|
Jyske registre
M 528706 - 708 + 460490 – 496 + 544323 - 331 + 548127 - 128 Kongelige bevillinger vedrørende bestallinger og udnævnelser m v. Materialet der dækker frem til 1799 vil blive indlagt, efterhånden som jeg får det bearbejdet. Nb: Der er ikke rettet til nu-dansk.
Jyske registre C 1660 - 1670 Bestallinger - bevillinger - fæstebreve - skøder m v:
110 F3timus G a w Eftersom Gråers Sørensen [Gregers Sørensen] for os underdanigst klageligen haver ladet andrage, hvorledes et parti Pohlacher [Polakker], hannem ved nattetide schal hafve ofuerfaldet, och hannem fra hans gård bortjaget, och så hafuer borttaget hvis hand der hafde, och siden Ild på samme hans gård sat, så den gandsche schall være afbrændt, Thi hafuer wi, efter underdanig anmodning och begiering, Nådig bevilget och forundt, så och hermed bevilger och forunder, at hand i hans lifstid må være fri for egt og arbeid af samme gård, så och at hannem så meget biugnings tømmer, af wor lehnsmand udvises, som hand til bemte gårds fornødne reparation uforbigengligen behøfwer, forbydendes alle och enhver, herimod efter som forschrevet står, at hindre eller i nogen måder forfang at giøre, under wor hyllest och nåde, skriffuet på wort Slot København dend 2 novembris Ao 1660. Anno 1661:
16 - side 26 F3tius G a w, at eftersom hos os underdanigst er ansøgt och begieret, wores nådigst confirmation på efterschrevne schøde, liundende ord efter andet som følger. Jeg Eggert Abildgård til Skodsborg, kiendes och hermed for alle vitterliggiør, at jeg med min frie villie och velberåd hue, hafuer solt och afhendet, och nu med dette mit obne bref, selger skiøder och afhender, fra mig og mine arfuinger, och til erlig och welfornemme mand Bagge Baggesen, borger och rådmand udi Ribe, och hans arfuinger, efterschrefne mine gårde oc gods liggende udi Vesterherred udi Ål sogn udi Kielstebye, først en gård Laurids Jørgensen påboer, et gadehus Peder Pedersen udi Vrøgum by, Jep Jørgensen ibdem, et gadehus ibdem, Børsmose: Mads Pedersen, Chresten Boesen et bolig, etc. 27 januar 1661.
19 F3tius G a w, at vi efter os elskelig hederlig hr høylærd M Laurids Ernstsen, sognepræst til Staby och Herum? Husby? sogne, hans underdanig ansøgning och begiering, nådigst have bevilget, at hans hustru om hun hans død overlever, och i sit enkesæde bliver besiddendes, må udi hendes livstid niuede ligesådan afgift af bemte kald, som forne den forrige præsteenke Margreta Holgersdatter, efter lehnsmandens og biskoppens kiendelser udgivet haver, nemlig 100 slettedaler. 21 marts 1661.
26
72 F3tius G a v, at eftersom vi nådig hafuer bevilget forrige skrifuer på vort slot Skanderborg, Christen Christensen, oc hans tilkommende hustrue, begge deris lifstid, den gård i bemte lehn liggendis Thommestrup [Tammestrup] kaldet, så efter som forne gård berettes, at skal være ganske spolerit oc øde, en del huse deraf ganske nedfalden, oc de andre iche tienlige længer at stå, mens vil alle af nye opbygis, et eniste huus undtagen, som dog er uden legter oc tag, da hafuer vi, efter underdanig anmodning oc begiering, Nådig beuilget oc tilladt, så oc hermed beuilger oc tillader, at hvis biugning oc bekostning, som hand på bemte gård hensettendis, eller anvendendis vorder, foruden det som derpå fantis da han gården antog, må hannem oc hans arfuinger igien betallis, af den eller dennem som gården, efter hans oc hans tilkommende hustrus dødelig afgang bekommendis vorder, dog at dem af uvillige mænd taxeris, hvor uit biugninger sig da bedre end dend tiid, som forhen står, kand befindis, thi forbyde etc. Hafnia den 28 juli 1661.
91 F3tius G a w, at eftersom Anna, afg Morten Lüderwals hustrue accorderit er, afstanden fra sig oc sine arfuinger, til Johan Artmors, oc hans hustru Christina Elisabeth Johan Artmorsis med deris arfuinger, blandt andet en gård liggendis J vort land Nørre Jylland, udj Vestervig Closters lehn, så at bemte Johan Artmors, oc hans hustru Christina Elisabeth Lunderwalds [2 stavemåder] for dennem oc deris arfuinger må nyde, bruge oc beholde, oc giøre sig dend bemte bondegård så nyttig, som de best ved oc kand, efter dend dennem imellem sluttede accords videre formelding, hvorpå voris nådig confirmation søges oc begieris. Thi hafuer, vi efter underdanig ansøgning oc begiering, forschrefne dennem imellem sluttede accord oc forhandling så uit bemte gård vedkommer, nådig confirmeret oc stadfest, såsom vi oc hermed J alle måder confirmerer oc stadfæster oc fuldbyrder. Thi forbyder vi alle etc. Hafnia d 12 september 1661.
107
F3tius G a w, at
eftersom os elskelig Bagge Baggesen, rådmand udi wor købstad Ribe,
for os underdanig hafuer ladet anholde oc begiere, voris nådig
confirmation på en hannem, af os elskelig Eggert Abildgård til
Skodsborg etc, gifuen skiøde på noget jordegods, liggendis udi wort
land Jylland, oc lyder bemt skiøde som efterfølger - beskrivelsen
over 6 sider - læst på Viborg landsting 22 oktober 1661.
115
123 [er også
under Fredericia]. F3tius G a w, at wi nådig hafver for gott anset, at forordne os elskelig Samuel Nielsen, byfouget udi wor købstad Frederichsodde, til at hafue direction over den overfart, imellem forne Frederichsodde oc wort land Fyn, efter bemte stads nådig meddelte privilegiers indhold etc.1 december 1661.
127[er også under
Fredericia].
F3tius G a w, at
vj nådig hafver antaget oc bestilt, så oc hermed antager oc
bestiller, nerwærende Hans Tomasen till at være by oc
rådstueschriver i wor købstad Frederichsodde, udi hvilchen han sin
bestilling, hand schal være os, oc vort kongelig huus, sampt riger
oc lande, huld oc troe, woris oc dessen gafn oc beste, J alle måder
at søge wiide oc ramme, såwelsom skade oc forderf, af yderste magt
efne oc formue, hindre, forekomme oc afwærge. Oc sig ellers schiche
oc forholde, som det sig en erlig oc oprigtig tro undersåtte, eigner
oc wel anstår, udi særdelished schall hand sig J sin bestillings
forhold, efter recessen oc forordningen, J alle måder rette oc
anstille, så oc efter den ed hand os svorit oc giort hafver, sig
forholde; Så frembt hans ej derfore vil stande til rette som vedbør.
Gifvet etc. Intet under 1662 - 1663. Anno 1664:
81 F3tius G a w, at wi nådig hafver tilschichet oc forordnet, så oc hermed tilschicher oc forordner Oluf Pedersen til at være herretsfouget [herredsfoged] udj Framlev Herred udj wor land Nørre Jylland oc schall hand være etc. verte et vide nubi hujus anni, mutatis mutandis cum lubitione solita. Hafnia 2 august 1664. Anno 1665:
10 F3tius G a w, at wi nådig haver antaget oc bestilt, os elskelig Martins Sigismund Swingel til at være inspecteur [inspektør] efter hvis heste, øxen, kiør eller andet ungt qvæg, der af vores land Jylland vorder udført, da på det hand samme sin bestilling des bedre kan forrette, oc J bedste måder forekomme, at os oc vores kongelige interesse intet, formedelst nogen pratiq eller prætext skal afgå, ville vi alle øxenkøbere, øxendrivere oc andre ihvosomhelst de oc være kunne, som sådan håndtering der udi landet, enten selv eller ved andre bruger, strengeligen oc alvorligen haver advaret oc befalet, at de aldeles ingen anledning giver til nogen underslef, hvorved vores kongelige interesser i ringeste måder kan forsuæcses, med mindre de derfore, som for anden utroskab, med retten vil tiltales, oc efter ofverbeviste forseelse, uden nogen videre modsigelse eller protest, have forbrudt alt hvis de hafver med at fare, vi hafve oc nådig tilladt oc bevilget, at benevnte vores inspecteur, må ved Coldingbro have sin våning oc qvarter, ligesom den forrige lieutenant over broen haft haver, så at ingen udaf strand riderne, må tilfordriste sig imod inspecteurens [inspektørens] ordre oc information, at lade nogen kiøbmand eller øxendriver passere, førend deres rigtige passerseddel af inspecteuren [inspektøren], eller hans fuldmægtig bliver leveret etc. 27 februar 1665.
No 39 side 419 F3tius G a w. at eftersom Christopher Pedersen Bagge tingschriver [tingskriver] till Skanderborg Bircheting [birketing] oc Hierumsløff Herredtz Ting, samme bestillinger formedelst alderdomb oc Suaghed hafver afstaaed, da hafde Wi, Naadig beuilget oc forordnet, Saa oc hermed beuilger oc forordner Lauritz Christophersen bemte bestillinger at nyde oc betiene, oc schal hand være Os oc wort kongl arfwehuus huld oc troe, woris oc dessen gafn oc beste søge, winde oc ramme, Skade oc forderff af yderste magt, efne oc formue hindre, forekomme oc afwerge, oc ellers som en oprigtig Bircheschrifver eigner oc wel anståer, Sig tilbørligen at schiche oc forholde efter den Eed, hand os derpå giort oc aflagt hafver, såfremt hand samme bestilling acter at nyde, oc under straff som wedbør. Thi forbyde Wj etc. mutatis mutandis. Hafnia 30 Juni 1666.
Laurids
Christoffersen vide 71 1664:
38 F3tius G a w, at eftersom os elskelig Daniel Caton borgmester, oc apotheker j vor købstad Ålborg, bemte sit apothech til Johan Fridenrich haver overdraget oc afstanden, da have vi nådig bevilget oc tilladt, at Johan Fridenrich igien i bemte Ålborg samme apothech, på sin egen bekostning anrettet oc holde etc. 6 juli 1665.
6 F3tius G a w, at eftersom os elskelig Christian Sporman, borgmester i Christianshavn, til vores sidst forleden holdende højeste ret, haver forhvervet dom over os elskelig Mogens Kruse til Spøttrup [Spøttrup], for hvis hand hannem skyldig er, oc bemte Christian Sporman, siden iche skal have vist, hvorledes han hos hannem bekuemmeligst til betaling kunne komme, uden aleneste i en arv, som forne Mogens Kruse efter sin hustrues mormoder, afg frue Ingeborg Parsberg, udi vort land Nørre Jylland, skal være tilfalden etc. Hafnia 15 januar 1666.
No 39 side 419 F3tius G a w, at eftersom Christopher Pedersen Bagge, tingschriver till Skanderborg Bircheting, oc Hierumsløff Herredtz Ting [Hjelmslev herred], samme bestillinger, formedelst alderdomb oc Suaghed, hafver afstaaed, da hafde Wi, Naadig beuilget oc forordnet, Saa oc hermed beuilger oc forordner, Lauritz Christophers bemte bestillinger at nyde oc betiene, oc schal hand være Os oc wort kongl arfwehuus etc: vide no 71 1664. mutatis mutandis. Hafnia 30 Juni 1666.
[Laurids
Christoffersen vide 71 1664:
44
[er også under Fredericia]. F3tius G a w, at vi nådig haver bevilget oc forordnet, os elskelig byfoged Thyge Hendrichsen J wor stabelstad Fredericia, at han udi Samuel Nielsens, forrige byfoged der sammesteds hans sted, må oc skal have directionen over den overfart imellem bemte Fredericia, oc vort land Fyn, efter forne stads nådig meddelte privilegiums indhold, oc for samme direction oc bestilling, at nyde oc bekomme således som forne hans formand, J alle billige måder før hannem nydt oc haft haver, dog skal han tilforpligt være, bemte forretning at forestå oc forvalte som hand vil ansvare oc bekiendt være, oc den af bestilte bys magistrat, J vor fæstning Fredericia som nu er, eller herefter kommendes vorder, hafwe tilbørlig oc forsvarlig inspection, thi forbyder etc. Hafnia 3 august 1666.
50 F3tius G a w, at vi nådigst haver tilschichet oc forordnet Christian Jensen [Christian Jansen?] af Sønderborg, til at være saltinspecteur over vores salt compagni, ved vor købstad Ribe oc des omliggende steder oc øer, oc ellers videre, hvor samme compagnies directeurer hannem ordinerendes vorder, udi hvilken bestilling hand schall være os oc vort Kongelig arfvehuus huld oc troe, vores oc dessen gafn oc bedste søge, wiide oc ramme, schade oc forderv af yderste magt, efter formue hindre, forekomme oc afværge, oc sig ellers at schiche oc forholde, som det sig en erlig, tro, oc oprigtig inspecteur eigner oc vel anstår, såfremt hand samme bestilling agter at nyde, oc under straf som vedbør, J særdeleshed schall hand på forschrevne steder, med vores toldbetiente oc visiterere, inspection udj alle skibe, fartøj oc både hafwe, såuelsom oc på andre steder, hvor fornøden giøres, sielf eller ved sin fuldmægtig, fri oc ubehindret sådant forrette, oc udi verck stille, hvis hand nogen underslæb befinder eller formoder, da arrest at giøre på skib, gods eller deres personer som derud skyldig eragtes, indtil videre lovlig medfart, udi hvilken hans bestillings forrettelse, borgmestre oc råd, byfogeder oc andre øvrighed, såvel som toldere oc toldbetientene, på enhver sine behørige steder, særdeles hermed schal anbefalet være, hannem ald mulig hielp oc assistantz at bevise, uden ophold, hinder eller forfang, J nogen måder, gifvet etc. Hafnia d 11 august 1666.
19 F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at Anne Rasmusdatter, afg Rasmus Lassens, indvånerske udi vor købstad Århus, må ligesom hendes hosbond, efter hannem nådigst meddelte åbne brevs formelding, dateret Københavns slot den 4 october sidst forleden, være fri oc forskånet for indquartering der sammesteds, udi hendes livs tid, når hun efter egen erbydelse, til sådan brug med 20 rdr til hielp kommer, oc rigtigen udgiver, desligeste må oc skal hun, i steden for den nu påbudne contribution, imidlertid den beståendes bliver, udi byens skatter, årlig udgive 60 rdr/:dog den summa som den hele by, j contribution oc skat sættes for, eller sat er derved uformindsket:/ oc derimod for videre pålæg af øvrigheden, der sammesteds være fri oc forskånet, men hvis told oc acisce, som allerede pålagt er, eller fremdeles pålagt vorder, sig belanger, deraf skal her foruden, være pligtig at udgive, hvis hende i så måder tilligen tilkomme kan. Forbydendes etc. Hafnia 19 marts 1667.
37 F3tius G a w, at vi nådig haver antaget oc forordnet, så oc hermed antager oc forordner, os elskelig Mathias Ibsen, tolder i vor købstad Hobro, tillige med bemte tolders bestilling, at være borgmester der sammesteds. Udi hvilken sin bestilling, han skal være os etc. vide nr 95 1666 imutatis imutandis. Hafnia 7 maj 1667.
41 F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Niels Sørensen, rådmand i vor købstad Sæby, må for samme sin rådmands bestilling være entlediget oc forløwet. Hafnia den 18 maj 1667. Anno MDCLKVIII 1668: Otte Sørensen at være tingskriver i Jerløf [Jerslev og Tørrild] og Tørild herreder oc Jelling birk. F3tius G a w, at vi nådig haver tilschichet oc forordnet, så oc hermed tilschicher oc forordner, Otte Sørensen til at være tingschriver j Jerløf oc Tørrild herreder, så oc Jelling birch udi Coldinghus ambt, j vort land Nørre Jylland, oc schall hand være os etc, vide nu 10 1667, mutatis mutandis. Hafnia de 2 januar 1668.
52 F3tius G a w, at eftersom Johan Andersen, invåner i vor købstad Horsens, for os underdanig haver ladet ansøge oc begiere, at han i steden for hvis måneds? skatter oc indkvartering, som han her sammesteds tilkommer at udgive oc svare til, årligen måtte contribuere en vis sum, nemlig for skatterne 64 rdr, oc for indkvartering 24 rdr, da såsom han for os har bevist, at hvis han udi forleden år, i så måder have været sat for, ikke over forskrevne summa, mens ringere sig beløber, haver vi nådig, indtil videre bevilget oc tilladt samme, for skatter oc indkvartering, men dog den sum som den hele by j contribution allerede sat er, eller herefter sat vorder, derved uformindsket, hvorimod for videre pålæg der samme sted, indtil vi anderledes tilsigendes vorder, skal være fri oc forskånet, mens hvad told oc accisse, som allerede pålagt er, eller fremdeles pålagtet vorder sig belanger, skal han her foruden, pligtig være at udgive. Hafnia 2 april 1668.
60 [er også under
forskelligt]
F3tius G a w, at
eftersom os elskelig Ejlert Evert Banner etc, for os underdanig
haver ladet andrage, at han en bondegård, kaldet Kragskov, liggende
udi Vendsyssel, j Horns herred udi Elling sogn, haver gjort til en
liden ladegård, som hans hustru, efter hans død kunde besidde, oc
have at bo på, underdanig derhos begierende, vi hannem med nogen
sær frihed dertil, mildest benåde ville. Da haver vi af sær kongelig
gunst oc nåde, bevilget oc tilladt, at bemte Kragskovgård, herefter
ligesom andre adelige gårde, må være fri for tiende at udgive, dog
at præsten tilbørligen vorder fornøjet, så og at skatter,
contributioner oc anden pålæg rigtigen erlægges. Forbydendes etc.
194 F3tius G a w, at vi nådig haver bevilget oc tilladt, at Thomas Pedersen, herredsfoged i Jerløf herred i Coldinghus amt, må samme sin betroede stilling nyde oc betiene, thi skal kan etc. 24 november 1668.
Samme dag fich
Morten Kierulf, herredsfoged i Kær herred, ligesådan confirmation,
dog blef udeladt, hvor udi herredet er beliggendes. Anno MDCLXIX - 1669:
43
F3tius G a w, at
eftersom hos os underdanigst ansøges oc begieres, vores nådigste
confirmation på efterskrevne brev, liudendes ord efter andet som
følger: Clemen Clemendsen, kongelig forvalter ved Skanderborg, giør
vitterligt, at eftersom der er brøst for sandemænd udi Vor herred,
da haver jeg på kongl mayts min allernådigste herres vegne, og på
hans kongelig mayts nådig behag, forordnet oc tilskicher Eske
Hansen, boendes udi Katterup [Kattrup], at vere sandemand j
forskrevne Vor herred, der at gøre oc suærge ret toug i alle
tilbørlige sager, når oc hvor hand louligen tilschrefwis, under
pligt som wedbør, til witterlighed under min hånd oc signet, datum
Skanderborg dend 24 novembris 1668. (L A) CClemendsen Ei hånd. Lige sådan en corfirmation fik efterskrevne samme dag på Clemend Clemendsens til dennem udgifne brev, dog enhver især, nemlig
1)
2)
3)
4)
129 - 130 Notat: Disse tvende breve no 129 og 130 ere begge uaffordrede oc casserede.
Intet under 1670.
7
34 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er bleven andraget, hvorledis Andreas Gehler, som allerunderdanigst haver erholdet voris allernådigste brev, på at være bartsker i vor købstad Horsens, sig i lang tid derfra byen haver holdet, da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at Gerhart Ellers må i hans sted, tillige med Henrich Steenblogh være bartsker i bemelte Horsens, hvorfore hand skal tilforpligtet være, sig derudjnden med oprigtighed og troskab at lade finde, og ellers alle dennem som hans tjeneste kunde behøfve, således at opvarte og betiene, som hand vil ansvare og bekiendt være. Forbydendes ex. Hafnia 18 marts 1681.
46
C5 G a w, at
eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores
allernådigste confirmation på efterskrevne bestallings brev,
lydendes ord efter andet som følger: Daniel Kalow og Jacob Urbansen,
borgemestere i Ålborg giør vitterligt, at efter hans kongelig maist
allernådigste bevilling og tilladelse, vi haver antaget og
forordnet, erlig og kunst erfarhne Jørgen Ludvig Conradsen, j hans
afgangne salig faders, Conrad Steffens sted, at være vores stads
instrumentist, som alle tid skal holde, og foruden sig selv, være
forsiunet med tre dygtige karle og personer, som deres kunst j alle
måder vel kan forestå, og med hannem udj, og uden kirken, til
bryllupper, såvelsom og andre erlige forsamlinger, med deres
instrumental musici, altid som det sig bør kan opvarte, at alle og
enhver som hans tjeneste behøfver, sig for billig og liderlig
betaling, beredvilligen lader bruge og således at lade niude, at
hans sl faders bestilling her j byen, som den før hannem haft og
nødt haver, eftersom hand dertil døgtig befunden er, og haver hand,
hos hans kongl maits om allernådigst confirmation, på denne hans
bestalling, allerunderdanigst ansøgning at giøre. Actum Ålborg dend
14 marti 1681.
49 C5 G a w, at vi allernådigst haver beskikket og forordnet doktor Bernhard Omeis, til at være medicus og stads physicus udj vor købstad Ribe, j afgangne doktor Ludvig Puchs sted, og samme bestalling at nyde, med lige vilkår indkomst og rettighed, som hans formand nydt haver. Thi skal han være os, som sin absolut og suverain arfve konge og herre huld og tro, vores og vores kongl arfve huses gafn og beste, søge, vide og ramme, scahde og forderf af yderste magt, efne og formue hindre, forekomme og afverge, j særdeleshed skal hand alle og enhver som hans tjeneste kunde behøfve og begiere, med største flid og vindschibelighed, for billig betaling opvarte og betiene, og sig ellers schiche og forholde, som det en erlig tro og oprigtig medicus og stads physicus egner og vel anstår, efter den ed hand os derpå allerunderdanigst giort og aflagt haver, og som hand acter at ansvare, og bekiendt være, forbydendis ex. Oldenborg slot d 6 maj 1681.
52 C5 G a w, at eftersom borgemestre og råd udi vor købstad Ringkøbing, haver antaget Christen Michelsen til at være vejer og måler, der samme steds, da ville vi hannem, efter hans allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, udi samme vejer og målers bestilling allernådigst have confirmeret og stadfæstet etc. Hafnia 28 maj 1681.
64
C5 G a w, at
eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, voris
allernådigste confirmation på efterskrevne bedemands bestalling,
lydendes ord efter andet som følger:
102 C5 G a w, at vi af sær kongelig nåde, efter herom allerunderdanigste giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Povl Vastetz [Nastetz] må være bartsker j vor købstad Horsens, dog at hand lader sig examinere af facultete medica, i vores kongl residentzstad København og derfra forskaffer, og i vores danske cancelli indleverer, tilbørlig bevislighed, at han j hans bartsker kunst er døctig befunden, førend hand sig må lade bruge, under straf som vedbør. Forbydendes ex. Koldinghus 3o juli 1681.
113 - 114 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering allernådigst haver beskikket Jacob Sørensen Lang, til at være sognedegn og klokker til St Mortens kirke i vor købstad Randers, så og derhos med dend der allerede værende bedemand Niels Jacobsen, at være bedemand der sammesteds, for alle og enhver som hans tjeneste kunde behøve, udi den forrige ved døden afgangne sognedegn, klokker og bedemands Mouritz Christensens sted, så længe han sig samme bestillinger tilbørligen og uden billig klage schicher og forholder, og derimod nyde hvis løn og anden rettighed som hans formand med rette niudt og haft haver. Forbydendes ex. Hafnia 22 august 1681.
116 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, samt magistratens i vor købstad Ribe, deres herom i lige måder, allerunderdanigst giorde erklæring, haver beskikket og forordnet Knud Nielsen til at være portner ved den sønder port i Ribe, hvoruinden hand sig således haver at schiche og forholde, at ingen med billighed kan have årsag, sig ofver hannem at besverge, og for samme hans tjeneste niude ligesådan løn og rettighed, som hans formænd. Forbydendes ex. Hafnia 30 august 1661.
130
C5 G a w, at
eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores
allernådigste confirmation på efterskrevne bestallings brev,
lydendes ord efter andet som følger:
133
C5 G a w, at
eftersom Nicolaus Clausen, forvalter over Trøjborg gård og gods i
Ribe stift, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes
han sit eget hus og gård, i neste sogn Brede skal have, og derfor
did hen skal køre, mens for at beopagte bemte Trøjborg gård og gods,
des bedre skal han imedens hans principal forrejste, sig der på
gården opholde. Da haver vi bevilget og tilladt, at hand med hustru
og børn, må lade sig af sognepræsten i bemte Brede sogn, inden og
uden kirken betiene, indtil hans principal hiemkommer etc.
139 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Nathan Beringborg jøde, må sig i vor stabelstad Fredericia bosætte, og der sammesteds tobaksspinderi indrette, når han vores told rettighed, af hvis tobaksblade han dertil indforskriver han rigtig clarerer etc. Dog skal han herimod være forbuden, ey nogen tienere af den jødiske religion, til bemelte tobaks spinderie forretning at holde, så og iche heller, med nogen jøde udj bemelte, at være interesseret såfremt hand denne voris benåding ey vil hafve forbrudt, Forbydendes ex. Hafnia 15 oktober 1681.
140 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Daniel Berent jøde fra Amsterdam, må sig udi vor stabelstad Fredericia bosætte, og der sammesteds tobaksspinderi indrette, når hand vores toldrettighed etc rigtig clarerer, såvel som ustraffelig og god tobak spinder, dog skal hand hermed være forbuden, ey nogen tienere af den jødiske religion, til bemte tobaksspinderi forretning at holde, så og iche heller med nogen jøde, udj bemte handel at være interesseret, såfremt hand denne vores allernådigste bevilling, ey vil have forbrudt, forbydendes ex.15 oktober 1681. Anno 1682:
42 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores allernådigste confirmation på efterskrevne bestallingsbrev, lydendes ord efter andet som følger [bl a]: Underskrevne præsident og borgermestere i Ribe, giøre alle vitterligt: Såsom vi har antaget den velagte og konsterfarne Jacob Vitzig, for at være Ribe bys voqal og mucikal instrumentist, udi afgangne M Julius Mechers sted, og skal han holde i det ringeste, tvende døgtige og music erfarne geseller, med hvilke han skal opvarte hver søndag atternatim? udi domkirken, og Ste Catharina kirke, herudi byen såvel som i lige måde, på de ved Guds og kongelige ordinantzer påbudne helligdage, efter underskrevne inddeling, som således specificeres, til at forekomme al tvistighed, som menigheden angående mucicen herefter, som tilforn kunde påkomme. Derefter beskrivelse under 20 punkter, hvilke højtider og hvor han skal spille. Videre på 5 sider mere om tjenesten. 18 april 1682.
43 C 5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Nicolaus Hartman Kok, må sig udi vor købstad Ribe nedsætte, og kåge for alle og en hver der i byen, såvel som og udi Ribehus amt, som sådan hans tjeneste, enten til bryllupper, barseler eller andre værtsskaber kunde behøve, så længe han sig derudinden, tilbørligen schicher og forholder. Forbydendes etc. Hafnia 18 april 1682.
24
Under 29 punkter
på 34 sider som jeg ikke afskriver.
55
C5 G a w, at
eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores
allernådigste confirmation på efterskrevne brev, lydendes ord efter
andet som følger. [Bl a]: Så som Anders Andersen, danske
skolemester her udi Århus, er antagen at være bydemand udi købmands
lauget, og formedelst dets ringhed iche deraf kan leve, hvorfor vi
efter hans begiering hermed samtycher, hannem at være bydemand over
ald byen, så og i alle laug og ligfærd, samt til alle trolovelser og
bryllupper, uden de som haver deres egen nær slægt dertil bruge
ville. Århus den 15 april 1682. Signeret Jens Rasmussen Låsbye,
Michel Michelsen.
114 C5 G a w, at vi allernådigst haver beschichet og forordnet, Jens Kierulf til at være herredsfoged udi Ulfborg herred. Thi skal han være os etc. Hafnia 4 november 1682.
115
C5 G a w at
eftersom hos os allernådigst ansøges og begieres, voris
allernådigste confirmation på efterskrevne forpagtnings brev,
lydendes ord efter andet som følger. [Bl a]: Vi underskrevne
borgemestere og råd i Ålborg, kiendes og hermed vitterlig giør, at
vi haver forpagtet Niels Christensen i Sundby, og hans hustru
Gertrud Pedersdatter, den færgebro ved bemelte Sundby, og må han og
hans hustru, deres lifs tid optage og annamme af heste og øxen, som
i Vendsyssel købes, og der fra Sundby hid til Ålborg overføres, den
sædvanlige penge deraf pleyer at udgifves og os på Ålborg byes
vegne, af hans kongelige maits nådigst er bevilget, nemlig af hver
hest sex skilling danske, og af hver oxse to skilling, hvorimod
bemelte Niels Christensen og hans hustru, skal forpligtet være,
årligen at give til afgift af samme broe, førgetiufve sletdaler
[40], halfparten deraf, at betale til Påske, og anden halvdel til
Sct Michels dag, udi rede penge uden skade, og derforuden holde
broen vel ved lige og beqvem, til heste og øxen at overføre. Mere
om, hvis afgiften eller broen vedligeholdes etc.
136 C 5 G a w, at vi allernådigst haver beschichet og forordnet os elskelig Mathias Worm, assessor i vores høieste ret, tillige fremdeles at være præsident udi vor købstad Ribe. Thi skal han være os som sin absolut etc. Hafnia 13 december 1682 Ligesådanne bestallinger blefve expederede for efterschrefne borgermestere og rådmænd i efterfølgende købstæder, og blev i enhvers indført som herefter meldet er, nemlig: Ribe: Villum Brichman, fremdeles at være Borgmester. Hans Wandel, at være den øverste rådmand. Niels Hansen, at være den anden rådmand Jens Lauritzen, at være den tredie rådmand. Ålborg: Søren Jacobsen Bruun, at være den anden Borgmester Christen Hendrichsen, at være øverste rådmand. Søren Sørensen Banner, at være den anden rådmand. Lauritz Lassen, at være den tredie rådmand. Århus: Jens Låsbye, at være den øverste borgmester Michel Malling, at være den anden borgmester Jens Christensen Basballe, at være øverste rådmand Jens Christensen Veyerslev at være den anden rådmand Søren Nielsen, at være den tredie rådmand. Viborg: Jacob Anders Bügvad at være den øverste borgmester Mathias Knudsen hidindtil rådmand, herefter at være den anden borgmester Thomas Svane, at være den øverste rådmand. Henrich Krebs, at være den anden rådmand. Jens Madsen, at være den tredie rådmand, Horsens: Jørgen Christophersen blikmester, herefter alene at være borgmester. Christen Tonboe, at være øverste rådmand. Urban Jacobsen, at være den anden rådmand. Randers: Søren Andersen, hidindtil rådmand, herefter aleneste at være Borgmester Søren Andersen Bay, at være øverste rådmand. Jens Karmarch, at være den anden rådmand Ringkøbing: Ove Erichsen, herefter at være borgmester. Jens Jensen, herefter at være øverste rådmand. Rasmus Pedersen, herefter at være den anden rådmand. Varde: Lauritz Roersen, herefter alene at være borgmester. Lauridz Larsen, herefter at være øverste rådmand. Jens Rasch, at være den anden rådmand.
137 Er ikke afskrevet. Anno 1683:
6 - side 303: C5 G a w, at eftersom Villads Sørensen, færgemand imellem Thyholm og Harsyssel, samme tjeneste på vores behag haver afstanden, da haver vi allernådigst bevilget og forordnet Ejler Madsen, til at være færgemand imellem Thyholm og Harsyssel i hans sted, hvorfore han skal være tilforpligtet, altid godt fartøj at holde og den rejsende udi overførelsen, således for billig betaling at befordre, som hand ville ansvare og stå til rette for, om derover skielligen skulle klages. Forbydendes ex. Hafnia 6 februar 1683.
15
C5 G a w, at
eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores
allernådigste confirmation på efterskrevne fæstebrev, lydendes ord
efter andet [Bl a]. Hans kongel maits til Danmark og Norge ex,
bestalter cammerherre, stiftsbefalingsmand over Ribe stift, og
amtmand over Riberhus amt, jeg Otto Diderich Schach til Schachenborg
etc, at have stæd og fæst til Peder Gallesen og hans hustru Margrete
Lisbeth, ganske kroeholdingen på Fanø, og det således, at de
herefter deres livstid alene være tilladet at forskaffe og forsyne
Fanø sogns indbyggere på landet, ald fornødentlig øl, brendevin,
samt hvis andre slags drik de behøve kunde, og det af så gode varer
og pris, som forsvarligt kan være, og forpligtes årligt i rette tid,
at erlægge udi Kongl maits jordebog 6 rdr, til hvilken ende Fanø
sogns indbyggere, på allerhøjst bemelte hans kongl maits vegne
alvorligen anbefales, sig iche at fordriste og understå, øl
brendevin eller nogen anden slags drik, på andre steder at kiøbe og
til landet føre, end fra bemelte Peder Gallesen og hans hustru
alene, det være sig enten det skulle forbruges til bryllupper,
barseller eller andre værdschaber, ej heller noget brændevin selv at
brende, såfremt brendevins kiedellerne iche skulle være forbrudt,
også forbudt øl, brendevin eller nogen anden slags drik på Fanø, til
fals at udtappe etc. Ribe 26 november 1682.
2 side 319 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, voris allernådigste confirmation på efterskrefne contract, lydendes ord efter andet som følger, kiendes ieg underskrevne, og hermed vitterligt giør, at ieg af beråd hue, med min gode villie og samtyche, i alle måder har giort og indrettet denne venlige contract, med hæderlig og vellærd mand hr Jens Christensen Friis, sognepræst til Feldballe og Nødager sogne, om en vis summa penge at give mig en gang for altid af bemelte kald, ald min lifs tid, som er efter min egen begiering og fornøyelse, fire hundrede slettedaler, hvilche penge, når mig vorder af hæderlig mand betalt efter denne dags dato, skadesløs, schal hand i alle måder være af mig og mine arvinger krafvesløs, og så hermed efter denne dag, aldelis ingen påfund, contravention i omsvøb, eller hvad nafn det haver kan, at bruge mod fornefnte hr Jens Friis, men hermed fornøyes i alle måder for samme afgift, som ieg efter min salig mands død, af kaldet schal nyde, og så til Påske førstkommendes at qvitte præstegården, og uden ald modsigelse, at giøre alle kamre og værelser ryddelige, hermed iche mere at findes hr Jens Friis, eller hans j nogen måder, fortrædelig eller motvillig. Dog endnu af høflighed, og en christen kierlighed, erbyder sig hr Jens Friis at give mig sex slettedaler årlig, til min husleye i min enchesæde, hvor ieg dend opføre kan. Dette dog herved denne oprettet contract at agtes, at dersom Inger Rasmusdatter, sal M Lauritzes schulle impetrere hos den høyeste øfrighed, eller hos den gejstlige, mod mig nogen afgift efter denne contracts opretning, da alle ting imellem os som uklart og magtesløs at være, ellers at stå ved sin fulde værd. Dette at stadfæste, haver ieg på min side ombedet hæderlig og vellærd mand hr C J Thorsager i Holm, som min laugværge, Item agtbare mand Jens Vejerslev, rådmand i Århus, og min salig mands broder Christen Jensen Rastu, med mig til vitterlighed at underskrifve, og jeg selv Maren Jensdatter, sal Sørens efterladte, med vanlig trende bogstaver, og min salig mand signet corroboreret. Datum Feldballe Præstegård dend 30 january 1683 Maren M J D Jensdatter. Jens Christensen Vejerslev Rghdt. Jens Christensen Friis m m Christen Jensen Rostov m m. denne contract etc. Århus 4 februar 1683. Konfirmeret af kongen 27 marts 1683.
23 C5 G a w, at eftersom vi allernådigst have for got befundet, øvrigheds personerne udi vor købstad Sæby at reducere, så der udi byen ichun en byfoged skal være, da haver vi allernådigst beschichet og forordnet, at Christen Lauridsen Ruus, forrige Borgmester der sammesteds, til at være byfoget i bemelte vor købstad Sæby, så og over Fladstrand, thi skal han være etc. Hafnia 27 marts 1683.
54 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Hans Thomsen Berg, indvåner i vor købstad Kolding, må der fra byen til København flytte, når han der sammesteds, tilforn for hvis contributioner han til byen kunde være skyldig, tilbørlig rede og rigtighed haver giort. Forbydendes etc. Hafnia 16 juni 1683.
78 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Karen, afgangne Søren Villumsen, forrige tolder i Ringkøbing, hans efterleverske /:som tillige med forne hendes afgangne husbonde, udi i nest forledne krigstid, sig fra Lund i Skåne hid over haver begivet:/ må udi hvilken købstad j vore riger og lande, som hun vil at bygge og bo, udi tyve år fra vores derom, den 27 august anno 1679 allernådigst udgifne brevs dato at regne /: såfremt hun udi enkestand forbliver :/ for alle skatter og contributioner, samt borgerlig og byes pålæg, være fri og forskånet, dog at hun vores told, accisse og consumption, af hvis hun handler med, betaler. Men dersom hun inden 20 års forløb, i ægteskab forener, da skal denne bevilling aldeles ophøre. Rendsborg 22 august 1683.
79 C5 G a w, at eftersom for os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne bestalling, lydende ord efter andet [bl a]. Herman Virkmester og Søren Jacobsen Brunov, borgemestre i Ålborg, giøre vitterligt, at vi haver antaget og beskikket, erlig actbare og kunsterfahrne Hans Povelsen Kunstmand, til at være organist i St Budolfi kirke, udi afgangne hans faders, Povl Kunstmands sted, hvilken bestalling hand efter eget løfte og forpligt, således skal forestå og opvarte, som det en vel erfaren organist i alle måder bør at gøre, hvorimod han skal nyde al den løn og indkomst, visse og uvisse, som hans sal formand haver nydt etc. 28 juli 1683. Konfirmeret af kongen, dateret Rendsborg den 29 september 1683.
82 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores allernådigste confirmation på efterskrevne bestallings brev, lydendes ord efter andet [bl a]. Kiendes vi underskrevne, både af gejstligheds og øvrigheds, såvel som borgerskabs stand udi Ringkøbing, og hermed vitterliggør, at såsom ikke aleneste legemlig svaghed og skrøbelighed men endogså ulykkelige hændelser og tilfælde, udi adskillige måder, uformentlig kan mennesker påkomme, og byen en god forfaren mand af bartsker profession behøver, og den ærlig agtbare og konstrige mand mester Johan Kogh af København, efter venlig begiering sin tjeneste nu byen præsenterer, så have vi i enighed, antaget ham til at være bartsker og chirurgus her i byen. Ringkøbing 1juni 1683. Konfirmeret af kongen, dateret Rendsborg 7 september 1683.
87 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Jens Hansen, organist til Vor Frue kirke i Århus, må såvel der udi byen, som to mile der omkring på landet, imod billig betaling bruge sit positiv og symphonie, hos alle og enhver det begierendes er. Forbydendes ex. Rendsborg 15 september 1683.
88 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning, haver bevilget og tilladt, at Moses Jesuron jøde af vor stad og fæstning Glüchtad, må udi hvilken købstad, han sig udi vort land Nørre Jylland agter at nedsætte, et tobaks spinderi af sort presset og anden slags tobak indrette, og til dets fortsættelse selv tobaksblade lade indføre, når han vores toldrettighed, på behørige steder deraf rigtigen betaler, samt ustraffelig god tobak lader spinde, og ellers til alle pålæg lige ved en borger svare. Forbydendes ex. Rendsborg 22 september 1683.
95 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, haver bevilget og tilladt, at Johan Fach, organist til Domkirken i Århus, må så vel der i byen, som to mile der omkring på landet, imod billig betaling bruge sit positiv og symphonie, hos alle og enhver det begierendes er. Forbydendes ex. Hafnia 3 november 1683.
99 C5 G a w, at eftersom for os allerunderdanigst andraget er, hvorledes en Pram til brændeved over Mariager fjord, til kalk ovnenes vedligeholdelse, j langsommelig tid af dennem som i Mariagers by er boende, haver været holdet, og fremdeles at holde, nødvendig gøres. Da som vi allernådigst erfarer, at Anders Christensen, vores byfoged sammesteds, sig en ny og dygtig Pram haver forskaffet og til sådan brug ej flere Pramme skal behøves, haver vi allernådigst bevilget og tilladt, så og i henseende til hans, imod os giorte tjeneste, samt løns forbedring, bevilger og tillader, at han med denne, foruden andre eller flere Pramme af nogen må holdes, i hans livs tid, byen sådan frihed nyder, imod billig og sædvanlig betaling, fra den nordre bred, til den søndre side, hvor kalkovnene er, alene må overføre, den dertil forordnede brændeved, i hvem samme brændeved end og tilhøre kunde. Hafnia 17 november 1683.
107 C 5 G a w, at vi allernådigst haver beskikket og forordnet Johan Hagensen Møller, til at være birkeskriver til Ry birk i Skanderborg amt, udi den forrige nu ved døden afgangne birkeskriver, Niels Sørensens sted. Thi skal han etc. Hafnia 24 november 1683.
116 C5 G a w, at eftersom indbyggerne udi Skanderborg by, for vort slot Skanderborg, for os allerunderdanigst haver ladet andrage og beklage, hvorledes de i deres næring, mærkeligen hindres og sættes tilbage, formedelst at der j byen ingen markeder skal være anordnet. Da haver vi, udi allernådigst henseende til, at afbemelte Skanderborg by, som af en købstad consumption giver, og at vi ved vores, om commerciernes befordring udgivne forordning, haver ladet forbyde, at ingen boder med kramvarer på landsbyerne må opsættes, allernådigst for godt befundet, de trende markeder, nemlig Hellig Kårs market, og Sct Sørens market, som hidindtil den14 september og 23 oktober, udi Ry by er blevne holdne, så at det market, som årligen haver været holdet ved Hads herredsting, den første mandag efter Hellig Tre Kongers dag, såvel som hvis heste og qvæg market, som ellers der foruden, ved samme steder årligen er bleven holden, der ganske at ophæve og afskaffe, og til Skanderborg by at forflytte, hvor de på de samme tider som hidindtil er holdt, skal holdes etc. Hafnia 29 december 1683. Anno 1684:
8 C5 G a w, at efter Lene, afg Tobies Karnke?, forrige apoteker i vor købstad Ribe hans efterleverske, hendes allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at hun det af hendes mand indrettede apotek, ved en provisorem, må lade betjene og forsyne etc. Hafnia 19 februar 1684.
22 C5 G a w, at eftersom nærværende skipper Hans Bendixen, vores undersåt og indbygger på Vesterlands Føhr under Ribe stift, agter tid efter anden med hans førende skiberom Håbet kaldet, stående for 8 leste, på vort rige Norge at fare og handle, da bedes vore kære venner, naboer og bundz forvante, mens befale vore egne undersåtter, admiraler, capitainer og udliggere til søs, som bemte skipper kunde hændes at forekomme, at de ikke alene lader hannem med hans skiberom, folk og gods ubehindret passere og repassere, medens endog beviser hannem ald mulig assistanz, udi hvis han til reysers befordring kunde behøve. Givet ex Hafnia 19 april 1684.
30 Vi haver, efter vores over vores livsgarde til hest, os elskelig Samuel Christopher von Plessen, hans allerunderdanigst ansøgning, allernådigst bevilget, at han af vort land Nørre Jylland, efter hånden på adskillige tider, som lejligheden sig der til kan begive, toldfri må udføre tyve og to heste og hopper, som der hans sammesteds, til vores tienesteds fornødenhed tilforhandlet, og skal tolderne på toldstedet, hvor samme heste og hopper udføres vorder, på dette vores pas, afskrive hvor mange hver gang udgår, indtil de alle to og tyve, ere bleven udført, da hand denne vores bevilling haver at annamme, eftersom den ej mere end denne gang, for ovenskrevne skal gælde. Hvorimod hannnem, den da København den 15 april sidst afvigte, på samme heste, forundte pas ganske, skal ophøre. Hafnia 3 maj 1684.
41 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, haver bevilget og tilladt, at Oluf Munkgård, forrige rådmand i Ålborg, må /:såfremt han således til sinds vorder:/ der fra byen flytte, og sig i en anden købstad, eller på landet her i vore riger, hvor det hannem behager, nedsætte, når han tilforn har giort rigtighed i Ålborg. Rendsborg 1 juni 1684.
45
C5 G a w, at
eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores
allernådigste confirmation på efterskrevne bestallingsbrev, lydende
ord efter andet [bl a]. Daniel Kalow og Jacob Urbansen, borgemestre
i Ålborg g w, at vi haver antaget ærlig og velagte mand Lauritz
Christensen, barnefødt i Løgstør til at være ordinær prokurator i
Ålborg, udi hvilken bestilling han sig fornemmelig, efter kongel
maits souverainitets, allernådigst udkrævende, allerunderdanigst
pligt, og efter kongelig allernådigste mandater, forordninger og
reces, i alle måder skal forholde, som en erlig prokurator bør at
gøre etc. Ålborg rådstue 4 februar 1681. Konfirmeret af kongen
Itzehoe den 20 juni 1684. C5 G a w, at vi allernådigst haver tilskikket og forordnet Sacharias Hansen, til at være færgemand ved Snoghøj, så længe han sig udi samme sin bestilling, efter vores om færgeløbene udgangne forordning, og ellers i alle andre måder, tilbørlig og uden billig klage, skikker og forholder. Hafnia 3 september 1684.
73 C5 G a w, at vi allernådigst haver bevilget og forordnet Johannes Bødker, alene at være apoteker i Ribe, og der sammesteds, et vel bestilt og forsvarligt apotek holde etc. Frederiksborg den 5 september 1684.
108
C5 G a w, at
eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores
allernådigste confirmation på efterskrevne brev, lydendes ord efter
andet som følger [bl a]: Præsident, Borgmester og rådmænd udi Ribe,
kendes og hermed vitterlig gør, at såsom til byens conservation
eragtes høj nødvendig, en god chirurgus, som de nødtrengende udi
adskillige legemets udvortes bræk og fejl, kunne hjælpe, og til den
ende sig for os haver præsenteret, velagte og velerfarne mand,
Herman Theodorus Braun, med begiering om, at om han sig her skulle
nedsætte, måtte forundes nogle små friheder, thi haver vi, med de 24
dannemænds /:som sidder på samtlige borgerskabs vegne:/ deres
samtykke, bevilget efterskrevne poster bl a
109 C5 G a w, at eftersom Ejler Madsen, færgemand imellem Thyholm og Harsyssel, samme tjeneste på vores allernådigste behag, haver afstanden, da haver vi allernådigst bevilget og forordnet, Jacob Andersen Trane, til at være færgemand imellem Thyholm og Harsyssel i hans sted, han skal tilforpligt være, altid godt fartøj at holde, og den rejsende udi overførselen således, for billig betaling at befordre, som han ville ansvare og stå til rette for, om der over skielligen skulle klages. Forbydendes Hafnia 15 november 1684.
111
C5 G a w, at
eftersom Rasmus Andersen Holst, er af Borgmester og råd i vor
købstad Randers, antaget tillige de, hans fader Anders Jørgensen
Holst, mucicus instrumentalis samme steds, samme tjeneste at betjene
og opvarte, eftersom han selv ey altid formedelst alderdom, og
svaghed den kan forrette, og efter hans død, hannem at succerede,
have vi samme konfirmeret etc.
26 Efter ansøgning og begiering, samt favorable erklæringer fra stiftsbefalingsmanden og superintendanten, over Ålborg stift, haver vi allernådigst have bevilget og tilladt, at Søren Nielsen Lunge, kirkeskriver sammesteds, må hvis løn og indkomst som vi hannem, efter vores den 10 october ao 1678 allernådigst givne bestallings brevs indhold, for hans kirkeskriver tjeneste allernådigst tillagt haver, fremdeles nyde og beholde, forbydendes etc. Hafnia 14 marts 1685. [se næste].
30
C5 Vi haver
allernådigst beskikket og forordnet Søren Nielsen Lunge,
kirkeskriver i Ålborg stift, til at være tillige by og
rådstueskriver, udi den forrige ved døden afgangne by og
rådstueskriver Lauritz Pedersens sted, og samme bestilling, at nyde
med lige løn vilkår og rettighed, som hans bemeldte formand nydt og
haft haver. Thi skal han være os som sin absolut, og souverain arve
konge etc.
47 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at Claus Povlsen må ved landstinget i vor købstad Viborg, og ellers på andre steder, betjene godtfolk som det af hannem begierer, udi hvis retmæssige sager, de ved retten kunde have at udføre. Dog skal han tiltænkt være, sig udi bemelte forretninger, efter loven at forholde etc. Hafnia 16 maj 1685.
48 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Niels Madsen Tved med sine Consorter, af vor købstad Randers må med sit skiberom, som stod udi bygning da vores forordning, om købstæderne her i Danmark udgik, til fremmede steder sejle, der lade og losse, og sig derved af den udenlandske handel ernære, dog at han alle varer, undtagen salt og vin, som her i København skal tages, fra første hånd afhenter. Hafnia 16 maj 1685.
52 C5 G a v, at vi efter almuens, ved Fladstrand boende, deres allerunderdanigst giorde ansøgning og begiering, allernådigts haver bevilget og tilladt, at de formedelst vejenes længde og besværlighed til deres rette sognekirke, en kirke eller capel, ved bemelte Fladstrand må lade bygge og opsætte, og foruden hvis bekostning de sig erbiuder, selv dertil at gøre, må nyde og bekomme en rixdaler af hver kirke i Ålborgs stift, som ved middel er. Thi byde vi og befale etc. Hafnia 27 april 1686.
131 C5 Confirmation på efterskrevne bestalling, lydende [bl a] ord efter andet, Søren Andersen, borgermestre i Randers, Søren Andersen Bay og Jens Pedersen Karmark, rådmænd, giør vitterligt, at vi haver antaget og beskikket Tøger Jacobsen, borger her i Randers, som bedemand her på stedet, i hans sal broder Niels Jacobsens sted, og af sin ringe indkomme, deler halv forteneste med dennes enke, til hendes mange små uopfødde børns ophold, at han nu efter sal Jacobs Langs død, formedelst sin bestillings ringhed, alene at være bedemand, så og nyde byens klokkeri i Nørre tårn, samt seyerværket ibidm. Randers rådhus 30 august 1686 Konfirmeret af kongen 4 december 1686. Anno 1787:
59 C5 G a v, at eftersom Peder Christensen Jegind, af sognepræsten og borgerskabet i vor købstad Holstebro er antaget at være dansk skolemester sammesteds, da haver vi efter hans underdanigste ansøgning og begiering, hannem i samme tjeneste allernådigst confirmeret og stadfæstet etc. Hafnia 16 juni 1687.
79 C5 G a v, at eftersom Mads Brøchner, som vi den 21 auguat anno 1684, allernådigst haver confirmeret til at betiene vejer og måler bestilling udi Randers, i hans faders Morten Brøchner sted, som denne formedelst hans store svaghed, da ej selv kunde beopagte, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes bemelte hans fader ved døden skal være afgangen, da haver vi efter allerunderdanigst ansøgning, allernådigst bevilget og tilladt, at fornte Morten Brøchner må bemte vejen og målers bestilling, fremdeles nyde og betiene etc. Hafnia 16 juli 1687.
105 C5 G a v, at vi efter allerunderdanigst giorde ansøgning, allernådigst haver bevilget og tillad, at Nicolaus Lassen [2 stavemåder] må som procurator, imod billig betaling, betiene godt folk i hvis retmessige sager, de såvel for over som underretterne i Danmark og Norge, kunde have at udføre, sålænge han sig uden billig klage, og efter loven skicker og forholder. Hafnia 13 september 1687.
143 C5 G a v, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne bedemands bestilling, lydendes bl a således, vi underskrevne borgemestre og råd i Horsens, haver antaget Thomas Povelsen, borger, og tilforn forordnet bedemand, til begravelser, end og til bedemand til alle, herpå stedet forefaldende trolovelser og bryllupper, udi hvilken bestilling han sig fornemmelig skal forholde efter forordningen, om trolovelser over bryllupper, i så måder såvidt forordningen tillader, uden nogen forsømmelse etc. Horsens rådstue 22 november 1687. Konfirmeret af kongen 26 november 1687.
144
145
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
194
Anno 1688:
78 Såsom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores confirmation på efterskrevne bestallings brev lydende bl a, borgmestre udi Ålborg, haver antaget og beskikket, erlig og agtbare og kunsterfarne unge mand Hans Lauritzen, til at være organist her sammested, hvilken bestilling han efter eget løfte og forpligt, således skal forestå og opvarte, som det en vel erfaren organist, i alle måder bør at giøre, hvorimod han skal nyde den årlige løn af kirken, efter oprettede contracts formelding, så og anden uvisse indkomst, som hans formand nydt haver etc. Ålborg den 25 maj 1688. Konfirmeret af kongen 10 juli 1688.
90 C5 G a v, at eftersom Hans Hansen byskriver i Vejle, er antagen tilligemed at være bedemand samme sted, da haver vi efter hans ansøgning og begiering, forskrevne stilling allernådigst confirmeret og stadfæstet etc. Hafnia 24 juli 1688.
118 C5 G a v, at eftersom Thomas Nielsen i vor købstad Varde, er antaget at være klokker sammesteds, efter hannem derpå givne bestallings indhold, da haver vi samme confirmeret og stadfæstet etc. Hafnia 11 september 1688. Begyndt film
M460489 År 1711 – 1715.
282-64 F 4tus G A W, at eftersom Rasmus Andersen Holst, forrige instrumentist udi wor kiøbstad Århus i Wort land Nørre Jylland wed døden er afgangen, da hawe wi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Martinus Ræhs, hidindtil instrumentist i wor kiøbstad Horsens, må med sine musicaliske jnstrumenter til bryllupper, barseler og andre wærtskaber betiene alle og en hwer, i bemte wor kiøbstad Århus, som hans tieneste måtte begiere, og ellers samme embede med lige wilkor, indkomst og rettighed, samt i samme district at nyde og betiene, som hans formand, for hannem nydt og betient hawer. Howedqvarteret i Husum dj 17 Maji Anno 1713.
298-91 F 4tus G A W, at eftersom Martinus Ræhs, forrige musicant i wor kiøbstad Horsens, i wort land Nørre Jylland, til jnstrumentist i wor kiøbstad Århus allernådigst er befordret, da hawe wi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst bewilget og tilladt, så og hermed bewilge og tillade, at Hans Jensen, forhen hautboist wed Wores guarde til fods, må herefter med sine musicaliske jnstrumenter til bryllupper, barseler og andre wærtskaber, betiene alle og en hwer i bemte wor kiøbstad Horsens, som hans tieneste måtte begiere, og ellers samme embede med lige wilkor, indkomst og rettighed, samt i samme district at nyde og betiene, som hans formand det for hannem nydt og betient hawer. Friderichsborg dj 21 Juli 1713.
526-58
F 4tus G A W, at
wi eftersom Martinus Ræhs, som Wi den 17 Maji 1713 allernådigst hawe
bewilget med sine musicaliske jnstrumenter til bryllupper, barseler
og andre wærtskaber, at betiene alle og en hwer udi wor kiøbstad
Århus og des district, som det af ham måtte begiere, og ellers
tienesten med lige vilkor, jndkomst og rettigheder, som hans formand
at nyde og betiene, for os allerunderdanigst klageligen hawer
andraget, at ham udi hans næring af adskillige løse folk stor indpas
skal tilføyes, hwilket ei alene til wærtskaber at opwarte, skal lade
sig bruge, men endog hans folk, når de wed slige occasioner, i
anledning af owenskrefne Wores ham meddelte priwilegium, wil holde
sig til samme opwartning meget ilde med hug og slag tracterer og
jnstrumenterne for dem spolerer, da hawe Wi allernådigst for got
befunden, at anordne og befale, så og hermed anordne og befale, at
så fremt nogen uprivilegeret, efter dette wores allernådigste brew
og forbud på behørige steder, lowligen er blewen forkyndet, skulle
til fordriste sig fornte Martinus Ræhs i kiøbstederne eller på
landet, såwiit hans district sig strekker, med spil til noget
wærtskab, bryllupper eller forsamlinger, uden hans tilladelse, nogen
indpas at giøre, skal ey alene de, som i så måde antreffes, for hwer
gang de sligt forøwer, udi mulct til St Karen Kloster eller
Hospitalet udi Århus betale 3 a 4 Rdr, samt deris med sig hawende
musical jnstrumenter til samme Kloster henfalde, men de end og, som
dennem bruge, hwo det endog måtte were, samme penge mulct were
undergiwne. Hworefter alle og enhwer wedkommende sig
allerunderdanigst hawer at rette og for skade at tage ware.
Begyndt
film M460490 År 1716 – 1720.
Side 421 no 76.
Begyndt film M460491 fra Rigsarkivet. År 1721 – 1725.
43-53 F: 4: G: A: W: at wi, allernådigst hawe Beskikket og forordnet, så og hermed beskikke og forordne, Niels Morwille til at wære Kirke Inspecteur udi Kolding, Dronningborg og Skanderborg Rytter Districter i Wort land Nørre Jylland; Thi skal hand wære os som sin Absolut og Souverain arwe Konge og Herre Huld og troe, wores og wores Kongelig arwe huuses gafn og beste søge, wiide og ramme, skade og forderw af yderste magt, ewne og formue hindre, forekomme og afwærge. I Særdeleshed skal hand sig udi samme Kirke Inspecteurs Tieneste med største flid og Windskibelighed lade finde og udi alle måder rette sig efter den Instruction som hannem allernådigst meddelendes worder, og ellers hwis hannem tiid efter anden, allernådigst anbefales, troeligen forrette og sig derudi, såvel som i alle andre måder således skicke og forholde, som det een ærlig troe og oprigtig Kirke Inspecteur og Kongelig troe tienner Egner og wel anstår og hand agter at answare og bekiendt wære, efter den eed hand os derpå allerunderdanigst giordt og aflagt hawer. Giwet etc. Hafnia den 11 Aprilis 1721. NB: Om Morville er der meget i ekstrakterne af breve til amtmanden i Skanderborg - Åkier amter, som jeg tidligere har bearbejdet. Så vidt jeg erindrer også problemer der endte med at han blev afskediget.
393-98 F: 4: G: A: V: at Wi allernådigst hawe beskikket og forordnet så og hermed beskikke og forordne Lorentz Frobøse Herredskriwer i Framlev Gjerlev og Sabroe Herreder til at wære Birkeskriwer wed det nye indrettede Skanderborgske Rytter Districts Birk udi Wort land Nørre Jylland, Thi skal hand fremdeles wære Os, som sin absolut og souverain Arwe Konge og Herred, Huld og tro, Wores og Wores Kongelig Arwehuuses gawn og beste søge, wide og ramme, skade og forderw af yderste magt, ewne og formue, hindre, forekomme og afwærge, og ellers som det en ærlig, tro og oprigtig Birkeskriwer egner og wel anstår, sig tilbørligen skikke og forholde, efter den Eed hand Os derpå allerunderdanigst giort og aflagt hawer, såfremt hand samme Bestilling agter at nyde. Forbydendes etc. Rosenborg Slot dend 2 Juli 1723.
Side 759-199 F: 4: G: A: W: at wi allernådigst hawe beskikket og forordnet, så og hermed beskikke og forordne Peter Woetman til at wære Herretz skriwer udi Wor Nim Herret i Skanderborg amt i Aarhuus stift i wort land Nørre Jylland i dend forrige wed døden afgangne Herretz Skriwer, Christen Jensen Lassens sted; Thi skal hand wære os, som sin absolut og Souverain arwe Konge Herre huld og troe, wores og wores Kongelig arwe Huuses gawn og beste søge, wide og ramme, skade og forderw af yderste magt, ewne og formue hindre, forekomme og afwærge, og ellers som det en ærlig, troe og oprigtig Herretz skriwer egner og wel anstår, sig tilbørligen skikke og forholde, efter dend æd hand Os der på allerunderdanigst giort og aflagt hawer Giort etc. Fredensborg Slot dend 22 Oktober Anno 1723.
Side 806-257 F: 4: G: A: W: at wi allernådigst hawe beskikket og forordnet, så og hermed beskikke og forordne Mads Sommer til at wære Herredsfoged udi Hatting og Bjerre Herreder med Jernøe [Hjarnø] udi Århus stift i Wort land Nørre Jylland for så wit der af ikke findes under Wores Rytterdistricters Birker at wære henlagt under Alexander Gorm, som fra bemelte Herretz fogets embede udi Wores Høyeste Ret er worden dømt, hans sted; Thi skal hand wære Os som sin Absolut og Souverain arwe Konge og Herred, huld og troe, Wores og Wores Kongelig Arwe huuses gawn og beste søge, wide og ramme skade og fordærw af yderste magt ewne og formue hindre, forekomme og afwærge, og sig ellers så leedes skikke og forholde som det en ærlig, troe og oprigtig Herretzfoget egner og wel anstår, efter den Eed hand Os derpå allerunderdanigst giort og aflagt hawer, såfremt hand samme Bestilling agter at nyde, og under straf som wedbør. Giwet etc. Frederiksborg Slot den 28 December 1725.
Begyndt film M460492 fra Rigsarkivet. År 1726 – 1730. F: 4: G: A: W: at Wi allernådigst hawe beskikket og forordnet, så og hermed beskikke og forordne Os elskelig Lars Hauch, til Nørre Elkier og Juelingsholm udi Wort land Nørre Jylland, til at wære wores wirkelig Cancellie Assessor etc. Frederiksborg Slot den 25 Januarii Ao 1726.
79-100 F: 4: G: A: W: at wi efter Martinus Ræhs Instrumentist i wor kiøbstad Århus, hans allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst hawe bewilget og tilladt, så og hermed bewilge og tilade, at hand til hans Søn Martinus Ræhs afstår ovenbemeldte hans Instrumentist tieneste i bemeldte Århus, hvor fornevnte Martinus Ræhs den yngre, når hans fader tienesten som meldt til hannem hawer afstået, som Istrumentist i bemeldte Wor kiøbstad Århuus med hans Musicaliske instrumenter til bryllupper, barseler og andre vertskaber hawer at betiene alle og enhwer som hans tieneste måtte begiere, og ellers samme embede med lige vilkor indkomst og rettighed, samt i samme district at nyde og betiene, som bemeldte hans fader for hannem nydt og betient hawer. Forbydendes etc. Friderichsberg den 24 may 1726.
Begyndt
film M460493 fra Rigsarkivet. År 1730 – 1732.
38
34
61
132
133
136 C6tus G a v at efterson Martinus Ræhs, Mucicus Instrumentalis udi vor kiøbstad Århus, samme tieneste sig haver frasagt og afstået, da have vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hans søn hvis nafn i ligemåde er Martinus Ræhs må udi forbemelte hans faders sted med musicaliske Instrumenter til bryllupper, barseler og andre vertskaber, betiene alle og enhver i bemelte vor købstad Århus, som hans tieneste måtte begiere, og ellers samme embede med lige vilkor indkomst og rettighed, samt i samme district at nyde og betiene ,som hans fader for hannem nyt og betient haver. Forbydendes etc. Rosenborg den 18 maj 1731.
107 108 og 109 samme sag.
237
290 C6tus G a v, at vi allernådigst have beskikket og forordnet, så og hermed beskikke og forordne Hans Vilsted, til at være herreds foget udi Tyrsting Vrads herred i vort land Nørre Jylland, udi Gallas Norborgs sted, som formedelst, at hand skal være fra sin forstand, ikke selv kunne forestå samme embede; Thi skal hand være os sin absolut og souverain arve konge og herre huld og troe, vores og vores kongl arve huuse gaun og bedste søge viide og ramme, skade og forderv af yderste magt evne og formue, hindre forekomme og afværge, og ellers som det een ærlig tro og oprigtig herredsfoget egner og vel anstår, sig tilbørligen skikke og forholde, efter den eed hand os derpå allerunderdanigst giort og aflagt haver, dog skal bemelte Hans Vilsted efter sit eget giorte tilbud, være tilforpligtet årlig, at betale til fornævnte Galas Norborg så længe han lever, og til hans subsistence i rette tiid, til hver Michaeli de to tredie dele af den embedet tillagte løn og korn. Forbydendes Frederiksborg den 16 november 1731.
107 108 og 109 samme sag.
Begyndt film: M460494 fra Rigsarkivet. År 1733 – 1735.
111 C6tus G a w at wi allernådigst have beskikket og forordnet, så og hermed beskikke og forordne Oluf Christensen Brun, til at være Herretsskriver udi Voer Nim Herret i Skanderborg amt udi vort land Nørre Jylland i nu forrige ved døden afgangne Herretsskriver Peder Woetmans Sted; Thi skal hand være os, som sin absolut og souverain arve Konge og Herre huld og troe, vores og vores Kongelig arve huuses gavn og beste søge, viide og ramme, Skade og forderv af yderste magt, Evne og formue hindre, forekomme og afværge; Og ellers som det en ærlig, troe og oprigtig Herretsskriver egner og vel anstår, sig tilbørligen skikke og forholde, efter den Eed hand os derpå allerunderdanigst giort og aflagt haver givet etc. Hirschholm den 1ste Julii 1735. C6 tus G: a: w: at eftersom os elskelig Frue Edele Krag afgangne Geheime Råd og Baron Friderich Krags Efterleverske haver antaget og beskikket Oluf Bruun til at være Birkefoget ved Stensballe gårds Birk i vort land Nørre Jylland i den forrige ved døden afgangne Birkefoget Peder Woetmans Sted, efter det bemelte Oluf Brun derpå, den 15 aug nestafvigt, meddelte betallings brevs videre formelding, og hand nu hos os om vores allernådigste Confirmation på samme bestallings brev, allerunderdanigst ansøgning haver giort, da ville vi fornevnte Oluf Brun, som Birkefoget til bemelte Stensballe gårds Birk, allernådigst have confirmeret og stadfæstet, så og hermed confirmerer og stadfæste, Thi skal hand være os som sin absolut og Souverain arve Konge og herre huld og troe, Vores og Vores Kongelig arve huuses gavn og beste søge, viide og ramme, skade og forderv af yderste magt, evne og formue hindre, forekomme og afværge, og sig ellers således skikke og forholde, som det en ærlig, troe og oprigtig Birkefoget egner og vel anstår, efter den Eed hand os derpå allerunderdanigst giort og aflagt have; Givet d. Frederiksborg den 2 September 1735.
164 C6 tus G a v at eftersom Gotfried Fledelius, som vi den 16 martii 1732 allernådigst have bevilget at være Chirurgus i vor Stabelstad Fredericia, for os allerunderdanigst have andraget at hannem af adskillige uberettigede og erfarne personer skal ske indpas i det ham allernådigst forundte brød, formedelst udi bemelte vores ham allernådigst forundte bevilling ey skal være tilladt alene at være Chirurgus i fornevnte Stabelstad Fredericia, hvorfore hand derfor allerunderdanigst haver anholt at vi allernådigst ville forunde hannem lige sådant privilegium, som hans formand haft haver, såsom de begge tillige med byen har betient Guarnisonen, Da have vi efter sådan hans allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt stiftbefalingsmanden over Riber stift, os elskelig Geheime Råd Christian Carl von Gabels Ridder p hans derpå indkomne allerunderdanigste Erklæring, allernådigst bevilget og forordnet, så og hermed bevilge og forordne fornevnte Gofried Fledelius til at være alene Chirurgus udi bemelte Vor Stabelstad Fredericia såvel for Byen som Guarnisionen, hvorimod han med største flid og vindskibelighed for billig betaling skal betiene alle og enhver, som hans Tieneste kunne behøve og begiere, så og være forpligtet til at holde så mange Bartsker svenne, som bemelte Fredericia bye beqvemmeligen kunne betiene, og sig ellers i det øvrige således skikke og forholde, som det en ærlig, troe og oprigtig Chirurgus egner og vel anstår, og hand agter at ansvare og bekiendt være; Forbydendes etc. Frederiksborg den 23 september 1735.
172 og 173 C6 G a v at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af særdeles Kongelig nåde, dog uden conseqvence for andre, allernådigst have bevilger og tilladt, Andreas Schurman, må efter det hannem af Os elskelige Friderich Greve af Danneskiold, og til Grevskaberne Samsøe og Løvenholm etc, på hans broder søn og myndtlig Os elskelig Friderich Christians Greve af Danneskiold og til Grevskaberne Samsøe og Løvenholm p hans vegne den 2 augusti nestafvigte givne kaldsbrev på at være sognepræst til Besser og Onsbjerg sogne udi Grevskabet Samsøe etc. Frederiksborg den 7 oktober 1735. [Findes 2 steder].
191 Cvi G a v at vi have bevilget at Mathias Brun af Viborg stift må som procurator for alle over og under retter i Jylland imod billig betaling betiene alle og enhver, udi hvis retmæssige sager, de ved retterne kan have at udføre, så længe hand sig derudinden tilbørligen og efter loven forsvarligen skikker og forholder; Forbydendes etc. Frederiksborg den 29 oktober 1735.
240 Cvi G a v, at vi have beskikket og forordnet Morten Hansen Bølling, til at være birkefoget på vort land Fanøe under Riberhus amt, i den forrige nu ved døden afgangne birkefogets Søren Olufsen Møller sted. Frederiksborg den 30 december 1735.
241 Cvi G a v, at vi have beskikket og forordnet Morten Hansen Bølling, til at være herredsskriver udi Skast herred i Ribe stift, i den forrige ved døden afgangne herredsskriver Søren Olufsen Møllers sted. Frederiksborg den 30 december 1735.
Begyndt film M460495 fra Rigsarkivet. År 1736 – 1739.
62 C6tus G a v, at vi allernådigst have beskikket og forordnet, så og hermed beskikke og forordne forrige auditeur Ludvig Georg von Cøln til, at være birkeskriver ved det Skanderborgs rytter districts birketing, i vort land Nørre Jylland, i den forrige nu ved døden afgangne birkeskriver Lorentz Frobøses sted. Thi skal han være os som sin absolut og absolute arve Konge og herre huld og troe etc. Frederiksborg den 23 april 1736.
136 C6tus G a v, at vi allernådigst have beskikket og forordnet, så og hermed beskikke og forordne, Søren Hansen til at være byefoged i vor kiøbstad Randers og herretsfoged udi Sønderhald, Rougsøe og Øster Lisberg herreder i vort land Nørre Jylland, udi den forrige bye og herredsfoged Herman Krøjers sted, som samme embede, formedelst alderdom og svaghed, på vores allernådigste behag haver afstået, hvorimod vi allernådigst ville, at den gamle byfoged Krøyer, skal nyde eet hundrede tiue og fem rixdaler i årlig pension, som fornevnte Søren Hansen, skal være forpligtet til hannem årlig at betale. Thi skal han være os som sin absolut og souverain arve konge og herre, huld og troe etc. Fredensborg den 12 juli 1737.
232 Eftersom Herman Krøyer for Os allerunderdanigst haver ladet andrage, at hand i året 1737 på Vores allernådigste approbation, haver afstået det ham forundte embede, som byfoget i Vor kiøbstad Randers og herretsfoget i Sønderhald, Østerlisbjerg og Rougsø herreder til en person ved navn Søren Hansen på den condition, at bemelte Søren Hansen, om afståelsen nød Vores allernådigste approbation, efter een imellem dem den 27de februarii anno 1737 oprettede contract så længe Herman Krøyer levede, skulle betale ham 200 rdr årlig af tienestens indkomster, og om Herman Krøyer, inden 2 års forløb, ved døden skulle afgåe, da hans arvinger at nyde 400 rdr, hvilken contract bye og herredsfoget Søren Hansen, om endskiønt den ham ellers nådigst forundte bestalling alene anjugerede ham at svare 125 rdr i pension i 2 år, rigtig skal have efterlevet og betalt 200 rdr årlig, på 50 rdr nær, som rester på det andet års termin, men nu foregiver, at hand ey understår sig at overtræde sin bestalling, eller at betale mere, end de derudi befalede 125 rdr, hvormed hand også skal gå så vidt, at hand vil decourtere de 75 rdr hand i de 2de forbigangne år over hans bestallings indhold uden nogen slags forbehold, skal have betalt, hvorover Herman Krøyer allerunderdanigst beklager sig, at hand, som er 71 år gammel, og haver en søster samt 2de døtre at forsørge, om hand mister disse 200 rdr årlig, da tienesten ey på anden condition til bye og herredsfoget Søren Hansen er afstået, af hunger må crepere; Thi haver Vi, efter meerbemelte Herman Krøyers herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hand må oppebærge de øvrige 75? rdr efter den imellem ham og bye og herredsfoget Søren Hansen oprettede contract, tilsammen 200 rdr årlig til hans behøvende nødtørft, og dem fremdeles i fred og roelighed for hans creditorer, efter vores til hannem den 14 augusti næstafvigte, allernådigst givne resolution, indtil hans død dog forundes, så at ovenbemelte contract for så vidt hermed allerunderdanigst skal være confirmeret; Hvorefter de vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette, ey giørendes hannem herudinden hinder eller forfang i nogen måde, under Vor Hyldest og Nåde. Skrevet etc. Frederiksborg den 4 december 1739.
Begyndt film M460496 fra Rigsarkivet. År 1740 – 1742.
92
264 C6tus G: a: w:, eftersom Christen Basballe, Borgemester udi Wor Kiøbstad Århus, fra samme Borgemesters Embede, efter hand allerunderdanigste ansøgning, allernådigst er blewen dimitteret og forløwet, så hawe Wi allernådigst beskikket og forordnet, så og hermed beskikke og forordne Morten Andreas Gertsen, til at være Vice Borgemester i Århus og at ascendere til at wære wirkelig Borgemester nest efter Borgemester Søren Michelsen Gylling, samt at imidlertid at nyde løn, som Rådmand. Thi skal han wære Os, som sin absolut og souverain arwe Konge og Herre, huld og troe, Wores og Wores Kongelige Arwe Huuses Gawn og Beste søge, wiide og ramme, Skade og forderw af yderste Magt, Ewne og formue hindre, forekomme og afwærge, og sig ellers således skikke og forholde, som der en ærlig, troe og oprigtige vice - Borgemester egner og wel anståer, samt ikke for nogen åbenbare, hwis samme hans Embedes forretninger wedkommer, og hemmelig bør at holdes; Udi særdeleshed skal hand sig i alle måder rette og forholde, efter den Eed hand Os derpå allerunderdanigst giort og aflagt hawer; Hworfore Wi hermed byde og befale samtlige Borgerskabet i bemeldte Århus, at de fornæwnte Morten Andreas Geertsen, nu for deres vice Borgemester, og siden for deres wirkelig Borgemester agter og holder. Givet etc. Hafnia den 16 decembris 1740.
5 C6tus G: A: W: at, eftersom Os Elskelig frue Christina Sophia føed Grewinde af Rewentlou, Grewinde af von Holstein, frue til Boller og Møgelkær, hawer kaldet og antaget Studiosum Peder Jens Kiærulf, til at wære Sognepræst for Skiold Meenighed i Bierre Herred og Århus Stift i Wort Land Nørre Jylland i Conrad Zoega, som wi derfra allernådigst hawe beskikket, at wære Sognepræst for Vonsbæk Meenighed i det Haderslevske Prowstj hans sted, efter det bemeldte Peder Jensen Kiærulf derpå den 12 Nov: udi næstafwigte År, meddelte Kaldsbrews widere formeldning, Og nu hos Os om Wores allernådigste Confirmation derpå allerunderdanigst ansøgning er blewen giort; Da wille Wi fornæwnte Peder Jensen Kiærulf, som Sognepræst for bemelte Skiold Meenighed, allernådigst hawe confirmeret og stadfæstet etc. Christiansborg slot den 13 januar 1741.
203
C6tus G a v at vi have bevilget og tilladt, at eftersom
Diderich Lucasen haver andraget at efter at hans moder, afgangen
Sophie Diderichsdatter, afgangne Lucas Kloch, forrige instrumentist
i vor kiøbstæder Ringkiøbing, Lemvig og Holstebro, så og udi
Lundenes og Bøvling amter hans efterleverske, havde den 15 august
1714 erholdet vores elskelig kiære her faders salig og høylovlig
ihukommelse allernådigste bevilling, at hendes søn Henrich Lucasen
Kloch, måtte nyde samme instrumentist tieneste efter hans afgangne
fader, er bemelte Henrich Lucasen Kloch derpå reyst udenlands, og
imidlertid haver ladet tienesten forrette ved hans stiffader Michael
Heidelmann indtil 1733, da bemeldte Diderich Lucasen Kloch, udi sin
fraværende broders stæd måtte påtage sig tienesten at forestå, men
som intet fra hans broder bemelte Henrich Lucasen Kloch er spurgt
siden 1726, og derfor formenes at hand ved døden er afgangen, så
haver fornævnte Diderich Lucasen Kloch nu for os allerunderdanigst
anholdet, at vi allernådigst ville forunde ham denne indstrumentis
tieneste.
200
225b C6tus G a v at vi allernådigst haver bevilget og tilladt at Herman Friderich Gertz, hidindtil regimentzfeldtskærer ved det Schulenborgske regiment, som vi hafde overladt til hans Maystet Kongen af Store Brittanien hans tjeneste, men nu er tilbage kommen, må drive sin proffession udi vor kiøbstad Århus, indtil hand igien kan blive employeret; Thi skal hand være os, som en absolut og souverain arve konge og herre, huld og troe, vores og vores kongelig arvehus gavn og beste søge, vide og ramme, skade og fordærv af yderste magt, evne og formue hindre, forekomme og afværge; I særdeleshed skal hand med største fliid og vindskibelighed for billig betaling betiene alle og enhver, som hans tieneste kunde behøve og begiere, og sig ellers i det øvrige således skikke og forholde, som det een ærlig, troe og oprigtig Chirurgus egner og vel anstår, og hand agter at ansvare og bekiendt være; Forbydendes etc. Christiansborg den 7 september 1742.
201 – side 341b C6tus G a v, at Wi, efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af særdeles Kongelig nåde, denne gange allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Studiosus Jørgen Fogh Clementin, som af Daniel Fridenreich, Provst og sognepræst for Kettrup og Gøttrup menigheder i Ålborg stift, i vort land Nørre Jylland, er bleven voceret til at være medtiener og Capellan pro persona ved benevnte Kettrup og Gøttrup menigheder, må, efter vores, under denne dags dato, hannem allernådigst meddelte confirmation, dens videre formelding betiene samme capellans embede, uanset, at hand endnu ikke er sine 25 år, efter loven; Dog således, at hand vel må prædike, cathisere og de andre deslige forretninger, selv opvarte, men i det øvrige skal, de høyærværdige sacramenter ved en anden Præst administreres og forrettes, indtil hand sine fulde 25 år, efter loven, haver opnået; Forbydendes etc. Frederiksborg slot den 8 september 1741. Frederiksborg slot den 8 september 1741.
260
År 1743 – 1746.
144?
226
252
296
297
År 1746 – 1748.
45
46
162 F5tus G a v at eftersom Johannes Snell, birkedommer ved vores Skanderborgske rytterdistricts birketing udi vort land Nørre Jylland, for os allerunderdanigst have ladet andrage, at hand på nogen tid har været og endnu er således med svaghed hiemsøgt, og sit mæle betagen, at hand intet af embeds forretninger kand opvarte, og derfor allerunderdanigst haver anholdet, at Christen Gundorph måtte hannem udi hans svaghed adjungeres til denne tieneste at foreståe så længe hand lever, og hannem omsider derudi at succedere; Dog at hand selv udi sin levetiid måtte nyde birkedommer tienestens indkomster; Thi ville vi af kongelig mildhed og nåde allernådigst have beskikket og forordnet, så og hermed beskikke og forordne fornævnte Christen Gundorph til, at være bemelte birkedommer Johannes Snell adjungeret udi hans embedes forretninger og efter hans død, eller når samme birkedommer tieneste på anden måde lovlig ledig vorder, hannem derudi at succedere, med vilkår, at den gamle birkedommer så længe hand lever, til sin subsistence selv nyder tienestens indkomster. Thi skal fornævnte Christen Gundorph være os etc. Christiansborg slot den 14 juli 1747.
245 Bevilger og tillader, at studiosus Broder Brorson, som vi under denne dags dato, allernådigst have confirmeret til at være sognepræst til Dronninglunds menighed i Ålborg stift, når den der nu værende sognepræst hr Peter Lorentz Frauen enten ved døden afgår eller kaldet på anden måde lovlig ledig vorder, må bemelte præste embede betiene og forestå, uagtet hand ikke sine 25 år efter loven haver opnået, dog således, at hand vel må prædike, catechisere og anden deslige præstelige forretninger selv forrette, men i det øvrige sig ikke befatte med de høyværdige sacramenter at administrere, indtil hand bemelte sine 25 år haver opnået. Christiansborg slot den 25 oktober 1748.
252 F5tus G a v, at eftersom Jacob Severin til Dronninglund, borger og handelsmand udi vores kongelig residentz stad Kiøbenhavn, haver kaldet og antaget studiosus Broder Brorson til, at være sognepræst til Dronninglunds menigheder udi Ålborg stift, når den der nuværende sognepræst hr Peter Lorentz Frauen enten ved døden afgår, eller kaldet i andre måder lovlig ledig vorder, efter det bemelte Broder Brorson derpå den 4 september næstafvigte meddelte kaldsbrevs videre formelding, og hand nu for os, om vores allernådigste confirmation derpå allerunderdanigst ansøgning haver giort. Confirmeres af Kongen med bemærkning om den manglende 25 års alder. Christiansborg slot den 25 oktober 1748.
280 F5tus G a v, at eftersom os elskelig frue Edele Kragh afgangne geheime råd Friderich Kraghs efterleverske til Stensballegård, haver antaget og beskikket Niels Bang til, at være birkefoged til Stensballe birk i vort land Nørre Jylland udi Oluf Bruuns sted, som sig samme tieneste formedelst alderdom og svaghed haver frasagt, efter det hannem den 21 october 1746 meddelte bestallingsbrevs videre formeldning og han nu hos os om vores allernådigste confirmation derpå allerunderdanigst ansøgning haver giort. Da ville vi fornevnte Niels Bang som birkefoget til Stensballe birk allernådigst have confirmeret og stadfæstet etc. Christiansborg slot den 8 december 1747.
År 1749 – 1751.
24 Notat: Findes indført iblandt Sjællandske åbne breve under samme dato.
347 side 295. Bevilger og tillader, at Segud Grønbech forhen værende cabinets præst, hos os elskelig grevinde Danneschiold Samsøe til Nyesøe, til at være herefter sognepræst til Tøstrup og Fuglslev menigheder under baroniet Høgholm etc. Christiansborg den 26 december 1749.
255
344
Begyndt film M544326 fra Rigsarkivet. År 1752 - 1754.
256 F5tus G a v, at eftersom for os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret vores allernådigste confirmation på efterskrevne bestallings brev, lydende således: Borgemester og rådmænd i Århus tilstår herved, at vi i allerunderdanigst følge og kraft af den vore formænd i embedet under 29 maj 1688 allernådigst forundte, samt tid efter anden, sidst under 22 oktober 1746 af vor nu regierende allernådigste konge confirmerede bevilling, indeholdende at Magistraten her i byen haver at antage vejer og måler, som skal stande under deres og efterkommeres direction, til hvilken ende de og må nyde af bemelte bestillingers indkomne, det toldroullen dennem kand tillade med videre, haver volceret og antaget, som vi hermed volcerer og antager Peder Brendstrup, borger her i Århus, til at forestå vejer og måler tienesten her sammesteds på vore vegne, udi den ved døden afgangne vejer og måler krigs råd Niels Langballes sted. Thi skal han forpligtet være, at holde sig allerhøist bemelte kongelig bevilling, told roullen samt alle andre derom udgangne kongelig allernådigste anordninger allerunderdanigst efterrettelig, såvel som og efterleve den accord, som han om samme tienestes oppebørsel med os har indgået, og endelig herpå søge hans kongelig mayts allernådigste ratification. Til bekræftelse under vores hænders underskrift, samt stads seiglets hostrykkelse. Århus Rådstue den 5 juli 1752. Peder Låsbye, U C Müller, Frid. Borchart. (L S) Da ville vi forskrevne bestallings brev udi alle dets ord, clausuler og puncter, såsom samme heroven indført findes, allernådigst have confirmeret og stadfæstet, så og hermed confirmere og stadfæste; Forbydendes etc. Christiansborg slot den 27 oktober 1752. [NB at jeg har afskrevet dette fuldstændig, skyldes at det er denne person, der var involveret i sagen om salget af Stjær by, da Skanderborg ryttergods i 1767 blev afviklet].
Side 233b - 313
133 F5tus G a v, at vi have beskikket og forordnet Lorentz Asmus Selmer, til at være byfoged i vor kiøbstad Rønne og herredsfoged udi Vester herred på vort land Bornholm, udi den forrige bye og herredsfoged Hans Adolph Tancke, som vi allernådigst have beskikket til at være herefter byfoged i vor kiøbstad Svendborg i vort land Fyn. Thi skal hand være os som sin absolut og souverain arve konge og herre, huld og troe etc. Fredensborg den 1 juni 1753. NB: Anført tillige iblandt de Sjællandske.
261 Bevilger og tillader, at Andreas Samsing Fibinger, som vi under 23 august sidstleden, allerunderdanigst have beskikket til at være sognepræst til Henne og Lønne menigheder, udi Ribe stift, hr Caspar Eberhard Dreyer udi hans embedes forretninger adjungeret og hannem, når hand enten ved døden afgår, eller kaldet på anden måde ledig vorder, som sognepræst ved foreskrevne menigheder, at succedere, må samme prædike embede betiene og forestå, uagtet hand ikke sine fulde 25 år efter loven haver opnået, dog således, at han vel må prædike, catechisere og andre deslige præstelige forretninger selv forrette, men i det øvrige ikke må befatte sig med de høyværdige sacramenter, at administrere indtil hand som formeldt, sine 25 år har opnået; Forbydendes etc. Christiansborg den 4 oktober 1754.
Begyndt film M 544327 fra Rigsarkivet. År 1756 – 1758.
41 Bevilger og tillader, at hr Andreas Samsing Fibiger, hvem vi ey alene under 23 august udi nest afvigte år, allernådigst haver beskikket til at være sognepræsten til Henne og Lønne menigheder udi Ribe stift hr Caspar Eberhard Dreyer udi hans embeds forretninger adjungeret etc. men endvidere den 4 oktobris næstefter have forundt vores allernådigste bevilling, at hand samme prædike embede må betiene og forestå, uanset hand ikke sine 25 år, efter loven haver opnået, nu allerunderdanigst haver andraget, da der udi bemelte ham allernådigst meddelte bevilling er den exception, at hand ey må administrere de høyærværdige sacramenter, førend hand har opnået sine 25 år, og den i kaldet værende gamle sognepræst, formedelst svaghed ey skal kunne forrette noget af embedet, herredspræsterne ey heller skal kunne komme ham til hielp med sacramenternes betiening, i henseende til, at enhver af dem selv har 2de Kirker og der foruden en lang, og til dels meget besværlig vey, så skal det snart være ham umulig at få enten børn døbte, syge betiente eller altergang forrettet. Thi have vi, efter sådan giorte ansøgning, af særdeles kongelig nåde, allernådigst dispenseret og bevilget, at hand nu selv må administrere de høyærværdige sacramenter. Christiansborg den 21 februar 1755.
86 F5tus G a v. At wi allernådigst have beskikket og forordnet, så og hermed beskikke og forordne Os Elskelige Jens Erich Hauch Wores Cammer Råd til at være tillige med Wores Wirkelig justitz Råd. Thi skal hand fremdeles wære Os som sin absolut og souverain Arwe Konge og herre huld og troe, Wores og Wores Kongelige arwehuuses Gawn og Beste søge, wide og fremme, Skade og forderw af yderste Magt, Ewne og formue hindre, forekomme og afwærge; I særdeleshed skal hand sig udi samme Bestilling med største fliid og Windskibelighed lade finde, og udi alle måder rette og forholde Sig efter den Instruction som [af] Wores høyeste Ret allerede given er eller herefter giwen worder, så widt den hannem wedkommer, og ellers hwis hannem tiid efter anden allernådigst anbefaler troeligen forrette, samt ikke for nogen åbenbare, hvis samme hans Embedes forretninger wedkommer og hemmelig bør at holdes, men sig derudi såvel som udi alle andre måder, således skikke og forholde, som det en ærekiær justitz Råd og Kongelig troe Tiener egner og wel anståer, og hand agter at answare og bekiendt wære, efter den eed hand Os derpå allerunderdanigst giort og aflagt hawer; Giwet etc. Christiansborg den 26 aprilis 1755. [Fuldstændig afskrift].
261 Beskikket og forordnet, os elskelig doctor juris Friderich Carl Muncheberg, til at være birkedommer udi vores Skanderborgske rytterdistricts birketing, udi den forrige ved døden afgangne birkedommer Christen Gundorphs sted. Christiansborg slot den 22 oktober 1756.
145
155
156
158 Bevilger og tillader, at studiosus Jacob Ågård, som vi under denne dags dato allernådigst haver confirmeret til at være medtjener og capellan pro persona, til Handestrup [Årestrup], Gravlev og Buderup menigheder i Viborg stift, må betiene og forestå samme capellans embede, uanset at hand ikke sine fulde 25 år, efter loven haver opnået. Dog således at hand må prædike, catechisere og andre deslige præstelige forretninger selv forrette, men ikke befatte sig med høyværdige sacramenter at administrere etc. Fredensborg slot den 22 juli 1757.
180 Søren Iversen Thrane, bestalling at være birkeskriver i hans afgangne fader, Iver Christensen Thranes sted, efter det bemelte Søren Iversen Thranes derpå, den 4 november sidst afvigte meddelte bestallings brev. Fredensborg slot den 19 august 1757.
228 G a v, at vi allernådigst haver beskikket og forordnet, så og hermed beskikke og forordne Niels Bang, birkedommer til Stensballegårds birk, til at være tilligemed herredsskriver udi Vor - Nim herred i Skanderborg amt, udi vort land Nørre Jylland, i den forrige nu ved døden afgangne skriver Oluf Christensen Bruuns sted. Thi skal hand fremdeles være os, som sin absolut og souveraine arve konge og herre huld og troe etc. Fredensborg slot den 7 oktober 1757.
235 G a v, at eftersom borgemestere og rådmænd i vor kiøbstad Colding, haver antaget og beskikket Nicolai Thomsen, at være byens musicant udi forrige musicant, afgangne Hans Thims sted, efter deres hannem derpå den 30te juli næst afvigte, meddelte kaldsbrevs videre formelding, og bemelte Nicolai Thomsen nu for os, om vores allernådigste confirmation derpå allerunderdanigst ansøgning haver giort, confirmeres og bevilges dette. Christiansborg slot den 21 oktober 1757.
281 G a v, at vi eftersom os elskelig Hans Hansen Rosborg, vores krigsråd, haver antaget og beskikket Søren Mogensen Møller, til at være birkefoged ved Frisholt birk udi Dronningborg amt, udi den forrige nu ved døden afgangne birkefoged Jens Mogensen sted, efter det ham derpå meddelte bestallings brevs videre formelding. Og han nu for os om vores allernådigste confirmation på samme allerunderdanigste confirmation ansøgning haver giort. Da ville vi ovennævnte Søren Mogensen Møller som birkefoged til ovenmeldte Frisholt birk, allernådigst have confirmeret og stadfæstet etc. Christiansborg den 2 december 1757.
Side 867b - 305 G a v, at vi allernådigst have beskikket og forordnet studiosum Johan Adolph Stage, til at være sognepræst til Helligsø og Gettrup menigheder i Thy udi Ålborg stift, udi her Jens Hansen, som derfra til at være sognepræst til Hundborg og Jannerup menigheder, i bemelte Thy, af os allernådigst er bleven befordret, hans sted, såfremt hand ellers efter foregående overhørelse, udi lærdom så dygtig, i liv og levnet så skikkelig, og af den alder efter loven befindes, at hannem prædike embedet kan betroes. Thi skal hand være os etc. Christiansborg slot den 30 december 1757.
Begyndt film M 544328 fra Rigsarkivet. År 1758 – 1761.
33
58 G a v, at vi allernådigst have beskikket og forordnet Peter Kold, til at være hans fader Christian Kold, herredsfoged i Fjends og Nørlyng herreder, samt Vor og Asmilds Closters birker i Viborg stift, i hans embedes forretninger adjungeret etc, og når han ved døden afgår, eller embedet på andre måder lovlig ledig vorder, hannem udi samme embede at succedere. Christiansborg slot den 3 marts 1758.
59
70 G a v, at eftersom os elskelig Hans Schack, greve til Schackenborg, vores kammerherre, haver antaget og beskikket Jørgen Pedersen, til at være birkefoged over Møgeltønder birk udi Ribe stift, udi den forrige, og nu ved døden afgangne birkeskriver Christian Mathias sted, efter det hannem derpå den 4 maj næstafvigte år, meddelte bestallings brevs videre formelding, og han nu hos os, om vores allernådigste confirmation derpå allerunderdanigst ansøgning haver giort; Da ville vi allernådigst have confirmeret etc. Christiansborg den 10 marts 1758.
101 G a v, at eftersom for os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterfølgende bestallings brev, lydendes ord efter andet således: Jeg Hans greve af Schach til Shekam og Brink, deres kongelige mayts bestalter kammerherre etc, giør hermed vitterligt, at jeg haver kaldet og antaget Jens Outsen, til at være birkedommer i Lustrup birk under grevskabet Schackenborg udi Johann Joseph Håbers sted, som samme sit dommer embede haver nedlagt etc. Schackenborg den 11 maj 1757. Konfirmeret af kongen. Christiansborg den 14 april 1758.
127 G a v, at vi have beskikket og forordnet Johan Jacob Frausing, hvem vi under denne dags dato allernådigst have beskikket og forordnet, til at være herredsfoged udi Øster herred i Ribe stift udi afg Johan Krags sted, tilligemed byfogden i vor kiøbstad Varde, Christen Hiøring adjungeret, og efter hans død i embedet, at succedere etc, dog uden nogen løn eller indkomst, så længe byfoged Hiøring lever. Fredensborg den 12 maj 1758.
128 G a v, at vi allernådigst have beskikket og forordnet Johan Jacob Frausing, hvem vi under denne dags dato haver beskikket til at være herredsfoged udi Øster Nørre herred i Ribe stift, så og at være byfogden i vor kiøbstad Varde Christian Hiøring adjungeret, tilligemed som herredsfoged i Vester herred etc. Fredensborg den 12 maj 1758.
129
130
132
174
185
227
255
256 F5tus G a v, at eftersom Niels Rasch, byfoged udi vor købstad Horsens og herredsfoged udi Vor og Nim herreder, for os allerunderdanigst haver ansøgt og begieret, at det formedelst en ham tilslagen tunghørighed, hvorved han er sadt [ude] af stand til at forrette disse embeder, allernådigst måtte tillades ham at afstå samme, da have vi allernådigst beskikket og forordnet, Andreas Flensborg, rådmand i bemelte Horsens til at være tilligemed byfoged der samme steds, så og herredsfoged udi bemelte Vor og Nim herreder. Dog skal han af samme embeders indkomster, foruden den forrige byfoged Mavors enke af tienesterne tillagte pension, nemlig tredive rigsdaler årligt, betale til fornævnte byfoged Rasch i 4re qvartaler fiiresindstyve rigsdaler årligt, og hvilke 80 rdr årlig afgift af tienesterne skal svares af nuværende og efterkommende by og herredsfoged, så længe bemelte Niels Rasch lever, eller indtil han til et andet embede, allernådigst måtte blive beskikket etc. Fredensborg slot den 13 oktober 1758.
296
308
174
265 G a v, at vi have beskikket og forordnet Nicolai Holmer, til at være hans fader Friderich Holmer, herredsfoged udi Hads herred i Århus stift, udi embedets forretninger adjungeret, og hannem, når han ved døden afgår, eller embedet på anden måde lovlig ledig vorder, derudi omsider at succedere, og samme tieneste at nyde etc. Fredensborg slot den 5 oktober 1759.
320
321
330 G a v, at eftersom Alexander Henrich Floch, af vor kiøbstad Colding, for os allerunderdanigst haver andraget, at efter at vi under 15 november 1754, allernådigst have bevilget afgangen chirurgus Engvari enke, at måtte lade chirurgi kunsten, samme sted forsyne ved en examineret og dygtig befunden svend, har han efter aflagte prøve og udstandne examen, udi chirurgien ved chirurgie amtet, i vores kongeluge residentz stad Kiøbenhavn, forsvarlig forestået, bartskiær konsten i bemelte Colding, anholdende nu hos os allerunderdanigst, at som bemelte Engvari enke, samme tieneste til hannem haver afstået, imod at hand forsyner hende med fornøden underholdning, vi allernådigst ville beskikke hannem til, at være herefter alene chirurgus der på stedet, da ville vi allernådigst confirmere samme etc. Christiansborg den 30 november 1759.
49 F5tus G a v, at eftersom Niels Wissing, birkeskriver ved vores Skanderborgske rytter districts birketing, for os allerunderdanigst haver andraget, hvorledes hand først i afvigte år, skal være bleven tagen hans samling og fornuft, så at hand intet kunne forrette, og endskiønt det siden, for så vidt er bleven bedre med ham, at hand igien er kommen til sin samling, så er hand dog formedelst indvortes sygdom, ikke i stand til at forrette hans embede, desårsag hand derhos allerunderdanigst haver begiert, at den constituerede sætteskriver Jørgen Nielsen Fogh, med hvem hand har sluttet accord om at give ham noget vist årlig af tienesten, og hans enke efter hans død, måtte ham i embedet adjungeres, og efter hans død succedere. Thi haver vi allernådigst beskikket og forordnet fornævnte Jørgen Nielsen Fogh, efter ansøgningen etc. Christiansborg slot den 15 februar 1760.
173b F5tus G a v, at vi allernådigst have beskikket og forordnet, os elskelig doctor Carl Friderich Muncheberg, birkedommer ved vores Skanderborgste rytter districts birketing, til at være herefter tillige med byfoged udi Skanderborg. Rendsborg den 20 juni 1760.
174
112 F5tus G a v, at vi allernådigst have bevilget og forordnet, Alexander Henrich Flock, hidindtil chirurgius og bartskier i vor kiøbstad Colding, til at være herefter alene chirurgus og bartskier udi vor kiøbstad Horsens. Thi skal hand fremdeles være os etc. Jægersborg slot den 24 april 1761.
146
Side 836 - 182 F5tus G a v, at eftersom os elskelig Mathias Vilhelm von Huitheldt, vores kammerherre og general adjudant, haver kaldet og antaget Hans Nansen Randlef, til at være birkedommer ved Clausholms birketing, udi den forrige birkedommer Niels Madsens, som sig samme embede haver frasagt, hans sted, efter det hannem derpå den 9 augusti afvigte år meddelte bestallings brevs videre formelding, og nu for os, om vores allernådigste confirmation derpå allernådigst ansøgning er giort. Da ville vi allernådigst have confirmeret og stadfæstet samme etc. Fredensborg slot den 12 juni 1761.
241 F5tus G a v, at eftersom os elskelig Christian Friis, greve til Frijsenborg etc, haver antaget Andreas Christiansen Tolstrup, til at være birkeskriver ved Boller birk, udi forrige birkeskriver Michel Knudsen Blach, som samme embede skal have frasagt, hans sted, efter det hannem derpå den 20 maii sidstleden, meddelte bestallings brevs videre formeldning, og nu for os, om vores allernådigste confirmation derpå allerunderdanigst ansøgning er bleven giort. Thi have vi etc. Fredensborg den 7 august 1761.
359 side 918b.
Begyndt film M 544329 fra Rigsarkivet. År 1762 – 1765.
114 Vi have forordnet og beskikket Søren Hygom, til at være herredsfoged udi Tyrsting Vrads herreder, udi Hans Vilsted, som samme embede på vores allernådigste behag, efter derom imellem dem oprettede contract, haver afstået hans sted. Fredensborg slot den 23 april 1782.
125 F5tus G a v, at eftersom Catharina Maria Pedersdatter af Holmsland udi Ribe stift, som under 15 februari 1737 er forundt allernådigst bevilling på færge og vadesteds betieningen, imellem vor kiøbstad Ringkøbing og bemelte Holmsland, for os allerunderdanigst haver andraget, at hun har en søster datter navnlig Christiana Laursdatter, som hun fra barndommen har opfostret som sit eget barn, og som nu er forlovet med en person navnlig Jens Bech. Desårsag hun for os allerunderdanigst haver være begierende, at fornævnte hendes søster datter Christiana Laursdatter og hendes forlovede kiereste Jens Bech, måtte efter hendes død nyde bemelte færge og vadesteds betiening. Thi haver vi efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt erklæring fra os elskelig hr Hans Schack, greve til Schackenborg etc, herover indhentede erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, at når hun ved døden afgår, må de deres livstid betiene bemelte færgested imellem Ringkøbing og Holmsland, så og et vadested derhos, hvorover når vandet er lavt, både skal kunne kiøres og rides, og det så længe de det tilbørligen og uden billig klage forestår, samt færgeriets redskab forsvarligen vedligeholder. Dog skal de tilforpligtet være, imod den sædvanlige afgift, at forskaffe til de reysendes og veyfarendes sikkerhed, forsvarlige pæle og stager over kiøre vadet, udi Fjorden fra det ene land til det andet, som ej må stå videre fra hinanden end 50 favne fra den ene pæl til den anden, for hvilken opvartning og betiening de af hver person, som bemelte færge og vadested passerer må nyde og oppebære en skilling danske. Fredensborg den 30 april 1763.
235
245 F5tus G a v, at efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, haver beskikket og forordnet Carl Friderich Galmeyer, som i følge vores allernådigste forordning af 30 april 1736, angående anatomien og chirurgien, har aflagt sin examen til at være chirurgus udi vor kiøbstad Viborg og i Viborg stift. Thi skal hand være Os som sin absolut og souverain arve Konge og herre huld og troe etc. Fredensborg den 12 august 1763.
261 Beskikker og forordner Johan Poul Hohlfeldt, som i følges vores forordning af 30 april 1736, angående anatomien og chirurgien, har aflagt sin examen til at være chirurgus i vor kiøbstad Viborg og Viborg stift, og skal hand have sin bopæl i bemeldte vor kiøbstad Viborg. Dog skal det stå enhver frit for at lade sig betiene af hvilken dertil berettiget chirurgus de selv finder for godt. Fredensborg den 26 august 1763.
284 F5tus G a v, at eftersom os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret vores allernådigste confirmation på efterfølgende bestallingsbrev, lydendes ord efter andet således, borgemestere og råd i Viborg, giøre hermed vitterligt, at eftersom den til sidst og på en del år værende bedemand her i byen, haver frasagt sig samme bedemands tieneste, hvortil hand efter magistratens bestalling og hands kongelige mayts derpå indhentede allernådigste confirmation af 29 august 1738 var beskikket, så i følge samme frasigelse, og på det byen igien med en duelig bedemand kand blive forsynet, bliver herved i allerunderdanigste anledning det kongelig allernådigste rescript af 3die august 1670, og lovens pag 435 art 9, beskikket og anordnet monsieur Jochum Rold til at være bedemand i Viborg, for hvilke tieneste, som vedkommende af ham begierer og forlanger, det være sig til trolovelse, bryllupper eller lig begiengelser, hand nyder betaling således som ved kongelige og andre anordninger er tilladt, at oppebærges. Thi haver fornævnte mons Jochum Rold derfor og sig udi samme bedemands embede, da allerunderdanigst at forholde, efter hands kongelig mayts allernådigste lov og forordninger, tilbørlig og upåklagelig i alle måder, men førend hand sig agter, eller kand heraf betiene, haver hand herpå at søge hands kongelig mayts allernådigste confirmation. Viborg rådstue den 12 juli 1763. Signeret. Da ville vi udi alle dens ord og puncter allernådigst have confirmeret og stadfæstet etc. Fredensborg slot den 9 september 1763.
353 F5tus G a v, at vi have beskikket og forordnet Johan August Zeitz, som i følge forordningen af 30 april 1736, angående anatomien og chirurgien, har aflagt sin exmanen til at være bartskiær og chirurgus udi vor kiøbstad Ringkøbing, samt i Lundenes og Bøvling amter etc. Christiansborg slot den 26 november 1763.
141 F5tus G a v at vi have beskikket og forordnet Friderich Monrad, som i følge vores allernådigste forordning af 30 april 1736, angående anatomien og chirurgien, har aflagt sin examen, til at være chirurgius udi vor kiøbstad Århus og dens omliggende egne. Thi skal han være os etc. Fredensborg slot den 1 juni 1764.
240 F5tus G a v, at vi have beskikket og forordnet forrige regiment chirurgus ved vores husar corps Ferdinand Martini til at være bartskiær og chirurgus udi vor kiøbstad Varde etc, udi den forrige og ved døden afgangne chirurgis licential Poul Christian Anders sted. Thi skal han etc. Fredensborg slot den 7 september 1764.
323 F5tus G a v, at eftersom Else, afgangne chirurgus Andreas Korsbergs efterleverske, af vor kiøbstad Randers, som under 24 september 1762 har erholdet vores allernådigste bevilling, at må ved en duelig og in examineret natimiæ et chirurguæ, dygtig befunden svend, lade fortsætte bemelte hendes afg mands proffession i Randers og dens district, nu for os har andraget, at hun formedelst den til folkenes holdelse, udfordrende løn, ikke derved kand finde sin regning, desårsag hun allerunderdanigst haver anholdet, at måtte afstå den hende allernådigst forundte bevilling til Natanael Tonne. Så ville vi allernådigst have bevilget og tilladt etc. Christiansborg slot den 30 november 1764.
37 Bevilger og tillader, at hvis indlægge, breve og bevisligheder som Just Rasmussen af Veggerby sogn i Ålborg stift, forårsages udi retterne at lade indgive, udi en sag til skilsmisse doms erhvervelse over hans trolovede Anna Villadsdatter, som hand efter deres trolovelse har måttet fornemme, ved en anden mands person at være besvangret, må overalt på ustemplet papir fremlægges etc. Christiansborg den 15 februar 1765.
224 F5tus G a v, at eftersom forrige bartskier og chirurgus i Ringkøbing, Johan August Zeitz har qvitteret samme tieneste, og nedsat sig i Ålborg, da have vi beskikket og forordnet Johan David Kressin, som efter forordningen er bleven examineret til at være bartskier og chirurgus udi bemelte Ringkøbing, samt udi Lundenes og Bøvling amter i Ribe stift. Og skal hand ligesom hands formand, så længe han i samme embede for byens ordinære tynge og pålæg være befriet etc. Fredensborg den 16 august 1765.
Begyndt film M 544330 fra Rigsarkivet. År 1766 – 1768.
106
374 C7mus G a v, at vi have beskikket og forordnet os elskelig medicine Christian Elovius Mangor, til at være land physicus udi Viborg stift samt Thy og Mors i Ålborg stift, og der udi liggende kiøbsteder, for hvilken tieneste vi allernådigst haver bevilget, at hand må nyde udi årlig løn 200 rdr, som af vedkommende vore stiftbefalingsmænd og biskopper, skal lignes på indvånerne i bemelte Viborg stift samt Thy og Mors og dessen kiøbstæder, hvorimod han skal tilforpligtet være, uden videre betaling, at betiene alle fattige syge, som kan komme til ham, og det af hannem begierer. Thi skal hand være os som sin absolut souveraine arvekonge etc. Christiansborg den 18 december 1767.
Begyndt film M 544331 fra Rigsarkivet. År 1769 – 1771.
69 C7mus G a v, at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den fra os elskelig hr Peter Rosenørn, ridder vores kammerherre og stiftsbefalingsmand i Århus stift, derover indhentede allerunderdanigste erklæring, allernådigst haver beskikket og forordnet Johan Caspar Weise, som ved fremlagte attest, har bevist sig et være examineret og dygtig befunden til, at være stads chirurgus i vor købstad Århus. 10 marts 1769.
15
Vi have
allernådigst forordnet og beskikket os elskelig Martin Sørensen,
regiments feldtskier ved vores jyske dragon regiment, til at være
chirurgus, og tillige practicere udi vor købstad Colding, og
Coldinghus amt, hvorimod han skal fratræde sin hidtil hafte tieneste
etc.
Begyndt film M 549034 fra Rigsarkivet. År 1775 – 1776.
304 C7mus G a v, at vi allernådigst have beskikket og forordnet forhen capellan pro persona udi Ålborg stift hr Poul Nielsen Fogh til at være herefter sognepræst for Frøslev og Mollerup menigheder udi den forrige sognepræsts hr Friderich Lorentzens sted, som samme embede, formedelst for tidlig sammenleie med hans hustru, haver fratrædet. Christiansborg den 16 november 1775.
32
C7mus G a v, at eftersom studiosus Bagge Baggesen af vor
købstad Ribe i vort land Nørre Jylland, for os allerunderdanigst
haver andraget, at ham af os elskelige Theodose Levetzau etc. og her
Tonne Bloch er givet løfte om at blive antagen til hospitals
forstander i vor købstad Vejle, når han kunne erholde dispensation i
lovens 2 bogs 19de capitels 1ste articul, siden han er gift og har
børn; Da ville vi, efter sådan herom allerunderdanigst giorte
ansøgning og begiæring, samt den fra fornævnte stiftbefalingsmand
Levetzau og Biskop Bloch derpå givne erklæring, allernådigst have
bevilget og tilladt, så og hermed bevilger og tillader, at bemelte
Bagge Baggesen, uden hinder af firskrevne lovens articul, må på
vores nærmere confirmation antages til forberørte tieneste, så og at
hvad han i sin tid kunne efterlade sig, må efter hans død tilfalde
dem, som ellers ere hans arvinger efter loven, uden derpå at må
giøres nogen prætention af hospitalet, hvorimod han til bemeldte
Vejle hospital, for dets arve ret strax skal erlægge en recognition
af tyve ixdaler. Forbydendes etc.
Begyndt film M 548127 fra Rigsarkivet. År 1797.
876 side 685.
Begyndt film M 548128 fra Rigsarkivet. År 1798.
1 - fol 1 C7de G a v at eftersom os elskelig cancelliråd Bendix Holst til Trøjborg haver kaldet og antaget student Johannes Købke, hører ved den latinske skole i vor købstad Ribe, til at være herefter sognepræst for Randerup menighed i Ribe stift i den forrige, og nu ved døden afgangne sognepræst hr Caspar Hansens sted, efter det ham derpå under 4de december forrige år meddelte, og her hos heftede kaldsbrev, hvoraf i vort danske cancelli er indleveret en ligelydende genpart. [Bestallings brevet i fuld ordlyd]. 5 januar 1798.
126 Friderich Christian Skønå, procurator bevelling. Bevilger og tillader, at skolelærer Friderich Christian Skønau af Viborg, mod billig betaling som procurator, må betiene alle og enhver som det begierer, udi hvad retmæssige sager de kunne have ved retterne at lade udføre, så længe han derui efter loven, og den ed han os derpå allerunderdanigst giort og aflagt haver, tilbørligen og forsvarligen skikker.23 februar 1798.
152 Postfører Anders Hansen, bestalling at være herefter postmester i Ribe, udi forrige og nu ved døden afgangne postmester Johan Ernst Suhrs sted, med den til dette embede reglementerede årlige løn, 100 rdr for brevposten og 25 rdr for pakkeposten samt 17 rdr 32 sk til en litzenbroder, ligesom han og tillige fremdeles skal beholde 75 rdr årlig, af den ham tillagte pension, hvorimod han skal tilforpligtet være, at holde sig de bestemmelser om de fremmede tidender og tidsskrifter efterrettelige, som indeholdes i vor resolution af 20 maj 1796, samt være tilfreds med, om vi måtte finde for godt, enten aldeles at ophæve de såkaldte skriver og vejer penge, eller at træffe nogen anden forandring med samme, og i øvrigt holde sig den ham, af vort general postamt meddelende instruction efterrettelig. 9 marts 1798.
237
Bestalling for
procurator Søren Stilling, at være birkedommer til grevskabet
Frijsenborg birketing, og det dermed tillagte Faurskov birk, i den
forrige nu ved døden afgangne Hans Christian Ramslunds sted, efter
det derpå under 22 marts dette år meddelte bestallings brev.
Færdig med læsning og afskrift film: M528706 -708 + M460489 – M460496 + M544323 - 544331 + 034 + 548127 - 128 fra Rigsarkivet Jyske registre år 1681 – 1798 [nogle år mangler]. |
||||||||
|
Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.
|
||||||||