|
Skanderborg Ryttergods - salget af Stier by ved Auktionen i 1767
Som for de øvrige Ryttergodsers vedkommende, blew der i 1767 afholdt auction, over Skanderborg Ryttergods. Bønderne i Stjær ønskede derved at blive selvejere, til hvilket formål de indgik en aftale med vejermester P. Brendstrup, Aarhus, som paa deres vegne, skulle købe ejendommene i Stjær. Imidlertid blev de grundigt narret af denne, idet han ganske vist - efter sit afgivne bud - blev køber, men i stedet for bønderne, lod han General Krigskommissionær Magnus von Beringskjold, indskrive for købet. Denne historie gav derefter grundlag for en længere retssag mellem bønderne og Vejermester Brendstrup - General Krigs Kommissæren - og Stamherren paa Bidstrup, Justits Raad H. H. de Lichtenberg, sluttelig endende med, at sidstnævnte overlod byen til bønderne til samme pris, som den ved auctionen var blevet solgt til.
Kilde: Landsarkivet i Viborg: G 240 - 86 Bidstrup Godsarkiver Forskelligt IV 1742 - 1901.
Pakken indeholder:
1) Trykte og utrykte Auktionskonditioner for forskellige Hovedgaardes Salg 1809 - 45 2) Om afgivelse af Jord til Jernbanen mellem Aarhus og Randers 1856 - 67 3) Opgørelse mellem DHrr Jermiin og Aabye som Kjøbere af Haslefgaards Mølle og Forstjunker Lichtenberg som sælger af samme 1844 4) Om Salget af "Frederiksdal" til Justitsraad Kontorchef Hvass. 1864 - 65 5) Papirer angaaende "Røde Mølle" (V/Lisbjerg) 1884 - 1901 6) Papirer om Jordlod paa Falstrup Mark, der var tillagt Provsten ved Aarhus Domkirke, men ved bevilling af 5 October 1853 overgik til Bidstrup mod en aarlig afgift, som 1878 blev lagt paa Gaarden Matr No 20 Galten ved dennes Salg fra Stamhuset. 1742 - 1878 7) Angaaende Godset i Stier By 1768 - 93
Det er denne sidste sag, afskrivningen vil omhandle.
Bemærkninger: I pakken findes nogle bilag i flere exemplarer (Copier), der kan derfor i det afskrevne, forekomme sager, der tilsyneladende er gentagelser, blot sendt til forskellige personer.
Forkortelser: General Krigs Commissaier von (de) Beringschiold = G K C von (de) B. Justits Raad H. H. de Lichtenberg = H. H. de L.
Omhandler selve betænkningen i sagen.
Copie. P: 1:
Det er in Consesso, imellem Howed Citanten Herr
Weiermæster Brendstrup og Stier Byes Beboere, at førend Auctionen
ower samme Bye, nemlig den 27de Aprilis 1767, har sammen Dag, wæret
en foreening om en Brendstrup owerdragen Commission, at byde, for
dennem, paa deres Bye, men de eenstændige om Conditionerne og kiøbe
Sumen, Seignr Brendstrup foregiwer Saaledes skulle da bemelte foreening hawe wæret efter Sr Brendstrups andragende, som sees af samme hans allerunderdanigste andragende wed ansøgning, om den Kongl: Commissions Befaling af 15 Januarii 1768. - De Stier Beboere forregiwer derimod at Sagen skal wære af anden beskaffenhed, end den af Brendstrup er andraget, og at hand formeentlig urettelig skal hawe owerdraget hans giorte bud wed Auctionen, til herr General Krigs Commissaire von Berringschiold, som den Kongl: af den søgte Extensions Befaling af 27 May 1768 udwiiser, og wiedere siiger de, at kiøbe Summen har wæret at Sr. Brendstrup skulle gaae til 120 rixdl a tønde Hartkorn for dem efter Mundtlig aftale, skiønt ikuns i foreeningen blew skrewen 110rd og at hand blew lowet for saadan hans umage 200rd og 2 frie karle af Byens mandskab, Og saa snart de fik forsikring om, at nyde deres gaarde selw skulle de skaffe ham, fuldkommen forsikring for det Bud hand giorde, og gaw hand dem dertil Dilation paa 14 Dage, hworom wiidere deres Declaration, med Æeds Tilbydelse udi Framlef herreds Prouste Rets widne den 19de Augs: 1767. - Naar det nu kommer til Bewiserne i Sagen, om denne forskiæl, imellem Parternes forregiwende Saa er paa Sr Brendstrups siide, ei alleene dette, at i Conwentionen, efter Contra Parternes tilstaaelse ikke er skrewen meere end 110 rd, at giwe for tønde Hartkorn, og man maatte spørge til hwad ænde Bønderne wilde forsee sig med nogen forskriwning fra Brendstrup og hworfor de ikke ligesaawel kunde betroe ham Deres bud, mundtlig og uden Bewiis, naar Budet gik til 110. - som naar det gik til 120rd, man maatte og spørge, at naar en foreening er giort skriftlig, om den ikke da giør til intet, hwad enten for foreeningen skeede, eller under dens afhandling, omtales, efterdi Aarsagen til den Skriftlige forfattelse er ej alleene at samme skal wære et Bewiis, at een foreening er giort, men endog et bewiis paa, hwad Parternes willie har wæret, efter de ord og aftale man Supponerer forud og førend foreeningen er skrewen og underskrewen har wæret dem imellem? Paa Bøndernes Siide er og ingen Bewiis, angaaende den af dem forregiwende mundtlig aftale, at Brendstrup maatte gaae til de 120rd; Hwad widnerne forklarer om denne mundtlig aftale, er alleene efter Bøndernes Ord og Beretning, til Dem, efter at foreeningen og efter at Auctionen ere forbie, siden ingen har wæret tilstæde da ordene skulle wære udtalt, uden de Contraherende selw. - Det eeneste som paa Bøndernes Side, af Bewisligheder skulle giwe nogen formodning om denne Deres forregiwende mundtlig aftale, er deres beretning til de 2de widner Peder Rasmussen og Jacob Pedersen fuldum, i det Schanderborgske Distrikts-Birketings widne af 3die Decembris 1767, i det samme deres beretning er skeed strax efter Deres hiemkomst og paa een tiid, da man icke seer at Bønderne kunde indbilde sig nogen Nøtte wed at opdigte dette Sigende til disse mænd. - Men i hwad formodning, der og kand wære i Sagen, at denne mundtlig aftale, paa de 120rd har wæret, og i hworleedes Conwentionen har wæret den 27de April paa Auctions Dagen, og førend Auctionen skeede paa Byen, den maae wære mundtlig eller skriftlig, saa har de 6 Bønder af Stier, den 5te May nestefter extraderet den Skriftlige foreening og derwed Renonceret saawel paa den, som paa Foreeningen i sig selw, Thi hwad de forergiwer at de dertil blew truet af Brendstrup, saawelsom til at indgaae den nye Contract, saa bestyrkes saadant icke, uden med Sogne Præstens herr Anders Windings widne, som, om samme end og war frie, for alle de exeptioner og beswæringer, som giøres imod ham under Sagen, der wil beroe paa eragtning og examination udi en Separat Post af Sagens paakiendelse, for sig selw, saa war hans widne, dog eenlig, og ikke kunde udgiøre uden en slags formodning. - Herforuden er og dette, at Bønderne, saalænge, efter denne første Contracts extradition er skeet, icke imod samme extradition, saawelsom den nye foreening, af 5te may, har protesteret men acqviesieret dermed, indtil De, i deres Memorial til rente Cammeret, den 15de July samme aar, har klaget derower. - Af alt dette sees da hwor swag og ringe Bewiiset er paa Bøndernes Siide, saa og hwor sicker Sr. Brendstrup har omskandset sig, imod alle Bøndernes angreb, wed deres egen underskrewne foreening paa 110rd, den 27 April, wed deres den 5te May skeede Renonciation, paa samme foreening, og endelig wed deres samme tiid antagne nye Contract som skulle til intet giøre den første foreening. - Det skulle da wære meget, om 19 Mennisker skulle opdigte en saadan usandfærdighed, at tillige den imellem dem og Sr Brendstrup skeede foreening den 27de Aprilis, at deres mundtlig aftale skulle hawe wæret at gaae til 120rd pr Tønde hartkorn, og det, som allermeest er derpaa som skeet er, saawel i den Framleufs herreds Prouste Ræts Act, af 19 Augustii 1767 som i det Schanderborgske Districts Birke act af 3die Decembris samme aar, erbyde Deres Corporlige Æed og saaleedes wilde beedige en falsk og opdigtet Sag. - Skulle mand og tænke det kunde wære mueligt, at udi een Bye, og paa et samlet Stæed, af Boesatte mænd, skulle findes et saadant antal af ugudelige Mennesker: Men førend mand antager een saa utroelig meening, at saadan Sag kunde wære til i Landet, fortiener icke Sagen da den største opmærksomhed, og har man icke Aarsag at spørge, om endnu wed alt det som her owen er anført, og wed alt det som under Sagen, imellem Parterne er wentileret, er funden den rette grund, hwor i Sagen bestaaer? Enhwer Process har paa et Steed sin feil, og har icke denne Process dette tilfælles med mange andre, at den in prima concoctione i sin første begyndelse har faaet sin skade; - Sr Brendstrup og Bønderne har sluttet een foreening den 27 April 1767, at hand skulle byde for dem wed Auctionen, men har hand ikke selw tillige wæret og forblewen en Liebhaber, og selw sindet at kiøbe Byen og kand den Sag wære til og practicable, at twende Liebhabere, til een og den samme ting i kand foreenes saaleedes, at den eene ey skal wære dend anden imod, at den eene kand betroes den andens Commission at købe samme ting eller wed en Auction giøre Bud for den anden, er ikke Begges Intention og Interesse stridig imod hinanden, og Sagen sig selw modsigende? Strider de icke begge om et Bytte? Skal den eene byde for den anden wed auctionen, skal hand da ikke ogsaa byde ower sig selw, og skal hand byde for sig selw, skal hand icke da og byde ower den anden? Hworleedes kand Commissionairen søge baade sin egen og den som betroer ham et giøre bud for sig dens hensigt at bliwe eiere af Tingen, saa og begges Interesse at faae det beste kiøb? Ere de ikke Contra Parter og fiender i dette Støcke? Maae den eene icke nødwendig søge at udjage og fordriwe den anden wed Bud og owerbud, saa længe de begge intenderer at bliwe Eiere af een og den samme Ting. Man skulle da icke troe at noget kunde modsiges den Sag, at 2de Liebhabere, til en Ting, altsaa ere 2de stridige Partier, som ikke kand foreenes, som Liebhabere. Men skal een foreening skee, saa maae den eene Part frafalde sit forsæt, og icke meere wære det den war, den eene maae icke wære Liebhaber, hand maae icke meere tænke at kiøbe den Ting, som hand paatager sig, at kiøbe for den anden wed Auctionen giør hand ikke det, frafalder hand icke hans forsæt, men fremdeeles bliwer en Liebhaber og beholden den intention, at kiøbe den samme Ting wed Auctionen, og dog paatage sig sin wederparts Sag, at kiøbe og Byde for ham, bliwer hand icke da hemmelig en fiende og Contra Part i steden hand Tilforn war det offentlig? Bringer den som saaledes paatager sig Commisionen for sin Contra part, icke samme sin Contra Part under Dække af foreening, i sin magt, Er det ikke at desarmere Contra Parten, saa at denne icke selw kand byde, eller wære Commissionairen imod, naar hin har giort denne sit bud i hænde. Hworwidt det kand wære tilladeligt, at 2de Liebhabere wed en Auction, kand Decouwrere hinandens agtende Priis og Dessein, og den eene, paa een eller anden maade, see den anden detourneret fra hans forsæt, wil man sætte derhen, men under foreening og fortroelighed, af den andens Commission, at bemægtige sig hans Bud, ham til skade og forhindring, det kand saa lidet wære forswarlig som enighed og Strid paa een gang kand bestaae med hinanden, eller at det eene nogen tiid bør wære Midlet til at befordre det andet. Da Sr Brendstrup har paataget sig Bøndernes Bud, har Bønderne icke kundet forrestille sig, hand wilde byde for sig selw eller for nogen anden, hafde hand tilkiendegiwet sligt, hafde Bønderne fornuftig wiis ikke entreret med ham eller Decouwreret ham deres Intention og ligesaa lidet betroet ham Deres Bud, men har hand haft dessein at kiøbe selw, saa burde hand entholde sig fra Bøndernes Commission, som en Sag, der war saa stridig imod hans egen Sag og absigt. Af alle Contracter kand ingen siges meere u=lowlig end den, hwor den eene Contrahent derwed har en absigt at beskade den anden, og er wel ingen twil om at jo, saa snart saadan absigt i wærkbringes og erfares, samme da giwer den læderede Part Ræt, at tiltale den anden, eftersom ingen mand har willie eller er sindet, at indgaae een foreening som abouterer til hands Skade. - Conwentionen af 27de April maae wære paa 110, eller paa 120rd saa fritager Sr. Brendstrup sig dog ey for den owerbewiisning, at hand u=agtet samme Conwention, har haft intention fra først til sidst, selw at kiøbe Byen, fra først er det klart deraf, da hand Dagen tilforn, førend Auctionen, har Reist til Stiær, og tilkiendegiwet denne hans intention, for Bønderne selw, som det Schanderborgske Districts Tingswidne af 3 Decbr 1767, udwiiser, Og til sidst wiiser det af ham giorte Bud, at hand baade har haft og har fuldført denne hans Intention. Alt hwad herimod kand indwendes er dette: At naar Committentens Bud til en wis Summa eller Priis, er determineret, og den Priis wed Auctionen er owersteegen, saa er Commissionen til ende, saa har den Committerede frihed at byde for sig selw eller andre. - Men end og da, bliwer foreeningen og Commissionen mistænkelig, har den eene Part og Liebhaber dog icke søgt at udforske den andens hensigt og hans agtende bud, har hand icke under fortroelighed af den sig paatagne Commission, søgt at Disponere sin Competitor, at gaae til en ringere Priis, end ellers war den sammes tanker for derwed at faulitere sig adgangen til det høyeste Bud; Og i hwad Priis Commissionairen foresættes, er Conwentionen dog icke skeet, for at hand derwed kand fastsætte sit eget owerbud? Har det ikke wæret Commissionairens Intention, wed den oprettede foreening, at binde hænderne paa sin Contra Part, icke at owerbyde Commissionairen, naar budet kom til den fastsadte Priis i Conwentionen? Hwem wil fritage een saadan Person, som baade er Liebhaber og en anden Liebhaberes Commissionair frie for alt dette? Det er wel saa at alle desseins kunde see widtløftig ud, i henseende til alle andre Liebhabere som maatte indfinde sig wed Auctionen, men naar det derimod er bekient, at om paa saadanne Auctioner findes mange Liebhabere, saa har dog enhwer fæsted sit Øyemeed paa sit Støkke, og om der er andre, som søger at kiøbe, blot fordi Eiendommen, icke naaer sin priis paa eendel nær, og derwed at giøre en Winding, saa er det dog siælden ower een eller toe, der byder paa en Eiendom, naar den noget er kommen til sin Priis, eftersom det sielden forrefalder, udi een Eigen, at et Sted eller en Bye er mange beleilig. Men naar nu alleene findes et par Liebhabere til een og den samme Eiendom, og samme Eiendom er af nogen Consideration, hwor let kand icke da Interesserende føre een Mand paa en wey, som hand ellers icke fulgte. Seer man nu til alle omstændighederne i denne Sag, Sr Brendstrup har selw Dagen førend Auctionen indfunden sig i Stiær Bye haft mændene samlet, berettet Dem hans intention, at kiøbe Byen, spurt Dem hwad Summa de kunde forrente i Landgilde, og da de har Proponeret ham, om hand icke wilde giøre Bud for Dem wed Auctionen, har hand taget imod dette tilbud med begge hænder siigende: Det saae hand helst, hand har derpaa bestilt mændene til sig at møede ham om morgenen i Schanderborg, da foreeningen, imellem Dem skal wære sluttet. Kand mand nu icke efter alt dette fritage Sr. Brendstrup, for tillige med den sig paatagne Commission at hawe haft absigter Selw at kiøbe Byen; Og det saa meget mindre, som da hand samme har haft, hand da for at betage sig ald mistanke selw, icke burde Melleret sig med Bøndernes Commission, der saa nær wed hans, eegen Interesse og Intention war beslægtet: Saa giwer dette Bøndernes forregiwende icke een liden Styrcke af Troewærdighed, da den eene mistanke rækker den anden haand: Og for at sætte denne Sag i meere Lys, behøwes at see den øwrige brugte omgang i Sagen. 8te Dage efter auctionen den 5te May bliwer i Sr Brendstrups huus, imellem ham og 6 Stiær Bønder, giort een nye Contract, bestaaende derudi:
1) Seer mand nu denne Contract af 5te May saa indeholder den intet af det en bilatorisk eller onerenx contract, som denne skulle wære, udfordres en saadann Contract bør forbinde begge Parter til noget, men ald den forbindtlighed som denne Contract indeholder, Dependerer af den eene Parts, nembl: Seign Brendstrups og 3die Mands willie, som er uden for Contracten, Naar Sr Brendstrup wed accord, med hr General krigs Commissaire won Beringschiold, udløser ham fra den halwe Part Interessentskab og owerlader Bønderne Byen, saa skal de betale ham 200rd pp. Men dependerer icke alt dette af hwad Seigneur Brendstrup og herre General Krigs Commissaire won Berringschiold endnu skal wilde, og følgelig siger slet intet og medfører ingen Nøtte paa Bøndernes Siide, saa det er blot en Contract, som siiger intet, og man kand icke ansee samme for andet end opfunden af Sr Brendstrup, for at Amussere Bønderne og derwed at faae Conwentionen af 27 April tilbage og Casseret, paa det den da skulle ansees som icke at hawe wæret til eller i det mindste, at Bønderne skulle selw ansee den som for intet, og altsaa icke nogen tiid giøre derom nogen bewægelse. Eenhwer seer heraf, hwor let det er at abusere en Bonde, da et andet Menneske lettelig indsaa hwor lidet den heele Contract war til nogen nytte paa hans side. - Man wil icke, i denne Passe, allegere hr: Anders Windings widne, som forklarer adskillig omgang, brugt af Brendstrup, wed denne Contracts forfattelse, og wed at faae den forrige Conwention af 27de April tilbage, og samme at Cassere, eftersom det første wil beroe paa hwor widt hans widne bør giælde, naar de moed ham anlagte Beskyldninger er worden examineret. - Da den skriftlig Contract af 27 April er Casseret og icke meere til, og Sr Brendstrup icke kand fremlegge samme, saa anfører hand dog indholden i hans ansøgning om Commission i Sagen, og naar Indholden af ham søges bewiist, som og af ham som Citant burde skee, saa udkommer dog kuns noget uefterrettelig af hans egen Søn, og eet eenlig widne om noget, som Sr Brendstrup selw har forrewist dem, uden at de weed om det har wæret Contracten selw som hand forregiwer. Widnet Jacob Pedersen Fuldum, i det Schanderborgske Districts Birketings Widne, af 3 Decembr 1767, derimod forklarer paa 1ste og 2 Spørgsmaal, at hawe seet een gienpart af Contracten Werificeret af Sr Brendstrup, med Brendstrups Nafn og paaskrift, at originalen war hos ham siiger derhos, at hand ey kunde sige Sr Brendstrup hafde skrewet det, men det lignede dog Skriften af Nawnet efter en Sædel som war kommen fra ham; Og paa 3die Spørgsmaal Pag: 39 siger widnet at Indholden af denne Contract war at Brendstrup forbandt sig til, at giøre Bud paa Byen til 110rd tønde hartkorn, som widnet synes, og igien at owerlade Beboerne Byen, imod de gaw ham 200rd og 2 Tienstdøgtige Karle, saawidt Widnet erindrer, men een af mændene sagde det blew aftalt at Seignr Brendstrup maatte byde til 120rd tønden, hwor i det andet widne i samme Tingswidne Naunlig Peder Rasmussen kommer owerens. Dette udgiør paa Bøndernes siide wil icke nogen tilstrækkelig Bewiis om Contractens Indhold den 27te April, men det owerweier dog altiid i troewærdighed hwad Sr Brendstrups egen Søn og det eenlig widne i det Aarhuus Tingswidne om det af Sr Brendstrup dem forrewiiste Skrift, har sagt og kommer nærmere owereeens med den Deposition Bønderne giør om samme Contract Indhold, end med den Sr. Brendstrup i sin allerunderdanigste Suppliqwe om Commissone har anført. Men seer man og den Beretning selw an, som Sr Brendstrup giør i hans allerunderdanigste ansøgning om Commissionen, saa wiiser samme , for sig selw, at wære aldeeles Contradictoir naar hand blant andet under 2den Post, af foreeningen anfører, at dersom Bønderne 8te Dage, efter at hand war blewen Eiere af Byen, kunde stille ham Nøyagtig Caution, skulde hand owerlade Dem Byen for samme Kiøb, Dog at hand forblew deres hosbond; Thi at owerlade Bønderne Byen og dog forbliewe deres hosbond lader sig ey Concibere. Da Bønderne, wed Beskickelse af 21 July 1767, forrespørger sig, om hand wil holde den med dem auctions Dagen giorte Skriftlig og mundtlig Contract og foreening, nembl: at giøre Bud for Dem og paa deres weigne og derwed declarerer ham at de 113 rixdl for tønde hartkorn burde wære Deres bud, efter bemelte foreening, saa burde hand med reene ord modsagt dette: Og nægtet, at hans Commission gik widere, end til det som war Skrewen nemblig 110rd pr tønde hartkorn naar Sagen icke saaleedes forholt sig men i den Stæd giwer hand eet dunkel og mørk swar, nægter ey een mundtlig aftale, siigende: at hand wil holde hwis hand baade mundtlig og Skriftlig, har lowet, uden nogen falskhed, og saaleedes søger endnu at amusere Bønderne i en uwished og med et uforstaaelig Swar. - Udi hans ansøgning, om Commissario siger hand, at da Auctions budet gik ower den i Contracten, med Bønderne fastsatte priis i det at hwer tønde hartkorn løb til 113rd loed hand herr General Krigscommissaire won Beringschiold indskriwe paa Auctions Stædet, som høystbydende derfor, i tanke at de begge siden kunde udføre den imellem Dem, i en hast paa Auctions Stædet forfattede beslutning. Denne beslutning, om Budets owerdragelse, skulle da wære giort i det moment fra at Budet war giort og antaget i Auctionen og til det war skrewet. Skulle det wel wære lowlig at en beslutning af den Importance og om at Cedere et saadant kiøb, i saadant eet Øyeblik, skulde kunde giøres, uden widere Conditioner eller Appenchuation, og uden i forweien og førend Byens opraab, at wære giort nogen afhandling eller foreening derom med herre General Krigs Commissairen? Og war saadan forhandling skeet imellem Dem tilforn, skulde den da wel kunde wære skeet uden at Sr Brendstrup maae hawe for troet herr General Krigs Commissairen, hwad ham Brendstrup og Bønderne war imellem, og kommer det ower eens med den Troeskab og Taushed hand war Bønderne skyldig? Burde hand wel indlade sig i noget andet partie, som war stridig med Bønderne, saalænge hand stoed i foreening med Dem om at giøre deres Bud, uden først at Degagere sig og Dem fra den Commission og foreening de stoed i med hinanden? Men war ingen foreening eller beslutning skeet imellem Sr Brendstrup og herre General Krigs Commissairen, førend Sr Brendstrup aldt hafde det høyeste Bud, skulde herr General Krigs Commissairen da ladet Sr Brendstrup beholde det høyeste bud for 113re een tønde hartkorn, naar herr General Krigs Commissairen, som Widnet Peder Howgaard i det Schanderborgske Tingswidne af 7de April, widner, hawde førend Auctionen sagt, icke at wilde lade Byen gaae fra sig under 150rd een tønde hartkorn. Men naar man nu skal antage Sr Brendstrups forregiwende, at den beslutning om Budets owerdragelse til herr General krigs Commissairen, først var skeet, da Priisen wed auction war gaaet til de 113 en tønde hartkorn, og man saa tillige forrestiller sig og wil antage Sr Brendstrups oprigtige Intention, i den ham owerdragne Commission i at Bønderne selw kunde bliwe Eiere, Suppore samme Commission icke war gaaet uden til 110rd, hawde hand da icke hellere selw blewen staaende for Budet, og først indhentet Bøndernes Erklæring om de wilde wedbliwe hans Bud, end, forinden dette war skeed, at owerdrage hans Bud til nogen anden. Byen er circa 60 tder hartkorn og kiøbe Summen 7000 Rdr:, 3 rd paa hwer tønde hartkorn er 180rd, det war altsaa, da den halwe kiøbe Summa ickuns udbetales, efter Auctions Conditionerne 90rd, som Bønderne meere hafde at udbetale og kunde wære 4rd 4mk 6sk paa hwer af de 19 mænd i Byen; burde hand icke først hawe tilbudet mændene og hørt deres meening om de wilde lade det wære deres Bud, førend hand owerdrog det til nogen anden, og kunde det icke medføre den største billighed. Man wil paa Sr Brendstrups side indwende at Bønderne war nærwærende wed Auctionen, og icke modsagt Sr Brendstrups owerdragelse; men dette Relewerer intet. De ware, formedelst foreeningen selw, og Budets owerdragelse paa Auctions Stædet, sadt ind i en Labyrinth, som andre, der meere har Sindets gawer end Bønder i almindelighed, ikke skulle hawe lendet sig udaf. Den skriftelig foreening, hwormed Sr Brendstrup hafde precareret sig war kuns paa 110rd en tønde hartkorn, auctionen weed man og ikke war Stædet, at Decidere Controwersen; hwad auctionen kunde giøre, det war nye opraab, og det maatte Bønderne og frygte for, De kunde icke wiide om deres kiøb ikke, wed owerdragelsen af Budet imellem Sr Brendstrup, og herr General Krigs Commissiairen, war betinget; Saa at deres nærwærelse og samtykke ifald de, i den samling og Confluk? af mennesker, har hørt owerdragelsen har wæret geleidet med frøgt og forwirrelse. Og langt fra udgiør et saadan samtykke, som giælder i Low og Ret til nogen forbindelse, da saadann Samtykke eller derwed betegnede willie maa skee Iponte, og uden anden frøgt eller twil Raadighed. Og hwad som siges om denne Bøndernes samtykke wed Auctionen, kand siges om deres heele Samtykke wed Contracten af 5te May hwor deres willie har wæret efter ald appanance, omgiwet, med frygt og twilraadighed. Og gaaer man til Contracten selw den 27de April saa sees og der at Bønderne war bragt paa en slibrig wey. Sr. Brendstrup har, da han Dagen tilforn har udlat sig for dem, at wille kiøbe Byen allereede sadt sig i anseende hos Bønderne som en mand, den de hellere willde foreenes med, om at bliwe deres egen Eiere, end wed Bud og owerbud, paa Auctionen, stride med, om dette deres forsæt. Da hand har antaget deres Propoption og, i Stæden for at kiøbe Dem, paataget sig Deres Commission, at byde for dem og wære et middel, at hielpe Dem, at de selw kunde bliwe Eiere af deres gaarde, imod en skickelig recognition, har dette sadt Bønderne i en fortroelighed til ham, som De der icke meere forrestillede sig at hand endnu skulle intendere selw at kiøbe. Her er skeet en Skriftlig foreening, og det efter Sr Brendstrups forslag, Dagen førend Auctionen, som widnet Peder Rasmussen i det Schanderborgske Tingswidne af 3 Decembr 1767 forklarer, da Brendstrup siger hand wilde hawe forsikring, da wel ellers aldrig af Bønderne war forlanget noget skriftlig herom, eller i saadan een sag. Men wed at Skrift er lidet og intet brugelig af Bønderne, men at de end og i handlinger som for dem er betydelige, afgiør Aldting wed ord og mundtlig aftale, men end og blant andre Folk er den forskiæl bekient imellem de handlinger hworom Skriftlig Contract Pleier at oprettes, og de handlinger som angaaer en Commission og noget at forrette for een anden, Denne sidste er een tieneste en bewiiser en anden og bestaaer meere i en fortroelighed og til lid, som den der Committerer en anden for sig, at forrette noget, sætter til den samme, saa at skriftlige foreeninger i saadan fald sielden bruges. Man wil icke beskylde Sr Brendstrup at hans absigt, wed at faae Bøndernes ham giwne Commission forfattet Skriftlig, har wæret for derwed at hawe et bewiis imod Bønderne selw, naar eller om de, efter Auctionen war forbie, maatte Mowere noget, om hwad der war talt, men naar man anseer den ligegyldighed, med hwilken en Bonde agter hwad der skriwes og hwad der tales i saadan en Sag, hwor ingen mistanke er til den som hand har fortroet sig til, hwor læt er det icke da, at betiene sig af Bondens ligegyldighed i Saadan Sag? Naar man da Considererer alle Omstændigheder, den nøtte og fordeel som her Brendstrup har haft i at bliwe høistbydende paa Byen wed at faae Bøndernes Commission og da hand har obtineret dette, dend omgang siden er brugt, Den dumeriqwe? Contract af 5te Decmbr, hwor wed man Har søgt at amusere Bønderne med et unyttigt haab, Sr Brendstrups Cryptiske Swar paa Bøndernes Beskickelse af 21de July, hwor de denuncerer ham trætten, og at Buudet paa de 113Rdr, wed Auctionen war deres efter foreeningen den 27 Aprilis; Hands ubewiislig andragende i hans allerunderdanigste ansøgning om Commissarion om bemeldte foreening, som den ham incombinerede at bewiise; Contradictionen i sig selw udi sammes andragende at hand efter foreeningen baade skulle owerlade Bønderne Byen, saa og bliwe Deres Hosbonde; Hands sælsomme Berætning om Auctions Budets owerdragelse til herre General Krigs Commissaire won Beringschiold, efter en beslutning paa Auctions Stædet, da det høyeste bud war giort; Den leilighed og fortroelighed hand har haft wed foreeningen af 27 Aprilis at giøre mundtlig ord og hwad der blew skrewen ligegyldig anseet af Bønderne. At forskiællen af de 110 og 120rd een tønde hartkorn giorde og forskiællen udi den Priis hwor for Byen kunde wentes af en anden kiøbere end Beboerne selw, og endelig at hand selw er blewen samme kiøbere. Naar alle disse omstændigheder ligges til de 2de Widner i det Schanderborgske Districts Birketings widne af 3die Decembris 1767, som bewidner eensstemmig Bøndernes Beretning for Dem og wed Deres hiemkomst fra Auctionen. Saawel om den Skriftlig Contract paa 110rd een tønde hartkorn, som den mundtlig aftale paa 120rd med fleere omstændigheder, angaaende Bøndernes twilraadighed ower det at Sr Brendstrup loed herr General Krigs Commissair won Beringschiold indskriwe for Auctions Budet, og det paa en tiid sagt af Bønderne, da ingen aarsag kunde optænkes hworfor Bønderne skulle opdigte denne Beretning for disse folk, da naar icke ware andre Indica i Sagen saadanne Bøndernes egne ord icke wilde hawe udrettet meget. Naar da Alle foranførte Omstændigheder sees, eragtes og kand ikke udfindes andet end at jo alle og et hwert støkke Consenteres til en wiss og den stærkeste formodning om Sagens Rigtighed paa Bøndernes Siide, og i sær at Seignr Brendstrup har haft deres Commission og aftale, at gaae til 120 Rixdaler for hwer tønde hartkorn, wed Bud for Dennem paa Auctionen. Hworforre og eragtes for Rætt: At Weiermæster Sr Brenstrup bør efter Lowens 1te Bogs 14de Capitels 6 Articul, inden Aarhuus Byeting, efter forregaaende Stewnemaal, til Wæderparterne de Stiær Byes Beboere, aflegge sin Corpolig Æed og benægtelse, ei alleene at Bønderne icke enten, efter mundtlig aftale, hawer giwet ham Tilladelse at byde paa deres Weigne de 113rd for hwer tønde Byens hartkorn, hworfor Byen paa Auctionen blew solgt, men endog at hand wed den søgte og indgangne foreening eller handling med Bønderne, icke har haft nogen absigt eller Intention at bemægtige sig samme foreening, for at faciletere sit eget agtende høyeste Bud. Men skulle Sr Brendstrup icke wed trøste sig at aflægge saadan Benægtelses Æed, som det der bør skee inden 4re ugger, efter Dommens forkyndelse, da er det Stiær Byes Beboere og saa mange, som wed foreeningen, den 27de Aprilis, war tilstede, tilladt, at bekræfte wed Eed, til deres Wærne Ting, efter forregaaende Lowlig Warsel til Sr. Brendstrup, at det har wæret Sr. Brendstrup tilladt wed den ham af Byen owerdragne Commission at Byde paa deres Bye, den 27de Aprilis 1767, at gaae til den af ham budene Summa, for hwer tønde hartkorn, som da bør skee naar Sr Brendstrup har erklæret sig, ei at aflegge den ham tilladte benægtelses Æed, inden 3 Ugger derefter. Skulle da een af Parterne fortrøste sig til, at aflægge denne, eenhwer for sig, paalagde Æed, saa bliwer igien at spørge, hworleedes Sagen bør Considereres, saawel i henseende til herr General Krigs Commissair won Berringschiold, som i henseende til Bønderne. Hwad herr General Krigs Commissair won Berringschiold angaaer, saa er ingen Bewiis i Sagen at hand, om Sr Brendstrups og Bøndernes mellemwærende har wæret noget bekiendt, da hand har entrerit i Interessentskab, eller om Auctionsbudets owerdragelse, med Sr Brendstrup, end ikke Bønderne eller deres Procurator har Moweret denne beskyldning imod ham under Sagen. Men i hwor frie herr General Krigs Commissairen end og er for Sagen i dette støkke saa war det dog en stoer Uræt, om Bønderne, formedelst een eller anden mispligt, hos Sr Brenstrup skulle wære æwig sadt i een saadan Situation og et saadant Tab, som de wed Deres wirkelige skiønt Middelbar giorte Bud paa auctionen, burde wære udløst fra, da mand wel seer hwad forskiel der er paa een bonde, som wil kiøbe sin gaard og en anden Liebhaber, til samme gaard, i det at en Bonde kiøber ey alleene sin Gaards Eiendom, men end og sig selw, hand kiøber sig og sine Børn, samt familie frie for et herredømme ower sig og Dem, som følger en anden der kiøber Gaarden, hand kiøber sig fra en tilstand, hwor hand er at ansee som et Ens af en dobbelt Art, Welsom en Contrahent, i henseende til hans fæstebrew, men derhos som en tiener og undergiwende af sin hosbond, og den hand er Lydighed skyldig, med meere forskiel imellem ham og anden hans Gaards kiøbere, som her wilde bliwe for widtløftig at opregen, da eenhwer uden des lettelig seer hwor stor Tab der war for Bønderne, om de wed at Deres Bud og kiøb owerdrages en anden, derfor skulle hawe Tabt samme deres kiøb. Expresse kand man icke finde en saadan sag anført i Lowen, saa meget mindre som Auctionen i fordum tiid icke har wæret i brug paa frit Jordegods, eller paa Bøndergods, med sin herlighed, som det ingen uden Adel-standen da i almindelighed efter de Tiiders Lowe maatte eye, men Analoque kan Sagen henføres til Lowens 5te Bogs 3 Capitels 31te Articul, hwor man finder en Lige Sag om ikke i henseende til dens Modefication eller tildragelses maade, saa dog i henseende til dens wæsen og Substance. Casus, efter Lowens Ord er denne: Selger nogen til 2de Jord eller andet Gods. Lowen taler altsaa om een ting som selges til twende, dersom nu Sr. Brendstrup hawer Commission for Bønderne paa at gaae til 120rd, at byde wed Auctionen, og hand Byen bliwer tilslagen for samme Summa, eller ringere, saa er budet og kiøbet rewera Bøndernes. Owerdrager hand samme bud til tredie mand, saa existerer sagen og 2de kiøbere til een og den samme ting og saa existerer wæsentlig een og den samme Sag, som Lowen omtaler, og følgelig en Sag som bør hawe samme Low, som er at den bør beholde som først kiøbte. Det Auctions høyeste bud, som af Auctionen er antagen, hwad heller samme skeer, af den kiøbende selw, eller wed en anden udgiør allereede et kiøb og som Auctionen selw er icke andet end een af giweren antagen Modification paa kiøbet, som icke forandrer Kiøbet selw, saa er Sr. Brendstrups Bud allereede Bøndernes kiøb og owerdrager hand samme kiøb til nogen anden, saa selges til 2de og saa er den samme Sag, Thi enten Sr. Brendstrup selw er Selgeren, eller hand formedelst Commission og sin gierning foraarsager 2de kiøbere, Saa er dog den samme aarsag til Lowens Bydende, og hwor den samme Lowens aarsager, der er og Lowen selw og dend Bydende. Men om denne skrewne Landets Low aldrig war, om den allegerede Articul af Lowen, end ikke hafde stæd, saa medførte dog den Naturlige Rætt at Bønderne som først om kiøbet hafde giort foreening med Sr. Brendstrup, og giwet ham Deres Commission, ikke, wed nogen siden giorte handling, burde tabe deres Ret. Da Bønderne Contraherede med Sr. Brendstrup om deres bud, at giøre for dem wed Auctionen, da ware begge Contraherende Parter berættiget at Contrahere om det som skeede, men da Sr. Brendstrup Contraherede med herr General Krigs Commissaire won Berringschiold om et Buds afstaaelse som tilhørte andre, saa war det eene Partie uberettiget at Contrahere om det 3die mand tilhørte. Og altsaa bør den første contract giælde ei alleene fordie det war den første, men endog fordi en Contract som er Lowlig paa begge sider, bør preferere for den som hawer mangel paa een af siderne. Thi eragtes for Rætt i denne post at Bønderne saa snart de pr. pr. har aflagt Deres Dem her forreskrewne bekræftelses Æed, imod Sr Brendstrup, bør Restitueres Byen, og det Dem tilkommende kiøb, og i saa fald bør herr G K C von B imod at Bønderne imod at Bønderne inden 14 Dage fra den Tiid at Bekræftelses Æed er aflagt da stiller nøyagtig Caution, for kiøbe Summen, med sine Renter, til næste Snapsting, og imod kiøbe Summens betaling, med sin Lowlig Renter, naar deri er decourteret hwis i penge arbeide eller anden tieniste efter billig anslag, kand wære afdragen, frastaar Stiær Bye med alle sine Eiendomme og Rettigheder, ligesom samme wed auctionen er blewen solgt til Byens Beboere, og ligesaa imod Betalingens erlæggelse, som melt er, paa Bøndernes egen Bekostning, meddeele enhwer Beboere i Stiær Skiøde paa deres gaarde og Boeliger. Hworimod Hrr General Krigs Commissiair von Berringschiold giwes ald Lowlig regres, at søge herr Weiermæster Sr Brendstrup, til at fyldestgiøre Lowen, og erstatte hwis, den af Sr Brendstrup skeede owerdragelse, medfører, som en Sag Commissionen ikke finder sig berettiget at paakiende efterdi ingen twistighed, Stefning eller Paastand derom er passeret, imellem herr General Krigs Commissair von Berringschiold og Sr Brendstrup. Men skulle hwerken Sr Brendstrup eller Bønderne wedtrøste sig, at aflegge den enhwer af dem paalagte Æed, Bønderne ey heller stille Den Dem paalagte Caution, at til næste Snapsting, præstere kiøbe Summens Betalling til samme Tiid, med sin paaløbende Rente, paa den maade som owen er opført, da bliwer herr General Krigs Commissair von Berringschiold fremdeles Eiere af Byen, og i saa fald frie findes for ald widere Bøndernes paa eller tiltale, dette kiøb angaaende. Og i det øwrige frikendes da saawel den eene som den anden, af Parterne, for de mod hinanden uden for denne kiendelse giorte Irættesættelser og paastande. Ligesom og alle Beskyldninger og growamina under Sagen bør wære mortificerede, uden nogen af parterne at komme til fornærmelse paa gode Nawn og Rygte og Processens Omkostning, siden dens udfald er udsadt til Æed, ophæwes. Det war da saawidt Sagen angaaer, som imellem Sr Brendstrup og Bønderne, følger den Sag imellem Bønderne og herre General Krigs Commissair von Berringschiold. Denne Sag bestaar udi Bøndernes Pretentioner, imod herr General Krigs Commissair von Berringschiold, hans contra Pretentioner imod Bønderne. Bøndernes klage bestaar, efter Kongelige Allernaadigste extentions Befaling, af 2den September 1768, derudi: At siden Sr Brendstrup har afstaaet til herre General Krigs Commissair von Berringschiold sit paa Stiær Bye giorte Bud, skal fornæfnte herr General Krigs Commissiaren hawe haardt medhandlet Dem, Deels med at aftwinge Dem Penge afgift og Paalægge Dem Mulcter, Deel med ægter og arbeide, Skows oprydning, paa deres grund, udwiisning og hugst i Byens Skowe, samt andre formeentlige fornærmelser og owerlast. Sagen imellem disse 2de Parter reiser sig meest af denne Sag imellem Bønderne og Sr Brendstrup. Bønderne formeener Dem, at skee uræt wed Sr Brendstrups omgang, og at de derwed er sadt i en stand, som de ikke efter Deres Tanker burde wæret sadt udi, hworower de ere twilraadig, i at udøwe deres Pligt mod Hr General Krigs Commissair von Berringschiold. De har en meening og wentelig et Præjudicium at imellem Sr Brendstrup og herre General Krigs Commissairen skulle wære nogen forstaaelse i henseende til auctions budets afstaaelse, og herre General Krigs Commissair von Berringschiold formeener, som den der med alle Reqvisita er forseet og som under ald slags Tittul og adkomst som i slig Sag udfordres, giør ham til hosbonde, og som den der ikke kand siges at hawe nogen deel udi den mislighed som findes imellem Sr Brendstrup og Bønderne, at bør pleies med den lydighed og Ræt som een hosbonde og Eiere tilkommer. Hand har wentelig et Præjudicium imod Bønderne, ligesom de ikke skulle wære grundet i deres Sag med Brendstrup, men at Sagen maatte bestaae i nogen stridighed af Bønderne, og saadanne Præjudicia paa begge sider, kand ikke andet end aule uwillije og Twistighed. Men naar saadanne Præjudicia ikke hafde wæret og begge Parter hafde giort sig den rette betænkning om hwad dend eene den anden war skyldig, efter Sagens i nærwærende tilstand, mellem Bønderne og Sr Brendstrup, saa hafde wentelig denne Sag imellem herr General Krigs Commissair von Berringschiold og Bønderne ikke existeret. Bøndernes Sag og Pligt war saa længe processen warer, at adlyde og ansee Hr General Krigs Commissairen, som deres hosbonde, at sware ham hwis de som Bønder og Tienere war skyldig. Hand der imod bør, saa lenge processen warer Conserwere Godset, som een god huusfader, ikke paalegge Bønderne noget nyt, imod deres willie eller imod Low og forordning, hworwed deres og gaardene tilstand maatte forringes, ej heller enten detevionere eller alienere noget af Eiendommen, men oppebie Sagens udfald, som imellem Bønderne og Sr Brendstrup, contesterer. Og efter disse forudsadte Regler, wil det erfares hworwidt Parterner, i de mod hinanden førende Grawamina har excederet deres Ræt, og handlet imod Deres Pligter. Hwad nu Bøndernes Beswæringer angaaer, saa kand ei nægtes eller modsiges, at de jo i Stæwnemaale og Indlegger saawelsom i Spørgsmaale til widne ere meget exaggererede. Iblant andre Bøndernes Beswæringer er en, 2den Adwents Søndag i aaret 1767, forrefalt Sag, imellem nogle af dem og herr General Krigs Commissair von Berringschiold. Den bestaar, efter det man, af mange støkker og Spørgsmaale, hist og her kand samle, deri: herr General Krigs Commissair von Berringschiold er samme Dag, paa hans Reise, fra Weile til Søebyegaard kommen til Stiæer Bye, formedelst en af Bønderne fra Gram, som hafde forspand for hans wogn og skulde hawe kiørt til Søebyegaard, skal wære blewen syg, da herr General Krigs Commissairen af den aarsag reiste ad Stiær, at faae anden forspand og at afløse den syge Bonde. Da hand kommer til Byen og kiører til Legsmanden Jens Nielsen og der willde haft hos ham befordring, men hand ei war hiemme, kiører hand til Lægdsmandens Broder, som efter Bud til ham møeder herr General Krigs Commissairen wed wognen, og da herr General Krigs Commissairen forlanger 2de hester til befordring og Peder Nielsen undskylder sig derfor, efter et widnes udsigende, med de ord, hand først wilde tale derom med de andre mænd, efter et andet widne, at hand ei kunde kiøre uden hans Naboers minde, og atter efter et andet, at naar de andre wilde kiøre, saa wilde hand og, endnu efter et andet widne, Da herr General Krigs Commissair von Berringschiold spurte Peder Nielsen, hworfor hand skulde tale med de andre mænd, swarede Peder Nielsen; Herren weed nok wi er i uleilighed med Brendstrup, saa er det, at herre General Krigs Commissair von Berringschiold har løftet sin Stok i weiret mod Peder Nielsen, og da hand er undrent fra ham, har herr G K C von B taget sin flint ud af wognen, holt den til øret og meedet efter Peder Nielsen, da Peder Nielsen derefter er blewen saa forskrækket, at hand er blewen efter nogle widners udsiigende maalløs nogle Dage, men efter Sogne Præstens udsiigende, som samme Dag, efter hans begiæring, har berættet ham og koenen, kunde hand tale, dog næppe siige ja og Ney, og konen skal ligesaa wære blewen syg, at hun ligesaa er blewen berættet. Manden derefter lagt syg i 14 Dage. Naar man nu seer gierningen i sig selw af herr G K C von B, saa er det at, da en Bonde, efter forlangende om befordring, har sadt sig derimod og ei har wildet kiøre uden owerlæg med de andre Bønder og deres minde, har herre General Krigs Commissairen wildet giwe denne Bonde hug, og da hand er løbet fra ham har hand taget Bøssen og meedet efter ham, med de ord: hand skulde staae, men ikke skudt, Ligesom widnerne ey heller kand siige om flinten har wæret Ladt, men den i Commissionen fremlagde Willumsens Attest siiger den ey war ladt, samme Attest siiger og at herr von Berringschiold wed det hand toeg flinten smiilede hand, hwilket og bekræftes med widnet Jens Andersen fra Gram, i det Schanderborgske tingswidne af 7de aprilis. At herr G K C von B, har willet giwe en af sine Bønder nogle huug, som war opsætsig imod ham og wille ey kiøre efter tilsiigelse, kand ikke ansees for nogen Sag skyldighed thi skulle der ingen anden Connexion wære imellemen hosbonde og Bonde, end imellem hosbonde og hosbonde, Borger og Borger, end at, alle forrefaldende u pligter af Bonden skulle afgiøres wed proces eller Low og Ræt, saa blew det slæt Condition at eie Bønder eller Jordegods. Hafde Bonden swaret at hand ei stoed for Reisen, at hand wilde lade forhøre hwor Reisen stoed, og, og bedet hand saa lenge maatte befries, saa hafde hand noget wæret at undskylde i den sted om hand ikke stoed for Reisen, som hand dog ikke selw siiger, burde hand derfor ei wære uwillig imod sin hosbonde, eftersom hand wed omgangen siden kunde faae Reisen gotgiort, men hand swarede at wilde tale med hans Naboer, og ei uden deres minde kiøre; herre General Krigs Commissair von Berringschiold widste wel de war i u leilighed med Brendstrup og wilde formeene at de derfor ei skulde bewiise ham u lydighed; Det kunde erritere herre General Krigs Commissiaren og enhwer hosbonde, helst da her war et slags nødwendighed, at herre General Krigs Commissairen behøwede befordringen, og det swar, at wilde tale med de andre mænd kunde giwe herr General Krigs Commissairen anledning at troe at der war et slags ulydighed af owerlæg. Men at herr G K C har medet med flinten efter Bonden, det er Sag, som kand legges ham til last, siden det efter den Indbildning, som Bonden war i, war skeet i wrede, og derfor wentelig kunde foraarsage en Skræk hos Bonden og denne igien en Sygdom, da end og endeel widner forklarer, at Bonden er gaaet til Sængs, een deel siger hand er blewen maalløs, men Præsten herr Anders Winding siger: hand samme Aften kunde tale, dog neppe sige Ja og Ney, og widere siger widnerne, at hand har lagt i 14 dage, men konen som og er blewen syg skal efter eet widne kuns hawe lagt een Dags Tiid. Om endskiønt disse widner meest ere Tieneste og Byens folk og Contra Parter i Sagen, der efter Lowens Pagina 110 articul 6 ey ere uden willige widner, saa dog bør ingen troe andet en mandens og konens Sygdom, jo har wæret alworlig, efterdi de har ladet kalde Præsten til sig og betient dem af Sacramentet. Hworfor det og eragtes for billig og Ræt, at herr G K C bør betale til Bonden Peder Nielsen, som en Foulagement? for hans lidte Sygdom og forsømmelse = 10 Rdr. Herr G K C har derefter, da Lægdsmanden og andre af mændene forgiæwes er Søgt hiemme maattet lade tage 2de Par forspand ud til sin Befordring. Dette anføres af Bøndernes Procurator, som en gierning, hworfore herre G K C burde ansees, saawelsom som at hand har giwet et par af Bøndernes tieneste Karle nogle slag, som har nægtet, efter hans ordre, at udtage hæstene, da man dog ikke seer deri, at wære noget u lowligt, naar baade Bønderne selw og folkene war uwillige i at befordre herr G K C. - Langt meere war det en Sag som herr G K C hafde Ræt og friehed at straffe baade hans Bønder og deres Tieneste Folk for, at de wille wiise saadan uwillie imod deres Pligt, at lade sig finde af hannem og at befordre ham efter ordre, i den stæd, de har forstukken dem og ei wæret at finde; Thi hwad den skræk angaar som Procurator Høyer skriwer om, saa kand saadant ikke wære aarsag at Bønderne ere gaaet til side, eftersom det ikke er bewiist at herr G K C nogen sinde før eller siden, har rørt nogen Bonde med hug eller slag og at hand skulle hawe jaget alle de andre mænd ud af Byen, fordi hand med en flint meedede til den eene mand, det er een blot Procurator exclamation, da de paa den tiid umuelig kunde wide dette. - Man seer og tieneste folkenes opsætsighed, saa mange som loed sig tilsyne; Widnet Jens Andersen i Gram widner i det Schanderborgske Tings widne af 7 April at Peder Nielsens karl tog herr G K C i kappen eller kiolen for wed Brystet, efter at herr G K C hafde slaget ham huen af howedet, som og bestyrkes med de af herr G K C fremlagde Monsieur Willumsens og Peder Christens Lassens attester; Det 3die widne i bemelte Tings widne, som er Knud Rasmussens tieneste karl og er Personen selw, som nægtede at tage Knud Rasmussens hæste ud, efter herr G K C ordre, uden Knud Rasmussens ordre, swarer: Da herr G K C sagde: hand war hands hosbonde, at det troede hand ikke, og paa Contra Spørsmaal til dette widne som efter egen forklaring er fød i Stiær hwor hand da tiente, om hand ikke weed at herr G K C er hans hosbond, swarer, at hand ikke widste at hawe anden hosbond end Kongen, siden hand war Land Soldat, hwilke ord hand og har brugt imod herr G K C, da Sagen passerede, som sees af Peder Christens Lassens attest. Af disse og andre omstændigheder seer man nok disse Folks opsætsighed, ikke at wille ansee herr G K C for deres hosbonde, hworaf følger meere gienstridighed, som lættelig kand opbringe en hosbonde til wrede, og en Lowlig aarsag at straffe og tilrætte sætte sinde underhawende, for at forrekomme Widere genstridighed, om ikke anderleedes berør, som lættelig af saadan Bøndernes wrange Indbildning kunde existere. Dersom ellers efter en deel widners udsigende, og naar samme ware troewærdige, da de som Tieneste Tyende og Folk i Byen, samt beslægtede med Bønderne og weder Partene, ja og endeel widner i deres egen Sag, og alle ere willige Widner, der ey kand gielde efter Citerede Articul i Lowen, saa kand det ikke nægtes at hr G K C von B jo har brugt endeel oweriildende ord paa denne Tiid, saasom: de skulle i stæden for Klæder ligge i halmen, hand wille piine dem saa at Blodet skulde gaae igiennem neglene, de ware, nemblig samtlig Bønderne, Skielmer og Tywe, og de skulle forwiises Byen, Peder Nielsens karl som nægtede at udtage Peder Nielsens hæste, uden Peder Nielsens ordre og som efter widnets Jens Andersens udsigende, toeg herr G K C i kappen eller kiolen for wed Brøstet, skulle bindes wed Chaisen løbe eller slæbe efter wognen til Søebyegaard, men det har altsammen ikke wæret andet end ord, som ingen tiid er bragt til nogen gierning og wel aldrig er tænkt at bringe derhen, men sagt som en trudsel og i en opbragt wrede, formedelst Bøndernes modwillighed og Tieneste folkes opsetsighed, da herr G K C, af Peder Nielsens swar ikke at wille skaffe hæste, uden at tale med de andre mænd, saawelsom af tieneste Folks trodsighed, har anseet det for en owerleeg i Byen, og at adlyde ham som og maatte sluttes deraf, at Bønderne har forstukket dem og ei wilde lade sig finde, og naar mand anseer alt dette, saawelsom den nødwendighed, det war for herr G K C at bliwe befordret, kunde hand af saadan Bøndernes modtwillighed og Tieneste folks opsetsighed, hawe aarsag at bliwe wreed, dog hafde det wæret bedre ikke at udøse saa mange oweriilende meget onde ord og trudseler. Men skulle alt hwad i saa maader forefalde imellem en hosbonde og hans Tyende, en hosbonde og hans bønder og saaleedes i huusstanden, hwor Bonden efter Lowen, er sadt og hwor bør wære en Relation af Rettighed at befale, paa den ene side, og en Pligt at adlyde paa den anden Side, skulle alt dette som i saa maader kand forefalde anslaaes i Processer og en hosbond, for hwer et ord, som ikke war afweiet med en wægtskaal af moderation men i owerilelse udsagt skiønt samme, in Sencu morali, ikke kand siges at wære Ræt, wære underkast action og Lowmaal af sine tienere og underhawende, saa wilde snart Processerne i Landet bliwe utallige. Man weed At blant wores handlinger og gierninger ere mange, som de Borgelige lowe langt fra ikke approberer, men dog ikke giwer Plads udi Rættergang. Af Bøndernes klage som der kunde hawe sted, ere de af herr G K C brugte skiælds - og haarde trudsels ord, som ikke kand Regnes under den magt og myndighed en hosbond hawer, at ræwse og tilrætte sætte sine Bønder og Tienere, efterdi Æren og den almindelige agtelse, bør wære ligesaa Sencible for en Bonde og Tiener, som for de derwed Standen er destinquerit, men da om de anførte Skields ord ikkun er et eenlig Widne, og enhwer seer, at ordene om de ere sagte i en ubesindig wrede og oweriilelse, som Bønderne og deres Tieneste Folk hawer giwet anledning til, hwilken wrede ikke alle har liige magt at moderere, saa bliwer dog disse Skiels - og Trudsles ord herwed mortificeret, og ikke bør wære Bønderne til nogen wanære. Widere er da ikke passeret, som kand angaa Bøndernes Personer, thi hwad et angaar, at herre G K C har slaget en mand, som kom med noget Træe, og paa Spørsmaal sagde; det war gammel, men efter widnet Jens Andersens udsigende i det Schanderborgske Birketings widne af 7 april war det frisk, saa war det een excecution, som skeer hwer dag wed attraprende Skowhug, i hwor lidet det er, og at herr G K C Slog en Dreng under øret, fordi hand ey wilde tage sin hue af for ham, det er alt saadanne Sager som ikke burde føres i Rætte:/ af en Bonde imod sin hosbonde. Resten skal angaae nogle paaklagede fornærmelser enten mod Bønderne paa Deres Gods og formue eller paa Byens Eiendom. Hwad det første angaar saa siiges, at de ere beordrede til Søebyegaard, for der, med trudsel og frøgt, bragt til en accord, i stæden for at giøre howerie til Søebyegaard at betale Landgilde 4 Rixdaler af hwer tønde hartkorn, at skowe 26 faune træe til Aarhuus, og hwer mand en karl i to dage; Men da accorten ikke kand ansees for ubillig, da den indbringer næppe den aarlige Rente af kiøbe Summen, som Bønderne selw wilde giwe, naar end og det udlowede Arbeide og Penge anslaaes, i den sted, enhwer hosbond og Jordegods Eier burde hawe noget meere end den Simple Rente, i henseende den store hazard, der ligger paa ham, Og hwad som foregiwes angaaende, at der wed accordten skulle wæret nogen twang, saa er der ikke fremført nogen antagelig bewiis, men alleene nogen beretning af 2de mændenes Sønner i Byen, den eene Søn wed Nafn Ole Mikkelsen, og den anden wed Nafn Søren Nielsen, af hwis beretning, om Personerne og war at ansee som widner, dog ikke kand uddrages nogen twang, alt saa sees ikke i denne accord, at wære noget u=lowligt: Under denne Rubrique kand og anføres den beswæring af Bønderne, at de af herr G K C von B er adwaret forgiæwes, at bliwe hiemme, og derwed forsømt deres Arbeide, men da det ikke er skeet meere end een gang, og wed at bliwe hiemme, ikke forstaaes at forsømme sit arbeide, da en mand som gaaer wed sin Ploug i marken og kand siges at wære hiemme, men wed at wære hiemme, er ikke at Reise nogen steds hen, at de jo naar paakræwes kand wære tilstæde, altsaa sees ey heller Bønderne, at hawe nogen føye til deres klage. - For deres forhold 2den Adwents Søndag er Dem paalagt en Mulct 4 rd at betale til fattige, som og er betalt og deri kand heller ikke findes nogen ubillighed. Bøndernes klager og at De i Aaret 1767 er kræwet 40 rd for Olding giels i Byens Skow, da der dog, som de siiger, ikke skal hawe wæret olden for 16 rd, Hr G K C von B fuldmægtig i sagen meener at hans Principal har low at sætte Priisen paa Skowens Olden, som hand wil, og wil Bønderne ey hawe Deres Swiin paa Skowen, for den priis har herr G K C magt at benytte sig af Skowens Olden selw; Men det er ikke saaleedes; Swiins Olden er anslaaet i hartkorn som Bønderne efter Deres fæste brewe Contribuerer af, og naar den falder tilkommer Bønderne frem for nogen anden at hawe Deres deel deraf, imod en kiendelse til Skowens eiere, som efter baade Oldenens og Swinenes Taxation som derpaa indbrendes, bør betales. Hwad Oldenens Taxation angaaer, saa taler wel Skowforordningen 1733 derom, naar og hwor fælles skowe ere men Sagen selw udfordrer dog det samme, hwor ingen Fælledsskab er, for at udfinde Oldenens Wærdie, og at hwerken Bonden eller Skowens Eiere fornærmes. Bønderne klager og at Skowens olden er dem nægtet, men de klager at den ey har wæret af saa stor wærdie, og altsaa har de benøttet dem af Oldenen eller ikke benøttet dem af den; I sidste fald bortfalder Sagen af sig selw da de ey kand betale hwad de ey har nødt. I første fald, kand det siiges at de har agnoscerer den priis, som dem af herr G K C er forresadt, thi ellers burde de ei benyttet dem af Oldenen uden først at begiære Taxation saawel paa Skows Oldenen og deres Swiin som disse Indbrænding efter Lande brug. - Men da herr G K C selw wed de 2de mænds attest af 30te Marty 1767 wiiser at Skowen ikke er Taxeret for meere end 100 Swiin, saa wiiser hand og dermed selw at hans Pretention af 40 rd er ubillig. Thi 100de stk a 24 sk efter Skow Forordningen 1733 er ej meere end 25 rd, men da Pengene de 40 rd ei er betalt og herr G K C har haft Rætt, at lade sig betale af hwer Bonde for hans Swiin wed Indbrænding, eller og efter Lowen at optage Swiinene om de uden Indbrænding blew sadt paa Skowen, naar hand med Bønderne ei war foreenede, saa har hand sin Ræt til Bønderne for hwad der med billighed og Ræt kand tilkomme at betale ham, som de ei kand wedkomme Commissionen, der alleene har magt, at Dømme paa hwad ulowlig medfar Bønderne af ham er tilføyet, og de deraf flydende Contra Pretentioner, hwortil ikke kand henføre, hwad Bønderne ham som Deres hosbonde bør betale, thi derfor har hand den wey som andre Proprietarier i Landet. Det som egentlig kand siges at herr G K C von B har forfaret urettelig i, er den omweieling, hand har forretaget sig, med Bøndernes tieneste Folk og Sønner i Stiær, i det hand har taget og beordret Dem at gaae i tieneste Mickelsdag hos andre hans Bønder, og igien beordret andre Tieneste karle, at gaae i Tieneste hos Stier Beboere, thi den Ræt har ingen hosbonde, Saawidt gaar ikke hans hosbonds og Eiendoms Rætt, ower Bonden, at hand har noget at Reformere i denne huusførelse, men Bondens huus Ræt og Ræt ower hans tyende, eller hwem hand wil hawe i sit Brød og Tieneste, dependerer ingenlunde af godsets eiere og hosbonde. Thi er det Bonden som det paalegger at besørge sit Brød, bestyre sin gaard, yde Kongen og hosbond hwad hand bør, saa bør og hans huus og tyende dependere af ham Selw. Men da den heele Sag er kuns et blind optog siden karlene strax er bortgaaed igien, hwor de er kommen og forføyet sig til deres rætte hiem, og enhwer mand i Stiær igien har faaet sine folk, saa henfalder det af sig selw, da man ellers kand ansee det for een uwidenhed af herr G K C von B, siden hand har giort sig umage selw at Bewiise Sagen wed det Frÿsen Tingswidne, ligesom den Bønderne kunde imputeres, Da der meere bør og kand imputeres ham Selw. Wiidere er da ikke klaget ower at de paa Gods og formue er fornærmet. Det som skulle angaae Stiær byes Eiendom bestaaer i 2de Poster. Den føste er angaaende nogle Fyrre og granntræer, som skulle wære sadt paa Byens grund, og herr G K C skulle hawe ladet derfra bortfløtte. Den anden angaaende at Stiær Skow skulle wære udwiist een deel Træer, som er bragt til Aarhuus og andre stæder. Om den første siger det 6te widne i det Schanderborgske Districts Birketings Widne, begyndt den 25de Februarii, at eendeel fyr, og grantræer er opryddet; Det 9de widne i samme Tings widne siger, at samme widne af herr G K C war befalet, at oprydde en deel af disse Træer, og at hand, naar tiid war, skulle tilsiige huusmændene i Stiær at oprydde dem, og gaf en Sædel til Lægsmanden, at bestille wogne at føre dem bort og blew da bortført 2200. Og det 14de widne, i samme Tings widne, siger at huusmændene i Stiær war ude at tage een deel Fyr og gran træer og som blew ført til Søebyegaard, men hwor mange weed ey wiidere een end af huusmændene har sagt, at der blew sagt der blew 4re eller 5000de Støkker. NB: Widnet siger hwad en anden har sagt at der blew sagt. Og de forrige widner er u=efterrættelige, saa at ikke noget wist her af kand findes eller af hwad beskaffenhed og Betydning disse fyr=og grann Planter er af, hworforre og widere i den Post kand kiendes, end at Bønderne beholder deres Lowlig Regres til herr G K C von B, at restituere de borttagne Planter, eller betalle dem efter deres wærdie i fald Bønderne wed Sagens endelig udfald skulle bliwe Eiere af Byen. Wed den anden Post, som angaar de udwiiste træer i Stiær Skow, sees ikke at wære exoideret den Rættighed som enhwer huusfader og Eiere hawer ower sit Gods, saa meget mindre, som det ikke er bewiist, at det udwiiste qwantum owergaar den Proportion, som Skowen kan eragtes, efter een god medfart at kand giwe af sig aarlig. Saawidt gaaer da Bøndernes beswæring imod herr G K C von B. Følger saa hans Beswæring imod Bønderne i følge den ham meddeelte kongelig Allernaadigste Extentions Befaling af 3 febr. 1769. - Det er da owen anført hwad Bøndernes Pligt er og har wæret imod ham, uagtet den med Sr Brendstrup hawende Process, om deres Byes kiøb, saalenge samme Process warer, og at De bør bewiise ham, end og saa længe samme warer, ald Lydighed og Rættigheder, som andre Bønder og Tienere, efter Low og Forordning. Som striidende, imod saadanne deres Pligter, anføres nu herr G K C von Bs fuldmægtig i Indleeg af 6te Junii sidst, at de har nægtet, at yde herr G K C, som Deres hosbonde, hwis de efter Low og forordning war skyldig, uagtet de i begyndelsen dertil har fundet sig pligtig og opretted accord om eendeel deraf og betalt Landgilden for eet aar og in Specie, at De har
1)
2) Hworpaa de 2de mænd, som hawe forkyndet samme ordre, er blewen swaret, at de ei saa hastig kunde faae det unge mandskab samlet, og i fald De en anden Dag dermed indfandt sig, kunde hosbonden muuelig ei wære tilstæde. Den anden ordre er af 6te October, hworwed endeel Beboere, med lægdsmanden atter befales at indfinde sig med det unge mandskab mandagen den 10de October. Da Bønderne derpaa har swaret, at de ei wilde møde, inden Dom i Commissionen war falden, og de fik at wide om herr G K C war Deres hosbonde; Hwad Land Militzen angik, da skulde de nok selw lewere de fornødne karle, naar de derom fik Bud fra deres øwrighed. Hwilket alt med æedelige Attester og widners udsiigende i bemelte Tingswidne stadfæstes. Og om denne saawelsom første Post og deres formeenende upligt i almindelighed paaberaaber til Bewiis, Bøndernes herr G K C giwne Swar og Erklæring paa dette hans Spørsmaal som hand i anledning af deres udebliwelse imod hans ordre, angaaende de unge mandskab giør til Dem. Om De for eftertiden, wilde opføre sig saaledes: som fæstere er forbunden, i følge Low og forordninger, med en god Samwittighed efter Deres fæste brewe at skikke sig imod ham som Deres hosbonde. Da de swarede saaleedes, At De kunde ei i nogen deel efterkomme sligt, saa længe De laae i Process. Hworom 4re Æedelige Widnesbyrd findes i bemelte Frÿsenborg Tings widne paa Deres udgiwne Attest den 10de Octob 1768.
3) Hwad nu den første Post angaaer, saa da Bøndernes egen nægtelse og Swar er bewiist, sees ikke andet. end de jo, derwed, har handlet forbryderlige, wed at nægte saawel Deres Kongl. Skatter at sware til herr G K C som Deres Landgilde og anden Rættighed, Thi da herr G K C som bewiist er, er anskrewen for Auctions Budet, Rente Cammeret og har debiteret ham for Kiøbe Summen og Renter som wed Amtstuens qwittering bewiiser at wære betalt og den twistighed, imellem Bønderne og Sr Brendstrup, ikke kand wedkomme hr G K C, saalænge samme twistighed ikke er Decideret, Og hwad de Kongl: Skatter angaaer, saa wiiser forordningen af 11te Decembris 1688 at det er enhwer Proprietair tilladt, selw at oppebære de kongl: Skatter af sit gods, og igien at betale samme i Amtstuen, og som de selw, wed at betale Deres Landgilde for det eene Aar, som de selw tilstaaer at wære skeet, widste denne Deres Pligt, og da een anden gang deri er Wægerlig, saa bør De for saadan Deres Nægtelse at ansees med en Mulct at betale til Hr G K C von B 40 Rdr. Men da Hr. G K C von B paastaar Dem, wed denne Commission tilfunden, at betale hwad de, af Saadan Deres Landgilde og Skatter maatte restere, og det ikke eragtes at hands paastand, om denne Bøndernes Pligt kand henføre under Commissionen, som alleene tillader, at kiende paa de af Sagen følgende Contra Pretentioner, hwor under saadan Sag, ikke kand henføre efterdi under Commissionen efter Bøndernes Klage, med ham allene twistes, om en haard medfart mod Dem og Byens Eiendom hwormed deres upligt i at betale, hwad de bør, ikke hawe nogen Connexion uden i saa widt, at deraf sees, hwor widt, de har giwet anledning til den paaklagede medfart, men hr G K C ald tiid har haft Rætt, wed Militair excecution, for de Kongelig Skatter, eller i andre maader, som hosbonde, at søge Bønderne, for hwis de ware skyldige at erligge til ham, saa har og forbeholde ham denne Ræt fremdeles uden at Commissionen derpaa finder sig berættiget, af de Kongl. Befalinger, at kiende. Hwad den anden Post angaar, at de har nægtet at indfinde sig, med Deres unge mandskab til Recruters og Land Soldaters anskaffelse, saa eragtes den mislighed deri paa herr G K Cs Side at hand Melerer Stiær Bye med hans andet gods, saa længe det staaer under Process, om de skal bliwe Deres egne Eiere og hand saalenge ikke har magt enten paa Deres Mandskab eller Deres Eiendom, at forringe samme, saa burde hand alleene Æske af Stiær Bye saa mange som samme efter dens hartkorn kunde tilkomme, men da hand har meleret Stiær Bye med hans andet gods, saa har Bønderne haft en ikke ugrundet frygt, at hr G K C maatte benøtte sig af fleere end Byen kunde tilkomme, for at presentere for hans øwrige godser. Derimod burde Bønderne hawe frembuden at Presentere saa mange karle, som dem kunde tilkomme, og indfinde sig dermed, enten wed Hr G K C eller Sessionen. Men da de end og saadant ey har efterkommet, men paastaaet at wilde først derom hawe een ordre fra Deres øwrighed, da dog de ingen anden Øwrighed kunde wente i dette Støkke, saa længe hr G K C som hosbond for dette og andet hans gods, Wentelig er blewen anseet af Land Militcens Session, for den der burde præstere Præsentationen, efter hans indgiwne Lægs Roulle og Amtstuens Indeeling, ower Stiær Bye og andet hans gods, hwor fra Stiær Byes Beboere ei bewiiser at Byen har wæret Separeret, saa er begge Parter herudi en mislighed og upligt at tilreigne, Og da det ikke under Sagen er bewiist, om for Stiær Byes legge, af hr G K C er leweret de fornødne karle wed Sessionen, 2det Om Læggerne endnu staaer ledige eller 3die om samme af Stiær Byes mandskab ere blewen Conpletterede, saa bør Stiær bye i første fald wed ansøgning, til Land Militcens Session udløse de karle, som af Hr G K C von B for Byen er leweret, wed andre af Byens Mandskab, og idet 2det fald, Neml: at Leggene for Byen endnu staar ledige, samme wed Presentation søge Completteret, da Sagen i 3die fald, som er naar Læggene af Byens folk er Completteret, af sig selw bortfalder; Endelig er tilbage den 3die og sidste Herr G K C von B Contra Pretention som er angaaende Processen og de af Bønderne ower ham førte klager og Beswæringer. Det kand da ikke nægtes, at naar Bøndernes, mod herr G K C von B førte klage og Beswæringer, er blewen undersøgte, at De jo da er blewen liden og meget mindre, end de wed sagens Begyndelse og Drift udi Bøndernes klage - Stewnemaale og Indlegge, wed en owerdrewen udbredelse er blewen beskrewen, I særdeleshed, naar man seer Stewnemaalet, som er udtagen til det Schanderborgske Districts Birke Ting af 7 April 1768, indført udi samme Tings widne. Ligesaa er det og af acterne klart, at hr G K C ikke har begyndt nogenp Process eller reconwentiones Sag, med Bønderne, førend den 11 Octob 1768 efter at hand, wed bemelte Schanderborg Districts Birke Tings - Widne, begyndt den 25 febr 1768, saawelsom den Kongl: allernaadigste extentions Befaling af 2den Sept codem=anni er blewen søgt, da hand til samme 11te octobr har Stewnet Bønderne og deres Procurator til bemelte Friisenborg Birke Ting, at føre widner, formedelst Deres Beskyldninger mod ham; Saa at Bønderne til Processens nogenledes omkostnings erstatning kunde med rette ansees, men da her dog findes Poster af Mislighed paa Hr G K C von B. Siide, Saa endskiønt disse misligheder ikke swarer, med nogen liighed og proportion imod den deel og Skyld Bønderne har til Processen, i sær da Bøndernes upligter er wiist, wed at nægte Hr G: K: C sin Ræt, som hosbonde, de og stedse har waklet i hwad de wilde og formeente at burde giøre, som har wæret en grund og aarsag hworaf andre stridigheder har wist sig. Saa tilfindes de Neml. Stiær Byes Beboere, een for alle og alle for een at betale til bemelte Herre G. K. C. von B. udi Processens omkostning 40 rd. Angaaende Procurator Sr Søren Høyer, da er hr G K C v B Sag imod ham, wed fuldmægtig Sr Juuls Indleeg af 6te Junii sidst.
1)
8) Hworfore giøres saadan Paastand at Høyer ei meere maa gaae i Rætte for nogen og bøde anseeligt, at hand som bekient fattig, og ey kand betale hwad hand bliwer tildømt, at lide paa kroppen efter forordning af 6te Decbr 1743. - samt at concurere med Bønderne til Procwessens Omkostning. Hwad nu den første Post angaaer, saa Bewiises wel, med 2de widner, udi det Friisenborg tings widne, af 8de Novb 1768, naunlig: Rasmus Nielsen og Hans Jacobsen, at fem ugger, forend den 21de Marty, hawe 4re mænd af Stiær i same 2de widners paahør og nærwærelse, tilstaaet far hr G K C, at de een og anden gang hafde efter Deres Procurators Raad, wæret ulydelige, i det hand hafde befalet Den, ey at bestille noget for Deres hosbonde, hwilken Befaling de hawe efterkommet, dernæst har bemælte 4re mænd fra Stiær tilstaaet, paa hr G K C Spørsmaal om hand hafde giort Den nogen uret i nogen maade, at de hafde aldeeles intet paa ham at klage, men da deres Procurator fra Weyle, kom til Deres Bye, uden at De hafde haft Bud efter ham, owertalede hand dem til saadant, med den forwisning, at hwid De ey Stæwnede Deres hosbond kunde De ey winde Deres Sag, imod Sr Brendstrup, men naar De anlagde Sag mod Deres Hosbonde, skulle De winde begge Sager. Widere bewidner samme 2de widner at 3 Dagen derefter, hafde endnu 6 mænd fra Stiær paa Hr G K C tilspørgende, tilstaaet, at de samtlig Stiær beboere wilde anlegge Sag imod ham, og efter at hand een for een hafde tilspurt om hand Dem hafde giort nogen forudrettelse, swarede enhwer for sig Ney, men at saadant war owerlagt med hwer mand efter deres Procurators tilskyndelse, som war kommen til Dem, uden at de hafde Bud efter ham, og opmuntrede Dem til saadant. Om nu denne Bøndernes tilstaaelse og forregiwende kand gielde imod Dem selw, saa er samme ikke noget Bewiis imod Procurator Høyer, imod hans og Bøndernes egen benægtelse, udi samme Tings widne, foruden at Bønderne, den første Dag, har nægtet, at wilde giwe Deres giorte tilstaaelse under Deres hænder, og at det desuden er bekiendt, at de Stiær mænd siden har mødt wed Commissionen, og ikke modsagde Sr. Høyers procedure for Dennem. Og angaaende den 2den Post om Sagens anlæg mod Hr G K C, saa kand det heller ei siges at samme jo er steek med Bøndernes willie. Ligesom den 3de Post ommelt Stæfning er udstæd af Dommeren, ikke efter Procurator Høyers, men efter Stiær Bye mænds andragende og Begiæring, hworaf eendeel samme stæfning er Nafngiwet paa egne g naboers weigne, og den i 10de Post ommelte Kongl: Allernaadigste extentions Befaling sees ligesaa, at wære søgt af Bønderne selw. Og under Deres nafne ligesom og den i 5te Post ommelte og allerunderdanigste søgte Kongl: Allernaadigste Befaling er af samme beskaffenhed, i det den er søgt af Bønderne selw. Og naar det wel ikke modsiges, at Bønderne har den Ræt, at søge og staae i Rætte mod andre, saa bør de og selw ansees for hwis under Deres nafnne og Hænder til andre Præjudice skriwes og ligesom en Procurator ikke Rættelig kand staae til answar, for, om Bewiiserne i een ham af howedmanden betroede Sag feiler den hand i Proci ikke kand wiide, saa kand denne feil ikke tillegges ham saa lenge howedmanden tilstaaer og ikke nægter Sagens anlæg, jo at wære skeet med hans willie. Men foruden alt dette saa har Hr G K C von B for alt hwis til dend 18de Octob 1768, da hand har ladet Høyer arrestere er passeret i Sagen, af bemelte Høyer, anført i hans Reqvisition, om samme arrest, ei alleene Høyer forhold til den tiid i Sagen som en aarsag til arresten, men end og den af bemelte Høyer, til Nørwang Tørrild herreds Ting udstedde Stefning. Og da samme arrest Sag, efter lowen, bør paakiendes hwor arresten er giort, og forfulgt, og de Aarsager hworfor den er giort ey kand adskilles fra Sagen selw, saa ligesom een og den samme sag ikke kand paadømmes wed 2de Rætter i første instancer:/ har hr G K C v B selw betaget commisionen, at dømme paa Høyer, for den utilladelige Skriwemaade, som af bemte Høyer kand wære brugt hr G K C til fornærmelse for saawit er Passeret og paa andet wed arrest forretningen. Men i saa wit som er passeret siden den tiid, som da ikke kand wære andet end hans 2de Indgiwne Indlægger af 19de octobr 1768, og 18 Januari 1769. Og hwad de samme 2de Indlægger angaar, saa kand ikke nægtes at den derudi giorte Irættesættelse jo er Hr G K C von B fornærmelig, og samme saawelsom de allegerede Lowens articler om wold, huusfred, Stafshug og deslige, saa Sagen meget in applicable. Thi, at en hosbonde paa sit gods, kommer Reisende, og af sine Bønder og tienere, forlanger widere befordring, og naar det nægtes, at hand da bliwer wreed og straffer de skyldige i saadan nægtelse, som bruger een eller anden unøttig forrewending, med kiep eller Wand, og enhwer en slig Bonde eller Tiener, det kand ikke extenderes til saadan gierning, som wed de allegerede Lowens Articuler forstaaes, da man ellers ikke widste af hwad Aarsag Lowen hafde indført Bonden udi det 5te Capitels 6te Bog, og saaledes sadt ham i den rubrique som angaar huusstanden, I den sted det deraf sees, at der er en anden relation imellem en Bonde og Hosbond end imellem en Bonde og Bonde, Hosbonde og Hosbonde, Borger og Borger. Imellem en Bonde og hans Hosbonde - er en Relation af lydighed og et slags herredømme, som ikke gielder imellem de andre. Wel siger Lowen at om Hosbonde handler u lowligen og u tilbørliggen med sin Bonde, da bør hand ansees derfor, som det war skeet imod en fremmet. Men deraf sees, at det som er u lowligen og u tilbørligen imellem fremmede er ikke derfor u lowlig og u tilbørlig imellem Hosbonde og en Bonde eller hans tiener. Ulowlig og utilbørlig handling af en Hosbonde med en Bonde, er om hand ecederer sin Hosbonds Ræt wed nogen haardhed eller u sædwanlig straf, men det kand ikke siges at skee, om en Hosbond ræfser sin Bonde eller Tiener, wed ord eller taalelig straf, som i sin Pligt er u willig, eller med u nøttig ord giwer anledning dertil. Et er hwad der har sted inford, og et andet hwad der henhører til disiplinair demosticum. At Bonden som en Tiener er giwet Plads i Lowen blant Tiernere og tyende, har og sin grund og aarsag; Hosbonden og Bonden staaer i en anden Connexion end andre; De staaer i en slags Communione Benorum; Saa længe Bondens tilstand er god saa ere de Separerede, men saa snart mangelen falder paa Bonden, formedelst hans egen upligt eller anden wanheld, da gaaer det for Hosbondens Regning, og da Bondens tilstand saaleedes udgiør en Part af Hosbondens formue, er det ikke uden grund, at Lowen og her giwet Hosbonden en Raadighed ower den Person, hworaf hans formue dependerer. Som da alle de facta, Procurator Høyer opregner af hr G K C von B øwer, saa widt ikke allerede er paa kiendt, ikke kand siges at gaa uden for den magt og Rættighed, som Hosbond hawer ower sine Bønder og Tienere, der wiiser uwillighed og ulydighed imod ham, saa er den af Procurator Høyer giorte Irættesættelse, som fornærmelig for Hr G K C v B at ansees, hworfor og samme Irettesættelse, i saa maader worder mortificeret og ikke bør wære ham til mindste forkleinielse paa Stand og Reputation. Endelig er saa meget af Sagen tilbage som angaar Sogne Præsten Hr: Anders Winding i Stoering. Hand bliwer af Sr Brendstrup som den eene Part i Sagen søgt som en wederpart, men af den anden Part, som er Bønderne, bliwer hand stæwnet som widne, saa at hans Sag burde hawe wæret allerførst fremsat og undersøgt, for deraf at erfare, hwad heller hand burde hawe plads blant Parter eller blant Widnerne. Men da man har, formeenet at kunde oplyse Sagens Dubia paa desuden wærende grunde, uden at behøwe hans widne, saa har man ikke wildet forandre den orden som Sagen selw i henseende til de stridende howed Partier, udfordrer. Hand beskyldes da af Sr Brendstrup, udi Det Kongl: Howed Commissorio, at hand skal hawe ladet sig bruge til at Skriwe fornærmelige Brewe, Klager og Reqwisitioner imod Sr Brendstrup og derower skal wære at ansee som howed aarsag, til disse Bønders uanstændige urolighed, og udi den søgte allernaadigste Befaling til Commissionen, søger hand at maa paakiendes, hworledes Stiør Bønder og Deres concipist her Anders Winding i Stoe Ring, enten een for alle eller hwer for sig, med Mulcter og anden straf for Deres, formeeneentlig, Dristige og fornærmelige Skriwemaade, Imod ham til Collegierne og andre stæder, bør ansees. Dette er da Sr Brendstrups egen beskyldninger, som alleene kand komme under paakiendelse, efter det Kongl. Commissoria, Sr Brendstrups Procurator som meget angriber hr: Winding, saawel Wed hans æedelig widnes afleggelse, udi det Framlef Prouste Ræt, hwor hand beskylder ham for Interesseret og hands attest affecteret, som i sær udi hans Indlæg af 17 Sept 1768 til Commissionen, extenderer ei alleene Sr Brendstrups Beskyldninger wed mange ord og tilleg, men end og giør nye og haardere Beskyldninger, som hwerken kand komme under Paakiendelse ikke heller sees at wære bewiist i fald samme kunde wed commissionen paakiendes. Det som kand komme under Qwæstition og paakiendelse, efter Det Kongl. Commissario, er om Hr: Winding har ladet sig bruge at skriwe fornærmelige Brewe, klager og Reqwisitiones imod Brendstrup og hand derower kand wære at ansee som howed aarsag, til en uanstændig uroelighed af Bønderne? Hwor widt nu Bøndernes Sag er en uanstændig uroelighed saa widt Sr Brendstrup angaar, er da formeentlig allereede wiist. Men naar man nu seer hwad det er for fornærmelige Brewe, klager og Reqwisitioner, imod Citanten, som hr: Winding skulle hawe skrewen, saa bestaaer det i et af ham Sr Grundahl tilskrewen Brew af 27 July 1767, hwor i hand recommanderer Bøndernes Sag, med Begiering at Sr Grundahl sig samme wilde antage, hand Contiderer Sr Grundahl alle som Bekiendte Omstændigheder i Sagen, fra først til sidst, om hans og Sr Harlews widne, som kunde faaes i Sagen; At hawe talt om Sagen med hans Excellence hr Geheimeraad Bierregaard, som hawde forsikret at hielpe Bønderne til Deres Ræt, naar den saa og saa war bewiist. At Bønderne hafde indgiwet Deres Memorial til Rente Kammeret, at den skulle wære remitteret til Hr: Stift Amtmandens erklæring, Beder at bestyrer Sagen, at den maa komme paa sin rætte foed, Garanderer ham sin betaling, Notificerer og den begierte Constittuerede Prouste Ræt, Lower widere Correspondence efter udbedende forwiisning at hand wil paatage sig Sagen. Dette Brew tilstaaes af hr Winding at wære skrewen, og widere findes ikke af ham tilstaaet, eller ham owerbewiist at hawe skrewen. Hwad da, wed dette brew, kand wære begaaet noget ulowlig eller utilladeligt, sees paa ingen maade, men weed ikke at det kand wære en Wen forbuden, at tale med en anden i en Twilraadig Sag, hwad heller det er en Process, eller andet, og man weed ikke, hworfor det skulle wære noget strafwærdigt, eller utilladeligt, at en Præst hørte sine Sogne mænd, som de beste wenner, hand bør hawer deres klage, i en Dem, efter Deres formeenlig, mødende wanskelig Sag, som angaaer Deres og families welfærd, om Præsten, efter den Trowærdighed, hand har til sine Sogne mænd og Deres berætning, opwækkes til en følelse og medlidenhed med Dem, ower den uret, hand, efter Deres beretning meener Dem skeer, om hand tiener Dem, med at see dem recommenderet, til en Braw? mand, som wil og kand udføre og forsware Deres Sag. Det kand aldrig sees at wære noget ulowligt af en Præst, men snaere ansees for enhwer Præsts Pligt og Tieneste hworfra ingen Præst er despenceret, Thi det er altiid forskiel paa selw at forsware en Sag, wed Ting og Ræt, og at bede en anden hwis function Det tilhører at forsware samme Sag; Og hwem som seer den Situation En Bonde er i men i sær, saadanne Bønder, som udi de Kongl Rytter Districter er solgt, der, saa snart dette er, ikke er falden i Hosbonds Eie, der wil forsware dem, men De ere blewne som wægerløse, saaleedes at de, som før hafde Regiments Skriwere, Amtmænd, Rytter Session og Rente Kammeret at kunde søge til med klager, hielp og Ræt, uden Proces; Nu har ingen anden tilflugt end at søge til en Procurator, som De uden at kiende samme Procurator, iblant maa søge mange miile borte, og som Bønder og ubekiente, der ikke hawer stor Credit, maa forsee sig i forweien enten med reede penge at prænumerere, paa Sagen, eller og Caution førend en Procurator, enten wil eller, med nogen føye, kand siges at bør paatage sig deres Sag, Saa fremt samme Procurator ikke ofte wil wente at tabe baade sine giørende mange udgifter Paa Reisers bekostninger og forskud til acter og Rentens Betienter, Naar man seer en Bondes saadan tilstand, og hwor slet hand er faren, meere end andre Bønder der har en Hosbond, der wil og bør forsware ham, eller hielpe ham til sin Ræt, saa war det en ubillig Sag, at negte een saadan Bonde sit Raad, og i det mindste en Weysning til en mand at antage hans Sag. Og alt, saa sees ikke nogen Sagskyldighed paa hr: Windings Side wed dette Brew. Foruden dette Brew, wil Sr Brendstrups Procurator og formeene, at hr: Winding, skulle hawe skrewen for Bønderne beskikkelsen af 21de July til Brendstrup Bestaaende i 3 Poster, hworfore Spørges
1) Men om Hr Winding og hafde Skrewen dette for Dem, saa Sees ikke hwad ondt eller ulowligt deri kunde wære. Der er sandt, hand kunde wiist Bønderne til en Procurator, men at lade Dem Reise en 8te a 10 miil for at faa dette Skrewen, naar der kunde Skriwes af en anden, sees ikke at kunde præjudicere enten Sr Brendstrup eller nogen mand, ikke heller sees hwad det kunde Skade hans Sag, enten denne Beskikkelse war Skrewen af enten den eene eller den anden. Naar man da i det nøyeste effer søger hwad det er for en forbrydelse, Hr Winding wed disse 2de Brewe i fald hand og hafde skrewet det sidste, hafde forøwet, og man saa læser begge Parters angribelse imod ham af de haardeste Invectiver, da endog Hr G K C fuldmægtig Sr Juul, wil hawe ham under Genefischalens tiltale; Saa sees ikke, hwad der kand hawe opbragt Begge disse Parter, saa haardelig at angribe denne Præste mand, andet end et blot præjudicium Ligesom hand war skyld i at Bønderne ikke med alt hwad som er passeret har wildet acqviescere. Derimod kunde hr: Anders Winding hawe føye til Paastand om nogenlunde Reparation, for beskyldningerne, ligesom hand og wed Indlæg har fremført samme sin formeente Paastand, men dog der hwerken er søgt extentions Befaling at Dømme paa hans Contra pretention, ey heller udtagen nogen Contra Stæfning; Saa kand paa hans Irættesættelse ei widere kiendes, end at de mod ham under Sagen giorte beskyldninger, som ubewiislige og ubeføyede, worde mortificerede og ikke bør wære ham til mindste præjudice paa Stand og Embede, saawelsom paa Nafn og Røgte.
Saaleedes efter beste Skiønsomhed formodes
allerunderdanigst at hawe efterlewet Hans Kongl. Mayestæts
Allernaadigste Befalinger. C7timus.
1) Skrewet paa wort Slot Christiansborg udi Wores Kongl. Recidents Stad Kiøbenhavn Dend 23de Decembris Ao 1768. Efter Allernaadigst Befaling i hans Kongelig Mayts frawærelse. Moltke. Thott. Reventlou./Luxdorph. Til Geheime Raad og Amtmand Hr Frederich Ludvig von Woyda, at tilholde General Krigs Commissaire Berringschiold, icke at foretage sig nogen forandring, med Stier Byes goeds og Mandskab, eller paalægge Bønderne noget usædwahnligt, saalænge Processen warer, om det af Peder Brenstrup paa bemte Goeds giorte Auctions bud, for hwem samme bør wære. Conform med Originalen som Hr General Krigs Comissaire Berringschiold er blewen Communiceret. Testerer. H. Lauritzen fuldmægtig. Welædle Sr Niels Wissing Kongl: Maitts Byeskriwer udi Schanderborg og Birke Skriwer samt Notarius Publicus i Det forrige Schanderborgske Rytter District. Da S: T: Hr G K C von B saawel wed Kongl: Befalinger, som dend sidstleden 27de November afsagde Comissions Dom mellem bemte hr G: K: C: og Weyermester Brendstrup paa dend eene og de Stiær Byes Beboere paa dend anden Siide, icke er frakiendt Hosbonds Rettighed ower bemte Stiær Beboere, og ieg som bekiendt, wed Sluttet Contract, har tilkiøbt mig bemte Stiær Byes Beboere tilligemed meere andet Gods som under Søbyegaard og Kalbyegaard war henlagt af bemt. Hr: G: K: C: og altsaa for nærwærende tiid kand og bør ansees som Stiær Byes Beboeres Hosbonde. Saa finder ieg mig beføiet, herwed at anmode Whr Birke Skriwer at de som Notarius Publicus i Det Schanderborgske Rytter District wille ufortøwet indfinde Sig hos Stiær Byes Beboere og paa Rettens og Sit Embeds Weigne widnefast æske bemte Beboeres reene Swar paa følgende Spørgsmaall
1) Hworefter ieg Beboernes Swar i følge min begiæring wed een udstædende NotVerdana Forretning wil hawe mig tilbedet, paa det ieg, til Min Loulige Retts erholdelse, derefter kand tage De eragtende fornødne Messures. Jeg forbliwer T. T: C7timus. Wor synderlig gunst tilforn! Da wi under 23 Decembr 1768 Allernaadigst hawer befalet Dig, At tilholde Os ælskelige G K C B ikke at foretage sig nogen forandring med Stier Byes Goeds og detz Mandskab, eller Paalægge Bønderne noget usædwahnligt, saalenge Prossessen wahrer, angaaende hwad endten det af Peder Brendstrup giorte bud paa Stier Bye bør wære for Bønderne selw, efter den med ham indgaaede Contract, eller for G K C B, og bemte Stier Byes Bønder, nu for os Allerunderdanigst hawe Andraget.
1) Saa er hermed Wores Allernaadigste Willie og befaling, at Du tilkiendegiwer bemelte G K C B, at hand hawer, at holde sig den forbemte befaling Stricte efterretlig, og at hand saa fremt hand befindes derimod at handle kand Wendte sig der for at bliwe tiltalt; Der efter du dig Allerunderdanigst hawer at Rette Og os ellers at indberette at Du denne Wores Allernaadigste befaling hawer bekommet. Befalendes Dig Gud. Skrewet paa Wort Slot Christiansborg i Wores Kongelig Residentz Stad Kiøbenhaun d 12 Maj 1769. Under Wor Kongelige Haand og Signet. Christian O: Thott. Til Geheime Raad og Amtmand Hr Friderich Ludwig von Woyda anl: at tilkiende giwe G K C B, at hand hawer at holde sig den ergl: Befaling af 23 Decembr 1768, angaaende icke at maatte foretage sig nogen forandring med Stier Byes Goeds og Mandskab saalenge Processen Warer, om hwem samme skal tilhøre, Stricte efterrettelig, saa fremt hand ikke wil Wendte derfor at bliwe tiltalt. Conform med Originalen som Hr G K C B er blewen Communiceret.Testerer Lauritzen Fuldmægtig.
Copie. Friderich Carl Muncheberg I Schanderborg Doctor Juris= Utriusqwe, og Kongelig Mayestets Byefoged i Schanderborg, Samt Birkedommer udi det Schanderborgske District, Og Niels Wissing ibdm. Bye Og Birkeskriwer Sammesteds, Giør Witterligt at Anno 1769 den 27de April blew fra det Schanderborgske Districts Birketings Ræt, efter Begiæring Tings Widne udstæd udi Sagen Høyædle og Welbaarne Hr General Krigs Commissaire von Beringschiold til Søebye et Kalbyegaarder har ladet indstewne Contra Stiær Beboere Angaaende, Syns førelse, ower begangne ulowlig Skowhug, med Widere, og Lyder da hwis derom hørt og Passerit er Saaleedes som følger. Anno 1769 dj 6te April for Rætten mødte paa Hr General Krigs Commissaire von Beringschiolds Weigne i Commission, af Sr Juul paa Søebyegaard Sr Uldrich Tolstrup af Schanderborg og Producerede en Stewning af 29de Martij Sidst Angaaende Syns Mænds udmældelse til Syn ower Stiær Byes Skow Som efter Begiering blew Læst paaskrewen og Protocolerit, lydende som følger.
No 18 Friderich Carl Muncheberg Doctor Juris utriusqwe Kongelig Mayestets Byefoged i Schanderborg og Birkedommer udi det Schanderborgske District, Giør Witterligt, At efter Anmodning af Høyædle og Welbaarne Hr General Krigs Commissaire Magnus De Berringschiold, Stewnes herwed Rasmus Sørensen, Anders Johansen, Thomas Justsen, Knud Nielsen, Anders Rasmussen, Jens Nielsen Jexen, Mikkel Ollesen, Knud Rasmussen, Anders Jensen, Peder Nielsen, Søren Laursen, Peder Nielsen Siøballe, Niels Mikkelsen, Jens Jensen, Jens Justsen, Rasmus Eskildsen, Niels Sørensen, Jens Nielsen og Jens Rasmussen alle Gaardmænd af Stiær at møde inden Schanderborg Districts Birketings Ræt Torsdagen dj 6te April førstkommende for at anføre og owerwære, 8te uwillige Mænd af Rætten udmeldte, Som til en af Rætten der til fast sættende dag, kand og Skal indfinde Sig i Stiær Byes Skow, for at foretage een Lowlig Syns Besigtelse og Taxations Forretning ower bemelte Skows Befindende tilstand, og derudi efter forlydende af bemelte Stær Beboere ulowlige og høyst Strafwærdige forøwede Skowhug uden Citantens som Eiere, af Skowen hans udwiisning, forewidende eller tilladelse Samt paa den fastsættende dag paa Aaestædet at owerwære benewnte Forretning, og Næst Rættes dag derefter wed Schanderborg Birketing at anhøre denne forretning af hiemlet og Eedelig bekræftet Samt Syns Mændenes paa Spørgsmaale, ermelte Skow og Forretning wedkommende giørende Nærmere forklaring at anhøre, alt til en Lowlig Syns besigtelses og Taxations Samt Tingswidnes erholdelse, medtagen hwad til oplysning fornøden eragtes, da herudi Skal worde handlet hwad ræt er, dets til Bekræftelse under min forseigling. Schanderborg d 29de Marty 1769. (LS)
1769 d 30te Marty hawer wi underskrewne forkyndet denne Rættes Stewning for indbemelte Stiær Byes Gaardmænd i Egene Persohner, undtagen Jens Jensen, Søren Laursen, Jens Rasmussen, Som de andre lowede at berette Stewningens Indhold, ligesom wi og lewerede Copie af Stæwningen, som Thomas Justsen toeg til sig, hwilket wi med lowens Eed, Saa Sandt hielpe os gud og hans hellige ord, bekræfter Mads Rasmussen, Michel Monsen, begge af Hørslefgaard. Læst for Rætten paa det Schanderborgske Districts Birketing d 6te April 1769 og Protocolerit.Testerer N: Wissing. Hworefter Sr Tolstrup i følge Stæwningen begiærede 8te uwillige mænd udnæwnet til Samme Syn førstkommende 20de April at forrette, efter hwilken begiæring udmeldelsen Skeede Saaleedes som følger. Her af Rætten er i dag udmældet efterskrewne danemænd, Nemlig af Galten, Knud Jensen, Niels Jensen og Jens Herlewsen af Taastrup Olle Sørensen, af Schibye Lars Danielsen og Peder Dinesen af Laasbye, Rasmus Jensen og Niels Nielsen, til at foretage en lowlig Syns Besigtelses og Taxations forretning ower Stiær Skows befindende tilstand og derudi efter forlydende af Stiær Beboere ulowlige forøwede Skowhug, uden Hr General Krigs Commissaire Beringschiold Som Eier af Skowen hans udwiisning eller tilladelse, thi hawer de udmeldte mænd at møde i Stær Skow Torsdagen d 20de April førstkommende om formiddagen kl 9 slet, for efter anmodning af Hr General Krigs Commissairen, Samme forretning at fuldføre Saaledes Som de, den her inden Rætten Næst Tingdag efter Eedelig kand afhiemle, alt under Straf for udebliwelse. Det Schanderborgske Rytter Districts Birketing den 6te April 1769. F: C: Muncheberg. Og Sagen derefter udsat til 27de April.
Anno 1769 dj 27 April for Hr General Krigs Commissaire Berringschiold mødte Sr Jacob Juul fra Søebyegaard og Referede Sig til en udmeldelse har af Rætten d 6te April Sidst, Angaaende Syn ower Stiær Skow og i Sammes anleedning fremstillede de 7 udmelte Syns Mænd, eller andre i deres Stæd, Som i Rættelagde deres Skriftlig forfattede Syns forrætning af 20de April Sidst, Som efter begiæring blew læst paa skrewen og Protocolleret, lydende Som følger.
No 20 C7timus. Anno 1769 d 20 April hawer wi underskrewne, i følge den herwed følgende Rættens udmældelse af 6te April, Indfunden os hos Lægdsmanden i Stiær Jens Nielsen, nemlig Knud Jensen, Niels Jensen, og Jens Herlewsen af Galten Olle Sørensen af Taastrup, Lars Danielsen af Schibye og i Peder Dinesen ibdm hans Sted siden hand med Sygdom war blewen belagt Christian Hwas af Schandrup Mølle, Rasmus Jensen af Laasbye, og i Steden for Niels Nielsen ibdm i hans lowlig forfald, hans Broder Jens Nielsen af Oustrup, for efter forbemelte udmeldelse at foretage et Lowlig Syn ower hwad der war huggen uden udwiesning i Stiær Byes Skow, Siden Byen og Skowen af hans Mayestet blew Soldt, efter at de Stiær Beboere derom i forwejen d 18de Ditto fra Knud Jensen i Galten, foruden den ergangne Stæwning ware blewen underrettede, og forføyede wi os da der fra til den østre Ende af Stiær Skow, og der begyndte wores forretning som wi Continuerede, den gandske Skow igiennem, hworwed bestandig war nærwærende Peder Nielsen af Stiær, og forefandt wi da følgende at wære hugged uden udwiisning og Siden Hans Mayest Soldte Skowen, Som saaleedes blew Taxerit.
No 1 Een Bøg Breed ower Roden 1 1/2 qwarter 1/4 Læs 2 Een Dito afkappet 1/6 Læs 3 og 4 twende Dito hwer 3 tomme ower Roden N 5 Een Bøg Breed ower Roden 1 1/2 qwarter 1/4 Læs 6 Een Riis Dito Saa Stor som en Lads Stang 7 og 8 toe Dito 1/2 Læs 9 Een Dito ower Roden 1/2 al.Læs 10 En Dito Raaden afkappet 1/4 Læs 11 Een Dito 1/5 Læs 12 Een Dito frisk, Breed ower Roden 1/4 al 1/2 Læs 13 Een Dito 1/2 al 1 Læs 14 En Dito 1/2 al 1 Læs No 15 Een Dito 1/2 al 1 Læs 16 En Dito 3/4 al 1 Læs 17 En Dito 1/2 al og 18 Een Dito 1/4 al 1 Læs 19 En Dito 1/4 al og 20 En Dito 1/2 al 1 1/2 Læs No 21 En Dito Saa stor som til en Lads Stang 1/4 al (og) 22 En Dito frisk og Breed ower Roden 3/4 al 1 Læs 23 En Dito 1 1/2 qwarter 1 Læs 24 En Dito og 25 En Dito 1 Læs 26 og 27 Twende Dito som til twende Lads Stænger 28 En Dito frisk Breed ower Roden 1/4 al 1/2 Læs 29 En Dito 1/2 al og 30 En Dito 1/4 al 1 Læs 31 En Dito 1/2 Læs 32 En Dito 2 Læs 33 En Dito 1/2 al 1 Læs 34 En Dito 3/4 al 1 Læs 35 En Dito 1/4 al 1/4 Læs 36 En Dito 1 1/2 qwarter 1/2 Læs 37 En Dito 1 1/2 qwarter 1/2 Læs 38 En Dito 1/4 al 1/4 Læs 39 En Dito 1/2 al 1 Læs No 40 En Bøg frisk Breed ower Roden 1/2 al 1 Læs N 41 En Dito 1/2 al og 42 En Dito 1/4 al 1 Læs 43 En Dito Raaden 1/4 al 1/4 Læs 44 En Dito frisk 1/2 al og 45 En Dito 1/2 al og 46 En Dito 1/2 al og 47 En Dito 1/2 al 3 Læs 48 En Dito 1/4 al 1/4 Læs 49 En Dito 1 al 2 Læs 50 En Dito 1 1/2 qwarter 1/2 Læs 51 En Dito 2 al 1 Læs 52 En Dito 2 al 1/2 Læs 53 og 54 twende Dito 2 Læs 55 og 56 twende Dito 2 Læs 57 En Dito 2 Læs 58 og 59 twende Dito 3/4 Læs 60 En Dito 1/4 Læs 61 En Dito 1 Læs 62 En Dito 2 Læs 63 En Dito 1/2 Læs 64 og 65 twende Dito 1 Læs 66 En Dito huul 1 Læs 67 En Dito 1/2 al 1/2 Læs 68 En Dito 1/4 al 1/4 Læs 69 En Dito 1/4 al 1 Læs 70 En Dito 1/2 al 1/4 Læs 71 En Dito 1/4 al 1/4 Læs 72, 73 og 74 twende Dito 1/2 Læs 75 En Dito 1 Læs 76 En Dito 1 Læs 77 En Dito 1/2 Læs No 78 En Dito 3 Læs 79 En Dito 1 Læs 80 En Dito 1/2 Læs 81 En frisk Bøg 3 Læs 82 En Raaden Dito 1/8 Læs 83 En frisk Dito 1 Læs 84 og 85 twende friske Dito 2 1/2 Læs 86 En Dito 1 1/2 Læs 87 Af 10 Bøger paa et Stæd afhuggen endeel Greene 1 1/2 Læs 88 Af 16 Dito Ligeleedes 1 1/2 Læs 89 Af 5 Dito Ligeleedes 1/2 Læs 90 twende Dito af Støwet 1/4 Læs 91 Af 9 Dito huggen endeel, Wand greene 1/4 Læs 92 En Dito af Støwed 1/3 Læs 93 3de Smaa Riisbøger Som Staure Store. At Saaleedes af os forskrewne 8te Mænd er forefunden, og efter Bæste Skiønsomhed Wurderede, det bewidner wi med hænders underskrift, og Næstkommende 27de April med Eed skal worde bekræftet, Datum ut Supra. Knud Jensen, Niels Jensen, Jens Herlewsen, Laurs Danielsen, Christian Hwas, Rasmus Jensen, Jens Nielsen. Læst for Rætten paa Det Schanderborgske Districts Birketing d 27 April 1769. Og Protocoleret. Testerer. N: Wissing. Og da Syns mændene forklarede, at de i 4 Partier hawde forrettet dette Syn, Saa af Hiemlede de under Eed med opholdene fingere efter Lowen den indlewerede Syns forretning Saaleedes, at de hawde Synet det Rætteste de kunde og befunden det hwer for sig Saaleedes som i forretningen er anført, for saa widt hwer Partie for sig hawer Synet, den 8tende Synsmand Olle Sørensen af Taastrup war til Stæde og tilkiende gaw at Aarsagen hwor for hand ej hawde underskrewet Synet, war fordi hand ej kunde underskriwe og Be Eedige, hwad andre hawde Synet, men alleene hwad hand selw hawed Synet, hwilket hand kunde Be Eedige, men nu ej i Forretningen kunde finde, med wed dog det er jndført derj, hworefter Sr Juul tilspurte alle de tilstæde wærende 8te mænd.
1) Synsmændene Swarede det tør de ey med Eed bekræfte, men nu fandt de ingen Stempel paa nogen af dem. Og som ingen Synsmændene Widere wille tilspørge, blew de fra Rætten dimitteret, Og Sr Juull efter begiæring Tingswidne udstæd, At Saaleedes er Passerit og tilgaaet bewidner med os de 8te Tinghøerer Som da war skrewen til Stocke, Nawnlig Erik Hemb, Jens Andersen, Peder Nielsen, Jens Wæwer og Jens Basballe af Schanderborg, Jens Christensen og Rasmus Pedersen af Wrold, Samt Jørgen Mathiasen af Foerlew. Dets til bekræftelse under Wores Hænder og forseiglinger. Actum Anno Die et Loco ut Supra. F: C. Muncheberg. (LS) N: Wissing. (LS)
Copie T: T: Da Deres Welærwærdighed har wist store prøwer paa sand ømhed ower, samt een oprigtig Menneske kiærlighed for sine Sognemænd De Stiær Byes Beboere og ieg formoder bemte godhed og kiærlighed, af Deres Welærwærdighed som een bekiendt troe Siæle Sørger og Menneske Wen fremdeeles wil Continuere imod benæfnte Beboere, hwis welgaaende stedse skal fornøie mig. Saa siden det formoodentlig er Deres Welærwærdighed bekiendet at ieg wed Sluttet kiøb med Hr General Krigs Commissaire von Berringschiold om Søebyegaard og Calbyegaard tillige er owerdraget Stiær Byes Beboere, samt at ieg til dato, ikke i nogen maade har søgt Beboernes efterstræbelse og fornærmelse, i henseende til Dend med bemte Hr G K C hawende Process, men twertimod wed een og anden Leilighed, førend ieg blew Eyere af Dem, giordt mig umage for at faae Deres twistighed bielagt. Wil ieg herwed fornemme om det ikke er mueligt Deres Welærwærdighed som Stiær Beboeres Siæle Sørger og følgelig fortroeligste Wen, wed Sin fornuftige og meeged formanende forestilling for Dem, kunde faae Dem bragt paa De tanker at De godwillig og med første wille betale mig baade det ieg til Hr G K C af Resterende Kongl: Skatter og Landgilde med widere for dem hawer betalt, som og hwad der siden ieg blew Eyere af Dem, er forfalden og ieg for Dennem hawer maattet forskyde og betale. Og dernæst Indgaae en skriftlig Contract hworwed De wille forbinde Sig til, ikke alleene at erkiende og antage mig for Deres hosbonde, og følgelig wiise mig ald den i saa fald tilkommende hørsømmelig lydighed men og at De uden twang, fremdeeles wil betale alle Kongl. Contributioner og Landgilde, indtil Deres Sag wed Høiste Rette er paadømt, thi om det wed endelig Dom skulle befindes, at ieg har oppebaaren meere end ieg tilkom, da forsikres at De skal finde mig ligesaa willig som da skyldig, uden nogen Lowmaal eller omstændighed Dem det at godtgiøre og tilbagegiwe, thi skulle De imod formodning ikke herudi wille entrere, nøder De mig til at gaae den Wey og bruge De midler, som mig, wed eet Brew, hwor af ieg herwed til behagelig efterretning fremsender Copie, af Een fornuftig, Lowkyndig og særdeeles god wen i Kiøbenhavn er blewen Raadet, hwor af paa begge Siider ikkuns wil flyde uleilighed og Penges spilde, der alt lettelig kand forebygges naar De wil betænke Deres Eget wel, og troe at ieg, nar De Indgaar min, ikke ubegrundet men billige begiæring, i gierningen skal wiise mig at wære een Ærlig og Reedelig Hosbonde mod Dem. I forwentning af Beboernes tanker wed eet par ord fra Deres Welærwærdighed, har ieg dend fornøielse med Consideration at henlewe. Sign: T: T:
Stormægtigste Monarch Allernaadigste Arwe Konge og Herre! Da Beboerne af Stier Bye, udi Schanderborg Amt der wed den kongelig Auction ower det Schanderborgske Rytter District blew Hr. G k C de B tilslaget og hworfor til den kongelig Casse er betalt den udlowede halwe kiøbe Summa, formedelst den imellem Dem Hr. Wejermester Brendstrup i Aarhuus og Welbemte Hr. General krigs Commissairen swæwende Despute om Bemte Stier Byes kiøb, fra 1ste Janr 1768 til Dato har nægtet og endnu nægter, at betale Deres kongelig Skatter til Kalbyegaards Ejere, i hworwel Hr. G k C, indtil Stier Bye og Kalbyegaard/: hworunder den er henlagt:/ in Augs. 1769 blew mig owerdraget, har betalt samme paa den kongelig Amstue i Schanderborg og ieg ligeleedes fremdeeles til Dato. Saa aarsages ieg til, siden bemte Stiær Byes Beboere ej endnu til mig wil betale Deres forfaldne og af mig saawel til Hr G k C som Amtstuen udlagde kongelig Skatter, som allerede er ower 550 Rd der endnu Daglig til Woxer, og i hwor wel de med Melitair Execution har det sidste halwe aars Skatter i nogen tiid har wæret belagt, Saadant for Deres Kongelig Mayestæt allerunderdanigst at andrage i det faste og upaatwiwlelige Haab at Deres Kongelig Mayestæt Allernaadigst Befaler tilmelte Byes Beboere strax til mig at betale de Skatter som til Dato er forfalden, ligesom og paaligge Dem for eftertiiden de Kongelige Skatter til sine forfalds tiider at betale, Thi saa widt ieg weed er wel endeel Penge af Beboerne Deponeret i Schanderborg Birke - Tings - Rætt, Dem til ingen nytte, og mig lige saa lidet, da ieg hidindtil har giort forskudet/: uden at faae noget igien:/ for at folk der muelig spilder Deres heele tienelige formue wed en widtløftig, og for Dem ilde udseende, Process. Ower alt hielper det hwerken Beboerne til at Winde eller Tabe Ejendoms Rætt til Deres Stæder om de Kongl. Skatter betales paa Amtstuen eller til mig, der som meldt nu for Dem har betalt ey alleene den halwe kiøbe Summa til den Kongl. Casse, men og de aarlige Renter af den i samme Deres Bye indestaaende Capital, uden derfor at nyde nogen slags wederlag af Dem, som dog billigt og Dem timligt da de siden dog maae bekoste det, hwad enten De winder eller taber Deres Sag. Jeg lewer i det Allerunderdanigste Haab, at Deres Kongelig Mayestæt Allernaadigst Bønhører mig, som den der sin tid henlewer. Stormægtigste Monarch Allernaadigste Arwe Konge og Herres troe undersaat og allerunderdanigste tiener. Bidstrup pr. Randers.
Copie.
Christian den Syvende Wor Synderlige Gunst tilforn, Wi giwer her wed tilkiende at wi efter Jacob Damkiær af wores Kongl. Residentz Stad Kiøbenhaun, hans for Samtlig Byemændene i Stiær Bye og Sogn udi Schanderborg Amt i wort land Nør Jylland, her om allerunderdanigste giorte ansøgning, Samt den fra dig der ower indhentede Erklæring, Allernaadigste hawer bewilget, at en imellem dennem paa den eene og Peder Brendstrup Samt os Elskelige General Krigs Commissarie Bieringschiold Paa den anden side wærende og af Commissarierne d 27 Novembr a. p. Paadømt Sag, angaaende en Contract Og løfte Som bemte Peder Brendstrup hafde indgaaet med Stiær Byemænd om at skulle kiøbe deris Gaarder for dem paa auctionen ower det Skanderborgske Rytter Districts Gods med widere, maa for wores forindewærende Aar holdende Høyeste Ret indstewnes og der efter Stewningens, og denne Wores Allernaadigste bewillings lowlige forkyndelse for wedkommende, udj den Session som den 1ste Octobr førstkommende tager sin begyndelse iblandt de første Sagen, til Widere paa kiendelse foretages, Der efter Du dig allerunderdanigst hawer at Rette, og wed kommende sligt til efter Retning at til kiende giwe, Befalendes dig Gud. Skrewet paa Wort Slot Christiansborg udi Worres Kongl. Residentz Stad Kiøbenhaun d. 17 aug 1770. Efter hans Kongl. Maÿestets allernaadigste ordre og befaling. O. Thott. Til: Geheime Raad og Justitiarius Baron hrr Jens Juul Wind, anlangende en Sags anticipation for Samtlig Byemænd udi Stiær Bye og Sogn ligelydendes med Originalen, Som er udi hans Excelence Hr. Geheime Raad Baron hr Jens Juul Winds bewaring.Testerer J. Hanssøn. Denne allernaadigste Høieste Rettes Stæwning er fra mine Bønder i Stiær, wed 2de Mænd mig loulig forkyndet og Copie lewered Torsdagen dj 27de Decb 1770. Bidstrup ut Supra.H H de Lichtenberg.
Wi Christian den Syvende
1) Giwet paa wort Slot Christiansborg udj wores Kongelige Residentz Stad Kiøbenhaun d 29 Nov: 1770 under Vort Signet (L S) Ligelydende med originalen:Tester Rasmus Rasmus Søn Jens Sørrensen. Anders Jenssøn, Knud Rasmussøn, Peder Nielssøn og Thomas Justsøn Paa Egne og Samtlige byemænds Wegne. Wii Christian den Sywende, af Guds Naade Konge Til Danmark Og Norge, de Wenders og gothers, hertug udi Sleswig, holsten, Stormarn og Dytmersken, Grewe udi Oldenborg og Delmenhorst giøre witterligt, at for os allerunderdanigst hawer ladet andraget, Anders Jenssen, Knud Rasmussen, Peder Nielsen, og Thomas Justsen paa egne og samtlige Stiers byemænds wegne hworledes de i Continuation af den dem dj 9de hujus allernaadigste forundte høyeste Rets Stewning, udi Sagen imellem Dem paa den Eene, og Peder Brendstrup, Os Elskelige General krigs Commissaire Biering Schiold, og Justits Raad de Lichtenberg paa den anden side, skal høylig finde dem Nødsagede, end widere, allerunderdanigst at andrage, at uagtet det Endnu ey wed dom er udgiort hwem der er Eyer af Denne bye, men Samme Qwistion til høyeste Ret, wed Owenmeldte Stewnemaal er indstewnet, ligesom Ey heller, hwerken General krigs Commissaire Biering Schiold, eller Justitz Raad de Lichtenberg, nogen tid der paa hawer erholdet wores skiøde har dog Justitz Raad de Lichtenberg, paa en ulowlig maade, og til bønderne største fornærmelse Opført sig, Som Eyere, twert imod wores aller Naadigste Rescripter d. d. 23de December 1768. Og 12 Maj: 1769 Og paalagt Bønderne Excution for Wore Skatter, Som de dog den tiid, allereede hawde tilbudet amts forwalteren, og da hand wegrede sig samme at imodtage deponeret dem i Rettens hænder, hwilket alt Justitz Raad de Lichtenberg war tilkiende giwet, som derpaa ikke hawer wilde Reflectere men Continueret at mishandle Bønderne med en ulowlig Exsecution, hwor for de og efter denne Continuations Stewning Der for agter at søge wed loulig Satisfaction Erstatning Og Skadesløsholdelse med meere. Thi byde og hermed allernaadigst befale wi dig, fornæwnte Justitz Raad de Lichtenberg at du Retter din Leilighed efter her om at møde for os i wores almindelig høyeste Ret naar sagen der, i følge howed Stewningen Og wores allernaadigste bewilling af 17de Aug: Sidstleden, worder foretaget denne din behandling, og alt, hwad der af dependerer, tilligge med forwoldte omkostninger at tilsware. Citanternes, fuldmægtiges demonstration paastand og irettesettelse at anhøre, og der efter dom at lide, ikke alleene, til at tilbage giwe Citanterne, ald hwad du, wed denne Dom paalagte, ulowlige Exsecution, skal hawe ladet dem fratage Men end og til at giwe dem ald tilbørlig Satisfaction og erstatning Samt efter Wores høyeste Rets sigelse desuden der for bliwe anseet, alt efter den yderligere demonstration Paastand og irettesettelse, Som Citanterne nermere allerunderdanigst agter at lade fremføre Saa anwasses? og denne Stewning for General krigs Commissarie Bierring Schiold, amtmanden os Elskelige geheyme Raad Woyda, Og amtsforwalteren Erich Houed aldt for saa widt, end hwer af dem kand wedkomme, og deris Nawn Newnede, enhwer medtage hwad til sagens oplysning er fornøden da der udi skal wære dømt hwad Ret er, giwet paa wort Slodt Christiansborg udi wores Kongl: Residents Stad Kiøbenhaun dj 9de November 1770. Under Wort Signet (L S) Ligelydende med originalen Tester: Rasmus Rasmus Søn, Jens Sørrensen Anders Jensen med flere Allerunderdanigst Læst og med 2de mænd, lowlig forkyndet Torsdagen Dend 27de Decembr 1770. samt Copie her af modtaged, men som Denne paa ankkelse er aldeeles uden for howed sagen, og Dend for undte Kongl: allernaadigste Bewilling af 17de August: sidst, ja ikke heller wed andre Retter nogen sinde paakiendt Saa paatwiles meeget at denne Continuactions Stewning, for dend allernaadigste høyeste Rett skulle worde antaget, eller nogen paa stand der efter bewilget. Bidstrup ut supra H: H. de Lichtenberg
Christian den Syvende af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Wenders og Gothers, hertug udj Sleswig Holstein, Stormarn og Dytmersken, Grewe udi Oldenborg og Delmenhorst.Wor Synderlig gunst tilforn efter som Jacob Damkiær, af wor kongelig Residentz Stad Kiøbenhaun, Paa Stiær byemænds wegne, udj Skanderborg Amt, for os allerunderdanigst hawer andraget, at der udj eer, imellem bemte Stiær byemænd paa den eene, og Weÿer og maaler Peder Brendstrup i wor Kiøbstad Aarhuus, Samt os Elskelige General krigs Commissarie Biering Schiold, paa den anden siide, wærende Sag, angaaende bøndernes paaboende gaarder Og hartkorn Som de paastaar, at hawe giwet fornæwnte Brendstrup i Commission wed den ower wores skanderborgske Rytter Districts Gods, for nogle aar siden holte auction, at giøre bud paa og kiøbe for dennem, men af hannem er afstaaet til general K C B skal udj afwigte aar, for den der til anordnede Commission wære afsagt dom, hwilken Brendstrup hawer declareret, at wilde indstæwne, til wores høyeste Rette, men at G K C Bieringschiold imedens Sagen stod under Commissionen skal hawe solt Stiær Bye, med meere Jorde Gods til os Elskelige Justits Raad Lichtenberg hwor om Bønderne ikke blew widende, førend Sagen stod under paadømme, wed Commissionen hwor ud ower det war dem umuuelig, at faae udwirket befalling til Commisarierne, tillige under Sagen at paakiænde om ikke Justitz Raad Lichtenberg i fald Bønderne blew kiændt berettiget til Selw at eye deres gaarder, burde afstaae Samme, til dem, ligesom de og wilde foraarsage den en nye Prosses med Justits Raad Lichentenberg Naar de wed høyeste Rette skulde bliwe tilkiente berettigede til at faae gaarden fra General K C B, Men ikke tillige kunde faae dom paa at Justitz Raad Lichtenberg der nu hawer Biering Schiold Jura, Skulde i han sted Sware for Sagen i alle maader, Saa giwer wi dig her wed til kiende, at wi efter bemte Jacob Damkiær paa forberørte Stiær bønders wegne der hos allerunderdanigste giorte ansøgning og begiering, Samt din der ower indkomne Erklæring allernaadigst wilde hawe bewilget at meer bemte Stiær byemænd maae til wores øyeste Rett indstewne Justitz Raad Lichtenberg, tillige med general K C B udj forskrewne sag, og der needlege deris paastand ower ham Samt at samme maae til owerweyelse og paadømme, antages ligessa fuldt som om den imod ham wed Commissionen hafde wæret paastewnet paastaaet og paadømt, Der efter du dig allerunderdanigst hawer at Rette, og Wedkommende Sligt til efter Retning at tilkiende giwe. Befalendes dig Gud. Skrewet paa wort Slott Christiansborg udj wores Kongl. Residentz Stad Kiøbenhaun dj 5te Octobr 1770. Efter hans kongl. Mayestets allernaadigste ordre og befaling. O. Thott. Til Gehieme Raad og Justtiarius Baron hr Jens Juul Wind belangende, at Stiær byemænd maae udj en imellem dem og Peder Brendstrup Weyer og maaler udj Aarhuus Samt General krigs Commissarie Biering Schiold, wærende og for høyeste Ret indstewnet Sag, tillige med indskrewne Justits Raad Lichtenberg, og ower ham nedlegge paastand. Ligelydende med Originalen Som er i min Bewaring testerer J: Juul Wind.
No 20 C7timus 1770. Niels Wissing J Schanderborg Kongelige Majestets Byeskriwer i Schanderborg, og Birkeskriwer udi Schanderborgske District Samt Notarius Publicus sammested: Giør witterligt: at Anno 1770 den 5te July Er mig tilhændekommen høyædle og Welbaarne Hr Justitz Raad de Lichtenberg til Stamhuuset Bistrup, Søebye og Labyegaarder, hands Reqwisition af 3die July Sidst, Saawelsom Een opsats til en Censention med Stiær Byes Beboere af høy bemelte hr Justits Raaden underkrewen, Dateret 22de Martj sidst, Og gienpart af Endeel Qwitteringer fra Schanderborg Amtstue for hwad Justitz Raaden af Skatter har betalt for Stiær bye, hwilke lyder som følger: No 20 C7timus 1770 fiire og Tywe Skill. Welædle Seigneur Niels Wissing Kongelig Majestets Bye skriwer udi Schanderborg, og Birkeskriwer, Samt Notarius Publicus J det forrige Schanderborgske Rytter District, Efter Commissaire von Beringschiold ikke enten wed Kongelig Befalinger, eller wed dend under 27de Nowembr a: p: afsagde Commissions Dom, mellem ham og Wejermæster Brendstrup paa dend Eene, og Stiær byes beboere paa den anden Siide er frakiendt hosbonds eller ejendoms Rettighed til bemelte Stiær Bye, Saa er det at jeg wille Rette mig efter mit sluttede kiøb, som Welbemelte Hr G K C med mig har indgaaed, saawelsom Stiær Bye som hwad Widere Gods hand under Søbyegaard og Kalbyegaards howed Gaarde hawer Solgt mig. Men Da Stiær Byes beboere wedbliwer at ødelegge sig Self, med Continuation af Deres begyndte Process og paastand om at winde Eyendoms Rett til Deres Bye, og altsaa ligesaa lidet wil erkiende mig for hosbonde medens Desputen warer, som De hidtil har wist det imod Hr G K C. Saa for om mueligt at forekomme flere bekostninger Spildt paa denne Sag, og paa det Beboerne ikke aldeeles skulle udmatte sig Self til Deres wilkaars og Eyendommes betydelige forringelse, som ondt for dem om De Self blef Ejere og wærre for mig, om jeg som Ejere skulde beholde dem, Naar De hawde lagt sig selw og deres Ejendomme øde, Er det at jeg Nødwendig maae see mig Præcareret i denne tilfælde, for det snareste skee kand at komme ud af disse fortrædeligheder, og see at faae det eengang bragt til een ende hwad enten Byens Beboere eller jeg som dend der har giordt lowlig accord og kiøb om Samme, Samt til Hans Mayestæts Casse udbetalt dend wed Auctionen udlowede halwe kiøbe Summa, hwilken Endskab jeg dog Absolute maae forwente uden længere henstand at kunde komme J Stand, Naar jeg som herwed Skeer maae aarsages at anmode min Hr Birkeskriwer som Notarius Publicus i det forrige Schanderborgske Rytter Destrict wille u-fortøwet indfinde sig hos Stiær byes Beboere og paa Rættens og sit Embeds wegne, Ædske bemelte Beboeres Reene Swar paa følgende Spørsmaale:
1) Jeg forbliwer med Regaard Welædle Sr Niels Wissing Kongel. Mayts Byeskriwer udi Schanderborg, og Birkeskriwer, Samt Notarius Publicus J det Schanderborgske Rytter Destrict. Deris tienstskyldige tiener H. H. de Lichtenberg (LS). Bidstrup dend 3die July 1770. Hans Henrich De Lichtenberg til Stamhuuset Bidstrup, Søebygaard og Kalbyegaard med underliggende hans Kongelig Mayestæts Justits Raad Proponerer herwed for Samtlige Stiær Byes beboere efter dertil giwne anledning, om de ej med mig, som deres nuwærende hosbonde wil indgaae følgende Poster, for widere Dispute og Uleilighed paa begge siider at hæwe.
1) Det bliwer da dend Eneste howed Regel, først at sætte Stiær Bye i dend Wenligste Conserwation og Roelighed, efter sin Nærwærende tilstand, indtil deres fattende Meening og Self Eyer Rætten, Endelig er paadømt, Samt dend nøyeste maae baade for Herskabet og Bonden, hwad enten de Sidste winder eller taber deres paastand, Og dernæst imidlertiid Sagens udførelse wedwarer, derefter at fastsætte hworleedes det paa begge siider bliwer at forholde Saasom:
2)
a) ---------------------- 1129 rd 6 sk Derudi Godtgiøres de af Beboerne i Aaret 1767 til hr General krigs Commissairen betalte 246 rd 2 mk 13 sk ----------------------- 882 rd 2 mk 9 sk Hwad Renterne af disse anførte 882 Rixdle 3 Mark 9 skill Som for Beboerne er udlagt, og derwed tabes, kand beløbe, det bliwer dem eftergiwet. Men de betaler forbenewnte Summa Aatte Hundrede firesindstywe og toe Rixdaler toe Mark Nie Skill til mig paa Bidstrup enten strax wed denne Conwentions underskriwt imod qwittering, eller under antagelig Caution herpaa tagend den 24 April næstkommende, Saawel for denne Capitals Rigtige Erlæggelse som hwis widere til dend tiid maatte wære forfalden, hwad Renter af kiøbe Summen og alle andre slags kongelig Contributioner, Som efter dend tiid Er eller allernaadigst bliwer paabudet, betaler Beboerne til siine Rette forfalds tiider uden udebliwelse, eller Nogen Protext, og indlewerer til herskabets fuldmægtig wed Søebyegaard og Kalbyegaard Peder Weigner indtil bemelte høyeste Ræts Dom er falden, og for sammes Rigtige Betaling herpaa anskaffe saadan Caution, som kand holde mig Justitz Raad de Lichtenberg Skadesløs.
3)
4)
5) Bidstrup dend 22 Martii 1770re. H: H: de Lichtenberg (LS) Copie. No 1: Høyædle og Welbaarne Hr Justitz Raad de Lichtenberg hawer wed fuldmægtig Seig. Weigner ladet betale følgende Kongelige Skatter her i Amtstuen af Stiær byes Hartkorn /:Perids hauge undtagen:/ Nemlig - 1769 Octobr: qwartal Matricul Skat 37 rd 3 mk 6 sk Folke Skat 1 rd 2 mk 5 sk 1/4 del Procento Skat efter afgang for annex Gaardens annex skyld 3 rd 12 sk --------------------------- Tilsammen 42 rd 7 sk Siger førgetywe og toe Rixdaler og Syw skilling hworfore hermed tilbørlig qwitterer, Schanderborg Amtstue dend 1ste February 1770. C. Houed No 2: Af dend for Stiær bye i hans Kongelig Mayts Cassa indestaaende halwe kiøbe 3503 Rixdaler 70 3/4 sk, er afgiften a 4 procto erlagt og betalt her i Amtstuen Nemlig
1) -------------------------- igien 208 rd 33 1/2 sk
2) ----------------------------- Til sammen 339 rd 72 sk
Siger Tre Hundrede Trediwe og Nie Rizdaler 72 skilling, hworom høystbemelte hr Justitz Raad de Lichtenberg dette efter forlangende attestiwe meddeles. Schanderborg Amtstue den 2den Marty 1770. C. Houed.
3)
Pro Anno 1769re -------------------------------------- Som udgiør 136 rd 4 mk 2 sk Hwilket efter høyædle og Welbaarne hr Justits Raad de Lichtenbergs forlangende hermed attesteres. Schanderborg Amtstue den 2den Martj 1770. E. Houd
4) 1 Extraskat
Niels Rasmussen og hustrue 1768 Janvari, february og Martj Maaneder af 2 Personer 3 mk Søren Dragon og hustrue 1768 Janvary, February, Martj, April,May, Juny, July, August og Septbr maaneder af 2 Personer 1 rd 3 mk Anders Pedersen og hustrue 1768 May, Juny, July, August og Septbr Maaneder af 2 Personer 5 mk Søren Christensen og hustrue 1768 July, August og Septembr Maaneder af 2 Personer 3 mk Derforuden af 10 fattige 1768 de 9 første Maaneder 7 rd 3 mk Af ald Byen undtagen Sr Harlefs huusmand, og Self Ejer huusmand Niels Ottesen 1768 Octobr Maaned 109 Personer 9 rd 8 sk November og Decembr 109 18 rd 1 mk 1769 Janvary, February og Martj Maaneder af 103 Persohner 25 rd 4 mk 8 sk April May Juny Juli og Aug 105 Pers 43 rd 4 mk 8 sk Septembr Maaned a 104 Personer 8 rd 4 mk ---------------------------- 116 rd 1 mk 8 sk Afgaar 6/100 del
1) ----------------------------- Jgien 108 rd 2 mk 2 sk 2 Salt Skat 1768: July og Octobr qwartaler af 121 Personer 5 rd 4 sk 1769: Janv qwartal af 116 Personer 2 rd 2 mk 8 sk April qwartal af 117 Personer 2 rd 2 mk 10 sk July qwartal af 115 Personer 2 rd 2 mk 6 sk
3 Ordinaire skatter af hartkornet /:Perids Hauge undtagen:/ 1768 July og Octobr qwartaler 1/4 Procto skat 6 rd 1 mk 8 sk Octobr qwartal Matricul skat 37 rd 3 mk 7 sk Folke skat 1 rd 2 mk 5 sk Alle 4re qwartaler til Wiborg Tugthuus.. 2 mk 10 sk 1769 Portnerløn og Arresthuus leie samt delinqvent penge efter Repartion af 13 Martj sidst 4 mk 3 sk ---------------------------- 166 rd 5 mk 15 sk Siger Et hundrede Tredsindstywe og Sex Rixdaler femb Mark og Femten skilling hworom høyædle og Welbaarne Hr Justitz Raad de Lichtenberg efter forlangende dette attesteres meddeles. Schanderborg Amtstue dend 2den Martj 1770. Langballe/ Fuldmægtig Saa hawer og høyædle og Welbaarne Hr Justitz Raad de Lichtenberg ladet betale her i Amtstuen af Stiær Bye imod min derfore udgiwende qwittering af 1ste passate Nemlig Extra Skat for Octobr Novbr og Decembr 1769 af 104 Personer 26 rd Efter afgang 6/100 del for Contributioner i bemelte Maaneder 1 rd 3 mk 3 sk --------------------------- Igien 24 rd 2 mk 13 sk Octobr qwartal Saltskat bemelte aar af 116 Personer 2 rd 2 mk 8 sk Dernæst Jmod in qwittering af dags dato erlagt Extra Skat for Decbr Janvary maaned af 101 Personer February af 100 Personer 16 rd 4 mk 8 sk Efter afgang 6/100 del 1 rd ----------------------- igien 15 rd 4 mk 8 sk ------------------------ Til sammen 42 rd 3 mk 13 sk Siger Toe og fyrgetywe Rixdaler Tre Mark 13 sk, hwilket paa høybemelte hr Justitz Raadens forlangende Attesteres.Schanderborg Amtstue dend 3die Martj 1770we. Langballe. No 5) Høyædle og Welbaarne hr Justitz Raad de Lichtenberg hawer wed fuldmægtig Seignr Weigner ladet betale følgende Kongl. Contributioner her i Amtstuen af Stiær Bye /:Perids hauge undtagen:/ Neml 1770 Janvary qwartal
Matricul
Skat 37 rd 2 mk 12 sk ------------------------- Tilsammen 41 rd 5 mk 13 sk Siger førgetywe og Een Rixdaler fem Mark og tretten skilling, hworfore herom tilbørlig qwitteres. Schanderborg Amtstue den 19 Martj 1770. E. Houed Rigtig Copie af Original qwitteringerne tilstaaes. H. H. de Lichtenberg (LS) Hworefter jeg dend 7de July 1770, Jndfandt mig i bemeldte Stiær, tilligemed 2de Tæstes Rasmus Knudsen af Jexen og Rasmus Schow af Illerup for at forelæse, Samtlig Stiær Beboere, alle fornewnte Documenter, og derefter Eske Deres udførlige og efterrettelige Swar paa hwer post J Sær, Men da ej flere af Stiær Bymænd end Sex war hjemme, nemlig Jens Nielsen, Knud Nielsen, Jens Justsen, Anders Jensen, Søren Laursen og Anders Rasmussen, Men alle de øwrige J Aarhuus og andetstæds, og samme 6 Mænd Erklærede at de ei kunde giwe nogen udførlig Swar førend deres Naboer og war tilstæde. Saa lowede Jeg Som Notarius Publicus igen at indfinde mig hos dem i Stiær førstkommende Mandag Morgen den 9de July for denne forretning at tilendeføre, og de fornefnte 6 Beboere forsikrede Samtlig deres Naboer til den tiid, skulle bliwe Adwaret at bliwe hiemme og tilstæde for at sware paa Spørgsmaalene. At saaleedes for denne gang Er passeret, bekræftes under hænder og forseglinger. Actum ut Supra. N. Wissing (LS). Som owerwærende Testes Rasmus Knudsen, Rasmus Skow. Anno 1770 dend 9 Juny Jndfandt Jeg mig atter i Stiær tilligemed 2de Testes Rasmus Knudsen og Anders Powelsen begge af Jexsen for at Eske Beboernes Swar paa de i forandførte Documenter berørte Poster, Og efter at Stiær Byes beboere, Anders Johansen, Knud Nielsen, Jens Nielsen Jexsen, Rasmus Sørensen, Anders Rasmussen, Peder Nielsen Siøballe, Michel Ollesen, Anders Jensen, Peder Nielsen Jexsen, Søren Laursen, Niels Michelsen, Jens Justsen, Rasmus Eskildsen, Jens Rasmussen, Niels Sørensen og Jens Nielsen Samt Enken Zidsel Knudsdatter hendes Søn Søren Eskildsen, ware forsamlede i Sognefogdens Jens Nielsens huus /:thi de øwrige twende beboere Naunlig Knud Rasmussen og Thomas Justsen war Rejst til Kiøbenhavn og ej tilstede:/ blef forindførte Documenter ord til andet for dennem Samtlig oplæst og deres udførlige og Efterrettelige Swar derpaa Esket, hworpaa de lewerede mig deres skriftlig forfattede Egenhændige underskrewne Swar af dags dato af følgende Jndhold. Welædle allerhøystærede Hr Bye og Birkeskriwer Wissing som Notarius Publicus. J underdanig gienswar paa dend os af Deres Welædelhed NatVerdanaiter bekindtgiorte Requisition til dem fra Høyædle og Welbaarne Hr Justitz Raad de Lichtenberg, maae wi herwed ydmygst Insinuere, at det er en tiid lang siden høybemelte Hr. Justitz Raaden lod os tilmelde, at han hawde kiøbt Wores Bye af hr General Krigs Commissair Beringschiold, og at wi derfore skulle jndfinde os hos og ansee ham for Wores hosbonde, Jtem at Sagen som wi hawde med Weiermester Sr Brendstrup og Hr General Krigs Commissaire Beringschiold ikke angik hr Justitz Raaden, Men at hand henholdt sig til sin accordt om Byen med Hr. G K C med widere, hworpaa wi den tiid wed underdanig Skriwelse til hr Justitz Raaden swarede: At wi giærne, i alle muelige tilfælde wilde Submitere os Hr Justitz Raadens willie, men at wi hawde dend ydmyge tilliid Til hans bekiendte Ædelmodige Retsindighed, at hand begierede af os at wi skulle Rette os efter hwad Convention eller forEening som Hr G K C i hensigt til wores Rets og Sagd Prejudicee kunde hawe oprettet. At wi tilstaaet gierne at wores Sag med Hr G K C ikke angik Hr Justitz Raaden som Een herre der ikke hawde forurettet os noget, og wi mindre hawde nogen Sag med; Men wi formeente tillige at hwad kiøb accordt og ForEening der kunde wære imellem Hr Justitz Raaden og Hr G K C, ikke heller wedkom os, eller kunde forhindre og betage og wores Ræt, hworwed wi forestillede Hr Justitz Raaden, Sagens beskaffenhed og at Hr G K C ikke kunde owerdrage andre, anden Ræt til Byen eller os dend hand Self hafde, Men at hands Prætenderende Rættighed wille wise sig af, og bero paa Sagens Endelige paadømme og udfald, Som wi bad at maatte afwortes med widere samme wores Skriwelses indhold, Endskiønt nu at Refere os til samme Synes at kunde wære nok til Repliqve paa dend os nu NotVerdanaiter bekiendtgiorte Requissitions indhold. Saa dog siden Samme forlanges beswaret af os; Maae wi udi allerydmygst Submissions paa sammes indhold underdanig melde a) at dend i Sagen mellem Hr Wejermæster Brendstrup og Hr G K C B paa dend eene og os paa dend anden Siide, af de allernaadigst beskikkede Commissarier dend 27de Novb 1769 Afsagde Dom tilpligter Weiermæster Seign Brændstrup, at aflegge Een benægtelses Eed, hwilken naar hand wille eller kunde giøres, skulle wi wære berettiget til at beholde Byen med de Rettigheder dend paa dend Kongelig auction er Solgt og Self betale Capital og Rente derfor, Efter det wed Auctionen derpaa skeede høieste bud, og Hr G K C wære pligtig at betale os, hwad hand har ladet os affordre samt dend Skade hand har tilføyet os paa wores Eiendele, Men Hr Weiermester har undslaget sig for saadan Eeds aflæggelse. Saa Wi Endnu i anledning af Dommen har Ræt til wores Pretenderende paastand, Self at faae wores bye, ligesom dend paa Auctionen er Solgt, og ikke med Simpel Self Ejer eller Bonde Ejendoms Rettighed. b) Wi er allerede af Hr Weiermæster Brendstrup og Hr G K C B bragt i de bekostninger, Som wi kand bliwe, Hans Kongel. Mayestet har allernaadigst beskikket Commissairer til at paadømme, om wi self skal wære Eiere af Byen eller ikke. Og den qwæstitions Endelig udfald beror paa Allernaadigste Høyeste Rættes Dom, hwortil Sagen er Appeleret og hworunder wi os allerunderdanigst henskyder. c) Wi har Stedse ønsket og tragtet efter forliig, Men ikke kundet derwed frafalde og bortgiwe Wores Rett til Wores og efterkommeres Welfærds Spilde. Og paa de i Requisitionen fremsatte Spørgsmaale Repliceres underdanigst Saasom. Til 1ste Da det war blewen os forestillet at wi kunde faae Sagen paa billige maader forligt, om wi derom wilde melde os, hos Welbaarne Hr Justitz Raaden og wi tenkte at Høibemelte Herre Mueligt af goedhed for alle Parter hawde paataget sig, at Megle et forliig hworwed wi kunde undgaae widere Proces og fortrædeligheder. Saa Sendte wi i Winter /:dato Erindres ikke:/ 4re Mænd her af Stiær til Bidstrup med fuldmagt fra de Øwrige, at indgaae forliig, Naar det kunde wære os unden hinder i wores Ræt og uden alt for stor Skade, og da blef Samme 4re af wore Byemænd af Hr Justitz Raaden forewiste twende gienparter, af een Witløftig Conwention Som blef dem og forelæst, og forlanget at de 4re Mænd paa Byens og Egne Wegne Skullde jndgaae og Underskriwe; Men de forsikrede at Samme war gandske meget anderleedes af Jndhold end det Project Som wed NotVerdana Reqvisitionen nu er blewen os forewiist og forelæst. 2) Allereede førend de 4re Mænds afsendelse til Bidstrup frygtede wi, at der maatte wære noget under til wores Præjudice, at wi ikke kunde faae at wiide hworudi de saa kaldte og belowede Propositioner til forliig skulle bestaae, og da ommelte Mænd kom hiem derfra, fortalte de os, at de med Megen Naade og Godhed war blewen begegnet af det Høye Herskab paa Bidstrup, Men at de Poster Som under Nawn af forliig blef Dem Proponeret og forelæst war saaleedes, at de for deres Deel ikke kunde eller indgaae dem, Mindre paa wi andres Wegne, og da de Erindrede og sagde os adskilligt af samme Poster, kunde wi ikke deraf Skiønne andet End naar samme war indgaaet, hawde wi dermed frafaldet de fornemmeste Grunde i wores Sags bewiste Rett, og dog skulle wære twungen at udholde Process, der da Nødwendig maatte geraade os til fornærmelse og wores wederparter til fordel og goed adgang at bliwe frifunden i Sagen. Saa war wi alle Eenige om, at wi Saaleedes ej kunde eller burde fraskriwe os Wores Ræt, hwilket Dependerede af os Self og ikke af Procurator Høyer, som har wæret wores anordnede forswar under Sagen. 3) Er dels wed sidst anførte Swar, og dels wed foranførte under Signum (A et B) beswaret, hwortil ydmygst Reseseres; thi det er Hr Wejermæster Brendstrup og Hr G K C B som wi hawe Sag med, og paa-Anke imod. 4) Spørgsmaal er for ubestemt og General og desuden har wi for lang tiid siiden Stillet det høïlowlige Rente Cammer Caution for Capital og Renters betaling til Hans Kongel Majts Cassa, til hwilken Snapstings Termin wi samme Maae betale, Som kommer an paa Sagens Endelige udfald hworom wi ikke nu, wil giwe anledning til Nye Processer Siden, hworfor wi J mueligste Maade wil wogte os. -
5) 6) Ligesom Eenhwer fornuftig Mand Seer at Conservere, handthæwe og forbædre hwad hand for sig og efterkommere wenter at beholde og hawe lewe brød af, Saa har wi og giort det og agter ligesaa fremdeeles. = Af det unge Mandskab har Hr G K C frawendt Byen adskillige Som wentes Satisfaction for, Skeer nogen Dødsfald :/ forinden Høyeste Rets Dom er falden:/ hwor Skifte bør holdes, Skal det underdanigst worde anmeldt for Amtets høie øwrighed, Og formeene andre dem berettiget at holde Skifte bliwer det paa Deres eget answar, som wi exuperer os fra at begiære eller Contrahere om, Thi wi Molerer os ikke dermed, Men allerunderdanigst afwarte Høyeste Ræts Dom, og maae wi i wores Enfoldighed tilstaae, det wi ei begribe at wi ere Pligtige derfor at Stille Hr Justitz Raaden nogen Caution. - J øwrigt Resererer wi allerunderdanigst til de Kongelig Allerunderdanigste Befalinger af 23de Decembr: 1768 og 12te May 1769. - Denne wores allerunderdanigste Skriftlige beswaring bede wi ydmygst Maae Ord til andet i Notariel Forretningen worde indført. Og at os Een formelig Gienpart af Samme Forretning og hwad derwed er fremlagt, Maae Gunstigst worde Meddelt. Wi forbliwe med megen Veneration. Deres Welædelheds tienstydmygste tienner Paa Egne og øwrige Stiær Byemænds Wegne Peder Nielsen Siøballe, Jens Nielsen, Anders Johansen, Anders Rasmussen, Rasmus Eskildsen, Peder Nielsen Niels Mickelsen, Knud Nielsen, Søren Laursen, Niels Sørensen, Anders Jensen, Jens Jexsen, Jens Justsen, Rasmus Sørensen, Jens Rasmussen, Mickel Ollufsen, Søren Eskesen.Stiær den 9de July 1770. At Saaledes er Passeret forrettet og tilgaaet, Samt skriftlig Swaret, Bekræftes under wores hænder og forsegling. - Actum Anno Die et Loco ud Supra.N. Wissing (LS) Som owerwærende Testes Rasmus Knudsen, Anders Powelsen begge af Jexsen. Bilag til samme: Hans Henrich de Lichtenberg Til Stamhuuset Bidstrup, Søebyegaard og Kalbyegaard, med underliggende. Hans Kongel. Mayts Bestalte Justice Raad, tilstaaer hermed; At samtlige Stiær Byes Beboere, efter foregaaende Mediation og de, af mig, der til giwne anledninger, med mig som Deres nuwærende herskab, hawer indgaaet følgende Convention:
1) Saa forsikrer og benefnte Justice Raad de Lichtenberg, det han I nøyeste Conformitet af de ergangne Kongl. Allernaadigste Rescripter, af 23de Decb 1768 og 12 May 1769 ikke wil paabyde Beboerne nogen nye paalæg af udgifter, howning og Reiser (notat i margen): Ey heller betiener Sig af Stiær Skowe, til sin Egne eller andres tieneste end Bøndernes, ligeledes ingen af Byens tilhørende Mandskab frigiwe (marg slut) eller forlange andet af Dem, hworwed enten Eiendommene eller Beboernes welstand, kunde formindskes eller aftage, end hwad denne Conwention in Specie tilholder. Dette bliwer da den eeneste howed Regel først til at sætte Stiær Bye i den mueligste Conserwation og Roelighed, efter sin nærwærende tilstand, indtil Deres fattede meening om Selw Eier Retten, endelig er paadømt, samt den nøttigste maade, baade for Herskab og Bønder, hwad enten De sidste winder eller taber deres Paastand. Og dernæst, Imidlertid Sagens udførelse wedwarer, derefter at fastsætte, hworledes det paa begge sider, bliwer at forholde, saasom:
2)
a) --------------------------- 1129 rd 6 sk
Derudi Godtgiøres De af Beboernes --------------------------- 882 rd 3 mk 9 sk Hwad Renterne af disse anførte 882 rd 3 mk 6 sk, som for Beboerne er udlagt og derwed tabes, kan beløbe, det bliwer Dem eftergiwed; Men de betaler forbenefnte Summa Otte Hundrede Fiiresindstywe og toe Rigsdaler 3 mk 9 sk /: til Hr Justitz Raad de Lichtenberg paa Bidstrup, enten strax wed denne Conventions underskrift imod qwittering, eller under antagelig Caution herpaa tegnet, den 24 April næstkommende, saawel for denne betalingens rigtige erlæggelse, som hwis widere, til den tiid, maatte wære forfalden. Hwad Renten af kiøbe Summen og alle andre slags Kongl. Contributioner, som efter den tiid er eller allernaadigst bliwer paabudet, betaler Beboerne til sine Rette forfalds tiider, uden udebliwelse, eller nogen prætext og indlewerer til Herskabets fuldmægtig Sr Weygner wed Kalbyegaard og Kalbyegaard, indtil bemeldte Høyetse Rets Dom er falden, og for sammes rigtige betaling, herpaa anskaffer saadan Caution, som kan holde Hr Justitz Raaden skadesløs.
3)
4) De maae heller ikke demitere nogen Mandskab enten Deres egne Børn eller fremmede med Pas eller i nogen maade samme fra Byen bortwende, eller i andre maader, af hwad Nafn newnes kan, forringe Byens Eiendom eller Werdie; Men indgaar wed den endelig Slutning af Processen, at wære answarlig, det ald ting skal befindes i den stand og af det wærd, som da de ere kiøbte, saa at de i alle maader Reponderer for, om nogen betydelig skade skeer, hwortil de selw eller folkes frie willie eller skiødesløshed, kan wære den eeneste og rette aarsag.
5)
6)
Skulle Stiær Beboerer winde Sagen for Høyeste Ret saaledes: at Sr Brendstrup tildømmes at forskaffe Dem deres Gaarder til Kiøbs og Hr Justitz Raaden, wed accord med Brendstrup, af hannem kan faae nogen afstaaelse, for at Owerlade Bønderne sit kiøb, da deeles den erhwerwede afstaaelse Summa i Twende lige Deele, hworaf Hr Justitz Raaden beholder den Eene, for sit tab i een og anden Maade wed Byen, som ham ikke hos Bønderne har giort Regning for, og Bønderne giwes den anden deel, til Refusion, for Deres udstaaene omkostninger og u-lejlighed; Men hwad omkostnings erstatning, Bønderne ellers tillægges hos Sr Brendstrup, for Højeste Rets Sagen det beholder de aleene.
Nyt bilag: Det har endnu hidtil wæret en fremmet Widenskab, at fordi man bilder sig ind at kunde og burde haft den ting i Eye, En anden tilhører, og troer formedelst een eller anden omstændighed, at kunde winde den wed Proces, man derfor strax kand gribe til Eyendoms Ræt og brug, før Sagens udfald og Ende Wiiser at troen og Indbildningen stoed prøwe, og nyere Indfald er der endnu/: der meget fordærwer Connexionen:/ at saadanne hwerken bekymrer sig om Kongl. Skatters ellers Renters betaling af de Eyendomme De saaledes, wed at tage sig Selw til Rætte, paastaaer at tilhøre. Stiær Bye og Deres anfører i den rewolte De har begyndt imod Deres forrige Hosbond, Høyædle og Welbaarne Hr G K C v B, har søgt paa forbemte 2de Maader, at indbilde ham det første, og som Remarqwabelt, at nægte ham det sidste; Jeg som nu wærende Eyere af Søbye= og Kalbye=Gaarder med underliggende Stiær Bye og andre Gaarde, erfahrer og imod all formoedning saawelsom alle billige og freedelige forslage, at bemte Stiær Byes Beboere og Deres Anfører, wil Continuere Deres Stridigheder, wed bliwe at exercere Deres Sig Selw tiltagne Selw Eyere Herligheder og Indbildte Rættigheder, men derimod wil lade mig nyde den ære imidlertid at betale baade Deres Kongel. Skatter, Renter, Afgifter, og andre Byrder, som De af Deres Gaarder og Hartkorn dog een og bliwer skyldige og pligtige alligewel at betale, hwad enten De saa i Tiiden wed Dom bliwer kiendt til Selw Eyer Ræt, eller og mit kiøb at staae fast. Sandelig de grunde som disse 2de Poster, det første at paastaa og det sidste at nægte, er fremsadt paa af Stiær Byes Beboere eller Deres anfører, maae tilstaaes enten i een meget høy grad Eenfoldige, eller i liige tilfælde meget ubekiendte og ubegribelige. Den Kongelige Amtstue har faaet Rigtighed af forrige hosbonde for Byen Hr G K C v B. Den fordrer følgelig det samme af mig som Efterkommende Eyere, mon ieg da skulle bruge mange Complimenter, eller og betle mig mine afgifter igien af Stiær Bye? Ney naar ieg wille wære behielpelig udi Byens yderligere Ødelæggelse, skulle samme snart wed Excecution eller andre lowlige midler, bliwe Ind drewen saa Anføreren Procurator Høyers Indbildning sandelig her for først skulle bliwe lagt for Dagen af hwad kraft; men da ieg endog før denne Sag blew mig wedkommende, og siden har søgt at styre til freed, paa det Byen og Beboernes Wilkor ikke aldeeles skulle bliwe lagt øde, wil ieg endnu tage denne Præcaution hermed at ædske Swar af N: N: N: N: etc i Stier.
1) Af Beboerne i Stiær er i Retten paa Schanderborg Birketing deponeret penge for kongelige Skatter af Byen saaledes: dend 9 Martii 1769 deponeret 177 Rd 5 mk 9 sk dend 11 Maj deponeret 50 Rd 4 mk 3 sk den 10 August deponeret 46 Rd 5 mk 7 sk; dend 9 November deponeret 65 Rd 2 mk 3 sk; dend 22 februari 1770 deponeret 72 Rd 4 mk 8 sk ialt = 413 Rd 3 mk 14 sk, som herwed efter forlangende attesteres. Schanderborg den 22 Martii 1770. F. C. Muncheberg. Welædle Sr Niels Wissing Kongl: Maitts Byeskriwer udi Schanderborg og Birke Skriwer samt Notarius Publicus i det forrige Schanderborgske Rytter District. Da Høyædle og Welbaarne Hr G K C v B, saawel wed Kongl: Befalinger som den sidstleden 27de November afsagde Commissions Dom mellem bemelte Hr G K C og Weiermester Brendstrup paa den eene og De Stiær Byes Beboere paa dend anden Siide ikke er frakiendt Hosbonds Rettighed ower bemte Stiær Beboere, Og ieg som bekiendt, wed Sluttet Contract, har tilkiøbt mig bemte Stiær Byes Beboere tillige med meere andet Gods som under Søebyegaard og Kalbyegaard war henlagt, af bemt Hr G K C, og altsaa for nærwærende tiid, kand og bør ansees som Stiær Byes Beboeres Hosbonde; Saa finder ieg mig beføed, herwed at anmode MhE? Birke Skriwer, at De som Notarius Publicus i Det forrige Schanderborgske Rytter District wille ufortøwed indfinde Sig hos Stiær Byes Beboere, og paa Rettens og Sit Embeds weigne widnesfast æske bemte Beboernes reene Swar paa følgende Spørsmaale:
1) Hworefter ieg Beboernes Swar i følge min Begiæring wed een udstæddende NotVerdana forretning wil hawe mig tilbedet, paa det ieg til min Loulige Rets erholdelse, derefter kand tage De eragtende fornødne Messures. Jeg forbliwer Welædle Sr Niels Wissing Kongl: Maitts Byeskriwer udi Schanderborg, og Birke Skriwer samt Notarius Publicus i Det forrige Schanderborgske Rytter District. Deres tienstskyldige Tiener H H de Lichtenberg.Bidstrup d 12te Februari 1770. Høyædle og Welbaaren Hr Justitz Raad! Høy Gunstige og Gode Welynder! At Jeg ikke saa hastig, som Jeg gierne wilde og burde, har kundet giwe Welbaarne Hr Justice Raaden Notize og tidende om De Stiær Sager, beder Jeg ydmygst maa pardonneres mig, da Jeg foruden Dend Liig-Prædiken, som Jeg hawde dagen efter at Jeg sidst reyste fra Bidstrup fik en anden uformodentlig dito i Onsdags hwilken hindrede mig til dend dag og tiid fra at komme til min Naboe Hr Winding, som Jeg hellere wilde tale med, end skriwe til om dend mig af Deres Welbaarenhed giwne Commission. Saa snart Jeg der for hawde forrettet mit Embede i Onsdags, reyste Jeg strax fra mit Annex til Storing, hwor Jeg efter min Pligt, prædikede baade Lowen og Ewangelium for min Wen, og bad ham indstændig, som En retsindig Præst, at giøre det samme for sine Tilhørere, det hand og ikke alleneste lowede mig Alworligen, men og saa godwilligen lod sig owertale til, efter Welbaarne Hr Justitz Raadens Gunstige forlangende, at komme til Bidstrup paa førstkommende Torsdag d: 15 Hujus for at deliberere og Conserere nærmere med Welbaarne Herre om dend omtalte og bewidste sag, naar hand først faaer hørt og indhendtet Wedkommendes Betænkning, som Jeg ikke wilde giwe længere dilation, for at antioipere Dem, om det war mueligt, at dend fandens Procurator ikke skulle faae det at wiide, eller faae noget derudj at sige Alleneste Jeg maatte accordere min Wen og Naboe Hr Winding at befordre og giøre ham Compagnie til Bidstrup, hwilket baade kand og skal med Guds hielp skee i fald det Samme dag kunde wære Welbaarne Hr Justitz Raaden beleyligt, og det ikke u-naadigt maae optages at Jeg saa hastig og dristig kommer igien i Deres Nærwærende Sørgelige Omstændigheder, som Jeg hierteligen condolerer udj og ønsker at ald Trøstens Gud wil Selw Trøste og Glæde Det Høye Herskab efter Disse dage, hand har behaget at bedrøwe Dem udi! Det skal inderlig Glæde mig, om Jeg har kundet udrette Noget til min Høy Gunstige Patrons og Gode Welynderes fornøyelse i dend Stiær Sag, ligesom Jeg og forsikrer, at det ikke har manglet paa min Side at giøre og sige derudj hwad Jeg burde, Ej heller skal fattes herefter i nogen Ting hwad Jeg kand og formaaer at wære Welbaarne Herre til tieneste udj. Min Kone og Jeg takker Welbaarne Hr Justitz Raaden og Naadige Frue underdanigst for sidste bewiste store Gunst og Bewaagenhed saa wel imod mig selw i henseede til dend fortrædelige Omstændighed, Jeg wed deres Gunstige Assistance blew saa widt befriet fra, som imod min Koene wed dend owermaade warm Slæng! Kappe som hende blew foræret, hwilket wi begge med hiertelig Undseelse har imodtaget, da wi for Nærwærende tiid ikke kand wiise wor Erkiendelighed og Taknemmelighed derfor i nogen maade; Men det skal ikke bliwe Glemt, om Herren wil, at wi Lewer; Imidlertiid beder Jeg underdanigst, det Welbaarne Hr Justitz Raaden fremdeeles Wille Wærdige mig Deres Høye Beewaagenhed og gunstigst Tillade, at Jeg maae kaldes Høyædle og Welbaarne Hr Justitz Raad, Høy Gunstige og Gode Welyndere. Deres underdanigste og Aller ydmygste Tienere N: Krogstrup. Schifholme Præstegaard d: 9 Marty 1770 Adress:
Høyædle og Welbaarne Hr Justitz Raad de Lichtenberg
Stormægtigste Allernaadigste Arwe Konge og Herre! Jeg har foruden eendeel andet Gods ieg af General K C B har kiøbt, som hand af Deres Mayestæts forrige Rytter Gods i Det Schanderborgske District sig hafde tilkiøbt, ogsaa kiøbt en Bye kaldet Stiær i Schanderborg Amt, samme Byes Beboere war af dend formeening, at uagtet G K C B war som høist bydende indskrewen paa Auctions Stædet, og derpaa erholdet allernaadigst Approbation, ligesom og betalt den udlowede Capital med Sine Renter, at De alt dette uagtet Selw burde Eye Deres Bye, hworower De indgik med adskillige haarde klager saawel til Deres Mayestæt Selw som til Collegierne ower G K C og fleere, ja udwirkede allernaadigst Beneficium Paupertatis, og Commissarier, til Deres formeentlige Rettes desto bedre nydelse, ligesom De og har udwirket paa saadan Deres foregiwende: 2de allernaadigste Rescripter af 23de December 1768 og 12te May 1769 som dog ikke war G K C eller mig som nu wærende Eyere til præjudice i ringeste maade, naar De paa Bøndernes Siide war blewen efterlowet, som G K C har og ieg fremdeeles underdanigst skal efterlewe samme, da det allernaadigste Rescript af 23de December 1768 befaler ham ikke at paalægge Bønderne noget nyt eller usædwanlig, og ey heller at foretage Sig nogen forandring saalænge Processen warer, det Dend nyelig under 27de November 1769 afsagde Dom wiiser hand ey heller har giordt, men Bønderne har derimod wiist all dend ulydighed der kunde optænkes, ja endog foretaget Dem at ødelægge G K C og nu min kiøbte og betalte Eyendom, wed at forhugge Skowen til Byen, som De kalder Deres, hwilket wed hosfølgende Verificerede Copie Syhns forretning noksom bewiises, da det dog ikkun er een liden deel af hwad De siden har forøwed deraf, til dette og meere formeener De Dem berettiget, wed urettelig at udtolke fornæfnte allernaadigste Resolution og G K C og nu ieg aldeeles at wære udelukt fra i mindste maade at befatte os med Byen som wi har kiøbt og betalt, saalænge Deres anlagde Process warede; Allernaadigste Konge Wel har G K C søgt Contra Commissairer, da hand af disse Sine dend tiid tilhørende Bønder med Process for een Commission blew angreben, men ingen erholdet, fik i dend stæd een allernaadigst Extentions Befaling til De udi Denne Commission wærende Commissarier der og endelig har kiendt i Sagen, for ikke med større widtløftighed og Process at bringe disse wildfarende Bønder reent til Bettelstawen, efter at De har forød mine kiøbte og betalte Eiendom, og til dend ende har ieg, foruden at G K C B i sin Eyendoms tiid, endog for Commissionen har giordt saa billige tilbud som De kunde ønske, og De Selw foregaf allerede at wære aarsag til Deres Process, nemlig at owerlade Dem Byen, giordt De billigste forslag til freeds Propositioner (følgende skrewne er igen owerstreget: "wed Deres Siæle Sørger Hr Anders Winding, men istæden at samme aldrig wentedes afslaged faar ieg saadan Swar som herwed allerunderdanigst følgende werificerede Copie udwiiser") som af denne: in originale følgende NotVerdana pentsum? med Bøndernes derom paa forliigs proportionerne erholdte Swar. Det er derfor ieg herwed for Deres Mayestæt allerunderdanigst erholder om et ieg i følge Kiøbe Conditionerne wed dend Kongelig Auction, og dend Rette enhwer kiøber efter Low og forordninger har til sin kiøbte Eyendom maae tillades dend fornødne tilsyne og omgaaes Dem paa mit Eeget Answar efter Low og forordninger samt De allernaadigste Rescripter af 23de December 1768 og 12te May 1769 da ieg allerunderdanigst uwentede andre tilfælde, maa see min Eyendom reent Ødelagt, og befrygtelig wed slige selwraadige Exempler kand afstædkomme meere ondt end kunde forestilles. Jeg lewer i allerdybeste underdanighed.Deres Kongelig Mayestæts Allerunderdanigste tienner. Bidstrup pr Randers dend 18de Februarii 1770.
No 1) Da min Principal Welbaarne Hr Justitz Raad de Lichthenberg af Eder og øwrige Byemænds Swar, paa Dend Eder med Herr Bye og Birkeskriwer Wissing i Schanderborg bekiendt giordte Requisition, formeener at J og øwrige Stier Byes beboere udi Schanderborg Birketings Ræt, har Deponeret endeel af De kongl: Skatter, for bemelte Byes Hartkorn. Saa skulle ieg efter Welbemelte Hr J R mig giwne Ordre med Disse mine 2de udsendte mænd hawe Eder og Samtlig Stier Byes beboere tilkiendegiwet: Det i ufeilbarlig inden næstkommende Søndag wille Lade lewere her paa Søebyegaard imod Welbenewnte Hr J R eller min qwittering, hwad Kongl. Skatter I udi bemelte Schanderborg Birketings Ræt, har needsat, og ellers til Dato maatte wære forfalden af Stier Byes Hartkorn, hwilket alt herfra er betalt; Thi i anden fald Lader mit Høybemelte min Principal Høybemelte Hr J R de L, saadan paa Stier Bye hæftende Restance af Kongl: Skatter, wed Militair Execution uopholdelig, til skadesløs betaling indriwe. Søbyegaard Dend 8 Augl: 1770 P: L: Weigner. Anno 1770 dend 9de Augl: er Dette for anførte forkyndet for Endeel af Stier Byes Beboere, som war tilstæde i Jens Nielsens huus i Stier. Dette tilstaaes af mig Rasmus Jensen og Peder Jensen begge af Laasbye.
No 2) Ower Endeel Ordinaire og Extra Ordinaire Kongl. Contributioner som Stier Byes Beboere fra 1ste Janw 1768 til dato har paadraget sig, jvnf diverse posteringer udgør dette i alt for årene 1768 - 1769 - 1770: 505 rdr 5 mk 5 sk. Hwilke Fem Hundrede og Fem Rigsdahler, fem Mark og fem Skilling, saaleedes som anført, paa Schanderborg Amtstue imod i hænde hawende qwitteringer af mig er udbetalt, og da samme endog efter mindelige Kraw og Erindringer ikke hos beboerne har wæret at faae, formodes underdanigst at Amtmanden Høy og welbaarne Herr Geheime=Raad won Woyda Gunst behagelig giwer Denne restance Liste saadan Paateigning, at ieg Der efter kand lade Det Resterende, til Skadesløs betaling, wed Militair Execution inddriwe. Søebyegaard Dend 17de August 1770. H. H. de Lichtenberg. Siden denne af De Stier beboere, sig paadragne Restance, er meere end et halw aar gammel, følgelig ansees som Crediterit Gield, Saa kand samme ikke approberes til inddriwelse wed Militairiset Execution, med Der om udgangne Kongl. anordninger, men S: T: Herr Justice=Raad de Lichtenberg forbeholdes sin Regres til de skyldige wed Lands Low og Ret at indtale. Stier beboere har ellers for mig mundtlig Declareret, at De Paa grund af Den Kongl: allernaadigst Reslution som er falden imellem Hr G K C B og Dem angaaende at ingen forandring med bemelte Stier Bye maatte foretage, saalænge Disputten, som er Denne Byes kiøb u=afgiort paastaaer, har Deponeret Deres Kongl: Skatter under Rettens forseigling, siden De ei er kundet blewen Dem qwit wed Amtstuen, efter først Der skeede antydelse. Sophiendahl Dend 27de Augl: 1770. Woyda.
No 3) Det giør mig ondt ieg efter omstændighederne, ikke kand tiene med forlangte approbation til Militairiset Execution paa Den wed meget ærede af 17 huius, tilstillede Restance Liste paa Kongl: Skatter af Stier Bye, og Desaarsag med saadan paateigning som underlagte wiiser, maae giwe mig Dend ære samme at Remittere, med skyldig tak, for øwrige Efterretninger og tilstaaelsen wed meer bemelte meget ærede Skriwelse, som hwad Rye Synder Skous parts udbetaling og Taxationen ower Kalbyegaard angaaer, her fra er afgaaet og indsendt med Bæste Erklæring, men betreffende Stier Beboeres paadragne Restance, synes mig Det war bæst i Amtstuen at Declarere, Det De skulle selw lewere og wære answarlige for De Kongl: Skatter til Sagens uddrag, og for Det giorde udlæg, at søge Dem wed Lands Low og Ræt, J mangel af mindelig betaling. Jeg forbliwer Dernæst med megen Høyagtning. Høyædle og Welbn. Høystærede Herr Justice Raads Tienstskyldige Tiener. Sophiendahl dend 24de Aug 1770. Woyda.
No 4) Til Geheime Raad Woyda. Deres Exellences gunstige Skriwelse og med fulgte paategnede Restance, har ieg haft Dend ære at modtage. Men at Den begierte approbation til Skatternes Execution hos Stier Mænd, hafde ieg aldrig formodet mig nægtet og meget mindre paan De grunde Skeet er.Thi Bønderne er jo ingen tiid Crediteret Skatterne men De ere bestandig paakræwede, og Det alt saa qwæstio om De skal betale paa Amtstuen, som Selw=Eyere, eller til mig som kun samlet godses Eyere, følgelig er forordningen, for Amts Betienternes Crediters giwelse, ower halw aar, for inapplicabel. Deres Exellence er bæst selw bewist, at ieg har kiøbt og betalt Bønderne, samt er kræwet, saawel Contributionerne som og Renterne fra Amtstuen, og der for kand wel ingen pro Tempore nægte mig Tyendes og Hosbonds Ræt, indtil Dend er mig fradømt. Har ieg da unægtelig Denne Ræt, saa har ieg fremdeeles i sinde, at udøwe samme og Der i blandt i mine tanker kand paastaae Dend begierte Execution, da saadant i ingen maade, strider imod De særdeeles om Stier Bye faldne Kongl: Rescripter, da Skatternes inddriwelse jo ikke er nogen forordning, Nye paa Læg eller stridende imod høyst samme, men Det er derimod i Conformitet deraf, og een uimodsigelig følge, at Bønderne De skal betale, saa enten Det skeer til mig eller paa Amtstuen er i sig selw Dem eet og Det samme, Der hwerken Derfor er Dem meere eller mindre bebyrdeligt eller i Deres Sags udfald nogen hinder; men i sig selw aleene Een Præcipitance og Wirkning af eenfølgelig beslutning. Jeg wil derfor ikke gaae widere med Denne beswæring, førend ieg endnu har giwed mig Dend frihed, og udbedet Deres Exellences Resolution derhen forondret, at ieg maae nyde Dend begierte execution, som naar Dend sædwanlige er Clausuleret paa mit answar, ikke Deres Exellences i mine tanker kand gravere allerhelst tingene i sig selw wiste Stier mænd er ubebyrdet; thi enten Deres Penge staar in Deposito af Deres hænder, eller hos mig, er Dem jo Det samme, men mig een stor forskiæl at giøre at saa anseelig udlæg forgiæwes i Disse Trauble Tiider, da andre mine Bønder med slig forskud kunde bliwe Soulageret. Næst at Recommandere mig i Deres Exellences grace? og bewaagenhed, udbeder ieg mig med Dette mit Bud gienswar herpaa, eller efterrætning hwad tiid ieg Det maae lade afhendte forbliwende med Submission.Søebyegaard Dend 29 Augl. 1770.
Følgende indsat her, da det i pakken ligger sammen med ligelydende bilag.
1)
No 5) Høygunstige Herr Patron. Udi hans Exellences Herre Geheime=Raad v Woyda absence som i nogle Dage har wæret frawærende i Hads Herred, og ikke før tilkommende ugge wentet hiem, har ieg haft Dend ære at aabne Deris Welbaarenheds Brew af gaars dato; hwor af sees at Mhwa: Justice Raad ikke er fornøyet med Dend Dend 24de huius gifne paateigning paa Restancen ower Kongl: Resterende Skatter af Stier Bye med Widere; Men da ieg weed at Hans Exellence Mhwe: Principal u=nødig efter omstændigheder wil giwe anden Resolution for ikke at indwilke sig selw i fortrædelighed. - Saa beder ieg underdanigst Det med Hans Finale swar i Denne Materie maatte bero til paa Tirsdag førstkommende Dend 4de Sept, ieg wenter hans Exellence er hiemkommen da hans nærmere swar skal wære færdig, enten Deres Welbaarenhed da behager at lade afhente, eller i manglende fald skal bliwe sendt til Laasbye til widere befordring derfra. Jmidlertiid paatwifles ikke, der jo indsees at bruge Militairisch Execution kand udstædes for meere end halwaars Skatter eller sidste 2 quartaler, og alt synes det mig bæst under et at lade wedkommende søge lowlig, til warns? Doms Erhwærwelse, da det eller gierne tilstaaes, at Det ikke er andet end en prisipitence af Bønderne med Deris Skatter at Deponere som er Dem af Deres Raadgiwer saa indprentet, at ald anden forestilling herfra har wæret forgiewes. I øwrigt Recommanderer mig udi høye Grece? og Bewaagendhed som Dernæst med meegen Submission forbliwe Deres Welbaarenheds underdanig Tiener H: Lauritzen. Sophiendahl Dend 30 Augl. 1770.
No 6) Ower hwad Ordinaire og Extra Ordinaire Kongl. contributioner Stier Byes Beboere fra 1ste April h a til dato har paadraget, jvnf diverse posteringer udgør dette i alt: 88 rd 3 mk Hwilke firesindstywe og Otte Rixdaler Tree Mark saaledes som anført paa Schanderborg Amtstue af mig er udbetalt, og da samme ikke efter mange mindelig kraw og Erindringer hos Beboerne har wæret at faae, formodes underdaningst at Amtmanden Høy og Welbaarne Herr: Geheime Raad v: Woyda gunst behagel: giwer Denne Restance Liste saadan paateigning, at ieg Der efter kand lade Det Resterende til Skadesløs betaling wed Militair Execution inddriwe. Søebyegaard Den 28de Septemb. 1770 H: H: de Lichtenberg. Paa S: T: Herr Justice de Lichtenbergs eget an og tilswar har ieg ikke kundet nægte inddriwelse med Militairisez Execution at approbere Denne Restance Liste for sidst afwigte halwe aars Kongl: Skatter, som andrager Otte og Firsindstywe Rigsdaler Tree Mark Og nyder De herom udsendte 2de executanter af een under Officer og een Gemen, saalenge De wirkelig paa execution forbliwer begge Daglig i Gebyhr 36 sk Siiger Sex og Trediwe Skilling Danske og ey widere, efter Derom udgangen Kongl: Allernaadigst forordning, Ey paatwiflende, De sig jo her ud inden Low forswarlig forholder, lige som De skyldige Dem med Høflighed bør begegne. Sophiendahl Den 3de Octob. 1770. Woyda.
No 7) Efter forlangende udi meget ærede af 28de Passato?, følger underlagte approbattion paa Derwed tilstillede restance Liste ower Kongl. Contributioner af Stier Bye, siden det ikke anderleedes kand wære, imidlertid wil ieg wendte og bede at Mhw Justice Raad wed Dette forsøgt søger at forekomme saa meget som mueligt er, De ubetydeligheder paa alle siider, som mand efter wedkommendes Tænkemaade kand promitere sig. Forbliwende Dernæst med ald Høyagtning Høy og Welb: Høystærede Herr Justice Raad Tienstbereed willige Tiener. Woyda. Sophiendahl Den 3de October 1770.
No 8) Høyædle og Welb: Høystærede Herre Justice Raad. Wed min hiemkomst efter nogle Dages frawærelse, har min fuldmægtig owerleweret mig Deres Welbaarenheds indløbne under 29de Cass. som her til Dend 30te er ankommen, hwor af Erfares at Mhh Justice Raad er mis fornøyet, med at dend forhen begierte Approbation paa næsten 3 aars Resterende Kongl: Skatter af Stier Bye til Inddriwelse med Militarisk Execution er nægtet. Men naar de behager at sætte sig i mit stæd, troer ieg wist De bliwer af andre tanker, og at expone mig for kun grue Bøndernes angiwelse wed at forløbe mig i mit Embede, som naar saa skeede wist wille møede, er ieg forsikret om, MHH= Justice Raad er alt for Rassionabele til at wille forlange, thi lige saa lidet som ieg kand og maae Approbere nogen Restance Liste til inddriwelse wed Militarisch Excecution paa meere end halw aar for nogen Kongelig oppebørsels betiendt, saa lidet kand og maae Det og skee for Proprietair eller nogen anden. Lowens pagina 844 art 37 foruden mange andre Kongelig Forordninger og Rescripter Wiiser, at der som Amts skriwerne eller NB Dend som Kongens Skatter oppebærger, lader nogen Skat staae ower 1/2 aar i lengste, kand derfor ikke hawes nogen Prioritet Militairisch Execution er Wirkelig Prioritets twang, der altsaa ikke har stæd; Ieg tilstaaer at Skatterne ikke er Crediteret med nogen goed willie, men i hwor om alting er, saa er de doe bedaget, saa nær som sidste halwe aars, og naar Der skal tages Doms Paa noget er det eens umage med alt, ower alt wille ieg nødig at De growe Bønder skulle hawe Dend Gloer ower dennem og mig at executionen skulle gaae frugtesløs af, anden til Ont Exempel, som ieg i forweyen seer wil skee, da de uagtet ald alworlig formaning har sagt mig i Øynene, at De uden Dom ikke betalte 1 /: At Mhh Justice Raad i hwad twangs midler Der end blew Dem paalagt ikke Sesto mindre, om det kand wære Dennem til nogen fornøyelse skal Executions Approbation bliwe strax udfærdiget paa sidste halfe aars Skatter, imidlertiid Remiteres endnu Dend første paateigning med skyldigst berætning, at ieg langt hellere seer Mhh= Justice Raad gaae med een beswæring ind til Collegierne ower mig, som om Dend kommer til min Erklæring, ieg end og selw skal søge at wiise Det De efter omstændighederne er beføiet til hwad der i saa maade skeer, om een Speciel Kongl: Ordre, kand udwirke mod Dette uheld; og for øwrigt da ieg ingen deel hawer i De Stier Mænds haarnakkenhed, wist formoeder, at hawe mig exurseret, som der næst med megen høiagtning forbliwer Høyædle og Welb Høystærede Herr Justice Raads tienstbereedwillige tiener. Woyda. Sophiendahl Dend 3 Septb. 1770.
No 9) Belangende forlangte Executions fordobling paa Restance Listen for nogle Kongl: Skatter af Stier, med meget ærede af 15de hujus, da siden ieg weed at beboerne Om denne Affaire skal hawe ind giwen nye ansøgning, som ieg første dags wendter til Erklæring, og mand ikke kand wiide hwad medhold saadant efter omstændighederne kand faae, og finde det des uden ikkun i tiiden er til større tab og skade for de gienstridige Beboere som Deris Welbhed mueligt wil finde og faae deel udi; Saa anmoeder ieg aller tienstlig, at med Executionens fordobling maatte hawe henstand nogen tiid, til mand seer nogen udfald, allerhældst ønskende, Deris Welbbhed wille lade Executionen gandske ophøre, og for samme med meere erhwerwe Warns Dom til hwilken Ende Restancen Remitteres, af mig som der næst med megen høyagtelse forbliwer.Høyædle og Welbb Høystærede Hr Justice Raads Tienst skyldige Tiener.Woyda. Sophiendahl Dend 17de Novb 1770.
Det næstfølgende Bilag er skrewet af en anden person, formentlig een af Bønderne, og deswærre vanskelig læsbar, derfor også medtaget det - af en anden - renskrevne Copi. Høy og Welbaarne Hrr Justitz Raad, Naadige Herre! Welærwærdige Hr Winding i Stoering, har bekiendtgiort os Indholden af Deres Welbaarenheds under 5te hujus til ham afladte Naadige skriwelse, og detz Bielag med Begiæring at wi derom skulle insinuere Hr Justitz Raaden wores underdanige Swar; Wi er som Deres Welbaarenhed bekiendt fattige og Eenfoldige Bønder, og begriber ingenlunde hwad hensigten skal wære med det af os æskede Swar, paa saa besynderlige for Os gandske ubegribelige proposittioner som wi ikke kand finde lowlig grund til; Den underdanige og pligtskyldige ærbødighed, for Deres Welbaarenheds bemelte skriwelse, og umueligheden for Os, at indgaae noget, som hworwed wi Selw maatte fraskriwe os Wores Rett, i henseende til den med Weiermester Brendstrup og Hr G K C B hawende Process, samt Deres Welbaarenheds bekiendte ædelmodighed og Raisonable billige Sindelag, der giør aldeeles utroeligt for os, at Deres Welbaarenhed skulle attraae noget til wores præjudice, naar de Ganske omstændigheder war Deres Welbaarenhed bekiendt; Saadant anleediger os herwed underdanigst at forestille og oplyse Deres Welbaarenhed om; At Weiermester Sr Brendstrup hafde paataget Sig wores commission til at kiøbe Stiær Bye wed den Kongelig auction, men da den war blewen ham saaleedes tilslagen stoed Hr General Krigs Commisair Beringschiold anføere derfor; hworefter wi af Dem er blewen haardelig medhandled paa wores Eiendele og i henseende til Wore Persohner og frihed; Hands Kongelig Maëstæt har aller naadigst forundt os Beneficium pamtertatis og frie Procurator til Sagens udgiørelse paa lowlig maade om wi skal wære berettiget til at beholde Byen Selw eller ikke med widere af Sagen dependerende; Sagens udfald wil nu bero paa allernaadigst Høyeste Rettes Dom har Weiermester Brendstrup som Wores Commissionair, det wi formeener og paastaar, wæret uberettiget til at Roede sig Selw eller andre anhørere tage det Bud hand som Wores commissionair blew Byen tilslagen for. Saa kand Weiermesterens efter Hr G K C foregiwende afstaaelse ikke giøre nogen forandring i Sagen og Wores Rett, som bør wære og wed køb saadant uforkrænket; thi de kunde ikke owerlade til Deres Welbaarenhed eller andre anden eller større Rett end de Selw hafde til Byen, og samme wiiser sig først naar Sagen i Høyeste Rett er Paadømt; Jmidlertid protesterer wi, mod ald twang, imod de ergangne allernaadigste befalinger som giwer os Rett og frihed til lowlig at faae Wores Sag udgiort, og at Wi imidlertid maae og skal wære umollestreret; Wores Skatter har wi maattet tid efter anden deponere i Schanderborg Birketings Rett, da Amtstuen ei har willet modtage og giwe os bewis derfor men willet hawe at wi skulle lewere samme til Hr G K C; hwilken wi ikke efter omstændighederne, og i følge af Kongelige befalinger har funden os pligtig til. Det er med Weiermester Brendstrup og H G K C B wi har Process og skal udgøre wores Rett, Wi har ingen dispute med Deres Welbaarenhed, har Hr Beringschiold afstaaet nogen Retttighed til Deres Welbaarenhed i henseende til os, lader wi det wære en Sag mellem De goede herrer Selw; der ikke kand angaae os eller bliwer Os hinderlig i nogen Wores Rett; Wi wenter altsaa at Deres Welbaarenhed, ikke søger eller attraaer, at aftwinge eller paatwinge os noget paa Hr G K C B weigne, som denne Selw er uberettiget til at aftwinge eller paatwinge os; Men at Høyeste Rets Dom allerunderdanigst afwartes. Wi bede os iøwrigt Recommanderet Deres Welbaarenheds Naadige affection, J største Submission forbliwende Deres Welbaarenheds Underdanigste tienere. Stiær den 10 Febr 1770 Paa Egne og Sambtl: Stiær Byes Wegne Anders Jensen, Jens Jensen, Rasmus Sørrensen, Niels Michelsen Er af samme indhold som sidste bilag, men dette er letlæselig derfor afskriwes: Copie. Høy og Welbaarne Hr Justitz Raad Naadige Herre! Welærwærdige Hr Winding i Stoerring, har bekiendgiort os Jndholden af Deres Welbaarenheds under 5te hujus sil ham afladte Naadige skriwelse og dets Bielag med begiæring, at Wi derom skulle insinuere Hr Justitz-Raaden Wores Underdanigste Swar; Wi er, som deres Welbaarenhed bekiendt, fattige og Enfoldige Bønder, og begriber ingenlunde hwad hensigten skal wære med det af os æskede Swar, paa saa besynderlige for os gandske ubegribelige Proposittioner som wi ikke kand finde lowlig grund til; Den underdanige og pligtskyldige ærbødighed for Deres Welbaarenheds bemeldte skriwelse, og umueligheder for os, at jndgaae noget, som hworwed wi selw maatte fraskriwe os wores Rett, i henseende til den med Wejermæster Brendstrup og Hr G K C B hawende Process, samt Deres Welbaarenheds bekiendte ædelmodighed og Reisonable billige Sindelag, der giør aldeeles utroeligt for os, at Deres Welbaarenhed skulle attraae noget til wores Præjudice, naar de sande omstændigheder war Deres Welbaarenhed bekiendt. Saadant anleediger os herwed underdanigst at forestille og oplyse Deres Welbaarenhed om; At Wejermæster Sr Brendstrup, hawde paataget sig wores Commission til at kiøbe Stiær Bye wed den Kongelig Auction, men da den war blewen ham saaleedes tilslagen, lod hand Hr G K C B anføre derfor; hworefter wi af dem er blewen haardelig medhandlet paa wores Eiendeele og i henseende til wore Persohner og friehed. Hans Kongelig Mayestæt har allernaadigst forundt os Beneficium Campertatis og frie Procurator til Sagens udgiørelse paalowlig maade om wi skal wære berettiget til at beholde Byen selw, eller ikke, med widere af Sagen dependerende. Sagens udfald wil nu bero paa allernaadigste høyeste Rettes Dom, har Wejermæster Brendstrup, som wores Commisonair, det wi formeener og Paastaaer wæret uberettiget, til at lade sig selw, eller andre anføre paa det Bud, hand, som wores Commissionair blew Byen tilslagen for; Saa kand Wejermæsterens eller Hr G K C foregiwende afstaaelse ikke giøre nogen forandring i Sagen og wores Rætt, som bør wære os wed alt saadant uforkrænket; Thi De kunde ikke owerlade til Deres Welbaarenhed eller andre, anden eller større Rett end De selw hawde til Byen, og samme wiiser sig først, naar Sagen i Høyeste Ræt er paadømt; Jmidlertid protesterer wi mod ald twang imod de ergangne allernaadigste Befalinger, som giwer os Rett og frihed til, Lowlig at faae wores Sag udgiort, og at Wi imidlertiid maae og skal wære u-Mollestreret; Wores Skatter har wi maattet tiid efter anden deponere i Schanderborg Birketings Rett, da Amtstuen ej har willet modtage og giwe os Bewiis derfor, men willet hawe at wi skulle lewere samme til Hr G K C, hwilket wi ikke efter omstændighederne, og i følge af Kongelige Befalinger har funden os pligtig til. Det er med Wejermæster Brendstrup og Hr G K C B wi har Process og skal udgiøre Wores Rett; Wi har ingen Disputte med Deres Welbaarenhed, har Hr Beringschiold afstaaet nogen Rettighed til Deres Welbaarenhed i henseende til os, lader wi det wære en Sag imellem De gode Herrer selw, der ikke kand angaae os, eller bliwe os hinderlig i nogen wores Rett; Wi wenter altsaa at Deres Welbaarenhed, ikke søger eller attraaer, at aftwinge eller paatwinge os noget paa Hr G K C B Wegne, som denne selw er u-berettiget til at aftwinge eller paatwinge os, Men at Høyeste Retts Dom allerunderdanigst afwartes. Wi bede os i øwrigt Recommenderet Deres Welbaarenheds Naadige Affection. J største Submission forbliwende Deres Welbaarenheds Underdanigste Tienere.Paa Egne og Samtlige Stiær Byes Wegne, Anders Jensen, Jens Jensen, Rasmus Sørensen, Niels Michelsen. Stiær d 10 Febr. 1770
Welædle Niels Wissing Kongl. Mayts Byeskriwer udi Schanderborg og Birke Skriwer samt Notarius Publicus i det forrige Schske Rytter District. Eftersom høyædle og Welbaarne Hr G K von B ikke enten wed Kongl. Befalinger eller wed den under 27de Novb. a: p: afsagde Commissions Dom mellem ham og Weyermæster Brendstrup paa den Eene, og Stiær Byes Beboere paa den anden siide, er frakiendt Hosbonds eller Eyendoms Rættighed til Bem. Stiær Bye, saa et at ieg og wille Rætte mig efter mit sluttede kiøb som Welbt: Hr G K C med mig har indgaaet, saawel om Stiær Bye, som hwad widere Goeds hand under Søebyegaards og Kalbyegaards howed Gaarde hawer Solgt mig; Men da Stiær Byes Beboere wedbliwer at ødelægge sig selw, med Continuation af Deres Begyndte Process og Paastand om at winde Eyendoms Ræt til Deres Bye, og altsaa ligesaalidet wil erkinde mig for Hosbonde medens Disputen warer, som de hidtil har wiist det imod Hr G K C. Saa for om mueligt, at forekomme flere Bekostninger spildt paa denne Sag, og paa det Beboerne ikke widere skulle udmatte sig Selw til Deres Wilkaars og Eyendommes Betydelige forringelse, som ondt for Dem, om De bliwer Selw - Eyere, og wærre for mig, om ieg, som Eyere, skulde beholde Dem, naar De hawde lagt sig selw og Deres Eyendom øde, er det at ieg nødwendig maae see mig præcareret i denne tilfælde, for det snareste skee kand at komme ud af disse fortrædeligheder, og see at faae det eengang Bragt til een Ende enten Byens Beboere skal Bliwe Deres egne Eyere eller ieg, som den Der har giwet Lowlig Accordt og Kiøb om samme, samt til Hands Mayestets Casse udbetalt dend wed auctionen udlowede 1/2 kiøbe Sum, hwilken Endskab ieg dog absolute maae forwente uden længere henstand at kunde komme i stand, naar ieg, som herwed sker maae aarsages at anmode min Hr Birke-skriwer som Notarius Publicus i det forrige Schanderborgske Rytter District, will u=fortøwet indfinde sig hos Stiær Byes Beboere, og paa Rettens og sit Embeds Wegne ædske Bemte Beboeres Reene Swar paa følgende Spørsgmaale:
1)
Høyædle og Welbaarne Allerhøystærede kiære Broder! Wed at giennemlæse den mig udi høystærede Skriwelse af 8 hujus tilsendte Extract af Commisions Dommen finder ieg, at G K C B hawer wundet i de Poster, som kiære Broder wed kiøbe Contracten er forbunden til at antage; thi for Beringsch: Personlige forbrydelser imod Stiær Bønder kand Du efter mine Tanker ey bliwe answarlig; men endskiøndt Commissairerne saaleedes hawer giwet i den tilfælde en Medholdig Dom, saa dog, siden Brendstrup hawer declareret appell, er det wenteligt, at de Stiær Mænd og indstæwner Dommen til forandring og Underkiendelse, hworfor det wil wære nødwendigt, at kiære Hr Broder i Beringschiolds Naun lader møde i Høyeste Ret til at forsware den ergangne Dom og faae den skiærpet, til den ende hawer ieg talt med General Fiscal Wiwel om at antage dine parter, hwilket hand og hawer lowet, men ifald Stæwningen til dette Aars Høyeste Ret er udtagen af Brendstrup maatte Commisions Acten og Documenter, saawidt Beringschiold betræffer, med allerførste hidsendt til Wiwel for derefter at kunde udtage Contra Stewning til Dommens Confirmation eller forandring, om Du derwed finder Dig fornærmet, som Hosbond af Stiær Bye indtil Sagens endelige paadømme. At de Stiær Mænd ey hawer betalt eller wil betale til Berringschiold eller Dig de Kongl: Skatter samt Landgilde, ey heller taale at med Skowen hawes opsigt, er aabenbaar Uret, hwilket Commisairerne ey i deres Dom tilstaaer, og derfor giwer Beringschiold Ret til som hosbonde at indtale samme, hworfor Du og, som nuwærende Hosbonde, kand paa Lowlig Maade Lade indkrewe de resterende Skatter og Landgilde, hwilke Bønderne ere ligtige at Betale til dend som formedelst sit kiøb er deres hosbonde, indtil det wed endelig Dom bliwer afgiort, om det giorte kiøb paa Auctionen skal hawe wæret Deres eget, eller Brendstrups, Ligesaa Du og hawer fuldkommen Ret baade til at lade paasee, at Skowen ey forhugges, eller at Bønderne sig noget med Eyendommene foretager til dens forringelse, som og til at holde Skifte efter de Bortdøende, siden Bønderne hwerken ere eller kand ansees for Selweyere, førend det wed en endelig Høyeste Rets Dom er afgiort, enten Brendstrup hawer paa Deres Weigne Ladet sig Byens Hartkorn tilslaaen eller hand paa egen Reigning hawer kiøbt det, da Rentekammerets twende Resolutioner ingenlunde anderleedes kand forstaaes, end at Bieringschiold, der som Eyere af Byen er anseet, ey maae paalægge Bønderne enten høyere afgift og Landgilde eller Arbejde og howerie førend Sagen er Kommen til Ende, men ikke, at hand ej som Hosbonde maae nyde alle de Rettigheder, Lowen og forordninger forunder enhwer Hosbonde, hworfore Bønderne wist derudi hawer forseet sig, da de intet hawde tabt af deres formeentlige Rettighed, naar de under reserwation hawde i rette tiide betalt Landgilde og Skatter: Dersom Du med Bønderne kunde træffe den omskrewne foreening, war det wel det beste for at kunde lewe i fred og Eenighed med saa uroelige howeder, men derwed maatte dog iagttages, at de betalte det resterende, samt at de indtil Sages Udleg erkiendte Dig for hosbonde, og forbandt dem til at imidlertiid enten betale Renten af Kiøbe Summen eller og den i Jordebogen fastsatte Landgilde, Samt de Kongel: Skatter, for hwilke Du paa Amtstuen er og blewen answarlig. Skulde de ey wilde indgaae saadan foreening, bliwer det efter mine Tanker nødwendigt wed (herreds/overstreget) Birkeskriweren, som er Notarius Publicus, at lade dem samtlig beskikke og æske Deres Swar, om De godwilligt dig, som nu Eÿer og Hosbonde wil betale det resterende, samt herefter til dig erlægge de Kongl: Skatter og Landgilde, og ey uden Din Bewidende foretage Sig noget med deres Skowes hugst og widere da saadan Reqwisition med Deres Swar kunde følge herower? med Documenterne, for at bliwe produceret og dermed wiise Deres genstridighed. Dette er alt hwad ieg i denne Sag kand tilmælde, da Høystærede Hr Broder nærmere wilde wed Document-owersendelse tilskriwe Wiwel som da beopagter det fornødne, og tilkiendegiwer om noget widere skal foranstaltes. For giwne lykønskning til de begyndte Aar er ieg mangfoldig forbunden, og reciproqveinent tilønsker Dig og kiære Frue i dette og mange fleere Paafølgende ald bestandig Lyksalighed, Sundhed og Selw Attraaende fornøyelse hwornæst ieg henlewer med den fuldkommeste høyagtelse. Høystærede Kiære Hr Broders Tienstærbødigste Tiener. Cordsen. Københawn d. 23 Januar 1770.
Høystædle og Welbaarne Allerhøystærede Kiære Hr Broder! Af Det særdeles ærede under 5te hujus, som ieg i dags Morgen Kl 7 hawde den ære at imodtage, erfarer ieg, at Amtmanden Hans Excellence Hr Geheime Raad Woyda hawer nægtet at udstæde Excutorial ower de Stiær Bønder for en anseelig Restance af Kongl. Skatter beløbende til 505 Rd 5 mk 5 sk paa grund af Restancens forælding, saa at hwad, som war ower halwt aar gammelt, skulde efter Lowens 5-14-37 ansees som Crediteret Gield: Men da forbemte Lowens Articul og de Kongl: fr af 11 dec 1688 samt 18 Marty 1720 klarlig wiiser, at samme alleene angaar Reingskabs og Opbørsels Betientere, som Lader de Kongl. Skatter ower 1/2 aar henstaae, og ingenlunde kand hentydes paa Proprietaire eller Hosbonder, som saawel i følge bemte articul som 1-24-24 art stedse hawer prioritet hos Bonden for udlagde Kongl. Skatter, saa kunde Høybemte Herre gierne efter min Ringe Indsigt hawe uden ald hassard udstædt den forlangte Exsecutorial, da Høystærede Hr Broder bliwer dog anseet som hosbonde, der for de Kongl: Skatter skal wære answarlig, siden Amtsforwalteren ey wil imodtage samme af Bønderne, ligesom og Rescripterne angaaende Stiær Bye ingenlunde befrier Bønderne for at betale Skatter, enten de samme leweres af dem selw paa Amtstuen eller betales til Hr Broder, der i Rentekammeret hawer ladet betale Kiøbe Summen, og paa Amtstuen de Kongl: Skatter, som efter fr 31 Dec 1742 art 4 dog ikke taber sin præference hos de Skyldige, Men da Høybemte hans Excellence Befrygter derwed at paadrage Sig nogen Uleylighed, skulde ieg holde det for raadeligt at kiære Broder tog Executions ordre for de 2de qwartaler, og strax Loed Bønderne stæwnes til Nams Doms Erhwerwelse for den øwrige Restance, da de wentelig giørlig retter for sig med at udbetale de in deposito hensatte Penge; thi med klages Indsendelse til Rente Kammeret for Executorialens nægtelse wilde nogen tiid hengaa, da den derpaa faldende Resolution mueligt ej kunde udfalde efter Ønske. Min ydmyge Respect anmældes for kiære Hr Broders Naadige Frue, hwornæst ieg henlewer med fuldkommeste høyagtelse.Høyædle og Welbaarne Allerhøystærede kiære Hr Broders Tienstærbødigste Tiener. HCordsen. Horsens d 6 Sept. 1770
Designation. Ower nogle Papierer Stier Bye betræffende:
1) Søebyegaard den 28 Dec 1770. Weigner.
Adresseret: Høyædle og Welbyrdige Herre de Lichtenberg Herre til Bidstrup Hands Kongelige Majestæts Bestalter Justice Raad i Bidstrup pr Randers. Franco Haderslef.
Høyædle og Welbyrdige Allerhøystærede Hr Justice Raad! J Søndags bekom jeg med den agende Post Documenterne udi Stiær Mænds Sag, contra Hr G K C de B: Tilligemed bekom jeg med Dags Posten Deres Welbyrdigheds meget ærede Skriwelse af 7de hujus. Det har ikke wæret mig Mueligt at igiennemlæse Acterne endnu, og derfor ikke kand med denne Post meddeele mine Tanker førend jeg faar dem extraheret som skal skee med første. Men jeg har dog seet saa meget At det wil bliwe fornøden at Contra Stewning udtages. Iligemaade Omendskiøndt Deres Welbyrdighed har maattet paatage sig Sagen at lade Udføre. Saa maa dog Stewnes i Hr Beringschiolds Nawn som Den der er meldet i Dommen: Og herom aldt jeg nermere skal giwe mig den Ære at giwe mine Tanker tilkiende: Noget heldig kom wel Documenterne Men dog haaber jeg at bliwe med alting færdig Omend og Sagen skulle komme for i dette Aar som jeg dog twiwler paa: Jeg er med størst estime Høyædle og Welbyrdige Hr Justice Raad Deres Ærbødigste tiener Frid Wilh Wiwel. Kbhavn d 13 Novb 1770. Reigning.
Paa hwad mig tilkommer hos Høyædle og Welbaaren Hr
Justitz Raad de Lichtenberg for NotVerdana forretning i Stiær ------------------------- Summa 12 rdr 2 sk Skanderborg d 16 Juli 1770.Wissing.
Det følgende bilag findes i flere exemplarer i pakken, hvorpå er noteret henholdsvis: General - Krigs C de B og Justice Raad de L. C 7timus Een Halw Rigsdaler. 1771 Wii Christian den Sywende, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, de Wenders og Gothers, Hertug udi Sleswig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Greewe udi Oldenborg og Delmenhort; Giøre Witterligt: At for Os allerunderdanigst hawer andraget Os Elskelige Magnus de Berringschiold, Wores General Krigs Commisaire, og Hans Henrich de Lichtenberg Wores Justice=Raad, hwoleedes de skal finde sig beføyede den første, som forhen wærende, og den sidste, som nu wærende Eier af Søebyegaards Gods og Stiær Bye i wort Land Nørre Jylland, at lade for Os udj wores Høyeste Ret, deel til forandring og underkiendelse, deels til Confirmation og Skierpelse, allerunderdanigst Contra= indstewne en Dom, som Os Elskelige Truels Bertelsen, Wores Justitz=Raad og Kirke= Inspecteur og Søren Seidelin Wores Ober= Auditeur; dend 27de Novbr 1769, som allernaadigst Anordnede Contra= Commissarier, dømt og afsagt hawer imellem Anders Jensen, Knud Rasmussen, Peder Nielsen og Thomas Justsen, paa egne og samtlige Stiær Byes Mænds wegne, paa den eene og General K C B med fleere paa den anden Side; Angaaende Stiær Bye, hwilken Byens Beboere formener at wære dem tilhørende, paa Grund af en Acord, som de skal hawe giort med Weyermester Brendstrup i Aarhuus, om at han paa Auctionen, som 1767 blew holdt ower endeel wores Godser, skulde for Beboerne kiøbe owenmte. Bye med dens Hartkorn. Men, da Contra= Citanten General K C B er blewet Eyer af Byen, skal Beboerne paa det ulydigste og fornærmeligste hawe begegnet ham, opholdt ham paa sine Reyser, og ey wildet forskaffe ham som deres Huusbond Befordring, uagtet saadant hos dennem i forweyen skal wære bestilt, hwortil de fornemmelig af deres Sogne Præst og Procurator Høyer skal wære instigerede, ja drewet det saawit, at de ey alleene hawe klaget ower ham til wores Kammer= Collegie, men endog anlagt en ligesaa witløftig, som kostbar Sag imod ham. Og som I wed bemte Eders Dom hawe kiendt for Ret:
1)
2)
3)
4)
5) Thi byde og hermed allernaadigst befale wi Eder fornæwnte Contra= Commissairer at I retter Eders Leylighed efter, herom for Os at møde eller møde lade udj wores nu holdende eller for 1771 Aar berammede Høyeste Ret, naar Sagen der, i følge Howedstewningen og denne Contra Stewning, worder foretagen, Eders afsagte Dom at til= og forsware. Som Howed= Wederparter og Sagwoldere, Contra= indstewnes paa egne og Stiær Byes øwrige Byemænd og Interessenter udj denne Sag, deres wegne, Anders Jensen, Knud Rasmussen, Peder Nielsen og Thomas Justsen, til samme tiid og Sted at møde, baade alle i almindelighed og enhwer i Særdeleshed, at anhøre Contra Citanternes fuldmægtigs Procedure, Paastand og Irettesettelse, og der efter Dom at lide, baade for Sagen i sig selw, og for dens Omkostninger. Paa lige maade indstewnes Sogne Præsten Hr. Winding og Procurator Høyer. Saa Contra indstewnes og howed. Commissarierne Os Elskelige Cancellie=Raad Halse? og Niels Bæhr, for at fremlegge Eders wotum udj Sagen. Endelig anmeldes denne Contra= Stewning for Weyermæster Brendstrup. Parterne medtage det fornødne til Sagens oplysning da herudj skal worde saaleedes allernaadigst kiendt og dømt, som Ret er. Giwet paa wort Slot Christiansborg udj wores Kongl: Residentz Stad Kiøbenhaun dj 5te Janv. 1771.Under Wort Signet (L:S:)
Foruden eendeel andet Gods ieg af G K C B har tilkiøbt mig, er ieg wed dette kiøb og blewen Eyere af Stiær Bye, hwis Beboere stedse har formeent Sig Selw berettiget til Eyendoms Rettighed, uagtet G K C B giordte høiste Bud allernaadigst er approberet og dend udlowede Kiøbe Summa betalt, ja De ere wed saadan urigt formeening bragte saawidt, at De har indgiwed mange haarde Klager saawel til Deres Mayts som til Collegierne, wed hwilke De har udwirket ikke alleene Beneficium paupertatis og Commissorium, men og 2de allernaadigste Rescripter af 23de December 1768 og 12 May 1769, hwilke i Deres rette forstaaelse aldrig har kundet grawere enten forrige Eyere eller mig. Men dog wed wrang fortolkning af disse Eenfoldige ere blewen baade Dem og mig til største skade. Ja saaleedes, at hwis Deres Maitt ey af faderlig mildhed, wed forwentende allernaadigst Resolution wil betage bemte Bønder Deres af eenfoldighed ibragte wildfarelse wil saadant, om ikke dend hawende Process, bringe Dem til Betlerstawen og Eiendommene imidlertiid aldeeles Ruineres og forødes. Allerunderdanigste Konge! Af hosfølgende Doctor Munchebergs Attest sees hwad der udj Retten af Kongl: Contributioner, er deponeret. Af hosfølgende Amts forwalter Howeds General Qwittering sees allernaadigst hwad af forrige Eyere og mig baade i Renter og Skatter er blewen betalt; Og af Landgilde pro A 1767 er efter hosfølgende Attesteret Specification ikkuns betalt i alt. - Saa her af lettelig sees at bemte Stiær Beboere er udj een større Giæld end mand kand og maae betroe Een Bonde, Ja skulle De endnog wed allernaadigste Høieste Rett winde Deres Sag, saa skal jo dog alt det som hos Dem endnu staar til Restance udreedes, Og hworaf skal mand faae Betalingen naar De forøder Deres Eiendomme og Skow, som af hosfølgende wericered Syhns forretning, der dog er kuns lidet at reigne med det som De siden efter har forøwed, allernaadigst maatte erfares. Jeg har wel søgt at forebygge Bemte Beboeres gandske ødelæggelse wed Deres Eegen Selw Raadighed, og til dend ende wed Deres Siæle Sørger Hr Anders Winding giordt Dem saa Raisonabel Eet tilbud som De har kundet ønske Sig, og iblandt andet Erklæret mig til, uden Process og widtløftighed, at tilbagegiwe det, som ieg efter forwentende allernaadigste Høiste Rettes Dom, ey burde oppebærge, og De til mig godwillig wille betale, af dend for Dem til dato tilbagestaaende Restance af Kngl Skatter og Landgilde. Men ieg har desto wærre ikke funden Dem willige til derudi at entrere, og derimod faaet Eet saadan Swar som hosfølgende virificerede Copie udwiiser Nødes altsaa til, for at see Deres Eiendom, saawidt mueligt Conserweret, herwed allerunderdanigst at bønfalde det Deres Maitt wed allernaadigst Resolution wil befale disse min wildfarende Stiær Bønder, strax og uden ophold, at betale saawel det Resterende, som hwad widere fremdeeles forfalder til Betaling af Kongl: Skatter og Landgilde, og dernæst giwer mig den magt og myndighed ower disse kiøbte og betalte Eiendomme som Auctions Conditionerne samt Low og Fordninger allernaadigst tillader.
Høyædle og Welbyrdige Allerhøystærede Herr Justice Raad. Deres Welbyrdigheds meget ærede skriwelse af 31 Dec sidstleden hawe jeg modtaget, Men saa sildig Andkom at jeg ikke med den da afgaaende Post samme kunde Besware, hworfor det herwed skeer. Jeg har faaet Sagen mod Stiær Bønder extraheret: Jeg har udtaget Høyeste Rettes Stewning udj Deres og Hrr de Beringschiolds Nawn for saawidt som De nu er Ejer og skal lide Dom i fornøden tilfælde i Høyeste Rette. Det er mig ikke Mueligt at begribe at Stiær Mænd kan winde mod H Beringschiold og Dem forsaawidt Stiær Byes kiøb andgaaer: Thi Brendstrup er Stiær Mænds fuldmægtig har hand wæret een troeløs hwad kommer det S Brendstrup wed: Dommen er forkert og imod Lowen og den Sunde fornuft. At Sr Beringschiold skal holde sig til Brendstrup naar hand mister Godset. Nej Bønderne skal holde sig til Brendstrup. Thi Sr Beringschiold har jo ikke wæret i den handel med Bønderne. Dette er det fornemste i Sagen det øwrige er ikkun Bagateller. Andgaaende Skatternes Betaling og den derefter part Execution som wed Contranations Stewning er paaanked, da er Deres Welbyrdigheds Paategning paa Høyste Retts Stewning gandske Rigtig. Jeg skal erindre Enceptionen naar sagen kommer for, Men desuden naar howed Sagen windes saa siger den Gandske Indstewning intet, det er Besynderligt At Stewningen og Bewillingen ikke er Deres Welbyrdighed forkyndt førend dj 27 Decembr. Og Man troer hermed at wil hawe Sagen for sidst i Januario efter Antrupations Bewillingen. Som dog ikke lader sig giøre, Med Posten den 15de Naaer jeg at sende Deres Welbyrdighed Stewningen. Og skal jeg paa samme tiid nærmere giwe underretning. Den anskrewne Memorial fra Deres Welbyrdighed til Cancelliet er den 29de Decbr gaaet til Rente Cammerets Erklæring anden har jeg ikke i disse dage kundet faae Oplyst. Jeg har den Ære at wære med største Høyagtelse.Høyædle og Welbyrdige Herr Justitce Raad Deres ærbødigste tiener Frid Wilh Wiwel. Københaun dj 8: Januari 1771 Adress: Høyædle og Welbyrdige hr de Lichtenberg. Herre til Bidstrup Hands Kongel. Mayestæts Justice Raad. Bidstrup. Franco Haderslev No 20 Ct Fire og Tyve Skilling. 1771 Georg Hass Kongl: Maiets Byefoged udi Aarhuus. Knud Schytte Raadmand Bye og Raadstue = Skriwer ibidem. Giøre Witterlig at Anno 1771we Torsdagen den 27de Juny Blew Aarhuus Bye Tings Ræt Sadt og Administreret udi owerwærelse af de 8de Stokkemænd Sr Søren Boye, Hans Clausen, Christen Jensen, Peder Knudsen Bagger, Svend Gregersen, Niels Rasmussen, Mogens Skomager og Ib Muurmæster. Hwor da for Rætten mødte Raadmand og Procurator Daniel Grundahl fra Horsens og fremlagde Rættens Stæwning af 8de hujus med sin lowlig forkyndelses paaskrift under 8de og 10de ejusdem, hworwed Hr: Weiermæster Brendstrup her i Byen har indkaldet de Stiær Byes Gaard Beboere at anhøre den ham wed Commissions Dommen af 27de Nowember 1769we Confirmeret wed Høieste Rættes Dom, den 26de Marty sidst Paalagte benægtelses Eed, samme Stæwning Grundahl, begiærede Læst paaskrewen og Protocolleret, som og skeede lyder saaledes: - Nr 18 C7timus. Sex Skilling. 1771. Georg Hass, Kongelig Maits Byefoged i Aarhuus Giøre Witterligt, at Weimæster Peder Brendstrup her ibidem for mig hawer andraget, hworledes hand udj een imellem Stiær Byes Beboere og imellem han- nem paadømt Sag wed Commissions Dom afsagt - 1769re den 27de November, er blewen tilpligtet jnden Aarhuus Byeting, efter Forregaaende Stæwnemaal, til Wederpartene de Stiær Mænd, at aflegge sin Corporlig Eed og Benægtelse, paa den maade, som bemelte Commissions Doms act forre skriwer, hwilken Dom wed allernaadigste Høieste Rættes Dom afsagt den 26de Marty, hujus anni og forkyndet den 13de May sidstleden i den Post er kiendt, at staae wed Magt, Thi bliwer efter bemelte Weirmæster Brendstrups forlangende hermed med 14ten Dages lowlig Warsel de Stiær Byes Gaard Beboere, Nawnligen: Jens Nielsen Jexsen, Thomas Justsøn, Rasmus Sørensen, Anders Rasmussen, Peder Nielsen Jexsen, Michel Ollesøn, Søren Lauridsen, Jens Jenssøn, Niels Michelsøn, Jens Justsen, Rasmus Eschildsen, Jens Rasmussøn, Niels Sørensøn, Jens Nielsen Siøballe, Anders Johansen, Knud Nielsøn, Peder Nielsen Siøballe, Anders Jensen, Knud Rasmussen, indkaldede at møde for Aarhuus Byetings Rætt Torsdagen den 27de Juni førstkommende, for at anhøre Citanten Weiermæster Brendstrups Benegtels Eeds afleggelse, efter den maade og forskrift, berørte Commissions act og allernaadigste Høieste Rættes Dom har fastsadt, og da Citanten andrager ey endnu at hawe kundet faae den allernaadigste Høiester Rætts Dom beskrewen, og sine Documenter tilbagelewerede, mens dets u-agtet ey har wildet opholde med at opfylde sin pligt efter de Acter som Wederparterne, hawe i hænde, saa medtager de Stiær Byes Beboere saawel berørte Commissions=Doms, som allernaadigst Høyeste Rættes Doms Acter, paa det Eeden at Citanten efter sammes Indhold kand bliwe inden Rættes retteliegen aflagt. - Dets til bekræftelse, under min Forseigling.Aarhuus den 8de Juny 1771we.(L:S:)
Denne Stæwning er wel Lowlig Forkyndet, men daa tiiden inden hwilken Citanten i følge Dommen burde hawe aflagt den ham paalagde Eed i dag er forløben; Saa seer wi os nu Berættiget till at aflægge denne os i Dommen paalagde Eed, til den Ende, er og allerede Stæwning af os udtagen og pelstere? imod nogen Eeds aflæggelse. - Anno 1771we den 8de Juny ware wi underskrewne, jeg Søren Michelsen Boye og Jeg Svend Gregersen, begge Indwaanere i Aarhuus, efter begiæring af Hr Weiermæster Brendstrup ibdem udi Stiær Bye, for at skulle hawe forkyndet denne wedhæftede Rættes Stæwning for de derwed Indstæwnte Stiær Byes Gaardmænd men saa wel eendel af Beboerne, dels war taget i Marken, og dels til Aarhuus til Torwe, som og at Lægdsmanden Jens Nielsen Siøballe, der skulde leweres Copien, ey heller war tilstæde, gik wi tilbage uden at forretage nogen forkyndelse. Den paafølgende 10de Juny 1771we Formiddag Klokken 7 Slæt war ieg Søren Michelsen Boye og ieg Niels Labing begge af Aarhuus paa Hr Citantens forlangende, Mødt udi Stiær Bye, hwor Stæwningen af os blew forkyndet saaledes: 1. hos Jens Niels Jexsøn for Koenen udi Mandens frawærelse, 2det til Thomas Justsens koene som er Enke, moed toeg forkyndelsen, 3die Hos Rasmus Sørensen, da ingen fandtes hiemme blew Stæwningen oplæst uden for Dørren, 4de, Anders Rasmussen, han Enke modtoeg selw forkyndelsen= 5te hos Peder Nielssøn Jexsøn da ingen i huuset forrefandtes, blew Stæwningen oplæst uden for Dørren 6te hos Michel Ollesen, koenen modtog forkyndelsen, 7de hos Søren Lauritsen forkyndet ligesom under No 5 meldet er, 8de hos Jens Jensens Enke liigesaa, 9de hos Niels Michelsen, koenen modtog forkyndelsen, 10de hos Jens Justsen som selw moed toeg forkyndelsen, 11te hos Rasmus Eschildsen forkyndet for koenen 12. hos Jens Rasmussens Enke som selw moed toeg forkyndelsen, 13de hos Niels Sørensen forkyndet, som wed No 5, men da Manden kom os i møde uden for Gaarden blew det ham sagt 14de, hos Lægdsmanden Jens Nielsen Siøballe, som selw modtoeg forkyndelsen og tillige Copie af Stæwningen til Egne og øwrige Indstæwntes Efterretning, 15de hos Anders Johansens koene modtoeg forkyndelsen, 16de hos Knud Nielsen, som Mand eller Koene ikke war hiemme blew Stæwningen læst for Deris Datter, 17de, hos Peder Nielsen Siøballe læst for hannem selw 18de hos Anders Jensen ligesaa, og 19de hos Knud Rasmussen ligeleedes, og for Resten belowede Anders Jensen og Peder Nielsen Siøballe paa samtlige Mændenes wegne at tillstaae Stæwningens lowlige forkyndelse, og meddelte dette Swar som paa Stæwningen uden haands underskrift er tegnet. - Hwilket passærede wi bekræfte med Lowens eed Saa Sandt Hielpe og Gud og Hans Hellige Ord. Aarhuus den 10de Juny 1771we.Swend Greisen, Søren Michelsen Boye, Niels Labing.
Fremlagt udi Byetings Rætten den 17de Juny 1771we. Hworefter Grundahl i anleedning af den paa Stæwnemaalet uden Nawn giwne Paategning, alleene wille erindre: At den allernaadigste Høyeste Rætts Dom først den 13de May sidst, er Hr Weiermæster Brendstrup forkyndet, wed hwis forkyndelse Hr Weiermæsteren har Erklæret sig, samme at wille efterlewe, wed Eeds aflæg, hworfore hand tillige har lowet at Stæwne saasnart hand kunde faae sine Documenter fra Kiøbenhavn, han har og i følge af saadan hans paa Høieste Rætts Dommen wed forkyndelsen giwen Skriftlige paategning som den fremlagde Stæwning udwiiser for benægtelses Eed, at aflegge udtaget og for de Stiær beboere, ladet forkynde Stæwning forinden den fastsatte tiid udløb, og derefter fremlagde Grundahl Høyeste Rætts Doms Acten af 26de Marty sidst, som ender med Højeste Rætts Dommen som har Confirmeret Commissions Dommen af 27de November 1769we, der findes samme Act indført saawidt den forstæwnte benægtelses Eed angaaer og indsirklet? pagina 46we og 47we, hwilke Domme Grundahl begiærede, dog saa meget af Commissions-Dommen alleene som foran er anført, oplæst og antagen til Actens følge. Hworefter Hr. Weiermæster Peder Brendstrup fremstoed for samme ham wed forbemelte Domme paalagde benægtelses Eed her for Rætten at aflægge. Paa Procurator Høyers weigne af Weile mødte 2de Stiær Beboere Nawnlig Rasmus Ebbesen Skræder i bemelte Stiær og Peder Olesen Bødker af samme Bye som fremlagde bemelte Procurator Høyers Indlæg af 26de Juny 1771we som de begiærede Læst og Acten tilført der og skeede Lyder saaleedes.
No 18 C7timus Sex Skilling 1771. Welædle Høystærede Hr Byefoged Hass. Sr. Peder Brændstrup Weier og Maaler i Aarhuus, har for eendeel af Beboerne i Stiær Sogn og Bye under Schanderborg Amt, ladet forkyndet een Stæwning af 8de Juny sidst, hworwed det lader til ligesom hand endnu attraaede at wille aflegge den ham wed Een Commissions Dom af 27de Novbr 1769 tilladte benægtelses Eed. De Stiær Mænd har forsikret mig, som den der har wæret beskikket til Deris forswar i Sagen, at om det end ikke allereede af Sr Brendstrup war forsømt til rette Tiid, at lade Stæwne for og aflægge Eeden, troer de dog ikke at hand hawde Resolweret til Eedens wirkelig aflæggelse, Men at hand hellere, har willet hawe det anseet, ligesom det war af uwiidenhed, at hand ikke hawde i agt taget den ham til Eedens aflæggelse forreskrewne og bestemte tiid, wel widende at Eeden efter samme tiids forløb, ej af ham kunde antages wed nogen Rætt. - Thi foruden hwis som under Sagen forhen er ført paa De Stiær Mænds siide, Er de og siiden Dom i Sagen er faldet, kommet i Erfahring om andre og fleere Widner, som hwor med de saae dem i stand til at bewiise twert imod den Eed Sr Brendstrup er tilladt /: naar den war skeed i rette tiid:/ og hwilke Wiedner De endnu efter Lowens 27de Articul Pagina 114 kand føere, om og naar nødig eragtes. Og i henseende till den ommelte af Sr Brendstrups forstæwnte Eed lyder Commissions = Dommen saaleedes: Naar da alle for omførte omstændigheder sees, eragtes og kand ikke udfindes andet, end at joe alle og et hwert støcke Concentrerer til een wis og den stærkeste formodning, om Sagens megtighed paa Bøndernes siide og i sæhr at Sr Brendstrup har hawt Deris Commission, og aftale, at gaae til 120 rd for hwer Tønde Hartkorn, wed Bud for Dennem paa Auctionen, hworforre og eragtes for Rætt at Weiermæster Brendstrup, bør efter Lowens 1 Bogs 14 Cap 6 art inden Aarhuus Byetings Rætt, efter foregaaende Stæwnemaal til Wederparterne De Stiær Byes Beboere, aflægge sin Corpolige Eed og benegtelses Ey alleene at Bønderne ikke enten efter Mundtlig aftalle hawer giwet ham tilladelse at Byde paa Deris weigne de 113 Rixdlr for hwer Tønde Byens Hartkorn hworforre Byen paa Auctionen blew Solgt, men end og at hand wed den søgte og indgangne foreening eller handling med Bønderne ikke har hawt nogen absigt, eller intention, at bemægtige sig samme foreening, for at facilitere sit eget agtende høeste Bud. Men skulle Sr Brendstrup ikke wedtrøste sig at aflægge saadan benægtelse Eed, som det der bør skee inden Fiire Uger efter Dommens forkyndelse da er det Stiær Byes Beboere og saa mange som wed foreeningen den 27de Aprilis war tilstæde tilladt at bekræfte wed Eed til Deris Wærne Ting, efter forregaaende lowlig Warsel til Sr Brendstrup, at det har wæret Sr Brendstrup tilladet wed den ham af Byen owerdragende Commission, at byde paa Deris Bye den 27de Aprilis 1767we at gaae til den af ham budne Summa for hwer Tønde Hartkorn pp. Commissions Dommen, er i dette og flere tilfælde wed allernaadigste Høyeste Rættes Dom den 26de Marty sidst Confirmeret, følgelig bør den efterlewes i saa widt den som meldt allernaadigst er Confirmeret. Og derudi kand og maae ingen Jurisdiction eller undersaat giøre nogen forandring. - Nu er allernaadigste og Respective Dommene, blewen Sr Brendstrup lowlig forkyndet, den 13de May sidst fra hwilken tiid til den 27de Juny, da hand har Stæwnet for at wil aflægge Æed er meere end 6 Uger, og følgelig, da de bestemte 4re Uger ere ower 14ten Dage forhen expinerede, kand Sr Brendstrup nu ikke bag efter tillades Æedens aflæggelse, om hand end wille giøre alwor deraf. Wed Sr Brendstrups Stæwnings forkyndelse, wille de Stiær Mænd hawe derpaa Skriftlig anført Deris Exception og protest herom De fik og tegnet derpaa disse ord: Denne Stæwning er wel lowlig forkyndet, men da tiiden inden hwilken Citanten i følge Dommen burde hawe aflagt den ham paalagde Æed, i Dag er forløben; Saa seer wi os nu berettiget til at aflægge den os i Dommen paalagde Æed, til den Ende, er og allereede Stæwning af os udtaget og protestere wi imod nogen. Men da dette saawidt war skrewen, rew Sr Brendstrups udsændte Stæwningsmænd Stæwningen fra De Stiær Mænd med Growe ord og Eeder, at sligt ikke maatte skriwes derpaa, de Stiær Mænd wille hawe Continueret Deris Paategning saaledes: Eeds aflæggelse af Sr Brendstrup i denne Sag, den hand ej meere er berettiget til at giøre. Men da Stæwningen som melt blew Rewen fra Dem fik de ikke dette sidste derpaa anført, som Documentet kand udwiise naar det kommer i Rætte, naar det er ellers u forandret; - Ieg protesterer paa De Stiær Mænds weigne, jmod Sr Brendstrups forstæwnte Eeds aflæggelse, og skulle hand jmod forhaabning nægte at Dommen ere ham forkyndet den 13de May, skal det med hans Egen haand og forkyndelses Mændenes paategning, bliwe ham owertydet; - Ligesom og den allernaadigste Høyeste Rætts Dom, tillige med Commissions Dommen, gierne om forlanges, den 4de Jully for Aarhuus Byetings Rætt kand bliwe forrewiist, men i Morgen kand det ikke skee, formedelst samme bruges til De Stiær Mænds afbetiening wed Een anden Ræt. - Ellers har desuden og de Stiær Mænd allereede, da Sr Brendstrup ikke hawed efterlewet Dommene, ladet ham Indstæwne, til at høre den Dem paalagde Eed, som De og med god Samwittighed wil og kand præstere. Dette mit Indlæg, som med Stæmplet Papiir, er bielagt og af 2de Mænd fra Stiær bliwer leweret den Respective Rætt, Beeder ieg maae for Rætten worde læst og paateginet, till at Indlemmes det som efter Sr Brendstrups meldte Indstæwning Passerer. Ieg er med Veneration Welædle Højstærede Hr: Byefogeds tienst skyldige tienner. S: Høyer.Weile den 26de Juny 1771we. Fremlagt udi Byetings Rætten den 27de Juny 1771we. Raadmand Grundahl som hawde hørt Sr Høyers affattede Indlæg, fandt fornøden hertil at sware: At hwerken Weiermæster Brendstrup eller hand nogen sinde skulle nægte hwad som medfører Sandhed og derfore war allereede førend Høyers Indlæg i Rætten fremkom tilkiendegiwet, at Høyeste Rættes Dommen er Brendstrup den 13de May forkyndet, tillige med hans paa samme giwne Skriftlige Erklæring om at wille aflægge Eeden men anderledes forholder Sr Høyer sig udi hans Indlæg: Hand fordreyer Lowen Skiuler Sandheden i Sagen og søger opsættelser, for at befordre de hensigter som hand ikke tør wære bekiendt, saaledes paaberaaber hand sig Nye Widner og Bewiiser efter at Høyeste - Rætts Dom i Sagen er gangen, hand grunder sig paa Lowens Pagina 114 articul 27de, da samme wiiser, at det alleene er naar Sagen wed underretterne er Paadømt, paa det at saadanne bewiiser, endnu kand komme frem for Høyere Rætt; men hwo tør nægte at Høyeste Rætts Dommen giør aldeles Ende paa Sagen, og naar skulde Sagen faae Ende, naar de ikke fik det wed Høyeste Rætt Sr Høyer anfører dernæst Commissions Dommen hworefter Eeden skal aflægges, men hand undseer sig ikke wed at skiule de wigtige ord, som er ham aldeles imod; Thi Commissions Dommen fastsætter wel at de Stiær Beboere, naar Brendstrup ikke wedtrøster sig at aflægge sin benægtelses Æed, maae giøre Sigtelsens Æed, men Høyer udelukker et betydelige tillæg, som findees i Dommen og den i Dag fremlagde act pagina 47we, at det først bør skee, naar Sr Brenstrup har erklæret sig at hand ey wil aflægge den ham tilladte benægtelses Eed, meningen er Sr. Høyer tør ikke nægte, at Brendstrup joe wed Dommens forkyndelse har Erklæret sig till at wille Aflægge Eeden, hand troede dernæst, at Hr Weiermæster Brendstrup endnu ikke hawde faaet sine Documenter fra Kiøbenhavn og derfor skiulte hand det som hand fandt for got, for at giwe sine Indsigelse nogen Styrke. Det er og i den henseende og formeening, om at Her Weimæster Brendstrup ikke, har Dommen wed haanden, at hand siiger, at Høyeste Rættes og Commisiions Dommen ikke i Dag, men wel den 4de Jully, her for Rætten kand bliwe forrewiist hwilken forretning end ikke behøwes, da samme af Hr Weiermæster Brendstrup er fremlagt. Naar nu Hr Weiermæster Brenstrup bestandig har Erklæret, at hand war willig til at opfylde de ergangne Domme, ligefra Høyeste Rætts Dombs forkyndelse af og siden efter wed den, den 8de Juny udtagne Stæwning, som altsaa er inden de ham forreskrewne 4re Ugers udløb; - Saa meener Grundahl at Hr Høyers Indsigelse paa de Stiær Mænds weigne af sig selw bortfalder, da Grundahl dets uden benægtede hwis wiidere i Hr Høyers Indlæg og wed Stæwningens paateigning uden bewiis er anbragt, som alt er opdigtet, for at giwe sin Indsigelse noget skin, det er der foruden i owerensstemmelse med Lowens Lydende, at Sigtelses eed ey kand eller bør antages, hwor benægtelses Eed kand aflegges og bliwe tilbuden, det er ligesaa i owerens stemmelse af de ergangne Domme og Brendstrup wedbliwer endnu sin Erklæring og tilbud af den ham paalagde Eed; til den Ende er hand her for Rætten tilstæde, og at samme ey før er præsteret, er alleene af den Aarsag, at hand først den 25de hujus har erholdet Høieste Rætts Doms Acten fra Kiøbenhavn, unyttig war det for ham, at Stæwne til Æeds aflæg, før hand war wis paa at kunde tillige fremlægge Høyeste Rættes Dom i Sagen og til bewiis om, at hand ey før har kundet erholdet bemelte Doms Act, fremlagde Grundahl, een fra Notario Publico udstæd NotVerdana Forretning af 25de hujus som hand til Actens Indlemmelse begiærede læst og Protocolleret der og skeede lyder saaleedes No 20 C7timus Fiire og Tywe Skilling 1771. Copie. No 20 C7timus Fiire og Tywe Skilling 1771. Welædle og Welwiise Hr: Raadmand Schytte, Bye og Raadstue Skriwer samt Notarius Publicus her i Aarhuus. Endelig maae ieg i Dag med Posten formode, at skulle ankomme til mig Een Paque Documenter fra Kiøbenhavn, Maatte det behage Deres NotVerdanaiter paa Post Contoiret, at modtage samme, derefter det Aabne, og giwe mig NotVerdana Attest, hwad Documenter angaaer, som ieg formeener skulle wære een allernaadigst Høyeste Rætts Dom imellem mig og Stiær Bye mænd med wiidere, skulle ingen wære ankommen udbedes Hr: Postmæsterens Swar derom taget, og Deris NotVerdana Attest i saa fald mig liigeledes meddelt, Ieg forbliwer med Estime. Deris Welædle Wiisheds aller skyldigste tiener. Aarhuus d 25de Juny 1771. P. Brendstrup. I følge af forrestaaende Reqwisition, har ieg Knud Schytte Raadmand, Bye og Raad - Stue - Skriwer, samt Notarius Publicus her paa Stædet, med Teste Friderich Soetmann, i Dag formiddag, efter Postens ankomst, indfunden mig paa det Kongelige Post-Contoir ibidem og efter bespørsel hos Hr: Postmæster Niels Holm om saadan Paque Documenter til hr Requirenten som denne Reqvistion omformelder, lewerede welbemelte Hr: Postmæster Holm mig Een Paque med Paaskrift/:"Kongelig Maiets. Weiermæster, Welædle Sr Brendstrup i Aarhuus, franco Haderslef:/ som Postmæsteren tilkiendegaw med Dags Post at wære ankommen, hwilket og med det forrewiisende Post Carta fra Kiøbenhafn af 22de hujus fandtes under No 30 anført; hworefter samme Paque strax paa stædet af mig blew Aabnet og derudi befunden: Een allernaadigst Høyeste Rættes Doms Act, afsagt Tiirsdagen dend 26de Marty dette Aar jmellem Hr Reqvirenten Weiermæster Peder Brendstrup af Aarhuus paa den Eene og Stiær Byemænd paa den Anden siide samt Eet u-forseiglet brew lydende saaledes: Welædle Hr Weiermæster Høistærede Wen! Igaaer fick ieg Høyeste Rætts Doms Act i Sagen imellem Dem og de Stiær=Mænd, fra Justitc Contoiret, og sender den herwed med den Ridende = Post, paa det den till bestæmte tiid kunde indløbe, forbliwende Welædle Høistærede Wens tienstskyldigste tienner. Kiøbenhawn den 22de Juny 1771.I: Frausing. Hwilken Act og Brew Hr Weimæster Brendstrup herwed owerleweres. At saaledes NotVerdanaiter er Passeret og tilgaaet bekræftes herwed under Stadens NotVerdana Seigl, samt min og Testes underskrift.Actum Anno die et Loco ut Supra. (L:S:). K: Schytte. CWad Attestator F: Soetmann. At denne Copie er eenslydende med den af mig i Gaar den 25de hujus førte og udstæd Original forretning, det bliwer hermed NotVerdanaiter Attesteret. Aarhuus den 26 Juny 1771we (L:S:) K. Schytte.
Fremlagt udi Byetings Rætten den 27de Juny 1771we. Og da Brendstrup allereede den 8de Juny wed sin Stæwnings udtagelse, har begyndt, at fyldestgiøre de ergangne Domme, som ikke uden forregaaende Stæwning kand efterlewes og saaledes har begyndt samme inden den tiid Commissions Dommen forreskriwer, og saasnart som det war ham mueligt; - Saa wentede Grundahl og paastoed at hand worder antagen til at aflægge den ham fore skrewne benægtelses Eed saaleedes som Commissions Dommen samme jndeholder. Og da de Stiær Mænd ei wiidere hawde at fremme Eragtede Retten: At som den finder det u-imod siigelig, at den allernaadigste Høïeste Rætts Dom er blewen Weiermæster Brendstrup ankyndt den 13de May sidst og hans Stæwnemaal her til Rætten til Eeds aflæggelse er udtaget og ladet forkynde den 8de og 10de Juny sidst tilmed siiger den allernaadigste Høyeste Rættes Dom og Commissions Dommen, at naar Weiermæster Brendstrup har Erklæret sig Ei at aflægge den ham tilladte Benægtelses Æed, da bør De Stiær Bønder inden 3 Uger derefter hwilket er Conform med Lowen, da nu Weirmæster Brendstrup saa wel med allernaadigst Høyeste Rættes Dombs Paateigning har erbudet sin Eed, som og af ham udtaget Stæwning, og samme ladet forkynde før de 4re Uger war Expireret, hand har og wed NotVerdana act bewiist at hand ikke før den 25de Juny som war sidste Post Dag, hawde faaet bemelte Høieste Rættes Domb med Posten fra Kiøbenhavn altsaa kand ey anderledes Skiønnes en at Weiermæster Brendstrup har giordt alt hwad hand har kundet i sin rette tiid at fyldestgiøre Dommen wed Eed; - Thi kunde Rætten ei heller nægte ham den anbudne Eeds antagelse, hwortil hand i Dag Cisterer sig; - Til hwilken ende lowens Eed blew han- nem forrelæst, med formaning til Sandheds Wedbliwelse, Da derefter den udi Commissions - Acten i Conformitets af Høïeste Rættes Dom fastsatte Eed maade, bliwer her indført, saa lydende At Bønderne i Stiær Bye ikke entten efter mundtlig aftale hawer giwet Ham Tilladelse at Byde paa Deris Weigne de Eet Hundrede og Tretten Rixdaler for hwer Tønde Hartkorn, hworfor Byen paa Auctionen blew Solgt, men endog, at Hand wed den Søgte og indgangne Foreening eller Handling med Bønderne, ikke har hawt nogen absigt eller intention at bemægtige sig samme foreening, for at Facilitere sit eget agtende Høieste Bud. Hwilket alt Weiermæster Brendstrup efter Lowens maade, Ord til Andet Repeterede og derpaa aflagde sin Eed, samt derfore blew Demitteret. - Raadmand Grundahl begiærede sig acten in forma beskrewen med delt Som Rætten bewilgede. At saaledes inden Retten er tilgaaet og passeret, det bewidne med os, Byetings - Justitz Protocollen samt de foran benæwnte Stockemænd. Til Bekræftelse under Wores Hænder og Forseiglinger.Actum Anno Die et Loco ut Supra.GHass.K. Schytte.
No 13 C7 Otte og Tywe Rigsdaler 1773. Skiøde for:Justice Raad Hans Henrik de Lichtenberg paa Stier Byes Hartkorn Ager og Eng 61 Tdr 4 skp 3 fc 2 1/4 alb: og Skov 3 skp. 2 alb. Wi Christian den Syvende af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, De Wenders og Gothers; Hertug udi Sleswig, Holsten, Stormarn og Dytmersken, Grewe udi Oldenborg og Delmenhorst. - Giøre Witterligt: At som Wi allernaadigst hawe for godt befunden at lade Wores forbeholdne Jordegods, Kirker og Tiender under Schanderborg Rytter District, beliggende udi Wores Prowince Nørre Jydland offentlig Auction til forhandling opbyde, saaleedes som den derom under 19de Decembr 1766 udgangne trøkte Placat og Specification, samt trøkt Bekinddtgiørelse datr 31te Martii 1767 og wiidere paa Auctions Stædet bekiendtgiorde Conditioner nermere formelder, hworefter Auctionen ower Bemelte Gods af Wores dertil allernaadigst Committerede er foretagen paa Schanderborg Slott den 23de April 1767 og følgende Dage, samt den af dennem derower holte Forretning af Os wed Resolution dat 5te Junii nestefter allernaadigst er approberet; Og da wærende General Krigs Commissaire de Berringschiold af det wed samme Auction bortsolgte Gods, er blewen tilslaget og owerdraget efterskrewne Hartkorn udi Schanderborg Amt, i Wor Prowince Nørre Jydland beliggende for den Summa =7008: Rigsdaler 45 1/2 sk, hworaf den halwe Kiøbe Summa =3503 Rdr 71 sk med Rente fra den 11te Decbr 1766 til 26de April= 1769 = 332 Rdr 87 sk, tilsammen 3836 Rdr 62 sk udi Aarhuus Amtstue er blewen betalt, efter Amtsforwalter Jens Thygesens udgiwne Qwittering af sidst melte dato; Men den øwrige halwe Kiøbe Summa = 3503 Rigsdaler = 71 sk forbliwer efter Auctions Conditionerne, staaende udi Godset, imod at dets Eiere swarer af hwer 100 rd aarlig Fiire Rigsdaler, som en Afgift det bestandig og u-foranderlig hæfter paa Grunden og Stæderne, hwilke Afgift til hwer 11te Decbr i Wores Cassa erlægges. Og som fornæwnte Magnus de Berringschiold hawer owerdraget berørte Hartkorn til Os Elskelige Hans Henrich de Lichtenberg, Wores Justice Raad; Saa hawe Wi nu wed dette Wort aabne Brew allernaadigst willet skiøde og afstaae, saa som Wi og herwed fra Os og Wore Kongel. Arwe Succesforer udgi Regieringen til forbemelte Justice Raad de Lichtenberg, hans Arwinger og Efterkommere, skiøder og aldeles afhænder følgende under det forrige Schanderborgske Rytter Districts Gods forhen forbeholde Hartkorn nemlig: udi Schanderborg Amt, Framlew Herred, i Stiær Sogn og Stiær Bye nye Matriculs Hartkorn No 1: Agger og Eng fire Tønder, Tre skipper, To Fierdingkar og To album, hworaf Anders Johansen, efter den in Ao 1733 seenest forfattede Jordebog, swarer Aarlig Landgilde Fem Rigsdaler 91 skilling No 2: Agger og Eng Tre Tønder, Syw skipper To fierdingkar, hworaf Knud Nielsen swarer Aarlig Fem Rigsdaler 34 sk, No 3: Agger og Eng Tre Tønder, Sex skipper, To Fierdingkar og Et album, hworaf Jens Nielsen Jexen swarer Fem Rigsdaler 10 sk, No 4: Agger og Eng Fire Tønder, En skippe og To Album, hworaf Rasmus Sørrensen swarer Fem Rigsdaler 51 sk, No 5: Agger og Eng Fem Tønder, En skippe, Et Fierdingkar, En album, hworaf Anders Rasmussen og Thomas Justsen hwer hawer halw Deelen To Tønder, Fire skipper, To fierdingkar, To album i brug og enhwer deraf swarer Aarlig Tre Rigsdaler 43 sk, No 6: Agger og Eng Tre Tønder, Sex skipper, To fierdingkar og Et album, hworaf Peder Nielsen Siøballe swarer aarlig Fem Rigsdaler 10 sk, No 7: Agger og Eng Tre Tønder, Sex skipper, To fierdingkar og En album, hworaf Michel Olesen swarer Fem Rigsdaler 10 sk, No 8: Agger og Eng To Tønder, og Syw skipper, hworaf Christen Jørgensen swarer Tre Rigsdaler 80 sk, No 9: Agger og Eng To Tønder fem skipper og Tre fierdingkar, hworaf Eske Rasmussen swarer Tre Rigsdaler 60 sk, No 10: Agger og Eng Syw skipper, Et fierdingkar og Et album, hworaf Niels Michelsen swarer En Rigsdaler 22 sk, desuden af No 15: det halwe En Tønde, Syw skipper og Tre fierdingkar, hworaf ermelte Niels Michelsen swarer To Rigsdaler 60 sk, No 11: Agger og Eng Syw Tønder, Syw skipper, Et fierdingkar og Et album, hworaf Jens Justsen og Knud Rasmussen hawer hwer det halwe Tre Tønder, Syw skipper, To fierdingkar, To album, og hworaf enhwer for sin Part swarer fem Rigsdaler 27 sk, No 12: Agger og Eng fire Tønder, En skippe, To fierdingkar, To album, hworaf Rasmus Eskesen swarer fem Rigsdaler 59 sk, det halwe af No 15 Agger og Eng En Tønde, Syw skipper og Tre fierdingkar, hworaf Niels Sørensen swarer To Rigsdaler 60 sk, No 16: Agger og Eng Tre Tønder, Syw skipper, Et fierdingkar, Et album hworaf Jens Nielsen swarer fem Rigsdaler 22 sk, Herligheden af No 17 og 18 Agger og Eng En Tønde, fire skipper, To fierdingkar og 1/4 album, hworaf Peder Nielsen og Anders Jensen swarer To Rigsdaler. Endwiidere af No 13 Agger og Eng To Tønder, fire skipper, Et fierdingkar To album og af No 14 En Tønde, Sex skipper, To fierdingkar, To album, tilsammen fire Tønder, Tre skipper og Et album hworaf Jens Rasmussen swarer fem Rigsdaler 82 sk. Til ald Byen er Skow Tre skipper og To album. Og som ellers af Stiær Bye aarlig til Aarhuus Hospital swares Plow-Hawre fire Tønder, fire trefierdedeel Skippe, der betales med Penge pr. Tønde fire Mark; saa skal meerbemelte Justice Raad de Lichtenberg, samt efterkommende Eiere wære forbunden til Aarhuus Hospital bestandig Aarlig med Penge pr Tønde fire Mark at betale den Andeel af foranførte saakaldet Plow Hawre, som af dette herwed bortskiødende Hartkorn skal udreedes. Hwilket Hartkorn, tilsammen Bøndergods Agger og Eng Tredsindstywe og En Tønde, Fiire Skiepper, Tre Fierdingkar, To og en Fierde Deel Album, samt Skow Tre Skiepper og To Album, med tilliggende Bygninger og Huuse, Landgilde, Stædsmaal, Sigt og Sagefald, Ægt og Arbeide, wisse og u-wisse Indkomster, Rent og rette Tilliggelse, wære sig af Agger og Eng, Skow, Mark, kRat, Heede, Kiær og Moeser, Søer, fiskewand og fæegang, Tørwegrøft og Lyngslætt, Waat og Tørt, inden Markskiæl og uden forre, aldeles intet undtagen i nogen Maade, som nu dertil ligger og af Alders Tiid dertil ligget hawer og bør dertil ligge med rette, tillige med dertil hørende Mandskab efter Lowen og Forordningerne, saa og Jagt-Rettigheden til forreskrewne Gods ligeleedes efter Lowen og de derom udgangne Forordninger, skal følge og tilhøre eftermelte Justice Raad de Lichtenberg hands Arwinger og Efterkommere, imod at de af forberørte Tre Tusinde, Fem Hundrede og Tree Rigsdaler=71 sk, som derudi bestandig bliwer indestaaende, erlæggr udi Wores Cassa forbemelte fiire pro Centum aarlig Afgift der beløber Et Hundrede og førgetywe Rigsdaler= 15 sk. Thi kiendes Wi for Os og Wores Kongl: Arwe Successorer udi Regieringen ingen ydermere Lod, Deel, Ret eller Rettighed efterdags at hawe til eller udi berørte Gods, dets Eiendom og Herlighed med wiidere, som foreskrewet staaer; Men allernaadigst wille hiemle og fuldkommeligen tilstaae titbemelte Justice Raad de Lichtenberg hans Arwinger og Efterkommere, som samme med rette eiende bliwer foranførte Gods med tilliggende for hwer Mands Tiltale, som derpaa med rette kunde hawe noget at sige, dog Os og Wores Kongl: Arwe Successorer udi Regieringen alle Kongl: Regalia og Høyheder, samt Contributioner pro qwota ordinaire eller extra ordinaire, som enten allereede er eller herefter worder paabuden, saawelsom den ommelte Aarlig Afgift aldeeles u-forkrænket og forbeholden at forbliwe. Forbydendes alle og enhwer herimod, eftersom forskrewet staaer, at hindre eller udi nogen Maade forfang at giøre, under Wor Hyldest og Naade. Giwet paa Wort Slott Christiansborg udi Wores Kongl: Residentz Stad Kiøbenhavn den 22de Februarii Anno 1773. Under Wores Kongelige Haand og Seigl Christian.Bernstorf: Carstens: (?) /Hanssen. Af det følgende ser det ud til, at Justitsraaden efterhånden har opgivet, at få en mindelig ordning på sagen, idet han nu overlader Bønderne Byen. Anno 1771 den 23 Juny er imellem underskrewne Justitz Raad Hans Henrich de Lichtenberg til Bidstrup og Anders Jensen, Knud Rasmussen, Peder Nielsen, Knud Nielsen, Rasmus Eschildsen, Niels Sørensen og Anders Johansen, i følge fuldmagt af gaars dato, paa egne og øwrige beboeres Wegne i Stier, aftalt sluttet og indgaaed følgende kiøb og Contract:
1)
2)
3)
4)
5) At denne Kiøbe Contract, som in Duplo er forfattet og hwor af hwer Part beholder een, som med sit forordnede Stemplet Papier bielegges, med Welberaad Hue og owerleg er sluttet og jndgaaed til uryggelig efterlewelse og opfyldelse. Det tilstaaes med Hænders underskrift, og til detz ydermeere forsikring bedes tilstædewærende Sr Olle Sørensen fra Taastrup og Preben Hansen fra Høelund, at de med os til Witterlighed wille underskriwe. Søebyegaard den forbemt 23 July 1771we. HHD:Lichtenberg. Anders Jensøn, Knud Rasmussen, Peder Nielsen Siøballe, Knud Nielsøn, Rasmus Eskelsøn, Niels Sørrensøn, Anders Johansen. Efter Begiæring og til Witterlighed under Skriwer Ole Sørensen af Taastrup.Preben Hansen. PS: Wed De mig forbeholdne Toe og trediwe aarlige Reiser forstaar det Sig, at ieg ey forlanger af Beboerne, at De om Winteren i Hazardeerlig Wærligt og føre, skal kiøre, hwilket efter forlangende af Mig herwed tilstaaes. datum ut Supra.HH de:Lichtenberg. Copie. Underskrewne Hans Henrich de Lichtenberg Til Stamhuuset Bidstrup og Søebyegaard Deres Kongelig Maytd Justice Raad. Kiendes og hermed witterlig Giør: At ieg med frir Willie og Welberaad hue, hawer Solgt og afhændet, saasom ieg og herwed fra mig og minr Arwinger, Sælger, Skiøder og aldeeles afhænder til Welagte Søren Madsen og hans Arwinger, den af ham beboede og mig forhen tilhørende Bondegaard, beliggende i Schanderborg Amt, Framlev Herret Stier Sogn og Bye, som efter nye Landmaalings Matricul og den ower Byens Mark skeete Ligning, nu staar for Hartkorn agger og Eng Tre Tønder Sex Skiepper, fem Sextendeel Album og Skow Toe og Een Niendedeel Album med tilliggende Bygninger og huuse, Agger og Eng, Skow, Mark, Kratt, Heede, Kier og Moeser, Fiskewand og Fæegang, Tørwe= Grøft og Lyngslet, waat og tørt, inden Mark skiel og uden fore, som nu der til Ligger, af Alders Tiid Ligget hawer og bør dertil at Ligge med rette, tillige med dertil hørende Mandskab efter Lowen og forordningerne alt saaleedes som det mig wed allernaadigst Kongl: Skiøde, af 22de February sidstleden, er owerdraget, og ieg det Selw Eyet og haft hawer, for den Summa Fire Hundrede, Tywe og Sex Rixdaler, Tre Mark 9 125/144 sk hwor af den halwe Deel Toe Hundrede og Tretten Rigxdaler Een Mark 12 89/96 sk i bemelte Gaard og Eyendomme, fremdeles om hid indtil, bliwer staaende, og til hwert Aars 11te Decembr af Eyeren forrentes til den Kongl Casse med 4 proCto af 100 rd dog forbeholder ieg mig og efterkommende Bidstrup Eyere/: efter accort med Kiøberen og øwrige Stier Beboere, i stæden for hwad wed Kiøbe Contract dateret 23 July 1771we er indgaaet:/ ald Jagt og fiskerie paa denne Gaards saa wel som øwrige Stier Byes grund, ligesom Søren Madsen og Gaardens efterkommende Eyere og, om det af mig eller efterkommere forlanges, Twende Dage Aarlig skal owerlade Fiire Persohner til klapjagt paa Stier Mark, nemlig Twende Daglig, uden Betaling, Item for mig og Koene, begge wores Liwstiid, forrætte Trende kiørsels Reyser Aarlig hwer paa 3 a 4 Miile, som dog ey i Sæde og Høstetiid eller alt for Hazardeerlig Weyerligt og føre, skal bliwe forlangt, ikke heller meere til Læss worde Anwiist, end u-wægerlig kand kiøres, Og som ellers af Stier Bye Aarlig til Aarhuus Hospital swares Ploug haure fiire Tønder fiere tre fierdeel skipper, der betales med Penge pr Tønde fiere Mark; Saa skal Ermelte Søren Madsen, samt efterkommende Eyere, wære forbunden til Aarhuus Hospital bestandig, Aarlig med Penge pr Tønde Fiere Mark, at betale den Andeel af foranførte saa kaldet Ploug haure, som af dette herwed bortskiødende Hartkon skal udreede. Thi kiender ieg mig og mine Arwinger, paa saadan Wilkaar, ingen ydermeere Lod, Deel, Ræt, eller Rættighed efterdags, at hawe til eller udi forbemelte Hartkorn Agger og Eng 3 td 6 skp 5/16 alb: og Skow 2 1/9 alb: med Paastaaende Bygninger og Huuse samt øwrige Eyendomme Herlighed og Rættighed med widere, som foreskrewet staaer, men alt hiemler og fuldkommeligen tilstaar bemte Søren Madsen og hans Arwinger uden hwer Mands tiltale, som derpaa med Rætte kunde hawe at tale, Og skulle formedelst min wanhiemmels Brøst noget af tilmeldte Gaards Rætte tilliggende bliwe Søren Madsen eller Arwinger wed Dom fra wunden, da til forpligter ieg mig og mine Arwinger, Een for alle og alle for Een, saadant Tab, efter u:willige Mænds Siigelse, at erstatte, saa meerbemte Søren Madsen og Aringer her udjnden wed mig og Arwinger skal wære og bliwe Skadesløs i alle optænkelige maader, hwilket under min Haand og hostrykte Signet Bekræftes.Bidstrup den 12te Marty 1773we.
No 4 C7timus fire og tywe Skilling. Contract.Jmellem Etatz Raadjnde de Lichtenberg paa Bidstrup og Rasmus Jensen samt Rasmus Nielsen i Stiær paa samtlig Stiær Gaardmænds Wegne:
1)
2) Dette tilstaaer wi herwed med wor Haands underskrift, ligesom ogsaa at wi hawe modtaget Original Contracten, som er skrewen paa behørig stemplet Papiir. Bidstrup d 12 Janv. 1781. Rasmus Jensen. Rasmus Nielsen.Til Witterlighed Dall. Anthony.
Til Welagte Rasmus Jensen og Rasmus Nielsen i Stiær. Igien Til forwalter Lim a Bistrup. Pro Memoria! Frue Etatz Raadjnde de Lichtenberg wil owerlade Stiær Beboere endnu paa 6 aar, at regne fra 1ste Martii sidst de pligtige 50we Kiørende Reiser af Byen efter forrige Contract for aarlig afgiwt = 25rd; ligesom og hendes forbeholdne Jagt rettighed paa Byens Grund, ligeledes for aarlig afgiwt = 3 rd 2 mk; Som ialt er for reiser og Jagt rettighed aarlig 28 rd 2 mk, naar de nu strax for samme afgiwts rigtige Erlæggelse her paa Gaarden wil giwe skriwtlig forsikring ligesom wed den forrige Contract war giwen - hwilket ieg herwed skulde tilmelde. Bidstrup den 5te Sept: 1786. Lihme. Hwad Reiser Er angaaende wil wi betalle Efter forlangende, Men Jagten falder os for dyre, men dersom bege delle kand faaes wil wi betalle der for 26 rd, dersom dette saalledes kand bliwe Aproberet skal et pr Mænd møde naar forlanges.Stiær d 6te Sebtbr 1786.Paa sambt. bymænds Wegne. Anders Jensen.Rasmus Nielsen.-
Til Høiædle og Welbaarne frue de= Lichtenberg Tienstl: a/Bidstrup. Høy= og Welbaarne frue de Lichtenberg Gunstig og Naadige frue. Som Wi underskrewne Stiær=Beboer kiænder os skyldig som en Pligt at kiøre Reiser aarl: til Bistrup Eiere. Men som wi nu i nogen aar for samme har Wæret acorderet, og wi wilde endnu giærne hawe staaet wed samme accort, hwilken og saa er Det gunstige hærskab Tilmældet men der Paa ingen Swar har faaet, Men daa Jagt og fiskeri Er os fratagen som Er til en stooer Ruin for Woris Smaae Qreaturer som staaer bunden Paa Marken, Thi Paa er kort Tid er der en stooer deel Lam sønderewen Paa Marken Enten af Ræwe Eller Hunde, hworfore Wi finder os fornærmet Wed at betalle Reiserne saa dyre Som for hen, Der som den gunstige frue Wilde behage at tilmælde os tilbage hwad tid et Par Mænd maatte komme til dem for om samme at afhandle, wi bliwer den gunstige fruis underdanigste og skyldigste Tienere. Stiær d 30te Junj 1787.Paa Egne og samtl Stiær beboeres wegne.Anders Jensen.Rasmus Nørgaard (?) Til Stiær Beboere d: 3 Julii 1787 P: M: I følge Stiær Beboere forespørgsel til frue Etatz Raadjnde de Lichtenberg af 30te Junii dette aar, skulle ieg melde: at de paa Næste Mandag eller tiirsdag kan træffe Høysamme hiemme, Naar de da een af disse dage wil laade Møde herpaa gaarden. Jagten blew beboerne først tilbuden førend den blew nogen anden owerladt, men at De ej beholdt den war altsaa deres egen skyld. En Reise med warer paa 3 a 4re Miile er ikkun Maadelig betalt med 3 mk, men meere er en paastand og dette er og af Anders Jensen og Rasmus Nielsen wedgaaed d 6 Sept 1786 paa samtlige Byemændenes wegne; Men naar De for den efter følgende tiid ej seer sig tient med saaledes at betale for disse Reiser, skal Reiserne giærne worde imodtaget in Natura. Bidstrup d: 3 Julii 1787.
No 56138. Litr e: Nr 28 No 4 C7timus 1793 Fire og Tyve Skilling. Contract. Imellem Etatz Raadjnde de Lichtenberg paa Bidstrup og Anders Juul og Søren Nielsen i Stiær, paa samtlig Stiær Gaardmænds Wegne. Da ieg underskrewne Etatz Raadjnde Lichtenberg og min Salig Mand wed Stiær Byes afhændelse er forbeholden: At af bemelte Byemænd Aarlig skal forrætte 50we Kiørende Reiser a 3 til 4 Miile saa længe ieg eller min salig Mand Lewede, samt Jagt og Fiskerie Rettigheder til Bemelte Bye til Bestandighed; Saa er ieg i Dag blewen foreenet med fornewnte Anders Juul og Søren Nielsen paa egne og øwrige Stiær Byemænds Wegne,: At naar de Aarlig udi 6 Aar Siger Sex aar, som denne Contract wed warer, Betaler til mig her paa Bidstrup for de kiørende Reiser og Jagten 25 Rdr Siiger Tywe og Fem Rigsdaler, skal de i dend Tiid worde forskaanet for disse Reiser og wære Berættiget at Benytte sig af Jagten saaledes som de Bedst wed og kan efter Low og Forordninger, Og tager denne Contract sin Begyndelse fra 1ste Martii 1793, indtil sammes dato 1799 som er de fastsadte 6 Aar; dog forstaar det sig Selw, om ieg wed Døden skulle afgaae forinden de 6 aar er udløben, da ophører denne Contract i henseende til de Kiørende Reiser, siden de ikke wærer længere end saa længe ieg Lewer.
2) Bidstrup den 16de September 1793.Anders Juull. Sørren Nielsen. Sørren Madssøn.Rasmus Pedersøn Læt. Knud Rasmussøn galten. Rasmus Jensøn. Jens Laursøn. Poul Rasmussøn. Jens Nielsøn iexsen. Rasmus Andersøn. Jens Sørensen. Ras Erentsen (Eskesen?). Laus Erichsen?, Ditlev Bærtelsøn. Niels Jensen. Albret Krestensen?. Niels? Rasmussen Sognefoged og Rasmus Nielsøn. Ligesom forestaaende Contract indeholder, tilstaar ieg hermed fremdeles skal wære gieldende, saalænge ieg lewer, undtagen i henseende til Afgiften der er nedsaedt, for Stier Byes Beboere til 22 rd siger Tywe og To Rigsdaeler, som de aarlig betaler her paa Bidstrup, inden den 1ste Martii, hwilket bekræftes med min Haands underskrift.Bidstrup den 27de Juni 1799.Lichtenberg. Foranstaaende Accordt, wi underskrewne paa samtlig Stier Byes Beboeres Wegne, forpligter os til i alle deele, skal worde opfyldt. - Bidstrup ut supra Sørren Nielssen.Peder Poulsen (Nielsen?)
Bag paa et par bilag, følgende notater, som ikke wedrører Stiær - Sagen: At de 50 stk Stude, 2 Tyre og 2 Kiør som ieg undertegnede Justice Raad de Lichtenberg, har solgt Sr Hans Hansen fra Stenderup og imorgen herfra afdriwes til Græsning wed Henneberggaard, ere friske og sunde, saawelsom at mine Creature herwed Gaarden for den almindelige Gracerende Swaghed, har wæret og er befriet. Det kan ieg med paalidelighed tilstaae, og derfore udbede mig denne anmeldelse, af Amtmanden Høj Welbaarne Hr Cammer herre Schell saaledes Ratificeret, at bemte Høwders afdriwelse kan passere. Welædle Hr: Forwalter Lihme! Indlagt sendes 46 rd 1 mk for Hiorthede Rugtiende som ieg skulde hawe betalt i Snapsting, men da min Stud ej kom til Wiborg før om Løwerdag eftermiddag da de war Reijst hiem.Jeg tog mig den friehed at lade indbemte Summa bliwe staaende til i dag med andmodning at de ey tager det fortrydelig op. - Jøwrigt beder ieg min underdanigst Compliment wedlagt for Naadige frue, dem selw uforgittelig? og ieg forbliwer. - Deris ærbødige tienerjnde Mariana sl Funders.Leesøegaard d 1 Juli 1787 undskyld hasten. |
||||||||
|
Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.
|
||||||||