|
Jyske registre samlede ekstrakter år
Indeholder bl ægteskabs bevillinger - begravelser - bestallinger - bevillinger - degne og præste sager - fri proces - håndværk og handel - lejermål - ophævelse af ægteskab - testamenter - uskiftet bo osv. NB: Der er ikke rettet til nu-dansk. Ved søgning skriv eventuelt kun nogle af bogstaverne.
Book No 5250 år 1681 - 1684 Januarius:
1 side 1 C5 G a v, at eftersom vi den 22 maj j forleden år 1680, allernådigst hafve bevilget oc tilladet skræder lauget i Aalborg, at indrette et laugsskrå efter vores kiere hr farfarers Sl oc høyloflig jhukommelse, konning Christian qvarti Reces, hvilchet oc af samtlige laugsbrøderne derefter schal være concipeteret, oc af magistraten sammesteds, på videre vores allernådigste ratification igiennemseet. Da ville vi bemte deres laugs artikler j alle sine puncter og clausuler, allernådigst hafve confirmeret og stadfæstet, ligeså fuldkommeligen, som de her ofven ord for ord, kunde findes indført, så vit de befindes ey at være stridige imod recessen, forbydendes ex. Hafnia 4 januarij 1681.
3 C5 G a v, at eftersom hr Jens Lauridsen sognepræst til Kvong og Lyne sogne j Ribe stift, for os allerunderdanigst haver ladet andrage og beklage, hvorledes iche aleneste hans hus og gård, medens end og al hans middel og formue, af ulykkelig ildebrand ganske er bleven afbrændt, hvorover han med fattige hustru og børn, i største skade og armod skal være geråden, da have vi efter hans underdanigste ansøgning og begiering allernådigst bevilget og tilladt, at han til forne sin præstegårds opbyggelse og reparation, af hver kirke i Ribe stift, som vi selv haver jus patronitatus til og befindes ved middel og forråd at være, en rigsdaler må nyde og bekomme etc. 8 januari 1681.
5 C5 G a v, at eftersom os elskelig Erich Kruuse d 12 oktober udi nest forleden år 1680, haver bekommet vores allernådigste brev, at han udi hans og hans hustrues livs tid, til Sønderup bros vedligeholdelse, en Ålborg skippe byg af hver hel gård, og en halv skippe af hver halvgård udi de herreder og birker, hvis bønder ovenbemelte Sønderup bro opbygt og forfærdiget haver, måtte niude og bekomme, og som nu for os er bleven andraget, hvorledes forne Erich Kruuse, samme broekorn af de udi Kær herred boende skal prætendere, af årsag at de anno 1661, tillige med andre herreder nogle penge til samme broe at have opbygget, skal hafve udgifvet ej anseende, at samme udgift udi forrige tider /: da mesten broerne der j egnen j fjendtlige tider ved idelig march var blefven øde:/ adskillige vidt omliggende herreder skal være blefven pålagt, en del og af deres egen gode villie, noget dertil skal have udgivet, forne Kær herreds bønders veje, og derforuden ej så idelig skal falde over forne Sønderup bro, som bønderne af de andre herreder etc, da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at bemte Kær herreds bønder, må for forskrevne brokorn til Sønderup bro at udgifve herefter fri og forskånet være, i særdeleshed efterdi, hand og derforuden af Fleskum og Hornum herreder, som ingen synderlig broer på landevejen haver at ved lige holde, nok skal kunne årlig oppeberge så meget, at Sønderup bro deraf skal kunne opbygges, og siden forsvarligen vedligeholdes. forbydendes ex. Hafnia 15 januar 1681.
6 C5 G a v, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne forskrivelse, lydendes ord efter andet som følger. Udj den Hellige Trefoldigheds navn haver vi efterskrevne Jesper Nielsen og Karen Gravesdatter, boende her udi Nørre Jylland udi Fjends herred udi Lundø sogn og by, som haver levet tilsammen på 14 års tid et christeligt kierligt og erligt ægteskab, men eftersom det iche haver behaget den Almægtigste Gud, os med livsarvinger at velsigne, da haver vi indgået og oprettet efterskrevne testamente. Videre at hvis Gud først hjemkalder ham, da skal hun først betale deres gæld, og siden beholde deres efterladenskab uskiftet, efter hendes død deles det mellem begges arvinger. På samme måde skal forholdes, hvis hun først afgår ved døden. Skulle den efterlevende indgå i nyt ægteskab, skal den først betale 50 sldr til afdødes arvinger. Konfirmeret af kongen 15 januar 1681.
7 C5 G a v, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne lydendes ord efter andet. Borgmester og råd i Ebeltoft, kiendes og giøre vitterligt, at eftersom erlig og velforstandig mand, Jacob Rentz borger og danske skolemester ibdm, haver ustraffelig betient her den danske skole for skolemester en tid lang tilforn, hvorover vi på kongelig majts allernådigste confirmation, haver antaget bemelte Jacob Retz til at være og fremdeles forblive, alene danske skolemester her i Ebeltoft, eftersom han har lovet og sig tilforpligtet, at schal udi største underdanighed være, og forblive høyst bemelte kongl mayts huld og troe etc. 23 december 1680. Confirmeret af Kongen 21 januar 1681. Anno 1681:
Januarius: C5 G a w, at wi allernådigst haver bevilget og tilladt, at os elskelig Hans von Lovsow til Restrup og jomfru Kirstine Marie Broberg, må hiemme i huset sammenvies, dog med så schiel at ellers intet befindes deres ægteskab lovligen at kunne forhindre, desligeste at Kirken og dens betiente, samt skolen, fattige og andre vedkommende, derover intet afgår. Givet ex. Hafnia 22 januar 1681.
18 C5 G a v, at eftersom capitain Ove Mathiesen for os allerunderdanigst haver ladet andraget, hvorledes han til sinds er, et saltkogeri på den ø Kringelrøn liggendes ved Læsø at indrette, med så schiel at vi vores samtyche dertil allernådigst ville give, da have vi efter hans herom allerunderdanigste giorte ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, at hand der på landet må bygge, og med saltkogeriet begynde, dog at han det der giorte salt, som han agter at sælge, j sær tønder indpakkes, på det man det fra Lyneborg salt kunne adskille, og siden, når vi om dets prøver er bleven informeret, ville vi hannem efter dets befundne beskaffenhed, en udførligere oqtroye derpå allernådigst meddele. Forbydendes etc. 19 februar 1681.
20 C5 G a v, at eftersom Jens Lassen i vor købstad Års [Århus] for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes han efter vores allernådigst udgangne forordning om defension skibes indrettelse, et skib haver ladet bygge i den mening, at det til defension skulle blive approberet, hvilken dog siden forten og målingen iche stort og dygtig nok skal være befunden. Da have vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, at han må bemelte sit skib, til ind eller udlændiske, således som han bedst kan og ved, sælge og afhænde. Forbydendes ex Hafnia 19 februarij 1681.
21 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, woris allernådigste confirmation på efterschrefne bref, lydendis ord efter andet som følger. På hans Kongelig Majts nådigste behag, og efter seneste udgangne consumptions forordning, hafwer ieg bevilget, så som ieg og hermed bevilger og tillader, Thomas Andersen j Linå at må holde med udtapning af øll, miød, brendevin og tobach udj Linå sogn og bye, for dend rejsende, og hwem det ellers behøfwer, hworfore hand hafwer årligen og til årets udgang, at betahle til amptsschriweren Oluf Nielsen, efter sin udgifne forpligt og bref, så fremt hand det fremdelis vil niude og beholde, hvilche angår og begyndes anno 1675 og til årsdagen anno 1676, og det så årligen, forbiundendis alle og een hwer udi Linå by og sogn hannem herudj at hindre, eller udj nogen måder nogen forfang at giøre, vnder straf som consumptions forordning derom melder, hworefter de wedkommende vilde vide sig at rette, og for schade at tage ware. Dateret Viborg dend 12 februar anno 1675. Ebbe Gyldenstierne. Da ville wj bemte bref udj alle detz ord, clausuler og puncter, eftersom det herofwen indført findes allernådigst hafwe confirmerit og stadfest, så og hermed confirmerer og stadfester, forbydendis ex. Hafnia d 19 februar 1681. [Se kopi af bevillingen under notater til aner no 1054]
22 Vi haver allernådigst bevilget og tilladt, at vores forrige etatsråd afgangene Henrich Ditlef greve af Holch, hans ligs begravelse, må så længe over den ordinaire tid opsættes, som hans efterladte arvinger det selv begierendes er. Hafnia d 21 februar 1681.
23 C5 G a w, at wi allernådigst haver bevilget og tilladt, at os elskelig Friderich Ulrich Ulfeldt til Hammergård og jomfru Anna Magdalene Kruse til Hvolris, må hiemme i huset sammenvies, dog med så schiel, ellers intet befindes deres ægteskab lovligen at kunne forhindre, desligeste at Kirken etc intet afgår. Hafnia 26 februar 1681.
24 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst hafver bevilget og tilladt, at Jesper Svendsen udj Vendsyssel, og Mette Svendsdatter, med hvilchen forne Jesper Svendsen tilforn lejermål skal have begået, dog allerede for samme forseelse afsonet, og Kirkens disciplin udstået, må udj ægteskab sammenkomme, uanset at de hver andre udj tredie led skal være beslegtiged, dog schal de først på tilbørlige steder bevislig gøre, at de hver andre ej nærmere, end som forschrevet står, udj slægt eller svogerskab pårører, så og noget efter deres middel og lejlighed, samt superintendantens billig sigelse, til næste Hospital at udgifve, såfremt de denne voris allernådigste bevilling agter at nyde, forbydendes ex. Hafnia d 4 marts 1681.
31
C5 G a w, at vi
efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver
bevilget og tilladt, at afgangne fru Christence Lindelovs ligs
begravelse, må så længe over dend ordinaire tid opstå, som hendes
efterladte arvinger det selv begierendis er.
32 C5 G a w at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Jens Lassen Stafning, indvåner i vor købstad Ribe, må til sin broders Mortens Lassens rancon af Tyrkiet got folch j vore riger Danmark og Norge om hielp besøge, så og Bechen for kirkedørene i købstederne frem for alle andre, som iche j lige tilfelde, voris allernådigste brev derpå bekommet haver lade udsette, for alle og enhver som af Christen medlidenhed, hannem noget der udi noget give ville. Forbydendis ex. Hafnia d 15 marts 1681.
34 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er bleven andraget, hvorledis Andreas Gehler, som allerunderdanigst haver erholdet voris allernådigste brev, på at være bartsker i vor købstad Horsens, sig i lang tid derfra byen haver holdet, da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at Gerhart Ellers må i hans sted, tillige med Henrich Steenblogh være bartsker i bemelte Horsens, hvorfore hand skal tilforpligtet være, sig derudjnden med oprigtighed og troskab at lade finde, og ellers alle dennem som hans tjeneste kunde behøfve, således at opvarte og betiene, som hand vil ansvare og bekiendt være. Forbydendes ex. Hafnia 18 marts 1681.
35 og 36 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigste giorde ansøgning og begiering, allernådigst hafver bevilget og tilladt, at Laurids Jensen Pop og Birgitte Lauridsdatter de Hemmer j vor købstad Ålborg, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hverandre j tredie led skal være beslægtede, dog skal de først bevise, så og noget betale etc. 19 marts 1681.
39 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Peder Jensen Nipgård og Dorothea Nielsdatter i Hindbjerg, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hverandre udj tredie led ere beslegtiget, dog skal de først bevise, så og noget betale etc. 29 marts 1681.
41 C5 G a w, at eftersom os elskelig Tønne Juel til Tårupgård og hans hustru, os elskelig frue Anna Cathrine Friis, hos os allerunderdanigst haver ladet anholde, at dennem måtte bevilges testamente at giøre, og at samme efter deres død uryggeligen måtte holdes etc. Bevilges af kongen. Hafnia 5 april 1681.
42 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigst confirmation på efterskrevne kiøbebref, lydendes ord efter andet som følger. Kiendes og hermed vitterliggør, at vi haver solgt og afhændet, til erlig og velagte mand Peder Sørensen, borger og indvåner her i Ålborg, et lejersted udi Skt. Bodels kirke med sten påliggende i den middelste gang, østen for Povl Christensens lejersted, som er af Nodet? Stodet/Stadet? femte og halftrediesends tifwende, og tilforn hafwer tilhørt sl Hans Sørensen og hans arvinger, men eftersom samme arvinger j mange år haver været her fra byen, og iche imidlertid begieret det dennem til beste måtte holdes, meget mindre erbødet sig det j kirkens minde at ville hafve, er det efter kongelig forordning om lejersted j Sct Bodels kirke, til kirken hjemfalden, og nu som forschrevet står, solgt til bemte Peder Sørensen etc. Ålborg 2 august 1676. Konfirmeret af kongen den 6 april 1681.
46 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores allernådigste confirmation på efterskrevne bestallings brev, lydendes ord efter andet som følger: Daniel Kalow og Jacob Urbansen, borgemestere i Ålborg giør vitterligt, at efter hans kongelig maist allernådigste bevilling og tilladelse, vi haver antaget og forordnet, erlig og kunst erfarhne Jørgen Ludvig Conradsen, j hans afgangne salig faders, Conrad Steffens sted, at være vores stads instrumentist, som alle tid skal holde, og foruden sig selv, være forsiunet med tre dygtige karle og personer, som deres kunst j alle måder vel kan forestå, og med hannem udj, og uden kirken, til bryllupper, såvelsom og andre erlige forsamlinger, med deres instrumental musici, altid som det sig bør kan opvarte, at alle og enhver som hans tjeneste behøfver, sig for billig og liderlig betaling, beredvilligen lader bruge og således at lade niude, at hans sl faders bestilling her j byen, som den før hannem haft og nødt haver, eftersom hand dertil døgtig befunden er, og haver hand, hos hans kongl maits om allernådigst confirmation, på denne hans bestalling, allerunderdanigst ansøgning at giøre. Actum Ålborg dend 14 marti 1681. Konfirmeret af kongen 15 april 1681.
49 C5 G a w, at vi allernådigst haver beskikket og forordnet doktor Bernhard Omeis, til at være medicus og stads physicus udj vor købstad Ribe, j afgangne doktor Ludvig Puchs sted, og samme bestalling at nyde, med lige vilkår indkomst og rettighed, som hans formand nydt haver. Thi skal han være os, som sin absolut og suverain arfve konge og herre huld og tro, vores og vores kongl arfve huses gafn og beste, søge, vide og ramme, scahde og forderf af yderste magt, efne og formue hindre, forekomme og afverge, j særdeleshed skal hand alle og enhver som hans tjeneste kunde behøfve og begiere, med største flid og vindschibelighed, for billig betaling opvarte og betiene, og sig ellers schiche og forholde, som det en erlig tro og oprigtig medicus og stads physicus egner og vel anstår, efter den ed hand os derpå allerunderdanigst giort og aflagt haver, og som hand acter at ansvare, og bekiendt være, forbydendis ex. Oldenborg slot d 6 maj 1681.
52 C5 G a w, at eftersom borgemestre og råd udi vor købstad Ringkøbing, haver antaget Christen Michelsen til at være vejer og måler, der samme steds, da ville vi hannem, efter hans allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, udi samme vejer og målers bestilling allernådigst have confirmeret og stadfæstet etc. Hafnia 28 maj 1681.
55 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at afgangne Doktor Mathias Broberg til Solleskovgård? [Sjelle skovgård?], hans ligs begravelse, må så længe over dend ordinaire tid opstå, som hans efterladte arvinger det selv begierendis er, så og liget derefter udi hans egen sognekirke om aftenen begraves, dog at kirken og dens betiente, samt skolen, fattige og andre vedkommende derover intet afgår. Givet ex Hafnia d juni 1681.
64 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, voris allernådigste confirmation på efterskrevne bedemands bestalling, lydendes ord efter andet som følger: Daniel Kalov og Jacob Urbansen, borgemestere j Ålborg giøre vitterligt, at vi haver antaget Jacob Johansen, indvåner her samme steds, at være bedemand i sal afgangne Anders Madsens sted, til hvis bryllupper, som scher udi først prædichen, så og begrafvelser for alle gemene folch, alt med sådanne conditioner og vilkår, som sal Anders Madsen det haft haver, og haver hand samme sin tjeneste at forrette, som hand agter at svare. Actum Ålborg den 9 juni ao 1681. Konfimeret af kongen 25 juni 1681.
65 - 66 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Johanne de Hemmer, afgangne Borgmester Mads Hansen Bendsens udi vor købstad Randers, må med hendes midler flytte derfra byen ud på landet til hendes søns gård, når hun tilforn haver giort rigtighed, såvel for hvis hun kan restere af vores påbudne skatter og contributioner, som for hvis andet hun derud byen, billigen bør at svare til, og ellers herefter tilbørligen betaler, hvis schatter hun af hendes ejendom der på stedet, med rette kan tilkomme. Forbydendes ex Hafnia 28 juni 1681.
67 C5 G a w, at eftersom hr Christopher Nielsen Helsing, sognepræst til Holbæk menighed i vort land Nørre Jylland, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes hans præstegård nu anden gang, med indehavende gods og formue, ved ulychelig ildebrand, den 10 maj sidst forleden, skal være j aske lagt, hvorfor hand i største armod skal være geråden, og uden hielp samme sin præstegård iche igien schal kunne få opbygt, så haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at hand af hver kirke under Århus stift som forråd dertil kunne hafve, må niude og bekomme en rixdaler etc. Hafnia 28 juli 1681.
68 C5 G a w, at wj allernådigst haver bevilget og tilladt, at Frederich Mustart må et farveri udi vor stabelstad Fredericia, uforment bruge, og dermed betiene alle og enhver som hannem noget at farve og perse under hænder ville give, ald den stund hand det for en billig pris tilbørligen og forsvarligen forretter. Forbydendis ex. Koldinghus d 7 juli 1681.
69 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at os elskelig Doktor Søren Glud, superintendant over Viborg stift og hans efterkommere, må nyde, bruge og beholde de fjorten Capitels agre, liggendes på Viborg mark, udj et fald, norden Hammeldal, som tilforn skal have ligget til Archidia conatum ved Capitlet der sammesteds, til deres årlig indkomsts forbedring, så nyttig giøre som hand eller de, bedst ved og kan. Forbydendes ex. Koldinghus 7 juli 1681.
70 C5 G a w, at eftersom hr Christen Lauridzen Wellejus, sognepræst til Lintrup og Hjerting sogne udj Haderslevhus ampt j Riber stift, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes hans præstegård, tillige med hvis gods og formue hand ejede, ved en ulychelig våde ild, for kort tid siden aldeles skal være lagt i aske, og derfor allerunderdanigst er hielp begierendes, til samme sin præstegårds opbiuggelse. Da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at hand dertil, af hver kirke uden forskiel, enten de ere sub jure patronatus eller iche, og befindes at være ved middel i Ribe stift, både sønden og norden Ribe, må nyde og bekomme en rixdaler, Thi biude vi etc. 7 juli 1681.
71 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tillad, at Peder Jensen, købmand i vor stabelstad Fredericia, og Dorothea Pedersdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hverandre udi tredie led er beslegtede, dog skal de først bevise, så og noget betale til næste hospital etc. Koldinghus d 7 juli 1681.
75 C5 G a w, at eftersom os elskelig hr Friderich von Arenstorf til Overgård og Svanholm, ridder, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes på hans grund og ejendom, ved bemte hans gård Overgård her udi vort land Jylland, yderst på den nordre side af Mariager fjord, ret på Odden udj indløbet, skal findes et belejligt sted til et værtshus for de søfarende, som undertiden formedelst modvind, med deres schiberomme forårsages der at sætte. Da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at hand et værtshus på forschrefne hans grund og ejendom må lade indrette, og dertil falds holde, at udsælge øl, brendevin, miød og tobach, hvorudi ingen på en half mils nær boendes, må giøre dend som der at bo, af hannem blifver forordnet, nogen indpas, hvorfore hand samme værtshus tilbørligen og uden billig klage schal holde, og ingen overflødig drich eller sværmerie, hvoraf uschichelighed forårsages kunne imod recessen tilstede, så og ellers j alle måder, rette sig efter hvis forordninger, som anlangende accisse, consumption og andet des vedkommende, enten allerede udgangen ere, eller herefter udgiven vorder, såfremt hand denne voris benådning agter at niude. Forbydendes etc. Koldinghus d 12 juli 1681.
77 C5 G a w, at eftersom Jens Jacobsen boendes i Strandby udj Riberhus amt, for os allerunderdanigst haver ladet andraget, hvorledes hans broder, navnlig Christopher Jacobsen, ved druchenskab for lang tid siden skal være kommet i klammeri udi Løgstør, i vor land Nørre Jylland, med en person navnlig Peder Knudsen, så at af det de hinanden med deres kårder på gaden angreben, skal Peder Knudsen have fået skade, og ottende dagen der efter, ved døden afgangen, hvorover bemelte Christopher Jacobsen, som strax derpå bortrømte, skal 2 års tid derefter, nemlig den 8 aprilis anno 1668, til Viborg landsting være dømt til dend afdødes banemand, og formedelst bemelte Jens Jacobsen, var med hans broder j følge, skal hannem og til samme tid Åråds være overgåen, for hvilket såsom hand, da dommen gich, skal have været ude af landet, og ikke dertil har kunnet svare, haver allerunderdanigst været begierendes, at vi hannem ville pardonere. Da have vi af voris kongelige absolute og souveraine magt og myndighed, allernådigst tilgivet og efterladt, bemelte Jens Jacobsen forberørte sag etc. Koldinghus 12 juli 1681.
82 C5 G a w, at eftersom Morten Olsen af Skads by i vort land Nørre Jylland, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes hans hustru, Mette Knudsdatter ungefehr for 9 år siden /:da hand udi sit nødvendige ærinde, noget fra hans hus var forrigst:/ skal fra hannem, foruden nogen af hannem dertil gifven årsag være bortrømt, med hvis formue hand da hafde, og som hand imidlertid hans tieneste pige schal have besovet, skal bemelte hans hustrue, efter tre års undvigelse, igien være kommen tilstede, og hannem for capitlet j Ribe ladet citere, hvorpå skilsmisse dom imellem dennem skal være gåen, med dend clausul, at hand sig iche efter den dag, uden vores allernådigste tilladelse, udj ægteskab måtte begifve, da hafver vi nu af sær kongelig nåde, efter hans herom allerunderdanigste giorde ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilger og tillader, at hand forschrevne dom uagtet sig udj ægteskab må indlade med hvilchen qvindes person, som hannem vil ægte, når hellers intet andet befindes, som det lovligen kunde forhindre. Forbydendes ex. Koldinghus 19 juli 1681.
84 C5 G a w, at eftersom Niels Hansen, skræder i vor købstad Haderslev, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes han på en siuf års tid, og med hustru og børn, af sit skræder håndværk der i byen skal have ernæret, men nu skal skræder amptet hannem formene sit håndværk længere at bruge, med mindre han sig der i amptet kan indfri, hvis bekostninger som dertil indkræves, han allerunderdanigst beklager, at af hannem for kostbare at udstå, da såfremt bemte skrædder ampt iche vil tillade, at han fremdeles må hensidde, og uforment nære sig, af hvis han med hans egne hænder alene kan arbeide og forrette, haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at han foruden mester stykke at giøre, eller noget derfor at udgive uden, ophold efter recessen j fornævnte skræders amt må indtages, forbydendes etc. Koldinghus 23 juli 1681.
88
C5 G a w, at vi
efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver
tilgivet og efterladt Lyder Jensen, studiosus, hvis forseelse der j
af hannem kan være begået, at hans hustru er kommen for tidlig i
barselseng efter deres bryllup, så at hand des uagtet, til prædike
embede og andre gejstlige bestillinger, må befordres og antages,
hvor det ellers lovligen kan ske. Forbydendes etc.
96 C5 G a w, at vi af sær kongelig nåde, allernådigst have tilgivet og efterladt, hr Mads Hansen Svane, forrige sognepræst til Hvejsel og Givskud sogne i vort land Nørre Jylland, hans med Maren Iversdatter begangne lejermåls forseelse, så at han des uagtet til præsteembede, eller andre gejstlige bestillinger må befordres og antages hvor der ellers lovligen ske kan, forbydendes ex Koldinghus d 28 juli 1681.
102 C5 G a w, at vi af sær kongelig nåde, efter herom allerunderdanigste giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Povl Vastetz [Nastetz] må være bartsker j vor købstad Horsens, dog at hand lader sig examinere af facultete medica, i vores kongl residentzstad København og derfra forskaffer, og i vores danske cancelli indleverer, tilbørlig bevislighed, at han j hans bartsker kunst er døctig befunden, førend hand sig må lade bruge, under straf som vedbør. Forbydendes ex. Koldinghus 3o juli 1681. Side 79
107 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigste giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at doctor Niels Jespersen og Anna Hansdatter, af vor købstad Ålborg, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at forne Anna Hansdatter med bemte doctor Niels Jespersens forrige hustru, udi andet og fierde led, hafver været beslegtiget. Dog skal de først bevise, så og noget betale etc. 16 august 1681.
110 C5 G a w, at eftersom for os allerunderdanigst er bleven andraget, hvorledes Erritsø kirke i Ribe stift meget skal være brøstfældig og ruineret, og ingen middel skal have, hvormed den igen skal kunde vorde opbiugt, da haver vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, at til bemte kirkes opbyggelse, af hver kirke uden forskel, enten de ere sub jure patronatis eller ikke, udi vort land Nørre Jylland, må gives 1 rdr. Thi byde vi hermed og befale, vores stiftsbefalingsmænd, amptmænd, superintendanter, proprietairer og alle andre etc. Hafnia 16 august 1681.
111
113 - 114 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering allernådigst haver beskikket Jacob Sørensen Lang, til at være sognedegn og klokker til St Mortens kirke i vor købstad Randers, så og derhos med dend der allerede værende bedemand Niels Jacobsen, at være bedemand der sammesteds, for alle og enhver som hans tjeneste kunde behøve, udi den forrige ved døden afgangne sognedegn, klokker og bedemands Mouritz Christensens sted, så længe han sig samme bestillinger tilbørligen og uden billig klage schicher og forholder, og derimod nyde hvis løn og anden rettighed som hans formand med rette niudt og haft haver. Forbydendes ex. Hafnia 22 august 1681.
116 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, samt magistratens i vor købstad Ribe, deres herom i lige måder, allerunderdanigst giorde erklæring, haver beskikket og forordnet Knud Nielsen til at være portner ved den sønder port i Ribe, hvoruinden hand sig således haver at schiche og forholde, at ingen med billighed kan have årsag, sig ofver hannem at besverge, og for samme hans tjeneste niude ligesådan løn og rettighed, som hans formænd. Forbydendes ex. Hafnia 30 august 1661.
117 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, haver bevilget og tilladt, at Christen Pedersen Bay af vor købstad Mariager, som formedelst ulychelig jldebrand, sine midler haver mistet, hvorover han i armod skal være geråden, må gotfolk i vore riger Danmark og Norge om hielp besøge, så og bechen for kirkedørene, frem for alle andre, som iche deslige tilfelde, vores allernådigste brev bekommet haver, lade udsætte for alle og enhver, som af christelig medlidenhed hannem noget derudi give ville, forbydendes ex. Hafnia 10 september 1681.
117b
118
124-125 C5 G a w, at eftersom Anne, afgangne sal Peder Mogensen Kurris af Ellidshøj i vort land Nørre Jylland, for os allerunderdanigst haver ladet andrage og beklage, hvorledes hun sig i sin enkestand for 7 år siden, med lejermåls begåelse forset haver, da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at den forseelse som af hende j forskrevne måde beganget er, iche schal være, eller komme hende, eller nogen af hendes børn, eller blods forvante, på deres ærlige navn og rygte til præjudice, hinder eller forringelse j nogen måder. Thi forbiude vi alvorligen alle og en hver, være sig hvem det og være kan, hende forskrevne forseelse at forkaste, bebrejde eller, herimod eftersom forskrevet står j andre måder, hindre eller forfang at giøre, under vor kongelige hyldest og nåde. Givet ex. Hafnia 17 september 1681.
127 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, haver bevilget og tilladt, at afgangne obriste Buskes efterladte hustrues lig, må her fra vores kongelige residentz stad København til vor stabelstad Fredericia bortføres, og der sammesteds nedsættes. Dog at kirken og dens betiente etc intet afgår. Hafnia 30 september 1681.
128
C5 G a w, at
eftersom Lambert von Thiel, forrige indvåner i voris kongel
residentz stad København, for os allerunderdanigst haver ladet
andrage, hvorledes hand formedelst sine creditorers streng krauf og
over iling, haver være forårsaget sig herfra, at absentere og sit
borgerskab i vor stabelstad Fredericia tage, hvor imidlertid, efter
nogle hans creditorers ansøgning, dom over hannem her skal være
ganget, for en del af deres fordringer etc. Bevilger og tillader, at
han efter Fredericia stads allernådigst givne privilegiers 25
artichels indhold, og anledning, fri og ubehindret sig hid til vores
kongelige residentz stad København må begive, og sammesteds imod
alle og en hver, som hannem allerede ved retten søgt haver, eller
fremdeles søge kunde, tilbørligen erklære og forsvare. Forbydendes
ex.
129 C 5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, haver bevilget og tilladt, at Søren Sørensen Nygård fra Rougsø herred, hvis højre arm og hånd, ved en ulykkelig hændelse blev sønderslagen og knust, som han siden derfor haver måttet ladet afseufve [afsave], og nu ingen middel har til levnets ophold haver, eller skal kunde fortjene, må godt folk her i vort rige Danmark om hielp besøge, så og bechen for kirkedørene i købstederne lade indsætte etc. Hafnia 30 september 1681.
130 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores allernådigste confirmation på efterskrevne bestallings brev, lydendes ord efter andet som følger: Mathias Worm, præsident udj Ribe, Vilhelm Brochmand, borgmester her samme steds, giøre vitterlig at vi efter vor konges allernådigste tilladelse, dato d 3 august 1670 haver på kongelig maits allernådigste behag etc, antaget Jens Sørensen, forrige stadstiener til at være portner ved nørre port herudj Ribe, og skal han nyde for samme sin tjeneste, som hans formænd før hannem nødt haver. Derimod skal han være huld og troe, etc. Ribe 30 marts 1679. Konfirmeret af kongen 1 oktober 1681.
133
C5 G a w, at
eftersom Nicolaus Clausen, forvalter over Trøjborg gård og gods i
Ribe stift, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes
han sit eget hus og gård, i neste sogn Brede skal have, og derfor
did hen skal høre, mens for at beopagte bemte Trøjborg gård og gods,
des bedre skal han imedens hans principal forrejste, sig der på
gården opholde. Da haver vi bevilget og tilladt, at hand med hustru
og børn, må lade sig af sognepræsten i bemte Brede sogn, inden og
uden kirken betiene, indtil hans principal hiemkommer etc.
134 C5 G a w, at eftersom hr Peder Torsen, sognepræst til Rødding og Krejbjerg sogne udi Salling, for os allerunderdanist haver ladet andrage, hvorledes hans præstegård, med indeværende gods og formue, ved ulykkelig ildebrand den 5 juli sidst afvigte, skal være j armod lagt, da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at hand af hver kirke uden forskel, udi Viborg og Århus, som forråd dertil kunde hafve, må niude en rixdaler. Hafnia 8 oktober 1681.
135 C5 G a w, at wi allernådigst haver bevilget og tilladt, at os elskelig Knud Gyldenstierne til Møllerup gods, og jomfru Elisabeth Rosenkrantz, må udi huset sammenvies, når den påbudne accise, efter consumptions forordningen er blefven betalt, og eller intet befindes deres ægteskab lovligen at kunde forhindre, desligste at kirken og den betiente, samt skolen, fattige og andre vedkommende, derover intet afgår. Givet ex. Hafnia d 8 oktober 1681.
137 C 5 G a w, at wi efter allerundanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at os elskelig Jacob Ulfeld og jomfrue Christence Daa, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at hun hans faders morbroder datter skal være. Dog skal de først bevise, så og noget betale etc. Hafnia d 13 oktober 1681.
139 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Nathan Beringborg jøde, må sig i vor stabelstad Fredericia bosætte, og der sammesteds tobaksspinderi indrette, når han vores told rettighed, af hvis tobaksblade han dertil indforskriver han rigtig clarerer etc. Dog skal han herimod være forbuden, ey nogen tienere af den jødiske religion, til bemelte tobaks spinderie forretning at holde, så og iche heller, med nogen jøde udj bemelte, at være interesseret såfremt hand denne voris benåding ey vil hafve forbrudt, Forbydendes ex. Hafnia 15 oktober 1681.
140 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Daniel Berent jøde fra Amsterdam, må sig udi vor stabelstad Fredericia bosætte, og der sammesteds tobaksspinderi indrette, når hand vores toldrettighed etc rigtig clarerer, såvel som ustraffelig og god tobak spinder, dog skal hand hermed være forbuden, ey nogen tienere af den jødiske religion, til bemte tobaksspinderi forretning at holde, så og iche heller med nogen jøde, udj bemte handel at være interesseret, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling, ey vil have forbrudt, forbydendes ex.15 oktober 1681.
143 C5 G a w, at eftersom Ib Tygesen som haver forset og vedligeholdt dend fjord, som går fra vor købstad Ringkøbing, og ud til Nyminde med stager og kiendetegn, hvorefter de ind og ud rejsende sig haver kunnet rette, ved døden er afgangen, haver vi j hans sted, allernådigst antaget og forordnet Peder Hansen strand rider der samme steds, så at han tillige med hans strand riders tjeneste, skal have tilbørlig opsigt med forne sejlings kiendetegn etc. Hafnia a 22 oktober 1681.
144 C 5 G a w, at eftersom hr Jørgen Offersen, sognepræst Tøstrup sogn i Århus stift har ladet andrage, at hans præstegård ganske skal være brøstfældig, og så godt som snart forfalden, så han ved tilstående vinter, snart ingen husly enten for sig, sin hustru og børn, eller qvæg og korn, skal kunde hafve, da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at han af hver kirke uden forskel, udi Århus og Ålborg stifter, må nyde en rixdaler etc. Hafnia 24 oktober 1681.
145 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne forskrivelse, lydendes ord efter andet som følger [bl a], kendes og hermed vitterliggør, at eftersom jeg med min kære hustru Bodil Christensdatter, en tid lang udj ægteskab været haver, men uden livsarvinger, og han ej heller tilforn i andet ægteskab, har fået, videre om, hvis han først ved døden skulle afgå, da skal hustruen og hendes kære børn, beholde boet uskiftet, dog skal de give hans arvinger, såfremt boen da udi den velstand forbliver, som den nu findes, til en kendelse 100 rdr. 18 oktober 1681. Konfirmeret af kongen 29 oktober 1681.
148 C5 bevilger og tillader, at Daniel Fischer på Silkeborg, som j nogen tvistighed med hans rette sognepræst skal være geråden, må så længe samme tvistighed varer, sig udj sin saligheds sager, af hvilken præst hand det begierer, lade betiene, dog at hans sognepræst, kirken og dens betiente, ej noget afgår. Hafnia 29 oktober 1681.
149 C5 G a w, at efter allerunderdanigste giorde ansøgning og begiering, allernådigst hafve bevilget og tilladt, at vores forrige gehiemeråd og stiftsbefalingsmand over Århus stift, afgangne Rosenkrantzes ligs begravelse, må så længe over den ordinaire tid opsættes, som hans efterladte hustru og børn, det selv begierer. Hafnia d 4 november 1681.
150 og 151
C5 G a w, at
eftersom Lorentz Mohr, forrige indvåner her i vor kongelige
residentz stad København, har ladet andrage, hvorledes han
formedelst sine creditorers strenge krav, havde været forårsaget sig
herfra at absentere, og sit borgerskab i vores stabelstad Fredericia
tage, hvor imidlertid en del domme over hannem er gangen, som
nødvendig gør at han sig indfinder i København. Da haver vi
allernådigst bevilget og tilladt, at han efter Fredericia stads
givne privilegiers 25 art, fri og ubehindret sig hid til København
må begive etc.
158 C5 G, a w at wi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at os elskelig Henrich Juel, og jomfru Ide Margrethe Rosenkrantz, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hverandre udi tredie led ere beslægtede, dog skal de først bevise, så og noget betale etc. Hafnia 3 december 1681.
161 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne forskrivelse, lydendes ord efter andet. [l a]. Vi underskrevne Anders Nielsen, og Mette Lauridsdatter boende j Sønderbygård, som har levet tilsammen i nogle år uden livsarvinger, haver oprettet dette testamente, fremgår videre, at hvis den efterlevende indgår i nyt ægteskab, skal den betale 30 rdr til afdødes arvinger. 16 oktober 1681. Konfirmeret af Kongen 17 december 1681.
161 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og, begieret vores allernådigste confirmation på efterskrevne brev, lydendes ord efter andet som følger: [Bl a]. Såsom her ofte besverges af de søfarende, at ingen tømmermand kan bekommes, når de behøver deres schiberom at lade reparere, men venter undertiden hele måneder efter tømmermændene, må forsømme deres tid, af årsage tømmermændene sig på nye arbeide haver begifved, så beklages deres schiberomme iche vel blifver forset. Da på det den søfarende kunne bedre befordres mest muligt, haver vi med en del borgeres og skipperes betenchende og forslag, antaget mester Peter Sivertz von Curlandt, som dertil årligen skal ved hånden have otte tømmermænd eller flere, om det behøves, til schiberommenes reparation og ved lige holdelse, så og hvis nyt arbeide som her forefalder etc. Mesteren for sin umage, såvel som tømmermændenes løn, vil formodes med skipperen vil komme til rette som billigt og ret kan være, hvis ikke, når det først kommer i værk, skal vi gøre en anstalt både på mesterens og de andre tømmermænds, hvad de sagligens skal have etc. Århus 20 november 1691.
Signeret:
Skippere:
167 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, haver bevilget og tilladt, at hr Jens Pedersen Velling, sognepræst til Hjarup og Vamdrup sogne i Koldinghus amt, må sin af nogle polske krigsfolk, år 1659 afbrændte præstegård, på ny igen lade opbygge, og den siden ubehindret for sig og sine arvinger, lige ved andre præster, som deres præstegårders bygning betalt haver, nyde og beholde, når han tilforn de fattiges directeurer her i København, af hvis collect han efter vores gifne bevilling af Ribe stifts kirker, til bemte præstegårds opbyggelse kan bekomme, betaler 100 rdr. Forbydendes ex. Hafnia 24 december 1681.
168 C5 G a w, at eftersom hr Jens Pedersen Velling, sognepræst til Hjarup og Vamdrup sogne i Koldinghus samt, for os har ladet andrage, hvorledes den præstegård, som forrige præster sammesteds j boede, udi krigstiden anno 1659, ganske er bleven afbrændt, som præsterne siden den tid, en efter anden skal have boed på en half bondegård, og deraf landgilde contribuerer efter matriculen. Efter hans ansøgning og begiering, haver vi bevilget og tilladt, at han til præstegårdens opbyggelse, må nyde en rdr af hver kirke, uden forskel i Ribe stift. 24 december 1681.
169 C5 G a w, at eftersom for os allerunderdanigst ansøges og begæres, vores allernådigste confirmation på efterskrevne forskrivelse, lydendes ord efter andet som følger [bl a], at da han fornemmer hans dage er talte, skal hun være hans arving. Hafnia 24 december 1691.
170 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning, af sær kongelig nåde, denne gang allernådigst haver tilgivet og efterladt, Anders Olufsen studiosus, hvis lejermåls forseelse som af hannem, med hans trolovede fæstemø beganget er, så han desuagtet sin allerede havende hørers bestilling i Viborg skole, fremdeles må niude og betiene, så og til præstekald, eller andre gejstlige bestillinger, hvor det lovligen ske kan, må antages og befordres, når han tilforn, efter udgangne forordning af dato d 16 maj anno 1747, med nøyagtig vidnesbiurd for superintendanten haver bevist, at han sig /: undtagen denne forseelse:/ schicheligen og vel forholdet haver. Forbydendes ex Hafnia 31 december 1681. Side 146: Anno 1682: Januarius:
1
4 C5 vi haver allernådigst bevilget og tilladt, at afgangne borgmester Søren Villumsen, vores forrige tolder i Ringkøbing hans ligs begravelse, må så længe over den ordinaire tid opstå, som hans efterleverske det begierer, desligeste om aftenen begraves. Hafnia 21 januar 1682.
13 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores confirmation på efterskrevne forskrivelse lydende ord efter andet som følger [bl a]. Jeg Henrich Juel til Lindberg gør vitterlig, at eftersom jeg er kommet i ægteskab med den høyædle og velbårne frue fru Jde Margrethe Rosenkrantz, så har jeg for at bete min kærlige omhu for hendes velstand, oprettet denne forskrivelse, fremgår at hvis hun overlever ham, skal 2000 rdr forud af boet, samt hans hovedgård Lindberg, taxeret for 62 tdr hartkorn etc, beholdes af hende i sit enkesæde o s v. Hafnia 25 februar 1682.
14 C5 G a w, at eftersom for os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores confirmation på efterskrevne forskrivelse, lydendes ord efter andet som følger [bl a] Vigel Gregersen og Mette Jensdatter ingen livsarvinger. Hafnia 25 februar 1682.
17 Vores allernådigste vilje og befaling er, at Claus Hansen i Skjoldborg, sig antager for hvis sager Dorothe, afgangne Friderich Anders Ebbesens, tilforn boendes på Sturebøl hovgård i Haderslevhus amt, imod ridefogeden, og rettens betiente sammesteds, samt hendes laugværge kan have, og dennem på hendes vegne ved land lov og ret tilbørligen, og forsvarligen indfører. Skrevet ex Hafnia 4 marts 1682.
23 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste giorte ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Tøste Sørensen, indvåner i vor købstad Varde, og Johanne Jensdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset han med hende /: imidlertid hans nu ved døden afgangne hustrue levede:/ lejermål skal have beganget, såfremt ej andet befindes, som deres forehavende ægteskab billigen hindre kunde. Forbydende ex 11 marts 1682.
24
32 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne fæstebrev lydendes ord efter andet som følger [bl a]; Carsten Madsen Michelborg, kiendes hermed at have i første fæste og stedsmål, bevilget erlig og velagte mand Knud Simonsen i Oxenvad, kongens anpart korntiende j Hem sogn udi Skivehus len, som mig til ejendom i betaling er udlagt og forsikret etc. Hafnia 1 april 1782.
36 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at os elskelig Albret Bilde til Langholt, og jomfru Birgitte Bille, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de med hver andre j tredie led skal være beslægtiget, dog skal de først bevise, så og noget betale o s v. Herhos har wi og allernådigst bevilget og tilladt, at de må hiemme i huset sammenvies, når den påbudne accise efter consumptions forordningen er bleven betalt, og ellers intet andet befindes, deres ægteskab lovligen at kunde forhindre etc. Hafnia 8 april 1682.
37 C5 G a w, at wi allernådigst haver bevilget og tilladt, at Jørgen Ifversen Colding, og Margrethe Korks udi vor købstad Ribe, må uden foregående trolovelse og liusning af prædikestolen, hiemme i huset sammenvies, af hvilken præst de det begierendes vorder, nå accisen er bleven betalt, og ellers intet befindes deres ægteskab, lovligen at kunde forhindre etc. Hafnia 8 april 1682.
40 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Friderich Huusman, tolder i vor købstad Ribe og hans hustru, må lade dennem med sacramentet betiene af hvilken præst, enten udi eller omkring Ribe, som af hannem ansøgt vorder, dog at deres rette sognepræst m v, derved intet afgår. Hafnia 18 april 1682.
41 C5 G a w, at eftersom os elskelig Hans Frederich Levetzou til Oxholm, bestalter general major til hest, så og hans hustru hos os allerunderdanigst haver ladet anholde, at dennem allernådigst måtte bevilges testamente at giøre, og at samme efter deres død uryggeligen måtte holdes etc. Hafnia 18 april 1682.
42 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores allernådigste confirmation på efterskrevne bestallingsbrev, lydendes ord efter andet som følger [bl a]: Underskrevne præsident og borgermestere i Ribe, giøre alle vitterligt: Såsom vi har antaget den velagte og konsterfarne Jacob Vitzig, for at være Ribe bys vogal og mucikal instrumentist, udi afgangne M Julius Mechers sted, og skal han holde i det ringeste, tvende døgtige og music erfarne geseller, med hvilke han skal opvarte hver søndag atternatim? udi domkirken, og Ste Catharina kirke, herudi byen såvel som i lige måde, på de ved Guds og kongelige ordinantzer påbudne helligdage, efter underskrevne inddeling, som således specificeres, til at forekomme al tvistighed, som menigheden angående mucicen herefter, som tilforn kunde påkomme. Derefter beskrivelse under 20 punkter, hvilke højtider og hvor han skal spille. Videre på 5 sider mere om tjenesten. 18 april 1682.
43 C 5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Nicolaus Hartman Kok, må sig udi vor købstad Ribe nedsætte, og kåge for alle og en hver der i byen, såvel som og udi Ribehus amt, som sådan hans tjeneste, enten til bryllupper, barseler eller andre værtsskaber kunde behøve, så længe han sig derudinden, tilbørligen schicher og forholder. Forbydendes etc. Hafnia 18 april 1682. Side 196:
55 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores allernådigste confirmation på efterskrevne brev, lydendes ord efter andet som følger. [Bl a]: Så som Anders Andersen, danske skolemester her udi Århus, er antagen at være bydemand udi købmands lauget, og formedelst dets ringhed iche deraf kan leve, hvorfor vi efter hans begiering hermed samtycher, hannem at være bydemand over ald byen, så og i alle laug og ligfærd, samt til alle trolovelser og bryllupper, uden de som haver deres egen nær slægt dertil bruge ville. Århus den 15 april 1682. Signeret Jens Rasmussen Låsbye, Michel Michelsen. Konfirmeret af kongen 9 maj 1682.
60 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Lauritz Andersen, indvåner på Læsø, og Anna Simonsdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at hun med hans forrige afgangne hustru, udi tredie led hafver været beslægtiget, dog skal de først bevise, så og noget betale o s v. Hafnia 13 maj 1682.
61 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver tilgivet og efterladt, så og hermed tilgiver og efterlader Jens Andersen, indbygger på vort land Læsø, og Kirsten Jensdatter som med hverandre udi tredie led ere beslegtede, deres med hinanden begangne lejermåls forseelse, så derhos allernådigst bevilget og tilladt, at de des uanset j ægteskab må sammenkomme, dog skal de først på tilbørlige steder bevise, så og noget betale til næste hospital etc. Hafnia 13 maj 1682.
63
64a C5 G a w, at eftersom for os allerunderdanigst er bleven andraget, at Jochum Friderich Pentz som Jerslev og Stade broer haver haft at forvalte, ved døden skal være afgangen, da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at os elskelig Christian Reetz til Børglum Closter, må i dennes sted Jerslev og Stades broer udi forvaltning nyde og have. Itzehoe 6 juni 1682.
69 C5 G a w, at eftersom os elskelig Johan Rantzow til Bramminge, vores obrister til hest, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes han, ved hans hustrues dødelig afgang, er bleven forhindret i at lade hans bo registrere, både fordi han den tid, med sit regimente vircheligen skal have stået i vores tjeneste for vor stad Hamborg, så og at hand da en lang tid skal have ligget dødsiug, og hans tienere ej forstået, hvad slige tilfælde derved burde at have været giort. Da haver vi bevilget og tilladt, at han endnu ved tvende gode mænd, må lade hans bo tilbørligen registrere etc. Hafnia 27 juni 1682.
70
C5 G a w, at wi
efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver
bevilget og tilladt, at os elskelig Johan Rantzow til Bramminge,
vores obriste til hest, og jomfru Sophia Amalia Friis, må udi
ægteskab sammenkomme, uanset at hun, hans afgangne hustrues
sødskende barn, skal have været. Dog skal de først bevise etc, så og
et hundrede rixdaler til os elskelig præsident, borgmestere og råd j
vores kongelig residentzstad København, til Christianhavns kirkes
opbyggelse betale, og ellers noget efter deres middel og leilighed,
samt superintentantens billig sigelse, til neste hospital udgive,
såfremt de denne vores benådning agter at nyde. Forbydendes.
72 C5 G a w, at eftersom Ditlef Eggertz, forrige forpagter på Tustrup for os allerunderdanigst haver ladet andrage, og med et tingsvidne forklare, hvorledes han udi vor købstad Randers, den 5 juni sidst afvigte, en kone ved navn Anna Margrethe Chur, med en forfløjen kugle, som han efter en galen hund samme tid løs skiød, uforvarende skal have treffet, og hun derefter er død bleven. Da haver vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst undt og Givet ham vores kongelige sicher og fri lejde og beskærmelse, at han samme sag, fri og ubehindret, udi egen person ved lov og ret kan udføre. Dog skal han tiltænkt være sagen strax, og uden nogen ophold på tilbørlige steder, at afhængig gøre og til ende bringe, såvel som og altid i egen person i retten møde, til at lide og undgælde, hvis lovligt og tilbørligt er. Forbydendes ex. Hafnia 8 juli 1682.
78 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Jacob Scheel, og Maren Pedersdatter, afgangne Laurids Nielsens, må uden foregående trolovelse og liusning af prædichestolen, hiemme i huset sammenvies, når den påbudne accise, efter concumptions forordningen, er bleven betalt, og ellers intet befindes, deres ægteskab lovligen at kunde forhindre, desligeste at kirken m v, intet afgår. og om så skete, at hun nogle uger for tidlig i barselseng skulle komme, må de for åbenbare skriftemål være fri og forskånede, dog skal de derimod tiltænkt være, noget efter deres middel og lejlighed og superintendantens billig sigelse, til næste hospital at udgive, såfremt de denne vores bevilling agter at niude. Forbydendes ex. Hafnia 12 juli 1682.
79 C5 G a w, a t wi allernådigst haver bevilget og tilladt, at hr Peder Munck capellan udi vor købstad Horsens, og Karen Ovesdatter Pilgård, må uden foregående trolovelse og liusning af prædikestolen, hiemme i huset eller i kirken sammenvies, når den påbudne accise er betalt, og ellers intet befindes ægteskabet lovligen at kunde forhindre, desligeste at kirken og dens betiente, samt skolen, fattige og andre vedkommende, derofver intet afgår. Givet ex Colding 2 august 1681.
80 C5 G a w, at wi allernådigst hafver bevilget og tilladt, at Jens Knudsen af Bredsted, og Margrete Christiansdatter, må uden foregående trolovelse og liusning af prædikestolen, hjemme i huset sammenvies, når den påbudne accise er betalt, og ellers intet befindes deres ægteskab lovligen at forhindre, desligeste at kirken og dens betiente etc intet afgår. Colding 2 august 1682.
82 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Jens Hansen Tved, boendes udi Tved i Ribe stift, og Maren Madsdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hverandre udi tredie led ere beslægtede, dog skal de først bevise, så og noget betale til næste hospital etc. Koldinghus 2 august 1682.
83 - 84 C5 G a w, at eftersom os elskelig Hans Friis til Clausholm, agter med fordeligste en rejse til Skåne at giøre; Da begieres, at hans majts Kongens i Sverige høye og nedrige officianter og betiente, mens befales alle og enhver af woris egne undersåtter, som hand under vejs hænder for at komme, at de lader hannem med hans tienere, heste og bagage, som hand kunde med sig hafve, fri og ubehindret passere og repassere. Givet ex. Colding d 3 maj 1682.
85
C5 G a w, at wi
efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver
bevilget og tilladt, at Jens Christensen, og Anna Jespersdatter, af
vor købstad Århus, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de skal være
næst sødskende børn, og i så måder hver andre udi tredie led
beslægtede, dog skal de først bevise, så og noget til næste hospital
udgive etc. Forbydendes ex.
86 [Se forrige].
C5 G a w, at
eftersom wi den 14 august sidst forleden i nærværende år,
allernådigst hafver bevilget, at Jens Christensen, og Anna
Jespersdatter af vor købstad Århus, som hver andre i tredie led
beslegtede ere, må i ægteskab sammenkomme, da hafver wi efter
ydermere allerunderdanigste ansøgning og begiering, fremdeles
forundet og tilladt, at de uden foregående trolovelse og liusning af
prædikestolen, enten hiemme i huset, eller i kirken, på hvad dag de
det begierer, må sammenvies, når hvis bemelte vores forrige dennem
gifne bref dem tilforpligter, er fyllest giort, samt den påbudne
accise er betalt, og ellers intet andet end som forskrevet, står
befindes deres ægteskab lovligen at kunde forhindre, dog at kirken
og dens betiente, samt skolen, fattige og andre vedkommende,
derofver intet afgår.
87 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst hafver bevilget og tilladt, at Niels Mortensen, og Appelone Hansdatter på Fanø, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hverandre udj tredie led skal være beslægtede, dog skal de først bevise, så og noget udgive til næste hospital etc, såfremt de denne vores voris benådning, agter at nyde. Hafnia 15 august 1682.
88 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne brev lydendes ord efter andet: [Bl a]: Jeg Erich Høeg til Bjørnholm kiendes etc, at jeg haver forundt og bevilget min foget Søren Pedersen Sivested, og Marie Jacobsdatter, min gård Hedegård, liggendes i Nørre herred i Glesborg sogn, hvilken gård de skal have, nyde, bruge og beholde, begge deres lifs tid qvit og fri for al skyld og afgift i nogen måde, for deres lange tro og flittig tjeneste, som de mig og min søn Iver Høeg giort og bevist haver, og videre fremdeles endnu, hand som min foget, mig og min kiere hustru, begge vores lift tid, og hand lever giøre skal, vores gafn og bedste j alle måder vide at søge, item og, når Gud gifver Olden på skoven, frj Olden til deres svin nemlig 20, desligeste haver jeg forundt og bevilget, dennem deris fri jldebrand til fornødenhed, som dennem skal udvises, eftersom gården nu findes meget brøstfældig, både på tømmer, tag, leer, legter, lofte, vinduer og døre, da lofver jeg dennem straxen, at lade forfærdige det meeste muligt er. Og hvis rugsæd j jorden er såed, vil ieg og dennem foruden nogen vederlag forunde, og forhielpe dennem vårsæden i jorden dette tilkommendes forår. At dette uryggeligen af mig og mine arvinger holdes og efterkommes skal, haver ieg min egen hånd underskrevet, og mit zignet hos trøgt, og min kiereste det med hånd og segl bekrefter, og venligen ombedet min kiere søn Iver Høeg til Kongstedlund til stadfæstelse og bekræftelse med mig at underskrifve og forsegle. Datum Mejlgård d 22 februarij A 1673. Signeret: Erich Høeg, egen hånd (LS) Helvig Broghenhuus: Egen haand. Ifver Høeg Egen Hånd (LS) Da ville vi, bemelte brev udi alle detz ord, clausuler og puncter, eftersom det herofven indført findes, allernådigst hafve confirmeret og stadfæstet, så og hermed confirmerer og stadfæster. Forbydendis ex. Hafnia d 15 august 1682.
91 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Svend Pedersen af Dybe sogn i Bøvling amt, og Bodil Madsdatter må udi ægteskab sammenkomme, uanset at hendes forrige mand og bemelte Svend Pedersen, skal hafve været hverandre, dog ichun af halfve sødskende i tredie led beslægtiget. Dog skal de først bevise, så og noget til næste hospital udgifve etc. Hafnia d 19 august 1682.
92 Wi hafver allernådigst bevilget og tilladt, at Hans Sørensen, og Anna Jacobsdatter udi Lille Darum i Riberhus amt, må udi ægteskab sammenkomme, uanset hendes forrige mand, haver været bemelte Hans Sørensens nest sødskende barn. Dog skal de først bevise, så og noget til næste hospital udgifve etc. Fredensborg 26 august 1682.
94
Vi haver
allernådigst bevilget og tilladt, at Andreas Verlohren, dansk
skolemester i vor købstad Ribe, må lade hans liden datter Gertrud
Andersdatter /:som den 3 august sidst forleden på vejen til
Blegdammen, uden for Ribe byes sønder port, j en sterch vesten vind
og høj vandflod, af våde skal være omkommen og druchnet:/ hendes lig
hæderligen til jorden bestedige. Skrefvet ex.
98 Bevilger og tillader, at Jens Michelsen af Thun [?], og Anna Sørensdatter må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hver andre udj tredie led ere beslægtede. Dog skal de først bevise, så og noget til næste hospital etc. Hafnia 16 september 1682.
105 C5 G a w, at eftersom hr Geerts Viniche sognepræst i vor købstad Grenå, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes præste residentzen der sammesteds, for nogen tid siden ved uløchelig jldebrand er blefven afbrændt. Da haver vi efter her allerunderdanigste giorte ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, at til hielp til dens opbiuggelse af hver kirke udi Århus stift, såvel vores egne som de derunder andres juris patronatus er, og midler og forråd haver, en rixdaler må opberges. Thi biude vi hermed etc. Hafnia 10 oktober 1682.
107 C 5 G a w, at vi efter os elskelig fru Elisabeth Rosenkrantz, afgangne Knud Gyldenstiernes, hendes allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at hendes mands ligs begrafvelse, må så længe over den ordinaire tid efter recessen, opstå som hun det selv begierer. Forbydendes ex. Hafnia 14 oktober 1682.
109
C5 G a w, at
eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores
allernådigste confirmation på efterskrevne forskrivelse, lydendes
ord efter andet. [Bl a): Eftersom jeg Erich Grave, Doktor
superintendant ofver Århus stift, ud af mit eget sved og arbejde,
mine stifbørn fra deres spæde og umyndige alder, til ære og lære
haver fremdraget dennem nest Guds nådelige hielp, til deres
hæderlige brød forhiulpet ud af min egen bekostning, giort deres
bryllup, og hvis pretrimonium? dennem efter deres sal fader, mag
Christian Melchiorsen var tilfalden etc. Min stifsøn Melchior
Christiansen, en god andel rede pendinge, uden betaling eller
betalings forventelse, til sin nærings fortsættelse forstrakt. Der
foruden de børn, som han og hustruen af Gud er blevet velsignet med,
har underholdt etc. Nævner også, at han har ligget i sin sygeseng,
hvorefter de har besluttet, at når den ene afgår ved døden, skal
den efterlevende henleve i uskiftet bo [over flere sider].
111 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Henrich Gundersen, farver, må sig i vor købstad Ribe nedsætte, og sammesteds sin næring og håndverch med farven og persen, tillige med den der nuværende farver søge bruge og fortsætte, for alle og enhver etc. Hafnia 21 oktober 1682.
114 C5 G a w, at vi allernådigst haver beschichet og forordnet, Jens Kierulf til at være herredsfoged udi Ulfborg herred. Thi skal han være os etc. Hafnia 4 november 1682.
115
C5 G a w at
eftersom hos os allernådigst ansøges og begieres, voris
allernådigste confirmation på efterskrevne forpagtnings brev,
lydendes ord efter andet som følger. [Bl a]: Vi underskrevne
borgemestere og råd i Ålborg, kiendes og hermed vitterlig giør, at
vi haver forpagtet Niels Christensen i Sundby, og hans hustru
Gertrud Pedersdatter, den færgebro ved bemelte Sundby, og må han og
hans hustru, deres lifs tid optage og annamme af heste og øxen, som
i Vendsyssel købes, og der fra Sundby hid til Ålborg overføres, den
sædvanlige penge deraf pleyer at udgifves og os på Ålborg byes
vegne, af hans kongelige maits nådigst er bevilget, nemlig af hver
hest sex skilling danske, og af hver oxse to skilling, hvorimod
bemelte Niels Christensen og hans hustru, skal forpligtet være,
årligen at give til afgift af samme broe, førgetiufve sletdaler
[40], halfparten deraf, at betale til Påske, og anden halvdel til
Sct Michels dag, udi rede penge uden skade, og derforuden holde
broen vel ved lige og beqvem, til heste og øxen at overføre. Mere
om, hvis afgiften eller broen vedligeholdes etc. Da ville vi forschrefne forpagtnings contract udi alle dets ord etc, confirmere og stadfæste. Hafnia 18 november 1682.
119 C5 G a w, at eftersom, os elskelig Thøger Lassen til Ryslet [Rødslet] Vester Ladegård, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, at der i St Budolfi kirke i Ålborg ikke skal være stolestader for ladegårds folchene, og ingen videre plads neden i kirken, hvor flere stole kunne opsættes, da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at han på hans egen bekostning må lade gøre og forfærdige, et pulpitur i bemelte kirke, på et beqvem sted som kirkens forsvar hannem, dertil haver at udvise etc. Hafnia 25 november 1682.
120 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst hafver bevilget og tilladt, at os elskelig Steen Schinchel, og jomfru Else Cathrine von Ahen, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hver andre, i andet og tredie led skal være beslegtede, så og at de hiemme i huset må sammenvies, når den påbudne accise er betalt, og ellers intet lovlig deres ægteskab at kunne forhindre, desligeste at kirken, skolen, fattige og andre vedkommende derofver intet afgår. Forbydendes ex. Hafnia 25 november 1682.
122 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne morgengave brev lydendes ord efter andet som følger. [Bl a]: Jeg Knud Gyldenstierne til Møllerup, kiendes og hermed for alle vitterliggør, at eftersom ieg af den almechtigste Guds gode forsyn, med min kiere moders råd og samtyche, udi den Hellig Trefoldigheds nafn, er kommet i ægteskab med høyædle og velbårne jomfru Elisabeth Rosenkrantz, da haver jeg af min fri vilje og velberåd hue, så og med min kiere moders råd og samtyche, und og givet min allerkiereste fæstemø til morgengave, tou tusinde rixdaler in specie, hvilke 2000 rdr som en anden vitterlig gield, af mine arvinger, forlods ud af boen skal erlægges etc. Datum Møllerup 6 juni 1682. Konfirmeret af Kongen 28 november 1682.
124 F5 G a w, at eftersom hos os allrunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterfølgende forskrivelse, lydendes ord efter andet som følger. [Bl a]: Jeg Nicolai Barner, regiment feltschier hos det Schvanewediske? regiment, og jeg Catharina Thormøllen, fornte Nicolai Barners ægte hustru, kiendes og hermed vitterlig giør, at eftersom vi en rum tid med hver andre udi ægteskab, christeligen og schicheligen haver levet, og Gud os med ingen børn ellers livsarvinger imidlertid haver begavet, har vi oprettet denne forskrivelse etc. Vil den efterlevende indgå i nyt ægteskab, skal den give den afdødes arvinger halftredstiuge rixdaler, ellers i uskiftet bo. Varde 8 september anno 1682. Konfirmeret af kongen 1 december 1682.
127 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst hafver bevilget og tilladt, at Niels Nielsen, boende på Lunø i Viborg stift, og Maren Nielsdatter må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hver andre udi tredie led ere beslegtede, dog skal de først bevise, så og noget udgive til næste hospital etc. Hafnia 2 december 1682.
128 C5 G a w, at eftersom for os allerunderdanigst er andraget, hvorledes kirkegården til St Budolphi kirke udi vor købstad Ålborg, således med lig schal være opfyldt, så der ganche lidet rum til flere schal være, hvorudover til bemelte kirkegård, en øde pladz liggendes norden for kirken, nu schal være kiøbt, men som den fra bemelte kirkegård, ved et stræde schal være skilt og separeret, hvilchet dog ey schal være staden, enten til gafn eller skade, om det blev borttaget, da haver vi efter derom giorte allerunderdanigste ansøgning, allernådigst bevilget og tilladt, at bemelte stræde, tillige med den nu købte pladz til kirkegården må indhegnes. Forbydendes ex. Hafnia 2 december 1682.
134 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores allernådigste confirmation på efterskrevne, af vores kiere salig fader og høyloflig ihukommelse confirmeret forskrivelse, lydendes ord efter andet som følger [bl a]: Vi Friderich den tredie af Guds nåde Dannemarchis, Norgis etc, giøre vitterligt at eftersom Niels Hansen af Grenå, hos os underdanigst haver ladet ansøge og begiere vores nådigste confirmation på efterfølgende forskrivelse, mellem ham og hans hustru Elisabeth Christensdatter lydendes ord efter andet som følger etc. [over 5 sider] Grenå 14 februar anno 1668. Konfirmeret af C5 den 9 december 1682.
135 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores allernådigste confirmation på efterskrevne forskrivelse, lydendes ord efter andet som følger [bl a]. Vi efterskrevne, nemlig jeg Lauritz Nielsen og jeg Maren Erichsdatter, hans ægte hustru kiendes og hermed vitterlig giør, at vi har levet en rum tid i ægteskab uden livsarvinger, efter den førstes død, skal den efterlevende hensidde i uskiftet bo, vil den indgå i nyt ægteskab, skal afdødes arvinger have 200 rdr. Thisted 2 december 1682. Konfirmeret af Kongen 9 december 1682.
136 C 5 G a w, at vi allernådigst haver beschichet og forordnet os elskelig Mathias Worm, assessor i vores høieste ret, tillige fremdeles at være præsident udi vor købstad Ribe. Thi skal han være os som sin absolut etc. Hafnia 13 december 1682 Ligesådanne bestallinger blefve expederede for efterschrefne borgermestere og rådmænd i efterfølgende købstæder, og blev i enhvers indført som herefter meldet er, nemlig:
Ribe: Hans Wandel, at være den øverste rådmand. Niels Hansen, at være den anden rådmand Jens Lauritzen, at være den tredie rådmand. Ålborg: Søren Jacobsen Bruun, at være den anden Borgmester Christen Hendrichsen, at være øverste rådmand. Søren Sørensen Banner, at være den anden rådmand. Lauritz Lassen, at være den tredie rådmand. Århus: Jens Låsbye, at være den øverste borgmester Michel Malling, at være den anden borgmester Jens Christensen Basballe, at være øverste rådmand Jens Christensen Veyerslev at være den anden rådmand Søren Nielsen, at være den tredie rådmand. Viborg: Jacob Anders Bügvad at være den øverste borgmester Mathias Knudsen hidindtil rådmand, herefter at være den anden borgmester Thomas Svane, at være den øverste rådmand. Henrich Krebs, at være den anden rådmand. Jens Madsen, at være den tredie rådmand, Horsens: Jørgen Christophersen blikmester, herefter alene at være borgmester. Christen Tonboe, at være øverste rådmand. Urban Jacobsen, at være den anden rådmand. Randers: Søren Andersen, hidindtil rådmand, herefter aleneste at være Borgmester Søren Andersen Bay, at være øverste rådmand. Jens Karmarch, at være den anden rådmand Ringkøbing: Ove Erichsen, herefter at være borgmester. Jens Jensen, herefter at være øverste rådmand. Rasmus Pedersen, herefter at være den anden rådmand. Varde: Lauritz Roersen, herefter alene at være borgmester. Lauridz Larsen, herefter at være øverste rådmand. Jens Rasch, at være den anden rådmand.
137 Ej afskrives.
143
C5 G a w, at
eftersom hr Ditlef Hansen Aceboe, sognepræst til Vester Velling og
Skjern sogne, for os allerunderdanigst klageligen har ladet
andraget, hvorledes hans præstegård med indavlet korn og tiende,
samt andre hans bedste og meste middel og formue, den 1september
sidst forleden i nærværende år, formedelst lynild og torden, skal
være bleven forbrændt, så han derover i armod og vidtløftighed er
geråden. Bevilges og tillades, at han af hver kirke i Nørre Jylland,
som ved middel og forråd er, må til hjælp af hver en rdr oppeberge
etc. Side 300: Anno 1683: Januar: Ingen afskrift.
6 - side 303: C5 G a w, at eftersom Villads Sørensen, færgemand imellem Thyholm og Harsyssel, samme tjeneste på vores behag haver afstanden, da haver vi allernådigst bevilget og forordnet Ejler Madsen, til at være færgemand imellem Thyholm og Harsyssel i hans sted, hvorfore han skal være tilforpligtet, altid godt fartøj at holde og den rejsende udi overførelsen, således for billig betaling at befordre, som hand ville ansvare og stå til rette for, om derover skielligen skulle klages. Forbydendes ex. Hafnia 6 februar 1683.
7 C5 G a w, at wi allernådigst haver bevilget og tilladt, at hr Jeramias Anchersen, sognepræst til Uth og Tyrsted sogne, og Sidsel Christensdatter Friis, afgangne magister Arild Bendzens, må uden foregående trolovelse og lysning af prædikestolen, hjemme i huset sammenvies og af hvilken præst de det begierer, når den påbudne accise er bleven betalt, og ellers intet befindes, deres ægteskab lovligen at kunde forhindre. Hafnia 6 februar 1683.
8 Wi haver allernådigst bevilget og tilladt, at Niels Thorsen og Kirsten Nielsdatter udi Hals under friherskabet Lindenborg, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de skal være på svogerskabets forbundne linie, udi andet og tredie led, og han på slægts linie, skal være hendes børn i tredie led beslegtiget. Dog skal de først bevise, så og noget udgive til næste hospital etc. Hafnia 6 februar 1683.
9-10 C5 G a w, eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterfølgende forskrivelse lydendes ord efter andet [bl a]. Vi underskrevne, jeg Michel Lassen borger og indvåner i Århus, og min kære hustru Zidsel Jensdatter, kiendes og hermed vitterliggør etc. De har ingen børn, den efterlevende skal sidde i uskiftet bo, men indgår den i nyt ægteskab, skal den give afdødes arvinger 50 rdr. 22 januar 1683. Konfirmeret af kongen 10 februar 1683.
11 - 12 Vi haver allernådigst bevilget og tilladt, at afgangne Julius Erich Fischers, vores forrige obriste lieutenant og commendant i vor fæstning Crempe [to stavemåder], hans lig må derfra, og til vor stabelstad Fredericia forflyttes, og der sammesteds begraves. Hafnia 17 februar 1683.
15 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne fæstebrev, lydendes ord efter andet [Bl a]. Hans kongel maits til Danmark og Norge ex, bestalter cammerherre, stiftsbefalingsmand over Ribe stift, og amtmand over Riberhus amt, jeg Otto Diderich Schach til Schachenborg etc, at have stæd og fæst til Peder Gallesen og hans hustru Margrete Lisbeth, ganske kroeholdingen på Fanø, og det således, at de herefter deres livstid alene være tilladet at forskaffe og forsyne Fanø sogns indbyggere på landet, ald fornødentlig øl, brendevin, samt hvis andre slags drik de behøve kunde, og det af så gode varer og pris, som forsvarligt kan være, og forpligtes årligt i rette tid, at erlægge udi Kongl maits jordebog 6 rdr, til hvilken ende Fanø sogns indbyggere, på allerhøjst bemelte hans kongl maits vegne alvorligen anbefales, sig iche at fordriste og understå, øl brendevin eller nogen anden slags drik, på andre steder at kiøbe og til landet føre, end fra bemelte Peder Gallesen og hans hustru alene, det være sig enten det skulle forbruges til bryllupper, barseller eller andre værdschaber, ej heller noget brændevin selv at brende, såfremt brendevins kiedellerne iche skulle være forbrudt, også forbudt øl, brendevin eller nogen anden slags drik på Fanø, til fals at udtappe etc. Ribe 26 november 1682. Konfirmeret af Kongen 3 marts 1683.
19 - 20 C5 G a w, at eftersom for os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne forskrivelse, lydendes ord efter andet: [bl a]. Jeg Jens Christensen og jeg Mette Christensdatter Biering. hans ægte hustru der i en rum tid har været gift uden livsarvinger. derfor denne forskrivning, udvisende at den efterlevende skal hensidde i uskiftet bo, men indgår den i nyt ægteskab, skal afdødes arvinger have 200 rdr. 4 marts 1683. Konfirmeret 24 marts 1683.
2 side 319 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, voris allernådigste confirmation på efterskrefne contract, lydendes ord efter andet som følger, kiendes ieg underskrevne, og hermed vitterligt giør, at ieg af beråd hue, med min gode villie og samtyche, i alle måder har giort og indrettet denne venlige contract, med hæderlig og vellærd mand hr Jens Christensen Friis, sognepræst til Feldballe og Nødager sogne, om en vis summa penge at give mig en gang for altid af bemelte kald, ald min lifs tid, som er efter min egen begiering og fornøyelse, fire hundrede slettedaler, hvilche penge, når mig vorder af hæderlig mand betalt efter denne dags dato, skadesløs, schal hand i alle måder være af mig og mine arvinger krafvesløs, og så hermed efter denne dag, aldelis ingen påfund, contravention i omsvøb, eller hvad nafn det haver kan, at bruge mod fornefnte hr Jens Friis, men hermed fornøyes i alle måder for samme afgift, som ieg efter min salig mands død, af kaldet schal nyde, og så til Påske førstkommendes at qvitte præstegården, og uden ald modsigelse, at giøre alle kamre og værelser ryddelige, hermed iche mere at findes hr Jens Friis, eller hans j nogen måder, fortrædelig eller motvillig. Dog endnu af høflighed, og en christen kierlighed, erbyder sig hr Jens Friis at give mig sex slettedaler årlig, til min husleye i min enchesæde, hvor ieg dend opføre kan. Dette dog herved denne oprettet contract at agtes, at dersom Inger Rasmusdatter, sal M Lauritzes schulle impetrere hos den høyeste øfrighed, eller hos den gejstlige, mod mig nogen afgift efter denne contracts opretning, da alle ting imellem os som uklart og magtesløs at være, ellers at stå ved sin fulde værd. Dette at stadfæste, haver ieg på min side ombedet hæderlig og vellærd mand hr C J Thorsager i Holm, som min laugværge, Item agtbare mand Jens Vejerslev, rådmand i Århus, og min salig mands broder Christen Jensen Rastu, med mig til vitterlighed at underskrifve, og jeg selv Maren Jensdatter, sal Sørens efterladte, med vanlig trende bogstaver, og min salig mand signet corroboreret. Datum Feldballe Præstegård dend 30 january 1683 Maren M J D Jensdatter. Jens Christensen Vejerslev Rghdt. Jens Christensen Friis m m Christen Jensen Rostov m m. denne contract etc. Århus 4 februar 1683. Konfirmeret af kongen 27 marts 1683. 23 Christen L Riis [Ruus?]alene at være byfoged i Sæby. C5 G a w, at eftersom vi allernådigst have for got befundet, øvrigheds personerne udi vor købstad Sæby at reducere, så der udi byen ichun en byfoged skal være, da haver vi allernådigst beschichet og forordnet, at Christen Lauridsen Riis, forrige Borgmester der sammesteds, til at være byfoget i bemelte vor købstad Sæby, så og over Fladstrand, thi skal han være etc. Hafnia 27 marts 1683.
28 C5 G a w, at eftersom for os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores allernådigste confirmation på efterskrevne brev, lydendes ord efter andet som følger [bl a]. Eftersom ædle og velbårne hr landssommer Peter Luxdorph til Fjellebro, er af os underskrevne borgemestere og råd udi Horsens, begierende at hans velb formands lig, dend velædle, nu salig mand Peder Hansen, og hans sal børns lig, måtte komme udi velbemte salig mands, sal søster Bodel Hansdatters begravelse, som er indkøbt til hendes, og salig mand Johan Andersen, sal Christopher Pedersen, forrige tolder og deres arvinger, og som ingen rom findes, eller kan haves i samme begravelse til flere kister, og der oven over findes en plads, som er kirken til ingen nytte, hvor samme lig sal Peder Hansen, og hans sal børn kunde indsættes, hvilket også kan ske, kirken og alle andre uden hinder og skade, haver vi på hans kongl majts nådigste behag, tilsagt velbårne hr landsdommer samme plads, med sådan condition, at kongens confirmation derpå kan erlanges, og er på salig Peder Hansens børns vegne, strax betalt de udlovede penge derfor til kirkeværgerne, som kan være kirken til stor hjælp til hendes brøstfældigheds reparation o s v. Horsens 28 september 1682. Konfirmeret af kongen 28 april 1683.
29 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering af sær kongelig nåde, allernådigst haver tilgivet og efterladt Hans Nielsen, forrige Borgmester udi vor købstad Nykøbing, dend af hannem udi hans ægteskab, begangne lejermåls forseelse, så at hand for videre tiltale j samme sag, må være fri og forskånet, desligeste derhos allernådigst bevilget og tilladt, såsom vi og hermed bevilger og tillader, at hand formedelst samme forseelse, for åbenbare skriftemål må være befriet; Dog skal han derimod tiltænkt være, noget efter sin middel og lejlighed, samt superintendantens billig sigelse, til næste hospital først at udgifve, såfremt hand denne vores benådning agter at nyde. Forbydendes ex. Hafnia 28 april 1683.
37
C5 Omnibus et
Singulis etc [på latin].
38 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigste giorde ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at Jens Madsen udi Sunds sogn i Ribe stift, og Anne Christensdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset forne Anne Christensdatters forrige mand, og Jens Madsens afgangne fader, vare sødskende børn. Dog skal de først bevise, så og noget til næste hospital udgive etc. Hafnia 22 maj 1683.
40
Omnibus et
singulis prefentes etc.
46 - 47 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at hr Christen Jensen Møborg, sognepræst til Tim og Madum sogne, og Margrethe Lauritzdatter må udi ægteskab sammenkomme, uanset hendes forrige mands mormoder, og forne hr Christen Jensen Møborgs moder, skal have været halve sødskende, dog skal de først bevise, så og noget til næste hospital udgive etc. Hafnia 5 juni 1683.
48 C5 G a w, at eftersom Patrich Leyel, commissarius for den engelske nation, udi vor købstad Helsingør, på nogle englænderes vegne, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes vores strand inspecteurer udi Jylland Adam Andreas Fohs ved sin fuldmægtig, et sted ved Læsø, strandet Engelske skib, The noble Cathrin kaldet, med dets indeværende ladning, efter en contract med skipperen Johan Stroude imod søretten oprettet, sig skal have tilforhandlet, og han igen samme contract, til en ved navn Sigvard Didrichsen af Helsingør, efter en falsk angivende, sig at være den Engelske nations fuldmægtig, skal have afstanden og transporteret, så at bemte Sigvard Didrichsen, en del af ladningen hertil vores residentzstad København, allerede skal have ladet bortføre og udsolgt. Thi haver vi, efter herom giorte ansøgning, allernådigst bevilget og tilladt, at Patrich Leyel, må lade strandinspecteur Adam Andreas Fohs, såvel som og Sigvard Didrichsen arrestere og anholde, hvor de findes og antreffes, indtil de hannem på interessenternes vegne, tilbørlig haver tilfredsstillet etc. Hafnia 9 juni 1683.
50 Wi haver allernådigst bevilget og tilladt, at Jens Mortensen, en bonde fra Helgenæs, og Kirsten Andersdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset hun hans forrige afgangne hustrue, udi tredie led skal have været beslegtiget. Dog skal de først bevise, så og noget til næste hospital udgive etc. Hafnia 9 juni 1683.
54 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Hans Thomsen Berg, indvåner i vor købstad Kolding, må der fra byen til København flytte, når han der sammesteds, tilforn for hvis contributioner han til byen kunde være skyldig, tilbørlig rede og rigtighed haver giort. Forbydendes etc. Hafnia 16 juni 1683.
55 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver tilgivet og efterladt, Jens Lauridzen, første lektie hører i Århus skole, hvis forseelse hand med sin trolovede fæstemøe, Mette Johansdatter haver beganget, så at hand desuagtet, til gejstlige bestillinger må antages og befordres hvor det lovligen skal kan, når hand tilforn efter allernådigste udgangne forordning af dato 16 maj 1647, nøjagtig med vidnesbyrd haver bevist, at hand sig ellers foruden denne forseelse, skikkelig og vel haver forholdet, herhos haver vi allernådigst bevilget, at han og Mette Johansdatter, må for deres med hver andre begangne forseelse, for åbenbare skriftemål være fri og forskånet, dog skal de noget til næste hospital udgive, såfremt den denne benådning agter at nyde. Forbydendes ex Hafnia 16 juni 1683.
56 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne ægtepagt, lydendes ord efter andet som følger [bl a]. Jeg Arnoldus Dyssel, forvalter på Elkær hermed bekender, at såsom det haver behaget Vor Herre i dend hellige ægteskab at sammenføje, erlig og velagte dannemand Rasmus Rasmussen, boende udi Bjørum, og min kiere mosterdatter, erlig og Gudfrygtige møe, Alhed Johansdatter, nu værende her hos mig på Elkær, da som hun aldelis og ganske ingen middel til hannem haver at indføre, mens hand end og selv må give hende, hvis klæder og udflyning, hun på hendes bryllups dag behøfve, er hannem derhos både af hende og mig således tilsagt, om Vor Herre det så behager, hun uden livsarvinger ved døden afgår, da skal hendes arvinger, aldeles ingen arv efter hende niude, ej heller hannem i nogen måde videre molest derfor tilføje. Men dersom hun hannem overlever, da når hans tvende kuld børn, deres mødrene arv, samt andet som ved skifte breve, bevises de efter mødrene frender haver indarvet, forlods ud bekommer, deler hun med dennem, hvis Gud vil der kan overblive etc. Hafnia 16 juni 1683.
57 C5 G a w, at eftersom hr Peder Christensen, sognepræst til Falslev menighed i Århus stift, for allerunderdanigst klageligen haver ladet andrage, hvorledes hans præstegård, med indeværende middel og formue, den 8 februar sidst forleden, formedelst ulykkelig ildebrand, skal være afbrændt, så hand derover i armod og vidtløftighed skal geraåde. Da haver vi bevilget og tilladt, at han af hver kirke i Århus stift, som ved middel og forråd er, må en rixdaler oppeberge. Hafnia 16 juni a683.
59 C5 G a w, at wi allernådigst haver bevilget og tilladt, at os elskelig Hans Bendzen til Skærsø, og jomfru Christina Glud, må hiemme i huset sammenvies, når den påbudne accise er betalt, og ellers intet befindes, deres ægteskab lovligen at kunne forhindre, desligeste at kirken etc intet afgår. Givet Hafnia 1i juni 1683.
74 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Niels Andersen Fersleb, af Undsøe i Mariager Closters amt, og Maren Christensdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de med hverandre udi tredie led skal være beslægtede. Dog skal de først bevise, så og noget til næste hospital udgivet etc. Hafnia 27 juli 1683.
77 C5 G a w, at wi allernådigst haver bevilget og tilladt, at Knud Pedersen, regimentskriver ved obriste Bassens regiment til hest, og Dorothea Jespersdatter, sal Clemend Sørensens, må uden foregående trolovelse og lysning af prædikestolen, hiemme i huset af hvilken præst de det begierendes vorder, sammenvies, når den påbudne accise er betalt etc. Rendsborg den 18 august 1683.
78 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Karen, afgangne Søren Villumsen, forrige tolder i Ringkøbing, hans efterleverske /:som tillige med forne hendes afgangne husbonde, udi i nest forledne krigstid, sig fra Lund i Skåne hid over haver begivet:/ må udi hvilken købstad j vore riger og lande, som hun vil at bygge og bo, udi tyve år fra vores derom, den 27 august anno 1679 allernådigst udgifne brevs dato at regne /: såfremt hun udi enkestand forbliver :/ for alle skatter og contributioner, samt borgerlig og byes pålæg, være fri og forskånet, dog at hun vores told, accisse og consumption, af hvis hun handler med, betaler. Men dersom hun inden 20 års forløb, i ægteskab forener, da skal denne bevilling aldeles ophøre. Rendsborg 22 august 1683.
79 C5 G a w, at eftersom for os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne bestalling, lydende ord efter andet [bl a]. Herman Virkmester og Søren Jacobsen Brunov, borgemestre i Ålborg, giøre vitterligt, at vi haver antaget og beskikket, erlig actbare og kunsterfahrne Hans Povelsen Kunstmand, til at være organist i St Budolfi kirke, udi afgangne hans faders, Povl Kunstmands sted, hvilken bestalling hand efter eget løfte og forpligt, således skal forestå og opvarte, som det en vel erfaren organist i alle måder bør at gøre, hvorimod han skal nyde al den løn og indkomst, visse og uvisse, som hans sal formand haver nydt etc. 28 juli 1683. Konfirmeret af kongen, dateret Rendsborg den 29 september 1683.
82 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores allernådigste confirmation på efterskrevne bestallings brev, lydendes ord efter andet [bl a]. Kiendes vi underskrevne, både af gejstligheds og øvrigheds, såvel som borgerskabs stand udi Ringkøbing, og hermed vitterliggør, at såsom ikke aleneste legemlig svaghed og skrøbelighed men endogså ulykkelige hændelser og tilfælde, udi adskillige måder, uformentlig kan mennesker påkomme, og byen en god forfaren mand af bartsker profession behøver, og den ærlig agtbare og konstrige mand mester Johan Kogh af København, efter venlig begiering sin tjeneste nu byen præsenterer, så have vi i enighed, antaget ham til at være bartsker og chirurgus her i byen. Ringkøbing 1juni 1683. Konfirmeret af kongen, dateret Rendsborg 7 september 1683.
83
Wi haver
allernådigst bevilget og tilladt, at Eske Nielsen og Mette
Sørensdatter på Fanø, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hver
andre udi tredie led skal være beslægtede, dog skal de først bevise,
så og noget betale til næste hospital etc.
87 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Jens Hansen, organist til Vor Frue kirke i Århus, må såvel der udi byen, som to mile der omkring på landet, imod billig betaling bruge sit positiv og symphonie, hos alle og enhver det begierendes er. Forbydendes ex. Rendsborg 15 september 1683.
88 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning, haver bevilget og tilladt, at Moses Jesuron jøde af vor stad og fæstning Glüchtad, må udi hvilken købstad, han sig udi vort land Nørre Jylland agter at nedsætte, et tobaks spinderi af sort presset og anden slags tobak indrette, og til dets fortsættelse selv tobaksblade lade indføre, når han vores toldrettighed, på behørige steder deraf rigtigen betaler, samt ustraffelig god tobak lader spinde, og ellers til alle pålæg lige ved en borger svare. Forbydendes ex. Rendsborg 22 september 1683.
89
C5 G a w, at
eftersom for os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores
allernådigste confirmation på efterskrevne forskrivelse, lydendes
ord efter andet [bl a]. Vi underskrevne Christen Lauritzen Ruus, og
jeg Johanne Samuelsdatter, der i en rum tid har været i ægteskab med
hinanden, uden at få børn eller livsarvinger, har derfor oprettet
dette testamente, hvori bestemmes, at efter den enes død skal den
efterlevende hensidde i uskiftet bo, men skulle den indgå i nyt
ægteskab, skal afdødes arvinger have 150 sldr.
94 C5 G a w, at eftersom for os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores allernådigste confirmation på efterskrevne forskrivelse, lydendes ord efter andet som følger [bl a]. Jeg Casper Nielsen Brandt. borger og indvåner i Århus. og min kære hustru Anna Kieldsdatter, kiendes og hermed vitterliggør. at eftersom vi i en rum tid har været i ægteskab, uden at få børn eller livsarvinger, har vi oprettet dette testamente. Efter den førstes død skal efterlevende være uden skifte, men indgår den i nyt ægteskab, skal den skifte og dele med afdødes arvinger. Århus 15 oktober 1683. Konfirmeret af kongen 3 november 1683.
95 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, haver bevilget og tilladt, at Johan Fach, organist til Domkirken i Århus, må så vel der i byen, som to mile der omkring på landet, imod billig betaling bruge sit positiv og symphonie, hos alle og enhver det begierendes er. Forbydendes ex. Hafnia 3 november 1683.
96 Wi haver allernådigst tilgivet og efterladt, Niels Sørensen af Siem under Lindenborgs friherskab, og Johanne Rasmusdatter af Lyngby, som hver andre udi tredie led skal være beslægtede, deres med hinanden begangne lejermåls forseelse, så og derhos allernådigst bevilget og tilladt, at de desuagtet i ægteskab må sammenkomme. Dog skal de først bevise, så og noget betale etc. Hafnia 10 november 1683.
99 C5 G a w, at eftersom for os allerunderdanigst andraget er, hvorledes en Pram til brændeved over Mariager fjord, til kalk ovnenes vedligeholdelse, j langsommelig tid af dennem som i Mariagers by er boende, haver været holdet, og fremdeles at holde, nødvendig gøres. Da som vi allernådigst erfarer, at Anders Christensen, vores byfoged sammesteds, sig en ny og dygtig Pram haver forskaffet og til sådan brug ej flere Pramme skal behøves, haver vi allernådigst bevilget og tilladt, så og i henseende til hans, imod os giorte tjeneste, samt løns forbedring, bevilger og tillader, at han med denne, foruden andre eller flere Pramme af nogen må holdes, i hans livs tid, byen sådan frihed nyder, imod billig og sædvanlig betaling, fra den nordre bred, til den søndre side, hvor kalkovnene er, alene må overføre, den dertil forordnede brændeved, i hvem samme brændeved end og tilhøre kunde. Hafnia 17 november 1683.
102 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Else Trugelsdatter, af vor købstad Thisted, må for den med Niels Jensen Toftum, begangne lejermåls forseelse, for åbenbare skriftemål være fri og forskånet, dog skal hun noget betale til nærmeste hospital. Hafnia 17 november 1683.
103 Vi haver allernådigst bevilget og tilladt, at afgangne Margrethe Morten Lauritzens, som udi en sydom sig selv skal have ombragt, hendes lig må udi christen jord, dog uden ceremoni begraves. Skrevet ex. Hafnia 20 november 1683.
104 C5 G a w, at eftersom Hans Bennick, anno 1677 d 2 april, haver bekommet vores allernådigste oprejsning, for hvis straf han efter vores højeste rettes domme anno 1672 og 1676, formedelst sin begangne forseelse, var tildømt at udstå, dog at han sig i Ribe stift og Varde by skulle entholde. Da haver vi nu, efter hans herom ydermere allerunderdanigste ansøgning og begiering /:og i henseende til hans mange års udstående besværlighed:/af særdeles kongelig nåde, allernådigst bevilget og tilladt, at han må sig igen, til bemelte vor købstad Varde begive, og der sammesteds forblive. Dog med de vilkår, at han sig imod borgermester og råd reserverer, at såfremt han ikke beviser dennem den tilbørlig lydighed, som en anden borger, sin øvrighed skyldig og pligtig er, eller nogen videre tumult eller urolighed imod dennem, herefter anfanger etc, han da uden al nåde, at straffe på Bremerholm i jern sin lifs tid. Thi forbyde ex. Hafnia 20 november 1683.
106 C5 G a w, at eftersom for os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores confirmation på efterfølgende forskrivelse, lydendes ord efter andet [bl a]. Vi efterskrevne nemlig Niels Iversen, borger og indvåner udi Fredericia, og jeg Kirsten Jacobsdatter, hermed vitterliggør at eftersom vi i nogen tid har været i ægteskab, men ingen børn eller livsarvinger har, derfor dette testamente har oprettet, hvoraf ses, at efter den førstes død skal den efterlevende hensidde i uskiftet bo, men indgår den i nyt ægteskab, skal afdødes arvinger have 100 rdr. Fredericia 12 november 1683. Kongen confirmerer den 24 november 1683.
107 C 5 G a w, at vi allernådigst haver beskikket og forordnet Johan Hagensen Møller, til at være birkeskriver til Ry birk i Skanderborg amt, udi den forrige nu ved døden afgangne birkeskriver, Niels Sørensens sted. Thi skal han etc. Hafnia 24 november 1683.
111 C5 G a w, at vi efter Anne Nielsdatter, afgangne Christopher Christensens, indvånerske i vor købstad Horsens, hendes allerunderdanigste giorde ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at hun i levende live med sine midler, imellem samtlige hendes børn og arvinger, enten ved forfattet registrering eller venlig accord og forlig, skifte og dele. Forbydendes ex. Hafnia 8 december 1683.
113 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Niels Jensen af vor købstad Thisted, må for begangne lejermåls forseelse, denne gang for åbenbare skriftemål være fri og forskånet. Dog skal han noget betale til næste hospital etc. Hafnia 22 december 1683.
116 C5 G a w, at eftersom indbyggerne udi Skanderborg by, for vort slot Skanderborg, for os allerunderdanigst haver ladet andrage og beklage, hvorledes de i deres næring, mærkeligen hindres og sættes tilbage, formedelst at der j byen ingen markeder skal være anordnet. Da haver vi, udi allernådigst henseende til, at afbemelte Skanderborg by, som af en købstad consumption giver, og at vi ved vores, om commerciernes befordring udgivne forordning, haver ladet forbyde, at ingen boder med kramvarer på landsbyerne må opsættes, allernådigst for godt befundet, de trende markeder, nemlig Hellig Kårs market, og Sct Sørens market, som hidindtil den14 september og 23 oktober, udi Ry by er blevne holdne, så at det market, som årligen haver været holdet ved Hads herredsting, den første mandag efter Hellig Tre Kongers dag, såvel som hvis heste og qvæg market, som ellers der foruden, ved samme steder årligen er bleven holden, der ganske at ophæve og afskaffe, og til Skanderborg by at forflytte, hvor de på de samme tider som hidindtil er holdt, skal holdes etc. Hafnia 29 december 1683. Anno 1684 Januarius:
1 C5 G a w, at eftersom os elskelig Lauritz Munk ex, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes hans ved hans hovedgård Brejninggård i vor land Nørre Jylland, skal have beliggende en stampemølle, som af Arilds tid skal have været brugt af feldberedere på hans gods boende, alene til at forarbejde derpå, hvis skind hans egne tienere kunde, efter fornødenhed have at afhænde, hvilken hans stampemølle, han nu allerunderdanigst beklager, til hans største skade at må vorde øde formedelst, at hans feldberedere, af nogle derom liggende købsteders øvrigheder, skal hindre markederne med deres skind at søge. Da haver vi bevilget og tilladt, at hans feldberedere, må uforhindret søge markeder der udi købstæder i Nørre Jylland, og der holde og sælge hvis skind som de på bemelte stampemølle kan have beredt. Dog at sælgerne en dag før markedet begynder, i bemelte købstad, hvor det skal holdes, indfinder om borgerne sammesteds, sig samme skind for en billig pris ville tilforhandle, hvis ikke, må det stande sælgerne frit for dennem, enten stykvis eller ikke, at sælge og afhandle, som han bedst ved og kan etc. Hafnia 5 januar 1684.
2 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores allernådigste confirmation på efterskrevne fæstebrev, lydendes ord efter andet [bl a]. Jeg underskrevne Frederich Krag til Kiergård, kiendes og hermed vitterliggør, at jeg haver sted og fæstet til Stephen Nielsen og Peder Nielsen, barnefødt på Endrupholm, Kongelig Majts anpart korn og qvægtidende i Jerne sogn, som på nogle års tid haver været ledige, ubeboet fæste, og ingen i stede eller fæste havet villet antage, deraf rettigheden, udrede formedelst øde gods, og sognenes ringhed, desligeste også præstens anpart havre tidende udi fortne Jerne sogn, som altid tilforn haver fuldt og været bortfæstet under med fornte kongens anpart kongetiende. Item er fæstet dennem fierde parten af fornte Jerne kirkes anpart korntiende, som Christen Christensen i Strandby tilforn i fæste havde. Hvilke de nu herefter skal nyde og bruge, hvorfor de årligt skal betale kongelige skatter og contributioner og ej videre, etc. Hafnia den 12 januar 1684.
5 C5 G a w, at efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at os elskelig frue Øllegård Gyldenstierne til Bestrup? og hendes familie på samme gård, må lade sig i deres saligheds sager betiene, af hvilken præst de der udi egnen ved gården er, som hun selv begærer, dog at hendes rette sognepræst intet fragår. Hafnia 29 januar 1684.
8 C5 G a w, at efter Lene, afg Tobies Karnke?, forrige apoteker i vor købstad Ribe hans efterleverske, hendes allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at hun det af hendes mand indrettede apotek, ved en provisorem, må lade betjene og forsyne etc. Hafnia 19 februar 1684.
9 C 5 G a w, at eftersom afgangne M Hans Rumans, forrige sognepræst til domkirken i vor købstad Århus, hans efterladte enke, allerunderdanigst hos os haver ladet anholde og begære, at M Morten Herlow som den sammesteds ved døden afgangne sognepræst, M Claus Andersen, skal succedere måtte tilholdes hende, den tilforn af kaldet, allernådigste forundte pension at give. Og vi allernådigst erfarer, at bemelte M Morten Herlow, skal fornøje hans entecessøris arvinger nådsens års, så det hannem for besværligt ville falde, om han udi det første år, fornte præsteenke tillige pension skulle give, da haver vi for godt befundet, bemeldte enkes pension det første år må indeholdes, men efter dette, skal hun, efter forrige bevilling, nyde samme etc. Hafnia 19 februar 1684.
15 Vi haver allernådigst bevilget og tilladt, at den rytter, som for nogen tid siden skal være druknet, hvis lig i Niels Pedersen i Kalbygård, udi vor land Nørre Jylland hans hus, skal være beståendes, må til jorden bestediges. Skrevet ex. Hafnia 8 marts 1684.
22 C5 G a w, at eftersom nærværende skipper Hans Bendixen, vores undersåt og indbygger på Vesterlands Føhr under Ribe stift, agter tid efter anden med hans førende skiberom Håbet kaldet, stående for 8 leste, på vort rige Norge at fare og handle, da bedes vore kære venner, naboer og bundz forvante, mens befale vore egne undersåtter, admiraler, capitainer og udliggere til søs, som bemte skipper kunde hændes at forekomme, at de ikke alene lader hannem med hans skiberom, folk og gods ubehindret passere og repassere, medens endog beviser hannem ald mulig assistanz, udi hvis han til reysers befordring kunde behøve. Givet ex Hafnia 19 april 1684.
25 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at Lauritz Christensen Skipper, byfoged i Hobro, må i henseende til samme bestillings betjenelse, og dets ringe indkomst, herefter nyde og oppebære, hvis afgift som til den udi samme by, på landevejen beliggende bros reparation og vedligeholdelse, hid indtil haver været udgiven, og der til erlagt, for så vidt ingen anden derpå nogen kongelig bevilling haver etc. Hafnia 26 april 1684.
29 Wi haver efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, at Peder Christensen i Blæsborg udi Horns herred i Vendelbo stift, og Anne Jensdatter, afg Niels Christensens udi Korsholt i Hørmested sogn, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at bemelte Peder Christensen, forskrevne Anne Jensdatters forrige husbond, i andet og tredie led haver været beslægtet, dog skal de først bevise, så og noget til næste hospital betal etc. Hafnia 29 april 1784.
30 Vi haver, efter vores over vores livsgarde til hest, os elskelig Samuel Christopher von Plessen, hans allerunderdanigst ansøgning, allernådigst bevilget, at han af vort land Nørre Jylland, efter hånden på adskillige tider, som lejligheden sig der til kan begive, toldfri må udføre tyve og to heste og hopper, som der hans sammesteds, til vores tienesteds fornødenhed tilforhandlet, og skal tolderne på toldstedet, hvor samme heste og hopper udføres vorder, på dette vores pas, afskrive hvor mange hver gang udgår, indtil de alle to og tyve, ere bleven udført, da hand denne vores bevilling haver at annamme, eftersom den ej mere end denne gang, for ovenskrevne skal gælde. Hvorimod hannnem, den da København den 15 april sidst afvigte, på samme heste, forundte pas ganske, skal ophøre. Hafnia 3 maj 1684. 31
Hans Bentzen at
være landsdommer i Nørre Jylland. 3 maj 1684.
37 C5 G a w, at eftersom for os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterfølgende forskrivelse, lydende ord efter andet [bl a]. Vi efterskrevne Niels Svendsen, tolder udi Mariager, og Mette Jensdatter, der ikke har børn, så har de medens de endnu, Gud være æret ved god helbred og karskhed, oprettet denne forskrivning [testamente], hvoraf fremgår, at når den ene afgår ved døden, skal den efterlevende hensidde i uskiftet bo, indgår den i ny ægteskab, skal afdødes arvinger have 50 rdr, dør den ugift, skal arven deles mellem begges arvinger, dog at der forud betales til Mariager kirke, 6 pct af overskydende, efter gælden er betalt. Mariager 19 april 1684. Konfirmeret af kongen Rendsborg 21 maj 1684.
40 C5 G a w, at eftersom hos os er ansøgt vores allernådigste confirmation, på efterskrevne forskrivelse, mellem Jens Madsen Gandrup, og hustru Anne Gerber, forrige afgangne, salig Wulf Rafns, ritmesters efterleverske, efterskrevne skifte contract, er indgået som følger. At som sal ritmester Wulf Rafn, udi sidste fejde tid, af de svenske fiendtlig, blev skudt udi Skåne, hvor hans midler udi samme krig er tilgangen, og fast intet sig efterladt, da af christen kierlighed, må hans efterladte trende børn, nemlig Utile Maria, Salomon og Wulf Rafn, nyde og arve efter min død, så fuldkommen som mine egne børn, hvorimod af bemelte min kiereste Anne Gerber og hendes forældre, er samtykket at hvis hun før mig ved døden skulle afgå (hvilket Gud forbyde) da jeg med forbemelte sal ritmester Wulf Rafns børn efter hendes forældre at nyde arv som bedste broder. At dette således indbyrdes er sluttet etc. Viborg 2 maj 1684. Konfirmeret af kongen, Rendsborg 31 maj 1684.
41 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, haver bevilget og tilladt, at Oluf Munkgård, forrige rådmand i Ålborg, må /:såfremt han således til sinds vorder:/ der fra byen flytte, og sig i en anden købstad, eller på landet her i vore riger, hvor det hannem behager, nedsætte, når han tilforn har giort rigtighed i Ålborg. Rendsborg 1 juni 1684.
42 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterfølgende forskrivelse, lydende ord efter andet [bl a]. Vi efterskrevne Henrich Lauritzen og Beathe Sophia Hansdatter, der har levet i ægteskab, uden at få børn, har oprettet denne forskrivelse [testamente], hvoraf fremgår, at efter den førstes død, skal efterlevende ikke foretage skifte, men indgår den i nyt ægteskab, skal afdødes arvinger have 100 rdr, hvormed de skal være fornøjede, og ifald de ikke vil modtage disse, skal de til Råbjerg kirke i Horns herred, hjemfalde. 10 juni 1684.
45 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne bestallingsbrev, lydende ord efter andet [bl a]. Daniel Kalow og Jacob Urbansen, borgemestre i Ålborg g w, at vi haver antaget ærlig og velagte mand Lauritz Christensen, barnefødt i Løgstør til at være ordinær prokurator i Ålborg, udi hvilken bestilling han sig fornemmelig, efter kongel maits souverainitets, allernådigst udkrævende, allerunderdanigst pligt, og efter kongelig allernådigste mandater, forordninger og reces, i alle måder skal forholde, som en erlig prokurator bør at gøre etc. Ålborg rådstue 4 februar 1681. Konfirmeret af kongen Itzehoe den 20 juni 1684.
48 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at hr Morten Andersen Giødtzen, sognepræst til Hedensted sogn udi Hatting herred, og Maren Jensdatter Juel, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hver andre udi tredie led ere beslægtede, dog skal de først bevise, så og noget betale til næste hospital etc. Itzehoe den 1 juli 1684.
52 Vi haver allernådigst bevilget og tilladt, at Lauritz Thorsen, Borgmester i vor købstad Varde, må lade sin hustrues lig fra Viborg og til Varde henføre, og der, efter vores om begravelse senes udgangne forordning, om aftenen begrave. Givet etc. Gottorp den 12 juli 1684,
56
Vi haver efter
allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og
tilladt, at os elskelig Gerhard Broghdorph, vores jægermester og
general adjudant, såvel som hans hustru og børn, må formedelst, at
de det danske sprog ej fuldkommen ere mægtige, lade sig i deres
saligheds sager, af den tyske præst i vor Stabelstad Fredericia
betjene, dog, at deres rette sognekirke, præst etc intet afgår.
57
C5 G a w, at
eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores
allernådigste confirmation på efterskrevne forskrivelse, lydende ord
efter andet [bl a]. Som jeg underskrevne Stephan Rasmussen, og jeg
Karen Espensdatter på nogle års tid har levet i ægteskab, uden at få
børn, og ikke har modtaget nogen stød eller hjælp, af dem der kunne
være deres arvinger, men selv har måttet stræbt og lide, for den
velsignelse som Gud almægtigste med forlenet haver, så ville vi ikke
heller gerne, at samme deres penge middel skulle adspredes, og i
arvingernes hænder geråde, om det behager Gud, at gøre skilsmisse
imellem dem ved døden, uden livsarvinger. Men den efterlevende skal
hensidde uden skifte og deling. Skulle den efterlevende indgå i nyt
ægteskab, skal den til afdødes arvinger, i stedet for arv, give dem
en kendelse til eftertanke 100 sldr, udi varer eller gangbar mønt,
hvormed de skal være fornøjet og give afkald, dersom de vægrer sig
mod dette, da at deponere bemte summa i retten, og tage tingsvidne
etc. Horsens 11 juni 1684.
59 C 5 G a w, at wi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst, haver bevilget og tilladt, at os elskelig Anders Rosenkrantz, vores hofjunker, og jomfru Sophie Bilde, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hverandre udi andet led ere beslægtede, dog skal de først bevise, så og betale til Christianhavns kirkes opbyggelse 200 rdr, som de haver at til præsident, borgmestre og råd i København haver at levere. Gottorp den 28 juli 1684.
65 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne bestalling, lydendes ord efter andet som følger (bl a): Søren Andersen, borgmester og Søren Andersen Bay og Jens Pedersen og Jens Pedersen Karmarch, rådmænd ibdm, giøre hermed vitterligt, at såsom Morten Brøchner, en gammel skatteborger i Randers, haver udi nogle år været byens vejer og måler, hvilket han nu formedelst alderdom og skrøbelighed, ikke selv kan beopagte, haver vi beskikket hans søn Mads Brøchner, til samme bestilling at betiene, så længe han sig der udi tilbørligen skikker og forholder, som det sig bør, beder derfor om kongens confirmation. Randers 11 august 1684. Kongen konfirmerer Hafnia 21 august 1684.
66
C5 G a v, at vi
efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst
have tilgivet og efterladt, hvis forseelse som af hr Povl Andersen
Storm, sognepræst til Romdrup og Klarup sogne beganget er, såvel som
dens tilhørige straf forskånet, formedelst han udi hans enfoldighed,
skal have samtykt udi en skriftlig forpligt, som en student ved navn
Peder Jensen Sæby /:hvilken hannem udi kaldet skulle succedere:/
haver udgivet, at han fornte hr Povl Andersen Storms hustru, efter
hans død skulle til ægte tage. Forbydendes.
68 Wi haver efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, at Jep Lassen i Tim sogn, og Bodil Christensdatter Halkier, af Hjarup sogn sammesteds, må udi ægteskab sammenkomme, uanset han hendes sødskende barn /: som nu skal være bleven gift:/ tilforn skal have besovet, dog skal de først bevise, så og noget betale til næste hospital etc. Frederiksborg 1 september 1684.
69 C5 G a v, at vi haver confirmeret samme forskrivelse (testamente) lydende ord efter andet som følger (bl a), at underskrevne Ejler Munk, sognepræst til Bjerregrav, Ålum og Tånum sogne i Sønder Lyng herred i Viborg stift, og jeg Inger Rasmusdatter hans hustru, kendes og hermed vitterlig gør, at vi har levet en lang tid i et kærligt og christeligt ægteskab, uden at få livsarvinger, bestemmer at efter den førstes død skal den efterlevende henleve uden skifte etc, men skulle den indgå i nyt ægteskab, skal afdødes arvinger have 200 sldr. Bjerregrav præstegård 27 april 1684. Kongen konfirmerer Frederiksborg 1 september 1684.
70 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores confirmation på efterskrevne forskrivelse, lydende ord efter andet som følger [bl a]. Vi underskrevne Anders Jensen Lohs, Horsens hospitals præst, og jeg Karen Friderichsdatter, har med hverandre vedtaget efterfølgende forskrivelse, uden børn, efter den førstes dødelige afgang, skal efterlevende ikke skifte eller dele, men indgår den i nyt ægteskab, skal afdødes arvinger have 50 sldr. Horsens 12 august 1684. Konfirmeret af kongen Hafnia 3 september 1686.
71 C5 G a w, at vi allernådigst haver tilskikket og forordnet Sacharias Hansen, til at være færgemand ved Snoghøj, så længe han sig udi samme sin bestilling, efter vores om færgeløbene udgangne forordning, og ellers i alle andre måder, tilbørlig og uden billig klage, skikker og forholder. Hafnia 3 september 1684.
73 C5 G a w, at vi allernådigst haver bevilget og forordnet Johannes Bødker, alene at være apoteker i Ribe, og der sammesteds, et vel bestilt og forsvarligt apotek holde etc. Frederiksborg den 5 september 1684.
74 C5 G a w, at wi allernådigst haver bevilget og tilladt, at Samuel Wielandt, byfoged i vor købstad Varde, og Maren Lauritzdatter, må uden foregående trolovelse og lysning af prædikestolen, hjemme i huset sammenvies /: af hvilken præst de det belgieres vorder:/ sammenvies, når den påbudne accise er betalt, og ellers intet befindes, deres ægteskab lovligen kunne forhindre, desligeste at den sognepræst, som corpulationen med rette tilhørte at bestille sin rettighed bekommer, såvel som kirken og dens betiente, skolen, fattige og andre vedkommende, derover intet afgår. Givet ex. Frederiksborg 9 september 1684.
75 C5 G a v, at vi allernådigst haver bevilget og tilladt, at os elskelige jomfruer Anne og Birgitte Kruse til Baggesvogn, må fremdeles efter vores den 6 marts 1672 allernådigste brevs formelding, her efter i stedet for deres sognekirke til Baggesvogn, søge Bindslev kirke, som til en anden deres gård skal være sognekirke, i deres saligheds sager. Frederiksborg den 10 september 1684.
76 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver tilgivet og efterladt Morten Mortensen, studiosus af vor købstad Randers, sin med hans forlovede fæste mø, begangne lejermåls forseelse, så han desuagtet til præstekald eller anden geistlig bestilling må antages og befordres, hvor det lovligen ske kan, når han tilforn efter vores udgangne lovs anden bogs anden capitels femte articel, nøyagtig med vidnesbyrd haver bevist, at han sig ellers foruden denne forskrevne lejermåls forseelse, skikkeligen og vel forholdet haver. Forbydendes etc. Frederiksborg 10 september 1684.
77 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at vores oberste lieutenant, os elskelig Jens Sehested til Katholm, og vores etatzråd os elskelig Ove Ramel til Becheskov og Urup, hans ældste datter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset han tilforn, forne Ove Ramels søster datter til ægte haft haver, dog skal de først bevise etc, så og 200 rdr til borgmestre og råd i København til Christianshavns kirkes opbyggelse, betale etc. Frederiksborg den 10 september 1684.
78 C5 G a w, at wi haver bevilget og tilladt, at Søren Nielsen og Anne Madsdatter på Holmsland, i Hind herred, må udi ægteskab sammenkomme, uanset hun hans forrige hustru i tredie led haver være beslægtet. Desligeste må Jens Kyndesen, og Maren Christensdatter i Gudum sogn udi Skodsborg herred, i ægteskab sammenkomme, alligevel de hinanden i tredie led pårører. Dog skal de først bevise, så og noget til næste hospital udgive etc. Frederiksborg den 10 september 1684.
79 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at afgangne Tønne Juel til Tårupgård, hans ligs begravelse, må så længe over den ordinarie tid henstå, som hans efterladte enke og arvinger, det selv begierer. Forbydendes etc Frederiksborg den 10 september 1684.
88 - side 476 C5 G a w, at vi haver allernådigst bevilget og tilladt, at os elskelig Peder Bentzen til Havnø, assessor i vores commerce collegio, må lade hans afgangne hustrues lig, efter vores allernådigste udgangen forordning, om aftenen begraves. Hafnia 23 september 1684.
91 C5 G a w, at wi allernådigst haver bevilget og tilladt, at vores oberst lieutenant Jens Sehested til Katholm, og jomfru Margrethe Sophie Ramel, må hiemme i huset sammenvies, når den påbudne accise er betalt etc. Hafnia 27 september 1684.
92 - side 477 C5 G a w, at wi efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, samt capitularium i vor købstad Århus, herom allerunderdanigst givne erklæring, allernådigst haver tilgivet og efterladt, Apelone Christensdatter, hvis lejermåls forseelse, hun fire år efter at hendes mand, Hans Rasmussen, fra hende var undvigt, dog førend hun fra hannem ved capitels dom var entlediget med en ved nafn Peder Sørensen, beganget haver, så og derhos allernådigst haver bevilget, at hun sig med samme Peder Sørensen, igen udi ægteskab må indlade, såfremt ej andet end forskrevet står, befindes som deres ægteskab lovligen kan hindre. Hafnia 4 oktober 1684.
95 C5 G a w, at vi haver confirmeret efterskrevne forskrivelse, lydende ord efter andet som følger [bl a], jeg underskrevne, som alder og svaghed daglig hos mig tiltager, som mig påminder om mit livs tilbagestående korte tid, da af den omsorg, jeg drager for mine tvende myndesløse søstre, nemlig jomfru Agathe Ingeborg og Viveke Roth, haver jeg besluttet at oprette følgende testamente, hvori overdrages mine ringe midler til dem etc. København 25 september 1684. Konfirmeret af kongen 7 oktober 1684.
102 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Rasmus Rasmussen udi Giørum [Gerum?], som sig selv skal have druknet /: og dog med sognepræstens bevist, at det udi hans raseri og svaghed skal være sket:/ hans lig må udi christen jord begraves, og hans boeslod hans arvinger ubehindret følge. Forbydendes ex Hafnia 25 oktober 1684.
103 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, samt stiftbefalingsmandens og superintendantens giorte erklæring, allernådigst haver bevilget og tilladt, at afgangne Dr Peder Kragelund, forrige superintendant over forne Ribe stift, hans efterladte enke, må udi allernådigst henseende, til hans lange tjeneste i samme embede, og hendes itzige slette forhold, af samtlige kirker i Ribe stift, årlig 100 rdr nyde. Hafnia 25 oktober 1684.
108
C5 G a w, at
eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores
allernådigste confirmation på efterskrevne brev, lydendes ord efter
andet som følger [bl a]: Præsident, Borgmester og rådmænd udi Ribe,
kendes og hermed vitterlig gør, at såsom til byens conservation
eragtes høj nødvendig, en god chirurgus, som de nødtrengende udi
adskillige legemets udvortes bræk og fejl, kunne hjælpe, og til den
ende sig for os haver præsenteret, velagte og velerfarne mand,
Herman Theodorus Braun, med begiering om, at om han sig her skulle
nedsætte, måtte forundes nogle små friheder, thi haver vi, med de 24
dannemænds /:som sidder på samtlige borgerskabs vegne:/ deres
samtykke, bevilget efterskrevne poster bl a 1) må han være fri for
alle kongelige skatter, og ej skal udi nogen skillings taxt, men
hvis personel skatter, som i sin tid kunne påbydes, der til bør han
selv svare.
3)
109 C5 G a w, at eftersom Ejler Madsen, færgemand imellem Thyholm og Harsyssel, samme tjeneste på vores allernådigste behag, haver afstanden, da haver vi allernådigst bevilget og forordnet, Jacob Andersen Trane, til at være færgemand imellem Thyholm og Harsyssel i hans sted, han skal tilforpligt være, altid godt fartøj at holde, og den rejsende udi overførselen således, for billig betaling at befordre, som han ville ansvare og stå til rette for, om der over skielligen skulle klages. Forbydendes Hafnia 15 november 1684.
111
C5 G a w, at
eftersom Rasmus Andersen Holst, er af Borgmester og råd i vor
købstad Randers, antaget tillige de, hans fader Anders Jørgensen
Holst, mucicus instrumentalis samme steds, samme tjeneste at betjene
og opvarte, eftersom han selv ey altid formedelst alderdom, og
svaghed den kan forrette, og efter hans død, hannem at succerede,
have vi samme konfirmeret etc.
115
C5 G a w, at vi
efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver
bevilget og tilladt, at Christen Christensen af Nørre Snede sogn,
som formedelst en og anden ulykkelig tilfælde, udi stor armod er
geråden, tilmed nu så høj aldrende og svag, at han ey brødet skal
kunne fortjene, må godtfolk udi vort land Nørre Jylland om hjælp
besøge, så og becken for kirkedørene i købstederne lade udsætte, for
alle og enhver, som af christen medlidenhed, hannem noget derudi til
hans og hans hustrues lifs ophold, give ville.
124 C5 G a w, at eftersom Bertel Michelsen, indvåner i vor købstad Ribe, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes hans broder Engelbret Michelsen, for 16 år siden, da han var rytter udi vore tjeneste, en anden rytter, ved navn Peder Jeger af nødværge, efter forhvervede attesters formelding, skal have dræbt, og sig siden for samme sag absenteret, dog ingen imidlertid, på den dødes vegne derpå talt, da som bemelte sag, i så mange år upåtalt haver henstået, og for os med fornævnte attester, som til tinge ere verificerede, allerunderdanigst er bevist, at forne Engelbret Mickelsen, til samme drabs gierning, skal have været nød og tvungen, haver vi efter sådan beskaffenhed, og fornte hans broders, herom allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, at han uden nogens tiltale eller efterstræbelse, for forskrevne sag, her efter aldeles må være fri og forskånet, og i vore riger og lande, fri og sikker lejde nyde og have. Forbydendes ex. Hafnia 23 december 1684.
Færdig med læsning og afskrift film M528707 - jyske registre fra Rigsarkivet. År 1681 - 1684. Derefter følger register som jeg ikke anvender da alle breve er gennemset. |
||||||||
|
Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.
|