 25 Maj 1743.
2
bilag om samme.
1246
Fra
Tømmermand Anders Christensen, Tiirsbech. Aftale med Amtmanden at han
efter overslag af 9 April, skal udføre alt Tømmer og Snedkerarbejde, på
et nyt Staldhus ved Skanderborg Slot på 24 fag. Han skal altid holde 2
af sine folk som Mestre ved arbejdet, og for det øvrige forskaffer
Pligtsfolk, såvel til nedbrydningen af det gamle, som opbygningen af det
nye Hus, alt for en accorderet sum 70 rdr, desuden kost til den ene af
folkene, i den tid arbejdet varer, og til den anden i otte uger. 9
Februar 1743.
1247
Fra
Abraham Røssel, Skanderborg Slot. Det er ikke Amtmanden ubekendt, at det
Ege træ der sidste år, ikke var tjenlig til brug ved det indelukke,
Slotsgartneren skulle opsætte på Slotspladsen, blev udvist til deling
mellem denne og Røssel. Nu vil Gartneren Sr Bruhn ikke dele, hvorfor han
beder om Amtmandens hjælp. 14 Marts 1743.
1248
Fra
Slotsgartner Bruhn, Skanderborg. Efter det godkendte overslag, ang
Slotshavens indplankning, er Ege træet blevet udvist, nemlig 74 stk 6 al
Stolper, 56 stk 5 al do, 17 stk 4 al do, 278 stk Løsholter af 5 alen,
116 Stivere a 2 alen, men eftersom Træerne, da de blev fældet, ikke just
havde den lighed og tykkelse, at den taxerede længde kunne fåes, uden
alt for meget gik til spilde, har han foretaget visse ændringer, så der
i stedet for 6 alen Stolper er anvendt 5 alen etc. 19 November 1742.
1249
Fra
Thurah, København. Kongen har allernådigst besluttet, at de fornødne
reparationer på Skanderborg Ladegårds Barakker og Stalde, må udføres og
de beregnede 283 rdr 72 sk godtgøres, dog at kun det aller nødvendigste
blev foretaget, og det som egentlig kunne udsættes til et andet år, ikke
blev foretaget. 10 Oktober 1743.
1250
Fra
Thurah, København. Henviser til Husfoged Røssels skrivelse, ang hans
Stald ??, ønsker Amtmandens betænkning om samme. 12 April 1743.
1251
Fra
Thurah, København. Amtmanden bedes indsende sin betænkning om indholdet,
af medfulgte Missive, [bilag uden dato og underskrift] der drejer sig om
en ansøgning fra Madame Rauwns??, om tilladelse til, at opsætte en
Bageovn, så er der aldeles ingen lejlighed dertil, idet den ville komme
til, at stå på det tyndeste af Port genwølben?, som er farlig og ikke
kan gå om Skorstenen, der i Sal Røssels tid er blevet sat på samme. Ang
det stykke af haven som hun også ønsker, kan det lige så lidet som det
forrige have rimelighed, thi som pro officio, haven er falden til min
tjeneste og Jorden, der er bedre end noget andet sted. Så at give hende
et stykke, er det samme som, at give hende det hele. 24 December 1743.
1252
Fra
Anders Christensen, Tiirsbech [Tømmermand - til Mons Michel Rohde,
Forvalter ved Grundet, Takierhus]. Henviser til modtagne skrivelse, og
svarer, at uanset han allerede, i tilkommende Sommer, har påtaget sig en
del arbejde, så skal han dog have den ære, at indfinde sig hos Etats Råd
von Woyda med det allerførste. Ved ikke, om det er meningen der skal
bygges, eftersom Tømmeret endnu er ufældet, og der derfor vil gå en lang
tid med dette, det havde også været bedre om det havde lagt et års tid,
inden det blev anvendt. 21 Januar 1743.
1253
Fra
Grabow, Urup. Hvad han har fået fra Tømmermanden, og Forvalter Rode på
Grunnet, kan Amtmanden se af vedlagte [se forrige]. Tænker, at denne med
det allerførste, vil indfinde sig på Skanderborg Slot. 28 Januar 1743.
Omslag:
Skov og Jagtvæsen 1743.
1254
Fra
Pultz, Skanderborg [Overførster]. Henviser til Kammer Coll m v skrivelse
af 9 Marts, angående udvisning, af de i Skovene værende Vindfælder, til
Bønderne og andre. Udvisningen påbegyndes førstkommende Mandag, hvilket
til Amtmandens underretning, således han til bemte tid kan overvåge
samme. 3 April 1743.
1255
Fra
Pultz, Skanderborg. Som Skov og Jagt Sessionen for indeværende år, efter
Kammer Coll og Jægermester Rathlows ønske, er berammet til førstkommende
26 Juni i Skanderborg, bedes Amtmanden indfinde sig. 8 Juni 1743.
1256
Fra
Rathlow, Rathlousdal. Henviser til skrivelse fra Over Hofmarskallen, der
til den forestående høje Entre [Kongens besøg], ønsker endnu en
leverance af Vildsvin. Amtmanden bedes derfor sørge for, at Stilling,
Jexen, Fruering og Vitveds sogne, næste Mandag som er den 9, bliver
beordrede til, at møde ved Skanderborg Ladegård, om morgenen bemeldte
dag, til Jagten i de omliggende Skove. Ønskes ligeledes 12 Vogne, som
skal møde i Skanderborg By. Nævner også Skovrider Peter Mønster. 6
November 1743.
1257
Fra
Regimentskriver N Moldrup, Skanderborg. Kopi [18 sider] af hr Over
Auditør og Sessions Skriver Kelles forfattede dokumenter, om Skov
bøderne, og navnene på dem, der i det Skanderborgske District, er pålagt
straf i følgende åringer. [derefter år - Sogn - personernes navne -
pålagt straf - hvad der er udstået og hvad der resterer] Exp: Pro anno
1733 Venge Jens Sørensen Sort - 3 mk - er afstraffet. Ingen dato 1743.
1258
Fra
Søren Jensen, Vinding. Efter Jægermester Rathlows befaling, skulle han
indberette om de steder, hvor Stenene til Vildtbanens markering, såvel i
Skov - Mark og Byerne findes. Eftersom der til hans beridt skal flyttes
12 Sten, hvorom han og Zølner har gjort ligning, foreslår han, at han
først tager de 8 Sten som ligger i Nim, og siden 4 do som ligger på
Undrup [Underup] Mark - fåeg Måe kaldet, derfra til den sidste Pæl, som
skal stå i vest på Løve Mark, der kan blive to mådelige Mil, for
Bøndernes kørsel med den sidste Sten, hvor forhen Vildtbane pælene har
stået. Beder om Etatsråden til dette, vil lade foranstalte 12 Vogne, de
4 bespændt med 4 Heste og desuden aparte Folk, til hjælp ved
aflæsningen. 5 Oktober 1743.
1259
Fra
Søren Jensen, Vinding. Henviser til modtagne skrivelse, ang de 12
Vildtbane Sten som, efter Jægermester Rathlows ordre, behøves til hans
Beridt, hvor de gamle tilforn har været nemlig: i vester på Løve Mark -
på Gåsdals Banke på Løve Mark - i Løvet Skov ved alfar vej i Grestrup
Sogn - ved Løve på Brunbier - ved Hoved Skov - ved Grestrup Kirke - ved
Ulhøj på Grestrup Mark - på Ring mark, Rødings Biere kaldet - på
Føulling mark ved Adel vejen - ved Sillebiere Huus - 11 og 12 på Sort
Høje, skal stå på Åstrup Mark, strax ved Brøstenbro. Når det behager
Amtmanden at sørge for befordring, håber han på medd om dette, således
han sammen med 2 af Skovfogederne, kan være overværende. 11 Oktober
1743.
1260
Fra
Rathlow, Rathlousdal. Da nu marchen med det Norder Jutsche Regiment er
forbi, mener han, det ville være en god tid, at transportere Stenene til
Vildtbanen, hvorefter Amtmanden bedes fastsætte en tid til dette,
således Skovriderne Hans Pedersen Zølner og Søren Jensen, kan være
tilstede, både når Stenene læsses, og aflæsses de rigtige steder.
Omtaler også opsættelsen af samme. 22 Oktober 1743.
1261
Fra
N Moldrup, Skanderborg. 7 bilag, ang udståede, eller manglende
udståelse, af straffe for begåede Skovhugst m v, forskellige årstal -
Sognets navn - personerne etc. Exp: Addit Anders Andersen Huusmand - er
straffet på Kroppen o s v, ligeledes med notat om exp årsag. 8 Juli
1743.
1262
Fra
Pultz, Skanderborg. Han har for nogen tid siden, fra Sessionsskriver
Kelle [Schelle?], modtaget vedlagte 5 extracter, af Skov og Jagt
Sessionens Protokollen, ang dels restancen af Skov Bøde Penge m m i
Skanderborg Amt fra 1733 - 1742, dels også navne på de personer, som
formedelst deres forøvede ulovlige Skovhugst, er idømt straf på kroppen
m v. Ønsker opgørelse over, hvorvidt enhver har udstået sin straf, eller
årsagen til det evt ikke er sket. 8 November 1743.
Omslag:
Justits Kassen vedkommende 1743.
1263
Fra
O Bruun, H. Wilsted, F Holmer, J H. Snell, Dommere. Indberetning om,
hvorvidt der er falden Bøder til Justits Kassen. Ingen bøder fra:
Stensballegårds Birketing - Vor/Nim Herred - Tyrsting/Vrads Herred -
Hads/Ning Herred - Skanderborg Birketing. 9 Januar 1744.
1264
Fra
Rettens Betjente i Skanderborg - Åkjær Amter. Indberetning om, hvorvidt
der er falden Bøder til Justits Kassen, fra 1 Januar til udgangen af
Juni 1743. Ingen bøder fra: Skanderborg Birketing, og hvad angår et
Skiftebrev, så undskylder Betjentene sig med uvidenhed - Vor Herred -
Stensballegårds Birketing - Tyrsting Herred - Hads Herred. Iflg
Amtsforvalter Justsen, er der betalt for et Skiftebrev, efter Mølleren
Niels Pedersen i Lundum dat 25 Februar 5 ark a 6 sk i alt 1 mk 14 sk,
desuden for et Skiftebrev dat 5 Juli 1743 efter forrige Borgmester i
Ålborg, afgangne Peder Reenberg som døde på Bistrup, i alt 2 rd. For et
Skiftebrev sluttet 17 Januar 1742, efter forrige Slotsfoged Becher i alt
3 mk 12 sk, samt for et Skiftebrev, dat 18 April 1742, efter afgangne
Capitain Ernst Bog/Boy i alt 2 mk 4 sk. Siden Annexbonden Niels Andersen
i Høver, sammen med sine 2 Søstre, endnu har tid til, at anke den ved
Birketinget idømte bod på 12 til Højeste Ret, er bøden altså ikke
indgået. Skanderborg Slot 25 Juli 1743.
1265
Fra
J H Snell - Th Mavors - F Holmer - H Vilsted - H Justsen. Indberetning
om, hvorvidt der er falden Bøder til Justits Kassen, fra 1 Januar 1743
til udgangen af Juni. Ingen Bøder fra: Skanderborg Birketing - Vor/Nim
Herred - Stensballegårds Birketing - Hads/Ning Herred - Tyrsting Herred.
Efter et Skiftebrev efter Mølleren Niels Pedersen i Lundum Mølle, er
indbetalt 1 mk 14 sk til Amtstuen. Fra Amtmanden er erlagt for et
Skiftebrev, efter afg Borgmester i Ålborg Peder Reenberg, samt do efter
afg Slotsfoged Godtfred Becher, og forrige Capitain Hans Ernst Boy, i
alt 3 rdr. 10 Juli 1743.
1266
Fra
O Bruun, H Wilsted, J H Snell, F Holmer og Th Mavors. Indberetning om,
hvorvidt der er falden Bøder til Justits Kassen i 1742. Ingen Bøder fra:
Stensballegårds Birk - Tyrsting/Vrads. Under Skanderborg Birk: Hans
Rosborg på Frisholt 2 rdr - Annexbonden Niels Andersen, samt Søstrene
Inger Andersdatter og Ellen Andersdatter i Høver 12 rdr. Ingen Bøder
fra: Hads/Ning Herred og Vor/Nim Herred. Decb 1742 og Januar 1743.
Omslag:
Adskilligt 1743.
1267
Fra
Worsøe, Blegind Præstegård. Efter Amtmandens forlangende, meldes
underdanigst, ang Svend Johansens kones dødsfald i Blegind, at hun var
syg og sengeliggende en tid lang, og efter hendes forlangende, nogle
dage før hun, om natten, døde, var blevet betjent med Sacramentet, hvor
hun fandtes ved sund fornuft og forstand, men dog i så stor afmagt, at
jeg og hosværende ikke troede, at hun havde levet til dagen. 22 April
1743.
1268
Fra
Peter Pank, Århus. Nævner, at der ingen breve var fra Clausholm. Han har
ikke modtaget nogen ordre, ang Dronning Anna Sophiæ Ligs befordring, fra
Nim til Uldum, Amtsforvalter Justsen og Regimentskriver Moldrup kan vel
have nogen betænkning, om hjælp fra Stjernholms Amt. Nævner desuden
noget om 16 par Forspands Heste og 16 Bi Vogne etc. 26 Februar 1743.
1269
Fra
von Der Leche?, Haderslev [på Tysk - se tidligere sag]. Omtaler en
Jørgen Thomsen i Dover, Rasmus Andersen Møller i Vrold, og en
obligation. 8 Juli 1743.
1270
Fra
Ancher Svenstrup, Hygum - til Gundorph, se forrige. Henviser til
modtagne, ang Anders Andersen af Vrold, at den tjeneste, han har kunnet
gøre bemeldte Mand, både med ord og gerning, har han gjort, og for
Gundorphs skyld, vil han også gøre det fremover. Ved ikke, om Anders
Andersen har været hos Amtmanden i Haderslev, men ville ikke have fået
nogle penge, da Obligationen ikke er lovligt opsagt. 9 Juli 1743.
1271
Fra
underskrevne Bymænd i Røgen. De ser sig nødsaget til, at henvende sig
til Amtmanden ang den Hede Jord, som Farre Bymænd forhen havde afbrændt
i Røgen Bymændenes fælles Fædrift, hvilket straks blev meddelt til
Amtmanden. De har nu Pløjet, og muligt i dette år agter, at tilså samme.
Før Pløjningen var Justits Råd Trappaud, på det omtvistede sted, sammen
med Bymænd fra begge steder for, at forsøge et forlig, men Røgen kan og
vil ikke afstå nævnte jord. 8 Marts 1743.
1272
Fra
Anders Sandberg, Lundgård [Kopi]. Eftersom han ved gårdenes besigtelse i
Skanderborg Amt, har erfaret, at Farre Bymænd skal have opbrudt et
stykke jord i Røgen - Toustrup og Farre fælles Hede, som Røgen Bymænd,
der nu er udlagte til Rytterhold, vil bevise, at det af Arilds tid, har
været drevet og brugt til fælles Hede til fornte Byer. Efter Loven må
ingen opbryde fælles Hede, ligesom der heller ikke må borttages Jord fra
Ryttergårdene, hvorfor Farre Bymænd forbydes, at befatte sig med nævnte
Jord. Læst for Retten på Gern Herreds Ting 22 Juli 1671. 16 Juli 1671.
2
bilag om samme.
1273
Fra
Th Adeler, Lykkesholm - til Gundorph. Ang en Landstryger Jens Hansen,
som siden sin ungdom har ernæret sig som Betler, og selv om han nu er ca
30 år, aldrig har været til Alterens Sacramente. Han bør derfor straks,
sendes til sit hjem og tilholdssted i Fruering Sogn, hvor vedkommende
øvrighed, må sørge for han undervisning i Christendom o s v. 16 December
1743.
1274
Fra
A Lowson, København. [Se tidligere]. Kongen har allernådigst befalet
ham, at føre sagen i Højeste Ret, mod fangen Rasmus Bager af
Skanderborg, der er beskyldt for, at have ombragt en Kvinde Maria
Poulsdatter, hvilket bedes forkyndt for vedkommende. 5 November 1743.
1275
Fra
von Der Lühe, Haderslev. [På Tysk - se tidligere]. Omtaler Jørgen
Thomsen i Dover, og Møllers Enke i Vrold, desuden en Obligation på 48
rdr. 18 September 1743.
1276
Fra
Niels Nielsen, Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 4 hujus, og
svarer, at uanset Pottemagerne i Toustrup og Sorring, i restancerne,
efter tilstanden, kan være sat lidt for højt, er det alligevel den slags
folk, der kan gøre en god del Penge af Ler, så dog i henseende til deres
foregivende slette tilstand, og særdeles, Deres Velbårenheds gunstige
behag at føje, er de i stedet for 56 rdr som de 3 levende i 8 terminer,
skulle svare, eftergivet det for 13 rdr, thi den 4de som er død, har jeg
hverken fået eller ventet noget af. Ang Hans Leth i Tarskov Mølle, som
på ingen måde har villet finde sig i billighed, takkes ydmygst for, at
denne post må henstå til forestående Januar termin. 27 November 1743.
1277
Fra
Chr Berendt, Handstedgård. Sender hermed det opsatte, ang Landvæsenet,
for Handsted Sogn. Nævner en Peder Sørensen, som ved sidste Session i
November 1742 blev bragt til veje. 13 August 1743.
1278
Fra
Søren Thomesen, Siim. Henvender sig, ang Søren Pedersen af Alling, der
har tjent ham i 1 1/2 år og var fæstet til, at skulle blive til
Michaeli, hvilket han også gerne ville, men nu har han fået forbud mod
dette af sin egen Fader Peder Dyhr af Alling, og Jørgen Dyhr af
Tulstrup, at han skulle forsvinde fra Siim, ellers skulle han blive
taget til Soldat. Klageren tillod dette, imod han fik en Broder, eller
en anden i stedet. Karlen er nu gået fra ham, men forhindrer alligevel,
at han kan antage en anden, så han nu, skønt han er syg og
sengeliggende, ingen Karl har. 20 April 1743.
1279
Fra
Niels Rasmussen, Låsby. Betegner sig som en fattig Mand, der nu i over
20 år, har betjent Låsby Sogne Mænd, som Grovsmed, på en sådan måde, at
ingen havde grund til, at klage derover, men eftersom der ingen Smedehus
findes, må han leje Husværelse, og derefter, af Sognepræsten anført i
Mandtal som andre leje - Inderster, til betaling af Familie Skat,
hvilket han også har betalt, uanset den elendighed der har været, på
grund af den forrige Kones svaghed. Klager derefter over forpagteren af
Skatten, idet denne ikke vil nøjes med de sædvanlig 3 mk, men vil have 1
rdr. 14 Januar 1743.
Att
af flere Sogne Mænd, samt af Præsten O Sommer, der bl a nævner, at
Smeden har repareret et Urværk.
1280
Fra
I Peerstrup, Adslev [Sognepræsten]. Attesterer, at Peder Madsen af Jexen
er en ældgammel, stokdøv og affældig mand, der intet kan fortjene, og
hustruen som er 60 år, må ved en arm spindtråd, erhverve Brødet til dem
begge. Amtmanden vil derfor ved gennemgang af restancerne, få denne
fritaget for så vidt angår Mandtallet [Skat]. 16 December 1743.
1281
Fra
Degnen N Krarup, Søvind. Han har i 1742 haft en fattig Fader og Moderløs
Pige, som han for Guds skyld har taget til sig, og forsynet hende med
det nødvendige, samt behøvende Skolegang. På samme måde har han i dette
år et Barn, for hvilke han har modtaget betaling af de fattiges Skole
Kasse. Klager over forpagteren af Consumptions og Familie Skatten, Niels
Nielsen i Århus, idet denne kræver Skat af nævnte fattige Børn. Ønsker
oplyst, om denne kan kræve skat af sådanne personer. Om ikke forpagteren
er forpligtet til, at holde rigtig Bog, og give rigtig rene
kvitteringer. Om hvorvidt nogen er forpligtet til, ved hver Termins
betaling, at fremvise alle sine kvitteringer. Nævner at han er opført
med Restance for Januar Termin 1741, uanset han har bevis på, at dette
er betalt. 14 Februar 1743.
Att
af Johan Christensen Juul, Tyrrestrup og Sognepræsten Laurids Jordhøy i
Elbech.
1282
Fra
Søren Rasmussen, Låsby - til Regimentskriveren. Skriver sig som en
fattig Karl, der ser sig nødsaget til, at henvende sig, ang en Inderste
i Låsby, Anders Rasmussen, idet denne på en ulovlig måde vil påføre ham
en unødvendig proces. Sagen drejer sig bl a om, at Søren Rasmussen
sidste Sommer, nogen tid før Høst, var i Skoven efter et læs Tryske Træ,
og på hjemvejen mødte Anders Rasmussen, der sagde, at det var hans Træ,
og samtidig påstod at Ledet ikke var lukket, hvilket endte med, at S R
på Byens Wide blev skrevet for 1 skp Byg, og godvilligt betalte denne
med 12 sk, uanset det ikke kunne bevises, at Ledet stod åbent. Anders
Rasmussen kaldte senere, i hver Mands påhør, brevskriverens Moder for en
gammel Hore og en Canalie, ligesom han selv i Skovfogeden Christen
Jensens påhør, af A R blev kaldt en Skielm o s v. 8 Februar 1743.
1283
Fra
Laurs Jensen, Alling. Han er beordret til, at møde hos Amtmanden ang
nogle tvistigheder mellem ham, Konen og hendes Brødre og Sødskende. Det
forholder sig således, at Konen ikke er ham tro i Husholdningen, thi
hvad han indbringer, det rydder hun ud igen til sine Sødskende, så han
næppe får det han til nødtørft kan fortære. Forgangen år havde han 46
Marker Uld, som hun har spunden og gjort i Vadmel, sendt det til Århus,
så han ikke ved hvor det er blevet af. Nævner, at han har været ved
stedet i 1 1/2 år, og har i den tid kun fået 4 alen Vadmel, desuden var
Husene dengang forfaldne, som han har måttet reparere, betalt Kongelige
Skatter etc. Gud og omboende Naboer kan bevidne, at skylden ikke er hos
ham, men hos Konen. Hvis han kører til Århus, eller andre steder, i sine
forretninger, marcherer hun ud af Gården, så han ved hjemkomst hverken
får Øl eller Mad. 10 Oktober [gbr] 1743.
1284
Fra
Mette Christensdatter, Alling [se forrige]. Hun ser sig nødsaget til, at
klage over sin Mand Laurs Jensen i Alling, der er meget uskikkelig og
uforskammet mod hende. Forleden, da der var Marked i Ry, kom han om
aftenen hjem derfra, var ikke Drukken eller beskænket, lukkede derefter
Døren, og med Ildtangen slog hende, både i siden og venstre Arm, så
Blodet flød meget stærkt, derefter tog han en stor Sten, hvilket hun
opdagede, og derved undgik slag med denne, der vel var blevet hendes
død. Den udlovede afståelse for Gården, til hendes Broder Søren
Christensen, der nu bor i Laven, har han fortrudt, og siger hun skal
betale dette tilstrækkelig med hug og slag på sin Krop. 11 November
1743.
1285
Fra
Glahn, Alling Præstegård [se forrige]. Henviser til Amtmandens ordre,
ang en Attest for Lars Jensens Hustru, Mette Christensdatter i Alling.
Mens hun var pige, holdt hun, som en lydig Datter, hus for sin gamle
Moder, og senere som en kærlig Søster, for sin Broder og Sødskende, og
var hun ved sit ægteskab, faldet i gode hænder, ville det være fortsat,
men siden den tid, har begges omgang ikke været som den burde, og går
syn for sandhed, hvorledes han har handlet med hende, med Broderen og
den stakkels gamle Søster, som er ret en Træl for dem. Årsagen er
Præsten ubekendt. 11 November 1743.
1286
Fra
Søren Nielsen, Ustrup. Han fornemmer, at Hustruen har indsendt en klage
over ham, men aner ikke, hvad årsag og anledning, hun har haft til
dette. Håber det vil forlades ham, at han fremkommer med nogle ting om
hende, som han ikke er tilfreds med, bl a sælger hun noget af hans Korn
for en slet pris, holder overalt et dårligt hus, bruger ofte adskillige
skældsord, hvilket kan bevises af 2 Karle, der tidligere har tjent ham.
Især må nævnes, at hun en gang ved Skorstenen, uden ringeste årsag, greb
ham i hans Hår, trængte ham ned, og slog ham både blå og Blodig, brugte
så Barbariske ord, at nu ville hun kvæle den gamle Skjælm, hvilket
muligt også ville være sket, hvis ikke Karlen Søren Nielsen havde
forhindret dette. 11 November 1743.
1287
Fra
Michel Jensen, Hylke. Efter Øvrighedens ordre, var han sammen med 4
Mænd, Jens Rasmussen og Peder Svinsager [Rasmussen v/underskrift] af
Hylke, Esche Pedersen og Rasmus Laursen af Båstrup, forsamlede på
Båstrup Mark for, at syne den Kvinde, som om Søndagen ved middagstid var
død, thi om morgenen gik hun næsten i hvert Hus i Båstrup, og senere, da
folk gik til Kirken, mod Hylke, men da de kom fra samme, lå hun ved
Båstrup Kirkesti. Man fandt ikke andre tegn på hende, end ved andre døde
Mennesker, hvorefter Liget blev lagt i Kiste og begravet på Hylke
Kirkegård. 18 Marts 1743.
1288
Fra
Ide Sophie Krabbe, Sal Olle Krabbe, Bierregård. Henviser til modtagne
skrivelse, og svarer, at hun ikke kan give nogen forklaringer, om sin
ulydige Datter Ide Sophie Krabbes til - eller opholdssted, thi hun har
forgæves undersøgt alle muligheder, siden hun i afvigte November
forsvandt fra Fredericia. Sagen omhandler den afdøde Olle Krabbes
Testamente, hvor Sønnen Giord Christoffer Krabbe, Løjtnant ved det
Slesviske Gevorbne Regiment, Oberst Løjtnant Reventlovs Kompagni er
beskikket som Curator. Hun har den 17 April 1736 givet afkald på arv,
men brevskriveren vil alligevel med renten af 1000 rdr, hjælpe hende mod
yderlige vildfarelse og armod. 11 Februar 1743.
1289
Fra
G C Krabbe, Rendsborg [på Tysk - se forrige]. Omhandler som forrige,
sagen med Søsteren Ide Sophia Krabbes arv. 4 April 1743.
1290
Jens
Randrup, Bisgård - til Stiftamtmand Benzon. Henviser til modtagne ordre
om, at give Byfogeden al mulig oplysning om det indkøbte Jordegods, ang
et ikke nærmere beskrevet Stervboe. Uanset hans brevskaber var forseglet
og hans svaghed, har han ladet det udvise Gård for Gård, ja Hus for Hus,
så der i sandhed ikke er noget forglemt, om det så var den Mølle der er
opsat ved Gården, så har den fået sin vurdering. Beder Stiftamtmanden
sørge for, at dette skifte kan blive tilendebragt til forestående 20
Maj, da han nu må holde Sengen og frygter, ellers ikke at opnå
afslutningen. Nævner omkostningerne ved Skolehuset i Vrønding, som skal
blive forelagt. 29 April 1743.
1291
Fra
Kaptajnløjtnant A Erlandsen og Regimentskvartermester Iver Lemmich,
Aggergård - til Stiftamtmanden - måske forbindelse med forrige. General
Major de Reichau har givet ordre til, at de skal få skiftet efter hans
afgangne Tjener Ole Jørgensen Winter afsluttet, de har i den forbindelse
fundet en Broder, Jens Jørgensen Winter, boende ved Horsens, der
formentlig kan tilkomme nogle hundrede Rigsdaler, men da de ikke kender
det rigtige opholdssted, såfremt dette må være i Stiftamtmandens Amt,
bedes denne hjælpe dem.
13 August 1743.
1292
Fra Th Mavors, Horsens.
[Se
forrige]. Henviser til modtagne ordre, og har både fundet, og talt med
den afdøde Oluf Jørgensen Winters Broder, Jens Jørgensen Winter, der bor
i Tvingstrup By, Vor Herred, der oplyste, at han for nogle måneder
siden, af sit Herskab Frue Statholderinde Kragh, Stensballegård, havde
fået medd om, at hans Sal Broder Oluf Jørgensen var død, hvorefter han
efter befaling, for ca 6 uger siden, rejste til Salling, og erhvervede
et Tingsvidne, hvoraf fremgik, at Oluf og Jens Jørgensen Winter er født
i Harre By, af forældre der begge er døde, uden at efterlade flere
livsarvinger end nævnte 2. 2 September 1743.
1293
Fra
Mavors, Horsens - til Hovedgårdes - Avlsgårdes og Mølleres besiddere i
Stjernholm Amt. Efter befaling har han, først i August, bekendtgjort ved
Tinge og Kirkestævnerne, at Hans Majestæt vil, at alle i Nim Herred mod
betaling, skal modtage raffineret fint Salt i Århus hos Jørgen
Rasmussen. Da ordren siger, at dette straks skal ske, bedes om, at
brevet straks videresendes fra sted til sted. 14 August 1743.
Påtegnet:
Rasch, Horenborg [Hornborg] Mølle, Klags Mølle. 14 August
1743.
Bilag:
Af de tildelte 80 tdr fint Salt a 12 skp, skal Rasch have 2 tdr 6
skp, Bisgård 1 tdr - Horenborg Mølle 4 1/2 skp og Klags Mølle 7 1/2 skp.
1294
Fra
Mavors, Horsens. På grund af svaghed, som over et fjerding år har holdt
ham i Sengen, eller inden Døre, har han ikke kunnet fremme sine
forretninger, som det ellers burde, og ting som ikke tålte udsættelse,
måtte forrettes af andre, så det nu er sket, at hans papirer er kommet i
uorden, hvilket betyder tidsspilde, der således er grunden til, at
ordren om Delinqvent pengene, endnu ikke er efterkommet. 14 Marts 1743.
1295
Fra
Anders Jensen, og Jens Jensen Møller, Tvingstrup, på Gedved og
Tvingstrup Mænds vegne. Eftersom Stiftamtmanden har været så nådig, at
lade dem få fri Proces, i sagen med Assessorinde Muhle, Serridslevgård,
som denne har påført dem, beder de denne ordinere, og befale,
Landfischal og Byfoged Thomas Mavors i Horsens, som deres forsvarer. 20
November 1743.
1296
Fra
Th Mavors, Horsens. Så snart ordren indløb, erindrede han Madame Muhle
ved afskrift, om Gedved Mølle Broes reparation, hvorpå han endnu ikke
har fået noget gensvar. Formentlig går det således, at da det en Konge
eller Bondevej, vil hun, at Herrederne skal vedligeholde Broerne, som
dog ikke har nogen rimelighed. Mener man med Dom må drive Madame Muhle
til, at lade Broerne reparere. Nævner også Handsted Stenbro, hvortil han
ikke kender noget råd, da de er således bortsvømmede og ruineret, så det
er umuligt, at køre derpå. 11 Maj 1743.
1297
Fra
Th Mavors, Horsens. Efter nådigste befaling, skal sagen om den afdøde
Jørgen Jensen af Gedveds død, og jordefærd, behandles førstkommende
Fredag, som må behandles efter Lovens 6te Bogs 11 Cap art 10. Madame
Muhle har meddelt, at hun denne gang vil lade Gedved Mølle Bro reparere.
Som Amtmanden erindrer, måtte Mavors have hjælp, af både denne og Baron
Holst for, at få brevskaberne fra forgængeren Byfoged Leths Stervbo
udleveret, men uanset dette, har han dog aldrig fået det hele. 29 Maj
1743.
1298
Fra
Th Mavors, Horsens. Efter befaling af 3 Januar, forsøgte han, at samle
det der var i Vor - Nim Herreders Ting Protokol, angående Anders Fugl i
Kattrup, idet han henvendte sig til Herredsskriveren Olluf Bruun, og
forlangte udskrift af hvad der vedrørte samme Fugl. Til gensvar fik han,
det der fremgår af vedlagte kopi, hvorfor han enten må få oplysning fra
Vor - Nim Herreds Protokol fra 1726 - 1733 incl, eller af Skanderborg
Birketings Protokol, hvad der er om samme. 18 Januar 1743.
Bilag:
Bruun har gennemsøgt den gamle Ting Protokol, som går fra 4 Decb
1733, udskreven i Novb 1741, og intet fundet med Anders Fugl i Kattrup.
Skulle der, efter Anders Skrivers sigende, have været sager for 13 - 14
år siden, vil det være i den forrige Protokol, som har været brugt fra
1727-28 til 1733, eller måske ved Skanderborg Ting.
Urup 16 Januar 1743.
1299
Fra Th Mavors, Horsens.
Efter befaling, skulle han udmelde Syns Mænd til, at syne stedet hvor
Røde Mølle var beliggende. Alle har imidlertid oplyst, at den lå under
Stensballegårds Jurisdiction, før han derefter foretager sig videre,
ønskes oplyst, om Synsmændene skal være fra Vor - Nim Herred eller
Stensballe Birketing. 26 [Måned ikke ang] 1743.
1300
Fra
Th Mavors, Horsens. Sender mange gode ønsker for det nye År. Henviser
til modtagne skrivelse med ordre om, at han efter Sognepræsten
Scandorfs, angivelser til Amtmanden skal rejse tiltale mod Anders Fugl i
Kattrup, for hans, over 12 år værende, dadelværdige forhold, både i og
udenfor ægteskabet, hvilket skal blive efterlevet. Undrer sig over, at
forholdet har kunnet foregå i så lang tid, og mener, at [Assessor og
Præst] Glud formentlig har været vedvirkende til dette. 28 December
1742.
1301
Fra
Th Mavors, Horsens. Efter nådigste befaling, sendte han Chirurgus Degen
til Tvingstrup den 20 ejusd, jvnf vedlagte attest, for hvilken han
kræver 2 rdr. Dersom sådanne liderlige folk kunne forvises, så de ikke
kom igen, var det i sandhed den bedste expedient, men siden disses visse
sted savnes på Jorden, vil han afvente nærmere ordre om, hvad der skal
foretages. 22 Februar 1743.
Bilag på Tysk:
Fra Zebastian Friederich Degen, Horsens. Omtales bl a
Niels Mikelsen og Jens Jørgensen, Anne Nielsdatter 47 år, Sidsel
Nielsdatter 70 år, Kirsten Nielsdatter 67 år, Anne Rasmusdatter 45 år,
dennes datter Anne Justdatter 10? år 20 Februar 1743.
1302
Fra
Th Mavors, Horsens. Efter befaling, har han forespurgt sig hos Adam
Helms, der oplyste, at han endnu ikke har modtaget noget Salt til
Skanderborg - Åkjær Amter, ligesom han heller ikke har fået nogen
oplysning om samme. 16 August 1743.
1303
Fra
J H Snell, Høver. Ved Tinget i torsdags, fik han fra Regimentskriveren,
på Etatsrådens vegne, ordre til, at han skulle tage et syn på den ved
Sjelle Skovgård, afdøde Peder Sparre, men da han samme eftermiddag var
klar til, at rejse derover, fik han underretning om, at denne var
begravet Onsdagen før, idet der intet havde været at bemærke, thi han
var en svag og fredelig Mand, der altid måtte gå med Peber og Kommen i
lommen, for at bide på, for samme svaghed. I går var han i Salten, for
sammen med 2 Mænd, at inspicere for ulovlig Brændevins redskaber, og
fandt da hos Jens Iversen, Hat dæsk og Piber, hos Anders Kloeborg,
ligeså, hvilket, indtil videre, blev indsat hos Krokonen Peder Jensens
Enke i Ry. Med det første skal de blive stævnet. 27 Juli 1743.
1304
Fra
J H Snell, Høver. Den 19 September blev Tinghuset [stedet ikke ang]
synet af Snell og 2 tiltagne Mænd, Jens Knudsen og Jakob Rasmussen,
begge af Hemstok. Brøstfældigheden anslås til 6 rdr 2 mk, samt manglende
Møntørv, med bemærkning om, at hvis denne nødvendige reparation ikke
straks foretages, vil det blive dobbelt så dyrt senere. 19 September
1743.
1305
Fra
Amtmand D Trappaud, Søbygård. [Se tidligere]. Ved sit sidste besøg i
Skanderborg, fornemmede han, at uanset Etatsrådens forslag om
lodkastning var vedtaget, ang uenigheden om placeringen af Tinghuset i
Tyrsting - Vrads Herred, enten i Klovborg, eller Tingdalen, imellem
Nørre Snede og Leret, vil denne nu ikke entrere om en sådan lodkastning.
Trappaud ønsker Amtmandens påtegning, hvilket findes under 4 punkter dat
5 December 1743. 19 November 1743.
1306
Fra
H Vilsted, Synderdahl. Henviser til modtagne skrivelse, og oplyser, at
under Tyrsting - Vrads Herreds Ting, findes ingen der kan tilkomme, at
betale formue Skat, undtagen Sr Lars Ammitzbøll, der opholder sig hos
sin Svoger Sr Niels Thygesen på Mattrup, der efter beretning skal have 3
- 4000 rdr. Niels Thygesen har vel en del Jordegods, ca 500 tdr
Hartkorn, men hvorledes der i den henseende skal forholdes, eller hvad
han kan tilkomme at svare, kan der ikke gives nogen oplysning om. 17
November? 1743.
1307
Fra
Th Mavors, Horsens. Henviser til vedlagte, ang oplysning om, hvad enhver
i hans distrikt, Vor Herred, skal betale i formueskat, men beklager, at
han kun har det, som enhver har oplyst ham om, så oplysningerne skal vel
tages med et vist forbehold. 25 Oktober 1743.
1308
Fra
Th Mavors, Horsens - til Proprietairer m v. Henviser til modtagne kopi,
fra Bentzon og Amtmand Woyda m fl, som efter modtagelsen, bedes
videresendt til næste navngivne person, exp fra Justitsråd Lichtenberg
til Mad Sal Cortsøn.
Bilag:
Kopi af Rentekammerets skrivelse, ang Extra ordinære påbuder. 16
Oktober 1743.
Taxten på Jordegodset etc dat 28 September 1743, med diverse
påtegninger.
1309
Fra
J H Snell, Høver. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre af 10
Oktober, hvorefter han har påbudt enhver, at have deres angivelser
færdige til rette tid og sted, desuden har han i sit distrikt nøje
undersøgt, hvem der er formuende, og som således bør blive pålagt
formueskat, men om det er ret eller uret, kan han ikke afgøre, idet han
kun har løse folkes snak. Derefter følger navnene, bl a Michel Erichsen
i Rindelevgård, Provstinden i Harlev, Præsteenken i Lillering o s v. 20
Oktober 1743.
1310
Fra
Arctander, Viborg Takker for modtagne fortegnelse, over de Retter, der i
Skanderborg - Åkjær Amter, hvis Domme står under appellation til
Landstinget. Ønsker ligeledes opgørelse over, hvorvidt der er indgået
bøder, som tilkommer Viborg Domhus jvnf Plakat af 24 August 1742.
Viborg 9 Februar 1743.
Bilag:
Angivelse af dem, der endnu ikke har indsendt opgørelse, jvnf
ovenstående:
Stensballegårds Birk, Olle Bruun - Faurschou Frisenborg Birk, Søren
Jensen Birk dat.
1311
Fra
Sal P Saxes, Horsens - til Gundorph. Henviser til skrivelse af 28 hujus,
som hun mener må være fra Gundorph, idet det var dennes Segl, men ingen
underskrift, i hvilken var indlagt 2 breve, som hun skulle efterse, og
af indholdet fornemme, at det drejede sig om Kongelig tjeneste.
Returnerer brevene ulæste, og fremkommer derefter med forskelligt om
Porto Penge. 30 August 1743.
1312
Fra
Lassen, Bjørnsholm [Vitskøll Kloster]. Henviser til modtagne, som ankom
under hans fraværelse, og derfor er forsinket, ang en beregning over
hans Myndtlings arve - kapital, men da han endnu ikke har modtaget nogen
opgørelse fra Oberstinden, over sidste års udgifter, kan han ikke angive
den nøjagtig. 19 Oktober 1743.
Bilag:
Min Myndtling, Frøken Helvig Margrethe Müllers arve kapital,
efter fader og moder og søstre er ca 1050 - 1100 rdr.
1313
Fra
Maren Høstmarch, Sal H Muhle, Serridslevgård. Det går desværre så, at en
Sorrig gerne rækker den anden hånden, thi min Salig Mand, efterlod mig
ikke alene i en bedrøvelig Enkestand, men også en fortrædelig sag, som
har svævet mellem ham og Salig Assessor Glud, om rettigheden til en del
gods i Gedved og Tvingstrup [se tidligere], som hendes Sal mand havde
købt på en offentlig auction, og også betalt. Drejer sig om, hvorvidt
samme er forbeholdt Kongen, og derfor inddeles under Ryttergodset.
Omtaler også et forlig med Glud. 16 Februar 1743.
1314
Fra
Maren Høstmarch, Sal H Muhle, Serridslevgård - til Gundorph. Den
fortrolighed hun stedse har haft til hans herre [Amtmanden], har givet
hende anledning til, at bede denne varetage hendes sag med Sal Gluds
Stervboe, om noget gods i Gedved og Tvingstrup. Da Gundorph tidligere
har bevist sit venskab overfor hende, håber hun denne vil formå
Amtmanden til, at påtage sig sagen. 16 Februar 1743.
1315
Fra
Maren Høstmarch Sal H Muhle, Serridslevgård. Vurderings forretningen af
12 Januar, som Amtmanden har ladet foretage, i afg Jens Madsens Stervboe
i Tvingstrup, tilligemed skrivelse af 8 April, har hun modtaget, hvoraf
hun fornemmer, at Amtmanden ved sin stedse øvede Nåde og Retfærdighed
har bistået hende, hvorfor hun sender sin ydmygste taksigelse. 18 April
1743.
1316
Fra
N Holst, Svejstrup. Anne Jensdatter, Hårby har beklaget sig til ham, at
hun formedelst sin tilfaldende alder, armod og skrøbelighed, ikke kan
svare den inderste skat, hun hidtil under stor trykkelse, har betalt,
hvorfor Amtmanden bedes sørge for hun bliver fritaget for samme, jvnf
medfølgende attest fra 2 Hårby Bymænd. 20 Juni 1743.
1317
Fra
Worsøe, Blegind Præstegård. Tønne Tønnesen af Biatrup har bedt ham om en
attest, for sin og hustrues fattige og armelige tilstand, til forståelse
og frigivelse for Folkeskatten. Det kan i al sandhed, hvilket også er
bevidnet af 2 Bymænd, bevidnes, at hans hustrues sygdom og langvarige
leje, endnu næsten sengeliggende, omtrent blind, han selv med 3 små
Børn, i denne liden By Biatrup, hvor han vogter, i denne dyre tid, lider
stor trang for det elendige livs ophold, og har ikke andet end det de
får af barmhjertige folkes hænder. De er fremmede, for kort tid siden
kommet til Sognet fra Vrold eller Forlev, hvorfor Worsøe ikke har kendt
dem særlig godt, idet de ellers ville være noteret således i Mandtallet,
at de kunne være fri for nævnte Skat. 28 Januar 1743.
1318
Fra
Adam W Glahn, Alling Præstegård. Omtaler en person i Annex Sognet
Tulstrup, Anne Jensdatter, Skoleholderen i Skovsrod Skoles Steddatter,
som har til huse hos denne, gift med Christen Nielsen af Sjelle, som
stod åbenbar Skrifte i Tulstrup Kirke, fordi han over tiden, modvillig
havde holdt sig fra Sacramentet, siden er han ikke set. Hun laver til
Barsel, og forventes at nedkomme ved Michels dags tide, imidlertid
udlægger hun sin Mand som Barnefader, idet hun foregiver, han kort før
sidste Jul skal være kommet til hende sent om aftenen, og bortgået
tidlig om morgenen, hvor hendes Moder skal have set ham, men ikke
Skoleholderen der ikke var hjemme. Manden skal ellers have været fra
hende i 4 år, efter Præstens mening i 5 1/2 år, ligesom denne mener, at
en Murersvend der skal have arbejdet ved Skolen, kan være faderen. 1
September 1743.
1319
Fra
C Høgh, Skanderborg [Provsten]. Selv om han meget ugerne gør det, må han
dog denne gang oplyse Amtmanden om, at han med græmmelse i går måtte se,
at både Mændene i Vrold og Forlev, så skammeligt forsømte deres pligt
mod Gud og hans Sabbat, så kun Knud Jensen af Vrold og Jørgen Rasmussen
i Forlev indfandt sig i Guds Hus, så Skanderup Kirke stod øde, undtagen
en liden del af Husmænd, der var der. Håber Amtmanden i det mindste, vil
pålægge de udeblevne en Mulkt til de fattiges kasse. 26 August 1741
[formentlig 1743?].
1320
Fra
Kongen [kopi att af Assessor Glud]. Wi Christian den Siette af Guds Nåde
Konge til Danmark etc gør vitterligt, at for os haver ladet andrage os
Elskelig Consistorial Assessor Magister Søren Glud, Provst udi Vor
Herred og Sognepræst til Kattrup, Ørridslev og Tolstrup Menigheder,
hvorledes han finder sig forårsaget, til skærpelse i Højeste Ret, at
indsende en domsafsigelse af 13 Januar, af Iver Nicolai Sehested og Knud
Bille til Stenalt, begge Landsdommere i Nørre Jylland, i en sag mellem
Glud og Amtmand Woydas fuldmægtig Christen Gundorph, med usømmelige
omgang, ærerørige ord og gerninger som rejser sig af Skoleholderiet i
Overby. Indstævnes også Ole Bruun, Stensballe Birketing, Søren Farre,
Anders Rårup og Niels Bang af Overby samt Th Mavors, som før han blev
Land Fiscal, blev brugt som Prokurator for Woyda, ved Stensballe
Birketing. 23 Februar 1743.
1321
Fra
Schandorph, Kattrup. [Præsten - se tidligere]. Da der i hans Menighed,
en tid været nogle løse Kvinder, der sidder til huse i Hyrdehuset i
Tvingstrup, som skal være besmittede med en farlig Contagiens Wenerisc
svaghed, begav han sig til huset for, at blive nærmere underrettet af
vedkommende, om rygtet var sandt eller ikke. Efter lang examen, erkendte
den ene af Kvinderne Ane, at hun ved løsagtig omgang med en Rytter, som
næst afvigte Sommer havde vagt ved Rytter Hestene på Tvingstrup Mark,
var blevet smittet med en sygdom, som hun dog nu mente, at være blevet
fri for, eftersom en kvinde fra Horsens havde været hos hende og de
andre, og givet dem en såkaldet Drik. Men da man ikke kan være sikker
på, at der ikke alligevel sker smitte, bedes Amtmanden lade en erfaren
Chirurg undersøge de pågældende nærmere. 28 Januar 1743.
1322
Fra
I Peerstrup, Adslev [Præsten]. Han har for lang tid siden henvendt sig
til Gundorph, om hvorledes alle Adslev Bymænd med Hustruer, Børn og
tjenestefolk, den 15de Søndag efter Trefoldighed, da Vor Herre
velsignede Landet med et meget ønskeligt Høstvejr, sammenrottede sig,
foretog, og fuldførte deres Høstarbejde, ligesom på en almindelig
søgnedag. Finder sig også forårsaget til, at nævne 7 mænd af Mesing
Christen Jensen, Rasmus Jensen, Jens Pedersen, Jørgen Andersen, Niels
Rasch, Jacob og Søren Sørensen, der overtalt, eller tvunget af
Skovfogeden i Forlev, forsømte Prædikenen i går, den Hellige
Skærtorsdag, og skammeligt skændet dagen med, at pløje fra Morgen og
næsten til Aften, for bemte Skovfoged, foruden andet han har formået dem
til. Ingen dato April 1743.
1323
Bilag:
Brev 1743 22/4 ?? 2800 udtaget til foto. HN 22/7-70
1324
Fra
Worsøe, Blegind Præstegård. Jørgen Væver af Stilling har været hos ham,
ang udførelsen af sagen mellem ham, og den afdøde Stodder Mand i
Biatrup, hvor efter han var pålagt, at betale 4 mk danske til Hørning
Fattigkasse, som han også har betalt. Worsøe ønsker Amtmandens
tilladelse til, at han nu kan kaste Jord på den afdøde, der har henstået
i åben Grav på Hørning Kirkegård. 18 Maj 1743.
1325
Fra
N Holst, Svejstrup [Præsten] En fattig Enke, Anna Pedersdatter i
Illerup, har grædende henvendt sig til ham, ang Familieskat eller
Inderste Penge, idet hun angiver, at hun har 4 Faderløse Børn, og ikke
kan skaffe det tørre Brød som kan stille sin og deres sult med, endsige
betale den årlige Inderste Skat. Da han altid er øm over en Enkes tårer,
håber han Amtmanden vil sørge for, hun bliver fritaget for nævnte Skat.
3 August 1743.
1326
Fra Regitze Sophie Leth, Sal Mag Lars Fogs, Horsens.
Det
er desværre sket det, at Stuehuset er brændt, ved en hende tilhørende
Gård i Egebjerg, stående for Hartkorn Ager og Eng 14 td 1 skp 3 fc 2
alb. Beder Amtmanden påtegne det medsendte Tingsvidne, som hun derefter
vil indsende til Rente Kammeret, med ansøgning om, at den afbrændte
Bonde må nyde den sædvanlige Skattefrihed. 29 November 1743.
1327
Fra
J Wicher, Hylke [Præsten]. I frygt for, at Gundorph ikke skulle findes i
den tilstand, som ønskes, beder han hermed Amtmanden sørge for, at den
elendige arresterede Kvinde må blive sat på fra fod, siden hendes
anklagere dog ingen skade har lidt, ved hendes syndige intention og
forhold. Hun har en Ko og Får ved Huset, som ellers bliver øde ved
forsømmelse, og den forsørgede Søn, som forholder sig ærlig, står udi
tjeneste hos andre, og sætter daglig til, for at leje andre for opsyn
med Huset. Beder ikke alene for hende, men vil også cavere for hendes
frihed, at hun herefter skal forholde sig bedre. Hvis sagen skal føres,
bliver det kun til ruin for hende og hendes skikkelige Børn. Efter
Loven, og Amtmandens kendelse, vil han straffe hende med Kirkens
Diciplin, hvis der må nøjes med dette. Og siden Sønnen, som frembærer
dette [brev], af nidkærhed for, at skjule sin Moders fejl, har udleveret
12 Sldr, hvilke Præsten håber, Amtmanden vil sørge for, bliver
tilbageleveret, så han ikke for en andens brøde skal lide både skam og
skade. 29 Marts 1743.
Færdig med læsning og afskrift pakke no 30:
B5 C – 95 År 1743
Påbegyndt læsning og afskrift 31te pakke no 31:
B5 C – 96 År 1744
Afgivelser 1744:
1328
1
pakke Anordninger
1
rescript af 10 Jan ang Pesten
1 do
af 14 Februar ang Tørsting og Vrads Tinghus
1 do
af 21 Febr ang Niels Rasch i Horsens Bye og Herredsfoged
1 do
af 11 Maj ang Svenske deserteurer
1 do
af 22 Maj ang Søehasser?
1 do
af 12 Juni ang en Svensk deserteur
1 do
af 24 Juli ang Færgevæsenet
1 do
af 15 Oktober ang Fourage
1 do
af 16 Oktober ang Militairens Leiermåls bøder
1 do
af 11 December ang Konfirmation på Dommen i en delinqventsag mod Rasmus
Væver og Laustz Frandsen af Raschs Gods
1
pakke Rentekammer Breve
1 do
Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus
1 do
Breve fra Amtmændene
1 do
med Regimentskriver Moldrups Breve
1 do
med Horsens Byes Breve
1 do
med Skanderborg do
1 do
ang Skanderborg Slots Bygninger
1 do
ang Skov og Jagtvæsen
2 do
ang Delinqventsager
3 do
Delinqventregninger
1 do
med Processager og Tingsvidner
1 do
ang Voer og Nim Herreders Tinghus
1 do
ang Tyrsting Vrads Herreders Tinghus
1 do
ang Amtsbroer
1 do
Sessions og Lægdsvæsen
1 do
ang Dragonheste
1 do
ang nedlagte Bøndergårde
1 do
ang Familie og Folkeskat
1 do
ang Fattigvæsen
1 do
ang Kirker og Skoler
1 do
ang Staldstude
1 do
med forskellige Breve og Dokumenter
1329
Fra
P Fogh, Ryomgård. Henviser til den liste, Stiftamtmand Benzon har
modtaget, med navne på de ansøgninger, der i Maj måned ikke er blevet
bevilget: Løjtnant Thomas Andreas Winther af Hørning ved Århus, om at må
nyde hans afdøde Søstres efterladenskab, endskønt de har nydt penge af
den fattiges casse i Horsens. Resol: Forbliver ved forordningen af 24
September 1708 21 art. 6 Juli 1744.
Omslag:
Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus 1744.
1330
På
bagsiden af omslaget, att at ingen sager i 1785 er forefaldne, ang
Omløbere og Bissekræmmere, imod frd af 13 Februar 1775. Ditlefsen,
Ebeltoft. 4 Januar 1786.
1331
Fra
Benzon og Hygom, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, ang hvor lidt
de 50 rdr forslår, der bliver bevilget fra Stiftets almindelige Skole
Kasse, til så mange Skoleholderes belønning, ved de aparte Skoler, med
samtidig forslag om, at Lysepengene i de Kongelige Kirker, under Rytter
Distriktet, måtte blive tillagt Skolerne. Da den seneste anordning af 29
April 1740, om Skolerne på Landet udtrykkelig befaler, at såvel disse
Lysepenge, som hvad der betales af samme i Købstads Kirkerne, skal gå
til Stiftets almindelige Skole Kasse, og derefter distribueres til
Skolerne på Landet, kan dette ikke ændres. 9 December 1744.
1332
Fra
Benzon og Hygom, Århus. Cancelliet har udbedt sig deres erklæring, om
Cappellanen i Kattrup, Niels Hiersing Sparres henvendelse til Kongen,
ang hans tillagte Annexgård, hvilken ikke som en anden Bondegård, skal
leveres til ham med Besætning og Sæd. Han ønsker den fritaget for
Hoveri, og da den skal være i en meget brøstfældig og skrøbelig
tilstand, om Kongen - som Herlighedsejer - da ikke vil give noget
Tømmer, eller på anden vis godtgøre omkostningerne. Ønsker Amtmandens
betænkning i sagen. 17 November 1744.
1333
Fra
Benzon og Hygom, Århus. [Se forrige]. Drejer sig om Annexgården, som
Cappellanen i Kattrup, Niels Hiersing Sparre skal have. Men uanset han
på behørige steder har henvendt sig, ang dens dårlige tilstand, så han
ikke kan bo der, er der endnu ikke sket nogen afgørelse i sagen.
Amtmandens betænkning i udbedes, så Gården med den mindste byrde for
Kongen Kasse, kan anvendes af Cappellanen. 1 November 1744.
1334
Fra
Benzon og Hygom, Århus. [Se forrige]. Henviser til Kongelig Rescript af
2 Marts 1742, hvori befales, at Cappellanen i Kattrup - Ørridslev og
Tolstrup Sogne, både skulle nyde Højtids Offer af Menigheden, samt den
bedste Annexgård til Beboelse. Medens Sognefolkene, der i mange år har
givet deres Præst 4re offerdage årligt påstår, at de ikke tillige kunne
give denne offer, med mindre de blev forskånet for den ene dag til
Sognepræsten, ligesom Cappellanen er blevet nægtet ryddeliggørelse af
nævnte gård, før der var truffet en endelig afgørelse om på hvad måde,
han skulle nyde den. Man har nu modtaget Kongens befaling om sagen, der
godkender sidste. Cappellanen skal erstatte Annexbonden, hvad denne har
betalt i fæste, samt det der bevisligt er forbedret på samme. 25 Februar
1744.
1335
Fra
Benzon og Hygom, Århus. Henviser til vedlagte klage fra Capellanen i
Kattrup, til nærmere underretning for Amtmanden idet nævnte Sogne
sorterer under denne. Nævner ligeledes Kongen befaling om Højtidsoffer
med videre, tvivler ikke på, at Amtmanden selv vil finde midlerne til,
at få sagen i orden, som i forvejen er sket i Torsager og Bregnet Sogne.
1 Februar 1743.
1336
Fra
Cappellanen N Hiersing Sparre, Overby Skole [Kattrup]. Henviser til
skrivelse fra Regimentskriver Moldrup af 21 Juni, af hvilket fremgår, at
han ikke uden ordre fra Stiftamtmand Benzon, kan opsige Annexbonden
Escild Madsen i Ørridslev Annexgård fra sin gård. Henviser til
Sessionens behandling af samme 12 Novb 1742. Beder derfor om Amtmandens
hjælp til, at få Bonden opsagt etc. 2 August 1743.
1337
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. [Se forrige]. Henviser til skrivelse fra
Benzon og Hygom, ang Cappellanen i Kattrup, Ørridslev og Tolstrup, Niels
Hiersing Sparres klage. Fremgår af samme, at han foruden 100 rdr årlig
løn af Sognepræsten, skal nyde Højtidsoffer af Menigheden, samt den
bedste Annexgård. Da han er blevet nægtet offeret, pålægges Lægdsmændene
Niels Kiær, Kattrup, Christen Sørensen, Ørskov og Anders Jensen i
Gedved, at bekendtgøre Kongens vilje, for de menige Sognemænd i benævnte
3 Sogne. 26 Februar 1743.
1338
Fra
Cappellanen N Hiersing Sparre, Overby Skole - til Stiftamtmanden og
Biskoppen - se forrige. Udi største underdanighed, gifwer ieg mig herwed
dend frihed, at ind lefwere dette til Min Høye Øfrighed, Skiønt (Gud
skal wære mit widne) med hwor misfornøyet et Sind, ieg her i dag sætter
min pen til papiiret i så ømmelig en materie. Klager over, at han ikke
får sit Højtidsoffer, hvilket kan bevises, da han Juledag mødte i alle 3
Kirker, for at tage imod samme, var der kun 5 personer i Tolstrup og
Ørridslev der betalte, og i Kattrup, har nogle givet ham, og en stor del
gået forbi o s v. 28 Januar 1743.
1339
Fra
Benzon, Sæbygård - til Pastor ??. Når denne henvender sig til Amtmanden
tvivler han ikke på, at denne vil assistere med alt, hvad der kan gøres
for, at løse omhandlede sag. Er dette ikke i orden inden hans
tilbagekomst, hører han gerne igen fra brevskriveren. 20 Juli 1743.
1340
Fra
N Hiersing Sparre, Overby Skole. Henviser til modtagne skrivelse fra
Benzon og Hygom, hvoraf ses Kongens vilje, ang Annexgården, samt
overdragelsen af samme. Altså bedes Amtmanden række ham hånden, i
henseende til begge poster, så han engang kan få en bopæl, og noget at
existere ved. 29 Februar 1743.
1341
Fra
Benzon og Hygom, Århus. Efter de, såvel fra Landet som Købstæderne,
indkomne beretninger om Kornprisen for afvigte år 1743, er Capitels
Taxten pr tønde: Rug 10 mk 8 sk - Byg 5 mk 8 sk - Havre 4 mk - Boghvede
Gryn 12 mk og Smør 15 rdr. 31 Januar 1744.
1342
Fra
Benzon, Århus. Da han nu har modtaget oplysning fra Proprietairerne i
Stjernholms Amt, at den påbudte Fourage, enten allerede er afleveret,
eller aftale er truffet med Officererne, finder han det øvrige Hartkorn,
som kan levere i Horsens til 6161 tdr 7 skp 3 fc 1 alb, og som pr tønde,
efter modtagne befaling, udgør 1 lispund 8 pund Hø og 7 1/2 pund Halm, i
alt 195 læs Hø 2 lispund 15 1/2 pund, 32 lispund pr læs og Halm 81 læs 6
lispund 15 pund, 24 lispund pr læs. Alt til Amtmandens efterretning, der
samtidig bedes sørge for, at et lige kvantum fra Amtets omkringliggende
Bøndergods, bliver afleveret til Cavalleriet i Århus. 9 December 1744.
1343
Fra
Benzon, Århus. Efter modtagelsen af Amtmandens samtykke, vedrørende
forandringen i den påbudte aflevering af Fourage fra Stjernholm Amt, til
Cavalleriet i Horsens, har han udbedt sig oplysning om, hvorvidt noget
allerede er afleveret, eller aftale truffet om samme, hvilket skal blive
meddelt Amtmanden. 24 November 1744.
1344
Fra
Benzon, Århus. Henviser til modtagne, ang forandringen af Boller og
Møgelkier Godsers levering af Fourage, til Cavalleriet i Århus. Uanset
Kammer Coll ikke udtrykkeligt tillader en sådan forandring, mener han
dog, at Amtmandens forslag om forandring, uden nogen videre
forestilling, kan foretages. 19 November 1744.
1343
Fra
Benzon, Århus. Henviser til modtagne, ang istandsættelsen af Vor - Nim
Herreders Tinghus. Han har ikke noget at indvende, imod det den 25 tagne
syn på samme, hvorefter reparationen på Amtmandens foranstaltning må
iværksættes, ønsker dog, der bliver opsat en Skorsten, således der i den
stærkeste Vinterkulde, kan være den fornødne varme. Omkostningerne skal
senere blive erstattet, af hans underliggende Nim Herred. 16 Oktober
1744.
1345
Fra
Benzon, Århus. På Notificationslisten, over de fra Århus Stift, for
August, foretagne ansøgninger, findes anført således: Poul Johansen af
Ry Mølle, om befrielse for at udstå Kirkens diciplin, for en gjort
beskyldning, at have besvangret et Kvinde Menneske. Kan ikke bevilges.
22 September 1744.
1346
Fra
Benzon, Århus. På Notificationslisten, over de fra Århus Stift for
April, indkomne ansøgninger, findes anført således: Niels Hansen af
Rådved By, om tilladelse til, at indlade sig i ægteskab med hans Faders
halvbroders Enke. Kunne ikke bevilges. 19 Maj 1744.
1347
Fra
Benzon, Århus. Fra Birkeskriveren i de Skanderborgske Rytterdistrikt,
har han modtaget vedlagte genpart, af en dom, afsagt den 19 pasfoto, i
sagen mellem Provsten Erik Kjær i Tønning, og Sognepræsten Hr Gerlach i
Ry, efter hvilken sidste er pålagt, at betale 2 rdr til Justits Kassen
og 2 rdr til de fattiges Kasse. Alt til Amtmandens underretning, idet
der ikke tvivles om, at denne vil sørge for inddrivelsen. 10 April 1744.
Bilag:
Genpart af Dommen. Test af L G v Cølln.
1348
Fra
Benzon, Århus. Selv om han ikke tvivler på, jvnf tidligere skrivelser,
at Amtmanden ikke har undladt, at tilholde Herreds - Birke og Rets
Betjentene, i rette tide, at indsende opgørelser over, de til
Christianhavn Kirkes tilfaldne bøder, har Birkedommeren ved det
Skanderborgske Distrikt, endnu ikke indsendt en sådan. 14 Februar 1744.
1350
Fra
Benzon, Århus. Iflg opgørelse fra Lands Dommeren i Nørre Jylland, skal
Laurs Nielsen i Vestbirk, jvnf en Dom, afsagt 19 December 1742, imellem
Justits Råd Folsach og hans Bonde Stephan Rasmussen, hvori Lauridz
Nielsen har været indblandet, og derfor skal betale 1 rdr til bemelte
Kasse. Amtmanden bedes sørge for bødens inddrivelse. 31 Januar 1744.
Omslag:
Skanderborg Slots Bygninger ang 1744.
1351
På
bagsiden af omslag: Fra Peder Jensen Morrup, Vivild. Ifølge forordningen
af 21 Juli 1714, indberettes allerunderdanigst, at der ikke ved
Hevringholms Birketing, er idømt Bøder til Christianshavns Kirke. 1
April 1743.
1352
Fra
L Thurah, København. Slotsfoged og Gartner Bruhn, har, jvnf vedlagte
kopi, indsendt ansøgning om, at måtte udvises en del Staver m v, til
opsætningen af det tidligere godkendte Hegn ved Slots Søen, som p t
skulle udgøre 1261 Staver, men da Rente Kammeret mener det er et stort
kvantum, udbedes Amtmandens betænkning i sagen. 14 Marts 1744.
1353
Fra
L Thurah, København. Det har allernådigst behaget Hans Kongl Majestæt,
at bevilge og tillade, at de reparationer som behøves på Rytter Staldene
og Barakkerne, jvnf indsendte overslag for 217 rdr 20 mk, for denne gang
må foretages og fuldføres, men for den følgende tid, skal de indgivende
selv bekoste og vedligeholde alt det, de ikke kan bevise, skyldes ælde
eller anden lovlig tilkommen skade. 31 Oktober 1744.
1354
Fra
Gartner Bruun?, Skanderborg. Overslag over Skanderborg Slots Haves
indhegning. Efter det godkendte overslag, er Egetræerne af vedkommende
blevet udvist, men da Træerne efter fældningen ikke just havde den
lighed, at den taxerede længde, uden alt for stort et spild kunne opnås,
er der foretaget visse ændringer. Nævner også opsætnig af et Stendige
etc. 19 November 1742 [årstal bemærket].
1355
Fra
Birkeskriver Niels Wissing, Skanderborg. 28 Marts 1744 var han, efter
Amtmandens ønske, i Birkedommer Snells forfald, sammen med 2 uvillige
Dannemænd, Niels Nielsen af Sqvæt Mølle og Jørgen Rasmussen Dons af
Skanderborg Ladegård, samlet ved Skanderborg Slots Have, for at syne
det, af Slotsfoged og Gartner Bruhn, opsatte Gærde ved Søen, og
ligeledes bedømme, hvad der endnu manglede af Staver. Befandtes da, at
være oprejst omtrent 43 favne med dobbelte Staver, eller at sige imod
hinanden, ved hvilket bemærkes, at når der kun havde været opsat enkelt
Staver, skulle der ikke have været anvendt så mange, mener i øvrigt, at
med enkelte Staver, ville det holde længere end med de dobbelte. 28
Marts 1744.
Omslag:
Delinqventsag for Omgjængelse imod Naturen 1744.
1356
Fra H Marcusen, Rasch.
Under hans Gods er der sket det, at 2 Mandspersoner Rasmus Væver og
Laurids Frandsen af Båring, er blevet beskyldt for, at have unaturlig
omgang med hverandre, hvilket Drengen Laurs Frandsen også har tilstået
overfor Præsten. Disse er derfor pågrebet, og i mangel af Arrest, jvnf
Kongelig befaling af 1718, har han begæret dem indsat Arresten i
Horsens, som nærmeste Købstad, men på grund af de mange der i forvejen
er der, har man ikke kunnet modtage dem - jvnf vedlagte kopi. Beder
derfor Amtmanden tillade, at de indsættes enten i Skanderborg Slots
Fængsel eller andetsteds, i hvilken forhåbning, de begge hermed
fremsendes. 6 Juli 1744
Bilag:
Om samme til Gundorph, dat. 3 Juli 1744.
1357
Fra
H Marcusen, Rasch - til Gundorph - se forrige. Da han påtænker, at
begynde sagen mod sine Arrestanter, og derfor i morgen, vil bringe dem
til Vor - Nim Herreds Ting. Da de i givet fald skal fremstilles for
Retten, og derfor befries for Jernet, bedes Slutteren følge med.
Gundorph bedes ligeledes - for billig betaling - sørge for 2 Vogne, der
vil vente ved Tinget, og sørge for fangernes tilbage transport. Nævner
mere om vejlængden, udgifterne etc. 23 Juli 1744.
1358
Fra
H Marcusen, Rasch. [Se tidligere - til Gundorph]. Han havde regnet med,
at de indsatte Fanger skulle have været for Tinget, men da Procurator
Flensborg fra Horsens, der er ordineret som Forsvarer for den ene, ikke
er tilstede, må sagen udsættes i 8 dage, hvorefter Gundorph bedes sørge
for deres forplejning m v, således der intet bliver, at klage over,
hvilket altid med taksigelse, skal betales igen. 16 Juli 1744.
1359
Fra
Marcusen, Rasch. Han tog sig den frihed, sidste fredag, at udbede sig
assistance, med hensyn til forvaringen af 2 Arrestanter, som på grund af
Gundorphs udrejse ikke blev besvaret. Tager sig atter den frihed, at
begære det samme, jvnf medfølgende Brev fra Amtmanden og sender begge
Delinqventer, i stadig forhåbning, at de bliver modtaget. Nød og trang
driver ham dertil, idet han ingen lejlighed har til, på anden måde, at
sørge for deres forvaring. Ynker det unge enfoldige menneske, som
virkelig altid har været et trofast godt Barn, og er en af mine Bønders
Sønner, aleneste han af den gamle Nar, har ladet sig forføre til
dårlighed. 6 Juli 1744.
1360
Fra
H C Møller, Horsens. Velædle Hr Assessor Marcusen til Rasch, har i dag
ladet fremføre 2 forvarede Personer, Rasmus Væver og Laurids Frandsen,
begge fra Båring, og forlangt, at de skulle indsættes i Byens Fængsel,
hvilket også straks ville være sket, såfremt der havde været nogen
lejlighed ledig, men eftersom Herredsfoged Sommer i Bjerre har ladet 6
Personer indsætte, og dertil er brugt alle fængselssteder og Jern som
findes, er det ikke muligt, at modtage nævnte 2 personer. 3 Juli 1744.
1361
Fra
H Marcusen, Rasch - til Stiftamtmand Benzon - se tidligere. Etatsråd
Fogh, Ryomgård har på Benzons vegne, ordineret Prokuratorerne Christian
Frydensberg og Andreas Flensborg i Horsens, som forsvarer for de af
Marcusen indsatte delinqventer. Men da Flensborg ved ordrens ankomst var
bortrejst, og siden ikke på nogen måde har ladet høre fra sig, hvilket
allerede har påført ham 2 udsættelser, bedes Benzon pålægge Flensborg,
uden ophold, at forrette det der er ham pålagt. 20 Juli 1744.
1362
Fra
H Marcusen, Rasch - til Benzon - se tidligere. Han ser sig nødsaget til,
at henvende sig til Stiftamtmanden, om hvorledes Sognepræsten Peder
Holst til Hvirring og Hornborg, har skrevet til ham, ang et ungt
Menneske Laurs Frandsens bekendelse, at en gift Husmand Rasmus Væver,
skal have forført ham fra hans Barndom. Eftersom begge personer i Båring
er under Godset, har han straks ladet dem arrestere og bevogte, indtil
et Tingsvidne kunne tages. Men da Dommeren resolverede, at han intet
måtte foretage sig med sagen, før de beskyldte blev ordineret en
forsvarer blev sagen opsat. Foreslår derefter, som de nærmest boende ved
Vor - Nim Herred, Christian Frydensberg, Andreas Flensborg og Chresten
Calmer. 23 Juni 1744.
Bilag:
Laurids Frandsens bekendelse hos Sognepræsten, om det syndige
forhold, af hvilket fremgår, at det er foregået siden han var 8 - 9 år
gammel, hvilket Faderen Frands Hansen forhen har tilkendegivet for
Husbonden. Att af Præstens medhjælpere Chresten Jørgensen og Jørgen
Pedersen. 5 Juni 1744.
1363
Fra
P Holst, Hvirring Præstegård - til Marcusen. Den vederstyggeligheds
bedrift, som Rasmus Væver i Boring er kommen i, er vel ikke nødvendig,
at indberette for Deres Velbyrdighed som hans Hosbonde, siden samme er
blevet bevist for Dem. Henviser også til Frands Hansens tilståelse i
sagen. 1 Juni 1744.
Omslag:
Breve fra Amtmændene, Skanderborg Amt. 1744
1364
Fra
Oertzen, Koldinghus. Efterlyser en undvegen fange, Hans Hansen Fårum fra
Fårum By i Bryndum Sogn [Brøndum], Skads Herred. Han beskrives som 40
år, lav af statur, mørkebrunt kort Hår, i Arresten iført en Callemankes
Nattrøje, en læder Cammisohl [fin ærmeløs Mands undertrøje] og en
brunagtig dito ovenover, begge med hvide Metal Knapper, samt et par
læder Bukser. Han er undveget natten mellem 6 og 7 hujus. 12 November
1744.
1365
Fra
Gerstorff, Vosnæsgård. Han har, fra Herredsfoged Søren Hansen i Randers,
modtaget en efterlysning, ang en løsgænger, Holger Christensen, der for
nogen tid siden blev anholdt og indsat i Randers Arrest. Man fandt
derefter ud af, at han hørte under Hertugen af Augustenborg, i
Dronningens Livregiment. Mellem kl 8 og 9 den 3 hujus, undveg han fra
Arresten, beskrives som smal og rank, skarpladen i Ansigtet, har et
sort, kort slet og tyndt Hår, iklædt en gl Trøje af Blårlærred og ulden
hjemmegjort Tøj, et par gamle barkede Handskemager læder Bukser, og
gamle brede rundnæsede Sko og en lille gammel Hat. 11 December 1744.
1366
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til skrivelse fra Trappaud, ang dette
års bortforpagtning, af Græsningsretten på Distriktets Hovedgårde, der
ikke er fundet tjenlig til Høbjergning m v. Man vil ikke undlade, at
medd Amtmændene hvad man i dag har beordret Regimentskriveren til i
samme anledning. [Se næste]. 28 April 1744.
1367
Fra
Rentekammeret, København - til N Moldrup. [Se forrige]. Henviser til
modtagelsen, af den af Amtmændene påtegnede, auktionsforretning over
bortforpagtningen af Græsningsretten på Hovedgårdenes Marker, der ikke
er fundet tjenlige til Høbjergning. Nævner at Søbygårds Hømarker,
sålænge de bruges til
Høbjergning for Cavalleriet, for en vis årlig sum, er overladt til
Trappaud. Dernæst forskellige andre personer og steder, med den tilbudte
pris etc. 28 April 1744.
1368
Fra
D Trappaud, Søbygård. Han vil ikke undlade, at oplyse Amtmanden om
Rentekammeret skrivelse, ang Sommer Græsningens bortforpagtning.
Vedlægger genpart af samme til Moldrup. 22 Maj 1744.
1369
Fra
D Trappaud, Søbygård. Henviser sin forfattede skrivelse til Herredsfoged
Vilsted, der, såfremt der endnu ikke er indløbet noget fra ham, ang
stedet hvor Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herred skal opsættes, bedes
underskrevet og videresendt. 4 April 1744.
1370
Fra
D Trappaud, Søbygård. Efter forlangende, har han opsat vedlagte
skrivelse til Lodsejerne i Tyrsting - Vrads Herred, med angivelse af
tidspunktet, for lodkastningen om stedet for opførelse af Tinghuset.
Forventer at Herredsfoged Vilsted vil være tilstede ved samme. 25
Februar 1744.
1371
Fra
D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse af 4de, som han
først har modtaget den 15, ang Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herred.
Nævner også Skovrullen, samt Birkedommer Snells brev, om den fornærmelse
han er påført af Proprietær Bønderne i distriktet. 21 Januar 1743
[1744?]
1372
Fra
D Trappaud, Søbygård. Henviser til sin tidligere skrivelse, ang den
uenighed der er om stedet, for opførelsen af Tyrsting - Vrads Herreds
Tinghus. Da han intet har hørt, ved han ikke om Amtmanden er enig med
ham, og udbeder sig derfor underretning om samme. 14 Januar 1744.
Omslag:
Regimentskriver Moldrups Breve 1744.
1373
På
bagsiden af omslag [til Høegh Guldberg - uddrag]: Da vi ei tør vente os
den lykke af Deres nærværelse i Januar, så tager vi os den frihed, at
indsende vore attester om 4 proc og 1/3 do afgifterne af Skifter i
Horsens for året 1799. 31 December 1799.
1374
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård - til Gundorph. Henviser til Cammer Coll
bestemmelse, ang det behøvende Bygnings Tømmer, til Jens Jensens
afbrændte halve Gård i Sønder Vissing. Derefter nærmere angivelse af
samme og om, hvorvidt noget af det gamle Tømmer kan anvendes. 20 Maj
1744.
1375
Fra
Moldrup?, Skanderborg. Ang Skorsten og Ildstæder. 1) En dobbelt Skorsten
i et 2 loft høj Hus, skal Skorstens fejeren i hvert Rør, gå op og ned,
og betales ham derfor i Feje Penge 1 mk. 2) For en enkelt Skorsten i et
2 loft høj Hus betales ham 10 sk. 3) For en dobbelt Skorsten i et 1 loft
høj Hus betales 12 sk. 3) For en enkelt Skorsten i samme betales 6 sk.
Ingen dato 1744?
1376
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Præsten i Alling har skrevet til ham,
ang den gamle og forrige Skoleholder i Skovsrod, der i stor armod, nu er
død i Siim, og at Konen, som også skal være en stakkel, ikke uden hjælp,
kan få ham i Jorden, hvilket Budet nærmere kan forklare. Kisten kan ikke
fåes under 1 rdr. Ønsker Amtmandens bestemmelse om evt hjælp. 18
December 1744.
1377
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. På grund af penge mangel til
forestående anvisningers udbetaling, nødes han til at gentage det, der
blev bedt om under 10 September, at der var udgifter på 186 rdr 62 sk i
forbindelse med Delinqvent sager i Amtet. Desuden udgifter til leje af
en Vagt, for de i Portstuen indsatte Arrestanter, hvoraf kun de 2
vedkommer ham, da regningen vedrører Silkeborg Amt, mens den tredie er
dem uvedkommende. Betalingen til den lejede Vagt er accord til 12 sk for
Dag og Nat. 11 December 1744.
1378
Fra
N Moldrup, Ladegården. Til Amtmandens påtegning medfølger 2 Regninger,
som han håber Budet må få med tilbage, eller engang inden Middag, idet
Cammeret har erindret om deres indsendelse, og han derfor skal bruge
dem, i forbindelse med en samling i Silkeborg Amt, med Trappaud,
Folsach, Obrist Restsens? Officerer, for at efterse Græs Coplerne ved
Silkeborg, Tvilum og Søbygård. 22 Oktober 1744.
1379
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Af medfølgende kan Amtmanden fornemme,
hvad Rytterbonden Rasmus Jespersen i Toustrup har angivet, ang en Pige
som tjener Proprietair Bonden Søren Poulsen sammested. Uanset Moldrups
advarsel, har hun ikke indfundet sig i tjenesten. Men da den ene er en
Proprietair Bonde, kan Moldrup ikke gøre mere, og beder derfor Amtmanden
give en nærmere ordre derom. Pigen kan ikke undgå straf, men en proces
er vidtløftig. 20 Oktober 1744.
1380
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. For ikke at spilde tiden med sagens
fremgang, imod den arresterede Anne Kierstine Christensdatter af
Silkeborg Amt, sender Moldrup hermed, sammen med Mons Lowsens skrivelse,
forkyndelsen af stævningen fra Højeste Ret, og håber afsendelsen kan ske
med dagens Post, da han skal give Trappaud underretning om samme. 15
Oktober 1744.
1381
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Ang Auctionen i Horsens, over de
kasserede Remonte Heste fra Obrist Rauchs Regiment, som Moldrup er
berordret til at aflægge rigtighed for. Efter conditionerne, blev det
tilladt de købere, som har leveret Remonte Heste til samme, ved
betalingen, må godtgøres for det de er ansat til, når afleveringen og
Taxten for enhver, med vedkommende Amtmands attest blev bevist. Nævner
de Heste, som er leveret fra Serridslevgård og Kattrup Præstegård. 12
Oktober 1744.
1382
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Rytter Bonden Niels Mikkelsen Due i
Hørning, har i dag angivet, at han sammen med andre By Mænd, af Birke
Skriver von Cølln, er indstævnet til Birke Tinget, beskyldt for, at der
ved den holdte ransagning, skulle være fundet en Brændevins Tønde og
Piber hos ham, hvilket skal være ganske forkert, da han intet havde af
den slags, og som følge deraf heller ikke kunne findes. Ved mødet på
Birke Tinget, hvor han fremførte dette, fik han til svar, at han skulle
skaffe bevis på sin påstand, uden tanke for hvad dette måtte medføre af
ulejlighed og bekostning, udover det han allerede har haft. For at undgå
yderligere vidtløftighed, bedes Amtmanden indkalde Birke Skriveren, for
at høre dennes tanker, hvorvidt han enten vil frafalde det påbegyndte
mod Bonden, eller erstatte ham den omkostning og besværing som han
urettelig påføres, hvis han nødes til, at rejse sag for at blive
frikendt. 2 Oktober 1744.
1383
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang
Enken Ellen Rasmusdatter i Låsby, og svarer, at så vidt han har kundet
fornemme, er det ikke klogt, at lade Simon Rasmussen fra Hospitalsgodset
ægte hende, og give dem stedet i Fæste, idet det formentlig vil give dem
begge en unødvendig svækkelse, da de ikke har andet til hjælp, end det
de ved borg og lån kan fremskaffe. Nævner at i afvigte år, udløste
Moldrup Broderen til Simon Rasmussen fra Soldat. [Se næste]. 5 September
1744.
1384
Fra
Ellen Rasmusdatter, Låsby. [Se forrige]. Skriver sig som en fattig Enke
i Låsby, hvis Mand er død, hvorefter hun nu sidder tilbage med Kongens
Fæstegård, som hun nu ikke, som Enke rigtig kan forestå, hvorfor hun har
indgået Forlovelse med en skikkelig Karl Simon Rasmussen i Låsby. Men
eftersom denne hører til Århus Hospitals Gods, beder hun om Amtmandens
hjælp til, at denne ved et ægteskab med hende, kan få Gården i fæste,
desuden at der fra Rytterdistriktet, i hans sted, bliver afgivet en
anden Karl til Hospitalet. 22 August 1744.
1385
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Efter Sessionens resolution, ang de
forulykkede ved Ildebranden i Dørup By, har han afvigte Lørdag 11 hujus,
sammen med 8 kyndige Mænd Anders Langballe og Peder Jensen af Tønning,
Rasmus Sørensen og Søren Smed af Yding, Niels Nielsen og Michel
Christensen af Tåning, Thærchel Pedersen af Hemb og Jacob Andersen af
Voerladegård, været på de afbrændte steder, og efterset hvor den nye
rydning bedst kunne anlægges, så stederne ikke som forhen skulle komme
alt for tæt på hinanden.
1)
På den nordre side af Gaden hvor der før var 7 Gårde, men nu beregnet
til 6 gårde, så Gårdspladsen bliver 22 favn bred og mellem hver Gård ca
6 favn.
2)
På den søndre side, har der været 5 Gårde og 2 Boel, nu beregnet til 6
Gårde, således Gårdspladsen bliver 20 favn bred og imellem hver Gård 8
til 10 favn. Og eftersom det ikke er bestemt om Boelet skal bygges, blev
der ikke bestemt nogen plads til samme. 13 Juli 1744.
1386
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Opgørelse over dem, der bliver indkaldt
til Fæstetagelse i den kommende Session [noteres kun navnene og ikke
sted m m].
Tønning Sogn - Troelstrup:
Jacob Jensen, den ældste Søn efter afg
Enkemand Jens Jacobsen.
Yding:
Jens Sørensen som har været Reserve Soldat, Stiffaderens
afstandne sted.
Ry:
Christen Pedersen fra Laven antager Enkemanden Niels Nielsens afstandne
sted, ægter Datteren Anne Nielsdatter.
Ørridslev - Ørskov:
Jacob Gundersen, der beboer et Hus i Stenderup Skov,
tilhørende Selvejerbonden Christen Sørensen, søger Husbondhold på en
Selvejer ejendom i Øster Stenderup, overladt ham af samme Mand.
Tåning:
Endvold Jensen, som efter 8 års tjeneste ved Militcen, på grund
af svaghed er afskediget, ønsker Fæste på Rasmus Pedersens halve Gård.
Vrold:
Jens Nielsen fra Dørup, der nogle år har tjent i Skanderborg,
Fæster afg Peder Thærkildsens halve Gård og ægter Enken.
Niels Jensen, en Inderste og Enkemand fra Ejer, Fæster Peder Lauridsen
Skrædders fradøde halve Gadehus og ægter Enken.
Fruering Sogn - Hvolbæk:
Hans Jacobsen fra Boes, antager Byens Smeding,
søger Fæste på afgangne Smed Laurids Rasmussens halve Gadehus og Ægter
Enken.
Scharup [Skorup?]:
Niels Andersen der af Byen, antager afg Jørgen
Rasmussens halve Gård, ægter Enken.
Fruering:
Peder Christensen antager Stiffaderens, afg Laurids Nielsens
halve Gård.
Vitved:
Anders Rasmussen fra Vrold, som sin tid ved Land Militcen har
udtjent, antager afg Morten Nielsens halve Gård, ægter Enken.
Søren Nielsen antager Faderens Niels Sørensens fradøde Gård.
Peder Christensen antager Faderens, afg Christen Pedersens part Gård.
Stjær:
Anders Rasmussen antager hans afg Stiffaders Niels Jensens part
Gård.
Storring:
Søren Jensen antager hans Faders Jens Michelsens afstandne
Gård, siden han beklager af hans 60 års alder, selv at være affældig og
Konen mesten svagelig. 11 Juni 1744.
Omslag:
Skov og Jagtvæsen 1744.
1387
På
bagsiden af omslag - til Stift Befalingsmanden.
Fra
Peder Jensen Morrup, Vivild. Jvnf Forordning af 21 Juli 1714,
indberettes at der ved Hevringholms Birketing, ikke er faldet nogle
Bøder til Christianshavns Kirke fra 1 April til dato. 1 Juli 1743.
1388
Fra
Rathlow, Rathlousdal og Pultz, Skanderborg. Fremsender hermed, den i
dette års Skov og Jagt Session, afsagte Dom, desuden 2 extracter af
sammes Protokol, hvorefter Anders Pedersen i Salten skal arbejde i
Viborg Tugthus i 4 uger, og Jens Ibsen fra Yding, nu tjenende i Gantrup,
sidde i Fængsel på Vand og Brød, for ulovlig Skovhugst. Beder Amtmanden
sørge for afstraffelsen, når det måtte være bekvemmest for Bonden. 14
September 1744.
1389
Fra
P Møller, Møllersdal - til Gundorph. Hvad Velling og Bryrup Mænd har
ment, om den retsindige ordre, Gundorph har udstedt i Etats Rådens navn,
kan han fornemme af påskriften. Fremgår ikke, hvad sagen drejer sig om,
men Møller mener, at de tit får medhold, når de burde straffes, hvilket
påfører øvrigheden endnu mere, at bestille. 25 Juni 1744.
1390
Fra Rathlow og F Pultz, Rathlousdal.
De
har først nu erfaret, at Skov Bøde pengene for 1743 er indkomne fra
Skovridderne, hvoraf fremgår, at de der i samme Års Session blev idømt
Bøder, har betalt disse, og derfor ikke skal straffes på deres Krop.
Nævner dog Anders Pedersen i Salten, som grundet ulovlig Skovhugst skal
arbejde i Viborg Tugthus i 4 uger, dernæst en extract af Sessions
Protokollen, ang dem der skal hensættes i Fængsel på Vand og Brød [ingen
navne - se tidligere]. 19 Marts 1744.
1391
Fra
C Rathlow, Rathlousdal. Han agter, at afholde Ræve? Jagt den 29 hujus i
Vor Herred, og beder derfor Amtmanden pålægge [Mændene?]i Hylke og
Grumstrup Sogn, at møde ved Solopgang ved Ring Kloster, til de følgende
dage fra Kattrup, Ørridslev og Gangsted o s v. 23 Januar 1744.
1392
Fra
C Rathlow, Rathlousdal. Da han agter, at påbegynde Ræve? Jagten
førstkommende Onsdag den 15, bedes Amtmanden pålægge [Mændene] i
Stilling, Hørning, Blegind Sogne, at møde ved Solens opgang i Hørning
By. Vitved Sogn måtte samme dag møde ved middagstid i Vitved By o s v.
13 Januar 1744.
1393
Fra
F Pultz, Skanderborg. Da Vindfælderne i de Kongelige Skove, der natten
mellem den 1 og 2den hujus, under den stærke Storm væltede, nu på Cammer
Coll foranstaltning, samt efter Jægermester Rathlows ordre, efter Skov
Rullen skal udvises, vil dette ske fra den 4 December, jvnf vedlagte
fortegnelse. Håber ikke Amtmanden har nogle indvendinger, men vil
overvære udvisningen. 30 November 1744.
1394
Fra
F Pultz, Skanderborg. Henviser til ordre fra Jægermester Rathlow, at
Pultz hurtigst muligt, skal foretage udvisning af Træ til 6 fag Hus, til
de nedbrændte hele og halve Gårde i Dørup. Da disse arme, ruinerede
Mennesker nu intet har, at skjule sig under, agter han, hvis det måtte
være Etatsråden belejligt, at foretage udvisningen førstkommende
Løverdag 6 Juni, hvorefter denne bedes møde kl 7 ved Dørup. 2 Juni 1744.
1395
Fra
F Pultz, Skanderborg. Henviser til Amtmandens svar, da han fornemmer, at
denne endnu ikke har modtaget nogen ordre, om udvisningen af de i
Distriktets Skove værende Vindfælder, vil han derfor ikke undlade, at
henvise til genpart af Cammer Coll skrivelse af 14 Novb, til Jægermester
Rathlow, som Pultz har modtaget, med ordre om, uden ophold, at foretage
udvisningen. Det er Amtmanden bekendt, at jo længere disse omblæste
Træer henligger, des mindre bliver de værd. Da udvisningen er igangsat
fra næstkommende 4, behager Amtmanden at overvære samme forretning. 2
December 1744.
1396
Fra
W von der Osten m fl, Rentekammeret - til Jægermester Rathlow. Henviser
til modtagne skrivelse, af hvilken fremgår, at der efter den stærke
Storm er falden en del Vindfælder i de Kongelige Skove, og derefter
foreslået, at disse udvises efter Skovrullen 1745. Når der alene
observeres, at hvis der mellem dem måtte findes sådanne Træer, som kan
anvendes til Bygnings Tømmer og andet til Hans Maits tjeneste, har man
ingen indvending mod forslaget. 14 November 1744.
Omslag:
Delinqventsag 1744.
1397
På
bagsiden af omslag:
Under Mariager Byes, Gjerlev og Onsild Herreder, samt Mariager Klosters
og Overgårds Birk, er indeværende år 1785, ikke behandlede eller afsagt
Domme efter Forordningen af Februar 1775. 30 December 1785.
1398
Fra
N Lowson, København. Henviser til Højeste Rets Dom af 18 hujus, i sagen
mod Rasmus Jensen Bager, der var beskyldt for, at have dræbt den ved
Skanderborg Sø fundne Kvinde. Birketings Dommen frafaldes, og den
anklagede bør være fri for videre tiltale. 21 Marts 1744.
1399
Fra
Cancelliet, København. [Se forrige]. Højeste Rets Dom, i sagen mellem
Prokurator Andreas Larson og Rasmus Jensen Bager, afsagt Onsdag 18 Mart
1744. Birketings Dommen frafaldes og fri for videre tiltale. Dommen
forkyndt 28 Marts 1844 af Niels Nielsen, Skvæt Mølle og Jørgen Dons,
Skanderborg Ladegård. 19 Marts 1744.
1400
Fra
Lowson, København. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, og
svarer, at han allerede i Januar har udført sagen mod Rasmus Bager, men
Dommen er endnu ikke afsagt. Han har altså ikke været årsag til sagens
ophold. 14 Marts 1744.
1401
Fra
Christian den 6te, Konge af Guds Nåde etc [Cancell]. Henviser til
Højeste Rets Dom af 16 Marts, over Delinqventen Lars Jensen, som er
tiltalt for at have overfaldet en Kvinde på Marken, slået hende med en
Stok, givet hende adskillige Knivstik og berøvet hende for 7 mk 2 sk, og
derfor dømt til, at have sit Liv forbrudt til Stejle og Hjul, samt miste
sin Hovedlod. Kongen ændrer Dommen til Kagstrygning, Brændemærkning i
Panden, og arbejde på Livstid ved Fredericia Fæstning, hvorefter
Amtmanden haver sig at rette, ligesom der vil blive givet ordre til
modtagelsen i Fredericia. 11 Maj 1744.
Påskrift:
Forkyndt for fangen den 21 Maj, af Niels Pedersen og Rasmus
Sørensen. Kagstrygning og Brændemærkning att af Snell 25 Maj 1744. Og
kvitteret for modtagelsen i Fredericia 26 Maj 1744 af Bille, Capitain og
Vagtemester.
1402
Fra Christian den 6te, Konge af Guds Nåde etc [Cancell - beskadiget].
Henviser til modtagne skrivelse af 30 December, vedlagt en Dom fra Skanderborg Distrikts Birketing, over Delinqventen Las Jensen af Hest
Lund og Boring Sogn, Lundenæs Amt, der den 6 November i Ry Skov, skal
have overfaldet Rasmus Augustinussens Hustru af Ry, med Stok og
Knivstik, samt frarøvet hende 7 mk, og derfor dømt efter Lovens 6te
Bogstav 9 Cap 12 art, samt 16 Cap 1 art. Hvilken sag skal indbringes for
Højeste Ret. Christiansborg 17 Januar 1744.
Bilag [beskadiget]:
Sagen i Højeste Ret 16 Marts 1744 ved Procurator
Jens Michael Sonne, og Birketings Dommen, at Hovedet skal afhugges,
sættes på Stage, og Legemet på Stejle og Hjul, Hovedlodden fortabes.
[Højeste Rets Dom kan ikke læses].
Omslag:
Delinqventregning 1744.
1403
Fra
Hans Justsen, Skanderborg. Regning over en del udgifter ved Skanderborg
Amtstue, i forbindelse med pågribelse, forplejning og afstraffelse, for
deres begåede Heste Tyverier, for Arrestanterne, Natmand Poul Mortensen,
Vester Vedsted ved Ribe, hans Kone Birgitte Poulsdatter, Natmand Mathias
Knudsen i Århus, Skræder Hans Jensen fra Farup i Riberhus Amt. Samlede
udgifter 422 rdr 5 mk 3 2/3 sk, der er udlagt af den Kongelige kasse,
undtagen 13 rdr 4 mk, som Birkeskriver Wissing, Anders Langballe og
Ludvig Ernst, der hidbragte Hans Jensen fra Ribe, forventer at få
godtgjort. 31 December 1744.
Omslag:
Delinqventregninger 1744.
1404
Fra
N Wissing, Skanderborg. [Se tidligere]. Regning over, hvad han håber at
have tilgode, som Forsvarer, jvnf Amtmandens ordre, for Arrestanten
Rasmus Jensen Bager i Skanderborg den 18 April 1743, herunder Vogn leje
m m 24 rdr 2 mk 8 sk. 28 Marts 1744.
Påtegnet af Amtmanden 7 April 1744, at Amtsforvalter Justsen må udbetale
forskud 12 rdr.
1405
Fra
N Wissing, Skanderborg. [Se tidligere]. Regning over, hvad han håber, at
have tilgode for sit Forsvar, jvnf Amtmandens ordre, for Lars Jensen den
21 November 1743, herunder Vogn leje m m i alt 10 rdr, hvoraf han har
modtaget 4 mk 14 sk af Mons Friis, af de omkostninger Sidsel
Sørensdatter, Skanderborg skulle betale, som er blevet tilovers fra Mads
Nielsens forplejning og transport til Viborg. 28 Marts 1744.
Påtegnet af Amtmanden at der kan udbetales 4 rdr 7 April 1744.
Omslag:
Delinqvent Regninger, over Omkostningerne på de 4re Heste Tyves
afstraffelse, nemlig Natmand Poul Mortensen og Hustru, Natmand Mathias
Knudsen og Hans Skræder af Farup.
1406
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot - til Stiftsbefalingsmanden. Fremsender
regning på de 4 Arrestanter, Natmand Poul Mortensen og Hustru fra Vester
Vedsted, Skræder Hans Jensen fra Sønder Farup, og Natmand Mathias
Knudsen fra Århus, for adskillige Heste Tyverier, både her i Distiktet
og andre steder. Herunder forplejning, bevogtning, afstraffelse og
videre. 24 November 1744.
5
Bilag om samme, med diverse beløb etc.
1407
Fra
Amtsforvalter Hans Justsen, Skanderborg. [Se tidligere]. Regning over en
del udgifter vedr Arrestanterne Natmand Poul Mortensen, Vester Vedsted,
Hustruen Birgitte Poulsdatter, Natmand Mathias Knudsen, Århus og Hans
Jensen Skræder fra Farup ved Ribe, for begåede Heste Tyverier. I alt 422
rdr 5 mk 3 2/3 sk. 31 December 1744.
1408
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot - til Stiftsbefalingsmanden. Henviser til
modtagne skrivelse af 24 Decb, ang regningerne over Heste Tyvene Poul
Mortensen og Hustru, Hans Jensen Skræder og Mathias Knudsen, som han har
efterset, og ikke har indvendinger imod, undtagen måske, at Wissing,
Ernst Ludvig og Anders Langballe, måske bør have lidt mere. 3 Januar
1746? [skal formentlig være 1744]
2
Bilag med beløb etc.
1409
Fra
Amtsforvalter Hans Justsen, Skanderborg - til Stiftsbefalingsmanden.
Således som vedlagte kopi udviser, har forrige Stiftsbefalingsmand, nu
hans Excellence Geheime Råd og Vice Statholder Benzon, ved skrivelse af
11 Januar 1746, kommunikeret med Amtmand Woyda, hvorledes regningerne
over udgifterne for Tyve komplottet Poul Mortensen og Hustru, Hans
Skræder og Mathias Knudsen, kunne godtgøres etc. 24 December 1750.
1410
Fra
Amtsforvalter Hans Justsen, Skanderborg - til Stiftsbefalingsmanden.
Henviser til modtagne skrivelse af 20 Sept, ang omkostningerne for
Arrestanterne Peder Hansen og Niels Mogensen Gram, for forøvede Mord på
Elias Helm, i alt 386 rdr 2 1/4 sk. Nævner også Seig Randleu,
Skæringgård, Rådmand Stæhr i Århus. 14 Oktober 1751.
1411
Fra
Folsach, Gjesinggård - til Stiftsbefalingsmanden. Henviser til modtagne
skrivelse, ang 36 rdr 2 mk 12 sk, som menes at være tilovers, af de på
Stiftets Hartkorn pålagte 386 rdr 2 1/4 sk, hvilke ikke findes ved
Amtstuen, henviser til vedlagte kopi. 16 Oktober 1751.
1412
Fra
Procurator Bergen i Voldum - til Mons Spliid [Kopi]. Uanset hvor stor
umage han har gjort sig for, at hindre udpantning af de 31 rdr til
Justits Kassen, så har der dog i hans fraværelse, været en Rytter som
overrumplede hans Kone, og overfor hende har opført sig utilladeligt,
skældet og smældet, samt meget plump tiltalt hende, og på en gevaldig
måde, imod advarsel, af egen myndighed, taget varer for mere end 6 - 8
rdr, af ting som han ellers ikke tilkom. 5 Oktober 1751.
1413
Fra
Sr Spliid - til Procurator Bergen [Kopi]. Det er forunderligt som han
tergiverserer sig, imod allernådigste Højeste Rets Dom, ang betaling af
31 rdr til Justitz Kassen, hvis inddrivelse ved udpantning, jvnf
Kongelig rescript af 25 April 1750, nu er sket. Nævner også
Stiftsbefalingsmand von Nissens skrivelse til Amtmanden o s v. 13
Oktober 1751.
1414
Fra
Stiftsamtmand I Benzon, Århus. De 120 rdr 2 mk og 6 skilling som af den
sidste delinqvent ligning, er blevet pålagt Dronningborg og Silkeborg
Amter, ville Amtsforvalter Folsach, på anmodning til Forvalteren ved
Marselisborg, hr Rådmand Stæhr, Århus lade betale. Kvittering af 27
Januar 1746 til Folsach fra A Stæhr. 11 Januar 1746.
1415
Pakke med 17 bilag, i forbindelse med omkostningerne etc for: Natmanden
Poul Mortensen, hans Hustru Birgitte Poulsdatter, fra Farup ved Ribe:
1)
Fremgår, at hun var Svanger da hun ankom til Arresten, og derfor blev
anbragt ved Natmand Anders Madsen i Tåning 28 April 1741.
1416
Regning fra Skarpretteren Vitus Agner for Kagstrygning, Vognleje etc 42
rdr. Skanderborg 1 December 1741.
1417
Betaling til Skipper Michel Pedersen fra Års [Århus,] for transport til
Børnehuset af 3 delinqventer Birgitte Poulsdatter, Kirsten Jacobsdatter
og Mette Christensdatter 16 rdr 1 mk 14 sk. 13 December 1741.
1418
Betaling til Niels Wæver og Thomas Skomager, for gåen til Tinge, i
forbindelse med forhør over Birgitte Poulsdatter 2 mk. 5 November 1740.
Bilag:
Betaling til Jens Rytter, som i går var lejet til, i Tønning, at
bestille et par Mænd, der skulle rejse til Ribe efter den for Heste
Tyverier pågrebne Poul Michelsen 1 mk. 4 Oktober 1740.
1419
Regning over udbetalinger for Delinqventen Poul Michelsens eftersøgning,
pågribelse, Arrest forplejning og bevogtning til den 29 September og
hvad som fremdeles vil medgå til 3 Oktober, herunder til Rytteren Otto
Wishmann, som i 8te dage havde eftersøgt ham, og i Sønder Farup pågreb
samme etc. 38 rdr 8 sk. 27 September 1740.
1420
Rasmus Andersen og Jørgen Feldbereder i Skanderborg tilkommer, for at
overvære forhøret over den arresterede Poul Mikkelsen, samt for at gå
til Tinge i alt 3 mk. Skanderborg Slot 28 Oktober 1740.
1421
Natmanden Poul Mikkelsen, som den 24 September blev pågrebet ved den
Holstenske Grænse, sønden for Ribe, og hidtil har været anholdt i Ribe,
indtil han nu er indbragt til Skanderborg, vil Amtsforvalter Justsen,
dagligt lade forpleje med 6 sk, og ligeså de sædvanlige Fangefoged
penge. 10 Oktober 1740.
1422
Fra
Woyda, Skanderborg Slot. Den arresterede Heste Tyv Poul Mortensen, der
Natten mellem den 24 og 25 Hujus udbrød af Arresten, og igen i går blev
arresteret af nogle af Justits Råd Reenbergs Bønder, og Skovfogeden i
Sabro er nu igen indbragt, hvorefter Amtsforvalter Justsen behager, af
de anviste penge til dennes underholdning, at udbetale de udlovede 6 rdr
for pågribelsen, desuden for Vognleje fra Ristrup 3 Mil 1 rdr, i alt 7
rdr. 27 Maj 1741.
1423
Fra
Jens Pedersen og Søren Jensen, Skanderborg. Regning for reparationen af
den beskadigelse der er sket, i forbindelse med Poul Mortensens
undvigelse af Fængslet i Slots Tårnet, i alt 3 mk 6 sk. 28 Maj 1741.
1424
Fra
Woyda, Skanderborg Slot. Natmanden Mathias Knudsen fra Århus, som findes
at være indblandet, i den bekendte Heste Tyveri sag, er i dag indbragt i
Arresten, hvorefter Amtsforvalter Justsen ville lade ham forpleje med 6
sk danske. 12 Januar 1741.
1425
Fra
Woyda, Skanderborg Slot. Da den for Heste Tyveri, arresterede Natmand
Mathias Knudsen fra Århus, nu af en hidsig svaghed, er afgået ved Døden
i Arresten, så ville Amtsforvalter Justsen betale, de for Kiste og
Linnet krævede 13 mk, skønt det synes temmelig højt, da det ellers kan
fåes for mindre her i Byen, og efter at det andetsteds fra er
tilvejebragt, kan det døde Menneske i Arresthuset, hvor der er flere, i
denne varme tid ej henligge. 3 Juli 1742.
1426
Fra
Woyda, Skanderborg Slot. Til Barberer Christian Thül, som i Juni gik
Delinqventen Mathias Knudsen tilhånde i hans svaghed, ville
Amtsforvalter Justsen betale ham for opvartning og medikamenter 1 rdr. 1
December 1742.
1427
Fra
N Wissing, Anders Langballe og Ernst Ludwig Denche, Skanderborg. På den
afleverede regning, for afhentning af Arrestanten Hans Jensen Skræder i
Ribe, havde vi 14 rdr tilgode, som Amtmanden bedes udbetale. De havde en
farlig rejse, ikke alene for den hårde Vinter, men endog, formedelst den
livsfare og frygt de havde for Hans Jensens venner. 21 Januar 1743.
1428
Fra
Woyda, Skanderborg Slot. Hans Jensen Skræder fra Farup, som befindes at
have forbindelse med de her i Rytter Distriktet og andre steder,
forøvede store Heste Tyverier, der har hensiddet en tid i Ribe Arrest,
fordi man ikke på grund af den stærke Vinter og megen Sne, har kunnet
afhente ham, hvilket nu endelig med stor møje og bekostning er sket, da
han i dag vil ankomme, hvorefter Amtsforvalter Justsen vil betale til
hans forplejning 6 sk, såvel som de sædvanlige Fangefoged penge, og
ellers til Vagten, for de øvrige og denne Arrestant, betale, hvad han i
nøjeste kan accorderes. 23 Januar 1741.
1429
Fra
Woyda, Skanderborg. Birgitte Poulsdatter, som ved Farup Sønden Ribe er
antruffet med nogle Heste, der for kort tid siden er stjålet her i
Distriktet, og i aftes er indsat i Skanderborg Arrest, ville
Amtsforvalter Justsen, daglig lade forpleje for 6 sk. 7 September 1741
[Årstal ok].
1430
Fra
Anders Madsen, Tåning. Efter Amtmandens ordre, har Amtsforvalter
Justsen, betalt 6 rdr 3 mk for Natmanden, Poul Mortensens Hustru
Birgitte Poulsdatters Barselsleje i mit Hus som vedvarede i 6 Uger. 28
April 1741. [Årstal ok].
Pakke med diverse bilag om Delinqventer.
1431
Fra
Lund, Ribe. Så snart han modtog Amtmandens skrivelse af 24 Hujus, gav
han ordre til Rettens Betjente om, at skaffe udtog af Protokollen i
Lustrup Birk i sagen mod Hans Jensen Skræder, ang de Heste han havde
taget fra Borgmester Frausing, boende i Lustrup, hvilket udtog snarest
vil blive fremsendt. 28 April 1741.
1432
Fra
Gabel, Bramminge. Så snart han modtog Amtmandens skrivelse af 8 hujus,
lod han straks foranstalte, at de to Personer Poul Michelsen og Rytter
Mads Christensen Bloch, der er beskyldt for Heste tyverier, blev
eftersøgte til pågribelse. Men Rytteren Mads Bloch var for længe siden
rømt fra egnen, efter rygtet mod Holland. Den anden havde skjult sig, og
blev derfor først pågrebet den 24de dito og indsat i Ribe Arrest. 27
September 1740.
1433
Fra
Borgmester Lund, Ribe. Efter sin hjemkomst fra andre forretninger, havde
han den ære, at åbne Amtmandens skrivelse, ang sagen mod Hans Jens
Skræder og øvrige implicerede, der er beskyldte for Hestetyveri. Ang
ønsket om registrering af Hans Jensens Bo, bemærkes, at han ikke har
bopæl under Ribe Amt, men under Hviding Herred, Haderslev Amt, hvorfra
han bestilt denne forretning. 12 April 1741.
1434
Fra
Lund, Ribe. Omhandler sagen mod Hans Jensen Skræder, der endnu, sammen
med Poul Mortensen Natmand, hensidder i Arresten, beskyldt for
Hestetyverier, hvilket betyder daglige udgifter, hvorfor han efter ordre
fra Stiftsbefalings von Gabel, skal anmode om, at der bliver gjort
anstalt til hans affordring, eller han må blive løsladt. 4de Januar
1741.
1435
Fra
v Gabel, Bramminge. Under hans ophold i Fredericia, hvor han var i
forbindelse med en Kongelig Commiss, modtog han Amtmandens skrivelse,
vedlagt diverse kopier om, hvad den arresterede Natmand Poul Mortensen,
som forhen har ladet sig kalde Poul Michelsen, har bekendt, i sagen om
Hestetyverier. 20 December 1740.
1436
Fra
Borgmester Lund, Ribe. Til de fra Amtmanden hidsendte 2de Rytterbønder,
Anders Langballe af Tønning og Jens Sørensen af Burgårde, er Arrestanten
Poul Michelsen overleveret, og ellers ydet al mulig assistance og tilbud
for hans sikre befordring. Nævner det afholdte forhør, hvori han havde
håbet, at få det stadfæstet, som Delinqventen har bekendt for ham og
Præsten, ang såvel dette Tyveri, som det forhen passerede i Sønder
Vissen Skov [Sønder Vissing] og andre steder, men da han blev stillet
løs og ledig for Retten nægtede han alt. 6 Oktober 1740.
1437
Fra
Christian den Siette, Konge af Danmark etc [10 sider]. Gør vitterligt,
at den 10 Oktober 1741, fremkom i Højeste Ret, Procurator Henrich
Gultzon?, som efter allernådigst befaling, skal lade indstævne en
Birketings Dom mod de 4 Delinqventer, Poul Mortensen [Poul Michelsen],
og Hustruen Birgitte Poulsdatter samt Mathias Knudsen og Hans Jensen,
ved hvilken Dom Poul Mortensen og Mathias Knudsen, blev tildømt, at
miste deres Liv i Galgen for begangne Hestetyverier. Hans Jensen, at
arbejde i Jern sin livstid i næste Fæstning, og Birgitte Poulsdatter,
arbejde i Spindehuset sin livstid. Fremgår også, at der i 1727 har været
en sag ved Nørre Jyllands Landsting, mod Poul Mortensen, hvor han også
blev dømt til Galgen, men forinden udbrudt af Fængslet. Dommen
stadfæstes mod Poul Mortensen, medens de andre 2 benådes, således Hans
Jensen skal arbejde i næste Fæstning i 5 år. Birgitte Poulsdatter skal
Kagstryges og derefter arbejde i Spindehuset hendes livstid. Ang Mathias
Knudsen, henvises dette til nærmere undersøgelse og endelig kendelse. 10
November 1741.
1438
Fra
N Gabel, Bramminge. Efter modtagelsen af Amtmandens skrivelse, har han
straks befalet Birkedommer i Ribe Birk, Cancelli Råd Schiønbach, at lade
afholde Auction over Natmanden Poul Michelsens og Hans Skræders, den 29
Sept 1740 og 30 Maj 1741 registrerede Bo, til afdrag på de forårsagede
omkostninger. Poul Michelsens gods, der var reg til 13 rdr 3 mk 14 sk
var anvendt, og mere til, til hans 2de Børns underholdning, som ellers,
såfremt ingen havde villet antage dem, ville være omkommet. For Hans
Skræders vedkommende, findes endnu en del i behold hos hans Hustru, som
efter Loven, vil beholde det halve. 12 Marts 1745 [år ok].
1439
Fra
L G von Cølln, Skanderborg [Kopi]. 22 Februar 1742 blev der ved
Skanderborg Birketing afsagt Dom, i sagen mod Portneren ved Skanderborg
Arrest, Friderich Klinge og Vagten Michel Nielsen, ang deres forsømmelse
i tjenesten, hvorved Poul Mortensen, der var dømt til at miste sit liv i
Galgen, undveg, han er også tidligere rømmet fra Arrest andetsteds,
Mathias Natmand har også engang bortgået. Efter Friderich Klinges
tilståelse, har han modtaget penge, for at lindre Fangernes ophold, og
givet dem tilladelse til, at ryge Tobak, ja og betroet dem selv, at
slutte sig, hvorfor han må gå i Fængsel og arbejde i Viborg Tugthus i 2
år, og tilgodehavende løn, at være forbrudt. Michel Nielsen, der var
antaget som Vagt, bør i samme Fængsel arbejde et halvt år. Ang
Slotsfogeden som ikke er stævnet til Dom, henfalder det til videre.
Ingen dato 1744?
1440
Fra
L G von Cølln, Skanderborg. Mons Jens Lassen ved Skanderborg Amtstue,
har været forsvarer for Birgitte Poulsdatter og hendes Mand Poul
Mortensen, af Vester Vedsted ved Ribe, samt Skræder Hans Jensen af
Sønder Farup og Natmand Mathias Knudsen af Århus, i sagen om
Hestetyverier. Sagen behandlet under flere datoer i 1740 - 1741 og 1742
hvorefter Dommen den 22 Februar blev afsagt. Ingen dato 1744?
1441
Fra
Folsach, Randers - til Stiftamtmanden. Henviser til Trappauds skrivelse,
ang de for 1746 på Dronningborg og Silkeborg Amter udlignede 160 rdr 3
mk 3 sk 9 er indkomne, som erstatning for de omkostninger, der er
anvendt på det i Skanderborg anholdte Tyve komplot. Pengene er
indkasseret og kan udbetales. September 1751.
1442
Fra
Gerstorff, Vosnæsgård - til Stiftsamtmanden. Omhandler omkostninger på
130 rdr 2 mk 3 sk, der er anvendt i forbindelse med de anholdte [Heste]
Tyve, Poul Mortensen, Mathias Knudsen og Hans Jensen Skræder, som skal
udredes af Amtet, er sammen med andre blevet lignet og kan betales på
Amtstuen. 9 September 1751.
1443
Fra
Stiftsamtmand Benzon, Århus. Henviser til modtagelse af regninger over
anvendte omkostninger, i forbindelse med sagen mod Hestetyvene Poul
Mortensen, Hans Jensen Skræder og Mathias Knudsen. Desuden Amtmandens
forespørgsel, om ikke de 3 Mænd Birkeskriver Vissing, Ernst Ludvig
[Denche] og Anders Langballe, for deres besværlige og lange rejse til
Ribe, må få lidt mere end de tillagte 6 rdr, hvorefter Benzon tillægger
hver af dem 3 rdr, selv om de med det allerede tillagte nok synes, at
kunde have været fornøjet. Samlet beløb 490 rdr 1 mk 14 2/3 sk, fordelt
med 413 rdr 5 mk 13 2/3 sk til Justsen, 42 rdr 5 mk 9 sk til Moldrup, 28
rdr 4 mk 1 sk til Jens Lassen og 4 rdr 4 mk 7 sk til Wissing. 11 Januar
1746.
Omslag:
Procesager og Tingsvidner 1744.
1444
Fra
L G von Cølln, Skanderborg. Kopi af Dommen, afsagt på Birketinget den 20
Februar 1744, over Delinqventerne Snedker Mads Nielsen og Jens Nielsen
Vrolds Hustru Zidsel Sørensdatter i Skanderborg. Mads Nielsen på grund
af småtyverier, der ikke før nu, hvor nød og armod har tvunget ham
dertil, har begået sådant, altså vides ikke rettere end, han for sådan
forseelse, bør miste sin Hud i Fængslet, jvnf Lovens 6te bogs 17 Cap 32
art, og derefter i Jern, arbejde en måned i Viborg Tugthus. Omtaler ham
som en Betler, der tilmed er svag i det ene Ben. Sidsel Sørensdatter,
der med Ed vil bekræfte, at hun hverken er Tyv eller medvider, desuden
er en gammel Lam og svag Kone, som måske kun lidt eller intet forstår
sig på sin Salighed, bør betale Tvigæld af det Stjålne og købte 10 rdr
til Kongen, 8 rdr til de Fattige i Skanderborg og 8 rdr til sagens
omkostninger. 20 Februar 1744.
1445
Tingsvidne [8 sider]:
Fra
Johannes Snell og Ludvig Georg von Cølln, Skanderborg Birketing. Sr
Mogens Friis, Skanderborg Ladegård på Rytterbonden Ole Pedersen af
Kalbygårds vegne, fremstillede kaldsmændene Anders Jensen, Låsby og Jens
Lauridsen, Kalbygård. Indkaldt var Kirsten Nielsdatter af Kalbygård, med
Lavværge, som hovedmand med nogle vidner, at svare på spørgsmål m m, i
forbindelse med hendes formastelige adfærd mod hendes Husbond Ole
Pedersen, ikke alene skældet, slået, men også uden forlov rømt fra ham,
og i så måde ranet sin Kiste ud af hans Hjem med videre. Dommen
bestemmer, at hun skal betale omkostningerne med 6 rdr, arbejde i Viborg
Tugt og Manufakturhus 6 måneder, såfremt hun ikke kan betale pengene før
indsættelsen i Tugthuset, bør hendes Kiste og Klæder anvendes til dette.
Flere navne i sagen, bl a Rasmus Christensen og Jens Jensen, tjenende
hos Ole Pedersen, hendes Brodersøn Niels Christensen. Torsdag 23 April
1744.
Bilag:
Med Michel Pedersen i Mesing, er i dag leveret en Arrestant
Kirsten Nielsdatter. Viborg Tugthus 3 Maj 1744. Sign.
1446
Fra
Dyssel, Viborg Tugthus - til Moldrup. Kvittering for modtagelsen af en
Kvinde [Kirsten Nielsdatter], hun skal blive løsladt igen. når
Regimentskriveren ønsker det. 3 Maj 1744
1447
Fra
Gundorph, Skanderborg - til Moldrup. Takker for henvendelsen om bud til
Viborg, men har ikke for nærværende, noget at forrette der. Kvinden skal
gerne på anfordring, blive udleveret, men den omtalte Dreng fra Mesing
ventede han, kunne gøre hende selskab, kan det lade sig gøre vil han
gerne have besked. Mener det er "stærk" af Snell, at dømme Kvinden for
denne forseelse til 6 måneder i Tugthuset, hvorfor han synes det var
bedst om Regimentskriveren, med Etatsråd Dyssel, magede det, så hun slap
med 2 a 3 måneder. 1 Maj 1744.
1448
Fra
Niels Bang, Overby. Amtmanden har ønsket, at han skal påtage sig en sag
for Lars Andersen i Serridslev?, mod 2 af Assessor Muhles Fogeder på
Serridslevgård. Byfogeden i Horsens, der også er Herredsfoged i Vor
Herred, har den 2 Oktober, afsagt en kendelse, der betød, at hans 2
vidner ikke blev afhørt. I stedet blev Ridefogedens sag antaget mod den
fattige Lars Andersen. 6 Oktober 1744.
1449
Fra
Niels Bang, Overby [se forrige - til Birkedommer Oluf Bruun]. Han vil
kræve Himmelen og Jorden til vidne på, at hans Hjerte aldrig har været,
at føre trætte. Men i henseende til det der skete i går, den 2 Oktober
ved Retten på Vor - Nim Herredsting, vil det blive ham umuligt, med
Vidner, at få sagen belyst. Spørger bl a under flere punkter, om ikke
hans sag på Lars Andersens vegne, er ældre end Mons Follerups sag mod
Lars Andersen o s v. 3 Oktober 1744.
Påtegnet:
Svar fra Olluf Bruun, bl a at da Mons Bang ikke fik sin sag
frem, kunne Vidnerne ikke afhøres. Bruun erindrer, at have sagt til
Dommeren: Mons Bang vil nok blive gal ved dette. Vestbirk 5 Oktober
1744.
1450
Fra
Såbye, Frijsenborg. Da Amtmanden har befalet Bønderne i Gedved, at de
skriftligt skal meddele ham, hvem de har antaget som Forsvarer i deres
sag mod Madme Muhle, indberettes herved, at hans Høje og Nådige Herre,
der også har nogen del i sagen, har forsynet dem med Land Fischal og
Landstings Procurator Bruun i Viborg, som derefter vil varetage deres
tarv i Commissionen. 20 Januar 1744.
1451
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot - til Birkeskriver og Const Herredsfoged
Niels Wissing - se forrige. Henviser til Kongelig befaling, om at
beskikke en Forsvarer for Jens Jensen Vinter og Jens Jørgensen af
Tvingstrup, samt Jens Andersen og Niels Andersen m fl af Gedved, i den
sag Frue Assessor Muhle, Serridslevgård skal have rejst mod dem, idet
hun vil inddrage dem, under en af hende erhvervede Commission, til Doms
lidelse, i forbindelse deres frihed efter Skøde af 1725. Da Land Fischal
Mavors, som de havde fæstet tillid til, afgik ved døden, inden han fik
påbegyndt sagen, og de ikke siden har henvendt sig om en anden
forsvarer, ønskes svar på hvem de ønsker i stedet. 19 December 1743.
Påtegnet af Wissing, og svar på samtlige vedkommendes vegne af Niels
Andersen, Andersen Jensen, Bertel Jørgensen og Lars Hansen, at de ikke
ved hvem de vil have, men nok skal oplyse dette i god tid. 23 December
1743.
1452
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. [Se forrige]. Efter By og Herredsfoged
Mavors død, har han ved Birkeskriver Niels Wissing, som constitueret
Sætte Dommer i Vor - Nim Herred, udbedt sig svar fra fornævnte Mænd i
Gedved og Tvingstrup, om hvem de ønsker antaget som forsvarer. Gedved
Mændene har siden oplyst, at de har formået Land Fiscal og Landstings
Procurator Mathias Brun, til at føre deres sag, mens Jens Jensen Vinter
og Jens Jørgensen i Tvingstrup, ønsker Niels Bang i Overby som deres
Forsvarer. 16 Februar 1744.
1453
Fra
Mads Sommer, Bjerre. Han har modtaget ordren, om at actionere Sr Jens
Mandix, men efter beretning skal sagen for Actor være meget slet, så han
vil gerne befries for samme. 15 Januar 1744.
1454
Fra
Mads Sommer, Bjerre. Efter hans fremkomst ved Commissionen, i sagen mod
Jens Mandix på Bisgård, møder han en anden sag, om dennes Skovhugst i
Tamdrup Annexgårds Skov, og da han kun er pålagt sagen om denne Gårds
nedbrydning, spørger han, om han også skal indlade denne sag. 12 Februar
1744.
1455
Fra
Christian den Siette, Konge over Danmark etc - til Gerhardt Hansen de
Lichtenberg og Borgmester Morten Geertsen. Eftersom Vi den 13de
September, har befalet Eder, at indkalde Jens Mandix på Bisgård, og ved
Commissionen, at fremlægge alle adkomster og Breve til Tamdrup
Annexgård, og derefter undersøge og påkende den ret, han mener og
påstår, at have til samme. Nævner dens nedbrydelse, og henlæggelse af
Jorden. Henviser også til Sognepræsten Peder Kierulfs indberetning om,
at Jens Mandix skal have - og stadig - fælder af Gårdens Skovspart, så
der på en kort tid skal være fældet 60 store og middelmådige Æsker
[Eske]. Ønsker sagen undersøgt og pådømt. 17 Januar 1744.
1456
Fra
Mads Sommer, Bjerre - til Benzob? Benzon?, Århus. Forinden han kan
fremlægge noget skriftlig for Commissionen, i sagen om Tamdrup
Annexgårds nedbrydelse, må han nødvendigvis føre Vidner, om Jorden
henlæggelse til Bisgård. Klager over, at han ikke får sine vidner
afhørt. Frydenberg er constitueret som Fuldmægtig for Sal Mandix
arvinger. 10 Maj 1744.
1457
Fra
C Frydensberg, Horsens. Omtaler en sag mellem Peder Kierulf, og Bonden
Jens Jørgensen i Tamdrupgård, ang sidstes henvendelse til Kongen om fri
proces, jvnf vedlagte extract. 17 August 1744.
1458
Fra
Jens Jørgensen, Tamdrupgård - til Handske Mager Jacob Rasmussen og
Skoflikker Jacob Steen, Horsens. Han har erfaret, at de begge skal være
udsendt, af Peder Kierulf i Kiørup og hans Fuldmægtig Anders Flensborg i
Horsens, med en Stævning som 15 Januar, skal være forkyndt for ham, men
da han ikke har modtaget nogen kopi af samme, ønsker han bl a oplyst om,
hvem der gav dem stævningen etc. 23 Maj 1744.
Påtegnet af:
Jørgen Pedersen Lods og Hans Hansen Kielsted, at de har
forkyndt en beskikkelse for Jacob Rasmussen og Jacob Steen, der
erklærede, at Anders Flensborg havde afleveret ovennævnte Stævning til
dem. Desuden af Jens Mandix til Niels Wissing, om samme sag. 20 Januar
1744.
1459
Fra
Mads Sommer, Bjerre - til Benzon. Henviser til et rygte om, at Byfoged
Rasch i Horsens, skal være beskikket som Land Fischal i Århus Stift, som
nok skal være sandt. Da han således i alt står i afgangne Fiscal Mavors
sted, beder han om, at denne må overtage sagen mod afgangne Jens Mandix,
idet det er alt for kostbart for ham med rejser, til såvel Vor - Nim
Herred som til Horsens, når noget skal forrettes, hvilket falder meget
lettere for Byfogeden, der bor så tæt ved. 19 Oktober 1744.
1460
Fra
P Kierulf, Kiørup - til By og Herredsfoged Rasch. Henviser til vedlagte
to Tingsvidner fra Vor - Nim Herred, hvoraf ses, at Jens Jørgensen i
Tamdrup, har søgt, at sætte mig (Som Hans Geistlige øfrighed) denne
skammelige løgn på, at jeg skulle være gået ind i Sl Jens Mandix´s
kammer i Bisgård, og fjernet nogle papirer og andet af stor værdi.
Henviser til Tingsvidne, hvoraf fremgår, at Mandix aldrig har savnet
nogle papirer, hvorfor Jens Jørgensen bør pålægges straf. 10 Juli 1744.
1461
Fra
Jacob Rasmussen og Jacob Steen, Horsens. Extract af, hvad der hidtil er
passeret i den sag, Peder Kierulf har påført Bisgårds Bonde Jens
Jørgensen i Tamdrupgård, der efter løs snak, skal have fortalt en og
anden, at Præsten [Kierulf] skulle have åbnet Døren til et Skrivekammer
på Bisgård, og der - under påskud at ville stoppe sig en Pibe Tobak -
havde fjernet nogle Dokumenter. 24 Januar 1744.
Påtegnet af Frydensberg 17 August 1744.
1462
Fra
Laurs Wilholt, Viborg [på Dyssels Vegne]. Ved Jens Jensen og Jens
Andersen begge fra Skanderborg, er i dag indleveret 3 Arrestanter til
Viborg Manufactur og Arresthus [ingen navne]. 17 Juni 1744.
1463
Fra
Hürup?, Fredericia. Henviser til skrivelse af 25 sidst, ang Delinqventen
Lars Jensens hensættelse, på livstid, i Slaveriet i Fæstningen. Ligeså
for hans rigtige hensættelse ved Skarpretteren Vitus Wagner, samt attest
fra Vagtmesteren [se næste]. 29 Maj 1744.
1464
Fra
C Teilmann, Skromsager [Amtmand]. Jvnf Amtmanden skrivelse, har han
taget Skrædder Las Jensen af Hestlunds midler i forvaring indtil videre,
i forbindelse med sagen mod ham, om overfaldet på Rasmus Augustinussens
Hustru i Ry Skov. 19 Januar 1744.
1465
Fra
Cordt Jacobsen, Byfoged i Holstebro og Herredsfoged over Hierm - Ginding
Herred. Sammen med Jacob Jørgensen og Clemend Andersen, begge af
Hestlund i Bording Sogn, var han den 30 December 1743, efter ordre fra
Amtmand Teilmann, i Lars Skræders Hus og forhenværende Bopæl - nu
siddende i Skanderborg Arrest, for sin begåede misgerning mod Rasmus
Augustinussens Hustrue, Maren Pedersdatter, i Ry Skov den 6 November
sidst. De i samme hus boende Maren Jepsdatter og Mads Jensen oplyste, at
Skræderens kone, Dorte Nielsdatter sammen med sine 2 mindste Børn, om
Natten var gået til Skanderborg, for at tale med sin Mand. Men eftersom
Herredsfogeden havde rejst en 6 - 7 Mil fra Holstebro, for efter ordre,
at registrere boet, blev dette forrettet efter angivelse af nævnte
naboer. 30 December 1743.
1466
Fra
C F Rüberg, Bording Præstegård. Synderen Lars Jensen Skræders
højbedrøvede Hustru, som sidder i allerstørste fattigdom med 3 små Børn,
af hvilke den ældste er 7 år og den yngste under et år, beretter efter
sin hjemkomst fra Skanderborg, at Amtmanden gerne ville vide noget om
Lars Jensens forhold. Efter hvad Præsten selv ved, og hvad han har fået
oplyst af andre, har denne siddet til Huse i Sognet ca 11 år, foruden
den tid han tjente i Sognet. I ægteskabet har man ikke hørt eller set
andet, end Christelig ægteskab indbyrdes kunne anstå, han kendes heller
ikke forhen, at have begået noget lignende, eller anden åbenbar grov
last. Men om han har været skør eller skrøbelig i Hovedet, siden han har
en Broder, der er gandske fra Forstanden, eller af et fald kan have
taget skade, kan ikke siges. 7 Januar 1744.
1467
Fra
Michel Rind, Engelsholm - til Gundorph. Henviser til forlangte forhør
over Natmanden Daniel, ang Hestetyveriet i Tåning. Så vidt det kan ses,
er han ganske uskyldig for samme grove gerning, thi Anders Madsens
Svigersøn Henrich, er den der har stjålet Hesten. Om Natmanden Anders
Madsen var vidende om dette før det skete, vil Daniel aflægge Ed på, at
han er uvidende om, ligesom han heller ikke ved, hvor Henrich nu
opholder sig [se næste]. 16 Maj 1744.
1468
Fra
Søren Rasmussen Egtved og Christian Primdahl, Vejle. [Se forrige]. Med
henvisning til Gundorhs begæring til Mons Michel Rind, Engelsholm, er
der dags dato holdt forhør over Natmanden i Rostrup, Gadbjerg Sogn
Daniel, som berettede, at for nogle uger siden, nemlig den 22 April, kom
Natmanden Anders Madsens svigersøn Henrich til ham, efter han i Heden
havde efterladt en Hest. På spørgsmål om Hesten, svarede han, at det var
medgift med hans Hustru, som er Natmand Anders Madsens Datter. Han skal
have solgt Hesten, og ellers opholdt sig omkring Lindeballe, Heinsvig og
Grindsted Sogne. Fremgår, at Hoppen skal være stjålet fra Rytterbonden
Albret Christensen i Tåning. 13 Maj 1744.
1469
Fra
samtlige Bymænd, Tåning - til Moldrup. Albret Christensen i Tåning, er
natten mellem tirsdag og onsdag, frastjålet en Hoppe, og under
eftersøgningen fandt han samme på Marken i Rostrup By, Engelsholm Gods.
Natmanden som boede udenfor samme By, nægtede først nogensinde, at have
set Hoppen, senere vedgik han i 3 Mands overværelse, at den havde været
i hans Stald, foregav desuden, at Natmanden Anders Madsens Svoger
[Svigersøn] i Tåning, onsdag nat kom til ham sammen med Hoppen, men
nægtede at vide noget om, hvor han senere var blevet af. Ridefogeden på
Engelsholm svarede på henvendelse, at, ifald Øvrigheden måtte ønske det,
ville han indsætte Natmanden, såfremt denne ikke fremskaffede nævnte
Svoger. Håber på afstraffelse, idet de ellers ikke kan være sikre på, at
have deres Creaturer i Stalden om Natten. Ingen dato 1744.
Omslag:
Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus ang 1744.
1470
Fra
Trappaud, Søbygård. Vilsted, Niels Sørensen, Peder Pedersen, Jens
Nikolajsen og Jens Pedersen, Løvet, har efter Amtmændene Woyda og
Trappauds ordre, lavet et overslag over omkostningerne, ved opbygningen
af et nyt 6 fags Tinghus i Tyrsting - Vrads Herred, i alt 91 rdr 2 mk 8
sk.
2
bilag om samme. 25 April 1744.
Påtegning:
Overslaget godkendes, og Herredsfoged Vilsted pålægges
derefter, uden forhaling, at sørge for opførelsen på det sted, der ved
den foretagne lodkastning, blev bestemt. Evt anvendelige materialer fra
det gamle hus skal anvendes, som derefter fragår på regningen.
Omkostningerne lægges på Herredernes Hartkorn. 5 Maj 1744.
1471
Fra
H Vilsted, Synderdahl. Regning over det i afvigte Sommer, opbyggede 6
fags Tinghus, i Tingdal på Nørre Snede Mark. Beløbet er lidt større end
det indgivne overslag, nemlig i alt 109 rdr 3 mk 12 sk.
Bilag:
Opgørelse over Hartkornet i alt 160 td 7 skp 3 fc 2 alb. 24
December 1744.
2
bilag om samme.
1472
Fra
H Vilsted, Synderdal. Henviser til Trappauds ordre, ang hvor meget
Hartkorn der fra Lundenæs Amt sorterer under Vrads - Tyrsting Herred.
Nævner derefter stederne, fra Ikast Sogn: Stor Isen, Lille Nørlund,
Tychkær, Bøgeskov. Borring [Bording] Sogn: Rønholt, Guldforhoved,
Seigten, Burholdt og Rønkilde, i alt 55 tdr 5 skp 3 fc. 25 Februar 1745.
1473
Tingsvidne:
Fra
H Vilsted, Synderdal, Kongelig Majestæts Herredsfoged, Skriver Christen
Ørting. Ang syn af Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herred. For Retten
indfandt sig Jørgen Jørgensen og Mads Pedersen, Boested, Rasmus Jensen
og Peder Jensen, Hundshoved som havde synet Huset. Derefter selve
beskrivelsen. 25 November 1744.
1474
Fra
H Vilsted, Synderdal. Henviser til det afholdte syn, på det nyopførte
Tinghus i Tingdal på Nørre Snede Mark, hvoraf fremgår, at det nu er
bragt i en fuldkommen og forsvarlig stand. Erkender, at summen
overstiger det beløb der var godkendt i overslaget af 15 April, hvilket
skyldes, at der på egnen var så mange steder, hvortil der skulle
anvendes Tømmer, ja endda steder der var ødelagte ved Ildebrand, hvilket
var årsag til, at materialerne blev dyrere end anslået. 24 December
1744.
1475
Fra
Peder Ollesen, Peder Møller m fl, Synderdal. Da det gamle Tinghuses
Tømmer var overflyttet til anvendelse ved det ny Tinghus, indfandt de
sig sammested, for sammen med Tømmermanden at bestemme, hvormeget der
kunne anvendes af det gamle Tømmer, som derefter er nærmere beskrevet. 8
Juni 1744.
Omslag:
Forskellige Breve og Dokumenter 1744.
1476
På
bagsiden af omslag: At ingen Kriminelle fanger siden 1 April sidst har
været, eller for nærværende, er under Arrest etc under Horsens Bys
Jurisd. Att Horsens Rådhus 1 Juli 1802. Carøe m fl.
1477
Tingsvidne [se tidligere]:
Fra
Niels Rasch af Årupgård, Kongelig Maj Byfoged i Horsens og Herredsfoged
i Vor - Nim Herreder, samt Herredsskriver Oluf Bruun af Vestbirk.
Stokkemænd: Hans Smed, Rådved, Jens Jensen, Christen Nielsen, Jens
Jørgensen, Claus Tomesen, Jacob Christensen, Christen Andersen og Eske
Poulsen alle af Gedved. Sag mod Arrestanterne Rasmus Wæver og Laurids
Frandsen, vil ikke afsige Dom, før dens beskaffenhed er anmeldt for
General Procureur Justitsråd Wårtberg, København, og afvendte dennes
svar på, hvorvidt han vil lade den påkende ved Facultetet, siden Loven
ikke har udtrykt nogen straf for deslige forhold. Sagen optaget til Doms
16 Oktober 1744. Fremgår at de begge er fra Boering? [Bording]. Rasmus
Wæwer idømmes, at arbejde i Jern i næste Fæstning i 2 år, og derefter
forvises fra Jylland. Drengen Laurids Frandsen, har med den foregående
Arrest, udstået sin straf og derfor fri for videre tiltale. Fredag 18
September 1744.
1478
Tingsvidne:
Fra
N Rasch og Oluf Bruun, Vor - Nim Herreds Ret. Sagen mod Rasmus Wæwer og
Laurids Frandsen, Bording. 86 sider med forhør etc. 18 September 1744.
1479
Fra
H Vilsted, Synderdal til Gundorph. Henviser til modtagne, ang en
fortegnelse over Hartkornet i Tyrsting - Vrads Herred. Han kan ikke
fremskaffe en nøjagtig opgørelse over samme, da specifikationen, sammen
med andre papirer, gik tabt ved Ildebranden på hans fattige Hus. Nævner
derefter Sogne og steder. 29 Juli 1744.
1480
Fra
J H Snell, Høver - til Woyda og Trappaud. Henviser til Sr Palle Møllers
klage af 10 September 1744, og Amtmændenes resolutioner. Svarer derpå,
at Herredsfoged Vilsted i mange år har bekommet, og oppebåret, det som
med rette tilkom Snell, hvilket han har nogen underretning om fra
Amtstuen og Regimentskriver Stuen. Bekræfter, at han ikke vil fordre det
der tilkommer en anden o s v. 18 November 1744.
1481
Fra
Povel Jensen, Rasmus Jensen, Niels Rasmussen, Las Iversen, Jens Lassen
og Søren Rasmussen, Dørup. Skriver sig som fattige Bønder af Dørup, og
klager derefter over den overlast de tilføjes af Mølleren i Dørup Mølle,
idet han agter at fratage dem deres Eng. Mener de ikke, i så fald kan
yde det pålagte Hø til Kongelig Maj Rytterheste etc. 15 Maj 1744.
1482
Fra
von Der Ecke?, Haderslev [på Tysk]. Omtaler von Plessen og Leutenant
Ehmann. 9 Februar 1744.
1483
Fra
N Thygesen, Mattrup. Fra Niels Bang, har han modtaget vedlagte udtog af
nogle Skiftebreve fra Tvingstrup, som Amtmanden bedes påtegne. Han er
ked af, at henvendelsen medfører besværing, men da hensigten er, at
anvende samme i en retssag, håber han henvendelsen må pardoneres. Nævner
desuden, en bestalling for Natmanden Mathias Madsen i Føvling, som har
forrettet tjeneste efter den næst forrige Halver, men nu af et Menneske
i Tåning er blevet foruroliget, idet Anders Madsen i Tåning skal være
ordineret for hele Amtet. 29 Februar 1744.
1484
Fra
Anders Krag, Lundum Præstegård. At han gør sig så dristig, at lade disse
ringe linier, komme for Deres Velbårenheds Øjne, skyldes den ukristelige
og skadelige skik, som bruges i Lundum Nytårs aften. Nytårs aften 1742
var der således nogle ukristelige Folk, som med deres skyden, nær havde
tilføjet hans frugtsommelige Kone en stor skade, desuden skød de et
halvt Vindue ind i hans Køkken, hvor Karlen sad. Uanset han lod dette
forbyde i Menigheden, agtede de ikke dette, og forvoldte igen skade i
1743. Håber på Amtmandens hjælp. 19 December 1744.
1485
Fra
Eske Madsen, Ørridslev. Skriver sig som en fattig Mand, der er nødsaget
til, at henvende sig til Amtmanden fordi han nu er opsagt fra sin Gård i
Ørridslev, uanset Fæstebrevet lyder på Livstid. Håber Amtmanden vil
hjælpe ham, så han kan blive ved Gården med sine mange små Børn. Skulle
det være Kongens vilje, at han skal frastå Gården, håber han på at få et
andet sted. Beder ligeledes om, at hans Børn, når de er vokset noget
til, må få deres eget Pas. 10 Juli 1744.
1486
Fra
Olle Laursen, Låsby. Den fattige Annex Bonde klager over sin Bymænd,
idet de den 3 Oktober 1743 var forsamlede for, at dele et stykke Jord
kaldet Mosen, og samtidig delte 3 mål til hver Gård, også Annexgården,
alt efter Hartkorn. Den 15 November ændrede de, medens han ikke var
hjemme, denne deling, og fratog ham da 2 favne. Nævner også et stk
Kirkejord på Låsby Mark, som altid har hørt under Annex Gården, der er
taxeret som en halvgård, desuden deling af et stk Skovjord kaldet
Birkene etc. 20 Marts 1744.
Påtegnet:
af Sognepræsten C Sommer: Håber Bonden må få sin ret, mere
begærer han ikke, og hvis der ikke gribes ind, gør Bymændene hvad de
vil, mens Manden på slig måde bliver ruineret. 7 Juni 1744.
1487
Fra
N Wissing, Skanderborg. Efter Amtmandens ordre, har han ladet Kromanden
i Hørning med flere indstævne, for at undersøge, hvorledes det i hans
Hus fundne døde Menneske er omkommet. Havde henstillet til Dommeren, at
denne skulle dømme Kromanden til, at betale omkostningerne, men da det
ikke er sket, bedes Amtmanden oplyse, hvorfra dette skal ske, herunder
til Stævningsmanden, Wissings Vognleje etc. 19 Juli 1744.
1488
Fra
I Peerstrup, Adslev [Sognepræsten]. En Kvinde, Anne Nielsdatter, er for
ca 7 uger siden kommet til Mesing, og opholder sig endnu hos Niels
Tåning. Hun er i uære besvangret, og fødte for 3 dage siden et dødfødt
Barn, der i går blev Jordet, hvilket han ikke, efter Loven, vil undlade
at meddele, udbeder sig et lille bevis på samme.
Påtegnet:
27 Okt Regimentskriveren tilmeldet, at observere Kvindens
Bøder. 26 Oktober 1744.
1489
Fra
P Møller, Møllersdal. Omtaler sit lille sted i Velling, og nævner
derefter forskellige Agre m v, hvoraf noget i to år, mod en del af
Bryrup beboernes vilje, er udlagt til ham. Problemer med en uindhegnet
Ager, der anvendes til Kalve, hvorefter hans Rug nu i to år er blevet
nedtrådt og opædt o s v. 30 Maj 1744.
Påtegnet af Gundorph på Amtmandens vegne:
Lægdsmanden skal pålægge
Velling og Bryrup Mænd, at de skal sætte Gærder for de Vange der støder
op mod Palle Møllers Agre. 10 Juni 1744. Lægdsmand Rasmus Pedersen.
1490
Fra
Sjelle?, Frijsenborg. [På Tysk]. Henviser til modtagne af 28 og nævner 3
kvitteringer. 9 April 1744.
1491
Fra
Poul Kjeldsen, Serridslevgårds Stampemølle, Jens Andersen, Tvingstrup,
Søren Andersen og Hans Jensen, af Serridslev. Efter Assessorinde Mule,
Serridslevgårds begæring, har de indfundet sig i Otte Andersens
afbrændte halve Gård, Hartkorn 4 tdr 1 fc 2 alb i Serridslev, for at
syne den efter istandsættelsen. Ny opbygget er 12 binding Ladehus der
fandtes, at være et af de bedste Bønderhuse i Nebbel Sogn, nyt Stuehus
på 8 binding, med Skorsten, Vinduer etc, desuden synet det 3die Hus
bestående af 7 fag, der dog endnu ikke var forsynet med Tækning og Vægge
Ler, som beboeren angav, skyldtes den store mangel på foder afvigte år,
da Huset blev bygget, så han ikke havde evner til at indsamle det
behøvende Tække. 23 Marts 1744.
1492
Fra
D Guldberg, Gylling [Sognepræsten]. Han har længe frygtet, at hans Bonde
Niels Pallesen i Gangsted, skulle komme galt afsted med sin Brændevins
brygning, og har derfor af og til taget hans Hat og Dæsk til Brændevins
Kedelen i forvaring, så han ikke skulle misbruge det ved salg. I Foråret
fik han det igen, for at redde sine Kreaturer, idet han havde mistet en
Hest, og ikke havde noget Foder til Dyrene, thi stedet han har kan ikke
føde de Dyr han behøver til avlingen. Fremgår at Øvrigheden har opdaget
hans Brænding, hvorefter han er stævnet til Tinge, hvorefter Præsten
således mister 3 års Landgilde, og stedet derefter bliver øde, da det
ikke er let, at finde en ny beboer der kan svare renten af stedet. 13
Januar 1744.
1493
Fra
C Wibye, Østbirk Degnebolig. Sidste 3 Advents Søndag, blev Maren
Hansdatters uægte Barn af Såby i Yding Sogn, døbt. Hun er fra Egebjerg i
Handsted Sogn, og fødslen skete i Henrik Pejtersens Hus i Såbye. På
Provstens spørgsmål om, hvem der var Far til Barnet, svarede hun, at det
vidste hun ikke. 17 December 1743.
1494
Fra
N Wissing, Skanderborg. Den 10 Juli henvendte han sig til Amtmanden ang
den Løn han havde tilgode for de 7 Måneder, han forrettede Herredsfoged
tjenesten i Vor - Nim Herred, bad samtidig om en erklæring fra Byfoged
Rasch, om han ville betale Kornet i samme tid, enten med Penge eller in
Natura. Wissing har endnu ikke hørt fra ham, og beder om Amtmandens
hjælp. Nævner også de mange og lange møjsommelige Rejser, han i denne
hårde Vinter måtte foretage, med store omkostninger og svækkelse af
helbredet til følge. 19 August 1744.
1495
Fra
N Wissing, Skanderborg. Regning over det han har tilgode, fra først i
December 1743 til 26 Juni 1744, for sine Rejser, Vognleje, Kost og
Tæring med videre, i den tid han betjente Rettet som Dommer ved Vor -
Nim Herreders Ting, i alt 81 rdr 14 sk. 19 August 1744
1496
Fra
Oluf Bruun, Vestbirk - til Niels Wissing. Henviser til modtagne
skrivelse, og svarer på spørgsmålene, at Mons Peder Pedersen, der
betjente Herredsskriver tjenesten ved Vor - Nim Herred, nu er ved
Moldrup. Han boede dengang i Eldrup, som kan være lidt over fjerding vej
fra Tinget. Det kunde være ca 1/2 år før Bruuns tiltrådte. Peder
Pedersen forlangte ingen betaling for sine rejser, ej heller i andre
måder. Han og jeg forlangte ingen regning hos hinanden. 4 August 1744.
1497
Fra
F Holmer, Odder - til Niels Wissing. Henviser til modtagne skrivelse, og
svarer bl a, at Sr Hans Mortensen i Fillerup Mølle, og Foged ved
Rathlousdal og Gersdorfslund forrettede tjenesten som Herredsfoged før
Holmer. Fra Fillerup hvor Mortensen boede var der kun 3 - 400 skridt til
Tinget. Der gik ikke over 3 måneder efter Formandens død, til Holmer
tiltrådte. Hans Mortensen fik for sin umage og ansvar 15 rdr, som ikke
blev bekræftet med nogen regning. 4 August 1744.
1498
Fra
N Wissing, Skanderborg - Birkeskriver til Ludvig von Cølln. Wissing vil
gerne have bekræftet, hvorvidt han forrettede Birkeskriver tjenesten i
tiden mellem formandens død og Cøllns tiltrædelse, hvor langt hans rejse
var mellem hjemmet og Tinget, hvorvidt han beholdt de uvisse indkomster
i nævnte tid.
Påtegnet af Cølln, hvoraf fremgår, at Wissing forrettede tjenesten i
nævnte periode, Tinget ligger ca 3 fjerding vej fra Skanderborg, samt at
Wissing i nævnte tidsrum beholdt alle uvisse indkomster o s v. 1 August
1744.
1499
Fra
N Wissing, Skanderborg. Med store omkostninger til befordring, har han
rejst til Vor - Nim Herredsting, og efter Sal By og Herredfoged Mavors
død, forrettet Herredsfoged tjenesten i Herredet, såvel som, hvad der
ellers er forefaldet, og det i ca 7 måneder, alt efter Amtmandens ordre,
hvorfor han mener sig berettiget til nogen erstatning, såvel for udlagte
penge og omkostninger, som for de lange og besværlige rejser etc. 10
Juli 1744.
1500
Fra
N Rasch, Årupgård. Efter sin tiltrædelse, håber han, at han i alle
forefaldende Forretninger, under så From og Dydig en Herres
Jurisdiction, kunde opføre sig til Gunstige Herrers fornøjelse, som han
skal forsøge på, med al optænkende flid. Fremsender Kopi af den for 3 år
siden, foretagne Syns - forretning på Vor - Nim Herreds Tinghus.
Brøstfældigheden er siden den tid blevet værre, og dog burde det engang
sættes i stand, så Retten kunne holdes der, og ikke som for nærværende,
hvor det sker i en Bonde Hytte. Nævner også, at den constituerede
Herredsfoged Niels Wissing, ikke vil aflægge regnskab over, hvad visse
og uvisse indkomster, han har haft i tiden mellem Raschs udnævnelse og
til han tiltrådte tjenesten. 10 Juli 1744.
1501
Fra
N Rasch, Årupgård. Henvender sig, fordi han er i tvivl om, hvorvidt de
Procuratorer der fører sager ved Vor - Nim Herreds Ting, har nogen
fuldmagt eller bevis fra Amtmanden der kan autorisere dem til et sådant
Embede. Han har ikke undersøgt dette ved de pågældende, men vil afvente
Amtmandens ordre. Henviser til Lovens pag 93 art 15 om samme. 10 Juli
1744.
1502
Fra
Sal B F Kragh, E Kragh, Stensballegård. Eftersom hele Landet er bange
for, at omløbere er årsag til de Ildebrande der sker, og ingen derfor
uden Pas må omgå, jvnf Forordningen, så er der alligevel i dag ankommet
2 Qvindfolk, som angiver sig, at være fra Dørup, hvorfra de skal være
gået i går, navnlig Kirsten Olufsdatter og Anne Pedersdatter. Overlader
til Amtmanden de videre foranstaltninger over samme. 7 Juni 1744.
1503
Fra
von der Lühe, Haderslev. [På Tysk, se tidligere]. Nævner Rasmus Andersen
Møllers Enke, en Broder Anders Andersen Overgård og Jørgen Thomsens
Concurs? i Dover etc. 14 September 1744.
Bilag [på Tysk]:
Henviser til modtagne fra Amtmanden fremgår, at Rasmus
Møllers Enke og Broder er fra Vrold, og igen Jørgen Thomsens Concurs. 14
September 1744.
Omslag:
Staldstude 1744.
1504
Fra
Maren Høstmarch, Sal Mules, Serridslevgård. Ønsker en glædelig Julefest
og et lyksaligt påfølgende Nytår etc. Indberetter dernæst, at der i
indeværende år er opstaldet 100 foder Stude på Gården, hvoraf endnu
ingen er solgt videre. 21 December 1744.
1505
Fra
N Thygesen, Mattrup. Indberetter jvnf Forordningen, at der til denne
Vinter er opstaldet 132 Øxen på Gården. 12 November 1744.
1506
Fra
Oluf Bruun, Vestbirk. Efter Amtmandens ordre, har han efterset
Stutteriet på Urup, som alt efter Forordningens indhold, findes
fuldkommen og dygtigt, ligesom de nævnte 2 Hopper formentlig er
drægtige. 4 December 1744.
1507
Fra
Grabow, Urup - til Gundorph. Indberetter, at der i denne Vinter er
opstaldet 152 Øxen på Gården, som Gundorph bedes videre melde til
Amtmanden. Har desuden ladet Birkedommer Bruun efterse hans lille
Stutteri, jvnf medfølgende attest. 16 December 1744.
1508
Fra
Grabow, Urup. Af de opstaldede Øxen, har han solgt 82 til Mathis
Petersen eller/og? Becher af Husum, som forventes, at passere Kolding. 1
April 1744.
1509
Fra
Deichmann, Urup. Siden hans Herskabs sidste indberetning, er der
yderligere solgt 8 Stald Stude til Frederik Harding og Lorentz Jensen af
Husum, som ligeledes vil passere Kolding. 22 April 1744.
1510
Fra
N Thygesen, Mattrup. Af de opstaldede Øxen, er der til Hans Buch af
Hiarup og Poul Nissen af Bramdrup, solgt 82 stk, som de vil uddrive over
Kolding Toldsted. 22 Marts 1744.
1511
Fra
Marcusen, Rasch. Eftersom de til Græsning, indkøbte 130 Stude, ikke alle
fandtes gode nok til opstalding, var det hans mening, for at spare på
Kornet, at overføde dem og derefter Græsse igen næste Sommer. Men
Henning Hass fra Wilster Mersker har i disse dage aftalt med ham, at de
120 skal opstaldes og fodres forsvarligt med Korn, hvorefter denne til
en aftalt pris, vil aftage disse den 6 April, og uddrive dem over
Kolding Tolsted. 14 Januar 1744.
1512
Fra
Marcusen, Rasch. Henviser til sin indberetning, efter hvilken der er
solgt 100 Øxen til Henning Hass af Wilster Marsch, der skulle være
uddrevet 7 April, dette er udsat til den 10. Desuden har denne
yderligere købt 14 stk, som alle vil passere Kolding Toldsted. 9 April
1744.
1513
Fra
U Kruse, Møgelkær. Af de på Gården opstaldede 180 Øxen, er der solgt 66
til Hans Friderich Pettersen af Hannover, og 66 til Hans Windsted af
Christian Albrets Kog, som alle agtes udrevet over Kolding. 17 April
1744.
Omslag:
Fattigvæsen 1744.
1514
Fra
P Nørholm, Østbirk [Sognepræsten]. Fortegnelse over Familie Skattens
Mandtal, både på dem som til Vor Herreds fattig kasse betaler, og det
der skal betales for 1744 af Østbirk Sogn. Derefter steder - navne samt
beløb, der tilsammen udgør 3 rdr 1 mk 3 sk. Ingen dato 1744
1515
Fra
Worsøe, Blegind [Sognepræsten]. Spørger om, hvorledes der skal forholdes
med de fattiges væsen og forplejning for indeværende år, siden der endnu
ikke er gjort nogen anstalt til dette. Mener det er den bedste tid nu,
idet Bonden endnu har noget i Laden at give af, ligesom den koldeste
Vinter er overstået, når de fattige skal ud i Frost og Kulde. Skulle
Amtmanden i disse tider med mange og høje tilvoksende Kongelige
Forretninger, ikke for nuværende have tid, og i stedet befaler
Præsterne, at forestå dette, udbedes en snarlig ordre om samme. 4
Februar 1744.
1516
Fra
Benzon, Væhr Præstegård. Fortegnelse og beregning for 1744 over alle
dem, som bor og opholder sig i Væhr og Nebel Sogne i Vor Herred, jvnf
Forordningen af 24 September 1708 og 6 Oktober 1731, samt efter
befalingen af 5 Marts 1734, som til de fattiges Kasse, kan og bør
contribuere. Derefter på 11 sider navne etc. 4 Marts 1745.
1517
Fra
A Krag, Lundum og Handsted [Sognepræsten]. Mandtal over de i Lundum og
Handsted Sogne, som til de Fattiges Kasse bør contribuere. Derefter 3
sider med navne etc. Ingen dato 1744.
1518
Fra
Gundorph, Kattrup Præstegård. Opgørelse for 1744 fra Wæhr, Nebel 1744 -
45, i alt 21 rdr 4 mk 4 sk, hvori er beregnet de 5 rdr som Hendes Nåde
Frue Statholderinde Kragh årlig giver til de Fattiges Kasse. 5 Marts
1745.
Omslag:
Familie og Folkeskat 1744.
1519
Fra
Frederik Hansen, Sønder Vissing Præstegård. At nærværende Christen
Jensen, Byens Smed og Hustru Mette Jørgensdatter, her af Sønder Vissing
er fattige Folk, og sidder med mange små umyndige og uopfødte Børn, som
også er angivet i Mandtallet, att hermed. 15 Oktober 1744.
1520
Fra
C Jensen Smed, Sønder Vissing. Den fattige mand, må i sin nød og trang
beklage sig over, hvorledes hans stakkels Kone, er med udpantning,
blevet overfaldet af Familieskats Forpagteren, da han den 13 Oktober var
til Marked i Horsens, hvilket kan bevises, eftersom hun bagefter blev
synet i Sognefogedens Hus, hvor man da fandt nogle rifter på hendes
venstre Arm, foruden anden skade. Det tagne Pant, en Ildklemme blev
tilbageleveret o s v. 16 Oktober 1744
1521
Fra
P Nørholm, Østbirk Præstegård. På sin Mandtals liste for tilstundende
Januar termins Familie og Folkeskat, har han bl a anført Jens Snedker i
Yding, som en Skatte fri person, uagtet han fusker med Snedker
Håndværket, uanset alle ved, at han ikke til nogens fornøjelse, kan
præstere samme, tilmed er han en vandfør Mand, hvilket endog er bevist
ved Tinget. Gratulerer i øvrigt med det Nye år. 31 Januar 1744.
1522
Fra
E Såbye, Frisenborg. Henviser til modtagne ordre af 12 hujus, ang
Forpagteren af Familie og Folkeskatten Christian Nielsens indgivne klage
til Rentekammeret, fordi Frisenborg Bønder i Rådved By svarer deres
Folkeskat til Såbye, som den der på hans Herres vegne oppebærer samme.
Klagen indeholder kun ganske lidt eller snart ingen sandhed. Derefter
nærmere forklaring om sagen, herunder, at Contracten siger, at Greven af
alt sit nu tilhørende Teudal og Allodial gods, forpagter Consumpt,
Familie og Folkeskatten, samt de derpå faldende Coppulations penge i
næstfølgende 3 år, og således har den været i lang tid o s v. 16 Marts
1744.
Omslag:
Ang. nedlagte Bøndergårde 1744.
1523
På
bagsiden af omslag: Sager om utilladelig Omløben med Handels og
Håndværks folkes varer, imod forordningen af 13 Februar 1775, er ikke
forefaldne eller pådømte her i Grenå i det nu forløbne år 1791. Ang
Passer til Markeds rejser, henvises til fortegnelse. 31 December 1791.
1524
Fra
Niels Rasch og Anders Krag, Lundum Præstegård. Efter Amtmandens ordre,
har de søgt oplysning om, hvorvidt nogle Bøndergårde skulle være
nedlagte og Jordene underlagt Hovedgårdene, siden dette i Forordningen
af 16 Marts 1725 blev forbudt. Sammen med Peder Nielsen og Søren
Marchusen af Handsted, var de i Serridslev hvor de [navngivne] Bymænd
der var hjemme, var samlede og blev spurgt, om de var vidende om nogle
Bøndergårdes nedlæggelse. Svarede, at kun en gård for ca 30 år siden
blev lagt øde, hvis jorder Assesor Muhle dels havde lagt ud til 9 Huse
der stadig har samme i Fæste, dels mageskiftet med Serridslevgårds Jord,
som alt var afgjort i en sag mellem Sal Stadtholder Kragh og Muhle.
Assessor Muhles Enke svarede på samme måde som Bønderne, og fremviste en
Højeste Rets Dom af 21 April om samme.
Besøgte derefter Tammestrup i Tolstrup Sogn, hvor også omtales en halv
Gård, der for ca 30 år siden var blevet øde, dels fordi beboeren, Eske
Pedersen på grund af alder og fattigdom gik fra stedet. Byfoged Leth
fæstede efter sit køb, senere stedet til den anden halve gårds Mand Knud
Sørensen, således han fik det halve og Niels Knudsen den anden del.
Derefter til Egebjerg og Handsted, hvor velærværdige Anders Krag i
Lundum indfandt sig, nogle af Bymændene blev derefter udspurgte om det
samme, hvortil Krag svarede, at der ikke fandtes sådanne øde eller
nedbrudte steder i disse Sogne. 1 September 1744.
1525
Fra
N Rasch, Møllersdal. [Se forrige]. Straks efter indsendelsen om
nedbrudte Gårde i Vor Herred, har han erfaret, at der i Tolstrup Sogn i
Tammestrup By, findes en halv Gård som for 20 - 21 år siden er nedbrudt
fordi den var brøstfældig, sidst beboet af Eske Pedersen. Jorden bruges
nu af Knud Sørensen og Niels Knudsen i Tammestrup, og ejeren er Madame
Munch i Horsens, hvilket att af Anders Jensen, Claus Thomsen og Christen
Andersen alle af Gedved. 16 August 1744.
1526
Fra
von der Osten m fl, Rentekammeret - til Birkeskriveren. Efter anmeldelse
til Kammeret, skal der under en del Sæde og Avlsgårde, foruden de rette
Hovedgårds Taxter, være nedbrudte og øde Bøndergårde, hvis Jorder er
taget i brug, uden Kongelig dispensation. Amtmanden bedes undersøge, om
sådant er sket i hans Amt, og indberetning i givet fald indsendes. 9 Maj
1744.
Påtegnet af N Rasch, Byfoged i Horsens m fl i de forskellige Sogne.
Omslag:
Dragonheste ang 1744.
1527
På
bagsiden af omslag: Over de der i dette år 1784 har fået Pas til
Markeder, henvises til vedlagte fortegnelse, ingen pådømte sager for
omløben med Handels Kram etc. Grenå 31 December 1784.
1528
Fra
C de Lüttishaw, Odense. [På Tysk se næste] Ang Dragon Heste. 14 Januar
1744.
1529
Fra
Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. [Se forrige]. Af General Majors
Numsens skrivelse, ser han, at Lütticau vil modtage de resterende Rytter
Hest in natura, som Juul efter Kongelig Forordning skal levere. Da samme
ved præsentationen blev kasseret, udbedes nærmere om, hvor og hvornår
samme igen må blive præsenteret og modtaget, eller eftersom Majoren har
indkøbt en anden Hest, at pengene for denne i stedet kan erlægges i
Odense. De øvrige poster i erklæringen, vil han ganske forbigå. 5
December 1743.
1530
Fra
Hans Christensen, Tyrrestrup. Henviser til skrivelse af 3 hujus, og
svarer, at han efter Major Lüttichaus skrivelse fra Odense, ang den
resterende Rytter Hest, var i Århus den 8 Jan for, at afgøre sagen med
hans Broder, men fandt ikke denne hjemme, eftersom han skulle være rejst
til sin Gård Lerchenfeldt. Siden har han skrevet til samme, men intet
hørt. 5 Februar 1744.
1531
Fra
Sal Kraghs Enke E. Kragh, Stensballegård. Henviser til skrivelse af 4
hujus, hvoraf fornemmes, at en Sort Brun Hoppe der i Horsens den 19
September blev afleveret til Kongens tjeneste, nu findes drægtig, og
derfor forlanges en anden i stedet. Svarer, at hun er ganske uvidende
om, hvorvidt den var drægtig, hvorfor hun mener sig befriet for ansvar.
Udbeder sig en udskrift af Protokollen, i forbindelse med antagelsen af
Hesten fra Stensballegård. 9 April 1744.
1532
Fra
Dauch?, Fredericia [se forrige]. Henviser til en rapport eller liste fra
Major von Trappaud, iflg hvilken en Sort Brun Hoppe, fra Stensballegård
skal være drægtig, og derfor ikke er anvendelig i Hans Majest tjeneste,
Amtmanden bedes sørge for at Hoppen, der er i Horsens i nævnte Majors
Kompagni, bliver afhentet og en anden dygtig Rytter Hest leveres i
stedet. 31 Marts 1744.
Omslag:
Amtsbroer ang. 1744.
1533
Fra
Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til skrivelse fra Kammer Coll, ang de
tidligere Forpagtere af Ry og Knud Broers istandsættelse, jvnf contract
af 1 Juli 1735, Peder Jensen og Lauritz Nielsens død. Han har derefter
oprettet ny contract med afg Peder Jensens Enke, Anne Sørensdatter i Ry
og hans Broder Morten Jensen i Vissing Kloster, om samme Broers
vedligeholdelse, jvnf efterskrevne betingelser [7 sider]. Godkendt af
Rentekammeret 12 August 1744. 20 Februar 1744.
1534
Fra
Maren Høstmarch, Sal Muhles, Serridslevgård. Henviser til modtagne
skrivelse, ang de 2 små Broer ved Gedved Mølle, og svarer, at de 2
såkaldte Broer, alene består af nogle Fjæl eller Bull, som Møllens
forrige beboere, af hensyn til deres Møllegæster, har lagt over Vandet,
hun mener ikke de har været almindelige Landevejs Broer, idet Vejen
rettelig går nedenfor Møllen, men da den tidligere kan have været
beskadiget, er det troligt, at man i stedet har anvendt sig af Mølle
gæsternes lejlighed, og kørt over nævnte Fjæl. Fremgår at hendes Sal
Mand for 6 år siden købte Møllen af Lichtenberg, og Broen og Vejen, da
var meget dårligere end nu, mener ikke den lille Mølle er i stand til,
at vedligeholde en Landevej og to Broer, uden betaling eller hjælp af
andre, hvorfor Amtmanden enten bedes sørge for, at Vejen nedenfor Møllen
igen bliver brugbar, eller der fra nogle Byer bliver henlagt midler,
til vedligeholdelsen af Broerne m m. 24 Januar 1744.
Omslag:
Vor - Nim Tinghus 1744.
1535
På
bagsiden af omslag: Udi afvigte år er ingen Bøder faldne til indtægt for
Christianhavns Kirke. Mariager 31 December 1792. Sign.
1536
Fra
N Rasch, Årupgård. Efter sin pligt, fremsender han hermed de
erklæringer, som vedkommende Proprietairer, har givet på sagen om
Tinghusets opførelse, jvnf Amtmandens ordre. Assessor Marcusen er
utilfreds med den afstand han får til Tinghuset, desuden om betalingen
til dets istandsættelse. Nævner også vanskeligheder med Stervboet efter
hans Formand. 5 December 1744.
Bilag:
Ang Tinghuset, påtegnet af: Grabow, Marcusen, Maren Høstmarch Sal
Muhles og C Berendt, Handstedgård.
1537
Fra
N Rasch, Årupgård. Henviser til skrivelse af 24 pasfoto, i hvilken han
blev erindret om Tinghusets reparation. Han har spurgt andre, som har
bedre forstand på dette end ham selv, hvorledes dette arbejde bedste
kunne forrettes, og da siger enhver som har set Huset, og det af hans
Formand, tagne Syns Tingsvidne, at det ikke kan ske forsvarligt, for den
deri angivne sum, men vil gå langt højere, og altså har kun en Snedker
fra Horsens villet påtage sig arbejdet, når det af ham opsatte overslag
bliver godkendt. Desuden har han ladet foretage et nyt Syn, hvori alt er
tydeligere angivet. Nævner muligheden for, at Bønderne kan blive pålagt
kørselen med Materialerne. 12 September 1744.
1538
Fra
Anders Jensen, Gedved. Henviser til Amtmandens befaling af 9 December
1741, hvorefter Retten, iflg forslag fra Rettens Betjente i Vor - Nim
Herred, i den påkommende Vinter, skulle afholdes i hans Hus. Siden den
tid er det, formedelst Tinghusets brøstfældighed, altid i hans Hus,
hvilket både er, og har været ham til stor fortræd, og medført nogle
omkostninger, hvilket han nu ikke længere kan udholde, med mindre
Amtmanden vil sørge for, han får nogen betaling derfor, hvilket ikke kan
være mindre end 8 skilling om ugen for den forgangne tid, hvorefter
Amtmanden bedes sørge for, at Tinget fremover bliver afholdt i en andens
Hus. 30 September 1744.
1539
Fra
Snedker Jørgen Vilhelm Hense, Horsens. [Se tidligere]. Efter By og
Herredsfoged Niels Rasches forlangende, har han efterset Vor - Nim
Herreds Tinghus, for at give et overslag på, hvad omkostninger der vil
være, for at samme fuldkommen og forsvarligt kan repareres, overslaget i
alt 176 rdr 1 mk 14 sk. Noterer samtidig at samme forudsætter, at
Bønderne forretter kørselen med Materialer, samt 3 - 4 daglige
pligtsfolk uden betaling. 11 August 1744.
1540
Fra
Deichmann?, Urup - til Gundorph. Henviser til modtagne Syn over Gedved
Tinghus, men mener der muligvis vil medgå endnu mere Tømmer og
materialer. Uanset dette har han lavet en beregning over Husets
istandsættelse, som det nu står, og foruden Skorstenen, som han ikke
mener kan gøres billigere, idet Murstenene skal koste 3 mk pr 100 stk,
og det udsatte Tag og Lægter vil ligeledes behøves etc.
Bilag:
Iflg nævnte Syn er istandsættelsen beregnet til 85 rdr 3 mk 8 sk,
der foruden vil medgå de anførte 2200 Mursten m m i alt: 124 rdr 1 mk.
10 Oktober 1744.
1541
Ang
Tinghus, uden dato og afsender. Overslag over omkostningerne vedr et nyt
Tinghus, i alt 180 rdr. Fremgår ikke hvor, men nævner, at det skal være
enten ved Lund, eller lidt derfra, desuden noget om indretningen. Ingen
dato 1744.
1542
Fra
C Coldeviin, Præsten i Fruering. Selv om Amtmanden forrige år, beviste
ham den nåde, at udvise et stykke Egetræ til Vitved Broes reparation, så
var der ved dets fældning, grundet Træets ælde, ikke en halv Alen der
var anvendelig til dette. Nu har Vitved Bymænd tid efter anden flikket
på Broen, men de har ikke andet en Bøge grene, som altså ikke uden
hasard, kan anvendes, thi således trådte hans Hest igennem med det ene
bag Ben og derved nær var kommet til skade. Beder Amtmanden beordre
Bymændene til, at vedligeholde samme Bro. 5 November 1744.
1543
Fra
Rodenberg, Horsens. Ikke alene Niels Andersen Møller, som sammen med ham
har fæstet begge Broer ved Handsted Å, i Juni 1740 afgik ved døden, men
endog hans efterladte Enke, der ikke siden Mandens død, ville have med
Broen at gøre, hvorefter han ene har måttet stå for samme. Hun er nu
også efter nogen tids sygdom, afgået ved Døden. Deres efterladte Børn og
Arvinger er alle så små og umyndige, at de ikke kan overtage Fæstet. For
ikke, at få en anden unyttig Fæster, vil han gerne overtage dette, så
han står for hele Broens vedligeholdelse. 23 Oktober 1744.
1544
Fra
Rodenberg, Horsens [se forrige]. Henviser til modtagne, med det gunstige
tilsagn om, at han, efter Sal Niels Møller, der afgik ved døden for 4
1/2 år siden, overlades den anden halvdel af Broens vedligeholdelse.
Takker for samme. 30 Oktober 1744.
Færdig med læsning
og afskrift 6te del.
Til toppen.
|
|