Breve
til stiftsamtmanden i Århus stift, Havreballegård og Stjernholm
amter
1682-1799 -
incl Kalø amt 1682-1683
7de
del af pakker no 15 - 16
Landsarkivet i Viborg: B5A 76 - 77
år 1778 -1788.
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
Rescripter.
Omslag 1789.
Rescripter
- Århus Amt:
1999
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Henviser til skrivelse fra den residerende
Capellan i Skanderborg Christian Schandorph, hvoraf erfares, at
Byfoged Ulrich Christian Tolstrup, den 3 februar sidstleden, for et
tilgodehavende hos Sognepræsten Hr Fabritius, bl a har fået udlæg i
Sognepræstens tiende, hvilke efter Cancelliets resolution ikke må
pantsættes på anden måde, end at Capellanen såvel som enken i kaldet
nyder forlods betaling, og det ikke synes at denne executions
forretning kan gælde i hensigt til de tiender, som ikke var
forfaldne da indførselen skete, hvorfor Kogen bestemmer, at denne
forretning skal påankes, hvortil han har forundt Schandorph
Beneficium paupertatis, hvorefter Guldberg skal anordne denne en
Procurator, der med bevillingen, efter loven, uden betaling,
forsvarligt skal føre sagen. [Se næste]19 juni 1789.
2000
Fra Chr
Schandorph, Skanderborg. [Se forrige ses af skriften at han er en
ældre mand]. Stiftamtmanden takkes for den udviste bevågenhed, samt
for det tilsendte Beneficium paupertatis. Fortsætter, at han: "For
længe siden burde ieg hawe giordt det, men mine tanker ere saa
distraherede, at ieg næsten glemmer alting, og weed icke hwad ieg
skal giøre. Nu snart j 3 aar at tiene uden Løn, at hawe Majestætets
Brew, at ieg skal aarligen nyde den j Sognekaldets Indkomster; de
andre bemægtiger sig den, og at ieg ingen Bistand faar, som kand
berolige mig. Naadige Herre, hwor tungt er icke dette? Deris
Excellencen wiiste j Winter den gunst at giwe mig det Raad, at ieg
skulle tage dom ower Sognepræsten m. m. Jeg burde adlyde, og fulgte
Deris Raad. Slaae nu icke haanden af mig" o s v, bl a at hvis han
skulle tabe sagen, ligesom han nævner, at han ikke kender nogen
Procurator som, efter bevillingen, kan føre sagen. [Se næste]. 27
juli 1789.
2001
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Henviser til ansøgning fra
Capellanen i Skanderborg Christian Schandorph, hvoraf fremgår, at
Byfogeden Ulrich Christian Tolstrup den 3 februar har foretaget
udlæg i bl a Sognepræstens tiende, for et tilgodehavende hos denne,
jvnf forrige. 19 juni 1789.
2002
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har
forundt Jens Pedersen, Jens Jensen og Jørgen Christensen af Hornborg
By, Beneficium paupertatis - fri proces - til for første instans, at
føre en sag mod dem, anlagt af deres husbonde Cancelliråd Bjørn på
Rask, fordi de ikke skal have villet forrette mere hoveri end deres
naboer med samme hartkorn, og derfor nægtet en dags kørsel med at
indføre hø i hovedgårdens lade med videre. Guldberg pålægges, at
anordne dem en Procurator, der uden betaling efter loven, med den
vedlagte bevilling, forsvarligt skal føre sagen. [Se næste]. 5 juni
1789.
2003
Fra A Flensborg,
Horsens. [Se forrige]. Henviser til modtagelsen af bevillingen til
fri proces for de 3 Raskbønder Jens Pedersen, Jens Jensen og Jørgen
Christensen af Hornborg, der skal udleveres til dem, hvilket han
havde afleveret til fuldmægtigen og befalet denne, at indkalde
nævnte bønder, og derefter mod deres kvittering, levere dem dette,
thi selv kunne Flensborg ikke være hjemme, formedelst indfaldende
Viborg Snapsting. Men da han tilbød dem det, ville de ikke modtage
det, foregivende at de ikke havde evne til at udholde proces, han
påstod da, at ville have deres skriftlige tilståelse på at de var
anbudt det, og at de ikke ville modtage det, men de svarede de
skulle alle tider vedstå, at de havde nægtet at modtage det, og de
ville selv sige Deres Excellence det siden de agtede sig til Århus i
disse dage. Da bønderne nu ej de 3 sidste gange sagen har været
foretaget i retten, har mødte eller ladet møde, men sagerne efter
Guldbergs nådige befaling er blevet udsat til 10 juli, hvorover
Flensborg befrygter, at Cancelliråd Biørn, om sagen siden skulle
blive indstævnet til Landstinget, vil påstå Flensborg mulcteret for
rettens ophold og spilde, siden sagen nu snart et år, efter
bøndernes begæring har været opsat, og de i al den tid aldrig har
fremmet noget til forsvar eller indsigelse, så tør Flensborg ikke
længere opsætte den, men nødes til den 10 juli at optage den til
doms. [Se næste]. 29 juni 1789.
2004
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Den i forrige omtalte bevilling til fri
proces for Jens Pedersen, Jens Jensen og Jørgen Christensen af
Hornborg, der tillader dem på ustemplet papir, at gå i retten i den
sag som deres husbond har anlagt mod dem, på grund af deres nægtelse
af, at ville udføre mere hoveri end deres Naboer med samme hartkorn.
På samme måde som ofte afskrevet, er der forskellige betingelser med
bevillingen, bl a at de hvis de skulle tabe sagen, skal de betale
såvel det stemplede papir som salarium til rettens Betjente m v. 5
juni 1789.
2005
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst
forundt gårdfæster Anders Jensen af Vrønding By, Beneficium
paupertatis til en sags udførelse imod nogle af hans lægdsbrødre,
der ikke skal have betalt ham deres andel af, hvad de for de i
afvigte år for 3 lægder leverede Stykheste har kostet. Guldberg
pålægges, at anordne ham en Procurator, der efter bevillingen, uden
betaling, haver at føre sagen forsvarligt. [Se næste]. 29 maj 1789.
2006
Fra A Flensborg,
Horsens. [Se forrige]. Den tilsendte bevilling til fri proces, har
han leveret til Anders Jensen i Vrønding, jvnf vedlagte kvittering,
idet han samtidig har begæret, at Rådmand Tolstrup her i Horsens må
beskikkes ham som Procurator. [Se næste]. 9 juni 1789.
2007
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Den i forrige omtalte, bevilling til fri
proces [Beneficium paupertatis] for Anders Jensen i Vrønding, til
udførelse af en sag mod andre i lægdet, på grund af deres manglende
betaling af deres andel, for de af ham i afvigte år, for 3 lægder
leverede Stykheste. Bevillingen er som altid med angivelse af
tilladelse til, at lade sagen føre på ustemplet papir og uden
betaling til rettens Betjente o s v, samt forbeholdet af betaling,
hvis han skulle tabe sagen etc. 29 maj 1789.
Påtegning:
"Ligelydende Original Beneficium er mig lefweret, og beder jeg
underdanigst, at Hr Raadmand Tolstrup i Horsens maa worde Beskikket
til min Procurator i denne sag. Wreynding den 9 juni 1789. Anders
Jensen”.
Bilag: Dateret 29
maj 1789 fra Kongen, kopi af ovennævnte bevilling til fri proces.
2008
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst
forundt Laurs Nielsen af Underup By Beneficimum paupertatis, til en
sags udførelse mod Rasmus Andersen Lykke, betræffende den førstes
forkøbs rettighed til herligheden udi hans formentlig, med
selvejerrettighed ejende gård med videre. Efter vedlagte bevilling,
skal han anordnes en Procurator, der efter loven, uden betaling,
forsvarligt skal føre hans sag. [Se næste]. 15 maj 1789.
2009
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Den i forrige omtalte bevilling, Laurs
Nielsen af Underup, til på ustemplet papir og uden betaling til
rettens Betjente, at føre en sag mod Rasmus Andersen Lykke i Kiørup,
dog som altid med visse betingelser om betaling, hvis han skulle
tabe sagen, eller i mangel af betaling, at lide på kroppen med
fængsel eller i andre måder. 15 maj 1789.
2010
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst
forundt Poul Stephansen i Horsens, forhen Styrmand på et i 1785
forulykket Skib Dorothea Maria kaldet, tilligemed de øvrige af
besætningen eller deres arvinger, Beneficium paupertatis, til en
sags udførsel mod Skibets Reder købmand Niels Hiarnøe af bemeldte
Horsens, betræffende, at han skal vægre sig ved at udbetale dem
deres fordringer for hyre med videre. Kongens vilje og befaling er,
at de skal anordnes en Procurator der med bevillingen, som her hos
in original følger til udlevering, uden betaling efter loven,
forvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 13 marts 1789.
2011
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Den i forrige omtalte bevilling til Poul
Stephansen m flere, at de på ustemplet papir og uden betaling til
rettens Betjente m v, må lade udføre en sag mod købmand Niels Hiarnø
i Horsens, der var Reder for det i 1785 forulykkede Skib Dorothea
Maria, og nu nægter, at betale folkenes tilgodehavende, tekst som
tidligere afskrevne bevillinger etc. 13 marts 1789.
2012
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Eftersom der allerunderdanigst er blevet
foredraget for ham, at det af de i følge reskript af 13 april 1764,
til Cancelliet indkomne skiftefortegnelser, ikke alene er befundet,
at de fra adskillige steder indløber så sent, at revisionen ikke kan
have den fuldkomne nytte, men at endog nogle skifteforvaltere i en
del år ganske har udeladt at indsende samme. Kongen har derfor
fundet for godt at befale, at disse fortegnelser for hvert år, skal
være indsendte til Cancelliet inden det næste års marts måneds
udgang, ligesom han har bemyndiget Cancelliet til i tilfælde af, at
dette ikke overholdes, eller ikke er indrettede efter de foreskrevne
skemaer, at måtte anvende tvangsmidler, som Plakaten af 28 maj 1771
bestemmer for efterladende Regnskabsbetjente, hvilket skal
bekendtgøres for vedkommende. 6 marts 1789.
2013
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Eftersom Frimester Skrædder Jens Christian
Reinholdt i Århus, der under 2 august 1782 allernådigst er forundt
tilladelse til, at måtte nedsætte sig som Frimester sammested, og
der med hustrues og børns hjælp, ernære sig af fruentimmer Skrædder
professionen, uden at indtræde i Lauget, nu allerunderdanigst har
andraget, at han formedelst sit svage syn, så han må have hjælp af
sine 2 sønner, der nu er bortrejst for at skaffe sig mere duelighed
i professionen, ej længere kan fortjene det nødvendige til livets
ophold for sig og sine, så tilkendegiver Kongen, at han efter
ansøgningen og Guldbergs erklæring, har bevilget, at ansøgeren må
holde en svend til hjælp med professionens fortsættelse. 9 oktober
1789.
På forsiden:
betalt Fem mk? 26 sk?
2014
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra
Elisabeth, købmand Jens Løgstrups hustru i København, samt Guldbergs
erklæring, har Kongen bevilget, at hun må nedsætte sig i Århus, og
der drive småhandel, dog bør hun underkaste sig de, ved sådan
handel, forbundne Byens byrder. 21 august 1789.
Notat på
forsiden: Betalt 5 mk? 26 sk?.
2015
Fra Christian den
Syvende, Friderichsberg. Uagtet der i reskript af 6 december 1780
allernådigst er fastsat, hvorledes godtgørelsen for de Købstads og
Landsbyjorder, som årligt bruges til Exerceer og samlings pladser
for Regimenterne, skal bestemmes, ligesom der også ved resolution af
10 oktober 1787 med videre er befalet, for at forekomme alt for
overdrevne godtgørelses ansættelser, at de skal foretages af
upartiske udenbys mænd fra en af de nærmeste jurisdictioner, så har
han dog ladet sig foredrage, at der til Rentekammeret, siden den
tid, skal være indkomne adskillige taxations forretninger, hvorved
godtgørelsen er fundet meget høj og overdreven ansat. For at
forekomme dette, befaler han, at det vel må forblive ved det
bestemte, men hvad Købstæderne angår, skal disse mænd være forbundet
til at iagttage følgende punkter: a) Markernes størrelse. b) Hvor
mange skp land der kan regnes på en Koes græsning. c) Hvad der i
almindelighed betales for en Koes græsning på ethvert sted og d)
Hvad for og eftergræsningen kan ansættes for. Endelig vil han e) at
værdien af græsningen for enhver måned for sig, såvel før, som efter
Exerceringen skal bestemmes og f) at Byen, som godtgørelsen
tilkommer, skal forbydes at benytte sig efter Execertiden af
græsningen, lige indtil denne således er istandbragt, at den igen
kan give fuldt græs, hvorimod erstatningen for denne mellemtid
tilståes af Kongens kasse, efter den fastsatte taxation for hver
måned. 14 august 1789.
2016
Fra Christian den
Syvende, Friderichsberg. Da der undertiden skal være misligheder med
den påbudte 1/4 procentum skats oppebørsel, af de debitorer som hver
termin betaler noget, ofte endog i små dele, til afdrag på det, som
de imod prioriteter i deres huse og gårde er skyldige, så vil han
for at hæve denne vanskelighed, have dette ændret til, at være i
overensstemmelse med det som for København, ved reskript af 16
december 1773, allerede er anordnet. Derefter på nærmere angiven
måde, hvorledes det fremover skal ske. 31 juli 1789.
2017
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst
forundt Mette Nielsdatter af Trige By, Beneficium paupertatis [fri
proces], til en sag om skilsmissedoms forhvervelse over hendes i
1785 undvegne mand Søren Christensen Kiær. Hans befaling er
derefter, at Guldberg anordner hende en Procurator, der med den
fremsendte bevilling, efter loven, uden betaling, forsvarligt skal
udføre sagen. [Se næste]. 31 juli 1789.
2018
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Den i forrige omtalte bevilling til Mette
Nielsdatter af Trige, hvorefter hun på ustemplet papir og uden
betaling til rettens Betjente etc, må lade udføre en sag til
skilsmisse fra hendes i 1785 undvegne mand Søren Christensen Kiær.
Som på alle bevillinger, noteres at såfremt hun skulle tabe sagen,
eller blive tildømt dens omkostninger, skal hun være betænkt på,
enten at betale det stemplede papir m v eller lide på kroppen ved
fængsel eller i anden måde, desuden at hvis hun appellerer til
Højesteret, da at betale til Underofficererne ved Livgarden til
fods, som har opvartningen ved retten, 3 rdr, hvilke skal erlægges
til Procuratoren før denne går i Højesteret etc. 31 juli 1789.
2019
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Selv om det ikke alene ved reskript til
Københavns Magistrat under 21 juni 176, som ved Plakat derfra, er
blevet bekendtgjort, at det allernådigst er blevet befalet, at alle
de som herfra ville rejse ud af landet, bør være forsynede med
vedkommende Øvrigheds pas, samt derhos forbudt, såvel dem der Paqvet
Både som andre Skippere til udførsel af landet, at modtage sådanne
rejsende, der ikke har rejsepas, såfremt de [Skipperne] ikke vil
pålægges mulct fra 10 til 50 rdr. Henviser videre til reskript om,
hvorledes sådanne pas skal udstedes og være, med fortsættelse under
3 punkter, sluttende med, at Guldberg pålægges, alvorligt at
tilholde vedkommende Betjente og andre ved Færgestederne, at holde
sig det i nævnte 2 reskripter efterrettelig, hvilket også skal
offentligt bekendtgøres. 10 juli 1789.
2020
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Eftersom der for ham er blevet ansøgt og
begæret, hans confirmation på det af Havnecommissionen i Århus under
27 april sidstleden, iflg den 12 post i reskript af 6 februar d a,
forfattede og in original vedhæftede reglement for Århus Havn, af
hvilket Cancelliet har modtaget en genpart. Kongen confirmerer samme
i alle dets ord, clausuler og punkter. Der efter under 12 poster,
udkast på et reglement for Havnen i Århus, affattet i
allerunderdanigst følge af det allernådigste reskript af 6 februar
1789. Exp: 1 post. Smakkernes liggested i Havnen eller Åløbet bliver
i almindelighed ved den søndre side, hvor de bør have fornøden
plads, alt fordi de ikke skal være dem selv eller Coffardie farten
til hinder, dog forstår det sig, at enkelte tilfælde, hvor
omstændighederne kan udfordre forandring, undtages. Under 12 post,
at alle disputter som heraf måtte rejse sig, ligesom og imellem
Smakkerne og Coffardi Fartøjerne, om deres beliggenhed i Åen, og
Sejlads til og fra samme, herunder hvad orden der i den henseende
bør iagttages, decideres straks mundtligt af Havne commissionen som
og må have myndighed til straks, at fuldbyrde dens kendelse, og i
fornøden tilfælde pålægge den eller de modvillige, en passende
mulct. Skulle nogen finde sig ved sådan kendelse fornærmet,
appelleres den til Stiftsbefalingsmanden og endelig til Hans
Majestæts Danske Cancelli, da ingen rettergang i slige tilfælde bør
have sted. 31 juli 1789.
2021
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. [5 sider]. Da forsvarsvæsenets nærværende
indretning, kræver et større antal Styk og Trosheste, samt Artilleri
og Feldt kuske, end det er er anført i reskript af 8 september 1779,
ligesom han mener, at en del af de i samme fastsatte ting trænger
til en mere forholdsmæssig bestemmelse, så har han i den anledning
anordnet en commission, hvis forslag gennem Danske Cancelli har
været forestillet for ham, hvorefter han har fundet for godt, at
gøre følgende tillæg og forandringer nemlig: 1) For den hele
Krigshær i Danmark og Fyrstedømmerne udfordres, når de skulle sættes
i bevægelse, til Artilleriets og samtlige Regimenters Feldtstykker,
Trods, Lazaret, Bagagerie m v, Officerernes Heste undtagen, hvilke
ikke af landet udskrives, i alt 330 kuske og 9266 Heste, af hvilket
antal den ene trediedel skal forskaffes af begge Hertugdømmer og de
to trediedele af Danmark, som altså i det hele tilkommer at udrede
2202 kuske og 6717 Heste o s v under 9 punkter, hvoraf bl a fremgår,
at Århus Stift skal udrede 109 kuske. 29 maj 1789.
2022
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da han allernådigst har fundet for godt, at
de Malificantere som i Island bliver dømte til fæstnings eller
tugthusarbejde, og som hidtil er sat til dette i København,
herefter, når Skipperen ved sin ankomst til et sted i Danmark eller
Norge, har afleveret dem til vedkommende Øvrighed, hvorefter de
skulle befordres til nærmeste Fæstning eller Tugthus, at det da må
være Øvrighedens sag, som afsender slige arrestanter, at påskønne og
bestemme den billigste godtgørelse, som Rederne efter forordningen
af 13 juni 1787 er tilsagt, for at medtage disse personer, hvilke
udgifter, efter omstændighederne må udredes af den Kongelige kasse.
24 april 1789.
2023
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. [6 sider]. Eftersom interessenterne i
Færgeløbet mellem Kalundborg og Århus allerunderdanigst har
andraget, at bemeldte Færgeløbs undergang, og deres derved forbundne
timelige velfærds spilde vil være nær for hånden, ifald de ikke
erholder nogen understøttelse, hvortil de som årsager har anført, at
Smakkemandskabets hyre nødvendigt har måttet forhøjes, og at alle
materialer og redskaber til fartens vedligeholdelse er ulige dyrere
end forhen, hvortil endnu kommer de Færgeløbet, ved Kongens befaling
af 14 juni 1782 samt 5 februar 1783 pålagte byrder og
indskrænkninger. I anledning af ansøgningen, samt Guldbergs
erklæring og vedkommende Collegiers afgivne betænkninger, der er
blevet ham refereret, bevilger og anordner han under 12 punkter
flere ændringer. [Se næste]. 6 februar 1789.
Notat:
Ligelydende med originalen som bevares i Sjællands Stifts arkiv.
Høegh Guldberg.
2024
Fra Haxthausen,
København. [Se forrige]. Indlagt har han den ære, til Guldberg, at
fremsende det i dag modtagne allernådigste reskript, angående
adskillige foranstaltninger i henseende til Færgeløbet mellem
Kalundborg og Århus, med tjenstlig anmodning, at samme når copi er
taget, behagelig måtte vorde remitteret [returneret], for at
vedlægges Stiftets øvrige dokumenter og brevskaber. 7 februar 1789.
2025
Fra Christian
den Syvende, Christiansborg. Eftersom Stiftsamtmanden og Biskoppen
over Sjællands Stift, ved til Danske Cancelli, at indsende 2 syns og
besigtelses forretninger der oplyser, at Nylars Kirke på Bornholm
har lidt en betydelig skade ved ildsvåde, og at sammes
istandsættelse vil udgøre 224 rdr 1 mk 8 sk, og desuden har
indberettet, at den er så forfalden at den højligt trænger til en
hovedreparation, som vil koste 1081 rdr 2 mk, men at Kirken forhen
er så gældbunden, at de ikke ved anden måde til, at kunne
tilvejebringe sådan sum, end at hver Kirke i Danmark blev pålagt at
udrede 4 mk til dette. Efter sådant andragende, har Kongen fundet
for godt, at der af hver Kirke i Danmark betales 4 mk, som efter
reskript af 12 juli 1690 skal lignes på disse, hvilke penge skal
fremsendes til Stiftamtmanden og Biskoppen over Sjællands Stift. 4
december 1789.
2026
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Ved en gennem Danske Cancelli
allerunderdanigst forestillet ansøgning, fra fæstebønderne Christen
Sørensen og Peder Johansen af Blegind By, hvori de har begæret, at
de må erholde ejendoms ret over deres fæstegårde, tilhørende Århus
Hospital, stående for hartkorn 3 tdr 4 skp 3 fc 2 alb imod, hver at
erlægge 400 rdr. Men som det af Guldbergs erklæring, der for ham er
refereret, ses at Forstanderen har oplyst, at han ikke kunne være
tjent med dette salg, da den årlige indtægt kunne beregnes til 21
rdr 7 sk, medens Guldberg derimod har erklæret, at når de hver ville
erlægge 530 rdr, kunne salget være gavnligt for Hospitalet og
beboerne blive ved gårdene, hvilken sum de også senere har erklæret
sig villige til at betale, når ansøgningen måtte bevilges, hvilket
Kongen tillader. 17 juli 1789.
2027
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har
bevilget, at der i anledning af den betydelige ulykke som i
indeværende år, ved oversvømmelse, samt Fjeld og jordskred er
overgået en del af Norge, til hjælp for den skadelidte almue i de
distrikter, hvor ødelæggelsen er sket, i Købstæderne såvel som i
København og på landet i begge Riger, må udsættes Bækkener for
Kirkedørene på en søndag, desuden ombæres Collect bøger i husene,
for derved at indsamle, hvad enhver dennem af christelig kierlighed
og medlidenhed give og meddele vil. Henviser til vedlagte genpart af
bevillingen, hvorefter Guldberg og Jansen, efter sammes indhold,
snarest muligt haver, at besørge bøgerne indrettede og ombåret, samt
Bækkener på en søndag udsatte, efter at der derom såvel som om
gavers indsamling ved Collect bøger i Købstæderne, er sket
tillysning næste søndag forhen og menigheden, hver af sin Præst er
opmuntrede til christelig medlidenhed og gavmildhed. 20 november
1789.
2028
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da Biskop Jansen i en ansøgning, som
allerunderdanigst er blevet ham refereret, har andraget, at han ved
at tiltræde Bispeembedet over Århus Stift, har forefundet
Bisperesidentzen i den brøstfældigste stand og højligt trængende til
en hovedreparation, der efter den indhentede beregning fra 2
håndværksmestre vil koste i det mindste 1050 rdr, udover hvad der
vil medgå til maling, betræk og deslige, samt at der til Bispestolen
er henlagt 100 rdr årligt af Tørslev og Dalby [Dalbyover] Sognekald,
som efter regnskabet skal være anvendt til årlige små reparationer,
men at der ved tiltrædelsen kun er overleveret 46 rdr 4 mk 15 sk,
hvorfor han er fremkommet med følgende forslag, der bl a indeholder,
at når han vil sætte Bispegården i forsvarlig stand, at han så må
beregne sig nævnte 100 rdr årligt. Videre, at alt hvad på bemeldte
reparation er anvendt, må når han vedbliver i embedet i 12 år, være
kvittet og ophævet, og han eller arvingerne ingen videre godtgørelse
kræver. På nærmere angivne betingelser, bifalder Kongen forslaget. 6
november 1789.
2029
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Eftersom forrige Provst i Houlbjerg Herred
Hans Jørgen Esmarch, Sognepræst for Houlbjerg og Granslev
menigheder, allerunderdanigst har andraget, at forrige Sognepræst
til Holbæk og Udby menigheder i Århus Stift, afgangne Provst Lauritz
Lassen, før sin død, mundtligt har tilkendegivet ham [Esmarch] som
hans svigersøn og eneste arving, at han af sin efterladte formue,
til hjælp og underholdning for fattige fader og moderløse børn ved
deres Skolegang om vinteren i bemeldte Holbæk og Udby Sogne, vil
have henlagt en capital på 100 rdr, hvoraf de skulle nyde den årlige
rente, og at han til opfyldelse heraf legerer og skænker 100 rdr på
følgende vilkår - under 6 punkter. Exp 1) At et eller flere fader og
moderløse børn som er fødte i Holbæk og Udby Sogne, nyder renterne
af denne capital ved deres Skolegang om vinteren. 2) Men skulle
ingen af dette slags børn findes i Sognene, at renten da uddeles til
fattige og mest trængende børn. 3) At Sognepræsten i Holbæk nu
værende og efterkommende, med sine medhjælpere og Holbækgårds ejers
rådførelse og samtykke, uddeler disse renter til de mest trængende
efter 1ste og 2den post. 4) At Sognepræsten anfører i sin
Sogneprotocol for de fattiges væsen, hvilke børn der have nydt del i
den årlige rente. 5) At bemeldte capital et hundrede Rigsdaler
pertueres for bestandig i Holbæks Præstegård med 1ste prioritets
pante rettighed, imod at enhver Præst deraf svarer lovlig rente til
uddeling på ovenmeldte måde, og 6) at nuværende og efterkommende
Præster i Holbæk udsteder lovlig og behørig tinglyst pante
forskrivning for disse 100 rd, som nedlægges i Stiftskisten til
bevaring, og hvoraf Holbækgårds Ejer meddeles en rigtig genpart.
Kongen stadfæster samme. 30 november 1789.
2030
Fra Christian den
Syvende, Friderichsberg. Eftersom Anders Kruuse i Horsens, der efter
bevilling af 31oktober 1787 er forundt tilladelse til at opbygge en
Grubemølle på Byens grund, allerunderdanigst har andraget, at siden
ingen bekvem plads fandtes til dette på Byens grund, er han og
medinteressenter i dette anlæg, blevet enige med Frue Etatsrådinde
Lichtenberg, om at måtte overlades en plads fra hendes indkastede
toftejord, kaldet Lergravene til byggeplads, imod vederlag af lige
så meget jord ved den nordre ende af samme toft, men at dette
vederlag ikke kan ske på anden måde, end ved nogle små Åboder,
tilhørende Sognekaldet i Horsens, også inddrages i ombytningen,
hvorfor de ligeledes har forenet sig med Sognepræsten Christian
Brøndsted, om at overlades et ligeså stort stykke af hans
embedsjord, til at vederlægge Frue Lichtenberg, og deraf at svare
ham og efterkommende Sognepræster 2 rdr i årlig afgift. Efter
ansøgningen, samt indhentet erklæring, som begge er blevet ham
foredraget, tillader Kongen det ansøgte, på de vilkår, at
Sognepræsten forsikres for den årlige afgift, således at
Interessentskabet ikke må sælge eller afhænde bemeldte Mølle eller
nogen part deri, uden at afgiften bliver bestandig reserveret som en
byrde derpå. 19 september 1789.
2031
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. [Brandt m fl efter ordre]. Kongen har under
dags dato, allernådigst forundt Friderich Christian Rosenkrantz,
bevilling til at han ved den forestående reparation af Mørche Kirke
under Rosenholm, må lade Blyet aftage og igen lade Kirken belægge
med et godt Stentag, hvilket tilkendegives for Guldberg og Jansen,
således de derefter kunne vide at rette sig. 26 juni 1789.
2032
Fra Christian den
Syvende, Friderichsberg. I en indkommen ansøgning, som er blevet ham
refereret, har fæsteren af en gård under Støvringgård Kloster Niels
Nørager i Gerlev, allerunderdanigst andraget, at ved udskiftningen
for nogle år siden, skulle han flytte sin gård a 12 tdr hartkorn til
en af Byens længst borte liggende udmarker, for at skaffe de øvrige
bekvemmere lodder, hvorved han nok fik agerlandet samlet på et sted,
men også fik udslidte jorder til hele gården, som først efter nogle
års dyrkning kunne give den sædvanlige afgrøde, samt at udflytningen
med videre har kostet ham hele hans formue, hvorfor han har ønsket
at gården må overlades ham for 2000 rdr, som han vil forpligte sig
til at udbetale til Snapsting 1790, og for indeværende år erlægge
den sædvanlig landgilde, og ellers er fornøjet med at 800 rdr bliver
hæftet på gården med 1ste prioritet og renters svarelse, desuden at
han betaler de medgående omkostninger ved handelen. Henviser til
Guldbergs og Biskoppens erklæringer, der ligeledes er refereret for
ham, der bevidner at de anførte grunde er rigtige, samt at de
anbudne vilkår er meget fordelagtige for Klosteret, idet dets
indtægt bliver 41 rdr 2 mk større end forhen, ligeledes angives en
fordel for ansøgerens arvinger, der derved kan høste frugten af hans
slid og bekostninger, til opmuntring for andre fæstebønder,
hvorefter Kongen på nærmere angivne vilkår, bl a at han skal lade
gården assurere i Brandforsikringen, approberer ansøgningen. 12 juni
1789.
2033
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret
til Danske Cancelli, der er blevet ham refereret, hvoraf fremgår, at
Proprietair Hans Hansen, som ejer af Vinderslevgård i Silkeborg Amt,
har ansøgt om tilladelse til at sælge en del af bøndergodset til
fæstebønderne, men at der ved denne handel skal møde den
omstændighed, at Vinderslev Kirke skal eje 6 tdr 6 skp 3 fc 1/2 alb
ubebygget hartkorn, som nogle bønder i Voer og Hauge har i fæste, og
nu vil købe sammen med det øvrige Vinderslevgårds hartkorn, hvilket
sidste især for bønderne i Hauge er så ringe, at de ikke kan ernære
sig ved dette uden at få Kirke hartkornet, hvorfor han ansøger om,
at måtte sælge dette til dem, mod at Kirken for den sum det kan
indbringe, for fremtiden får 1ste prioritet i Vinderslevgård. Og som
den constituerede Amtmand Niels Terslev har erklæret, at det ikke er
muligt at udfinde, hvor jorderne til Kirkehartkornet er beliggende
eller, hvad der svares af disse i landgilde, da denne er anført
under et for hele det hartkorn som bønderne har i fæste, og derfor
anbefaler ansøgningen, bevilger Kongen samme, idet han samtidig
henviser til Guldbergs og Biskoppens betænkning. 1 maj 1789.
2034
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Der er for ham blevet refereret, at efter
at to unavngivne personer til forrige Sognepræst for Værum og Ørum
menigheder, afgangne Nicolaus Wedel, havde leveret en capital på 200
rdr der skulle anvendes til gudeligt brug, har denne under 17 marts
1764 forfattet en fundatz, hvorefter renten årligt af ham blev
udbetalt til de fattige i menigheden, og at det samme blev bestemt
med 50 rdr, som en afdød person i Randers, navnlig Knud Mammen i
samme hensigt, har givet til Wedels eftermand, men at capitalen på
250 rdr som hidtil har indestået hos den afdøde Sognepræst i Værum,
nu er løskyndiget til udbetaling i førstkommende Viborg omslag. Da
en så liden sum er vanskelig at udsætte på et sikkert grundlag, har
nuværende Sognepræst Christen Evaldsen ansøgt om, at den, mod
sikkert pant må sættes i Præstegården, imod en årlig rente på 10 rdr
efter fundatzens bydende, hvilket Kongen, med henvisning til
Guldbergs og Biskoppens erklæring tillader. 24 april 1789.
2035
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Henviser til andragende fra Sognepræst
Niels Bruun i Hald, angående at den ham til beboelse anviste gård er
så aldeles forfalden, at hverken Køkken, Skorsten eller Bryghus kan
stå sommeren over, men at hele Ildsted Raden [Ister Raden -
Stuehuset] som nu består af 8 fag bondebygning, hvori der ikke skal
være et eneste beboeligt værelse, må ombygges, hvorfor han tillige
har anholdt om, at han eller arvingerne, af eftermanden i kaldet må
godtgøres med 500 rdr, når han inden Michelsdag ved gyldige og
befalede beviser, oplyser at han har anvendt denne sum på
Præstegårdens højstfornødne opbyggelse og udhusenes istandsættelse,
da der jvnf forordningen af 23 april 1781kunne afkortes hans
arvinger 1/40 del af bemeldte 500 rdr eller 12 1/2 rdr, for hvert år
han herefter henlever i kaldet. Med henvisning til indkommen
erklæring fra Biskoppen og Guldberg, og omstændighederne bevilger
Kongen, på nærmere angivne vilkår, ansøgningen. 24 april 1789.
2036
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Han har ladet sig foredrage, et fra
Sognepræsten i Viby og Tiset Peder Aabo Møller, indkommet forslag,
til bedste for Præsteenkerne i kaldet, bestående af 6 punkter, bl a:
1) At han på Præstegårdens grund vil lade opbygge et nu ganske
forfaldent og øde hus, der har bestået af 7 fag, og i stedet for
dette opføre 9 til 10 fag nyt stenhus og 4 - 5 fag til udhus, samt
indrette det således, at Præsteenkerne i kaldet, en efter den andens
død, kunne have bopæl i dette og desuden benytte sig af
haugepladsen, alt uden afgift til Præsten. 2) At Præsterne i kaldet
bestandig skulle holde denne enkebolig, med tilhørende udhuse ved
lige, såvel som hegnet om huset og haugen. 3) At Præsterne foruden
den ordinaire enkepension, skulle levere enken der bebor stedet,
årligt 4 læs godt Hø, hvert læs af 40 lispund beregnet, samt 10 læs
Skovtørv, begge dele hende tilført uden nogen udgift, så også fodre
og græsse en Ko, samt lade den af deres folk oppasse. 4) At
ansøgerens enke, om han nogen efterlader, måtte til nogenlunde
vederlag for hans bekostninger, på at opbygge nævnte enkesæde,
foruden pensionen af kaldet og det opbyggede enkesæde med dertil
lagte, årlig nyde afgrøden af 4 skp Rug og 4 skp Byg som Præsten
skulle lade dyrke og behandle lige med sit eget, og på samme måde
med gødning, pløjning, såning og høstning, undtaget Sædekornet, som
enken selv måtte levere, samt lade hende afgrøden tilhøre, som den
står på ageren, men derimod, om ansøgeren ej skulle efterlade sig
nogen enke, som kunne nyde denne afgrøde, eller ville bebo huset, at
hans Successor da måtte pålægges, at betale til hans stervbo og
arvinger 100 rdr og hans enke ligefuldt beholde enkesædet og det
under 2 og 3 bestemte. 5) At denne enkebolig, når den var opført
skulle assureres i Brandkassen og i tilfælde at den skulle afbrænde,
da igen af Præsten i kaldet opbygges imod at hæve Assurancesummen.
6) At når der ingen enker var i kaldet, Præsten da måtte benytte sig
af stedet, imod at holde det i forsvarlig stand. Da nu fornævnte Hr
Møller allerunderdanigst har ansøgt om allernådigst confirmation på
ansøgningen, og denne af Guldberg og Biskoppen samt Kirkepatronen
Christian Rudolph Philip Baron af Gersdorff er blevet understykket
som billig og velgrundet, så bevilger og approberer Kongen samme. 24
april 1789.
2037
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Der er for ham blevet
refereret, hvad der ved den anordnede Collect, til bedste for de
gevorbne Regimenters soldater børn i 1787 er indkommen, og det
derhos er taget i overvejelse, såvel mængden af de børn som der
deraf skulle understøttes, som Collectens liden sum i forhold til
dette, og at der for fremtiden rimeligvis ville indkomme en endnu
mindre sum, så giver Kongen allernådigst tilkende, at han har fundet
for godt, at denne Collect for fremtiden skal ganske ophøre. 20
februar 1789.
2038
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Eftersom Sognepræsten for Vium og Lysgård
menigheder Hr Niels Blicher, allerunderdanigst har andraget, at han
i 1785, med overformynderens Provst Fiderups samtykke, har set sig
nødsaget til, at optage 30 rdr af hans søster Gyde Marie Blichers
arvekapital, til anskaffelse af klæder med videre til hende. Efter
ansøgningen, samt Guldbergs erklæring bevilger Kongen ansøgningen.
11 april 1789.
Omslag 1790.
Rescripter
- Århus Amt:
2039
På bagsiden af
omslag: Fra N Kier, Hedemølle. Følgende befalede attester for Ning
Herred har han den ære at sende, nemlig angående: Publiqve bøder,
bøder til Justitskassen, do til Christianshavns Kirke, Suppliqver og
delinqventsager. 31 januar 1790.
Omslag 1790.
Rescripter
- Randers Amt:
2040
På bagsiden af
omslag: Fra N Kier og Møller, Hads - Ning Herredsret. Ved Hads -
Ning Herredsret er i sidste halve år ingen publiqve bøder faldet. 31
december 1789.
2041
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har
forundt Maren Laursdatter, Eskerod under Vosnæsgård, Beneficium
paupertatis, udi en sag til skilsmissedoms forhvervelse over hendes
mand Rasmus Justsen, der efter at han, formedelst begået
hestetyveri, var blevet tilfunden at kagstryges og arbejde i
Københavns Fæstning sin livstid, hvorfra han i 1786 skal være
undveget, så at der siden den tid ikke haves nogen efterretning om
hans opholdssted m v. Kongen befaler derfor, at Stiftamtmanden skal
anordne hende en Procurator, der med bevillingen, som her hos
vedlægges, uden betaling efter loven, forsvarligt skal føre hendes
sag. [Se næste]. 5 marts 1790.
2042
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kopi af den i forrige nævnte bevilling til
fri proces, for Maren Laursdatter i Eskerod, til opnåelse af
skilsmisse over hendes forsvundne mand Rasmus Justsen. Dog skal hun,
om hun skulle vinde sagen for Højesteret, være betænkt, at betale
til Underofficererne af Livgarden til fods, som har opvartning ved
retten 3 rdr, hvilket skal ske til den Procurator som fører sagen,
før denne går i Højesteret. 6 marts 1790.
2043
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. [Se senere bevilling til Dyring i samme
sag]. Da han under dags dato, har forundt Karen Jørgensdatter af
Horsens, Beneficium paupertatis til sit forsvar imod hendes mand
skomagersvend Morten Dyring, som, skønt han uden årsag skal have
forladt hende og ført et ryggesløst levnet, desuagtet har anlagt sag
mod hende til skilsmissedoms erhvervelse. Stiftamtmanden pålægges,
at anordne hende en Procurator, der efter vedlagte bevilling, efter
loven uden betaling, haver at føre sagen. [Se næste]. 31 december
1790.
2044
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kopi af den i forrige angivne bevilling til
Karen Jørgensdatter i Horsens, til fri proces i forbindelse med en
sag, som hendes mand skomagersvend Morten Dyring har anlagt mod
hende om skilsmisse, efter at han uden årsag har forladt hende. Dog
skal hun, om hun skulle vinde sagen i Højesteret være betænkt på at
betale 3 rdr til Underofficererne ved Livgarden til fods, som der
har opvartning, hvilket skal ske til den Procurator der fører sagen,
før der gås i retten 31 december 1790.
2045
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst
forundt Anna Johanne Jensdatter i Boes under Skanderborg Amt,
Beneficium paupertatis, til førelse af en sag om skilsmisse over
hendes mand Christen Pedersen Høg, som i 1783 skal være bortrømt,
uden hun siden har kunnet erholde nogen efterretning om ham.
Stiftamtmanden pålægges, at anordne hende en Procurator, som med
bevillingen, efter loven uden betaling, har at føre hendes sag. [Se
næste]. 24 september 1790.
2046
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kopi af den i forrige nævnte bevilling til
fri proces for Anna Johanne Jensdatter af Boes, til erhvervelse af
skilsmisse fra manden Christen Pedersen Høg, som i 1783 skal være
bortrømt fra hende. Dog skal hun, hvis hun skulle vinde sagen i
Højesteret, betale 3 rdr til Underofficererne ved Livgarden til
fods, som der har opvartning, hvilket skal ske før sagen lægges i
retten. 24 september 1790.
2047
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigste ansøgning fra
Peter Christophersen Mejlbye i Horsens, samt Stiftamtmandens
erklæring, har Kongen bevilget, at han, der i 11 år har tjent som
Rytter ved Slesviske Rytterregiment, men formedelst Brystsvaghed har
været nødsaget til at tage sin afsked, og uagtet han således ikke
har stået fulde 14 år i Krigstjeneste, må han dog ubehindret
fortsætte sin lærte skomagerprofession, og der udi arbejde for alle
og enhver, samt tillige holde en svend til hjælp. 20 august 1790.
Notat: Betalt 5 rdr 26 sk?.
2048
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Med henvisning til allerunderdanigst
ansøgning fra Karen Bendixdatter i Horsens, samt Guldbergs
erklæring, har Kongen bevilget, at hun med egne hænders arbejde, i
Horsens, uden hinder af Skrædder Lauget, må ernære sig af at sy
fruentimmerklæder. 13 august 1790. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk?.
2049
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. [Se tidligere bevilling til Karen
Jørgensdatter i samme sag]. Kongen har under dags dato bevilget
skomagersvend Morten Dyring i Horsens, Beneficium paupertatis [fri
proces], til skilsmissedoms forhvervelse over hustruen Karen
Jørgensdatter, der skal have begået utroskab mod ham, og avlet 2
børn med en anden. Hans befaling er videre, at Guldberg skal anordne
Dyring en Procurator, der med vedlage bevilling, uden nogen betaling
efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 26 marts
1790.
2050
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kopi af den i forrige angivne bevilling til
fri proces, for skomagersvend Morten Dyring i Horsens, til opnåelse
af skilsmisse fra hustruen Karen Jørgensdatter, der skal have begået
utroskab mod ham og avlet 2 børn med en anden. Dog skal han, om han
skulle vinde sagen i Højesteret, betale 3 rdr til Underofficererne
ved Livgarden til fods, som der har opvartning, før sagen føres i
retten. [Se følgende]. 26 marts 1790.
2051
Fra Morten
Dyring, Horsens. [Se forrige]. Udi sagen mod hustruen Karen
Jørgensdatter, i følge det bevilgede Beneficium paupertatis af 26
marts sidstleden, til en agtende Tamperretssag til skilsmissedoms
forhvervelse, kunne hun formodentlig behøve og påstå sig et forsvar,
indstiller derfor til Guldberg om et sådant skal beskikkes hende
uden betaling, og i så fald beder han underdanigst, at hende en
sådan måtte beskikkes. [Se næste]. [Dato ikke angivet]. 28 april
1790?.
2052
Fra Morten
Dyring, Horsens. [Se forrige]. "I underdanighed udbad deris Ydmyge
og underdanige Tiener, at welædle Herretsfoged Kiær maatte bliwe
Constitution[eret], da han har lowed at paatage sig min wigtige sags
udførelse, og da hand tilmed har wed dend aarsag imodtaget mine
documenter og Allernaadigst Meddeelte Beneficium paupertatis og
derwed anmodet mig, at indhænte hos deris Welædelhed Constitutionen
til hannem, Enten Mig eller hannem maatte Tilsændes, forwenter ieg
med første mulighed ombedte Naade: - og henlewer derwed i største
underdanighed Morten Dyring". 28 april 1790.
2053
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning om
Kongens confirmation på efterskrevne gavebrev, fra undertegnede
ægtefolk der er selvejerbønder i Boes By, Dover Sogn, Skanderborg
Amt, [der] af en hiertelig ihukommelse om den algode Guds bestandige
og nådige varetægt og velsignelse over os fra vor ungdom, [har]
besluttet at testamentere og bortgive, ligesom vi hermed til gudelig
brug bortskienker en liden del af den timelige velsignelse Gud
nådeligen har skiænket os, nemlig 300 rdr, siger tre hundrede
Rigsdaler, der skal være en capital, hvis renter skal alene på
efterskrevne måder komme Dover Sogn til gode, og det uden pretension
enten af vore arvinger eller andre, siden vi, Hans Kongl. Mayts
Cassa undtagen, hverken er i gield til nogen, og ikke herved
bortgiver uden en liden del af det, som hans Kongl. Mayestæts
allernådigste lovs Pag 753 art 15 tillader os at bortgive og som vi
virkeligen eye. Derefter under 6 punkter, videre om hvorledes der
skal forholdes med denne gave, bl a under pkt 6, hvor der under 10
oktober 1789 signeres af Peder Jensen og hustru Margrethe Olesdatter
[LS]. Det er bekiendt nok udi egnen, at owenundertegnede Par folk er
iblandt bønder welhawende folk, og om de end bortgiwe dobbelt eller
4 dobbelt saa meget som her udi benæwnes, troer man dog, at dette
endda ikke nær war deres halwe boeslod. Svejstrup den 10 oktober
1789. Jes fæster Sognepræst. Niels Jensen Skoleholder i Sveistrup.
Sluttende med at Kongen confirmerer og stadfæster gavebrevet. [Se
næste]. 8 januar 1790.
2054
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Ligelydende med det i forrige angivne
gavebrev, fra selvejerbønderne Peder Jensen og hustru Margrethe
Olesdatter i Boes. 8 januar 1790.
2055
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Henviser til andragende fra Sognepræsten Hr
Christian Gøtzsche i Ørsted, hvori angives, at der samme sted, til
fordel for såvel hustruen, om hun skulle sættes i enkestand, som
efterkommende enker i kaldet, bekvemmeligt kunne indrettes et
Præsteenkesæde, og han derhos har anholdet om Kongelig approbattion
på adskillige forslag, hvorefter Kongen tilkendegiver, at efter
samme, samt Kirkepatronens påtegning, såvel som Guldbergs og
Biskoppens erklæring, der er foredraget for ham, bevilger og
anordner han under 9 punkter, bl a under pkt 1) At det kaldet
tilliggende hus må blive et bestandig enkesæde for Præstenkerne i
kaldet, således at ansøgerens hustru, om hun måtte blive dette,
først og ene må nyde dette til beboelse, så længe hun hensidder i
enkestand, uden afgift, men siden dette hus, der nu beboes af
Tømmermand Anders Christensen, skal være langt fra Kirken og Skolen,
må sammes tilliggende haugeplads ombyttes med et Stenalt hovedgård
tilliggende hus og haugeplads, der nu skal være beboet af Søren
Peitersen og ligge meget bekvemt i henseende til Kirken og Skolen,
hvilken ombytning tager sin kraft fra denne befalings dato. Derefter
videre under følgende punkter, sluttende under 9 med, at skulle
nogen tvistighed angående enkesædet opkomme mellem Præsten og enken,
da skal samme underkastes Stiftamtmandens og Biskoppens afgørelse og
ved denne have sit forblivende. 5 februar 1790.
2056
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Eftersom der for ham er blevet foredraget,
en fra Greve Jørgen Scheel indkommen ansøgning, hvori han, for at se
de vanskeligheder hævede, der ellers ville møde ved Åstrup Byes
udskiftning, allerunderdanigst har begæret Kongelig approbattion på,
at den i Byen værende Mensalgårds hartkorn 7 tdr 2 skp 2 fc 2 alb
måtte indgå i ligningen og udskiftningen med de øvrige 7
gårdbeboere, således at hver af dem fik 7 tdr 1 skp, samt at de i
Byen værende 2 huse 10 skp hartkorn, imod at den derpå heftende
rettighed, nemlig til Sognepræsten i Grenå 2 tdr 4 skp Rug og 4 tdr
5 skp Byg med opmål, samt til Århus Latinske Skole årligt 1 tdr 7
skp Rug og 2 tdr 2 skp Byg til rette tid af Byen erlægges, da alle
beboerne for eftertiden skulle deltage i dette og blive ansøgeren
ansvarlig. På nærmere beskrevne vilkår, approberer Kongen
ansøgningen. 19 marts 1790.
2057
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Der er for ham allerunderdanigst blevet
foredraget, en ansøgning fra Doctor Medæcina Christopher Ditlev
Hahn, Stifts Physicus i Århus, hvori han ansøger om at han, som i
mange år har betjent dette embede med [for] 200 rdr i gage, til hans
og 4 uforsørgede børns nødtørftige underholdning må nyde et årligt
tillæg på 200 rdr, samt diætpenge ved forefaldende embedsrejser i
tilfælde af smitsomme sygdomme, såvel som ved syns og obductions
forretninger. Med henvisning til ansøgningen, samt indhentet
erklæring fra Guldberg og Biskoppen, bevilger Kongen, i betragtning
af de ham meddelte fordelagtige vidnesbyrd, at han tilståes 400 rdr
i årlig gage, hvilke efter den af Guldberg forfattede ligning, skal
udredes som følger, nemlig under pkt 1) fra de 105 adelige complette
Sædegårde, hvoriblandt regnes de 12 udi det Skanderborgske distrikt
sidst oprettede gårde a 1 rdr 2 mk i alt 140 rdr. 2) Købstæderne i
alt 76 rdr. 3) Gejstligheden i alt 123 rdr 4 mk. 4) Verdslige
Embedsmænd i alt 24 rdr 2 mk. 5) Hospitalerne i Århus, Horsens,
Randers og Handstedgård samt Hørningske stiftelse 30 rdr og 6)
Støvringgård Kloster 6 rdr i alt 400 rdr. 9 april 1790.
2058
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Eftersom Kammerråd Mathias Poulsen Secher
af Sødringholm allerunderdanigst har andraget, at han i
overensstemmelse med afgangne Frue Cancellirådinde Steenfeldts
Codicil og sidste vilje, ved sin under 12 juni 1786 udstedt, og til
Århus Stiftskiste indleveret panteforskrivning, har givet bestandig
forsikring og 1ste prioritet i den ham tilhørende Demstrup
hovedgård, for den af enken, til Råby Sogns fattige legerede, og af
ham modtagne capital på 2000 rdr, men at denne hæftelse, da han nu
agter, at afhænde Demstrup hovedgårds mark parcelvis, er ham til
megen byrde og besvær etc, hvorfor han ønsker en omvexling, således
det herefter må hæfte på Råby Kirke, siden just de fattige af dette
Sogn nyder renten, og Kirken som er vel vedligeholdt står for 16 tdr
6 skp hartkorn, samt hæver tienden af 207 tdr 3 fc hartkorn, hvilken
indtægt i det mindste udgør 207 rdr, og kan anses som fuldkommen
sikkerhed for capitalen. Efter ansøgningen, samt erklæring fra
Guldberg og Biskoppen, bevilger Kongen ansøgningen. 23 april 1790.
2059
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Henviser til memorial til Danske Cancelli
fra Biskoppen og Guldberg af 29 forrige måned, der for ham er blevet
foredraget, hvoraf fremgår at de, efter Cancelliets skrivelse af 26
december forrige år, har foranstaltet at et Borup Præstegård
tilliggende stykke jord bestående af 16 tdr opbrudt Hedejord, som
ved udskiftningen skal være anvist Præstegården, der er over 4 mil
fra samme og adskilt fra de øvrige marker, så den ikke uden nogen
vanskelighed kan benytte sig af denne udlod, og derfor er blevet sat
til offentlig auction på følgende vilkår, nemlig enten at bortsælges
for en vis sum, uden nogen årlig afgift, imod at halvdelen udbetales
og halvdelen bestandig bliver stående som 1ste prioritet og gangbar
rente, eller med forbehold af en vis årlig afgift, nemlig 1 tdr Rug
2 tdr Byg og 3 tdr Havre, samt at Procurator Johan Henrich Høeg i
Randers, under de først angivne vilkår er blevet højstbydende med
531 rdr og at en købmand fra Randers under andet vilkår har budt 205
rdr. Kongen bevilger derefter, at jorden fra Borup Præstegård må
overdrages til Høeg for de tilbudte 531 rdr, således at halvdelen på
nævnte måde bliver stående, og de resterende 265 rdr, ligesom
Stiftets øvrige publiqve penge udsættes mod behørig sikkerhed. 23
april 1790.
2060
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da Biskop Jansen, i anledning af
Degnekaldets vacance [ledighed] i Giern og Skanderup [Skannerup]
Sogne, i skrivelse til Danske Cancelli, der for ham er foredraget,
har indberettet, at der i hovedsognet Giern, foruden Degneboligen er
af de funderede Skoler, hvorunder begge Sogne er henlagte, men at
ungdommen i Skanderup Sogns Byer og steder, hvilket skal være hen
ved en halv mil fraliggende, ikke har nogen nytte af Skolen, men at
dette Sogns beboere, som må contribuere anseligt til Skoleholderen
og Skolens vedligeholdelse, ikke formår at holde nogen særskilt
Skoleholder, således ungdommen opvokser i vankundighed, hvorfor
Biskoppen mener, at det siden Degnens forretninger i bemeldt Sogne,
der kun består af 247 tdr hartkorn, ikke er af den vidtløftighed, at
samme kan anses at være til mindste hinder for Skolehold, ville det
være bedre, at han tillige holdt Skole i Annexet, end at han bor
ledig i hovedsognet, ved siden af den derværende Skoleholder o s v.
I anledning af foranførte, samt Guldbergs betænkning, bevilger
Kongen, at den nuværende Skoleholder i Giern tillige beskikkes til
Degn for dette Sogn, og at en anden må antages til Degn og
Skoleholder i Skanderup Sogn, til hvilken ende han allernådigst vil
have anordnet følgende under 3 punkter, bl a at der forfattes en
passende ligning og deling, af det ledige Degnekalds indkomster
mellem Degnene og Skoleholderne i begge Sogn etc. 8 oktober 1790.
2061
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Eftersom der allerunderdanigst er blevet
foredraget for ham, at Domkirken i Ribe er så brøstfældig, at
bekostningerne til de forefundne manglers istandsættelse, efter
overslag og derpå holdte licitation vil beløbe sig til mere end
10000 rdr, men at Kirken selv næppe har 1000 rdr, som tilligemed den
del af dens bøndergods, der uden alt for kendeligt tab kan
bortsælges, ikke vil være tilstrækkeligt til dette. Kongen
tilkendegiver derfor, at der til at erholde det manglende til denne
så højstnødvendige og uopsættelige reparation, har han under dags
dato har bevilget og anordnet, at der i København og alle Købstæder
i Danmark må ombæres Collectbøger i husene, for derved at indsamle,
hvad enhver af et Christeligt Hjerte ville give og meddele. Henviser
videre til vedlagte bevilling, hvorefter Stiftamtmanden og
Biskoppen, snarest muligt skal besørge de i så måde behøvende bøger,
samt ombæringen, og efter indsamlingen, indsendelse af pengene til
Danske Cancelli. 5 november 1790.
Bilag: Fra
Christian den Syvende, Christiansborg, dateret 5 november 1790.
Ovennævnte bevilling, til ombæring af Collectbøger i København og
Købstæderne i Danmark, til fordel for Ribe Domkirke.
2062
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Henviser til Guldbergs skrivelse til Danske
Cancelli, som for ham er blevet foredraget, hvoraf fremgår, at denne
med fælles bestræbelser har søgt, at bringe det i Århus forfaldne
Danske Skolevæsen på en bedre fod, og at der nu er indrettet 5
Skoler, over hvilke den umiddelbare inspection er delt mellem de 5
Præster, således enhver skal sørge for sin Skole, herunder med
antagelse af lærer, ligesom menighederne er blevet opmuntret til
frivilligt, at give noget til Skolerne bedste. Dog anses det
nødvendigt, at Skoleholderne får noget bestemt til husleje, for at
kunne forskaffe plads og lejlighed til undervisning på et bekvemt
sted. Efter det af Guldberg foreslåede, vil Kongen have anordnet, at
der indtil anden udvej kan findes, skal der til dette brug erlægges
1 skilling af hver rigsdalers grundtakst i Århus, og at samme skal
inddrages under vægter og Sprøjteskolens årlige repartition, samt
modtages af Kæmneren, som derefter på Stiftamtmandens og Biskoppens
anvisning udbetaler pengene til Skoleholderen. 26 november 1790.
Enslydende bilag
dateret 26 november 1790 fra Kongen.
2063
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kongen har tilladt trykkefrihed i Rigerne i
det øjemærke, at kundskab desto mere kunne udbredes, og han har
afskaffet censuren, på det at enhver god og oplyst mand, ikke derved
skulle hindres fra at fremsætte sin mening om, hvad han efter sin
indsigt tror at kunne bidrage til at fremme det almindelige bedste,
der er en så vigtig genstand, for ham som Konge og Lands fader. Men
han ser med mishag, at nogle ildesindede personer misbruger denne
frihed til at håne de offentlige foranstaltninger, og angribe
agtbare medborgeres ære, uden at de tør være deres navne bekendte,
retfærdighed opfordrer ham da til at sætte grænser for denne
frækhed, og at betrykke enhver af de kære undersåtters gode navn og
rygte under lovens beskærmelse. Til at håndhæve reskriptet, og
beskytte den ved 14 september 1770 indførte trykkefrihed, vil han
derfor på det alvorligste have gentaget og skærpet reskriptet af 7
oktober 1771, som forbyder at misbruge denne frihed til de
borgerlige loves overtrædelser, og underkaster såvel deslige
skrifters forfattere som Bogtrykkere lovens straf. Nævner videre, at
en grund kan være urigtig fortolkning af reskript under 20 oktober
1773 o s v. 3 december 1790.
2064
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Han har ladet sig allerunderdanigst,
foredrage en forestilling fra Guldberg og Jansen omhandlende, at de
til at ophjælpe fattigvæsenet og hemme betlerie i Købstæderne, især
af børn som det skadeligste, siden disse derved opdrages i
vankundighed, ledighed og ondskab til deres egen ulykke, og således
bliver Staten til byrde, hvortil ikke kendes kraftigere middel, end
at der kunne findes udveje til understøttelse for arbejdshuse og
spindeskoler, og disse derved sættes på en fast fod. Fremgår videre,
at der allerede findes sådanne spindeskoler i Århus, Randers,
Horsens og Mariager, men at disse, siden de næsten kun vedligeholdes
af frivillige gaver, der er uvisse, og derimod deres afgifter er
betydelige, står de i fare for at ophøre af mangel på indtægter,
hvilket skal være tilfældet med den i Århus, der ikke anden vis
indtægt skal have end 72 rdr fra spindeskolernes direction, som
langt fra skal være nok til vedligeholdelse og andre udgifter.
Videre angiver de, at Hospitalerne i Randers, Århus og Horsens, har
et vist overskud, som de ikke mener kan anvendes bedre, end til at
skaffe sådanne fattige folk arbejde og de unge i tide afholdes fra
lediggang og betleri. Efter forslaget, bestemmer Kongen, at det må
være dem tilladt, at anvende af Hospitalernes værende overskud til
syv spindeskoler, som dels allerede findes, dels kunne blive
indrettet i Stiftets Købstæder, 450 rdr fordelt efter stedernes
størrelse, de fattiges mængde etc, omtrent således til spindeskolen
i Århus 150 rdr, Randers 80 rdr, Horsens 80 rdr, Grenå 40 rdr,
Ebeltoft 40 rdr, Skanderborg 30 rdr og Mariager 30 rdr. 24 december
1790.
2065
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kongen har allernådigst fundet for godt, i
overensstemmelse med det under 14 september 1742 udsendte reskript
til Stiftamtmanden og Biskoppen over Sjællands Stift, herved at
anordne og fastsætte, at de som indkommer i Dårekisterne ved
Hospitalerne i Århus Stift, og ikke efter loven af deres egne
midler, eller med pårørendes understøttelse, men af publiqve penge
skal underholdes, skulle af Hospitalets midler alene som dertil
trængende og værdige, men af ingen anden publiqve kasse nyde
vedbørlig forplejning og tilsyn. 31 december 1790.
2 enslydende
kopier:
Dateret 31 december 1790 fra Kongen.
2066
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Der er for
allerunderdanigst blevet foredraget, en fra Doctor Medicino
Christopher Dethlef Hahn, Stifts Physicus i Århus, indkommen
ansøgning om, at han som i mange år har betjent dette embede mod en
årlig gage på 200 rdr, at der til hans og 4 uforsørgede børns
nødtørftige understøttelse, må ydes et årligt tillæg på 200 rdr, og
diæt penge ved forefaldende embedsrejser i tilfælde af smitsomme
sygdomme, såvel som ved syns og obductionsforretninger. Kongen
tillader, at lønnen stiger til 400 rdr årligt, som på nærmere
angivne måde lignes på 105 adelige complette Sædegårde med 140 rdr.
Købstæderne med 76 rdr. Gejstligheden med 123 rdr 4 mk. Verdslige
Embedsmænd med 24 rdr 2 mk. Handstedgård og den Hørningske stiftelse
med 30 rdr og Støvringgårds Kloster med 6 rdr. 9 april 1790. Notat:
Betalt 5 rdr 26 sk.
2067
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Henviser til Guldbergs skrivelse af 27
november til Danske Cancelli, som han allerunderdanigst har ladet
sig foredrage, hvori andrages, at indrettelse af et Sygehus i Århus
er særdeles nødvendigt og kunne virke meget godt, såvel for Byen som
for landet, samt at der dertil er fundet, og for en billig pris, er
købt et bekvemt sted i Byen, liggende tæt ved distrikts Chirurgens
bopæl, og at bortset fra nogle få selvejere, har vedkommende
samtykket i denne indretning, hvorefter ønskes Kongens approbattion
på efterfølgende 6 poster, bl a at stedet så hastigt som muligt, på
billigste måde må indrettes til et Sygehus, hvori fattige og med
smitsomme sygdomme befængte fra Århus samt Ning - Hasle - Vester
Lisberg - Sabro og Framlev Herreder, nogle godser undtaget som
tilhører Frijsenborg, der har sin egen Chirurgum, kunne indtages til
helbredelse på almindelig bekostning, o s v over de næste poster,
sluttende med, at Kongen i alle måder approberer forslaget. [I
øvrigt findes mere om Sygehusets oprettelse i tidligere behandlede
stof: Indkomne breve til Amtmanden]. 15 januar 1790.
Bilag:
2
enslydende kopier af ovenstående.
2068
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Der er for ham allerunderdanigst blevet
foredraget, at det ved forefaldende reparationer på offentlige
bygninger, ikke sjældent indtræffer, at de i Købstæderne værende
håndværksfolk, ikke alene er meget mådelige i deres arbejde, men
endog have mangel på forlag?, samt at de ved slige lejligheder gør
indbyrdes foreninger, hvorved arbejdet ofte bliver meget slet og
overmåde dyrt. Han vil derfor have anordnet, at når noget arbejde
ved offentlige bygninger for fremtiden skal foretages, skal sådant
sættes til licitation, således at alle og enhver må påtage sig
arbejde og til dets udførelse bruge hvilke håndværkere de selv vil,
hvorefter Guldberg og Jansen sig haver at rette og tilkendegive for
vedkommende. 9 april 1790.
2069
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har
forundt Simon Simonsen af Saksild Sogn, Beneficium paupertatis til
at udføre en, imod ham af Rasmus Nielsen i Halling, på formentlig
urigtige grunde, til fæstes fortabelse, anlagt sag, så er hermed
hans vilje, at Simon Simonsen anordnes en Procurator, der efter
vedlagte bevilling, uden betaling efter loven, forsvarligt skal
udføre hans sag. 22 januar 1790.
2070
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kongen har allernådigst fundet for godt, og
herved vil have anordnet, at hvor umyndige og uopdragne børn i
Amterne under Århus Stift, måtte tilfalde nogen arv, der ikke
beløber sig til 20 rdr for hver, må samme, for at spare vedkommende
for de deraf flydende omkostninger og vidtløftighed til forældrene,
formynderne eller fosterfædrene, imod afkald og kvittering,
udbetales for at anvendes til deres underholdning og øvrigt
nødvendigt, uden at indleveres i overformynderiet. 17 december 1790.
2 enslydende
bilag, under samme dato.
2071
Fra Christian den
Syvende, Da han under dags dato, allernådigst har forundt gårdfæster
Anders Olesen af Hvidsted [Hvilsted?] under Skanderborg Amt,
Beneficium paupertatis for anden instans, udi en mod ham af hans
husbond, Christen Lang på Rantzausgave, anlagt sag, dels for en
formentlig restance på 140 rdr og dels til fæstes forbrydelse, der
ved underretten er pådømt, og af den sidste til Landstinget
indstævnet. Guldberg skal derefter anordne ham en Prokurator, der
efter den vedlagte bevilling, uden betaling efter loven, forsvarligt
haver at udføre sagen. [Se næste]. 10 december 1790.
Bilag: Enslydende
og under samme dato kopi af ovenstående bevilling.
2072
Fra Lautrup, m
fl, Landstings Domhuset - til Guldberg. [Se forrige]. Da den fra
Guldberg indsendte genpart af Kongeligt reskript, hvorved Anders
Olesen er bevilget fri Procurator, behøver Guldbergs verification
for at blive efterkommet, tilbagesendes genparten med ønsket om
dette, der derefter fremsendes til Procurator Stabel i Viborg, til
hvem bevillingen er overladt, med ordre om, at han på lovlig måde
behandler sagen. 20 januar 1791.
2073
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Tilkendegiver, at han efter Andreas Møller
i Århus, for hans søn Kleinsmedesvend Gotfried Daniel Simoni,
allerunderdanigst gjorte ansøgning, samt Guldbergs erklæring,
allernådigst har bevilget, at denne der har arbejdet som svend i 8
år, men til at nedsætte sig som mester i Lauget, ikke formår at
udrede de omkostninger der udfordres, til at sidde mestersvends år,
i Århus, efter gjorte mesterstykke, må nedsætte sig som Kleinsmed
mester i Lauget, uden at sidde mestersvends år. 12 november 1790.
Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.
2074
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Eftersom snedkersvend Poul Jacobsen i
Århus, allerunderdanigst har andraget, at han der har udlært
snedkerprofessionen i København, og sammesteds har arbejdet nogle år
som svend, nu ikke, formedelst årenes tiltagelse, samt indfindende
sygdom og svaghed, kan præstere det af ham, som svend hos en mester
med rette affordrende arbejde, ej heller formedelst sin fattigdom,
formår at bestride de til mesterstykkes forfærdigelse medgående
omkostninger med videre, så bevilger Kongen med henvisning til
ansøgningen, at han må nedsætte sig som Frimester i Århus, og med
egne hænders må ernære sig som sådan. 15 oktober 1790. Notat: Betalt
5 rdr 26 sk.
2075
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har
forundt Ole Jensen, Niels Jensen og Jørgen Rasmussen m flere i Såby,
under Skanderborg Amt, Beneficium paupertatis til en sags udførelse
mod Etatsrådinde Rothe af Århus, angående opfyldelsen af den
skriftlige forsikring, som hendes mand, afgangne Etatsråd Rothe,
forhen ejer af Urupgård, under 12 januar 1784 skal have givet dem,
angående at de ved gårdens salg, for livstid skulle beholde deres
Konge og Kirkekorn tiender mod 40 rdr indfæstning og årlig afgift på
10 mk af hver tdr hartkorn m v. Kongens vilje og befaling er
derefter, at Guldberg anordner dem en Procurator, der efter vedlagte
bevilling, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre
deres sag. 17 september 1790.
Bilag: Fra
Kongen, kopi af ovennævnte bevilling til fri proces, dateret 17
september 1790.
2076
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Der er allerunderdanigst blevet foredraget
for ham, at Magistraterne og Byfogederne i Købstæderne ofte hindres
i, at give de af Stiftamtmændene, til Kongens tjeneste, forlangte
oplysninger, på grund af, at Byens formænd eller deputerede borgere
ofte i lang tid udebliver med deres svar til Magistraterne, hvorfor
han allernådigst vil have anordnet, at når formændene ikke efter 8
eller det seneste 14 dages forløb, indkommer med det i berørte
tilfælde affordrede, eller anmelder og beviser gyldig forhindring,
må Stiftamtmanden dictere og affordre dem en mulct på 1 rdr, og
derefter for hver overskydende dag 16 sk, indtil svaret er
indkommet, hvilket skal deles lige mellem Byen og de fattige, og
ellers i mangel af mindelig betaling inddrives ved udpantning eller
militair execution, og efter påfordring erlægges af formanden, imod
regres til de øvrige, for så vidt de sidste må være skyldige i
opholdet.. 26 marts 1790.
Bilag: Dateret 26
marts 1790 enslydende kopi.
2077
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Som der for ham er blevet
foredraget, at de små arveparter som tilfalder umyndige, er
overformynderierne til besvær og ikke indbringer deres ejere nogen
synderlig fordel, når de endog med andre capitaler kunne blive
udsatte på rente, men at det ville være til mere nytte, når de efter
Øvrighedens tilladelse, under en god mands opsyn måtte anvendes til
myndlingernes fornødenheder. I betragtning af dette, samt i
overensstemmelse med den under 18 januar 1776 ergangne befaling til
Stiftamtmanden over Aggerhus stift, bevilger Kongen, at alle de
parter som er under 20 rdr og falder i Købstæderne, eller til
sådanne myndlinger som opdrages samme sted, må udgå af
overformynderiets rulle, imod at der tilstilles Magistraten en årlig
fortegnelse over disse værger der har samme i hænde eller hvor
pengene ellers er etc. 26 marts 1790.
Bilag. Dateret 26
marts 1790 fra Kongen, enslydende kopi.
2078
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Henviser til allerunderdanigst ansøgning
fra skomagersvend Dines Brixen i Århus, hvorefter han har bevilget,
at han som har anvendt sin tid på at lære skomagerprofessionen, og i
12 år derpå har arbejdet som svend, i Århus må nedsætte sig som
Frimester, og med egne hænder må drive berørte hans lærte
profession. 2 januar 1790. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.
Omslag 1791:
Rescripter
- Århus:
2079
På bagsiden af
omslag: Fra Jens Paulin, Håsum og Berg, Veggerslev. Under den
gejstlige jurisdiction i Nørre Herred er ingen bøder i afvigte år
1785 faldet til Justitskassen, heller ingen 6te og 10de penge. 14
januar 1786.
2080
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigste ansøgning fra Anne
Marie Brøgh? i Horsens, samt Guldbergs erklæring, har Kongen
allernådigst bevilget, at hun der i 2 år, hos en mester sammesteds
skal have lært fruentimmer Skrædderprofessionen, med egne hænder og
uden hinder af Skrædderlauget, samme sted må ernære sig af alle
slags fruentimmer Skræddersyning, for at underholde sig og den
aldrende moder. 23 september 1791. Notat: Gratis.
2081
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra
afskediget Rytter Anders Erichsen Bønnelykke i Horsens, samt
Guldbergs erklæring, har han allernådigst bevilget, at denne der har
lært Grov og Kleinsmed professionen, og i 12 år og 4 måneder tjent
som Rytter og Fahnsmed [Fanesmed] ved Slesviske Rytter Regiment, men
formedelst svaghed har været nødsaget til at forlade Krigstjenesten,
at denne i Horsens ubehindret må ernære sig af professionen, samt
derved holde en svend til hjælp, hvorimod han da bør af sådan sin
næring skatte til Byen, ligesom andre håndværksfolk. 9 september
1791. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.
2082
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Tilkendegiver, at han efter Maren
Jensdatter af Åle By under Silkeborg Amt, hvis mand Niels Hansen for
omtrent 9 år siden, uden nogen årsag, skal være bortrømt,
efterladende hende og 3 små børn i den yderste fattigdom, hendes
allerunderdanigste ansøgning, samt Guldbergs erklæring, har
bevilget, at en hendes bortrømte mand, efter hans moder tilfalden,
og under Århus Stift overformynderi indestående arv på 6 rdr 2 mk 12
sk, må udbetales til brug for børnenes opdragelse. 2 september 1791.
2083
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, forundt Bodil
Jensdatter af Tønning Sogn bevilling til på ustemplet papir, at
udføre en sag til skilsmissedoms erhvervelse over hendes mand Anders
Sørensen, som for 8 år siden skal være bortrømt, uden hun siden har
hørt noget fra ham. Guldberg skal derefter anordne hende en
Procurator, der efter bevillingen, som her hos in original følger,
for vedkommende at tilstilles, uden nogen betaling efter loven,
forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste]. 5 august 1791.
2084
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kopi af det i forrige nævnte Beneficium
paupertatis til Bodil Jensdatter af Tønning, for at søge skilsmisse
fra hendes, for 8 år siden bortrømte mand Anders Sørensen. Dog skal
hun, om hun skulle vinde sagen for Højesteret, tiltænkt være, at
betale til Underofficererne ved Livgarden til fods, som ved retten
har opvartning 3 rdr, hvilke hun haver at levere til den Procurator
som fører sagen, før han går i Højesteret. [Se næste]. 5 august
1790.
2085
Fra H L v Bülow,
Skanderborg. [Amtmanden - se forrige]. For det meget højstærede af
12 august tilsendte Beneficium paupertatis til Bodil Jensdatter i
Tønning, for opnåelse af skilsmisse fra hendes undvegne mand Anders
Sørensen, bliver herved tilstillet hendes skriftlige tilståelse,
hvori hun tillige udbeder sig Procurator Holst beskikket til at
udføre hendes sag. [Se næste]. 19 september 1791.
2086
Fra Bodil
Jensdatter, Tønning Præstegård. [Se forrige]. "Herwed tilstaaer ieg,
at hawe modtaget af S: T: Hr Kammerherre og Amtmand Bylow i
Schanderborg det mig allernaadigst forundte Beneficium Paupertatis
af 5te augustj sidst til at udføre en sag mod min undwigte mand
Anders Sørensen for at erholde dom til ægteskabs ophæwelse. Da høy
bemeldte Hr Kammerherren har begiært af mig, at opgiwe hwem ieg til
bemte sags udførelse ønskede beskicket, saa beder ieg underdanigst
det maatte bliwe Procurator Holst paa Saraberg, som ieg har for
troelighed til wil giøre sin flid og hwad Ræt er, ieg tør der for og
wente Naadigst bønhørelse". - underdanigst Bolle Jensdater. 16
september 1791.
2087
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning og
begæring fra Sabine Olive Christiane Thomsen i København, har Kongen
bevilget, at en hende, efter hendes afdøde moders morbroder Doctor
Henrich Schæfer i Horsens tilfalden, og under denne Byes
overformynderi, indestående arv på 100 rdr, må udbetales, for at
kunne anvende den til hendes fornødenheder. 15 juli 1791. Notat:
Betalt 5 rdr 26 sk.
2088
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra Karen
Geertsdatter i Horsens, samt Guldbergs erklæring, har han
allernådigst bevilget, at hun i Horsens, ubehindret af
Skrædderlauget, må ernære sig af sine hænders gerning med Skrædder
syning, for derved at erhverve det nødvendige til sin, og den gamle
moders underholdning. 18 februar 1791. Notat: Gratis.
2089
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har
forundet fæstebonden Søren Pedersen af Tørring By under Silkeborg
Amt, Beneficium paupertatis, til at føre en sag for Landstinget, udi
en mod ham på hans naboes husmand Hans Haustrups vegne, af hans
husbond Justitsråd Thygesen på Mattrup anlagt sag, og ved Tyrsting -
Vrads Herredsting den 9 juni f a pådømt, betræffende, at
supplicanten [ansøgeren] egenmægtig skal have nedbrudt bemeldte
Hans Haustrups haugegærde og ompløjet et stykke af denne hauge
[Have] , som da skulle have været besået m v. Kongens befaling er,
at Guldberg, efter vedlagte bevilling, skal anordne ham en
Procurator, der uden betaling, efter loven, forsvarligt haver at
udføre sagen. [Se næste]. 28 januar 1791.
2090
Fra Kierulf, m
fl, Landstings Domhuset i Viborg. [Se forrige]. At Procurator Rosted
på Nørgård ved Viborg, er blevet anordnet for Søren Pedersen af
Silkeborg, til at udføre hans sag ved Landstinget mod Hans Haustrup,
anmeldes ærbødigst. 18 februar 1791.
2091
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Efter allerunderdanigst
ansøgning fra Anna Margaretha Hørning af København, samt den af Over
Præsident, Borgmester og Råd i København, afgivne erklæring, har han
allernådigst bevilget, at den hende, efter afgangne købmand Niels
Udstrup [Ustrup] i 1787 tilfaldne, og under Skanderborg
overformynderi indestående arv, på 30 rdr 1 mk 7 15/32 sk, må
udbetales til hende mod afkald og kvittering. 7 januar 1791.
Bilag: Fra
Kongen, dateret 7 januar 1791 enslydende kopi af ovenstående.
2092
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Ligesom han ved reskript af 12 oktober 1770
til samtlige Stiftamtmænd i Norge, har befalet, at alle som idømmes
bøder til Justitskassen, Christianshavns Kirke, Hospitaler eller
andre offentlige stiftelser, skal afsone det idømte, uagtet dommene
måtte have overstået fatalia executionis [er forældede], så vil han
også, at samme herefter skal være gældende i Danmark. 1 juli 1791.
2093
Fra Christian den
Syvende, Friderichsberg. [Meget utydelig - 5 sider]. Henviser til
Guldbergs skrivelse til danske Cancelli, som for ham
allerunderdanigst er blevet foredraget, hvori denne har forestillet,
at Århus har en liden Skov, Risskov kaldet, bestående af god Eg og
Bøg, hvilket skal være til største nytte for Byen og handelen, idet
Bolværkernes vedligeholdelse uden denne Skov hjælp ville være
vanskelig. Fremgår videre, at Skoven lider skade af inden og udenbys
Kreaturer, såvel som af tyverier, hvorfor Magistraten skal have
ladet påbegynde en indhegning af Skoven, til hvis omkostninger de
har ladet nedhugge og bortsælge en betydelig del af udgåede, og for
Havnen unyttige træer, som alene stod andre til hinder for deres
fremvækst, ligesom det også må anses for tjenligt, at forbedre de 2
Skovfogeders løn, på det at de ikke skulle fristes til utroskab.
Efter Magistratens forslag, samt Rentekammerets afgivne betænkning,
ønsker Kongen under 7 punkter, forskelligt vedrørende samme. Eks 1)
At indhegningen om Skoven, så vidt som det ikke allerede er sket,
skal sættes i fuldkommen god stand. 2) At ligeledes plantningen af
levende gærder derpå skal fuldføres. 3) At dette hegn såvel som
diget med grøft og plantningen skal vedligeholdes af Skovfogederne,
imod at de nyder hver 10 rdr i årligt tillæg til deres løn. O s v
under næste punkter. [Se næste]. 8 juli 1791.
2094
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Enslydende kopi af forrige, dog at denne er
læselig. Punkt 4) At der til opsyn med bemeldte indhegning, ligesom
og med Skoven i almindelighed, ved Stiftamtmanden, efter
Magistratens forslag, skal beskikkes en Skovinspection, bestående af
den Magistratsperson og den købmand som sidder i Havne commissionen,
samt 2de af Byens eligerede [udvalgte] mænd, hvilken Inspection skal
overværes af Stiftamtmanden med Magistraten i Skoven, foretagende
udvisninger, ligesom den også, inden noget Skoven vedkommende
besluttes, derom bør give sin betænkning. 5) At der fremdeles må
udtages, og ved offentlig auction bortsælges af de i Skoven værende
udgåede, og for Havnen unyttige træer, helst der, hvor disse hindrer
de friskes og nyttiges fremvækst. 6) At der til indhegningens
opførelse og vedligeholdelse, Skovfogedernes løn og andre ved Skoven
faldende udgifter må anvendes: a) Beløbet af de ommeldte
bortsælgende, til Havnens brug uduelige træer. b) Den årlige indtægt
af topperne fra de træer, som til Havens brug udvises. c) Hvad der
måtte betales for de, efter Magistratens anvisning, en eller anden
af indvånerne overladende Erte? Riis. 7) Disse penge modtages af
Skovinspectionen, som deraf bestrider ommeldte udgifter og for samme
indleverer årligt regnskab til Magistraten og Byens eligerede,
hvormed skal følge et syn af uvillige mænd, til bevis for, at
Skovens indhegning og dens lukke vedbørlig istandholdes. Dette
regnskab, revideret af Magistraten og de eligerede, samt decideret
af Stiftamtmanden, skal sammen med nævnte syn, følge Byens
almindelige regnskab til Rentekammeret, ligesom og, om nogen
beholdning derefter haves, samme da som Kæmner eller Byens
almindelige kasse tilhørende, skal være at anse og dertil, når
påæskes at indlevere. 8 juli 1791.
2095
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har
forundt Helle Rasmusdatter af Hørslevbolle [Hørslevboel]bevilling
til på ustemplet papir [fri proces], at udføre en sag til
skilsmissedoms erhvervelse over hendes mand Anders Rasmussen, som
efter at have øvet en hård medfart mod hende og ødt deres fælles
formue, for 5 år siden aldeles har forladt hende og 3 små børn, uden
at hun siden den tid har erholdt kundskab om hans opholdssted,
pålægger videre Stiftamtmanden at anordne hende en Procurator, der
samme sag, med den forundte bevilling som her hos medfølger, efter
loven og uden betaling, forsvarligt haver at udføre. 15 juli 1791.
Bilag: Kopi af
den i ovennævnte bevilling [Beneficium paupertatis], for Helle
Rasmusdatter i Hørslevboel, hvor også anføres, at hun skal være
betænkt på, om hun skulle vinde sagen for Højesteret, at betale 3
rdr til Underofficererne ved Livgarden til fods som har opvartning
ved retten, hvilket skal ske til den Procurator som fører sagen, før
denne går i Højesteret.
2096
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Henviser til
reskript af 6 februar 1787 hvori han har forundt interessenterne i
Færgeløbet mellem Kalundborg og Århus, en forhøjelse af
Fragttaxterne i 2 år, på de vilkår, at de i dette tidsrum skulle
anskaffe 2 nye Smakker, samt holde en mand mere ved hver Smakke. Men
de har nu igen andraget, at de ikke uden velfærds tab, kan
vedligeholde transporten mellem disse Byer, efter den ved
forordningen af 29 april 1684 og privilegiummet af 1 maj 1697
fastsatte taxt, ej heller i følge ovennævnte reskript, formår at
bygge og udrede 2 nye Smakker, alt på grund af nuværende tiders høje
priser, især på de fornødne materialer til Smakkernes
vedligeholdelse, og det på disse nogle gange tilstødte uheld m v. I
anledning af ansøgningen , samt den fra Guldberg og Stiftamtmand
Greve Knuth [på Sjælland] afgivne erklæring, bevilger Kongen
allernådigst, at de må være befriet for at opbygge og udrede de to
Smakker på vilkår, 1) at de skal være pligtige til, i oktober hvert
år, at fragte [befragte] et Coffardi Fartøj til at hjælpe med
transporten. 2) At for de rejsende, creaturer eller andet som derved
overføres, betales i fragt til Færgeløbet kun efter taxten og 3) At
om og når det tilfælde måtte indtræffe, at så megen fragt på en gang
var for hånden, at ejerne var berettigede til, efter anordningerne,
og ville have overførsel endnu ved et eller flere Coffardi Skibe,
sådan befragtning da skal være Færgeløbet uvedkommende og for deres
egen regning, hvorhos Kongen også, i betragtning af interessenternes
i nogle åringer, efter gjorte beregninger, hafte tab, allernådigst
ville have dem bevilget, at de må endnu et år nyde den forhen
allernådigst tilståede forhøjelse i taxten men ej videre. 15 juli
1791.
2097
Fra Christian den Syvende, Frideriksberg. [5 sider]. Da
lovens 3 b 6 cap 5 og 6 art har bestemt, hvorledes der skal
forholdes, når en borger i Købstæderne klager over den af de årligt
udnævnte taxerborgere, tillige med forrige års Kæmner satte taxt på
enhvers formue, hvorefter tyngderne på borgerskabet lignes, hvilket
også er behandlet i reskriptet af 2 marts 1787, hvori bl a er
befalet, at der i henseende til lignings eller ansætnings
forretningerne over indvånerne i Købstædernes pålignede skatter,
skal iagttages følgende regler: a) At forrige års Kæmnere, tillige
med de efter loven hvert år udvælgende borger skulle forfatte og
underskrive samme o s v. Men da Kongen har bragt i erfaring, at de
nævnte bestemmelser ikke opfylder den hafte hensigt, ligesom han
finder det upassende, at en enkelt Magistrats person, hvilket dog
altid ville finde sted, hvor Byfogeden er ene Magistrat, skal kunne
forandre taxerborgernes forretninger, så har han, efter at
erklæringer er indhentede, samt Rentekammerets betænkning, fundet
for godt, at foretage nogle ændringer, bl a således at Øvrigheden,
Magistraten eller Byfogeden, hvor denne tillige er Magistrat, skal
fælles med Byens repræsentanter, være bemyndiget til, når der klages
over taxerborgernes forretninger, at rette de fejl som måtte
forefindes i ansætningerne, men skulle man ikke kunne blive enige,
eller skulle klageren være misfornøjet med deres behandling, skal
Stiftamtmanden efter foregående undersøgelse, endelig [afgøre] kende
i sagen. 5 august 1791.
2098
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Jacob
Bregendahl i Århus allerunderdanigst har andraget, at han ved
adskillige ulykkelige hændelser, i forrige år har set sig nødtvungen
til, at overgive sit bo til creditorer, hvorved han er ude af stand
til at underholde sine børn, samt skaffe dem den nødvendige
opdragelse, og endelig, at renterne af den arv de 3 børn af første
ægteskab, er tillagt i mødrene arv er utilstrækkelig til dette. Med
henvisning til ansøgningen, samt Guldbergs erklæring, bevilger
Kongen, at der af hans søns Lars Nicolaj Bregendahls tilholdne, og
under Havreballegårds overformynderi indestående arv, tid efter
anden må optages 200 rdr, og ligeledes af hans døtres Sophie og Anne
Dorothea Bregendahls tilfaldne, og under samme, indestående arv 150
rdr, for på bedste måde at anvendes til deres opdragelse, ligesom
han har bevilget, at ansøgerens broder Niels Pedersen Bregendahl må
påtage sig værgemålet for disse broderbørn, siden han har erklæret
sig villig til dette. 5 august 1791.
2099
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Selv om det
allerede i reskript af 10 maj 1734 til Stiftamtmændene, er blevet
befalet, at Byens skatter overalt i Købstæderne, af Byfogderne uden
betaling og foregående lov og dom, udpantes hos de der ikke har
betalt, dog at det udpantede, på det at al lemfældighed med de
fattige kan bruges, må stå de vedkommende til løsning i 14 dage, men
ellers stilles til offentlig auction, hvilket ligeledes i skrivelse
fra Danske Cancelli af 10 januar 1778 er pålagt Byfogderne, at
overholde nævnte reskript, så har han dog erfaret, at det visse
steder skal være vanskeligt, at få inddrevet skatterne samt
Fattigkassens contingenter, hvorefter han allernådigst vil have
anordnet, at Byfogderne straks og i det seneste inden 8 dages
forløb, efter at restancelisterne ved Stiftamtmandens resolution,
skulle forrette udpantningerne eller i mangel af dette, selv
tilsvarer restancerne med regres til vedkommende. 2 september 1791.
2100
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under
dags dato, har forundt Jens Fugl med flere i Århus, bevilling til på
ustemplet papir, at udføre en sag ved første instans mod borger og
Urmager Johan Jørgen Caspeller [Caspeller] sammesteds, som uden
deres vidende eller samtykke, skal have spærret en Gyde, hvorigennem
beboerne af nogle dem tilhørende Lejevåninger af alders tid har haft
fri fart med alt behøvende til og fra stederne med videre.
Stiftamtmanden skal anordne ham en Procurator, der samme sag, med
den forundte bevilling, uden nogen betaling efter loven, forsvarligt
haver at udføre. [Se følgende]. 23 september 1791.
2101
Fra Hasselbach, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige].
Underdanigst erklæring, hvorefter de fremfører, at på grund af
medfølgende fra de eligerede mænd og fra de til nævnte Gyde stødende
beboere, har Magistraten overladt Uhrmager Caspler [Caspeller] denne
Gyde til brugelighed, men derved ingenlunde betaget, ej heller stod
det i Magistratens magt, at betage de tilgrænsende deres ældgamle
udgang til og igennem Gyden. De have tvært imod vidnefast befalet
ham, at hæve den i så måde egenmægtige foretagne spærring, og i dets
sted at rette sig efter, hvad ham var accorderet, således som
bilaget af 16 maj sidstleden udviser, men alt forgæves. De beder nu
underdanigst, at Stiftamtmanden nådigst ville bifalde deres
foranstaltning, men skulle Caspeller imod vente, ikke endda vise
skyldig lydighed får sagen til rettergang henvises. [Se følgende]. 4
juli 1791.
2102
Fra Johan Jørgen Caspeller, Århus. [Se forrige]. Som det
for ham er berettet, skal der til Stiftamtmanden være indløbet en
memorial, angående Gyden eller Snerren? som løber forbi hans
Våninger på Svinetorvet, hvilken Magistraten, på grund af de
eligerede mænds betænkning af 30 april, ved deres derpå afgivne
resolution af 3 maj, har overdraget ham til afbetjening og
brugelighed, imod en årlig afgift til Byens kasse på 4 mark danske,
samt halvt hegn mod tilgrænsende ejeres hauger, hvilket ses af
vedlagte kopi af hans ansøgning til Magistraten af 18 april, og de
eligerede mænds betænkning af 30 dito, samt Magistratens påfulgte
resolution af 3 maj sidst, desuden at vedkommende beboere, for så
vidt deres hauger løber forbi disse Smouer eller Gyder, intet har
imod at samme af ham indhegnes og tillukkes, imod at han opfører
halv hegn med dem, hvilket de på hans memorie af 28 april har
erklæret sig til, og dermed på den tid var meget vel fornøyet, denne
hans pro memoria, med vedkommendes påtegninger er i Magistratens
forvaring, deres navne er Madame Wormstrup, Poul Frausing, Peder
Weile, Torben skomagers enke, Anders Wormstrup og Anders Jørgensen
Matros. Så det kommer ham meget forunderlig, at Giørtler Jens Fugl,
fordi han låner Peter Weile penge i hans Våning vil søge at
tilbagekalde, hvad så mange skriftlig har indgået, og derefter er
tilstået ham af Magistraten, da det står ham frit for, at tage sine
penge derfra når han lyster, og den øvrige mellemhandling være ham
uvedkommende, som den der ikke er ejer af stedet. Nævner videre, at
det er befunden, at der i den megen halm som forrige åringer har
været tilført, om sommeren når alt har været tørt, har været
opkommet ild, hvilket endnu stolperne i hans baghus udviser. Rådmand
Hvid har for nogle år siden ment, at det var højst nødvendigt, at
disse Gyder af den årsag blev aldeles tillukket. Han håber, at
Stiftamtmanden ikke tilbagekalder den tilladelse han har fået af
Magistraten etc. [Se næste]. 24 juni 1791.
2103
Fra J J Caspeller, Århus. [Se forrige]. Uagtet han under 24
juni underdanigst har demonstreret for Stiftamtmanden, at Smouerne
eller Gyderne som løber forbi Madame Wormstrups hauge på den østre,
og de tilgrænsende beboeres hauger på den søndre side, bag hans
våninger og hauger, hvorledes samme af de eligerede mænd og
Magistratens derpå fulgte resolution, til fri rådighed og brug er
ham overdraget, efter at de tilgrænsende beboere i forvejen
skriftligt havde erklæret, at de intet havde at indvende mod dette,
men på den tid var meget vel fornøjede, som de også kunne være, da
de nu, imod som tilforn, slipper med halv bekostning i henseende til
plankeværks opsættelse, da han opfører det halve med dem. Nævner
videre, hvor farligt det ikke alene for Byen, men fornemmelig for
ham, hvis ikke disse Gyder blev tillukket, hvilket efter at de
eligerede mænd har taget dette i øjesyn og afgivet betænkning, af
Magistraten er resolveret, at han på nævnte vilkår, mod en årlig
afgift på 4 mk danske til Byens kasse, er overladt samme til
brugelighed. Beder om, at det afsagt må stå ved magt. [Se næste].
20 juli 1791.
2104
Fra J J Caspeller, Århus. [Til Magistraten - se forrige].
Da Smouren eller Gyden som løber forbi Madame Wormstrups Hauge på
den ene, og hans tilkøbte våning på den anden side, samt Gyden eller
Snevren? som løber forbi denne hans tilkøbte og iboende våning, lige
overfor Åens tilgrænsende hauge pladsers boder, tid efter anden
bliver så aldeles tilført og opfyldt med gadeskarn, halm og andet
urenligt af beboerne, såvel af de fra Cannichegade, som de fra den
såkaldte stentrappe, så at fodstykkerne under hans baghus og
plankeværket, ved det dertil opliggende og opdyngede skarn er blevet
rent forrådnet, samt at soldater og andre med deres tændte
Tobakspiber, som ofte findes der, ved hvilket der fornemmelig om
sommeren kunne forårsages ildsvåde, og det særdeles blev ham, om
ikke en del af Byen som kom til at lide under dette, og hvem skulle
da erstatte skaden. Fortsætter med at beskrive hans tilbud, om
opsættelse af plankeværk etc, hvis han får Gyden overladt. [Se
næste]. 18 april 1791.
Påtegnet: 30 april af de eligerede mænd, P C Asmusen, Jens
Antonsen, Chr Becher, Peder Herskind, K Iversen og Henr. Langballe.
Videre den 3 maj af Magistraten, Rohde, Risom og Hasselbach og
endelig under 28 april af J J Caspeller.
2105
Fra Anders Wormstrup, m fl, Århus.
[4 sider - se
forrige]. Længere beskrivelse af, hvorledes haugerne er beliggende,
hvor også nævnes Cannichegade - Svinetorvet og stentrappen og deres
ejende Ågades små steders tilliggende o s v. Videre spørger de
Stiftamtmanden, om de seks eligerede mænd er bemyndigede til i
stilhed, uden pågældende medborgeres vidende og samtykke, at
overdrage dette stenpikkede Stræde eller Gyde mod så ubetydelig en
betaling af 4 mark, til en Fridericisk overløber, enhver af alle
pågrænsende grundejere til skade for mer en 10 gange så meget
årligt, især om stederne skulle sælges, efter sådan gammel
rettigheds fratagelse, og kan Magistraten forsvare, at approbere
sådan handling, da efter hvilken lov. De mener nej og tror, at alle
rettænkende heri er enig med dem. Nævner Giørtler Jens Fugl og
Skoleholder Vejlbye, hvorom er tilskrevet Magistraten den 7 maj og 6
juni. Videre Degnen Jens Hasle, og ham [brevskriveren] Anders
Wormstrup og do Kirsten Eulesdatter sal Torben Torbensen skomagers
enke, der ligeledes den 23 juni 1791 har tilskrevet Magistraten,
slutter med at bede om Guldbergs assistance. [Se næste]. Signeret:
Anders Wormstrup, Kesten Øvlis datter Salig Torbensen, som enkens
Laugværge Egeberg. 30 juni 1791.
2106
Fra N Hviid, m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Da beboere
ved Åen, hvis hauger grænser til den Gyde som Uhrmager Caspeller er
blevet tilladt at indelukke, har besværet sig over, at han har
tilspærret deres fra gammel tid hafte adgang, bliver han herved
uopholdelig beordret, at fjerne denne spærring og aldeles, at rette
sig efter, hvad ham i ommeldte tilfælde fra vedkommendes side er
accorderet. [Se næste]. 16 maj 1791.
Påtegnet:
Om bekendtgørelsen for Caspeller, sign Wormsen og
Søren Jensen.
2107
Fra Jens Fugl, Århus. Pro memorie om den i forrige nævnte
sag, hvori han ser sig forårsaget til at forestille, hvorledes
Uhrmager Caspeller af egennytte og selvtægt uden Fugls samtykke og
tilladelse, har aflukket den Gyde som løber bagved hans sted, og
desuden har ladet baglågen til Fugls ejende sted sidst afvigte
Løverdag tilslå etc. [Se næste]. 9 maj 1791.
2108
Fra Jens Fugl, Århus. [Se forrige]. Udbeder sig Deres
Welwiisheders Gunstige Tilladelse [Magistratens], behagelige
betænkning og resolution på den under 9 maj indsendte besværing over
Uhrmager Caspellers egenmægtige, mod ham og flere andre,
fornærmelige indespærring, ganske vist formodede han at de
[Magistraten], efter hans indgivende klage, over så soleklar en
fornærmelse havde tilholdt ham, igen at åbne baglågen til hans der
beliggende sted, men da der hidtil ingen forandring er gjort, end at
han i stedet for stang har ladet baglågerne til sin indhegning stå
tillukket, og Fugl som står i køb med en anden mand om sit sted,
hvis herlighed ved sådan tilspærring er mærkelig formindsket, som
lettelig kan indses, så refererer han sig til sin under 9 maj
indgivne besværing, og håber Caspeller straks tilholdes at opfylde
samme. [Se næste]. 6 juni 1791.
2109
Fra Johan Jørgen Caspeller, Århus. [Se forrige]. Da
Magistraten og Byens eligerede mænd, efter hans ansøgning, intet har
imod at han lader Gyderne, som løber forbi Madame Wormstrups hauge
på den østre og åens tilgrænsende beboeres hauger på den søndre
side, indhegne med behørigt plankeværk og aldeles tillukke, for at
forekomme den der begående uorden, så skal han ikke mangle, at
spørge om beboerne ved Åen, som dertil grænser, har nogen
indvendinger mod dette, allerhelst da Madame Wormstrup og hr Poul
Frausing er enige med ham om dette, og han derimod tilbyder
vedkommende, at opføre fælles plankeværk med dem, samt i mødende
tilfælde om nødvendigheden skulle udkræve, fri udfart fra disse
deres hauger, men ellers ikke, og som vedkommende ved den lejlighed,
imod tilforn kun halv bekostning ved plankeværkets vedligeholdelse,
så påtvivles ikke at de samme indser, og hvorom deres udførlige svar
forventes meddelt. [Se næste]. 28 april 1791.
Påtegnet:
Peter Weile, der efter tilbudet intet har at
indvende. Kopien att af Magistraten.
2110
Fra P C Asmussen, m fl, Århus. [Se forrige]. Kopie af de
eligerede mænds erklæring på Uhrmager Caspellers promemoria til
Magistraten af 18 april 1791. På Byens og egne vegne, har de ingen
indvending mod, at Caspeller overlades den forlangte Smouge og Gyde
til brug og afbetjening, da det erfares at han har søgt og fået alle
tilgrænsende haugers ejeres tilståelse på vedfølgende proposition i
henseende til hegn på begge sider etc. 30 april 1791.
2111
Fra Jens Fugl, Århus. [Se forrige - bilag samhørende med
tidligere behandlede erklæring fra Magistraten, dat 4 juli 1791].
Klager over, at Uhrmager Caspeller for nogen tid siden har tiltaget
sig den rettighed, at aflukke den Gyde som løber bag hans på
Cannichegade etc. [Se næste]. 17 juni 1791.
2112
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Se forrige]. Indlagte Beneficium
paupertatis, der allernådigst er forundt Giørtler Jens Fugl med
flere af Århus, til at udføre en sag i første instans mod borger og
Uhrmager Johannes Jørgen Caspeller sammesteds, angående at han uden
deres vidende og samtykke har spærret en Gyde, vil Rådmand og
Byfoged behagelig levere Giørtler Fugl, og derfor modtage hans
skriftlige tilståelse, som sammen med hans forslag om, hvem han
helst ønsker til at føre hans sag, behagelig måtte tilstilles. [Se
næste]. 30 september 1791.
Påtegnet af Jens Fugl, kvittering for modtagelsen, samt at
han ønsker Procurator Ingerslev - signeret Jens Fugl.
2113
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige].
Den i forrige omtalte bevilling - Beneficium paupertatis - til fri
proces for Giørtler Jens Fugl i Århus, efter hans indgivne
ansøgning, til at indgive en sag mod borger og Uhrmager Johan
Jørgen Caspeller i Århus, anlangende at denne har ladet aflukke en
Gyde etc. 23 september 1791.
2114
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har under
dags dato, allernådigst forundt Skipper Peder Stephensen af Århus,
bevilling til på ustemplet papir, for første instans, at lade udføre
en, mod ham af købmand Hans Andersen Hollænder og enken Wormstrup
anlagt sag, betræffende at disse, for hvilke Stephensen skal have
overført en ladning Korn til Øster Riisør, som han der af mangel på
afsætning, var nødt til at oplægge, hvorefter de skal have udråbt
ham som en bedrager og siden angrebet ham med et ære nærgående
søgsmål, hvilket skal have haft den virkning, at han derved er sat
ud af sin næringsvej. Stiftamtmanden pålægges, at anordne ham en
Procurator, der efter bevillingen, som her hos følger til
udlevering, uden betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre
sagen. [Se næste]. 4 november 1791.
2115
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kopi af den i
forrige omtalte bevilling - Beneficium paupertatis - til Skipper
Peder Stephensen i Århus, at udføre en sag jvnf forrige. 4 november
1791.
2116
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter
allerunderdanigste ansøgning fra Niels Larsen Bostrup i København,
samt efter den af Guldberg indhentede erklæring, har Kongen
bevilget, at denne må nedsætte sig i Århus som Tømmermester og
Møllebygger, samt i bemeldte professioner må holde svende og drenge,
hvorefter Stiftamtmanden allerunderdanigst haver at rette sig, og
vedkommende at tilkendegive. 25 november 1791. Påtegning: Gratis.
2117
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Henrich Fehrs
Wessel af Århus, mod hvem der efter Danske Cancellis foranstaltning
er anlagt sag, fordi han til Oeconomie og Comerce Coll har indsendt
lærebrev og en attest, til [for] derefter at erholde Kongens
allernådigste bevilling på en Tobaksfabriks anlæggelse samme sted,
hvilke dokumenter anses for at være falske, og han nu for Kongen har
andraget, at hans omstændigheder ikke tillader ham, at betale en
Procurator til at udføre sagen. Så er hermed Kongens vilje og
befaling, at Stiftamtmanden anordner ham en Procurator som samme
sag, efter loven og uden betaling, forsvarligt haver at udføre. 2
december 1791.
2118
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da Hendes
majestæt Dronningen af Portugal, har udnævnt den i Helsingør værende
franske Consul Simon de Brosserode til også at være Portugisisk
Generalconsul i Danmark og Norge, så tilkendegives, at han er
erkendt og antaget, og desuden vil have anordnet og fastsat, at han
efter den overalt, såvel som her, skete forhen indførte brug, vel
for sin egen person i henseende til det der angår hans Consulat
forretninger skal være fri for den her værende jurisdiction, og nyde
alle de hans betjening tilkommende fortrin etc. 16 december 1791.
2119
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I anledning af
snedkersvend Lauritz Pedersens af Århus allerunderdanigste
ansøgning, samt Guldbergs erklæring, har Kongen allernådigst
bevilget, at han som Frimester med egne hænder i Århus må ernære sig
af snedkerprofessionen. 30 december 1791. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.
2120
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Kongen har
allernådigst bevilget og tilladt, at hvad indlæg, breve og
bevisligheder som Hendrich Møller, Sognepræst for Hasle, Skejby og
Lisberg menigheder, forårsages udi første instans at lade indgive,
udi en sag imod hans Sognemænd i Vester Lisberg og Terp Byer, der
formentlig urettelig, skal nægte ham hans embeds indkomster af
Nannest af Gæs og Brød med videre, i retten må fremlægges på
ustemplet papir, oplæses og til påkendelse antages, desuden må og
skal hvis akter og domme udi bemeldte sag for retten allerede er
passerede eller herefter passerer, som han eller fuldmægtig ønsker
beskrevet, i lige måde på ustemplet papir og foruden nogen betaling
til rettens Betente tilbørligen meddeles. 21 oktober 1791.
Bilag: Dateret 31 oktober 1791 fra Gersdorff, Vosnæsgård,
kvittering for modtagelsen af ovennævnte Beneficium paupertatis.
2121
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter
allerunderdanigst ansøgning fra Christen Ovesen af Ingerslev under
Havreballegårds Amt, har Kongen allernådigst bevilget og tilladt, at
hvad indlæg, breve og bevisligheder som han forårsages, at lade
indgive i retterne udi en sag mellem ham og Etatsråd de Fædder
Charisius til Constantinsborg, for at påanke en over hans forhen
beboede selvejergård i Ingerslev By, den 16 juni forrige år begyndt
og den 1 juli næstefter, sluttet auctions forretning, hvilken sag
der overalt udi retterne på ustemplet papir må fremlægges, oplæses
og til påkendelse antages [fri proces]. Dog skal han tiltænkt være,
at betale til under Officererne ved Livgarden til fods, som ved
retten har opvartning 3 rdr, hvilket skal erlægges til den
Procurator som fører sagen, før denne lægges i Højesteret. [Se
næste]. 28 januar 1791.
2122
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Se forrige]. Indlagte Beneficium
paupertatis, der allernådigst er forundt Christen Ovesen af
Ingerslev, til en sags udførelse mod Charicius, Constantinsborg, vil
Birkedommeren [Svitzer] behagelig levere Ovesen og derhos modtage
hans skriftlige tilståelse, samt forslag på, hvem han ønsker til
denne sags udførsel. [Se næste]. 8 februar 1791.
Påtegnet: Dateret 4 marts 1791 indlagte Beneficium er på
Christen Ovesens vegne modtaget, ønsket om en bestemt Procurator er
fremsendt til Guldberg. Signeret.
Bilag: Dateret 23 maj 1791 fra Over og underrets Advokat
Roedsted?, Spjald? ved Viborg. Henviser til Guldbergs ordre af 12
maj, hvorefter han er pålagt, at udføre en sag for Christen Ovesen
af Ingerslev for Landstinget mod Charisius, hvorefter han udbeder
sig dokumenterne i sagen.
2123
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. [Se forrige]. Da
han under dags dato, allernådigst har forundt Christen Ovesen af
Ingerslev, Beneficium paupertatis til en sags udførelse mod de
Fædder, Constantinsborg, for at påanke en, over hans forhen beboede
selvejergård i Ingerslev, begyndt den 16 juni forrige år og sluttet
ved auctions forretning, pålægges Guldberg, at anordne ham en
Procurator der efter bevillingen, som her hos følger til udlevering,
uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. 28
januar 1791.
2124
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. I anledning af
en fra Søren Christensen i Tilst og Peder Pedersen, samt Rasmus
Pedersen af Årslev indkommen allerunderdanigst ansøgning, har Kongen
allernådigst bevilget dem fri proces, til at lade indgive en sag mod
Hans Løvenhielm Bülow, Amtmanden over Skanderborg og Åkjær Amter,
fordi han, uagtet supplicanterne, ved et af afgangne Mogens
Michelsen i Skibby oprettet, og af Kongen allernådigst confirmeret
testamente, skal være indsatte som den afdødes eneste arvinger og
alle være myndige og tilstede, skal med fuldmægtig, efter den
afdødes stedfader Søren Povelsens begæring, imod deres vilje have
taget testators bo under skiftebehandling med videre. Efter Kongens
bevilling, må sagen overalt i retterne på ustemplet papir,
fremlægges etc, ligesom sagen, bemeldte Søren Christensen med flere,
eller deres fuldmægtig i lige måde, må beskrives på ustemplet papir
uden betaling til rettens Betjente, dog skal de, om sagen går i
Højesteret, betale til Underofficererne ved Livgarden til fods, som
opvarter i Højesteret 3 rdr, hvilket skal ske før sagen føres i
retten. [Se næste]. 18 marts 1791.
2125
Fra Peder Pedersen, m fl, Årslev og Tilst. [Se forrige].
Det dem allernådigst forundte Beneficium paupertatis af 18 marts til
en sags udførsel mod Amtmand Bülow er modtaget, tilligemed
Stiftamtmandens nådige tilladelse til, at de selv foreslår en
Procurator, hvilket de angiver som Procurator Holst på Saraberg ved
Skanderborg, men ellers overlader de det til Guldbergs egen godt
befindende. Signeret: Peder Pedersen, Rasmus Pedersen, Søren
Christensen. 7 april 1791.
Bilag:
Dateret 18 marts 1791 fra Kongen, kopi af forrige
bevilling til Søren Christensen af Tilst, Peder Pedersen og Rasmus
Pedersen af Årslev.
2126
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Efter
allerunderdanigst ansøgning fra Søren Knudsen Ravnholt, Rasmus
Poulsen, Michel Rasmussen, Jens Sørensen, Søren Lavesen, Jens
Rasmussen, Jens Nielsen, Niels Nielsen, Niels Andersen Baattrup og
Rasmus Knudsen Ingerslev af Ravnholt, Ingerslev og Batterup
[Battrup] Byer i Havreballegårds Amt, har han allernådigst bevilget
og tilladt, at hvad indlæg, breve og bevisligheder, som disse
forårsages til at lade indgive i retterne, udi en sag mod deres
husbond Etatsråd Fædder de Charisius til Stamhuset Constantinsborg,
angående at denne formentlig urettelig, skal have bebyrdet dem med
mere skat og hoveri, end han havde ret til at fordre af dem m v,
overalt må ske på ustemplet papir, oplæses og til påkendelse antages
o s v [fri proces]. Dog skal de, om sagen skulle vindes i
Højesteret, betale til underofficererne ved Livgarden til fods, som
har opvartning ved retten, 3 rdr, hvilke skal leveres til den
Procurator som fører sagen, før denne går i retten. [Se næste]. 1
april 1791.
2127
Fra Høgh Guldberg, Århus. [Se forrige]. Indlagte Beneficium
paupertatis, der allernådigst er forundt Søren Knudsen med flere af
Ravnholt, i en sag mod Charisius, ville Birkedommer [Svitzer]
behagelig levere dem, samt modtage deres forslag om en Procurator. 8
april 1791.
Påtegnet: Hvori kvitteres for modtagelsen af bevillingen,
idet de samtidig beder om at Procurator Westergård i Århus må føre
sagen. Signeret: Rasmus Poulsøn, Jens Sørensen, Jens Nielsøn, Jens
Rasmussen, Niels Nielsen, Søren Knudsen, Niels Andersen, Sørren
Laurssen og Michel Rasmussøn.
Bilag:
Dateret 1 april 1791 fra Kongen, kopi af forrige,
hvorefter Søren Knudsen med flere bevilges fri proces [Beneficium
paupertatis] i en sag mod Fædder.
2128
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Eftersom forrige
Borgmester og Byfoged i Horsens, Cancelliråd Andreas Flensborg som
siden ved døden er afgangen, allerunderdanigst har andraget, at han
og hans hustru i Horsens på Nørregadens nordre side, har ladet
opbygge en enkebolig og indrettet samme til bopæl for 8 fattige og
skikkelige borgeres enker, som allerede er indlogeret i samme, så og
besluttet i fremtiden at bortskænke bygningen til Byen, og dertil
henligge en liden capital eller ejendom, hvis revenue skal bruges
til bygningens vedligeholdelse, samt uddeles blandt de i boligen
indtagne enker til ildebrændsel om vinteren, alt efter oprettede
gavebrev og fundation. Efter ansøgningen, og erklæring fra Guldberg
og Biskoppen, bevilger Kongen allernådigst, at nævnte bolig, så
længe den anvendes for fattige enker, må være befriet for, at svare
de skatter og tyngder som ellers svares i Horsens. 14 januar 1791.
Bilag:
Dateret 14 januar 1791 kopi af ovenstående.
2129
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da han under
dags dato, allernådigst har forundt Niels Hofman, som ejer af Harlev
Kirke, bevilling til, at han ved bemeldte Kirkes hovedreparation, i
stedet for det værende Blytag, overalt må belægge den med Stentag,
hvorimod han skal være forbundet til, at lade det gamle Blytag
forsvarlig omstøbe og oplægge på Tårnet, som hidtil har været belagt
med Tagsten, samt ej alene at afhjælpe de i ansøgningen ommeldte
brøstfældigheder og gøre den belovede forbedring ved Kirken, men og
istandsætte de øvrige, i den optagne synsforretning benævnte
mangler, såsom muren indvendig, panelet ved stolene, samt
Kirkegulvet og Ringmuren om Kirkegården, således at alt bliver i god
forsvarlig stand. 4 marts 1791.
2130
Fra Christian den Syvende, Christiansborg. Da det på
ansøgning fra Sognepræsten for Spentrup og Gassum menigheder, Peder
Daniel Blicher, ved Danske Cancellies skrivelse af 11 august 1787
til Guldberg og daværende Biskop Hee, er blevet tilladt, at et
kaldet tilhørende Annexboel i Dyrby By, af hartkorn 1 tdr 6 skp 1 fc
1 1/2 alb, som var blevet fæsteledigt, ved det at fæsteren var
gerådet i armod og gården således blevet øde, så der ikke kunne fåes
nogen fæster til denne, hvorfor den måtte sælges ved offentlig
auction. Blicher har nu andraget, at formedelst Byens udskiftning,
er auctionen udsat til den 4 januar sidstleden, da nu en bondekarl i
Dyrby, Jens Pedersen, skal have budt 350 rdr for samme, hvilket salg
han anser for at være meget fordelagtig for kaldet, siden der kun
skal være blevet svaret 10 skp Rug og 12 skp Byg, og renten af
nævnte kapital derimod beløber sig til 14 rdr årlig, hvorfor han har
anholdt om approbattion, hvilken Kongen giver på følgende vilkår, bl
a at halvdelen af købesummen 175 rdr bestandig bliver stående i
stedet mod lovlig rente, og 2 at den anden halvdel skal perpetueres
i Spentrup Præstegård etc. 1 april 1791.
Bilag:
Dateret 1 april 1791 fra Kongen, kopi af
ovenstående.
2131
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da der i adskillige af de Købstæder,
igennem hvilke hovedpassagen på de brolagte eller brolæggende gader,
i forbindelse med de nye landeveje går, findes der på en del huse
karnapper eller udbygninger, hvilke ikke alene er til vansiir men
endog ofte til hinder for Postvognen, så vil Kongen have anordnet,
at der herefter ikke de Købstæder, hvorigennem hovedpassagen gennem
landet går, herefter må bygges karnapper eller indsættes udvinduer
til gaden, ej heller opsættes bræddeskure, stakit eller rækværker,
desuden må man ikke forsyne de nuværende karnapper, skure eller
andet sådant, med nye fodstykker, med dette, samt at gaderne holdes
rene og ryddelige skal Byfogederne have den tilbørlige opsigt og
skulle nogen derefter forsømme, skal Stiftamtmanden efter anmeldelse
fra vejvæsenets side sørge for, at forholdet bliver ordnet. 28
januar 1791.
Bilag:
Dateret 28
januar fra Kongen, enslydende kopi.
2132
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Eftersom Bagersvend Jacob Gram i Århus
allerunderdanigst har andraget, at han efter at have tjent afgangne
borger og Bager Søren Lihme i nogle år som svend, har han af dennes
arvinger købt en del Korn og mel, i håb om som mester at forbruge
samme, men at en post i Bagerlauget tilholder en svend, at stå et år
i mesterår, før han kan optages i Lauget som mester, hvilket ville
påføre ham et ubodeligt tab, hvis han ikke kan blive fritaget for
dette. Efter ansøgningen, samt Guldbergs erklæring, bevilger Kongen,
at han uden at stå mesterår må antages som mesterbager i Århus,
hvorefter Stiftamtmanden sig haver at rette, og tilmelde
vedkommende. 18 februar 1791. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.
2133
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. [5 sider]. Henviser til reskript af 2 marts
1787, hvori allernådigst er fastsat adskillige poster, som
bestemmer, dels hvad der skal iagttages ved ligningen og ansættelses
forretninger over de i Købstædernes indvåneres pålignede skatter, i
henseende til Byernes jord og ejendomme, dels hvad der ligeledes
skal iagttages, ved de i regnskaberne forekommende udgifter til
lønninger, broer, publique bygninger og veje samt endelig, hvad
medvirkning enhver Købstads repræsentanter eller eligerede borgere
derpå skulle have med videre. Derefter mere om forslag til Danske
Cancelli, om nærmere bestemmelse i forbindelse med samme - længere
redegørelse etc. 20 april 1791.
2134
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra
Helene Sperling i København, samt den af Overpræsident Borgmestre og
råd sammesteds afgivne erklæring, har Kongen allernådigst bevilget,
at en arv på 26 rdr som hun er tilfalden, efter hendes i Århus
afdøde forældre Peder Sperling og hustru, der indestår under denne
Byes overformynderi, med tilbagestående renter mod vedbørlig afkald
og kvittering, må udbetales til hende, dog at hendes nuværende
Hosbonde Rådstue Fyrbøder Kruchow her i staden, efter tilbud, har
indseende med, at pengene virkelig anvendes til hendes gavn og
nytte. 13 maj 1791.
2135
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. I anledning af en fra snedkersvend Anders
Christensen i Århus, allerunderdanigst indkommen ansøgning, samt
Guldbergs erklæring, har Kongen bevilget, at han sammesteds som
Frimester med egne hænder, må drive berørte hans lærte
snedkerprofession. 27 maj 1791. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.
2136
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Efter Skræddersvend Nicolai Christiansen
Keyser, nu opholdende sig i Niær Præstegård i Århus Stift, hans
allerunderdanigste ansøgning, hvorpå er indhentet Guldbergs
erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at han, som ikke
formår, at bestride de omkostninger der udfordres til, at indtræde i
Skrædderlauget, som Frimester må nedsætte sig i Byen og der ernære
sig af sin lærte Skrædderhåndværk. 17 juni 1791. Notat: Betalt 5 rdr
26 sk.
Omslag 1792.
Rescripter
- Randers Amt:
2137
På bagsiden af
omslag:
Fra L Blicher, Tvede. Ved den gejstlige jurisdiction i Nørre
Herred, er fra 14 januar til 14 juli 1787 ingen forløvspenge og
bøder faldet til Christianshavns Kirke. 14 juli 1787.
2138
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kongen har under denne dags dato,
allernådigst forundt de eligerede mænd i Mariager Christen Tydsk,
Oluf Johnstrup, Jens Hadberg og Svend Smidt bevilling til på
ustemplet papir, for første instans, at udføre en sag på Byens vegne
mod Mariens Mølles ejer, fordi denne, som efter eget godtbefindende
skal have ledet Vandet fra Møllen over Byens ejendomme, og derved
sat en lang strækning af den almindelige landevej under Vand, og
ikke igen vil stemme Vandet, og lede det i det forhen hafte løb med
videre. Kongens vilje og befaling er derefter, at Guldberg anordner
dem en Procurator, som efter bevillingen som her hos følger til
udlevering, efter loven uden betaling, forsvarligt haver at føre
sagen. [Se næste]. 13 juli 1792.
2139
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Den i forrige nævnte bevilling til fri
proces for de eligerede mænd i Mariager, til på Byens vegne, at
anlægge sag i 1ste instans mod Mariens Mølles ejer, jvnf forrige.
[Se næste]. 13 juli 1792.
2140
Fra Tetens,
Mariager. Drejer sig om den i forrige omtalte sag, hvorefter de
eligerede mænd i Mariager får fri proces til ved første instans, at
anlægge sag mod ejeren af Marie Mølle, en udenbys mand Sr Petersen,
fordi han har udledt Møllevandet således, at den almindelige
landevej er oversvømmet, og ikke i mindelighed har villet lede
Vandet tilbage til det fra Arilds tid hafte løb. Fremgår, at
mølleren vil anlægge contrasag mod Byen, og dertil ansøgt Guldberg
om at få constitueret en Sættedommer, hvilket brevskriveren er imod,
og således ikke vil vige sit dommersæde. [Se næste]. 18 oktober
1792.
2141
Fra Jens Hadberg,
m fl, Mariager. [Se forrige]. Ligesom Guldberg nådigst har
constitueret Landsdommer Tetens fuldmægtig, Anders Siørslef til at
udføre en sag, de på Byens vegne har set sig nødsaget til, at
anlægge mod udenbys mand Sr Petersen i Marien Mølle, som utrættelig
bruger Byens jorder, borgerne til fornærmelse, så er de underdanigst
bedende, at Guldberg vil constituere ham, til at tale i alle de
sager som i denne begivenhed kunne rejse sig, efter det bevilgede
Beneficium paupertatis, såvel af 3 august 1787, samt senere
allernådigst forundte under 13 f m. Signeret: C Tydsk, O Johnstrup,
Svend Smidt og Jens Hadberg. 8 august 1792.
2142
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Eftersom vognmændene i Købstæderne Århus,
Horsens og Skanderborg allerunderdanigst har andraget, at de, siden
landevejene mellem førstnævnte sted og Skanderborg, samt mellem
denne og Horsens, ikke tilforn har været opmålt ved
Stiftslandinspecteur, har foranstaltet dette, hvorved det efter
dennes afgivne attest, er befundet at Vejlængden mellem Århus og
Skanderborg skal være 3 1/4 mil og mellem Skanderborg og Horsens 3
3/4 mil, hvorfor de anholder om, at de må lade sig betale efter
denne opmåling, samt for hver mil oppebære, for en vogn om vinteren
3 mk 4 sk og om sommeren 2 mk 12 sk. Med henvisning til ansøgningen,
og Guldbergs erklæring, samt commissions betænkning, bevilger
Kongen, at vognmændene må lade sig betale efter den angivne længde,
samt at vognmændene i Skanderborg, for de rejsendes befordring må
nyde den samme betaling som vognmændene i Århus, Horsens og Randers
er bevilget under 20 april 1787, nemlig 2 mk 12 sk for milen om
sommeren og 3 mk 4 sk om vinteren, hvorimod der i Skanderborg,
ligesom de øvrige angivne steder, skal oprettes et ordentligt
Vognmandslaug og befordringen ske i overensstemmelse med
forordningen af 9 september 1763, samt andre om samme udgangne
befalinger, dog skal forhøjelsen ikke finde, sted før indretningen
bevisligt er i standbragt. [Se næste]. 27 april 1792.
Notat: Betalt 5
rdr 26 sk.
Bilag:
Dateret 12
maj 1792 fra Tolstrup, Skanderborg, der skriver: "Da jeg uwentet
erfarede, at Wognmændene i Aarhuus efterloed, at indløse underlagte,
føjede jeg Anstalt dertil, og bekom samme i Aftes med Posten.
Signeret.
2143
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. I anledning af en fra Magistraten i Randers
indkommen ansøgning om, at Vognmandslauget måtte nyde forhøjelse i
dets taxt og, at landevejene derfra måtte opmåles af en
Landinspecteur, har han ved et reskript til Guldberg af 20 april
1787, blandt andet allernådigst befalet, at vejene skulle opmåles,
og det nu er blevet ham forestillet, den af Guldberg til Danske
Cancelli indsendte beretning fra Landinspecteur Wesenberg, om den af
ham foretagne opmåling af Randers landevejene, efter de under
Videnskabernes Selskabs Direction udkomne kort, tillige med, at
Magistraten derefter har forfattet en tabel over de fra Byen løbende
11 hovedvejes længde, som viser at der til: Viborg er 6 mil, Hobro
3 3/4 mil, Mariager 3 mil, Hadsund 4 1/4 mil, Udbyhøj 3 3/4 mil,
Mellerup 2 mil, Grenå 7 1/2 mil, Ebeltoft 7 1/4 mil, Århus 5 1/4
mil, Skanderborg 7 mil og Ry 7 1/2 mil. Desuden ansøgt om, at
Vognmandslauget må nyde betaling efter opmålingen, hvilket Kongen
bevilger. 27 april 1792.
2144
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. I anledning af Drejersvend Jens Wissing i
Horsens allerunderdanigste ansøgning, samt Guldbergs erklæring, har
Kongen bevilget, at han må indtages som mester i Drejerlauget
sammesteds, uden at sidde mesterår, eller forfærdige noget
mesterstykke, imod at betale 5 rdr til Lauget. 6 juli 1792. Notat:
Betalt 5 rdr 26 sk.
2145
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Eftersom der for ham allerunderdanigst er
blevet foredraget, at de fornødne foranstaltninger i tilfælde af
smitsomme eller farlige sygdomme blandt creaturerne, med mere
virksomhed og hastighed kunne træffes, når der overalt i landet
fandtes ordentlige oplærte Dyrlæger, da Øvrigheden af disse kunne få
mere oplysende efterretninger, således sygdoms tilfælde fuldstændigt
kunne blive anførte og obductions forretninger kunne give
oplysninger, så ønsker Kongen anordnet, at der efter indgivne
forslag, fra hvert Stift i Danmark og Norge, på Stiftets bekostning,
holdes en lærling ved Veterinærskolen i København, og for ham
betales 100 rdr årligt, for hvilke penge den indsendte lærling skal
holdes på samme fod som lærlingene fra Regimenterne, således han
nyder fri undervisning, bolig, lys og varme på Skolen, samt 5 rdr
månedlig til føde og klæders vedligeholdelse i de 3 år, som
udfordres til, at uddanne ham til en duelig Kursmed og Qvæglæge. Når
en sådan lærling har udlært, skal en anden i hans sted indsendes til
Skolen, og alle vælges de af bondestanden. De som er udlært skal stå
dem frit for, at nedsætte sig i Stiftet som Smede på landet eller i
Købstæderne, eller foretage sig hvad anden håndtering de ville, dog
skulle de være forbunden til at blive i Stiftet, og for betaling
være til tjeneste, når de af vedkommende Øvrighed forlanges til en
og anden forretning i deres fag som Dyrlæge, såsom besigtige syge
creaturer, forrette obductioner og derom afgive deres beretning.
Desuden skal de fritages for Krigstjeneste, så længe de står i lære
og siden driver deres profession. I henseende til valget, skal dette
foretages af Stiftamtmanden, vil Kongen desuden, at derved skal
iagttages, at der alene udsøges unge mennesker, ikke under 18 år og
ikke over 25 med et nogenlunde naturligt godt nemme og har lært at
skrive, ligesom og, at sønner af Landsbyens Smede som har disse
egenskaber dertil må vælges. I øvrigt vil han, at lærerne ved Skolen
inden det første halve år, efter at en sådan lærling er sendt til
Skolen, skal anmelde til Stiftet, om han befindes at mangle den
fornødne bekvemhed til, at blive en duelig Kuursmed eller Dyrlæge, i
hvilket manglende tilfælde, en anden straks i hans sted skal
indsendes. 26 oktober 1792.
Omslag 1792.
Rescripter
- Århus:
2146
På bagsiden af
omslag: Fra Jens Paulin, m fl, Vegerslev. Ved den gejstlige
jurisdiction i Nørre Herred, er der ikke fra 14 januar 1787 til 14
juli falden bøder til Kongens kasse ligesom heller intet til Justits
kassen. 14 juli 1787.
2147
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Henviser til reskript af 10 maj 1737 til
Stiftamtmændene, hvori er befalet, at de sig i Danmark befindende,
og udi Hertugdømmerne Slesvig og Holsten med tilhørende lande fødte
Betlere, når de her i Danmark på et sted, såsom i et Amt, Herred
eller Sogn udi 2 år til den 15 april 1737, at regne havde opholdt
sig, kunne forblive der, og som hjemmehørende fattige forsørges, men
derimod, dem der ikke havde dette, selv om de så længe eller længere
havde opholdt sig i Danmark, ikke desto mindre sendes fra distrikt
til distrikt og til grænserne til Slesvig - Holsten henbringes, og
der til nærmeste Øvrighed overleveres. Hans vilje og befaling er
ligeledes, at de Betlere som er fødte i Hertugdømmerne Slesvig og
Holsten, Herskabet Pinneberg, staden Altona og Grevskabet Rantzau og
som i 2 år har, i hvilket tilfælde det end måtte være, opholdt sig,
eller herefter opholder sig i et Amt, Herred eller Sogn i Danmark,
skal sammesteds forblive og som der hjemmehørende fattige forsørges.
12 oktober 1792.
2148
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. [Se tidligere]. Eftersom der
allerunderdanigst er blevet foredraget for ham, at de fornødne
foranstaltninger i tilfælde af smitsomme eller farlige sygdomme
blandt creaturerne, med mere virksomhed og hastighed kunne træffes,
når der overalt i landet fandtes ordentlige oplærte Dyrlæger, ønsker
han at hvert Stift skal holde en lærling ved Veterinærskolen, alt
efter tidligere bilag. 26 oktober 1792.
2149
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da der er blevet klaget over, at nogle af
rettens Betjente ikke i overensstemmelse med forordningen af 14 maj
1768 og 17 juni 1773 ved hver termins udgang meddeler vedkommende
oppebørsels Betjente, extracter af panteprotocollerne, til oplysning
om hvem der tilkommer at svare 1/4 procento skatten, så vil han for
at forebygge dette, herved bemyndige Stiftamtmanden, hvis nogen
rettens Betjent ikke på anfordring ufortøvet efterkommer dette, til
at dictere den skyldige, en efter omstændighederne, i hvert tilfælde
passende mulct som dog ikke må overgå 2 rdr, til Sognets
Fattigkasse. 31 august 1791.
Bilag:
Dateret 31
august 1792 - efter Kongens ordre, ligelydende kopi.
2150
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da Politimesteren i København, Etatsråd
Johan Thomas Flindt i skrivelse til Danske Cancelli har indberettet,
at indvånerne her i staden ofte har ført klage over, at de staden
tilbragte Smørfustager, når Smørret var udtaget, har holdt større
vægt end de burde, og af den årsag har ytret det ønske, at
reskriptet af 9 august 1782, der bestemt viser med hvilke mærker m v
fustagerne skal være justerede, men derimod alene angår Fyn, må
blive bekendtgjort til efterlevelse i hele Danmark. Kongen
approberer ønsket, med angivelse af på hvilken måde dette skal ske.
6 juli 1792.
2151
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da det kunne indtræffe, at de arvemidler
der tilfalder fraværende arvinger, hvis opholdssted ikke er bekendt,
under foregivende af, at de skulle indsættes i Kongens kasse, bliver
inddraget af vedkommende skifteforvalter, og dermed usikre, ja endog
stå i fare for underslæb i mangel af offentlig control, efter som
angivelsen alene beror på skifteforvalteren selv. Så er i anledning
af dette, hans vilje og befaling, at sådanne arvemidler under
behørig forklaring herefter skal opgives i en a parte classe i
angivelserne over de udestående umyndiges arvemidler, med forklaring
om, hvor de er beroende, når deponerede i Kongens kasse, efter en
duplicat af den vedkommende oppebørselsmands kvittering, og når de
igen udgår mod afkald af samme. 7 september 1792.
Bilag:
Dateret 7
september efter Kongens befaling, kopi af ovenstående.
2152
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Eftersom arvingerne efter afgangne
Commerceråd Bøggild i Århus, Thyrrie P Bøggild m fl, i en indgiven
ansøgning, allerunderdanigst har andraget, at bemeldte afgangne
Bøggild i året 1787 udi farver og trykker Jahnsens opbuds bo, har
udlagt for sin fordring i farverier og trykkerier med farvergård og
redskaber, hvorpå han under 25 januar 1788 erholdte Kongens
bevilling, samt at bemeldte arvinger nu efter hans dødelige afgang,
skal have forsøgt, såvel underhånden, som ved offentlig auction, at
bortsælge dette farveri, men ikke har kunne erholde allermindste bud
på dette, uagtet auctionen betimelig har været bekendtgjort i
Aviserne. Efter ansøgningen, samt den af General Land Oeconomi og
Commerce Coll afgivne betænkning, bevilger Kongen, at de ved en
ordentlig svend, der har lært professionen, må fortsætte nævnte
farverier og trykkerier indtil boet endelig er afsluttet efter
Bøggild. 30 marts 1792.
Notat: Betalt 5
rdr 26 sk.
2153
Fra Christian den
Syvende, Friderichsberg. Giøre alle witterligt, at Wi allernaadigst
hawe beskikket og forordnet, saa og hermed beskikke og forordne Os
elskelig Cancellie Secretair Jacob Widing Heiberg, Cancellist i det
første Expeditions kontor udi wort Danske Cancellie og som har de
Egenskaber, der udi indfødsretten ere fastsatte, til at wære
herefter Bye og Raadstue Skriwer i wor Kiøbstæd Horsens udi Wort
Land Nørre Jylland, i den forrige wed Døden afgangne Bye og Rådstue
Skriwer Daniel Grundals Sted. Derefter videre om, hvorledes han der
skal forholde sig etc. [Se næste]. 1 juni 1792.
2154
Fra J W Heiberg,
Horsens. [Se forrige]. Efter Guldbergs befaling, har han herved den
ære at sende en ligelydende kopi, af den ham allernådigste forundte
bestalling at være Bye og Rådstue skriver i Horsens. 6 september
1792.
2155
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra
Abraham Martinusen i Århus, samt Guldbergs erklæring, bevilger
Kongen allernådigst, at han, som har anvendt sin tid på at lære
skomager professionen, men ikke formår at udrede de omkostninger,
som ville medgå til at blive antaget som mester i Lauget, sammesteds
som Frimester må drive berørte hans lærte proffesion. 15 juni 1792.
Notat: Betalt 11 rdr 93 sk.
2156
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. I anledning af allerunderdanigst ansøgning
fra Søren Christian Schmidt i Århus, hvorover Guldberg den 27 i
forrige måned har afgivet erklæring, har Kongen allernådigst
bevilget, at han, som har anvendt sin tid på at lære snedker
professionen, og i en del år har ernæret sig som svend, men ikke
formår at udrede de bekostninger som medgår for at blive antaget som
mester i Lauget, må nedsætte sig som Frimester i Byen og der drive
berørte hans lærte proffession. 17 august 1792. Notat: Betalt 5 rdr
26 sk.
2157
Christiansborg. Henviser til reskript af 15 juli forrige år til
Guldberg, hvori han allernådigst har bevilget, at den
interessenterne i Færgeløbet mellem Kalundborg og Århus ved reskript
af 6 februar 1789 forundte forhøjelse i taxten på 2 år, måtte vare
endnu et år, og de nu for ham har foredraget, at de i det
forbigangne år ikke har haft ringeste fordel af den forundte
forhøjelse, men derimod dels ved at have befragtet en hjælpe Smakke,
dels ved at have haft mindre fragt, har lidt et tab af 754 rdr 3 mk
8 sk for året 1791 regnet imod indtægten i 1790. Efter ansøgningen,
samt erklæring fra Stiftamtmand Greve Knuth og Guldberg, bevilger
Kongen at den i reskriptet af 6 februar 1789 forundte forhøjelse i
taxten må, under de i reskriptet af 15 juli forrige år bestemte
vilkår, og imod at de i oktober måned hvert år, foruden den
transport hjælpe Smakke, som de i følge samme er pligtige til at
holde, tillige har nok en hjælpe Smakke i beredskab, må vedblive i
endnu 5 år.17 august 1792.
Bilag:
Dateret 25
august 1792 fra ??, København, om fremsendelse af reskriptet,
angående den vedblivende forhøjelse af taxten for Færgeløbet mellem
Århus og Kalundborg, gældende i 5 år.
2158
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, forundt Mette
Nielsdatter af Hundslund Sogn, under Skanderborg Amt, bevilling til
på ustemplet papir, at lade udføre en sag til skilsmissedoms
erhvervelse over hendes mand Morten Nielsen, der for over 5 år siden
skal være bortrømt fra hende, uden hun efter den tid har hørt fra
ham. Guldberg pålægges, at anordne hende en Procurator der efter
bevillingen, uden betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre
sagen. [Se næste]. 24 august 1792.
2159
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Den i forrige nævnte bevilling til fri
proces for Mette Nielsdatter af Hundslund Sogn, til opnåelse af
skilsmissedom, over hendes for 5 år siden bortrømte mand Morten
Nielsen. Dog skal hun, om hun skulle vinde sagen for Højesteret
tiltænkt være, at betale Underofficererne ved Livgarden til fods 3
rdr, hvilke hun haver at levere til den Procurator som fører sagen,
før han i samme går i Højesteret. 24 august 1792.
2160
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigste ansøgning fra
Sophie Benedicte Møller i Århus, samt den af Guldberg påførte
erklæring, bevilger Kongen allernådigst, at den hende tilhørende arv
på 200 rdr, mod lovlig afkald og kvittering må udbetales, og hun
over samme må være rådig, dog under købmand Jens Antonisen eller i
tilfælde af hans død, en anden af Øvrigheden beskikket god mand som
Curator som tilsyn efter loven. 7 september 1792.
Notat: Betalt 5
rdr 26 sk.
2161
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst
forundt Christen Jensen Hvid i Bjerregrav Sogn i Århus Stift,
bevilling til på ustemplet papir, at udføre en sag til
skilsmissedoms forhvervelse over hans hustru Maren Frederiksdatter,
der skal have ladet sig besvangre af en ungkarl i Overfussing By.
Guldberg pålægges, at anordne ham en Procurator, der efter vedlagte
bevilling, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre
sagen. [Se næste]. 19 oktober 1792.
2162
Fra Pentz,
Randers. [Se forrige]. Bekræfter modtagelsen af det fremsendte
Beneficium paupertatis til Christen Hvid i Bjerregrav, til opnåelse
af skilsmisse fra hustruen Maren Frederiksdatter, hvilket Pentz har
forsøgt, at aflevere til Hvid, men denne ville ikke modtage det, af
frygt for, at når han begærede en Procurator, skulle han selv betale
denne, og derfor kun bedt om at Procurator Høegh i Randers måtte
beskikkes. [Se næste]. 23 november 1792.
2163
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Den i forrige omtalte bevilling til fri
proces for Christen Jensen Hvid i Bjerregrav, til opnåelse af
skilsmisse fra hustruen Maren Frederiksdatter, der skal have ladet
sig besvangre af en ungkarl i Overfussing. Dog skal han, om han
skulle vinde sagen for Højesteret tiltænkt være, at betale til
Underofficererne ved Livgarden til fods, som har opvartning ved
retten, 3 rdr, hvilke skal leveres til den Procurator der fører
sagen, før denne går i Højesteret. [Se næste]. 19 oktober 1792.
2164
Fra Høgh,
Randers. [Se forrige]. Bekræfter modtagelsen af begge Guldbergs
skrivelser af 20 og 27 november, og efter det første har han
allerede påstævnet sag mod arrestantinde Catrine Solberg, og den
anden til skilsmissedoms forhvervelse mellem Christen Hvid af
Bjerregrav og hustru Maren Frederiksdatter, skal så hastigt som
mulig vorde påbegyndt. 7 december 1792.
2165
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Giøre alle witterligt: At Wi allernaadigst
hawe beskikket og forordnet, saa og hermed beskikke og forordne Os
Elskelig Henrik Tetens Wice Landsdommer i Wort Land Nørre Jylland,
samt Byefoged og Byeskriwer i Wor Kiøbstæd Mariager, saa og
Herredsfoged og Skriwer i Gierlew i Onsild Herreder i Aarhuus Stift,
og som har de Egenskaber, der udi indfødsretten ere fastsatte, til
at wære tillige Birkedommer og Skriwer wed Owergaards Birk i
bemeldte Stift. Derefter videre om, hvorledes han skal forholde sig
etc. 16 november 1792.
2166
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da Generalstaterne i forenede Nederlande
har udnævnt Joost Jacob von Alter til at være Hollandsk Commissair i
Helsingør og andre Danske og Norske Havne, så tilkendegives herved,
at Kongen har erkendt hans embede, og derefter vil have fastsat, at
han efter sædvanlig brug, for sin egen person i henseende til det
der angår hans stilling, skal være fri for den i Helsingør værende
jurisdiction, og nyde alle de hans betjening tilkommende fortrin
etc. 23 november 1792.
2167
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato allernådigst
forundt Maren Jensdatter af Skjoldelev Sogn, bevilling til på
ustemplet papir, at lade udføre en sag til skilsmissedoms
forhvervelse over hendes mands Mads Møller, der skal have forladt
hende i året 1787, uden at hun siden har haft nogen efterretning fra
ham. Guldberg pålægges, at anordne hende en Procurator der efter
vedlagte bevilling, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at
udføre sagen. [Se næste]. 7 december 1792.
2168
Fra H L v Bülow,
Skanderborg. [Se forrige]. Efter Guldbergs meget ærede forlangende,
har han tilholdt Maren Jensdatter af Skjoldelev i Lading Sogn, her
hos ham, at afhente det hende forundte Beneficium paupertatis til
Skilsmissedoms forhvervelse over hendes bortrømte mand Mads Møller,
men i stedet for at afhente samme, har hun først under 21 pasfofo,
som bilaget udviser, skriftligt begæret, at dette måtte tilsendes
Procurator Westergård i Århus, og at han måtte befales at udføre
hendes sag. [Se næste]. 11 februar 1793.
2169
Fra Maren
Jensdatter, i Lading Skjoldelev. [Se forrige]. Ønsker det hende
forundte Beneficium paupertatis til skilsmissedoms forhvervelse
imellem hendes bortrømte mand Mads Møller og hende, må blive
tilsendt Procurator Westergård i Århus, som hun lige underdanig skal
bede om, må blive befalet til hendes Defensor eller sags udfører.
[Se næste]. 21 januar 1793.
2170
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kopi af det i forrige bevilgede Beneficium
paupertatis til Maren Jensdatter af Skjoldelev, til en sags
udførelse om skilsmissedoms forhvervelse fra hendes mand Mads
Møller, der efter at have ødelagt, hvad de ejede i 1787 skal have
forladt hende, uden at hun siden har haft nogen efterretning fra
ham. Dog skal hun tiltænkt være, om hun skulle vinde sagen for
Højesteret, at betale til Underofficererne ved Livgarden til fods,
som opvarter ved retten, 3 rdr, hvilket hun haver at levere til den
Procurator som fører sagen, før denne går i Højesteret. 7 december
1792.
Omslag 1793.
Rescripter - Århus:
Omslag 1793.
Rescripter
- Randers Amt:
2171
På bagsiden af
omslag: Fra Christopher Overgård, Trige Præstegård. Anmelder, at der
ikke under Trige Præstegårds skifte jurisdiction fra 14 juli 1793
til 14 januar 1794 er forfaldet noget til indtægt efter forordningen
af 23 december 1735. 14 januar 1794.
2172
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, har forundt husmand
og Smed Søren Sørensen af Alstrup i Mariager Amt, bevilling til fri
proces, til for anden instans, at påanke et efter hans afgangne
hustru, formentlig ulovligt holdt skifte med videre. Guldberg
pålægges, at anordne ham en Procurator, der efter vedlagte
bevilling, uden betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre
sagen. [Se næste]. 18 oktober 1793.
2173
Fra Pentz,
Randers. [Se forrige]. Henviser til skrivelse fra Amtmand Gersdorff,
vedlagt et Beneficium paupertatis fra Guldberg, til Smed Søren
Sørensen af Alstrup under Gislum Herred, Mariager Amt, til en sag om
påanke af, et efter hans hustru formentlig ulovligt begyndt skifte.
Da nu Gislum Herred er underlagt det ham allerede betroede Ålborg
Amt, og skifte behandlingen allerede efter resolution, er overdraget
til Herredsfogeden i Gislum og øvrige Herreder i Ålborg Amt, er
Pentz af den formening, at det vedkommer ham, til efter befalingen
at beskikke Søren Sørensen en Prokurator, og såfremt Guldberg ikke
er uenig i dette, udbeder han sig den Kongelige befaling tilsendt.
[Se næste]. 10 december 1793.
2174
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kopi af den i forrige omtalte bevilling til
fri proces for Smed Søren Sørensen i Alstrup, til ved anden instans,
at lade en sag indgive om påanke, af et efter hans afgangne hustru,
formentlig ulovligt holdt skifte med videre. 18 oktober 1793.
2175
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da han under dags dato, allernådigst har
forundt Sognepræsten til Hald i Århus Stift Hr Bruun, bevilling til
en sags udførsel på ustemplet papir, for anden instans, mod
Inspektørerne og Forstanderne for St Mortens Kirke i Randers,
angående den bemeldte hr Bruun formentlig urettelige affordrede skat
Korn og hoveri afgift for årene 1789 - 1790 og 1791 af Præstegården
i Hald, uagtet der ingen besætning er til samme, men hvis herlighed
tilhørte fornævnte St Mortens Kirke. Guldberg pålægges, at anordne
ham en Procurator, der efter den vedlagte bevilling, der sammen med
de til Danske Cancelli indsendte dokumenter angående sagen, der her
hos in originali medfølger til udlevering, hvilken Procurator efter
loven, uden betaling, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste].
8 november 1793.
2176
Fra N Bruun,
Hald. [Se forrige]. Efter Guldbergs foranstaltning, er han tildelt
Kongelig bevilling til ved 2den instans, at udføre en sag mod
Randers Kirkes Inspecteur, for hvis modtagelse han kvitterer med den
allerpligtskyldigste taksigelse. Guldbergs tilladelse til, at han må
foreslå en Procurator, der ved Landstinget uden betaling, at føre
sagen, erkender han med dybeste taknemmelighed, men mangel på
kendskab til Landstings Procuratorer i Viborg gør dette valg umulig
for ham, men med desto større og håbefulde tillid tør han
underdanigst anbefale sig til Guldbergs nådige omhu, hvorved der
måtte forordnes ham en redelig og duelig mand til forsvar, hvorefter
han straks skal tilstille ham den til Byfoged Stadfeldt
betalte/befalte? domsact med tilhørende dokumenter, på det at sagen
kunne vorde indstævnet til Landstinget før appellationstiden
udløber, for den under 11 juli 1793 afsagte hjemtings dom. 25
november 1793.
Bilag:
Dateret 12
december 1793 fra Hoff, m fl Landstings Domhuset i Viborg, hvoraf
fremgår, at Rådmand Tolstrup, efter Guldbergs forslag, er beskikket
til at føre Sognepræsten i Hald Hr Bruuns sag.
2177
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Tilkendegiver hermed, at han efter
allerunderdanigst ansøgning fra Marthe Helles i Horsens, har
bevilget, at hun med egne hænders arbejde, uden hinder af
Skrædderlauget, må ernære sig af al slags fruentimmer Skrædder
syning. 22 marts 1793. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.
2178
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Tilkendegiver, at han efter
allerunderdanigst ansøgning fra snedkersvend Ole Andersen Toen, i
Horsens, samt Guldbergs erklæring, har bevilget, at denne må
indtages i Snedkerlauget sammesteds, endskønt han som svend ikke har
tjent i så lang tid som Laugs artiklerne tilholder. 15 marts 1793.
Notat: Gratis.
2179
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst
forundt Ebbe Jensen i Skanderborg, bevilling til for 1ste instans,
på ustemplet papir, at udføre en imod ham af hans svigerfader Niels
Leth på Skanderborg Ladegård, anlagt sag, betræffende hans
ægteforening med Niels Leths datter Anne Marie. Kongen vilje og
befaling er derefter, at Guldberg anordner ham en Procurator, der
samme sag efter vedlagte bevilling, uden nogen betaling efter loven
forsvarligen haver at udføre. [Se næste]. 1 november 1793.
2180
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kopi af den forrige Kongelige bevilling til
fri proces for Ebbe Jensen i Skanderborg, for det han ved første
instans forårsages, at lade indgive, udi en sag som er anlagt mod
ham af svigerfaderen Niels Leth på Skanderborg Ladegård, angående
Ebbe Jensens ægteforening den 6 marts sidstleden med Niels Leths
datter Anne Marie, hvorefter sagen må indlægges i retterne på
ustemplet papir, uden rettens gebyr, oplæses og til påkendelse
antages. Så må og skal hvis actor og dom, som udi samme sag for
retten enten allerede er passeret eller herefter passere, og
bemeldte Ebbe Jensen eller hans fuldmægtig begærer beskrevet, i lige
måde på ustemplet papir og uden betaling meddeles. 1 november 1793.
2181
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra Johan
Friderich Kohl af Horsens, samt Guldbergs erklæring, har Kongen
allernådigst bevilget, at han som har lært Sadelmager professionen,
samt stået i 3 år og 7 måneder som Eschadrons Sadelmager ved
Slesviske Rytter Regiment, i Horsens som Frimester må drive hans
lærte profession, så vidt han med egne hænder kan afstedkomme. 30
august 1793. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.
2182
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da han under 20 august 1790 allernådigst
har bevilget, at Peter Christophersen Melbye, af Horsens, ubehindret
må arbejde for alle og enhver udi sin lærte skomager profession,
samt tillige holde en svend til hjælp, men han nu allerunderdanigst
har andraget, hvorledes Skomagerlauget, uagtet han ikkun har haft
ordentlige og lovlig lærte svende i sin tjeneste, nægter disse at
søge Lauget og dets samlinger, eller dertil at erlægge deres Tide?
penge som andre svende m v, så at han des årsag ikke kan nyde
frugten af, efter bevillingen at holde en svend til hjælp. Efter
ansøgningen, samt Guldbergs erklæring, bevilger Kongen allernådigst,
at den svend han efter bevillingen må holde, skal når samme i et
Laug er udlært, i alt nyde lige rettigheder med de svende, der
tjener hos Laugsmestrene. 22 november 1793. Notat: Betalt 5 rdr 26
sk.
2183
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Efter medfulgte beregning falder de
brandskader og øvrige udgifter som fra 1ste juli f a til 30 juni d a
er forefaldne, og beviste under landets Brandforsikring i Danmark i
følge anordningens paragraf 15, at udrede med 20 sk af hvert
forsikret 100 rdr, og da deraf allerede i følge samme på enhver
forsikret bygningsejer især i Havreballegård og Stjernholms Amter
ved sidstafvigte juni måneds udgang er lignet 10 sk af hvert 100
rdr, og beregningen derover af Guldberg er tilsendt vedkommende
Amtsforvalter, hvorefter han pålægges at befale disse penge. [Se
næste]. 30 november 1793.
2184
Fra P Holm, Commerce Coll.
[Se forrige].
Beregning over de brandskader og andre udgifter som under den for
landet i Danmark den 29 februar 1792 oprettede Brandforsikring er
forefaldne og beviste fra den 1ste juli 1792 til 30 juni 1793.
Skemaet er opdelt i 6 rubrikker: Brandskadens datum - Amtet Byen
eller Stedet - ejeren eller beboere, Forsikringssummen - brandskaden
- summa på brandskaden. Exp: 1792 16 september, Dronningborg Amt -
Støvringgårds gods, Harridslev By: Peder Thøgersens enke, forsikret
for 250 rdr, brandskaden 247 rdr 1 mk 8 sk. 12 december Åkjær Amt,
Præstholm Præstegård, Hr Kålund forsikret for 2200 rdr skade for
2183 rdr 1 mk 8 sk. 1793 8 april, Åkjær Amt - Kysing By: Jens
Nielsen forsikringssum 710 rdr skade 708 rdr 5 mk. Dinnes Sørensen
680 rdr 679 rdr 2 mk 8 sk.
Niels Sørensen 650 rdr 648 rdr 5 mk. Niels Nielsen Sottrup 580 rdr -
580 rdr.
Jens Olsen 590 rdr - 586 rdr. Simon Arentsen 400 rdr - 399
rdr 4 mk. Rasmus Olsen 360 rdr - 359 rdr 1 mk. Michel Rasmussen 920
rdr - 857 rdr 3 mk 8 sk.
Knud
Erichsen 120 rdr - 120 rdr.
Niels Pedersen
Smed 120 rdr - 120 rdr og Peder Nielsen Skræder 90 rdr - 88 rdr 2
mk. Skanderborg Amt, Gedved By: Anders Madsen 990 rdr - 920 rdr.
Jens Andersen 680 rdr - 440 rdr og Jens Jørgensen 960 rdr - 68 rdr.
O s v forskellige steder i landet. De samlede brandskader udgør
17319 rdr 1 mk 4 sk samt udgifter til kontoret m v 1145 rdr 5 mk i
alt 18465 rdr 4 sk, hvorfra landets andel af beholdningen den 30
juni 1792 som efter Kongelig resolution af 29 februar 1792 deles
mellem Købstæderne og landbygningerne = 5000 rdr, hvorefter til rest
13465 rdr som reparteres på hele forsikringssummen. 30 juni 1793.
2185
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. [5 sider]. Henviser til forordningen af 16
december 1707, hvorefter det er tilladt, at når nogen som vil
nedsætte sig i Købstæderne og der tage borgerskab, og forpligter sig
til i de første 12 år ikke at opsige dette, må han i 6 år fritages
for formynderskaber, de han efter loven er født til undtaget, samt
ligeledes borgerlige og Byens bestillinger og forretninger. Der er i
anledning af samme opkommet følgende spørgsmål. 1) Om de bevilgede 6
års frihed for personlige tyngder blot tilkommer sådanne fremmede,
som fra andre Lande indkommer og nedsætter sig som borgere, eller om
den skal anses, at være til fordel for enhver ny borger, hvad enten
han er udlænding eller indfødt. 2) Om den som vil nyde godt af
forordningens Beneficium, kan opsige sit borgerskab inden 12 års
forløb, og om han i modsat fald, kan pålægges at stille nogen
sikkerhed for den ham pålagte forpligtelse. 3) Om de 6 frihedsår bør
regnes fra den tid borgeren begynder, at bruge borgerlig næring
eller fra den tid han vinder borgerskab. Kongen tilkendegiver
derefter, at han i anledning heraf, samt den fra Guldberg samt
øvrige Stiftamtmænd indgivne erklæringer, hvilket alt er blevet ham
foredraget, allernådigst vil have anordnet og fastsat, at når en ny
borger, hvad enten han er indfødt eller udlænding, ved at nedsætte
sig i Købstaden, vil nyde godt af den i forordningen tilståede
befrielse for borgerlige forretninger og Byens bestillinger i 6 år,
hvilke i overensstemmelse med lovens 3-3-1 art samt Politi
anordningen af 22 oktober 1701 kap 4 art 2 skal anses, at tage sin
begyndelse fra den tid, vedkommende borger for Borgmester og Råd har
aflagt den i loven befalede Ed og vundet sit borgerskab, hvor
Magistraten i forhold til hans næring, samt beskaffenheden af den
Købstad han nedsætter sig, bestemmer en vis sum fra 50 til 300 rdr
som erstatning til Byen, før de forunder ham 6 friheds år. I
tilfælde af, at han inden 12 år skulle opsige sit borgerskab, skal
han i så fald være pligtig til, at betale til Byens kasse 1/6 del af
bemeldte sum for hvert af de sidste 6 år, som han ikke vedbliver
borgerskabet, og i mangel af mindelig betaling må Byen betjene sig
af det tvangsmiddel som lovens 3-3-3 art foreskriver. I øvrigt da
forpligtelsen, at vedblive borgerskabet i 12 år grunder sig i en
kontrakt, der blot involverer personlige pligters opfyldelse fra
borgernes side, så følger heraf, at samme såvel ved dennes naturlige
som civile død anses hævet, efterdi det da bliver en umulighed for
ham, at bære sin del af disse onera personalia etc. 8 marts 1793.
2186
Fra Christian den
Syvende, Frideriksberg. Da det allerunderdanigst er blevet
foredraget for ham, hvorledes det ofte indtræffer, at Rekrutter, der
ved Land Milice sessionerne er befundne tjenstdygtige, siden ved
Regimenterne skal være erklærede utjenstdygtige, og derefter
tilbagesendt, så har Kongen allernådigst, for at forebygge dette,
fundet for godt, at fastsætte følgende forholdsregler, der bl a er,
at de i Danmark indkvarterede Cavalleri og Infanteri Regimenter,
efter vedkommende Krigs og Landkommissairs forlangende, befales
samme Regiments Feldtskiærer, ifald Land Milice sessioners holdes
der hvor de opholder sig, eller en duelig Compagni eller Eskadrons
Kirurgus, hvis de holdes på et andet sted, at indfinde sig ved
sessionerne for der at besigtige, såvel de der til reserverne
bestemte folk, som de der til Land Milice eller Rekrut tjenesten er
udsete, eller ved lod dertil udvalgte, når disse angiver nogen
sygdom eller legemlig skade, samt desuden tillige umiddelbart efter
udskrivningen og før det øvrige tjenstpligtige mandskab går fra
hinanden, ligeledes at besigtige det mandskab der er bestemt til
tjeneste, men ingen legems bræk anmeldt, i øvrigt skulle bemeldte
Chirurgus herom skriftligt meddele deres attester etc. 14 juni 1793.
2187
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. [10 sider]. Til de kære og tro undersåtters
Skibsfart og Søhandels betryggelse, under de forskellige fremmede
magters nærværende Krigsuroligheder til Søs, har han holdt det
fornødent, at de forholdsregler og bestemmelser desangående, bliver
foreholdt og indskærpet under, hvis nøje iagttagelse de kunne vente
sig, at nyde den sikkerhed neutraliteten under disse
Krigsuroligheder, i følge de indgangne og stadig overholdte forbund
de fremmede magter, lover "Wort Flag". Derefter videre under 14
punkter, sluttende med, at såvel Skibs som vare certificatere skal
udstedes efter de af Kongen approberede formularer, som af General
Land Oeconomie og Commerce Coll skulle blive Stiftsamtmanden
tilskikkede, og være trykket i det Latinske sprog.
"Dermed skeer Wor Willie". 22 februar 1793.
2188
Christiansborg. Da han under denne dags dato, allernådigst har
forundt Skipper Peder Stephansen af Århus, bevilling til på
ustemplet papir, at udføre, for anden instans, en mod ham af købmand
Hans Andersen anlagt, og ved Bytinget pådømt sag, som den sidste
skal have erklæret, at ville appellere, betræffende at bemeldte
Skipper Peder Stephansen i anledning af en rejse til Norge for
købmand Hans Andersen med Briggen Elisabeth, skal af den sidste være
bleven saggivet og beskyldt på ære, gode navn og rygte m v. Kongens
vilje og befaling, er videre at Guldberg skal beskikke Skipperen en
Procurator, der samme sag med efter den forundte bevilling, som her
hos følger til udlevering, uden nogen betaling efter loven,
forsvarligen haver at udføre. [Se næste]. 1 november 1793.
2189
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kopi af den i forrige nævnte bevilling,
hvorefter Skipper Peder Stephansen af Århus, får fri proces til, ved
2den instans, at lade indgive det han forårsages i forbindelse med
en sag mod ham, anlagt af købmand Hans Andersen, i anledning af en
rejse til Norge. [Se næste]. 1 november 1793.
2190
Fra Hasselbach, m
fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Skipper Peder Stephansens meddelte
tilståelse, om modtagelsen af det ham allernådigste forundte
Beneficium paupertatis, til for anden instans, at udføre en sag mod
købmand Hans Andersen, hvorved han tillige udbeder sig hr
Herredsfoged Kiær som forsvarer i samme sag, følger underdanigst
bilagt. [Se næste]. 12 november 1793.
2191
Fra Peder
Stephansen, Århus. Den i forrige nævnte kvittering, for modtagelsen
af det meddelte Beneficium af dato 1 november 1793, udbeder sig
samtidig Herredsfoged Kiær som forsvarer i sagen. 11 november 1793.
2192
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Efter allerunderdanigst ansøgning fra
Muursvend Mads Mogensen i Århus, samt Guldbergs erklæring, har
Kongen allernådigst bevilget, at han som har lært Muurmester
professionen og udi samme i mange år arbejdet som svend, i bemeldte
Århus, må som Frimester med egne hænder og ved sin søns og en drengs
hjælp, ernære sig af sin lærte profession, til sin families
underholdning. 25 oktober 1793. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.
2193
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Da det vil blive til fordel for det
almindelige, når de her i Danmark værende Jøder vænnes til, ligesom
på andre steder er begyndt, at lade deres børn oplære til
håndværker, manufacturer eller andre nyttige håndteringer, hvorved
de på lovlig måde kunne erhverve deres Brød og blive nyttige borgere
i Staten. Så tilkendegiver Kongen, at han i den anledning har fundet
for got, at han herved vil have bevilget, at det ved en offentlig
plakat i hver Købstad må bekendtgøres, at såvel håndværksmestere som
Jøderne må have frihed til, at indgå accord med hinanden, angående
læredrenges antagelse, hvorhos han også vil have bevilget, at de
Jøder, som således har udtjent deres lære, må indtræde i Laugene,
når de i øvrigt opfylder artiklerne, og at derudi ingen undtagelse
skal finde sted, i henseende til de professioner, hvortil bruges
Smelteovne og Digler. 20 september 1793.
2194
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Eftersom der i anledning af den under 1
januar 1790 befalede forandring med Kavalleriet, hvorefter
Stabsofficererne, nemlig Obersten, Oberstlieutenanten og Majoren ej
længere skulle ansættes ved Eskadronerne, men enhver af disse have
sin særdeles Chef, samt at Stabsofficererne, som hver ikkun var
tilstået en Hest, skulle godtgøre Chefen 6, Oberstlieutenanten 4 og
Majoren ligeledes 4 Heste. Der er om samme opkommet spørgsmål om,
hvorvidt Stabsofficerer der nu ikke mere behøve munderingskammer,
skulle afkortes noget i de dem ved indkvarteringsreglementet af 4
august 1788 tilståede indkvarteringspenge. Kongen tilkendegiver der
til, at han uagtet en sådan afkortning synes billig, siden
forordningen, udtrykkelig benævner munderingskamre, men den
imidlertid ingen forskel gør i henseende til godtgørelsen for
kvarteret, imellem en Stabsofficer af Kavalleriet og en af
Infanteriet, selv om han behøver større Staldrum, de må altså
beholde de hidtil reglementerede Kvarterpenge uden afkortning. 24
maj 1793.
2195
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Eftersom Oldermanden og bisidderen ved
Vognmandslauget i Århus, i en for ham foredraget ansøgning, ved at
indsende en attest fra Landinspecteur Wesenberg, om den af ham
gjorte opmåling af vejene fra Århus til Horsens, Viborg, Ebeltoft og
Grenå, efter de under Videnskabernes Selskabs direction udkomne
Kort, har anholdt om, for fremtiden at måtte oppebære for de
rejsendes befordring, efter disse Kort, den i reskriptet af 20 april
1787 bevilgede betaling, nemlig for en vogn om vinteren 3 mk 4 sk og
om sommeren 2 mk 12 sk pr mil. Efter ansøgningen, samt Guldbergs
erklæring, bevilger Kongen ansøgningen. På samme bilag angivelse af
afstanden fra Århus til: Horsens 5 1/2 mil - Viborg 8 3/4 mil -
Ebeltoft 6 mil og Grenå 7 1/2 mil. 3 maj 1793. Notat: Betalt 5 rdr
26 sk.
2196
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato forundt
Christence Jacobsdatter af Hundslund Sogn under Åkjær Amt, bevilling
til på ustemplet papir for Landstinget, at lade udføre en, mod
Rasmus Brendbyge anlagt sag, til hos ham at erholde det af Amtet
bestemte årlige bidrag til det med forbenævnte Rasmus Brendbyges nu
afdøde søn Rasmus Rasmussen, avlede uægte barns opdragelse. Kongen
vilje og befaling er videre, at hun anordnes en Procurator, der
samme sag, efter bevillingen, som her hos medfølger in original, for
vedkommende at tilstilles, uden nogen betaling efter loven,
forsvarligen haver at udføre. [Se næste]. 12 april 1793.
[Hundslund Kirkebog: HMB-C 380-2 kort ¾ side 62
Samme dag et uægte barn i Kirke N. Rasmus fød i Hadrup dj
12 maji moderen Christence Jacobsdatter, udlagt til barnefader
Rasmus Rasmussen af Vedslet].
2197
Fra Michael
Tørslefff, Viborg - til Guldberg. [Se forrige]. Landstings dommen og
dokumenterne i Christence Jacobsdatters i Landstinget pådømte sag,
sendes underdanigst her hos, hvorfor han til Landstings Skriveren
har betalt 5 mk, som han håber bliver ham godtgjort. Udgifter har
hun ikke haft flere [af] end de af ham udlagte og ham betalte 7 mk
og nu for dommen 5 mk, så han af Excellencens nådige Tænke Måde tør
vente den fruct, at han af de hende tildømte 12 rdr bliver tillagt 6
rdr, da han med dyb ærefrygt er Deres Excellence underdanigst
opofret Michael Tørslefff. [Se følgende]. 6 oktober 1793.
2198
Fra Ingerslev,
Århus. [Se forrige]. Han her hermed den ære, at tilbagesende de ham
ved Guldbergs skrivelse af 29 d m tilstillede dokumenter, hvorover
han efter befaling har indhentet Christence Jacobsdatters erklæring,
der også fremsendes, tilligemed de i samme benævnte 7 mk til
Procurator Tørslefff. [Se følgende]. 26 august 1793.
2199
Fra Tørslefff,
Viborg. [Se forrige]. Henviser til sin indberetning af 25 pasfoto,
om udfaldet ved Landstinget af Christence Jacobsdatters sag mod
Rasmus Brendbyge. Han har, på hendes vegne, begæret akten in forma
[beskrevet] af Landstings Skriveren, men da hun har fået
omkostninger, påstod han, at acten skal udstedes på stemplet papir,
og at han altså skal have fuld skriver salarium. Nådige Herre, han
kan, da det uclausulerede Beneficium tier herom, ej i nogen betaling
indlade sig, men vil underdanigst bede, om dennes [Guldbergs]
befaling og bestemmelse om, hvorvidt Hr Marcussen skal have ret
eller uret. [Se næste]. 5 august 1793.
2200
Fra Gierulf, m
fl, Viborg. [Landsdommerne - se forrige]. Udi sagen indstævnet af
selvejer Rasmus Rasmussen Brendbyge i Vedsted [Vedslet] Sogn, contra
Christence Jacobsdatter af Hundslund Sogn, er afsagt dom den 27 juli
1793 [i Landstinget]. Henviser til forordningen af 1768 der viser
måden, der fritager en arving fra, at tilsvare den afdødes gæld i
tilfælde, den efterladtes bo er tilstrækkelig til samme betaling, af
acterne i denne sag er det derimod klart, at Rasmus Brendbyge, ved
ej i befalet tid, at have anmeldt sin søns død for vedkommende
skifteforvalter, eller forlangt skifte holdt efter sønnen, har
overtrådt allegerede allernådigste forordning, skaltet og valtet med
boet og derved gjort den gæld han vidste der hvilede på hans søns
efterladenskaber til sin, den han og formedelst sin forsømmelse
bliver pligtig at tilsvare. Hvad ellers angår, den over Christence
Jacobsdatter, i følge forordningen 5 marts 1734, anlagte påstand, da
er den ret Rasmus Brendbyge formener sig til samme, ham af Dommeren
reserveret, og rettelig henvist til afgørelse ved hendes værneting,
hvorved det og forbliver, thi kendes for ret: At den på Vor Nim
Herreders ret den 21 december 1792 i denne sag afsagte dom bør som
Welbegrundet wed magt at stande, og efter kommes inden 4 Ugger efter
denne doms lowlige forkyndelse. Så bør og Rasmus Brendbyge i Wedsted
[Vedslet], inden samme Tiid, betale til Christence Jacobsdatter i
Indstewnings Omkostninger 12 rdr, og som Tabende strax 2 rdr her til
Domhuuset i følge Placaten. [Se næste]. 27 juli 1793 [Dato for
dommens afsigelse].
2201
Fra Tørslefff,
Viborg. [Se forrige]. Efter Guldbergs nådige forslag, har han i
Landstinget, for Christence Jacobsdatter, mod Rasmus Brendbyge
udført en sag, som i dag er pådømt og vundet, således som
underdanigst medfølgende udviser. domsacten er bestilt, han har
udlagt i rede penge fra først til sidst 7 mk, som han i sin tid
venter godtgjort. [Se næste]. 27 juli 1793.
2202
Fra Tørslefff,
Viborg. [Se forrige]. Henviser til modtagne promemoria fra Guldberg,
samt medfulgte erklæring fra Christence Jacobsdatter, som han straks
leverede til Landstingsskriver Marcussen, hvorpå han afgav den
erklæring som herved følger. [Se næste]. Ingen dato 1793.
2203
Fra Christence
Jakobsdatter, Århus. [Se forrige]. Ved her hos, at tilbagesende de
fra Guldberg modtagne breve m v betræffende Hr Landstingsskriver
Marcussens påstand, om betaling for denne act beskrivelse i sagen
mellem Rasmus Brendbyge af Vedslet og hende, som er pådømt i
Landstingsretten den 27 juli sidst, hvortil hun giver sig den frihed
at melde, at hun alene anser Landstingsskriverens påstand for
ulovlig og ubillig imod hende, som et fattigt menneske, men hun
holder den endog for en så åbenbar forbrydelse imod lovens 1 bogs 1
c 5 art, at han derved kunne pådrage sig General Fiskalens tiltale
på sit embede, som den der ikke vil opfylde en Kongelig befaling.
Hans majestæt har allernådigst forundt hende et uclausuleret
Beneficium paupertatis, der følgelig ikke tåler mere end een
fortolkning, og ikke befaler udtrykkelig, at hvis domme og acter der
enten ere eller herefter passerer skal meddeles hende på slet papir
og uden nogen Betaling. Dette er en uvilkårlig lov både for Dommere
og Skrivere, hvad enten sagen vindes eller tabes, og ikke, at hun er
tildømt processens Omkostninger, vedkommer ingen uden hendes Contra
Part som skal betale samme, om han desformedelst vil påanke dommen.
En anden sag havde det været, om Landstings retten havde set sig
beføjet til i dommen, at tilpligte hende at betale rettens gebyr og
skriverløn, fordi hun havde vundet sagen, men der til vare dommerne
for oplyste, da de havde en reen Kongelig befaling for sig. Beder
sluttelig om, at Landstingsskriveren må blive befalet uopholdelig,
at meddele hende beskreven den omventilerede doms act på slet papir
og uden betaling, og skulle han imod formodning, driste sig til end
ydermere at nægte sådant, beder hun underdanigst, at sagen må
refereres Hans majestæt med alle sine omstændigheder. Hvad derimod
de 7 mk Procurator Tørslefff fordrer som udgifter i sagen, da er det
billigt, han i så måde holdes skadesløs, thi det er nok han har
måttet gøre sit arbeide uden betaling, som vist er imod hendes
vilje, men tab bør han ikke lide, da han har vist sig imod hende som
en ærlig mand. Disse 7 mk giver hun sig derfor den underdanige
frihed her hos at lade følge, om Deres Excellence ville have den
nåde for hende, at lade ham samme tilstille. Signeret. [Se næste].
23 august 1793.
2204
Fra Chrestence
Jacobsdatter, Århus. [Se forrige]. Det hende allernådigste meddelte
Beneficium paupertatis, har hun modtaget fra Amtmand Bülow i
Skanderborg, og efter Guldbergs ordre har hun angivet, at hun til
sit forsvar ved Landstinget i sagen mellem hende og Rasmus
Brendbyge, underdanigst ønsker, at Procurator Tørsleff i Viborg må
befales som den mand hun har tillid til. Henviser videre til
hjemtingsdommen ved Voer - Nim Herredsret af 21 december sidst,
tilligemed Tingsvidne ført ved Skanderborg Birketing den 24 november
og 8 december 1791, så og fornævnte allernådigste Beneficium, der
vedlægges idet hun beder om, at Stiftamtmanden vil overlade dette
til den Procurator som beskikkes. [Se næste]. 7 maj 1793.
2205
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kopi af det i forrige omtalte Beneficium
paupertatis til Christence Jacobsdatter af Hundslund, til udførelse
af en sag ved Landstinget, mod Rasmus Brendbyges nu afdøde søn
Rasmus Rasmussen, om deres sammenavlede barns opdragelse. 12 april
1793.
2206
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. I anledning af en allerunderdanigst
ansøgning fra Philip Johansen i Århus, samt den af Guldberg påfulgte
erklæring, har Kongen allernådigst bevilget, at han, der har lært
Skrædderprofessionen, i Århus ubehindret som Frimester må drive hans
lærte profession, så vidt han med egne hænder kan afstedkomme. 30
marts 1793. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.
2207
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Eftersom farver og trykkersvend Niels
Friderich Jahnsen i Århus allerunderdanigst har andraget, at han
haver tilkøbt sig det i Århus værende farveri og trykkeri med
farvergården og redskaber, hvorpå hans afgangne fader Johan
Friderich Jansen under 20 april 1781 havde erholdet Kongens
allernådigste privilegium, så har Kongen efter ansøgningen, samt
Stiftamtmandens erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, at han
må være farver i Århus, dog ej exclusive, til hvilken ende han
foreskrevne farveri haver at vedligeholde, og sig ellers til
Magistraten sammesteds, at reservere, at han for billig betaling
forsvarligen skal farve og perse, alt hvad hos ham bestilles, som
nogen anden det vil og kan gøre, så at ingen skal have skiellig
årsag til sig over ham, sådant hans arbejde at besvære, forbydende
alle og enhver herimod, eftersom foreskrevet står, at hindre eller i
nogen måde forfang at gøre. 22 november 1793.
Notat: Ctmus 1794
Fire Rigsdaler.
2208
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Kongen har under dags dato, allernådigst
forundt Karen Sørensdatter af Onsbjerg på Samsø, bevilling til en
sags udførelse på ustemplet papir, til skilsmissedoms forhvervelse
over hendes bortrømte mand Niels Jeppesen. Guldberg skal derefter
anordne hende en Procurator, der efter vedlagte bevilling, uden
betaling efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. [Se næste].
13 december 1793.
2209
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Den i forrige omtalte bevilling til fri
proces for Karen Sørensdatter af Onsbjerg på Samsø, til at udføre en
sag om skilsmisse fra hendes bortrømte mand Niels Jeppesen. Dog skal
hun, om hun skule vinde sagen for Højesteret, tiltænkt være at
betale 3 rdr til Underofficererne ved Livgarden til fods, som
opvarter ved retten, hvilke skal erlægges til den Procurator der
fører sagen, før denne lægges i retten. 13 december 1793.
2210
Fra Christian den
Syvende, Frederiksberg. Da det allerunderdanigst er blevet
foredraget for ham, hvorledes det ofte sker, at Recrutter der ved
Landmilice sessionerne er befundet tjenstdygtige, siden ved
Regimenterne skal være erklærede utjenstdygtige, og i følge deraf
tilbagesendt, så har Kongen for at forebygge dette, allernådigst
fundet for godt at fastsætte følgende forholdsregler punkt 1: De i
Danmark indkvarterede Kavalleri og Infanteri Regimenter skulle,
efter vedkommende Krigs og Landcommissions forlangende, befale
sammes Regimentfeldtskiærere, i fald Landmilice sessionerne holde
der, hvor de opholder sig, eller en duelig Kompagni eller Eskadrons
Cirurgus, i fald sessionerne holdes på et sådant sted, at indfinde
sig ved sessionen, for der at besigtige, såvel de til reserven
bestemte folk, som de der til Landmilice eller Regiment tjenesten,
er udsete, eller ved lod dertil valgte, når disse angiver nogen
sygdom eller legemlig skade, samt desuden tillige, umiddelbart efter
udskrivningen, og før end det øvrige tjenstpligtige mandskab, der er
bestemt til tjenesten, men ingen legems bræk har anmeldt, afgår. I
øvrigt skulle bemeldte Kiruger herom meddele skriftlige attester, og
der udi i henseende til dem der har nogen legemlig mangel,
udtrykkelig anmærke, om de virkelig til tjenesten er dygtige, eller
om de uagtet den hos dem befundne mangel, såsom krumme eller stive
fingre, mangel af nogle Tænder eller deslige dertil kunne være
brugbare. 2) Når den til Landmilice tjenesten, eller National
Regiment bestemte karl, således af den til sessionen beordrede
Regimentsfeldtskiær Compagni eller Eskadron Kirurgus er erklæret for
tjenstdygtig, da skal han uden modsigelse modtages af vedkommende
Regiment. 14 juni 1793.
Omslag 1794.
Rescripter Århus:
2211
Fra Christian den
Syvende, København [efter hans ordre]. Da han under dags dato, har
forundt dagleyer Peder Sørensen i Århus bevilling til på ustemplet
papir, for første instans, at udføre en sag imod alle vedkommende og
pågældende i anledning af, at han intet skiftebrev eller rigtighed
kan erholde, i henseende til hans i 1766 og 1772 bortdøde
svigerforældre Anders Lauritzens og Anne Rasmusdatters
efterladenskaber. Gersdorff pålægges, at anordne ham en Procurator,
der efter den forundte bevilling, som her hos følger til udlevering,
uden nogen betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre. [Se
næste]. 2 maj 1794.
2212
Fra Peder
Sørensen, dagleier boende ved Mølle Porten. [Se forrige]. Da den
Sagfører Guldberg under 17 juni forrige år har anordnet ham, efter
det bevilgede Beneficium paupertatis, der under anden maj var
forundt ham, til en sags udførsel mod alle vedkommende i anledning
af, at han intet skiftebrev eller rigtighed kan erholde i henseende
til de i 1766 og 1772 afdøde svigerforældres efterladenskaber, ved
døden er afgangen [Prokuratoren] Christen Egeberg, så beder han
underdanigst, at der må beskikkes en anden i hans sted, hvortil han
foreslår forvalter Hårup ved Åkjær eller Hr Hoffmann i Harlev Mølle.
[Se næste]. 27 februar 1795.
2213
Fra Christian den
Syvende, København [efter hans ordre]. Den i forrige omtalte
bevilling til fri proces - Beneficium paupertatis - til daglejer
Peder Sørensen i Århus, til ved første instans, at udføre en sag mod
alle vedkommende i anledning af, at han ikke kan få skiftebrev eller
rigtighed for de i årene 1766 og 1772 afdøde svigerforældre Anders
Lauritzen og Anne Rasmusdatters efterladenskaber. 2 maj 1794.
Omslag 1794.
Rescripter
- Randers Amt:
2214
På bagsiden af
omslag: Fra Høegh Guldberg, Århus. Henviser til skrivelse af 1 d m
fra Krigs og Landcommissair de Falsen i Haderslev, hvori denne beder
Guldberg i Havreballegårds og Stjernholms Amter, lade bekendtgøre,
at samtlige i tjenesten stående gamle Nationale, såvel til Hest som
til fods til dette års samling haver at indfinde sig således: 1) De
til Slesviske og Holstenske Rytter Regimenter henhørende Landryttere
enhver med sin Hest, ved Regimenterne respektive i Horsens og
Kolding den 31 maj mod aften. 2) De til det Oldenborgske Regiment
henhørende land soldater den 26 maj mod aften i Almind Sogn 1 1/2
mil norden Kolding. 3) De til det 2det Jydske Infanteri Regiment
henhørende, ligeledes den 26 maj mod aften i Vester Nebel Sogn 1 mil
norden Kolding. På hvilke steder nemlig i Almind og Vester Nebel de
ved Commanderte vorder modtaget og ført til Regimenterne i
Rendsborg. De udeblivende kan ufejlbar vente, at blive indkaldte til
efterårs Execercits. Beder videre om, at jordegodsejerne i
overensstemmelse med dette, vil udstede de fornødne ordrer til de
Ryttere og soldater, som henhører under de dem vedkommende lægder
eller opholder sig på deres godser. 6 april 1792.
2215
Fra Christian den
Syvende, København - efter ordre. Da han under dags dato,
allernådigst har forundt Peder Hansen af Ødum under Århus Stift,
bevilling til på ustemplet papir, for første instans, at udføre en
sag til Skilsmissedoms forhvervelse over hans hustru Else
Johannesdatter, hvem Kongen ligeledes under dags dato har forundt
Beneficium paupertatis, til sit forsvar i forberørte sag, hvorefter
Stiftamtmanden pålægges at anordne dem, hver for sig, en Procurator,
der samme sag efter bevillingen, som her hos følger, uden nogen
betaling efter loven, forsvarligen haver at udføre. [Se næste]. 12
september 1794.
2216
Fra J Carøe,
Randers. [Se forrige]. Han har for skomager Peder Hansen i Selling
bekendtgjort, efter Stiftamtmandens ordre af 9 d, at Rådmand og
Procurator Ingerslev er beføjet til, at udføre sagen for ham mod
hustruen, og for hvilken forkyndelse Carøe har taget hans tilståelse
[kvittering]. [Se næste]. 29 december 1794.
2217
Fra Peder Hansen
skomager, Randers. [Se forrige]. Tilstår, at Guldbergs ordre af 9
december, ved Justitsråd Carøe er bekendtgjort, angående at
Procurator Ingerslev i Århus under 13 oktober er beskikket til, at
udføre skilsmissesagen mellem ham og hustruen, hvortil er forundt
Beneficium paupertatis. [Se næste]. 23 december 1794. Som
vitterlighed: Nielsen og Degner.
2218
Fra Christian den
Syvende, København - efter ordre. Den i forrige omtalte bevilling
til fri proces for Else Johannesdatter af Århus, at hun ved første
instans må lade indgive en sag, som hendes mand Peder Hansen af Ødum
agter, at anlægge mod hende til skilsmissedoms forhvervelse med
videre, således at samme ved retterne må ske på ustemplet papir,
samt uden gebyr, oplæses og til påkendelse antages, så må og skal
hvis akter og domme som udi samme sag for retten enten allerede er
passerede eller herefter passerer, og hun eller hendes fuldmægtig
begærer beskrevet, i lige måde på ustemplet papir og uden betaling
af rettens Betjente, tilbørligen beskreven meddeles. [Se næste]. 12
september 1794.
2219
Fra Christian den
Syvende, København - efter ordre. Den tidligere Kongelige bevilling
til fri proces for skomager Peder Hansen af Ødum, som han ved første
instans forårsages, at lade indgive til skilsmissedoms forhvervelse
over hustruen Else Johannesdatter, tekst som i forrige. [Se næste].
12 september 1794.
2220
Fra Høgh
Guldberg, Århus. [Se forrige - til Sognefoged Christen Jensen i
Ødum]. Husmand Peder Hansen af Ødum er meddelt Beneficium
paupertatis og fri Procurator, til ved første instans, at udføre en
sag om skilsmisse over hans hustru, hvilket Christen Jensen bedes
tilkendegive for ham, og derhos modtage og tilsende Guldberg de
dokumenter han måtte have til afskrivning, som i sagen skal anvendes
af den ham beskikkede Procurator. 19 september 1794.
Notat: Dateret 20
september fra Carøe, Randers, der pålægger Christen Jensen, at
bekendtgøre samme for Peder Hansen, desuden tilholde ham om
dokumenterne.
Notat: Dateret 28
september 1794 fra Christen Jensen, Ødum, attesterer, at dette brev
er overleveret Peder Hansen, som selv frembringer det. [Se næste].
2221
Fra Peder Hansen,
Selling. [Se forrige]. Ved sidste Pinsedags tide, indsendte han til
Danske Cancelli en ansøgning angående, at han og konen Else
Johannesdatter, som for nærværende tid er i Århus Hospital, måtte
blive skilt fra hinanden, og at han måtte få frihed til, at indlade
sig i andet ægteskab på sin gamle alder, da han behøver i denne sin
alders høje trang, meget pleje og tilsyn, som han nu mangler af sin
kone, der i mange år har forladt ham. Og da denne resolution nu er
ham i hændekommen, så tager han sig den underdanige frihed, og
fattige mand beder, at Excellencen som hans høje Øvrighed, gunstigst
vil vigilere for ham, at han ved Tamperretten kunne blive skilt fra
konen, som er ham til ingen hjælp, trøst eller bistand i nogen
optænkelig måde. 16 september 1794.
2222
Fra Christian den
Syvende, København - efter ordre. Da han under dags dato,
allernådigst har forundt Laurs Bastrup [Badstrup] med flere af
Tvilum gods, bevilling til en sags udførelse på ustemplet papir, udi
2 mod dem af Rådmand Vissing med flere, for Nørre Jyllands Landsting
indstævnede sager, til svækkelse af et af supplicanterne erhvervet
Tingsvidne, angående regnskabs og rigtigheds aflæggelse, for
bemeldte Tvilum godses bestyrelse af fornævnte Vissing m v. Efter
den nævnte bevilling som her hos følger, skal de anordnes en
Procurator, der uden betaling efter loven, forsvarligen haver at
udføre deres sag. [Se næste]. 22 august 1794.
2223
Fra Christian den
Syvende, København - efter ordre. Den i forrige omtalte, ansøgning
fra Laurs Badstrup m fl, af Tvilum gods, hvorefter de er bevilget
fri proces til, hvad de ved anden instans er forårsaget, at lade
indgive udi 2de sager mod dem, anlagt af Rådmand Wissing i Viborg og
Rådmændene [Rodemændene] Niels Pedersen, Søren Thøgersen, Christen
Pedersen Schillerup og Anders Andersens enke på bemeldte Tvilum
gods, for Nørre Jyllands Landsting indstævnte sager, til svækkelse
af, et af ansøgerne erhvervet Tingsvidne, angående regnskabs og
rigtigheds aflæggelse af Wissing med videre, hvilket på ustemplet
papir, og uden gebyr må oplæses og til påkendelse antages, ligesom
de efter begæring, må meddeles samme beskrevet uden betaling. 22
august 1794.
2224
Fra Christian den
Syvende, København - efter ordre. Efter allerunderdanigst ansøgning,
fra Christian Lucasen i Horsens, har Kongen allernådigst bevilget,
at hans hustru Anne Nielsdatter, sammesteds uden hinder af
Skrædderlauget, må ernære sig af sine hænders gerning med
Skræddersyning, for dermed at erhverve det nødtørftige til livets
ophold. 27 juni 1794.
2225
Fra Christian den
Syvende, København - efter ordre. Efter allerunderdanigst ansøgning,
samt erklæring fra Over Præsident, Borgmestere og Råd i København,
har han allernådigst bevilget, at en Catharine Charlotte Warming
tilfalden, og under Horsens Byes overformynderi indestående arv på
90 rdr 3 mk 10 1/3 sk, må flyttes derfra og indtages under
Københavns overformynderi. 19 december 1794.
2226
Fra Christian den
Syvende, København - efter ordre. Efter Hospitalsforstander Bentzen
i Horsens, for Maren Hansdatter allerunderdanigst gjorte ansøgning,
samt Guldbergs erklæring, har Kongen bevilget, at en hende udi penge
og effecter, efter hendes fader Hans Hansen, forrige gårdmand på
Hospitalets gods, tilfalden arv, mod tilbørlig afkald og kvittering
må udbetales til hende. [Se næste]. 1 august 1794. Notat: Gratis.
2227
Fra Bentzen,
Horsens. [Se forrige]. Vel haver Danske Cancelli under 1 august
bevilget, at Maren Hansdatter af Hospitalets gods i Asch [Ask] må
udbetales hendes arv efter faderen Hans Hansen, gårdmand på sammes
gods. Men da hun ved Guldbergs skrivelse under 19 september næst
efter, til Magistraten i Horsens, var pålagt at indløse bevillingen,
der efter beretning kunne koste 3 mk i Cancelli gebyr, så for at
undgå denne for hende, som en fattig enke trykkende byrde, har hun
under 24 oktober allerunderdanigst indsendt ansøgning til Hans
Majestæt, om at erholde bevillingen gratis, hvilket Bentzen forhåber
er hende tilstået ved hoslagde, der fra hans commissair i København
er ham tilsendt med sidste Post, som her vedlægges. 24 november
1794.
2228
Fra Christian den
Syvende, København - efter ordre. Han har under dags dato,
allernådigst forundt Friderich Christian Dahl, ejer af Århus Mølle,
bevilling til på ustemplet papir, for den af Kongen under 1 november
f a, allernådigst befalede commission, at udføre en sag anlagt af
samtlige bagere i Århus og mølleren Michel Rosted i Labing Mølle,
angående Århus Mølles privilegier m v. Kongens vilje og befaling er
videre, at han beskikkes en Procurator, der samme sag, efter den
forundte bevilling som her hos følger, uden betaling efter loven,
forsvarligt haver at udføre. [Se næste]. 24 oktober 1794.
2229
Fra Christian den
Syvende, København - efter ordre. Kopi af den i forrige omtalte
bevilling for Friderich Christian Dahl, ejer af Århus Mølle, til at
lade indgive det, han er forårsaget til, i den af Kongen under 1
november f a allernådigst befalede commission, i anledning af den af
samtlige bagere i Århus og mølleren Michel Rosted i Labing Mølle
imod bemeldte Dahl og forrige medinteressent Christian Faurschou
anlagt sag, angående Århus Mølles privilegier m v, alt på ustemplet
papir, som uden gebyr må oplæses og til påkendelse antages, samt
efter begæring meddeles beskrevet uden betaling, etc. 24 oktober
1794.
2230
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg. Efter Auditeur og Procurator Kruse af
Århus, hans for selvejergårdmand Anders Sørensen i Solbjerg,
allerunderdanigste ansøgning og begæring, har Kongen allernådigst
bevilget, at Anders Sørensen, udi en mellem ham og Naboen Michel
Jensen værende, samt ved Hads - Ning herredsting pådømt, sag,
angående skiælds ord med videre, uagtet den ergangne dom, og uden at
aflægge den i lovens 1-13-27 befalede Ed, må føre, hvad vidner han
til sagens oplysning måtte have, samt at det derefter erhvervede
Tingsvidne, med hvad breve og dokumenter som han ellers til sagens
oplysning måtte have, og hvilke ikke tilforn for andre retter har
været i rette, eller i de passerede er akter indførte, må for
overretten fremlægges, oplæses og til påkendelse antages. 10 januar
1794. Påtegnet:
Originalen hertil modtaget af Kruse.
2231
Fra Christian den
Syvende, Christiansborg - efter ordre. Gør alle vitterligt, at efter
herom allerunderdanigst giort ansøgning og begæring, har han
allernådigst bevilget og tilladt, at hvad indlæg, breve og
bevisligheder Anne Marie Jensdatter, afgangne husfæster Jens Nielsen
Smeds enke af Lyngbygårds gods og landsoldat Marcus Jensen fra
Voldby, begge boende i Århus, forårsages ved første instans, at lade
indgive til sags udførelse mod vedkommende i anledning af det ophold
som Anne Marie Jensdatter og Marcus Jensen gøres i deres forestående
ægteskabs fuldbyrdelse, derved at intet skifte efter førstnævntes
mand er blevet holdt. Bevilges derfor, at sagen må fremlægges i
retten på ustemplet papir, samt uden gebyr oplæses og til påkendelse
antages, ligesom de efter begæring, uden betaling skal meddeles
beskrevet. [Se næste]. 21 februar 1794.
2232
Fra Markus
Jensen, landsoldat - som enkens Anne Marie Jensdatters antagne
Laugværge på egne og hendes vegne. [3 sider - se forrige]. Den
Prokurator han gennem Danske Cancelli allerunderdanigst har ansøgt
om, at måtte beskikkes ham og hans trolovede Anne Marie Jensdatter,
Salig Jens Smeds enke, beder han underdanigst om, at Stiftamtmanden
vil beskikke, samt det til samme sags udførsel imod Frue Althalt med
flere misligheds begiængere, dem allernådigst forundte Beneficium
paupertatis af 21 februar sidst, som Magistraten her i Århus under 8
marts i a har tilskrevet ham om, må overgives denne Procurator, da
han derefter skal blive forsynet med de fornødne beviser og
oplysninger til sagens førelse, på det at denne engang kunne blive
iværksat til deres formentlig havende fulde rets lovlige indtalelse,
for tilførte fornærmelser, såvel i henseende til skifteholdelse,
efterladenskaber efter hendes for mere end 4 år siden i Åby på
Lyngbygårds gods bortdøde mand Jens Nielsen Smed, som i betragtning
af det uforsvarlige ophold, og pengespild, de derover har haft på et
års tid har lidt, ved deres da begyndte trolovelse o s v. 5 april
1794.
Påskrift dateret
21 april 1794: Den person som han i følge forestående og i
ovenomrørte sag ønsker, og beder om som hans og hans trolovede,
beskikkes som forsvar er Christen Egeberg her i Århus.
2233
Fra Christian den
Syvende, København - efter befaling - trykt cirkulaire. Ligesom han
anser gode Sognefogeder for at være af stor vigtighed til god ordens
og sædeligheds vedligeholdelse iblandt almuen, så finder han det på
den anden side billigt, at der for de dem ved de senere anordnede
pålagte pligter, tilståes forholdsmæssige fordele, hvorfor han og i
betragtning heraf, samt i anledning af et i denne henseende
indkommet forslag, foruden de dem allerede tillagte belønninger, end
videre allernådigst finder for godt, at fastsætte, at Sognefogederne
fortrinligen, når de selv ønskede og anså det fordelagtigt for sig,
for så vidt de dertil er kendt kyndige, skal bruges ved følgende
forretninger:
1)
Sognefogeden
skal ved ethvert forefaldende skifte i hans Sogn, af vedkommende
skifteforvalter bruges til den ene vurderings og vitterligheds mand,
så bør han og ved skiftet nyde de, som lovens 1 b 25 C 24 art
tillægger skifteforvalterens tjener, efter boets tilstand. 2) Skulle
Sognefogederne bruges som taxationsmænd ved markers udskiftning af
fællesskab. 3) Ligeså til den slags taxationer, som forordningen af
8 juni 1787 befaler, ved fæste forandringer på bøndergårde og huse
på alle de steder i Sognet, som ei henhører til det gods, hvorunder
en sådan Sognefoged måtte være fæstebonde og endelig 4) Til
taxationer af bøndergods, som sættes til pant for børnepenge eller
andre publiqve midler. Derefter du dig allerunderdanigst haver at
rette, og vedkommende sligt til efterretning, at tilkendegive.
Befalende dig Gud. Skrevet udi Vor Kongelige Residensstad Kiøbenhavn
den. 6 juni 1794.
2234
Fra Christian den
Syvende, Frederiksberg. Da forhenværende købmand i København Jens
Løgstrup, nu opholdende sig i Århus, udi ansøgning, som Os er bleven
foredraget, haver anholdt om, på grund af hans fattigdom, at måtte
eftergives 55 rdr som han ved en i Københavns Hof og Stadsret den 3
marts 1790 afsagt, og Højesteret confirmeret dom, samt ved 3
Højesteretsdomme af 15 februar 1792 er tilfunden, at betale til
Justitskassen, så tilkendegiver Kongen, at han i anledning heraf,
samt Stiftamtmandens afgivne og for ham forestillede erklæring,
såvel som i betragtning af de ham i øvrigt foredragne
omstændigheder, allernådigst bevilger, at han eftergives ovenmeldte
til Justitskassen idømte 55 rdr. 7 november 1794.
2235
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Christian Pedersen
Lund af København, bevilling til på ustemplet papir, for første
instans, at udføre en sag imod Organist Ebbeling i Århus,
betræffende en fordring på 38 rdr 3 mk 12 sk, hvorefter hans vilje
og befaling er, at Stiftamtmanden anordner ham en Procurator, der
med vedlagte Beneficium paupertatis, som her hos følger for at blive
vedkommende tilstillet, uden betaling, efter loven, forsvarligen
haver at udføre sagen. [Se næste]. 31 oktober 1794.
2236
Fra Christian den Syvende, København - efter ordre. Kopi af
den i forrige angivne, Kongelige bevilling til fri proces for
Christian Pedersen Lund i København, til at udføre en fordring mod
Organist Ebbeling i Århus, angående 38 rdr 3 mk 12 sk. 31 oktober
1794.
2237
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
Efter hosfølgende regnskab litra A, over indtægter og udgifter ved
Brandforsikringen for de Danske Købstæder og derunder indtegnede
landbygninger fra 30 juni 1786, da regnskab sidste gang blev aflagt
og til 30 juni 1792, tilkommer Købstæderne af beholdningen 5811 rdr
9 sk, hvortil efter regnskabet litra B for 1793 er indkommet i årlig
Brandhjælp med 10 sk af, hver forsikret 100 rdr 9436 rdr 2 mk 14 sk
som i alt udgør 13102 rdr 2 mk 10 sk og altså i behold 2205 rdr 13
sk. Da nu brandskaderne og de øvrige udgifter fra 1 juli 1793 til 30
juni indeværende år, med overskud når bemte beholdning er fradraget
efter litra C beløbs 19133 rdr 2 mk 14 sk, så bliver samme af de
samtlige Købstæders hele forsikrede sum 9184070 rdr efter litra D i
følge den 14 paragraf i Brandforsikrings anordningen af 29 februar
1792, at udrede med 20 sk af hver 100 rdr. Og da der af, ved
sidstafvigte juni måneds udgang i følge bemte paragraf, allerede
efter de af vedkommende udfærdigede beregninger er foranstaltet
indkrævet 10 sk af hver 100 rdr, så haver Stiftamtmanden ufortøvet i
kraft af denne Kongelige befaling, at beordre vedkommende i
Købstæderne, efter de samme beregninger endnu at indkræve 10 sk af
100 rdr, hvormed i øvrigt forholdes ligesom med de forhen
indkrævede. [Se næste]. 13 september 1794.
2238
Fra P Holm, Commerce Coll, København. [Se forrige - bilag
Litra A 53 sider]. Speciel regning over indtægter og udgifter ved
Brandforsikringsvæsenet i Danmark fra 30 juni 1786 til 30 juni 1792.
Skemaet er under udgifter opdelt med rubrikker for: Brandskadernes
datum - Byen eller stedet - No - ejeren - brandskaden og summa. Exp:
1778 december 28 og 29 Skanderborg Amt Vrold By, Justenborg, no 9
Just Rasmussen, skade for 830 rdr samlet sum 830 rdr. 1786 marts 2
og 3 Farre By, Lars Pedersen, skade for 50 rdr. Skanderborg Amt 1788
september 29 Overby, Jens Pedersen skade 63 rdr 3 mk 10 sk. Christen
Thommesen skade 49 rdr 1 mk 8 sk. Skanderborg Amt 1790. 1 juni Sqvæt
Mølle, Margrethendal, Peder Møller skade for 128 rdr 1 mk.
Skanderborg Amt 1791 den 12 april, Låsby Annexgården, Jens Olesen
skaden 303 rdr 3 mk. Skanderborg Amt 1791, Jexen By, Christen
Laursen Schiødt og Michel Rasmussen, skade for 717 rdr. Skanderborg
Amt 1792, Blegind By, Jesper Jensen, skaden 49 rdr 1 mk. Jørgen
Olesen, skaden 298 rdr 5 mk 4 sk. Anders Erichsen, skaden 299 rdr 3
mk 6 sk. Hans Christensen, skaden 674 rdr 3 mk. Rasmus Jensen,
skaden 77 rdr 2 mk 8 sk. Peder Johansen skaden 497 rdr. Niels
Nielsen skaden 399 rdr og Jens Pedersen skaden 169 rdr 5 mk 13 sk.
Skanderborg Amt 18 juni 1792, Storring mark, Lundgård, Søren
Sørensen, skaden 325 rdr 2 mk 8 sk. [Se næste]. 30 juni 1794.
2239
Fra P Holm, Commerce Coll.
[Se forrige - 5
sider bilag B]. Speciel regning over indtægter og udgifter ved
Brandforsikringsvæsenet for Købstæderne fra 1 juli 1792 til 30 juni
1793. På samme måde som forrige, med angivelse af skadelidtes navne
etc. [Se næste]. 30 juni 1794.
2240
Fra P Holm, Commerce Coll.
[Se forrige - 3
sider. Beregning over brandskaderne i Købstæderne fra 1 juli 1793
til 30 juni 1794. 1793 den 26 november i Århus no 90 Jørgen
Christensen, forsikret for 910 rdr, skade for 595 rdr. 112 Søren
Gammelgård, forsikret for 300 rdr skade for 260 rdr. 113 Mogens
Todberg, forsikret for 950 rdr skade for 60 rdr. Den 5 marts i Århus
no 437 Jens Kielderups enke, forsikret for 790 rdr skade for 44 rdr
4 mk. [Se næste].
30 juni 1794.
2241
Fra P Holm, Commerce Coll.
[Se forrige -
litra D]. General repartions beregning over, hvad Købstæderne i
Danmark haver at svare med 20 sk af hver forsikret 100 rdr - samlede
summer. [Se næste]. 30 juni 1794.
2242
Fra C Carøe, m fl, Horsens Rådstue. [Se forrige - 24
sider]. Beregning over den Brandhjælp af Horsens Byes bygninger,
iflg reskript af 13 september sidst, endvidere skal udredes med 10
sk af hver 100 rdr, foruden de 10 sk som allerede efter beregning af
3 juli dette år er betalt, og som beløber sig, ligesom denne til 394
rdr 3 mk 4 sk. Skemaet er opdelt med 1) husenes no. 2) Roder boder
og ejernes navne. 3) Taxations summa. 4) Hvad enhver betaler. Exp:
Søndergades Rode, Borregades søndre side. No 1 Frantz Zester , summa
590 rdr betaler 3 mk 11 sk. 29 september 1794.
2243
Fra Christian den Syvende, København - efter allernådigste
befaling. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Niels
Nielsen af Lyngs Sogn og Christen Jochumsen af Odgård i Thisted Amt,
bevilling til på ustemplet papir, for en instans, at udføre søgsmål
mod forrige Proprietair Hans Billeskou i Århus, angående skades
erstatning af, at denne skal have udstedt friheds passer til den
første, imod betaling af 40 rdr og til den sidstes 2 sønner
Christen og Peder imod 190 rdr, hvilke passer ved extra sessionen er
casserede m v. Så er Kongens vilje og befaling, at Stiftamtmanden
anordner dem fri Procuratorer, der samme sag, med den forundte
bevilling, som her hos følger, for at tilstilles vedkommende, uden
betaling, efter loven, forsvarligt haver at udføre. [Se næste]. 29
august 1794.
2244
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Den
i forrige omtalte bevilling, hvorefter Christen Jochumsen af Odgård
i Thisted Amt får fri proces, til ved 1ste instans at føre en sag
mod Hans Billeskou, angående 190 rdr, der skal være betalt for 2 af
denne, til supplicantens sønner Christen og Peder udstedte
frihedspasser, som ved extrasessionen er casserede, hvilket alt i
retten må fremlægges på ustemplet papir, og uden gebyr læses og til
påkendelse antages, ligeledes beskrivelse uden gebyr. [Se næste]. 29
august 1794.
2245
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Kopi
af den i forrige omtalte bevilling til fri proces, for Niels Nielsen
af Lyngs Sogn i Thisted Amt, hvorefter han på ustemplet papir, ved
første instans må lade indgive, udi en sag mod Hans Billeschou i
Århus, hvilke supplicanten har betalt 40 rdr for et frihedspas, som
ved extra sessionen blev casseret. Tekst som i forrige etc. 29
august 1794.
2246
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
Henviser til forordningen af 14 august 1741, hvori der som en
almindelig regel er bestemt, at ingen af Købstædernes fri jorder må
bruges af andre end indvånerne selv, samt at ifald noget allerede
var afstået, skulle der deraf svares alle skatter og pålæg ligesom
af andet ufrit hartkorn. Men da det nu er blevet ham forestillet,
hvorledes der af og til skal være sket overdragelse til udenbys
folk, hvilket er stridende mod forordningens hensigt, så ønsker han
for at forebygge dette: 1) At de jorder som forhen har lagt under
landet, men nu tilhører Købstads indvånerne med fuld ejendomsret, må
uden indskrænkning afhændes til enhver køber, hvad enten han bor i
Byen eller på landet. 2) At de som tilforn har tilhørt hele Byen,
men nu enten ved brug i hævds tid, eller på anden lovlig måde er
blevet enkelt mands ejendom, ikke for så vidt de ejes af borgere
eller Købstædernes indvånere, må afhændes eller bortlejes til nogen
udenbys mand. 3) Til de jorder som endnu ligger i fællesskab og
enten benyttes af alle Byens indvånere, eller hvoraf indtægten
kommer hele Byen til gode, skal som Byens almindelige ejendom,
concerveres og på bedste måde anvendes til Byens nytte. 4) At de
jorder som af en sådan fælles ejendom er blevet, eller herefter ved
udskiftning måtte blive tilladte, enhver enkelt mand efter hans
grundtaxt, stedse skal følge den grund, til hvilken den er udloddet,
uden at det må være ejeren tilladt, aldeles at afhænde den til andre
indvånere i Byen, og endnu mindre til nogen udenbys mand, men vel at
leje den bort til de første. 25 april 1794.
2247
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
Tilkendegiver hermed, at han efter Anne Jensdatter, afgangne
Blikkenslager Johan Erhart Knustes efterleverske i Århus, herom
allerunderdanigst gjorte ansøgning, samt Stiftamtmandens erklæring,
allernådigst har bevilget, at den hendes søn Jens Knust ved skiftet
efter bemeldte hans fader, tilfaldne arv på 22 rdr 3 mk 2 1/4 sk, må
udbetales til hende, til anvendelse som hjælp til hans opdragelse.
11 april 1794.
2248
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. [Se
tidligere]. Efter gjorte ansøgning og begæring, har han allernådigst
bevilget, at hvad indlæg, breve og bevisligheder som vedkommende på
Sct Mortens Kirkes vegne i Randers, forårsages til at skulle lade
indgive i Landstinget i Nørre Jylland, udi en mellem Kirken, og
Præsten hr Bruun i Hald værende sag, angående nogle års resterende
skat af Hald Præstegård til Kirken m v, hvilket desuden uden gebyr
må oplæses, og til påkendelse antages, herunder også beskrivelse.
[Se næste]. 14 marts 1794.
2249
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. [Se
forrige]. Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Provst og
Sognepræst Hr Jochum Bruun i Århus, bevilling til sags udførelse på
ustemplet papir, for en af Kongen ligeledes under dags dato,
allernådigst bevilget commission, til at behandle og pådømme en
imellem Bruun som skifteforvalter efter afgangne enke Bispinde Hee,
på den ene, og Justitsråd Hee, samt Jomfruerne Anne og Anne Dorothea
Hee på den anden side, værende sag, anlangende at sidstnævnte skal
nægte, at udbetale nogle dem, under skiftebehandlingen efter
fornævnte afdøde, betroede penge med videre. Guldberg pålægges
videre, at anordne Bruun en Procurator, som efter bevillingen som
her hos følger, uden betaling efter loven, forsvarligen haver at
udføre sagen. [Se næste]. 28 februar 1794.
2250
Fra Christian den Syvende, København - efter ordre. Kopi af
den i forrige omtalte bevilling, til fri proces for Jochum Bruun,
Provst i Ning Herred og Sognepræst til Frue Kirke i Århus, til at
lade indgive det han forårsages til, i den af Kongen bevilgede
commission, der skal behandle og pådømme, en mellem Bruun som
skifteforvalter efter afgangne enke Bispinde Hee, på den ene, og
Justitsråd Hee, samt Jomfruerne Anne og Anne Dorthea Hee på den
anden side, værende sag, angående penge jvnf forrige. 28 februar
1794.
2251
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
Efter allerunderdanigst ansøgning fra Grovsmedesvend Peder Rasmussen
Mostgård i Århus, samt Guldbergs erklæring, har Kongen allernådigst
bevilget, at han, der har lært Grovsmedeprofessionen, skønt ej hos
en Laugsmester, må nedsætte sig i Århus som Frimester på bemeldte
hans lærte profession og til sammes drift holde en svend. 21
februar 1794. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.
2252
Fra Christian den Syvende, Christiansborg - efter befaling.
Da han under dags dato, allernådigst har forundt Borgmester Niels
Rohde i Århus, bevilling til på ustemplet papir for en instans, at
udføre en sag mod købmand Christen Asp i Nibe, angående at
supplicanten skal have nægtet Mariane Asp rejsepas, imod forbud af
hendes mand, da hun formenes, at have villet, uden hendes mands
vilje, rejse bort med en gift mand fra Nibe, navnlig Johannes
Wendelbo med videre. Guldberg pålægges, at anordne Rohde en
Procurator der samme sag for ham, med den ham forundte bevilling,
som her hos følger til udlevering, uden betaling efter loven,
forsvarligt haver at udføre. [Se næste]. 10 januar 1794.
2253
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Kopi
af den i forrige omtalte bevilling, hvorefter Borgmester Niels Rohde
i Århus, for en instans på ustemplet papir, må lade indgive det han
forårsages til, udi en sag mellem ham og købmand Christen Asp i
Nibe, anlangende at supplicanten skal have nægtet Mariane Asp
rejsepas, imod forbud af hendes mand, da hun formenes at have
villet, uden hans vilje, rejse bort med en gift mand fra Nibe,
navnlig Johannes Wendelboe. [Se næste]. 10 januar 1794.
2254
Fra N Rohde, Århus. [Se forrige]. De efter hans forlangende
fra Danske Cancelli, til Guldberg, oversendte dokumenter nemlig,
kopi stævning fra Hr Asp i Nibe, et Politi forhør og Ole Christian
Winters missive, haver Rohde modtaget, som hermed tilståes. 25
januar 1794.
Omslag.
Århus Stiftsamt, Havreballegård og Stjernholm Amter
- 31/3 1795:
2255
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Som
han efter allerunderdanigst gjorte ansøgning ,og derved fulgte
Tingsvidne, allernådigst har bevilget og tilladt, i kraft af den
under 23 april 1781 ergangne resolution, at Sadelmager Urban Jensen
af Sæby Købstad og Lars Lange, Told og Consumptionsbetjent i Arendal
i Norge, på deres hustruers Margrethe Henrichsdatter og Birthe
Kirstine Henrichsdatters vegne, overdrages og udbetales til deling
efter loven, en deres fraværende broder Mads Henrichsen, ved skifte
slutning af 14 juli 1786 efter afgangne Cancelliråd Hans Steenfeldt
og hustru i Randers tilfalden og for ham i Kongens kasse hensat arv
på 50 rdr. Kongens befaling er videre, at Guldberg skal tilkendegive
for dem, at de denne arv, såfremt deres hustruers broder, ikke inden
de i lovens 5te bogs 2 cap 11 art fastsatte 15 års forløb indfinder
sig, må nyde og beholde, men derimod tilsvare samme fulde beløb med
pågående renter, ifald han inden denne tid måtte indfinde sig. 29
januar 1795.
2256
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
Tilkendegiver hermed, at han efter allerunderdanigst ansøgning fra
Johan Johansen Danken i Århus, samt Guldbergs erklæring,
allernådigst har bevilget, at han som i 21 år, dels som dreng og
dels som svend har arbejdet på Skrædder professionen, i bemeldte
Århus som Frimester, med egne hænder, må drive berørte hans lærte
profession. 16 januar 1795. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.
2257
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Da
han under dags dato, allernådigst har forundt Sognepræst Henrich
Møller, for Hasle menighed, bevilling til på ustemplet papir, at
lade udføre en sag mod de 2 husmænd Niels Sørensen og Søren
Jacobsen, der har nægtet at yde ham den formentlig tilkommende
Høstdag. Guldberg pålægges, at anordne ham en Procurator, der efter
bevillingen, som her hos følger til udlevering, uden betaling efter
loven, forsvarligen haver at udføre sagen. 13 marts 1795.
2258
Fra Christian den Syvende, København - efter ordre.
Tilkendegiver at han efter allerunderdanigst ansøgning fra Kirstine
Marie Andersdatter Pind?, i København, samt den fra Københavns
Magistrat meddelte erklæring, allernådigst har bevilget, at en hende
efter hendes afgangne moder Gedste [Gedske?] Kirstine Pind
tilfalden, og under Århus overformynderi indestående arv, på 148 rdr
1 mk 8 1/24 sk, med renter, må flyttes derfra, og optages under
Københavns overformynderi. 27 februar 1795.
2259
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
Efter allerunderdanigst ansøgning fra Frue Eleonora Christina Lange,
General Auditeur Kalagers hustru, i Stabelstaden Fredericia, har
Kongen bevilget, at der af bemeldte hendes mands formue, må
udbetales til hendes datter Maren Kalager, der med hendes families
samtykke, agter at indlade sig i ægteskab med Os elskelig Capitain
Lieutenant Carl Friderich Harboe, 2000 rdr til udstyr imod, at samme
på lovlig måde kommer i afregning ved skiftet i sin tid. 6 februar
1795. Notat: Betalt 5 rdr 26 sk.
Færdig med
læsning og afskrift pakke no 15:
B5A - 76 år 1789
– 1795.
Påbegyndt læsning
og afskrift pakke no 16:
B5 A - 77 år 1/4 1795 til 13/6 1799.
Rescripter.
2260
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
Trykt cirkulaire lydende: "Christian den Sywende af Guds Naade Konge
til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig,
Holsten, Stormarn, Dytmersken og Oldenborg:
Vor (synderlige Bevaagenhed) tilforn.
Da Vi have bragt i Erfaring, at det undertiden skal
indtreffe, at Inqvisiter, ved de over dem holdte inqvisitoriske
forhører, aldeles vægre sig ved at svare paa de til dem fremsatte
Spørgsmaale:
Saa give Vi dig hermed tilkiende, at Vi i denne Henseende,
til en almindelig Regel for Fremtiden, ville have anordnet, at, naar
nogen Inqvisit herefter skulle vægre sig ved, at afgive bestemt Svar
paa de Spørgsmaale, som forelægges ham, forsaavidt han maatte kunde
besvare samme, maae han foranstaltes hensadt paa Vand og Brød,
indtil han beqvemmer sig dertil; dog bør Dommeren i Forveien, i
Nægtelses Tilfælde, underrette Inqvisiten om, og i protocollen
betyde ham, at dette Tvangsmiddel, i Følge Vor i den Henseende givne
Bestemmelse, vil blive anvendt. Derefter Du dig allerunderdanigst
haver at rette og vedkommende saadant til Efterretning at
tilkiendegive. Befalende dig Gud. Skrevet i Vor Kongelige
Residentstad Kiøbenhavn, den 23de october 1795. Efter Hs. Kongl.
majestæts allernaadigste Befaling. Brandt, m fl. 23 oktober 1795.
2261
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
Trykt cirkulaire. Da det har indtruffet, at Procuratorer for at
undgå udførelsen af befalede sager, der har været dem modbydelige,
på kort tid skal have frasagt sig brugen af de dem som Sagfører,
forundte bevillinger, og derved troet sig berettiget til, at
aflevere offentlige sager som de skulle udføre, så for at forekomme
dette misbrug. vil Kongen have anordnet, at når en Procurator ved
nogen ret vil fragå sin bevilling til at gå i rette for andre, skal
han lade den udslette af Justitsprotocollen, og derefter må det ikke
være ham tilladt igen der at få den læst, før bevillingen i
Cancelliet er fornyet, men han skal dog ikke være fritaget for, at
udføre de sager, hvori han er befalet, med mindre sygdom eller andet
af retten gyldigt anset forfald, hindrer ham i dette. 25 september
1795.
2262
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
[Trykt formular]. Da der til Cancelliet er indkommen forespørgsel om
de sager, som angår Kongens Jordebogs afgifter, og hvorfor
vedkommende debitorer indstævnes til deres næring, skulle først
behandles ved forligelses commissionerne, før de ved de ordinaire
retter må påkendes. Så bestemmer han, at forberørte sager, skulle
være undtagne fra dem der, efter forordningen af 10 juli d 1 er
befalede først, at skulle behandles ved forligelsescommissionerne. 6
november 1795.
2263
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
[Trykt formular]. Da der til Cancelliet er indkommen forespørgsel
om, hvorvidt en ved Politiret afsagt dom, angående nogle ulovligt
justerede Smør-træer, skal af Amtmanden påkendes i anden instans,
jvnf forordningen af 25 marts 1791, eller om reskriptet af 6 april
1742, hvorefter Amtmændene er fritagne for, at dømme i Politi sager,
endnu skal gælde for alle de sager som ikke positive er henviste til
i nævnte forordning. Kongen tilkendegiver, at den måde der er
fastsat i nævnte forordning skal følges i alle Politisager på
landet. 23 oktober 1795.
2264
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
Kongen har under dags dato allernådigst forundt selvejergårdmand
Rasmus Poulsen af Ravnholdt under Havreballegård Amt, bevilling til
på ustemplet papir, for første instans, at udføre en sag mod husmand
Niels Sørensen, angående dennes mod ham brugte formentlig ærerørige
udladelser og beskyldninger. Amtmand Morgenstjerne pålægges, at
anordne ham en Procurator, der efter den forundte bevilling, som her
hos følger til udlevering, uden nogen betaling efter loven, sagen
forsvarligen haver at udføre. [Se næste]. 19 august 1796.
2265
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Den
i forrige omtalte bevilling til selvejergårdmand Rasmus Poulsen af
Ravnholt, hvorefter han på ustemplet papir, i første instans, må
fremlægge det han forårsages til, i forbindelse med en sag mod
husmand Niels Sørensen, jvnf forrige, samme må uden gebyr oplæses og
til påkendelse antages, ligesom de acter og domme, som han eller
fuldmægtig ønsker beskrevne, må ske uden gebyr. 19 august 1796.
2266
Fra Christian en Syvende, København - efter befaling. [Se
tidligere]. Henviser til sin befaling, hvorefter distrikts
Chirugerne i sit distrikt, skulle møde ved Landmilice sessionerne,
for på anfordring uden betaling, at visitere det mandskab, der
foregives at have en eller anden sygdom eller legems bræk, og om
dets befindende, at afgive deres skriftlige attest. Han finder det
billigt, at disse Embedsmænd, foruden fri befordring bør tillægges
passende diætpenge, for hver dag deres forretning vedvarer.
Hvorefter han fastsætter, at de for dette i afvigte år, må tillægges
1 rdr i diætpenge for hver dag, hvilke penge, skal pålignes Amtet,
tilligemed delinqvent og bropenge efter forordningen af 5 april
1793. 13 maj 1796.
2267
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
Kongen har under dags dato, allernådigst forundt selvejer Niels
Jensen af Bering, bevilling til på ustemplet papir, for første
instans, at udføre en sag mod gårdmand Niels Jensen af Endslev,
angående erstatning, for en i den sidstes Brønd forulykket, og den
første tilhørende, Ko. Efter den forundte bevilling som her hos
følger, skal Niels Jensen anordnes en Procurator, der uden betaling,
efter loven forsvarligt haver at udføre sagen. 5 februar 1796.
2268
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
Under dags dato har Kongen forundt Christen Pedersen af Teied? By
under Havreballegårds Amt, bevilling til på ustemplet papir, for
retterne at erhverve skilsmissedom over hans bortrejse hustru Anne
Andersdatter, hvorefter Amtmand Morgenstjerne pålægges, at anordne
ham en Procurator, der efter bevillingen som her hos følger, uden
betaling, efter loven, forsvarligt haver at udføre sagen. 5 februar
1796.
2269
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
[Trykt formular]. "Wor synderlige bevaagenhed. Vi give Dig hermed
tilkiende: at Vi, i Anledning af en til Vores Danske Cancellie
giort Forestilling, allernaadigst have bevilget: at Rugbrøds Bagere
og Ølbryggere maa, til Bekvemmelighed for de fattige Landboere,
nedsette sig over alt på landet; dog skal det nøie påsees, at der
under Udsalget af Brød og Øll, intet Vertshuushold eller Udskinkning
foretages; Derefter Du Dig allerunderdanigst haver at rette og
Vedkommende sligt til Efterretning at tilkiendegive. Befalende Dig
Gud! Skrevet udi Vor Kongelige Residents-Stad Kiøbenhavn den 8 juli
1796”. Efter Hans Kongelige majestæts allernaadigste Befaling. O
Brandt, m fl. 8 juli 1796.
2270
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Da
han under dags dato, allernådigst har forundt Skoleholder Enevold
Rasmussen, Holme, bevilling til på ustemplet papir, for en instans,
i en sag mellem ham og forpagteren på Marselisborg, Mads Wad,
angående tienden og Skolejorden m v. Hans allernådigste vilje og
befaling er, at Morgenstjerne anordner ham en Prokurator, der efter
bevillingen, som her hos følger til udlevering, uden nogen betaling
efter loven, forsvarligen haver sagen at føre. Dog at Sagføreren
forbeholdes det Beneficium, som efter forordningen af 3 juni 1796
paragraf 42 tilkommer ham. 30 november 1798.
2271
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Da
han under dags dato, allernådigst har forundt Indsidder Laurs
Rasmussen af Holme, bevilling til på ustemplet papir for en instans,
at udføre en sag mod gårdmand Michel Pedersen, angående at sidste
vil fragå en med supplicanten [ansøgeren] indgået mundtlig handel.
Amtmanden over Århus Amt, Morgenstjerne pålægges, at anordne ham en
Procurator, der uden betaling efter loven, forsvarligt kan udføre
sagen, dog at Sagføreren forbeholdes det Beneficium som ved
forordningen af 3 juni 1796 paragraf 42 tilkommer ham. 23 november
1798.
2272
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
[Trykt formular]. I anledning af indkomne forespørgsler, 1) om
Prokuratorer, der har tilbageleveret deres bevillinger, samt om
Embedsmænds fuldmægtige kunne antages ved forligelses commissionerne
som mandatarier for andre? og 2) om ikke de pågældende parter, når
det er dem muligt, altid selv personligt bør møde ved bemeldte
commissioner, har Kongen fundet for godt herved, at fastsætte
følgende regler. 1) Da forordningerne om forligelsesvæsenet ikkun
forbyde Sagførere at møde, som mandatarier og ej andre, så tåler
denne undtagelse fra reglen ingen udvidelse i dens fortolkning,
heraf følger, at de nævnte personer ej bør afvises, når de er
forsynede med fuldmagt fra en part, som formedelst lovligt forfald,
ikke selv kan indfinde sig. 2 a) Hans vilje er, at alle som bor
indenfor enhver forligelses commissions grænser, skulle være
pligtige til, uden undtagelse, at møde personligt, med mindre de
bevisligt er forhindret etc. 2b) Dersom den ene part indfinder sig
personligt, og den anden lader møde ved fuldmægtig, da bør den som
personligt har fremstillet sig, have ret til under processen (i
tilfælde af at mindelig forening ej har fundet sted), at opfordre
modparten til at bevise, at det ikke har været ham muligt at møde
personligt o s v. 19 oktober 1798.
2273
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Da
han under dags dato, allernådigst har forundt Søren Eriksen af
Tvilum Sogn, bevilling til på ustemplet papir, for en instans at
udføre, en sag mod Niels Christensen Siøballe, der skal have tilført
ham og hustruen adskillige fornærmelser. Kongens befaling er videre,
at Morgenstjerne skal anordne ham en Procurator, der efter vedlagte
bevilling, uden nogen betaling, efter loven, forsvarligen haver at
udføre sagen, dog at Sagføreren forbeholdes det Beneficium som ved
forordningen af 3 juni 1796 paragraf 42 tilkommer ham. 2 november
1798.
2274
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
Kongen har under dags dato, allernådigst forundt Søren og Jens
Pedersen af Oustrup [Ougstrup v/Røgen?] under Skanderborg Amt,
bevilling til på ustemplet papir, for første instans, at lade udføre
en sag mod Niels Jensen Gier af Truust med flere, betræffende en
ansøgeren tilfalden arv på ca 173 rdr. Morgenstjerne pålægges, at
anordne ham en Procurator, der efter loven, uden betaling, efter den
vedlagte bevilling, forsvarligt haver at udføre sagen. Det
Beneficium dog forbeholdent efter forordningen af 3 juni 1796, jvnf
forrige. 20 juli 1798.
2275
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
Eftersom Niels Jensen og Mads Hansen af Hammel By, allerunderdanigst
har andraget, at de er kommet under tiltale for, at have villet
udgive 3 stk falske 5 rdr sedler og derfor ved dom er tilfundne, den
første at sidde på Vand og Brød i 6 dage og den sidste i 8 dage,
samt begge, at betale i arrest og forplejnings omkostninger, samt
til actor i alt 24 rdr, hvilket de på grund af, at de ikke selv
havde forfalsket sedlerne, men alene ved udgivelsen, for at undgå
det tab som de ved sedlernes modtagelse havde pådraget sig, samt da
de er fattige folk med kone og børn, således de ville komme til at
lide den yderste mangel, hvis de skulle betale disse penge. Med
henvisning til ansøgningen, samt Morgenstjernes afgivne erklæring,
og i betragtning af disse og de øvrige, ham i denne sag foredragne
omstændigheder, bevilger han allernådigst, at de må eftergives de
idømte 24 rdr, der i stedet må reparteres [udlægges] på Amtet. 23
marts 1798.
2276
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
[Trykt formular]. For at forebygge dispute mellem de Kongelige
Betjente, og på det at disse, uden proces, kunne nyde deres
embedsrettigheder, vil han allernådigst have fastsat, at auctioner
som strandede folk eller deres commissairer selv lader holde over
deres gods, hvad enten forstranden tilhører Kongen eller
Birkeherren, skulle forrettes af Herredsbetjentene, men at auctioner
som Birkeherren lader holde over strandede varer, hvortil ingen ejer
i rette tid har meldt sig, skulle forrettes af Birkebetjentene,
hvilket Amtmanden haver at rette sig efter. 20 juli 1798.
2277
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Da
Skomagerlauget i Kolding har beklaget sig over, at skomagerne fra
Haderslev indfinder sig på de Jydske markeder med deres varer,
endskønt det ikke er skomagerne i Jylland tilladt, at søge markeder
i Hertugdømmerne, og bemte Laug derfor har anholdt om, at Haderslev
skomagere må forbydes, at indfinde sig på de Jydske markeder. Efter
anførte omstændigheder, og da han finder det billigt og rigtigt, at
reciprocitet [gensidighed] i denne henseende haver sted, vil han
allernådigst have bestemt, at skomagerne i Haderslev, som på grund
af deres privilegier forbyder Skomagere fra Jylland, at afsætte
deres varer ved markederne i Haderslev, herefter ikke må indfinde
sig med deres skomagerarbejde på markederne, enten i Landsbyerne
eller Købstæderne i Jylland. 25 maj 1798.
2278
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
Henviser til sin befaling af 1 juli 1796 til Københavns Magistrat,
hvori han allernådigst havde anordnet, at Øvrigheden i tilfælde af,
at nogen mand som uden enten foregående bevilling eller indbyrdes
for Øvrigheden indgået forening, unddrager sig at leve med, eller
forsørge sin hustru, skal fastsætte, hvad hustruen efter billighed
bør tilståes af manden, og sådant ved udpantning inddrives i mangel
af mindelig betaling. I anledning af en til Danske Cancelli
indkommen skrivelse, vil han have fastsat, at dette reskript skal
være almindeligt [gældende]. 11 maj 1798.
2279
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. "Vi
give Eder, Os Elskelige Vores Etatsraad og deputeret Lawætz, Vores
Justitsraad og Bank = commissair Wilkens, Vores Bank = commissair
Damkier, og Vore Brandvæsens Directeurer Holm og Bertelsen herved
tilkiende, at I uden Ophold have at sammentræde i en commission, for
i Overensstemmelse med Vores under 4de april sidstleden udgivne
Octroy for et almindeligt Brand = Assurance = Compagnie paa Vahre og
Effecter i Danmark, Norge og Hertugdømmerne, staden Kiøbenhavn
undtagen, at foranstalte og besørge det fornødne, til
Subscriptionens Fremme, den første termins Betaling af actiernes
Beløb, og en Generalforsamlings Sammenkaldelse, med hvad videre der
kan forefalde, indtil Compagniet og Directionen fuldkommen er
organiseret" o s v. 11 april 1798.
2280
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling
[Trykt formular]. Da det er indberettet til Danske Cancelli, at en
Præsteenke skal have nægtet vedkommende Amtmand og Provst, at
foretage den samling i Præstegården, som efter Cancelliets skrivelse
af 11 april 1797, når vacance [ledighed] indtræffer i et Præstekald,
skal holdes, for at prøve om tiendeforening kan tilvejebringes, hvor
sådant ikke findes. I anledning heraf, og for at der ikke oftere
skal lægges hindringer i vejen for denne så velgørende
foranstaltning, bestemmer Kongen, at når vacance i et Sognekald,
hvor tiendeforening ikke allerede er indgået, må den forretning som
skal foretages, for at bevirke en sådan forening, holdes på
vedkommende Amtskontor, hvor de vedkommende tiendeydere, efter
tilsigelse skulle være pligtige til at møde, enten selv eller ved
fuldmægtige, og gør han ikke dette, skal han anses stiltiende at
samtykke i den accord som de øvrige tiendeydere indgår for samme
Sogn. 13 april 1798.
2281
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Da
han under dags dato, allernådigst har forundt Jens Olesen i Århus,
bevilling til på ustemplet papir, for første instans, at lade udføre
en sag mod Jens Andersen, sammesteds opholdende, angående en gård i
Schanderup, som førstnævnte skal have afstået til sidstnævnte, imod
en årlig aftægt m v. Morgenstjerne pålægges, at anordne ham en
Procurator, der efter bevillingen, uden betaling efter loven,
forsvarligt haver at udføre sagen, det Beneficium dog forbeholdent
som efter forordningen af 3 juni 1796 paragraf 42 tilkommer ham
[Prokuratoren]. 16 maj 1798.
2282
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling.
[Trykt formular]. Da han finder det ubilligt, at retternes Skrivere,
som i delinqvent - justits og andre offentlige sager, uden betaling
må udfærdige akterne og de fornødne afskrifter, skulle besværes med
udlæg af rede penge for det papir som medgår til dette, og det som
indbindingen koster, så bestemmer han allernådigst, at disse
bekostninger herefter skal godtgøres samtlige rettens Skrivere af
delinqventkassen i de sager, hvis øvrige udgifter efter
anordningerne, skulle afholdes af denne kasse, og af sigt og
sagefaldskassen i de sager, hvis øvrige omkostninger udredes derfra.
Dog bør betalingen til Skrivere, anføres på akten under hans hånd,
da han for sammes rigtighed står til ansvar. I øvrigt bør i
beneficerede sager, papir og indbinding ej komme disse nævnte kasser
til udgift. 9 marts 1798.
2283
Fra Christian den Syvende, København - efter befaling. Da
der i en indkommen skrivelse til danske Cancelli er forespurgt, om
dobbelte lejermålsbøder bør tillægges, den i lovens 6-13-24 for hor
bestemte straf af yderste formue, samt i tilfælde at dette skal ske,
om da for disse dobbelte, ligesom for enkelte lejermåls bøder,
aftingning kan finde sted, når de skyldige er uformuende. Efter at
Højesterets tilforordnedes betænkning er indhentet, vil Kongen, for
at forekomme alle ulige meningers besvarelse, i henseende til første
punkt, at dobbelte lejermåls bøder bør, i horsager, på grund af
forordningen af 6 december 1743 paragraf 22 tillægges den i lovens
6-13-24 og 6-13-25 for denne forbrydelse bestemte straf. Hvad andet
punkt betræffer, da kan aftingning i dette tilfælde så meget mindre
finde sted, som lovens straf for hor ikke bør kunne anvendes, uden
efter foregående dom, hvilket i overensstemmelse med forordningen af
6 december 1743 paragraf 7, når derved acqviesceres eller den ej kan
påankes, bør den uden forandring exeqveres, med mindre den af Kongen
formildes. 1 februar 1799
2284
Fra Christian den Syvende, København. - efter befaling.
Ligesom han i anledning af ytrede tvivlsmål om den rette forståelse
af lovens 4-4-4 i henseende til den tid, inden hvilket skibsbrudet
[strandings] gods eller vrag skulle sælges, ved reskript til
Statholderen i Norge af 20 oktober 1769, har fastsat den regel der i
sådanne tilfælde bør iagttages. Så finder han det også passende og
gavnligt, at kundgøre denne lovtolkning til efterretning og følge i
Danmark. Henviser derefter til, at lovens hensigt, når den i 4 bogs
4 cap 4 art befaler, at gods der er blevet vrag skal henlægges til
bevaring for ejeren i år og dag, egentlig har været, at sørge for
dennes tarv, og så vidt muligt at afværge tab for ham, men det
undertiden kan indtræffe, at godset er af den beskaffenhed eller
omstændighederne sådanne, at dette ikke uden kendelig skade for
ejeren kan blive liggende, men virkelig er til hans fordel, at det
jo før jo hellere sælges etc, så skal det i deslige tilfælde, og når
Amtmanden er forvisset om, at de rette ejeres fordel derved
befordres, være tilladt, straks at lade sådant gods eller varer
sælge ved offentlig auktion, dog at dette betimeligen bekendtgøres
på de omkringliggende steder. 1 marts 1799.
Færdig med læsning og afskrift af pakke no: 16 der også var
den sidste af Rescripterne.
B5 A 62 -77 år 1682 til 1799.
Århus Stiftsamt
Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799.
Til top