Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.

9de del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 104 - 106 - år: 1750 - 1752 .

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

Påbegyndt læsning pakke no 39 - 41 af 115.

Afgivelser 1750:

394
1 pakke Anordninger

1 Recript af 13 Februar ang Benådning for en Landsforvist Hoerkarl

1 do af 6 Marts ang Land Militaris Værneting

1 do af 20 do ang Begravelser på Landet

1 do af 10 April ang Kommissarium mellem Åes Bymænd og Proprietær Juul til Tyrrestrup

1 do af 25 April ang et Marked i Skanderborg

1 do af 26 December ang et Lotteri

1 Kancellie ??

1 pakke Rentekammer Breve

1 do Gen Landoc og Kamm Coll Breve

1 do Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus

1 do med Amtmandens Breve

1 do med Regimentskriver Moldrups Breve

1 do med Horsens Byes Breve

1 do med Skanderborg Byes Breve

1 pakke ang Skanderborg Slots Bygninger

1 do ang Supscription på Prospecter af danske Kjøbstæder

1 do ang Prindsessestyr

1 do ang Vej og Brovæsen

1 ang Sessions og Lægdsvæsen

1 do ang Kirker og Skoler

1 do ang Skov og Jagtvæsen

1 do ang Delinqventsager

1 do ang Qvægsyge

1 do ang Staldstude

1 do med forskellige Breve og Documenter.

Omslag.

Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen 1750:

395
På bagsiden af omslaget: Fra Toxverd m fl, Bjerre Herred. Ved den gejstlige Jurisdiction i Bjerre Herred, er fra 1 Jan 1750 til 1ste Juli, intet tilfalden Justitskassen. Ingen dato. 1750

396
Fra U C v Nissen, Århus. Henviser til Kongens resolution af 26 hujus, hvorefter den Civile Jurisdiction, skal forrette Auktioner over alle de ting og poster, som vedkommer Jordegods, Landbrug, Borgelig næring, Manufacturer og deslige, som de virkelig i Krigstjeneste, stående Militær er ejere af, hvilket er til Amtmandens underretning. 31 December 1750.

3 Bilag Kopier:
Fra Kong Fridericus Qvintus etc, om ovenstående bekendtgørelse, påtegnet om offentliggørelsen af Wissing, Gundorph og Chr Ørting, Tyrsting Herred.

397
Fra U C v Nissen, Århus. På Notifications listen, over de fra Århus Stift indkomne sager, hvorpå der ikke, i sidst afvigte November, blev truffet nogen afgørelse findes:

5 B 1086 Salten Byes Bønder, om at de i Markedstiden måtte sælge Æde og Drikke varer. Cons af 19 Novb: Hermed er intet at gøre. Bedes bekendtgjort for de pågældende. 28 December 1750.

398
Fra U C v Nissen, Århus. På Notifications listen over de fra Århus Stift indkomne sager, hvorpå der ikke, i sidst afvigte October Måned, blev truffet nogen afgørelse, findes:

5 B No 178, Hans Christian Juul fra Tyrrestrup, anholder om, at ifald 19 Bønder af Åes By, som har givet angivelse over ham, skulle gøre ansøgning om bevilling til, at aflægge vidne i samme sag, hvorudi Commissairer er befalet at dømme, det da ikke måtte tillades dem.

Cancelliet d 8 October: Henlægges.

5 B no 899. Kattrup med annecterede Menigheders Sogne beboere, ved Horsens, anholder om, at måtte befries for at holde Reciderende Cappellan. Cancelliet 29 October: Hermed er intet at gøre. Hvilket bedes bekendtgjort for de pågældende. 27 November 1750.

399
Fra U C v Nissen, Århus. Fra en ikke navngivet person, har han modtaget et forslag om en General Brandkasse, for de fire Stifters Herregårde i Jylland, hvilket formodentlig kunne nyde manges bifald.

Derefter under 8 punkter bl a:

1)
At dette forslag med ringe byrde for Landet, og liden udgift for Hans Majestæt kan vorde istandsat.
2)
At undersåtterne kunne blive opmuntrede til at sætte deres midler i Jordegods.
3)
Panthaverne får større forsikring for deres penge, og Landmanden får derved mere kredit.
4)
Ej afskrevet.
5)
At når en Gård eller Hus på Gården afbrændte, kunne enhver Proprietær efter dette forslag, selv gøre udregning over, hvad han på sin part skulle betale, og ingen forurettelse derved at ske.
6)
Synes det og at ingen misbrug kunne ske ved taxeringen.
7)
I fald en Herregård ganske afbrændte, som var taxeret for 6000 rdr, menes ikke, at det vilde blive stort over 10 til 16 rdr, af hver Proprietær i de 4re Stifter at betale, ligesom deres Gård var taxeret for efter proportion.
8)
At udgiften til et hvert Stifts Brand Direktør, formodentlig ej ville blive meget over 2 rdr årlig, for hver Proprietær at betale.
17 November 1750.

400
Fra N Thygesen, Mattrup. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse, ang oprettelse af en almindelig Brand Kasse for de fire Stifters Herre - Sæde - Avls og Lystgårdes Bygninger i Nørre Jylland, hvorom ønskes hans erklæring. Henviser i den forbindelse til Kongelig befaling af 18 September 1747, underskrevet af Løjtnant Grabow. Han har ellers ingen indvendinger mod en sådan Brandkasses oprettelse, ikke mindst fordi opmærksomheden er rettet mod den Brandlidte og skadelidende. Efter gode Mænds exsempel før hans tid, har han selv nogle gange forfattet et project til en Brand Kasse, såvel for Hovedgårdes, som for Bønder godsers Bygninger, hvilket ikke har fået bedre skæbne en andre, thi selv om nogle bifaldt, var andre uvillige. Derefter hans tanker om samme. 18 December 1750.

401
Fra Kongen F5tus, København [Ikke underskrevet - dato m v]. Allerunderdanigst forslag til en allernådigst forordning, om en almindelig Brand kasse, for de 4re Stifters Herre og Sæde Gårde i Nørre Jylland. Da for os allerunderdanigst er andraget, hvorledes det særdeles til Herre og Sædegårdenes forbedring, om Vi allernådigst ville lade oprette en General Brand Kasse, for de fire Stifter i Nørre Jylland o s v. Derefter 6 punkter om samme, samt et forslag til Protocollen. Ingen dato 1750?

3 enslydende bilag.

402
Fra U C v Nissen, Århus. Amtmanden er formodentlig bekendt med, at Landevejene, på en del steder i Distriktet, er så slette at de, i særdeleshed om Vinteren, er umuligt at passere, og de erindringer der er sket i de forbigående åringer, har næsten været frugtesløse. Han har derfor skrevet til de Herrer Proprietærer og Godsejere m v, jvnf vedlagte liste, hvilket han ikke vil undlade at meddele Amtmanden, med samtidig anmodning om, at denne også vil gøre det fornødne til, at forordningen af 4 Marts 1690 kan blive efterlevet, således de ikke efter denne, kan blive draget til ansvar, men vejene blive sat i nogenlunde stand. 19 Juni 1750.

Bilag:
Dat 19 Juni 1750, fra U C v Nissen, at uanset han den 18 August 1747, 30 Januar og 30 August 1748 har skrevet til Proprietærerne om, ved deres Bønder og Tjenere, at sørge for Vejenes reparation, er dette stadig ikke sket o s v.

403
Fra U C v Nissen, Århus. General Land Oeconomi og Commerce Coll, ønsker hurtigst muligt, en specification over de i Århus Stift, ved udgangen af 1749, hjemmehørende Fartøjer, idet Kongen ønsker underretning om Skibenes antal i Danmark. Henviser til skrivelse af 26 April 1746, som også er tilstillet Amtmanden, om en sådan listes årlige indsendelse. 27 Marts 1750

404
Fra N Schierenbeck, Stensballegård. [Se forrige]. Efter forlangende, svares på Herskabets vegne, at tre Mænd på Endelave, med gode venners hjælp, hver har et Fartøj i Horsens, nemlig Jens Nielsen, en Jagt, drægtig 6 1/2 Læst, Niels Jensen, en Jagt 7 Læst og Jens Sørensen en Jagt 4 1/2 Læst. De har Borgerskab i Horsens og svarer, som andre Borgere, til Byens udgifter. Fartøjerne ligger, sammen med Byens Fartøjer, i Vinter leje ved Horsens, så ingen slags præjudice kan forøves. 4 April 1750.

Bilag:
Til Hierte Kære Broder [Christian Gundorph] dat 5te April 1750, fremgår videre, at så snart han fik Broders Brev, rejste han til Horsens, ang de Fartøjer som skulle tilhøre nogle Mænd på Endelave. Gud glæde dig med en lykkelig rejse til Viborg, og igen for din Hustru med fornøjelse.

405
Fra U C v Nissen, Århus. Efter anmodning, fremsendes en kopi, af det den 15 September modtagne Kongelige rescript, om Landstrygeres pågribelse samt, hvorfra den bekostning tages, der opstår ved deres afstraffelse. Han har ellers modtaget en henvendelse fra Borgerskabet i Skanderborg, jvnf vedlagte, at de ikke uden føje, beklager sig over det i Distriktet, utilladelige Brændevins brænding og salg af samme, hvorved de som Borgere, der svarer Consumptionen, betages den ringe næring, som de på den måde tilføjes. Da dette også strider mod de Kongelig Mandater, anmodes Amtmanden om at gøre noget ved samme. 3 Februar 1750.

406
Kopi fra Kongen, København.[Se forrige]. Da det allerunderdanigst er blevet andraget, at der udi Nørre Jylland skal findes en mængde, ja hele Bander af Landstrygere og Løsgængere, som omløber for at øve Røverier, Mord og Brand, hvilke man både i Købstæderne og på Landet, undser sig i, at lægge hånd på og lade pågribe, siden de ikke ved hvem der skal betale de påfølgende omkostninger. Så på det, at Landet kan blive befriet for sådanne Landstrygere og Løsgængere, skal omkostningerne, ligesom i andre Delinqventsager, reparteres [udlægges] på det Stift, hvor sådanne Personer pågribes, dog ikke mere en 1 Mark Danske af hver Mil. 15 September 1749.

407
Fra U C v Nissen, Århus. Af de såvel fra Købstæderne som Landet, indkomne beretninger om Korn prisen for afvigte år 1749, er Capitels Taxten således - alt pr Tønde:

Rug 2 rdr 2 mk - Byg 1 rdr 14 sk - Havre 3 mk 12 sk - Boghvedegryn 3 rdr 1 mk og Smør 19 rdr. 27 Januar 1750.

Omslag.

Amtmændenes Breve 1750 Skanderborg Amt:

408
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, hvori forlangtes en opsats af Kammer Coll ordre, samme fremsendes herved [intet om indhold]. 5 September 1750.

409
Fra D Trappaud, Søbygård. Vedlægger 12 plakater med en fuldstændig beskrivelse af, den fra Randers Arrest, bortrømte Arrestant, som bedes bekendtgjort, især for Almuen på landet i Jylland og Slesvig. Plakaten bedes ikke alene læst og bekendtgjort på Tingene, men endog, idet der formodes en bedre virkning, fra Prædike Stolen eller ved Kirkestævne, desuden ved alle Skibs og Færgehavne, ligeledes i alle publique Værtshuse på landet, således han kan blive pågrebet. 10 September 1750.

410
Fra D Trappaud, Søbygård. Til Amtmandens revision, fremsendes en formynder regning fra Etats Råd Müller, over afg Junker Bendix Lassen Müllers arvemidler, med anmodning om, at når Amtmanden som overformynder, har efterset samme, den da returneres. 22 September 1750.

Omslag.

Regimentskriver Moldrups Breve 1750:

411
På bagsiden af Omslag: Fra Bierre og N Jensen, Mariager. Udi sidste fierding År, og siden seneste indgivne attest, er ved Gjerlev Herredstings Ret ingen bøder faldne til Christianshavns Kirke. 11 Januar 1751.

412
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Fra Etats Råd Folsach, Randers har Moldrup fået oplysning om, hvad denne og Amtmand Woyda den 14 November 1748, har indberettet til Kammeret, angående Tåning Bymænds ansøgning om moderation. Det burde måske efterses, hvordan de navngivne stykker jord var taxeret ved Landmålingen, og beregnes, om det der beskrives som ubekvem til Sæd, kunne give anledning til nogen moderation. Da der intet er sket siden, indstiller Moldrup til Amtmanden, om det ikke var tjenligt, at indsende en erindring til Kammeret, før man foretager sig videre. 11 November 1750.

413
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Af Amtmandens henvendelser af 7 Oktober 1743 og 2 Oktober 1747 til Amtsforvalter Justsen og Moldrup, ang en del Vildtbane Stens transport, til de anførte steder ved Vildtbanen, ønsker Procurator Mathias Brun en extract, til oplysning i sagen mod Monsr Juul til Tyrrestrup, der er foretaget ved Skov og Jagt Sessionen. Bruun har fået en extract af den sidste af Justsen, og ønsker samme af den første fra Moldrup, der ikke vil udlevere en sådan uden Amtmandens vidende. 1 Oktober 1750.

414
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til Amtmandens skrivelse af 4 hujus, hvorefter han har indhentet følgende oplysninger:
1)  
Jens Andersens Enke i Låsby Anne Jensdatters erklæring, på Skovfoged Hesses poster af 31 pasfoto. At hendes Sal Mand ikke har overladt Hess del halve Hus, på mere end 4 eller 6 år, således han, når det var 4 år, skulle betale 5 rdr, men hvis det var 6 år 10 rdr og 1 td Rug, men intet Malt.
2)
Skulle han opsætte 6 nye Spænd Hus til eget brug i berørte 6 år, hvorefter det uden betaling skulle tilhøre Enken. Uagtet dette har Hess solgt Huset for 12 rdr til Bymændene, der ville anvende det som Smedehus.

Moldrup har ligeledes undersøgt sagen med de Tebstrup Mænd, der forlanger betaling, nemlig 5 mk Danske, af hver Person der laver sorte Gryder, jvnf vedlagte kopi, på hvilken de begrunder deres påstand. Ligeledes attest fra Sognepræsten Hr Nicolaj Langballe, hvoraf fremgår, at de som laver Ler Kar, får Leret fra Præstegårdens grund. Moldrup mener, at såfremt Hess ikke kan forevise andet, må han rette sig efter Enkens krav. Tebstrup Grande Brev melder om, hvad den krævede betaling skal være for, Moldrup mener det vil være forkert, hvis folk der viser sig stræbsomme, og i en ledig stund forarbejder Ler vare, skal pålægges en ekstra skat til Byen. 15 August 1750.

Bilag:
Kopi af Tebstrup Videbrevs 29 - 47 og 59 post dateret 23 April 1743, hvoraf fremgår, at hvilken Mand som hensidder, enten ved en hel eller halvgård, eller fierdepart, og hans Kone ikke selv alene gør Gryder, skal der foruden, efter gammel skik, årligt betale til Byen fem Mark Danske o s v.

415
Fra N Langballe, Sneptrup Præstegård [Tebstrup - se forrige]. Da Niels Dam og andre i Tebstrup, som brænder Gryder og sorte Lerkar, har ønsket hans attest på, at de får Leret fra Præstegårdens Mark, bekræftes det, at nogle af dem har fået dette i 2 år, og nogle i flere år. 24 Juli 1750.

416
Fra Skovfoged Hess, Låsby. [Se tidligere]. Den forhenværende Skovfoged i Låsby, Jens Andersen Møller, overlod det halve Fæstehus til Hess, da denne tiltrådte som Skovfoged, for hvilket han betalte 10 rdr 1 td Rug og 1 td Malt. Da denne halvdel var brøstfældig, og ubekvem til beboelse, måtte Hess opsætte en ny bygning på stedet, hvilket har kostet ham 8 rdr i rede penge, foruden mad og Øl til arbejdsfolkene. Hess har nu i ca 16 år beboet samme halve Hus, og betalt de sædvanlige Huspenge til Kongen. Nu har Jens Andersens Enke opsagt ham, med krav om, at han skal betale 10 års husleje, som han ellers aldrig før er blevet krævet for. Beder om Amtmandens hjælp, så han kan beholde Huset.
31 Juli 1750.

417
Fra Bymænd, Tebstrup Søren Rasmussen, Jens Nielsen Udbye og Niels Jensen, Tebstrup. [Se tidligere]. Skriver sig som 3 fattige Mænd af Tebstrup, og klager derefter over deres Naboer, der har truet dem med udpantning for 5 mk, fordi de en gang eller to om året, fremstiller nogle få Ler Gryder. Eftersom det er over 14 år siden, nogen af dem fik noget Ler på de andres Mark, idet de nu får det fra Præstegårdens Mark, mener de ikke, de skal betale det afkrævede, eftersom de nu betaler de 5 mk til Sognepræsten Hr Langballe. 21 Juli 1750.

418
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Fremsender kopi af det, han har modtaget fra Viborg Tugthus, vedrørende den afsendte Benjamin Rasmussen, hvoraf fremgår, den vanskelighed der er, med sådanne Menneskers modtagelse, og at man ikke kan være sikker, enten de beholdes eller løslades. Moldrup skrev til Etats Råd Dyssel, om Laurids Mortensen fra Toustrup, men har ikke fået noget svar. 19 Februar 1750.

Bilag:
Fra L Boltt, Bogholder ved Tugthuset, dat Viborg 14 Februar 1750, hvori kvitteres for modtagelsen af Bent Jamin Rasmussen, jvnf Dom ved den Gejstlige Ret. Men da Arrestanten foregiver at være 80 år gammel, hvilket langt overgår den alder, Hans Majestæt har fastsat for dem der skal i Tugthuset, har Dyssel besluttet, at lade ham indsætte som et forsøg, eller om han skal løslades.

419
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Modtog i aftes Århus Provste Rets Dom, over Benjamin Rasmussen og Kone, som hermed fremsendes til Amtmandens underretning, og videre bestemmelse om, hvorvidt Konen kan løslades og Manden fremsendes, hvis han ellers vil blive modtaget i Tugthuset. Omkostningerne kan ikke oplyses, før der videre ses hvad der fremkommer. 8 Februar 1750.

420
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Hvad han har modtaget fra Landsdommer Dyssel i Viborg, ang den fra Toustrup, til et års arbejde i Tugthuset, indsatte Laurs Mortensen, vil han ikke undlade, at videremelde til Amtmanden. Moldrup mener ikke det kan passe, at han i Tugthuset er uduelig til al slags arbejde, eftersom han, da han var hjemme kunne tjene føden ved Snedkeri og Dreje arbejde, foruden andet, som Dallerup og omliggende Sogne Mænd bedst kan forklare. Moldrup kender ikke noget til, hvor gamle Arrestanter må være, når de indsættes i Tugthuset, ligesom han heller ikke ved, hvor gammel vedkommende er, men det han foregiver kan der ikke regnes med. 7 Februar 1750.

421
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf fremgik, at Benjamin Rasmussens Kone, efter Sogne Præstens beretning, skal have forandret sit opholdssted, og nu, efter Mandens usikre sigende, enten er i Torrild eller Vedslet. Moldrup ønsker oplyst om søgsmålet mod Manden skal udsættes, til man får fat i Konen, hvilket vil medføre større udgifter. Da bemelte Byer er udenfor Moldrups distrikt, bedes Amtmanden foretage sig det nødvendige til hendes pågribelse. 20 Januar 1750.

422
Fra Andreas Bræmer, Skanderborg. På Birkedommer Gundorphs vegne, indfandt han sig sammen med 4 Mænd Christen Andersen, Jens Rasmussen, Stæphen Laursen og Rasmus Sørensen af Hårby, på Åstedet, i Christen Andersen Toft, i bemte Hårby ved en Dahm [Dam], for at syne et i Dammen dødfundet Menneske, der efter synet viste sig, at være Niels Sørensen, der har tjent hos Anders Andersen i Hårby, og nu i 8 - 9 uger har ligget syg i dennes Hus. Da han altid har været meget Gudfrygtig, skønnes det, at han, i sin sygdoms forvildelse, selv har druknet sig i Dammen. På forespørgsel til Madfaderen og Madmoderen, om han har været Melankolsk, svarede de, at han derimod har været tålmodig og vel fornøjet med Guds Kors, men at han for 2 dage siden i drømme, ville ud at Fiske. 20 Februar 1750.

Omslag.

Skanderborg Slots Bygninger 1750:

423
På bagsiden af Omslag: Fra Bierre og N Jensen, Mariager. At ingen Bøder, ved Gierlev Herredstings Ret udi sidst afvigte fierding år er falden til Christianshavns Kirke, attesteres.  11 Juli 1750.

424
Fra L Thurah, København. Henviser til skrivelse fra Gehejme Råd og Over Hof Marskal von Moltkes af 25 pasfoto, hvorefter, der til Amtmandens fornødenhed, er bevilget penge til opbygningen af et Køkken, langs Vægtergangen i Skanderborg Slotsgård, alt efter Slotsfoged og Gartner Bruhns tegning, samt overslag af 6 Februar, hvorefter det videre overlades til Amtmanden, under forudsætning af, at det ikke overstiger den beregnede sum. 6 Juni 1750.

Omslag.

Subskription på Prospecter af Danske Kjøbstæder 1750:

425
På bagsiden af omslag: Fra S Hansen og H Knudsen, Randers. Ved Randers Ret er fra 14 Juli 1750 til 14 Januar i indeværende år, ikke noget forefalden, hvoraf skal svares til Justits Kassen. 25 Januar 1751.

426  
Fra Holstein, Cancelliet, København. Efter Oberst de Thurah, har afsluttet arbejdet med de 2 Værker, som han havde påtaget sig, nemlig Vitruvium? Daniæ og hans såkaldte Hafnia Hodiernæ? eller beskrivelse over København, har han endvidere, med Kongelig godkendelse, påtaget sig, at udføre et nyt Værk, af ikke mindre vigtighed, over samtlige Købstæder i Danmark, med en beskrivelse af hvert sted. Evt interesserede bedes derfor henvende sig, således udgivelsen nærmere kan bestemmes. 18 Juli 1750.                                                    

5 enslydende bilag:
Om samme, samt et trykt, der efter cirkulation, med hensyn til interesse for Værket m v, er påtegnet af forskellige personer. Exp af N Thygesen, Mattrup dat 28 August 1750: Wed min hjemkomst forefunden, men i henseende til mange andre Udgifter, kan jeg iche af her Obrister de Thurah hands invitation prophitere, om iche alle, så ere dog de fleeste Kiøbsteder mig self bekiendt, hwor med ieg helst wil hielpe mig. Og Moldrup skriver, at eftersom Kongen finder allernådigst velbehag i dette Værk, er han forpligtet til, at tegne sig for et Exemplar. 28 September 1750.

427
Fra Holstein, København. Eftersom Frue General Majorinde Samitz, efter ansøgning, er blevet bevilget oprejsning på en Skifte forretning, vil han ikke undlade, at meddele dette til Amtmanden. 28 Marts 1750

Omslag.

Vei og Brovæsen angående Skanderborg Amt 1750:

428
På bagsiden af omslag: Fra Steenstrup m fl, Torrild Præstegård. Fra indeværende års begyndelse indtil dato, er under Hads Herreds Provsteret, intet forefaldet, hvoraf skal svares til Justits kassen. 7 Juli 1750.

429
Fra Søren Jensen, Møldrup og Jacob Andersen, Voerladegård. Efter begæring af Birkeskriver Niels Wissing, har de synet og besigtiget Vorvadsbro, og da befundet den forbedret med en del nyt Overtømmer, så alle og enhver uden fare kan passere samme. 11 Juni 1750.

430
Fra Olle Hansen, Fuldbro Mølle. Efter Envold Jensen i Fuldbro Mølle og Niels Nielsen i Tånings forlangende, har han sammen med Peder Sørensen af Tåning, synet de to Broer ved Fuldbro Mølle, hvilket befandtes, at være i sådan stand, at alle rejsende uden hinder eller ophold, trygt kan passere samme. 17 November 1750.

431
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. Han ser sig nødsaget til, at henvende sig angående den store fare der, især om Vinteren, er ved at passere en Bæk, kaldet Sommebæk, når han på Kirkevejen skal fra Blegind til Hørning, hvor både tidligere [Præster], og han selv er geråden i livsfare, især sidst afvigte 2den Søndag efter Hellig 3 Kongers dag. Men også for Skolebørnenes skyld, når de skal fra Blegind til den Kongelige Skole i Hørning, hvilke da på grund af Bækken og den lange vej, afholder dem fra at komme i Skole. Han har 3 gange henvendt sig, om penge til et aparte Skolehold i Blegind, nemlig 17 November 1744, 15 Februar 1745 og 16 April 1746, eller om penge til en lille Bro over samme Bæk. 28 August 1750.

Påtegnet af:
Jens Pedersen, Niels Rasmussen, Niels Worgård, Hans Simonsen, i Blegind og  Erich Mortensen, Rasmus Iversen samt Rasmus Sørensen i Hørning.

432
Fra N Rasch, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at angående de 2 steder ved Handsted og Skidensig Broers reparation, udbad han sig den 22 sidste måned, Amtmandens godkendelse af det han forhen havde foranstaltet. Hansted Sogn har allerede lavet stykket, ved den ene ende af Byens Bro, der var pålagt dem, som virkeligt var et ondt stykke Vej, men nu er så forsvarligt udført, som det kan være på denne års tid. Nebel Sogn udeblev derimod fra det andet sted. Nævner flere Sogne, bl a Vær og Søvind, der burde beordres til at hjælpe Nebel. Af Birkedommer Bangs fordring på Rasch, takker han for Amtmandens  nådige og milde behandling af samme, idet han ikke ville skrive til Stiftamtmanden før denne havde afgivet sin erklæring, har aftalt med Bang, at det indtil videre måtte være stillet i bero. 16 November 1750.

433
Fra N Rasch, Horsens - til Knud Christensen, Nebel. Da Amtmanden har skrevet til ham, at han straks skal lade den onde Vej, nedenfor Bakken ved Skidenbro, alene af Nebel Sogn, blive repareret, og at Lægdsmanden med sine Sognemænd, uden ophold skal indfinde sig på Åstedet, for påbegyndelse og fuldkommen forsvarlig færdiggørelse af samme arbejde, så skal dette ske inden denne måneds udgang, uden forsømmelse under Strafs anseelse. 20 Oktober 1750.

434
Fra J Rosborg, Serridslevgård - til Gerdt de Lichtenberg. Til Bønderne her i Sognet, er fra Byfoged Rasch i Horsens, indløbet en ordre, at de straks alene skal forfærdige den onde Vej, på Handsted Mark, ved Handsted Bro, alt efter Byfogedens tilsigelse. Rosborg har i dag sammen med 6 af Sognemændene været på stedet, og fandt da pladsen 64 favne lang. Skal arbejdet udføres til nogen nytte, skal den måske gøres 9 alen bred, med Grøft på begge sider og 2 render under våsen, så Vandet kan trække bort, hvilket næppe med nogle tusinde læs Grund og Jord lader sig gøre, desuden nogle læs Gjerdsel, at lægge i bunden i Kvægjorden, hele Bøge Træer o s v. Da Bønderne med hele og halvgårde, i alt er 29 vil det blive dem for tungt, hvis de alene skulle udføre dette arbejde, foruden Landevejen fra Århus, som går gennem Serridslev By og Mark, og Vejen fra Horsens til Hads Herred som går gennem Nebel. 26 Oktober 1750.

435
Fra G de Lichtenberg, Horsens. [Se forrige]. Takker mangfoldigt for den hilsen, han ved hjemkomsten fra Hads Herred, fik fra Bygholm, samtidig glæder det samtlige, at de fornemmer Kammerherren og Frue befinder dem så vel. Tager sig ellers den frihed, at fremsende det brev han har fået fra sin Foged på Serridslevgård, ang pålæg til Sognets beboere, om reparationen af Vejen ved Handsted Bro. Nævner også udførelsen af Broerne. Erindrer samtidig om, at efter hans formand, Cancelli Råd Lautrups oplysning, har Lichtenberg næsten 15 rdr tilgode fra Amts Kassen, for Gedved Broes opbygning. 26 Oktober 1750.

436
Fra N Rasch, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse, hvortil han ydmygst må tilkendegive, at en fortrædelig Auktion, der begyndte sidste Mandag, blev udsat til førstkommende Lørdag, som just er samme dag som Amtmanden har beordret ham til at møde i Gedved, ved 2 Stervboers registrering. Da Fuldmægtigen er interessent i Auktionen, må Rasch derfor selv være tilstede ved denne, ligesom der også vil opstå adskillige disputer og protester mod Auktionens holdelse, som let kan blive hans ansvar, hvis en fremmed blev betroet dette. Han vil anmode Birkedommer Bruun om, at denne forestår registreringen af Stervboerne. 2 Juli 1750.

437
Fra N Rasch, Horsens. Da man kan se, hvor lidt nytte den seneste reparation af Handsted og den såkaldte Skidenbro, har været, som dog af mange Sogne dengang blev forrettet, idet de nu er i ligeså dårlig en tilstand som før, så må han gøre opmærksom på, at det ikke så meget drejer sig om mængden, som af, at det er af de Sogne der er nærmest beliggende stederne, samme bliver istandsat, thi jo flere der er om sligt arbejde af den slags folk, da er en den anden i vejen, og giver anledning til snak og leg, i stedet for at arbejde, jo mindre forrettes, og jo falskere gøres gerningen, foruden en del også må køre langt til arbejdet, hvilket han også har talt med Obrist Leutenant Grabow om. Derefter forslag om, hvorledes arbejdet skal fordeles. For at vinde tid, har han på ommeldte måde foranstaltet arbejdets udførelse, og håber på Amtmandens godkendelse af samme. 22 Oktober 1750.

Omslag.

Skov og Jagtvæsen ang Skanderborg Amt 1750:

438
På bagsiden af omslag: Fra N Jensen, HornsletX. Allerunderdanigst indberettes, at der ikke siden sidste indberetning, er faldet Domme ved Rosenholm, Vosnæsgård og Clausholm Birketing, hvoraf der skal svares til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. 6 Juli 1750.

439
Fra J Wicher, Hylke Præstegård. Til begyndte Nye år, såwel som tilstundne glædelige og Høye Ægteskabs indtrædelse, har ieg uwærdige i min elendighed ønsket, og uafladelig ønsker Deris Høy Welbårenhed ald lyksalighed og welsignelse i Guds Nåde, både legemlig og åndelig. Beder derefter om, at ordren om afskaffelse af Gedehold, må annulleres for Hylkes vedkommende, idet der ingen synderlig underskov findes. Desuden må Amtmanden betænke, hvor stor skade og forlis, det ville være, om man i denne tid, hvor Gederne er fulde af Kid og snart skal føde, så de ikke duer til slagtning, og ingen heller kan købe dem. Nævner også den overståede Kvægsygdom, som der nu igen er fare for. Havde han for sit eget vedkommende ikke, på det tidspunkt, haft Geder, var det ikke sikkert, han havde kunnet svare Tjenestefolkenes underholdning. Beder Amtmanden tale med Gehejme Råd Rathlou, således sagen i hvert fald kan udsættes til førstkommende Michaeli, eller slagte tid, hvorefter der ikke skal ses den slags Kreaturer hos dem. 5 Februar 1750.

440
Fra C Rathlou, Rathlousdal. Han fornemmer, at der er rettet henvendelse til Amtmanden, angående transport af Vildt til Kysing [slagtet og formentlig udskibning derfra?]. Han har i den anledning, truffet aftale med Regimentskriveren om samme, således at hele leverancen, på nærmere angivne tider, sker med den agende Post fra Kysing. Nævner også, at det er nødvendig med 5 Vogne, ligesom det bliver indlagt hos Anders Jensen i Kysing, indtil Skibet om Fredagen afgår. 7 gbr [Oktober] 1750.

441
Fra C Rathlou, Rathlousdal. For at føje Rentekammeret, bedes Amtmanden, når der først er aftalt nærmere med Major Pultz og øvrige vedkommende, selv fastsætte tidspunktet for Sessionens afholdelse. Major Pultz bedes sørge for Erik Andersen og Anders Eriksen, sammen med deres vidner, får besked i så god tid, at de kan møde til samme. 11 Juli 1750.

442
Fra C Rathlou, Rathlousdal. Det har aldrig været hans mening, at Skovridderens indgivende, skulle, eller kunne, så lige tiene [med] os andre som Revisorers? til nogen rettesnor. Mener det står til os andre, at gøre hvad der er nødvendigt til Hans Majestæts tjeneste. 25 August 1750.

443
Fra C Rathlou og F Pultz, Skanderborg. Fremsender hermed, 2 extracter af indeværende års Skov og Jagt Sessions Protokol, angående de Bønder af Skanderborg Amt, som næstafvigte 25 og 26 Juni, formedelst deres forøvede ulovlige Skovhugst i Kongens Skove, er idømt Fængsel. Amtmanden anmodes om, at sørge for deres afstraffelse. 25 August 1750.

Bilag:
Dat 25 Juni 1750. Jens Rasmussen af Salten, er efter egen tilståelse, ved Sessionen, for ulovlig Skovhugst, begået i Kongens Skov, idømt en bøde som han ikke kunne betale, og derfor i stedet må bøde på Kroppen med arbejde i Viborg Tugthus 2 måneder.

444
Fra C Rathlou, Rathlousdal. Fremsender hermed Skovridderne udgivende, om de steder og Byer i Distriktet, hvor der, uden fare for Skovenes ruin, stadig kan holdes Geder, alt til Amtmandens og Regimentskriverens videre foranstaltning, om disses afskaffelse. 21 August 1750.

4 Bilag:
Med angivelse af Sogne og Byer, med notater ud for nogle af dem [noterer kun Sogn].

Skovridder Severin Langes beridt:
Der må ikke holdes Geder i Hylke, Vedslet, Ørridslev, Kattrup, Ousted [Biøstrup har ingen], Tåning [Horndrup kan have skønnes uden skade], Yding, [Voerladegård kan have Geder],

Skovridder Schultzes beridt:
Der ikke angiver om der kan holdes Geder, men om underskov exp: Sønder Vissing findes ingen ungskov som Geder kan gøre skade [Addit er underskov af Bøg, ellers er Fårene dette år næsten uddøde] o s v.

Skovridder Peter Mønsters beridt:
Det kan ikke tillades at holde Geder i Skanderup, Dover, Ry, Venge, Storring, Galten, Skovby, Skjørring, Sjelle, Skivholme, Harlev [kan tillades i Skibye], Stjær, Mesing, Adslev, Hørning, [Blegind kan tillades], Vitved [Fastrup må], Fruering [Virring må] og Hylke.

Kan tillades i:
Svinsager, Rindelevgård og Framlev [undtagen Lillering], Stilling har alle tider haft Geder,

Frands Soetmanns beridt:
Har også længere notater ud for hver By, exp Ry: Beråber dem på Kongelig tilladelse, at må have Geder, og så længe de fremdeles holder dem udi Heden, kan det dem gerne tillades at beholde.

Omslag.

Delinqventsager Skanderborg Amt 1750:

445
Tingsvidne:

Skanderborg Birketing. Christen Gundorph, Birkedommer. Den 28 November 1750 mødte for Retten Sr Niels Kirchman af Skanderborg Ladegård, i sagen mod den med Tyvekoster, pågrebne, Betler Niels Pedersen, fra Øster Velling. Tyveriet af 4 Nafre og en Økse, skal være sket natten mellem den 19 og 20 Hujus, hos Rytterbonden Søren Sørensen i Svejstrup, hvorefter han om Lørdagen blev pågrebet og indsat i Slottets Portstue. Dommen lyder på, at udføre det arbejde han bliver pålagt, i Viborg Tugthus i 6 måneder, og der foruden med arbejde, aftjene sagens omkostninger. 28 November 1750.

Bilag:
Kvittering dat 11 December fra Viborg Tugthus, for modtagelsen af Niels Pedersen fra Øster Velling.

446
Fra U C v Nissen og P Hygom, Århus. Kopi af en Dom, afsagt ved Hjelmslev Herreds Provste Ret den 6 Februar 1750, over Almisselemmet Benjamin Rasmussen og Kone. Eftersom det ved Lovfaste Vidner er bevist, at Benjamin Rasmussen har ført et forargelig Levned, i hans nu næsten 2 årige ægteskab, ja at have foragtet Sognepræstens trohjertige formaninger, foragtet Guds ord, og tværtimod fremturet i det onde, og i sin fremturen er blevet værre og værre, med sammenlagte Hænder, at ønske sin Sjæl til Satan, så kendes for Ret, at han bør arbejde i Viborg Tugthus i 2 år, og ved tilbagekomst ej, at antages til Menigheden før han udstår Kirkens disciplin. Hustruen Johanne Sørensdatter, som ikke helt kan holdes uskyldig, bør, fordi hun har nægtet, at forlige sig med sin Mand, og absenteret sig fra ham og Menigheden, at udstå Kirkens Disciplin. Dommen godkendt af Stiftamtmanden og Biskoppen, med tilføjelse, at den dømte desuden skal være i Tugthuset, indtil sagens omkostninger er betalte.6 Februar 1750.

Bilag:
Dat 14 Februar 1750 fra Boltt, Bogholder ved Viborg Tugthus. Kvittering for modtagelsen af Bent Jaiim [Benjamin] Rasmussen, men da denne angiver sig at være over 80 år, og Domsakten intet siger om samme, indtages han som et forsøg, om hvorvidt han kan blive i Tugthuset.

Omslag.

Qvægsyge ang Skanderborg Amt 1750:

447
På bagsiden af omslag: Fra N Rasch og Kragh, Horsens. Fra 14 Januar til 14 Juli, er ved Horsens Byting, ingen Bøder faldet til Justitz kassen. 14 Juli 1750.

448
Fra Frue E Kragh, Stensballegård. Med henvisning til en [ikke]indlagt specification, må hun ugerne indberette, hvor mange Kreaturer, der på grund af den grasserende Kvægsygdom, er døde i Brigsted By, Søvind Sogn. Håber denne henvendelse om samme må være den sidste. 23 September 1750.

449
Fra Ide Sophie Gedde, Sal Olle Krabes, Bjerregård. For kort tid siden, kom den endnu i Landet værende Kvægsygdom, igen til hendes Gods, hvor der da bortdøde nogle Kreaturer.

Hvirring:
Niels Ovesen 4 Stude 2 Køer 1 Kvie 3 Kalve. Peder Madsen 2 Stude 2 Køer 1 Kvie 1 Kalv. Christen Pedersen 4 Stude 2 Køer 2 Kvier 1 Kalv. Christen Christensen 6 Køer 1 Kvie 1 Kalv.

Trebiere:
David Jacobsen 2 Stude 3 Køer 1 Kvie og hos Hans Jensen 3 Kvier. 1 Maj 1750.

450

Fra Deichmann, Urup. En ikke navngiven Bonde i Kiørup angiver, at han, af den grasserende Kvægsyge, i denne måned har mistet 16 Høveder, hvilket er anden gang han er hjemsøgt af denne. Beder Amtmanden indberette dette til Stiftamtmanden. 28 April 1750.

451
Fra Ide Sophie Gedde Sal Olle Krabbe, [Bjerregård]. Special fortegnelse over det Hartkorn, og de beboere under Bjerregård Gods, som af den grasserende Kvægsyge, har mistet Kreaturer fra 12 Maj 1749 til denne tid.

Mtr no 3 Hvering [Hvirring] Sogn og By:
Peder Madsen og Niels Ovesen, Hartkorn 6-5-2-1/2.
Christen Christensen, 3-2-3-1/4 Skov 2 fc 1 alb. Christen Pedersen, 3-2-3-1/4.

Trebiere:
1/2 af 1 Hans Jensen, 2-6-3-1/2 Skov 1 skp 2 fc 1 alb. David Jacobsen 1/2 af 2-3-4-3-1/2 Skov 1 skp 2 fc 1 alb. 19 Oktober 1750

Omslag.

Staldstude ang Skanderborg Amt 1750:

452
På bagsiden af omslag: Fra Bierre og N Jensen, Mariager. I sidst afvigte halve år, er der ikke ved Bytinget, faldet nogen Bøder til Justitz Kassen. 11 Juli 1750.

453
Fra Chr Gundorph, Skanderborg Slot [i Amtmandens fraværelse]. Eftersom indberetninger om hvor mange Øxen der er opstaldede, ved enhver Herre eller Sædegård, endnu ikke er indkommen for indeværende år, og tiden nu er inde, hvor de skal indsendes, så bedes de gode Herrer Proprietærer i Vor Herred angive samme. 27 November 1750.

Påtegnet: Om modtagelse og brevets videresendelse af: G Lichtenberg, Jordhøj og Deichmann.

454
Fra P Hygom, Handstedgård. Henviser til tidligere ansøgning om Pas, og har i den forbindelse indkøbt 5 Stude udenfor Amtet. Desuden er der på Gården opstaldet 40 Stude. 9 November 1750.

455
Fra N Thygesen, Mattrup. Efter Kongelig allernådigste befaling, indberettes, at der på Gården er opstaldet 120 Øxen. 30 November 1750.

456
Fra Deichmann, Urup. Her ved Gården er for indeværende År opstaldet 152 Øxen, hvoraf de 82 har udstået den grasserende Qvægsyge, hvilket indberettes i Herskabets fraværelse. 30 November 1750.

457
Fra G d Lichtenberg, Horsens. Efter Kongelig forordning, indberettes herved, at der på Serridslevgård er opsat 90 Stude, som han agter at stalde [fede] på. 24 November 1750.

458
Fra U C v Nissen, Århus. Kopi af skrivelse fra Friderich R, Fredensborg Slot. Fridericus Qvintus etc. Wor synderlig bewågenhed tilforn. Da der af indkomne tilforladelige efterretninger er bekendt, at Pesten atter såvel til Alleppo? som på de Afrikanske kyster, meget stærk Grasserer, så at mange Mennesker er bortdøde. Så hawer Wi Allernådigst Wæret betænkte på, hworledes denne Land forderweligste Plage, under Guds nådige bistand, fra Wores Riger og Lande kunde afwærges. Derefter forskellige forholdsregler, exp såfremt et Skib, på grund af Storm og uvejr, skulle nødes til, at kaste Anker, skulle de være pligtige, at holde 40 dages karantæne o s v. 25 September 1750.

459
Fra H Marcusen, Rasch. Anmeldes herved, at der til Staldning i denne Vinter, er opsat et hundrede Øxen. Beder om undskyldning, fordi denne anmeldelse ikke er indsendt for 8 eller 14 dage siden, hvilket skyldtes hans fraværelse. 8 December 1750.

460
Fra H Marcusen, Rasch. Af de her på Gården opstaldede Øxen, er der solgt 96 til Sr Hans Buch af Hiarup, som, efter rigtig medgiven Foderseddel, fortoldes i Kolding. Afdrives fra Gården 6 - 11 Marts og 18 – 30 April. 10 April 1750.

Omslag.

Forskellige Breve og Documenter Skanderborg Amt 1750:

461
På bagsiden af omslag: Fra Søren Hansen og Knudsen, Randers. Ved Randers Byting, er der fra 14 Januar til 14 Juli, ikke falden nogen Bøder til Justitz Kassen. 4 August 1750.

462
Fra Jens Laursen, Forlev. Da det har behaget den store Gud, at hjemsøge denne fattige Mand, ved hans Kones død Onsdag Morgen, som forinden måtte udholde 9 ugers svaghed, hvilket har sat ham i største armod, ikke alene med adskillige bekostninger til Medicamenter og andet, men endog, at han selv blev forhindret i at fortjene det ringeste, hvilket hans 63 års alder også vanskeliggør. Han har desuden måttet sætte sig i gæld, for at få den Sal Hustru i Jorden, og sidder nu tilbage med 6 uopfødte Børn. Beder derfor om hjælp fra de Fattiges Kasse.
20 Januar 1750.

Notat:
Forholdene m v, attesteres af Jørgen Rasmussen og Peder Jørgensen i Forlev. Desuden attest, dat 26 Januar 1750, fra Provst Chr Høgh, at Jens Lauritzsøn af Forlef, er en fattig Mand, og har sit i armod med mange Børn, og nu så meget mere trængende, da hans Kone lå længe svag før hun døde.

463
Fra Rasmus Knudsen, Jexen. Skriver sig som en fattig Mand, der må bekende, at han tidlig nok kom til at bo på dette fattige sted, hvis ikke den Nådige og Gunstige Øvrighed, af en Christen kærlighed, vil være ham behjælpelig, såsom både han og Formanden, har måttet lide megen skade på deres Kreaturer. Han ved ikke om det er Guds Straf, eller det er Mennesker der er skyld i dette. Nævner derefter bl a en 4 årig gul Mærplag, der blev syg og døde, som menes forgjort. Hustruen mener også, at have set nogen i Fæhuset om Natten, straks efter blev en Ko syg, som ikke åd i otte dage, efter at en Mand havde sin Arm i Koens hals, kom den sig. Beder om Amtmandens hjælp. 23 Januar 1750.

Bilag:
Attest, dat 10 December, fra Hans Nielsen, Niels Nielsen og Søren Rasmussen, Jexen, at Rasmus Knudsen har mistet et 4 års Mærplag, som han måtte have Herretsmanden til at slæbe ud, der sagde til ham, hent nu den hid som i tviler på her har hun fået hendes skade, og sagde endvidere, han er gammel nok, som har gjort det, og så dertil at struben var Bullen og det ene Bow var ganske blodig som et Fæhøved som har Inder? woel?.

464
Fra Christopher Hansen, Søballe. Som det vel er Amtmanden bekendt, fik han for ca 3 år siden, med stor bekostning og penges udgifter, i mangel af Huusværelse, den Gård i fæste i Søballe, som Oberstløjtnant Wenten beboede. Både med hensyn til Avlingen og Bygningernes reparation, har han ikke forringet, men kendeligt forbedret denne. Da han ikke finder det muligt, både at have opsyn med de Mennesker der skal til, for at drive Gården, og samtidig som Skovfoged, at have opsigt med de Kongelige Skove, uden at forsømme den ene del, har han, på Øvrighedens approbation, nu afstået Gården til en Proprietær Bonde Niels Nielsen fra Scharesøe [Skarresø], som er en formuende og bemidlet Mand, men forbeholdt sig, til beboelse, et Hus på Gårdens grund for 1 rdr 8 sk. Niels Nielsen har derefter henvendt sig til Regimentskriver Moldrup, om indskrivning til Gården, men blev nægtet dette, uden angivelse af årsag. Fremhæver at N N drager ind på Kongens Gods, med en del midler i varer og penge. Beder om Amtmandens hjælp. 3 Februar 1750.

465
Fra N Pedersen, N Baes, Anders Pedersen, Niels Ustrup m fl navngivne Mænd, Skanderborg - til Stiftamtmanden. Uanset Kongelige Majestæts forordninger, og særdeles gode foranstaltninger, klarligt viser, at det er Hans allernådigste vilje og absolutte befaling, at Bønder, Møllere og Husmænd på Landet, ingenlunde må Brygge godt Øl, eller nogen tid Brænde Brændevin, meget mindre noget deraf må sælge, så driver de, omkring Byen boende Bønder og Møllere dermed så stor prang, som de nogenlunde kan komme af sted med, til denne fattige og næringsløse Byes forsætlige "Tutale Ruin" og ødelæggelse, uden på nogen måde, at tage hensyn til Forordningerne etc. Håber på hjælp til afskaffelse af dette ulovlige Kroholderi. 28 Januar 1750.

Påtegnet:
Af Forpagteren af Consumptionen i Skanderborg, Rasmus Haunstrup, om dette misbrug der giver ham et mærkeligt tab.

466
Fra Niels Vibye, Velling. Skriver sig som en Bonde, der bor i Tyrsting Herred, Bryrup Sogn, Velling By, hvor igennem Landevejen til Silkeborg løber, og derfra videre nordpå til Randers. Det sker derfor ofte, at rejsende som kommer her forbi, er forlegne for både Logement og nødtørftig underholdning. Ansøger derfor om tilladelse til, imod en tålelig afgift, at holde Kro, samt brænde Brændevin og Øl. Det er Amtmanden bekendt, at Byen har langt til nærmeste Købstad, nemlig Skanderborg 3 Mil, Horsens 4 Mil, Vejle næsten 6 Mil, Viborg og Randers 7 Mil, hvorefter ingen af disse kan påberåbe sig nogen Præjudice [mening] om dette, håber derfor Amtmanden vil anbefale ansøgningen overfor Kongen. 12 Februar 1750.

467
Fra Thomas West, Røgen. Klager over Røgen og Dallerup Mændene, idet de, uanset hans privilegium, hvor af han betaler 6 rdr i årlig afgift, foruden andre påkommende udgifter, brænder og sælger Brændevin. Beder derfor Amtmanden sørge for, at dette bliver stoppet, og de pågældende tiltalt. 20 Januar 1750.

468
Fra Mads Jensen, Christen Jensen, Niels Nielsen, Michel Rasmusen, Rasmus Jensen og Christen Pedersen, Bymænd, Mesing. Skriver sig som fattige Mænd, der er nødsaget til, at indgive et klagemål over de fattige, som de skal give så meget Korn til, uanset deres forråd kun er lille, er de dog blevet pantet for samme. Håber på Amtmandens hjælp, da den de skal give det til, bor i en anden By, og har tilgode for 2 - 3 år, og i øvrigt ikke er hårdt trængende. 24 Februar 1750.                  

469
Fra samtlige Beboere, Slagballe og Burgårde. Henvender sig i anledning af den aftale, der for ca 3 år siden, blev indgået imellem dem og Dauding By, ang det nyopbyggede Skolehus i Dauding, hvorefter de, når de måtte få Skolen i Dauding, som den største By, ville de på egen bekostning, sammen med det der blev ydet fra Kongen, opbygge denne, således de dog skulle svare til Skoleholderen. Nu forlanger Dauding imidlertid, at der skal betales 1 mk pr tønde Hartkorn, uanset de har Skolen, og de klagendes ungdom har lang afstand til denne. I øvrigt tilbød man dengang i Burgårde, på egen bekostning, at opbygge et Skolehus. Sign Anders Pedersen, Christen Agustzen og Jens Sørensen, Christen Rasmussen, Søren Sørensen. 27 April 1750.

470
Fra Chr Gundorph, Skanderborg Slot [på Amtmandens vegne]. Drejer sig om en klage fra Peder Thomesen i Søballe, over Naboen Søren Rasmussen. Uanset et skriftligt forlig af 14 Maj 1749, ang noget af hans Kålgårdsjord, Enghauger og Engerslund, så skal dog Søren Rasmussen i dette år, have pløjet og bemægtiget sig et lille stykke Jord, kaldet Humlehauge, som, jvnf forliget, tilhører Peder Thomesen. Da der ikke dengang blev anmeldt noget om mageskiftet, har Lægdsmanden Søren Sørensen i Veng, sammen med Christen Mortensen, Jens Rasmussen og Rasmus Jørgensen af Nørre Vissing, Thøger Rasmussen, Niels Poulsen, Niels Pedersen og Thomas Sørensen af Søballe, der skal have været med da mageskiftet og forliget blev indgået, derefter undersøgt sagen. 16 Maj 1750.

Den 20 Maj påtegnet af samtlige om sagens løsning.

471
Fra Niels Mortensen Damsgård, Ring Closter. Klager over Herskabet på Cångård [Cane], fordi de næst afvigte Mandag den 8 Juni, lod en af deres Bønder, bringe et elendigt og dødssygt til hans Gård i Ring Kloster, hvor han blev lagt udenfor Gården, uden på nogen måde, at henvende sig til Konen eller Pigerne, idet klageren og Karlene ikke var hjemme. Først ved middagstid, da en lille Hyrde Dreng kom hjem med Fæet, blev det syge Menneske opdaget, og derefter fik Konen, da man var bange for han straks skulle dø, ham lagt ind i Laden, hvor han straks fik Strå at ligge på, samt Sengeklæder. Hvorfor den syge blev bragt til Ringkloster, ved klageren ikke, idet han først var bragt til Nessumgård. Fremgår videre, at han er afdanket Rytter, som derefter havde tjent på Nessumgård, og for 5 år siden, hos klageren i Hoved, samt andre steder på egnen. Senere på Cane Gods i Balle, derfra, ved Påske tid sidst, skal han have fået tjeneste som Hyrde og Røgter, hos Løjtnant Rantzau, men da Mennesket blev syg, har de kastet ham på en Vogn, og ført ham til klagerens Gård i Ring Kloster. Der sendtes derefter bud til Præsten i Hylke, men da denne ankom, var vedkommende død. Derefter angives den afdødes efterladenskaber, samt videre om Begravelse.
11 Juni 1750.

472
Fra Søren Rasmussen, Jens Nielsen Udbye og Niels Jensen, Tebstrup. Skriver sig som fattige Mænd, der ser sig nødsaget til, at henvende sig til Amtmanden, fordi deres naboer vil pante hver af dem for 5 mk, på grund af, at de en eller to gange om året, fremstiller nogle Lervarer. Da det er over 14 år siden, de fik Leret fra deres Mark, idet de nu får det fra Sneptrup Præstegårds Mark, mener de ikke, de pågældende har krav på nogen betaling. 30 Juni 1750.

473
Fra underskrevne Bymænd, Blegind. Dengang Rytterbønderne, efter Kongelig befaling, blev pålagt at give Korn til Sognets fattige, samt penge af hele - halve Gårde, Hus og Tjenestefolk til Kassen, blev det lovet dem, at de skulle blive fri for omløbende Betlere. Men det sidste er ikke sket, så der ikke i Mands minde, har været større mængder af disse, end der er nu. Og hvad skal de da gøre, en del stiller sig ynkeligt an, en del er misfornøjet med lidt, og endnu mere over intet, så de ikke kan undgå, at give dem noget, selv om man selv skulle lide mangel, foruden den frygt for en ulykke, enten på Huse eller Creaturer, der må leves med. De fleste Betlere er fra Proprietærernes Godser, da de der ingen årlig Almisse nyder. Da de ikke kan tåle dette overløb, håbes på Amtmandens hjælp. Signeret. 29 Juni 1749.

474
Fra Anne Jensdatter, Sal Jens Andersen, Låsby. Efter hendes indkaldelse til Regimentskriver Moldrup, har hun fornemmet, at Skovfogeden Holger Hess, har henvendt sig til Amtmanden, med ønske om, at fratage hende det Hus hun har i Fæste, både det han beboer og forlanger at nyde, og det hun selv har, idet han vil anvende det til sit Korn og Tørv. Uanset hun lovligt har opsagt ham til førstkommende Michelsdag, så skammer han sig ikke ved, at foragte samme opsigelse, men endog, hos Øvrigheden, søger fæste på det, han aldeles ingen ret har til. Anno 1735 overlod hendes Sal Mand Jens Andersen Møller, den halve del af Huset til bemelte Holger Hes, at nyde i et eller højst 6 år, på nærmere angivne vilkår, herunder betaling samt opsættelse af 4 fag Hus m m. 13 August 1750.

475
Fra Peder Tøgersen, Dauding - Conciperet af Hans Andersen, Skoleholder i Tyrsting. Han har tidligere klaget til Regimentskriver Niels Moldrup, jvnf Fæstebrevet af 16 November 1742, hvorledes han, mere end alle andre Rytterbønder, af den halve Gårds ny Mtr 1 tdr 3 skp 2 fc 2 1/2 alb, kræves og må betale Kongelige afgifter og Landgilde, uden forskel, ligesom Naboerne i proportion af brugene 1 rdr 4 mk 8 sk, og forgæves har ventet hjælp og frihed for befrygtende fattigdom og ødelæggelse. Beder om hjælp til, at opnå den samme ret og mildhed, som andre Rytterbønder nyder. Nævner Byens fattige vilkår, tidernes vanskelighed, avlen opædt af Orme, desuden har han haft sin Kones gamle Forældre at underholde, hvoraf Manden nu er død, men jo ældre Moderen bliver, des mere vokser udgifterne til hende. Nævner videre, at Dauding By sammen med andet Ryttergods i Grædstrup Sogn, blev solgt til Assessor Bredalhs Fader, afgangne Provst Bredahl på Hammergård, udi hvis eje, daværende Beboer på denne Gård var blevet indsat, og Gårdens Ejendom delt i 4 parter, den ene forblev ved stedet, og før brevskriveren, beboet og brugt af Jens Pedersen Sønderbo, hvis Enke, han tilligemed en fjerde part antog. Den anden halvdel havde 2 Husmænd Morten Jensen og Jens Christensen. Beder om Amtmandens hjælp, til godtgørelse af Huspenge og Landgilde. 10 September 1750.

476
Fra Niels Wibye, Velling. Klager over Beboerne i Velling, idet de i denne Sommer har skåret Tørv, i et stykke Tørvejord som for ca 30 år siden, er tildelt det Hus og 9 fc Hartkorn som han beboer, og ellers tilhører Broderen Degnen Christen Wibye i Østbirk. Som nævnt har han beboet Huset i 30 år, og desuden i mindelighed, af samtlige beboere, er tildelt omtalte stykke Tørvejord, der oprindeligt var et Morads, men af forrige Beboere og ham behandlet, så de siden til eget forbrug, har skåren deres Tørv, hvilket har fungeret, indtil han fik tilladelse til, at holde Kro og Værtshus i Velling, hvorefter Beboerne foretog et skifte, og derefter nu samtlige skærer Tørv, siden den der ikke skar sådanne, skulle give 24 sk til straf. Mener det alt sammen, er fordi de ikke længere må brænde Brændevin, på grund af Kroen. 12 September 1730.

Påtegnet 29 Oktober:
Af Amtmanden, Sognefogeden Peder Sørensen i Langballe, haver sammen med tvende Mænd, at efterse klagemålet, og sørge for parterne forenes.

477
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Resolution: Som Ry Mølles beboere, ved Fæstebrev af 6 April 1695, i kraft af Kongel Allernådigste Resolution af 15 Februar 1664, som iblandt andet tilhold således formelder:

Da ville wi hermed Nådigst have budet og befalet, så og hermed strengeligen og alvorligen biuder og befaler, de vores undersåtter og Almuen deromkring boendes, som Møllen tilforn, med deres Korn besøgt haver, og i Særdeleshed de udi Ry, Dover, Venge, Låsby, Alling og Tulstrup Sogner, at de retter deres lejlighed herefter, samme Mølle, såsom i forrige tider, Sædvanligt været hawer med hvis Korn de hawer at Måle, at besøge såfremt, hwo sig herudi fortrøcker icke som wores Mandaters owertrædere, tilbørlige derfor wil stande til Rette som wedbør p p. Såfremt dette ikke overholdes, skal dette straks meddeles til Amtmanden. Hvad Klien [Kliden] angår af det Korn som Sigtes, da forholdes dermed i alle måder, ligesom fra gammel tid. 22 September 1749.

Påtegnet om forkyndelsen:
Halve Dover Sogn, Boes o s v. Sign.

478
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. [4 sider - se tidligere - sagen over flere år]. Bønderne i Ås By under Tyrrestrup Hovedgård, har ved deres onde Rådgivere og hjælpere, som visselig er andre, end man kunne forestille sig, og de der hemmeligt må tragte efter at gøre sig fortjent ved hans ulykke, bragt det derhen, at de ved deres ubillige anklager, har forårsaget en sag imellem ham og dem, som ved en Commission er pådømt. Da han ved Dommen føler sig i højeste grad fornærmet, ønsker han sagen indbragt til Højesteret. Samme ønskes om en anden sag, der er pådømt ved Herredstinget. Bl a er han beskyldt for, at gå på Jagt i Kongens Vildtbaner, hvilket påberåbes at være en åbenbar usandhed. Nævner også Niels Bang i Overby, Birkedommer ved Stensballe Birketing, der angives som Bøndernes udvalgte redskab. 30 September 1750.

479
Fra Jens Jensen og Christen Sørensen, Yding. De er kom sidste Michelsdag, i fortræd med en af Natmandens Karle fra Thoning [Tåning], da denne i mørkningen kom ridende på et Bæst, uden Bidsel eller andet. De kom da i tanker om, at der fra Prædikestolen var advaret om en Tyv, og gik derefter til Rytteren og spurgte om hvem han var, og hvor han havde fået Bæstet fra, hvorpå han gav nogle forkerte svar, således de blev bestyrket i deres mistanke, og ville vide mere. Han sprang da af Bæstet, og lod som om han ville løbe fra dem. De trak derefter Bæstet til Thoning, hvor de fandt ud af, at han var denne Mands Karl, hvorefter de slap Bæstet løs. Beder om Amtmandens hjælp, at der ikke vil ske dem noget, på grund af denne misforståelse. 4 Gbr [Oktober] 1750.

480
Fra Søren Jensen, Hørning. Eftersom han af Sognepræsten i Brabrand, og andre i samme Sogne, er bestilt til en del arbejde, af det lidet han har lært, udbeder han sig tilladelse, til at være på egnen i nogen tid [ikke hvad det drejer sig om]. 27 Oktober 1750.

481
Fra Povel Rasmussen, Tebstrup. Skriver sig som en fattig Mand, hvis Kone havde en Moster i Rudkøbing på Langeland, der havde en del til bedste, og ikke efterladt sig nogen livsarvinger, eller nogen nærmere slægtninge, end den salige Kones Søsters Børn. Det er nu snart 2 år siden hun døde, og der er erhvervet Sognevinde hos Præsten i Torrild, desuden Tingsvidne fra Hads Herredsting. Endvidere Sognevinde fra Blegind, hvor hans Kone er født, og dennes Moder, der var afdødes Søster, boede. Byfogeden har godkendt Konen som rette arving, hvorefter hun i den forbindelse, har foretaget 2 rejser. Til den første modtog hun rejsepenge af Fogeden. Efter Boets auktion, beløb dette sig til 5795 Dalere i visse penge. Da han har antaget en øde Gård, bedes om Amtmandens hjælp til, at få skiftet afsluttet. 26 Oktober 1750.

482
Fra Niels Nielsen, Søballe. Sidst afvigte Påske, antog han sig Skovfoged Christopher Hansens Gård, på efterskrevne måde: Afståelse 200 rdr, men så ville Skovfogeden have flyttet 5 fag Hus fra Gården, men hvis det blev stående, skulle han have 20 rdr mere. Christopher Hansen reserverede sig desuden 9 fag Hus, som står på Gaden, østen for hans Moders Hus, samt et stykke Engjord, kaldet Pinds Eng, desuden 2 agre kaldet Engeslund, hvor udi kan såes 12 skp Korn o s v, alt med forbehold af Øvrighedens godkendelse, skulle dette ikke ske, beder han om at få de 100 Sldr tilbage, som han allerede har betalt til Skovfogeden [se næste]. 27 Oktober 1750.

483
Fra Christopher Hansen, Skovfoged, Søballe. [Se forrige]. For ca 4 år siden antog han, med stor bekostning, på grund af manglende bopæl, en Gård i Søballe, Hartkorn 7 td 4 skp 3 fc og Skovskyld 1 fc, som Oberstløjtnant Venten beboede, hvilken han siden på alle måder har forbedret. Da han ikke længere mener sig i stand til, at forestå både Gården og stillingen som Skovfoged, har han afstået Gården med Besætningen og Kornet i Laden, til en Proprietær Bonde Niels Nielsen fra Scharresøe [Skarresø], som med lovlig Pas fra sin Hosbonde, og gode midler i varer og penge, er indkommen til Ryttergodset. Beder om Amtmandens resolution. 24 Oktober 1750.

484
Fra Anders Jensen, Gedved. Den store fortræd og ulejlighed han havde i mange år, fordi Vor Nim Herreds Ting blev holdt i hans Hus, for hvilket den Velbårne Herre lovede ham 10 rdr, har han ingen nytte af, med mindre Cammer Herren vil betale pengene, thi de penge, der af begge Herreder skulle betales for Tinghusets opbygning, har Byfoged Rasch i Horsens og Birkedommer Niels Bang af Overby, indkrævet og beholdt. Brevskriveren har krævet og fået 3 rdr af Sr Bang, der ikke vil betale mere, før han får dem af Nim Herred, som Byfogeden har modtaget. Har flere gange afkrævet Rasch pengene, men ikke fået andet end snak. Beder Amtmanden sørge for beløbets modtagelse. 18 November 1749.

Påtegnet 22 December:
Af Chr Gundorph, til Rasch om regnskab og rigtighed for Tinghuset.

Påtegnet 9 Januar 1750:
Af Rasch, at han ikke har opholdt Anders Jensen med snak på andre måder, end at love betaling, når det er fastsat, hvor stor en andel de 2 Herreder, hver især skal betale.

485
Fra Christen Lauridsen, Haureballe. Eftersom hans Søster Anne Lauridsdatter i Møballe, ikke i mindelighed har villet gøre regning og udbetaling, for tilkommende gods, må han bede Amtmanden om hjælp i så henseende [måske efter et skifte], derefter det krævede, bl a et rødt Klæde Brøstøk 1 rdr en Kjortel 1 rdr en brun Trøje 2 mk 8 sk o s v. 27 Oktober 1750.

486
Fra Kirsten Jensen, Addit. Skriver sig som en fattig Kvinde i Addit By, Sønder Vissing Sogn, der er så ilde fixeret, ved en person Iffver Pedersen i Ovsted Sogn, der har givet hende ægteskabsløfte, hvorom der forud var accorderet imellem dem, og Trolovelsen, i mange skikkelige Folks overværelse, holdt den 17 November 1749, derefter Copuleret i Ovsted Kirke den 28 December. Hun har siden den tid, ved mangfoldige kærlige tilbydelser, sagt til ham, at hun ville tage til ham, uanset hvor ringe lejlighed han havde, men efter Brylluppet svarer han altid, at han aldrig vil vide af hende, hverken at ligge eller sidde hos hende, men ville gå på sin egen hånd, og ville være sig selv. Hverken han eller andre, kan påsige hende nogen uskikkelighed, men alligevel fremkommer han med mange hårde ord og ulovlige trudsler, som hun egentlig ikke kan opregne. Beder om Amtmandens hjælp så hun kan vederfares sin ret. 22 December 1750.

487
Fra P Benzon, Vær Præstegård - til Birkedommer Snell?]. Henviser til modtagne skrivelse, ang Lotteriet for Viborg Manufactur og Tugthus, som han siden, ved omgang i Herredet, har anbefalet, desuden ved sit exempel, med bestilling af 2 Lodsedler, søgt at opmuntre andre om samme, hvilket ikke har behaget andre at følge, end hr Laurids Jordhøj i Elbæk, som har sat sig for 1 Lod. 2 Marts 1750.

488
Fra Wissing, Århus. Efter Amtmandens befaling, har han anvendt al optænkelig flid på, at få Karlen Jens Pechvaderet?, til at indlade sig i ægteskab med Volborg Erichsdatter af Ryttergodset. Men da Karlens forældre og venner er meget imod dette, prøver de på alle måder, at få ham fra det, hvorfor han ikke kan være så lykkelig, at fuldbringe befalingen. Dog vil han håbe, at Karlen kan overtales til, at være behjælpelig med de udgifter, hun ved ham er kommet i, selv om han endnu ikke har villet afgive nogle løfter som samme, uanset han er vidende om Forordningens bydende i sådanne forseelser. 23 Oktober 1750.

489
Fra Niels Bang, Overby [Birkedommer]. Amtmanden må ikke tage ham fortrydeligt op, at han henvender sig, angående den accorderede betaling, for opbyggelsen af Vor Nim Herreders Tinghus, så vidt det angår Nim Herred, hvorfra han kun har fået 10 Rdr af Assessor Marchusen til Rasch, medens det øvrige endnu ikke er betalt. Fra Vor Herred, har han selv incasseret pengene. Vel siges Byfoged Rasch i Horsens, at skal indcassere pengene, men uanset flere henvendelser i de forløbne 5 år, kan der intet fåes fra ham. Uanset Nim Herred er i Stjernholms Amt, henvender han sig til Amtmanden, da det er med ham han indgik accorden om Huset. 10 August 1750.

490
Fra Niels Bang, Overby. Eftersom man i sidste Skov og Jagt Session af 19 September, henviste ham til, som anbefalet Actor, at føre de nødvendige Vidner i sagen mod Sr Juul til Tyrrestrup, ang Jagt og Skytterier [i Vildtbanerne], beder han om, at disse indkaldes til vidneaflæggelse for Skanderborg Birketing. Juul skal samtidig have indsendt sin version af sagen, såfremt denne findes hos Amtmanden, vil han gerne have en kopi af samme. 3 November 1750.

Påtegnet af C Rathlou, Woyda og F Pultz:
At de ikke har noget, at indvende imod dette ønske.

491
Fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård. Efter 3 forgæves brevvekslinger med Byfoged Niels Rasch, i Horsens, i mangel af Politimester, henvender han sig nu til Amtmanden, ang Musicantens Broder i Horsens, som sidst afvigte fastetid, den 9 Marts, uindbuden kom til et Trolovelsesgilde i Ballebo, Gangsted Sogn, og da det af både Værten og Præsten blev ham forbudt at spille, holdt han ganske vist en pause, indtil slutningen af måltidet, hvor han sendte Spillemands Tallerkenen rundt, hvor de Grumstrup folk, sagde at hvis han ville have Penge skulle han også spille, hvilket han derefter gjorde. Præsten mener ikke at sådant bør være ustraffet. 11 Maj 1750.

492
Fra C Høgh, [Provsten]. Skanderborg. Et par trolovede Folk i Vrold, Peder Jørgensen og Maren Bones, som forlængst har givet hinanden ægteskabs løfte, er nu så genstridige, at de ikke, uanset mange advarsler vil lade sig copulere. Høegh har derfor iflg Loven, forment dem adgang til Sacramentets brug, og samtidig igen, i medhjælperes overværelse, formanet dem. Især Peder Jørgensen er genstridig, og selv om han længe har haft tilhold hos hende, siger han dog, at han ikke vil drikke Bryllup med hende. Amtmanden bedes derfor lade dem indkalde, og lade sagen nøje examinere, således enhver af dem kan få den fortjente Dom. 5 November 1750.

493
Fra Niels Holm, Auctions Forvalter ved den Kongelige Hof Etat, samt Procurator, København. Efter at Geheime Råd og Ober Præsident Bentzen?, sammen med Magistraten i København, har hjulpet Peder Pedersen Søegård, sst, til Beneficium Paupertatis [fri Proces] i en sag mod hans Søsters Sønnesøn Spækhøker Rasmus Simonsen, betræffende nogle Obligationer, som bemelte Peder Søegård, dels skal have ladet indrettet på Rasmus Simonsens Fader Simon Frantsens navn, og dels på Peder Mogensens navn, hvorom Amtmanden har fået kundskab. Brevskriveren, samt Magistraten skal føre sagen. Imellem sagens acter, finder han et Tingsvidne fra Skanderborg Birketing af 9 Oktober 1749, om en forening af 26 August 1748, efter hvilket Simon Frandsen og Peder Mogensen [af Galten], skal have tilstået Peder Søegård, såvel de allerede oppebårne, som påfølgende Renter, så længe Peder Søegård lever. Da man ikke mener, at reglerne dengang er overholdte, bl a underskrift af Jens Thorsen, bedes Amtmanden indkalde Simon Frantsen og Peder Mogensen af Galten, og tilholde dem at efterkomme, deres dengang givne løfte, om udbetaling af Renterne til bl a Tømmersvend Jens Madsen Bugge. Nævner også Skrædder Anders Olsen Krøyer, og derefter forskellige Obligationer. [Se næste]. 12 Juni 1750.

2 enslydende bilag.

494
Fra Niels Holm, Magistraten, København. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse af 27 Juli, ang sagen mellem Peder Søegård [og hans Søsters Sønnesøn]. Beder derefter om, at en lovkyndig Mand måtte anbefales, der straks kunne lade indlagte Stævning forkynde, og derefter tage et Hjemtingsvidne ved Skanderborg Birketing, ligesom samme Mand befales, at føre det tidligere Tingsvidne, der dog vil være fornøden, at strække sig længere end til Jens Thorsens vidne. Da Søegård er meddelt fri Proces, kan omkostningerne formentlig gå sammen med dette.
12 September 1750

495
Fra Niels Holm, Magistraten, København. [Se forrige]. Henviser til skrivelse af 12 Juni, som han ikke har fået svar på, hvilket formentlig skyldtes, at en Bonde af Galten, Peder Jensen, enten har holdt den tilbage, eller afleveret den til Simon Frantsen og Peder Mogensen. Som Amtmanden kan se, er han kun bebyrdet med denne sag, og håber derfor Amtmanden vil undskylde hans henvendelse om hjælp, hvilket bl a skyldes Gehejme Råd Bentzens forsikring om Amtmandens assistance, samt Peder Søegårds påberåbelse, af sammes mundtlige løfte om dette.
18 Juli 1750.

496
Fra D v D Lieht, Wrandruphovgård. [På Tysk]. Omtaler en Niels Sørensen, der er født der i 1738 og nu er 12 år. Desuden navnene: Poul Marcussen, Kaptajn Trolle, Skanderborg og Etatsråd Folsach. 1 November 1750.

497
Fra S P Møller, Fruering Præstegård [Sognepræsten]. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer hertil, at det har været ham til bekymring, blandt hans andre sorrigfulde omstændigheder, at han nu skal søge beskyttelse mod vold og overlast, og således ulejlige med sine små ting, som han vil kalde disse, eftersom han Gud være ære, er kommet ud af større. Drejer sig åbenbart om hans gælds afbetaling, idet nævnes, at den gode gamle Hr Holmboe i Astrup, ikke fik sine forventede 600 rdr fra sidste Snapsting, der ikke desto mindre står færdige til udbetaling, når og, hvor Cammerherren befaler. Havde han kunnet få Banco sedler ville de allerede have været betalt. 12 Juni 1750.

498
Fra Isach Schwartzkopff, Kregome. Henvender sig, ang forrige Sognepræst i Torup Søren Møller, der nu er Præst ved Fruering - Vitved Menigheder, som rejste fra Sognet, uden at betale sin gæld, både til Torup Sogns fattige, til Herredskassen og til Skoleholderen Peder Jørgensen. Man havde afkrævet ham pengene, men da han ingen havde, lovede han, til en vis tid, at betale beløbet, men da han endnu ikke har betalt, og heller ikke skrevet om samme, kan der ikke aflægges fuldstændigt regnskab for de fattige i Strø Herredet, og skiftet mellem Skoleholder Peder Jørgensen og hans afgangne Hustrus arvinger, kan heller ikke afsluttes, før Møller har betalt sin gæld. 12 Maj 1750.

Bilag:
Dat 12 Oktober 1729 fra Sognepræsten S P Møller, Torup Præstegård, til Provsten. Undskylder heri, at han ikke, som lovet, kan betale gælden på 26 rdr, der dels er resten af capitalen, og dels rente af gælden til Madame Lidøls Børn. Provsten bedes tage dette brev, som en forsikring om gældens snarlige betaling.

499
Fra C Coldevin, Torup Præstegård. [Se forrige - til Provsten]. Da formanden Hr Søren Møller, nu Sognepræst til Fruering og Vitved Menigheder, ved sin bortrejse her fra Torup, i Provstens overværelse, tilstod sig som ansvarlig for pengene til Sognets fattige kasse, samt Herreds Kassen, lovede han, at disse ville blive betalt i Viborg omslags Termin, midt i April indeværende år. Men da tiden nu er gået, og pengene ikke er betalt, bedes Provsten sørge for, at disse bliver incasseret. Under forskellige poster udgør beløbet i alt 80 rdr 2 mk 11 sk. 1 Maj 1750.

500
Fra von Gram, Frederichsborg. [Se forrige]. Da Sognepræsten Søren Møller til Fruering og Vitved Menigheder, ved sin afrejse her fra Amtet, blev skyldig til Provsten over Strø Herred Hr Isåch Schwarzkoph i alt 221 rdr 4 mk 3 sk, som dels er af de fattiges midler og til dels Børnepenge under den Gejstlige jurisdiction, så bedes Amtmanden, i mindelighed, lade Møller betale pengene, og skulle dette fejle, uden videre udsættelse, indlade sagen til Retten, for videre Doms afsigelse og udpantning. 25 Maj 1750.

501
Fra Mathias Bruun, Viborg [Procurator]. Af vedlagte vil Amtmanden kunne se, hvad adgang Præsten og Jens Povelsen i Ry, har haft til at henvende sig til denne. [Ikke klart hvad sagen drejer sig om]. 23 Maj 1750.

Bilag:
Kopi af påskrifter fra Hr Høyer og Jens Poulsen af Ry m v, på Tingsvidnet fra Skanderborg Birketing af 5 Februar 1750, ang Rytteren Niels Christensen [se næste]. 21 Maj 1750

502
Fra O Juel, Randers. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, med vedlagte klage fra Regimentskriver Moldrup og Præsten i Ry Hr Høyer, samt Tingsvidne fra Rytterdistriktets Birketing, alt ang Rytteren Niels Christensen, af Oberstløjtnant von Lüttichaus underhavende Kompagni. Han vil i samme anledning sørge for, at Rytteren bliver arresteret og fremsendt til Stabsvagten. Undrer sig over, at sagen først nu fremkommer, og ikke er blevet anmeldt for Regimentet, således Rytteren kunne have fået forsvars ret. 12 Marts 1750.

Bilag:
Dat 6 Juni 1750 fra O Juel, Randers [på Tysk] om samme, heri nævnes også Jens Poulsen.

503
Fra von Gram, Friderichsborg. [Se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse, ang Amtmandens hjælp, til indkassering af pengene hos Sognepræsten Søren Møller i Fruering, som han er meget glad for, og håber ved lejlighed, at kunne gøre gengæld. Fremsender beviserne fra Proust Schwartzkoph, som bedes afleveret til Birkedommer Gundorph, således sagen mod Møller kan foretages. De 221 rdr 4 mk 3 sk bedes efter indcasseringen, fremsendt til Regimentskvartermester Thygesen i København, hvorfra Provsten igen kan få dem. 3 September 1750.

504
Fra Folsach, Gjesinggård. Af Amtmandens, og øvrige Deputeredes skrivelse, er det nu aldeles rettelig afgjort, at den som er afgangne Søren Christensens egen Søn [Hans Sørensen], og eneste Arving til, hvad han har efterladt sig, tilkommer den, som efter Sessionens afgørelse af 17 Marts, og Kammer Coll godkendelse af 24 Maj 1749, tilkendte Fæsteret, på hans Faders halve Gård, som samme Coll, imod indfæstning, bevilger ham i Fæste, som for andre lignende steder. Nævner en halvbroder Jørgen Hansen. 4 Februar 1750.

Bilag:
Dat 7 Februar 1750 fra Folsach, Randers, hvori nævnes Hans Sørensens caution m m.

505
Fra Folsach, Randers. Plakat om Sessionens afholdelse i de 3 Jydske Rytterdistrikter. Randers 9 Marts, Skanderborg 12 - 13 - 14 Marts og Kolding 17-18-19 Marts. Derefter forskellige punkter om samme. 7 Februar 1750.

506
Fra Folsach, Randers. Henviser til  modtagne skrivelse, bl a angående det Sønderjydske National Regiment, hvoraf fremgår, at de hvervede Underofficerer, og den i Kompagnierne stående, ene Gevorbne Tambour i Land Militcen, skal ligesom alle andre hvervede Soldater, henføres under den Militære Jurisdiction. 9 April 1750.

507
Fra Folsach, Gjesingård. Sender mange hilsener, og vedlægger Plakater for dette Års Sessioners afholdelse. Det var hans mening, i denne Sommer, at gøre Amtmanden sin opvartning, at det ikke er sket, er fordi han forestiller sig, at Amtmanden har haft så meget at gøre, at der ikke har været tid til dette. 13 Juli 1750.

508
Fra Folsach, Randers. Plakat over Sessionernes afholdelse i de 3 Rytter Distrikter, samt det Sønder Jydske Regiment, under Oberst Christian Banner Kås, udi Århus og Ribe Stifter for året 1750.

Vejle:
6-7-8-9.
Ribe:
13
Varde:
16
Ringkøbing:
20-21
Randers:
27
Århus:
29-30 Oktober og
Skanderborg:
2-3-4-5 November.

Derefter under 10 punkter forskelligt om samme. Juli 1750.

509
Fra Folsach, Randers. Omtaler Fruens Hauge og Borschou [Bøgskov] som ligger til Tyrrestrup, svaret til Cammeret, og de derudi påberåbte 3 Dokumenter. Desuden en henvendelse til Sessionen, fra Justitsråd Lassen, Dybvad, ang en Soldat Jens Rasmussen, der har besvangret et Kvindemenneske, som ikke har været til Konfirmation. Det sidste har Folsach modtaget af Oberst Windts, med begæring om, at samme må sendes til Oberst Kås, der på denne tid forventes, at være i Vejle. 6 August 1750.

510
Fra F Woyda og H Folsach, Skanderborg - til Hans Christensen Juul, Tyrrestrup [Sagen har varet i flere år]. Henviser til Amtmandens, og de Deputeredes, modtagelse af Juuls tilbud til Kongen, om overtagelse af Ejendommen Fruens Hauge, der beskrives som af god frugtbarhed, med god opelskning af Eg og Bøg,  og kan tilsåes med 16 - 18 tønder Sæd, Høbjergning 9 - 10 Læs, som er bortfæstet imod en årlig afgift på 12 rdr, med videre, meldende om de chikaner af Kongelig Majestæts Gods, som ligger der omkring, hvilket giver ham årsag til afhændelsen. Man har derefter undersøgt det hele nærmere, og angiver derefter, at i henseende til Boniteten og Skovs opelskning, da er Jorden kold og sur, og fast den sletteste til Sæd. Høbjergningen beror på vejret, om samme kan drives til nogle få Læs. Midt på Sommeren er der noget Græs, men først og sidst på Året er det meget mådeligt og slet, så der [ikke] kan ses nogen bestandighed derved, at nogen Beboer kan føde sig selv, og betale 12 rdr i årlig afgift. Nævner desuden et område kaldet Bøgskov, som jvnf Kongelige resolution af 1723, forlængst skulle have været indgrøftet. 25 Maj 1750.

Påtegnet:
Svar dat 11 Juni 1750 fra Hans Christensen Juul og desuden den 23 Juli 1750 af Moldrup.

511
Fra Folsach, Vejle. Henviser til modtagne skrivelse [men intet klart indhold]. Han kom ikke til Randers, men returnerede til Vejle. 10 Oktober 1750.

512
Fra Folsach, Gjesinggård. Henviser, jvnf vedlagte kopi, til Tåning Mændenes ansøgning, om hjælp ved moderationen i deres Hartkorn. Han har sendt en extract af samme til Moldrup, men ved ikke om den når, at blive behandler før Amtmandens afrejse. 7 November 1750.

Bilag [7 sider]:
Dat 14 November 1748 til Rentekammeret. De Ellings Mænds oplysninger om et stykke Jord, kaldet Keil Skifte og Tingsted Mølle Eng, der skal være pantsat fra Elling By til Holm, og derfra overladt By og Herredsfoged Rasmus Christensen, hvis Datter Enken Margrethe Munckes i Horsens, har lejet det ud til hendes Bønder i Eldrup, til så meget større skade for Elling Mændene, da disse ejendomme ligger midt i Byens Mark, hvorfor de håber på, at måtte indløse og overlades dette Jord. 

513
Fra Folsach, Randers. Henviser til modtagne kopi af Cammer Coll skrivelse til Sessionen, samt Tåning Mændenes ansøgning til Kongen, om forlindring i deres Hartkorn eller Landgilden, efter angivelse af deres Ejendommes ringhed, hvoraf en del ikke kan bruges, siden den lidte skade, der 2 gange, både af Ildebrand og Kvægsygen er overgået dem. Af samme erfares, at Collegiet vil have Regimentskriverens forestilling, og Sessionens resolution om, hvorvidt de behøver nogen moderation. Sidst, og sandt er det, at en del af Beboerne er i slet tilstand, og har lidt meget ved Kvægsygen, som Kongen allernådigst har betænkt med almindelig given frihed. Desuden ved Ildebranden, som har kostet Deres Majestæt større udvisning af Skoven, og hvad de skadelidte mere har nydt, der bedrager sig til en temmelig stor kapital. Nævner andre udenfor Distriktet som dog klarer det. 23 November 1750.

514
Fra N Rasch, Horsens. Henviser til Amtmandens ordre, om forslag til en bekendt Mand i nærheden, i stedet for Caspar Borman, kan være Defensor for Jens Sørensen Hahr og Ole Mules Hustru i Lund, i den sag der er anlagt mod dem, Rasch ved ikke andre end Christen Calmar af Horsens eller Hans Boelund af Boelund. Den sidste har ladet sig bruge som Procurator, og har engang af Amtmand Woyda, i en sag for samtlige Bymænd i Nim, været constitueret som Defensor. Han er ung, men dog sindig, og tegner sig noget godt hos ham, til at blive et bekvem redskab, om han fremdeles som Procurator, agter at fortjene Brødet. 25 Maj 1750.

515
Fra N Rasch, Horsens. Fremsender et forhør, fra Præsten Hr Kiærulf i Tamdrup, over to Personer, der er er beskyldt for noget af den slags, som Lovens pag 946 art 25 taler om, thi den næstforegående art forståes kun, om dem der begår Hor med ugifte. At han ikke først hemmeligt har advaret dem, før han i medhjælperes overværelse, afholder et forhør over dem, er uden tvivl fordi rygtet, til manges forargelse, om gerningen var blevet kendt. Rasch mener disse Mennesker lovligt bør tiltales, og i så fald skal der beskikkes en Actor. 4 Maj 1750.

Notat:
Om inddrivelsen af 24 rdr, fra Andreas Flensborg til Justits kassen.

516
Fra Ole Mandix, Bisgård. Efter hans ansøgning, har Kongen den 17 November, befriet ham for opbygningen af Tamdrupgård, hvilket Amtmanden vil erfare, af vedlagte kopi, af den Kongelige bevilling. Da Amtmanden forinden har vist ham sin nådige assistance:" Så Understår og fordrister jeg mig herhos, at aflægge Derfore min Underdanigste Ringe Tacksigelse, med lige Underdanig jnderlig Ønske, at Deres Excellence må fremdeles aldtid af Den Allerhøyeste wære Welsignet efter Eget Høye behagelige Attråe". 30 November 1750.

Bilag:
Dat 17 November 1750 fra Kong Frederich den 5te, København. Kopi af bevilling til Ole Mandix, at denne efter indsendt ansøgning, fritages for opbyggelsen af den øde Tamdrup Bisgård, af Hartkorn 7 tdr 4 skp 3 fc 1 alb og Skovskyld 2 alb, idet denne ikke til nogen bestandighed, har været at bortfæste, og derfor forlængst er bleven øde, ligesom Jorden er henlagt til en anden, ham tilhørende Gård Bisgård kaldet. Desuden erklæring fra Stiftamtmand Christian Ulrich von Nissen om samme, hvorefter det tillades, at Gården herefter må forblive i den stand den nu er i, fri for opbyggelse, dog således, at der ikke i den anledning, fragår noget i de Kongelige skatter eller rettigheder.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 39

LAV B5 C - 104 år 1750.

Påbegyndt læsning pakke no 40

LAV B5 C - 105 år 1751

Afgivelser 1751:

517
1 pakke Anordninger

Et Rescript af 12 Marts ang ulowlig Sportulering [afgifter]

Et do af 19 Marts ang Skanderborg Birketings flytning til Skanderborg

Et do af 30 Marts ang Kroehold i Rye

Et do af 24 September ang frie Procurator for Niels Pedersen Ellerup af Sporup Sogn

Et do af 8 October ang en Proces mellem Proprietair Juul på Tyrrestrup og hans Bønder

Et do af 24 October ang Jurisdictionsforholdene

Et do af 24 December ang Deserterte Soldater

En pakke Cancellie Brewe

En pakke Rentekammerbreve

En do Gen Landocc og Camm Collegie Brewe

En do med Stiftamtmandens og Biskoppens Brewe

En do med Amtmændenes Brewe

En do med Regimentskriwer Moldrups Brewe

En do med Horsens Byes Brewe

En do med Skanderborg Byes Brewe

En do ang Processagen mellem Ås Bønder og Proprietair Juul

En do Documenter i Sagen mod Assessor Bredahl for Linnerup og Hammer Kirkers Brøstfældighed

En do ang Sessions og Lægdswæsen

En do ang Kirker og Skoler

En do ang Skow og Jagtwæsen

En do ang Stutterie og Staldstude

En do ang Indberetninger om Tjenesteløse Qwindfolk

En do Indberetninger om Fartøier

En do med forskellige Brewe og Documenter

Omslag: Amtmændenes Breve 1751:

518
Fra I Holck, Ålborg Slot. Henviser til modtagne skrivelse, med indlagt plakat ang en bortrømt Dreng, der er mistænkt for Mordet i Galten Skov, efter hvilket han straks skal lade træffe de ønskede foranstaltninger. [Se næste]. 7 Juni 1751.

519
Fra Amtmanden?, Thisted. [Se forrige]. Regning over de omkostninger man har haft, for pågribelsen m v, af Drengen som kalder sig Jens, men formenes at have været i komplot med 2 omløbende Kvinder, der i Skanderborg er arresterede, mistænkt for et Mord i Galten Skov. Arresteret den 17 Juni og afsendt den 29 Juli 42 dage a 4 sk i alt: 1 rdr 4 mk 8 sk. 29 Juli 1751.

520
Fra I Holck, Ålborg Slot. Henviser til modtagne, ang befordring for den i Thisted arresterede Dreng, men da dette ikke vedkommer ham, har han skrevet til Amtmand Rosenkrantz, jvnf vedlagte kopi. 19 Juli 1751.

Bilag:
Fra I Holck dat 19 Juli, ang en omløber der er arresteret i Thisted, mistænkt for meddelagtighed i et Mord, begået i Galten Skov, til hvis overførsel Amtmand Woyda ønsker fri transport.

521
Fra J A With, Viborg. Henviser til modtagne, ang en undvegen Dreng, som han efter ønske, har ladet efterlyse.
7 Juni 1751

522
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Peder Poder, der er ejer af en i Amtet værende Sædegård Skougård, der har Birkerettighed, har ansøgt om dettes overflytning til Nørvang - Tørrild Herreds Ting. Bulow skal angive sin erklæring om dette, og har da erfaret, at der blandt dem der er under Skougårds Birk, er Anders Pedersen og Anders Madsen i Lundum Sogn, som hører under Skanderborg Amt, hvorfor han udbeder sig Amtmandens mening om samme. 7 Juli 1751.

523
Fra D Trappaud, Søbygård. Efter hans erindring, om formynder regnskabet, til afg Etats Råds Müllers arvinger, fra afg Bendix Lassen Müllers arvemidler, har de tilskrevet ham, et af den Sal Etatz Råd selv underskreven dat 12 Novb 1750, at de ved deres Sal Faders papirers åbning og eftersyn, ikke havde fundet mere, end det der fulgte med forrige regning, hvorfor Woyda bedes sørge for revisionen snarest muligt, således Skiftet kan blive afsluttet. 24 Marts 1751.

Bilag:
Fra D Trappaud dat 13 Juli 1751, ang fremsendelsen af Cammer Coll skrivelse.

524
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Henviser til modtagne Plakat, efter hvilket Regimentskriver Moldrup, lader efterlyse en Dreng kaldet Hans [Jens? se tidligere], der formodes at have dræbt en gammel Mand, i Skoven ved Galten, hvilken strax skal blive publiceret. 7 Juni 1751.

Stiftamtmandens og Biskoppens Breve 1751:

525
Fra Hygom, Århus [Biskoppen]. Henviser til modtagne, ang Skoleholderen Anders Fischers eksamen. Da det efter Kongelig Forordning, hører under Provstens embede, at examinere Skoleholdere, medens han selv skal examinere Præster og Degne, kan han ikke befatte sig med dette. Skulle derimod Provst Benzon, om hvis retsindighed, han dog aldrig har haft årsag til at tvivle på, i denne sag handle imod Forordningen, vil der sammen med ham, blive beskikket en anden Provst. Har ellers i disse dage, kaldet Skoleholderen i Fruering Sogn, til at være Sognedegn i Saxild og Nølev, hvorved der findes lejlighed til at forfremme Anders Fischer, såfremt Woyda anser ham for bekvem, og duelig til mere end det han nu forestår, hvorved disputen af sig selv kunne ophøre. 29 Maj 1751.

526
Fra U C Nissen og Hygom, Århus. Efter indhentede beretninger om Kornprisen, er Capitels Taxten således – alt pr tdr: Rug 1 rdr 1 mk 8 sk Byg 5 mk 4 sk Havre 3 mk 2 sk Boghvedegryn 2 rdr Smør 17 rdr. 26 Januar 1751.

527
Fra U C Nissen, Århus. Da han endnu ikke har hørt noget, om inddrivelsen af tidligere omtalte Bøde på 2 rdr, til Justits kassen, fra Lars Sørensen i Fårup, og det er langt over tiden, hvor dette skal indberettes, bedes Amtmanden sørge for de resterende Bøder, omgående bliver indbetalt til Amtstuen. 27 Februar 1751.

528
Fra U C Nissen, Århus. Henviser til de ved 1ste Session, behandlede Højeste Rets Domme, nemlig: Niels Erichsen, Søren Rasmussen, Anders Erichsen, Peder Jensen, Søren Nielsen, Jens Madsen, Thomas Michelsen, Niels Pedersen, Jens Andersen, Jens Sørensen, Jørgen Sørensen, Mads Rasmussen, Erich Andersen, Rasmus Mortensen, Anders Påske, Ole Nielsen, Henrich Johansen, Søren Jensen, Rasmus Envoldsen, Niels Påske, Mads Mortensen og Peder Mortensen, alle af Ås Søvind Sogn, i sagen mod Hans Christensen Juul, der er dømte til, at betale det stemplede Papir, salær til Rettens Betjente m v. Såfremt de ikke kan betale, da afsone Fængsel i 3 måneder. Amtmanden bedes sørge for det videre. [Se næste]. 10 August 1751.

529
Fra U C Nissen, Århus. Fra Rådmand Ziemer, Forstander ved Christianshavns Kirke, har han modtaget en extract, udvisende at Degnen Niels Krarup i Ås By, skal betale en Bøde til Kirken på 30 rdr, hvilken Amtmanden bedes sørge for bliver indrevet. 31 August 1751.

Bilag:
Fra T Klevenfeldt, Cancelliet 10 Juli. I sagen mellem Hans Christensen Juul, til Tyrrestrup og hans Bønder, er Degnen Niels Krarup sammesteds, ved Højeste Ret idømt en Bøde på 30 rdr til Vor Frelsers Kirke.

530
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til Kongens afgørelse af 20 Februar, i en sag mod Laurs Sørensen af Fårup, under Bidstrup Gods, hvorunder der blev taget Arrest på 5 stk Kvæg. Da han har betalt 2 rdr til angiveren, og i omkostninger 4 rdr, må han hjemtage Kvæget, når han med Attest beviser, at de er sunde og raske. 6 April 1748.

Notat:
Dat 15 April, at Kvæget er købt og mærket med C F, fri for Kvægsygen, attesteres. Allinggård C Fischer.

531
Fra U C Nissen og Hygom, Århus. Henviser til modtagne om, hvorvidt den afsindige Zidsel Nielsdatter af Yding må blive modtaget i Hospitalet. Der er d d givet ordre til Hospitals Forstanderen Niels Nielsen, Århus Hospital, at modtage hende til forvaring i Dåre Kisten, samt tillægges en portion af Hospitalet til forplejningen. 18 December 1751.

Omslag.

Regimentskriver Moldrups Breve 1751:

532
På bagsiden af omslag: Fra A Bang, Schougården [Birkefoged]. Ved Estrup og Høvringholms Birketings Retter, er der ikke fra 1 Januar til 1 Juli 1750 falden nogen Bøder, til Christianshavn Kirke.14 Juli 1750.

533
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser Provste Rets Dommen af 5 Hujus, over Michel Pedersens Enke Maren Christensdatter af Illerup, som Amtmanden bedes fremsende til Stiftamtmandens og Biskoppens påtegning, om godkendelse eller skærpelse, inden hun kan fremsendes til Tugthuset. Nævner omkostningerne, som han ikke ved hvor fra skal betales. 18 November 1751.

534
Fra N Moldrup, Ladegården. Efter Amtmandens ønske, har han ladet Sognefogeden i Vitved, sammen med 2 Mænd, advare den besovede Kvinde Maren Nielsdatter der, sammen med sit Barn, har indlagt sig i Barnefaderen Niels Hansens Ladehus i Fåstrup [Fastrup], om straks at finde Husværelse i en anden By, samt forbudt Fastrup Bymænd, at indtage hende. Hun nægter at forlade stedet, før hun, sammen med ham, har været for Øvrigheden, ønsker oplyst hvornår dette måtte passe Amtmanden. 12 November 1751.

535
Fra N Moldrup, Ladegården. Henviser til en henvendelse fra Stiftamtmand With, Viborg, samt Nissen i Århus, men ikke hvad det drejer sig om. 17 September 1751.

536
Fra N Moldrup, Ladegården. Han har d d modtaget Amtmandens anvisning fra Herredskassen på 4 mk, til Husmanden Frederich Andersen, i Vrolds afdøde Moders jordefærd, efter Provst Høghs begæring. Da Fuldmægtigen, før Moldrup blev bekendt med samme, har udbetalt så mange anvisninger, at der er en mangel i kassen på ca 40 rdr, beder han om, at der ikke udstedes flere uden hans kendskab. 11 September 1751.

537
Fra I Lønborg, Tjener ved Århus Domkirke og Sognepræst i Vejlby. Steder og fæster til Rytterbonden Christen Rasmussen i Fregerslev, et Boel i samme By, tilhørende Præstens Embede, Hrtk 1-5-2-1, som hans Fader Rasmus Christensen tidligere havde fæstet af Lønborgs formand. I stedet for den årlige afgift på 1 ørte Rug 1 ørte Byg 1 Svin 1 Gås 2 Høns, gæsteri 9 skp Byg, svarer han årligt til hver Mortensdag 5 rdr 2 mk. Skulle han få i sinde, at opsige Fæstet, skal der bl a være et par Heste og en Vogn. 11 Oktober 1749.

538
Fra N Moldrup, Ladegården. Før der foretages videre, med stævning og søgsmål, mod afgangne Michel Pedersens Enke i Illerup, mener Moldrup, at der bør ske noget med Gårdens højfornødne conservation, samt Konens - Børnenes og de gamle forældres ophold. Faderen er over 80 år Moderen 70 år og det mindste af Børnene, en lille Pige på 3 år, to Drenge på 10 og 13 år, desuden en Søn på 19 år, som dog ikke er så fuldkommen, at han uden caution, og et godt styre, kan overtage Gården. Vel er Konen ikke altid som hun burde være, men hun kan dog ikke undværes før der kommer en anden. Ved skiftet efter Manden, var gælden 28 rdr som formentlig er, og vil vokse yderligere, da Bygningerne bl a må repareres før Vinteren. Konen vil gerne giftes igen, og vil formentlig ikke godvilligt afstå til Sønnen. Fremgår, at hun tidligere har været et år i Tugthuset. Moldrup erindrer også om en sag mod en Kone i Horndrup, som for Drukkenskab kom i Tugthuset et år, som ikke blev bedre men værre, ligesom han har hørt om andre steder, hvor det samme skete. Moldrup mener altså, det bedste vil være, hvis det kan ordnes således, at Sønnen overtager stedet, men fremhæver, at man ikke ganske kan forskyde hende, hun må have tilhold, og nogen hjælp fra samme, når hun ikke længere kan klare sig selv. Med hensyn til den fortjente straf, overlader han dette til Amtmanden. Moldrup red for nogle dage siden til Byen, for at se noget efter Husholdningen, hvor hun da ikke var hjemme, han talte da med de gamle forældre, der undskyldte hendes udeblivelse fra Kirken, som skyldtes hendes svaghed. [Igen et eksempel på, at Moldrup ikke mener man skal fare frem med hård hånd].
11 September 1751.

539
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Den påklagede Husmand i Hørning, Rasmus Bunde, har Bymændene ladet pågribe, og med 3 karle, frembragt ham til forvaring i Skanderborg. Det bedste for at få ham i rolighed, vil være, at indsætte ham i Tårnet, og de første 8 dage kun lade ham "nyde" Brød og Vand eller tyndt Øl, thi i Portstuen bliver han ikke således speged, som det er nødvendigt. 7 August 1751.

540
Fra Peder Nielsen Leth m fl Bymænd, Hørning - til Moldrup. Eftersom Rasmus Bonde har anklaget Niels Due og Jens Jensen af Aldrup Mølle, så nødes de til at fremkomme med, hvorledes Rasmus Bonde, ikke alene af og til i mange ord, men særdeles for ca 14 dage siden, meget uskikkelig, ublu og ufordragelig har opført sig med fylderier og skældsord, ærerørig beskyldning, utugtig forlangende og utilladelig bedrifter o s v. I sådan galenskab, kom han Søndag eftermiddag, på en Hest fra Aldrup Mølle, ridende på Gaden, og kom ikke hjem før om Mandagen. Moldrup bedes forestille dette for Amtmanden, til fornøden anstalt og afstraffelse. 4 August 1751.

541
Fra N Moldrup, Ladegården. [Se tidligere]. Den 10 September 1744 indgav han en regning på 73 rdr 1 mk 14 sk på udgifter, i forbindelse med sagen om adskillige Hestetyverier mod Poul Mortensen Natmand, Hustruen Birgitte Poulsdatter og Hans Jensen Skrædder fra Riberhus Amt, samt Mathias Knudsen Natmand fra Århus. Han har endnu ikke modtaget pengene, men ved tidligere erindring, fået at vide, at disse skulle komme fra Stiftet. Nævner desuden, at han har fået nogle store rabatter i følgende sager: 21 August 1739 Anne Rasmusdatter, der havde begået Tyveri i Yding, Anne Lauridsdatter, fødsel i dølgsmål, Anders Christensen Grøtrup og Christen Christensen, Hestetyverier. 19 Juli 1751.

542
Fra N Moldrup, Ladegården. Anders Langballe i Tønning, og hans Svigersøn Morten Sørensen i Bredvads Mølle, har sammen med Lieutenant Lange fra Kolding, forklaret, at de med ham har indgået en accord, hvorefter Lange overtager Møllen og Morten Møller overtager Anders Langballes Gård, som han, på grund egen, og Konens alder og skrøbelighed, afstår, så de kan få Datteren til hjælp og tjeneste, siden de ikke har andre eller nærmere Børn hos sig. Moldrup ved ikke andet, end det han har hørt om Lange, at han skal have været en god husholder, medens denne påberåber sig, at Amtmanden længe har kendt ham. Da de gerne vil have sagen i orden, udbedes Amtmandens mening. 18 Maj 1751.

Omslag.

Ang sagen imellem Ås Bønder og Proprietair Juul til Tyrrestrup 1751:

543
Fra Kong Frederich den Femte, København. Gør vitterligt, at Anders Christensen og Erich Andersen m fl Bønder i Ås By, har ansøgt om, at få en sag, ang noget Jord m v, mellem dem og Proprietair Juul, Tyrrestrup, indbragt til afgørelse i Højeste Ret. Nævner også Sønnen Christen Juul, Degnen Niels Krarup og Smeden Jens Olufsen, samt Woyda og Niels Thygesen, Mattrup. Desuden de i sagen værende Commissiairer Hans Drejer Hofman og afgangne Procurator Bertel Fædders Stervbo, alle til møde i Højeste Ret så sagen indstævnes. 24 April 1751.

544
Fra Kong Frederich den Femte, København. Henviser til ansøgning om indbringelse til Højeste Ret, fra Anders Erichsen, Erich Andersen og samtlige Bymænd i Ås, i en sag mellem dem og Hans Christensen Juul, Tyrrestrup, ang en Vang eller et stykke Jord, som Juul skal have frataget dem, og lagt under sin Hovedgård, hvori der skal være afsagt en Commissions Dom den 31 August afvigte år. Forskellige navne fra Højeste ret. 16 April 1751.

545
Fra Kong Frederichden Femte, Christiansborg. Gør vitterligt, at Hans Christensen Juul, Tyrrestrup, har ansøgt om tilladelse til, at få indbragt for Højeste Ret, en Commiss Dom, afsagt af Amtmand Woyda og Niels Thygesen, Mattrup, i en sag mellem ham og en del af hans [navngivne] Bønder i Ås By, desuden deres rådgivere og Skrivere, Degnen Niels Krarup af Søvind og Jens Olufsen ibid, nu opholdende sig i Torsted Sogn. Til Højeste Ret, der er berammet til afholdelse på Christiansborg Slot den 4 Marts, indstævnes foruden nævnte, Hans Drejer Hofman og Procurator Bertel Fædder, for at tilsvare deres afsagte Dom, desuden navngivne Bønder i Ås.
16 Januar 1751.

546
Fra Friderich Holmer, Odder. [Herredsfoged]. Efter Amtmandens ordre, har den 17 - 18 og 19 August været i Ås, for at exegvere Højeste Rets Dommen af 19 Juni som Signr Juul, Tyrrestrup, har erhvervet over en del af sine Bønder, og da fandt han deres tilstand så slet, at Gårdens Besætning og brøstfæld ikke nær kunne opfylde Lovens krav, så der intet var, eller kunne ventes, til betaling af de idømte bøder for Stemplet Papir m v. 27 August 1751.

547
Fra Friderich Holmer, Odder. [39 sider]. Den 17 August 1751 var han, efter Amtmandens ordre af 6 Juli og 10 August, sammen med de af Stensballegårds Birketing, den 10 Juli, udmeldte mænd, Jørgen Jensen af Stensballe og Jens Jepsen af Halderup, i Peder Mortensen Gård i Ås, i overværelse af Christen Juul, for at exeqvere den af hans fader, erhvervede Højeste Rets Dom over en del af hans Bønder i Ås By, samt de Kongen tilfaldende Bøder. Derefter registrering af pågældendes ejendele, Kreaturer o s v, i alt ang til 63 rdr 5 mk 12 sk. Nævnes desuden: Niels Eriksen, Søren Rasmussen, Anders Eriksen, Peder Jensen, Søren Nielsen, Jens Madsen, Thomas Michelsen, Niels Pedersen, Jens Andersen, Jens Sørensen, Jørgen Sørensen, Mads Rasmussen, Erich Andersen, Rasmus Mortensen, Anders Påske, Ole Nielsen, Henrich Johansen, Søren Jensen, Rasmus Endvoldsen, Niels Påske, Mads Mortensen og Peder Mortensen, der dømmes til betaling af stemplet Papir, salær til Rettens Betjente og mulkter, og i manglende betaling, at lide Fængsel i 9 måneder. Derefter registrering hos andre. 17 August 1751.

548
Tingsvidne:

Fra Niels Bang, Overby, Birkedommer ved Stensballegård, i Skrivers sted Fædder Høyer fra Stensballegård [7 sider]. For Retten Friderich Holmer, Odder, som henviste til en ordre fra Amtmanden, at han skulle betjene samme som Sættedommer, i en sag som Hans Christensen Juul, Tyrrestrup, agter at lade føre mod en del af sine [navngivne] Bønder i Ås By. 10 Juli 1751

549
Fra Friderich Holmer, Odder. Henviser til modtagelsen af en udmeldings forretning, fra Stensballegårds Birketing, over en del Bønder i Ås By, som vel skulle have været med det tidligere. 12 September 1751.

550
Fra Friderich Holmer, Odder. Eftersom, der i den Jens Isachsen, Hustrue og Søns Hus i Spøttrup, der den 9 Juli blev arresteret, fandtes en del husgeråd, ønskes Amtmandens videre bestemmelse om, hvordan der skal forholdes med dette. Ganske vist er det registreret, Døren låst og Nøglen afleveret til Søren Andersen, som er en Svoger, men alligevel kan der risikeres onde Menneskers indbrud.  11 Juli 1751.

551
Fra Friderich Holmer, Odder. Henviser til modtagne skrivelse, med vedlagte kopi af Hans Christensen Juuls brev til Amtmanden, hvilket han skal holde sig efterrettelig, så fremt Gud sparer ham liv og helbred [ikke hvad det drejer sig om]. 11 August 1751.

Omslag.

Domsacten i Sagen mod Assessor Bredahl, for Brøstfældighed ved Hammer og Linnerup Kirker:

552
Fra Iver Nicolaj Sehested m fl Landsdommere i Nørrejylland. [Bog med 62 sider). Lørdag 11 December 1751 fremkom for Retten Procurator Bergen i Procurator Bangs forfald, der fremlagde en Landstings stævning af 25 November sidst, imod Assessor Bredahl, til Hammer og Rørbech, ang forsømmelse med Hammer og Linderup Kirkers reparation, samt manglende Ornamenters fremskaffelse. Af Dommen fremgår, at jvnf klage til Kongen, skal Kirkerne være så brøstfældige, at Menigheden ikke kunne sidde i tørvejr, når det regnede under Gudstjenesten, ligesom Bredahl, uanset advarsel fra Provsten og Biskoppen, ikke har villet råde bod på samme. 11 December 1751.

553
Fra Kong Friderich den Femte, Christiansborg. Gør vitterligt, at efter indsendte ansøgning, bevilges og tillades at Niels Bang, Birkedommer ved Stensballegårds Birketing, må udføre en sag mod Os Elskelig Jens Jørgen Bredahl, Vores Cammer Assessor, til at miste sin ejendomsret til Hammer og Linnerup Kirker, formedelst forsømmelse med deres reparation. 17 September 1751.

554
Fra Niels Bang, Overby - til Biskop Hygom. Han har endelig modtaget Dommen fra Landstinget, over Assessor Bredahl til Hammer og Rørbech, ang hans 2 Kirker i Hammer og Linderup, som sammen med Hjemtings Dom og act, hermed følger. Begge dele vidner om, at begge Kirker var forfaldne og i slet tilstand, da Kongen befalede, at Bredahl skulle tiltales, samt at der tilforn har været Våbenhus, jvnf Kirkesyn i Bredahls Faders tid. Derefter nævnes forskellige beløb i omkostninger o s v.  14 April 1751.

555
Fra Niels Bang, Overby m fl. Bog [115 sider] med afhøringer - Domme, afhøringer, syn o s v, i sagen mod Assessor Bredahl, ang brøstfældigheden på hans 2 Kirker i Hammer og Linderup. 1 Juli 1750.
Fremlagt i Landstinget 11 December 1751.

I samme bog 112 sider fra Tyrsting Vrads Herred, dat Onsdag 14 Maj 1749. Fremlagt i Landstinget 11 December 1751.

59 sider fra Andreas Rårup, Sognepræst for Ølsted Sogn og Provst i Hatting Herred dat 22 Juli 1749.

34 sider fra Hans Vilsted, Sønderdahl, Herredsfoged i Tyrsting Vrads Herred dat 6 Maj 1750.

Fremlagt i Landtinget 11 December 1751.  

Omslag.

Skov og Jagtvæsen ang 1751:

556
Fra P Møller, Låsby. I Dybeste ydmyghed fordrister han sig til, at overlevere Nådige Herre disse fåe og Ringe ord, ang Skovfoged Holger Hers [Holger Hess] i Låsby, der i sidste Skovsession, af had og avind, havde angivet ham for en rådden Bøgestump, han havde ladet hugge i Kalbyskov, som Hers angav til 3 læs, hvorfor Peder Møller skulle betale 1 rdr. Fremhæver at han ikke har hugget denne, hvis [fordi] han for det første ikke trængte hårdt til Brænde, som var det eneste stumpen kunne anvendes til, og for det andet, fordi han så, at Holger fik nok i overflod, og ellers ikke har mere ret til at lade hugge ulovligt, fordi han får en god udvisning, men dette sælger han. Nævner 4 Træer som Hers har tilstået i Sessionen, at have ladet ulovligt hugge. Henviser til 8 - 10 vidner. 26 September 1751.

557
Fra F Pultz, Skanderborg. I Højlund Skov er der den 8 August, under et stærkt Tordenvejr, bortskyllet en del Jord, således 29 unge Ris Eege og 10 Krågende ditto er beskadiget så meget, at de ikke længere kan vokse. Efter Rente Cammerets skrivelse til Rathlou, skal gavntømmeret fratages og overleveres til Moldrup, hvorefter der af de resterende, skal udvises til Dørup Mændene i Voerladegård Sogn, der er nærmest liggende, imod afslag på udvisningen af Stave næste år. Udvisningen vil ske en dag i denne uge. 8 November 1751.

558
Fra F Pultz, Skanderborg. I anledning af seneste udgivne Skovforordning af 26 Januar 1733 1 art, henvises til extracten af Protokollen for indeværende år, ang de personer som for ulovlig Skovhugst, i de Kongelige Skove, er idømt straf på Kroppen. Amtmanden bedes sørge for samme bliver afstraffet. 10 November 1751

559
Fra M Basballe m fl, Rentekammeret - til Rathlou. Henviser til skrivelse af 23 August, ang bortskylning af Jord i Højlunds Skov i Vor Herred, hvorved 29 unge Ris Eege og 10 krogede ditto er beskadiget. Efter Overførster Pultz forespørgelse, skal Gavntømmeret fratages og leveres til Moldrup, medens resten udvises til Dørup Mændene. 7 September 1751.

Omslag.

Staldstude og Stutterivæsen ang 1751:

 560
Fra N Thygesen, Mattrup. Jvnf Kongelig befaling, indberettes, at der i denne Vinter er opstaldet 120 Øxen. 6 November 1751.

561
Fra C Schiøring, Ristrup. Til dette års Martini, har Forpagteren lade opstalde 64 Øxen. 26 November 1751.

562
Fra Hygom, Handstedgård. Jvnf anordningen af 31 Januar 1702, indberettes, at der i denne Vinter er opsat 50 Stude på Gården. 10 November 1751.

563
Fra Deichmann, Urup - til Gundorph. I Herskabets fraværelse, indberettes at der ved Gården er opstaldet 150 Øxen. 13 November 1751.

564
Fra G d Lichtenberg, Horsens - til Gundorph. Meldes tienstligt, at der er opsat 100 Stude på Serridslevgård, hvoraf der nok er udsøgt 50 som fodres noget bedre end de andre, i vente af handelen, som ikke tegner til, at blive god, om de da kunne sælges. Eftersom Hø avlen var dårlig, har han haft tvivl om, hvorvidt han kunne bringe dem i stand, og beder derfor om, at Amtmanden kun skriver de 50 på indberetningen. Ønsker Glædelig Juul med påfølgende Nye År. 21 December 1751.

565
Fra Grabow, Urup - til Gundorph. Foruden de først anmeldte solgte 50 stk Stald Fæ, hvoraf de 20 for ca 3 uger siden er afdreven, er der solgt 56 stk til Sr Claus Prohm af Megedorph i Holsten. 24 April 1751.

566
Fra Deichmann, Urup - til Gundorph. Takker skyldigst for de 2 Tingsvidners expedition. Indberetter videre, at der er solgt 54 Øxen til Matz Buch af Dallerup i Holsten, som uddrives over Kolding. 16 Marts 1751.

567
Fra N Thygesen, Mattrup. Af de denne Vinter opstaldede Øxen, er der solgt 62 til Sr Claus With af Nordre Dytmarschen og 30 til Hans Buch af Hiarup, der agtes uddrevet over Kolding, for betaling af den Kongelige Told. 21 Marts 1751.

568
Fra Niels Bang, Stensballegård. Efter Amtmandens ordre af 25 September, har han været på Stensballegård og Tyrrestrup, for at se om Hestene i Stutteriet, var således som forordningen af 16 Juni 1686 befaler. På Stensballegård var 1 sort Hingst 10 kvarter høj og 6 sorte Hopper, alle over 10 kvarter, den ene drægtig. På Tyrrestrup 1 blågrå Hingst 10 kvarter og 3 tommer høj, 1 sort Hoppe med Føl og igen drægtig 10 kvrt 1 do sort og brun med Føl også drægtig og 10 kvrt høj, 2 do sorte uden Føl, men drægtige, 10 kvrt. Desuden blev forevist 2 sorte Hopper, som skulde sættes i Stutteriet, også over 10 kvarter, men derhos sagde Sr Juul, at de ikke nød godtgørelse for mere end 4 Hopper. 2 Oktober 1751.

569
Fra H Vilsted, Sønderdahl[Herredsfoged]. At Cancelliråd Thygesen for nogle år siden, har anlagt et Stutteri, er sandhed, der er i samme 6 Hopper og 1 Hingst, der alle er af den stand der kræves jvnf Forordningen. 30 September 1751.

570
Fra Woyda, Skanderborg Slot. I anledning af Cammer Coll forlangende af 17 September 1746, anmodes de respektive Proprietairer, som ved deres Gårde holder Stutterier, straks, jvnf Forordningen af 16 Juni 1686, at lade samme forevise, idet der hver Michaelis skal indsendes specification til Cammer Coll. 6 September 1751.

Påtegnet:
Om modtagelse og afsendelse fra Godsejerne.

571
Fra Grabow, Urup. Det ved Gården værende Stutteri, består af 1 Hingst og 4 Hopper, som formenes at være drægtige, alle af den beskaffenhed som kræves. 4 Oktober 1751.

Omslag.

Indberetninger om tjenesteløse Fruentimmer 1751:

572
På bagsiden af omslag: Fra Glud m fl. Ved den Gejstlige ret i Bjerre Herred, er fra 1 Jan 1751 til 1 Juli intet faldet til Justits Kassen. Ingen dato 1751.

573
Fra L v Woyda, Skanderborg Slot - til Lægdsmændene i Hylke, Grumstrup, Ørridslev og Kattrup. Eftersom det er en almindelig klage blandt Almuen, at de ikke kan få de fornødne tjenestefolk, især med Kvindekønnet er der vanskeligheder, hvoraf nogle, selv om de kunne være egnede, næppe bekvemmer sig til, at tage tjeneste, idet de enten nedsætter sig på egen hånd, under navn af at lære at Væve, eller som det de fleste steder sker, at leve i ørkesløshed, og ikke vil være deres næste til den tjeneste, som de for billig kost og løn rigtig er, særdeles i disse velsignede tider da Kornet, og andre levemidler for en tålelig pris kan erhverves. For at råde bod på dette, skal nævnte Lægdsmænd uden ophold, indsende en fortegnelse på de ledige personer, især af Kvindekønnet, som på egen hånd har hensat sig, sig i deres Lægdsmandskab. [Se næste]. 24 November 1751.

574
Fra Lægdsmændene, Ørskov og Kattrup. Henviser til Amtmandens ordre, om indberetning om de ledige Folk, der har hensat sig på egen hånd:

Ørridslev:

I Eske Madsens Hus: Anne Nielsdatter, Væver

I Jørgen Hansens Hus: Hyrdens Datter Maren Nielsdatter, Spinder

Indsidder Povel Sørensens Datter: Maren Hansdatter, spinder

Ørskov:

I Erich Pedersens Hus: Anne Eskesdatter, sidder som en Indsidder med Ko? og Får

I Jørgen Steffensens Hus en Inderste Mette Ottesdatter en Datter Johanne Michelsdatter, lærer at væve.

13 December 1751 Christen Sørensen.

Kattrup:

I Laurids Pedersens Hus, Indsidder Michel Jensen 1 Datter Johanne Michelsdatter, Væver.

1 do: Birgitte Michelsdatter, Spinder.

Jacob Smed en Datter Anne Jacobsdatter, Spinder.

Kvartermester Johan Pahn:

1 Datter Else Johansdatter Væver

Mallene Johansdatter Spinder og Binder

Inderste Anne Nielsdatter:

1 Datter Karen Andersdatter lærer at Væve

Hos nogle Indsiddere:

Anne Margrethe Hansdatter, Spinder

Hos nogle andre Indsiddere:

Maren Åstersdatter? Spinder og Binder

Borup:

Jens Vinters Stenderups Hus hos nogle andre Indsiddere:

Dorette Nielsdatter Spinder

Jacob Gundersen i Ørskov Stenderup Hus en Datter hos sig: Johanne Jacobsdatter Spinder

Overby:

Indsidder Niels Rasmussen en Datter hos sig Giertrud Nielsdatter Spinder og Binder.

Kattrup 21 December 1751. N Kier.

575
Fra Lægdsmændene, Elling og Ejer. Fortegnelse over dem, som i disse gode tider, sidder på egen Hånd og ikke tjener nogen:

Elling:

Maren Jensdatter, Spinder hos sin Moder

Jørgen Pedersen og Hustru, har ingen Børn og tjener ikke noget.

Ejer:

Jens Pedersen Juul, tjener intet, men Konen sidder med små Børn

1 Væverpige Anne Nielsdatter

1 Pige Anne Thomasdatter, tjener ingen

1 Pige Kirsten Christensdatter går i Skole.

Ingen dato 1751.

576
Fra F v Woyda, Skanderborg Slot - til Lægdsmændene i Fruering, Vitved, Blegind og Hørning. [Se forrige skrivelse til Lægdsmændene]. Som det er en almindelig klage fra Almuen, at de på nogle steder ikke kan få tjenestefolk, især af Kvindekønnet, som ofte nedsætter sig på egen hånd, i stedet for at tage tjeneste, ønskes snarest en fortegnelse over sådanne personer. 24 November 1751.

Påtegnet af Lægdsmændene.

577
Fra Rasmus Lauridsen, Mesing.

Fortegnelse over de ledige personer i Mesing:

En Pige Maren Jensdatter har lært at Væve, har i lære Marie Nielsdatter, der nu foregiver, at skal tjene i Stilling.

Anne Christensdatter, sidder hos sig selv, mens Rasmus´s Datter har en Datter som vel kan tjene i Sommer "mens for nogen icke er at bekomme".

18 December 1751.

578
Fra Peder Nielsen Leth, Hørning.

Fortegnelse over de Kvinder, som sidder på egen Hånd i Hørning Sogn:

Anne Sørensdatter i Fregerslev for at Sy

Maren Christiansdatter i Biattrup, Væver

Maren Nielsdatter i Biattrup, Væver.

15 December 1751.

579
Fra Niels Andersen, Ry.

Fortegnelse over de Kvinder der er uden tjeneste:

Teglbrænderens Kone har en hjemme hos sig, Giertrud Hansdatter, lært at Væve.

Pigen Anne Nielsdatter?, hos Moderen, Væver

Pigen Karen Jachobsdatter, hos Moderen, Væver

Else Rasmusdatter sidder med et Barn.

11 December 1751.

580
Fra Lægdsmanden, Stilling.

Fortegnelse over Kvinder, der er på egen Hånd:

Jørgen Pedersen Væver, er i lære Else Michelsdatter.

Søren Væver, er i lære Kirsten Pedersdatter.

Frands Christensen har en Datter Anna som har lært, og nu sidder hos sine gamle Svigerforældre og Væver.

Ingen dato 1751.

581
Fra Niels Nielsen, Jexen.

Fortegnelse over de personer af Kvindekøn, som sidder på egen Hånd i Adslev Sogn:

Giertrud Snedkers, en gammel opholdskone, har Datteren Maren hos sig, som hjælp i hendes alderdom.

En anden Kone har Datteren Anna Kirstine, som har lært at Væve, og nu har en Stue hos Snedkeren, der ikke af nogen er forlangt i tjeneste, lever ellers skikkelig.

En besovet Kvinde, navnlig Møller Kirsten, har en Datter hos sig Mette, som er frisk og stærk, men driver dog sin tid i ørkesløshed. 1 December 1751.

582
Fra Jacob Andersen, Voerladegård.

Efter Amtmandens ordre, fortegnelse over ledige Personer:

Anne Mortensdatter, i Voerladegård, der er ca 34 år og er til Huse hos Søren Nielsen.

Anne Pedersdatter, der er besovet af en Soldat Anders Jensen, og nu til Huse hos Niels Pedersen i Voerladegård.

5 Januar 1752.

583
Fra Søren Pedersen, Fruering og Peder Jensen, Virring.

Jvnf Amtmandens ordre, fortegnelse over Kvinder i Fruering og Virring:

Fruering:

Mette Hvidberis har en Datter Maren Jensdatter, som spiser og sover hos Moderen, men lærer at Væve et sted i Byen.

Virring:

Dorthe Nielsdatter hos Husmand Hans Jensen for at lære Vævning.

Hvolbæk:

Marie Zachariasdatter hos sin Moster, som har [er gift med] Rasmus Lassen, der er gammel og affældig, Konen har for nogle år siden brækket det ene Ben tværs over, og kan ikke udrette det mindste i Huset, uden at sidde på et sted, og Spinde lidt, når smerten i Benet, ikke er for slem, så de behøver Pigen så meget at de, som nogle påstår, må give hende Løn.

Hos Anders Christensen, sammesteds, en Pige Kirsten Kieldsdatter, der dels Væver, og dels må efterse det Armod som er i Huset, såsom Karlen er gammel og næsten Blind, har desuden en Moder som er mod 90 år, nyder vel Almisse, men i henseende til at hendes Søn også er skrøbelig, og kun kan fortjene ganske lidt, kunne de ikke leve uden større tillæg af kassen, hvis ikke bemelte Pige ved sin Vævning, kunne tjene lidt til hjælp.

Endnu i Hvolbæk hos Niels Hjulmands Enke, hendes Datter Karen Nielsdatter, der også Væver for at bjerge næringen til hende og Moderen, samt flere små Børn, hvorfor hun kan trænge til, at beholde hende indtil de andre Børn kan tjene til Brødet. Ingen dato 1751.

584
Fra Michel Jensen, Hylke.

Jvnf Amtmandens ordre, fortegnelse over nævnte Kvinder:

Hylke By:

Anne Sørensdatter, der har sin Moder hos sig, bjerger føden ved Vævning.

Anne Christensdatter, der for det meste er syg, og ikke er til nogen tjeneste, opholder sig hos Moderen Indersten Maren Rasmusdatter.

Søren Gantrup, en Datter Magret Sørensdatter, der er hjemme og går til Præst.

Båstrup:

Ingen.

Brørup:

Jens Rasmussen en Datter Kirsten Jensdatter, hjemme hos Moderen for at lære Vævning.

Husmand Christen Tyboe en Datter Geje? Christensdatter, hjemme at Væve.

Kirsten Bertelsdatter, som er en sygelig Kvinde, opholder sig hos Søsterens Mand Niels Jensen Hjulmand.

Ustrup:

Niels Emmersen en datter Dorthe Nielsdatter, hos Faderen at Væve.

Hjordberg:

En Pige Anne Marie Mortensdatter, som er deres Datters Barn, der tjente i Århus og nu er kommen hjem.

Nisumgård og Closter er der ingen for tiden.

16 December 1751.

585
Fra Niels Bunde, Vrold.

Fortegnelse over Kvinder der ikke har tjeneste, men hjemme hos deres Forældre i

Vrold By:

Husmænds Døttre:

Jens Tånsen, en Datter Karen Jensdatter, Væver

Jens Vering, en Datter Bodel Sørensdatter, hjemme i Vinter, men i kommende Sommer, skal hun tjene hos mig [Niels Bunde].

Christopher Nielsen, en Datter Karen Christophersdatter, hjemme i Vinter, men til Sommer tjene hos Rasmus Andersen, Vrold.

5 December 1751.

586
Fra Jens Rasmussen, Nørre Vissing.

Fortegnelse over Kvinder, jvnf Amtmandens ordre:

Nørre Vissing:

Claus Andersen´s Enke Maren Pedersdatter, en Pige Johanne Clausdatter hjemme hos Moderen.

Hans Jensen, en Pige Maren Hansdatter, hjemme.

Peder Madsens Enke Anne Berendsdatter, en Pige Magret Pedersdatter.

Anders Sørensen, påklager, og havde begæret Margret Pedersdatter i tjeneste nu til forgangne Michely, og kunne ikke få hende.
3 December 1751.

587
Fra Niels Nielsen, Tåning.

Mandtal på de personer, som har nedsat sig på egen Hånd:

Tåning:

Maren Andersdatter, sidder hos sin affældige Moder Karen Nielsdatter, som ikke kan bjerge sig selv.

Maren Andersdatter, til huse hos Niels Rasmussen.

Anne Edels? samme sted, er Værkbruden.

Anne Sørensdatter, i Annexgårdens Hus med en Søn 2 [7] år, går i Skole, men tjener om Sommeren.

Niels Nielsen hos sin gamle Moder Maren Nielsdatter, har lært Bødkerhåndværk.

Horndrup:

Anne Jensdatter, hos sin gamle Fader, der er på Aftægt og ikke kan klare sig selv.

Kirsten Christensdatter hos Moderen Kirsten Sørensdatter.

Kirsten Andersdatter, til Huse hos Steffen Jensen i Haverballe, har et Barn.

Ingen dato 1751.

588
Fra Søren Leth, Blegind.

Fortegnelse over ledige Folk af Kvindekønnet:

Anne Pedersdatter 44 år, til Huse hos Hans Simonsen, et besovet Menneske som sidder med et Vanfør Barn, selv svag efter lang tjeneste i 24 år, både i Års og her i Præstegården, både som Pige og Amme. Opføder sit Barn, og nærer sig ved Spinderokken, og af at Sy for Folk.

Maren Lauridsdatter 18 år, er Skomagerens Datter i Hørning, og vil lære at Væve hos Hjulmandens Hustru i Blegind.

Ane Andreasdatter, 19 år, et fattigt svagt, Fader og Moderløs Menneske, har lært at Væve noget, men kan ikke til fulde. Opholder sig hos Smeden, for at ville Væve.

Else Dragons, en Vævepige ca 26 år, svagelig.

En ung Dreng Christian Frederiksen, 18 år, begyndte i Vinter at lære Vævning hos Moderen Gertrud Rasmusdatter, en Enke og til Huse hos Oluf Kohe.

12 December 1751.

589
Fra Søren Sørensen, Venge.

Fortegnelse over Personer i Venge og Hårby, jvnf Amtmandens ordre:

Venge:

Hos Poul Rasmussen en Pige Maren Andersdatter, lærer Vævning

En do Anne Pedersdatter som kom syg af sin tjeneste hos Amtsforvalteren i Skanderborg, så snart hun er rask skal hun tilbage.

Tomas Borum en Datter Kirsten Marie Tommesdatter, hjemme hos sin gamle Moder, vil tjene til Sommer.

Smede Enken en Datter Kirsten Rasmusdatter, meget svagelig, er fæstet til Mads Hansen i Toustrup?, hvor hun skal hen, hvis hun magter at tjene.

Hos Johanne Hansdatter, en Datter Mette Marie Nielsdatter, der er indvortes svag.

Hos Anne Tommesdatter, en Datter Johanne Rasmusdatter som Væver på egen Hånd, for at nære sig og sin gamle Moder.

Hos Gregers ?? [beskadiget måske i Hårby], en Kvinde som er hans Kones Søster Anne Jensdatter, som er frugtsommelig og kan ikke tjene.

I Rasmus Sørensens Hus, en Pige Angenette Ebesdatter, Væver på egen Hånd.

Hos Asmus Jepsen, en Datter Else Asmusdatter, nærer sig ved at Spinde og Binde.

Hos Karen Ebes, en Datter Anne Ebesdatter, som til Sommer er fæstet til Rasmus Tøgersen .

En ditto Marie Ebesdatter, der har et lille Barn, som er over 1? år gammel.

Hos Sissel Christensdatter, en Datter Kirsten Nielsdatter, som var i Horsens og kom af sin tjeneste 3 uger før Michelsdag, nærer sig ved at Spinde og Binde.

9 December 1751.

590
Fra Jens Mortensen, Åstrup.

Jvnf Amtmandens ordre, fortegnelse over Kvinder der sidder på egen Hånd:

Horup:

Hyrdens Datter Anne Nielsdatter, Væver hos Forældrene, og angav at havde fæstet sig til Peder Gregersen sst.

Våbensholm:

Hans Stiisens Datter Anne Marie Hansdatter, hos Forældrene fordi hun havde været syg.

Søren Sørensens Hus Kone, en Datter Maren Jensdatter, angav at havde fæstet sig til Degnen i Nim.

Åstrup:

Husmand Knud Jensen, en Datter Karen Knudsdatter, hjemme for at lære og blive undervist i sin Christensdom.

30 December 1751.

591
Fra Jens Jachobsen, Oustrup.

Efter Amtmandens ordre, har han forkyndt i Røgen Sogn for lediggængere, da der, efter hans vidende, ingen er der er tilbudt tjeneste i Vinter, som ikke ville modtage samme.
Vel findes der ledige personer, men formedelst svaghed, eller anden årsag, er de bleven tjenesteløse, såsom:

Niels Horn, gammel og svag.

Karen Jensdatter, sygelig.

Karen Pedersdatter, hos sine gamle Forældre og sit eget Barn, og ikke kan komme ud.

Jens Tullesens 2 Døttre søger om tjeneste.

Hos Enken Anne Jensdatter, en af hendes slægt Dorthe Pedersdatter, som

formedelst svaghed i Vinter ikke har kunne tjene i Vinter. 

24 December 1751.

592
Fra Jens Sørensen, Burgårde.

Efter ordre, fortegnelse over personer som sidder på egen Hånd:

Dauding:

Hos Inderste Niels Iuersen, en Datter Inger Nielsdatter, Væver.

Hos Husmand Hendrich Hendrichsen, en Datter Karen Hendrichsdatter, Væver.

Burgårde:

En Pige Karen Jensdatter, hos Moderen Maren Pedersdatter, der sidder på Aftægt og er gammel og affældig, og Pigen er ikke frisk til at tjene.

31 December 1751.

593
Fra Morten Sørensen Møller, Tønning.

Jvnf Amtmandens ordre, indberetning om ledige folk, ingen Mandspersoner, men af Kvindekøn:

Tønning By:

Hos Lauritz Nielsen, Kirsten Halles, Væver.

Søren Abrahamsen hans Søster, som også Væver lidt, men er hos sin Moder for hendes skrøbelighed skyld.

Smeden i Tønning hans Kones Søster, Væver.

Troelstrup:

Husmand Rasmus Nielsen, hans 2 Døttre, som sidder hos Faderen og Væver.

Wilhelm Hauer en Datter, Væver.

28 Oktober 1751.

594
Fra Endvold Knudsen, Skovby.

Efter skriftlig befaling, optegnelse over ledige Kvinder:

En Pige Marie Johansdatter, der sidder for sig selv. Væver.

En Pige Maren Michelsdatter, er i Væverlære.

Et Kvindfolk, der sidder hos sin gamle Moder, som før var i tjeneste hos Amtmanden på Søbygård, men fra Michelsdag er hjemme, fordi hun skal være besovet og nu laver til Barsel. Ingen dato. 1751.

595
Fra Jens Nielsen, Toustrup.

Fortegnelse over de [ledige], Husmænd og Inderstes Børn og Tjenestefolk, som nu findes i Dallerup Sogn:

Dallerup:

Ingen.

Sorring:

Laurs Frandsen, en Datter Elle Laursdatter, er hjemme og har været begæret til tjeneste af Ernst Berchsted i Ladegård.

Maren Jensdatter, en Datter Anne Rasmusdatter, der er hos Peder Jensen når han har brug for hende.

Samuel Jørgensen, 2 Døttre hjemme som Væver, hvoraf den ældste Kirsten har været Forstanden berøvet, den anden Boel tjener om Sommeren.

Thomas Johansen, en Pige Boel Jensdatter, som vel vides at Væve, men foregiver at tjene hos Thomas Johansen.

Toustrup:

Maren Sørensdatter, en Datter Kirsten Laursdatter, som siden Michely, formedelst svaghed, har været hos Moderen, skal til Sommer tjene hos undertegnede [Niels Jensen].

Maren Nielsdatter, 1 Datter Maren Andersdatter, som formedelst svaghed ikke er nogen Mand til tjeneste. Ernærer sig mest hos Moderen med Spind.

28 December 1751.

596
Fra Søren Nielsen, Siim.

Efter ordre, fortegnelse over ledige Tjenestefolk:

Siim:

En Pige Karen Nielsdatter, hos sine gamle Forældre, der er afdankede Rytterfolk.

Firgårde:

Anne Michelsdatter, som for ca 3 år siden blev besovet i Skanderborg, og fra den tid har været hjemme hos Moderen en Inderste.

Pigen Maren Jensdatter fra Skanderborg, som lærer Vævning hos en Kone.

Boes:

Pigen Maren Jensdatter, som har været hjemme hos sine gamle og sengeliggende Forældre, men nu disse er døde, arbejder hun mest hos Manden, hvor hun har Husværelse.

Pigen Ficken? Sørensdatter, hos Moderen en Inderste Kvinde. Deres foretagende er Spinden og Binden for dem selv og undertiden for andre, men skal arbejde, hvor de er i Huse, når dette forlanges.

14 December 1751.

Bilag:
Amtmandens ordre om indberetning.

597
Fra Niels Rasmussen, Yding.

Jvnf Amtmandens ordre, indberetning om ledige personer, hvoraf kun er et Kvindfolk, og ingen Mænd, i Sognet som har hensat sig uden tjeneste::

Karen Jørgensdatter, til Huse hos Iver Møller i Yding, har en liden Søn, som hun er besovet med for 5 eller 6 år siden, og ernærer sig ved Spinden og Binden.

16 December 1751.

Omslag.

Forskellige Breve og Dokumenter 1751:

598
På bagsiden af omslag: Fra Stenstrup ml fl, Torrild Præstegård. Under Hads Herreds Provsteret, er fra 1 Januar til dato intet forefaldet, hvoraf skal svares til Justits Kassen.  6 Juli 1751.

599
Fra Niels Rasch og Olluf Bruun, Vor - Nim Herredsret. [Kopi til Kongen]. Henviser til Rescript af 12 Marts med 9 punkter, til besvarelse om Herredet m v.

Exp 2:
Hvad og hvor mange personer i det mindste skal bestå af? Svar: Retten består af Dommer, Skriver og 8 Tingmænd, hvor af dog Loven tillader 7, men forordningen af 4 Marts 1690 art 5 befaler, at de altid skal være 8 i tallet.

Punkt 7:
Hvad Byer og steder under enhver underrettes Jurisdiction på Landet sorterer? Svar: Udi Vor Herred findes 2 Hovedgårde, Urup og Serridslevgård. Derefter Sognenes navne o s v. 8 Maj 1751.

600
Fra Niels Bang, Overby. Henviser til Rescript af 12 Marts 1751, ang beskrivelse af Stensballegårds Birk, der besvares under flere punkter.

Exp A:
Kongelig Rescript af 28 December 1736, at Gejstligheden for den følgende tid, ikke må befatte dem med, at holde Auction over det Gods og Ejendomme, der sorterer under den verdslige Jurisdiction, men vel over det som findes i Stervboen, under den Gejstlige Ret. Videre hvad der hører under Tinget, af Gårde, Sogne og Hartkorn. 9 December 1751.

601
Fra P Benzon, Vær Præstegård. Eftersom Hans Seidelin sidst afvigte Sommer, på sin Annexgård, afgik ved døden, uden at have noget at gøre med Gårdens Fæste og brug, men kun, som Sognepræst for Ovsted og Tåning Menigheder, havde nogle Værelser til beboelse. Benzon har anmeldt dødsfaldet til Regimentskriver Moldrup, med forespørgsel om, hvorvidt denne mener Stervboet falder under hans Embede, hvilket denne bekræfter, at det ikke er tilfældet. Har ligeledes henvendt sig til Gundorph, ang Auktion, men denne har ikke svaret, og uanset han er overbevist om, at samme tilkommer ham, ønskes dog Amtmandens tilladelse. 22 Oktober 1751.

602
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. Henvendelsen drejer sig om en ung Karl, Jørgen Andersen fra Blegind, der i året 1746 blev dømt til arbejde i Viborg Tugthus, men efter 1/4 års forløb undveg til Samsø, hvor han under navnet Jørgen Jensen, indtil nu har opholdt sig, men nu, på grund af manglende Pas og Skudsmål, af Forvalteren, er sendt til Blegind, med forlangende, at han bliver fremstillet til åbenbar Skriftemål til Sacramentet. Men da han ikke kan fremvise, enten Amtmandens dispensation og frigivelse for undvigelsen, eller Etatsråd Dyssels Pas etc, kan Worsøe ikke modtage ham, hvorfor Amtmanden bedes forsyne ham med det nødvendige, "således dette arme fortabte Får snarest muligt efter hands Længsel og attråe kunde komme til Sacramentet". 24 September 1751.

603
Fra P J Spliid, Them. [Sognepræsten]. En Kvinde i Salten Mette Rasmusdatter, der for ca 3 år siden, lod sig besvangre af Ægtemanden Niels Jensen, er nu det sidste års tid, berygtet for at leve et letfærdigt og skammelig liv, med en anden ægtemand, Rasmus Rasmussen, hvorfor Præsten, både hemmeligt og åbenbar, har formanet begge personer, om at ophøre med samme, men da der ikke skete nogen forandring, påbød Præsten hende, ved sine hjælpere Thomas Nielsen, Virklund og Hans Christen, Sebstrup, at forlade Salten By og Tyrsting - Vrads Herred. Da hun stadig opholder sig, hos sine dårlige og skarnagtige Forældre, Faderen Rasmus Nielsen, bedes Amtmanden tage affære.
29 November 1751.

2 enslydende bilag om samme.

604
Fra C Wibye, Østbirk. Henvender sig for at anmelde, Broderen Hans Rasmussens dødsfald i Brestenbro, der skete om formiddagen dagen før. Enken har oplyst, at hun samme dag har indsendt ansøgning, om at hensidde i uskiftet Bo, og siden skifte med Samfrænder. Udbedes nærmere underretning om, hvad Amtmanden vil foretage sig med Boet. 3 November 1751.

605
Fra Bymænd, Burgårde, Jens Sørensen, Søren Sørensen, Morten Jensen, Knud Andersen og Christen Rasmussen, Burgårde. Efter begæring af den fattige gamle Enke Maren Pedersdatter, der sidder til huse hos Sønnen Peder Pedersen i Burgårde, vil de gerne give hendes det sandfærdige vidnesbyrd, at hun ikke alene har haft en Datter Birgitte Pedersdatter, som i sin ungdom kom til skade med det ene Øje, hvorefter der satte sig en flod i Ansigtet, hvilket sammen med anden skrøbelighed, betød at hun ikke kunne tjene sit Brød, og derfor altid har været hos Moderen, indtil hendes svaghed tog så meget til, at hun måtte til Badskær i Horsens, hvor hun til forgæves Kur og Lægedom, var i 2 år, hvorved Konen satte det lidet til hun havde, og igen måtte tage Datteren til sig. Nævner også en anden Datter Karen Jensdatter, der ikke kom til fremmede, Blind og Almisselem. Moderen beder om godtgørelse for de udgifter hun har haft ved Begravelsen, 1 rdr 3 mk. 3 Juli 1751.

Påtegnet 5 Juli 1751:
Af Sognepræsten H Ulsøe, Schade Præstegård, at fremstillingen er sandfærdig.

606
Fra M Gertsen, Århus. Christian Hansen i Mesing, der beboer halvdelen af den Gård som Brevskriveren er Selvejer af, har henvendt sig, ang adskilligt der skal være passeret om en såkaldt Kirkejord, som af de 4 Selvejere i Mesing skal være overdraget til Mesing Kirke, da denne var forarmet, imod de, og Gårdenes efterkommende Beboere, skulle nyde fri Begravelse, samt fremdeles beholde Jorden, imod en vis sædvanlig afgift til Kirken. De har imidlertid ikke nydt denne fri Begravelse, idet de blev afkræver 4 rdr for Gravens åbning. Desuden er den 1/8 del, der efter aftalen skulle høre til Christen Hansens Gård, for nogle år siden, da Krigsråd og Regimentskriver Gyberg ejede et Hus i Byen, fæstet til beboeren af dette Hus. Da nævnte Jord nu er ledig, bedes udstedt nyt rigtigt Fæstebrev, ikke mindst i betragtning af, at de øvrige 3 Selvejere, herunder hans anden Beboer, Jens Rasmussen bestandig har brugt, og endnu bruger, de andele som har ligget til deres Gårde. Han vil nødig indlade sig i en offentlig sag om samme. 21 Februar 1751.

607
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Blandt de indkomne synsforretninger om Ildstederne, angiver Natmanden i Tåning, at han ikke kan rense eller rengøre Skolens Skorsten, så godt som han vil, formedelst Vandløb som går sammen med Soden, så den bliver så snæver, at han ikke kan komme til at udhugge samme. På samme måde, anmeldes om Skolen i Svejstrup, idet dennes Skorsten er så snæver, at den aldrig kan blive renset, og i sidste Måned udbrændte. 13 Marts 1751.

608
Fra Jens Pedersen, Vitved. Da Skrædder Michel Sørensen i Vitved, og hans Datter Karen Jensdatter, har besluttet sig til at indgå i ægteskab, og allerede er Trolovet, har de brug for et Hus. Michel Sørensen har derfor, i den hensigt, selv at ville bygge et Hus, købt Tømmer og andre Bygnings Materialer, til et 6 fags Hus, som Bymændene har tilladt ham, at opsætte på en egnet grund, når Øvrigheden ellers gav tilladelse til samme. Dette har Regimentskriveren imidlertid nægtet tilladelse til, uagtet Michel Sørensen, har bekræftet, at han ikke ville bygge det som fri Bolig, men kun til eget brug, og betaling af årlig afgift til Kongen, foruden indfæstning efter Rytter Sessionens afgørelse. Beder om Amtmandens hjælp. 5 Juni 1751.

609
Fra Niels Rasmussen, Yding. Henvender sig, ang tidligere uenighed, mellem ham og naboen Niels Ottesen, om skellet i deres Skovskifte, i hvilken anledning samtlige deres Naboer var med, for at få skellet fastlagt, ligesom, efter anmodning, også Skovfogeden og Skovridderen var overværende, jvnf vedlagte kopi. Nu har dette skel været overholdt, indtil sidste Sommer, hvor Naboen pludselig ikke vil rette sig efter dette, men går ind i klagerens skifte, i en størrelse af 13 favne bredt og 140 favne i længden. Beder derfor Amtmanden om hjælp, således han kan beholde det, der med rette er hans, og tilholde Niels Ottesen, at denne overholder skellet. 28 Juni 1751.

Bilag:
Dat Yding 22 Maj 1748, sign af en del af Yding Bymænd, ang uenighed om skel i Skovskifte, mellem Otte Nielsen og Ung Niels Rasmussen, hvorefter der skønnedes og dømtes således, at skellet skal, og bør gå ligefrem fra Skelstenen i Skrepdals Mund?, til Skelstenen i den nordre ende af Skiftet i Liimgraven, som begge blev sat, da Skoven første gang blev skiftet, samtidig måltes hver mands skifte tværs over mellem Stenene, som befandtes rigtig, således enhver kunne få sit Hartkorn, hvorefter Skovridderen slog sin Cirkel Hammer på en Ris Bøg, som står i skellet, foruden på en anden Ris Bøg som står oven for, i skel, hvilket de tilstedeværende Mænd syntes kunne være ret og rigtig, ligesom Otte Nielsen også selv var fornøjet med.

610
Fra Peder Nielsen Leth, Hørning. Den udfart til Skovmarken, som Naboen Niels Olufsøn begærer af ham, kan han lige så vel få på sit eget, eftersom Leth har tilbudt ham, at han må frit fare over Leths del af ageren, der er udenfor Haven, som tilhører dem begge, således Leths andel er bredere i nordre ende, medens Naboens andel er bredere i søndre ende, hvorfor Leth mener dette kan udvexles. 4 August 1751.

611
Fra Bymænd, Siim, Søren Nielsen, Anders Christensen, Thomes Sørensen, Laurs Gertsen, Olle Rasmussen og Hendrich Christiansen, Siim. De har erfaret at Søren Thomasen af Siim, skal have klaget til Amtmanden over, at de, uden grund, skal have udpantet ham. Aftenen før lod han ved Lægdsmanden forkynde, en [ikke nærmere angiven] ordre, under foregivende af, at denne skulle være fra Amtmanden. Sagen drejer sig om, at de ikke mener han har overholdt deres vedtægter, bl a om indkørsel af tjenligt Byg m v, hvorfor de har idømt ham en bøde, hvilket Amtmanden bedes pålægge ham, at betale. 2 September 1751.

612
Fra Thomas West, Røgen. Skriver sig som en fattig Mand, der er forundt Privilegium til at holde et lidet Kroer og Værtshus i Røgen, men som besværes af en del, ja de fleste, i nævnte By og steder i dito Sogn, såvel som i de omliggende steder, uden mindste respekt for Øvrighedens befalinger, om at afskaffe deres Brændevins Redskab, men vedbliver at brygge godt Øl, og brænde Brændevin til deres Bryllupper og deslige, både til eget brug og til andre. Nævner Laurs Johansen, Mads Madsen og Anders Christensen i Klintrup, der har tilstået samme. Desuden Christen Michelsens Enke, Sal Søren Leths Enke og Jens Jacobsen i Ougstrup, Christen Rasmussen samt Anne Michelsdatter i Røgen. Beder Amtmanden gribe ind. 27 Oktober 1757.

613
Fra Niels Mortensen Damsgård, Jens Jørgensen og Søren Olsen, Beboere, Ring Closter. Henviser til befaling om, at de skal reparere Vejene, men henholder sig til, at de har så vidtløftig en Mark, at det ved egen hjælp, er dem umuligt også at efterkomme samme ordre, beder derfor Amtmanden, som tidligere, beordre Mændene i Hylke, Kattrup og Ørridslev Sogn, samt Schårup By, hjælpe med Vejen ved Hestehaugen. 18 Oktober 1751.

614
Fra Jørgen Pedersen, Vrold. Henvender sig, ang en Kvinde Maren Bonis, som sidste fredag den 5 November, kom ind i hans Hus og overfaldt hans stakkels gamle svage Kone, så skammeligt, at hun måtte søge Jorden. Da klageren, efter han fik det at vide, hurtigt løb hjem, fandt han såvel en stor hob Hår af hendes Hoved, samt Blodet løbende fra Næse og Mund, så han blev ganske mistrøstig. På forespørgsel svarede Konen, at dette var forårsaget af Maren Bonis som stadig var i Huset, der i øvrigt meget sjældent er ædru, og løber rundt på Gaden om Natten og råber, så mange er bange for hende. Beder Amtmanden udvise hende. 6 November 1751.

Påtegnet 8 November af Amtmanden:
At Niels Bonde i Vrold, skal undersøge klagen, og sammen med 2 Mænd påtegne samme.

Påtegnet af:
Niels Bonde, Jens Nedergård og Anders Overgård, at de har advaret Rasmus Vanmand?, i hvis Hus hun er, at han skulle få hende væk, bekræfter ellers at hendes omgang er uskikkelig og utilbørlig, så hun burde forvises fra Byen.

615
Fra Niels Pedersen, Låsby. Henvender sig, ang Søren Rasmussen Skrædder i Låsby, idet denne ikke alene, i hans fraværelse og uden årsag, har overskældet ham i Anders Knudsens Hus, men endogså Mandag den 11 beskyldt hans Stifsøn for, at beholde nogle penge som han havde fundet efter ham, hvorefter Sønnen åbnede sin Kiste i Anders Knudsens Hus, hvor han tjener, så det kunne ses om de var der. Søren Rasmussen snupper da en Pung, og tager nogle af de deri værende Penge, idet han mente det var dem han havde mistet, fordi det var samme Mønt. Beder i den forbindelse Amtmanden indkalde Skrædderen, da både denne, og hans Familie er berygtede, og over evne bevist mange onde idrætter. 
30 Oktober 1751.

616
Fra Michel Christensen m fl navngivne Bymænd, Yding. Det er nu et år siden, at et derværende Almisselem Cidsel Nielsdatter, næsten ganske er gået fra vid og Forstand, hvorfor de i begyndelsen Nat og Dag, måtte holde vagt over hende, siden hun ville beskadige både sig selv og andre. De har ladet Doctor Scheffer i Horsens hente, og efter hans råd, givet hende Medicamenter, og omgangsvis huset og kostet hende, men det tegner ikke til nogen bedring, idet hun har mistet forstanden, så hun snart ikke er sig selv bevist, og derfor på de naturlige ting, omgåes således, at de må anvise hende et Udhus til hendes Leje, hvilket er besværligt i denne Vinters tid. Beder Amtmanden sørge for, hun kan komme på et Hospital. 24 November 1751.

617
Fra Søren Rasmussen, Låsby. Henviser til Amtmandens ordre, om at han skal møde på Skanderborg Slot, ang nogle Penge som han har mistet, hvorefter han i den forbindelse, gerne vil fremkomme med sagens rette sammenhæng. Skriver videre, at han første Mandag efter Michaelis, var inde hos Anders Knudsen, for at betale 2 sk som han skyldte dennes Hustru, og da han gik derfra blev en Pung med 11 1/2 mk Danske væk for ham, hvilke penge bestod af tolv 15 sk stk og 2 stk 2 Skillinger. Mangelen opdagede han et stykke uden for Byen, da han var på vej til Jaungyde, og gik derefter straks tilbage til Anders Knudsen og beklagede sig, der sagde, at måske at hans Karl Niels Pedersen kan have fundet den, idet han gik ud straks efter klageren. Uanset Karlen ikke var tilstede, åbnede Anders Knudsen Kisten, hvor Pungen med indhold lå. Gik derefter ud til Karlen, og spurgte om denne havde fundet Pungen, hvilket denne benægtede, men derefter, i overværelse af Anders Knudsen, hans Hustrue og Pigen, åbnede Kisten hvori Pungen befandt sig, men dog ikke ville aflevere denne. Håber Niels Pedersen må blive vedbørlig afstraffet. 27 November 1751.

618
Fra Henrich Jensen, Ry. Henviser til sidste Skov Session, hvor han i henseende til sin aller underdanigste pligt mod Kongen, som han med alle andre undersåtter, har svoret huldskab og Troskab, måtte sige sandheden om Skovfogeden Jens Hvas i Ry, der sælger ulovligt Træ fra Kongens Skov. Jens Hvas har i den anledning indstævnet ham for Retten, hvilket for den fattige Mand, vil være umuligt, på egen bekostning, at gå i Proces med ham, der i så mange år, har bevist ulovlig Skovhugst. Beder derfor Amtmanden beskikke ham en Forsvarer, samt indstævne Beboerne i Ry og Them Sogne, så hans påstand kan bevises. 15 September 1751.

619
Fra Andreas Bræmer, Skanderborg. I Birkedommer Gundorphs forfald, indfandt sig i Enkens Kirsten Rasmusdatters Hus i Skårup, Andreas Bræmer sammen med 2 Domsmænd Gunder Jensen og Enne Christensen af Skårup, for at syne en i Huset, afvigte Nat, død Mandsperson, der var ankommet dagen før, hvor han bad om Almisse, og siden klagede sig og bad om lov til, at være Natten over, hvilket hun gav ham lov til, og ud på Aftenen viste ham ud i et Senge Herberg i Gården. Da Folkene om Morgenen kom ud til deres Bæster, fandt de ham liggende på Gulvet, ganske Blodig, hvorefter han straks døde. Den afdøde fandtes, at være en Betler fra Skanderborg, Christen Handskemager. Af synet fremgår, at han var ganske ædru, da han gik i Seng, ligesom han heller ikke befandtes at være Melankolsk, men da der ved siden af hans Leje stod en Skærekiste, mener Synsmændene, at dødsårsagen er et uheld. 19 Februar 1751.

620
Fra Andreas Bræmer, Skanderborg. Sammen med Synsmændene Anders Andersen og Niels Rasmussen i Hårby, var han på Moldrups vegne, i Hårby for at syne to døde Mennesker, der var omkommet i en Lergrav i bemte Hårby. Da der ved ulykken var andre Mennesker tær ved, havde man håbet, at få de omkomne reddet før de døde, men nåede kun at redde Asmus Jessens Datter Else Asmusdatter. Den ene omkomne, en Inderste der havde vogtet Byens Mark Niels Pedersen, og en Pige gl Niels Rasmussens Datter Sidsel Nielsdatter. Alle tre skal have været i arbejde, med at optage Ler til en Ovn for Laurs Justsen. Altså klart en ulykke. 1 Juli 1751.

621
Fra Jens Pedersen, Såby. Skriver sig som en gammel Mand på 64 år, der i 13 år har tjent Kongen som Dragon, og nu næsten er Døv, og i andre måder affældig. Mener sig derfor, hvilket kan bevises med Sognepræstens og andres Attest, at han mener sig fritaget for betaling af Familie skat, hvilken han altid, medens han tjente Bonden, har betalt som en Daglønner. Skriver desuden, at han ikke er rigtig i Hovedet, fordi han for 2 år siden faldt ned fra et Hus og kløvede Hovedet i 4 parter. 4 December 1751.

Att af Sognepræsten i Østbirk.

622
Fra Peder Jørgensen, Anders Jørgensen m fl Bymænd, Forlev. Henvender sig, ang at overgangen over Åen eller den såkaldte Spungen, mellem Skanderup Skov og Tever? Eng, ikke i mangfoldige år er blevet repareret, og nu i så slet en tilstand, at ingen uden største livsfare kan over den, således deres Kirke og Skole vej er frataget dem. Beder derfor om udvisning af det nødvendige Egetræ, idet de så på egen bekostning, vil sørge for dens reparation. Angiver derefter:

1 stk Eg 13 al lang så bredt som muligt

6 Stolper 5 alen lang 8 tommer tyk i firkant

3 stk 3 1/2 alen lang ditto tykkelse

6 stk 2 1/2 alen lang 6 og 5 tommer

6 stk 1 1/2 alen lang "  "  "   "

4 stk 7 alen lang 3 og 4 tommer

14 favne som med Knobbe vil belægges.

Der foruden er der 33 favne, som de selv fylder op med Jord og Sten. 

16 December 1751.

623
Fra G d Lichtenberg, Horsens. "Det glæder mig og mine Samtlig at wi erfarer, At Mhhs: Cammer Herre med Nådige frue Cammer Herreinde er lycelig og wel retounerit her til deres Hiem, Hwor til wi alle af hiærtet Gratulerer". Længere sag [vistnok om Lichtenbergs tjener, som denne ønsker skal være Skoleholder i Yding, og derfor forsøger, sammen med Amtmanden, at få denne examineret til stillingen - se tidligere], hvoraf fremgår, at med hensyn til hans Tjener, er det ikke kommet videre, idet han ganske vist fik brev fra Birkedommer Gundorph, men da skulle han til Snapstinget, og overlod derfor sagen til Thygesen [Mattrup], som havde mange forslag. Vil nødig henvende sig til Provst Benzon, og overvejer, om han i stedet skal henvende sig til Provsten i Horsens, som han er sikker på vil foretage examinationen. 18 Maj 1751.

Notat:
Der skal sidde en Dreng i Arresten, som har stjålet et Bæst og nogle sager fra en Bonde under Engelsholm, der nok vil henvende sig en af dagene. Siden det er en Dreng, var det vel bedst, at han fik nogle dygtige Ris af Slutteren, og så lade ham slippe, for ikke at belaste Amterne med disse udgifter, og straffen nok ikke vil blive til andet.

624
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Tirsdag den 17 August agter han, at lade Højeste Rets Dommen af 19 Juni, over Bønderne i Ås, blive exeqveret, hvilket er til Amtmandens oplysning, i fald denne samtidig ønsker udpantning, for de, i samme sag, idømte bøder til Kongens kasse, bedes denne møde. 7 August 1751.

625
Fra C Rathlou, Rathlousdal. Drejer sig formentlig, som tidligere år, om leverance af Vildt til København, med udskibning fra Kysing, idet han nævner, at han ikke kender en nærmere Vej, fra distriktet, end den der går forbi Gården. Måske Regimentskriveren ønsker ændring af skiftested, men Rathlou vil have, at Amtmanden skal vide dette, så han ikke selv skal have ubehageligheder i den anledning. 29 Oktober 1751.

626
Fra Hygom, Handstedgård. Henviser til modtagne skrivelse, med kopi af en klage fra en af Godsets Soldater, Søren Jørgensen Bield i Hansted, som således har adresseret sin klage til Amtmanden, og ikke som først [første gang] til Løjtnanten, som var samme uvedkommende. Sagen drejer sig om, at Hygom året før lod nedbryde en Gård, men ikke tilkastede, eller satte Gærde om, den der værende Brønd, men i stedet dækkede den med dobbelte Fjæl, idet han mente, den senere kunne blive til nytte for Byen. Disse Brædder kunne have båret både Søren Jørgensen og dennes Plag, hvis de ikke var blevet stjålet, hvilket resulterede i, at Plagen faldt i Brønden. Mener derfor, at han er uden ansvar, thi et Gærde, kunne jo ligeså, af skarns Mennesker vel, blive bortstjålet, som Brædderne, og Soldaten fik den besked, at hvis han kunne finde dem der havde stjålet Brædderne, skulle han få erstatning af dem, hvis Plagen døde. 21 Oktober 1751.

627
Fra P Hygom, Handstedgård. Håber ikke Amtmanden vil tage ham ugunstig op, at han henvender sig, ang et fæsteledigt Hus, under Hospitalets Gods, i Nim Sogn, Brøstenbro, som en Mand under Ryttergodset, Hans Møller, håber at få tilladelse til at fæste. Det beror således på Amtmanden, om dette ønske måtte afslås, helst der tvivles på, at han kan være til nogen nytte for Hans Majestæts Gods. Hygom vil være lykkelig, hvis han en anden gang kan udrette noget for Amtmanden. 29 September 1751.

628
Fra C J Schnell, Rendsborg. [På Tysk]. Nævner Regimentschefen Cammer Herre og General Major v Dehn, og en gevorben Musketer i Capitain Staffeldts Compagni Christen Nielsen, der under sin orlov i 1747 har arbejdet for Skinder Daniel i Salling, spørges om han i tre uger var hos dennes Søster, og om han arbejdede som Skinder [flår Heste - Natmandsarbejde], medens han var der. 10 Februar 1751.

629
Fra C Gundorph m fl Rettens Betjente, Skanderborg. Indberetning om idømte Bøder, der er tilfalden Justits Kassen fra 1 Januar til 1 Juli i indeværende år:

Ingen i: Skanderborg - Hads Ning Herred - Vor Nim Herred - Tyrsting Herred - Stensballegård Birketing.

Til Skanderborg Amtstue, har Provsten Hans Cramer, for 6 ark Papir, ved et Skifte efter Sal Christian Schandorph i Ring Closter, sluttet 6 Juli sidst, indbetalt 2 mk 4 sk. 20 August 1751.

630
Fra N Rasch, Horsens. Så snart han havde modtaget Amtmandens ordre, ang Broen ved Handsted og den anden mellem Handsted og Horsens, gav han besked til Bang, således der kunne aftales nærmere, med hensyn til tid og sted for, hvornår arbejdet med Vejene, kunne påbegyndes. Bang svarer bl a, at han ikke har modtaget nogen befaling om dette, men vel at Søvind, som sorterer under Birket, skal arbejde ved samme, ligesom den brøstfældige Vej hører under dem, og intet under hans Jurisdiction. På grund af det dårlige vejr har de først for nyligt fået deres Korn ind, og har nu arbejdet med Rug Sædens dyrkning. Mener ikke det er klogt, på grund af det våde vejr, grundens beskaffenhed og den stærke kørsel der er ved Handsted Bro, at påbegynde reparationen på dette tidspunkt.  7 Oktober 1751.

631
Fra N Rasch og Olluf Bruun, Vor Nim Herreds Ret. Henviser til et modtaget Rescript, men ikke klart hvad det drejer sig om. Nævner deres ringe indkomster, og fremhæver, at når der idelig fratages dem noget, og intet tillægges, at da og Retten i sig selv med al sin despendence, derunder må omsider lide Vold og uret, indtil den nyder en ønskelig restitution af sit fald og formørkelse. 8 Maj 1751.

632
Fra N Rasch, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse, ang Bønderne i Lundum Anders Pedersen og Anders Madsen. Ingen af dem er i live, men den førstes Søn Peder Andersen og den sidstes Enke Kirsten Knudsdatter er i de afdødes sted. Peder Andersen og Enkens Lavværge, Peder Nielsen af Hansted, har efter Amtmandens ordre, skriftlig indsendt deres erklæring, ang deres evt indvendinger mod den ansøgning Peder Poder, Skougård, har indsendt, om nedlæggelse af Skougård Birk og indlæggelse under Nørvang Tørrild Herred, Koldinghus Amt. Da de ikke hører under nævnte Birk, men under Vor Herred, har de intet imod sådan nedlæggelse. Rasch har forhørt sig hos andre, men disse har heller aldrig sorteret under Skougård. Peder Poder er kun ejer af Sædegården, da det meste jordegods af den tidligere ejer, Sal Niels Møller, ved Auktion den 8 Marts sidst, blev solgt til andre. 19 Juli 1751.

2 enslydende bilag om samme.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 40 

LAV B5 C - 105 år 1751.

Påbegyndt læsning pakke no 41

LAV B5 C - 106 år 1752

Afgivelser 1752:

633
1 pakke Anordninger

1 Rescript af 11 Februar ang et Farveri i Horsens

1 do af 31 Juli ang Qvæghandel

1 do af 27 Oktober ang Pæsten

1 do af 29 December ang betænkning om Lovgivningen

1 pakke Rentekammer Breve

1 do ang Land Oec og Cam Coll Breve

1 do Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus

1 do med Amtmændenes Breve

1 do med Regimentskriver Moldrups Breve

1 do med Horsens Byes Breve

1 do med Skanderborg Byes Breve

1 do med Skanderborg Fattigregnskab

1 do ang Skanderborg Slots Bygninger

1 do Delinqvent Sager

1 do Sessions og Lægdsvæsen

1 do ang Skov og Jagtvæsen

1 do ang Kirker og Skoler

1 do ang Familie og Folkeskat

1 do ang Bøder til Justitskassen

1 do ang Vej og Brovæsen

1 do ang Stutteri og Staldstude

1 do med forskellige Breve og Dokumenter.

Omslag.

Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus 1752:

634
Fra Gerstorff, Vosnæsgård. Eftersom det er Kongen vilje, at Gerstorff skal antage og forestå, Kammerherre Lewetzaus Embedsforretninger, som Stiftsbefalingsmand over Århus Stift, og Amtmand over Havreballegård og Stjernholms Amter, indtil denne kan tiltræde dette, vil Gerstorff ikke undlade, at meddele dette til Amtmanden. 12 December 1752.

635
Fra C U von Nissen, Århus. Henviser til skrivelse fra Gehejmeråd von Holsten, ang de skibe der skulle ankomme fra Algier og områderne der omkring, at de, på grund af den der grasserende Pest, skal holdes i karantæne i 40 dage, før nogen derfra, må komme i land. Kongen har imidlertid besluttet, at de 2 Fregatter, som forleden år afgik til Afrika, og nu forventes tilbage, sammen med mulige medfølgende Fartøjer, må forskånes for nævnte karantæne, såfremt de måtte søge Havn i Norge eller Danmark, hvilket bedes bekendtgjort. 17 November 1752.

Bilag:
Dat 11 November 1752 kopi af von Holsteins skrivelse, sign af Nissen.

636
Fra C U von Nissen, Århus. Henviser til svar fra Amtmand Trappaud, hvoraf ses, at denne vedbliver sin påstand om, at ikke mere end 298 tdr Hartkorn af Dronningborg Distrikt, kan tilkomme at levere Hø til Cavalleriet. Eftersom det nu er på høje tid, med afgørelsen om Hø leverancen og Kvæg prangerier, og det ikke ved skrivelse, har været muligt, at få dette i stand, inviterer han i stedet Trappaud og Gerstorff [Woyda?], til en samling næste mandag, hvor der spises til Middag hos ham. 15 September 1752.

637
Fra C U von Nissen, Århus. Henviser til modtagne, ang Hø leverancen til Cavalleriet, hvilket han ikke kan sige mere om, end det der fremgår af hans expres Brev til Amtmanden. Mener man bør være helt sikker på Hartkornet under Dronningborg, før der foretages en fordeling, idet han mener, det er meget mere end 3000 tdr Hartkorn, eftersom Dronningborg og Silkeborg består af 16798 tdr, og der i Dronningborg er 8 Herreder, medens Silkeborg kun består af 4 Herreder, desuden har Dronningborg 320 tdr i Callø Amt. Nævner også, at det lille Havreballegårds Amt i mange år, alene har leveret til Cavalleriet i Århus. 11 September 1752.

638
Fra C U von Nissen, Århus. Fra Etatsråd Gerstorff, har han modtaget en skrivelse fra Amtmand Trappaud, ang Hø leverancen til Cavalleriet, hvoraf vedlægges en kopi. Fremgår af samme, at Trappaud mener der kun er 298 tdr Hartkorn under Dronningborg, der skal levere Hø, idet han foregiver, at det ville blive grundlag for alt for mange klager, hvis den øvrige del blev inddraget i Hø leverancen. Nissen vil derfor, hos Regimentskriveren Kammeråd Schelde, få fat i en fortegnelse over hele distriktets Hartkorn, således man efter dette, kan foretage en udligning.
10 September 1752.

639
Fra D Trappaud, Søbygård. Fra Regimentskriveren Kammeråd Schelde, har han modtaget en opgørelse over Hartkorn, under det Dronningborgske Rytterdistrikt, som kan medtages i udligningen om levering af Hø

Calø Amt:

Todbjerg Sogn 98 tdr 6 skp 2 fc

Mejlby Sogn 86 tdr 2 skp 1 fc

Søby Sogn 14 tdr 7 skp 1 fc 1 alb

Dronningborg Amt:

Ødum Sogn 84 tdr 5 skp 2 fc 1/4 alb

Galten Sogn Edsløv 13 tdr 4 skp 1 fc

I alt 298 tdr 1 skp 3 fc 1 1/4 alb.

Og det til aflevering i Århus, da det øvrige, som har 5-6-7 til 8 Mil, ville give alt for stor anledning til klager, såfremt det skulle medregnes til denne leverance. 30 August 1752.

640
Fra C U von Nissen, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Cammer Coll, ang en henvendelse fra Oberst Leutenant Grabow og Cancelli Råd Thygesen, jvnf vedlagte [levering af Hø]. Der er intet nyt, om Hø leverancen til Cavalleriet, men formentlig må Skanderborg Amt, som det nærmest beliggende, levere Hø til Cavalleriet i Horsens, hvorfor han mener Grabows og Thygesens henvendelse kunne have været sparet. Beder Amtmanden på sine vegne, sammen med Gerstorff, behandle sagen i h til Trappauds skrivelser. 7 September 1752.

641
Fra C U von Nissen, Århus Henviser til modtagne skrivelse, ang Hø leverancen til Cavalleriet i Horsens og Århus, samt anstalterne imod Prangeri med Kvæg. Han har endnu ikke fået nogen opgørelse, over Dronningborg Distrikts Hartkorn, og kan derfor heller ikke foretage sig noget, med hensyn til leverancen af Høet. 5 September 1752.

642
Fra C Gerstorff, Vosnæsgård. Da der til de i Århus og Horsens, indkvarterede Cavalleri Regimenters Hestes forplejning foruden, hvad Hø fra de Kongelige Marker, og ellers efter frivillig leverance kan forventes, behøves yderligere af dette års afgrøde, til Horsens 281 læs 17 lp 3 u og til Århus 681 læs 30 lp 2 u, tilsammen 963 læs 15 lp 5 u a 32 lp pr læs, som efter Cammer Coll skrivelse til Stiftamtmand von Nissen, skal udlignes til levering, såvel af Bønderne under det Kongelige Bønder Gods under Dronningborg, som Proprietair Godset under Havreballegård, Stjernholm, Skanderborg og Åkjær Amter, således der tages hensyn til afstandene o s v. 15 August 1752.

Bilag:
Dat 8 August 1752 fra Rentekammeret, ang levering af nævnte Hø.

643
Fra C Gerstorff, Vosnæsgård. Henviser, i Stiftamtmand Nissens fraværelse, til en ankommen befaling, ang forbud mod alt Qvæg prangerie [handel], samt ønsket om, at øvrige Amtmænd i Stiftet, nøje vil overveje, hvorledes dette forbud kan overholdes. 8 August 1752.

644
Fra C Gerstorff, Vosnæsgård. Henviser til en skrivelse fra Stiftamtmand With i Viborg Stift. For at undgå, at prangere eller samvittighedsløse Mennesker, i dette lille Amt, skulle bringe Horn Kvæg til det forestående Viborg Tægte Marked, har han bestemt, jvnf Forordningen af 7 Februar 1746, at ingen, under straf af konfiskering, må indbringe Horn Kvæg til dette Marked, hvilket bedes bekendtgjort. 7 Juli 1752.

4 enslydende bilag.

645
Fra C U von Nissen, Århus. Henviser til skrivelse fra Cammer Coll af 8 hujus, ang Kvægsygen i Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst, og trufne anstalter, med hensyn til gennemførsel af Kvæg i disse områder. Siden den tid, er der fra Overretten i Gottorp, indberettet, at sygdommen nu grasserer omkring Friderichsstad, men ikke fornemmes ved Gottorp, og passagen af Kvæg derfor nu sker fra Gottorp til Rendsburg. 14 April 1752.

2 enslydende bilag om samme:
Sidste 22 April påtegnet af Amtmanden, samt Wissing om læsning for Retten.

646
Fra C U von Nissen, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Cammer Coll, ang Kvægsygdom i Oldenborg og Delmenshorst, med hensyn til gennemførsel af Kvæg i nævnte område, jvnf vedlagte kopi. 7 April 1752.

Bilag:
Kopi fra Kongen, dat Oldenborg 21 Marts 1752 [på Tysk], om Kvægsygdom etc.

647
Fra C U von Nissen og P Hygom, Århus. Efter indgåede beretninger om priserne for 1751, fra såvel Byerne som Landet, er Capitels Taxten for Århus Stift således: Rug 1 rdr 2 mk 6 sk Byg 1 rdr 1 mk 4 sk Havre 4 mk Boghvedegryn 2 rdr Smør 16 rdr, alt pr Tønde. 28 Januar 1752.

Omslag.

Amtmændene Breve 1752:

648
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, samt medfulgte Dokumenter til underskrivelse og påtegning, nemlig Skovrullen, opelskning af ungskov, samt levering af Hø fra Skanderborg og Dronningborg Rytterdistrikter. 25 Juli 1752.

649
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagelsen, af Oberstleutenant Grabows og Cancelli Råd Thygesens, indsendte ansøgninger, som skal blive videresendt til Nissen. Nævner igen leverancen af Hø fra Dronningborg, og henviser til Coll ønske om, i henseende til kørselen, at leverancen ikke må være nogen til besvær, i fald samme kan blive til nogen nytte, i de besværinger som er indløbne. Overlader ellers til Nissen og Amtmanden, hvorledes leverancen fra Amterne skal ske. 11 September 1752.

Bilag:
Nævnte ansøgning, fra Grabow og Thygesen, ang leverancen af Hø fra Proprietær Godset, i henseende til afstand etc.

650
Fra D Trappaud, Søbygård. Nævner sine tidligere skrivelse til Gerstorff, ang leverancen af Hø til de i Århus og Horsens, indkvarterede Cavalleri Hestes forplejning, som skal udlægges på vedkommende Hartkorn. Desuden, hvad han agter at gøre, for at efterleve det Kongelige Rescript af 3 Juli. Beder Amtmanden påtage sig umagen med udligningen af Hø leverancen, og sammen med Gerstorff, oplyse ham om, hvad der skal leveres af hver tdr Hartkorn. 5 September 1752.

Bilag:
Dat 30 August 1752, opgørelse fra Regimentskriver Schelde, over det Hartkorn, der under Dronningborg skal levere Hø, i alt 298 tdr 1 skp 3 fc 1 1/4 alb.

Omslag.

Regimentskriver Moldrups Breve 1752:

651
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Den i går omtalte Møller, har han ladet indhente og talt med ham, og finder ikke nogen dårlighed i hans svar "give Gud, det altid måtte wære således og hans Lefned Derefter at føres". Forgangen nat var hverken han eller Konen hjemme, idet hun i hans fraværelse kørte bort, formentlig til Århus, så der nu kun er Folkene hjemme. Op til Amtmanden, hvad der videre skal ske i sagen. [Desværre ikke hvem Mølleren er]. 16 December 1752.

652
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til skrivelse fra Sognepræsten Anders Krag i Lundum, hvori denne skriver, at der på Deris [Moldrups] Gods i Byen, for nogen tid siden ankom en frugtsommelig Kvinde, Ingebore Frederichsdatter fra Ejerlev by ved Falster, som nu har født et Barn, der i går blev døbt Anne Marie i Lundum Kirke. Udlagt til Barnefader Christen Hansen fra samme egn. Da indberetningen efter Loven, burde være sket til Amtmanden, vil Moldrup ikke undlade, at videre melde dette. 9 December 1752.

653
Fra N Moldrup, Ladegården. Siden Arrestanten Hans Pedersen Bornholm, under sagen mod ham, samt det i Viborg holdte forhør, stadig påstår at være født i København, faderen Peder Eriksen Bornholm, ligesom han skal have været Soldat sammesteds, bliver det vel nødvendigt, jvnf vedlagte, at undersøge om hans påstand stemmer overens med sandheden. Beder derfor Amtmanden, rette henvendelse til Biskoppen i København, for gennem Præsteskabet, at finde frem til hans føde og døbested. Ligeledes bedes undersøgt, hos det i Skælskør, indkvarterede Regiment, om der hos dem skal være en Aksel Pedersen Bornholm, der angives som Arrestantens Broder, foruden endnu en Broder Erich Pedersen, der skal være under Obrist Diderichsens Regiment. Ønsker oplyst om Moldrup skal besørge det sidste. 22 November 1752.

2 Bilag:
Uden dato og navn:

1)
Delinqventen Hans Pedersen Bornholms far, er Peder Erichsen Bornholm, der var Soldat i København, ved et Regiment som havde sorte opslag, sort Krave ovenover Kjolen, og Moderen Elisabeth Jensdatter. Hans Brødre er Axel Pedersen, Rytter i Skælskør, 27 år gammel og Erik Pedersen, Soldat i Rendsborg, 22 år gammel, for 2 år siden taget af Leutenant Bruhn i Gøttrup i Hanherred, og sendt til Rendsborg. Da Delinqventen var 6 år gammel, fik Faderen afsked i København, og døde et par år efter på Betleri i Vilstrup Sogn ved Haderslev. Delinqventen er efter hans beretning 18 år og i hans 19tende. Siden 3 uger før Michely sidst, og er det så 10 - 11 år siden Faderen døde. Moderen gik for få uger siden omkring som Betler i Vendsyssel.
2)
Uden dato og underskrift. Udtog af Justits Protokollen, Skanderborg Birketing, vedr Arrestanten Hans PedersenBornholms bekendelse om fødested etc, der svarer til bilag 1.

654
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang hjælp fra Herreds kassen og Almisse, som følgende fattige er tillagt:

Veng:

Peder Vesten. Hørning: Degne Anne. Desuden ansøgning fra Hr Schandorf i Kattrup, om hjælp til Maren Pedersdatters Barn, efter hendes indsættelse i et halv år i Tugthuset. Derefter, hvad der er tillagt exp Peder Vesten, der efter hans beskrevne elendighed, ikke er tillagt mere end en liden og ringe Almisse, af 4 skp Rug 5 skp Byg 3 fc Gryn og 4 mk i penge. Moldrup har sendt 2 rdr til Præsten, til videre hjælp. At en så højt trængende, fik noget nær til fornødenhed, og andre som siges at være utrængende, ikke fik nogen Almisse, var en del bedre. Degne Anne var henvist til tjeneste hos Bymanden i Hørning, men henvendte sig derefter til Amtmanden, med foregivende af, at hun ikke havde kræfter til dette. Har også undersøgt, hvem der er Fader til Karlen der besvangrede Kvinden Maren Pedersdatter i Kattrup, om han ikke kunne forsørge Barnet, medens hun var i Tugthuset, men dette er umuligt, idet denne for nogle år siden bortrømte, efter at have tjent føden ved Hyrdekæppen. Kvindens fader, der har Barnet, har været i Kattrup, og er nu Hyrde i Ørridslev. Derefter om de fattiges forhold ti Kattrup og Ørridslev. 23 Juni 1752.

655
Fra Peder Nielsen Leth og Hendrich Johansen, Hørning. Blandt Sognets fattige er en gammel Pige, Degne Anne af Hørning, der i nogle år har været tillagt Almisse Korn 4 skp Rug 4 skp Byg 2 fc Gryn, men stedse har nægtet, at gøre Byen sin tjeneste om Sommeren, som Vogter af små kreaturer, såsom Gæs og deslige. Mener at Niels Pedersens Hustru med sine 5 små Børn er mere trængende, og håber derfor hun må komme i Degne Annes sted. 1 Marts 1752.

Påtegnet:
3 Marts 1752 af Sognepræsten Worsøe.

656
Fra N Moldrup, Skanderborg - til Sognepræsten Friderich Schandorph, Kattrup. Hvis Schandorph havde været med ved samlingen om de Fattige i Tåning, kunne et og andet, som nu henstår som uafgjort, være blevet bragt i orden. Bl a gøres opmærksom på, at der ikke var den fornødne efterretning fra Kattrup Sogn. Det glemmes, at Almisse Lemmet Karen Jørgensdatter i Kattrup er død, men hvornår, er ikke nævnt, der er heller ikke indsendt den beordrede registrering og Auktionsforretning, over hendes efterladenskab, som Degnen skal holde, hvilket ikke i fremtiden, uanset hvor lidt det er, må efterlades. 3 December 1751.

657
Fra F G S Beausin, Svejstrup Præstegård [Dover]. Skriver, at det nu er meget slet med den gamle stakkel Peder Vesten i Venge, og da man altid har fundet, at Amtmanden af ret Christen kærlighed og medlidenhed, til det bedste, har antaget sig de arme og usle i hans Sogne, kan han ikke undlade at henvende sig om den gamle. Han ligger nu bestandig hen, og den nederste del af hans usle Legeme, er død [Lam], hvilket har varet i 6 uger, ligeledes er han plaget af Utøj, som den der ikke har noget tilsyn og hjælp, hvilket han nødvendigvis behøver. Ligger som i de sidste 3 Vintre, hvor han har fået megen kulde og hårdhed. Hvis han ikke i tide får nogen hjælp, må han slet crepere og sulte ihjel.
17 April 1752.

658
Fra F Schandorph, Kattrup. Nærværende Mand, der er fader til den Kvinde, der på grund af Lejermål, blev dømt til arbejde i Viborg Tugthus, beklager sig over, at han ikke kan klare underholdningen af hendes 1 årige Datter, og derfor ønsker, at hele Sognet skal bidrage til hendes underhold, eller der bevilges penge fra Herredskassen. Da Præsten kender vedkommendes fattige forhold, beder han om hjælp til denne, i den tid Moderen er i Tugthuset, efter hans mening 4 rdr, men overlader det ellers til Amtmanden. 21 Marts 1752.

659
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til Amtmandens forlangende, ang Johan Nielsen af Yding, der nu er kendt af Consumptionen i Horsens, og jvnf sidste Session, skal være Landsoldat, beordret til, i Distriktet, at søge tjeneste til næste Påske. Han skal være 24 - 25 år, og har altid været hos Faderen eller andre Bønder i Byen, indtil han for 2 - 3  år siden rejste til Horsens. I Efterhøst Sessionen 1750, har Broderen Jens Nielsen fået fæste på Faderen Niels Rasmussens Gård, der er over 5 tdr Hartkorn, da denne, formedelst fattigdom og Bygningens brøstfældighed m v, måtte afstå samme. NB. Denne Jens Nielsen var også for lang tid siden i Horsens, hvor han lod sig hverve som Rytter, hvilket gav Moldrup en del at bestille, inden han fik ham på fri fod derfra. Desuden er der endnu tre Sønner, Christen Nielsen, der var bekendt i Skanderborg i 12 - 13 år, men nylig død. Rasmus Nielsen, der rømte fra sin tjeneste i Skanderborg og siden blev opspurgt i København, og Lauritz Nielsen, der har været i Amtmandens tjeneste, og siges at være i København. 29 Marts 1752.

660
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Af de tre Familier som er anført, at ville afgå til Island, vil Hendrich Christensens Kone i Fruering ikke med, hvorfor Moldrup 2 gange har haft hende hos sig, men hun vil ikke med sin gode vilje rejse, og tvang er ikke tjenlig i dette tilfælde. Mener derfor, at man i stedet må tage Smeden Rasmus Ditlefsen i Jexen, som også i begyndelsen var angivet. Moldrup har haft både Mand og Kone hos sig, som begge var indstillet på samme. 28 Marts 1752.

661
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne Skrivelse m v. Svarer at den deri nævnte Johan Nielsen fra Yding, er den samme, som ved sidste Land Milite Session blev præsenteret, og taget i Ed som Reserve Soldat ved Hr Capitain Geddes Compagni, men på ansøgning, blev tilladt, at blive i Consumptionen i Horsens til Påske, uanset han uden tilladelse var bortgået, og uanset advarsel, ikke igen indfandt sig. At han efter angivelse, er svagelig, kan ikke ses, ligesom Moldrup heller ikke har hørt det, thi før han kom til Horsens var han frisk og stærk. Skulle han der have fået nogen svaghed, må det vel være af Skørbug, som sikkert vil forsvinde, når han kommer i bevægelse, både ved arbejde og Exercits. Er ellers af sådan anseende, at han kan give god Parade i Compagniet, som andre gerne ser. Nævner igen Broderen Rasmus Nielsen, der forlod sin tjeneste i Skanderborg og opspurgt i København. 13 Februar 1752.

Omslag.

Skanderborg Slots Bygninger ang 1752:

662
På bagsiden af omslag: Fra Rasmus Ganstrup?, Vilhelmsborg. Siden sidst indsendte Attest af 5 Oktober 1750, er intet ved Birketinget forekommet, hvoraf der skal svares til Christianshavns Kirke. 11 Januar 1751.

663
Fra L Thurah, Ålborg. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at det undrer ham meget, der stadig nævnes regninger fra den sidste forandring ved Skanderborg Slot, da han i det mindste 8 dage efter modtagelsen, ekspederede disse videre til den Kongelige Bygnings Commission i København, hvoraf Amtmanden vil erfare, at det ikke er Thuras skyld, at disse er blevet opholdt, thi hos ham sker aldrig forsømmelse i deslige ting, da han, endog i sin yderste svaghed, ikke har forsømt at ekspedere alt, hvad der i Kongelige tjeneste skulle ekspederes. Amtmanden må derfor henvende sig til Petersen Aggerschow ved Commiss. Takker i øvrigt for den omsorg, Amtmanden har for hans helbred, der Gud ske Tak, daglig tegner til bedring. 15 Januar 1752.

664
Fra H O Esmarch, Christiansborg Slot. Efter Amtmandens forlangende af 21 Februar, ang betaling for arbejdet på Skanderborg, fremsendes Rente Cammerets anvisning på Amtsforvalter Hans Justsen, 178 rdr 74 sk, hvorefter de kvitterede regninger ønskes indsendt. Nævner resterende 200 rdr. 4 Marts 1752.

665
Fra H O Esmarch, ChristiansborgX Slot. Nu er beregningen over tilbygningerne ved Skanderborg Slot, kommet tilveje ved Bygnings Commissionen, hvorfra han har fået dem. Han har derefter straks bragt sagen til Kongens afgørelse, som derefter den 1 Februar har bevilget, at samtlige 378 rdr 74 sk må udbetales på nærmere angivne måder. 8 Februar 1752.

666
Fra C Petersen Agerskov, Bygnings Commissionen, Christiansborg. Bekræfter, at Obrist de Thurahs angivelse er rigtig, ang regningerne over Skanderborg Slots nye bygning, idet disse for længst, af ham er indsendte til Commissionen. Samme er også i 1751 sendt videre til Rentekammeret idet man mente de skulle betales der fra, men efter Amtmandens henvendelse, har man fundet frem til, at de skal betales af Kongelige Majests Particuliere Casse, hvorefter Agerskov personligt, har overleveret dem til Cabinet Sekretær Esmarck, som lovede at sørge for det videre. 1 Februar 1752.

Omslag.

Delinqventsager 1752:

667
Tingsvidne:
Christen Gundorph, Birkedommer", gør vitterligt, at 4 Oktober 1752, blev ved en Gæste Ret i Skanderborg, afsagt Dom over den arresterede Jørgen Demstrup af Bryrup [10 sider], ang hans forargelige levned med videre. Birkeskriver Niels Wissing, og på Moldrups vegne hans Fuldmægtig Peder Nihm. Otte Mænd: Isach Nielsen, Erik Hemb, Jens Andersen, Peder Jensen, Jørgen Jensen, Jakob Nielsen, Morten Bagger og Søren Jensen af Skanderborg. Han skal udføre det arbejde han bliver pålagt 6 Måneder i Viborg Tugthus, samt ved manglende betaling af omkostningerne, udføre arbejde for samme. Jørgen Demstrup, der nu er Husmand i Bryrup Annexgård, var kort før sidste Michaeli, sammen med Kirkeværgen og medhjælperen Christian Jørgensen Smed i Velling, i et drikkegilde, og da de manglede Vin, vækkede de Enken Anne Diderichsdatter, der boede i Smedens Gård, at hun skulle hente Drikken til dem, hvorefter de også får hende drukket fuld, så hun må gå i Seng, Jørgen Demstrup ligger sig derefter på hendes Seng, hvor hans Kone finder ham. Nævner også Simon Schouby, som for 3 - 4 år siden kom i tjeneste hos Palle Møller på Møllersdal, efter at han i Skovby, hvor han havde boet med sin første Kone, havde forløbet en Trolovet fæste Kvinde. 4 Oktober 1752.

Notat:
Originalen er, sammen med Arrestanten, indsendt til Tugthuset den 12 Oktober 1752.

668
Fra Mogens Sørensen, Viborg Tugthus. Kvittering for modtagelsen af 2 arrestanter, Jørgen Demstrup af Bryrup og Kirsten Andersdatter af Tåning. 13 Oktober 1752.

669
Fra Mogens Sørensen, Viborg Tugthus. Kvitterer, i Landsdommer Dyssels fraværelse, for modtagelsen af 6 Arrestanter: Maren Christensdatter af Illerup, Søren Christensen og Maren Pedersdatter af Kattrup, Anne Marie Cathrine Wanglie og en Dreng Jens Pedersen, samt en ældgammel Kone Anne Magdalene, som knap enten kan gå eller stå på sine Ben, mindre udrette noget til sin forplejning og underholdning i Tugthuset. 23 Marts 1752.

Omslag.

Skov og Jagtvæsen 1752:

670
Fra Jesper Dyhr, Christopher Pedersen og Niels Poulsen, Jaungyde. På Amtmandens foranledning, synede de, efter Gudstjenestens afslutning, den 30 April, sammen med Sognefogeden, den uskovede udvisning til Jaungyde, som var 2 Lodder, hvorpå de ikke kunne skønne andet, end den Lod Simon Hansen havde del i, var lige så god som den anden, endog noget bedre, og eftersom han har klaget til Øvrigheden, mener vi denne klage er uden årsag. 30 April 1752.

671
Fra Niels Bang, Overby. Efter Amtmandens ordre, hvilken han, om Gud vil spare Helbredet, lydigt skal efterkomme, og derfor møde i Hoved førstkommende Torsdag for, som anbefalet Actor, at forevise Skov og Jagt Sessionen, hvortil han mener Vildtbanen og Kongens Jagtrettighed, bør strække sig. Mener det samtidig er nødvendigt, at den Kongelige Jagtbetjent Sr Hans Steffensen i Gjesing, og Gehejmerådinde Rathlous Skovridder Thomas Grauballe i Torrild, bliver indkaldt til samme. 6 November 1752.

672
Fra F Pultz, Skanderborg. Skov og Jagt Sessionen for indeværende år, skal afholdes i Skanderborg førstkommende 26 og 27 Juni, hvortil Amtmanden, sammen med andre deputerede, bedes indfinde sig. 15 Maj 1752.

673
Fra F Pultz, Skanderborg. Henviser til en ekstrakt af Skov og Jagt Sessionsprotokollen, ang de Bønder i Amtet der, for deres ulovlige Skovhugst, er idømt straf på Kroppen, med anmodning om deres afstraffelse. 6 Oktober 1752.

674
Fra K Trolle, Møllerup. Henviser til kopi af Jægermester Grams skrivelse, hvoraf fremgår, at der, uden betaling, er bevilget udvisning af Ege Tømmer, til Mølleren i Ry Mølle, til Møllens reparation. 7 August 1752.

Bilag:
1)
Dat Jægersborg 1 August 1752, Grams skrivelse om udvisningen, hvoraf fremgår, at Toppen og affaldet af Træerne, skal taxeres af Skovbetjentene, og derefter sælges ved Auktion.
2)
Specifikation over det bevilgede Tømmer til Ry Mølle.

675
Fra K Trolle, Møllerup. Henviser til kopi af Grams skrivelse, hvoraf fremgår, at Mølleren i Schvæt Mølle, Niels Nielsen, imod betaling, må udvises det ansøgte Egetræ i de Kongelige Skov. Samme er også tilskrevet Major Pultz, at han må besørge udvisningen. 13 August 1752.

Bilag:
Dat 8 August 1752 skrivelsen fra C Gram, ang tilladelse til udvisning af nærmere angivet Træ, til Schvæt Mølles istandsættelse.

676
Fra K Trolle, Møllerup. Henviser til modtagne skrivelse fra Amtmanden, med vedlagte kopi af Overjægermester Grams skrivelse til Sessionen, ang Sessionsskriver Kisbyes indsendelse af [uddrag?] af Sessions Protokollen.
21 August 1752.

677
Fra K Trolle, Møllerup. Henviser til modtagne skrivelse fra Amtmanden, og nævner desuden Overjægermester Gram. Amtmanden mener det, til Kongens tjeneste, vil være nødvendigt, at samtlige Deputerede til Sessionen, inden Mortensdag mødes på åstedet, for nærmere gennemgang af tegningerne og stedets situation, som Gartneren i Kolding, Sr Bertelsen, har forfærdiget. Selv om han har meget travlt med andre Kongelige forretninger, vil han indfinde sig i Skanderborg den 8 November. 22 Oktober 1752.

678
Fra K Trolle, Møllerup. Henviser til modtagne skrivelse, samt medfulgte kopi af Overjægermester Grams Brev, til Skov og Jagt Sessionens deputerede, ang de 18 rdr 30 sk, som [Niels] Bang, for en sag mod Chresten Knudsen i Nedre Koedelund, og 64 sk som Birkeskriver Høyer, for Papiret til 2 Tingsvidner og dets indbinden, er bevilget, til anvisning fra Regimentskriver Seest. 30 November 1752.

Omslag.

Familie og Folkeskat ang 1752:

679
På bagsiden af omslag: Fra Simon Astrup?, Hornslet. Siden sidst indsendte indberetning, er ingen Domme afsagt i Rosenholm, Vosnæsgård og Clausholms Birker, hvoraf noget er tilfalden Christianshavns Kirke. 11 Januar 1751.

680
Fra H B Iversen Colding, Kiørup [Tamdrup Præstegård]. Mandtalsliste over Tamdrup Sogns Consumption, Familie og Folkeskat for Juli Termin 1752.

1ste række:
Proprietærernes navne.
2den:
Beboerne samt de contribuerende.
3die:
Soldater, gl, fattige og vanføre.

Selvejere:

Kjørup By:

Selvejer Jørgen Simonsen, siger sig at være accorderet.

Hmd Jens Mortensen, Vadmels Skræder:

1 Pige Bodil - 1 do Rasmus

Obrist Grabow til Urup:

Erik Pedersen:

1 Søster Zidsel - 1 pige Anne

har sin gamle Moder over 60 år hos sig.

1 Land Soldat Holger - Inderste Christen Andersen, Gevorben Soldat og Hustru.

Frands Mortensen:

1 Karl Niels - 1 do Jens - 1 Pige Kirsten

1 gl Mand Niels Christophersen 70 år

Jens Frandsen:

1 Karl Niels - 1 do Niels - 1 Pige Anne

1 wanfør Pige Maren Rasmusdatter

Morten Jensens Enke stæd og fæst.

Frue Langeland i Horsens:

Hans Andersen:

1 Karl Peder

Ind: Jens Winter og Hustru, svagelig og ikke i den stand, at han kan fæste Gård eller Hus.

Jørgen Larsen:

1 Pige Kirsten

Præste Enken Mad Kiærulf:

1 Karl Laurs 1 do Niels 2 Piger Maren og Johanne,

hvilke folk bruges til hendes, i fæste havende aufling.

Har sin Sal Mands gl Moder over 90 år hos sig.

Vrønding:

M Mandix på Bisgård:

Johan Clemmensen:

1 Karl Niels - 1 do Envold - 1 Pige Maren

Laurs Jørgensen:

1 Karl Christen

har sin gamle Moder hos sig.

Anders Mortensen:

1 Karl Peder - 1 Pige Anne

har sin Kones forrige Mands Moder hos sig.

Jens Jensen Madsen: [overstreget med Blyant]

1 Dreng Jørgen - 1 Pige Anne

har hos sig sine gl Forældre. Så og en gl Mand fra Åle, Michel Lauritsen over 60 år, som gør den ringe tjeneste han formår etc.

Envold Pedersen:

har en gl Mand fra Flemming i tjeneste, Michel Pedersen over 60 år, som har været Soldat i 16 år, er hos ham 4 dage i ugen.

Jens Jensen Giædved:

1 Pige Anne Marie.

Søren Nielsen

1 Søn Peder - 1 Datter Karen.

Anders Pedersen

Christen Jensen:

1 Karl Jens - 1 Dreng Hans - 1 Pige Anne Marie.

Oluf Jensen:

1 Søn Albrecht - 1 do Povel - 1 Pige Kirsten.

Peder Nielsen:

1 Datter Karen

Jens Olufsen:

1 Karl Niels - 1 Pige Maren.

Peder Jørgensen:

1 Søn Jørgen - 1 Datter Apolone

Anders Mortensen:

1 Datter Johanne

Jens Jensen Godske.

Terkil Olofsen:

Hans Kones gl Moder, som mest holder Sengen.

Mads Jensen.

Jens Jensen Torsen:

Har sine gl Forældre hos sig.

Etats Råd Lichtenberg:

Laurs Henriksen:

1 Karl Søren - 1 do Hendrik - 1 Pige Kirsten

Har sin gamle Moder hos sig.

Niels Pedersen:

1 Karl Frands - 1 Datter Kirsten

Har sin gl Moder hos sig.

Niels Hansen:

1 Dreng Peder - 1 Pige Anne.

Etats Råd Krabbe på Bjerregård:

Niels Sommer:

1 Karl Niels.

Mad Fogh i Horsens:

Marius Jensen:

1 Karl Christen - 1 Pige Maren

Har sin kones gl Fader hos sig.

Stephen Mortensen:

Har sin Kones Fader hos sig.

Christen Pedersen Smed:

1 Dreng Jens

Bisgård:

Husfolk:

I afg Christen Christensens Hus:

Inderste: Mette Pedersdatter

Inderste: Maren Stephansdatter gl og fattig.

Jens Samuelsen, stæd og fæst.

1 Pige Maren

Inderste: Mette Jacobsdatter gl og fattig.

Niels Hansen, Vadmels Skrædder, stæd og fæst:

2 Døttre Karen og Ingeborg.

Niels Qvist, stæd og fæst:

Inderste: Anne Ibs, gl og fattig.

Peder Jørgensens Enke, stæd og fæst.

Inderste Maren Jensdatter, gl og fattig.

Anders Pedersen, stæd og fæst.

Rasmus Nielsen, stæd og fæst:

Christen Grovsmed, stæd og fæst, har sin Kones Moder hos sig, gl og fattig.

Inderste Peder Skomager gl ugift Almisse [lem]

I Over Rønding Hyrde Hus, sidder en gl fattig Kone Bodil. I Neder Vrønding Hyrde Hus, Folmer Jørgensen med Kone og 2 små Børn, yderlig fattige.

Molgier By:

Skoleholderen Peder Laursen:

1 Søn Laurs.

Peder Mikelsen:

1 Pige Kirsten - 1 Dreng Mikel.

Søren Due:

1 Søn Jens.

Niels Sørensen:

1 Soldat Søren.

Ind: Niels Pedersen en gl Mand, som har en vanvittig Datter, Hospitals Lem i Handsted.

Bierregård:

Molgier:

Hans Pedersen

Terkil Andersen.

Christen Jensen:

1 Karl Christen - 1 Pige Katrine.

Horsens Hospital:

Peder Jensen:

1 Pige Marie Kirstine

Har sin gl Moder hos sig.

Urup:

Emmer By:

Jens Mortensen:

1 Husmand Michel Nielsen af Lund - 1 Pige Stine - 1 do [Karl], hvis alder vides ikke, siden han er af et fremmed Sogn

Har sin Hustrues gl Fader hos sig.

Peder Pedersen:

1 Karl Søren - 1 Pige Johanne.

Ind Else Madsdatter, Væver

har sin gl Moder hos sig.

Anders Christensen:

1 Søn Christen - 1 Pige Anne.

Jens Nielsen:

1 Karl Hans - 1 Søn Rasmus

1 Inderste Zidsel, en gl og fattig Kone.

Marius Hansen:

1 Karl Christen - 1 Pige Johanne

Hans Kones gl og fattige Søster.

Henrik Jørgensen:

1 Karl Søren - 1 Pige Else - 1 Dreng Christen

har sine ældgamle Forældre hos sig.

Søren Nielsen:

1 Karl Jochum - 1 Pige Maren.

Niels Jensen:

1 Søn Jens - 1 Datter Margrethe.

David Jørgensen:

1 Karl Oluf

1 afsindig Søster Margrethe.

Frue Generalinde Lewetzau til Bygholm:

Søren Mikelsen:

1 Karl Christen

1 Datter Mette

1 Dreng Knud.

M Jørgensen på Agisbøl:

Hans Mortensen:

1 Rytter fra Horsens Poul

1 Dreng Jens

1 Pige Anne.

Inderste Maren Mortensdatter, Væver

Har sin gl Moder Zidsel hos sig.

Urup:

Husfolk:

Hans Horup, stæd og fæst:

1 Karl Rasmus.

Jens Envoldsen, stæd og fæst:

Kan Bødker, men bruger det så lidet, af mangel på forlæg.

Inderst Inger Pedersdatter, over 60 år gl og svagelig.

Lene Sørensdatter, stæd og fæst:

Har sine Forældre hos sig, gl og fattige.

Inderst Edel Nielsdatter, Væver

Har sine Moder Anne Amme, som nyder Almisse.

Peiter Peitersen, stæd og fæst.

Mikel Nielsen, stæd og fæst:

Inderst Niels Hol, 1 gl Soldat og Hustrue.

Peder Jensen, stæd og fæst.

Peder Nicolajsen, grovsmed, stæd og fæst:

Har sin Kones gl og Fattige Moder hos sig.

Svine Hyrden Albrecht og Hustru, gl og yderlig fattige.

i Hyrde Huset, 1 fattig Kone Anne med 1 Barn

Vinten By:

Søren Clemmensen:

1 Søn Laurs - 1 Datter Maren - 1 Pige Maren - 1 Dreng Rasmus.

Rasmus Pedersen:

1 Søn Peder - 1 Datter Karen.

Thomas Laursen:

1 Karl Willum.

Marius Andersen:

1 Husmand Niels Knudsen fra Lund - 1 Pige Elsebeth.

Urupgård:

Vinten:

Rasmus Jensen:

1 Datter Dorthe

1 Land Soldat Rasmus - gl Peder Lyth, som er ganske Blind.

Rasmus Møller:

2 Sønner Laurs og Peder - 1 Datter Kirsten.

Handsted Hospital:

Christen Rasmussen:

1 Pige Karen

1 Land Soldat Laurs.

Terkil Mikkelsen:

1 Karl Jens - 1 Pige Maren.

Hr Ritmester Glud:

Jørgen Jensen:

1 Karl Hans - 1 Pige Kirsten

Hans ældgl Moder

1 Dreng Jens, meget svagelig, og nyder ophold for Guds skyld.

Peder Pedersen:

1 Søn Anders - 1 Datter Mette

1 Land Soldat Hans

Intet tilhør angivet:

Jens Mikelsen:

1 Karl Rasmus - 1 Søn Søren? - 1 Pige Maren - 1 kvinde som skal tjene ham i Høst Zidsel.

1 gl Kone over 90.

Degnen og Hustru og Datter:

Fæ Hyrden Mikel Pedersen og Hustru gl og fattige.

Svine Hyrden gl Christen Villadsen og Hustru. Manden har stået i Kongens tjeneste i 17 år, og er gandske affældig.

Lund Bye:

Mons Rodenborg i Horsens:

Thomas Mikelsen:

1 Søn Mikel - 1 dito Mikel - 1 Pige Apolone.

Jens Sørensen:

1 Karl Morten - 1 Dreng Anders - 1 Datter Maren - 1 Pige Anne.

Hr Cancelli Råd Rodenborg i Horsens:

Anders Andersen:

1 Karl Joen [Jørn?] - 1 Pige Zidsel

1 gl vanfør Kone Maren Nielsdatter.

Johan N. [Johan Nielsen]:

1 Dreng Christen

1 vanfør Broder Anders.

Hr Obrist Trappaud i Horsens:

Jens Dahl: 1 Karl Thomas - 1 Pige Inger.

Bisgård:

Morten Mortensen:

1 Husmand Niels Jørgensen af samme By, tjener ham 3 dage i ugen.

Handsted Hospital:

Mikel Laursen:

1 Søn Peder

Hans Kones gl Fader over 70 år.

Morten Pedersen.

Søren Jensen

1 Dreng Peder, hvis alder vides ikke, siden hand er fød i Horsens.

Cancelli Råd Marcussen på Rasch:

Peder Thomasen:

1 Karl Simon - 1 Pige Anne.

Niels Pedersen:

1 Husmand Peder Godsk, tjener ham 4 dage i ugen.

Etatzråd Lichtenberg:

Morten Hansen:

1 Karl Hans - 1 Søn Anders - 1 Pige Maren

1 vanfør Dreng Jens.

Lund:

Simonsen i Kjørup:

Jørgen Grousen:

1 Karl Niels - 1 Pige Maren - 1 Dreng Jens.

Anders Sørensen:

1 Dreng Søren - 1 Pige Karen

1 Land Soldat Laurs - hans Gl Moder.

Mad Munch i Horsens:

Mads Andersen:

1 Karl Anders - 1 Pige Kirsten.

Obrist Trappaud:

Husfolk:

Niels Rasmussen, stæd og fæst:

kan Snedkre, men fornemmes ej at bruge det.

Ind gl Anders som Betler.

Elias Mærch, stæd og fæst:

Sadelmager, men bruger Håndværket lidet eller intet.

Inderst Maren.

Jørgen Grovsmed, stæd og fæst:

Har en Mands Søren Nielsens Kone, til at tjene sig, Manden er formedelst armod nylig sat fra Gården.

Laurs Vadmels skræder, stæd og fæst:

Ind i Jens Houls Hus, nyder Almisse.

Handsted Hospital:

Niels Knudsen, stæd og fæst:

1 sengeliggende Datter Karen, Hospitals Lem i Handsted.

Bisgård:

Niels Jørgensen, stæd og fæst.

Stephen Vadmels Skræder, stæd og fæst.

Årupgård:

Maren Hansdatter, stæd og fæst:

hendes Mand Peder Laursen er over 60 år.

Niels Vadmels Skræder, stæd og fæst.

Morten Jensen, stæd og fæst.

Mikel Hansen, stæd og fæst.

Mad Fogh i Horsens:

Niels Hansen, stæd og fæst.

Ind. Anne Marie, meget fattig og har 3 små Børn som Betler.

Sr Simonsen i Kjørup:

Søren Grousen, stæd og fæst.

Christen Pedersen, stæd og fæst.:

Flikker undertiden på gl Hus for Bønderne, har sin Kones gl Forældre hos sig.

Jørgen Jensen, stæd og fæst:

Har sin Hustrues gl og fattige Moder hos sig.

Ind Bodil Jensdatter, fattig med 2 små og svage Børn.

Så og Ind Maren Jensdatter, fattig gl og vanfør.

Peder Jensen, stæd og fæst:

1 Søn Jens

1 elendig vanfør Datter Inger.

Ind Ole Michels Enke med 2 små Børn.

Jens Horh, sted og fæst:

1 gl aftakket Soldat over 60 år, som fusker undertiden på Tømmer, undertiden på Snedker Håndværk.

Peder Rasmussen, stæd og fæst.

Cancelli Råd Rodenborg:

Dorthe Christensdatter, stæd og fæst:

1 Datter Dorthe, med 2 små Børn.

I et Hus Markus Jensen i Vrønding, til højre sider en Rytter Christen med Hustru.

Ind Maren Andersdatter imod 70 år.

Erik Envoldsen, stæd og fæst.

I et Hus Etatsråd Lichtenberg, ejer er en gl vanfør brusten Mand Claus Hansen og Hustru.

1 Rytter Kone Anne Marie, hvis Mand er i Århus.

Ingen tilhørsforhold angivet:

Lykke:

Peder Joensen, stæd og fæst:

1 Pige Lene.

Hans gl Moder som nyder aftægt.

1 Land Soldat Ole Christensen.

Provstlund:

Otte Frandsen, stæd og fæst:

1 Datter Anne Marie.

1 gl Michel, som nyder føden for at vogte Creaturerne.

Bisgård.

Mons Mandix, siger at han er accorderet.

Årupgård:

Mons Wichmand, også accorderet.

Ved Tamdrup Kirke sidder 1 fattig Mand, Peder Madsen med en del små Børn, som må Betle føden.

21 Juni 1752.

681
Fra H Schytte, Nim Præstegård.

Mandtal over Underup Sogn for Juli Termin 1752.

Proprietærer - Beboerne - Contribuerende - Penge - gl fattige, Skrøbelige, enroullerede og dimitterede.

Obrist Trappaud:

Underup:

Niels Lassen.

En Rytter Kone Tyre, hvis Mand står i tjeneste_

til Huse Abbelone, en gl fattig Pige.

Morten Silleberg:

1 Svend Niels - en Pige Anne

til huse en fattig afdanket Rytter Kone, hvis Mand som løber om, at fortjene lidet hos Murmester, er sjælden hos hende.

Stephan Jensen.

Morten Rasmussen:

1 Pige Margrete

til huse en gl fattig Kone Maren Andersdatter 76 år.

Niels Overgård:

1 Svend Erich - en Pige Margrete

til huse en gl fattig afdanket Rytters Kone, hvis Mand har tjent over 30 år. Item Anna Laursdatter en gl ussel fattig Kone.

Christen Nielsen.

Jens Nielsen.

Anders Byrmand som opholder sig i Underupgård, og stadig i Kongens tjeneste:

Hans Schmidt:

1 Rytter Peder Laursen - 1 Svend Søren Tville - 2 Piger Helvig og Anne.

Jacob Snedker.

Søren Tvilles Hustru.

Hans Skytte.

Handsted Hospital:

Hans Lauritzen:

1 Svend Niels - 1 Pige Anna.

Just Pedersen:

1 Karl Just - 1 Pige Anna

til huse Jens Skræder og Hustru er vanfør.

1 Dreng Mads

til huse en gl fattig Mand Christen Christensen, som Betler.

Jens Nielsen.

Anders Michelsen.

Boller Herskab:

Peder Andersen Hjulmand:

1 Datter Dorthea.

Cancelli Råd Marcussen på Rasch:

Hans Pedersen

1 Svend Laurs Pedersen

til huse Hans Justsen - 1 Dreng Anders

Hvilke par folk er i armod kommet fra sin Gård. Hans gl Moder som nyder aftægt. [Tvivl om hvor dette hører til]

Morten Thomadsen.

Peder Jensen.

Obrist Liutenant Grabow på Urup:

Rasmus Jensen:

2 Sønner Jens og Oluf - 1 Pige Anne.

Anders Styrmand:

Simon Skovfoged i Underup Skov:

Skoleholderen og Hustru, med en syg og skrøbelig Datter.

Hyrden og Hustru.

Vorbjerg:

Handsted Hospital:

Michel Jørgensen.

Niels Laursen.

Michel Pedersen:

1 Svend Peder Ivarsen - 1 Pige Kirsten.

Peder Hansen:

1 Svend Hans - 1 Pige Anne Marie.

Obrist Leutenant Trappaud:

Holger Nielsen:

1 gl Rytter Jeppe tjent Kongen 15 år.

Christen Snedker.

Hyrden og Hustru.

Torp:

Michel Sørensen:

1 Rytter Laurs Kiær som står i tjeneste.

Jørgen Foghsen:

1 Søn Jens

i hans Hus er en fattig skrøbelig, afdanket Land Soldat og Hustru,

item Laurs Kiær en i tjeneste stående Rytters Hustru, hos hende er en gl affældig skrøbelig Mand Jens item hendes Moder.

Jens Lasen.

Peder Pedersen:

1 Pige Birthe.

Sal Søren Jensens Enke:

1 Søn Jens

Jens Jensen og Hustru gl fattige, skrøbelige og nyder aftægt af Peder Pedersen.

Hendrich Laursen:

1 Datter Francisca.

Rasmus Andersen.

Mad Fogh Horsens:

Christen Nørregård:

1 Søn Rasmus - 1 Datter Maren

1 vanfør Søn Christen, som er en krøbling i det en Ben.

Mad Munch, Horsens:

Frands Petersen:

1 Svend Jens Lassen - 1 Pige Anne.

Handsted Hospital:

Niels Skovfoged.

Christen Jensen Hyrde og Hustru.

21 Juni 1752.

682
Fra P Holst, Hverring Præstegård.

Mandtal over Hverring [Hvirring] og Hornborg Sogne til Consumption, Familie og Folkeskattens erlæggelse undtagen, hvad som er under accord.

Hvirring Sogn:

Niels Hansen:

1 Svend Niels - 1 Dreng Hans - 1 Pige Kirsten - 1 do Karen

1 Landsoldat Iver.

Jens Nielsen:

1 Søn Christen - 1 Pige Mette.

1 Land Soldat Mathis.

Jacob Mortensen:

1 Svend Søren - 1 do Morten - 1 Pige Ingeborg

Mogens Mathisen:

1 Svend Niels -1 Pige Anne

1 Land Soldat Mathis.

Christen Pedersen:

1 Svend Hans - 1 Pige Anne.

Christen Christensen:

1 Svend Christen - 1 Pige Karen.

Niels Ovesen:

1 Pige Anne

1 Land Soldat Morten.

Anders Mathiesen:

1 Svend Mathis.

Selv Ejeren

Jep Eriksen og Hustru:

1 Svend Søren - 1 do Jens - 1 Dreng Anders - 1 Pige Anne.

1 gl affældig Broder Jens Stalden.

Bjerre:

Husmænd:

Jens Mortensen.

Jørgen Jensen:

1 Datter Else.

Christen Mortensen.

Søren Christensen.

Rasmus Sørensen:

1 Indsidder Kirstine, fattig og meget skrøbelig.

Niels Christensen:

1 Datter Kirsten.

Søren Ousted:

1 stakkels Indsidder Johanne, som med 2 uopfødte Tvilling Børn går og tigger.

Peder Markussen.

Søren Pedersen:

1 stakkels skrøbelig Indsidder Maren.

Anders Clemmensen:

1 gl Vanvittig Anne Marie.

I Præstens Hus:

1 gl affældig Anne.

Byens fattige Hyrde Niels og Hustrue.

Trebjerre:

Hans Jensen:

1 Søn Søren - 1 do Jens - 1 Pige Anne.

Ole Jensen:

1 Land Soldat Ole.

Christen Andersen:

1 Søn Niels.

Søren Andersen:

1 Svend Søren.

Henrich Nielsen:

1 Svend Anders.

David Jacobsen:

1 Svend Peder - 1 Pige Maren.

Husmænd:

Christen Christensen.

Mathis Pedersen:

1 gl Almisselem Morten og Hustru.

Byens fattige Hyrde Mathis og Hustru.

Hornborg Sogn og By:

Hvolgård:

Las Markussen:

1 Svend Niels

Mæringgård:

Anders Mikkelsen:

1 Svend Jens - 1 ugedags Mand Mikkel - 1 Pige Anne.

Thomas Mikkelsen:

1 Søn Mikkel.

Laurs Christensen:

1 gl og affældig Chresten og Hustru. Christen Greitz og Hustru som sidder på Aftægt.

Joh Greitz i Borup:

Morten Jørgensen:

1 Svend Peder - 1 Datter Anne.

Knud Jensen:

1 Svend Christen syg og sengeliggende - 1 Datter Kirsten.

Bjerre - Aggersbøl:

Jens Sommer:

1 Svend Christen

1 svagelig Datter Inger.

Mikkel Jensen:

1 Svend - 1 fattig Indsidder Kone.

Krigsråd Leth:

Niels Mogensen:

1 gl affældig Kone Maren.

Anders Pedersen:

1 Stakkels fattig Indsidder Anne - hendes Mand Jørgen gl og svag.

Christen Frandsen og Moder:

1 Broder Peder - 1 Pige Karen.

Peder Brixen:

1 Svend Jens - 1 Pige Inger.

Mikkel Brixen:

1 Pige Anne

1 Land Soldat Hans.

Forvalter Brixeng:

Mathis Brixen.

Husmænd:

Laurs Rasmussen:

1 Datter Maren.

Krigsråd Leth:

Hans Jørgensen.

Simon Pedersen:

Hans Hustrus gl og skrøbelige Moder Maren.

I Morten Jørgensens Hus:

1 fattig Indsidder Maren, hendes gl og meget affældige Moder Sophie.

Jens Hansen.

i Mathis Brixsens Hus:

Sergiant Johan Herman og Hustrue.

Bjerre:

Las Christensen.

I Morten Schempes Huse:

2de gl og skrøbelige Qvinder Maren og Anne.

Peder Rasmussen.

Jørgen Terkildsens Enke:

1 meget gl og skrøbelig Maren.

I Thomas Michelsens Hus:

Kirsten Sørensdatter:

1 Datter Maren.

Byen fattige Hyrde Jens og Hustru.

Haurum:

Højgård:

Rasmus Christensen:

1 Svend Søren - 1 Datter Anne - 1 Pige Anne.

Henrik Berntsen?:

1 Søn Jens - 1 Pige Anne.

Aggersbøl:

Peder Sørensen

1 Svend Christen - 1 Pige Bodil - 1 do Karen

1 Land Soldat Jens.

Seyer Mikkelsen:

1 Svend Jens - 1 Dreng Seyer - 1 Pige Maren

hans gl udlevede Fader Michel.

Peder Christensen i Haurums Hus.

Krigsråd Leth:

Niels Nielsen:

1 Svend en Rytter fra Horsens - 1 Pige Karen

1 Land Soldat Niels.

Niels Brixen:

1 Dreng Mikkel.

Mad Tyschjær:

Niels Rasmussen:

1 Svend Peder noget vanfør og skrøbelig - 1 Pige Kirsten.

Byens fattige Hyrde Thomes og Hustru.

Kallehave:

Mons Lyngbye:

Hans Jørgensen:

1 Svend Jacob - 1 Datter Anne.

Peder Albertsen:

1 Svend Holger - 1 Pige Kirsten

hans gl skrøbelige Fader Albert Hansen.

Anders Terkildsen:

1 Svend Jacob - 1 Pige Maren

Christen Jensen:

1 Svend Hans.

Mikkel Mortensen:

1 Pige Anne og Stedfader Ole.

Højgård Aggersbøl:

Mikkel Pedersen:

1 Pige Anne

1 Land Soldat Morten.

Laurs Jørgensen:

1 Pige Kirsten

1 Land Soldat Peder.

Fleming:

Bjerre:

Rasmus Andersen:

1 Svend Peder.

Peder Jensen:

1 Svend Peder

Niels Sørensen:

1 Svend Peder.

Husmænd:

Ole Grovsmed,

Christopher Sørensen.

Mæringgård:

Anders Pedersen:

1 Svend Niels - 1 Pige Karen.

Knud Hansen:

1 Svend Hans - 1 Pige Anne.

Terkel Pedersen:

1 Svend Peder - 1 Pige Metthe.

Knud Mortensen:

1 Dreng Niels - en Pige Metthe.

Iver Hansen:

1 Dreng Iver

Husmænd:

Mikkel Andersen.

Morten Knudsen:

1 Søn Knud.

Søren Mortensen.

Maren Hansdatter.

Byens fattige Hyrde Peder:

1 Datter Maren.

I Hornborg Mølle:

Hans Møller og Hustru Stalden?.

I Rasch Mølle:

Jens Møller og Hustru:

1 Datter Søn Niels - 1 Pige Anne.

Stalden:

1 Land Soldat Søren, og en gl skrøbelig Niels.

23 Juni 1752.

Omslag.

Bøder til Justits Kassen 1752:

683
På bagsiden af Omslag: Fra Rasmus Jensen?, Fløjstrup.
Siden sidste indberetning, er ikke falden nogen Bøder, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 6 Juli 1750.

684
Fra Chr Gundorph og Niels Wissing, m fl Retsbetjente, SkanderborgAmt.

Skanderborg Birketing:

Den 7 Oktober er Skovfoged Holger Hess i Låsby, dømt til at  betale 2 rdr, fordi han ikke, efter sluttet forlig med Anne Jensdatter Møller, ville flytte fra et Lejehus og ikke andre Bøder.

Ingen Bøder fra:

Vor - Nim Herred - Tyrsting - Vrads Herred - Stensballegårds Birketing og Hads - Ning Herred.

Skanderborg Amtstue:

1) For Skiftebrev efter forrige Degn Olle Jensen Saxild, til Saxild og Nølev Sogne, er betalt 6 sk.

2) For en sag mellem Skovfoged Holger Hess og Anne Møller i Låsby 2 rdr.

3) Ridefogeden Mons Rosborg, Serridslevgård, for Skiftebrev efter Terkild Ibsen, Møller i Gedved Mølle 12 sk.

4) Skiftebrev efter Ungkarl Jens Pedersen i Bleld 1 mk 11 sk.

3 Januar 1752.

Bilag:
Dat 17 Juli 1752 fra N Rasch, hoslagt følger Attest, ang Bøder til Justits Kassen.

Omslag.

Vej og Brovæsen 1752:

 685
På bagsiden af omslag: Fra ??, Under Frisenvold og Callø Birketings Retter, er til dato ingen Bøder falden, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 0 September 1750.

686
Fra Olle Hansen og Peder Sørensen, Tåning. Efter forlangende, af Envold Jensen i Fuldbro Mølle og Niels Nielsen i Tåning, har de synet de 2 Broer, som befandtes at være således istandsat, at alle og enhver uden frygt og fare kan passere samme. 7 December 1752.

687
Fra Jacob Andersen og Søren Pedersen, Voerladegård. Efter Birkeskriver Niels Wissings begæring, har de synet Vorvadsbro, og da fundet den i god og forsvarlig stand, idet den i dette år er forbedret med en del nye Fjæl og en Pæl, så alle og enhver, uden fare, kan passere samme. 11 Juli 1752.

688
Fra Niels Bang, Overby. Ejerne af Stensballegård, Serridslevgård og Tyrrestrup, har pålagt ham, at henvende sig til Amtmanden, ang Vejene. De har nu sørget for, at Landevejen er reparet over den såkaldte Skiden Sig, ved den nordøstre side af Handsted Bro, men mener ikke, at Byfoged Rasch i Horsens, på samme måde, har sørget for den anden side af Handsted Bro, der hører under Horsens Mark, og på visse årstider, er næsten ufremkommelig. 5 December 1752.

689
Fra Christian Såby, Hans Christensen Juul og J Rosborg, Tyrrestrup m v. Henviser til Amtmandens ordre, ang reparation af Vejene, hvorefter Bønderne i Søvind, Væhr og Nebel Sogne, nu har repareret Landevejen på denne side af Handsted Bro, således ordren er efterkommet. Men den anden side af Handsted Bro, på Horsens Mark, Skiden Sig kaldet, er der intet gjort, ja ikke et Læs Sand, mindre Sten er kørt der til, så man kun med stort besvær kan kommer der over. Med henvisning til Amtmandens ordre, om den vejstrækning der hører under dem, mener de også, det må være Byfoged Niels Rasches pligt, at sørge for den strækning der hører under ham. 9 November 1752.

690
Fra H Vilsted, Sønderdahl. Henviser til Amtmandens befaling, ang forprang med Hornkvæg, som han efter sin pligt skal holde sig efterrettelig. Han kender ikke i øjeblikket, til nogen Sygdom blandt Kvæget. 5 Oktober 1752.

691
Fra N Rasch, Horsens. [Se tidligere] Underdanig genmæle på Nådigst erindring af 11 hujus, om Skidensig Vej og Stenbroes forbedring. Der har intet manglet fra hans side, idet han straks efter modtagelsen af Amtmandens skrivelse af 26 Juni, gav Birkedommer Bang og Rosborg en udførlig extract af samme, og begærede, samme uden ophold, måtte blive efterlevet, thi da var Høsten ikke i vejen, men kun Bangs sygdom, men alligevel blev det, imod hans vilje, udsat så længe, at Høsten indtraf o s v. 14 September 1752.

692
Fra N Rasch, Horsens. Siden hans sidst gjorte opvartning, har han talt med Etats Råd de Lichtenberg, ang de beordrede Stenbroers reparation, hvilket denne lovede god assistance til, når Amtmanden, i anledning af hans egen, og Foged Rosborgs skriftlige forslag til denne, omtrent i November 1750, ville foranstalte indkøbet af det nødvendige Tømmer, således dette kunne være parat, når arbejdet skulle udføres. Ligesom Birkedommer Bang også skulle sørge for hjælp, til Bønderne i Nebel Sogn, fra Bønderne i Væhr eller Søvind Sogne, ved arbejdets udførelse. I øvrigt skal han, når ikke andet arbejde hindrer det, nok være nærværende med bedste tilsyn og pådrivelse. 1 Juni 1752.

693
Fra N Rasch, Horsens. Efter at han, efter Amtmandens mundtlige ordre, havde foranstaltet alle de nødvendige ting, til Skidenbroens reparation, finder han al mishagelig og uventelig modstand, ret ligesom det var et absolutum Decretum, at det sted og den Bro, som dog er den værste, og helst behøver forbedring, skal stå, og blive til en Snare for Rejsende. Sligt må han tydeligt forklare, således han til sin tid kan holdes uskyldig og fri for al ansvar. Derefter over 3 sider hans indvendinger o s v, idet han slutter med, at Handsted Broes søndre ende, allerede er forsvarlig repareret ved Handsted Sogn, og med det første begynder Lundum Sogn på den nordre ende, så dette arbejde skal få god fremgang, Amtmanden og flere til fornøjelse. I øvrigt kan han ikke foretage sig videre med Skiden Bro, før han nyder behørig Assistance. 15 Juni 1752.

Omslag.

Stutteri og Staldstude ang 1752:

694
På bagsiden af omslag: Fra Peder Kieldsen, Tirsbech Udi sidste fjerdingår, fra 1 April til 1 Juli 1750, er der ikke i Tirsbech Birk, falden nogen Bøder til Christianshavns Kirke. 2 Juli 1750.

695
Fra Christian Såbye, Stensballegård. Ved Stensballegårds Stutterie, er i indeværende år 7 Hopper og 1 Hingst. 18 September 1752.

696
Fra Grabow, Urup. Ved afdrivelsen i dag af Stald Øxen, har Claus Frahm fra Holsten, købt endnu 5 stk, så der til ham og Sr Ovens er solgt i alt 113 stk. 27 April 1752.

697
Fra Grabow, Urup. Af de i denne Vinter opstaldede Øxen, er der solgt 100 stk til Mons Ovens af Friderichsstad, hvoraf denne straks aftager 20, som afsendes til Holland. Ingen grasserende Kvægsyge i Sognet. 27 Marts 1752.

698
Fra Johan Rasmussen, Mattrup. Indberettes på Cancelli Råd Thygesens vegne, at der i dette år er opsat 116 stk Stude. 22 November 1752.

699
Fra Grabow, Urup. Ved Gården er der i dette år opsat 152 stk Stude. 15 November 1752.

700
Fra G d Lichenberg, Horsens. Jvnf Kongelig forordning, indberettes at der, i denne Vinter, er opstaldet 80 Stude på Serridslev. 9 Marts 1752.

701
Fra N Thygesen, Mattrup. Indberetter, at der af de opstaldede Stude, er solgt 66 til Mads Buch af Dollerup, som han agter at uddrive over Kolding. 5 April 1752.

702
Fra Christensen Juul, Tyrrestrup. I Lørdags ankom en Holstener Claus From, der købte 20 Stude, som han agtede at uddrive gennem Kolding. 13 April 1752.

703
Fra Frydensberg og E Krag Høstmarch, Horsens. Siden deres sidste indberetning, om den grasserende Kvægsygdom, er der død 17 Kreaturer i Handsted Sogn. 31 Juli 1752.

704
Fra Grabow, Urup. Claus Frohm, af Holsted har købt yderligere 8 Stude, af de på Gården opstaldede, hvorfor Amtmandens attest udbedes på vedlagte Sundhedsbevis, at dette Sogn er aldeles fri for Kvægsyge. 25 April 1752.

705
Fra G de Lichtenberg, Horsens. Han solgte i forgårs 36 Stude, af de tidligere anmeldte 50 opsatte, til Jens Nielsen af Nørskov, som straks blev afdrevet til Hjerting, til videre afskibning til Holland. 24 April 1752.

Omslag.

Forskellige Breve og Dokumenter 1752:

706
På bagsiden af omslag: Fra Byfogeden i Ebeltoft. At der ikke i afvigte år 1750, ved Sønder Mols eller Ebeltoft Byting, er falden nogen Mulct eller Bøder til Christianshavns Kirke att. 2 Januar 1751.

707
Fra Prost?, Bieregård. Henviser til Amtmandens befaling, til Sal Birkedommer Birchs Enke på Haxholm, om at få en sag afgjort med Sr Archtander i Viborg. Som det ses af medfølgende, er dette bragt i orden, hvilket bekræftes af ham som Birchs efterfølger. 7 April 1752.

708
Fra P Beausein, Svejstrup Præstegård. Omhandler en ussel og elendig, ikke navngiven, stakkel, som Sognepræsten beder Amtmanden om hjælp til, hvis denne ikke skal crepere. Da der ingen penge er i Fattigkassen, formår Præsten ikke mere. Den nødlidende får i Almisse årligt 4 skp Rug 4 skp Byg 3 fc Gryn og 4 rdr. 17 April 1752.

709
Fra Frederich Hansen, Sønder Vissing Præstegård. Henvender sig, ang en Dreng Jens Rasmussen, nu 17 år, født i Voerladegård, af ærlige og Christelige Forældre, der døde for ca 9 år siden, hvorefter Præsten har underholdt ham. Drengen agter nu, at søge sin Lykke på Latinskolen i Horsens, hvorfor Amtmanden bedes tillade ham dette. 12 Maj 1752.

710
Fra Anders Krag, Lundum Præstegård. Der er til Sognet, under Cammeråd Moldrups Gods, ankommet en besvangret og ukendt Kvinde, Ingeborg Friderichsdatter, der nu er nedkommet med et Barn, Dom 1 Adventus døbt som uægte i Kirken, udlagt Barnefader en Glarmester Christian Hansen, som sidste Sommer arbejdede i Stubbekøbing. Hun oplyser, at hun ingen Bopæl har, men er født i Nykøbing Falster, hvor hun har opholdt sig, og sidste gang Communiceret hos Præsten hr Schrøder til Volsøe på Falster, senere kom hun til Eyerlev på Falster, hvor hun var på egen hånd sidste Sommer, hvor Lejermålet skal være sket. Sognepræsten skal hedde Sedenius. 10 December 1752.

711
Fra Schandorf, Kattrup Præstegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf ses, at Regimentskriver Moldrup, skal have besværet sig over, at Schandorf ikke mødte, eller indsendte noget, til de sidste samlinger, ang de fattiges væsen. Undskylder sig bl a med andre Embeds forretninger, der var bestemt længe før, og derfor ikke kunne ændres. Mener i øvrigt at Moldrup er 3die Mand i denne forretning. Nævner at han selv svarer 4 skp Rug 4 skp Byg og 1 rdr i penge, og der foruden underholder et fattigt Menneske på Gården. Hvorvidt Sr Bang i Overby, skulle ansættes for mere, tror han ikke Amtmanden vil godkende, idet enhver ved hans tilstand. 16 November 1752.

712
Fra Adam Wilhadt Glahn, Tønning. Takker for den seneste beviste store godhed og Nåde, til hans Sal Fader og ham selv. Skriver videre, at det har behaget Herren, seneste Løverdag 4 November, ved en Sal død, at tage hans Svigermoder Hr Ritmester Herman Ehmanns efterleverske, fra denne elendige Verden, til sin glædefulde Himmel. De tre efterladte Børn er alle myndige, og tænker, som kærlige Sødskende, selv at foretage skiftet imellem dem. Beder om tilladelse til, at hun, ved siden af hendes Sal Mand, måtte undes et Begravelsessted i Tønning Kirke, når Kirken bliver ubeskadiget, og der gives det samme til denne, som ved Ritmesterens Ligs nedsættelse.
6 November 1752.

713
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. Henvender sig, ang Husmand Jens Jensens Hustru i Biatrup, der i disse dage, i Barselsseng, er afgået ved Døden, og efterladt sig 4 umyndige Børn, som er så små, ovenpå hinanden, at det er umuligt for Faderen, som er en fattig Inderste, at klare dem uden hjælp, og det kan befrygtes, at det mindste, der nu er 14 dage, vil crepere. Beder om hjælp, enten ved deres nærmeste formuende slægt og frænder i Framlev Sogn, eller Penge fra Herreds Kassen. 29 Marts 1752.

714
Fra E M Gerlach, Ry. [Præsteenke - se tidligere sager]. Skriver sig som en fattig Enke, der i sin nød må henvende sig til Amtmanden, ang hvorledes hun den 15 August, i - og udenfor, sit eget Hus, i mange folks påhør, med grove ord og skælden, blev overfaldet af Gothardt Bagers Hustru Catharina. Hendes Børn kan ikke komme forbi dem, på deres vej til Skole, eller andre ærinder, uden de bliver meget groft udskældt, bandet og truet med Hug. Nævner også andre datoer, hvor har det været galt etc. Som den fattige og fortrængte, beder hun om Amtmandens forsvar. 18 September 1752.

715
Fra Casper Borman, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf ses, at Søren Andersen har indgivet en klage over ham, til Kongen, idet denne mener, at have betalt en ubillig Landgilde. Borman og Moderen, der døde for 20 år siden, har ikke nydt mere end 14 rdr årlig, og da Søren Andersen overtog Gården, blev det aftalt, at han skulle svare det samme som forgængeren Hans Pedersen. Sal Bertel Fædder udregnede afgiften, der efter Jordebogen burde være 17 rdr 2 mk 15 sk, hvoraf Amtmanden kan se, at Borman ikke har fået for meget Landgilde af Gården, der står for 4 tdr 6 skp 1 fc 2 alb og Skov 1 fc 1 alb. Hvad Selvejer rettigheden angår, da udviser begge Kongelige Skøder, at dette lidet Gods, er Skødet som frit Jordegods, og der er aldrig nævnt nogen Selvejer rettighed.  Nævner restance af Landgilde for 1745 til 1748, ligesom Søren Andersen skal have prøvet på, at sælge sin formente Selvejer rettighed. Desuden sag om betaling af en restance, eller afsoning i Viborg Tugthus. 29 Marts 1752.

716
Fra Chr Gundorph, Skanderborg. Eftersom Smeden Mads Jacobsen i Låsby, foregiver at hans spæde Barn, hastigt skal være død, er det nødvendigt, at lade dette syne, før det nedsættes i Jorden, så beskikkes Anders Nielsen Koepøt i Låsby, til sammen med 2 Mænd, på Gundorphs vegne, straks på det nøjeste at syne og besigtige det døde Barn, samt erkyndige sig om dets svaghed, item om det er død i Sengen eller Vuggen. 4 Maj 1752.

Påtegnet 5 Maj 1752:
Af Anders Nielsen, Peder Munch og Rasmus Jensen, hvoraf fremgår, at man ikke har fundet nogen tegn til dødsårsagen, men Barnet var meget svag ved fødslen, ligesom Forældrene angav, at det er død i Vuggen.

717
Fra Chr Gundorph, Skanderborg. Søren Leth i Blegind, beskikkes på Gundorphs vegne, til sammen med 2 Mænd og 2 Koner, strax at syne og besigtige Oluf Nielsens døde Barn, om der skal være noget tegn, eller deslige, til årsagen, ligeledes nøje undersøge, hvorvidt Barnet, som foregivet, har været meget svagelig. 23 Maj 1752.

Påtegnet den 23 Maj:
Af Søren Læth, Hans Simonsen og Michel Rasmussen, at de sammen med 2 Koner har synet Barnet, men ingen tegn fundet om årsagen, ligesom det angives, at have været svagelig ved fødselen.

718
Fra Andreas Bræmmer, Skanderborg. Efter Amtmanden ordre, indfandt han sig på  Birkedommer Gundorphs vegne, sammen med Niels Rasmussen og Terkel Mortensen, begge af Vrold, ved Fisker Holmen i Dyrehaven, for at syne og besigtige 2 døde Mennesker, der var druknet i Søen. De fandtes begge at være fra Vrold, nemlig Rasmus Vandmand og Sønnen Jørgen Rasmussen. Der fandtes intet tegn på dødsårsagen, som derfor formentlig skyldtes et uheld, idet det oplystes, at de aftenen før var gået til Vedslet, for at søge efter Rasmus Vandmands Søn, og da de sent om aftenen, på hjemvejen, ville gå fra Ring Closter og over Søen, er de formentlig faldet igennem den tynde Is. 15 Februar 1752.

719
Fra A Bræmer, Skanderborg. På Birkedommer Gundorphs vegne, indfandt han sig, sammen med Laurs Justsen og Rasmus Thøgersen, begge af Hårby, på Hårby Mark, norden for Byen, mod Søballe, for at syne og efterse, et der dødfundet Menneske. Den døde Mand, der lå ved en lille Bæk, kaldet Grue Engs Bæk, befandtes at være Asmus Jessen, som havde været ved Rytteriet i mange år, og efter hjemsendelsen, sammen med Hustru og Børn, opholdt sig i Hårby. De fandt ingen Sår eller andre tegn på dødsårsagen, hvorefter man spurgte såvel Hustruen som andre, om de vidste grunden til dette, hvorpå de svarede nej, men berettede, at han Fredag den 10 var gået fra Hårby til Veng, og derfra til Søballe, hvorfra han var gået om aftenen. Men eftersom han er en gammel og affældig Mand, og der samme aften opstod en stor Storm, Regn og Uvejr, slutter de, at han ikke har kunnet finde hjem, og derefter er omkommet. Af synet fremgår, at han havde forsøgt, at gå over Bækken, idet hans Kæp lå deri, Hatten ved siden af, og en Sæk med lidt Rug stod lidt fra stedet. 12 November 1752.

720
Fra A R Halse, Alling Præstegård. Henviser til en klage, som Simon Hansen i Jaungyde, skal have indsendt over sin medbeboere, ang en lodkastning om udvisning. Præsten mener klagen er ubegrundet, idet det er ganske bevisligt, at de alle mødte ved Kirken før Gudstjenesten, og blev der så længe denne varede, og derfor ikke, for Lodkastningen skyld, forsømte Gudstjenesten.  29 April 1752.

721
Fra Else Christensdatter, Skanderborg. Henvender sig, ang Jens Pedersen, der tjente hos Moldrup på Ladegården, som skal have lovet hendes Ægteskabsløfte, hvorefter hun overlod ham nogle ejendele, nemlig: 2 Dyner 3 Puder 1 Glas Pyramide 2 Messing Kedler 1 Uldsax 1 Drejls Dug og 5 Får. Men uanset hun nu er blevet besvangret, vil han ikke opfylde løftet, men oven i købet beholde nævnte Gods. Beder om Amtmandens hjælp, således hun får sit Tøj etc, ligesom hun meget i sin Lykke er blevet tilbagesat. 18 November 1752.

722
Fra Holger Hess, Låsby [Skovfoged]. Eftersom Peder Møller har beskyldt ham for flere ting, der har udviklet sig til en Proces, vil han gerne fremkomme med noget om sine fattige vilkår, og beder derfor Amtmanden, constituere en bekvem person, til at føre hans sag, så han ikke bliver påført uret eller skade, hvilket Gud selv i hans sted, vil belønne Højvelbårenheden for. 2 November 1752.

723
Fra E M Gerlach, Ry [Præste Enke - se tidligere sager]. Henviser til sin indsendte klage af 19 September, om hvorledes hun, som er en fattig Enke, og hendes Børn, er blevet overfaldet af Gothard Bager og dennes Hustru, både i hendes eget Hus og udenfor på Gaden. Beder derfor Amtmanden tage hende, og hendes Børn i forsvar, og værdige hende den nåde, at give hende et svar. 26 September 1752.

724
Fra underskrevne Rytterbønder i Båstrup, Ring Closter, Nissumgård og Gjesing. De ser sig nødsaget til at henvende sig, ang de skader, de på denne årstid, under Høsletten, påføres, af Hede Mølle, når man der til tider opstemmer Vandet, og derefter hurtigt åbner for samme, bliver deres Enge i løbet af en halv time ganske oversvømmet. Beder derfor Amtmanden pålægge Mølleren, at Vandet behandles således, at Åen kan have sin jævne gang, så længe Høsletten varer. 22 Juli 1752.

725
Fra Anders Christensen, Hvolbæk. Formedelst skrøbelighed og mangel på Synet, kan han ikke længere bjerge føden til sig selv, og den 90 år gamle Moder, der mest er sengeliggende, på anden måde, end han har måttet tage sin Søsterdatter til sig, for i hans fraværelse, at klare Hovningen i Slotshaven, dels andet småarbejde i Byen, og opsyn med de små Kreaturer, som han skal have næringen ved, hvilket alt er noteret i Mandtallet. Uanset dette, er han skrevet for 1 mk mere af hende, end af en Tjenestepige. De 8 sk har han betalt, og beder om Amtmanden vil lade hans tilstand undersøge, så han bliver forskånet for, at betale skat for hende som en Inderste.
18 Juli 1752.

726
Fra Niels Wibye, Velling. Skriver sig som en fattig Kroholder i Velling, der er nødsaget til at henvende sig, ang den fortræd og skade hans Naboer, siden 24 Marts 1750, påfører ham, så det ser ud som om, de ønsker ham ganske ruineret. Mener årsagen kan være den, dengang værende sag, om et stykke Tørvejord, der i over 30 år var henlagt til hans iboende Hus. Beder om Amtmandens hjælp. 24 Juni 1752.

727
Fra Helle Christensdatter, Venge - til Sjælesørgeren. Skriver sig som en fattig Kone, der må anmode om, at den kære Sjælesørger, af medlidenhed, er så god, at lade hendes Fattigdom og Armod gå sig til Hjertet. Hendes Mand, der skulle fortjene Brødet, har lagt længe ved Sengen, og hun der er en gammel, affældig og vanfør Kvinde, kan intet fortjene, så de af den årsag må lide nød og crepere. Beder derfor om en Almisse. 10 Juli 1751 [År bemærket].
Att af Niels Povelsen og Niels Pedersen, Søballe.

Påtegnet 16 Juli:
Af Sognepræsten Beausein, Svejstrup, at samme er ham bekendt, og fremsendt til Amtmanden.

728
Fra Søren Rasmussen, Dronningborggård ved Randers. En Rytterbonde under det Skanderborgske Distrikt, afgangne Laurs Jensen i Siim, Dover Sogn, har lånt 21 rdr 1 mk 8 sk af brevskriveren, og desuden 6 rdr 4 mk, der er overleveret af dennes Broder, i alt 27 rdr 5 mk 8 sk, hvilket er anmeldt ved Skiftet, og nu skal være afleveret til Moldrup, hvorfra han venter Pengene. Foruden nævnte beløb, har hans Enke Kirsten Sørensdatter, siden hans død, for 3 1/2 år siden, til Skifte Brevets betaling, lånt yderligere 8 rdr, som han endnu ikke har kunnet få. Beder derfor Amtmanden hjælpe sig med indrivelse af samme. 6 April 1752.

729
Fra Mette Pedersdatter, Ejer. For et år siden døde hendes Sal Mand Erich Jensen, men forinden lod han den, der i Byen boende Jagtbetjent, kalde til sig, og bad denne optegne en og anden, som var ham noget skyldig, hvilket denne også, i 2 Mænds, nemlig Jens Christensen og Jens Andersen, overværelse gjorde. Efter Mandens Død, gik hendes Svoger, som også er Lauværgen sammen med 2 Mænd til dem, og spurgte om de ikke havde været noget skyldig, hvorefter nogle svarede ja, og andre at de havde betalt. Beder Amtmanden hjælpe sig, som en fattig gammel vanfør Kvinde, således de der vedgik gæld, betaler, og de der nægter, bliver pålagt samme. Marts 1752.

730
Fra Peder Nielsen, Ry Mølle. Da Mølleværket behøver en del reparation på Vandværket, hvortil Kongen allernådigst, forunder det behøvende Egetræ, må han oplyse, at der behøves en ny Mølleaxel 10 alen lang og 8 Vandhjuls Bauer? hver 5 alen lang 1/2 alen bred og 3 tommer tyk, hvilken nødvendige reparation, ved syn, skal befindes at være sandhed. Beder derfor om udvisning af samme, således Mølleværket ikke skal stå ubrugelig, eftersom det er derfra han skal tjene til de Kongelige Skatter. 17 Januar 1752.

731
Fra C C Charisius, Constantinsborg. En af hans Bønder i Kysing har henvendt sig, ang Cancelli Råd Rodenborg i Horsens, som forpagter af Handsted Bro Havre, på et Kirkestævne har ladet publicere noget, der var Bønderne uventet, nemlig om udpantning med videre, for noget en del af dem, godvilligt har lovet at præstere, og de alle er parat til, hvad der i den henseende fordres af Cancelli Råden. Formoder at Amtmanden ikke har givet ordre til, eller har godkendt, en sådan udpantning. 6 April 1752.

732
Fra Jacob Bering, Horsens. På Horsens Hospitals Gods er der i 1748, for anden gang, afbrændt en Gård i Løve, Bryrup Sogn, Hartkorn 2 tdr 5 skp 2 fc, hvorover beboeren Peder Jensen har nyt Skattefrihed fra 4 April 1750 til samme dato 1751. På samme Gods er der i 1749 [afbrændt] 2 steder i Vinding, Hartkorn 6 tdr 3 fc 2 alb Agger og En 1 skp 1 alb Skov, hvorved beboerne Niels Knudsen og Anders Christensen, ligeledes har nydt Skattefrihed i 2 år fra 4 Juli 1749. Men uanset disse steder, i hans formand Møllers tid, igen er opbyggede, er dette formentlig ikke meddelt til Amtmanden. 8 Marts 1752.

733
Fra J Schow, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at da Closterets Direktions regnskaber, afsluttes hvert års 30 eller sidste Juni, kan han ikke være tjent med originalen af tilsendte Kopi qvitterring, men må i det mindste have 3, eftersom samme skal vedlægges 3 Regnskaber. Imidlertid vil han honnorere kvitteringen for Frøken Gabels tilkommende, for 7 kvartaler fra 1 April til udgangen af December 1751 med 140 rdr, indtil hendes egen kvittering kan blive ombyttet med modtagne. 19 Januar 1752.

Færdig med læsning og afskrift pakker no 39 - 41

LAV B5 C - 104 - 106 år 1750 - 1752.

Til toppen.