Breve til stiftsamtmanden i Århus stift, Havreballegård og Stjernholm amter
1682-1799 -
incl. Kalø amt 1682-1683
 

 

2den del pakker no 5 - 7

Landsarkivet i Viborg: B5A 66-68 år 1714-1742.

 

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

Omslag 1714:

360
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til andragende fra Geheimeråd Otto Greve af Rantzau, etc, angående at Janus Friederich på Pallestrup [Palstrup], ikke efter ofte gjorte anmodninger, vil efterkomme den Kongelige anordning og befaling af 28 januar næst forgangne år, at den som er ejer af herligheden i Impgård i Lysgård - Hids Herred, såfremt han ej efter loven, vil udløse den som skat, eller fra sig lade herligheden indløse, skal være Vium Kirkes patron ansvarlig for dennes rettidige betaling af den årlige skat etc. Ønsker Plessens erklæring i sagen. [Se følgende]. 16 november 1714.

361
Fra Rantzau, Ansberg.
[Se forrige]. Henviser til vedlagte to dokumenter, hvoraf Stiftamtmanden vil fornemme, hvad anledning der har forårsaget ham til, at forhverve Kongelig befaling af 28 januar 1713, om afgiften af Impgårds oppebørsel til Vium Kirke efter hans skøde og adkomster af 5 april 1649, hvoraf følger kopi. Drejer sig om afgiften af Impgård i Lysgård, der ligger i Hids - Lysgård Herred, hvortil Friedenreich ejer herligheden, og den øvrige skat er perpetuered [henlagt]  til Vium Kirke. Da han er Kirkens patron, pålægges han stor bekostning, hvis han skal forhverve en restancedom for at håndhæve Kirkens rettighed, ligesom Kirken også mister sin indtægt eftersom der intet kan fås fra bønderne under Friedenreich, hvorom ordet går, at han er alt for streng [med] hoveri, hvilket er årsag til bønderne under Impgårds slette tilstand etc. [Se næste]. 29 november 1714.

362
Fra Rantzau, [Ansberg].
[Se forrige]. Ekstrakt af Sal Kong Frederik den 3dies allernådigste skøde, dateret 5 april 1649 angående juspatronatus til Vium Kirke, hvis indkomster består af følgende: 3 ørter Rug, 3 ørter Biug, 2 ørter Haure, 1 harboe pund Smør, 12 sk i penge, af en boel i Søslev [Sjørslev]som Jens Pedersen iboer. Af dette skylder Impgård, liggende i Torning Sogn til Vium Kirke en halv ørt Rug en do Byg, en harboe Smør og en ørte Havre. [Se følgende]. Ingen dato 1714.

363
Fra Otto Krabbe, m fl, Københavns Slot - efter Kongens befaling. [Se forrige]. Frederik den Fjerde, gør alle vitterligt, at Otto Greve af Rantzau, har ladet andrage, hvorledes Janus Friedenreich på Palstrup og ejer af herligheden af Impgård i Lysgård Herred, og [der skal betale] skat af samme til den, efter sal Frederik den Tredies udgivne skøde af 5 april 1649 til Jørgen Marsvin, på den nu Otto Rantzau tilhørende Vium Kirke. Som nævnt i forrige, er der uenighed mellem Rantzau og Friedenreich, om denne skat. [Se følgende]. 28 januar 1715 [1714?].

364
Fra Janus Friedenreich, Palstrup.
[Se forrige]. At han har ladet det vente med sin erklæring på modtagne, angående sagen om Impgård og Vium Kirke, tilhørende Rantzau til Ansberg, har han angivet i sin skrivelse af 2 januar, henviser desuden til, at han forhen har gjort forslag til en forening, der dog ikke mødte bifald. Derefter under flere afsnit, hans redegørelse af sagen, begyndende med, at han for ca 5 år siden købte en liden gård Kiersholm, hvorunder Impgård hørte, og i skødet er denne solgt som værende fri for nogen reservation eller afgift til andre. Impgård befandt sig da i en meget slet tilstand, så den så godt som af nyt måtte opbygges, ligesom han heller ikke har nydt det mindste af den skat som kunne tilkommes, uden det lidet hoveri arbejde som han dyrt betaler, ved det han, om gården ellers skal conserveres, må [give] forskud på skatterne og forstrækning til Sæd og æde Korn, hvilket restanze dommen udviser o s v.  24 februar 1715 [1714]..

Bilag:
Fra Janus Friedenriech, Palstrup 2 januar 1715 [1714?], hvori han undskylder den sene besvaring, hvilket skyldes hans udrejse angående Øxen-handel - ellers om samme sag med Rantzau.

365
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Formedelst disse vidt udseende conjukturer, må Armeen både til lands og Vands kunne holdes i en erønskelig stand, hvorfor han højligen er forårsaget at lade påbyde en Krigsstyr for indeværende år, og til den ende for godt befunden mandtaller på vores kiære og troe undersåtter, gejstlige og verdslige, ingen undtagen videre end den gemene bonde som svarer skatter, skat og Arbejde, at lade forfatte, og derefter foretage en taxation. Pålægger Stiftamtmanden sammen med Amtsforvalterne, at forfatte en sådan, over de verdslige personer af Proprietairer, Betjente, forvaltere, ridefogeder, forpagtere, skytter, urtegårdsmænd, kromænd, møllere og andre som bor på landet, og der opholder sig, så også de som ejer jordegods, selv om de udenfor Riget kunne være boende, item alle umyndige deres capitaler, som de enten arveligen kan være tilfalden, eller i andre måder er ejende, aldeles ingen undtagen, videre end den gemene almue med deres tieneste Tyende. 26 februar 1714.

366
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom det har behaget Gud allermægtigste fra denne Verden ved døden, til sit Himmelske Riges glæde og Herlighed, at bortkalde Den Stormægtigste Førstinde og Frue, Fru Charlotte Amalia Dronning til Danmark og Norge, etc. pålægges Stiftamtmanden straks, at lade Klokkerne ringe i alle Kirker, hver dag fra kl 11 til 12, og dette indtil anderledes bliver tilsagt, desligeste at der med Orgelværk og andre Musical Instrumenter der bruges i Kirkerne indeholdes [ikke anvendes]. [Se følgende]. 30 marts 1714.

367
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Han har for godt anset, at den afdøde Fru Moder skal nedsættes i St Lucii Kirke i Roskilde onsdag den 25 april, hvorefter Kirkeklokkerne samme dag skal ringe mellem kl 10 og 12, og derefter ophøre med ringningen, jvnf forrige. 10 april 1714.

368
Fra Frederik den Fjerde, Fæstningen Glykstad. Såsom han allerede har fundet for godt, at lade en del af Jydske Regimenter National Infanteri, der har været anvendt i hans tjeneste, fordeligst marchere til deres lægder, hvorfor Stiftamtmanden pålægges over alt, såvel hos Proprietairerne, som andre vedkommende, straks at gøre den anstalt, at når mandskabet ankommer, da Over og Underofficererne uden ophold nyder vedbørlig Qvarterer imod billig betaling, og soldaterne udi de lægder de hører til, straks bliver antaget i bondens tjeneste, og skulle han ikke straks få en sådan, da skal han indtil dette sker, af lægdet nyde 6 skilling daglig. 6 juli 1714.

369
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Såsom det formedelst den store tørke,  i nogle uger nu har været Misvækst, således der kunne befrygtes dyrtid, har han været betænkt på, hvorledes dette næst Guds vilje, mest muligt kan forekommes, Stiftamtmanden pålægges derfor overalt i Stiftet at publicere, at Kongen ingenlunde vil tilstede, at nogen slags Korn eller fedevarer udføres, undtagen til Norge, Island og Færøerne, under sammes confiscation til de fattige og straf for dem som overtræder dette. 17 juli 1714.

370
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom såvel den Engelske Envoye som fra det forenede Nederland har andraget, at de mener at have adskillige prætentioner [krav] både for deres Nations Skibes opbringelse og andet, så pålægges Stiftamtmanden ufortøvet at tilskrive Magistraterne i Stiftet, at de fra enhver indhenter bevislig og rigtig regning på den skade som de udi deres handel etc, er påført af de Engelske, Hollandske og Dynkerkerne, hvilket allerfordeligst ønskes indsendt til Kongen. 5 oktober 1714.

371
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Amtmanden for Lundenæs og Bøvling Jørgen Lund, har andraget at et mord på en Soldemager, den 9 december i afvigte år, skal være begået af en Skorstensfejer og en Natmand, som straks forsvandt, og nu opholder sig forskellige steder i Nørrejylland, med et anhæng af samme slags folk, bestående af 20 - 24 personer, hvilke den menige mand skal undse sig for at pågribe, i henseende til det embede de er af og en del, formedelst de skal være bevæbnet med Geværer, så henvises til forordningen af 21 marts 1685, som melder at de i ingen måde som uærlige folk skal anses, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at der med behørige folk, samt den militaire vagt, i fald vedkommede skulle opholde sig i Stiftet, sørges for at de bliver arresterede etc. 22 oktober 1714.

372
Fra Frederik den Fjerde, Gottorp. Såsom Herman Ponich, Byskriver i Grenå klageligen har andraget, at afgangne Jens Sørensen Fæveile, af Grenå, hans efterladte hustru Karen Nielsdatter, ej efter gjorte anmodning har villet fornøje ham, for det han med rette kan tilkomme i skifte salair efter hendes afgangne mand, da dog de den 15 juni 1709 er givet bevilling til, at den længstlevende måtte sidde i uskiftet bo med fælles umyndige børn, så længe det sker i enlig stand, og om sider skifte med samfrænder, der ellers tilholder, at den Øvrighed som skiftet ellers kunne tilkomme at forrette, intet skulle afgå. Fremgår at Stiftamtmanden har foreholdt Karen Nielsdatters nuværende mand Christopher Broch, at gøre Byfogeden fornøjelig i mindelighed, hvilket dog ikke er sket. Stiftamtmanden skal derfor tilholde Karen Nielsdatter, at hun straks, efter billighed, betaler Byfogeden. 22 maj 1715.

Omslag 1715:

373
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongelig befaling. Henviser til Plessens memorial af 27 september, angående den af ham suspenderede Herredsfoged Christian Jensen i Hads - Ning Herred, som ikke alene vil efterkomme Plessens ordre af 7 september, om suspendering, men endog derforuden, efter at samme befaling var indført i Tingbogen, skal have understået sig i, ligeledes at lade indføre, at han havde indgivet sagen til Kongen, og ikke ville vige sit sæde, før dennes resolution var afgivet, hvorefter der på grund af dennes forhold, ingen lovlig Ting kan holdes. I anledning af dette har Kongen befalet Brostorp Albertin, Generalfiscalen, for sådan opsætsighed mod Stiftamtmanden, at tiltale ham ved retten, og er ligeledes Kongens befaling, at såfremt Christian Jensen ikke viger sit sæde, og således forhindrer rettergangen, skal Stiftamtmanden straks, indtil videre Kongelig resolution, lade ham arrestere.  5 oktober 1715.

374
Fra Frederik den Fjerde, Gottorp. Såsom Michel Nielsen, Sæde Degn til Brabrand og Kasted Sogne, allerunderdanigst har ladet andrage at han, så længe han har været Degn ved stedet, ikke har kunnet erholde noget små Redsel af Brabrand Sogn, eller andet i dets sted, hvorefter han beder Kongen om at beordre Proprietairerne i Sognet til, at tilholde Sognemændene, at give ham dette på samme måde som han nyder af Kasted Sogn, og ellers på andre steder er sædvanligt. Stiftamtmanden pålægges at hjælpe ham til rettighed efter loven, og ellers straks berette at ordren er efterkommet. 22 maj 1715.

375
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongelig befaling. Eftersom der i Hans Mayts Stæder Hamborg og Altona skal være smitsom sygdom, er det at befrygte, at før disse bliver indespærrede, vil en del af deres købmandsgods vil blive udpracticeret til ikke mistænkte steder, hvorfra det siden kan videresendes, hvorefter smitten kunne brede sig. For ved Guds bistand, at forekomme dette, er Kongen vilje og befaling, at Stiftamtmanden straks gør den anstalt i og ved Søstederne, at med de fra Lybæk, Rostok, Kiel eller andre Holstenske Havne, såvel som fra Glykstad og Elben kommende Skibes indehavende stykgods, forholdes efter de anordninger m v af 1709, der angår karantæner o s v, hvilket Tolderne også er blevet pålagt.  24 august 1715.

376
Fra C Sehestedt, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Som svar til Plessen på en indkommen ansøgning af 6 august fra tre håndværksmestre i Århus, navnlig Niels Nielsen, Smed, Christen Andersen Tørsleff, Feldbereder og Peder Hansen Heide, Kandestøber, på egne og seksten håndværkeres vegne, kaldet Smedelauget, om confirmation og forbedring på nogle af bemeldte seksten håndværkeres i år 1689 til et Ligfærd - Laugs stiftelse imellem sig selv, indbyrdes vedtagne, og af daværende Magistrat approberede artikler. Eftersom disse ikke var autoriseret af Kongen, lader han det efter loven og forordningerne forblive. Men om nogen godvilligt vil oprette et Lig Laug står det dem frit for. 26 oktober 1715.

Omslag 1715 - rescript angl Svenske Fanger:

377
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Kongen har fundet for godt, angående de i Nørre Jylland værende 1127 Svenske Fanger, at gøre den anstalt at 602 af dem skal skikkes til Norge, og at de øvrige 525 hos Proprietairerne eller deres bønder, efter Sædegårdenes hartkorns taxter, item udi Købstæderne hos borgerskabet og des indvånere, samt hos Sognepræsterne på landet, skal arbejde for deres føde, skulle forlægges og antages. Under Århus Stift udgør denne taxt 5392 tdr 6 skp 2 fc 1 1/2 album hartkorn, hvorefter 50 tdr hartkorn skal stå for en fanges underholdning, hvilket da udgør 108 fanger, og efter hosfølgende specification 60 mand til Købstæderne. Angående de som forlægges hos fornævnte Sognepræster, hvilket er 162 [Præster] da regnes to af dem til at modtage en fange, som således er 81, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, straks at gøre den anstalt, at de pågældende straks får deres antal tildelt. Med hensyn til Præsterne, skal tildelingen ske sammen med Biskoppen. Derefter redegørelse om, hvorledes der skal forholdes med de fanger, som enten ikke vil, eller kan arbejde, der så fra Amtstuen tildeles enten 2 skilling eller 2 pund Brød dagligt, og de som arbejder betales af den som de arbejder for, når de ikke gives mad og Øl, med 6 skilling dagligt, og dem der giver mad og Øl desuden 2 skilling dagligt. Desuden må de hos hvem der indlogeres fanger, være fri for betaling af de 4 rdr, som de ellers efter forrige befaling, skulle betale for enhver som kunne undvige, såfremt de kunne bevise, at det ikke var deres skyld, men i modsat fald, skal de betale, og desuden efter sagens beskaffenhed alvorligt straffes og anses etc. 5 april 1715.

378
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Efter Kongens ønske, skal Plessen straks aller snarest muligt informere sig om, hvor mange Svenske fanger der findes i Stiftet, over det antal, nemlig to hundrede ni og fyrgetyve mand, som efter befalingen af 5 april er tildelt Stiftet, item, hvor mange af disse der er i den tilstand, at de ved arbejde selv kunne forhverve deres føde og underholdning, uden at være Kongen til nogen bekostning, desuden om de alle har lyst til at blive i Stiftet og selv sørge for deres underholdning, også om hvor mange der er i den tilstand, at de ikke kan dette, hvilken liste ønskes indsendt med samtidig angivelse af, hvor lang tid der kunne behøves, til at samle sådanne fanger og henbringe dem til Fladstrand, ifald Kongen kunne finde for godt at sende de over de tildelte 249, værende eller nogle deraf til Norge. 22 juni 1715.

Omslag 1716 - Rescripter:

379
Fra Frederik den Fjerde, København. Eftersom Jobs von Querbech, indvåner i Hamborg, har klaget over, hvorledes forpagteren ved Slottet og gården Dronningborg, Dines Pedersen på adskillige erindringer og advarsler, såvel fra Rentekammeret som fra ham selv, ikke har villet aflevere den Jordebog han havde modtaget af Peter von Spreckelsen i den tid Dinis Pedersen havde gården i forpagtning, hvilket har forårsaget, at det skøde som Querbech skal have af Kongen, på Dronningborg ikke kan udfærdiges før Jordebogen er underskrevet af Querbech. Plessen pålægges at tilholde Dinis Pedersen, straks at aflevere til denne, eller han ved sin Ed forklarer til, hvem han ellers har afleveret bogen, og ikke ved hvor den befinder sig. 3 februar 1716.

380
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til Plessens memorial af 20 marts, angående den store brøstfældighed der skal være på den i Randers værende Sønder bro, hvorpå tilkendegives, at Borgmestre og Råd er anbefalet straks, at lade afholde et fuldkomment lovlig syn, og Jens Sørensen Bay, som har forpagtet broens indkomster tilholdes at lade broen inden førstkommende Mikkelsdag i det længste, istandsætte, så den kan stå for et lovligt syn, jvnf kopi af befalingen. Skulle han ellers være forsømmelig, skal forpagtningen fratages ham, og ny auction afholdes. [Se næste].  24 juli 1716.

381
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Til Magistraten i Randers. [Se forrige]. Henviser til modtagne memorial fra Plessen, hvoraf fornemmes at en borger i Randers Jens Sørensen Bay, som af forrige Stiftamtmand afgangne Grev Nicolai Friis, efter Kongelig befaling af 11 november 1693, ved offentlig auction skal have forpagtet indtægten af Sønder bro i Randers, mod betaling af 100 sletdlr til Byen, hvorefter han skal holde broen i en fuldkommen og forsvarlig stand, så den kunne stå for et fuldt syn, hvorfor han skulle stille Caution, dog at han sligt uagtet, ikke skal have efterkommet conditionerne, men år efter år har ladet broen forfalde, at den nu ikke kan passeres uden største fare for at komme til skade, og selv om Stiftamtmanden tit og ofte har erindret Byrådet om, på embeds vegne, at få sagen bragt i orden, har dette dog været forgæves, hvorefter Kongen pålægger dem, ufortøvet at få sagen bragt i orden, herunder også om de årligt udlovede 100 sletdlr. [Se næste]. 24 juli 1716.

382
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Henviser til ansøgning fra Magistraten i Randers, hvorefter han har befalet Mathias Poulsen, Søbygård og Christian Monichen, Landsdommer, til som commissairer, såfremt de godvilligt vil, at kende og dømme i sagen med Jens Søren Bay, borger og handelsmand i Randers, som har den ved Byen liggende Sønder bro i forpagtning, angående dennes brøstfældighed og den afgift han efter contracten skulle betale til Byens bedste, hvoraf han ikke har erlagt det ringeste. Plessen skal udmelde synsmænd, til efter loven, at foretage et syn af broen, ønsker desuden Plessens angivelse af, hvorledes ordren er efterkommet. 16 oktober 1716.

383
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot - til Jørgen Grabow. Såsom Kongen har tilladt Plessen, at foretage en rejse på en ti ugers tid, til Hamborg, for der at forrette sine ærinder, pålægges Grabow på hans vegne, til at forestå Kongens tjeneste, herunder at iagttage og forrette det der som Stiftbefalingsmand, kunne kræve hans personlige nærværelse. 20 november 1716.

384
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot - til deputerede i sessionerne for Århus Stifts Regiment National Infanteri. Ønsker en rigtig extract og forklaring over alle de mulct penge, som siden Land Militcens første indretning kunne være faldet, hvor vidt de er udgiven og til hvad, eller om de findes i behold, hvilket skal sendes til General commissariatet, ønsker ellers bekræftelse på, at ordren er bekommet. 3 februar 1716.

385
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har fundet for godt, at omslags terminen, som efter forordningen af 24 november 1703, er anordnet at skulle være i Viborg den 2 april, i år udsættes til 15 april. Ønsker bekræftelse på, at ordren er bekommet. 15 februar 1716.

386
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Kongen er sindet, at beordre General Major over Ålborg Stifts Regiment National Infanterier Henrich Rosenauer, med den i det Ålborgske distrikt forlagte Batallion, i behøvende tilfælde, at skikkes til Norge, hvor efter han har fået ordre til at sørge for samme sig, hver time kan være parat, for uden minus forlis, at opbryde og begive sig til Fladstrand, hvorfra de skulle overføres, ligeledes er han beordret, at lade de ved samme Batallion stående Svenske, blive tilbage i deres hidtil havende lægder, under behørig opsigt af lægdsmændene. Videre beordret den Ribe Stifts Batalion at begive sig til Viborg, og den Århussiske straks at forlægges til Ålborg etc.  8 april 1716.

387
Fra C Sehestedt, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Henviser til ansøgning fra Jørgen Bielche, Major ved Århus Stifts National Regiment til fods, om at han af Kærbygård, som hans moder Frue Beate Rosenkrantz afgangne Otto Bielches efterleverske, på visse conditioner, skal have overdraget det underliggende gods, må være tilladt, til deres creditorers afbetaling, at pantsætte så meget som kunne beløbe sig til to tusinde rdr, hvorefter Plessen pålægges at undersøge godsets tilstand og værdi samt, hvad gæld der hæfter på samme, og fordeligst indsende dette til Cancelliet. 25 april 1716.

388
Fra C Sehestedt, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Henviser til Directeurerne for de fattiges væsen i Danmark, som den 27 marts blandt andet er anbefalet, at indhente tilforladelig underretning fra vedkommende som står for delingen mellem afgangne Bodil Steens arvinger, hvorvidt enhver nu har fået det de efter bevillinger tilkommer. Man har andraget for Kongen at man ikke ved, hvem vedkommende er, hvorfor Plessen pålægges at undersøge sagen. 28 april 1716.

389
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Stiftamtmanden pålægges med største flid at pådrive og pressere alle de Fartøjer, store og små, som findes ved Søsiden i hans Amter, og det således at de indfinder sig i København inden denne måneds udgang, hvor de melder sig hos Vice Admiral Olaus Judicher med rigtig rulle på deres mandskab, som skal attesteres af Plessen. Nævner også alle Fiskerbåde og roende Fartøjer, der skal indtage det de kan fra Magasinerne, men de der har Certepartier fuldfører dette. [Se næste] 18 august 1716.

390
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom der foruden det der allerede er bortskikket til Norge, haves der endnu en stor mængde Havre og Byg der kan bortskikkes fra Nørre Jylland, hvorefter hans befaling er, at Plessen således som han for Kongen agter at forsvare, i Stiftet gør den anstalt, at til sådan provissions [proviants] bortførsel fra de steder de deputerede ordinerer, sørges for at de er fornødne Skiberomme, såvel i Købstæderne som på landet ved Søkanten, uden persons anseelse og under Magistratens bestillings fortabelse, anskaffes og at Stiftamtmanden før vinteren for alvor falder på, drager tilbørlig omsorg for dette, efterdi det til Kongens tjeneste er højst angelegen [nødvendig]. 4 december 1716.

391
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har besluttet, at lade en del Kronens såvel Rytter som andet ved Amterne forbeholdt gods i Jylland, sælge ved offentlig auction førstkommende 28 september, til de højestbydende, alt jvnf den fra Rentekammeret udgangne trykte plakat af 22 august. Han har fundet for godt, at pålægge Plessen, sammen med Amtmanden over Silkeborg og Mariager Klosters Amt Jens Jørgensen Seerup, samt vedkommende Amtsforvalter eller Regimentsskriver til at bivåne Auktionen, for så vidt det angår Dronningborg m fl Amter. 14 september 1716.

392
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Der er for ham blevet foredraget, hvorledes en husmand i Vixøe Sogn i Thy, navnlig Envold Madsen Lund, som såvel formedelst hans formastelige skælds og undsigelsers ord mod Mads Andersen Thorup, Sognepræst til Reer [Rær] Handsted og Vixøe Sogne, som og at han voldelig havde overfaldet bemeldte Sognepræstes formands afgangne Jens Povlstrups enke med hans blotte Kårde med blodig og blå hug og slag, samt mere grovheder, er dømt til at rømme, og såfremt  han der i egnen lod sig finde, da at pågribes og bringes til Bremerholm, at arbejde i Jern hans livs tid. Han skal ikke alene næstafvigte år 1715 ved Michaelis tide have indfundet sig til marked i Thisted, hvor han blev pågrebet og arresteret, men næste morgen rømte af Arresten, men endog sidstleden tredie Pinsedag er han atter kommet offentlig til stede, og såvel voldelig med hug og slag har overfaldet en kvinde og hendes datter i Vixøe By, som og da Sognepræsten Mads Thorup kom til Kirke, for at forrette Gudstjeneste, søgt ham med en blot Kårde, så han til sin frelse måtte retirere blandt nogle af Sognemændene, hvor da delinqventen igen blev pågrebet, for at kunne sendes til Bremerholm. Og som han igen er bortrømt, skal han på ny hårdeligen have truet Sognepræsten med ulykke både på person og Præstegård, således han ved Præstegården må holde vagt om natten eller når han er andet steds i embeds forretninger. Stiftamtmand Gersdorff over Ålborg, er befalet at opsætte en beskrivelse af karlens skikkelse og statur, hvorefter den ved fremkomst til Plessen skal oplæses og han efterlyses etc. 25 september 1716.

393
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Som Magister Jens Låsby, Sognepræst til Høje Tåstrup har andraget, hvorledes der er stor ophold med skiftebrevet efter hans moder Maren Vinter, forrige Borgmester afgangne Jens Låsbyes enke i Århus, og beder derfor om hjælp til at få Magistraten i Århus, uden ophold, imod betaling, at levere ham dette. Kongens befaling er, at når der er betalt for en kopi, skal de inden seks uger fra denne dato aflevere dette. 9 oktober 1716.

Omslag 1716 - Rescript angl Svenske Fanger:

394
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Det er for Kongen blevet foredraget, hvorledes en del af de Svenske Fanger, som efter anordningen af 8 april næstafvigte år, for deres føde og underholdning, skal tjene Proprietairer og Præster, skal findes så genstridige og modvillige, at de hverken vil lade sig nøje med øl, mad eller løn, selv om de får det samme som andre tjenestefolk, men endog uden tilladelse forlader stederne, og derefter bliver antaget af Proprietairer og Præster i andre Amter og Herreder, hvorved en del af dem skal søge lejlighed til at blive ganske borte. Pålægger Stiftamtmanden på Tingene og Sognestævner overalt i Stiftet at lade publicere, at ingen må tage nogen Svensk i tjeneste, som kommer fra et fremmed Amt, ej heller må nogen Præst i det Amt, hvor de var i tjeneste give dem nogen skudsmål, langt mindre må en Præst på det sted de kommer til give dem Sacramentet, men bønder, Sognefogeder og rettens Betjente skal, hvor de findes straks anholde og levere dem til Amtmanden, som dem til næste Fæstning haver at hensende for der at arbejde på Vand og Brød, intet andet vorder tilsagt og befalet. Ønsker bekræftelse på at ordren er modtaget. 20 marts 1716.

Omslag 1717:

395
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Elisabeth Sechman, forrige Commerce Råd og stemplet papirs forvalter afgangne Christian Brams efterleverske har andraget, at der blandt dem som af hendes mand, havde fået stemplet papir til forhandling, er nogle som dels er sendrægtige, dels modvillige med at betale det de er skyldige, da på det at hun hurtigere måtte blive i stand til at betale til Zahl Kammeret, pålægges Stiftamtmanden, at være hende behjælpelig, når hun anmoder om hjælp til at få sin betaling hos de sendrægtige. 3 maj 1717.

396
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Da indtægterne til Vor Frelsers Kirke i Christianshavn skal være så ringe, at den ikke kan betale renter af de capitaler den er bortskyldig, har Kongen fundet for godt, at henlægge de indkomster, som af adskillige verdslige vacante [ledige] bestillinger, i den tid de er ledige, så vidt de visse indkomster angår, dog den løn som af Kongens kasse nydes, ikke indregnet, hvorefter den der sættes til et sådant embede, skal være fornøjet med først at nyde lønnen og indkomsten fra den tid dette tiltrædes. Ønsker Plessens betænkning om dette er gørligt i hans område. 7 juni 1717.

397
Fra Frederik den Fjerde, Skanderborg Slot. Kongen har allernådigst fundet for godt, for at forekomme al fare for Rigets sikkerhed, som Norge af en fjendtlig invasion kunne have at vente, at sende en del af Tropperne der op til det der værende Cavallerie. Da der også til dette udkræves en stor del Hø som Norge ikke kan tilvejebringe, ønsker han at der af hver tdr hartkorn i Nørre Jylland skal leveres 2 lispund Hø, hvilket Plessen pålægges, med al flid, at sørge for ufortøvet bliver leveret på fire steder, nemlig Fladstrand, Hals, Århus og Horsens, alt efter hvilke steder der er nærmest liggende den der skal levere Høet, som for hver læs a 30 Lispund godtgøres således, at dem der bor otte mil fra stedet med 8 mark danske, og de der bor længere væk med 12 mark. Og som alt Kongeligt i Jylland værende bøndergods, er destineret til Ryttergods, hvis indrettelse allerede er begyndt, og Rytterne i så måde selv behøver Høet, skal disse ikke levere dette Hø. Ønsker bekræftelse på ordrens modtagelse. 26 juli 1717.

398
Fra Frederik den Fjerde, Koldinghus Slot. Kongen har fundet for godt, at lade afholde en Jubel fest, såvel på Universitetet i København, som udi menighederne overalt i Danmark og Norge, Fyrstendømmer, Grevskaber, samt i Island og Færøerne, fra den 31 oktober til 7 november incl, den almægtigste Gud til lov pris og ære. Stiftamtmanden pålægges at bivåne samme i København, hvor han skal indfinde sig med Ridderordenens kæde, i klæder af Fløjl, efter den prøve Hofmarskalen Grev Callenberg vorder meddelt, broderet med Sølv, undtagen på sømmene og revers, medbringe en Carosse med seks Heste forspændt, dermed ske Vor vilje.  4 august 1717.

Bilag:
Dateret Gottorp 18 august fra Callenberg. [På Tysk]. Henviser til Kongens ordre angående ovennævnte Jubelfest.

Omslag no 221 - rescripter 1717:

399
Fra Frederik den Fjerde, Da der for ham blevet foredraget, hvorledes Skipperne i Nørre Jylland, hvis Skiberomme og Fartøjer, i hans tjeneste behøves til en transport til Norge, i en og anden måde skal prætendere [forlanger] en meget ubillig fragt som ikke nogen tid før har været brugt, pålægges Stiftamtmanden straks, alvorligt at tilholde disse, uden videre indvending, at antage en billig fragt, på det at det er magt påliggende, at tjenesten ikke skal lide nogen ophold og forsinkelse. Ellers se derhen, at de genstridige bliver tilrettesat og afstraffede. Ønsker bekræftelse på ordrens modtagelse.  1 september 1717.

400
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til modtagne memorial af 21 august, hvor Stiftamtmanden har andraget den opsætsighed og formastelse, som Peltzner? [Pelse?] og Handskemager Lig Lauget i Århus skal have øvet, ved det at de efter Magistratens skriftlige ordre, ej har villet bære en der i Byen og Rådstue tjeners Rasmus Jensens Lig til jorden, så og at de deres Ligbåre, hvorpå den afdøde ved andre mænd, som dertil var lejet, til jorden var henbåret, sammen med deres svende og drenge, som i mængde med økser, skal have været forsamlet, skal have hugget denne Båre i små stykker med videre utilbørlig omgang. Stiftamtmanden pålægges at indkalde samtlige som har været opsætsige på Rådhuset og der gøre Magistraten en offentlig afbedelse [undskyldning], så og til de fattige betale en mådelig pengemulct, og dersom anførerne bevislig kunne opdages, skal de straffes med et par måneders arbejde i Fredericia Fæstning. Ønsker bekræftelse på ordrens modtagelse.  26 november 1717. Notat om indførelse i Rådstue protocollen.

Omslag 1718:

401
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Fremsender hermed bevilling for Niels Sørensen Ødum, soldat ved det Århussiske National Regiment, at han på ustemplet papir og uden betaling i retterne, må lade udføre en sag mod afgangne Niels Nielsens enke på Andrup i Dronningborg Amt og hendes fuldmægtig Thomas Blichfeldt, angående at han på hjemrejsen fra Randers, søges for at have slaget Blichfeldt, hvilket videre kan fornemmes. Plessen pålægges straks, at tilstille ham bevillingen, og uden betaling, forordne ham en Procurator, som efter loven forsvarligt kan udføre hans sag. [Se følgende]. 23 december 1718.

402
Fra H Rosborg, Haraldslund. [Hans Rosborg]. Som han stod færdig til i sit høje Herskab, Cancilliindens affærer, at rejse til København, bekom han Stiftamtmandens skrivelse af 4 hujus, angående Landsoldaten Niels Ødum, men som han kun har tjent på godset en føje tid, og ellers mod en anden dygtig karl var blevet lovet en gård i faster? [se næste], er han blevet kyndig om en voldsdom mod ham, som han siger han ikke ved af, eller haver forskyldt sig i, hvorfor Rosborg undser sig ved at fæste ham, eftersom han hverken er ham eller nogen mand tjent, langt mindre med den carakter kan stå i Rullen, og tager ham ellers kun, [hans sag] hvis han befales til dette. Ved at han er overilet med retten og i processer gjort uret, hvilket han selv hørte ved retten da der førtes sag mod ham. [Se næste]. 11 januar 1719.

403
Fra Rosenørn, Tvilum. [Se forrige]. Henviser til modtagne fra Eggers, angående Kongelig tilladelse til Beneficium paupertatis for Niels Ødum af Capitain Herbst, til at føre en sag mod Niels Nielsens enke på Andrup og Thomas Blichfeldt beder om at tilladelsen udleveres, hvor dette brev skal ses som kvittering, henviser videre til Rosborgs bekræftelse på, at ville påtage sig sagen. 13 januar  1719.

404
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongens vilje og befaling er, at Plessen i mindelighed skal søge at forlige, en sag mellem Anders Poulsen af Moestrup i Dronningborg Amt og Major Iver Nicolai Sehestedt til Havnøe og hans tjenere, angående en halvgård i Øster Tørslev, som Anders Poulsen skal have fæstet af forrige ejere til samme gård, og Major Sehestedts hustru, afgange Cancelliråd Niels Bentzons efterleverske, siden skal have drevet ham fra, og Sehestedt derimod vil tvinge ham til at beholde. Så også angående den onde medfart med hug, slag og arrest der skal være øvet mod ham. Skulle et forlig ikke lykkes, skal Plessen hjælpe Anders Poulsen til rette, så vidt loven og forordningerne er gennes. Ønsker indberetning og bekræftelse på ordrens modtagelse.  23 december 1718.

405
Fra Frederik den Fjerde, København. Drejer sig om de to Fyr ved Schafn [Skavn/Stavn?] og på Anholt, som siden forrige Fyrbøder Johan Peter Piper afvigte år blev taget af Fjenden og opbragt, ikke er blevet så forsvarligt forsynede som de burde, især på Anholt, uanset Stiftamtmanden, efter ordre, med al mulig flid og omhu skal have draget omsorg for dette. Så ønsker Kongen at der førstkommende 14 december på Rentekammeret afholdes offentlig auktion om, hvorvidt nogen mod et vist årligt tillæg, i nogle år vil påtage sig, forsvarligt at forsyne og vedligeholde dette. Indtil samme skal der forholdes som hidtil, idet Stiftamtmanden alvorligt skal pålægge vedkommende, at sørge for Fyrene på Anholdt upåklageligt bliver vedligeholdt, til hvilken ende han lader gøre anstalt til, at de penge der måtte behøves, efter Plessens anvisning, erlægges af Århus Amtstue. 31 oktober 1718.

Omslag no 236 - rescripter 1718:

406
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom han af adskillige eksempler, med største mishag har måttet fornemme, hvorledes en og anden delinqvent og misdæder, som formedelst drab eller anden mishandling, er pågrebet på landet og fængslet under bøndernes varetægt, ofte skal finde lejlighed til at undkomme, både på grund af uagtsomhed, som begås af bønderne, så og at ingen Fange - eller Arresthuse skal være i en del Amter, hvorudover desværre, en og anden grov misgerning, formedelst undvigelse, tit og ofte hengår ustraffet, og forårsager at Blodet bliver over landet, om Gud af nåde ikke ville afvende. For at forekomme dette, er hans befaling, at Stiftamtmanden gør den anstalt, at så snart nogen delinqvent eller misdæder efterdags bliver pågrebet, føres denne straks til nærmeste Købstad hvor dygtig fængsel er, og der imod betaling på bøndernes eller vedkommendes bekostning, jvnf forordningen af 9 december 1712, i henseende til de uformuende, forvares. Magistraterne og Byfogederne skal alvorligt tilholdes, at holde Fængslerne i forsvarlig stand, såfremt de ikke vil lide og undgælde, for hvad der formedelst dette kunne forårsages. 14 oktober 1718.

407
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til vedlagte fra Magistraten i Århus, efter hans den 10 december næst afvigte befaling om, at de skulle indberette om Karen Hansdatter Krysing, sammesteds, som havde anholdt om Kongelig tilladelse til, at være sin egen værge, endnu levede og om hun havde den fornuft, som på henvendelsen var attesteret af Clemmend Hansen Krysing og Lauritz Holmsted, under dato 21 december næst efter. Pålægger Plessen fordeligt at indsende erklæringen til Kongens resolution. 7 januar 1718.

408
Fra Frederik den Fjerde, København. [5 sider]. Til tjenestens befordring, ønsker han jo før jo hellere, at Århusiske National Regiment til fods, skal recrutteres og complet istandsættes, hvorfor han, på det mindre mangel på mandskab må findes, og recrutteringen snarere og lette kan gå for sig, bevilger, at hvert Kompagni kun skal være af 100 mand idel Nationale Danske, de allerede ved Regimentet stående indfødte Svenskere, skal ikke med i beregningen. Derefter om Ryttergodsets indretning, hvad der finde mest belejligt at blive henlagt til dette etc. Også noget om det Ålborgske National regiment o s v. Recrutteringen til Århus er berammet til begyndelse den 22 februar og endes den 12 april. 25 januar 1718.

409
Fra Frederik den Fjerde, København. Henviser til vedlagte, hvoraf kan fornemmes, hvad de Committerede ved Ryttergods indretningen i Jylland, angående den sidst anbefalede Recruttering til det Nationale Infanteri, og den forhen bestemte repartition af 100 tdr hartkorn på en karl, har forestillet. Kongen har på dette approberet, at Recrutteringen ikke skal iværksættes før Dragonerne tillige med soldaterne, på en gang og en tid af hele Jylland bliver udtaget, og når dette er sket, der da af hele antallet udtages 600 af de bedste til Dragoner. Ligeledes skal lægderne indrettes således, at der er en karl af 80 til 90 tdr hartkorn. Nævner også tilrettelæggelsen af Ryttergodset. 19 februar 1718.

410
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Der er for ham blevet foredraget, at en mand af Hamborg, navnlig Henrich Sahs, udi en sag mellem Jørgen Helmers i København og ham selv, til Varde Byting den 10 november sidst forleden, blandt andet var tildømt at bøde til Vor Frelsers Kirke i Christianshavn 50 rdr, men ikke har indfundet sig med samme, hvorefter Kongen pålægger Stiftamtmanden, at såfremt Sahs skulle have midler stående, straks på behørige steder lader kundgøre at, hvor nogen af hans midler findes, skal vedkommende som er vidende om dette, angive samme, på det Kirken kan nyde sine bøder.  14 februar 1718.

411
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Hvad Jørgen Lund, Amtmand over Lundenæs - Bøvling Amter, har andraget angående de grove mord og andre udædiske gerninger, som af Natmænd og Rakkere skal begås og, hvad han ellers foreslår mod dette, ses af vedlagte kopi af hans memorial af 17 december sidst. Ønsker Plessens betænkning om samme,  hvorvidt forslaget kan praktiseres i hans Stift. [Se næste]. 14 februar 1718.

412
Fra J Lund, Viborg.  [Se forrige - 11 sider]. Af den kraft, den Kongelige befaling af 22 oktober 1714 til civile og militair Betjente indeholder, er den Natmand Anders Jacobsen som den 9 december 1713 på en meget skrækkelig måde myrdede en Soldemager i Hammerum Herred, Lundenæs Amt, navnlig Niels Mouritzen, den 23 juni sidst bleven pågrebet i Bølling Herred, efter han kort tid tilforn, om natten havde begået indbrud i en bondes hus, og der stjålet penge, klæder og andet som han kunne bringe med sig, om hvilket noget forklares i beretningen af 2 juli sidst. Fremgår at hans forklaring var at han med Pistol skud ville dræbe Soldemageren, men kun ramte ham i Armen, hvorfor han havde de kræfter, at han tog flugten og svømmede over en Å og derefter skjulte sig i en lade i en bondeby. Natmanden og en Kammerat som han havde med sig, der ikke kunne svømme, fandt omsider en Båd ved Åen, som de satte over med, og derefter søgte bondebyen, hvor de mente Soldemageren var, da folkene fornam disse Rakkere, tog hver menneske flugten af forskrækkelse, da de mente at samme ulykke var dem lige så nær som Soldemagerens, da disse to mordere omsider fandt denne i en lade, trak de ham ud på marken, og der delte hans Lig mellem sig at hver kunne knuse en Arm og et Ben, stak en Fork gennem hans hals og lod ham ligge, da han nu var knust på alle 4 Lemmer og således medhandlet, foruden Skuddet som han først havde fået, omsider måtte dø. Morgenen derefter tog de en Hest på marken og til denne bandt den dødes Fødder og dermed slæbte ham baglæns til Åen, hvor de kastede ham udi, og lod ham flyde med til Havet. Den ene af disse 2 Natmænd døde kort tid efter, og blev af sine Kammerater kastet i jorden, hvor vil ingen give oplysning om, den efterlevende Anders Jacobsen, blev efter Landstingsdom henrettet den 7 september sidst, på den måde at hans Arme og Ben medens han var i live, af Skarpretteren blev knust, højre hånd afhugget og hovedet med en økse skilt fra kroppen, som derefter blev parteret i 4 parter og lagt på 4 Stejler, hånden og hovedet naglet fast på en stage og sat under en Galge til et tegn på, at han er dødet både for mord og tyverier. Da man måtte tænke at sådan hård execution skulle føre sådanne uchristelige mennesker og morderiske gemytter til forskrækkelse og forlade deres fortsæt til sådan gerninger. Uanset dette begikkes der dog 4 dage  fire dage derefter et nyt mord af 2 andre Natmænd som stod og så på nævnte execution, den ældste Christen Pedersen og den anden sønnen Christen Christensen, som begge 12 juli sidst faldt ind i et hus i Bølling Herred, hvor 2 mænd som var i huset tog flugten, blev konen i huset tilbage, hvorefter den gamle Rakker befalede sønnen at dræbe hende med Skud, som han og gjorde både med Hagl og Kule [Kugle] af Flint. Konen der gik med et 27 uger levende Foster, hvilket Nabokonerne har aflagt deres vidende om, faldt straks død om, hvorefter de bortrøvede penge og andet. Disse to blev efter Landstings dom henrettet den 3 december sidst. Derefter følger over de mange sider, hans forslag om, hvad der bør gøres mod disse forbrydere etc. 17 december 1717.

413
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se tidligere]. Giver hermed til kende, at han efter ansøgning af [Herredsfoged] Christian Jessen, som ved Landstingsretten den 18 november 1717, er fradømt hans anbetroede Hads Herreds Fogderier, formedelst hans forøvede opsætsighed og formastelse imod Conseilets befaling af 7 september 1715, og den af Plessen fastsatte suspension fra sit embede, for de af ham oppebårne og staden Altona allernådigst bevilgede Collectpenge, hvilke han ikke har villet aflevere til vedkommende, af sær Kongelig nåde, i henseende til hans allerede udståede straf, såvel som til hans fattige hustru og børn, allernådigst har pardonneret [tilgivet] ham og bevilget, at han igen må tiltræde sin stilling som Herredsfoged, dog skal han gøre Plessen en offentlig afbigt på Tinget, når denne igen indsætter ham, der skal ske med det forbehold og advarsel at, hvis han ikke herefter skikker sig bedre, skal han uden videre lovmål plat være afsat. 24 oktober 1718.

414
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Plessen skal straks tilholde Magistraten, hvor de er og ellers Byfogeden i Købstæderne, at de Officerer som der bliver forlagt, efter deres Charge, bliver anvist sømmeligt qvarter, for hvilket en Oberst betaler 4 rdr, en Oberst Lieutenant eller Major tre rdr, en Ritmester eller Capitain to rdr og en Lieutenant, Cornet eller Fendrich en rdr i månedlig leje. Kongen vil desuden forunde borgerne i Købstæderne, som Soulagement [erstatning] for deres indkvartering, så længe Rytteriet er hos dem, årlig fornøden ildebrand, enten i Skoven eller tørveskær, så længe disse kan tåle en årlig udvisning. Altså et vist kvantum til enhver, beregnet i forhold til det kvantum Underofficerer og Ryttere som de i kvarter hos dem selv har, nemlig Oberster tolv Skovlæs - en Oberst Lieutenant og Majoren ni do, en Ritmester seks, en Lieutenant og Cornet fire do, en Underofficer, ordinaire bonde læs - otte læs, en Gemene som er i Byen seks bønder læs, fire Ryttere i et qvarter tyve Bønderlæs, seks Ryttere do fireogtyve bønderlæs, hvortil Stiftamtmanden skal eragte, at hvis Skovene ikke er tilstrækkelige, da haver de at lade sig nøje med tørv alene, der på nærmere angiven måde, må anvises af denne.  26 september 1718.

415
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom det er fornødent, at når Rytterne som ved Ryttergodsets indretning, i en og anden anledning, skal ligge i qvarter i en Købstad, må man være betænkt på, at de af den Slettedaler de ugentlig er tillagt til underholdning til betaling af Brød, pålægges Stiftamtmanden, at Magistraten eller Byfogeden, hvor sådan ikke er, træder sammen med Obersten og fastsætter en vis takst, hvorfor Brødet skal leveres, desuden skal vedkommende tilholdes at have det nødvendige forråd af Rug og Mel, ligesom der til Bagerne skal gives forsikring om, hvor mange pund Brød, ethvert Compagni ugentlig kan aftage. 23 april 1718.

416
Fra Frederik den Fjerde. Såsom der muligt kunne findes de Proprietairer, hvilke ej nu, som førhen er sket, der ikke uden Kongelig special ordre, vil bekvemme sig til at forsyne de ved sidste session, af deres godser, udtagne til National Infanteriet med ny under mundering, så pålægges Plessen, at formane og tilholde disse, at de lige såvel som før, lader deres villighed og skyldighed således, at de udtagne straks og uden ophold, bliver forsynet med samme. 23 april 1718.

417
Fra Frederik den Fjerde, Københavns? Slot. [Beskadiget – ser ud som om det gennem længere tid har været i en lomme]. Kongen har anbefalet General Auditeur Hieronimus Borneman, ved Krigs Fiscalen Davis Croleu, at lade undersøge en sag, angående et på afgangne Anders Madsen, forrige Underconstabel, begået mord, og udføre samme sag mod den skyldige. Kongen har måttet fornemme, at en Studiosus Peter Christian Lyngbye skal være mistænkt, såsom han straks om morgenen, efter mordet var begået, skal være forsvundet, og da han er blevet eftersat, stedse har taget flugten. Kongens befaling er da, for at forhindre den eftersøgte, hvis fader er Friderich Thomasen Lyngbye, Sognepræst til Lyngby og Albøge menigheder i Århus Stift, eller hans pårørende, før processen sker, på en eller anden måde skiller sig fra sine midler, at Stiftamtmanden gør den anstalt, at dette registreres således, hverken ham eller pårørende eller hvem det måtte være deraf, eller hvad han i fremtiden kunne arve, lader noget forsvinde. 8 marts 1718.

Omslag 1718 - et rescript m v angl bøder til vor Frelsers Kirke:

418
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Christian Ditlef, Greve af Reventlov m v, Amtmand over Haderslev Amt etc, allerunderdanigst har anholdt, at han for de prætenderende renters betaling af de 300 rdr bøder som hans [hustru] Grevinde Benedicte Margareta von Brochdorf, udi en sag for Højesteret med afgangne Mathis Bannermans arvinger til Vor Frelsers Kirke i Christianshavn den 16 maj 1699 er tildømt at betale, allernådigst, formedelst de af ham fremførte årsager, må være forskånet [for at betale]. Men som Kongen ikke vil, at det der en gang er given til Gudelig brug, igen derfra tages, især fordi Kirken til dette er højligt trængende, skal Plessen om disse og andre bøders inddrivelse, efterkomme befalingen af 22 august 1711. 18 november 1718.

Bilag:
Dateret 29 oktober 1718 fra Reventlov, Altona. [På Fransk]. Nævnes Johannes Christensen Meller, København. [Se næste].

419
Fra Johannes Christensen Meller, Hafnia [København - se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 26 april, som han ikke har besvaret, formedelst han idelig har afventet Kongelig resolution om, hvorvidt Grev Reventlov skal svare skadesløse renter af de 300 rdr, men har til dato intet hørt. Nævner også hans erindring til Palle Krag i Viborg Stift, jvnf Kongelig befaling af 22 august 1711, der under 7 august har svaret. Videre Adam Ernst Pentz og ellers forskelligt om Vor Frelsers Kirke etc. [Se næste]. 11 oktober 1718.

420
Fra P Kragh, Katholm. [Se forrige]. Henviser til modtagne af 4 hujus, angående de 500 rdr mulct Adam Ernst Pentz, den 21 juli 1708 ved Højesteret er idømt. Samme er siden den 6 august 1709 af Kongen blevet modereret til 200 rdr, hvilket han har modtaget sammen med et udtog af Højesterets protocollen, samt et forseglet brev fra Etatsråd og Præsident Meller til Pentz, hvilket han ikke har villet undlade at meddele. [Se næste]. 11 november 1718.

421
Fra Johannes Meller, Hafnia [København - se forrige]. Henviser til skrivelse af 11 oktober, hvorefter han af Adam Ernst Pentzez brev af 21 oktober, må fornemme, at Plessen har erindret ham om betalingen af de resterende 200 rdr med påløbne renter [til Vor Frelsers Kirke], som han beretter falder ham meget tungt, og derfor begærer dilation [eftergivelse], hvilket ikke er i hans magt, og ser ikke andet, end at det må drives så vidt som det kan. Til dato er der endnu ikke kommet noget om, hvorvidt Grev Reventlov skal befries for betalingen af renterne.  29 oktober 1718.

2  bilag: 
1)
Dateret 28 oktober 1718 fra Reventlov, Altona - [på Fransk] om hans sag med betaling af bøde til Vor Frelsers Kirke. 
2)
Dateret 25 gbr 1718 fra J Christensen Meller, København. Del af bilag, hvorpå nævnes indkaldelse af angiveren til lovlig bevisning og Skovrideren til hans forsvar. Nævner også en Veksel på 2000 rdr, og omkostninger 1/2 pct pr måned, i alt 2060 Cour, der den 11 december forfalden til Jøden Bernt Jacob, men ellers uklart.

422
Fra Johannes Meller, Hafnia. Henviser til sin skrivelse af 29 oktober, som han ikke har fået noget svar på, angående skadesløs betaling af bøderne [til Vor Frelsers Kirke], hvortil andre Stiftamtmænd har ment, at skadesløs betaling kun skulle forstås om omkostningerne. Han har derfor været årsaget til at udbede sig Kongens resolution, hvoraf følger kopi. Nævner igen Grev Reventlov.   6 december 1718.

423
Fra Johannes Christensen Meller, Hafnia. [Se forrige]. Stadig om Grev Reventlovs betaling, han har nu efter Højesterets dom af 16 maj 1699 betalt de idømte 300 rdr med skadesløse renter i alt 477 rdr [til Vor Frelsers Kirke]. 20 december 1718.

424
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Kopi sign af Meller]. Henviser til forespørgsler om skadesløs betaling af bøder [til Vor Frelsers Kirke], hvorpå svares at som det både er bekendt og praksis, at ordet Skadesløs betaling, indeholder både renter og rentes renter, desuden al den bekostning som der med må gøres, for at få betalingen, hvilket er Kongens vilje. 18 november 1718.

425
Fra Johannes Christensen Meller, Hafnia. Henviser til modtagne ekstrakt af 8 juni 1711, hvorom Kongen har tilskrevet Stiftamtmanden, jvnf vedlagte kopi, angående dem der stadig mangler at betale deres idømte bøder [til Vor Frelsers Kirke] etc. Nævner også at han har modtaget tre memorialer fra Cancelliet til Kongen, nemlig af 7 maj 19 juli og 9 december, og som der i den af 19 juli meldes, at Søren Sørensen i Starkier? under Frijsenborg, ved Sønder Lyng - Middelsum Herredsting den 9 december, er dømt til at bøde 3 rdr, der endnu ikke er betalt o s v. 19 februar 1718.

426
Fra Johannes Christensen Meller, København. Fortegnelse over dem der skal betale bøder til Vor Frelsers Kirke i Christianshavn. 1699: Fru Benedichte Margretha Brockdorf, afg Jørgen Scheels, nu General Reventlov 300 rdr. Niels Ibsen Smahl, Birkedommer til Marselisborg Birketing 10 rdr. 1700: Henrich Vintersen, Birkefoged til Tirsbæk Birk 10 rdr. 1703: Henning Ahrensdorph 10 rdr. 1708: Jørgen Nielsen, Birkedommer til Marselisborg Birk 50 rdr. 1709: Jørgen Nielsen, do  10 rdr. 1711: Justitsråd Krabbe 5 rdr.
Cancelliråd Nicolai Nissen 5 rdr. Grende [Grenå] borgerskab 20 rdr. 19 februar 1718.

427
Fra Krabbe, Viborg. Henviser til modtagne, i følge hvilket de 10 rdr til Vor Frelsers Kirke, straks skal blive betalt, hvilke er de første som han i så måde betaler. 10 april 1718.

428
Fra Gersman, København. Udi sagen mellem Bent Müller på Lergrav på den ene side og Jægermester Jochum Christopher Zeppelin og Mathias Hansen, Herredskriver i Nørvang - Tørrild Herreder på den anden side, er Commissairerne i sagen Justitsråd Oluf Krabbe og Cancelliråd Nicolai Nissen den 20 juni i Højesteret dømt til at betale 10 rdr til Vor Frelsers Kirke, hvilket att at være rigtig kopi af protocollen. 12 april 1718.

429
Fra A Pentz, Mariager. Ved sin hjemkomst fandt hans Plessens skrivelse, ang 200 rdr til Vor Frelsers Kirke med renter fra 21 juli 1718, hvilke han ikke evner, på så kort tid at tilvejebringe, idet han havde indbildt sig, at han efter sin ansøgning, var blevet eftergivet dette, men da han skal betale beder han om, at Plessen vil hjælpe ham med et par ord til vedkommende, at pengene til førstkommende Snapsting vil blive betalt.  25 oktober 1718.

430
Fra Johannes Christensen Meller, København. Anno 1718 den 21 april har Grenå borgerskab ladet betale til Vor Frelsers Kirke i Christianshavn, efter Højesteretsdom af 27 juni 1711 20 rdr samt renter 7 rdr 4 mk 12 sk.  21 april 1718.

2 bilag:
1)
Dateret 5 maj 1718 fra Knud Henrichsen, Grenå, om samme mulct.
2)
Dateret 13 april 1718 fra Knud Henrichsen, Grenå.  Om samme mulct, hvori bl a nævnes Christopher Broch, der som den vederhæftigste og visseske borger i Byen, i dag har afsendte de 20 rdr med sin skadesløse gæld.

Omslag 1719:

431
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til modtagne memorial af 24 marts, hvoraf han har fornummet, at Plessen på Kongens nådigste behag, efter ansøgning fra Magistraten i Randers, i henseende til at han har bevilget Byen ny Landstingsret, og at Rådstueretten derfor ikke fremdeles kunne holdes på samme dag som Bytingsretten, nemlig om mandagen. Rådstueretten skal herefter holdes om onsdagen hvor den begyndes kl 9 om formiddagen. 3 april 1719.

Omslag 1719 - rescripter:

432
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Fremsender hermed bevilling for Michel Oussen og Jens Nielsen m fl selvejer bønder i Oder [Odder] Sogn til, at de må udføre deres sag på slet papir og uden betaling i retterne imod Os Elskelig Oberste Rantzau angående, at han vil pålægge dem at forrette hoveri på samme måde som fæstebønderne. Kongens vilje og befaling er, at bønderne med det fordeligste skal have bevillingen, således sagen kan behandles ved lands lov og ret. [Se næste]. 6 januar 1719

433
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Kongen har efter ansøgning fra Michel Oussen og Jens Nielsen med flere selvejer bønder i Odder Sogn, bevilget og tilladt, at de indlæg, breve og beviser, som de forårsages til at fremlægge i deres sag mod Oberst Rantzau til Rodsteenseje angående, at han vil pålægge dem hoverie lige med hans fæstebønder, så og at han skal have solgt Jens Nielsens søn for et hundrede Slettedaler til at være soldat for Assessor Thygesens gods, og frataget dem nogle møllesten, som de mener tilhører dem, overalt udi retterne må fremlægges på ustemplet papir, oplæses og til påkendelse antages så og at, hvis acter, domme og dokumenter som i samme sag passerer, ligeledes at de på slet papir uden betaling af rettens Betjente tilbørlig får den beskrevet.  6 januar 1719.

Påskrift:
Dateret 24 januar 1719 fra Jens Klog, der att at dette er en rigtig kopi, som blev leveret til en person, hvis navn han ikke rettere husker, end det var Søren Sørensen, som bar Kongen libri og havde tjent som Kusk eller staldkarl ved Kongens Felt Eqvipaqe, og havde fået sin afsked, såsom denne Søren Sørensen indstændig, på bondens vegne begærede, at de selv måtte få den i hænde, og foregav at en af bønderne var syg, hvilken af ham havde forlangt, at han i Cancelliet ville affordre bemeldte Kongelige resolution, og at de ville rejse samlet til Jylland.

Notat:

Dette er en rigtig udskrift af originalen, som vi til os haver annammet.
Jens Nielsen, S O S, Eche? S?? Ousensen, ??.

Bilag:
Uden dato og navn, til Plessens underretning, meldes fra Cancelliforvalter Jens Klog, at da denne ordre var under expedition, var han ikke bevist at nogen af selvejer bønderne var i København, men som de siden har indfundet sig i Cancelliet, og blev vidende om at Kongen har bevilget dem Beneficium paupertatis [fri proces] i deres sag mod Oberst Rantzau, har de begæret at de selv måtte få bevillingen, hvilket de også har bekommet.

434
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Kongen lader oprettet et Uldent manufactur [Fabrik] her i København, og derfor lader forbyde al udførsel af Uld til fremmede steder, pålægges Stiftamtmanden straks, at informere sig om hvad Uld i de forgangne 10 år har kostet, såvel det som er anvendt her i landet som det der er udført, hvilket indberetning ønskes inden 4 uger. [Se næste]. 14 februar 1719.

435
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. I forbindelse med det oprettede manufactur, har han besluttet at lade indkøbe alt det Uld som falder i landet, hvorefter Plessen pålægges, at indsende forslag om nogle vederheftige og forstandige mænd, der kan stå for indkøb og transporten, for hvilket de skal nyde en provision på en procent, og ellers correspondere med Kammerråd Hans Christian Lautrup om det videre. 10 marts 1719.

436
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Fremsender hermed underretning om en stilstand af Våben på seks måneder, som er indgået mellem Danmark og Cronen af Sverige, hvilket straks på behørige steder skal publiceres. 4 november 1719.

Bilag:
Uden dato og underskrift lydende, at Hans Kongelig Mayt til Danmark og Norge etc, haver på Hans Kongl Mayts af Store Brittannien forlangende, den 30 octobris Anno 1719 indgået en stilstand af Våben på sex måneder imellem Høystbemelte Hans Kongl Mayt til Danmark og Norge og Cronen af Sverige, hvilken stilstand tager sin begyndelse Ti dage efter ovenskrevne dato i København og hele Danmark som er den 8 Novembris og Tyve dage udi Norge, som er den 18 Novembris/: som på lige måde og på samme fod sker udi Sverige:/ og at udi fornævnte sex måneder Søfarten  og Commercien må have fuldkommen frihed på alle Lande, Kyster og Havne, som hans Kongelig Mayt til Danmark og hendes Mayt Dronningen af Sverige tilhøre, for alle Skibe, som hid og did ville komme, uden forskel, fra hvad Nation de end monne være, og således al Hostilite udi fornævnte sex måneder aldeles ophører.

437
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har erfaret at en del Proppietairer, når de skal levere Rekrutter til National Regimenterne, er af den mening at de ikke er pligtige til at levere karle i stedet for dem som efter præsentationen, er deserteret eller på grund af sygdom eller andet, findes udygtige. Der skal endog findes de Proprietairer, som for at befri bønderne for enroullering, hverver landstrygere og andre løsgængere, og derefter præsenterer disse, hvilke senere deserterer eller befindes med fejl som ikke er opdaget ved sessionen, og derefter ikke vil præsentere end anden. Plessen pålægges, at tilholde Proprietairerne at de altid skal skaffe andre dygtige karle i sådanne tilfælde. 17 november 1719.

438
Fra Frederik den Fjerde, Christianie. Da det er blevet foredraget for Kongen, at der sker adskillig fortrædelighed af underrettens Betjente, som bør [skal] inddrive bøderne til Vor Frelsers Kirke, pålægges Plessen straks at gøre den anstalt, at alle de som er eller bliver dømte straf til Vor Frelsers Kirke, og ikke har eller retter for sig [betaler], skal de og deres arvinger uden undskyldning eller udflugter, svare hovedstolen med skadesløse renter fra dommens dato indtil betaling skar. 8 juli 1719.

439
Fra Johannes Christensen Meller, Hafnia. [Se tidligere]. Bekræfter at Stiftamtmanden over Riberhus Ernst von Calneir, ved Elias Banne?, har betalt for Henrich sal købmand i Hamborg 50 rdr, efter dom ved Varde Byret den 10 november 1717 til Vor Frelsers Kirke. 20 februar 1719. Att 26 december 1719 af Calnein.

Bilag:
Dateret Ribe 26 xbr 1719 [på Tysk], sign bl a Matth Petersen.

440
Fra Folmer Thomasen, N?? ??. Henviser til Kongelig befaling af 8 juli sidst, angående bøder til Vor Frelsers Kirke, som han har modtaget fra Stiftamtmanden. Hans vilje har også været til, når anledningen har været, at idømme bøder til nævnte Kirke og Qvæsthuset i København, men som han den 30 januar 1695 på Viborg Landsting blev dømt til 4 rdr i kost og tæring, fordi han havde henfunden nogle bøder til Qvæsthuset, hvor han ellers mente at have efterlevet forordningen af 23 juni 1683 og Qvæsthuset og Hospitalet, har han ikke siden den tid, fordristet sig til at tildømme disse noget. 24 august 1719.

Omslag 1720:

441
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom Jørgen Rasmussen i Grenå, som formynder for afgangne Anders Sørensen Dolmers forrige indvåner sst, og hans afgangne hustru Dorethe Sophie Rasmusdatters efterladte børn har andraget, hvorledes Byskriveren  Herman Ponich nu ved skiftets holdelse forlanger salarium efter Dolmer, som om skiftet efter ham var afholdt, skønt Kongen den 21 august 1705 har givet bevilling til, at den længstlevende måtte forblive i uskiftet bo med børnene, så længe denne forbliver i enkestand og ellers, at skiftet der efter forrettes under et. Byskriverens forlangende er således urettelig, hvorefter Plessen må meddele denne Kongens befaling, at når han nyder sit salær af hele boet på en gang, kan han ikke have ret til at kræve mere. 23 februar 1720.

442
Fra Frederik den Fjerde, Københans Slot. Fremsender her med et, af afgangne Inger Sørensdatter Tybring, afgangne Johan Utrechts efterleverske i Ebeltoft, oprettet testamente dateret 3 oktober sidst forleden, på hvilket vedkommende har ladet gøre ansøgning om Kongens confirmation, men bemeldte afgangne Inger Sørensdatters søster Karen Sørensdatter Tybring afgangne Niels Henrichsens af Vor Stabelstad Nyborg, har derimod indgivet sin memoral af 17 oktober næst efter, som herhos følger [ikke vedlagt]. Plessen pålægges straks, at undersøge om der er passeret noget urigtigt ved dette testamente, desuden om skiftet er afsluttet, og derefter tilbagesende nævnte testamente og bilag. 1 november 1720.

Omslag no 267 - rescripter 1720:

443
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Kongen må ugerne fornemme, hvorledes der til borgerskabsbreve i Købstæderne, ikke altid bruges det rette forordnede stemplede papir, befaler derfor, at alle borgere i Stiftet indkaldes på Rådstuen, hvorefter deres borgerskabsbreve efterses, og mulige misligheder optegnes, som derefter indsendes til Kongens videre resolution. I øvrigt skal Magistraterne og Byfogeder m v, alvorligt tilholdes at overholde samme. 22 juli 1720.

444
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til klage fra Feldberederne i Horsens over, hvorledes en og anden af deres profession, endog drenge som straks er kommet af lære, nedsætter sig på landet, og der driver deres håndværk, samt ved deres omstrippende opkøber alle de Skind de kan overkomme, så der kun er ganske få der kan købes til Byen. Det er nu kommet så langt, at de på landet ikke alene antager lærlinge, men endog sælger deres varer på markederne med videre, jvnf vedlagte kopi. Eftersom loven om håndværkere på landet ikke tillader Feldberedere, men vel  Skindere at nedsætte sig, pålægges Stiftamtmanden at sørge for, at  Feldberederne på landet som ikke kun ernærer sig som Skindere, tager deres bopæl i Byerne. [Se næste]. 13 september 1720.

445
Fra Oldermand Jens Pedersen Feldbereder, m fl, Horsens. [Se forrige]. "Dend Berømmelige forsorg Eders Kongelig Majt icke mindre, end sine Salig Høylowlige Forfædre for Kiøbstedernes opkomst, hawe haft, deels med adskillige anordninger om Landprangs afskaffelse, og dels med wisse Puncter og Articuler Laugene og Haandwerkere Allernaadigst at benaade". Har givet dem frimodighed til beklagelig at andrage, hvorledes en og anden af deres profession, endog drenge, nedsætter sig rundt omkring på landet, til skade for dem i Byerne etc. Beder derfor om Kongens hjælp. På samtlige Feldberederes vegne: Oldermand Jens Pedersen Feldbereder, Hans Sørensen, Niels Andersen, Jens Jensen, Niels Eskesen, Johan Kasten, Niels Jacobsen, Niels Sørensen, Jørgen Knudsen og Palle Pedersen. 10 februar 1720.

446
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Der er for Kongen andraget, hvorledes der på adskillige steder er gået i svang med urigtige Smør fustagers indrettelse, så for at få dette afskaffet, er hans befaling, at Stiftamtmanden straks ved Plakater på behørige steder, lader publicere, at såfremt der hos nogen Bødker, efter dette års udgang, befindes fustager som ikke er rigtigt justerede efter forordningen om mål og vægt af 10 januar 1698, eller nogen betjener sig af sådanne, skal ikke alene træerne som findes der være confiskeret, men endog de skyldige, uden nåde, efter forordningen, straffes. Plessen skal ligeledes have nøje indsigt med, at forordningen overholdes. 15 juli 1720.

Notat:
Den 19 juli er der herom gjort vedbørlig anstalt.

447
Fra Frederik den Fjerde, København [Kopi sign Gyldencrone m fl]. Såsom Kongen har anledning til at tvivle på, at Tolderne, ikke efter Told ordonancen, dagligt indfører det passerede i de tilstillede Toldbøger, men de fleste betjener sig af Kopibøger, indtil enten måneden eller året er gået, hvor Toldbøgerne da renskrives, hvorved der da er lejlighed til at forandre eller beregne Tolden på den måde, at der kan ske skade for Kongen og fordel for dem selv, pålægges Stiftamtmanden at besøge de i Stiftet værende Toldsteder 4 eller 6 gange årligt, ja tiere om det eragtes fornødent, og derefter ved ankomsten, straks uden nogen ophold at lade sig forevise Tolderens, Controlleurens og Toldbetjentenes rette Told og Contrabøger, og derefter att, hvornår eftersynet er sket. For visse langtfra liggende Toldsteder er det tilladt Stiftamtmanden - på eget ansvar - at beskikke en i nærheden værende Betjent til dette. [Ingen dato] 1720.

Bilag:
Uden dato fra Gyldencrone, m fl, om samme.

448
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til  at, hvad der er indkommet, angående den i Marseille i Frankrig grasserende smitsomme Pest og sygdom, kan ses af vedlagte kopier, hvorefter han befaler, at der ved Søstederne straks gøres den anstalt, at ikke nogen derfra kommende Skibe indlades i Havnene, men alle optænkelige forholdsregler tages, så sygdommen, ved Guds bistand kan undgåes. 1 november 1720.

2 bilag:
1)
Dateret 25 oktober 1720 til Hagedorn i Hamborg [på Tysk] nævnte bilag om sygdommen.
2)
Dateret 25 oktober 1720 fra Nicolaus Lucas Schaffshausen.
[På Tysk]. Om samme sygdom som er konstateret i Marseille, nævner også London etc.

449
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Stiftamtmanden skal straks indgive omstændelig relation om, hvorvidt de Barberer som opholder sig i Stæderne i Stiftet, ere dygtige eller, hvad der kan være at sige på dem, hvor mange der er i hver Købstad, og om flere kunne gøres fornødne, ønsker også at Plessen bekræfter ordrens modtagelse. 8 april 1720.

450
Fra Frederik den Fjerde, Københavsn Slot. [Se tidligere]. Såsom stilstanden mellem Danmark og Sverige den 8 maj førstkommende er ude, og Svenskerne i deres Havne udruster adskillige armerede Fartøjer, så er hans vilje, at Plessen straks lader de Negotierende og Sejlende dette at vide, at de kunne tage sig i agt så også, at Kongen vil lade equippere en del Krigsskibe og Fregatter til beskærmelse for de trafikerende, således de ubehindret og med sikkerhed, kan fortsætte med deres fart. 29 april 1720.

451
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Henviser til skrivelsen af 29 april, hvoraf fremgik at stilstanden mellem Danmark og Sverige ophørte den 8 maj, desuden om at Svenskerne udrustede adskillige Skibe.
Fortsætter at Svenskerne har forsikret, at de på deres side, intet fjendtligt vil foretage sig imod de Danske eller deres undersåtters Skibe i Nord eller Østersøen, hvorfor han også ønsker at disses Skibe skal forholde sig på lignende måde. 17 maj 1720.

452
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom at stilstanden mellem Danmark Sverige atter på 6 uger af dato 22 maj er prolongeret [forlænget], pålægges Plessen straks at publicere dette overalt i Stiftet. Og som samme stilstand den 4 juli er til ende skal alle erindres om, at indrette deres Skibe og ladninger efter dette. 24 maj 1720.

453
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Efter ansøgning fra Christian Carisii [Charisius] har Kongen allernådigst bevilget, at denne der under  Stamhuset Constantinsborg, besidder et sorterende Magasinhus, Bispegård kaldet, beliggende i Århus, må afhænde dette, når han efter sit gjorte tilbud og forsikring, når Gud giver fred, for pengene køber så meget jordegods til Stamhuset [som kan fås for disse], hvorom han har givet sin revers [forsikring]. [Se næste]. 5 januar 1720.

454
Fra C Carisi, Constantinsborg. [Charisius - til Plessen - se forrige]. Henviser til Kongens tilladelse til, at han må sælge Bispegården i Århus fra Stamhuset, formedelst den store reparation der falder på [Bispegården] og han den heller ikke har nødig. For de 800 rdr og 10 dukater han har fået for dette, lægger han efterfølgende gods til Stamhuset i stedet for, hvilket er beliggende i Kolt By, Anders Sørensen og Søren Katrup 11 tdr 2 skp 2 fc 2 1/2 alb og Søren Nielsen ibd 4 tdr 1 skp 3 fc 2 alb.  22 maj 1720.

Notat:
Att om hartkornets indførsel i Jordebogen.

Omslag 1721:

455
Fra Frederik den Fjerde, København. Kongen ønsker at Plessen sammen med Christian Ditlef Greve af Reventlow samt Amtmand over Haderslev Amt etc, gør den fornødne anstalt til opbygningen af de to afbrændte gårde i Kristup Sogn, Romalt By, således der i Elkier Skov, Dronningborg Amt udvises efterskrevne Egetømmer og Bøg. Til den ene gård: fodstykker 252 alen 8 tommer i forkant. Remstykker 252 alen 8 tm bred 3 tm tykke. stolper 104 stk a 4 alen 10 tm bred og 6 tm tykke. Løsholter 98 stk a 2 1/2 alen 10 tm bred 6 tm tykke. Stiver eller Poster 184 stk a 2 alen. Stormbånd 24 stk a 3 alen.

Til den anden gård:

Skal også ske forhen specificerede Ege Tømmers udvisning af lige tal brede, længde og tykkelse.

Til Lægter og Vægge staver, til sammen 10 Skovlæs til begge.

Udvisningen skal ske hvor det til mindst skade kan være efter sidst udgangne Skovforordning. 31 marts 1721.

456
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Den ved Hoffet værende Svenske Minister har andraget, hvorledes nogle soldater som forleden sommer rømte fra Fæstningen Elsborg med en Cron Chaluppe, skal have solgt denne til en borger Lucas Christensen i Ebeltoft for 30 rdr. Da Svenskerne nu påstår, at de vil have den tilbage mod betaling af de 30 rdr, pålægges Plessen at undersøge sagen og indsende samme til Kongens resolution. 5 december 1721.

457
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Byskriver Christen Svejstrup i Horsens har andraget, at uanset han den 21 november, da der i Apoteker Schmiths hus i Horsens, skulle afholdes auktion over en del af Urup gods, indfandt sig på stedet med protocollen, skal dog Byfogeden Rasmus Christensen Leth have tilladt Herredskriver Christen Jensen af Vor - Nim Herred, at være skriver ved samme auktion, beder derfor om at denne må pålægges, at give et udtog med forklaring om, hvad der er solgt af det der i Byen opbudne jordegods, herunder pris og betingelser etc. Sagen skal udføres efter lands lov og ret.  20 januar 1721.

458
Fra Christian den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til memorial af 4 september fra farverne i Horsens og Skanderborg, Eyler Sillman, Jens Pedersen og Jørgen Hansen Meyer angående, hvorledes mølleren Peter Wilhelm Høvinghof i Nørre Mølle, for to år siden, har ladet et farveri anlægge og dertil antaget en gammel og næsten uduelig farversvend, og ved ham lader farve adskilligt hjemmegjort Tøj for bønderne, til skade for de privilegerede, som derfor beder om må blive håndhævet. Fremgår videre, at uagtet Høvinghof af Stiftamtmanden er blevet advaret om at nedlægge farveriet, har han ikke efterkommet dette. Plessen pålægges at give Høvinghof en frist til førstkommende Påske, hvis han ikke vil have sine farveredskaber ruineret og anset med 10 rdr mulct til de fattige. 17 januar 1721.

459
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Den ved Hoffet værende Svenske Minister og General Major Adlerfeldt, har for Kongen andraget, at han fra Landshøvdingen i Halland er tilkendegivet, hvorledes en person navnlig Bent Jenssen [står Joenssen men o overstreget] som formedelst et begået farligt mord er dømt til døden, men den 22 og 23 oktober er undveget fra Fængslet i Halmstad Fæstning, og nu er enten i Danmark eller Norge. Beskrives som 21 år noget lang og smal af vækst, brungult Hår. Skal ved evt fremkomst pågribes etc.  8 december 1721.

460
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til sin befaling af 13 december til Amtmanden over Skanderborg Amt Jørgen Grabow, angående oversendelse med Skib til København af delinqventen Peder Madsen, som er benådet fra at miste livet til, på livstid, at arbejde i Jern på Bremerholm. Grabow har indberettet, at det ikke er bekendt, at der vil afgå Skibe fra Århus eller Horsens før til foråret, ligesom han nævner at det kunne være en stor lettelse for bønderne, som må holde vagt over ham, medens han er indsat i Slottets Portstue, hvis han kunne overflyttes til et andet fængsel, herunder at der i Århus findes et sådant, hvor han kunne være indtil Skibslejlighed. Pålægger Plessen at sørge for dette sker.  31 januar 1721.

Omslag 1722:

461
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom der har ytret sig en smitsom sygdom blandt Hornkvæget i Sjælland, har Kongen for at forekomme, at dette breder sig videre i landet, pålagt de Sjællandske Amtmand, at gøre de største anstalter for at undgå, at sygdommen breder sig fra et Amt til et andet, desuden at der ikke udføres kvæg til andre steder i landet. Pålægger Plessen at gøre den anstalt, at intet Hornkvæg der kan være udført fra Sjælland eller Skåne indføres, hvilken overtrædelse vil medføre Kongens højeste unåde og påfølgende straf. 1 december 1722.

462
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Den ved Hoffet værende Envoye Extraordinaire for Nederlandene har andraget, hvorledes en del passagerer, Philip Roche, Pierre Cullen, Andreas Cullen og Richard Naille, skal have bemægtiget sig en Fransk Snaur eller Barque, tilforn kaldet Pieter van Polignie, ført af en Fransk Skipper og fem Matroser, hvilke menes at være dræbt af fornævnte, ligesom Skibets navn og maling er ændret. Efter deres afsejling fra Dublin kender man ikke deres kurs, men skulle det anløbe noget sted i Danmark, skal det tilbageholdes, folkene arresteres og efter omstændighederne afstraffet. Skibet menes omdøbt til Het Schip de Mary eller de George, 25 - 30 læster med to Master. Mener at 2 af de efterlyste stadig befinder sig på Skibet nemlig Pierre Cullen, ca 32 år gammel og blegt Ansigt, samt broderen Andreas ca 20 år. 5 oktober 1722.

463
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Eftersom det sker, at når en og anden af de civile Betjente afgår ved Døden, har Collegiet ingen efterretning om dette, således der ikke sker beskikkelse af nye til disse ledige stillinger, pålægges Plessen straks at tilkendegive for det Collegie som den afdøde har fået sin bestalling fra, således dette kan gøre rigtig forestilling for Kongen.  29 august 1722.

Bilag:
Dateret 10 september 1722 fra Plessen, Fussingø til Borgmestre og Råd, hvori henvises til Kongens befaling om anmeldelse, når Kongelige Betjente afgår ved døden.

464
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Kongen har ugerne fornummet, at indvånerne i Århus har taget deres børn fra de Danske Skoler, formedelst at Byens Skorstensfejer og Natmand Rasmus Madsens børn, efter Plessens ordre, skulle informeres sammesteds, da dog deres Christensdom og saligheds sager er dem lige så højt nødig som andres. Kongens vilje og befaling er, at bemeldte Natmands børn ikke må nægtes samkvem med deres jævne Christne, og at den i nogen tid ophævede Skole straks åbnes og børnene, såvel Natmandens som andres uden nogen forskel, informeres efter den skik og måde som er alle steder i begge Riger, og at Skoleholderen uden ringeste vægring antager Natmandens børn i Skolen, ligeledes at indvånerne lader deres børn gå i de Skoler de tilforn har gået, såfremt de ikke vil underkaste sig Kongens højeste unåde. 21 august 1722.

465
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom den Svenske Guvernør i Gottenborg Baron Niels Poss, ved to skrivelser har tilkendegivet, at den anordnede rentemester i Gottenborg Len Gerhard Walke, med en anselig sum penge, som han skal være blevet skyldig til sin Casse, er bortrømt, hvorfor han ønskes efterlyst, herunder fra Prædikestolen, og ved mulig fremkomst, taget i sikker forvaring. Beskrives som ca 26 år, en lang og fuldkommen statur, med et stort langt, rødagtigt og koparret Ansigt, lyse øjenbryn. Bærende på en lys perruque [paryk] og en gammel blå Kiole med Sølvknapper med en grå Hurtout derover.  6 marts 1722.

466
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har fundet for godt, at omslags terminen i Nørre Jylland, som efter forordningen af 24 november 1703 årligt skal være i Viborg den 2 april i år, i henseende til at Dimmelugen og Påskehøjtiden indfalder ved samme tid, udsættes til mandagen efter Påske som er den 13 april. 13 februar 1722.

Omslag 1723:

467
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til at han allerede har resolveret, den i 1703 og 1704 ordinerede  enroullering af Søfolk skal fornyes, og til den ende beordret visse af Officererne, at de ufortøvet skulle iværksætte dette, pålægges Plessen at være dem behjælpelig. Derefter mere om, hvorledes dette skal ske etc. 6 marts 1723.

468
Fra Frederik den Fjerde, København. Såsom der fra samtlige deputerede i Cammer Collegi er foredraget, hvorledes der ved forrige Amtsforvalter over Calø,  Havreballegård og Stjernholms Amter, afg Michel Nielsens aflagte regnskabs eftersyn er fornummet, at dennes fuldmægtig Peder Andersen, såvel som Magistraten i Århus, har holdt en efterladende og uforsvarlig oeconomie med den afgangne Amtsforvalters stervbo, idet Magistraten har foretaget sig ting, der har tilsidesat Kongens prioritet for, hvad nævnte Amtsforvalter kunne være skyldig. Peder Andersen på den anden side, har ikke bragt i lyset, de bevisligheder og forklaringer som Magasin og de øvrige regnskaber udfordrer. Plessen pålægges derfor at sørge for sagen bringes i orden, herunder tilholde Peder Andersen, under straf og arrest på person og midler, at han uden ringeste forsømmelse, bringer for lyset, hvad beviser der i regnskaberne, såvel som i stervboet måtte findes. 8 november 1723.

Omslag 1724 - 26:

469
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til Plessens memorial af 20 marts, hvor der medfulgte et forhør afholdt på Horsens Rådstue den 9 marts, over en person navnlig Lauritz Christensen, som er undveget sin arrest i København? - Århus?, og ellers har udgivet en del falske Mønter i Horsens og desuden henkastet nogle da han blev eftertragtet og arresteret. Af disse falske penge har Plessen indsendt et markstykke og tvende tolv skillings stykker. Kongen ønsker at Plessen straks pålægger Magistraten i Horsens, at sørge for han med første hidgående sikker Skibslejlighed, med så stærke bånd og hængsel belagt, vorder hidført og undervejs så flittig iagttages, at han ingenlunde kan undkomme eller selv forkorte sit liv, og derpå leveret i Stokhuset, hvor vedkommende er befalet at modtage ham.  24 marts 1724.

470
Fra Frederik den Fjerde, Fredensborg Slot. Henviser til en memorial af 23 juni, fra to Oberster Peder Scavenius og Poul Rosenørn, der er svogre til Peder Bentzon, såvel som hans 2 brødre, hvori de klageligen har andraget, hvorledes bemeldte deres broder og svoger ved hans onde forhold, såvel som med hans arvemidler, som han mesten skal have forødt, som og med voldelig at overfalde godtfolk, true og undsige dem på liv og helbred, og dertil på adskillige steder allerede skal have været gjort begyndelse, hvorover de befrygter at hans daglige drukkenskab af desperation, enten kan gøre eller hænde en ulykke, hvorfor de allerunderdanigst har begæret, at Kongen vil forordne tvende commissarier til at efterse hans beholdne midler, og tillade ham at nyde renterne til sin underholdning, medens han hensættes på et sted hvor han kunne betages al lejlighed til videre vidtløftighed. Henviser også til Plessens erklæring om samme Peder Bentzons vidtløftighed, hvorved han har forødt største delen af sine midler. Pålægger derefter Plessen at tilholde supplicanterne, at foreslå to til som commissarie at varetage Peder Bentzonz forhold. 19 august 1724.

471
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksberg Slot. Eftersom Mads Pedersen med flere Bagere i Randers har begæret, at de må nyde [oprette] et Bagerlaug i Byen som i andre Købstæder, og han af Stiftamtmandens erklæring, har fornummet, at et sådant vil være gavnligt for Byen, for derved at få afskaffet den slette brødbagning, tillige med den ringe vægt og store pris der nu skal findes i Byen, formedelst at adskillige fuskere som gør Bagerne indpas, så skal Stiftamtmanden tilholde Magistraten at indrette et Bager Laugs articler til Kongens approbattion. 6 april 1725.

472
Fra Frederik den Fjerde, Fredensborg Slot. Eftersom Lieutenant Barthold Høvisch i en memorial af 10 april har beklaget, at han i en mellem ham og Oberst Lieutenant Henrich Conrad von Obenhausen, værende sag, ej kan få en Procurator som vil påtage sig hans sag, og til den ende har begæret, at Kongen vil anbefale Procurator Bang i Randers til at gå i retten for ham. Stiftamtmanden skal derfor straks anordne Bang til dette. Fremgår videre, at Jesper Jespersen til Høgholt og Diderich Christian Braes til Kokkedal, som commissarier skal dømme i nævnte sag. 21 maj 1725.

473
Fra Frederik den Fjerde, Fredensborg Slot. Eftersom Henrik Finkenhof med flere indvånere i Mariager, klageligen har andraget, hvorledes Severin Bentzon til Haunøe og Visborg gårde, vores Justitz og Cancelliråd for nogen tid siden, vesten for Mariager Kloster, har ladet forhindre og med gærde aflukket tvende gamle og almindelige alveje, som støder sammen uden for aflukket, den ene mellem Mariager og de øst for beboende i vest til Viborg, Hobro og vejen til Ålborg, og den anden mellem Mariager og Randers. Forholdet ville betyde mærkelig afgang i deres brug og næring. Henviser også til Stiftamtmandens indsendte erklæring, hvorefter Kongen pålægger denne, at tilholde Bentzon at fjerne aflukket og sørge for alt er i samme stand som før aflukket blev opsat. 4 juni 1725.

474
Fra Frederik den Fjerde, Fredensborg Slot. Eftersom Kirsten Nielsdatter afgangne Jens Brøchner, forrige borger og farver i Randers, tillige med Niels Mortensen, ligeledes farver i Byen, der har privilegium på farveriet sammesteds, har andraget for Kongen, at de forsvarligt kan betjene alle og enhver som ønsker det, og at de nogenlunde kan leve af dette, men når der har været flere farvere i Byen, skal den ene have fortrykket og taget næringen fra den anden, således nogle af den årsag er gerådet i største armod. De beder derfor om, at der ikke tillades flere farvere at nedsætte sig i Byen, hvilket også Stiftamtmandens erklæring bekræfter, at der ikke let kan være flere end to i Byen. Kongen godkender derfor samme. 1 oktober 1725.

475
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksberg Slot. Eftersom Else Chatrine afgangne Mag Lars Bartholin, forrige Capellan til Domkirken i Århus og Sognepræst til Vejlby menighed, har andraget at hun ikke i mindelighed skal kunne erlange noget af hendes afgangne husbonds Successor Johan Lønborg for, hvad hende enten af indkomsternes deling i det år hendes mand døde, eller af nådsensåret kunne tilkomme, beder hun Kongen befale Løwenørn at hjælpe hende, hvilken Kongen pålægger ham. 18 maj 1726.

På samme bilag:
Dateret 2 september 1726 fra Frederik den Fjerde, Fredensborg Slot - til Biskop Ocksen. Om samme sag, hvoraf fremgår at Else Chatrine udover de 183 rdr 12 sk som hun på dette tidspunkt har modtaget af indtægterne fra nådsensåret, tilkommer 56 rdr 6 sk, men at man ellers skal rette sig efter reglerne om nådsensår og pension. Konfirmeret af Kongen.

Omslag 1728 - 1929:

476
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har med største mishag fornummet, hvorledes onde og tyvagtige mennesker på adskillige steder i landet formerer sig. Det hænder vel også, at når sådanne for tyveri bliver pågrebet og dømt, går dommen ofte ud på, at de skal kagstryges og brændemærkes, og når de derefter bliver løsladte, skal de te sig endnu værre med røveri og tyveri end tilforn, således at de som har ladet dem pågribe og afstraffet, skal leve i daglig frygt formedelst deres trusler med ildebrand og anden ulykke. Kongen pålægger Løwenørn at gøre anstalt til, at når der herefter ved retterne, dømmes en Tyv til kagstrygning og brændemærkning og dette er sket, skal mændene hensendes til livstidsarbejde i Jern i Bremerholm og kvinderne til Spindehuset i Christianshavn, hvortil vedkommende er beordret at modtage disse.  21 juni 1728.

477
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har i København gjort den anstalt såvel ved Toldboden som Portene, at ingen fra Skåne og andre steder, som ikke beviser at have rigtigt og fornødent ærinde i staden og derom medbringer rigtigt pas, må tillades på nogen måde at indkomme i Byen, såsom mængden af dem som mest kommer for at Betle, og i denne tid desuden muligt kunne finde lejlighed til at begår tyverier etc, hvilket skal publiceres overalt i Stiftet, således alle vedkommende kunne blive vidende om dette før de begav sig på rejsen. 15 november 1728.

478
Fra Frederik den Fjerde, Fredensborg Slot. Henviser til en indkommet memorial af 24 august fra Løwenørn, hvoraf Kongen har fornummet, at en i Århus funden person som kalder sig Nicolai Rasmussen Holst, skal have betjent sig af et falsk Tingsvidne, hvorefter han er blevet arresteret. Fremgår at der er afholdt en gæsteret, hvor han har tilstået, at han selv har skrevet dette, for derved at søge almisse, hvorefter Kongen giver til kende, at han har fundet for godt, at der over ham skal erhverves dom til Bytinget og Rådstuen, og at sagen over alt skal føres på slet papir og uden bekostning af Betjentenes salarium, til hvilken ende hermed tilbagesendes det indsendte gæsterets Tingsvidne, såvel som det af ham selv skrevne Tingsvidne og derved fulgte bog [ikke vedlagt]. Når sagen er afsluttet i Århus vil han ikke alene tillade, at den straks indstævnes for Højesteret til påkendelse, men endda anbefale to Procuratorer som der kan føre sagen. [Se næste].  6 september 1728.

479
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Henviser til Løwenørns forestilling af 22 oktober, med den af Magistraten i Århus afsagte dom over Nicolai Rasmussen Holst af 11 oktober, hvorved han, formedelst han selv skal have skrevet og betjent sig af et falsk Tingsvidne for at søge almisse, er dømt til at lide efter lovens 6te bogs 18 cap 6 art, gives herved til svar, at Ulrich Adolf Holstein, Greve til Holstenborg etc, er befalet at indstævne samme sag for førstholdende Højesteret, til hvilken ende Procurator Laurids Munch skal føre sagen mod og Jens Espe for ham, uden betaling, og efter loven forsvarligt udføre. 12 november 1728.

480
Fra Frederik den Fjerde, Fredensborg Slot. Kongen har fået i erfaring at Pesten skal have ytret sig på de i det Joniske Haf [Hav] beliggende Venetianske Insuler nemlig Corfu, Sct Maura, Cephalonia, Zantes, Curzolari og Cærigo, hvorfor han ønsker at Løwenørn straks gør den anstalt, at ingen Skibe fra Levanten må indlades i Havnene, ligesom heller ingen Lods eller andre indvånere ved Søstederne under hårdeste straf, tillader nogen fra nævnte Skibe at komme i land etc. 9 august 1728.

Notat om læsning for retten på Bytinget den 19 august 1728.

481
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Han har med største mishag fornummet, hvorledes onde og tyvagtige mennesker på adskillige steder meget formerer sig, det hænder sig vel også, at når de pågribes og dømmes, går dommen ofte ud på kagstrygning og brændemærkning, og når de derefter løslades, skal de ofte te sig meget værre med røveri og tyveri end tilforn. Kongens vilje er derfor, at der straks skal gøres den anstalt, at sådanne mandspersoner for eftertiden skal overføres til livstidsarbejde i Bremerholm, medens kvindernes skal indsættes i Spindehuset. 21 juni 1728.

482
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se tidligere]. Henviser til en forestilling af 27 oktober fra de deputerede i Ryttersessionen, angående en sag, betræffende et forlig, mellem Rytterbonden Rasmus Jensen, Skovby og Lauritz Rasmussen, Sjelle, hvorefter Kongen  den 26 december henvendte sig til Løwenørn om samme sag, der derefter blev undersøgt af Birkedommer Johannes Snell og Lauritz Eschildsen, og derefter indsendt betænkning til Kongen. Fremgår videre, at der den 29 april 1711 er afsagt dom i sagen, hvorved Rasmus Jensen skulle betale 25 rdr og omkostningerne med 3 lod Sølv med videre, hvorefter sagen næsten har hvilet i 14 år uden execution. Nævner videre at Regimentsskriver Gyberg den 26 marts 1725 skal have sluttet et sådant forlig, at creditor lod sig fornøje med 10 rdr, fordelt over 2 gange. Længere redegørelse, bl a at Lauritz Rasmussen er udebleven og Lauritz Eschildsen igen har indfundet sig i hans sted, foregivende at Lauritz Rasmussen  var den mindste ejer af, hvad Rasmus Jensen blev søgt for. Slutter med, at det forlig som Gyberg sluttede den 26 marts 1725 mellem Rasmus Jensen og Lauritz Rasmussen, skal stå ved magt. 14 maj 1728.

483
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til Løwenørns skrivelse til Christian Møinichen, hvoraf er blevet referet for ham, at den imellem Biskop Johan Oksen på den ene og Magistraten i Århus, samt Sognepræsten til Vor Frue Kirke i Århus, værende dispute angående, at Biskoppen har kaldt en person Thomas Gesius til at være Underdegn til Kirken i afgangne Laurs Hansen Triges sted, medens Magistraten og Sognepræsten mener, at det tilkommer dem at kalde samme Underdegn eller Klokker, og det ikke har været muligt at forene parterne, så tilkendegiver Kongen at den af Biskoppen kaldede Underdegn for denne gang kan blive ved kaldet, dog at han af Magistraten og Sognepræsten skal forsynes med en vocation, hvilket Løwenørn skal tilkendegive for vedkommende. 30 januar 1728.

484
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom de fattiges antal, ved den ulykkelige ildebrand, desværre virkeligt er blevet forarmede og Conventhusets capital derimod, hvoraf de tilforn har været underholdt, ikke alene ved så mange panters nedbrænding, samt legerede og ejendomshuse er aftagen, men endog dets indkomster på mange måder, dagligt er aftaget, så har Kongen af faderlig omsorg været betænkt på, at de som ikke har kræfter til selv at kunne fortjene til livets ophold, til den ende igentaget hvad Ober Secreteren Christian Monichen har skrevet under 6 hujus. Kongen har desuden fundet for godt, at lade [nogle] af disse fattige forlægge til andre Stifter i Købstæderne og på landet og derfor ved Skibslejlighed lade dem bringe derhen, idet han dertil har ladet forfatte en repartition over hvilke Skibe der skal anvendes til dette, hvorefter hans vilje og befaling er, at Løwenørn gør den anstalt, at når disse nødtrængende fattige, som bliver anvist til Århus Stift ankommer, da bliver modtaget og indlogerede hos indbyggerne, til hos dem at nyde fri husly og fornøden pleje til livs ophold indtil foråret. Han har videre resolveret, hvorledes der skal forholdes med disse mennesker, dog skal Stiftamtmanden nøje påse, at repartionen [forholdsvise fordeling] sker rigtigt, at byrden kan blive nogenlunde efter indbyggernes evner, idet han ikke tvivler på, at Stiftamtmanden med al flid og nidkærhed efter sin pligt, sørger for at alt sker på bedste måde og efter Kongens vilje. [Se næste].  9 november 1728.

485
Fra C Monichen, Cancelliet. [Se forrige]. Da Kongen er kommet i erfaring, at adskillige Guds børn i Provinserne af en Christen medlidenhed med dem som i København, ved den nylig overgåede forfærdelige ildsvåde, er sat i armod og uden næring, har villet oversende adskillige victualier til staden, for hjælpe de mange husvilde menneskers befindende elendighed og fattigdom. Kongen har pålagt ham, at tilskrive Stiftamtmanden, at denne skal lade bekendtgøre, at Kongen allerhelst ønskede, at når nogen ville bevise barmhjertighed med Christne her i staden, det da måtte ske i rede penge, såsom her, det Gud være æret, haves temmelig god forråd og det for en rimelig pris, og enhver bedst på denne måde kunne sende sin almisse, enten til Directeurerne for de fattige eller til Præsidenten og Magistraten her i Byen. 6 gbr [oktober] 1728.

Notat om læsning for Horsens Byting 16 november 1728 og Vor - Nim Herredsting 19 november 1728.

486
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom Rasmus Møller Skåningson i Århus har andraget, at han ved en Rådstuedom den 15 august, er dømt at være efter lovens pag 782 art 2  [som] Tyv og mindre mand efter lovens 1 bogs 24 cap 15 art, formedelst  han ikke efter loven oplyste en del Kåber [Kobber] som han tilligemed sin nabo fandt på Marselisborg mark, da han dog som en fremmed og lov - ukyndig mand, ikke skal have forstået eller vist at slig oplysning skulle ske, og derfor har anholdet om Kongelig oprejsning, at dommen ikke skal komme ham til forklejnelse på hans ære. Kongen har efter ansøgningen skænket ham hans ære, at ingen må bebrejde ham forskrevne sag, og til den ende befalet, at denne oprejsning for hans værneting kundgøres og, at han desuden skal have kopi af denne befaling. 16 december 1729.

Notat om læsning for Bytinget 27 april 1730.

487
Fra Frederik den Fjerde, Fredensborg Slot. Selv om han med særdeles omhyggelighed har ladet sig være angelegen, at de indvånere her i København, som igen vil opbygge deres afbrændte huse og gårde, for en tålelig pris kunne erholde de behøvende materialer, så må han dog meget ugerne fornemme, at der findes mangel på mur og Tagsten, men der dog ved Flensborg og der omkring, skal befindes en stor del af disse, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at sørge for at der i Købstæderne i Stiftet, hvor Skibe straks bliver affærdiget [udlossede] og derefter begiver sig til Flensborg og der omkring, hvor stenene står færdige, hvor de indtager disse, og uden nogen forhaling eller tidsspilde for føjer sig til København, hvor de ved ankomsten skal modtage deres blive betalt for fragten. 6 juli 1729.

488
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til en memorial af 21 januar fra en mand i Århus ved navn Joen Olufsen angående, at denne tid efter andet har udlånt 38 rdr til en skomager Nicolai Holst, hvilke penge Byfogeden Oluf Andersen den 9 december har fradømt Joen Andersen, fordi han skal have taget for meget i rente. Men som       Kongen af Løwenørns erklæring har fornummet, at der hos Joen Olufsen ikke skal være nogen forsætlig forseelse men, hvad han i så måde har begået, kan henregnes til hans tåbelighed og enfoldighed, foruden at disse 38 rdr skal være alt hvad han til sin og hans gamle hustrus underholdning skal eje. Giver derfor til kende, at han allernådigst har pardonneret og eftergivet Joen Olufsen den begåede forseelse, hvorefter han skal have de 38 rdr igen. 18 marts 1729.

489
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Fremsender hermed kopi af bevillingen på en  ansøgning fra Magistraten i Horsens, til reparation og nyanlægning af Byens forfaldne Havn, efter det projekterede kort, hvis indhold Stiftamtmanden kan se af vedlagte. Bevillingen går ud på, at Byen af Zahlkammeret må bekomme den i 1719 udgivne transportskat der udgør 1680 rdr, hvorefter han ønsker at arbejdet snarest sættes i gang, Stiftamtmanden pålægges, tid efter anden at pådrive dette, og ellers påse at alt bliver bragt i en god og fuldkommen stand. [Se næste]. 11 november 1729.

490
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Henviser til andragende fra Magistraten i Horsens om, hvorledes Byens Havn på nogen tid og mest i sidste Krigstid år efter år, formedelst Byens uformuenhed og at intet til Havnens vedligeholdelse er henlagt videre end Accisen, som i et år i det højeste kun har indbragt 12 - 14 a 16 rdr ved årligt Isbrud, som skal have ruineret både Dæmningen og Bulværkerne o s v. Nævnes igen de 1680 rdr fra transportskatten i 1719 der bevilges til arbejdet og ellers mere om, hvorledes arbejdet kan og skal udføres. 11 november 1729.

Påbegyndt  læsning og afskrift pakke no 6:

LAV B5 A - 67 år 1730 - 1738

Omslag 1730 - 1731:

491
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom Johanna Mortensdatter, afgangne Michel Gregersen, forrige borger og Guldsmed i Århus, hans efterleverske, klagelig har andraget, hvorledes hendes afgangne husbond skal forfølges med en sag, angående et par Sølv Pukker til Bidsel, af værdi omtrent tre rdr, som han nogen tid før sin død, skal have købt af en Rytter, som efter foregivende af ham er stjålne. Rytteren skal være betalt med et par spænder og resten i penge.  Der er ved Bytinget er afsagt dom den 9 juni 1729, men da hendes mand da var død, og derfor ikke kunne aflægge den af ham anbudne Ed om, at han ikke vidste at bemeldte Pukker var stjålet, men ellers blev frifunden i alle måder. Da Byfogeden nu skal have indstævnet sagen for Rådstuen, hvor han søger at få Guldsmedens hovedlod hendømt til os [Kongen] så anholder hun om, at Kongen,  for at hun ikke med umyndige børn skal geråde i yderste ruin, vil lade det bero ved den afsagte Bytingsdom. Efter ansøgningen og Løwenørns erklæring, resolverer Kongen, at hun for videre forfølgning i denne sag må være forskånet. 31 marts 1730.

492
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Fremsender hermed en formular til aflæggelse af Troskabsed til Kongen, af hvilken Stiftamtmanden straks haver at fremsende en genpart til de Proprietairer i Stiftet som ejer jordegods og ej betjener nogen Charge, og derfor allerede har aflagt sin Ed.  3 november 1730.

Bilag:
Formular til Eden, lydende: Jeg N N til N lover og tilforpligter mig herved at være den Stormægtige Konge og Herre Christian den Siette, Konge til Danmark og Norge etc huld og troe o s v.

493
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Fremsender hermed kopi af åbne brev, angående den allernådigste confirmation, at søges inden en vis tid på, hvad bestallinger eller benådnings breve som den afdøde Konge til en eller anden allernådigst har givet, hvis beskaffenhed kan ses af vedlagte kopi. Alt skal på tilbørlige steder publiceres. [Se næste]. 3 november 1730.

494
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Se forrige]. Nævner åbne brev, hvorefter alle vedkommende skal indsende deres bestallinger etc, til den nye Konges confirmation. 3 november 1730.

495
Fra Christian den Sjette, København. Kongen har under dags dato bevilget, at de borgere og indvånere i Nysted, som har taget skade, ved den i Byen den 14 november næstafvigte år overgangne ulykkelige ildebrand, må lade udsætte Bækkener for Kirkedørene overalt i Danmark, København undtaget. Jvnf vedlagte allernådigste bevilling og vilje, skal de penge som i så måde indkommer, af Stiftamtmanden forholdsvis tildeles de skadelidte.  22 december 1730.

Bilag:
Enslydende kopi.

496
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Såsom erfaringen har vist, at moratoria og protectoria i sig selv er publico til mærkelig skade, idet de meget contribuerer til at svække den almindelige kredit, har Kongen besluttet ikke at ville confirmere sådanne, hvorfor de forhen udgivne herefter heller ikke skal være af nogen kraft, eller beskærme dem som har erhvervet sådant mod deres creditorers krav og lovlige tiltale, hvilket skal tilkendegives for alle Magistrater etc. 7 december 1731.

497
Fra Christian den Sjette, København. Kongen har siden sin tiltrædelse, bl andet til sine kære og tro undersåtters fremtarv og gavn, haft i erindring Justitien og retten, at dette overalt med nidkærhed bliver håndhævet og plejet efter loven og udgangne forordninger, således ingen har grund til at blive fornærmede, formedelst ulovlig og uretmæssig behandling. Stiftamtmanden pålægges derfor fordeligst at indsende en angivelse af alle underrets Betjente såsom By - Herreds og Birkefogeder etc med oplysning om, hvorvidt samme er dygtig og bekvem i sit embede eller, hvad enten udygtighed eller noget lastværdigt ved enhver måtte findes, og det alt sammen så retsindig og tilforladelig som denne med en god samvittighed agter at ansvare. [Se næste]. 19 januar 1731.

498
Fra Stiftamtmanden? - uden dato og underskrift. Henviser til Kongens befaling af 19 januar om angivelse af underrets Betjentenes forhold i Havreballegård og Stjernholms Amter, samt Købstæderne i Stiftet, hvorefter følger:

Vester Lisbjerg og Hasle Herred:

Herredsfogeden Michel Abelsen, som og betjener Herredsfogderiet i Galten Houlbjerg Herreder under Dronningborg Amt: Er nylig kommen til embedet og er En døgtig mand til betieningen.

Herredz Skriweren Erich Laursen, hawer udj nogen år weret wed Betieningen og der til døgtig.

Ning Herred:

Herredzfogeden Christian Jensen, Er og Herredz foget ower Hadz Herred i Skanderborg Amt, men formedelst sin u=tilbørlig omgang i sit embede og at hand i nogle år, iche hawer wæret til Guds Bord er hand dømt fra sit embede dj 22de january nest afwigte, på Hadzning Herredzting hawer og tilforn for sin u=retmesig forholdz Skyld wæret Suspenderet fra sit embede, fra dj 18 november 1717 til 18 Nov: 1718 da hand igjen allernådigst blef pardonneret med de Wilkor hand efter dags Skulle Skiche sig bedre, Men hand er blefwen Jo werre og werre så hand iche er døgtig dette embede at betiene.

Herredz Skrifweren Knud Engelbredzen er døgtig og iche noget undt at kand påsiges.

Marselis Borgs Birk:

Birkedommeren Jens Mørch, er en døgtig og Habit [Habil] mand, så er indtet er på hannem at sige.

Birke Skriweren Friderich Fubertsen? er for kort tid siden, wed Døden afgangen og beroer på hwem Hr Grewe Danschiold Samsøe igien der til wil Beskikke.

Vilhelmsborg Birk:

Birkedommer Olluf Christensen er Wel en gammel mand mens forretter sit embede u=på klagelig, og nu afstanden det til Rasmus Jensen, Birke Skriweren Eskild Jensen, begge døgtige.

Stiernholm Amt. Bierre Hatting Herreder:

Herredz fogeden Madz Sommer, og Herreds skrifweren Frandz Hansen, ere begge døgtige.

Boller Birk:

Birkedommeren Frandz Hansen, som tillige med en Herredz Skriwer i Bierre Hatting Herreds Birkeskrifwere Hands Frandsen Rachou?, hawer tilforen weret under officeer og kand wel betiene Skrifwer embedet.

Tiirsbech Birk:

Birkedommeren Lauritz Terkelsen er en Bunde der på Godzet og efter beretning iche kand afsige nogen dom, uden den for ham bliwer Conciperet. Birkeskrifweren [intet angivet].

Kiøbstederne:

Århuus under Haurballegårds ampt:

Byfogeden Olluf Andersen, hawer hidindtil weret og endnu er en Habil og døgtig mand i sit embede, dog bliwer han undertiden wed overretten, temmelig højt Multcteret for sine domme.

Byskrifweren Peter Møller, er forwalter wed Boller og her fra Wærenden, mens med Kongel. tilladelse holder en fuldmegtig, Wed nafn Jacob drejer, som er døgtig noch og hawer tient forige Byskrifwer i mange år.

Horsens under Stiernholms Ampt:

Byfogeden Rasmus Christensen Leth som og er Herretz foget udj Wor Nim Herreder, døgtig.

Byskriweren Christian Krog er for et års tiid siden kommen til embedet, og døgtig.

Randers, under Dronningborg Ampt:

Byfogeden Hans Jensen Swag og u=beqwem til tienestens forretning mens hawer en fuldmegtig Nafn Morten Pedersen som er døgtig.

Byskrifweren Lewe Elias Levesen, er swag og under tiiden senge ligende, men hawer en fuldmegtig wed nafn; Jens Umkilde, er døgtig.

Mariager under Dronningborg Ampt:

Byefogeden Matiis Buch. Byskrifweren Madz Bugge. Begge døgtige.

Grenåe udj Calløe Ampt:

Byfogeden Johannis Nicolai Ulsøe. Byskriweren Hermand Ponich XE "Ponich" . Begge døgtige.

Ebeltoft under Calløe Ampt:

Byfogden Christian Rudolph Redlig. Byeskriweren Peder Mathiesen. Begge døgtige.

Ingen dato 1731.

499
Fra Mads Sommer, Bjerre. Det er hans underdanigste pligt, at efterkomme det han af sin høje Øvrighed bliver befalet, men som han ugerne i disse dage, har måttet fornemme, det han længe har befrygtet, at få navn af angiver, beder han om Stiftamtmandens nådige recommendation til levneds ophold og Brød for ham og sine. Sådan Deris Excellences Stoere nåde imod mig fremmede og fortrenchte mand, wil den allerhøyeste igien rigeligen og wisseligen belønne, der uden afladelse, skal udbedes, af Deris Excellences Høyædle og Welbårne Hr Baron og Stiftsbefalingsmands underdanigste og ringeste tiener Madtz Sommer. [Drejer sig om angivelse jvnf forrige]. 7 marts 1731.

500
ikke anvendt.

501
Fra Mads Sommer, Bjerre. [Herredsfogeden se tidligere - meget flot skrift]. Han havde vel tænkt sig, at hans indsendte underretning af 30 januar, jvnf Stiftamtmandens fuldmægtigs ordre af 23 januar, om underretternes Betjente skulle og kunne have været nok, men som det har behaget Stiftamtmanden under 7 marts at befale ham, at indsende nærmere underretning om Tirsbæk Birkes Betjentes bestalling og sammes nådige confirmation, har han derefter forføjet sig  til Birkedommeren Laurids Terkelsen, og på spørgsmål, fået som svar, at han som dommer betjente Tirsbæk Birketing på 17de års tid, og har aldrig haft anden bestalling, end en fuldmagt fra forrige ejer af Tirsbæk Junker Anders Rosenkrantz, men aldrig nogen Kongelig konfirmation, og skriver har der på en 13 - 14 års tid aldrig været nogen bestemt beskikket, men somme tiden en og somme tiden en anden, og aldrig af dem fremlagt nogen bestalling, langt mindre nogen Kongelig konfirmation, hvorfor han heller ikke kunne angive navne på sådanne. 7 marts 1731.

502
Fra Mads Sommer, Bjerre. [Herredsfoged - se tidligere]. Henviser til modtagne ordre af 23 januar, angående indberetning om Betjente ved underretterne etc. Fortsætter, at der her i Bjerre - Hatting Herred, foruden Herredstinget er 2 Birke, nemlig Boller og Tirsbæk, der så godt som ligger  her i døren på begge sider, så her i Herredet på en distance ungefehr af 5 fjerding vej, ligger ikke mindre en 3 Ting. Det største er Cancellieråd Holstes Birketing, der altid har været betjent af hans formænd som Dommere, men efter at Herredskriveren til Bjerre - Hatting Herredsting Frands Hansen i Vrigstedkær, havde fået det så vidt, at Sommers formand Allexander Gorm, ved en proces Frands Hansen forfulgte ham med, var blevet suspenderet og fradømt Herredsfoged tjenesten, har han igen bragt det derhen at han er blevet Birkedommer til Boller Birketing, hvor han har en bonde af Birket Morten Rasmussen af Uth Sogn, Ustrup, der betjener retten som dommer, når han ikke selv vil komme der, omendskønt Sommer der om betids hos Cancelliråd Holst
XE "Holst" , både skriftligt og mundtligt havde anholdt, og således fået Brødet af [Sommers] mund, hvor over han nu, Gud bedre det desværre, sidder udi armod med hustru og mange små umyndige og uopfødte børn, ja så slet, at han som højst er at beklage, ikke kan give dem Education [undervisning], som de nochsom behøvede og han gerne ønskede. Men Herredskriveren derimod, uden børn og en bemidlet mand, hvor udover han undertiden viser sig så opiniatre, som jeg [Sommer] denne sinde vil være u-meldet, men nødes til her efter, nærmere for Stiftamtmanden at andrage.

Birkeskriveren ved Boller Birketing Hans Frandsen  Raschou er en stakkels aftakket Commadier Sergiant, der af Herskabet nyder mere end 5 tønder Korn til årlig løn, hvorudover de på egen bekostning, har måttet forskaffe ham hans bestalling, hvis confirmation og fornyelse han efter egen beretning ej tåler at bekoste, men vil henholde sig til Herskabet, om den nye som den gamle ønsker  han længere  skal betiene dette.

Det andet Birketing er Juncher Niels Linde til Tirsbæk tilhørende men, hvad rettens Betjente ved dette angår da, hvis han skal melde det som sandt er, og uden at gøre sig til angiver, da er Birkedommeren Laurids Terkelsen en bondemand der af godset, og bor i Assendrup, Engum Sogn, og kan gerne oplæse en doms afsigelse, om den for ham er Conciperet.

Skrivere ved samme Ting, tror Sommer nok er en Herskabs tjener på gården, og gerne kan skrive hvad ham bliver dicteret, og dersom Dommeren har bestalling så har vel Skriveren med, men har denne ikke, så har Skriveren heller ikke, hvilket han ikke tror de har og langt mindre Kongelig confirmation.

Herredsskriveren her til Bjerre - Hatting Herreds Ting Frands Hansen, så vidt skrivertjenesten angår, da kan han samme vel forestå, såsom han både skriver vel, og fører et Edrueligt lefnet, og over alt en forstandig mand.

At melde noget om ham [sig selv – Sommer] selv er ham besværligt, men dersom han ej, da  her udi landet på 3 års tid, var udi tjeneste hos en afg Regimentsskriver og Krigsråd Rasmus Holemer [Rasmus Holmer, i Dallerup ved 5te Ryttergods], så vel som på 13 års tid i tjeneste hos nu afg General Fiscal Truels Smitt i København som fuldmægtig, hvor han havde gjort sig kyndig udi lov og ret, havde han aldrig turdet søge dommer tjenesten, den han Næst Guds hielp efter sin allerunderdanigste aflagte Ed achter at forestå, således som han for Gud og Øvrigheden achter at forsvare og være bekendt.

Flere underrets Betjente er så ikke her i Bjerre - Hatting Herred, men som den til ham indløbne ordre, befaler ham at melde om alle underrets Betjente i Stjernholms Amt, så kan han ikke forbigå, at melde dette om Byfogeden i Horsens Sr Rasmus Christensen Leth, der tillige er Herredsfoged i Vor - Nim Herred, at han er en gammel og bemidlet mand i tjenesten, ja så bemidlet at han er ejer af Herregården Låge i Nørvang Herred, hvorfor han ikke rettere er vidende, end han jo må være en forstandig mand, har ellers såvel som andre underrets Dommere den skæbne, at hans domme ligesåvel som andres, ved overretten bliver så snart underkendt som confirmeret.

Hans Herredsskriver til samme Ting Sr Woetmand, har han aldrig hørt andet end jo er en meget skichelig mand der både vel forestår og udi agt tager sin tjeneste, og derved sidder og nærer sig sådan som han kan.

På denne måde har han efterlevet og fuldbyrdet Stiftamtmandens befaling.

Slutter: og som Herredsfoged tjenesten her er så  slet og ringe, det han ingenlunde der ved, Gud bedre det så sandt, ja ikke en gang kan have Brødet for sig og sine, ja ikke en gang kan have så meget af Tjenesten at han kan holde sig en Hest til befordring til Tinget eller andre steder i distriktet, hvor han både til landevejenes eftersyn og andet bliver befalet, beder derfor underdanigst om, at Stiftamtmanden vil fatte den nåde for ham som ubekendt, at han til det bedste må være recommanderet. 30 januar 1731.

503
Fra R Christensen Leth, Eldrup - til Christian Foss. Henviser til modtagne ordre om angivelse af Birkebetjentenes og skrivernes forhold, herunder om deres bopæl, har Kongelig bestalling m v, hvortil han svarer, at han aldeles intet ved om dette, såsom samme er ham 5 mil fraliggende, men da Herredsfoged Sommer i Bjerre - Hatting Herred, hvis Herred strækker sig til Tirsbæk kan give bedre forklaring om det forlangte, bedes Foss skrive til ham, og skulle det endelig komme an på Leths forklaring, må han rejse en 4 - 5 mil for at efterforske og udspørge de pågældende. Udbeder sig svar på, hvorledes han skal forholde sig. 7 februar 1731

504
Fra R Christensen Leth, Horsens - til Christian Foss.
Efter modtagelsen af dennes skrivelse, har han haft Expresbud ved Tirsbæk og uformerket udspurgt der hos bønderne, hvad Birkebetjenter der er og holdes, hvorfra de har fået at vide, at der bare er en mand i Byen Assendrup som har været dommer i nogle år, men om han har Kongelig bestalling var man ikke klar over, hvad Birkeskriveren angår ved de ikke andet end at Ridefogeden Peder Kieldsen på Tirsbæk, var dette når der var sager ved retten, og når han ikke havde tid, var der en anden i hans sted, hvilket er det han har kunnet få oplyst. 22 februar 1731.

505
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Eftersom den Jødiske Nation i Stabelstaden Fredericia, den 30 marts 1726 har erholdt hans faders allernådigste privilegium, at de af dem som i Fredericia lovligt havde vundet deres borgerskab og været bosatte i 6 år, ikke alene måtte rejse til de i Købstæderne i Nørre Jylland og Fyn, holdende årlige markeder, og der såvel i husene som på de offentlige steder falholde og sælge Stuver [tøjrester] af Silketøj, så også alle slags Uldne [stoffer] Lærreder, Kattun, Cammer og Mettelduger i stykker og alen, samt The, Caffe, Chocolade og allehånde galanterier, men endog på deres rejser til og fra de årlige markeder, og ellers imellem markederne i Købstæderne og på landet, til enhver, dennem kunne lade til sig hente, eller og de kunne finde fornøden deres varer at anpræsentere, slige varer sælge og afhænde. Jøderne har nu allerunderdanigst bedt om Kongens confirmation på disse privilegier, men da han imidlertid med mishag har måtte fornemme, hvorledes den Jødiske Nation i Fredericia, siden de fik faderens tilladelse, skal have søgt at tilvende sig fordelen og det bedste af købmandshandelen, idet de ikke alene på deres rejser til og fra markederne, men endog imellem disse også på andre tider continuerlig overalt bruger deres omfart med Heste og vogne fra en Proprietair til en anden, fra en Præst til en anden og til bryllupper på landet, ja til alle og enhver med deres kramvarer og i mængde afsætter dette, foruden de også i Købstæderne, både ved markeders afholdelse og på andre tider, så og ved commissioners holdelse løber fra hus til hus, uden forskel såvel i Købmændenes som i andres huse, for at sælge deres varer, hvorved de skader andre i deres handel, har han derfor besluttet at ophæve deres privilegium, hvorefter det er hans vilje, at Stiftamtmanden Baron Holck overalt i Stiftet gør den anstalt, at Jøderne ikke således omstripper og deslige Landprang herefter forøver. 21 september 1731.

506
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Såsom en mand ved navn Knud Olufsen Assens, som forhen skal have boet i Vestersøby Sogn, i Nørre Jylland, allerunderdanigst har andraget, at da Kongen havde befalet commissarier til at afgøre de stridigheder, som skal have været mellem hans svigermoder Margrethe Michelsdatter og hendes søn Jørgen Christensen Horsens, samt hendes svoger Peder Sørensen Sommer, Sognepræst til Mørche og Hvilsager Sogn, på den ene og bemeldte Knud Olufsen Assens og hans broder Henrich Ascanius, boende på Hellebæk i Sjælland på den anden side, skal en af hans anordnede commissarier Peder Marsvin på Trudsholm, have skrevet til ham, at såfremt han ikke til den 8 november sidst afvigte, med behørig fuldmægtig indfandt sig for commissionen i Århus, med de udkrævende bevisligheder, ville han frafalde sagen, hvorfor han har begæret at Kongen ville forunde ham en fri Procurator, hvortil foreslås Berthel Fædder i Horsens, hvilket ønske Kongen efterkommer, og pålægger Holck at beskikke den ønskede Procurator til, uden betaling, at udføre sagen.  23 november 1731.

507
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. [Se tidligere]. Eftersom Magistraten med en del af borgerskabet i Horsens, har andraget, hvorledes Frederik den Fjerde ved allernådigst resolution af 11 november 1729, har tilbagegivet dem transportskatten fra 1719, udgørende 1680 rdr, til brug for Havnens reparation og nyanlæggelse efter det fremlagte kort, imod at Magistraten og borgerskabet skulle forpligte sig til at bringe værket i fuldkommen stand. Men da Stiftamtmand Poul de Løwenørn, så skulle pådrive [se efter dette] værket forud så, at dette ikke kunne ske med de omkostninger, som en Gartner ved Skanderborg Slot Christian Bruun havde projekteret og udregnet dette nyanlæg til, og derfor ønskede en anden og mere kyndig Ingeniur til at gøre dette, hvis overslag de skal have befundet, at slig forandring, sammenlignet med andre Havne, ville blive så kostbar, at transportskattens og det folk i Byen godvilligt ville give, ikke nær kunne strække til, hvorfor det ikke har været dem muligt at fuldføre arbejdet. Kongen henviser derefter til ansøgningen samt erklæring fra Holck, hvorefter  han bevilger og tillader, at de i stedet for en ny Havn, skal fortsætte med reparation og forbedring af den gamle Havn, således som man næstafvigte år har påbegyndt, hvilket Holck skal efterse og pådrive, at det vorder udbragt til fornøden brug for Byens Søfart.  7 september 1731.

Omslag 1732 - 33:

508
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Henviser til modtagne memorial fra Magistraten i Randers af 11 april, samt medfulgte Rådhusdom  af 2 april over en del delinqventer, der formedelst begåede tyverier og hæleri, nemlig tvende af dem Christian Depper og Herman Henrich Rytter er dømt til Galgen, og de andre efter fortjeneste. Kongen har under dags dato befalet, at sagen skal indstævnes til endelig afgørelse i Højesteret, og som forsvarer, uden betaling, anbefalet Assessor Svend Krag, hvilket Holck straks skal lade kundgøre for vedkommende. [Se næste]. 10 maj 1732.

509
Fra C Eggers, m fl, Randers. [Se forrige]. Magistraten ser sig foranlediget til at andrage for Kongen, hvorledes det for nogle uger siden har tildraget sig, at der er attrapperet [anholdt] 2 Tyve navnlig Christian Tepper [Depper] og Herman Rytter, hvilke frivilligt uden bånd og fængsel, for retten har tilstået og bekendt, at de mange gange har stjålet, såvel her i Byen som omkring på landet, ja gjort indbrud om natten, hvorfor de efter forordningen af 4 marts 1690 er dømt til Galgen, og de efter deres bekendelse befundne 4 hælere, dømt efter deres gerninger. Da Tyvenes bekendelser er så klare, og de derfor både ved under og overretten, er retsindigt er dømte, så dog for at forlænge tiden, har de disse Tyve og hælere, da Rådstuedommen, var dem forelæste, ladet påstå appellation til Højesteret, som ville blive stadens indvånere til en stor bebyrdelse, om disse 7 skulle underholdes, indtil sagen næstkommende år 1733 kunne komme for Højesteret, hvorfor de beder Kongen om at afslå det ønskede, og lade executionen ske efter afsagte domme. 11 april 1732.

510
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Kongens vilje og befaling er, at Holck straks anordner Rasmus Pedersen Bach, bonde fra Seiling? [Selling jvnf notat nederst på siden] By under Dronningborg Rytterdistrikt, en fri Procurator, som for ham uden nogen betaling efter loven, forsvarligt har at udføre en sag angående, at Otto Galten, forpagter på Demstrup og Sødringholm, ved Rytterdistriktets Birketing den 6 december 1731, har erhvervet dom over ham, at han skulle have forbrudt sit fæste og betale 6 rdr i omkostninger med videre, og det efter bemeldte Rasmus Pedersen Baches farbroder Rasmus Rasmussen Bache holdte skifte af Peder Galten. Kongen har under dags dato bevilget Rasmus Pedersen Bache Beneficium paupertatis [fri proces]. [Se næste].  22 august 1732.

511
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. [Se forrige]. Efter ansøgning fra Rasmus Pedersen Bach af Skielling By [Selling) under Dronningborg Rytterdistrikt, har Kongen bevilget og tilladet, at hvis indlæg, breve og dokumenter, som han forårsages til at indgive for retten angående, at han den 6 maj 1723 af Olluf Brun skal have fæstet en gård i bemeldte Sielling [Selling] By, som hans farbroder Rasmus Rasmussen Bach og hans hustru skal have afstået, og da farbroderen i 1729 afgik ved døden, skal skiftet være holdt af en Student Peder Galten, hvis farbroder Otto Galthen, siden ved proces skal have forfulgt bemeldte Rasmus Pedersen Bach, og ved Dronningborg Rytterdistikts Birketing den 6 september 1731, fået dom over ham, at han skulle have sit fæste forbrudt og betale 6 rdr i omkostninger. Jvnf forrige, bevilges han fri proces til på ustemplet papir at fremlægge, oplæse og til påkendelse at lade sagen føre, så må og skal hvis domme og acter som i samme sag, allerede er passerede eller herefter passerer, som de begærer bekrevne, i lige måder på ustemplet papir, også uden betaling dem meddeles. Dog skal Rasmus Pedersen Bach ved sagens uddrag, såfremt han skulle tabe denne, enten betale det stemplede papir og rettens Betjente deres salarium som de lovligt tilkommer, eller lide på kroppen ved fængsel eller i andre måder, ligesom Højesteret eller over Dommere, når han ikke appellerer, efter sagens beskaffenhed kunne tilfinde ham at udstå og lide.  22 august 1732.

512
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom Joachim Gersdorf, Amtmand over Caløe Amt, allerunderdanigst har andraget, hvorledes han som Amtmand den 11 juli næstafvigte, skal have anordnet Adrian Becher, boende på Søholt og forpagter på Schiersø, til at være Sættedommer ved Sønder og Mols Herredsting, i en sag angående en delinqvent Søren Cannichgård som skal have begået mordbrand på en gård i Agrie By, og at Adrian Becher under angivelse af sit svage helbred og syn, samt at han var ulovkyndig og ikke havde begreb der til, skal have undskyldte sig og nægtet at være Sættedommer. Da det af indkomne førte Tingsvidne befindes, at hans påberåbte slette syn og ukyndighed i lands lov og ret, ikke forholder sig således, ligesom han heller ikke i den tid han af Amtmanden blev constitueret som Sættedommer, var så svag, at han ikke i sine egne forretninger, kunne rejse andre steder hen, skal Holck for hans modvillighed i at efterleve Amtmandens befaling, alvorligt irettesætte og reprimandere ham. 22 december 1732.

513
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Han har med mishag fornummet, at der skal findes mange, som uagtet lovens 1 bog 9 cap 10 art, og uden at have vedkommende Øvrigheds tilladelse, skal lade sig bruge som Procuratorer, af hvilke de fleste skal være nogle omløbere som intet ejer, ej heller agter, hvad de enten siger, skriver eller gør, og alene beflitter sig på, at hidse folk sammen til ufornødne processer, for derved at føre dem i udgifter, og ellers betager de rette anordnede Procuratorer deres Brød. Til at få dette afskaffet, pålægges Holck at tilholde rettens Betjente overalt i Stiftet, at de ikke tillader andre at gå i retten, end dem der lovligt er autoriserede til dette.  31 oktober 1732. Påtegnet om læsning for borgerskabet på Århus Rådhus 10 november 1732.

514
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Kongen ønsker at være underrettet om, hvad der findes af Søfolk i Stiftet, ligeledes oplysning om, hvad Skibe og Fartøjer der findes hvert sted, herunder deres drægtighed, hvorfor Stiftamtmanden skal pålægge Magistraterne og Tolderne, at forfatte sådanne lister til indsendelse. 31 oktober 1732.

515
Fra Christian den Sjette, Rosenborg Slot. Eftersom Kirstine afgangne Veiløes efterleverske, allerunderdanigst har andraget, hvorledes hun i 15 års tid skal have ført proces med Peder Andersen og 9 andre befragtere i Århus, angående hendes afgangne mands tilgodehavende fragt og gjorte forskud for befragterne for en rejse til Tronheim og tilbage i året 1718, på hvilken rejse Skibet skal være kommet på et Skær, hvorved en del af befragternes varer skal være udkastet for at frelse Skib og gods, hvilken fragt og forskud, hun i Højesteret skal være tildømt. Men posten om averie regningen, skal derfra igen være blevet henvist til forrige Byfoged i Århus, afgangne Oluf Andersen, for at forfatte en rigtig averie [Havari/søskade] regning, og uddeling på Skibet, godset og fragten. Da Byfogeden er afgået ved døden, kan hun ikke få sagen afsluttet før denne regning er forfattet, hvorfor Holck pålægges at tilholde nuværende Byfoged Oluf Løche, at han, efter dommen forfatter regningen. 12 juli 1732.

516
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Henviser til en memorial fra Magistraten i Århus, angående en delinqvent Alhed Due, som formedelst hun skal have været en Tyvs medvider og hæler, såvel ved Rådstuen som i Bytinget er dømt til kagstrygning og brændemærkning i panden, hvorefter Kongen under dags dato har befalet, at sagen skal indstævnes for Højesteret, hvortil allernådigst er befalet Procurator Lauritz Munch til, uden betaling, at føre sagen på hendes vegne, hvorfor hun er meddelt Beneficium paupertatis, til på slet papir og uden betaling til rettens Betjente, at få sagen ført. Hvad det øvrige i Magistratens ansøgning angår, om at hendes mand og søn, som er dømte til at rømme fra Byen, måtte befordres derfra til Lybæk eller andet steds hen ud af Riget ved et Fartøj, da skal der her forholdes efter lands lov og ret. 13 juni 1732.

517
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Se tidligere]. Eftersom Jens Hartvig Bisgård, Musikant i Horsens og Skanderborg Amt har andraget, hvorledes han skal tilføjes indpas i sin næring af en person Peder Jensen, som overalt i Skanderborg Amt skal betjene de der ønsker det med Spil, og derfor beder Kongen om at tage ham i forsvar i henhold til sin bestalling, og forbyde Peder Jensen samt alle andre at gøre ham indpas. Da Kongen har holdt det betænkelig, at confirmere den bevilling som Peder Jensen beråber sig på, formedelst den bestalling den afdøde Konge har meddelt Bisgård, pålægges Holck at maintinere [hjælpe/bistå] ham. 29 december 1732.

518
Fra Christian den Sjette, København - kopi sign af Seidelin m fl. Kongen pålægger Holck straks at ordinere Jens Andersen og Jens Pedersen af Tvingstrup fri Procurator, til uden betaling, jvnf deres under d d meddelte Beneficium paupertatis [bevilling til fri proces] udi en sag mod Mag Søren Glud, Provst i Vor Herred og Sognepræst til Ørridslev og Tulstrup? [Tolstrup] Sogne i Århus Stift, angående at han på ny skal have nedvist dem og deres hustruer fra Skriftestolen og nægte dem afløsning, da han dog ved Højesterets dom af 25 november 1732 skal være tilfunden på et forlig, som imellem deres husbond og ham skal være sluttet ved Højesteret, at han uden mindste disputte antager dem med mere. [Se næste]. 17 juli 1733.

519
Fra L von Plessen og Blome, København. [Se forrige]. Ovennævnte Beneficium paupertatis  for Jens Andersen og Jens Pedersen af Tvingstrup, til at føre en sag mod Mag Søren Glud, Kattrup, fordi han har nedvist dem og deres hustruer fra Skriftestolen, og uanset indgået forlig ved Højesteret 25 november 1732, stadig ikke vil efterkomme dette. Skulle de tabe sagen, skal de enten betale de idømte omkostninger, det stemplede papir og rettens Betjente deres salarium, eller lide på kroppen ved fængsel eller i andre måder, ligesom Højesteret eller Overdommere, når de ikke appellerer, efter sagens beskaffenhed kan tilfindes at udstå og lide. 17 juli 1733.

520
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. [Se tidligere klage med navne]. Eftersom Feldberederne i Horsens har beklaget sig over, hvorledes adskillige uden for Feldberederlauget, såvel i Byen som andre udenbys folk på landet opkøber, indsamler, sælger, og til fremmede steder bortsender den største mængde af Udskind og andre, så at få eller ingen kommer til Byen, ligesom der endog på landet to eller tre mil nær Byen skal findes mange bosiddende Feldberedere, som driver deres handel, til største skade for klagerne, hvorfor de beder om, at Kongen allernådigst vil forbyde, hæmme og afskaffe denne landprang, og at de der for fremtiden vil drive sådant, skal indflytte i Købstæderne og nære sig som andre i Lauget. Kongen henviser til forskellige udgivelser om samme, eksempel Plessens
XE "Plessens" , da han i 1721 var Stiftamtmand over Århus Stift, hvorefter Holck XE "Holck"  skal tilholde vedkommende at efterleve. 24 oktober 1733.

521
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Næsten enslydende med forrige, men heri nævnes erklæring fra Holck, hvoraf fremgår, at denne den 18 juli sidstleden, ikke alene skal have beordret alle rettens Betjente i Stiftet, om al Landprangs afskaffelse, men endog bedt om Amtmændenes assistance til samme, hvorefter Kongen pålægger Holck at tilholde vedkommende både hans egen, men også efter Plessens tidligere gjorte anstalter om afskaffelsen af den ulovlige Landprang. 24 oktober 1733.

522
Fra Christian den Sjette, Fredensborg. Eftersom Justitsråd Jesper Jespersen for ham allerunderdanigst har andraget, hvorledes han den 1 december, til Cancelliet har indsendt sin memorial om fornyelse af et commissarium til Landsdommer etc Iver Nicolai Sehestedt, og Herredsfoged Christian Lunow, at påkende en sag mellem ham og Johan Severin Bentzon, hvilken memorial også straks den 20 december blev remitteret til commissairernes erklæring, som også fulgte, nemlig fra Envold Heug den 12 januar og Lunows den 24 do, men da erklæringen den 6 februar blev leveret til Secretær Bentzens ene commissarius Rasmus Randlef, for at få en erklæring, skal denne nu over 7 måneder have holdt alt tilbage, hvorefter Kongens vilje er, at Holck alvorligt tilrettesætter Rasmus Randlef for hans overhørighed, samt tilholder ham, straks at levere samme til Holck til videre indsendelse. [Se næste].  6 oktober 1733.

523
Fra Rasmus Randlef, Skæring Munkegård - til Holck. [Se forrige]. Da han ved hjemkomst til dette, ved så ulykkelige 2 mordbrande forulykkede ringe sted, forefandt kopi af Kongens befaling til Holck, med dennes påtegnede ordre og tilrettesættelse af 14 do, "Hawer samme paabragt mig Een saa Hierteklemt Altaration ower saa u-formodentlig en tilfælde, idet Hr Justice Raad Jespersens allerunderdanigste Supplicqve af 1ste december 1732, med Hr Landsdommer Heugs under 12te januari og Herridsfoged Lunows af 24de dito jndewærende Aar paateignede allerunderdanigste Erklæringer war wed borte bliwelse forkommed, og af mine Folck bortwendt formedelst dend fattige ringe Leilighed ieg hawer". Fortsætter, at han ikke før Stiftamtmandens ordre og tilrettesættelse havde set den af Procurator Munch, dateret København 26 juni på Justitsråd Jespersens vegne, des angående, indgivne suppliqve med vedlagte bilag, som var ankommet i hans fraværelse, og af folkene var forlagt og forgemt. Gud være lovet, at han dog har været så lykkelig samme at finde og igen erholde. Henviser igen til sine slette vilkår og besværligheder. 7 november 1733.

524
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen har befalet Capitain Michael Ludvig Ferdinant Tønder, efter den givne instruktion, at bivåne den forretning ved Sø Limiter, som efter hans ønske, skal udlægges Marinen af de Jydske distrikter, og da det kan formodes at Holck, formedelst commissionens fremgang i Land Militcens indretning ikke kan være med Tønder, når han skal gøre mandtal over de folk fra 14 til 40 år, som er i bemelte Limiter, skal Holck i sit sted anordne en forstandig bekvem person til dette.  17 april 1733.

525
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom der i forordningen af 4 februar indeværende år, om Land Militcens indretning, i den 7de artikel er anordnet og befalet, at enhver som besidder noget hartkorn, ved hvert års session, under sin hånd, skal indgive en liste over alt sit unge mandskab i alderen fra 14 til 36 år, som endnu ikke har fæstet nogen gård, af hvilket mandskab Proprietairerne kunne lade enroullere hvilke de selv ville, når de er 18 til 36 år gamle og til tjeneste dygtige, og at de øvrige Proprietairer i deres listers anførte karle, skulle af Krigs og Land commissiarerne antegnes i en reserverulle, hvilke lister og reservelister, Holck straks skal samle og indsende. [Se følgende]. 27 november 1733.

526
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot [9 sider - kopi sign af Neve - se forrige]. Såsom Kongen efter sin under 4 februar sidst udgangne forordning, allernådigst har fundet for godt, at lade indrette en ny Landmilitce, og for at alt kunne komme på en god fod, beskikker han Holck? som commissarie for at inddele det Sønderjydske Regiment, som skal oprettes, hvilket inden denne måneds udgang skal påbegyndes. Henviser videre til vedlagte kopier af de til Grever og Friherrer samt Amtmænd udgangne ordrer om samme. [Se næste].  6 marts 1733.

Påskrift til commissarie over det Sønderjydske Nationale Regiments oprettelse, adress til Christian Carel von Gabel? til Giessegård etc - derefter hvorledes dette skal ske.

527
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Se forrige - 7 sider]. Henviser igen til udgangne forordning af 4 februar, hvorefter der under 8 punkter beskrives, hvorledes dette skal ske. Nævner bl a, at der af 60 tdr hartkorn skal indrettes et lægd, og deraf leveres en soldat, hvilket mandskab af den Committerede sammen med Amtmanden, enhver i sit Amt, skal antages og enroulleres, dog exliperes de Øer og Eylande som ej tilforn har været inddelt til Land Militcen, såsom de som tilforn reserveres til Søe Limiter etc. 6 marts 1733.

528
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Henviser til den udgangne og allerede fremsendte forordning af 4 februar, om en ny Land Militces indrettelse, hvor han har fundet for godt, til den ende og til det hartkornet Regiment og Compagnivis begge kan være inddelt, har forordnet visse commissarier, så er hans befaling at Holck til den ende, sammen med Amts og Regimentsskrivernes på det Kongelige gods, indretter lægderne, desuden også tilholder Proprietairerne, at de holder sig forordningen efterrettelig, og indretter lægderne på deres gods indenfor den fastsatte tid, og indsender dette til Amtstuerne etc. 6 marts 1733.

529
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom Borgmester Johan Budtz og de tvende ældste Rådmænd i Randers, allerunderdanigst har andraget, at Nicolaus Stabel, som Kongen den 7 november næst afvigte, allernådigst beskikkede til at være Rådmand i Randers, straks vil påstå, at han skal have del i den Magistraten tillagte løn og indkomst, skønt den Kongelige anordning af 15 september 1688 bestemmer, hvorledes Magistratens løn skal deles mellem dem, ligesom den afdøde Konge den 17 november 1703 har befalet, at de så vidt lønnen og indkomsterne i Randers skal ske efter samme anordning. Med henvisning til samme, samt Holcks erklæring, er Kongens vilje og befaling at Nicolaus Stabel, som tredie Rådmand, ingen løn bør eller skal nyde, hvilket vedkommende straks til allerunderdanigst hørsommeligst efterretning have at lade kundgøre. 23 januar 1733.

Omslag 1734 - 35:

530
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Eftersom Magistraten i Randers som skifteforvaltere i stervboet efter afgangne Anders Sørensen Bays enke, afgangne Maren Andersdatter, allerunderdanigst under 16 august har forestillet, hvorledes de under skiftets behandling har befundet, at de afdøde under 17 august 1715 har erholdt Kongelig bevilling, at deres fælles børn som var en søn Søren Andersen Bay og en datter Leene Bay, der nu er i ægteskab med Hans Henrich Smidt, Bryger og indvåner i København, efter deres død skulle gå i lige arv med hinanden, hvilken bevilling er konfirmeret af Kongen [Christian den Sjette] den 27 april 1731, hvorefter Hans Smidt på hustruens vegne skal påstå det halve af arven, hvorimod der i boet skal befindes et mellem de afdøde, oprettet testamente, der er konfirmeret den 10 november 1730, hvori fremgår, at når den længstlevende var afgået ved døden, skulle boet deles mellem arvingerne efter loven. Sønnen Søren Andersen Bays fem umyndige børns stedfader forlanger også, at boet deles efter loven, således sønnen får tvende og datteren en lod. Af den grund har Magistraten ikke turdet afgøre sagen, men har forespurgt sig om, hvorledes de skulle forholde sig. Kongen befaler at Magistraten i Randers skal afgøre sagen som de ville ansvare og være bekendt. 28 august 1734.

531
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Såsom Kongen med særdeles og største mishag må fornemme, at drukkenskab, fylderier og andre af lovens pag 263 og 264 herskende synder, som ved Kirkens myndighed, efterdi de ellers ved sædvanlig rettergang ikke så bekvemmelig er at afskaffe eller bevise, skulle hæmmes, daglig mere og mere tager overhånd, så de begås uden undseelse og snart ikke agtes for nogen synd, hvorfor Kongen har fundet for godt, under dags dato at befale Biskopperne at tilholde Præsterne at de holder sig loven og Kirkeritualerne efterrettelig, og med nidkærhed udøve den myndighed de er tillagt, ligesom Stiftamtmanden skal tilholde de verdslige myndigheder, at gøre det samme. 3 december 1734.

Bilag:
Dateret 3 december 1734 fra Kongen til Biskopperne, næsten som ovennævnte om konstateringen af den voksende drukkenskab etc, fremgår videre at de verdslige Øvrighed skal assistere Præsterne i deres bestræbelser på at hæmme uskikken, herunder at de modvillige syndere straffes.

Påskrift om udsendelse til alle Magistrater, By - Herreds og Birkefogeder.

532
Fra Christian den Sjette, Hirtsholm Slot [Hørsholm]. Stiftamtmanden pålægges straks, at tilkendegive for de af undersåtterne, som med deres Skibe, det være sig Krejerter, Skuder, Galliother og Jagter farer og sejler mellem Provinserne og passerer Sundet, som ikke er pligtige at anmelde sig på Øresunds Toldkammeret, eller betale, at de når de passerer Fæstningen Kronborg, så også Vagtskibet, skal alle under vedbørlig straf lade deres Flag vaje, således der kan gøres forskel på egne og fremmedes Fartøjer, desuden skal de, når vinden og Strømmen ikke er alt for stærk, passere Vagtskibet så nær at de kan prajes. 30 juli 1734.

4 bilag:
Dateret 30 juli 1734 som forrige, påtegnet om læsning på Århus Rådstue og Bytinget, desuden samme i Grenå - Horsens - Randers og Ebeltoft.

533
Fra Christian den Sjette, Købstaden Oldenborg. Kongen ønsker at, hvad Underofficerers, Rytteres, Dragoners samt Musqvetters hustruer og børn, som af vore til hans Keyserlige Maits og kærlighed overladte samtlige Regimenter, er blevet tilbage i landet, medens deres ægtemænd eller fædre således er udkommanderede, skal være aldeles fritaget for alle personelle skatter, borgerlig tynge i Købstæderne, samt folke - familie og inderste skat på landet, alene undtaget Told, Accise og consumption, samt at de som beboer og ejer huse i Købstæderne, hvor der er indkvartering, lige med andre indkvarteringer skal svare grundtaxten, hvilken bestemmelse Stiftamtmanden pålægges, at sørge for bliver bekendtgjort. 2 juni 1734.

Kopi att af C Mule, Gundorph og om læsning på Tyrsting - Vrads Herredsting 23 august 1734, sign C Ørting.

534
Fra Christian den Sjette, Altona. Henviser til ansøgning fra Magistraten i Horsens, hvorefter han under dags dato har bevilget, at en sag med en delinqvent af Horsens Edel Laursdatter, som formedelst barnefødsel i dølgsmål, er dømt fra livet, må indstævnes for Højesteret, og behandles blandt de allerførste sager, til hvilket Procurator Bredo Munthe er anklager og do Andreas Lowson er forsvarer. [Se næste]. 14 juni 1734.

535
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se forrige]. Eftersom delinqventen Edel Laursdatter, der nu er arresteret i Horsens, som formedelst barnefødsel i dølgsmål og samme ombragt, i Højesteret er dømt til at miste sit liv, og hovedet sættes på en stage, af os allerunderdanigst har været begærende, at vi [Kongen] ville tillade, at hendes legeme og hovedet efter decollationen [henrettelsen] udi Kirkegården måtte blive begravet, fremsendes hermed resolutionen, som skal tilstilles vedkommende. [Se næste].  17 december 1734.

536
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Se forrige]. "Wi hawe, indbemelte delinqvent Edel Larsdaatters allerunderdanigste Ansøgning Allernaadigst accorderet saa At hendes legeme tillige med Howedet efter Decollationen udi Kirke=Gaarden maa worde Begrawet. Hworefter de wedkommende sig Allerunderdanigst kunde wide at rette. Skrewet paa wor Slot Frederichsberg dend 17de december.
Anno 1734. Christian R/P Newe. 17 december 1734.

537
Fra Christian den Sjette, Altona.
Eftersom Peder Låsbye, Vice Borgmester i Århus og Thøger Kiersgård, Vice Rådmand sammesteds har andraget, hvorledes de virkelige Magistratspersoner i Århus, uagtet brevskrivernes bestallinger, ligesom tilforn skal have dem at vedblive og antage borgerlige og Byens bestillinger, og således endnu anser dem som borgere, hvilket de  fornemmer at være imod deres givne bestallinger. Holck pålægges at sørge for sagen bringes i orden, således andre borgere pålægges det de fritages for. 22 maj 1734.

538
Fra Christian den Sjette, Altona. Kongen har modtaget klage over, at når nogle i Byerne ikke har betalt deres skatter, nægter en del Byfogder at hjælpe Magistraten med at inddrive disse restancer, idet de påstår, at der først burde tage dom i dette, og de derfor skulle nyde deres gebyr efter loven. Da restancen hos en fattig ofte ikke er halvt så meget som Byfogedens påståede salarium, ja der også sker nægtelse af hjælp ved inddrivelse af penge til de fattiges væsen, hvilket ikke kræver en dom, som ellers ville tjene til at forarme indvånerne. Kongen afgør at Byfogederne uden betaling skal bistå med inddrivelsen af Byens skatter, således at disse uden lov og dom kan udpantes hos vedkommende. 10 maj 1734.

539
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Såsom han allernådigst har befalet Commandeur Capitain Michel Christian Ferdinand Tønder til Søe Enroulleringens videre fortsættelse, at forføje sig til Nørre Jylland, hvorefter Holck pålægges at assistere ham, så og tilholder Magistraterne eller, hvor der ingen er, at Byfogderne at være ham behjælpelig. 12 februar 1734.

540
Fra Christian den Sjette, Altona. Eftersom de tilforordnede i Admiralitets Collegiet i anledning af, at en del af Magistraterne i Norge, i forbindelse med betænkningen om Søfolkets friheder, har proponeret, hvorledes husmænds og strandsidderes sønner, som ikke står under Land Militcen, når de er 14 år kunne henføres til Søfarten, men dog har ønsket mere om, hvorledes dette bedst kunne ske. Kongen ønsker Magistraternes erklæring. [Se næste]. 14 juni 1734.

541
Fra Rosenpalm, m fl, Admiralitetet. [Se forrige]. Ovennævnte henvendelse, angående husmænd og strandsiddere i Norge, som ikke sorterer under Land Militcen, hvis sønner skulle enroulleres til Søfarten, og når de er 14 år gamle, hver Skipper som fører et Skib, hvis bemanding er fra 5 - 12 mand, da skal tage imod en sådan dreng, og den som farer med 12 - 18 mand 2 drenge og så fremdeles, samt at han burde give dem sådan hyre som kunne være tålelig, og de efterhånden kunne fortjene, at de skulle være forbunden at blive hos ham i 7 år, idet de ikke i den tid måtte qvittere ham eller slå sig fra farten, med mindre de fandtes ubekvemme dertil, i det de nu, når de har gjort 1 eller 2 rejser, sætter sig op mod Skipperen, og går til Holland for at have deres frihed der, og mestendel ikke kommer igen, men når de 7 år var ude, kunne de sætte sig, hvor de ville o s v. 7 maj 1734.

542
Fra M Tønder, Flensborg - til Holck. Han tvivler på at der er Holck bekendt, at Kongen har beordret ham til at forestå enroulleringen af det Søfarende mandskab i Jylland, hvorfor det er hans underdanige begæring, at Holck vil pålægge Magistraterne at være ham assisterlig således han kan fuldbyrde sin instruks. 9 april 1734.

Bilag:
Dateret 15 april 1734 fra Christian Foss, Århus, hvori Magistraterne pålægges at være Tønder behjælpelig.

543
Fra Jesper Axelsen, m fl, Magistraten i Horsens. [21 sider - se tidligere]. Henviser til modtagne ordre af 19 hujus, hvorefter de har indkaldt de få Skippere som fører Fartøjer her i Horsens, såvel som deres Medredere og forelæst for dem Kongens befaling, såvel som Admiralitets forestilling, angående husmænds og strandsidderes sønner, der når de er 14 år kunne opklækkes til Søfarten, jvnf tidligere. Derefter betænkning og forslag fra Ebeltoft, Grenå, Århus, Mariager og Randers.  28 juni 1734.

544
Fra Christian den Sjette, Frederichsborg Slot. Kongen har måttet fornemme, at der på en del steder skal være det misbrug hos den verdslige Underdommer, at angående Kirkens disciplin eller åbenbar skrifte idelig dømmes dertil, enten i de tilfælde hvor loven udtrykkelig dikterer det som en straf eller i andre ting, hvor loven ikke sætter den straf, men Dommeren selv dikterer den som en arbitrair straf. For at hæmme og afskaffe sådant misbrug, har Kongen fundet for godt, at anordne og befale, at udi disse poster, hvor loven og forordningerne expresse dicterer åbenbar skrifte, skal Dommeren rette sig derefter som hidtil, men i de tilfælde hvor der intet meldes om dette, må dette ikke ske etc. 26 august 1735.

545
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot [Hørsholm]. [Beskadiget]. Kongen ønsker at Stiftamtmanden fra alle Amtmænd og Magistrater og andre vedkommende, indhenter deres udførlige beskrivelse og erklæring på følgende 8 poster.

1)
Angående et hvert Amts tilstand og beskaffenhed og produkter.
2)
Hvor udi enhver Byes og distrikt handel, negoi, håndtering og næring består.
3)
Angående de ved Søen beliggende og til Vands negouerende Provinser og Byer må i særdeleshed indhentes efterretning om de ind og udgående varer, ved egne eller fremmedes Skibe bliver førte, hvorledes ethvert steds Skibsfart er beskaffen o s v. 25 juni 1735.

546
Fra Christian den Sjette, København?. Eftersom både loven og forordningerne foresiger, hvorledes der med delinqventer, som enten for Trolddom, drab eller andre livssager er dømte fra livet, deres execution skal forholdes, nemlig at udi sådanne sager ingen execution skulle ske, før confirmation af Højesteret er påfulgt, har Kongen nu fundet for godt, at med sådanne delinqventers execution, som er dømte fra deres liv, det være sig enten udi overretterne eller i Højesteret, endskønt samme ergangne domme, kunne være vedkommende Øvrighed til hændekommen, for derefter at lade executionen fuldbyrde, skal dog ikke fortfares eller sådanne domme på delinqventerne vorde exceqveret, før end vedkommende Øvrighed, som executionen skal foranstalte, først derom til Danske Cancellie, har indberettet omstændighederne, som ellers kunne være ved sagerne, og derpå har erholdt Kongens nærmere resolution. Videre om, at executionen skal udsættes indtil vedkommende Øvrighed først har indberettet omstændighederne etc til Cancelliet. Holck pålægges at sørge for bekendtgørelse for alle vedkommende.  28 maj 1735.

Påtegnet om læsning for Horsens Byting sign Kragh - og Vor - Nim Herredsting sign P Pedersen.

547
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Der er for Kongen blevet andraget, hvorledes der til den nyindrettede Land Militces Officerer og Underofficerer i Compagni distrikterne og ved Execerpladserne, næsten ikke, uanset betaling, kan skaffes de fornødne kvarterer, allerhelst fordi der ikke hos bønderne findes mulighed og hos Proprietairerne ikke kan lejes sådanne. Uanset at sessionerne, efter indkomne klager, hvorpå er blevet resolveret, er dette dog ikke af vedkommende blevet efterlevet, hvilket forvolder at en del Officerer må bo udenfor deres distrikt, dem til så megen større bekostning. Da Kongen mener, at de bør være i distrikterne og ved Execerpladserne er hans befaling, at Holck, uagtet hvem godset tilhører, straks regulerer og gør den anstalt, hvor det ikke allerede er sket, at vedkommende forsynes med kvarter efter enhvers Proprietairs under Compagniet havende lægd.  9 december 1735.

548
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen har for at afhjælpe skaderne ved ulykkelige ildebrande, som enten kan være opstået af våde eller ved onde og udædiske menneskers fortsæt, og til stedernes og indbyggeres største og ubodelige skade, fundet for godt, at der i Købstæderne overalt i Danmark og Norge og, hvor det ikke findes, skal anskaffes fornødent Brandredskaber såsom Sprøjter og bekvemme brandfolk samt, hvad videre der dertil udfordres, så også at der for ethvert sted, efter dets lejlighed, forfattes en Brandordning, hvorefter vedkommende i sådanne tilfælde kan vide at rette sig, hvilket Holck
XE "Holck"  pålægges straks at gøre anstalt til. 25 november 1735.

549
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Såsom Kongen fra sin tiltrædelse ikke har ladet sig være højere angelegen, end at der kunne findes middel og udveje til at se de kære og tro undersåtter i almindelighed satte udi en ønskelig og god tilstand, og han i særdeleshed med Kongelig Compassion og omhu har ladet sig gå til Hjerte, den på nogen tid i en og anden af Købstæderne overgangne ulykkelige ildebrand, så også været betænkt på, hvorledes de undersåtter i de stæder, som ved ildebrand /:den Gud i nåde afvende:/ herefter måtte blive hjemsøgte, med tiden så meget desto snarere igen kunne hjælpes på fode og sættes i næring og brug, så ser han nu intet tjenligere middel, end at enhver Købstad forsynet med en Brandkasse, om hvilken Holck pålægges at fremkomme med forslag. 16 december 1735.

550
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se tidligere]. Kongen har måtte fornemme, hvorledes der på en del steder sker misbrug hos de verdslige Dommere, angående Kirkens disciplin eller åbenbar Skrifte, at de dømmer dertil, både i de tilfælde hvor loven udtrykkelig dicterer det, men også i andre tilfælde, hvor Dommeren selv dicterer den som en arbitrair straf, hvorefter Kongen for at hæmme dette misbrug, har fundet for godt, at når loven dicterer det, skal der dømmes som hidtil men, hvor dette ikke er tilfældet skal de ikke idømme dette. Så vil han også, at i de sager som kan give Scandal [skandale] og ikke må publiceres, herefter skal ageres inden lukte døre, hvilket Holck
XE "Holck"  skal bekendtgøre for vedkommende Dommere. 26 august 1735.

551
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Eftersom han har fundet for godt, at lade herværende Divisioner Søfolk på hvert Kompagni forstærke med 30 Opløbere, har han pålagt Cheferne straks at begynde med de 10 som de selv skal skaffe, medens de øvrige 20 skal anskaffes fra de der var tillagt Marinen på nærmere angivne måde. 30 september 1735.

552
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Henviser til ordren til Commandeur Capitain Michael Christian Ludvig Ferdinand Tønder, efter hvilken denne forderligst skal efterse det derværende Søfolk, og give dem patenter [opgaver?] inden til de foråret skal på farten, hvorefter Stiftamtmanden pålægges at give ham den fornødne assistance. 23 december 1735.

553
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. [Se tidligere]. Kongen ønsker en erklæring og betænkning fra Stiftets Amtmænd, Magistrater og andre vedkommende, på følgende poster nemlig: 1) Et hvert Amts tilstand, beskaffenhed og produkter. 2) Hvoraf en hver Byes og distrikts handel, negoce, hantering og næring består. 3) Om samme har aftaget eller tiltaget, og hvad årsagen til dette kan være. 4) Om de ved Søen liggende Byer etc, særligt om Skibsfarten på hvert sted, hvor mange og hvor store [Skibe] der findes og, hvor deres fart egentlig går hen. 5) Om der findes Fabrikker eller manufacturer og af hvilken slags m v. 6) Om privilegier er udgivne og til hvem. 7) Hvilke og hvor mange slags soiceteter og Laug der findes. 8) Om der er indbyggere nok til at dyrke landet, om ikke landvæsenet og ager dyrkelsen kunne forbedres. 
25 august 1735.

554
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm]. Kongen har besluttet, at der ikke til udenlandske og fremmede Lotterier må antages Collectører her i landet, eftersom ingen af undersåtterne har haft nytte af dette, men pengene i stedet er udgået af landet, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at sørge for der ikke på noget sted opholder sig sådanne Collectører. 17 juni 1735.

555
Fra Holstein, Cancelliet. Forvalteren ved det stemplede papir i København Jens Knud har ansøgt om, at de som i Købstæderne forvalter det stemplede papir, må nyde de friheder som forordningen af 9 juni 1665 tillægger dem, hvilken med Kongelig reolution af 14 marts 1718 skal være gentaget, men er blevet en del i Danmark og Norge nægtet, hvorefter Kongen ønsker underretning om, hvorledes man forholder sig, og derfor ønsker Stiftamtmandens indberetning. [Se næste]. 28 maj 1735.

556
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se forrige]. Der er for ham blevet andraget, hvorledes de der i Købstæderne forvalter det stemplede papir, endogså på de højeste Festdage [helligdage] må opvarte og både imellem og under prædikerne må udlevere papir til de købende, hvorefter Kongen for at hæmme og afskaffe sådan uorden, har fundet for godt at anordne og befale, at Stiftamtmanden i sit Stift overalt hos vedkommende, straks lader forbyde og sørger for, at der ikke må eller skal udgives stemplet papir søn eller helligdage, af dem som forvalter dette. 5 august 1735.

557
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom både loven og forordningen foresiger, hvorledes der skal forholdes med dem som enten for Troldom, drab eller andre livssager er dømte fra livet, nemlig at udi i sådanne sager må executionen ikke ske, før dommen er confirmeret af overretten, har han fundet for godt, at med sådanne delinqventers execution, som er dømte fra livet, det være sig enten udi overret eller Højesteret, endskønt samme domme kunne være vedkommende Øvrighed i hænde, og derefter at lade executionen fuldbyrde, må dette ikke ske, før vedkommende Øvrighed har indberettet omstændighederne til Cancelliet, og derpå modtaget Kongens resolution etc. 28 maj 1735.

558
Fra Christian den Sjette, Frederichsborg Slot. [5 sider]. Kongen har erfaret, at når nogen misgerning efter loven skal forfølges og straffes, kan samme, så vidt landet angår nyde sin tilbørlige fremgang efter forordningen af 26 september 1732, der således er blevet regleret og anordnet at sagsøgerne kunne få omkostningerne erstattet, medens det derimod i Købstæderne kan falde indvånerne besværligt, at udrede de store bekostninger der udfordres til delinqventernes underholdning og forfølgning, da det i særdeleshed skal falde dem tungt, som af onde mennesker bliver bestjålet, når de på egen bekostning skal forfølge disse, hvorefter de hellere lader Tyven fare end straffe. Kongen har derfor besluttet, at den ene Købstad skal komme den anden til hjælp, hvorefter omkostningerne til disse sager skal reparteres [forholdsvis udlægges] på alle i Stiftet værende Købstæder på samme måde som er anordnet i Sjællands Stift. 23 december 1735.

Bilag:
Uden dato og underskrift om, hvorledes omkostningerne ved delinqventsager skal udlægges på Stiftets Købstæder alt efter indbyggernes antal og tilstand, ligesom det nu sker på landet efter hartkornet.

559
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Såsom borgerskabet i Århus har anholdt om, at der af de til Byen ankommende fremmede Fartøjer, såvel til Havnens udvidelse som til Bryggers og Bolværkers istandsættelse måtte afkræves Bolværks og Kanalpenge af hvert Skibs Læsters drægtighed 6 sk, og at dem som kommer for at blive repareret,  og kaster deres baglast [ballast] på Bryggen 4 sk pr Læst, og han desuden af Stiftamtmandens erklæring, har fornummet at Havnens indtægter, der ikke består af andet end nogle få bropenge og den del der indkommer fra Accissen, der udgør mere end 150 rdr årligt, ikke skal være tilstrækkelig til dette. Kongen tillader, at der herefter må oppebæres Bolværks eller Canalpenge af Skibets Læster drægtighed 6 sk, jvnf vedlagte. 4 marts 1735.

Bilag:
Dateret 4 marts 1735 fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot, om samme.

560
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. For Kongen er blevet refereret en indkommen memorial fra Rasmus Sørensen, på hustruen Kirstens Laursdatters og egne vegne, og Christen Pedersen Sveistrup som formynder for Peder Laursen i Århus, hvori de allerunderdanigst har anholdet om, at Kongen ville bevilge, at den andel som deres for fjorten år siden, bortrømte fader Laurs Pedersen Stof, på skiftet efter hans hustru, deres afgangne moder, der blev holdt den 30 juni 1732, er tilfaldne, der udgør 74 rdr 4 mk 15 sk, måtte blive dem, som fattige og nødtrængende børn, leveret, eftersom faderen har været borte i 14 år, og ikke har modtaget det ringeste af det er kommet til deling mellem ham og dem, og han desuden ikke, medens han var nærværende har ført et så skikkeligt og christent levnet, at han kunne få noget af arven. Henviser til Tingsvidne af 16 september 1734, hvorpå er indhentet Stiftamtmandens erklæring, hvorefter Kongen tillader at pengene må udbetales til fornævnte børn. 18 februar 1735.

Omslag 1736:

24/8 reskript vedr oversendelsen af penge, der er tildømt justitskassen. Kopi, der har cirkuleret til tinglæsning på Bjerre - Hatting Herreders samt Bollers og Tirsbæk Birkers Ting. (B5A - 67)

561
Fra Christianus Sextus, Frederiksborg Slot. Eftersom det for ham er blevet foredraget, hvorledes vedkommende Magistrats personer og rettens Betjente skal beklage sig over, at de ikke skal vide et middel til at få de penge, som Justitskassen efter forordningen af 23 december 1735, ved adskillige retter er tildømte, særdeles små summer, uden alt for store omkostninger, oversendte til Danske Cancelli. For at forekomme dette, er Kongens vilje og befaling, at sådanne penge herefter skal erlægges og betales i nærmeste Amtstue, hvilket skal ske indenfor hvert kvartal - derefter mere om, hvorledes dette videre skal foregå etc.  24 august 1736.

Påtegnet af Foss og læsning ved Bjerre - Hatting Herreder samt Boller og Tirsbæk Birk.

562
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Han har besluttet at anordne og beskikke et General Oecconomie og Commerce Coll i København, hvorefter han ønsker at der udi de fornemmeste Købstæder udnævnes nogle mænd som er kyndige i Commerce sager, desuden i hvert Amtmandsskab nogle gode mænd af Amtsbetjentene og Proprietairerne, som måtte have lyst til at blive udnævnt, hvoraf de første sammen med stedets Magistrat, under navn af Commerce Collegium og de andre tillige med Amtmanden kaldet Occonomie Collegium, på et belejligt sted skulle samles for at gennemgå, og derefter indsende de efterretninger som tid efter anden måtte forlanges af Collegiet i København etc. 9 januar 1736.

563
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Henviser til forordningen af 26 september 1732, hvori der er anordnet og befalet, at de til delinqventers fængsel, underholdning, henrettelse og afstraffelse udfordrende omkostninger, skal reparteres [forholdsvis udlægges] på Amternes hartkorn, indtil de overgår 200 rdr, og derefter af Stiftamtmanden udlignes på hele Stiftets hartkorn på samme måde. Da han har fornemmet, at visse Amtmænd ikke har efterkommet dette, men udlignet beløbet på Amtet, uanset det oversteg 200 rdr, skal alle regninger når repartitionen skal ske over Stiftet, for eftertiden revideres, dercorteres og approberes af Stiftamtmanden. Nævner også Rescript af 23 december 1735, hvorefter Procuratorer som anordnes til delinqventsagers forfølgning i Købstæderne ikke skal nyde noget salair, men alene lade sig nøje med fri fordringskab [befordring], samt billig kost og tæring, hvilket også gælder for sager fra landet. 23 november 1736.

564
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Eftersom han med mishag har måttet fornemme, hvorledes de håndværkere som bor i Købstæderne, bliver gjort stor indpas af de på landet boende og andre uberettigede personer, der skal forårsage, at de i Købstæderne vorder udarmede og snart ingen derover ved nogen profession skal kunne subsistere [eksistere], så skal der dog på en del steder på landet opholde sig slige håndværkere, som ikke en gang findes i nærmeste Købstad, da dog lovens pag 472 art 23 foreskriver, hvilke håndværkere der må bo på landet, og de fra Militcen dimitterede nedsætter sig også på landet og driver deres profession langt videre end forordningen tillader, ligesom de i Købstæderne Militaire indkvarterede, også meget skal fornærme håndværkerne, idet de antager arbejde for borgerskabet som de ikke er berettigede til, desuden skal der ved markederne være håndværkere fra landet, som kan give bedre køb en de i Købstæderne, hvorved de betager dem Brødet. Pålægger Stiftamtmanden at sørge for både loven og forordningerne bliver overholdt, nævner forhold for bl a de Militaire etc. 1 december 1736.

565
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Tilkendegiver at han har fundet for got, hvorledes der skal forholdes med omløbende Betlere, bland andet at når de har opholdt sig to år på et sted, skal de holdes for dette steds fattige, uanset de har hjemme på et andet sted, de andre som har hjemme i Danmark, men ikke har opholdt sig to år på det sted, hvor de pågribes, skal efter lovlig examination, som medfølger fra Amtet til Amtet, til det sted, hvor de er befundet at hjemmehøre, og endelig, hvad de udenrigs Betlere angår, enten de har hjemme i Norge, Slesvig og andre af Kongens lande, eller også er ganske fremmede, der har hjemme i Sverige, Tyskland etc, da skal disse efter en lovlig examination skikkes til Directeurerne for de fattiges væsen i Danmark, hvor der desuden for hver voksen person skal medfølge 4 rdr, for et barn indtil 12 år 2 rdr, hvilke penge Directeurerne skal modtage, og derefter befordre vedkommende ud af Riget, til de steder de har hjemme. Men som det bliver for kostbart for Jylland og Fyn, at skikke deres Betlere til København, er Directeurerne befalet at anordne et sted i Fyn og Jylland, hvortil Betlerne kan henbringes, for siden på samme måde at sendes til deres hjem. Men de udenlandske skikkes alle til København, hvorefter Directeurerne sørger for det videre.  14 september 1736.

566
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Hvad han under denne dags dato har befalet Friderich Greve af Danneskiold etc, angående at han som eftermålsmand, straks lader den sag angående det i april 1735 på Elias Helm begangne drab, på lovlig måde undersøge og påtale til dom og undgældelse over de skyldige efter loven, hvorimod han beholder sin regres som han bedst ved og kan, ifald han skulle mene at sagens påtale kunne vedkomme Baroniet Vilhelmsborgs ejer. [Se næste]. 12 oktober 1736.

567
Fra Christianus Sextus, Fredensborg Slot - til Friderich Greve af Danneskiold. [Se forrige]. Eftersom Margrethe afg Elias Helms efterleverske har andraget, hvorledes bemelte hendes mand, da han tillige med nogle borgere i Århus i april 1735 skal have været på inqcisition på landet i anledning af forordningen om Brændevins Kiedelers afskaffelse, hvorved hendes mand skal være blevet ihjelslagen af Friherskabet Vilhelmsborgs bønder, og derefter fundet som død på Marselisborgs gods, hvorom Kongen har indhentet Stiftamtmand Holcks erklæring, hvoraf fornemmes at drabet skal være sket, samt at han havde resolveret, at enken måtte anmelde sig til Marselisborgs forvalter og forsvar på hvis grunde hendes døde mand er fundet, som også skal have ladet denne besigtige, samt med jordeklæder og Kiste forsyne og i Viby Kirkegård i åben grav hensætte, men ikke videre ville befatte sig med sagen. Enken skal ved Bytinget have påbegyndt tingsvidne den 5 maj 1735 sluttet den 16 juni, skønt temmelig vidtløftig og uden bevis om gerningsmanden, men har grundet fattigdom ikke kunnet forfølge sagen. Holck pålagde forvalteren på Marselisborg Rådmand Stær at forfølge sagen, men denne undskyldte sig med, at drabet var sket på Vilhelmsborgs grund, hvorefter det sendtes til Gyldencrone, Vilhelmsborg, der heller ikke ville befatte sig med sagen. Kongen befaler derfor, at siden den dræbte er fundet på Marselisborg grund og enken, formedelst hendes fattigdom, har frasagt sig sagen, at Danneskiold straks lader sagen undersøge på lovlig måde og påtale til dom.  12 oktober 1736.

568
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. [Se tidligere]. Der er for ham blevet refereret to af Birkedommer Jens Mørch
XE "Mørch"  til Marselisborg Birketing, afsagte hjemtings og Landstings domme over en delinqvent Karen Jensdatter af Åboe på Constantinsborg gods, formedelst hun både havde født i dølgsmål og siden med egen hånd, havde dræbt sit Foster, der ved Landstingsdommen af 25 juni, som stadfæster hjemtings dommen, at hun skal miste sin hals, og hovedet fra kroppen med en Øxse at fraskilles, siden at sættes på en stage og legemet på stedet at nedgraves med videre, hvorefter hun efter påskriften på Landstingsdommen erklærer, at være fornøjet med dommen, og ikke agtede at appellere. Kongen har derefter confirmeret dommen, som hermed følger, hvorefter Stiftamtmanden haver at rette sig, og gøre den fornødne anstalt til dommens execution. 14 september 1736.

569
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. [5 sider- se tidligere]. Drejer sig om, at vedkommende Magistrats personer skal have beklaget sig over, at de ikke ved, hvorledes de uden for store omkostninger,  skal  få de penge inddrevet, som efter forordningen af 23 december 1735 tilfalder Justitskassen, og derfor skal indsendes til Danske Cancelli, Derefter mere om, hvilke penge det drejer sig om, hvorledes disse kan indkræves, og endelig at de herefter erlægges på nærmeste Amtstue etc. 24 august 1736.

570
Fra Christian den Sjette, Gottorp Slot. Henviser til indkomne erklæringer på to fremsendte memorialer til Holck, den første fra Johan Caspar Dahl af Århus, som har klaget over Byfogeden Ole Løche, at han ikke ville gøre execution efter en dom hos Christopher Ledertoer, og derfor har anholdt om Beneficium paupertatis i samme sag, og den anden fra vognmand Anders Poulsen i Århus, hvori denne klager over den forurettelse han skal være tilføjet af Doctor Bech, såvel som Magistraten og Byfogeden, hvorefter han ligeledes anholder om Beneficium paupertatis. Kongen har fornummet, hvorledes en i Århus opholdende og af malice og særdeles urolighed bekendt person ved navn Niels Warberg, [Warberg] efter egen tilståelse skal være conseppist for disse tvende mænd, som hverken kan læse eller skrive, og ellers skal være enfoldige folk, men mest skal være ophidset af Warberg som mest skal finde sit ophold i at ophidse fattige og ukyndige folk, under det skin, at de er forurettede, da det dog skal være befunden at den på rettens Betjente lagte beskyldning skal være urigtig. Deres ansøgninger kan altså ikke efterkommes, desuden skal Stiftamtmanden i Magistratens overværelse, tilrettesætte Niels Warberg for hans utilbørlige forhold i denne sag, med trussel at såfremt han oftere skulle forse sig således, må forvente at blive anset og straffet. [Se følgende].
9 maj 1736.

571
Fra Anders Poulsen, vognmand, Århus. [Se forrige]. "Med omkostning og besvær hawer ieg fattige Gamle karl, wæret foraarsaget at anmode hans Excell Høi Welbaarne Hr: Stiftsbefalingsmanden Hr Baron Holck Saaledes som wedhæftede memoriall till hannem omformelder, angaaende Hr Doctor Bech, Som mig fattige med arrest og proces Saaleedes uskyldig hawer forfult og Paaført Store og u=taalelige udgifter og Clemlighed?". Mener at han vil blive påført endnu flere på grund af Magistratens givne uendelige dom og henvisning til underretten, og da Stiftamtmanden endog ingen resolution til rets holdelse [vil give], ventelig fordi Byfogeden ikke agter, men tilsidesætter dennes, i andre sager udgivne, resolutioner, men gør hvad han vil, den fattige til fornærmelse, altså er han, som er en fattig karl forårsaget at indfly sagen til Kongen, at han af Kongelig medfødte nåde, måtte forundes allernådigst Beneficium paupertatis [fri proces] til hans retmæssige sags udførelse imod fornævnte Doctor og Byfogeden, for hans formentlig ulovlige gjorte arrest og dom. Anfører også, at Bytingsretten her i Århus tager dobbelt skriverløn og forseglingspenge, mere end loven tillader, og dog ingen ret den fattige sig her for kan formode. "Beder derfore  Allerunderdanigst om Allernaadigste Bønhørelse, hwilket dend Alsommægtigste Deris Kongl: Mayts: Rigelig vill belønne". 13 marts 1736.

Påtegnet:

1)
20 marts af Holstein, der pålægger Stiftamtmanden at indsende sin erklæring.
2)
28 marts af Holck der sender videre til Byfogedens og Byskriverens erklæring.
3)
Samme dato påført Byfogeden Oluf Løches erklæring, hvoraf fremgår, at Anders Poulsen, havde lejet en Våning af Doctor Beck, men da han flyttede ville han ikke betale den accorderede leje, hvorefter denne, da Anders Poulsen flyttede sit gods fra huset, efter lovens bydende bad Byfogeden gøre arrest i dette, som også skete, hvorefter Doctoren straks derefter lod sagen stævne til Tinget. Da Anders Poulsen flyttede det arresterede kunne dommen ikke være anderledes, end at han skulle betale den accorderede husleje, hvorefter han indstævnede den nu et år gamle dom til Rådstuen, men om deres dom er uendelig, som han så frit udsiger, er Byfogeden ubekendt, dog forsikrer han at Magistraten langt bedre forstår lov og ret end denne Anders Poulsen, der selv hverken kan læse eller skrive men lader sig ophidse og forlede af den her i Byen værende velbekendte og ondsindede Niels Warberg, der gerne, som forestående er hans concept og stil, så at kunne optinere allernådigst Beneficium paupertatis for at besvære rettens Betjente etc.
4)
30 marts 1736 erklæring fra U C Müller, der bl a skriver, at Anders Poulsen vognmands andragende for Kongen, at Müller skulle tage imod dobbelt skriverpenge her ved Bytinget imod det loven tillader er ikke således i sandhed, hvilket såvel med Byens Procurator som mange flere kan bevises, men det han forlanger er aldeles efter loven, så han forestiller sig, at årsagen til slig usandfærdig foregivelse må være efter Niels Warbergs velbekendte concepter, hvorved han nu søger ligesom at ernære sig, men Müller håber at Holck ved sin formående assistance ser samme Warberg efter hans meriteter tilrettesat.

572
Fra Johan Casper Dall, Århus.
[Se tidligere]. "Da ieg fattige aftackede Rytter hawer wæret indwichlet udi En proces med en borgermand her i Byen Naunlig Christopher Ledertoer, som min fattige kone paa æren hawer Angrebet, og derpaa fuldte Byetings dom, den Byefogeden Olluf Løche, negter mig at faa  Exeqveret, saa hawer ieg wæret foraarsaget Slig Byefogedens modtwillighed, Hans Excell: Hr: Stiftzbefalingsmanden Hr: Baron Holck samme Saaledes at foredrage, som af hos=heftede Copie memoriall, med Høibemeldte hans Excellences derpaa meddelte Resolution widere Allernaadigst, motte Erfahres" etc. Da Byfogeden ikke agter nævnte resolution, er han allerunderdanigst og wæemodelig forårsaget til, at indfly sagen for Kongen, som den fattiges beskærmer, eftersom han ikke i mindelighed må bekomme nogen rettens behandling af Byfogeden, men kun ved søgsmål, hvorfor han beder om Beneficium paupertatis. 12 marts 1736

Påtegnet 20 marts af Holstein, der pålægger Stiftamtmanden at afgive sin erklæring.

1)
28 marts påtegnet af Holck, der videresender til Byfogedens erklæring.
2)
Samme dato påført dennes erklæring, der bl a skriver, at det vel er Stiftamtmanden i nådig erindring, at han har indberettet at Hr Vice Borgmester Gylling, efter parternes forlangende har forligt sagen mellem dem, som også hans påtegning på dommen udviser, der nu er hen ved et halvt år siden, og således er sagen afgjort. Skriver videre, at sagen viser Niels Warbergs concept og stil, der nu igen har ophidset denne Casper Daal der selv, hverken kan læse eller skrive, fordi Warberg i sit sind gerne vil føre folk i trætte og klammeri.

573
Fra Stiftamtmanden, Århus. [Ingen underskrift - 6 sider - se forrige]. På indesluttede Johan Casper Daals og Anders Poulsen Wognmands allerunderdanigste suppliqver, falder således min allerunderdanigste erklæring. Fortsætter, at den ene er en aftakket Rytter Johan Casper Daal, og den anden Anders Poulsen Wognmand her udi Århus, der begge blev indkaldt til afhøring angående, hvem der havde været deres Concipist eftersom ingen af dem kunne læse og skrive, hvorpå de enstemmigt svarede, at det var den her i Byen opholdende Niels Warberg, der havde opsat og befordret samme, uden at de deraf siden vidste videre. For at være endnu nærmere på sandhed, og til sin videre betjening i fremtiden, rekvireredes ved notarie publico hos ermeldte Niels Warberg, om det forholdte sig således, som skriftligt tilstod dette, hvilket dokument, siden det er alt for vidtløftigt, han ikke vil vedlægge til Kongens besvær. Slutter med at udbede sig Kongens resolution. [Se følgende]. 17 april 1736.

574
Fra Anders A P S Poulsen Vognmand, Århus - til Holck. [Se tidligere].  Henviser til sin memorial af 11 gbr 1734, hvorpå Stiftamtmanden meddelte sin resolution til Magistraten, hvor han blev anset som en fattig, og derfor tilholdt Magistraten at formå Hr Doctor Beck til at få sagen, angående de sengeklæder og andet, der er frataget Poulsen, ordnet i mindelighed [jvnf tidligere, drejer sagen sig om, at denne havde lejet en Våning af Beck, men ved fraflytningen ikke ville betale den accorderede leje, hvorefter der skete arrest i nogle af hans ejendele]. Derefter over 3 sider mere om samme sag. 30 januar 1736.

575
Fra Johan Casper Daall, Århus - til Byfoged Løche. [Se tidligere]. Selv om Byfogeden er blevet anmodet om, at gøre udlæg hos Christopher Leedertauer efter hans egen afsagte dom af 6 oktober 1735, hvilket er sket adskillige gange, og formedelst slig nægtelse, har han måttet henvende sig til Stiftamtmanden, som derpå den 20de pasfoto resolverede, at det formentlige og såkaldte forlig, ikke var af slig lovformelighed, hvorfor han burde have dommen exeqveret såfremt der ikke kunne opnås en ordning i mindelighed, og da dette ikke er sket, ansøgte han den 24 januar sidst Byfogeden, der noget hart svarede hans udskikkede dog, hverken fra eller til, således han ikke kan vide, hvad han skal rette sig efter før sagen er ført ved højere sted. Beder om, at den afsagte dom må exeqveres, nævner videre omkostningerne der udgør 17 rdr. 7 februar 1736.

576
Fra Ulric Christian Müller, Århus. [Se tidligere]. Henviser til Stiftamtmandens ordre, vedlagt 2 suppliqver, hvorpå ønskes en erklæring, den ene dateret 12 marts udgivet af Johan Casper Daal her i Byen og den anden dateret 13 dito fra Anders Povelsøn Wognmand ibdm, hvilke begge han finder så ubetænksom som ubesindig opsat, at han har ladet dem begge indkalde, og i folks overværelse ladet dem tilspørge, hvem der har været Concipist til disse, hvorpå de begge har svaret at Niels Warberg, som opholder sig her i Byen på Broberg har stilet begge, og siden har Johan Casper Daal ladet sin renskrive af en Skoleperson Christen Kield og Anders Povelsøn havde ladet sin renskrive af Albret Laursøn på Broberg, da dette strider mod forordningen af 20 februar 1717, idet Concipisten ikke har underskrevet med sit navn, siden hverken Johan Casper eller Anders Povelsen kan læse eller skrive, så har Byskriveren som notarius publicus til videre efterretning, straks at rekvirere hos Warberg om han samme tilstår, og for bedre at få sagen opklaret så følger her begge suppliqver in originale til forevisning.  [Se næste]. 28 marts 1736. Derefter påtegnet af Holck, og N Warberg.

577
Fra  E Holck, Århus. [Se tidligere]. Henviser til vedlagte, der efter Kongelig befaling fremsendes til Magistraten i Århus, i henseende til, at Niels Warberg ikke efter advarsel har kunnet møde på Rådstuen den 7 juni, hvor Holck, efter befalingen, også selv ville have indfundet sig. At Warberg ikke kunne møde skyldtes, at han skal have brændt sit ene Ben og derover er sengeliggende, hvilket også ved besigtelse således er befundet, så fordi Holck, med Kongelig tilladelse, agter at rejse til Fyn i nogle uger, har Magistraten, så snart Warberg bliver restitueret, at kalde ham på Rådstuen, og efter befalingen forelæse denne for ham, og efter indholdet, udi overværelse af samtlige Magistraten, Byfogeden og Byskriveren inclusive, ham på det tilstrækkeligste at reprimendere, hvilket alt sammen med befalingen skal indføres i Rådstueprotocollen. [Se følgende].18 juni 1736.

578
Fra E Holck, Århus. [Se forrige]. Som Kongelig ordre er ankommet, at det skal gives Niels Warberg, opholdende sig her i Byen til kende, hvad resolution der er faldet på Johan Casper Dahl og Anders Poulsen vognmands ansøgninger, som Warberg har været concipist for med videre, hvilket skal ske i Magistratens overværelse, så har Niels Warberg at indfinde sig på Rådstuen førstkommende torsdag, som er den 7 juni kl 11 formiddag, for at anhøre Kongens vilje med, hvad der derpå til hans efterretning kan følge. [Se følgende].  5 juni 1736.

Påtegnet under forskellige datoer:

af U C Müller, E Holck og G S Neuhaus samt Povel G Bausing [Chirurgus der har undersøgt Warbergs Ben etc].

579
Fra Johan Casper Daal, Århus. [Se forrige - 8 sider]. Hvorledes jeg fattige og aftakkede Rytter, der haver tjent Deres Kongelige Maytts her i Danmark udi 26 år er geråden udi en uskyldig proces med Christopher Ledertoer, det udviser medfølgende Bytings act og derefter påfulgte dom af 6 gbr 1735, og da han ikke i mindelighed har kunnet få denne efterlevet, har han ved sin Procurator Heyde og 2 mænd ladet Byfogeden begære at gøre  udlæg derefter, den 13 januar næstleden, hvor han måtte betale Byfogenden Sr Løche 4 mk 8 sk, men alligevel skete dette ikke som det burde, idet han i stedet gik til Rådmand Gylling og der skriver på dommen som dette udviser o s v. . [Se følgende]18 januar 1736.

Påtegnet:

23 januar af Holck, 22 januar af Gylling, 23 januar af Jens Andersen Müller, samme dato af Løche, 6 januar 1736 af Johan Casper Daal og 6 februar af Jens Nielsen Brendstrup og Peder Nielsen Berg.

580
Fra N Warberg, Århus. [Se forrige]. Såsom Stiftamtmanden var så nådig i overgårds den 6 hujus, og lod ham i sin gerådede jammerlige ulykkelige tilstand efterse, ved velædle Doctor Niehausen og Chirugis Sr Poul Bousin, som han takker underdanigst for, forhåbende de nok som formodentlig, hans helbreds tilstand underdanigst har indberettet til Holck, at være således som den befinder sig, ja ventelig ikke til nogen førlighed mere. Nævner videre, at han har vigtige sager at udføre for Højesteret, hvorved både er stævnet og skal stævnes, hvorfor han før denne ulykke påkom [se andetsteds at han har brændt sit ene Ben] ville have begivet sig til København, hvortil gode Christne havde hjulpet ham med nogle rejsepenge, der nu desværre er gået til medicamenter med videre. Ikke desto mindre får hans fattige kone rejse for allerunderdanigst, at søge Kongen om hjælp, hvor hun efterlader ham her i fremmede hænder, da han ikke kan redde sig selv af sengen, det Gud nådig forbyde, at huset brændte over ham. Nævner at nogle, der til dato har været ham behjælpelig med  8 rdr credit, nu er ked af dette, selv om de ved, at de ham på førte sager lider på hans vegne, fordi han ikke formedelst armod kan forfølge samme, o s v. [Se følgende]. 8 juni 1736.

581
Fra Niels Warberg, Århus. Såsom Holck har været så nådig at tilstille ham kopi af Conseilets notificationsliste, udvisende, at hans ansøgning om 2 Procuratorer, den ene contra General Major Trampe og den anden Peder Andersens sager, som er afviste i Conseilet den 17 maj, så takker han for slig nådige indberetning. Nævner videre sin ansøgning af 24 april sidst om 2 Procuratorer udi de to sager som han er stævnet udi, den ene af Christen Skyttes enken og den anden af Byfoged Løche, og det formedelst slig ulykkelige tilfal som er vederfaret ham med sit ene Bens sønderbrydelse, hvilken skade af Chirurgus både er forsømt og gjort ulægelig,  ihvor meget han derpå har anvendt. Nævner at hans fattige kone i tilstundende uge rejser til København for at søge de fornødne ting til sagens afgørelse og endelighed. Nådig Herre til hende fattes rejsepenge, og mig i denne min jammerlige tilstand subcistence til ophold, og derfor underdanigst erindrer min underdanige memorial til Deres Excellence af 8 hujus, det de mig fattige mand i nåde ansee med nogen nådig hielp og til dette beste i nåde må være recommanderet. [Se følgende]. 16 juni 1736.

582
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. I al underdanighed refereres, at hans Kongelige allernådigste rescript dat Gottorp 9 maj, med Stiftamtmandens befaling af dags dato er modtaget, angående Niels Warberg, som snarest muligt skal blive efterlevet. [Se næste].
18 juni 1736.

583
Fra Oluf Løche, Århus. [Se forrige]. Dom i sagen, der jvnf tingsvidne beviser, hvor ublu Christopher Leedertauer har overfaldet Johan Caspers kone med ærerørige skjælsord, men ikke at hun har givet ham skellig årsag der til, hvorfor Christopher Ledertauer, der ikke er fremkommet med noget, hvormed han kunne ligimitere sit overfald, offentlig her til Tinget erklærer hende og skældsordene i sig selv at være som døde og magtesløse og som utalte og ikke kommer hende til præjudice i nogen måde. Så bør han give til stedets fattige i mulct 2 rdr for denne gang, item erstatte hende for den forårsagede processes omkostninger med 7 rdr, alt sammen fyldestgjort inden 15 dage.
6 oktober 1735.

Påtegnet:

2 november 1735 af Morten Blach og Henrich Klog om forkyndelsen for Leedertauer.

Påtegnet:

13 januar 1736 af O Løche, med dommen der i dag er ham overleveret til executions fuldbyrdelse indfandt han sig hos Gylling, der for en tid siden havde meddelt ham, at parterne udi Sr Jens Andersen Møllers overværelse var forligt i mindelighed i Rådmandens hus, for at fornemme om det virkelig forholdt sig således, inden han efterkom citantens ønske om execution, hvortil Gylling svarede ja etc.
Att af Gylling.

Bilag:
Uden dato og underskrift. Dateret 13 marts 1736 Anders Poulsen Wognmand tilstod, at Niels Warberg hafde stilet suppliqven hos hannem og en gammel mand på Broberg naufnlig Albret Laursen havde renskrevet den for hannem.

12 marts 1736 Johan Casper Daal tilstod, at Niels Warberg hafde stilet suppliqven for hannem og en Skoles person, som var Jørgen Nielsens søstersøn her i Byen naufnl Christen  Kiel hafde reenschreven dend. D 27 Marty Examinneret J Knud Maler og Ib Rasmussens påhør.

584
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Han har allernådigst under denne dags dato forundt Peder Christensen, borger og Væver i Århus, bevilling til for Højesteret på ustemplet papir, at lade udføre en sag mod afgangne Elias Henrich Helms efterleverske i Århus, angående et stykke Lærred bestående af Hørgarn og blårgarn til 44 alen, som bemeldte Peder Christensen skal have vævet og, hvorudi siden skal være befunden mange huller, men endog befalet Procurator Casper Wilhelm Smit, at føre sagen for Peder Christensen, uden betaling, jvnf vedlagte bevilling der skal tilstilles vedkommende. [Se følgende]. 16 marts 1736.

585
Fra E Holck, Århus. [Se forrige]. Henviser til modtagne Kongelige befaling udvisende, at denne har bevilget Peder Christensen Væver i Århus Beneficium paupertatis [fri proces] til at føre sin sag ved Højesteret imod afgangne Vagtmester Helms
XE "Helms"  enke, hvorfor han ønsker Peder Christensens kvittering for modtagelse af disse tvende dokumenter. [Se følgende]. 21 marts 1736.

På samme bilag, dateret 16 marts 1736 fra Kongen, nævnte bevilling til fri proces.

586
Fra Peder Christensen Wefuer, Århus. [Se forrige]. Hans Excell Stiftsbefalingsmand Eyler Holck hafwer ladet mig underschrefwene Peder Christensen Wæfwer, borger og indwaaner udi Aarhuus lefwere En vidimerit Copie af en Kongl: allernaad. befaling, daterit Frederichsberg d 16de Marty nest afwigte, til Indhold at min Sag, contra afgangne Helms Enche i Aarhuus, angaaende 44 allen Hør og blaar Lerret, maa for højeste ret Indstefnes, efter hosfuldte Beneficium paupertatis af samme dato, og at mig En frj Procurator, nemlig Casper Willhelm Smit, allernaa: Er anordnet, hwilchet Jeg hermed tillstaar, Aarhuus dend 21de Marty= Anno 1736. Sign. 21 marts 1736.

587
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom der for ham er blevet foredraget, hvorledes de som bliver beordret til at udføre delinqvent sager, ikke af egen kasse formår at gøre forskud til vagthold, underholdning og afstraffelse med videre, hvortil fordres prompte betaling, ikke heller skal de kunne tåle at bie på betalingen indtil pengene, efter approberet regning kan indkomme fra Amtet til Amtstuen, fordi der går lang tid før sagerne bliver pådømte, og er reviderede af Amtmanden, og endnu længere tid før pengene, efter foregående ligning kan udbetales. Kongen har derfor besluttet, at i sådanne tilfælde, må pengene forskydes af Amtstuen på nærmere angivne måder.
2 marts 1736.

588
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Efter at han allernådigst har for godt befunden, at anordne et General landets Occonomie og Commerce Coll i København, så er det hans vilje, at der i hver af de fornemmeste Købstæder skal udtages visse mænd, som er kyndige i Commerce sager, desuden i hvert Amt, udnævnes nogle gode landmænd af Amtsbetjentene og Proprietairerne, som dertil måtte have lyst, som så ofte det behøves skulle samles for, efter nøje overvejelse, at kunne indsende de efterretninger m v som Occonomi og Commerce Coll kunne forlange. 9 januar 1736.

Omslag 1737:

589
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Henviser til modtagne memorial fra Holck af 5 april, angående en af Rasmus Randlef forfattet og til Stiftamtmanden indsendt regning på 1933 rdr 5 mk 3 sk, som han foregiver er medgået og anvendt på mordbrænderne og deres complot, formedelst Skiering Munchgård [Skæring Munkegård] der af dem, tvende gange er afbrændt, hvorefter Kongen  under denne dags dato, har anbefalet Joachim Gersdorff, Amtmand over Calø Amt og Friderich Ludvig von Woyda Amtmand over Skanderborg Amt samt Ditlev Trappaud, do over Dronningborg m fl Amter, at de efter communication med Holck, haver at revidere nævnte regning, og deres uddrag derefter levere til Holck, at denne derefter kunne overveje og forfatte behørig decission og endelig repartion, alt jvnf vedlagte kopi. [Se næste].
26 april 1737.

590
Fra Christianus Sextus, Frederiksberg. [Se forrige]. Henviser til andragende fra Holck af 5 april, hvorledes han i anledning af udgivne befaling af 23 november 1736 angående, hvorledes der skal forholdes med omkostningerne i forbindelse med delinqventers fængsling m v, når summen overstiger to hundrede rigsdaler, idet en sådan regning skal være tilsendt ham fra Rasmus Randlef, påbegyndt 1727 og sluttet december 1737, udgørende 1933 rdr 5 mk 3 sk, som han foregiver at være medgået og anvendt på mordbrændere og deres complot ved Skæring Munkegårds to gange afbrænding, jvnf forrige tilsendt Woyda og Trappaud til revision etc. 26 april 1737.

591
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Såsom en Studiosus Lauritz Jensen Sommer, der ikke er ved sin forstand, med et Skiberom er sendt fra København til Randers, hvor han har en broder boende, ved navn Christen Jensen Sommer, der er købmand sammesteds, så er hermed Kongens befaling, at Holck tilholder broderen at underholde og forvare sin broder, men skulle han ikke have de kræfter, at han denne sin tåbelige og i sindet uroelige broder kan underholde, skal Magistraten der i Byen lade ham forsørge og forvare af Byens Fattigkasse.
13 juli 1737.

592
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Der er for ham blevet referet, en fra Niels Olufsen i Ebeltoft indkommen memorial af 1 september, hvorudi han væmodelig andrager, at hans søn Jacob Nielsen, formedelst begangen indbrud og grove tyverier, ved Landstinget i Nørrejylland er dømt til, at miste sit liv i Galgen, og hans hustru Maren Christensdatter [brevskriverens], som medvider ligeledes dømt til at kagstryges, have Tyvsmærke brændt i hendes  pande og, at arbejde i Spindehuset hendes livstid, med bøn om, at Kongen vil formilde dommen. Kongen har benådet de dømte, hvorefter Jacob Nielsen i stedet for at miste livet i Galgen, skal arbejde på livstid i Bremerholm, og hans moder Maren Christensdatter, ligeledes arbejde i Spindehuset efter at hun er blevet kagstrøgen og brændemærket på ryggen, ligesom der er givet ordre til deres modtagelse på nævnte steder. 11 oktober 1737.

593
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Eftersom han den 22 marts allernådigst har forundt Lieutenant Christian Siegfreed Taulenberg, Told Inspecteur i Stabelstaden Fredericia, og bevilget, at han på ustemplet papir må udføre en sag mod Skipper Christopher Ahlman i Horsens, som urigtig skal være anfunden da han i november med sit Fartøj var ankommet på Strømmen ved Fredericia, pålægges Holck at beordre Procurator Bertel Fædder i Horsens til, uden betaling efter loven, at påtage sig sagen for Tautenberg mod Ahlman.
20 april 1737.

2 bilag:
1)
Dateret 27 april fra B Fædder, Horsens, der bekræfter modtagelse af ordren om, at påtage sig nævnte sag mod Christian Ahlman.
2)
Dateret 26 april 1737 fra Holck, ordren til Fædder om at påtage sig sagen.

594
Fra Christian den Sjette, Friderichsberg Slot. Henviser til rescript af 1 december til Stiftamtmændene, hvori befales, hvorledes der med de i stederne indkvarterede Militaire, som endnu står i tjeneste og har lært håndværker [profession], skulle forholdes, nemlig at de Militaire ikke må arbejde for nogen borger eller indbygger, eller for nogen udenfor Regimentet må eller skal arbejde. Fortsættes at han må fornemme, at Håndværkslaugene i Købstæderne vægrer sig ved at antage sådanne Militaire som har lært håndværk og endnu står i tjeneste ved de indkvarterede Regimenter, eller ikke vil give dem som andre svende, det de kan fortjene. Kongen ønsker at de skal pålægges dette etc. 
11 januar 1737.

595
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Såsom han til Domkirken i Ribe, som nu befindes udi en meget brøstfældig tilstand, dens uomgængelige og højst fornødne reparation, allernådigst har bevilget, at der af alle Kirker skal gives tre rdr af hver udi tre på hinanden påfølgende år, hvert år en rdr, uanset om de er hoved eller Anneks Kirker, dog de Kirker undtaget, som er så fattige at de ikke kan tåle denne udgift, hvilket Stiftamtmanden pålægges straks at igangsætte og pådrive. 11 januar 1737.

596
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Det er for blevet foredraget, hvorledes en stor del af det unge mandskab på landet som er under 14 år, skal bringes ud af landet for at undgå at blive indført i reserve Roullerne når de er blevet 14 år, hvorover der kan ventes at blive mangel på sådant mandskab. Stiftamtmanden skal med flid erkyndige sig om, hvorvidt det virkeligt forholder sig sådant, og derefter straks indsende sin redegørelse.  [Se næste]. 29 marts 1737.

Påtegnet af forskellige.

597
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Bilag som forrige, hvori Holck pålægges at undersøge, om det unge mandskab, før de bliver 14 år, udsendes fra landet, for at undgå at blive antegnet i reserve Roullerne.  29 marts 1737.

Påtegnet:

4 april af Holck om, hvorledes han har undersøgt sagen etc. Desuden af Biskop Ocksen dat 5 april 1737.

5 enslydende bilag:
1)
Påtegnet af Holck med flere.
2)
Do påtegnet af H Rosborg, Greve Frijs m fl.
3)
Do påtegnet af P Glud m flere.
4)
Do påtegnet af N Linde m flere.
5)
Do påtegnet af Rodenborg m flere.

598
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Henviser til befaling af 1 december angående, at de håndværksfolk på landet, som bruger og ernærer sig af noget håndværk, mod lovens 3die bogs 13 cap 23 art og forordningen af 16 april 1681, håndværkerne i Byen til indpas, enten skulle indflytte i Købstæderne eller ophøre med deres utilladte håndværk. Da der nu er indkommet forespørgsel om en Væver også skal forstås under slige håndværk, såsom loven nævner at Vævere der må bo på landet, kun må væve Vadmel, Blår og Hampelærred. Svarer, at siden Vævere anses som manufacturister, er det dem tilladt at bo på landet og der væve alle slags lærreder eller andet som de bedst ved og kan. 10 maj 1737.

599
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Eftersom det er blevet refereret for ham, at Herredsbetjentene de fleste steder skal være så slet aflagde [lønnede], at de ikke kan have deres nødtørftige udkomme, har han fundet for godt, at når en rettens Betjent i sådanne tilfælde afgår ved døden, samme [embede] da de vacante [ledige] dommer eller Skriverembeder, skulle annecteres [tilknyttes] og tillægges den næst hosværende rettens Betjent, på nærmere angivne måder, hvor også nævnes henlæggelse til indrettelse af Tinghusene, deres opbyggelse og vedligeholdelse, så også til Fangefogeder i hvert Herred etc. 26 april 1737.

600
ikke anvendt.

601
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen har bragt i erfaring, at nogle af de i Købstæderne indkvarterede Militære, undertiden ved tvang skal søge, at hverve borgere som ikke er løst fra deres borgerlige Ed, såvel som deres sønner, svende eller drenge, hvorfor han for at få dette misbrug afskaffet, gennem Krigs Cancelliet til Regimentscheferne har ladet befale, at ingen med tvang skal hverves, ligesom alle Officerer på en sømmelig måde skal omgås Magistraterne, hvilket også er gældende for disse.  22 februar 1737.

602
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [5 sider]. Henviser til vedlagte genpart af et til overretten i Gottorp samt Regerings Cancelliet i Glychstad med flere, udgivne reskript af 15 april angående betleriets afskaffelse i Slesvig, Holsten og dertil hørende lande, hvoraf ligeledes et trykt exemplar medfølger. Fremgår videre, at han har bestemt, at de Betlere der findes i Danmark, Slesvig, Holsten og dertil hørende lande, når de her i Danmark har opholdt sig på et sted i 2 år, skal de forblive der og regnes og forsørges som hjemmehørende fattige, mens derimod de som ikke har opholdt sig 2 år på samme sted, på nærmere angivne måde, skal henbringes til grænser ved Fyrstedømmerne, og der afleveres til Øvrigheden etc. Ellers mere om, hvorledes de forinden skal afhøres, hvilket i troværdig form skal sendes med dem, tillige med nogle penge, for en voksen 4 rdr og for et barn under 12 år 2 rdr, som tilfalder det steds fattigkasse, hvor Betleren hører hjemme og siden forsørges. Mere om transporten fra sted til sted etc. 10 maj 1737.

603
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Det er for ham blevet foredraget, hvorledes der i Polen og dertil grænsende lande, skal grassere farlige og smitsomme sygdomme, hvorfor hans vilje og befaling er, at Stiftamtmanden overalt ved Søstederne straks gør den anstalt, at ingen fra Danzig, Kønigsberg og derved liggende steder, kommende Skibe indlades i Havnene, ej heller at passagerer eller varer nogen steder indføres i landet, men skal afvises og tilkendegives, at de kan søge Havn ved København, Helsingør, Nyborg, Aalborg, eller Flensborg, så og Christiania, Christiansand, Bergen og Tromhiem, hvor der vil blive foretaget de nødvendige anstalter i så henseende. [Se næste]. 13 maj 1737.

604
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. [Se forrige]. Giver herved til kende, at efterskrevne Søhavne i Østersøen, skal være dem der er angivet i den udgivne trykte patent af 13 maj, angående den i Polen og tilgrænsende Lande, grasserende smitsomme sygdom, der skal forstås at grænse til Danzig og Kønigsberg, nemlig Danzig, Ebling, Pillau, Kønigsberg, Libou, Memmel, Windau, hvorefter Stiftamtmanden kan vide og rette sig, jvnf forrige. 31 maj 1737.

605
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Eftersom han har måttet fornemme, at skønt forordningen af 23 januar 1719 om det stemplede papir befaler, at borgerskabsbreve skal skrives på dette til 1 rdr, skal der dog i adskillige Købstæder, bruges den måde, tvært imod forordningen, at borgerne ved deres borgerskabs tegnelse, alene gives et bevis på slet papir på, at de har taget borgerskab, indtil de måtte opsige dette eller forlade Byen, hvor de da meddeles borgerskabs brev eller afsked, på 1 rdr stemplet papir. Henviser videre til Frederik den Fjerdes reskript af 16 januar 1728, hvori befales, at den der skal nedsætte sig på købmandskab, enten en gros eller med åben boe [bod?] og Vinkælder, skal betale for det stemplede papir 1 rdr til Magistraten for Stadsseglet, i stedet for at de ellers var tilladt 1 rdr nu kun 3 mk og til Rådstueskriveren, i stedet for 1 rdr, som han efter Kongelig reglement af 22 marts 1684, tilforn var tilladt i skriverpenge 3 mk. De som nedsætter sig på noget håndværk, eller ernærer sig som Brændevinsbrænder og Øltapper, skal kun tage deres borgerskabsbreve på papir til 3 mk og betale til Magistraten for Seglet 2 mk og for skriverpenge 2 mk og endelig, at de der vinder borgerskab på at være kældermænd og spækhøker skal kun tage bevis af borgerskabsprotocollen på papir til 1 mk 8 sk og til skriverløn, som for en udskrift 1 mk 8 sk, hvorimod alle skal være pligtige straks, at tage deres borgerskabs breve, når de vil vinde deres borgerskab. 24 maj 1737.

606
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen har bragt i erfaring, at nogle af rettens Betjente, ikke med den nidkærhed som de burde, søger at få bøderne til Justitskassen og Christianshavns Kirke inddrevne, hvilket muligt kan være fordi de ikke i forordningen af 21 juli 1714 om bøders inddrivelse til Vor Frelsers Kirke er tillagt nogen omkostning [betaling] for deres derved havende møje, da dog forordningen om bøders inddrivelse til Justitskassen, bestemmer at de medgående omkostninger skal betales af den skyldige, ligesom det også er befundet, at når nogen formedelst gæld eller idømte anseelige bøder, befrygter sig, om debitor angribes, at komme til kort, lader de  førend slige bøder kan blive krævede, debitors bo registrere til deres betalings erlangelse, for at komme andre i forvejen, da der således ikke for Justitskassen eller Vor Frelsers Kirke kan nydes anden eller bedre prioritet end andre kreditorer. For eftertiden skal omkostninger i begge tilfælde betales af den skyldige efter billighed og udgangne forordninger, men såfremt tilstanden skulle befindes så slet, at der intet blev tilovers fra bøderne eller de ikke kunne betales, skal ingen omkostninger svares, desuden skal bøderne som i dette år er faldne eller efterdags falder, nyde præference for sådan gæld som ikke med pant eller anden prioritets ret er blevet forsynet. 10 maj 1737.

607
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Han har modtaget en forespørgsel om Grevernes og Friherrernes hovedgårdes hartkorn, foruden det privilegerede hartkorn  skal contribuere [betale] til omkostningerne på en delinqvents fængsel, underholdning og afstraffelse på landet eller ej, såsom nogle mener de bør være befriet for dette, uanset forordningen af 25 september 1732 tilholder, at disse af Amtmanden skal lignes på hartkornet for alle i Amtet boende Proprietairer, Præster, fogeder, Rytterbønder og andre bønder - ingen undtaget. Han har fundet for godt, at ikke alene det Greverne og Friherrerne efter deres privilegium bevilgede hartkorn, men endog også alle andre hovedgårdes hartkorn skal være befriet for at concurere [svare] til delinqvent omkostningerne.  2 august 1737.

608
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Eftersom han af høj Kongelig omhu for sine kære undersåtters almindelige velstand, har fundet for godt, at lade indføre og etablere sig adskillige Uldne samt Silke og andre manufacturer [Fabrikker] her i landet, og han ydermere allernådigst vil se, at alle de som har lyst til at oprette eller fortsætte sådanne, i alle optænkelige måder må favoriseres og understøttes, pålægges Stiftamtmanden at lade dette bekendtgøre til alles efterretning, og desuden i Kongens navn, alvorligt advarer alle handlende [om], at de så vidt muligt køber de indenlandske fabrikerede varer, som allerede findes og fremdeles tid efter anden bliver fremstillet, således de ikke forsyner sig med flere udenlandske kramvarer, end de indenfor en kort tid kan afsætte. 10 august 1737.

609
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Eftersom Herman Clausen Pøpping og Palle Pedersen Schandorph i Århus, som formyndere for afgangne Guldsmed Michel Gregersens tvende døtre Anna og Helle Michelsdøtre, allerunderdanigst har andraget, hvorledes disse pigebørn skal have haft en farbroder ved navn Melchior Gregersen som  den 1 marts 1718 efter sin afgangne moders søster Helle Michelsdatter sammesteds, tilfaldt en arv på 30 rdr 3 mk 8 sk, men formedelst samme Melchior Gregersen på sin Skrædderprofession var rejst udenlands, blev arven hensat til hans broder, der var myndlingernes [pigernes] fader, hvor de forblev til hans død, da den kom til Palle Schandorph, hvor den med påløbende simple renter er blevet til 50 rdr 3 mk 8 sk og da der ikke er blevet spurgt det mindste til arven siden  for 14 til 15 år siden af Mechior Gregersen må det sluttes, at han er afgået ved døden, hvorfor de har anholdt om, at disse to piger må modtage og beholde nævnte arv til deres faderbroder. Henviser derefter til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf fornemmes at arven ved skiftet den 7 maj 1732 efter bemeldte Michel Gregersens afgangne enke, som var kommet i ægteskab med Palle Pedersen Schandorph, nu beløb sig til 53 rdr 8 7/9 sk som denne indsidder med, tilligemed den fremdeles påløbne rente, så og at disse to piger ikke alene er arvinger, men Melchior Gregersen har både en broder navnlig Wigel Gregersen og en søster navnlig Maria Gregersdatter, hvilke i fald denne arv skulle komme til arvingerne, højlig også havde deres part nødig. Kongen bevilger derefter at disse personer må modtage nævnte arv. 6 september 1737.

610
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot.  [5 sider]. Wide må du [Stiftamtmanden] at som han med største mishag må fornemme, hvorledes loven og de af hans salige Forfædre, såvel som af ham selv, tid efter anden udgivne forordninger, af nogle af undersåtterne ikke med den allerunderdanigste hørsommelighed, som ske burde, bliver efterlevede. Så har han til samtlige sine kære og tro undersåtters bedste, så og til god skik og orden i Kirken og i Rigerne at vedligeholde, fundet for godt, at gøre følgende anordning. Derefter under flere punkter, eks under første, skal alle Øvrigheds personer i begge Kongeriger, som nogen jurisdiktion eller sådant et embede er betroet, hvorved de forpligtes, at håndhæve loven og de udgangne forordninger, især Stiftamtmændene, Bisper, Amtmænd, samt Berghauptmanden over Bergvæsenet i Norge, som i særdeleshed til opsynsmænd er beskikkede, med største flid og omhyggelighed pagte at loven og forordningerne overholdes, o s v. 9 punkt omhandler bl a , at skulle nogen understå sig i, med grove beskyldninger, uden ringeste grund, at bebyrde nogen uskyldig mand, enten for Kongen eller vedkommende Øvrighed, så skal han derfor stande den forulempede til ansvar efter loven. Men har han for Stiftamtmanden eller anden vedkommende Øvrighed, straks godtgjort af hvem det angivne er ham forebragt, så og at han sig ej anderledes , end efter denne anordnings medfør, har forholdt sig, skal han være aldeles angerløs, og for al tiltale være befriet, hvorledes end sagen måtte udfalde. 6 september 1737.

611
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot - kopi sign af Holstein. Henviser til reskript af 20? 2? november næst afvigte år, hvorefter han har bevilget, at der til opbyggelse af en Kirke på Erøe [Ærø] for indbyggerne i Annexbyen Marstal, Ommel og Kragnitz under Riese [Rise] Sogn, af hver Kirke i Stiftet uden forskel, må gives 1 rdr. Da han nu har fornemmet, at den hjælp som han på samme tid bevilgede til denne Kirkes opbyggelse, af samtlige Kirker i Danmark og Fyrstedømmet Slesvig ikke er tilstrækkelig til dette, og at der desuden behøves en Annexgård til Præsten som skal betjene Kirken, hvor han kunne køre ind og om vinteren forblive natten over, siden vejen formedelst højvande, er så vanskelig at ingen uden livsfare kan betro sig derover, har han bevilget Kollect med Bækkenes udsættelse for Kirkedørene i Fyn og Nørrejylland, hvilket Stiftamtmanden pålægges, at sørge for dette bliver efterkommet i Stiftet, hvorefter de indsamlede penge skal videresendes til Stiftamtmanden og Biskoppen i Fyn og Langeland. 22 november 1737.

Notat: Originalen afleveret til Biskop Ocksen.

612
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Selv om han, efter at have erfaret, at der hos de håndværkere som bor i Købstæderne, blev gjort stort indpas i deres næring af de på landet boende og andre uberettigede personer, den 1 december næst afvigte år, allernådigst befalede Stiftamtmanden, alvorligt at sørge for, at forordningen af 16 april 1681 dens 1ste cap 7 art om håndværksfolk, så vidt den i lovens 3die bogs 13de cap 23de art er igentaget og stadfæstet, allerunderdanigst blev efterlevet, så har han dog i henseende til, at det ville blive slige håndværkere som havde nedsat sig og boede på landet, til deres ruin, om de nu skulle oprykkes og flytte til Købstæderne, hvor der på nuværende tid, formodentlig er nok af dem, fundet for godt, at limitere denne befaling, hvorefter det må være de nu på landet boende håndværkere tilladt, så længe de lever, at opholde sig der, men ellers pålægges Stiftamtmanden, at sørge for der ikke fremover sker dette, at håndværkere nedsætter sig på landet, til skade for borgerskabet i Købstæderne etc.  24 maj 1737.

613
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Fremsender hermed forordningen af dags dato, hvoraf erfares, at ligesom han for at åbne vejen for indenlandske fabrikerede varer, allernådigst har anordnet, at enhver der nyder en årlig gage på over 50 rdr eller pension af den Kongelige kasse, hvad enten de er af den civile etat eller den militaire fra Generalstaben til virkelige Obristlieutenanter incl, deraf 10 pro cent i et år, nemlig det halve i december førstkommende og rest i juni næstefter, skal afkortes som et forskud til den fornødne fond, for det i nævnte forordning, omrørte almindelige Magasin [Fabrik], hvorefter de efter 1 1/2 år skal nyde fuldkommen værdi i Uldne - Silke eller andre indenlandsk fabrikerede varer. Han har desuden fundet for godt at påbyde, at alle andre af undersåtterne som med nogen karakter i rangen allernådigst er aflagde og dog ikke nyder gage eller pension, ligeledes skal yde et vist forskud på anførte conditioner efter deres stand og vilkår etc.  26 august 1737.

614
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Kongen er kommet i erfaring, at der ved Kroer og Værtshusene på landet skal opholde sig en del Betlere, hvorfor han for at få sådant afskaffet og hæmmet befaler, at Stiftamtmanden alvorligt tilholder alle Kro om Værtshusmænd i Stiftet, ej at tåle eller tillade nogen Betlere, at opholde eller indfinde sig hos dem, men straks under en vis straf, at levere sådanne til Sognefogeden, hvor der siden skal omgås med dem efter forordningen af 24 september 1708 og reskript af 14 september næstafvigte år.  28 juni 1737.

Omslag 1738:

615
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Eftersom han under dags dato har forundt Niels Schårup i Århus Beneficium paupertatis til en sags udførsel, angående en af Ole Løche, Byfoged i Århus og nogle andre sst hafte collusion til at begå Toldsvig, så er hermed hans vilje og befaling, at Holck anordner ham en Procurator, der uden betaling, kan påtage sig hans sag. [Se næste]. 22 august 1738.

Bilag:
Dateret 22 august 1738 fra Christian den Sjette, omtalte bevilling til fri proces for Niels Schårup af Århus til, at føre en sag  mod Byfogeden Ole Løche m flere, angående muligt Toldsvig. 

616
Fra N Schårup, Århus - til Holck. [Se forrige]. Henviser til skrivelse fra Holck, som sammen med tilladelse til fri proces mod Byfoged Ole Løche med flere her i Århus, angående begangne Toldsvig, er modtaget, angående fri Procurator foreslår han Christian Voetman på Silkeborg, hvem han har sikker tillid til, vil beopagte hans sags tarv. 8 september 1738.

617
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom det for ham er blevet foredraget, hvorledes der i Polen og Ungarn skal grassere farlige og smitsomme sygdomme, er hans vilje og befaling, at Stiftamtmanden overalt ved Søstederne straks gør den anstalt, at ikke noget Skib, dets folk eller passagerer eller medbringede varer der kommer fra Danzig, Kønigsberg og omliggende steder, nemlig Elbingen, Pillau, Libou, Memmel og Windou bringes i land, men afvises og ellers tilkendegives at de kan søge havn i København, Helsingør, Nyborg, Ålborg, Flensborg, Christiania, Christianssand, Bergen og Tronhjem, hvor de fornødne anstaltet vil blive iværksat. 7 november 1738.

618
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Henviser til, at Magistraten i Århus ved memorial af 12 november 1736 har projecteret visse Havneartikler, til Havnens conservation og forbedring, desuden erklæring fra Admiralitets Collegie og Stiftamtmanden, at de har fundet dette både gavnligt og vel indrettet, hvorefter han i henseende til den deraf flydende bekvemmelighed og nytte for de trafikerende, således som vedlagte kopi udviser, har konfirmeret og stadfæstet det indgivne til videre udførelse. [Se næste]. 11 april 1738.

619
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [21 sider - se forrige]. Under 25 punkter, confirmationen på det fra Magistraten i Århus indsendte, at de til at se Havnen der for Byen, som almindelig kaldes Åen eller Mindet, til Skibsfartens og Negocens des bedre drift og forfremmelse, sat i stand, ikke alene fandt højst nødvendig at se Havnen conserveret, men end og så vidt muligt var forbedret til de Sejlendes bekvemmelighed, og de til den ende efter stedets lejlighed og omstændighed på Kongens allernådigste approbattion, haver ladet forfatte efterskrevne Havne artikler, således lydende. Derefter under de mange punkter, hvorledes tilstanden er, hvad der er sket til dens forbedring, og hvad der videre bør ske, bl a at der sidste sommer er bekostet et Brochar som ikke alene er sunket og i fuldkommen stand forfærdiget, men og befundet så gavnlig og fordelagtig for de Søfarende, at de mindste og middel Fartøjer til ca 6 a 7 fod dybgående nu kan indflyde. Så er det fornøden, at Åen gennem Byen, hvor tilforn Bolværker har været, ligeledes på begge sider bliver indhegnet, at jorden ikke skulle udfalde til stoppelse etc. Slutter med, så ville vi samme articler således som forskrevet står, udi alle deres puncter og clausuler allernådigst have confirmeret og stadfæstet, såsom vi dem og hermed allernådigst confirmerer og stadfæster, hvorefter alle og enhver vedkommende sig allernådigst haver at rette. 11 april 1738.

620
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Se tidligere]. Giver hermed til kende, at han under dags dato, allernådigst har befalet, at en sag mod en delinqvent navnlig Peder Hansen af Lild Fulden [Lille Fulden] i Århus Stift, angående at han skal have slået Elias Helm, som i året 1735 skal være fundet død på Marselisborg mark, hvorfor han og ved en commissions dom af 22 oktober næstafvigte, er dømt til at miste sit liv, må for den nu holdende Højesterets session indstævnes, og efter dette, blandt de første sager til videre påkendelse foretages, til hvilken ende han har befalet Assessor Svend Krag imod og Procurator Hans Henrich Ermandinger, efter loven for ham forsvarligt at udføre, hvortil han har bevilget Beneficium paupertatis. [Se næste]. 10 januar 1738.

621
Fra Christian den Sjette, Rosenborg Slot. [Se forrige]. Fremsender her hos en af Højesterets dom in original, afsagt den 21 maj næstafvigte, hvorved de to delinqventer Peder Hansen af Lilfulden [Lille Fulden] og Niels Mogensen Gram, formedelst deres på Elias Helm, begangne mord, er dømt til at miste deres liv og lægges på Stejle med videre efter dommens lydende, omhandler også de øvrige i samme dom nævnte personer, hvilke med dem har været i flok og følge. Da Kongen vil approbere dommen, pålægges Stiftamtmanden straks derefter, at lade denne blive exeqveret, og indberette, at han har modtaget dette allernådigste reskript. [Se næste].  14 juli 1738.

622
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se forrige]. Henviser til fremsendte reskript af 14 juli, med Højesterets dom over de to delinqventer Peder Hansen af Lilfulden [Lille Fulden] og Niels Mogensen Gram, hvorefter de er dømt til at miste deres liv og lægges på Stejle og Hjul med videre, efter dommens indhold ses også de andre nævnte personer der har været i flok og følge med dem ved det på Elias Helm begangne mord. Henviser videre til sin befaling om, at han ville approbere dommen, hvorefter han pålagde Stiftamtmanden at sørge for dens fuldbyrdelse. Fortsætter, at der forinden er indkommet ansøgninger fra begge delinqventer, om samme doms formildelse derhen, at de med Sværdet måtte henrettes, og deres legeme enten begraves i Kirkegården eller på retterstedet nedgraves, som er blevet refereret for Kongen, men han giver til kende, at det skal forblive ved forrige resolution, hvorefter Stiftamtmanden have sig at rette. [Se næste]. 15 august 1738.

623
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot - kopi sign af Holstein. [Se forrige]. Giver herved til kende, at han under dags dato har befalet, at en sag mod delinqventen Peder Hansen af Lild Fulden [Lille Fulden] i Århus Stift, angående at han skal have slået [ihjel] Elias Helm, som i 1735 skal være fundet død på Marselisborg mark, hvorefter han også ved en commissions dom af 22 oktober næstafvigte er dømt til at miste sit liv, må indstævnes for den nu holdende Højesteret, og blandt de første sager pådømmes, hvortil Assessor Krag sagen imod og Procurator Hans Henrich Ermanding, efter loven forsvarlig for ham må føre. 10 januar 1738.

624
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Giver hermed til kende, at han efter Jens Christensen Alsted, der skal have lært Urmagerprofessionen, gjorte ansøgning, allernådigst har bevilget, at han må nedsætte sig i Århus og ernære sig af denne profession, når han sit første borgerskab derpå lovligt har vundet, derefter Stiftamtmanden allerunderdanigst kan vide at rette. 7 marts 1738.

625
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Selv om der i Danske lovs 5 bogs 14 cap 48 og 49 art er påbudt, at alle som driver nogen købmandshandel, skal forsyne sig med rette købmandsbøger, og i den påfølgende 51 art meldes om Købmænd, som handler med bønder, at de skal holde en sær rigtig bog, ligesom forordningen om stemplet papir af 23 januar 1719 foresiger, hvad sort stemplet papir der skal anvendes til Købmændsbøgers indrettelse, såvel i København, Ålborg, Århus, Bergen, Tronhiem og Christiania, som i de andre Byer som ikke næves i samme forordning, så skal dog på nogle steder ganske få af de handlende være forsynet med lovskikkede bøger, og af de der findes, mange være således maculerede, overstrøgne, uoplyselige og fast uefterrettelige, at rettens Betjente i stervboerne derved forårsages megen møje og fortrædelighed, arvingerne selv tage skade, og med creditorer og debitorer forfalde i disputter og processer, skifterne til langvarig ophold. Befaler derfor, at de handlende skal tilholdes, at efterkomme nævnte forordninger m v, herunder angivelse af mulig straf såfremt dette ikke efterkommes. [Se næste].  31 januar 1738.

626
Fra Bentzon m fl, Rentekammeret. [Se forrige]. Henviser til indkommen ansøgning af 1 april fra indvånere i Århus, angående det stemplede papir til deres købmandsbøger, hvorefter Kongen den 26 pasfoto har resolveret, at den i forordningen nævnte post om det stemplede papir, som befaler hvilken sort der skal anvendes, må for så vidt limiteres [tilsidesættes], af de ringe borgere eller Købmænd, som i Århus enten allerede har nedsat sig, eller herefter gør dette, og alene har vundet deres borgerskab som Høkere og ikke befatter sig med anden handel, hvorefter de til deres holdende bøger må bruge to ark papir, hver til 1 rdr ligesom det Købmændene i de små steder allernådigst er bevilget.  1 juli 1738.

627
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Henviser til udsendte trykte plakat af 30 august, angående beskikkelsen af Fiscaler som udi ethvert Stift i Danmark og Norge skulle have opsyn med, at loven og forordningerne bliver overholdt, hvorom han i reskript af 6 september har tilkendegivet hvilke anordninger han har fundet for godt at udstede. Efter samme har efterskrevne personer, Krigsråd og Tolder i Rørvig Christopher Steinhaus, Christian Stenild
XE "Stenild" , Peder Thomasen Kinch og Søren Thamsen, hver for sig ansøgt om, at måtte blive beskikket som Fiscal, enten i Århus Stift eller et andet sted. Holck pålægges derfor, at undersøge disses forhold, hvorvidt de findes egnet til et sådant embede, og derefter indsende sin betænkning. [Se næste].  24 januar 1738.

628
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se forrige]. Såsom han har beskikket 3 Højesterets Advokater, nemlig Lauritz Munch, vores Cancelliråd Andreas Lowson og Frederik Smit, General Fiscalens Vices at forrette, for hvilket arbejde de intet nyder, og der derfor heller ikke kan godtgøre deres fuldmægtige i Provinsen noget, er Kongens vilje og befaling derfor, at Holck så længe General Fiscal embedet bliver delt som det nu er, på enhver General Fiscals constitution søgning [sags anlæg], beskikker ham en fuldmægtig, som gratis skal føre sagen, og kun nyde rejsepenge og bevislig omkostning, efter dennes [Stiftamtmandens] foregående moderation. [Se næste].  29 august 1738.

629
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens memorial af 11 marts, hvorefter denne efter Kongens pålæg og reskript af 24 januar skulle undersøge de deri nævnte personers forhold, som har ansøgt om at blive Fiscaler. Fremgår videre, at Holck ikke har kunnet tilvejebringe sådanne oplysninger, og heller ikke i Stiftet har fundet nogen som turde påtage sig embedet. Nævner dog, at den eneste han efter Kongens ordre, ville foreslå er Procurator Bertel Fedder [Fædder]  i Horsens, som har undskyldt sig. Da der måske kan være egnede blandt rettens Betjente, pålægges Holck med flid at undersøge dette, og derefter bringe vedkommende i forslag. [Se næste]. 14 november 1738.

630
Fra B Fædder, Viborg - til Holck. [Se forrige]. Han har i nogen tid været mere [rundt] i landet, og nu ved sin ankomst til Viborg, modtog han Stiftsamtmandens ordre af 7 hujus, hvilket han således ikke har kunnet besvare før nu. Takker for den grace Excellensen har vist ham, ved at ville anse hans ringe person af den habilitet, at han ville hjælpe ham til at blive Fiscal i Århus Stift, hvorfor han aflægger sin underdanigste taksigelse, og ellers ville ønske at hans bekendte svage helbred var af den tilstand, at han sådan højvigtig betjening kunne antage og forestå til nogen nytte, men da han ikke er af en sådan constitution, at han kan påtage sig dette embede, må han underdanigst bede om nådigst Excuseren [fritagelse] for dette. 19 februar 1738.

631
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Ønsker at Holck straks anordner og befaler Rådmand Andreas Stæhr i Århus, at han som actor på Domkirkens vegne efter loven, forsvarlig og uden betaling haver at udføre en sag imod vedkommende, angående en anselig capital, som Domkirken formedelst en af Magistraten anordnet Kirkeværges Michel Nielsen Møllers insufficance [fallit?] ej har kunnet erholde. Sagen er efter en Højesterets dom i marts, henvist til forfriskning af commissarier på deres egen bekostning. Ønsker som altid bekræftelse fra Holck, at han har modtaget reskriptet. 3 januar 1738.

632
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Såsom han har bevilget, at når nogen af Divisionerne i Søartilleriet og ved håndværksstokken værende mandskab, enten formedelst alderdom eller svaghed dimitteres af tjenesten, må de nyde samme frihed som forordningen af 29 december 1732 tillægger de af Land Etaten til Hest og fods dimitterede, hvilket Holck straks skal sørge for bliver efterkommet. 17 januar 1738.

633
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Såsom Bremerholm nu er opfyldt med mange Slaver, er hans vilje og befaling, at Holck skal tilkendegive rettens Betjente, at de i stedet for, hvor loven og forordningerne giver anledning til at dømme delinqventer til anbringelse i Bremerholm, indtil videre herefter, undtagen i store og grove forseelser, dømmer dem til arbejde udi nærmeste Fæstning,  8 august 1738.

Påbegyndt læsning og afskrift  pakke no 7

LAV: B5A – 68 - År 1739 - 1742

Omslag 1739:

634
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom der for ham er blevet andraget, hvorledes Magistraterne i Ålborg og Randers, frem for alle andre steder, har arrogeret sig denne herlighed, at deres skifteforvalter, ikke kender anden Overdommer end Højesteret, hvilket ikke er efter lovens 90 art pag 723, hvorefter de der i Købstæderne skal  forestå skifter, er Borgmester og Råd med Byfoged og Rådstue eller Byskriver, og efter lovens 6 art pag 65 indstævnes deres skiftebreve for den overret, som de personer er underlagte, der har gjort slige forretninger, men eftersom tidligere Konge har forlenet adskillige Købstæder Landstingsret er det blevet praksis, at ved de skifter som forfalder i en med Landstingsret forlenet Købstad, udmelder en eller flere ved Magistraten, der sammen med Byfogeden administrerer stervboet, og ved påanke indstævner dette til Rådstueretten, dog som angivet ikke Ålborg og Randers. Ønsker at vide hvorfor Randers indstævner til Højesteret. 1 maj 1739.

635
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot [Hørsholm]. Henviser til modtagne memorial af 28 april, angående et Qvindemenneske navnlig Anne Nielsdatter, som ved retten er anklaget for at have født i dølgsmål, men da det ikke er bevist om hun har født et Foster eller aborteret, er hun ved Landstinget i Nørrejylland, dømt til arbejde i Spindehuset i 4 år. Kongen bevilger, at sagen i indeværende år må indstævnes til Højesteret, og blandt de første sager påkendes, desuden er Procurator Svend Krag befalet som anklager og do Friderich Smit som hendes forsvarer. 15 maj 1739.

636
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. [Se tidligere]. Henviser til befaling af 1 maj, angående Stiftamtmandens indberetning om, hvorfor man i Randers, modsat andre steder, indstævner skiftesager direkte til Højesteret når disse påankes. Nævner at Randers i 1718 blev beneficeret med Landstingsret, desuden henvises til lovens pag 723 art 90, der beskikker Borgmester og Råd med Byfogeden og Rådstuen eller Byskriveren, at være den rettens middel, som skal forestå skifterne i Købstæderne etc. Randers skal herefter forholde sig som andre Købstæder, nemlig at der af Magistraten udmeldes en eller flere af dem der sammen med Byfogeden som skifteforvalter, bør administrere stervboet og, hvis nogen påanke sker, skal samme skiftebreve påkendes ved Rådstueretten, før de indstævnes til Højesteret. 12 juni 1739.

637
Fra Christian den Sjette, Rosenborg Slot. Kongen har under dags dato bevilget, at en sag mod delinqventinden Mette Andersdatter, der nu er i Randers Arrest, angående to begåede tyverier, hvilken sag er pådømt ved Randers Byting og Rådstue den 6 april og 20 maj sidst afvigte, må indstævnes for Højesteret, hvis session igen begynder den 1 oktober, og blandt de første sager foretages. Procurator og Assessor Svend Krag som anklager og Procurator Christen Braad, uden betaling som forsvarer. 28 august 1739.

638
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen har under dags dato fundet for godt, at sagen mod Johanne Nielsdatter Schåning, der for begåede tyverier, ved Randers Rådstueret den 21 oktober, er dømt til at miste sin hud på Kagen, brændemærkes på ryggen med Tyvsmærke og derefter, at arbejde på livstid i Spindehuset, må indstævnes for Højesteret, hvor Procurator Henrich Ermandinger er befalet som anklager og do Jens Michael Sonne, den for hende efter loven, forsvarligen at udføre.  4 december 1739.

639
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom Geerdt de Lichtenberg vores Justitz og Cancelliråd med flere borgere i Horsens, som lodsejere og brugere af Byens mark, har andraget, at skønt den afdøde Konge ved forordning af 5 maj 1683 har befalet, hvorledes indkvarteringen og andre onera skulle lignes, nemlig den halve part efter den 1682 indrettede grundtaxt og den anden halve part over de der har vundet borgerskab og bruger nogen handel og næring, så er der dog i de sidste åringer, anvendt en ny måde, i det at markjorder som ikke findes i grundtaxten, men 1683 er blevet matriculerede til hartkorn, er blevet ansat til en grundtaxt, således brugeren først må svare af det sted han bor, siden af jordgrunden og dernæst af samme næring, der således er dobbelt af en ting og skal forårsage avlsmændenes ruin etc. Bestemmes at Horsens Byes mark, avlinger og toftejorder, som ikke i grundtaxten er beregnet og heller ikke tilhører huse eller gårde i Byen, men er frie og separate jorder, der for sig selv købes eller sælges når enhver lyster, skal for Magistratens eller taxerborgernes ved dem selv underrettede grundtaxt være befriet, og brugerne af slige jorder være forskånede, mod at svare af den næring de derved, imod andre kan have. 4 december 1739.

640
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [7 sider samt mange bilag]. Skønt Kongen ved forordningen af 29 marts 1737, strengeligen har forbudt al indførsel af småt Salt, og man af indberetninger til Overdirekteuren over Saltværket, over det på hvert sted værende forråd af fremmet småt Salt, såvel som og af den fra hans eget Saltværk har erfaret, at det ved stederne værende forråd har været ganske ringe, ligesom det har vist sig, at nogle steder havde man kun lidt, andre steder intet af det danske Salt, og selv om man til de sidste har forsendt dansk Salt, på det der ikke skulle klages over mangel, har de dog nægtet at modtage samme, foregivende at de var forsynede, eller ikke brugte deslige Salt. Holck pålægges, at lade forfatte et ungefærlig overslag og beregning, således der kan erfares, hvor meget småt og groft Salt der omtrent kan consumeres i et år, hvilket snarest muligt skal indsendes til Saltværket. 9 februar 1739.

641
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Bilag som forrige, hvorefter Holck pålægges, at tilholde Magistraterne og Byfogederne, hvor der ingen Magistrater er, at fremkomme med et overslag og beregning over, hvor meget groft og fint Salt der årligt kan consumeres. [Se følgende]. 9 februar 1739.

642
Fra  Christen Basballe, m fl, Århus. Henviser til Stiftamtmandens befaling af 19 februar der blev oplæst for det tilstedeværende borgerskab den 23 februar, hvorefter de blev formanet og tilholdt herefter, at vise sig villigere end hidtil med, at efterkomme Kongens allernådigste vilje og forordning om fremmed Salts indførsel. Man har derefter anordnet 6 borgerne, to i hver Rode til, at omgå og af de handlende, at få deres egen tilståelse på de poster som er befalet, hvoraf genpart følger. Fortsætter, at af samme ses, at der her i Byen årligt forbruges 527 tdr 8 skp Spansk Salt og småt Salt 182 tdr 6 skp, henviser derefter til Krigsråd Langballes og Tolder Schønaufs notits, hvorefter der fra København er indført 1680 tdr Spansk Salt og 327 tdr småt Salt, hvorefter der endnu skal være i behold 1152 tdr 2 skp stort og 54 tdr 6 skp småt Salt, således der kun behøves lidt af det sidste i dette år. Beregning over forventet forbrug af groft og fint Salt, kan ikke udfindes bedre end, at man regner almuen til at være 6000 personer, og der synes at kan regnes med 1/2 skp af, hver slags der udgør ca 300 tdr årligt. [Se næste]. 18 marts 1739.

643
Fra Christen M Basballe, m fl, Århus samt fra Niels Lauridsen Rømmer og Hans Blegind, Århus. [Se forrige - 20 sider]. Jvnf Stiftamtmandens ordre anordnes herved de tvende borgere Geert Ollesen Ravn og Niels Post Skipper, til straks og ufortøvet, at omgå i stadens 1ste Rode, til alle derudi befindende Købmænd som handler med Salt, og få sammes erklæring jvnf ordren. Derefter navnene nemlig: Mads Galten, Rasmus Thomasen Sabroe, Christopher Bulvig, Clemend Hansen Krussings enke, Svend Rasmussen Hærskind, Frands Mortensen, Jens Ollesen Schiødstrup, Jens Rasmussen Syndergård, Thomas Thomasen Sabroe, Anders Laursen, Niels Jørgensen Stauning, Rasmus Pedersen Hasle, Lauritz Rasmussen Qvotrup, Niels Rasmussen Hårup, Hans Clemensen Krysing, Anders Christensen Værn, Christen Pedersen Stæhr, Jens Sørensen Broberg, Sl Oluf Nooris? enke, Madame Mørchis, Jens Andersen Møller, Commerceråd Olesen, Anders Andersen Bagge, Søren Rasmussen Pau?, Jens Rasmussen Skriver, Vice Rådmand Fallund, Mads Sørensen, Thomas Jensen Sabroes enke og søn, Mathias Sabroe, Lass Vissing, Thomas Hansen, Niels Jensen Hasle og Mads Rasmussen Hårup. Derefter angivelse fra hver, exp meget kort fra Mads Galten, at hvad Salt han hidindtil har brugt i sin husholdning, har han købt her i Byen, men ellers længere fra andre. På samme bilag ordre til Søren Samsing og Niels Albretsen i den anden Rode om indhentelse af erklæring fra: Niels Gregersen, Christen Kiersgård, Jens Raendal, Jens Betzer, Søren Jensen Tobakspinder, Niels Pedersen Adslev, Knud Nielsen Bech, Anders Jensen Smidt, Henrich Jacobsen, Rasmus Mogensen, Jens Rasmussen Brixsen, Michel Nielsen Malling, Jens Larsen, Rasmus Clausen, Jacob Larsen Gieding, Jens Thomasen, Christen Rabbel, Skipper Niels Poulsen, Christen Nielsen Hårby, Hans Buchtrup, Frederik Borch, Jacob Jensen Grumstrup, Tholle Mandall, Jens Soelberg og Borgmester Låsbye og søn Mons Jens Låsby, derefter angivelse jvnf pålæg, sign Niels Lauritsen Rømmer og Hans Blegind. 23 februar 1739.

644
Fra N Langballe, Århus. Fortegnelse over, hvad Salt der fra København med Fartøjer er indført til Byen i 1738. Derefter dato - Skippernes navne og antal tdr Salt. 14 februar Jørgen Michelsen 72 - do Jens Rasmussen Brixen 108 - 7 juni Jens Elsogård? 200 - 20 do Jørgen Lollich 54 - 22 juli samme 90 - do Anders Christensen 126 - 2 august Peder Hjortshøj 216 - do Joen Laursen 45 - 16 do Søren Broge 236 - 29 do Anders Christensen 54 - 6 september Jørgen Lollich 90 - 8 do Christen Erichsen 56 -  do Peder Hjortshøj 72 - 30 do Jørgen Michelsen 54 - 10 oktober Jørgen Lollich 54 - 18 do Niels Kolt 72 - 25 do Rasmus Jensen 27 og 11 november Jørgen Michelsen 54 tdr - udgørende i alt 1680 tdr Salt. 6 marts 1739.

645
Fra J J Schønau, Århus. Angivelse af det kvantum fint Salt som i 1738, med Fartøjer er indkommet fra København. 26 april Skipper Joen Laursen 60 tdr - 16 maj Skipper Jørgen Lollich 60 - 21 juni Anders Christensen 6 - 31 do Joen Laursen 24 - 11 august Søren Broge 29 - 6 september Christen Erichsen Tvendstrup 2 - 24 november Jørgen Mikkelsen 12 og 22 december Niels Kold 44 tdr - i alt udgørende 237 tdr Salt. 16 marts 1739.

646
Fra Th Pank, m fl, Horsens.
Henviser til Stiftamtmandens ordre om indberetning af forbruget af Salt etc. Ingen navne men beregning af det årlige forbrug i husholdningen, der angives til 10 tdr 7 skp 2 fc stort Salt og 5 tdr 1 skp 1 1/2 fc småt Salt hver tønde beregnet til 10 skp. 26 marts 1739.

Bilag:
Dateret 20 marts 1739 om efterkommelse af Kongen ordre, fra de handlende nemlig:
Maren Sal Mads Jørgensens, R Vulf, Adam Helms, Niels Jensen Møller, Birgitte Sal Christen Sørensen Gyllings, Hans Nyeland, Niels Andersen Møller, J H Lorck, Peder Jørgensen Stauning?, Anker Jacobsen, Hans Giæsing, Jacob Ustrup, Ditlev Høyer og Michel? Michelsen.

647
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. Henviser til Stiftamtmandens ordre, om angivelse af forbruget af groft og fint Salt, undskylder desuden, at den ønskede forklaring om Byens markjorder, endnu ikke er blevet færdig. [Se næste]. 23 april 1739.

648
Fra H Drejer m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre, om angivelse af forbruget af Salt, herunder erklæring fra de købmand der handler med Salt. Derefter liste med disses navne og mængden af Salt, hvoraf fremgår, at man forventer årligt at kunne forbruge 256 tdr 7 skp groft Salt og 17 tdr 4 skp 2 fc fint Salt. Desuden med angivelse af navne, specification over, hvor meget fint og groft Salt der i 1738 og 1739 kan konsumeres og afsættes i Byen, alt jvf borgerskabets skriftlige angivelser, beregnet til i alt 27 tdr 6 skp fint og 503 tdr groft Salt. 20 april 1739.

649
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 19 december, angående Saltværket i København. Henviser til vedlagte angivelse fra de borgere som handler med Salt. [Se næste]. 11 marts 1739.

650
Fra Christian Bager, Grenå. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 19 februar, ang forbruget af Salt, hvorefter alle Købmænd og Skippere som handler med Salt pålægges, at indgive sin skriftlige redegørelse om dette. Exp: Erklæring fra Chr Broch, dateret 4 marts, der skriver at han fra København i mange år har købt groft Salt og nogle af de sidste år hos Sgr Jens Fischer ibid årligt bekommet  1 a 1/2 læs, hvor af en del er solgt, en del overlagt, ligesom afsætningen er indfaldet. Siden Hans Kongl Mayts allernådigst  behagede det fine Saltvæsen i København, at ordinere og dets Factor oversendte et kvantum tdr med fint Salt til Sgr Jørgen Bang at forhandle, har Broch købt nogle tdr, hver på 10 a 11 skp hos ham, så mange som hidindtil er afsat, hvor meget af disse 2 sorter han kan afsætte ved han egentlig ikke siden købmandskabet kun går langsomt, særdeles med det fine Salt, der kun sælges skillingsvis i potter højst i stobe tal, men han køber ikke Salt andre steder end fra de anbefalede o s v. Desuden angivelse fra R Juel, Niels Pedersen Lang, Niels Bohlmand, Rasmus Sørensen, Jens Pedersen Høy, Rasmus Bang, Niels Christensen og længere redegørelse fra Jørgen Rasmussen Bang.  2 marts 1739.

651
Fra Ch Rud Redz, Ebeltoft. Som i forrige henvises til Stiftamtmandens ordre, om efterkommelse af Kongens forlangende om angivelse af forhold vedrørende forbruget af Salt. Skriver ellers, at han i dag er blevet stævnet af en borger her i Byen Jens Jensen Rhot? for nogle penge han har lånt af denne til dækning af de udgifter der i 1737 er anvendt ved de anholdte Tyve, hvilke omkostninger han, jvnf reskript af 23 december 1735 har indsendt regning til Stiftamtmanden om, den 10 april 1738, hvilket blev approberet af denne således, at Stiftets Købstæder skulle hjælpe med 187 rdr 2 mk 8 sk, men endnu mangler fra Horsens 32 1/2 rdr og Randers 20 rdr 1 mk, hvilket han uden resultat har erindret om, hvorefter han beder om, at Stiftamtmanden vil sørge for beløbets betaling. 2 marts 1739.

652
Fra Ch Rud Redz, Ebeltoft. [8 sider]. Henviser til Kongelig ordre, om angivelse forbruget af Salt, herunder indhentning af erklæring fra de der handler med dette, der fremsendes fra mand til mand, således sidste mand Hans Rasmussen Buktrup, fordeligst tilbageleverer listen. Derefter bl a  erklæring fra Jochum Nielsen, Jens Jensen Rode, Søren Grønfeld, Mads Hansen Buchtrup, Hans Rasmussen Rostrup, Christen Holm, Niels Nielsen Hal, Claus Mørch, Niels Kolding, P J Smith. Desuden erklæring om prisen på Salt etc. 3 marts 1739.

653
Fra Mathis Buch, Mariager. Henviser til Stiftamtmandens ordre, jvnf Kongelig befaling om forbruget af Salt. Skriver at der i Byen er 6 borgere som sælger Salt, nemlig Jens Lind, Niels Hvidt, Anders Pedersen Lund disse 3 sælger igen til Niels Jensen, Anders Lassen og Christen Lassen, hvilke tre sidste kun sælger i skilling eller karvis?, men de første i skp eller tdr o s v. 12 april 1739.

654
Fra Hans Justsen, Skanderborg. Henviser til reskript af 9 dito angående Saltværket i København, som en del Købmænd, efter deres pligt burde tragte efter at befordre, men tvært i mod søger at undertrykke, og på en alt for egennyttig og modvillig måde, dette såvel som andre til det almindelige bedste oprettede Fabriks fremgang at hindre. Derefter mere om, at fremkomme med et overslag af forbruget af Salt. 19 marts 1739.

Bilag:
Dateret 19 marts 1739 fra Hans Justsen, Skanderborg, angivelse af, hvad Købmændene i Skanderborg mener årligt at kunne afsætte. Knud Leger 1 tdr fint Salt 4 tdr sort Salt, Anne Magrethe Poul Legers enke 1 - 8, Niels Marcusen 1/2 - 5, Peter Helms, i henseende til den beholdning han har, mener ikke i år at kunne afsætte mere end 1 - 6, Nicolai Ermandinger 2 a 3 - 6 a 9, Hans Pedersen 1/2 - 1, Peder Wærn 1 - 3, Laurs Broersen 1 - 6 og Jørgen Fogh 1 tdr fint og 3 tdr sort Salt.

655
Fra H Mørch, Holme. Henviser til nådige ordre af 24 februar 1739, angående Kongens befaling om angivelse af forbruget af stort og småt Salt, hvorefter han fortsætter, at han ved alle Herregårde og Præstegårde samt almuen i distriktet har søgt oplysning om dette. Nævner bl a, at der ikke i distriktet findes Hollænderier, ved Marselisborg holdes 14 a 16 Køer, til husholdningen forbruges årligt 1 tdr stort og 1 tdr småt Salt, ved Constantinborg holdes 18 - 20 Køer, i ligemåde consumeres til husholdningen årligt 2 tdr stort og 2 tdr småt Salt. Ved Lyngbygård holdes 8 a 10 Køer og årligt forbrug af Salt 1 tdr stort og 1 tdr småt. Ved Kærbygård holdes alene 3 a 4 Køer, forbruges årligt 2 tdr stort og 1 tdr småt Salt. I Hasle og Lisbjerg Herreder er 6 Præstegårde der, hver erklærer at forbruge 4 skp af hvert slags, er 3 tdr stort og 3 tdr småt Salt o s v. 14 marts 1739.

656
Fra Frederich Holmer, Odder. Henviser til original brev fra Holck, angående den ønskede indberetning om det årlige forbrug af Salt, hvorefter han ønsker angivelse fra følgende, Vilhelmsborg, Constantinborg og Marselisborg, hvorfra der er påtegninger.  27 februar 1739.

657
Fra Mads Sommer, Bjerre. [Herredsfoged - se tidligere fra ham]. Jeg har forhen tiltagen mig den frihed underdanigst at forsikre, at hvis [hvad] mig blev befalet alle tider skal efter skyldighed vorde efterlevet, og om jeg endnu torde, da det samme at repetere, som jeg og kan vise med samtlige lodsejeres påskrift [angående de opstaldede Øxen] som her under følger, tillige med den Kongel allernådigste mig tilsendte Proclama med sin forkyndelses påskrift, som begge for længst kunne have været indsendt, om jeg ikke havde synes dermed at incommodere deres Excellence, al den stund jeg havde videre mig befalet, at indberette, nemlig en hvers evne og vilkår til, at Contribuere noget til Vor Frue Kirke i København dens istandsættelse, som er mig umuligt, allerhelst jeg af seneste ligning ikke haver det allerringeste bogstav, langt mindre nu  efter så lang tids forløb erindrer, hvorledes og på, hvem ligningen skete. Derefter følger hans angivelse af, hvem der bedst kan forfatte familie og folkeskatternes mandtal, hvilket han mener at Præsterne som tilforn er bedst til, desuden angivelse af de ønskede oplysninger om forbruget af Salt.  25 marts 1739.

658
Fra Friderich Holmer, Odder. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 24 februar, hvorefter han fortsætter, at der efter hans tanker, ungefær kan consumeres hos de få strøbønder der i Ning Herred sorterer under Hads Herredsret 4 a 6 tdr Salt årligt, som de køber hos Købmændene i Århus, ellers følger vedlagt angivelserne fra Proprietairerne og forpagtere under Ning Herred. 12 marts 1739.

659
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom han har befalet. at Sø Capitain Christian Frederik Mohrsen. fordeligst skal gøre en rejse til Jylland for. at efterse det der værende til Marinen enroullerede mandskab, pålægges Stiftamtmanden. at yde denne al behørig og fornøden assistance. 9 januar 1739.

660
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot - kopi sign af Holstein. [20 sider]. Under 23 punkter anordning. hvor efter alle vedkommende ved Landstingene skal skikke og forholde sig. Exp pkt 1: Landstingene skulle holdes udi de der til beskikkede steder og huse, og ikke nogen anden steds, uden vores særdeles allernådigste bevilling. Under pkt 2: At de præcist skal begyndes og holdes på den i lovens 1ste bogs 3 cap 6 art foreskrevne tid og continueres så længe noget ved Landstinget er at forrette. 10: Det må være enhver tilladt ved Landstings retterne, at forestille sin sag enten mundtlig eller  ved skriftlig indlæg, dog dersom nogen af parterne finder for godt, at gå mundtlig i rette, da kan hans vederpart ikke derved forbindes at gøre det samme, men hannem tillades opsættelse til næste Landsting skriftligt, at svare o s v. Pkt 16 omhandler udgifter, herunder om natteleje, transport etc. Pkt 23: Af denne vores allernådigste anordning skal enhver Landsdommer nu værende eller efterkommende tilstilles en rigtig genpart under samtlige Provincens Landsdommeres hænder og Signeter, på det et enhver sig derefter allerunderdanigst kan vide at rette o s v. 23 januar 1739.

661
Fra Christiane den Sjette, Hirtzholm Slot [Hørsholm]. [Se tidligere]. Henviser til skrivelse af 12 juni angående, hvorledes man i Randers, når der er uenighed, indstævner skiftesager til Højesteret, om hvilket Oversekretæren i Danske Cancelli Johan Ludvig von Holstein, har forespurgt Holck, om man ikke i Randers og Århus, der på samme måder stævner til Højesteret, kan lade sagerne pådømme ved Rådstueretten. Kongen resolverer derefter, at Magistraten i Århus skal tilholdes, at nominere en eller flere af deres middel, som tillige med Byfogeden som skifteforvalter skal administrere skifter, og når nogen påanke sker, at de da skiftebrevene til påkendelse for Rådstueretten skal antage. 10 juli 1739.

662
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen er kommet i erfaring, at uagtet alle og enhver er blevet advaret gennem anordningen om Land Fiscaler, om at tage sig i vare for at overtræde lovene og anordningerne, så skal dog adskillige besynderlige bønder og andre enfoldige folk, til dato have fremturet i deres gamle vaner og uskikke, især med ulovlig for og landprang, hvorunder nogle allerede er under påtale af de beskikkede Land Fiscaler, ikke alene ved konfiskering af deres varer men endog til at betale bøder efter lovens 3 bogs 13 cap 24 og 26 art, og således ventelig ville geråde udi stor skade, ja yderste ruin, hvilket vel kan grundes i, at bønder og andre omløbere har drevet sådan handel i 20 - 30 år og derover, ligesom upåanket af dem som med sligt burde have haft opsyn. For at hemme sådant, skal anordningen om Land Fiscaler oplæses, nemlig i Købstæderne for samtlige borgere og indvånere, efter de tilforn er indvarslet til Rådstuen, og på landet for samtlige bønder og husmænd og andre, efter at de til Tingene er fremkaldte o s v. Skulle ellers nogen i sådan land eller forprang, inden foreskrevne publication, blive antruffet, ønsker Kongen dem forskånet for den straf loven angiver imod, at de alene skulle være pligtige, efter Stiftamtmandens afgørelse, at bøde en tålelig mulct til Sognets fattige, udi de sager som Fiscalen ikke har anmeldt, men til den af Kongen beskikkede Fiscal udi de af ham angivne poster, foruden hans eller andres forårsagede omkostninger, dog skal herunder Toldsvig ikke regnes. Ligesom han af Kongelig mildhed allernådigst bevilger, at sådan nåde må og vederfares omrørte allerede pågrebne Land og forprangere, på det de ej skulle blive ruinerede. 1 december 1739.

663
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Da han er kommet i erfaring, hvorledes der på adskillige steder ved bøndernes bryllupper, Ligbegængelser samt andre af deres samkvemme og gilder, begås stor yppighed og overdådighed, såvel som drukkenskab og andre vederstyggelige synder, til den store Guds fortørnelse, foruden at de der bekoster dette, enten aldeles ruineres eller sættes i borg og gæld. Kongens allernådigste vilje og befaling er, at Stiftamtmanden på det skarpeste sørger for, at forordningen om sådanne gilder m v, strikte bliver efterlevet, og at almuen ved Tingene bliver advaret om, at entholde sig fra slig til deres egen ruin, sigtende overdådighed og bekostninger, ligesom Land Fiscalen på landet skal holde nøje agt på, at sådanne gilder herefter ikke begås. 4 december 1739.

664
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen befaler, at når der efterdags ved sessionerne forfattes nogen dom eller resolution i livs og æres sager over nogen landsoldat, må dette ikke bringes til excecution [udførelse] før samme er refereret for Kongen og dennes resolution er afgivet. Holck skal tilkendegive dette for øvrige Amtmænd i Stiftet. 20 november 1739.

665
Fra Christian Sextus, Frederiksberg Slot - kopi sign af Holstein. For på en gang, at få hæmmet det overhåndtagende betleri, i særdeleshed af stærke, føre og til arbejde tjenlige Betlere, har han fundet for godt, at lade indrette Tugt og Manufacturhuse, nemlig foruden børnehuset på Christianshavn og Manufacturhuset på Møn, et på Sjælland, til hvilket han allerede har skænket 4000 rdr, der skal være en stedsevarende capital, foruden det der med tiden kan gives, det andet i Viborg, alt på det at de stærke Betlere i sådanne huse kunne tvinges til, at tjene deres underholdning, uden at være andre til last og byrde. Men da der til sådanne huses indretning og vedligeholdelse, behøves anselige fonds, har han, jvnf vedlagte kopi af åbent brev, allernådigst bevilget, at en collectbog må ombæres både i Købstæderne og på landet, således enhver kan tegne sig for det de vil give til dette nyttige værk. Til samme må der desuden 4 gange årligt udsættes Bækkener for alle Kirkedøre. Holck skal på collectens bekostning, lade indrette igennemdragne, forseglede og nummererede bøger, på hvis første blad, indføres Kongen bevilling for collecten, hvorefter disse bøger af tvende tilforladelige og vederhæftige mænd, Sognevis ombæres til alle i Sognet, der indkasserer pengene, og derefter sammen med bøgerne, afleveres til Sognepræsten, der igen leverer til Provsten og endelig til Holck. Kongen har desuden resolveret, at hvad der således indkommer ved Collectbøgerne og Bækkener i Århus Stift, skal henhøre til Tugt og Arbejdshuset i Viborg, hvorfor delene skal afleveres til Christian Gyldencrone, Vilhelmsborg og Andreas Vøldike, Biskop over Viborg Stift.  6 november 1739.

Bilag:
Dateret 6 november 1739 fra Kongen, ovennævnte åbne brev, angående hæmning af det skadelige betleri.

666
Fra Christianus Sextus, Frederiksberg Slot - kopi sign af Holstein. Eftersom Direkteurerne for de fattiges væsen har andraget, at Inspekteurerne ved de fattiges væsen på landet, efter bestemmelserne skal henvende sig til Stiftamtmanden og Biskoppen og i alt, hvad der vedrører dette, indhente deres resolution, hvilket kan bevirke megen tidsspilde, når disse enten ikke bor på samme sted, eller er optaget af andre forretninger. Kongen bestemmer derfor, at Amtmanden tillige med Amtsforvalteren eller Regimentsskriveren og Provsterne, herefter skal forestå inspektionen over de fattiges væsen, og tillige med de øvrige nævnte inspekteurer have den myndighed i alt, hvad der angår dette væsen. Desuden skal enhver som har klager over Inspekteurerne kunne komme til Stiftamtmanden og Biskoppen som Direkteurer, der skal undersøge disse klager og skaffe enhver ret, samt mulctere dem som uden årsag klager over Inspekteurernes afgørelse.  6 november 1739.

667
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Efter gjorte forslag, har han beskikket Thomas Mavors, Byfoged i Horsens og Herredsfoged i Vor Herred til at være Land Fiscal i Århus Stift, henviser videre til [ikke] vedlagte bestalling, samt et trykt exemplar af den under 31 juli udgivne anordning om Betjente, og især om Fiscalerne, der skal udleveres til denne [Mavors] i forbindelse med hans afgivelse af Eden, hvorefter alt skal indsendes til Danske Cancelli. 13 november 1739.

668
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. Kongen har allernådigst befalet Frederik Greve af Danneskiold til Samsø etc, at han skal drage omsorg for, at alt der vedrører og vedkommer Havnevæsenet, kan bringes i bedre orden og stand, hvorefter Holck pålægges, at tilholde Magistraterne i Købstæderne og andre vedkommende, at de i alt det der vedrører Havnene skal henvende sig til Greven, ligesom de skal være ham behjælpelig med det han ønsker.  25 september 1739.

669
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Det er foredraget for ham, hvorledes der med indbydelse af Faddere til Barnedåb ofte forløber den uorden, at uanset forordningen af 13 marts 1683, samt lovens 2 bogs 5 cap 5 art udtrykkelig forbyder, at der til vidnesbyrd ved Dåben, ikke må være mere end 5 personer af begge køn, skal der dog undertiden være indbudt mange flere, og det skal således være sket, at der ved et barns Dåb har indfundet sig 18 atten Faddere. Da han ønsker at loven strikse skal overholdes, må der ikke for fremtiden være mere end 5 Faddere, forser bønderne sig dermed, da skal barnets fader stå før og efter prædiken, hver gang en halv time i Gabestokken, men er det borgerskabet skal de mulcteres af vedkommende Magistrat, efter Stiftamtmanden approbattion, og efter deres formue, for hver Fadder der har været end loven tillader. Dog vil han ikke have forbudt, i sær på landet, at der må ofres af alle som dertil kan være budt. Og som der også er forespurgt, hvorledes der skal forholdes med de bondefolk, som her og der antræffes, imod forordningen af 16 april 1736 om Klædedragt, med at bære Guld og Sølv Blommede eller med Guld og Sølv bebræmmede Huer, da har han, i henseende til, at det mest er fattige folk allernådigst tilladt, at alle bønder og deslige på landet boende folk må bære, hvad de har af Guld og Sølv, men intet nyt, men med borgerskabet skal forholdes efter loven og forordningen, hvilket Stiftamtmanden have at rette sig efter og sligt bekendtgøre for vedkommende. 24 oktober 1739.

670
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. Henviser til udgivne forordning af 31 juli dens 6 post angående Land Fiscaler, hvor han har anbefalet, at der til at udføre ordinaire delinqventsager, der ikke opdages eller anmeldes af Land Fiscalerne, skulle over eller underrettes Procuratorer, efter deres tur, bruges og af Stiftamtmanden udnævnes, for hvilket de ikke skulle nyde betaling, enten for vognleje eller tæring, end det der af Stiftamtmanden med Kongens approbattion fastsættes. Da der har været tvivl om nævnte 6 art fortsætter han, at den skal forstås således, at når Procuratorerne til delinqventers tiltale og forsvar, skal gøre rejse på landet, skal de i så måde alene, men ellers ikke, tillægges til fortæring for en halv dag 1 mark og for en nat og dag 2 mark, hvilket ligesom andre delinqventomkostninger skal lignes på Amtet, med hvilket de skal lade sig nøje, og ikke kræve videre salarium, med mindre delinqventen er så formuende, at han selv kan betale processens omkostninger. Derefter mere om bl a leje af vogn etc. 9 oktober 1739.

671
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. Eftersom de i Kolding og Skanderborg distrikter værende 2 Cavalleri Regimenter, ikke har kunnet få det behøvende mængde Hø fra de udlagte Hømarker, hvor over i særdeleshed General Lieutenant Henrich Bernhardt Schaffeliske de Muchadell, som Oberst[en?] mangler til 3 Kompagnier i Horsens 600 læs Hø a 30 lispund, som mod betaling må skaffes fra Stjernholm og Åkier Amter, hvilket skal ske på den måde, at af hver tdr hartkorn skal udredes og leveres to lispund og fire skålpund Hø, hvilket Stiftamtmanden pålægges, straks at foranstalte fra Stjernholms Amt med sundt og forsvarligt Hø, at levere inden 25 oktober. Undersåtterne må for denne leverance godtgøres for hvert læs Hø af 30 lispund, åtte [8] mark danske, som i Amts eller Regimentsskriver stuerne, i næste anstundende oktober kvartals skat liqvideres og fornøjes, efter den til dem givne ordre. 19 september 1739.

672
Fra Christian Sextus, Hirtzholm Slot - kopi sign af Holstein. Henviser til forestilling fra Holck angående, at Degnene i Stiftet, der efter forordningen af 23 januar sidst om Skolers indrettelse på landet påstår, at de i nævnte forordning, er tillagt Degne - Traver, som de endog for indeværende år mener at skulle nyde, hvorpå de har ønsket Stiftamtmandens resolution, hvilket falder denne meget betænkelig, at afgive til Degnenes favør, eftersom disse endnu ikke i almindelighed har haft umage med ungdommens undervisning, siden Skolerne endnu ikke er færdige, og derfor ikke kan forlange belønning, hvor de intet arbejde har udført item, at Degne i Rytterdistriktet, hvor der efter den afdøde Konges anordning er funderede Skoler og andre steder, hvor disse er oprettede efter fundatzer, ikke skal kunne påstå Degne - Traver. Nævner også forordningen om de Latinske Skoler af 11 april sidstleden, der i paragraf 63 befaler, at Degnenes pensioner til Skolerne på ny skal fastsættes af Stiftamtmanden og Biskoppen i proportion af kaldets indkomster o s v.  11 september 1739.

673
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. Såsom han den 21 august sidst afvigte, allernådigst har anbefalet Vilhelm August von der Osten, Stiftsbefalingsmand, Amtmand over Sorø Amt og forstander over Sorø Skole, samt Directuer ved Øresunds Toldkammer samt Hans Simonsen, Amtmand over Hindsgavl og Assens Amter etc, og Urban Brun, Krigsråd o s v, at træde sammen for at overligge, hvorledes indretningen med de i Fyn og Jylland værende 5 Cavalleri Regimenters indkvartering på bedste og belejligste måde kan ske, hvorefter han ønsker deres forslag, ligesom Holck pålægges at være dem assisterlig på alle måder. 11 september 1739.

674
Fra Christian Sextus, Rosenborg Slot - kopi sign af Holstein. Henviser til andragende fra Peder Thomasen Biering i Randers angående, at han har købt en Mølle, kaldet Hvide Mølle, liggende op til Hospitalets grund, til hvilken Mølle der hverken skal være bekvem bygning eller grund til at bygge på, da Hospitalet derimod skal have en, nærmere beskrevet med plankeværk, værende plads, hvilken plads ikke skal give Hospitalet ringeste skilling, men omkostninger til vedligeholdelse af en del af deres og en del af Hvide Mølles plankeværk, hvorfor han beder om, at denne plads må forundes ham, for derpå at sætte den, for Møllen, højst fornødne bygning, imod han betaler for samme 60 slettedaler, og desuden fritager Hospitalet for reparationen af plankeværket. Henviser videre til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf Kongen har fornummet, at denne har efterset nævnte plads, og set at den ikke er Hospitalet til så stor nytte, som byrden med vedligeholdelsen udgør, hvorfor Kongen tillader, at den sælges til Peder Thomasen Biering imod han betaler 130 rdr. 28 august 1739.

675
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. Eftersom Christian Carl von Gabel, Stiftamtmand over Ribe Stift etc har andraget, hvorledes Herredsfogeden i Skads og Giørding - Malt Herred, navnlig Søren Bierum af Skalvad?, ved en til ham, under 20 december 1738 indsendte memorial, skal have refereret, at i Århus var  blevet anholdt en person ved navn Thomas Madsen af Gammelby i Lenborg  Sogn [Læborg], Malt Herred, under Proprietair Peder Tonboe
XE "Tonboe" , Hundbeks gods, fordi han i Århus skal have gået omkring med et falsk Tingsvidne for at søge almisse, under foregivende af, at hans påboende gård, ved en ildebrand var lagt i aske. Fremgår videre, at Holck i skrivelse til Gabel, skal have påstået at personen skulle søges og dømmes ved det Herredsting, hvor han har haft bopæl, hvorimod Gabel har svaret, at han mente sagen skulle føres der hvor ulovligheden var begået, nemlig i Århus, desuden udbedt sig Kongens afgørelse. Med henvisning til lovens pag 20 art 24 der befaler, at hvor som nogen gribes på fersk fod eller siden nogen andensteds antreffes for nogen misgerning, da skal gås derom på det sted som gierningen sket er, og dømmes af den ret, så vidt loven medfører, endog det ikke er de pågældendes værneting, og det derhos er åbenbare, at da den arresterede Thomas Madsen er antruffen og greben med falsk Tingsvidne udi Århus, hvor han haver betient sig deraf og søgt almisse derefter, skal han i Århus actioneres etc. 31 juli 1739.

676
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Såsom han har anbefalet Vilhelm August von der Osten, fordeligst at foretage en forretning i Kongens tjeneste, pålægges Holck efter hans forlangende, at være ham i alle tænkelige måder assisterlig. [Se næste]. 29 april 1739.

677
Fra V A von der Osten, Kolding.
[Se forrige]. Han påtvivler ikke at Kongelig rescript af 29, der tilsiger ham al fornøden assistance, i den her i landet, til Kongens tjeneste anbefalede forretning er Stiftamtmanden bekendt, hvorefter han fortsætter at han nu er i Kolding og dagligt fortsætter turen, men dog ikke sikkert kan sige, hvornår han ankommer til det enkelte sted, beder om at Magistraten eller, hvor ingen er, Byfogeden, pålægges at gå ham til hånde når han ankommer. 28 juni 1739.

678
Fra Christian Sextus, Frederiksberg Slot. [Kopi påtegnet af Holstein]. I henseende til den store skade Amtsforvalter Jacob Jørgensen, ejer af Gislingegård i Sjælland, har taget ved at 3 længer af gården, Stuehuset undtagen, den 4 marts sidstleden er lagt i aske, hvorved han til hans og godsets befrygtende totale ødelæggelse, tillige har en mistet en temmelig qvantitet torsken og utorsken Rug, Byg, Havre og Vicher, samt foder til kvæget, desuden 2 Heste og andre creaturer, foruden at en nærmere angivet del af boeskabet skal være opbrændt og beskadiget, hvorfor Kongen den 17 april næstafvigte har bevilget, at han med en bog må lade besøge godtfolk i deres huse både i Købstæderne og på landet i Danmark, for at indsamle det vedkommende af christen kærlighed og medlidenhed, godvilligt vil give ham.  1 maj 1739.

679
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. Eftersom Verner von der Schulenberg, Ridder og Envoye Extraordinair ved det Franske Hof, har sendt en ham fra Frantzof navnlig Moreau, tilhændekommen relation, hvori en person navnlig Grillot, der skal have været præceptor i hans hus, beskyldes for at have myrdet hans hustru, hendes søn 7 1/2 år gammel og en tjener, så og røvet og sat ild til huset på 4re steder, hvilket mord skal være sket i Kirkesognet Ste Amand, natten mellem den 3 og 4 marts. Personen der er født til Nevers? er mellem 25 og 30 år, ca 5 fod 5 1/2 tommer høj, kastaniebrunt hår, som han undertiden bærer sammenbundet etc. Holck pålægges at foretage det fornødne, herunder at videregive efterlysningen til Amtmændene. 19 juni 1739.

680
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. Kongen er kommet i erfaring, hvorledes Mathias Anchersen, Biskop over Ribe Stift, formedelst erlidte store skade i København, ved den i 1728 overgangne ulykkelige ildebrand er geråden i uformuenhed til, at gøre vedbørlig rede og rigtighed for adskillige af ham, oppebårne publiqve penge. Han har derfor bevilget, at der ved en dertil indrettet bog, overalt i Danmark må indsamles en collect til afdrag af denne gæld, jvnf vedlagte genpart, hvorefter Holck pålægges at lade indrette en sådan bog, på hvis første blad, skrives Kongens bevilling, hvorefter bøgerne af tvende tilforladelige og vederhæftige mænd, sognevis, enten gratis, eller om det ikke gratis kan ske, da for en tålelig procento, ombæres til enhver, hvorefter de indkomne penge sammen med bøgerne afleveres til Præsterne og videre på nærmere angivne måde. 7 august 1739.

Bilag:
Dateret 7 august 1739 fra Kongen, kopi sign af Bartholin og Legård, Cancelliet, om samme tilladelse til hjælp for Biskop Anchersen i Ribe.

681
Fra Christianus Sextus, Frederiksberg Slot. [4 sider]. Eftersom General Kirkeinspectores i Danmark og Norge, i følge den udgivne instruks, har forestillet, hvorledes erfaringen viser, ligesom det også af Biskopperne i begge Riger såvel som af mange retsindige Præster, er blevet beklaget, at de mangfoldige prædikener, som år ud og år ind holdes, især Fro - Tolv og ugeprædikener, uanset hvor gode og gudelige de end kunne være, dog af få eller ingen besøges, så at det store arbejde og ald den flid, som endog af de bedste Præster anvendes, ikke tjener til andet end at forøge Præsternes byrde, der nogle steder gør den så tung, at den samme Præst på en dag kan have 2 eller 3 og ugentlig 4 - 5 eller flere prædikener, foruden mange andre embedsforretninger, hvilket kan medføre, at en del Præster og Studenter vænner sig til ikke at betragte stedet [Kirken] med den ærbødighed som de burde o s v.  Efter Inspecteurernes indstilling, finder Kongen for godt, under 6 punkter, at tillade nærmere angivne forandringer.

Eks pkt 1)
At Præsterne overalt i Købstæderne og på landet, efterdags have selv med behørig flid at forrette de enhver tilkommende hidtil brugelige prædikener til Højmesse og aftensang på søn og helligdagene, samt onsdags prædikener i Fasten, så længe de ej ved svaghed eller andet af Provsten gyldig eragtet forfald hindres.
2)
At alle Froprædikener om søn og helligdagene, såvel som ugen igennem overalt, efterdags skal være afskaffede, undtagen i Vores Kongelige Residentzstad Kiøbenhavn  og Stiftsstederne i begge vore Riger, Froprædikerne på søn og helligdagene i henseende til de mange Tyender, som ej får lejlighed at høre Højmessen og aftensang bliver det derved, så som i København i alle Kirker, hvor de hidtil bruges, men i de øvrige Stiftssteder, i en eller om Biskoppen finder det nødig, da i tvende af hovedkirkerne, hvor de hidtil er brugelige.
3)
At ligeledes alle ordentlige ugeprædikener over alt i Købstæderne og på landet aldeles vorder afskaffet, undtagen 1) fredagsprædiken i Købstæderne overalt, hvor de hidtil har været brugelige eller i deres sted er holdt onsdagsprædiken, i hvis sted for Uniformitets skyld på sådanne steder, hver fredag, som loven kalder den ordinaire Bededag, prædikenen kunne indføres og derved holdes communion. 2) onsdagsprædikenen i de store menigheder, i København, Ålborg, Christiania og Bergen, hvor Biskoppen skønner, at menigheden ej kan nøjes med fredags communion om ugen, samt for de søfarendes skyld i Helsingør. 3) skrifte prædiken eller Catechisation helst om løverdagen, hvor den er brugelig, eller en anden ugeprædiken der til kan forandre, hvilken da således skal indrettes, at en Poenitentze Text kortelig og i det længste en halv time bliver forklaret og appliceret og straks derpå ved Catechisation for Confitenterne på det fyndigste til deres opmuntring repeteret. I stedet for al den sædvanlige ugeprædiken, skal af vedkommende Præst holdes om onsdagen en Catechisation offentlig i Kirken, hvor til ordentlig, som til anden Guds tjeneste skal med Klokkerne ringes, ved hvilken Catechisation først skal holdes den sædvanlige Chorsang, ligesom på andre dage, og så menighedens ungdom, som sig til den ende i Kirken måtte indfinde, af Præsten efter foregående kort erklæring over en til materien sig skikkende text, hvorved tilhørerne opmuntres at lægge sig den vigtighed på Hjertet, examineres og med tydelige spørgsmål og forklaringer undervises udi det stykke af Catechismo, hvorover der den dag Catechiseres og endelig tjenesten på sædvanlig måde med sang og bøn sluttes.
4)
At dog herunder ej skal forstås extraordinaire prædikener ved ??, eller ligprædikener etc, ej heller på landet brugelige månedlige Bededage, hvor af i det mindste nogle på de belejligste tider kunne vedblive.
5)
At Tolvprædikener overalt i Købstæderne, hvor de hidtil har været brugelige ligeledes skal forandres til offentlige Catechissationer som Catecheterne eller, hvor ingen er da en af Præsterne selv med menighedens ungdom på den forhen benævnte måde skal holde, og deri repetere den til Højmesse holdne prædiken fra 1 til 2, dog Tolvprædiken på de steder, hvor der prædikes for en sær menighed, som på Christianshavn for den Tyske menighed herunder ej forstås.
6)
Skal Biskoppen dele disse Catechissationer imellem, hvert Sogn lærere og Catecheter således som han det billigt og gørligt eragter.
7)
Endelig ville Vi at den på landet befalede fredagsbøn som skal være uden nytte og, hvor til ingen sig indfinder, skal ligeledes henlægges til Løverdagen og holdes for skriftemålet til både menighedens og især Consitenternes opbyggelse.

Thi er hans [Kongens] allernådigste vilje og befaling at Stiftamtmanden i sit anbetroede Stift  gør denne forandring etc.
1 maj 1739.

682
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom der for ham er blevet andraget først, hvorledes det skal tildrage sig med delinqventsager i Købstæderne og på landet, at Procuratorerne på stævnings, beskikkelsesmænd og deslige, forårsages en del udgifter, så for at hæmme en sådan byrde pålægges Stiftamtmanden, at tilholde vedkommende Øvrighed, at forordne Procuratorerne sådanne mænd af Byen, Herredet eller Birket og det af de samme mænd som bruges ved stævnemål, indførsler eller andre forretninger, skal forrette dette uden betaling, men skulle stævnemål med videre strække sig uden for jurisdictionen, hvor sagen føres, da kan Procuratorerne tage de mænd de plejer imod billig betaling, men ellers ikke. For det andet skal adskillige omkostninger opstå, fordi en delinqvent opholdes længere i Arresten, under eller efter processen, end sagen kræver det, hvorfor Kongen befaler Holck, at gøre den anstalt, at der ved hovedsagens påkendelse i delinqventsager, tillige skal undersøges og pådømmes om arresten, eller sagen af actor eller forsvarer var blevet opholdt eller ikke, og den af dem som deri fandtes skyldig, skal selv være ansvarlig for omkostningerne, forså vidt opholdet ved uforsvarlighed var forårsaget.  27 april 1739.

Bilag:
Dateret 27 april 1737 kopi af ovenstående sign af Holstein og Holck.

683
Fra Christian Sextus, Frederiksberg Slot. Eftersom han har måttet fornemme, hvorledes der på en del steder, særdeles i de små Købstæder, skal findes de Betjente som forestår Magistrats embede, Byfogeder og Byskrivere, hvilke foruden deres bestillinger skal have tilvendt sig andre små Kirkelige embeder, så for at forekomme sådan uorden, har han fundet for godt, at hvor dette allerede er sket, må det forblive indtil nogen vacance forefalder, hvorefter det skal være aldeles afskaffet. Ønsker desuden underretning om samme forhold.  17 april 1739.

684
Fra Christian Sextus, Frederiksberg Slot - kopi sign af Holstein. Eftersom Frederich Nannestad, Stiftsprovst og Sognepræst til Århus Domkirke og Christian Pontoppidan, Provst over Ning Herred og Sognepræst til Vor Frue Kirke i Århus, har andraget, hvorledes den i Stiftet i 1703 oprettede enkekasse for Præsteenkerne, til denne tid skal være så vidt vedligeholdt, men da enkernes antal skal være vokset til 76 og næsten daglig tiltager, hvorved kassens udgifter bliver større og større, og Præsterne derimod indeholder [tilbageholder] den liden hjælp på 2 rdr som de årligt skulle betale dertil, således de yngre Præster, som frygter at deres enker til sin tid intet kan få, undslår sig at betale. Man frygter således, at denne nyttige stiftelse, der tjener til så mange fattige enker og faderløses hjælp, snart må aldeles undergå, hvorfor de beder om at det måtte anbefales, at når nye Præster tiltræder embede i Stiftet, de da skal pålægges at betale nævnte 2 rdr årlig til enkekassen, dog således at beløbet ikke skal betales af de gejstlige som godvilligt vil interessere. 17 april 1739.

685
Fra Christian Sextus, Frederiksberg Slot. Henviser til den under dags dato trykte forordning, hvoraf fremgår hans vilje og befaling om, hvorledes der herefter skal forholdes med Latinskolerne i Købstæderne både i Danmark og Norge, hvorunder er fastsat at et vist antal skal vedblive og hvilke til Danske Skoler bliver reducerede, hvilket skal tage sin begyndelse fra Nytår 1740, dog skal de Latinske Skoler som skal reduceres, indtil da forblive ved status qvo, dog om der sker nogen vacance da ikke besættes, videre om de tilfælde, hvor lærere ikke bliver omplaceret, de da efter Stiftamtmandens billig sigelse, skal nyde noget til deres underholdning indtil de kan befordres til andre Skoler etc.  Nævner også commissairerne Iver Rosenkrantz til Rosenholm, Magister Peder Hersleb, Biskop over Sjællands Stift samt General Kirkeinspecteur Hans Gram. 17 april 1739.

686
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Henviser til Stiftamtmandens forestilling af 23 januar, der er blevet refereret for ham angående, at en del af Magistraten i Århus, nemlig Borgmester Christian Jensen Basballe, Viceborgmester Søren Michelsen Gylling og Rådmand Andreas Stæhr, for nogen tid siden skal have øvet en stor genstridighed mod Holcks ordre, hvilket skal have tildraget sig således, at disse tre den 31 december skriftligt gav ham tilkende, at de efterdags fandt sig beføjede i, at undslå sig både fra dommersæde og andre embedsforretninger fra deres Collega Borgmester Låsbyes personlige nærværelse og underskrift, indtil han ved dom blev frikendt og erklæret, eller og ved vores [Kongens?] special befaling blev restitueret, formedelst bemeldte Låsby under registreringen og vurderingen i afgangne Hans Rasmussens stervbo skal være udgået fra forretningen ind i Stuen, og der oplukket Kontoret, hvortil han havde nøglen, hvori stervboets bøger og papirer lå uregistreret og urevideret, da han tillige med Jens Andersen Müller, der fra stervboets forsegling på egen og sin søns Oluf Blachs vegne har angivet sig at være en anselig creditor til stervboen, skal have foretaget og haft en del af nævnte brevskaber under hænder og til eftersyn, hvilken omgang skal have anlediget arvingernes fuldmægtig i registrerings forretningen, til i fornøden tilfælde,  at reservere sig påanke. Efter at Holck havde fået nærmere oplysninger, fandt han sig ikke beføjet til at approbere deres selvgjorte separation fra Låsby, før det nærmere blev bestemt, hvori hans forseelse egentlig var, men ikke desto mindre, skal bemeldte 3 Magistrats personer den 12 januar næstefter, da Låsby indfandt sig på Rådstuen, have været Holckes ordre overhørig og vedblevet med  deres egenrådighed, og det ved Rådmand Stæhr i protocollen dikterede, nemlig at Holckes gensvar eller resolution ikke kunne tjene Låsby eller hindre de andre, siden der for dette var en højere lov. Stiftamtmanden mener, at Magistraten er pligtig til at efterkomme hans bestemmelser, så længe de ikke strider mod loven, hvorfor han indstiller at de bliver pålagt en straf for deres opsætsighed. Kongen bestemmer, at de af Holck skal tilholdes at de offentlig på Rådstuen, udi den øvrige Magistrats overværelse, ej alene skal være pligtige, at revocere deres fattede og selvrådige slutning, men endog for deres overhørighed imod dennes ordre, at gøre ham en tilstrækkelig deprecation, og har han ellers under hånden at betyde Låsby, at han selv frivillig entholder sig fra alle embedets forretninger, indtil han, for den på ham heftende mistanke, ved endelig dom vorder frikendt. 13 februar 1739.

Bilag:
Dateret 13 februar 1739 fra Kongen, kopi af ovenstående.

Omslag 1740:

687
Fra Christianus Sextus, Frederiksborg Slot. Eftersom det for ham er blevet andraget, hvorledes det ofte sker, at der fra et og andet sted bliver oversendt personer til arbejde i børnehuset i København, som dog ikke egentlig kan anses som hørende dertil, og det uden forudgivne anmeldelse, hvorefter de for at spare omkostningerne ved tilbagesendelse, tit er blevet modtagne, hvilket efterhånden vil blive børnehuset til for stor en byrde, hvorfor Kongen har fundet for godt, hermed at byde og befale, at efterdags må ingen delinqvent forsendes til børnehuset, det være sig enten efter dom eller som omløbende betlere, før vedkommende, til bemeldte Directeurer er tilmeldt, og deres svar afgivet, hvilken bestemmelse Stiftamtmanden pålægges, at  videregive til alle vedkommende. 23 september 1740.

688
Fra Christianus Sextus, Frederiksberg Slot. [Kopi signeret af Holck]. Da Kongen har fornemmet, at endskønt forordninger og befalinger til tinge, efter lovens pag 25 art 7 bliver publicerede befindes det dog, at mange af dem for de fleste bliver ubekendte, især for bønder og andre som sjældent kommer til tinge, hvorfor hans vilje og befaling er, at Holck som Stiftsbefalingsmand i sit Stift gør den anstalt, at alle de forordninger og andre deslige befalinger som især angår hver mand, herefter således vorder forkyndt, nemlig at i Købstæderne skal dagen for publicationen det ganske borgerskab til Rådstuen "opvares" for at høre samme læst, i stedet for de kun bliver læst for de nærværende. Men vedrørende bønderne på landet, skal sådanne forordninger, foruden på sædvanlig måde, desuden af Herreds og Birkefogederne, ved Sognefogederne næste søndag efter Gudstjenesten er til ende, oplæses på Kirkegården, og på det at ikke en og anden, for tidligt skulle gå fra Kirken og følgelig ej hører, hvad der læses, har Biskoppen at tilholde Præsterne at de herefter på Sognefogedens anmodning, fra Prædikestolen, efter prædiken, skal gøre erindring til menigheden om at blive på Kirkegården for at høre ankomne forordninger eller befalinger oplæste. 22 april 1740.

689
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom Henrich Mule, Cancelli Assessor og Hans Christian Møller, Borgmester i Horsens, hvilke er befalet til at være commissairer ved skifte og deling efter afgangne Peder Bering i Horsens har andraget, at Geert Hansen de Lichtenberg og Claus Cordsen i Horsens, som skal have de umyndiges mostre til ægte, formedelst afgangne Peder Berings broder, Michel Bering, der er Præst i Vår [Vor] og langt fra Horsens og Randers boende, ikke har kunnet befatte sig med værgemålet, og den anden broder Hans Biering
XE "Biering" , som er Præst i Agri og bor langt der fra, ej skal være bekvem til at være værge, skal have måttet antage afgangne Peder Berings umyndige børn og stervboen, dog at de førend de derudi videre har indladt sig, skal have søgt og erholdt Magistratens anordning, og fornævnte skiftecommissairer derhos har anholdt om Kongens approbattion på Magistratens anordning om disse værger, hvilket Kongen godkender.  4 marts 1740.

690
Fra Christianus Sextus, Frederiksberg Slot. Henviser til skrivelse fra Thomas Mavors, Byfoged i Horsens og Land Fiscal i Århus Stift, til Johan Ludvig Holstein
XE "Holstein"  i Danske Cancelli under 31 December, angående det under 24 oktober udgivne reskript, som befaler lovens 2den bogs 5 cap 5 art, såvel som forordningen af 13 marts 1683 dens 3die postes 5te art, strikte skal efterleves. Han har som Land Fiscal stræbt efter, at få hæmmet det så hårdt forbudte større antal end 5 Faddere ved Barnedåb men, at der i Horsens møder ham dette, at selv om nogle efter gjorte erindring, retter sig efter dette, så skal der alligevel findes de som påberåber sig ældgammel sædvane og beder 3 kvinder og 3 mænd, foregivende at den kvinde som bærer barnet ikke skal anses som fadder, hvilket har foranlediget Mavors til at skrive til Holck, der svarede, at før det blev fastlagt om bæreren skulle anses som fadder eller ikke, skulle han ikke rejse nogen tiltale, før han på højere steder havde informeret sig videre, hvorfor han har udbedt sig Kongens resolution, hvilken herefter har fundet for godt, at der strikte skal forholdes efter loven, og herefter ikke må være mere end 5 Faddere, den som bærer barnet skal indregnes i samme antal, dog er det ikke forbudt, at der må ofres af så mange som ønsker det. 22 januar 1740.

691
Fra Christian den Sjette, Apenrade Købstad [Åbenrå] - til Gersdorff. Eftersom han har besluttet, at foretage nogen forandring med Cavalleriets indkvartering, hvorefter de Købstæder som ikke har sådant, skal komme de andre steder til hjælp med betaling af de omkostninger som forårsages af dette, så er hermed hans vilje, at Gersdorff som constitueret Stiftamtmand, skal correspondere med de anordnede commissairer Vilhelm August von der Osten, Hans Simonsen og Urban Bruun, og med dem overlægge, hvorledes der skal forholdes med fordelingen af udgifterne. 5 juli 1740.

692
Fra Christian den Sjette, Københavns Slot. Eftersom han har fundet for godt, at den imellem Jens Worm, Conrector Scholæ i Århus og Cappellanen til Vor Frue Kirke sammested, Ludvig Toxverd, som tillige er Sognepræst til Åby menighed, værende dispute, angående to bøndergårde som har været henlagte til Conrectoratet, men Toxverd påstår at de henhører til Åby, skal afgøres ved lands lov og ret, hvorefter han til den ende, under dags dato har forundt begge parter Beneficium paupertatis til sagens udførelse, hvilke bevillinger hermed følger, som skal tilstilles vedkommende, ligesom der skal anordnes fri Procuratorer, som uden betaling, forsvarlig skal udføre sagen.
30 december 1740.

2 bilag:
1)
Dateret 30 december 1740 fra Kongen - kopi sign af Holstein
, ovennævnte bevilling til Beneficium paupertatis [fri proces] til Toxverd i sagen mellem ham og Jens Worm.
2)
Dateret 7 januar 1741 fra L Toxverd, kvittering for modtagelsen af bevillingen til Beneficium paupertatis.

693
Fra Christian den Sjette, Københavns Slot. Da han er kommet i erfaring, at der hos mange gamle af den gemene mand og almue på landet, skal findes en meget stor vankundighed og mangel på den oplysning de burde have, om Gud og hans ord til deres saligheds forarbejdelse, hvilket vel også for en stor del kommer deraf, at de gamle de fleste steder ikke bliver i Kirken under Cathechisationen, er hans vilje og befaling, at Stiftamtmanden ved Kirkerne lader føje den anstalt, at hele menigheden, undtagen skrøbelige, svangre etc, bliver i Kirken indtil Cathechisationen er til ende, hvilket Stiftamtmanden underdanigst haver at rette [sig efter]. 2 december 1740.

694
Fra Christianus Sextus, Frederiksberg Slot - kopi sign af Holstein. Eftersom Magister Frederik Nannestad, Stiftsprovst og Sognepræst til Domkirken i Århus samt Magistraten ved skrivelse til Danske Cancelli har andraget, at i følge forordningen om de Latinske Skoler af 17 april 1739 dens 28 art, skal en Skrivemester beskikkes til Latinskolen i Århus, hvortil Biskop Hygom skal have destineret en Dansk Skoleholder sst, Christian Cramer, der dog for andre af hans forretninger dels i egen Skole og dels i andet ikke kunne tjene Skolen, da han ikke kan være til stede i de timer som belejligst kunne fastsættes, hvorimod Nannestad og Magistraten til den tjeneste har udset en Discipel i Skolens øverste Lektie Niels Nielsen, som dertil er bekvem, ligesom de har fremhævet, at det ville være Skolen til byrde, hvis en person udenfor skulle beskikkes, men derimod en lettelse om en Discipel, mod en tålelig løn blev antaget. Med henvisning til Stiftamtmand Bentzons erklæring, har Kongen fundet for godt, at Rector Scholæ besørger Disciplenes information i skriven [skrivning] af nogen som af Skolen dertil kan være bekvem under hans og andre læreres tilsyn. 11 november 1740.

695
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Henviser til indberetning fra Directeurerne til de indenlandske Fabrikkers oprettede almindelige Magasin om, hvorledes manufacturerne temmelig tiltager, i særdeleshed hvad Klædefabrikkerne angår, da det fabrikerede klæde i fuldkommen godhed i temmelig stor mængde fremkommer, hvilket påvirker priserne, så at samme næsten er lige med priserne på udenlandske varer, når den ordinaire told samt transport omkostninger derpå beregnes. Derefter mere om, hvorledes de indenlandske varer leveres med et års kredit samt, hvis de betales inden et halvt år, godtgøres med 2 procents rabat, og ellers mere om, hvorledes salget kan fremmes. 7 november 1740.

696
Fra Christianus Sextus, Frederiksberg Slot. Han har med nogen mishag måttet fornemme, at i hvor vel lovens 2 bogs 21 cap tydeligt befaler, at ingen må lade noget trykke, før det er gennemset i Universitetet og approberet, såvel som at ingen må lade trykke her eller andre steder, noget skrift, vores Højhed, Regeringen eller Politien angående, med mindre det af dem bliver gennemset som Kongen dertil har forordnet, desligeste at ingen Danske bøger, som udenfor Riget er trykte må af nogen ind eller udenlandske indføres eller forhandles med videre straf for dem, som her i Riget lader trykke eller på andre steder trykte skrifter indføre som kunne have udseende til noget oprør, være imod Vores Høyhed, eller anden ulempe forårsage, så skal det dog befindes, at en og anden af undersåtterne har skrevet et og andet Theologist skrift som kunne synes, at være stridig imod Staten og Politien eller i det mindste forårsage ulempe og anstød for ulærte og den gemene mand etc. Slutter med, at skulle der findes bøger på dansk eller tysk sprog skal disse borttages og General Kirkeinspections Coll til videre foranstaltning informeres.  23 september 1740.

697
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se tidligere]. Der er for ham blevet andraget, hvorledes det sker at der fra et og andet sted sendes personer til børnehuset, som egentlig ikke skulle være der, og det uden nogen forudgående communication til Directeurerne for de fattiges væsen i Danmark, hvorefter man for at spare omkostningerne ved tilbagesendelse, har modtaget disse, hvilket medfører for stor last og byrde for børnehuset, hvorefter Kongen for at forekomme dette befaler, at der herefterdags ikke må forsendes nogen delinqvent, det være sig efter dom eller som omløbende Betlere, før dette er tilmeldt vedkommende, og indhentet svar om sådanne personers modtagelse, hvilket Stiftamtmanden skal bekendtgøre for alle vedkommende Magistater etc. 23 september 1740.

698
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen har fundet for godt, at lade de ved de 4 Nationale Infanteri Regimenter stående Regimentsfeldtskærere afgå, således de ikke længere skal have løn, men da det er dog nødvendigt, at der ved sessionerne altid er en Chirurg til stede, for at examinere bønderkarlenes svagheder, skal dette herefter være en af de overalt værende Stads Chirurgus, hvilket Stiftamtmand pålægges, at sørge for. 5 august 1740.

699
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Da det forhen er sket, at en og anden ved de Nationale Regimenter, værende Feltskærere, har taget skænk og gave af landsoldaterne, for at få attest på at være udygtig til soldat, pålægges Stiftamtmanden, at han alvorligt foreholder de Stadschiruger som, jvnf rescript af 5 august, fremover skal være overværende ved sessionerne, at de ikke i ringeste måde, må tage nogen skænk eller gave af landsoldaterne.  2 september 1740.

700
Fra Christian den Sjette, Fæstningen Rensborg. Henviser til sin bevilling af 4 marts, at der måtte sættes Bekken [Bækken] for alle Kirkedøre i Danmark og Norge, for at indsamle nogen hjælp til den forfaldne Evangeliske Lutherske Kirkes opbyggelse i Utrecht i Holland, hvilke penge derefter skal afleveres i Amtstuen, og derfra videre på nærmere angivne måde til de deputerede for Financerne. 6 juni 1740.

701
Fra Christian den Sjette, Fæstningen Rensborg. [6 sider]. Henviser til det, fra de tilforordnede over de Latinske Skoler, modtagne forslag fra Stiftamtmanden, angående fordelingen af indkomsterne til disse Skoler i Stiftet. Derefter 4 punkter, hvorledes dette fremover skal ske til de resterende Skoler. Exp pkt 1: Angående lærerne i de vedblivende Skoler og deres løns forbedring af de reducerede [nedlagte] Skolers indkomster. 1) Skal Hammelev Kongetiende som af gammel tid har været 5 tdr 6 skp Rug 5 orter Byg og 8 tdr Havre tillige med skat af en gård i Åstrup, som begge har ligget til Rectoratet i Grenå, henligges til Rektor embedet i Århus. 2) Hemb Kongetiende 9 orter Rug 7 1/2 ort Byg og 4 1/2 ørt Havre, der hidtil har været  adskilt og delt i 3 dele, mellem Rector i Mariager og de 2 hørere i Randers, skal nu samlet henlægges til Rector embedet i Randers. Videre med Hornum - Gassum o s v.  6 juni 1740.

702
Fra Christian Sextus, Frederiksberg Slot. Kongen fornemmer, at uanset forordninger og befalinger, efter lovens pag 25 art 7, bliver publicerede på Tinge, er mange af dem dog ganske ubekendte, især af bønder og andre som sjældent kommer til Tinget, hvorfor Stiftamtmanden pålægges at gøre den anstalt, at alle de forordninger og deslige som angår hver mand, for eftertiden kundgøres således i Købstæderne, at dagen da publicationen sker, pålægges borgerskabet om at indfinde sig i Rådstuen, hvor de bliver oplæste, på landet skal de foruden på sædvanlig måde på Tinget,  ved Sognefogeden søndagen efter, oplæses efter Gudstjenesten, og for at ingen skal gå for tidligt fra Kirken, skal Præsten gøre erindring til menigheden om, at vente på Kirkegården for at høre oplæsningen af forordninger eller befalinger.  22 april 1740.

703
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen fornemmer, at når han på rejser passerer en Købstad, paraderer borgerskabet næsten altid med Gevær, og da han finder dette unødig, er hans vilje og befaling, at for eftertiden skal dette ikke ske med Gevær, når han eller nogen af det Kongelige hus passerer. 22 april 1740.

704
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Se tidligere]. Eftersom Borgmester Peder Låsbye i Århus har andraget, at Borgmester Christen Basballe, Viceborgmester Søren Michelsen Gylling og daværende Rådmand Anders Stæhr, uden anledning vil separere sig fra ham og, at den af Procurator Hans Sørensen mod køb og handelsmand i Århus Jens Andersen Müller og ham fingerede beskyldning og sag [mod Låsbye ved 2 commissarier er pådømte, hvorefter han er frikendt. Låsbye har derefter spurgt om de vil afholde sig fra flere ulejligheder mod ham, hvortil de har svaret, at dersom han fandt den afsagte dom lovligt grundet, han ville se den behørigt exequeret. Han har bedt Kongen befale Stiftamtmanden, at sørge for han igen bliver indsat i sit embede. Fremgår at commissions dommen er af 21 september, hvor Låsbye blev frikendt, medens Basballe m fl henviser til, at sagen stadig kan appelleres til Højesteret. Men eftersom Jørgen Fogh af Skanderborg som er den rette hovedmand, ophæver processen, kan yderligere lovmål ikke fremmes, hvorfor han igen kan tiltræde sit embede, men at sagen i det øvrige ved lands lov og ret skal have sit forblivende. 9 april 1740.

Notat: Læst på Rådstuen 8 august og indført i protocollen.

705
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom Officererne nu er klar til at afrejse til deres pålagte distrikter, for at efterse de på hvert sted værende Søfolk og give dem patenter, før de til foråret begiver sig på Søfarten, pålægges Stiftamtmanden sammen med vedkommende Magistrater m v , at yde dem al den fornødne assistance. 29 januar 1740.

2 bilag:
Dateret 9 februar og 18 november 1740 om samme.

706
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Se tidligere]. Henviser til modtagne fra Land Fiscal Thomas Mavors i Horsens, angående lovens 2 bogs 5 cap 5 art såvel som forordningen af 13 marts 1683, om antal faddere ved Barnedåb, som strikte skal overholdes, hvorefter han har bestræbt sig på at dette sker, således der ikke er mere end de tilladte 5 faddere, men alligevel findes der nogle der har 3 kvinder og 3 mænd, idet de ikke mener, at den der bærer skal medregnes. Fastslås at denne person skal regnes som fadder og derfor må der ikke være mere end 5 personer. 22 januar 1740.

Omslag 1741:

707
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Kongen har under dags dato forundt Jesper Andersen Borholt og medinteressenter i Klædefabrikken i Ålborg, Carl Magnus og Michel Damus bevilling til, på ustemplet papir at føre en sag mod Skipper Niels Christensen i Grenå angående, at da de med ham ville oversende 9 stykker klæde og 2 stykker Bay?, skal det ved hans uforsigtighed være faldet i Vandet og ødelagt. Stiftamtmanden skal derfor til dette Beneficium paupertatis beskikke dem en Procurator. [Se næste]. 22 september 1741.

708
Fra Jesper Andersen Borholt, Ålborg - til Stiftamtmanden. [Se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 29 september, hvoraf de fornemmer at Kongen har bevilget dem Beneficium paupertatis [fri proces] i sagen mod Skipper Niels Christensen af Grenå, men i henseende til den besværlige og lange vej fra Ålborg til Grenå med bekostninger til vognleje og andre fornødne udgifter, hvortil kunne medgå dobbelt så meget som deres krav udgør, har de forfattet en tålelig og billig regning på deres tab, som de beder Stiftamtmanden om, at få Skipperen til i mindelighed at betale, således de på begge sider kunne undgå unyttige pengespild og ellers være i rolighed, men skulle han ikke ville indgå på dette, vil de i stedet søge Kongen om  få sagen påkendt i Ålborg, hvor skaden er sket, og Skipperen kan da takke sig selv for den der af flydende ulejlighed og omkostninger. Kravet angives at være 43 rdr. 2 oktober 1741.

Bilag:
Dateret 22 september 1741 Fra Christian den Sjette, bevilling til fri proces [Beneficium paupertatis] i nævnte sag.

709
Fra Christian den Sjette, Herskholms Slot [Hørsholm]. Henviser til sin resolution af 23 juni, hvorefter der, til lettelse for borgerskabet, skal opføres et Magasin i Randers, i henseende til indkvarteringen af Cavalleriet. Huset skal være 32 fag langt, hvert fag af 2 1/2 alen og 12 1/2 alen bredt, med loft, døre og porte, som efter færdiggørelsen skal overleveres til Magistraten der derefter skal stå for vedligeholdelsen. Da Krigsråd Ulsøe ved skrivelse af 29 juni nu har meddelt, at bygningen, der er opført på en belejlig grund uden for Byens nye østre Port, er færdig, skal Magistraten modtage dette, hvorefter de på Byens vegne, ligesom de finder bedst, kan anvende denne.  7 juli 1741.

710
Fra Christianus Sextus, Christiansborg Slot. Kongen fornemmer, at selv om lovens 3die bogs 9de cap 1ste og 2den art udtrykkelig forbyder al afholdelse af markeder på søn og helligdage, men skal opsættes til en anden søgnedag, så bliver dette ikke overholdt og efterlevet alle steder, hvorfor han pålægger Stiftamtmanden at tilholde alle vedkommende Øvrigheder og rettens Betjente, at have nøje indseende med, at dette ikke overtrædes, ligesom han har befalet at Universitetet i de årlige almanakker lader samme indføre. 1 april 1741.

711
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm]. Henviser til allerunderdanigste andragende fra Christen Andersen i Århus angående, at han samme sted har lært Skrædder håndværk, men ikke formår at komme i Lauget i henseende til de omkostninger der udfordres for at aflægge mesterstykke, og derfor beder om at han må antages som mester i Byen, når han har vundet borgerskab og givet en liden kendelse til Lauget efter sin evne. Efter Stiftamtmandens erklæring, bevilger Kongen at han må nedsætte sig og ernære sig af Skrædder håndværket, så vidt han med egne hænder kan klare dette, dog uden at have svende eller drenge. 28 juli 1741.

712
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Kongen påtænker at nedlægge det ved København oprettede Saltværk, og følgelig ophæve forbudet mod indførsel af småt Salt, dog således at han kan være sikker på, at den endnu værende beholdning kan afsættes. Stiftamtmanden pålægges at tilholde alle at afgive erklæring om, hvad de indenfor en vis tid vil modtage efter den pris og conditioner som angives i forordningen af 1737. 17 april 1741.

713
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm]. Gør opmærksom på, at de i Danmark oprettede Uldmanufacturer allerede er i stand til at forsyne landet med det fornødne klæde, Drap de homm, Drap de Dame, Ratin, Perpetuel og Draguet alt af forsvarlig godhed og til upåklagelige priser, hvorefter han til deres fremme, og undersåtternes bedste har bestemt, at intet af den slags varer som ikke er fremstillet i Danmark, efter førstkommende Michelsdag må sælges eller til nye klæder og andet brugeligt forarbejdes under vedbørlig straf, ikke alene for de Kræmmere som har det, men også for de Skræddere som forarbejder samme. Der skal indsendes en fortegnelse over de fremmede varer af nævnte sorter, som efter forordningen af 17 november 1739 og 6 maj indeværende år, der uden attest fra det almindelige Magasin er forbudt at indføre, således der er bedre tid til at erfare, hvorledes deslige i forråd værende fremmede varer bliver afhændede. 3 juni 1741.

714
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot.[Se tidligere]. Som det er befunden, at uanset lovens 3die bogs 9de cap 1ste og 2den art udtrykkelig forbyder afholdelse af markeder på søn og helligdage, så skal dette dog ikke alle steder blive overholdt, hvorfor Stiftamtmanden pålægges at tilholde alle vedkommende, at dette fremover sker. 1 april 1741.

715
Fra Christian den Sjette, København. Henviser til andragende fra Mads Rasmussen Værn i Århus, at uanset hans svigerfader forrige Rådmand Søren Jensen den 30 november 1739 skal være afgået ved døden, har han nu i år og dag ventet på afholdelse af skiftet, men efter at stervboet uden registrering eller vurdering eller afholdelse af skifte, i så lang tid har henstået, har han skrevet til Magistraten angående anledningen til dette. De har derefter, sammen med fremsendelse af kopi af bevilling til Søren Jensens enke, om tilladelse til at hensidde i uskiftet bo, svaret, at det er blevet hende tilladt at hensidde i uskiftet bo med sine umyndige børn, med den clausul, at de myndige er tilfreds. Ansøgeren fremfører, at han aldrig har været vidende om dette, og meget mindre er tilfreds ligesom han fremfører, at siden hendes ansøgning ikke er sket med flere af arvingernes viden og kun underskrevet af den ældste søn Mogens Schou, må han hjælpes til sin ret, således han ikke skal lide afgang og fornærmelse i det han med billighed kunne tilkomme. Efter Stiftamtmandens erklæring, befaler Kongen at der skal holdes lovligt skifte.  10 marts 1741.

716
Fra Christian den Sjette, København. Der er for ham blevet andraget, hvorledes en del borgere og Hosekræmmere i København alene ernærer sig af at indkøbe og forhandle de Uldne og tråd strømper samt Vadmel og Lærred som bønderne i de 4 Herreder Hammerum, Bøvling, Lysgård og Uld? [Ulfborg?] Herred forfærdiger, men at de nu hindres af dette af Land Fiscalerne, under foregivende af, at det er Landprang. Men på det at bemte Hosekræmmere deri ingen hinder eller forfang skal ske, siden det er en handel, som de i mange år, til undersåtternes nytte og fornødenhed, med disse Herreders indvånere skal have drevet, og i ingen måde bør anses som Landprang, efter som det billigen bør være sådanne der bor på landet, uforment at sælge de varer som de med egne hænder forarbejder til hvem de lyster og bedst kan ske, og allerhelst til disse Hosekræmmere der ikke kan anses som omløbere men er borgere her i staden, så skal Land Fiscalerne tilholdes, at afholde sig fra at hindre sådan handel etc. 14 februar 1741.

717
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Eftersom indeværende års Høavling af de i Skanderborg Rytterdistrikts Hømarker og Vange, ikke har været tilstrækkelig til det i Horsens, Århus og Skanderborg indkvarterede Cavalleri, ligesom der heller ikke er nok halm til samme i Horsens og Århus fra hans eget bøndergods i Skanderborg distrikt, hvortil der i alt er beregnet 2486 læs Hø af 32 lispund og 1224 læs halm af 24 lispund som derfor, mod betaling må anskaffes af Calø, Havreballegård og Stjernholm Amter, samt Skanderborg og Åkier Amters bøndergods etc. Derefter på bilag angivelse af, hvad der af hvert område skal leveres.  25 august 1741.

Bilag:
Uden dato angivelse af Fourage leverancen, til Århus 854 læs Hø 612 læs halm, Skanderborg Barakker og stalde 408 læs hø og Horsens 1224 læs hø 612 læs halm, desuden skema med angivelse af hartkorn og hvad der til alle tre steder skal leveres af Calø, Haureballegård samt Stjernholm Amter, medens Skanderborg og Åkier Amter kun skal levere til Horsens.

718
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Kongen ønsker at vide, hvor stort antallet er af reservemandskabet der hører til Sønderjydske National Infanteri Regiment og, hvornår enhver af dem kan vente at blive tjenestedygtige, samt hvilket gods de hører under. Derefter mere om, hvorledes der skal forholdes ved den nu forestående session, herunder at det unge mandskab som henhører under nævnte Regiment, personligt skal fremstilles for Stiftamtmanden, hvorefter denne fremstiller en liste med angivelse af Proprietairernes navne, lægdets navn og nummer, mandskabets antal fra 9 til 12 år, fra 12 til 15 år etc. Videre om den udgivne befaling, at enhver karl som herefter til landsoldat enroulleres, skal være af den højde, at han kan se over sit Gevær, hvorom det for Kongen er blevet berettet, at man til sådan brug, på sine steder betjener sig af længere og andre steder af kortere Geværer end sædvanligt, hvorefter han fastslår, at det Gevær som må bruges akkurat skal være 2 alen 9 tommer Sjællandsk mål langt, og med Kolben sættes på jorden lige for den karl som præsenteres til Enroullering, og dersom han da i det mindste er af den højde, at han uden Sko i lige linie kan se over Geværet og desuden har sunde Lemmer, må han enroulleres som soldat, men skal ellers afvises. 25 august 1741.

719
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm]. Stiftamtmandens forestilling af 19 maj er refereret for ham, hvoraf han har fornummet, at de fleste Herreds og Birkefogeder som efter forordningen af 26 september 1732, er pålagt at indkræve og på Amtstuen levere, de på delinqventers fængsel, underholdning og execution, gående omkostninger, er så uformuende, at oppebørselen, ikke uden hazard kan betroes dem, ja at der findes exempel på, at nogle har anvendt pengene til privat nytte, hvilket desuden falder de der skal have pengene til ophold, foruden Herreds og Birkefogederne til bekostning, når de skal omrejse i distriktet for at indsamle disse, siden bonden ikke straks har penge at betale med, desuden indkommer snart ingen penge uden restance, så der må udstedes execution. Stiftamtmanden har derfor indstillet, om det ikke må tillades Proprietairerne selv, at indkræve nævnte penge, og derefter afregne på nærmere angivne måde. Kongen tillader, at det som en prøve i Århus Stift må ske efter Stiftamtmandens forslag så vidt det angår de samlede godser, men med Strøgodserne skal det vedblive efter forordningerne. 23 juni 1741.

720
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Henviser til vedlagte genpart af to fortegnelser, som den ved Hoffet værende Svenske Legationssecretær Høpken
"Høpken" under 1 september næst afvigte har afleveret, angående en del fra Sverige tid efter anden, uden pas og lovlig afsked, bortvegne personer, hvorfor han på Hoffes vegne ønsker, at de på sædvanlig måde må efterlyses i Danmark, og om de findes, i anledning af det mellem begge Hoffer oprettede cartel, tilbageleveres, imod betaling af de pågående omkostninger, hvilket Stiftamtmanden skal bekendtgøre for vedkommende. 22 september 1741.

2 bilag:
1)
Fortegnelse på de af Nørre og Sønder Asboe Herreder til Danmark tid efter anden bortrejste drenge og bortrømte Ryttere:

Østre Lyngbye Sogn i Nørre Asboe Herred:
Peder Jonsen udi året 1740 rømt over til Danmark og skulle findes hos en Brygger i København, efter Kirkebogen 21 år gammel. Hans Holmstrøm, casseret Rytter i 1740 rømt til Danmark, og findes hos en Skibstømmermand i København, var ungefehr 30 år gammel, født i Tæsiø Sogn.

Grammenstorp Sogn:
Rytteren Friis, rømt til Helsingør, og blev der soldat, var 23 år gammel efter Kirkebogen. Brædde Bengtson, rømt til Helsingør udi år, skal være i tjeneste hos en Brygger, var ungefehr 24 år.

Oder Liunga Sogn:
Ritmester von Werdens dreng Anders, til Danmark sidstleden Påskehellig, uden Ritmesterens permision, 21 år.

Ørke Liunga Sogn:
Mons og Peder Johansønner, disse er for 1 1/2 år siden rejst til deres broder Truels Johansen i Danmark, hvor de er forblevet. Første var 20 år og Peder 15 år gamle.

Rya Sogn:
Ole og Ake [Åke?] Kielssønner, forleden vinter rejst til Danmark, tillige med en anden broder som er aldeles blind, for at hjælpe ham, dels til ophold og dels til nydende. Ole 15 år og Ake 13 år.

Tasiø Sogn:
Lars Jonsen forleden år rejst til Helsingør og blevet hos en Brygger. Per Jepsøn, rejst til København i 1738 og er nu Bryggersvend, var ved afrejsen 23 år. Mons Hansen, forleden år rømt til Helsingør, skal være daglønner, ved afrejsen ungefehr 30 år.

Gio [Ohio?] Sogn:
Drengen Anders Olsen, rømt for lejermåls skyld i maj i dette år til København, og fornemmes nu at være Vægter ved staden, ungefehr 22 år efter Kirkebogen.

Munkan Lyngbye Sogn: 
Smedesvenden Per Ungasøn, rejst fra sin mester i Helsingør til København, og skal stå der i den Kongelige Smedie. Drengen Per Jonsen rømt at tjenesten til Danmark i 1739 og siden ikke spurgt. Var ungefehr 20 år og vanfør i den ene hånd.

Tostorp Sogn:
Per Jonsen, rømt af sin tjeneste år 1740, formenes til Danmark, ungefehr 22 år.

Riseberga Sogn:
Niels Svendsen, 30 år, tjent General Benet, rest til Danmark sidstleden Påske.

Søndre Asboe Herred:
Niels Tronsøn født 1713 og overrejst 1738 for at forsøge sin lykke.

Biørn Linbergsen Lars, afskediget Rytter, født 1714 og overrejst til Danmark for at søge sin lykke.

Hr Nykørks Tjenestedreng Gabriel, født 1719 i Qvindrup Sogn, bortgået til Danmark 1739, siden han havde udtjent.

Hans dreng Anders, født i Småland, overrejst 1739, siden han havde utjent.

Jeppe Ingelsøn, født 1718 og rejst til Helsingør 1740 for at søge tjeneste.

2)
Fortegnelse over personer som tid efter anden, ulovligt og uden pas, enten for begangen forbrydelse eller af andre årsager, har begivet sig fra Christianstads Len til Danmark.

Vester Giønge Herred, Roche Sogn:
Niels Hørling, Rytter, formenes at være undveget til Danmark.

Biere Herred, Karup Sogn:
Niels og Hans Svendssønner, næstafvigte år begivet sig til Danmark og Amager, hvor de skulle tjene, befindes efter Kirkebogen, den første at være 22 år og den sidste 20 år. Niels Johansen, i år rejst til Danmark og Amager land, 19 år. Svend Nielsen, i fjor afrejst til Danmark, efter Kirkebogen 22 år.

Houf Sogn:
Ole og Ake Nielssønner, den første Ole skal for 3 år siden og Ake i år have begivet sig til Amager land. Efter Kirkebogen skal den første være 18 og den sidste 16 år.
Svend Jonsen, næstleden år til Amager land, befindes at være 18 år.
Biørn Jonasen, begivet sig til Stubbekøbing i Falster, værende 14 år. Niels Bendtsen, begivet sig til Amager land for 2 år siden, 17 år gammel. Svend Person Høøk, for 2 år siden til Amager, 19 år. Jon Olsen, begivet sig til København for 3 år siden, er 25 år. Jens Nielsen, for 2 år siden til Amager, efter Kirkebogen 18 år.

Karup Sogn:
Stephen Svendsen og Jens Olsen, disse har i år begivet sig til Amager, efter Kirkebogen er den første 21 og den sidste ligeledes 21 år gamle.

Bar Kacjkre Sogn:
Peder Nielsen, berettes at have ved samme tid begivet sig bort til Danmark og Amager, fornemmes at være 19 a 20 år gammel. Søren Poulsen, for 2 a 3 år siden overgået til hans broder, som er møller, navnlig Peder ongefehr 22 år. Jens og Niels Christianssønner, haver ved sidstleden Michaelistid begivet sig til Amager, den ene 24 og den anden 20 år. Svend Pedersen rømt i 1740 over Isen. Jens Troetsen ved Michaelis tid til København og tjener hos en Brygger. Jens Michelsen, i fjor begivet sig til København, hvor han formenes at være hos sin broder. Poul Olsen, i 1739 ved Michaelistid til Amager. Peder Johansen Meister, for 2 år siden til Amager.

Rehvelberg Sogn:
Poul Poulsen, til København for et år siden, og berettes at skal være hos en Brygger, er ohngefehr 31 år gammel.

Giernarp [Hiernarp?] Sogn:
Jens Nielsen, har udi næst forbigangne år fået Præstens seddel påa givende, at ville tjene i Malmøhus Len, men formenes at have begivet sig til Danmark. Peder Jensen, begivet sig til Danmark.

721
Fra Christian den Sjette, København. Eftersom man i Sverige har ladet opslå en bekendtgørelse  på Toldkamrene i Købstæderne og ved grænsestederne, af den i 1735 udstedte anordning for, at hæmme det underslæb som siges at blive begået af de rejsende mellem Norge og Danmark, pålægges Stiftamtmanden, at der på behørige steder skal opslås en bekendtgørelse, hvori betydes de som agter sig at rejse gennem Sverige, at de holder sig nævnte information efterrettelig. 29 december 1741.

Omslag 1742:

På bagsiden:
I Hids Herred har ingen lejermåls sager været under inquisition eller tiltale i dette års andet qvartal. Viborg 4 juli 1803. Tolstrup.

722
Fra Christian den Sjette, Hirscholms Slot [Hørsholm]. Henviser til Stiftamtmandens memorial af 23 marts, hvoraf han har fornummet, hvorledes indbyggerne i Ebeltoft og Grenå har klaget over, at der ikke holdes nogen ordentlig torvedag, til stort besvær for især håndværksfolk, hvorfor Bentzon beder om, at der anordnes en sådan dag. Kongen fastsætter, at onsdagen i hver uge må fastsættes til en torvedags holdelse i nævnte Købstæder. 8 juni 1742.

723
Fra Christian Sextus, København - kopi sign af Holstein. Der er for ham blevet foredraget, hvorledes mange bønder, når de udsættes fra hus og gård af deres husbonde, og nødes til at tjene deres Brød i andre Sogne, hvor de det lovligt kunne forhverve, men der, mod deres vilje, bliver hindret fra Herrens Bord i op til flere år, fordi de intet pas eller følgeseddel kan få fra deres husbonde, og derfor heller ikke kan blive meddelt skudsmål fra Sognepræsten, som jvnf forordningen af 19 februar 1701 ikke tør udstede sådant, uden at et pas forevises. Desuden klager fra tjenestefolk, at når de i mangel på tjeneste under det gods de hører under, må begive sig til Købstæderne eller andre steder, bliver også de nægtet husbondens pas eller følgeseddel, hvorfor de ikke kan blive taget til Herrens Bord der hvor de opholder sig, men nødes til at søge skriftemål og altergang på landet på de steder de er kommet fra, som så må antage dem, men Præsterne da ikke ved andet om deres forhold end det han kan opspørge. Derefter Kongen afgørelse om, hvorledes der fremover skal forholdes, bl a skal der med kvindekønnet på landet, forholdes efter lovens 3die bogs 19de cap 9 - 10 og 11te art, ligesom det også, om noget mandskab uden husbondens vilje, flytter fra godserne, skal forholdes efter loven og de om Landmilitcen udgangne forordninger. 7 december 1742.

724
Fra Christianus Sextus, København. Kongen har fornummet, at uanset det ved forordningen af 24 september 1723 blev befalet, at ingen Smør - Kød eller Fiske fustager måtte bruges i handel eller vandel, som ikke var brændt med et dertil indrettet justerings mærke, i Købstæderne af Magistraterne og på landet af Herreds samt Birkefogederne, så skal dog det meste Smør som ankommer til København være i ujusterede fustager, og således uden påtale er leveret til Provianthusene, fordi det efter ren vægt, uden fustage, fortoldes og leveres. Da forordningen ikke nævner, at der må bruges ujusterede fustager til Smør når dette sælges efter nettovægten, befaler Kongen at forskrifterne skal overholdes, hvilket Stiftamtmanden pålægges at advare vedkommende om.  16 marts 1742.

725
Fra Christian den Sjette, København. [6 sider  se tidligere]. Der er for ham blevet foredraget, hvorledes bønderne når de af husbonden udsættes fra hus og gård, og derfor nødes til, at søge deres Brød i andre Sogne, hvor de det lovligt kan forhverve, mod deres vilje bliver hindret i at søge Herrens Nadver i op til flere år, fordi de ingen følgeseddel eller pas kan bekomme fra deres tidligere husbonde, ligesom de af den grund heller ikke kan meddeles skudsmål fra Sognepræsten etc. For at se denne ulejlighed så vidt muligt hæmmet, befaler Kongen, at når en husbonde tillader nogen mand eller karl at forlade sit gods for at tage tjeneste hos fremmede, skal han være pligtig til at give denne en følgeseddel på slet papir, hvorpå det dog er ham tilladt, at clausulere etc så meget og således som han ønsker, at slig seddel ikke må regnes som et afskedspas, men kun som en tilladelse til, at må tjene den eller den mand i det og det Sogn, og ikke gælder længere end det udtrykkeligt er nævnt, men skulle personen ønske at forlænge tiden, eller tage tjeneste et andet sted, skal seddelen fornyes af husbonden, med påskrift om, hvor vedkommende er blevet tilladt at tage tjeneste eller opholde sig, alt eftersom husbonden måtte holde det fornødent til sin egen sikkerhed, hvorom han i alle måder skal have frie hænder, ligesom han ellers skal være forbeholdt den ret til sine tjenere, såvel med passers udstedelse som i andre tilfælde, efter loven og forordningerne o s v. 7 december 1742.

726
Fra Christian den Sjette, København. Henviser til Stiftamtmandens forestilling af 9 november, hvoraf fremgår at det ved den afholdte session i Århus for Sønderjydske Regiment, hvor Niels Langballe, fuldmægtig for Universitetet i København, har påtaget sig at have opagt med deres i Århus Stift havende gods. Fremgår videre, at ved sidst afvigte Påsketide skal 2 af foreskrevne godses reservemandskab, nemlig Rasmus Jensen, 20 år og Søren Nielsen 21 år, være bortrømt fra deres tjeneste, hvor efter Langballe så snart det var blevet ham bekendt, efter forordningen af 9 december 1735, har ladet dem efterlyse af Prædikestolen og siden til Tinge, efter at der er erhvervet dom, efter hvilken de er blevet anset som Rømningsmænd, hvorfor de skal pågribes hvis de antræffes. Det er siden erfaret, at en Smed i Hårup Rasmus Rasmussen, skal være draget til Århus sammen med Rasmus Jensen, som er hans brodersøn, hvor de skal have opholdt sig i dølgsmål, herunder huset i 3 Nætter af en person som kalder sig Peder Kudsk, indtil de med et Fartøj tilhørende købmand og Assessor Jørgen Pedersen Westengård og ført af Skipper Mads Christensen i Århus, er fortsat til København. Langballe har den 17 april afholdt forhør i sagen, hvoraf fremgik at Rasmus Rasmussen i Hårup, har tilstået at have bragt brodersønnen Rasmus Jensen til København, hvor han blev hos en mand i Springgaden, navnlig Rasmus Sørensen, ligesom de begge var i Århus, og med Assessor Jørgen Pedersens og hans søns Peder Jørgensens vidende, af Peder Kudsk og Peder Augustinussen i Århus blev bragt til det på Reden liggende Fartøj, ja at Peder Jørgensen selv var i Båden med dem og da Skipperen tog mod dem. Langballe havde indstævnt Skipperen og Rederen til sessionen, hvortil de sendte en Procurator der påstod, at de havde for lidt tid, eftersom Skipperen var i Norge, men da der ved sådan en fremfærd, sker hindring i Kongens tjeneste, forvoldes skade ved Land Militcen og godset, idet mandskabet bortløber, og Skipperen samt Færgemænd ikke undser sig i at bortføre sådanne personer, uden frygt for den mulct og straf som forordningerne i slige tilfælde så alvorligt og strengeligen dikterer, så tilkendegiver han, at han ønsker Stiftamtmanden skal lade afholde en ekstraordinær session når Skipperen er hjemkommet, da han med alle øvrige skal indkaldes, hvorefter sagen mod dem skal pådømmes. 7 december 1742.

727
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Henviser til andragende fra Ancher Lassen med flere borgere i Mariager, hvori de henviser til Kongens resolution af 26 maj 1741, angående at de skal istandsætte og indrette et af Provsten Philip Henrich Friedlieb, til en Dansk Skoles indrettelse, foræret hus, som efter det den 15 juni tagne Tingsvidne, ville koste over 204 rdr, hvilket langt overgår deres formue, hvorfor de med Provsten og nuværende Byfoged Hans Clausen i overværelse af Chordegnen Jens Møller, som skal være Skoleholder, har været forsamlede, angående hvor umuligt det var for dem at udrede en så stor bekostning, hvor Jens Møller rent ud skal have erklæret, at når hans indkomster og sædvanlige offer, såvel af husbonden som af deres Tyende, blev givet samt at indbyggerne forbandt sig til erlægge hans offer i sedler, eller i mangel at lide udpantning, ville han frafalde hans gjorte påstand efter resolutionen og selv skaffe sig hus i Byen, efter hvilke omstændigheder borgerskabet begærede, at de måtte befries for nævnte bekostning. Henviser videre til Stiftamtmandens erklæring, hvorefter kan sammendrages, at Kongen befrier dem for at istandsætte eller vedligeholde huset, imod at der af hver person over 15 år, som ikke selv holder dug og disk, hvert halve år, betales til Skolekassen, for en karl 3 sk og en dreng eller pige 2 sk. 1 december 1742.

728
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Henviser til memorial af 2 november fra Ide Sophia Gedde afgangne Etatsråd Olle Krabbes efterleverske, hvori hun beklager sig over, at hendes datter navnlig Ide Sophia Krabbe uden hendes tilladelse eller vidende, har forladt hendes hus og farer omkring fra sted til sted og forøder de hende tilfaldne arvemidler, udi et hendes stand og køn uanstændig opførsel og levned, hvorfor hun anholder om, at datteren må befales at forføje sig til hende og blive under hendes opsyn. Pålægger Stiftamtmanden, at såfremt datteren skulle findes i Stiftet, hun da i Kongens navn betydes og tilholdes straks og uden ophold at begive sig til moderen, og forblive hos hende og opføre sig som en lydig datter. [Se næste]. 23 november 1742.

729
Fra Ide Sophia Krabbe, Sl Olle Krabbe, Bjerregård - til Stiftamtmanden. [Se forrige]. Henviser til sin indgivne memorial til Kongen adresseret til Oversekretær Numbsen, angående datteren Ide Sophia Krabbe, som efter hendes mening har nægtet hende den lydighed hun var forpligtet til, hvorefter Numbsen har tilsendt hende Kongens allernådigste befaling og resolution, hvoraf fremgår at datteren skal hjemkomme til gården, således hun i den korte tid Gud behager at forunde hende, endnu i nogen måde kan sørge for dennes tarv, hun stoler på at Stiftamtmanden vil gøre det der er muligt, for at efterkomme Kongens vilje. Så vidt hun er underrettet ved skrivelse af 16 gbr sidst, skal datteren have taget ophold hos Majorinde Løche i Fredericia men, hvor længe hun vil blive der ved hun ikke, men tror det vil være kort og, hvis executionen af Kongens befaling bliver opholdt, vil dette give hende lejlighed til at forandre opholdssted, hvorfor igen bedes om assistance til at få hende hjembragt.  28 november 1742.

730
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Henviser til andragende fra Amtmand Adolph Andreas von der Luhe, Roskilde og Tryggevælde Amter, angående at da Stiftamtmandens broder forrige Conferentzråd Lars Bentzon i 1741 fra Gundetved i Sæbygårds Amt afgik ved døden, blev dette ham meddelt i henseende til, at han [afdøde] ejede to gårde under Roskilde Amt, idet man ønskede at han til den umyndige arvings sikkerhed, ville sørge for disses forsegling og ellers sørge for, hvad der efter loven skulle ske efter død mand, hvilket han besørgede. Nævner afholdelse af auktion over løsøret på gården Gieddesdal etc. Sammendrag, at von der Luhe, uden konsekvens for andre, må godtgøres 50 rdr i salarie for hans umage med afgangne Lars Bentzons stervboes effecter, for så vidt dette har henhørt under Roskilde Amt, og desuden nyde skriverpenge og de på rejsen medgåede omkostninger. 16 november 1742.

731
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Kongen har bragt i erfaring, at man i Hamborg af de handlende har indført en ny skik, således der foruden den såkaldte Herre eller Verktold? samt tønde etc, fordres en ny told, kaldet Admiralitets og Convojpenge, hvilket Kongen ingenlunde er sindet at lade passere ubeføjet ,og tvært imod alle med Hamborg værende foreninger. Skulle nogen Skipper eller andre blive nødt til at betale sådant, skal de ved hjemkomsten tilkendegive dette for deres foresatte Øvrighed, der videre skal indberette til Kongen til dennes nærmere foranstaltning.  26 oktober 1742.

732
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. [Se tidligere]. Henviser til at uanset udgivne anordning, hvori bestemtes at markeder som indfaldt på søn eller helligdage, ikke må holdes før dagen efter, så opnås dog ikke det ønskede i henseende til Sabbatens tilbørlige helligholdelse, såsom de fleste varer dagen før den ansatte dag føres til markederne, desuden indfinder de fleste rejsende sig ligeledes, hvorefter de om eftermiddagen begynder med handel og vandel. For at forekomme dette har han fundet for godt, at alle markeder som kunne indfalde lørdag, søndag eller mandag, herefter skal opsættes til næstfølgende tirsdag, men om noget marked indfalder på en anden helligdag, skal det holdes næste søgnedag, hvilke bestemmelser Stiftamtmanden pålægges at lade bekendtgøre, ligesom Kongen pålægger Universitetet at denne forandring anføres i de trykte markedskalendere. 12 oktober 1742.

733
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Henviser til andragende fra Conrector Jens Worm i Århus, til hvis indkomster er henlagt en bondegård i Kasberg [Kastbjerg] af hartkorn 3 tdr 6 skp 3 fc 2 alb, liggende 7 mil fra Århus, hvilken gård han ved tiltrædelsen af embedet, har fundet så øde, at han måttet bede en om at modtage den?, da han i afvigte år skal have anvendt over 50 rdr på stedet og endnu aldrig har nydt en skilling der af, hvorfor han, siden der skal restere både skat og andet deraf, med flid har opsøgt en duelig karl til stedet, men forgæves, og ellers accorderet med Peder Marsvin til Trudsholm om at lade jorden beså, denne skal også have ladet sig overtale til at tage stedet i fæste, imod at svare skatterne og 10 slettedaler i årlig afgift til Rektoratet i Århus, der ongefehr skal være den landgilde gården står for, desuden? gælden for ham og efterkommende ejere af Trudsholm, hvilket Kongen godkender. 24 august 1742.

734
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm]. Kongen har ladet sig referere, hvorledes en del Proprietairer i Fyn og Nørrejylland, imod loven om Søenroullering, skal betage hyren og Brødet for de enroullerede Søfolk. Kongen har derefter fundet for godt, at de folk som gives frihed til at fare, før Søenroulleringens fornyelse i 1739 og hidtil, uden modsigelse skal beholde samme frihed, enroulleres og tjene ved Søen, hvis de er egnede, og dersom nogen Proprietair herefter skulle  betage nogen frihed til at fare en gang eller oftere på kort eller lang tid, skal han have tabt sin rettighed til denne, så det skal være enhver frit om han vil blive ved farten og nedsætte sig, hvor han vil i Riget imod at lade sig enroullere til Søtjeneste. 13 juli 1742.

735
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm]. Kongen har bestemt at der hos undersåtterne i visse Amter, skal være et ekstra forråd af hø og halm til anvendelse i hans tjeneste [til Regimenterne], hvilket bl a skal ske i Havreballegård og Stjernholms Amter, således der af hver tdr hartkorn, Øerne undtaget, skal leveres et lispund 11 3/4 pund hø og 10 1/2 pund halm, hvilket Stiftamtmanden pålægges at sørge for, i den forestående Høst, leveres i Købstæderne til det indkvarterede Cavalleri, ligesom han skal have nøje opsigt med samme, og i det mindste månedligt at efterse, samt ellers til dets sikkerhed, sørge for alle tjenlige anstalter.  23 juni 1742.

736
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Eftersom indeværende års Høavling i de under Skanderborg distrikt værende Hømarker og Vange, ikke har været tilstrækkelig til det i Horsens og Århus samt Skanderborg Barakker indkvarterede Cavalleri, ligesom der heller ikke har været nok halm til de i Horsens og Århus forlagte, i det der mangler 2539 læs 22 lispund 3 pund Hø a læs 32 lispund og 1204 læs 19 lispund halm a læs 24 lispund, som derfor, mod betaling, skal forskaffes af Calløe, Havreballegård og Stjernholms samt Skanderborg og Åkier Amters bøndergods på nærmere angivne måder. 25 september 1742.

737
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm] - kopi sign af Holstein. Henviser til befaling af 29 juli 1709 til daværende Stiftsbefalingsmænd og Biskopper, hvor ved der af den afdøde Konge blev anordnet, at der ved alle hovedhospitaler skulle indrettes et eller to værelser for fattige folk, som med vanvittighed og sindsurolighed bliver hjemsøgte, således de der kunne indsættes i forvaring og nyde fornøden forplejning, hvilket siden ved reskripter af 3 januar 1738 er erindret, med befaling at slig indretning straks skulle sættes i værk i fald det ikke allerede var sket, men der dog fra et og andet sted i Provincerne indberettes og klages over, deslige tåbelige og vanvittige menneskers omløben, med forespørgsel om, hvortil disse skulle bringes. Kongen gentager befalingerne, og pålægger vedkommende at disse værelser straks anskaffes. 22 juni 1742.

738
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm]. [Se tidligere]. Kongen agter at lade det i København værende Saltværk nedlægge, og følgelig ophæve forbudet mod indførsel af småt Salt. Derefter mere om, hvorledes dette skal ske, således man kan være sikker på, at den nuværende beholdning bliver afsat etc. 16 juni 1742.

739
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm]. Henviser til, at han allerede har bevilget  et lotteri, til fordel for det under et stærk uvejr og storm, nedslagne Spirs opbyggelse ved Sct Olai Kirke i Helsingør, hvorefter han ønsker, at Magistraterne anordner en Collektør som kan indsamle det der måtte indkomme, ligesom de selv skal står til ansvar for samme. [Se følgende]. 15 juni 1742.

740
Fra P Bentzon, m fl, Helsingør - til Stiftamtmanden og Biskoppen. [Se forrige]. Henviser til Kongens tilladelse til oprettelsen af et Lotteri, til fordel for reparationen af Sct Nicolai Kirke i Byen, mere om at anordne en Collektør til at forestå det videre.  26 maj 1742.

741
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. Henviser til ordren om at anordne en Collektør til, at forestå Lotteriet til fordel for Sct Nicolai Kirke i Helsingør, hvortil de har anordnet Rasmus Gieding. 4 juli 1742.

742
Fra N C Møller, m fl, Horsens. Henviser til modtagne ordre om, at anordne en Collektør til, at forestå Lotteriet til fordel for Kirken i Helsingør, hvortil de har beskikket Andreas Flensborg. 5 juni 1742.

743
Fra H Drejer, m fl, Randers. Jvnf ordren om beskikkelse af en Collektør til, at forestå Lotteriet til fordel for Kirken i Helsingør, angives at de har udnævnt Byens Kæmner Peder Broch til dette. 2 juli 1742.

744
Fra J Clausen, Mariager. Jvnf ordren om beskikkelse af en Collektør til det bevilgede Lotteri til fordel for Kirken i Helsingør, har de anordnet borgeren Niels Bentzen Haslund. 9 juli 1742.

745
Fra ??, Ebeltoft. Henviser til ordren om beskikkelse af en Colletør til Lotteriet til fordel for Kirken i Helsingør, angives at borger og indvåner Niels Poulsen er anordnet til dette. 1 juli 1742.

746
Fra Christian Bager, Grenå. Med henvisning til ordren om en Collektør til det bevilgede Lotteri til fordel for Kirken i Helsingør, er borger og handelsmand Niels Christensen beskikket til dette. 14 juli 1742.

747
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue. Jvnf ordren om beskikkelse af en Collektør til, at forestå Lotteriet til fordel for en Kirke i Helsingør, må han meddele, at han ikke kender nogen i Byen der kan være bekvem til dette, men ikke desto mindre, fordi ordren bør efterleves, må han foreslå sig selv. 9 juli 1742.

748
Fra Christianus Sextus, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm]. Kopi af Magistraternes indberetning fra Århus, Horsens og Randers, item Byfogederne i Mariager, Grenå og Ebeltoft, samt Amtsforvalteren i Skanderborg, om en Collektør i forbindelse med Lotteriet til fordel for Sct Olai Kirke i Helsingør - se forrige. 15 juni 1742.

Bilag:
Angivelse af navnene på de foreslåede Collektører i anledning af ovennævnte Lotteri, nemlig Århus: Rasmus Giedding, Horsens: Andreas Flensborg, Randers: Peder Broch, Mariager: Niels Jensen Hadzlund, Ebeltoft: Niels Poulsen, Grenå: Niels Christensen og Skanderborg Hans Justsen.

749
Fra Christianus Sextus, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm].
Henviser til andragende fra Magistraten i Helsingør, angående det bevilgede Lotteri til fordel for opbyggelsen af det ødelagte Spir ved Sct Olai Kirke i samme By, der endnu ikke har nået nogen fremgang, hvorfor de har indsendt hosfølgende plan til et Lotteri bestående af 3000 lodder, inddelt i trende classer, den første af 2 mk danske til indskud, anden af 4 mk og den tredie af 1 rdr, med begæring om, at Kongen vil approbere denne plan, hvilket sker i henseende til, at der ikke har været erindringer mod dette. 15 juni 1742.

750
Fra Christianus Sextus, Gottorp Slot. Da han ønsker at være underrettet om alle stiftelser og Donationer i begge Riger, skal Stiftamtmanden straks beordre alle de i Stiftet værende Magistrats personer, Provster, Præster, Rectorer, Hospitalsforstandere eller sådanne Embedsmænd, hvorfra der kan ventes efterretning, at de snarest muligt skal indsende register eller fortegnelse over alle, dem betroede testamenter, stiftelser, gavebreve eller lignende, som angår Kirkers, Klostres, Latin eller danske Skoler, Hospitaler, enkehuse, enkekasser, Byens eller Herreds fattigkassers årlige indkomster af legerede kapitaler, jordegods, grund og husleje eller andet af hvad navn det kan være. Stiftamtmanden skal desuden selv indsende et lignende register over de ting der findes i Stiftet. Derefter mere om Kirke og Skole tjeneres løn etc. [Se næste]. 11 maj 1742.

751
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se forrige]. Henviser til reskript af 11 maj angående Magistraters m fl indsendelse af et register, over alle dem betroede gamle eller nye testamenter, stiftelse, gavebreve eller andet som i nogen måde kan angå Kirkens, Clostres, Latinske eller danske Skoler etc, hvilket Stiftamtmanden pålægges at sørge for bliver efterkommet. 28 september 1742.

752
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Henviser til udgangne forordning af 25 august, hvori befales at det med forekommende Politisagers påtale, påkendelse samt execution skal forholdes som det i forordningen af 31 december 1700 om Consumptionen er påbudt nemlig, at Magistraten eller Byfogeden i Købstæderne og Herreds og Birkefogederne på landet, deri skulle være Dommere. Han er nu kommet i erfaring, at denne befaling på nogle steder har givet anledning til tvivl om, hvorvidt Stiftamtmanden og Amtmændene derved bliver fritaget for det de i forordningen om Politiets administration af 22 oktober 1701 er pålagt, samt om By, Herreds og Birkefogederne herefter ved Politien og Sabbatens helligholdelse bør eller kan holde indseende, eftersom de nu selv skal dømme i de forefaldende sager, hvor de ellers plejer at være sagsøger, og i fald de fremdeles ved Politien skal have inspection og være Dommere, hvem der da skal være sagsøger o s v. Kongen fastslår, at forordningen af 25 august 1741 skal forstås således, at selv om Stiftamtmændene og Amtmændene er fritaget for at dømme i Politisager, så er de dog ikke befriede for, at de som forhen, såvel som By og Herredsfogeder skal have indseende med, at Politiforordningerne bliver efterlevede o s v. 6 april 1742.

753
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. [7 sider]. Han har ladet sig referere, hvorledes det hos de handlende i Århus Stift værende lager af fremmed [udenlandsk] klæde ratin?, perpetuel og draguet i følge reskript af 3 juni 1741 allerede næst afvigte Michelsdag var udført af landet, men det dog ikke erfares, at de siden den tid har taget eller forlangt noget af synderlig betydning fra det almindelige [Danske] Magasin, hverken af disse varer, eller af dem der i forordningen af 17 november 1739 og 6 maj 1741 uden foregående attest fra Magasinet, blev forbudt at indføre. Heraf må nødvendigen følge, at landet enten må lide mangel på det fornødne, eller at deslige fremmede varer endnu hemmeligt sælges. For at forekomme dette, pålægges Stiftamtmanden at undersøge, om der ikke siden nævnte Michels dag er solgt sådant klæde, og såfremt dette er sket, at pågældende tilkendegiver fra hvem det er bekommet, o s v under 4 punkter. 3 april 1742.

754
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. [Se tidligere]. Henviser til, at endskønt det ved forordningen af 24 september 1723 blev befalet, at ingen Smør, Kød eller Fiske fustager må anvendes, hvis de ikke af Magistraterne og på landet af Herreds samt Birkefogederne var brændt med det dertil indrettede justerings mærke, så skal  dog det meste Smør der kommer til København være i ujusterede fustager, hvilket man mener må ske, da det fortoldes uden fustagerne. Stiftamtmanden pålægges, at advare alle vedkommende om, at forordningen skal overholdes. 16 marts 1742.

755
Fra P Hygum, Århus. Extract af Kongens befaling til Biskoppen af 2 marts 1742, angående en del i Århus Stift beliggende Præstekalds separation og inddeling til to pastorater, eller til Sognepræster og residerende Capellaner såsom:

Nim Herred:

Hverring [Hvirring] kald med sine Annexer Tandrup og Hornborg, ved vacance separeres og indrettes til 2 pastorater, således det ene skal bestå af Tandrup Sogn og det andet af Hvirring og Hornborg Sogne.

Øster Lisberg Herred:

Ved Torsager og dets Annex Bregnet, skal beskikkes residerende Capellan, som af Sognepræsten skal nyde 100 rdr årligt og desuden Højtidsoffer af menigheden, Biskoppen skal se på, hvorledes der bekvemmeligst kan skaffes hus.

Rougsø Herred:

Ørsted og Estruplund skal ligeledes forsynes med residerende Capellan, ligeledes lønnes med 100 rdr og Højtidsoffer af menigheden og af Annexgården.

Sønder Hald Herred:

Desligeste skal Årslev med Hørning og Lime Annexer have residerende Capellan, og da sidstnævnte Sogn findes henlagt til Lectoris embede i Århus, til hvem årligt penseres 24 tdr Rug, hvilket skal ophøre når nuværende Lector afgår ved døden, og den residerende Cappellan nyde 150 rdr samt Højtidsoffer af menigheden tilligemed Mensal gård, hvis sådan er ved kaldet.

Sønder Herred:

I Lyngby og Albøge kald, skal være residerende Capellan, som af Sognepræsten lønnes med 100 rdr årligt, desuden Højtidsoffer, samt Annex boelet Albøge som det nu er.

Støvring Herred:

Ved Borup og Hald Annex skal bestilles residerende Capellan, der lønnes med 100 rdr årligt og nævnte offer, samt at nyde den belejligste Annexgård.

Vor Herred:

Katterup [Kattrup] med de to Annexer Ørridslev og Tolstrup, skal have residerende Capellan, som foruden 100 rdr årlig af Sognepræsten, skal nyde samme offer samt den bedste Annexgård.

Mols Herred:

Udi Ebeltoft kald med Annexet Dråby, skal fremdeles være residerende Capellan, der foruden de indkomster denne hidtil har nydt, endnu skal nyde 20 rdr fra Sognepræsten. Uden dato 1742.

756
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. [Se tidligere]. Da den ved Hoffet værende Svenske Minister Obriste Palmstierna har reklameret over, at der fra Sverige til Danmark og Norge, uden pas [er] rømte folk, så er Kongens vilje, at Stiftamtmanden undersøger om der ikke findes sådanne folk uden pas, især af Søfolk, som strider mod det oprettede cartels aftale af 31 marts 1738, hvilket denne haver at indberette.  16 februar 1742.

757
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Henviser fra begæring fra det Franske Hof angående, at såfremt en fra Strasburg undvegen Cassere[r?] ved navn Pierre Henry Bontemps, skulle opholde sig i landet, han da bliver anholdt og udleveret, hvilket Stiftamtmanden pålægges at efterkomme.  6 april 1742.

Bilag [på Fransk]:
Le Sr Pierre Henry Bontemps, cy-devant commis Tresorier principal etc.

758
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Da den ved Hoffet værende Svenske Minister Obriste Palmstierne, har ladet forestille, at en person ved navn Peder Johan Collindre, som ved sidst afvigte Søexpedition skal have gjort tjeneste som Escadre skriver på Galece Escadren, men derefter i nogen tid, til regnskabs aflæggelse, er holdt i forvaring i Stokholm, den 31 august er undveget fra Arresten, skal denne efter Obristens ansøgning, eftersøges over alt, og når han findes, tages i sikker forvaring. Beskrives som  30 år eller lidt over, lang og smal af vækst, mager i Ansigt, oftest bærende en lys Rosette Paryk og undertiden sit eget lysebrune Hår. Var ved undvigelsen iklædt en grå Surtout. 28 september 1742.

Færdig med læsning og afskrift pakke 5-7 B5A 66-68

Breve til stiftamtmanden i Aarhus stift

Til top

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret:

04. juni 2012

 Til forsiden

 Til 1ste del

 Til 3die del  Til om nordiske krig