Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.

15de del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 126 -  130 år: 1767 - 1769

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

 

Påbegyndt læsning pakke no 61.

Afgivelser 1767:

 

758
1 Pakke ang Extraskatten

1 do Skov og Jagtvæsen

1 do ang Bortfæstning af Kongelige Godser

1 do med Udtog af Auktionsforretningen m flg Dokumenter ang bortsalg af Kongel Gods i Skanderborgske Distrikt

1 do Specifikationer over Jordegods og Tiender som sælges i Kolding og Dronningborg Distrikter samt i Fyn

1 do ang Stutterier og Staldstude

1 do ang Qvægsygen

1 do Indberetninger om Supliqver

1 do med forskellige Breve og Dokumenter.

Omslag:

Skov og Jagtvæsen.

759

På bagsiden af omslag:
Fra J Rosborg, Haraldslund. Indberetter, at der i afvigte år 1767 ikke har været Skifter eller andet, hvoraf skal svares 6te og 10de Penge til Justits kassen. 31 Marts 1768.

760
Fra J Schultz, Vinding. At indhegningen, omkring de med Fyr og Granfrø besåede Plante Hauger i Nedenskov, stedse har været holdt i forsvarlig stand, og at Opsynsmand Hans Christian af Nedenskov, har haft tilbørlig omsorg og tilsyn med samme, attesteres. 14 Oktober 1767.

761
Fra I Thomsen, Hoved - Sal de Røders. [Brev med sort kant]. Det har behaget Gud, efter en langvarig og næsten et helt år continuerende smertefuld Sygdom, den 2den hujus, ved Døden at bortkalde, min nu Salige Mand, Jægermester von Røder, hvilket ikke skal undlades, herved at anmelde. 5 Marts 1767.

762
Fra Rytterdistriktet, Skanderborg. [15 sider]. Under følgende poster, beskrivelse af Amtet:

1)
Amt, Herreder, Sogne, og Byer, hvor Hans Kongel Maits, udenfor de indpælede Vildtbaner har Jagt eller fælles Jagt.

2)
Godsejernes navne.

3)
Hartkornet eller Matriclen.

4)
Lodsejere som er delagtige i fælles Jagten og, hvilke Completterede Hovedgårde, der er nærmest til den reserverede fælles Jagt.

5)
Jagternes beskaffenhed, af hvad Bonitet og værdi den kan anses for.

6)
Hvor langt Godserne er beliggende fra de indpælede Vildtbaner.

7)
Under hvilken Skov eller Jagtbetjenters opsigt, Jagt rettigheden til disse Godser for nærværende tid er henlagt, og hvad enhver af dem, årligt får i Løn eller andet tillæg.

8)
Particulær erindring om Jagten, hvad enten den uden hinder for den pågrænsende Vildtbane, eller til fornærmelse for Godsejerne, efter Loven, kan være at bortsælge.

Bilag uden dato og afsender 1767.

763
Fra F L von Woyda, Skanderborg Slot - til Moldrup. Ekstrakt af Skov og Jagt Sessions Protokollen pro 1766, ang de der for ulovlig Skovhugst, er idømt Pengebøder eller straf på Kroppen.

Under Skovrider Frans Soetmans Beridt:

Ry:

Husmand Thomas Pedersen Lassen bøder 2 rdr eller på Vand og Brød 14 Dage - udstået straffen

Nørre Vissing:

Peder Rasmussen 10 rdr eller Arbejde i Viborg Tugthus 6 måneder

Jaungyde:

Christen Jensen 6 rdr eller Arbejde i Tugthuset 4 1/2 Måned

Rasmus Andersen efter moderation 7 rdr 2 mk eller Arbejde i Tugthuset 3 Måneder

Frands Jensen efter moderation 6 rdr 4 mk eller til Tugthuset 1 1/2 Måned

Rasmus Poulsen efter moderation 6 rdr eller til Tugthuset 1 Måned

Peder Jensen 4 rdr eller til Tugthuset 1 3/4 Måned

Jens Pedersens Søn Anders Jensen 8 rdr 4 mk eller Tugthuset 1 1/2 Måned

Niels Rasmussen efter moderation 14 rdr eller Tugthuset 2 1/2 Måned

Salten:

Laurs Baltzersen 4 rdr eller Tugthuset 1 Måned

Vorrit:

Niels Jensen efter moderation 10 rdr eller Tugthuset 2 Måneder

Under Skovrider Christian Mønsters Beridt:

Søballe:

Christen Pedersen 5 rdr eller Tugthus 4 1/2 Måned

Niels Poulsen 4 rdr 4 mk eller Tugthus 4 1/2 Måned

Christen Sørensen 3 rdr 2 mk eller Tugthus 4 Måneder

Søren Thomasen 5 rdr 3 mk eller Tugthus 4 3/4 Måned

Hårby:

Jesper Knudsen efter moderation 8 rdr eller Tugthus 6 Måneder

Christen Jocumsen 6 rdr 4 mk eller Tugthus 5 Måneder

Mesing:

Svend Rasmussen 4 rdr eller Tugthus 2 1/2 Måned

Firgårde:

Husmand Christen Nielsen 2 rdr eller Tugthus 1/2 Måned

Toustrup:

Mads Hansen efter moderation 2 rdr 3 mk eller Tugthuset 1 Måned.

Denne specification tilstilles Regimentsskriver Moldrup, at han derefter en gang for alle, alvorligt vil advare og betyde alle, at de straks skal betale de idømte Bøder, eller i manglende fald, indenfor en vis tid, da sørge for, at de bliver afleveret til udståelse af straffen. [Se efterfølgende]. 5 Februar 1767.

764
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Skov og Jagt Sessionsprotokollen:

No 28 hos Niels Jensen, Vorrit er fundet en Bøg til 2 Læs, der mellem 16 og 17 Marts 1766, på Niels Jensens Skifte, er hugget i Salten Skov, hvilken han foregav, at have købt af Iver Jensen og Peder Nielsen i Salten, som disse tilstode i Sessionen, bøder hver 2 rdr og Niels Jensen for ulovlig handel 3 rdr. Skulle Iver Jensen ikke formå at betale, bør han arbejde 2 Uger i Viborg Tugthus.
[Ingen dato] 1767.

765
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Skovrider Frands Soetmans Beridt:

No 16 Ry, Husmand Thomas Pedersen har den 30 December hugget en Bøg i Sønderskoven til 1 Læs. Han er en fattig og skrøbelig Mand, og bøder efter moderation 2 rdr eller Fængsel på Vand og Brød i 14 dage. Udstået. [Ingen dato] 1767.

766
Fra E Houed, Skanderborg.

Skovridder Frands Soetmans Beridt:

No 39 Nørre Vissing, Peder Rasmussen har den 2 August 1765 hugget en Risbøg på eget Skifte til 1 læs, den 23 September 1 Bøg til 3 læs etc. No 40 har han sammen med Jens Andersen den 26 September 1765 hugget 1 Eg på eget Skifte til Stauer og Bagved? 2 Læs, hvoraf Peder Rasmussens andel er 1 Læs. Denne Peder Rasmussen har først for et år siden overtaget Gården, og anvendt Træet til dennes forbedring, Bøder efter moderation 10 rdr, eller Tugthus for de fulde Bøder 6 Måneder. [Ingen dato] 1767.

767
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Frands Soetmans Beridt:

No 60 Jaungyde Christen Jensen har den 3 Juli 1765 hugget 2 små Risbøge på eget Skifte til 1/2 Læs, den 8 August 1 Risbøg etc. Den 24 Maj 1765 blev konfiskeret 4 Snese par Træsko. Bøder 6 rdr eller Tugthus 4 1/2 Måned. Træskoene sælges ved Auktion og beregnes Kongen til indtægt. [Ingen dato] 1767.

768
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Frands Soetmans Beridt:

No 61 Jaungyde Rasmus Andersen, har den 13 September hugget en lille frisk Bøg på eget Skifte til 2 Læs, den 4 December 1 Risbøg etc, hvilket han foregav, var til forbedring af Husene. 15 December konfiskeret 4 snese par Træsko. Bøder efter moderation 7 rdr 2 mk eller Tugthus 3 Måneder. Træskoene sælges ved Auktion og beregnes Kongen til indtægt. [Ingen dato] 1767.

769
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Frands Soetmans Beridt:

No 62 Jaungyde Frands Jensen, har den 17 Juli hugget en lille Bøg på eget Skifte til 1 1/2 Læs etc. Bøder efter moderation 6 rdr 4 mk eller Tugthus for de fulde Bøder 1 1/2 Måned.
[Ingen dato] 1767.

770
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Frands Soetmans Beridt:

No 64 Jaungyde Rasmus Povelsen, har den 16 Maj 1765 hugget en Bøgestamp på eget Skifte til 2 Læs etc. No 65 har han sammen med Peder Jensen den 22 November hugget 1 Bøg på eget Skifte til 3 Læs, hvoraf hans andel er 1 1/2 Læs. 15 December 1765 konfiskeret 3 snese par Træsko hos ham. Bøder 6 rdr eller Tugthus 1 Måned. Træskoene sælges ved Auktion og beregnes Kongen til indtægt. [Ingen dato] 1767.

771
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Frands Soetmans Beridt:

No 65 Jaungyde Peder Jensen, har sammen med Rasmus Povelsen den 22 November hugget en Bøg på eget Skifte til 3 Læs, hvoraf Peder Jensens andel er 1 1/2 Læs. No 66 har han den 4 Januar sidst hugget 1 Risbøg på eget Skifte til 1 Læs og den 3 Februar 1 udgået Bøgestamp på eget Skifte til 1 Læs. Bøder 4 rdr eller Tugthus 1 3/4 Måned. 1767.

772
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Frands Soetmans Beridt: 

No 67 Jaungyde Jens Pedersens Søn Anders Jensen, har den 2 September hugget 1 Bøg på eget Skifte i Velling Skoven til 2 1/2 Læs etc. Hos ham konfiskeret 4 snese par Træsko. Bøder efter moderation 8 rdr 4 mk eller Tugthus for de fulde Bøder 1 1/2 rdr. Træskoene sælges ved Auktion, og beregnes Kongen til indtægt. [Ingen dato] 1767.

773
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Frands Soetmans Beridt:

No 68 Jaungyde Niels Rasmussen, har den 23 Januar 1767 hugget en Risbøg på eget Skifte til 1 Læs etc. Bøder efter moderation 14 rdr eller Tugthus for de fulde Bøder 2 1/2 Måned. [Ingen dato] 1767.

774
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Frands Soetmans Beridt:

No 135 Salten Laurs Baltzersen, har den 25 August hugget en hul Eg i Ry Sønderskov. Bøder efter moderation 4 rdr eller Tugthus for de fulde Bøder 1 Måned. [Ingen dato] 1767.

775
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Frands Soetmans Beridt:

No 139 Vorrit Niels Jensen, har den 20 Juni 1765 hugget en Bøg i Ry Sønderskov til 2 Læs, og den 30 Januar 1766 en hul Eg i samme Skov til 3 Læs. Bøder efter moderation 10 rdr eller Tugthus for de fulde Bøder 2 Måneder.
[Ingen dato] 1767.

776
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Christian Mønsters Beridt:

No 137 Søballe Christen Pedersen, har den 26 Juni hugget en Risbøg på eget Skifte etc. Bøder efter moderation 4 rdr og for mislig tilsyn med øvrige 10 små Risbøge 1 rdr eller Tugthus 4 1/2 Måned. [Ingen dato] 1767.

777
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Christian Mønsters Beridt:

No 136 Søballe Niels Povelsen, har den 27 Juli hugget en Bøgestamp på eget Skifte til 1 Læs etc. Bøder efter moderation 3 rdr 4 mk og for mislig tilsyn med øvrige 6 Risbøge 1 rdr eller Tugthus for de fulde Bøder 4 1/2 Måned. [Ingen dato] 1767.

778
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Christian Mønsters Beridt:

No 134 Søballe Christen Sørensen, har den 28 Juli hugget 1 Risbøg på eget Skifte til 1 Læs den 5 August og 12 September 2 dito Risbøge til 1 Læs, samme den 8 Februar 1766 1 dito til 1/2 Læs. Bøder efter moderation 3 rdr 2 mk eller Tugthus for de fulde Bøder 4 Måneder. [Ingen dato] 1767.

779
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Christian Mønsters Beridt:

No 130 Søballe Søren Thomasen har tillige med Peder Nielsen den 18 December hugget en Bøg til 2 Læs. No 131 har han den 23 Juni hugget 2 små Risbøge på eget Skifte til 1 Læs etc. Bøder efter moderation 5 rdr og for mislig tilsyn med de 3 Bøgetræer 3 mk eller Tugthus 4 3/4 Måned. [Ingen dato] 1767.

780
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Christian Mønsters Beridt:

No 156 Hårby Jesper Knudsen, har den 14 Juli 1765 nedstøvet en Ege Gren i Venge Skov til 1/2 Læs etc [mange poster]. Bøder 8 rdr eller Tugthus 6 Måneder. [Ingen dato] 1767.

781
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Christian Mønsters Beridt:

No 163 Hårby Christian Jocumsen, har den 19 Juli 1765 hugget en Risbøg i Hemstok Skov til 1/2 Læs etc [mange poster]. Bøder efter moderation 6 rdr 4 mk eller Tugthus for de fulde Bøder 5 Måneder. [Ingen dato] 1767.

782
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Christian Mønsters Beridt:

No 172 Mesing Svend Rasmussen, har den 11 August hugget en Risbøg på eget Skifte og den 17 December 1 do til 1/2 Læs, og er han ved Skovsynet blevet angivet for 1 Bøg, hugget i Vinter på Christen Jensens Skifte til 2 Læs. Bøder efter moderation 4 rdr eller Tugthus for de fulde Bøder 2 1/2 Måned.
[Ingen dato] 1767.

783
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Christian Mønsters Beridt:

No 324 Firgårde Husmand Christen Nielsen, har den 24 Januar sidst hugget en lille rådden Bøgestamp på eget Skifte til et Læs. Bøder efter moderation 2 rdr eller Tugthuset for de fulde Bøder 1/2 Måned. [Ingen dato] 1767.

784
Fra E Houed, Skanderborg. Ekstrakt af Sessionsprotokollen.

Christian Mønsters Beridt:

No 365 Toustrup Mads Hansen, har den 23 Februar hugget en Bøg i Morten Jensens Hauge i Rode, 1/2 alen Bred over Roden, 8 alen Lang, hvilken han fra stedet skal have bortført til Århus. Var lovligt indkaldt, men mødte ikke ved Sessionen. Bøder efter moderation 2 rdr 3 mk eller Tugthuset 1 Måned for de fulde Bøder. [Ingen dato] 1767.

785
Fra Berregård og Thygesen, Linne [Linå Henviser til skrivelse fra Rentekammeret, ang afholdelse af en Fæste Session [om ledige Gårde] for det Skanderborgske Distrikt, hvorom de har skrevet til Oberstløjtnant de Falsen, jvnf vedlagte kopi. 3 Marts 1767,

Bilag uden dato til Falsen, hvoraf fremgår, at Kammeret overlader til dem, om det er nødvendigt, før den forestående Auction over Ryttergodset, at afholde en Fæste Session. De har hos Moldrup, rekvireret en fortegnelse over dem der, siden sidste afholdte den 22 April 1766, er antegnet som Fæstere til ledige steder. Mener det er højst nødvendig med afholdelse af en Session.

786
Fra Berregård og Thygesen. Skanderborg. På deres omrejse i Distriktet, har de befundet at Ry Skov, er af så stor en udstrækning og en sådan beskaffenhed, at de mener det bedste vil være, at opdele den i 4 parter, hvoraf den ene part følger med Ry By, medens de øvrige 3 parter, udbydes ved en Auktion. Amtmanden bedes derfor udmelde 4 uvillige Mænd, der sammen med vedkommede Amts og Skovbetjente, kan udfærdige en beskrivelse af det rette skel, såvel mellem Ry og Salten Skov, samt mellem Ry og Ry Mølles Skov. Dernæst, således som det bedst og bekvemmeligst kan ske, med en deling i 4 parter, herunder en beskrivelse af skellene. Samme dag sket henvendelse til Overførster Pultz, hvorefter Amtmanden må henvende sig til Moldrup om det videre. 8 Marts 1767.

787
Fra Berregård og Thygesen, Skanderborg. Henviser til modtagne specification fra Moldrup, over de Fæstere som han i Sessionen agtede at forestille, med hensyn til deres ønsker om Fæste på ledige Gårde. Mener at adskillige af disse, ikke synes at være i overensstemmelse med ret og billighed, når sådanne, som enten havde ægtet Enker på stederne, der efter Loven, uden nyt Fæstebrev, har ret til at vedblive samme, så længe de er i Enkestand, og alene, med forsikring om at vedblive Fæstet, har  indladt sig i ægteskab, eller også sådanne personer, som formedelst både Mand og Kone er fradøde, af nødvendighed var sat på Gårdene, og derfor ville være i uvished om, hvorvidt Godsets købere, ville beholde dem på grund af givne løfter. Mener derfor det vil være nødvendigt, at afholde en Session før Auktionen over Godset, for at forekomme al uenighed mellem disse Beboere og de købende o s v. 26 Marts 1767.

788
Fra Berregård og Thygesen, Skanderborg. De har i dag bedt Moldrup besørge Forgræsningen af Koplerne på sædvanlig måde, såvel som samme i Slots - Dyrehaugen, jvnf udgangne Plakat, hvorefter de ved Auktion den 22 denne Måned, bortforpagtes for dette år. Efter Amtmandens forlangende, reserveres ham for en billig betaling, græsning til 10 Køer i Slots og Dyrehaugen. De gørende højeste Bud afventer nærmere approbation. 10 April 1767.

Omslag:

Ang Bortfæstning af Kongelig Gods.

789
På bagsiden af omslag:
Fra Henrich Abell og Kierull Jespersen, [Kierulf] Mariager. I sidste fjerding år, er der ikke ved Mariager By, Gerlev og Mariager Klosters Birketing, forefaldet Bøder, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke eller Justits kassen. 7 Oktober 1765.

790
Ikke anvendt?

791
Bilag:
Auktionsforretningen over det Skanderborgske Distrikt findes GRyt 8.9. 1 Maj 1771. HW.

Omslag:

Specification over Jordegods og Tiender, som skal sælges i Kolding og Dronningborg Distrikter såvel som i Fyn.

792
På bagsiden af omslag:
Fra F C Muncheberg og N Wissing, Skanderborg.
Indberetter, at der ikke, fra Januar til 1 Juli 1767, er faldet Bøder til Justits kassen, såvel som 6te eller 10de Penge, ved Bytinget eller Birketinget. 3 Juli 1767.

793
Fra Rentekammeret, København. Trykt Plakat, angående en del af det forrige Koldingske Distrikts Gods, som formedelst, at de derfor ved derover udi Maj Måned 1765 holdte Auction budne købesummer, ikke udi den Kongelige kasse ere betalt, ved ny Auktion til forhandling vorder opbuden. Derefter angivelse af stedernes navne og Hartkorn, i alt: Ager og Eng 1153 tdr 2 skp 1 fc 1 36/105 alb, Skov 5 tdr 1 skp  2/3 alb og Mølleskyld 27 tdr 1 fc. 1 Oktober 1767.

794
Fra Rentekammeret, København. Trykt specification [Hefte] på efterskrevne Jordegods, Kirker og Tiender, udi Kolding Distrikt, som efter udgangne Plakat af dags dato, til forhandling vorder opbuden. Trykt hos Direktøren over Hans Kongelige Majestæts og Universitets Bogtrykkeri, Nicolaus Christian Høpffner. Derefter angivelse af stedernes navne, Beboerne, Hartkorn. Eks: Kolding Malt Mølle Hans Christensen, Mølleskyld 13 tdr 6 skp 2 fc, Landgilde 36 rdr. Der foruden af et stykke Jord kaldet gammel Ladegårds Sted, Landgilde 1 rdr. Seest By no 1: Poul Christensen Hartkorn 6 tdr 6 skp 1 fc 2 alb, Skovskyld 1 fc 2 alb, Landgilde 7 rdr 90 sk o s v, herunder også Husmænd. Under Smidstrup nævnes, at der er en grundmuret Skole. 21 Januar 1765.

2 enslydende bilag.

795
Fra Rentekammeret, København. Specification [Hefte] på efterskrevne Jordegods, Kirker og Tiender udi Dronningborg Distrikt, som efter udgangne Plakat af dags dato, til bortforhandling vorder opbuden. Derefter angivelse af stederne, beboerne, med angivelse af Hartkorn Ager og Eng, Skov og Mølleskyld, samt Landgilde. Eks: Spentrup Sogn og By Lars Andersen, Hartkorn 6 tdr 1 skp 2 fc 1 alb, Landgilde 8 rdr 75 sk o s v. 21 Januar 1767.

796
Fra Rentekammeret, København. Specifikation [Hefte] på efterskrevne Jordegods, Kirker og Tiender udi Fyn, som efter udgangne trykte Plakat af dags dato, til forhandling vorder opbuden. Derefter angivelse af stederne, Fæsternes navne, Hartkorn, Skov og Mølleskyld samt Landgilde. Exp: Bønder Godset i Hjallelse By: Jens Christophersen, Hartkorn 10 tdr 4 skp 2 alb, Landgilde 10 rdr 50 sk. 25 September 1764.

Notat: Læst for Retten på Skanderborg Birketing 15 Oktober 1764.

797
Fra Stauning, København. Henviser til en befaling fra Cancelliet, hvorefter han ved Højeste Ret, skal føre en sag for Peder Simonsen, Flendsted, Skanderborg Amt, der mod ham, af Kirsten Jensdatter, er indstævnet til Højeste Ret, hvorefter han beskyldes for at være Fader til et af hende, i løsagtighed, avlet Barn. Men da han ingen Papirer har modtaget, bedes Amtmanden, hurtigst muligt, tilsende ham disse.
28 Juli 1767.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

798
På bagsiden af omslag:
Fra Jacob Krogstrup, Sjelle Præstegård m fl. Indberetter, at der ikke fra Juli 1767 til Årets udgang, er faldet Bøder ved den Gejstlige Ret i Framlev Herred, hvoraf skal svares til Justits kassen. 6 December 1767.

799
Fra Johannes Hetting, Borgmester i Nyborg. I går ved Børt? tid klokken 9 slet, indfandt sig en Dragon Nikolaj Hagentrup af Oberst Eicksteds Regiment, der sammen med 4 Karle fra Jylland, ville over Bæltet. Da de imidlertid ikke, på forlangende, kunne fremvise Pas og Skudsmål fra deres Fødestavn, blev de anholdt, hensat i Stadens Rådstue, og underkastet Forhør. Herunder fremstod den ene af dem, der angav sig som Simon Jensen, 23 år og født i Venge, Faderen hed Jens Jensen, tjenende sammesteds, der tidligere skulle tilhøre Kongens Gods, men nu ved bortsalget, under Amtmanden. Samme Karl har sidst tjent Thomas Rasmussen i Nygårde, men undveget sidste Mikkelsdags aften. Han vil derefter forblive under forvaring, indtil nærmere fremkommer, idet der ikke tvivles på, at ikke alene opbringelsen, men også de pågående omkostninger erstattes, herunder Forhøret, Arrest og Forplejning.  4 Oktober 1767.

Notat: Turde jeg understå mig, at incommodere Deres Excellence med en i samme følgeskab opbragt Karl, der angiver sig som uden nogen egentlig Husbonde, og hedder Hans Sørensen, 21 år, født i Svejstrup, Faderen en Husmand Søren Sørensen, som skal tilhøre Selvejerne. De andre Karle angiver sig som tilhørende Cancelli Råd Wederking på Kye, og den anden en Mand i Horsens, som skal hedde Jochum Rotenborg.

800
Fra Moltke, Frederiksborg. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at eftersom Amtmanden mener det er nødvendigt, at Brandredskabet bliver på Slottet, indtil dette er solgt, har han intet imod dette, hvorefter de til sin tid, kan sendes til Kolding Slot.
28 August 1767.

801
Fra Schack, Skanderborg. [På Tysk]. Omtaler bl a en Desertør? Anders Erichsen i Dørup, Peder Hansen.
9 April 1767.

Bilag uden dato: Af Dørup Andres Erichsen, Søren Sørensen, NB: er to af dette navn.

802
Fra Sehested, Randers. [På Tysk]. Nævner Kammerjunker von Schack, men ellers uklart indhold. 14 April 1767.

803
Fra Anchersen, København. Henviser til befaling fra Cancelliet, hvorefter han ved Højeste Ret, skal føre en sag for Peder Nielsen og øvrige 5 Beboere i Burgårde, imod Confistorial Råd Holst, Skovridder Schultz med flere af Vinding Byes Beboere, omhandlende uenighed om en Skels forretning af 27 Maj, der af sidstnævnte er indstævnet til Højeste Ret. Amtmanden bedes derfor sørge for, at han i rette tid modtager de til sagen hørende Dokumenter. 31 Marts 1767.

804
Fra Niels N P Pedersen og E Hvid, Ejer - til Hans Lauritzen. Efter Ejer Byes begæring, har de været samlet for, at fastlægge tiden til, hvor længe hele Byen med billighed burde være fri for Landgilden, og mener det ikke kan være længere end til førstkommende Martini 1767.
Marts 1767?.

805
Fra I Thomsen Sal de Røders, Hoved. Efter at hun i lang tid havde erfaret, at der på Gården blev forøvet Tyveri i Kælderen og Spisekammeret, har hendes Fuldmægtig Schønau, Natten mellem 19 og 20 Oktober, pågrebet gerningsmanden, en tidligere på stedet værende Gartner Dreng Anders Enevoldsen, da han begik Indbrud gennem Spisekammer Vinduet. Ved det afholdte Forhør, indrømmer han i det sidste 1/4 år, 2 - 3 gange ugentlig, at have begået indbrud, og der taget adskillige spisende og drikkende varer samt Lys med videre, som han derefter solgte til Krokonen Maren Jensdatter i Hoved Kro, der havde formået at forføre ham til samme. Desuden også både Uldne og Linned varer fra Gårdens Tjenestefolk, jvnf vedlagte. Amtmanden bedes foranstalte, at Tyven bliver Fængslet og sag anlagt mod ham.
28 Oktober 1767.

806
Fra Stauning, København. [Se tidligere]. I den sag han ved Højeste Ret, skulle føre for Peder Simonsen mod Kirsten Jensdatter, er der den 30 November blevet afsagt Dom, jvnf vedlagte Kopi. Da han ikke kender Peder Simonsens adresse fremsendes samme til Amtmanden.
8 December 1767.

Bilag uden navn:
30 November 1767 Kirsten Jensdatter contra Peder Simonsen. Denne sag hjemvises til lovlig behandling og nærmere oplysning på Birkedommer F C Munchebergs bekostning. Omkostningerne betales af Muncheberg og Peder Simonsen til Kirsten Jensdatter 50 rdr, desuden til Justits kassen 24 rdr og 5 rdr, endvidere bør Muncheberg betale til samme 2 rdr.

807
Fra A Glahn, Alling Præstegård. Henviser til en besværing til Stiftamtmanden og Biskoppen, fra Sognepræsten Hr Jacob Krogstrup i Sjelle, over Sognebørnene i Låsby. Drejer sig tilsyneladende om, at de ikke i tilstrækkelig grad kommer i Kirken, ligesom de også formindsker de indkomster han i Embedet tilkommer. Glahn er i den forbindelse befalet, at han ved en Visitats i Låsby Kirke, skal minde tilhørerne om, hvad de skylder deres Sjælesørger. 1 April 1767.

808
Fra J S Møller, Adslev Præstegård. Henviser til Amtmandens ordre, at han skal henvende sig, så snart nogen fandtes uvillig til at yde det Korn, som de var pligtig til de fattige. Han tager sig derfor den frihed, at indsende vedlagte opgørelse [ikke vedlagt], hvorpå findes nogle som ikke har betalt, hvad de burde, udbedende sig, at Amtmanden vi foretage det nødvendige, således det resterende til de fattige og umyndige Børn, kan blive inddrevet. 10 September 1767.

809
Fra Andreas Såbye, Ry Præstegård. Henvender sig angående en ældgammel Kone, der et par dage har opholdt sig i Byen, hvilken angav sig at være fra Fruering, men ingen der kendte hende. Hun kom først til Thomas Nielsen, og lagde sig i hans Forstue, da hun siden kom hun til sig selv, fik Folkene hende med stor møje ind, hvor hun satte sig på Skorstenen og klagede sig, at hun var hastig syg. Da Manden og Konen gik i Seng, bad de hende lægge sig i en Seng på noget Halm, hvilket hun også lovede at gøre. Men hvad skete, da de om Morgenen kom op, fandt de hende liggende sten Død ved siden af Sengen. 18 September 1767.

810
Fra A C Winding, Storring [Præstegård]. Henvender sig angående Søren Snedkers Barn, Niels, idet denne ikke har været i Galten Skole siden den 8 Maj 1765, ligesom Ellen Jensdatters Datter, Maren, heller ikke har søgt Skolen siden September sidste År. Forældrene er nogle gange, af Præsten, advaret om, at søge Skolegang, ligesom de 4 uger før Jul, både af Provst Adslev og ham selv blev pålagt samme, men alt uden resultat. Ved besøg i Skolen, hvor Børnene ikke var, blev der sendt bud til Forældrene om at komme, da Præsten ønskede at tale med dem, men de svarede, at de ville ikke komme. Beder derfor Amtmanden gribe ind i sagen. 16 Februar 1767.

811
Fra Jens Melchiorsen Holst, Vinding [Præstegård]. Der er til Langballe i Vinding Sogn, den 5 Februar ankommet et Fruentimmer fra Randers, efter egen bekendelse, er hun en Datter af forrige Købmand Kop, sst, navnlig Cathrine Kop, samme aften nedkom hun med 2 Piger, som i nødsfald blev hjemmedøbt den 6 Februar af Præsten. Som Barnefader udlagde hun en Lieutenant Hoff fra Randers. 6 Februar 1767.

812
Fra Hans Vilhelm Lauritsen Kålund, Kattrup Præstegård. I underdanighed må han tage sig den frihed, at anmelde til Amtmanden, at han Lørdag aften modtog indberetning om, at 2 ubekendte Kvinder, hvoraf den ene kalder sig Johanne Andersdatter, og den anden, der foregiver at være hendes Moder, kalder sig Anne Rasmusdatter, sidste Nytårsaften kom til Ørridslev, hvor de tog ophold hos Poul Nielsen, der beboer Annexgården. Johanne Andersdatter barslede derefter Nytårsdags Morgen med en Dreng, der i går den 4 Januar blev Døbt i Ørridslev Kirke, hvor da til Barnets Fader, som er avlet i Hoer, blev udlagt Christen Jeppesen, Dragon i Kolding. Ingen af Kvinderne medbringer Pas eller Skudsmål, hvorefter Præsten forbød Poul Nielsen, at lade dem drage videre, før Øvrighedens nærmere foranstaltning var sket, medmindre han selv, derfor vil stande til rette. Gratulerer med det nye År. 5 Januar 1767.

813
Fra Jørgen Carstensen, Tønning Præstegård. Selv om det er Tønning Beboerne vel bekendt, ligesom det også fremgår af Landmålings Forretningen, at Tønning Præstegård ikke alene står for ligeså meget Skovskyld, som en Helgård i Byen, men endog fra gammel tid, har lige andel udi en såkaldet Omme Skov, hvoraf nu intet mere findes, men også i den såkaldte Fælles Skov, som ikke kan være andet end den Skov, der i Landmålingen snart kaldes Øster Skov og snart Byens Skov, hvilken Beboerne selv senere har skiftet imellem sig, hvor Præstegården da burde have fået en andel. Efter gammel Sagn skal hans Formænd, tidligere have frasagt sig samme, fordi de ikke kunne have den i fred for andre, og de da ikke, i Sessionen, ville svare for den påførte skade. Dette blev ham fortalt ved  tiltrædelsen, og da han en tid efter forlangte, at få kendskab til sin andel, fik han det endelig kort før den nye Jorddeling skete, men da Skovrider Schultz i Vinding, androg dette for Sessionen, blev Beboerne af denne ilde tiltalt og sat til rette, ligesom Præstegården blev frakendt sin andel i Tønning Skov, hvorefter Beboerne straks igen, uden Præstegården, delte Skoven mellem sig. Beder om Amtmandens hjælp. 3 Marts 1767.

814
Fra Mads Opitius, Vennergård. Henviser til modtagelsen af Amtmandens resolution, om Delinqventen Jacob Uhres afhentelse, hvilken han meddelte videre til Rådmand og Byfoged Montagne i Ringkøbing. Sammen med Amtmanden ville de have, at han selv på Godset skulle holde Arrestanten under Vagt, men i henseende til, at han har Caveret [garanteret] for Arrestens omkostninger, og betalt da 5 rdr 1 mk for tiden fra 13 Oktober til 13 December, med påstand om, at siden der ikke fandtes et Arresthus i Herredet, ville han stadig cautionere for de påløbende omkostninger til Tyvens afhentning, så denne tvistighed, faldt bort af sig selv. Men Fredag Morgen den 18 hujus, fik han med et Bud fra Rådmand Montagne, besked om, at Tyven Jacob Uhre, om Natten var undveget fra Arresten, efterladende sit Jern og Låse ubeskadigede, samt en gammel Spade, med hvilken han havde gravet sig ud under Arrestens Dør. Hvilket meddeles, således man ikke forsøger en forgæves afhentning. 21 December 1767.

815
Fra M Hielmcrone, Herningsholm. For over et år siden, har han af Birkedommer Bangs Enke, købt en Gård i Velling, som drives sammen med Møllersdahl. Nogle af Beboerne i Velling og Bryrup, hvis Agre ligger op mod hans, frapløjer ham årligt, ikke alene noget af hans Jord, men bemægtiger sig en part af Tofterne ved Gården, og der Pløjer tværs over nogle af hans Agre. Han har ikke tidligere villet begynde en trætte om dette, såsom han er forsikret om, at Amtmanden når han bliver vidende om sagen, vil sørge for hvad ret er. Nævner videre, at han afvigte år har tilbudt Beboerne at udskifte Jorden, og tage noget af deres ringeste, umatriculerede Jord, som ligger ved Møllersdahl, men selv om de fleste gik ind for dette, er der ikke opnået enighed. Beder Amtmanden fastsætte en Dag hvor Ejendommen kan besigtiges, hvorefter han håber sagen kan afgøres, så alle disputter undgås. 27 Januar 1767.

816
Fra Niels Wissing, Møballe. [6 sider]. 29 Januar 1767 indfandt han sig på Birkedommer Munchebergs vegne, sammen med Las Jørgensen og Christian Jørgensen af Kattrup, samt Jacob Christensen og Peder Rasmussen af Møballe, i bemte Møballe, for efter Amtmandens skrivelse, at syne og besigtige den afdøde Morten Poulsen, Indsidder i Jacob Christensens Hus. Den afdøde skal Tirsdag Morgen, have skåret sig selv i Halsen med en Kniv, hvorved han ved Middagstid samme dag døde. Synet blev derefter, i Enkens Karen Michelsdatters overværelse foretaget. Derefter nærmere beskrivelse, hvorunder nævnes Stedsønnen Michel Nielsen, som tjener på Testrup, der bl a forklarer, at den afdøde har været meget svag og syg siden før Michaely, og næsten stedse har måttet ligge i Sengen, hvorfor der hver Søndag i de sidste 4 Uger, er bedt for ham fra Kattrup Prædikestol. Overlades til høje Øvrighed, hvorledes Begravelsen må foregå. 29 Januar 1767.

Notat: Dat 30 Januar tilladt den døde Morten Poulsens Lig, at Begraves i Kirkegården uden Ceremoni.

817
Fra H V L Kålund, Kattrup Præstegård. En bedrøvelig Casus er i går indløbet her i Sognet, som han ikke må undlade at meddele til Amtmanden, end så meget mere som hans Attest af vedkommende er begæret. En Indsidder Morten Poulsen i Møballe, som fuldkommen i et fjerding års tid, har været ganske urolig i Sindet, og levet helt vankelmodig, snart i frygt, snart i tvivl, har i desperation greben til den onde gerning, at dræbe sig selv med en Kniv, medens hans gamle skrøbelige Kone var ude at fodre sine Får. Amtmandens nådige Befaling om, hvorledes han videre skal forholde sig, udbedes. 28 Januar 1767.

818
Fra Sognefoged Anders Temmerby, Sønder Vissing - til F C Muncheberg. Henvender sig angående en fattig Mand, som er druknet i Åen oven for Salten Langsø, og fundet af Hyrden Knud Christensen, hvilken han sammen med Anders Nielsen og Anders Rasmussen, har synet. Derefter nærmere beskrivelse af Beklædning m v, hvoraf de skønner, at han er ganske uvidende, om Vinteren er druknet. Angives som en fattig Betler fra Fogstrup, Peder Hvol. Udbeder sig nærmere om Begravelse, samt på hvem omkostningerne skal pålægges. 9 April 1767.

819
Fra Niels Wissing, Gantrup. Den 27 April 1767, var han på Doctor og Byfoged Munchebergs vegne, sammen med Knud Ibsen, Thomas Hansen, Jens Jensen og Jens Nielsen alle af Gantrup, i samme By for at syne og besigtige afgangne Søren Jensens døde Legeme, som befandtes liggende i Stedsønnen Knud Tomasens Lade. Derefter beskrivelse af Synet. De tilstedeværende blev spurgt, om de ikke kendte nogen årsag til hans Død, eller om han ej havde hængt sig selv, hvortil samtlige svarede, at ingen vidste eller havde set det, men forestillede sig alle, at han havde været kravlet op for at hente noget Foder til Creaturerne, og da var faldet ned og brækket Halsen. Nævner Hustruen Maren Rasmusdatter, der fandt den afdøde, stående så godt som på Hovedet med Fødderne i vejret. 27 April 1767.

Notat: 28 April at den afdøde uden Ceremoni kan begraves i Kirkegården.

820
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Da Delinqvent pengene først på året skulle betales, betalte de 2 Bønder i Tebstrup, som hører under Serridslevgård, Rasmus Rasmussen og Niels Envoldsen deres contingent til Muncheberg, sammen med øvrige i Byen. Efter han havde indbetalt disse til Amtstuen, siger Lægdsmanden, at Rosborg havde sagt til dem, at Muncheberg ikke var berettiget til at modtage disse, så det hjalp dem ikke, at de sagde de havde betalt til ham. Muncheberg agtede da ikke på dette, såsom han tænkte at Rosborg havde bedre Forstand, men i Fredags kom Mændene selv med deres Kvitteringsbog, hvori disse Delinqventpenge, af Rosborg kræves afskrevet. Beder Amtmanden hjælpe sig med at få sagen i orden. 27 Oktober 1767.

821
Fra F C Muncheberg. Da Bygningen hvor Birketinget er, nu solgt, og købet approberet, så køberen til førstkommende Påske kan nedbryde Huset, så erindres Amtmanden om, at tilholde Godsejerne, at de inden den tid sørger for opbygningen af et andet Tinghus, hvor Tinget efter Kongelig allernådigst resolution skal holdes, evt accordere med køberen, at han lader så meget stå af Huset, som behøves til afholdelse af Tinget. 16 November 1767.

822
Fra S Hygum, Brædstrup. Indberetning om prisen på Korn og Fedevarer i Tyrsting Herred, alt pr tdr: Rug 12 rdr 13 mk, Byg 9 rdr 10 mk, Havre 6 mk, Boghvedegryn 4 rdr, Smør pr Lispund 9 mk, Flæsk pr Lispund 5 mk og Honning pr Potte 8 1/2 skilling. 24 December 1767.

823
Fra R Richter, Ry. [Se tidligere]. I conditionerne over delingen mellem Ry Sønderskov fra Ry By, blev det begæret, at Ritmester og Overførster Pultz, på Kongens vegne, ville være overværende, som også skete sidste fredag. Men da det må anses for nødvendigt, at Amtmanden og Pultz vil efterse samme, før skellet bliver beskrevet, bedes Amtmanden førstkommende Onsdag møde til dette.
5 Juli 1767.

824
Fra J Lichtenhielm, Horsens. Henviser til indsendte ansøgning til Kammer Collegiet, ang købet af en Hovedgård i Voerladegård Sogn, der var udset til at være Møldrup og Krogh med 12 tdr Hartkorn iberegnet, som skulle være udtaget fra Voerladegård Sogn, men efter befundne omstændigheder, ikke kunne indrettes uden skade til Gård eller Gods. Ønsker derfor at indrette Gården af Hemb By, som næsten består af samme Hartkorn, hvilket han under 8 August og 3 November, har fået tilladelse til, jvnf genparter. Fremgår videre, at Bønderne under Møldrup og Krogh, efter afhandling, forbliver som Fæstebønder. [Se næste]. 26 Januar 1767.

825
Fra Reventlow m fl, Rentekammeret til Lichtenhielm. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse af 21 Juli, hvori forlanges, at der med de ved Auktionen over Ryttergodset, indkøbte 8 nye Hovedgårde, må foretages sådan forandring, at i stedet for den dertil, fra Voerladegårds Mark samt Krogh og Møldrup, bevilgede Hovedgårds Taxt, i alt Ager og Eng Hartkorn 25 tdr 3 skp 2 fc, samt Skov 2 fc, hvorved nu 3 Beboere fra disse steder afgår, måtte som Hovedgårds taxt udlægges lige Hartkorn i Hemb By, hvorpå nu er 6 Beboere, svares, at når han med disse 6 kan afgøre, at de godvillig vil gå med til denne forandring, således at de 3 af Beboerne på Godset andetsteds henflyttes, for at forekomme, at ikke flere Familier, end ved den først bevilgede Hovedgårds taxt skulle afgå etc, vil dette med Amtmandens påtegning, blive tilladt. 8 August 1767.

826
Fra Reventlow m fl, Rentekammeret. [Se forrige]. På anden måde, end angivet i skrivelse af 8 August, kan den ansøgte tilladelse, om oprettelse af en Hovedgård i Hemb By, i stedet for det til Hovedgårds Taxt udlagte Hartkorn af Voerladegård, Krogh og Møldrup, ikke blive bevilget. Bedes indsende foreningen, påtegnet af Amtmanden, med Beboerne i Hemb By, såvel som tilkendegivelse af, hvorledes de 4 Familier, som er mere i Hemb end på Krogh og Møldrup, ved andre, dertil opsatte Bygninger, bliver forsynede med Husværelser, og ikke indsættes i afgåedes eller fæsteledige Steder, hvorved Familiernes antal og Folkemængden måtte forvandskes. 3 November 1767.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 61 LAV B5 C - 126 år 1767.

 

Begyndt pakke no 62 LAV B5 C - 127 År 1768.

Afgivelser 1768:

 

827

1 Pakke Anordninger

Et Rescript af 15 Januar ang en Vej over Skanderborg søndre Ager

Et do af 27 Maj ang Delinqventers Transport

Et do af 3 Juni ang en Snedkerfrimester i Horsens

Et do af 21 Oktober ang Strafformildelse for Søren Sørensen af Boes

En Pakke Rentekammerbreve

En do gen Toldk og Kam Kol Breve

En do General Landvæsens Koll Breve

En do Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus

En do med Amtmændenes Breve

En do med Regimentsskriver Moldrups Breve

En do med Skanderborg Amstues Breve

En do med Horsens Byes Breve

Omslag:

Amtstue Breve.

828
På bagsiden af omslag:
Fra N Hurtigkarl, Grønbæk. Indberetter, at der ikke i 1765, i Lysgård Herred har været Bøder eller Mulcter, hvoraf noget falder til Justits kassen. 30 December 1765 [år bemærket].

829
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Henviser til modtagne skrivelse, hvori han er befalet, at sørge for inddrivelsen af Lejermålsbøderne fra Peder Jensen i Giesing og Maren Ebbesdatter af Skårup, Fruering Sogn, hvilket han skal holde sig efterrettelig, ligesom han vil sørge for en Attest fra Degnen. Nævner, at de har ægtet hinanden og allerede har haft Trolovelse. De øvrige i Sognet der har begået Lejermål, er allerede indkaldt til afsoning på 8 Dages Vand og Brød i Portstuen, i stedet for Åbenbar Skrifte, og desuden erindret om betaling af Bøderne. Men da de alle i Portstuen, har erklæret, at det er dem umuligt, at betale de idømte Bøder, spørger han om sådanne Personer, i fremtiden må henvises til Amtmanden, ifald der, efter omstændighederne, kan blive nogen aftingning i Bøderne eller, hvorledes han ellers skal forholde sig. Vedlægger kvittering, for den rdr som Jesper Knudsen i Hårby, ved Højeste Ret, er dømt til at betale til Justits kassen. Beder desuden om godkendelse til, ved Militær Execution, at inddrive restancerne af Penge og Rug, i Salten, Bryrup og Nørre Mølle. 7 Juni 1768.

830
Fra Wøldike?, Skanderborg. Tager sig den frihed, at henvise til sin aflæggelse af Pengeregnskabet, udbedende sig, at han samme, med påtegning, enten i Morgen eller Overmorgen, må blive tilsendt. 25 August 1768.

Notat: I Penge 4021 rdr 27 17/48 sk - Restance 124 rdr 48 sk - uapproberet udg 519 rdr 88 sk, hvor under er anført en Delinqvent regning af 31 December 1762 på 47 rdr 3 mk 8 sk efter, der af et depositum fra sidste repartion som er 9 rdr 4 mk 8 sk.

831
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Da Hr Generalkrigs Commmissair Beringschiold skal have købt Ry Sønderskovs østre og vestre Parter, der står for Hartkorn Ager og Eng 1 tdr 7 skp 2 fc 2 alb og Skov 1 tdr 4 skp 3 fc, så forespørges, om der af dette skal svares Kongelige contributioner, og for hvilket tidsrum. 22 September 1768.

832
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Henviser til en bekendtgørelse, hvorefter Landlægderne, hver på 46 tdr Hartkorn skal inddeles til en Soldats anskaffelse, og Rullerne m v indleveres til Sessionen. Iflg samme, skal inddelingen ske fra den side, hvor Silkeborg Amt giver overskud, der er taget i Røgen Sogn, og nummereringen begyndes fra de 2 Lægder i Stjernholms Amt. Spørger derefter om, hvorledes denne nummerering bedst kan foretages etc. 22 September 1768.

Omslag:

Regimentsskriver Moldrups Breve.

833
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Han har i eftermiddag modtaget Amtmandens skrivelse, ang Ry Skovs aflevering til General Krigs Commissair Beringschiold, der efter sidste afholdte Auktion, skal ske næstkommende Fredag, med pålæg om, at indkalde de pågrænsende til at møde, i henseende til, om der ved forretningen er noget dem angående. Dette bliver imidlertid umuligt, at nå på den korte tid, siden Cammer Råd Richter og hans interessent, samt Hr [Prokurator] Mathias Brun er så langt fraværende, desuden vides ikke om Beringschiold er bekendt med den berammede tid, altså afventes Amtmandens nærmere bestemmelse. 13 April 1768.

834
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Opgørelse over de i sidste år, angivne Lejermål:

1)
Dørup By Hørning Sogn, Kirsten Jespersdatter, afgangne Jens Schoubyes Enke, en fattig Huskone som efter Manden har et Barn, og nu den anden i Live, hvortil Beboeren i Dørup Mølle, Albert Jensen er udlagt til Barnefader. Aftinget til 16 mk, at betale i Skriverstuen den 25 eller 26 April.

2)
Jaungyde Tulstrup Sogn, Maren Lauritsdatter, efter Attesten er derfra bortgået til Linå Sogn, udlagt til Barnefader Jens Lauritsen, Soldat, som begge da var i Byen, men jvnf samme Attest, bortgået til Herskind. Hendes Bøder aftinget til 2 rdr 2 mk, betales samme tid den 25 eller 26 April. Tjener hos Niels Nielsen i Laven. Der er ikke angivet flere til ham, udbeder sig nærmere om, hvornår de skal indkaldes. 8 April 1768.

835
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvortil svares, at da Rasmus Jensen i Blegind fik Fæste på det nævnte Hus, imod fra 1 Januar 1765 at svare årligt 1 rdr til kassen og til Gårdens Beboere 2 mk, var den beordrede Jordebog indsendt, som er årsagen til, at det ikke er indført deri. Af Selvejer Bonden Jens Pedersen er samme, til Sønnen Rasmus Jensen formedelst skrøbelighed, på en af hans Agerrender blevet bygget, og vil vel fremover tilhøre Selvejergården. Flere end dette og øvrige 4 Huse Casa Huse, som er anført under Byen er der ikke. 10 September 1768.

Omslag:

Amtmændenes Breve.

836
Fra D Trappaud, Tvilum. Der er sket det ulykkelige i Nørre Snede Præstegård, at en Kvindemenneske, Kirsten Lasdatter, i dølgsmål har født og ombragt sit Foster, hvorfor hun er hensat i Horsens Arrest. Da der ikke i hans underlagte Amter findes Procuratorer, eller andre der kan beskikkes til Actor eller Defensor, beder han Woyda beskikke Procurator Hans Boelund, der bor i Skanderborg Amt, og er Herredstinget nærmest, at påtage sig hendes forsvar, ligesom Stiftamtmand Rosenørn er anmodet om, at beskikke Prokurator Daniel Grundahl i Horsens, som Actor mod hende. Desuden bedes om, at der fra Amtstuen ordineres behøvende befordring, gennem Skanderborg Amt, til og fra Tinget i Cloborg [Klovborg], da det videre gennem Silkeborg Amt, vil blive ordineret fra Randers Amtstue. 9 Maj 1768.

837
Fra D Trappaud, Tvilum. Da han er særdeles forlegen, for at få sagen rejst mod Arrestanten Karen Lasdatter, som i Nørre Snede Præstegård, i dølgsmål fødte, og ombragte sit Foster, i henseende til, at der ikke i alle 3 Amter, findes en Procurator som kan beskikkes, og heller ikke i Herredet, nogen som kan betroes eller pålægges samme, håber han Woyda vil vise ham den godhed, at formå hr Boelund, som er beskikket som Defensor [Forsvarer] for hende, at han påtager sig sagen som Actor, på det hun ikke længere skal hensidde på Publices bekostning, idet Trappaud har en, der kan beskikkes som hendes Forsvarer. 7 Juli 1768.

838
Fra D Trappaud, Tvilum. Henviser til skrivelse fra Cammer Coll, jvnf vedlagte kopi, hvorefter vedkommende Møllere, underrettes om Coll resolution, på deres ansøgning af 9 Juni, om frihed til, ligesom Præster og Degne, at brænde Brændevin til Husets egen fornødenhed, hvilket Mølleren i Andsø Mølle, af Trappaud er underrettet om. 1 August 1768.

Bilag:
Dat 16 Juli 1768 fra Schack m fl, Rentekammeret, hvoraf fremgår, at Møllerne i Silkeborg Amt, Rasmus Iversen i Ansø Mølle, Ernst Woetman, Kloster Mølle, Ole Mørck, Bryrup Mølle, Frederik Zellemann, Redtz Mølle og Peder Bloch, Ry Mølle, den 9 Juli har ansøgt om tilladelse til, at de i henseende til Consumptions svarelse, på samme måde som Degne og Præster, må tillades, til eget brug, at brænde Brændevin, uden at være forbundne til herefter, at tage det hos vedkommende Forpagter. Jvnf udgangne forordninger, kan dette ikke tillades.

Omslag:

Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

839
På bagsiden af omslag:
Fra P Kragh, Udbyneder. I følge allernådigste forordning af 6 December 1743, attesteres, at ingen Bøder i afvigte år, er faldet under Overgårds Birk, hvoraf skal svares til Justits kassen. Gratulerer med det nye År. 2 Januar 1761 [år bemærket].

840
Fra P Rosenørn, Århus. Fremsender genpart af allernådigste Kongelige befaling af 15 hujus, at tilholde Skanderborg Byes indbyggere, at lægge den Vej, som de har indkastet [nedlagt] over Søndre Ager, at gøre den lige så færdig som den var før, hvilket han dags dato, har anmodet Muncheberg om at sørge for. 26 Januar 1768.

841
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til vedlagte ansøgning fra Conferentz Rådinde de Trappaud, hvis afgangne Mand Amtmand de Trappaud, ved Auktionen over Ryttergodset, købte Tvilum Hovedgård, med derunder tilhørende 400 tdr Hartkorn Bønder Gods, hvorpå såvel ved Gårdens Bygninger, som på anden måde, er gået adskillige store bekostninger, selv om intet er bragt til fuldkommenhed, hvorfor hun, for at komme nogenlunde skadesløs derfra, beder om tilladelse til, at sælge berørte Jordegods separat, ifald den nødvendige sum ikke kan opnås. Udbedes Amtmandens betænkning om samme. 20 September 1768.

842
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til den indsendte Taxations forretning over Niels Rasmussens, Michel Jonasens, Jacob Pedersens og Peder Jensens Gårde i Illerup. En samtidig opgørelse over Brand Redskaberne, for Rasmus Christensens Gård i samme By, er imidlertid ikke indkommen, hvorfor denne snarest bedes indsendt. 14 September 1768.

843
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til kopi af Dom, afsagt den 11 April ved Skanderborg Birketing, hvorefter Amtmanden, ved udpantning, bedes sørge for inddrivelsen af de 5 mk 4 sk til Justits kassen, hos Lars Bang i Borup. 12 September 1768.

Kopi: Ekstrakt af Justitsprotokollen, ang Dom afsagt den 14 April 1768, i en sag, anlagt af Cancelli Råd Biørn på Thestrup mod Lars Bang i Borup, ang at Lars Bang ikke har villet overlade Cancelli Råden et stykke Skov, kaldet Bislund. Dommen lyder på, at Biørn skal betale 900 rdr til Bang, for hvilken sum han har forbundet sig til, at overlade Skoven til Biørn etc. Bang bøder til Justits kassen 5 mk 8 sk.

844
Fra P Rosenørn og Bildsøe, Århus. For at kunne afgive erklæring, på vedlagte ansøgning fra Kirsten Pedersdatter i Alling om, at hun, efter anførte omstændigheder, må være adskilt fra sin Mand, i henseende til Bord og Seng med videre, udbedes Amtmandens betænkning, ligesom ansøgningen ønskes retur. 29 August 1768.

845
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til vedlagte ekstrakt af Dom, afsagt ved Tyrsting - Vrads Herredsting, hvorefter Jens Boelund i Bredvads Mølle, er dømt til at betale 5 mk 4 sk til Justits kassen, hvilke Amtmanden bedes besørge inddrevet, samt fremsendt kvittering for disses indbetaling til Amtstuen. 12 August 1768.

846
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til ønskede bekræftelse, på nogle idømte Bøder til Justits kassen, hvilket nu med det første bedes fremsendt. 29 Juli 1768.

847
Fra P Rosenørn og Secher, Århus. Henviser til modtaget Rescript, hvoraf fremgår at der, ved den sidste, efter Kongelig befaling, skete opgørelse over Brandskader, jvnf Tingsvidner, er forekommet skader for 9710 rdr i Danmark, jvnf medfulgte beregning, som på den fulde forsikrede sum 7686790 er reparteret. Så haver du ufortøvet at besørge, at Contingentet, i Stiftet efter beregningen, efter allernådigst befaling til Formanden, under 28 December 1762 vorder indsamlet og på General Toldkammer og Comerce Coll anvisning bliver remitteret, eller udbetalt til de skadelidte. Og som Wi ellers haver med megen mishag måttet fornemme, hvorledes at de skadelidte, langt over den i Brand anordningen, foresatte tid har været nødt til, at vente på Brand hjælpen, så som en og anden, ja især et helt Stift, ved hver repartion er udeblevet 9 - 14 til 15 Måneder, i stedet for det skulle være sket 6 uger efter samme. [Se næste]. 19 Juli 1768.

848
Fra Munch, General Toldkammeret og Commerce Coll, København. [Se forrige]. Kopi, att af Secher. Special Repartitions beregning over, hvad enhver forsikret Landbygning i Skanderborg Amt kan tilkomme, at Contribuere til de til dato existerende Brandskaders erstatning og øvrige omkostningers bestridelse med videre. Eks: Borgmester Rasmus Erichsens Multers Mølle, kaldet Harlev Mølle, tax sum 5400 rdr, den egentlige repartitions sum er 12 rdr 2 mk 10 650334/786679 sk, de contribuerendes sum er 12 rdr 2 mk 11 sk. Rasmus Michelsen, Hylke Mølle, Jochum Harlev, Tarskov Mølle, Knud Jensens Gård no 5, Galten, Niels Jensens Gård, Galten  no 2 og 3, Jens Herlefsen, Gård no 4, Ole Rasmussens, Gård no 2 og 3 Galten, Niels Sørensens, Gård Høver, Jacob Rotthaus, Boel Mølle, Hans Peter Lund, Annex Gården no 12 Vrold Beboere Peder Nielsen og Christen Laursen, Lars Pedersens Gård, no 1 Forlev, Jacob Andersens Gård, no 1 Ustrup, Ole Pedersens Gård no 6 Ustrup, Niels Pedersens Gård no 1 Framlev o s v, i alt 42 navne og steder. 10 Juni 1768.

849
Fra P Rosenørn, Århus - på egne og Biskoppens vegne. De har den 18 Maj udbedt sig Amtmandens erklæring, på Hr Beausins henvendelse om ligning og inddeling af Venge Byes Marker med videre, erindret om samme den 31 Maj, men Amtmanden har ved senere skrivelse, uden underskrift, afgivet en erklæring om samme, vedhæftet Beausins forestilling, men da Cancelliet ikke har udbedt sig Amtmandens, men deres erklæring, håber de ikke det tages fortrydeligt op, at sidste returneres, med ønsket om, at få en sådan, som behøves til indsendelse. 
30 Juni 1768.

Notat: På Sognepræsten Hr Friderich Beausins indgivne forestilling af 21 April 1768, om fællesskabet ophævelse og Hartkorns ligning mellem Venge Byes Beboere, udbedes en erklæring.

850
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten, over de fra Stiftet, til Cancelliet, indkomne ansøgninger, hvorpå ingen afgørelse er truffet er:

6 D 747,
Stjær By i Skanderborg Amt, om Beneficium paupertatis [fri Proces] til deres sag mod General Krigs Commissair Beringschiold, under et, med deres mod Vejermester Brendstrup, at udføres og påkendes med videre.
Consejl 26 Maj forbliver ved Commissarius og ved Lands Lov og Ret.

6 K 1223
Søren Mortensen med flere Bønder af Yding, Såbye og flere Byer i Skanderborg Amt, besværer sig over deres Husbond Cancelli Råd Lichtenhielms omgang, og beder han måtte befales at overlade dem Godset for de budne 2000 rdr, mere end han selv har givet.
Consejl 26 Maj forbliver ved Lands Lov og Ret. Hvilket bedes meddelt de pågældende. 27 Juni 1768.

851
Fra Moltke m fl, Conseilet, København. Kopi att af P Rosenørn. Da det allernådigst har behaget Kongen, at foretage en udenlandsrejse, meddeles dette til underretning for Amtmanden, med anmodning om, at såfremt der i dette tidsrum måtte fremkomme sager eller andet, der kræver henvendelse til Kongen, skal dette som hidtil indsendes til det Danske Cancelli eller andre Departementer, hvorfra der siden kan forventes en resolution. 10 Juni 1768.

852
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til skrivelse fra Conseilet, hvoraf fremgår, at Kongen har besluttet, at foretage en rejse til Udlandet, hvorefter forekommende sager, som kræver Kongelig afgørelse, skal indsendes på sædvanlig måde. 17 Juni 1768.

853
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret, ang de ved Højeste Rets 2den Session 1767, idømte Bøder, hvoraf skal betales til Justits kassen. Burgårde Bymænd skal efter Dom af 5 December 1767, betale 5 rdr, hvilke bedes inddrevet, og indbetalt til Amtstuen. 6 Juni 1768.

854
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten over de fra Århus Stift, i April Måned, indkomne ansøgninger, hvorpå der ikke er truffet afgørelse er:

6 K 879
Peder Willumsen af Tåning i Skanderborg Amt, om bevilling at ægte Maren Nielsdatter, som han i sit ægteskab har besvangret.
Conseilet 21 April: Herved er intet at gøre. Hvilket bedes meddelt den pågældende. 26 Maj 1768.

855
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne opgørelse over de Bøder, der ved Højeste Rets 2den Session i 1767, er pådømte, hvoraf skal betales til Justits kassen:

1)
Peder Simonsen og Birkedommer Carl Friderich Muncheberg, en for begge og begge for en, efter Dom af 30 November 1767 29 rdr, og Doctor Muncheberg iflg samme Dom 2 rdr.

2)
Jesper Knudsen af Hårbye, efter Dom af 5 December 1767 1 rdr.

Hvilke beløb bedes foranstaltet, indbetalt til Amtstuen.
24 Maj 1768.

856
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten, over de fra Århus Stift, i Marts Måned, indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet nogen afgørelse er:

6 K 233
Sidsel Pedersdatter og Ernst Woetmann af Ørskov, om Confirmation på deres oprettede Fleed - førings Contract. Conceilet 11 Marts, kunne ikke bevilges. Hvilket bedes meddelt de pågældende.
19 April 1768.

857
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Efter de såvel fra Landet som fra Købstæderne indkomne beretninger om Kornprisen, er Capitelstaxten, alt pr tdr: Rug 2 rdr 2 mk, Byg 1 rdr 3 mk 4 sk, Havre 1 rdr, Boghvedegryn 4 rdr og Smør 22 rdr. 4 Februar 1768.

858
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Hospitals Forstanderen Sr Jacob Bering i Horsens, er d d beordret, jvnf Cammer Coll skrivelse af 17 hujus, på forlangende, at foranstalte der til køberen af Vinding Kirke, Jens Lassen Vendelbo, bliver anvist og overleveret de til Kirken henhørende Jorder, jvnf tidligere fremsendte extract af Landmålingen. 26 September 1768.

859
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Danske Cancelli har den 7 hujus, udbedt sig deres erklæring på den henvendelse, en del af Stiftets Degne, den 16 August har indsendt til Kongen, hvori de skriver sig som fattige Degne, der uanset de af Guds og Salige Kongers Nåde, efter Lovens anden Bogs 15 Cap 10 artikel, er tillagt til Tiende, en 3die del, imod Præsternes, af alle slags Korn, nyder de dog aldrig den 3die del eller 15de del o s v. Henvendelsen er sket fra Degnene: F Holst, M Sørensen, Michel Hasle, C Hurtig Karl Juul, S Søebye, Niels Fisker, Peder Fisker, L Weng, Diderich Mariager, Niels Farre, Johan Jørgen, Christen Smed, C Lund, Niels Bak, Ole Ibsen og Niels Wissing [Herredsnavnene ang samtidig]. Udbedes Amtmandens erklæring, i de tilfælde, hvor det angår hans Amter. 30 September 1768.

860
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten, over de til Conceilet, i September Måned, fra Stiftet indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:

6 K 666
Frue Obristinde Sehested af Rodstenseje, for Jacob Jensen, om hans befrielse for 3 Måneders Fæstningsarbejde.
Conseilet 22 September, forbliver ved befalingen.

6 L 181
Birkedommer Carl Friderich Muncheberg, om refusion for det tab, han har ved Skifterne af det bortsolgte Gods. Conceilet 30 September, forbliver ved Cammerets betænkning, at derved er intet at gøre. Hvilket bedes meddelt de pågældende.
25 Oktober 1768.

861
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Henviser til Kongelig Rescript af 21 hujus, jvnf vedlagte kopi, ang Kirsten Pedersdatter af Allings, ønske om at leve adskildt fra Bord og Seng med hendes Mand Simon Hansen, hvilket bedes meddelt vedkommende.
28 Oktober 1768.

Bilag:
Dat 21 Oktober 1768 fra O Thott, København, hvoraf fremgår, at Kirsten Pedersdatter i 1754 kom i ægteskab med Simon Hansen, boende i Jaungyde By, Tulstrup Sogn, men at denne på grund af Drukkenskab og overdådige levnet, i 1765 blev frasat sin Fæstegård, hvor hun på grund af hans hårde og ubarmhjertige omgang, måtte drage til sin Fader i Alling. Da hendes Mand nu søger om, at hun igen skal komme til ham, har hun ansøgt om, at måtte leve adskilt fra ham i henseende til Bord og Seng. Jvnf modtagne tilkendegivelser, hvoraf bl a fremgår, at hun hos sin Fader fører et Christeligt liv og levned, medens Manden skal være et slet gemyt etc, tillades hun derfor, at leve adskilt fra ham, indtil han viser en sådan forandring, at de med fælles samtykke, efter venners og Forældres råd, kunne drage sammen.

862
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Udbeder sig nærmere underretning, om vedlagte forestilling fra samtlige Beboere i Jexen, ang en Skole for Adslev Sogn, jvnf forordningen af 23 Januar 1739. 4 November 1768.

863
Fra P Rosenørn, Århus. Da Branderstatningen på 11 rdr 2 mk 3 sk, som skulle betales af Dronningborg Amt, endnu ikke er betalt, uanset henvendelse om samme af 15 Juli, anmodes Amtmanden, som Stedfortræder for Direktionen over Dronningborg Amt, om at sørge for dette.  15 November 1768.

864
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten fra Stiftet, over de i Oktober Måned, indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet nogen afgørelse, er:

6 L 677
Niels Pedersen af Miellerup [Mellerup] By, Dronningborg Amt, om at få en af Anders Pedersen, ham fratagen Ager tilbage.
Conseilet 6 Oktober, forbliver ved Lands Lov og Ret, hvilket bedes meddelt vedkommende.
29 November 1768.

Notat: Bekendtgjort ved Løjtnant og Herredsfoged Lilienschiold.

865
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Gehejmeråd Thott, lydende således: Da det i forordningen af 8 Juni 1767, anordnede åbenbare Skriftemål for Lejermål, er ophævet, og i dets sted indført som straf, at hensidde på Vand og Brød i 8 dage, er der i den forbindelse indløbet adskillige forespørgsler om, hvem det tilkommer at sørge for, at Straffen bliver exeqveret samt, hvorledes man skal forholde sig med omkostningerne ved Arresten og forplejningen etc. Det tilkommer dem, som oppebærer Lejermåls Bøderne, at sørge for straffen bliver udstået, altså de Proprietairer der har sigt og sagefalds ret på deres Godser, men der foruden, på Landet, såvel som i Købstæderne, Kongens Foged. Dernæst, at Præsten, når et uægte Barn Døbes, skal indskrive Faderens, eller den af Moderen, angivne Mands Person, såvel som hendes eget navn i Kirkebogen, samt angive samme for ovenmeldte, da det derefter er Præsten og hans Embede, uvedkommende, hvorvidt den Verdslige Straf bliver fuldbyrdet eller ikke, således han ikke, af den årsag, bør holde nogen fra Herrens Bord o s v. 2 December 1768.

866
Fra P Rosenørn, Århus. Med henvisning til modtagne skrivelse af 3 hujus, fremsendes hermed genpart af Brandopgørelsen fra General Toldkammeret ang, hvad Dronningborg Amt tilkommer at betale til Brandskaders erstatning, i alt 11 rdr 2 mk 3 sk, hvoraf Byfoged Langballe i Hobro, for kort tid siden har betalt 8 rdr 1 mk 3 sk for no 4, Sr Christopher Rougtveds Gård, Skovsgård. Resterende 3 rdr 6 sk bedes betalt. 9 December 1768.

867

Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Henviser til Jexen Beboernes Brev af 29 Oktober, om befrielse for, at svare 1 mk pr tdr Hartkorn til Skolerne i Hørning og Stilling. Påtegningen [ikke angivet] bedes meddelt til samme. 13 December 1768.

868
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 22 hujus, fra Amtmanden, ang klager fra dennes Amter, at man ikke kunne få Salt i Købstæderne, samt at nogle Købmænd, tager mere for samme, end Taxten tillader, hvortil svares, at manglen på Salt er grundet i, at Købmændene, ikke har kunnet fremskaffe det fra København, men da dette nu skal kunne lade sig gøre, vil der herefter ikke være mangel på samme. Skulle nogen understå sig i, at tage større betaling, end taxten angiver, bliver disse at anse efter 1ste og 5te Post. Tillader sig at gentage sin begæring af 12 August og 12 September, at der hos Jens Boelund i Bredvads Mølle, jvnf Dom afsagt af Herredsfoged Hygom den 27 Juli næst forhen, bliver inddrevet de pådømte 5 mk 4 sk til Justits kassen. Nævner også en afsagt samt Dom ved Skanderborg Birketing af 14 April sidst. 30 December 1768.

Omslag:

General Landvæsens Coll Breve.

869

På bagsiden af omslag:
Fra Provst C Lohmann, Nørre Snede Præstegård. Der er ikke ved den Gejstlige Jurisdiction i Vrads Herred, fra 11 Juli til 11 Januar, forekommet noget, hvoraf skal svares til Justits kassen. 10 Januar 1766 [år bemærket].

870
Fra A Schumacher m fl, General Landv Coll, København. For at opfylde de hensigter, som Kongen allernådigst har ønsket [med ændringer i Hoveriet], har man besluttet, inden der foretages nogen forandringer, at indhente de oplysninger der i så henseende kunne være vigtige. Ønsker derfor nærmere underretning om, hvad der bedst kan bestemmes og reguleres på de steder, hvor det af gyldige årsager, som ønskes oplyst, ikke kan afskaffes, herunder om det er bedst, at fastsætte et vist antal dage til, at forrette det ved Hovningen forefaldende arbejde, hvilket med held er blevet forsøgt på flere steder, eller i stedet fastsætte en vis mængde arbejde, såsom Pløjning, Udsæd m v, alt efter enhver Gårds størrelse og Hartkorn. Ønsker ligeledes fra hver Godsejer, et udkast til et reglement, hvorefter Hoveriet på nævnte, eller anden måde blev fastsat. Dernæst under flere poster, bl a om Tienden, således Bonden, i stedet for afgivelse af Korn, betaler et nærmere aftalt beløb i penge. Post 3 omhandler fællesskabets ophævelse, post 4 om Arvefæste, 5 om løn til Tjenestefolk, herunder misbruget af aflønning med Korn i stedet for Penge, og sammes krav om større Løn end der er tilladt. Post 6 om forslag til forbedring af Landevejene. Amtmandens svar ønskes på de stillede forslag, da det bliver nødvendigt, at udnævne en Kommission i hver Amt, ønskes samtidig et forslag på 3 - 4 fornuftige og lovkyndige Mænd, der kunne være skikkede til en sådan. 30 April 1768.

Bilag:
Dat 4 Maj 1768, trykt plakat, omhandlende den besynderlige opmærksomhed og omhu, Kongen har fundet velbehag i, at beskytte og forfremme kunster og videnskaber, og særdeles at befordre ethvert forslag og foretagende, sigtende til Agerdyrkningen og hele Landhusholdningens Flor og Opkomst etc.

871
Fra Moltke m fl, General Landv Coll, København. Man har modtaget Amtmandens forslag på 4 Personer, til den tidligere omtalte Kommission, men da Landvæsens Kommissionairernes Embede til dels bliver mere vidtløftige og mere besværlige, til dels også af en anden natur, end de tilforn udnævnte Landmænd, så har man fundet det nødvendigt, at beskikke flere, og indrette det således, at den halve part af dem, bliver Personer som ikke ejer Jordegods, hvorfor Amtmanden anmodes om, at indsende forslag på sådanne egnede Mænd, dog således, at der mellem dem, der ikke ejer Jordegods, helst ønskes Kongelige edsvorne Betjente, når disse for resten var ligeså skikkede som andre. Blandt allerede foreslåede, påtænkes at udnævne Forvalter Herschind ved Rathlousdal. 9 August 1768.

872
Fra Moltke m fl, General Landvæsenets Coll, København. For at kunne efterkomme den pligt, de er blevet pålagt, er det nødvendigt, at de får underretning om:

1)
Hvor mange Bøndergårde, der kunde være nedlagte.

2)
Fra hvornår dette er sket.

3)
Om de ligger øde og udyrkede.

4)
Ifald de drives, hvorledes avlingen da besørges.

Hvilket besvaret ønskes snarest muligt.
1 November 1768.

873
Fra Moltke m fl, General Landvæsenets Coll, København. Henviser til cirkulationsbrev, ang udnævnelsen af fornuftige og lovkyndige Mænd, der overalt i hver sit distrikt, kunne være dem behjælpelige i, at befordre Hans Kongelige Majestæts allernådigste hensigt. Man har i Skanderborg - Åkier Amter, under navnet Land Væsens Commissairer, udset Jægermester Pultz, Skanderborg, Forvalter Herschend, Rathlousdal, af hvilke man har årsag til at forvente både vilje og evne til, at tjene deres Fædreland med al den redebonhed, iver, uegennyttighed og indsigt, som kan ønskes af retskafne Patrioter. Amtmanden bedes så snart som muligt bekendtgøre udnævnelsen for vedkommende. 17 September 1768.

Omslag:

General Toldkammer og Cam Coll Breve.

874
På bagsiden af omslag:
Fra Friderich Holmer og Knud Engelbretzen, Odder. Jvnf forordningen om Bøder til Christianshavns Kirke indberettes, at der ikke i Juli Måned, er forefaldet noget, hvoraf skal svares til Kirken. 4 Januar 1767.

875
Fra P Schumacher m fl, General Toldkammer, København. Da de i deres daglige arbejde med Brandforsikringerne i Købstæderne, ser det højst fornødent, at få en lignende Brandret for Landet, jvnf 8 Cap af 24 Januar 1761, befaling om en sådan i Købstæderne, udbedes Amtmanden forslag om, hvorledes en sådan også kan oprettes på Landet. 6 September 1768.

876
Fra P Schumacher, General Toldkammer etc, København. På Fobeslet? Mark i Haderslevhus Amt, har Grænse Kontrollør Vorbasse, fundet 40 stk Stude, som Natten mellem den 15 og 16 Maj skal have passeret Toldstedet, indkøbt af Anders Andersen i Londschou [Lunderskov?], fra Justitsråd Hygum på Hansted Skovgård, og skulle tilhøre afgangne Borgmester Huusmann i Haderslev. Fremgår videre, at der blev fremvist en falsk Passerseddel, dat Kolding Toldkammer 17 Maj 1768, indeholdende at Christen Erichsen af Seest havde anmeldt, at hensætte 40 Stude på Græs ved Forbeslet? Mark, hvis kulør til dels var anderledes end førstnævnte Stude, hvorfor de den 1 September, ved Tyrrestrup Herredsting, blev confiskerede. Jvnf Tolder Hertz gennemgang af indberetning om opstaldede Stude, er der ikke anmeldt opstaldning, eller salg af Stude fra Hansted Skovgård. Amtmanden bedes undersøge sagen, og afgive beretning om samme.
5 November 1768.

877
Fra P Schumacher, Gen Toldkammeret etc, København. Henviser til deres skrivelse af 6 September, hvori man bad Amtmanden indsende forslag om oprettelse af en Brandkasse for Landet, på samme måde som efter forordningen, allerede findes i Købstæderne. Da man intet har hørt, bedes samme bragt i behagelig erindring. 24 December 1768.

879
Fra De Cederfeld, Gen Toldkammer etc, København. Under 3 December 1764 har det behaget Kongen, ikke alene at bestemme, at ligesom det for Købstadsbygningerne, jvnf anordningen af 24 Januar 1764 er fastsat, hvad Brand Redskaber der skal holdes ved enhver især, så skal ligeledes Ejerne af Landbygninger, som i det almindelige Brandvæsen forsikres, anskaffe sig følgende:

1)
Ved en Borge og Ladegård i det mindste en fuldkommen Sprøjte med Læderslange, en Brandstige med 2 Brandhager og 12 Læder Brandspande.

2)
Ved en Lystgård, en af de nu brugelige Kobber Sprøjter med Messing Rør, en Brandstige, 2 Brand Stager og 6 Brandspande.

3)
Ved en Selvejergård, en Kro eller en Mølle, en Hånd eller Stue Sprøjte, en Brandstige, to Brandstager og 4 a 6 Spande.

4)
I en Bonde By, som forsikres efter Proprietairernes tilladelse, eller forlangende, der indestår for anordningens efterlevelse, i henseende til de assurerede Bygninger, anskaffes ligeledes, og under Sognefogedens tilsyn forvares, en Slangesprøjte med Læder slange, en Brandstige, 2 Brandstager og 8 a 10 Brandspande. Men endog at en besigtelse en gang årligt, enten Forår eller efter Høst, skal foranstaltes af vedkommende Amtmand. 24 December 1768.

879
Fra P Schumacher, General Toldkammeret etc, København. Henviser til en erklæring på Amtsforvalter Thygesens, for 1767, afgivne Consumptions, Familie og Folkeskats regnskab, hvoraf fremgår, at Årupgård den 3 Maj er overladt i Fæste til Mogens Brasch. Denne har derefter henvendt sig, idet han mener sig befriet for betaling af Consumptions afgiften, i lighed med andre Fæstebønder. Men da det alene er Bønder og Folk af Bondestanden, som, når de har en Gård i fæste, i følge forordningen, ej svarer videre end Folkeskat af 8 sk pr tdr Hartkorn. Udbedes Stiftamtmandens og Amtmandens betænkning om, hvorvidt Brasches vilkår, er således, at han i alle tilfælde kan anses som en Fæstebonde. 10 December 1768.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 62 LAV B5 C - 127 år 1768.

 

Begyndt pakke no 63 LAV B5 C - 128 År 1768.

Afgivelser 1768:

880

1 pakke med Skanderborg Byes Breve

Skanderborg Fattig Regnskab

1 pakke ang Skiftevæsen

Et formynder Regnskab

1 pakke Delinqvent Regninger

1 do ang Veje og Broer

1 do ang Sessions og Lægdsvæsen

1 do ang Skov og Jagtvæsen

1 do ang Kirker og Skoler

1 do ang Extraskatten

1 do ang Stutterier og Staldstude

1 do ang Handel med udenlandske Fabriksvarer

1 do Indberetninger om Suppliqver

1 do med forskellige Breve og Dokumenter

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

881
På bagsiden af omslag:
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der i afvigte år, ingen Bøder er faldet, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke.
13 Februar 1769.

882
Fra F L von Woyda, Sophiendal. Henviser til Rentekammerets skrivelse af 26 April, indeholdende Kongens resolution, ang conditionerne om Brandforsikring, hvorefter købere eller ejerne af de samlede Godser, kun bliver pligtige til, at forsikre de nuværende, eller herefter opførte Hovedgårds Bygninger, mens det for så vidt angår Strøgodserne, forbliver ved Auctions Conditionerne. Enhver Proprietair og Køber af de nye indrettede Hovedgårde, må herved påtegne, hvornår de agter at lade opføre andre Bygninger, end den nuværende, eller alene forlanger samme Brandforsikret, som noget der da med det første må ske til Resolutionens efterlevelse. 21 August 1768.

Påtegnet: Dat 25 Maj 1768 fra Frijsenborg: Da Sjelle Skovgård endnu er under Bygning, kan der intet angives om samme. Dat 26 Maj 1768, af Generalkrigs Commissair Beringschiold, Kalbygård. På Kalbygård er som bekendt igen Bygning, uden den de 3 Bønder har beboet, hvis værdi ville beregnes, at lade forsikre. Min intention er derfor, at når jeg først har sat Søbygård i beboelig stand, at gøre det samme med Kalbygård.

883
Fra M v Beringschiold, Søbygård. Henviser til modtagne af 7de, i anledning af hans gjorte Bud på nogle Skovparter af Ry Skov, hvilken han først modtog 8 dage derefter, siden den tid har han, på nær nogle få dage, ej været i stand til, enten at rejse til nogen, for at anmode, ja ikke engang skrive, om den af Cammeret forlangte Caution, som straks efter Påske Helligdagene, skal blive Amtmanden tilsendt. Deres Høiwelbårenhed Deres Nåde Frue Cammerherrejnden og gandske Familie anmeldes min Kones og min ærbødige respect, forbliwende med største Høiagtelse. 27 Marts 1768.

884
Fra M v Beringschiold, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, og den medfulgte approbattion på det gjorte bud, på de 2 parter af Ry Skov, og vedlægger hermed den forlangte Caution, hvorimod udbedes den for samme bud, deponerede Panteobligation. Med hensyn til overleveringen af Skoven, ønsker han gerne, at dette kan ske Fredag 8 April, hvortil vedkommende bedes møde hans Folk i Ry By.
5 April 1768.

885
Fra M v Beringschiold, Søbygård. Ved hosfølgende, har han den ære, at efterkomme Cammerets ordre, efter sin skyldighed, at indsende, hvad der pålægges ham. Nævner igen, at han gerne ser overleveringen [af Skovparterne i Ry Skov] ske første Fredag, da han efter den tid, formedelst Pløjning, Gærdsel etc med Landvæsenet, ikke så hastig kan modtage Skovene, om det denne Dag ikke kan begyndes, forlader han sig på Amtmandens bevågenhed, i det tilfælde, som han i andet tilfælde, har haft prøver på, vil desuden udbede sig den bevågenhed, at det, af visse årsager, så vidt muligt vil holdes tavs med den indsendte Caution, idet han ikke ønsker at uvedkommende, skal kende noget til bekendtskabet mellem ham og Justits Råd Steensen, hvilket han ved opvartning hos Amtmanden, skal gøre nærmere underretning om.
5 April 1768.

Notat: Den fejl som findes i cautionen er 13 Dlr mindre end det afgivne Bud på den halve Capital, hvilken han ikke håber vil være til nogen hindring, da han ved Pengenes udbetaling, så villig som skyldig, skal godtgøre samme, og tænker han, at det er bedst, at de Herrer Commissairer lader som de ikke har observeret det, da det af Cammeret vist ej regarderes.

886
Fra de Lichtenhielm, Horsens. [Se tidligere - 4 sider]. Hermed  følger hans og Svigermoderens betænkning, på de poster som General Landvæsenets Collegium har forlangt. Takker derefter for Cammerets resolution, angående de 2 sk Bønderne på hans Gods, lige som de, så vidt han har fået oplyst, også gør hos Naboerne, har givet hans Foged for, at modtage og henbringe deres Skattekorn til Amtstuen, hvorefter Bønderne skal have de 2 sk tilbagebetalt, item at Bønderne herefter skal tilholdes, selv at levere det påbudte Skattekorn in natura på Magasinet, og ikke mere oppebærer end, hvad der er påbudt. Nævner videre, at så snart han overtog Godset, henvendte han sig til Amtsforvalteren Hr Justits Råd Wøldicher, om denne ville behage, at modtage de Kongelige Skatter af Bønderne selv, ligesom de forhen var oppebåret af Kammer Råd Moldrup, men hans svar var, at det skulle ej ske, hvorefter han har ladet Fogeden indsamle dette, og derefter bringe det til Amtstuen, hvilket er sket ved egen befordring og erholdelse af omkostningerne. Nævner desuden en klage fra Bønderne over ham, hvorpå nogle af de anførte Bønder erklærer, at de aldrig har underskrevet, eller kendte noget til denne. 20 Juni 1768.

887
Fra M v Beringschiold, Søbygård. Han har bragt i erfaring, at en Bondedreng under hans Gods, afvigte Søndag skal være ombragt [Død] i Røgen Præstegård, uden han har fået noget at vide om dette, ligesom han har fået oplyst, at nogle af hans Bønder, på Rettens vegne, er beordret til, at foretage en Synsforretning over den afdøde Dreng, tvært imod Loven, og de som ikke godvilligt ville dette, skal dels med trusler, dels med urigtig foregivende forladet?. Udbeder sig i den anledning kopi af det skete, samt kopi af Amtmandens ordre i samme anledning. 21 Juli 1768.

888
Fra C Bruhn, Skanderborg. Med henvisning til modtagne skrivelse, samt Cammer Coll ordre, har han hos Doctor Muncheberg, foranstaltet Auktion over de værende Bygnings Materialer. Udbeder sig nærmere ordre, ang udlevering af det solgte og pengenes indkassering.
6 August 1768

889
Fra T J Thygesen, Mattrup. Da han ofte, men forgæves, har anmodet Frederik Møller i Bryrup Mølle om, at aflægge vedbørlig regnskab, som Formynder for Chrestence Hansdatter, hans Broder afgangne Hans Severins, forhen Kobber Smed ved Møllersdahl Fabrik, efterlevende og eneste Datter, som er kommet i ægteskab med en af hans Bønder. Hendes arv efter Forældre og Sødskende skal udgøre 206 rdr 5 mk 6 sk, efter et ihændehavende Kopi afkalds brev, nødsages han til, som Myndlingens forsvarer, at udbede sig Amtmandens assistance. Da der allerede har været offentlig Auction hos nævnte Møller, kan det være, at det i forbindelse med Arven, pantsatte Hus, for længst er solgt, hvorfor spørges om man ikke kunne gøre lovligt forbud på Auktionspengene, der endnu ikke er indkasserede, således de ikke udleveres til Frederik Møller. 30 April 1768.

890
Fra J de Lichtenhielm, Horsens. Ved sin hjemkomst sidste Tirsdag, modtog han Amtmandens skrivelse, sammen med indlagte supliqve, hvilken han finder er skrevet af et meget ondt Menneske, med mange usandheder, desuden af samme Hånd underskrevet med Bøndernes navne. Efter Amtmandens ønske, skal hans Foged, med hans egen erklæring, sammen med 2 Bønder fra hver By, give møde på Sophiendal, for nærmere undersøgelse af sagen. 20 Maj 1768.

891
Fra F Møller, Vrads. [Se tidligere - Frederik Møller]. Med henvisning til modtagne skrivelse svares, at han allerede den 26 April, til Justits Råd Thygesen, Mattrup, afleverede regnskab for sit Værgemål for Christence Hansdatters arveparter, hvorefter det har været hans forsæt, at betale det han derefter måtte være skyldig, men da han nu fra Sr Hans Seidelin Møller, må fornemme, at Thygesen har klaget over ham, uden han selv kender grunden til dette, ønsker han en kopi af klagen, da der vel deri også må fremgå, hvad der i regnskabet må påankes. [Se næste]. 26 Maj 1768.

892
Fra Hans Seidelin Møller, Nørre Mølle. Med henvisning til modtagne skrivelse, vil han ikke undlade at svare, hvorledes han efter Frederik Sørensen, forhen boende i Bryrup Mølle, men nu i Vrads, ved den af ham holdte Auktion, påtog sig at indkassere Auktionspengene for det der samtidig blev solgt. Men da ingen af Pengene endnu er indkommen, tiden er heller ikke overskredet, og han heller ikke ved, om der bliver noget tilovers, når han og flere andre har fået deres tilgodehavende, men dette skal ellers gerne blive reserveret dem, der efter lovlig omgang er berettiget til samme, når Manden ikke, som han fra begyndelsen ventede, selv får frihed til at disponere over pengene, eftersom han med egne ord har udtalt, at en del af beløbet er destineret til hans Myndlings afbetaling for, hvad hun retmæssig kunne have til gode. 24 Maj 1768.

893
Fra C A Kragh, Stensballegård. Med henvisning til modtagne skrivelse, angående Oberst Trolles dødelige afgang svares, at hun på Amtmandens anmodning, fik underretning om dette af den afdødes Tjener, hvilket takkes for. Hvad hans Datter Frøken Trolles Formynder og Curator angår, da bliver det efter Loven, den afdødes Broder Kammerherre Herluf Trolle, Oberst ved det Delmenhorstische Regiment, som ligger i Norge, men muligt kommer herned. Begravelsen og Bisættelsen, kan hun ikke have med at gøre, hvilket de andre vedkommende må sørge for. 27 Maj 1768.

894
Fra W D Grev af Schulenburg, Fredericia. Henviser til modtagne, ang Oberst Trolles dødsfald, hvorefter han ikke vil undlade, at meddele, at denne har nydt en årlig Pension af Hr Major Benfeldt, hvilken tilkommende Pension, med det allerførste vil blive Amtmanden tilsendt.
3 Juni 1768.

895
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Takker for den modtagne Autorisation for Birkeskriver Wissing, at denne kan være Sættedommer i de gældssager, som Muncheberg må være sagsøger i. Men da det er ham for præjudicerlig, at blive forvandlet fra Skriver til Dommer, påtager han sig nok ikke at være Sættedommer, når en anden skal være Skriver. Beder derefter om, at Ulrich Tolstrup må constitueres som Sættedommer i de sager Muncheberg må anlægge, og da det ikke alene bliver gældssager, bliver han også nødsaget til, at søge adskillige som Auktionsdirektører, hvorfor udbedes en autorisation lydende på alle sagerne. 11 August 1768.

896
Fra I Thomsen, Sal de Røders, Hoved. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf hun erfarer, Fru Etatsrådinde Lichtenbergs beslutning om, at lade foretage skifte og deling af de 2 Hovedgårdes Mark og Skov, hvoraf hun ejer den ene, og Fru I Thomsen den anden, når skellene mellem Gårdene og tilstødende Lodsejere først er efterset. Da hun selv har ønsket dette, har hun den 11 April ladet samme efterse, hvilke fandtes rigtige, undtagen, at nogle af Beboerne i Grumstrup, der har fundet for godt, ikke at ville vedkende sig, de fra alders tid, hidtil upåankede, værende skelpæle på 2 steder, dog uden at oplyse eller legimitere nogen andet skels rigtighed, jvnf vedlagte kopi af den afholdte forretning. Etatsrådinden har tilkendegivet, at hun ikke vil lade foretage nogen udskiftning, inden det er afgjort hvor nævnte skel mellem Grumstrup By og Hoved, bør og skal være, ja endog ytrer sig, at hun ikke vil lade Skifte, før end Hoved Gårders Mark og Skov er blevet indhegnet fra alle tilstødende Lodsejere, direkte imod Kongelig forordning om Fællesskabets ophævelse, og Amtmandens derpå, grundende resolution. Da tiden ellers er inde til foretagelse af en sådan, beder hun om, at den forlangte forretning, snarest muligt må blive foretaget. 
28 Juli 1768.

Bilag 6 sider: Dat 28 Marts, fra Thomsen Sal de Røders, ovennævnte Synsforretning, ang Skelpælene ved Hoved Gårde. Eftersynet foretaget den 11 April på Etatsrådinde de Lichtenbergs vegne Jens Vrang, Horsens, Morten Stål, Egeberg og Rasmus Petersen fra Serridslev. Ligeledes var, efter indkaldelse, mødt en del af de tilstødende Lodsejere, samt Frue Jægermesterinde de Røders og Sr Schionau.

897
Fra Mathias Brun, Høver. [Procurator]. Vedlagt kopi af kvittering for betalte 5 rdr, vedrørende afgiften for Kroholdet i Them Sogn.
2 November 1768.

898
Fra M v Beringschiold, Søbygård. Returnerer [ikke vedlagt] hermed Christen Børstings ansøgning, med påtegning. Ville alene ønske, at Deres Excellence, i vigtigere begivenheder for mig, havde brugt lige forsigtighed, så havde Deres Excellence dermed forskånet sig selv for, hvad ubehageligt, der venteligt af sådanne forsømmelser kan flyde. 25 November 1768.

899
Fra N Spliid, Randers. Sender mange gratulationer med det nye År. Mit Hiærtes Ønske er, at Gud wil fornye ower Deres Excellence! Hendes Nåde Geheime Rådinde og Høie Familie etc. Det er berettet for ham, at Proprietairernes erklæringer på Degnenes klage, er indsendt til Kammerherre Amtmand Scheell. Den nævnte Brandhjælp 3 rdr 6 sk skal blive indkrævet. 30 December 1768.

807
Fra A Glahn, Alling Præstegård. Henviser til en besværing til Stiftamtmanden og Biskoppen, fra Sognepræsten Hr Jacob Krogstrup i Sjelle, over Sognebørnene i Låsby. Drejer sig tilsyneladende om, at de ikke i tilstrækkelig grad kommer i Kirken, ligesom de også formindsker de indkomster han i Embedet tilkommer. Glahn er i den forbindelse befalet, at han ved en Visitats i Låsby Kirke, skal minde tilhørerne om, hvad de skylder deres Sjælesørger. 1 April 1767.

901
Fra Hans Peter Lund, Skanderborg [Sognepræsten]. En Kvinde Maren Tranes, der opholder sig i Voerladegård By, har en Datter af samme navn, født på Annexgården i Vrold, der efter Lunds tilladelse har tjent hos Jens Eriksen, sammesteds. Efter egen og Moderens begæring, har han nu fæstet hende til Præstebonden Rasmus Sørensen i Stilling få, at få føden i Vinter, medens hun, af Brevskriveren, blev præpareret til Confirmationen. Da hun burde gå i tjeneste, sendte han sin Vogn efter hende, men hun sendte kun sit Tøj med denne, og blev ellers borte, indtil hun 4 dage efter indfandt sig, for derefter i Moderens overværelse, tog sit Tøj og undveg. Uanset påtale, er hun ikke vendt tilbage, hvorfor Amtmanden bedes gribe ind. 11 Oktober 1768.

902
Fra H V L Kålund, Kattrup. Henvender sig angående 4 fattige i Tolstrup Sogn, nemlig Mette Lasses i Tammestrup, Maren Envoldsdatter i Eldrup, begge under Madame Kraghs Gods, Rasmus Nielsen og Datter Anne, begge i Jens Møllers Hus i Tolstrup, hvilke alle, som højsttrængende, har været fri for at betale Extraskatten. Men efter modtagne skrivelse fra Amtsforvalter Houed, skal der ved den sidst afholdte Session, være besluttet, at de selv skal betale Skatten. Da han selv kender deres omstændigheder, fatter han umuligt grunden til denne vedtagelse. Angiver derefter deres forhold, hvorunder nævnes at Mette Lasses er en aldrende fattig Kvinde, med et uopfødt Barn, som i en del år, har søgt sit Brød for hver Mands Dør [Tigget]. Maren Envoldsdatter er en meget husarm Inderstekvinde, med 5 små Børn, det ældste 8 år, hvis Mand ej kan tjene for andet en Dreng. Rasmus Nielsen er omtrent 80 år gammel, så affældig at han ej kan gå fra en By til anden og helt fattig, eftersom han i en del år ikke har kunnet tjene det mindste. Datteren Anna, opholder med største hårdhed [vanskelighed] Faderen, med lidt Syning for Bønderne, er et meget gebrækkeligt og skrøbeligt Menneske, som langt hellere bør gives end fratages.  22 December 1768.

Besvaret 26 December således: På hans gode skrivelse, angående de 4 Fattige i Tolstrup Sogn, kan der ikke ændres på Sessionens vedtagelse, men skulle de være af den beskaffenhed, at de ikke selv kan betale Skatten, bliver det Grundejerens sag, at udrede denne for dem, jvnf udgangne anordninger. [Ikke signeret].

903
Fra F G S Beausin, Svejstrup Præstegård [Dover]. Hvis han forser sig med denne angivelse, håber han det må være ham tilgivet, idet det da sker enten af uvidenhed eller af uvished. Sagen er denne, at en ægte og Gårdmand Søren Sørensen i Boes, befindes i sit ulyksalige ægteskab, at have forset sig med Lejermål med sin Tjenestepige Mette Erichsdatter. Ved afvigte Michelsdag rejste hun fra Menigheden, og da Synden dengang var skjult, blev hun forsynet både med sin Husbonds Pas og Præstens påtegnede Skudsmål, idet hun foregav, at tage tjeneste i Horsens, men i stedet rejste hun til en By Sølund i Vejstrup Sogn, under Haderslev Amt, hvor hun fødte, og fik Døbt en Søn ved navn Søren, udlagt Barnefader Søren Sørensen af Boes, hvorefter hun men nu igen er kommet tilbage til Sognet. Vedlægger kopi af Skudsmålet, fordi Originalen er så besudlet, at den ikke uden væmmelse kan beses af Hybske? Øjne. Mener det er hans pligt, at henvende sig om sådanne tilfælde. 9 Februar 1768.

PS: Efter sigende, thi anderledes ved han det ikke, skal de pågældende være hinanden beslægtede i 3die led.

Bilag:
Dat Heils 1 December 1767, fra N N Lassen, kopi af Mette Erichsdatters Skudsmål, efter hvilken hun i Oktober, ankom til Sølund, Annex Sogn til Vejstrup, og der tog tjeneste som Pige hos Degnen, hvor hun ca en Måned efter, som en Besovet Kvinde, kom i Barnsnød, og fødte en Søn den 13 November, Døbt den 15 ved navn Søren, og blev udlagt en ægtemand af Boes, Søren Sørensen, hvilket Præsten ikke vil undlade at testere.

904
Fra Søren Nielsen, Sognefoged, Voerladegård. Sammen med Niels Mortensen af Krog og Knud Ipsen, Gantrup, har han, efter Birkedommer Munchebergs ordre, synet den Druknede Inderste Jens Jensen fra Sønder Vissing. Finder at han må være Død af en ulykkelig hændelse. [Se næste]. 17 November 1768.

905
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Da Inderste Jens Jensen af Sønder Vissing, skal være Druknet i Åen på vejen til Birknæs, og optaget og ført til Gantrup, haver Sognefogeden i Voerladegård, sammen med 2 Mænd, at syne den afdøde, om noget tegn findes til grund for ulykken. 16 November 1767.

906
Fra A Flensborg, Horsens. Eftersom Horsens og Skanderborg Købstæder, ligger hinanden så nær, at de ikke hver kan få 2 Mils friheds distrikt, mener han at de sydligste Sogne som Skanderborg kan blive tillagt fra Vor Herred, er Vedslet, Hylke, Tåning, Yding og Voerladegård, og de nordligste Sogne som Horsens, i samme Herred, kan blive tillagt bliver, Gangsted, Ørridslev, Kattrup, Ovsted og Østbirk, hvilket Muncheberg er enig i undtagen, at han mener at Kattrup bør høre til Skanderborg, men eftersom Kattrup er fuldkommen 2 Mil fra Skanderborg og kun 5 fjerdingvej fra Horsens Købstads Frihedsdistrikt, er det klart, at Horsens ville blive fornærmet, hvis hans krav efterkommes, hvorfor udbedes Amtmandens afgørelse. 25 Maj 1768.

907
Fra S Hygum, Bredstrup. Henviser til modtagne skrivelse, angående Niels Jørgensen i Nørre Snede, der formentlig ikke kan betale den pålagte Mulct, for de hos ham, konfiskerede 14 pund Tobak, hvorfor han i stedet bør indsættes på Vand og Brød i 3 dage, hvilket skal blive foranstaltet. Da Amtmanden for tiden er konstitueret for Silkeborg Amt, vil han ikke undlade at indberette, hvorledes en Kvinde Kirsten Larsdatter, som tjente hos Provst Lohman, næstafvigte 29 April fødte et Barn i Dølgsmål, og samme ombragte. Fremgår videre, at der den 2 Maj blev afholdt Forhør i sagen, hvilket blev tilsendt nu Sal Trappaud, der derefter beordrede Brevskriveren til, at få Kvinden indsat i Horsens Arrest, og ellers lovede, at ville sørge for det fornødne ang forplejning etc. Derefter mere om samme, med datoer o s v, samt omkostningerne. Udbeder sig Amtmandens hjælp. 30 September 1768.

908
Fra C Sparre, Ondrup. [Brev med sort kant]. Det har behaget den fromme Gud, at pålægge ham den Hjerte Sorg, at bortkalde hans i live Elskelige men nu hos Gud Salige Kone Benedicte Cathrine Højer, Søndag den 18 September, og efterladt et levende Barn.
19 September 1768.

909
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Da Jens Jochumsen i Farres Søn Hans, som tjente i Røgen Præstegård, i Morges skal være dræbt af en Rulle, som faldt ned på ham, så haver Jens Jacobsen i Ougstrup, sammen med 2 Mænd, på Munchebergs vegne, idet han ikke de første 5 Dage kan komme dertil, at syne samme Dreng, om han er død på angivne måde, eller af anden årsag. 17 Juli 1768.

Påtegnet: 18 Juli af Jens Jacobsen, der sammen med Niels Pedersen og Kield Pedersen, har synet den afdøde, hvoraf fremgår at han af uforstand, har taget fat på Rullen, som derefter er faldet ned på ham, hvorunder han er knust.

Påtegnet 18 Juli af Amtmandens Fuldmægtig, at jvnf afholdte Syn, kan den afdøde Begraves på sædvanlig måde.

910
Fra J Hegelund, København. Henvender sig angående en skrivelse, han den 24 Marts forrige År, modtog fra Frydensberg og Grundahl [Prokuratorer] i Horsens, jvnf vedlagte kopi, hvilket han besvarede den 4 April, og da der intet svar kom, igen den 24 Oktober. Drejer sig om en sum på 200 Rdr til den Sal Broder Jens Jørgen Lindvigs Datter, som han gerne vil vide mere om. Datteren var i Efterhøst i Jylland, hvor hun da fra Ålborg 2 gange skrev til nævnte personer, uden at få noget svar. 6 Februar 1768.

Bilag:

1)
Dat Horsens 24 Marts 1767 sign af C Frydensberg og Daniel Grundahl, til Stiftsprovst Hegelund, Sjællands Stift og Sognepræst til Vor Frue Menighed i København. Ang Jens Jørgen Lindvigs Testamentes 12 Post, hvorefter Mariana Magrethe Lysholt er givet 200 rdr, som skulle opholde sig hos adressaten, som er hendes Farbror. Da de ikke ved hvem der er hendes Formynder bedes dette oplyst.

2)
Påtegnet: 4 April 1767 af J J Hegelund, København, at han er født Værge, hvorfor beløbet enten bedes ham udbetalt, eller extraderes til deres Commissairer.

3)
Påtegnet: 24 Oktober af J J Hegelund, København, hvori henvises til modtagne skrivelse af 24 Marts, hvorefter beløbet bedes udbetalt.

911
Fra Thorn Thornsen, Høvringhold. Henviser til det oprettede Testamente, mellem hans Salige Søster Christence Friis Thornsorn [Thornsen] og hendes Mand Christopher Rougsted, som Amtmanden, efter anmodning, har været så nådig at låne fra Cancelliet, hvoraf med tak, fremsendes Extract. 5 December 1768.

912
Fra Oluf Mandix, Bisgård – til Stiftamtmanden. Henviser til Kongelig bevilling, hvorefter Jens Ussing, af den indestående Arv, må udbetales 100 rdr, foruden forfaldne Renter, og de øvrige 700 rdr, fremdeles må blive stående hos ham. Ønsker hjerteligt tillykke med det Nye År.
4 Januar 1768.

913
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Sammen med Kield Pedersen og Niels Pedersen af Røgen, indfandt han sig i Røgen for at syne, den på Farre Gade, dødfundne Degn for Røgen og Sporup Menigheder Hans Bendixen Grå.

Ovennævnte 2 Mænd havde sammen med Lars Jørgensen af Røgen set den Døde, men intet tegn fundet, som grund til hans Død, ja ikke så meget som et Knappenåls skade, forklarede, at han havde været plaget af besvimelse, hvoraf han sidste Påskehelligdage, i sit eget Hus var faldet om. Mener at han af en sådan besvimelse var faldet om i Farre og deraf blevet kvalt. Muncheberg fortsatte derefter til Farre, for at afhøre Michel Hansen, Søren Pedersen, Søren Rasmussen og Christen Sørensen, der var dem der først havde set den afdøde liggende i Vandløbet, og optaget ham. Ligeledes for at efterse stedet hvor den afdøde var fundet. Nævner desuden Jens Nielsen, Peder Pedersen og Gregers Nielsen. Menes således, at han er faldet og ikke selv kunnet komme op, hvoraf han er død. 20 Juni 1768.

Påtegnet: 20 Juni 1768 af Amtmanden, da det fremgår at han har været plaget af Svimelse, og ved samme lejlighed, på hjemvejen, er faldet om, og blevet kvalt af Vand og Dynd, må han bestædiges på sædvanlig måde, med Jords påkastelse af Sognepræsten.

914
Fra L Ammitzbøll, Rask - til Stiftamtmanden. Da der ikke ved hans overtagelse af Rask, fandtes nogen Jagt Skilt, siden den af hans Sal Stedfader Cancelli Råd Marcusen, var skænket til den, ved Gården daværende Skytte. Efter hans udnævnelse til Cancelli Råd, har fået fremstillet et nyt, og derefter indsendt dette til Overjægermester Gram, men derfra fået oplyst, at en sådan stempling ikke kunne ske, før han havde bevidst at Rask var en gammel Sædegård, og berettiget til Jagt med videre. Udbeder sig derfor, en sådan Attest, samt at han har overtaget Godset efter sine salige Forældre. 17 November 1768.

915
Fra C E Winding, Skorup [Præsten] - til P Rosenørn. Mener at Stiftamtmanden har set hans henvendelse til Cancelliet, idet den fra Søbygård, må være indsendt til videre erklæring. Beder om, at samme først må komme til ham, så han kan påføre sin contra erklæring, idet han ellers frygter, at hans besværinger, skal kunne vendes til usandheder. Drejer sig tilsyneladende om Tiendeafgiften. 4 December 1768.

916
Fra Hegelund, København - til Stiftamtmanden [Se tidligere]. Takker for den modtagne skrivelse, sammen med Frydensbergs og Grundahls erklæringer, angående de 200 rdr, som Mariane Magrethe Lysholt var skænket efter det Lindvigske Testamente. Han havde efter samme, ventet at modtage Pengene, men har endnu ikke modtaget dem, og da Borgmester Frydensberg nu er død, beder han Stiftamtmanden, give Skifteforvalteren efter denne, ordre til at beløbet sammen med Renterne, varetages på en sådan måde, som der i henseende til Børnepenge, kan forlanges. 19 November 1768.

917
Fra Anna Dorethea Viet, Tvilum. Fremsender herved sin erklæring, på den klage Bønderne under Tvilum Gods har indgivet. At dette ikke for længst er sket, skal ses i betragtning af hendes Sal Mands slette sygelige tilstand, gennem hele året, og de ellers derved havende forretninger, hvorfor det bedes være hende undskyldt, og samme på det bedste recommanderet til høje vedkommende. [Se næste].
3 Oktober 1768.

918
Fra Anna Dorethea Vieth, Tvilum. [Sal Conferentz Råd Trappauds]. Henviser til skrivelse af 5 September, hvorefter ønskes hendes erklæring på Bøndernes klage. Da dette befinder i den afdøde Fuldmægtig Hinrich Bydtges forseglede Stervbo, er dette årsagen til, at hun endnu ikke har kunnet indsende samme. Men da Stervboet, efter hendes begæring, nu med det første bliver åbnet, skal hun snarest indsende det ønskede. 23 Oktober 1768.

919
Fra M Richter, Fredericia - til H Lauritzen. En Bonde fra hans Gods i Ry, Rasmus Andersen, er kommet til ham med en klage over, at hans Kones Søster, som tjente hos ham, er blevet ham frataget, og sat i tjeneste hos Jens Pedersen i Svejstrup, der ikke hører under hans Gods. Denne Mand skal først have fæstet hende 8 dage efter Påske, hvorefter Pigen, tre dage efter hun havde fået Fæstepengene, sendte dem tilbage, med besked om, at hun ikke kunne komme, fordi hun blev i sin daværende tjeneste. Fremgår videre, at Jens Pedersen, derefter har henvendt sig til Lauritzen?, hvorefter Pigen er blevet indkaldt til Skanderborg, og derefter straffet med Arrest og den Spanske Kappe, hvilket også skal være sket. Brevskriveren anser sig som Forsvarer for klageren, og anmoder derefter om, at Pigen straks fratages Jens Pedersen, og igen kommer til hans Bonde, og denne desuden bliver erstattet den skade han er påført, på grund af manglen på hjælp til Gårdens arbejde, med 2 sk?, og Pigen betalt for den tid hun har tjent Bonden i Svejstrup. 18 Juli 1768.

Påtegnet: 27 Juli 1768 af H Lauritzen, der fremhæver, at sagen er af en hel anden beskaffenhed end, den Rasmus Andersen har foredraget, hvilket Anders Dyhr i Ry kan forklare. Rasmus Andersen har ingen grund til klage, men burde i stedet være anset som den der har forført Pigen til, at give, de en gang modtagne Fæstepenge tilbage. Lauritzen har ellers ikke foretaget sig andet, end han af sin Principal var beordret til, alt overensstemmende med Lov og forordning, samt efter hans Embedes medfør. Fremgår videre, at det nok er rigtigt, at Manden i Svejstrup, ikke før efter Påske, på Ry Marked fæstede hende, der da var uden tjeneste, men havde ophold hos Svogeren Rasmus Andersen i Ry o s v, hvorfor det må kunne ses, at Lauritzen ikke kan gøre nogen forandring i sagen.

920
Fra Witius, Vennergård. Med Rasmus Andersen af Fruering, indsendte han for 3 uger siden, afskrift af et afholdt Forhør over Jacob Olufsen Uhr, hvori denne har tilstået, at have stjålet 2 Bæster i Fruering Sogn, hvilke Rasmus Andersen og Michel Jespersen, har eftersøgt og fundet i dennes eje. Udbad sig samtidig videre afgørelse, angående Delinqventens afhentelse etc. Han tvivler ikke på, at nævnte Dokument er fremkommet, men da han endnu ikke har hørt videre, udbedes nærmere i sagen. 3 December 1768.

921
Fra Nicolaus Habech?, Århus. [Se tidligere]. Da det er nødvendigt, at Arrestforvareren eller Slutteren i Horsens, hvor Delinqventinden Kirsten Laursdatter er indsat, bør følge hende til og fra Tyrsting - Vrads Herredsting, hvor sagen med hende er anlagt, bedes Stiftamtmanden, ikke alene foranstalte, at Magistraten i Horsens tillader og befaler Arrestforvareren at, følge hende på de fornødne Tingdage, men endog befaler, hvad han skal have og må gives derfor. 11 November 1768.

922
Fra A Flensborg, Horsens. Jvnf modtagne ordre, har han corresponderet med Byfoged Gårmann i Vejle, ang Horsens og Vejle Byers friheds distrikter, hvorledes samme Sognevis for hvert sted skal have sin strækning. De er derefter blevet enige om, at af Stjernholms Amt skal Engum, Daugård og Ørum høre til Vejle. Af bemelte Amt bliver ellers Klakring, Assens og Ølandet Hjarnø uden for begge Købstæder, siden der er over 2 Mil fra begge Byer, alle øvrige hører derefter under Horsens. Ang Nim Herred, hvor han er Herredsfoged, har han efter Stiftamtmandens ordre, inddelt Sognene til Brændevins Brændings forpagtning som følger:

Hvirring:

1)
Hvirring By og Trebierre By. 2) Honum og Boring By samt Gårdene Over og Neder Koedalslund, item Kokborre og Rask Skovhus.

Hornborg By:

1)
Hornborg og Flemming By, samt Hornborg og Klags Mølle. 2) Kallehauge og Haurum Byer, samt Haurum Skovhus.

Tamdrup Sogn:

1)
Lund  og Kiørup Byer samt Årupgård og Herlykke. 2) Vrønding og Molgier Byer. 3) Venten og Enner Byer.

Underup Sogn:

1)
Underup By med Skovhuset. 2) Torp og Vorbjerg Byer.

Hvilket udgør 9 Forpagtnings distrikter for disse 4 Sogne, og Lodsejerne har ikke haft noget imod denne inddeling.

25 Maj 1768.

923
Fra Jens Tygesen, Århus Amtstue. Henviser til extract af de antegnelser, der var på hans aflagte Consumptions og Toldskatte Regnskab for 1767, med Fæsteren på Årupgård i Tamdrup Sogn Mogens Brasches, indhentede besvarelse. Nævner også kopi af Skøder til Peter Nicolaj Wellejus i Horsens, samt Fæstebrev til Brasch. Stiftamtmanden bedes på samme afgive sin erklæring om, at Fæsteren Mogens Brasch, ikke kan anses anderledes end andre Fæstebønder. 8 Oktober 1768.

Omslag:

Ang uafgjorte Suppliqver.

924
På bagsiden af omslag:
Fra Rasmus Bendstrup, Fløjstrup. Siden sidst afgivne Attest, er ingen sager behandlet ved Vilhelmsborg Birk, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 14 Juli 1766.

925
Fra A Flensborg, Horsens. Indberetter, at der ikke i 1768, fra Vor Herred, er indsendt ansøgninger til Coll, hvorpå ikke er modtaget svar.
2 Januar 1769.

926
Fra A Flensborg, Horsens. Indberetter, at der ikke i 1768 fra Nim Herred, er indsendt ansøgninger til Coll, hvorpå ikke er modtaget svar.
2 Januar 1769.

927
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Jvnf rescript af 31 December 1756, indberettes, at ingen fra Skanderborg By, har indsendt ansøgninger til Coll, hvorpå ikke er modtaget afgørelse. 29 December 1768.

Notat: Han har indgivet en henvendelse til Kongens afgørelse, fra Provst Glahn i Alling.

928
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Ingen i Horsens har i 1768 anmeldt, at have indsendt ansøgninger til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 2 Januar 1769.

Omslag:

Ang handel med indenlandske Fabriksvarer.

939
På bagsiden af omslag:
Fra Kierull Jespersen [Kierulf?], Mariager. Der er i sidste halve år, ikke faldet Bøder ved Bytinget, hvoraf skal svares til Justits kassen.
2 Januar 1769.

930
Fra C Frydensberg m fl, Horsens. Jvnf Kongelig Rescript, samt Stiftamtmandens ordre, fremsendes hermed fortegnelse over de Handlende, der her i Byen, handler med Uldent og Allen Kram, hvoraf de 5 første, alene kan anses at bruge nogen Handel, de andre er af så lille en betydning, at de ikke kan anses at handle med sorter, som for enhver er nævnt. 30 Juli 1768.

Bilag:
Dat 30 Juli 1768 fra C Frydensberg m fl. Fortegnelse over de Købmænd, der her i Horsens handler med Silke og Uldne Varer. Derefter navnene, med beskrivelse af enhver, exp: Rådmand Hans Nyeland, har været i Handel siden 1738, da han indkom til en Købmands Enke, på 3 a 4000 rdr, som havde en del små uopfødte Børn, og selv ejede han, som mest var Arv 1 - 2000 rdr. Men siden ved sine Stedbørn og egne siden avlede Børns skikkelige og honette opdragelse, fremhold og udflyning, er midlerne adspredt, foruden han i 1756 blev frataget en stor del Contrabande Varer, og derved næsten blev ruineret, anses ellers for at have god kundskab i handel og vandel. Har endnu foruden Bonde næring med Jern, Salt, Hør, Hamp, Træ, Fisk og Specerie, nogen Handel med allen [Alen] Kram og ordinaire Coulleurede og Sort Klæde, Raske Triller, Olmerdug, Barattes Bånd, Zirtz og andre Skildert og Trøgte Cartuun, Ryer eller fulter? og Uldne Huer som han lader indkøbe hos Fabrikanterne i København og andre steder. Nævner derefter Knud Groth, der nedsatte sig i 1743, og beskrivelse af samme. Casper Dick, der nedsatte sig afvigte år 1767, Adam Bluhm og Compagni, der er indkommet fra Svejts og begyndte handel i 1754. Sal Borchs Høstmarks Enke, der i Mandens levetid havde handel med alle slags Kram, men efter hans Død, tragter efter at udkomme derfra. Sal Georg Berhestses Enke, hvis Mand nedsatte sig i 1740. Laurids Hiort, nedsatte sig 1765. Christian Richter, nedsatte sig 1753 og Morten Henningsen, som nedsatte sig og fik Borgerskab i 1761. De øvrige Købmænd i Byen handler ikke med allen [Alen] Kram, uden en eller anden kan have et helt eller halt stykke fra Fabrikker i Kolding eller Flensborg. 30 Juli 1768.

931
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Med henvisning til ordre af 24 Marts 1766, indsendes hermed, fortegnelse over, hvad de Handlende i Horsens, i afvigte år 1768, har indkøbt af Uldne og Silke varer fra de Indenlandske Fabrikker, hvilket udgør i alt 1804 rdr 4 sk, som er 1195 rdr 5 mk 12 sk, mindre end de 3000 rdr, som de var ansat for årligt, at skulle købe af disse varer, hvilket skyldes, at de i 1767 købte for 2116 rdr 5 mk 13 sk mere, end de var taxerede for. 18 Januar 1769.

932
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der ikke i dette år, har været nogen der nedsatte sig som Handlende med Kramhandel.
29 December 1768.

Omslag:

Stutteri og Staldstude.

933
På bagsiden af omslag:
Fra Friderich Holmer, Odder. Indberetter, at der ikke, siden Juli, ved Hads Ning Herreds Ret er faldet Bøder, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 4 Januar 1769.

934
Fra P Bolvig, Mattrup. At han først nu, sender skriftlig anmeldelse på de for dette år, opstaldede Stude, bedes ikke taget ham ugunstig op, hvilket skyldes, at han fejlagtigt mente at Langballe, havde indsendt en sådan. Opstaldes 112 stk Stude. Lykønsker med det nye År.
12 Januar 1769.

935
Fra A Ammitzbøll, Rask. Indberetter, at der på Rask er opsat 100 stk Stald Øxen, 17 November 1768.

Omslag:

Ekstraskatten angående.

936
På bagsiden af omslag:
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetter, at i året 1770, har ingen taget Borgerskab til, at handle med allen Kram af Silke eller Uldne varer. [Ingen dato] 1771.

937
Fra C Frydensberg m fl, Horsens. Jvnf forordningen af 14 Maj sidst, og Rentekammerets ordre, følger hermed:

1)
Rodemestrenes beregning over det antal Personer, som for indeværende år, betaler Extraskat samt Saltskat.

2)
Opgørelse over i Byen værende Pensionister og andre, som jvnf Rescripter er fritaget for Extraskat, men skal betale Saltskat.

5 September 1768.

2 bilag:
Nævnte opgørelser. 

938
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Følger hermed opgørelse over antallet, af de der i Skanderborg By, skal betale Extraskat, hvilket bedes attesteret af Amtmanden. Da Skovfoged Wagner nu med andre er afgået, har han ikke turdet undlade, at anføre ham til herefter at svare Skatten, som han hidtil har været befriet for, hvorvidt han fremover kan være fritaget, overlades til Amtmandens afgørelse.
4 Januar 1768.

Bilag 10 sider: Mandtal til Extra Skattens oppebørsel, efter forordningen af 23 September 1762 og 17 Januar 1764, af Skanderborg By fra 1 Januar 1768, med angivelse navnene etc.

939
Fra C Frydensberg m fl, Horsens. Jvnf Cammer Coll ordre af 11 Februar 1764 m v, følger Mandtal for indeværende års Januar Måned, over alle de Rangspersoner og andre, som her i Byen, bør betale den pålagte Extraskat, de Militære som står i virkelig tjeneste, undtagen, udbedende sig, at samme må blive påtegnet og returneret. 11 Januar 1768.

Bilag 18 sider: Angivelse af navne og steder. Sign af Claus Andersen, Ole Molbo og Claus From.

Omslag:

Kirker og Skoler angående.

940
På bagsiden af omslag:
Fra S Hygum, Brædstrup. Indberetter, at ingen i Tyrsting - Vrads Herred, i afvigte år 1768, har anmeldt, at have indsendt ansøgninger til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 31 December 1768.

941
Fra Michel Sørensen, Jexen Degnebolig. Henviser til en resolution af 5 Juni fra Amtmand Woyda, ang Degneskolen i Jexen, hvorefter han har ret til, hos Beboerne i Adslev, at fordre en mk Danske årligt hos hver Gårdmand, samt Ildebrændsel med videre, hvilket de til dato, jvnf vedlagte opgørelse, ikke har villet efterkomme. I henhold til samme afgørelse, der en gang er fastsat, og af Amtmanden, Stiftamtmanden og Biskoppen, approberet, forventer han Øvrighedens hjælp, således afgørelsen bliver efterkommet. Nævner desuden Skoleforordningen 6 - 25 og 27 artikel som befaler Degneskolerne, at vedligeholdes af vedkommende i Skoledistriktet, idet han lever i det faste håb, at Nådigherren, som efter hans ringe tanker, nu er Degne Skolens største Lodsejer, og forså vidt dens foresatte Øvrighed, tager den under sin høje beskærmelse og forsvar, på det han uden Suk og Sorg, over slige ugudelige Modstandere, kunne forrette dette lille, dog betydelig Embede.
30 November 1767.

Bilag:
Dat 5 Juni 1761 fra F L v Woyda, resolution, efter den i 1745 giorte anordning, om den i Jexen værende aparte Degne Skole, og vedkommende Beboers indgivne skriftlige tilståelse, underskrevet af Sognepræsten, hvorefter Skoleholderen fra Beboerne i Adslev, foruden det han af den almindelige Skole er tillagt:

1)
At hver Gårdmand giver 1 Mk. 2) Af hver Husfolks Børn årligt 6 sk. 3) Fornøden Tørvejord, eller Ildebrændsel til Skolestuen, og 4) Græsning til en Ko og 5 Får, lige ved Beboernes egne Kreaturer.

Påtegnet: 4 December 1767 af O Sommer, Constantinsborg, hvori henvises til Plakat om Degneskoler o s v.

942
Fra Knud Herlof, Skovsrod. Drejer sig om Niels Rasmussen i Jaungyde, der i de sidste 6 år, hvor han havde Gården, tilbageholdt det Hø og Halm, som han burde svare til Skovsrod Skole, men tid efter anden, efter accord, har lovet at betale samme med 1 rdr, som med andre beboere, da han endnu ikke godvilligt har villet betale, udbedes hjælp til inddrivelsen af beløbet. 11 Februar 1768.

943
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. Henviser til Amtmandens beslutning af 2 September, at denne, til den ledige stilling i Venge, agter at antage Degnen Sr Niels Knap, til Skoleholder, hvilket Sognepræsten, på Biskoppens anbefaling, har godkendt. Worsøe er derefter anmodet om, at examinere Niels Knap så hurtigt som muligt, hvorpå svares, at han, efter forordningen, både er villig og pligtig til samme, men erindrer om, at samme Degn ofte er blevet examineret, og befunden dygtig både til Degne og Skoleholder Embedet, såvel af Sal Biskop Hygom, som af Doctor og Biskop Bildsø, hvorfor han mener det er unødvendig igen, at fremstille ham til Eksamen, dog skal dette bero på Amtmandens og Sognepræstens befaling. [Se næste]. 8 September 1768.

944
Fra F G S Beausin, Svejstrup Præstegård. [Dover - se forrige]. Da det påligger ham, efter Skoleforordningens 12 art, at fremstille en Person, som kan overtage den ledige stilling som Skoleholder i Venge, kan han med god samvittighed, berette, at han ikke kan foreslå andre end Degnen Niels Knap, hvilken såvel som om hans Dyd og duelighed, han dog slet ingen kundskab har til, uden alene Biskop P M Bildsøes anbefaling. Overlader derefter sagen til Guds og Amtmandens afgørelse. 17 August 1768.

Bilag:
Dat 30 Juli 1768 fra Biskop P M Bildsøe, Århus, hvoraf fremgår, at Hæderlig Niels Knap, der hidindtil har været Sognedegn i Hvilsager, men nu af denne er blevet kaldet til Degn for Dover og Venge Menigheder, har han i dag efter sit Embedes pligt, overhørt, og derved befunden, at han hverken mangler fornøden kundskab om de saliggørende Sandheder, som indeholdes i Catechismen og forklaringen herover, eller er ubekvem til at undervise Børn og andre enfoldige Mennesker om samme etc.

Omslag:

Skov og Jagtvæsen.

945
Fra M Richter, Fredericia. Henviser til en klage, indsendt af Sognepræsten Hr Såbye og Degnen Pichsen?, i Ry, hvoraf fremgår at de ønsker Præstegården og Degneboligens Skovparter udskiftet. Eftersom Præsten har indset, det umulige i dette, er han med Richter blevet enig om, at han vil være fornøjet, når han får den fornødne udvisning af Ildebrændsel, ligesom samme heller ikke, efter billighed, skal blive Degnen nægtet. Men at denne hellere vil have et stykke af Skoven at råde over, må være af egennyttige årsager, eftersom Richter har hørt, at han i så fald vil se sin fordel af dette, ved at sælge samme, og allerede skal have lovet noget af det bort. Foruden Richter ikke ønsker dette, ser han ikke nogen måde, hvorpå Degnens ønske, på lovlig måde, kan efterkommes, eftersom der ikke findes noget spor eller kundskab om, at der nogensinde har hørt en Skovpart til Degneboligen, ligesom der heller ikke er foretaget nogen deling mellem de øvrige Beboere.
24 Maj 1768.

946
Fra A Biørn, Thestrup. Henviser til Amtmandens cirkulations brev til ham og Hofjægermesterinde Røders, vedlagt genpart af Rentekammerets medd, angående køberne af de Kongelige Skove, at de, uanset de ikke måtte være ejer af Sædegårde, på visse betingelser, til bortsalg, må hugge i Skovene. Svarer herpå, at selv om han ikke er sindet, at ville sælge noget fra, de ved Auktionen, købte Overlund eller Bilslund Skove, ønsker han alligevel, at Amtmanden indstiller til Rentekammeret, at han får tilladelse til dette, hvis han senere skulle ønske, at foretage sig nogen Skovhugst. 14 August 1768.

947
Fra R Müller, Århus. Da han først i går, modtag Amtmandens Brev af 28 Juli, hvoraf fremgik Kongens resolution af 23 Juni, ønsker han undersøgt, hvem der har fået Brevet til befordring, og at den samme, for sin forseelse i en sådan magtpåliggende sag, må blive alvorligt tiltalt, samt at sådanne betydningsfulde Breve fremover må sendes, med Posten eller som Ekspres, til Harlev Mølle, hvilket han gerne betaler for. Et tidligere Brev ang Dom i sagen med Møllerdahl, fik han først 13 Dage efter Dommen var afsagt. 25 August 1768.

948
Fra A Biørn, Testrup. Henviser til Cammer Coll skrivelse, hvorefter han, efter sin ansøgning, kunne forvente tilladelse til, at foretage Skovhugst i Bilslund Skov. Man har derfra ønsket oplysning om hans adkomster, siden samme Ejendom, sammen med Gården no 1 i Borup, ved Kongelig Skøde af 22 September 1767 er overdraget til Lars Jørgensen Bang i Borup. Fremsender i den anledning, genparter af Dommen fra Ryttergodsets Birketing af 14 August 1768, hvorefter han, mod betaling af 900 rdr, af denne har købt samme Ejendom. Desuden kopi af Stævning fra samme Ret, af 7 Juli 1768, hvor samme Dom indstævnes til confirmation og skærpelse, hvorefter han forventer, at få sin ansøgning godkendt. 8 September 1768.

949
Fra M Gertsen, Århus. Henviser til skrivelse af 10 hujus, angående Jagtretten i Mesing By, på hvilken han den 21 Oktober, jvnf vedlagte genpart, har modtaget Kongelig consession. Den prossession han derefter skal sættes udi, vil han derfor forvente [afvente]. [Se næste].
15 November 1768.

950
Fra Kong Christian den 7de, København. Kopi sign af Schack m fl. [Se forrige]. Gør alle Vitterligt, at Vi haver forundt og conderetet Os Elskelig Morten Gertsen, Vores Cammer Råd og Borgmester i Vor Købstad Århus, den Os på Mesing By tilkomne, og den 14 September, ved Auction på Skanderborg opbudne Jagtrettighed på 20 år, hvorpå han som højstbydende med 24 rdr 32 sk årlig, er blevet tilslagen samme. Derefter på hvilke betingelse samme er sket. 21 Oktober 1768.

951
Fra Ammitzbøll, Rask. Henviser til skrivelse fra Rente Kammeret, hvoraf fremgår, at der på Vinding Byes Jagt, på grund af en indløben omstændighed, skal foretages ny Auktion, hvilket Amtmanden er pålagt at sørge for. Men eftersom han i dag, har skrevet til Kammeret, at han for samme Jagtret, vil betale 300 rdr til næstkommende Viborg Snapsting, beder han om, såfremt tiden ikke allerede er fastsat for afholdelse af en ny Auktion, at dette da må stilles i bero, indtil Kammerets afgørelse, på hans tilbud, foreligger. 12 December 1768.

Omslag:

Veje og Broes angående.

952
Fra A Flensborg, Horsens - til Stiftamtmanden. [Ikke underskrevet]. Efter modtagelsen af conditionerne, har han den 5 Februar afholdt offentlig licitation, over opførelsen af de 3 Broer på Landevejen ved Lund By. Han havde forventet adskillige liebhavere, men der indfandt sig kun ganske få, og fra disse blev det mindste bud på 80 rdr. Efter Auktionen, kaldte han Tømmermand Jens Michelsen til sig, idet denne, jvnf tidligere indberetning, mundtligt havde tilbudt, at udføre arbejdet for 72 rdr, men denne ville nu ikke stå ved dette, eftersom han dengang vidste, at en Købmand havde nogle Egeplanker til salg, men disse er nu i mellemtiden solgt til andre. Herefter er det nu op til Stiftamtmanden, hvad der videre skal ske. 8 Februar 1768.

953
Fra A Flensborg, Horsens - til Stiftamtmanden. Henviser til modtagne ordre, hvorefter han har ladet foretage et overslag over, hvor meget Ege Tømmer og Planker med videre, der behøves til de 3 små Broer på Landevejen ved Lund By. Nævner derefter en Tømmermand Jens Michelsen i Byen, som handler med Egetømmer, og næsten altid har noget på lager. Denne har erklæret at ville levere det fornødne Tømmer, samt, til Foråret, at opbygge Broerne for 72 rdr, i henseende til, at Egetømmer nu er meget dyrere end i forrige tider. Såfremt Stiftamtmanden ønsker det, kunne der afholdes en offentlig Licitation, hvorefter man kunne erfare om nogen ville udføre arbejdet billigere. 14 Januar 1768.

Bilag:
Nævnte overslag, dat 8 Januar 1768 fra Tømmermand Niels Sørensen og Thomas Sørensen, Horsens. Beskrivelse af de nødvendige materialer samt arbejdsløn, beregnet til i alt: 60 rdr 2 mk 8 sk.

954
Fra L Ammitzbøll, Rask m fl. Drejer sig om Landevejen fra Horsens til de vestlige Købstæder i Landet, der i Stjernholms Amt, passerer Lund By, hvor den deler sig i 2, den ene til Viborg og den anden til Varde og Ringkøbing. Sammesteds løber en Bæk, der gør Vejen så umulig at passere, ikke alene for Bønderne fra Vester Egnen, når de med deres Korn og andre varer, skal til nærmeste Købstad Horsens, for at sælge samme, men også for Godsets Bønder og mange andre, der ikke, uden stor fare, kan komme over samme Bæk, thi adskillige er i dette efterår, væltet i denne, og har taget skade på helbred, Heste og Vogne, hvilket ikke kan ændres, uden der bliver bygget 2 små Broer over samme. Den ene Norden for Tamdrup Bisgårds Mark, på det sted som kaldes Skyffels Vad, den anden straks Vesten for Lund By, hvor Vandløbet kaldes Lunds Bæk. Derefter beskrivelse af størrelse etc. Beder Stiftamtmanden sørge, for at disse Broer bliver bygget. 14 December 1768.

Påtegnet: 22 December 1767 af Rosenørn, at eftersom disse Broer absolut behøves, må Rådmand Flensborg nærmere undersøge, hvorledes dette kan ske, og indsende sin redegørelse til Stiftsamtmanden.

955
Fra Andreas Flensborg, Horsens. [8 sider]. Efter Stiftamtmand P Rosenørns ordre, blev der på Vor - Nim Herredsting, som afholdtes på Horsens Rådstue, afholdt offentlig Licitation, jvnf Plakat af 22 Januar, over opførelsen af 3 Broer, nemlig: 1) Over Lund Bæk. 2) Over Schysselvad. 3) En mindre mellem Schysselvad og Lund Bæk. Derefter beskrivelse af Plakatens ordlyd, conditionerne m v. Fremgår at Sr Jacob Ustrup, tilbød at udføre arbejdet for 8 rdr, og da ingen, efter adskillige opråb, ville erklære sig med et mindre bud, blev han, på betingelse af Stiftamtmandens approbattion, tilslået arbejdet. 5 Februar 1768.

Påtegnet: 12 Februar af Rosenørn, at forretningen bliver approberet, idet der ikke tvivles på, at Flensborg, som har påtaget sig tilsynet med istandsættelsen af Landevejen i Stjernholms Amt, nok ser til at arbejdet bliver forsvarligt udført.

Bilag:
Fra A Flensborg, Horsens, dat 24 September, der sammen med Peder Thomsen og Søren Madsen, begge af Lund, har synet de 3 Broer som Jacob Ustrup har ladet bygge over Bækken ved Lund By, Schyssels Vad og en anden Siig sammesteds. Derefter beskrivelse af de anvendte materialer, sluttende med, at de 3 Broer, er bygget af godt frisk Egetømmer og Planker som, hverken havde sprækker, rifter eller Røder, Tømmerarbejdet var også forsvarligt udført, så ingen mangel var at udsætte på arbejdet.

956
Fra B Møller, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at da Landevejen på den såkaldte Ravnsdals Bakke, jvnf hans henvendelse af 5 næst forhen, er indpassabel for de rejsende, ikke ligger på Jexen Byes Mark, men derimod på Stilling Mark, håber han Amtmanden vil ændre sin ordre, således det bliver Beboerne på det sted, der bliver pålagt istandsættelsen, desuden har hans Bønder i Jexen også en stor del af samme Landevej på deres grund, hvilken de stedse har og herefter har vedligeholdt uden nogen hjælp fra andre. Hvad angår Amtmandens ønske om, at Giertrud Andersdatter af Boes, der nu, efter afsagt Dom, er indbragt i Viborg Tugthus, og hendes efterblivende Mand Søren Sørensens fælles Bo bliver registreret, således man ikke risikerer, medens hun er indsat, at han forringer dette, vil Møller ikke gøre det, så længe Bonden skal svare udgifterne til Kongen og Husbonden, også så meget mindre, som han er forsikret om, at Søren Sørensen, i Hustruens fraværelse, vil anvende al sin flid på, at forbedre deres fælles Bo. 30 September 1768.

957
Fra B Møller, Århus. Landevejen på den såkaldte Ravnsdals Bakke, mellem Skanderborg Ladegårds Mark og Jexen Hede, har han, når han nogle gange har passeret samme, fundet meget slet og vanskelig, tilmed med af Vandskel således, at ingen uden fare kan passere samme, hvilket han ikke vil undlade at meddele til Amtmanden, med håbet om, at denne vil foretage sig det nødvendige, for dens reparation. 5 September 1768.

Omslag:

Delinqwent Regninger.

958
På bagsiden af omslag:
Fra O Bierre og N Jensen, Mariager. Indberetter, at der ikke i det sidste fierding år, ved Bytinget eller Gjerlev Ting, er faldet Bøder, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 2 Januar 1755.

959
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Opgørelse over de fra Amtstuen, udbetalte forplejnings og varetægtspenge med videre, vedrørende den i Arresten indsatte, Erik Jensen fra Nørre Snede Sogn, på grund af mistanke om fremstilling af falske En Rigsdaler Banco Sedler. Fra 1 Januar til hans dødsdag 29 August 1768, 242 dage a 7 sk = 1 rdr 3 mk 14 sk. Betalt til Snedker Johannes Johansen for en Ligkiste til den afdøde 2 rdr. Til Poul Sørensen for gravning af Graven 1 mk 8 sk. For et Lagen 3 mk, leje af Vogn 1 mk og Bærere 2 mk, efter Portner Niels Nielsens kvittering. I alt 20 rdr 5 mk 6 sk, hvilket beløb med det første, bliver udlagt på Amtet, således det kan refunderes den Kongelige kasse. 
31 December 1768.

3 bilag:
1)
Fra Johannes Johansen for Kisten.

2)
Fra Poul Sørensen for Graven.

3)
Fra Niels Nielsen for Lagen, leje af Vogn og Bærere.

960
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Opgørelse over udbetalt Løn til Fangefogeden Niels Nielsen, i Byens Arresthus for afvigte År 1768. Jvnf dennes kvittering, udbetalt til ham hver Mandag 3 mk = 26 rdr. Efter afgang for 13 Mandage som efter Cammer Ass af 25 Juli er refunderet 6 rdr 3 mk. Til rest 19 rdr 3 mk, hvilket beløb bedes udlagt på Amtet, til hans godtgørelse. 31 December 1768.

Omslag:
Formynder regnskab for mine 3de Broder Sønner Laurids, Niels og Hans Ammitzbøll fra 26 April 1767 til 26 April 1768.

 

961
Fra L Ammitzbøll, Rask. [8 sider]. Formynder regnskab for hans 3 Brodersønner Laurits, Niels og Hans Ammitzbøll, fra 26 April 1767 til 26 April 1768. 1) Laurids. Beholdningen til 26 April 1767 8434 rdr 5 mk 10 1/2 sk, 4 % Renter af samme 337 rdr 2 mk 6 1/5 sk. Hans andel af Landgilden fra Godset på Fyn 5 mk 5 1/3 sk i alt: 8773 rdr 1 mk 6 sk, der efter fratrækning af udgifterne udgør 8580 rdr 1 mk 1 sk. For Niels udgør den nye beholdning 8487 rdr 10 1/2 sk og for Hans er samme 9561 rdr 2 5/6 sk. 28 April 1768.

Påtegnet 14 Juni 1768 af P Rosenørn, at samme efter medfulgte beviser, er befunden ganske rigtig, hvorefter dette approberes.

7 bilag vedrørende regnskabet. Exp: Regning fra Marcus Pedersen i Åle, på det arbejde han forfærdiget til de 3 Ammitzbøller hos Hr Voldum i Skade. 16 Januar Lars Ammitzbøll et par Støvler 1 rdr 4 mk. Niels Ammitzbøll 1 par do 1 rdr 2 mk. Hans Ammitzbøl 1 par do 1 rdr. Den 22 Marts til Lars Ammitzbøll 1 par Støvlefødder 5 mk. Niels Ammitzbøll 1 par do 4 mk 8 sk og Hans Ammitzbøll 1 par do 4 mk. O s v fra andre, herunder regning på Bøger

Omslag:

Skiftevæsen.

962
På bagsiden af omslag:
Fra S Thierbye, Vilhelmsborg. Siden sidste indsendte Attest af 11 Juni 1768, er der ikke ved Friherskabets Birketing, faldet Bøder, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 9 Januar 1769.

963
Fra F C Muncheberg og N Wissing, Skanderborg. Opgørelse over de Skifter der i indeværende år, har været, og er afsluttede ved Skanderborg Ting.

1)
Efter Hans Pedersen og Hustru Karen Rasmusdatter, begyndt 25 Januar 1768 og sluttet 20 August, hvorfra tilfaldt Jens Larsen Kølsen i
Nykøbing på Mors, hans 3 mindreårige Børn 125 rdr, som er udbetalt til deres fødte Værge.

2)
Afgangne Jens Pallesen i Skanderborg, hans ugifte Datter tilfaldt 11 rdr, som er udbetalt til Broderen Jørgen Jensen Pallesen.

3)
Byskriver Wissings 3 umyndige Børn tilfaldt 9 rdr 1 mk 9 1/9 sk, som er udbetalt til Faderen.

4)
Skifte efter Peder Halds Hustrue Cathrine Jørgensdatter, begyndt 25 Maj 1768, sluttet 8 Juli, hvor der intet blev at arve.

31 December 1768.

964
Fra A Flensborg m fl, Horsens. I følge Kongelig rescript samt Over Sekretær Thotts nådige ordre af 30 April, indsendes hermed forklaring over de Skifter der er i 1768 er afsluttet, samt hvorledes der derefter forholdes med Arven. [Se næste]. 19 Januar 1769.

965
Fra A Flensborg m fl, Horsens. [Se forrige]. Fortegnelse over de Skifter der er afsluttede fra 1 Januar 1768 til årets udgang.

1)
Anno 1765 den 14 December er begyndt og sluttet et Samfrændeskifte efter Privilegeret Trykker Frands Canteldorph, som først blev indleveret på Rådstuen 4 Juli 1768. Derefter nævnes:

1)
Ældste Datter Marie Lovise gift med 2 Lectiehører i Horsens Mathias Toldorph 11 rdr.

2)
Yngste Datter Charlotte Sophie gift med Jørgen Clausen, Trykkersvend der i Huset 11 rdr.

3)
Mellemste Datter Ane Elisabeth, værende i Huset og ugift Fædrene og Mødrene Arv 11 rdr. Og til udflyning når hun bliver Gift, lige med Søstrene 90 rdr, som bliver stående i Boet, under Formynderen Thomas Bredstrup Bagers tilsyn.

2)
27 Maj 1766 døde afskedigede Cornet Hans Bæchman, samme dag er hans efterladenskaber registreret og vurderet, som derefter den 11 Juli blev solgt ved offentlig Auktion, men siden hans Hustru Anne Vendels, nogle år før han Døde, rejste fra ham, er hun i Danske og Tyske Aviser blevet indkaldt. Da hun ikke fremkom, og ingen vidste, hvor hun var, blev Skiftet afsluttet den 12 November 1768 og Arven på 293 rdr 1 mk 13 sk, delt mellem hans 2 myndige Børn, Hans Diderich Gotfried Hansen Bechmann og Ane Elisabeth Hansdatter Bechmann, gift med Soldat Johan Hering, Musqveter under Dronningens Regiment. Herunder også angivelse af Sølvtøj, Sengeklæder etc.

3)
1 Oktober 1766 døde Væversvend Søren Albrechtsen fra Horsens, der havde arbejdet på Sejldugsfabrikken i København i Frederiks Hospital, jvnf Præstens Attest af 25 Februar 1768. Skiftet sluttet 4 Juli 1768. Herunder nævnes Fasteren Ingeborg Sørensdatter gift med Niels Rafn Hagendahl i Tronhjem. Morbroderen Michel Jensen Drejer, boende i Horsens.

4)
18 Februar 1767 døde den ugifte Anne Nielsdatter. Boet solgt ved offentlig Auktion, men intet tilovers.

5)
22 Mart 1767 døde forrige Byfoged Niels Rask, hvis Bo straks blev forseglet og dernæst påfølgende 15 April solgt ved offentlig Auktion, hvis indkomne ikke var tilstrækkelig til Gældens afvikling.

6)
6 April 1767 døde den ugifte Kirsten Laursdatter. Boet registreret og solgt ved offentlig Auktion. Skiftet sluttet 26 November 1768. Arvingerne: Broder Niels Lauesen, boende i Ørskov, Søster Anne Lausdatter gift med Christian Estrup i Stenderup. Søster Maren Lausdatter. Søster Anne Kirstine Laursdatter, gift med Morten Tambour i Brørup.

7)
14 April 1767 døde Elisabeth Legård, Jens Olesen Skomagers Enke. Boet samme dag registreret og solgt ved offentlig Auktion den 24 April. Afsluttet 6 Juli 1768. Arvinger: Søster Sophie Legård, Friderich Schusters Enker her i Byen. Søster Cathrine Legårds, død, hendes Datter er gift med Johan Henrich Kusser, Tambour i København, hendes navn vides ikke. Kirsten Legård, Sal Jens Rasmussen Baches Enke i København. Halv Søster Else Legård, som har været gift med Jens Diderichsen Skomager her i Byen, er død, hendes Søn Diderich Jensen, boende i Toen ved Stougård.

8)
Den 18 Juli 1767 døde en Tjenestekarl, Søren Hansen Klåborg [Klovborg]. Boet samme dag registreret og vurderet, men siden hans eneste Broder og Myndige Arving Peder Hansen, boende i Vonge, var fornøjet med, at den afdødes Husbonds bekostede Begravelsen, imod at beholde det efterladte, er samme afsluttet.

9)
15 September 1767, der er 30 Dag efter Jens Frederich Malers død, blev Boet registreret og solgt den 24 November 1768, det indkomne anvendt til gældens afbetaling.

10)
13 Januar 1768, 30 dag efter Betjent Niels Nielsens død, blev Boet registreret. Skiftet sluttet 10 Februar 1768. Arvinger: Søn Søren Nielsen, do Stephen Nielsen. Formynder Hans Nysted Guldsmed.

11)
2 Maj 1768, 30 dag efter Handskemager Søren Pedersen Houmands død. Intet til deling.

12)
30 Juni 1768, 30 dagen efter Frands Loes Vævers Hustru Anne Davidsdatters død. Boet registreret og sluttet uden noget til deling.

13)
7 September 1768 døde Ebbe Hammer Skræders Hustru Sara Thoersdatter. Samme dag registreret og solgt den 19 Oktober. Ikke nær nok til gældens afvikling.

14)
30 September 1768, 30 Dagen efter Zacharias Rasmussen Skomagers Hustrues Johanne Iversdatters død. Arvinger: Søn Rasmus Zachariasen, Datter Anne Kirstine Zachariasdatter. Arven bliver stående i Boet, under Formynderen, Farbroderens Olle Rasmussen Molboes tilsyn.

Under usluttede Skifter nævnes:

1)
Postmester Cornelius Frederich Møller. 2) Sophie Linde. 3) Adser Jensens Hustru Birthe Enevoldsdatter. 4) Cancelli Råd og Post Revisor Friderich Carl Harboe. 5) Skoleholder Søren Rasmussen Fischer. 6) Jonas Dalhof Skolemesters Enke Birgitte Holst. 7) Skrædder Frands Sørensen. 8) Sophie Amalia Andersdatter, ugift. 9) Søren Høenborgs Enke. 10) Niels Nielsen Kiers Hustru Mette Kirstine Hansdatter. 11) Postmester Nicolaj Jensen Tvede. 18 Januar 1769.

966
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Jvnf rescript af 13 April, følger hermed opgørelse over de Skifter som i afvigte år, er afholdt her i Byen [ikke vedlagt]. 2 Januar 1769.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 63 LAV B5 C - 128 år 1768.

 

Begyndt pakke no 64 LAV B5 C - 129 År 1769.

Afgivelser 1769:

 
967

1 pakke Anordninger

Et Rescript af 3 November ang Collect til Århus Domkirke

Et do af 15 December ang Arvs udbetaling

En pakke Kancelli Breve

En do Rentekammer Breve

En do General Toldkammer og Land Coll Breve

En do General Postamts Breve

En do Gen Landvæsens Collegi Breve

En do med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve i Århus

En do med Amtmændenes Breve

En do med Skanderborg Amtshus Breve

En do med Horsens Byes Breve.

 
Omslag:

Amtstuebreve

968
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Henviser til ordre fra Cammer Coll, hvorefter han er blevet pålagt, at indkræve de Kongelige afgifter fra Skanderborg Byes Beboere, såsom den årlige afgift for Jagten på Byens Marker 12 rdr 16 sk, og for den Kongelige Consession på samme Jagt 12 rdr 56 sk. Houed har skrevet til samtlige, men ingen har betalt, den største del af dem svarer, at de ikke er interesseret i samme. Carl Ryhner der skal have gjort budet svarer, at han vil betale sin andel og ikke mere. Beder derfor Amtmanden pålægge Byfogeden Doctor Muncheberg, at indkalde samtlige, så sagen kan bringes til klarhed. 17 Juli 1769.

969
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Henviser til modtagne ordre, ang reservemandskab Jørgen Mikkelsen fra Overby, som af Selvejer Bonden Rasmus Jørgensen ibd, efter anmeldelse af 2 Selvejer Bønder i Elling her i Amtstuen, skal være givet tilladelse til, at forlade Lægdet. Lægdsmanden Jacob Jensen har forkyndt samme for vedkommende, jvnf påtegning på ordren. [Lidt uklart - se næste].
22 Maj 1769.

970
Fra F L von Woyda, Sophiendal. [Se forrige]. Drejer sig om 2 Beboere i Elling, der i Amtstuen har anmeldt, hvorledes en af de Reservekarle som tilhører det Lægd, hvori de er inddelte, nemlig Jørgen Michelsen af Overby, af Selvejerbonden Rasmus Sørensen i Overbye, skal være givet tilladelse til, at forlade Lægdet, og nu vil antage en Gård i Tvingstrup, under Serridslevgård. Så fastslås det, at Rasmus Jørgensen, såvel som alle andre Strø Lodsejere, er uberettiget til, at kunne give en sådan tilladelse, som er stridende imod Kongelige forordninger, og derfor alvorligt advares og tilholdes om, at holde sig fra samme såfremt han ikke vil risikere, at vente sig tilbørlig Mulcteret og afstraffet. Karlen Jørgen Michelsen, må altså ikke antage Fæste, uden for Fødestavnen, med mindre han kan få alle Lægdsbrødrenes samtykke. Denne ordre haver Lægdsmanden samme med et par Mænd, straks at forkynde for vedkommende, og derefter med påtegning, indlevere i Amtstuen. 10 April 1769.

Påtegnet: 16 April 1767 af Soldat Lægdsmand Jacob Jensen, Peder Jensen og Anders Christensen, Elling. Rasmus Jørgensen tilstår, at han havde givet Jørgen Michelsen frihed til Ørskov, men ikke til andre steder. Reserven Jørgen Mikkelsen, gav til svar, at hand var svag i Hovedet og kordt af begreb, hvor for hand ej kunne give os svar, med mindre samme ordre måtte forblive hos ham et par dage. Som jeg ej så, af deres Excellences ordre nogen tilladelse til. Sign.

971
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Med henvisning til modtagne ordre, ang Kvinden Anne Thoersdatters afstraffelse for begåede Lejermål, lediggang og omløben med videre, skal ikke undlades at meddele, at det uægte Barn hun fødte i Peder Jeppesens Gård i Skårup, før hun blev pågrebet af Sejer Hansen i Fruering, døde i Gedved By, jvnf hendes bekendelse til Sognepræsten Hr Brøndsted, samt dennes Attest om, at Barnet var Døbt, og derfor kunne Begraves i Tolstrup Kirkegård, hvilken Attest også skal være sendt til Hr Kålund i Kattrup. Da Kvinden ventelig har gået omkring og Betlet, og med lediggang, ladhed og omløben har haft lejlighed til at begå desto større Synd og ondskab, forespørges, om hun må løslades når de dikterede 12 - 14 dages Fængsel for Skriftemål og Bøder er overstået, og om denne straf er tilstrækkelig for hendes øvrige forseelser, ligesom om, hun ikke daglig må nyde 4 sk til forplejning, da hun ikke kan leve af Brød for 2 sk i denne kostbare tid, thi han har måttet give Fangefogeden 4 sk, før Amtmandens ordre indløb, ellers havde hun måttet crepere af Hunger.
2 Maj 1769.

972
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Efter modtagne ordre, lod han straks Sognefogeden efterlyse den omløbende Kvinde Anne Thoersdatter, der havde født et uægte Barn i Peder Jepsens Hus i Skårup, og derfra undveget. Hun blev i går pågrebet på Fruering Kirkegård, og derefter af Sognefogeden, Sejer Hansen bragt til Skanderborg, hvor hun nu er indsat i Arresten. Udbeder sig Amtmandens beslutning om, hvorledes hun bør afstraffes, samt midlertidigt forplejes og, hvorfra dette skal tages. 27 April 1769.

973
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Da Fuldmægtigen på Vilhelmsborg, efter hans skriftlige forklaring af g d, ikke har villet modtage Kvinden Anne Thoersdatter, der har født et uægte Barn i Skårup, men sende hende tilbage med Gårdmand Peder Jeppesen, Skårup, som bragte hende derhen, udbedes Amtmandens ordre om, hvorledes der videre skal forholdes med hende. 15 April 1769.

Notat: Da dette var færdigt til afsendelse, kom Bonden Peder Jeppesen og meddelte, at hun sammen med Barnet var undveget.

974
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. [Se tidligere]. To Selvejerbønder i Elling, Jonas Jensen og Esche Jensen, anmeldte den 27 Marts, at en af Reservemandskabet i Lægdet, Jørgen Michelsen fra Overby, af Selvejerbonden Rasmus Jørgensen, sst, havde fået tilladelse til, at forlade Lægdet, og nu skal antage en Gård i Tvingstrup, under Serridslevgård, hvilket er til Amtmandens underretning, udbedende sig, at vedkommende pålægges at forblive i Lægdet og Rasmus Jørgensen, efter omstændighederne, pålægges en Mulct. 6 April 1768.

975
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Henvender sig, ang en skrivelse fra Sognepræsten Hr Brøndsted i Fruering, angående en omløbende Kvinde som kalder sig Anne Thoersdatter, som skal have født et uægte Barn i Skårup, og efter hendes bekendelse til denne og 2 Mænd, at Barnet skal være avlet i Ringkøbing, med en omløbende Liirenspiller eller Kedelflekker, Søren Mouridsen, og da hun ikke vedkommer Skanderborg Amt, men bør betale Bøder og udstå straf, hvor factum er begået, vil han ikke undlade at anmelde samme, udbedende sig Amtmandens bestemmelse om det videre, hvorvidt hun skal sendes til Ringkøbing eller Vilhelmsborg. 6 April 1769.

Omslag:

Amtmændenes Breve.

976
Fra Scheel, Hobro. Henviser til modtagne skrivelse, ifølge hvilken han har skrevet til de Proprietairer i Silkeborg Amt, der har Hartkorn under forrige Skanderborgske Distrikt om, efter udligning, nu at betale, og siden årlig 2/3 skilling pr tdr Hartkorn, ligesom Kammerråd og Amtsforvalter Spliid er anmodet om, at modtage pengene, til videre indlevering på Skanderborg Amtstue. Men såfremt Proprietairerne, imod håb, findes uvillige til, at betale, mener han ikke det er let at pålægge dem dette, da han først nu har fået kendskab til accorden og repartionen. Hvad angår de 129 rdr 2 mk 13 sk, som Amtmanden forlanger, skal udredes af Silkeborg Amt, er han af den mening, at siden Arrestanterne Jens Erichsen og Faderen Erich Jensen, har været anholdt i Skanderborg Amt, vil det vel også være dem der skal refundere beløbet til den Kongelige kasse. 3 April 1769.

977
Fra Scheel, Hobro. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at dersom de 129 rdr 2 mk 13 sk, der er udbetalt af den Kongelige kasse, til forplejningen og varetægt af Arrestanterne Jens Erichsen og Faderen Erich Jensen fra Nørre Snede, alene skal udlægges på Silkeborg Amt, ønsker han nærmere oplysning om, hvad der, i den afholdte Commission, er sket i sagen, herunder kendelsen om, hvorvidt de pågrebne har været skyldige. Indstiller til Amtmanden, om bekostningerne, der vel overstiger 200 rdr, tillige med flere, der er anvendt på disse Personer, som er mistænkt for fremstilling af falske Banco Sedler, ikke kunne udlægges på hele Stiftet. Angående accorden om et almindeligt Arresthus, der til en vis årlig leje, og såfremt de Proprietairer i Silkeborg Amt som hører under Skanderborgske Distrikt, vil udrede 2/3 sk pr tdr Hartkorn, alt efter Amtmandens forslag, kan ikke andet end billiges, men han har endnu kun hørt fra General Krigs Commissarius Beringschiold til Søbygård, der lover at betale sin andel. 27 April 1769.

978
Fra Scheel, Hobro. [Se tidligere]. Selv om han har modtaget Amtmandens skrivelse, med redegørelse af sagen mod Jens Erichsen og Erich Jensen af Nørre Snede, der er mistænkt for at have fremstillet falske Banco Sedler, ser han alligevel ikke, at det tilkommer Silkeborg Amt, at udrede det forlangte beløb, ikke mindst fordi der ikke er faldet nogen Dom om, hvorfra omkostningerne skulle tages, ligesom han meget ugerne ser, at dette lille Amt bliver bebyrdet med en så anseelig udgift, men langt hellere ville være forskånet for samme. At der ellers ikke, hos de mistænkte er noget at erholde, tror han gerne. Ang sagen om et Ting og Arresthus, har han modtaget meget forskellige svar, Frue Conference Rådinde Trappaud er villig til at betale 2/3 sk pr tdr Hartkorn, Beringschiold vil også, hvis de andre vil. Ritmester Hoff har svaret, at et Ting Hus er fornøden og et Arresthus ligeså, når Delinqventer existerer, hvortil Skanderborg burde contribuere, men at holde en bestandig Fangefoged og give denne årlig 30 rdr til Løn, når ingen Arrestanter er, den skat tør han ikke bebyrde sine Bønder med.
22 Maj 1769.

979
Fra Langballe, Hobro [Amtmand Scheels Fuldmægtig]. Med henvisning til modtagne skrivelse, må han, da det haster, i dennes fraværelse, indberette, om en ny Auktion over Søbygård, samt en del Konge og Kirketiende under det forrige Skanderborgske Ryttergods, siden betalingen ikke er sket [af General Krigskommissær Beringschiold?], til afholdelse i Skanderborg Onsdag 23 August, hvilket muligvis allerede er kendt, jvnf udstedte Plakater. Spørger om den påtænkte Auktion over noget Gods i Skanderborg Amt, ikke kan udsættes til 31 August, således der er 8 dage mellem hver. 24 Juli 1769.

980
Fra Scheel, Hobro. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter han i dag har meddelt General Major von der Osten i Rendsborg, at vedrørende Musqveter Johan Johansen fra Skanderups, fædrene Arv, er skiftet ikke afholdt under hans Formand, lang mindre under ham selv, og er ham derfor uvedkommende. Det er ham ukært, at erfare Excellencen endnu ikke af Svaghed er restitueret. 6 November 1769.

981
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Henviser til Rentekammerets skrivelse, hvorefter der til de i Århus, Randers, Horsens, Kolding og Fredericia indkvarterede 9 Escadroner, af Århus Stift og Koldinghus Amt, skal leveres 6180 tdr Havre, 2892 læs Hø, 1444 læs Halm, og derover af Amtmændene udfærdiges en udlægning på Hartkornet. Derefter mere om nogle af Sognenes afstand, Hartkornet etc.
29 Juni 1769.

Omslag:

Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

982

Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne opgørelse fra Rentekammeret, ang de til Justits kassen, ved Højeste Rets 1ste Session, idømte Bøder, hvorefter Grev Wedel Friises Bønder under Vedelslund tilkommer at betale 5 rdr, og Lars Jørgensen Bang i Borup 24 rdr 84 sk. Amtmanden pålægges ved omgående execution, at sørge for pengene bliver indbetalt til Amtstuen. 12 September 1769.

983
Fra P Rosenørn, Århus. På den fra Cancelliet modtagne Notificationsliste, fra Juli Måned, over indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet nogen afgørelse er:

6 N 21
David Hansen af Ås, Tyrrestrup Gods om bevilling, at ægte Abelone Pedersdatter, som han i sit ægteskab har besvangret.
Consejl 6 Juli, kunne ikke bevilges. Hvilket bedes meddelt vedkommende. 4 September 1769.

984
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Collegiets skrivelse, hvorefter han er pålagt, at anmode Amtmændene om, snarest muligt, hos de pågældende, at indcassere Brandafgifterne, af deres forsikrede Landbygninger, der jvnf Rescript af 8 Juli 1768, på denne tid, årligt skal erlægges til de jævnligt indfaldende Brandskaders erstatning m v, nemlig 10 sk af hver 100 rdr enhver Købstad og Landbygning er assureret for. 15 September 1769.

985
Fra P Rosenørn, Århus. Efter Cammerherre Scheels indberetning til Comerce Coll, er de der indsendte Taxationsforretninger over Borgmester Müller i Århus, Selvejerne Peder Hougård og Søren Andersen i Farres Gods og Bygninger, ikke udført af bekendte Mænd, som burde have været udmeldte af vedkommende Ret, og derfor behøver en nærmere undersøgelse. Han må derfor anmode om, at vedkommende ejere, lader samme forandre efter Scheels forslag, og derefter ham tilsendt. 12 September 1769.

986
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, hvori Amtmanden meddeler, at han har pålagt Amtsforvalter Houed, i Skanderborg og Åkier Amter, at inddrive Brand contributionerne af de i Amtet, ved Juli måneds udgang, forsikrede Landbygninger, og derefter snarest muligt, videresende disse til Rosenørn. Denne mener at Amtmanden selv, jvnf General Comm Coll foranstaltning, burde sørge for dette, da han ikke forud har noget med Amtsforvalteren at gøre. 17 Oktober 1769.

987
Fra P Rosenørn, Århus. Ved Kvægsygens udbredelse i Stjernholm Amt, har han fundet det fornøden, jvnf forordningen af 3 September 1762, at forbyde Kvægmarkeders afholdelse ved Købstæderne, og i den forbindelse pålagt Magistraterne og Byfogederne, at dette alvorligt overholdes. Doctor Muncheberg har derefter under 2 hujus forestillet, hvor umuligt det er for ham at forhindre Kvægmarkeders afholdelse ved Skanderborg, da de ankommende Bønder ikke vil adlyde hans ordre, og forventer at det vil gå galt ved Markedet den 24 Oktober, hvorfor han beder om hjælp. Amtmanden anmodes derfor om, at sørge for påbuddet bliver overholdt, samt være Muncheberg behjælpelig med samme. 17 Oktober 1769.

988
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til skrivelse fra Cancelliet, ang eftersøgningen af en, i Sverige, undvegen Arrestant Jean Henri Helleday, med anmodning om, at Amtmanden, ved Rettens Betjente, overalt i Amtet, vil sørge for skrivelsens efterlevelse.
19 December 1769.

Bilag:
Dat 9 December 1769 fra O Thott, Cancelliet, ang Den Svenske Gesant Hr von Sprengportens efterlysning, af Jean Henry Helleday, der har stået i tjeneste som Commissair ved Banqven i Sverige, men formedelst en anselig sum, som han af de betroede Penge har stukket til sig, var arresteret, der har fået lejlighed til at undvige, og formentlig enten er rejst til Norge eller Danmark. Derefter beskrivelse af samme, angivende at han er ca 50 år.

989
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Henviser til Rescript angående, hvad der af Kirkerne i Danmark skal betales til reparationen af Århus Domkirke, samt Collecters indsamling, jvnf vedlagte kopi, som bedes bekendtgjort for vedkommende Proprietairer eller Kirke ejere, hvorefter den påbudte 1 rdr, årlig i 3 år, må betales til Herreds Provsten. 14 November 1769.

990
Fra P Rosenørn, Århus. Commerce Coll, har forlangt en opgørelse over alle, såvel i Købstæderne som på Landet, værende Fabrikker, af hvad slags eller navn, de måtte være, ligeså Entrepenørernes eller Ejernes navne, alt inden 3 uger, hvorfor Amtmanden bedes indsende en sådan, hvorefter Rosenørn vil videresende samme. 24 November 1769.

991
Fra F L von Woyda, Sophiendal. Da Commerce Coll har forlangt en redegørelse over alle, de i Købstæderne eller på Landet, værende Fabrikker, samt Entrepenørernes eller Ejernes navne, Mestrenes og Arbejdernes antal, så haver Mølleren Johan Rothaus i Boel Mølle, allerfordeligst at give oplysning om samme. 30 November 1769.

Påtegnet: 10 December af Jacob Rotthaus, at der på hans Høléfabrik ingen Svend eller Dreng holdes, men at han har hjulpet sig med en Daglejer, når Årstiden og Vandets beskaffenhed, har givet ham brug for samme, men i Vinter nødes han til, at lade Værket stå stille, på grund af Konens svaghed og hendes alders 85 år.

992
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Rentekammerets skrivelse, ang leveringen af 6180 tdr Havre 2892 læs Hø og 1444 læs Halm, til de i Århus og Ribe Stifter indkvarterede Cavalleri Regimenter, nemlig til det Jyske Dragon Regiment i Fredericia 1380 tdr Havre, 646 læs Hø og 322 læs Halm, i Kolding 1368 tdr Havre 640 læs Hø og 320 læs Halm.

Til det Slesviske Dragon Regiment i Randers 1380 tdr Havre 646 læs Hø og 322 læs Halm, i Århus 1368 tdr Havre 540 læs Hø og 320 læs Halm og i Horsens 684 tdr Havre 320 læs Hø og 160 læs Halm. Man har samtidig ønsket, at Amtmændene i bemeldte Stifter, Lundenes og Bøvling Amter undtaget, foretager beregning over, hvorledes leveringen kan ske. Hø regnes med 32 Lispund pr Læs og Halm 24 Lispund.
4 Juli 1769

993
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Rentekammerets foranstaltning, hvorefter der skal afholdes Auktion over den Kongelige Jagtrettighed på Århus, Horsens, Grenå, Ebeltoft og Mariager Byes Marker, hvilket er berammet til 31 Juli på Århus Rådstue. Bedes bekendtgjort, og med Rettens Betjenters påtegning returneret. 4 Juli 1769.

994
Fra P Rosenørn, Århus. På den fra Cancelliet modtagne Notificationsliste, over de i September indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:

6 N 258
Jens Lassen Vendelbo og Anders Dørup af Vinding, der som Ejere af Vinding og Bryrup Kirker, forespørger om andre end de, skal nyde Tiende af Kirkernes Boel og Jorder med videre.
Conseilet 14 September, forbliver ved Stiftamtmandens og Biskoppens erklæring.
31 Oktober 1769.

Påtegning: Erklæringen indeholdt, at Kirke ejerne ikke med føje, kan forlange at tage alle 3 Tiender af Kirkejordene, ej heller kan de fordre mere i Kvægtiende, af de Hus og Inderster som ingen Avl har til deres Huse, at svare Korn Tiende af, men dog betale Tiende til Kirkerne af Kvæg og Bisværme, end det som forordningen fastsætter.

995
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Generalitets og Commissariets Coll skrivelse, hvorefter Oberstløjtnant Falsen, har forlangt oplysning om midten i det 3die Batt District, som vil være den bekvemmeste samlings plads for Chefen m v. Rosenørn er derefter pålagt, at undersøge dette, eftersom Batt er beliggende i samtlige Amter. Han mener derfor, at Århus må være den bedste plads, udbeder sig i den anledning Amtmandens betænkning om samme. 18 April 1768.

Bilag:
Dat 18 April 1769 fra Rosenørn, udvisende, at der i Stjernholms Amt er 2 Lægd 5 1/2 Mil fra Århus. Skanderborg 165 Lægd og 5 Mil. Åkier Amt 49 Lægd 5 Mil. Havreballegårds Amt 98 Lægd, midten ved Århus og 3/4 af Calø Amt 190 Lægd 6 Mil fra Århus.

996
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til vedlagte kopi af Kongelig befaling, dat 7 April, hvoraf Amtmanden behager at fornemme, hvorledes Bonden Søren Sørensen i Boes, i stedet for den ved Provsteretten idømte Dom, at skulle arbejde et fjerding År i Tugthuset, er benådet til indsættelse på Vand og Brød i 8 Dage. Amtmanden bedes sammen med Muncheberg, sørge for straffens fuldbyrdelse.
18 April 1769.

Bilag:
Dat 7 April fra O Thott, København, hvoraf fremgår, at man i anledning af Viceborgmester i Århus, Rasmus Erichsen Müllers ansøgning, og Rosenørns erklæring, har bevilget, at den ham i Boes tilhørende Bonde Søren Sørensen, der ved Provste Retten er dømt til arbejde i Tugthuset et fjerding År, i betragtning af, at hans Gård og Besætning, derved ville tilføjes ubodelig skade, i stedet hensættes på Vand og Brød i 8 Dage i nærmeste Købstad.

997
Fra P Rosenørn, Århus. [Se forrige]. Henviser til vedlagte ansøgning af 10 Januar, fra Borgmester Müller om, at hans Bonde Søren Sørensen i Boes, må befriets for det idømte Tugthus Arbejde, hvorpå han er anmodet om, fra  vedkommende Herredsfoged eller Birkedommer, at indhente deres erklæring om, hvorvidt det anførte om Gårdens ruin, såfremt han skulle udstå den idømte straf [et fjerding års arbejde i Tugthuset] er rigtig. Hvilket udbedes, med Amtmandens påtegning. [Se næste]. 14 Februar 1769.

998
Fra R E Müller, Århus - til Kongen. [Kopi att af Woyda). Henvender sig, ang hans Bonde Søren Sørensen i Boes i Dover Sogn, der ved Provste Retten er dømt til arbejde i Viborg Tugthus et fjerding År. Siden er samme Bonde, efter at have begået Lejermål i sit ægteskab, med et i tredie led, beslægtet Fruentimmer, allernådigst dispenseret fra den i Loven fastsatte straf dog, at arbejde i Tugthuset i 14 Dage, hvilket er sket, og bevis afleveret til Woyda. Allernådigste Konge, de 14 Dage han var hensat i Tugthuset, hvortil hans Hustru også efter Dom er hensat, var til ubodelig skade for Gården og Besætningen, og skal han hensættes i Tugthuset et fjerding år, hvor Gård m v skal være under fremmed tilsyn, vil det betyde den visse ruin, og al skaden returnere på ham som Hosbonde, endog til de påbudte Skatters udredelse m v. Beder derfor om Kongelig benådning. 10 Januar 1769.

999
Fra P Rosenørn, Århus. General Toldkammeret og Commerce Coll har pålagt ham, at undersøge, hvorledes det forholder sig med det Kvæg som Jesper Stephansen af Åstrup, har i Commission fra Justitsråd Nedergård til Ringsted Kloster, og har ladet transportere fra Århus, nemlig 92 stk med Færge Smakkerne til Kalundborg, og 53 med Skipper Anders Gyde, ligeledes til Kalundborg, men indskibet i Korsør, i alt 145 stk, følgelig 25 flere end efter forberørte Cammer Pas. Da nu Åstrup er under Skanderborg Amt, anmodes Amtmanden om, at indhente Jesper Stephansens udførlige forklaring om, hvorledes han med Cammer Pas på 120 stk, har oversendt 145 stk, herunder om, hvor de har været indkøbt etc. 7 Februar 1769.

1000
Fra P M Bildsøe, Århus. De 60 rdr 4 mk som Skoleholderne i Skanderborg Amt tilkommer, som også er forfaldne, burde være udbetalt til Amtmanden, men eftersom han endnu ikke har modtaget de forfaldne Lysepenge fra de Kongelige bortsolgte Kirker, uanset påkrav, og dels fordi han ikke har fundet nogen bekvem lejlighed til overleveringen, har det mod hans vilje måttet henstå. Spørger om ikke Amtmanden vil lade en Købmand her i Byen, mod kvittering, modtage pengene, eller om denne måske har et bedre forslag. Af nævnte Lysepenge har han betalt 28 rdr 4 mk til afgangne Amtmand Trappaud, men om den nye Amtmand Scheel vil modtage samme, eller Woyda som Viceamtmand over Dronningborg - Silkeborg og Mariager Amter vil modtage dem, er ham ligeså ubevidst. 7 Februar 1769.

1001
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Efter indberetningerne om Kornprisen i afvigte år i Stiftet, er Capitelstaxten, alt pr tdr: Rug 3 rdr 2 mk, Byg 1 rdr 3 mk 12 sk, Havre 5 mk 10 sk, Boghvedegryn 4 rdr og Smør 21 rdr. 3 Februar 1769.

1002
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Henviser til Rentekammerets skrivelse, hvorefter Vinding Kirkes Ejer Jens Larsen Vendelboe, skal overleveres dens tilhørende Jorder, der i mange år har været henlagt til en Hospitals Bondegård no 9 i Vinding, og mod en vis årlig afgift, brugt af beboeren. Forstander Bering er derefter pålagt, at få dette bragt i orden, men denne har indberettet, at Vendelbo vil have meget mere, end han med rette kan tilkomme, og ikke vil gå med til en mindelig ordning, hugger bl a i en lille Skov, tilhørende Hospitalsgården, som han mener at have andel i. Amtmanden bedes pålægge Vendelbo, at han ikke foretager sig videre, før det hele er endelig afklaret.
13 Januar 1769.

1003
Fra P Rosenørn, Århus. Jvnf vedlagte Dom, afsagt på Skanderborg Birketing, er Hr Andreas Grønbæk i Røgen [Præsten], dømt til at betale 4 rdr 5 mk 4 sk til Justits kassen og 4 rdr til Sognet fattige. Amtmanden bedes sørge for Bøderne bliver betalt, de Fattiges andel til Provsten. 20 Januar 1769.

Bilag:
Udtog af Protokollen, Dom afsagt 3 November 1768, i sagen mellem Laurs Marchusen i Røgen og Sognepræsten Andreas Grønbech, efter hvilken sidste har frataget Laurs Marchusen Høet fra et stykke Kirkeeng, som denne havde i Fæste, hvorefter han skal betale 3 rdr 4 mk i erstatning, omkostningerne med 16 rdr, til Justits kassen for unødig Trætte 5 mk 4 sk, til Sognets fattige 4 rdr og til Justits kassen 4 rdr. Sign N Wissing.

1004
Fra P Rosenørn, Århus. Jvnf vedlagte Dom, afsagt på Skanderborg Birketing den 22 September, er Tømmermand Jacob Jensen i Mesing, dømt til at betale til Justits kassen 5 mk 4 sk, hvilket beløb Amtmanden bedes sørge for bliver betalt. 5 Januar 1769.

Bilag:
Udtog af Protokollen, ang den sag F C Muncheberg har rejst mod Tømmermand Jacob Jensen i Mesing og Muurmester Rasmus Pedersen i Skanderborg, fordi de ikke har villet betale den ved Auktionen over Ryttergodset, købte Tørve Barak, jvnf Dom afsagt 22 September 1768. Heraf fremgår at Muncheberg har været garant for købesummen på 181 rdr, hvoraf endnu mangler 90 rdr 3 mk, som de sammen med 4 %, fra 26 April, procesomkostninger 4 rdr, og Jacob Jensen desuden for sine udflugter 5 mk 4 sk, skal betale til Justits kassen, alt inden 15 dage. Sign U C Tolstrup og N Wissing.

Omslag:

Gen Landvæsens Collegie Breve.

1005
Fra B v Schimmelmann m fl, Coll København. Af vedlagte, vil Amtmanden være underrettet om, hvorledes 36 Husmænd i Ry, besværer sig over, at de bliver fornærmede af Gårdmændene, som tillige er ejere af Byen, idet disse ikke vil godkende deres nuværende Fæstebreve, men forlanger større afgifter. Da en sådan adfærd er aldeles ulovlig og ubillig, bedes Amtmanden, såfremt det anførte er rigtigt, pålægge Bønderne at de, hverken bør eller kan rokke de Contracter og Fæstere, som før deres ejendomstid er blevet indgåede, men at de er pligtige til i et og alt, at efterkomme samme. Medfølgende klage ønskes retur. 4 Februar 1769.

1006
Fra M H Høyer, General Landvæsens Coll, København. Da vedlagte forordning om Hoveriets bestemmelse, med hosfølgende skema til et General Hoveri Reglement skulle distribueres, ikke alene til dem der plejer at modtage sådanne, men også til alle Proprietairer og Landvæsens Commissairer, og man ikke klar over, hvor mange exemplarer der skulle anvendes, udbedes oplysning om dette, hvorefter de straks skal blive udsendte. 13 Maj 1769.

1007
Fra Rasmus Iversen, Niels Nielsen og Niels Michelsen Due, Selvejerbønder i Hørning By - til Kongen. [5 sider]. Skriver sig som fattige Bønder, der nu tilhører Højesterets Advokat Hr Mathias Bruun, der allerunderdanigst og vemodigst må forestille for Kongen, hvorledes deres Selvejerrettighed, som de, medens de var under Kongen, havde nydt, nu rent nægtes og fratages dem, så de nu ingen nytte har af denne rettighed. Jeg Rasmus Iversen, som tidligere gav 8 mk pr tdr Hartkorn i Landgilde, betynges og anstrenges nu til at skulle betale 4 rdr, hvilket er imod forordningen af 1 Juni 1720, ligesom byrden bliver for tung, hvorfor han har tilbudt at købe Herligheden, jvnf forordningen af 7 Maj 1723, men Bruun vil hverken modtage den sædvanlige Landgilde, eller accordere om Herlighedsretten, hvorefter Rasmus Iversen udbad sig lov til at søge sin ret, hvilket han, uden resultat har forsøgt, og derefter vil tage sin tilflugt til Kongen [få foretræde hos denne?], hvorpå hans Pas blev ham forbudt, og sag blev anlagt imod ham, hvad de andre to også frygter vil ske mod dem, således de bliver ruinerede. Beder derfor om Kongens om hjælp til, at de får deres forrige Selvejerrettighed m v. 31 Juli 1769.

Påtegnet: 19 August 1769 af Moltke m fl, at Woyda og Landvæsens Commiss bedes påføre deres betænkning snarest muligt.

Påtegnet: 8 September 1769 af F L v Woyda til Højesterets Assessor Bruun i Høver, om snarest muligt at give sin betænkning på foranførte.

Derefter af denne, dat Viborg 5 September, der skriver at med Rasmus Iversen har han intet videre at handle, thi da han var så ond og genstridig, at han ingen vej kunne komme med ham, muligt fordi han stolede på sine rige venner, og mente ved en Søn som er reserve, men forstukken fra stedet, der opholder sig i København, noget der at kunne udrette, og da Velædle Hans Lund i Skanderborg som ejer Kirken, kunne behøve en Bonde der i Byen, som kunne have tilsyn med denne, overlod Bruun ham samme Bonde, der bor strax ved Kirken. Fremhæver ellers, at klagen er med en del usandheder, han har eks aldrig, i stedet for 8 mk forlangt 4 rdr etc.

Påtegnet. 8 September af Hans Peter Lund, hvori denne skriver, at det ikke er uden grund, at Bruun har sendt dette til hans erklæring, bekræfter at have overtaget Rasmus Iversen [Gården], hvis navn findes på klagen, der dels indeholder klager og beskyldninger, dels ugrundede bønner. Hvor urigtige beskyldningerne mod ham er, har han selv vist, men urigtigheden vil blive endnu tydeligere, når Lund heri gør rede for anledningen til, at han er blevet ejer af samme sted. Hans stridige opførsel mod Bruun forvoldte ham en stævning, hvorved han med god grund blev tiltalt som en forbryder af sit Fæste. Fremgår videre, at Rasmus Iversen, flere gange ved Auktionen, blev tilbudt at købe sin Gård, men ikke ønskede dette.

1008
Fra Moltke m fl, København. Da Jens Mortensen af Torsted har ansøgt Kongen om hjælp til, at kunne sætte sig i stand til at fabrikere Valkede og Uldne Varer, og i ansøgningen har henvist til Amtmandens kendskab til hans duelighed, såvel som om hans opførsel til rettelig, at anvende Pengene til at sætte sig i stand til at fortsætte fabrikationen, til egen og andres gavn, udbedes Amtmandens erklæring på ansøgningen.
15 Juli 1769.

1009
Fra Moltke m fl, General Landvæsens Comm. Den 10 August modtog man en ansøgning fra Bønderne i Vrold om, at måtte betale de penge som Kongen, med første prioritet har i deres Gårde. Man ville meget gerne efterkomme dette ønske, især siden de derved var blevet hjulpet til, at blive ejere af deres Ejendomme, men da Rentekammeret ikke har fundet det gørligt, kan man ikke skaffe dem ovennævnte tilladelse. 2 September 1769.

1010
Fra Moltke m fl, General Landvæsens Coll. Det er Kongens vilje, at Coll årligt skal afgive rapport om de forandringer, som tid efter andet, foretages til Landvæsenets og Bondestandens opkomst. Amtmanden anmodes derfor om årligt, at indberette, hvad forandringer der er sket i hans Amter, herunder også, hvad der uden hans vidende, kan være foretaget af private Jordejere etc. 23 November 1769.

Omslag:

General Postamts Breve.

1011
Fra Uldall, København. Under 29 pasfoto, har Kongen befalet ham, at føre en sag ved Højeste Ret for Anders Rasmussen med flere Bønder af Boes By, mod deres Husbonde Borgmester Müller i Århus. Beder derfor Amtmanden sørge for forkyndelsen af Stævningen. Nævner også det modtagne Beneficium paupertatis [fri proces], i fald det sidste skulle behøves, for derefter at få udfærdiget de Dokumenter Bønderne måtte behøve. Vedkommende i Cancelliet har forlangt, at brevskriveren skal meddele Amtmanden, at der ikke i øjeblikket kan accorderes Bønderne noget Beneficium, i henseende til den omgang Müller har brugt med, at sælge deres Gårde til en anden Person, som har udsagt dem til 1 Maj, men dersom Müller eller nævnte Køber, i den anledning, skulle anlægge sag, kan de til den tid, indgive ny ansøgning om fri proces og fri Procurator, hvilket de kan forvente at modtage. [Se næste]. 21 Oktober 1769.

1012
Fra Christian den Syvende, af Guds Nåde, Konge til Danmark etc. [Se forrige - kopi sign af Thott]. Gør alle vitterligt, at Vi efter Anders Rasmussen, Jens Christensen og Gunder Andersdatter, afgangne Søren Jørgensens efterleverske, af Boes By, deres ansøgning og begæring, allernådigst har bevilget og tilladt, at de indlæg, Breve og bevisligheder, som de behøver, må fremlægges, oplæses og til påkendelse antages, på ustemplet Papir i forbindelse med en Sag i Højeste Ret, mod deres Husbonde Borgmester Rasmus Müller i Århus, der skal have belagt dem utåleligt Hoveri af ægter, Kørsel, Rejser og Arbejde, samt ladet dem betale 4 rdr pr tdr Hartkorn i Landgilde m v, i hvilken sag, der den 13 Oktober er afsagt Dom ved Skanderborg Birketing, hvori de for ulydighed, tilfindes at have deres Gårde forbrudt. Derefter mere om mulig betaling af omkostningerne, hvis Dommen falder ud til deres fordel. Christiansborg Slot 29 September 1769.

1013
Fra Danneschiold Samsø m fl, General Postamtet, København. Henviser til modtagne skrivelse, og takker for Amtmandens forsorg for den ledige Postmester tjeneste i Horsens. De tvivler ikke på, at Magistraten vil sørge for den constituerede Postmesters Caution. Nævner videre Århus, hvor der efter afg Postmester Weigner, Postmester Müller er constitueret herunder, at sidste har indsendt sit regnskab, der snarest skal blive revideret. 31 Januar 1769.

1014
Fra A Flensborg m fl, Horsens - til Stiftamtmanden. Indberetter, at Postmesteren i Byen, Nicolaj Jensen Tvede, den 31 December afgik ved Døden, hvorefter de straks har indfundet sig og forseglet alt, hvad der var Postvæsenet vedkommende, samt beskikket Borger og Købmand Jens Christian Fussing, til at forrette det ledige Embede. 2 Januar 1769.

1015
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse, indeholdende Constitution til Sr Jens Christian Fussing til, at forrette den ledige Postmester Tjeneste i Byen. De havde ikke meddelt ham en sådan, men kun ved registreringen og forseglingen af Stervboet, hvor han som Enkens Lavværge var tilstede, meddelt ham, at han var antaget til at have opsigt med det der ved samme lejlighed var overlevet ham. [Se forrige og næste]. 16 Januar 1769.

1016
Fra J C Fussing, Horsens. [Se tidligere]. Tilstår, at have påtaget sig den ledige Postmester tjeneste, og i den anledning, at have modtaget Postseglet og Postskiltet, Nøglerne til Postsækken, desuden 1765 års Kladde Bog og 18 trykte, og en skreven forordning ang Postvæsenet. 31 December 1768.

Påtegnet: Af Søren Såbye, conform med J C Fussings påtegning på Skifte forretningen efter afg Postmester Tvede.

1017
Fra Danneschiold Samsø m fl, Københavns General Postamt. Takker for Amtmandens gode forsorg, i forbindelse med constitueringen af Købmand Jens Christian Fussing til, at forrette den ledige Postmester tjeneste i Horsens. Skulle han behøve mere til tjenestens varetagelse, end det han allerede har fået, skal Magistraten få meddelelse om dette, således det kan udleveres af Stervboen. Samme har meddelt, at han ikke vil påtage sig tjenesten længere end til udgangen af Januar kvartal, men de ønsker gerne oplyst, om han ikke vil fortsætte så længe Embedet er ledigt. 10 Januar 1769.

Omslag:

General Toldkammer og Cammer Coll Breve.

1018
Fra Bernstorff m fl, General Toldkammer etc. I det af Justitsråd Wøldike aflagte Consumptions og Folkeskatte regnskab, for det til Amtstuen henlagte forrige Skanderborg Rytterdistrikt, fra 1 Juli til ultimo December 1767, var Selvejer afgiften ikke beregnet som indtægt, af det Ejendoms Jordskyld, der tillægger adskillige af de Møllere som selv købte deres steder. Men eftersom Wøldike har indstillet, om ikke disse Møllere måtte tilståes samme frihed, som de Bønder der selv købte deres påboende steder, ønskes Amtmanden betænkning om samme.
7 Januar 1769.

1019
Fra Bernstorff, General Toldkammeret etc. Fremsender i dag Plakat, dateret 28 pasfoto angående, at den nye Toldforordning og Tarif om Told, Consumption og Accisens oppebørsel, skal begynde førstkommende 10 April. Skulle der behøves flere exemplarer, kan de fremsendes. 11 Marts 1769.

1020
Fra B v Schimmelmann m fl, General Commerce Coll. Efter at de nu har modtaget vedkommendes erklæringer, om de på Landet, ligesom i Byerne, værende Brandretter, erfarer de, at der er mange vanskeligheder med at følge den indretning, som forordningen af 24 Januar 1761 angiver, angående Brandvæsenet i de Danske Købstæder. Imidlertid for at få en sag tydelig og tilforladelig undersøgt, og snart tilendebragt, vil den form der bruges i Politisager være bedst, og altså, at ang Brandvæsenet på Landet, undersøges og påkendes dette af Herredsfogeden eller Birkedommer, Politimester, og Protokollen føres af en af de to første, medens forhør i en mulig Brandsag, vel må holdes af Politimesteren o s v. 28 November 1769.

1021
Fra Bernstorff m fl, General Told Cammer etc. Af Grænse Kontrollørerne Roichier og Zahn, er der hos Mads Michelsen i Dons By, Natten mellem 17 og 18 Marts fundet, og til Kolding Toldkammer indbragt, en del Contrabande og andre varer af forskellige slags, som ved en Dom, afsagt ved Kolding Byret 11 Oktober, skulle confiskeres. Da der ikke alene mod Mads Michelsen, men også Fæstebonden under Urup Gods, Anders Andersen af Lunderskov, der blev angivet, at være ejer af nævnte varer, er fundet tilstrækkeligt bevis på, at de er ejere af samme, kan de, efter Dommen, frigøre sig for dette, ved aflæggelse af Ed, og den af dem der ikke vil dette, skal betale Tolden af varerne. Anders Andersen af Lunderskov, har derefter ønsket, af hensyn til, at han skal være svagelig, og den lange afstand af over 9 Mil til Kolding, at aflægge sin Ed ved Vor Nim Herredsting, hvilket Amtmanden bedes sørge for. [Se næste]. 2 December 1769

1022
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige] Efter General Toldkammerets ønske, og Amtmandens ordre af 19 December, indkaldte han Anders Andersen af Lunderskov til aflæggelse af sin Ed ved Vor - Nim Herredsting den 12 Januar, i anledning af den ved Kolding Byting, afsagte Dom om betaling af Told af beslaglagte varer. Attest om samme er straks sendt til Tolder Hertz i Kolding. 22 Januar 1770.

1023
Fra Moltke m fl, General Commerce Coll - til Stiftamtmanden. Peder Pedersen i Nørre Vissing, har til dem indsendt en Taxationsforretning over hans, i samme By, værende Hus, for at få dette indlemmet i Købstædernes Brandforsikring, men da samme ikke er påtegnet af Stiftamtmanden, fremsendes denne til dette, med anmodning om, at den med det første igen indsendes. 7 Oktober 1769.

1024
Fra Moltke m fl, General Told Cammer og Commerce Coll. Henviser til vedlagte skrivelse fra Byfoged Flensborg i Horsens, hvoraf ses, hvorledes Tolder Henneberg, af Flensborg skal have forlangt assistance til Toldrettighederne, samt Bødernes inddrivelse hos Hans Jacob Luxingers Compagni, for de den 15 Juli forefundne contrabande varer, beløbende sig til i alt 1425 rdr 16 sk. Da nu Flensborg er af den mening, at der ikke kan foretages noget i sagen, uden forudgående Dom, og når det er sket, at der alligevel ikke kan forventes nogen betaling, idet Kompagniets creditorer allerede har anmeldt fordringer, der langt overgår hvad samme ejer, når det ved offentlig Auktion bliver bortsolgt. Stiftamtmanden bedes indhente Flensborgs erklæring om, hvorfor der ikke, for denne Kongelige fordring, straks er gjort arrest og samme på lovlig måde, til Doms er forfulgt, hvilken, sammen med Stiftamtmandens egen erklæring udbedes. 30 September 1769.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 64 LAV B5 C - 129 år 1769.

 

Begyndt pakke no 65 LAV B5 C - 130 År 1769.

Afgivelser 1769:

1025

1 Pakke med Skanderborg Byes Breve

Skanderborg Fattig Regnskab

1 Pakke med Skiftevæsen

Et Formynder Regnskab

En Pakke ang Vejvæsen

En do Sessions og Lægdsvæsen

En do med en Synsforretning over Årupgårds Bygninger

En do ang Kirker og Skoler

En do ang Brændevins Brænderierne i Købstædernes frihedsfrister

En do ang Salthandel

En do ang Handel med indenlandske Fabriksvarer

En do ang Qvægsyge

En do ang Stutterier og Staldstude

En do Indberetninger om Suppliqver

En do med forskellige Breve og Dokumenter

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter - Stiftsøvrigheden.

1026
På bagsiden af omslag:
Fra Frederik Holmer og Rasmus Møller, Odder. Indberetter at der ikke ved Hads - Ning Herred er faldet Bøder, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 4 Juli 1769.

1027
Fra S Hygum, Brædstrup. I henhold til modtagne skrivelse, har han anvendt al sin flid på, at få en aftale om Brændevins Brænderiet i Estrup Sogn, mod en afgift på 3 - 4 rdr, og endelig, efter lang betænkningstid, har Knud Terkeldsen fra Smedebæk Mølle i samme Sogn, tilbudt at svare 3 rdr i afgift for samme, hvilket beløb bliver betalt i Randers Amtstue, ligesom han også er pålagt, at få kontrakten med Rentekammeret indløst. 9 Februar 1769.

1028
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Den Arv der er faldet efter Madame Buchart i Skanderborg, jvnf Skiftebrev af 10 November 1753, beløber sig til 15 rdr 69 1/2 sk, der af Justitsråd Wøldiche den 7 Oktober 1760, mod rente, blev udsat til Niels Væver her i Byen, hos hvem den endnu står. Hvis Morten Gabrielsen henvender sig til Amtstuen, kan han modtage denne lille arv. 27 Marts 1769.

1029
Fra S Hygum, Brædstrup. Henviser til modtagne ordre, angående oplysninger og Colpengård i Bryrup Sogn om, hvorvidt denne har sine Marker og Ejendomme for sig selv, eller fælles med andre, hvortil kan oplyses, at Colpen er et Enemærke, og Ejendommene for sig selv uden nogen fællig med andre pågrænsende i Hede, Tørvegrøft eller Fædrift. Nævner et stykke Skov kaldet Halskov i Løvedal, hvor der er kastet Grøfter i og om. 17 August 1769.

1030
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. På den fortegnelse han har modtaget fra Kammerherre Rosenørn, over de Sogne under Distriktet, hvori forpagtningen af Brændevins Brændingen skulle udbydes, findes også Sogne som var anført på listen han tidligere modtog fra Amtmanden, nemlig Ry, Alken og Tulstrup, hvorfor han har set sig nødsaget til at rette i Plakaterne. 29 September 1769.

1031
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. At forfatte en anordning om, hvad der bør iagttages til at forekomme, eller hæmme ulykkelig Ildebrand på Landet, i forbindelse med Brandforordningen for Købstæderne, og derved bestemme visse Pengebøder, anser han for unyttig, da den ikke kunne forventes efterlevet. Derefter mere om samme, herunder angivelse af taxter etc. 9 December 1769.

1032
Fra Frederik Holmer, Odder. Henviser til modtagne skrivelse, hvori udbedes hans tanker, ang Brandforsikringen. Mener bl a, at man måske ved Bøder, kan oprette en Fond, hvorfra midlerne kan tages til betaling af Actor og premium. Mener også at hvis en formuende Mand, ved Brand fandtes skødesløs, skulle han pålægges en Mulct men, hvis samme forekom ved en fattig Mand, kunne der ydes erstatning. Foreslår også en årlig betaling af Gårdbeboere på 1 mk, og Husmænd 4 sk, som var så tålelig, at vedkommende ikke kunne klage, helst når en i Sognet blev sat til, at indcassere pengene, som hver Godsejer skulle sørge for blev betalt, og derefter overlevere beløbet til Sognets casserer, frugten heraf ville blive, at når Gud i nogle år bevarede et Sogn, kunne Kassen ikke alene betale foregående, men end og anskaffe fornøden Brand Redskaber. 17 December 1769.

1033
Fra S Hygum, Brædstrup. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter Amtmanden ønsker Hygums betænkning og forslag, om den nyindrettede Brandordning for Landet, hvorledes de fornødne udgifter bedst kunne findes til, at belønne en Actor med, som i en og anden begivenhed udfordres til, at påtale de forbrydelser der kunne opstå. Mener bl a, at det ikke kan undgås, at der på samme måde som for Købstædernes vedkommende vil opstå sager, hvorved der vil blive idømt Bøder, hvilke kunne anvendes til nævnte betaling. 4 Januar 1770.

1034
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter hans betænkning udbedes, ang Brandforsikringen på Landet. Mener at Godsejeren eller dennes Forvalter, hver på sit Gods må være Actor i de Brandsager der måtte opstå. Skulle en Brandforsikring indføres på Landet, vil det være tjenligt, hvis det blev Bønderne forbudt at have Køller, men at der i stedet ved hver Landsby, blev opbygget en sådan i en afstand af 100 eller flere favne fra Byen, liggende ved en Dam eller Kær. Huset skulle være på 6 - 8 Fag, alt efter Byens størrelse, med Skorstene, Ovne og Køller, hvori Byen Beboere kunne tørre Malt og tørre og brøde deres Hør, ligesom det allerede er ved mange Byer. Foreslår desuden, at der årligt af Godsejeren eller Fuldmægtig, blev afholdt Syn over Skorstene og Bageovne, herunder påset, at Skorstenspiberne går vel gennem Huset, ligesom pålægges, at Hør, Halm og Strå og anden letantændeligt Materiale, på Lofterne, lægges i en vis afstand fra Skorstenen og, at Beboerne omgås forsigtigt med Ild, Lys, Tobakssmøgen og deslige. 28 December 1769.

Omslag:

Skiftevæsen.

1035
På bagsiden af omslag:
Fra Rasmus Jensen, Fløjstrup. Indberetter, at der ikke siden hans seneste Attest af 6 Januar, ved Vilhelmsborgs Birketing, er forefaldet Bøder, hvoraf skal svares til Justits kassen. 5 Juni 1764.

1036
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Henviser til modtagne Formular, ang en fortegnelse over Skifterne, ses den kun er beregnet til Skifter, hvori der tilfalder arv til umyndige, hvoraf ingen har været i afvigte år. Attesterer desuden, at der ikke er faldet Bøder, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 1 Januar 1770.

1037
Fra F C Muncheberg og N Wissing, Skanderborg. Opgørelse over afholdte Skifter ved Skanderborg By, hvoraf kun findes et, påbegyndt den 4 Juli efter afgangne Pensionist Dimitteret Corporal Kørble, sluttet den 6 December. 31 December 1769.

1038
Fra A Flensborg, Jens Bering og Daniel Grundahl, Horsens. [8 sider]. Fortegnelse over afholdte Skifter fra 1 Januar til 31 December 1769 i Horsens Købstad.

Eks: No 2 Jonas Dalhoff Skoleholder og Hustru Anne Birgitte Holst, begyndt 3 Oktober 1768 sluttet 4 November 1769. Umyndige Arvinger Karen og Nille Dalhoff, der hver tilfalder 229 rdr 6 sk. Begge gifte før Skiftets slutning, og Arven udbetalt.

Af de øvrige afskrives kun navnene.

1)
Adzer Jensens Hustru Birthe Envoldsdatter.

2)
Ovennævnte Dalhoff.

3)
Sophia Amalia Andersdatter.

4)
Søren Hønborgs Enke Maren Sørensdatter.

5)
Hans Smeds Enke Anne Michelsdatter.

6)
Skrædder Claus Vilhelm Baes.

7)
Samfrændeskifte efter S Knud Groths Hustru Agathe Elisabeth Møller, arvinger: Simon Groth, Magnus Groth, Magrethe Groth, Anne Cathrine Groth, Formyndere: Faderen.

8)
Niels Pedersen.

9)
Peder Mønnich.

10)
Viceborgmester Søren Høstmarch efter Testamente. Arvinger Peter, Jens og Birgitte Høstmarck. Hendrik og Magdalene Louttrup, Formyndere: Sognepræsten Niels Høstmarch, Pjedsted og Gårdslev.

11)
Kalkslager Hendrik Christensen.

12)
Skomager Hendrich Mortensen, arvinger: Morten Hendrichsen, Formyndere: Parykmager Søren Ifversen Hoidsted.

13)
Billedhugger Jens Jensen, arvinger Mads og Jens Jensen, Formynder Købmand Søren Mundberg.

14)
Væver Christen Rasmussen.

Skifter som er begyndt, men ikke afsluttede:

1)
Postmester Cornelius Frederik Møller.

2)
Sophie Linde.

3)
Cancelliråd og Postrevisor Frederich Carl Harboe.

4)
Skoleholder Søren Rasmussen Fischer.

5)
Skrædder Frantz Sørensen.

6)
Niels Kiærs Hustrue Mette Kirstine Hansdatter.

7)
Postmester Nicolai Jensen Tvede.

8)
Peder Nyelands Hustrue Margrethe Bentzen.

9)
Feldtbereder Jens Madsens Hustru Mette Jensdatter.

10)
Anne Margrethe Adolphsdatter.

11)
Blikkenslager Johan Clausen.

12)
Muurmester Mads Mundrup.

13)
Bager Jens Helboe.

14)
Skoflikker Jens Berings Hustru Maren Jørgensdatter.

31 December 1769.

1039
Fra Skifteretten, Århus Rådstue. Henviser til modtagne ønske, om indsendelse af en fortegnelse over Skifterne for 1769, hvortil gøres opmærksom på, at det ikke vil være muligt, for alle umyndiges arvemidler, at få 1ste Prioritets Pant i faste Ejendomme, thi når der ingen født Værge er som kan påtage sig Værgemålet, må samme efter Overformynderens forslag, af Magistraten, sættes således, som de efter Loven kan være ansvarlige for. Derefter mere om samme, men ingen angivelse af navne. Nævner også, at skulle der endelig for sådanne små Arveparter, sættes Pant med 1ste Prioritet i faste Ejendomme, måtte Boet ved Auktion adspredes, Forældrene sættes ud af deres Næringsdrift, om ikke ruineres, og de umyndige blive meget forlegne for opdragelse, hvorved også Lovens 3die Bogs 7 Cap 7 og 32 art bliver unyttige. 30 Januar 1770.

1040
Fra A Flensborg, Jens Bering og Daniel Grundahl, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse, samt tidligere indberetning, ang de i 1769 sluttede Skifter. Siden samme er Skifte no 2 - 5 og 6 afsluttet. Men no 3 efter Cancelliråd Harboe, hvorunder er en del vidtløftighed, både med tilstående Gæld hos de fleste af Postmestrene i Danmark og Holsten, så også anseelige fordringer på Stervboen, hvorimod Curator Bornemann har reserveret sig sine indsigelser, kan derfor ikke afsluttes. Under Skiftet no 4 Søren Rasmussen Fischer, er der også Arvinger i Norge og Vestindien, som endnu ikke har meldt sig, og desuden bliver Pengene for den solgte Gård og Ejendomme, ikke betalt før Snapsting 1770. 26 Februar 1770.

Omslag:

Formynder Regnskab for min Sal Broder afgangne Hendrich Ammitzbøll, hans efterladte 3 Sønner fra den 26 April 1768 til 26 April 1769.

1041
Fra L Ammitzbøll, Rask. [8 sider]. Formynder regnskab for hans afgangne Broder Hendrich Ammitzbølls 3 Sønner Lars, Niels og Hans Ammitzbøll. For førstes vedkommende er i behold 8676 rdr 11 1/2 sk. For Niels er beløbet 8569 rdr 1 mk 7 sk og for Hans er beholdningen 9696 rdr 4 mk 13 sk, tilsammen 26942 rdr 15 1/2 sk. Ligesom han allerede til Snapstinget 1766 har stillet Pant og lovlig forsikring i Rask Hovedgård, Hvirring Kongetiende og en del af det under Rask hørende Bøndergods for 25740 rdr 3 mk 12 4/5 sk, så forpligter han sig også at være ansvarlig for Arvens tilvækst på 1201 rdr 3 mk 2 7/10 sk. 29 April 1769.

Bilag:
Diverse regninger vedrørende de i Regnskaber anførte udgifter, med kvittering af de pågældende.

1042
Fra L Ammitzbøll, Rask - til Mons Leerager. Takker mange gange for tilbagesendelsen af det urigtige Formynderregnskab, hvilket plejer at blive udført af en god Ven, der på grund af andre forretninger, har lavet fejl, hvilket også ved renskrivningen er blevet overset, idet man har stolet på hans sædvanlige akkuratesse. Nu findes et do, som håbes at være rigtig, og derfor bedes rettet i Protokollen. Desuden har han rettet i de store Brøker, hvilket ikke må anses som en misgerning, siden samme er anført til Børnenes fordel. Skulle der være fejl i Regningerne, hvoraf han ingen genpart har, bedes om, at dette må forandres. 8 August 1769.

Omslag:

Vej og Brovæsen, Skanderborg Amt.

1043
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård - til Stiftamtmanden. Da Landevejen gennem Nim Herred, fra Uldum Bro til Nim Mark, i 1756 blev inddelt mellem Hornborg, Hvirring og Tamdrup Sogne, blev Tamdrup Bisgård tillagt 80 favne på den søndre side af Hornum By. Da tildelingen skete om Sommeren, hvor Vejen var tør og god, og han ikke selv var advaret om samme, blev strækningen beregnet som "Godtvej". Men da han samme Efterår skulle sætte Vejen i stand, opdagedes det, at der samme sted er et Vandkær, som især om Vinteren, samt For og Efterår, aldrig er fri for Vand, hvilket han besværede sig over til Etatsråd Hofman, som havde forestået inddelingen, denne overtalte ham til, at istandsætte strækningen, hvorefter han siden kunne være aldeles fri for dette. Forklarer derefter, hvorledes dette med store omkostninger etc, blev foretaget. Da Vejen ved et senere syn, forefandtes at være umulig at passere, bl a fordi Bymændene i Hornum, anvender denne når de udkører deres Gødning, blev han i afvigte Sommer, pålagt at køre med de store Sten, der skulle anvendes til en Bro over den nye Rende, men eftersom han selv var i færd med Byggeri, kunne han ikke undvære Folk med Heste og Vogne til dette, hvorefter Sognefogeden lejede Hornum Bymænd til arbejdet, og derefter sendte ham regningen på 15 rdr 1 mk, med påstand om, at såfremt Pengene ikke blev betalt, blev han udpantet. Men Nådige Herre eftersom denne store opfyldning med Grus og Rullesten etc, er forårsaget af anlæggelsen af den nye Rende på Amtets bekostning, beder han om at regningen udlægges på dette o s v. 6 November 1769.

Påtegnet: 8 November af Rosenørn, hvori udbedes Borgmester Flensborgs erklæring.

Påtegnet: 8 November af Flensborg, at det forholder sig som Mandix anfører, at strækningen blev ansat som god Vej, men de 40 favne har vist sig, at være det værste stykke af hele strækningen gennem Stjernholm Amt, bortset fra 13 favne næst Uldum Bro, hvis opfyldning er udlagt på 50 tdr Hartkorn. Mener det er alt for ubilligt, om Mandix skal stå for den store opfyldning, første gang på 20 rdr og nu 15 rdr 1 mk, hvorfor han beder om ,at den sidste bekostning, tilligemed Træbroen må blive udlagt på Amtet.

Omslag:

Taxationsforretning over Årupgårds Bygninger 1769.

1044
Fra Andreas Flensborg, Rådmand og Byfoged i Horsens etc. [21 sider]. Gør vitterligt, at Hellig Tre Kongers Dag 7 Januar 1769, var på Vor - Nim Herredsting, Stokkemændene Jørgen Gregersen, Niels Sørensen, Lauritz Mathiesen, Anders Winter, Albret Glarmester, Anders Nielsen, Christian Kors og Anders Andersen, alle af Horsens, hvor da fremkom Mons Torning, Købmands Karl hos Seig Peter Nicolai Wellius i Horsens og fremlagde en skrivelse fra Told Cammer Coll, omhandlende Brandforsikrings anordningen af 13 Januar 1761, hvorunder Årupgård ønskes inddraget. Derefter flere navne, datoer, samt syn på Gården. 7 Januar 1769.

Bilag:
Dat 13 December 1768 fra P I Wellejus, med angivelse af de anskaffede Brandredskaber: 1 Hånd eller Stue Sprøjte, en Brandstige, to Brandhager og seks Brandspande, hvilket att af A Flensborg.

Omslag:

Ang Brændevins Brænderierne i Købstædernes Friheds Districter.

1045
På bagsiden af omslag:
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. At ikke noget af arveløse Capitalen i 6te og 10 Penge, samt Førlovs [Forlovs] Penge, eller andre uvisse indkomster, i indeværende år er faldet ved den Gejstlige Jurisdiction i Hjelmslev Herred att. 14 Juli 1767.

1046
Fra A Flensborg?, Horsens [ingen afsender]. Fortegnelse over forpagtningen af Brændevinsbrændingen, med angivelse af distriktet, den højestbydendes navn, samt den budte sum. Exp: Gangsted Sogn, Elbech Wallebo [Ballebo?] og Ågestrup, 1 Distrikt, Hans Sørensen for 1 rdr 1 mk, der sammen med Rasmus Toxen, noteres ud for samtlige steder. 7 November 1769.

1047
Fra F L von Woyda, Sophiendal. Eftersom Birkedommer Muncheberg den 8, på hans vegne, afholder offentlig Auktion over bortforpagtningen af Brændevins Brændingen udenfor Købstæderne, gøres opmærksom på, at der er en fejl i Collegiets skrivelse, hvorefter 3 Sogne er anført 2 steder. 2 Oktober 1769.

1048
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at så vidt han har hørt sige, og kan skønne, er Tulstrup, Alling, Ry og Odder Sogne, ikke over 2 Mil fra Skanderborg. [Se næste]. 6 November 1769.

1049
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige]. Han fik i går Borgerskabets svar, om opmåling af Vejen til Ry, Tulstrup, Alling og Odder Sogne, som gik derhen, at det måske ved sådan, kunne vise sig at afstanden nogle steder var nogle favne over 2 Mil, selv om de var sikker på, at der til de fleste, ville være mindre end 2 Mil, anså derfor som det bedste, at lade ske opmåling. 25 December 1769.

Omslag:

Kirker og Skoler.

1050
Fra J Juul, Søbygård [Fuldmægtigen]. Ganske vist har Amtmanden tilsendt General Krigscommissair de Beringschiold, kopi af en Synsforretning, ang en reparation af Skovsrod Skole, men da det er almindeligt og fornødent, ved en sådan, når det drejer sig om noget af betydning, at anvende kyndige Håndværksmestre til dette, hvilke de i dette tilfælde, ikke kan siges at være, siden det ses, at de er boende på Landet, og forordningen angiver, at sådanne ikke må bo på Landet, kan synet altså ikke godkendes. Beringschiold finder det desuden betænkelig, at pålægge sin Bønder noget, før han er sikker på, at de ikke senere, med rette, kan klage over samme, han vil derfor, med sine egne Folk, nærmere undersøge reparationens bekostning. 10 Juni 1769.

Omslag:

Salthandel angående.

1051
På bagsiden af omslag:
Fra P Allerfeld?, Lyngbygård. Att, at al underliggende Hartkorn er beboet samt, at modtagne er videresendt til Sophiendal.
14 November 1769.

1052
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Her i Byen kan der ikke købes Salt, ligesom der heller ikke den ganske Sommer har været noget, det han behøver, må han få fra Århus eller Horsens, hvorfor han ikke kan give nogen oplysning om prisen på dette. Øvrige klager over, at de ikke kan købe det til Taxten, og derfor heller ikke kan sælge efter denne. 2 Oktober 1769.

1053
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Henviser til modtagne, hvori ønskes forslag til, hvad Salt prisen, efter de nuværende, kan fastsættes til i det nye år. Henviser til medsendte, hos Købmændene indhentede, beregninger. 30 Oktober 1769.

Bilag:
Dat 30 Oktober 1769 fra A Flensborg m fl, med forslag til prisen på Salt i Horsens og Århus. Prisen angives for tdr, skp, 1/2 skp, fc, otting, 1/2 otting, 1/2 Potte og 1 Pægl, noteres kun pr tdr. Spansk Salt 1 tdr eller 10 skp 3 rdr 48 sk. Lyneborg Salt 5 rdr 24 sk. Norsk Salt 3 rdr 72 sk og Engelsk og Skotsk Salt 2 rdr 64 sk.

1054
Fra Jens Overby, m fl, Horsens. Henviser til Stiftamtmand Rosenørns skrivelse, ang oplysning om prisen på Salt. For en Læst Spansk Salt Packens? Mål til 18 tdr, hvoraf ikuns kan regnes 9 1/2 skp til Tønden 48 rdr, fragt og alle pågående omkostninger, både i København og her 6 rdr, er 54 rdr. Lignende beregning for Lyneborg, Norsk, Engelsk og Skotsk Salt. 30 Oktober 1769.

Uden omslag:

1055
Fra Niels ??, Harlev Mølle. En af hans Principals Bønder i Jexen, har været hos ham, og beklaget sig over, at den afgørelse der, på deres ansøgning til Stiftamtmand Rosenørn og Biskop P M Bildsøe i Århus, var truffet, at Adslev såvel som Jexen Byes Beboere, for eftertiden skulle vedligeholde Skolen i Jexen, som de ved fælles hjælp havde oprettet i 1745. Uanset det er bekendtgjort for Beboerne i Adslev, vil de ikke efterkomme afgørelsen, hvorefter Amtmanden bedes sørge for, det fremover bliver overholdt. 4 Januar 1769.

1056
Fra underskrevne Bymænd, Blegind og Hørning. Klager over, at siden den sidst udgangne forordning om Salt Skatter, og Plakaten om prisen på samme, er det blevet Landboerne og Bønderne med flere, ganske umuligt at købe dette hos Købmændene i de nærmeste Købstæder, idet de alle svarer, at de intet har, eller kan få for den ansatte pris, og derfor heller ikke kan sælge det. Signeret. 28 December 1768.

1057
Fra Chresten Larsen og Søren Jensen, Vrold - på samtlige Bymænds vegne. Så gerne som de efter deres pligt, giver den ved Salt forordningen, påbudte Skat, så beklageligt er det, ikke at tale om fordelen ved, at Kongen ved samme, har villet fastsætte en tålelig pris på dette, at de ganske skal savne det så fornødne og umistelige Salt. Vel ønskede de, at den i befalingen, fastsatte pris blev efterlevet, hvilket dog høres, ej sker, men før de helt skal miste det, giver de dog hellere, hvad der forlanges, hvorfor de beder om, at de, måske ikke til den fastsatte pris kan købe det, men at det dog kan købes. 8 December 1768

1058
Fra Johan Peter Bech, Møllehuse. Den lille Arvepart, hans Sal Broders Mathias Bechs Børn er tilfalden, beder han må blive ham udbetalt, da han vil udsætte beløbet på Rente. Samtidig udbedes et Concept til afkald, som skal besørges renskrevet og underskrevet. Pengene udbedes i Banco Sedler. 17 Januar 1769.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

1059
På bagsiden af omslag:
Fra Frederik Holmer og Sparre, Odder. Attesterer, at der ikke ved Hads Ning Herred er forefaldet sager, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 4 Januar 1769.

1060
Fra N Biørn, Thestrup. Henviser til modtagne skrivelse, vedlagte Dokument til hans erklæring, hvilket han ikke kunne få færdigt til sidste Fredags Post, men nu følger. [Se næste]. 4 Februar 1769.

1061
Fra Bønderne i Sognene: 

Kattrup:
J Kiær og Peder Rasmussen. Grumstrup, Jørgen Sørensen og Jens Jensen.
Ousted:
Jonas Jensen og Jacob Jensen.
Hylke:
Peder Hansen og Niels Pedersen Møller.
Hørning:
Niels Nielsen og Peder Espensen.
Fruering:
Rasmus Jørgensen og Seier Hansen.
Tager sig den frihed, i allerdybeste underdanighed, at henvende sig til Kongen, med en klage over dem de skal yde Tiende til, der ikke alene tager fuldt op af den Tiende de efter Loven kan tilkomme, med ved denne Tiendeydelse, må de ikke alene opholdes og forsættes fra, at få deres Korn indkørt når det er tjenligt, men må også uden modsigelse, lade dem udvælge af det allerbedste. Såfremt de for, at undgå dette, i stedet vil betale ydelsen med Penge, forlanges der en meget utålelig betaling for dette, således er der i år, af dem der har over 5 tdr 3 skp 1 fc Hartkorn, forlangt 12 rdr 4 mk. Desuden foregår der skifte og handel med samme, således at den der vil yde forskud og betale mest for retten, overtager samme. Beder derfor om, at Kongen vil fastsætte en bestemt sum for, hvad der må forlanges for Korntiende, når denne afvikles med Penge. 10 December 1768.

Påtegnet: 31 December af Rentekammeret til Amtmanden, udbedende sig dennes betænkning. Derefter påtegnet af denne, desuden af Gehejmerådinde Rathlou, Hans Peter Lund [2 sider], L Worsøe m fl.

1062
Fra M d Beringschiold, Søbygård. Henviser til modtagne, som han ved sin hjemkomst i aftes modtog, hvortil svares, at han inden Torsdag Postens afgang, skal indsende sin erklæring om Bøndernes urigtige og usandfærdige klage, som de så ofte indløber med, både til Hans Majestæt og Collegierne, og da deres Procurators ansøgning om Beneficium paupertatis [fri Proces] skal være indsendt til [Brevmodtagerens] erklæring, skal han gerne påføre sin egen erklæring, såfremt denne, med Budet, bliver ham tilsendt. Takker for sidst bevidste godhed. 19 Februar 1769.

Påtegnet: Rasmus Jensen var ikke hjemme, sidst han var i Låsby, men han er bestilt til møde i Morgen efter, at han havde talt med en del af de Beboere der hører til Skovsrod Skole, da denne sag skal tage sin rigtighed, om ikke af dem, da af ham selv efter givne løfte. [Beringschiold gav mange gode løfter, men indløste dem ikke].

1063
Fra Jørgen Carstensen, Tønning Præstegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf han ser, at Amtmanden mener, han urettelig er gået ind i Stervboen og vil foretage Skiftet efter Sal Frøken Maria Lovice von Dükern i Vindinge Præstegård, og af den grund ønsker hans erklæring om, på hvilket grundlag dette sker. Vidner ved den alvidende Gud, at det ikke er sket for, at gøre indpas i Amtmandens område, men er sket i uskyldighed og enfoldighed, som den der ikke vidste eller endnu ved bedre, thi havde han været overbevist om, at det var uret eller fejl, var det jo meget dårligt og ubesindigt, at handle både imod Deres Excellence, som jo var berettiget til forretningen, og imod sig selv. Fremgår videre, at hun logerede i Vinding Præstegård, hvor hun agtede at blive, desuden var hun Huset pårørende, og af Consistorial Råd og Frues Familie, nemlig Fruens kødelige Søskende Barn, på dette fundament blev han, som Provst, kaldet til at foretage Jordpåkastelsen, ligesom han af samme grund, mente sig berettiget til at forestå Skiftet. I øvrigt er han ikke så syg efter at få Skifter, at han på en ulovlig måde, vil søge flere, end han rettelig kan tilkomme. Da Skiftet skal foretages førstkommende 13 Marts, er det op til Amtmanden, om han vil lade sin Fuldmægtig møde til dette, og samtidig modtage diverse Dokumenter etc. 11 Marts 1769.

1064
Fra Jordemoder Ane Pedersdatter og Kirsten Clausdatter, Alling. Efter Sognepræsten Adam V Glahns begæring, har de synet Terkel Larsens lidt over 14 dage gamle afdøde Barn, der i morges blev fundet død hos Forældrene. De har ikke fundet noget usædvanligt udover, at den venstre Kind var noget blåagtig. Muligvis sket på den måde, at da Barnet diede, er Moderen døset hen, og da hun senere ville lægge det fra sig, fandt hun det til sin store Hjertesorg, at være død. 20 Marts 1769.

Påtegnet samme dag af Glahn, at ægteparret med hinanden har 4 Børn, som lykkelig er opfødt hos dem så, at både denne omhyggelige opdragelse med deres andre Børn, såvel som deres ellers Christelige liv og levnet noksom bekræfter dette vidnesbyrds sandhed.

1065
Fra P Borch, Greis Præstegård. Henviser til modtagne skrivelse, som, på grund af de mange Helligdage, først nu svares på. Henviser derefter til [ikke] vedlagte specifikation om Møldrup og Kroghgård med den underlagte Voerladegårds Kirke Tiende, som forklarer, hvor stor en kapital Kongen har i denne og, hvor mange samme, efter omlægningen, kan have i Kirken og pr tdr Hartkorn i Bøndergodset. Han begriber ikke, at repartionen [udligningen] kunne være og blive anderledes, thi alt Godset er ligegodt bygget, og er der endog en lille forskel på nogle steder, så har disse på andre steder fået fordele. Nævner også den, i samme brev, omtalte Dreng fra Vrold, der skulle tjene hos Hyrden i Dørup, som straks efter Påske, jvnf Amtmandens ordre, skal blive bragt i orden. 20 Marts 1769

1066
Fra Henrichsen, Serridslevgård. [Se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse, ang Bondekarlen Jørgen Michelsen af Overby, at denne ikke må tage Fæste på en Gård under Godset uden, at have lovlig Pas. Vil ikke undlade at svare, at Karlen er over 40 år, og altså langt over de 36, således han alligevel ikke kan enroulleres til Landsoldat, og mindre til Recrut til de Geworbne for Lægdet, hvis han for resten var tjenlig, og det behøvedes. Han har søgt Fæste på en Gård i Tvingstrup, Ørridslev Sogn, og har i den forbindelse, afleveret sit lovlige Pas af 26 Marts 1768 fra sin Fødestavn, fra Husbonden Selvejeren Rasmus Jørgensen Daugård i Overby, [tidligere omtalt, at denne ikke havde ret til dette], hvorefter der blev accorderet om Fæste. Fremhæver, at det deraf ses, at det ikke drejer sig om en ufri Karl o s v. 12 April 1769.

Bilag:
Dat 26 Marts 1768 fra Rasmus Jørgensen Daugård, Overby, der ved Auktionen over Ryttergodset er blevet Selvejer af sin Gård og dennes Herlighed, som herved giver Jørgen Michelsen sit fri Pas, så han må fare og være, hvor han vil og adspørge sit Brød som han bedst kan.

1067
Fra Rasmus Rasmussen, Nedenskov og Vilholt. Opgørelse over, hvad han fra Michaely 1767 til årsdagen 1768 har betalt i Landgilde og Tiendepenge, samt Kongelige ordinære Skatter. Med godtgørelse for i fjor leveret Rug 2 rdr 4 mk 5 sk, for 2 tønder do i år 10 rdr 4 mk og kontant 46 rdr 3 mk 1 sk i alt: 60 rdr, kvitteret af J L Bolvig o s v. Kopien ligelydende med de kvitteringer, som Justitsråd Thygesens Fuldmægtig har udstedt. Desuden opgørelse af Tiendepenge for Nedenskov og Vilholt, samt Familie og Folkeskat. 6 August 1769.

1068
Fra Ring, Båstrup Degnebolig. I underdanighed fordrister han sig til, at indsende sin hjerteligste taksigelse på den bevidste store godhed og resolution, mellem Sr Herschind og ham selv, hvorefter han nyder de af alders tid værende 4 skp Byg af Nissumgård, som ellers er blevet nægtet. Herschind havde erklæret, at han på et nærmere angivet tidspunkt, havde tilbudt Degnen de 4 tdr, men dette er usandfærdigt, idet samme først skete senere. Nævner desuden Jens Leth i Rindelevgård, ligesom han må være fornøjet med, at han ikke, som sine Formænd, får noget af Tammestrup øde Gård, hvilket han, for deres vedkommende, mener, må være på grund af manglende ansøgning.
1 September 1769.

1069
Fra A F v Trampe, Hoved. I Faderens fraværelse, må han meddele, at bevillingen  [muligvis bevilling til Krohold] ikke kan blive indløst, før han kommer hjem, thi eftersom det drejer sig om noget fra før de købte Gården, mener han det må vedrøre Fru Røders, at indløse samme, ved derfor ikke om Faderen vil gøre dette, men ved hjemkomsten skal han straks henvende sig. 4 September 1769.

1070
Fra Thygesen, Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse, hvorfor grunden til at svaret har ventet så længe er, at bortfæstningen af Nedenskov og Vilholt først nu er gået i orden, og alene er sket på grund af Amtmandens anbefaling således, at Rasmus Andersen i Vilholt beholder sin forhen beboede halve Gård, og efter Rasmus Nedenskovs forlangende, nyder? hans ældste Søn halvdelen af Nedenskovgård.
17 August 1769.

1071
Fra T Thygesen, Mattrup. Medens han var i København fik han fra sin Fuldmægtig, tilsendt en genpart af nogle ugrundede beskyldninger, som en af Beboerne på Nedenskov og Vilholt, med Amtmandens påtegning, havde indsendt til Kongen, hvilke han ved sin hjemkomst fra Møen, mener sig beføjet til at kommentere. Det er sandt, hvad der er angivet om de vilkår, de af Commissionen, blev tilladt at fraflytte deres Fæstegårde til Michaely 1767, ligesom de jo i det mindste lod til at være meget bedrøvede for at flytte, og på den tid blive husvilde, men derimod er det ganske og aldeles usandfærdig, at de da, eller nogen anden tid, af Thygesen blev, eller er blevet tilbudt Forpagtning af deres Gårde, hvilket deres kvitteringer for Landgilde m v, endog kan forklare og tydeligt lægge for dagen etc. 24 Juli 1769.

Påtegnet: 1768 af Thyge Thygesen, Mattrup, hvori han lover, N N der til dato har beboet Nedenskov og Vilholtgård, at uagtet hans Fæste ved Auktionen er ophævet, må han dog nyde og bruge samme, mod han forsvarligt vedligeholder denne o s v, samt betaler Landgilden og ordinære Skatter m v, og når han fratræder Gården, skal han ikke være pligtig, at anskaffe den behøvende Besætning, eftersom denne ham herved fra Dato ganske og aldeles skænkes og gives.

1072
Fra P K v Hoff, Ryomgård. Eftersom Amtmandens skrivelse af 20 hujus, først nu er kommet i hænde, på grund af, at den var lagt i Postsækken til Vedø, kan han undskyldes i, først nu at besvare samme. Drejer sig om en condition? af 25 April 1767 til Mathias Bruun [Prokurator], som det er ham kært, at han er befriet for videre ulejlighed med. 28 Juli 1769.

1073
Fra P L Müller, Øverste Capellan ved Århus Domkirke. I dybeste underdanighed, drister han sig til at henvende sig til Amtmanden, om hjælp i en sag, drejende sig om Hørning Sogn og By, hvorfra der fra gammel tid, til hans Embede, har været lagt et stykke Jord kaldet Sct Peders Jord, hvoraf der i Landgilde blev svaret 6 skp Byg og 1/2 Otting Smør. Men ved Auktionen over det Kongelige Gods, er Beboeren af Matr no 9 Peder Espensen, ansat til at skulle svare Landgilden til Øverste Capellan i Århus, og på disse vilkår blev Gården solgt, og således forsvandt Fæsteherligheden for bemte Sct Peders Jord fra Cappellaniet, fordi Øverste Capellan, der var en svagelig Mand, og døde kort tid efter, ikke ved Auktionen, anmeldte sagen. Da han uden resultat, har forsøgt at få Peder Espensen til, at betale afgiften, bedes om Amtmandens hjælp. 20 Juli 1769.

1074
Fra T C Trampe, Hoved. Henviser til Rentekammerets, samt Amtmandens henvendelse, om forsvarlig behandling af hans tilhørende Skovparter, hvilket han med underdanig lydighed skal efterkomme, og ikke ulejlige Amtmanden med anden foranstaltning. 17 Juli 1769.

1075
Fra F Bolvig, Mattrup. Henviser til Amtmandens ønske om, at få en erklæring fra hans Principal, på henvendelsen til Kongen, fra Beboerne af Nedenskov og Vilholt. Men da Thygesen er fraværende i Kongelig Majestæts forretninger, håber han ikke det tages ham unådigt om, at han videresender modtagne til denne. Ingen dato. 1769.

1076
Fra D v Pentz, Århus. Da samtlige Mænd i Vitved har været hos ham, med ønsket om, at de gerne ville være deres egne [købe deres steder], har han afstået Byen til dem, med al den ret han ved Auktionen i Skanderborg købte den, Jagten alene undtaget, således de fra 1 Juli selv er ansvarlig for alle Kongelige Skatter og pålæg, ligesom de på Skanderborg Amtstue, svarer Renten af den halve købesum, som skal svares til Hans Majestæts kasse, hvorfor de stiller caution når forlanges. 7 Juli 1769.

1077
Fra Jens Lassen Vendelbo, Kirke ejer i Vinding. Tilstår herved, at nærværende Søn Johannes Jensen, som er født i den Kongelige Skole i Svejstrup, har fået hans tilladelse til at rejse fra ham, for at profittere som Urmager. Samme tilladelse regnes fra Nytår 1770 til 1774, i hvilken tid alle bedes lade ham fri og ubehindret passere. Sognepræsten Jens Holst, Vinding og Bryrup anmodes om, at give ham sit Skudsmål på dette Rejsepas. 4 Juli 1769.

1078
Fra P K d Hoff, Ryomgård. Henviser til modtagne Plakater, hvorefter han af Rentekammeret er pålagt, at stille Salten By til ny Auktion, hvilket af Amtmanden er fastsat til den 21 Juli, takker for samme, hvilket han i alle måder vil holde sig efterrettelig. 17 Juni 1769.

1079
Fra St Steensen, Aunsberg. Henviser til modtagne skrivelse med indlagte Plakat, om Auktion over Ry Sønder - Øster og Vester Skovparter med videre. Håber at vedkommende forinden tiden, på anden måde vil få det afgjort. [Er formentlig de Skovparter som General Krigsråd Beringschiold købte]. 13 Juli 1769.

1080
Fra Juul, Søbygård. Efter Amtmandens forlangende, skal han ikke undlade, i General Krigsråds de Beringschiolds fraværelse, at tilstå, at Plakaten om den ventende Auktion er modtaget. 19 Juni 1769.

1081
Fra M Gertsen, Århus. Henviser til Cammer Coll foranstaltning, om ny Auktion over Bredvads Mølle, der førstkommende 31 Juli, afholdes i Sessions Stuen i Skanderborg, jvnf Amtmandens skrivelse, hvorefter Plakaterne på de sædvanlige steder er opsat. 20 Juni 1769.

1082
Fra F L v Woyda, Sophiendal. Eftersom Beboeren Jens Pedersen Schmidt på Bredvads Mølle, jvnf Cammer Coll skrivelse, ikke har betalt den halve købesum på 1250 rdr til Viborg Snapsting, jvnf afholdte Auktion, så afholdes der på hans og Cautionisters regning, ny Auktion over samme, jvnf udstedte Plakater, den 31 Juli i Skanderborg, på tidligere angivne vilkår. 16 Juni 1769.

Notat: Tilstås af Jens Sørensen.

1083
Fra F L von Woyda, Sophiendal. Da Beboeren Olle Andersen på Bryrup Mølle, jvnf Cammer Coll skrivelse, ikke har betalt den halve købesum på 511 rdr 48 mk til sidst afvigte Viborg Snapsting, han som køber havde forpligtet sig til, så bliver samme Mølle, på hans og Cautionisters regning, afholdt ny Auktion førstkommende 31 Juli i Skanderborg, på tidligere angivne vilkår etc, ikke påtvivlende at Olle Andersen vil være overværende, for at iagttage egen tarv og bedste. 16 Juni 1769.

Påtegnet: 21 Juni 1769 af Olle Andersen Mørch.

1084
Fra A Rårup, Ølsted Præstegård. Takker for oplysningen om den nye Auktion over Bryrup Mølle, som han har været Cautionist for. Skulle der fremkomme nogen forespørgsel fra Cammeret, håber han at høre om dette. 22 Juni 1769.

1085
Fra Juul, Søbygård. I General Krigskommissær de Beringschiolds fraværelse, vil han ikke undlade, at indberette, det af Amtmanden ønskede svar på den Kongelige resolution [se tidligere om Skovsrod Skole]. Ang udgifterne til ommeldte Skole, havde General Krigs Kommissæren, ifald han havde vidst, at de endnu ikke var betalt, gerne efter sit løfte, ladet samme hermed følge, men da Amtmanden melder, at være sindet, at lade samme inddrive ved Militair Execution, og beregningen derover ikke kommer overens med de, efter salget af det Kongelige Gods, fastsatte anordninger, så vil General Krigskommissæren ikke længere befatte sig med samme, men må lade det komme an på Amtmandens videre afgørelse. 8 Juni 1769.

1086
Fra Såbye, Brantberg. Drejer sig om 4 Bønder, under Gehejmerådinde Desmerchieres Gods i Rådvad, der ved den ophævede ordning var i et Lægd af 32 tdr Hartkorn. Samtidig købte hun en Karl fra Boller Gods til, at gå Soldat for samme Lægd, da der ved de 4 Beboere, ikke fandtes en person, der enten nu, eller i lang tid, kunne blive duelig til Hans Majestæts tjeneste. Soldaten blev der således indtil ændringen, hvor Lægdet skulle være 46 tdr Hartkorn, hvorefter han blev præsenteret for samme Gods, som med tillæg af Anders Andersens Enke og Jørgen Koldt i Gedved, samt lidt Hartkorn fra en Mand i Ørskov, under Amtsforvalteren i Skanderborg, men blev af Sessionen kasseret, selv om Strølægdet ikke kun stille anden Mandsperson end Anders Andersens Enkes Søn. Recommanderer derfor denne ubetydelige, men for Lægdet magtpåliggende sag, til Amtmandens foranstaltning. 14 Juni 1769.

1087
Fra Mathias Brun, Høver. Henviser til modtagne skrivelse med Rentekammerets dito. Næst Guds hjælp, skal han på Torsdag opvarte Amtmanden, og da tillige berette, hvad håb han har om skrivelsens indhold, beder derfor om, at der ikke sker videre forinden.
5 Juni 1769.

1088
Fra Mathias Brun, Viborg. Henviser til Rente Cammerets skrivelse til Amtmanden, ang Auktion af Salten, hvis indhold han erkender, at være klar over. Håber alligevel ikke at samme sker, men at Amtmanden, som lovede, at forestille hans henvendelse på bedste måde, vil afvente Rentecammerets afgørelse på hans ansøgning, og håber, næst Guds hjælp, at de midler dog gives, som afværger det uheld, han heri søges tilredet. 28 Maj 1769.

1089
Fra C Brøndsted, Fruering [Præstegård). Drejer sig om et omløbende Kvindemenneske, der i går ankom til Bonden Peder Jeppesen i Skårup, hvor hun straks fødte et Barn, der i Dag, siden det var så svag, af Præsten blev døbt. Hun angives som Gift med en Mand, der tjener på Vilhelmsborg, men avlet dette Barn ved en Mand i Ringkøbing, som hun ikke ved, eller vil opgive, navnet på. Sådant kan han efter Lovens 6te Bogs 13 Cap 29de Artikel ikke lade være umeldt til Øvrigheden, der bedst ved, hvad der videre skal ske. Har desuden pålagt Bonden, at være ansvarlig for hende og Barnet indtil videre afgørelse. 4 April 1769.

Påtegnet: 4 April af Woyda, hvorefter Præsten pålægges at få opgivet navnet på Manden, og med påtegning videresende oplysningen til Amtsforvalter Houed, der vil foretage den videre undersøgelse.

Påtegnet: 4 April 1769 af Brøndsted m fl, hvoraf ses, at hun opgiver sit navn som Anne Thorsdatter, født i Skanderborg, gift med Søren Sørensen, der for nuværende skal være Vægter på Vilhelmsborg. Det fødte Drengebarn skal være avlet med en omløbende Lirenspiller eller Kedelflikker Søren Mouridsen, der også er gift, men ikke vides hvor er. [Se næste].

1090
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige]. Extract af Justits Protokollen, ang en Gæste Ret, over en i Portstuen indsat Kvinde, Anne Thoersdatter, der i sit ægteskab har ladet sig besvangre af en anden, og nu ikke kan betale sin Lejermåls Bøde, samt Betleri med videre. Jvnf Dommen har hun erkendt tiltalen samt, at have født et uægte Barn. Thi kendes for ret: At hun for sådan, såvel som for Betleri, skal aftjene Bøderne ved Arbejde i Viborg Tugthus i halvandet År. 10 Maj 1769.

Påtegnet: 17 Maj 1769, at indbemeldte Anne Thoersdatter, i dag er modtaget til arbejde i Tugthuset. Sign.

1091
Fra C G Ventzau, Glükstad. [På Tysk]. Omtaler bl a, en Recrut fra Skanderborg Amt, Frands Rasmussen. 21 April 1769.

1092
Fra A F Rårup, Ølsted Præstegård. Henviser til modtagne, hvoraf han erfarer, at hans Bud på Bryrup Mølle er approberet, således han nu er ejer af denne. 16 Oktober 1769.

1093
Fra F L v Woyda, Sophiendal. Med henvisning til den samtale han havde med 4 af Blegind Byes Beboere, på samtliges vegne, ang Jagten på Byens Marker, bliver det herved engang for alle, alvorlig betydet, at den tilbudte Ed, i denne Jagtsag ikke kan antages, hvorfor de herpå, skriftlig har at erklære sig: 1) Om de endnu vil bekvemme sig til at betale og indløse, den for dem, udfærdigede Jagtconcession, samt betale den årlige afgift på 7 rdr 1 mk, eller 2) tåle, at samme på deres regning og risiko, udbydes ved ny Auktion, og det manglende, derefter med Militarisk Execution, hos dem inddrives. Hvilket de hurtigt og uden ophold haver, at påtegne og returnere. 13 November 1769.

Påtegnet: 26 November af navngivne Bymænd, at de efter Rentekammerets ordre, nødes til på Skanderborg Amtstue, at indløse den udfærdigede Jagt consession, samt betale den årlige afgift.

1094
Fra Fogh, Skanderborg. Så snart han havde modtaget Amtmandens constitution som Actor, i sagen mod Tyven Peder Sørensen, forfattede hans Stævningen, som allerede er forkyndt for ham. Men han ved ikke, hvorledes han skal forholde sig med omkostningerne, for den videre forkyndelse i Forlev og Emborg, ligesom han heller ikke ved, hvorfra samme skal komme til Porto m v, i forbindelse med de Breve han må afsende, thi han kan ikke gøre nogen skillings forskud dertil, siden det er stridende imod hans vilkår, det kan ellers falde ham tungt nok at føre sagen. 30 Oktober 1769.

1095
Fra F L v Woyda, Sophiendal - til Stiftamtmanden. [Se tidligere]. Henviser til Stiftamtmandens ønske, om nærmere oplysninger, ang Borgmester Müllers ansøgning af 10 Januar, om fritagelse for hans Bonde Søren Sørensen i Boes, der var idømt Tugthus arbejde. Vedlægger erklæring fra Muncheberg, vedrørende dennes undersøgelse, hvorefter Amtmanden mener, at det ikke vil betyde Gårdens Ruin, om Søren Sørensen efter Dommen, indsættes 1/4 år i Tugthuset, eftersom Konen, ved bevilling af 23 December 1768, er kommet tilbage, når det ellers ikke skete i Pløje eller Høsttiden, men er alligevel af den mening, at siden der forhen har været misforståelser mellem dem, er det at befrygte at, hvis hun ene skal råde for Boet, og sammen med egne Børn, hvortil han er Stedfader, vil det snarere blive forringet end forøget, til skade for ham og Husbonden, om ikke i Ruin. 27 Februar 1769.

Bilag:
Dat 23 Februar 1769 fra F C Muncheberg. Ligeså lidt som han har kunnet udspørge, at Søren Sørensen, Boes Gård har taget skade, i de 14 dage han var i Viborg Tugthus, ligeså lidt tror han, det skulle være Gårdens visse ende, om han, efter Dommen, indsættes sammesteds i 1/4 år, da Konen nu skal være kommet hjem etc.

1096
Fra Greve Friis, Frijsenborg. Takker for modtagne skrivelse, med indlagte henvendelse fra Fæstehusmanden Anders Erichsen Hinge, Hammel, hvori han, for sig selv og Hustru forlanger, at hensidde i uskiftet Bo. Ansøgningen er fra Cancelliet fremsendt til Amtmandens erklæring, men da Friis mener, det er ham der bør gøre dette, vil han, sammen med vedlagte notits, med sin erklæring, indsende samme.
14 August 1769.

Bilag:
Fra Greve Frijs, uden dato. Fremgår heraf, at det vil blive de 2 Børn af første ægteskab til skade, såfremt Faderen skulle dø før Stifmoderen, hvis denne, der er en ung Kone som muligt kan leve længe, får rådighed til, at skalte og valte med Boet, der derved kunne forødes, hvilket også ville give tab for Grevskabets ejere.

1097
Fra Christian Biermann, København. Fuldmægtig ved det Fynske og Jyske Toldkontor. Medens han i 1765 og 1766 var ved Arvad Mølle i Koldinghus Amt, hvilken han havde købt af Sr Bagger på Hastrup, lånte han 300 rdr af afg Cammerråd og Renteskriver Oluf Nielsen, hvorfor udstedtes en Vexel dat 7 Februar 1766. Fremgår videre, at han, med et tab på 200 rdr, måtte afstå Møllen til Sr Bagger, da han ikke kunne fremskaffe købesummen, nævner også anden gæld på 150 rdr. Cammerråd Nielsen har derefter ved [Procurator] Daniel Grundahl, ved Vor - Nim Herredsret, anlagt sag mod Brevskriveren, hvorefter hans ejendele er bortsolgt ved Auktion, hvor disse indbragte 170 rdr. Da Grundahl imidlertid ikke har aflagt regnskab for det indkomne, bedes Amtmanden pålægge denne, at få sagen bragt i orden. 25 November 1769.

1098
Fra Ammitzbøll, Rask. Drejer sig om Selvejeren Søren Hendrichsens Hartkorn 7 tdr 6 skp 2 alb, i Vrønding By, Tandrup Sogn, der ved Amtstuens inddeling, er henlagt til et Lægd, hvortil Ammitzbøll, som største Lodsejer, ved sidste Session leverede en Soldat, hvilket han kun har krævet 2 mk på tdr Hartkorn for. Da Søren Hendrichsen ikke vil betale, ønsker han tilladelse til udpantning. 1 Maj 1769.

1099
Fra Ammitzbøll, Rask - til Stiftamtmanden. Henviser til modtagne skrivelse, hvortil svares, at han for længe siden, da han bad om at være forskånet for at være Landvæsens Commissair, har indsendt den ønskede instruks til Collegiet, hvilket også blev meddelt Stiftamtmanden.
22 Maj 1769.

1100
Fra A Flensborg, Horsens. Med henvisning til modtagne ordre af 20 pasfoto, har han undersøgt om de to afbrændte steder i Nim er blevet opbygget og besat. Gården under Aggersbølle Gods i Haurum By, Hornborg Sogn, Hartkorn 7 tdr 2 skp, der brændte den 14 Juli 1767, og da var beboet af Søren Jacobsen, er igen opbygget, så den nu er på 64 fag, og igen beboet af Søren Jacobsen, der har fuld Besætning samt Vogne etc. Men Huset eller Boelet på Urup Gods, i Enner By, Tammestrup Sogn, Hartkorn 2 skp 3 fc, der afbrændte 1 Juni 1768, og var beboet af Niels Jensen Rytter, er endnu ikke opbygget, siden Fæsteren ikke kunne, eller ville blive ved stedet, men Hartkornet skal være bortfæstet til en anden, der i løbet af Sommeren, med Herskabets hjælp, er forpligtet til, at opbygge og besætte stedet, hvortil det behøvende Tømmer, allerede er indkøbt. 13 Februar 1769.

1101
Fra Rasmus Iversen, København - til Kongen. [Se tidligere - Rasmus Iversen i Hørning]. Udi allerdybeste underdanighed tildrister ieg mig, at Bøndfalde Deres Kongelige Majestæt, om ieg allernådigst måtte forundes Benificium paupertatis [fri proces] og fri Procurator til, at forsvare mig, som er Selvejerbonde efter vedlagte Skøde og Husbondholdsbrev og, at udføre en sag, som Højesterets Procurator Bruun har anlagt mod mig, om afgift og Skatters ydelse, af Gården i Hørning, som for 2 år blev siden købt ved den afholdte Auction.
[Se næste]. 18 Oktober 1769.

Påtegnet: 21 Oktober 1769 af Moltke m fl, Coll, hvori udbedes Amtmandens erklæring.

Påtegnet: 25 Oktober 1769 af Woyda, der ønsker en erklæring fra Jægermester Pultz og Sr Herschind.

1102
Fra Herschind og F Pultz?, Skanderborg. [Se forrige og næste]. Henviser til Rasmus Iversens [fra Hørning] ansøgning om fri proces, i en sag som hans daværende Husbond, Højesterets Procurator Mathias Bruun, har anlagt mod ham, hvorpå brevskrivernes erklæring. Henviser til en Dom, hvorved ikke findes beviser for, at Rasmus Iversen af sin tidligere Husbonde, Slotspræsten Hr Lund, eller Mathias Bruun, er tilføjet nogen fornærmelse. Omtaler videre Iversens svage og variable sind, og som en egensindig Mand, bruger unyttige rænker og udflugter til mere oprør i et Land, og ulejlighed vedkommende Høje Coll, næppe burde tilvendes etc. Uden dato December 1769.

1103
Fra F Pultz og Herschind, Skanderborg. [Se forrige]. Undskylder, at de ikke tidligere har afgivet deres erklæring, over Rasmus Iversens [Hørning] klage til Kongen, som nu, sammen med Amtmandens skrivelse af 21 Oktober, returneres. Skriver videre, at bemelte Mand, har vist så mange ustadigheder ved, at holde ham hans sags natur og udfald for, som næppe kunne forestilles, og ligesom den var nærmest afgjort, begyndte han på ny urimelige historier. De anså dog ikke sagen, at være af en sådan beskaffenhed, at den burde komme i Højesteret, men nu er den altså afgjort. 24 December 1769.

1104
Fra Maren Rasmusdatter, Ås - til Kongen. Skriver, at hun er tilfalden en lille arv efter Søsteren Maren Lauritzdatter, der var gift med afgangne Værtshusmand Jørgen Ollesen i København. Da hun nu er blevet 24 år, der gør hende kyndig til, at iagttage sin egen tarv og bedste, ansøger hun Kongen, om, under Curators Borgmester Andreas Flensborgs opsyn, at få rådighed over nævnte Arv. 
13 August 1769.

Påtegnet: 15 August 1769 af A Flensborg der, såfremt Kongen tillader hende, at være sin egen værge, har lovet at være Curator, idet han ikke tvivler på, at hun som også er forsigtig, vil lyde hans råd.

Påtegnet: 21 September 1769 af Woyda, hvori Sr Juul, Tyrrestrup anmodes om en erklæring.

Påtegnet: 28 September 1769 af Hans Christensen Juul, Tyrrestrup, hvori han angiver hende som forsigtig, flittig og sparsommelig, ligesom hun som 24 årig, skønnes at kunne varetage sin egen tarv og bedste.

1105
Fra Nicolaj Holmer, Ålstrup. 7 Januar 1769 var han på Etatsråd Lassens vegne, sammen med Peder Jespersen, Niels Andersen, Peder Mortensen, Rasmus Hansen, Jep Sørensen, Mads Hansen, Peder Nielsen, Søren Sørensen, alle af Ålstrup, i Ålstrup for, at syne en afdød Kvinde, navnlig Appelone Christiansdatter, der tjente hos Jep Sørensen sst. Kvinden forsvandt afvigte Nytårsdags aften, og blev først fundet den 6 hujus, liggende på Marken Vest for Ålstrup. Så vidt det kunne skønnes, var hun frugtsommelig, og Peder Jespersens Karl, Hans Rasmussen skulle være Far til det ventende Barn, hvilket denne erkendte men, hvorledes hun var omkommet, havde han intet kendskab til.
7 Januar 1769.

Resolution: Dat 8 Januar 1769 fra Amtmanden, at jvnf den afholdte synsforretning, vil det være nødvendigt, ved Lands Lov og Ret, at foretage nøjere undersøgelse af, hvorledes den omkomne er kommet af dage, og om ikke, efter al formodning, nogen har givet hende sit banesår. [Se følgende].

1106
Fra Frederik Holmer, Odder [Herredsfogeden]. Med henvisning til modtagne ordre, har han fremsendt genpart af modtagne, til samtlige Proprietairer, at de af Godsets og Præstegårdenes Hartkorn, ville betale den pålagte afgift af 2 2/3 sk pr tdr Hartkorn. Men hvad angår det vidtløftige Strøgods i Herredet, som han selv er pålagt at indkræve, er dette umuligt for ham, formedelst han ikke har nogen fortegnelse over sammes Hartkorn, ligesom han heller ikke har nogen, der kan hjælpe ham med arbejdet. Håber Amtmanden vil tage hensyn til dette, herunder hans høje alder og svagelige tilstand. 20 Marts 1769.

1107
Fra Schinchel, Viborg. [Se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse af 9 hujus, med vedlagte act og Dom over Delinqventen Hans Rasmussen af Ålstrup, for Mordet på Appelone Christiansdatter. Har d d pålagt Procuratorerne Valentinsen i Randers som Actor og Friis i Ålborg som Defensor, at føre sagen ved Landstinget, om muligt i forestående April Måned. Nå Delinqventen bliver indbragt til Viborg, skal han, for en billig betaling, blive indsat i Arresten. 16 Marts 1769.

Bilag:
Fra samme, kvittering for Brev, afsendt til Woyda, Sophiendal.

1108
Fra Schinchel, Viborg. Fremsender den med Delinqventen Hans Rasmussen af Alstrup, modtagne Stævning, som Amtmanden bedes sørge for, på lovlig måde bliver forkyndt for vedkommende, og derefter returneret med Vagten, som overbringer Arrestanten til Viborg.
27 Marts 1769.

1109
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Han har fået underretning om, at Jørgen Larsens Hus? Efter, at Tyvsdom over Jens Skjoldelev her af Skanderborg var gået, havde taget 2 Klædninger tilhørende bemelte Schulder?, såsom denne før undvigelsen, havde lagt dem hos Niels Baes. Muncheberg indberettede derefter dette til Stiftamtmand Rosenørn, og henviser videre til dennes svar. 30 Marts 1769.

Påtegnet: 14 Marts af Rosenørn, at når Kongens interesse udkræver, at Jørgen Laursen i Høver lovlig aktioneres for de 2 Klædninger som tilhører Jens Christensen Skjoldelev, hvilke førstnævnte har taget, og solgt til Skjoldelevs Børns opfostring, bedes Amtmanden sørge for, at Laursen enten leverer Klæderne tilbage, eller betaler for samme.

1110
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter Niels Baes har indleveret 2 Klædninger som Jørgen Larsen Høver, fra Jens Pottes har taget til sig for 12 rdr, og forklaret, at ingen ved Auktion gav over 6 rdr for begge. Derefter noget om Bøder, hvortil der formentlig ikke blev noget. 17 April 1769.

1111
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at på Byens vegne afstås ?? på Hundslund Sogn, som ydermere hører under Horsens frihedsdistrikt. [Se næste]. 21 Juli 1769.

1112
Fra A Flensborg m fl, Horsens. [Se forrige]. Da det må formodes, at der med det første, bliver foretaget en deling af de områder, som hører til hver Købstads frihedsdistrikt, i henseende til bortforpagtningen af retten til Brændevins brænding, og det af den liste han tidligere har modtaget kan se, at Horsens er tillagt de Sogne i Skanderborg Amt, som er nærmest ved Horsens. Men eftersom det meste af Hundslund Sogn i Åkier Amt er beliggende indenfor 2 Mil fra Horsens, jvnf at når Vognmændene forretter kørsel fra Horsens til Åkier, nyder de ikke betaling for mere end 2 Mil, endskønt Vejen falder tæt forbi Hundslund Kirke, og der er fuldkommen 1 1/2 og næsten 2 fjerdedel Mil fra denne til Åkier. Nævner derefter Byerne i Sognet, hvorfra der for fleres vedkommende er næsten 3 Mil til Skanderborg. Beder derefter om, at inddelingen sker, således de nævnte områder lægges til Horsens. 17 Juli 1769.

1113
Fra Frederik Holmer, Odder. Henviser til Amtmandens ønske om, at få Holmers betænkning, ang foranstaltninger i forbindelse med Kvægsygdommen, hvorpå svares, at han ikke kan forestille sig noget bedre end det extracten udviser, når denne ellers bliver efterlevet.
22 Oktober 1769.

1114
Fra F L von Woyda, Sophiendal. Før det Kongelige Gods i Skanderborg og Silkeborg Amter blev solgt ved Auktionen i 1767, har han og Trappaud ansøgt om, at Portstuen ved Slottet i Skanderborg, som bekvemmelig er indrettet til Arresthus for Amterne, samt Tinghus for Distriktet, og en aparte Stue til Sessionens holdelse, allernådigst måtte bevilges. Men da sådant ikke kunne bevilges, måtte Amterne for egen regning, sørge for anskaffelsen af dette højst fornødne Arresthus med videre. Da det gamle ved Auktionen blev solgt til Hans Friis og Carl Byhner i Skanderborg, har Amtmanden indgået en lejeaftale med dem.  Derefter opgørelse med angivelse af beløbet, dettes udligning på Amterne etc. Desuden om omkostningerne, i forbindelse med førte sager mod Landstryger Hans Sørensen af Borum, for begåede Tyverier, Jacob Nielsen og Hustru samt Anders Enevoldsen af Høver, for indbrud og Tyverier. 13 Marts 1769.

1115
Fra F L v Woyda, Sophiendal. [Se forrige]. Før det Kongelige Gods i Silkeborg og Skanderborg Amter blev solgt ved Auktionen i 1767, har han og Trappaud ansøgt om, at Porthuset ved Slottet, som er indrettet til Arresthus for Amterne, samt Tinghus for Skanderborg Distrikt og en aparte Stue til Sessionens afholdelse, måtte skænkes, eller på anden måde overdrages til det offentliges tjeneste, hvilket er højt fornøden for Amterne. Da dette ikke kunne bevilges, blev samme, ved Auktionen, solgt til Hans Friis og Carl Byhner i Skanderborg. Amtmanden har derefter set sig nødsaget til, at indgå en lejeaftale om Arresthuset. Derefter, som på forrige, opgørelse med angivelse af Hartkorn etc, samt omkostningerne for Arrestanterne Hans Sørensen, Jacob Nielsen og Hustru samt Anders Enevoldsen af Høver. Påtegnet om modtagelse m v af Godsejerne. 13 Marts 1769.

Bilag:
Dat 13 Marts 1763 fra F L v Woyda, Sophiendal. Omhandler Arresthuset m v samt, hvor meget der af det angivne Hartkorn skal betales.

1116
Fra Scheel, Hobro. Ritmester Hoff, Silkeborg har ønsket, at betale de pålagte 2/3 skilling pr tdr Hartkorn, til Arrest og Tinghus, samt Fangefogedens Løn i Skanderborg, hvilket han ikke vil undlade at meddele. 29 Juni 1769.

1117
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Søren Rasmussen, Emborg, har i går indbragt en Person, anklaget for Tyveri. Samme har i det afholdte forhør, navngivet sig som Peder Sørensen fra Fausing, under Gammel Estrup Gods, samt tilstået, at have stjålet den Hest som blev opbragt på Forlev Mark, hvilken Lars Pedersen sst, vedkendte sig. Desuden tilstod han, at have stjålet en anden Hest, fra Jacob Ernstsen, som imidlertid løb fra ham. Fremgår desuden, at han andetsteds, har stjålet Tøj. Beder Amtmanden sørge for det videre ang Procuratorer.
27 Oktober 1769.

1118
Fra H Boelund, Boelund. En omstændighed, der er ham lige så fremmed, som betydelig nøder ham til, at udbede sig Amtmandens assistance. Afvigte Mandag mod aften den 18 hujus, kom 3 Karle i Soldater Mundering, igennem hans Gård og uden, at tilkendegive noget ærinde, svingede de deres udstrakte Sabler, hvilket han, Hustruen, samt de fleste af Folkene, ikke uden stor forskrækkelse blev var. Dagen efter indfandt sig 2 personer, den ene i Kongelig Mundering den anden affarvet?, også uden at opgive deres ærinde. Næste dag den 20, indfandt sig lidt over Middag atter 4 ridende Karle, alle med Snore om Hattene, de to i røde Klæder. Få minutter forud for disse, kom en ridende i Gården, som skal have spurgt efter Brevskriveren. Derefter mere om samme, hvorunder han nævner frygt for overfald, bange for den smitsomme Kvægsygdom, sluttende med anmodning om Amtmandens resolution på samme, for så vidt angår hans persons og Godsets Sikkerhed. 20 December 1769.

1119
Fra L Thygesen, Bygholm. Henviser til modtagne fra Rente Cammeret, ang Jagtretten på Nim, Brøstenbro og Boelund Marker, gældende fra 25 November, mod en årlig afgift på 20 rdr. Ønsker Amtmanden og Familie al mulig Sundhed og Lyksalighed i det nye År og mange følgende. 18 December 1769.

Omslag:

Uafgjorte Suppliqver.

1120
På bagsiden af omslag:
Fra Kierull Jespersen [Kierulf] m fl. Indberetter, at der ikke i det sidste fjerdingår, ved Mariager By, Gjerlev og Klosterets Birketing, er forefaldet Bøder, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 13 Oktober 1768.

1121
Fra A Flensborg, Horsens. Indberetter, at der ikke i året 1769, af nogen i Vor Herred er indgivet ansøgninger til Coll etc, hvorpå ikke er truffet nogen afgørelse. 1 Januar 1770.

1122
Fra S Hygum, Brædstrup. Indberetter, at der ikke i året 1769, af nogen i Vrads - Tyrsting Herred, er indsendt ansøgninger til Coll etc, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 31 December 1769.

1123
Fra A Flensborg, Horsens. Indberetter, at der ikke i året 1769, af nogen i Nim Herred, er indsendt ansøgninger til Collegiet, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 1 Januar 1770.

1124
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der ikke i året 1769, af nogen i Skanderborg By, er indsendt ansøgninger etc til Coll, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 1 Januar 1770.

1125
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetter, at der ikke i året 1769, af nogen i Horsens, er indsendt ansøgninger etc, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 1 Januar 1770.

Omslag:

Stutteri og Staldstude.

1126
På bagsiden af omslag:
Fra M Bredal m fl, Randers Rådstue. Indberetter, at der ikke til Randers Rådstues Justits kasse, i første halve år, er faldet Sjette eller Tiende penge. 20 Juli 1769.

1127
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Under hans forpagtninger, er der i indeværende år, opstaldet 80 Stude 2 December 1768. [år bemærket].

Notat: Af Mattrup Staldstude, er der solgt 56 stk til Postmester Høeg i København, der med Attest, uddrives 2 April 1769.

1128
Fra Deichmann, Urup - til Lauritzen. Indberetter, at der på Gården er opstaldet 112 Stude. Lykønsker med Julen og det Nye År.
26 December 1768.

1128b
Fra Deichmann, Urup. Af de på Gården opstaldede Stude, er der solgt 11 stk til 2 Vilster Marschner Peter Heest og Øesau?, som agtes uddrevet over Kolding Bro. 25 Marts 1769.

1129
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Af de på Gårdens opstaldede Stude, er der til Hans Holst fra Barstal i Hornhagen Sogn ved Rensborg [Rendsborg], og Sr Nees Krogh fra Foldingbro, solgt 50 stk, der uddrives til Holsten den 24 April, over Ribe, eller såfremt der skulle komme noget i vejen, over Kolding. 10 April 1769.

1130
Fra L Ammitzbøll, Rask. Indberetter, at der til Mons Peter Marchusen på Aggersbøl, er solgt 80 Stude. 17 Marts 1769.

Omslag:

Qvægsyge angående.

1131
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Opgørelse over de Creaturer, der til dato, er døde af grasserende Qvægsyge i Horsens.

1)
Anmeldt 7 December sidst: 26 stk

2)
Fra denne tid til dato:

Christopher Høhschmann  2 - Casper Dich 1 - Christen Post 1 - Søren Håhr 1 - Hans Jensen Post 6 - Peder Houmann 1 - Rådmand Bering 2 - Cancelliråd Lichtenhielm 8 - Rådmand Grundahl 2 - Jens Overbye 4 og Borgmester Frydensbergs Enke 3 = 31 og i alt 57 stk.
14 December 1769.

1132
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Opgørelse over det Hornkvæg, der til dato, i Horsens, er døde af Qvægsvagheden:

Borgmester Flensborg 1 - Madame Mundberg 1 - Hans Sørensen 1 - Assessor Smit 1 - Casper Dich 2 - Steffen Hendrichsen 2 - Søren Hansen 1 - Christian Frid. Nyested 1 - Peder Christensen Handskemager 2 - Christen Ådtzersen 3 - Rasmus Henningsen 1 - Jesper Hoffgård 1 - Hans Peitau 2 - Borgmester Frydensbergs Enke 1 - Rådmand Grundahl 1 - Knud Groth 1 - Thomas Høgh 1 - Rasmus Sørensen 1 - Hans Post 1 og Cancelliråd de Lichtenhielm 1 i alt 26 stk.
7 December 1769.

1133
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Opgørelse over de Creaturer, der i Horsens er døde af Qvægsygdommen:

Madame Muncheberg 3 - Christopher Høchmann 1 - Jesper Hofgård 1 - Lauritz Feldtbereder 1 - Søren Håhr 1 - Madame Møller 1 - Søren Mundberg 1 - Claus From 1 - Terkild Jensen 3 - Poul Jordberg 1 - Jens Helleboe 1 - Rådmand Bering 3 - Fru Harboe 1 - Søren Hordsted 1 - Hans Jørgensen 1 - Søren Bager 1 - Anders Sommer 3 - Byskriveren 1 - Jens Michelsen 1 - Anders Hyrde 1 - Jørgen Hansen 1 - Rasmus Sørensen 3 - Hans Garmer 1 - Controllør Duche 2 - Laurs Poulsen 1 og Peder Houmann 1 = 37 stk + tidligere angivne 57 i alt 94 stk. 
21 December 1769.

1134
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Opgørelse over de Creaturer, der i Horsens, siden sidste indberetning, er døde af Qvægsygdommen. På samme måde som forrige, med angivelse af Ejernes navne samt antal for den enkelte, udgørende i alt 45 stk, sammenlagt med de på forrige opgørelse angivne 94 stk er der nu døde 139 Kreaturer. 28 December 1769.

1135
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Opgørelse over de Kreaturer, der i Horsens, siden sidste indberetning, er døde af Qvægsygdommen, med angivelse af Ejernes navne og antal døde Dyr for hver enkelt. I alt 46 stk, der sammenlagt med tidligere angivne 139 nu viser, at 185 Dyr er døde af Sygdommen. 4 Januar 1770.

1136
Fra P Hygom, Handstedgård. Opgørelse over, hvor mange Creaturer, der siden sidste anmeldelse af 18 December, hos Hospitals Bønderne, er døde af Kvægsygdommen. Lund By Tamdrup Sogn: Peder Mikkelsen 8 Køer 1 Ungnød, Morten Pedersen 4 Køer 2 Stude 3 Ungnød.
8 Januar 1770.

1137
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Opgørelse over det antal Kreaturer, der i Horsens, siden sidste anmeldelse, er døde af Kvægsygdommen, med angivelse af Ejernes navne, samt antal døde Dyr hos den enkelte, i alt 18 stk, der sammenlagt med tidligere angivelse, viser at i alt 203 Kreaturer er døde. 11 Januar 1770.

1138
Fra A Flensborg m f l, Horsens. Opgørelse over det antal Kreaturer, der i Horsens, siden sidste angivelse, er døde af Kvægsygdommen, med angivelse af Ejernes navne og antal hos den enkelte, i alt 12, der sammen med tidligere, viser, at 215 Kreaturer er døde af Sygdommen.
18 Januar 1770.

Omslag:

Ang handel med indenlandske Fabriksvare:

1139
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Med henvisning til modtagne ordre, fremsendes hermed en liste over, hvor meget de Handlende i Horsens i 1769, har indkøbt af Uldne og Silke varer fra indenlandske Fabrikker. Beløbet udgør i alt 3345 rdr 2 mk 2 sk, hvilket er 345 rdr 2 mk 2 sk mere end de 3000 rdr de var ansat for. 8 Februar 1770.

Bilag:
Nævnte opgørelse med angivelse af købernes navne og beløb: Samuel Bluhmer og Co - Diderich Cordsen - Madame Mundberg - Hans Sørensen - Knud Groth - Caspar Hindrich Dich - Madame Helms - Andreas Hass og Laurs Hiort.

1140
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at ingen i dette år, har nedsat sig med Kramhandel der i Byen.
28 December 1769.

1141
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetter, at der ikke i året 1769, er nogen der har vundet Borgerskab som Købmand, med handel af Uldne og Silkevarer. 1 Januar 1770.

1142
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der ikke i Byen er nogle, som handler med sådanne Varer, som forfærdiges på Fabrikkerne. 28 December 1769.

Færdig med læsning og afskrift af pakker no 61 - 65 LAV B5 C 126 - 130 år 1767 - 1769.

 

Til toppen

 

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

Til index

Til amtsarkiv forside

Til forrige side

Til 16de del