Svenske krigsfanger
1713-1719 Århus amt

(312kb)

Svenske krigsfanger
forskelligt

(65kb)

Magistraten i Århus
søskader

Borgere i Århus
søskader

Borgere i Århus
kopi af breve 1-27

Borgere i Århus
kopi af breve 28-46

 

 

 

 

 

 

 

Senest opdateret:

04. juni 2012 .

 

Store nordiske krig 1710 - 1721


Kilde:
Følgende link modtaget af Troels Lund.

Her bl.a. om slaget ved Gadebusch 1712 og Tønning 1713

http://www.marineregimentet.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=60&Itemid=38

Her bl.a. om Tønnings belejring i 1713 med billeder (side 115 og frem se sidetal nederst på hver side):

http://www.slesvigland.dk/pdf/1986-04.pdf

Dansk militær historie, hvor bl a findes foto af denne medaljon, der blev udgivet i anledningen af Tønnings overgivelse.

 http://www.milhist.dk/aeren/svenske_krigene/tonning_overgivelse.htm

 

 

 

 

Om den store nordiske krig kan læses i 10 binds værket - bibliotek 96.3: Bidrag til den store nordiske krigs historie - H W Harbou. 

Udgivet af Generalstaben – Gyldendalske boghandel – Nordisk forlag.

Det følgende er uddrag af femte bind, udarbejdet af generalløjtnant A P Tuxen – oberst H W Harbou og kommandør C L With-Seidelin:

 

Kampen om Tønning og Stenbocks hær i dansk fangenskab 1713-1719.

Som i kapitulationen i Oldenswort bestemt, marcherede Stenbocks hær i dagene 20-26 maj 1713 ud af Tønning og videre efter de for de forskellige regimenter udfærdigede marcheruter. Transporterne blev eskorterede af detachementer af 3 sjællandske rytter-regiment, jyske og ungarske kyrasserer, 200 ryttere for hver 1000 fanger.

Der blev beskikket kommissærer til at sørge for forplejning og indkvartering undervejs, og ledelsen af hele transporten blev overdraget oberst Poul Løvenørn.

Ifølge den fortrolige instrux, der blev givet Løvenørn, skulle det pålægges eskortens kommanderende officerer at påse at fangerne opførte sig ordentlig overfor beboerne, ikke afpressede dem noget, men betalte for hvad de fik, i øvrigt skulle der tilstås dem al sømmelig frihed, ville nogen af fangerne tage dansk tjeneste eller deserterer med god maner, måtte deres officerer give disse vink om, at se gennem fingre hermed, men dette skulle ske, som om det kom fra officererne selv, kongens navn måtte ikke indblandes i denne lidt kildne sag.

Under transporten fulgte de svenske officerer deres regimenter, men de måtte ikke indkvarteres sammen med mandskabet, og når marchen var endt, skulle de helt skilles fra dette, senere skete det samme med underofficererne.

De menige fanger blev delt i 2 store grupper, af hvilke den ene forblev i Jylland, den anden blev ført til Fyn og senere til Sjælland.

I Nørre og Sønderjylland var regimenterne ved midten af juni omplacerede således – det første tal angiver styrken – det andet i juni måned:

Århus Bremiske dragoner   870 - 803

   ”      Vestgøta ryttere   550 - 533

Skanderborg artilleri         159 - 115

Horsens Vestmanland       412 - 390

   ”          Elfsborg           249 - 242

Vejle Vestgøta Dal           630 - 605

Fredericia Ekeblad            360 - 182

Kolding Verd dragoner       631 - 470

Haderslev Pommerske ryt.  469 - 360

Åbenrå Bremiske ryttere    420 -   85

Eckernførde Stenflycht       47 -   24

   ”  Pommerske dragoner  679 - 588  

Opfordringen til at rømme eller tage dansk tjeneste, havde gjort så god virkning, at styrken i den forløbne måned var gået ned med ca 20%.

Foruden de ovenfor omtalte fanger var der endnu en del som, da udmarchen gik for sig, lå syge i Tønning.

Den 10 maj fandtes der ca 2900 syge i fæstningen, omtrent 3 uger senere var 2366 af disse udlagt i Ejdersted, fordelt i 3 grupper, nemlig i Tetenbüttel, Garding og Cathrinenheerd.

Ved udgangen af august var 475 døde, 557 rømte eller gået i dansk tjeneste, 96 havde fået orlov.

Af de tilbageværende var 242 endnu syge, 1105 friskmeldte.

Disse sidste blev ført til Husum og derfra om efteråret til Viborg, hvor de forblev med undtagelse af ca 300 mand, der blev sendte til Randers. Officerer og præster blev samtidig forlagte til Skive, senere delvis til Viborg, underofficererne kom til Hobro.

Efter at fangerne var komne til deres bestemmelsessteder, kan deres antal rundt anslås til 700 officerer o l, omtrent lige så mange underofficerer og 9000 menige.

Hvorledes det snart svandt betydeligt ind, fremgår videre i bogen.

De betingelser der ved kapitulationen i Oldenswort var indrømmede Stenbock må, når tages hensyn til, at hans hærs modstandskraft var ganske brudt, betegnes som overordentlig gunstige, men sagen var at den danske konge ikke kunne fremtvinge en overgivelse på nåde og unåde uden hjælp fra sine allierede, og at disse ikke ville indlade sig på et egentlig angreb på fæstningen, da denne var gottorpsk og ikke svensk, kunne et sådant angreb nemlig give garanterne for freden i Traventhal, anledning til at blande sig i krigen, hvortil kom at begge allierede styrkers chefer, Menschikoff og Flemming, var bestukne af gotthorperne.

Under disse omstændigheder måtte kong Frederik gå meget vidt i sine indrømmelser overfor Stenbock, ikke mindst fordi han måtte se snarest muligt at komme af med de russiske og sachsisk-polske tropper, der daglig kostede landet store summer.

 

Navne på officerer m vi forbindelse med de svenske krigsfanger, fra overgivelsen ved Tønningen, der er nævnt på siderne Nordiske krig 1 – 2  www.kkermit.dk

1ste del:

Kierbygaard d 17 April 1716 J Bielcke under von Møstings Regiment

Cap Müllers Compagni af General Major Møstings Regiment

691
Fra Scholten, Land Etat General Kommis, København. Henviser til amtmandens brev, om en soldat under cap Müllers compagni af general major Møstings regiment, Århus, der grundet sygdom, måtte blive tilbage, da de andre blev transporteret til Norge. 27 April 1717.

693
Fra I Scholten, general kommiss, København. Marschal Pentz, har i dag skriftlig tilkendegivet, at hans fuldmægtig på Urup, har meddelt ham, at de 10 svenske soldater af obrist Hegemans regiment, opponerer og ikke vil arbejde for øl og mad samt 2 sk daglig, og de som ikke kan arbejde, vil ikke lade sig nøje med 6 sk daglig. Der tvivles ikke på, at amtmanden vil foreholde dem, at de skal lade sig nøje med det angivne, hvilket også er gældende, hvis andre skulle blive lige sindede.
I øvrigt ville hr etatzråd betyde den der værende leutenant, at han alvorlig tilholder berørte svenske folck, at de sig med foreskrevne underholdning lader nøje, og ej videre kand, eller må pretendere. 9 Marts 1717.

General krigs kommissariatet i Husum dj 20 may Ao 1713. H C Platen. (L S)

General krigs commissair von Platen.

Strømfeldske regiment 551 mand og af Duchers 907 mand.

Oberst Levetzaus curaser regiment mons Offen Huusen [Obenhausen].

General Dycers [Duchers] regimente rytter til hæst, nafnlig Andreas Lynberg under ritmester Bilbergs compagnie, barnfød i Sverige i Jessen herridt i Ode i Ørre sogn.

Hans kongl majst til Danmark og Norge, bestalte major ved hr obrist Levetzaus regimente curassirs. C Obenhausen (lak segl).

L Allenfeldt. Eyden/ W Mülle, Feldt etaten general kommissariet Gottorph.

General lieutenant Duchers cavalleri regiment 303 mand.
 
Obr Strømfeldts dragoner regiment 386 mand.

Westmanlandske regiment i Ebeltoft

General Patkulds regiment.  

Niels Lauridtzøn af Sparfelds regiment

General lieutenant Rodsteens gods i Grundfør

General Mentzers regiment

2den del:

General Major over Ålborg Stifts regiment national infanterier Henrich Rosenauer.

 

Denne indledning fører frem til det materiale jeg har afskrevet, nemlig:

Landsarkivet i Viborg: B5 A - 455

Århus stiftsamt - Havreballegård og Stjernholm amter 1683 - 1799

Dokumenter angående svenske krigsfanger år 1713 - 1721.

Indberetninger fra borgere i Århus om deres tab på søen under krigen, i forbindelse med sejllads til bl a Norge.

 Klik på det ønskede på venstre side!


Følgende der ganske vist ikke omhandler krigsfangerne, men alligevel er noget om krigen indættes her:

Kilde:

Film: M460489 fra Rigsarkivet.

Jyske registre.

År 1711 – 1715:

245-2
Pas på vogne og heste for de fra Norge til Fladstrand ventende regimenter, til Fredericia.

F 4tus. Byde og hermed allernådigst befaler Voris stiftbefalingsmænd og amtmænd samt amts betiente i vor land Nørre Jylland, som dette anvises, at de strax og uden nogen ophold eller ringeste tids forliis på anfordring forskaffer den, en del Vores fra Vort Rige Norge til Fladstrand ventende regimenter, commanderende officerer så mange dygtige vogne og heste, som til folket til vor Stabelstad Fredericia uden forhaling at føre kunde udkræves, ladendes det ingen lunde under Vor Hyldest og nåde. Flensborg dj 1 Januarii 1713.

245-3
Pas på så mange vogne og tilhørerige heste, som til de i Ringkøbing, Varde og Holstebro værende fangne Svenske officerers bortførsel til Fyn kunde behøves.

F 4tus byde hermed og allernådigst befale Voris stiftbefalingsmænd og amtmænd, samt amt betiente udi Riber stift, at de på anfordring strax anskaffer så mange vogne med tilhørige heste, som fornøden kunde være, til at føre og bortbringe de i vore kiøbstader Ringkiøbing, Varde og Holstebro værende fangne officer til vort land Fyn, så at tu og tu sidder på en vogn, og skal antallet af vognene, som der til for dertil fornøden kunde vere, bemte Vores amt betiente af den af Vores officerer i Fredericia, som til forn fangne officerers fremførsel beordres, vorder tilkiende givet og kundgiort. Ladendes det ingenlunde under vor Hyldest og nåde. Givet etc. Flensborg dj 1 Januarii 1713.

249-11
Pas på 1000 vogne, med tilhørerige heste på major Landsbergs anfordring til de fra Norge ankomne trouppers befordring fra Fladstrand til Fredericia.

F 4tus byde hermed og allernådigst befale, alle vores stiftbefalingsmænd, amtmænd og amt betiente fra Fladstrand indtil vort Stabelstad Fredericia, at de strax og uden ophold, på Os elskel Major Landsbergs anfordring, forsyner de fra vort Rige Norge ankommende troupper, med så mange dygtige vogne og tilhørerige heste, som fornøden kunde vere, og det til et tusinde vogne, fra fire miile til fire miile, og skal hverken rytter = grevelige - eller friherrelige bønder her for vere forskånet, på det samme troupper ved nat og dag kunde fortbringes og afsted komme. Ladendes den ingenlunde under vor Høyeste unåde. Givet etc. Fredericia dj 16 Januarii 1713.

 Til toppen.

Til forsiden