Ekstrakt
af samtlige breve til amtmanden i
Skanderborg Aakier amter 1661- 1799
Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.
16de del:
Landsarkivet i Viborg
B 5 C 131 - 133
år: 1770 - 1771
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
Påbegyndt læsning pakke no 66.
Afgivelser 1770:
1143
Et Rescript af
9 Februar ang Posternes ledsagelse i Snefog
Et do af 14
December ang det samme
Et Kancelli
Brev
En pakke
Rentekammer Breve
En do Gen Cam Coll do med Bilag
En do med
Stiftamtmandens og Biskoppens Breve i Århus
En do med
Amtmændenes Breve
En do med
Horsens Byes Breve
En do med
Skanderborg Byes Breve
Skanderborg
Fattigregnskab
En pakke ang
Skiftevæsen
Et Formynder
Regnskab
En Højesterets
Dom i en Delinqventsag mod Peder Sørensen
En Dom i en
delinqventsag mod Dorthe Andersdatter
En pakke ang
Veje og Broer
En do ang
Sessions og Lægdsvæsen
En do ang
Fattigvæsen
En do ang
Skolevæsen
En do ang
Stutterier og Staldstude
En do ang
Qvægsygen
En pakke
Indberetninger om Rugbeholdningen
En do do om
Suppliqver
En pakke med
forskellige Breve og Dokumenter.
Omslag:
Commerce Coll Brev.
1144
Fra Bernstorff m fl, Commerce Coll.
Henviser til
erstatningen for Branden, imellem den 5 og 6 Juli på Skanderborg
Ladegårds Bygninger og Huse, udgørende i alt 5980 rdr. Man har bedt
Cammerråd Hvidtfeldt om, mod behørig kvittering, at remittere
Stiftamtmanden den for 1770 på Viborg Stifts Købstæder og forsikrede
Landbygninger, iflg Recript af 8 Juli 1768, reparterede og
indsamlede Brandhjælp: 470 rdr, Conferentzråd Baron Holk, af Ålborg
Stifts Brandhjælp 619 rdr 1 mk 10 sk, Stiftsamtmand Levitzau af Ribe
Stifts Brandhjælp 724 rdr 4 mk 14, hvortil lægges af den i Århus
Stift indsamlede Brandhjælp 1246 rdr 1 mk 3 sk, og hermed følger
contant 2919 rdr 4 mk 5 sk, i alt udgørende 5980 rdr, hvilke beløb
Cammerherren behager, at udbetale til de skadelidende Beboere, jvnf
Brandanordningen af 13 Januar 1761.
25 August 1770.
Notat: De
indbemte Contanter følger ikke hermed, formedelst den Jydske Agende
Post ej i dag, men først på Løverdag afgår, da samme vist dermed kan
ventes.
1145
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue - til Stiftamtmanden. Med
henvisning til Amtmand Woydas opgørelse af 6 Juli 1771 følger 274
rdr 2 mk 5 sk, som for adskillige Forsikrede Bygninger i Amterne, er
indsamlet til Brandskaders erstatning, regnet for afvigte År til
Juli Måneds udgang. 13 November 1771.
1146
Fra Peder Danielsen, Christen Rasmussen, Søren Sørensen og Cathrine
Sal Jens Knudsens Enke, Skanderborg Ladegård. Henviser til den
ulykkelige Ildebrand, der om Morgenen den 6 Juli opstod i et Fæhus,
hvorved hele Gården, deres ejendele, og Kornet på Loftet afbrændte,
medens de selv over hals og hoved kom op af Sengene. Vi har dog
største årsag til, at takke Gud, at vi ikke tillige blev under
Ilden. Skriver videre om den kredit de måtte tage, med hensyn til
indkøb af Materialer til opbygningen af Husene, Korn til
husholdningen o s v, som de nu afkræves betaling for. Såfremt de
afkræves beviser for deres skadelidelse, kan Amtmanden se dette, når
han engang passerer Ladegården. 20 August 1770.
1147
Fra F C Muncheberg, Skanderborg - til Stiftamtmanden. Han var i går
på Skanderborg Ladegård for at efterse, hvorvidt Ejerne har fået
opbygget de nedbrændte Bygninger.
Anders Dyhr
har færdiggjort 7 fag Istedhus [Isterad - Stuehus] af Mur og
Bindingsværk, Tækket med Tegl. 19 fag Staldhus Mur og Bindingsværk,
Tækket med Tag. 14 fag Ladehus ligeså, 12 fag til Lade var rejst og
lægtet?, sagde desuden, at i morgen begyndte Tømmermændene, at lægge
samme på en snes fag Istedhus?.
Peder
Danielsen, har 21 fag Istedhus [Isterad - Stuehus] færdigt med Mur
og Bindingsværk, tækket med Tegl. 18 fag Ladehus, ligeledes tækket
med Tag. 16 fag Stald ligeså, sagde, at han endnu ville have 16 fag
Hus, hvortil også lå en del Tømmer.
Christen
Rasmussen, har 16 fag Istedhus [Isterad - Stuehus] færdig med Mur og
Bindingshus, tækket med Tegl. 14 fag Ladehus, ligeså tækket med Tag,
10 fag Stald ligeså.
Søren Sørensen
har 14 fag Istedhus [Isterad - Stuehus] færdig, af Grundmur tækket
med Tegl. 14 fag Stald og Fæhus af Mur og Bindingsværk, tækket med
Tag. 16 fag Ladehus var reist og Lægtet.
Konnerups Enke
har 12 fag Fæhus af Mur og Bindingsværk, tækket med Tag færdig. 12
fag Stald ligeså. 22 fag Ladehus ligeså.
Efter ordre
pålagdes Beboerne samlet, at møde på Stiftskontoret Løverdag den 8
Juni for, at modtage de penge de kunne tilkomme.
30 Maj 1771.
1148
Fra F Lewetzau, Ribe. Henviser til anmodning fra Commerce Coll, ang
anvisning af Brandhjælp, til de skadelidte på Skanderborg Ladegård,
udgørende 724 rdr 4 mk 14 sk, hvilke penge, han nu endelig har fået
inddrevet fra de pågældende, hvilket beløb herved, i Banco Sedler,
fremsendes, udbedende et bevis for modtagelsen. 3 Maj 1771.
1149
Fra Huitfeldt, Viborg. Hans Fuldmægtig har den 25 Oktober, fremsendt
470 rdr, som Brandhjælp fra Viborg Stift, jvnf Commerce Coll
skrivelse, som hjælp til opbygningen af de afbrændte Bygninger på
Skanderborg Ladegård. Da han ikke har hørt om beløbet er modtaget,
udbedes oplysning om dette. 12 November 1770.
1150
Fra Spliid, Viborg. [Fuldmægtig hos Stiftamtmanden]. Den Brandhjælp
af Viborg Stifts Købstæder og forsikrede Landbygningers værdier, som
for indeværende år 1770 er beregnet, udgørende 470 rdr, fremsendes
herved, jvnf Commerce Coll skrivelse af 25 August, til de afbrændte
Bygninger på Skanderborg Ladegård. 25 Oktober 1769.
1151
Fra J Holck, Ålborg Slot. Med den agende Post som afgår i Morgen,
afsendes de til Århus Stift anviste 619 rdr 1 mk 10 sk Brand
Contingent, hvorfor udbedes kvittering. 1 November 1770.
1152
Fra J Holck, Ålborg Slot. Har herved den ære, at melde, at Brand
Contingenterne for Ålborg Stift, der jvnf modtagne befaling, i dette
år skal udredes, nu bortset, fra en, alle er indgået, til videre
afgivelse til de skadelidte på Skanderborg Ladegård. Udbedes derfor
nærmere oplysning om, hvorledes Pengene ønskes overleveret. 8
Oktober 1770.
1153
Fra C L Neinemann m fl, Det Danske Cammer. Henviser til modtagne
kvittering, ang udbetalingen af Brandhjælpen på 5980 rdr, til de
skadelidende Beboere på Skanderborg Ladegård, for Branden den 5 - 6
Juli. Anmoder om, at den manglende Taxations forretning over Anders
Dyhrs Gård no 3, vedrørende de opførte Bygninger, indsendes. 9
November 1771.
Bilag:
Dat 2 Marts 1771 fra F L v Woyda, Sophiendal - til Rosenørn. Med
henvisning til modtagne skrivelse af 18 pasfoto svares, at
Taxationsforretningen over Anders Dyhrs Gård no 3, er indsendt til
det Danske Cammer, straks efter han blev erindret og advaret om
samme, jvnf genpart til Woyda.
Omslag:
Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.
1154
Fra P Rosenørn og Bildsøe, Århus. Med henvisning til indkomne
beretninger om Kornpriserne i Stiftet, er Capitels Taxten således,
alt pr tdr: Rug 2 rdr 4 mk - Byg 1 rdr 3 mk 12 sk - Havre 5 mk 4 sk
- Boghvedegryn 4 rdr 1 mk og Smør 22 rdr. 20 Februar 1770.
1155
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til skrivelse fra Cancelliet ang,
hvad der skal foretages i forbindelse med de fra Lewanten etc
kommende Skibe, for at hindre Pesten, vil kunne ses af vedlagte, til
bekendtgørelse og bedste foranstaltninger. 25 December 1770.
Bilag:
Dat 15 December fra Luxdorph, Hielmstierne, Cancelliet. Uanset om
Stiftamtmanden under 4 og 18 August, er tilskrevet om
forholdsreglerne, såfremt et Skib fra et eller andet sted, hvor
Pesten raser, skulle ankomme til nogen Søstad, herunder med magt, at
afholdes fra dette, så har man dog, i henseende til om noget Skib,
kommende directe fra Lewanten, Archipelago, de Barbariske Kyster
eller andre steder i den Middellandske Sø, hvor slig smitsom Sygdom
kunne befrygtes at grassere, måtte søge at indløbe noget sted i
Århus Stift, skullet gentage hvad der tidligere er meddelt.
1156
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til vedlagte Dom, der er modtaget
fra Doctor Muncheberg, afsagt den 27 September på Skanderborg
Birketing, i en sag mellem Appelone Jensdatter og Mand Peder
Andersen i Vinding, og Skovridder Schultz og Hustru, hvorefter
førstnævnte skulle betale adskillige Bøder. Forså vidt disse angår
Justits kassen og Christianshavns Kirke, bedes Amtmanden sørge for
inddrivelsen. [Se næste]. 19 Oktober 1770.
1157
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Udtog af Justits Protokollen,
vedrørende sagen mellem Appelone Jensdatter i Vinding og Justitsråd
Thygesen på Mattrup på den ene side, samt Skovridder Johan
Christopher Schultzes Hustru og Søn, sst, på den anden side. Kendes
for Ret, at alle de fremsatte påstande af Peder Andersen og Appelone
Jensdatter, samt Justitsråd Thygesens grove fornærmelige og ære
nærgående beskyldninger, bør som opdigtede, usandfærdige og
ubevidste, ej at komme dem til skade etc, hvorefter disse en for
alle og alle for en, betaler 100 rdr, omkostningerne med 100 rdr, 20
rdr til Christianshavns Kirke og Justits kassen 20 rdr, samt for
unødig trætte til samme 5 mk 4 sk etc, hvilket udredes inden 15
dage, under Lovens tvang og videre adfærd, efter forordningen af 6
December 1743 og reglement for Viborg Tugt og Manufactur Hus, så
vidt Appelone Jensdatter og Mand angår. 27 September 1770.
1158
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til skrivelse fra Cancelliet af 22
hujus, ang den i Polen grasserende smitsomme Sygdom, for så vidt, at
denne ikke overføres med ankommende rejsende, til videre
foranstaltninger ved de i Amterne værende Færgesteder. [Se næste].
28 September 1770.
1159
Fra O Thott m fl, Cancelliet.
[Se forrige].
Ifølge indløbne efterretninger, skal der på adskillige steder i
Polen, grassere smitsomme Sygdomme, og det kan befrygtes, at Jøder
og andre som begiver sig derfra og strejfer omkring, kan ankomme til
Danmark, og derved overføre smitten. Stiftamtmanden pålægges derfor
strax, ved alle Færgesteder i Stiftet, at træffe de nødvendige
foranstaltninger, således ingen fremmede Jøder eller andre, der
måtte komme fra de nævnte områder, og ikke medbringer behørig
Sundheds og andre Pas fra vedkommende øvrighed, og desuden kan
bevise deres lovlige ærinde, ligesom det de medfører, må forhindres
i at komme i Land. 22 September 1770.
1160
Fra P Rosenørn, Århus. På den fra Cancelliet modtagne Notifications
liste, over de i August Måned, fra Stiftet indkomne ansøgninger,
hvorpå ikke er truffet nogen afgørelse er:
6 N 624
Jens Lassen Wendelboe af Winding i Skanderborg Amt, om at få Horsens
Hospitals andel i Gården No 9 i Winding, for en tålelig og billig
betaling med videre.
Cancelliet d 24 August, kunne ikke bevilges. Hvilket bedes meddelt
vedkommende.
25 September 1770.
1161
Fra P Rosenørn, Århus. Commerce Coll har den 25 pasfoto, iflg
Brandanordningen af 13 Januar 1761, bevilget udbetalingen til de
Brandlidte på Skanderborg Ladegård, i alt 5980 rdr, der dels tages
fra de indkomne Brandpenge fra Stifterne dels, hvad der ved
Collegiet bliver tilsendt. Hvornår pengene fra Stifterne indkommer,
kan ikke vides, men fra Coll ventes med den agende Post 2919 rdr 4
mk 5 sk, hvilke Beboerne straks kan få udbetalt. 4 September 1770.
1162
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Cancelliet skrivelse, ang et med
Pest inficeret Svensk Skib. Såfremt samme, eller noget andet fra
Alexandrien skulle nærme sig noget Søsted, må forholdes jvnf
vedlagte Kopi. [Se næste]. 24 August 1770.
1163
Fra O Thott, Cancelliet. Man har modtaget indberetning om, at der
foruden det tidligere nævnte Hollandske Skib, også fra Alexandrien
til Livorno skal være ankommet et, med Pest inficeret, Svensk Skib
destineret til London, navnet ukendt. Derefter mere om
forholdsregler, såfremt Skibe skulle ankomme fra de med Pest ramte
steder. 18 August 1770.
1164
Fra P M Bildsøe, Århus. Henviser til en ansøgning fra Præsten Hr
Lund i Skanderborg, om en Collect til de Brandlidte Beboere i
Skanderborg Ladegård, udbedende sig Bildsøes erklæring. Denne ønsker
først Amtmandens betænkning om samme. 14 August 1770.
1165
Fra Biellerup?, Århus Stiftskontor. I Stiftamtmandens fraværelse,
fremsender han kopi af skrivelse fra Cancelliet, ang et Hollandsk
Skib, som skal være inficeret med Pest, i henseende til, hvis samme
skulle ankomme til Danmark. 10 August 1770.
Bilag:
Dat 4 August fra Cancelliet. Henviser til indberetning om et
Hollandsk Skib "Snelle Søe Post", som skal være kommet fra
Alexandrien og senere været i Tunis, hvorpå der skal være Pest. Da
det kan befrygtes, at samme vil ankomme til Danmark, angives
forholdsregler herunder, at det i fornøden tilfælde, med magt,
bliver tilbageholdt, således ingen Folk eller gods tillades at komme
i Land etc.
1166
Fra Biellerup?, Århus Stiftskontor. Henviser til skrivelse fra
Commerce Coll, ang de indsendte Brand beregninger, med ønsket om, at
samme videresendes til Amtmandens videre behandling. 3 August 1770.
1167
Fra P Rosenørn, Ulrichsholm. På Notificationslisten over de fra
Stiftet i Juni måned, indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet
afgørelse er:
6 N 624
Jens Lassen Wendelboe af Winding, om at overlades Horsens Hospitals
andel i Gården No 9, der i Byen med videre.
Cancell 21 Juni kunne ikke bevilges. Hvilket bedes meddelt
vedkommende.
31 Juli 1770.
1168
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten over de fra Stiftet, i
Maj, indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet nogen afgørelse
er:
6 O 289
Søren Nielsen med flere af Brørup By, Skanderborg Amt om, at deres
Husbond Cancelli Råd Biørn måtte blive befalet, at lindre deres
Hoverie. Canselliet 3 Maj, forbliver ved Amtmanden Gehejme Råd
Woydas erklæring. Hvilket bedes meddelt vedkommende.
26 Juni 1770.
1169
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Kongelig Rescript af 8 hujus,
hvori befales, at Margrethe Bendixdatter af Ørting skal beskikkes
fri Procurator, i en sag til Skilsmisse Dom erhvervelse, mellem
hende og den undvegne Trolovede Fæstemand Hans Frederiksen fra
Bjerre By, hvortil hun er forundt Beneficium paupertatis [fri
proces], hvorefter Procurator Stabel i Århus er beskikket til dette,
hvilket Amtmanden bedes meddele hende. 19 Juni 1770.
Bilag:
Dat 28 Juni 1770 fra J Müller, Ørting Præstegård fremgår, at han har
modtaget medd om fri Proces for Margrethe Bendixdatter, hvilket er
videregivet til hende, med anmodning om, at hun straks henvender sig
til Procurator Stabell.
1170
Fra P Rosenørn, Århus. Borgmester Flensborg i Horsens har henvendt
sig, ang Bonden Peder Rasmussen i Møballe, der, imod forordningen,
skal have solgt syge Kreaturer. Der er den 26 Maj afholdt forhør,
Rosenørn har derefter rejst tiltale mod Slagter Hans Duppel i
Horsens og Bonden Morten Lauritzen fra Vinge, der har købt
Kreaturerne hos Peder Rasmussen, uanset Sygdommen grasserede hos
ham. Spørger om der ikke burde ske tiltale til sidstnævnte. 5 Juni
1770.
1171
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne Mandtalsruller fra
Cancelliet, henhørende til forordningen om Søenroulleringen, hvoraf
fremsendes nogle exemplarer til videre foranstaltning. 10 April
1770.
1172
Fra P Rosenørn, Århus. Han har fået oplysning om, hvorledes
adskillige i Stiftet, tvært imod forordningen om Vægt og Mål af 10
Januar 1698, ikke alene bruge ustemplet Mål og Vægt, men endog, at
en del Håndværkere af Smede, Bødkere, Rotgiettere, Drejere,
Tinstøbere og andre, understår sig i at fremstille sådanne.
Amtmanden pålægges, at sørge for forordningen bliver overholdt.
30 Marts 1770.
1173
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten, over de i Februar
Måned, til Cancelliet indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet
afgørelse er:
6 N 1014
Rasmus Rasmussen og Anders Rasmussen af Ry og Vissing i Skanderborg
Amt, om Benificium paupertatis [fri proces], i en sag mod Justits
Råd Thygesen.
Canselliet. 15 Februar kunne ikke bevilges. Hvilket bedes meddelt
vedkommende.
22 Marts 1770.
1174
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne efterlysning fra Grev
Thott, af en person, Andreas Berg, middelmådig Statur, 50 år gammel
etc, som forhen har været ved Banken i Sverige, og været delagtig i
tidligere omtalte sag, om den undvegne Banco Commissair Johan
Ehrenstrøms forseelse. Efter Kongens befaling, skal Andreas Berg,
overalt eftersøges etc. [Se næste]. 9 Marts 1770.
1175
Fra P Rosenørn, Århus. Omhandler som forrige, skrivelse fra O Thott,
ang efterlysning af, en fra Sverige undveget person, Johan
Ehrenstrøm, jvnf vedlagte kopi. 6 Marts 1770.
Bilag:
Dat 24 Februar 1770 fra O Thott, Cancelliet. Henviser til, at den
Kongelige Svenske Gesandt Baron von Sprengtporten nu atter har
indberettet, at en person Johan Ehrenstrøm, der har været Commissair
ved den Svenske Bank, har stukket en anselig del af de betroede
Penge til sig, nu er undveget, og formentlig søger tilflugt i Norge
eller Danmark. Derefter angivelse af personen, med anmodning om
efterlysning og mulig pågribelse.
1176
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til skrivelse fra Grev Thott ang, at
Skanderborg Slot med øvrige Bygninger, som ligger på Amtets grund,
skal sortere under dette. 20 Februar 1770.
Bilag:
Dat 10 Februar 1770 fra O Thott, hvoraf fremgår, at man har
indhentet Rentecammerets betænkning, over Hans Peter Them i
Skanderborgs henvendelse, ang de af ham, ved Auktionen, købte
Barakker, hvorvidt disse skulle høre under Byen eller Amtet. Efter
samme skal køberen af Slottet, såvel som de øvrige bortsolgte
Bygninger, som alle ligger på Amtets grund, ikke svare Consumption
under Skanderborg By, men sortere under Amtet.
Omslag:
Amtmands Breve.
1177
Fra Scheel, Hobro. [Se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse,
hvoraf han erfarer, at der endnu ikke er indkommet nogle penge til
leje af Arresthuset, samt Port eller Fangefogeds løn for 2 år, fra
den del af Silkeborg Amt, som sorterer under Skanderborg Amt. Vil
erindre vedkommede Proprietairer om samme, og så vidt muligt, sørge
for at sagen kommer i orden. 12 Juli 1770.
1178
Fra Scheel, Hobro. Henviser til genpart af kvitteringer fra
Skanderborg Amtstue, ang betalingen, af den andel af Silkeborg Amt
som Sorterer under Skanderborg Birketing, hvoraf fremgår, at
Arresthus Lejen med videre er betalt den 25 August for 1769 med 7
rdr 2/3 sk, desuden har Amtsforvalteren i Randers, den 20 d m,
betalt for dette år. 26 Juli 1770.
Bilag:
Hvoraf fremgår, at den del af Silkeborg Amt, der hører under
Skanderborg Birketing, og derfor skal svare af det pågældende
Hartkorn, i alt 1009 tdr 3 fc 1 alb udgørende 7 rdr 2/3, for hvilket
beløb for året 1769 kvitteres den 31 August s å af E Houed.
Omslag:
Ang Lars Ammitzbølls Arvemidler.
1179
På bagsiden af omslag:
Fra Th Boserup, Ebeltoft. I året 1770 har ingen i Byen taget
Borgerskab for, at sælge Uldne eller Silkevarer, eller nogen slags
Alenkram.
2 Januar 1771.
1180
Fra L Ammitzbøll, Rask. Formynder regnskab for hans 3 Myndlinge,
Lars, Niels og Hans Ammitzbøll, fra 26 April 1769 til do 1770 [7
sider]. Udvisende for Lars: Indtægt 9003 rdr 1 mk 12 2/3 sk - udgift
237 rdr 2 mk 15 sk. Niels: Indtægt 8892 rdr 2 mk 2 2/3 ak - udgift
214 rdr 4 mk 1 1/2 sk. Hans: Indtægt 10062 rdr 3 mk 1 sk udgift 230
rdr 3 mk 3 sk. Hvorefter deres samlede beholdning udgør 27275 rdr 2
mk 12 2/3 sk. Desuden hans påtegning om samme. 12 Maj 1770.
Bilag:
Pakke med diverse regninger til regnskabet, kvitteret af
vedkommende.
1181
Fra L Ammitzbøll, Rask. Drejer sig om den ældste af Myndlingerne
Lars, der er hos Amtsforvalter Thygesen i Århus, i September er
blevet 18 år, og derfor selv, efter loven, kan varetage sine
arvemidler, hvorfor Rosenørn anmodes om, at beskikke ham en Curator,
således han til kommende Snapsting 1771 kan modtage sin arv. 16
Oktober 1770.
1182
Fra L Ammitzbøll, Rask. Uanset han gerne, til forstående Snapsting,
ville have udbetalt Arven til Myndlingen Lars Ammitzbøl, og
ligeledes være forskånet for, at være dennes Curator, så efter
Stiftamtmandens anmodning, er han rede til, at lade pengene, på
rente, blive stående hos sig, ligeledes være dennes Curator på
vilkår, at der udstedes lovlig afkald for Capitalen, og samme
afskrives på Panteforskrivningen samt, at vedkommende, til den nye
forskrivning, selv betaler det stemplede Papir. Vil desuden heller
ikke fremover, befatte sig med aflæggelse af regnskab, men alene
betale de årlige renter. 27 November 1770.
1183
Fra Jens Thygesen, Århus. Eftersom Cancelli Råd Thygesen, til
Overformynderen Stiftamtmand Rosenørn har anmeldt, at hans Myndling
Lars Ammitzbøl, er fyldt 18 år, og derfor selv kan modtage sin arv,
der efter regnskabet udgør 8765 rdr 4 mk 13 2/3 sk, så bedes oplyst,
hvem der i så henseende skal være Curator. 30 Oktober 1770.
Påtegnet:
31 Oktober 1770 af Lars Ammitzbøll, der håber, at hans Farbroder
Cancelli Råd Ammitzbøll, vil forsætte som hans Curator, og desuden,
mod en årlig Rente, vil lade pengene blive stående hos sig.
1184
Fra L Ammitzbøll, Rask. Eftersom han, efter Stiftamtmandens
anmodning, har påtaget sig at være Curator for Broder Sønnen Lars
Ammitzbøll, og da Snapstinget forestår, hvor han skal udbetale denne
sin arv, bedes om at Constitutionen tilsendes, da han ellers ikke
kan udbetale pengene. 22 April 1771.
1185
Fra Jens Thygesen, Århus. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse,
ang Lars Ammitzbøll arv, som han nu i sit fyldte 18de år selv kan
modtage, udbedende sig, at Farbroderen Cancelli Råd Ammitzbøll vil
være hans Curator. 31 Oktober 1770.
Omslag:
Skiftevæsen.
1186
På bagsiden af omslag:
Fra J Henrich Abell, Mariager. Drejer sig om betaling af en afgift
på 34 rdr 5 mk 6 sk, der er forsinket, fordi det er meget besværligt
at få den inddrevet. 19 Oktober 1770.
1187
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Fortegnelse over faldne og sluttede
Skifter fra 1 Januar til 31 December 1770 i Horsens Købstad. Skemaet
således: Skifternes no - efter hvem de er holdte - begyndte og
sluttede - umyndiges navne - hvad de er tilfalden - hvor Arven er
stående - formynderne og notater. Her afskrives kun de afdøde:
Sophie Linde -
Cancelli Råd og Post Revisor Frederik Carl Harboe - Søren Rasmussen
- Søren Frandsen Skrædder - Niels Nielsen Kiers Hustru Mette
Kirstine Hansdatter - Peder Nyelands Hustru Margrethe Bendsen -
Feldbereder Jens Madsens Hustru Mette Jensdatter - Anne Margrethe
Adolphsdatter - Muurmester Mads Mundrup - Bager Jens Helleboe -
Skoflikker Jens Berings Hustru Maren Jørgensdatter - Skoflikker
Johan Christopher Mejers Hustru Karen Jensdatter Lyche - Vejer og
Måler Niels Andreasens Enke Kirstine Herleusdatter - Knapmager
Christen Jacobsens Hustru Maren Jensdatter - Skoflikker Jacob
Christensens Hustru Else Johansdatter - Handskemager Joseph
Christensens Hustru Sidsel Erichsdatter - Hejler Lauersen -
Skomagersvend Christian Christiansen - Hans Friis Lytkens Enke Marie
Kirstine - Handskemager Søren Sørensen Brendstrup - Prammand Peder
Sørensen Kiær - Skipper Jonas Hansens Hustru Christine Andersdatter
- Diderik Hansen Bæchmann - Tømmerkarl Niels Sørensen.
Begyndte men
ej afsluttede:
Postmester
Cornelius Frederik Müller - Postmester Nicolaj Jensen Tvede -
Blikkenslager Johan Clausen - Bager Oluf Pedersen Bæck - Jens
Hesselberg - Rebslager Jochum Michelsen - Jørgen Jensen -
Handelsforvalter Jens Bendixen Hejde - Anders Hyrdes Enke Anne Lene
Pedersdatter og Snedker Peder Laursens Enke Karen Pedersdatter
Houmann.
29 Januar 1771.
1188
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der ikke i 1770 er
foretaget Skifter i Skanderborg By. 3 Januar 1771.
Omslag:
En Højesterets Dom i en Delinqventsag.
1189
På bagsiden af omslag:
Fra Henrich Abell, Mariager. Der er ikke i det sidste fjerding år,
ved Mariager By - Gerlev Herred eller Klosterets Birketing, idømt
Bøder, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 5 Januar 1770.
1190
Fra Christian den Syvende, Konge til Danmark og Norge etc.
[Beskadiget]. [7 sider - se tidligere]. Gør vitterligt, at Mandagen
den 23 April 1770 fremkom i Højesteret Procurator Severin Balling,
der som anbefalet Actor, fremførte en Dom, afsagt af F C Muncheberg
og Meddoms mænd imellem den forhenværende Jørgen Fogh på den ene, og
Delinqventen Peder Sørensen på den anden side. Den sidste anklaget
for Hestetyveri, hvorfor han dømtes ti at have sit Liv i Galgen
forbrudt, betale Tvigæld, have sin Hovedlod forbrudt m v. Som
Meddoms Mænd noteres: Knud Rasmussen - Jens Nielsen - Thomas Jostsen
- Anders Johansen - Knud Nielsen - Niels Mikkelsen - Peder Nielsen
og Jens Nielsen Jexen. Højeste ret stadfæster: Birke Dommerens Dom
bør ... at stande. 23 April 1770.
Omslag:
Dom i en Delinqvent Sag.
1191
På bagsiden af omslag:
Fra N Jensen og Bierre, Mariager. Indberetter, at der ikke ved
Gerlev Herredsting, er forefaldet sager, hvoraf skal svares til
Christianshavns Kirke. 12 Juli 1754.
1192
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Udtog af Birketingets Protokol i
sagen mod Arrestanten Dorthe Andersdatter, der er anklaget for
Betleri og små Tyverier, for så vidt angår Dommen af 29 November
1770. Meddoms Mænd: Christen Jonasen, Jacob Ernstsen, Jens Ernstsen,
Niels Andersen, Laurs Pedersen, Peder Sørensen, Jens Pedersen og
Peder Pedersen, alle af Forlev. Af Dommen fremgår, at hun bl a havde
stjålet et stykke Blårlærred i Vrold, der ved opmåling befandtes at
holde 44 alen, vurderet til 6 sk pr alen. Hun har fra Barndommen
tilbragt det meste af tiden med Betleri og lediggang, samt i 4 - 5
år har ligget i et ondt levned med den, samtidig indbragte Søren
Jensen, og med ham avlet Børn, uden at være viet, ja tilstår, at hun
havde et uægte Barn før hun traf ham. Uanset hun nu skal være 30 år,
har hun aldrig været til Alters, vides ikke om hun er Døbt, idet de
Forældre hun angiver i Skjoldelev, ganske vist af Præsten erkendes,
at have været der, men kun født 2 Børn, nemlig en Datter Maren i
1737 og Johanne i 1741, hvorimod hun oplyser at have 3 Sødskende
Kirsten, Anne og Maren, hvoraf Maren var den yngste, og hun
Arrestanten den ældste, men derimod ved hun ikke, hvilken tid af
året hun er født, og hvem Faderen er. Kendes for Ret: At
Arrestanten, som kalder sig Dorthe Andersdatter, bør miste sin Hud,
det stjålne er tilbage leveret, og altså ingen igæld, tvigælden
deraf og hovedlodden, bortfalder da hun intet ejer o s v. 29
November 1770.
Påtegnet: 17
December 1770, at Dommen er forkyndt af Rasmus Rasmussen og Jens
Nikolajsen, begge af Harlev.
Påtegnet: 21
December 1770 af Muncheberg, at Tyvsstraffen på Delinqventen er
exeqveret.
Påtegnet: 28
December 1770 af Borreschmidt, Viborg, at Dorethea Andersdatter i
dag er indleveret i Tugthuset.
Bilag:
Dateret 26 August 1770 fra O Borreschmidt, Viborg. Kvittering for
modtagelsen af Arrestanten Søren Jensen, indsat til arbejde i
Tugthuset jvnf medfulgte Dom.
Omslag:
Veje og Broer angående.
1193
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til Amtmandens ordre om, at
indgive sin betænkning på hoslagte forslag om Landevejene, hvortil
under 8 punkter bl a anføres:
At hvis de
forrige Kongelige forordninger om Landevejene blev fornyet, til nøje
efterlevelse kan dette være meget nyttigt. Derefter mere om sammes
bredde, der efter de gamle love skulle være 14 alen, men nu mindst
skulle være 12 alen foruden Grøfter. Under punkt 4, at det er højst
fornødent, at Proprietairerne under Mulct bliver pålagt, at have
opsyn og foranstalte Vejenes istandsættelse, at samme bliver
inddrevet ved Militarisch Execution etc. 11 Januar 1770.
1194
Fra F L v Woyda, Sophiendal. På Kongens vegne, har han fæstet
Brøstenbro Kørebro til Hans Clausen Boelund på Boelund, som hans
Fader, afg Claus Boelund før havde i Fæste, hvorefter han skal
vedligeholde denne i god og vedbørlig stand, hvorimod han nyder alle
de friheder og indkomster som Broen, efter Kongelig allernådigst
befalinger og udi andre måder, som ved pålæg eller vedtægt har været
tillagt af Tyrsting - Nim Herreder, herunder det sædvanlige Korn
eller penge derfor efter Landkøb, ligesom han bedst kan forenes med
Bønderne, hvortil Sognefogederne og Lægdsmændene anbefales til,
inden 14 dage efter hver Nytårsdag, at modtage dette fra Bønderne,
og derefter afgive videre til Boelund. Dog står det enhver frit for,
at aflevere før tiden, men såfremt nogen overskrider fristen,
anmeldes dette til Amtmanden, for godkendelse af inddrivelse ved
Militarisch Execution [udpantning]. Under punkt 3 nævnes, at
Dæmningen og Stenbroen ved Broens ender, skal Sognemændene i Nim -
Tyrsting Herreder, der fra gammel tid har været dem tillagt,
reparere og vedligeholde. Derefter nærmere om mødetider, bøder hvis
der ikke mødes etc. [Se næste]. 20 Januar 1770.
Påtegnet af H
Boelund, hvori han forpligter sig til, at overholde Contracten.
1195
Fra Jørgen Grabow, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Eftersom Olluf
Knudsen af Boelund ved Døden er afgangen, og det derfor er
nødvendigt, at en anden bliver antaget til, at holde Brøstenbroe,
der er beliggende på Landevejen mellem Horsens og Viborg, i orden,
således de Rejsende uden fare kan passere denne, er der af
Amtmanden, på Kongens vegne, indgået aftale med Claus Jensen i
Boelund, at denne strax antager Broen, og herefter forsvarlig
vedligeholder samme, hvorimod han nyder alle de friheder og
indkomster, den efter Kongelige befalinger, og på andre måder er
tillagt. Det skal stå ham frit for årligt, in natura, at modtage det
sædvanlige Korn som Broen er tillagt, eller Penge derfor, efter
Landkøb, ligesom han bedst kan forenes med Bønderne om, til hvilken
ende Sognefogderne og Lægdsmændene anbefales, at modtage Brokornet
og derefter aflevere til Boelund, inden 14 dage efter hvert års
Nytår, idet dog alle tillades, at aflevere før denne tid, men ved
overskridelse, vil blive pålagt udpantning o s v. 13 Juni 1724 [år
bemærket - 2 enslydende bilag.].
Påtegnet: Læst
for Retten Vor - Nim og Tyrsting den 15 Decemb og Tyrsting - Vrads
Herred den 20 December 1724.
Att: 28 August
1724 af Claus Jensen Boelund, samt bilag om samme, hvoraf fremgår,
at Bønderne skal reparere Stenbroen.
1196
Fra Kong Christian den 7vende, København - kopi til Amtmand Scheel.
Hobro?. Henviser til Amtmandens indberetning om Landevejene i Amtet,
hvorefter disse skal være ganske ufarbare og højligt trænger til
reparation, hvorfor Scheel, under 9 Marts, har tilholdt samtlige
Herreds og Birkefogeder, at sørge for dette sker, på den belejligste
tid for Bønderne, men derved har mødt den vanskelighed, at der de
fleste steder ingen Vejinddeling fandtes, heller ikke blandt
Amternes papirer, hvilket dog nu er bragt i rigtighed således, at
ethvert Sogn og By, efter overlæg med Godsejerne, er tildelt et
bestemt område, i de tilfælde dette ikke tidligere er fastsat.
Desuden nævnes den større vanskelighed der er med Bønderne, i
henseende til Vejenes istandsættelse, idet disse, de fleste steder,
er uvillige til, at dele Vejenes istandsættelse mellem sig, eller
lade sig tildele, det antal favne enhver skulle istandsætte.
Derefter er det Kongens vilje, i anledning af samme indberetning,
samt indhentede erklæring fra Stiftamtmand Rosenørn, at der i den
tilstundende Sommer, skal foretages en Vejreparation, over alt i
Amtet, hvilket skal være tilendebragt inden udgangen af September,
hvilket du ved Herreds og Birkefogederne, under dit opsyn, haver at
lade foranstalte, og skal samtlige Herreds Bønderne, dertil komme
til hjælp med fornøden Kørsel, medens øvrige omkostninger udlægges
på Amtet etc. 6 April 1770.
1197
Fra Andreas Flensborg, Borgmester etc, Horsens. [7 sider]. Gør
vitterligt, at År 1770 Løwerdag 13 Oktober, blev på Rådhuset,
afholdt offentlig Licitation over behøvende materialer af Ege Tømmer
samt Planker med videre, som behøves til nogle Renders anlæggelse på
Landevejen mellem Uldum og Naldal, desuden på arbejdslønnen, for
samme arbejdes udførelse, jvnf udstedte Plakat, med påtegning
hvornår og hvor, samme er oplæst, samt conditionerne. Materialer
samt arbejdsløn, blev først udbudt for 90 rdr, dernæst 100 rdr og
endelig 110 rdr, hvorefter Tømmermand Jens Michelsen i Horsens
erklærede, at han ville udføre arbejdet for dette. Dernæst fremkom
adskillige underbud, hver på 1 rdr, indtil Tømmermester Jens Nielsen
Åle, Horsens, som den mindst bydende, for 105 rdr tilbød, at
anskaffe Materialer og besørge arbejdet forsvarligt forrettet. Da
der efter adskillige opråb, ikke fremkom andre Bud, blev dette
antaget, hvorefter arbejdet med de berørte 15 små Broer, eller
Render blev overdraget til denne. Lørdag 13 Oktober 1770.
Påtegnet: Dat
19 Oktober 1770 godkendt af P Rosenørn, Århus.
Påtegnet: 21
November 1770 af A Flensborg, Horsens, at denne sammen med Jørgen
Jensen, Vinten og Niels Andersen, Lund, har synet de, jvnf
Licitationen, nævnte 15 Broer eller Render gennem Nim Herred, og
fundet dem i alle dele, forsvarlige, lagt af godt nyt Egetømmer og
Planker etc.
Omslag:
Ang uafgjorte Suppliqver.
1198
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Jvnf rescript af 31 December 1756,
indberettes, at ingen i Skanderborg By, har anmeldt sig, ang
indsendte ansøgninger til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er truffet
afgørelse. 31 December 1770.
1199
Fra A Flensborg, Horsens. Ingen i Nim Herred har anmeldt, at have
indsendt Suppliqver etc, til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er
truffet afgørelse. 1 Januar 1771.
1200
Fra I von Hatten m fl, Randers Rådstue. Ingen af Byens indbyggere,
har indsendt ansøgninger etc, til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er
truffet afgørelse. 31 December 1770.
1201
Fra Jens Bering, Horsens - til Stiftamtmanden. Henviser til sin
ansøgning af 10 September, om beskikkelse som Vice Borgmester i
Horsens, i forbindelse med forestående vacance [ledig], der efter
Stiftamtmandens påtegning, blev afsendt fra Horsens 21 September. Da
han imidlertid ikke har fået svar på denne, anmeldes dette, med
underdanig anmodning om, at Excellencen vil have ansøgningen i nådig
erindring. 31 December 1770.
1202
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Anmelder, at der ikke, af andre, end
den fattige Værkbrudne Skrædder Svend Christen Torup, er anmeldt om
ansøgninger til Kongen eller Cancell, hvorpå ikke er truffet
afgørelse. Torup anmelder, at han i Juni eller Juli indsendte
ansøgning om, ligesom fattige Folk i København er bevilget, uden
Skrædder Laugets tiltale, at måtte Sy og reparere nye og gamle
Klæder etc, men har endnu ikke fået svar. 31 December 1770.
Omslag:
Indberetninger om Beholdninger af Rug 1770.
1203
På bagsiden af omslag:
Fra I von Hatten m fl, Randers Rådstue. Indberetter, at der ikke i
1769, ved Rådstuen er faldet Bøder, hvoraf skal svares til
Christianshavns Kirke. 30 December 1769.
1204
Fra F L v Woyda, Sophiendal. Med henvisning til Rentekammerets
skrivelse af 23 hujus, hvori man forlanger underretning om følgende,
udbedes Godsejernes påtegning:
1)
Beholdning af gammelt Rug.
2)
Forholdet mellem indeværende års Rughøst, sammenlignet med forrige,
eller et godt års Høst.
3)
Hvor mange Tønder Rug, der efter dette års aftærskning, kan
forventes, angivet i en samlet sum, hvortil erfaringen af den på
sine steder, allerede foretagne aftærskning lægges til grund.
Stensballegård: Intet gammelt Rug, medens den nye Avl, fylder ca 1/3
mindre i Laden end i Fjor, men lader til at give mere i Tønder ca
250 - 300 tdr.
Serridslevgård:
Svarer som
forrige, til pkt 3, anslås ca 150 tdr Rug.
Tyrrestrup:
Noterer, at da
han i Juli overtog Godset, var der intet Rug, hvorfor han måtte købe
til Husholdningen. Det indavlede fylder ca 1/3 mindre end forrige
år. Pkt 3 anslås ca 120 tdr.
Thestrup:
Ingen
beholdning af gammelt Rug. Det indavlede fylder ikke halvt så meget
som året før, eller et andet godt år, men skæpper bedre. Regner med
ca 40 tdr Rug.
Handstedgård og Tammestrup Haurballe:
Intet gammelt
Rug. Indavlen anses for halvt så meget som i et godt år. Regner med
46 tdr til Tammestrup og 30 tdr til Handstedgård.
Urup:
Ingen
beholdning af gammelt Rug. Indavlen fylder 1/10 del mindre en året
før, og 1/3 mindre end et godt år. Punkt 3 regnes med 120 - 30 tdr.
Møldrup Krogh:
Intet gammelt
Rug. Årets Høst anses for ca halvt mod et godt år. Regner med ca 60
tdr af Tærsket og utærsket Rug.
Påtegning af
Deichmann, Urup:
For 10 - 12 dage siden var der ca 40 tdr gammelt Rug, som nu er
afhændet til de fattige. Der var 1 1/2 Gulv mindre Rug end året før,
og 2 1/2 mindre end et godt år, regnet til 36 - 40 tdr. Siden der på
Gården holdes Stude, kan Rug avlingen, med Østbirk Konge og Kirke
Tiende, samt Handsted Sogn Konge Tiende, ikke skønnes til mere end
260 - 280 tdr.
29 Oktober 1770.
1205
Fra S Hygum, Brædstrup. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang Coll
ønske om indberetning om Rugavlen, hvortil svares:
Der er intet
gammelt Rug, medens årets avl synes, at være ca halvdelen af et godt
år. På 3die spørgsmål svares, at det ikke er let, at angive mængden
af Tønder Rug, men så meget er vist, at det giver godt i Skæppen. 13
November 1770.
1206
Fra A Flensborg, Horsens. Med henvisning til Amtmandens ønske om
indberetning om Rugavlen hos Bønderne i Vor Herred svares:
At der intet
gammelt Rug er i behold. Avlen anses for at være 1/3 mindre end
forrige år, men kun 1/2 af et godt år. Til punkt 3: På Strøgodset i
Nim Herred 60 tdr 3 skp 1 fc anses at være avlet 105 tdr. Lundum
Sogn 53-7-1-1 avlet 175 tdr. Tolstrup Sogn 94-5-1-2 avlet 204 tdr og
Handsted Sogn 46-2-0-2 avlet 111 tdr Rug. I alt på 255 tdr 2 skp 2
fc Hartkorn anses, at være avlet 595 tdr Rug. 14 November 1770.
1207
Fra Frederik Holmer, Odder. Med henvisning til modtagne ordre om
indberetning, ang Rugavlen, svares, at det ham bekendt, ikke i hele
Amtet er muligt, at få 50 - 100 tdr gammelt Rug. Indavlen regnes for
ca halvt så god sammenlignet med forrige år. Svarer på pkt 3, at det
næsten er umuligt, at beregne hvor mange tdr årets Rugavl vil
udgøre, især på Strøgodset, siden Landmanden så nødig tærsker af
samme, i tanker om mangel deraf, og siden Rugsæden og Skattekornet
allerede har taget så meget, hvorfor der ikke kan oplyses nærmere om
dette.
12 November 1770.
1208
Fra Bolvig, Mattrup. Med henvisning til ønskede indberetning om
Rugavlen, svares:
At der af
gammelt Rug er ca 12 - 14 tdr i behold. Årets Høst anses for ca 1/3
mindre end forrige år, medens det er ham umuligt, at beregne, hvor
mange Tønder Rug der vil være efter udtærskningen, eftersom der
endnu ikke er aftærsket meget, desuden er Rugen af adskillige steder
slax [slags], såsom første, anden og tredie Kærv samt Bygsted Rug.
15 November 1770.
Omslag:
Qvægsygen ang.
1209
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Må desværre indberette, at
svagheden blandt Hornkvæget, her i Skanderborg har forårsaget, at
der hos Tolstrup er døde 2 Kreaturer, medens resten er syge. Mange
andre steder, ham selv iberegnet, er nogle Dyr også syge.
28 Maj 1770.
1210
Fra ??, Hornum. Opgørelse over det Hornkvæg der i Bjerre - Hatting
Herred, Stjernholms Amt, fra 3 Januar til dato, er døde af den
grasserende Qvægsvaghed. Transport 4098 stk. Rårup Sogn 109 - Barrit
Sogn 15 - Barritskov By 19 og Kvorning Sogn og By 87 i alt 4328 stk.
23 Januar 1770.
1211
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Opgørelse over de Kreaturer, der i
Horsens er døde, jvnf indberetning af 23 Januar 223 stk, derefter
hos Cancelli Råd Lichtenhielm 4 stk - Søren Knudsen 1 - Søren Hiernø
1 - Terkild Jensen 1 - Matthias Wilhelm 1 - Søren Håhr 1 og Rådmand
Gundahl 1. I alt 233 stk. 15 Februar 1770.
1212
Fra Jens Bering og Daniel Grundahl, Horsens. Indberetning om døde
Kreaturer fra 18 Januar, hvor var anmeldt 215 stk og til dato
yderligere 8 stk, hos navngivne personer. 25 Januar 1770.
1213
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetning om Kreaturer, der er
døde af Kvægsygdommen. Jvnf anmeldelse 15 Februar 233 stk, derefter
hos navngivne personer, til dato yderligere 7 stk. 22 Februar 1770.
1214
Fra P Hygum, Handstedgård. Siden sidste indberetning af 2 April, er
der hos efterskrevne Hospitalsbønder i
Underup døde:
Just
Pedersen 5 Køer og Kvier 2 Ungnød. Hans Lauridsen 2 K og K 1 Ungnød.
Oluf Nielsen 5 K og K. Hans Michelsen 1 Ko. I Torp hos: Rasmus
Simonsen 2 Køer og Kvier. John Pedersen 1 K og hos Jens Pedersen 1
K.
21 Juni 1770.
1215
Fra P Hygum, Handstedgård. Siden seneste indberetning af 8 Januar,
har den grasserende svaghed blandt Hornkvæget, grebet om sig på
Godset, hvorefter der hos nævnte Bønder er døde Kreaturer.
Vinten:
Christen Rask 4 Køer og Kvier. Terkel Michelsen 6 Køer og Kvier 3
Stude.
Lund:
Peder Michelsen 1 K.
Klakring:
Oluf Nielsen 1 k og 2 Kalve.
2 April 1770.
1216
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der af
Kvægsygdommen, hos Jægermester Pultz er død en Ko og en er endnu
syg.
3 September 1770.
1217
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der siden sidste
angivelse, hos: Jørgen Slagter er død en Ko, Lars Mathiesen en K, og
hos Blyld? 2 Køer, og ellers ses Sygdommen på alle de steder der i
Sommer blev sparet.
1 Oktober 1770.
1218
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der hos Jægermester
Pultz igen er død 3 Køer og hos Glarmesteren 1 Ko.
17 September 1770.
Påtegnet: I
dette øjeblik blev berettet, at der hos Niels Schov Snedker, i Nat
er død en Ko.
1219
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Opgørelse over de Dyr der til dato,
er døde af Kvægsygdommen i Skanderborg:
Tolstrup 13 - Hans Friis 1 - Schade 1 - Ulrich Bensen?
2 - Rasmus
Pedersen 1 - Muncheberg 2 - Wilhelm 2 og hos Rasmus Sørensen 1.
7 Juni 1770.
1220
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetning om de Dyr, der siden
sidste angivelse af 7 Juni, er døde af Kvægsygdommen:
Christopher Rasmussen 1 - Hans Friis 3 - Niels Ustrup 4 - Muncheberg
1 - Wilhelm 1 - Frue Obristinde Bruchtorf 1 - Rasmus Sørensen 1 -
Tolstrup 1 - Ulrich Bruhn 1 og Hr Lund 1. I alt 35 stk.
14 Juni 1770.
1221
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetning om Dyr, der siden
sidste angivelse, hos navngivne Personer, er døde af Kvægsygdommen,
i alt 11 stk.
21 Juni 1770.
1222
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Siden sidste anmeldelse, om de 2
Dyr der var døde af Kvægsygdommen, har der ikke været flere, ligesom
der heller ikke på nærværende tid, er nogen der er syge. 26 Juli
1770.
1223
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Henviser til [ikke] vedlagte
ekstrakt af - og tilgangen af Mandtallet for Skanderborg By, for
Juli - August og September Måneder. Indberetter samtidig, at der
igen er død en Ko hos Jægermester Pultz.
6 September 1770.
1224
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Siden 21 Juni er ingen Fæhøveder i
Skanderborg, døde af den grasserende Kvægsvaghed.
2 Juli 1770.
Omslag:
Stutterier og Staldstude.
1225
På bagsiden af omslag:
Fra Lars Ågård m fl, Ørum Præstegård. Indberetter, at der ikke i
1765, ved den Gejstlige Jurisdiction i Nørre Herred, har været
sager, hvoraf skal svares til den Kongelige kasse. 28 Februar 1765.
[år bemærket].
1226
Fra L Ammitzbøll, Rask - til Stiftamtmanden. Indberetter, at der på
Rask holdes en Hingst og 6 Hopper til Stutteriet.
13 December 1770.
1227
Fra L Ammitzbøll, Rask - til Stiftamtmanden. Indberetter, at der i
denne Vinter opstaldes 80 Staldstude på Rask.
27 November 1770.
Omslag:
Skolevæsen 1770.
1228
På bagsiden af omslag:
Del af bilag, uden dato og underskrift. Henviser til Cammer Coll
resolution om Konge og Kirke Tienden, at den tidligere beregnede
afgift på 2 mk 8 sk pr tdr Hartkorn, ændres til 3 mk, hvorefter de
Kongelige Bønder skal erklære sig, om de vil betale dette, eller
afgive Tienden in Natura. [Dato?].
1229
Fra F L v Woyda, Sophiendal. Eftersom stillingen som Degn og
Skoleholder, ved den Grundmurede Skole i Venge, er blevet ledig,
formedelst forrige Degn og Skoleholder Niels Knappes dødelige
afgang, og stedets Sognepræst Friderich Beauesin, har anbefalet
Adjunkus Studius Christian Schiørring fra Udstrup til Skoleholder,
så har Woyda, som største Lodsejer, på sit Embeds vegne, antaget og
beskikket denne, der allerede et par år har været konstitueret
Skoleholder, til her efter at være virkelig Skoleholder ved Venge
Skole, så længe han derved forholder sig upåklagelig etc, dog skal
han af Provsten, i Woydas overværelse, lade sig examinere. Som løn
skal han fra Påske, nyde samme som hans Formand har modtaget dog, at
Sophiendals Hartkorn, som er privilegeret og ved Coll resolution,
befriet for Skole contribution.
12 Maj 1770.
1238
Fra F L v Woyda, Sophiendal. [Kladde uden Amtmandens navn]. Siden
Skoleholder Sr Jens Serridslev ved Svejstrup Grundmurede Skole, af
Biskop P M Bildsøe er antaget til Sognedegn for Dover og Venge
Menigheder, i afg Niels Knaps sted, og stillingen således er blevet
ledig, og efter, at Sognepræsten Hr Friderich Beausin, igen har
anbefalet Stud Christian Schiørring fra Venge, til Skoleholder i
bemte Serridslevs sted efter, at Schiørring, såvel af Provsten som
Sognepræsten er blevet examineret, og befundet bekvem til
Skoleembedet, har Woyda antaget ham som Skoleholder ved Svejstrup
Skole, på nærmere angivne vilkår. 6 Juni 1770.
Notat: 11
September 1784, i stedet for Stud Christen Schiørring, som er
antaget til Degn ved Ovsted og Tåning Menigheder, er igen antaget
Niels Jensen af Vrold, til Skoleholder ved Svejstrup Skole.
Omslag:
Fattigvæsen Skanderborg Amt.
1239
Fra Tønnes Schiøell, Vær Præstegård. Uagtet de mange Høypriselige
Kongelige Allernådigste Anordninger, om de fattiges væsen i Danmark,
som og Deres Excellences og øvrige Inspecteurers udstedte mange
omhyggelige ordrer, må han alligevel henvende sig om, hvorledes
Nebel Sogns Beboere, rent ud nægter at give deres Sogn fattige den
mindste Almisse, og uanset pålæg o s v, vil de ikke alene kalde det
for Præstens påfund, men endog er enige om ikke, at ville give det
mindste, sigende rent ud, "Når vi alle tager ved, at vil ikke give
noget, hvem vil da tvinge os dertil, når vi ere så mange" I deres
selvrådighed har de sendt Portionssedlerne tilbage, og afvist deres
Fattige, som med Suk og Bøn nødsages at kræve deres tillagte
Almisse. Udbeder sig Amtmandens hjælp. 4 Januar 1770.
1240
Fra H W L Kålund, Kattrup Præstegård. Henviser til Amtmandens
afgørelse af 10 Februar, på Jørgen Kolt i Gedveds ansøgning. Gør dog
opmærksom på, at denne aldrig, som han angav, har været Præstens
medhjælper i Tolstrup Sogn, og derfor aldrig brugt som sådan. Da han
imidlertid er beskikket som Sognefoged, og forordningen af 1702,
pålægger Sognefogeden, hans medhjælper og Sognepræsten, at udfærdige
Mandtalslisterne, har han også har hjulpet med dette. Præsten mener
videre, at hvis han ikke fremover kan hjælpe, bør han frasættes sit
Embede og en anden beskikkes som Sognefoged, hvilket Præsten længe
har ønsket. 16 Februar 1770.
1241
Fra M F Voldum, Schade Præstegård [Klovborg] Ved den sidste samling
i Efteråret, om de Fattiges væsen i Tyrsting Herred, sagde
Amtmandens Fuldmægtig til ham, at Degnen skulle registrere, vurdere
og actionere efter Almisse Lemmer, som den der er rette
Skifteforvalter i disses Stervbo, i de Sogne han er Degn for samt,
at Præsten årligt skulle fremlægge dennes forretninger for, at
bevise, om der skulle svares til Herreds Kassen, hvilket Degnen er
meddelt. For nogen tid siden døde Almisse Lemmet Thomas Pedersen i
Dauding, Grædstrup Sogn, der efterlod sig Enke og et Barn, hvorefter
Degnen ville udføre det pålagte, herunder Auktion. Så snart
Fuldmægtigen Mons Bolvig på Mattrup erfarede dette, sendte han
Degnen en rekvisition, hvori han afskrækkede Degnen fra at holde
Auktionen, idet han kaldte den afdøde Husfæster, og derfor anså sig
selv som retmæssig Skifteforvalter. Præsten gjorde ham derefter
opmærksom på, at den afdøde var Almisselem. Udbeder sig Amtmandens
nærmere ordre i sagen. 5 Marts 1770.
2 bilag:
1)
Dat 5 Januar 1770 fra Bolvig, Mattrup til Sognedegnen Johan Rindlew,
Klovborg, Tyrsting g Grædstrup Menigheder, hvori denne ønsker
oplyst, på hvilket grundlag Degnen har påtaget sig Skiftet efter den
afdøde Thomas Pedersen, herunder afholdelse af Auktion over dennes
efterladenskaber, idet Bolvig mener det er Godsejeren [ham] der
tilkommer dette. Påtegnet af Degnen, der heri fastholder sin ret
til, at afholde Skifte etc efter Almisselemmer.
2)
Dat 9 Januar 1770 fra Sognepræsten M Voldum til Bolvig, hvori
henholdes til Amtmandens Fuldmægtig, der ved sidste samling om de
Fattiges Væsen, sagde, at Degnen i sine Sogne, skulle registrere,
vurdere og auctionere efter afdøde Almisselemmer. Tilbageviser
derfor Bolvigs påstand om, at det er ham, der på Herskabets vegne,
er den retmæssige Skifteforvalter. Udbeder sig derefter ved de 2
udskikkede Dannemænd Jens Jensen og Søren Jensen af Klovborg,
Bolvigs svar. Af dennes svar fremgår, at han kun kender Thomas
Pedersen som en Husfæster. I øvrigt mener han, at kunne være sig sin
opførsel bekendt såvel mod Præsten som Degnen, allerhelst og så
meget mere, når sligt ej sker i anden hensigt end for, at håndhæve
en fattig Enke, og hendes umyndige Faderløse Barns bedste og gavn.
1242
Fra Christian Brøndsted, Fruering [Præstegård]. Henvender sig
angående nærværende Mand, der sammen med et Kvindemenneske i dag
ankom til Byen, hvor de tog ophold hos Bonden Peder Christensen,
udgivende sig for, at være ægtefolk. Straks efter ankomsten fødte
Kvinden en Pige, som Manden angiver sig som Fader til. Da de ikke
har noget bevis på deres angivelser, mener Præsten, at disse er
meget tvivlsomme, idet de store sværme af de ugudeligste Kroppe, der
som Løsgængere og modvillige Betlere, dagligt omringer dem, nok bør
gøre dem opmærksom ved sådanne lejligheder. Af frygt for, at Kvinden
skal være af den slags der angives i Lovens 6 Bogs 13 Cap 29 art,
har han ikke turdet lade være med at anmelde dette for Amtmanden,
hvis afgørelse afventes. 24 Maj 1770.
1243
Fra A C A Winding, Storring [Sognepræsten]. Med henvisning til Loven
pag 949, må han hermed indberette, at en besvangret Kvinde, Maren
Andersdatter fra Thostrup [Tåstrup], er ankommet til Galten, hvor
hun har født et uægte Barn. Ved Dåben i Galten Kirke, udlagdes som
Barnefader en Gift Mand, Rasmus Jensen Siøgård i Thostrup [Tåstrup].
Beder i den anledning om et par ord fra Amtmanden.
12 Juni 1770.
1244
Fra F G S Beausin, Svejstrup Præstegård [Dover]. Da ieg
Undertegnede syntes? at ligge i Dødsens Angest imellem Døeden og
Liwet, så har ieg så gandske afdraget mit Sind fra alle Werdslige
endogså de alleruskyldigste. Fortsætter derefter om den "wakkere"
Unge person, hans Højærværdigheds Tjener, Henrich Holm, som søger
Svejstrup Skole, hvilket Præsten af Hjertet under ham, og også er
anbefalet af Provst Worsøe. 3 Pinsedag 1770.
1245
Fra H W L Kålund, Kattrup Præstegård. Må i underdanighed indberette,
at sidst afvigte Lørdag aften kom et Tysk Kvindemenneske til Gedved
Mølle, hvor hun kl 9 samme aften fødte en Dreng. Angiver sig som
Maria Magdalena Antlinger, og skal være gift med Johan Thomas
Antlinger, der forhen var Soldat i Prøjsisk tjeneste, men nu
optræder som Taskenspiller, opholdende sig i Århus, hvortil hun, der
ankom fra Fredericia, også ville hen. Hun medbringer intet bevis,
udover [ikke] vedlagte Brev der tjener som intet. Mølleren Rasmus
Nielsen er pålagt, at sørge for Kvinden ikke forlader stedet, før
Øvrighedens nærmere ordre er tilkendegivet, ligesom han skal sørge
for, at Barnet bliver Døbt.
31 Juli 1770.
1246
Fra A C A Winding, Storring [Præstegård]. Et Fader og Moderløst Pige
Barn, Karen Jensdatter, som efter Kirkebogens angivelse, er Døbt den
8 Juni 1755 i Galten Kirke, og indtil 1767, ved de Fattiges Samling
i Harlev Skole, dels med frivillig gave fra Galten Mændene, dels med
Penge fra Framlev Herreds kasse, er blevet underholdt og opfødt af
Hyrden Laurs Nielsen i Galten. Denne, der i nogle år, uden Almisse,
har været uden af Sognet, er nu fra Virring, ankommet med hende, og
har afleveret hende på Fødestavnen, foregivende at da han ikke
længere får nogen assistance til hendes forplejning, kan han heller
ikke beholde hende længere. Hun er nu antaget af Hyrden Laurs
Nielsen i Galten, på betingelse af, at han til hendes Føde og Skole,
for det første år, modtager 2 tdr Rug eller 9 - 10 Slettedaler,
hvorfor udbedes nærmere ordre. Nævner desuden, at ved den seneste
samling den 27 September 1770, i Harlev Skole, blev Rasmus Madsen i
Høver antaget til, at nyde Almisse, 6 skp Rug 6 skp Byg og 1 mk. Da
denne nu er Død, foreslår Præsten, at andelen overgives til nævnte
Pige Karen Jensdatter.
3 November 1770.
1247
Fra J S P Møller, Adslev Præstegård. Fremsender en [ikke] vedlagt
Attest om et Lejermål, der er begået i Adslev, hvilket han beder
Amtmanden undskylde. Sin underdanigste forbøn ville han ved samme
lejlighed, nedlægge på den besvangrede Kvinde, Else Christence
Sørensdatters vegne, håber at Amtmanden ikke vil forfare efter hende
med Lovens strenghed, i henseende til Bøderne, da hun ikke ejer
andet end det lidet hun har, at skjule sig i, bedende om, at hun, om
muligt, kunne nyde nogen moderation i samme, eftersom hun fra det
dårlige Menneske hun er faldet ved, ikke kan vente nogen oprejsning,
langt mindre noget godt af. 23 December 1770.
1248
Fra T Schiøell, Vær Præstegård. Jvnf forordningen om Extraskatten,
skulle han her til Nytår indsende en Mandtalsliste til Amtstuen,
over dem der skal betale denne. Denne Mandtalsliste kunne han meget
let have indsendt, til den hidtil fastsatte tid, hvis den i Sommer
udgåede forordning, der fastsætter 31 December som eneste skifte tid
for Tjenestefolk, var blevet overholdt, hvilket ikke er blevet
efterlevet, idet enhver som ville skifte, har holdt sig til det
gamle tidspunkt, og skiftet til Michaeli, uanset Præsten fra
Prædikestolen, 2 gange har oplæst den nye bestemmelse. Men ifald
nogen, udover ham selv og Herskabet på Stensballegård, ikke skulle
skifte før 31 December, mener han det kan vente til nogle Dage efter
Nytår, inden Listen indsendes. 10 December 1770.
Omslag:
Forskellige Breve og Documenter.
1249
På bagsiden af omslag:
Fra K Schytte m fl, Århus Rådstue. Indberetter, at der ikke ved
Byens Over - eller Underretter, har været sager, hvoraf skal svares
til Christianshavns Kirke. 2 Januar 1770.
1250
Fra Søren Andersen, Trebierre, Hvirring Sogn. Henvender sig, ang en
Gårdmand i Hornborg By, under Hvolgårds Gods, hvis navn og karakter,
fremgår af vedlagte Brev [Niels Møller], der for mere end 3 år siden
har besvangret hans Datter, som da tjente hos ham. Skriver videre,
at han siden, over sin evne, til denne Dag har forsørget Barnet, og
i den tid mange gange, sidst ved 2 Mænd, bedt Barnefaderen om nogen
hjælp til dets opdragelse, men forgæves, idet denne stedse afviser
dette, og svarer, at han har betalt, hvad han skulle og burde. Beder
derfor om Amtmandens hjælp, således Barnefaderen bliver pålagt, at
yde noget til Moderen og Barnet, i den tid forordningen foreskriver,
nemlig 10 år, i det Brevskriveren vil være fornøjet med 4 rdr årlig.
[Se næste]. 24 September 1770.
Bilag:
Dat 11 September 1770 fra Winding, Hvolgård, der med henvisning til
skrivelse af 3 hujus, bl a svarer, at man tilforn har betydet Niels
Møller hans pligt, i henseende til den besvangrede Kvinde, men også
igen skal gøre samme, men tvivler på det nytter noget, da han er af
den slags der gerne vil råde sig selv, og gerne vil forurette andre
,hvis han kan, hvorom, fra adskillige klagemål, haves prøver på. Ser
i øvrigt gerne at Kvindes hjælpes til sin ret.
1251
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Efter Amtmandens ordre, har
han haft, såvel den klagende Søren Andersen af Trebierre på
Datterens vegne, som Niels Møller af Hornborg hos sig, og alvorligt
tilholdt den sidste, efter forordningen af 14 Oktober 1763, som for
ham blev tydeligt forelæst og betydet, at han straks betaler de
påståede 4 rdr årlig, for hver af de forløbne 3 år, til hans Barns
opdragelse. Men uanset han ikke kunne nægte, at være Fader til
Barnet, viste han sig ganske modvillig ti, at betale, brugte mange
undskyldninger og indvendinger, og uanset Flensborg forestilling om
følgerne af dette, ville han dog ikke betale. Da Loven ikke tillader
anvendelse af magt, rådede Flensborg Søren Andersen til, at anlægge
sag mod Møller, hvilket denne, som en fattig Mand trykker sig ved,
idet han i så fald, da han ikke selv ser sig i stand til at fremføre
sagen, skulle antage en Procurator. [Se næste]. 22 November 1770.
1252
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Efter Amtmandens ordre af 4
December, skrev han til Frue Commerce Rådinde Kruuse på Hvolgård, og
bad hende disponere sin Bonde Niels Møller af Hornborg til, at
betale til sit uægte Barns opdragelse, med 4 rdr årlig for de
foregående 3 år, men fik vedlagte svar, som derefter sendtes til
Kvindens Fader, Søren Andersen i Trebierre, udbedende sig dennes
svar, hvoraf fremgik, at han ikke, på Datterens vegne, ville
eftergive noget, men snarere skærpe sit krav, hvorefter indkaldtes
Bonden Niels Møller i Hornborg for betaling af det påkrævede beløb.
Da denne ikke indfandt sig, tog Flensborg til Hornborg, og fik da de
12 rdr, som derefter overlodes til Søren Andersen i Trebierre. Agter
herefter til Sct Hansdag årligt, at indkalde Niels Møller, om
betalingen indtil Barnet fylder 10 år, men af det foregående
sluttes, at dette ikke vil ske uden ved udpantning, hvilket også vil
påfølge. [Se næste]. 18 Februar 1771.
1253
Fra Winding, Hvolgård. [Se forrige]. Med henvisning til skrivelsen
til Søsteren, svares, at han på hendes vegne, har tilholdt Bonden
Niels Møller i Hornborg, ufortøvet at betale den årlige hjælp til
hans uægte Barns opdragelse, hvilket han, jvnf forordningen af 14
Oktober 1763, og Stiftamtmandens ordre er pligtig til. Han viste sig
også villig til dette, men ville gerne have undersøgt, om han ikke i
stedet kunne tage Barnet til sig, idet han de næste 3 år ville sørge
for det, på samme måde som Moderen i de foregående 3 år har gjort,
og skulle dette ikke kunne tillades, mener han, at de 6 rdr han har
betalt for Kvindens Lejermåls Bøder, måtte blive ham godtgjort i de
afkrævede 12 rdr.
15 December 1770.
1254
Fra Søren Andersen, Trebierre - til Herredsfogeden. [Se forrige - 3
sider]. Skriver, at han aldrig havde tænkt, at det kunne være så
vanskeligt, at få forordningen, om han husker ret af 23 Oktober 1763
opfyldt og, at nyde godt af samme, som han, der er en fattig Mand nu
må frygte for, thi først synes han, at fordringen på 4 rdr årlig i
10 år var billig, og aldrig burde være ham nægtet, dernæst stolede
han på det forhen [af Flensborg] givne løfte om, at skaffe ham
fornøden assistance til, at få fordringen opfyldt, endelig troede
han, at denne havde evne og magt til, at exeqvere det gunstige
løfte. Da han derimod, efter mange rejser og samtaler, ikke forstår
det rettere, end Flensborg billiger Møller påstand om, at tage
Barnet til sig i de næste 3 år, da han nu har haft det i de første 3
og besværlige år, nødes han til, at erklære og bede således, at da
forordningen, der alene drejer sig om ugifte personer og ikke
ægteskabs byrder, ikke melder om, at Barnefaderen skal tage imod
Barnet, tror han ikke, at Niels Møllers ægteskab, kan give nogen
Øvrighed lov til, at gøre den Exception i forordningen, eller
berettige Niels Møller, nu da Barnet kan gå og skøtte sig selv til,
at slippe med, at bære Byrdens letteste ende. Fremgår videre, at
uanset Niels Møller anses for en af de fremmeste Gårdmænd i
Hornborg, vil han ikke overlade Barnet til denne, ligesom han heller
ikke tror, at Deres Velvished, der er By og Sognekyndig, vil gøre
det, eftersom det bl a er kendt, at Niels Møllers Kone er en svag og
skrøbelig Kone, der har ondt ved at hytte sig selv, det er lige så
bekendt, at Niels Møller er en særsindet og hård Mand, der mange
gange skal have exerceret sin styrke og courage på Hustru og Tyende,
og derfor skal have ondt ved, at beholde de sidste. Ville da nogen,
at jeg skulle betro ham dette lille Barn, hvis Lemmer, endskønt nu
sunde og friske, dog er alt for svage til, at tage imod følgerne af
et ubesindigt Herredom. Nævner, at Barnet til St Hansdag fylder 4
år. [Se næste]. 31 December 1770.
Påtegnet af
samme, bl ang Niels Møllers påstand om, at få godtgjort de Bøder
han, i forbindelse med Lejermålet har betalt for Søren Andersens
Datter, som han ikke håber vil kunne afkortes i kravet etc.
1255
Fra A Flensborg, Horsens - til Søren Andersen. [Se forrige]. Hvilke
indvendinger Niels Møller i Hornborg, har imod kravet om hjælp til
Datteren og Barnets opdragelse, kan ses af vedlagte skrivelse,
hvorpå udbedes Søren Andersens erklæring. 24 December 1770.
1256
Fra Søren Andersen, Trebierre. Af Welædle og Welwise Borgemester
Flensborg som Herredsfoged i Nim Herred, har jeg på min Datters
vegne, bekommet til hendes uægte Barns opdragelse, som hun ved Niels
Møller i Hornborg, haver avlet, for 3 år til Sct Hansdag 1770, de 4
rdr årlig, som han efter min påstand, hos Niels Møller, har
indkrævet, som er 12 rdr for hvilke kvitteres. 16 Februar 1771.
1257
Fra A Flensborg, Horsens. Straks efter modtagelse af ordren, sammen
med klagen fra Karen Jensdatter af Hvirring, over Jens Christensen
sst, der ikke ville give hende noget til deres sammenavlede uægte
Barns ophold, blev begge indkaldt, sammen med Sognefogeden, hos hvem
Kvinden er i tjeneste. Erfarede herved at Karlen intet ejer, hvormed
han kunne betale for de afkrævede 4 år, og da Moderen ikke ville
lade det komme til hans Forældre, som vel er fattige Husfolk, men
dog havde tilbudt at tage imod, og forsørge det til det blev 10 år,
men hellere ville være fornøjet med, at modtage 4 rdr årlig af
Faderen, så pålagde Flensborg Niels Jacobsen i Hvirring, hos hvem
Faderen er i tjeneste, årlig at udbetale dette af dennes Løn til
Moderen, hvilket på den måde blev afgjort. Men for nogle dage siden,
da han var i Hvirring, berettede Sognefogeden Christen Jensen, at
begge, sammen med deres Madfædre eller Hosbonde, som de er i
tjeneste hos, først i April var indkaldt til deres Herskab, Oberst
Krabbe på Bjerregård, der havde gjort en ny accord mellem dem,
hvilken beror hos Kvindens Madfader. Ganske vist er hun misfornøjet
med denne, men da Herskabet ville det således, måtte hun indgå på
accorden.
30 Juli 1770.
Bilag:
Dat 6 April 1770 nævnte nye accord. Hvorefter underskrevne Jens
Christensen og Karen Jensdatter, er enedes om, at han betaler 2
Slettedaler årligt i 6 år, til deres sammenavlede uægte Barns
opdragelse, hvilket tager sin begyndelse fra næstkommende Påske 1770
til Påske 1775, der dog bortfalder såfremt Barnet dør før den tid,
og skulle Moderen Karen Jensdatter dø forinden, antager Faderen
Barnet og forsørger det, indtil det selv kan fortjene sit Brød.
Nævnte beløb tilbageholdes af Niels Jacobsen, så længe Karlen tjener
hos ham, og derefter hos den Mand han derefter vil tjene hos.
Ratificeret af Krabbe, Bjerregård, testeret af Niels Jacobsen og
Christen Christensen.
1258
Fra A Flensborg, Horsens. I henhold til nådige ordre indberettes, at
de to steder i Stjernholms Amt, nemlig en Gård på Aggersbøl Gods,
Haurum By, Hornborg Sogn, der afbrændte i året 1767, og Boelsstedet
på Urup Gods, Enner By, Tamdrup Sogn, som afbrændte i året 1768, nu
begge er opbyggede i bedre stand end før, og forøget med flere fag
Hus. 9 Januar 1770.
1259
Fra C Biermann, København. Efter han af modtagne skrivelse, havde
erfaret, at Rådmand Grundahl i Horsens, på den klage Bierman havde
indgivet til Stiftamtmanden, havde svaret, at når denne legitimerede
sig som den competente person, der havde ret til, at kræve
eftergivelse af en Vexel gæld på 300 rdr i forbindelse med skiftet
efter afgangne Renteskriver Nielsen, ville Rådmanden bringe sagen i
orden. Biermann har derfor fra Cammer Råd Nielsens arvinger, nemlig
Etats Råd Berner, Cammer Råd og Renteskriver Klagenberg, samt afg
Casserer Munckes Enke, fremskaffet en Attest om, hvorvidt den
omtalte gæld på 300 rdr, i Testamentet var eftergivet ham. Uanset
sin henvendelse til Grundahl har han intet hørt, beder derfor
Stiftamtmanden pålægge Grundahl, at få sagen bragt i orden. Nævner i
den forbindelse nogle bortsolgte effecter. [Se næste]. 13 Marts
1770.
1260
Fra Christian Biermann, København. [Se forrige]. Henviser til sin
henvendelse af 13 Marts, hvori han bad Stiftamtmanden, beordre
Rådmand Grundahl i Horsens, uden længere ophold, at få sagen bragt i
orden, i forbindelse med salg af nogle effecter. Drejer sig om en
gæld på 300 rdr til afg Renteskriver Nielsen, som i dennes
Testamente er blevet ham eftergivet. Efter Grundahls tidligere
ønske, har han fremsendt Attest, fra Arvingerne, på sagens
rigtighed, men intet hørt fra Grundahl, hvorfor han efterhånden får
den tanke, at Grundahl aldrig har i sinde, at gøre rede og rigtighed
for sagen, og derfor trækker tiden ud med diverse undskyldninger.
Beder derfor om Stiftamtmandens hjælp. [Se næste]. 19 Maj 1770.
1261
Fra C Biermann, København. [Se forrige]. Henviser til sine
skrivelser af 13 Marts og 19 Maj, hvori han bad Stiftamtmanden,
beordre Rådmand Grundahl i Horsens, at aflægge rigtighed for den sag
han var overdraget, efter afg Cammer Råd Nielsen, der drejer sig om
en Vexel gæld på 300 rdr som Biermann, i Testamentet blev
eftergivet, nævnes herunder salg af nogle effecter. Da han stadig
intet har hørt, beder han igen om Stiftamtmandens hjælp. [Se næste].
7 Juli 1770.
1262
Fra Daniel Grundahl, Horsens.
[Se forrige].
Tilbagesender hermed Biermanns 2 skrivelser af 19 Marts og 20 d m,
samt medfulgte Bilag. At han ikke før har svaret, bedes ham
undskyldt, da vigtigere forretninger har hindret ham i dette. Før
han modtog disse henvendelser, har han begæret udtog af Nørvang -
Tørrild Herreders Auktions Protokol, som han endnu ikke har
modtaget, men behøver før regnskabet kan aflægges, men såfremt han
ikke modtager dette inden 14 dage, skal han fremsende en beregning
over indtægt og udgift til Biermann. Årsagen til, at denne
commission er trukket i langdrag er, at så snart han havde udført
sagen for Sal Cammer Råd Nielsen contra Biermann, og ladet afholde
Auktion over den sidstes effecter, blev Sal Cammer Råden i anledning
af samme sag, af Sr Østergård indkaldt med 4 Stevnemål, som denne
mente at have panteret i. Så døde Cammer Råden, og Grundahl fik
derefter Brev fra Biermann, just da Hr Clausen fra Brande, som er
Biermanns bedste og eneste Ven her på egnen, og den første anledning
til, at Grundahl fik denne fortrædelige sag i Hænderne, var hos ham
for at tale om samme affære. [Se næste]. 31 Maj 1770.
1263
Fra Daniel Grundahl, Horsens.
[Se forrige].
Efter modtagne ordre indberettes, at afregningen over Sr Biermanns
Auktionspenge, tilsendes ham med næste Post. Nævner en uenighed med
Borgmester Flensborg, grundende sig på, at denne, uden Rådmændenes
vidende og samtykke, har villet afskedige Byens Tjener Meibom. Da
Borgmesteren formentlig vil henvende sig til Stiftamtmanden om
sagen, bedes hans henvendelse fremsendt til deres erklæring. 16 Juni
1770.
1264
Fra A Berner Klagenberg Gundel Sl Munckes Enke, som Lauværge Munck,
København. [Se forrige - kopi att af C Biermann]. Efter ønske fra C
Biermann, attesterer de som Arvinger efter afgangne Cammer Råd og
Renteskriver Oluf Nielsen, at denne i sit Testamente af 18 Januar
1766, fuldkommen har skænket Monsieur Christian Biermann, Kongelig
Fuldmægtig udi det Fynske og Jydske Toldkontor, de i Testamentet
nævnte 300 rdr, således Mons Grundahl i Horsens, uden nogen risiko,
i henseende til Stervboet, kan udbetale Biermann, hvad hans
bortsolgte effecter har indbragt, når Salær og udgifter er
fratrukket, ligesom den udstedte Vexel Obligation kan udleveres. 13
Januar 1770.
1265
Fra Christian Brøndsted, Fruering [Præstegård]. Blandt de Bønder i
Vitved, som afvigte Sommer købte deres Gårde af Cammerjunker Pentz,
er 2 Annexbønder, hvis steder er ansat for ca 9 tdr Hartkorn, hvoraf
der af de 7 tdr, som hører under Præsteembedet, skal svares
Landgilde Tienden til Præsten, medens de øvrige 2 tdr kaldes
Herlighed, der sammen med Byens øvrige Herlighed blev købt af Pentz.
De 2 Beboere købte senere denne Herlighed, hvorefter de altså ejer
hele Hartkornet, hvilket Byens øvrige Beboere ikke nægter, men
derefter er der opstået uenighed i forbindelse med Gadehusene etc,
hvorfor Brøndsted udbeder sig Amtmandens betænkning i sagen. Nævner
også von Pentz fortjeneste på 1000 rdr. 13 December 1770.
1266
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Han har ikke til dato, kunnet
finde ud af, hvor Peder Pedersen af Søballe opholder sig udover, at
nogle mener han er rejst til Sjælland uden, at have betalt de 5 mk 4
sk, som han efter afsagt Dom ved Birketinget, i forbindelse med en
sag mod Thomas Michelsen i Illerup, skulle betale til Justitz
kassen. Betegner Peder Pedersen som en løs og ledig Person uden fast
Bopæl.
19 December 1770.
1267
Fra C Krag, Handstedgård. Med henvisning til Gen Landvæsen Coll
ordre, indberettes på Hygoms vegne, at der i indeværende år, ved
Gården og øvrige underliggende Hoveri Gods, til dets fordel er
anrettet:
Hovedgården som havde de 2/3 Agerjord fælles med Gårdene i Handsted
og Kanderup, er udskiftet således, at al Jorden er indhegnet og
samlet omkring Gården. Det nævnte fællesskab er ophævet. Det
daværende fællesskab mellem Godset, og den Gård i Egeberg som
Laurids Fogh i Horsens ejer, er ved mageskifte, således afgjort, at
enhver har sit Jord samlet. Der er desuden Byvis foretaget en
ligning, imellem dette steds Hoverigørende Bønder. 7 December 1770.
1268
Fra Johan Georg Voigth, Justits Sergeant ved Stokhuset, København.
Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf han erfarer, at hans Kones
Stedmoder, af gavmildhed, vil give hver af sine Børn 20 Sldr, som
arv efter deres afgangne Fader Thomas Jensen i Forlev. Håber ikke
Amtmanden tager ham ilde op, at han så ofte henvender sig, men beder
denne oplyse ham om, på hvilken måde, han kan få de nævnte 20 Sldr,
som de vil være fornøjet med. Dog beder hans Kone om ikke, Amtmanden
vil mage det således, at de også kan få nogle Sengeklæder, eftersom
de nylig er kommet sammen, og derfor højnødvendig har brug for
sådant. Da han formoder hurtigt svar, med samtidig angivelse af,
hvor afkaldet skal afleveres, vedlægges Præstens Attest for
Corpulationen. [Se næste]. 17 November 1770.
Bilag på Tysk:
Dat 17 November 1770 fra Præsten, udvisende at Johann Georg Voigth,
Justits Sergeant i Stokhuset og Anna Christina Thomsdatter, den 31
August 1770 er Copuleret i Sebaoths Kirke.
1269
Fra Johann Georg Voigt, Justitz Sergeant ved Stokhuset, København.
Håber ikke, at Amtmanden tager hans henvendelse unådigt op. Det er
af Gud beskikket således, at han er blevet indladt i ægteskab med en
Pige Kirsten Thomasdatter, hvis Fader var Thomas Jensen, en
Avlsmand, boende i Forlev, Skanderup Sogn, der døde for 13 år siden,
hvor Datteren var i Holland. Stedmoderen der endnu lever, har
Skiftet og delt imellem sig selv og de øvrige af hans Kones
Sødskende, som hun bedst har syntes uden, at lyde eller lede efter
denne. Hans Kone har i København en gift Søster, der kun har fået 20
sldr efter Faderen, medens nogle af de andre Halv - Sødskende har
fået 360 rdr i rede Penge, foruden Hestevogn, Tin og Kobber med
videre. En Søster der er hjemme, har fået 50 Sldr foruden meget
mere, og ligeså meget, som denne fulde Søster, kræver han på sin
Kones vegne. Forrige Sommer var hans Kone hjemme for, at forhøre,
hvorledes det stod til med Arven, og da ville Stedmoderen Anne
Jensdatter, give hende 20 Sldr, hvilket hun afslog, eftersom
Halvsødskende havde fået 360 rdr med videre. Da et så ulige skifte
strider mod Lov og Ret, bedes Amtmanden foreholde Stedmoderen, der
igen er Gift og endnu bor i Forlev, hvorledes hun vil forholde sig
med hans Kones arvepart, om dette kan ordnes på en skikkelig måde,
idet han i modsat fald ser sig nødsaget til at søge Beneficium
paupertatis [fri proces] til, at få sin ret befordret på bedste
måde. 27 Oktober 1770.
1270
Fra de Lichtenberg, Biødstrup. [Bidstrup Gods]. Han har nu endelig,
modtaget Låsby Sogns Beboeres erklæring om, at de hverken kan betale
eller stille Caution for Konge Tienden, som de ved Auktionen over
Ryttergodset blev tilslået, og følgelig heller ikke kan få Kongeligt
Skøde på samme, hvilket han ikke vil undlade at indberette. Og
eftersom han hverken behøver nævnte Tiende, eller vil betale den
udlovede Sum, og derfor ikke vil indløse Skødet, ser han ingen anden
udvej end, at begære ny Auktion. Uanset det hverken er ham, eller
øvrige købere af de nye oprettede Gårde i Skanderborg Distrikt,
muligt på nuværende tid, at udfærdige et Hoveri Reglement, skal
dette dog for Kalbygårds vedkommende, snarest blive indsendt. 15
November 1770.
1271
Fra Ole Johan Søltoft, Tyrrestrup. Med henvisning til modtagne
skrivelse, svares at han endnu ikke er ganske frigjort fra
Administrationen m v, fra Greve Scheels Godser i Hals Herred, men må
formentlig også være der i December Måned, hvorfor det er ham
umuligt, på de angivne Dage, at indfinde sig i Skanderborg, som Med
- Commissarius i forbindelse med Extraskatten, hvorfor han beder om
fritagelse for samme. Fremhæver desuden, at han som den yngste og
mindst erfarne, ikke kan være til så god en hjælp som ældre, bedre
bekendt, og med dybere indsigt, forsynede Propritairer.
Hoverireglementet for Tyrrestrup er allerede indsendt. 10 November
1770.
1272
Fra Johanne Munch Sal Kragh, Eldrup. Som svar på modtagne skrivelse,
med vedlagte besværinger, fra hendes Bonde Niels Knudsen i
Tammestrup, efter hvilken hun skulle have pålagt ham, at betale de
Kongelige Skatter i Amtstuen, nemlig Juli kvartals og August Måneds
Extra Skatter, som han af hende var beordret til, at indsamle, og
aflevere på Amtstuen, hvilke han egenrådig og imod hendes vilje, har
betroet Stedsønnen Fogh Jørgensen i Eldrup, på hans vegne, at
indsamle og indlevere på Amtstuen, hvilket ikke skete, men på anden
måde blev anvendt af Fogh Jørgensen. Desuden, at hun skulle have
nægtet Niels Knudsen, at nyde vederlag hos Stedsønnen. Fremfører
videre, at hun på grund af disse omstændigheder, har beordret Niels
Knudsen til, at sørge for, Pengene på rette måde blev indbetalt, men
aldrig nægtet ham lov til, at søge samme hos Stedsønnen, hvilket
tværtimod ville fornøje hende. Derefter noget om Fogh Jørgensens
forhold, hvoraf fremgår, at hun på grund af hans Gårds tiltagende
Brøstfældighed, Besætningen og Boens ringhed, Skatters og Landgildes
voksende restancer, har ladet hans Bo registrere, og derefter under
31 August, erhvervet Dom over ham for 148 rdr 2 1/2 mk. Desuden har
Bonden Anders Jørgensen i Gedved, taget Dom over ham for 111 rdr.
Fremhæver igen, at det var Niels Knudsen, der blev betroet til, at
indsamle nævnte Skatter. 5 November 1770.
1273
Fra R Müller, Århus. Henvender sig, ang salg af forskellige
Ejendomme med videre. Til Jørgen Schultz i Nørre Mølle, har han
afhændet Nørre Mølle og Møllerdals Værker i Bryrup Sogn, samt
Fogstrup By i Them Sogn. Ligeledes solgt til Sr Rasmus Todberg i
Århus: Boes By i Dover Sogn, og da disse Ejendommes Bygninger er
Brandforsikret, skal han ikke undlade, at indberette ændringerne.
Nævner desuden, at de Bygninger, der under no 1 og 2 i
Taxationsforretningen af 1769, over Nørre Mølle og Møllerdals
Værker, er forsikrede for 1000 rdr, er nedbrudte, og ikke igen
bliver opførte. 30 Oktober 1770.
1274
Fra C Borch, Greis Præstegård. Med henvisning til modtagne
skrivelse, ang Delinqventen Mads Pedersen, der er anklaget for
Hestetyveri på hans Gods i Yding, bedes Amtmanden constituere
Byskriver Fog i Skanderborg til, at påtage sig sagen. 16 gbr 1770
[Oktober].
1275
Fra Anders Johansen, Stjær og Morten Jespersen, Adslev. Efter
Amtmandens ordre er de pålagt, at efterse noget Jord og Grund i
Adslev, som Jens Pedersen har solgt til Jens Poulsen i Dørup, hvorpå
denne har bygget et Hus, som Enkekonen i Adslev mener er til hendes
fornærmelse, for kørsel med Kornet til Laden. De var i den
anledning, den 14 samlet, hvorefter der opnåedes enighed om, at Jens
Poulsen afstod noget af sin Grund til hende, og igen fik noget af
hendes, hvorpå der blev sat Sten m v. Siden påstod Morten Jespersen
og Ole Andersen, at Enkekonen skulle have al det af Grunden der var
mod Gaden, og Jens Pedersen af den anden side hos sig. Jens Pedersen
spurgte derefter, om alle tvistigheder som er imellem dem andre
steder, der med måtte ophæves, eller om Enken ville Rebe Skov og
Mark med sig etc, men da hun afslog dette, ville han ikke afstå
noget af sin Grund. 16 September 1770.
Således at
være passeret tilståes: Stjær 16 September 1770. Sign Knud
Rasmussen, Peder Nielsen Siøballe.
1276
Fra P Weigner, Søbygård. Vil ikke undlade at indberette, at der i
overgårs skete det ulykkelige, at Jens Kjeldsens 2 årige Søn i
Ougstrup, under Kalbygårds Gods, faldt i en Brønd og Druknede.
Spørger om det ikke er unødvendigt, over dette umyndige Barn, at
afholde nogen Syns og forhørs forretning, og om samme ikke, straks
må Begraves, med Jords påkastelse af Sognepræsten, da hans Principal
og flere af dennes venner, der samme Dag var på Jagt i Ougstrup,
efter Barnets optagelse af Brønden så dette, og kan godtgøre, at
dødsfaldet skete på angivne måde. 16 gbr 1770 [Oktober].
1277
Fra Søren Jensen m fl underskrevne Beboere, Udstrup, Hylke Sogn. [4
sider]. Med henvisning til forordningen om ophævelse af det
skadelige fællesskab, angiver de sig selv som Selvejere, der gerne
ser deres Ejendomme udflyttede fra hinanden, efter deres mening af 3
meget antagelige årsager, bl a på grund af den grasserende smitsomme
Kvægsygdom, der for nylig har borttaget det meste af deres Kvæg,
hvilket må ske ved den Nådige Guds hjælp, men for en del kunne være
besparet, når Fællesskabet ikke havde været, som nægtede, at gøre de
anstalter derimod, som en og anden blandt os mente [var] nyttig.
Under punkt 2 nævnes, at den ene med den anden, lader de Sten der
tid efter anden er indsamlet, ligge i renderne mellem Agrene,
hvorved Pløjejorden formindskes. 3die punkt omhandler bl a, Vider og
Vedtægt som man ikke kan blive enige om thi, hvad der i enighed
fastsættes, tilsidesættes af nogle, således deres sammenkomst og
vedtægt slet intet betyder. 5 September 1770.
1278
Fra Elius Pichsen?, Ry. Henvender sig med en forespørgsel om,
hvorledes han skal forholde sig med den afdøde Controlleur Wittes
begravelse, eftersom denne før sin Død forlangte, at blive Begravet
i Ry Kirke. Brevskriveren har i den anledning haft samtlige Ry
Beboere samlet for, at accordere med dem om, hvad de ville have for
at lade ønsket efterkomme, hvortil de svarede, at de ville have 10
rdr for Begravelsen og 1 rdr for, at ringe med Klokken, hvilket han
mente var for meget, og derfor bød dem 6 rdr 4 mk for begge dele,
hvilket de nægtede at indgå på. Da han derefter forlangte, at de
skulle udpege et sted på Kirkegården, hvor han kunne blive nedsat,
svarede de, at han kunne komme i de Fattiges Jord, siden de ikke
kunne få de forlangte 10 rdr. Beder om Amtmandens bistand. 15
Februar 1770.
1279
Fra P R S, I R S, Søren Sørensen og Ole Rasmussen, Vitved. Henvender
sig, ang den dem tilhørende Karl, Søren Sørensen Svinsagger,
tjenende hos Jens Madsen i Fastrup, i hvilken anledning, disse
undertegnede Selvejere sammen med 2 Mænd, samt en af Virring, som de
er i Lægd med, har været hos Kammerjunker Pentz, idet de forlangte,
at Karlen skulle tage tjeneste hos dem fra førstkommende Michaely,
siden han tilhører dem. Forlangte ligeledes, at se den påberåbte
ordre fra Amtmanden, hvorpå de fik det svar, at det ikke vedkom dem,
hvorledes han inddelte sine Lægd eller sine Karle. Virring Mændene
fik det svar, at den lille del de havde i Karlen, skulle de nok
komme til rette om men, at man i Vitved ikke skulle få ham, men
måtte søge ham, hvor de vilde. Nævner derefter, hvorledes Pentz har
videresolgt Vitved til dem, med samme ret, som han købte den ved
Auktionen. Beder om Amtmandens hjælp i sagen. 30 Januar 1770.
Påtegnet: 5
Februar af Woyda, Sophiendal, at denne klage videregives til
Kammerjunker Pentz, Rantzausgave, hvorpå denne ville behage at
afgive sin erklæring.
Påtegnet: 15
Februar af Pentz, hvoraf fremgår, at Karlen Søren Sørensen tjener
hos hans Bonde Peder Madsen i Fastrup, og ikke siden han købte
Vitved og Fastrup Byer, har været anført i Vitved Lægd, og da han
blev enig med Bønderne i Vitved om salget af Byen, blev han heller
ikke anført i dette. Hvad angår påstanden om, at Pentz skal have
påberåbt sig en ordre fra Amtmanden, er dette fejlagtig, men han
ønskede selv, at se den ordre som efter sigende skal være givet til
Lægdsmanden Peder Madsen i Fastrup, som han tvivler på er rigtig.
1280
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Henviser til Amtmandens erindring,
om Auktionspengenes indkrævning for Justitsråd Wøldikes bortsolgte
Gård og effecter, hvortil kan oplyses, at disse med besvær er
indkomne, og for så vidt de ikke allerede er indbetalt til Zahl
Kammeret, står parate hos ham, hvilket han også har anmeldt til
Rentekammeret. 6 Marts 1770.
1281
Fra L Beenfeldt, Fredericia. Af vedlagte vil Amtmanden kunne se,
hvorledes Rentekammeret på hans ansøgning om Tolstrup, Tammestrup og
Eldrup Byers Jagt, som han ved Auktionen den 22 Juli var
højestbydende på, men ved sidste Auktion den 24 Januar blev overbudt
af Cancelliråd Bjørn, har befalet ham, at erklære for Amtmanden, at
ifald samme Jagter ikke opnår de 8 rdr som han i sin ansøgning har
tilbudt, skulle han indestå for denne sum, hvilket han herved
erklærer sig indforstået med. 13 Marts 1770.
Bilag:
Dateret 3 Marts 177o fra Rentekammeret, ang tilbudet på Jagten på de
angivne steder, hvorefter man i dag har skrevet til Amtmanden om, at
foranstalte en ny Auktion over nævnte Jagts bortforpagtning, hvorved
Major Beenfeldt, Serridslevgård, skulle erklære sig til Amtmanden om
den tilbudte afgift.
1282
Fra Peder Madsen og Jens Madsen på samtlige Bymænds vegne, Fastrup.
Henviser til en ordre fra Amtmanden til deres Husbonde, Kammer
Junker von Pentz, hvorefter de som opsætsige skulle pålægges en
Mulct på 4 sldr til Herreds kassen, hvilket giver dem anledning til
at tro, at Amtmanden er uvidende om den Contract der er oprettet
mellem dem og Penzt, og Tinglyst ved Birketinget, hvorfor vedlægges
kopi af samme. Beder om, at ordren trækkes tilbage, og Amtmanden ved
sin høje forbøn, vil mægle således de igen opnår fred, gunst og nåde
hos Husbonden. Forsikrer, at de aldrig, hverken i ord eller
gerninger, har vist sig opsætsige mod Husbonden eller anden
Øvrighed. [Se næste].
27 Marts 1770.
Bilag:
Dateret Cannegård 28 August 1768, nævnte contract, underskrevet på
Vitved Byes vegne af Claus Rasmussen, Peder Thorup, Søren Sørensen
og Jens Rasmussen, samt på Fastrup Byes vegne af Peder Madsen, Peder
Jensen, som vitterlighed C Langballe, hvoraf fremgår, at de med
deres Husbond Cammerjunker Pentz, har indgået contract om de årlige
udgifter og arbejder, nemlig foruden alle Kongelige Skatter og
afgifter, betaler de til Pentz for Landgilde, rejser og arbejde 3
rdr pr tdr Hartkorn i Terminerne 11 December og 11 Marts. Jvnf pkt 2
skal der af hver Gård til 4 tdr Hartkorn, årlig gøres 2 Rejser enten
til Horsens eller Århus, eller andet sted med samme afstand etc. Pkt
3 omhandler bl a, at hver Gård årligt skal skaffe en tjenestedygtig
Karl, som skal stå ved Canne, og som de intet Hoveri herefter
afkræves, forpligter de sig til at være Kammerjunker Pentz eller,
hvem der på hans vegne, beskikkes til at befale over dem, i alle
måder hørig og lydig etc.
1283
Fra Pentz, Rantzausgave. [Se forrige]. Med henvisning til modtagne
ordre, om opkrævning af Mulct til Herredskassen, hos Bønderne i
Fastrup, på grund af deres genstridighed, lod han i Lørdags samtlige
Mænd af Byen kalde til sig, og beordrede dem til dagen efter, at
møde med Pengene. Men eftersom ingen mødte, lod han en af sine Folk
Ride hen til dem for igen, at forkynde ordren, og spørge om, hvorfor
de ikke havde indfundet sig. Men samtlige påstod, at de ikke ville
betale, før den [mellem dem og Pentz] oprettede contract var
forevist Amtmanden, hvilket på Byens vegne att af Peder Madsen og
Peder Jensen. Henviser derefter til [ikke] vedlagte contract, og
mere om deres opførsel, sluttende med, at såfremt sagen skulle komme
for en Commission, at Amtmanden da vil gøre ham den tjeneste, at
være hans Commissair. 21 Marts 1770.
1284
Fra Jens Christensen, Anders Rasmussen, Enken Gunder Andersdatter
samt Lavværge Anders Christensen i Siim, Boes. Håber ikke, at
Amtmanden tager det unådigt op, at disse underskrevne Beboere i
Boes, dreven af den største tvang og nødvendighed, tager sig den
frihed, at henvende sig til ham. Som det er denne bekendt, havde
deres Husbonde Borgermester Müller i Århus, ved forrige
Birketingsret taget Dom over dem, til deres Fæstes forbrydelse
[fortabelse] på en besynderlig grund, der ikke var lovlig, men tvært
imod deres Fæsterettigheder, hvorfor de har måttet klage til Kongen,
der derefter har givet dem Beneficium paupertatis [fri proces], og
fri Procurator til påanke ved Højesteret, ligesom Anders Christensen
har fået fri proces i den sag Borgmester Müller, ved en person
kaldende sig Todberg, har rejst mod ham for, at få ham fra Gården,
eftersom han nok kunne se, at Dommen fra Birketinget, ikke kunne
forventes billiget i Højesteret. Imidlertid har de aldrig fået den
fri proces, og ved heller ikke hvilken Procurator, der har ført
sagen ved Højesteret, men de har nu erfaret, at der skal være afsagt
Dom i samme, hvilken de udbeder sig nærmere oplysninger om. Derefter
mere om Stævning fra Todberg mod Anders Rasmussen o s v. 21 Maj
1770.
Påtegnet:
Dateret Sophiendal 21 Maj 1770, hvoraf fremgår, at [Amtmanden] med
sidste Fredags Post, fra Højesterets Advokat Uldal, der var befalet
til at føre sagen, modtog kopi af Dommen, hvoraf fremgår, at
Birkedommen underkendes, og ikke bør komme Citanterne til
fornærmelse, eller Penges udgifter i nogen måde, men bør være fri
for Borgmester Müllers tiltale i denne Sag at være. Denne betaler
omkostningerne til Citanterne med 60 rdr, desuden betaler han til
Justits kassen, for unødig trætte 24 rdr og til samme 5 rdr. Fremgår
videre, at han forhen har oplyst dem om, at Uldall skulle føre deres
sag. Under pkt 3 nævnes, at Anders Rasmussen ikke har fået
Beneficium paupertatis, hvilket Amtmandens Fuldmægtig mener, at have
meddelt denne, i forbindelse med sagen, hvor Müller skal have solgt
hans Gård til en anden person, som har udsagt A R til 1 Maj etc.
1285
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Gør vitterligt, at for Retten mødte
Højesterets Procurator Mathias Bruun, ang et syn over Salten og
Emborg Skove, hvortil var udmeldt Søren Nielsen af Fårehuset og
Jørgen Sørensen af Ry, i henseende til forholdene og opelskning, i
det der ejes af Mathias Bruun. Derefter beskrivelse, hvorunder bl a
nævnes, at der i begge Skove findes utallige unge Ris og andre Bøge,
at være opelskede, vel 10 - 20 gange flere end der i disse åringer,
siden det blev solgt ved Auktionen, er hugget. Signeret N Wissing.
26 April 1770.
1286
Fra N Biørn, Thestrup. Henviser til modtagne skrivelse, hvis indhold
han har gjort sine Bønder bekendt med. Hans Husmænd i samme By, har
også den 21 Marts indgivet klage til Kongen, hvorpå han for længst,
har indsendt sin erklæring til Landvæsenskommissærerne Pultz og
Herskend, og deri tydeligt har oplyst, hvor ugrundet og urigtig
klagen er, men da han frygter for, at denne ikke er kommet Amtmanden
i hænde, og denne altså ikke skulle kende sagens rette sammenhæng,
gentager han hermed dette. Fremgår, at da Kongen ejede dem, gav de
årligt 2 rdr 24 sk, og gjorde uden indskrænkelse, hvad arbejde og
Rejser de blev pålagt. Det første år Bjørn var ejer, gav de samme
afgift, og forrettede nogle Dages arbejde ved Gården, når det engang
imellem kunne behøves, men da han mærkede, hvor besværligt det faldt
dem, at bringe Pengene til veje, således han ofte måtte vente til
langt over tiden, forelagde han dem sine tanker, at de helt skulle
befries for afgift i Penge, og i stedet gøre arbejde, nemlig en dag
ugentlig på Gården, hvilket de var fornøjet med, og således gik det
i halvandet år, indtil deres klage fremkom o s v. Venter derfor
herudi, Amtmandens sædvanlige retfærdige understøttelse. 5 Juli
1770.
1287
Fra D Schack, Sal Christian Ratlou, Rathlousdal.
Hun forventer
ikke, at kunne blive færdig med Hoverireglementet til den fastsatte
tid, hvilken en af de grundigste årsager er, at i en af hendes Byer,
hvis Bønders Hartkorn er meget ulige, og derfor, i henseende til
Hoverireglementet som for hele Godsets vedkommende, bør lig
[udskiftes], således alle har samme Hartkorn. Men da samme By er
beliggende i 2 Sogne, svarer Bymændene 2 Præste - Kirke og Konge
Tiende, hun er altså i færd med, at stille disse Tiendetagere
tilfredse, enten efter Capitels Taxten eller på anden måde i rede
penge, som billigt kunne være for, hvad deraf plejer, eller kan
eragtes billig at svare. 19 August 1770.
Påtegnet: En
Huusmand i Fruering besørger Dette straxen til Sophiendal henbåren.
1288
Fra H de Lichtenberg, Søbygård. Med henvisning til modtagne
skrivelse, svares, at Taxationen over Kalbygård og Gods er fuldført,
og overleveret til Doctor Muncheberg. Henviser til opmålingen af Ry
Sønderskovs Østre og Vestre parter der viser, hvorledes samme er
inddelt, og håber ikke det skal blive Amtmanden ubehagelig, at hele
forretningen fremsendes. Han ønsker intet hellere end, at udbetale
den halve købesum til Kongen, hvilket Amtmanden på bedste måde,
bedes anbefale for ham. Lægdsmanden i Låsby er på ny pålagt, at
indsamle og betale, hvad der af Låsby Sogn, skal betales til
Skovsrod Skole [se tidligere sager om dette under
Generalkrigskommissair Beringschjold]. Kalbygårds Bygninger, skal så
snart de fornødne Brandredskaber kan tilvejebringes, blive
forsikrede. Da Stjær Byes Beboere har pådraget sig sådan restance af
Kongelige Skatter, som [ikke] vedlagte liste viser, bedes Amtmanden
approbere samme, og derefter returnere til inddrivelse ved
Militarisk Execution. [Se tidligere afskrevne sag om salget af Stjær
By, hvoraf fremgår, at Beboerne tilbød at betale disse Skatter på
Amtstuen men, at man her nægtede, at modtage disse. Hvis de derimod
betalte dem til Husbonden, ville dette kunne udlægges som om, de
stadig anså sig som Fæstebønder, og ikke som Selvejere]. 17 August
1770.
Bilag - 7
sider:
Opmåling og afdeling over Ry Sønder Skovs Østre og Vestre Parter,
med angivelse af beliggenhed - størrelse og forhold med
beplantningen etc.
1289
Fra P v Weisenborn, Underofficer ved Hr Capitain von Lüders
Compagni, Bryrup. [13 sider]. Vil ikke undlade at meddele, at han er
kommet i ægteskab med Sal Claus Boelunds Datter, Chatrine Marie
Boelund i Nim, jvnf Sognepræsten hr Schiøttes [ikke] vedlagte
Attest, han har ligeledes, hos Hans Jørgen Boelund, opsagt hendes
arv, der efter Skiftebrevet af 14 December 1767, efter såvel hendes
Sal Fader som Broder, der består af 1182 rdr 4 sk foruden et
Sølvlåget Krus og 2 Guldringe, men da Sr Boelund ved opsigelsen, ej
alene har vist sig meget grov og uartig imod de 2 udsendte Mænd, som
forkyndte ham samme, men endog sagt, at ingen haver noget i hans Bo
at fordre, thi han havde et Kongebrev, så frygter han, at denne vil
forsøge, at undgå udbetalingen af samme, og da det ikke er hans
ønske, at komme i proces med denne, udbedes Amtmandens hjælp som
Overformynder. Forestiller sig ikke, at det omtalte Kongebrev, kan
have nogen betydning for Konens Arv, idet hun aldrig har været
vidende om et sådant. 2 Januar 1770.
Påtegnet: 13
Januar 1770 af Woyda, at eftersom det af ovenstående, samt
Sognepræstens Attest fremgår, at Claus Boelunds Datter, Cathrine
Boelund er kommet i ægteskab med Underofficer Weisenborg, som
opholder sig i Bryrup, må hendes Broder og hidtil værende Formynder
Hans Boelund på Boelund være betænkt på, til næste Snapsting, at
udbetale Arven efter hendes Fader og Broder, hvorefter kvittering
skal forevises Amtmanden. Ligeledes udlevere det nævnte Krus med
Sølvlåg og Guldringene. Desuden har Weisenborg mundtligt oplyst, at
hans Svoger skal have hans Kones Seng og et Chatol, købt på
Auctionen efter hendes Salig Broder, som de strax har brug for,
hvorfor Boelund snarest muligt må udlever dette.
Påtegnet: 20
Januar 1770 af H Boelund, der skriver, at Søsterens Bryllup med
Underofficer Weisenborn, er forekommet ham lige så forunderligt som
uformodentlig, derom kan ingen tvivle, som ved noget om
sammenhængen. Thi da han først dagen før Brylluppet, fik
underretning om, at noget sådant var i gære, lod han, for om muligt,
at hindre den skrøbelig sindet Søsters aldeles ruin og timelig
velfærds spilde, gøre forbud mod Corpulationen hos Sognepræsten, men
under en og anden protest, blev dette ikke taget til følge.
Fremfører videre, at det såvel er Amtmanden, som den hele Egn
bekendt, at Søsteren i mange år, ja næsten fra ungdommen har, og er
beladen med stor skrøbelighed, som hun ikke forstår eller kan
dirigere sig selv, især er det alt for vel vitterlig, "som ieg med
Budsel for, at giwe sandhed Rum måe bekinde, at samme min Søster har
wæret, og endnu er gandske Drikfældig". Mener, at Weisenborn alene
har giftet sig med hende, på grund af hendes tilkommende arv.
Påtegnet: 26
Januar 1770 af Woyda, der henviser til hendes tidligere Formynder H
Boelunds tilbud, om til næste Snapsting, at aflægge regnskab for
hendes Arv, og derefter, så længe Søsteren lever, at forrente
Capitalen, hvilket er op til Weisenborns afgørelse. Det i
Skiftebrevet nævnte Løsøre kan fås, enten straks eller til
Snapsting.
Påtegnet [7
sider]: 16 Februar 1770 af Sergeant Weisenborg, længere redegørelse
om det indgåede ægteskab etc.
Bilag:
Dateret 14 September 1770 fra Christian den Syvende, sign af Thott.
Testamente mellem Johan Christopher Weisenborn og Cathrina Maria
Boelund, boende i Vinding Sogn og By. [Se næste].
1290
Fra F Lüders, Skanderborg. [På Tysk]. Omhandler Underofficer
Weisenborn ægteskab med Sal Claus Boelunds Datter, hvori også nævnes
hendes Værge Hans Jørgen Boelund. 4 Januar 1770.
Bilag:
Attest fra Sognepræsten Schytte, dat 21 December 1769, at Johan
Christopher Weisenborn ved det 3die Jydske National Battalions
Infanteri, fuldt lovlig den 18 December, af ham er copuleret med Sal
Claus Boelunds Datter, Catharina Maria Boelund i Nim.
1291
Fra H Boelund, Boelund. Henviser til modtagelsen af det Kongelige
Rescript, med Amtmandens påtegning, ang udlevering af de tidligere
nævnte arvedele [Krus med Sølvlåg - 2 Ringe etc], til Søsterens Mand
Weisenborn, tillige med Formynderregnskabet, hvilket snarest muligt,
skal blive forevist Amtmanden. 30 Maj 1770.
1292
Fra L Lüders m fl, Århus. Henviser til kopi af skrivelse fra
Generalitets og Comiss Coll, af 2 Juni, ang Sergeant Weisenborns
klage over hans Hustrues Broder, og hidtil værende Formynder Hans
Boelund, fordi denne hidtil har vægret sig ved, at udbetale hendes
tilkommende arvepart etc. Da Amtmanden af samme vil erfare, at det
er af underskriverne, er pålagt, dels Lüders som Battalionschef, og
dels E C von D? som Kompagnichef, til ansvar og tilsvar, at udsætte,
den hos Hans Boelund endnu resterende capital på 1000 rdr, mod en
vis Rente. Beder derfor Amtmanden pålægge Boelund, hvis det ikke
allerede er sket, uden videre vidtløftighed og proces, at udbetale
beløbet til anstundende Viborg Snapsting 1771, med påløbende Renter.
[Se næste]. 20 Juli 1770.
1293
Fra Jens Lassen Vendelbo, Gert Christian Vendelbo, Vinding. [Se
forrige]. Med henvisning til Kongelig ordre, samt Amtmand Woydas
befaling, har de været hos H Boelund for, at få udleveret det Løsøre
der var angivet i Skiftet efter Sal Claus Boelund til Datteren, jvnf
tidligere angivelser. 6 Juni 1770.
Påtegnet:
Vinding 6 Juni 1770 af Weisenborn, ang modtagelse af Rentepenge.
Bilag:
Uden dato fra Christine Sl H Jog??, hvori kvitteres for modtagelsen
af 23 rdr 1 mk, af Hans Boelund på Boelund, for et år og 14 dage,
hvor hans Søster Chatrine Marie Boelund har været indlogeret,
desuden for udlæg 5 mk 4 sk i alt 24 rdr 4 sk.
1294
Fra Uldall, København. Håber Amtmanden vil undskylde ham den fejl,
der var sket med Brevet af 28 April, idet Kopien af Højesterets
Dommen i sagen mellem de Boes Mænd og Husbonden Borgmester Müller i
Århus ikke var vedlagt. Fremsendes derfor nu. 15 Maj 1770.
Bilag:
Kopi af Højesterets Dom, afsagt 25 April 1770, i sagen mellem Anders
Rasmussen med flere Bønder i Boes og Borgmester Rasmus Müller,
Århus. Fremgår heraf, at Birkeretsdommen frafaldes, og bør ikke
komme Citanterne til fornærmelse eller penges udgift i nogen måde,
fri for Müllers tiltale, som endvidere betaler 60 rdr for deres
omkostninger, desuden til Justits kassen for unødig Trætte 24 rdr
samt 5 rdr til samme.
1295
Fra S Hygum, Brædstrup. Indberetning om Korn og Fedevare prisen i
Tyrsting Herred for 1770, alt pr tdr:
Rug 3 rdr 2 mk - Byg 2 rdr og Havre 1 rdr 8 sk. Smør pr Lispund 1
rdr 3 mk - Flæsk 4 mk og Honning pr Potte 9 sk.
20 December 1770.
1296
Fra A Flensborg, Horsens. Der er ikke fra Vor Herred, indgået
anmeldelser om indgivne ansøgninger til Kongen etc, hvorpå ikke er
truffet afgørelse. 1 Januar 1770.
1297
Fra Rasmus Michelsen, Niels Andersen, Maren Nielsdatter og
Jordemoder Ane Pedersdatter, Alling. Drejer sig om Anders Rasmussen
og Hustru Maren Nielsdatter i Alling, hvis lidt over et halvt år
gamle Barn, om Morgenen fandtes død, hvorefter de straks henvendte
sig til underskrevne, og bad dem syne det afdøde Barn. Fandt da bl
a, et blåt mærke på Kindbenet, hvoraf sluttes, at det er kommet
Moderen for nær, og derved er blevet åndeløs. 24 December 1770.
Påtegnet: Af
Præsten A H Glahn, der med sandhed kan sige, at Forældrene er
Christelige og skikkelige ægtefolk etc.
Påtegnet: 24
December 1770 af Woyda, Sophiendal, der henviser til Synet, hvoraf
ses, at Barnet af vanvare eller uforsigtighed er kommet Moderen for
nær, eftersom højre Kindben var Blåt. For slig beskaffenhed bør de
efter Loven, udstå Kirkens Diciplin og betale til Sognets Fattige 3
mk Danske, medens Barnet må begraves på sædvanlig måde.
1298
Fra Søren Nielsen, Olle Sørensen, Rasmus Rasmussen og Søren
Sørensen, Kloster Mølle. Drejer sig om Husmanden Villum Johansen
Hartvig af Kloster Mølle der, da han sidst afvigte Torsdag den 20
December drog til Emborg, og samme Dag eller Aften, ville komme hjem
igen, men på grund af Sne og Uvejr, må være gået tilbage fra Søen og
derefter gået vild og omkommet. Da han således ikke kom hjem, søgte
Børnene den 22 December over til Emborg for, at få ham eftersøgt,
hvorefter man fandt ham den 23 December, muligvis frosset ihjel,
hvorefter han af underskriverne, nemlig Søren Nielsen og Olle
Sørensen af Voerladegård, Rasmus Rasmussen og Søren Sørensen af
Emborg og i samtlige Beboeres overværelse, blev synet, hvor da ikke
fandtes noget tegn på slag eller stød på ham. 27 December 1770.
1299
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Henviser til modtagne ordre, ang
forhør, om Branden på Skanderborg Ladegård, hvoraf vedlægges bilag.
[Se næste]. 23 Juli 1770.
1300
Fra Søren Sørensen, Christen Rasmussen, Catrine Salig Jens Knudsens
Enke og Peder Danielsen, Skanderborg Ladegård. Drejer sig om den
ulykke, der den 6 Juli sidst, om Morgenen, kl lidt over 2 slet,
ramte Beboerne på Skanderborg Ladegård, ved den der opståede Brand,
således de over Hals og Hoved, måtte redde sig, med Ilden svævende
over deres Hoveder. Beder om, at sagen bliver nøje undersøgt, idet
de ellers frygter, at de efter opbygningen af Gården, kan risikere
det samme. Beder også om, at de må beskikkes en lovkyndig person,
når sagen foretages. 14 August 1770.
Påtegnet: 24
August 1770 af A Dyrh, Skanderborg Ladegård, der skriver, at
eftersom hans Naboer, uden hans vidende har fået forestående
Memorial forfattet, og af dem underskrevet, er den i dag af Peder
Danielsen og Søren Sørensen overleveret, med begæring om, at han
også ville underskrive samme. Hvis nogen er beføjet til dette, tror
han det må være ham, Da Ilden ikke alene ramte ham, men endog
æreskænderes onde Tand og Tunge, der har fået det mod ham,
forsmædelige Løgnagtige rygte udspredt Landet over, hvilket ikke er
Amtmanden ubekendt. Håber Sandheden må fremkomme etc.
1301
Fra F C Muncheberg og N Wissing, Skanderborg. [9 sider]. Med
henvisning til Amtmandens ordre af 9 Juli, blev på Skanderborg
Tingstue, afholdt forhør et for at undersøge, hvorledes Branden på
Skanderborg Ladegård, Natten mellem 5 og 6 Hujus opstod, i hvilken
anledning samtlige Beboere på Ladegården var indkaldt. Nævner Søren
Sørensen i hvis Lade Ilden først skal være set, der forklarer, at
han ingen årsag kender til dette, at der intet Ildsted var
sammesteds, men alene Ladehus, hvorpå der Dagen før var oplagt noget
nyt Tag af en Tækkemand fra Hæst, navnlig Jens Povelsen, hos hvem
var nogle af Folkene Jens Sørensen, Jens Jensen og Pigen Karen
Jensdatter. Ingen af disse sidste var vandt til at Ryge, medens
Tækkemanden Røg, men sås dog ikke, at denne Røg i Husene. Fortsætter
med angivelse af navne etc.
16 Juli 1770.
1302
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Det er unægtelig, at Ry Sønderskov
er blevet alt for dyrt købt, det er også bekendt, at den af forrige
Ejer [Krigskommissær Beringschiold?] er således medhandlet, at den
nu er nogle tusinde Rigsdaler ringere, end da den blev solgt ved den
afholdte Auktion over Ryttergodset. Nævner også Lichtenbergs salg af
samme, ligesom Muncheberg ikke mener, at Kongen kan være tjent med,
at have nogle Penge stående i samme, når den blev solgt i nogle og
tredive parter, thi da er ikke andet, at vente end at Køberne vil
tage Træ deraf så længe der er noget tilbage. Hans tanker er derfor,
at hvis Skoven af Justitsråden bliver solgt, er hans Majestæts
kasse, bedst tjent med, at halvdelen af købesummen bliver indbetalt.
10 August 1770.
1303
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Der er i dag indbragt en Hestetyv,
hvorover det afholdte forhør fremsendes, hvorefter Amtmanden bedes
constituere en Actor og Defensor. Da Portneren i Morgen skal til
Viborg, var det nødvendigt, at der blev bestilt en Vagt til at
oppasse denne Knægt, hvorom der uden tvivl vil komme mere frem. 24
August 1770.
1304
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Det er meddelt ham, at Peder
Espensen i Hørning ikke har nedgravet 6 stykker Kvæg som er døde af
Kvægsygdommen, hvilke ligger i Haven uden for Istedhuset og stinker.
Der skal være flere i Hørning som har gjort det samme, men deres
navne kender han ikke, hvilket han ikke vil undlade, at oplyse
Amtmanden om. 5 November 1770.
1305
Fra S Hygum, Brædstrup. Indberetter, at der ikke fra nogen i
Tyrsting Herred, i afvigte År er indsendt ansøgninger til Kongen
eller Coll, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 1 Januar 1770.
1306
Fra Nicolai Holmer, Odder. 13 November 1770 var han på Rettens
vegne, efter forlangende af Cammerjunker Pentz til Rantzausgaves
Ridefoged Niels Sandager, for at foretage et syn over en Mand
navnlig, Hågen Jensen, som skal være bosiddende i Mesing, og for 14
dage siden var antaget til at sætte Stengærde ved Godset. Samme var
i dag, efter at have spist sin Middagsmad, gået ud for, at forrette
sit arbejde, da han ca kl 3 står med en Jernstang for, at sætte
Stenene på plads, pludselig faldt sammen og Døde. Holmer foretog
synet sammen med Hans Nielsen, Peder Nielsen, Laus Olesen og Søren
Pedersen, hvor der ikke fandtes noget tegn på dødsårsagen, men måtte
slutte, at det skyldtes et indvortes slag. Udbeder sig Amtmandens
bestemmelse, ang Begravelsen. 13 November 1770.
Påtegnet: 14
November 1770 af Woyda, hvoraf fremgår, at da den afdøde var faldet
bagover og slået sig til døde, kan og må hans afsjælede Legeme, i
Kirkegården begraves og med Jords påkastelse af Sognepræsten
forsynes.
1307
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Drejer sig om nogle Mænd fra
Båstrup, som har ladet deres døde Dyr ligge uden at grave dem ned.
Sagen skulle være i orden, og Actor er også fornøjet, hvorfor sagen,
efter Amtmandens ordre, bliver ophævet. [Se næste]. 21 Juni 1770.
1308
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige]. Da han har erfaret,
at man i Båstrup, har ladet alt det Kvæg der døde af Sygdommen,
ligge på Marken uden, at grave det ned, må han anmelde dette, så
forholdet kan blive påtalt. 1 Juni 1770.
1309
Fra A Flensborg, Horsens. Henviser til Stiftamtmand Rosenørns ordre,
hvoraf vedlægges kopi, ang et i Horsens den 26 Maj, afholdt forhør
over ulovlig Kvæghandel. Beder i den anledning, Amtmanden rejse sag
mod Peder Rasmussen i Møballe, og dennes Karl, for deres ulovlige
omgang med, at sælge og fra Gården bortføre, og siden tilbageføre
Stude og Køer, uagtet den grasserende Kvægsvaghed allerede havde
taget en del af hans Ungfæ og Kalve. 11 Juni 1770.
Bilag:
Dat 5 Juni 1770 fra Stiftamtmand Rosenørn, Århus, der henviser til
skrivelse om Morten Lauritsen fra Vinge [Venge] og Slagter Hans
Duppel i Horsens, der har foretaget ulovlig Kvæghandel, jvnf
forordningen af 3 Sep og 17 December 1762, hvorfor der må rejses sag
mod dem. Har skrevet til Forvalteren ved Ulstrup, om denne på
Bondens vegne, har noget at fremføre, eller ville beskikke ham et
Forsvar. Ang Peder Rasmussen i Møballe, vil det bedste være, at
Borgmesteren oplyser Woyda om det passerede, som derefter ventelig
vil lægge sag mod denne.
1310
Fra Rasmus Nielsen, Vitved. 13 Januar 1770 var han sammen med Jens
Jensen og Peder Michelsen, Virring, på Munchebergs vegne i Vitved
for, at syne, den uden for Byen, fundne døde Skoleholder Just
Wimmelmand af Mesing. Der fandtes ingen udvortes tegn på
dødsårsagen, men hans Trolovede, som var fulgt med ham fra Mesing
til Vitved, forklarede, at han i nogen tid havde haft ondt i
Brystet, og plaget af Hoste, og da de i dag kom mod Vitved Skole,
sagde han: "Jeg får så ondt" og i det samme faldt han om og var død,
hvorefter hun løb efter hjælp. 13 Januar 1770.
Notat: Fra
Rettens Betjente om indkomne syn på Dødfunden og forulykkede
Mennesker med videre, hvorunder findes copi af Højeste Rettes Dom
mellem Borgmester Müller og Boesmænd, samt et forhør over
Ildebrandens opkomst i Ladegård.
1311
Fra Niels Damsgård, Ringkloster. På Birkedommer Munchebergs vegne,
var han sammen Jens Jørgensen og Jens Mortensen af Ringkloster, på
Nissumgårds Mark for, at syne en der i Sneen siddende Mandsperson,
som ansås for at være en omvandrende Betler, iklædt gamle Pa??
Klæder, og en Blå Hue, med en Tværsæk liggende ved siden af sig. Der
fandtes intet tegn på dødsårsagen, hvorfor formodes, at han var gået
vild i det hårde vejr, og blevet udmattet af, at trænge gennem den
dybe Sne, og til sidst blevet siddende i den Snedrive, hvor han
fandtes. 3 Januar 1770.
Påtegning:
Jordefærden må foretages på sædvanlig måde.
Færdig med
læsning og afskrift pakke no 66
LAV B5 C - 131
år 1770.
Begyndt pakke
no 67
LAV B5 C - 132
År 1771.
Afgivelser 1771:
1312
1 pakke
Anordninger
Et Rescript af
7 Juni ang fri Procurator for Rye Byes Beboere
Et do af 10
August ang Smørfustagernes Justering
Et do af 4
Oktober ang frie Proces for ?? Jørgen Hansen i Horsens
Et do af 1
November ang Tugthusstrafs Anvendelse
En pakke
Cancelli Breve
En do
Rentekammerbreve
En do Gen
Cammer Coll Breve
Et Gen
Comissariet Breve
Et Gen
Landvæsenscommiss Breve
En pakke Breve
fra Stiftamtmanden og Biskoppen
En do med
Amtmændenes Breve
En do med
Skanderborg Amtstues Breve
En do med
Horsens Byes Breve
En do med
Skanderborg Byes Breve
Skanderborg
Fattig Regnskab.
Omslag:
Gen Landv Comiss Brev.
1313
Fra A Schumacher m fl, København. Henviser til [ikke] medfølgende
Plakater, som overalt på Tingene og ved Kirkerne bedes bekendtgjort.
Ved samme lejlighed må forlanges, at de Godsejere, der endnu ikke,
jvnf forordningen af 6 Maj 1769, har indsendt Hoverireglement, af
Amtmanden tilholdes, at indsende dette, senest 6 uger fra dato, alt
jvnf udsendte skema, hvorved kun skal bemærkes, at rubrikken om
Hoveriet og den til slut berørte bestemmelse af en dags gerning
kunne udelades, siden begge dele nu ved forordningen af 20 Februar
er blevet fastsatte. 23 Marts 1771.
Omslag:
Gen Commiss Coll Brev.
1314
Fra Braem m fl, Gen og Commiss Coll, København - til Stiftamtmanden.
Henviser til en ansøgning, på ustemplet Papir, fra Cancelliråd
Lichtenhielm, Horsens, hvilket man ikke kan udelade at meddele
Stiftamtmanden, på det at Cancelliråden kan blive pålagt en Mulct.
31 August 1771.
Omslag:
Gen Com Colegi Brev.
1315
Fra B v Schimmelman m fl, General Com Coll, København. Henviser til
Amtmandens Betænkning, hvorefter Brandredskaberne til de 3 Husmænd,
Gotfred Pedersen, Thomas Thommesen og Peder Pedersen ved deres Huse
i Ry, modereres således, at de hver for sig, inden 4 uger anskaffer
2 Læder Brandspande, 1 Stige og 1 Brandhage, samt tager del i Byens
store bekostning med en Brandsprøjte. Hvilket Amtmanden bedes
bekendtgøre for dem, ligesom der skal foretages en Syns og
Taxationsforretning, jvnf Brandanordningens 5te articel, af kyndige
og upartiske Mænd, der kan fremlægge samme i Retten. Når alt er i
orden, skal Bygningerne, på samme vilkår som for Købstæderne, være
forsikrede. 9 Februar 1771.
1316
Fra Lassen m fl, General Commerce Coll, København. Efter
Rentekammerets bestemmelse og Woydas erklæring, kan Cancelliråd
Biørn fritages for anskaffelsen af en Slange Sprøjte i Byerne
Båstrup, Hylke, Brørup og Ørritslev mod, at han lader
Bønderbygningerne, såvel som Thestrupgård Assurere, og derved
fremskaffer en fuldkommen Slange Sprøjte med behørig Stige, Hager og
Læder Brandspande, da de i tilfælde af separation selv må anskaffe
sig de udkrævende Brandredskaber. 22 Juni 1771.
Omslag:
Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus.
1317
Fra P M Bildsøe, Århus. Vedlagt restanceliste, som han har modtaget
fra Provst Carstensen, hvoraf fremgår, at Kirkeejeren, uanset en og
anden påmindelse, har vægret sig ved at betale det afkrævede. Og da
Rescriptet af 3 November 1769 udtrykkelig befaler, at det påbudte
contingent erlægges af alle Kirker uden forskel, dog med hensyn til
Rescripterne af 23 Januar og 12 Juli 1690, for Århus Stift med 1
rdr, bedes Amtmanden sørge for sammes inddrivelse ved Militair
Execution [udpantning]. 15 Februar 1771.
1318
Fra P M Bildsøe, Århus. Henviser til vedlagte restanceliste fra
Provst Jordhøy, der såfremt vedkommende, stadig vægrer sig ved at
betale, bedes inddrevet ved udpantning. 22 Marts 1771.
Bilag:
Dat 18 Marts 1771 fra Provst Jordhøy, Elbæk Præstegård, hvoraf
fremgår at Sognemændene i Voerladegård, endnu ikke har betalt de
afkrævede 3 rdr 2 mk for deres Kirke, hvilket beløb ønskes
inddrevet.
1319
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til vedlagte genpart af Cancelliets
skrivelse, vedrørende det Kongelige Cabinets ordre, at
Stiftamtmændene, Biskoppen og Amtmændene, hver for sig, skal have
ansvar for forordningernes iagttagelse og sammes behørige udøvelse,
samt årligt indberette om Betjentenes forhold med videre. 8 Januar
1771.
1320
Fra Luxdorph og Hielmstierne, Cancelliet. Henviser til Det Kongelige
Cabinets ordre, af 4 hujus, hvorefter man har fundet for godt, at
behandlingen og diskussionen i de sager, eller tilfælde, som ved Lov
og forordninger er bestemte, skal være deres område. Pålægger
derefter Stiftamtmændene, Biskoppen og Amtmændene, i hver sit
område, at sørge for disses overholdelse, efter al strenghed, uden
nogen Persons anseelse, hvilket enhver af dem står til ansvar for.
Ligeledes må ingen sag hos dem blive efterliggende, eller føres i
langdrag men, at langt mere alle ting, udi sin behørige orden og
uden ufornøden ophold, skal bringes til ende etc. 22 December 1770
[år bemærket].
1321
Fra P Rosenørn, Århus. Da der snarest skal aflægges regnskab til
Justits kassen, bedes Amtmanden indsende kvittering, eller bevis for
de Bøder, som Rosenørn den 19 Oktober, har forlangt inddrevet hos
Appolone Jensdatter og hendes Mand i Vinding med Husbonde Justitsråd
Thygesen. 18 Januar 1771.
1322
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne genpart af
Taxationsforretningen over Sophiendal Hovedgård, dat 28 December,
såvel som over Selvejerne Knud Jensen, Anders Rasmussen, Ole
Rasmussen og Niels Andersen Leths, Gårde i Galten af 21 December,
med oplysning om, at samme er indsendt til General Comm Coll. Men da
disse rettelig kun skulle være indsendt til Rosenørn, for dennes
påtegning, bedes Amtmanden sende ham en genpart af Forretningen til
indsendelse, eller i modsat fald, afvente henvendelse fra Coll. [Se
næste].
15 Januar 1771.
1323
Fra Laurs Rasmussen m fl, Galten. Sammen med Frands Simonsen og
Søren Jensen Knudsen af Galten samt Tømmermand Christian Rasmussen
af Skouby, har han taxeret Selvejer Knud Jensens Gård i Galten, jvnf
Commerce Coll skrivelse af 29 August. Består af en længde på 17 fag
Stuehus Nord i Gården 270 rdr - en længde Fæhus på 20 Fag, Østen i
Gården 200 rdr - en længde Stald og Ladehus bestående af 30 fag
Sønden i Gården 300 rdr. Et dertil hørende Selvejer Gadehus, Sønden
i Gården af 12 Fag 120 rdr. Et do Norden i Byen på 8 Fag 80 rdr. I
alt udgørende 970 rdr. 24 September 1767 [År bemærket].
Påtegnet: 2
Januar 1768 af Rosenørn.
1324
Fra Laurs Rasmussen, Galten. Sammen med Frands Simonsen og Snedker
Søren Jensen, Galten samt Tømmermand Christian Rasmussen, Skovby,
har han Taxeret Selvejer Niels Jensens Gård i Galten, jvnf General
Land og Commerce Coll skrivelse. Består af 17 fag Stuehus liggende
mod Nord 270 rdr. 14 fag Fæhus mod Øst 140 rdr. 30 fag Ladehus mod
Syd 300 rdr. 20 fag Staldhus 200 rdr. Et 8 fag Gadehus liggende
Norden i Byen 80 rdr. 1 5 fag do ligeledes Norden i Byen 50 rdr. 15
fag do liggende Vesten for Kirken 30 rdr. Sum i alt 1070 rdr.
24 September 1767.
1325
Fra Selvejerbønderne Knud Jensen og Anders Rasmussen, Galten.
Henvender sig i anledning af, at de har købt tidligere Selvejer
Niels Jensens Gård i Galten Matr no 3, assureret i Brandcassen for
1080 rdr. Vil hermed gerne gøre rede for, hvor mange Fag Hus de har
overtaget og, hvor mange fag de siden har tilbygget. Ved Lodkastning
har Knud Jensen fået den Vestre side af Gården og følgelig
Bygningerne på samme side, nemlig: 3 fag af Stuehusets Vestre ende -
12 fag af Ladehusets Søndre ende - 20 fag af Stald og Fæhus stående
Vesten i Gården - af de til Gården hørende Gadehuse, et 5 fags Hus
norden i Byen og et do 5 fag Vesten for Kirken. Anders Rasmussen har
derefter fået den Østre side af Gården, herunder en Stuehuslængde
Norden i Gården, dens østre ende 14 fag - 18 fag Ladehus Sønden i
Gården af dens østre ende - 14 fag Fæhus østen i Gården. Beder
derefter Amtmanden tillade, at de må blive antegnet [forsikret] i
Brand Protokollen.
20 Oktober 1770.
1326
Fra Laurs Rasmussen, Frands Simonsen og Søren Jensen, alle af Galten
og Tømmermand Christian Rasmussen, Skovby Samtlige har taxeret
Selvejer Ole Rasmussens Gård i Galten, jvnf Commerce Coll skrivelse.
Bestående af et 18 fag Stuehus Sønden i Gården 280 rdr - en 31 fags
længde østen i Gården til Stald og Havre Lade 240 rdr - et 17 fags
Ladehus Norden i Gården 130 rdr - en 27 fags længe Vesten i Gården
til Fæhus 210 rdr - et 13 fags Gadehus Sønden i Byen 80 rdr - et 6
fags do Vesten i Byen 40 rdr og 1 3 fags do Vesten i Byen 20 rdr.
Sum i alt 1000 rdr. 24 September 1767.
1327
Fra Selvejer Niels Andersen Leth, Galten. Henvender i anledning af,
at han har købt halvdelen af Selvejer Ole Rasmussens Gård i Galten
Matr 2 og 3, der tidligere var Brandforsikret for 1000 rdr. Gør
derefter rede for, hvor mange fag hus han ved handelen har
overtaget, hvoraf fremgår, at det er den Nordre side af Gården, og
følgelig Bygningerne på samme side, nemlig: 17 fag Ladehus - en
længde Hus på 12 fag - 8 fag af Huset Vesten i Gården den nordre
ende - et Gadehus Sønden i Byen på 13 fag. Hvilke Bygninger han
fortsat ønsker forsikrede.
24 Oktober 1770.
1328
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til skrivelse fra Cancelliet, hvoraf
fremgår Kongens befaling, at de som herefter indtræder i et
Collegium, ikke skal regnes efter deres karakter, men efter deres
indtrædelse, hvilket er til Amtmandens underretning. 22 Januar 1771.
Bilag:
Dat 12 Januar 1771, kopi af nævnte skrivelse fra Cancelliet, sign
Lüxdorph og Hielmstierne.
1329
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne Notificationslisten fra
Cancelliet, over de i December Måned, indsendte ansøgninger, hvorpå
ikke er var truffet afgørelse, nemlig:
6 N 624
Jens Lassen Vendelbo af Vinding, om Beneficium paupertatis mod
Horsens Hospitals Forstander Bering.
Cancell 19 December kunne ikke bevilges.
1 Februar 1771.
1330
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne extract af Commissions
Dommen, afsagt den 9 Januar, i en sag mellem Horsens Hospital og
Jens Lassen Vendelbo, som ejer af Vinding Kirke, hvorefter Vendelbo,
for ulovlig Skov og Gærdehugst, samt udvist Trættekærhed, skal
betale 2 rdr til Justits kassen og 4 mk til Sognets fattige, hvilke
Bøder Amtmanden bedes sørge for bliver inddrevet. 5 Februar 1771.
1331
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Efter indkomne indberetninger
er Capitels Taxten - alt pr tdr: Rug 3 rdr 2 mk 8 sk - Byg 2 rdr -
Havre 1 rdr 1 mk - Boghvedegryn 4 rdr og Smør 26 rdr. 5 Februar
1771.
1332
Fra P Rosenørn, Århus. På den modtagne Notifications Liste, over de
i Januar indsendte ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:
6 P 689
Søren Sørensen m flere af Skanderborg Ladegård om, at Ildebranden
ved en Inqvisitions Sag måtte blive undersøgt.
Cancelliet: Forbliver ved forrige afgørelse til Amtmanden.
6 Q 97
Henrich Henrichsen, Fuldmægtig ved Herritzlevgårds Gods andrager, at
Tønne Schiøel [Sognepræsten] i Vær, nægter at give Tjenestefolk
Skudsmål uden hvert Nye År, og beder om han må blive befalet, at
holde sig forordningen af 1701 efterrettelig med videre.
Cancelliet: Forbliver ved derom gjorte anordninger.
6 Q 172
Selvejer Søren Sørensen af Skanderborg Ladegård om, at hans Søn mod
100 rdr til Justits Råd Teilman måtte erholde Friheds Pas for hans
Gods.
Cancelliet: 28 Januar herved er intet at gøre.
26 Februar 1771.
1333
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Cancelliets skrivelse, ang
indsendelse af en fortegnelse over de igangværende sager, der er mod
Kriminelle Fanger m v, jvnf vedlagte kopi. 26 Februar 1771.
Bilag:
Dat 16 Februar 1771 fra Cancelliet, hvoraf fremgår, at man ønsker
indsendt en liste, over alle under forfølgning værende Kriminelle
Fanger, om deres begåede Forbrydelse, såvel som også om den tid,
sagen har været behandlet, så der deraf kan erfares, på hvilke
steder Rettens Betjente, som ved navn må anføres, har været mest
sendrægtige i, at opfylde deres pålagte pligter. Listen bedes
snarest muligt indsendt. Sign Luxdorph og Hielmstierne.
1334
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Cancelliets ønske, om
indsendelse af en fortegnelse, over alle uafgjorte Stervboer og
Fallitboer med videre, jvnf vedlagte kopi. 26 Februar 1771.
Bilag:
Dat 16 Februar 1771 fra Cancelliet, hvoraf fremgår, at der af
samtlige Øvrigheds og Magistrats Personer, med forderligste
indsendes en fortegnelse over alle forefaldne, og endnu uafgjorte
Stervboer og Fallitboer, hvorved navnene skal angives, såvel på de
Personer, hvilke Boer sådanne tilhører, som samme er betroede til,
at Forvalte og afslutte samme, tilligemed år og dato på, hvornår
disse er dem overdraget. Hvilket hermed tilkendegives for
Kammerherre Peter Rosenørn og Biskop Poul Mathias Bildsøe, som
derefter sørger for det videre til Magistraterne, Byfogeden etc.
Sign Lüxdorph og Hielmstierne.
1335
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Drejer sig om Degnen Peder
Nielsen Ring i Hylke, der til Cancelliet har indsendt en klage over
Sognepræsten Dorscheus, fordi denne har pålagt ham, hver Morgen og
Aften, at ringe den såkaldte Bede og Fredklokke, skønt hverken han
eller hans Formænd, så vidt nogen kan erindre, har gjort dette,
udover et år. Nævner i klagen, at det vil være ham en stor Byrde, da
han boer i en anden By end den hvori Kirken ligger. Der er efter
disse omstændigheder, truffet den afgørelse, at det påligger
Sognemændene, at besørge nævnte Ringning. 5 April 1771.
1336
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne Notifications liste,
over de i Marts måned, indsendte ansøgninger, hvorpå ikke er truffet
afgørelse, nemlig:
6 Q 97
Henrich Henrichsen af Serridslevgård Gods, der gentager sin
besværing over Hr Schiøl i Vær, som ikke vil meddele Tjenestefolk
Skudsmål, uden hver Nye År, og beder om, at denne pålægges, at
overholde forordningen af 1701.
Cancelliet: 4 Marts 1771 forbliver ved forrige resolution, at det
forbliver ved anordningerne.
3 Maj 1771.
1337
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Kongeligt Rescript af 27
pasfoto, ang en Rapport der, hver tredie Måned, skal aflægges af de
Procuratorer som anbefales til at udføre Consiscations og andre
sager i Kongens interesse, i henseende til, hvorledes det går med
disse, jvnf vedlagte kopi. 7 Maj 1771.
Bilag:
Dat 27 April 1771 fra Cancelliet, ovennævnte kopi, hvoraf fremgår,
at man ønsker indberetning fra de Procuratorer, der varetager sager
som vedrører Kongen, hvorledes det går med disse, således man i
fremtiden kan forekomme, at disse bliver forsinkede etc. Den
pågældende Øvrighed pålægges derfor, at sørge for, vedkommende
Procurator hver 3die Måned indsender rapport om samme, og pålægges
en mulct på 10 rdr, for hver gang sagen forsinkes på grund af
forsømmelse, eller udebliver med rapporten, foruden erstatning af
den derved muligt forårsagede skade.
1338
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til tidligere brev af 5 Februar, om
inddrivelse af de 2 Rdr til Justits kassen, som Jens Lassen Vendelbo
i Vinding var idømt, for hvis betaling med det første udbedes
kvittering. 28 Maj 1771.
1339
Fra P Rosenørn, Århus. På den fra Cancelliet modtagne Notifications
liste, over de i Maj indsendte ansøgninger, hvorpå ikke var truffet
afgørelse findes:
ll A 15
Rasmus Sørensen af Svejstrup, om Beneficium paupertatis imod Præsten
Hr Lund, såvel som mod Gårdmand Jens Rasmussen. 30 April Cancelliet:
Forbliver ved Amtmandens erklæring, som går ud på at Svejstrup By er
solgt under et, følgelig kunne Lund ikke love ham det fjerding
Hartkorn som lå til hans Hus og, hvis han havde lovet det, kunne det
ikke opfyldes samt, at det øvrige anførte er fundet urigtig, altså
kan det ansøgte ikke bevilges.
7 Juni 1771.
Bilag:
Dat 12 Juni kopi af samme, med Woydas påtegning, at Sognefogeden
Niels Rasmussen i Illerup med 2 Mænd skal bekendtgøre afgørelsen for
vedkommende. Sign 15 Juni af Niels Rasmussen, Just Jørgensen og Knud
Rasmussen af Svejstrup.
1340
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til en fra Commerce Coll modtaget,
tidligere indsendt beregning, over de i Stiftet forsikrede
Landbygninger, med sammes antegninger, hvorefter de pågældende
Amtmænd pålægges, at sørge for vedkommende opfylder det, der jvnf
Brandanordningen forlanges. 11 Juni 1777.
1341
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Danske
Kammer, hvori henvises til medsendte ansøgning om overførsel af Kvæg
fra Jylland til Sjælland, hvorpå udbedes Amtmændenes betænkning om,
hvorvidt det vil være betænkelig, at give en sådan tilladelse, i
henseende til den bekendte grasserende Kvægsvaghed. [Se næste]. 21
Juni 1771.
1342
Fra Johan Mogensen Hørsenius, Slagelse. [Se forrige]. Han har ved
den afholdte Auktion fra1 Maj overtaget Forpagtningen af den
Kongelige Gård Pebringegård [Peblingegård?] i Antvorskov, hvortil
han som Besætning behøver 20 Køer til Græsning, samt 24 Stude til
Vinter opstaldning og Sommergræsning, på Tornborg Koppel ved Korsør,
hvilke Kreaturer Sognefogeden Lars Sørensen i Jelling vil indkøbe
til ham, alt fra sunde og friske steder. Ansøger derfor om Pas til
Dyrene, således disse kan komme over via Fyn, dels på grund af
afstanden nemlig ca 14 1/2 Mil fra Jelling til Pebringe, herunder en
kort Færgefart. Derefter mere om afstanden over Århus med den
længere Sejlads. Kvæget står fra 16 Juni for hans regning. 10 Juli
1771.
1343
Fra P Rosenørn, Århus. Det Danske Kammer ønsker efter Finansråd
Oeders forlangende, forslag til Søfarten og Fiskeriets forbedring,
hvortil behøves underretning om bl a, hvilke sorter der Fiskes og,
hvilke i Ferskvand og Saltvand. Oplysning om Redskaber og hvorledes
disse anvendes, Fangstens behandling, tidsrum for Fiskeriet,
mængden, hvor stor en del der eksporteres, og på hvilke steder
bliver der mest afsættes. Hvor mange Mennesker findes derved og,
hvorledes de bliver betalt. Antal Fartøjer, forbrug af Salt. Bliver
Redskaberne fremstillet her i Landet, herunder Fustagerne. Er der
sket nogen forandring til fremgang eller er den måske i aftagende
etc. 30 Juli 1771.
1344
Fra Glerup, Rosenørns Fuldmægtig, Århus. Henviser til vedlagte Brev
fra General Auditør Bornemann, som han dagen før, sammen med
Arrestanten Anders Langberg, modtog af Skipper Anders Sørensen Gyde.
Denne fremsendes hermed under bevogtning af 2 Dragoner, idet han
mener det vil være billigere, end fremsendelse med Vogn og anden
Vagt, idet han formoder Amtmanden vil sørge for deres betaling der
er accorderet til 4 mk. Venter desuden, at denne vil sørge for
Skipperens betaling på 10 rdr, samt omkostninger for Fangens
varetægt og forplejning fra i går 2 mk 4 sk. 3 September 1771.
Bilag:
Dateret 26 August 1771 fra Bornemann, Politikammeret, København,
vedrørende af Arrestanten Anders Langbergs oversendelse, med Skipper
Anders Sørensen Gyde til Århus, jvnf skrivelse fra Danske Cancelli.
De ved hans oversendelse, anvendte Jern bedes tilbagesendt, ligesom
betaling af vedlagte regning fra Vagtmesteren i Rådhusarresten, for
hans underhold og varetægt.
1345
Fra P Rosenørn, Århus. For at hindre spredningen af den desværre
grasserende Kvægsygdom, bedes Amtmanden sørge for, at
bekendtgørelsen af 3 September 1762 efterleves, hvori alle
Kvægmarkeder alvorlig forbydes, følgelig tillades ingen, indtil
videre, at føre Kvæg til eller fra, de allerede fastsatte Markeder.
30 August 1771.
1346
Fra P Rosenørn, Århus. Med henvisning til Danske Kammer, er
Kvægsygen nu kun i Randers og Mariager, men ingen i Havreballegård
og Stjernsholms Amter. Skulle der ske ændringer vil dette straks
blive meddelt. 3 September 1771.
1347
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til besvarelsen på de antegnelser,
der ved Det Danske Kammer, var på forrige års Branderstatnings
opgørelser, hvorefter han efter sammes skrivelse, kan oplyse, at den
Porto som efter 10 art etc, om Porto frihedens indskrænkelse, bør
betales af vedkommende eller hvert steds Øvrighed, imod regres til
Købstadens Beboere eller Landbygningens Ejere. 17 September 1771.
1348
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til indberetning fra Kammerråd og
Byfoged Behr i Grenå, at Kvægsygdommen igen har vist sig i Byen.
17 September 1771.
1349
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Kammer, ang
foranstaltninger mod Pesten, som endnu skal grassere i Smirna,
Wolhynien og det Russiske Ukraine, samt tidligere anordninger om
samme, hvorom vedlægges kopi. 20 September 1771.
Bilag:
Dateret 14 September 1771 fra Lüxdorph m fl, ang Pesten, der efter
indkomne efterretninger, stadig skal være i Smirna, og endog
forværres, og i Wolhynien og Russiske Ukraine mere udbreder sig.
Henviser til tidligere skrivelser om samme, med anmodning om, at de
deri nævnte, samt senere trufne foranstaltninger overholdes,
herunder bl a, forholdsregler ved ankomst af Skibe fra Middelhavet
etc.
1350
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til skrivelse fra Cancelliet, hvoraf
fremgår, at et Hollandsk Skib, hvorpå der er Pest, ikke må anløbe
nogen Havn, jvnf vedlagte kopi. 24 September 1771.
Påtegnet: 28
September af Woyda, Sophiendal, hvoraf fremgår, at de nævnte
foranstaltninger, straks bekendtgøres for vedkommende Rettens
Betjente ved Strandkanterne herunder, at intet Skib fra de
Pestbefængte steder må anløbe nogen Havn, ligesom der heller ikke på
nogen måde, må komme Folk eller Gods fra samme i Land på.
Bilag:
Dateret 17 September 1771 fra Cancelliet, omhandlende forholdsregler
i forbindelse med den på nævnte steder, værende Pest.
1351
Fra P Rosenørn, Århus. Amtmanden bedes sørge for indkrævningen af
Porto hos efterstående, og snarest muligt indbetalt til Kongelige
Posthus her i Århus. Hos Bonden Laurits Simonsen i Fyrgårde, Dåge
Sogn [Firgårde, Dover Sogn] 6 rdr 12 sk. Jens Nielsen og Trolovede
Anna Jensdatter, Sønder Vissing af et Cancelli Brev, med ansøgning
om Skilsmisse til Rosenørns og Biskoppens erklæring. [Se andet
steds].
1 Oktober 1771.
1352
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten fra Cancelliet, over
de i September Måned, indkomne ansøgninger, hvorpå ikke var truffet
afgørelse findes:
A 330
Jens Thomasen og Jens Pedersen på egne og øvrige Gårdmænds vegne i
Hvolbæk, Fruering Sogn om, at befries for, at holde en Contract med
Forvalter Herschind, Rathlousdal, af hvem de har købt deres Gårde m
v.
Cancelliet: 21 September, forbliver ved Lands Lov og Ret.
333
Lauritz Simonsen, Fæstebonde i Firgårde, om Beneficium paupertatis
og fri Procurator mod Amtmand Woyda som har udsat ham fra Gård.
Cancelliet: 28 September, kan ikke bevilges. 11 Oktober 1771.
Notat: For
Laurs Simonsen afgår Porto 3 mk 8 sk, tillægges for begge 14 sk, i
alt 2 mk 10 sk. Indsendt.
1353
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Fremsender herved kopi af
Kongelig Rescript, hvoraf fremgår, at den mellem Jens Nielsen af
Sønder Vissing og Anna Nielsdatter?? - se bilag - i Dauding, skete
Trolovelse, må være ophævet, hvilket bedes bekendtgjort for
vedkommende, samt for Sognepræsten. 11 Oktober 1771.
Bilag:
Dateret 30 September 1771 fra Kongen, signeret Struense m fl, hvoraf
fremgår, at Jens Nielsen af Sønder Vissing og Anne Stephensdatter af
Dauding er blevet Trolovede men, at hun er uvillig til, at fuldbyrde
ægteskabet, da hun af ubetænksomhed, ved sine venners anmodning, er
blevet overtalt til Trolovelsen. Ansøgningen bevilges.
Påtegnet af
Rosenørn og Bildsøe.
1354
Fra P Rosenørn, Århus. Efter Magistratens indberetning, er
Kvægsygdommen i Randers ophørt. 5 November 1771.
1355
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Henviser til Amtmandens
begæring, ang Kongens indestående på 906 rdr i Tulstrup Sogns
Kongetiende, med deres påtegning for så vidt angår Hospitals Bonden
i Jaungyde - uklart indhold. 12 November 1771.
1356
Fra P Rosenørn, Århus. Efter indkomne oplysninger, skal
Kvægsygdommen igen være udbrudt i Skiflund By, Rårup Sogn i Bjerre
Herred.
12 November 1771.
1357
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten over de i Oktober
Måned, indsendte ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:
11 A 517
Anders Rasmussen, Fæstebonde i Bås [Boes] om Beneficium paupertatis
og fri Procurator i en sags udførsel ved Højesteret, mod Rasmus
Todberg.
Cancelliet: 19 Oktober, er bevilget 7 September og Procurator
Balling anordnet af udføre sagen for ham.
458
Christen Jensen Boelund, Sadelmagersvend i Odder, om selv at
disponere over sin arve kapital af 600 rdr.
Cancelliet: 26 Oktober kan ikke bevilges.
12 November 1771.
1358
Fra P Rosenørn, Århus. Den grasserende Kvægsygdom, er nu efter
vedkommendes beretning, også udbrudt i Øster Bisholt Colsgård i Glud
Sogn. 19 November 1771.
1359
Fra P Rosenørn, Århus. Ifølge Danske Kammers skrivelse, må han
anmode Amtmanden om, at tilholde Anders Dyrh på Skanderborg
Ladegård, at han snarest indsender Taxations forretningen over de,
på hans Gård no 3, for den modtagne Brandhjælp, opførte nye
Bygninger. Ligeledes, at der hos Ladegårdens Beboere indkræves
nærmere angivne Porto. 26 November 1771.
1360
Fra P Rosenørn, Århus. Efter modtagne oplysninger, skal
Kvægsygdommen nu være ophørt i Grenå Købstad, men derimod udbrudt i
Scherling By, Rårup Sogn. 26 November 1771.
1361
Fra P Rosenørn, Århus. På den fra Cancelliet modtagne
Notificationsliste, over de i November indsendte ansøgninger, hvorpå
ikke er truffet afgørelse er:
11 A 605
Jens Lassen Wendelboe af Vinding, om Beneficium paupertatis og fri
Procurator, i en sag mellem ham og Horsens Hospital, som ejere af
Vinding Kirke.
Cancelliet: 16 November kan ikke bevilges. [Se tidligere].
13 December 1771.
1362
Fra P Rosenørn, Århus. Efter vedkommendes beretninger, er
Kvægsvagheden nu ophørt i Randers Købstad, såvel som i Øster Bisholt
Colsgård i Glud Sogn, men derimod ytret sig på Jensgård, samt i
Kjærgården i Rårup Sogn og Østrup By, Glud Sogn. 17 December 1771.
Omslag:
Skanderborg Amtstues Breve.
1363
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Henviser til modtagne skrivelse,
hvori han pålægges, at indsende oplysning om Lodsejerne og
Hartkornet samt Reservemandskab m v, i de Byer, hvori der er mere en
Lodsejer, hvilket hermed følger.
1)
Navnene på Byer, Gårde og Hartkorn samt Lodsejere, når der er mere
end en.
2)
Reservemandskaberne på det Strøgods som er inddelt i Strølægderne.
3)
Præstegårdene og tilliggende Hartkorn, med forklaring om Lodsejere,
i de Byer og steder hvor Præstegårdene er beliggende.
30 Juni 1771.
3 bilag:
1) [13 sider]:
Dat 28 Juni 1771 fra E Houed. Nævnte bilag, med ang af Amt - Herred
- Sogn og Bynavne. Hvor mange Gårde der er i hver By. Navnet på
Lodsejeren, dennes antal Gårde, Hartkorn, og om der er Skov på
Hartkornet. Men kun enkelte personnavne, exp Sr Fogh i Horsens etc.
2) [6 sider]:
Dat 28 Juni 1771 fra E Houed, Byens navn, med hvem de er i
fællesskab, Præstegården undtaget, samt Amt og Sognets navn. Antal
Reservemandskab fra 4 til 36 år, på det Strøgods som i Strølægdet er
inddelt [ingen navne]. Forklaring om Reserverullen.
3) [3 sider]:
Dat 28 Juni 1771. Præstegårdens navn, Hartkorn og forklaring om
Lodsejere findes, og hvem/eller ikke, hvor Præstegården er
beliggende.
1364
Fra ??, Åkjær. Jvnf Det Danske Kammers forlangende af 11 Juni,
fremsendes redegørelse for Åkjær og Dybvad, med angivelse af navnene
på Sogne og Byer, antal Gårde i samme, Lodsejernes navne, Hartkorn,
afstand til Hovedgården, angivelse af Reservemandskab, antal Bønder
der yder Hoveri til Hovedgården. Exp: Bjerager Sogn, Åkjær, 1 Gård
med 8 tdr 3 skp 2 fc 2 alb Hartkorn, er Hovfri. Under Hartkorn et 1
skp 1 fc Skov. 90 Bønder yder Hoveri. 20 Juni 1771.
3 lignende
Bilag, vedrørende Rodstenseje, Rathlousdal, Gersdorflund og
Rantzausgave.
1365
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. [Se forrige]. Jvnf Det Danske Kammers
forlangende, fremsendes redegørelse for Tyrrestrup, med angivelse af
Sogn og Byers navne, antal Gårde i hver By, hvem disse hører under,
Hartkornet, afstanden til Hovedgården, hvorvidt der ydes Hoveri
eller ikke, Hartkorn af evt tilliggende Skov, Reservemandskab mellem
4 og 30 år. Antal af Bønder der forretter Hoveri til Hovedgården.
25 Juni 1771.
11 bilag:
Med samme angivelser og forskellige datoer, vedrørende: Rathlousdal
- Serridslevgård - Handstedgård - Møldrupkrog - Lyngbygård -
Tammestrup - Thestrup - Urup - Kalbygård - Mattrup og
Stensballegård. Kun enkelte personnavne, exp: Kalbygård der har 13
Gårde i Låsby Sogn, hvoraf er Selvejerne Søren Søndergård og Simon
Rasmussen, Hartkorn 6 tdr 6 skp 3 fc og 1 alb. Afstand til
Hovedgården en fjerdingvej. Øvrige yder Hoveri. Middelmådig
Bøgeskov. Reservemandskabet mellem 4 og 36 år er 33, samt 2 af
nævnte Selvejere. I Sorring under Dallerup Sogn, er der 14 Gårde
samt Selvejeren Anders Laursen med 4 tdr 3 skp 1 fc Hartkorn. Øvrige
Bønder yder Hoveri og har 1 1/2 fjerdingvej til Hovedgården. Gærdsel
Skov. Reservemandskab mellem 4 og 36 år udgør 47 personer samt 6 fra
Selvejeren.
1366
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Blandt indberetningerne fra
Præsterne, om begåede Lejermål på de uprivilegerede Godser, er
anmeldt, at en Kvinde Anne Sørensdatter i Ry, er blevet besvangret,
hvortil hun har udlagt en Person, der navngav sig som Jens Nielsen,
og var forhenværende Købmandskarl i Ringkøbing. Lejermålet skulle
være sket medens hun tjente hos Jens Poulsen i Ry. Karlen skulle da,
omkring Voldborgsdag, i 4 dage have opholdt sig i Ry. Houed har
rettet henvendelse til Montagne i Ringkøbing, der svarer, at der
ingen Købmandskarl af dette navn findes i Byen, men vel en Borger
som er Ungkarl og driver lidt Købmandskab, samme hedder også
Vedersø. Denne har overfor Byfogeden nægtet, at have været i Ry.
Houed har derefter henvendt sig til Sognepræsten i Linå, idet
Kvinden nu opholder sig i Laven, hvor hun har gjort Barsel, at denne
skal examinere hende for, at få det rigtige navn oplyst, hvilket han
i 2 Mænds overværelse har udført, men hun vedbliver sin påstand. [Se
næste]. 14 Maj 1771.
1367
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. [Se forrige]. Han har nu modtaget
et Tingsvidne fra Ringkøbing, i forbindelse med den Jens Nielsen
Veddersø, som Anne Sørensdatter i Laven har udlagt som Barnefader
til hendes Barn. Hun skal være blevet besvangret medens hun tjente
hos Jens Poulsen i Ry, [da den angivne ved Voldborgsdag opholdt sig
nogle dage samme sted]. Fremgår, at han har nægtet sig skyldig i det
påståede. 12 Juli 1771.
1368
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. I dette øjeblik, er samtlige
Vitved Mænd ankommet her til Amtstuen, med 1 Karl 5 Kvinder og 4
Børn i alt 10 stk, som de foregiver er fremmede omløbende Betlere,
medbringende et Brev fra Hr Brønsted [Præsten]. Houed har gjort sig
stor umage for, at få en Stue i Byen, hvor de så godt som nøgne
Kvinder og spæde Børn, kunne være, så de ikke skulle fryse ihjel i
Kiælds Huul, som er det eneste ledige Arreststed, eller, såfremt de
alle kom derned, da skulle rive det ned, eller Børnene på anden måde
komme af med Livet. Da det ikke har været muligt, at skaffe en sådan
Stue, har Portneren måttet love, at tage dem i sin Stue i Nat.
Udbeder sig Amtmandens videre ordre, med hensyn til forhør og
forplejning etc. [Se næste]. 7 Marts 1771.
1369
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige 9 sider]. Efter Woydas
foranstaltning, blev der i overværelse af Jens Andersen og Jens
Basballe, afholdt forhør over nogle omløbende Betlere, nemlig 1
Mand, 5 Kvinder og 4 Børn, der i går blev indbragt af Beboerne i
Vitved. Disse navngav sig derefter således: Kirsten Andersdatter,
fra Rødding under Sødals Gods ved Viborg, værende 40 år og Enke
efter Anders Christensen, der døde ca en Måned før sidste Påske. Han
var Husmand og hun har foruden det medbragte Barn, der til Påske er
2 år, 2 andre Børn, hvoraf den ene tjener og den anden hos gode
venner. Under flere punkter yderligere afhøring. Næste Kvinde
navngiver sig som Ellen Rasmusdatter, hjemmehørende i Bjerager, og
havde ophold hos Jens Nørgård. Hun er 6 eller 37 år og gift med en
Poul Frandsen, der har forladt hende med en anden Kvinde. Med ham
har hun de 2 medbragte Børn, hvoraf den ene er i 7de og den anden i
4de år o s v, nævner desuden en Poul Pedersen. 3die Kvinde navngiver
sig som Maren Hansdatter, hjemmehørende i Møselballe? Langskov Sogn,
hvor hun var til Huse hos Peder Vestesen, 60 år gammel, Enke efter
Jens Christensen som er Død for 3 - 4 år siden, Begravet i Hatting.
Sammen med ham har hun 9 Børn, hvoraf de 7 er Døde, medens de 2 er
hos hende i Arresten, navnlig Karen og Johanne Sophie, den sidste
Gift med den Mand der er med dem, Johan Christophersen, som hun har
haft i 3 år, men de er ikke Viede. Karen er 26 år. Derefter videre
afhøring om Konfirmation, opholdssteder. Angiver sig som født i
Ølholm i Langskov Sogn af Forældrene Hans Pedersen og Karen
Andersdatter. Dernæst indkaldt den yngste af Kvinderne, der navngav
sig som Karen Jensdatter, hjemmehørende hos Morbroderen i Ølholm. 16
år gammel og har hverken været til Konfirmation eller Alters. Den
sidste der var i Forhør, var hendes Moder. Nævner også Søsteren og
dennes Mand Johan Christophersen, med hvem denne har haft 2 Børn
men, hvor længe de har været sammen ved hun ikke. Igen blev
fremkaldt den 5te Kvinde, der svarer, at hendes Navn er Johanne
Sophie Jensdatter, og har hjemme i Sommersted, dog ikke på anden
måde, end hun der søger sin Altergang. 25 år gammel og gift med
nævnte Johan Christophersen, der er indbragt sammen med hende, og
det ene Barn Elsebeth, der 8 dage efter Sct Hansdag bliver 4 år. Hun
har haft Manden i 5 år, efter de blev Viede i Sommersted Kirke o s
v. Nævner at hun har tjent hos Hyrden i Dagnæs. Derefter afhøring af
Johan Christophersen, der oplyser, at han intet sted har hjemme, er
gift med tidligere afhørte Johanne Sophie Jensdatter, med hvem han
har haft 2 Børn, Johan som døde 3 dage efter Fødslen i Skårup,
Fruering Sogn, for 4 eller 5 år siden. Det andet Barn de nu har med
sig, hedder Ebbe, der bliver 4 år, 8 Dage efter Sct Hansdag, født i
Eriknauer i Hatting Sogn, døbt sammesteds. Konen har han haft i 9
år, Viet til hende i Sommersted Kirke. Han blev kendt med hende, da
hun tjente hos en Hyrde i Bjerre Herred, da han var kommet fra en
Sørejse med et af Kongens Skibe, enroulleret i Århus, hvor han er
født. Derefter afgav Søren Rasmussen, Poul Pedersen, Jens Jensen og
Laurs Laursen af Vitved deres forklaring. 8 Marts 1771.
Bilag:
Dat 8 Marts 1771 extract af afholdt Forhør over de fra Vitved
indbragte Personer, nemlig 1 Mand 5 Kvinder og 4 Børn jvnf
ovenstående.
Påtegnet: 9
Marts 1771, jvnf Forhøret bliver de 2 Kvinder Maren Hansdatter og
Karen Jensdatter, der angav sig som Moder og Datter, efter
forordningen, hjemsendt til deres hjem i Langskov Sogn under
Koldinghus Amt, på nærmere angiven måde.
Bilag:
Dat 7 Marts 1771 fra Brøndsted [Sognepræsten]. De Vitved Mænd
bringer mig dette smukke Selskab. Da han ikke ved, hvad han skal
stille op med dem, henvises de til Amtsforvalteren, som de fattiges
nærmeste Inspektør. Nævner, at han ikke har kunnet slippe for
Mændene uden, at skrive noget, men de handler nu selv som de synes
men, at det ellers i alle ting er i hans bedste mening.
PS: Der er en
kendelig modvillig Skurk blandt dem. Han kunne i Præstens tanker,
sættes, actioneres og dømmes på Publice bekostning, som en modvillig
Landstryger der har en flok Kvinder med sig.
Omslag:
Amtmændenes Breve.
1370
På bagsiden af omslag:
A M Bredsdorff, Haslund Præstegård. Indberetter, at der ikke under
Galten Herreds Gejstlige Ret, er falden 6te eller 10de Penge, heller
ikke andet til Justits kassen. 3 Januar 1772.
1371
Fra W Bülow, Koldinghus. Henviser til et afholdt Forhør af
Borgmester Junghans Kolding, over en Arrestant Hans Hansen fra
Egeberg, der formentlig har begået Hestetyverier, og er blevet
anholdt i Dons By, sammen med den i Forhøret nævnte Hest. Fremgår,
at han har tilstået, at have taget den på Handsted Byes Mark. Beder
Amtmanden sørges for dennes afhentelse etc. 30 September 1771.
1372
Fra Gerndorf, Århus. Henviser til skrivelse fra Det Danske Kammer,
ang overførsel af Kvæg fra Jylland til de øvrige steder i Landet,
under hensyn til Kvægsygdommen, men da der ikke sker sådanne drifter
fra Skanderborg Amter gennem hans område, mener han ikke, at samme
kan have nogen nytte. 30 August 1771.
1373
Fra Scheel, Hobro. Med henvisning til modtagne skrivelse af 23
pasfoto, vil han ikke undlade at gøre opmærksom på, at han for
længst, nemlig den 23 September, efter modtagelsen af udtog af
Skanderborg Birks Justitsprotokol, angående de Bøder General
Krigskommissair Beringschiold, i en sag mod Procurator Høyer af
Vejle, den 12 Juli blev idømt 3de, 40 lod Sølv eller 60 rdr og 3de
10 lod Sølv eller 15 rdr, for så vidt det angår Kongens kasse, har
foretaget det nødvendige. 7 Marts 1771.
1374
Fra Scheel, Hobro. Han kan sjældent få nogle oplysninger af
Muncheberg, for det Område af Silkeborg Amt, der hører under
Skanderborg Birk, for så vidt dette angår Kongelig tjenestes
befordring. Birkedommeren har til dette oplyst, at det skyldes, at
han ikke kan få Breve afsendt eller modtage svar, gennem Skanderborg
Amt til og fra Silkeborg, uanset hvor magtpåliggende dette er, uden
ved lejlighed, der sjældent sker, og derfor giver virkelig ophold i
Majestætens tjeneste. Beder Amtmanden beordre vedkommende
Sognefogeder i Skanderborg Amt, at når Breve fra og til Muncheberg
er påtegnet, at angå Kongelig tjeneste, da med Bud, uden ophold,
befordres fra Sogn til Sogn gennem Amtet, og såfremt der skulle være
nogen modvillighed, dette bliver tilbørligt anset. 22 April 1771.
1375
Fra Scheel, Hobro. Sammen med modtagne skrivelse, har han modtaget
henvendelsen til General Landvæsens Commissionen, fra Rasmus
Rasmussen i Møgelby, dat 16 Maj, sammen med 2 bilag. Så snart dette
er undersøgt, skal det blive indsendt til Commissionen. Nævner et
beløb på 129 rdr 2 mk 13 sk, der forventes indbetalt på Randers
Amtshus, og derefter anvist til betaling. 3 Juni 1771.
1376
Fra Scheel, Hobro. Med henvisning til Det Danske Kammer, kan han
oplyse, at der ikke findes nogen Kvægsvaghed i hans Amter, uden
alene i Gjerlev Herred, samt Mariager Klosters Birk, i Dronningborg
Amt, Nord for Randers. Amtmanden bedes oplyse ham om, hvorvidt der
kan være nogen fare for Kvægdrifter gennem Skanderborg - Åkjær
Amter, og i givet fald, hvor Kvægsygdommen stadig findes og, hvilke
Veje der uden fare, bekvemmest kan anvises. 17 Oktober 1771.
Færdig med
læsning og afskrift pakke no 67
LAV B5 C - 132
år 1771.
Begyndt pakke
no 68
LAV B5 C - 133
År 1771.
Afgivelser 1771:
1376b
1 Pakke
Skifter og Formyndervæsen
3 Pakker
Delinqventvæsen
1 Pakke Veje
og Broevæsen
1 do ang
Søeindroulleringen
1 do Sessions
og Lægdsvæsen
1 do med
Taxationsforretninger til Brandforsikring
1 do ang
Landvæsen
1 Pakke Skov
og Jagtvæsen
1 do ang
Skolevæsen
1 do ang
Qvægsyge
1 do ang
Stutterier og Staldstude
1 Pakke
Indberetninger om Kornbeholdninger
1 do do om
Fiskerier
1 do med
Supliqver
1 Pakke med
forskellige Breve og Dokumenter
Ingen indholdsfortegnelse.
Omslag:
Forskellige Breve og Dokumenter.
1377
Fra Christen Andersen, Hylke. Skriver sig som en fattig Hyrde i
Hylke, der fordrister sig til, at fremkomme for Deres Excellences
Øynes og Ansigts blide Stråler, søgende Nåde og Barmhiærtighed.
Fortsætter videre, at han og Konen i stor armod og kummer, har
opdraget mange Børn. Den ene af disse Bodil Christensdatter blev
sidste år besvangret af en Kusk i Hoved, navnlig Hans Pedersen
Langballe. Men uanset han havde lovet hende ægteskab, forsvandt han
før Barnet blev født. Beder Amtmanden om i barmhjertighed, at
frikende dette fattige Barn for betaling af Bøder, og ikke lade
hendes anden straf blive hårdere. Han kan i sandhed sige, at før
dette hendes fald, har hun af alle, som har kendt hende, været meget
yndet og elsket. 1 Januar 1771.
Påtegnet:
Båstrup 17 Januar af Degnen Peder Nielsen Ring og Peder Hansen i
Båstrup, der bekræfter, at Pigen altid har opført sig ærlig, honnet
og skikkelig.
1378
Fra J Sejersen, Nissumgård. Henviser til Amtmandens befaling om, at
han skal levere Degnen i Båstrup den årlige skp Byg, som han ellers
har fået af Damsgård i Ringkloster, eftersom der er overflyttet Jord
derfra til Nissumgård. Men da 16 tdr Hartkorn af Nissumgård er
Herregårds Taxt, er der kun 8 tdr at svare af, hvorfor han mener, at
der i stedet skulle svares 2 skp fra Ringkloster, end ham der i
forvejen giver 4 skp. I øvrigt har han aldrig hørt, at når der ved
Jorddelingen er sket forandringer, enten til større eller mindre, at
ydelserne til Degnen samtidig er blevet ændret, og selv om en skp
Byg, oven i de andre udgifter, i et år kan synes som lidt, kan det i
andre år blive meget. Beder om fritagelse. 10 Oktober 1771.
1379
Fra Niels Christensen m fl, Båstrup. Den 1 Oktober skete der det, at
han gav Hospitalslemmet Jørgen Ollesen i Båstrup nogle slag, hvorved
han blev Blodig, hvorefter hans venner henvendte sig til
Øvrigheden. Efter dennes afgørelse, blev Niels Christensen pålagt,
at betale en Rdr til den overfaldne, hvilket også i dag, i venlighed
er sket, hvorefter der ikke længere skal være nogen uenighed mellem
dem.
13 Oktober 1771.
Som Vidner:
Rasmus Ollesen, Peder Hansen og ??.
1380
Fra Gundorph, Bratskov. Efter han på sin tidligere Principal,
Kammerråd Moldrups anmodning, til Ålborg Posthus havde afsendt
genpart af det, der vedrørte Herredskassen i Skanderborg Distrikt,
fik han med samme Bud Amtmandens skrivelse, med påmindelse om, at
meddele Moldrup det forlangte. Hans nuværende tjenestes
forretninger, har hindret ham i at gøre dette. 5 Januar 1771.
1381
Fra S Bolvig, Mattrup. I Thygesens fraværelse sender han dennes
hilsen, og indberetter herefter, at Bønderne har forlangt, at den
foreslåede forandring, må vente et fjerding års tid, således alt
fortsætter ved det gamle. Han ved ikke anden grund til dette end, at
de formentlig vil føre en slags contra Bog, over det arbejde de
forretter til Mattrup for, at se om det de hidtil har ydet,
overstiger det der forlanges efter den nye ordning, og derefter have
lejlighed til, at vælge en af delene. Thygesen mener ikke han begår
nogen forseelse, ved at accordere med Bønderne på den ønskede måde,
ikke mindst i betragtning af, at de kan ophæve denne når de selv
lyster. 11 Maj 1771.
1382
Fra H d Lichtenberg, Søbygård. Henviser til Amtmandens skrivelse,
hvoraf ses, at denne anser ham for at være Actor mod Gothardt
Boller, der af Beboerne i Ry, er bragt til Skanderborg, anklaget for
Tyveri af Svin, eftersom Lichtenberg er ejer af 3 Parter af Ry Skov,
og der i fællesskab med Ry Beboerne har ladet indbrænde Svin. Men
eftersom det er uafgjort, om det tagne eller skudte Svin, tilhører
ham, hvilket kun fremgår af Ry Mændene og Godthardts angivelse, ser
han sig ikke pligtig til, at rejse sag mod Tyven, men derimod må
blive Amtets, og følgelig på Amtmandens vegne. Håber derfor, at
denne vil skåne ham for en så ubehagelig Commission, helst fordi han
ingen har der kan bruges som Actor, og Vejen desuden falder lang og
vanskelig. 5 December 1771.
1383
Fra P Weigner, Søbygård. Henviser til Amtmandens skrivelse, hvori
denne pålægger hans Principal de Lichtenberg, at anlægge sag mod
Baggeren [Laggeren?] Gothart Boller fra Ry, på grund af dennes,
formentlige begåede Svine Tyveri. Eftersom Lichtenberg ikke har
andre, der kan føre Sagen, er Weigner pålagt dette, hvorefter han
ikke håber Amtmanden vil tage ham unådigt op, at han fra Skanderborg
Amtstue, udbeder sig en anvisning på fri Befordring til og fra
Skanderborg, ligesom også fri Stævningsmænd når dette behøves, eller
i mangel af sidste, forsikring om, at de udgifter der vil medgå til
dette, bliver erstattet. 18 December 1771.
1384
Fra Thygesen, Mattrup. Drejer sig om en løsagtig Kvinde, Marie Gram,
der en kort tid har været i hans tjeneste, og nu for ca 8 dage siden
fødte et Dødfødt Barn her på Mattrup. For, at gå den sikreste vej,
anmeldte han dette til Herredsfoged Hygum, der foranstaltede en
Synsforretning den 19 Hujus, jvnf Feldtskær Floks Attest, hvorefter
Begravelsen blev foretaget. Men for at overholde reglerne, vil han
ikke undlade, at indberette det skete til Amtmanden. [Se næste]. 23
December 1771.
1385
Fra Søren Hygum, Brædstrup. [Se forrige]. 19 December 1771 indfandt
han sig som Herredsfoged og Skriver i Tyrsting - Vrads Herred, på
Mattrup, sammen med Hans Andersen Bech og Hans Nielsen begge af
Tyrsting, for efter Thygesens anmeldelse, at holde et lovligt Syn
over Fruepigen, Marie Grams, den 16 December Dødfødte Pigebarn.
Overværende Maren Themmesen af Tyrsting, der forklarede, at hun som
Fostermoder var overværende ved Fødselen, at Fosteret var dødfødt,
ligesom hun ikke havde set, eller var videndes om, at der var sket
nogen vold mod dette. Fremgår af samme forretning, at Moderen er
født i Odense, og Forældrene begge Døde, angiver sig som værende ca
30 år. Som hjælpere ved Fødselen var Maren Themmes af Tyrsting og
Kokkepigen Grethe. Barnefaderen en Franskmand i København. Hun kom
fra København til Mattrup Sct Hansdag. Nævner også Feldtskærer Floks
i Horsens, der havde spurgt om hun lavede til Barsel. Dernæst
afhøring af Maren Themmes og Kokkepigen Anne Margrethe. Efter Hygums
ønske blev Fosteret synet af Alexander Henrich Flok, Kongelig
Chirurgus i Horsens, påtegnet af denne 21 December, hvoraf fremgår,
at der ikke fandtes tegn på vold eller andet, der kunne være årsag
til døden. Ved dette syn var overværende Rasmus Vilstrup, samt
nævnte Synsmænd. 19 December 1771.
1386
Fra P Hygum, Handstedgård. Henviser til et afholdt Tingsvidne, som
han ikke har fremsendt, eftersom han ikke mente det havde nogen
forbindelse med Amtmanden. Nævner derefter, en der skal være fra
Stilling og kalder sig Rasmus Pedersen, gift med Peder Lofts Datter
i Stilling. Hun skal være død sidste Vinter eller Forår. Manden skal
være, eller havde været Recrut. Nævner videre, at der også skulle
være nogle fra Serridslevgård. [Uklart hvad det drejer sig om].16
December 1771.
1387
Fra Søren Såbye, Horsens. Med henvisning til modtagne ordre, af 12
Februar til Publication, ang brugen af Stemplet Papir til Puppliqver
[Suppliqver?], Memorialer m v, fra førstkommende 1 Juli med
forkyndelses påskrifter, både ved Stensballegårds Birketing og ved
Kirkerne hos Menighederne. Derefter nævnte oplysninger uden
angivelse af navne etc. 19 Marts 1771.
1388
Fra C Biørn, Thestrup. Han ved ikke bedre middel til, at forekomme
virkelig mangel på Korn, og især Rug, end det Kongen allerede har
bestemt, og ved sidste forordning fastsat, om Brændevins afskaffelse
og forbud mod udførsel af Korn, når der er misvækst. Mener, at i
tilfælde af stor misvækst, altid vil være Hovedgårde der har Korn,
hvor de trængende, til fornødenhed kan blive hjulpet. 19 Marts 1771.
1389
Fra I Wagner, Skarpretter, Haderslev. Med henvisning til Etatsråd
Hoffmans skrivelse af 11 hujus, som han først modtog den 14de,
bekræfter han, at han den 21 November vil indfinde sig i Skanderborg
for, at forrette Executionen [på] Delinqventen Herman Fransen, om
Fredagen den 22. Amtmanden bedes derfor sørge for, at træffe de
fornødne anstalter, der sædvanligt sker ved Executions forretninger.
17 November 1771.
1390
Fra Niels Rasmussen, Alken [Illerup]. Efter Dr Munchebergs ordre,
har han synet Husmand Laurs Knudsens Døde Kone, Maren Mikkelsdatter
i Boes. Fremgår, at hun blev fundet på Alchen Mark, efter at hun var
gået fra ham, for at bede Godtfolk om Brød, hvorefter hun har været
i Illerup og Alken om Mandagen den 30 December. Der fandtes ingen
tegn på Dødsårsagen, men eftersom hun var et gammelt og skrøbeligt
Menneske, må det skyldes Frost og Kulde. Att af Niels Ernstsen,
Anders Jensen, Christian Ernstsen og Anders Mogensen, Alken.
3 Januar 1771.
1391
Fra I Archtander, Viborg. Henviser til en Dom, afsagt ved
Landstinget den 10 Juli, i en Sag, indstævnet af Regimentsskriver
Lang mod Peder Nielsen i Brejl, hvorved Herredsfoged Hygum og Niels
Pedersen Askløb [Asklev?] skal betale 2 rdr til Domhuset. Da pengene
endnu ikke er betalt, bedes Amtmanden sørge for dette, og eftersom
Herredsfogeden er skyld i denne correspondance, er det vel billigt,
at han betaler Postpengene, således Arctander ikke har udgifter i
den forbindelse. 25 November 1771.
Påtegnet: 2
December 1771 af Amtmanden, at Hygum jvnf Plakat af 29 Januar 1762,
straks haver at betale disse 2 rdr med regres mod Niels Pedersen
Adschlev.
Påtegnet: 20
November af F Schinkel, at Landsdommeren bedes ratificere denne
restance, således beløbet kan blive indkrævet.
1392
Fra Anders Rasmussen, Ry. Henviser til et [ikke vedlagt] Brev som
bevidner, at Husmand Gothart Bagger [Lagger?] [se anden sag om
påstået Tyveri af Svin] ikke er sit Hus mægtig samt, at
Brevskriveren har Husleje til gode for 3 - 4 år, ligesom andre også
har noget til gode hos ham. Beder derfor om Amtmandens tilladelse
til, at han som Husbonde må skrive dennes Bohave som sikkerhed for
sit tilgodehavende.
24 November 1771.
1393
Fra Nicolaj Holmer, Odder. Henviser til modtagne ordre, hvorefter
han har afholdt de påbudte Forhør, jvnf vedlagte. [Se næste].
11 November 1771.
1394
Fra Nicolaj Holmer, Odder. [Se forrige]. 11 November afholdt han
efter Woydas ordre, i overværelse af Frue Oberstinde Sehestedt til
Rodstensejes Fuldmægtig, Seign Niels Qvist, samt overværelse af
Christen Laursen og Poul Andersen begge af Mosholdt, i anledning af
et forhen holdt Forhør ved Vor - Nim Herredsting, ang et i
Tvingstrup By, dødfundet nyfødt Drengebarn, der blev fundet begravet
på Ørridslev Kirkegård den 19 Oktober sidst. Ved dette Forhør skal 2
personer i Tvingstrup, have sagt, at et frugtsommeligt
Kvindemenneske havde været hos dem et par dage efter sidste Horsens
Marked, og på spørgsmål, svaret, at hun var svanger med en Dreng,
som havde tjent med hende i Ondrup. Holmer samlede i den anledning
Beboerne i Ondrup, i Gårdmand Søren Nielsens Hus og afholdt derefter
forhør for, at få nærmere oplysninger. Hvorefter alle svarede, at
der ikke var, eller havde været nogen sådan Kvinde på det angivne
tidspunkt, som enten var, eller kunne anses, at være svanger. 11
November 1771.
1395
Fra Søren Såbye, Birkedommer og Skriver, Stensballegård Birk. [7
sider]. 30 Oktober afholdt han på Herredsfoged Flensborg vegne, i
overværelse af Erik Andersen og Jens Jensen begge af Serridslev, i
Hans Hansens Hus i Tvingstrup By, Ørridslev Sogn, forhør i anledning
af et, på Ørridslev Kirkegård, dødfundet Drengebarn. Og er da i
overværelse af Sognepræsten gl Hans Kålund og Fuldmægtigen på
Serridslevgård, og som Actor Forvalter Hans Ramsland fra
Stensballegård, der bl a fremstillede Gårdbeboeren Søren Jensen og
Hustru Anne Eriksdatter med Tjenestekarl Laurs Andersen, nævner
derefter mange flere Personer [formentlig hele Byens beboere], der
alle blev tilspurgt, om det ikke var dem bekendt, at der Lørdag den
19 Oktober, blev fundet et dødt Drengebarn på Ørridslev Kirkegård,
hvortil alle svarede Ja. På spørgsmålet, om de havde nogen mistænkt
i sagen, svarede Jens Jensen Rytter og Hustruen Birthe Nielsdatter,
at et par dage efter Horsens Michel Marked, den 8 Oktober, kom en
fremmed Kvinde ved 3 tiden, ind til dem og bad om hun måtte hvile
sig lidt. Da hun havde siddet lidt begyndte hun at græde, og på
spørgsmål svarede, at hun lavede til Barsel, og var besvangret af en
Dreng som hun havde tjent sammen med i Ondrup i Hads Herred.
Derefter forklaring om hendes påklædning, hvorfra hun kom etc. 30
Oktober 1771.
1396
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. På Amtmandens foranledning blev, i
overværelse af Hr Kålund, Sognepræst for Kattrup, Ørridslev og
Tolstrup Menigheder, afholdt forhør over alle Beboerne i Ørridslev,
for om muligt, at få nærmere oplysninger, om det på Ørridslev
Kirkegård, den 19 Oktober dødfundne Drengebarn. Alle indfandt sig,
men ingen kunne give nærmere oplysninger i sagen. 15 November 1771.
1397
Fra Marcus Pedersen, Sognefoged og Lægdsmand, Them. Sammen med
Laurids Nielsen, Laurs Henriksen, Christen Aschløv og Niels Løgager,
alle af Them, indfandt han sig for, at syne den gamle og sygelige
Indsidder Peder Andersen af Them, som fandtes Død på Skellet mellem
Pårup og Them Marker, hvor han havde været i gang med, at plukke en
del Siv?, som fandtes hos ham. Der fandtes intet tegn på
Dødsårsagen, men Synsmændene bevidnede, at da han boede i Byen hos
dem, besvimede han til tider af ælde, hvorefter man bar ham hjem. 16
November 1771.
1398
Fra S Hygum, Brædstrup. [Herredsfogeden]. Eftersom han har 2 1/2 Mil
til Horsens, falder det ham vanskeligt, at få afhentet de Breve der
ankommer, såvel fra Amtmændene som andre Embedsbreve, så har han
givet Købmand Søren Bredstrup i Kommission, at indløse Brevene fra
Posthuset, og derefter ved lejlighed, sørge for deres videre
forsendelse til Brædstrup. Nævner derefter 2 Breve, som Brædstrup
den 26 Oktober har sendt med Peder Bjerre fra Brædstrup til
Herredsfogeden, men denne Bjerre har været så uheldig, at bortkaste
disse. Da Hygum er bange for, at disse Breve måske indeholder
vigtige forretninger eller forordninger, vil han ikke undlade at
anmelde dette.
4 November 1771.
Påtegnet: Uden
dato og underskrift, omhandlende 3 forordninger om Kornskats påbud,
og 2 Plakater fra Finansrådet, som alle er modtaget.
1399
Fra Rasmus Damgård, Sophiendal. På Doctor Munchebergs vegne, var han
sammen med Christen Ollesen og Hans Nielsen, begge af Veng, ved
Vissing Ringspor for, at syne og besigtige Husmanden, Mathias
Christophersen Skrædder af Nørre Vissing, som samme dags
eftermiddag, af Hustruen, var fundet Død. De fandt ham da et godt
Stenkast østen for Vejen som løber mellem Veng og Vissing, liggende
i Bækken. Der fandtes intet tegn på Dødsårsagen, men Enken
erklærede, at han sidste Søndag var gået til Søballe for, at
arbejde, hvorfra han senere på dagen skal være gået hjemad, hvor han
da traf Jens Andreasen, Vissing, men siden har ingen set ham. Mener,
at han, da han ville passere Bækken, er ramt af et indvortes slag og
derefter druknet i Vandet. 26 Oktober 1771.
Notat: Dat 28
Oktober om hans Begravelse på sædvanlig måde.
1400
Fra Søren Såbye, Birkedommer og Skriver, Stensballegårds Birk. [Se
tidligere]. Efter anmeldelse fra Sognepræsten Hr Kålund, indfandt
han sig på Ørridslev Kirkegård, sammen med Hans Hansen og Christen
Jensen, begge af Tvingstrup for, at syne og besigtige et der henlagt
Nyfødt Drengebarn. De fandt da, på den nordre side af Kirken, lige
overfor Koret, imellem nogle Grave, et på Jorden liggende
Drengebarn, indsyet i Blårgarns pjalt, ligesom i en Post [Pose].
Barnet befandtes at være fuldkommen, med Hår og Negle, men intet
tegn på, at det var kvalt eller på anden voldsom måde, aflivet. Da
der i Posen fandtes noget grønt Tang, må det have ligget der nogle
Dage. Barnet blev derefter indlagt i Våbenhuset, hvorefter afventes
Amtmandens nærmere bestemmelse. 20 Oktober 1771.
Påtegnet: 22
Oktober af Amtmanden, at det efter omstændighederne, vil være
nødvendig, at foretage ny undersøgelse i Sognet, hvorefter Barnet
imidlertid hensættes i åben Grav, og bekostningen til en Ligkiste,
udlægges, efter billig Regning, på Herredskassen.
1401
Fra P Hygum, Handstedgård. Henviser til kopi, af et afholdt forhør
over Arrestanten Hans Hansen af Egeberg, der for 11 år siden blev
afskediget fra Godset med Frihedspas. Hygum har fået ham overflyttet
fra Kolding til Horsens. [Se næste]. 12 Oktober 1771.
1402
Fra Andreas Flensborg, Horsens. [5 sider]. 10 Oktober 1771 blev af
Borgmester og Byfoged Andreas Flensborg, Horsens efter begæring af
Hygum, ved Fuldmægtig Knud Christian Krag, afholdt forhør på Horsens
Rådhus, over Husmanden Hans Hansen af Egeberg, der har været
Arresteret i Kolding. Henviser til Woydas skrivelse, hvoraf fremgår,
at der af Amtmand Bülow i Kolding er afholdt forhør over en
Arrestant der navngiver sig som Hans Hansen fra Egeberg, under
Handstedgård, som formentlig har begået Hestetyveri på Handsted
Mark. Hygum bedes allersnarest lade Arrestanten, samt Hesten afhente
til videre sags forfølgelse. Derefter selve forhøret, hvoraf
fremgår, at han er født i Føvling under Handstedgård, gift og
bosiddende i et Lejehus, beskrivelse af Hesten etc. 3 Oktober 1771.
1403
Fra Degnen Peder Nielsen Ring, Båstrup. Han kan ikke nægte, at da
han i Dag gik på Gaden i Båstrup, så han, at Niels Christensen
Postrider i Båstrup, rendte ind i en Smoue [Smøge?] eller Krog, hvor
den vanvittige og mæleløse Jørgen Olufsen var kommet ind, og da
dennes Moder og han selv var kommet derhen, fandtes han ganske
Blodig med Hul oveni Hovedet, selv om Huen var bundet fast på
Barnets Hovede. 1 Oktober 1771.
1404
Fra Oberst Graff Rantzau, Glüchstadt. [På Tysk]. Omtaler bl a en
Grenadier Rasmus Schmidt, ved Det Kongelige Livregiment, som er fra
Yding. 23 August 1771.
1405
Fra Fogh, Skanderborg. Gregers Damsgård fra Ring Kloster, var i går
hos ham, og anstillede sig i sin tale, som om han ville have sin
Fæhandels sag afgjort med Fogh, hvortil denne svarede, at det stod
ikke i hans magt, at gøre det. Lidt senere kommer der et Brev fra
denne, henvisende til en vedlagt Seddel, hvilket Fogh i første
omgang ikke fandt værd at læse, men anså det, som der tales om
Ræven, men i det sidste vender han ligesom om, måske fordi han er
bange for sagens udfald ved en Retssag. I dag kom han igen og bad om
Fogh ville glemme Brevet. Behager Amtmanden nu, at idømme ham en
Mulct for sin forseelse, håber han, at omkostningerne også bliver
ham pålagt.
21 August 1771.
1406
Fra Adam Rasmus Mahler, Yding. Han tilstår herved, at han i
ubesindig hastighed, og af mangel på bedre vidende, har forset sig
og været overhørig i plidsarbejds forretning til Yding Kirke, mod
Øvrighedens ordre, samt Sognefoged Anders Nielsen som samme skulle
exeqvere, så jeg ikke kan nægte, i hans eget Hus, at have overfaldet
ham og, at Øvrigheden desårsag har haft føje til, at straffe med
Fængsel. Men da samme har eftergivet ham for denne gang, erklæres
hermed, at der intet andet end godt er, at sige om Sognefogeden. Att
af Schmidt, Fogh og Beyer. 14 August 1771.
Bilag:
Uden dato fra Anders Nielsen, med klagen over Adam Rasmussen, Yding
jvnf ovenstående.
1407
Fra Jens Jensen, Søren Jensen, Kirsten Thomasdatter og Maren
Rasmusdatter, Høver. De har alle været hos Karen Johansdatter i
Høver for, at syne dennes afdøde Barn, hvorefter erklæres, at de
ikke har kunnet finde tegn på, at Moderen skulle være skyld i dette.
27 August 1771.
Påtegnet: 27
August, at Barnet må Begraves på sædvanlig måde med Jordpåkastelse.
1408
Fra Daniel Grundahl, Horsens.
Takker for
udnævnelsen af Sr Fussing som Defensor, i Drabssagen fra Vestbirk.
Han har talt med Såbye om sagen fra Tyrrestrup, ved Landstinget på
Fyn, men han beder om fritagelse for, at påtage sig 2 sager. For
sagen mod Generalkrigs Commissair von Beringschiold, får han til
gode for udgifter, rejse og labore 22 rdr, som venligst, til
påtrængende udgifter i forestående Termin, udbedes med næste Post.
23 April 1771.
1409
Fra Jens Christian Fussing, Horsens.
Da Rådmand
Grundahl ikke på nærværende tid er tilstede, har han som beskikket
Defensor for Lars Sørensen, Toftum af Tyrrestrup Gods, ikke villet
undlade, at indberette, at Lars Sørensen, Natten mellem 8 og 9 Maj
er undveget fra Arresten. Forhøret m v kan rekvireres fra
Magistraten. 10 Maj 1771.
1410
Fra Daniel Grundahl, Horsens. Fremgår, at han er Actor i sagen mod
Lars Sørensen i Toftum, og henviser til en [ikke] vedlagt Dom og
Tingsvidne, afsagt over samme, ved Stensballegårds Birketing.
Amtmanden bedes foretage det videre, eftersom Lars Sørensen har
forlangt den appelleret til Landstinget. Må endvidere indberette, at
han af Frue Oberstinde de Grabow til Urup, er blevet anmodet om, at
udføre en sag mod Jens Israelsen, der den 26 Februar har forladt sin
tjeneste i Østbirk Præstegård, og nu er forsvundet. Denne havde
slået Svend Jørgensen i Hovedet, hvoraf han Døde den 7 Marts. 15
April 1771.
1411
Fra A Flensborg, Horsens. [4 sider]. 9 Maj blev af Magistraten
afholdt forhør, i anledning af, at Husmanden Lars Sørensen fra
Toftum under Tyrrestrup Gods, afvigte Nat, er udbrudt fra Arresten.
Overværende Rasmus Stochdorph og Jens Bering. Herefter afhøring af
Arrestforvarer Jens Olesen, der bl a forklarede, at da han i Aftes
lukkede Fængslet under Rådhuset, havde Lars Sørensen Håndknuder med
Lænke fra Hånd til Fod, og såvel tilsluttet med Lås ved Hånden, at
han ikke kunne få det af uden ved andres hjælp. Dernæst var der to
Værelser og 3 Låse uden for ham, for Døren, så han ikke uden hjælp
udefra kunne udkomme. Forklarer videre, at da han om Morgenen kl 5
1/2 kom, og ville se til Delinqventen, fandt han den første Dør
stående åben og Krampen, som var slået ind i Døren og Væggen på den
inderste side, var brækket ud og væk o s v. Nævner endvidere 2
Beslagsmede Andreas Zacho og Henrik Lam. 9 Maj 1771.
1412
Fra Schmidt, Skanderborg. På de rejser han er pligtig til, har han
erfaret at Michel Clausen i Brøstenbroe, Nim Herred, skal holde
utilladelig Krohold. Mener, at Peder Thomasen og Hans Bierre i
Grædstrup Sogn, kan bevise samme, hvilket han ikke har turdet
undlade at indberette, således vedkommende kan blive tilbørlig
afstraffet. 11 Juni 1771.
1413
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Eftersom Landevejene inden den 24
Juni skulle være istandsat, har han efterset Vejen til Vejle og
Horsens. Vrold har gjort noget ved deres stykke, men ikke til gavns,
nævner en Bakke ved Forlev. Tåning By har ikke udført arbejdet godt
nok. Derefter nævnes de forskellige steder med diverse bemærkninger,
herunder, at Stenbroen over Tebstrup Kær er nedstyrtet og skal
omlægges. 5 Juli 1771.
1414
Fra C Brøndsted, Fruering [Præsten]. [3 sider]. Henviser til sit
Brev af 13 hujus, som han med Amtmandens påtegning, først igen har
modtaget i går, ang den i Arresten siddende Dreng. Håber Amtmanden
vil tillade ham, at skrive som han tænker, resolutionen var nok
noget overilende: De afslår ganske, at lade Drengen, der som en
Betler er grebet, og som en modvillig Betler for Dem anmeldet,
actionere og bortføre. De behager, nådigste Herre, at eftertænke
forordningerne om De Fattiges Væsen! De bliver da vist overbevist,
at både det almindelige, og Jeg og den elendige Dreng lider ved
Deres Exellences resolution. At Jeg, fordi Jeg vidste hvem Faderen
var, først skrev ham til, kommer egentlig ej sagen ved, men er noget
tilfældigt. Skriver videre, at Amtmanden på Faderens begæring,
behager at befale, at Drengen skal afgives til Tugthuset, men om
Præsten nu på sin egen bekostning bringer ham derhen, var
Directionen vel aldrig så tåbelig, at modtage ham, den ville vist
erindre sig Plakaten af 8 April h a. Grunden til hans aflevering bør
altså være noget andet, end Faderens begæring. 18 Juli 1771.
1415
Fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård. Fremsender hermed den anbefalede
Attest, tilligemed klagen over de uvillige i Brigsted By, Søvind
Sogn, som nægter, at give den Almisse portion der er tillagt en
fattig Enke, Maren Joensdatter, der umuligt med Spinderokken, hvis
der ellers var noget til den, kunne ernære sig selv og de 2 Børn, af
hvilke det ene er tåbeligt. Nævner også om Fattigvæsenet i bl a
Overby og Tåning.
31 Oktober 1771.
1416
Fra A C Winding, Storring [Præsten]. Henvender sig, ang en Enkemand
af Vissing, Jens Henrikchsen, der nu opholder sig i Horby [Hårby],
som den 6 Marts holdt Trolovelse med Mette Munkes i Høver, der
forhen med forskellige Fædre har fået 3 Børn. Men uanset Præsten,
sammen med sine medhjælpere Daniel Rasmussen og Niels Østergård i
Høver, har advaret dem om, efter Loven og Ritualet, at afholde
Bryllup, herunder fastsat tiden til dette, har sådanne påmindelser
været frugtesløse, skylden er Kvindens, idet hun tydeligt har
erklæret, at hun aldrig ville ægte eller lade sig Copulere til ham.
Beder Amtmanden, til forargelses afvendelse, gribe ind. Sign også af
hjælperne.
27 November 1771.
1417
Fra H V Kålund, Kattrup Præstegård. For, at undgå det stærke overløb
af fremmede Betlere, har Beboerne i Kattrup, Ørridslev og Tolstrup
Sogne, indgået aftale om, at holde og lønne en Fattigfoged, hver for
sit Sogn. Beder derfor Amtmanden beskikke en person til dette, og
give ham en sådan instruks, som formentlig findes i de Sogne, hvor
der allerede findes en Fattigfoged. Beder desuden om en befaling, at
ingen understår sig i mindste måde, at tale noget til forklejnelse
mod den Mand, hans Hustrue og Børn, som her til antages, hvilket gør
meget hinder i, at få nogen til at påtage sig forretningen. For
Kattrup er Christian Frederik Knudsen i Overby antaget, Tolstrup
Søren Madsen i Tammestrup men i Ørridslev har ingen endnu villet
påtage sig stillingen. 13 December 1771.
Bilag lille
seddel:
Mogens Rasmussen af Tvingstrup, kom netop som Posten var her, og er
antaget til Fattigfoged i Ørridslev Sogn.
1418
Fra H V Kålund, Kattrup Præstegård. Anders Jørgensen i Gedved, der
nu er over 70 år, og har været Præstens medhjælper i Tolstrup Sogn,
beder om fritagelse for dette, hvilket er billig og ikke bør ham
nægtes. I hans sted behøves en anden forstandig og duelig Mand, som
især i disse tider er nødvendig, da hans Majestæts intrader meget
beror på en brav og redelig Medhjælper. Ved ingen bedre, at foreslå
end Rasmus Nielsen den ældre i Gedved Sogn, og håber Amtmanden vil
beskikke ham til dette. 31 December 1771.
1419
Fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård. Henvender sig til Amtmanden som
Præces i Direktionen for de fattiges væsen, og henviser til [ikke]
vedlagte liste, over dem der ikke endnu, for sidste år, har ydet det
anbefalede contingent til Herreds kassen, med anmodning om, at disse
restancer, med tvang bliver inddrevet, således de villige ikke skal
forarges til, at træde i disses fodspor. Han var sidste Onsdag i
Kattrup Præstegård, og da besværede Kålund sig over, at Sognefolkene
i Tolstrup stadig tilbageholdte Almisseportionerne, uanset der 5 - 6
uger før Jul havde været exeqverer hos dem. 3 Februar 1771.
1420
Fra P N Blich??, Ry Mølle. Sidste Onsdag eftermiddag, kom den gamle
fattige og halvblinde Mand, Anders Madsen Thyboe fra Salten, som i
nogle år har Betlet sit Brød, og nu var ude i samme ærinde. Samme
Dag blev han forvildet og gik ud på Isen ovenfor Møllen, hvor han
sank i med det ene Ben, og råbte om hjælp, hvilket hørtes af
Brevskriveren og 2 af dennes Folk, som var i Skoven, hvorefter både
de, og Folk fra Siim, der kom til, forgæves, på grund af Isens
tyndhed, forsøgte at redde ham. Først om Morgenen, dagen efter, fik
de ham med et Skib bragt i Land og indlagt i Møllen. Man vil nu
gerne have ham Begravet førstkommende Søndag, men Hr Såbye tør ikke
kaste Jord på, før Amtmandens afgørelse foreligger, hvilket derfor
udbedes. Sign: Anders Christensen, Olle Rasmussen og Rasmus
Rasmussen.
15 Februar 1771.
1421
Fra Sognefoged Jens Jensen, Virring. Efter Doctor Munchebergs ordre,
har han sammen med Peder Michelsen og Jens Nielsen af Virring, været
på Vitved Mark for, at syne den der dødfundne Peder Bech af Virring.
Den døde blev fundet i Sneen inde på Marken, uden nogen tegn på Vold
eller andet. Han var om Mandagen, hen imod Mørkningen, gået fra
Fruering med 3 - 4 Kleplinger? som han der havde fået, men på
hjemturen lagt fra sig, da han gik forkert, og derefter gået omkring
i nogle slemme Snehuller for, at komme hjemad, hvilket den gamle
Mand er fortsat med, indtil han af afmagt er faldet om. 13 Marts
1771.
1422
Fra A Flensborg, Horsens. Præsten Hr Cramer i Lundum er så overmåde
forsigtig, at han ikke vil kaste Jord på en tjeneste Pige i Lundum,
som af et indvortes slag om Natten, døde i sin Seng, fordi der ikke
var Folk som overværede og så hun Døde. Amtmanden bedes derfor, på
vedlagte, påtegne sin resolution, at hun må Begraves med sædvanlig
ceremoni. 18 April 1771.
Bilag:
Dat 17 April 1771 fra Peder Pedersen Møller, Lundum Mølle, hvoraf
fremgår, at han sammen med Jens Ollesen og Anders Pedersen, begge af
Lundum, synede den afdøde Tjenestepige Anne Pedersdatter, hos
Gårdmand Peder Hansen. Pigen Døde hastig Natten mellem 15 og 16
April. Hun blev af 4 Koner taget op af Sengen, hvorefter man ved
synet kun fandt, at hun var ganske sortspættet på Kroppen, men mest
på den højre side, hvilket mentes at skyldes et indvortes slag.
Madfaderen m fl berettede, at hun aftenen før havde været så Munter
og fornøjet, som noget Menneske kunne være.
Påtegnet 20
April, at Begravelsen må foregå med Ceremoni.
1423
Fra Søren Såbye, Horsens. Henviser til modtagne ordre, om afholdelse
af syn over Stensballegård, Værholm og Tyrrestrup Hovedgårdes
Marker. Nævner også Forvalter Ramslands og Søltofts Attester ang
Hartkornet. [Bilag m v ikke vedlagt]. 3 Maj 1771.
1424
Fra F L v Woyda, Sophiendal til N Langballe, Sneptrup Præstegård. På
sin omrejse i Amterne, er han af en ubekendt Person, forevist et
Charteq af et Pas fra tidligere Møller Niels Jørgensen i Bredvads
Mølle. Denne er uberettiget til, at udstede Pas på Stemplet Papir og
langt mindre på slet og løs Papir. På nævnte Pas til en Person ved
navn Christian Jansen, findes Præstens Skudsmål, angående hans
Altergang. Da Personen forekommer noget mistænkelig, og det desuden
er tvært imod de Kongelige forordninger, at give Skudsmål på slet
Papir, uden vedkommende Øvrigheds Pas, med mindre det måtte være
følgesedler for en Bondekarl, som på kort tid efter Rescriptet af 7
December 1742 tillades, at tage tjeneste uden for Fødestavn, hvilket
for eftertiden bedes være en regel for Præsten. Amtmanden vil gerne
have en nærmere redegørelse om sagen. 8 Juli 1771.
Påtegnet 12
Juli 1771 af Sognepræsten N Langballe, Birk Præstegård, hvoraf
fremgår, at den nævnte Karl Christen Jansen, ved Mikkelsdags tide
1769 af Beboerne i Tebstrup, blev antaget til, at læse med deres
Børn til påfølgende Påske, hvortil han blev anbefalet af Feldtskærer
Flok i Horsens. Præsten har hørt, at hans Fader skal være Rådmand
Jantsen i Nyborg, da han ved sin afrejse udbad sig Attest om sin
Altergang, havde Præsten ingen betænkelighed ved dette, eftersom 2
gode Mænd Hr Colding og Hr Ågård forinden havde skrevet på det
pauvre Papir, allerhelst fordi det var berettet for ham, at han var
Søn af en Rådmand.
Desuden
påtegning om samme af Ågård, [Se næste].
1425
Fra F S v d Lieht [Licht], Vranderup.
[På Tysk - se
forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, omtaler tidligere nævnte
Christen Jansen.
13 Juli 1771.
1426
Fra Ryberg m fl, Københavns Bank. Henviser til Cancelliets ordre af
11 Januar 1766, ang de 129 rdr 2 mk 13 sk, som blev udlagt af
Skanderborg Amt, for omkostningerne i forbindelse med sagen mod
Arrestanterne Erik Jensen og Søn Jens Eriksen, som var mistænkt for
at fremstille falske Banco Sedler. Eftersom sagen altid har været en
Delinqventsag, som skal udredes af Amtet, så indser Amtmanden, at
man ikke kan indlade sig på nogen ansøgning til Cancelliet
desangående, men er noget som Amtmanden og Amtmand Scheel på
Silkeborg, efter tillagte ordre, må bringe i orden. 19 Februar 1771.
1427
Fra Herlov Dalhoff, Hvirring. [Degnen]. Fra hans ankomst til
Menigheden for 22 år siden og indtil nu, har Hvirring Sogns
Gårdmænd, hver ydet ham 1 skp Rug og 1 sk Havre, hvilket lille
kvantum han ikke har været tilfreds med, hvorfor han også tidligere
har klaget til Øvrigheden, der bestemte, at han skulle have det
samme som hans Formænd, og ellers anlægge sag mod de pågældende. Han
har derfor frafaldet kravet om forøgelse af Degnekornet, derimod
havde han ikke tænkt eller frygtet for, at nogen skulle fratage ham
halvdelen af det han, og før ham Formanden, i så mange år har nydt,
hvilket dog i år er sket, idet Boring Gårdmændene under Rask, på nær
2 som ikke har mere Hartkorn end de andre, medens de andre 6 Mænd
begrundende på deres Forfædres snak, der skal have sagt, at 1/2 skp
af nævnte Korn var hans ret, hvad de gav mere var en høflighed,
hvilket disse trange år derfor forbød dem at udvise. Beder om
Amtmandens hjælp.
23 December 1771.
Påtegnet 24
December af N Schytte [Præsten], hvoraf fremgår, at Degnen siden
1740 og måske før, har modtaget 1 skp Rug og 1 skp Havre af
Gårdmændene i Hvirring og, at hans pension til Horsens Skole er
beregnet efter det Korn han har modtaget.
Påtegnet 23
Januar 1771 af L Ammitzbøll, Rask, der med henvisning til
Stiftamtmand Rosenørns skrivelse, har haft de pågældende hos sig,
hvorefter de indgik på, at yde Rug som sædvanlig, men ingen Havre,
sigende, at det ikke var hans ret, men af dem ydet som en villig
gave. Nægter ligeledes, at befordre hans Korn, hvilket både han og
hans Formand selv med egen Vogn skal have udført.
1428
Fra L Ammitzbøll, Rask. Da den anden af hans Myndlinger Niels
Ammitzbøll, der for nuværende er hos Borgmester Flensborg i Horsens,
til Påske fylder 18 år, så han selv efter Loven, må varetage sit
Gods, agter Ammitzbøll til Snapsting 1772, at udbetale ham hans
tilkommende Arv. Da han som sin ældre Broder, har anmodet Ammitzbøll
om, at være hans Curator, vil denne ikke undslå sig dette, såfremt
Stiftamtmanden ikke har nogen indvending. 31 December 1771.
1429
Fra I Lichtenhielm, Horsens. Efter ønske, har han fået erklæringen
fra Sal Hans Schiernbechs Børns eneste og fødte Værge, deres
Morbroder Hans Nørlem i Jordberggård, eftersom Faderen ikke havde
nogen Søskende, jvnf vedlagte bilag. Hvad Enken angår, da er hun en
meget skikkelig, flittig og god Husholder, der ventes, både kan og
vil, drage omsorg for eget og Børns bedste, hvis hun bliver tilladt,
at hensidde i uskiftet Bo. Mener, at Boet udgør ca 4000 rdr eller
noget over, hvilket Lichtenhielm er sikker på, hun ikke skal
forringe, så længe hun har sit helbred. [Se næste]. 23 September
1771.
Bilag:
Dat 25 November 1771, fra P Mønster, Bygholm, der fremsender den
Kongelige bevilling til Mad Schiernbech, i forbindelse med Stervboet
efter hendes Sal Mand, hvoraf fremgår, at midlerne udgør 4 - 5000
rdr. Nævner også en forretning af 22 November, vedrørende Bredal
Byes udskiftning.
1430
Fra Kong Christian den Syvende, Christiansborg Slot. [Sign af A
Schumacher m fl]. Gør vitterligt, at efter Anne Margaretha Nørlem,
afgangne Hans Schiernbechs efterleverske af Merringgård, gjorte
ansøgning og begæring, har tilladt, at hun foruden Rettens Middels
forsegling, registrering og vurdering, efter Loven, må hensidde i
uskiftet Bo med deres fælles umyndige Børn, så længe hun i enlig
stand forbliver. Skulle hun ønske, at skifte og dele, må hun selv
indbyrdes, med Samfrænder handle og slutte en Skiftehandling. 1
November 1771.
1431
Fra Karen Jensdatter, Lund. Hun og Søsteren Else Marie Jensdatter,
er tilfalden en arv efter deres Sal Fader, Fæstebonden Jens Sørensen
i Lund By, Tamdrup Sogn på ca 7 sldr. Denne lille arv, blev stående
i Gården hos den nye Fæster Peder Mortensen, der ægtede deres, nu
afdøde, ældste Søster. Ejeren af Gården, Jørgen Simonsen i Kjørup,
har derefter sat denne Fæster fra Gården og indsat en ny. Da hun nu
forlangte Arven udbetalt, blev dette nægtet, med henvisning til, at
dette vedkom Sal Niels Rodenborgs arvinger, og ikke ham, hvilket hun
ikke forstår, thi vel vedrører arven den tid han var ejer, og derfor
forrettede Skiftet, men da han solgte Gården til Simonsen, blev den
stadig stående i Gården. Fortsætter, at da hun og Søsteren er
fattige Mennesker, der for tiden tjener deres Brød i København, og
trænger til, at få denne lille Arv og resterende Renter udbetalt,
bedes om Stiftamtmandens afgørelse, som Rådmand Bering i Horsens har
lovet, at overbringe dem. 9 September 1771.
Bilag:
Dat 25 November 1771 fra A Flensborg, Horsens, der efter modtagne
ordre, har undersøgt sagen, og med henvisning til Jørgen Simonsens
erklæring, ikke mener hun har haft grundlag for sin klage.
1432
Fra L Ammitzbøll, Rask. Henvender sig, angående 22 af hans Hoveri
Bønder i Honum, Boring, Over og Neder Koudallund, under Stjernholms
Amt, idet de den 3 Juni, da de var samlede for, at Pløje hans
Boghvede Land, imod Ladefogedens forbud, og efter han havde anvist
dem et belejligt sted ved Gården til Græsning for deres Heste, i
stedet gjorde Vold på hans Enge, som på nordre side var omgivet med
Rug og østre side med Byg, idet samtlige løslod deres 88 Bæster på
denne, så disse ikke alene åd den første og bedste Grøde, men også
skammeligt spolerede Engene, som var bløde, og af de mangfoldige
Bæster blev nedtrådte med mange huller etc. Da det så vidt han kan
slutte af allerhøjeste forordning, er Kongens allernådigste vilje,
Husbonden ej må påføre deres Bønder nogen sag eller trætte, men
samme evitere [undgå] det meste muligt er, håber han, at denne
henvendelse ikke bliver taget ham unådigt op. 8 Juni 1771.
Bilag:
Dat 20 juni 1771 fra A Flensborg, Horsens. Efter ordre, var han
sammen med Mads Thomasen og Mads Hansen af Kalhauge, den 19 på Rask,
hvortil de 22 Bønder var indkaldte, og den indgivne klage blev
oplæst for dem. De tilstod straks, at have forset sig, og bad
Husbonden tilgive dem deres dristige og ubetænksomme foretagende.
Med Ammitzbølls samtykke, blev da aftalt, at de hver betaler 1 rdr
som fordeles mellem Godsets fattige, og såfremt denne Mulct ikke er
betalt inden 14 Dage, da foretages udpantning.
1433
Fra Jens Jensen, Peder Christensen, Niels Ovesen og Jens Pedersen,
Hvirring. Skriver sig som 4 fattige og af Hoveri, næsten nedtrykte
Boelsmænd, der havde håbet, at den lindring der sker i Hoveriet også
havde strakt sig til dem, da de lige såvel som Gårdmændene i Byen,
har Hartkorn, hver 2 skp 1 fc 2/3 alb, hvoraf svares Kongelige
Skatter og i Landgilde 2 rdr m v. Derefter mere om, hvad der kræves
af dem af Hoveri etc, hvilket de beder om hjælp til, at få lindret.
[Se næste]. 6 Maj 1771.
1434
Fra Krabbe, Bjerregård. [Se forrige]. De 4 klagende Husmænd i
Hvirring har han haft indkaldt, og selv om de efter Fæstebrevet har
pligt til, at forrette arbejde en ugedag i hver Uge, har han
overladt til dem selv, om de vil udføre dette, eller betale
Landgilde med penge, på samme måde som de andre 5 Husmænd gør,
hvorpå de har erklæret, at de fra Marts 1771 betaler 5 rdr 2 mk som
de andre, og fritages for Ugedags arbejde, hvilket er blevet aftalt.
[Se næste]. 15 Juli 1771.
1435
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Med henvisning til modtagne
ordre, var han den 19 i Hvirring, hvor han sammen med Terkild
Pedersen og Peder Knudsen af Flemming, havde møde i Sognefogedens
Hus med de 4 klagende Husmænd i Hvirring By, hvorimod Krabbe ikke
mødte. Tilbudet om fritagelse for Ugedagene blev da oplæst for dem,
hvorefter de, i stedet for en ugentlig Hoveridag og 2 rdr i
Landgilde, på samme måde som de andre Husmænd, betaler 5 rdr 2 mk i
årlig Landgilde, hvilket de ikke ville gå ind på, men ønskede
fritagelse for 11 gangdage årligt og betaling af 2 rdr. Flensborg
mener, at en anden står bag deres klage, og mener det må være
billigt, at de får samme ordning som de øvrige, idet man ellers kan
forvente, at de også ønsker ændring. 20 Juni 1771.
1436
Fra Krabbe, Bjerregård. [Se forrige]. I Hvirring By, der ligger lidt
over 1/2 Mil fra Hovedgården, findes 9 Husmænd som hører under
Godset, hvis Huse er indrettet med 2 Stuer, Staldrum til 3 - 4
Høveder og 8 - 10 Får, desuden er der til hver, Kålhave med Fortov
og Gårdsrum. Enhver af dem står for Hartkorn 2 skp 1 fc 2/3 alb,
hvoraf de svarer Kongelige Skatter. De 5 af dem betaler årlig, for
Husleje og Landgilde 5 rdr 2 mk til Krabbe, medens de andre 4, som
har klaget, af deres Huse, som Husleje, forretter en Ugedag og efter
4 - 5 uger et Postløb til Horsens, og af Hartkornet svarer de 2 rdr
årligt Landgilde. De fleste Ugedage har de forrettet i Haven, og det
kan ikke nægtes, at de undertiden har forrettet 2 Dage i en uge, men
de har aldrig tidligere besværet sig over de mange Ugedage de måtte
forrette om Sommeren, forsikrer, at han er tilfreds, hvis det kun
bliver en dag ugentlig etc. Derefter hans tilbud om betaling på
samme måde som de øvrige Husmænd. 28 Maj 1771.
1437
Fra A Flensborg, Horsens. Efter modtagne ordre, har han indhentet
oplysning om, og efterset Niels Jensens Fæstegård i Hornborg. Den
forrige Fæster, Las Marcusen blev i 1759 tiltalt og opsagt af
Husbonden, Commerce Råd Kruse på Hvolgård, fordi Gården skulle være
noget forfalden, jvnf vedlagte kopi af det foretagne Syn. Af dette
fremgår, at skaderne kun blev ansat til 45 rdr 9 mk, så det synes
ikke, at Bygningerne, som bestod af 44 fag, har været så øde som
Niels Møller foregiver. Las Marcusen anlagde sag, hvori han beviste,
at han ikke skyldte Kongelige Skatter eller Landgilde, men eftersom
sagen trak ud, blev omkostningerne for svære for ham, at udholde.
Imidlertid kom Niels Møller, som tidligere havde en Mølle i Fæste,
men uden Bopæl, og tilbød 80 rdr for, at få Las Marcusen fordrevet,
hvorefter denne frasagde sig denne i 1760. Derefter overtog Niels
Møller Fæstet, dog ikke uden Besætning, som han foregiver, thi efter
Kontractens indgåelse med Commerce Råd Kruuse, har han fået alt det
der var på Gården, både af Bæster, Kreaturer, Vogn, Plov, Harver og
Avlings Redskab, samt Boeskab, alt jvnf vedlagte specifikation. Året
efter solgte Niels Møller noget af dette for 30 rdr, til en Mand i
Hornborg. Når Niels Jensen Møller 1 Maj efter opsigelse, skal
kvittere Gården, er det så lovligt og billigt, at han bør gives sit
Fæste [beløb] igen, samt 16 rdr for de 4 Fag han har bygget, item
betales Frøgælden o s v. [Se næste]. 12 September 1771.
1438
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Efter ordre, med indlagte
Memorial fra Jens Michelsen Brixen i Hornborg, har han afkrævet
Niels Jensen Møller i Hornborg, de bilag som vedrører hans
henvendelse til Kongen, som han også afleverede, og derefter, af
Flensborg, blev videresendt til Brixen, der med dennes erklæringer
hermed følger. Henviser til sin betænkning af 12 hujus, som er det
bedste og retteste han kan skønne i denne sag, efter de oplysninger
om Dokumenter han har kendskab til. 30 September 1771.
2 enslydende
bilag:
Dat 9 September 1771, fra Jens Michelsen Brixen, Hornborg, hvoraf
fremgår, at han ikke tvivler om, at Rosenørn er bekendt med, at han
har købt en Gård i Hornborg af Enkefrue Commercerådinde Kruse til
Hvolgård, som Niels Møller hidtil har haft i Fæste. Brixen ville fra
1 Maj selv bebo Gården, til hvilken dato Møller lovligt var opsagt.
Han har imidlertid erfaret, at Niels Jensen Møller, i anledning af
opsigelsen, har skrevet til Kongen, i hvilken henvendelse, ikke
alene skal indeholde en stor del ubevislige, urigtigheder og
urimeligheder, men endog skal han i samme, beråbe sig en Contract,
som er oprettet mellem ham og hans forrige Husbonde Commerceråd
Kruse, i hvis følge han påstår, at han skal have Fæstet på Livstid.
Udbeder sig hjælp til, at få sagen bragt i orden, henviser desuden
til forordningen af 13 Maj 1769 4de post.
1439
Fra Else Eriksdatter, Skanderborg. Hendes ulykkelige skæbne driver
hende til, at henvende sig til Stiftamtmanden om Lovens håndhævelse.
Fortsætter, at Michelsdag 1769 kom hun i tjeneste hos Købmand og
Handelsmand, Jacob Schandorph [Schandrup?] i Horsens. Hendes ungdom
og Køds skrøbelighed bestyrkede hans nedrigheder, så at hun af ham
blev besovet, og i stedet for, at tjene, måtte drage hjem til sine
gamle Forældre, hvor hun fødte en Søn, der endnu lever. De gamle
Forældre har intet andet end en høj Alderdom og Fattigdom, og selv
ejer hun intet, hvorfor hun for, at bjerge Føden igen har måttet
tage tjeneste, og den lille Løn hun kan få, er ikke tilstrækkelig
til Barnets opfødelse. Efter anordningerne, har hun ansøgt
Borgmester Flensborg om hjælp, men hidtil forgæves, beder derfor om
hjælp fra Stiftamtmanden. [Se næste]. 22 December 1771.
Påtegnet 22
December af Hans Peter Lund, Skanderborg, hvoraf fremgår, at hun,
der opholder sig hos sine Forældre, er højst trængende til, at nyde
hjælp, jvnf Kongelige Rescript, som fastsætter, at Børn som er født
udenfor et lovligt ægteskab, indtil deres fyldte 10 år, skal være
begge Forældre til lige byrde, i henseende til omkostningerne ved
deres opfødsel.
1440
Fra A Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Efter ordre, har han
henvendt sig til Jacob Schandrup [Schandorph?], i anledning af Else
Eriksdatters ansøgning om hjælp til sit Barn [som denne er Fader
til], og forestillet for ham, at Barnets opdragelse med Kost, tilsyn
og klæder ikke kan sættes ringere end 16 rdr årligt, hvor af han, i
henseende til, at hans vilkår er mere end dobbelt så gode som
hendes, da han sidder i en skikkelig næring, med liden Købmandskab,
Maltgøreri og Værtshushold, og uden Børn i sit ægteskab, Kvinden
derimod har kun sin årlige Løn og kan højst fortjene 8 sldr. Han
burde derfor betale de 2 parter som er 16 sldr og hun tredieparten
på 8 sldr årlig. Uanset Flensborgs forestillinger, ville denne ikke
gå ind på dette, hvorefter han måtte lade ham gå. Schandrup
[Schandorph?] fremsendte senere vedlagte Missive, hvorefter Else
Eriksdatters ansøgning, må bero på Stiftamtmandens nådige resolution
og foranstaltning. 17 Januar 1772.
Bilag:
Dat 13 Januar fra I Schandrup, Horsens, der skriver, at Else
Eriksdatter efter et fjerding års tid blev opsagt i sin tjeneste, og
som hun efter foregivende i sin henvendelse, skal være blevet
besvangret af ham, og derfor ønsker noget hjælp til Barnet ophold og
opdragelse, indtil dette fylder 10 år, så i følge Øvrighedens
befaling finder han sig nødsaget til, at betale 4 rdr årligt, indtil
nævnte alder, om det lever så længe, og mere kan han for Gud ej
udbringe eller betale, da hans omstændigheder er ringe, og han er en
fattig Mand, hvilket er bekendt.
1441
Fra ??, Urup. [Beskadiget]. Henviser til modtagne skrivelse, ang
Løgballehuus og jord under samme, hvorefter svares, at nævnte Jord
ligger i skellet til Torp Mark, og på de øvrige 3 sider er det
omringet af Hovedgårdens Mark, udgør ca 12 skp Hartkorn, og fra
gammel tid har været henlagt til Skovfogeden i Løgballehus, som fik
det drevet af Bønderne, men for ca 40 år siden, blev det inddelt
under de Hovedgårde som stødte op til Jorden, hvorimod Skovfogeden
har fået Månedskorn og Penge, samt Græsning på Hovedgårdens Mark til
2 Køer og nogle Får. 17 Januar 1771.
Omslag:
Ang Suppliqver.
1442
Fra A Flensborg, Horsens. Ingen af Beboerne i Vor Herred, har
anmeldt, at de i 1771 har indsendt ansøgninger til Coll m v, hvorpå
ikke er truffen afgørelse. 2 Januar 1772.
1443
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Ingen Beboere i Skanderborg, har
anmeldt, at de i 1771 har indsendt ansøgninger til Coll m v, hvorpå
ikke er truffet afgørelse. 2 Januar 1772.
1444
Fra A Flensborg, Horsens. Ingen af Nim Herreds Beboere, har anmeldt,
at de i 1771 har indsendt ansøgninger til Coll m v, hvorpå ikke er
truffet afgørelse. 2 Januar 1772.
1445
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Ingen af Byens indvånere, har i
afvigte år, indsendt ansøgninger til Coll m v, hvor på ikke er
truffet afgørelse. 2 Januar 1772.
Omslag:
Indberetning om Fiskerierne.
1446
Fra F L v Woyda, Sophiendal. Under 23 hujus, har Det Danske Kammer,
efter begæring af Finance Råd Oeder, udbedt sig forslag til Søfarten
og Fiskeriets forbedring, hvortil behøves nogle oplysninger.
Derefter under 14 punkter, bl a oplysning om, hvilke sorter der
Fiskes, såvel i Fersk som Saltvand. Redskaberne, hvorledes Fangsten
behandles, på hvilke tidsrum, mængden, hvor stor en del der
Eksporteres eller udskibes, hvor det meste bliver afsat, hvor mange
Mennesker der har arbejde ved samme, antal Fartøjer og Både,
forbruget af Salt, hvor fremstilles Redskaberne, er Fangsten
stigende eller aftagende og, hvad kan være årsagen. Endvidere om
forslag til Fiskeriet fremme. Påtegnet af Kierulf, Urup m fl,
herunder særskilt bilag fra Stensballegård. 5 August 1771.
3 enslydende
bilag som første.
Omslag:
Indberetninger om Kornbeholdninger.
1447
Bilag uden
afsender og dato. Ekstrakt af Hartkornet i Skanderborg Åkjær Amter.
Begyndende med Vor Herreds Hovedgårde, exp Tyrrestrupgård 38 tdr 3
fc, Præstegårde exp Birk 7-t-2-1. Degneboliger og Bøndergodset.
Derefter samme under Herrederne, men ingen personnavne. Marts?.
1771.
1448
Fra B Ramsland, Stensballegård. Beregning over, hvad der kan avles
af Korn, Endelave undtaget, i et mådeligt år, alt angivet i tdr: Rug
1282 Byg 2217 Havre 2842 ærter 363 og Boghvede 175 tdr, hvoraf
årligt consumeres, iberegnet Sædekorn Rug 1140 Byg 2000 Havre 2500
ærter 271 og Boghvede 175 tdr. Overskuddet sælges til Horsens.
Nævner videre, at Bønderne har øget avlingen af Hø, hvilket går ud
over Kornavlen. 20 Marts 1771.
1449
Fra Søren Såbye, Horsens. Med henvisning til modtagne ordre,
fremsendes [ikke vedlagt] nærmere oplysning om en ved
Stensballegårds Birketing, indstævnet Delinqventsag. På bagsiden
beregning af Korn, hvad der såes, beregning af Fold og, hvad der
avles. Eks i en god Rug Egn regnes med 7 Fold for Rug 4 for Byg og
Boghvede og 3 for Havre o s v. 7 Marts 1771.
1450
Fra Søren Såbye, Horsens til Præsterne Jordhøj og Schiøtt. Henviser
til vedlagte kopi, påtegnet af Woyda 12 Februar 1771, hvorefter han
er pålagt, at indhente oplysninger om Kornavlen. 16 Februar 1771.
Påtegnet af
Schiøtte, Vær Præstegård og bilag fra Jordhøj, med angivelse af de
ønskede oplysninger.
1451
Fra A Flensborg, Horsens. Efter modtagne ordre, har han på
Strøgodset i Vor Herred, indhentet oplysninger om, hvad der i
middelmådige år kan avles af Korn. Desuden om, hvor meget der i
givet fald skal indkøbes til fortæring, eller kunne sælges. Henviser
til vedlagte opgørelse, hvoraf ses, at nogle må købe et eller to
slags Korn og kan intet sælge, medens andre sælger af en slags, men
må købe af en anden slags. 25 Marts 1771.
Bilag dat 24
Marts med nævnte opgørelse.
1452
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. De oplysninger han indtil nu har
kunnet indsamle, ang Kornavlen, følger hermed. Nævner Sognene Adslev
- Hylke, Stilling etc, hvor der i et mådeligt år anslås, at kunne
avles 6270 tdr Rug, 5997 Byg, 4719 Havre, 1423 Boghvede og 266 tdr
ærter, hvorfor de mangler en nærmere angiven mængde af alle
Korntyper. 4 April 1771.
1453
Bilag uden navn og dato. Opgørelse over, hvad der i Amtet kan avles
af Korn i god - mådelig og ringe Rugjord, med angivelse af forbrug
af Sæde og Skattekorn samt consumption. Marts? 1771.
1454
Fra Assessor L Bolvig, Nelleman, Lerbæk, Andersen, Fårup og
Stenstrup, Kieldkier, Kolding. [6 sider]. Henviser til Amtmand
Bylows skrivelse, jvnf Rente Cammerets forlangende, om forslag til
afhjælpning af manglen på især Rug, som er den sort Korn, der på
grund af mangel og høje priser, mest klages over. De har i den
anledning været forsamlet, hvorefter de over 6 sider fremkommer med
deres betænkning.
6 April 1771.
1455
Bilag uden afsender og dato. Opgørelse over Kornavlen under Amter,
beregnet under Herreder med angivelse af Hartkorn etc. Marts? 1771.
1456
Bilag uden afsender og dato. Projekt til en almindelig beregning i
Skanderborg og Åkjær Amter, jvnf Rentekammets forlangende. Mængden
af hver slags Korn, der i et mådeligt år kan avles, hvor meget der
anvendes til consumption og, hvad der kan være i overskud til, at
forsørge Norge med. Derefter beregningen. Marts? 1771.
1457
Fra Deichmann, Urup. Fremsender de ønskede oplysninger, hvoraf
fremgår, at Urup har 654 tdr Hartkorn. Rugsæden udgør 654 tdr,
hvoraf der i middelmådig år avles 5 fold udgørende 3270 tdr, hvoraf
der, når fragår Sæd Skatte og Brødkorn, bliver 248 tdr til overs der
sælges til Købstæderne. Byg og Boghvede 700 tdr 5 fold eller 3500
tdr, hvoraf kan sælges 260 tdr. Havre 1635 tdr, 4 fold eller 6540
tdr, hvorefter der mangler 240 tdr til Sæd, Gryn, til Bæster og til
Svin m v. Hovedgårdens taxt er 45 tdr Hartkorn, hvoraf Rug udgør 50
tdr og avles 250 tdr, hvoraf sælges 150 tdr. Byg og Boghvede 48 tdr
og avles 240 tdr, hvoraf sælges 150 tdr. Havre 150 tdr avles 600
tdr, hvoraf sælges 300 tdr. Gør opmærksom på, at disse beregninger
ikke med vished kan bestemmes. 20 Marts 1771.
1458
Fra Peder Jensen Vilholt, Tønning. Efter ønske, indsendes
beregningen over Kornavlen, for så vidt angår Tønning, Troelstrup og
Gammelstrup By. 16 Mart 1771.
1459
Fra Sognefoged Knud Nielsen, Træden. Beregning af Kornavlen i Træden
Sogn og By, samt Bredvads Mølle. For sidstes vedkommende, kan i et
middel år, såes 3 tdr Rug 3 tdr 4 skp Havre 1 tdr 4 skp Boghvede men
intet Byg. Forventer, at avle 9 tdr Rug 10 tdr Havre og 4 tdr 4 skp
Boghvede. Til fortæring og Husholdning behøves 12 tdr Rug 16 tdr
Havre 10 tdr Boghvede og mindst 8 tdr Byg. Bemærkes, at også Sognet
og Byen har mindre avl end det der skal bruges. Altså ses, at der
ikke kan blive noget at sælge, men behøves mere dertil, så det er
den gode Gud bekendt, at Grøden i nogle År har ikke til draget sig
vel, og vore Creaturer er Døde af den grasserende Kvægsvaghed, Gud
ved, hvor vi arme Mænd vil få Kongens Skatter og udgifter fra, og
vor Husbonds Landgilde og, hvor vi skal få Føden fra. 16 Marts 1771.
1460
Fra Niels Sørensen m fl, Boes. Jvnf modtagne ordre, har de været
samlet for, at beregne, hvor meget Korn der årligt kan avles og
fortæres. Derefter den beregnede mængde, sluttende med, at der i et
middel år, i Boes kan avles 208 tdr Rug 32 Byg 32 Boghvede og 80 tdr
Havre. Sign Niels Sørensen, Anders Rasmussen, Enken Gunder, Anders
Ottesen og Jens Christensen. 6 April 1771.
1461
Fra Oluf Mandix, Bisgård - Muncheberg. Henviser til modtagne
skrivelse, hvori ønskes forslag til afhjælpning af manglen på især
Rug. Gør opmærksom på, at Stiftamtmand Rosenørn, har udbedt sig
samme erklæring, jvnf Mandix bor i Stjernholm Amt, og der har mest
Jordegods.
19 Marts 1771.
1462
Fra J Seiersen, Nissumgård.
At der er
mangel på Rug, skyldes efter hans mening, at der ikke bliver sået så
meget som ønskeligt. Årsagen til dette kan være, at de der skal
svare alle 3 Tiender, har så meget besvær og ulejlighed med, at få
dette afleveret, eftersom der på visse steder kan være hele 3
Tiendetagere, der bor på forskellige steder og, hver har sit eget
sær Hoved, at gøre brud med. Mener, at en Bonde for sådan
vanskeligheds skyld, ofte lader den Jord ligge udyrket og ubesået,
som ikke ville ske, hvis han ikke skulle have fortrædelighed med, at
yde Tiende in "Natura". Visse steder lader man vel Rugjord tilså med
anden slags Korn, uanset Jorden ikke er egnet til dette.
20 Marts 1771.
1463
Fra Henrichsen, Serridslevgård. Efter ønske, fremsendes beregningen
over Korn avlen m v, for så vidt angår Godset som Bøndergårdene,
hvoraf fremgår, at man regner med et overskud af 81 tdr Rug 98 Byg
245 Havre 8 ærter og 57 tdr Boghvede.
26
Marts 1771.
1464
Fra J H Lichtenberg, Søbygård.
Beregning for
Kalbygård og underliggende Gods over, hvad Korn af alle Sorter, der
i middelmådige år, kan avles, og til consummering etc, for
Landbeboerne behøves og, hvorvidt der kan sælges eller er mangel.
Fremgår heraf, at der til Jordbrugerne mangler 874 tdr Rug 473 Byg
208 Havre 6 tdr og 2 skp ærter. For Godsets vedkommende, regnes med
et overskud af 159 tdr Byg og 6 tdr Boghvede. 12 April 1771.
1465
Fra F L v Woyda, Sophiendal [4 enslydende bilag]. Henviser til
Cammer Collegiets skrivelse, hvoraf fremgår, at det synes som om, at
Godsejerne ikke har forstået de stillede spørgsmål, eller opfattet
disse som om de havde et andet formål end, at være til deres egen
fordel. Amtmanden pålægges derefter, efter Kongens befaling, at
indsende forslag om, hvorledes forbudet mod indførsel af fremmed Rug
kan ophæves. Nævner, at dette forbud har været et privilegium, ikke
alene for Landmanden i Danmark, men også for de 2 Søndenfjeldske
Stifter i Norge. Man ved ikke bedre middel eller forslag til, at
forekomme mangel og Hungersnød, når dette forekommer på den tid,
hvor tilførselen enten er alt for vanskelig eller ganske umulig end,
at Godserne etc, forholdsvis, erbyder sig til, at have et vist
kvantum Rug i forråd, når samme, om Foråret, hvor Sejlads igen er
muligt, bliver rekvireret. 5 August 1771.
Påtegnet 5
August af Teilmann, Ristrup, og 8 August af J Rosborg, Kalbygård.
Øvrige 3 bilag påtegnet af de andre Godsejere.
1466
Fra R Kierulf, Urup. Henviser til modtagne cirkulære skrivelse, ang
Rug leverance og Fiskeriet, hvortil svares, at Urup er
bortforpagtet, med det forbehold, at Forpagteren, årligt skal have
så meget Rug i behold, at der er tilstrækkeligt både til Herskabets
fornødenhed, men også i dyre tider til Godsets conservation, imod
betaling af den fastsatte Capitelstaxt. Forpagteren Sr Deichmann,
bedes herefter påtegne denne skrivelse, jvnf dette. Nævner også
Bøndergodset, hvoraf de fleste i stedet for Landgilde Korn, betaler
med Penge. De fleste har i nogle år ikke kunnet avle fornøden Korn
til Husholdningen, og hvis Bonden ellers kunne sælge lidt Korn,
behøver han straks pengene, både til Folkeløn og de Kongelige
afgifter og videre. Foruden er Bønderne ved dette, og forrige års
lille avl, og dyre tid, samt Qvægsygens hjemsøgelse, så hart vorden
medtagen og gældforbunden, at han ikke i mange år skal kunne udrede
sig fra sådan, ibragte elendige omstændigheder, så det er umuligt,
særdeles på denne tid, da man ikke ved, hvorledes afgrøden bliver og
indavle, for Bonden, at indestå nogen forbindtlig Rug leverance.
Skriver videre, at der ved Gården er en lille Sø, hvoraf undertiden
kan haves en Ret Fisk til Herskabets Bord, af Gedder og stundom
nogle få Skaller og Ål. 15 August 1771.
Påtegnet af
Dichmann, når misvækst ikke indtræffer, og Pengene efter Capitels
taxten kan erholdes, leverer han i den belejlige tid for Bonden,
noget Korn til Horsens.
1467
Fra S Hygum, Brædstrup. [10 sider]. Henviser til modtagne skrivelse
fra Woyda, ang Rentekammerets ønske om beregning af Kornavlen, alt
jvnf forrige bilag, hvorefter han fremkommer med sin redegødelse og
mening etc. 21 Februar 1771.
Påtegnet af
Bolvig, Mattrup, Anders Dørrup og H Bremmer, Vinding - Kølpengård -
Schultz, Nørre Mølle etc.
1468
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. Henviser til cirkulære skrivelse,
hvorefter ønskes indberetning om Kornavlen. Så vidt han kan udforske
af Bøndernes angivelse, som til dels er urigtige, samt eget
skønnede, kan der på Tyrrestrup Bøndergods, der består af 201 tdr 3
skp 2 fc 2 alb Hartkorn, i et mådeligt år, avles 600 tdr Rug 650 Byg
320 Ærter 240 Boghvede og 1200 tdr Havre. Hvilket alt sammen kan
fortæres af de derpå værende ca 620 Personer iberegnet Husmænd,
Inderster og andre, samt deres Creaturer dog, at der måske kan blive
200 tdr Havre til overs, til salg. For Godsets vedkommende anslås,
at der til salg kan blive 80 tdr Rug 100 Byg 190 Havre og 10 tdr
Boghvede.
13 April 1771.
1469
Fra L Ammitzbøll, Rask. Henviser til Cammer Coll foranstaltning
under 23 Oktober 1770, samt Rosenørns ordre, ang årlig indberetning
om Kornavlen, og fortsætter, at Godsets Rugavl ikke i år har været
synderlig mere eller bedre end sidste år, der da kun var liden.
Bygavlen har været ringere og Havren lidt bedre, hvorimod Boghveden
har været dobbelt så god. Flere slags Korn avles ikke ved Gården, og
overalt har Kornet kun fyldt ganske lidt i Husene, hvilket er det
samme for hele Egnen, så Beboerne allerede tvivler om deres udkomme.
1 Oktober 1771.
1470
Fra Oluf Mandix, Bisgård. Med henvisning til Cirkulæreskrivelse
indberettes, at der ikke er nogen beholdning af gammelt Rug.
Indeværende Års Kornhøst, i henseende til det meste af Bygståb
[måske på Stubmarken efter Byg], Rugen er ringere end i fjor, og da
Havren ikke alt sammen blev Moen [moden], Byggen ungefehr 1/3 del
mindre, men Boghveden halvt mere end forrige År. Regner, efter den
begyndte aftærskning, med 200 tdr Rug 300 Byg 200 Boghvede og 400
tdr Havre. Som til visse behøves til Sæd og Husholdning. 10 Oktober
1771.
1471
Fra F L v Woyda, Sophiendal. [Ikke underskrevet]. Beregning over
mængden af Kornvarer, som af en middelmådig afgrøde kan forventes.
Hvor meget der af samme, årligt skal anvendes til Consumption og,
hvad der derefter til, at forsørge Norge med, kan forventes.
Fremgår, at der regnes med et overskud af 7215 tdr Rug 10892 1/2 tdr
Byg og 1803 1/4 tdr Havre og ærter. I den videre påtegning, anføres,
at for at få en rigtig beregning, må udførselen over 10 år beregnes
og sammenlignes. 20 April 1771.
Omslag:
Stutterier og Staldstude ang.
1472
Fra F L v Woyda, Sophiendal. Henviser til forordningen af 16 Juni
1686, samt Rentekammerets skrivelse af 2 Februar, ang Stutterier,
iflg hvilken det er pålagt ham, at sørge for denne bliver overholdt,
således der efter hvert års Michaely bliver indsendt en udførlig
specifikation. Forventer derfor, at de Herrer Proprietairer, vil
være dette efterrettelig, og for de Hovedgårde, der må holde
Stutteri, at dette altid holdes forsvarlig, idet der i modsat fald
kan ske pålæggelse af Mulct, og desuden på nævnte tidsrum, hvert år,
indberetter Stutteriets antal etc. 17 December 1771.
2 enslydende
bilag.
Påtegnet:
Extract af undersøgelses forretningen, Kalbygård ikke bekvem til
Stutteri og Bidstrup, utilstrækkelig af mangel på Hø og Græsning.
Desuden fra de øvrige Godser om samme.
1473
Fra J Ramsland, Stensballegård. Med henvisning til forordningen
indberettes, at der på Gården er det fulde antal Hopper, for alt det
Hartkorn som Baron Kragh Juul Wind har på Lolland og her i Jylland,
såsom 6 for Baroniet Juellinge og 4 for Stensballegård, i alt 10
Følhopper og en Hingst, hvilket tillades, at man må holde på den
Gård og sted, man ønsker det. 11 November 1771.
1474
Fra Hans Hoff, Silkeborg. Indberetter, at han har solgt 50 Stude til
Cammer Assessor Ladorf, hvilke førstkommende Mandag uddrives fra
Silkeborg til Århus. Da det er ham umuligt, at få [Amtmand]
Cammerherre Scheels påtegning, bedes Woyda påtegne vedlagte Pas, og
returnere dette med Expres Bud. Dyrene drives over Låsby, Galten,
Hørslev og Hasle. Nævner også ,at der aldrig har været Kvægsygdom
ved Silkeborg. 18 Oktober 1771.
1475
Fra Thygesen, Mattrup. Fra Gehejme Råd Grev Thott, har han modtaget
vedlagte Cammer Pas, der tillader overførsel af 90 Køer og 1 Tyr til
hans Gård Gavnø, på Sjælland. Thygesen har indkøbt nævnte Dyr, der
derefter har Græsset, dels på Gårdens Mark, dels på nærtliggende
Landsbyers Græsmarker, hvor der ikke i mere end 3/4 år har været
Kvægsygdom. Amtmanden bedes påtegne Passet. Kvæget der er mærket med
T på venstre side og brændt med TT på venstre Horn, uddrives til
Århus. 13 September 1771.
1476
Fra ??, Kolding Toldkammer. Fra Tyrrestrup, er der i April udført og
fortoldet 6 stk Øxen mere, end bilaget fra Woyda udviser. Det Danske
Kammer har udbedt sig nærmere oplysninger, hvorfor Woyda bedes
fremsende et Regnskabs bilag. [Se næste]. 8 Oktober 1771.
1477
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. [Se forrige]. Grunden til, at der fra
Kolding Toldsted er indberettet, at der er Fortoldet og uddrevet 6
Stude mere, end det af Amtmanden er indberettet, kan han ikke
forklare på anden måde end, at Peder Marchusen til Agersbøll, for en
Holstener i Wilstrufer Marsken, købte det antal Stald Stude der er
indberettet, og da samme skulle uddrives, kom dennes Fuldmægtig Mons
Sørensen, og købte yderligere 6 Stude, som han oplyste var til hans
eller Marchusens eget brug, hvilke derfor ikke blev indberettet. 21
Oktober 1771.
1478
Fra Andreas Såbye, Ry Præstegård. Deres Excellence Høi Welbårne
Herre Hr von Woyda Deres Kongl: Majts Høie Bestaltes Ridder, Geheime
Råd, Cammer Herre, og Amtmand over Schanderborg, og Åkjær Amter -
Nådige Herre o s v. Henviser i Brevet til modtagne ordre om
Stutterier, og fortsætter, at efterdi forordningens 5te artikel
allersidst vedrører de fattige og arme Præster, som ikke formår, at
holde sådanne 2 Følhopper af den anbefalede størrelse, men
allernådigst tillader slige Præster hos vedkommende Amtmand, at
erklære sig, blandt hvilke han er beføjet, som har et armt og ringe
Kald, ja det allerringeste i Århus Stift, og som bekendt aldeles
ingen Græsning har, og altså er ham umuligt, at efterkomme en sådan
ordre mener, at Amtmanden er bekendt med hans ringe og uformuende
omstændigheder. 21 Februar 1771.
1479
Fra L Ammitzbøll, Rask. Der er i denne Vinter opsat 100 Stude på
Gården.
8 November 1771.
1480
Fra L Ammitzbøll, Rask. Det på Rask værende Stutteri, består af en
Hingst 10 qvarter høj og fire Hopper, ligeledes 10 qvarter.
8 November 1771.
1481
Fra L Ammitzbøll, Rask. Indberetter, at af de i denne Vinter
opstaldede Stude, er der solgt 60 til Sr Claus Hass fra Wilster
March, der uddrives over Kolding. 4 April 1771.
1482
Fra Søren Såbye, Horsens. Efter Amtmandens ordre, har han været på
Stensballegård for, at efterse det der værende Stutterie, som holdes
for Baroniet Juellinge i Lolland og Stensballegård, og da befunden
dette som vedlagte bilag udviser. 29 November 1771.
Bilag:
Fra Søren Såby, Birkedommer i Stensballegårds Birk, 26 November har
han været på Stensballegård for, at efterse det der værende
Stutteri, bestående af 1 sort Hingst 10 qvarter og 2 tommer høj 10
år gammel, 1 do Plag i andet år, og 8 sorte og 2 brune Hopper 6 - 10
år gammel med angivelse af højde.
1483
Fra A Flensborg, Horsens. Så snart Vinteren var gået, var han hos
vedkommende på Herregårdene og Præsterne i Vor Herred, for
afholdelse af den anbefalede forretning ang Stutterier, jvnf [ikke]
vedlagte. 25 April 1771.
1484
Fra S Hygum, Brædstrup. Henviser til modtagne skrivelse, ang
Stutterier, hvorefter han har henvendt sig til Thygesen, Mattrup,
der er den eneste Sædegård i Tyrsting Herred, ligesom der heller
ingen Præster bor i hans Distrikt. Henviser til Godsets besvarelse
af 28 Februar.
8 Marts 1771.
1485
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. At undersøge en ting som man ej
forstår, vil altid blive unyttig, til skade for vedkommende og til
skam for undersøgeren, om ej til værre ulejlighed. Efter Amtmandens
ordre, skulle han undersøge, hvilke Hovedgårde der i hans Distrikt
burde holde Stutteri og, hvilke der var bekvemme til dette, det
sidste må han rent ud sige, at han ikke forstår, at dømme om, da han
ingen regel kender, hvorefter dette skal bedømmes, forordningen
siger vel, at der skal lejlighed til Høbjergning, Skov, Græsning og
Enemærker ved Hovedgårdene, men om alle de Gårde, som havde nogle,
eller alle disse egenskaber, derfor er bekvemme til, at holde
Stutteri, ved han ikke om han tør sige. Nævner derefter Sophiendal
og Wåbensholm etc. 4 Februar 1771.
Omslag:
Qvægsyge ang.
1486
På bagsiden af omslag:
Fra Kong Christian/Thott, København. [Kopi sign af Rosenørn]. Drejer
sig om de behøvende Collect Bøger, der skal være nummereret,
gennemdragne, underskrevet og forseglet af Rosenørn, hvorefter disse
skal anvendes overalt. Ønsker derefter indberetning om, hvor mange
penge der indkommer, hvilke alle skal anvendes til Domkirkens
forsvarlige istandsættelse. 3 November 1769.
1487
Fra A Flensborg, Horsens. Efter modtagne ordre, har han overalt i
Nim Herred, ladet undersøge, hvorledes det står til med
Kvægsygdommen, og befundet, at der ikke for nærværende tid, er nogen
sådan. Skulle den igen vise sig noget sted, er Sognefogederne pålagt
straks, at indberette dette. 9 September 1771.
1488
Fra A Flensborg m fl, Horsens Rådstue. Med henvisning til modtagne
ordre indberettes, at den grasserende Kvægsygdom ikke har vist sig i
Byen i de sidste 5 Måneder, skulle den igen vise sig, vil dette
straks blive meddelt. Ellers er det efter modtagne ordre, ved
Plakater og Trommeslag, blevet bekendtgjort, at alle Kvægmarkeder
alvorligt forbydes, at ingen, indtil videre, må føre Kvæg til eller
fra de ellers fastsatte Markeder. 9 September 1771.
1489
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Indberetter, at der ikke i
indeværende år, har været nogen Kvægsygdom på Gården eller i Tamdrup
Sogn. 16 September 1771.
1490
Fra L Ammitzbøll, Rask. Med henvisning til modtagne ordre
indberettes, at Kvægsvagheden ikke er, eller har været, på Gården i
næsten 2 år. Det er ham heller ikke bekendt, at den er noget sted i
Amtet. 14 September 1771.
1491
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Efter ordre indberettes, at der
ikke er Kvægsvaghed hos nogen i Skanderborg. 9 September 1771.
1492
Fra F L v Woyda, Sophiendal - til Rosenørn. Med henvisning til
modtagne skrivelse fra Danske Kammer, skal meddeles, at der ham
bekendt, ikke findes Kvægsygdom nogen steder i hans Amter, undtagen
på Nissumgård og i Hede Mølle, ungefehr 1 Mil sydøst for
Skanderborg, samt i Skibby, Harlev Sogn. Beder om oplysning, såfremt
der igen skulle opstå nogen smitsom Fæ syge. 20 September 1771.
Omslag:
Skolevæsen ang.
1493
Fra Peder Kårsgård, Harlev Mølle - til Lauritzen. Takker for hjælpen
med Restancelisten vedrørende Stilling Skole. Hvor forvovne og
dumdristige de skyldige har været, fremgår af Lægdsmand og
Sognefoged Anders Poulsens påtegning på vedlagte restanceliste. Da
dette tydeligt viser, hvorledes alle vilde midler forgæves anvendes,
skal han på sin Principal, Borgmester Müllers vegne bede om, at
vedlagte nye restancer må blive approberet af Amtmanden, til
inddrivelse ved Militarisk Excecution. [Se næste]. 30 Marts 1771.
PS. Borgmester
Müller lader formelde sin kierlige Hilsen, og tillige udbedes 2
exemplarer af forordningen om Hoveriet.
1494
Fra Borgmester Müller, Århus. [Se forrige]. Restance liste over de
der ikke, for året 1770, har betalt til Skoleholderen i Stilling,
samt contingent til Skolens reparation i Sommeren 1770. Et halv års
løn a 8 sk, reparation a 1 mk 1/2 sk, Et halv års løn fra Sct
Hansdag til udgangen af 1770 a 6 3/4 sk, i alt pr tdr Hartkorn 1 mk
15 1/4 sk, hvilket ikke har været muligt, at få fra Jexen By, Adslev
Sogn, Rasmus Knudsen 1 sk Jens Christophersen 2 mk 8 sk Rasmus
Sørensen 4 mk 13 sk Henrik Christophersen 2 mk 15 sk Johan Andersen
3 mk 7 sk Niels Jørgensen, denne også af Kirkejorden 4 mk 13 sk,
hvilken liste bedes approberet af Amtmanden til udpantning. Påtegnet
af Woydas Fuldmægtig, Lauritzen for, at undgå større udgifter ved
Militarisk Excecution, approberes samme til udpantning, af
Sognefoged Anders Poulsen i Jexen. 16 Marts 1771.
Påtegnet 27
Marts af Anders Poulsen, Dennis Simonsen og Peder Poulsen, at der
intet var, at gøre, da en del af vedkommende svarede, at de fattedes
Penge, og Pante måtte de ikke.
Omslag:
Skov og Jagtvæsen.
1495
På bagsiden af omslag:
Bergenhammer m fl, Lyngby. Attesterer, at der ikke ved den Gejstlige
Ret i Synder Herred, har været sager, hvoraf skulle svares til
Justits kassen. 6 Juli 1765.
1496
Fra Pultz, Skanderborg. Henviser til Amtmandens pålæg om, at Jagten
på Siim, Tulstrup og Søballe Marker, skal udbydes til
bortforpagtning ved en Auktion, hvilket han også fra Overjægermester
von Gram har fået meddelelse om. Efter Woydas ønske er dagen fastsat
til 11 November, hvilket han derefter har truffet aftale med
Muncheberg om, hvorefter modtagne Plakater skal blive publiceret.
28 Oktober 1771.
Bilag:
Specifikation over bortforpagtningen af Jagten, i 20 år, der udbydes
ved Auktion den 11 November, i Siim By og Skov - ingen Bud, Søballe
By, Skov og Kirkejord - til Skovrider Christian Mønster i Storring
for 1 rdr 64 sk, Tulstrup By, Skov og Kirkejord, samt noget såkaldet
Helligånds Jord - ingen Bud.
Notat, at
Mønster er tilslagen alle 3 for 5 rdr 8 sk årlig.
Omslag:
Ang Landvæsen.
1497
På bagsiden af omslag:
Fra, ??, Øster Tørslev. 18 April 1771 er Skiftet afsluttet, efter
afdøde Sognedegn i Øster Tørslev Christian Friis. For Skiftebrevet,
som var på 10 ark er betalt 1 mk 8 sk til Justitz kassen, desuden er
betalt for Thomas og Marie Løchte, vedrørende deres arv, der efter
Kongelig tilladelse er transporteret til Overformynderskab i
København 2 rdr. 22 November 1771.
1498
Fra P Herschend, Rathlousdal. Henvender sig, ang Cancelli Råd, Bjørn
[Thestrup], idet denne bliver ved med at påstå, at Husmændene i
Brørup, året igennem skal gøre en ugentlig dags arbejde, tvært imod
den afgørelse General Landvæsenets Collegium har truffet. Bjørn har
nu nogle gange taget sig selv til rette, og ladet deres Bo udpante,
med 1 mk Danske for hver gang de siden Nytår er udeblevet, hos
enhver af dem, hvilket de med største vemodighed har været her på
Rathlousdal for, at klage over, med beretning om, at de på ny var
nødsaget til, at klage til Kongen. Derefter mulighederne af, at
betale et bestemt beløb med færre ugedage, eller et mindre med flere
dage. Da der vil være tvivl om, hvorvidt de ved en klage, kan få fri
Proces og Procurator, har Brevskriveren formået Husmændene til at
vente med, at indgive en ny klage, hvorefter han håber Amtmanden kan
formå Bjørn til, at få sagen ordnet, ligesom han selv vil forsøge
sig med Husmændene. Foreslår, at han sammen med Woyda og
Overjægermester Pultz, skal underskrive for, at Cancelli Rådens
svar, bedre kan vise Land Commissionen, hvad møje den, og flere
slige sager har forvoldet. 8 Februar 1771.
Omslag:
Taxations Forretning til Brandforsikring.
1499
Fra P Herschend, Rathlousdal.
[12 sider].
For at Amtmanden, som Selvejernes protector og lovens rette
fortolker, med titlen som Amtmand, kan få fuldkommen ide om,
hvorledes det er gået til mellem Hvolbæk Mændene og ham, mener han
sig skyldig i, at meddele sandheden. Før handelen kom i stand, var
Mændene mange gange hos ham for, at spørge om det nogen sinde blev
han mening at sælge Nissumgård med underlagte Gods, bestående af
deres By, Gjesing, Hedemølle og Ring Kloster etc, og om de da måtte
blive anset som de nærmeste til, at købe sig selv [deres Ejendomme],
uagtet de desuden gav til kende, at når de kunne få forsikring om,
at de ikke skulle få det værre hos andre, end under ham, ville de
hellere give og gøre alt, hvad de gav, end købe dem selv, hvorefter
Herschend gav dem det løfte, at i alt hvad der var ham muligt, ville
han efterkomme deres vilje. Derefter kom forordningen af 6 Maj 1769,
hvorefter han kaldte dem til sig, og betydede dem dens indhold, med
tillæg, at han anså det som meget mere muligt, at han kunne bestemme
og indrette alt det arbejde de skulle gøre, også for så vidt, hvis
der kom nye på Nissumgård, og det på en bestandig måde for dem og
deres efterkommere, ikke overstigende det de hidtil havde givet i
penge og arbejde. Uanset alt dette, fandt de dog for bedst, at købe
deres Gårde, frem for at leve, i usikkerhed om, hvorvidt de kunne få
deres arbejde og Kår, på en så billig og tålelig måde, som de havde.
Slutter med, at det får altså komme an på, om de stakkels Folk endnu
bliver ved med at tro på, hvad sådan et Menneske vil forføre dem
til, for imidlertid, at udsuge dem, men siden lader dem gå ene og
nøgne, da Herschend ej gør nogen forandring, men forsvarer sig mod
denne klage.
30 November 1770.
På samme
bilag: Extract af Lægdsrulle no 1 og reserve Rulle no 2, med
angivelse Beboernes navne og Hartkorn i: Hylke Sogn, Nissumgård,
Ringkloster, Tammestrup, Fruering Sogn Hvolbæk By, Gesing By, Øde
Mølle, Hede Mølle og Tammestrup Øde.
Desuden, dat
18 August 1771 fra underskrevne Beboere i Hvolbæk, vedrørende
handelen med deres forrige Husbonde Landvæsens Kommissair Peder
Herskend ved Rathlousdal og Gerstorflund, som de er utilfredse med,
idet denne ved handelen, har skilt Husene fra Byen, som de ikke
mener stemmer overens med forordningen om fællesskabets ophævelse,
men allermest fordi, han har forbeholdt sig Mandskabet, såvel Mænd
som Børn ved disse 8 Husmænd, da Husenes Grund tilhører Byen,
hvorved de nu ikke selv har noget Mandskab o s v.
1500
Fra C Kragh, Handstedgård. Med henvisning til Collegiets ordre af 25
November 1760, ang årlig indberetning om forbedring indberettes, at
udligningen med Hartkornet, som blev påbegyndt forrige år i
Handsted, Kanderup og Egeberg, nu er afsluttet. 11 December 1771.
1501
Fra P Herschend, Rathlousdal. [5 sider - se tidligere, drejer sig om
uenighed mellem Herschend og Beboerne i Hvolbæk, ang deres køb af
Byen]Amtmanden har vel bemærket, hvad det er for en bagatel Beboerne
i Hvolbæk, har ladet sig forføre til, at gøre en Nådig Konge og hans
Embedsmænd ulejlighed med, og på hvilken usandfærdig måde, de
fremstiller sagen mod ham selv på, ja hvor uforskyldt det er både af
deres Concepist og dem selv, der af ham, af ren godhed, og uden
mindste vederlag, fået over 6 - 700 rdr, hvilke som meget andet, han
med en frelst samvittighed kan beedige, ja bevise. Henviser videre
til den indsendte erklæring af 30 November, med vedhæftede Lægds og
Reserverulle, ligesom han håber, at få lov til, at forsvare sig ved
Lands Lov og Ret, hvis de stadig lader sig forføre til ikke, at være
fornøjet med den handel de har indgået med ham. 28 August 1771.
1502
Fra Andreas Flensborg, Byfoged i Horsens og Herredsskriver i Vor -
Nim Herred. [17 sider]. 14 Juni 1771 er Vor - Nim Herredsret sat,
hvorved fremkom Hans Kieldbek af Hornborg By og Sogn og fremlagde,
en til ham og Jens Knudsen, fra Commerce Coll, fremkommen ordre, som
han begærede læst og påskrevet. Drejer sig om deres anmodning af 13
Januar, om at få deres Gårde forsikret i Købstædernes
Brandforsikring, hvorfor der forinden skal foretages en syns og
taxationsforretning, hvortil blev udmeldt 4 uvildige Mænd, nemlig
Tømmermand Jørgen Frandsen, Snedker Niels Falsen, Morten Jørgensen
og Michel Jensen, alle af Hornborg. Derefter blev Niels Kieldbechs
Gård synet den 19 Juni, herunder beskrivelse af Bygninger, tilsammen
vurderet for 450 rdr. Flere Retsmøder. [Se næste]. Sluttende 21 Juni
1771.
Påtegnet 16
Juli af Rosenørn.
Bilag:
Dat 19 Juni 1771 fra A Flensborg, Horsens, hvoraf fremgår, at Hans
Kieldbeck i Hornborg, til sin påboende halve Gård, har anskaffet
følgende Brandredskaber, en Hånd eller Stue Sprøjte, en 12 alen
Brandstige, 4 Læder Brandspande, og to Brand Stager med Spids, Krog
og Lænke af Jern, hvilket alt befandtes ganske nye og i god brugelig
stand.
1503
Fra A Flensborg, Vor - Nim Herredsting. Gør vitterligt, at Fredagen
den 17 Juni fremkom for Retten Jens Knudsen af Hornborg og
fremlagde, en til ham og Niels Kieldbeck, fra Commerce Coll,
ankommen ordre, ang deres ønske om, at få deres Gårde Forsikrede i
Købstædernes Brandforsikring, i hvilken forbindelse, der forinden
skal foretages en Syns og Taxationsforretning, hvortil blev udmeldt
Tømmermand Jørgen Frandsen, Snedker Niels Falsen, Morten Jørgensen
og Michel Jensen, alle af Hornborg. Jens Knudsens Gård blev synet
den 19 Juni, hvori er en beskrivelse af Bygningerne etc, vurderet
til i alt 600 rdr. 21 Juni 1771.
Bilag:
Dateret 19 Juni 1771 fra A Flensborg, Horsens, der attesterer, at
Jens Knudsen har anskaffet sig en Hånd eller Stue Sprøjte, en 12
alen Brandstige, fire Læder Brandspande, to Brand Stager med Spids,
Krog og Jernlænke, hvilket alt befandtes ganske nyt og i god
brugelig stand.
1504
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Vedlagt følger opmålingen af
Landevejen til Randers. Beboerne ved Ladegården var i den anledning
beordret til, at møde i går Formiddag kl 6 ved Peder Danielsens Hus
med Reb og Pæle, for at måle over deres Mark. Selv mødte han kl 7,
da var Ole Sørensen kommet, men ingen mødte for Enken og Søren
Sørensen, medens målingen varede, så de måtte hjælpe sig med de 3 de
havde, han så sig ej pligtig til, at gøre arbejdet for dem. Beder
om, at de udeblevne pålægges en Mulct. Derefter angivelse af
opmålingen over Landevejen til Randers, fra Ladegårds Led til Borum
Bro. Exp fra dette Led til Ladegårds Skov er 458 Favne god Vej,
hvorpå er en Træbro. Fra Skovens begyndelse til den anden Træbro er
237 favne ond Vej. Fra samme til den næste Træbro, hvor Stilling
Mark begynder er 148 Favne ond Vej o s v. Desuden angivelse af de
forskellige steders Hartkorn. 15 Juni 1771.
1505
Ingen afsender og Dato, men muligvis fra F C Muncheberg. [23 sider].
Specification på efterskrevne Sogne og Byers Beboere, for så vidt de
er Kongen tilhørende, og svarer til Regimentsskriver Stuen, med
Matriculens nummer og Hartkorn. Også angivelse af mange Møller. Exp:
Hylke Sogn no 2 Søren Sørensen 3 tdr 3 skp 2 fc og Mads Nielsen
samme. Ris Degnen Friderich Holst af Kirkejord 1-1-2-1 alb. Husmand
Rasmus Ollesen 1/3 del af no 6 1 tdr 2 alb. Gram: No 8 Rasmus
Pedersen 3 tdr 2 1/9 alb [som alle har]. Forlev: No 5 Anders
Jørgensen 3 tdr 1 alb samme no Mathias Pedersen 3 tdr 1 alb. Ingen
dato 1771.
1506
Fra Jens Jensen, Yding. Efter Fuldmægtigens ordre, har han sammen
med 2 Mænd, målt Vejen fra det Vestre Vange Led til Gantrup og Purup
Markskel, hvor der er 990 Favne. 4 Juli 1758 [År bemærket].
1507
Fra Dichmann, Urup til Hans Lauritzen. [Bilaget er anvendt som
kladde til angivelse af Hartkorn, i forbindelse med den nyere
opmåling af Vejene, uden dato etc]. Sessionsskriver Houed betog ham
senest den ære og fornøjelse, at aflægge sin Compliment [hos
adressaten] i Skanderborg, hvilket bedes ham tilgivet. Efter
forlangende, har både han selv og en anden, efterset Sal Bruuns
Papirer, men ikke kunne finde mere, end det som tillige med
specifikationen, hermed fremsendes. Dog må meldes, at i dennes
anførte 2 poster, nemlig Kampmanns Obligation, er indfriet og
kasseret, samt de 2 afkald, udgivet af Jesper Steffensen i Astrup?,
har han selv i sine gemmer. Fremgår videre, at Enken [Bruuns] ikke
er fornøjet med sin nye Mand, men vil cassere denne, og have arven
efter den Sal Mand udbetalt, eftersom hendes gamle Creditorer gør
hende ængstelig. Hun venter en del af samme udbetalt af Mons
Lauritsen [Amtet]. 12 Maj 1758 [År bemærket].
Nogle af de følgende bilag, kan være det, der i forrige, nævnes som
fundet imellem Bruuns Papirer.
1508
Fra P Hygum, Handstedgård. [Bilaget er som forrige, anvendt som
Kladde i forbindelse med den nyere opmåling af Vejene, uden
angivelse af dato eller underskrift]. Som lovet har han nøje
undersøgt forholdene for Lundum, Tolstrup og Handsted Sogne, ang de
parter de er tildelt, af Landevejen fra Handsted Bro over Handsted
Mark til Serridslev og videre til Tebstrup Kær. Lundum og Tolstrup
Sogne udgør 220 tdr Hartkorn og Handsted 276 tdr. Derefter angivelse
af forskellige strækninger, hvorunder nævnes, at det ene Sogn nok
ikke må bebyrdes med mere end det andet. 12 September 1757 [År
bemærket].
1509
Bilag uden afsender og dato. Specifikation over Hartkornet, med
angivelse af Matr no og Beboernes navne samt, hvilket Gods de hører
under, i efterfølgende Sogne [i forbindelse med Landevejene]. Exp
Tvingstrup, Frantz Jensen 4 tdr 1 fc 1 alb etc. Uden dato 1771.
1510
Bilag uden afsender og dato. Erindring ved Landevejenes inddeling
bliver at bekendtgøre:
1)
At Vejene overalt, lige som de nu findes forbedret, herefter skal
være 12 alen brede, foruden Grøfter ved begge sider.
2)
At Vejene indkastes med Grøfter for, at forekomme kørsel på
Sædeland, og til at trække Vandet af Vejen, eller på de steder, hvor
Grøfter kan undværes, oprejses store Kampesten ved begge sider af
Vejen, nemlig en fuldkommen Sten hver 3 Favn imindste.
3)
At hver Byes Beboere, strax herefter, imellem sig, Gårdvis, afdeler
det stk Vej som Byen er anvist, således enhver Beboer kan vide sin
part, som han forsvarlig skal vedligeholde etc.
4)
Hvo som ompløjer Grøft eller Stene ved Vejen, Pløjer over eller i
Vejen, og derved beskadiger kørselen, skal, hvad enten det sker af
Beboeren selv eller hans Folk, sætte samme i stand, men også betale
8 sk til Byen, som Sognefogeden og Oldermanden har magt til, at lade
udpante. Flere punkter om samme. Ingen dato 1771?
1511
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Drejer sig om opmåling af
Landevejen til Randers, fra Ladegårdens Led til Borum Bro. Fra
nævnte Led til Ladegårdens Skov er 458 Favne god Vej, hvorpå er en
Træbro etc. Ingen dato 1771?.
1512
Bilag uden afsender og dato. Således er Landevejen på Vestbirk,
Naldal og Nim Marker den 20 April 1757 afmålt og afpælet. Norden for
Vestbirk, som er sidste slap? med målingen til Byens nordre Led er
1840 Alen. Derfra igennem Byen til det Søndre Led 160 Alen o s v.
Uden dato 1757.
Omslag:
Veje og Broer angående.
1513
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Ved at efterse Landevejen mellem
Århus og Horsens, er denne befunden således:
Vitved By har
ej til gavns ydet deres andel, Fastrup og Onsteds, var der ikke rørt
ved en del, Virrings andel var heller ikke som den burde, Hvolbæk
heller ikke, og her lå store Sten midt i Vejen. Mangler ved alle
Sogne exp Ørskov, en del er ej rørt ved. 19 Juli 1771.
1514
Fra F L v Woyda, Sophiendal til Rosenørn. Den klage Forpagteren af
Brøstenbro, Hans Boelund i Boelund, fremkommer med, over Beboerne i
Hornborg Sogn, ang det Brohavre han tilkommer, der fra Alders
[Arils?] tid er givet til Broens vedligeholdelse, kan ses af
vedlagte. Da samme hører under Stjernholms Amt, bedes om, at
vedkommende straks, ved Militarisk Execution eller udpantning ved
Herredsfogeden, leverer Brohavren, eller på anden måde fornøjer
Boelund. 26 April 1773 [År bemærket].
Bilag:
Dat 20 Januar 1770 fra F L v Woyda. Kopi af Fæstekontract for
Brøstenbro Kørebro til Hans Clausen Boelund, som hans Fader,
afgangne Claus Boelund før havde i Fæste, alt på nærmere angivne
betingelser. Att af H Boelund.
1515
Fra P Rosenørn, Århus til Cancelliråd Ammitzbøll. Hvorledes
Forpagteren af Brøstenbro Hans Boelund, af Boelund, besværer sig
over Beboere i Hornborg Sogn, der tilbageholder hans tilkommende
Brohavre, til Broes vedligeholdelse, ses af vedlagte skrivelse fra
Amtmand Woyda. Da nu Sr Boelunds fordring eragtes lige så billig,
som leverance eller betaling fornøden, på det Broen, til derover
faldende passage, kan være og holdes i vedbørlig stand, gør han sig
forsikret om, at Ammitzbøll, som største Lodsejer i Hornborg Sogn,
alvorlig anbefaler vedkommende, straks, mindelig og i seneste inden
denne Måneds udgang, bringer sagen i orden med Boelund. 4 Maj 1773
[År bemærket].
Påtegnet: 15
Maj 1773 af Ammitzbøll, Rask, der svarer, at den omtalte Brohavre
har Bønderne i rette og ansatte tid leveret til Videfogederne, men
da Boelund efter mange Ugers forløb ikke lod det afhente, og
Bønderne ikke kunne undvære deres Poser, har enhver taget sit hjem
igen. Uagtet han er største Lodsejer, ser han sig dog ikke forbundet
til, at blande sig i Sr Boelunds, ham uvedkommende sager, ligesom
Bønderne ikke heller behøver hans erindring, i det de selv forud
ved, og er villige til at yde, men det er Boelund som bør tilholdes
og advares om selv i rette tid, at afhente sit Brohavre, på det sted
hvor Bønderne af Alders tid har leveret det.
Bilag:
Dat 22 April 1773 fra H Boelund, Boelundgård, der med henvisning til
sit Fæstebrev, klager over manglende levering af Brohavre fra
Bønderne i Hornborg.
1516
Fra A Flensborg, Horsens. Vel har han givet ordre til Sognefogederne
i Vor Herred, at hver Sogn og By skal reparere og istandsætte den
part af Landevejene de er tildelt. Men når de efter deres tanker,
gør meget godt arbejde ved Vejen, så pløjer de en Fure et kvarter
dyb ved hver side af Vejen som skal trække Vandet, hvilket er
aldeles uden nytte, og når de skal forhøje Vejen midt på, pløjer de
den, og kaster Furerne sammen. Dette udretter ikke mere end, at
Vejen den første Vinter, bliver så godt som upassabel, og siden er
uden nytte for den tilkommende tid. Håber på, at der vil fremkomme
nærmere bestemmelser om, hvorledes arbejdet skal udføres, så der kan
komme en anden skik på dette, end den der hidtil har været. 30
September 1771.
1517
Fra Kongen/O Thott, København til Rosenørn. Henviser til en
henvendelse fra Andreas Scheel, Amtmanden over Dronningborg,
Silkeborg og Mariager, ang Vejenes brøstfældighed og højst fornødne
reparationer. Pålægger derefter Rosenørn, at sørge for disse overalt
i hans område, inden September Måneds udgang, på nærmere angivne
måder bliver repareret. 6 April 1770.
Påtegnet: 13
April 1770 af Rosenørn, adress til Flensborg.
1518
ikke anvendt.
Omslag:
Skiftevæsen.
1519
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der i dette år
ingen Skifter er afholdt i Skanderborg, og heller ingen usluttede
fra året før, hvilket herved att. Sign N Wissing. 31 December 1771.
1520
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Med henvisning til Rescriptet af 13
April 1764, fremsendes opgørelse over de Skifter der i 1771 har
været holdt i Byen, med forklaring om samme. 27 Januar 1771.
Bilag:
Dat 27 Januar 1772, fortegnelse over nævnte Skifter. [Noterer kun
afdøde og ikke arvinger etc]: Cornelius Friderik Møller, Postmester,
Nicolaj Jensen Tvede, Postmester, Johan Pausen Blikkenslager, Olluf
Pedersen Bæch, Bager, Jens Hesselberg, Jochum Michelsen, Rebslager,
Jørgen Jensen, Jens Bendixen Hejde, Handelsforvalter, Anders Hyrdes
Enke Anne Lene, Peder Laursen Snedkers Enke Karen Pedersdatter
Houman, Hans Hein, Kobbersmeds Hustru Bodil Marie Hjort, Olle
Stenselsens? Prammands Hustru Magrethe Hansdatter, Johan Michael
Hentzels Hustru Amalia Elisabeth Kyhn, Christian Friderich Hector,
Urmager, Hendrich Hendrichsen, Christopher Christensen, Skoflikker,
Lorentz Hansen Lorck, Johan Sørensen Aulsmands Hustrue Birthe
Madsdatter, Peder Høeg, Skoflikkers Hustru Boedild Jensdatter,
Hendrich Jørgensen, Jacob Hintze, Grovsmed, Trompeter Christensens
Enke Anne Elisabeth, Lauritz Nielsen, Feldtbereder, Anders Andersen,
Skoflikker, Jens Sørensen Tvede, afskediget Berider, Christian
Niidsted?, Guldsmeds Hustru Ellen Marie Rejersdatter, Laurs
Hendrichsen, Jørgen Jensen Bering, Feldtbereders Hustru Karen
Pedersdatter, Frantz Andersen.
Skifter som er begyndte, men ikke afsluttede:
Christen
Andersen Post, Henning Sørensen, Niels Nielsen, Stolemager, Zara
Mitzlau, Thomas Høeghs Hustru Johanne Hansdatter Lynge, Rasmus
Yding, Skræders Hustrue Lene Marie Sørensdatter, Hans Schrøder,
Knapmager og Thomas Brædstrup, Bager.
Omslag:
Skifte Designationer, Skanderborg Amt.
1521
Fra F L v Woyda, Sophiendal. [5 enslydende bilag]. Henviser til
skrivelse fra Det Danske Kammer, hvori man fra alle Jurisdictioner
og andre vedkommende, som forretter Skifter, forlanger oplysning om,
hvad en fraværende Arving er tilfalden, som ikke er afkrævet,
tidspunktet for samme, beløb, og om hvorvidt Arven er placeret på
Rente eller ikke, hvorfor alle Proprietairer etc, snarest muligt, må
indsende en sådan redegørelse til Amtmanden. Henviser samtidig til
bestemmelsen om, at Arv der ikke er krævet inden 15 år, tilfalder
Kongen.
17 Oktober 1771.
Påtegnet af
Godsejere og Præster, ingen steder er der sådanne arvelodder.
1522
Fra F L v Woyda, Sophiendal. Med henvisning til Cammer Coll
foranstaltninger, i forbindelse med Kvægsygdommen, ønskes
indberetning fra alle Provster og Præster i Amtet, såfremt der
opstår tilfælde af Sygdommen, og dernæst tilholde vedkommende, hver
14de Dag at angive, hvor mange Dyr der er døde. Ligeledes på
anfordring attestere de lovlige Sundhedsattester, i forbindelse med
Kvægs passage af Sunde og Bælter. 23 September 1771.
Påtegnet af
Præster etc.
1523
Fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård. [Se forrige]. Henviser til
skrivelsen fra Det Danske Kammer, ang Skifter, hvortil Arvinger ikke
har meldt sig, herunder angivelse af størrelse, tidspunktet etc. Ved
Vor Herreds Gejstlige Ret findes ikke sådanne arvesager. 31 Oktober
1771.
Omslag:
Skifte og Formynder Væsen.
1524
Fra L Ammitzbøll, Rask. [7 sider] Formynder regnskab for hans 3
Myndtlinge, Lars, Niels og Hans Ammitzbøll, fra 26 April 1770 til 26
April 1771. For Lars er indtægten 9101 rdr 5 mk 11 1/2 sk udgift 215
rdr 5 mk 5 sk, og behold til Snapsting 1771 8891 rdr 6 1/2 sk. For
Niels er beholdningen 8730 rdr 2 mk 13 7/12 sk. Beholdningen for
Hans er 9979 rdr 2 mk 13 5/6 sk. 18 Maj 1771.
Bilag:
29 stk fra forskellige, vedr samme regnskab, bl a fra Amtsforvalter
Jens Thygesen, vedr Lars Ammitzbøll, for dennes ophold hos ham fra
Påske 1770 til 5 April 1771, herunder for Juni Måneds information i
Fransk 2 rdr, et par nye Sko 5 mk 12 sk, Klæde og Hassage? til en
daglig Klædning 11 rdr 3 mk 10 sk etc. Ligeledes vedr de andre 2,
fra Skræddere o s v.
Omslag:
Domsact i en Delinqventsag mod Laurs Sørensen af Toftum.
1525
Fra Søren Såbye, Birkedommer og Skriver i Stensballegårds Birk, samt
By og Rådstueskriver i Horsens. [Hefte med 62 sider). Begyndende
Lørdag 16 Marts 1771 hvor Birketinget blev sat, i en sag mod Lars
Sørensen af Toftum, som løs og ledig blev fremstillet. For Retten
var tilstede Actor Rådmand og Procurator Daniel Grundahl, der
fremlagde, en under 19 Februar sidst, afholdt Seqvestration
[registrering] af Lars Sørensens Bo, som blev læst og påskrevet.
Lydende således: 19 Februar 1771 indfandt sig på Morbroderens vegne
Hans Jordhøj fra Tyrrestrup, sammen med 2 uvillige Mænd Jens
Andersen og Jørgen Jensen, begge af Toftum, sig i Husmanden Lars
Sørensens jordløse Fæstehus, i bemeldte Toftum, og afholdt
registrering af hans Bo, Husets Brøstfældighed etc, da bemeldte Lars
Sørensen, formedelst Indbrud og Tyveri i Tyrrestrup Lade, i aftes
den 18 Februar mellem kl 8 og 9, ved gerningen er blevet pågrebet.
Ved samme var hans Hustru Marie Elisabeth Nielsdatter overværende.
Boet vurderes til 16 rdr 4 mk og 1 sk, medens gælden udgør 25 rdr.
Derefter over flere retsmøder, afhøring af Vidner, udtalelse af
Præst o s v. Lars Sørensen tilstår herunder, at han 2 gange
tidligere har stjålet Havre i Tyrrestrup Lade, hvilket ingen var
klar over, og derfor ikke kunne bevises, hvis han ikke selv havde
tilstået dette. Af Dommen ses, at han den pågældende Dag havde været
til Hove for at Tærske, da havde set, at der lå Byg i Kasteloen,
hvorefter han havde udtaget nogle små og store Sten på den Syndre
side af Laden, således han kunne krybe igennem, og derefter i sin
Sæk stjal 3 skp 3 fc af det bedste Byg. Men siden Ladefogeden havde
mærket, at der 2 gange tidligere, når Lars Sørensen om Dagen havde
Tærsket i Loen, om Morgenen manglede noget i Korndyngen, og derfor
havde fået mistanke om tyveri, blev der holdt opsyn mad stedet. Da
nu Lars Sørensen, bemeldte aften kom ud af hullet med sin Sæk,
opdagede han Husbonden Sr Søltoft som stod i nærheden, hvorefter han
efterlod Sækken og forsøgte at løbe bort. Men da Husbonden løb efter
ham, faldt han på noget Is og blev pågrebet. Han bør da efter
befundne omstændigheder, betale for de 4 skp stjålne Havre 3 mk 8
sk. Medens de 3 skp og 3 fc Byg blev på Tyrrestrup. Betale Tvigæld
til Kongen, dobbelt værdi af de stjålne varer, nemlig for Havre 1
rdr 1 mk og for Byggen 1 rdr 5 mk 4 sk, og have sin Hovedlod
forbrudt. For det 3die bør han, efter Lovens 6 Bogs 17 cap 32 art,
miste sin Hud i Fængslet. Desuden bør han, både fordi han har
fjernet Stenene fra Muren, og derigennem kravlet mindst 3 gange,
samt ved pågribelsen taget igen mod sin Husbond, grebet ham i
Klæderne eller Halskluden med sådan magt, at Blodet var udkommet af
hans Næse og på Lars Sørensens Klæder, samt revet 2 Knapper af han
Kjole, og hvis Søltoft ikke havde været ham for stærk, kvalt ham i
sin egen Halsklud for, at rive sig løs. Han bør derefter ikke komme
på fri fod, men arbejde i Københavns Fæstning sin livstid.
Omkostningerne udlægges på Skanderborg Amts Hartkorn. Under sagen
også afholdt forhør på Horsens Rådstue etc. [Se næste]. Sidste dato
2 Marts 1771.
1526
Fra Frantz Schinkel til Hald, m fl Landsdommere, Viborg. [Se forrige
- hefte med 23 sider]. 10 Juli 1771 fremkom for Retten på Nørre
Jyllands Landsting, Procurator Nicolay Stabell af Århus, som Actor i
en sag mod Laurs Sørensen af Toftum, under Tyrrestrup, jvnf en
Landstings Stævning af 5 Juni, til behandling af den af Birkedommer
Søren Såbye, afsagte Dom over Laurs Sørensen, i anledning af dennes
Tyveri af 4 skp Havre fra Tyrrestrup. Nævnes heri, at han uden brug
af redskaber, har kunnet fjerne en Sten for, at komme ind i Laden
hvor Kornet var, ligesom der må lægges mærke til, at det der mest
befrygtes ved indbrud, nemlig Morderiske hensigter, ingenlunde her
har fundet sted, eftersom der ikke var andet i Laden end Tærsket
Korn og tørre Kærve, og selv om der også skulle have været Folk i
Laden, er det bevidst, at han ikke havde haft sådanne planer,
eftersom det står i acten, at han ikke engang har haft en Kniv hos
sig, endsige mere. At Tyveriet har fundet sted, kan ikke nægtes,
eftersom Tyven blev pågrebet af Husbonden Sr Søltoft, om aftenen den
18 Februar imellem kl 8 og 9. Lars Sørensen dømmes derefter til, at
betale for de 4 skp stjålne Havre i Igæld 3 mk 8 sk og Tvigæld til
Kongens kasse 1 rdr 1 mk, men da Byggen er kommet tilbage betales
derfor kun Tvigæld 1 rdr 5 mk 4 sk ligeledes til Kongens kasse,
hvortil hans Hovedlod er forbrudt. Og ellers bør han miste sin Hud i
Fængslet, desuden for sin undvigelse, udtagning af Sten og vist
utilbørlig modstand og værge ved pågribelsen og Husbonden bør
arbejde i Viborg Tugt og Manufacturhus i 4 år. Omkostninger, idet
omfang hans egen formue ikke kan tilstrække, udredes af Amtet.
Onsdag 10 Juli 1771.
Påtegnet: Om
Dommens forkyndelse etc, 27 Januar 1772 af O J Søltoft, 29 Januar
1772 af Jens Laursen og Peder Hansen, Toftum, og 7 Februar 1772 af
Peder Lang og Jens Ollesen, Horsens. Af sidste fremgår, at Laurs
Sørensen for længst er undveget fra Arresten under Horsens Rådstue.
Omslag:
Indberetninger om Delinqventsager.
1527
Fra A Flensborg, Horsens. Med henvisning til modtagne ordre
indberettes, at der ikke under Vor Herred, på nuværende tidspunkt,
er anlagt sager mod Kriminelle Fanger. 5 Marts 1771.
1528
Fra S Hygum, Tyrsting - Vrads Herredsting. Med henvisning til
Cancelliets skrivelse attesteres, at der ikke på nuværende
tidspunkt, findes criminelle Fanger eller sager mod sådanne. 13
Marts 1771.
1539
Fra Søren Såbye, Horsens. [Se tidligere]. Ved Stensballegårds
Birketing er af Rådmand og Actor Daniel Grundahl, indstævnet en sag
mod Laurs Sørensen af Toftum under Tyrrestrup, for begangen indbrud
den 18 Februar, da han har fjernet nogle Sten under Laden, og
derefter krøbet ind for at stjæle noget Byg. Han blev derefter
pågrebet af Husbonden, da han ville forsvinde med en Sæk
indeholdende 3 skp 3 fc Byg. [Se forrige med Dommen fra
Landstinget]. 7 Marts 1771.
1530
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. [Se tidligere]. Takker for det med
sidste Post, modtagne gunstige tilsagn, om efterlysning og
pågribelse af den bortrømte Lars Sørensen af Toftum. Beskriver ham
som lavagtig af Statur, ca 62 Tommer, rank og velskikket i alle
Lemmer, dog smal og klejnagtig, kulsort Hår, Skæg og Øjne,
trindladen i Ansigtet og hans Hånd er tillige noget "Logtet" eller
krøllet. Klæderne vides der intet om. Fortsætter, at endskønt han
punktlig retter sig efter forordningen om Hoveriets bestemmelse, og
aldrig har påbudt Bønderne mere, men langt mindre, og i mange måder
over sin pligt Solageret dem, så har de derimod vist sig trodsige og
meget genstridige, og forårsaget megen fortræd og skade med hans
Bygsæd, ved at drive og ikke villet lyde den tillagte ordre.
Derefter [4 sider] hvorledes dette er foregået.
3 Juni 1771.
1531
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. Henviser til modtagne skrivelse, som
ankom i hans fraværelse, hvoraf han erfarer at Delinqventen Laurs
Sørensen skal være udbrudt fra sin Arrest i Horsens, som er meget
ilde, at sligt så ofte sker og, at de som er imod ham, såvel for
deres egen, som den almindelige sikkerhed, antaster Misgerningsmænd,
med stor ulejlighed, tidsspilde, rejser og bekostning, ej vinder
andet derved end, at sætte deres Liv og Gods i vove, for sådanne
bortrømte ugudelige Mennesker, som kan komme igen og søge at hævne
sig. Formoder, at det ikke er Amtmandens vilje, at pålægge ham, ved
Retterne og i Aviserne, at efterlyse den undvegne, hvilket ville
falde ham meget besværligt og bekosteligt, da han allerede har haft
ulejlighed og bekostning nok på denne person, som nu erfares, er til
ingen nytte, men snarere befrygtelig at det kan geråde til ulykke,
helst da samme er afleveret i den høje Øvrigheds Hænder til
lovforsvarlig behandling på Amtets bekostning, hvorfor han forventer
Amtmanden vil sørge for det videre fornødne. 22 Maj 1771.
1532
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. [Se tidligere]. Sidst afvigte Nat
mellem den 18 og 19 Februar har en Husmand af Tyrrestrup Gods,
Toftum By Lars Sørensen, gjort indbrud i Laden ved Tyrrestrup Gård,
og der stjålet aftærsket Byg, hvorefter han uanset voldsom modstand,
blev pågrebet, og indsat i Horsens Arresthus. Amtmanden bedes derfor
som øverste myndighed, beskikke en Actor og defensor, på Amtets
bekostning, til videre sags anlæggelse. Ligeledes fri befordring for
Delinqventen til og fra Tinget. Da sagen er så klar, forventes ikke
befordring over 2 gange, ligesom Stensballegårds Birketing ikke er
en Mil fra Horsens. 19 Februar 1771.
Færdig med
læsning og afskrift pakker no 66 - 68
LAV B5 C 131 - 133
år 1770 - 1771.
Til
toppenTilTil toppen