Breve til stiftsamtmanden i Århus stift, Havreballegård og Stjernholm amter

Indkomne breve vedr. almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg Herred

 

Landsarkivet i Viborg: Jyske registre B5A - 213 år 1730-1746.

Ekstrakterne af denne pakke består af 436 sider, den her indlagte 1ste del er de første 127 sider for årene 1736-1737.

En "afdeling" består af ca. 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt. kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

 

År 1736:

Ingen indholdsfortegnelse.

 Omslag:

No 512 Land Etatens Gen Commissariats Breve 1736.

 1
Fra Lerche m fl, Land Etat. Man har ikke villet undlade at fremsende et antal plakater, angående Auktion over et antal gode Rytter og Vogn Heste med videre Armatur sorter, som næstkommende 24 Juli afholdes på Antvorskov Slot, hvilket Stiftamtmanden bedes sørge for bliver bekendtgjort. [Se næste]. 3 Juli 1736.
Påtegnet 6 Juli om bekendtgørelsen, samt fremsendelse til Byerne i Stiftet.

2
Fra Land Etaten, København. De i forrige omtalte meget flotte plakat, med segl, hvoraf fremgår, at det bl a drejer sig om auction over 240 gode Rytter Heste - 4 Vogn Heste, 1 Stabsvogn, 1 anden Vogn, Heste-Geschirr for 4 Heste, 16 Pak Sadler, 93 Kåber Felt Kiedler, 14 Hand Øxser, 48 Høe-Leer og 10 Hakkelse Skiere-Knive, s52 Sadler med For og Bag - Tøy, Stænger, Hovedstoel og Stigbøjler, item lige Antal Chabaracqver og Hylster Kapper. Derefter kontitionerne m v. 3 Juli 1736.

Omslag: Søe Etatens Gen Commissions Breve:

3
Fra Benzon m fl, Søe Etaten. [3 enslydende bilag]. Til Kongens tjeneste og Søetatens fornødenhed, behøves fra næstanstundende 1737 et anseligt kvantum fedevarer af røget og grønsaltet Flæsk, desuden saltet Oksekød samt Smør, i Tønder af 14 lispund ren vægt, i hvilken anledning der er berammet offentlig auction, for Kødets vedkommende den 24 August og Flæsket Smørret den 10 September. Derefter hvorledes leverancen skal foregå etc. 14 Juli 1736.
Påtegnet om afskrift.

Omslag: General Post Amts Breve:

4
Fra Mÿller m fl, Post Amtet, København. Henviser til en memorial som afgangne Herredsfoged i Hads Herred Christen Jensens Enke Kirstine Kolen, har indsendt til Kongen, hvorefter Amtmanden bedes undersøge om han har efterladt noget til Enkens ophold, desuden om det skulle være ham bekendt, at afdøde skulle have været Laquai [Lakaj] hos begge salige Konger Christian den femte og Frederich den fierde, hvorom de ønsker underretning. [Se næste]. 10 April 1736.

5
Fra Kirstine Salige Christian Jensens forrige Herritzfoged udi Hads Herred, København. [Se forrige]. Fremgår heraf at hun har indsendt ansøgning til Kongen om Pension, hvorefter hun er henvist til Postamtet, som forlanger at hun skal få en påtegning fra Amtmanden, som skal godtgøre hendes armelige og slette tilstand, hvorunder hun dagligt lider nød for underholdning og føde, eftersom hendes Mand kun har efterladt hende lidet. Beder derfor om hjælp.  8 April 1736.

Omslag: Gen Land Oeconomie og Commerce Colegiums Brev:

6
Fra Danneskiold Samsøe m fl, Commerce Coll. Eftersom de til Kongens tjeneste, behøver at være underrettet om hvor meget gammelt Rug der findes såvel hos indvånerne i Købstæderne som hos Proprietairerne og alle andre, til hvilken pris samme nu sælges, samt hvad mængden af nyt Rug til salg, efter udtærskningen kan beregnes til, bedes oplysning snarest muligt indsendt. 20 Oktober 1736.

 
Omslag: Angående en Enkekasse for civile Betjente:

7
Fra Brÿgman m fl,  København. [2 enslydende bilag]. Det har allernådigst behaget sidst afvigte 30 April at approbere en Fundatz til en Enkekasses indretning for civile Betjente. Til værkets befordring, har de som udnævnte Directører, har de berammet visse dage om ugen, nemlig Mandag, Tirsdag, Torsdag og Fredag eftermiddag, hvor de vil modtage mulige interesserede til inscription. Nævner at den halve del portioner allerede er indtegnede. Ønsker bekendtgørelse overalt i Danmark. 7 Juli 1736.

Omslag: Ansøgninger:

8
Fra Peder Christensen, Væver i Århus. Skriver således "Stoermægtigste Monarch Min allernådigste arve Herre og Konning", hvorefter han betegner sig som en fattig undersåt, der nødsages til at henvende sig til Kongen om den uret der er sket ham, hvorved han nu er i stor nød. For halvfjerde år siden, på tog han sig at udføre et Væverarbejde for en Afdanket Vagtmester Elias Helm, mod betaling af 2 sk pr alen, som han og Konen også var fornøjede med, men da Væverens Kone afleverede det færdige arbejde i deres Hus, tog disse også skikkelig imod hende, dog de havde ingen penge at give hende, men hun skulle komme igen anden dagen, hvor hun da skulle bekomme samme. Hun gik da anden dagen derhen, men da var de ganske forandrede i deres sind og gemyt, og ville nu ikke betale mere end 1 1/2 skilling pr alen, og hvis hun prætenderede dem mere, skulle hun møde ham for Byfogeden, hvilket også skete, her føjede Byfogeden sig efter Vagtmesteren, således de skulle lade sig nøje med de 1 1/2 skilling, hvilket de så ville lade sig nøje med, men så ville Vagtmesteren slet intet betale. De henvendte sig derfor igen til Byfogeden, som gav dem 3 mk, og sagde at hvid de ville lade sig nøje med dette, skulle de blive fri for Vagtmesterens tiltale, hvilket de gik ind på. Nævner videre at Vagtmesteren derefter fik mange huller på sit Lærred, hvilket efter en anden Kones angivende, skete fordi Vagtmesteren strakte Lærredet frem og tilbage over et Bordhjørne og Stole, indtil han fik det så tyndslidt at han kunne stikke Fingrene gennem det o s v. Nævner også at han har 6 Børn, nogle ved Håndværket og nogle hjemme, som han ikke, på grund af denne langvarige proces, kan forsyne med Skolegang eller anden nødtørft.  9 Januar 1736.

Påtegnet:
31 Januar 1736 af Holsten, der ønsker Stiftamtmandens erklæring.

Påtegnet:
10 Februar af E Holck, til Magistraten, om muligheden af, at få sagen ordnet, således Kongen kan blive fri for slig klagemål og besværinger, om denne sag som nu har varet længe.

Erklæring:
Dat 14 Februar af Låsby m fl, Magistraten i Århus, hvoraf fremgår, at man efter ønske, har haft indkaldt Vagtmester Elias Helms Enche og Peder Christensen Vævers Kone. Vagtmester Enken blev først tilspurgt om hun ville lade sig forlige med betaling for Lærredet med 3 rdr 4 mk og omkostninger 10 rdr efter afsagte Rådstue Dom den 19 December 1735, hvortil hun svarede nej, hun ville have sagen for Hans Majestæts Højeste Ret. Vagtmesteren skal være årsag til den langvarige sag, fordi han havde Beneficium paupertatis [fri proces].

Erklæring:
Dateret 21 Februar fra Holck, der bl a skriver, at ligeså urolig som afgangne Vagtmester Elias Henrich Helm ved hans ophold her i Byen i levende live var, jvnf erklæringen af 28 Januar 1735, på hans memorial til Kongen af 23 November, synes hans Enke at være i denne sag. Nævner også Rådstuen dommen af 19 September 1735.

9
Fra E Holck, Århus. Henviser til Kongelig ordre, ang at de  skal tilkendegives for Niels Varberg, hvilken resolution der er faldet på Johan Caspar Dahl og Anders Poulsen Vognmænds ansøgninger, som Varberg har været concipist for, hvilket skal ske i Magistratens overværelse, hvorfor Niels Varberg haver at indfinde sig på Århus Rådstue førstkommende Torsdag den 7 Juni kl 11 formiddag, for at anhøre Kongens villie. 5 Juni 1736.

10
Fra Thomine Hansdatter Hørning, Århus - til Stoermægtigste Allernaadigste Arve Konge og Herre. Henvender sig angående en arv på 400 rdr hun har efter sine afdøde Forældre Zidsel Gråhe [Wibergs Præstehistorie skriver Else eller Sidsel Jacobsdatter Gram] og Mag Hans Hørning, forrige Sognepræst til Bregninge og Bjergsted i Kalundborg Amt. For arven har hun fået pant i et Hus i København, men eftersom renterne af så lille en kapital, ikke har været tilstrækkelig til hendes fornødenhed, har hendes sal Faders pårørende her i Århus, sørget for hende, således kapitalen ved deres kærlige omsorg er forblevet ubeskåret. Da hun er så langt fraværende og de årlige renter skal søges i København, hvilket falder hende både besværligt og kostbart, da hun ikke kan få nogen til at sørge for dette, uden denne for sin umage skal have snart en 4de part af beløbet, beder hun om, at hun må være sin egen Værge og derefter få arven udbetalt.  12 Marts 1736.

Påtegnet:
13 Marts 1736 af Ole Olesen, der angiver at ansøgeren er hans Kones kødelige Broderdatter, som fra Barn af har været hos dem, hvor hendes Venner efter lejlighed har hjulpet hende, videre at han har påtaget sig Curatell for hende.

Desuden påtegnet af Holstein som ønsker en erklæring fra Holck, og endelig dennes, der bl a nævner at hun er bekendt for at være et skikkeligt og fornuftigt Menneske i sit alders 22 år, hvorefter hendes Arv under Commerceråd Olluf Ollufsens tilsyn, hende meget vel betroes.

11
Fra Niels Jørgensen Stauning, Århus - til Kongen. Efter at han i mange år til Lands og til Vands såvel uden som indenlands har adspurgt sit Brød og har lidt af Kulde og hårde Sygdomme, har det omsider behaget den almægtige Gud, at gelejde ham som en fremmed til at indgå ægteskab med en Enke her i Århus, hvor han nu i nogle år har boet, og som en anden Borger ernæret sig med Hustru og en del små Børn, af den liden handel eller købmandsskab med Båden? som fra Norge eller andre steder kan falde, uden at have Svend eller Dreng. Men da hans helbred kun er ringe, og Hustruens endnu mindre, og han snart må befrygte, at et eller andet af Byens bestillinger skulle blive ham pålagt, der dels kunne være ham til megen tynge, og dels medføre et ansvar som han ikke forstår at tage, hvorved han ellers hans anseelse kunne sættes i fare. Fordrister sig derfor at ansøge Kongen om, at han må være fritaget for alle Borgerlige og Byens bestillinger, siden her er nok af vederhæftige og kyndige Mænd som kan bruges til dette. [Se næste].   27 Marts 1736.

Påtegnet:
24 April af Holstein der ønsker erklæring fra Holck, hvorefter denne ønsker en redegørelse fra Magistraten om ansøgerens og Hustruen helbred, som denne angiver.

Derefter erklæring fra Magistraten, der erklærer, at dem bekendt er deres hebred bestandigt godt, men årsagen til ansøgningen er snarere, at tiden for det 6 års fri Borgerbrev han uden besværing har haft, nu snart er udløbet, og man må forestille sig, han efterdags ikke kan blive forskånet for, siden han er en vittig og sufficiant Mand, som til Byens forretninger højligen behøves etc.

Videre erklæring fra Søren Jensen m fl og Holck.

12
Fra N Stauning, Århus. [Se forrige]. Adress[eret] til Jens Andersen Møller, Johan Hasselman, Peder Hansen Heide og Jacob Dreyer. Skriver at han siden sin ankomst til Byen hvor han har nedsat sig og boet i nogle år, kun har haft et slet og ringe Helbred, ligesom Hustruen, hvis Helbred er endnu ringere, hvorefter han udbeder sig deres gode og sandfærdige tilståelse. 9 Maj 1736.

Påtegnet:
11 Maj af ovennævnte, der bekræfter at Seig Niels Stauning og hans Hustru, siden de kom i ægteskab, begge har været og endnu er ichun svagelig af Helbred, kan ikke nægtes, men tilståes som sandhed.

13

Fra Christen Basballe, Århus - til Kongen. Såsom Hustruen Anna Friis for kort tid siden er afgået ved døden, og har efterladt sig tvende Børn, en Søn Niels Basballe 19 år og en Datter Ingeborre Basballe 15 år, bedes om at han med disse må sidde i uskiftet Bo, dernæst i Samfrænders overværelse at måtte skifte og dele med Børnene og endelig at den yngste Datter måtte nyde forrige Eder Kongl Mayst allernådigste bevilling til at være selvmyndig og råde over sine midler, dog under Curators tilsyn. Hans ønsker er alene om det bedste for Børnene og næst Guds bistand at forekomme trætte og tvistigheder, som ofte sker efter Forældrenes død. 28 Marts 1736.

Påtegnet:
Af Sønnen Niels Christensen Basballe, Holstein, Holck og endelig under 26 Maj af Magistraten, sidste at der ikke vides noget imod Borgmester Basballes ansøgning om at sidde i uskiftet bo og skifte med Samfrænder etc.

Påtegnet 29 Maj af Holck, hvorefter det beror på Kongens vilje om ansøgningen kan imødekommes.

14
Fra Anne Knudsdatter, Århus - til Kongen. Fordi det har behaget Gud alsommægtigste at hjemkalde hendes nu Sal Mand Johan Henrich Conis, Hattemager fra hendes og deres sammenavlede Børn, ansøger hun om tilladelse til, da der ikke er andre Børn, at hun uden nogen Rettens registrering og vurdering må forblive i uskiftet bo. Og i fald den som Gud nådeligst så behager, hun herefter skulle indlade sig i et nyt ægteskab, da at må skifte med Samfrænder.  [Se næste].  9 November 1736.

Som ældste Søn og Laugvære, underskriver Knud Johansen Conis.

Påtegnet:
13 November af Holstein, der ønsker en erklæring fra Holck, som derefter udbeder sig samme fra Magistraten.

Påtegnet:
20 November af Magistraten, hvoraf fremgår at afdøde har efterladt sig 3 Sønner og 3 Døtre, hvoraf den ene Knud Johansen er bosat i Århus, den anden i sit 34te år conditionerede i Norge, den tredie udi 14 år hos Moderen. En Datter er i ægteskab med Borger og Skipper Jørgen Noer i Horsens, den anden været i ægteskab med Vagtemester Matthej begge er døde, og efterladt sig et Pigebarn i 6te år, værende hos Morbroderen Knud Johansen, den 3die er ugift hos Moderen. Om de andre myndige arvinger er fornøjet vides ikke.

Endelig under 20 November erklæring fra Holck, hvoraf ses at ansøgeren nu skal være 61 år gammel, og i ægteskabet afdøde har avlet 6 Børn hvoraf de 4 er myndige, den 5te død og den 6te i sit 14de år. Beder om confirmation på ansøgningen og nævner de ringe midler, som derved kan forblive samlede.

15
Fra Anne Knudsdatter, Århus. [Se forrige]. Bilag hvorpå hun angiver sin egen alder som 61 år, Sønnen Knud Johansen 39 år, Datter Margrete Johansdatter 38 år, Søn Henrich Johansen 34 år, Datter Karen Johansen 25 år, Søn Christian Johansen 14 år og Datters Datter hos Vagtmester Mathhei i 6te år. 17 November 1736.

Påskrift af Knud Johansen Conis, der beder om at Moderens ansøgning må blive confirmeret.

16
Fra Cancelliet, København. Drejer sig om Kongens villie og befaling på de fra Århus Stift i Marts måned indkomne ansøgninger, jvnf Notificationslisten. Den sidste post melder om Sekretær Johan Severin Bentzon på Estvadgård, hans indgivende imod Procurator Frausing i Viborg Stift. Nævner desuden en erklæring på Johan Casper Dals og Anders Poulsen Vognmands indgivne suppliqver, deres Concipist Niels Varberg. [Se følgende]. 17 April 1736.

17
Fra Ambrosius Carisius, København - til Kongen. Eftersom han nu har opnået sine 23 år og formoder at være kommet til den forstand, at kunne skønne sit eget bedste, så bønfalder han herved om, at Kongen allernådigst vil forunde ham "veniam Cetatis" at han må disponere over sine midler som han selv vil, og fra sin Curator får disse, med gyldighed som han kunne være sine fulde 25 år.  6 August 1736.

Påtegnet:
14 August af Holstein, der ønsker en erklæring fra Holck, under 11 September uden underskrift fra denne?, hvori nævnes ansøgerens Broder Carisius på Constantinsborg, der har oplyst at ansøgeren endnu ikke er 19 år gammel og ikke er dygtig nok til at kunne betroes sine midler, uden at disse måtte forødes og ruineres, men af onde Rådgivere må være forført til at indgive sit andragende. Omtales desuden dennes Morfader Cancelliråd Lassen på Rydslet [Rødslet?] i Ålborg Stift der er hans Formynder.

Fra Christian Foss, Århus den 9 Oktober til Lassen, hvori henvises til dennes skrivelse af 8 hujus, ang samme sag.

18
Fra P Lassen, Dyvad. [Dybvad? se forrige]. Siden Justitzråd Charisius, lod ham vide, hvad han på Broderens suppliqve havde erklæret, har ikke hørt mere, så han håber at Gehejmeråd Holstein ikke længere vil reflektere på samme. Der er vist [rigtigt] nok at han har angiver sig 3 år ældre end han er, og som han har forladt sit Logi hos hans Svoger Capitain Windtz ved Garden uden Lassens ordre, hvor han havde indtegnet ham med sin Dreng for 170 rdr årligt for Kost og Logement, så kan han ikke anse ham for andet end en ulydig Søn, hvis Formynder han efter Kongelig befaling af 1725 skulle være til hans 25de år, hvoraf endnu resterer 6 år. Håber ikke han får tilladelse til at få de penge Lassen af Stamhuset har samlet til ham, siden hans Salig Moder døde i 1725, da der intet var at arve, helst han fra Michaelis 1735 til Påske har fortæret og udtaget i Kramboden uden ordre [tilladelse] over 400 rdr, ikke ville lyde den ham satte Hofmester som derfor måtte kvitteres, og derefter sat i Huset hos Capitain Vindtz, såsom denne har haft Sal Stochfletz Datter af Byen som Sal Charisy Søsterdatter. 
8 Oktober 1736.

Bilag:
Uden afsender, Århus 12 Oktober 1736. Copi af Ambrosy Charisy suppliqve, hvoraf fremgår at denne er afsenderen aldeles ubekendt, da han mest har opholdt sig udenfor Stiftet, en tid lang i Viborg, men nu til sidst i København, men omtales Morfaderen Cancelliråd Peder Thøgersen Lassen på Ruslet i Vendsyssel etc.

Omslag: Feldberedere angående:

19
Fra Christian den Sjette, Frederiksberg Slot. [Trykt bilag: Trykt udi Hans Kongl. Majestæts og Universitets Bogtrykkerie, af Johan Jørgen Hoffner]. Allernådigste bevilling angående hvorledes med Feldbereder Lauget, som består af Tvende differente Partier, nemlig de såkaldede Reiniske og Beutelske Feldberedere, herefter skal forholdes. Vi Christian den Siette, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge, de Venders etc. Giøre alle vitterligt, at eftersom Christian Gotlchich, Johan Henrich Hartman, Christopher Kramer og Jacob Jochimsen, samtlige Borgere og Feldberedere i København, på Laugets vegne har andraget hvorledes der skal være disputte imellem de 2de different partier af Feldbereder Håndværket, at ingen af de Reiniske Svende skal have villet arbejde på Værkstedet med de Beutelske, fordi de, når de rejste andetsteds hen, ej blev antagne, med mindre de skulle lade sig afstraffe, foruden hvis de Drenge, som have lært, må lide, hvorudover ofte skal have mangel på Svende, såvel til ophold når nogen leverance til Os [Kongen] skulle gøres, som til ruin for Lauget. Ønsker derfor at Kongen skal tillade og befale at Lauget samles under et, samt at alle Feldberedere i Danmark imod en ringe kendelse til Lauget i København, lader sig indskrive i Lauget, og siden erlægger noget til dette vedligeholdelse etc. Kongen efterkommer ansøgningen med nærmere angivne bestemmelser om betaling etc. 29 Januar 1734.

20
Fra Peder Låsbye m fl, Århus Rådstue. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre af 26 hujus, hvorefter Feldberederne Søren Knudsen, Anders Knudsen og Christen Rasmussen Haslef, blev indkaldt til Rådstuen, hvorefter Holcks ordre blev oplæst for dem og til besvarelse overleveret dem den Kongelige allernådigste anordning af 29 Januar 1734 til efterlevelse. Hvorpå under 30 hujus indkom en memorial fra disse, med copi af to suppliqver, de allerede skal have indsendt til Kongen. [Se næste]. 5 December 1736.

21
Fra Anders Knudsen Tørslef, Feldbereder - til Kongen. [4 sider se forrige]. Skriver at den høj Kongel. Nåde som eders Majst. for alle sin Undersåtter, så vel de små som de store stæder, Landfaderlig beviser, giør os tvende fattige Borgere og Feldberedere her i Århus, dristige allerunderdanigst at forestille vor tarv og trang, således de kunne blive hjulpet og fortjene deres Brød og forrette deres arbejde. Derefter mere om, hvorledes de Københavnske Feldberedere har fået Kongens bevilling på at de Beutelske ikke alene skulle forenes med dem men endog pålægges nye udgifter, fremhæver at de også har skår i deres næring af de Københavnske Feldberedere, hvorfor de beder om at de må fortsætte som hidtil. [Se næste].  25 Juni 1734.

22
Fra Feldberederne Anders Knudsen Thorsløf, Christen Rasmussen og Søren Knudsen Torsløf, Århus - til Borgere og Råd. [Se forrige]. Henviser til Kongen bevilling til Feldberederne i København under 29 Januar 1734, der for lang tid siden er forkyndt for dem, hvilken de anså, ikke var andet end at de ville berige sig med deres arbejde og derfor ikke alene ville ruinere dem, men det ganske Danmarks Feldberedere, har de på egne og andre fattige Brødres vegne, indsendt en suppliqve til Cancelliet den 4 Juni samme år, som Kongen ved hans Exelences Gehejmeråd etc Løvenørn fik i hånden. Nævner videre en lignende af 25 Juni, hvorefter det blev dem forsikret, at deres bevilling ikke skulle skade andre Feldberedere. Derefter mere om betaling af udgifter etc. 30 November 1736..

23
Fra Oldermand Christopher Kramer og Christian Gotshuus, København. Henviser til Stiftamtmandens erindring, ang at Kongen på deres ansøgning, under 29 Januar 1734 har bevilget og benificeret Feldbereder Lauget med de privilegier, at så mange af de Reiniske Mestre som bor i Provincen, og allerede har indmeldt sig i Lauget i København, skal være fri for at betale noget videre dertil en 4 mk årligt som kaldes kvartals penge, dog skal de af dem som for nogle år kunne stå tilbage være pligtige at betale restancen. Men andre hvad enten de er af de Beutelske eller Reiniske vandringsskab skal derimod være pligtige at lade sig indskrive udi Laug med os Mestre i København og betaler derfor til dette en gang for alle 4 rdr som den Kongelige allernådigste forordning og Laugene i almindelighed, dateret 23 December 1681 dets 2den artikel tilholder, samt der foruden ligesom de andre årlige kvartalspenge 4 mk. Forventer nådig assistance.
[Se næste].  20 November 1736.

24
Fra Eichel m fl, Københavns Rådstue. [Til Holck - se forrige]. Drejer sig stadig om Kongens bevilling og forordning om, at Feldberederne i Danmark, der tidligere bestod af 2 partier, nemlig de såkaldte Reinische og Beutelsche, herefter skal være under et, og samtlige udi Laug og Vandringskab med Feldberederne i København, imod at der erlægges en vis årlig betaling til dette, jvnf befaling af 29 Januar. Anbefaler dette til Stiftamtmandens behagelige og snarest foranstaltning, hvorom forventer fornøden underretning.  22 Marts 1734.

 
Omslag: Indberetning om beholdning af Rug:

25
Fra T Reenberg, Ristrup. Henviser til modtagne skrivelse af 5 dennes som han i går den 11 modtog, hvoraf ses at Commerce Coll ønsker indberetning om beholdningen af gammelt og nyt Rug, samt hvor meget der kan sælges, og til hvilken pris. Af gammelt Rug er der kun 30 - 40 tdr i behold, og mængden af dette års avl kan endnu ikke vides, men over 50 tdr bliver det ikke, da der her til denne lille Gård kun er ringe Rugsæd. Venter ikke at kunne sælge noget i år, bl a fordi han må forstrække sine Bønder, der til dels har haft ringe avl, især i Sabro Sogn, hvor der midt i Juni var et meget stærk Haglvejr, der ødelagde så meget at de sikkert ikke kan regne med, at avle Sæden igen. Det Sæderug de har måttet købe, har kostet 16 - 17 mk og derover for en tønde, så det må anses som ventelig, at den menige Almue, får besvær med at udrede de Kongelige contributioner.  12 November 1736.

26
Fra J Knudsen, Dyvad [Dybvad]. Henviser til modtagne skrivelse om indberetning af beholdningen af gammel og nyt Rug, hvortil svares, at der intet gammelt er i behold, idet dette for længe siden er medgået til husholdningen. Heller ikke Bønderne har noget forråd, thi de kan næppe, når der gror bedst, avle det Rug de skal anvende til Skattekorn og husholdningen. Dette års avl er særdeles ringe, således de ikke kan avle det de skal bruge til Sæde og Skatterug. Hvad der ellers vil blive ved Gården kan ikke vides, men næppe over 20 tønder kan sælges. 21 November 1736.

27
Fra H M Bornemann, sal Rosenørns, Åkær. Henviser til modtagne skrivelse, angående indberetning om beholdningen af gammelt og nyt Rug, hvorpå svares, at Etatsråden kender den store misvækst der i dette år har været med Rugen, ligesom jorden ikke er bekvem til dette, men til Vårsæd, således der kun avles lidt mere end enhver selv skal bruge, hvorfor de fleste kommer til at købe, og dem som ikke har evne til dette, må Husbonden hjælpe. Hun havde en beholdning ved Michaely, men dette er siden solgt til en Mand fra Norge. Da flere skal hjælpes ved hun ikke om der bliver overskud af det indavlede. Prisen på Sæderug har været 4 rdr og Brødrugen vil vel gå i samme pris. 17 November 1736.

28
Fra Friderich Holmer, Odder. Henviser til modtagne skrivelse om indberetning af beholdningen af Rug, og hvad der vil kunne sælges af Præsterne i Hads Herred, hvorefter han sendte en rekvisition til samtlige Præster, hvorpå Jens Kragballe i Odder, lod ham vide, at samtlige Præster alle, efter Provstens rekvisition på Amtstuens foranledning, havde besvaret samme. På samme måde svarede Major Sehested ham.  16 November 1736.

29
Fra Sehested, Rodstenseje. Henviser til ønsket om indberetning af Rugbeholdningen, hvorpå svares, at for far han lille påboende Gårds vedkommende, findes intet gammelt Rug til salg, mindre hos Bønderne, i henseende til denne egn ikke er egnet til Rugavl. Sidste indavling viser sig så mådelig ved udtærskningen, at der ikke er blevet over 2 skp af hver Trave. Desuden var Bøndernes Rugavl så slet, at han må hjælpe dem med deres Skatterug, der udgør ca 70 tdr, hvorefter der ikke kan blive noget til afhændelse. 16 November 1736.

30
Fra P Låsby m fl, Magistraten i Århus. [7 sider]. Efter Holcks nådige ordre, befales Niels Røgind og Jens Andersen, at gå til enhver Købmand her i Byen som handler med Kornvarer, hvorefter de tilforladelig under egen Hånd, eller mundtlig, herpå tilkendegiver deres beholdning af gammelt og nyt Rug.

Derefter angivelse af hver Købmands beholdning, eksempel, Mads Galten sagde at han kun havde 10 tdr gammelt og intet nyt Rug. Knud Nielsen 4 tdr gammelt og intet nyt, Madme Bagge sagde, at havde ej mere gammelt eller nyt Rug end til husbrug, o s v.
29 Oktober 1736.

31
Fra Rasmus Bentsen, Fløjstrup. Henviser til modtagne skrivelse, angående indberetning af Rugbeholdningen hos Almuen, hvorpå svares, at Rugen dette år er meget slet, og ingen beholdning af gammelt, hvorfor Bønderne mest har måttet købe Sædekornet og Skattekornet, da mange dårligt kan få nok til Husholdningen, og derfor intet kan sælge. På Hovedgårdene Vilhelmsborg, Moesgård og Østergård, kan måske afhændes 150 tdr og de 3 Præster forventer 30 tdr. 5 November 1736.

32
Fra J Mørch, Holum. Henviser til ønsket om indberetning af Rugbeholdningen, hvorpå svares, at Charisius, Constantinsborg regner med at sælge 200 tdr, Forpagteren på Marselisborg Niels Nielsen 80 - 100 tdr, Sognepræsten for Holme og Tranberg Niels Huidtfeld 20 tdr, Niels Heide, Viby 10 tdr, Jes Fæster, Brabrand 16 - 20 tdr, Forpagter Peder Olufsen, Lyngbygård 20 - 24 tdr. Øvrige har erklæret, at de ikke mente at kunne sælge Rug.  20 November 1736.

33
Ingen afsender, Århus. Opgørelse over beholdningen af gammelt og nyt Rug i Stiftets købstæder, samt Havreballegård og Stjernholms Amter. Århus ca 870 tdr gl 86 nyt - Horsens intet - Randers 387 gl 30 nyt - Grenå intet - Ebeltoft 10 gl 20 nyt - Mariager intet - Havreballegårds Amt 550 nyt og Stjernholms Amt 150 tdr gammelt.  30 November 1736.

34
Fra Holck?, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Commerce Coll, ang ønsket om indberetning af Rugbeholdningen, hvorefter han straks efter modtagelsen, har henvendt sig til Magistraterne m v, hvorefter kan angives 900 - 1000 tdr gammelt Rug fra Århus og 400 tdr fra Randers. Om den nye avl kan ikke gives nogen særlig underretning. 3 December 1736.

35
Fra Peder Låsbye m fl, Magistraten i Århus. [Se tidligere]. Henviser til modtagne ordre, hvorefter de straks har pålagt Niels Røgind og Jørgen Andersen, at omgå og forhøre sig hos enhver af Negotierende her i Byen, om beholdningen af gammelt og nyt Rug. 
5 November 1736.

Omslag: Staldstude angående:

36
Fra Rathlou, Rathloudal. Indberetter at han af, på sine Gårde, opstaldede 244 Staldstude, har solgt 210 til en Holstensk Købmand Peter Egge, som alle passerer Kolding Toldsted. 23 Marts 1736.

37
Fra C Frijs, Frijsenborg. Til Ebbe Hein og Johan Hass, Vilstermarch har han solgt 112 af de på Faurskov opstaldede 140 Øxen, hvilke i April uddrives over Kolding.  28 Marts 1736.

38
Ingen afsender og dato. Indberetning om solgte Øxen fra Stjernholms Amt: Palsgård 149 stk, Barritskov 140, Skierrildgård 92, Møgelkier 149, Rask 84 - indberettet til Tolderen i Kolding - og Jensgård 40. Havreballegårds Amt: Marselisborg 72, Vilhelmsborg 123, Constantinsborg 57, Marselisborg 32 - indberettet til Tolderen i Kolding. Ingen dato 1736.

39
Fra Anders Jensen, Vilhelmsborg. Indberetter at der fra Vilhelmsborg og Østergård er solgt 123 Øxen til Mons Johan Heinrich Knutzen von Haselau og Claas Pining von Seestermÿle i Holsten, som uddrives over Kolding.  9 April 1736.

40
Fra Niels Nielsen??; Marselisborg. Indberetter at der af de opstaldede Øxen er solgt 72 til Købmand Johan Hinrich Knutzen fra Haselow og Claus Piening fra Seestermüele - Seestermuche? i Holsten, der agtes udrevet over Kolding. 4 April 1736.

41
Fra Charisius, Constantinsborg. Indberetter at der til Mons Johann Foght fra Norder Dytmarschen er solgt 57 Øxen, som skal afgå fra Gåden den 17 eller 18 d m.  16 April 1736.

42
Fra E Holck, Århus - til Tolderen. Siden hans sidste angivelse af solgte Staldøxen, er der fra Vilhelmsborg, til Johan Henrich Knudzen og Hans Piening i Holsten, solgt 123, som agtes uddrevet over Kolding Toldsted. Flere angivelser er til dato ikke indkommen, så dersom nogen Købmænd vil uddrive nogle Øxen, som Tolderen ikke har fået underretning om, er det de sælgendes skyld, fordi de ikke betids har anmeldt dette.  17 April 1736.

43
Fra Niels Nielsen??, Marselisborg. Anmelder at han atter i dag har solgt 32 af de opstaldede Øxen til Købmændene Johan Hinric Knutzen og Claus Piening fra Holsten, der sammen med de forrige uddrives over Kolding. 16 April 1736.

44
Fra Anders Jensen, Vilhelmsborg. På Herskabets vegn, anmeldes at der af de opstaldede Skudøxen? fra Moesgård og Østergård, hvilke nu er samlet på Moesgård, er solgt til Monsr Simon Bråd i Horsens 32 stk, der i dag slåes fra Stalden og drives mod Horsens. Da han ikke ved om nogle skal udføres, vil han ikke undlade, at anmelde salget. 26 April 1736.

45
Fra Holck?, Århus. Angivelse af de i 1736 solgte Øxen fra Havreballegård og Stjernholms Amter. Marselisborg af Forpagter Niels Nielsen, solgt 72 og 32 til Johan Henrich Knudsen og Claus Piening. Vilhelmsborg til samme Købmænd 123. Constantinsborg til Johan Voigt Dytmersken 57. Palsgård til Mathis Brun af Mastrup 149. Barritskov til Johan Nicolaus Freiman? af Brabrand 140. Schierrildgård til Poul Marchusen 92. Møgelkier til Mathis Brun af Mastrup 149. Rask til Hans og Ebbe Gidesen 84 og Jensgård til Matthis Brun 40. I alt 938 stk. 
4 Maj 1736.

46
Fra Woyda, København. Angivelse af opstaldede og solgte Øxen. Faurskov opstaldet 140 solgt 112 til Ebbe Hein og Johan Hass fra Vilstermark uddrives over Kolding. Åkær opstaldet 230 solgt 167 til Peter Ingvardsen fra Husum, passerer Ribe eller Kolding. Rathloudal opstaldet 244 solgt 210 til Peter Egge Holstens Købmand, over Kolding og fra Urup solgt 112 til Claus With fra Dytmarsken, over Kolding.
8 April 1736.

47
Fra Hvid?, Åkær. Anmelder at af de 230 opstaldede Øxen er solgt 167 til Petter Ingvardsen fra Husum?. 
21 Marts 1736.

Omslag: Forskellige Breve og Dokumenter:

48
Fra C Charisius, Constantinsborg. Regning over omkostningerne på Delinqventen Karen Jensdatter fra den 2 Maj, da hun blev arresteret til 10 Oktober da hun blev henrettet. Derefter under 11 punkter de forskellige beløb, bl a 1)betalt Smeden for Arrest Jernet at gøre 2 mk, købt 2 Hengelåse der til 2 mk. 2) Murmesteren for Arrestkammeret at reparere 1 rdr. 3) Lejet en Vogn til at køre hende til Hjemtinget første gang 1 mk 8 sk. Betalt Byens Tjener i Århus som spændte hende  af Jernet da hun var for Retten 2 mk. 4-5) Betaling til Stævningsmænd 2x4 mk. 6) Betalt for en Vogn som kørte hende til Hjemtinget, da hun fik Dom. 7-8) Betalt til Niels Nielsen, Marselisborg og Mons Jørgen Olesen Boethuus, Viby [Actor og Defensor] 12 rdr. 8) Lejet et ridende Bud til Viborg for at hente Landsting Stævning 1 rdr 1 mk. Desuden til Stævningsmænd 1 rdr 2 mk. 9) Lejet Vogn da hun skulle til Landstinget 1 rdr 4 mk. Nok betaling for en Vogn som førte 2 Karle som skulle have Vagt over hende 1 rdr 4 mk. Byens Tjener i Viborg, for Arrestjernene at af og i sætte 3 mk. Landstings Budet betalt 1 mk 4 sk. Fortæring for Folkene på rejsen til Viborg 4 rdr. Borgmester Munch, Viborg for førelse af sagen 4 rdr. 10)Delinqventens kost fra 2 Maj til 10 Oktober a 2 mk 10 sk ugentlig - 10 rdr 6 sk. Betalt 2 Karle som i samme 23 uger holdt vagt over hende, og ugentlig til hver på deres egen kost 7 mk - 53 rdr 4 mk. 11) Betalt for et Bud til Ålborg at forhøre om Skarpretteren til den foresatte tid kunne fås 2 rdr. Betalt Skarpretteren for Exsecutionen at giøre, samt for hans fortæring fra Ålborg og her hid. Item Vognleje i alt efter hans derpå givne kvittering 22 rdr 3 mk 12 sk. For hans 2 folk, samt Heste foder og Havre er medgået 3 rdr. Samlet beløb 122 rdr 6 sk. 17 Oktober 1736.

49
Fra Hans Justesen, Skanderborg. Henviser til modtagne ordre, hvorefter henvises til en extract over Hartkornet i Skanderborg - Åkær Amter. Erindrer om at de Hovedgårds Taxter som tilhører Kongen, hvorpå der ingen Beboere er, ikke kan pålægges at svare til Delinqvent omkostningerne. Gælder også Skovskylden, men indstiller det dog til Stiftamtmandens eget godtbefindende. 25 Januar 1736.

50
Fra C Winding, Storring [Præsten].  Nærværende Hans Nielsen, der er født i Skovby, nu tjenende Madame Buchvaldt i Galten, foregiver at han i går blev præsenteret til Enroullering i Kongens tjeneste. Efter at Præsten tidligere havde spurgt ham om han ville blive hvor han er, hvilket han ikke ville længere end til Mikkelsdag, har denne fæstet han som Avlskarl, og derefter i Trinitatis fået sine fæstepenge, hvilket kan bevises, om det skulle forlanges. Han er desforuden af år, og ikke af den statur og taille som Soldater nu om stunder udvælges efter, så det må sluttes, at han er angiven for at gøre Præsten fortræd. Henviser til det Kongelige Beneficium som i henseende til hans Embede tillader ham at have den Karl fri, som han skal bruge til at forestå Avlingen.  12 Juni 1736.

51
Fra J L Harlev, Harlev [Præsten]. Anmelder at en Kvinde Maren Michelsdatter der opholder sig hos sin Moder, i et af hans på Præstegårdens grund, opbygede Huse, næst afvigte Nat føde 2 uægte Børn, hvoraf det ene kendeligt var et Pigebarn, medens man ikke kunne se hvad det andet var. Siden Moderen ikke havde gået sin tid med dem blev hun betjent af Fostermoderen i 3 Dannekvinders nærværelse, som kan bevidne at det ved fødselen gik ret til.  3 Marts 1736

52
Fra Niels Jensen, m fl, Sjelle,  Herskind og Skjørring. Sjelle: Christen Børsting, Rasmus Rasmussen. Herskind: Niels N I S Jensen, Søren S M S Mikkelsen. Skjørring: Simon S S D D Sørensen Dyr og Hans H P S Pedersen. Henviser til modtagne ordre, angående Skovgårds Mark, for den afgift som deraf afvigte år blev given at antage. Tilstår at de antager samme Mark i tilstundende år, for en afgift af 310 rdr, hvorefter det indstilles under Amtmandens nådige behag.  1 December 1736.

PS: Digerne om Marken vil de håbe, at der udstedes sådan ordre, at Kornet på samme kan holdes i fred.

53
Fra Niels Christensen Børsting, Sjelle [Til Kongen - beskadiget]. Som der gennem Sjelle By falder en stor fart af Rejsende der tit og ofte må lide nød, for hvad de kunne behøve til forplejning af æde og Drikkelse varer, og samme er over 2 mile fra næste Købstæder. Han ansøger derfor om, at måtte bevilges privilegium på at holde offentlig Kro i bemte Sjelle, hvoraf han tilbyder årligt at svare til Kongen 4 rdr, eller hvad stedets Øvrighed samme med billighed kan forlange. Da jeg både for de Reysende, såwel som de omliggende skal forholde mig efter Deris Mayestæts Allernådigste Low og forordninger. Jeg lewer til min Død.
Deris Kongelig Mayestets Allerunderdanigste Ringe Undersåt. 26 Juli 1736.

54
Fra Frederich Holmer, Odder. Takker underdanigst og ydmygst for modtagne skrivelse, hvorudi følger Conferentzråd Rathlou svar, angående Lemmestrup? By, hvoraf ses at det har behaget ham, at kritisere Holmers forstand, der dog takker sin Gud for sin enfoldighed. Nævner noget der længe har været skjult, men til sin tid skal komme for dagen. 23 Januar 1736.

55
Fra Frederich Holmer, Odder. Af vedlagte Tingsvidne over Søren Mogensen, vil ses hans grove tale mod Lov og Ret, hvorefter det indstilles til Woydas videre bestemmelse om, hvem der skal dømme i sagen den Mandag den 17 December. Vil gerne have at vide hvorfra han skal få sine udlagte penge, hvis Søren Mogensen forsvinder inden sagen er afgjort. Benytter lejligheden til, at angive prisen på Korn i Hads Herred, som han regner med bliver - alt pr tdr: Rug 2 rdr 2 mk, Byg 1 rdr 1 mk, Havre 3 mk 4 sk, et Skippund Flæsk 10 rdr. 4 December 1736.

56
Fra Frederich Holmer, Odder. For lang tid siden, vel ca 50 år, har Gersdorflunds Ejer nedbrudt en lille By kaldet Lemmestrup, og derefter lægge dennes Market under Hovedgården, hvoraf svares såvel de kongelige afgifter som til Præsten og degnen i Gosmer og Halling. Holmer mener, at han med rette, jvnf forordningen af 4 Marts 1690, også kunne nyde af samme, en skp Byg af hver 6 tdr Hartkorn. Han har henvendt sig til Hartkornsejeren Jægermester Rathlou, som svarede, at hverken Holmers formand, eller tidligere, havde nyt af dette Hartkorn. Holmer kender ikke til, at denne rettighed ved noget Kongelig forbud, er ham frataget, hvorfor han beder om hjælp til at få sagen i orden.  6 September 1736.

57
Fra Rantzau, Rodstenseje. Henviser til Woydas ordre, angående Niels Lauritzen i Vrold, hvorpå svares, at efter Salig Søren Madsen i Solbjerg har efterladt sig en Søn som er født arving efter Loven, hvorefter der er udstedt Skiftebrev den 14 August 1725. Samme Søn er afgået ved døden i 1735, hvor der igen er afholdt Skifte den 12 August sidst afvigte, efter Lovens pag 494 art 40, og da er den halve del tilfaldet Sidsel Pedersdatter i Hvilsted, som nu også er død, hvorefter der skal være arvinger efter deres Mormoder fornte Niels Lauritzens hustru og Søster sammen med 3 andre medarvinger, som efter likvidation har fået deres under 28 April sidst, hver lod på 11 rdr 1 mk 5 sk. Desuden er der indeholdt et lod til den 4de arving, som skal være de andres Søster på Slegfred vegne, der også er død og har efterladt sig Børnebørn. Det kan være Rantzau lige meget til hvem han skal udbetale denne arvelod, når han ikke derved begår noget imod lovens pag 713 art 72, hvorfor han udbeder sig en notits om, at det ikke er lovstridig, hvorefter pengene straks skal blive udbetalt til vedkommende. Hvilket alt er hvad Rantzau kender til dette. Henviser videre til Niels Lauritzens vrange beretning, som synes for det første synes som om, han vil arve efter første og andet Skiftebrev, hvilket Rantzau holder for at være unådigt at besvare, men når han leverer papirer til disse 2 Skifter skal han gerne nyde part af dem, hvis det forlanges. For det andet, de 16 rdr 2 mk han henviser til skal være i behold til den Slegfred Mosters Mand, skal han aldrig kunne godtgøre, at kunne tilkomme. Hans foregivende af at have betalt 2 mk til forløvspenge, er også forkert da det kun er 1 rdr, skønt der vel med nogen billighed kunne være taget noget mere som hans andel af Skiftet salair. 25 Maj 1736.

58
Fra Margrethe, Sal Buchwald, Galten. Henviser til kopi af Testamentet der er oprettet, og confirmeret af Kongen, mellem hende og den afdøde Mand, hvoraf Woyda vel har erfaret, at hvad der ved hendes og Søsters dødelig afgang, kan blive tilovers af deres midler er leget til fattige Skolebørns undervisning og tarv i det Sogn hvor de bliver Begravet. Men eftersom hun og hendes Sal Mand helst så, at det blev Galten Sogn, hvor de nu i så mange år har haft deres bolig og ophold, frem for andre fik del i dette Legat men da Kirkegulvet sammesteds, både i Coret og Storkirken på nogle år er blevet opfyldt med Ligkister, så er min ydmygste begæring, Høyædle og Welbårne Hr Etatsråd, som Præses udi Kirkesessionen, gunstigst ville behage at tillade hende, at optage de 2 nederste Stole på den nordre side, som er Karlestole, for der at gøre et lidet indelukket Begravelsessted til 3 Kister, hvorimod hun, på egen bekostning, tilbyder at lade opsætte et Pulpitur med 6 Stole, 3 på hver side af opgangen, og derforuden ved sin Gårds afhændelse, at sørge for, at et på Gårdens grund liggende Hus, kan anvendes som Skolehus for Byens Børn, når de om Vinteren, på grund af ondt vejr, kan søge den Kongelige Skole, med tillæg til dets vedligeholdelse og noget til Skolemesterens løn. Da hun fornemmer, at det kan vare noget inden Kirkesessionen bliver afholdt, og hun gerne inden Vinteren vil have Begravelsespladsen og Pulpiturer i orden, gør hun denne sin ydmygste ansøgning. 14 September 1736.

59
Fra Rosenørn, Mejlgård. Efter sin Svoger Major Bentzens begæring, kan han ikke undlade at tilkendegive for Woyda, som Skifteforvalter efter Sal Frue Obristinde Rantzau til Rodstenseje, at den Sal Frue, efter Obligation på 505 og rdr er skyldig til ham som Cautionist for Capitain Rantzaus gæld på 80 rdr til Bentzen, hvilken fordring bedes medtaget under Stervboet. 12 Februar 1736.

60
Fra Sehested, Rodstenseje. Der er netop i disse dage sket dette, at en af hans Husmænd i Randlev, Søren Rytter, overfor 2 Mænd som Præsten sendte til ham, har tilstået, at han for at komme af med livet, i afvigte Sommer mellem Sankt Hans og Olsdag, i Kysing har haft omgiengelse, imod Naturens orden, med et umælende Bæst. Da slig uchristelig gerning, fortjener livsstraf, og da det skal være sket på Gods tilhørende Madame Wissing i Århus, har han ikke villet undlade, at tilkendegive det skete, i vente at Amtmanden vil fastsætte hvad der videre skal ske med det grove Menneske, der siden har sagt til sin Kone, at han ville nægte sin bekendelse. Nævner at der på Gården ikke er noget sikkert sted, hvor han kan hensættes indtil sagen kan behandles. Fortsættes videre med hvad Præsten har oplyst, angående dette Menneskes væsen, herunder bl a, at han i 2 år har gået med en besværet samvittighed, som er forvildet Menneske, dog talt fornuftigt, uden at ville indbilde Folk at han var besat af den onde Ånd, der dog ej så i sandhed kan være, da han nævner Jesu navn, og med sammenlagte Hænder, sucher, græder og beder Gud om hjælp, dog skal slutningen af hans tale, være bespottelig, imod Gud og forargelig for Enfoldige Mennesker, idet han siger, Gud kan hjælpe ham, men vil ikke, den Hellig Ånd er veget fra ham etc. 13 December 1736.

61
Fra Sehested, Rodstenseje. Henviser til en vedlagte Synsforretning, hvorpå ønskes tilladelse til Vidners førelse uden given kald og varsel, på det den afdøde, ventelig efter Guds egen pålagte svaghed, kan være således omkommen, som Synsforretningen udviser. Så snart der er faldet lovlig Dom i sagen, skal denne blive fremsendt, hvorefter det formodes at afdøde kan vorde til Jorden bestædiget. 
8 September 1736.

62
Fra Sehested, Rodstenseje. [Se tidligere]. Henviser til indsendte af 13 næstforrige, angående en af hans Bønder, den arresterede Søren Pedersen Rytter, der efter Woydas ønske, den 15 næstefter er blevet afhørt, og fundet skyldig. Han fremsendes hermed under Vagt, i håb om at Amtmanden vil lade indsætte under sikker forvaring, indtil sagens videre behandling den 24 December, hvortil han efter Loven, må ordineres et forsvar. Een Glædelig anstundende Julle=fæstes Ønske. 17 December 1736.

63
Fra Sehested, Rodstenseje. [Se tidligere]. Nærværende Person af hans Gods Søren Mogensen, er kommet under forfølgelse for et ubesindigt ord, har talt mod en af Sehesteds Bønders Koner, Maren Hansdatter af Odder. Herredsfogeden Seig Holmer, har af Konen ladet sig ophidse til at anlægge sag mod Søren Mogensen, idet han mener det også skulle angå Kongelig Lov og Ret, hvilket Karlen, fast siger, at han gerne vil gøre sin korpolige Ed på, aldrig har tænkt eller ment, men dette er blevet ham nægtet. Sehested har ikke været Godset eller Karlen bekendt ret længe, men så vidt andre beretter, skal han altid have været noget tåbelig, som sagens hele omstændighed så vidt stadfæster, hvorfor Sehesteds af den årsag gerne vil anbefale hans sag til det bedste.  5 December 1736.

64
Fra Sehested, Rodstenseje. Henviser til vedlagte Synsforretning, til videre eftersyn, hvoraf kan erfares, at Jens Friderichsen i Odder, ved ulykkelig hændelse og våde er falde ned af et Træ i Odder Skov, og deraf er omkommet. Efter Loven vil han førstkommende Mandag, sørge for Doms afsigelse i sagen, således den afdøde kan til Jorden bestædiges. Men da den afdøde, ikke vel kan gemmes så længe, formedelst denne Hede og vanskelige vejr, bedes om at, såfremt Rettens middel kan formåes til, at afholde en stående Ret forinden, at dette da må ske, således begravelsen kan ske, så snart Dommen er faldet, hvortil han håber på Woydas tilladelse. [Se næste]. 2 August 1736.

65
Fra Friderich Holmer, Odder. [Se forrige]. Henviser til Major Sehesteds Brev, angående den forulykkede og afdøde Bonde Jens Frederichsen, hvoraf kan fornemmes, at dette er sket ved en ulykkelig hændelse. Da denne årstid gør, at Begravelsen ikke kan vente ret længe, spørges om han ikke må afholde en Standret på Lørdag, og da efter beskaffenheden, dømme således, den døde kan blive begravet med alle Christelige Ceremonier, hvorom han vil ervorte behagelige svar. 2 August 1736.

66
Fra C Rathlou, Rathloudal. [Se tidligere]. Nævner noget om de privilegier Sal Joachim Gersdorff arvinger af Høy Loflig Ihukommelse Sl Kong Friderich den 3die allernådigst er tilladt, enhver på sin arvelod at indrette Sædegårde, hvor der tilforn har været Bøndergods. Ser af Amtmandens skrivelse, at Herredsfoged Holmer, har henvendt sig, idet han mener at være berettiget til Herredsfoged Korn af et lille Bøndergods, som Rathlou Sal Fader, efter benådningen har underlagt Gersdorflund, hvilket skete mange år før, før reglementet af 4 Marts 1690 fremkom, som han påberåber sig, men dog ikke må have læst rigtigt, siden der i dette bestemmes, at ødegårdes afgifter blev henlagt dertil, hvor avlingen blev brugt. Drejer sig om tidligere omtalte Lemmestrup. 3 December 1736.

67
Fra E Holck, Århus. Notificationsliste vedrørende de fra Stiftet indsendte ansøgninger, som ikke er bevilgede, nemlig: AæX 351 Niels Warberg af Århus om Beneficium paupertatis udi sagen mod Urmager Jacob Darmstæter i bemeldte Århus og Byfogeden Oluf Løcke. Conseilet 25 April 1736, supplicanten bør afvises. 4 Maj 1736.

12 Maj kvittering for modtagelsen S Warberg.

68
Fra Ingen afsender, Århus. Henviser til modtagne Notificationsliste over ansøgningerne i April fra Stiftet som ikke er bevilgede, enhver vedkommende har fået meddelelse. 8 Maj 1736.

69
Fra Laurs Fogh, Århus. Dersom nærværende Jørgen Nielsen Fogh, ved afholdelsen af Auktionen over Skanderborg Byes Consumptions forpagtningen i 1737 - 1738 og 1739 skulle blive højstbydende, og samme tilslaget, indestår underskrevne som Cautionist for afgiftens rigtige betaling, alt jvnf udsendte plakat. 25 August 1736.

Påtegnet:
Af Christians Foss i Holches fraværelse, at Laurs Fogh er bosiddende i Århus og er suffisant til at præstere denne caution, og mere om fornøden gøres.

70
Fra ??, Randers. Henviser til modtagne ordre, angående beregningen af Dronningborg og Silkeborgs Hartkorn under Århus Stift, i forbindelse med udgifterne for Delinqventer. Erindrer om de Kongelige Hovedgårdes Hartkorn, for hvilket forventes befrielse, om der er noget for Hovedgårdene er ham ubekendt. Den urigtighed der var ved Herredsfogedens oppebørsel, gav Justitsråd Trappaud årsag til, ved et nærmere beskrevet omgangsbrev. Nævner også, at det påstås at Synderlyng Herred skulle høre under Viborg Stift, men da han ikke har fået nogen ordre fra Amtstuen om dette, så er beløbet derfra ikke fratrukket. 19 Januar 1736.

71
Fra Johan Høwelmoth?, Århus. Regning for en ikke navngiven Captains logement og forplejning. For spise middag og aften 4 mk 8 sk. For thee? 1 mk 2 sk. Øl og Brendeviin 2 mk 8 sk. Hans tienner for spise 1 mk 8 sk. 3 Nætter logement for hver nat for kammer og ildebrand 1 mk er 3 mk. Summa 2 rdr 10 sk.  17 Februar 1736.

Kvittering til Holck for modtagelsen af beløbet. Sign.

72
Fra Sal Mørch, Holme. Henviser til modtagne af 18 September, samt medsendte hjem og Landstingsdom, tilligemed Kongens resolution på samme Domme over Delinqventen Karen Jensdatter, dateret Frederiksberg 14 September 1736, hvorfor kvitteres.
24 September 1736.

73
Fra Frederich Holmer, Odder. Det er vel Stiftamtmanden bekendt at Thunøes beboere er Ejendoms ejere både af deres Gårde og tilliggende Jorder, så og at de sorterer under Hads Ning Herredsret, mens de betaler deres afgifter til Århus Domkirke, som Kirkeværgerne oppebærer, som også holder Skifte og deling efter afdøde, skønt han dog, efter Loven burde være overværende, hvorom han aldrig i de fem år han har betjent sit Embede, har været tilskrevet om, hvorved han ikke får det salær, han ellers med rette kunne tilkomme. Det er også blevet almindeligt, at fornævnte Kirkeværger samt andre af Gejstligheden i Århus, som har Bønder i Ning Herred, når der resterer med deres Skatter eller Landgilde tager restance Dom over dem til Marselisborg Birketing og altså tvært imod Lovens bestemmelser, fra deres rette Værneting, hvorved også noget afgår som han med rette tilkommer. 10 Oktober 1736.

74
Fra Anders Jensen Hasle, Hasle. I anledning af en uretmæssig anløbelse af Hasle Bymænd på et lille Haugested, uden for hans Gård, hvor Gærdet er blevet nebrudt, ser han sig nødsaget til at henvende sig om dette. Stedet har i mere end 40 år været indhegnet, både i hans og hans Sal Forældres tid, når de ville, ligesom det også fornemmes, at andre betjener sig af den Gadejord der er beliggende ved deres steder, uden ringeste modsigelse, hvilket vil kunne ses af efterfølgende, som lovligt skal bevises. Nævner derefter under 8 punkter, bl a Lyngbygårds tilhørende Søren Jensen, der til den Gård han beboer tog Niels Espesen et stykke af sit Gadejord og byggede et Rytterhus, som nu hører til Lyngbygård som et Stæde-Fæstehus. Ovenfor står ligeledes på Rasmus Sørensens Gadejord et andet Rytterhus, også Lyngbygård tilhørende. For det tredie på fornte Mands Gadejord, som blev en aftakket Rytter og hans Hustru tilladt at opbygge, af Lyngbygårds Ejer, et lidet Hus dertil med Brand udi. Videre på Danneskiolds [jord] blev for et års tid siden på den Gadejords grund som Christen Rasmussen beboer, sat et stykke Hus med et lidet Haugested imellem Huset og Gårdmandens Kålgård. Under øvrige punkter nævnes Hans Lundgård og hans Enke, Sal Søren Bagge af Århus, Peder Hjulmand. Hasle Smedehus ved hvis ende blev bygget et lidet stykke Hus som Sognedegnen nu beboer. Beder om en liden resolution på denne henvendelse, siden han nødes til at forsvare sig ved Lands Lov og Ret.  17 November 1736.

Påtegnet samme dato af Hammern, Århus, der beder om, i Stiftamtmandens fraværelse, at få et par ord til Bymændene, således de kan afholde sig fra at tilføje Anders Jensen nogen overlast på nævnte hans Hauge, indtil Lov og Ret kan dømme i sagen mellem dem.

Omslag: Angående et Commerce Collegium for Århus Stift:

 
75
Fra C Rathlou, Rathloudal. Henviser til Woydas skrivelse af 3 som han først i aftes den 5, sammen med Plakaten modtog, hvilket er årsagen til at det først nu besvares. Nævner derefter et Rescript til Stiftamtmanden, og forsikrer om, at intet skal være ham mere kært, end hvis han ville blive anset som capabel, til efter sin pligt, at gøre nogen tjeneste for Kongen eller Landet, men som den ringe erfaring han har i sin egen lille økonomi, kan være tilstrækkelig, så undser han sig meget i, at indlade sig med noget som overgår hans Horisont, hvorfor han forsikrer, at han ingen lyst har til det [foreslåede?]. 26 Januar 1736.

76
Fra Th Panck, m fl, Horsens. Henviser til Kongelig befaling af 9 Januar sidst afvigte, med Stiftamtmandens påtegning og ordre af 17 hujus, om at fremkomme med forslag om sådanne Mænd, der tid efter anden kunne indberette til Commerce Coll som derfra forlanges, som også at indgive betænkning og forklaring om, hvad til Commerciens forbedring efter dette steds tilstand og tidernes beskaffenhed, tjenligt måtte eragtes. Foreslår derefter disse gode Mænd, nemlig: Seign Claus Cordsen, Niels Sørensen, Jens Jørgen Lindvig og Søren Bredstrup, som formodes til nævnte, at være både bekvemme og villige.  25 Januar 1736.

77
Fra E Holck, Århus. [5 sider]. Fortegnelse over de som efter Kongelig befaling af 9 Januar 1736, er udnævnte, såvel på Landet som i Købstæderne, til Oeconomie og Commerce Coll i Århus Stift.

1
Århus:

Commerce Assessor Jørgen Pedersen Vestergård. Negocanter: Peder Pedersen Mølle, Jens Olufsen Skødstrup, Jens Peder Bedzer.

2
Horsens:

Negocanter: Claus Cortsen, Niels Sørensen, Jens Jørgensen Lindvig, Søren Bredstrup.

3
Randers:

Negicanter: Anders Anckersen?, Rasmus Brock, Hans Jensen Skippe, Knud Kiergård.

4
Mariager:

Købmænd: Niels Jensen Hadzlund, Jens Lind, David Johansen.

5
Grenå:

Købmænd: Christopher Brock, Niels Pedersen Bang, Rasmus Juel.

6
Ebeltoft:

Købmænd: Jacob Hansen Gøe, jens Jensen Roede, Christen Holm, Jochum Nielsen.

7
Skanderborg:

Til denne liden By er ingen Sejlads, men Indbyggerne køber de varer som til omliggende Bønder kan afsættes, bestående af Hør, Hamp, Jern, Salt, Tiere [Tjære] og deslige, udi Århus, Horsens og andre steder, så et her ikke kan oprettes noget Collegium.

8 Skanderborg og Åkær Amter:

Skanderborg Amt: Proprietairer: Cammer Assessor Henrich Mule, Serridslevgård, Niels Thygesen, Mattrup, Palle Møller, Møllersdal ved Nørre Mølle.

Åkær Amt:

Junker Rantzau, Rodstenseje, Herredsfoged Frederich Holmer, Odder.

9 Dronningborg og Mariager Amter:

Dronningborg:
Propritairer: Obrist Andreas Winding, Bedstrup, Hans Folsach, Gjesinggård, Jens Braske, Kjellerup, Krigsråd Regimentsskriver Marcus Ulsøe.

Silkeborg Amt:
Proprietair: Envold Høgh, Seil.

Mariager Amt:
Proprietair: Niels Poulsen, Gunderupgård.

Calø Amt:
Proprietairer: Generalmajor Rosenørn, Mejlgård, Henrich Hoff, Hessel, Thomas Bæhr, Skafføgård, Hans Thomsen, Rosenholm.

Holms Amt - Havreballegårds Amt:
Proprietairer: Carisius, Constantinsborg, Peter Panck, Århus, Hans Mørck, Holm.

Stjernholms Amt:
Proprietairer: Tønne Reedz, Barritskov, Niels Juel Reedz, Palsgård, Hoffman, Skierildgård, Niels Linde, Thirsbeck. 
23 Marts 1736.

Påtegnet samme dato af Holck.

78
Fra H Drejer m fl, Randers Rådstue. Henviser til modtagne rescript, angående at der skal oprettes et Commerce Collegium, hvortil der skal stilles forslag om hvem af Borgerskabet, man mener vil være egnet til dette. Foreslår derefter Anders Anckersen, Rasmus Brock, Knud Kiergård, Rudolph Bay, Christen Tørslef og Christian Sommer.  1 Februar 1736.

79
Fra Holck?, Århus - til Proprietairerne i Stjernholms Amt - 2 enslydende bilag.. Fremsender hermed kopi af Kongelig befaling, angående oprettelse af et Oeconomi og Commerce Coll i hvert Amt. Ønsker forslag om egnede personer.  10 Februar 1736.

Bilag:
Dateret 9 Januar 1736 liste med angivelse af 11 steder, hvortil den Kongelige befaling skal sendes.

80
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne, med angivelse af Kongelige forordninger, den ene om Justitskassens indrettelse, den anden om lovens skærpelse imod "Temere Citigantes?" etc, der er videresendt til publication etc. 16 Marts 1736.

81
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne copi af Rescript af 9 Januar, ang oprettelsen af et Commerce Coll i hvert Amt, hvorom han har corresponderet med de Amtsbetjente og Proprietairer som han finder mest bekvemme i hans Amter. Foreslår derefter i Dronningborg Amt: Andreas Winding, Bidstrup, Hans Folsach, Gjesinggård, Andreas Ulsøe, Regimentsskriver, Jens Brask, Kjellerup. Silkeborg Amt: Envold Heug, Seil, Landsdommer. Mariager Amt: Niels Poulsen, Gunderupgård.  13 Marts 1736.

82
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Som forrige om oprettelsen af et Commerce Coll, hvorefter han for Calø Amt foreslår Generalmajor Rosenørn, Mejlgård, Major Hoff, Hessel, Mons Thomas Behr, Schafføgård og Mons Hans Thornsohn, Forpagter på Rosenholm og Tustrupgård.
20 Februar 1736.

83
Fra Reedtz, Palsgård. Som forrige om oprettelsen af et Commerce Coll, hvorom ønskes vedkommendes erklæring, om frivilligt at indtræde i dette, hvortil han er anbefalet af Baron Holck, svarer at han er villig til dette, når det ønskes. Samme erklæring fra Hofmann, Skjerrildgård. Lieutenant TrOle, ønsker ikke, da han nyligt er kommet til Godset. Påtegnet af Kieldsen, Tirsbeck, at Linde ikke er hjemme. Desuden af Assessor Markussen, Århus, der skriver, at det skulle være ham en særdeles fornøjelse, hvis han efter sin pligt, kan være det almindelige til tjeneste.  25 Februar 1736.

84
Fra F L Woyda, Skanderborg Slot. [2 bilag om samme]. Henviser til modtagne skrivelse af 17 hujus, angående Kongelig befaling om oprettelsen af et Commerce Coll i de fornemmeste Købstæder. Foreslår Rathlou, Rathloudal, Henrich Muhle, Serridslevgård, Amtsforvalter Hans Justesen, Regimentsskriver Moldrup, Niels Thygesen, Mattrup. Thygesen er villig til at deltage.  28 Januar 1736.

85
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til modtagne skrivelse, hvori ønskes at han skal navngive 3 - 4 Borgere i Byen som egnede til oprettelsen af det ønskede Commerce Coll. Foreslår Christopher Broch, Niels Pedersen Bang, Rasmus Juel og Jørgen Rasmussen Bang. Sidstnævnte har her det stemplede Papir i forvaring, om han kan befries fra dette overlades til Holcks bestemmelse. 29 Marts 1736.

86
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til modtagne skrivelse, samt medsendte fra Cancelliet, angående omkostningerne ved optagelsen af omløbende fremmede Betlere, for at have begået ulovligheder på Landet eller i Købstæderne, nemlig hvor vidt disse skal betales af det sted hvor ulovligheden er sket.   20 Februar 1736.

87
N Jensen, Ålsrode. Henviser til Kongelige forordninger, dateret 23 December 1735, angående skærpelse imod "Temere Licigantes", Justits kasses indretning i Danmark og Norge, og desuden om nøjere Kirkedisciplin imod skandaløse synder, bekræfter at de alle er læst under hans anfortroede Katholms Birketing.  5 Marts 1736.

88
Fra ??, Mariager. Henviser til ønsket om oprettelsen af et Commerce Coll, hvortil udbedes forslag om egnede Mænd, nævner derefter 3 Borgere af Byen, Jens Lind, Niels Jensen Haslund og David Johansen Abel?, hvilke alle er kyndige til at forestå det som måtte befales.
28 Februar 1736.

89
Fra E Holck, Århus - til Herredsfoged Sommer. Henviser til fremsendte omgangsbrev af 10 Februar, angående forslag om egnede Mænd til oprettelsen af et Commerce Coll, men da han intet har hørt om samme, erindres om dette, idet han ønsker oplysning om hvad de pågældende har svaret.  5 Februar 1736.

90
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til Kongelig rescript angående oprettelsen af et Commerce Coll i ethvert Amt, hvortil ønskes forslag om egnede Mænd. Nævner at han i samme finder, at der står Amtsbetjente og Proprietairer som dertil kunne have lyst, og et andet sted, hvem der måtte findes bekvemme og villige, ønsker derfor betænkning fra Holck, herunder hvor mange der er nødvendige, nævner Folsach, Krigsråd Ulsøe. 19 Januar 1736.

91
Fra Holck?, Århus. Liste over de Proprietairer i Stjernholms Amt, hvorpå enhver må påtegne deres betænkning, angående et Oec og Commerce Coll. Derefter navnene: Reedz, Barritskov, Reedtz, Palsgård, Hofmann, Skierildgård, TrOle, Ørumgård, Niels Linde, Tirsbeck, Assessor Markussen, Rask. 10 Februar 1736.

92
Fra Holck, Århus. Henviser til vedlagte, angående omrettelsen af et Oeconomi og Commerce Coll i Købstæderne. 17 Januar 1736.

93
Fra Justesen, Skanderborg Amtstue. Henviser til rescript af 25 November angående Brandredskabers anskaffelse i Købstæderne etc. Fortsætter at her ved Slottet findes en Sprøjte med en Slange, en Brandstige, Brandhage og 12 Læderspande, som alt et bekostet af Kongen. Borgerskabet i Byen er nogle gange blevet excerceret  med samme redskaber, som de i nødsfald må bruge. Men eftersom Slottet er så langt beliggende fra Byen, kan det befrygtes at, hvis der skulle opstå Ildsvåde om Natten, ville der gå for lang tid, når først Slotsportneren skulle vækkes og Sprøjten ført frem til Byen, at Ilden da ville have fået overhånd. Derefter under 3 punkter, om anskaffelsen af Brandredskaber, bekostningen etc. 12 December 1736.

94
Fra H C Møller, m fl, Horsens [Magistraten]. Henviser til Kongelige befalinger af 25 November, den ene om Brandordning i Købstæderne, den anden af 16 December, om oprettelsen af en Brandkasse for Stiftet. Fortsætter at  Magistraten og de fleste og bedste Borgere i Byen, den 29 Juli 1726 har forfattet en sådan for Byen, hvilken af Kongen Sal og Høiloflig Ihukommelse Kong Frederich den fierde allernådigst er blevet confirmeret 26 August samme år. Nævner under punkt 2, at ved samme forfattede Brandordning, er der efter Byens lejlighed, oprettet en liden Brandkasse, hvortil alle de som ejer eller besidder nogen Bygning årligt betaler en ringe del, nemlig i disse tider af hvert fag Hus 2 sk, et Loft højt? 1 sk og et Halvtag 1/2 sk. Og uanset at der i starten blev anvendt en del til anskaffelse af Sprøjte og andet udkrævende, er samme liden kasse dog allerede vokset til ca 800 rdr, foruden det som årligt anvendes til vedligeholdelse af redskaberne, ligesom en del af summen er udsat på rente. 16 Januar 1736.

95
Fra Hans Justesen, Skanderborg. Henviser til modtagne, hvori ønskes han betænkning og forslag om hvorledes en Brandkasse for Skanderborg bedst kan oprettes. Han har drøftet sagen med de bedste Mænd i Byen, men selv om de med hinanden har overvejet dette, har de ikke fundet mulighed for andet, end oprettelse af en Brandkasse, til anskaffelsen af Brandredskaberne, hvilket endda sandelig vil falde Borgerne tungt, thi når ganske få af dem undtages, er det med resten således, at de næppe har dagens udkomme, ja en del er virkelig husarm, og det derfor er højst at beklage, at vores allernådigste Konges højst priselige og Christelige omhu for sine fattige undersåtters velstand, ej kan nyde den ønskelige fremgang, at en sådan Brandkasse kan blive oprettet her i Byen. Videre om Brandredskabernes anskaffelse. 30 Januar 1736.

96
Fra Chr. Rud Restich, Ebeltoft. Henviser til modtagne angående omrettelsen af et Commerce Coll i Byen, hvortil foreslås Isach Hansen Gøe, Jens Jensen Rohde, Christen Holm og Jochum Nielsen, som han finder bekvemme til dette. 23 Januar 1736.

97
Fra Peder Låsbye m fl, Århus [Magistraten]. Henviser til modtagne, angående oprettelsen af et Commerce Coll, hvortil foreslås: Jørgen Pedersen Vestergård,  Jens Olufsen Schødstrup, Peder Møller og Jens Betzer. Desuden til sådant at bivåne Commerceråd Oluf Olufsen, Vicerådmand Kiersgård og Vicerådmand Fellum, at indfinde sig hver Onsdag eftermiddag kl 2 på Rådstuen 10 Februar 1736.

98
Fra E Holck, Århus - til Trappaud. Da han ikke siden sit sidste af 14 pasfoto, har hørt mere, angående hvem der kan foreslået i forbindelse med oprettelsen af et Commerce Coll, erindres om samme.  13 Marts 1736.

99
Fra E Holck, Århus - til Trappaud. Fremsender hermed kopi af det fra Danske Cancelli modtagne, angående fremmede Betleres optagelse, for begåede ulovligheder. Drejer sig  om, hvem der skal betale omkostningerne ved deres forfølgning og straf, hvorvidt dette skal ske af Amterne eller Købstæderne, hvor ulovligheden sker. Ønsker forslag om dette. 14 Februar 1736.

Omslag: Notificationslister:

100
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste på de fra Århus Stift i December indkomne ansøgninger, som ikke er bevilget, eller indtil videre udsatte.

4 A 815 Mathias Buch af Mariager, om at han på en eller anden måde, måtte blive forhjulpen til, at den befalede sag mod forrige Præst Piper, hvor han tildømtes 30 rdr, må føres ved Højeste Ret. 5 December: Supplicanten haver herom at melde sig på behørige steder.

4 A 834 Oluf Hansen Lund af Mariager, Aftakket Rytter om privilegium på at ernære sig der i Byen med hans egne Hænders arbejde, af Farver professionen, når han lovlig Borgerskab har vundet. 5 December 1736 herved er intet at gøre.

4 A 726 Ane Knudsdatter afg Johan Henrich Conis af Århus, om at hensidde i uskiftet bo. 12 December 1736 Udsættes indtil samtlige myndige Børn, heri samtykker.

Kongen ønsker at Stiftamtmanden fremsender en extract, så vidt enhver Amt eller jurisdiction vedkommer.
8 Januar 1737.

101
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i November Måned. 4 A 675 Johan Severin Bencson Secreterer, om Anticipation udi en mellem ham og afgangne Peder Andersen, værende sag, til Højeste Ret. 7 November kunne ikke bevilges.

4 A 674 Hans Knudsen, Herredsfoged til Støvring og Nørhald Herredsting, samt Henrich Drejer, Herredsskriver sammesteds, ansøger om at Rådmand Nicolai Stabel, som Birkedommer til Dronningborgske Rytterdistrikt, tilholder sig at nyde de indkomne, som dependerer af registrering, vurdering og Auctioner, og deslige som kan falde ved de Hoved og Sædegårde i Herredet, hvorfor de ansøger om, at beholde sådanne Gårde som hører under Støvring og Nørhald Herred. 7 November henvises til Lands lov og ret.

4 A 625 Frederich Svitzer og Jens Lundum, om at måtte blive beskikket som Justits og skifte Commissions skriver i Jylland, imod at de straks erlægger 500 rdr til Kongens kasse. 7 November 1736 kunne ikke bevilges.

4 A 772 Herman Clausen Pøpping og Frederik Børschort?, af Århus, om ordre til Stiftamtmanden at befri dem for Magistraten og Rettens Betjente i bemte Århus, deres gørende forretning at tilkomme salarium i Stervboet efter afgangne Bodil Jacobsdatter Sl Peter Jønnichsøns?. 20 November 1736 forbliver ved Lands lov og ret.
15 December 1736.

102
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i Marts indkomne ansøgninger. OOO 432 Secretær Johans Severin Bentzon på Estvadgård om allernådigst Anticipations bevilling, at imellem ham og Dorothea Sal Peder Andersens af Århus værende sag, om et mellem dem oprettet køb, hvilken sag til dette års Højeste Ret er indstævnet, der straks måtte foretages efter den ansøgte allernådigste bevillings lovlige forkyndelse for Contraparten. 22 Marts 1736 kan ikke bevilges.

OOO 410 Århus Byes Magistrat om allernådigst resolution og befaling, at de der i Byen under den Verdslige  jurisdiction, som allerede er tilladt og herefter allernådigst tillades at sidde i uskiftet Bo, dog alligevel forud betaler til dem og Rettens Betjente, hvad de efter Boets tilstand kunne tilkomme, hvis det blev skiftet. 22 Marts forbliver ved den Magistraten givne Kongelige bevilling og Lands lov og ret.

OOO533 Nille Svendsdatter Holm, i Solbjerg By ved Århus, at hendes Mand Jørgen Stibat som for ulovlig skyden i hans Vildtbane i året 1733 blev dømt til arbejde udi Jern på Bremerholm, hans Livstid, nu igen måtte udkomme af samme Arrest. [Lile lap:" Dette skal være passeret i 1722"]. 28 Marts 1736 herved er intet at gøre.

Uden no. Secretær Johan Severin Bentzon på Estvadgård, om at i fald noget fra Procurator Frausing i Viborg for en hans Husmand Simon Eschelsen eller hans Hustru skulle indkomme imod hannem, før nogen resolution derpå skulle falde, måtte remitteres til hans allerunderdanigste erklæring. 28 Marts kunne henlægges.
1 April 1736.

103
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i April indkomne ansøgninger. Christian Rudolph Redlich, Byfoged i Ebeltoft om at Hans Majestæt allernådigst ville Consevere hans Byfogedembede til en Person navnlig Thomas Jacobsen, denne gør tillige ansøgning om samme. 6 April 1736 dette kan ikke tilståes.

OOO479 Erich Baggesen Giørup af Collerup, om at den ham  meddelte allernådigste bevilling til at sidde i uskiftet bo, må komme ham til nytte, således han bliver befriet for at betale salær til Amtmanden. 18 April 1736 forbliver ved den Kongelige bevilling, samt lands lov og ret.

OOO351 Niels Varberg af Århus og Beneficium paupertatis i sagen mod Uhrmager Jacob Darmstedter? i Århus og Byfoged Oluf Løcke. 25 April 1736 Supplicanten bør ikke afvises.
1 Maj 1736.

104
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i Maj indkomne ansøgninger. ØØØ714 Michel Anbech Bonde, om at han må tillades at gøre sin Ed, at den falske Håndskrift af et Brev til Hr Otto Lihmes Provst som skulle være en erklæring, hvorunder hans navn fandtes med fulde Bogstaver, aldrig af ham er skrevet eller med hans vilie sendt til Provsten, samt at han må nyde ret efter loven. 11 Maj herpå er intet at reflektere.

ØØØ715 Niels Lauridsen Rømme, Århus på Michel Anbechs vegne, om Beneficium paupertatis, både til at få de oplysninger Supplicantene endnu behøver, så og at han samme såvel som Commissionsacten udi den af hr Otto Lihme mod ham udvirkede Commission, uden betaling må blive meddelt. 11 Maj 1736 kunne ikke bevilges.

ØØØ716 Niels Lauridsen Rømme af Århus, om moratorium indtil de ham påkastede sager er til ende. 11 Maj 1736 kunne ikke bevilges.

æææ1057 Niels Varberg af Århus om Kongelig befaling til tvende Procuratorer at udføre hans tvende sager, den ene imod Generalmajor Trampe og den anden mod Peder Andersen. 17 Maj 1736 Supplicanten afvises.

ØØØ771 Borgmester Gylling i Århus som tilligemed Rådmand Andreas Stæhr er ved Commissorium anbefalet at være opbuds Commissairer i Borgmester Låsbyes bo, om Kongelig resolution, om ikke Stæhr ved Commissionen bør forblive, samt være ansvarlig for det passerede eller om en anden måtte befales at træde i Stæhrs sted. 17 Maj 1736 herpå er intet at reflectere.

ØØØ858 Laurids Wandborg og Peder Wandborg af Lemvig i Jylland om Confirmation på en mellem deres Moder Anna Maria Madsdatter og Stiffader Mads Pedersen, før de kom i ægteskab, sluttet Contract. 30 Maj 1736 kunne ikke bevilges.
8 Juni 1736.

105

Fra Holstein, Altona. Notificationsliste over de i Juni indkomne ansøgninger. ØØØ574 Ane Kieldsdatter afgangne Mads Christensens Enke af Nørre Undset ved Mariager, om at en hendes svage Datter ugentlig måtte nyde en portion af Randers Hospital. 7 Juni 1736 herved er intet at gøre.

ØØØ656 Niels Jørgensen Stauning af Århus om bevilling at må fri for alle Borgerlige og Byens bestilling. 14 Juni 1736 kunne ikke bevilges.

ØØØ769 Niels Lauridsen Rømer?, Århus om assistance til at nyde, den ham efter Ligningsmændenes forretning, tilgodekommende indkvarteringshjælp 32 rdr 5 mk 4 1/2 sk. 21 Juni 1736 forbliver ved erklæringen.
6 Juli 1736.

106
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i Julis Måned indkomne ansøgninger. ØØØ1014Herman Krøyer, Byfoged i Randers, om at tages under allernådigst beskærmelse imod hans Creditorer. 7 Juli 1736 forbliver ved Lands lov og ret.

4 A 3 Christian Skørring af Århus om befaling at Borgeren sammesteds Niels Rømer skal betale de udlagte penge og fortjente Skriverløn for en Commission Act i en sag mellem Rømer og Præsten af Hammel. 19 Juli 1736 forbliver ved Lands lov og ret.
9 August 1736.

107
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i August. ØØØ481 Christen Christensen Kanstrup, Bonde af Silkeborg Amt, om Beneficium paupertatis udi en sag mod Niels Sørensen af Porup [Pårup]. 1 August 1736 kunne ikke bevilges.

4 A 84 Niels Warberg af Århus om Anticipations at den sag, som han haver mod General Major Trampe dette år må blive foretaget ved Højeste Ret. 1 August 1736 kunne ikke bevilges.

A 4 129 Major Lindenow af Skanderborg, om at Mons Mantix på Lejregård må blive befalet til Supplicanten at udlevere en af hans Princelig Højhed Salig Ihukommelse von Nassaus original Obligation samt de udi hans Sal Moder Frue Mette Reedzes Stervbo forefundne og ham tilhørende Brevskaber. 8 August 1736 forbliver ved Lands lov og ret.

4 A 269 Jens Andersen Müller med flere af Århus, om at Forvalter Hans Thornsohn og Anders Astrup Fuldmægtig ved Calø måtte blive bevilget at træde til de udi Borgmester Låsbyes opbudsbo afleverede bevilligede Commissairer, for samme opbuds Commission med dennem at bringe til ende og rigtighed. 29 August 1736 kunne efter så lang tids forløb ikke bevilges.

4 A 202 Borgmester Peder Låsbye af Århus, om at Borgmester Gylling og Rasmus Randlev måtte blive befalet, uden foregående auction at gøre udlæg i hans Bo til hans Creditorer eller og at hannem måtte blive bevilget stævning til Højeste Ret og anticipation samme Beneficium paupertatis. 15 August 1736 forbliver ved Lands lov og ret.

4 A 204 Niels Lauridsen Rømer af Århus om at de hannem

påførte sager måtte udføres under det hans Frænde Michel Anbech forundte Beneficium pauperttatis, samt at hannem til sagernes endskab må blive forundt Moratorium. 15 August 1736 kunne ikke bevilges imod Conceilets forrige resolution.

4 A 251 Hans Lollich af Århus om at måtte betjene en og anden såvel inden som uden Byen, hvilke hans tjeneste af Uhrmager proffession måtte behøve og begære. 22 August 1736 herved er intet at gøre.
7 September 1736.

108
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i September indkomne ansøgninger. ØØØ747 Mette Marie Winther, afgangne Borgmester Johan Budtzes af Randers, om befrielse for indkvartering af [i] hendes iboende Gård. 5 September 1736 kunne ikke bevilges.

4 A 18 Johan Dancker, Kåbersmed af Horsens, om privilegium, alene udi Randers at være Limsyder. 5 September 1736 kunne ikke bevilges.

4 A 160 Gedved og Tvingstrup Byes Bønder i Skanderborg Amt om Beneficium paupertatis samt fri Procurator til Højeste Ret, angående en af Assessor Muhle, i deres Gårde gjorte Imission og den til Højeste Ret, formedelst et mellem Assessor Muhle og Magister Glud oprettet forlig, derom indstævnte sag, hvor udi de tilligemed er blevet indstævnte. 12 September 1736 kunne ikke bevilges siden Bønderne ej videre i sagen end for Processens skyld er indstævnet.

4 A 367 Rasmus Olesen af Kolind Sogn og By i Sønder Herred, om at han måtte få hans Morbroder Ole Rasmussens efterladte Enke sammesteds [til hustru?]. 12 August 1736 kunne ikke bevilges.

4 A 203 Niels Lauridsen Rømer tilligemed 18 andre Borgere af Århus, om at Magistraten måtte blive befalet, at enhver af dem får det som de af Byen tilkommer for den indkvartering som de har haft støre end de kunne pålægges. 19 September 1736 forbliver ved Hr Stiftamtmandens erklæring.

4 A 403 Georg Sebastian Neuhaus, Medicus Provincial af Århus Stift, om at der i Stiftsamtmandens og Biskoppen måtte ske sådan repartition, at enhver Proprietarius samt Præst og hver Købstad kunne pålægges en ringe afgift til ham årligt at betale. 19 September 1736 herved er intet at gøre.

4 A 408 Herman Ponich, Byskriver i Grenå om at de som er eller bliver bevilgede at sidde i uskiftet bo, måtte blive befalet til hannem at erlægge hans med rette tilkommende andel, om skiftet hos dennem blev forrettet.19 September 1736 forbliver ved Lands lov og ret.

4 A 411 Ane Marie Jørgen Stibolts af Solbjerg, om at hendes Mand må blive eftergivet den straf som han for 13 år siden er blevet tildømt for ulovlig skyden i Hans Majestæts Vildtbane, og at han her igen måtte indkomme og sig opholde hvor han vil. 19 September 1736 kunne ikke bevilges.

4 A 202 Johan Grøn af Randers, andrager at han med flere af Borgene som haver våren ude på Inqvisition om ulovlig Krohold samt Brændevins brænden på Landet, og beder at han og de øvrige må nyde betaling for deres omkostninger og umage, af de indkomne Mulcter m v. 27 September 1736 herpå er intet at reflektere.
12 Oktober 1736.

109
Fra H Drejer m fl, Randers Rådstue. Henviser til modtagne kopi af Conseilets resolution på Johan Graus klage, angående betaling for omkostningerne, ved undersøgelsen af ulovligt Krohold på Landet, hvilket de har tilkendegivet for vedkommende. [Se næste].
29 Oktober 1736.

110
Fra Christian Foss, Holches Fuldmægtig, Århus. Kopi af Notificationslisten, 4 A 205 Johan Grøn af Randers andrager, at han med flere af Borgerne som har foretaget inqvissitation på Landet om ulovligt Krohold og Brændevins brænden, og beder om, at de må få betaling for deres omkostninger. 27 September 1736 herpå er intet at reflecterere. 17 Oktober 1736.

Omslag: Christianshavns Kirkes Bøder hele stiftet 1736.

111
Fra J Valleur, Havn. [København]. Henviser til sin skrivelse af 10 Oktober angående de 18 rdr 2 mk 6 1/2 sk som Christen Bagges skulle betale til [Christianshavns] Kirke, ønsker også underretning om hvorvidt der har været Bøder fra Århus Stift.  21 Januar 1736.

Notat: 7 Januar sendt attest om skrevet som vedlagte kopi.

112
Fra Christian Foss, Århus. Henviser til modtagne skrivelse til Holck, fremsendes vedlagte attest fra Landstingsskriver Vilhelm Ries i Viborg, at der ikke er falder Bøder ved Landstinget som tilkommer Christianshavns Kirke, hvilket heller ikke er tilfældet ved andre Retter i Århus Stift. Hvad angår de 18 rdr 2 mk 6 1/2 sk som Christen Bagge i Tved, ved Højeste Ret i afvigte år, blev dømt til at betale til Kirken, er disse den 6 Januar sendt med Baron Holch, Obrist ved Guarden, som da rejste herfra og direkte til København, som lovede at levere pengene videre, men er dette endnu ikke sket, må man fordre dem hos denne.  7 Februar 1736.

Bilag:
Dateret 2 Februar 1736 fra Ries, Viborg, ovennævnte attest, hvoraf fremgår at der allerede er indsendt attest til Cancelliråd Valleur.

113
Fra J Valleur, København. Nævner Hans Rasmussen og Anders Sørensen i Randers, som i Højeste Ret er dømt til, hver at betale 5 rdr til Frelserens Kirke, hvilket ses af vedlagte, og derefter bedes inddrevet. 31 August 1736.

Bilag:
Dateret 20 Oktober 1736, kvitterer for modtagelsen af de 5 rdr fra Hans Rasmussen og Anders Sørensen, efter den skete executionsforretning.

114
Fra N Bredal m fl, Randers Rådstue. Kopi af skrivelse fra Herman Krøyer, Byfoged i Randers, angående den Bøde på 5 rdr som Anders Sørensen i Randers er tildømt at betale til Christianshavns! Kirke, hvilket efter Stiftamtmandens ordre skal inddrives.  Fremgår at der drejer sig om en sag mellem Ludvig Vittrog og Kammeradvokat Bredo Munthe på den ene side og Christen Tørslef på den anden side, hvor Anders Sørensen i Randers i Højeste Ret den 10 Juli 1736 er dømt til at betale nævnte 5 rdr til Kirken. Ses at Herman Krøyer sammen med Borgerne Christen Rigtrup og Jens Laver? i Rådmand Drejers overværelse, indfandt sig i Stervboet efter Sal Anders Sørensen, Grovbrødsbager, i Ditmersken, efter han ved døden afgik den 7 Marts sidstleden. Hans Enke sidder her til Huse hos 2 andre fattige Folk, svarede på kravet at hun ikke havde videre end den liden fattigdom af Sengeklæder hun kunne lige på. Et gammelt Sengested påviste den hos Enken værende Karen, at være hendes, i Sengen fandtes en gammelt Vadmels Overdynevår uden fyld, værdi 1 mk, et mindre do ligeledes uden fyld, dog bedre værdi 1 mk 4 sk, en gammel Vadmels Hovedpude med sorte striber 4 sk og et do med røde striber 4 sk. Fremviste også skiftebrevet efter Manden, der viste at indtægten var 6 rdr 3 mk 11 sk medens gælden var på 37 rdr 10 sk. 12 September 1736.

115
Fra H Drejer m fl, Randers Rådstue. så snart han man modtog ordren af 6 hujus, om inddrivelse af bøden på 10 rdr hos en Borgere her i Byen, jvnf Cancelliets extract, har man hos Hans Rasmussen indkrævet hans andel på 5 rdr som hermed følger, og eftersom han bør have kvittering for dette, så vedlægges Cancelliets extract hvorpå bedes kvitteret og returneret. 17 September 1736.

116
Fra Holck?, Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 1 hujus, sammen med angivelse af de personer, som i indeværende år, i Højeste Ret er dømt til at betale noget til Justits kassen, hvilket Amtsforvalteren straks blev pålagt at indkassere, jvnf rescript af 24 August.
7 September 1736.

Bilag:
Angivelse af de personer i Århus Stift, som i Højeste Ret fra 1 Marts til udgangen af Juli 1736 skal betale til Justits kassen, nemlig 1)Joachim Gersdorph 10 rdr, Biskop Johan Ocksen 10 rdr, Christen Tørslef, Randers 27 rdr, Mads Wærn, Århus 24 rdr, Anders Sørensen, Randers 5 rdr, Hans Rasmussen, Randers 5 rdr og Magistraten i Randers 30 rdr.

117
Fra Holstein, Cancelliet. Blandt dem der i Højeste Ret, er dømt til at betale Bøder til Justits kassen, findes følgende personer fra Århus Stift, og da ingen af dem har gjort anstalt til betalingen, fremsendes hermed special regning over enhvers debet, hvorefter betalingen ønskes indkrævet. Skulle dette ikke kunne ske i mindelighed, kan den ved Rettens tvang, på samme måde som til Christianshavns Kirke inddrives.  [Se næste]. 11 September 1736.

118
Fra Christian Foss, Århus.  [Kopi - se forrige]. Nævnte fortegnelse over dem der i Højeste Ret er idømt bøder til Justits kassen. Joachim Gersdorff, i sagen mellem Kirsten afgangne Christen Herløvs Enke og Christopher Kiellermann, den 25 Juni 1736 10 rdr. Biskop Johan Ocksen, i sagen mellem Kirsten afgangne Christen Herløvs Enke og Christopher Kiellerman, Mandag 25 Juni 1736 10 rdr. Christen Tørslef, Randers i sagen mod Ludvig Vitroch og Procurator Bredo Munthe, tirsdag 10 Juli 1736 27 rdr. Mads Værn, Århus i sagen mod Rådmand Sørensen Jensen, onsdag 27 Juni 1736 24 rdr. Anders Sørensen, Randers i sagen mellem Christen Tørslef og Ludvig Vittroch, samt Procurator Bredo Munthe, 10 Juli 1736 5 rdr. Hans Rasmussen, Randers, samme sag som forrige, dømt samme dato 5 rdr. Magistraten i Randers, Borgmester Nicolai Bredahl, Rådmand Christian Frederich Eggers og Rådmand Henrich Drejer, er så mange som den tid  sagen mellem Krigsråd Søren Hachsen på den ene og Cammerråd Jens Voigt på den anden side, ergangne Rådstuedom har voteret onsdagen den 18 Juli 1736, ved Højeste ret tildømt at betale hver for sig 10 rdr i alt 30 rdr. 6 September 1736.

Omslag: Land Etat Gen Comiss Breve m m angående Indqvarteringen i Jylland:

118
Fra Lerche m fl, København. Drejer sig om Cavalleriets indkvartering i Jylland næstafvigte 26 Maj skete forandring, og efterskrevne 3 Regimenter da blev indkvarterede som følger:

1) General Liutenant Numsens Regiment i Fredericia og de der værende Stalde, 244 mand og 186 Heste. Vejle 84 mans og 64 Heste, Skanderborg Barakker 162 mand.

2) Generalmajor Eberhertzez Regiment i Bjellerup Ladegårds Barakker og Stalde, 124 mand 124 Heste, Randers 126 mand 126 Heste, Århus By 240 mand.

3) Generalmajor Schaffalitzky de Muskadells Regiment i Kolding By og Slottet 250 mand 250 Heste, Ribe 240 mand.

Der behøves i damme anledning en ny repartition over hjælpeskatten, som skal svares i Jylland af de Købstæder hvor der ikke er henlagt Cavalleri, til de steder hvor der ikke findes sådanne, o s v om samme. 1 December 1736.

119
Fra C C v Gabell, Bramminge. Henviser til modtagne skrivelse fra General Comm, angående indkvarteringen af Regimenter, hvorefter der skal foretages en ny repartition over hjælpeskatten, som skal svares af de Købstæder hver der ikke er indkvartering. Nævner derefter bl a Holstebro og Mariager der har lidt af Ildsvåde etc. 14 December 1736.

120
Fra C Güldencrone og Gabell, Ribe. Henviser til modtagne skrivelse af 1 December, angående forfatning af en ny repartition i anledning af indkvartering af Regimenterne. Videre forskelligt om samme. 15 Januar 1737.

121
Fra E Holck, Århus. Om samme sag, først til Magistraten i Horsens, hvorefter de Købstæder som ikke har indkvartering skal svare til de steder hvor sådant er sket, beregnet fra 26 Maj 1736 til samme dato 1737, Horsens Købstad er ansat til at svare til Århus 232 rdr 4 mk 8 sk og til Randers overskuddet 15 rdr 1 mk 8 sk, hvilket årligt udgør 248 rdr. På samme bilag påtegnet til Byfogeden i Ebeltoft, at Byen skal svare 64 rdr 2 mk til Skanderborg og 12 rdr 2 mk til Randers i alt årligt 76 rdr 4 mk. Videre til Byfogeden i Grenå, hvorfra skal svares 46 rdr 4 mk til Randers. 31 Januar 1737.

122
Fra C Güldencrone m fl, Ribe. Beregning over hjælpen til de Købstæder som har indkvartering fra de som ikke har dette. Ribe fra Ringkøbing 18 rdr 1 mk 10 2/3 sk - fra Varde 22 rdr 5 mk 15 1/3 sk - fra Lemvig 6 rdr 12 sk og fra Randers 42 rdr 1 mk 2 2/3 sk i alt 89 rdr 3 mk 8 2/3 sk. Kolding modtager fra Randers - Ålborg og Sæby i alt 191 rdr 1 mk 2 sk. Vejle fra Sæby og Horsens i alt 41 rdr 3 mk 6 sk. Skanderborg fra Horsens, Århus, Tisted Nykøbing, Hjørring, Grenå, Ebeltoft, Schauth? og Hobro i alt 210 rdr 5 mk 14/2 ak. 11 Januar 1737.

123
Fra Holck?, Århus?. Angivelse af den nu i Nørrejylland virkelig befindende Cavalleri indkvartering, og hvorledes de Købstæder som har samme, bør betales af indkvarterings hjælpeskatten. Derefter angivelse af Byerne, antal indkvarterede, samt hvor meget hjælpen skal være. Eks Skanderborg 162 mand 401 rdr 84 sk, Randers 126 Mand og 28 Koner 121 rdr 92 sk, Århus 240 mand og 54 Koner 232 rdr 76 sk, Ribe 240 mand og 54 Koner 232 rdr 76 sk, Kolding 250 mand og 88 Koner, hvorfra fragår efter Kongelig resolution af 9de December 1726 eftersom resten betales med 9 mk 8 sk af hver portion 327 rdr 48 sk, Vejle 84 mand 25 Koner 86 rdr 28 sk. Videre angivelse af Ålborg, hvorunder nævnes Sæby, Thisted, Nykøbing, Schaush?, Hjørring, Hobro, Lemvig, Ringkøbing, Varde, Ebeltoft og Grenå.  Ingen dato 1736?.

124
Fr Güldencrone, Vilhelmsborg. Meddeller at han intet har at indvende mod den repartition som Gehejmeråd Gabell har udarbejdet om hjælpeskatten til de Købstæder som har indkvartering, så vidt det vedrører Viborg Stift, uden at Skive By tilkommer at betale sit kvantum.  23 December 1736.

125
Fra Christian Foss, Århus. Omhandler den nye repartition, som jvnf Commiss skrivelse af 1 hujus, skal forfattes. Han ser ikke at der er noget at gøre ved denne, før dette er drøftet med den andre Stiftamtmænd. Derefter under 8 punkter mere om samme, hvor også nævnes forskellige beløb og Byer etc.  11 December 1736.

2 bilag:

1) Dateret 31 Januar 1734?, specification på grundtaxten i Århus Stifts Købstæder, hvorefter ligningen efter Commiss ordre skal forfattes. Derefter nævnes Århus, Horsens, Randers, Mariager, Ebeltoft og Grenå samt forskellige beløb.

2) Uden dato og afsender, nb til den nuværende indkvartering fra 26 Maj 1736 og fremdeles skal svares årligt, så længe denne er uforandret. Derefter angivelse af antal i Vejle 84, Randers 126, Århus 240, Kolding 250 og Ribe 240 a 4 mk 1 sk i alt 736 rdr 24 sk, udlagt på Byerne Ålborg, Sæby, Schaufn?, Hjørring, Thisted, Nykøbing Mors, Hobro, Ebeltoft, Grenå, Horsens, Varde, Ringkøbing og Lemvig.

126
Fra I Holck, Ålborg Slot. Henviser til modtagne skrivelse fra Stiftsamtmændene i Viborg og Århus af 15 Februar, ang hjælpeskatten i forbindelse med indkvartering i bestemte Byer, hvortil skal svares af de der ikke har indkvartering. Nævner derefter forskellige beløb etc.
4 Februar 1737.

127
Fra I Holck, Ålborg Slot. Henviser til kopi af repartitionen, beregnet fra 26 Maj 1736 til årsdagen 1737, hvoraf ses at den af Gehejmeråd Gabell er misregnet, hvilket han ikke vil undlade at meddele, således hjælpeskatten ikke skal blive indkrævet før dette er i orden. 
4 Februar 1737.

128
Fra C Güldencrone m fl, Ribe. Repartition over indkvarterings hjælpeskatten efter Commiss skrivelse af 1 December, hvorefter denne skal svares af de Købstæder i Nørre Jylland som ikke har indkvartering til dem som har. Derefter angivelse af forskellige beløb og Byer alt jvnf tidligere bilag.  11 Januar 1737.

Færdig med læsning pakke no 1 - B5A- 213.

Begyndt læsning pakke no 2 - B5A - 214.

Indkomne Breve vedr almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg Herreder.

År 1737:

Omslag: Søe Etatens Gen Commiss 1737.

129
Fra Benzon m fl. Sø Etaten. Til Kongens tjeneste behøves i 1738 et anseligt kvantum varer af saltet Oksekød, røget og grønsaltet Flæsk samt Smør, der hver for sig kommer til Auction i Sø Etaten, for hvem der vil påtage sig at levere sådant. Nævnte Auktion over Oksekødet sker den 23 August kl 10 slet Formiddag, hvor enhver kan byde på leveringen af hele kvantummet eller en del af dette som dog ikke må være under 50 tdr. For Flæskets vedkommende afholdes Auktionen den 13 September  på samme tid og måde, og derefter over Smørret, alt på nærmere angivne betingelser. 23 Juli 1737.

 
Omslag: Amtmændenes Breve.

130
E Holck?, Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 18 Januar, vedlagt Rasmus Randlevs beregning af 12 December med bilag no 1 til 37, hvor dog mangler no 29 og 31, alt vedrørende omkostningerne på de onde Mennesker, som har forårsaget at hans Gård 2 gange er afbrændt. Han har ved tid og lejlighed efterset disse vidtløftige papirer, og derved fundet en del anselige udgifter og krav, således samme opløber til 1933 rdr 5 mk 3 sk, hvoraf en del af beviserne er fra adskillige ubekendt, ligesom sagen har sin oprindelse en del år før han overtog Stiftet, så finder han det betænkeligt at udlægge en sådan sum på nær ti gange tohundrede, før han får nærmere oplysninger, hvorfor han tilbagesender regningen og bilagene. Ønsker således nærmere samt betænkning af modtageren. 15 Marts 1737.

131
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, hvori i ønskes kopi af den fra Amtsforvalteren i Randers til Folsach angivelse af de Kongelige privilegerede Kroer og Værtshus i Trappauds Amter. Nævner også kopi af rescript af 26 August som han har communiceret til vedkommende, med formaning om, at enhver ville tegne deres godvillige forskud til det oprettede Magasin for indenlandske fabrikerede Uldne og Silkevarer. [Se næste]. 28 September 1737.

132
Fra D Trappaud, Søbygård. [Se forrige]. Angivelse af de i Dronningborg og Silkeborg Amter værende privilegerede Kroer og Værtshuse, nemlig: Øster Tørslev Sogn og By, Rasmus Brok i Randers, svarer 10 rdr. Vindblæs Sogn, Hadsund Færgested Etatsråd Arenstorff 10 rdr. Purhus, Morten Kirketerp, Hobro 6 rdr. Hammershøj, Hans Jacobsen Tønder, Randers 10 rdr. Vejrum ved Vejrum Bro, Peder Bering 3 rdr. Ølst Sogn, Ølstvadhuset, Capitain Rosenkrands 6 rdr. Lerbjerg Sogn, Greve Friis 6 rdr. Houlbjerg og Haurum Sogne, samme, 6 rdr. Vellev og Hvorslev Sogne, samme 6 rdr. Hammel og Voldby Sogne, samme 6 rdr. Søbyvad, Sal Michel Madsens Enke 13 rdr. Tvilum, Søren Fisker 6 rdr. Linå, Jens Hågensens Arvinger 6 rdr. Them, Sigvard Thomsen 6 rdr. Nørre Snede, Peder Simonsen Skiørring, 6 rdr. Åle, Ålsted Bro, Etatsråd Krabbes Arvinger 2 rdr. Tørring, Ritmester Arenstorff, 8 rdr. Torning Sogn, Knudstrup By, Janus Friedenreich, 6 rdr. Kragelund Sogn, Engesvang, Christian Fischer, 8 rdr og Funder, Christen Christensen 6 rdr. Der foruden i Ørsted, Etatsråd Bille, uden afgift. Grønbæk Sogn, Ans By Christian Fischer, uden afgift. I Mariager Amt er ingen privilegerede Kroer. Erindrer om, at de under no 2,3,5 og 6 efter Kongelige privilegier er forbundet til at tage deres varer i nærmeste Købstad, medens alle øvrige selv må brygge og brænde. 28 September 1737.

133
Fra D Trappaud, Søbygård. [Se tidligere]. Selv om han vel kunne have undskyldt sig for, jvnf modtagne skrivelse af 6 Juni, at revidere Rasmus Randlevs delinqventregning, indtil revisionen først var blevet forrettet af Gersdorff, i hvis Amt de pågældende boede. Mener det hele ville have været lettere hvis Holck først have gennemgået bilagene etc, men udbedes sig ellers Protokollen m v. 11 Juli 1737.

134
Fra L v Woyda, Skanderborg. Drejer sig om at Natten mellem 16 og 17 hujus er følgende undveget fra Arresten, nemlig Christen Andersen og hans Søn Jens Christensen, som formedelst en og anden af dem i dette år, her i Amtet forøvet "Malversation" [Fransk: Underslæb], og i henseende til at den første ved Salling Herredsting den 11 Juni 1725 er dømt til at rømme Kongens Riger og Lande, og ellers en og anden misgerning ved et Tingsvidne fra Ulfborg - Hids Herredsting 10 Februar 1734 har var anholdt, og endelig ved Skanderborg Birketing, hvor den første straffes på sin Hals og den anden, at arbejde i Bremerholm på livstid. Det er ventelig at selv om de måske ikke er i nærheden, så dog stadig er i Landet, hvorfor de efterlyses. Beskriver dem således, Christen Andersen, der undertiden har ladet sig kalde af binavn Prantz, undertiden Madum, efter en By af samme navn i Ringkøbing hvor han på nogen tid, indtil 30 November 1736 har beboet et Hus på Frantz Lindes Gods, han har et ar efter et hug nederst på den høre Kæbe, lidet gulrødt Hår, mådelig høj og smal af statur, ungefær 50 år, løb herfra i en gammel brun Vest. Sønnen Jens Christensen har en Vorte på venstre Kind, begroet med Hår, mådelig tyk, sortagtigt Hår, ungefær 20 år gammel, var iklædt en gammel grå Vadmels Vest med Knapper på ærmerne og 2 lange takker i Vesten. 18 November 1737.

135
Fra F L v Woyda, Skanderborg. [Se tidligere]. Drejer sig om Sr Randlevs regning af 18 December næstafvigte over omkostningerne på de 2 Mordbrændere Peder Munch og Niels Brandt, med tilhørende Dokumenter no 1 til 37, og Trappauds betænkning, som han har modtaget, og efter sin revision, hermed fremsender til Holck. Nævner også modtagelse af et rescript ang  Grevers og Friherres bevilgede Hartkorn, men end og deres og alle andre Hovedgårdsejeres Hartkorn skal være befriet for at concurere [betale?] til delinqventomkostninger.
19 August 1737.

136
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til modtagne kopi af Kongelig befaling af 26 August, med Holches påtegning, angående forskud til det for indenlands fabrikerede varer, oprettede Magasin, udsendte han anmodning til hver Provst med anmodning om at de ville bekendtgør dette for deres Menigheder m v, desuden sende det til Præsterne etc. Så snart han har fået nærmere angivelser fra hele Amtet, skal dette blive fremsendt. 12 November 1737.

Bilag: Kopi af nævnte skrivelse, der er udsendt til Provsterne.

137
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Ved sin hjemkomst fra Lolland, har han modtaget fremsendte genpart af Kongeligt rescript, angående at ikke alene Grever og Friherrer, efter deres privilegium bevilgede Hartkorn, men endog deres og alle andre Hovedgårdes Hartkorn skal være befriet for, at svare til Delinqventomkostningerne. 15 August 1737. 

138
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Bekræfter at han fra Stiftamtmanden under 23 og 30 Maj  har  modtaget 3 rescripter, men ikke om hvad.
3 Juni 1737.

139
Fra E Holck, Århus. Henviser til vedlagte, angående hvorledes en del Krohold i Stiftet, efter vedkommendes ansøgninger den 21 Marts sidstleden, er bevilget og må holdes, imod en afgift til Kongen.  22 April 1737.

140
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til at Holck skal have undskyldt sig for at give kvittering for de 10 rdr som Gersdorffs Tjener i går ville aflevere til Justits kassen, begrundende det med, at der ikke fandtes nogen efterretning om den ved Højeste Ret under 25 Juni 1736, idømte mulct. Har den ære, at fremsende det han af Holches Fuldmægtig under 9 September, nemlig udskrift af Højeste Rets protokollen, hvoraf min Høistærede Hr Stiftbefalingsmand ville erfare den fornødne oplysning, og derefter behagelig på samme copi, for omvenbenævnte til Amtstuen leverede mulct, enten selv qvittere, eller og dertil beordre Amtsforvalteren hr Cammerråd Panck, der om jeg Deres gensvar til efterretning udbeder. [Se næste].  27 April 1737.

141
Fra E Holck, Århus - til Gersdorff. Udi skyldig svar på meget ærede af gårsdato, meldes at efter givne oplysning, har Cammerråd Pancks modtaget de 10 rdr til Justits kassen, hvorfor kvitteres. Det er ellers vel, at den omskrevne Procurator for denne gang er ufornøden.
26 April 1736.

142
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. [Se tidligere].  Næstafvigte Tirsdag den 12 i indeværende Måned, har Rasmus Randlev af Schierringgård [Skæringgård] endelig til hans Fuldmægtig overleveret hans regning, dateret 12 December 1736, over sagens omkostninger, mod de onde Mennesker som har været årsag til at hans Gård to gange er afbrændt, samt de Arresteredes underholdning, varetægts penge m v, beløbende sig til 1933 rdr 5 mk 3 sk, desuden de deri angivne kvitteringer og dokumenter nr 1 - 37 undtaget 29 og 31. Mere om hvorledes dette skal udlægges på Stiftets Hartkorn.  18 Januar 1737.

143
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Fremsender hermed Rasmus Randlevs regninger med der derved fulgte beviser, item Woydas og Trappauds derover forfattede revision. Desuden hans egen betænkning over samme, således som han har fundet ret og billigt. 4 Oktober 1737.

144
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til modtagne under 15 hujus, hvoraf ses at Holck har fundet det betænkeligt, at repartere regningerne fra Rasmus Randlev på Stiftet, formedelst at summen er så stor, en del af beviserne er fra adskillige ubekendte, og sagen begyndt før Holck tiltrådte sit Embede, og derfor ønsker nærmere fra Gersdorff om regningernes rigtighed og betænkning. Alt vedrørende de 2 gange Rasmus Randlevs, Skæring Munkegård var afbrændt. Nævner at af de skyldige  var en del her fra Amtet og en del af Havreballegårds Amt, der blev henbragt til Århus Arrest. Rasmus Randlev har ellers betalt for deres underholdning m v, således Gersdorff intet har haft med sagen at gøre, undtagen at han foranstaltede den over Delinqvent Peder Munches henrettelse den 9 Maj 1735, item lod den anden gerningsmand Niels Brandt, efter Randlevs ansøgning, næstafvigte Sommer pågribe, og henbringe til Århus Arrest. Angående at beviserne skal være fra fremmede Hænder, mener han at de er mere fremmede for ham end for Holck siden kun o 32 og 35 er fra dette Amts beboere, og dem har Forvalter Thornsohn, som var Medcommissarie forfattet og indgivet.  22 Marts 1737.

145
Fra Holck, Århus - til Kongen. Henviser til Kongelig befaling af 23 November 1736, angående hvorledes der skal forholdes med omkostningerne for Delinqventers fængsel m v. Nævner derefter regning fra Rasmus Randlev i forbindelse med dennes 2 gange afbrændte Gård, Skæring Munkegård.  3 April 1737.

Bilag: Kladde til ovennævnte bilag.

Omslag: Vestindiske Lotteri angående.

146
Fra A A von der Lühe m fl, København. [6 sider]. Fremsender hermed 60 lodder, hver lod a 12 rdr i alt 720 rdr. Medfølger desuden 60 planer, dels til offentliggørelse, hvorpå alene tilføjes Collecteurens navn og bopæl, 30 avertissementer etc. Carl Adolph von Plessen og Mr Hinrich Christian Esmarch står for Lotteriets correspondance. Derefter under flere punkter, mere om hvorledes der ellers forholdes, for så vidt angår betaling m v. De ved Lotteriet indkomne penge, skal bl a anvendes til cultivering og bebyggelse af den, for en anselig sum penge, af den Franske Konge i 1733 købte Sct Croix, omtaler også Fortet Christiansværn, Christiansted, betingelser m v, exp under pkt 9, de Skibe som kommer fra Europa til Sct Croix, og sejler frem og tilbage, skal forsynes med Kongeligt, hvorfor betales 2 rdr pr last Søpas etc.
9 Februar 1737.

147
Fra A A von der Lühe m fl, København. [7 sider]. Med Hans Kongelige Majestæts allernådigste behag og tilladelse, har det Kongelige Octroyerte Danske Westindiske og Guineiske Compagni indrettet et Lotteri på 15000 lodder, hver lod på 12 rdr, således som ses af hosfølgende planer og avertissementer, samt pro meroria. Derefter nærmere beskrivelse og betingelser etc. 9 Februar 1737.

Omslag: Angående en i Århus Havn dødfunden Pige.

148
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til det sagen om den i Århus Skibshavn fundne døde Pige, hvilket er til Stiftamtmandens underretning. Drejer sig om Sr Rasmus Clausens forsvundne Pige Ane Andersdatter, hvorom denne har ladet udgå et Stævnemål, hvorefter der allerede har været 3 samlinger ved Bytinget, og atter sket opsættelse, som således kan fortsætte endnu en lang tid. Henviser til vedlagte kopi af Stiftamtmandens ordre til Sessionen og deres derpå faldne resolution, hvoraf ses at der ikke på den afdødes Stiffader eller Venners vegne eller ved Moldrup som eftermåls Mand kan ingen sag antages, men lader det komme an på Magistraten i Århus og hvad stedets Øvrighed ellers bestemmer. Hvad angår den afdødes liv og levned, ses dette af vedlagte attester fra Provst Nannestad, Capellanerne Johan Lønborg og Ludvig Toxverd, samt fra den afdødes Husbonder Seig Svend Herschends Kone, Hendrich Jacobsen og Peder Nielsen Fårvang, hvoraf ses at hun af dem findes upåklagelig og af alle gives et godt Skudsmål, håber derfor det må tillades at hun, jo før jo bedre, må blive begravet på Kirkegården.  18 Juli 1737.

149
Fra Peder Låsbye m fl, Magistraten i Århus. Da omgangen med det druknede og fundne Kvindemenneske var dem ubekendt, blev straks Stiftamtmandens befaling, under denne dags dato forelagt Byfoged Oluf Løcke til dennes erklæring, som hermed følger. Fremgår heraf at efter han fik at vide der var fundet en død Kvinde i Mindets Å, forføjede han sig derhen, og straks ordinerede han hun blev bragt på Land, hvorefter den tilkaldte Stadsfeltschier Mester Poul Gregorius, efter forlangende visiterede den døde, hvor man bl a fandt blågrønne og røde pletter på hendes Bryst, men ellers af Ligets tilstand, ikke kunne sige noget vist. Han lod straks derefter Trommen røre i Byen, om nogen kendte til hende eller vidste, hvorledes hun var kommet af dage, da uopholdelig at tilkendegive dette for ham. Da han derefter fik at vide hendes Broder var gået hjem for at hente Faderen, blev hun under Vagt liggende, indtil Faderen og Broderen derefter kom tilstede, og derefter lagde hende i Kiste, i håb om at få hende  ført hjem, og derefter tilladelse til almindelig Begravelse. Signeret O Løcke. Derefter Magistratens påtegning om tilbage sendelse af Moldrups og Bonden Jens Pedersens memorialer. 16 Maj 1737.

150
Fra Gertsen, Århus?.  [Kladde - se forrige]. Enten det ikke skal være som sag eller det blot skal være til kundskab og efterretning, at Regimentsskriver Moldrup vil have den så meget ønskede synsforretning, er der alligevel ting som han ikke kan vente at Stiftamtmanden skal mellere sig med, som mellemmand udi. Thi selv om denne tilstillede Moldrup en løs udskrift af forhøret, som et Dokument hvorefter han ville vise, at han ikke kunne tillade at det døde Menneske blev begrave anderledes end på det sted hun står. Videre at han ikke ser at Byfogeden uden betaling, er pligtig til at gøre noget eller give nogen beskrivelse, ligeså lidt som forhøret i sig selv i vedbørlig form, anderledes end på behørig papir og gebyr kan udstedes etc. 27 Maj 1737.

151
Fra M Gertsen, Århus - til Moldrup. [Se forrige]. Henviser til dennes skrivelse og de deri forekommende spørgsmål, hvortil hans betænkning er, at den døde gerne kan begraves, hvor vedkommende med mindste bekostning, finder det kan ske, som noget der aldeles vedkommer dem selv. Vedrørende spørgsmål 2, anmeldelsen sker hos Byfogeden som skal blive tillagt ordre om, at lade hende være følgagtig uden nogen bekostning, thi skulle der være nogle omkostninger som kan kræves, er det ting som siden kan afgøres. Spørgsmål 3, angående  hendes Tøj hos Rasmus Clausen, kan han ikke svare andet, end at vedkommende må fordre det hos denne, og dersom denne nægter at udlevere dette, da må der ses på, hvordan dette kan lade sig gøre.  17 August 1737.

152
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård - til Gertsen, Fuldmægtig  hos Stiftamtmand von Holck. Henviser til modtagne skrivelse af 9 hujus, hvoraf ses at det gunstigst er tilladt at den i Århus dødfundne Anne Andersdatter, må begraves på Kirkegården, når hendes pårørende vil sørge for dette, hvorefter han fremkommer med en forespørgsel fra forældrene. 1) Hvorvidt de må lade hende bortføre fra Århus og begrave hos dem selv, siden det på et fremmed sted, vel vil koste det stakkels fattige Folk mere end de ellers kan have det for. 2) Hos hvem de i Århus skal anmelde sig om borttagelsen, og hvorledes dette kan ske uden bekostninger. 3)At Sr Rasmus Clausen udleverer hendes tilhørende. Fortsætter at Vejens længde fra ham [Moldrup] og til Forældrene er ca 4 Mil, og den nuhavende travle Høsttid forårsager ham til denne henvendelse, for at være sikker på at de ikke skal rejse forgæves. Hvad herom hos en og anden behøves foranstaltet, bedes om at Gertsen vil besørge, således man senere kan blive fri for deres overløb. Beder om svar med Budet.  17 August 1737.

153
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård - til Gertsen. Takker for modtagne skrivelse af gårs dato, og melder tjenstlig, at på anden måde end sket er, ved skrivelse til Byfoged Løcke i Århus, jvnf vedlagte kopi, foruden at Moldrups Tjener i går, med mundtlig hilsen, blev sendt til denne, angående ønsket om at få en kopi af synet over den i Århus dødfundne Pige. Fremhæver at ønsket ikke er sket som sagsøger, men alene for at få kundskab fra vedkommende, men da samme blev nægtet, måtte han efter skyldighed, ikke lade det være umeldt for Stiftamtmanden, som var så gundstig, at give ham kopi af forhøret, siden det ene efter hans tanker, burde være hos det andet. Beder om at få dennes vilje om, hvorvidt Byfogeden skal udlevere det ønskede eller ikke. 26 Maj 1737.

154
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Håber ikke at Stiftamtmanden tager ham det fortrydelig op, at han hermed henviser til vedlagte 2 kopier, den ene af hvad han i dag har tilskrevet Magistraten i Århus og den anden fra Rytterbonden Jens Pedersen i Truust, angående hans Datter, som på en seks års tid har tjent i Århus, sidst hos Borgeren Rasmus Clausen, hvorfra hun næstafvigte Juledag om Natten er blevet borte, og nu siges at være fundet som død ved Århus Mindebro. Efter hans forespørgsel ser Moldrup sig nødsaget til, at bede om, at sagens beskaffenhed må være Stiftamtmanden rekommanderet, til sådan nådig foranstaltning, som denne efter omstændighederne finder for godt. 15 Maj 1737.

155
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård - til Sessionen for Ryttergodset [2 bilag om samme]. Fremgår heraf at der er sket dette, at Rytterbonden i Truust, Tvilum Sogn Jens Pedersens Stifdatter Anne Andersdatter som en seks års tid har været i Århus og sidst i tjeneste hos en Borger Rasmus Clausen, hvorfra hun næstafvigte Juledags Aften er blevet borte, og ikke har været at opsøge, før næstforleden forrige Uge, hvor hun er fundet som død i Århus Minde Å. Da dette spurgtes er Faderen kommet tilstede, jvnf vedlagte kopi af hans klage under 14 Maj. Derefter afskrift af Moldrups henvendelse til Holck, hvori han udbeder sig oplysning om det afholdte forhør, nævner videre at han mener der i den forbindelse bør anvendes Sandemænd, ligesom han forgæves har bedet om kopi fra Byfoged Ole Løcke. På samme bilag, Sessionens resolution, der bl a skriver, at så umuligt der er indbemeldte dødfundne Piges Stiffader og pårørende, af det Skanderborgske Distrikt, som eftermålsmænd at begynde eller udføre nogen sag, af sådan vidtløftighed, som denne har anseende til at blive, så lidet ses forsvarligt, under en fremmed Jurisdiction Hr Regimentsskriver nogen pligt, til bekostning at pålægge, des årsag det vil bero på Magistraten i Århus, hvad de i allerunderdanigst følge af Kongelig forordning af 30 September 1732 pligtmæssig er forbunden sig at antage på deres Jurisdictions bekostning, hvor slig ulykkelig Casus er tildraget. Slutter med, at der dog ikke er andet for, end at Regimentsskriveren som Bondens forsvar, af hensyn til de fattige Forældre, må tage sig af sagen, og skulle der være omkostninger, da i første omgang, at forskyde disse, at uformuenhed ikke skulle være årsag til, at disse fattige Folk, lider det som de kan og bør befries for, hvorom Sessionen ønsker efterretning.  Under 21 Juni skriver Moldrup, at i følge samme, bedes Byfoged Ole Løcke udlevere synsforretningen til Moldrups Bud, eller svar på ønsket.  28 Maj 1737.

156
Fra ??, Århus. Udskrift af Århus Bytings Protokol, i Rasmus Clausens indstævnede Tingsvidne sag mod Jens Pedersen i Truust. Retten forelagde de i denne sag indstævnede og udeblevne vidner, nemlig: Maren Christensdatter, Peder Fårvang [Pårvang?], Niels Gregersen, Niels Pedersen, Hans Lollich, Jens Alsted, Anne Amme, Poul Bousein og Willum Steenvinchel, alle at møde i Bytinget Torsdag den 27 Juni, for at aflægge deres viden i denne sag, under deres faldsmåls fortabelse. 18 Juni 1737.

157
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård - til Holck. Min underdanige tak for dennes nådige skrivelse af 23 hujus, angående den dødfundne Pige, hvorefter dette skal blive bekendtgjort for vedkommende. Men for at forklare det skete for dem, har han hos Byfoged Løcke i skrivelse af 22 og 24 hujus, udbedt sig kopi af synsforretningen, hvilket han endnu ikke har kunnet få, hvorfor han ikke håber det vil blive ham taget unådigt op, at udbede sig en ordre til Byfogeden, om at udlevere denne, ikke fordi han tænker der kan findes nogen særdeles oplysning deraf, men for at vise den er til, og er blevet søgt af hans Tjener som er det tredie Bud han har fremsendt, håber den kan fåes med tilbage. 25 Maj 1737.

158
Fra N Moldrup, Skanderborg - til Byfogeden i Århus. Beder om at denne med det fremsendte bud, vil tilsende ham en kopi af den besigtelse og synsforretning som er taget over den dødfundne Pige, der blev borte fra Seig Rasmus Clausens tjeneste. Nævner at Stiftamtmanden har tilsendt ham en kopi af forhøret, alt fordi det måske kan give de stakkels Forældre nogen underretning af det skete. På samme bilag kopi af hans skrivelse af 23 Maj.  22 Maj 1737.

Under 25 Maj svarer Byfoged O Løcke, det samme som han første gang svarede Budet mundtligt (formedelst han hastighed og da ikke havde tid til at kunne give det skriftligt) angående det dødfundne Menneske, må han nu efter Moldrups forlangende gentage, at han har givet så udførlig efterretning derom, som er ham bevidst, til Stiftamtmanden og Magistraten, som han ved de har modtaget, hvorfor han ikke kan referere videre.

159
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård - til Holck.  Henviser til modtagne skrivelse af 20 hujus, som han sammen med forhøret, i aftes har modtaget, hvorfor aflægges hans underdanige tak. Men som af samme fornemmes, at intet endnu er fremkommet til oplysning i sagen om den dødfundne Pige ved Minde Broen i Århus, hvorfor han spørger om han ikke gunstigst måtte behage Holck at foranstalte Sandemænds opkrævelse til dettes påkendelse, at det døde Legeme kunne komme til Jorden, som håbes, må tillades, ved en Christelig begravelse.
22 Maj 1737.

160
Fra M A Gertsen, Århus - til Moldrup. Han har forestillet Moldrups Bud for Stiftamtmanden med dennes Brev, samt det Brev han i dag havde modtaget af Byfoged Løcke, som blev åbnet, men Holck befaler Gertsen, da han selv var forhindret, at tilmelde Moldrup, at han ikke kan mellere sig udi at beordre Byfogeden til at aflevere den ønskede synsforretning til Moldrup, før Holck havde set på hvilken måde den blev begæret, samt hvorfor Byfogeden nægtede at udlevere en kopi af samme. Når dette er sket, og der deraf kunne sluttes at det er uden grund han nægter udleveringen, skal Stiftamtmanden, på begæring vise al den assistance som af ham kan forlanges. 25 Maj 1737.

161
Fra O Løcke, Byfoged i Århus. [9 sider]. Anno 1737 den 18 Maj blev efter Baron Holches ergangne ordre af 16 hujus, i Byfogedens Hus holdt forhør, over det i Minde Å dødfundne Menneske, Anne Andersdatter fra Truust, der har tjent hos Rasmus Clausen, her i Byen, hvorfra hun er forsvundet Juledag sidst afvigte og først igenfundet i Mindet Å sidstleden 13 hujus, i overværelse af de 3 Testificanter som Borgermænd, nemlig Tommes Jensen Guldsmed, Johan Ernst Reichhart og Niels Pedersen Skoeflicher, efter at efterfølgende tilsigelse ved Jørgen Anders og Henrich Kloch, var blevet ankyndiget. Under indvarslen nævnes Jens Pedersen Guldsmedesvend, Rebslageren Lars, Bodil Nielsdatter, Maren Christensdatter, Pigen Anne, Peder Nielsen Fårvang og Hustru og Niels Borum. Anvises også for Rasmus Clausen og Kæreste til efterretning. Derefter afhøring af vidnerne, bl a som første vidne Lars Rebslager der den omtalte Aften havde været hos Rasmus Clausen og da set et Pigen, frisk og rask forlod Huset, men ikke ville have Lys med, idet hun sagde, at hun sagtens kunne se. Byfogeden spurgte ham om, hvorfor han havde brugt den talemåde, at han takkede Gud, at han intet havde dermed mere at bestille. Nævner videre Hans Sørensen der udtaler sig på Madame Clausens vegne. Derefter på de mange sider afhøring af de andre vidner, nævner et sted, at Madame Clausen skulle have slået Pigen. Videre at hun havde fået lov til at gå til sin Farbroder Peder Fårvang og Broder Jens Andersen, hvortil hun gik om aftenen mellem seks og syv. Omtaler også en anden i Huset værende lille Pige Maren Sørensdatter, som sammen med Madmoderen ventede på at hun skulle komme hjem, men da hun ikke klokken omtrent to var kommet hjem, lukkede de Døren og gik i Seng. Om morgenen fil Pigen ordre til at gå til Jens Andersen, der den tid var hos Hans Lollich Guldsmed, som også skete, men ingen af stederne var hun, og heller ikke havde været. I øvrigt var den afdøde, i særdeleshed samme Juledags aften meget fornøjet og frisk og sund da hun gik ud af Huset, så ingen stridighed var mellem hende og Madmoderen. Farbroderen forklarer, at afdøde aldrig hos ham havde klaget over at Rasmus Clausen eller Kæresten  i nogen slags måde havde behandlet hende forsømmeligt eller ukristeligt. Testeret: Thomas Jensen Guldsmed, Johan Ernst Richart og Niels Pedersen. 18 Maj 1737.

162
Fra O Løcke, Århus. Hermed følger, efter Stiftamtmandens befaling, det afholdte forhør over det dødfundne Menneske.
19 Maj 1737,

163
Fra N Moldrup, Skanderborg - til Magistraten i Århus. Henviser til modtagne memorial fra Rytterbonden Jens Pedersen i Truust, hvoraf fremsende en kopi. De Velvise vil deraf fornemme hvad han foredrager om sin Stifdatter, som i Århus, fra sin der hafte tjeneste, har været forsvundet siden Juleaften, og nu skal være dødfundet. Og så lidet som det er Faderens eller Vennernes lejlighed, er tiden ej tilstrækkelig for Moldrup til at foretage nogen undersøgelse derom, eller forme et søgsmål, men efter Lovens bydende, finder det må bekendtgøres, med tjenstligt at bede om, at det i alt som deraf kan dependere, må være de gode Herrer Borgmestre og Rådmænd til ret og retfærdigheds håndhævelse recommanderet, og Bonden i hans ansøgning, så meget ,muligt og ske kan, at blive føjet med den efter spargemang og rygte formenende uskyldige bortdødes Jordefærd. Fra de steder den afdøde på en seks års tid har tjent, tvivles ikke om, at så godt et skudsmål, som for et ærligt Christen og skikkelig Menneske kan forlanges. Bedes om de Velvisheders gode besvaring. 15 Maj 1737.

164
Fra Jens J P S Pedersen, Truust. [Kopi]. Som der er gået så bedrøvelig og ulykkelig for denne underskrevne Rytterbonde Jens Pedersen i Truust og hans stakkels Kone, at hendes Datter Anne Andersdatter, som han er Stiffader til, er omkommet, på hvad måde er Gud bedst bekendt, som de også håber, han nådigt vil åbenbare. Længe har de og hendes Venner gået i en bedrøvelig tvivl om, hvor hun kunne være blevet af, men nu der høres at hendes døde Legeme skal være fundet i Åen ved Århus Mindebro, må de tilkendegive beskaffenheden om hende, nemlig at hun har tjent i Århus en seks års tid, og altid skikket sig vel "Gud Skee Lov". Sidste Michaeli kom hun i tjeneste hos Rasmus Clausen som boede ved Mindeporten, og var der til Juledag om aftenen, hvor hun blev borte og ingen siden har set hende. Da det hørte hun var blevet fundet, rejste han og Konen til Århus, for at fornemme hvorledes det skete var gået til, hvor de også opsøgte Rasmus Clausen, der svarede,  at hun Juledag om Aftenen, bad om lov til at gå til sin Broder Jens Andersen der tjente som Guldsmedesvend, hvortil hun fik tilladelse, men denne havde ikke set hende. Talte også med Rebslageren Lars som tjente hos Rasmus Clausen, der bl a havde svaret som tidligere angivet, at han takkede Gud, at han havde intet mere dermed at bestille, som flere hørte på. Dagen efter gik han og Sønnen til en pige som tjente Bolvigs ved Mindebroen, Bodil Nielsdatter, for at får dennes nærmere angivelse af at hun af en anden, Maren Christensdatter, der tjener hos Christen Brøndings Enke, havde fået at vide at Rasmus Clausens Kone skulle have slået Datteren så hun faldt til Jorden, den omhandlede aften, da hun kom op af Kælderen. Men hun ville intet have dermed at bestille. Nævner samtidig Peder Nielsen Fårvang, Niels Borum, om hvem der er sagt, at inden tre dage vil denne skaffe Pigen tilbage. Slutter med at bede om, at den afdøde må blive optaget og hjemført til en Christelig begravelse.  14 Maj 1737.

165
Fra L Toksverd, Århus. Efter anmodning kan han attestere, at så længe Anna Andersdatter var i Frue Sogn her i Byen hos Sal Lauritz Gylling eller hos Sal Rådmand Thønnes Michelsens Enke er ham ikke noget usømmeligt eller uchristelig om hende bevidst. 11 Juli 1737.

166
Fra F Nannested, Århus.  Efter forlangende kan han ikke nægte at give Anna Andersdatter, hvis døde Legeme skal være fundet i Vandet det vidnesbyrd, at hun i levende live har tjent hos adskillige brave folk her i Byen, og sidst hos Rasmus Clausen, og så vidt ham bekendt, i omgængelse været uden forargelse, brugt nådens og saligheds midler med andre Guds børn, så der ikke ham er noget usømmeligt eller uchristeligt om hendes forhold, er noget bekendt. 1 Juli 1737.

167
Fra J Lønborg, Århus. Som Regimentsskriver fra Skanderborg Ladegård, har bedt om hans attest angående Rasmus Clausens Pige navnlig Anna Andersdatter, som første Juledag om Natten er blevet savnet og nu for 3 uger siden er optaget som død i Åen her i Byen. Kan ikke andet attestere end hvad hendes salighed angår, hvor hun en og anden gang, med andre Guds Børn her i Menigheden har søgt Herrens Hus og ladet sig der med Kirkens gode betjene etc. Fremgår videre at hun har tjent i hans Brød fra Påske 1735 til Sct Hansdagstide samme år, hvortil han kan give hende det skudsmål, at hun har tjent ærligt og tro, og formedelst han behøvede samme tid en Amme, overtalte han hende til at drage til Sr Niels Gregersen her i Byen i Ammens sted, hvor hun havde været en 4 til 6 uger, hvorefter de påstod at hun ikke var ret ved alle sine sind, og derfor sendte hende hjem til sine Forældre og advarede Lønborg om, at han ikke skulle tage hende i tjeneste igen, som han havde lovet hende. Hun kom derefter til Byen, hvorefter hun tjente hos Sr Niels Pedersen fra den tid og andre godtfolk her i Byen, indtil hun ved denne ulykke er kommet af dage. Andet ved han ikke at meddele. 13 Juni 1737.

168
Fra Peder Nielsen, Fårvang. Efter begæring fremsender han hermed sin attest om, hvorledes salig Anne Andersdatter har tjent og forholdt sig hos ham. Han kan ikke sige andet, end at hun i et år har tjent ham som en ærlig og tro Christen bør være, således han aldeles intet har at klage over hende. 13 Juni 1737.

169
Fra Maren Michelsdatter, Århus. Efter begæring afgiver hun hermed sin attest over, hvorledes Salig Anne Andersdatter har tjent hende, nemlig i et halvt år, hvor hun ikke kan sige andet, end at hun tjente som en ærlig, tro og Christen tjener bør gøre, således der aldeles intet er at klage over. 13 Juni 1737.

170
Fra Henrich Jacobsen, Århus. Efter begæring følger hermed hans attest, vedrørende den tid Salig Anne Andersdatter har tjent hos ham. Han kan ikke sige andet, end forrettet sin tjeneste som en ærlig, tro og Christen tjener sig hør og bør, han har således intet at klage over.
13 Juni 1737.

171
Fra Byfoged Oluf Løcke, Århus. [Se tidligere - 9 sider]. Kopi af hvad der ved Århus Byting, er sket i sagen mellem Rasmus Clausen, Århus og Jens Pedersen, Truust med fl. [Drejer sig om sidstes afdøde Steddatter Anne Andersdatter]. Torsdag den 13 Juni mødte for Retten Hans Sørensen på Rasmus Clausens vegne, og producerede en her fra Retten udstedt stævning mod Jens Pedersen, Truust, med forsvar Regimentsskriver Moldrup, Skanderborg, på hvis vegne er Mogens Friis, af Skanderborg Ladegård . Nævner videre Bodil Jensdatter, Jens Andersen, Guldsmedesvend, der er afdødes Broder, begge af Århus, Lars Rebslager og Niels Borum. Derefter over de mange sider, udsættelser, afhøringer m v, fremlægger attester fra Ole Christensen Schanderup og Peder Fårvang. Ses også navnene Hans Lollich og Jens Alsted m fl. Bilaget slutter med en attest fra Niels Gregersen, dateret 27 Juni 1737, hvoraf fremgår at han under hendes tjeneste for 2 år siden, hos ham, mente at hun fejlede på sin fulde fornuft, hvorfor han søgte lejlighed til, at få hende hjem til Forældrene, for at undgå den frygt og hændelse, der kunne være ved dette, hvilket attesteres under 20 Juni 1737. Og endelig under 27 Juni 1737 attest fra Niels Pedersen Adslev?  [læst som: Sdtzlen] om hendes forhold i den tid hun tjente hos ham, nemlig et årstid indtil Michaeli 1736. Skriver at hun var noget glemsom, og når han eller Konen talte til hende om dette, smilede hun af dem, uden nogen eftertanke, og da han således ikke mente at være tjent med hende, kom hun i tjeneste hos Rasmus Clausen. [Hvorfra hun, jvnf forrige, forsvandt, og derefter blev fundet ved Mindet Å]11 Juli 1737.

Omslag: Kongl. Bevillinger, Århus Amt.

172
På bagsiden af omslag del af bilag, fra D Trappaud, Søbygård. Med henvisning til sit helbred, beklager han ikke at kunne være til nogen hjælp, ved en ikke nærmere angivet, udvisning. Nævner befordring fra Clausholm til Hadsten, til hvilket sted han vil gelejde Commissionen kongeligt. 24 Februar 1743.

173
Fra Christian den Sjette, Konge til Danmark og Norge etc, Frederichsberg. Gør vitterligt, at efter allerunderdanigst gjorte erklæring fra Eiler Holck, Friherre til Holchenhavn, Stiftamtmand over Århus Stift etc, under 3 December 1734, allernådigst har bevilget og tilladt, at General Lieutenant Grev Christian Friis, om at måtte holde Kro i Haldum, Foldby og Lading Sogne, under Grevskabet Frijsenborg.
21 Marts 1737.

174
Fra Christian den Sjette, Konge til Danmark og Norge etc, Frederichsberg. Efter udgiven erklæring af 3 December 1734, fra os Elskelige Eiler Holch, Friherre til Holchenhavn, Stiftamtmand over Århus Stift, på ansøgning fra Greve Christian Friis, Frijsenborg, tillades det, indtil videre, denne at holde Kro eller Værtshus i Hadsten og Lyngå Sogne under Grevskabet.  21 Marts 1737.

175
Fra G Friis, Frijsenborg - til Woyda. Henviser til modtagne skrivelse, hvori Woyda har udbedt sig en kopi af den Kongelige bevilling, på Borum Kro, som Friis måtte have, for at få nærmere oplysning om, hvorledes det forholder sig med Kroholderne under hans Amter. Friis henviser derefter til vedlagte 5 kopier fra: 1) Kong Frederik den Fjerde under 29 September 1721. 2) Do fra Commercecollegiet til Peder Låsby, dat 3 Februar 1722. 3) Kopie af Peder Låsbyes skøde på berørte Krohold og Bygning af 2 Maj 1725. 4) Kopi af den mellem Friis og Kongen oprettede contract, dateret 19 Januar 1724, der ved rescript af 31 Marts 1724 blev confirmeret, og godkendt af nuværende Konge under 21 August 1731. 5)Kopi af Salig Kong Frederik den fjerdes, udgivne Skøde af 24 Oktober 1724. Slutter at han mener, dette må være en ligeså fuldkommen hjemmel, ja det kraftigste bevis som kan ønskes, haves eller begæres, såvel på Kroerholdet uden afgift, som på det allernådigste beholdte Jordegods, til evindelig arv og eje for ham og arvinger. [Vedrørende nævnte kopier - se følgende].
23 December 1737.

176
Fra Kong Frederik den Fjerde, Konge til Danmark etc, Frederichsberg. [Kopi sign af C Gyldencrone m fl - se forrige]. Gør vitterligt, at eftersom vi til en del af vore Rytterbønders conservation og bedste, hav allernådigst fundet for godt, ved vore til det i Jylland indrettede Skanderborgske Rytterdistrikts Committerede, nemlig Jens Jørgensen Seerup til Hald, Amtmanden og Dronningborg m fl Amter Abraham Christian Willarst, Capitain for det Sjællandske Dragonregiment under Haxholm under Obrist Haxhausen, at lade med os elskelige Christian Friis, Greve til Frijsenborg, indgået et mageskifte, under flere datoer m v, med en del Kirker samt tiende og Jordegods, som tidligere har været under Grevskabet, jvnf Skøde af 26 April sidst, hvorefter denne har overtaget, nærmere angivne Jordegods i Framlev Herred, Borum Sogn. 24 Oktober 1724.

177
Fra C Gyldencrone m fl, Rentekammeret. [Se forrige - til Peder Låsbye]. Henviser til ansøgning af 2 Februar, hvorefter han får efter 21 September 1721, får bevilling på Kroerholdet i Borum Kro.  3 Februar 1722.

178
Fra C G Friis, Jens Jørgensen Seerup og C Willarst, Viborg. [Se forrige]. Extract hvorefter kendes og vitterliggøres, at de i anledning af Kongelig resolutioner af 14 Juli, 8 November og 28 December, samt Collegiets skrivelser af 17 Juli, 15 November og 31 December afvigte, alt vedrørende nogle mageskifter med Kongen, hvorefter denne til Grev Friis i Borum Sogn og By afstår no 12 Hans Danielsen, Selvejer, Hartkorn 7 tdr 4 skp 3 fc 2 alb, på hvilken grund findes en Privilegeret Kro, hvor af svares 6 rdr årligt. Selvejerbønderne i Borum, nyder Greven efter allernådigste lov og forordninger etc.  19 Januar 1724.

179

Fra Peder Låsbye, Århus. [Se forrige]. Bekender og vitterliggør at han med sin kære Hustrus vilje har solgt og afhændet til Greve Christian Friis, hans tilhørende Kro og Værtshus i Borum, således som det er bygget og indhegnet, alt jvnf Kongelig privilegium, dateret Frederiksberg 29 September 1721. Nævner også her Hans Danielsen i Borum etc.  2 Maj 1725.

180
Fra Kong Frederik den fjerde, Frederichsberg. [Se forrige]. Gøre alle vitterligt, at vi efter vores committerede til Krigsjordebogens indrettelse for de 3 Rytterdistrikter i Kolding, Skanderborg og Dronningborg, forslag om Kroholder, samt resolution af 23 Juli indeværende år, ved dette åbne Brev, tillader og bevilger at Peder Låsbye, i Borum Sogn og By må lade indrette og holde et Kroe eller Værtshus, og der faldholde alle slags ædende og drikkende varer, for alle og enhver, som det måtte behøve og begære. Skal også være ham tilladt, selv ved stedet at lade brygge Øl og Brændevin, efterdi bemte Borum, efter angivelse skal ligge på Landevejen til Århus, Randers, Viborg og Skanderborg og 2 Mil fra nærmeste Købstad. Han skal selv lade stedet indrette, og desuden svare til Skanderborg Ryttercasse 6 rdr i årlig afgift.
29 September 1721.

Omslag: Delinqventsag mod Søren Pedersen af Rodstenseje Gods.

181
Fra M Sehested, Rodstenseje. Af  Provst Stenstrups, såvel som Arrestantens, Sognepræst Jens Mørches svar på vedlagte rekvisition eller forespørgsel, ses at de gode Mænd kommer overens om, at det var fornøden at der blev ordineret en Doktor til fangen Søren Rytter, allerhelst fordi der af sagens beskaffenhed, højlig udfordres en Doktors betænkning over Menneskets uordentlige væsen. Fortsætter at der allerede er medgået en del penge til Fangens underholdning med videre, og flere vil medgå, eftersom han gerne ser dette onde vedbørlig afstraffet, men dette forskud vil blive ham utålelig, hvis Etatsråden ikke skulle bifalde hans ydmyge ansøgning, om at få dette assigneret [udbetalt af] Amtstuen, hvorefter man herfra kan indcassere pengene. Gør opmærksom på, at han først for kort tid siden har overtaget dette lille Gods, og derfor til næstanstundende Snapsting, skal betale en anseelig debet. [Se næste]. 30 Januar 1737.

182
Fra M Sehested, Rodstenseje. [Se forrige]. Henviser til modtagne af 28 Oktober som han modtog den 2 November, vedlagt kopi af Højesterets Dom over Søren Rytter. Han har som følge af samme, tilbud dennes Frænder at sørge for ham, men af vedlagte ses, at kun hans gamle affældige Faster, har ikke undskyldt sig med, at de på grund uformuenhed, ikke vil antage ham. Overlader derefter det videre til Woydas videre afgørelse, men ellers håber hans Frænder bliver tilholdt, at efterleve Dommen, således han for fremtiden bliver forskånet for nævnte Søren Rytter, og håber han for eftertiden aldrig vil få slige Fæstere, til hver mands fortræd og hans lidet Gods til forargelse. Takker for den gode besørgning af sagen, og drister sig til at levere regning over bekostningerne, håbende at disse bliver indfordret af Amtet. [Se næste]. 6 November 1737.

Bilag: Dateret 28 November 1736 fra ??, efter Højesterets Dom og Woydas ordre, har han i dag modtaget Arrestanten Søren Rytter fra Skanderborg Portstue, til aflevering til hans Frænder, hvorfor kvitteres til Fangefogeden Friderich Christian Klinge.

183
Fra Peter Høgh, Rodstenseje - til Provst Stenstrup og Jens Mørch. [Se forrige]. Siden det vel er Stenstrup bekendt, at en af Godsets Husmænd Søren Rytter af Randlev, selv, både ved forhør og siden i Retten, har bekendt at have udøvet en del grove og unaturlige misgerninger der fortjener livsstraf, men der ikke, ved afhørelse af Vidner, har kunnet findes mere end hans egen tilståelse, medens han og andre foregiver at være besat af Satan, hvorunder han bruger adskillige Guds bespottelige ord, således der ingen nåde er at vente hos Gud, skønt han siger at denne kan hjælpe ham, men ikke vil. Mener der vil være nødvendig, at en ærbar Doktor bliver ham ordineret, for at få dennes rette mening om, hvorledes det forholder sig med denne Mand, udbeder sig Provstens betænkning om det videre. 
23 Januar 1737.

Påtegnet: 26 Januar 1737 af I Mørck, der bl a anfører, at hvis der blev brugt noget mod hans legems svaghed og den stride melanchologi, han nu og da fra Ungdommen skal have været behæftet med, kunne der formentlig udvirkes noget hos ham til hans sinds rolighed.

Påtegnet: 26 Januar 1737 af J Steenstrup, der skriver som sin enfoldige betænkning om Fangen Søren Rytter af Randlev, er og har været den samme som Velærværdige Jens Mørches, thi to gange har han talt med dette Menneske siden han blev fængslet, før havde han aldrig set ham, og så vidt han begge gange har kunnet skønne af hans brugte ord, kan han ikke se andet end den ondskab og ugudelighed, der desværre, har fulgt ham fra hans Ungdom, tillige har angrebet hans Legeme med brud, knuder, værk og hævelse, som han fremviser, men også har angrebet hans sind og tanker etc.

184
Fra M Sehested, Rodstenseje. [Se forrige]. Han har ladet Søren Rytters sag bero på Woydas gode løfte om at sørge for det videre i forbindelse med sagens indstævning til Højesteret, og da han synes tiden nu er inde til at stævningen skulle komme, tillader han sig at erindre om samme.  25 September 1737.

185
Fra M Sehested, Rodstenseje. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre af 30 November, og takker for den viste godhed og assistance til at blive skilt fra Søren Rytter, som efter befalingen blev bragt til sit Hus, og der siden under Vagt, nyder 3 mk ugentlig til underholdning, efter at de i 3 dage havde lagt med ham i Kysing, men ikke kunne få Port eller Døren op, mindre komme ind for at levere ham, jvnf sidste skrivelse. Johanne Pedersdatter har nu angivet, at han foruden dem, vel har en snes pårørende, men da hun eller andre har ikke villet navngive nogle af dem, har det ikke været ham muligt at søge eller indkalde flere en dem han i forvejen kendte. Takker for løftet om at får kendskab til Familieskat forpagterens tilgodehavender, før disse bliver approberet til Execution.  3 December 1737.

186
Fra M Sehested, Rodstenseje. [Se forrige]. Siden den modtagne ordre af 14 November har han ladet Søren Pedersen Rytter, affordre ved Rettens middel, at angive navnene på sine Frænder, jvnf Højesterets formelding. Og i henseende til at Johanne Pedersdatter i Kysing er bekendt for at være den bedst formuende, har han ordineret 2 Mænd Rasmus Madsen i Halling og Jørgen Nielsen i Saxild til at møde ved hendes Hus den 28 for der at overlevere Søren Rytter til dem. Men de er ganske udeblevet og Johanne Pedersdatter havde låset både Port og Døre så hverken Rettens Middel eller hans Bud har kunnet komme ind for at fuldføre deres lovlige forretning, men blev opholdt i 24 timer, og dog måtte rejse hjem med uforrettet sag. Woyda er vel bekendt med, hvorledes de har svaret, at de ikke ville antage deres Frænde Søren Rytter uanset Højesterets blev forkyndt for dem. Det er ham således ikke muligt, at udrette mere end han har gjort, helst fordi ingen af dem hører under hans Gods, men Johanne Pedersdatter i Kysing er under Vilhelmsborg, Rasmus Madsen under Rathlou og Jørgen Nielsen skal tilhøre Madame Wissing i Århus. Ønsker oplyst hvorledes han ellers skal forholde sig.  29 November 1737.

187
Fra Friderich Holmer, Odder. [Se forrige]. I anledning af Major Sehested til Rodstensejes begæring i skrivelse af 25 hujus angående Søren Pedersen Rytters Frænder, pålæg om at antage ham, jvnf Højesterets Dom af 3 Oktober sidst. Han har derefter Torsdag den 28 November sammen med Ridefogeden Petter Høeg og Skytten Niels, begivet sig til Johanne Pedersdatters Hus i Kysing, der er en af Søren Rytters Frænder, for at pålægge hende, at antage sig denne. Man fandt ingen hjemme, hvorfor de måtte tage ophold Natten over hos Jens Rasmussen, som bor overfor hende, hvorefter de om Morgenens dagen efter, igen samlede sig ved hendes Hus, men dette var endnu stængt således de ikke kunne komme ind. Ønsker nærmere om, hvorledes der skal forholdes.  29 November 1737.

188                                  

Fra C Gyldencrone, Wilhelmsborg. Henviser til modtagelsen af meget ærede skrivelse fra Woyda, hvorefter han har ladet Søren Ibsens Enke i Kysing, tilholde at indfinde sig med visse Bud eller Lavværge ved Hads Herredsting den 9 som er i dag, for tillige med flere Frænder, at opfylde Højesterets Dom over Søren Pedersen Rytter af Rodstensejes Gods. Ellers befinder Woyda at bemte Enke, som er Fæster på hans Gods, fordi hun er Enke, ikke kan være egnet til at tage ham i forvaring, men hun tilbyder, samme med andre Frænder, at svare sin andel af det der billigt kan eragtes. I vedlagte angives, så vidt kendes navnene på Frænderne. Hun benægter ellers at hun ikke var hjemme den dag Rettens middel var ved hendes med Søren Rytter, ligesom hun ikke havde forbudt Folkene at lukke op for dem. 9 December 1737.

Bilag: Angivne liste over Søren Pedersen Rytters slægtskab, så vidt det ungeferlig kan vides:

1) Rasmus Madsen i Halling, hans Hustru er Søster til Søren Rytter.

2) Karen Jensdatter ibdm, er Faster til ham og bor på en Gård.

3) Hans Abrahamsen i Ørting, er Sødskendebarn til ham.

4) Henrik Rasmussen i Halling, er Sødskendebarn til ham.

5) Jens Isaksen i Spøttrup, er Sødskendebarn til ham

6) Jens Påske, Rasmus Påske og Anders Påske på Alrøe, vides ikke om de alle lever, er Sødskendebørn.

7) Inger Påske i Fendsten, Anne Påskes i Torrild, Rasmus Påske hans 3 Sønner, er Sødskendebørn.

8) Anders Bunde i Saxild som beboer en Selvejer Bondegård, hans Hustru er Næstsødskendebarn.

9) Jørgen Nielsen i Saxild, hans Hustru er Næstsødskendebarn.

10) Jens Krags Hustru i Saxild, Næstsødskendebarn.

11) Søren Ibsens Enke i Kysing, Næstsødskendebarn.

12) Søren Hansen i Odder, er af Major Sehesteds Gods, Næstsødskendebarn.

13) Maren Hansdatter i Odder, Næstsødskendebarn.

14) Jens Mortensens Hustru i Gosmer, Seier Sørensen, Halling, Seier Pedersen, Smederup, Juel Pedersen og Maren Pedersdatter i Gosmer, Thøger Jensen og Frands Jensen i Søby, Raphael Hansen, Ørting, Anne Hansdatter, Gylling, Maren Andersdatter, Amstrup, Sl Michel Christensen i Alstrup hans 3 Døtre, er alle Næstsødskendebørn.

15) Sl Anders Pedersen i Alstrup, hans Børn nær beslægtet.

En del nok flere aparte.                 

189
Fra Salig Wissing, Århus - til Woyda. Henviser til Højesterets Dom over Søren Pedersen Rytter af Rodstensejes Gods, hvortil hun svarer, at hun ikke har noget Gods eller Bonde i Saxild. Sender sine bedste hilsener. 9 December 1737.

190
Fra Kleve, Højesteret. [Se næste]. Dommen afsagt den 3 Oktober i sagen mellem Procurator Hans Henrich Ermandinger efter Kongelig befaling mod Søren Pedersen. Denne bør tilbydes hans Frænder som vil have ham, som bør forvare hannem, såfremt de har middel dertil, hvis ikke da bør Øvrigheden sætte hannem i forvaring, indtil han igen kommer til sit sinds rolighed. 11 Oktober 1737.

191
Fra I Hermandinger [de forrie anden stavemåde], København. Udi sagen mod Søren Pedersen Rytter 1r Rodstenejes Gods er ved Højesteret falden sådan Dom, jvnf vedlagte genpart, hvilken han, som har ført sagen ved Højesteret hermed meddeller, forblivende med al respekt.
19 Oktober 1737.

Omslag: Ansøgninger.

192
Fra Niels Lauridsen Rømer, København - til Kongen. Logerer i Knapstedsgård ved Vester Port i København. [7 sider]. Henvender sig angående en falskhed som er begået mod ham ved ene Vexels Obligation, som han havde udgivet til Casper Rux? i Lybech den 1 Maj sidst på 300 rd, som aldrig er ham blevet forevist før den 27 September, 5 Måneder efter som strider mod den allernådigste forordning af 26 November 1731, der befaler at den skal påtales og forevises efter 3 måneders forløb. Men da den nu således var forældet, havde vedkommende ladet datoen forandre til 31 Maj i stedet for 1 Maj, hvorefter han på grund af en sådan forfalskning under hans hånd, have begæret at Byfogeden skulle foretage arrest hvilket denne nægtede. Imidlertid havde Commissairen for Lybækkeren lade Rømer stævne til betaling af Vexlen, efter den forandrede dato, men turde dog ikke gå i Retten med samme. Mere om en Norsk Vexel på 250 rdr og længere redegørelse om sagen.   3 Januar 1737.

Notat: Niels Rømers imod Gylling og Byfogeden.

Påtegnet: 22 Januar 1737 af Holstein, at Kongen ønsker at Stiftamtmand Holck, skal indsende sin allerunderdanigste erklæring om sagen, til videre afgivelse af resolution.

Under 13 Januar 1737 ansøger Niels Lauridsen Rømer om Beneficium paupertatis. Derefter 2 påtegninger af Holck.

193
Fra S Gylling, Århus. [Se forrige]. Henviser til modtagne kopi af en klage fra Niels Rømer, hvorpå ønskes hans erklæring. At dette først sker nu, skyldes at først i aftes kom hjem fra Nørup i Ribe Stift, efter hans afgangne Broders Hr Michel Overgårds jordefærd. Når han da, efter befaling skal erklære sig på noget, skønt han ikke ved hvad, siden Supplicanten i hvor grov og uforskammet han ellers er, ikke nævner den beskyldte Commissarie at være ham. Så bliver det, at han aldrig har kendt et mere ublu - dumdristig og uforskammet Menneske end denne Niels Rømer, thi dersom der var den allermindste ærlighed og kærlighed i hans Hjerte måtte han blues ved så skændig at beskylde Kongens Ret og ærlige folk. Han tilstår at have haft i commission at kræve ham de 300 rd han var skyldig til Casper Rochs Enke i Lybæk, men da mange forsøg og anmodninger ikke fragtede, og han havde bedt dem have tålmodighed, indtil han fik nogle penge for varer fra Norge. Nævner også den Norske Vexel på 250 rdr etc. Beder om at Holck vil demonstrere og anbefale denne sag for Kongen.  18 Februar 1737.

Påtegnet: 21 Januar af Byfogeden O Løcke, der henviser til Gyllings angivelse, samt hosfølgende fra Lybækkeren. Beder desuden Holck om at efterse Lovens pag 835 art 24, hvoraf ses at Løcke har haft lovlig adgang til afvise hans begæring, allerhelst den skete uden bevis og nogen slags cautions tilbydelse.

194
Fra Niels Lauridsen Rømer, København - til Kongen. [Se forrige - 10 sider]. Skriver at han som en fattig mand, allerunderdanigst har henvendt sig til Kongen i April, Maj, Juni og Juli, om hvorledes den sande ret er og bliver nedtrykket, Majestætens lov og Hånd uagtet. Fortsætter at han er kommet ud i en vidtløftig proces for sin gode viljes skyld, så han der udover er ganske udmattet og ikke længere  kan udholde, kan ikke få sine og den fattiges sager fremmet, langt ringere få fra Retten, de der indleverede Dokumenter der behøves til sagens største fremgang. Alt dette er rejst, først fordi der er en fattig Mand, navnlig Michel Anbech og hans Hustru Ingeborg Pedersdatter, der frivilligt har åbenbaret for sin Mand, det [at] Hr Otto Lihme i Hammel Sogn, i hendes Barselsseng, i Mandens fraværelse, har voldtaget hende, hvorefter denne fattige Mand er blevet mangfoldig utålelig, og sligt for Provsten og Præsten aldrig har turdet tale om, før han ved sin Degn og Præceptors hånd, under en erklæring, uden hans viden har fået skrevet og samme to personer underskrevet som vitterlighedsmænd, ligesom Manden nemlig Anbech, sin Hånd skulle have skrevet med fulde Bogstaver, og bedt dem underskrive som vitterlighed, uanset han dog hverken kan læse eller skrive, men hans navn dog er skrevet nedenunder med fulde Bogstaver uden hans vilje eller videnskab, hvilken falskhed alt er begyndelsen til processen. Fremgår videre at Michel Anbech den 25 Juni 1735 har fået Kongelig bevilling til Beneficium paupertatis. Brevskriveren beder også om at få et sådant i forbindelse med sin egen sag.  3 Januar 1737.

Påtegnet: 3 Januar 1737 af Holstein, Cancelliet, hvor man beder om en erklæring fra Stiftamtmanden og Biskoppen.

Påtegnet: 31 Januar 1737 af Holck, hvori denne fremsender sagen til Byfogeden Oluf Løcke og Byskriveren Ulrich Christian Møller, udbedendes sig deres erklæring på aparte papirer til videre indsendelse til Kongen.

Bilag: Dateret 26 Februar 1737 uden underskrift, erklæring at Supplicanten Niels Rømer er geråden udi adskillige vidtløftige processer er han selv skyld i, thi han haver som en, af alle bekendt ubesindig, modvillig og urolig Mand, ventelig af particullair had til Præsten Hr Otto Lihme, antaget sig en ganske uvedkommende sag på Michel Anbech vegne, under påskud af at denne skulle være hans Frænde, hvilket dog ikke er bevist, hvorved han har bragt Præsten i største blame, bekostning og landery, at Præsten skulle have voldtaget Michel Anbechs Hustru Inger Pedersdatter 14 dage efter hun havde gjort Barsel og således var under Kirkegang, for hvilken ubevislig beskyldning Michel Anbech blev dømt til Bremerholm og Konen til Spindehuset, og hver desuden bøde 3 mk, hvilket alt fremgår af hosfølgende beviser og dokumenter fra Otto Lihme. Overlader ellers det videre til om Rømers ansøgning til Kongens afgørelse. [Under mit tidligere udgivne "Indkomne Breve til Amtmanden, Skanderborg Amt m v, findes meget om denne Michel Anbech].

195
Fra Niels Langballe, Århus - til Kongen. [14 sider]. Skriver at medens han var Regimentskvartermester ved forrige Århusiske Nationale Infanteri Regiment, kom Magistraten her i Byen på de tanker, at pålægge ham indkvartering [penge] af hans Gård, som forårsagede at han ansøgte om samme frihed i indkvarteringen som for alle andre  i Købstæderne boende Kongelige Betjente, jvnf Kongelig resolution af 29 Juni 1718. Denne ansøgning blev indsendt til daværende Stiftamtmand Generalleutenant Løwenørn, der under 27 September 1728 resolverede således, at Langballe skulle være fri for indkvartering ligesom Byens Geistlighed, Magistrat eller andre Kongelige Betjente. Efter Løwenørns forflyttelse blev han i 1730 igen pålagt indkvartering, hvorefter han igen ansøgte Magistraten om den samme frihed som han fik i 1728 o s v. 28 December 1737.

Påtegnet: 22 Januar 1737 af Holstein, hvori der udbedes en erklæring fra Holck.

Påtegnet: 26 Januar af Holck, der fremsender sagen til Magistraten.

Påtegnet: 18 Februar 1737 af Peder Låsbye m fl, hvoraf bl a fremgår, at Langballe fra 26 Maj 1730 til årsdagen 1731 var fri for indkvartering af hans iboende Våning som i grundtaxten er ansat for 10 rdr, men anset at svare af en anden liden Våning på Badstuegade, der var ansat for 2 rdr 3 mk og af hans avlinger på Byens Mark 4 tdr 1 fc hartkorn anslagen for 24 rdr 1 mk 2 sk, og deraf ansat i indkvarterings ligningen for 5 rdr 1 sk og af handel, brug og næring 11 sk tilsammen for dette år 5 rdr 12 sk, hvorimod anvist en Rytter til indkvartering og tilkommer 4 rdr 5 mk 4 sk af indkvarteringskassen, siden Rytteren i den tid var Berider og en portion ansat for 10 rdr årlig. Derefter meget mere, med angivelse af forskellige årstal og beløb.

Påtegnet: 20 Februar 1737 af M Gylling m fl, erklæring om samme sag.

Bilag: Dateret 26 Februar 1737 uden afsender. Allerunderdanigst erklæring, angående Krigsråd Langballe, der i nogle år havde frihed for indkvartering.

196
Fra Kirsten Olesdatter, Århus - til Kongen. Skriver at hun, hvis  Fader er Commerceråd Ole Olesen her i Århus, nu er 28 år gammel og muligt ej nogen tid får i sinde at begive sig i ægteskab, og at hun efter sin Halvbroder Sal Jørgen Nielsen Secker?, forrige Borger og Indvåner her i Byen, er tilfalden en liden arv, hvilket hun nu bønfalder Kongen om, at måtte få frigivet, således hun må være sin egen Værge under Curators tilsyn, hvilken bliver hendes Fader, så længe han lever, og efter hans død, en anden god Mand, som hun til den tid kan formå til dette, hvorved hun kunne forskånes for Værgemålspenge og andre deslige omkostninger. Hun venter en nådig bønhøring og forbliver Deres Kongl. Mayts. Allerunderdanigste og pligtskyldigste tienerinde. 20 September 1737.

Påtegnet: 24 September af Holstein, Cancelliet, hvoraf fremgår at Kongen ønsker en erklæring fra Holck.

197
Fra Jens Christensen Alsted, Århus - til Kongen. Efter at han fra sin ungdom har haft lyst og naturel til Uhrmager proffession, som årsagede hans Herskab at rekommandere ham til Deres Mayts uhrmager Peder Mathiesen, hvor han er udlært, og derefter er pligtig til at tjene sit Fædrene Land, i hvis henseende han næst Guds hielp, agter at nedsætte sig i en af Jyllands Købstæder. Men eftersom der i de fleste af disse ingen Uhrmager eller en af professionen der vedbørlig har lært faget, hvor han kunne udstå sit Mester år, beder han derfor Kongen om, at blive fritaget for dette, således han ved det Smedelaug, hvor han anmelder sig ubehindret kan annammes.  30 August 1737.

Påtegnet: Uden dato og navn, udbedes en erklæring fra Magistraten.

198
Fra Jens Rasmussen Søndergård, Århus. - til Stiftsprovst og Sognepræst til Dom Kirken, Friderich Nannestad samt andre gode Mænd her i Byen. Skriver at det er velbekendt, at han har en Stifdatter Giertrud Laursdatter Winther, som er Vanfør og Krøbling, der for 3 1/2 år siden indlod sig i ægteskab med en aftakket Rytter Johan Christopher Jost, og efter at denne hendes Mand havde sat hendes Fædrene arv over styr, som han fik med hende, udgørende 190 rdr 5 mk 2 sk, foruden Sengeklæder, Boskab, Varer og penge ungefehr for 90 rdr, som han dels blev givet og dels lånte, faldt hun i raseri og da Manden da bragte hende til Forældrene var hun ganske fra fornuft og forstand i 1 3/4 år, hvilket han og hans gamle skrøbelige Kone med jammer og græmmelse måtte se på, men endelig er hun ved Guds nåde og barmhjertighed og alle timelige eragtende midler, samt en lemfældig omgang, Gud ske evig tak og ære kommet til sin fornuft og forstand igen. Beder om at enhver vil afgive deres sandfærdige attest på anførte, som han på sine steder vil anvende ved en ansøgning om en portion i Hospitalet så længe hun lever imod erlæggelse af 200 rdr i stedet for den arv hun efter Moderen kunne tilfalde, at dette arme Menneske efter Moderens og hans død ej skulle crepere eller atter henfalde i samme elendighed som hun har været.  24 August 1737.

Påtegnet: 27 August 1737 af Nannestad, der bl a bekræfter det angivne.

Endvidere påtegnet af: Lønborg, Hans ??, Langballe og Ole Olesen.

Bilag - 5 sider: Dateret 5 September 1737 fra Johanne Madsdatter Winthers Kone og Jens Rasmussen Søndergård, som vitterlighed, Langballe og Ole Olesen. Testamente, hvori Johanne Madsdatter angiver at hun har nået en høj alder på 75 år, som i sit forrige ægteskab har avlet en endnu levende Datter navnlig Giertrud Laursdatter Winther, som til deres stor sorg er vanfør og en elendig Krøbling. Derefter mere om, hvorledes de vil sørge for, at hun, uanset den dårligdom, som hun mod deres vilje har begået, ved at indlade sig i ægteskab med en aftakket Rytter Johan Christopher Jobst [jvnf ovenstående] vil kunne klare sig, når de er gået bort. Mere om en portion fra Århus Hospital.

Påtegnet: 13 September 1737 af Holstein, hvoraf fremgår at Kongen ønsker en erklæring fra Holck.

Omslag: Staldstude.

199
Anders Jensen, Vilhelmsborg. Henviser til Kongelige allernådigste forordning, hvorefter der til vedkommende Amtmand skal indberettes hvor mange Staldøxen der er solgt, hvorefter han på Herskabets vegne, anmelder at der i dette år er solgt 120 stk af de på Wilhelmsborg og Østergård opstaldede Øxen til Sr Mathiis Bruun fra Mastrup i Holsten, hvilke efter beretning skal være indkøbt til Mons Nicholai Ovens i Frederichsstad og Hans Frohm i Bargenhausen i Stopperholm, og uddrives over Kolding, slåes fra Stald den 26 April. 13 April 1737.

200
Fra N Poulsen?, Marselisborg. Indberetter at han til Øxenkøbmændene Johan Nicolaes Freiman og Johan Henrich Hülsenbch fra Brabrand, af de opstaldede Øxen, har solgt 52 stk, der i dag er uddrevet, og fortsætter enten over Kolding eller Ribe. 23 Marts 1737.

201
Fra Anders Jensen, Vilhelmsborg. Vil ikke undlade at indberette, at foruden de tidligere angivne 120 solgte Staldøxen, er der endnu solgt til Velfornemme Mons Nicoli Ovens i Friderichsstad og Sr Hans Frohn i Borgenhausen, 4 skt, hvilken sammen med de øvrige, i dag er uddreved og fortsætter over Kolding. 26 April 1737.

202
Fra C Charisius, Constantinsborg. Anmelder at der fra Gården er solgt 50 Staldøxen til Christian Erichsen og Erik Christensen fra Sheest [Seest] i Koldinghus Amt, som i morgen uddrives. Desuden 40 stk til Søren Donse på Skanderborg Ladegård som inden medio April uddrives. 28 Marts 1737.

203
Fra Søren Jørgensen, Rosenvold. Skriver sig som Forpagter af Rosenvold, der af de opstaldede Øxen har solgt 51 stk til Sr Peter Eeg fra Vilstermarch i Steenborg Amt, der uddrives over Kolding. 21 April 1737.

204
Fra Holck?, Århus?. Opgørelse over de Staldøxen, som efter indkomne angivelser er solgte fra Havreballegård og Stjernholm Amter. Palsgård til Peter Thomsen og Hans Clausen, Husum 153 stk. Barritskov til Freyman et Hulsenbech Brabrandt. 120 stk. Tirsbech til Jens Becher og Herman Hurding af Husum 100 stk. Scherrildgård til Hans Vindfeld og Poul Marchusen 92 stk. Møgelkier til Poul Marchusen 137 stk. Constantinsborg til Christen Erichsen og Erich Christensen 50 stk. Do til Søren Donse på Skanderborg Ladegård 40 stk. Marselisborg til Freyman el Hulsenbech af Brabrandt 50 stk. Ingen dato 1737.

205
Fra E Holck, Århus. Opgørelse over solgte Staldøxen fra Sædegårdene i Havreballegård og Stjernholm Amter. Vilhelmsborg til Mathias Brun, Mastrup 120 stk. Do til Nicolai Oven og Hans Frohm 4 stk. Marselisborg, til Johan Nicolaes Freyman et Johan Henrich Hilsenbech 59 stk. Constantinsborg til Christen Erichsen og Erich Christensen fra Seest 50 stk. Do til Søren Donse, Skanderborg Ladegård 40 stk. Palsgård til Peter Thomsen og Hans Clausen, Husum 153 stk. Barritschov til Freyman og Hulsenbech 120 stk. Scherrildgård til Hans Windfeld og Poul Marchusen 92 stk. Rasch til Jacob Johansen fra Ejerstedt 93 stk. Tirsbech til Jens Becher og Herman Harding af Husum 100 stk. Møgelkier til Poul Marchusen Drendrup 137 stk. Rosenvold til Peter Eeg af Vilstermarch 51 stk. 7 Maj 1737.

206
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Angivelse af solgte Øxen fra en del Herregårde i Amtet. Greve Friis har på Norringholm opstaldet 96 og deraf solgt til Mathias Brun, Mastrup i Haderslevhus Amt 72 stk som uddrives over Kolding. Rathloudal og Gersdorflund solgt til Peter Egge 180 stk uddrives over Kolding. Åkær opstaldet 230 og solgt 172, også over Kolding. Urup opstaldet 152, hvoraf er solgt 115 til Jens Sørensen fra Randrum ved Husum.  25 April 1737.

Påtegnet om genpart af Tolder Schancke, Ribe Toldkammer 1 Maj 1737.

3 bilag:

1) Dateret 20 April, fra Rathloudal om nævnte Staldøxen.

2) Dateret 18 Marts fra Åkær, om samme.

3) Fra Frijs, Frijsenborg, om samme.

Omslag: Forskellige Breve og Dokumenter.

207
Fra Frederich Holmer, Odder. Henviser til forordningen om Landprangs afskaffelse, hvorefter han underdanig må andrage, hvorledes en Enke navnlig Johanne Pedersdatter i Kysing By, bruger samme handling med Købmandsskab af alle slags varer, såsom Jern, Humle, Tjære, salt Kød? og Fisk, ligeså fuldkommen som en Borger i Århus. Hun har her i Vinter indkøbt et anseligt kvantum forskellige slags Korn, samt Fedevarer af landets frugter, som hun ved første lejlighed, med hendes og Sønnens Galioth, ungefæhr drægtig 8 - 900 tdr, der kommer fra Norge, efter sædvane agter at udskibe ved Kysing Fjord, selv om  der ingen ret losse eller ladeplads findes. Holder desuden Kro og brænder Brændevin, direkte imod de allernådigst udgangne forordninger, hvilket han efter sin pligt på sit Embedes vegne, ikke har kunnet fortie, og derfor ved en memorial af 18 Marts har anmeldt dette for Commerce Coll, hvorfra han under 30 Marts fik svar, jvnf kopi, hvoraf fremgår, at han skal henvende sig til Stiftamtmanden om assistance.  [Se tidligere og næste sag, hvor Johanne Pedersdatter vist er nævnt i forbindelse med den rasende slægtning – desuden andet sted om denne anmeldelse]. 10 April 1737.                                                                                 

Påtegnet: 15 April 1737 af Holck til Woyda, der henviser til anmeldelsen, der eftersom Kysing hører under Woyda, bedes undersøgt af denne, om der bør reflecteres på samme, i øvrigt burde Holmer have henvendt sig til Woyda og ikke til Coll.

208
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til den afsagte Højesterets Dom af 30 Oktober, over Søren Pedersen Rytter fra Randlev,  hvorefter han bør tilbydes hans Frænder, som bør forvare ham såfremt de har middel dertil, hvis ikke da bør Øvrigheden sætte ham i forvaring indtil han igen kommer til sit sinds rolighed. Da det er anmeldt at Anders Bødker i Fensten, Anders Bonde og Jens Krog i Saxild, item Rasmus Jørgensen Påske, Anders Jørgensen og Søren Påskes Søn på Alrøe, en del på egne og en del på deres Hustruers vegne er hans Frænder og pårørende, skal han efter samme Dom tilbydes dem næstkommende Mandag 9 December, hvor også en del flere af hans Frænder er anbefalet at indfinde sig ved Hads Herredsting, for at modtage ham, eller godtgøre at de ikke er hans pårørende.  3 December 1737.

Påtegnet: 6 December 1737 af Michel Madsen og Mogens Andersen om forkyndelse.

209
Fra Friderich Holmer, Odder. I aftes kl 8 modtog han Woydas ordre om, at han skulle foretage inqvisition og vedbørlig forfølge Nicholai Feldbereder i Odder. Af vedlagte vil ses, at han har efterkommet ordren, men ikke forefundet noget hos ham som kunne henføres til Feldbereder Håndværket, og derfor ikke kunne foretage sig videre mod ham, men skulle sligt øves af ham, hvad Holmer storligt tvivler på, må han have sit redskab andet steds i Byen, og om Natten være på Stampemøllen som han ellers har i Fæste, for at stampe Vadmel på, hvilket Holmer dagligt kan høre går, når han ellers har Vand. Holmer er ellers ofte kommet til ham, for at se sig om, men aldrig fundet at har handlet med andet end Vadmel. Mener ikke det kan være Woydas mening at han stedse Nat som Dag skal oppasse Feldberederen, og langt mindre at Feldberederne i Horsens kan forlange dette af ham. [Se næste]. 29 Januar 1737.

210
Fra Friderich Holmer, Odder. [Se forrige]. Den 29 Januar var han sammen med Søren Pedersen og Jens Jensen, begge af Odder, efter Woydas ordre af 25 hujus i Nicolai Feldbereders Hus i Odder, og der lydeligen oplæste den modtagne ordre, samt foretog en inqvisition over alt i Huset i Kamre, Kælder, Sengestæder, Kister, Skriver Skabe som blev oplukkede, samt på Loftet i hans andre Hus og Stampemøllen, hvor der blev nøje søgt og ransaget efter rå og tilberedte Skind samt Feldbereder Værktøj, hvoraf der intet fandtes. Sluttelig advaret ham om, at han ikke måtte drive dette Håndværk.  29 Januar 1737.

211
Fra Ole Pedersen, Kalbygård - til Woyda. [3 sider bilag beskadiget]. Hans sal Kones Søster Inger Olesdatter, som er svagelig, kom for to års tid siden til hans Hus og sagde hun ville være der, hvorefter han ikke siden har kunnet blive hende kvit, og derfor stadig opholder sig i hans Hus. Hun er efter hendes Forældre tilfaldet nogen skikkelig arv, som Sognepræsterne Hr Hans Wonsel i Bårum [Wonsyld i Borum] og Hr Hans Hiersing i Schyholm [Hans Nielsen Hiersing i Skivholme] er formyndere for, hvorfor han har henvendt sig til Wonsel, og forlangt at nyde Renterne af samme arv for hendes forplejning, Klæde og opagt i den tid hun har været her, men i stedet for at få dette, så forlanger Wonsel, at han skal påtage sig at sørge for dette svage Menneske i hendes livstid, på anden måde vil han ikke lade ham få det ønskede. Da Renten kun udgør 13 rdr årlig, mener han efter sit ringe skøn, at der ingen billighed kan være i, at han skulle gå ind på Præstens forlangende, hvorefter hendes arvinger så efter hendes død skulle komme og tage hendes capital, uden at ville tage nogen del i den bekostning og besværing som følger med hende. Mener at der langt mindre kan forlanges at han ikke skulle have noget for de to år hun nu har været hos ham, såfremt han ikke ville gå ind på det ønskede, han beder derfor om, at  Amtmanden som Ryttergodsets høje Øvrighed og forsvar vil hjælpe ham til, at Præsterne enten skiller ham af med dette svage Menneske eller overlader ham nævnte årlige Rente på 13 rdr. [Se næste]. 18 Januar 1737.

212
Fra Hans Marchusen Wonsel, Bårum - til Ole Pedersen. [Borum - se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse af 31 August, med indlagte, som kan mærkes at være fra Inger Olufsdatter, selv om hun ikke har skrevet sit navn under samme. Ellers tjener til gensvar, at såfremt i og Eders Kone, på stemplet Papir vil erklære, at de vil beholde Inger Olesdatter så længe hun lever, og holde hende med fornødne Klæder m m, skal han i Ugen tale med Biskoppen, og mage det således hos ham, som Overformynder, at I skal få hendes årlige Renter udbetalt af Hans Hiersing i Schyholm [Skivholme] og mig, der udgør i alt 13 rdr, og fra den Dag hun løb bort fra Horneman til Eder skal i også gerne bekomme nogen pretention. Hvis Ole Pedersen selv vil komme til Præsten i kommende Uge skal han få fuldkommen besked. 1 September 1737.

213
Fra Daniel Rasmussen Møller, Anders Jensen og Jacob Rasmussen, Framlev. I anledning af den anstalt Forpagteren af Consumptions og Familie skatten Hendrich Ammitzbøll på Mattrup har gjort hos Præsterne, at de på Mandtalslisten for Folkeskatten skal indføre Hyrderne med Hustru og familie i deres Menigheder, såsom Inderster, hvilket har indjaget deres Hyrde den største frygt, således han agter at opsige sin tjeneste, for at begive sig andet sted hen hvor der ingen Indersteskat kræves af Hyrderne, der ikke kan anses som sådanne, siden de ikke lejer deres Huse, der opbygges og vedligeholdes af Bymændene. Disse underskrevne Framlev Bymænd, fordrister sig derfor at bede om, at Amtmanden vil tage deres Hyrde Niels Jensen i forsvar, således han ikke skal svare Indersteskat, som han ikke formår betale, da han har en gammel svagelig og ofte sengeliggende Kone, som intet kan fortjene, men må sætte en del på hende i hendes ofte påkommende svaghed, og formedelst den misvext som var på Rugen i afvigte Sommer for os, er hans Løn og fortjeneste knap tilstrækkelig til hans Husholdning, såsom han må holde Drenge til at hjælpe sig at vogte. De lever i det underdanigste håb, at han må befries for nævnte skat, således han ikke skal drage fra dem, og de derefter mangler en Hyrde, hvilket vilde forvolde dem en stor skade på deres Korn, som Fæet ville øde og opæde når det var uden Hyrde.  3 Januar 1737.

214
Fra C Winding, Storring. [Se tidligere]. Selv om Madame Margrete Arnkiel Sal Seign Buchwaldts Enke i Galten vel nok har været noget misfornøjet over, at den Søvlkalk og Disk hun har udlovet til Kirken, blev accorderet til at skulle holde 48 lod Sølvvægt, så har hun dog ræssoneret således, at hun nu har ladet dem meget propre aflevere, med forgyldning for lige så mange rdr som regningens formeldelse, som hun havde lovet, at de skulle blive vægtig af lod. Foruden dette er i stedet for de tvende Stole, som hun blev tilladt at borttage i den nordre side af Kirken til hendes Sal Mands, hendes egen og Søsters begravelses sted, et Pulpitur opsat tværs over Kirken, som indeholder 6 Stole, 3 på hver side, som er så solide og godt både af Tømmer og arbejde, at der ikke kan være nogen dadlen eller lasten over dette, men meget mere udviser Madame Buchwaldts Christelige og priselige intention for at prise? Guds Hus og ved samme gavmildhed at efterlade sin salig Mand og sig et berømmeligt eftermæle hos efterkommerne, hvilket efter begæring, sandfærdig testeres. 5 April 1737.

215
Fra Christine Michelsdatter, m fl, Harlev. Eftersom deres Sognepræst har begæret en attest af os underskrevne Christine Michelsdatter, Sidsel Michelsdatter, Kirsten Jensdatter og Kirsten Lauridsdatter alle af Harlev, som var hos Anne Nielsdatter, her i Byen Løverdagen den 27 Juli da hun fødte et uægte dødt Drengebarn, som hun ikke havde gået til rette fødetid med, om hvorledes det stod til med hendes fødsel. Da tilstår jeg Christine Michelsdatter, at jeg som Fostermoder blev kaldt til hende en time før hun fødte, og vi andre bekræfter, at vi straks efter blev indkaldte hos hende, indtil hun havde født Barnet, så hun brugte de til fødselen behøvende midler i alle måder, hvilket kan og vil de tilstå hvor og når forlanges. Signeret af Christine C M D Michelsdatter, Sidsel S M D Michelsdatter, Kirsten K I D Jensdatter, Kirsten K L D Lauridsdatter. 29 Juli 1737.

Notat: At dette forestående er for disse Kvinder forelæst tilståes og testeres Christen C C S Christensen og Rasmus R L S Lauridsen.

Bilag: Dateret 29 Juli 1737. Fra J J Harlev, jvnf Loven må han herved tilkendegive at en Kvinde Anne Nielsdatter, opholdende sig hos Hyrden fødte Løverdag den 27 Juli et uægte Drengebarn som var født for tidligt, jvnf vedlagte attest, brugtes der de lovlige midler ved fødselen.

216
Fra Jørgen Ledemarck, Storring. Henviser til modtagne missive af 23 Marts, hvorpå svares, at jeg er en fattig Student der af mine Studeringer er hjemsøgt af et tung kors, at jeg er bleven så Tunghør, at jeg ikke under nogen Prædiken kan nyde nogen frugt af Guds ord uden af egen læsning, hvorfor mine Sal Forældre har forsynet mig med mere end jeg ellers kunne tilfalde for at have noget til livets ophold for mig g Hustru i vores livstid. Fortsætter at han tidligere har købt Storring Sogns Korntiende, men som han ikke i sin vanmagt har kunnet nyde sin rettighed af samme, har han været nødt til at sælge samme for sin købeskilling [som han gav for den] nemlig tovl hundrede rigsdaler. Skulle Kongen have til sinds at ville købe samme, tvivler han ikke på, at den han solgte til, vil overlade den til Kongen for samme sum.
25 Marts 1737.

217
Fra C Winding, Storring - til Woyda. [Sognepræsten - 4 sider]. Henviser til lovens 2 b 12 c 6 art p 302, der henviser ham til, at henvende sig til Amtmanden som sin Patron og forsvar, angående at såfremt noget af hans Kalds tilliggende skulle frakomme ham, hvorefter han fortsætter, at han kun fik meget mådelig til udvisning da dette skete i Langskov den 26 Oktober 1736, som næppe kunne forslå til Kyndelmisse, hvorfor han af Oberførster Pultz den 18 Januar har begæret at få mere udvist til sin fornødenhed, men fik til svar, at han ikke understod sig i dette, uden han først havde fået nærmere ordre. Nævner derefter han efter sine ubegribelige tanker i Skovrullen er indført til at skulle nyde 2 Skovlæs Brændeved, thi så vidt han ved, var han ikke deri antegnet i de første åringer han kom til Kaldet, som han nok tror kan ses og fornemmes af Skovrullen for 1718-1719 og 1720, men en god Ven og ham uvidende formåede hos Sal Oberførster Ritter, at han blev indført deri, alene for at kunne nyde et stykke Træ undertiden af Kongens egne Skove til gavntømmer, Lægter og Hjultræ. Nævner også Christian den sjettes Skovforordning af 26 Januar 1733, ligesom han henholder sig til, at han kunne får et Tingsvidne af Mænd som kan huske over 60 år, at den fornødne Ildebrand aldrig har været nægtet Præsterne som har betjent Storring Sogn. 28 Maj 1737.

218
Fra Niels Petersen Årloff, Ringkøbing - til Johannes Schnell. Moms Hans Nicolai i Århus har berettet for ham, at der i Schnels distrikt skal være antastet og arresteret nogle oprørske Mennesker, hvor i mellem skal være en Glarmester ved navn Christen Andersen Prans sammen med tvende Sønner, hvilke han i alle måder kan forsikre, i mange år har været nogle skarns Party, som kan bevises ved Doms forhvervelse i 1723, at de ikke alene er forvist fra Sallings Land, men også fra Kongens Rige og Lande, men dog siden har faret hid og did, hvor han med sine Sønner har gjort ondt og fortræd, så han af mange Honette folk har været nødsaget til at saggive og tage Tingsvidne over hans grove forhold, hvilket er sket 1734, hvilket kan bekommes, således sådanne skarns Mennesker kan få deres fortjente løn, hvortil han hjertelig ønsker.  12 Maj 1737.

219
Fra H M Bornemann Sal Rosenørns, Åkær - til Woyda. Det bedrøvelige som her er sket, fornemmer Etatsråden af hosfølgende fra Herredsfogeden, hvilken ulykkelige hændelse hun ikke vil undlade at incommodere, bedende at Woyda vil tillade den bedrøvede Enke, uden videre vidtløftighed at jorde sin afdøde Mand, således hun kan komme nogenlunde over den store ulykke og uformodende Hjertesorg. [Navn og sted ikke angivet]. 11 Juni 1737.

220
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Thomas Christensen i Storring kom i aftes til ham med en klage over Naboen Frederich Christiansen og Tjenestedrengen Bertel Nielsen, fordi han af Manden var blevet beskyldt for Tyveri, og den der havde forlokket hans Folk og af Drengen at være påløjet, hvorfor han forlange Stævnemål, men Moldrup har i stedet ladet dem indkalde, men fik ingen oplysning af dette. Drengen som tjener Frederik Christiansen, vedbliver at holde på, at Tomas Christensen har lokket ham til at give sig noget Fodring af hans Husbonds, som Manden ganske nægter og forsværger ikke at være begæret. Drengen har ikke efterladt at drive sin skarnagtighed, men udtaget Fodringen som Madmoderen kom over ham med. Tomas Christensen er vel en fattig Stømper men ingen har hørt andet end ærligt om ham, så Gus alene må dømme i sagen, enten den gamle er fri eller ikke. Drengen er straf skyldig i hvor det går, thi enten han farer med sandhed eller ikke, så har han dog vist sig som en utro Tjener. Vel er han liden af vækst men dog 15 til 16 års alder. Sender ham her med Lægdsmanden til Woydas videre bestemmelse. 16 April 1737.

221
Fra Friderich Holmer, Odder. Henviser til modtagne fra Woyda under 22 og 27 Juni, hvortil under 8 poster bl a angives, at 1ste post forbigåes. Under 2 at her i Herredet nærer Folk sig med agerdyrkning, som mesten Gud være æret, giver en temmelig god Grøde og alle slags Korn, men ingen handel drives af nogen uden i Kysing af Sal Søren Ibsens Enke som bruger lige Købmandsskab som en Købstads Borger, af alle slags varer som Bonden i de nærmeste Byer behøver, og indkøber årligt en stor kvantitet Korn som fra Kysing bliver forhandlet i Norge og København [se tidligere]. På grund af de frugtbare åringer af alle slags Korn, kan Bonden næppe sælge sit Korn og Flæsk uden til meget ringe priser. Under resterende poster, angiver bl a at der ingen bekvemme Søhavne eller Fartøjer, undtagen ved Kysingminde, som er en god Havn, hvor de Års og Kalundborg Smakker ofte må retirere sig i ondt vejr. Der er sammesteds bygget en Skibsbro hvor Sal Søren Ibsens Enken Gallioth efter beretning, ongefehr 7 i 8 hundrede tønder drægtig, der tager Korn og alle andre Fedevarer og forhandler i Norge og København. Øvrige steder har nogle Indbyggere Fiskerbåde til deres Fiskeri. Nævner at Thunø, der består af 28 tdr Hartkorn, vel er Folkerig mens fattige der på Landet har nogle små Fiskerbåde, undtaget, som ham er berettet, tvende små Jagter som fragter Korn og andet mellem Århus, Horsens og Kalundborg. I Distriktet er ingen Fabrikker og ingen har Privilegier. Under 8de post angives, at der er Folk nok til at dyrke Landvæsenet, men meget højt er at beklage Bønderne på grund af mangel på Tjenestefolk, thi de vil hellere være for sig selv end tjene, såsom den gode tid giver dem lejlighed til dette, hvorover Bonden ikke kan vente sig mere arbejde af dem han både må tigge og dyrt lønne, end de selv vil gøre efter deres egen vilje, så han sandeligen kan vidne, at ikke nogen steds har han erfaret så mange Qvindfolk af unge Mennesker sidder i Huse,  på egen Hånd som giver anledning til Ladhed og løsagtighed end i dette Distrikt.
28 Juli 1735 [år bemærket].

222
Fra Sehested, Rodstenseje. Hans Foged tilbød forleden Dag Familieskats Forpagteren betalingen da Examen blev afholdt, men denne undskyldte sig med ikke at have lejlighed til at tage imod dette, hvorfor Sehested vil bede og formode, at der ingen Execution bliver approberet på anførte, da han skal betale dem til anstundende Januar Termin. Alle de øvrige håber han, blev befundet, at være af den tilstand at forordningen befrier dem for betaling, undtagen 2 Skoflikkere hos Peder Balle og Peder Willumsen som ikke mindeligt har villet betale, men ellers anbefaler at der ikke approberes nogen Execution for de øvrige, før Familieskats Forpagteren har bevist deres alder og vilkår, at der efter forordningen kan svare, thi ellers bliver han af fattiges skrig, beføjet at bevise samme og på vedbørlige steder andrage dette. [Se næste]. 29 November 1737.

223
Fra Hans Jensen?, Skanderborg. [Se forrige]. Af resterende Januar og Juli Terminers Familie og Folkeskat er af Rodstenseje betalt af følgende. Nævner derefter Karlen Jens Olufsen, Rodstenseje 1 mk 8 sk. Under Odder nævnes hos Tommes Jensen for Rasmus Jensen og Hustru, hos Kirsten Møllerkone e Dreng som de har opfødt af Familien, hos Christen Væver accorderet fremdeles en rdr og hos Jens Sørensen accorderet fremdeles 4 mk. Morsholt hos Lars Christensen en Dreng. 27 November 1737.

224
Fra Anders Jensen, Kysing. [Se tidligere].  Henviser til sin begæring af 11 Maj, hvoraf Herredsfogeden vel har bemærket at han på sit Herskabs vegne er blevet beføjet og tildrevet af Herredsfogedens henvendelse til Cammer Coll, såvel som af Stiftamtmand Holcks pålæg, at foretage en inqvisition hos Enken Johanne Pedersdatter i Kysing, for at undersøge om hun, jvnf anmeldelsen skulle have noget i Possesion, brug eller ej, til Hans Majestæts fornærmelse, eller noget bevis på at hun har misbrugt hans Nåde i at måtte leve på landet og der gøre Landprang. Til dette udbad han sig Holmers assistance, til  bemeldte dato at fortage undersøgelse, og nød derpå den fortrøstning, at Edle Hr Herredsfoged ville række ham Rettens Hånd til hjælp og undersøgelse, egentlig i dag som er den 14 Maj ved 9 slet om Formiddagen, som nu allerede Formiddagen er overløben, Middagen skikker til samme løb, og tiden ligesom tilsiger at det er Eftermiddag og stunder til Aften, så vil min Hr Herredsfoged ikke tage ham det ilde op, at han ved dette nødsages til, hos denne, at fornemme om han må blive lovmæssig assisteret, og i vægrende fald, ikke vil fortryde at han på Herskabets vegne, reserverer sig til al lovlig påanke og skadesløs erstatning etc.  14 Maj 1737.

Påtegnet: Af Krakier og Elkier, hvoraf fremgår Herredsfoged Holmers svar, der bl a at han i dag ungefehr kl 7 slet var i ankommet til Kysing, hvor han efter begæring af Mons Niels Rømer af Århus skulle holde et Gæsterets forhør efter et Stævnemål, formedelst Skipper Peder Sørensen fra Norge for nogen tid siden skal have Losset en del Tømmer af sin førende Goliat her i Norsminde, og eftersom Holmer altså var i sine lovlige forretninger kunne han ikke foretage sig videre i dag.

Notat: Dateret 14 Maj 1737 af Hans Lauridsen Krakier og Hans Nielsen Elkier, at de  havde været hos Holmer i Kysing, og forespurgt om han, efter forrige løfte ville møde til undersøgelsen hos Enken Johanne Pedersdatter hvortil han svarede, at han skulle have den anden sag afgjort først, dom den var Kongens. [Se næste].

225     
Fra Anders Jensen, Vilhelmsborg - til Holmer. [Se forrige]. Efter hans henvendelse til Cammer Coll og Stiftamtmand Holck om, hvorledes Søren Ibsens Enke i Kysing Johanne Pedersdatter, driver Landprang med videre, hvilket fra Amtmand Woyda er tilstillet hans Herskab Baron Gyldencrone, er han befalet af sit høje Herskab fra Viborg, at lade foretage en undersøgelse hos hende, hvilket er berammet at skulle ske Tirsdag den 14 Maj kl 9 formiddag, hvortil Herredsfogeden behagelig bedes indfinde sig i Enkens Gård.  11 Maj 1737.

226
Fra Friderich Holmer, Odder - til Woyda. Henviser til sin memorial af 12 September i afvigte år, angående det store og skadelige misbrug der går i svang her i Hads Herred med brænding og udtapning af Brændevin, som sker mere og mere imod forordningen af 30 April 1734, hvoraf daglig flyder mange syndige og ugudelige ting, desuden også at han ikke har kunnet får nogle af Proprietairernes Bønder med på inqvisition af frygt for deres Husbond, hvorfor den høje nød tvinger ham til at bede om Amtmandens resolution., idet han ellers må henvende sig til Cammer Collegiet, om hvor slet det går til, og hvor slet reflection der her i Egnen sættes på hans Kongelige Majts allernådigste forordninger. 22 Marts 1737.

227
Fra Friderich Holmer, Odder - til Cammer Coll . [Afs ikke ang - se tidligere]. Han må her underdanigst og ydmygst andrage for de høybydende Herrer hvorledes en Enke Johanne Pedersdatter i Kysing stedse handler og bruger Købmandskab med adskillige slags varer af Jern, Humle, Tjære, Salt, tør og Salt Fisk samt Tømmer som føres fra Norge på samme måde som Købmændene i Århus, har også her i Vinter indkøbt et anselig qvantum af Korn, Flæsk samt andre af Landets frugter, som nu med det første, venteligt udskibes fra Kysing Næs, selv om der ingen ret losse eller ladeplads er, med hendes og Sønnens Goliath på ungefehr er 8 a 900 tdr drægtig, som kommer fra Norge. Indstiller sagen til de høje Herres behagelige eftertanke, idet han mener denne handling er imod loven og Kongelige forordninger om Landeprang. Henviser videre til Woydas resolution af 16 Oktober på hans memorial af 12 September hvor han henvises til loven pag 473 24 art. Nævner at han er bange for at han af sine modstandere, skal blive indviklet i en vidtløftig proces, såsom de er formuende, hvilket han i henseende til sin ringe lejlighed ikke kan udholde. [Se følgende].  18 Marts 1737.

228
Fra Frederich Holmer, Odder. [Se tidligere]. Henviser til forordningen og afskaffelse af Landeprang, hvorefter han ikke må undlade at henvende sig om hvorledes en Enke navnlig Johanne Pedersdatter, boende i Kysing, bruger samme handling med Købmandsskab af bl a Jern, Humle, Tjære, Salt, tør og Salt Fisk, lige så fuldkommen som en Borger i Århus, har desuden indkøbt en anselig mængde Korn m v, som, efter sædvane, forventes at skulle udskibes til Norge med hendes og Sønnens Goliath, når den kommer der fra. 10 April 1737.            

Påtegnet: 30 Marts 1737 af Holstein m fl, Rentekammeret til Holmer, at da er dette en sag, hvorom han må rette henvendelse til Stiftamtmanden, som man  ikke tvivler om, efter sagens befindende, vil vise ham al mulig assistance.

229
Fra Frederich Holmer, Odder - til Woyda. Henviser til modtagne skrivelse af 8 hujus, hvorefter han har skrevet til Jægermester Rathlou samt Frue Rosenørn, som er de eneste der her i Herredet har forråd af Egetømmer, hvoraf Kongen kunne købe noget til reparationen af Ry Mølle. De har begge svaret at de ikke har end til Godsets vedligeholdelse men intet at sælge, hvilket er det eneste han kan fremkomme med, da ingen andre i Herredet har sådant. 11 April 1737.

230
Fra Frederich Holmer, Odder - til Woyda. [Se tidligere - 6 sider]. Henviser til kopi af en forretning som han på sit embeds vegne, efter anmodning af Sign Niels Rømersen i Århus har måttet foretage, hvoraf vil ses, hvorledes en Skipper Peder Sørensen fra Christianssand i Norge, med sin og Moderen Johanne Pedersdatter i Kysings tilhørende Goliath, har ladet udlosse store mængder Tømmer i Norsminde uden at have ladet dette anmelde ved Århus Toldsted, idet det efter Toldordinantsen så højt er forbudt, at losse og laste på ulovlige steder. Kan af samme fornemmes den voldsomme adfærd Skipperen har brugt mod Holmer og Niels Rømer, men allermest i det han ikke havde ringeste respekt for Hans Kongelige Majts høye navn, som så ofte blev nævnet, da man ønskede hans Luger åbnet, hvilket han ofte nægtede, men til sidst svarede, at han på ingen måde ville lade disse åbne, så for at undgå større fare og ulykke som visselig havde påfulgt, måtte de forføje sig fra Goliathen, hvoraf jo klarligen kan skønnes, at han jo måtte have haft forbudne varer i Skibet, som han på ingen måde, i deres overværelse turde lade komme for dagslys, såvel som og er ventelig, at i den tid, nemlig 10 a 12 dage, som han lå for Anker i Norsminde, kunne vel også mere være ført i Land til hans Moder Johanne Pedersdatters Hus, heriblandt Tømmer, hvilket han, efter hvad Holmer har kunnet spørge, ofte tilforn har brugt. Håber han får vedbørlig assistance i denne sag om Peder Sørensens voldsomme adfærd
28 April 1737.

Bilag: Dateret 24 April 1737 fra Frederich Holmer, sign Anders E R S Rasmussen, Jens Nielsen og Povl Jensen. Nævnte dato indfandt Holmer sig efter Niels Larsen Rømers begæring sammen med 3 Dannemænd udi Johanne Pedersdatters Hus i Kysing hvor de tilspurgte Peder Sørensen som var i Moderens Hus om han ville følge med dem om bord på hans Goliath som lå ude på Havet, norden for Norsminde, hvortil han svarede nej, han havde intet der at bestille. Da Rømer sagde han havde ham mistænkt for at have losset noget Tømmer i Norsminde fra sit Fartøj, og derfor i anledning af Kongl Majts Toldforordning, som blev forevist, forføjede de sig derefter til Stranden ved Kysinge Nordre Mark hvor de forefandt en del, herefter nærmere beskrevet, Fyrretømmer. Fortsætter derefter med spørgsmål til Peder Sørensen, der svarer at han ikke vil give nogen forklaring om dette etc.

231                                                      
Fra Frederich Holmer, Odder - til Woyda. [Se tidligere]. Han er sidst afvigte 8 Maj af Niels Rømer, Århus blevet anmodet om, at assistere ham med at ordinere en Gæsteret til førelse af Vidner angående en sag, hvorefter Skipper Peder Sørensen fra Norge skal have udlosset en del Tømmer, som han med sin Goliath skal have hentet i Norge og oplagt i Norsminde. Holmer har ikke kunnet nægte at efterkomme begæringen, og har derefter udstedt stævning m v, herunder udnævnt Søren Christensen, Gylling, Søren Olesen, Hundslund og Jens Rasmussen af Schabling til at bivåne en sådan Ret, der afholdes i Jens Nielsens Hus i Kysing. De to førstnævnte, samt Herredsskriver Knud Engelbrectzen, Sign Niels Rømer og Holmer ventede derefter den 14 Maj fra kl 8 til næsten Middag på Jens Rasmussen, og eftersom Niels Rømer besværede sig over sit ophold, og ingen Mand i Kysing By var at formå, enten ved myndighed eller for Penge, at betræde den udeblevnes sted, formedelst de alle var stævnede som Vidner i samme sag, kom uformodentlig Jørgen Nielsen af Saxild, som tjener til Dybvad gående til Kysing, hvorefter Holmer, først mod betaling og siden befalede ham, at sidde som 3die Mand i Retten, hvilket han ganske nægtede. Holmer begav sig derefter, for at vise sin yderste flid, til Rude By, hvor alle, ud over Søren Knudsen, var i Mark ved deres arbejde, som efter løfte om en mrk danske betaling, fulgte med ham til lidt udenfor Kysing, sniger sig fra Holmer til et andet sted i Byen, hvor han efter Holmers mening har ladet sig besnakke til ikke at efterkomme det ønskede. Da man derefter havde ventet til kl 5 slet, måtte de rejse bort med uforrettet sag. Fremhæver at Jens Rasmussen ikke har anmeldt sit lovlige forfald.  15 Maj 1737.                

PS. Af sine forhen indgivne andragender, kan det klarligt erfares, at han ofte har beklaget sig over, at han ikke få nogen med, når han skal udføre sine forretninger, hvilket er et klart bevis på, at Folk er ulydige, så han har haft og endnu har højlig årsag til at besvære sig over, og skulle noget forefalde, hvor han ikke kan fuldbyrde sit Embedes pligt, kan han ikke udrette andet ved dette, end at anmelde samme til Velbårenheden.

232
Fra Frederich Holmer, Odder - til Woyda. Af indlagte forretning måtte det fornemmes, denne store ulykkelige hændelse som er passeret, hvilket ikke kan skønnes anderledes end at være skat af uagtsomhed og våde, hvor om han har bedt Budet, afvente Woydas behagelig resolution, om hvorledes der skal forholdes. [Intet om hvad det drejer sig om, men formentlig Dødsfald, og beslutning om begravelse].
9 Juni 1737.

233
Fra G K Lauman m fl, København. Med hans Kongelige Majts allernådigste behag og tilladelse, har det Kongelige Octroycerte Danske Westindiske og Guineiske Compagni indrettet et Lotteri på 15000 Lodder, hvert Lod på 12 rdr, således som ses af hosfølgende planer, avertissementer samt pro memoria nærmere beskriver. Erfares tilfulde at intentionen ved Lotteriets oprettelse, sigter til det almindelige bedste, såvel med at bringe et andet hans Kongel. Maytts herredømme lagt, anseligt og frugtbart Land udi Cultur og tiltagende, hvoraf ej kan andet ventes end flyde megen fordel og nytte til begge disse Rigers indbyggeres Commerce og Næringsvæsen i almindelighed, som og med at forskaffe mange trængende ophold og fortjeneste i særdeleshed. De gør sig derfor det faste håb, at man i Stiftsbefalingsmanden vil finde en kraftig befordrer af dette så gavnlige forehavende etc, hvorefter man har reserveret 80 Lodder fra nr 5981 til 6060 til dette område.  9 Februar 1737.

2 bilag:

1) Uden dato og afsender, specification på de i St Croisiske Lotteri af interesserede indtegnede Lodder. Fremgår heraf at Kongen har tegnet sig for 150, von Rosencrantz 50, Gehejmeråd Carl Adolph von Plessen 100 o s v i alt 1398 Lodder.

2) Dateret 26 Februar 1737 fra Esmarch, hvori omtales den nidkærhed og velvillighed Holck forsikrer at befordre det St Croixiske Lotteries complettering, hvilket er modtaget med tak. Imidlertid må han endogså tilføje dette, at nogle Amtmænd med succes og uden nogen tvang, har fået hele Bønderbyer til i indbyrdes interessentskaber med 1/2, 1/4 eller mindre indskud, til at age en  eller flere Lodder.  Hvorvidt dette er acceptabelt i Holcks område, bliver overladt til dennes skønsomhed.

234
Fra Peder Sørensen Langballe, Langballe. Eftersom nærværende fattige Folk af Vinding Sogn, nemlig Søren Jensen af Ustrup, Jens Nielsen der har været Landsoldat i 16 år under General Møstings Regiment og Jørgen Andersen, Vanfør, begge af Vinding, som beder om en attest angående deres tilstand, da kan jeg i sandhed tilstå, at de er Betlere og lever udi slet tilstand, dog er samme plaget af Familieskats Forpagteren på Mattrup for denne skat, uanset Amtmand Woyda, på deres restance har tegnet, at de skulle være fritaget. De har ej til det tørre  Brød, langt mindre at give skat af, hvilket kan tilståes af hele Sognets Beboere. 28 December 1737.

Påtegnet: 30 December af Holck, at siden dette vedrører Skanderborg Amt, henvises til Woyda.

235
Fra J Rohdenberg, Horsens. Restanceliste over Januar termins Familie og Folkeskatter i Havreballegårds Amt. Derefter navne og beløb på vedkommende, exp:

Lyngby Gård og Gods, på Gården en i tjeneste Enrouleret Rytter, er efter allernådigst befaling fri for sin Person, men Husbonden svarer efter forordningen Consumption af hannem 1 rdr. På Godset i Hasle: BOle Snedker og Hustru efter Moderation og accord 3 mk.

Vilhelmsborg i Beder Sogn og By:

Unge Laurs Laursen 1 karl Ole Eskelsen 1 mk.

Lille Fulden:

Søren Nielsen en karl Jens Høg 1 mk.

Malling:

Niels Hansen 1 karl Søren Jensen 1 mk

Rubert Rasmussen 1 karl Ras Kieldsen 1 mk.

Snagdrup:

Jacob Bendixen 1 karl Niels Rasmussen 1 mk

Tulstrup.

Rasmus Jensen 1 karl Michel Pedersen 1 mk.

Søren Jørgensen 1 karl Niels Nielsen 1 mk.

Hinnerup:

Anders Christensen 1 karl Rasmus Knudsen 1 mk.

Baggeschou:

Jens Rasmussen 1 karl Peder Andersen 1 mk.

Wilhelmsborg Gods i alt 1 rdr 3 mk.

Haraldslund Gård og Gods:

Mons Rosborg og Jomfruen Søster 2 rdr, videre uden navne Ladefogeden, Gartneren etc. Grundfør Mølle, uden navne 1 rdr 8 sk.

Grundfør By:

Anders og Søren Brant en dreng og pige 1 mk 8 sk. Mads Nielsen en pige, Niels Andersen en kar, Rasmus Møller en dreng, Anders Kieldsen en dreng, Baltzer Hansen 1 søn 2 døtre, Jens Olesen og Søren Bonde en dreng, Søren Christensen en dreng, Christen Nielsen en pige, Niels Ødum en karl, Jens Jacobsen en karl en datter, Peder Winter en karl 2 døtre, Jens Skriver 2? karle 1 datter, en inderste Kirsten, Jens Nielsen en karl en pige, Jens Nygård en karl en pige, en inderste Else, Jens Bottrup en karl en pige, Jens Stigsen en dreng en pige, Søren Nielsen en dreng, Mads Nielsen en karl, Jens Marqvorsen en karl, Jens Andersen en karl, Søren Snedker og Hustru efter moderation, Helle Olufsdatter en datter.

Estrup:

Niels Bredgård en karl, en inderste Kirsten.

Strøgods i Beder Sogn:

Fulling [Fulden]:

Peder Jensen en pige, Christen Snedker, Peder Hansen inderste, hans Moder.

Malling:

Michel Snedker.

Tunøe Land:

Mølleren i Vejmøllen 2 mk. Skolens størrelse som læser for Børnene hos nogle af Mændene der på landet 1 mk.

Grundfør Sogn Spørring:

Oluf Sørensen en pige.

Brabrand Sogn, Gjeding:

Hos Christen Mogensen er til Huse indsidder Rasmus Andersen, Hjulmand og Hustru, modereres til inderste skatten 4 mk 8 sk, Jens Madsen en gl inderste Mette, modereres til 12 sk.

Lisbjerg:

Niels Rasmussen en pige, en inderste Søren Biering, Mogens Hyrde en pige.

Forestående restanceliste som efter forordningen, samt Præsternes udgivne Mandtaller rigtig er forfattet, og ikke efter mindelig anmodning har været at få indsamlet, bedes om at må blive approberet til inddrivelse ved Militairische Execution.
21 Marts 1737.

236
Fra Michel Sørensen, Malling. Skriver sig som en fattig Mand af Malling, boende i et lidet Jordløst Hus, der underdanigst må beklage sig for Stiftamtmanden, hvorledes Sognepræsten har anført ham i Mandtallet til Comsumptionsforpagter Seig Rohdenborg i Horsens, der nu agter at afkræve ham Skatten som en Håndværker, fordi han på listen er anført som Snedker. Han har nok været ved dette Håndværk, men aldrig lært det til fuldkommenhed, og nærer sig ikke deraf, men som angivet, bor i et Jordløst Hus og tjener en Bonde efter en anden, ved at søge Marken og deres Markvæsen med Ploven, Møgagning, Høst, Tærskning og andet sådant, alt for den ringe føde og fortjeneste, til livets ophold for hans fattige Kone og små umyndige Børn, så han sandelig ej fortjener en Daler ved Snedkeri, eller gør noget sligt, uden det kan være lidet pluchrie? for en eller anden som kan begære det og beder ham derom, at han derfor kan få en skippe Korn til Konens og Børnenes ophold, så han med sandhed kan sige, at han ved Snedker arbejde ikke kan fortjene det han skulle give i Familieskat et helt år. Beder om at hans fattige vilkår må blive taget i Consideration, således han må blive forskånet for Skattens svarelse. 10 Januar 1737.

237
Fra Peder Pedersen, Skrædder, Tilst. Som jeg arme fattige Vanføre Mand, tilligemed sin stakkels Vanføre Kone, kan deres Excellens se, at de er nødtrængende og er så hart angrebne af Familie og Consumptionsforpagteren for Familieskat, så de ikke kan bringe den liden smule Brød eller fortjene til Munden. Han sidder undertiden og tjener en fattig skilling med at Sy og undertiden må så godt som Betle og tigge sit Brød til sin fattige Vanføre Kone og Børn, og hvor han har været så har aldrig nogen skrevet dem i Skat, og heller ikke givet noget af det fattige de har. Beder om at blive forskånet for betalingen. 26 Februar 1737.

Påtegnet: 9 Marts af Holck, at det er ham selv bekendt at denne Peder Pedersen Skrædder er en Krøbling og med sin Vanføre Kone og Børn lever udi armelig tilstand, derfor formodes at Sr Rohdenborg som hidtil har ladet se medlidenhed over slige fattige Mennesker, endog farer lempelig med disse så at Holck for videre klagemål og overløb kan forskånes.

238
Fra Michel Sørensen, Snedker af Malling. Drejer sig om Appelone Kielsdatter af Malling, hvis Mand har været enroulleret i 6 år i forrige Land Militi og nu over 4 år og noget på 5te, indtil han nu sidst afvigte August afgik ved døden, og da han sidste gang blev enrouleret i tjenesten skulle han efter Baron Holches tilladelse, fra hans lægd årligt at nyde 6 slettedaler og desuden tjene hvor han lystede, hvilke penge han også skal have nydt hos sin lægdsmand Søren Rasmussen i Store Nor, til nu sidst afvigte Påske, men resterer det sidste indtil sin død, hvilket han med rette tilkommer, og nu begæres af Enken efter afdøde Jens Jensen. 21 December 1737.

239
Fra Rohdenborg, Horsens. [Se forrige]. Henviser til sin erklæring på Søren Jensen og Rasmus Kjeldsen i Malling, med fleres indgivne, over den i anledning af Kongelig allernådigste forordning af 31 December 1700 samt Præsternes indgivne Mandtal i forbindelse med betalingen af Folke og Familieskatten, hvilket til hans rets erholdelse må anbefales for Stiftamtmanden, således han derefter hos de skyldige og de som efter forordningen bør svare, uden nogen videre forevending kunne nyde betalingen. 15 August 1737.

240
Fra Søren Jensen og Rasmus Kieldsen, Malling. [2 enslydende bilag]. Skriver at de er virkelig Fæstere og Husbeboere, hvilket med deres Fæstebreve, som herhos i original fremvises, er udgivet til dem for mange år siden, nu er anmodet om at skulle svare Folkeskat til Forpagteren i Horsens, ligemed andre Tjenestefolk, fordi de med nogle dages arbejde ugentlig for Kost og løn må tjene Bonden til underholdning for sig med Kone og Børn, hvoraf der ventelig er flere af den beskaffenhed her i Egnen. Søren Jensen henviser til sin afsked fra tjenesten under de Gevorbne Regimenter. Håber de må blive forskånet for betalingen af nævnte skat. Sign: Søren S I S Jensen og Rasmus R K S Kieldsen. 26 Juni 1737.

Påtegnet: 18 Juli 1737 af Borgmester Gertsen, at foruden disse 2 Husmænd af Malling, har Rasmus Knudsen og Anders Jensen forevist ham deres Fæstebreve, udstedt af Vilhelmborgs Ejer og bemte Michels Sørensen ligeledes forevist ham Fæstebrev udstedt af Assessor og Rector Worm, hvilket beviser at de ikke til deres Huse har 2 skp Hartkorn. Søren Jensen en aftacket Rytter, Rasmus Andersen, Gjeding en ganske gammel svag Mand og Zidsel Michelsdatter i Malling, som er Lam og Vanfør, beklager sig alle over den dem pålagte Familie Skat, thi ville hr Rothenborg herover give sin erklæring, samt lade dem være uexequerede indtil Stiftamtmandens resolution forelægger.

Erklæring: Dateret 1 August 1737 fra Rohdenborg, hvori han fremfører sine grunde, fremgår bl a heraf, at Rasmus Kieldsen som tjente Rubert Rasmussen og Snedker Michel Sørensen, vil han underdanigst formode, at de af Holck bliver tilholdt efter forordningens bydende og han moderation i Snedkerens afgift, uden nogen indvending erlægger afgiften.

241
Fra Peder Blix, Beder. [Sognepræsten - se forrige]. Såsom Consumptions Forpagteren  Seig Rohdenborg ved Execution søger at få inddrevet Folkeskatten hos en på Præstegårdens grund boende Husmand Christen Andersen i Fulling [Fulden] hvilken har lært Snedkerhåndværket, men ellers sjældent og kun lidet fortjener med samme, og da han har fæste sit Hus fordrister Brix sig udi dybeste ydmyghed at udbedes sig Stiftamtmandens resolution, om han hvorvidt han som en anden Husmand, skal være fri for betaling eller betale som en Håndværker.
25 Juli 1737.

242
Fra Rasmus Knudsen, Schabling. [Se tidligere]. Skriver sig som en fattig Mand, der nødes til at beklage for Stiftamtmanden, over at Præsten har sat ham i Folkestak, hvilket han er frikendt for, og heller ikke har noget at give af. Håber på hjælp. 28 Juni 1737.

243

Fra Rasmus Andersen, Gjeding/Århus.  [Se tidligere]. Som jeg underskrevne fattige svage og gamle Mand, boende i et lidet Hus i Gjeding, er hårdelig plaget med Execution for Familieskat af Hr Rohdenborg fra Horsens for dette indeværende år. For det forrige år holdt hans Excellens Fuldmægtig mig fri for betaling, såsom han så og fornam at jeg var og er en gammel svag fattig stachel, og ej kan fortjene noget enten til mig eller min gamle Kone som tilmed er gammel og affældig, og vi begge ved et alder, nemlig 70 år, så vores levnets Brød må vi så godt som Betle, så vi ved ikke vor levende råd med at prestere disse Skatter, beder om at deres Excellence, at han for Guds skyld ville kaste et nådige øjesøn på mig arme gamle stachel, og forhjælpe ham til for efterdags måtte vorde forskånes for dette. 10 Juli 1737.

244
Fra M Gertsen, Århus. Folke og Familie Skatsforpagteren Hr Rohdenborg kan vel ikke være ubekendt at Husmanden Michel Sørensen ej med Execution må belægges førend hans Excellence Hr Stiftbefalingsmanden ved resolution har udgjort om bemte Husmand bør betale Familie og Folkeskat, allerhelst siden han den 18 hujus sligt er forstandiget, og han endnu har denne indgivne klage med mere til erklæring.
25 Juli 1737.

2 bilag:

1) Uden dato og navn: Zidsel Michelsdatter udi Malling, Lam og aldeles Vanfør klager over Familieskats Forpagteren, og er på Vilhelmsborg Gods.

2) Uden dato og navn - til Kongelig Maytts Byfoged. På følgende Husmænds

ansøgning, nemlig:

1) Søren Jensen, befriet som afskediget fra Militie

2)Rasmus Kieldsen. Begge Husmænd i Malling, som Tjenestekarle, der har fæstet Huset.

3)Rasmus Knudsen

4) Anders Jensen, begge ej anført i Mandtallene.

5)Michel Sørensen, Snedker, bør svare af Håndværket, er modereret til 4 mk at betale.

6)Rasmus Andersen i Gjeding, Hiulmand er anført, men pardoneret for hans Alderdom.

7)Zidsel Michelsdatter i Malling, ej udi Mandtal.

8)Christen Andersen i Fulling [Fulden] Snedker, har beskaffenhed med Michel Sørensen, er alle Præsten hr Blix hans Husmænd.

Resolution: Efter indhentede erklæring er Søren Jensen i Malling [ikke anført mere].

245
Fra Anders Jensen, Tulstrup. Skriver jeg fattige gamle og affældige Mand er højligt årsaget at beklage sin nød for sin nådige Herre, idet han er antegnet til at give Folkeskat, men har et Hus i fæste som han svarer Skat og udgifter af, han har lagt sig i lang tid og er gammel og affældig, som slet intet kan give, beder om at blive forskånet for betaling. 29 Juni 1737.

246
Fra Hendrich Fisker, Velling. Han er Familie og Folkeskats Forpagteren Exeqveret [pantet] for betaling af Familieskat, men da han som en Udlænding, og forskrevet her ind i Danmark af Kongelig Maytts Kobbersmed Povel Batstyber på Brede Mannufactur i Sjælland og af hannem rekommanderet til Harlev Mølle her i Landet og videre derfra rekommanderet til Palle Møller på Nørre Mølle, og har arbejdet her i Danmark i 40 år og imidlertid været fra, efter de os på samme Værker forundte Privilegier for betaling af Familieskat samt alle andre Kongelige påbud, til nu sidst afvigte Påske 1737, da han formedelst alderdom og svaghed fik afsked fra Sr Palle Møller, i hvis tjeneste han har været i 30 år. For at fortjene Brødet i denne besværlige tid forpagtede han Harlev Mølles Manufactur hvor også hans 3 Sønner tjener, og da der ved samme Værk ikke var en lejlighed til nogen Husholdning, hvor samtlige være, hvorfor han måtte tage imod et lidet Hus på Landet, hvorefter han afkræves betaling af Familieskat, hvilket han uforgribeligt, mener at være fritaget for, både i henseende til de forhen givne privilegier til Værkerne og særdeles hans Maytts allernådigst seneste givne frihed af 7 September afvigte år som både befrier dem på Værkerne for Familieskat og Consumptionspenge, hvorfor han indflyr sagen til Stiftamtmandens videre behandling. 24 November 1737.

Notat: Forpagteren er Sr Ammersbøll, boende på Rask.

247
Fra B Bornemann m fl, Rente Kammeret. [5 sider]. Henviser til plakaten af 9 Maj sidst, hvori forpagtningen af Familie - Folke Skatten samt Consumptionen i årene 1734 - 1735 - 1736 har været udbudt i forpagtning, hvorefter forpagtningen af Familie og Folkeskatten for Caløe - Havreballegård og Stjernholms  er overladt til Sr Rohdenborg  som ved den i Århus afholdte auktion den 2 November, blev den højstbydende med 2460 rdr, der den 16 ditto er approberet af Kongen. Derefter under 5 punkter, betingelserne, exp den 5, der lyder, at dersom imod forhåbning Fjendtlig indfald, Pest eller anden smitsom sygdom /:Hvilket den allerhøjeste Gud nådelig ville afvende:/ skulle påkomme, da haver han sig derpå det Kongelige Rentekammer at anmelde til forventende ordre, hvorledes med denne forpagtning og oppebørsel da skal forholdes. 28 November 1733 [år bemærket].

Bilag: Uden dato og underskrift, angivelse af hvorledes budene er afgivet ved den afholdte Auktion, med angivelse af stederne Mariager By, Caløe, Havreballegård og Stjernholm. Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter. Skanderborg og Åkær Amter.

248
Fra Friderich Holmer, Odder - til Holck. Henviser modtagne ordre af 15 Juli, hvorefter han har føjet største anstalt til at indkassere pengene fra det lille Strøgods i Ning Herred som sorterer under Hads Herredsret, hvoraf skal betales til Karen Jensdatter af Åbyes underholdning og henrettelse. Men eftersom samme ordre også melder om betaling fra Proprietairerne og Præstegårde i Ning Herred, gør han opmærksom på, at dette Herred består af to Birker, hvorunder samme Herreds Præster sorterer, hvorfor han mener de må blive befriet for betaling etc
28 Juli 1737.

249
Fra Carsten Svanholm, Næsbyholm pr Ringsted. Siden han ved skrivelse af 1 Januar fra Hr Terchel Nissen, Sognepræst for Ormslev Menigheder til dette steds Sognepræst Mag Niels Plockerose i Næsby, har erfaret at en her fra Gården og i hans Herskabs Cammerherre von Plessens tjeneste, i Oktober 1735, på en utilbørlig måde, undveget Jægerdreng Anders Arentzen, er antaget som Lakaj hos hr Justitsråd Carisius på Constantinsborg, hvorefter der af vedkommende Sognepræst er forlangt Skudsmål af Hr Plockerose, hvorefter Drengen kunne antages til Guds Bord. Jvnf forordningerne om bortrømte personer, hvorefter Carisius på en ulovlig måde har antaget Drengen, bedes om Stiftamtmandens assistance til, at få Drengen arresteret indtil der kan findes lejlighed til hans afhentelse. 19 Februar 1737.

250
Fra C Charisius, Constantinsborg. Henviser til vedlagte regninger, over de omkostninger har haft på Delinqventen Karen Jensdatter, som blev henrettet sidst afvigte 10 Oktober, hvilket beløb Stiftamtmanden selv har befalet ham, at han skulle gøre forskud, hvorfor bedes om, at denne vil sørge for, at han får de udlagte penge igen. [Se følgende]. 17 Oktober 1736.

251
Fra E Holck, Århus - til Charicius. [Se forrige]. Den ulykkelige hændelse som i skrivelsen af 4 hujus, indberettes, at være sket i Åboe, nemlig at et Qvindfolk Karen Jensdatter, havde født et Pigebarn i Dølgsmål og ombragt dette, er ham meget ukært. Men at hun derfor er arresteret og bekendt er desto bedre, at hun kan lide for hendes synder. Bekostningen på hendes vagt og underholdning samt afstraffelse for hendes misgerning, må Justitsråden gøre forskud på, hvorefter det, når bevislig regning er modtaget, vil blive rapporteret på Havreballegårds Amt, jvnf rescript af 2 Marts 1736. Hvad Jords påkastelse på det ombragte Foster angår, så ser han ikke at det kan hindres, i henseende til det ulykkelige Foster ikke har ombragt sig selv. [Se næste]. 7 Maj 1736.

252
Fra C Charisius, Constantinsborg. [Se forrige]. Indberetning om en ulykkelig hændelse der er sket på Godset, hos Ridefogeden Jens Andersen i Åby, hvor en Tjenestepige Karen Jensdatter har født et Pigebarn, og så snart det er kommet til Verden, har hun efter egen tilståelse skåret dets Strube over, og lagt det i sit Klædeskrin, for at ville dølge Fødselen. Men som den gode Gud ser hen til at de skjulte dele af det som er gjort i mørket, skal komme for lyset, har det også behaget ham, at denne syndige gerning kom for dagens lys, på en underlig måde, hvilket vil ses af acten når sagen mod hende, som nu under bevogtning er her på Constantinsborg. Nævner her befaling til Herredsbønderne om dette, hvilket formentlig ikke vil være ret længe, da hun har bekendt sin synd. Håber i øvrigt at han må få de påløbende omkostninger refunderet når sagen er afsluttet. [Se næste]. 4 Maj 1736.

253
Fra C Charisius, Constantinsborg. [Se forrige]. Den i tidligere nævnte regning over de omkostninger der har været i forbindelse med sagen mod Karen Jensdatter fra Åby, som har født en pige i dølgsmål og derefter ombragt Barnet, hvorefter hun den 2 Maj blev arresteret og derefter den 10 Oktober blev Henrettet. Regningen under 10 punkter udgør i alt 68 rdr 2 mk 8 sk, hvoraf der under 1ste angives leje af Vogn som kørte hende til Hjemtinget 1ste gang 1 mk 8 sk. 2)Byens Tjener udi Århus for at gå til Tinget og spænde hende af Jernene 2 mk. 6) Niels Nielsen på Marselisborg for at udføre sagen ved Hjemtinget mod hende 8 rdr, og Mons Jørgen Olesen Borthuus? af Viby som hendes Forsvarer 4 rdr. 8) Bl Vognleje for at føre hende til Viborg, samme til 2 Karl som Vogtere. 10) Ridende Bud til Ålborg om Skarpretteren kunne fåes til den fastsatte tid 1 rdr 2 mk. Betaling til Skarpretteren for Executionen, forplejning og Vognleje 22 rdr 3 mk 12 sk. Kost for ham, Dreng og Hestefoder med Havre 1 rdr.  17 Oktober 1736.

2 bilag:

1)
Uden dato og navn, angivelse af Hartkorn i Amterne i forbindelse med udlægning af ovenstående omkostninger.

2)
Dateret 12 Februar 1737 uden afsender - til Herredsfoged J Mørch  i Holme, drejende sig om udlægning af de omkostninger der har været i forbindelse med Delinqventinden Karen Jensdatter, hvilke skal indsamles fra Havreballegårds Amt. Derefter mere om hvorledes dette skal ske.

254
Fra E Holck, Århus - til Herredsfogeden. Kladde hvorpå bl a nævnes en afbrændt Gård i Stjernholms Amt under BOler Gods. Derefter om en delinqventinde Mette Christensdatter af Tyrsteds Arrest, underholdning med videre, hvilke omkostninger skal indsamles af Stjernholms Amt, hvilke Herredsfogeden sammen med Sognefogderne må lade indkræve. Ingen dato 1737?.

Omslag: Notificationslister over afslåede eller udsatte ansøgninger 1737 for hele Stiftet.

255
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste på de fra Stiftet i afvigte December 1737 indkomne ansøgninger som ikke er bevilgede: 4 C 926 Peter Normand og Inger Møller af Randers, Guldsmede, om at de og ingen anden sig der af samme proffession må ernære eller nedsætte.
5 December 1737 herved er intet at gøre.  18 Januar 1738.

256
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i November indkomne ansøgninger: 4 B 606 Hans Rohdenborg og Jochum Rohdenborg af Horsens om at måtte blive befalet, hvem der skal antage sig Kirkens og de fattiges tarv, udi deres afgangne Svoger Diderich von Hams bo med videre. 4 November 1737 forbliver ved forrige resolution, hvorefter supplicanterne på deres eget ansvar og bekostning bør påtale sagen såfremt de derved skulle finde sig fornærmede. 10 December 1737.

257
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over der i Oktober indkomne ansøgninger: 4 C 464 Jens Rasmussen Søndergård og Hustru af Århus om Confirmation på det imellem dem oprettede Testamente. 10 Oktober 1737 herved er intet at gøre. 4 C 690 Horsens Byes Magistrat andrager at de ej af dennem, som bliver bevilget at hensidde i uskiftet Bo, nyder deres formentlig tilkommende salarium og beder, at om Søren Nielsen Tastebergs efterladte Enke, sådan hendes gørende ansøgning accorderes, hun da måtte befales til dennem, førend de skiftet fratræder, betaler deres salær. 24 Oktober 1737 herved er intet at gøre. 12 November 1737.

258
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i Juli indkomne ansøgninger:

4 B 55 Peder Låsbye, Borgmesler i Århus, om extensions befaling til Commissairerne udi hans opbuds bo, at påkende hans gørende Contraprætentioner til hans Creditorer. 3 Juli 1737 forbliver ved forrige resolution, at det ikke kunne bevilges.

4 C 10 Jørgen Brinck af Århus om privilegium at indrettet en Tobaks Fabrique i Randers By, og at ingen hannem derudi måtte præjudicere, eller anden Tobaks Spinder sig der nedsætte. 3 Juli 1737 herved er intet at gøre.

4 C 24 Anker Jensen Lange af Nørre Vissing, om at Confirmationen på hans Svoger Hr Frantz Knudsøn Blichfeld, forhen Sognepræst for Saal og Guløv [Sal og Gulev] Menigheder i Århus Stift, hans med hans Broder afg Hr Amdi Knudsen Blichfeldts efterladte Hustru Kirstine Jochumsdatter Low, oprettede forskrivelse, ej måtte strække sig videre end til de midler Sal Frands Knudsen Blichfeldt virkelig besad og var ejer af førend han ved døden afgik. 3 Juli 1737 forbliver ved det Confirmerede Testamente.

4 C 32 Herredsfoged Hans Wilsted af Schade [Skade] over Tyrsting Vrads Herreder, om at de i Herrederne værende Proprietairers Godser, som forhen haver været incorporeret under det Skanderborgske Rytterdistrikt ej derunder men til bemeldte hans Herred måtte henhøre og svare det hannem i så fald tilkommende Korn, eller og at han må blive befriet for de to tredie dele, som han af hans tjenestes indkomster må give til hans Formand i Embedet og han i det sted at tillægges en pension. 3 Juli 1737 herved er intet at gøre.

4 C 120 Peder Hansen Heide af Århus, om at han Broder hr Niels Hansen Hejde Sognepræst for Viby Menigheder, hans med hans Hustru oprettede Testamente, måtte komme til Supplicantens erklæring, førend confirmation derpå erholdes. 17 Juli 1737 forbliver ved det confirmerede Testamente.
17 August 1737.

259
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i Juni indkomne ansøgninger:
4 B 272 Landsdommer Envold Heug med flere Proprietairer om at Sinding By en gang om året, på første Mandag efter Michaeli, måtte holdes et Qvæg og Heste Marked med andet til Bondens husholdnings brug og fornødenhed med videre. 5 Juni 1737 det begierte Marked ved Sinding Bye kunne ikke bevilges. 6 Juli 1737.

260
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i Maj indkomne ansøgninger:
4 B 695 Dorthe afg Peder Andersens af Århus, om at Niels Warberg ej måtte udføre de mod hende til Højeste Ret indstævnte tvende sager, førend han for sagerne samt forvoldende omkostninger, stiller nøjagtig caution. 8 Maj 1737 forbliver ved Lands Lov og Ret.

4 B 701 Andreas Zimmermand, Bogbinder i Horsens om alene der i Byen at være Bogbinder der, samt at sælge alle slags Bøger og Almanakker, undtagen de ordinaire Markeds tider, da enhver at være tilladt uforment af hannem Bøger videre at falholde. 8 Maj 1737 kunne ikke bevilges.

4 B 719 Georg Sebastian Neuhaus, Medicus Provincialies i Århus Stift, om at nyde en liden vis årlig kendelse af Stiftet. 8 Maj 1737 hermed er intet at gøre efter forrige resolution.

4 B 606 Hans Rohdenborg og Jochum Rohdenborg af Horsens, i følge deres forrige udgivende andrager den formentlig urigtighed ved deres afg Svoger Diderich von Hams til hans Husholderske forfattede Testamente, og beder at hans efterladenskab måtte komme Kirken, Skolen og Byens fattige til bedste, eller og at det alt af Gejstlig og Verdslig Øvrighed på nøjeste efter deres forhen gjorte forslag, måtte blive undersøgt, med videre. 14 Maj 1737 henvises til ordinaire Lands Lov og Ret efter forrige resolution.

4 B 610 Mads Hansen Buchtrup af Ebeltoft, om at måtte hensidde i uskiftet Bo. 14 Maj 1737 udsættes indtil Supplicanten forskaffer den fraværende Søns tilståelse, at han dermed er tilfreds, eller og beviser at han er død.

4 B 490 Secreterer Johan Severin Benzon på Estvadgård om det hannem bevilgede Commissarium til 2de Commissairer som skulle undersøge den på hans Ladegård forøvede Mordbrand måtte hannem fri og uden betaling extraderes. 29 Maj 1737 kunne ikke bevilges.

4 B 823 Horsens Byes Magistrat om at Skifte Commissarierne udi Rasmus Jørgensen Wulfs Stervbo der i Byen eller og Enkemanden bemte Wulf måtte blive befalet at tilstille dennem den forlangede fuldkommen genpart af Skifteforretningen eller og at de må befries for ansvar i tiden med videre. 29 Maj 1737 henvises til Lands Lov og Ret. 11 Juni 1737.

Bilag: Dateret 25 Juni 1737 fra Holck, angående at han i den tilstillede liste for Maj finder Secreterer Severin Bentzon på Estvadgård, men da denne hører ikke under hans område, fremsendes den til videre foranstaltning.

261
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i April indsendte ansøgninger.

4 B 492 Johan Henrich Fryling af Skanderborg, om at han sig her i Danmark eller Norge, hvor han sig i en Købstad måtte ernære samt være befriet for at tage Borgerskab og svare Borgerlige tynge? ?+ og Consumption alene undtagen. 3 April 1737 forbliver ved forordningen om de aftachede Militaire.

4 B 447 Diderich von Ham af Horsens, om opreisning for den af ham besvangrede Maren Christensdatter som hans Forlovede, så at hun efter hans død måtte anses som hans Enke, hvorom bemeldte Maren Christensdatter og anholder. 17 April 1737 kunne ikke bevilges. [Se næste].

4 B 606 Hans Rohdenborg og Joachim Rohdenborg af Horsens, om at den Verdslige og Geistlige Øvrighed måtte blive befalet, at undersøge rigtigheden med et af deres Svoger afg Diderich Lambertsen von Ham til Maren Christensdatter udgivne Testamente såvel som og det af samme Qvindemenneske begangne Lejermål samt hendes omgang og levnets forhold med videre, og at de til dette at undersøge og examinere, allernådigst måtte blive befalet, derom at indsende deres forklaring til Hans Majts resolution. 13 April 1737 henvist til Lands Lov og Ret.
11 Maj 1737.

262
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i Marts måned indsendte ansøgninger:

4 B 320 Peder Låsbye Borgmester i Århus om tvende Commissarier Forvalter Thornsohn og Anders Attrup at indtræde til de hannem forhen beskikkede opbud Commissarier og uden ophold at tilendebringe Commissionen. 13 Marts forbliver ved de allernådigst forundte Commissarier og det allerede expederte Commissorium.

4 B 321 Rasmus Randlev, som tilligemed Borgmester Gylling er Commissarius udi Borgmester Låsbyes opbuds Bo, andrager at han ej kan fuldføre den ham befalede forretning, med mindre Borgmester Låsbye efter hans ansøgning bliver bevilget endnu en Commissarier. 13 Marts er afgjort under forrige 320.

4 B 91 Niels Langballe Krigsråd samt Vejer og Måler i Århus om befrielse for indkvartering af hans iboende Gård, og at blive godtgjort det som han allerede i så måder har betalt. 13 Marts kunne ikke bevilges.

4 B 101 Iver Knudsen af Horsens, som Oldermand for Skræder Lauget sammesteds om at det som allerede eller herefter passerer udi en sag mod Johan Peiter Spænger, hannem på slet Papir og uden betaling måtte meddeles og beskreven. 13 Marts kunne ikke bevilges.

4 B 219 Niels Thygesen på Mattrup, om at hans og andre Proprietairers Gods som forhen skal have henhørt under Tyrsting Herred igen måtte blive henlagt. 13 Marts herved er intet at gøre.

4 B 219? Niels Lauridsen Rømer af Århus, om Beneficium paupertatis udi en sag angl en af hannem til Casper Rich i Lybæk udgiven og siden forfalskede vexel Obligation på 300 rdr, eller og at General Fiscalen må blive befalet sagen at undersøge og udføre. 15 Marts på denne ublu supplicantes ubevislige andragende, er aldeles intet at reflectere og altså intet ved ansøgningen at gøre.

4 B 219?? Bemeldte Rømer udi en anden memorial anholder om Beneficium paupertatis for sig og Michel Anbæk udi alle deres hidindtil havende sager, imod alle vedkommende Rettens Betjenter, vidner og parter, eller og at General Fiscalen måtte befales sagerne at undersøge og udføre. 15 Mart på denne ublue supplicantes ubevislige andragende, er intet at reflectere, og altså ej heller noget ved ansøgningen at gøre.

4 A 975 Willum Deichman, Birkeskriver ved Dronningborg Birk, om tilladelse at reparerer og istandsætte Broen over Åen i Terp, imod at han og Hustru deres livstid, af de derover Rejsende noget vist at betales, og at Broen efter deres død måtte  blive betalt deres Arvinger efter uvillige Mænds sigelse. 27 Marts efter de af Amtmand Woyda anførte omstændigheder anses denne Bro at være ufornøden, og altså er intet ved ansøgningen at gøre.
12 April 1737.

263
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i Februar måned indkomne ansøgninger.

4 B 198 Thomas Mavors, Byfoged i Horsens, om Beneficium paupertatis udi en sag mod Oluf Bager der i Byen. 6 Februar kunne ikke bevilges.  9 Marts 1737.

264
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i Januar måned indkomne ansøgninger.

A 795 Søren Hansen med flere Bønder af Nødager om Beneficium paupertatis udi en mellem dem og Albøge Byes beboere med flere værende sag, såvel om af Supplicanterne for deres tilhørende skaldet Skov - næst?, opkastede grøft, den Contraparterne skal have sløjfet, som den omtvistede Ejendoms rettighed til samme. 16 Januar kunne ikke bevilges.

4 B 55 Peder Låsby Borgmester i Århus, om exensions befaling til Commissairerne udi hans opbuds Bo, at de tillige under et i opbuddet påkender hans imod de ind - og udenlandske Creditorer havende lovmæssige prætentioner og derefter med enhver af dem ligesom de får til gode at likvidere og af han effecter gør udlæg efter Loven. 16 Januar kunne ikke bevilges.

4 B 151 Ludvig Georg von Cøhlen Birkeskriver i det Skanderborgske Distrikt om at forrette Skrivertjenesten ved de udi Distriktet faldende Skifter, og derfor nyde den tilbørlig salarium efter Loven. 30 Januar forbliver ved Loven og forordningerne. 16 Februar 1737.

[Bilag se næste].

265
Fra Holstein, Cancelliet. [Indlagt som bilag i forrige]. Notificationsliste over de i December måned indkomne ansøgninger.

4 A 726 Anne Knudsdatter, Conseillet den 12 December afg Johan Henrich Conis af Århus, udsættes indtil samtlige Conis myndige Børn her om at hensidde uskiftet Bo, og siden skifte med Samfrænder, samtykker
12 Januar 1737.

Påtegnet: 15 Januar 1737 af Johanne Knudsdatter, siden en del af mine myndige Børn er langt fraværende og derfor megen tid ville bortgå førend jeg deres Consens kunne erlange, så vil jeg hel resolvere at lade ske Skifte og deling efter min sal Mand, hvilket underdanigst meldes til Deres Excellences nådige efterretning. Underskrives af mig som Lavværge Knus Johansen Conis.

Omslag: Indberetning om Kornbeholdninger for hele Stiftet.

266
Fra Peder Låsbye m fl, Århus Rådstue. Efter Holches befaling af 15 pasfoto blev samme dag 2 Borgere Michel Nielsen Møller og Søren Sommer ordineret til at omgå til alle Byens Købmænd, for at indhente deres skriftlige eller mundtlige tilkendegivende af deres beholdninger af alle slags Kornvarer.  6 April 1737.

267
Fra U C Müller, By og Rådstueskriver, Århus. [23 sider - se forrige]. Henviser til Stiftamtmandens ordre om, jvnf Rentekammerets skrivelse, at få indberetning om den i Byen værende beholdning af Korn og hvad man forventede at kunne afhænde, hvortil Søren Sommer og Michel Nielsen Møller, blev pålagt at indhente dette hos samtlige Købmænd. Derefter deres angivelse af vedkommendes navn, om der er nogen beholdning og hvorvidt noget kan afhændes.. 6 April 1737.

268
Fra Holstein m fl, Rente Kammeret. Eftersom man behøver at få underretning om hvad  der hos Købmændene og Borgerne i Købstæderne såvel som i Amterne findes af alle slags Kornvarer, der til forhandling kunne være i forråd, og ikke til udskibning og forhandling allerede er bestemt, samt også hvorledes der nu kunne skønnes om Rugsæden til forhåbentlig fremvækst. Stiftamtmanden anmodes om at lade foretage en sådan undersøgelse, med videre indberetning. 9 Marts 1737.

Påtegnet: 15 Marts af Holck samt under 28 Marts af Magistraten i Horsens, sidste med angivelse af de ønskede mængder.

269
Fra Ch Rud Rolich?, Ebeltoft. Extract af den hos Købmændene værende beholdning af Korn alt angivet i tdr. Hos: Isac Gøe 200 Rug 500 Malt. Jens Jensen Rhode 500 Rug 200 Byg 500 Malt 50 Boghvedegryn. Hans Rasmussen Buchtrup 230 Rug 50 Byg 150 Malt 30 Boghvedegryn. Michel Colding 60 Rug 50 Byg 100 Malt 20 Boghvedegryn. Peder Jensen Smith 50 Rug 40 Byg 100 Malt 20 Boghvedegryn. Christen Holm 150 Rug 40 Byg 40 Ærter 200 Malt 30 Boghvedegryn. 25 Marts 1737.

270
Fra Holstein m fl, Rentekammeret. Eftersom man behøver oplysning om hvor meget der af alle slags Kornvarer der for tiden findes hos Købmændene og Borgerne i Stiftet, som kan være i forråd og ikke til udskibning og forhandling allerede er bestemt, samt hvorledes der skønnes med hensyn til Rugsædens fremvækst, bedes dette indsendt. 9 Marts 1737.

Påtegnet: 15 Marts af Holck, og under andre datoer af forskellige steder, hvorunder svares på de stillede spørgsmål.

271
Fra Holstein m fl, Rentekammeret. Bilag som forrige, ang beholdningen af Korn m v.
9 Marts 1737.

Påtegnet: 15 Marts 1737 af Holck, og derefter under forskellige datoer af Købmænd i Mariager.

272
Fra H Drejer m fl, Randers. Extract af Randers Borgerskabs skriftlige angivelse af beholdningen af Kornvarer, der i alt udgør 821 tdr Rug 1666 Byg 425 Havre og 5230 Malt, hvilken er hvad der virkelig findes i Byen, men hvor meget der efter udskibning og enhvers consumering kan blive tilbage, eller til udskibning, det er såvel Borgerskabet som os umuligt at forklare, efterdi Borgerskabet ligesom de tid efter anden finder lejlighed og pris både udskiber og indkøber, så derover ingen vis slutning kan gøres. Exp Rasmus Broch 200 tdr Rug 300 Byg og 600 Malt. Skipper Hans Thomesen 4 Rug 10 Byg 15 Havre og 40 Malt. Skipper Hans Jensen 10 Rug 10 Byg 4 Havre og 60 Malt o s v. 20 Marts 1737.

273
Fra Holstein m fl, Rentekammeret. Skema som forrige, ang ønsket om indberetning af den nuværende beholdning af Korn.
9 Marts 1737.

Påtegnet: 15 Marts 1737 af Holch og derefter bl a fra Charisius, Constantinsborg, der kun har det behøvende tilbage, da det øvrige er solgt til Rådmand Thyge Kiærsgård i Århus.  Marselisborg, hvor det forholder sig på samme måde som under Constantinsborg. Lyngbygård på samme måde som fornævnte. Kærbygård hvorfra man også har solgt det Korn der kunne undværes, den nye Rugsæd tegner til at blive god.

274
Fra Folstein [Holstein?] m fl, Rentekammeret. Skrivelse som tidligere, ang ønsket om indberetning af Kornbeholdningen. 
9 Marts 1737.

Påtegnet: 15 Marts af Holch, og derefter af Rask, der angiver at man, udover et par hundrede tdr Havre, allerede har solgt og bortfør det der kunne undværes. Rugsæden tegner godt, og såfremt Nattefrosten ikke fortsætter, forhåbes en velsignet afgrøde. Bisgård der er en Bondegård med noget lidet Jordegods, hvor der i afvigte år er avlet så meget at der kan blive dette års føde. Rugsæden kan han ikke dømme om. Siden Klags Møller efter gjorte ophold har vægret sig at svare herpå, er dette videresendt til Urup, der angiver at der intet Korn er at sælge. Rugsæden ser Gud ske Lov endnu meget vel ud, så den efter Folks skøn kan blive god.

275
Fra Holstein m fl, Rentekammeret. Skema som tidligere, ang ønsket om indberetning af den værende Kornbeholdning.  9 Marts 1737.

Påtegnet: 15 Marts af Holck og derefter under forskellige datoer af Gårde under Bjerre og Hatting Herred.

276
Fra Holck, Århus?. Specification over hvad Kornvarer, som efter Rentekammerets forlangende, endnu er i behold i Stjernholms Amt, alt i tdr, nemlig Barritskov 50 Rug 50 Byg og 100 Havre. Ussinggård 100 Havre. Bygholm 100 Rug. Rask 200 Havre.  Ingen afsender og dato. 1737.

277
Fra Mathis ??, Mariager. Efter Stiftamtmandens ordre, har han indhentet oplysning om beholdningen af Korn hos Indbyggerne, jvnf vedlagte. Rugsæden ter sig Gud ske ære, vel så det lader sig anse lige så godt som næst afvigte år. 4 April 1737.

278
Fra Sommer, Bjerre. Henviser til vedlagte [ang Korn] hvorefter han håber at Stiftamtmandens bydende er efterlevet. 6 April 1737.

279

Fra Frederich, Holmer, Odder. Henviser til modtagne ordre om, at han hos Proprietairerne i Ning Herred, skulle indhente deres betragtninger om Rugsædens fremvækst, hvilket han vel burde efterkomme, men ingen af disse sorterer under Hads Herreds Ret, men kun nogle få Bønder som hører under Domkirken og Gejstligheden i Århus, hvorefter de to Birkedommere i Hads Herred bedst kan indberette om det forlangte.
18 Marts 1737.

Omslag: Bøder til Justitskassen angående for hele Stiftet.

280
Fra Holstein m fl, Cancelliet. Da Byfogederne i Randers, Horsens og Mariager efter forordningen om hvad der i deres områder er tilfaldet Justitskassen, to gange om året skulle indsende en sådan opgørelse,, hvilket endnu ikke er sket, anmodes Stiftamtmanden om, at sørge for forordningen og angivne rescript bliver overholdt.
8 Januar 1737.

281
Fra M Gertsen, Århus. I Juli termin er der til Stiftamtmanden, indleveret følgende penge, som Justitskassen, efter forordningen tilkommer, nemlig for en skifte behandling efter Niels Christoffersens Hustru Karen Christensdatter i Kjørup By, under Urup 6 sk. For samme efter afg Hr Bertel Baj, 11 ark i alt 66 sk. For skiftebehandling efter afg Hr Christoffer Bøg 15 1/2 ark i alt 93 sk. 15 Juli 1737.

282
Fra Holstein, Cancelliet. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 15 hujus, over hvad der til dato er indkommet fra de Gejstlige Retter i Stiftet, Justitskassens indtægter. Nævner videre at nogle af Betjentene, enten af uvillighed eller uvidenhed, ikke overholder det fastsatte tidspunkt for indbetaling til Justitskassen af der i årets løb er indkommet ved deres Retter. 26 Januar 1737.

283
Fra Holstein, Cancelliet. I sidst afholdte Højesterets 2den session, findes af de fra Justits Sekretæren indsendte Extract Domme, over de Bøder der i samme ret er dømte til betaling, nemlig Magister Søren Glud, Sognepræst til Kattrup 5 rdr, jvnf vedlagte regning, som Stiftamtmanden bedes sørge for at få indkasseret hos Debitor, og derefter videresende til Cancelliet.  19 Februar 1737.

Bilag: Dateret 19 Februar 1737 fra Wartberg, nævnte regning til Søren Glud, i forbindelse med sagen mellem ham og Jens Pedersen samt Peder Andersen på den anden side, der ved Dommen i Højesteret Løverdagen den 20 Oktober 1736  blev dømt til betaling af 5 rdr.

284
Fra N J Rømer m fl, Stervboen i Ørum Præstegård. Angivelse af hvad der, jvnf forordningen af 23 December 1735, under vedkommende Provst, er indkommet til Justitskassen. Nævner derefter skifte efter Bertel Bay, Ørum - Daugård 4 mk 2 sk.  11 Juli 1737.

285
Fra I Cappell, Ørum Præstegård. Opgørelse over det der er forfaldet til Justitskassen ved den Gejstlige Ret i Nørre Herred indtil 14 Juli d s. Skifte efter Anders Vedel på Anholt, 1 rdr, Winther Grenå 1 mk 8 sk, hvilket kan attesteres. 29 November 1737.

286
Fra Th Mavors og Kragh, Horsens. Indberetter at der ikke er faldet Bøder til Bytinget, hvoraf skal svares til Justitskassen.
5 Juli 1737.

287
Fra E Såbye, Skanderborg Ladegård. Indberetning om et skiftebrev der er forrettet i Tamdrup Sogn, Kjørup By, der er på et ark mere end den seneste forordning tillader at oppebære fulde Skriverpenge for efter loven, følger her 6 sk for det syvende ark. 3 Juni 1737.

288
Fra P Glud, Glud Præstegård. Indberetter at der jvnf forordningen, skal betales  4 mk 2 sk fra den Gejstlige ret til Justitskassen.
12 Juli 1737.

289
Fra M Gertsen, Århus. Han har i Stiftamtmandens fraværelse, åbnet Provstens [navn ikke ang] skrivelse, hvori fandtes 70 sk for en skiftehandling efter af Hr Bertel Bay, der skal være udstedt på 17 ark, hvoraf Justitskassens, når de 6 ark er fratrukken, blev 66 sk, hvorfor der begæres kvittering. Men Deres Welærwærdighed ser vel af forordningens 8 art at ingen anden kvittering end sådan som tegnes på acten kan udstedes, såvel som og at Acten eller genparten skal forevises. Thi vil slig forevisning blive fornøden, inden disse 66 sk kan indføres blandt andre slige penge, eller leveres i Amtstuen, ligesom og de til overværende fire skilling her indlagt følger tilbage. 
23 Juli 1737.

290
Fra Holstein, Cancelliet. De Mulcter som er tilfaldet Justitskassen fra Personer i Århus Stift, ved de senest holdte sessioner i Højeste Ret kan ses af vedlagte, hvorefter fremsendes special regning for den enkelte, som Stiftamtmanden bedes sørge for vedkommende betaler. 30 Juli 1737.

3 bilag:

1) Dateret 25 Maj 1737 fra Wartberg, Kongelig Mayts Arkiv Sekretær, Cancelliet, kvittering for modtagelse af 6 mk 10 sk for året 1736 vedrørende den Gejstlige Ret.

2) Samme dato og afsender, kvittering for modtagelsen af 3 rdr vedrørende Tamper Retten.

3) Dateret 30 Juli fra Wartberg, ang Rådmand Anders Stæhr der som Commissarius i sagen mellem Sekretær Johan Severin Bentzon og afg Peder Andersens Efterleverske, ved Højesteret den 1 Maj 1737, blev tildømt at betale 8 rdr til Justitskassen. På samme kvittering af Peter Panck, til Stæhr.

291
Fra ??, Cancelliet. Specification over en del bøder, som tilkommer Justitskassen, efter seneste i Højeste Ret afsagte domme:

1) Århus Magistrat efter Dom af 16 Marts 1737 - 5 rdr.

2) Do efter Dom af 21 Marts 20 rdr.

3) Hans Rosborg efter Dom af 12 Marts 24 rdr

4) Do efter Som af 14 Marts 29 rdr.

5) Forvalter Hans Thornsen efter Dom af 16 Marts 15 rdr.

6) Niels Warberg efter Dom af 21 Marts 24 rdr.

7) Rådmand Stæhr 8 rdr.

8) Procurator Bertel Fædder 8 rdr.

30 Juli 1737.

292
Fra Holstein, Cancelliet. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af 12 pasfoto, ang en person Mathias Brun, som ved en Højesterets Dom er dømt til betaling af 24 rdr til Justitskassen, i hvilken skrivelse anmeldes at denne ikke bor i Århus men under Viborg Stift, hvorfra Stiftamtmand Gyldencrone har meddelt, at Brun har betalt beløbet. Derefter nævnes mere om hvad der skal betales fra de Gejstlige Retter, hvorunder nævnes 4 mk fra Provstemode Retten og 2 mk 10 sk for et Skiftebrev efter Præsten Hr Søren Bagges Hustru. 
7 Maj 1737.

293
Fra E Holck, Århus - til Gyldencrone. Henviser til en skrivelse fra Holstein af 6 hujus samt medfølgende ekstrakt af Højesterets Domprotokol, hvori bl a nævnes en Mathias Brun fra Daubjerg, som skal betale 24 rdr, gøres opmærksom, at stedet er under Viborg Stift. 
12 April 1737.

Bilag: Dateret 12 April 1737 fra E Holck til Holstein, henviser til skrivelse af 6 hujus, ang samme Mathias Brun, som skal opholde sig under Viborg Stift.

294
Fra Wartberg, Cancelliet. Kopi af Højesterets Domprotokol, hvoraf ses at Mathias Brun i Daubjerg, i sagen mellem ham og Hans Rosborg, hvor Brun ved Dom den 1 Oktober 1736 blev dømt til at betale 24 rdr til Justitskassen. 6 April 1737.

2 bilag:

1) Dateret 6 April 1737, om samme regning, hvori angives at grunden til den først fremsendes nu, er at man ikke har kunnet opspørge hvor han opholder sig..

2) Dateret 20 April 1737 fra Gyldencrone, Vilhelmsborg, ang de 24 rdr som Mathias Brun skal betale, hvorefter bekræftes at samme er betalt.

295
Fra Holstein, Cancelliet. Henviser til meget ærede skrivelse af 20 September, hvoraf han erfarer at Stiftamtmanden for længst har ladet vedkommende under Århus Stift, der ved Højesteret var dømt til betaling til Justitskassen, tilstille de udsendte regninger og tilholdte dem at betale samme på nærmeste Amtstue. Ligeledes har han fornemmet at af de 24 rdr som Niels Warberg skulle betale, kan der intet forventes, da han skal være død i stor armod, uden at efterlade sig noget. Eftersom kun Borgmester Basballe har indfundet sig med betaling, må Holck erindre vedkommende om betalingen, hvad angår Niels Warbergs, da får denne fordring, efter gjorte forklaring, blive en restanze for Justitskassen og derved have sit forblivende. 8 Oktober 1737.

296
Fra P Hygum, Århus. Angivelse af hvad han som Notarius p t ved Capitlet her i Århus er leveret for Stævninger hvis beløb tilkommer Justitskassen, nemlig

1) Jens Nielsen contra Maren Andersdatter 2 mk

2) Rasmus Nielsen contra Inger Jensdatter 2 mk

3) Thomas Jensen contra Sidsel Christensdatter 2 mk, i alt en rdr hvilket beløb afleveres til Stiftamtmandens videre foranstaltning.

19 December 1737.

297
Fra Wartberg, Cancelliet. Trykt formular - kvittering til Holck for betalingen af de penge som tilkommer Justitskassen for tiden 14 Januar til 14 Juli udgørende 1 rdr 69 sk. 28 September 1737.

298
Fra Holstein, Cancelliet. Henviser til skrivelse af 19 næstafvigte, med indlagte 4 Amtskvitteringer over betalte Justitskasse Penge efter Højesterets Domme, for hvilke følger Arkiv Sekretærens contra bevis til hver Debitor. Resterer endnu 5 rdr fra Århus Magistrat, jvnf Dom af 16 Marts indeværende år, i sagen mellem dem og Søren Clausen Trane samt Michel Nielsen Muller. De i samme sag interesserede har været Borgmester Basballe, Rådmændene Søren Jensen og Søren Michelsen Gylling, samt afgangen Borgmester Eggers arvinger. Nævner Procurator Bertel Fædders regning på de 8 rdr han skulle betale, er først for nogle dage siden af Regimentskvartermester Thygesen indfriet. 
3 December 1737.

299
Fra Holstein, Cancelliet. Eftersom der til dato ikke er indkommen nogen opgørelse fra Retterne i Århus, Randers og Mariager, ej heller fra Magistraten og Bytinget i Horsens, ang hvad der tilkommer Justitskassen i 1ste termin nemlig far 14 Januar til 14 Juli, bedes samme erindret om det manglende. 31 December 1737.

Omslag: Gen Land Oeconomie og Commerce Coll Breve med tilhørende indberetninger for hele Amtet.

300
Fra Benzon m fl, Coll. Eftersom de til Kogens tjeneste behøver tilforladelig efterretning om hvad prisen er på hvert salgs fremmed Tømmer og Brændeved årligt har været i sidst afvigte 3 år, fra hver af de 3 Købstæder hvortil der har været Sejlads, så udbedes forklaring om samme fra Stiftamtmanden. 2 November 1737.

301 Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til modtagne missive, ang prisen på fremmed Tømmer og Brændeved, hvortil svares at til denne lille Købstad, er der ikke i hans tid indkommet noget sådant, men her fra og til København hensejles årligt en temmelig del Bøgebrænde, og de få Skibe som undertiden kan gøre 1 a 2 rejser til Norge hjemfører da kun lidt Fyrtømmer og Fyrbrænde, som han ikke ved om dette kan henregnes til fremmed Tømmer, efterdi det føres fra Hans Mayts Rige til et andet. 13 November 1737.

302
Fra E Holck, Århus. Henviser til modtagne skrivelse ang prisen på fremmed Tømmer og Brændeved, hvorom Byfogeden haver at indsende speciel forklaring.  5 November 1737.

Påtegnet: 9 November m fl datoer fra forskellige i Ebeltoft.

303
Fra Bredahl m fl, Randers Rådstue. Henviser til modtagne skrivelse, ang prisen på fremmed Tømmer og Brændeved i de sidste 3 år. Derefter under - 7 punkter - angivelse af samme, exp: 12 a 13 alen eller Sedlands [Sjællansk] lange har i bemte tid kostet, efter dets bonitet fra 10 - 11 til 12 a 13 rdr Tyltet o s v.  21 November 1737.

304
Fra Mathias ??, Mariager. Angivelse af, hvad priserne på fremmed - dog fra Norge - Tømmer i de sidste 3 år har været. Exp: 1 stk 30 fods Bjælke 1 rdr 1 mk o s v. 17 November 1737.

305
Fra Peder Låsbye m fl, Århus Rådstue. [7 sider]. I underdanigst efterlevelse af Stiftamtmandens befaling under 5 November, har 2 Borgere omgået til alle de Trassieqverende her i Byen, for at indhente deres tilforladelige skriftlige eller mundtlige efterretning om hvad priserne har været på alle slags fremmed Tømmer og Brændeved i de sidste 3 år. Derefter besvarelse af pågældende, exp J P Westergård, Søren Olufsen, Mads Galten angiver bl a at han har hjemført en liden del Ege Planker fra Danzig, som han mener ved tid og lejlighed at kunne afsætte, nemlig for en alen 4 toms planke 24 sk, 1 alen 3 toms do 20 sk etc. 9 December 1737.

306
Fra N Lunde, Tirsbæk. Takker underdanigst for modtagne, og fortsætter at siden han har flyttet sin bopæl til Salling, under Skivehus Amt, har han ladet deklarere det lille indskud til Silke og Uldne varers Magasin efter sin lejlighed, der i denne tid er temmelig vidtløftig, eftersom der i disse besværlige pengetider og stor misvækst, udfordres mere til assistance end Godset kan indbringe, således han ikke kan vise den underdanige nidkærhed som man hjertelig ønskede. 9 December 1737.

307
Fra Schulin m fl, Collegiet. Efter Kongens vilje behøver de nærmere efterretninger angående de indenlandske fabrikerede Uldne varer, hvorfor ønskes oplysning fra vedkommende  om hvor mange alen fri Klæde, samt til hvilken pris Skolebetjentene og diciplerne i de publiqve Skoler i Århus Stift, årligt efter fundatsen er tillagt eller måtte behøve, og hvor samme plejer at blive indkøbt. Ønsker desuden prøver af klædesorterne, til desto bedre efterretning om boniteten. [Dato mangler]. September 1737

308
Fra L v Woyda, Skanderborg. Fremsender hermed en angivelse af hvem der under hans Amter, har erklæret sig villige til at indskyde noget til Magasinet for fremstilling af indenlandske Klæde.  25 November 1737.

309
Fra Christian den 6, Fredensborg. [Kopi]. Wor gunst til forn, Wi tilskikker dig herwed wores allernådigste forordning af dags dato, hvoraf de allerunderdanigst erfarer at ligesom wi for at åbne wejen til den behøvende Debit på de indenlandz Fabrikerede varer allernådigst have anordnet at enhver der af vores kasse nyder årlig over 50 rdr Gage eller Pension hvad heller de ere af den Civile Etat eller af den Militaire fra General Staben til wirkelige Obrist Liutnanter inclusive der af 10 Pro Centum udi et år, nemlig halwparten til ultimum Decembris førstkommende og halwparten til ultimum Juni nest efter skulle kortes, som et forskud til den fornødne fond for det omrørte Almindelige Magazin etc.  26 August 1737.

Påtegnet: 10 September 1737 om kopi af Holck, derefter af Woyda. Høeg i Skanderborg tegner sig for 8 rdr. G Kirstine sal Müllers, kan ikke tegne sig for noget. Hierznach, Blegind - Hørning, heller ikke, bl a grundet 2 gange Ildebrand for 5 år siden, skrøbelighed og alderdom, heller ingen i Sognet. J Peerstrup, Adslev og Mesing heller ingen, hvilket også gælder Dover og Veng, att Niels Friis Müller.

310
Fra Christian den 6te, Fredensborg. Som forrige angående oprettelsen af en Magasin for fremstilling af indenlandske varer.
26 August 1737.

Påtegnet: 17 September 1737 af Woyda, og derefter af Steenstrup, Torrild og Vedslet, Kragballe, Odder m fl.

311

Fra Christian den 6te, Fredensborg. Skrivelse som tidligere, angående oprettelsen af et Magasin for fremstilling af indenlandske varer. 26 August 1737.

Påtegnet: 10 September 1737 af Holck, der efter af Woyda og Præsterne i Harlev, Framlev, Borum, Lyngby, Skivholme, Skovby, Sjelle, Skjørring, Låsby, Storring, Stier og Galten.

312
Fra L v Woyda, Skanderborg. Fortegnelse over dem der i Skanderborg og Åkær Amter, efter Kongelig befaling af 26 August, og til dem der efter udgangne omgangs Breve har ladet sig tegne for et beløb til det påtænkte Magasin i København for indenlandske varer. 1. Rangs personerne: Efter at omgangs brevet for Vor Herred af Provsten Assessor Glud i Kattrup, da det var ankommet til ham, var blevet indeholdt [tilbageholdt] og ej ved nogen middel fra denne fortrædelige Mand var at få tilbage, og man følgelig nu heller ikke ved om nogle af Præsterne i Herredet kan have lyst til at forskyde noget til dette gode værk, har Woyda udfærdiget et andet Brev, og efter det har været på Stensballegård, som påtegnigen no et udviser, har Frue Gehejmerådinde Kragh erklæret at hun vil betale i alt 30 rdr. Videre påtegning om 20 rdr fra Frue Obrist Rosenørn, 15 rdr efter mundtlig tilsagn fra Capitain Grabow, 20 fra Assessor Muhle, Serridslevgård, 10 rdr fra Hans Christensen, Tyrrestrup, 5 rdr fra Christen Berntsen, Handsted Hougård, 4 rdr fra Niels Thygesen, Mattrup, 10 rdr fra Provst Mouritz Mejer, Tyrsting, 6 rdr fra Mag Erich Kier, Sognepræst til Tønning og Træden, 6 rdr fra Sognepræst Friderich Hansen, Sønder Vissing, Voerladegård. Efter omgangsbrev i Hjelmslev Herred, har Slotspræsten Christen Høgh udlovet 8 rdr, samlet beløb 134 rdr.
23 November 1737.

313
Fra H M Bornemann, Sl Rosenørns, Åkær - til Woyda. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares at der har været et cirkular Brev hos Provsten og Præsterne her i Herredet, men da hun ventede samme til Proprietairerne fra Amtmanden, om oprettelsen af et Magasin for fremstilling af indenlandske varer, har hun ladet sit svar vente. Vil tegne sig for 20 rdr. 15 November 1737.

314
Fra Christian den 6te, Fredensborg. Bilag som tidligere, angående ønsket om tegning for en vis sum til oprettelsen af et Magasin i København til fremstilling af indenlandske varer.  26 August 1737.

Påtegnet: 10 September 1737 af Holck, Århus og derefter af Woyda, P Møller, Møllersdal m fl.

315
Fra Christian den 6te, Fredensborg. Bilag som forrige, angående oprettelsen af et Magasin i København for fremstilling af indenlandske varer.  26 August 1737.

Påtegnet: 10 September af Holck og derefter af Woyda m fl.

316
Fra Christian den 6te, Fredensborg. Bilag som forrige, angående oprettelsen af et Magasin for fremstilling af indenlandske varer.
26 August 1737.

Påtegnet: 10 September 1737 af Holck, og derefter af Woyda m fl.

317
Fra E Kragh Sl B Kragh, Stensballegård. I hendes fraværelse er der indløbet et omgangsbrev til Proprietairerne i Vor Herred, angående oprettelse af et Magasin i København for fremstilling af indenlandske varer. Hun vil gerne indskyde 30 rdr til dette. 19 November 1737.

318
Fra Hans Christensen, Tyrrestrup. Henviser til Kongelig forordning, angående oprettelsen af et Magasin, hvortil man ønsker oplyst hvor meget enhver vil tegne sig for, hvorefter han fortsætter, at så i hvorvel der er s besværlige penge tider, som nogen tid haver været, hvilket enhver som har udgifter, må tilstå, så erbyder han sig til at forskyde 10 rdr til sammes oprettelse, hvilket han underdanig beder Woyda om at indberette. 21 November 1737.

319
Fra E Holck, Århus. Designation over hvad forskud efterskrevne i Århus Stift, har erklæret, i allerunderdanigst følge af det til ham allernådigste rescript dat 26 August, til det for indenlands fabrikerede varer, oprettede almindelige Magasin. Derefter navne på vedkommende og det tilbudte beløb, exp. Fru Grevinde Scheel til Estrup etc 100 rdr. Udover Proprietairer, Provster, Præster og andre standspersoner, ses også andre, exp. Dorthe afg Peder Andersens i Århus 10 rdr, Claus Cortsen, Horsens 12 rdr, Adam Helms 5 rdr. I Ebeltoft Mads Hansen Buchtrup 2 rdr, Michel Pedersen 1 rdr. Grenå: Svend Pedersen 4 rdr etc. 13 December 1737.

320
Fra Christian den 6te, Fredensborg. Bilag som tidligere, angående oprettelsen af et Magasin for fremstilling af indenlandske varer.
26 August 1737.

Påtegnet: 10 September af Holck m fl, angående hvorvidt man ønsker at tegne sig for noget beløb til oprettelsen af samme.

Bilag: Dateret 25 November 1737 fra Frue Brocktorf, Bygholm, der tegner sig for 30 rdr.

321
Fra Christian den 6te, Fredensborg. 3 enslydende bilag som tidligere, angående oprettelse af et Magasin i København for fremstilling af indenlandske varer. 26 August 1737.

Påtegnet: 10 September af Holch m fl.

322
Fra Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til cirkular brev angående oprettelsen af et Magasin i København for fremstilling af indenlandske varer. Henviser til vedlagte angivelse over de der har tegnet sig for et indskud til Magasinets oprettelse. 3 Oktober 1737.

Bilag: Nævnte fortegnelse.

323
Fra Christian den 6te, Fredensborg. 3 enslydende bilag, angående oprettelsen af et Magasin i København for fremstilling af indenlandske varer. 26 August 1737.

Påtegnet: 9 September af Holck m fl, med angivelse af om man tegne sig for et indskud til sammes oprettelse.

2 bilag:

1) Dateret 23 September fra Frue Scheel, Estrup, der tegner sig for 100 rdr.

2) Dateret 28 September fra P Fogh, Ryomgård, der tegner sig for 50 rdr.

324
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til Kongelig rescript af 26 August, angående oprettelsen af et Manufactur Magasin i København, hvortil ønskes tegning af indskud. Han har udsendt et cirkular brev om samme, men en del har været sendrægtige med svar, og andre ikke har svaret, har han fundet det mere rigtig at sende vedlagte kopi med sit cirkulair brev. 16 November 1737.

4 bilag:

1) Dateret 23 November fra D Trappaud, Søbygård - til Holck, hvor bl a nævnes hans skrivelse til Rewentlow på Clausholm, ang nævnte Magasin, henviser til dennes svar.

2) Dateret 18 November fra Rewentlow, Clausholm [på Tysk] angående oprettelsen af et Magasin.

3) Dateret 16 November 1737 fra D Trappaud, Søbygård. Angivelse af hvem der har villet tegne sig for et indskud til oprettelsen af et Manufactur Magasin i København, samt det tilbudte beløb.

325
Fra Peder Låsbye m fl, Århus Rådstue. Henviser til modtagelsen af en Kongelig befaling der hermed returneres, med deres egen påtegning om hvad man vil indskyde til oprettelsen af et Klæde Magasin, hvilket beløb udgør 140 rdr af de Caracterede og 310 rdr af andre af Byens indvånere i alt 450 rdr. Så er der også for en del, som man har syntes at have evne, og derfor blevet besøgt, deres gensvar vedtegnet, som alt underdanigst insinueres. 7 Oktober 1737.

Bilag:
Dateret 16 August 1737 fra Christian den 6te, tidligere nævnte skrivelse om oprettelsen af et Magasin for indenlandske varer. Påtegnet af Holck m fl. Exp: Byfoged Oluf Løcke sagde siden hans lejlighed hertil ikke er så god som hans vilje så beder han at blive excusseret. Madame Bages ønskede hun dertil hafde så god lejlighed som vilje. Jens og Thomas Thomassønner sagde deres vilkår var ikke dertil. Jørgen Rasmussen svarede han lejlighed til dette indskud ei er så tilstrækkelig som hans allerunderdanigste vilje.

326
Fra Th Panck, m fl, Horsens. Henviser til vedlagte genpart af Kongelig befaling, angående oprettelse af et Magasin for fremstilling af indenlandske varer, hvilket man har bekendtgjort for Byens indvånere.  30 September 1737.

Bilag: Dateret 26 August fra Christian den 6te, ang nævnte indskud til et Magasin. Påtegnet af Holck og derefter angivelse af hvem der er blevet besøgt, angående tegning af et indskud til samme, og endelig påtegning om hvem, og hvor meget vedkommende vil indskyde. Exp: Adam Helms tegner sig for 5 rdr.

327
Fra Christian den 6te, Fredensborg. Skrivelse som tidligere, angående oprettelsen af et Manufactur til fremstilling af indenlandske varer.
26 August 1737.

Påtegnet: 9 September af Holck og derefter af forskellige, med angivelse af hvad man vil tegne sig for.

328
Fra Chr Rud  Redz?, Ebeltoft. Henviser til vedlagte bilag fra Kongen, angående indskud til oprettelse af et Magasin for fremstilling af indenlandske varer. 14 November 1737.

Bilag:
Nævnte skrivelse med påtegning om hvem og hvad man vil indskyde til oprettelsen af Magasinet.

329
Fra Christian den 6te, Fredensborg. Skrivelse som tidligere, angående oprettelse af et Manufaktur for fremstilling af indenlandske varer.
26 August 1737.

Påtegnet: 10 September af Holck og derefter af flere, med angivelse af hvad man evt. vil indskyde.

330
Fra Giørding, Mariager. Henviser til vedlagte skrivelse, ang oprettelse af et Magasin for fremstilling af indenlandske varer. Angiver at man i disse besværlige tider ikke kan tegne sig for noget indskud. 16 September 1737.

Bilag: Nævnte skrivelse påtegnet af Holck.

331
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til modtagelsen af kopi af Kongelig skrivelse, angående oprettelse af et Manufaktur i København, hvilket han efter Stiftamtmandens ordre, har tilstillet Borgerskabet og andre her i Byen, og desuden selv talt med dem, så mange som han ved der har nogenlunde evne til at gøre noget forskud, men der er kun få, som har villet indskyde, som nådigst fornemmes af indlagte.
25 September 1737.

332
Fra Hans Justsen, Skanderborg. Henviser til vedlagte rescript angående oprettelse af et Manufactur for fremstilling af indenlandske varer, som han har bekendtgjort for vedkommende i Byen, om hvorvidt man ville indskyde til oprettelsen af et sådant. Derefter angivelse af dette: Generalmajorinde Samitzis der tegner sig for 40 rdr, Obristinde Brokdorf for 20 rdr, Krigsråd Gyberg for 24 rdr og Peder Helms for 4 rdr.
3 Oktober 1737.

Bilag:
Nævnte skrivelse fra Kongen, med påtegning om indskud.

333
Fra J Ocksen, Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 7 hujus, der bl a, drejer sig om, at man i forbindelse, med de mange skrivelser om oprettelsen af et Manufactur til fremstilling af indenlandsk Klæde, ønsker oplysning om, hvad der anvendes ved Skolerne, og til hvilken pris dette indkøbes. Hvorpå svares, at der ikke findes noget Klæde af Skolens beneficies eller fundatser her i Århus Stift, enten Skole Betjente eller Dicipler at være tillagt, men de få og små Legater og Fundatser som i Stiftskisten findes består af Capitaler, som er den ene eller anden Skole tillagt, hvoraf den årlige rente bliver anvendt til at købe Vadmel for sine fattige Diciple, samt Lærred til deres Skjorter så også Sko og Strømper så vidt samme Rente kan tilstrække. Samme Vadmel købes for 10 a 12 sk pr alen. Hvad Klæde angår som Skolebetjentene til deres Kæder kunne behøve og selv skaffer, køber de i Kramboden, hvor de kan få det for bedste pris, og de andre Diciple, hjælper sig bl a med andre hjemmegjorte varer, som de bedst kan formå at købe, eller deres Forældre kan give dem. 13 September 1737.

334
Fra Schulin m fl, Commerce Coll. [2 enslydende bilag]. Da det er blevet dem forebragt at en anselig mængde saltet Oksekød fra Jylland årligt kunne afsættes til de Amerikanske Kolonier, og det synes, at sådan leverance, når der kunne træffes fordelagtige conditioner på de sælgendes side, kunne være fordelagtig for Landet, i henseende til den ringe afgang det i disse tider har med salget af Øxen [Stude]. Men forinden man kan forhandle nærmere med køberne, behøves underretning om, hvor stort et kvantum af godt fedt Oksekød, en eller anden Proprietair eller Købmand i Århus Stift vil påtage sig at levere i Århus By til den købende eller hans Commissair, og til hvilken pris en tønde sådant Kød på 10 lu [lispund] vil kunne leveres, når Kødet er hugget i små stykker, på hver 6 a 7 pind, og det /: efter at Hals og Skanker, tilligemed Marven af Ryggen og Benene er frataget:/ tvende gange med Spansk Salt er blevet saltet, nemlig først i et aparte Kar hvor det skulle ligge i 6 Nætter og Dage og siden udi Tønderne med nyt Salt og Lage nedlagt, således at det uden bedærvelse på så lange og varme Rejser kunne conserveres. Altså ville Stiftamtmanden behage os herom udførlig efterretning, med påført betænkning det snareste ske kan at indsende. 23 Februar 1737.

335
Fra Jens Andersen Muller, Mads Galten, Niels Stauning m fl - til Borgmesteren m v.  Henviser til modtagne kopi af Commerce Col skrivelse af 23 Februar der på Rådstuen er blevet oplæst for dem, ang muligt salg af Saltet Oksekød til de Amerikanske Colonier. Man har derefter talt med en del af Borgerne i Byen om denne leverance, hvorefter der svares, at en sådan leverance ikke kan ske af dem, først fordi Stude og andet Fæmon skulle købes af Proprietairerne, vel muligt i dyrhed, det heromkring faldende, falder magert, andet og Penge til indkøb fattes de alle, hvilket de ikke ville efterlade at indberette som med al hørsomhed og respekt lever. Signeret.  18 Marts 1737.

Påtegnet: Fra Commerceråd Ole Olesen er resolveret således: Så vidt mig angår kan jeg ej forskaffe noget Kød, thi den liden Gård jeg ejer, er der ikke andet ved end nogle Køer som er magre, og ej er tjenlige til at slagte.

336
Fra Mathis ??, Mariager. Henviser til modtagne skrivelse, ang levering af Saltet Oksekød til de Amerikanske Colonier. Håber ikke at han kommer i unåde fordi han ikke har indsendt besvarelse om dette, hvilket han henviser til, er sket til Stiftamtmandens daværende Fuldmægtig nu sal Christen Vos, nemlig at ingen i distriktet vil påtage sig en sådan levering. 3 April 1737.

Bilag:
Dateret 23 Februar fra Commerce Coll, med påtegning af Holck, om nævnte levering af Kød.

337
Fra L v Woyda, Skanderborg. Fremsender hermed svaret fra Proprietairerne i hans Amter, angående levering af saltet Oksekød til de Amerikanske Colonier. 30 Marts 1737.

338
Fra Schulin m fl, Commerce Coll. Skrivelse som tidligere angivet, angående mulig levering af saltet Oksekød til de Amerikanske Colonier.
23 Februar 1737.

Påtegnet: Af Holck og Carisius, Constantinsborg, der angiver at Studene i dette år er solgte, og derfor ikke kan påtage sig nogen leverance. Kærbygård og Lyngbygård kan heller intet påtage sig, mens man fra Marselisborg den 17 Marts, svarer, at han i sin enfoldighed må anse dette tilbud så særdeles nådigt og Landet velment, at hans underdanige pligt udfordrer at han af yderste kræfter bør favorisere dette, så skal og hans nærmere underdanigste erklæring de høje Herrer Deputerede forderligst derom blive insuneret.

339
Fra Sommer, Bjerre. Henviser til modtagne ordre, angående undersøgelse af, hvorvidt der kan leveres noget Salt Oksekød til de Amerikanske Colonier. Henviser til bilag, med påtegning af de enkelte, bl a Bygholm, Merringgård, Ussing etc.  25 Marts 1737.

2 bilag:

1) Tidligere nævnte skrivelse fra Commerce Coll, med ovenstående påtegninger.

2) Samme skrivelse, påtegnet af Holck, og forskellige Proprietairer.

340
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til modtagne skrivelse, angående levering af Saltet Oksekød til de Amerikanske Colonier, hvilket er oplæst for vedkommende på Tinget, men der var ingen som kunne påtage en sådan levering. 13 Marts 1737.

341
Fra C Stabell, m fl, Randers Rådstue. Henviser til modtagne skrivelse, angående levering af Saltet Oksekød til de Amerikanske Colonier, hvilket straks blev kundgjort for Borgerskabet, men ingen ville påtage sig en sådan levering. 13 Marts 1737.

2 bilag:

1) Om samme til Horsens, der under 14 Marts erklærer, at ingen har villet påtage sig en sådan leverance, eller vil angive prisen på Kødet.

2) Om samme til Ebeltoft, der under 7 Marts erklærer sig på samme måde.

342
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til modtagne skrivelse, vedlagt genpart af Commerce Coll skrivelse, angående levering af Saltet Oksekød til de Amerikanske Colonier. Han har derefter udsendt cirkular Brev om samme til Proprietairerne i hans anbetroede Amter, som derefter har svaret, at handelen med Øxen nu snart nærmer sig sin undergang, og derfor kun er så få af disse, at man ikke med fordel kan indgå på en sådan leverance. Derefter betænkning fra Scheel, Estrup, hvorunder nævnes en Hollandsk Commission, i hvilken forbindelse der i disse tider ikke uddrives over 1500 Øxen. Videre påtegnet af Proprietairen på Tuustrup, og extract af svar fra Proprietairerne under Skanderborg  Amt, Woyda og Trappaud. 28 Marts 1737.

Færdig med læsning LAV B5 A - 214 pakke no 3.

Indkomne Breve m v til Århus Stiftsamt etc.

Begyndet læsning LAV B5 A - 215 pakke no 4.

Århus Stiftsamt Havreballegård og Stjernholm Amter 1663 - 1799.

Indkomne Breve

År 1738:

 

Omslag: Notificationslister over udsatte eller afslåede Ansøgninger for hele Stiftet 1738.

343
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger for December: 4 E 1121 Mads Lysholt, Tolder i Grenå om Moratorium på nogle år for hans Creditorers tiltale. 30 December kunne ikke bevilges. 17 Januar 1739

344
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i afvigte Oktober:

4 E 691 Jacob Smit? af Horsens som for Apoteket i Fredericia vil give 500 rdr mere end Folmar Jacobsen, eller og betale det samt Gård efter vurdering, beder om Privilegium på at være en Apoteker der i Fredericia. 22 Oktober forbliver ved det Apoteker Holm meddelte Privilegium.

4 E 526 Anne Sal Lassens på Rodslet om at hendes Datters Datter Anne Cathrine Charisius måtte med hendes Brødre arve lige, af det som de efter Supplicantinden kan tilfalde. 30 Oktober kunne ikke bevilges.
15 November 1738.

345
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i August.

4 E 45 Anne Afgangne Biskop Ocksens Enke, om at leberis fra den, angående Grenå Kirkes foring hos Provsten Mag Svend Sparre, værende sags videre ansvar, når hun til itzige Biskop overleverer Hørning Hospitals hos hende stående Penge og Dokumenter. 7 August nuværende Biskop kan ej forbindes til ansvar for hvis i hans Formands tid er passeret, og altså er herved intet at gøre.

4 D 1061 Maren afgangne Laurids Poulsens af Horsens, om Beneficium paupertatis udi en sag imod Provsten der sammesteds Mag Jesper Nørup med flere. 14 August kunne ikke bevilges.

4 E 34 Christen Andersen True af Århus om bevilling, at han uden at erlægge noget til Skræderlauget der i Byen, må nedsætte og sig af Skræder Håndværket ernære, samt derpå holde Svende og Drenge. 21 August kunne ikke bevilges.

4 E 264 Helle afgangne Jens Rasmussen Bays af Thorslef ved Estruplund ved Randers om bevilling at påtale det af Mag Lyngbye ved Fuldmægtig af 9 Marts 1724 sluttede Skifteforretning efter hendes da afgangne Mand Jens Rasmussen. 21 August kunne efter så mange års forløb ikke bevilges.

4 A 274 Lars Andersen af Thorsøe med flere, om at de i stedet for Voldby Sogn, beliggende i Caløe Amt Nørre Herred, dets Kongelige Korn og Kvæg Tiende måtte betale i penge 2 mk af hver tønde Hartkorn til Anholt Præster, som samme Tiende er perpetueret. 21 August herved er intet at gøre.
6 September 1738.

346
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i April indkomne ansøgninger.

4 D 574 Niels Poulsen af Århus om bevilling til Bekkeners udsættelse for Kirkedørene i København, samt overalt i Sjælland, Fyn og Jylland. 10 April kunne ikke bevilges.

4 D 418 Peder Ovesen Møller, Farver udi Horsens, om at ingen anden end hand og Hustru så længe de lever, måtte sammesteds anlægge eller bruge noget overskiærerie. 17 April kunne ikke bevilges.
10 Maj 1737.

347
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne ansøgninger i Marts måned:

4 D 429 Niels Poulsen Skipper af Århus om en Collect Bog over al Danmark. 20 Marts kunne ikke bevilges.

4 D 453 Hans Rosborg på Frisholt om at de hannem udi en sag imod Procurator Mathias Bruun bevilgede Commissairer måtte blive befalet tillige at kiende på hvis bemeldte Bruun for hans Mayts urigtig haver angivet og sagen inden de bevilgede 6 måneders forløb at bringe til endskab. 20 Marts herved er intet at giøre.
19 April 1737.

Færdig med læsning og afskrift af breve til stiftsamtmanden i Århus stift, Havreballegård og Stjernholm amter.
Indkomne breve vedr. almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg Herred
Landsarkivet i Viborg: Jyske registre B5A - 213 år 1730 - 1746.

Til top

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

Til forsiden

Til 1ste del

Til 2den del

Til om nordiske krig