Forskellige notater vedrørende mine aner
Gå til:
Generation
no 1 min mor.
No
1 Anne Krestence Rasmussen
f 1912 Vrads sogn og herred
v 1935 i Brovst
d 1957 i Gislum
No 1b
Søren Chr Nielsen
No 2 Rasmus Frederik Rasmussen,
Brovst.
No
3 Nielsine Oline Andersen
f 1889 i Tilst
No 4 - 5 Christen Rasmussen og Jensine Sørine
Hansen
No 6 - 7 Peter Magnus Anderson og Kirstine
Thomsen, Kasted.
No 36 Jens Rasmussen Gundersen og Ane
Hansdatter, Ås - Randlev sogn.
No 42 Michel Pedersen og
Mette Andersdatter, Gram Stilling sogn.
No
44 Jens Jensen, Årsbæk, Låsby.
No 56 Christen Christensen, Hørsted
No 72 Rasmus Gundersen Langberg, Randlev
No 74 og 75 Hans Mejer og Margrethe Jensdatter
No 80 Mads Hansen og Karen Jensdatter, Lintrup.
No 84 Peder Rasmussen, Stilling
No 86 Anders Nielsen Doktor, Stier
No
90 Laurs Christensen Høiriis, Kjærs mølle i Laven.
No 114 Peder Jensen Balsby, Villerslev sogn.
No 144 Gunder Andersen Langberg, Randlev.
No 148 Philip Mejer, Bjerager.
No 174 Jens Nielsen Jeksen, Stjær.
No 182 Knud Knudsen Garder, Mollerup.
No 228 Jens Madsen Balsby, Hurup.
No 338 Terkel Mikkelsen, Gram Stilling.
No 348 Niels Jensen, Jeksen Adslev sogn.
No 5802 Anders Pedersen
(Herredsfoged i Borum)
No 694 Mathias Pedersen, Forlev
No
702 Anders Sørensen, Klode Mølle.
No 766 Søren Jensen i Blegind og Anne
Olufsdatter, Aldrup mølle.
No 1450 Lauritz Christoffers Baggesen
No 1454 Thomas Andersen, Linå
No
2900 Christoffer Pedersen Baggesen og Maren Andersdatter,
Skanderborg
No 2938 Mogens Nielsen, farre
No
5802 Anders Pedersen (Herredsfoged
i Borum)
No 11602 Søren Jacobsen Stage, Ribe.
No 11604 Peder Pedersen, herredsfoged i Borum
Tilbage til
aner
No 1 min mor:
1 Anne Krestence Rasmussen
f 1912 Vrads sogn og herred
v 1935 i Brovst
d 1957 i Gislum
No 1b min stedfar
Søren Chr Nielsen
f 1904 i Gislum
v 1935 i Brovst
d 1987 i Års.
No 2
min morfar:
Rasmus
Frederik Rasmussen
f 1887 i True, Brabrand sogn
v 1910 Skibbild, Arnborg sogn
d 1976 i Brovst
Foto fra hans 80 års fødselsdag.
Som det ses er han født i True Brabrand sogn.
Efterhånden som han voksede til, arbejdede han sammen med faderen
Christen Rasmussen og voksne brødre, i det dengang eksisterende
Årslev teglværk, der ejedes af stor-købmanden Hans Broge i Århus.
Efterhånden blev leret i dette område for dårlig, hvorefter Tilst
teglværk blev oprettet, af det sidste kan stadig ses en tørrelade,
samt et enkelt hus på højre side af landevejen, kort efter Bilka.
Jorden fra Årslev teglværk, der lå i et område som, efter en
forlængst nedlagt landsby, kaldtes Rætebøl, blev derefter udstykket
og solgt, således
der kun blev et lille areal tilbage med nogle mindre bygninger, som
købtes af en bror til bedstefars mor, idet Hans Broge
skulle have udtalt, at det var den eneste han kunne få til at give
den forlangte pris.
Familien flyttede lidt senere til området ved Vrads, hvor de bl a
fik arbejde med tilplantningen i forbindelse med sandflugten.
At de netop flyttede dertil - hvilket formentlig skete med toget fra
enten Silkeborg eller Horsens, hvoraf endnu eksisterer veteranbanen
mellem Vrads og Bryrup - kan have forbindelse med, faderens søster
Kirsten Rasmussen, tidligere var blevet gift med Anders Jensen, der
på et tidspunkt blev ejere af Vrads Nedergård, hvor Kirsten og
Christens mor Ane Christensdatter døde.
Efter mine bedsteforældres bryllup, flyttede de omkring i det
midtjyske, bl a var han på et tidspunk jernbane kusk, indtil hele
familien på nær en søn, flyttede til Vensyssel - flytningen skete
med hestevogn - hvor der i første omgang var arbejde ved anlægningen
af Attrup dæmningen.
Sammen med min oldefar og et par brødre, flyttede de derefter til
Brovst, hvor der en overgang blev handlet med fisk, senere blev
bedstefar vognmand med heste - senere igen med lastbil, indtil
krigen umuliggjorde dette, hvorefter de købte en mindre ejendom i
Bratbjerg [der her i 2007 ikke længere eksisterer], senere en lidt
større i Tranum, der overtoges af min onkel Gunnar, hvorefter de
flyttede tilbage til startstedet Brovst.
Huset i Brovst som mine bedsteforældre
lod bygge omkring 1930.
Til venstre ses lidt af bygningen, hvor var plads til i første
omgang hestene og et par grise,
senere da hestene blev udskiftet med lastbil, garage til denne, men
stadig en gris.
Den her i 2007 nedrevne ejendom i Bratbjerg,
som de ejede fra ca 1944 til de efter få år flyttede til Tranum.
Blandt de få der i Brovst havde
telefon allerede i 1940, ses at min bedstefar havde no 40.
No 3 min mormor
3 Nielsine Oline Andersen
f 1889 i Tilst
d 1954 i Brovst
Foto fra Tilst skole før 1900?, blandt
eleverne kan min mormor være.
No 4 og 5 mine oldeforældre - foto
bedstefars mor.
4 Christen Rasmussen
f 1857 i Storring
v 1886 i Brabrand
d 1929 i Brovst
5 Jensine Sørine Hansen
f 1867 i Stjær
d 1915 i Give begravet i Brande
No
6 og 7 mine oldeforældre - bedstemors far.
Peter Magnus Anderson.
f 1855 i Vansted, Hjernarp Forsamling, Sverige
v 1877 i Hørning
d 1920 i Kasted
Kirstine Thomsen
f 1852 i Forlev, Skanderup sogn.
d 1896 i Kasted.
Peter Magnus Anderson og Kirstine
Thomsen(mine oldeforældre)
Børnene er: Karoline Amalie f
21-1-1878 Kristian 21-2-1881 Nielsine Oline 23-12-1889 (min
bedstemor).
Generation 6 Tip 2 oldeforældre
No
36 Jens Rasmussen (Smed)
f 1759 i Randlev
v 1) 1784 i Randlev med (no 37)
v 2) 1809 i Gosmer? med Ane Sørensdatter
f 1786 ukendt sted
d 1848 i Gosmer (hun)
d 1826 i Gylling (han)
37 Ane Hansdatter
f 1761 i Randlev
d 1809 i Gosmer
Randlev - Bjergager Kirkebog C 376 - 1 år 1749 - 1780
Side 27
1761:
Dom Sma Adventus døbt
Hans Mejers barn af Randlev nafnl Anne, baaren af fruens pige paa
Aakier, fadder Philip Mejer, Henric Mejer, Rasmus Lauridsen, Niels
Poulsen og Peder Madsen af Randlev.
Ved skiftet efter Hans Mejer, Dybvad skifteprotokol
omtales datteren Anne som gift med smeden Jens Gundersen
[Gonnersen], i Aas (Søvind sogn) Voer herred.
[Hun er født i Randlev 1761]
Folketællingen
Voer Herred 1787 - Søvind Sogn
Side 155:
No 4
Jens Rasmussen - mand 30 Aar - begge i første
ægteskab - smed
Ane Hansdatter - hans kone 27 aar
Rasmus Jensen - deres søn 2 aar
Kirkebog Søvind Kirkebog Voer Herred C 413 - 14 år 1738 - 91
Side 108
1785:
Dom 1 adv d 27 novb confirmeret 2de børns daab.
Det eene Jens Rasmussen smeds barn af Aas nafn Rasmus.
Baaren af Helvig Rasmusdatter fra Rodsteens gård
Faddere Rasmus Gundersen og Hans Mejer af Randlev, Niels Bødker og
Niels Hellesens hst af Aas.
(NB Rasmus Gundersen er J R s far)
Samme Kirkebog side 118
1792:
Fer: 2de Pasch d 9 april confirmeret 2 børns daab.
Det eene smeden Jens Rasmussen af Aas som wed
hiemmedaab d 24de febr war nawnet Christen, og nu blew baaren af
Inger Christensdatter af Aas.
Faddere:
Christen Nielsen, Ole Pedersen, Niels Nielsen, og Niels Bødkers
hustrue alle af Aas.
No 42 Michel Pedersen
f 1789 Gram, Stilling Sogn
v 1815 i Stjær
d 1840 i Stjær
43 Mette Andersdatter
f 1795 i Stjær
v (1) med Michel Pedersen (no 42)
v (2) 1841 i Stjær med Anders Christensen (Åbo)
f 1792 i Ormslev
d 1872 i Stjær (han)
d 1853 i Stjær (hun)
Arkiv:
Landsarkivet i Viborg
B58 - SP 5 1814 - 17
Hasle -
Vester Lisbjerg - Framlev og Sabro Herreders Skøde og Panteprotokol
Fol 301:
No 6 FR6.
Anden Classe for Sum fra 500 til 1000 Rbd N V
Een
Rigsbankdaler 12 skilling Navne Værdie.
Betales med 1/2 Deel meere.
Jeg underskrewne
Michel Pedersen, Selwejergaardmand i Gram, tilstaar herwed paa min
Hustrues Mette Andersdatters Wegne at hendes Stedfader Peder Nielsen
Terp, Selwejergaardmand i Stier i Dag har betalt mig Den Kapital
1000 Rbd N W skriwer Et Tusinde Rigsbankdaler Nawne Wærdi, som er
alt hwad hun i tiden kunde wente at faa af hendes Fødested, efter
hendes Forældre Anders Nielsen [doctor] og Hustrue Bodil Jensdatter i Stier,
og skal jeg og mine Arwinger ingen widere Pretention hawe hos min
Kones forældre, eller Stedfader min kjære Swigerfader Peder Nielsen
Terp Selwejer gaardmand i Stier, som har udredet saawel hendes
Fædrene som Mødrene Arw, men hermed giwer fuldkommen Afkald 0g
Qwittering samt qwit og kræwesløs holden i alle optænkelige måder.
Og skal det staae mine kjære Swigerforældre frit for, hwor og naar
de behager at lade dette mit Afkald til Tinglæse og Potocollere uden
mig dette at lade indwarsle. - Dets til Bekræftelse hawer jeg ej
allene selw egenhændig underskrewet, men tillige ombedet 2de Mænd
med mig til Witterlighed at wille underskriwe. -
Gram d. 20 Junii
1815. Michel Pedersen
Til Witterlighed efter Begjæring underskriwer
R. A.
S. G. Niels Pedersen
Læst i Retten paa
Hasle, Vester Lisberg, Framlev og Sabro Herreders Ting d 24 Julii
1816. Seidelin.
Indført i bemeldte Herreders Skiøde og Pante Protocol Fol 301.
Seidelin.
Betalt
Læsning Gebyrh 3 m S V eller 1 rd 3 mk
6 sk N V
Justitsfondet 1 mk S V eller 1
mk 14 sk N V
Protocollen Geb. 15 S V eller
1 mk 13 sk N V
Justitsfondet 3 sk S V eller
6 sk N V
---------------------------------------------
2 rbd 1 mk 5 sk N V
Siger Toe Rigsbank Dalere Een Mark fem Skilling Navne Wærdi
Seidelin.
No 44 Jens Jensen
f 1767 i Åle, Skanderborg Amt
v (1) 1804 i Linå med Mette Catrine Andersdatter
f 1776 i Resendal Mølle, Balle Sogn
d 1814 i Årsbæk, Låsby Sogn
v (2) 1815 i Linå med Ulricka Marie Laursdatter Høiriis (no 45 min
ane)
d 2 1839 i Låsby (han)
At skræder sønnen Jens Jensen har været lidt ud over det sædvanlige,
ses af noget af det jeg her har indlagt, at han også efter den tid
har været ret høj, viser dette fra sessionen:
Modtaget af
Bjarne Nørgaard Pedersen, Beder, hvis forfader også er Jens Jensen.
Kilde:Landsarkivet i Viborg:
B4D Dronningborg Silkeborg Mariager Amter.
Register over Silkeborg amts lægder i Vrads hrd 1792.
Lægd nr 7 Vrads gl løbenr 49 nyt 39
Jens Jensen
mor Margrethe Wæver
højde 66"
Land Soldat 1785 ved Oldenb Inf Reg 8 Afd no 7
afskeed ved Sess:95
(1 tomme = 2.615
cm = 172,5 cm)
Efter Lægdsrullen er Jens Jensen 172 cm, hvilket på den tid han
levede,
var en meget betydelig højde, idet den almindelige højde på den tid
var
62 - 63" = 162 - 164 cm.
Bemærk at der kun ses moderens navn, uanset at hans to søskendes far
angives at være væver Jens Jensen, som moderen blev gift med i 1761.
Ved hans fødsel står der - hvilket er meget usædvanligt - kun:
Margrete Hansdatters barn.
Hvor er faderen - og hvorfor har præsten intet noteret om mulig død
- forsvundet eller andet?
Nu kommer jeg over i gisninger, er der nogen som helst forbindelse
til Jacob Rosborg, der i 1771 købte Kalbygård i Låsby sogn, efter at
han havde været forpagter af Stougård i Tørring sogn?
På en eller
anden måde kommer Margrethe Hansdatter til Låsby, hvor hun bliver
gift med Laurs Christensen, skytte på Kalbygård,
hvorefter de kommer til at bo i Skovhuset.
Jens Jensen kommer i første omgang til Toustrup mølle, derefter til
Kalbygård, hvor han får betroet stilling som skovfoged efter
stedfaderen, og endelig er det kun ham og Rasmus Ørn fra Sorring,
der må komme ind til den gamle Jacob Rosborg, da han den sidste tid
er syg og sengeliggende, idet han er angrebet af koldbrand.
Efter Jacob Rosborgs død opstår der
tvivl om ægtheden af et gavebrev, der da også til sidst blev
erklæret ugyldigt, hvorefter hans halvbroders søn Jacob Engerslev
Rosborg skal have 45000 rdr, dette var forsynet med denne erklæring:
At giveren hr Rosborg efter at have gennemlæst dette gavebrev
egenhændig underskrev dette, og at han den tid var ved fuldkommen
fornuft og forstand, blev bevidnet af Rasmus Ørn og Jens Jensen.
[Kilde: Alfred Kaae: Låsby sogn].
En meget spændende person, der blandt
andet er med til at købe og udstykke Låsby Overgård!
Underdanigst.
Undertegnede Jens Jensen af Aarsbæk Laasbye Fordrister sig til at
ansøge deres højwelbaarenhed om, at de wilde forskaane mig for den
Mulct som jeg er blewen idømt af hr Justitsraad Blichfeldt wed en
Politiretsdom afsagt den 17 juli S. a angaande min datter Mette
Catharines Tjeneste paa Kalbyegaard, om misforstaaelsen af
Fæstetiden, og da jeg er en Fattig Mand, gammel og Swagelig og har
flere uopdragne Børn, bedes underdanigst og i haab paa deres gode
Hjerte, wilde Bønhøre mig og min datters Bøn og som wor høje
Øwrighed, wilde befrie os for disse for mig byrdefulde Udgifter.
Underdanigst Aarsbæk Laasbye den 30 Juli 1835 J. Jensen
Dette brev der viser, at han
efterhånden er blevet en ældre mand, er afslutningen på hans sidste
sag, hvoraf han i sine
velmagtsdage førte mange, bl a både mod den nye ejer Anthoni og
derefter Lange, Kalbygård.
Da Lange overtog gården, manglede han en pige, Jens Jensen tilbyder
ham da sin datter Mette Cathrine, således
at hun skal være der fra efteråret til næste forår. Imidlertid
overtaler Lange hende til at blive der til følgende efterår,
som derefter udløser en retssag mellem faderen og Lange. Faderen
påstår, at hun ikke selv kan aftale forlængelse,
da hun ikke er 18 år gammel, medens Lange til gengæld fremfører, at hun
der er stor og voksen af udseende, må
være over 18 år, hvortil Jens Jensen påstår, at uanset om hun er
stor eller lille eller er 90 år gammel, er det ham
der bestemmer. En attest fra præsten viser også, at hun er 19 år.
Det ender da også med at Jens Jensen taber
sagen, og bliver idømt den mulct, han her beder om fritagelse for at
betale.
Kilde:
Hjelmslev Gjern Herreds Tingbog 1806 side 621B
Copie N0 4 C7timus 24 sltdl?
1792
Foreviseren Jensen Jensen Aale Landsoldat ved det Oldenburgske
Infanteri Regiment tienende i Kalbyegaard i Skovhuus efter den
tilladelse S: S: hr Kammerherre og Amtmand v: Pentz har under 8de
Octob 1792 meddelt ham kommunionstiid i Aale Kirke Dom: jubilate h.
A. –
I den Tiid jeg har været hans Præst, har hans Forhold her i Aale
Menighed wæret særdeles ustraffeligt og en Kristen anstændigt. En
ualmindelig Lyst til herrens Ords Kundskab har han stedse wist, saa
han nu da han forlanger at dimiteres her fra Aale Menighed,
dimiteres herfra med det bedste og roswærdigste Widnesbyrd, med det
hiertelige Ønske, at han herefter, hwor han kommer i Wærden, maa
stedse retteligen fremdeles beflitte sig paa det som hører til Guds
Welbehag og hans egen sande Lyksalighed. -
Aale Præstegaard den 16 Octob 1792 Daneeus (LS)
Indbemt Jens
Jensen som hawer tient i Toustrup Mølle hen wed 3 aar og derfra
taget Tieneste paa Kalbyegaard, Laasbye Sogn kommuniceret i Dallerup
Kirke 23de Søndag efter Trefoldighed sidst. I ald den Tiid jeg hawer
kiendt ham her hawe han wiist sig som en god Kristen saa jeg ikke
kan andet end stadfæste i alle Deele det gode Widnesbyrd som her
ower, af hans forrige Siæle sørger, er ham meddelt. -
Linaa Præstegaard den 25de Decb 1803 L: M.? Bagger. -
At
forestaaende er ligelÿdende med Originalen, som er i min Bewaring,
tilstaaes. - Jens Jensen. -
Kilde:
Hjelmslev Gjern Herreds Tingbog 1806 side 621B
Copie No 4 C7timus 24 sltdl.
1792
Forewiseren Jens Jensen Aale Landsoldat wed det Oldenburgske
Infanteri Regiment tienende i Kalbyegaards Skowhuus efter den
tilladelse S: T: hr Kammerherre og Amtmand v: Pentz har under 8de
Octob 1792 meddelt ham kommunionstiid i Aale Kirke Dom: jubilate h.
A. - I den Tiid jeg har wæret hans Præst, har hans Forhold her i
Aale Menighed wæret særdeles ustraffeligt og en Kristen
anstændigt. En ualmindelig Lyst til herrens Ords Kundskab har han
stedse wiist, saa han nu da han forlanger at dimiteres her fra Aale
Menighed, dimiteres herfra med det bedste og roswærdigste
Widnesbyrd, med det hiertelige Ønske, at han herefter, hwor han
kommer i Wærden, maa stedse retteligen fremdeles beflitte sig paa
det som hører til Guds Welbehag og hans egen sande Lyksalighed. -
Aale Præstegaard den 16 Octob 1792
Daneeus (LS)
Indbemt Jens Jensen, som hawer tient i Toustrup Mølle hen wed 3 aar
og derfra taget Tieneste paa Kalbyegaard, Laasbye Sogn kommunicerede
i Dallerup Kirke 23de Søndag efter Trefoldighed sidst. I ald den
Tiid jeg hawer kiendt ham her hawer han wiist sig som en god
Christen saa jeg ikke kan andet end stadfæste i alle Deele det gode
Widnesbyrd som her ower, af hans forrige Siæle sørger, er ham
meddelt. -
Linaa Præstegaard den 25de Decb 1803 L: H: Bagger. -
At forestaaende er ligelÿdende med Originalen, som er i min
Bewaring, tilstaaes. -
Jens Jensen. -
Kilde: Fritz Tandrup:
Landhusholdningsselskabet, Låsby sogn II 1808-1834 no 1815/40.
Teksten:
Jens Jensen, selvejergårdmand, Aasbæk, Laasby Sogn, Aarhus Amt.
Præmie på 30 Rdr for veloverførte Bistader.
Underdanig Indberetning.Iblandt de mange Belønninger og Præmier som det Kongelige Danske
Landhusholdningssælskab har uddelt, fandt jeg
engang ved
Gjennemlæsningen at dets Præmie Liste ogsaa Bier og Haugeanlæg
skjøndede en wærdig og fortjent
Opmærksomhed. -
Uden hensyn til anden fordel end den min Owerbewisning tilsagde
mig at Windskibelighed altid
fører med sig, i hwilket som helst
fag man ofrer sin Opmærksomhed kræfter og Tiid, opryddede jeg og
indhegnede
en Plads, hworpaa i sin Tiid hawde staaet Skow, og nu
kuns fremwiste Træstuber og unyttig Græs, der ialt udgjør
det Alen
Maal 4,270 kw Alen. -
I den indsatte jeg wilde Skowæbletræer og podede i samme, da min
Formue ej
tillod mig at kjøbe mange forædlede Træer, og har nu den
Glæde at plukke Frugt af 26 sunde og gode Æble og
Pæretræer, som
findes i begge mine Hauger, der ligger wed mit huus og paa den
anførte Maade af mig er
indrettet. -Haugen er desuden indrettet til en Kjøkkenhauge, hwori findes alle
de til en Landhuusholdning
nødwendige Frugter, der staar i en god
Grøde og aarlig rigiligen erstatter mine, fra mine øwrige
Forretninger,
anwendte Anstrængelser. -
I samme Hauge er lige ud for Stuehus Winduet 25 Biestader, som
jeg i en Tiid af 4
Aar har samlet og hworaf dog aarlig er optaget
de Stader, som jeg ikke troede kunde owerlewe Winteren og af
hwilke jeg har haft den Honning som jeg har haft nødig, i mit Huus
og som har gjort Sukker owerflødig. -
Jeg beklager kuns, at jeg ej til det Kongelige Danske
Landhusholdningsselskab kan indsende Prøwe af min
Honning, som har
fundet Kjenderes Bifald, i hwilken Anledning jeg tør stole paa, at
Sognepræsten for
Storring, Stjær og Galten, Hr Pastor Winther wil
meddele mig sin Attest, da han wed Lejlighed smagte den
og sagde
mig at den war fortræffelig og fortjente ereswærdig Omtale. -
Hwordan jeg wed Behandlingen
forholder mig, skal jeg maaskee wed
en anden Leilighed giwe mig den underdanige Frihed, at indkomme
med
Indberetning i hwilken Anledning jeg tillige skal giwe mig den
ære at indsende en Prøwe af min Honning. -
Da jeg nu har erfaret at det Kongelige Danske
Landhusholdningsselskab selw har belønnet mindre wigtige
Gjenstande deres særdeles Opmærksomhed, saa wower ogsaa jeg at
bede at mine Anstrengelser for
a) Biers Dyrkning
b) og Haugeanlæg maatte forundes gunstigst Opmærksomhed
Wel burde jeg hawe indgiwet underdanigst Ansøgning om enhwer Ting,
især da disse mine Foretagender ere dyrkede, pleiede og behandlede
under et, saa har jeg og i denne min underdanigste Indberetning
fremført dem under eet og owerlader det gandske til det Kongelige
Danske Landhusholdningsselskab enten særskildt eller for begge, at
bedømme mine Foretagender, da jeg haaber og smigrer mig med, at
disse ikke gandske skulle wære uwærdige dets Opmærksomhed, og wed
hwilket det maaske kan bliwe min skjønne Lod at wære et Middel til
at udbrede i min lille Kreds Haugewæsenet hwad andre for Exempel
Hr Pastor Winther i Storring udfører i det Store. -
Aarsbeklaasbye den 1ste August 1815
Underdanigst
J. Jensen
Selwejer af Aarsbeklaasbye i Laasbye Sogn
Gjern Herred, Aarhuus Amt.
At Jens Jensen i Aasbek Laasbye i Gjern Herred, Aarhuus Amt, ikke
allene har wed sit Sted to, i oeconomisk henseeende,
hensigtsmæssig indrettede Hauger, der omhyggeligen plejes, og
giwer god Afgrøde, men endog i den ene af disse Biestader,
hworaf
han aarlig har en mængde Honning, som han behandler og renser
saaledes, at den giør for ham Sukker owerflødig, det
kan jeg med
Sandhed bewidne, ligesom jeg ej heller, wed denne Lejlighed, troer
at burde lade ubemærket, at han anwender
alt for at giwe sin Eiendom
en rigtig Indretning wed fornuftig Dyrkning og forswarlig Hegn om
en Deel af Samme.
Det alt Bewidnes af mig, som i præst?, Sjelle Schørring og Laasbye,
lærte at kjende Ham Jens Jensen, som en særdeles
driftig og duelig
Mand.
Storring Præstegaard d: 3. August 1815
Jens Carl Winther
Sognepræst for Storring Stiær og Galten i Aarhuus Stift.
Til: Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab.
Paa Anmodning af Jens Jensen, Gaardmand i Aasbeik, en eenlig Gaard
under Laasbye Sogn om min Attest angaaende
hans Bier - og
Frugthawe, begaw jeg mig d: 25de Juni d. a. didhen, for ower samme
at tage Syn, og fandt jeg da, hwad
Biehawen angaar, 23 Biestader fra forrige aar, alle wel i Behold, 2 Swærme fra dette Aar,
ligeledes i god Behold.
Anlægget bliwer til næstkommende Efteraar 4
Aar gammelt.I Aaret 1814 optoges 10 Stader, hworaf blew awlet 23 Kander
2 1/2
Pot af Honning og Vox mellem hinanden. -Hwad Frugthawen angaar, war den en af Skow opryddet Plads af 4270
kwadrat Alens Størrelse, hwori fandtes 20 sunde og gode Pære- og
Æble- Blommer tillige. I en anden Hawe wed Siden ware
endnu andre
6 ligedanne unge Frugttræer, hwilke saawel som de første ware
stammede af Jens Jensen selw.
Gaarden er en Selwejergaard af Hartkorn 1 Td 6 Skp 3 Fdk 1 1/2 Alb.
Sjelle Præstegaard d: 3 August 1815
Schak Carl Emilius Fog
Sognepræst for Sjelle, Skjørring og Laasbye Sogne
At owenmeldte medfører den Reene Sandhed dette tilstaaes af os som
daglig kommer der og med meget opmærksommhed taget alt i Øyesyn. -
Rasmus Pedersen Gaardmand i Laasbye.
Jens Nielsen Gaardmand i Laasbye.
Kilde:
Landsarkivet i Viborg:
Hjelmslev Gjern Herreds Skifteprotokol
B 61
G 159 23b 24a b 25a b 26a b
Aar 1839 den 5te Januar mødte Skifteforvalteren
Justitsraad Bye og Herredsfoged Blichfeldt i hans Embedsforfald i
Extraret med hans
const fuldmægtig Examinatud juris Buemann med tiltagen Widner
Sognefoged Jørgen Sørensen og Kroeholder Rasmus Sørensen, begge af
Laasbye i Sterwboet efter den i forgaars bortdødeGaardmand Jens
Jensen i Aasbek Laasbye for efter ham at foretage Forsegling og
Registrerings forretning.
Den afdødes Enke Ulrike Marie Laursdatter med sin
antagne Lawwærge Gaardmand Christian Høiriis fra Rohde, war
nærwærende og anmeldte at den Afdødes Arwinger ere:
A.
af første Ægteskab med forhen afdøde Mette Cathrine Andersdatter,
1. en Søn Annes, myndig. Møllerswend i Tarskov Mølle.
2. en do Laurs, myndig, Skolelærer paa Falster, Lillebrænde pr.
Stubbekjøbing,
3. en do Andreas, myndig tjenende paa Storring Mark og
4. en do Carl, 24 aar gl, hjemme,
B.
af andet Ægteskab med Qwinden,
5. en Søn Laurs Christian 21 aar gl, hjemme.
6. en do Johannes 19 aar, tjenende i Herskind
7. en Datter Mette Cathrine 23 aar gl, tjenende i Rohde,
8. en do Ane
Birgithe Margrethe 16 aar gl, hjemme. -
Af Arwingerne ware tilstede no 3, 4, 5 og 6. -
Som Wærge for de umyndige og Kurator for de
mindreaarige Arwinger meldte sig Gaardmand Jens Nielsen af Galthen.
-
Efter alle tilstedewærende Wedkommendes Begjæring blew Boets
Eiendele tillige idag wurderede. -
Kilde:
LAV:
B 61 - 5172
Dødsanmeldes Protokol Skanderborg Købstad og Hjelmslev - Gern
Herred.
Fol 35B no 188
18 Marts 1879 anmeldte gaardejer Niels Sørensen af
Galten at aftægtskone Ulrikke Marie Laursdatter, enke efter
gaardmand Jens Jensen, Aasbæk er død den 17 Marts 88 aar gl, af
Laasby Mark, efterladende som eneste Arvinger,
1. Datter Trine Jensen, gift med husmand paa Linaa
mark P. Bertelsen.
2. Sønnen Chr. Jensen, husmd i Galten.
3. Johannes Jensen, do. do.
4.
Jensine Jensen, en datter der er gift med husmand Peder Friis af
Laasby mark, hvor Moderen er død. -
Efterlader sig intet.
Kilde:
Hjelmslev - Gjern Herreds Tingbog 1805 - 1806 - side 460.
Fæster Jens Jensen af Aarsbech Laasbye i Aarhuus Amt,
Beneficium paupertatis for een Indstants.
Wi Christian den Sywende, af Guds Naade Konge til
Danmark og Norge de Wenders og Gothers, Hertug i Sleswig, Holsten,
Stormaren, Dytmærsken og Oldenborg; Giør witterligt: At Wi efter
foran allerunderdanigst giorte Ansøgning og Bigiering, allernaadigst
hawe bewilget og tillat, saa og hermed bewilger og tillader at de
Indlægge, Brewe og Bewiisligheder, som fæsteren Jens Jensen af
Aarsbech Laasbye under Aarhuus Amt udi Wort Land Nørre Jylland
foraarsages for første Instants at lade indgiwe i en Sag mod
Selwejer Søren Andersen i Klintrup og alle øwrige Wedkommende,
betræffende at bemte Søren Andersen urigtigen skal hawe beskyldt
Suppliqanten for at hawe bortstiaalet 2. ham tilhørende Faar, der
tilligemed 5 andre ware indtingede til Græsning i afwigte Sommer hos
Christen Jacobsen i Galten maae i bemte Ret paa ustemplet Papiir og
uden Rettens Gebyhr fremlæges, samt til Paakiendelse antages. Saa
maae og skal da Acten og Dom, som i samme Sag for bemte Ret enten
allerede ere passerede eller herefter passerer, og fornæwnte Jens
Jensen eller hans Fuldmægtig beskrewen begiærer, ham iligemaade paa
ustemplet Papiir og foruden nogen Betaling af Rettens Betiente
tilbørligen beskrewen meddeles. Hworefter de Wedkommende sig
allerunderdanigst hawe at rette.
Giwet i Wor Kongelige Residentsstad Kiøbenhavn den 2. Febr:
1805. Under Wort Kongelige Seigl. (LS).
Efter hans Kongelige Maiestæts allernaadigste Befaling Cold Knudsen
Bülow Monrad. - Berner Lassen. -
Kilde:
Hjelmslev - Gern Herreders Skøde og Panteprotokol 1850 - 52
Landsarkivet i Viborg B 61G - SP 17 fol 334.
No 16 FR7 1851 første Klasse.
Skøde.
Underskrewne Ulrikke Marie Laursdatter Enke efter afdøde
Selweiergaardmand Jens Jensen i Aasbek Laasbye, Laasbye Sogn med min
antagne Laugwærge Gaardeier Christian Høiriis af Rohde tilstaar uden
nogen foregaaende skriftlig kjøbecontracts Oprettelse at hawe solgt,
ligesom ieg og herwed skiøder og owerdrager til min Søn Christian
Jensen min eiende og paaboende Gaard Aasbeklaasbye, saaledes som
denne nu efter passeret afhændelse i Indenrigsministeriets
Udstyknings Approbation af 7de April 1849, benæwnt som howedparcel,
under No 17a, er paalignet Hartkorn Jordskyld - 1 Td 5 skp 2 fc 1
1/2 alb med Gammelskat 8 Rbd 56 sk samt Parcellen af samme Gaards
Jorder No 17a, af Hartkorn Jordskyld 1 fc 3/4 alb med Gammelskat 18
sk og hwilken Parcel er kjøbt for at forenes med Howedparcellen.
Saa begge de næwnte Parcellers Anpart Konge Korn og Qwægtiende, samt
endelig al min wed Gaarden wærende Besætning Ind og Udboe.
Og da nu den mundtlig accorderede kjøbesumma= 1500 Rbd skriwer Et
tuusinde og fem hundrede Rigsbankdaler er berigtiget og kiøberen
derhos har paataget sig at tilsware og forrente de paa Parcellen
hwilende Kongelige Penge, saa erklærer ieg herwed for mig og mine
øwrige Arwinger ingen widere Ret at hawe til eller i de herwed
solgte Parceller med Tiender, Besætning, Ind og Udboe, men samme
skal fra nu af tilhøre Kiøberen fornæwnte min Søn Christian Jensen
og hans Arwinger med de samme Rettigheder og Forpligtelser som min
afdøde Mand og ieg den har wæret eiende efter Skjøde dateret 10de og
tinglæst 16 Novb 1815 der lyder paa Gaarden Aasbeklaasbye af gl Matr
Htk Jordskyld 1 Td 6 skp 3 fc 1 1/2 alb og Skowskyld 1 1/2 alb, og
wil min Adkomst bliwe berigtiget wed en med dette Skjøde til
Tinglæsning følgende Præsteattest. Saaledes udstædes dette Skjøde
bekræftet med min og min Laugwærges Underskrifter i witterligheds
widners Owerwærelse. Skrewet i Skanderborg den 15 Juli 1851. -
Som Laugwærge C. Høiriis. - Ulrikke Marie
Laursdatter. m. f. p.
Til Witterlighed.
Bagger. Hollesen.
Af det Solgte resterer Intet hertil, og de Kongelige
er betalt og afskrewen paa Skjødet paa Parcellen 17b. Skanderborg
Amtstue d 15 Juli 1851. A. Jensen tst.
I Anledning af dette Salg er indbetalt til
Pastoratets fattigkasse 1 mk, Sjelle Præstegaard den 18 Juli 1851.
Tst F. C. Begtrup.
Rigtigheden af det anførte hartkorn for No
17a 1 Td 5 skp 2 fc 1 1/2 alb.
Gammelskat: 8 Rbd
56 sk
17 e 1 fc 3/4 alb.
do 18 sk
Attesteres i henhold til Indenrigsministeriets
Udstykningstilladelse af 7 April 1849.
Skanderborg Amthuus, 22 Juli 1851. - Lindholm. -
Læst for Hjelmslev - Gjerns Herreders Ret den 28
August 1851 og indført i Skjøde og Panteprotocollen fol 334. Attest
om, at ingen sktiftlig kjøbecontract har wæret oprettet medfulgte,
skrewen paa anordnet Papiir. Hartkornet efter den gamle Matricul war
1 Tdr 6 skp 3 fc 1 1/2 alb og 1 1/2 Skowskyld, Heraf er solgt
foruden det wed nærwærende Skjøde afhændede - 6 skp 1 f 1 alb nye
Matricul, altsaa ialt 2 Tdr 4 skp 1 fc 1/4 alb efter nye Matricul,
men angaaende denne har Sælgerinden, Jens Jensens Enke intet lade
læse. Kongens Penge indstaar som meldt er i Jorden og saawidt kan
sees ogsaa i Kongetiende. Blichfeldt.
Kilde Landsarkivet i Viborg: Skøde og panteprotokol [salg af Låsby
Overgård].
B61G SP2 side 104B:
Kiøbe Contract imellem Søren Nielsen i Laasbye som
sælger og Rasmus Nielsen i Skousrod, Søren Frandsen i Flendsted og
Jens Jensen i Aarsbecklaasbye, som kiøbere, min i bemeldte Laasbye
Bye og Sogn Gjern Herred Aarhuus Amt, ejende og iboende Gaard, der
staar for Agger og Enge Hartkorn 5 td 3 skp 1 fc og Skowskyld 1 fc 1
1/4 alb med alle dens underliggende Eiendomme af Agger og Eng Grund
og Skow samt Jagt Rettighed saawidt Sælgeren er eller maatte komme i
besiddelse deraf, ikke alene paa solgte Eiendom, men og paa den
heele Byes Eiendomme med samme Ret og Rettighed som ieg det udi
eier, eller maatte bliwe ejende, fri for hwer mands Tiltale, for den
Summa 21550 Rbd N: W: skriwer Tywe og EEt Tusinde fem Hundrede og
Halwtredssindstywe Rigsbankdaler Nawnw Wærdie.
2.
Af owennæwnte Kiøbesumma udbetales til dette Aars Snapstingstermin
8000 Rbd N:W: skriwer Otte Tusinde Rigsbankdaler Nawne Wærdie, den
øwrige Summa 13550 Rbdl bliwer staaende i gaarden til
Snapstingstermin 1816, dog er det en Selwfølge at Forhæftelsen til
Rigsbanken og den Kongelige Kasse udredes af Gaarden før nogen anden
Gield. 3 Hwad Giødning som findes i Gaarden tilhører Kiøberne, og
følger som indbefattet i dette Kiøb 3 Hæste, hworaf den eene en rød
2 Aars Klod det andet et gammelt sort Øg,
og for det
3die.
betaler Sælgeren til Kiøberne 250 Rbdl N: W: skriwer To
Hundrede og
halwtredsindstywe Rigsbankdaler Nawne Wærdie, 4 Fæehøweder, en
Beslagen Wogn med Tilbehør /: af de trende Wogne der er i Garden
tager Sælgeren een forlods ud Kiøberen den anden, endwidere følger 9
1/2 Td god Sædebyg, 8 Trawer Skeftehawre forswarlig og godt, hwilke
præstationer Leweres Kiøberen næstkommende 1ste April. Hwad den
nuwærende Beboers Kreaturer angaaer, da maae samme bliwe i Foder til
owenmeldte Tiid, men det Foder som til den Tiid bliwer tilowers
tilhører Kiøberne og maa intet deraf bortføres. -
4.
Alle Skatter, Byrder og Udgiwter som bør udredes af de solgte
Eiendomme wære sig til Kongen, Kirken, Skolen eller andre offentlige
Stiftelser, præsterer Kiøberne fra næstkommende 1: Mai, da derimod
Sælgeren til denne Tiid udreder samme.
5.
Konge Korn og Qwægtiende af denne Gaard tilhører Kiøberne uden
widere betaling en den akkorderede Kiøbesumma.
6. Sælgeren reserwerer sig hwad Træe som findes i
Gaardens tilhørende Skow skifter Matriculen kaldet, af Bøg, hwad
Træe som ellers findes tilligemed Grunden tilhører Kiøberne,
fornæwnte Træe som Sælgeren bortlowet til sin Broder Chresten
Nielsen, benæwnte Chresten Nielsen tillades fri Wej til Skowning,
men maae sker paa den Tied af Aaret, at han ikke beskader enten Korn
eller Eng. - Endwidere reserwerer Sælgeren sig Bøge og Eegetræer i
Gaardens tilhørende Skifter Egekulen kaldet, men Grunden tilhører
Kiøberne ligesaa forbeholder Sælgeren sig 3 Bøge i Gaardens
Skowskifte i Westerskowen hwilke alle er Mærkede? og paaskrewne.
7.
Sælgerens Moder skal hawe et honet Opholdswærelse i Gaarden og et
Ophold saaledes som Chresten Owergaards kone ifølge den imellem
hende og hans Søn Jens Rasmussen oprettede Opholds Contract af 12te
April 1812. -
8.
Kiøberne leweres et i alle henseender giældfrie Skiøde uden at der
paa dem skal kunne hwile nogen Byrde. -
9.
Udgiwterne til stemplet Papiir m fl til Contracten og Skiødet
betaler Sælgeren og Kiøberne hwer det halwe. -
10.
De solgte Eiendomme med derpaa wærende Bygninger bliwe Kiøberne fra
næstkommende 1st April giwet fuldkommen Raadighed ower, saa de
disponerer ower samme som de synes. -
11.
At denne Contract fra Sælgerens Side bliwer opfyldt derfor indestaar
Jens Nielsen og Chresten Nielsen, som med deres Underskriwt
bekræfter samme. -
12.
Den i Owergaard nedlagte Wintersæd der er nedlagt af saawel af
Sælgeren som hans Broder Chresten Owergaard tilhører kiøberne. -
At denne Contract er indgaaet med holdeds? Samtykke bekræftes med
fælleds Underskriwt samt Witterligheds Widners Bekræftelse. -
Laasbye den 8de Martz 1815 Søren Nielsen som Sælger
Rasmus Nielsen, Søren Frandsen, J. Jensen Som Kiøbere.
Da Sælgeren er frawærende, da indestaar wi for denne
Contracts Opfyldelse. Jens Nielsen, Chresten Nielsen.
Til Witterlighed efter Begiæring Mørch Michel Nielsen med ført Pen.
Læst inden Hielmslev Giern Herreders Ret den 16de
Martii 1815 og Panteprotocollen indlemmet Folie 104. Men det
erindres: a At
Sælgeren endnu ikke har Tinglyst Adkomst b At der foruden hæftelser
til Kongen og Rigsbanken tillige indestaar nogle fattigpenge i
Kalbyegaard og Gods og c At Contractens 6te Post som forskriwer Skow
og Grunds Adskillelse er stridende med Forordningen af 27de Sept
1805 saa at intet Tinglyst Skiøde kan udstædes med widere før det
Kongelige Rentekammers Tilladelse dertil erhwerwes. Bagger.
No
56 Christen Christensen Hørsted
f 1755 i Hørsted
v 1783 i Snedsted
d 1819 i Gjersbøl, Snedsted Sogn.
57 Anne Catrine Pedersdatter
f 1762 i Villerslev, Hassing Herred
d 2 november 1832 i Gjersbøl, Snedsted Sogn.
Kilde:
Landsarkivet i Viborg B 34 - SP 3
Skøde og Panteprotokol for Hassing - Refs Herreder 1792 - 99
Side 183B:
No 2 C7timus Sex Skilling - 1794.
Jeg undertegnede Christen
Christensen Hørsted boendes i Giersbøll i Snedsted Sogn, gift med
Anne Catrine Pedersdatter, en Datter af Peder Jensen Balsbye og Anne
Jensdatter boendes i Willerslef, kiender og hermed tilstaaer at jeg
af owenmeldte mine kiære Swigerforældre hawer bekommet den Arw, som
jeg paa min hustrues Wegne wed deres dødelige Afgang kunde tilkomme,
og da mine kiære Swigerforældre har wæret mit afkald begiærende, saa
er det at jeg herwed paa min Hustrues Wegne, giwer og meddeeler mine
kiære Swigerforældre, fuldkommen afkald fra mig og mine Arwinger,
saawel for fædrene som Mødrene Arw, Saa jeg eller Arwinger ikke
forlanger nogen lod eller Deel i hwad som bemte mine Swigerforældre
efterlader sig. –
Denne af mig udgiwne Afkald maae Til Tinge læses og protocolleres
uden mig nogen kald eller Warsel dertil at giwe og til desto
tryggere forsikring, hawer jeg ikke alleneste selw denne min afkald
underskrewet og forseglet, men endog formaaet 2de Mænd med mig til
Witterlighed at underskriwe og forsegle. –Datum Giersbøll den 28de
October 1794. Christen Christensen (LS)
Til Witterlighed underskriwer og forsegler S: Westergaard (LS) Ole
Poulsen (LS)
Tinglyst d 11 Decb 1794. -
Generation 7 Tip 3 oldeforældre.
No
72 Rasmus Gundersen Langberg
f 1734 i Randlev
v (1) 1756 i Randlev med Helle Andersdatter
f 1724 i Gosmer
d 1756 i Randlev (hun)
bgr 1756 i Randlev
v 2) 1759 i Gosmer med Maren Jensdatter (no 73)
d 1792 i Randlev (han)
73 Maren Jensdatter
f 1732 i Gosmer
d 1791 i Randlev
Kilde:
Landsarkivet i Viborg G 333-4
Rodsteenseje og Kane Godsarkiv
Fæsteprotokol 1719 - 1794.
Fol 250B.
Jeg Peder von Weintgell til Rodsteens Eye, Deres
Kongl: Mayestæts Oberstleutenant, giør witterlig at hawe stæd og
fæst ligesom ieg og hermed stæder og fæster til Peder Jørgensen fra
Aakier gods det huus som Rasmus Gundersen Smed i Randlev hidtil har
haft i fæste, men nu godwillig til bemeldte Peder Jørgensen har
afstaaet, hwilket huus denne fæster sin Liwstiid maae nyde, bruge og
i fæstebeholde naar han
1: betaler aarlig huuspenge 2 rd siger Toe Rigsdaler hwer Martini
saawelsom alle kongl. Skatter til sine Tider.
2: forretter howspind ligesom hans formand. -
3: forretter en Dags Arbeide i min hauge og følger med paa Klap
Jagt, efter Tilsigelse.
4: holder huuset i tilbørlig Stand.
5: opfylder i et og alt den med formanden under 18 Decb 1791
indgangne Contract og
6: i alt øwrigt retter sig efter Lowen og forordningerne, under
dette fæstes fortabelse. -
Indfæstningen er betalt.
Til Bekræftelse under min haand og Seigl. Rodsteens
Eye dend 5te Juni 1792.
P: v:
Weinttgell (L:S:)
Ligelydende Original fæstebrew har ieg modtaget hwis
Indhold ieg herwed forbinder mig at efterkomme. -
Peder Jørgensen. Til Witterlighed efter Begiering Chr. Solner.
Morten Davidsen.
No 74 Hans Mejer (Smed)
f 1732 Randlev?
v (1) før 1760 ukendt sted med Margrethe Jensdatter (no 75)
v (2) med Anne Rasmusdatter, Randlev?
f ukendt
d 1773 i Randlev
v ( 3) 1774 i Randlev med Maren Rasmusdatter
f ukendt
d ukendt (hun)
d 1794 i Randlev (han)
75 Margarethe Jensdatter
f før 1740 måske 1730 i Randlev?
d 1768 i Randlev
bgr 1768 i Randlev
Kirkebog for Randlev - Bjergager 1749 - 1780.
Kort no 2 fol 39:
Anno 1768:
19 Jan begrawet Hans Mejers Hustrue Margrethe
Jensdatter af Randlev (alder ikke ang).
G 327 - 1
Dybvad Godsarkiv - Skifteprotokol 1733 - 1798.
Fol 235.
Anno 1768 den 9 February war wi underskrewne paa
Hosbondens og Skifte Forwalterer Høyædle og Welb. Hr Justitz Raad
Lasson til Aakiær og Dybwad hands wegne Anders Soetmann mødt i
Sterfboen i Randlev til fæste huusmand og Smed Hans Meyers,
sammesteds for i følge Lowen at Skriwe, Registrere og Wurdere
Sterfboen til om Muelig Skiftets Endelig afhandling efter hands Sal
Koene Margaretha Jensdatter jmellem hendes efterladte Mand paa den
Eene Siide og 3de Deres udi fællig Ægteskab sammenaulede Børn Nemlig
Anne Hansdatter 6 aar, Anne Justine Hansdatter 4 aar og Een Søn
Christian Hansen 2 aar gl. Enkemanden antoeg sig som formynder for
hands Børn i owerwærelse og tilsyn af Deres Morbroder Christen
Jensen tiener paa Rathlowsdall Wurderings Mændene Jens Kroeg og
Søren Motensen begge her ibd, udi forbemtes Owerwærelse denne
forretning blew foretagen som følger: -
Hwilke naar Liquideres med Boens Indtægt Bliwer til
skifte og Deeling 41 rdr 4 mk 13 sk hworaf Enke manden tager den
halwe deel som er
20 rdr 5 mk 6 1/2 sk
Den anden halwe Deel skiftes jmellem De 3de Børn som
tildrager paa 1 Broder Lod # 10 rdr 2 mk 11 1/4 sk og paa hwer af
Døtrenes Part 5 rdr 1 mk 5 5/8 sk.
Hworimod Døttrene bliwer udlagt Deres Sal: Moders
Gang Klæder i alt Ligesom det findes i Registrering og Wurdering for
= 18 rdr 6 sk som er alleene undtagen de 2 sorte Fløyels huer, som
er opsadt for 2 rdr og 2 Pudewahr fra 2 mk, hwilke Faderen har at
wære answarlig til hands Døtre indtil de med tiden selw kand antage
samme. Sønnens Part blew udlagt udi et Rond Eske Bord 1 Eege Drag
Kiste 4 Stoele, 1 fuhr Kiste og 1 Lide Skrin som udgiør hans Part,
hwilket Boskab Sønnen kand tilholde saalænge, indtil faderen
udbetaler hans Part i Reede Penge, da hand ey hawer meere at fordre
for hans Mødrene Arw. -
Saa jndstoed Enkemanden at Clarere og Betale hans
Creditorer, uden nogen jndwending eller paaanke til Skifte Rætten. -
Derforuden lower hand at giwe sine Moderløse Børn en
Christelig Opdragelse som hand for Gud og Mennesker wil wære
answarlig. Og som indtet widere af Parterne war at Erindre blew
dette skifte saaledes sluttet og til Endelighed Bragt. Lowede og at
hand Skifte Forwalteren, saawelsom anden Wedkommende U-paaanket,
kræwes og skadesløs udi alle Optænkelige Maader hwilket med samtl
hænders underskrift tilstaaes, Datum Skifte stædet udt supra. -
Paa hosbondens og skifte Forwalterens Wegne efter
Ordre. N. Woetmann. -
Hans Meyer. - Jens Kroeg. Søren S: M: S: Mortensen/
Christen Jensen
No 80
Mads Hansen
f 1743 i Tornum, Lintrup Sogn
v (1) 1766 i Lintrup med Karen Jensdatter (no 81)
v (2) ukendt sted og år med Karen Christensdatter
f ukendt
d 1766 i Nørre Olling, Lintrup Sogn (hun)
d 1815 i Nørre Olling, Lintrup (han)
81 Karen Jensdatter
f 1746 i Hjerting, Lintrup Sogn
d 1816 i Nørre Olling, Lintrup Sogn
Nørre Olling ses lidt til venstre
på øverste kort.
Foldingbro med en kro på hver side
af åen, og gendarmhus på den tyske side på nederste kort.
Kopi af gammelt kort over Lintrup
og andre sogne.
Kilde: Lintrup lokalhistoriske
arkiv.
Grænseovergangen ved Foldingbro
No
84 Peder Rasmussen
f 1750 i Gram, Stilling?
v 1783 i Stilling
d 1825 i Gram, Skanderup Sogn
85 Anne Marie Jensdatter
f 1749 ukendt sted, Gram?
d 1828 i Gram
Kilde:
Landsarkivet i Viborg
B61G SP2
Hjelmslev Gjern Herreders Skøde og Panteprotokol
1813 - 20 side 135
No 9 FR6tus 4 Rbd 48 sk N: W: Første Classe for Sum
fra 100 til
800 Rbd N: W: betales med 1/2 deel mere.
Opholds Contract imellem os undertegnede ieg Michel
Pedersen paa den eene Side og min Fader Peder Rasmussen og Hustrue i
Gram paa den anden Siide. -
1.
Afstaaer ieg Peder Rasmussen og Hustrue wores i Gram eiende
Selweiergaard staaende for Hartkorn Agger og Eng 3 Td 2 1/9 Alb Skou
5 3/9 alb med heele indkøbte Konge og Kirketiende, Ind - udbo samt
Besætning paa saadanne Wilkaar: -
2.
Bemeldte min Søn Michel Pedersen indretter til beqwem Beboelse for
os 4 fag Huus i Gaardens Syndre Huuses østre Ende med Loft, Winduer
og Dørre saaledes osm alt af uwillige Mænd kan erkiende for et
forswarlig og godt Opholdshuus, og samme wedligeholdes aarlig af
owennæwnte wor Søn, skal wære i Beboelig Stand inden dette Aars 1
November og aftage wi udi Toften lige for bemeldte Opholdshuus, 16
Fawne Gierdsmaal i Fiirkant til Haugeplads, som ligeledes indhegnes
og wedligeholdes af Michel Pedersen, ligesom wi og forbeholder os
frie Adgang til den i Gaarden wærende Brønd. -
3.
Wor Søn Michel Pedersen lewerer aarlig i wort Opholdshuus3 Td tøert
Rug, 2 Td godt Bygmalt, 1 Td Byg til Meel, 6 Skp Byggryyn, 2 skp
Boghvedegryyn, 2 lispund Smør, 2 lispund Ost, 4 lispund røget
Flæsk,1 skp Salt, 1 1/2 skp Humle, hwilket leweres det halwe til 1
Maii og det andet halwe til 1 November, Flæsket undtagen som leweres
wed Juuletiide, ligesom og 14 ahl godt Bleget Blooelærred, hwert Aar
Sct. Olufsdag, og til Ildebrændsel lewerer han os 14 af forswarlige
Læsser Tørw/: NB ingen Elmetørw?/ samt 1 Fawn Bøge Brænde træe wed
Sommertide naar samme er tienligt at hiem kiøre. -
4.
Af Gaardens Besætning udtager wi en Kou og 4 Faar med yngel som wor
Søn Fodrer og Græsse lige med hans egne/: dog skal? Faarenes yngel
ikke Winterfodres/ samt wedligeholder dem med foruden Reeb og skulde
Koen wed Alderdom, Sygdom eller Dødsfald bliwe Opholdsfolkene
utienlig da lewerer Gaardens Eier dem en anden god Kou istæden som
Malker, ligesom og naar Koen bliwer seen at lewere dem 1 Potte sød
Mælk Daglig indtil den igien bliwer Malket. Saa skal wores Søn eller
Gaardens Eier endwidere betale os hwert Aars 1 Maii og 1ste November
5 Rd N: W: samt for os betale Skat og Offringer. -
5.
Wor Søn eller Gaardens Eier kører os wort Korn til og fra Møllen ,
fragter os wort Brød baget, Malt brygget, Klæder twættet og tørret,
befordrers os til og fra Kirken naar saadant forlanges eller
behøwes, samt en anden liden kort Touet til wores? Wenner een eller
toe Gange om Aaret, dog ikke i den trawle Høste Slet eller
Pløjetiid. -
6.
Naar een af os W wed Dødn afgaaer, da afgaar i det foreskrewne
aftages: 1 Td Rug, 6 Skp Malt, 4 Skp Byg, 2 Skp Byggryyn, 1 Skp
Hwedegryyn, 1 lispund Smør, 1 lispund Ost 1 1/2 lispund Flæsk, 2
Faar og 5 Rbd N: W:, men skulle wi faae i Sinde at flytte til nogle
af wore Wenner afgaaer Koe og Faar og i dets Stæd betales os 50 Rbd
N: W: Aarlig, og skulle wi bliwe tilsinds at flytte tilbage igien
skal det benæwnte Huus staa os aaben for, og Opholdet som
foreskrewen staar igien tilswares os, dog maa wi ikke bortflytte
ower 2 Miil.
7.
Af Indboen udtager wi til fornøden Brug i wores Huus: 1 Seng med 3
Dyner, 2 Puder, og 3 Lagner, neml.: 1 af Hørgarns og 2 af Bloogarns
Lagner, 1 Bord, 3 Stoele, 1 Hængeskab, 1 Dragkiste, 1 Klædeskiste, 1
Ildklemme, og Sku.., 1 Jerngryde, 1 dito Pande, 1 dito Rist, 1
Skorstenslænke 2 Messingkiedler den største undtagen, 1 Tøjkar?, 1
Smalkar?, 1 Ballie, 1 Spand, 1 .., 2 Træe S..bøtter, 2 Lerfade, 2
Tintallerkner, 4 Træe ditto, 1 Kiærne med Staw, 1 Øltønde, 1 Messing
Fyrbækken, 1 Haandsauge, 1 Tings?øxe 1 Skierkniw?, 1 Jerngreb, 1
Skowh?, 1 Jernstang, 3 Træeskoe .., 2 Korn Sække, 1 Poese, 1
Grynbøtte. Wed at udtage forestaaende maae erindres, at hwad Michel
Pedersens Kone allerede har indført i Gaarden skal forbiegaas og
wære hende forbeholden. -
8.
Skulle ieg Peder Rasmussen eller Hustrue bliwe Syge eller Swagelige
da skal wor Søn eller Gaardens Eier opwarte og pleie os med alt
fornøden, ligesom og wed wores dødelige Afgang lade os anstændig
begrawe efter Egnens Skik, imod at han eller den derfor nyder alt
hwad wi efterlader os. -
9.
Det paa den ham herwed owerladte Gaard hwilende Prioterede Giæld,
Kongens og Rigsbankens Prioriteter owertager han sp: wor Søn Michel
Pedersen sig, og udstæder lowformlig Panteforskriwning for den
første. -
10.
Ingen proces om denne Opholdscontract maae opstaa, men alle af
sammes flydende Twistigheder skal wære woldgiwen til Bye og
Herredsfoged Bagger i Schanderborg, med hwis kiendelse de da strax
skal wære afgiorte. - De i denne Contract anførte Species beregnes
ifølge Plaqaten af 14de Febr. 1814 til Wærdie saaledes:
3 Td Rug
30 Rbd N: W:
2 Td Bygmalt
8 Rbd N: W:
1 Td Byg 5 Rbd N: W:
6 skp Byggryyn 5 Rbd N: W:
2 skp Boghwedegryyn 2 Rbd N: W:
2 lispund Smør 8 Rbd N: W:
1 lispund Ost 3 Rbd N: W:
4 lispund Flæsk 18 Rbd N: W:
1 skp Salt 1 Rbd 3 mark
N: W:
1 1/2 skp Humle 3 Rbd N: W:
14 Al: Bloolærred 10 Rbd N: W:
14 Læsser Tørw og 1 Fawne Træe
24 Rbd N: W:
1 Koe og 4 Faar Græs og Foder 30
Rbd N: W:
--------------------------------
Er
147 Rbd 3 mark som fordobles
med 5 giwer
737 Rbd 3 mark N: W:
Og det anhang? for det betingede Huuswærelse og
Beqwemmelses Omkostninger som ansees at wære
Rente af en Capital stor
60 Rbd
------------------------------------
Er
797 Rbd 3 mark N: W.
Saaledes er denne Contract indgaaet og sluttet, og
bekræftes hermed med Wedkommendes Underskrifter.
Gram den 22 August 1815
P: R: S: Peder Rasmussen. Michel Pedersen.
Til Witterlighed: Daniel Rasmussen af Gram.
A: T: Warthow af Edelsborg.
Læst inden Hielmslev Giærn Herreders Ret den 24
August 1815 Pandteprotokollen indtegnet paa Fol 135.
Paa Gaarden hworaf aftægten swares har Peder
Rasmussen endnu ikke tinglyst Adkomst, derimod findes samme
forhæftet for 225 Rbd S: W: foruden Kongens og Rigsbankens
Prioriteter. Bagger. -
Kilde:
Landsarkivet i Viborg:
B 61G SP2
Hjelmslev Gjern Herreders Skøde og Panteprotokol
side 115.
Til Indlemmelse No 2 F6tus 1815 6 Rbd N: W: Anden
Classe for Sum fra 100 til 200 Rbd N: W: inclusive Betales me3d 1 /2
deel mere.
Jeg underskrewne Rasmus Pedersen i Gram kiendes og
hermed tilstaaer at hawe annammet og modtaget af min Broder Michel
Pedersen i bemeldte Gram alt hwad ieg i Tiiden kunde wenter at
fordre af mit Fødested, og skal jeg og mine Arwinger holde bemeldte
min Broder Michel Pedersen og hans Arwinger frie baade nu og
fremdeles for Kraw for min baade Fædrene og Mødrene Arw. Og har jeg
her paa egne Wegne giwet owenmeldte min Broder fuldkommen afkald og
Qwittering for owenmeldte mine baade Fædrene og Mødrenearw, saa han
derfor skal wære uden kraw og aldeles krawesløs holden. Og maae
dette til Tinge læses og protocolleres uden mig nogen mig dertil
giwen kald og Warsel, hwilket jeg her med egenhændig underskrewet
tilstaaer.
Gram den 3 Maii 1815.
Rasmus Pedersen
Til Witterlighed efter begjæring
underskriwer:
Daniel Rasmussen Jens Fredriksen begge af
Gram
Læst inden Hjelmslev Gjern Herreders Ret den 22 Juni
1815 og Panteprotokollen indlemmet på Fol 115.
Bagger.
No
86 Anders Nielsen Doctor
f 1760 i Hårby, Venge Sogn
v 1794 i Stjær
d 1796 i Stjær
87 Bodil Jensdatter
f 1761 i Stjær
v (1) 1794 i Stjær med Anders Nielsen Doctor (no 86)
v (2) 1797 i Stjær med Peder Nielsen Terp
f 1769 ukendt sted
d 1830 i Stjær
d 29 maj 1842 i Stjær (hun)
Kilde:
Skanderborg Aakier Amter - Skifteprotokol B5C
- 216
Fol 322B: (Docum. til dette skifte Copie Bog 65 et)
Skifteforretning efter Selveier Gaardmand afgangne
Anders Nielsen af Stier
Anno 1797 den 10de Marty war forsamlet wed Amts
Contoiret i Skanderborg, paa Skifteforwalteren S: T: Hr Kammerherre
og Amtmand v: Bülows Wegne hans Fuldmægtig Hans Lauritzen sammestæds
med tiltagne 2de Testes Rasmus Damgaard og Laurs Lauritzen begge wed
bemeldte Amtskontoir.
Skiftet efter afgl: Selw Eier Anders Nielsen af
Stier:/som hidtil har wæret udsadt formedelst Enkens foregiwende
formentlige frugtsommelighed som dog icke har funden stæd:/ At
foretage og tilendebringe imellem Enken Bodil Jensdatter og hendes
med den Salig Mand i ægteskab aulede Datter Mette Andersdatter 1 1/4
aar paa den eene Side, samt Boets Credi & Debitorer paa den anden
Siide. Wed Skiftet war mødt og owerwærende Enken med Laugwærge Mads
Rasmussen af Stier og paa Barnets Wegne som nærmeste Paarørende og
Formynder Jørgen Nielsen (Farbror) af Schanderborg, hwor da, efter
at hwis forhen i Boen er passeret blew oplæst og Lyder som følger:
Anno 1796 den 29de October Indfandt sig i Stier paa
Skifteforwalteren S. T: hr Kammerherre og Amtmand v. Bylows Wegne
efter ordre Lauritz Lauritzen fra Schanderborg Amts Contoir med
tiltagne 2de Wurderings og Witterlighedsmænd, Naunl: Søren Nielsen
og Anders Jensen begge har af Byen. For i Sterwboen efter afgl.
Gaardmand Anders Nielsen af Stier, at foretage Registrering og
Wurdering, samt om mueligt endelig Skifte og Deeling imellem Enken
Bodil Jensdatter og hendes med den Salig Mand i ægteskab
sammenauglede Datter Mette Andersdatter 3/4 Aar/: og Enken
tilkiendegaw at wære frugtsommelig:/ paa den eene siide samt Boets
Credi & Debitorer paa den anden siide.
Wed forretningen war nærwærende Enken med Laugwærge
Mads Rasmussen, og som formynder for Datteren hendes farbroder
Jørgen Nielsen af Skanderborg, hwor da i forbemeldtes hos og
owerwærelse efter angiwelse er forrettet som følger etc.
NB: A N kaldes
også Doktor, hvilket jeg mener skyldes, at hans bror Jørgen Nielsen -
der også kaldes Doktor - på et tidspunkt var ansat hos
birkedommer Muncheberg i Skanderborg.
No
90 Laurs Christensen Høiriis
f 1760 i Gødvad
v (1) 1789 i Linå? med Berethe/Birthe Knudsdatter (no 91)
v (2) 1806 i Linå med Ane Dorthea Møller
d ukendt (hun)
d 1831 i Kjærs Mølle, Laven, Linå Sogn
91 Birthe Knudsdatter
f 1766 i Mollerup, Linå Sogn
d 1805 i Kjærs Mølle, Laven, Linå Sogn
Hovedbygningen til
Kjærs mølle i Laven. Foto: Kr Westergaard Vandmøller i Skanderborg
amt.
B61F-SP5. Det skanderborgske Distrikts Skøde og Pantebog.
(fol427b)
Skifte efter
Birthe Knudsdatter i Kiers Mølle 1806.
Extract
Af Uniwersitetets
Skifte Protocol for saawit som følger:
Anno 1805 den 30te Novembr indfandt sig i Kiers Mølle paa Ofne
Uniwersitets Godsetes Eiernes Wegne og i deres Forwaltir Hr. Riises
Forfald, Forwalter Jacob Engerslew Rosborg fra Kalbyegaard med 2de
tiltagne Witterlighedsmænd Selweiere Søren Levring i Bomholt og
Jesper Sørensen i Liliendal for efter Fæsterne her paa Møllen Sr.
Lauritz Jørgen Høiriis, hans afgangne Hustrue Birthe Knudsdatter, at
slutte og tilendebringe Skiftet imellem Enkemanden Sr. Høiriis og
hans med hans afdøde Hustrue sam menawlede Børn, som i Registerings
Forretningen findes anført. Wed Forretningen war tilstæde,
Enkemanden paa egne Wegne og tilige som Werge for sine umyndige
Børn.
J disses Owerwærelse blew forrettet som følger:
Boets Beswæring leqwideret med Boets Jndtægt bliwer til Deling
imellem Enkemanden og Børnene 594 rd 1 s. hworaf Enkemanden
tilkommer den halwe deel og Børnene den anden Halwdeel som er 297 rd
der igien deles imellem Børnene således:
1. Datteren
Ulrike Marie 16 Aar 22 rd 5 mk 1 3/13 s
2. Sønnen Christen 14 Aar 45 - 4 - 2 6/13 -
3. En Do. Knud 12 Aar 45 - 4 -
2 6/13 -
4. En Do. Jens 10 Aar 45 - 4
- 2 6/13 -
5. En Datter Trine 8 Aar 22 - 5
- 1 3/13 -
6. En Søn Christian 6 Aar 45 - 4
- 2 6/13 -
7. En Do. Søren 3 Aar 45 - 4
- 2 6/13 -
8. En Datter Mette Kierstine 1/12 Aar
22 - 5 - 1 3/13 -
---------------------
Udgiør = 297 rd.
Skifte Retten forespurgte hos Enkemanden, om han
wilde og burde strax udbetale fornæwnte Arwe Summer ? hwortil
Enkemanden swarede nej; men han forhaabede at samme blew ham betroet
i Boet; og da han ikke forlangte andet for at anskaffe hans smaa
Børn anstændig Opdragelse, Føde og Klæde, intil de selw dermed burde
forsyne sig, saa haabede han og, at han blew frietaget for at sware
Renter af disse Arwe, indtil hwer Barn for sig bliwer 20 Aar gammel,
efter hwilken Tiid hwer Arw for sig udbetales eller deraf swares
Renter indtil Betaling skeer. Hwilket alt han forhaabede, som et
billigt forslag Skifte Retten behagelig wille samtykke og forresten
til Sikkerheed for Arwene giøre Wdlæg i foranførte Stærwboes
Eiendomme, saawit behøwedes. Skifte Retten samtykkede Enkemandens
Begiæring og til Sikerhed ind til Arwenes Wdbetaling blew af Skifte
Retten giort Wdlæg i foranførte registerede og Boet tilhørende
Eiendomme, neml. Dem til Møllen indkiøbte Konge Korn og Qwægtiende
wurderet til 200 rd
Et Ege Skatol med Skienke, Laas og Nøgle bruunmalet
20 -
En Eege Dragkiste sortmalet
9 -
En Jern Kakkelown med Kaaber Tønde
12 -
(fol428a)
En Speile med forgyldt Ramme
6 rd
1 grøn Eege Kiste
4 -
1 Schatoll med Skienkke
16 -
1 Stue uhr
6 -
1 Jærn Kakkelown
10 -
5 sølw Spiiseskeer og 5 Thee Do
9 - 1mk
1 mk 1 Kartuuns Omhæng
4 -
6 Stoele med Kartuuns Betræk
2 -
---------------
Udgør 298 rd 1 mk
-
J dette udlagte giwes Børnene for deres Arw 1. Prioritet og til
hwilken Ende Enkemanden paa egen Bekostning erholder en Wdskriwt af
dette Wdlæg, for at samme behørig kan bliwe tinglyst om ansees
fornødent. Jøwrigt bliwer det Enkemandens Pligt at besørge sine
Børns Opdragelse til ære og lære, saaledes som han dertil wil staae
til Answar. Boet blew derefter Enke manden extraderet.
Saaledes er dette Skifte sluttet og tilendebragt, som med Hænders
Wnderskriwt til stædes.
Datum ut supra:
J.
E. Rosborg. Enkemanden. Laurs Møller.
Som Creditor i Boet underskriwer. S: Sørensen
Som Witterligheds og Wurderingsmænd. S: Levring Jesper Sørensen
Extractens Owerensstemmelse med Skifte Protokollen samt at
Enkemanden Laurs Møller, som sine Børns Wærge an sees wederhæftig
til at betroes for Tiiden, det dem giwne Prioriterede Wdlæg,
testerer paa Skifte Rettens, det Kongelige Wniwersitets Wegne.
Kalbyegaard den 29 Januar 1806. N. Riis (LS)
Læst inden Hielmslew Giern Herreders Ret dend 30
Januar 1806 og Pandte Protokollen indlemmet. Wed denne Ret er det
udlagte ei med tinglyst Gield forhæftet. Bagger.
Bagger.
Kilde:
B61F-SP5. Det skanderborgske Distrikts Skøde og Panteprotokol.
(fol458a)
No. 7 3 Rd 36 Skilling første Clase for Sum fra 500 til 600 rd
incl.
Underskrewne Laurs Christensen Møller i Kiers Mølle
tilstaaer og herwed witterliggiør at som wed Skiftets Slutning efter
min sal:
Kone Birthe Knudsdatter den 30te Nov: sidst, mine 8te Børn ere
tilfalden i Arw hwer af Sønnerne 45 rd 4 mk 2 6/13 s og hwer af
Døttrene 22 rd 5 mk 1 3/13 s i alt 297 rd hwilke ere:
1 Datter Ulrike Marie 16 Aar gammel, (gift med min ane 44 Jens
Jensen i Åsbæk).
1 Søn Christen 14 Aar
1 do Knud 12 Aar,
1 Do.
Jens 10 Aar,
1 Datter Trine 8te Aar,
1 Søn Christian
5 Aar,
1 Do.
Søren 2 Aar,
1 Datter Mette Kierstine 1/4 Aar.
Saa i Betragtning af at Boen er mig owerdraget, efter
wuderingen og især af Kierlighed til mine Børn, hawer jeg besluttet
at wil foruden owenstaaende Arw giwe ligesom jeg og herwed skienker
og giwer til fornte mine Børn saameget i Penge,
at hwer af Sønnerne kan faae i Arw med owenstaaende i alt 100 rd og
hwer af Døttrene 50 rd som bliwer Tillæg for hwer
af Sønnerne 54 rd 1 mk 13 7/13 s; og hwer af Døttrene 27 rd 14 10/13
s samt derforuden hwer af Sønnerne en Skatol
saa god som16 rd; og hwer af Døttrene en Sængested med Omhæng og
Sængeklæder saa god som 40 rd og en Dragkiste
saa god som 10 rd hwilket bliwer ialt i Penge og ware som jeg herwed
tilstaaer at giwe mine Børn nemlig.
5 Sønner hwer 70 rd 1 mk 13 7/13 s er 351 rd 3
mk 3 9/13 s
3
Døttre hwer 77 - - - 14 10/13 s er 231 - 2 -
12 4/13 s
---------------------
Jalt 583 rd - -
Siger Fem Hundrede Firesindstywe og Tre Rigsdaler,
som jeg herwed i Penge og Wahre skienker og giwer fornte Børn,
foruden de dem efter Skiftebrewet tilfaldne 297 rd; thi tilstaaer
jeg herwed wed denne min Obligation, at wære mine Børn
som meldt fornte Summa som witterlig Gield skyldig dog med saadan
Wilkaar; at Pengene bliwer staaende hos mig indtil hwert
af Børnene for sig er 20 Aar gl: uden Renter; efter hwilken Tiid
hwer Barn for sig efter som de fylder 20 Aar faaer Renter der af.
Capitalerne udbetales til hwer naar de bliwer giwte eller og
fuldmyndige. Sønnerne udleweres hwert sit Skatol naar de ere 20 Aar
og Døttrene hwer sin Dragkiste naar de ere 20 Aar eller bliwer giwte
og Sængen naar de bliwer giwte eller 30 Aar.
Dette til Bekræftelse under min egenhændige Wnderskriwt og
Forsegling, samt formaaet mine 2de Swogere welagt Niels Knudsen og
Søren Knudsen i Mollerup dette med mig til Witterlighed at
underskriwe.
Kiers Mølle den 12. Dec 1805 Laurs Møller (LS)
Til Witterlighed efter Begiæring underskriwer Niels
Knudsen Søren Knudsen.
End ydermeere til Sikkerhed for owenanførte
pantsætter jeg her wed for samme med Anden Prioritets Pante
Rettighed
nestefter hwad fornte mine Børn ere tillagte under bemte Skifte wed
Skiftets Slutning fornte 30 Nov: sidst med 1te Prioritet.
No
114 Peder Jensen Balsbye
f Balsbygården, Hurup Sogn
v ukendt år og sted
d 1811 i Villerslev, Hassing Herred
115 Anne Jensdatter
f 1734 ukendt sted, Snedsted?
d 1811 i Villerslev
Kilde: Skøde og
Panteprotokol No 2 for
Hassing - Refs Herreder 1773 - 92.
SP 2. Side 204B.
No 11 Cttimus. 5 Rigsdaler.
Kiendes ieg Underskrewne Peder Jensen Balsbye, boendes i Willerslev:
Sogn og Bye og hermed Witterliggiør, at hawe solgt skiødet og
afhænder, Ligesom ieg og hermed fra mig og mine Arwinger aldeles
Sælger skiøder og afhænder til Welagte Niels Christensen Lilberg
boendes i Hørdum Sogn Øster Hørdum Bye een mig tilhørende gaard
beliggende i bemelte Willerslef Sogn og Bye Svolgaard kaldet
formeldteSwolgaards fulde hartkorn 5 tdr 5 skp 3 fc 1 alb skal
tilhøre fornæwnte Niels Christensen Lilberg og hands arwinger med
Paastaaende Bygning og Ejendom samt ald anden Herlighed og Rettighed
, intet i nogen maade undtagen, som dertil ligger og af arrilds tiid
tillagt hawer, og med rette tilligge bør. - Og som forbemeldte Niels
Christensen Lilberg hawer i Dag betalt mig den Accorderede Kiøbe
Summe med 999 Rigsdahler Siiger Ni Hundrede Halwfembsindstywe og Ni
Rigsdahler, Saa kiendes ieg for mig og mine arwinger, ingen
ydermeere, Lod, Deel, Rett eller Rettighed, at hawe til eller udj
bemelte Gaard, eller dets tilligende i nogen Maader, Thi forsikrer
ieg for mig og mine arwinger Een for alle og alle for Een at
hiemble og frifrelse hannem, samme hartkorn Bygning og Ejendom for
Enhwers tiltale i alle optænkelige Maader.
Dets til Bekræftelse hawer ieg denne min udgiwne
skiøde Egenhændig underskrewet og forseiglet, men wenlig ombedet
Fogden Sr. J. Pretzmand fra Irup og Welagte Christen Wangsgaard i
Willerslef, dette med mig til Witterlighed at underskriwe og
forseigle. Datum Willerslef d: 19 Juni 1784. Peder Balsbye.
Til Witterlighed, efter begiæring underskriwer og forseigler. J.
Prætzmann, Christ: Wangsgrd.
At ingen skriftlig Contract, om dette kiøb, er af os, eller nogen
paa Woris Wegne oprettet, hwilket wi, om forlanget med eed, kand
bekræfte tilstaaes. Niels Svolgaard. - Ped: Balsbye.
No
144 Gunder Andersen Langberg
f 1688 i Sverige
v 1718 i Randlev
d 1763 i Randlev
No
145 Karen Jørgensdatter
f 1698 i Randlev
d 1770 i Randlev.
Kilde:B5 C – 73 År 1714 - 1716
Skanderborg Åkjær Amter 1661 - 1799.
Indkomne Breve til Amtmanden m m vedr. Hjelmslev - Gern - Vor
og Tyrsting Herreder samt Horsens og Skanderborg Købstad.
Om den store nordiske krig kan læses i flere binds værket udgivet af
Generalstaben – Gyldendalske boghandel – Nordisk forlag.
Femte bind, udarbejdet af generalløjtnant A P Tuxen – oberst H W
Harbou og kommandør C L With-Seidelin:
Kampen om Tønning og Stenbocks hær i dansk fangenskab 1713-1719. Se
mere under store nordiske
krig
Bilag no 638 i
min ekstrakt breve til Amtmanden i Skanderborg - Åkier amter.
Fra H
Müller, [C C Müller?]Tyrrestrup og Bielcke, Kærbygård. Efter Amtmandens begæring
fremsendes liste over de Svenske Soldater, som bliver liggende i
lægderne, tilligemed lægdsmændenes navne, og i hvad by de nu er at
finde. Lægdsmændene har i h h til Kongelig befaling, fået besked om,
at tage vare på dem, mener det vil være bedre, om Etatsråden vilde
give dem befaling til samme. Da hans Compagni i dag er marcheret,
kan han desværre ikke give sin opvartning.
16 April 1716.
Tekst:
Liste paa de Schwensche Soldater, at mit allernaadigst anbetroede
Compagnie, som blifwer tilbage udi læggene, Saa og deres lægsmænds
Nafne, og hwor der ere at finde.
Bemærk no 2 soldat Gundert Andersen
Langberg, lægsmand Søren Pedersen.
G A L er i Balle, og sammen med no 1 under Rodstenseje.
Dette kan betyde at disse Svenske soldater, efter at være taget til
fange ved overgivelsen i Tønningen, som krigsfanger bliver ført op
gennem landet, i dette tilfælde til bestemmelsesstedet Århus stift,
hvorefter de fordeles rundt omkring i lægderne, og som listen viser
til godserne og andre steder, hvilket betyder at de ikke er indtrådt
i den danske hær, som ellers ikke var ualmindeligt.
Da Müller skriver,
at han ikke kan opvarte amtmanden [Jørgen Grabow] på Skanderborg slot,
da hans compagni i dag er marcheret, viser dette igen at svenskerne
er krigsfanger.
På listen fra
Kærbygård nævnes generalmajor von Møstings regiment, måske var også
Müllers compagni under samme regiment, se denne liste på siden
Nordiske krig.
Liste:
Paa de Swensche Soldater af mit mig allernådigst anbetroede
Compagnie, som blifwer tilbage udi læggene, Saa og deres Lægsmænds
Nafne, og hwor de ere at finde.
Soldaternes
nafne: Lægsmændenes nafne: Hwor de ere
at finde:
1 Bend Larsen
Storch Jacob Nielsen Odder
Rodstenseje
2 Gundert
Andersen Langberg Sørren Pedersen Balle
Rodstenseje
3 Anders
Brun Anders Sørensen
Krogstrop Aakier
4 Lauridtz
Madsen Folmer Jensen
Hallerup Steensballe
5 Peder Jonasen
Tropwier? Niels Mortensen Fiellerup
Ratlovsdal
6 Ohle
Schiønning Peder Jensen
Randløf Rodstenseje
7 Jonas
Andersen Christen Nielsen
Gylding Aakier
8 Ohle Nielsen
tirman? Rasmus Jensen Langkier
9 Hachen
Færisch? Søren Rasmussen Gylding
Aakier
10 Anders
Lustig Poul Sørensen
Søebye Ratlovsdal
11 Anders
Bentsen Hinberg Søren Jensen Randløf
Dybvad
12 Sven
Ryberg Knud Rasmussen
Blerup Stensballe
13 Christen
Frisch Mads Jensen
Fiellerup Ratlovsdal
14 Ohle
Brus Mads Sørensen
Amstrup Aakier
15 Anders
Erichsen Simon Sørensen
Twendstrup Rodstenseje
16 Jonas Morberg Rasmus
Rasmussen Assendrup Wissing i Aars Mølle
17 Niels
Pedersen Blomberg Jens Jensen Munch Dyngby
Claus Cortsen i Horsens ??
18 Anders Jensen Søren
Mogensen Bøgeschou
19 Lars
Andersen Jørgen Poulsen
Allerøe Just Rosenmejer
20 Hachen
Kempe Hands Andersen Halling
Ratlovsdal
21 Ohle Erichsen
Sarry? Rasmus Sommer Huus leier?
Claus Cortsen i Horsens
for Hamlogenæs? ?
22 Anders Ruus Rasmus
Madsen Hallerup Stensballe
23 Ohle
Tvane? Aser Eskesen
Tofttup? Tyrrestrup
24 Erich
Erichsen Steger? Søren Erichsen
Amstrup Aakier
Summa 24
mand
Tyrrestrup den 16 April 1716 HMüller.
Kilde:LAV B5C 165
Breve til amtmanden i Skanderborg Åkier amter
år 1791
Jeg har været lidt i
tvivl om underskriften på ovenstående er H Müller, idet jeg ikke har
kunnet finde noget om ham i Trap, men af dette ses der vist en
sammenhæng mellem ham og Tyrrestrup.
1392
Fra O Søltoft,
Tyrrestrup. Henviser til modtagne af 3 dennes, hvorpå svares, at
Stensballegård og Tyrrestrup var under en Ejer, nemlig Rentemester og
Assessor i Kammer Coll Henrich Müller 1673, da Stensballegårds Birketing
blev indrettet og bevilget af Sl Kong Christian den femte. Siden bekom
Baron Krag, Stensballegård som sin Hustrues Mødrene arv (der nok har
været en Stifdatter af bemeldte Müller). Johannes Finche til Sæbygård,
som havde til Hustru en kødelig Datter af Müller blev overladt
Tyrrestrup ungefær 1694. Disse Müllers Svigersønner indgik forening om
Birkerettigheden, hvoraf til oplysning fremsendes kopi af den Kongelige
bevilling. Tyrrestrup blev siden af Finche, ved en Kongelig Commission
mellem arvingerne, overladt til Frue Påvisch, Enke efter nævnte Müllers
Søn, Amtmand Müller [i] 1704. 1720 tiltrådte Capitain Müller, en Søn af
Frue Påvisch og Sønnesøn af nævnte Rentemester Müller. Efter hans død
blev Tyrrestrup ved offentlig Auction, solgt til Hans Christensen Juul,
og 1770 er samme solgt af arvingerne til nuværende ejer Ole Johan
Søltoft. Nævnte Rentemester Müller var i sin tid en af de rigeste Mænd i
Landet, assisterede i Krigens tid både Kong Frederich den tredie og Kong
Christian den femte med store Pengesummer, blev Etatsråd. Boede mest på
sin Gård Dragsholm i Sjælland, hvor han, såvel som her i Landet ejede
flere Gårde og mange Kirker med uendeligt meget Bøndergods. I året 1673
fik han Kongelig bevilling på sine Birker. Ses af samme, at det er 97 år
siden Tyrrestrup var under første Birk Herre og 55 år siden den kom ud
af hans Familie og i ganske fremmede Hænder. 8 November 1791.
Kilde: LAV G 333 - 4 side 42b
Rodstenseje og Kane Godsarkiv. Fæsteprotokol 1719 - 1894.
Modtaget af Kirstin og Bjarne Nørgaard Pedersen, Beder.
Jeg Friderich
Christian Rantzau Grewe til Rodsteenseie og Kane Gaarde Hans Kongl:
Majts welbestalter Obriste til Hest kiendes her med at hafwe sted
Saa og hermed steder og fæster til Gundert Andersen Langberig Et mit
huus i Randløf, som Maren Rasmusdatter endnu beboer, og for ham
opladt hafwer, Hwilche fornefnte Huus bemelte Gundert Andersen
Langberig og hans Kiereste Karen Jørgensdatter Naar hand engang wed
døden afgaar skal nyde bruge og beholde deris Lifstid, med ald dets
tilliggende som nu tilliger og af Arilds tid tillagt hafwer dog saa,
at naar hans Kiereste Engang igien blifwer gifft, da Huuset igien
paa nye at fæste:/Med disse Conditioner at hand Aarligen og til hwer
Mortensdag rigtig yder og betaler sine Huus og Arbejdspenge Efter
Jordebogen, Huuset bebygge og forbedre, Sware til Alle Kongl:
Skatter og Contributioner som nu paabudet er eller og her efter paa
bydendes worder wære mig og min Fuldmægtig hørig og lydig og ellers
i alle maader sig efter lowen og forordningerne at forholde, Og
beholder Maren Rasmusdatter Hendis frj Huuswærelse hos ham, saalenge
som Hun lefwer. Til Bekreftelse hafwer ieg det med min Egen Haand
under skrefwet og for seiglet. Rodstenseie d: 20 Juny 1719. F:
C: Rantzau.
Owenmeldte fæstebref lower og tilforpligter ieg mig i alle puncter
og Poster at efter lewe udi alle Maader Hwilchet Jeg med Egen haand
Testerer.
Gunder Andersen Langberg.
No
148 Philip Mejer - Sergeant
f ca 1684 ukendt sted (måske forbindelse til Fredericia og måske
Jøde?)
v ukendt sted
d 1777 Bjerager
149 Ukendt
v ukendt sted
d 1766 i Bjerager
Kilde:
Landsarkivet i Viborg B58 B - SP2
Skøde og Panteprotokol for Hads Ning Herreder 1757 - 1793
Side 204.
No 4 Fire og Tyve Skilling
C7 - 1777
Kiendes wi underskrefne Samtlige Børn og Arvinger efter wores Sl
Fader Fillip Christian Mejer som
opholdt sig og døde i Bierager paa Dybvad Gods hos wores Broder
Henrich Mejer - Nemblig Hans Mejer
Smed boende i Randlev, Margrethe Fillip Mejersdatter i Ægteskab med
Peder Jensøn Huusmand i Torrild,
Anne Justine Fillip Mejersdatter i Ægteskab med aftackede Sergeant
Peder Hørning boende i Sønderherret
i Stabring [Stabrand] Bye, Anne Marie Fillip Mejersdatter i Ægteskab
med Rasmus Laursøn i Bierager,
og Anne Catrine Fillip Mejersdatter i Ægteskab med Tømmermand Niels
Powelsøn i Fillerup - tilstaaer
hermed paa egne og wores Hustruers wegne, at wi efter bemelte wores
Sl Fader og Swiger forældre Fillip
Christian Mejer aldeeles ingen skifte forrætning begiærer holdet
eller nogen Arwe kraf eller jndention
paastaar, men i henseende at wores Sl Fader og Swigerfader paa hans
Høye Alderdom og skrøbelighed har
nødt hans Pleje og underholdning hos wores Broder og Swoger Henrich
Mejer, wil wi samtlig herwed hawe
sterfboen og hwad hand har efterladt sig owerdragen til wores kiære
Broder og Swoger Henrich Mejer, at
hand maae giøre sig samme saa nyttig som hand bedst kand og wed,
uden nogen wores pretension i nogen
maader, og den Registrerings forretning som af skifte Forwalteren
høyædle og Welbaarne Frue Etatsraadinde
de Lassen til Aakier straxen paa dødsfaldet er anlagt, løskyndiges,
Saa wi samtlige herwed for ald Arwe
kraw og pretension efter bemelte wores Sl Fader og Swigerfader wil
hawe giwen skifteretten fuldkommen
afkalds qwittering, hwilken uden foregaaende stefnemaal i Rætte maa
produceres, som alletid skal staae
wed magt.
Til bekræftelse under samtlige wore Hænder. Datum et Logia dj 18
Januar 1777
Henrick Mejer - Hans Mejer - Peder Jensøn - Niels Powelsøn - Rasmus
Laursøn - P Hørning.
Læst wed Rettens holdelse paa Hads Ning Herredsting Mandagen d 10
Februar 1783 udi Justitzprotokollen
antegnet og udi pante protocollen i Fol 204
Indført Test N: Holmer.
Hads Ning Herreders Justitsprotokol 1764 - 1783 - B58B - 6
side 675.
Mandagen den 10 Februar 1783. - Afkaldskvittering
Phillip Meiers af Bieragger Hans Børns og Arvingers General afkalds
qwittering af 18 Januar 1777 Folio 204.
Randlev - Bjerager Kirkebog HMB-C 376 - 1 -
1749 - 1780 kort 3/3 - side 59
1777 Dom 1 Epiph Begrawet Philipp Meyer. Sergeant 93 aar.
Landsarkivet i Viborg G 273 Ryomgård gods fæsteprotokol 1777 - 1804
den 5 Novb 1779 fæster en Peder Pedersen Hørning et gammelt smedehus
i Ebdrup/Kolind.
Desuden findes i
G268 Stenalt Gods skifteprotokol 1721 - 1770
12 Januar 1730 et skifte efter Peder Jensen Hørnings afdøde Hustru i
Ørsted.
Folketælling 1787 Stabrand - Nødager Sogn side 294 13 familie:
Peder Hørning Hosbonde 69 1 gang Gift. Indsidder aftached sergiant
Justine Jensdatter [Philipsdatter Mejer] madmoder 66 1 gang gift
No 174 Jens Nielssøn Jeksen
f 1706 i Jexen, Adslev Sogn
v (1) 1750 i Stjær med Bodil Nielsdatter
f 1713 ukendt sted
d juli 1760 i Stjær
v (2) 1761 med Johanne Christensdatter (no 175)
f ca 1722 i Mollerup?
d 1794 i Stjær (han).
Kilde:
Landsarkivet Viborg:
Fæsteprtk: G-Ryt 8 - 19
23 (fol 98)
Jens Nielsen, Stjær - af Jeksen - som nogle aar har Wæred Soldat og
derfra afskediged - fæster Peder Povelsens fradøde partgaard.
Hkorn 3-6-2-1 alb hvor af udi Indfæstning betales 3 rdr. Bygningen
er 42 fag, Annammed til Besætning 6 b 4 k 3 ungn og 12 faar, Wogn,
Ploug og Harwe med Tilbehør, Sambt behøwende Sædekorn, der Stedse
Wed Stedet bør Wære Reserwered og Jens Nielsen med alt hwis Widere
til sammes Conserwation udfordris er pligtig at tilsware etc. 4 Novb
1750.
Kilde:
Landsarkivet i Viborg B5 C - 114
Skanderborg og Åkjær Amter 1661 - 1799 - indkomne breve.
1682
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Siden Hospitals Lemmet af Horsens
Hospital Jens Pedersen, der i mange år har haft tilhold og plejning
hos sine venner og pårørende, på det sted Jens Jexen i Stier nu
beboer, hvor han er barnefødt, men nu på samme sted er Venneløs,
formedelst hans pårørendes dødelige afgang, da Gården er kommet
under fremmede Beboere, og bemte Jens Pedersen i henseende til Blods
forvandte, aldeles uvedkommende, og Rasmus Thøgersen i Hårby, som er
Hospitals Lemmets Sødskende Barn, og nærmeste i live værende slægt,
vil aftage ham, så kan dette ikke nægtes ham, at antage sig denne
sin slægt Jens Pedersen Hospitals Lem, om han godvillig hos hannem
vil forblive. Jens Jexen skal lade ham medtage sine Klæder og andet
tilhørende, samt den i Gården indestående arv. 11 August 1759.
Bilag: Ordre
til Hospitalsforstander Jacob Bering, om udbetaling af Jens
Pedersens i Stiers tillagte Portion, til Rasmus Thøgersen i Hårby.
Kilde:
Landsarkivet i Viborg B5 C - 125.
Skanderborg og Åkjær Amter indkomne breve.
732
Fra P Rosenørn, Århus.
Hvorledes Jens Jexen af Stier, med henvisning til sin indgivne klage
af 10 April beviser, at han, uden vederlag i 3 år og 4 Måneder, har
underholdt Jens Pedersen, som er tillagt en Portion af Horsens
Hospital, med Klæde og Føde, i hvilken tid Rasmus Thøgersen i Hårby
har modtaget Portionen, ligeledes at Lemmet ikke af misfornøjelse
med Jens Jexen, men med magt og tvang, mod sin vilje, er sat til
Rasmus Thøgersen, vil Amtmanden kunne se af vedlagte 3 Attester, og
deraf selv befinde, at Jens Jexen med al ret og billighed, begærer
og påstår Lemmets portion udbetalt, som Rasmus Thøgersen urettelig
har modtaget. Rosenørn ønsker nærmere oplysning om sagens afgørelse,
for at undgå ubehagelige opdagelser, der med sagens nærmere
undersøgelse måtte fremkomme, da Jens Jexen vel bør gå videre med en
klage direkte til Kongen, hvis han ikke får den ret han påstår. [Se
næste 3]. 11 August 1767.
733
Fra Jens Pedersen, Stjær. [Se forrige]. I den tid han var hos sin
slægtning Rasmus Thøgersen i Hårby, hvor han mod sin vilje blev
hensat, har denne forsynet ham med nødtørftig underholdning, men i 2
år, før han kom til denne, samt i et år og nogle måneder, efter han
kom fra denne, opholdt han sig hos sin Stedfader Jens Jexen i Stjær,
i hvilken tid Rasmus Thøgersen har hævet den tillagte Hospitals
Portion hos Forstander Bering i Horsens, men hverken har fornøjet,
Jens Pedersen eller Jens Jexen for nævnte 3 år og nogle Måneder,
hvor denne har underholdt ham med Klæde og Føde. Hvis Rasmus
Thøgersen ordner sagen med Jens Jexen, har Jens Pedersen ingen
videre indvendinger.
9 Juni 1767.
734
Fra Jens Nielsen, Anders Johansen, Knud Rasmussen og Anders Jensen,
Stjær.
[Se forrige]. Da Jens Jexen har udbedt sig deres attest, angående
hans Stedsøn Jens Pedersen, som er tillagt en Portion fra Horsens
Hospital, om dennes forhold her i Byen, hvor han er født og
opdraget, i anledning af, at Rasmus Thøgersen i Hårby, skal have
forestillet for Hospitalet, at Jens Pedersen er afsindig og
uforstandig, hvilket er ganske urigtigt. Med god samvittighed kan de
bevidne, at han altid har ført et stille, skikkeligt og en Christen
vel anstændig levned, og ikke nogen tid vist nogen prøve, enten på
mangel af sans eller forstand, men i alle ting, som han efter sine
kræfter og skrøbelige omstændigheder kunne gøre, været lige så vis,
som en af os. 9 Juli 1767.
Påtegnet: 10
Juli 1767 af Sognepræsten Winding, Storring
Præstegård, hvori han nævner, at uagtet Jens Pedersens tale har
givet besvær med Katekismen, kunne han svare rigtigt ja og nej på de
stillede spørgsmål etc.
735
Fra Jens Nielsen, Anders Johansen, Jens Rasmussen, Knud Rasmussen,
Anders Nielsen og Peder Nielsen, Stjær.
[Se forrige]. Efter begæring af Jens Jexen, kan de uden i ringeste
måde, at betynge deres Samvittighed, Edelig bekræfte, at Hospitals
Lemmet Jens Pedersen, ingenlunde med længsel og attrå, formedelst
misfornøjelse med sin Stedfader Jens Jexen, har søgt om at komme til
sin slægtning Rasmus Thøgersen i Hårby, men denne fik det maget
således, at selv om Lemmet var i Stjær, oppebar han dennes Hospitals
Portion i 2 år, siden tvang han Lemmet til, mod sin vilje, at være
hos ham i 3 år, forestillende, at denne skulle have bedre forhold
hos ham, end i Stjær, siden den nærmeste slægt da var døde. Siden
svandt de gode løfter, således det efter 3 år, formedelst en for
alle folk, stor og kendelig mangel både på Klæde og Føde, måtte bede
om lov til igen, at komme til Jens Jexen, hvilket denne i
begyndelsen, og især Konen nogle gange vægrede sig ved, siden Rasmus
Thøgersen bekom hans portion, men dog af medynk for Lemmet, at det
ikke skulle krepere, lod sig overtale, til igen at lade denne bo hos
sig, og derefter bestandig i halvanden års tid, nød samme pleje som
forhen, indtil afvigte Års Påske, hvor han efter ordre fra Hospitals
Direktørerne blev henført dertil. Bekræfter at Jens Jexen har
underholdt ham i 3 år og over 4 måneder. 29 Juli 1767.
No
182 Knud Knudsen Garder
f ca 1717 i Alling Sogn
v 1759 i Linå
d 1799 i Mollerup, Linå Sogn
No
183 Maren Sørensdatter
f 1734 i Horn, Tvilum Sogn
d 1821 i Mollerup, Linå Sogn
Kilde:
Landsarkivet Viborg:
B5 C - 112 År 1758 Skanderborg og Åkjær Amter
Indkomne Breve m m vedr Hjelmslev, Gern, Vor Tyrsting Herreder m v.
Teksten:
Høy Welbaarne
Hr Cammer HERRE og Amtmand!
Efter deres Høywelbårenheds anstalt er Jørgen Dyhrs søn Lauritz Dyhr
af Tulstrup bleven beordret, ved gifne leilighed, som skulle
derigiennem:/ at indfinde sig for deres Welbaarenhed, og til den
Ende hermed fremkommer. -
Den omskrefne Knud Knudsen har jeg eftertænkt, hwem samme kunne
wære, og weed icke det kan wære anden end een som er blewen føed i
Alling og har der een Gaardmand Jacob Knudsen til broder, som for
nogle aar siden med fleere blef udtagen og Sadt under [2den del]
Garden til Hest; Da hand i nogle aar hafde wæret der wed, fick hand
skade i sine been, og blef derfor afskeediget; Siden loed Hr
Cammerherre Juell hannem Curere, og tiente for Rytter i nogle aar,
hworefter hand ogsaa fick sin afsked. Till sidst har han paa nogen
tiid af og til opholdt i Linne Sogn, Mollerup bye, og brugte
handelsskab, med Bester og Qwæg, som der nu Siges, er hand nyelig af
Reist med noged Qwæg til Sælland. -
Niels Pedersen i Bomholt, er ogsaa bestilt sigpaa Løwerdag at
indfinde.
Forbliwende med Dybeste Respect Høy Velbaarnde Hr Cammer Herre og
Amtmand Allerydmygeste Tiener N Moldrup.
Schanderborg Ladegrd den 28 Septbr 1758.
Kilde:
Landsarkivet i Viborg:
B5C - 111 år 1757
Indgåede breve til Amtmanden
Skanderborg Åkier amter.
Bilag 1307
Teksten:
Jeg underskrefne Angiver at have Jndkøbt til at overdrive til Sælland følgende Stude, som Knud Knudsen af Moldrup
[Mollerup] over Reiser med, nembl:
Fra Laasbye 13 stk Stude
Jaungyde 2
Toustrup 2
Tulstrup 6
er 23 stk.
Laasbye dj 5 May 1757ve
Rasmus Jensen.
Kilde:
LAW B5 A - 494
Havreballegård og Stjernholm Amter 1707/44 - Kompagnichefernes
Sessionslister
Rulle over det
nye Reservemandskab hr Capitain Jægers Compagni af Skanderborg Amt
angående ifølge Deres Kongl Majestets allernådigste forordning af 30
Marts 1742 Framlev Herred - Tulstrup Sogn
No efter Hovedrullen 1733 - 87/88 Den for Reserven ansatte Lægdsmand
i Tørring Peder Pedersen.
Knud Knudsen
Er i Alling hos Faderen
21 aar født i Alling.
Execerpladsen til
hvilken hand belejligst kan hendrages: Schanderup.
Liste over
Soldater og Reservemandskab i Skanderborg Rytterdistrikt, der skulle
overtales til at tage tjeneste i Garden til Hest.
Liste over følgende Mandskab udi Det Skanderborgske Rytter District.
1ste dem, som i Compagnierne giøres reflection paa
Hr Major Ingenhaeffs Compagnie:
No
60 og 64 Reserve Anders Christophersen 25 aar -
75 og 76 Reserve
Jens Sørensen 25 aar - 79 og 86 Reserve Simon Hendrichsen 28 år.
Hr Capitain Jægers Compagnie:
No
73 Anders Sørensen 29 aar -
78 Christen
Andersen 24 aar - 87 og 88 Reserve Knud Knudsen 21 aar - er 6
Mand
2det de som ved
Sessionen 1741 enroullerede Mandskab som er notabenered:
Søballe
No
85 Rasmus Jensen 23 aar
Truust
68 Rasmus Jensen 23 aar
Grumstrup
9 Jens Madsen 20 aar
Hoved
9 Søren Rasmussen 26 aar
Blegind
28 Niels Andersen 22 aar
Udi Horsens hos
Anders Sadler
Thomas Michelsen 23 aar
er 6 Mand
Indbestilles at
møde i Schanderborg om Morgenen Tiilig dend 31te i denne Maaned.
Horsens dend 21 January 1743. Folsach.
No
228 Jens Madsen Balsby
f ca 1706 i Refs, Hurup Sogn?
v (1) 1729 i Hurup Sogn med Karen Nielsdatter (no 229)
v (2) ukendt men ved en gældsforretning, underskriver hans kone sig
med A N
d ukendt i Balsbygården i Hurup Sogn?
Jens Madsen
var far til 3 sønner, Laust født i april 1730, død ukendt, Mads født
september 1731, død maj 1775 i Gettrup og Peder Jensen Balsbye,
født ca 1732 i Balsbygården, Hurup sogn, død april 1811 i
Villerslev. Hurup kirkebog slutter umiddelbart efter Madses fødsel,
medens Peders ikke findes. Af flere som også har Jens Madsen som
ane, og videre enten Mads eller Peder, har jeg fået det spørgsmål,
om de er helbrødre, altså at Jens Madsens første kone Karen
Nielsdatter, er mor til dem begge? Når man ser på følgende, mener
ikke der kan være tvivl om, at deres mor er Karen Nielsdatter!
Mads Jensen Balsby og hustru Anne Poulsdatter i Gettrup, får den 17
februar 1763 en datter døbt ved navn Karen [opkaldt efter farmor?],
faddere vare Anne Nielsdatter af Balsbye, Else Poulsdatter, Christen
Terkildsen, Søren Knudsen og Poul Jensen, alle af Gettrup. Her ses
at Karen er død, og det er hans anden kone der er fadder. Sagen om
eftergivelse af gæld sker i 1773, medens afståelsen af gården til
Claus Jensen, jvnf næste, sker i 1774, hvor Jens Madsen nævner, at
han har arveafkald fra begge sine sønner, derfor kan
dette kun være i forbindelse med deres afdøde mor, da der skal gives
aftægt til Jens Madsen og hustru [Anne Nielsdatter]
Kilde: Skøde og Panteprotokol No 2 for Hassing - Refs Herreder 1773
- 92
B34 SP2 Fol 27b.
No 1 C7timus - 1174 Een halw Rigsdaler.
Underskrewne Jens Madsen boende i Balsbye og Claus Jensen af Refs,
bekiender og herwed tilstaar, at wære kommen til en kierlig
foreening med hwer andre, saaledes at Ieg Jens Madsen Balsbye wil
afstaae til Claus Jensen min iboende Gaard Balsbye, om min gunstige
Hosbonde wil forunde ham den i fæste, da er wi med hwer andre
saaleedes foreneet, med min kiere koenes Willie og Minde, først at
Ieg afstaaer min iboende og i fæste hawende Gaard Balsbye med ald
dens Besætning der nu i den findes, Baade inden og uden Dørre mod og
for Liws Ophold for mig og min Koene, saalænge Wi lewer, alt efter
giorte aftale, andet skal hand, som hand har lowet, ægte min koenes
Broder Daatter Helvig Jensdatter, som Ieg og min koene har opfød fra
Barndom af, ligesom det kunde hawe wæret Worres Eget Barn, og derfor
hawer det haab, at hun, og hendes forwentende Mand bliwer Os til
hielp og understøttelse i Wores Alderdom. Derimod lower Ieg Claus
Jensen for først, om Ieg nyder Gaarden Balsbye i fæste og ægte, at
ægte bemeldte Helvig Jensdatter saa snart skee kand, andet skal Ieg
opholde og forsørge Jens Balsbye og hand Hustrue med ald fornøden
føde og klæde, Lys og Warme i Gaarden, Ligesom de det tilforn hawt
hawer, saa det skal wære forswarligt for Gud og Mennesker, saa og
wed deres Død, lade Dem sædelig og skickelig bestedige til Jorden,
saa alt skal bliwe uden ald Paaanke i alle Maader, Tredie og skulde
mod forhaabning saa skee at Jens Balsbye og hustrue icke skulle nyde
og faae denne fornøden Klæde og føede med meere som meldt er, her
hos mig, og Wed min Bord Lower Ieg herwed, at indrette dem beqwem
Wærelse til en Stue, og Kiøcken her i Gaarden Balsbye, og skaffe dem
frie Ilde Brend til deres Wærelse, og betale deres Extra Skatt,
eller andre Skatter, som af dem maatte paabydes, baade mens de er
hos mig, og ligesaa om De skulde wære som meldt, for dem selw, og da
om saa skulde skee, at De skulle wære for dem Selw, lower Ieg at
giwe Dem aarlig til Deres Ophold af Gaarden 3 Td Rug og 2 Td Byg og
2de Potter Melk daglig, saa og føde Dem 2de Faar aarlig Windter og
Sommer. Og naar sligt af Claus Jensen og hands forwendtende Kiereste
bliwer holdet og opfyldt, og Ieg Jens Balsbye og min hustrue begge
wed Døden er henkaldet og bliwer skickelig og Christelig af dem
bestandiget til Jorden, beholder Claus Jensen og hands Hustrue alt
hwad Wi efterlader Os af Klæder eller andet, uden nogen Skifte og
Deeling at holde efter Os, siden Ieg Jens Balsbye hawer afkald fra
begge mine Sønner, wiidere er aftalt, at Om Wi gamle mod
forhaabning, skulde forlange Wærelse for Os selw, da tager Wi med Os
af deres Inde Boe det Wi kand hawe fornøden til Brugsel for Os, saa
og 2de af wores faar, og til slutning om Ieg Jens Balsbye, skulde
mod ald forhaabning nødes til inden min Død, at fløtte herfra til
een af mine Sønner, da medtager Ieg min Igangs Klæder saa og noget
Indboe, og mine Senge Klæder til en Seng og nyder halw Parten til
min Død af det Korn og andet belowede til Mig og Hustrue, aarlig til
min Ophold, og naar Ieg wed Døden afgaaer hos hwilken af mine Sønner
Ieg maatte tilfløtte, og den lower mig Christelig skickelig bestæde
til Iorden beholder den min Igang klæder og alt hwad Ieg med mig
førte, for min Begrawelses færd, som hand bekoster, uden ringeste
Tiltale, enten af min hustrue, om hun den Tiid oplewer eller nogen
af min øwrige Arwinger, ligesom Claus Jensen og hans hustrue, om saa
skulde skee, ingen Pretention paa anførte mig da tilhørende indtet
af dette skal hawe.
Til Bekræftelse under wores Hænder og forseigling, og hawer Wi
twende ligelydende Skadesløs Brewe herom forfattet, hwor af Ieg
eller min koene beholder den eene og Claus Jensen eller forwentende
hustrue beholder den anden til Efterlewelse, saa samme Wi og
tienstlig ombedet Swenning Jensen Yde og Christen Pedersen begge her
af Huurup med Os til Witterlighed wilde underskriwe, og som Stemplet
Papiir ey er wed haanden, skal dette wores Skadesløs Brewe og
forskriwninger med hwerandre lige gyldig dermed beelægges eller
owersettes.
Balsbye den 4de Januarij 1774. Jens I: M: S: B: Madsen Balsbye naun
(LS)Claus Jensen (LS).
Til Witterlighed efter Begiering underskriwer
Swenning Jensen Yde. Ligesaa til Witterlighed underskriwer Christen
C: P: S: Pedersen naun.
I Skøde og Panteprotokol No 3 for Hassing - Refs
Herreder 1792 - 99 - B34 - SP 3 fol 78.
1 Juli 1792. tinglyst 20 Juni 1793.
Laaner Claus Jensen Balsbye i Hurup 199 rd af Anders Jensen Loedahl,
Hurup med pant i et huus Lodberghuus kaldet. Til witterlighed
underskriwer Sr Ofvergaard og hans Swoger Christen Pedersen Hulle i
Ydby Sogn.
Kilde: Film M 9887 skifte Koustrup Gods.
Set fol 10 6 Decb 1773: Skifte efter afgangne Anders
Madsen i Ginnerup.
Pkt 6: dernæst meldte sig Jens Balsbyes hustru fra
Hurup i hendes mands svaghed og fremlagde en Plak? til en Obligation
i Skifte Retten udgivet af den Salige Mand de dato 2 Juni 1773
Bielagt med forordnet Stemplet Papiir No 1 til 3 mk Som lyder paa, at
dend Salige hafde laant af Jens Balsbye 22 Rdlr, hwilke hun
tjenstlig maatte bede for Skifte Retten at læses og paaskriwes med
formodning denne af Stærwboen, blew betalt.
Da dette war tilført, fremkom Enken med Laugwærge og tilstod
fordringen, Men derhos ydmygste Bad bemelte Jens Balsbyes hustrue, at
siden Stærwboen er af meget slet tilstand, saaledes sees ikke at
bemelte Penge kand nær udkomme, Saa dog for Enkens og Børnenes skyld,
wilde Jens Balsbyes hustrue wære fornøyet med 6 Rd. Siger Sex
Rigsdaler for bemeldte fordring Tywe og Toe Rigsdaler, hwilke Sex
Rigsdaler Enkens Lauwærge Niels Høyer og dend Salig Mands Broder Mads
Madsen af Dover, lowede at betale Jens Balsbye inden Sancte Pedersdag
næstkommende. Og det øwrige som meldt, er da aldeeles Eftergiwet. Hun
underskriver som A: N: D: (Ane Nielsdatter?)
No
338 Terkel Mikkelsen
f 1695 i Gram, Stilling Sogn
v ca 1730 i Stilling? med Maren Rasmusdatter.
d 1760 i Gram
Kilde: GRYT 8 - 17
Fæsteprotokol 1716 - 1728 Side 91.
No 50 Stilling.
Terkild Michelsens Fæste.
Paa Hans Kongl: Mayts. Wores Allernaadigste Arwe Konges og Herres
Wegne,
hafwer wi stæd og fæst, Saasom wi og
hermed Stæde og fæster til Terkild Michelsen hans afgangne fader
Michel Jensens gaard, i Stilling, som Enken hans moder for hannem
hawer afstanden, staar i Matriculen for hartkorn 2 td 4 skp 3 fc 1
alb:, hwor af hand til indfæstning betaller Toe Rigsdl: som Krigs
Raad og Regimentskriwer Gyberg oppeberger og hans Kongl. Majts.
allerunderdanigst til Indtægt berignes, Bygningen bestaar af 34 fag
huus slet wed magt, og til besætning findes 3 Bæster 3 Kiør 1 ungnød
4 faar, Wogn, Plou, og Harwe, med tilhørende Redskab, tillige med
Sædekornet, som til Inventarium wed stædet forbliwer, og Terkild
Mickelsen ei alene pligtigen at tilsware, Mens end og Bygningen at
forbedre, og altiid i Wedbørlig stand holde, Skatter og udgiftter i
Rette tiid, og paa tilbørlige stæder at Erligge og Clarere, Bewiise
hørsom lydighed imod alle dem som paa hans Kongl. Mayts. Wegne ower
hannem hawer at befalle, samt Rette sig efter Lowen og forordningen,
saa maa atter bemte Terkild Michelsen owenrørte Ryttergaardspart
Nyde bruge, og i fæste beholde, om hand foreskrefne i alle maader
efterkommer. Rytter Sessionen paa Skanderborg Slot d 13 Novembr.
1720. Jurgen Grabou, H. Folsach / C. K. Gyberg.
No
348 Niels Jensen
f 1671 ukendt sted, Adslev?
v 1705 i Adslev
d 1721 i Adslev
349 Bodil Sørensdatter
f 1677 i Adslev, Hjelmslev Herred
v (1) 1705 i Adslev med Niels Jensen (no 348)
v (2) 1722 i Adslev med Christen Pedersen Vestergård
f ca 1700 i i Fregerslev, Blegind Sogn
d 1790 i Adslev (han)
d før 1754 i Adslev (hun)
Kilde: Film Rigsarkivet M 10.223 Skanderborg Rytterdistrikts
Skifteprotokol.
Adslev 1726 4 Marts efter Niels Jensen Gaardmands
efterladte Enke Bodild Sørensdatter og efterlevende 4 børn: Jens
Nielsen 20 aar - Peder 18 aar - Maren Nielsdatter 16 aar - Mette
Nielsdatter 10 aar. Enken med lauwærge hendes nye mand Christen
Pedersen.Formynder for børnene deres Moderbrødre for Sønnerne Jens
Sørensen af Adslef for pigerne Jørgen Sørensen af Dørup Mølle.
Skifte efter Niels Jensen Gaardmand.
Anno 1726 dend 24 Marti war wi underskrefne Nembl som Skiftes
forwalter Kongl. Majets. Krigsraad og Regimentskriwer Christen
Gÿberg Item paa Rettens Wegne i Kongl. Maits. Birkedommer Johs Snell
af Høver hans Absense Niels Pedersen fra Skanderborg Ladegaard
forsamled i Adslev i Sterfboen efter Rytterbonden afgangne Niels
Jensen Skifte og Deeling efter hannem at foretage og tilendeføre
imellem hans efterlate Enke Bodild Sørensdatter og deres i ægteskab
sammmen auflede 4 Børn: Nembl. Jens Nielsen 20 aar Peder Nielsen 18
aar Maren Nielsdatter 16 aar og Mette Nielsdatter 10 aar, hans
Kongel May ts allernaadigste forordning om Ryttergodset paa den ene
samt Creditorer Debitorer og Arwinger paa den anden side.
Wed skiftet war owerwærende Enken med Christen Pedersen som sig med
hende i nye Ægteskab igien har indladet og paa Børnenes wegne som
formønder deres Morbrødre Nembl. for Sønnerne Jens Sørensen af
Adslef som Curator og for Pigerne Jørgen Sørensen af Dørup Mølle og
Efterdi Boens midler da alt er Registreret og Wurderet og i penge
anslagen sampt derfra igien aftagen hwis til Gaardens besætning og
Bygfældighed kunde medgaae sampt anden sædwanlig udgift og ingen war
som noged Sterfboen kunde hawe at fordre, fremstod Enken og ermeldte
Christen Pedersen saawel som samptl formøndere paa de umyndiges
wegne og begierede at med Skiftets foretagelse maatte beroe siden de
med hinanden om boens midler og Børnenes Arweparter ware
Contraherede og i slig henseende forlanged at denne forening i
stædet for skiftet maatte føres igiennem og under denne forretning
forfattes, som war saaledes at Enken og Christen Pedersen herwed
lower og tilforpligter dem at betale bemeldte 4 Børn for deres
fædrene Arw ialt 60 siger tredsindstiwe Slette daler. Nembl. enhwer
Søn efter lowen 20 Sdl og hwer pige 10 Sld og der foruden at giwe
begge piger en Seng af Klæder og alt saa god som 20 Sld dend hwilken
formønderne paa Børnenes wegne i hensigt til boens maadelig tilstod
war wel fornøyed og imod dettes Rigtig betaling forsikrede paa
bemeldt deres Myndlinges wegne at giwe Christen Pedersen og Enken nu
hans hustrue fornøylig og tilstrækkelig afkald og er alt saa
Christen Pedersen og hustrue pligtig at sware Rente til de 3de
ældste Børn som self klede og føde kand fortiene af deres tilfaldne
arwepart saa længe de ubetalt i boen bliwer bestaaende som
formønderen forswarlig paa agter at børnene intet afgør eller
uskielrede erfares men dend yngste og fierde Barns part bliwer her i
Boen rentesløs bestaaende indtil hun hendes fulde 16 aar opnaar at
hun selv klede og føde Kand fortiene som hendes moder og nuwærende
Stiffader imidlertid med anden Christelig optugtelse forsyner hende
med, og er dette da saaledes wed forsikring af samptlig wedkommende
at holde Skiftesforwalteren for dette skifte uden skade og skadesløs
i alle maader, sluttet og tilendebragt som wi med samptlig wore
hænders underskrift bekræfter.
Datum ut
Supra C. Gÿberg. Paa Rettens wegne
Niels Pedersen
Som
formøndere Jens JSS Sørensen Jørgen ISS Sørensen. Paa egne og Enkens
wegne Christen Pedersen.
Efterset i Kirkebog Maren bliver gift 1737 med Søren
Jensen af Grumstrup.
Alderen på Jens passer da han skal være født i 1706,
men på Peter passer det ikke da han ved sin død i 1785 angives til
56 år altså født i 1729, der kan være tale om en fejlskrivning fra
Præstens side, som ikke er helt usædvanlig, det kan også være
muligt, at første Peter er død og en anden opkaldt, eller endelig
skete det at to børn havde samme navn. Min Ane hedder Bodil
Jensdatter, hvilket igen passer med at man opkalder sine børn efter
slægten.
Altså vil jeg i hvertfald regne det for, så sikkert
som man kan være, at det er Jens Nielsøn Jeksens forældre.
No 694
Mathias Pedersen
f 1687 i Forlev, Skanderup Sogn
v (1) før 1710 i Skanderup med Anne Marie Johansdatter (no 695)
d oktober 1757 i Forlev
v (2) 1743 i Forlev? med Birgitte Lauridsdatter
f 1717 i Forlev?
d 1762 i Forlev, Skanderup Sogn.
Kilde:
LAV: B5A - 248 År 1759 I
Århus stiftamt Havreballegård og Stjernholm amter 1683 - 1799.
Indkomne breve vedrørende almindelige sager, købstæderne, Hasle,
Ning og V Lisbjerg herreder.
2457
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård.
Regning på de hos ham foranstaltede udgifter for de 2 betler
qvinder Anna Magdalena og datter Anna Maria Cathrina Wanglin, samt
drengen Jens Pedersen som tillige med dennem, har været under arrest
og forfølgelse. Til klæder indkøbt og anskaffet den 6 februar 1752-
Vadmel 19 1/2 alen a 10 sk er 2 rdr 3 sk. Der af har de 2 qvinder
fået hver et skørt, den gamle en trøje og 1 par buxer. For samme at
sy, og de dertil fornødne hægter, lærred og tråd betalt 2 mk. Begge
qvinder 2 par strømper a 1 mk er 2 mk. 2 par træsko med jern
beslagen af 7 sk er 14 sk. Deres afsendelses bekostning til
Tugthuset den 22 marts:
Mathias Pedersen af Forlev for vognleie til Viborg 2 rdr 2 mk.
Peder Hvidberg af Vrold og portneren i Skanderborg, som dennem har
henført og bevogtet, hver 5 mk er 1 rdr 4 mk.
Samlet beløb 6 rdr 5 mk 1 sk. 29 april 1752.
Påtegnet: 10 maj 1752 af F L v Woyda der approberer udbetalingen.
13 maj 1752 kvitteret af N Moldrup.
Kilde:
Skanderborg Rytterdistrikts
Fæsteprtk. 1702 - 1715 (incl)
Landsarkivet Viborg:
G-Ryt 4 - 9 Register: G-Ryt 8 - 21.
511 (fol 180)
Mathias Pedersen, Forlev fæster halvdelen af hans faders Peder
Laursens gaard, som han godvillig har afstaaet, da han grundet
tilfaldende svaghed ikke længere kan forestaa hele gaarden, dog
saaledes at han efter faderens død, ogsaa skal fæste den anden
halvdel. Denne 1/2 del staar i matr 3 td 1 alb red til 2 td 6 skp 2
fc Hkorn. Indf 3 Rdr. Bygningen paa denne part bestaar af 22 1/2 fag
og 4 bæster 1 s 2 k 4 faar etc. 5 Marts 1709.
Kilde:
B5C - 81 År 1730
Skanderborg Åkjær Amter 1661 - 1799.
Indkomne Breve til Amtmanden m m vedr. Hjelmslev - Gern - Vor og
Tyrsting Herreder samt Horsens og Skanderborg Købstad.
Ekstrakt no 1275
Fra Rytterbonden Mathis Pedersen, Forlev. Henvender sig til
Amtmanden i anledning af, at hans kone er bleven så forfalden til
drik og dårlighed, at hun snart har sat alt det over styr, som de
ejer og har, og det på grund af, at Kipper og Kroerkoner og andre,
tid efter anden giver hende så meget brændevin, at hun har det til
flere måneder, så han nu snart må gå fra både gård og grund. Dette
fortsætter uanset, at Krigsråd Gyberg ved 2 Mænd, har ladet forbyde
i hele Forlev by, at ingen måtte betro hende noget, eller modtage
noget tøj eller andre ting hun tilbyder, at bytte for brændevin,
efterhånden har hun bortbyttet sit eget, hans og tjenestefolkenes
tøj. Beder Amtmanden pålægge de skyldige, at erstatte ham det de har
modtaget, og forbyde dem fremover at fortsætte med, at give hende
brændevin. 21 Maj 1730.
Attest: At det angivne er rigtig,
bekræfter naboerne Niels Jensen og Rasmus Michelsen, Sadelmager.
Forlev 20 Maj 1730.
Indført extract i protokollen fol 47.
Kilde:
LAV B5 C - 133 År 1771.
Skanderborg og Åkjær Amter 1661 - 1799
Indkomne Breve m m vedr Hjelmslev, Gern, Vor, Tyrsting hrd, samt
Horsens og Skanderborg købstæder.
1505
Ingen afsender og Dato, men muligvis fra F C Muncheberg.
[23 sider]. Specification på efterskrevne Sogne og Byers Beboere,
for så vidt de er Kongen tilhørende, og svarer til Regimentsskriver
Stuen, med Matriculens nummer og Hartkorn. Også angivelse af mange
Møller. Exp: Hylke Sogn no 2 Søren Sørensen 3 tdr 3 skp 2 fc og Mads
Nielsen samme. Ris Degnen Friderich Holst af Kirkejord 1-1-2-1 alb.
Husmand Rasmus Ollesen 1/3 del af no 6 1 tdr 2 alb. Gram: No 8
Rasmus Pedersen 3 tdr 2 1/9 alb [som alle har]. Forlev: No 5 Anders
Jørgensen 3 tdr 1 alb samme no Mathias Pedersen 3 tdr 1 alb. Ingen
dato 1771.
Kilde:
Skanderborg Rytterdistrikt Skifteprtk (E Breil reg 2729)
Skifte
1.10.1761, fol.135.
Mathias Pedersen i Forlev.
Enke: Birgitte Lauridsdatter.
Lavværge: Jens Pedersen, der ægter.
Børn: Maren 17, Peder 12, Laurids 8, Christen 4.
Formynder: Mosters mand Anders Andersen i Hårby, mosters mand Anders
Rasmussen i Boes.
Af første ægteskab:
Børn: Maren g.m. Anders Jørgensen i Forlev, Else g.m. Thomas
Mikkelsen i Illerup. Sml. lbnr.896.
Skanderborg Rytterdistrikt. Skifteprtk (Breil no 896)
Skifte
21-6-1714 fol 107.
Elsebeth Johansdatter i Voerladegård.
Enke: Søren Pedersen A: Moder Abelone Jørgensdatter g m Søren Madsen
i Skanderborg, sødskende Jacob Johansen Schultz i Norge, Mette
Johansdatter g m Christoffer Tim Skrædder i Skbg, Dorthe
Johansdatter g m Jens Sørensen i Birkenæs, Kirsten Johansdatter, g m
Niels Pedersen i Egebjerg Mølle, Anne Marie g m Mathias Pedersen i
Forlev Kirsten Johansdatter
No 702
Anders Sørensen
f ca 1620 ukendt
død efter 1683 i Klode Mølle, Engesvang sogn.
Kilde: Lokalarkivet i Engesvang.
Ældste kendte billede af Klode Møllegård omkring 1860, lidt af
møllen ses til højre.
Den 12 juni 1836 brændte Klode mølle, og den 24 marts brændte igen 2
udhuse, så
møllerne må siges at have haft god gavn af brandforsikringen, der
kan følges helt
tilbage til 1804
Husenes beliggenhed var da (1804) nordvest for det nuværende stuehus
i vest,
møllehus i nord og udhuse grupperet derom.
I 1817 var der kombineret stuehus og mølle i vest på 18 fag, 11 1/2
alen dyb,
bestående af ege- og fyrtømmer, med murede vægge og stentag, hvilket
dengang
var en stor sjældenhed. De tre af fagene var indrettet til møllehus,
med et vandhjul.
Efter branden (1836) flyttedes gården, og stuehuset på 17 fag
opførtes ca 100
alen sydøst for møllen, der fik både et overfalds- og et brysthjul.
Det må være de to bygninger vi ser gengivet fra to gamle malerier i
H.P.
Hansens bog Skovlovringer. Men det er ikke sådan møllen har set ud i
1706
Foto fra årbog
Viborg amt 1964.
Kilde:
Nordisk Slægtsforskning Aps
Skals.
En Selvejerslægt fra Hammerum Herred
1997.
Han ses i 1673 at have købt såvel bondeskylden som herlighedsretten
til Klode Mølle i Kragelund sogn. Hvor han stammer fra vides ikke.
Den eneste person af dette navn i de store registre til Viborg
landstings skøde - og panteprotokoller boede 1669 som forpagter på
den lille herregård Herpinggård i Trans sogn, og dennes forsvinden
herfra inden matriklen 1688 kunne vel forklares derved, at han er
identisk med den person, der købte Klode Mølle.
Anders Sørensen nævnes 1661 i en sag, hvor bymændene i Skygge
beklagede sig over, at han og flere andre af egnens landmænd lod
deres kvæg drive ned over de bløde enge "den fatige mand til stor
skade".
I sin artikel om Klode Mølle - Viborg Amts Årbog 1964, skriver Erik
Broch bl a:
Ved opmålingen 1663 lå der til møllen 6 tdr land opdyrket jord og 3
1/2 tdr land hede.
Endvidere kunne der avles 2 læs mosehø og græsses 4 stk kvæg eller
bæster. Ildebrændsel kunne fås mod betaling hos omliggende naboer.
Møllen blev beskrevet således:
Vandet som driver møllen, kommer fra
Boelund søe og løber vest og nord på i den store å, som løber i
fjorden ved Skive.
En liden overfaldskværn med 1 inden-hjul og 1
uden-hjul. Begge stenene er 7 kvarter brede og 1 kvarter tykke.
Møllens distrikt består af nogen ringe søgning af Kragelund sogn;
Bording mølle ligger strax på den vestre side.
Udi mølledammen kan
der fanges skaller, når de leget.
Når tørre somre eller langvarig og
bestandig frost om vinteren indfalder, da kan efter møllerens
beretning møllen stå ugavnlig.
Ved bedømmelsen af disse oplysninger må dog erindres, at det drejede
sig om en slags selvangivelse.
Konkurrencen mellem Bording og Klode mølle gav sig udslag i en
forligsaccord af 29 august 1683, hvori den Bording møller fraskrev
sig retten til at forlange, at Elbæk bæks udløb skulle løbe i
Bording mølles dam, og forpligtede sig til at afkaste løbet.
Denne
sag optogedes igen i 1700 tallet, iøvrigt kunne det hverken gavne
eller skade Klode mølles vandforsyning, da det gravede løb var langt
neden for Klode mølle.
Af børn til Anders Sørensen kendes blot 3, nemlig døtrene Kirsten og
Anne samt sønnen Christen.
Datteren Kirsten blev gift med Peder Christensen Silkebjerg i
Stenholt, og deres søn, der allerede 1700 havde tjent 3 år som
avlskarl på Højris, var i 1705 på frierfærd hos Anders Ibsgaards
steddatter Inger Michelsdatter i Ibsgård i Nørre Snede sogn. Med sig
havde han sin far samt Mads Christensen Elbech i Bording, og
parterne havde netop sluttet forhandlingen med pigens morbroder om
medgift o s v, da løjtnant Burmüller i Nørre Snede fra major
Maisners compagni sammen med to korporaler med dragen kårde i den
ene hånd og pistol i den anden kom styrtende ind i den lille stue
for med magt at bortføre frieren, så han kunne komme ind som soldat.
I første omgang reddede faderen sønnen ved at stille en caution på
100 rdr for ham, og senere reddede fuldmægtigen på Højris Christen
Bygum ham ved at bevise, at han i flere år havde opholdt sig på
familiens gods.
En anden af Anders Sørensens børn var som nævnt sønnen Christen, der
i 1685 nævnes hjemme hos faderen i Klode Mølle.
I 1690 var han forpagter på Astrup i Salling, og i 1692 købte han
gården Højris i Ikast sogn. Han gjorde gården til hovedgård
og købte i 1697 en gård i Rønholt og en gård i Bording sogn og lagde
under Højris.
Senere købte han 20 tdr hartkorn og 3 huse i Hestlund og gårde i
Faurholt og Suderbæk, sa han ved sin død i 1707 ialt ejede 77 tdr
hartkorn, hvilket betød at det var et ganske pænt gods.
Den sidste af Anders Sørensens børn var datteren Anne, der blev gift med Niels Jørgensen.
Det var dem der i 1693 efter hendes faders død overtog Klode Mølle,
og i 1705 købte Niels Jørgensen desuden efter svogerens død af
arvingerne, den lille herregård Højris med tilhørende fæstegods,
hvorefter han som tidligere nævnt året efter, i 1706 blev myrdet.
No
766 Søren Jensen
f ca 1650 i Blegind
v ca 1675 i Blegind
d 1711 i Blegind
767 Anne Olufsdatter
f ukendt år i Aldrup Mølle, Blegind Sogn
d efter 1700 i Blegind.
Aldrup mølle i
Blegind sogn. Foto: Kr Westergaard, Vandmøller i Skanderborg amt.
No
1450 Lauritz Christoffers Baggesen
f ca 1681 i Aarhus
v ukendt år
d 1693 i Vester Kejlstrup, Gødvad Sogn
1451 Anne Sørensdatter Grøn
f ca 1642 i Skanderborg
d før 1678 i Skanderborg
Kilde:
Film fra Rigsarkivet M528706
Jyske registre år 1660 – 1670
Indlæg no 39 side 419
Lauritz Christophersen at wære Bircheschrif. til
Skanderborg Birche ting, oc schrifwer udj Hierwunmsløfshehret
[Hjelmslev herred].
Nederste del
vide no 71 1664 indsat
med teksten"
oc scahll hand wære Os oc wort kongl arfwehuus huld oc troe"
Lauritz Christophersen at wære Bircheschrif. til
Skanderborg Birche ting, oc schrifwer udj Hierwunmsløfshehret
[Hjelmslev herred].
F3tius G a w. at eftersom Christopher Pedersøn Bagge
tingschriver till Skanderborg Bircheting oc Hierumsløff Herredtz
Ting, samme bestillinger formedelst alderdomb oc Suaghed hafwer
afstaaed, da hafde Wi, Naad beuilget oc forordnet, Saa oc hermed
beuilger oc forordner Lauritz Christophersen bemte bestillinger at
nyde oc betiene, oc scahll hand wære Os oc wort kongl arfwehuus
huld oc troe, woris oc dessen gafn oc beste søge, winde oc ramme,
Skade oc forderff af yderste magt, efne oc formue hindre, forekomme
oc afwerge, oc ellers som en oprigtig Bircheschrifver eigner oc wel
anståer, Sig tilbørligen at schiche oc forholde efter den Eed, hand
os derpå giort oc aflagt hafwer, såfremt hand samme bestilling acter
at nyde, oc under straff som wedbør. Thi forbyde Wj etc. mutatis
mutandis.
Hafnia 30 Juny 1666.
1454 Thomas Andersen
f før 1671 i Aarhus
v ukendt år
d 1700 i Linå
1455 Maren Jensdatter Worm
f ca 1645 i Linå
d efter 1705 år i Linå
Kilde:
Film fra Rigsarkivet 528707
Jyske registre år 1681 - 1684
21
Thomas Andersen Confirmation paa Krohold j Linaae.
C5
G A W At eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt oc begieret
woris allernaadigste confirmation paa efterschrefne bref, lydendis
ord efter andet som følger.
Paa hans Kongelig Majts Naadigste behag oc efter
seniste udgangne consumptions forordning hafwer Jeg bewilget, saa
som ieg oc hermed tillader Thomas Andersen j Linaae at maa holde med
vdtapning af Øll, Miød, Brendewin oc Tobach udj Linaa Sogn oc bye,
for dend Rejsende, oc hwem det ellers behøfwer, hworfore hand hafwer
Aarligen oc til Aaretz vegand at betahle til Amptsschriweren Oluf
Nielsen, efter sin udgifne forpligt oc bref, saa fremt hand det
fremdelis wil niude oc beholde, hwilche angaar oc begyndes Anno 1675
oc til Aarsdagen Anno 1676, oc det saa aarligen, forbiundendis alle
oc een hwer udi Lynaaby oc Sogn hannem herudj at hindre eller udj
nogen maader nogen forfang at giøre, vnder straf som consumptions
forordning derom melder, hworefter de wedkommende wilde wide sig at
rette oc for schade at tage ware. Dateret Viborg dend 12 februar
anno 1675. Ebbe Gyldenstierne.
Da wille wj bemte bref udj alle detz ord, Clausuler
oc puncter eftersom det herofwen indført findis allernaadigst hafwe
confirmerit oc Stadfest, saa oc hermed Confirmerer oc Stadfester,
forbydendis ex. Hafnia d 19 februar 1681.
No
2900 Christoffer Pedersen Baggesen
f ca 1580 I Ribe
v (1) 1613 I Ribe/Århus med Lene Worm
f ukendt år i Århus
d ca 1630 i Århus
(2) ca 1630 i Borum? med Maren Andersdatter (no 2901)
d ca 1666 i Skanderborg (han)
2901 Maren Andersdatter
f ca 1600 i Borum
d ukendt
Kilde: Jyske registre:
Eftersom jeg
underskrevne, af hans Kongelig Majestæt, nådigst er betroet
Thingskriverriet til Skanderborig birke ting og Hjelmslev herreds
ting.
Så til for årsages jeg, formedelst min høje alder og svagheds skyld,
bemelte begge tingskriverier, at afstå og hermed til min søn Lauritz
Christophersen vel have afstanden med slige condition, at højeste
bemelte
Hans Kongelige Majestæt, hannem samme begge tingskriverier, udi min
sted
nådig vil både nyde og betjenes.
Datum Skanderborg den 9 december anno 1664.
Christopher
Pedersen Baggesen egen hånd
No
2938 Mogens Nielsen
f ca 1585 i Farre, Sporup Sogn
v ukendt år
d før 1667 Farre, Sporup Sogn
Ligsten ved Kirken
2939 Maren Jensdatter
f 1590 i Farre, Sporup Sogn
d 1644 i Farre
No
11602
No
11602 Søren Jacobsen Stage
f 1509 i Thy?
v 1537 i Ribe
d 1577 i Ribe
11603 Anne Sørensdatter Klyne
f 1519 Ribe
d 1575 i Ribe
bgr i Sct Katharinakirken
Gravsten i Sct Katharinakirken.
Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet - Ribe amt.
5802 Anders Pedersen (Herredsfoged)
f o 1555 i Borum
v o 1590 i Borum
d o 1631 i Borum
5803 Barbara Nielsdatter
f ca 1560 ukendt sted
d mellem 1604 -1614 i Borum
50
Anders Pedersen i Borum, fick breff på en gård udi forne Borum
liggendes qvitt och fri, for hand årligen skal holde Cannike Mølle
bro.
Wi Christian etc. G a w, at eftersom thende
brefschriver Anders Pedersen i Borum, herritzfoged udi Framløf
herred, er af lensmanden på vort slot Skanderborg, befalendes och
pålagt, årligen att schall holde en bro ferdig och ved magt, kaldes
Cannicke Mølle bro. Thi haffuer wi nådig bevilget och tilladt, och
nu med thette obne breff bevilge och tillade, at fornte Anders
Pedersen for hans umage och besværing, må nye och beholde een gård
liggendes udi fornte Borum, som Lauritz Heug? iboede, och hand nu
self udi brug och svarer? hefter?, qwitt och fri for giesterie, egt
och arbeide, dog schal hand fremad holde samme broe ved godt heft
och magt. Actum Silkeborg 28 august 1600.
No11604 Peder Pedersen, Herredsfoged
f o 1510 i Framlev Herred
v ca 1550 i Borum?
d o 1586 i Borum
11605 Marine Andersdatter
f før 1540 ukendt sted
d 1624 i Borum
Kilde: Film M529312 fra Rigsarkivet.
jyske registre år 1572 - 1577.
No 110 foto a-b
Peder Pedersen i Bordum herritsfogit i Fremløff herrit fick fick
stadfæstelse på en Mageskifte som hand giorde medt Capitlet udi
Aarhuus Domkirke ex eqtes
Wi
Friderich x Giøre alle witterligt att thend Brefskriwer Peder
Pedersen i Bordum, herritz foged i Framlefherriit haffuer nu haftte
hos Os hans hoshengende pergamentz Breff som Oss Elskel[lig]
hederlige Capitell udj Aarhuus Domkierke udgiffen haffer liudendes
om ett mageskifte han hauffer giortt medt thennem Efther som hands
Breff ydermer formelder och udwiser huilke Breff wi aff wor
synderlig gunst och naade haffuer fuldbyrde samtøcke och stadfest
Och med dette wort Obne Breff fuldbyrde samtøche och stadfæste xx
som fuldmagt at Blifue udj alle sine Ord puntcher och artikler stor?
Och i alle maader udwiser och indeholder. Dronningborg thend xxl
Maij Aar MDLXXIIJ. [1773]
Kilde: Film M529313 fr Rigsarkivet år 1572 – 1577
Jyske registre år 1572 - 1577
Side 283
Peder Pedersen udj Borum och hans hustrue fich Breff att maa udj
dheris Lifstiid wære frij for gæsteril Echr och Arbeide aff theris
gaard och wdj boer. Et Sequitens.
Wi Friderich ex Gifwe
allernaadigst at efterfølgende thenne Breffschrifenr Peder Pedersen
udj Borum underdnigst for Os haffueder ladet berette huorledes hand
nu fast usj xxxl Aar haffuer worit herritzfouget udj FRamleffe
herrit Och ingen forzhen stoll haffuer nydt for hands før? theineste
Som en part andre herrizfougeder niude, Och Efterdhi hand nu
offuerbodig att sidde heritzting then den stund hand for alderdom
och sschrøbelighed kand komme dhend affstedt, haffuer wij af wor
synderlig gunst och naade wndt bewilger och tillade Och met thvor
Obne Breff wnde och bevilge och tillade Att forne Peder Pedersen
maa dher efter udj hana Liffstiid och saa lenge handd lefuer wære
och blifue quitt och frij for gesterij Echt och Arbeide aff ahns
gaard at giøre osh at gifue och dher som forne Peder Pedersens
hustrue hand nu hafuer effterleffuer hans dø maa och schall hun udi
lige maade wære och blifue quit frij och dorschonef or gesterij Echt
och Arbeidt aff then gaard forne Peder Pedersen nu iboer udi hindes
Lifstiid och saa længe hun leffuer, Och eller ther? maa? icke
besuires udj nogen maade, dog saa att ther aarligen til gode wore
schall yde och udgifue huis Anden schyld aff samme gaard pleyer att
gange. Och wære wores lensmand her paa wort Slot Skanderborg
then som nu er eller her efther kommends worker? hørigeoch luidig
udj huis hand shennem påaa eore egne tilsigendes worder Ems?
Justitiens solita Actum Skanderborg then ix Novembris Aar MDLXXVIIJ.
[1573]
Til
top