Breve til stiftsamtmanden i
Århus stift, Havreballegård og
Stjernholm amter
1682-1799 -
incl. Kalø amt 1682-1683
2den del pakker no 5 - 7
Landsarkivet i
Viborg: B5A 66-68 år 1714-1742.
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
Omslag 1714:
360
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til andragende
fra Geheimeråd Otto Greve af Rantzau, etc, angående at Janus
Friederich på Pallestrup [Palstrup], ikke efter ofte gjorte
anmodninger, vil efterkomme den Kongelige anordning og befaling af
28 januar næst forgangne år, at den som er ejer af herligheden i
Impgård i Lysgård - Hids Herred, såfremt han ej efter loven, vil
udløse den som skat, eller fra sig lade herligheden indløse, skal
være Vium Kirkes patron ansvarlig for dennes rettidige betaling af
den årlige skat etc. Ønsker Plessens erklæring i sagen. [Se
følgende]. 16 november 1714.
361
Fra Rantzau, Ansberg.
[Se
forrige]. Henviser til vedlagte to dokumenter, hvoraf Stiftamtmanden
vil fornemme, hvad anledning der har forårsaget ham til, at
forhverve Kongelig befaling af 28 januar 1713, om afgiften af
Impgårds oppebørsel til Vium Kirke efter hans skøde og adkomster af
5 april 1649, hvoraf følger kopi. Drejer sig om afgiften af Impgård
i Lysgård, der ligger i Hids - Lysgård Herred, hvortil Friedenreich
ejer herligheden, og den øvrige skat er perpetuered [henlagt] til
Vium Kirke. Da han er Kirkens patron, pålægges han stor bekostning,
hvis han skal forhverve en restancedom for at håndhæve Kirkens
rettighed, ligesom Kirken også mister sin indtægt eftersom der intet
kan fås fra bønderne under Friedenreich, hvorom ordet går, at han er
alt for streng [med] hoveri, hvilket er årsag til bønderne under
Impgårds slette tilstand etc. [Se næste]. 29 november 1714.
362
Fra Rantzau, [Ansberg].
[Se
forrige]. Ekstrakt af Sal Kong Frederik den 3dies allernådigste
skøde, dateret 5 april 1649 angående juspatronatus til Vium Kirke,
hvis indkomster består af følgende: 3 ørter Rug, 3 ørter Biug, 2
ørter Haure, 1 harboe pund Smør, 12 sk i penge, af en boel i Søslev
[Sjørslev]som Jens Pedersen iboer. Af dette skylder Impgård,
liggende i Torning Sogn til Vium Kirke en halv ørt Rug en do Byg, en
harboe Smør og en ørte Havre. [Se følgende]. Ingen dato 1714.
363
Fra Otto Krabbe, m fl, Københavns Slot - efter Kongens befaling.
[Se forrige]. Frederik den Fjerde, gør alle vitterligt, at Otto
Greve af Rantzau, har ladet andrage, hvorledes Janus Friedenreich på
Palstrup og ejer af herligheden af Impgård i Lysgård Herred, og [der
skal betale] skat af samme til den, efter sal Frederik den Tredies
udgivne skøde af 5 april 1649 til Jørgen Marsvin, på den nu Otto
Rantzau tilhørende Vium Kirke. Som nævnt i forrige, er der uenighed
mellem Rantzau og Friedenreich, om denne skat. [Se følgende]. 28
januar 1715 [1714?].
364
Fra Janus Friedenreich, Palstrup.
[Se
forrige]. At han har ladet det vente med sin erklæring på modtagne,
angående sagen om Impgård og Vium Kirke, tilhørende Rantzau til
Ansberg, har han angivet i sin skrivelse af 2 januar, henviser
desuden til, at han forhen har gjort forslag til en forening, der
dog ikke mødte bifald. Derefter under flere afsnit, hans redegørelse
af sagen, begyndende med, at han for ca 5 år siden købte en liden
gård Kiersholm, hvorunder Impgård hørte, og i skødet er denne solgt
som værende fri for nogen reservation eller afgift til andre.
Impgård befandt sig da i en meget slet tilstand, så den så godt som
af nyt måtte opbygges, ligesom han heller ikke har nydt det mindste
af den skat som kunne tilkommes, uden det lidet hoveri arbejde som
han dyrt betaler, ved det han, om gården ellers skal conserveres, må
[give] forskud på skatterne og forstrækning til Sæd og æde Korn,
hvilket restanze dommen udviser o s v. 24 februar 1715 [1714]..
Bilag:
Fra Janus Friedenriech, Palstrup 2 januar 1715 [1714?], hvori han
undskylder den sene besvaring, hvilket skyldes hans udrejse angående
Øxen-handel - ellers om samme sag med Rantzau.
365
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Formedelst disse vidt
udseende conjukturer, må Armeen både til lands og Vands kunne holdes
i en erønskelig stand, hvorfor han højligen er forårsaget at lade
påbyde en Krigsstyr for indeværende år, og til den ende for godt
befunden mandtaller på vores kiære og troe undersåtter, gejstlige og
verdslige, ingen undtagen videre end den gemene bonde som svarer
skatter, skat og Arbejde, at lade forfatte, og derefter foretage en
taxation. Pålægger Stiftamtmanden sammen med Amtsforvalterne, at
forfatte en sådan, over de verdslige personer af Proprietairer,
Betjente, forvaltere, ridefogeder, forpagtere, skytter,
urtegårdsmænd, kromænd, møllere og andre som bor på landet, og der
opholder sig, så også de som ejer jordegods, selv om de udenfor
Riget kunne være boende, item alle umyndige deres capitaler, som de
enten arveligen kan være tilfalden, eller i andre måder er ejende,
aldeles ingen undtagen, videre end den gemene almue med deres
tieneste Tyende. 26 februar 1714.
366
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom det har behaget
Gud allermægtigste fra denne Verden ved døden, til sit Himmelske
Riges glæde og Herlighed, at bortkalde Den Stormægtigste Førstinde
og Frue, Fru Charlotte Amalia Dronning til Danmark og Norge, etc.
pålægges Stiftamtmanden straks, at lade Klokkerne ringe i alle
Kirker, hver dag fra kl 11 til 12, og dette indtil anderledes bliver
tilsagt, desligeste at der med Orgelværk og andre Musical
Instrumenter der bruges i Kirkerne indeholdes [ikke anvendes]. [Se
følgende]. 30 marts 1714.
367
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Han har for
godt anset, at den afdøde Fru Moder skal nedsættes i St Lucii Kirke
i Roskilde onsdag den 25 april, hvorefter Kirkeklokkerne samme dag
skal ringe mellem kl 10 og 12, og derefter ophøre med ringningen,
jvnf forrige. 10 april 1714.
368
Fra Frederik den Fjerde, Fæstningen Glykstad. Såsom han allerede
har fundet for godt, at lade en del af Jydske Regimenter National
Infanteri, der har været anvendt i hans tjeneste, fordeligst
marchere til deres lægder, hvorfor Stiftamtmanden pålægges over alt,
såvel hos Proprietairerne, som andre vedkommende, straks at gøre den
anstalt, at når mandskabet ankommer, da Over og Underofficererne
uden ophold nyder vedbørlig Qvarterer imod billig betaling, og
soldaterne udi de lægder de hører til, straks bliver antaget i
bondens tjeneste, og skulle han ikke straks få en sådan, da skal han
indtil dette sker, af lægdet nyde 6 skilling daglig. 6 juli 1714.
369
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongens befaling.
Såsom det formedelst den store tørke, i nogle uger nu har været
Misvækst, således der kunne befrygtes dyrtid, har han været betænkt
på, hvorledes dette næst Guds vilje, mest muligt kan forekommes,
Stiftamtmanden pålægges derfor overalt i Stiftet at publicere, at
Kongen ingenlunde vil tilstede, at nogen slags Korn eller fedevarer
udføres, undtagen til Norge, Island og Færøerne, under sammes
confiscation til de fattige og straf for dem som overtræder dette. 17 juli 1714.
370
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom såvel den Engelske
Envoye som fra det forenede Nederland har andraget, at de mener at
have adskillige prætentioner [krav] både for deres Nations Skibes
opbringelse og andet, så pålægges Stiftamtmanden ufortøvet at
tilskrive Magistraterne i Stiftet, at de fra enhver indhenter
bevislig og rigtig regning på den skade som de udi deres handel etc,
er påført af de Engelske, Hollandske og Dynkerkerne, hvilket
allerfordeligst ønskes indsendt til Kongen. 5 oktober 1714.
371
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Amtmanden for
Lundenæs og Bøvling Jørgen Lund, har andraget at et mord på en
Soldemager, den 9 december i afvigte år, skal være begået af en
Skorstensfejer og en Natmand, som straks forsvandt, og nu opholder
sig forskellige steder i Nørrejylland, med et anhæng af samme slags
folk, bestående af 20 - 24 personer, hvilke den menige mand skal
undse sig for at pågribe, i henseende til det embede de er af og en
del, formedelst de skal være bevæbnet med Geværer, så henvises til
forordningen af 21 marts 1685, som melder at de i ingen måde som
uærlige folk skal anses, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at der
med behørige folk, samt den militaire vagt, i fald vedkommede skulle
opholde sig i Stiftet, sørges for at de bliver arresterede etc.
22 oktober 1714.
372
Fra Frederik den Fjerde, Gottorp. Såsom Herman Ponich, Byskriver i
Grenå klageligen har andraget, at afgangne Jens Sørensen Fæveile, af
Grenå, hans efterladte hustru Karen Nielsdatter, ej efter gjorte
anmodning har villet fornøje ham, for det han med rette kan tilkomme
i skifte salair efter hendes afgangne mand, da dog de den 15 juni
1709 er givet bevilling til, at den længstlevende måtte sidde i
uskiftet bo med fælles umyndige børn, så længe det sker i enlig
stand, og om sider skifte med samfrænder, der ellers tilholder, at
den Øvrighed som skiftet ellers kunne tilkomme at forrette, intet
skulle afgå. Fremgår at Stiftamtmanden har foreholdt Karen
Nielsdatters nuværende mand Christopher Broch, at gøre Byfogeden
fornøjelig i mindelighed, hvilket dog ikke er sket. Stiftamtmanden
skal derfor tilholde Karen Nielsdatter, at hun straks, efter
billighed, betaler Byfogeden. 22 maj 1715.
Omslag 1715:
373
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongelig befaling.
Henviser til Plessens memorial af 27 september, angående den af ham
suspenderede Herredsfoged Christian Jensen i Hads - Ning Herred, som
ikke alene vil efterkomme Plessens ordre af 7 september, om
suspendering, men endog derforuden, efter at samme befaling var
indført i Tingbogen, skal have understået sig i, ligeledes at lade
indføre, at han havde indgivet sagen til Kongen, og ikke ville vige
sit sæde, før dennes resolution var afgivet, hvorefter der på grund
af dennes forhold, ingen lovlig Ting kan holdes. I anledning af
dette har Kongen befalet Brostorp Albertin, Generalfiscalen, for
sådan opsætsighed mod Stiftamtmanden, at tiltale ham ved retten, og
er ligeledes Kongens befaling, at såfremt Christian Jensen ikke
viger sit sæde, og således forhindrer rettergangen, skal
Stiftamtmanden straks, indtil videre Kongelig resolution, lade ham
arrestere. 5 oktober 1715.
374
Fra Frederik den Fjerde, Gottorp. Såsom Michel Nielsen, Sæde Degn
til Brabrand og Kasted Sogne, allerunderdanigst har ladet andrage at
han, så længe han har været Degn ved stedet, ikke har kunnet erholde
noget små Redsel af Brabrand Sogn, eller andet i dets sted,
hvorefter han beder Kongen om at beordre Proprietairerne i Sognet
til, at tilholde Sognemændene, at give ham dette på samme måde som
han nyder af Kasted Sogn, og ellers på andre steder er sædvanligt.
Stiftamtmanden pålægges at hjælpe ham til rettighed efter loven, og
ellers straks berette at ordren er efterkommet. 22 maj 1715.
375
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongelig befaling.
Eftersom der i Hans Mayts Stæder Hamborg og Altona skal være smitsom
sygdom, er det at befrygte, at før disse bliver indespærrede, vil en
del af deres købmandsgods vil blive udpracticeret til ikke mistænkte
steder, hvorfra det siden kan videresendes, hvorefter smitten kunne
brede sig. For ved Guds bistand, at forekomme dette, er Kongen vilje
og befaling, at Stiftamtmanden straks gør den anstalt i og ved
Søstederne, at med de fra Lybæk, Rostok, Kiel eller andre Holstenske
Havne, såvel som fra Glykstad og Elben kommende Skibes indehavende
stykgods, forholdes efter de anordninger m v af 1709, der angår
karantæner o s v, hvilket Tolderne også er blevet pålagt. 24 august
1715.
376
Fra C Sehestedt, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Som svar
til Plessen på en indkommen ansøgning af 6 august fra tre
håndværksmestre i Århus, navnlig Niels Nielsen, Smed, Christen
Andersen Tørsleff, Feldbereder og Peder Hansen Heide, Kandestøber,
på egne og seksten håndværkeres vegne, kaldet Smedelauget, om
confirmation og forbedring på nogle af bemeldte seksten håndværkeres
i år 1689 til et Ligfærd - Laugs stiftelse imellem sig selv,
indbyrdes vedtagne, og af daværende Magistrat approberede artikler.
Eftersom disse ikke var autoriseret af Kongen, lader han det efter
loven og forordningerne forblive. Men om nogen godvilligt vil
oprette et Lig Laug står det dem frit for. 26 oktober 1715.
Omslag 1715 - rescript angl Svenske Fanger:
377
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Kongen har fundet
for godt, angående de i Nørre Jylland værende 1127 Svenske Fanger,
at gøre den anstalt at 602 af dem skal skikkes til Norge, og at de
øvrige 525 hos Proprietairerne eller deres bønder, efter
Sædegårdenes hartkorns taxter, item udi Købstæderne hos borgerskabet
og des indvånere, samt hos Sognepræsterne på landet, skal arbejde
for deres føde, skulle forlægges og antages. Under Århus Stift udgør
denne taxt 5392 tdr 6 skp 2 fc 1 1/2 album hartkorn, hvorefter 50
tdr hartkorn skal stå for en fanges underholdning, hvilket da udgør
108 fanger, og efter hosfølgende specification 60 mand til
Købstæderne. Angående de som forlægges hos fornævnte Sognepræster,
hvilket er 162 [Præster] da regnes to af dem til at modtage en
fange, som således er 81, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, straks
at gøre den anstalt, at de pågældende straks får deres antal
tildelt. Med hensyn til Præsterne, skal tildelingen ske sammen med
Biskoppen. Derefter redegørelse om, hvorledes der skal forholdes med
de fanger, som enten ikke vil, eller kan arbejde, der så fra
Amtstuen tildeles enten 2 skilling eller 2 pund Brød dagligt, og de
som arbejder betales af den som de arbejder for, når de ikke gives
mad og Øl, med 6 skilling dagligt, og dem der giver mad og Øl
desuden 2 skilling dagligt. Desuden må de hos hvem der indlogeres
fanger, være fri for betaling af de 4 rdr, som de ellers efter
forrige befaling, skulle betale for enhver som kunne undvige,
såfremt de kunne bevise, at det ikke var deres skyld, men i modsat
fald, skal de betale, og desuden efter sagens beskaffenhed alvorligt
straffes og anses etc. 5 april 1715.
378
Fra C Sehestedt, m fl, Københavns Slot - efter Kongens befaling.
Efter Kongens ønske, skal Plessen straks aller snarest muligt
informere sig om, hvor mange Svenske fanger der findes i Stiftet,
over det antal, nemlig to hundrede ni og fyrgetyve mand, som efter
befalingen af 5 april er tildelt Stiftet, item, hvor mange af disse
der er i den tilstand, at de ved arbejde selv kunne forhverve deres
føde og underholdning, uden at være Kongen til nogen bekostning,
desuden om de alle har lyst til at blive i Stiftet og selv sørge for
deres underholdning, også om hvor mange der er i den tilstand, at de
ikke kan dette, hvilken liste ønskes indsendt med samtidig angivelse
af, hvor lang tid der kunne behøves, til at samle sådanne fanger og
henbringe dem til Fladstrand, ifald Kongen kunne finde for godt at
sende de over de tildelte 249, værende eller nogle deraf til Norge.
22 juni 1715.
Omslag 1716 - Rescripter:
379
Fra Frederik den Fjerde, København. Eftersom Jobs von Querbech,
indvåner i Hamborg, har klaget over, hvorledes forpagteren ved
Slottet og gården Dronningborg, Dines Pedersen på adskillige
erindringer og advarsler, såvel fra Rentekammeret som fra ham selv,
ikke har villet aflevere den Jordebog han havde modtaget af Peter
von Spreckelsen i den tid Dinis Pedersen havde gården i forpagtning,
hvilket har forårsaget, at det skøde som Querbech skal have af
Kongen, på Dronningborg ikke kan udfærdiges før Jordebogen er
underskrevet af Querbech. Plessen pålægges at tilholde Dinis
Pedersen, straks at aflevere til denne, eller han ved sin Ed
forklarer til, hvem han ellers har afleveret bogen, og ikke ved hvor
den befinder sig. 3 februar 1716.
380
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til Plessens
memorial af 20 marts, angående den store brøstfældighed der skal
være på den i Randers værende Sønder bro, hvorpå tilkendegives, at
Borgmestre og Råd er anbefalet straks, at lade afholde et
fuldkomment lovlig syn, og Jens Sørensen Bay, som har forpagtet
broens indkomster tilholdes at lade broen inden førstkommende
Mikkelsdag i det længste, istandsætte, så den kan stå for et lovligt
syn, jvnf kopi af befalingen. Skulle han ellers være forsømmelig,
skal forpagtningen fratages ham, og ny auction afholdes. [Se
næste]. 24 juli 1716.
381
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Til Magistraten i
Randers. [Se forrige]. Henviser til modtagne memorial fra Plessen,
hvoraf fornemmes at en borger i Randers Jens Sørensen Bay, som af
forrige Stiftamtmand afgangne Grev Nicolai Friis, efter Kongelig
befaling af 11 november 1693, ved offentlig auction skal have
forpagtet indtægten af Sønder bro i Randers, mod betaling af 100
sletdlr til Byen, hvorefter han skal holde broen i en fuldkommen og
forsvarlig stand, så den kunne stå for et fuldt syn, hvorfor han
skulle stille Caution, dog at han sligt uagtet, ikke skal have
efterkommet conditionerne, men år efter år har ladet broen forfalde,
at den nu ikke kan passeres uden største fare for at komme til
skade, og selv om Stiftamtmanden tit og ofte har erindret Byrådet
om, på embeds vegne, at få sagen bragt i orden, har dette dog været
forgæves, hvorefter Kongen pålægger dem, ufortøvet at få sagen bragt
i orden, herunder også om de årligt udlovede 100 sletdlr. [Se
næste]. 24 juli 1716.
382
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Henviser
til ansøgning fra Magistraten i Randers, hvorefter han har befalet
Mathias Poulsen, Søbygård og Christian Monichen, Landsdommer, til
som commissairer, såfremt de godvilligt vil, at kende og dømme i
sagen med Jens Søren Bay, borger og handelsmand i Randers, som har
den ved Byen liggende Sønder bro i forpagtning, angående dennes
brøstfældighed og den afgift han efter contracten skulle betale til
Byens bedste, hvoraf han ikke har erlagt det ringeste. Plessen skal
udmelde synsmænd, til efter loven, at foretage et syn af broen,
ønsker desuden Plessens angivelse af, hvorledes ordren er
efterkommet. 16 oktober 1716.
383
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot - til Jørgen Grabow. Såsom
Kongen har tilladt Plessen, at foretage en rejse på en ti ugers tid,
til Hamborg, for der at forrette sine ærinder, pålægges Grabow på
hans vegne, til at forestå Kongens tjeneste, herunder at iagttage og
forrette det der som Stiftbefalingsmand, kunne kræve hans personlige
nærværelse. 20 november 1716.
384
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot - til deputerede i
sessionerne for Århus Stifts Regiment National Infanteri. Ønsker en
rigtig extract og forklaring over alle de mulct penge, som siden
Land Militcens første indretning kunne være faldet, hvor vidt de er
udgiven og til hvad, eller om de findes i behold, hvilket skal
sendes til General commissariatet, ønsker ellers bekræftelse på, at
ordren er bekommet. 3 februar 1716.
385
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har fundet for
godt, at omslags terminen, som efter forordningen af 24 november
1703, er anordnet at skulle være i Viborg den 2 april, i år udsættes
til 15 april. Ønsker bekræftelse på, at ordren er bekommet. 15
februar 1716.
386
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Kongen er sindet,
at beordre General Major over Ålborg Stifts Regiment National
Infanterier Henrich Rosenauer, med den i det Ålborgske distrikt
forlagte Batallion, i behøvende tilfælde, at skikkes til Norge, hvor
efter han har fået ordre til at sørge for samme sig, hver time kan
være parat, for uden minus forlis, at opbryde og begive sig til
Fladstrand, hvorfra de skulle overføres, ligeledes er han beordret,
at lade de ved samme Batallion stående Svenske, blive tilbage i
deres hidtil havende lægder, under behørig opsigt af lægdsmændene.
Videre beordret den Ribe Stifts Batalion at begive sig til Viborg,
og den Århussiske straks at forlægges til Ålborg etc. 8 april 1716.
387
Fra C Sehestedt, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Henviser
til ansøgning fra Jørgen Bielche, Major ved Århus Stifts National
Regiment til fods, om at han af Kærbygård, som hans moder Frue Beate
Rosenkrantz afgangne Otto Bielches efterleverske, på visse
conditioner, skal have overdraget det underliggende gods, må være
tilladt, til deres creditorers afbetaling, at pantsætte så meget som
kunne beløbe sig til to tusinde rdr, hvorefter Plessen pålægges at
undersøge godsets tilstand og værdi samt, hvad gæld der hæfter på
samme, og fordeligst indsende dette til Cancelliet. 25 april 1716.
388
Fra C Sehestedt, Københavns Slot - efter Kongens befaling. Henviser
til Directeurerne for de fattiges væsen i Danmark, som den 27 marts
blandt andet er anbefalet, at indhente tilforladelig underretning
fra vedkommende som står for delingen mellem afgangne Bodil Steens
arvinger, hvorvidt enhver nu har fået det de efter bevillinger
tilkommer. Man har andraget for Kongen at man ikke ved, hvem
vedkommende er, hvorfor Plessen pålægges at undersøge sagen. 28
april 1716.
389
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Stiftamtmanden pålægges
med største flid at pådrive og pressere alle de Fartøjer, store og
små, som findes ved Søsiden i hans Amter, og det således at de
indfinder sig i København inden denne måneds udgang, hvor de melder
sig hos Vice Admiral Olaus Judicher med rigtig rulle på deres
mandskab, som skal attesteres af Plessen. Nævner også alle
Fiskerbåde og roende Fartøjer, der skal indtage det de kan fra
Magasinerne, men de der har Certepartier fuldfører dette. [Se næste]
18 august 1716.
390
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom der foruden det der
allerede er bortskikket til Norge, haves der endnu en stor mængde
Havre og Byg der kan bortskikkes fra Nørre Jylland, hvorefter hans
befaling er, at Plessen således som han for Kongen agter at
forsvare, i Stiftet gør den anstalt, at til sådan provissions
[proviants] bortførsel fra de steder de deputerede ordinerer, sørges
for at de er fornødne Skiberomme, såvel i Købstæderne som på landet
ved Søkanten, uden persons anseelse og under Magistratens
bestillings fortabelse, anskaffes og at Stiftamtmanden før vinteren
for alvor falder på, drager tilbørlig omsorg for dette, efterdi det
til Kongens tjeneste er højst angelegen [nødvendig]. 4 december
1716.
391
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har besluttet, at
lade en del Kronens såvel Rytter som andet ved Amterne forbeholdt
gods i Jylland, sælge ved offentlig auction førstkommende 28
september, til de højestbydende, alt jvnf den fra Rentekammeret
udgangne trykte plakat af 22 august. Han har fundet for godt, at
pålægge Plessen, sammen med Amtmanden over Silkeborg og Mariager
Klosters Amt Jens Jørgensen Seerup, samt vedkommende Amtsforvalter
eller Regimentsskriver til at bivåne Auktionen, for så vidt det
angår Dronningborg m fl Amter. 14 september 1716.
392
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Der er for ham blevet
foredraget, hvorledes en husmand i Vixøe Sogn i Thy, navnlig Envold
Madsen Lund, som såvel formedelst hans formastelige skælds og
undsigelsers ord mod Mads Andersen Thorup, Sognepræst til Reer [Rær]
Handsted og Vixøe Sogne, som og at han voldelig havde overfaldet
bemeldte Sognepræstes formands afgangne Jens Povlstrups enke med
hans blotte Kårde med blodig og blå hug og slag, samt mere
grovheder, er dømt til at rømme, og såfremt han der i egnen lod sig
finde, da at pågribes og bringes til Bremerholm, at arbejde i Jern
hans livs tid. Han skal ikke alene næstafvigte år 1715 ved Michaelis
tide have indfundet sig til marked i Thisted, hvor han blev pågrebet
og arresteret, men næste morgen rømte af Arresten, men endog
sidstleden tredie Pinsedag er han atter kommet offentlig til stede,
og såvel voldelig med hug og slag har overfaldet en kvinde og hendes
datter i Vixøe By, som og da Sognepræsten Mads Thorup kom til Kirke,
for at forrette Gudstjeneste, søgt ham med en blot Kårde, så han til
sin frelse måtte retirere blandt nogle af Sognemændene, hvor da
delinqventen igen blev pågrebet, for at kunne sendes til Bremerholm.
Og som han igen er bortrømt, skal han på ny hårdeligen have truet
Sognepræsten med ulykke både på person og Præstegård, således han
ved Præstegården må holde vagt om natten eller når han er andet
steds i embeds forretninger. Stiftamtmand Gersdorff over Ålborg, er
befalet at opsætte en beskrivelse af karlens skikkelse og statur,
hvorefter den ved fremkomst til Plessen skal oplæses og han
efterlyses etc. 25 september 1716.
393
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Som Magister Jens Låsby,
Sognepræst til Høje Tåstrup har andraget, hvorledes der er stor
ophold med skiftebrevet efter hans moder Maren Vinter, forrige
Borgmester afgangne Jens Låsbyes enke i Århus, og beder derfor om
hjælp til at få Magistraten i Århus, uden ophold, imod betaling, at
levere ham dette. Kongens befaling er, at når der er betalt for en
kopi, skal de inden seks uger fra denne dato aflevere dette. 9
oktober 1716.
Omslag 1716 - Rescript angl Svenske Fanger:
394
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Det er for Kongen blevet
foredraget, hvorledes en del af de Svenske Fanger, som efter
anordningen af 8 april næstafvigte år, for deres føde og
underholdning, skal tjene Proprietairer og Præster, skal findes så
genstridige og modvillige, at de hverken vil lade sig nøje med øl,
mad eller løn, selv om de får det samme som andre tjenestefolk, men
endog uden tilladelse forlader stederne, og derefter bliver antaget
af Proprietairer og Præster i andre Amter og Herreder, hvorved en
del af dem skal søge lejlighed til at blive ganske borte. Pålægger
Stiftamtmanden på Tingene og Sognestævner overalt i Stiftet at lade
publicere, at ingen må tage nogen Svensk i tjeneste, som kommer fra
et fremmed Amt, ej heller må nogen Præst i det Amt, hvor de var i
tjeneste give dem nogen skudsmål, langt mindre må en Præst på det
sted de kommer til give dem Sacramentet, men bønder, Sognefogeder og
rettens Betjente skal, hvor de findes straks anholde og levere dem
til Amtmanden, som dem til næste Fæstning haver at hensende for der
at arbejde på Vand og Brød, intet andet vorder tilsagt og befalet.
Ønsker bekræftelse på at ordren er modtaget. 20 marts 1716.
Omslag 1717:
395
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Elisabeth Sechman,
forrige Commerce Råd og stemplet papirs forvalter afgangne Christian
Brams efterleverske har andraget, at der blandt dem som af hendes
mand, havde fået stemplet papir til forhandling, er nogle som dels
er sendrægtige, dels modvillige med at betale det de er skyldige, da
på det at hun hurtigere måtte blive i stand til at betale til Zahl
Kammeret, pålægges Stiftamtmanden, at være hende behjælpelig, når
hun anmoder om hjælp til at få sin betaling hos de sendrægtige. 3
maj 1717.
396
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Da indtægterne til Vor
Frelsers Kirke i Christianshavn skal være så ringe, at den ikke kan
betale renter af de capitaler den er bortskyldig, har Kongen fundet
for godt, at henlægge de indkomster, som af adskillige verdslige
vacante [ledige] bestillinger, i den tid de er ledige, så vidt de
visse indkomster angår, dog den løn som af Kongens kasse nydes, ikke
indregnet, hvorefter den der sættes til et sådant embede, skal være
fornøjet med først at nyde lønnen og indkomsten fra den tid dette
tiltrædes. Ønsker Plessens betænkning om dette er gørligt i hans
område. 7 juni 1717.
397
Fra Frederik den Fjerde, Skanderborg Slot. Kongen har allernådigst
fundet for godt, for at forekomme al fare for Rigets sikkerhed, som
Norge af en fjendtlig invasion kunne have at vente, at sende en del
af Tropperne der op til det der værende Cavallerie. Da der også til
dette udkræves en stor del Hø som Norge ikke kan tilvejebringe,
ønsker han at der af hver tdr hartkorn i Nørre Jylland skal leveres
2 lispund Hø, hvilket Plessen pålægges, med al flid, at sørge for
ufortøvet bliver leveret på fire steder, nemlig Fladstrand, Hals,
Århus og Horsens, alt efter hvilke steder der er nærmest liggende
den der skal levere Høet, som for hver læs a 30 Lispund godtgøres
således, at dem der bor otte mil fra stedet med 8 mark danske, og de
der bor længere væk med 12 mark. Og som alt Kongeligt i Jylland
værende bøndergods, er destineret til Ryttergods, hvis indrettelse
allerede er begyndt, og Rytterne i så måde selv behøver Høet, skal
disse ikke levere dette Hø. Ønsker bekræftelse på ordrens
modtagelse. 26 juli 1717.
398
Fra Frederik den Fjerde, Koldinghus Slot. Kongen har fundet for
godt, at lade afholde en Jubel fest, såvel på Universitetet i
København, som udi menighederne overalt i Danmark og Norge,
Fyrstendømmer, Grevskaber, samt i Island og Færøerne, fra den 31
oktober til 7 november incl, den almægtigste Gud til lov pris og
ære. Stiftamtmanden pålægges at bivåne samme i København, hvor han
skal indfinde sig med Ridderordenens kæde, i klæder af Fløjl, efter
den prøve Hofmarskalen Grev Callenberg vorder meddelt, broderet med
Sølv, undtagen på sømmene og revers, medbringe en Carosse med seks
Heste forspændt, dermed ske Vor vilje. 4 august 1717.
Bilag:
Dateret Gottorp 18 august fra Callenberg. [På Tysk].
Henviser til Kongens ordre angående ovennævnte Jubelfest.
Omslag no 221 - rescripter 1717:
399
Fra Frederik den Fjerde, Da der for ham blevet foredraget,
hvorledes Skipperne i Nørre Jylland, hvis Skiberomme og Fartøjer, i
hans tjeneste behøves til en transport til Norge, i en og anden måde
skal prætendere [forlanger] en meget ubillig fragt som ikke nogen
tid før har været brugt, pålægges Stiftamtmanden straks, alvorligt
at tilholde disse, uden videre indvending, at antage en billig
fragt, på det at det er magt påliggende, at tjenesten ikke skal lide
nogen ophold og forsinkelse. Ellers se derhen, at de genstridige
bliver tilrettesat og afstraffede. Ønsker bekræftelse på ordrens
modtagelse. 1 september 1717.
400
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til modtagne
memorial af 21 august, hvor Stiftamtmanden har andraget den
opsætsighed og formastelse, som Peltzner? [Pelse?] og Handskemager
Lig Lauget i Århus skal have øvet, ved det at de efter Magistratens
skriftlige ordre, ej har villet bære en der i Byen og Rådstue
tjeners Rasmus Jensens Lig til jorden, så og at de deres Ligbåre,
hvorpå den afdøde ved andre mænd, som dertil var lejet, til jorden
var henbåret, sammen med deres svende og drenge, som i mængde med
økser, skal have været forsamlet, skal have hugget denne Båre i små
stykker med videre utilbørlig omgang. Stiftamtmanden pålægges at
indkalde samtlige som har været opsætsige på Rådhuset og der gøre
Magistraten en offentlig afbedelse [undskyldning], så og til de
fattige betale en mådelig pengemulct, og dersom anførerne bevislig
kunne opdages, skal de straffes med et par måneders arbejde i
Fredericia Fæstning. Ønsker bekræftelse på ordrens modtagelse. 26
november 1717. Notat om indførelse i Rådstue protocollen.
Omslag 1718:
401
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Fremsender hermed
bevilling for Niels Sørensen Ødum, soldat ved det Århussiske
National Regiment, at han på ustemplet papir og uden betaling i
retterne, må lade udføre en sag mod afgangne Niels Nielsens enke på
Andrup i Dronningborg Amt og hendes fuldmægtig Thomas Blichfeldt,
angående at han på hjemrejsen fra Randers, søges for at have slaget
Blichfeldt, hvilket videre kan fornemmes. Plessen pålægges straks,
at tilstille ham bevillingen, og uden betaling, forordne ham en
Procurator, som efter loven forsvarligt kan udføre hans sag. [Se
følgende]. 23 december 1718.
402
Fra H Rosborg, Haraldslund. [Hans Rosborg]. Som han stod færdig til
i sit høje Herskab, Cancilliindens affærer, at rejse til København,
bekom han Stiftamtmandens skrivelse af 4 hujus, angående
Landsoldaten Niels Ødum, men som han kun har tjent på godset en føje
tid, og ellers mod en anden dygtig karl var blevet lovet en gård i
faster? [se næste], er han blevet kyndig om en voldsdom mod ham, som
han siger han ikke ved af, eller haver forskyldt sig i, hvorfor
Rosborg undser sig ved at fæste ham, eftersom han hverken er ham
eller nogen mand tjent, langt mindre med den carakter kan stå i
Rullen, og tager ham ellers kun, [hans sag] hvis han befales til
dette. Ved at han er overilet med retten og i processer gjort uret,
hvilket han selv hørte ved retten da der førtes sag mod ham. [Se
næste]. 11 januar 1719.
403
Fra Rosenørn, Tvilum. [Se forrige]. Henviser til modtagne fra
Eggers, angående Kongelig tilladelse til Beneficium paupertatis for
Niels Ødum af Capitain Herbst, til at føre en sag mod Niels Nielsens
enke på Andrup og Thomas Blichfeldt beder om at tilladelsen
udleveres, hvor dette brev skal ses som kvittering, henviser videre
til Rosborgs bekræftelse på, at ville påtage sig sagen. 13 januar
1719.
404
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongens vilje og befaling
er, at Plessen i mindelighed skal søge at forlige, en sag mellem
Anders Poulsen af Moestrup i Dronningborg Amt og Major Iver Nicolai
Sehestedt til Havnøe og hans tjenere, angående en halvgård i Øster
Tørslev, som Anders Poulsen skal have fæstet af forrige ejere til
samme gård, og Major Sehestedts hustru, afgange Cancelliråd Niels
Bentzons efterleverske, siden skal have drevet ham fra, og Sehestedt
derimod vil tvinge ham til at beholde. Så også angående den onde
medfart med hug, slag og arrest der skal være øvet mod ham. Skulle
et forlig ikke lykkes, skal Plessen hjælpe Anders Poulsen til rette,
så vidt loven og forordningerne er gennes. Ønsker indberetning og
bekræftelse på ordrens modtagelse. 23 december 1718.
405
Fra Frederik den Fjerde, København. Drejer sig om de to Fyr ved
Schafn [Skavn/Stavn?] og på Anholt, som siden forrige Fyrbøder Johan
Peter Piper afvigte år blev taget af Fjenden og opbragt, ikke er
blevet så forsvarligt forsynede som de burde, især på Anholt, uanset
Stiftamtmanden, efter ordre, med al mulig flid og omhu skal have
draget omsorg for dette. Så ønsker Kongen at der førstkommende 14
december på Rentekammeret afholdes offentlig auktion om, hvorvidt
nogen mod et vist årligt tillæg, i nogle år vil påtage sig,
forsvarligt at forsyne og vedligeholde dette. Indtil samme skal der
forholdes som hidtil, idet Stiftamtmanden alvorligt skal pålægge
vedkommende, at sørge for Fyrene på Anholdt upåklageligt bliver
vedligeholdt, til hvilken ende han lader gøre anstalt til, at de
penge der måtte behøves, efter Plessens anvisning, erlægges af Århus
Amtstue. 31 oktober 1718.
Omslag no 236 - rescripter 1718:
406
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom han af
adskillige eksempler, med største mishag har måttet fornemme,
hvorledes en og anden delinqvent og misdæder, som formedelst drab
eller anden mishandling, er pågrebet på landet og fængslet under
bøndernes varetægt, ofte skal finde lejlighed til at undkomme, både
på grund af uagtsomhed, som begås af bønderne, så og at ingen Fange
- eller Arresthuse skal være i en del Amter, hvorudover desværre, en
og anden grov misgerning, formedelst undvigelse, tit og ofte hengår
ustraffet, og forårsager at Blodet bliver over landet, om Gud af
nåde ikke ville afvende. For at forekomme dette, er hans befaling,
at Stiftamtmanden gør den anstalt, at så snart nogen delinqvent
eller misdæder efterdags bliver pågrebet, føres denne straks til
nærmeste Købstad hvor dygtig fængsel er, og der imod betaling på
bøndernes eller vedkommendes bekostning, jvnf forordningen af 9
december 1712, i henseende til de uformuende, forvares.
Magistraterne og Byfogederne skal alvorligt tilholdes, at holde
Fængslerne i forsvarlig stand, såfremt de ikke vil lide og undgælde,
for hvad der formedelst dette kunne forårsages. 14 oktober 1718.
407
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til vedlagte fra
Magistraten i Århus, efter hans den 10 december næst afvigte
befaling om, at de skulle indberette om Karen Hansdatter Krysing,
sammesteds, som havde anholdt om Kongelig tilladelse til, at være
sin egen værge, endnu levede og om hun havde den fornuft, som på
henvendelsen var attesteret af Clemmend Hansen Krysing og Lauritz
Holmsted, under dato 21 december næst efter. Pålægger Plessen
fordeligt at indsende erklæringen til Kongens resolution. 7 januar
1718.
408
Fra Frederik den Fjerde, København. [5 sider]. Til tjenestens
befordring, ønsker han jo før jo hellere, at Århusiske National
Regiment til fods, skal recrutteres og complet istandsættes, hvorfor
han, på det mindre mangel på mandskab må findes, og recrutteringen
snarere og lette kan gå for sig, bevilger, at hvert Kompagni kun
skal være af 100 mand idel Nationale Danske, de allerede ved
Regimentet stående indfødte Svenskere, skal ikke med i beregningen.
Derefter om Ryttergodsets indretning, hvad der finde mest belejligt
at blive henlagt til dette etc. Også noget om det Ålborgske National
regiment o s v. Recrutteringen til Århus er berammet til begyndelse
den 22 februar og endes den 12 april. 25 januar 1718.
409
Fra Frederik den Fjerde, København. Henviser til vedlagte, hvoraf
kan fornemmes, hvad de Committerede ved Ryttergods indretningen i
Jylland, angående den sidst anbefalede Recruttering til det
Nationale Infanteri, og den forhen bestemte repartition af 100 tdr
hartkorn på en karl, har forestillet. Kongen har på dette
approberet, at Recrutteringen ikke skal iværksættes før Dragonerne
tillige med soldaterne, på en gang og en tid af hele Jylland bliver
udtaget, og når dette er sket, der da af hele antallet udtages 600
af de bedste til Dragoner. Ligeledes skal lægderne indrettes
således, at der er en karl af 80 til 90 tdr hartkorn. Nævner også
tilrettelæggelsen af Ryttergodset. 19 februar 1718.
410
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Der er for ham blevet
foredraget, at en mand af Hamborg, navnlig Henrich Sahs, udi en sag
mellem Jørgen Helmers i København og ham selv, til Varde Byting den
10 november sidst forleden, blandt andet var tildømt at bøde til Vor
Frelsers Kirke i Christianshavn 50 rdr, men ikke har indfundet sig
med samme, hvorefter Kongen pålægger Stiftamtmanden, at såfremt Sahs
skulle have midler stående, straks på behørige steder lader kundgøre
at, hvor nogen af hans midler findes, skal vedkommende som er
vidende om dette, angive samme, på det Kirken kan nyde sine bøder.
14 februar 1718.
411
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Hvad Jørgen Lund, Amtmand
over Lundenæs - Bøvling Amter, har andraget angående de grove mord
og andre udædiske gerninger, som af Natmænd og Rakkere skal begås
og, hvad han ellers foreslår mod dette, ses af vedlagte kopi af hans
memorial af 17 december sidst. Ønsker Plessens betænkning om samme,
hvorvidt forslaget kan praktiseres i hans Stift. [Se næste]. 14
februar 1718.
412
Fra J Lund, Viborg. [Se forrige - 11 sider]. Af den kraft, den
Kongelige befaling af 22 oktober 1714 til civile og militair
Betjente indeholder, er den Natmand Anders Jacobsen som den 9
december 1713 på en meget skrækkelig måde myrdede en Soldemager i
Hammerum Herred, Lundenæs Amt, navnlig Niels Mouritzen, den 23 juni
sidst bleven pågrebet i Bølling Herred, efter han kort tid tilforn,
om natten havde begået indbrud i en bondes hus, og der stjålet
penge, klæder og andet som han kunne bringe med sig, om hvilket
noget forklares i beretningen af 2 juli sidst. Fremgår at hans
forklaring var at han med Pistol skud ville dræbe Soldemageren, men
kun ramte ham i Armen, hvorfor han havde de kræfter, at han tog
flugten og svømmede over en Å og derefter skjulte sig i en lade i en
bondeby. Natmanden og en Kammerat som han havde med sig, der ikke
kunne svømme, fandt omsider en Båd ved Åen, som de satte over med,
og derefter søgte bondebyen, hvor de mente Soldemageren var, da
folkene fornam disse Rakkere, tog hver menneske flugten af
forskrækkelse, da de mente at samme ulykke var dem lige så nær som
Soldemagerens, da disse to mordere omsider fandt denne i en lade,
trak de ham ud på marken, og der delte hans Lig mellem sig at hver
kunne knuse en Arm og et Ben, stak en Fork gennem hans hals og lod
ham ligge, da han nu var knust på alle 4 Lemmer og således
medhandlet, foruden Skuddet som han først havde fået, omsider måtte
dø. Morgenen derefter tog de en Hest på marken og til denne bandt
den dødes Fødder og dermed slæbte ham baglæns til Åen, hvor de
kastede ham udi, og lod ham flyde med til Havet. Den ene af disse 2
Natmænd døde kort tid efter, og blev af sine Kammerater kastet i
jorden, hvor vil ingen give oplysning om, den efterlevende Anders
Jacobsen, blev efter Landstingsdom henrettet den 7 september sidst,
på den måde at hans Arme og Ben medens han var i live, af
Skarpretteren blev knust, højre hånd afhugget og hovedet med en økse
skilt fra kroppen, som derefter blev parteret i 4 parter og lagt på
4 Stejler, hånden og hovedet naglet fast på en stage og sat under en
Galge til et tegn på, at han er dødet både for mord og tyverier. Da
man måtte tænke at sådan hård execution skulle føre sådanne
uchristelige mennesker og morderiske gemytter til forskrækkelse og
forlade deres fortsæt til sådan gerninger. Uanset dette begikkes der
dog 4 dage fire dage derefter et nyt mord af 2 andre Natmænd som
stod og så på nævnte execution, den ældste Christen Pedersen og den
anden sønnen Christen Christensen, som begge 12 juli sidst faldt ind
i et hus i Bølling Herred, hvor 2 mænd som var i huset tog flugten,
blev konen i huset tilbage, hvorefter den gamle Rakker befalede
sønnen at dræbe hende med Skud, som han og gjorde både med Hagl og
Kule [Kugle] af Flint. Konen der gik med et 27 uger levende Foster,
hvilket Nabokonerne har aflagt deres vidende om, faldt straks død
om, hvorefter de bortrøvede penge og andet. Disse to blev efter
Landstings dom henrettet den 3 december sidst. Derefter følger over
de mange sider, hans forslag om, hvad der bør gøres mod disse
forbrydere etc. 17 december 1717.
413
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se tidligere]. Giver
hermed til kende, at han efter ansøgning af [Herredsfoged] Christian
Jessen, som ved Landstingsretten den 18 november 1717, er fradømt
hans anbetroede Hads Herreds Fogderier, formedelst hans forøvede
opsætsighed og formastelse imod Conseilets befaling af 7 september
1715, og den af Plessen fastsatte suspension fra sit embede, for de
af ham oppebårne og staden Altona allernådigst bevilgede
Collectpenge, hvilke han ikke har villet aflevere til vedkommende,
af sær Kongelig nåde, i henseende til hans allerede udståede straf,
såvel som til hans fattige hustru og børn, allernådigst har
pardonneret [tilgivet] ham og bevilget, at han igen må tiltræde sin
stilling som Herredsfoged, dog skal han gøre Plessen en offentlig
afbigt på Tinget, når denne igen indsætter ham, der skal ske med det
forbehold og advarsel at, hvis han ikke herefter skikker sig bedre,
skal han uden videre lovmål plat være afsat. 24 oktober 1718.
414
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Plessen skal straks
tilholde Magistraten, hvor de er og ellers Byfogeden i Købstæderne,
at de Officerer som der bliver forlagt, efter deres Charge, bliver
anvist sømmeligt qvarter, for hvilket en Oberst betaler 4 rdr, en
Oberst Lieutenant eller Major tre rdr, en Ritmester eller Capitain
to rdr og en Lieutenant, Cornet eller Fendrich en rdr i månedlig
leje. Kongen vil desuden forunde borgerne i Købstæderne, som
Soulagement [erstatning] for deres indkvartering, så længe Rytteriet
er hos dem, årlig fornøden ildebrand, enten i Skoven eller
tørveskær, så længe disse kan tåle en årlig udvisning. Altså et vist
kvantum til enhver, beregnet i forhold til det kvantum
Underofficerer og Ryttere som de i kvarter hos dem selv har, nemlig
Oberster tolv Skovlæs - en Oberst Lieutenant og Majoren ni do, en
Ritmester seks, en Lieutenant og Cornet fire do, en Underofficer,
ordinaire bonde læs - otte læs, en Gemene som er i Byen seks bønder
læs, fire Ryttere i et qvarter tyve Bønderlæs, seks Ryttere do
fireogtyve bønderlæs, hvortil Stiftamtmanden skal eragte, at hvis
Skovene ikke er tilstrækkelige, da haver de at lade sig nøje med
tørv alene, der på nærmere angiven måde, må anvises af denne. 26
september 1718.
415
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom det er fornødent,
at når Rytterne som ved Ryttergodsets indretning, i en og anden
anledning, skal ligge i qvarter i en Købstad, må man være betænkt
på, at de af den Slettedaler de ugentlig er tillagt til
underholdning til betaling af Brød, pålægges Stiftamtmanden, at
Magistraten eller Byfogeden, hvor sådan ikke er, træder sammen med
Obersten og fastsætter en vis takst, hvorfor Brødet skal leveres,
desuden skal vedkommende tilholdes at have det nødvendige forråd af
Rug og Mel, ligesom der til Bagerne skal gives forsikring om, hvor
mange pund Brød, ethvert Compagni ugentlig kan aftage. 23 april
1718.
416
Fra Frederik den Fjerde. Såsom der muligt kunne findes de
Proprietairer, hvilke ej nu, som førhen er sket, der ikke uden
Kongelig special ordre, vil bekvemme sig til at forsyne de ved
sidste session, af deres godser, udtagne til National Infanteriet
med ny under mundering, så pålægges Plessen, at formane og tilholde
disse, at de lige såvel som før, lader deres villighed og skyldighed
således, at de udtagne straks og uden ophold, bliver forsynet med
samme. 23 april 1718.
417
Fra Frederik den Fjerde, Københavns? Slot. [Beskadiget – ser ud som
om det gennem længere tid har været i en lomme]. Kongen har
anbefalet General Auditeur Hieronimus Borneman, ved Krigs Fiscalen
Davis Croleu, at lade undersøge en sag, angående et på afgangne
Anders Madsen, forrige Underconstabel, begået mord, og udføre samme
sag mod den skyldige. Kongen har måttet fornemme, at en Studiosus
Peter Christian Lyngbye skal være mistænkt, såsom han straks om
morgenen, efter mordet var begået, skal være forsvundet, og da han
er blevet eftersat, stedse har taget flugten. Kongens befaling er
da, for at forhindre den eftersøgte, hvis fader er Friderich
Thomasen Lyngbye, Sognepræst til Lyngby og Albøge menigheder i Århus
Stift, eller hans pårørende, før processen sker, på en eller anden
måde skiller sig fra sine midler, at Stiftamtmanden gør den anstalt,
at dette registreres således, hverken ham eller pårørende eller hvem
det måtte være deraf, eller hvad han i fremtiden kunne arve, lader
noget forsvinde. 8 marts 1718.
Omslag 1718 - et rescript m v angl bøder til vor Frelsers Kirke:
418
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Christian Ditlef,
Greve af Reventlov m v, Amtmand over Haderslev Amt etc,
allerunderdanigst har anholdt, at han for de prætenderende renters
betaling af de 300 rdr bøder som hans [hustru] Grevinde Benedicte
Margareta von Brochdorf, udi en sag for Højesteret med afgangne
Mathis Bannermans arvinger til Vor Frelsers Kirke i Christianshavn
den 16 maj 1699 er tildømt at betale, allernådigst, formedelst de af
ham fremførte årsager, må være forskånet [for at betale]. Men som
Kongen ikke vil, at det der en gang er given til Gudelig brug, igen
derfra tages, især fordi Kirken til dette er højligt trængende, skal
Plessen om disse og andre bøders inddrivelse, efterkomme befalingen
af 22 august 1711. 18 november 1718.
Bilag:
Dateret 29 oktober 1718 fra Reventlov, Altona. [På Fransk].
Nævnes Johannes Christensen Meller, København. [Se næste].
419
Fra Johannes Christensen Meller, Hafnia [København - se forrige].
Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 26 april, som han ikke har
besvaret, formedelst han idelig har afventet Kongelig resolution om,
hvorvidt Grev Reventlov skal svare skadesløse renter af de 300 rdr,
men har til dato intet hørt. Nævner også hans erindring til Palle
Krag i Viborg Stift, jvnf Kongelig befaling af 22 august 1711, der
under 7 august har svaret. Videre Adam Ernst Pentz og ellers
forskelligt om Vor Frelsers Kirke etc. [Se næste]. 11 oktober 1718.
420
Fra P Kragh, Katholm. [Se forrige]. Henviser til modtagne af 4
hujus, angående de 500 rdr mulct Adam Ernst Pentz, den 21 juli 1708
ved Højesteret er idømt. Samme er siden den 6 august 1709 af Kongen
blevet modereret til 200 rdr, hvilket han har modtaget sammen med et
udtog af Højesterets protocollen, samt et forseglet brev fra
Etatsråd og Præsident Meller til Pentz, hvilket han ikke har villet
undlade at meddele. [Se næste]. 11 november 1718.
421
Fra Johannes Meller, Hafnia [København - se forrige]. Henviser til
skrivelse af 11 oktober, hvorefter han af Adam Ernst Pentzez brev af
21 oktober, må fornemme, at Plessen har erindret ham om betalingen
af de resterende 200 rdr med påløbne renter [til Vor Frelsers
Kirke], som han beretter falder ham meget tungt, og derfor begærer
dilation [eftergivelse], hvilket ikke er i hans magt, og ser ikke
andet, end at det må drives så vidt som det kan. Til dato er der
endnu ikke kommet noget om, hvorvidt Grev Reventlov skal befries for
betalingen af renterne. 29 oktober 1718.
2 bilag:
1)
Dateret 28 oktober 1718 fra Reventlov, Altona - [på Fransk] om hans
sag med betaling af bøde til Vor Frelsers Kirke.
2)
Dateret 25 gbr 1718 fra J Christensen Meller, København. Del af
bilag, hvorpå nævnes indkaldelse af angiveren til lovlig bevisning
og Skovrideren til hans forsvar. Nævner også en Veksel på 2000 rdr,
og omkostninger 1/2 pct pr måned, i alt 2060 Cour, der den 11
december forfalden til Jøden Bernt Jacob, men ellers uklart.
422
Fra Johannes Meller, Hafnia. Henviser til sin skrivelse af 29
oktober, som han ikke har fået noget svar på, angående skadesløs
betaling af bøderne [til Vor Frelsers Kirke], hvortil andre
Stiftamtmænd har ment, at skadesløs betaling kun skulle forstås om
omkostningerne. Han har derfor været årsaget til at udbede sig
Kongens resolution, hvoraf følger kopi. Nævner igen Grev
Reventlov. 6 december 1718.
423
Fra Johannes Christensen Meller, Hafnia. [Se forrige]. Stadig om
Grev Reventlovs betaling, han har nu efter Højesterets dom af 16 maj
1699 betalt de idømte 300 rdr med skadesløse renter i alt 477 rdr
[til Vor Frelsers Kirke]. 20 december 1718.
424
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Kopi sign af Meller].
Henviser til forespørgsler om skadesløs betaling af bøder [til Vor
Frelsers Kirke], hvorpå svares at som det både er bekendt og
praksis, at ordet Skadesløs betaling, indeholder både renter og
rentes renter, desuden al den bekostning som der med må gøres, for
at få betalingen, hvilket er Kongens vilje. 18 november 1718.
425
Fra Johannes Christensen Meller, Hafnia. Henviser til modtagne
ekstrakt af 8 juni 1711, hvorom Kongen har tilskrevet
Stiftamtmanden, jvnf vedlagte kopi, angående dem der stadig mangler
at betale deres idømte bøder [til Vor Frelsers Kirke] etc. Nævner
også at han har modtaget tre memorialer fra Cancelliet til Kongen,
nemlig af 7 maj 19 juli og 9 december, og som der i den af 19 juli
meldes, at Søren Sørensen i Starkier? under Frijsenborg, ved Sønder
Lyng - Middelsum Herredsting den 9 december, er dømt til at bøde 3
rdr, der endnu ikke er betalt o s v. 19 februar 1718.
426
Fra Johannes Christensen Meller, København. Fortegnelse over dem
der skal betale bøder til Vor Frelsers Kirke i Christianshavn. 1699:
Fru Benedichte Margretha Brockdorf, afg Jørgen Scheels, nu General
Reventlov 300 rdr. Niels Ibsen Smahl, Birkedommer til Marselisborg
Birketing 10 rdr. 1700: Henrich Vintersen, Birkefoged til Tirsbæk
Birk 10 rdr. 1703: Henning Ahrensdorph 10 rdr. 1708: Jørgen Nielsen,
Birkedommer til Marselisborg Birk 50 rdr. 1709: Jørgen Nielsen, do
10 rdr. 1711: Justitsråd Krabbe 5 rdr.
Cancelliråd Nicolai Nissen 5 rdr.
Grende [Grenå] borgerskab 20 rdr. 19 februar 1718.
427
Fra Krabbe, Viborg. Henviser til modtagne, i følge hvilket de 10
rdr til Vor Frelsers Kirke, straks skal blive betalt, hvilke er de
første som han i så måde betaler. 10 april 1718.
428
Fra Gersman, København. Udi sagen mellem Bent Müller på Lergrav på
den ene side og Jægermester Jochum Christopher Zeppelin og Mathias
Hansen, Herredskriver i Nørvang - Tørrild Herreder på den anden
side, er Commissairerne i sagen Justitsråd Oluf Krabbe og
Cancelliråd Nicolai Nissen den 20 juni i Højesteret dømt til at
betale 10 rdr til Vor Frelsers Kirke, hvilket att at være rigtig
kopi af protocollen. 12 april 1718.
429
Fra A Pentz, Mariager. Ved sin hjemkomst fandt hans Plessens
skrivelse, ang 200 rdr til Vor Frelsers Kirke med renter fra 21 juli
1718, hvilke han ikke evner, på så kort tid at tilvejebringe, idet
han havde indbildt sig, at han efter sin ansøgning, var blevet
eftergivet dette, men da han skal betale beder han om, at Plessen
vil hjælpe ham med et par ord til vedkommende, at pengene til
førstkommende Snapsting vil blive betalt. 25 oktober 1718.
430
Fra Johannes Christensen Meller, København. Anno 1718 den 21 april
har Grenå borgerskab ladet betale til Vor Frelsers Kirke i
Christianshavn, efter Højesteretsdom af 27 juni 1711 20 rdr samt
renter 7 rdr 4 mk 12 sk. 21 april 1718.
2 bilag:
1)
Dateret 5 maj 1718 fra Knud Henrichsen, Grenå, om samme mulct.
2)
Dateret 13 april 1718 fra Knud Henrichsen, Grenå. Om samme mulct,
hvori bl a nævnes Christopher Broch, der som den vederhæftigste og
visseske borger i Byen, i dag har afsendte de 20 rdr med sin
skadesløse gæld.
Omslag 1719:
431
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til modtagne
memorial af 24 marts, hvoraf han har fornummet, at Plessen på
Kongens nådigste behag, efter ansøgning fra Magistraten i Randers, i
henseende til at han har bevilget Byen ny Landstingsret, og at
Rådstueretten derfor ikke fremdeles kunne holdes på samme dag som
Bytingsretten, nemlig om mandagen. Rådstueretten skal herefter
holdes om onsdagen hvor den begyndes kl 9 om formiddagen. 3 april
1719.
Omslag 1719 - rescripter:
432
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Fremsender hermed
bevilling for Michel Oussen og Jens Nielsen m fl selvejer bønder i
Oder [Odder] Sogn til, at de må udføre deres sag på slet papir og
uden betaling i retterne imod Os Elskelig Oberste Rantzau angående,
at han vil pålægge dem at forrette hoveri på samme måde som
fæstebønderne. Kongens vilje og befaling er, at bønderne med det
fordeligste skal have bevillingen, således sagen kan behandles ved
lands lov og ret. [Se næste]. 6 januar 1719
433
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Kongen har
efter ansøgning fra Michel Oussen og Jens Nielsen med flere selvejer
bønder i Odder Sogn, bevilget og tilladt, at de indlæg, breve og
beviser, som de forårsages til at fremlægge i deres sag mod Oberst
Rantzau til Rodsteenseje angående, at han vil pålægge dem hoverie
lige med hans fæstebønder, så og at han skal have solgt Jens
Nielsens søn for et hundrede Slettedaler til at være soldat for
Assessor Thygesens gods, og frataget dem nogle møllesten, som de
mener tilhører dem, overalt udi retterne må fremlægges på ustemplet
papir, oplæses og til påkendelse antages så og at, hvis acter, domme
og dokumenter som i samme sag passerer, ligeledes at de på slet
papir uden betaling af rettens Betjente tilbørlig får den
beskrevet. 6 januar 1719.
Påskrift:
Dateret 24 januar 1719 fra Jens Klog, der att at dette er
en rigtig kopi, som blev leveret til en person, hvis navn han ikke
rettere husker, end det var Søren Sørensen, som bar Kongen libri og
havde tjent som Kusk eller staldkarl ved Kongens Felt Eqvipaqe, og
havde fået sin afsked, såsom denne Søren Sørensen indstændig, på
bondens vegne begærede, at de selv måtte få den i hænde, og foregav
at en af bønderne var syg, hvilken af ham havde forlangt, at han i
Cancelliet ville affordre bemeldte Kongelige resolution, og at de
ville rejse samlet til Jylland.
Notat:
Dette er en rigtig udskrift af originalen, som vi til os haver
annammet.
Jens Nielsen, S O S, Eche?
S??
Ousensen, ??.
Bilag:
Uden dato og navn, til Plessens underretning, meldes fra
Cancelliforvalter Jens Klog, at da denne ordre var under expedition,
var han ikke bevist at nogen af selvejer bønderne var i København,
men som de siden har indfundet sig i Cancelliet, og blev vidende om
at Kongen har bevilget dem Beneficium paupertatis [fri proces] i
deres sag mod Oberst Rantzau, har de begæret at de selv måtte få
bevillingen, hvilket de også har bekommet.
434
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Kongen lader
oprettet et Uldent manufactur [Fabrik] her i København, og derfor
lader forbyde al udførsel af Uld til fremmede steder, pålægges
Stiftamtmanden straks, at informere sig om hvad Uld i de forgangne
10 år har kostet, såvel det som er anvendt her i landet som det der
er udført, hvilket indberetning ønskes inden 4 uger. [Se næste]. 14
februar 1719.
435
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. I forbindelse med det
oprettede manufactur, har han besluttet at lade indkøbe alt det Uld
som falder i landet, hvorefter Plessen pålægges, at indsende forslag
om nogle vederheftige og forstandige mænd, der kan stå for indkøb og
transporten, for hvilket de skal nyde en provision på en procent, og
ellers correspondere med Kammerråd Hans Christian Lautrup om det
videre. 10 marts 1719.
436
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Fremsender hermed
underretning om en stilstand af Våben på seks måneder, som er
indgået mellem Danmark og Cronen af Sverige, hvilket straks på
behørige steder skal publiceres. 4 november 1719.
Bilag:
Uden dato og underskrift lydende, at Hans Kongelig Mayt til
Danmark og Norge etc, haver på Hans Kongl Mayts af Store Brittannien
forlangende, den 30 octobris Anno 1719 indgået en stilstand af Våben
på sex måneder imellem Høystbemelte Hans Kongl Mayt til Danmark og
Norge og Cronen af Sverige, hvilken stilstand tager sin begyndelse
Ti dage efter ovenskrevne dato i København og hele Danmark som er
den 8 Novembris og Tyve dage udi Norge, som er den 18 Novembris/:
som på lige måde og på samme fod sker udi Sverige:/ og at udi
fornævnte sex måneder Søfarten og Commercien må have fuldkommen
frihed på alle Lande, Kyster og Havne, som hans Kongelig Mayt til
Danmark og hendes Mayt Dronningen af Sverige tilhøre, for alle
Skibe, som hid og did ville komme, uden forskel, fra hvad Nation de
end monne være, og således al Hostilite udi fornævnte sex måneder
aldeles ophører.
437
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har erfaret at en
del Proppietairer, når de skal levere Rekrutter til National
Regimenterne, er af den mening at de ikke er pligtige til at levere
karle i stedet for dem som efter præsentationen, er deserteret eller
på grund af sygdom eller andet, findes udygtige. Der skal endog
findes de Proprietairer, som for at befri bønderne for enroullering,
hverver landstrygere og andre løsgængere, og derefter præsenterer
disse, hvilke senere deserterer eller befindes med fejl som ikke er
opdaget ved sessionen, og derefter ikke vil præsentere end anden.
Plessen pålægges, at tilholde Proprietairerne at de altid skal
skaffe andre dygtige karle i sådanne tilfælde. 17 november 1719.
438
Fra Frederik den Fjerde, Christianie. Da det er blevet foredraget
for Kongen, at der sker adskillig fortrædelighed af underrettens
Betjente, som bør [skal] inddrive bøderne til Vor Frelsers Kirke,
pålægges Plessen straks at gøre den anstalt, at alle de som er eller
bliver dømte straf til Vor Frelsers Kirke, og ikke har eller retter
for sig [betaler], skal de og deres arvinger uden undskyldning eller
udflugter, svare hovedstolen med skadesløse renter fra dommens dato
indtil betaling skar. 8 juli 1719.
439
Fra Johannes Christensen Meller, Hafnia. [Se tidligere]. Bekræfter
at Stiftamtmanden over Riberhus Ernst von Calneir, ved Elias Banne?,
har betalt for Henrich sal købmand i Hamborg 50 rdr, efter dom ved
Varde Byret den 10 november 1717 til Vor Frelsers Kirke. 20 februar
1719. Att 26 december 1719 af Calnein.
Bilag:
Dateret Ribe 26 xbr 1719 [på Tysk], sign bl a Matth
Petersen.
440
Fra Folmer Thomasen, N?? ??. Henviser til Kongelig befaling af 8
juli sidst, angående bøder til Vor Frelsers Kirke, som han har
modtaget fra Stiftamtmanden. Hans vilje har også været til, når
anledningen har været, at idømme bøder til nævnte Kirke og
Qvæsthuset i København, men som han den 30 januar 1695 på Viborg
Landsting blev dømt til 4 rdr i kost og tæring, fordi han havde
henfunden nogle bøder til Qvæsthuset, hvor han ellers mente at have
efterlevet forordningen af 23 juni 1683 og Qvæsthuset og Hospitalet,
har han ikke siden den tid, fordristet sig til at tildømme disse
noget. 24 august 1719.
Omslag 1720:
441
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom Jørgen Rasmussen
i Grenå, som formynder for afgangne Anders Sørensen Dolmers forrige
indvåner sst, og hans afgangne hustru Dorethe Sophie Rasmusdatters
efterladte børn har andraget, hvorledes Byskriveren Herman Ponich
nu ved skiftets holdelse forlanger salarium efter Dolmer, som om
skiftet efter ham var afholdt, skønt Kongen den 21 august 1705 har
givet bevilling til, at den længstlevende måtte forblive i uskiftet
bo med børnene, så længe denne forbliver i enkestand og ellers, at
skiftet der efter forrettes under et. Byskriverens forlangende er
således urettelig, hvorefter Plessen må meddele denne Kongens
befaling, at når han nyder sit salær af hele boet på en gang, kan
han ikke have ret til at kræve mere. 23 februar 1720.
442
Fra Frederik den Fjerde, Københans Slot. Fremsender her med et, af
afgangne Inger Sørensdatter Tybring, afgangne Johan Utrechts
efterleverske i Ebeltoft, oprettet testamente dateret 3 oktober
sidst forleden, på hvilket vedkommende har ladet gøre ansøgning om
Kongens confirmation, men bemeldte afgangne Inger Sørensdatters
søster Karen Sørensdatter Tybring afgangne Niels Henrichsens af Vor
Stabelstad Nyborg, har derimod indgivet sin memoral af 17 oktober
næst efter, som herhos følger [ikke vedlagt]. Plessen pålægges
straks, at undersøge om der er passeret noget urigtigt ved dette
testamente, desuden om skiftet er afsluttet, og derefter
tilbagesende nævnte testamente og bilag. 1 november 1720.
Omslag no 267 - rescripter 1720:
443
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Kongen må ugerne
fornemme, hvorledes der til borgerskabsbreve i Købstæderne, ikke
altid bruges det rette forordnede stemplede papir, befaler derfor,
at alle borgere i Stiftet indkaldes på Rådstuen, hvorefter deres
borgerskabsbreve efterses, og mulige misligheder optegnes, som
derefter indsendes til Kongens videre resolution. I øvrigt skal
Magistraterne og Byfogeder m v, alvorligt tilholdes at overholde
samme. 22 juli 1720.
444
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til klage fra
Feldberederne i Horsens over, hvorledes en og anden af deres
profession, endog drenge som straks er kommet af lære, nedsætter sig
på landet, og der driver deres håndværk, samt ved deres omstrippende
opkøber alle de Skind de kan overkomme, så der kun er ganske få der
kan købes til Byen. Det er nu kommet så langt, at de på landet ikke
alene antager lærlinge, men endog sælger deres varer på markederne
med videre, jvnf vedlagte kopi. Eftersom loven om håndværkere på
landet ikke tillader Feldberedere, men vel Skindere at nedsætte
sig, pålægges Stiftamtmanden at sørge for, at Feldberederne på
landet som ikke kun ernærer sig som Skindere, tager deres bopæl i
Byerne. [Se næste]. 13 september 1720.
445
Fra Oldermand Jens Pedersen Feldbereder, m fl, Horsens. [Se
forrige]. "Dend Berømmelige forsorg Eders Kongelig Majt icke mindre,
end sine Salig Høylowlige Forfædre for Kiøbstedernes opkomst, hawe
haft, deels med adskillige anordninger om Landprangs afskaffelse, og
dels med wisse Puncter og Articuler Laugene og Haandwerkere
Allernaadigst at benaade". Har givet dem frimodighed til beklagelig
at andrage, hvorledes en og anden af deres profession, endog drenge,
nedsætter sig rundt omkring på landet, til skade for dem i Byerne
etc. Beder derfor om Kongens hjælp. På samtlige Feldberederes vegne:
Oldermand Jens Pedersen Feldbereder, Hans Sørensen, Niels Andersen,
Jens Jensen, Niels Eskesen, Johan Kasten, Niels Jacobsen, Niels
Sørensen, Jørgen Knudsen og Palle Pedersen. 10 februar 1720.
446
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Der er for Kongen
andraget, hvorledes der på adskillige steder er gået i svang med
urigtige Smør fustagers indrettelse, så for at få dette afskaffet,
er hans befaling, at Stiftamtmanden straks ved Plakater på behørige
steder, lader publicere, at såfremt der hos nogen Bødker, efter
dette års udgang, befindes fustager som ikke er rigtigt justerede
efter forordningen om mål og vægt af 10 januar 1698, eller nogen
betjener sig af sådanne, skal ikke alene træerne som findes der være
confiskeret, men endog de skyldige, uden nåde, efter forordningen,
straffes. Plessen skal ligeledes have nøje indsigt med, at
forordningen overholdes. 15 juli 1720.
Notat:
Den 19 juli er der herom gjort vedbørlig anstalt.
447
Fra Frederik den Fjerde, København [Kopi sign Gyldencrone m fl].
Såsom Kongen har anledning til at tvivle på, at Tolderne, ikke efter
Told ordonancen, dagligt indfører det passerede i de tilstillede
Toldbøger, men de fleste betjener sig af Kopibøger, indtil enten
måneden eller året er gået, hvor Toldbøgerne da renskrives, hvorved
der da er lejlighed til at forandre eller beregne Tolden på den
måde, at der kan ske skade for Kongen og fordel for dem selv,
pålægges Stiftamtmanden at besøge de i Stiftet værende Toldsteder 4
eller 6 gange årligt, ja tiere om det eragtes fornødent, og derefter
ved ankomsten, straks uden nogen ophold at lade sig forevise
Tolderens, Controlleurens og Toldbetjentenes rette Told og
Contrabøger, og derefter att, hvornår eftersynet er sket. For visse
langtfra liggende Toldsteder er det tilladt Stiftamtmanden - på eget
ansvar - at beskikke en i nærheden værende Betjent til dette. [Ingen
dato] 1720.
Bilag:
Uden dato fra Gyldencrone, m fl, om samme.
448
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til at, hvad
der er indkommet, angående den i Marseille i Frankrig grasserende
smitsomme Pest og sygdom, kan ses af vedlagte kopier, hvorefter han
befaler, at der ved Søstederne straks gøres den anstalt, at ikke
nogen derfra kommende Skibe indlades i Havnene, men alle optænkelige
forholdsregler tages, så sygdommen, ved Guds bistand kan undgåes. 1
november 1720.
2 bilag:
1)
Dateret 25 oktober 1720 til Hagedorn i Hamborg [på Tysk] nævnte
bilag om sygdommen.
2)
Dateret 25 oktober 1720 fra Nicolaus Lucas Schaffshausen.
[På Tysk]. Om samme sygdom som er konstateret i Marseille, nævner
også London etc.
449
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Stiftamtmanden skal
straks indgive omstændelig relation om, hvorvidt de Barberer som
opholder sig i Stæderne i Stiftet, ere dygtige eller, hvad der kan
være at sige på dem, hvor mange der er i hver Købstad, og om flere
kunne gøres fornødne, ønsker også at Plessen bekræfter ordrens
modtagelse. 8 april 1720.
450
Fra Frederik den Fjerde, Københavsn Slot. [Se tidligere]. Såsom
stilstanden mellem Danmark og Sverige den 8 maj førstkommende er
ude, og Svenskerne i deres Havne udruster adskillige armerede
Fartøjer, så er hans vilje, at Plessen straks lader de Negotierende
og Sejlende dette at vide, at de kunne tage sig i agt så også, at
Kongen vil lade equippere en del Krigsskibe og Fregatter til
beskærmelse for de trafikerende, således de ubehindret og med
sikkerhed, kan fortsætte med deres fart. 29 april 1720.
451
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Henviser
til skrivelsen af 29 april, hvoraf fremgik at stilstanden mellem
Danmark og Sverige ophørte den 8 maj, desuden om at Svenskerne
udrustede adskillige Skibe.
Fortsætter at Svenskerne har forsikret,
at de på deres side, intet fjendtligt vil foretage sig imod de
Danske eller deres undersåtters Skibe i Nord eller Østersøen,
hvorfor han også ønsker at disses Skibe skal forholde sig på
lignende måde. 17 maj 1720.
452
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom at stilstanden
mellem Danmark Sverige atter på 6 uger af dato 22 maj er prolongeret
[forlænget], pålægges Plessen straks at publicere dette overalt i
Stiftet. Og som samme stilstand den 4 juli er til ende skal alle
erindres om, at indrette deres Skibe og ladninger efter dette. 24
maj 1720.
453
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Efter ansøgning fra
Christian Carisii [Charisius] har Kongen allernådigst bevilget, at
denne der under Stamhuset Constantinsborg, besidder et sorterende
Magasinhus, Bispegård kaldet, beliggende i Århus, må afhænde dette,
når han efter sit gjorte tilbud og forsikring, når Gud giver fred,
for pengene køber så meget jordegods til Stamhuset [som kan fås for
disse], hvorom han har givet sin revers [forsikring]. [Se næste]. 5
januar 1720.
454
Fra C Carisi, Constantinsborg. [Charisius - til Plessen - se
forrige]. Henviser til Kongens tilladelse til, at han må sælge
Bispegården i Århus fra Stamhuset, formedelst den store reparation
der falder på [Bispegården] og han den heller ikke har nødig. For de
800 rdr og 10 dukater han har fået for dette, lægger han
efterfølgende gods til Stamhuset i stedet for, hvilket er beliggende
i Kolt By, Anders Sørensen og Søren Katrup 11 tdr 2 skp 2 fc 2 1/2
alb og Søren Nielsen ibd 4 tdr 1 skp 3 fc 2 alb. 22 maj 1720.
Notat:
Att om hartkornets indførsel i Jordebogen.
Omslag 1721:
455
Fra Frederik den Fjerde, København. Kongen ønsker at Plessen sammen
med Christian Ditlef Greve af Reventlow samt Amtmand over Haderslev
Amt etc, gør den fornødne anstalt til opbygningen af de to afbrændte
gårde i Kristup Sogn, Romalt By, således der i Elkier Skov,
Dronningborg Amt udvises efterskrevne Egetømmer og Bøg. Til den ene
gård: fodstykker 252 alen 8 tommer i forkant. Remstykker 252 alen 8
tm bred 3 tm tykke. stolper 104 stk a 4 alen 10 tm bred og 6 tm
tykke. Løsholter 98 stk a 2 1/2 alen 10 tm bred 6 tm tykke. Stiver
eller Poster 184 stk a 2 alen. Stormbånd 24 stk a 3 alen.
Til den anden gård:
Skal også ske forhen specificerede Ege Tømmers udvisning af lige
tal brede, længde og tykkelse.
Til Lægter og Vægge staver, til sammen 10 Skovlæs til begge.
Udvisningen skal ske hvor det til mindst skade kan være efter sidst
udgangne Skovforordning. 31 marts 1721.
456
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Den ved Hoffet værende
Svenske Minister har andraget, hvorledes nogle soldater som forleden
sommer rømte fra Fæstningen Elsborg med en Cron Chaluppe, skal have
solgt denne til en borger Lucas Christensen i Ebeltoft for 30 rdr.
Da Svenskerne nu påstår, at de vil have den tilbage mod betaling af
de 30 rdr, pålægges Plessen at undersøge sagen og indsende samme til
Kongens resolution. 5 december 1721.
457
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom Byskriver Christen
Svejstrup i Horsens har andraget, at uanset han den 21 november, da
der i Apoteker Schmiths hus i Horsens, skulle afholdes auktion over
en del af Urup gods, indfandt sig på stedet med protocollen, skal
dog Byfogeden Rasmus Christensen Leth have tilladt Herredskriver
Christen Jensen af Vor - Nim Herred, at være skriver ved samme
auktion, beder derfor om at denne må pålægges, at give et udtog med
forklaring om, hvad der er solgt af det der i Byen opbudne
jordegods, herunder pris og betingelser etc. Sagen skal udføres
efter lands lov og ret. 20 januar 1721.
458
Fra Christian den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til memorial af
4 september fra farverne i Horsens og Skanderborg, Eyler Sillman,
Jens Pedersen og Jørgen Hansen Meyer angående, hvorledes mølleren
Peter Wilhelm Høvinghof i Nørre Mølle, for to år siden, har ladet et
farveri anlægge og dertil antaget en gammel og næsten uduelig
farversvend, og ved ham lader farve adskilligt hjemmegjort Tøj for
bønderne, til skade for de privilegerede, som derfor beder om må
blive håndhævet. Fremgår videre, at uagtet Høvinghof af
Stiftamtmanden er blevet advaret om at nedlægge farveriet, har han
ikke efterkommet dette. Plessen pålægges at give Høvinghof en frist
til førstkommende Påske, hvis han ikke vil have sine farveredskaber
ruineret og anset med 10 rdr mulct til de fattige. 17 januar 1721.
459
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Den ved Hoffet værende
Svenske Minister og General Major Adlerfeldt, har for Kongen
andraget, at han fra Landshøvdingen i Halland er tilkendegivet,
hvorledes en person navnlig Bent Jenssen [står Joenssen men o
overstreget] som formedelst et begået farligt mord er dømt til
døden, men den 22 og 23 oktober er undveget fra Fængslet i Halmstad
Fæstning, og nu er enten i Danmark eller Norge. Beskrives som 21 år
noget lang og smal af vækst, brungult Hår. Skal ved evt fremkomst
pågribes etc. 8 december 1721.
460
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til sin befaling
af 13 december til Amtmanden over Skanderborg Amt Jørgen Grabow,
angående oversendelse med Skib til København af delinqventen Peder
Madsen, som er benådet fra at miste livet til, på livstid, at
arbejde i Jern på Bremerholm. Grabow har indberettet, at det ikke er
bekendt, at der vil afgå Skibe fra Århus eller Horsens før til
foråret, ligesom han nævner at det kunne være en stor lettelse for
bønderne, som må holde vagt over ham, medens han er indsat i
Slottets Portstue, hvis han kunne overflyttes til et andet fængsel,
herunder at der i Århus findes et sådant, hvor han kunne være indtil
Skibslejlighed. Pålægger Plessen at sørge for dette sker. 31 januar
1721.
Omslag 1722:
461
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom der har ytret
sig en smitsom sygdom blandt Hornkvæget i Sjælland, har Kongen for
at forekomme, at dette breder sig videre i landet, pålagt de
Sjællandske Amtmand, at gøre de største anstalter for at undgå, at
sygdommen breder sig fra et Amt til et andet, desuden at der ikke
udføres kvæg til andre steder i landet. Pålægger Plessen at gøre den
anstalt, at intet Hornkvæg der kan være udført fra Sjælland eller
Skåne indføres, hvilken overtrædelse vil medføre Kongens højeste
unåde og påfølgende straf. 1 december 1722.
462
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksborg Slot. Den ved Hoffet værende
Envoye Extraordinaire for Nederlandene har andraget, hvorledes en
del passagerer, Philip Roche, Pierre Cullen, Andreas Cullen og
Richard Naille, skal have bemægtiget sig en Fransk Snaur eller
Barque, tilforn kaldet Pieter van Polignie, ført af en Fransk
Skipper og fem Matroser, hvilke menes at være dræbt af fornævnte,
ligesom Skibets navn og maling er ændret. Efter deres afsejling fra
Dublin kender man ikke deres kurs, men skulle det anløbe noget sted
i Danmark, skal det tilbageholdes, folkene arresteres og efter
omstændighederne afstraffet. Skibet menes omdøbt til Het Schip de
Mary eller de George, 25 - 30 læster med to Master. Mener at 2 af de
efterlyste stadig befinder sig på Skibet nemlig Pierre Cullen, ca 32
år gammel og blegt Ansigt, samt broderen Andreas ca 20 år. 5 oktober
1722.
463
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Eftersom det sker, at når
en og anden af de civile Betjente afgår ved Døden, har Collegiet
ingen efterretning om dette, således der ikke sker beskikkelse af
nye til disse ledige stillinger, pålægges Plessen straks at
tilkendegive for det Collegie som den afdøde har fået sin bestalling
fra, således dette kan gøre rigtig forestilling for Kongen. 29
august 1722.
Bilag:
Dateret 10 september 1722 fra Plessen, Fussingø til
Borgmestre og Råd, hvori henvises til Kongens befaling om
anmeldelse, når Kongelige Betjente afgår ved døden.
464
Fra Frederik den Fjerde, Jægersborg Slot. Kongen har ugerne
fornummet, at indvånerne i Århus har taget deres børn fra de Danske
Skoler, formedelst at Byens Skorstensfejer og Natmand Rasmus Madsens
børn, efter Plessens ordre, skulle informeres sammesteds, da dog
deres Christensdom og saligheds sager er dem lige så højt nødig som
andres. Kongens vilje og befaling er, at bemeldte Natmands børn ikke
må nægtes samkvem med deres jævne Christne, og at den i nogen tid
ophævede Skole straks åbnes og børnene, såvel Natmandens som andres
uden nogen forskel, informeres efter den skik og måde som er alle
steder i begge Riger, og at Skoleholderen uden ringeste vægring
antager Natmandens børn i Skolen, ligeledes at indvånerne lader
deres børn gå i de Skoler de tilforn har gået, såfremt de ikke vil
underkaste sig Kongens højeste unåde. 21 august 1722.
465
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom den Svenske
Guvernør i Gottenborg Baron Niels Poss, ved to skrivelser har
tilkendegivet, at den anordnede rentemester i Gottenborg Len Gerhard
Walke, med en anselig sum penge, som han skal være blevet skyldig
til sin Casse, er bortrømt, hvorfor han ønskes efterlyst, herunder
fra Prædikestolen, og ved mulig fremkomst, taget i sikker forvaring.
Beskrives som ca 26 år, en lang og fuldkommen statur, med et stort
langt, rødagtigt og koparret Ansigt, lyse øjenbryn. Bærende på en
lys perruque [paryk] og en gammel blå Kiole med Sølvknapper med en
grå Hurtout derover. 6 marts 1722.
466
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har fundet for
godt, at omslags terminen i Nørre Jylland, som efter forordningen af
24 november 1703 årligt skal være i Viborg den 2 april i år, i
henseende til at Dimmelugen og Påskehøjtiden indfalder ved samme
tid, udsættes til mandagen efter Påske som er den 13 april. 13
februar 1722.
Omslag 1723:
467
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til at han
allerede har resolveret, den i 1703 og 1704 ordinerede enroullering
af Søfolk skal fornyes, og til den ende beordret visse af
Officererne, at de ufortøvet skulle iværksætte dette, pålægges
Plessen at være dem behjælpelig. Derefter mere om, hvorledes dette
skal ske etc. 6 marts 1723.
468
Fra Frederik den Fjerde, København. Såsom der fra samtlige
deputerede i Cammer Collegi er foredraget, hvorledes der ved forrige
Amtsforvalter over Calø, Havreballegård og Stjernholms Amter, afg
Michel Nielsens aflagte regnskabs eftersyn er fornummet, at dennes
fuldmægtig Peder Andersen, såvel som Magistraten i Århus, har holdt
en efterladende og uforsvarlig oeconomie med den afgangne
Amtsforvalters stervbo, idet Magistraten har foretaget sig ting, der
har tilsidesat Kongens prioritet for, hvad nævnte Amtsforvalter
kunne være skyldig. Peder Andersen på den anden side, har ikke bragt
i lyset, de bevisligheder og forklaringer som Magasin og de øvrige
regnskaber udfordrer. Plessen pålægges derfor at sørge for sagen
bringes i orden, herunder tilholde Peder Andersen, under straf og
arrest på person og midler, at han uden ringeste forsømmelse,
bringer for lyset, hvad beviser der i regnskaberne, såvel som i
stervboet måtte findes. 8 november 1723.
Omslag 1724 - 26:
469
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til Plessens
memorial af 20 marts, hvor der medfulgte et forhør afholdt på
Horsens Rådstue den 9 marts, over en person navnlig Lauritz
Christensen, som er undveget sin arrest i København? - Århus?, og
ellers har udgivet en del falske Mønter i Horsens og desuden
henkastet nogle da han blev eftertragtet og arresteret. Af disse
falske penge har Plessen indsendt et markstykke og tvende tolv
skillings stykker. Kongen ønsker at Plessen straks pålægger
Magistraten i Horsens, at sørge for han med første hidgående sikker
Skibslejlighed, med så stærke bånd og hængsel belagt, vorder hidført
og undervejs så flittig iagttages, at han ingenlunde kan undkomme
eller selv forkorte sit liv, og derpå leveret i Stokhuset, hvor
vedkommende er befalet at modtage ham. 24 marts 1724.
470
Fra Frederik den Fjerde, Fredensborg Slot. Henviser til en memorial
af 23 juni, fra to Oberster Peder Scavenius og Poul Rosenørn, der er
svogre til Peder Bentzon, såvel som hans 2 brødre, hvori de
klageligen har andraget, hvorledes bemeldte deres broder og svoger
ved hans onde forhold, såvel som med hans arvemidler, som han mesten
skal have forødt, som og med voldelig at overfalde godtfolk, true og
undsige dem på liv og helbred, og dertil på adskillige steder
allerede skal have været gjort begyndelse, hvorover de befrygter at
hans daglige drukkenskab af desperation, enten kan gøre eller hænde
en ulykke, hvorfor de allerunderdanigst har begæret, at Kongen vil
forordne tvende commissarier til at efterse hans beholdne midler, og
tillade ham at nyde renterne til sin underholdning, medens han
hensættes på et sted hvor han kunne betages al lejlighed til videre
vidtløftighed. Henviser også til Plessens erklæring om samme Peder
Bentzons vidtløftighed, hvorved han har forødt største delen af sine
midler. Pålægger derefter Plessen at tilholde supplicanterne, at
foreslå to til som commissarie at varetage Peder Bentzonz forhold.
19 august 1724.
471
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksberg Slot. Eftersom Mads Pedersen
med flere Bagere i Randers har begæret, at de må nyde [oprette] et
Bagerlaug i Byen som i andre Købstæder, og han af Stiftamtmandens
erklæring, har fornummet, at et sådant vil være gavnligt for Byen,
for derved at få afskaffet den slette brødbagning, tillige med den
ringe vægt og store pris der nu skal findes i Byen, formedelst at
adskillige fuskere som gør Bagerne indpas, så skal Stiftamtmanden
tilholde Magistraten at indrette et Bager Laugs articler til Kongens
approbattion. 6 april 1725.
472
Fra Frederik den Fjerde, Fredensborg Slot. Eftersom Lieutenant
Barthold Høvisch i en memorial af 10 april har beklaget, at han i en
mellem ham og Oberst Lieutenant Henrich Conrad von Obenhausen,
værende sag, ej kan få en Procurator som vil påtage sig hans sag, og
til den ende har begæret, at Kongen vil anbefale Procurator Bang i
Randers til at gå i retten for ham. Stiftamtmanden skal derfor
straks anordne Bang til dette. Fremgår videre, at Jesper Jespersen
til Høgholt og Diderich Christian Braes til Kokkedal, som
commissarier skal dømme i nævnte sag. 21 maj 1725.
473
Fra Frederik den Fjerde, Fredensborg Slot. Eftersom Henrik
Finkenhof med flere indvånere i Mariager, klageligen har andraget,
hvorledes Severin Bentzon til Haunøe og Visborg gårde, vores Justitz
og Cancelliråd for nogen tid siden, vesten for Mariager Kloster, har
ladet forhindre og med gærde aflukket tvende gamle og almindelige
alveje, som støder sammen uden for aflukket, den ene mellem Mariager
og de øst for beboende i vest til Viborg, Hobro og vejen til Ålborg,
og den anden mellem Mariager og Randers. Forholdet ville betyde
mærkelig afgang i deres brug og næring. Henviser også til
Stiftamtmandens indsendte erklæring, hvorefter Kongen pålægger
denne, at tilholde Bentzon at fjerne aflukket og sørge for alt er i
samme stand som før aflukket blev opsat. 4 juni 1725.
474
Fra Frederik den Fjerde, Fredensborg Slot. Eftersom Kirsten
Nielsdatter afgangne Jens Brøchner, forrige borger og farver i
Randers, tillige med Niels Mortensen, ligeledes farver i Byen, der
har privilegium på farveriet sammesteds, har andraget for Kongen, at
de forsvarligt kan betjene alle og enhver som ønsker det, og at de
nogenlunde kan leve af dette, men når der har været flere farvere i
Byen, skal den ene have fortrykket og taget næringen fra den anden,
således nogle af den årsag er gerådet i største armod. De beder
derfor om, at der ikke tillades flere farvere at nedsætte sig i
Byen, hvilket også Stiftamtmandens erklæring bekræfter, at der ikke
let kan være flere end to i Byen. Kongen godkender derfor samme. 1
oktober 1725.
475
Fra Frederik den Fjerde, Frederiksberg Slot. Eftersom Else Chatrine
afgangne Mag Lars Bartholin, forrige Capellan til Domkirken i Århus
og Sognepræst til Vejlby menighed, har andraget at hun ikke i
mindelighed skal kunne erlange noget af hendes afgangne husbonds
Successor Johan Lønborg for, hvad hende enten af indkomsternes
deling i det år hendes mand døde, eller af nådsensåret kunne
tilkomme, beder hun Kongen befale Løwenørn at hjælpe hende, hvilken
Kongen pålægger ham. 18 maj 1726.
På samme bilag:
Dateret 2 september 1726 fra Frederik den Fjerde,
Fredensborg Slot - til Biskop Ocksen. Om samme sag, hvoraf fremgår
at Else Chatrine udover de 183 rdr 12 sk som hun på dette tidspunkt
har modtaget af indtægterne fra nådsensåret, tilkommer 56 rdr 6 sk,
men at man ellers skal rette sig efter reglerne om nådsensår og
pension. Konfirmeret af Kongen.
Omslag 1728 - 1929:
476
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har med største
mishag fornummet, hvorledes onde og tyvagtige mennesker på
adskillige steder i landet formerer sig. Det hænder vel også, at når
sådanne for tyveri bliver pågrebet og dømt, går dommen ofte ud på,
at de skal kagstryges og brændemærkes, og når de derefter bliver
løsladte, skal de te sig endnu værre med røveri og tyveri end
tilforn, således at de som har ladet dem pågribe og afstraffet, skal
leve i daglig frygt formedelst deres trusler med ildebrand og anden
ulykke. Kongen pålægger Løwenørn at gøre anstalt til, at når der
herefter ved retterne, dømmes en Tyv til kagstrygning og
brændemærkning og dette er sket, skal mændene hensendes til
livstidsarbejde i Jern i Bremerholm og kvinderne til Spindehuset i
Christianshavn, hvortil vedkommende er beordret at modtage disse.
21 juni 1728.
477
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Kongen har i København
gjort den anstalt såvel ved Toldboden som Portene, at ingen fra
Skåne og andre steder, som ikke beviser at have rigtigt og fornødent
ærinde i staden og derom medbringer rigtigt pas, må tillades på
nogen måde at indkomme i Byen, såsom mængden af dem som mest kommer
for at Betle, og i denne tid desuden muligt kunne finde lejlighed
til at begår tyverier etc, hvilket skal publiceres overalt i
Stiftet, således alle vedkommende kunne blive vidende om dette før
de begav sig på rejsen. 15 november 1728.
478
Fra Frederik den Fjerde, Fredensborg Slot. Henviser til en
indkommet memorial af 24 august fra Løwenørn, hvoraf Kongen har
fornummet, at en i Århus funden person som kalder sig Nicolai
Rasmussen Holst, skal have betjent sig af et falsk Tingsvidne,
hvorefter han er blevet arresteret. Fremgår at der er afholdt en
gæsteret, hvor han har tilstået, at han selv har skrevet dette, for
derved at søge almisse, hvorefter Kongen giver til kende, at han har
fundet for godt, at der over ham skal erhverves dom til Bytinget og
Rådstuen, og at sagen over alt skal føres på slet papir og uden
bekostning af Betjentenes salarium, til hvilken ende hermed
tilbagesendes det indsendte gæsterets Tingsvidne, såvel som det af
ham selv skrevne Tingsvidne og derved fulgte bog [ikke vedlagt]. Når
sagen er afsluttet i Århus vil han ikke alene tillade, at den straks
indstævnes for Højesteret til påkendelse, men endda anbefale to
Procuratorer som der kan føre sagen. [Se næste]. 6 september 1728.
479
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Henviser
til Løwenørns forestilling af 22 oktober, med den af Magistraten i
Århus afsagte dom over Nicolai Rasmussen Holst af 11 oktober,
hvorved han, formedelst han selv skal have skrevet og betjent sig af
et falsk Tingsvidne for at søge almisse, er dømt til at lide efter
lovens 6te bogs 18 cap 6 art, gives herved til svar, at Ulrich Adolf
Holstein, Greve til Holstenborg etc, er befalet at indstævne samme
sag for førstholdende Højesteret, til hvilken ende Procurator
Laurids Munch skal føre sagen mod og Jens Espe for ham, uden
betaling, og efter loven forsvarligt udføre. 12 november 1728.
480
Fra Frederik den Fjerde, Fredensborg Slot. Kongen har fået i
erfaring at Pesten skal have ytret sig på de i det Joniske Haf [Hav]
beliggende Venetianske Insuler nemlig Corfu, Sct Maura, Cephalonia,
Zantes, Curzolari og Cærigo, hvorfor han ønsker at Løwenørn straks
gør den anstalt, at ingen Skibe fra Levanten må indlades i Havnene,
ligesom heller ingen Lods eller andre indvånere ved Søstederne under
hårdeste straf, tillader nogen fra nævnte Skibe at komme i land etc.
9 august 1728.
Notat om læsning for retten på Bytinget den 19 august 1728.
481
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Han har med største
mishag fornummet, hvorledes onde og tyvagtige mennesker på
adskillige steder meget formerer sig, det hænder sig vel også, at
når de pågribes og dømmes, går dommen ofte ud på kagstrygning og
brændemærkning, og når de derefter løslades, skal de ofte te sig
meget værre med røveri og tyveri end tilforn. Kongens vilje er
derfor, at der straks skal gøres den anstalt, at sådanne
mandspersoner for eftertiden skal overføres til livstidsarbejde i
Bremerholm, medens kvindernes skal indsættes i Spindehuset. 21 juni
1728.
482
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se tidligere]. Henviser
til en forestilling af 27 oktober fra de deputerede i
Ryttersessionen, angående en sag, betræffende et forlig, mellem
Rytterbonden Rasmus Jensen, Skovby og Lauritz Rasmussen, Sjelle,
hvorefter Kongen den 26 december henvendte sig til Løwenørn om
samme sag, der derefter blev undersøgt af Birkedommer Johannes Snell
og Lauritz Eschildsen, og derefter indsendt betænkning til Kongen.
Fremgår videre, at der den 29 april 1711 er afsagt dom i sagen,
hvorved Rasmus Jensen skulle betale 25 rdr og omkostningerne med 3
lod Sølv med videre, hvorefter sagen næsten har hvilet i 14 år uden
execution. Nævner videre at Regimentsskriver Gyberg den 26 marts
1725 skal have sluttet et sådant forlig, at creditor lod sig fornøje
med 10 rdr, fordelt over 2 gange. Længere redegørelse, bl a at
Lauritz Rasmussen er udebleven og Lauritz Eschildsen igen har
indfundet sig i hans sted, foregivende at Lauritz Rasmussen var den
mindste ejer af, hvad Rasmus Jensen blev søgt for. Slutter med, at
det forlig som Gyberg sluttede den 26 marts 1725 mellem Rasmus
Jensen og Lauritz Rasmussen, skal stå ved magt. 14 maj 1728.
483
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til Løwenørns
skrivelse til Christian Møinichen, hvoraf er blevet referet for ham,
at den imellem Biskop Johan Oksen på den ene og Magistraten i Århus,
samt Sognepræsten til Vor Frue Kirke i Århus, værende dispute
angående, at Biskoppen har kaldt en person Thomas Gesius til at være
Underdegn til Kirken i afgangne Laurs Hansen Triges sted, medens
Magistraten og Sognepræsten mener, at det tilkommer dem at kalde
samme Underdegn eller Klokker, og det ikke har været muligt at
forene parterne, så tilkendegiver Kongen at den af Biskoppen kaldede
Underdegn for denne gang kan blive ved kaldet, dog at han af
Magistraten og Sognepræsten skal forsynes med en vocation, hvilket
Løwenørn skal tilkendegive for vedkommende. 30 januar 1728.
484
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Såsom de fattiges antal,
ved den ulykkelige ildebrand, desværre virkeligt er blevet forarmede
og Conventhusets capital derimod, hvoraf de tilforn har været
underholdt, ikke alene ved så mange panters nedbrænding, samt
legerede og ejendomshuse er aftagen, men endog dets indkomster på
mange måder, dagligt er aftaget, så har Kongen af faderlig omsorg
været betænkt på, at de som ikke har kræfter til selv at kunne
fortjene til livets ophold, til den ende igentaget hvad Ober
Secreteren Christian Monichen har skrevet under 6 hujus. Kongen har
desuden fundet for godt, at lade [nogle] af disse fattige forlægge
til andre Stifter i Købstæderne og på landet og derfor ved
Skibslejlighed lade dem bringe derhen, idet han dertil har ladet
forfatte en repartition over hvilke Skibe der skal anvendes til
dette, hvorefter hans vilje og befaling er, at Løwenørn gør den
anstalt, at når disse nødtrængende fattige, som bliver anvist til
Århus Stift ankommer, da bliver modtaget og indlogerede hos
indbyggerne, til hos dem at nyde fri husly og fornøden pleje til
livs ophold indtil foråret. Han har videre resolveret, hvorledes der
skal forholdes med disse mennesker, dog skal Stiftamtmanden nøje
påse, at repartionen [forholdsvise fordeling] sker rigtigt, at
byrden kan blive nogenlunde efter indbyggernes evner, idet han ikke
tvivler på, at Stiftamtmanden med al flid og nidkærhed efter sin
pligt, sørger for at alt sker på bedste måde og efter Kongens vilje.
[Se næste]. 9 november 1728.
485
Fra C Monichen, Cancelliet. [Se forrige]. Da Kongen er kommet i
erfaring, at adskillige Guds børn i Provinserne af en Christen
medlidenhed med dem som i København, ved den nylig overgåede
forfærdelige ildsvåde, er sat i armod og uden næring, har villet
oversende adskillige victualier til staden, for hjælpe de mange
husvilde menneskers befindende elendighed og fattigdom. Kongen har
pålagt ham, at tilskrive Stiftamtmanden, at denne skal lade
bekendtgøre, at Kongen allerhelst ønskede, at når nogen ville bevise
barmhjertighed med Christne her i staden, det da måtte ske i rede
penge, såsom her, det Gud være æret, haves temmelig god forråd og
det for en rimelig pris, og enhver bedst på denne måde kunne sende
sin almisse, enten til Directeurerne for de fattige eller til
Præsidenten og Magistraten her i Byen. 6 gbr [oktober] 1728.
Notat om læsning for Horsens Byting 16 november 1728 og Vor - Nim
Herredsting 19 november 1728.
486
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom Rasmus Møller
Skåningson i Århus har andraget, at han ved en Rådstuedom den 15
august, er dømt at være efter lovens pag 782 art 2 [som] Tyv og
mindre mand efter lovens 1 bogs 24 cap 15 art, formedelst han ikke
efter loven oplyste en del Kåber [Kobber] som han tilligemed sin
nabo fandt på Marselisborg mark, da han dog som en fremmed og lov -
ukyndig mand, ikke skal have forstået eller vist at slig oplysning
skulle ske, og derfor har anholdet om Kongelig oprejsning, at dommen
ikke skal komme ham til forklejnelse på hans ære. Kongen har efter
ansøgningen skænket ham hans ære, at ingen må bebrejde ham
forskrevne sag, og til den ende befalet, at denne oprejsning for
hans værneting kundgøres og, at han desuden skal have kopi af denne
befaling. 16 december 1729.
Notat om læsning for Bytinget 27 april 1730.
487
Fra Frederik den Fjerde, Fredensborg Slot. Selv om han med særdeles
omhyggelighed har ladet sig være angelegen, at de indvånere her i
København, som igen vil opbygge deres afbrændte huse og gårde, for
en tålelig pris kunne erholde de behøvende materialer, så må han dog
meget ugerne fornemme, at der findes mangel på mur og Tagsten, men
der dog ved Flensborg og der omkring, skal befindes en stor del af
disse, hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at sørge for at der i
Købstæderne i Stiftet, hvor Skibe straks bliver affærdiget
[udlossede] og derefter begiver sig til Flensborg og der omkring,
hvor stenene står færdige, hvor de indtager disse, og uden nogen
forhaling eller tidsspilde for føjer sig til København, hvor de ved
ankomsten skal modtage deres blive betalt for fragten. 6 juli 1729.
488
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Henviser til en memorial
af 21 januar fra en mand i Århus ved navn Joen Olufsen angående, at
denne tid efter andet har udlånt 38 rdr til en skomager Nicolai
Holst, hvilke penge Byfogeden Oluf Andersen den 9 december har
fradømt Joen Andersen, fordi han skal have taget for meget i rente.
Men som Kongen af Løwenørns erklæring har fornummet, at der
hos Joen Olufsen ikke skal være nogen forsætlig forseelse men, hvad
han i så måde har begået, kan henregnes til hans tåbelighed og
enfoldighed, foruden at disse 38 rdr skal være alt hvad han til sin
og hans gamle hustrus underholdning skal eje. Giver derfor til
kende, at han allernådigst har pardonneret og eftergivet Joen
Olufsen den begåede forseelse, hvorefter han skal have de 38 rdr
igen. 18 marts 1729.
489
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Fremsender hermed kopi af
bevillingen på en ansøgning fra Magistraten i Horsens, til
reparation og nyanlægning af Byens forfaldne Havn, efter det
projekterede kort, hvis indhold Stiftamtmanden kan se af vedlagte.
Bevillingen går ud på, at Byen af Zahlkammeret må bekomme den i 1719
udgivne transportskat der udgør 1680 rdr, hvorefter han ønsker at
arbejdet snarest sættes i gang, Stiftamtmanden pålægges, tid efter
anden at pådrive dette, og ellers påse at alt bliver bragt i en god
og fuldkommen stand. [Se næste]. 11 november 1729.
490
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. [Se forrige]. Henviser
til andragende fra Magistraten i Horsens om, hvorledes Byens Havn på
nogen tid og mest i sidste Krigstid år efter år, formedelst Byens
uformuenhed og at intet til Havnens vedligeholdelse er henlagt
videre end Accisen, som i et år i det højeste kun har indbragt 12 -
14 a 16 rdr ved årligt Isbrud, som skal have ruineret både Dæmningen
og Bulværkerne o s v. Nævnes igen de 1680 rdr fra transportskatten i
1719 der bevilges til arbejdet og ellers mere om, hvorledes arbejdet
kan og skal udføres. 11 november 1729.
Påbegyndt læsning og afskrift pakke no 6:
LAV B5 A - 67 år 1730 - 1738
Omslag 1730 - 1731:
491
Fra Frederik den Fjerde, Københavns Slot. Eftersom Johanna
Mortensdatter, afgangne Michel Gregersen, forrige borger og Guldsmed
i Århus, hans efterleverske, klagelig har andraget, hvorledes hendes
afgangne husbond skal forfølges med en sag, angående et par Sølv
Pukker til Bidsel, af værdi omtrent tre rdr, som han nogen tid før
sin død, skal have købt af en Rytter, som efter foregivende af ham
er stjålne. Rytteren skal være betalt med et par spænder og resten i
penge. Der er ved Bytinget er afsagt dom den 9 juni 1729, men da
hendes mand da var død, og derfor ikke kunne aflægge den af ham
anbudne Ed om, at han ikke vidste at bemeldte Pukker var stjålet,
men ellers blev frifunden i alle måder. Da Byfogeden nu skal have
indstævnet sagen for Rådstuen, hvor han søger at få Guldsmedens
hovedlod hendømt til os [Kongen] så anholder hun om, at Kongen, for
at hun ikke med umyndige børn skal geråde i yderste ruin, vil lade
det bero ved den afsagte Bytingsdom. Efter ansøgningen og Løwenørns
erklæring, resolverer Kongen, at hun for videre forfølgning i denne
sag må være forskånet. 31 marts 1730.
492
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Fremsender hermed en
formular til aflæggelse af Troskabsed til Kongen, af hvilken
Stiftamtmanden straks haver at fremsende en genpart til de
Proprietairer i Stiftet som ejer jordegods og ej betjener nogen
Charge, og derfor allerede har aflagt sin Ed. 3 november 1730.
Bilag:
Formular til Eden, lydende: Jeg N N til N lover og
tilforpligter mig herved at være den Stormægtige Konge og Herre
Christian den Siette, Konge til Danmark og Norge etc huld og troe o
s v.
493
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Fremsender hermed
kopi af åbne brev, angående den allernådigste confirmation, at søges
inden en vis tid på, hvad bestallinger eller benådnings breve som
den afdøde Konge til en eller anden allernådigst har givet, hvis
beskaffenhed kan ses af vedlagte kopi. Alt skal på tilbørlige steder
publiceres. [Se næste]. 3 november 1730.
494
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Se forrige]. Nævner
åbne brev, hvorefter alle vedkommende skal indsende deres
bestallinger etc, til den nye Konges confirmation. 3 november 1730.
495
Fra Christian den Sjette, København. Kongen har under dags dato
bevilget, at de borgere og indvånere i Nysted, som har taget skade,
ved den i Byen den 14 november næstafvigte år overgangne ulykkelige
ildebrand, må lade udsætte Bækkener for Kirkedørene overalt i
Danmark, København undtaget. Jvnf vedlagte allernådigste bevilling
og vilje, skal de penge som i så måde indkommer, af Stiftamtmanden
forholdsvis tildeles de skadelidte. 22 december 1730.
Bilag:
Enslydende kopi.
496
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Såsom erfaringen har
vist, at moratoria og protectoria i sig selv er publico til mærkelig
skade, idet de meget contribuerer til at svække den almindelige
kredit, har Kongen besluttet ikke at ville confirmere sådanne,
hvorfor de forhen udgivne herefter heller ikke skal være af nogen
kraft, eller beskærme dem som har erhvervet sådant mod deres
creditorers krav og lovlige tiltale, hvilket skal tilkendegives for
alle Magistrater etc. 7 december 1731.
497
Fra Christian den Sjette, København. Kongen har siden sin
tiltrædelse, bl andet til sine kære og tro undersåtters fremtarv og
gavn, haft i erindring Justitien og retten, at dette overalt med
nidkærhed bliver håndhævet og plejet efter loven og udgangne
forordninger, således ingen har grund til at blive fornærmede,
formedelst ulovlig og uretmæssig behandling. Stiftamtmanden pålægges
derfor fordeligst at indsende en angivelse af alle underrets
Betjente såsom By - Herreds og Birkefogeder etc med oplysning om,
hvorvidt samme er dygtig og bekvem i sit embede eller, hvad enten
udygtighed eller noget lastværdigt ved enhver måtte findes, og det
alt sammen så retsindig og tilforladelig som denne med en god
samvittighed agter at ansvare. [Se næste]. 19 januar 1731.
498
Fra Stiftamtmanden? - uden dato og underskrift. Henviser til
Kongens befaling af 19 januar om angivelse af underrets Betjentenes
forhold i Havreballegård og Stjernholms Amter, samt Købstæderne i
Stiftet, hvorefter følger:
Vester Lisbjerg og Hasle Herred:
Herredsfogeden Michel Abelsen, som og betjener Herredsfogderiet i
Galten Houlbjerg Herreder under Dronningborg Amt: Er nylig kommen
til embedet og er En døgtig mand til betieningen.
Herredz Skriweren Erich Laursen, hawer udj nogen år weret wed
Betieningen og der til døgtig.
Ning Herred:
Herredzfogeden Christian Jensen, Er og Herredz foget ower Hadz
Herred i Skanderborg Amt, men formedelst sin u=tilbørlig omgang i
sit embede og at hand i nogle år, iche hawer wæret til Guds Bord er
hand dømt fra sit embede dj 22de january nest afwigte, på Hadzning
Herredzting hawer og tilforn for sin u=retmesig forholdz Skyld wæret
Suspenderet fra sit embede, fra dj 18 november 1717 til 18 Nov: 1718
da hand igjen allernådigst blef pardonneret med de Wilkor hand efter
dags Skulle Skiche sig bedre, Men hand er blefwen Jo werre og werre
så hand iche er døgtig dette embede at betiene.
Herredz Skrifweren Knud Engelbredzen er døgtig og iche noget undt
at kand påsiges.
Marselis Borgs Birk:
Birkedommeren Jens Mørch, er en døgtig og Habit [Habil] mand, så er
indtet er på hannem at sige.
Birke Skriweren Friderich Fubertsen? er for kort tid siden, wed
Døden afgangen og beroer på hwem Hr Grewe Danschiold Samsøe igien
der til wil Beskikke.
Vilhelmsborg Birk:
Birkedommer Olluf Christensen er Wel en gammel mand mens forretter
sit embede u=på klagelig, og nu afstanden det til Rasmus Jensen,
Birke Skriweren Eskild Jensen, begge døgtige.
Stiernholm Amt. Bierre Hatting Herreder:
Herredz fogeden Madz Sommer, og Herreds skrifweren Frandz Hansen,
ere begge døgtige.
Boller Birk:
Birkedommeren Frandz Hansen, som tillige med en Herredz Skriwer i
Bierre Hatting Herreds Birkeskrifwere Hands Frandsen Rachou?, hawer
tilforen weret under officeer og kand wel betiene Skrifwer embedet.
Tiirsbech Birk:
Birkedommeren Lauritz Terkelsen er en Bunde der på Godzet og efter
beretning iche kand afsige nogen dom, uden den for ham bliwer
Conciperet. Birkeskrifweren [intet angivet].
Kiøbstederne:
Århuus under Haurballegårds ampt:
Byfogeden Olluf Andersen, hawer hidindtil weret og endnu er en
Habil og døgtig mand i sit embede, dog bliwer han undertiden wed
overretten, temmelig højt Multcteret for sine domme.
Byskrifweren Peter Møller, er forwalter wed Boller og her fra
Wærenden, mens med Kongel. tilladelse holder en fuldmegtig, Wed nafn
Jacob drejer, som er døgtig noch og hawer tient forige Byskrifwer i
mange år.
Horsens under Stiernholms Ampt:
Byfogeden Rasmus Christensen Leth som og er Herretz foget udj Wor
Nim Herreder, døgtig.
Byskriweren Christian Krog er for et års tiid siden kommen til
embedet, og døgtig.
Randers, under Dronningborg Ampt:
Byfogeden Hans Jensen Swag og u=beqwem til tienestens forretning
mens hawer en fuldmegtig Nafn Morten Pedersen som er døgtig.
Byskrifweren Lewe Elias Levesen, er swag og under tiiden senge
ligende, men hawer en fuldmegtig wed nafn; Jens Umkilde, er døgtig.
Mariager under Dronningborg Ampt:
Byefogeden Matiis Buch.
Byskrifweren Madz Bugge. Begge døgtige.
Grenåe udj Calløe Ampt:
Byfogeden Johannis Nicolai Ulsøe.
Byskriweren Hermand Ponich XE "Ponich" .
Begge
døgtige.
Ebeltoft under Calløe Ampt:
Byfogden Christian Rudolph Redlig. Byeskriweren Peder Mathiesen.
Begge døgtige.
Ingen dato 1731.
499
Fra Mads Sommer, Bjerre. Det er hans underdanigste pligt, at
efterkomme det han af sin høje Øvrighed bliver befalet, men som han
ugerne i disse dage, har måttet fornemme, det han længe har
befrygtet, at få navn af angiver, beder han om Stiftamtmandens
nådige recommendation til levneds ophold og Brød for ham og sine.
Sådan Deris Excellences Stoere nåde imod mig fremmede og fortrenchte
mand, wil den allerhøyeste igien rigeligen og wisseligen belønne,
der uden afladelse, skal udbedes, af Deris Excellences Høyædle og
Welbårne Hr Baron og Stiftsbefalingsmands underdanigste og ringeste
tiener Madtz Sommer. [Drejer sig om angivelse jvnf forrige]. 7 marts
1731.
500
ikke anvendt.
501
Fra Mads Sommer, Bjerre. [Herredsfogeden se tidligere - meget flot
skrift]. Han havde vel tænkt sig, at hans indsendte underretning af
30 januar, jvnf Stiftamtmandens fuldmægtigs ordre af 23 januar, om
underretternes Betjente skulle og kunne have været nok, men som det
har behaget Stiftamtmanden under 7 marts at befale ham, at indsende
nærmere underretning om Tirsbæk Birkes Betjentes bestalling og
sammes nådige confirmation, har han derefter forføjet sig til
Birkedommeren Laurids Terkelsen, og på spørgsmål, fået som svar, at
han som dommer betjente Tirsbæk Birketing på 17de års tid, og har
aldrig haft anden bestalling, end en fuldmagt fra forrige ejer af
Tirsbæk Junker Anders Rosenkrantz, men aldrig nogen Kongelig
konfirmation, og skriver har der på en 13 - 14 års tid aldrig været
nogen bestemt beskikket, men somme tiden en og somme tiden en anden,
og aldrig af dem fremlagt nogen bestalling, langt mindre nogen
Kongelig konfirmation, hvorfor han heller ikke kunne angive navne på
sådanne. 7 marts 1731.
502
Fra Mads Sommer, Bjerre. [Herredsfoged - se tidligere]. Henviser
til modtagne ordre af 23 januar, angående indberetning om Betjente
ved underretterne etc. Fortsætter, at der her i Bjerre - Hatting
Herred, foruden Herredstinget er 2 Birke, nemlig Boller og Tirsbæk,
der så godt som ligger her i døren på begge sider, så her i
Herredet på en distance ungefehr af 5 fjerding vej, ligger ikke
mindre en 3 Ting. Det største er Cancellieråd Holstes Birketing, der
altid har været betjent af hans formænd som Dommere, men efter at
Herredskriveren til Bjerre - Hatting Herredsting Frands Hansen i
Vrigstedkær, havde fået det så vidt, at Sommers formand Allexander
Gorm, ved en proces Frands Hansen forfulgte ham med, var blevet
suspenderet og fradømt Herredsfoged tjenesten, har han igen bragt
det derhen at han er blevet Birkedommer til Boller Birketing, hvor
han har en bonde af Birket Morten Rasmussen af Uth Sogn, Ustrup, der
betjener retten som dommer, når han ikke selv vil komme der,
omendskønt Sommer der om betids hos Cancelliråd Holst XE "Holst"
, både skriftligt og mundtligt havde
anholdt, og således fået Brødet af [Sommers] mund, hvor over han nu,
Gud bedre det desværre, sidder udi armod med hustru og mange små
umyndige og uopfødte børn, ja så slet, at han som højst er at
beklage, ikke kan give dem Education [undervisning], som de nochsom
behøvede og han gerne ønskede. Men Herredskriveren derimod, uden
børn og en bemidlet mand, hvor udover han undertiden viser sig så
opiniatre, som jeg [Sommer] denne sinde vil være u-meldet, men nødes
til her efter, nærmere for Stiftamtmanden at andrage.
Birkeskriveren ved Boller Birketing Hans Frandsen Raschou er en
stakkels aftakket Commadier Sergiant, der af Herskabet nyder mere
end 5 tønder Korn til årlig løn, hvorudover de på egen bekostning,
har måttet forskaffe ham hans bestalling, hvis confirmation og
fornyelse han efter egen beretning ej tåler at bekoste, men vil
henholde sig til Herskabet, om den nye som den gamle ønsker han
længere skal betiene dette.
Det andet Birketing er Juncher Niels Linde til Tirsbæk tilhørende
men, hvad rettens Betjente ved dette angår da, hvis han skal melde
det som sandt er, og uden at gøre sig til angiver, da er
Birkedommeren Laurids Terkelsen en bondemand der af godset, og bor i
Assendrup, Engum Sogn, og kan gerne oplæse en doms afsigelse, om den
for ham er Conciperet.
Skrivere ved samme Ting, tror Sommer nok er en Herskabs tjener på
gården, og gerne kan skrive hvad ham bliver dicteret, og dersom
Dommeren har bestalling så har vel Skriveren med, men har denne
ikke, så har Skriveren heller ikke, hvilket han ikke tror de har og
langt mindre Kongelig confirmation.
Herredsskriveren her til Bjerre - Hatting Herreds Ting Frands
Hansen, så vidt skrivertjenesten angår, da kan han samme vel
forestå, såsom han både skriver vel, og fører et Edrueligt lefnet,
og over alt en forstandig mand.
At melde noget om ham [sig selv – Sommer] selv er ham besværligt,
men dersom han ej, da her udi landet på 3 års tid, var udi tjeneste
hos en afg Regimentsskriver og Krigsråd Rasmus Holemer [Rasmus
Holmer, i Dallerup ved 5te Ryttergods], så vel som på 13 års tid i
tjeneste hos nu afg General Fiscal Truels Smitt i København som
fuldmægtig, hvor han havde gjort sig kyndig udi lov og ret, havde
han aldrig turdet søge dommer tjenesten, den han Næst Guds hielp
efter sin allerunderdanigste aflagte Ed achter at forestå, således
som han for Gud og Øvrigheden achter at forsvare og være bekendt.
Flere underrets Betjente er så ikke her i Bjerre - Hatting Herred,
men som den til ham indløbne ordre, befaler ham at melde om alle
underrets Betjente i Stjernholms Amt, så kan han ikke forbigå, at
melde dette om Byfogeden i Horsens Sr Rasmus Christensen Leth, der
tillige er Herredsfoged i Vor - Nim Herred, at han er en gammel og
bemidlet mand i tjenesten, ja så bemidlet at han er ejer af
Herregården Låge i Nørvang Herred, hvorfor han ikke rettere er
vidende, end han jo må være en forstandig mand, har ellers såvel som
andre underrets Dommere den skæbne, at hans domme ligesåvel som
andres, ved overretten bliver så snart underkendt som confirmeret.
Hans Herredsskriver til samme Ting Sr Woetmand, har han aldrig hørt
andet end jo er en meget skichelig mand der både vel forestår og udi
agt tager sin tjeneste, og derved sidder og nærer sig sådan som han
kan.
På denne måde har han efterlevet og fuldbyrdet Stiftamtmandens
befaling.
Slutter: og som Herredsfoged tjenesten her er så slet og ringe,
det han ingenlunde der ved, Gud bedre det så sandt, ja ikke en gang
kan have Brødet for sig og sine, ja ikke en gang kan have så meget
af Tjenesten at han kan holde sig en Hest til befordring til Tinget
eller andre steder i distriktet, hvor han både til landevejenes
eftersyn og andet bliver befalet, beder derfor underdanigst om, at
Stiftamtmanden vil fatte den nåde for ham som ubekendt, at han til
det bedste må være recommanderet. 30 januar 1731.
503
Fra R Christensen Leth, Eldrup - til Christian Foss. Henviser til
modtagne ordre om angivelse af Birkebetjentenes og skrivernes
forhold, herunder om deres bopæl, har Kongelig bestalling m v,
hvortil han svarer, at han aldeles intet ved om dette, såsom samme
er ham 5 mil fraliggende, men da Herredsfoged Sommer i Bjerre -
Hatting Herred, hvis Herred strækker sig til Tirsbæk kan give bedre
forklaring om det forlangte, bedes Foss skrive til ham, og skulle
det endelig komme an på Leths forklaring, må han rejse en 4 - 5 mil
for at efterforske og udspørge de pågældende. Udbeder sig svar på,
hvorledes han skal forholde sig. 7 februar 1731
504
Fra R Christensen Leth, Horsens - til Christian Foss.
Efter modtagelsen af dennes skrivelse, har han haft Expresbud ved
Tirsbæk og uformerket udspurgt der hos bønderne, hvad Birkebetjenter
der er og holdes, hvorfra de har fået at vide, at der bare er en
mand i Byen Assendrup som har været dommer i nogle år, men om han
har Kongelig bestalling var man ikke klar over, hvad Birkeskriveren
angår ved de ikke andet end at Ridefogeden Peder Kieldsen på
Tirsbæk, var dette når der var sager ved retten, og når han ikke
havde tid, var der en anden i hans sted, hvilket er det han har
kunnet få oplyst. 22 februar 1731.
505
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Eftersom den Jødiske
Nation i Stabelstaden Fredericia, den 30 marts 1726 har erholdt hans
faders allernådigste privilegium, at de af dem som i Fredericia
lovligt havde vundet deres borgerskab og været bosatte i 6 år, ikke
alene måtte rejse til de i Købstæderne i Nørre Jylland og Fyn,
holdende årlige markeder, og der såvel i husene som på de offentlige
steder falholde og sælge Stuver [tøjrester] af Silketøj, så også
alle slags Uldne [stoffer] Lærreder, Kattun, Cammer og Mettelduger i
stykker og alen, samt The, Caffe, Chocolade og allehånde
galanterier, men endog på deres rejser til og fra de årlige
markeder, og ellers imellem markederne i Købstæderne og på landet,
til enhver, dennem kunne lade til sig hente, eller og de kunne finde
fornøden deres varer at anpræsentere, slige varer sælge og afhænde.
Jøderne har nu allerunderdanigst bedt om Kongens confirmation på
disse privilegier, men da han imidlertid med mishag har måtte
fornemme, hvorledes den Jødiske Nation i Fredericia, siden de fik
faderens tilladelse, skal have søgt at tilvende sig fordelen og det
bedste af købmandshandelen, idet de ikke alene på deres rejser til
og fra markederne, men endog imellem disse også på andre tider
continuerlig overalt bruger deres omfart med Heste og vogne fra en
Proprietair til en anden, fra en Præst til en anden og til
bryllupper på landet, ja til alle og enhver med deres kramvarer og i
mængde afsætter dette, foruden de også i Købstæderne, både ved
markeders afholdelse og på andre tider, så og ved commissioners
holdelse løber fra hus til hus, uden forskel såvel i Købmændenes som
i andres huse, for at sælge deres varer, hvorved de skader andre i
deres handel, har han derfor besluttet at ophæve deres privilegium,
hvorefter det er hans vilje, at Stiftamtmanden Baron Holck overalt i
Stiftet gør den anstalt, at Jøderne ikke således omstripper og
deslige Landprang herefter forøver. 21 september 1731.
506
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Såsom en mand ved
navn Knud Olufsen Assens, som forhen skal have boet i Vestersøby
Sogn, i Nørre Jylland, allerunderdanigst har andraget, at da Kongen
havde befalet commissarier til at afgøre de stridigheder, som skal
have været mellem hans svigermoder Margrethe Michelsdatter og hendes
søn Jørgen Christensen Horsens, samt hendes svoger Peder Sørensen
Sommer, Sognepræst til Mørche og Hvilsager Sogn, på den ene og
bemeldte Knud Olufsen Assens og hans broder Henrich Ascanius, boende
på Hellebæk i Sjælland på den anden side, skal en af hans anordnede
commissarier Peder Marsvin på Trudsholm, have skrevet til ham, at
såfremt han ikke til den 8 november sidst afvigte, med behørig
fuldmægtig indfandt sig for commissionen i Århus, med de udkrævende
bevisligheder, ville han frafalde sagen, hvorfor han har begæret at
Kongen ville forunde ham en fri Procurator, hvortil foreslås Berthel
Fædder i Horsens, hvilket ønske Kongen efterkommer, og pålægger
Holck at beskikke den ønskede Procurator til, uden betaling, at
udføre sagen. 23 november 1731.
507
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. [Se tidligere].
Eftersom Magistraten med en del af borgerskabet i Horsens, har
andraget, hvorledes Frederik den Fjerde ved allernådigst resolution
af 11 november 1729, har tilbagegivet dem transportskatten fra 1719,
udgørende 1680 rdr, til brug for Havnens reparation og nyanlæggelse
efter det fremlagte kort, imod at Magistraten og borgerskabet skulle
forpligte sig til at bringe værket i fuldkommen stand. Men da
Stiftamtmand Poul de Løwenørn, så skulle pådrive [se efter dette]
værket forud så, at dette ikke kunne ske med de omkostninger, som en
Gartner ved Skanderborg Slot Christian Bruun havde projekteret og
udregnet dette nyanlæg til, og derfor ønskede en anden og mere
kyndig Ingeniur til at gøre dette, hvis overslag de skal have
befundet, at slig forandring, sammenlignet med andre Havne, ville
blive så kostbar, at transportskattens og det folk i Byen godvilligt
ville give, ikke nær kunne strække til, hvorfor det ikke har været
dem muligt at fuldføre arbejdet. Kongen henviser derefter til
ansøgningen samt erklæring fra Holck, hvorefter han bevilger og
tillader, at de i stedet for en ny Havn, skal fortsætte med
reparation og forbedring af den gamle Havn, således som man
næstafvigte år har påbegyndt, hvilket Holck skal efterse og pådrive,
at det vorder udbragt til fornøden brug for Byens Søfart. 7
september 1731.
Omslag 1732 - 33:
508
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Henviser til modtagne
memorial fra Magistraten i Randers af 11 april, samt medfulgte
Rådhusdom af 2 april over en del delinqventer, der formedelst
begåede tyverier og hæleri, nemlig tvende af dem Christian Depper og
Herman Henrich Rytter er dømt til Galgen, og de andre efter
fortjeneste. Kongen har under dags dato befalet, at sagen skal
indstævnes til endelig afgørelse i Højesteret, og som forsvarer,
uden betaling, anbefalet Assessor Svend Krag, hvilket Holck straks
skal lade kundgøre for vedkommende. [Se næste]. 10 maj 1732.
509
Fra C Eggers, m fl, Randers. [Se forrige]. Magistraten ser sig
foranlediget til at andrage for Kongen, hvorledes det for nogle uger
siden har tildraget sig, at der er attrapperet [anholdt] 2 Tyve
navnlig Christian Tepper [Depper] og Herman Rytter, hvilke
frivilligt uden bånd og fængsel, for retten har tilstået og bekendt,
at de mange gange har stjålet, såvel her i Byen som omkring på
landet, ja gjort indbrud om natten, hvorfor de efter forordningen af
4 marts 1690 er dømt til Galgen, og de efter deres bekendelse
befundne 4 hælere, dømt efter deres gerninger. Da Tyvenes
bekendelser er så klare, og de derfor både ved under og overretten,
er retsindigt er dømte, så dog for at forlænge tiden, har de disse
Tyve og hælere, da Rådstuedommen, var dem forelæste, ladet påstå
appellation til Højesteret, som ville blive stadens indvånere til en
stor bebyrdelse, om disse 7 skulle underholdes, indtil sagen
næstkommende år 1733 kunne komme for Højesteret, hvorfor de beder
Kongen om at afslå det ønskede, og lade executionen ske efter
afsagte domme. 11 april 1732.
510
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Kongens vilje og
befaling er, at Holck straks anordner Rasmus Pedersen Bach, bonde
fra Seiling? [Selling jvnf notat nederst på siden] By under
Dronningborg Rytterdistrikt, en fri Procurator, som for ham uden
nogen betaling efter loven, forsvarligt har at udføre en sag
angående, at Otto Galten, forpagter på Demstrup og Sødringholm, ved
Rytterdistriktets Birketing den 6 december 1731, har erhvervet dom
over ham, at han skulle have forbrudt sit fæste og betale 6 rdr i
omkostninger med videre, og det efter bemeldte Rasmus Pedersen
Baches farbroder Rasmus Rasmussen Bache holdte skifte af Peder
Galten. Kongen har under dags dato bevilget Rasmus Pedersen Bache
Beneficium paupertatis [fri proces]. [Se næste]. 22 august 1732.
511
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. [Se forrige]. Efter
ansøgning fra Rasmus Pedersen Bach af Skielling By [Selling) under
Dronningborg Rytterdistrikt, har Kongen bevilget og tilladet, at
hvis indlæg, breve og dokumenter, som han forårsages til at indgive
for retten angående, at han den 6 maj 1723 af Olluf Brun skal have
fæstet en gård i bemeldte Sielling [Selling] By, som hans farbroder
Rasmus Rasmussen Bach og hans hustru skal have afstået, og da
farbroderen i 1729 afgik ved døden, skal skiftet være holdt af en
Student Peder Galten, hvis farbroder Otto Galthen, siden ved proces
skal have forfulgt bemeldte Rasmus Pedersen Bach, og ved
Dronningborg Rytterdistikts Birketing den 6 september 1731, fået dom
over ham, at han skulle have sit fæste forbrudt og betale 6 rdr i
omkostninger. Jvnf forrige, bevilges han fri proces til på ustemplet
papir at fremlægge, oplæse og til påkendelse at lade sagen føre, så
må og skal hvis domme og acter som i samme sag, allerede er
passerede eller herefter passerer, som de begærer bekrevne, i lige
måder på ustemplet papir, også uden betaling dem meddeles. Dog skal
Rasmus Pedersen Bach ved sagens uddrag, såfremt han skulle tabe
denne, enten betale det stemplede papir og rettens Betjente deres
salarium som de lovligt tilkommer, eller lide på kroppen ved fængsel
eller i andre måder, ligesom Højesteret eller over Dommere, når han
ikke appellerer, efter sagens beskaffenhed kunne tilfinde ham at
udstå og lide. 22 august 1732.
512
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom Joachim
Gersdorf, Amtmand over Caløe Amt, allerunderdanigst har andraget,
hvorledes han som Amtmand den 11 juli næstafvigte, skal have
anordnet Adrian Becher, boende på Søholt og forpagter på Schiersø,
til at være Sættedommer ved Sønder og Mols Herredsting, i en sag
angående en delinqvent Søren Cannichgård som skal have begået
mordbrand på en gård i Agrie By, og at Adrian Becher under angivelse
af sit svage helbred og syn, samt at han var ulovkyndig og ikke
havde begreb der til, skal have undskyldte sig og nægtet at være
Sættedommer. Da det af indkomne førte Tingsvidne befindes, at hans
påberåbte slette syn og ukyndighed i lands lov og ret, ikke
forholder sig således, ligesom han heller ikke i den tid han af
Amtmanden blev constitueret som Sættedommer, var så svag, at han
ikke i sine egne forretninger, kunne rejse andre steder hen, skal
Holck for hans modvillighed i at efterleve Amtmandens befaling,
alvorligt irettesætte og reprimandere ham. 22 december 1732.
513
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Han har med mishag
fornummet, at der skal findes mange, som uagtet lovens 1 bog 9 cap
10 art, og uden at have vedkommende Øvrigheds tilladelse, skal lade
sig bruge som Procuratorer, af hvilke de fleste skal være nogle
omløbere som intet ejer, ej heller agter, hvad de enten siger,
skriver eller gør, og alene beflitter sig på, at hidse folk sammen
til ufornødne processer, for derved at føre dem i udgifter, og
ellers betager de rette anordnede Procuratorer deres Brød. Til at få
dette afskaffet, pålægges Holck at tilholde rettens Betjente overalt
i Stiftet, at de ikke tillader andre at gå i retten, end dem der
lovligt er autoriserede til dette. 31 oktober 1732. Påtegnet om læsning for borgerskabet på Århus Rådhus 10 november
1732.
514
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Kongen ønsker at være
underrettet om, hvad der findes af Søfolk i Stiftet, ligeledes
oplysning om, hvad Skibe og Fartøjer der findes hvert sted, herunder
deres drægtighed, hvorfor Stiftamtmanden skal pålægge Magistraterne
og Tolderne, at forfatte sådanne lister til indsendelse. 31 oktober
1732.
515
Fra Christian den Sjette, Rosenborg Slot. Eftersom Kirstine
afgangne Veiløes efterleverske, allerunderdanigst har andraget,
hvorledes hun i 15 års tid skal have ført proces med Peder Andersen
og 9 andre befragtere i Århus, angående hendes afgangne mands
tilgodehavende fragt og gjorte forskud for befragterne for en rejse
til Tronheim og tilbage i året 1718, på hvilken rejse Skibet skal
være kommet på et Skær, hvorved en del af befragternes varer skal
være udkastet for at frelse Skib og gods, hvilken fragt og forskud,
hun i Højesteret skal være tildømt. Men posten om averie regningen,
skal derfra igen være blevet henvist til forrige Byfoged i Århus,
afgangne Oluf Andersen, for at forfatte en rigtig averie
[Havari/søskade] regning, og uddeling på Skibet, godset og fragten.
Da Byfogeden er afgået ved døden, kan hun ikke få sagen afsluttet
før denne regning er forfattet, hvorfor Holck pålægges at tilholde
nuværende Byfoged Oluf Løche, at han, efter dommen forfatter
regningen. 12 juli 1732.
516
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Henviser til en
memorial fra Magistraten i Århus, angående en delinqvent Alhed Due,
som formedelst hun skal have været en Tyvs medvider og hæler, såvel
ved Rådstuen som i Bytinget er dømt til kagstrygning og
brændemærkning i panden, hvorefter Kongen under dags dato har
befalet, at sagen skal indstævnes for Højesteret, hvortil
allernådigst er befalet Procurator Lauritz Munch til, uden betaling,
at føre sagen på hendes vegne, hvorfor hun er meddelt Beneficium
paupertatis, til på slet papir og uden betaling til rettens
Betjente, at få sagen ført. Hvad det øvrige i Magistratens ansøgning
angår, om at hendes mand og søn, som er dømte til at rømme fra Byen,
måtte befordres derfra til Lybæk eller andet steds hen ud af Riget
ved et Fartøj, da skal der her forholdes efter lands lov og ret. 13
juni 1732.
517
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Se tidligere].
Eftersom Jens Hartvig Bisgård, Musikant i Horsens og Skanderborg Amt
har andraget, hvorledes han skal tilføjes indpas i sin næring af en
person Peder Jensen, som overalt i Skanderborg Amt skal betjene de
der ønsker det med Spil, og derfor beder Kongen om at tage ham i
forsvar i henhold til sin bestalling, og forbyde Peder Jensen samt
alle andre at gøre ham indpas. Da Kongen har holdt det betænkelig,
at confirmere den bevilling som Peder Jensen beråber sig på,
formedelst den bestalling den afdøde Konge har meddelt Bisgård,
pålægges Holck at maintinere [hjælpe/bistå] ham. 29 december 1732.
518
Fra Christian den Sjette, København - kopi sign af Seidelin m fl.
Kongen pålægger Holck straks at ordinere Jens Andersen og Jens
Pedersen af Tvingstrup fri Procurator, til uden betaling, jvnf deres
under d d meddelte Beneficium paupertatis [bevilling til fri proces]
udi en sag mod Mag Søren Glud, Provst i Vor Herred og Sognepræst til
Ørridslev og Tulstrup? [Tolstrup] Sogne i Århus Stift, angående at
han på ny skal have nedvist dem og deres hustruer fra Skriftestolen
og nægte dem afløsning, da han dog ved Højesterets dom af 25
november 1732 skal være tilfunden på et forlig, som imellem deres
husbond og ham skal være sluttet ved Højesteret, at han uden mindste
disputte antager dem med mere. [Se næste]. 17 juli 1733.
519
Fra L von Plessen og Blome, København. [Se forrige]. Ovennævnte
Beneficium paupertatis for Jens Andersen og Jens Pedersen af
Tvingstrup, til at føre en sag mod Mag Søren Glud, Kattrup, fordi
han har nedvist dem og deres hustruer fra Skriftestolen, og uanset
indgået forlig ved Højesteret 25 november 1732, stadig ikke vil
efterkomme dette. Skulle de tabe sagen, skal de enten betale de
idømte omkostninger, det stemplede papir og rettens Betjente deres
salarium, eller lide på kroppen ved fængsel eller i andre måder,
ligesom Højesteret eller Overdommere, når de ikke appellerer, efter
sagens beskaffenhed kan tilfindes at udstå og lide. 17 juli 1733.
520
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. [Se tidligere klage med
navne]. Eftersom Feldberederne i Horsens har beklaget sig over,
hvorledes adskillige uden for Feldberederlauget, såvel i Byen som
andre udenbys folk på landet opkøber, indsamler, sælger, og til
fremmede steder bortsender den største mængde af Udskind og andre,
så at få eller ingen kommer til Byen, ligesom der endog på landet to
eller tre mil nær Byen skal findes mange bosiddende Feldberedere,
som driver deres handel, til største skade for klagerne, hvorfor de
beder om, at Kongen allernådigst vil forbyde, hæmme og afskaffe
denne landprang, og at de der for fremtiden vil drive sådant, skal
indflytte i Købstæderne og nære sig som andre i Lauget. Kongen
henviser til forskellige udgivelser om samme, eksempel Plessens
XE "Plessens"
, da han i 1721 var Stiftamtmand over
Århus Stift, hvorefter Holck
XE "Holck"
skal tilholde vedkommende at efterleve.
24 oktober 1733.
521
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Næsten enslydende med
forrige, men heri nævnes erklæring fra Holck, hvoraf fremgår, at
denne den 18 juli sidstleden, ikke alene skal have beordret alle
rettens Betjente i Stiftet, om al Landprangs afskaffelse, men endog
bedt om Amtmændenes assistance til samme, hvorefter Kongen pålægger
Holck at tilholde vedkommende både hans egen, men også efter
Plessens tidligere gjorte anstalter om afskaffelsen af den ulovlige
Landprang. 24 oktober 1733.
522
Fra Christian den Sjette, Fredensborg. Eftersom Justitsråd Jesper
Jespersen for ham allerunderdanigst har andraget, hvorledes han den
1 december, til Cancelliet har indsendt sin memorial om fornyelse af
et commissarium til Landsdommer etc Iver Nicolai Sehestedt, og
Herredsfoged Christian Lunow, at påkende en sag mellem ham og Johan
Severin Bentzon, hvilken memorial også straks den 20 december blev
remitteret til commissairernes erklæring, som også fulgte, nemlig
fra Envold Heug den 12 januar og Lunows den 24 do, men da
erklæringen den 6 februar blev leveret til Secretær Bentzens ene
commissarius Rasmus Randlef, for at få en erklæring, skal denne nu
over 7 måneder have holdt alt tilbage, hvorefter Kongens vilje er,
at Holck alvorligt tilrettesætter Rasmus Randlef for hans
overhørighed, samt tilholder ham, straks at levere samme til Holck
til videre indsendelse. [Se næste]. 6 oktober 1733.
523
Fra Rasmus Randlef, Skæring Munkegård - til Holck. [Se forrige]. Da
han ved hjemkomst til dette, ved så ulykkelige 2 mordbrande
forulykkede ringe sted, forefandt kopi af Kongens befaling til
Holck, med dennes påtegnede ordre og tilrettesættelse af 14 do,
"Hawer samme paabragt mig Een saa Hierteklemt Altaration ower saa
u-formodentlig en tilfælde, idet Hr Justice Raad Jespersens
allerunderdanigste Supplicqve af 1ste december 1732, med Hr
Landsdommer Heugs under 12te januari og Herridsfoged Lunows af 24de
dito jndewærende Aar paateignede allerunderdanigste Erklæringer war
wed borte bliwelse forkommed, og af mine Folck bortwendt formedelst
dend fattige ringe Leilighed ieg hawer". Fortsætter, at han ikke før
Stiftamtmandens ordre og tilrettesættelse havde set den af
Procurator Munch, dateret København 26 juni på Justitsråd Jespersens
vegne, des angående, indgivne suppliqve med vedlagte bilag, som var
ankommet i hans fraværelse, og af folkene var forlagt og forgemt.
Gud være lovet, at han dog har været så lykkelig samme at finde og
igen erholde. Henviser igen til sine slette vilkår og
besværligheder. 7 november 1733.
524
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen har befalet
Capitain Michael Ludvig Ferdinant Tønder, efter den givne
instruktion, at bivåne den forretning ved Sø Limiter, som efter hans
ønske, skal udlægges Marinen af de Jydske distrikter, og da det kan
formodes at Holck, formedelst commissionens fremgang i Land
Militcens indretning ikke kan være med Tønder, når han skal gøre
mandtal over de folk fra 14 til 40 år, som er i bemelte Limiter,
skal Holck i sit sted anordne en forstandig bekvem person til
dette. 17 april 1733.
525
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom der i
forordningen af 4 februar indeværende år, om Land Militcens
indretning, i den 7de artikel er anordnet og befalet, at enhver som
besidder noget hartkorn, ved hvert års session, under sin hånd, skal
indgive en liste over alt sit unge mandskab i alderen fra 14 til 36
år, som endnu ikke har fæstet nogen gård, af hvilket mandskab
Proprietairerne kunne lade enroullere hvilke de selv ville, når de
er 18 til 36 år gamle og til tjeneste dygtige, og at de øvrige
Proprietairer i deres listers anførte karle, skulle af Krigs og Land
commissiarerne antegnes i en reserverulle, hvilke lister og
reservelister, Holck straks skal samle og indsende. [Se følgende].
27 november 1733.
526
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot [9 sider - kopi sign
af Neve - se forrige]. Såsom Kongen efter sin under 4 februar sidst
udgangne forordning, allernådigst har fundet for godt, at lade
indrette en ny Landmilitce, og for at alt kunne komme på en god fod,
beskikker han Holck? som commissarie for at inddele det Sønderjydske
Regiment, som skal oprettes, hvilket inden denne måneds udgang skal
påbegyndes. Henviser videre til vedlagte kopier af de til Grever og
Friherrer samt Amtmænd udgangne ordrer om samme. [Se næste]. 6
marts 1733.
Påskrift til commissarie over det Sønderjydske Nationale Regiments
oprettelse, adress til Christian Carel von Gabel? til Giessegård etc
- derefter hvorledes dette skal ske.
527
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Se forrige - 7
sider]. Henviser igen til udgangne forordning af 4 februar,
hvorefter der under 8 punkter beskrives, hvorledes dette skal ske.
Nævner bl a, at der af 60 tdr hartkorn skal indrettes et lægd, og
deraf leveres en soldat, hvilket mandskab af den Committerede sammen
med Amtmanden, enhver i sit Amt, skal antages og enroulleres, dog
exliperes de Øer og Eylande som ej tilforn har været inddelt til
Land Militcen, såsom de som tilforn reserveres til Søe Limiter etc.
6 marts 1733.
528
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Henviser til den
udgangne og allerede fremsendte forordning af 4 februar, om en ny
Land Militces indrettelse, hvor han har fundet for godt, til den
ende og til det hartkornet Regiment og Compagnivis begge kan være
inddelt, har forordnet visse commissarier, så er hans befaling at
Holck til den ende, sammen med Amts og Regimentsskrivernes på det
Kongelige gods, indretter lægderne, desuden også tilholder
Proprietairerne, at de holder sig forordningen efterrettelig, og
indretter lægderne på deres gods indenfor den fastsatte tid, og
indsender dette til Amtstuerne etc. 6 marts 1733.
529
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom Borgmester
Johan Budtz og de tvende ældste Rådmænd i Randers, allerunderdanigst
har andraget, at Nicolaus Stabel, som Kongen den 7 november næst
afvigte, allernådigst beskikkede til at være Rådmand i Randers,
straks vil påstå, at han skal have del i den Magistraten tillagte
løn og indkomst, skønt den Kongelige anordning af 15 september 1688
bestemmer, hvorledes Magistratens løn skal deles mellem dem, ligesom
den afdøde Konge den 17 november 1703 har befalet, at de så vidt
lønnen og indkomsterne i Randers skal ske efter samme anordning. Med
henvisning til samme, samt Holcks erklæring, er Kongens vilje og
befaling at Nicolaus Stabel, som tredie Rådmand, ingen løn bør eller
skal nyde, hvilket vedkommende straks til allerunderdanigst
hørsommeligst efterretning have at lade kundgøre. 23 januar 1733.
Omslag 1734 - 35:
530
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Eftersom Magistraten i
Randers som skifteforvaltere i stervboet efter afgangne Anders
Sørensen Bays enke, afgangne Maren Andersdatter, allerunderdanigst
under 16 august har forestillet, hvorledes de under skiftets
behandling har befundet, at de afdøde under 17 august 1715 har
erholdt Kongelig bevilling, at deres fælles børn som var en søn
Søren Andersen Bay og en datter Leene Bay, der nu er i ægteskab med
Hans Henrich Smidt, Bryger og indvåner i København, efter deres død
skulle gå i lige arv med hinanden, hvilken bevilling er konfirmeret
af Kongen [Christian den Sjette] den 27 april 1731, hvorefter Hans
Smidt på hustruens vegne skal påstå det halve af arven, hvorimod der
i boet skal befindes et mellem de afdøde, oprettet testamente, der
er konfirmeret den 10 november 1730, hvori fremgår, at når den
længstlevende var afgået ved døden, skulle boet deles mellem
arvingerne efter loven. Sønnen Søren Andersen Bays fem umyndige
børns stedfader forlanger også, at boet deles efter loven, således
sønnen får tvende og datteren en lod. Af den grund har Magistraten
ikke turdet afgøre sagen, men har forespurgt sig om, hvorledes de
skulle forholde sig. Kongen befaler at Magistraten i Randers skal
afgøre sagen som de ville ansvare og være bekendt. 28 august 1734.
531
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Såsom Kongen med
særdeles og største mishag må fornemme, at drukkenskab, fylderier og
andre af lovens pag 263 og 264 herskende synder, som ved Kirkens
myndighed, efterdi de ellers ved sædvanlig rettergang ikke så
bekvemmelig er at afskaffe eller bevise, skulle hæmmes, daglig mere
og mere tager overhånd, så de begås uden undseelse og snart ikke
agtes for nogen synd, hvorfor Kongen har fundet for godt, under dags
dato at befale Biskopperne at tilholde Præsterne at de holder sig
loven og Kirkeritualerne efterrettelig, og med nidkærhed udøve den
myndighed de er tillagt, ligesom Stiftamtmanden skal tilholde de
verdslige myndigheder, at gøre det samme. 3 december 1734.
Bilag:
Dateret 3 december 1734 fra Kongen til Biskopperne, næsten
som ovennævnte om konstateringen af den voksende drukkenskab etc,
fremgår videre at de verdslige Øvrighed skal assistere Præsterne i
deres bestræbelser på at hæmme uskikken, herunder at de modvillige
syndere straffes.
Påskrift om udsendelse til alle Magistrater, By - Herreds og
Birkefogeder.
532
Fra Christian den Sjette, Hirtsholm Slot [Hørsholm]. Stiftamtmanden
pålægges straks, at tilkendegive for de af undersåtterne, som med
deres Skibe, det være sig Krejerter, Skuder, Galliother og Jagter
farer og sejler mellem Provinserne og passerer Sundet, som ikke er
pligtige at anmelde sig på Øresunds Toldkammeret, eller betale, at
de når de passerer Fæstningen Kronborg, så også Vagtskibet, skal
alle under vedbørlig straf lade deres Flag vaje, således der kan
gøres forskel på egne og fremmedes Fartøjer, desuden skal de, når
vinden og Strømmen ikke er alt for stærk, passere Vagtskibet så nær
at de kan prajes. 30 juli 1734.
4 bilag:
Dateret 30 juli 1734 som forrige, påtegnet om læsning på
Århus Rådstue og Bytinget, desuden samme i Grenå - Horsens - Randers
og Ebeltoft.
533
Fra Christian den Sjette, Købstaden Oldenborg. Kongen ønsker at,
hvad Underofficerers, Rytteres, Dragoners samt Musqvetters hustruer
og børn, som af vore til hans Keyserlige Maits og kærlighed
overladte samtlige Regimenter, er blevet tilbage i landet, medens
deres ægtemænd eller fædre således er udkommanderede, skal være
aldeles fritaget for alle personelle skatter, borgerlig tynge i
Købstæderne, samt folke - familie og inderste skat på landet, alene
undtaget Told, Accise og consumption, samt at de som beboer og ejer
huse i Købstæderne, hvor der er indkvartering, lige med andre
indkvarteringer skal svare grundtaxten, hvilken bestemmelse
Stiftamtmanden pålægges, at sørge for bliver bekendtgjort. 2 juni
1734.
Kopi att af C Mule, Gundorph og om læsning på Tyrsting - Vrads
Herredsting 23 august 1734, sign C Ørting.
534
Fra Christian den Sjette, Altona. Henviser til ansøgning fra
Magistraten i Horsens, hvorefter han under dags dato har bevilget,
at en sag med en delinqvent af Horsens Edel Laursdatter, som
formedelst barnefødsel i dølgsmål, er dømt fra livet, må indstævnes
for Højesteret, og behandles blandt de allerførste sager, til
hvilket Procurator Bredo Munthe er anklager og do Andreas Lowson er
forsvarer. [Se næste]. 14 juni 1734.
535
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se forrige].
Eftersom delinqventen Edel Laursdatter, der nu er arresteret i
Horsens, som formedelst barnefødsel i dølgsmål og samme ombragt, i
Højesteret er dømt til at miste sit liv, og hovedet sættes på en
stage, af os allerunderdanigst har været begærende, at vi [Kongen]
ville tillade, at hendes legeme og hovedet efter decollationen
[henrettelsen] udi Kirkegården måtte blive begravet, fremsendes
hermed resolutionen, som skal tilstilles vedkommende. [Se næste].
17 december 1734.
536
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Se forrige]. "Wi
hawe, indbemelte delinqvent Edel Larsdaatters allerunderdanigste
Ansøgning Allernaadigst accorderet saa At hendes legeme tillige med
Howedet efter Decollationen udi Kirke=Gaarden maa worde Begrawet.
Hworefter de wedkommende sig Allerunderdanigst kunde wide at rette.
Skrewet paa wor Slot Frederichsberg dend 17de december.
Anno 1734. Christian R/P Newe. 17 december 1734.
537
Fra Christian den Sjette, Altona.
Eftersom Peder Låsbye, Vice Borgmester i Århus og Thøger Kiersgård,
Vice Rådmand sammesteds har andraget, hvorledes de virkelige
Magistratspersoner i Århus, uagtet brevskrivernes bestallinger,
ligesom tilforn skal have dem at vedblive og antage borgerlige og
Byens bestillinger, og således endnu anser dem som borgere, hvilket
de fornemmer at være imod deres givne bestallinger. Holck pålægges
at sørge for sagen bringes i orden, således andre borgere pålægges
det de fritages for. 22 maj 1734.
538
Fra Christian den Sjette, Altona. Kongen har modtaget klage over,
at når nogle i Byerne ikke har betalt deres skatter, nægter en del
Byfogder at hjælpe Magistraten med at inddrive disse restancer, idet
de påstår, at der først burde tage dom i dette, og de derfor skulle
nyde deres gebyr efter loven. Da restancen hos en fattig ofte ikke
er halvt så meget som Byfogedens påståede salarium, ja der også sker
nægtelse af hjælp ved inddrivelse af penge til de fattiges væsen,
hvilket ikke kræver en dom, som ellers ville tjene til at forarme
indvånerne. Kongen afgør at Byfogederne uden betaling skal bistå med
inddrivelsen af Byens skatter, således at disse uden lov og dom kan
udpantes hos vedkommende. 10 maj 1734.
539
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Såsom han
allernådigst har befalet Commandeur Capitain Michel Christian
Ferdinand Tønder til Søe Enroulleringens videre fortsættelse, at
forføje sig til Nørre Jylland, hvorefter Holck pålægges at assistere
ham, så og tilholder Magistraterne eller, hvor der ingen er, at
Byfogderne at være ham behjælpelig. 12 februar 1734.
540
Fra Christian den Sjette, Altona. Eftersom de tilforordnede i
Admiralitets Collegiet i anledning af, at en del af Magistraterne i
Norge, i forbindelse med betænkningen om Søfolkets friheder, har
proponeret, hvorledes husmænds og strandsidderes sønner, som ikke
står under Land Militcen, når de er 14 år kunne henføres til
Søfarten, men dog har ønsket mere om, hvorledes dette bedst kunne
ske. Kongen ønsker Magistraternes erklæring. [Se næste]. 14 juni
1734.
541
Fra Rosenpalm, m fl, Admiralitetet. [Se forrige]. Ovennævnte
henvendelse, angående husmænd og strandsiddere i Norge, som ikke
sorterer under Land Militcen, hvis sønner skulle enroulleres til
Søfarten, og når de er 14 år gamle, hver Skipper som fører et Skib,
hvis bemanding er fra 5 - 12 mand, da skal tage imod en sådan dreng,
og den som farer med 12 - 18 mand 2 drenge og så fremdeles, samt at
han burde give dem sådan hyre som kunne være tålelig, og de
efterhånden kunne fortjene, at de skulle være forbunden at blive hos
ham i 7 år, idet de ikke i den tid måtte qvittere ham eller slå sig
fra farten, med mindre de fandtes ubekvemme dertil, i det de nu, når
de har gjort 1 eller 2 rejser, sætter sig op mod Skipperen, og går
til Holland for at have deres frihed der, og mestendel ikke kommer
igen, men når de 7 år var ude, kunne de sætte sig, hvor de ville o s
v. 7 maj 1734.
542
Fra M Tønder, Flensborg - til Holck. Han tvivler på at der er Holck
bekendt, at Kongen har beordret ham til at forestå enroulleringen af
det Søfarende mandskab i Jylland, hvorfor det er hans underdanige
begæring, at Holck vil pålægge Magistraterne at være ham assisterlig
således han kan fuldbyrde sin instruks. 9 april 1734.
Bilag:
Dateret 15 april 1734 fra Christian Foss, Århus, hvori
Magistraterne pålægges at være Tønder behjælpelig.
543
Fra Jesper Axelsen, m fl, Magistraten i Horsens. [21 sider - se
tidligere]. Henviser til modtagne ordre af 19 hujus, hvorefter de
har indkaldt de få Skippere som fører Fartøjer her i Horsens, såvel
som deres Medredere og forelæst for dem Kongens befaling, såvel som
Admiralitets forestilling, angående husmænds og strandsidderes
sønner, der når de er 14 år kunne opklækkes til Søfarten, jvnf
tidligere. Derefter betænkning og forslag fra Ebeltoft, Grenå,
Århus, Mariager og Randers. 28 juni 1734.
544
Fra Christian den Sjette, Frederichsborg Slot. Kongen har måttet
fornemme, at der på en del steder skal være det misbrug hos den
verdslige Underdommer, at angående Kirkens disciplin eller åbenbar
skrifte idelig dømmes dertil, enten i de tilfælde hvor loven
udtrykkelig dikterer det som en straf eller i andre ting, hvor loven
ikke sætter den straf, men Dommeren selv dikterer den som en
arbitrair straf. For at hæmme og afskaffe sådant misbrug, har Kongen
fundet for godt, at anordne og befale, at udi disse poster, hvor
loven og forordningerne expresse dicterer åbenbar skrifte, skal
Dommeren rette sig derefter som hidtil, men i de tilfælde hvor der
intet meldes om dette, må dette ikke ske etc. 26 august 1735.
545
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot [Hørsholm]. [Beskadiget].
Kongen ønsker at Stiftamtmanden fra alle Amtmænd og Magistrater og
andre vedkommende, indhenter deres udførlige beskrivelse og
erklæring på følgende 8 poster.
1)
Angående et hvert Amts tilstand og beskaffenhed og produkter.
2)
Hvor udi enhver Byes og distrikt handel, negoi, håndtering og
næring består.
3)
Angående de ved Søen beliggende og til Vands negouerende
Provinser og Byer må i særdeleshed indhentes efterretning om de ind
og udgående varer, ved egne eller fremmedes Skibe bliver førte,
hvorledes ethvert steds Skibsfart er beskaffen o s v. 25 juni 1735.
546
Fra Christian den Sjette, København?. Eftersom både loven og
forordningerne foresiger, hvorledes der med delinqventer, som enten
for Trolddom, drab eller andre livssager er dømte fra livet, deres
execution skal forholdes, nemlig at udi sådanne sager ingen
execution skulle ske, før confirmation af Højesteret er påfulgt, har
Kongen nu fundet for godt, at med sådanne delinqventers execution,
som er dømte fra deres liv, det være sig enten udi overretterne
eller i Højesteret, endskønt samme ergangne domme, kunne være
vedkommende Øvrighed til hændekommen, for derefter at lade
executionen fuldbyrde, skal dog ikke fortfares eller sådanne domme
på delinqventerne vorde exceqveret, før end vedkommende Øvrighed,
som executionen skal foranstalte, først derom til Danske Cancellie,
har indberettet omstændighederne, som ellers kunne være ved sagerne,
og derpå har erholdt Kongens nærmere resolution. Videre om, at
executionen skal udsættes indtil vedkommende Øvrighed først har
indberettet omstændighederne etc til Cancelliet. Holck pålægges at
sørge for bekendtgørelse for alle vedkommende. 28 maj 1735.
Påtegnet om læsning for Horsens Byting sign Kragh - og Vor - Nim
Herredsting sign P Pedersen.
547
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Der er for Kongen
blevet andraget, hvorledes der til den nyindrettede Land Militces
Officerer og Underofficerer i Compagni distrikterne og ved
Execerpladserne, næsten ikke, uanset betaling, kan skaffes de
fornødne kvarterer, allerhelst fordi der ikke hos bønderne findes
mulighed og hos Proprietairerne ikke kan lejes sådanne. Uanset at
sessionerne, efter indkomne klager, hvorpå er blevet resolveret, er
dette dog ikke af vedkommende blevet efterlevet, hvilket forvolder
at en del Officerer må bo udenfor deres distrikt, dem til så megen
større bekostning. Da Kongen mener, at de bør være i distrikterne og
ved Execerpladserne er hans befaling, at Holck, uagtet hvem godset
tilhører, straks regulerer og gør den anstalt, hvor det ikke
allerede er sket, at vedkommende forsynes med kvarter efter enhvers
Proprietairs under Compagniet havende lægd. 9 december 1735.
548
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen har for at
afhjælpe skaderne ved ulykkelige ildebrande, som enten kan være
opstået af våde eller ved onde og udædiske menneskers fortsæt, og
til stedernes og indbyggeres største og ubodelige skade, fundet for
godt, at der i Købstæderne overalt i Danmark og Norge og, hvor det
ikke findes, skal anskaffes fornødent Brandredskaber såsom Sprøjter
og bekvemme brandfolk samt, hvad videre der dertil udfordres, så
også at der for ethvert sted, efter dets lejlighed, forfattes en
Brandordning, hvorefter vedkommende i sådanne tilfælde kan vide at
rette sig, hvilket Holck XE "Holck" pålægges straks at gøre
anstalt til. 25 november 1735.
549
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Såsom Kongen fra sin
tiltrædelse ikke har ladet sig være højere angelegen, end at der
kunne findes middel og udveje til at se de kære og tro undersåtter i
almindelighed satte udi en ønskelig og god tilstand, og han i
særdeleshed med Kongelig Compassion og omhu har ladet sig gå til
Hjerte, den på nogen tid i en og anden af Købstæderne overgangne
ulykkelige ildebrand, så også været betænkt på, hvorledes de
undersåtter i de stæder, som ved ildebrand /:den Gud i nåde
afvende:/ herefter måtte blive hjemsøgte, med tiden så meget desto
snarere igen kunne hjælpes på fode og sættes i næring og brug, så
ser han nu intet tjenligere middel, end at enhver Købstad forsynet
med en Brandkasse, om hvilken Holck pålægges at fremkomme med
forslag. 16 december 1735.
550
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se tidligere].
Kongen har måtte fornemme, hvorledes der på en del steder sker
misbrug hos de verdslige Dommere, angående Kirkens disciplin eller
åbenbar Skrifte, at de dømmer dertil, både i de tilfælde hvor loven
udtrykkelig dicterer det, men også i andre tilfælde, hvor Dommeren
selv dicterer den som en arbitrair straf, hvorefter Kongen for at
hæmme dette misbrug, har fundet for godt, at når loven dicterer det,
skal der dømmes som hidtil men, hvor dette ikke er tilfældet skal de
ikke idømme dette. Så vil han også, at i de sager som kan give
Scandal [skandale] og ikke må publiceres, herefter skal ageres inden
lukte døre, hvilket Holck XE "Holck"
skal bekendtgøre for vedkommende
Dommere. 26 august 1735.
551
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Eftersom han har
fundet for godt, at lade herværende Divisioner Søfolk på hvert
Kompagni forstærke med 30 Opløbere, har han pålagt Cheferne straks
at begynde med de 10 som de selv skal skaffe, medens de øvrige 20
skal anskaffes fra de der var tillagt Marinen på nærmere angivne
måde. 30 september 1735.
552
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Henviser til ordren
til Commandeur Capitain Michael Christian Ludvig Ferdinand Tønder,
efter hvilken denne forderligst skal efterse det derværende Søfolk,
og give dem patenter [opgaver?] inden til de foråret skal på farten,
hvorefter Stiftamtmanden pålægges at give ham den fornødne
assistance. 23 december 1735.
553
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. [Se tidligere]. Kongen
ønsker en erklæring og betænkning fra Stiftets Amtmænd, Magistrater
og andre vedkommende, på følgende poster nemlig: 1) Et hvert Amts
tilstand, beskaffenhed og produkter. 2) Hvoraf en hver Byes og
distrikts handel, negoce, hantering og næring består. 3) Om samme
har aftaget eller tiltaget, og hvad årsagen til dette kan være. 4)
Om de ved Søen liggende Byer etc, særligt om Skibsfarten på hvert
sted, hvor mange og hvor store [Skibe] der findes og, hvor deres
fart egentlig går hen. 5) Om der findes Fabrikker eller manufacturer
og af hvilken slags m v. 6) Om privilegier er udgivne og til hvem.
7) Hvilke og hvor mange slags soiceteter og Laug der findes. 8) Om
der er indbyggere nok til at dyrke landet, om ikke landvæsenet og
ager dyrkelsen kunne forbedres.
25 august 1735.
554
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm]. Kongen har
besluttet, at der ikke til udenlandske og fremmede Lotterier må
antages Collectører her i landet, eftersom ingen af undersåtterne
har haft nytte af dette, men pengene i stedet er udgået af landet,
hvorefter Stiftamtmanden pålægges, at sørge for der ikke på noget
sted opholder sig sådanne Collectører. 17 juni 1735.
555
Fra Holstein, Cancelliet. Forvalteren ved det stemplede papir i
København Jens Knud har ansøgt om, at de som i Købstæderne forvalter
det stemplede papir, må nyde de friheder som forordningen af 9 juni
1665 tillægger dem, hvilken med Kongelig reolution af 14 marts 1718
skal være gentaget, men er blevet en del i Danmark og Norge nægtet,
hvorefter Kongen ønsker underretning om, hvorledes man forholder
sig, og derfor ønsker Stiftamtmandens indberetning. [Se næste]. 28
maj 1735.
556
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se forrige]. Der er
for ham blevet andraget, hvorledes de der i Købstæderne forvalter
det stemplede papir, endogså på de højeste Festdage [helligdage] må
opvarte og både imellem og under prædikerne må udlevere papir til de
købende, hvorefter Kongen for at hæmme og afskaffe sådan uorden, har
fundet for godt at anordne og befale, at Stiftamtmanden i sit Stift
overalt hos vedkommende, straks lader forbyde og sørger for, at der
ikke må eller skal udgives stemplet papir søn eller helligdage, af
dem som forvalter dette. 5 august 1735.
557
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom både loven
og forordningen foresiger, hvorledes der skal forholdes med dem som
enten for Troldom, drab eller andre livssager er dømte fra livet,
nemlig at udi i sådanne sager må executionen ikke ske, før dommen er
confirmeret af overretten, har han fundet for godt, at med sådanne
delinqventers execution, som er dømte fra livet, det være sig enten
udi overret eller Højesteret, endskønt samme domme kunne være
vedkommende Øvrighed i hænde, og derefter at lade executionen
fuldbyrde, må dette ikke ske, før vedkommende Øvrighed har
indberettet omstændighederne til Cancelliet, og derpå modtaget
Kongens resolution etc. 28 maj 1735.
558
Fra Christian den Sjette, Frederichsborg Slot. [5 sider]. Kongen
har erfaret, at når nogen misgerning efter loven skal forfølges og
straffes, kan samme, så vidt landet angår nyde sin tilbørlige
fremgang efter forordningen af 26 september 1732, der således er
blevet regleret og anordnet at sagsøgerne kunne få omkostningerne
erstattet, medens det derimod i Købstæderne kan falde indvånerne
besværligt, at udrede de store bekostninger der udfordres til
delinqventernes underholdning og forfølgning, da det i særdeleshed
skal falde dem tungt, som af onde mennesker bliver bestjålet, når de
på egen bekostning skal forfølge disse, hvorefter de hellere lader
Tyven fare end straffe. Kongen har derfor besluttet, at den ene
Købstad skal komme den anden til hjælp, hvorefter omkostningerne til
disse sager skal reparteres [forholdsvis udlægges] på alle i Stiftet
værende Købstæder på samme måde som er anordnet i Sjællands
Stift. 23 december 1735.
Bilag:
Uden dato og underskrift om, hvorledes omkostningerne ved
delinqventsager skal udlægges på Stiftets Købstæder alt efter
indbyggernes antal og tilstand, ligesom det nu sker på landet efter
hartkornet.
559
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Såsom borgerskabet i
Århus har anholdt om, at der af de til Byen ankommende fremmede
Fartøjer, såvel til Havnens udvidelse som til Bryggers og Bolværkers
istandsættelse måtte afkræves Bolværks og Kanalpenge af hvert Skibs
Læsters drægtighed 6 sk, og at dem som kommer for at blive
repareret, og kaster deres baglast [ballast] på Bryggen 4 sk pr
Læst, og han desuden af Stiftamtmandens erklæring, har fornummet at
Havnens indtægter, der ikke består af andet end nogle få bropenge og
den del der indkommer fra Accissen, der udgør mere end 150 rdr
årligt, ikke skal være tilstrækkelig til dette. Kongen tillader, at
der herefter må oppebæres Bolværks eller Canalpenge af Skibets
Læster drægtighed 6 sk, jvnf vedlagte. 4 marts 1735.
Bilag:
Dateret 4 marts 1735 fra Christian den Sjette, Frederiksberg
Slot, om samme.
560
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. For Kongen er blevet
refereret en indkommen memorial fra Rasmus Sørensen, på hustruen
Kirstens Laursdatters og egne vegne, og Christen Pedersen Sveistrup
som formynder for Peder Laursen i Århus, hvori de allerunderdanigst
har anholdet om, at Kongen ville bevilge, at den andel som deres for
fjorten år siden, bortrømte fader Laurs Pedersen Stof, på skiftet
efter hans hustru, deres afgangne moder, der blev holdt den 30 juni
1732, er tilfaldne, der udgør 74 rdr 4 mk 15 sk, måtte blive dem,
som fattige og nødtrængende børn, leveret, eftersom faderen har
været borte i 14 år, og ikke har modtaget det ringeste af det er
kommet til deling mellem ham og dem, og han desuden ikke, medens han
var nærværende har ført et så skikkeligt og christent levnet, at han
kunne få noget af arven. Henviser til Tingsvidne af 16 september
1734, hvorpå er indhentet Stiftamtmandens erklæring, hvorefter
Kongen tillader at pengene må udbetales til fornævnte børn. 18
februar 1735.
Omslag 1736:
24/8 reskript vedr oversendelsen af penge, der er
tildømt justitskassen. Kopi, der har cirkuleret til tinglæsning på
Bjerre - Hatting Herreders samt Bollers og Tirsbæk Birkers Ting.
(B5A - 67)
561
Fra Christianus Sextus, Frederiksborg Slot. Eftersom det for ham er
blevet foredraget, hvorledes vedkommende Magistrats personer og
rettens Betjente skal beklage sig over, at de ikke skal vide et
middel til at få de penge, som Justitskassen efter forordningen af
23 december 1735, ved adskillige retter er tildømte, særdeles små
summer, uden alt for store omkostninger, oversendte til Danske
Cancelli. For at forekomme dette, er Kongens vilje og befaling, at
sådanne penge herefter skal erlægges og betales i nærmeste Amtstue,
hvilket skal ske indenfor hvert kvartal - derefter mere om,
hvorledes dette videre skal foregå etc. 24 august 1736.
Påtegnet af Foss og læsning ved Bjerre - Hatting Herreder samt
Boller og Tirsbæk Birk.
562
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Han har besluttet at
anordne og beskikke et General Oecconomie og Commerce Coll i
København, hvorefter han ønsker at der udi de fornemmeste Købstæder
udnævnes nogle mænd som er kyndige i Commerce sager, desuden i hvert
Amtmandsskab nogle gode mænd af Amtsbetjentene og Proprietairerne,
som måtte have lyst til at blive udnævnt, hvoraf de første sammen
med stedets Magistrat, under navn af Commerce Collegium og de andre
tillige med Amtmanden kaldet Occonomie Collegium, på et belejligt
sted skulle samles for at gennemgå, og derefter indsende de
efterretninger som tid efter anden måtte forlanges af Collegiet i
København etc. 9 januar 1736.
563
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Henviser til
forordningen af 26 september 1732, hvori der er anordnet og befalet,
at de til delinqventers fængsel, underholdning, henrettelse og
afstraffelse udfordrende omkostninger, skal reparteres [forholdsvis
udlægges] på Amternes hartkorn, indtil de overgår 200 rdr, og
derefter af Stiftamtmanden udlignes på hele Stiftets hartkorn på
samme måde. Da han har fornemmet, at visse Amtmænd ikke har
efterkommet dette, men udlignet beløbet på Amtet, uanset det
oversteg 200 rdr, skal alle regninger når repartitionen skal ske
over Stiftet, for eftertiden revideres, dercorteres og approberes af
Stiftamtmanden. Nævner også Rescript af 23 december 1735, hvorefter
Procuratorer som anordnes til delinqventsagers forfølgning i
Købstæderne ikke skal nyde noget salair, men alene lade sig nøje med
fri fordringskab [befordring], samt billig kost og tæring, hvilket
også gælder for sager fra landet. 23 november 1736.
564
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Eftersom han med
mishag har måttet fornemme, hvorledes de håndværkere som bor i
Købstæderne, bliver gjort stor indpas af de på landet boende og
andre uberettigede personer, der skal forårsage, at de i Købstæderne
vorder udarmede og snart ingen derover ved nogen profession skal
kunne subsistere [eksistere], så skal der dog på en del steder på
landet opholde sig slige håndværkere, som ikke en gang findes i
nærmeste Købstad, da dog lovens pag 472 art 23 foreskriver, hvilke
håndværkere der må bo på landet, og de fra Militcen dimitterede
nedsætter sig også på landet og driver deres profession langt videre
end forordningen tillader, ligesom de i Købstæderne Militaire
indkvarterede, også meget skal fornærme håndværkerne, idet de
antager arbejde for borgerskabet som de ikke er berettigede til,
desuden skal der ved markederne være håndværkere fra landet, som kan
give bedre køb en de i Købstæderne, hvorved de betager dem Brødet.
Pålægger Stiftamtmanden at sørge for både loven og forordningerne
bliver overholdt, nævner forhold for bl a de Militaire etc. 1
december 1736.
565
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Tilkendegiver at han
har fundet for got, hvorledes der skal forholdes med omløbende
Betlere, bland andet at når de har opholdt sig to år på et sted,
skal de holdes for dette steds fattige, uanset de har hjemme på et
andet sted, de andre som har hjemme i Danmark, men ikke har opholdt
sig to år på det sted, hvor de pågribes, skal efter lovlig
examination, som medfølger fra Amtet til Amtet, til det sted, hvor
de er befundet at hjemmehøre, og endelig, hvad de udenrigs Betlere
angår, enten de har hjemme i Norge, Slesvig og andre af Kongens
lande, eller også er ganske fremmede, der har hjemme i Sverige,
Tyskland etc, da skal disse efter en lovlig examination skikkes til
Directeurerne for de fattiges væsen i Danmark, hvor der desuden for
hver voksen person skal medfølge 4 rdr, for et barn indtil 12 år 2
rdr, hvilke penge Directeurerne skal modtage, og derefter befordre
vedkommende ud af Riget, til de steder de har hjemme. Men som det
bliver for kostbart for Jylland og Fyn, at skikke deres Betlere til
København, er Directeurerne befalet at anordne et sted i Fyn og
Jylland, hvortil Betlerne kan henbringes, for siden på samme måde at
sendes til deres hjem. Men de udenlandske skikkes alle til
København, hvorefter Directeurerne sørger for det videre. 14
september 1736.
566
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Hvad han under denne
dags dato har befalet Friderich Greve af Danneskiold etc, angående
at han som eftermålsmand, straks lader den sag angående det i april
1735 på Elias Helm begangne drab, på lovlig måde undersøge og påtale
til dom og undgældelse over de skyldige efter loven, hvorimod han
beholder sin regres som han bedst ved og kan, ifald han skulle mene
at sagens påtale kunne vedkomme Baroniet Vilhelmsborgs ejer. [Se
næste]. 12 oktober 1736.
567
Fra Christianus Sextus, Fredensborg Slot - til Friderich Greve af
Danneskiold. [Se forrige]. Eftersom Margrethe afg Elias Helms
efterleverske har andraget, hvorledes bemelte hendes mand, da han
tillige med nogle borgere i Århus i april 1735 skal have været på
inqcisition på landet i anledning af forordningen om Brændevins
Kiedelers afskaffelse, hvorved hendes mand skal være blevet
ihjelslagen af Friherskabet Vilhelmsborgs bønder, og derefter fundet
som død på Marselisborgs gods, hvorom Kongen har indhentet
Stiftamtmand Holcks erklæring, hvoraf fornemmes at drabet skal være
sket, samt at han havde resolveret, at enken måtte anmelde sig til
Marselisborgs forvalter og forsvar på hvis grunde hendes døde mand
er fundet, som også skal have ladet denne besigtige, samt med
jordeklæder og Kiste forsyne og i Viby Kirkegård i åben grav
hensætte, men ikke videre ville befatte sig med sagen. Enken skal
ved Bytinget have påbegyndt tingsvidne den 5 maj 1735 sluttet den 16
juni, skønt temmelig vidtløftig og uden bevis om gerningsmanden, men
har grundet fattigdom ikke kunnet forfølge sagen. Holck pålagde
forvalteren på Marselisborg Rådmand Stær at forfølge sagen, men
denne undskyldte sig med, at drabet var sket på Vilhelmsborgs grund,
hvorefter det sendtes til Gyldencrone, Vilhelmsborg, der heller ikke
ville befatte sig med sagen. Kongen befaler derfor, at siden den
dræbte er fundet på Marselisborg grund og enken, formedelst hendes
fattigdom, har frasagt sig sagen, at Danneskiold straks lader sagen
undersøge på lovlig måde og påtale til dom. 12 oktober 1736.
568
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. [Se tidligere]. Der
er for ham blevet refereret to af Birkedommer Jens Mørch
XE "Mørch"
til Marselisborg Birketing, afsagte
hjemtings og Landstings domme over en delinqvent Karen Jensdatter af
Åboe på Constantinsborg gods, formedelst hun både havde født i
dølgsmål og siden med egen hånd, havde dræbt sit Foster, der ved
Landstingsdommen af 25 juni, som stadfæster hjemtings dommen, at hun
skal miste sin hals, og hovedet fra kroppen med en Øxse at
fraskilles, siden at sættes på en stage og legemet på stedet at
nedgraves med videre, hvorefter hun efter påskriften på
Landstingsdommen erklærer, at være fornøjet med dommen, og ikke
agtede at appellere. Kongen har derefter confirmeret dommen, som
hermed følger, hvorefter Stiftamtmanden haver at rette sig, og gøre
den fornødne anstalt til dommens execution. 14 september 1736.
569
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. [5 sider- se
tidligere]. Drejer sig om, at vedkommende Magistrats personer skal
have beklaget sig over, at de ikke ved, hvorledes de uden for store
omkostninger, skal få de penge inddrevet, som efter forordningen
af 23 december 1735 tilfalder Justitskassen, og derfor skal
indsendes til Danske Cancelli, Derefter mere om, hvilke penge det
drejer sig om, hvorledes disse kan indkræves, og endelig at de
herefter erlægges på nærmeste Amtstue etc. 24 august 1736.
570
Fra Christian den Sjette, Gottorp Slot. Henviser til indkomne
erklæringer på to fremsendte memorialer til Holck, den første fra
Johan Caspar Dahl af Århus, som har klaget over Byfogeden Ole Løche,
at han ikke ville gøre execution efter en dom hos Christopher
Ledertoer, og derfor har anholdt om Beneficium paupertatis i samme
sag, og den anden fra vognmand Anders Poulsen i Århus, hvori denne
klager over den forurettelse han skal være tilføjet af Doctor Bech,
såvel som Magistraten og Byfogeden, hvorefter han ligeledes anholder
om Beneficium paupertatis. Kongen har fornummet, hvorledes en i
Århus opholdende og af malice og særdeles urolighed bekendt person
ved navn Niels Warberg, [Warberg] efter egen tilståelse skal være
conseppist for disse tvende mænd, som hverken kan læse eller skrive,
og ellers skal være enfoldige folk, men mest skal være ophidset af
Warberg som mest skal finde sit ophold i at ophidse fattige og
ukyndige folk, under det skin, at de er forurettede, da det dog skal
være befunden at den på rettens Betjente lagte beskyldning skal være
urigtig. Deres ansøgninger kan altså ikke efterkommes, desuden skal
Stiftamtmanden i Magistratens overværelse, tilrettesætte Niels
Warberg for hans utilbørlige forhold i denne sag, med trussel at
såfremt han oftere skulle forse sig således, må forvente at blive
anset og straffet. [Se følgende].
9 maj 1736.
571
Fra Anders Poulsen, vognmand, Århus. [Se forrige]. "Med omkostning
og besvær hawer ieg fattige Gamle karl, wæret foraarsaget at anmode
hans Excell Høi Welbaarne Hr: Stiftsbefalingsmanden Hr Baron Holck
Saaledes som wedhæftede memoriall till hannem omformelder, angaaende
Hr Doctor Bech, Som mig fattige med arrest og proces Saaleedes
uskyldig hawer forfult og Paaført Store og u=taalelige udgifter og
Clemlighed?". Mener at han vil blive påført endnu flere på grund af
Magistratens givne uendelige dom og henvisning til underretten, og
da Stiftamtmanden endog ingen resolution til rets holdelse [vil
give], ventelig fordi Byfogeden ikke agter, men tilsidesætter
dennes, i andre sager udgivne, resolutioner, men gør hvad han vil,
den fattige til fornærmelse, altså er han, som er en fattig karl
forårsaget at indfly sagen til Kongen, at han af Kongelig medfødte
nåde, måtte forundes allernådigst Beneficium paupertatis [fri
proces] til hans retmæssige sags udførelse imod fornævnte Doctor og
Byfogeden, for hans formentlig ulovlige gjorte arrest og dom.
Anfører også, at Bytingsretten her i Århus tager dobbelt skriverløn
og forseglingspenge, mere end loven tillader, og dog ingen ret den
fattige sig her for kan formode. "Beder derfore Allerunderdanigst
om Allernaadigste Bønhørelse, hwilket dend Alsommægtigste Deris
Kongl: Mayts: Rigelig vill belønne". 13 marts 1736.
Påtegnet:
1)
20 marts af Holstein, der pålægger Stiftamtmanden at indsende
sin erklæring.
2)
28 marts af Holck der sender videre til Byfogedens og
Byskriverens erklæring.
3)
Samme dato påført Byfogeden Oluf Løches erklæring, hvoraf
fremgår, at Anders Poulsen, havde lejet en Våning af Doctor Beck,
men da han flyttede ville han ikke betale den accorderede leje,
hvorefter denne, da Anders Poulsen flyttede sit gods fra huset,
efter lovens bydende bad Byfogeden gøre arrest i dette, som også
skete, hvorefter Doctoren straks derefter lod sagen stævne til
Tinget. Da Anders Poulsen flyttede det arresterede kunne dommen ikke
være anderledes, end at han skulle betale den accorderede husleje,
hvorefter han indstævnede den nu et år gamle dom til Rådstuen, men
om deres dom er uendelig, som han så frit udsiger, er Byfogeden
ubekendt, dog forsikrer han at Magistraten langt bedre forstår lov
og ret end denne Anders Poulsen, der selv hverken kan læse eller
skrive men lader sig ophidse og forlede af den her i Byen værende
velbekendte og ondsindede Niels Warberg, der gerne, som forestående
er hans concept og stil, så at kunne optinere allernådigst
Beneficium paupertatis for at besvære rettens Betjente etc.
4)
30 marts 1736 erklæring fra U C Müller, der bl a skriver, at
Anders Poulsen vognmands andragende for Kongen, at Müller skulle
tage imod dobbelt skriverpenge her ved Bytinget imod det loven
tillader er ikke således i sandhed, hvilket såvel med Byens
Procurator som mange flere kan bevises, men det han forlanger er
aldeles efter loven, så han forestiller sig, at årsagen til slig
usandfærdig foregivelse må være efter Niels Warbergs velbekendte
concepter, hvorved han nu søger ligesom at ernære sig, men Müller
håber at Holck ved sin formående assistance ser samme Warberg efter
hans meriteter tilrettesat.
572
Fra Johan Casper Dall, Århus.
[Se
tidligere]. "Da ieg fattige aftackede Rytter hawer wæret indwichlet
udi En proces med en borgermand her i Byen Naunlig Christopher
Ledertoer, som min fattige kone paa æren hawer Angrebet, og derpaa
fuldte Byetings dom, den Byefogeden Olluf Løche, negter mig at faa
Exeqveret, saa hawer ieg wæret foraarsaget Slig Byefogedens
modtwillighed, Hans Excell: Hr: Stiftzbefalingsmanden Hr: Baron
Holck samme Saaledes at foredrage, som af hos=heftede Copie
memoriall, med Høibemeldte hans Excellences derpaa meddelte
Resolution widere Allernaadigst, motte Erfahres" etc. Da Byfogeden
ikke agter nævnte resolution, er han allerunderdanigst og wæemodelig
forårsaget til, at indfly sagen for Kongen, som den fattiges
beskærmer, eftersom han ikke i mindelighed må bekomme nogen rettens
behandling af Byfogeden, men kun ved søgsmål, hvorfor han beder om
Beneficium paupertatis. 12 marts 1736
Påtegnet 20 marts af Holstein, der pålægger Stiftamtmanden at
afgive sin erklæring.
1)
28 marts påtegnet af Holck, der videresender til Byfogedens
erklæring.
2)
Samme dato påført dennes erklæring, der bl a skriver, at det vel
er Stiftamtmanden i nådig erindring, at han har indberettet at Hr
Vice Borgmester Gylling, efter parternes forlangende har forligt
sagen mellem dem, som også hans påtegning på dommen udviser, der nu
er hen ved et halvt år siden, og således er sagen afgjort. Skriver
videre, at sagen viser Niels Warbergs concept og stil, der nu igen
har ophidset denne Casper Daal der selv, hverken kan læse eller
skrive, fordi Warberg i sit sind gerne vil føre folk i trætte og
klammeri.
573
Fra Stiftamtmanden, Århus. [Ingen underskrift - 6 sider - se
forrige]. På indesluttede Johan Casper Daals og Anders Poulsen
Wognmands allerunderdanigste suppliqver, falder således min
allerunderdanigste erklæring. Fortsætter, at den ene er en aftakket
Rytter Johan Casper Daal, og den anden Anders Poulsen Wognmand her
udi Århus, der begge blev indkaldt til afhøring angående, hvem der
havde været deres Concipist eftersom ingen af dem kunne læse og
skrive, hvorpå de enstemmigt svarede, at det var den her i Byen
opholdende Niels Warberg, der havde opsat og befordret samme, uden
at de deraf siden vidste videre. For at være endnu nærmere på
sandhed, og til sin videre betjening i fremtiden, rekvireredes ved
notarie publico hos ermeldte Niels Warberg, om det forholdte sig
således, som skriftligt tilstod dette, hvilket dokument, siden det
er alt for vidtløftigt, han ikke vil vedlægge til Kongens besvær.
Slutter med at udbede sig Kongens resolution. [Se følgende]. 17
april 1736.
574
Fra Anders A P S Poulsen Vognmand, Århus - til Holck. [Se
tidligere]. Henviser til sin memorial af 11 gbr 1734, hvorpå
Stiftamtmanden meddelte sin resolution til Magistraten, hvor han
blev anset som en fattig, og derfor tilholdt Magistraten at formå Hr
Doctor Beck til at få sagen, angående de sengeklæder og andet, der
er frataget Poulsen, ordnet i mindelighed [jvnf tidligere, drejer
sagen sig om, at denne havde lejet en Våning af Beck, men ved
fraflytningen ikke ville betale den accorderede leje, hvorefter der
skete arrest i nogle af hans ejendele]. Derefter over 3 sider mere
om samme sag. 30 januar 1736.
575
Fra Johan Casper Daall, Århus - til Byfoged Løche. [Se tidligere].
Selv om Byfogeden er blevet anmodet om, at gøre udlæg hos
Christopher Leedertauer efter hans egen afsagte dom af 6 oktober
1735, hvilket er sket adskillige gange, og formedelst slig nægtelse,
har han måttet henvende sig til Stiftamtmanden, som derpå den 20de
pasfoto resolverede, at det formentlige og såkaldte forlig, ikke var
af slig lovformelighed, hvorfor han burde have dommen exeqveret
såfremt der ikke kunne opnås en ordning i mindelighed, og da dette
ikke er sket, ansøgte han den 24 januar sidst Byfogeden, der noget
hart svarede hans udskikkede dog, hverken fra eller til, således han
ikke kan vide, hvad han skal rette sig efter før sagen er ført ved
højere sted. Beder om, at den afsagte dom må exeqveres, nævner
videre omkostningerne der udgør 17 rdr. 7 februar 1736.
576
Fra Ulric Christian Müller, Århus. [Se tidligere]. Henviser til
Stiftamtmandens ordre, vedlagt 2 suppliqver, hvorpå ønskes en
erklæring, den ene dateret 12 marts udgivet af Johan Casper Daal her
i Byen og den anden dateret 13 dito fra Anders Povelsøn Wognmand
ibdm, hvilke begge han finder så ubetænksom som ubesindig opsat, at
han har ladet dem begge indkalde, og i folks overværelse ladet dem
tilspørge, hvem der har været Concipist til disse, hvorpå de begge
har svaret at Niels Warberg, som opholder sig her i Byen på Broberg
har stilet begge, og siden har Johan Casper Daal ladet sin renskrive
af en Skoleperson Christen Kield og Anders Povelsøn havde ladet sin
renskrive af Albret Laursøn på Broberg, da dette strider mod
forordningen af 20 februar 1717, idet Concipisten ikke har
underskrevet med sit navn, siden hverken Johan Casper eller Anders
Povelsen kan læse eller skrive, så har Byskriveren som notarius
publicus til videre efterretning, straks at rekvirere hos Warberg om
han samme tilstår, og for bedre at få sagen opklaret så følger her
begge suppliqver in originale til forevisning. [Se næste]. 28 marts
1736. Derefter påtegnet af Holck, og N Warberg.
577
Fra E Holck, Århus. [Se tidligere]. Henviser til vedlagte, der
efter Kongelig befaling fremsendes til Magistraten i Århus, i
henseende til, at Niels Warberg ikke efter advarsel har kunnet møde
på Rådstuen den 7 juni, hvor Holck, efter befalingen, også selv
ville have indfundet sig. At Warberg ikke kunne møde skyldtes, at
han skal have brændt sit ene Ben og derover er sengeliggende,
hvilket også ved besigtelse således er befundet, så fordi Holck, med
Kongelig tilladelse, agter at rejse til Fyn i nogle uger, har
Magistraten, så snart Warberg bliver restitueret, at kalde ham på
Rådstuen, og efter befalingen forelæse denne for ham, og efter
indholdet, udi overværelse af samtlige Magistraten, Byfogeden og
Byskriveren inclusive, ham på det tilstrækkeligste at reprimendere,
hvilket alt sammen med befalingen skal indføres i
Rådstueprotocollen. [Se følgende].18 juni 1736.
578
Fra E Holck, Århus. [Se forrige]. Som Kongelig ordre er ankommet,
at det skal gives Niels Warberg, opholdende sig her i Byen til
kende, hvad resolution der er faldet på Johan Casper Dahl og Anders
Poulsen vognmands ansøgninger, som Warberg har været concipist for
med videre, hvilket skal ske i Magistratens overværelse, så har
Niels Warberg at indfinde sig på Rådstuen førstkommende torsdag, som
er den 7 juni kl 11 formiddag, for at anhøre Kongens vilje med, hvad
der derpå til hans efterretning kan følge. [Se følgende]. 5 juni
1736.
Påtegnet under forskellige datoer:
af U C Müller, E Holck og G S
Neuhaus samt Povel G Bausing [Chirurgus der har undersøgt Warbergs
Ben etc].
579
Fra Johan Casper Daal, Århus. [Se forrige - 8 sider]. Hvorledes jeg
fattige og aftakkede Rytter, der haver tjent Deres Kongelige Maytts
her i Danmark udi 26 år er geråden udi en uskyldig proces med
Christopher Ledertoer, det udviser medfølgende Bytings act og
derefter påfulgte dom af 6 gbr 1735, og da han ikke i mindelighed
har kunnet få denne efterlevet, har han ved sin Procurator Heyde og
2 mænd ladet Byfogeden begære at gøre udlæg derefter, den 13 januar
næstleden, hvor han måtte betale Byfogenden Sr Løche 4 mk 8 sk, men
alligevel skete dette ikke som det burde, idet han i stedet gik til
Rådmand Gylling og der skriver på dommen som dette udviser o s v. .
[Se følgende]18 januar 1736.
Påtegnet:
23 januar af Holck, 22 januar af Gylling, 23 januar af
Jens Andersen Müller, samme dato af Løche, 6 januar 1736 af Johan
Casper Daal og 6 februar af Jens Nielsen Brendstrup og Peder Nielsen
Berg.
580
Fra N Warberg, Århus. [Se forrige]. Såsom Stiftamtmanden var så
nådig i overgårds den 6 hujus, og lod ham i sin gerådede jammerlige
ulykkelige tilstand efterse, ved velædle Doctor Niehausen og
Chirugis Sr Poul Bousin, som han takker underdanigst for, forhåbende
de nok som formodentlig, hans helbreds tilstand underdanigst har
indberettet til Holck, at være således som den befinder sig, ja
ventelig ikke til nogen førlighed mere. Nævner videre, at han har
vigtige sager at udføre for Højesteret, hvorved både er stævnet og
skal stævnes, hvorfor han før denne ulykke påkom [se andetsteds at
han har brændt sit ene Ben] ville have begivet sig til København,
hvortil gode Christne havde hjulpet ham med nogle rejsepenge, der nu
desværre er gået til medicamenter med videre. Ikke desto mindre får
hans fattige kone rejse for allerunderdanigst, at søge Kongen om
hjælp, hvor hun efterlader ham her i fremmede hænder, da han ikke
kan redde sig selv af sengen, det Gud nådig forbyde, at huset
brændte over ham. Nævner at nogle, der til dato har været ham
behjælpelig med 8 rdr credit, nu er ked af dette, selv om de ved,
at de ham på førte sager lider på hans vegne, fordi han ikke
formedelst armod kan forfølge samme, o s v. [Se følgende]. 8 juni
1736.
581
Fra Niels Warberg, Århus. Såsom Holck har været så nådig at
tilstille ham kopi af Conseilets notificationsliste, udvisende, at
hans ansøgning om 2 Procuratorer, den ene contra General Major
Trampe og den anden Peder Andersens sager, som er afviste i
Conseilet den 17 maj, så takker han for slig nådige indberetning.
Nævner videre sin ansøgning af 24 april sidst om 2 Procuratorer udi
de to sager som han er stævnet udi, den ene af Christen Skyttes
enken og den anden af Byfoged Løche, og det formedelst slig
ulykkelige tilfal som er vederfaret ham med sit ene Bens
sønderbrydelse, hvilken skade af Chirurgus både er forsømt og gjort
ulægelig, ihvor meget han derpå har anvendt. Nævner at hans fattige
kone i tilstundende uge rejser til København for at søge de fornødne
ting til sagens afgørelse og endelighed. Nådig Herre til hende
fattes rejsepenge, og mig i denne min jammerlige tilstand
subcistence til ophold, og derfor underdanigst erindrer min
underdanige memorial til Deres Excellence af 8 hujus, det de mig
fattige mand i nåde ansee med nogen nådig hielp og til dette beste i
nåde må være recommanderet. [Se følgende]. 16 juni 1736.
582
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. I al
underdanighed refereres, at hans Kongelige allernådigste rescript
dat Gottorp 9 maj, med Stiftamtmandens befaling af dags dato er
modtaget, angående Niels Warberg, som snarest muligt skal blive
efterlevet. [Se næste].
18 juni 1736.
583
Fra Oluf Løche, Århus. [Se forrige]. Dom i sagen, der jvnf
tingsvidne beviser, hvor ublu Christopher Leedertauer har overfaldet
Johan Caspers kone med ærerørige skjælsord, men ikke at hun har
givet ham skellig årsag der til, hvorfor Christopher Ledertauer, der
ikke er fremkommet med noget, hvormed han kunne ligimitere sit
overfald, offentlig her til Tinget erklærer hende og skældsordene i
sig selv at være som døde og magtesløse og som utalte og ikke kommer
hende til præjudice i nogen måde. Så bør han give til stedets
fattige i mulct 2 rdr for denne gang, item erstatte hende for den
forårsagede processes omkostninger med 7 rdr, alt sammen
fyldestgjort inden 15 dage.
6 oktober 1735.
Påtegnet:
2 november 1735 af Morten Blach og Henrich Klog om
forkyndelsen for Leedertauer.
Påtegnet:
13 januar 1736 af O Løche, med dommen der i dag er ham
overleveret til executions fuldbyrdelse indfandt han sig hos
Gylling, der for en tid siden havde meddelt ham, at parterne udi Sr
Jens Andersen Møllers overværelse var forligt i mindelighed i
Rådmandens hus, for at fornemme om det virkelig forholdt sig
således, inden han efterkom citantens ønske om execution, hvortil
Gylling svarede ja etc.
Att af Gylling.
Bilag:
Uden dato og underskrift. Dateret 13 marts 1736 Anders
Poulsen Wognmand tilstod, at Niels Warberg hafde stilet suppliqven
hos hannem og en gammel mand på Broberg naufnlig Albret Laursen
havde renskrevet den for hannem.
12 marts 1736 Johan Casper Daal tilstod, at Niels Warberg hafde
stilet suppliqven for hannem og en Skoles person, som var Jørgen
Nielsens søstersøn her i Byen naufnl Christen Kiel hafde
reenschreven dend. D 27 Marty Examinneret J Knud Maler og Ib
Rasmussens påhør.
584
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Han har allernådigst
under denne dags dato forundt Peder Christensen, borger og Væver i
Århus, bevilling til for Højesteret på ustemplet papir, at lade
udføre en sag mod afgangne Elias Henrich Helms efterleverske i
Århus, angående et stykke Lærred bestående af Hørgarn og blårgarn
til 44 alen, som bemeldte Peder Christensen skal have vævet og,
hvorudi siden skal være befunden mange huller, men endog befalet
Procurator Casper Wilhelm Smit, at føre sagen for Peder Christensen,
uden betaling, jvnf vedlagte bevilling der skal tilstilles
vedkommende. [Se følgende]. 16 marts 1736.
585
Fra E Holck, Århus. [Se forrige]. Henviser til modtagne Kongelige
befaling udvisende, at denne har bevilget Peder Christensen Væver i
Århus Beneficium paupertatis [fri proces] til at føre sin sag ved
Højesteret imod afgangne Vagtmester Helms XE "Helms" enke, hvorfor han ønsker
Peder Christensens kvittering for modtagelse af disse tvende
dokumenter. [Se følgende]. 21 marts 1736.
På samme bilag, dateret 16 marts 1736 fra Kongen, nævnte bevilling
til fri proces.
586
Fra Peder Christensen Wefuer, Århus. [Se forrige]. Hans Excell
Stiftsbefalingsmand Eyler Holck hafwer ladet mig underschrefwene
Peder Christensen Wæfwer, borger og indwaaner udi Aarhuus lefwere En
vidimerit Copie af en Kongl: allernaad. befaling, daterit
Frederichsberg d 16de Marty nest afwigte, til Indhold at min Sag,
contra afgangne Helms Enche i Aarhuus, angaaende 44 allen Hør og
blaar Lerret, maa for højeste ret Indstefnes, efter hosfuldte
Beneficium paupertatis af samme dato, og at mig En frj Procurator,
nemlig Casper Willhelm Smit, allernaa: Er anordnet, hwilchet Jeg
hermed tillstaar, Aarhuus dend 21de Marty= Anno 1736. Sign. 21 marts
1736.
587
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom der for ham
er blevet foredraget, hvorledes de som bliver beordret til at udføre
delinqvent sager, ikke af egen kasse formår at gøre forskud til
vagthold, underholdning og afstraffelse med videre, hvortil fordres
prompte betaling, ikke heller skal de kunne tåle at bie på
betalingen indtil pengene, efter approberet regning kan indkomme fra
Amtet til Amtstuen, fordi der går lang tid før sagerne bliver
pådømte, og er reviderede af Amtmanden, og endnu længere tid før
pengene, efter foregående ligning kan udbetales. Kongen har derfor
besluttet, at i sådanne tilfælde, må pengene forskydes af Amtstuen
på nærmere angivne måder.
2 marts 1736.
588
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Efter at han
allernådigst har for godt befunden, at anordne et General landets
Occonomie og Commerce Coll i København, så er det hans vilje, at der
i hver af de fornemmeste Købstæder skal udtages visse mænd, som er
kyndige i Commerce sager, desuden i hvert Amt, udnævnes nogle gode
landmænd af Amtsbetjentene og Proprietairerne, som dertil måtte have
lyst, som så ofte det behøves skulle samles for, efter nøje
overvejelse, at kunne indsende de efterretninger m v som Occonomi og
Commerce Coll kunne forlange. 9 januar 1736.
Omslag 1737:
589
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Henviser til modtagne
memorial fra Holck af 5 april, angående en af Rasmus Randlef
forfattet og til Stiftamtmanden indsendt regning på 1933 rdr 5 mk 3
sk, som han foregiver er medgået og anvendt på mordbrænderne og
deres complot, formedelst Skiering Munchgård [Skæring Munkegård] der
af dem, tvende gange er afbrændt, hvorefter Kongen under denne dags
dato, har anbefalet Joachim Gersdorff, Amtmand over Calø Amt og
Friderich Ludvig von Woyda Amtmand over Skanderborg Amt samt Ditlev
Trappaud, do over Dronningborg m fl Amter, at de efter communication
med Holck, haver at revidere nævnte regning, og deres uddrag
derefter levere til Holck, at denne derefter kunne overveje og
forfatte behørig decission og endelig repartion, alt jvnf vedlagte
kopi. [Se næste].
26 april 1737.
590
Fra Christianus Sextus, Frederiksberg. [Se forrige]. Henviser til
andragende fra Holck af 5 april, hvorledes han i anledning af
udgivne befaling af 23 november 1736 angående, hvorledes der skal
forholdes med omkostningerne i forbindelse med delinqventers
fængsling m v, når summen overstiger to hundrede rigsdaler, idet en
sådan regning skal være tilsendt ham fra Rasmus Randlef, påbegyndt
1727 og sluttet december 1737, udgørende 1933 rdr 5 mk 3 sk, som han
foregiver at være medgået og anvendt på mordbrændere og deres
complot ved Skæring Munkegårds to gange afbrænding, jvnf forrige
tilsendt Woyda og Trappaud til revision etc. 26 april 1737.
591
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Såsom en Studiosus
Lauritz Jensen Sommer, der ikke er ved sin forstand, med et Skiberom
er sendt fra København til Randers, hvor han har en broder boende,
ved navn Christen Jensen Sommer, der er købmand sammesteds, så er
hermed Kongens befaling, at Holck tilholder broderen at underholde
og forvare sin broder, men skulle han ikke have de kræfter, at han
denne sin tåbelige og i sindet uroelige broder kan underholde, skal
Magistraten der i Byen lade ham forsørge og forvare af Byens
Fattigkasse.
13 juli 1737.
592
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Der er for ham blevet
referet, en fra Niels Olufsen i Ebeltoft indkommen memorial af 1
september, hvorudi han væmodelig andrager, at hans søn Jacob
Nielsen, formedelst begangen indbrud og grove tyverier, ved
Landstinget i Nørrejylland er dømt til, at miste sit liv i Galgen,
og hans hustru Maren Christensdatter [brevskriverens], som medvider
ligeledes dømt til at kagstryges, have Tyvsmærke brændt i hendes
pande og, at arbejde i Spindehuset hendes livstid, med bøn om, at
Kongen vil formilde dommen. Kongen har benådet de dømte, hvorefter
Jacob Nielsen i stedet for at miste livet i Galgen, skal arbejde på
livstid i Bremerholm, og hans moder Maren Christensdatter, ligeledes
arbejde i Spindehuset efter at hun er blevet kagstrøgen og
brændemærket på ryggen, ligesom der er givet ordre til deres
modtagelse på nævnte steder. 11 oktober 1737.
593
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Eftersom han den 22
marts allernådigst har forundt Lieutenant Christian Siegfreed
Taulenberg, Told Inspecteur i Stabelstaden Fredericia, og bevilget,
at han på ustemplet papir må udføre en sag mod Skipper Christopher
Ahlman i Horsens, som urigtig skal være anfunden da han i november
med sit Fartøj var ankommet på Strømmen ved Fredericia, pålægges
Holck at beordre Procurator Bertel Fædder i Horsens til, uden
betaling efter loven, at påtage sig sagen for Tautenberg mod Ahlman.
20 april 1737.
2 bilag:
1)
Dateret 27 april fra B Fædder, Horsens, der bekræfter modtagelse
af ordren om, at påtage sig nævnte sag mod Christian Ahlman.
2)
Dateret 26 april 1737 fra Holck, ordren til Fædder om at påtage
sig sagen.
594
Fra Christian den Sjette, Friderichsberg Slot. Henviser til
rescript af 1 december til Stiftamtmændene, hvori befales, hvorledes
der med de i stederne indkvarterede Militaire, som endnu står i
tjeneste og har lært håndværker [profession], skulle forholdes,
nemlig at de Militaire ikke må arbejde for nogen borger eller
indbygger, eller for nogen udenfor Regimentet må eller skal arbejde.
Fortsættes at han må fornemme, at Håndværkslaugene i Købstæderne
vægrer sig ved at antage sådanne Militaire som har lært håndværk og
endnu står i tjeneste ved de indkvarterede Regimenter, eller ikke
vil give dem som andre svende, det de kan fortjene. Kongen ønsker at
de skal pålægges dette etc.
11 januar 1737.
595
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Såsom han til
Domkirken i Ribe, som nu befindes udi en meget brøstfældig tilstand,
dens uomgængelige og højst fornødne reparation, allernådigst har
bevilget, at der af alle Kirker skal gives tre rdr af hver udi tre
på hinanden påfølgende år, hvert år en rdr, uanset om de er hoved
eller Anneks Kirker, dog de Kirker undtaget, som er så fattige at de
ikke kan tåle denne udgift, hvilket Stiftamtmanden pålægges straks
at igangsætte og pådrive. 11 januar 1737.
596
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Det er for blevet
foredraget, hvorledes en stor del af det unge mandskab på landet som
er under 14 år, skal bringes ud af landet for at undgå at blive
indført i reserve Roullerne når de er blevet 14 år, hvorover der kan
ventes at blive mangel på sådant mandskab. Stiftamtmanden skal med
flid erkyndige sig om, hvorvidt det virkeligt forholder sig sådant,
og derefter straks indsende sin redegørelse. [Se næste]. 29 marts
1737.
Påtegnet af forskellige.
597
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Bilag som forrige,
hvori Holck pålægges at undersøge, om det unge mandskab, før de
bliver 14 år, udsendes fra landet, for at undgå at blive antegnet i
reserve Roullerne. 29 marts 1737.
Påtegnet:
4 april af Holck om, hvorledes han har undersøgt sagen
etc. Desuden af Biskop Ocksen dat 5 april 1737.
5 enslydende bilag:
1)
Påtegnet af Holck med flere.
2)
Do påtegnet af H Rosborg, Greve Frijs m fl.
3)
Do påtegnet af P Glud m flere.
4)
Do påtegnet af N Linde m flere.
5)
Do påtegnet af Rodenborg m flere.
598
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Henviser til
befaling af 1 december angående, at de håndværksfolk på landet, som
bruger og ernærer sig af noget håndværk, mod lovens 3die bogs 13 cap
23 art og forordningen af 16 april 1681, håndværkerne i Byen til
indpas, enten skulle indflytte i Købstæderne eller ophøre med deres
utilladte håndværk. Da der nu er indkommet forespørgsel om en Væver
også skal forstås under slige håndværk, såsom loven nævner at Vævere
der må bo på landet, kun må væve Vadmel, Blår og Hampelærred.
Svarer, at siden Vævere anses som manufacturister, er det dem
tilladt at bo på landet og der væve alle slags lærreder eller andet
som de bedst ved og kan. 10 maj 1737.
599
Fra Christian den Sjette, Frederichsberg Slot. Eftersom det er
blevet refereret for ham, at Herredsbetjentene de fleste steder skal
være så slet aflagde [lønnede], at de ikke kan have deres
nødtørftige udkomme, har han fundet for godt, at når en rettens
Betjent i sådanne tilfælde afgår ved døden, samme [embede] da de
vacante [ledige] dommer eller Skriverembeder, skulle annecteres
[tilknyttes] og tillægges den næst hosværende rettens Betjent, på
nærmere angivne måder, hvor også nævnes henlæggelse til indrettelse
af Tinghusene, deres opbyggelse og vedligeholdelse, så også til
Fangefogeder i hvert Herred etc. 26 april 1737.
600
ikke anvendt.
601
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen har bragt i
erfaring, at nogle af de i Købstæderne indkvarterede Militære,
undertiden ved tvang skal søge, at hverve borgere som ikke er løst
fra deres borgerlige Ed, såvel som deres sønner, svende eller
drenge, hvorfor han for at få dette misbrug afskaffet, gennem Krigs
Cancelliet til Regimentscheferne har ladet befale, at ingen med
tvang skal hverves, ligesom alle Officerer på en sømmelig måde skal
omgås Magistraterne, hvilket også er gældende for disse. 22 februar
1737.
602
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [5 sider]. Henviser
til vedlagte genpart af et til overretten i Gottorp samt Regerings
Cancelliet i Glychstad med flere, udgivne reskript af 15 april
angående betleriets afskaffelse i Slesvig, Holsten og dertil hørende
lande, hvoraf ligeledes et trykt exemplar medfølger. Fremgår videre,
at han har bestemt, at de Betlere der findes i Danmark, Slesvig,
Holsten og dertil hørende lande, når de her i Danmark har opholdt
sig på et sted i 2 år, skal de forblive der og regnes og forsørges
som hjemmehørende fattige, mens derimod de som ikke har opholdt sig
2 år på samme sted, på nærmere angivne måde, skal henbringes til
grænser ved Fyrstedømmerne, og der afleveres til Øvrigheden etc.
Ellers mere om, hvorledes de forinden skal afhøres, hvilket i
troværdig form skal sendes med dem, tillige med nogle penge, for en
voksen 4 rdr og for et barn under 12 år 2 rdr, som tilfalder det
steds fattigkasse, hvor Betleren hører hjemme og siden forsørges.
Mere om transporten fra sted til sted etc. 10 maj 1737.
603
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Det er for ham blevet
foredraget, hvorledes der i Polen og dertil grænsende lande, skal
grassere farlige og smitsomme sygdomme, hvorfor hans vilje og
befaling er, at Stiftamtmanden overalt ved Søstederne straks gør den
anstalt, at ingen fra Danzig, Kønigsberg og derved liggende steder,
kommende Skibe indlades i Havnene, ej heller at passagerer eller
varer nogen steder indføres i landet, men skal afvises og
tilkendegives, at de kan søge Havn ved København, Helsingør, Nyborg,
Aalborg, eller Flensborg, så og Christiania, Christiansand, Bergen
og Tromhiem, hvor der vil blive foretaget de nødvendige anstalter i
så henseende. [Se næste]. 13 maj 1737.
604
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. [Se forrige]. Giver
herved til kende, at efterskrevne Søhavne i Østersøen, skal være dem
der er angivet i den udgivne trykte patent af 13 maj, angående den i
Polen og tilgrænsende Lande, grasserende smitsomme sygdom, der skal
forstås at grænse til Danzig og Kønigsberg, nemlig Danzig, Ebling,
Pillau, Kønigsberg, Libou, Memmel, Windau, hvorefter Stiftamtmanden
kan vide og rette sig, jvnf forrige. 31 maj 1737.
605
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Eftersom han har måttet
fornemme, at skønt forordningen af 23 januar 1719 om det stemplede
papir befaler, at borgerskabsbreve skal skrives på dette til 1 rdr,
skal der dog i adskillige Købstæder, bruges den måde, tvært imod
forordningen, at borgerne ved deres borgerskabs tegnelse, alene
gives et bevis på slet papir på, at de har taget borgerskab, indtil
de måtte opsige dette eller forlade Byen, hvor de da meddeles
borgerskabs brev eller afsked, på 1 rdr stemplet papir. Henviser
videre til Frederik den Fjerdes reskript af 16 januar 1728, hvori
befales, at den der skal nedsætte sig på købmandskab, enten en gros
eller med åben boe [bod?] og Vinkælder, skal betale for det
stemplede papir 1 rdr til Magistraten for Stadsseglet, i stedet for
at de ellers var tilladt 1 rdr nu kun 3 mk og til Rådstueskriveren,
i stedet for 1 rdr, som han efter Kongelig reglement af 22 marts
1684, tilforn var tilladt i skriverpenge 3 mk. De som nedsætter sig
på noget håndværk, eller ernærer sig som Brændevinsbrænder og
Øltapper, skal kun tage deres borgerskabsbreve på papir til 3 mk og
betale til Magistraten for Seglet 2 mk og for skriverpenge 2 mk og
endelig, at de der vinder borgerskab på at være kældermænd og
spækhøker skal kun tage bevis af borgerskabsprotocollen på papir til
1 mk 8 sk og til skriverløn, som for en udskrift 1 mk 8 sk, hvorimod
alle skal være pligtige straks, at tage deres borgerskabs breve, når
de vil vinde deres borgerskab. 24 maj 1737.
606
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen har bragt i
erfaring, at nogle af rettens Betjente, ikke med den nidkærhed som
de burde, søger at få bøderne til Justitskassen og Christianshavns
Kirke inddrevne, hvilket muligt kan være fordi de ikke i
forordningen af 21 juli 1714 om bøders inddrivelse til Vor Frelsers
Kirke er tillagt nogen omkostning [betaling] for deres derved
havende møje, da dog forordningen om bøders inddrivelse til
Justitskassen, bestemmer at de medgående omkostninger skal betales
af den skyldige, ligesom det også er befundet, at når nogen
formedelst gæld eller idømte anseelige bøder, befrygter sig, om
debitor angribes, at komme til kort, lader de førend slige bøder
kan blive krævede, debitors bo registrere til deres betalings
erlangelse, for at komme andre i forvejen, da der således ikke for
Justitskassen eller Vor Frelsers Kirke kan nydes anden eller bedre
prioritet end andre kreditorer. For eftertiden skal omkostninger i
begge tilfælde betales af den skyldige efter billighed og udgangne
forordninger, men såfremt tilstanden skulle befindes så slet, at der
intet blev tilovers fra bøderne eller de ikke kunne betales, skal
ingen omkostninger svares, desuden skal bøderne som i dette år er
faldne eller efterdags falder, nyde præference for sådan gæld som
ikke med pant eller anden prioritets ret er blevet forsynet. 10 maj
1737.
607
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Han har modtaget en
forespørgsel om Grevernes og Friherrernes hovedgårdes hartkorn,
foruden det privilegerede hartkorn skal contribuere [betale] til
omkostningerne på en delinqvents fængsel, underholdning og
afstraffelse på landet eller ej, såsom nogle mener de bør være
befriet for dette, uanset forordningen af 25 september 1732
tilholder, at disse af Amtmanden skal lignes på hartkornet for alle
i Amtet boende Proprietairer, Præster, fogeder, Rytterbønder og
andre bønder - ingen undtaget. Han har fundet for godt, at ikke
alene det Greverne og Friherrerne efter deres privilegium bevilgede
hartkorn, men endog også alle andre hovedgårdes hartkorn skal være
befriet for at concurere [svare] til delinqvent omkostningerne. 2
august 1737.
608
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Eftersom han af høj
Kongelig omhu for sine kære undersåtters almindelige velstand, har
fundet for godt, at lade indføre og etablere sig adskillige Uldne
samt Silke og andre manufacturer [Fabrikker] her i landet, og han
ydermere allernådigst vil se, at alle de som har lyst til at oprette
eller fortsætte sådanne, i alle optænkelige måder må favoriseres og
understøttes, pålægges Stiftamtmanden at lade dette bekendtgøre til
alles efterretning, og desuden i Kongens navn, alvorligt advarer
alle handlende [om], at de så vidt muligt køber de indenlandske
fabrikerede varer, som allerede findes og fremdeles tid efter anden
bliver fremstillet, således de ikke forsyner sig med flere
udenlandske kramvarer, end de indenfor en kort tid kan afsætte. 10
august 1737.
609
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Eftersom Herman Clausen
Pøpping og Palle Pedersen Schandorph i Århus, som formyndere for
afgangne Guldsmed Michel Gregersens tvende døtre Anna og Helle
Michelsdøtre, allerunderdanigst har andraget, hvorledes disse
pigebørn skal have haft en farbroder ved navn Melchior Gregersen
som den 1 marts 1718 efter sin afgangne moders søster Helle
Michelsdatter sammesteds, tilfaldt en arv på 30 rdr 3 mk 8 sk, men
formedelst samme Melchior Gregersen på sin Skrædderprofession var
rejst udenlands, blev arven hensat til hans broder, der var
myndlingernes [pigernes] fader, hvor de forblev til hans død, da den
kom til Palle Schandorph, hvor den med påløbende simple renter er
blevet til 50 rdr 3 mk 8 sk og da der ikke er blevet spurgt det
mindste til arven siden for 14 til 15 år siden af Mechior Gregersen
må det sluttes, at han er afgået ved døden, hvorfor de har anholdt
om, at disse to piger må modtage og beholde nævnte arv til deres
faderbroder. Henviser derefter til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf
fornemmes at arven ved skiftet den 7 maj 1732 efter bemeldte Michel
Gregersens afgangne enke, som var kommet i ægteskab med Palle
Pedersen Schandorph, nu beløb sig til 53 rdr 8 7/9 sk som denne
indsidder med, tilligemed den fremdeles påløbne rente, så og at
disse to piger ikke alene er arvinger, men Melchior Gregersen har
både en broder navnlig Wigel Gregersen og en søster navnlig Maria
Gregersdatter, hvilke i fald denne arv skulle komme til arvingerne,
højlig også havde deres part nødig. Kongen bevilger derefter at
disse personer må modtage nævnte arv. 6 september 1737.
610
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. [5 sider]. Wide må du
[Stiftamtmanden] at som han med største mishag må fornemme,
hvorledes loven og de af hans salige Forfædre, såvel som af ham
selv, tid efter anden udgivne forordninger, af nogle af
undersåtterne ikke med den allerunderdanigste hørsommelighed, som
ske burde, bliver efterlevede. Så har han til samtlige sine kære og
tro undersåtters bedste, så og til god skik og orden i Kirken og i
Rigerne at vedligeholde, fundet for godt, at gøre følgende
anordning. Derefter under flere punkter, eks under første, skal alle
Øvrigheds personer i begge Kongeriger, som nogen jurisdiktion eller
sådant et embede er betroet, hvorved de forpligtes, at håndhæve
loven og de udgangne forordninger, især Stiftamtmændene, Bisper,
Amtmænd, samt Berghauptmanden over Bergvæsenet i Norge, som i
særdeleshed til opsynsmænd er beskikkede, med største flid og
omhyggelighed pagte at loven og forordningerne overholdes, o s v. 9
punkt omhandler bl a , at skulle nogen understå sig i, med grove
beskyldninger, uden ringeste grund, at bebyrde nogen uskyldig mand,
enten for Kongen eller vedkommende Øvrighed, så skal han derfor
stande den forulempede til ansvar efter loven. Men har han for
Stiftamtmanden eller anden vedkommende Øvrighed, straks godtgjort af
hvem det angivne er ham forebragt, så og at han sig ej anderledes ,
end efter denne anordnings medfør, har forholdt sig, skal han være
aldeles angerløs, og for al tiltale være befriet, hvorledes end
sagen måtte udfalde. 6 september 1737.
611
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot - kopi sign af
Holstein. Henviser til reskript af 20? 2? november næst afvigte år,
hvorefter han har bevilget, at der til opbyggelse af en Kirke på
Erøe [Ærø] for indbyggerne i Annexbyen Marstal, Ommel og Kragnitz
under Riese [Rise] Sogn, af hver Kirke i Stiftet uden forskel, må
gives 1 rdr. Da han nu har fornemmet, at den hjælp som han på samme
tid bevilgede til denne Kirkes opbyggelse, af samtlige Kirker i
Danmark og Fyrstedømmet Slesvig ikke er tilstrækkelig til dette, og
at der desuden behøves en Annexgård til Præsten som skal betjene
Kirken, hvor han kunne køre ind og om vinteren forblive natten over,
siden vejen formedelst højvande, er så vanskelig at ingen uden
livsfare kan betro sig derover, har han bevilget Kollect med
Bækkenes udsættelse for Kirkedørene i Fyn og Nørrejylland, hvilket
Stiftamtmanden pålægges, at sørge for dette bliver efterkommet i
Stiftet, hvorefter de indsamlede penge skal videresendes til
Stiftamtmanden og Biskoppen i Fyn og Langeland. 22 november 1737.
Notat: Originalen afleveret til Biskop Ocksen.
612
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Selv om han, efter at
have erfaret, at der hos de håndværkere som bor i Købstæderne, blev
gjort stort indpas i deres næring af de på landet boende og andre
uberettigede personer, den 1 december næst afvigte år, allernådigst
befalede Stiftamtmanden, alvorligt at sørge for, at forordningen af
16 april 1681 dens 1ste cap 7 art om håndværksfolk, så vidt den i
lovens 3die bogs 13de cap 23de art er igentaget og stadfæstet,
allerunderdanigst blev efterlevet, så har han dog i henseende til,
at det ville blive slige håndværkere som havde nedsat sig og boede
på landet, til deres ruin, om de nu skulle oprykkes og flytte til
Købstæderne, hvor der på nuværende tid, formodentlig er nok af dem,
fundet for godt, at limitere denne befaling, hvorefter det må være
de nu på landet boende håndværkere tilladt, så længe de lever, at
opholde sig der, men ellers pålægges Stiftamtmanden, at sørge for
der ikke fremover sker dette, at håndværkere nedsætter sig på
landet, til skade for borgerskabet i Købstæderne etc. 24 maj 1737.
613
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Fremsender hermed
forordningen af dags dato, hvoraf erfares, at ligesom han for at
åbne vejen for indenlandske fabrikerede varer, allernådigst har
anordnet, at enhver der nyder en årlig gage på over 50 rdr eller
pension af den Kongelige kasse, hvad enten de er af den civile etat
eller den militaire fra Generalstaben til virkelige
Obristlieutenanter incl, deraf 10 pro cent i et år, nemlig det halve
i december førstkommende og rest i juni næstefter, skal afkortes som
et forskud til den fornødne fond, for det i nævnte forordning,
omrørte almindelige Magasin [Fabrik], hvorefter de efter 1 1/2 år
skal nyde fuldkommen værdi i Uldne - Silke eller andre indenlandsk
fabrikerede varer. Han har desuden fundet for godt at påbyde, at
alle andre af undersåtterne som med nogen karakter i rangen
allernådigst er aflagde og dog ikke nyder gage eller pension,
ligeledes skal yde et vist forskud på anførte conditioner efter
deres stand og vilkår etc. 26 august 1737.
614
Fra Christian den Sjette, Fredensborg Slot. Kongen er kommet i
erfaring, at der ved Kroer og Værtshusene på landet skal opholde sig
en del Betlere, hvorfor han for at få sådant afskaffet og hæmmet
befaler, at Stiftamtmanden alvorligt tilholder alle Kro om
Værtshusmænd i Stiftet, ej at tåle eller tillade nogen Betlere, at
opholde eller indfinde sig hos dem, men straks under en vis straf,
at levere sådanne til Sognefogeden, hvor der siden skal omgås med
dem efter forordningen af 24 september 1708 og reskript af 14
september næstafvigte år. 28 juni 1737.
Omslag 1738:
615
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Eftersom han under
dags dato har forundt Niels Schårup i Århus Beneficium paupertatis
til en sags udførsel, angående en af Ole Løche, Byfoged i Århus og
nogle andre sst hafte collusion til at begå Toldsvig, så er hermed
hans vilje og befaling, at Holck anordner ham en Procurator, der
uden betaling, kan påtage sig hans sag. [Se næste]. 22 august 1738.
Bilag:
Dateret 22 august 1738 fra Christian den Sjette, omtalte
bevilling til fri proces for Niels Schårup af Århus til, at føre en
sag mod Byfogeden Ole Løche m flere, angående muligt Toldsvig.
616
Fra N Schårup, Århus - til Holck. [Se forrige]. Henviser til
skrivelse fra Holck, som sammen med tilladelse til fri proces mod
Byfoged Ole Løche med flere her i Århus, angående begangne Toldsvig,
er modtaget, angående fri Procurator foreslår han Christian Voetman
på Silkeborg, hvem han har sikker tillid til, vil beopagte hans sags
tarv. 8 september 1738.
617
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom det for ham
er blevet foredraget, hvorledes der i Polen og Ungarn skal grassere
farlige og smitsomme sygdomme, er hans vilje og befaling, at
Stiftamtmanden overalt ved Søstederne straks gør den anstalt, at
ikke noget Skib, dets folk eller passagerer eller medbringede varer
der kommer fra Danzig, Kønigsberg og omliggende steder, nemlig
Elbingen, Pillau, Libou, Memmel og Windou bringes i land, men
afvises og ellers tilkendegives at de kan søge havn i København,
Helsingør, Nyborg, Ålborg, Flensborg, Christiania, Christianssand,
Bergen og Tronhjem, hvor de fornødne anstaltet vil blive iværksat. 7
november 1738.
618
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Henviser til, at
Magistraten i Århus ved memorial af 12 november 1736 har projecteret
visse Havneartikler, til Havnens conservation og forbedring, desuden
erklæring fra Admiralitets Collegie og Stiftamtmanden, at de har
fundet dette både gavnligt og vel indrettet, hvorefter han i
henseende til den deraf flydende bekvemmelighed og nytte for de
trafikerende, således som vedlagte kopi udviser, har konfirmeret og
stadfæstet det indgivne til videre udførelse. [Se næste]. 11 april
1738.
619
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [21 sider - se
forrige]. Under 25 punkter, confirmationen på det fra Magistraten i
Århus indsendte, at de til at se Havnen der for Byen, som almindelig
kaldes Åen eller Mindet, til Skibsfartens og Negocens des bedre
drift og forfremmelse, sat i stand, ikke alene fandt højst nødvendig
at se Havnen conserveret, men end og så vidt muligt var forbedret
til de Sejlendes bekvemmelighed, og de til den ende efter stedets
lejlighed og omstændighed på Kongens allernådigste approbattion,
haver ladet forfatte efterskrevne Havne artikler, således lydende.
Derefter under de mange punkter, hvorledes tilstanden er, hvad der
er sket til dens forbedring, og hvad der videre bør ske, bl a at der
sidste sommer er bekostet et Brochar som ikke alene er sunket og i
fuldkommen stand forfærdiget, men og befundet så gavnlig og
fordelagtig for de Søfarende, at de mindste og middel Fartøjer til
ca 6 a 7 fod dybgående nu kan indflyde. Så er det fornøden, at Åen
gennem Byen, hvor tilforn Bolværker har været, ligeledes på begge
sider bliver indhegnet, at jorden ikke skulle udfalde til stoppelse
etc. Slutter med, så ville vi samme articler således som forskrevet
står, udi alle deres puncter og clausuler allernådigst have
confirmeret og stadfæstet, såsom vi dem og hermed allernådigst
confirmerer og stadfæster, hvorefter alle og enhver vedkommende sig
allernådigst haver at rette. 11 april 1738.
620
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Se tidligere]. Giver
hermed til kende, at han under dags dato, allernådigst har befalet,
at en sag mod en delinqvent navnlig Peder Hansen af Lild Fulden
[Lille Fulden] i Århus Stift, angående at han skal have slået Elias
Helm, som i året 1735 skal være fundet død på Marselisborg mark,
hvorfor han og ved en commissions dom af 22 oktober næstafvigte, er
dømt til at miste sit liv, må for den nu holdende Højesterets
session indstævnes, og efter dette, blandt de første sager til
videre påkendelse foretages, til hvilken ende han har befalet
Assessor Svend Krag imod og Procurator Hans Henrich Ermandinger,
efter loven for ham forsvarligt at udføre, hvortil han har bevilget
Beneficium paupertatis. [Se næste]. 10 januar 1738.
621
Fra Christian den Sjette, Rosenborg Slot. [Se forrige]. Fremsender
her hos en af Højesterets dom in original, afsagt den 21 maj
næstafvigte, hvorved de to delinqventer Peder Hansen af Lilfulden
[Lille Fulden] og Niels Mogensen Gram, formedelst deres på Elias
Helm, begangne mord, er dømt til at miste deres liv og lægges på
Stejle med videre efter dommens lydende, omhandler også de øvrige i
samme dom nævnte personer, hvilke med dem har været i flok og følge.
Da Kongen vil approbere dommen, pålægges Stiftamtmanden straks
derefter, at lade denne blive exeqveret, og indberette, at han har
modtaget dette allernådigste reskript. [Se næste]. 14 juli 1738.
622
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se forrige].
Henviser til fremsendte reskript af 14 juli, med Højesterets dom
over de to delinqventer Peder Hansen af Lilfulden [Lille Fulden] og
Niels Mogensen Gram, hvorefter de er dømt til at miste deres liv og
lægges på Stejle og Hjul med videre, efter dommens indhold ses også
de andre nævnte personer der har været i flok og følge med dem ved
det på Elias Helm begangne mord. Henviser videre til sin befaling
om, at han ville approbere dommen, hvorefter han pålagde
Stiftamtmanden at sørge for dens fuldbyrdelse. Fortsætter, at der
forinden er indkommet ansøgninger fra begge delinqventer, om samme
doms formildelse derhen, at de med Sværdet måtte henrettes, og deres
legeme enten begraves i Kirkegården eller på retterstedet nedgraves,
som er blevet refereret for Kongen, men han giver til kende, at det
skal forblive ved forrige resolution, hvorefter Stiftamtmanden have
sig at rette. [Se næste]. 15 august 1738.
623
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot - kopi sign af
Holstein. [Se forrige]. Giver herved til kende, at han under dags
dato har befalet, at en sag mod delinqventen Peder Hansen af Lild
Fulden [Lille Fulden] i Århus Stift, angående at han skal have slået
[ihjel] Elias Helm, som i 1735 skal være fundet død på Marselisborg
mark, hvorefter han også ved en commissions dom af 22 oktober
næstafvigte er dømt til at miste sit liv, må indstævnes for den nu
holdende Højesteret, og blandt de første sager pådømmes, hvortil
Assessor Krag sagen imod og Procurator Hans Henrich Ermanding, efter
loven forsvarlig for ham må føre. 10 januar 1738.
624
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Giver hermed til
kende, at han efter Jens Christensen Alsted, der skal have lært
Urmagerprofessionen, gjorte ansøgning, allernådigst har bevilget, at
han må nedsætte sig i Århus og ernære sig af denne profession, når
han sit første borgerskab derpå lovligt har vundet, derefter
Stiftamtmanden allerunderdanigst kan vide at rette. 7 marts 1738.
625
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Selv om der i Danske
lovs 5 bogs 14 cap 48 og 49 art er påbudt, at alle som driver nogen
købmandshandel, skal forsyne sig med rette købmandsbøger, og i den
påfølgende 51 art meldes om Købmænd, som handler med bønder, at de
skal holde en sær rigtig bog, ligesom forordningen om stemplet papir
af 23 januar 1719 foresiger, hvad sort stemplet papir der skal
anvendes til Købmændsbøgers indrettelse, såvel i København, Ålborg,
Århus, Bergen, Tronhiem og Christiania, som i de andre Byer som ikke
næves i samme forordning, så skal dog på nogle steder ganske få af
de handlende være forsynet med lovskikkede bøger, og af de der
findes, mange være således maculerede, overstrøgne, uoplyselige og
fast uefterrettelige, at rettens Betjente i stervboerne derved
forårsages megen møje og fortrædelighed, arvingerne selv tage skade,
og med creditorer og debitorer forfalde i disputter og processer,
skifterne til langvarig ophold. Befaler derfor, at de handlende skal
tilholdes, at efterkomme nævnte forordninger m v, herunder angivelse
af mulig straf såfremt dette ikke efterkommes. [Se næste]. 31
januar 1738.
626
Fra Bentzon m fl, Rentekammeret. [Se forrige]. Henviser til
indkommen ansøgning af 1 april fra indvånere i Århus, angående det
stemplede papir til deres købmandsbøger, hvorefter Kongen den 26
pasfoto har resolveret, at den i forordningen nævnte post om det
stemplede papir, som befaler hvilken sort der skal anvendes, må for
så vidt limiteres [tilsidesættes], af de ringe borgere eller
Købmænd, som i Århus enten allerede har nedsat sig, eller herefter
gør dette, og alene har vundet deres borgerskab som Høkere og ikke
befatter sig med anden handel, hvorefter de til deres holdende bøger
må bruge to ark papir, hver til 1 rdr ligesom det Købmændene i de
små steder allernådigst er bevilget. 1 juli 1738.
627
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Henviser til udsendte
trykte plakat af 30 august, angående beskikkelsen af Fiscaler som
udi ethvert Stift i Danmark og Norge skulle have opsyn med, at loven
og forordningerne bliver overholdt, hvorom han i reskript af 6
september har tilkendegivet hvilke anordninger han har fundet for
godt at udstede. Efter samme har efterskrevne personer, Krigsråd og
Tolder i Rørvig Christopher Steinhaus, Christian Stenild
XE "Stenild"
, Peder Thomasen Kinch og Søren Thamsen,
hver for sig ansøgt om, at måtte blive beskikket som Fiscal, enten i
Århus Stift eller et andet sted. Holck pålægges derfor, at undersøge
disses forhold, hvorvidt de findes egnet til et sådant embede, og
derefter indsende sin betænkning. [Se næste]. 24 januar 1738.
628
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se forrige]. Såsom
han har beskikket 3 Højesterets Advokater, nemlig Lauritz Munch,
vores Cancelliråd Andreas Lowson og Frederik Smit, General Fiscalens
Vices at forrette, for hvilket arbejde de intet nyder, og der derfor
heller ikke kan godtgøre deres fuldmægtige i Provinsen noget, er
Kongens vilje og befaling derfor, at Holck så længe General Fiscal
embedet bliver delt som det nu er, på enhver General Fiscals
constitution søgning [sags anlæg], beskikker ham en fuldmægtig, som
gratis skal føre sagen, og kun nyde rejsepenge og bevislig
omkostning, efter dennes [Stiftamtmandens] foregående moderation.
[Se næste]. 29 august 1738.
629
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Se forrige].
Henviser til Stiftamtmandens memorial af 11 marts, hvorefter denne
efter Kongens pålæg og reskript af 24 januar skulle undersøge de
deri nævnte personers forhold, som har ansøgt om at blive Fiscaler.
Fremgår videre, at Holck ikke har kunnet tilvejebringe sådanne
oplysninger, og heller ikke i Stiftet har fundet nogen som turde
påtage sig embedet. Nævner dog, at den eneste han efter Kongens
ordre, ville foreslå er Procurator Bertel Fedder [Fædder] i
Horsens, som har undskyldt sig. Da der måske kan være egnede blandt
rettens Betjente, pålægges Holck med flid at undersøge dette, og
derefter bringe vedkommende i forslag. [Se næste]. 14 november 1738.
630
Fra B Fædder, Viborg - til Holck. [Se forrige]. Han har i nogen tid
været mere [rundt] i landet, og nu ved sin ankomst til Viborg,
modtog han Stiftsamtmandens ordre af 7 hujus, hvilket han således
ikke har kunnet besvare før nu. Takker for den grace Excellensen har
vist ham, ved at ville anse hans ringe person af den habilitet, at
han ville hjælpe ham til at blive Fiscal i Århus Stift, hvorfor han
aflægger sin underdanigste taksigelse, og ellers ville ønske at hans
bekendte svage helbred var af den tilstand, at han sådan højvigtig
betjening kunne antage og forestå til nogen nytte, men da han ikke
er af en sådan constitution, at han kan påtage sig dette embede, må
han underdanigst bede om nådigst Excuseren [fritagelse] for dette.
19 februar 1738.
631
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Ønsker at Holck
straks anordner og befaler Rådmand Andreas Stæhr i Århus, at han som
actor på Domkirkens vegne efter loven, forsvarlig og uden betaling
haver at udføre en sag imod vedkommende, angående en anselig
capital, som Domkirken formedelst en af Magistraten anordnet
Kirkeværges Michel Nielsen Møllers insufficance [fallit?] ej har
kunnet erholde. Sagen er efter en Højesterets dom i marts, henvist
til forfriskning af commissarier på deres egen bekostning. Ønsker
som altid bekræftelse fra Holck, at han har modtaget reskriptet. 3
januar 1738.
632
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Såsom han har
bevilget, at når nogen af Divisionerne i Søartilleriet og ved
håndværksstokken værende mandskab, enten formedelst alderdom eller
svaghed dimitteres af tjenesten, må de nyde samme frihed som
forordningen af 29 december 1732 tillægger de af Land Etaten til
Hest og fods dimitterede, hvilket Holck straks skal sørge for bliver
efterkommet. 17 januar 1738.
633
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Såsom Bremerholm nu
er opfyldt med mange Slaver, er hans vilje og befaling, at Holck
skal tilkendegive rettens Betjente, at de i stedet for, hvor loven
og forordningerne giver anledning til at dømme delinqventer til
anbringelse i Bremerholm, indtil videre herefter, undtagen i store
og grove forseelser, dømmer dem til arbejde udi nærmeste Fæstning,
8 august 1738.
Påbegyndt læsning og afskrift pakke no 7
LAV: B5A – 68 - År 1739 - 1742
Omslag 1739:
634
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom der for ham
er blevet andraget, hvorledes Magistraterne i Ålborg og Randers,
frem for alle andre steder, har arrogeret sig denne herlighed, at
deres skifteforvalter, ikke kender anden Overdommer end Højesteret,
hvilket ikke er efter lovens 90 art pag 723, hvorefter de der i
Købstæderne skal forestå skifter, er Borgmester og Råd med Byfoged
og Rådstue eller Byskriver, og efter lovens 6 art pag 65 indstævnes
deres skiftebreve for den overret, som de personer er underlagte,
der har gjort slige forretninger, men eftersom tidligere Konge har
forlenet adskillige Købstæder Landstingsret er det blevet praksis,
at ved de skifter som forfalder i en med Landstingsret forlenet
Købstad, udmelder en eller flere ved Magistraten, der sammen med
Byfogeden administrerer stervboet, og ved påanke indstævner dette
til Rådstueretten, dog som angivet ikke Ålborg og Randers. Ønsker at
vide hvorfor Randers indstævner til Højesteret. 1 maj 1739.
635
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot [Hørsholm]. Henviser til
modtagne memorial af 28 april, angående et Qvindemenneske navnlig
Anne Nielsdatter, som ved retten er anklaget for at have født i
dølgsmål, men da det ikke er bevist om hun har født et Foster eller
aborteret, er hun ved Landstinget i Nørrejylland, dømt til arbejde i
Spindehuset i 4 år. Kongen bevilger, at sagen i indeværende år må
indstævnes til Højesteret, og blandt de første sager påkendes,
desuden er Procurator Svend Krag befalet som anklager og do
Friderich Smit som hendes forsvarer. 15 maj 1739.
636
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. [Se tidligere]. Henviser
til befaling af 1 maj, angående Stiftamtmandens indberetning om,
hvorfor man i Randers, modsat andre steder, indstævner skiftesager
direkte til Højesteret når disse påankes. Nævner at Randers i 1718
blev beneficeret med Landstingsret, desuden henvises til lovens pag
723 art 90, der beskikker Borgmester og Råd med Byfogeden og
Rådstuen eller Byskriveren, at være den rettens middel, som skal
forestå skifterne i Købstæderne etc. Randers skal herefter forholde
sig som andre Købstæder, nemlig at der af Magistraten udmeldes en
eller flere af dem der sammen med Byfogeden som skifteforvalter, bør
administrere stervboet og, hvis nogen påanke sker, skal samme
skiftebreve påkendes ved Rådstueretten, før de indstævnes til
Højesteret. 12 juni 1739.
637
Fra Christian den Sjette, Rosenborg Slot. Kongen har under dags
dato bevilget, at en sag mod delinqventinden Mette Andersdatter, der
nu er i Randers Arrest, angående to begåede tyverier, hvilken sag er
pådømt ved Randers Byting og Rådstue den 6 april og 20 maj sidst
afvigte, må indstævnes for Højesteret, hvis session igen begynder
den 1 oktober, og blandt de første sager foretages. Procurator og
Assessor Svend Krag som anklager og Procurator Christen Braad, uden
betaling som forsvarer. 28 august 1739.
638
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen har under dags
dato fundet for godt, at sagen mod Johanne Nielsdatter Schåning, der
for begåede tyverier, ved Randers Rådstueret den 21 oktober, er dømt
til at miste sin hud på Kagen, brændemærkes på ryggen med Tyvsmærke
og derefter, at arbejde på livstid i Spindehuset, må indstævnes for
Højesteret, hvor Procurator Henrich Ermandinger er befalet som
anklager og do Jens Michael Sonne, den for hende efter loven,
forsvarligen at udføre. 4 december 1739.
639
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom Geerdt de
Lichtenberg vores Justitz og Cancelliråd med flere borgere i
Horsens, som lodsejere og brugere af Byens mark, har andraget, at
skønt den afdøde Konge ved forordning af 5 maj 1683 har befalet,
hvorledes indkvarteringen og andre onera skulle lignes, nemlig den
halve part efter den 1682 indrettede grundtaxt og den anden halve
part over de der har vundet borgerskab og bruger nogen handel og
næring, så er der dog i de sidste åringer, anvendt en ny måde, i det
at markjorder som ikke findes i grundtaxten, men 1683 er blevet
matriculerede til hartkorn, er blevet ansat til en grundtaxt,
således brugeren først må svare af det sted han bor, siden af
jordgrunden og dernæst af samme næring, der således er dobbelt af en
ting og skal forårsage avlsmændenes ruin etc. Bestemmes at Horsens
Byes mark, avlinger og toftejorder, som ikke i grundtaxten er
beregnet og heller ikke tilhører huse eller gårde i Byen, men er
frie og separate jorder, der for sig selv købes eller sælges når
enhver lyster, skal for Magistratens eller taxerborgernes ved dem
selv underrettede grundtaxt være befriet, og brugerne af slige
jorder være forskånede, mod at svare af den næring de derved, imod
andre kan have. 4 december 1739.
640
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [7 sider samt mange
bilag]. Skønt Kongen ved forordningen af 29 marts 1737, strengeligen
har forbudt al indførsel af småt Salt, og man af indberetninger til
Overdirekteuren over Saltværket, over det på hvert sted værende
forråd af fremmet småt Salt, såvel som og af den fra hans eget
Saltværk har erfaret, at det ved stederne værende forråd har været
ganske ringe, ligesom det har vist sig, at nogle steder havde man
kun lidt, andre steder intet af det danske Salt, og selv om man til
de sidste har forsendt dansk Salt, på det der ikke skulle klages
over mangel, har de dog nægtet at modtage samme, foregivende at de
var forsynede, eller ikke brugte deslige Salt. Holck pålægges, at
lade forfatte et ungefærlig overslag og beregning, således der kan
erfares, hvor meget småt og groft Salt der omtrent kan consumeres i
et år, hvilket snarest muligt skal indsendes til Saltværket. 9
februar 1739.
641
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Bilag som forrige,
hvorefter Holck pålægges, at tilholde Magistraterne og Byfogederne,
hvor der ingen Magistrater er, at fremkomme med et overslag og
beregning over, hvor meget groft og fint Salt der årligt kan
consumeres. [Se følgende]. 9 februar 1739.
642
Fra Christen Basballe, m fl, Århus. Henviser til Stiftamtmandens
befaling af 19 februar der blev oplæst for det tilstedeværende
borgerskab den 23 februar, hvorefter de blev formanet og tilholdt
herefter, at vise sig villigere end hidtil med, at efterkomme
Kongens allernådigste vilje og forordning om fremmed Salts
indførsel. Man har derefter anordnet 6 borgerne, to i hver Rode til,
at omgå og af de handlende, at få deres egen tilståelse på de poster
som er befalet, hvoraf genpart følger. Fortsætter, at af samme ses,
at der her i Byen årligt forbruges 527 tdr 8 skp Spansk Salt og småt
Salt 182 tdr 6 skp, henviser derefter til Krigsråd Langballes og
Tolder Schønaufs notits, hvorefter der fra København er indført 1680
tdr Spansk Salt og 327 tdr småt Salt, hvorefter der endnu skal være
i behold 1152 tdr 2 skp stort og 54 tdr 6 skp småt Salt, således der
kun behøves lidt af det sidste i dette år. Beregning over forventet
forbrug af groft og fint Salt, kan ikke udfindes bedre end, at man
regner almuen til at være 6000 personer, og der synes at kan regnes
med 1/2 skp af, hver slags der udgør ca 300 tdr årligt. [Se næste].
18 marts 1739.
643
Fra Christen M Basballe, m fl, Århus samt fra Niels Lauridsen
Rømmer og Hans Blegind, Århus. [Se forrige - 20 sider]. Jvnf
Stiftamtmandens ordre anordnes herved de tvende borgere Geert
Ollesen Ravn og Niels Post Skipper, til straks og ufortøvet, at omgå
i stadens 1ste Rode, til alle derudi befindende Købmænd som handler
med Salt, og få sammes erklæring jvnf ordren. Derefter navnene
nemlig: Mads Galten, Rasmus Thomasen Sabroe, Christopher Bulvig,
Clemend Hansen Krussings enke, Svend Rasmussen Hærskind, Frands
Mortensen, Jens Ollesen Schiødstrup, Jens Rasmussen Syndergård,
Thomas Thomasen Sabroe, Anders Laursen, Niels Jørgensen Stauning,
Rasmus Pedersen Hasle, Lauritz Rasmussen Qvotrup, Niels Rasmussen
Hårup, Hans Clemensen Krysing, Anders Christensen Værn, Christen
Pedersen Stæhr, Jens Sørensen Broberg, Sl Oluf Nooris? enke, Madame
Mørchis, Jens Andersen Møller, Commerceråd Olesen, Anders Andersen
Bagge, Søren Rasmussen Pau?, Jens Rasmussen Skriver, Vice Rådmand
Fallund, Mads Sørensen, Thomas Jensen Sabroes enke og søn, Mathias
Sabroe, Lass Vissing, Thomas Hansen, Niels Jensen Hasle og Mads
Rasmussen Hårup. Derefter angivelse fra hver, exp meget kort fra
Mads Galten, at hvad Salt han hidindtil har brugt i sin husholdning,
har han købt her i Byen, men ellers længere fra andre. På samme
bilag ordre til Søren Samsing og Niels Albretsen i den anden Rode om
indhentelse af erklæring fra: Niels Gregersen, Christen Kiersgård,
Jens Raendal, Jens Betzer, Søren Jensen Tobakspinder, Niels Pedersen
Adslev, Knud Nielsen Bech, Anders Jensen Smidt, Henrich Jacobsen,
Rasmus Mogensen, Jens Rasmussen Brixsen, Michel Nielsen Malling,
Jens Larsen, Rasmus Clausen, Jacob Larsen Gieding, Jens Thomasen,
Christen Rabbel, Skipper Niels Poulsen, Christen Nielsen Hårby, Hans
Buchtrup, Frederik Borch, Jacob Jensen Grumstrup, Tholle Mandall,
Jens Soelberg og Borgmester Låsbye og søn Mons Jens Låsby, derefter
angivelse jvnf pålæg, sign Niels Lauritsen Rømmer og Hans Blegind.
23 februar 1739.
644
Fra N Langballe, Århus. Fortegnelse over, hvad Salt der fra
København med Fartøjer er indført til Byen i 1738. Derefter dato -
Skippernes navne og antal tdr Salt. 14 februar Jørgen Michelsen 72 -
do Jens Rasmussen Brixen 108 - 7 juni Jens Elsogård? 200 - 20 do
Jørgen Lollich 54 - 22 juli samme 90 - do Anders Christensen 126 - 2
august Peder Hjortshøj 216 - do Joen Laursen 45 - 16 do Søren Broge
236 - 29 do Anders Christensen 54 - 6 september Jørgen Lollich 90 -
8 do Christen Erichsen 56 - do Peder Hjortshøj 72 - 30 do Jørgen
Michelsen 54 - 10 oktober Jørgen Lollich 54 - 18 do Niels Kolt 72 -
25 do Rasmus Jensen 27 og 11 november Jørgen Michelsen 54 tdr -
udgørende i alt 1680 tdr Salt. 6 marts 1739.
645
Fra J J Schønau, Århus. Angivelse af det kvantum fint Salt som i
1738, med Fartøjer er indkommet fra København. 26 april Skipper Joen
Laursen 60 tdr - 16 maj Skipper Jørgen Lollich 60 - 21 juni Anders
Christensen 6 - 31 do Joen Laursen 24 - 11 august Søren Broge 29 - 6
september Christen Erichsen Tvendstrup 2 - 24 november Jørgen
Mikkelsen 12 og 22 december Niels Kold 44 tdr - i alt udgørende 237
tdr Salt. 16 marts 1739.
646
Fra Th Pank, m fl, Horsens.
Henviser til Stiftamtmandens ordre om indberetning af forbruget af
Salt etc. Ingen navne men beregning af det årlige forbrug i
husholdningen, der angives til 10 tdr 7 skp 2 fc stort Salt og 5 tdr
1 skp 1 1/2 fc småt Salt hver tønde beregnet til 10 skp. 26 marts
1739.
Bilag:
Dateret 20 marts 1739 om efterkommelse af Kongen ordre, fra
de handlende nemlig:
Maren Sal Mads Jørgensens, R Vulf, Adam Helms,
Niels Jensen Møller, Birgitte Sal Christen Sørensen Gyllings, Hans
Nyeland, Niels Andersen Møller, J H Lorck, Peder Jørgensen
Stauning?, Anker Jacobsen, Hans Giæsing, Jacob Ustrup, Ditlev Høyer
og Michel? Michelsen.
647
Fra H Drejer, m fl, Randers Rådstue. Henviser til Stiftamtmandens
ordre, om angivelse af forbruget af groft og fint Salt, undskylder
desuden, at den ønskede forklaring om Byens markjorder, endnu ikke
er blevet færdig. [Se næste]. 23 april 1739.
648
Fra H Drejer m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Henviser til
modtagne ordre, om angivelse af forbruget af Salt, herunder
erklæring fra de købmand der handler med Salt. Derefter liste med
disses navne og mængden af Salt, hvoraf fremgår, at man forventer
årligt at kunne forbruge 256 tdr 7 skp groft Salt og 17 tdr 4 skp 2
fc fint Salt. Desuden med angivelse af navne, specification over,
hvor meget fint og groft Salt der i 1738 og 1739 kan konsumeres og
afsættes i Byen, alt jvf borgerskabets skriftlige angivelser,
beregnet til i alt 27 tdr 6 skp fint og 503 tdr groft Salt. 20 april
1739.
649
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til Stiftamtmandens ordre af
19 december, angående Saltværket i København. Henviser til vedlagte
angivelse fra de borgere som handler med Salt. [Se næste]. 11 marts
1739.
650
Fra Christian Bager, Grenå. [Se forrige]. Henviser til
Stiftamtmandens ordre af 19 februar, ang forbruget af Salt,
hvorefter alle Købmænd og Skippere som handler med Salt pålægges, at
indgive sin skriftlige redegørelse om dette. Exp: Erklæring fra Chr
Broch, dateret 4 marts, der skriver at han fra København i mange år
har købt groft Salt og nogle af de sidste år hos Sgr Jens Fischer
ibid årligt bekommet 1 a 1/2 læs, hvor af en del er solgt, en del
overlagt, ligesom afsætningen er indfaldet. Siden Hans Kongl Mayts
allernådigst behagede det fine Saltvæsen i København, at ordinere
og dets Factor oversendte et kvantum tdr med fint Salt til Sgr
Jørgen Bang at forhandle, har Broch købt nogle tdr, hver på 10 a 11
skp hos ham, så mange som hidindtil er afsat, hvor meget af disse 2
sorter han kan afsætte ved han egentlig ikke siden købmandskabet kun
går langsomt, særdeles med det fine Salt, der kun sælges
skillingsvis i potter højst i stobe tal, men han køber ikke Salt
andre steder end fra de anbefalede o s v. Desuden angivelse fra R
Juel, Niels Pedersen Lang, Niels Bohlmand, Rasmus Sørensen, Jens
Pedersen Høy, Rasmus Bang, Niels Christensen og længere redegørelse
fra Jørgen Rasmussen Bang. 2 marts 1739.
651
Fra Ch Rud Redz, Ebeltoft. Som i forrige henvises til
Stiftamtmandens ordre, om efterkommelse af Kongens forlangende om
angivelse af forhold vedrørende forbruget af Salt. Skriver ellers,
at han i dag er blevet stævnet af en borger her i Byen Jens Jensen
Rhot? for nogle penge han har lånt af denne til dækning af de
udgifter der i 1737 er anvendt ved de anholdte Tyve, hvilke
omkostninger han, jvnf reskript af 23 december 1735 har indsendt
regning til Stiftamtmanden om, den 10 april 1738, hvilket blev
approberet af denne således, at Stiftets Købstæder skulle hjælpe med
187 rdr 2 mk 8 sk, men endnu mangler fra Horsens 32 1/2 rdr og
Randers 20 rdr 1 mk, hvilket han uden resultat har erindret om,
hvorefter han beder om, at Stiftamtmanden vil sørge for beløbets
betaling. 2 marts 1739.
652
Fra Ch Rud Redz, Ebeltoft. [8 sider]. Henviser til Kongelig ordre,
om angivelse forbruget af Salt, herunder indhentning af erklæring
fra de der handler med dette, der fremsendes fra mand til mand,
således sidste mand Hans Rasmussen Buktrup, fordeligst
tilbageleverer listen. Derefter bl a erklæring fra Jochum Nielsen,
Jens Jensen Rode, Søren Grønfeld, Mads Hansen Buchtrup, Hans
Rasmussen Rostrup, Christen Holm, Niels Nielsen Hal, Claus Mørch,
Niels Kolding, P J Smith. Desuden erklæring om prisen på Salt etc. 3
marts 1739.
653
Fra Mathis Buch, Mariager. Henviser til Stiftamtmandens ordre, jvnf
Kongelig befaling om forbruget af Salt. Skriver at der i Byen er 6
borgere som sælger Salt, nemlig Jens Lind, Niels Hvidt, Anders
Pedersen Lund disse 3 sælger igen til Niels Jensen, Anders Lassen og
Christen Lassen, hvilke tre sidste kun sælger i skilling eller
karvis?, men de første i skp eller tdr o s v. 12 april 1739.
654
Fra Hans Justsen, Skanderborg. Henviser til reskript af 9 dito
angående Saltværket i København, som en del Købmænd, efter deres
pligt burde tragte efter at befordre, men tvært i mod søger at
undertrykke, og på en alt for egennyttig og modvillig måde, dette
såvel som andre til det almindelige bedste oprettede Fabriks
fremgang at hindre. Derefter mere om, at fremkomme med et overslag
af forbruget af Salt. 19 marts 1739.
Bilag:
Dateret 19 marts 1739 fra Hans Justsen, Skanderborg,
angivelse af, hvad Købmændene i Skanderborg mener årligt at kunne
afsætte. Knud Leger 1 tdr fint Salt 4 tdr sort Salt, Anne Magrethe
Poul Legers enke 1 - 8, Niels Marcusen 1/2 - 5, Peter Helms, i
henseende til den beholdning han har, mener ikke i år at kunne
afsætte mere end 1 - 6, Nicolai Ermandinger 2 a 3 - 6 a 9, Hans
Pedersen 1/2 - 1, Peder Wærn 1 - 3, Laurs Broersen 1 - 6 og Jørgen
Fogh 1 tdr fint og 3 tdr sort Salt.
655
Fra H Mørch, Holme. Henviser til nådige ordre af 24 februar 1739,
angående Kongens befaling om angivelse af forbruget af stort og småt
Salt, hvorefter han fortsætter, at han ved alle Herregårde og
Præstegårde samt almuen i distriktet har søgt oplysning om dette.
Nævner bl a, at der ikke i distriktet findes Hollænderier, ved
Marselisborg holdes 14 a 16 Køer, til husholdningen forbruges årligt
1 tdr stort og 1 tdr småt Salt, ved Constantinborg holdes 18 - 20
Køer, i ligemåde consumeres til husholdningen årligt 2 tdr stort og
2 tdr småt Salt. Ved Lyngbygård holdes 8 a 10 Køer og årligt forbrug
af Salt 1 tdr stort og 1 tdr småt. Ved Kærbygård holdes alene 3 a 4
Køer, forbruges årligt 2 tdr stort og 1 tdr småt Salt. I Hasle og
Lisbjerg Herreder er 6 Præstegårde der, hver erklærer at forbruge 4
skp af hvert slags, er 3 tdr stort og 3 tdr småt Salt o s v. 14
marts 1739.
656
Fra Frederich Holmer, Odder. Henviser til original brev fra Holck,
angående den ønskede indberetning om det årlige forbrug af Salt,
hvorefter han ønsker angivelse fra følgende, Vilhelmsborg,
Constantinborg og Marselisborg, hvorfra der er påtegninger. 27
februar 1739.
657
Fra Mads Sommer, Bjerre. [Herredsfoged - se tidligere fra ham]. Jeg
har forhen tiltagen mig den frihed underdanigst at forsikre, at hvis
[hvad] mig blev befalet alle tider skal efter skyldighed vorde
efterlevet, og om jeg endnu torde, da det samme at repetere, som jeg
og kan vise med samtlige lodsejeres påskrift [angående de opstaldede
Øxen] som her under følger, tillige med den Kongel allernådigste mig
tilsendte Proclama med sin forkyndelses påskrift, som begge for
længst kunne have været indsendt, om jeg ikke havde synes dermed at
incommodere deres Excellence, al den stund jeg havde videre mig
befalet, at indberette, nemlig en hvers evne og vilkår til, at
Contribuere noget til Vor Frue Kirke i København dens
istandsættelse, som er mig umuligt, allerhelst jeg af seneste
ligning ikke haver det allerringeste bogstav, langt mindre nu efter
så lang tids forløb erindrer, hvorledes og på, hvem ligningen skete.
Derefter følger hans angivelse af, hvem der bedst kan forfatte
familie og folkeskatternes mandtal, hvilket han mener at Præsterne
som tilforn er bedst til, desuden angivelse af de ønskede
oplysninger om forbruget af Salt. 25 marts 1739.
658
Fra Friderich Holmer, Odder. Henviser til Stiftamtmandens ordre af
24 februar, hvorefter han fortsætter, at der efter hans tanker,
ungefær kan consumeres hos de få strøbønder der i Ning Herred
sorterer under Hads Herredsret 4 a 6 tdr Salt årligt, som de køber
hos Købmændene i Århus, ellers følger vedlagt angivelserne fra
Proprietairerne og forpagtere under Ning Herred. 12 marts 1739.
659
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom han har
befalet. at Sø Capitain Christian Frederik Mohrsen. fordeligst skal
gøre en rejse til Jylland for. at efterse det der værende til
Marinen enroullerede mandskab, pålægges Stiftamtmanden. at yde denne
al behørig og fornøden assistance. 9 januar 1739.
660
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot - kopi sign af
Holstein. [20 sider]. Under 23 punkter anordning. hvor efter alle
vedkommende ved Landstingene skal skikke og forholde sig. Exp pkt 1:
Landstingene skulle holdes udi de der til beskikkede steder og huse,
og ikke nogen anden steds, uden vores særdeles allernådigste
bevilling. Under pkt 2: At de præcist skal begyndes og holdes på den
i lovens 1ste bogs 3 cap 6 art foreskrevne tid og continueres så
længe noget ved Landstinget er at forrette. 10: Det må være enhver
tilladt ved Landstings retterne, at forestille sin sag enten
mundtlig eller ved skriftlig indlæg, dog dersom nogen af parterne
finder for godt, at gå mundtlig i rette, da kan hans vederpart ikke
derved forbindes at gøre det samme, men hannem tillades opsættelse
til næste Landsting skriftligt, at svare o s v. Pkt 16 omhandler
udgifter, herunder om natteleje, transport etc. Pkt 23: Af denne
vores allernådigste anordning skal enhver Landsdommer nu værende
eller efterkommende tilstilles en rigtig genpart under samtlige
Provincens Landsdommeres hænder og Signeter, på det et enhver sig
derefter allerunderdanigst kan vide at rette o s v. 23 januar 1739.
661
Fra Christiane den Sjette, Hirtzholm Slot [Hørsholm]. [Se
tidligere]. Henviser til skrivelse af 12 juni angående, hvorledes
man i Randers, når der er uenighed, indstævner skiftesager til
Højesteret, om hvilket Oversekretæren i Danske Cancelli Johan Ludvig
von Holstein, har forespurgt Holck, om man ikke i Randers og Århus,
der på samme måder stævner til Højesteret, kan lade sagerne pådømme
ved Rådstueretten. Kongen resolverer derefter, at Magistraten i
Århus skal tilholdes, at nominere en eller flere af deres middel,
som tillige med Byfogeden som skifteforvalter skal administrere
skifter, og når nogen påanke sker, at de da skiftebrevene til
påkendelse for Rådstueretten skal antage. 10 juli 1739.
662
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen er kommet i
erfaring, at uagtet alle og enhver er blevet advaret gennem
anordningen om Land Fiscaler, om at tage sig i vare for at overtræde
lovene og anordningerne, så skal dog adskillige besynderlige bønder
og andre enfoldige folk, til dato have fremturet i deres gamle vaner
og uskikke, især med ulovlig for og landprang, hvorunder nogle
allerede er under påtale af de beskikkede Land Fiscaler, ikke alene
ved konfiskering af deres varer men endog til at betale bøder efter
lovens 3 bogs 13 cap 24 og 26 art, og således ventelig ville geråde
udi stor skade, ja yderste ruin, hvilket vel kan grundes i, at
bønder og andre omløbere har drevet sådan handel i 20 - 30 år og
derover, ligesom upåanket af dem som med sligt burde have haft
opsyn. For at hemme sådant, skal anordningen om Land Fiscaler
oplæses, nemlig i Købstæderne for samtlige borgere og indvånere,
efter de tilforn er indvarslet til Rådstuen, og på landet for
samtlige bønder og husmænd og andre, efter at de til Tingene er
fremkaldte o s v. Skulle ellers nogen i sådan land eller forprang,
inden foreskrevne publication, blive antruffet, ønsker Kongen dem
forskånet for den straf loven angiver imod, at de alene skulle være
pligtige, efter Stiftamtmandens afgørelse, at bøde en tålelig mulct
til Sognets fattige, udi de sager som Fiscalen ikke har anmeldt, men
til den af Kongen beskikkede Fiscal udi de af ham angivne poster,
foruden hans eller andres forårsagede omkostninger, dog skal
herunder Toldsvig ikke regnes. Ligesom han af Kongelig mildhed
allernådigst bevilger, at sådan nåde må og vederfares omrørte
allerede pågrebne Land og forprangere, på det de ej skulle blive
ruinerede. 1 december 1739.
663
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Da han er kommet i
erfaring, hvorledes der på adskillige steder ved bøndernes
bryllupper, Ligbegængelser samt andre af deres samkvemme og gilder,
begås stor yppighed og overdådighed, såvel som drukkenskab og andre
vederstyggelige synder, til den store Guds fortørnelse, foruden at
de der bekoster dette, enten aldeles ruineres eller sættes i borg og
gæld. Kongens allernådigste vilje og befaling er, at Stiftamtmanden
på det skarpeste sørger for, at forordningen om sådanne gilder m v,
strikte bliver efterlevet, og at almuen ved Tingene bliver advaret
om, at entholde sig fra slig til deres egen ruin, sigtende
overdådighed og bekostninger, ligesom Land Fiscalen på landet skal
holde nøje agt på, at sådanne gilder herefter ikke begås. 4 december
1739.
664
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen befaler, at
når der efterdags ved sessionerne forfattes nogen dom eller
resolution i livs og æres sager over nogen landsoldat, må dette ikke
bringes til excecution [udførelse] før samme er refereret for Kongen
og dennes resolution er afgivet. Holck skal tilkendegive dette for
øvrige Amtmænd i Stiftet. 20 november 1739.
665
Fra Christian Sextus, Frederiksberg Slot - kopi sign af Holstein.
For på en gang, at få hæmmet det overhåndtagende betleri, i
særdeleshed af stærke, føre og til arbejde tjenlige Betlere, har han
fundet for godt, at lade indrette Tugt og Manufacturhuse, nemlig
foruden børnehuset på Christianshavn og Manufacturhuset på Møn, et
på Sjælland, til hvilket han allerede har skænket 4000 rdr, der skal
være en stedsevarende capital, foruden det der med tiden kan gives,
det andet i Viborg, alt på det at de stærke Betlere i sådanne huse
kunne tvinges til, at tjene deres underholdning, uden at være andre
til last og byrde. Men da der til sådanne huses indretning og
vedligeholdelse, behøves anselige fonds, har han, jvnf vedlagte kopi
af åbent brev, allernådigst bevilget, at en collectbog må ombæres
både i Købstæderne og på landet, således enhver kan tegne sig for
det de vil give til dette nyttige værk. Til samme må der desuden 4
gange årligt udsættes Bækkener for alle Kirkedøre. Holck skal på
collectens bekostning, lade indrette igennemdragne, forseglede og
nummererede bøger, på hvis første blad, indføres Kongen bevilling
for collecten, hvorefter disse bøger af tvende tilforladelige og
vederhæftige mænd, Sognevis ombæres til alle i Sognet, der
indkasserer pengene, og derefter sammen med bøgerne, afleveres til
Sognepræsten, der igen leverer til Provsten og endelig til Holck.
Kongen har desuden resolveret, at hvad der således indkommer ved
Collectbøgerne og Bækkener i Århus Stift, skal henhøre til Tugt og
Arbejdshuset i Viborg, hvorfor delene skal afleveres til Christian
Gyldencrone, Vilhelmsborg og Andreas Vøldike, Biskop over Viborg
Stift. 6 november 1739.
Bilag:
Dateret 6 november 1739 fra Kongen, ovennævnte åbne brev,
angående hæmning af det skadelige betleri.
666
Fra Christianus Sextus, Frederiksberg Slot - kopi sign af Holstein.
Eftersom Direkteurerne for de fattiges væsen har andraget, at
Inspekteurerne ved de fattiges væsen på landet, efter bestemmelserne
skal henvende sig til Stiftamtmanden og Biskoppen og i alt, hvad der
vedrører dette, indhente deres resolution, hvilket kan bevirke megen
tidsspilde, når disse enten ikke bor på samme sted, eller er optaget
af andre forretninger. Kongen bestemmer derfor, at Amtmanden tillige
med Amtsforvalteren eller Regimentsskriveren og Provsterne, herefter
skal forestå inspektionen over de fattiges væsen, og tillige med de
øvrige nævnte inspekteurer have den myndighed i alt, hvad der angår
dette væsen. Desuden skal enhver som har klager over Inspekteurerne
kunne komme til Stiftamtmanden og Biskoppen som Direkteurer, der
skal undersøge disse klager og skaffe enhver ret, samt mulctere dem
som uden årsag klager over Inspekteurernes afgørelse. 6 november
1739.
667
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Efter gjorte forslag,
har han beskikket Thomas Mavors, Byfoged i Horsens og Herredsfoged i
Vor Herred til at være Land Fiscal i Århus Stift, henviser videre
til [ikke] vedlagte bestalling, samt et trykt exemplar af den under
31 juli udgivne anordning om Betjente, og især om Fiscalerne, der
skal udleveres til denne [Mavors] i forbindelse med hans afgivelse
af Eden, hvorefter alt skal indsendes til Danske Cancelli. 13
november 1739.
668
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. Kongen har allernådigst
befalet Frederik Greve af Danneskiold til Samsø etc, at han skal
drage omsorg for, at alt der vedrører og vedkommer Havnevæsenet, kan
bringes i bedre orden og stand, hvorefter Holck pålægges, at
tilholde Magistraterne i Købstæderne og andre vedkommende, at de i
alt det der vedrører Havnene skal henvende sig til Greven, ligesom
de skal være ham behjælpelig med det han ønsker. 25 september 1739.
669
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Det er foredraget for
ham, hvorledes der med indbydelse af Faddere til Barnedåb ofte
forløber den uorden, at uanset forordningen af 13 marts 1683, samt
lovens 2 bogs 5 cap 5 art udtrykkelig forbyder, at der til
vidnesbyrd ved Dåben, ikke må være mere end 5 personer af begge køn,
skal der dog undertiden være indbudt mange flere, og det skal
således være sket, at der ved et barns Dåb har indfundet sig 18
atten Faddere. Da han ønsker at loven strikse skal overholdes, må
der ikke for fremtiden være mere end 5 Faddere, forser bønderne sig
dermed, da skal barnets fader stå før og efter prædiken, hver gang
en halv time i Gabestokken, men er det borgerskabet skal de
mulcteres af vedkommende Magistrat, efter Stiftamtmanden
approbattion, og efter deres formue, for hver Fadder der har været
end loven tillader. Dog vil han ikke have forbudt, i sær på landet,
at der må ofres af alle som dertil kan være budt. Og som der også er
forespurgt, hvorledes der skal forholdes med de bondefolk, som her
og der antræffes, imod forordningen af 16 april 1736 om Klædedragt,
med at bære Guld og Sølv Blommede eller med Guld og Sølv bebræmmede
Huer, da har han, i henseende til, at det mest er fattige folk
allernådigst tilladt, at alle bønder og deslige på landet boende
folk må bære, hvad de har af Guld og Sølv, men intet nyt, men med
borgerskabet skal forholdes efter loven og forordningen, hvilket
Stiftamtmanden have at rette sig efter og sligt bekendtgøre for
vedkommende. 24 oktober 1739.
670
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. Henviser til udgivne
forordning af 31 juli dens 6 post angående Land Fiscaler, hvor han
har anbefalet, at der til at udføre ordinaire delinqventsager, der
ikke opdages eller anmeldes af Land Fiscalerne, skulle over eller
underrettes Procuratorer, efter deres tur, bruges og af
Stiftamtmanden udnævnes, for hvilket de ikke skulle nyde betaling,
enten for vognleje eller tæring, end det der af Stiftamtmanden med
Kongens approbattion fastsættes. Da der har været tvivl om nævnte 6
art fortsætter han, at den skal forstås således, at når
Procuratorerne til delinqventers tiltale og forsvar, skal gøre rejse
på landet, skal de i så måde alene, men ellers ikke, tillægges til
fortæring for en halv dag 1 mark og for en nat og dag 2 mark,
hvilket ligesom andre delinqventomkostninger skal lignes på Amtet,
med hvilket de skal lade sig nøje, og ikke kræve videre salarium,
med mindre delinqventen er så formuende, at han selv kan betale
processens omkostninger. Derefter mere om bl a leje af vogn etc. 9
oktober 1739.
671
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. Eftersom de i Kolding og
Skanderborg distrikter værende 2 Cavalleri Regimenter, ikke har
kunnet få det behøvende mængde Hø fra de udlagte Hømarker, hvor over
i særdeleshed General Lieutenant Henrich Bernhardt Schaffeliske de
Muchadell, som Oberst[en?] mangler til 3 Kompagnier i Horsens 600
læs Hø a 30 lispund, som mod betaling må skaffes fra Stjernholm og
Åkier Amter, hvilket skal ske på den måde, at af hver tdr hartkorn
skal udredes og leveres to lispund og fire skålpund Hø, hvilket
Stiftamtmanden pålægges, straks at foranstalte fra Stjernholms Amt
med sundt og forsvarligt Hø, at levere inden 25 oktober.
Undersåtterne må for denne leverance godtgøres for hvert læs Hø af
30 lispund, åtte [8] mark danske, som i Amts eller Regimentsskriver
stuerne, i næste anstundende oktober kvartals skat liqvideres og
fornøjes, efter den til dem givne ordre. 19 september 1739.
672
Fra Christian Sextus, Hirtzholm Slot - kopi sign af Holstein.
Henviser til forestilling fra Holck angående, at Degnene i Stiftet,
der efter forordningen af 23 januar sidst om Skolers indrettelse på
landet påstår, at de i nævnte forordning, er tillagt Degne - Traver,
som de endog for indeværende år mener at skulle nyde, hvorpå de har
ønsket Stiftamtmandens resolution, hvilket falder denne meget
betænkelig, at afgive til Degnenes favør, eftersom disse endnu ikke
i almindelighed har haft umage med ungdommens undervisning, siden
Skolerne endnu ikke er færdige, og derfor ikke kan forlange
belønning, hvor de intet arbejde har udført item, at Degne i
Rytterdistriktet, hvor der efter den afdøde Konges anordning er
funderede Skoler og andre steder, hvor disse er oprettede efter
fundatzer, ikke skal kunne påstå Degne - Traver. Nævner også
forordningen om de Latinske Skoler af 11 april sidstleden, der i
paragraf 63 befaler, at Degnenes pensioner til Skolerne på ny skal
fastsættes af Stiftamtmanden og Biskoppen i proportion af kaldets
indkomster o s v. 11 september 1739.
673
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. Såsom han den 21 august
sidst afvigte, allernådigst har anbefalet Vilhelm August von der
Osten, Stiftsbefalingsmand, Amtmand over Sorø Amt og forstander over
Sorø Skole, samt Directuer ved Øresunds Toldkammer samt Hans
Simonsen, Amtmand over Hindsgavl og Assens Amter etc, og Urban Brun,
Krigsråd o s v, at træde sammen for at overligge, hvorledes
indretningen med de i Fyn og Jylland værende 5 Cavalleri Regimenters
indkvartering på bedste og belejligste måde kan ske, hvorefter han
ønsker deres forslag, ligesom Holck pålægges at være dem assisterlig
på alle måder. 11 september 1739.
674
Fra Christian Sextus, Rosenborg Slot - kopi sign af Holstein.
Henviser til andragende fra Peder Thomasen Biering i Randers
angående, at han har købt en Mølle, kaldet Hvide Mølle, liggende op
til Hospitalets grund, til hvilken Mølle der hverken skal være
bekvem bygning eller grund til at bygge på, da Hospitalet derimod
skal have en, nærmere beskrevet med plankeværk, værende plads,
hvilken plads ikke skal give Hospitalet ringeste skilling, men
omkostninger til vedligeholdelse af en del af deres og en del af
Hvide Mølles plankeværk, hvorfor han beder om, at denne plads må
forundes ham, for derpå at sætte den, for Møllen, højst fornødne
bygning, imod han betaler for samme 60 slettedaler, og desuden
fritager Hospitalet for reparationen af plankeværket. Henviser
videre til Stiftamtmandens erklæring, hvoraf Kongen har fornummet,
at denne har efterset nævnte plads, og set at den ikke er Hospitalet
til så stor nytte, som byrden med vedligeholdelsen udgør, hvorfor
Kongen tillader, at den sælges til Peder Thomasen Biering imod han
betaler 130 rdr. 28 august 1739.
675
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. Eftersom Christian Carl
von Gabel, Stiftamtmand over Ribe Stift etc har andraget, hvorledes
Herredsfogeden i Skads og Giørding - Malt Herred, navnlig Søren
Bierum af Skalvad?, ved en til ham, under 20 december 1738 indsendte
memorial, skal have refereret, at i Århus var blevet anholdt en
person ved navn Thomas Madsen af Gammelby i Lenborg Sogn [Læborg],
Malt Herred, under Proprietair Peder Tonboe XE "Tonboe"
, Hundbeks gods, fordi han i Århus skal
have gået omkring med et falsk Tingsvidne for at søge almisse, under
foregivende af, at hans påboende gård, ved en ildebrand var lagt i
aske. Fremgår videre, at Holck i skrivelse til Gabel, skal have
påstået at personen skulle søges og dømmes ved det Herredsting, hvor
han har haft bopæl, hvorimod Gabel har svaret, at han mente sagen
skulle føres der hvor ulovligheden var begået, nemlig i Århus,
desuden udbedt sig Kongens afgørelse. Med henvisning til lovens pag
20 art 24 der befaler, at hvor som nogen gribes på fersk fod eller
siden nogen andensteds antreffes for nogen misgerning, da skal gås
derom på det sted som gierningen sket er, og dømmes af den ret, så
vidt loven medfører, endog det ikke er de pågældendes værneting, og
det derhos er åbenbare, at da den arresterede Thomas Madsen er
antruffen og greben med falsk Tingsvidne udi Århus, hvor han haver
betient sig deraf og søgt almisse derefter, skal han i Århus
actioneres etc. 31 juli 1739.
676
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Såsom han har
anbefalet Vilhelm August von der Osten, fordeligst at foretage en
forretning i Kongens tjeneste, pålægges Holck efter hans
forlangende, at være ham i alle tænkelige måder assisterlig. [Se
næste]. 29 april 1739.
677
Fra V A von der Osten, Kolding.
[Se
forrige]. Han påtvivler ikke at Kongelig rescript af 29, der
tilsiger ham al fornøden assistance, i den her i landet, til Kongens
tjeneste anbefalede forretning er Stiftamtmanden bekendt, hvorefter
han fortsætter at han nu er i Kolding og dagligt fortsætter turen,
men dog ikke sikkert kan sige, hvornår han ankommer til det enkelte
sted, beder om at Magistraten eller, hvor ingen er, Byfogeden,
pålægges at gå ham til hånde når han ankommer. 28 juni 1739.
678
Fra Christian Sextus, Frederiksberg Slot. [Kopi påtegnet af
Holstein]. I henseende til den store skade Amtsforvalter Jacob
Jørgensen, ejer af Gislingegård i Sjælland, har taget ved at 3
længer af gården, Stuehuset undtagen, den 4 marts sidstleden er lagt
i aske, hvorved han til hans og godsets befrygtende totale
ødelæggelse, tillige har en mistet en temmelig qvantitet torsken og
utorsken Rug, Byg, Havre og Vicher, samt foder til kvæget, desuden 2
Heste og andre creaturer, foruden at en nærmere angivet del af
boeskabet skal være opbrændt og beskadiget, hvorfor Kongen den 17
april næstafvigte har bevilget, at han med en bog må lade besøge
godtfolk i deres huse både i Købstæderne og på landet i Danmark, for
at indsamle det vedkommende af christen kærlighed og medlidenhed,
godvilligt vil give ham. 1 maj 1739.
679
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. Eftersom Verner von der
Schulenberg, Ridder og Envoye Extraordinair ved det Franske Hof, har
sendt en ham fra Frantzof navnlig Moreau, tilhændekommen relation,
hvori en person navnlig Grillot, der skal have været præceptor i
hans hus, beskyldes for at have myrdet hans hustru, hendes søn 7 1/2
år gammel og en tjener, så og røvet og sat ild til huset på 4re
steder, hvilket mord skal være sket i Kirkesognet Ste Amand, natten
mellem den 3 og 4 marts. Personen der er født til Nevers? er mellem
25 og 30 år, ca 5 fod 5 1/2 tommer høj, kastaniebrunt hår, som han
undertiden bærer sammenbundet etc. Holck pålægges at foretage det
fornødne, herunder at videregive efterlysningen til Amtmændene. 19
juni 1739.
680
Fra Christian den Sjette, Hirtzholm Slot. Kongen er kommet i
erfaring, hvorledes Mathias Anchersen, Biskop over Ribe Stift,
formedelst erlidte store skade i København, ved den i 1728
overgangne ulykkelige ildebrand er geråden i uformuenhed til, at
gøre vedbørlig rede og rigtighed for adskillige af ham, oppebårne
publiqve penge. Han har derfor bevilget, at der ved en dertil
indrettet bog, overalt i Danmark må indsamles en collect til afdrag
af denne gæld, jvnf vedlagte genpart, hvorefter Holck pålægges at
lade indrette en sådan bog, på hvis første blad, skrives Kongens
bevilling, hvorefter bøgerne af tvende tilforladelige og
vederhæftige mænd, sognevis, enten gratis, eller om det ikke gratis
kan ske, da for en tålelig procento, ombæres til enhver, hvorefter
de indkomne penge sammen med bøgerne afleveres til Præsterne og
videre på nærmere angivne måde. 7 august 1739.
Bilag:
Dateret 7 august 1739 fra Kongen, kopi sign af Bartholin og
Legård, Cancelliet, om samme tilladelse til hjælp for Biskop
Anchersen i Ribe.
681
Fra Christianus Sextus, Frederiksberg Slot. [4 sider]. Eftersom
General Kirkeinspectores i Danmark og Norge, i følge den udgivne
instruks, har forestillet, hvorledes erfaringen viser, ligesom det
også af Biskopperne i begge Riger såvel som af mange retsindige
Præster, er blevet beklaget, at de mangfoldige prædikener, som år ud
og år ind holdes, især Fro - Tolv og ugeprædikener, uanset hvor gode
og gudelige de end kunne være, dog af få eller ingen besøges, så at
det store arbejde og ald den flid, som endog af de bedste Præster
anvendes, ikke tjener til andet end at forøge Præsternes byrde, der
nogle steder gør den så tung, at den samme Præst på en dag kan have
2 eller 3 og ugentlig 4 - 5 eller flere prædikener, foruden mange
andre embedsforretninger, hvilket kan medføre, at en del Præster og
Studenter vænner sig til ikke at betragte stedet [Kirken] med den
ærbødighed som de burde o s v. Efter Inspecteurernes indstilling,
finder Kongen for godt, under 6 punkter, at tillade nærmere angivne
forandringer.
Eks pkt 1)
At Præsterne overalt i Købstæderne og på landet,
efterdags have selv med behørig flid at forrette de enhver
tilkommende hidtil brugelige prædikener til Højmesse og aftensang på
søn og helligdagene, samt onsdags prædikener i Fasten, så længe de
ej ved svaghed eller andet af Provsten gyldig eragtet forfald
hindres.
2)
At alle Froprædikener om søn og helligdagene, såvel som ugen
igennem overalt, efterdags skal være afskaffede, undtagen i Vores
Kongelige Residentzstad Kiøbenhavn og Stiftsstederne i begge vore
Riger, Froprædikerne på søn og helligdagene i henseende til de mange
Tyender, som ej får lejlighed at høre Højmessen og aftensang bliver
det derved, så som i København i alle Kirker, hvor de hidtil bruges,
men i de øvrige Stiftssteder, i en eller om Biskoppen finder det
nødig, da i tvende af hovedkirkerne, hvor de hidtil er brugelige.
3)
At ligeledes alle ordentlige ugeprædikener over alt i
Købstæderne og på landet aldeles vorder afskaffet, undtagen 1)
fredagsprædiken i Købstæderne overalt, hvor de hidtil har været
brugelige eller i deres sted er holdt onsdagsprædiken, i hvis sted
for Uniformitets skyld på sådanne steder, hver fredag, som loven
kalder den ordinaire Bededag, prædikenen kunne indføres og derved
holdes communion. 2) onsdagsprædikenen i de store menigheder, i
København, Ålborg, Christiania og Bergen, hvor Biskoppen skønner, at
menigheden ej kan nøjes med fredags communion om ugen, samt for de
søfarendes skyld i Helsingør. 3) skrifte prædiken eller
Catechisation helst om løverdagen, hvor den er brugelig, eller en
anden ugeprædiken der til kan forandre, hvilken da således skal
indrettes, at en Poenitentze Text kortelig og i det længste en halv
time bliver forklaret og appliceret og straks derpå ved
Catechisation for Confitenterne på det fyndigste til deres
opmuntring repeteret. I stedet for al den sædvanlige ugeprædiken,
skal af vedkommende Præst holdes om onsdagen en Catechisation
offentlig i Kirken, hvor til ordentlig, som til anden Guds tjeneste
skal med Klokkerne ringes, ved hvilken Catechisation først skal
holdes den sædvanlige Chorsang, ligesom på andre dage, og så
menighedens ungdom, som sig til den ende i Kirken måtte indfinde, af
Præsten efter foregående kort erklæring over en til materien sig
skikkende text, hvorved tilhørerne opmuntres at lægge sig den
vigtighed på Hjertet, examineres og med tydelige spørgsmål og
forklaringer undervises udi det stykke af Catechismo, hvorover der
den dag Catechiseres og endelig tjenesten på sædvanlig måde med sang
og bøn sluttes.
4)
At dog herunder ej skal forstås extraordinaire prædikener ved
??, eller ligprædikener etc, ej heller på landet brugelige månedlige
Bededage, hvor af i det mindste nogle på de belejligste tider kunne
vedblive.
5)
At Tolvprædikener overalt i Købstæderne, hvor de hidtil har
været brugelige ligeledes skal forandres til offentlige
Catechissationer som Catecheterne eller, hvor ingen er da en af
Præsterne selv med menighedens ungdom på den forhen benævnte måde
skal holde, og deri repetere den til Højmesse holdne prædiken fra 1
til 2, dog Tolvprædiken på de steder, hvor der prædikes for en sær
menighed, som på Christianshavn for den Tyske menighed herunder ej
forstås.
6)
Skal Biskoppen dele disse Catechissationer imellem, hvert Sogn
lærere og Catecheter således som han det billigt og gørligt eragter.
7)
Endelig ville Vi at den på landet befalede fredagsbøn som skal
være uden nytte og, hvor til ingen sig indfinder, skal ligeledes
henlægges til Løverdagen og holdes for skriftemålet til både
menighedens og især Consitenternes opbyggelse.
Thi er hans [Kongens] allernådigste vilje og befaling at
Stiftamtmanden i sit anbetroede Stift gør denne forandring etc.
1
maj 1739.
682
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom der for ham
er blevet andraget først, hvorledes det skal tildrage sig med
delinqventsager i Købstæderne og på landet, at Procuratorerne på
stævnings, beskikkelsesmænd og deslige, forårsages en del udgifter,
så for at hæmme en sådan byrde pålægges Stiftamtmanden, at tilholde
vedkommende Øvrighed, at forordne Procuratorerne sådanne mænd af
Byen, Herredet eller Birket og det af de samme mænd som bruges ved
stævnemål, indførsler eller andre forretninger, skal forrette dette
uden betaling, men skulle stævnemål med videre strække sig uden for
jurisdictionen, hvor sagen føres, da kan Procuratorerne tage de mænd
de plejer imod billig betaling, men ellers ikke. For det andet skal
adskillige omkostninger opstå, fordi en delinqvent opholdes længere
i Arresten, under eller efter processen, end sagen kræver det,
hvorfor Kongen befaler Holck, at gøre den anstalt, at der ved
hovedsagens påkendelse i delinqventsager, tillige skal undersøges og
pådømmes om arresten, eller sagen af actor eller forsvarer var
blevet opholdt eller ikke, og den af dem som deri fandtes skyldig,
skal selv være ansvarlig for omkostningerne, forså vidt opholdet ved
uforsvarlighed var forårsaget. 27 april 1739.
Bilag:
Dateret 27 april 1737 kopi af ovenstående sign af Holstein
og Holck.
683
Fra Christian Sextus, Frederiksberg Slot. Eftersom han har måttet
fornemme, hvorledes der på en del steder, særdeles i de små
Købstæder, skal findes de Betjente som forestår Magistrats embede,
Byfogeder og Byskrivere, hvilke foruden deres bestillinger skal have
tilvendt sig andre små Kirkelige embeder, så for at forekomme sådan
uorden, har han fundet for godt, at hvor dette allerede er sket, må
det forblive indtil nogen vacance forefalder, hvorefter det skal
være aldeles afskaffet. Ønsker desuden underretning om samme
forhold. 17 april 1739.
684
Fra Christian Sextus, Frederiksberg Slot - kopi sign af Holstein.
Eftersom Frederich Nannestad, Stiftsprovst og Sognepræst til Århus
Domkirke og Christian Pontoppidan, Provst over Ning Herred og
Sognepræst til Vor Frue Kirke i Århus, har andraget, hvorledes den i
Stiftet i 1703 oprettede enkekasse for Præsteenkerne, til denne tid
skal være så vidt vedligeholdt, men da enkernes antal skal være
vokset til 76 og næsten daglig tiltager, hvorved kassens udgifter
bliver større og større, og Præsterne derimod indeholder
[tilbageholder] den liden hjælp på 2 rdr som de årligt skulle betale
dertil, således de yngre Præster, som frygter at deres enker til sin
tid intet kan få, undslår sig at betale. Man frygter således, at
denne nyttige stiftelse, der tjener til så mange fattige enker og
faderløses hjælp, snart må aldeles undergå, hvorfor de beder om at
det måtte anbefales, at når nye Præster tiltræder embede i Stiftet,
de da skal pålægges at betale nævnte 2 rdr årlig til enkekassen, dog
således at beløbet ikke skal betales af de gejstlige som godvilligt
vil interessere. 17 april 1739.
685
Fra Christian Sextus, Frederiksberg Slot. Henviser til den under
dags dato trykte forordning, hvoraf fremgår hans vilje og befaling
om, hvorledes der herefter skal forholdes med Latinskolerne i
Købstæderne både i Danmark og Norge, hvorunder er fastsat at et vist
antal skal vedblive og hvilke til Danske Skoler bliver reducerede,
hvilket skal tage sin begyndelse fra Nytår 1740, dog skal de
Latinske Skoler som skal reduceres, indtil da forblive ved status
qvo, dog om der sker nogen vacance da ikke besættes, videre om de
tilfælde, hvor lærere ikke bliver omplaceret, de da efter
Stiftamtmandens billig sigelse, skal nyde noget til deres
underholdning indtil de kan befordres til andre Skoler etc. Nævner
også commissairerne Iver Rosenkrantz til Rosenholm, Magister Peder
Hersleb, Biskop over Sjællands Stift samt General Kirkeinspecteur
Hans Gram. 17 april 1739.
686
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Henviser til
Stiftamtmandens forestilling af 23 januar, der er blevet refereret
for ham angående, at en del af Magistraten i Århus, nemlig
Borgmester Christian Jensen Basballe, Viceborgmester Søren Michelsen
Gylling og Rådmand Andreas Stæhr, for nogen tid siden skal have øvet
en stor genstridighed mod Holcks ordre, hvilket skal have tildraget
sig således, at disse tre den 31 december skriftligt gav ham
tilkende, at de efterdags fandt sig beføjede i, at undslå sig både
fra dommersæde og andre embedsforretninger fra deres Collega
Borgmester Låsbyes personlige nærværelse og underskrift, indtil han
ved dom blev frikendt og erklæret, eller og ved vores [Kongens?]
special befaling blev restitueret, formedelst bemeldte Låsby under
registreringen og vurderingen i afgangne Hans Rasmussens stervbo
skal være udgået fra forretningen ind i Stuen, og der oplukket
Kontoret, hvortil han havde nøglen, hvori stervboets bøger og
papirer lå uregistreret og urevideret, da han tillige med Jens
Andersen Müller, der fra stervboets forsegling på egen og sin søns
Oluf Blachs vegne har angivet sig at være en anselig creditor til
stervboen, skal have foretaget og haft en del af nævnte brevskaber
under hænder og til eftersyn, hvilken omgang skal have anlediget
arvingernes fuldmægtig i registrerings forretningen, til i fornøden
tilfælde, at reservere sig påanke. Efter at Holck havde fået
nærmere oplysninger, fandt han sig ikke beføjet til at approbere
deres selvgjorte separation fra Låsby, før det nærmere blev bestemt,
hvori hans forseelse egentlig var, men ikke desto mindre, skal bemeldte 3 Magistrats personer den 12 januar
næstefter, da Låsby indfandt sig på Rådstuen, have været Holckes
ordre overhørig og vedblevet med deres egenrådighed, og det ved
Rådmand Stæhr i protocollen dikterede, nemlig at Holckes gensvar
eller resolution ikke kunne tjene Låsby eller hindre de andre, siden
der for dette var en højere lov. Stiftamtmanden mener, at
Magistraten er pligtig til at efterkomme hans bestemmelser, så længe
de ikke strider mod loven, hvorfor han indstiller at de bliver
pålagt en straf for deres opsætsighed. Kongen bestemmer, at de af
Holck skal tilholdes at de offentlig på Rådstuen, udi den øvrige
Magistrats overværelse, ej alene skal være pligtige, at revocere
deres fattede og selvrådige slutning, men endog for deres
overhørighed imod dennes ordre, at gøre ham en tilstrækkelig
deprecation, og har han ellers under hånden at betyde Låsby, at han
selv frivillig entholder sig fra alle embedets forretninger, indtil
han, for den på ham heftende mistanke, ved endelig dom vorder
frikendt. 13 februar 1739.
Bilag:
Dateret 13 februar 1739 fra Kongen, kopi af ovenstående.
Omslag 1740:
687
Fra Christianus Sextus, Frederiksborg Slot. Eftersom det for ham er
blevet andraget, hvorledes det ofte sker, at der fra et og andet
sted bliver oversendt personer til arbejde i børnehuset i København,
som dog ikke egentlig kan anses som hørende dertil, og det uden
forudgivne anmeldelse, hvorefter de for at spare omkostningerne ved
tilbagesendelse, tit er blevet modtagne, hvilket efterhånden vil
blive børnehuset til for stor en byrde, hvorfor Kongen har fundet
for godt, hermed at byde og befale, at efterdags må ingen delinqvent
forsendes til børnehuset, det være sig enten efter dom eller som
omløbende betlere, før vedkommende, til bemeldte Directeurer er
tilmeldt, og deres svar afgivet, hvilken bestemmelse Stiftamtmanden
pålægges, at videregive til alle vedkommende. 23 september 1740.
688
Fra Christianus Sextus, Frederiksberg Slot. [Kopi signeret af
Holck]. Da Kongen har fornemmet, at endskønt forordninger og
befalinger til tinge, efter lovens pag 25 art 7 bliver publicerede
befindes det dog, at mange af dem for de fleste bliver ubekendte,
især for bønder og andre som sjældent kommer til tinge, hvorfor hans
vilje og befaling er, at Holck som Stiftsbefalingsmand i sit Stift
gør den anstalt, at alle de forordninger og andre deslige befalinger
som især angår hver mand, herefter således vorder forkyndt, nemlig
at i Købstæderne skal dagen for publicationen det ganske borgerskab
til Rådstuen "opvares" for at høre samme læst, i stedet for de kun
bliver læst for de nærværende. Men vedrørende bønderne på landet,
skal sådanne forordninger, foruden på sædvanlig måde, desuden af
Herreds og Birkefogederne, ved Sognefogederne næste søndag efter
Gudstjenesten er til ende, oplæses på Kirkegården, og på det at ikke
en og anden, for tidligt skulle gå fra Kirken og følgelig ej hører,
hvad der læses, har Biskoppen at tilholde Præsterne at de herefter
på Sognefogedens anmodning, fra Prædikestolen, efter prædiken, skal
gøre erindring til menigheden om at blive på Kirkegården for at høre
ankomne forordninger eller befalinger oplæste. 22 april 1740.
689
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom Henrich
Mule, Cancelli Assessor og Hans Christian Møller, Borgmester i
Horsens, hvilke er befalet til at være commissairer ved skifte og
deling efter afgangne Peder Bering i Horsens har andraget, at Geert
Hansen de Lichtenberg og Claus Cordsen i Horsens, som skal have de
umyndiges mostre til ægte, formedelst afgangne Peder Berings broder,
Michel Bering, der er Præst i Vår [Vor] og langt fra Horsens og
Randers boende, ikke har kunnet befatte sig med værgemålet, og den
anden broder Hans Biering XE "Biering" , som er Præst i Agri og
bor langt der fra, ej skal være bekvem til at være værge, skal have
måttet antage afgangne Peder Berings umyndige børn og stervboen, dog
at de førend de derudi videre har indladt sig, skal have søgt og
erholdt Magistratens anordning, og fornævnte skiftecommissairer
derhos har anholdt om Kongens approbattion på Magistratens anordning
om disse værger, hvilket Kongen godkender. 4 marts 1740.
690
Fra Christianus Sextus, Frederiksberg Slot. Henviser til skrivelse
fra Thomas Mavors, Byfoged i Horsens og Land Fiscal i Århus Stift,
til Johan Ludvig Holstein XE "Holstein"
i Danske Cancelli under 31 December,
angående det under 24 oktober udgivne reskript, som befaler lovens
2den bogs 5 cap 5 art, såvel som forordningen af 13 marts 1683 dens
3die postes 5te art, strikte skal efterleves. Han har som Land
Fiscal stræbt efter, at få hæmmet det så hårdt forbudte større antal
end 5 Faddere ved Barnedåb men, at der i Horsens møder ham dette, at
selv om nogle efter gjorte erindring, retter sig efter dette, så
skal der alligevel findes de som påberåber sig ældgammel sædvane og
beder 3 kvinder og 3 mænd, foregivende at den kvinde som bærer
barnet ikke skal anses som fadder, hvilket har foranlediget Mavors
til at skrive til Holck, der svarede, at før det blev fastlagt om
bæreren skulle anses som fadder eller ikke, skulle han ikke rejse
nogen tiltale, før han på højere steder havde informeret sig videre,
hvorfor han har udbedt sig Kongens resolution, hvilken herefter har
fundet for godt, at der strikte skal forholdes efter loven, og
herefter ikke må være mere end 5 Faddere, den som bærer barnet skal
indregnes i samme antal, dog er det ikke forbudt, at der må ofres af
så mange som ønsker det.
22 januar 1740.
691
Fra Christian den Sjette, Apenrade Købstad [Åbenrå] - til
Gersdorff. Eftersom han har besluttet, at foretage nogen forandring
med Cavalleriets indkvartering, hvorefter de Købstæder som ikke har
sådant, skal komme de andre steder til hjælp med betaling af de
omkostninger som forårsages af dette, så er hermed hans vilje, at
Gersdorff som constitueret Stiftamtmand, skal correspondere med de
anordnede commissairer Vilhelm August von der Osten, Hans Simonsen
og Urban Bruun, og med dem overlægge, hvorledes der skal forholdes
med fordelingen af udgifterne. 5 juli 1740.
692
Fra Christian den Sjette, Københavns Slot. Eftersom han har fundet
for godt, at den imellem Jens Worm, Conrector Scholæ i Århus og
Cappellanen til Vor Frue Kirke sammested, Ludvig Toxverd, som
tillige er Sognepræst til Åby menighed, værende dispute, angående to
bøndergårde som har været henlagte til Conrectoratet, men Toxverd
påstår at de henhører til Åby, skal afgøres ved lands lov og ret,
hvorefter han til den ende, under dags dato har forundt begge parter
Beneficium paupertatis til sagens udførelse, hvilke bevillinger
hermed følger, som skal tilstilles vedkommende, ligesom der skal
anordnes fri Procuratorer, som uden betaling, forsvarlig skal udføre
sagen.
30 december 1740.
2 bilag:
1)
Dateret 30 december 1740 fra Kongen - kopi sign af Holstein, ovennævnte bevilling til Beneficium
paupertatis [fri proces] til Toxverd i sagen mellem ham og Jens
Worm.
2)
Dateret 7 januar 1741 fra L Toxverd, kvittering for modtagelsen
af bevillingen til Beneficium paupertatis.
693
Fra Christian den Sjette, Københavns Slot. Da han er kommet i
erfaring, at der hos mange gamle af den gemene mand og almue på
landet, skal findes en meget stor vankundighed og mangel på den
oplysning de burde have, om Gud og hans ord til deres saligheds
forarbejdelse, hvilket vel også for en stor del kommer deraf, at de
gamle de fleste steder ikke bliver i Kirken under Cathechisationen,
er hans vilje og befaling, at Stiftamtmanden ved Kirkerne lader føje
den anstalt, at hele menigheden, undtagen skrøbelige, svangre etc,
bliver i Kirken indtil Cathechisationen er til ende, hvilket
Stiftamtmanden underdanigst haver at rette [sig efter]. 2 december
1740.
694
Fra Christianus Sextus, Frederiksberg Slot - kopi sign af Holstein.
Eftersom Magister Frederik Nannestad, Stiftsprovst og Sognepræst til
Domkirken i Århus samt Magistraten ved skrivelse til Danske Cancelli
har andraget, at i følge forordningen om de Latinske Skoler af 17
april 1739 dens 28 art, skal en Skrivemester beskikkes til
Latinskolen i Århus, hvortil Biskop Hygom skal have destineret en
Dansk Skoleholder sst, Christian Cramer, der dog for andre af hans
forretninger dels i egen Skole og dels i andet ikke kunne tjene
Skolen, da han ikke kan være til stede i de timer som belejligst
kunne fastsættes, hvorimod Nannestad og Magistraten til den tjeneste
har udset en Discipel i Skolens øverste Lektie Niels Nielsen, som
dertil er bekvem, ligesom de har fremhævet, at det ville være Skolen
til byrde, hvis en person udenfor skulle beskikkes, men derimod en
lettelse om en Discipel, mod en tålelig løn blev antaget. Med
henvisning til Stiftamtmand Bentzons erklæring, har Kongen fundet
for godt, at Rector Scholæ besørger Disciplenes information i
skriven [skrivning] af nogen som af Skolen dertil kan være bekvem
under hans og andre læreres tilsyn. 11 november 1740.
695
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Henviser til
indberetning fra Directeurerne til de indenlandske Fabrikkers
oprettede almindelige Magasin om, hvorledes manufacturerne temmelig
tiltager, i særdeleshed hvad Klædefabrikkerne angår, da det
fabrikerede klæde i fuldkommen godhed i temmelig stor mængde
fremkommer, hvilket påvirker priserne, så at samme næsten er lige
med priserne på udenlandske varer, når den ordinaire told samt
transport omkostninger derpå beregnes. Derefter mere om, hvorledes
de indenlandske varer leveres med et års kredit samt, hvis de
betales inden et halvt år, godtgøres med 2 procents rabat, og ellers
mere om, hvorledes salget kan fremmes. 7 november 1740.
696
Fra Christianus Sextus, Frederiksberg Slot. Han har med nogen
mishag måttet fornemme, at i hvor vel lovens 2 bogs 21 cap tydeligt
befaler, at ingen må lade noget trykke, før det er gennemset i
Universitetet og approberet, såvel som at ingen må lade trykke her
eller andre steder, noget skrift, vores Højhed, Regeringen eller
Politien angående, med mindre det af dem bliver gennemset som Kongen
dertil har forordnet, desligeste at ingen Danske bøger, som udenfor
Riget er trykte må af nogen ind eller udenlandske indføres eller
forhandles med videre straf for dem, som her i Riget lader trykke
eller på andre steder trykte skrifter indføre som kunne have
udseende til noget oprør, være imod Vores Høyhed, eller anden ulempe
forårsage, så skal det dog befindes, at en og anden af undersåtterne
har skrevet et og andet Theologist skrift som kunne synes, at være
stridig imod Staten og Politien eller i det mindste forårsage ulempe
og anstød for ulærte og den gemene mand etc. Slutter med, at skulle
der findes bøger på dansk eller tysk sprog skal disse borttages og
General Kirkeinspections Coll til videre foranstaltning informeres.
23 september 1740.
697
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se tidligere]. Der
er for ham blevet andraget, hvorledes det sker at der fra et og
andet sted sendes personer til børnehuset, som egentlig ikke skulle
være der, og det uden nogen forudgående communication til
Directeurerne for de fattiges væsen i Danmark, hvorefter man for at
spare omkostningerne ved tilbagesendelse, har modtaget disse,
hvilket medfører for stor last og byrde for børnehuset, hvorefter
Kongen for at forekomme dette befaler, at der herefterdags ikke må
forsendes nogen delinqvent, det være sig efter dom eller som
omløbende Betlere, før dette er tilmeldt vedkommende, og indhentet
svar om sådanne personers modtagelse, hvilket Stiftamtmanden skal
bekendtgøre for alle vedkommende Magistater etc. 23 september 1740.
698
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen har fundet for
godt, at lade de ved de 4 Nationale Infanteri Regimenter stående
Regimentsfeldtskærere afgå, således de ikke længere skal have løn,
men da det er dog nødvendigt, at der ved sessionerne altid er en
Chirurg til stede, for at examinere bønderkarlenes svagheder, skal
dette herefter være en af de overalt værende Stads Chirurgus,
hvilket Stiftamtmand pålægges, at sørge for. 5 august 1740.
699
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Da det forhen er
sket, at en og anden ved de Nationale Regimenter, værende
Feltskærere, har taget skænk og gave af landsoldaterne, for at få
attest på at være udygtig til soldat, pålægges Stiftamtmanden, at
han alvorligt foreholder de Stadschiruger som, jvnf rescript af 5
august, fremover skal være overværende ved sessionerne, at de ikke i
ringeste måde, må tage nogen skænk eller gave af landsoldaterne. 2
september 1740.
700
Fra Christian den Sjette, Fæstningen Rensborg. Henviser til sin
bevilling af 4 marts, at der måtte sættes Bekken [Bækken] for alle
Kirkedøre i Danmark og Norge, for at indsamle nogen hjælp til den
forfaldne Evangeliske Lutherske Kirkes opbyggelse i Utrecht i
Holland, hvilke penge derefter skal afleveres i Amtstuen, og derfra
videre på nærmere angivne måde til de deputerede for Financerne. 6
juni 1740.
701
Fra Christian den Sjette, Fæstningen Rensborg. [6 sider]. Henviser
til det, fra de tilforordnede over de Latinske Skoler, modtagne
forslag fra Stiftamtmanden, angående fordelingen af indkomsterne til
disse Skoler i Stiftet. Derefter 4 punkter, hvorledes dette fremover
skal ske til de resterende Skoler. Exp pkt 1: Angående lærerne i de
vedblivende Skoler og deres løns forbedring af de reducerede
[nedlagte] Skolers indkomster. 1) Skal Hammelev Kongetiende som af
gammel tid har været 5 tdr 6 skp Rug 5 orter Byg og 8 tdr Havre
tillige med skat af en gård i Åstrup, som begge har ligget til
Rectoratet i Grenå, henligges til Rektor embedet i Århus. 2) Hemb
Kongetiende 9 orter Rug 7 1/2 ort Byg og 4 1/2 ørt Havre, der hidtil
har været adskilt og delt i 3 dele, mellem Rector i Mariager og de
2 hørere i Randers, skal nu samlet henlægges til Rector embedet i
Randers. Videre med Hornum - Gassum o s v. 6 juni 1740.
702
Fra Christian Sextus, Frederiksberg Slot. Kongen fornemmer, at
uanset forordninger og befalinger, efter lovens pag 25 art 7, bliver
publicerede på Tinge, er mange af dem dog ganske ubekendte, især af
bønder og andre som sjældent kommer til Tinget, hvorfor
Stiftamtmanden pålægges at gøre den anstalt, at alle de forordninger
og deslige som angår hver mand, for eftertiden kundgøres således i
Købstæderne, at dagen da publicationen sker, pålægges borgerskabet
om at indfinde sig i Rådstuen, hvor de bliver oplæste, på landet
skal de foruden på sædvanlig måde på Tinget, ved Sognefogeden
søndagen efter, oplæses efter Gudstjenesten, og for at ingen skal gå
for tidligt fra Kirken, skal Præsten gøre erindring til menigheden
om, at vente på Kirkegården for at høre oplæsningen af forordninger
eller befalinger. 22 april 1740.
703
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Kongen fornemmer, at
når han på rejser passerer en Købstad, paraderer borgerskabet næsten
altid med Gevær, og da han finder dette unødig, er hans vilje og
befaling, at for eftertiden skal dette ikke ske med Gevær, når han
eller nogen af det Kongelige hus passerer. 22 april 1740.
704
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Se tidligere].
Eftersom Borgmester Peder Låsbye i Århus har andraget, at Borgmester
Christen Basballe, Viceborgmester Søren Michelsen Gylling og
daværende Rådmand Anders Stæhr, uden anledning vil separere sig fra
ham og, at den af Procurator Hans Sørensen mod køb og handelsmand i
Århus Jens Andersen Müller og ham fingerede beskyldning og sag [mod
Låsbye ved 2 commissarier er pådømte, hvorefter han er frikendt.
Låsbye har derefter spurgt om de vil afholde sig fra flere
ulejligheder mod ham, hvortil de har svaret, at dersom han fandt den
afsagte dom lovligt grundet, han ville se den behørigt exequeret.
Han har bedt Kongen befale Stiftamtmanden, at sørge for han igen
bliver indsat i sit embede. Fremgår at commissions dommen er af 21
september, hvor Låsbye blev frikendt, medens Basballe m fl henviser
til, at sagen stadig kan appelleres til Højesteret. Men eftersom
Jørgen Fogh af Skanderborg som er den rette hovedmand, ophæver
processen, kan yderligere lovmål ikke fremmes, hvorfor han igen kan
tiltræde sit embede, men at sagen i det øvrige ved lands lov og ret
skal have sit forblivende. 9 april 1740.
Notat: Læst på Rådstuen 8 august og indført i protocollen.
705
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. Eftersom Officererne
nu er klar til at afrejse til deres pålagte distrikter, for at
efterse de på hvert sted værende Søfolk og give dem patenter, før de
til foråret begiver sig på Søfarten, pålægges Stiftamtmanden sammen
med vedkommende Magistrater m v , at yde dem al den fornødne
assistance. 29 januar 1740.
2 bilag:
Dateret 9 februar og 18 november 1740 om samme.
706
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Se tidligere].
Henviser til modtagne fra Land Fiscal Thomas Mavors i Horsens,
angående lovens 2 bogs 5 cap 5 art såvel som forordningen af 13
marts 1683, om antal faddere ved Barnedåb, som strikte skal
overholdes, hvorefter han har bestræbt sig på at dette sker, således
der ikke er mere end de tilladte 5 faddere, men alligevel findes der
nogle der har 3 kvinder og 3 mænd, idet de ikke mener, at den der
bærer skal medregnes. Fastslås at denne person skal regnes som
fadder og derfor må der ikke være mere end 5 personer. 22 januar
1740.
Omslag 1741:
707
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Kongen har under dags
dato forundt Jesper Andersen Borholt og medinteressenter i
Klædefabrikken i Ålborg, Carl Magnus og Michel Damus bevilling til,
på ustemplet papir at føre en sag mod Skipper Niels Christensen i
Grenå angående, at da de med ham ville oversende 9 stykker klæde og
2 stykker Bay?, skal det ved hans uforsigtighed være faldet i Vandet
og ødelagt. Stiftamtmanden skal derfor til dette Beneficium
paupertatis beskikke dem en Procurator. [Se næste]. 22 september
1741.
708
Fra Jesper Andersen Borholt, Ålborg - til Stiftamtmanden. [Se
forrige]. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 29 september,
hvoraf de fornemmer at Kongen har bevilget dem Beneficium
paupertatis [fri proces] i sagen mod Skipper Niels Christensen af
Grenå, men i henseende til den besværlige og lange vej fra Ålborg
til Grenå med bekostninger til vognleje og andre fornødne udgifter,
hvortil kunne medgå dobbelt så meget som deres krav udgør, har de
forfattet en tålelig og billig regning på deres tab, som de beder
Stiftamtmanden om, at få Skipperen til i mindelighed at betale,
således de på begge sider kunne undgå unyttige pengespild og ellers
være i rolighed, men skulle han ikke ville indgå på dette, vil de i
stedet søge Kongen om få sagen påkendt i Ålborg, hvor skaden er
sket, og Skipperen kan da takke sig selv for den der af flydende
ulejlighed og omkostninger. Kravet angives at være 43 rdr. 2 oktober
1741.
Bilag:
Dateret 22 september 1741 Fra Christian den Sjette,
bevilling til fri proces [Beneficium paupertatis] i nævnte sag.
709
Fra Christian den Sjette, Herskholms Slot [Hørsholm]. Henviser til
sin resolution af 23 juni, hvorefter der, til lettelse for
borgerskabet, skal opføres et Magasin i Randers, i henseende til
indkvarteringen af Cavalleriet. Huset skal være 32 fag langt, hvert
fag af 2 1/2 alen og 12 1/2 alen bredt, med loft, døre og porte, som
efter færdiggørelsen skal overleveres til Magistraten der derefter
skal stå for vedligeholdelsen. Da Krigsråd Ulsøe ved skrivelse af 29
juni nu har meddelt, at bygningen, der er opført på en belejlig
grund uden for Byens nye østre Port, er færdig, skal Magistraten
modtage dette, hvorefter de på Byens vegne, ligesom de finder bedst,
kan anvende denne. 7 juli 1741.
710
Fra Christianus Sextus, Christiansborg Slot. Kongen fornemmer, at
selv om lovens 3die bogs 9de cap 1ste og 2den art udtrykkelig
forbyder al afholdelse af markeder på søn og helligdage, men skal
opsættes til en anden søgnedag, så bliver dette ikke overholdt og
efterlevet alle steder, hvorfor han pålægger Stiftamtmanden at
tilholde alle vedkommende Øvrigheder og rettens Betjente, at have
nøje indseende med, at dette ikke overtrædes, ligesom han har
befalet at Universitetet i de årlige almanakker lader samme indføre.
1 april 1741.
711
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm].
Henviser til allerunderdanigste andragende fra Christen Andersen i
Århus angående, at han samme sted har lært Skrædder håndværk, men
ikke formår at komme i Lauget i henseende til de omkostninger der
udfordres for at aflægge mesterstykke, og derfor beder om at han må
antages som mester i Byen, når han har vundet borgerskab og givet en
liden kendelse til Lauget efter sin evne. Efter Stiftamtmandens
erklæring, bevilger Kongen at han må nedsætte sig og ernære sig af
Skrædder håndværket, så vidt han med egne hænder kan klare dette,
dog uden at have svende eller drenge. 28 juli 1741.
712
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Kongen påtænker at
nedlægge det ved København oprettede Saltværk, og følgelig ophæve
forbudet mod indførsel af småt Salt, dog således at han kan være
sikker på, at den endnu værende beholdning kan afsættes.
Stiftamtmanden pålægges at tilholde alle at afgive erklæring om,
hvad de indenfor en vis tid vil modtage efter den pris og
conditioner som angives i forordningen af 1737. 17 april 1741.
713
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm].
Gør opmærksom på, at de i Danmark oprettede Uldmanufacturer allerede
er i stand til at forsyne landet med det fornødne klæde, Drap de
homm, Drap de Dame, Ratin, Perpetuel og Draguet alt af forsvarlig
godhed og til upåklagelige priser, hvorefter han til deres fremme,
og undersåtternes bedste har bestemt, at intet af den slags varer
som ikke er fremstillet i Danmark, efter førstkommende Michelsdag må
sælges eller til nye klæder og andet brugeligt forarbejdes under
vedbørlig straf, ikke alene for de Kræmmere som har det, men også
for de Skræddere som forarbejder samme. Der skal indsendes en
fortegnelse over de fremmede varer af nævnte sorter, som efter
forordningen af 17 november 1739 og 6 maj indeværende år, der uden
attest fra det almindelige Magasin er forbudt at indføre, således
der er bedre tid til at erfare, hvorledes deslige i forråd værende
fremmede varer bliver afhændede. 3 juni 1741.
714
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot.[Se tidligere]. Som
det er befunden, at uanset lovens 3die bogs 9de cap 1ste og 2den art
udtrykkelig forbyder afholdelse af markeder på søn og helligdage, så
skal dette dog ikke alle steder blive overholdt, hvorfor
Stiftamtmanden pålægges at tilholde alle vedkommende, at dette
fremover sker. 1 april 1741.
715
Fra Christian den Sjette, København. Henviser til andragende fra
Mads Rasmussen Værn i Århus, at uanset hans svigerfader forrige
Rådmand Søren Jensen den 30 november 1739 skal være afgået ved
døden, har han nu i år og dag ventet på afholdelse af skiftet, men
efter at stervboet uden registrering eller vurdering eller
afholdelse af skifte, i så lang tid har henstået, har han skrevet
til Magistraten angående anledningen til dette. De har derefter,
sammen med fremsendelse af kopi af bevilling til Søren Jensens enke,
om tilladelse til at hensidde i uskiftet bo, svaret, at det er
blevet hende tilladt at hensidde i uskiftet bo med sine umyndige
børn, med den clausul, at de myndige er tilfreds. Ansøgeren
fremfører, at han aldrig har været vidende om dette, og meget mindre
er tilfreds ligesom han fremfører, at siden hendes ansøgning ikke er
sket med flere af arvingernes viden og kun underskrevet af den
ældste søn Mogens Schou, må han hjælpes til sin ret, således han
ikke skal lide afgang og fornærmelse i det han med billighed kunne
tilkomme. Efter Stiftamtmandens erklæring, befaler Kongen at der
skal holdes lovligt skifte. 10 marts 1741.
716
Fra Christian den Sjette, København. Der er for ham blevet
andraget, hvorledes en del borgere og Hosekræmmere i København alene
ernærer sig af at indkøbe og forhandle de Uldne og tråd strømper
samt Vadmel og Lærred som bønderne i de 4 Herreder Hammerum,
Bøvling, Lysgård og Uld? [Ulfborg?] Herred forfærdiger, men at de nu
hindres af dette af Land Fiscalerne, under foregivende af, at det er
Landprang. Men på det at bemte Hosekræmmere deri ingen hinder eller
forfang skal ske, siden det er en handel, som de i mange år, til
undersåtternes nytte og fornødenhed, med disse Herreders indvånere
skal have drevet, og i ingen måde bør anses som Landprang, efter som
det billigen bør være sådanne der bor på landet, uforment at sælge
de varer som de med egne hænder forarbejder til hvem de lyster og
bedst kan ske, og allerhelst til disse Hosekræmmere der ikke kan
anses som omløbere men er borgere her i staden, så skal Land
Fiscalerne tilholdes, at afholde sig fra at hindre sådan handel etc.
14 februar 1741.
717
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Eftersom indeværende
års Høavling af de i Skanderborg Rytterdistrikts Hømarker og Vange,
ikke har været tilstrækkelig til det i Horsens, Århus og Skanderborg
indkvarterede Cavalleri, ligesom der heller ikke er nok halm til
samme i Horsens og Århus fra hans eget bøndergods i Skanderborg
distrikt, hvortil der i alt er beregnet 2486 læs Hø af 32 lispund og
1224 læs halm af 24 lispund som derfor, mod betaling må anskaffes af
Calø, Havreballegård og Stjernholm Amter, samt Skanderborg og Åkier
Amters bøndergods etc. Derefter på bilag angivelse af, hvad der af
hvert område skal leveres. 25 august 1741.
Bilag:
Uden dato angivelse af Fourage leverancen, til Århus 854 læs
Hø 612 læs halm, Skanderborg Barakker og stalde 408 læs hø og
Horsens 1224 læs hø 612 læs halm, desuden skema med angivelse af
hartkorn og hvad der til alle tre steder skal leveres af Calø,
Haureballegård samt Stjernholm Amter, medens Skanderborg og Åkier
Amter kun skal levere til Horsens.
718
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Kongen ønsker at
vide, hvor stort antallet er af reservemandskabet der hører til
Sønderjydske National Infanteri Regiment og, hvornår enhver af dem
kan vente at blive tjenestedygtige, samt hvilket gods de hører
under. Derefter mere om, hvorledes der skal forholdes ved den nu
forestående session, herunder at det unge mandskab som henhører
under nævnte Regiment, personligt skal fremstilles for
Stiftamtmanden, hvorefter denne fremstiller en liste med angivelse
af Proprietairernes navne, lægdets navn og nummer, mandskabets antal
fra 9 til 12 år, fra 12 til 15 år etc. Videre om den udgivne
befaling, at enhver karl som herefter til landsoldat enroulleres,
skal være af den højde, at han kan se over sit Gevær, hvorom det for
Kongen er blevet berettet, at man til sådan brug, på sine steder
betjener sig af længere og andre steder af kortere Geværer end
sædvanligt, hvorefter han fastslår, at det Gevær som må bruges
akkurat skal være 2 alen 9 tommer Sjællandsk mål langt, og med
Kolben sættes på jorden lige for den karl som præsenteres til
Enroullering, og dersom han da i det mindste er af den højde, at han
uden Sko i lige linie kan se over Geværet og desuden har sunde
Lemmer, må han enroulleres som soldat, men skal ellers afvises. 25
august 1741.
719
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm].
Stiftamtmandens forestilling af 19 maj er refereret for ham, hvoraf
han har fornummet, at de fleste Herreds og Birkefogeder som efter
forordningen af 26 september 1732, er pålagt at indkræve og på
Amtstuen levere, de på delinqventers fængsel, underholdning og
execution, gående omkostninger, er så uformuende, at oppebørselen,
ikke uden hazard kan betroes dem, ja at der findes exempel på, at
nogle har anvendt pengene til privat nytte, hvilket desuden falder
de der skal have pengene til ophold, foruden Herreds og
Birkefogederne til bekostning, når de skal omrejse i distriktet for
at indsamle disse, siden bonden ikke straks har penge at betale med,
desuden indkommer snart ingen penge uden restance, så der må
udstedes execution. Stiftamtmanden har derfor indstillet, om det
ikke må tillades Proprietairerne selv, at indkræve nævnte penge, og
derefter afregne på nærmere angivne måde. Kongen tillader, at det
som en prøve i Århus Stift må ske efter Stiftamtmandens forslag så
vidt det angår de samlede godser, men med Strøgodserne skal det
vedblive efter forordningerne. 23 juni 1741.
720
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Henviser til vedlagte
genpart af to fortegnelser, som den ved Hoffet værende Svenske
Legationssecretær Høpken "Høpken"
under 1 september næst afvigte har
afleveret, angående en del fra Sverige tid efter anden, uden pas og
lovlig afsked, bortvegne personer, hvorfor han på Hoffes vegne
ønsker, at de på sædvanlig måde må efterlyses i Danmark, og om de
findes, i anledning af det mellem begge Hoffer oprettede cartel,
tilbageleveres, imod betaling af de pågående omkostninger, hvilket
Stiftamtmanden skal bekendtgøre for vedkommende. 22 september 1741.
2 bilag:
1)
Fortegnelse på de af Nørre og Sønder Asboe Herreder til Danmark
tid efter anden bortrejste drenge og bortrømte Ryttere:
Østre Lyngbye Sogn i Nørre Asboe Herred:
Peder Jonsen udi året 1740
rømt over til Danmark og skulle findes hos en Brygger i København,
efter Kirkebogen 21 år gammel. Hans Holmstrøm, casseret Rytter i
1740 rømt til Danmark, og findes hos en Skibstømmermand i København,
var ungefehr 30 år gammel, født i Tæsiø Sogn.
Grammenstorp Sogn:
Rytteren Friis, rømt til Helsingør, og blev der
soldat, var 23 år gammel efter Kirkebogen. Brædde Bengtson, rømt til
Helsingør udi år, skal være i tjeneste hos en Brygger, var ungefehr
24 år.
Oder Liunga Sogn:
Ritmester von Werdens dreng Anders, til Danmark
sidstleden Påskehellig, uden Ritmesterens permision, 21 år.
Ørke Liunga Sogn:
Mons og Peder Johansønner, disse er for 1 1/2 år
siden rejst til deres broder Truels Johansen i Danmark, hvor de er
forblevet. Første var 20 år og Peder 15 år gamle.
Rya Sogn:
Ole og
Ake [Åke?] Kielssønner, forleden vinter rejst til Danmark, tillige
med en anden broder som er aldeles blind, for at hjælpe ham, dels
til ophold og dels til nydende. Ole 15 år og Ake 13 år.
Tasiø Sogn:
Lars Jonsen forleden år rejst til Helsingør og blevet
hos en Brygger. Per Jepsøn, rejst til København i 1738 og er nu
Bryggersvend, var ved afrejsen 23 år. Mons Hansen, forleden år rømt
til Helsingør, skal være daglønner, ved afrejsen ungefehr 30 år.
Gio [Ohio?] Sogn:
Drengen Anders Olsen, rømt for lejermåls skyld i
maj i dette år til København, og fornemmes nu at være Vægter ved
staden, ungefehr 22 år efter Kirkebogen.
Munkan Lyngbye Sogn:
Smedesvenden Per Ungasøn, rejst fra sin
mester i Helsingør til København, og skal stå der i den Kongelige
Smedie. Drengen Per Jonsen rømt at tjenesten til Danmark i 1739 og
siden ikke spurgt. Var ungefehr 20 år og vanfør i den ene hånd.
Tostorp Sogn:
Per Jonsen, rømt af sin tjeneste år 1740, formenes
til Danmark, ungefehr 22 år.
Riseberga Sogn:
Niels Svendsen, 30 år, tjent General Benet, rest
til Danmark sidstleden Påske.
Søndre Asboe Herred:
Niels Tronsøn født 1713 og overrejst 1738 for
at forsøge sin lykke.
Biørn Linbergsen Lars, afskediget Rytter, født 1714 og overrejst
til Danmark for at søge sin lykke.
Hr Nykørks Tjenestedreng Gabriel, født 1719 i Qvindrup Sogn,
bortgået til Danmark 1739, siden han havde udtjent.
Hans dreng Anders, født i Småland, overrejst 1739, siden han
havde utjent.
Jeppe Ingelsøn, født 1718 og rejst til Helsingør 1740 for at søge
tjeneste.
2)
Fortegnelse over personer som tid efter anden, ulovligt og uden
pas, enten for begangen forbrydelse eller af andre årsager, har
begivet sig fra Christianstads Len til Danmark.
Vester Giønge Herred, Roche Sogn:
Niels Hørling, Rytter, formenes at være undveget til Danmark.
Biere Herred, Karup Sogn:
Niels og Hans Svendssønner, næstafvigte år begivet sig til Danmark
og Amager, hvor de skulle tjene, befindes efter Kirkebogen, den
første at være 22 år og den sidste 20 år. Niels Johansen, i år rejst
til Danmark og Amager land, 19 år. Svend Nielsen, i fjor afrejst til
Danmark, efter Kirkebogen 22 år.
Houf Sogn:
Ole og Ake Nielssønner, den første Ole skal for 3 år siden og Ake i
år have begivet sig til Amager land. Efter Kirkebogen skal den
første være 18 og den sidste 16 år.
Svend Jonsen, næstleden år til Amager land, befindes at være 18 år.
Biørn Jonasen, begivet sig til Stubbekøbing i Falster, værende 14
år. Niels Bendtsen, begivet sig til Amager land for 2 år siden, 17
år gammel. Svend Person Høøk, for 2 år siden til Amager, 19 år. Jon
Olsen, begivet sig til København for 3 år siden, er 25 år. Jens
Nielsen, for 2 år siden til Amager, efter Kirkebogen 18 år.
Karup Sogn:
Stephen Svendsen og Jens Olsen, disse har i år begivet sig til
Amager, efter Kirkebogen er den første 21 og den sidste ligeledes 21
år gamle.
Bar Kacjkre Sogn:
Peder Nielsen, berettes at have ved samme tid begivet sig bort til
Danmark og Amager, fornemmes at være 19 a 20 år gammel. Søren
Poulsen, for 2 a 3 år siden overgået til hans broder, som er møller,
navnlig Peder ongefehr 22 år. Jens og Niels Christianssønner, haver
ved sidstleden Michaelistid begivet sig til Amager, den ene 24 og
den anden 20 år. Svend Pedersen rømt i 1740 over Isen. Jens Troetsen
ved Michaelis tid til København og tjener hos en Brygger. Jens
Michelsen, i fjor begivet sig til København, hvor han formenes at
være hos sin broder. Poul Olsen, i 1739 ved Michaelistid til Amager.
Peder Johansen Meister, for 2 år siden til Amager.
Rehvelberg Sogn:
Poul Poulsen, til København for et år siden, og berettes at skal
være hos en Brygger, er ohngefehr 31 år gammel.
Giernarp [Hiernarp?] Sogn:
Jens Nielsen, har udi næst forbigangne år fået Præstens seddel påa
givende, at ville tjene i Malmøhus Len, men formenes at have begivet
sig til Danmark. Peder Jensen, begivet sig til Danmark.
721
Fra Christian den Sjette, København. Eftersom man i Sverige har
ladet opslå en bekendtgørelse på Toldkamrene i Købstæderne og ved
grænsestederne, af den i 1735 udstedte anordning for, at hæmme det
underslæb som siges at blive begået af de rejsende mellem Norge og
Danmark, pålægges Stiftamtmanden, at der på behørige steder skal
opslås en bekendtgørelse, hvori betydes de som agter sig at rejse
gennem Sverige, at de holder sig nævnte information efterrettelig.
29 december 1741.
Omslag 1742:
På bagsiden:
I Hids Herred har ingen lejermåls sager været under
inquisition eller tiltale i dette års andet qvartal. Viborg 4 juli 1803. Tolstrup.
722
Fra Christian den Sjette, Hirscholms Slot [Hørsholm]. Henviser til
Stiftamtmandens memorial af 23 marts, hvoraf han har fornummet,
hvorledes indbyggerne i Ebeltoft og Grenå har klaget over, at der
ikke holdes nogen ordentlig torvedag, til stort besvær for især
håndværksfolk, hvorfor Bentzon beder om, at der anordnes en sådan
dag. Kongen fastsætter, at onsdagen i hver uge må fastsættes til en
torvedags holdelse i nævnte Købstæder. 8 juni 1742.
723
Fra Christian Sextus, København - kopi sign af Holstein. Der er for
ham blevet foredraget, hvorledes mange bønder, når de udsættes fra
hus og gård af deres husbonde, og nødes til at tjene deres Brød i
andre Sogne, hvor de det lovligt kunne forhverve, men der, mod deres
vilje, bliver hindret fra Herrens Bord i op til flere år, fordi de
intet pas eller følgeseddel kan få fra deres husbonde, og derfor
heller ikke kan blive meddelt skudsmål fra Sognepræsten, som jvnf
forordningen af 19 februar 1701 ikke tør udstede sådant, uden at et
pas forevises. Desuden klager fra tjenestefolk, at når de i mangel
på tjeneste under det gods de hører under, må begive sig til
Købstæderne eller andre steder, bliver også de nægtet husbondens pas
eller følgeseddel, hvorfor de ikke kan blive taget til Herrens Bord
der hvor de opholder sig, men nødes til at søge skriftemål og
altergang på landet på de steder de er kommet fra, som så må antage
dem, men Præsterne da ikke ved andet om deres forhold end det han
kan opspørge. Derefter Kongen afgørelse om, hvorledes der fremover
skal forholdes, bl a skal der med kvindekønnet på landet, forholdes
efter lovens 3die bogs 19de cap 9 - 10 og 11te art, ligesom det
også, om noget mandskab uden husbondens vilje, flytter fra godserne,
skal forholdes efter loven og de om Landmilitcen udgangne
forordninger. 7 december 1742.
724
Fra Christianus Sextus, København. Kongen har fornummet, at uanset
det ved forordningen af 24 september 1723 blev befalet, at ingen
Smør - Kød eller Fiske fustager måtte bruges i handel eller vandel,
som ikke var brændt med et dertil indrettet justerings mærke, i
Købstæderne af Magistraterne og på landet af Herreds samt
Birkefogederne, så skal dog det meste Smør som ankommer til
København være i ujusterede fustager, og således uden påtale er
leveret til Provianthusene, fordi det efter ren vægt, uden fustage,
fortoldes og leveres. Da forordningen ikke nævner, at der må bruges
ujusterede fustager til Smør når dette sælges efter nettovægten,
befaler Kongen at forskrifterne skal overholdes, hvilket
Stiftamtmanden pålægges at advare vedkommende om. 16 marts 1742.
725
Fra Christian den Sjette, København. [6 sider se tidligere]. Der
er for ham blevet foredraget, hvorledes bønderne når de af husbonden
udsættes fra hus og gård, og derfor nødes til, at søge deres Brød i
andre Sogne, hvor de det lovligt kan forhverve, mod deres vilje
bliver hindret i at søge Herrens Nadver i op til flere år, fordi de
ingen følgeseddel eller pas kan bekomme fra deres tidligere
husbonde, ligesom de af den grund heller ikke kan meddeles skudsmål
fra Sognepræsten etc. For at se denne ulejlighed så vidt muligt
hæmmet, befaler Kongen, at når en husbonde tillader nogen mand eller
karl at forlade sit gods for at tage tjeneste hos fremmede, skal han
være pligtig til at give denne en følgeseddel på slet papir, hvorpå
det dog er ham tilladt, at clausulere etc så meget og således som
han ønsker, at slig seddel ikke må regnes som et afskedspas, men kun
som en tilladelse til, at må tjene den eller den mand i det og det
Sogn, og ikke gælder længere end det udtrykkeligt er nævnt, men
skulle personen ønske at forlænge tiden, eller tage tjeneste et
andet sted, skal seddelen fornyes af husbonden, med påskrift om,
hvor vedkommende er blevet tilladt at tage tjeneste eller opholde
sig, alt eftersom husbonden måtte holde det fornødent til sin egen
sikkerhed, hvorom han i alle måder skal have frie hænder, ligesom
han ellers skal være forbeholdt den ret til sine tjenere, såvel med
passers udstedelse som i andre tilfælde, efter loven og
forordningerne o s v. 7 december 1742.
726
Fra Christian den Sjette, København. Henviser til Stiftamtmandens
forestilling af 9 november, hvoraf fremgår at det ved den afholdte
session i Århus for Sønderjydske Regiment, hvor Niels Langballe,
fuldmægtig for Universitetet i København, har påtaget sig at have
opagt med deres i Århus Stift havende gods. Fremgår videre, at ved
sidst afvigte Påsketide skal 2 af foreskrevne godses
reservemandskab, nemlig Rasmus Jensen, 20 år og Søren Nielsen 21 år,
være bortrømt fra deres tjeneste, hvor efter Langballe så snart det
var blevet ham bekendt, efter forordningen af 9 december 1735, har
ladet dem efterlyse af Prædikestolen og siden til Tinge, efter at
der er erhvervet dom, efter hvilken de er blevet anset som
Rømningsmænd, hvorfor de skal pågribes hvis de antræffes. Det er
siden erfaret, at en Smed i Hårup Rasmus Rasmussen, skal være draget
til Århus sammen med Rasmus Jensen, som er hans brodersøn, hvor de
skal have opholdt sig i dølgsmål, herunder huset i 3 Nætter af en
person som kalder sig Peder Kudsk, indtil de med et Fartøj
tilhørende købmand og Assessor Jørgen Pedersen Westengård og ført af
Skipper Mads Christensen i Århus, er fortsat til København.
Langballe har den 17 april afholdt forhør i sagen, hvoraf fremgik at
Rasmus Rasmussen i Hårup, har tilstået at have bragt brodersønnen
Rasmus Jensen til København, hvor han blev hos en mand i
Springgaden, navnlig Rasmus Sørensen, ligesom de begge var i Århus,
og med Assessor Jørgen Pedersens og hans søns Peder Jørgensens
vidende, af Peder Kudsk og Peder Augustinussen i Århus blev bragt
til det på Reden liggende Fartøj, ja at Peder Jørgensen selv var i
Båden med dem og da Skipperen tog mod dem. Langballe havde indstævnt
Skipperen og Rederen til sessionen, hvortil de sendte en Procurator
der påstod, at de havde for lidt tid, eftersom Skipperen var i
Norge, men da der ved sådan en fremfærd, sker hindring i Kongens
tjeneste, forvoldes skade ved Land Militcen og godset, idet
mandskabet bortløber, og Skipperen samt Færgemænd ikke undser sig i
at bortføre sådanne personer, uden frygt for den mulct og straf som
forordningerne i slige tilfælde så alvorligt og strengeligen
dikterer, så tilkendegiver han, at han ønsker Stiftamtmanden skal
lade afholde en ekstraordinær session når Skipperen er hjemkommet,
da han med alle øvrige skal indkaldes, hvorefter sagen mod dem skal
pådømmes. 7 december 1742.
727
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Henviser til
andragende fra Ancher Lassen med flere borgere i Mariager, hvori de
henviser til Kongens resolution af 26 maj 1741, angående at de skal
istandsætte og indrette et af Provsten Philip Henrich Friedlieb, til
en Dansk Skoles indrettelse, foræret hus, som efter det den 15 juni
tagne Tingsvidne, ville koste over 204 rdr, hvilket langt overgår
deres formue, hvorfor de med Provsten og nuværende Byfoged Hans
Clausen i overværelse af Chordegnen Jens Møller, som skal være
Skoleholder, har været forsamlede, angående hvor umuligt det var for
dem at udrede en så stor bekostning, hvor Jens Møller rent ud skal
have erklæret, at når hans indkomster og sædvanlige offer, såvel af
husbonden som af deres Tyende, blev givet samt at indbyggerne
forbandt sig til erlægge hans offer i sedler, eller i mangel at lide
udpantning, ville han frafalde hans gjorte påstand efter
resolutionen og selv skaffe sig hus i Byen, efter hvilke
omstændigheder borgerskabet begærede, at de måtte befries for nævnte
bekostning. Henviser videre til Stiftamtmandens erklæring, hvorefter
kan sammendrages, at Kongen befrier dem for at istandsætte eller
vedligeholde huset, imod at der af hver person over 15 år, som ikke
selv holder dug og disk, hvert halve år, betales til Skolekassen,
for en karl 3 sk og en dreng eller pige 2 sk. 1 december 1742.
728
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Henviser til
memorial af 2 november fra Ide Sophia Gedde afgangne Etatsråd Olle
Krabbes efterleverske, hvori hun beklager sig over, at hendes datter
navnlig Ide Sophia Krabbe uden hendes tilladelse eller vidende, har
forladt hendes hus og farer omkring fra sted til sted og forøder de
hende tilfaldne arvemidler, udi et hendes stand og køn uanstændig
opførsel og levned, hvorfor hun anholder om, at datteren må befales
at forføje sig til hende og blive under hendes opsyn. Pålægger
Stiftamtmanden, at såfremt datteren skulle findes i Stiftet, hun da
i Kongens navn betydes og tilholdes straks og uden ophold at begive
sig til moderen, og forblive hos hende og opføre sig som en lydig
datter. [Se næste]. 23 november 1742.
729
Fra Ide Sophia Krabbe, Sl Olle Krabbe, Bjerregård - til
Stiftamtmanden. [Se forrige]. Henviser til sin indgivne memorial til
Kongen adresseret til Oversekretær Numbsen, angående datteren Ide
Sophia Krabbe, som efter hendes mening har nægtet hende den lydighed
hun var forpligtet til, hvorefter Numbsen har tilsendt hende Kongens
allernådigste befaling og resolution, hvoraf fremgår at datteren
skal hjemkomme til gården, således hun i den korte tid Gud behager
at forunde hende, endnu i nogen måde kan sørge for dennes tarv, hun
stoler på at Stiftamtmanden vil gøre det der er muligt, for at
efterkomme Kongens vilje. Så vidt hun er underrettet ved skrivelse
af 16 gbr sidst, skal datteren have taget ophold hos Majorinde Løche
i Fredericia men, hvor længe hun vil blive der ved hun ikke, men
tror det vil være kort og, hvis executionen af Kongens befaling
bliver opholdt, vil dette give hende lejlighed til at forandre
opholdssted, hvorfor igen bedes om assistance til at få hende
hjembragt. 28 november 1742.
730
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Henviser til
andragende fra Amtmand Adolph Andreas von der Luhe, Roskilde og
Tryggevælde Amter, angående at da Stiftamtmandens broder forrige
Conferentzråd Lars Bentzon i 1741 fra Gundetved i Sæbygårds Amt
afgik ved døden, blev dette ham meddelt i henseende til, at han
[afdøde] ejede to gårde under Roskilde Amt, idet man ønskede at han
til den umyndige arvings sikkerhed, ville sørge for disses
forsegling og ellers sørge for, hvad der efter loven skulle ske
efter død mand, hvilket han besørgede. Nævner afholdelse af auktion
over løsøret på gården Gieddesdal etc. Sammendrag, at von der Luhe,
uden konsekvens for andre, må godtgøres 50 rdr i salarie for hans
umage med afgangne Lars Bentzons stervboes effecter, for så vidt
dette har henhørt under Roskilde Amt, og desuden nyde skriverpenge
og de på rejsen medgåede omkostninger. 16 november 1742.
731
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Kongen har bragt i
erfaring, at man i Hamborg af de handlende har indført en ny skik,
således der foruden den såkaldte Herre eller Verktold? samt tønde
etc, fordres en ny told, kaldet Admiralitets og Convojpenge, hvilket
Kongen ingenlunde er sindet at lade passere ubeføjet ,og tvært imod
alle med Hamborg værende foreninger. Skulle nogen Skipper eller
andre blive nødt til at betale sådant, skal de ved hjemkomsten
tilkendegive dette for deres foresatte Øvrighed, der videre skal
indberette til Kongen til dennes nærmere foranstaltning. 26 oktober
1742.
732
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. [Se tidligere].
Henviser til at uanset udgivne anordning, hvori bestemtes at
markeder som indfaldt på søn eller helligdage, ikke må holdes før
dagen efter, så opnås dog ikke det ønskede i henseende til Sabbatens
tilbørlige helligholdelse, såsom de fleste varer dagen før den
ansatte dag føres til markederne, desuden indfinder de fleste
rejsende sig ligeledes, hvorefter de om eftermiddagen begynder med
handel og vandel. For at forekomme dette har han fundet for godt, at
alle markeder som kunne indfalde lørdag, søndag eller mandag,
herefter skal opsættes til næstfølgende tirsdag, men om noget marked
indfalder på en anden helligdag, skal det holdes næste søgnedag,
hvilke bestemmelser Stiftamtmanden pålægges at lade bekendtgøre,
ligesom Kongen pålægger Universitetet at denne forandring anføres i
de trykte markedskalendere. 12 oktober 1742.
733
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Henviser til
andragende fra Conrector Jens Worm i Århus, til hvis indkomster er
henlagt en bondegård i Kasberg [Kastbjerg] af hartkorn 3 tdr 6 skp 3
fc 2 alb, liggende 7 mil fra Århus, hvilken gård han ved
tiltrædelsen af embedet, har fundet så øde, at han måttet bede en om
at modtage den?, da han i afvigte år skal have anvendt over 50 rdr
på stedet og endnu aldrig har nydt en skilling der af, hvorfor han,
siden der skal restere både skat og andet deraf, med flid har opsøgt
en duelig karl til stedet, men forgæves, og ellers accorderet med
Peder Marsvin til Trudsholm om at lade jorden beså, denne skal også
have ladet sig overtale til at tage stedet i fæste, imod at svare
skatterne og 10 slettedaler i årlig afgift til Rektoratet i Århus,
der ongefehr skal være den landgilde gården står for, desuden?
gælden for ham og efterkommende ejere af Trudsholm, hvilket Kongen
godkender. 24 august 1742.
734
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm].
Kongen har ladet sig referere, hvorledes en del Proprietairer i Fyn
og Nørrejylland, imod loven om Søenroullering, skal betage hyren og
Brødet for de enroullerede Søfolk. Kongen har derefter fundet for
godt, at de folk som gives frihed til at fare, før Søenroulleringens
fornyelse i 1739 og hidtil, uden modsigelse skal beholde samme
frihed, enroulleres og tjene ved Søen, hvis de er egnede, og dersom
nogen Proprietair herefter skulle betage nogen frihed til at fare
en gang eller oftere på kort eller lang tid, skal han have tabt sin
rettighed til denne, så det skal være enhver frit om han vil blive
ved farten og nedsætte sig, hvor han vil i Riget imod at lade sig
enroullere til Søtjeneste. 13 juli 1742.
735
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm].
Kongen har bestemt at der hos undersåtterne i visse Amter, skal være
et ekstra forråd af hø og halm til anvendelse i hans tjeneste [til
Regimenterne], hvilket bl a skal ske i Havreballegård og Stjernholms
Amter, således der af hver tdr hartkorn, Øerne undtaget, skal
leveres et lispund 11 3/4 pund hø og 10 1/2 pund halm, hvilket
Stiftamtmanden pålægges at sørge for, i den forestående Høst,
leveres i Købstæderne til det indkvarterede Cavalleri, ligesom han
skal have nøje opsigt med samme, og i det mindste månedligt at
efterse, samt ellers til dets sikkerhed, sørge for alle tjenlige
anstalter. 23 juni 1742.
736
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Eftersom indeværende
års Høavling i de under Skanderborg distrikt værende Hømarker og
Vange, ikke har været tilstrækkelig til det i Horsens og Århus samt
Skanderborg Barakker indkvarterede Cavalleri, ligesom der heller
ikke har været nok halm til de i Horsens og Århus forlagte, i det
der mangler 2539 læs 22 lispund 3 pund Hø a læs 32 lispund og 1204
læs 19 lispund halm a læs 24 lispund, som derfor, mod betaling, skal
forskaffes af Calløe, Havreballegård og Stjernholms samt Skanderborg
og Åkier Amters bøndergods på nærmere angivne måder. 25 september
1742.
737
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm] -
kopi sign af Holstein. Henviser til befaling af 29 juli 1709 til
daværende Stiftsbefalingsmænd og Biskopper, hvor ved der af den
afdøde Konge blev anordnet, at der ved alle hovedhospitaler skulle
indrettes et eller to værelser for fattige folk, som med
vanvittighed og sindsurolighed bliver hjemsøgte, således de der
kunne indsættes i forvaring og nyde fornøden forplejning, hvilket
siden ved reskripter af 3 januar 1738 er erindret, med befaling at
slig indretning straks skulle sættes i værk i fald det ikke allerede
var sket, men der dog fra et og andet sted i Provincerne indberettes
og klages over, deslige tåbelige og vanvittige menneskers omløben,
med forespørgsel om, hvortil disse skulle bringes. Kongen gentager
befalingerne, og pålægger vedkommende at disse værelser straks
anskaffes. 22 juni 1742.
738
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm].
[Se tidligere]. Kongen agter at lade det i København værende
Saltværk nedlægge, og følgelig ophæve forbudet mod indførsel af småt
Salt. Derefter mere om, hvorledes dette skal ske, således man kan
være sikker på, at den nuværende beholdning bliver afsat etc. 16
juni 1742.
739
Fra Christian den Sjette, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm].
Henviser til, at han allerede har bevilget et lotteri, til fordel
for det under et stærk uvejr og storm, nedslagne Spirs opbyggelse
ved Sct Olai Kirke i Helsingør, hvorefter han ønsker, at
Magistraterne anordner en Collektør som kan indsamle det der måtte
indkomme, ligesom de selv skal står til ansvar for samme. [Se
følgende]. 15 juni 1742.
740
Fra P Bentzon, m fl, Helsingør - til Stiftamtmanden og Biskoppen.
[Se forrige]. Henviser til Kongens tilladelse til oprettelsen af et
Lotteri, til fordel for reparationen af Sct Nicolai Kirke i Byen,
mere om at anordne en Collektør til at forestå det videre. 26 maj
1742.
741
Fra Peder Låsbye, m fl, Århus Rådstue. Henviser til ordren om at
anordne en Collektør til, at forestå Lotteriet til fordel for Sct
Nicolai Kirke i Helsingør, hvortil de har anordnet Rasmus Gieding. 4
juli 1742.
742
Fra N C Møller, m fl, Horsens. Henviser til modtagne ordre om, at
anordne en Collektør til, at forestå Lotteriet til fordel for Kirken
i Helsingør, hvortil de har beskikket Andreas Flensborg. 5 juni
1742.
743
Fra H Drejer, m fl, Randers. Jvnf ordren om beskikkelse af en
Collektør til, at forestå Lotteriet til fordel for Kirken i
Helsingør, angives at de har udnævnt Byens Kæmner Peder Broch til
dette. 2 juli 1742.
744
Fra J Clausen, Mariager. Jvnf ordren om beskikkelse af en Collektør
til det bevilgede Lotteri til fordel for Kirken i Helsingør, har de
anordnet borgeren Niels Bentzen Haslund. 9 juli 1742.
745
Fra ??, Ebeltoft. Henviser til ordren om beskikkelse af en Colletør
til Lotteriet til fordel for Kirken i Helsingør, angives at borger
og indvåner Niels Poulsen er anordnet til dette. 1 juli 1742.
746
Fra Christian Bager, Grenå. Med henvisning til ordren om en
Collektør til det bevilgede Lotteri til fordel for Kirken i
Helsingør, er borger og handelsmand Niels Christensen beskikket til
dette. 14 juli 1742.
747
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue. Jvnf ordren om beskikkelse
af en Collektør til, at forestå Lotteriet til fordel for en Kirke i
Helsingør, må han meddele, at han ikke kender nogen i Byen der kan
være bekvem til dette, men ikke desto mindre, fordi ordren bør
efterleves, må han foreslå sig selv. 9 juli 1742.
748
Fra Christianus Sextus, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm]. Kopi
af Magistraternes indberetning fra Århus, Horsens og Randers, item
Byfogederne i Mariager, Grenå og Ebeltoft, samt Amtsforvalteren i
Skanderborg, om en Collektør i forbindelse med Lotteriet til fordel
for Sct Olai Kirke i Helsingør - se forrige. 15 juni 1742.
Bilag:
Angivelse af navnene på de foreslåede Collektører i
anledning af ovennævnte Lotteri, nemlig Århus: Rasmus Giedding,
Horsens: Andreas Flensborg, Randers: Peder Broch, Mariager: Niels
Jensen Hadzlund, Ebeltoft: Niels Poulsen, Grenå: Niels Christensen
og Skanderborg Hans Justsen.
749
Fra Christianus Sextus, Hirschholm Slot [Hørsholm] [Hørsholm].
Henviser til andragende fra Magistraten i Helsingør, angående det
bevilgede Lotteri til fordel for opbyggelsen af det ødelagte Spir
ved Sct Olai Kirke i samme By, der endnu ikke har nået nogen
fremgang, hvorfor de har indsendt hosfølgende plan til et Lotteri
bestående af 3000 lodder, inddelt i trende classer, den første af 2
mk danske til indskud, anden af 4 mk og den tredie af 1 rdr, med
begæring om, at Kongen vil approbere denne plan, hvilket sker i
henseende til, at der ikke har været erindringer mod dette. 15 juni
1742.
750
Fra Christianus Sextus, Gottorp Slot. Da han ønsker at være
underrettet om alle stiftelser og Donationer i begge Riger, skal
Stiftamtmanden straks beordre alle de i Stiftet værende Magistrats
personer, Provster, Præster, Rectorer, Hospitalsforstandere eller
sådanne Embedsmænd, hvorfra der kan ventes efterretning, at de
snarest muligt skal indsende register eller fortegnelse over alle,
dem betroede testamenter, stiftelser, gavebreve eller lignende, som
angår Kirkers, Klostres, Latin eller danske Skoler, Hospitaler,
enkehuse, enkekasser, Byens eller Herreds fattigkassers årlige
indkomster af legerede kapitaler, jordegods, grund og husleje eller
andet af hvad navn det kan være. Stiftamtmanden skal desuden selv
indsende et lignende register over de ting der findes i Stiftet.
Derefter mere om Kirke og Skole tjeneres løn etc. [Se næste]. 11 maj
1742.
751
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. [Se forrige].
Henviser til reskript af 11 maj angående Magistraters m fl
indsendelse af et register, over alle dem betroede gamle eller nye
testamenter, stiftelse, gavebreve eller andet som i nogen måde kan
angå Kirkens, Clostres, Latinske eller danske Skoler etc, hvilket
Stiftamtmanden pålægges at sørge for bliver efterkommet. 28
september 1742.
752
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Henviser til
udgangne forordning af 25 august, hvori befales at det med
forekommende Politisagers påtale, påkendelse samt execution skal
forholdes som det i forordningen af 31 december 1700 om
Consumptionen er påbudt nemlig, at Magistraten eller Byfogeden i
Købstæderne og Herreds og Birkefogederne på landet, deri skulle være
Dommere. Han er nu kommet i erfaring, at denne befaling på nogle
steder har givet anledning til tvivl om, hvorvidt Stiftamtmanden og
Amtmændene derved bliver fritaget for det de i forordningen om
Politiets administration af 22 oktober 1701 er pålagt, samt om By,
Herreds og Birkefogederne herefter ved Politien og Sabbatens
helligholdelse bør eller kan holde indseende, eftersom de nu selv
skal dømme i de forefaldende sager, hvor de ellers plejer at være
sagsøger, og i fald de fremdeles ved Politien skal have inspection
og være Dommere, hvem der da skal være sagsøger o s v. Kongen
fastslår, at forordningen af 25 august 1741 skal forstås således, at
selv om Stiftamtmændene og Amtmændene er fritaget for at dømme i
Politisager, så er de dog ikke befriede for, at de som forhen, såvel
som By og Herredsfogeder skal have indseende med, at
Politiforordningerne bliver efterlevede o s v. 6 april 1742.
753
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. [7 sider]. Han har
ladet sig referere, hvorledes det hos de handlende i Århus Stift
værende lager af fremmed [udenlandsk] klæde ratin?, perpetuel og
draguet i følge reskript af 3 juni 1741 allerede næst afvigte
Michelsdag var udført af landet, men det dog ikke erfares, at de
siden den tid har taget eller forlangt noget af synderlig betydning
fra det almindelige [Danske] Magasin, hverken af disse varer, eller
af dem der i forordningen af 17 november 1739 og 6 maj 1741 uden
foregående attest fra Magasinet, blev forbudt at indføre. Heraf må
nødvendigen følge, at landet enten må lide mangel på det fornødne,
eller at deslige fremmede varer endnu hemmeligt sælges. For at
forekomme dette, pålægges Stiftamtmanden at undersøge, om der ikke
siden nævnte Michels dag er solgt sådant klæde, og såfremt dette er
sket, at pågældende tilkendegiver fra hvem det er bekommet, o s v
under 4 punkter. 3 april 1742.
754
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. [Se tidligere].
Henviser til, at endskønt det ved forordningen af 24 september 1723
blev befalet, at ingen Smør, Kød eller Fiske fustager må anvendes,
hvis de ikke af Magistraterne og på landet af Herreds samt
Birkefogederne var brændt med det dertil indrettede justerings
mærke, så skal dog det meste Smør der kommer til København være i
ujusterede fustager, hvilket man mener må ske, da det fortoldes uden
fustagerne. Stiftamtmanden pålægges, at advare alle vedkommende om,
at forordningen skal overholdes. 16 marts 1742.
755
Fra P Hygum, Århus. Extract af Kongens befaling til Biskoppen af 2
marts 1742, angående en del i Århus Stift beliggende Præstekalds
separation og inddeling til to pastorater, eller til Sognepræster og
residerende Capellaner såsom:
Nim Herred:
Hverring [Hvirring] kald med sine Annexer Tandrup og Hornborg, ved
vacance separeres og indrettes til 2 pastorater, således det ene
skal bestå af Tandrup Sogn og det andet af Hvirring og Hornborg
Sogne.
Øster Lisberg Herred:
Ved Torsager og dets Annex Bregnet, skal beskikkes residerende
Capellan, som af Sognepræsten skal nyde 100 rdr årligt og desuden
Højtidsoffer af menigheden, Biskoppen skal se på, hvorledes der
bekvemmeligst kan skaffes hus.
Rougsø Herred:
Ørsted og Estruplund skal ligeledes forsynes med residerende
Capellan, ligeledes lønnes med 100 rdr og Højtidsoffer af menigheden
og af Annexgården.
Sønder Hald Herred:
Desligeste skal Årslev med Hørning og Lime Annexer have residerende
Capellan, og da sidstnævnte Sogn findes henlagt til Lectoris embede
i Århus, til hvem årligt penseres 24 tdr Rug, hvilket skal ophøre
når nuværende Lector afgår ved døden, og den residerende Cappellan
nyde 150 rdr samt Højtidsoffer af menigheden tilligemed Mensal gård,
hvis sådan er ved kaldet.
Sønder Herred:
I Lyngby og Albøge kald, skal være residerende Capellan, som af
Sognepræsten lønnes med 100 rdr årligt, desuden Højtidsoffer, samt
Annex boelet Albøge som det nu er.
Støvring Herred:
Ved Borup og Hald Annex skal bestilles residerende Capellan, der
lønnes med 100 rdr årligt og nævnte offer, samt at nyde den
belejligste Annexgård.
Vor Herred:
Katterup [Kattrup] med de to Annexer Ørridslev og Tolstrup, skal
have residerende Capellan, som foruden 100 rdr årlig af
Sognepræsten, skal nyde samme offer samt den bedste Annexgård.
Mols Herred:
Udi Ebeltoft kald med Annexet Dråby, skal fremdeles være
residerende Capellan, der foruden de indkomster denne hidtil har
nydt, endnu skal nyde 20 rdr fra Sognepræsten. Uden dato 1742.
756
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. [Se tidligere]. Da
den ved Hoffet værende Svenske Minister Obriste Palmstierna har
reklameret over, at der fra Sverige til Danmark og Norge, uden pas
[er] rømte folk, så er Kongens vilje, at Stiftamtmanden undersøger
om der ikke findes sådanne folk uden pas, især af Søfolk, som
strider mod det oprettede cartels aftale af 31 marts 1738, hvilket
denne haver at indberette. 16 februar 1742.
757
Fra Christian den Sjette, Christiansborg Slot. Henviser fra
begæring fra det Franske Hof angående, at såfremt en fra Strasburg
undvegen Cassere[r?] ved navn Pierre Henry Bontemps, skulle opholde
sig i landet, han da bliver anholdt og udleveret, hvilket
Stiftamtmanden pålægges at efterkomme. 6 april 1742.
Bilag [på Fransk]:
Le Sr Pierre Henry Bontemps, cy-devant commis
Tresorier principal etc.
758
Fra Christian den Sjette, Frederiksborg Slot. Da den ved Hoffet
værende Svenske Minister Obriste Palmstierne, har ladet forestille,
at en person ved navn Peder Johan Collindre, som ved sidst afvigte
Søexpedition skal have gjort tjeneste som Escadre skriver på Galece
Escadren, men derefter i nogen tid, til regnskabs aflæggelse, er
holdt i forvaring i Stokholm, den 31 august er undveget fra
Arresten, skal denne efter Obristens ansøgning, eftersøges over alt,
og når han findes, tages i sikker forvaring. Beskrives som 30 år
eller lidt over, lang og smal af vækst, mager i Ansigt, oftest
bærende en lys Rosette Paryk og undertiden sit eget lysebrune Hår.
Var ved undvigelsen iklædt en grå Surtout. 28 september 1742.
Færdig med læsning og afskrift pakke 5-7 B5A 66-68
Breve til stiftamtmanden i Aarhus
stift
Til top