Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.

17de del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 134 - 136 år: 1772 - 1774

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

 

Påbegyndt læsning pakke no 69.

Afgivelser 1772:
 

1532b

1 pakke anordninger

Et Rescript af 24 Januar ang fri Proces for Pastor Gjern i Hjortsvang :/Rescriptet læderet:/

Et do af 5 April ang Arvs udbetaling efter Zara Mitzlass i Horsens.

Et do af 18 April ang fri Proces for Anne Jensdatter i Dørup.

Et do af 31 Juli ang fri Proces for Peder Hansen i Våbensholm.

Et do af 18 December ang Benådning for Delinqventen Rasmus Jensen.

En pakke Cancelli Breve

En do Rentekammer Breve

En do med Amstuebreve

En do med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve

En do med Amtmændenes Breve

En do med Horsens Byes Breve

En do med Skanderborg Byes Breve

Skanderborg Fattig Regnskab

En pakke S?? og Formynder Væsen

En do ang Veje og Broer

En do med Sessions og Lægdsvæsen

En pakke ang Hoverie og øvrige Landvæsen

En do ang Fattigvæsen

En do ang Betleriens Afskaffelse

En Pakke Skov og Jagtvæsen

En do ang Qvægsyge

En do ang Stutteri og Staldøxen

En do ang Suppliqver

En Pakke med forskellige Breve og Dokumenter.

Omslag:

Amtmændenes Breve.

1533
Fra A Scheel, Hobro. Med henvisning til skrivelse fra Det Danske Kammer, har han ved Herredsfoged Hygum i Brædstrup, alvorligt tilholdt forpagteren af Brændevins Brændingen i Them Sogn Niels Pedersen i Aschlef, at han på anfordring indfinder sig hos Woyda, for i dennes nærværelse, får en mindelig ordning med Forpagteren i Salten Anders Pedersen, for den fornærmelse han påstår at være sket, i henseende til forpagtningen i Fogstrup, der til dels ligger i Skanderborg Amt, som Anders Pedersen urettelig skal have tilholdt sig, hvilket Scheel ikke vil undlade, at meddele Amtmanden. 13 April 1772.

1534
Fra A Scheel, Hobro. Forinden han modtog Amtmandens skrivelse, med kopien fra Det Danske Kammer af Niels Pedersen Aschlef henvendelse, ang Brændevins forpagtningen i Them Sogn, havde han skrevet til Amtmanden, om denne ville lade såvel Niels Pedersen Aschlef som Anders Pedersen af Salten, indkalde, for at søge sagen løst i mindelighed. Men da Cammeret ikke har villet godkende, hans ganske rimelige forslag om forpagtningen, og Anders Pedersen aldeles fragår, hans tidligere tilbud om samme sag, ligesom Beboerne i Fogstrup By, hvoraf en del hører under Skanderborg Amt, tydelig forklarer, at de alene hos ham, har tilforhandlet sig behøvende Brændevin, så indstilles til Woyda, om Anders Pedersen, i henseende til havte fordel, betaler noget for den forbigangne tid til Klageren Niels Aschlef. [Se næste]. 16 April 1772.

1535
Fra Niels Pedersen Aschløv, Aschløv. [Se forrige]. Af Det Danske Kammers afgørelse af 7 September, på hans henvendelse ses, at han skulle være ganske ubeføjet til at klage over Anders Pedersen i Salten, jvnf en attest fra denne, hvorefter han ikke skal have tilholdt sig, eller solgt Brændevin, i den del af Them Sogn og den til dels under Skanderborg Amt, liggende Fogstrup By. Fremgår videre, at Aschløv ved Auctionen den 11 November 1769 i Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus, over forpagtningen af Brændevinsbrændingen, fra 1 Januar 1770 til 31 December 1775, som den højestbydende for 19 rdr, blev tilslået denne i den del af Them Sogn, som var under Vrads Herred og tillige den halve del af Fogstrup By, som sorterer under Skanderborg Amt, hvilken sidste del, Woydas Fuldmægtig Laursen, dog ved den senere Auktion i Skanderborg, bortforpagtede til Anders Pedersen i Salten, og således til klagerens skade, er overladt til en anden Mand, hvorfor han mener, at han skal have nogen nedsættelse af afgiften. Henviser til vedlagte bilag. 5 Februar 1772.

Påtegnet: 20 Februar 1772 af A Scheel, Hobro, hvoraf fremgår, at Brændevins distrikter består af Septrup, Bøgschou, Brand og Fogstrup By, som ved Auktionen blev tilslået Niels Pedersen i Aschlef, men eftersom halvdelen af Fogstrup By hører under Skanderborg Amt, er hele Byen, på Auktionen i Skanderborg, bortforpagtet til Anders Pedersen i Salten.

2 bilag:
1)
Dat 25 Januar 1772 fra Anders Pedersen, Salten, der bekræfter, at han fra Cammer Coll har modtaget Contracten på Brændevinsbrændingen, ved den del af Them Sogn, som hører under Skanderborg Amt, hvilken han vil holde sig til.

2)
Dat 20 Januar 1772 fra Erich Christensen, Jens Christensen, Niels N S S Sørensen og Torben Andersen, Fogstrup By, der erklærer, at de ikke ved af andre Brændevinsforpagtere end Anders Pedersen i Salten, som både har meldt sig som sådan, og fremvist sin Contract, hvorefter de har købt det de har brug for af denne. Selv om Niels Pedersen fra Aschløv også har meldt sig, anser de ikke ham for samme, og har ikke købt Brændevin hos ham.

1536
Fra A Scheel, Hobro. Henviser til vedlagte genpart, af skrivelse fra Det Danske Kammer, hvoraf fremgår, at Justits Råd Teilman til Ristrup, har betalt de 54 rdr han efter Højeste Rets Dom var pålagt, at betale til Justits Kassen. Uanset der i originalen står Bistrup, mener han det må være Ristrup, som hører under Woydas Amt, og derfor til dennes underretning. 7 September 1772.

Bilag:
Dat 29 August 1772 fra Moltke m fl, Det Danske Kammer bekræfter, at nævnte 54 rdr er indbetalt.

1537
Fra A Scheel, Hobro. Vil ikke undlade, at indberette, at den grasserende Kvægsygdom blandt Hornkvæget, er ophørt i Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter, således der ikke længere vil være nogen fare, ved handel og drivning med Kreaturer. 7 September 1772.

1538
Fra L V v Bülow, Koldinghus. Selv om der måske ikke skal leveres Fourage fra Skanderborg - Åkjær Amter til indkvarteringen i Kolding og Ribe, vil det dog, jvnf Det Danske Kammers skrivelse, være nødvendigt, at have et møde for, at træffe nærmere aftale om det nødvendige, herunder beregne, hvorledes udlægningen skal ske på Amterne [Hartkornet]. Efter Rosenørns skrivelse, er samlingen fastsat til den 4 Juli i Vejle, hvilket er tilskrevet Stiftamtmanden og Lewetzau i Ribe. 25 Juni 1772.

1539
Fra K R Gersdorff, Århus. Natten mellem 1 og 2 hujus, er gennem den tykke Grundmur ved Ebeltoft Arrest, udbrudt den for Tyveri Arresterede Michel Sørensen, fra Esby på Helgenæs. Han er ca 40 år gammel, med sort busket Hår, iklædt en hvid Vadmels over og en brun do undertrøje, blå Strømper og Sko. Skulle han vise sig i Amterne, bedes han straks pågrebet o s v. 7 Juli 1772.

1540
Fra Det Danske Kammer, København. En Borger i Slangerup, Johannes Mørch, har indsendt en ansøgning, efter hvilken han i sin afdøde Hustru, Anne Nørgårds sted, mener sig arveberettiget efter Gregers Giedsteds Hustru, Ane Nørgård, under Stensballegård, og i den forbindelse har udbedt sig en påtegning. Kammeret udbeder sig i den anledning nærmere oplysninger, herunder dato fra Woyda.
25 Februar 1772.

Omslag:

Skiftevæsen og Formyndervæsen.

1541
Fra Søren Såbye, Horsens. Fremsender hermed kvittering på de modtage 5 rdr. Årsagen til at det har varet så længe, skyldes hans forventning om, at komme til Århus, men på grund af sit af og til svagelige helbred, er dette ikke sket. 9 April 1772.

Bilag:
Dat 14 Januar 1772, kvitteringen der viser, at det vedrører Skiftebrev efter afg Regiments Feldtskærer Johan Cremohn?,

1542
Fra L Ammitzbøll, Rask. Formynder regnskab for hans 2 Myndtlinge, Niels og Hans Ammitzbøll fra 26 April 1771 til do 1772. For Niels udgør indtægten 9080 rdr 3 mk 8 sk og udgift 266 rdr 3 mk 14 sk, i behold 8813 rdr 5 mk 10 sk. Desuden notat, at da denne nu til Påske har opnået sit 18tende år, og derfor blevet myndig, kan han overtage sin arv, hvortil Overformynderen Stiftsbefalingsmand Rosenørn har constitueret L Ammitzbøl som Curator. For Hans er indtægten 10379 rdr 3 mk 5 sk, efter fradrag af udgifterne 257 rdr 3 mk 5 sk, er beholdningen 10122 rdr. 29 April 1772.

Omslag:

Skifte Designationer.

1543
Fra F C Muncheberg og N Wissing, Skanderborg. Fortegnelse over Skifterne i Skanderborg Købstad i året 1772. Rasmus Rasmussen, død 29 Februar 1772, henstår, formedelst Broderen i København, skylder nogle penge til Boet og ikke har kunnet udspørges, desuden er noget er fjernet fra Boet, herunder Penge. Bager Søren Pedersen død 10 Maj 1772, der ikke kunne afsluttes før Snapstinget, fordi pengene fra den afholdte Auktion ikke er indgået. Jens Sørensen Drejer, død 19 September 1772, i hvis Bo der er armod og større gæld end dette kan betale. 4 Januar 1773.

Omslag:

Veje og Broer angående.

1544
Fra A Flensborg, Horsens. Da Broen over Fiskbæk er færdig og fundet i god og forsvarlig stand, beder Tømmermanden Niels Carstensen om, at pengene for arbejdet, med det første må blive ham anvist fra Skanderborg Amtstue, eftersom han skylder for det anvendte Tømmer.
24 December 1772.

1545
Fra A Flensborg, Horsens. Efter modtagne ordre, har han ladet 2 Mænd syne den lille Bro mellem Serridslevgårds Mark og Tvingstrup Mark på Landevejen mellem Horsens og Århus, jvnf vedlagte Synsforretning, hvoraf kan skønnes, at samme ikke kan være til nogen nytte eller fordel for Serridslevgårds Ejere. Den Bro som behøves på samme Vej over Fiskbæk, har han ladet 2 Tømmermænd fra Handsted, udføre et overslag over, hvad samme, efter nøjeste beregning, kan koste at bygge. Og siden Broen kan være højtfornøden, at få bygget inden Vinteren, har han forfattet vedlagte Conditioner, som Amtmanden bedes underskrive, og returnere, hvorefter han straks skal publicere afholdelse af Licitationen 8 - 10 dage efter godkendelsen. 8 Oktober 1772.

Notat: Major Beenfeldts missive vedlagt.

Bilag:
Dat 24 Novb fra Beenfeldt, Serridslevgård - til Larsen, omhandlende en Bro på Tvingstrup Mark, hvorpå han vil have garanti for, at vedligeholdelse ikke skal komme ham, eller kommende ejere af Gården til last, hvorpå han savner svar.

1546
Fra Beenfeldt, Serridslevgård. [Se forrige] Drejer sig om Broen på Tvingstrup Mark, hvori han henviser til Borgmester Flensborg, der skal have sagt, at hvis den ikke bliver istandsat før Vinteren vil vist mange Rejsende komme til stor skade ved samme. Nævner den såkaldte Kannerup Fiskbæk, der løber over Landevejen fra Horsens til Århus, hvor der før Vinteren bør anlægges en Bro, da den i Tøbrud er ufarbar, og allerede i fjor Vinter, næsten blev en Grav for 6 Rejsende. Tilbyder på egen bekostning, at anlægge en ny Bro på Tvingstrup Mark, når sammes vedligeholdelse ikke kommer ham eller fremtidige Ejere til nogen last, da det er på en Herredsvej. Tilbyder desuden, at lade de farlige Banker mellem Søvind og Tradstrup?, gøre i orden med en pikket Stenbro, også på egen bekostning, dog således, at Amtmanden tillader ham, at kræve den nødvendige hjælp af de tilliggende Bønder, i henseende til Kørsel med Sand, Sten og Grus, og at de 2 andre Broer, nemlig over Trustrup Å og Kannerup Fiskbæk, bekostes af Herrederne, som er mindre end det han tilbyder, aleneste at samtlige Herredernes beboere bør tænke så ret, at de ved slig ringe udgift må glæde sig over, at befordre et så nyttigt værk. 14 August 1772.

1547
Fra A Flensborg, Horsens. Fremsender hermed papirerne, i forbindelse med den i går holdte Licitation over anlæggelsen af Broerne over Fiskbæk, til Amtmandens godkendelse, hvoraf ses, at det sidste bud på 108 rdr er fra Tømmermanden Niels Carstensen, som selv skal forrette kørselen med Materialer, hvilket er til stor lettelse for Bønderne i Vor Herred. 3 November 1772.

1548
Fra Jacob Johansen Møller og Rasmus Pedersen, Tarskov. Efter forlangende af Jochum Harlev i Tarskov Mølle, har de synet Cannike Møllebro, og fundet samme i overmådig god stand, for nyligt forsynet med Eg, hvor der køres. 18 December 1772.

1549
Fra Andreas Flensborg, Horsens. Sammen med Niels Pedersen og Lauritz Sørensen, Hansted, indfandt han sig på Landevejen mellem Horsens og Århus, på Markskellet mellem Serridslevgårds og Tvingstrup Marker, for efter Amtmandens ordre, at efterse den over Bækken værende Bro, om denne er så nødvendig, at den ikke kan undværes, og hvorvidt Ejeren af Gården ikke har nogen fordel af samme. Mener ikke, at denne lille Bro, der er 3 alen bred, kan undværes, siden det er bekendt, at Vandet i samme lille Bæk, især ved Sne og Tøbrud, stiger så højt, at det ville blive farligt for de rejsende, hvis der ingen Bro var. Det kan ikke ses, at Gårdens ejer vil have nogen fordel af Broen. Fremgår videre, at den først blev anlagt i forrige ejer, de Lichtenbergs tid, der var så medlidende, at det ville gøre ham meget ondt, hvis nogen Rejsende, på eller ved hans grund, som støder til Bækken, skulle komme til skade, og derfor på egen bekostning anlagde Broen. Eftersom den nu er ganske forfalden, og Ejeren Major Beenfeldt, på egen bekostning tilbyder, at sætte den i stand, når vedligeholdelsen fremover sker af Herredet, kan det ikke skønnes andet end, at være af den gode Herres Noble Gemyt og Raisonablite for det almindelige.
3 Oktober 1772.

Påtegnet: Broen vil for eftertiden blive vedligeholdt af Herredet.

1550
Fra Andreas Flensborg, Horsens. Gør vitterligt, at Mandag 2 November kl 2 afholdes offentlig Licitation på Horsens Rådhus, over behøvende materialer og Ege Tømmer, samt Planker m v, til anlæggelse af en Bro på Landevejen mellem Horsens og Århus ved Fiskbæk, 2 1/2 fjerding Vej fra Horsens, item på arbejdslønnen, jvnf udstedte plakater. Fremgår dernæst, at arbejdet for 108 rdr  er overladt til Tømmermand Niels Carstensen i Horsens, der også må fragå ønsket om, at Bønderne skulle forrette den nødvendige kørsel. Godkendt 6 November af Woyda. 23 Oktober 1772.

Påtegnet: 18 December af Flensborg, der sammen med Niels Pedersen, Handsted og Mads Christensen, Serridslev, har synet det udførte arbejde, og fundet det vel udført.

1551
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Omhandler Sommerens eftersyn af Landevejene, hvorunder nævnes Vejen til Vejle, hvor der på Kroghs part er et stykke som ikke er rørt ved, på Møldrups andel er der store Sten i Vejen o s v. Også notater om Vejen til Randers. 13 August 1772.

Påtegnet: 10 September af Woyda, da det af indberetningen ses, at en del strækninger ikke er rørt, og arbejdet ved andres vejparter, er ilde og slet udført, til mere skade end gavn for de Rejsende, må Muncheberg, indenfor en vis tid, pålægge de pågældende, at få deres parter i orden, eller i manglende fald, på deres bekostning, lade andre istandsætte dette, og derefter straks hos de skyldige, lade foretage udpantning, tilligemed ligeså meget i Mulct, efter forordningen, til de Fattiges kasse 

1552
Fra A Flensborg m fl, Horsens Magistrat. Fortegnelse over faldne og sluttede Skifter i Horsens i 1772. [Noterer kun navne og ikke evt not]. Christen Andersen Post, umyndige Arvinger Mette Marie Christensdatter - Stolemager Niels Nielsen - Henning Sørensen - Sara Mitzlou - Skrædder Rasmus Ydings Hustru Lene Marie Sørensdatter - Knapmager Hans Christian Schrøder - Avlsmand Jens Lucassen, umyndige Arvinger Anders, Søren, Lucas, Christian, Knud Jensen og Anne Dorethea Jensdatter - Afskediget Regiments Kvartermester Johan Vilhelm Jacobi - Niels Lassen Kock - Kirsten Hansdatter Bråe - Afskediget Corporal Uldrich Liebels Hustru Ellen Larsdatter - Bjørn Nielsens Hustru Karen Sørensdatter - Peder Carstens Enke Johanne Rebecca Schultz - Kirsten Jørgensdatter - Handskemager Mogens Jensen - Skomagersvend Hans Jørgen Jacob og Anne Lene Olufsdatter, Arvinger Knud Hiort Olesen, Martha og Bodil Stephanie Olesdøttre, Ole Hansen Hein og Ellen Kirstine Hansdatter Hein.

Usluttede Skifter:
Thomas Høegs Hustru Johanne Hansdatter Lyng - Bager Thomas Bredstrup - Christen Thomasens Enke Anne Marie Boye - Hans Johansen Schultz - Jørgen Olufsen Blantzes Enke Karen Jensdatter - Christopher Wertsons Enke Cathrine Pedersdatter - Niels Abildqvist - Søren Hårh og Jens Billedhuggers Enke Mette Cathrine Olufsdatter.  26 Januar 1773.

Omslag:

Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

1553
Fra P Rosenørn, Århus. På den fra Cancelliet modtagne Notificationsliste, over de i December indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:

ii A 694
Anders Rasmussen af Brøstenbro ved Horsens, om Confirmation på et til ham, af Skrædder Niels Serup, udgivet Gældsbrev, tilligemed Panteret for Capitalen i bemelte Seerups Jordegods.
Cancell forbliver ved Lands Lov og Ret, hvilket bedes meddelt den pågældende. 14 Januar 1772.

1554
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Efter indgåede beretninger om Kornprisen, er Capitels Taxten således, alt pr tdr: Rug 4 rdr 2 mk 8 sk Byg 2 rdr 2 mk 6 sk Havre 1 rdr 2 mk 4 sk Boghvedegryn 4 rdr 4 mk og Smør 26 rdr. 31 Januar 1772.

1555
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Cancelliets ordre, om indsendelse af originalen af alle de ordrer, som siden 15 September 1770, er udstedt, ang de affærer som ellers kunne henhøre under Det Danske Cancelli, hvilket bedes efterkommet. 31 Januar 1772.

Kopi af samme.

1556
Fra P Rosenørn, Århus. Da Det Danske Kammer ønsker oplysning om Taxationen af Gården no 3, tilhørende Anders Dyrh, Skanderborg Ladegård, bedes denne tilsendt. 18 Februar 1772.

1557
Fra P Rosenørn, Århus. Da den grasserende Kvægsygdom, siden 16 November, er aldeles ophørt her i Århus, meldes dette til Amtmandens underretning. 15 December 1772.

1558
Fra P M Bildsøe, Århus. Henviser til vedlagte restanceliste fra Provst Jordhøj, som denne ønsker behandlet, Amtmanden bedes sørge for, at der hos de skyldige, bliver foretaget udpantning, såfremt vedkommende ikke forinden betaler. 4 Februar 1772.

Bilag:
Dat 17 Januar 1772 fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård, hvoraf fremgår, at Sognemændene i Voer Ladegård, som ejere af Kirken, endnu ikke har betalt ham de anbefalede Lysepenge 3 rdr 2 mk, uagtet han tidligere har krævet dem for dette. Påtegnet af Bildsøe og Woyda, sidste godkender udpantning hos Kirkeværgerne Søren Nielsen i Voer Ladegård og Søren Sørensen i Dørup.

1559
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Cancelli, hvoraf fremgår, at det er Kongens vilje, at det på Landet overhånd tagende Betleri, der i alle henseender er skadeligt for Staten, skal på bedste og stærkeste måde standses, og de allerede vedtagne anstalter, til fulde skal overholdes. Udbeder sig Amtmandens betænkning om, hvorledes Kongens vilje på bedste måde kan iværksættes. 4 December 1772.

1560
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Henviser til modtagelsen af et Kongeligt Rescript dat 13 December, at den mellem Husmand Rasmus Jensen af Fruering og Maren Nielsdatter af Skanderup, skete Forlovelse må være ophævet, jvnf vedlagte kopi, hvilket bedes meddelt de pågældende. 13 November 1772.

Bilag:
Dat 13 December 1771 fra Luxdorph m fl, at eftersom Husmand Rasmus Jensen af Fruering Sogn og Maren Nielsdatter af Skanderup Sogn, har andraget, at de uden ret, at have kendt hinanden, er blevet Trolovede, men et nøjere bekendtskab, har vist dem, at de er af så stridige sind, at deres afsky for hinanden daglig tiltager, således de befrygter et ulykkeligt ægteskab, hvis Trolovelsen skulle fuldbyrdes, så bevilges, at denne må være ophævet etc.

1561
Fra P Rosenørn og P M Bildsøe, Århus. Henviser til en skrivelse fra Beboerne i Stilling, som ikke er påtegnet af Amtmanden, hvorfor denne fremsendes, udbedendes nærmere efterretning. 6 November 1772.

1562
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til vedlagte kopi fra Danske Cancelli, at man mistænker et Hollandsk Skib kaldet Oosterhout for, at være smittet med Pest, hvorefter det ikke må anløbe nogen Havn eller Søsted her i Stiftet. 30 Oktober 1772.

Bilag:
Dateret 24 Oktober kopi af Cancelliets skrivelse, vedr mistanke om Pest på et Hollandsk Skib, kaldet Oosterhaut, ført af Skipper Wolkent Henrichs, hvilket beror på efterretning fra Gesanten i Håg, efter beretning fra den Hollandske Consul i Aleppo.

1563
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Magistratens frygt for, at der ved drivning af Kvæg til Sjælland, gennem Byens Marker, hvor deres Kvæg nu går overalt, kunne være fare for angreb af den smitsomme Kvægsygdom. Rosenørn har derfor påbudt, at alt Kvæg Norden fra, drives fra Spørring og Borum over Labing, Ormslev og Viby, til Syndre Minde Hoved, hvor det udskibes. 25 September 1772.

1564
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten over indkomne ansøgninger i August, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:

465
Michael Nielsen af Elderup [Eldrup] i Skanderborg Amt om, at blive ejer af sin Fæstegård.
Cancelliet 28 August forbliver ved Lands Lov og Ret, hvilket bedes meddelt den pågældende.
15 September 1772.

1565
Fra P Rosenørn, Århus. Da Kvægsygdommen desværre endnu vedvarer her i Århus, og flere steder i Landet, og alle mulige forholdsregler, mod dens udbredelse bør tages, har han ladet fremstille en plakat herom. Derefter 3 punkter, hvoraf fremgår, at alle Kvægmarkeder, jvnf forordningen af 3 September 1762, ophører og forbydes. Intet fremmed Kvæg, må komme gennem Portene, såfremt der ikke medbringes gyldig Sundhedsattest. Nøje undersøgelse om, hvorvidt der uden for Byens Port, findes sådant usolgt Kvæg, som så uden videre kan konfiskeres og uddeles blandt Byens fattige, eller efter omstændighederne, nedskydes og nedgraves på stedet. 11 September 1772.

1566
Fra Winding, Århus Stiftskontor. Henviser til den i Århus, den 21 hujus, forfattede repartion over leveringen af Fourage, til Slesviske Dragonregiment fra 26 Oktober 1772 til do 1773. 25 August 1772.

1567
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til fremsendelse af 300 tdr Magasin Rug, som fremsendes til Amtsforvalter Thygesen, til uddeling blandt de fattige og mest trængende i Stiftet, hvoraf Skanderborg og Åkjær Amter vil modtage 45 tdr, hvilke straks efter ankomsten til Århus, indtil 28 August incl, mod Amtmandens udgivne anvisning og betaling af 20 mark Danske pr tdr, bliver udleveret på Amtstuen, efter hvilken tid det vil blive solgt til andre trængende. 14 August 1772.

Bilag:
Uden dato, hvoraf fremgår, at der den 17 August er anvist Rug til Husmand Niels Christensen, Nørre Vissing og 3 andre trængende. Samme dato til Peder Nielsen og Christopher Hansen i Søballe, som hårdttrængende, begge 1 tdr 2 skp. Hyrden Anders Andersen, Søballe 3 skp og den 18 til Søren Christensen i Alling 6 skp.

1568
Fra Rosenørn, Århus. Efter indhentede tilforladelige beretninger, er Kvægsygdommen, igen ophørt på de tidligere indberettede steder i Stjernholm Amt, således Stiftet, bortset fra Århus, er befriet for Sygdommen.  14 August 1772.

1569
Fra P Rosenørn, Århus. [Se tidligere]. Henviser til en ansøgning af 11 Juli 1772, fra Snedker Johannes Mørch til Danske Cancelli, som derefter ønsker Rosenørns erklæring, ang ansøgerens angivende om arveret i et Stervbo ved Stensballegård. Amtmanden bedes indhente nærmere oplysninger i sagen. 11 August 1772.

1570
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten over de i Juli Måned indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:

II B 364
Rasmus Nielsen i Tåstrup, Hørslef Sogn om, at Geheime Råd Woyda måtte befales enten, at bortfæste hans afgangne Broders Jens Nielsens Gård i Hørslef, til en Karl som vil ægte den forrige Fæsters Datter, eller sælge samme til Børnene m v.
Canceliet 17 Juli, herved er intet at gøre, hvilket bedes meddelt vedkommende.
14 August 1772.

1571
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til skrivelse fra Danske Kammer, ang en manglende taxationsforretning over Christopher Hansens Gård i Søballe, i forbindelse med en Brandforsikring. Da sådanne taxationsforretninger efter Rosenørns påtegning, bliver returneret til ejeren, som så selv skal indsende denne, er forsømmelsen formentlig sket af Christopher Hansen, hvorfor Amtmanden bedes undersøge, om den stadig er hos denne, idet der i modsat fald må foretages en ny. 11 August 1771 [1772].

1572
Fra Fuldmægtigen, Århus Stiftskontor. Henviser til vedlagte Brev, som han i går modtog fra Kammerherre Scheel, Hobro, hvilket han, i anledning af Rosenørns fravær på Katholm, har åbnet, og straks videresender til Woyda. Drejer sig om leveringen af Fourage til indkvarteringen under Århus Stift. [Se næste]. 8 August 1772.

1573
Fra A Scheel, Hobro, [Se forrige]. Henviser til modtagelsen af en skrivelse, ang leveringen af Fourage til indkvarteringen i Århus Stift, som også er sendt til Baron Gersdorff. Hvad angår Dronningborg og Mariager Amter, ville han gerne, at repartionen havde været således, at han kunne have opfyldt denne, ladet den renskrive og samtykket, men eftersom han mener udligningen ikke er rigtig, exp er Mariager Amt som bekendt en skarp og sandig Egn, hvor intet eller kun lidt Hø avles, og er 5 - 10 Mil fra Randers, som den nærmeste Købstad, hvor Høet skal leveres, vil han gerne, inden den 17, have et møde i Århus. 6 August 1772.

Notat i stedet for den 17 mødes den 21 i Århus.

1574
Fra P Rosenørn, Århus. Hvad Greve Danneschiold Samsøe, under 27 pasfoto, har tilskrevet ham, i anledning af en på Samsø, med et falsk Pas Arresteret Omløber, Jacob Johansen, kan ses af vedlagte. Eftersom den deri nævnte Hans Pedersen, som skal have udstedt det falske Pas, skal opholde sig i Hads Herred, bedes Amtmanden foretage de nødvendige foranstaltninger. [Se næste]. 14 Juli 1772.

1575
Fra Danneschiold Samsøe, Gisselfeldt. [Se forrige]. På hans Grevskab Samsø, er i disse dage arresteret en Omløber med et falsk Pas, Jacob Johansen, som efter egen bekendelse skal tilhøre Baroniet Høgholm. Passet skal han have fået af en Hans Pedersen, der skal opholde sig i Hads Herred, som han kalder sin Stiffader. Har ellers først sagt, at han tilhører Grev Moltkes Gods Bregentved i Sjælland. Passet er udstedt af en, ikke eksisterende Forvalter J Bingh, ved Thurebyeholm under Bregentved, og ligeledes en opfundet Præst Hans Rath, Enderslev. Af Passet fremgår, at sidst afvigte 26 Februar skulle der i Byen Sobzasberg? være afbrændt 27 Gårde, heraf Hans Pedersens, der foruden sin formue til en værdi af 1400 rdr, havde mistet et Barn og et andet jammerligt skamferet. Nævnte Hans Pedersen, kan ellers markere sig på mange måder, lader som om han har fald, foregiver at være brændt på venstre Arm, hvilket alt er falsk. Den Arresterede har fået Passet for, at kunne indsamle penge ved Betleri, hvoraf han skulle beholde 1/3 del. [Kopi att af Rosenørn]. 27 Juni 1772.

Bilag:
Dat 20 August fra Nicolaj Holmer, Odder, der bekræfter, at han efter modtagne ordre, ved samtlige Præster har efterlyst den angivne Hans Pedersen, men uden resultat. Han har fået oplysning om, at den på Samsø arresterede Jacob Johansen, er undveget, men om han er ude af Landet vides ikke. Nævner, at han for 3 - 4 uger siden erindrede om, at tiden nu var inde til at slutte Skiftet efter Forældrene, hvis det kunne ske inden Michaely var det vel.

1576
Fra Fuldmægtigen, Århus Stift. På Notificationslisten for Juni Måned, over indsendte ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:

II B
284 Simon Rasmussen i Låsby om, at få sin halve påboende Hospitals Gård skøde, imod købesummens erlæggelse, som Søren Søndergård, har betalt på hans vegne m v.
Conceil. 5 Juni forbliver ved Lands Lov og Ret.

II B 297
Anna Andersdatter af Kiilsgård i Alling Sogn, om Decision imellem hende og Provst Glahn, hvem af begge, Frøgælden af den ved Kiilsgård, af hende lagte Rugsæd, tilkommer.
Conseil 12 Juni forbliver ved Lands Lov og Ret. Hvilket bedes meddelt de pågældende.
10 Juli 1772.

1577
Fra P Rosenørn, Århus. Efter begæring af adskillige Proprietairer, har han den ære, at fremsende forslag til en Brandforsikring for Herre - Sæde og Selvejer Gårde i Nørre Jylland, hvilket cirkulære Brev, bedes bekendtgjort for samtlige, udbedendes deres påtegning, om de ønsker en sådan eller ikke. Han er overbevidst om, at Amtmanden vil befordre sagen på bedste måde, og ønsker desuden dennes påtegning, bl a om den forventende taxation. Skulle Amtmanden ellers finde noget i forslaget, der med nytte kunne ændres, er han så villig som skyldig til sådan forandring, eller tilføjelse. 16 Juni 1772.

Bilag [8 sider]:
Nævnte forslag om Brandforsikring, sluttende med Major Beenfeldt, Serridslevgård 6000 rdr. Søltoft, Tyrrestrupgård 4400 rdr. Thygesen, Mattrup 6000 rdr. Fru Sehested, Rodstenseje 10000 rdr. Pentz, Rantzausgave 10000 rdr. Peder Herschind, Giesing Øde Mølle 2000 rdr. Hans Sejersen, Nissumgård 2000 rdr og Fru Etatsrådinde Lassen, Åkjær 10000 rdr og Dybvad 6000 rdr.

1578
Fra P Rosenørn, Århus. At den grasserende Kvægsyge desværre i disse dage, har ytret sig her i Byen, vil han ikke undlade at meddele.
16 Juni 1772.

1579
Fra P Rosenørn, Århus. Af modtagne skrivelse, fornemmer han, at Jacob Juul, som Actor, ikke siden sidste indberetning af 7 Februar, har foretaget sig noget i sagen mod Arrestanten Anders Langberg fra Hads Herred, og da han heller ikke har svaret på Rosenørns erindringer, er det klart, at han ikke agter at foretage sig mere. Da det formodes, at Ulrich Tolstrup i Skanderborg, i Juuls sted, vil påtage sig sagen, vedlægges constitution for denne. 2 Juni 1772.

1580
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til kopi af et, den 12 hujus, afholdt forhør, hvoraf ses, at 2 Bønder Søren Hendrichsen og Clemmen Johansen i Vrønding, Stjernholms Amt, har købt nogle Fæhøveder af Jens Bertelsen i Skræm Bisgård i Hanherred, som har været smittede, og på den måde er Kvægsygen bragt til Vrønding, hvor 33 Dyr allerede døde medens flere er syge. Jesper Stephensen i Åstrup og Peder Nørschou af Overby, har været indblandet i samme utilladelige Kvæghandel, hvorfor enhver især burde tiltales og afstraffes, hvilket han også har igangsat mod de 2 Vrønding Mænd, hvorimod Amtmanden bedes lade det samme ske mod de to andre. Fremgår, at det især er Jesper Stephensen og Jens Bertelsen, der har været  "prima Causa" i sagen, idet det er den første der har søgt om Pas til indkøb af 24 - 26 Kvæg til sin Gårds Besætning, selv om det ses, at han ikke havde et sådant behov, og heller ikke har fået nogen af dem. Den sidste er egentlig den der har afsluttet handelen, og købt Kvæget på de smittede steder etc. 26 Maj 1772.

1581
Fra P Rosenørn, Århus. Efter modtagne indberetning, er Kvægsygen for nylig begyndt i Vrønding By,Tamdrup Sogn under Bisgård Gods. 
12 Maj 1772.

1582
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten for April, over indgåede ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:

II B 185
Anders Nielsen Dørup af Kølpen, om Beneficium pautertatis [fri Proces] og fri Procurator mod Justitsråd Thygesen på Mattrup.
Conseil 10 April kunne ikke bevilges. Hvilket bedes meddelt vedkommende.
12 Maj 1772.

1583
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagelsen af antegninger fra Det Danske Kammer, på de indsendte Brand Repartions beregninger, over de i Stiftet forsikrede Landbygninger, med anmodning om, at disse videresendes til Amtmændenes videre foranstaltninger.
19 Maj 1772.

1584
Fra P Rosenørn, Randers [på egne og Biskoppens vegne]. Henviser til vedlagte klage til Kongen, fra Degnen Jens Hansen Raun i Ry, angående den fornærmelse Sognepræsten Hr Såbye og Degnens formand, skal være tilføjet af Kammerråd Richter, i forbindelse med en del af Ry Skov, som de mener, at være tildelt og ejer af, på hvilken klage, man ønsker Stiftamtmandens og Biskoppens erklæring, der af den grund videresender sagen til Amtmanden, som må være den der bedst  kender forholdene. Spørger bl a om, hvad ret klageren mener at have, idet Richter vel købte Skoven ved den afholdte Auktion i 1767 over Ryttergodset. 28 April 1772.

Bilag:
Dat 31 Marts 1772 fra Jens Hansen Raun, til Kongen, att af Andreas Såbye, Ry Præstegård. Klager over, at Kammerråd Richter, Borgmester i Fredericia, meget har fornærmet Præsten og Degnen i Ry, da han uddelte Skovparter af Ry Skov for 3 - 4 år siden, idet han efter købet på Auktionen, uddelte Skovparter til disse som han ville, men ulovlig og uretfærdig, uagtet han af Rentekammeret blev pålagt, at uddele til dem der havde ret til det, hvilket også skal have været nævnt i conditionerne.

1585
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne forhør fra Borgmester Flensborg, Horsens, over en Bonde Christian Christiansen af Velling, Bryrup Sogn under Mattrup Gods, der i Horsens skal have forsøgt, at udgive falske Penge, hvorfor han straks blev arresteret, for yderlige straf forfølgning. Flensborg skrev derefter til Husbonden, Justitsråd Thygesen, som undslår sig for denne aktion, men Rosenørn mener ikke, at denne kan undslå sig, jvnf forordningen af 6 December 1743, siden Arrestanten kan henregnes til dem, som i forordningen af 6 Juni 1746 og 21 Maj 1751 befales, at skal tiltales, hvor en eller anden misgerning finder sted. Amtmanden bedes derfor pålægge Thygesen, at lade Arrestanten afhente i Horsens, betale de værende omkostninger, og derefter lade foretage det videre. 10 April 1772.

Bilag 4 sider:
Dat 2 og 9 April 1772, fra A Flensborg, Horsens, forhør over den arresterede Christian Christiansen af Velling, Bryrup Sogn, hvoraf fremgår, at Mads Rasmussen, der opholder sig hos Borger Johan Sørensen i Horsens, har anmeldt, at arrestanten i dag, på Hestemarkedet, har udgivet falske Penge, hvorefter Mads Rasmussen i Johan Sørensens hus, har beslaglagt 7 stk falske 24 sk og en do 10 sk, og desuden synderslået en 24 sk af samme Mønt, som Christian Christiansen ejede, da han ville kaste den hårdt mod Bordet, hvilke Mønter alle blev denne forevist, som også tilstod, at have udgivet dem.

1586
Fra A Flensborg, Horsens til Thygesen, Mattrup. Hvorledes han har måttet afholde forhør over en Bonde Christian Christiansen af Velling, der er arresteret, fordi han har udgivet falske Penge, ses af vedlagte kopi. Da forordningen pålægger Deres Velbårenhed, at påtale Deres Tjeners begangne forseelse, bedes denne afhentet, tilligemed den Hest han har købt, hvilket skal blive udleveret når de påløbne omkostninger betales. 3 April 1772.

1587
Fra T Thygesen, Mattrup til Flensborg. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, ang den for udgivelsen af falske Penge, arresterede Christian Christiansen af Velling, men da det af samme ses, at han skal have fået Pengene på Torvet i Århus, for der solgte varer, mener Thygesen ikke det tilkommer ham, at foretage sig videre. 5 April 1772.

1588
Fra P Rosenørn, Århus. [Se forrige]. Henviser til vedlagte forhør fra Borgmester Flensborg, Horsens, over Bonden Christian Christiansen af Velling, ang at der hos ham er fundet falske Penge. Af samme ses, at han nu har ændret forklaring, hvorefter Smeden Johan i Velling skal være indblandet, hvorfor der også skal rejses sag mod denne. [Se senere, at han hedder Johan Hartvig Henrichsen, og undviger fra Århus Arrest]. 10 April 1772.

1589
Fra P Rosenørn, Århus. Da Kvægsygen nu er ophørt i Mariager, skal ingen af Stifts Købstæder for nærværende være hjemsøgt, ligesom den igen skal være standset på Jensgård og Ikiærgård, derimod har den siden 17 December, efter indløbne beretninger, udbredt sig til følgende Byer på Boller, Møgelkiær og Jensgård Godser i Bjerre Herred, nemlig: Rårup, Nebel, Brunde, Nørby og Bisholt. 24 Marts 1772.

1590
Fra P Rosenørn, Århus. I anledning af modtagne skrivelse fra Woyda, har han tilholdt Jacob Juul her i Byen, som Actor, uden videre ophold, at fremme sagen mod Arrestanten Anders Langberg fra Hads Herred, desuden forlangt indberetning om årsagen til sammes uforsvarlige forhaling, men uagtet senere mundtlige og skriftlige erindringer, har han ikke afgivet det mindste svar. For, at få sagen befordret, må derfor beskikkes en anden som Actor, exp Ulrich Tolstrup i Skanderborg, der er bekendt som en habil og lovkyndig Mand, som Woyda muligt kunne formå til dette. Ganske vist er der her i Byen en anden Procurator, Leschly, men denne har i forvejen 2 andre publiqve sager.
7 April 1772.

1592
Fra P Rosenørn, Århus. På Notificationslisten over de i Februar, indsendte ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:

101
Anne Rasmusdatter i Skanderborg Amt, om hendes Mand Anders Langbergs løsladelse af Arresten, og at han måtte forundes Benificium paupertatis.
Conceil 28 Februar kan ej bevilges. Hvilket bedes meddelt vedkommende.
17 Marts 1772.

Omslag:

Amstue Breve.

1593
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Henviser til skrivelse fra Det Danske Kammer, hvori man snarest muligt ønsker indberetning om, hvor meget Hartkorn der er til hver Købstads friheds distrikt, hvor meget Hartkorn der er i Amtet, udover dette. Da han ikke er bekendt med, hvilke Byer og steder, der i Amtet ved sidste Auktion over forpagtningen af Brændevins brændingen, er inddelt til især Århus, Horsens og Skanderborg, bedes Amtmanden oplyse om dette. 30 December 1772.

1594
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Drejer sig om den i Århus Arrest, for falskmøntneri mistænkte, indsatte Johan Hartvig Henrichsen fra Velling, idet denne i aftes er undveget, og uanset en hastig eftersøgning, i Nattens mulm og mørke, ikke har været at pågribe. Har desuden sendt samme efterlysning til Bolvig på Mattrup, for at få ham eftersøgt på hans tidligere opholdssteder, endvidere til Sognefogeden for Mattrup Gods med angivelse af klædedragt etc. Til Vagthold med de øvrige under Portnerens sygdom, har han besørget Jens Virring af Vrold, som forlanger Dag og Nat 20 skilling i nøjeste. 6 Oktober 1772.

Bilag:
Beskrivelse af den undvegnes påklædning, en blakket Klædes Rejse Kjole med rødt underfoer af Multum? og nogle få Camelhårs Knapper, en gammel Brun Trøje, og indenfor en stribet Brøst Dug med blanke metalknapper, et par gule skidne Skindbukser og et par gamle blå Strømper, samt Træsko. På Hovedet en gammel grøn Klædes Hue med iller [Ilder] foer i kanterne og hvid Multum? under. Han var kun liden, et sort kortagtig Hår, sort Skæg og Øjenbryn, så skarp af Øjnene, hvilke var Brune og sidder langt ude i Hovedet, en lang spids rød Næse og rødladen Ansigt.

1595
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Henviser til Amtmandens beregning af Brandpenge for Madame Bruhn, i Viborg, for hendes Gods under Skanderborg Amt, [formentlig Procurator Mathias Bruhns Kone] som Houed har krævet hende for, hvortil hun bl a har svaret, at ligeså lidet som hun kunne vente, at nyde nogen Brandhjælp, før hendes Gods blev assureret i Brandkassen, om nogen Ildsvåde havde indtruffet, ligeså lidet synes det hende, at man med ret og billighed, kan pålægge hende, at betale nogen Brandhjælp, før Godset er assureret, hvilket først er sket i April eller Maj, hvorfor hun ikke mener det kan tilkomme hende, at svare de fordrede 10 sk pr 100 rdr af Forsikringssummen, før dennes begyndelse etc, hvilket bedes forestilt for Woyda. 21 August 1772.

1596
anvendes ikke.

Omslag:

Kvægsyge angående.

1597
Fra Schmidt, Skanderborg. I går eftermiddag traf han, mellem Dørup og Hemb, Landsoldat Hans Christensen fra Brørup, med en Ko, som han foregav, at have købt af en Mand i Dørup, hvilket fandtes at være usandt, da han havde fået den i Vesteregnen. Da han ikke havde den befalede Attest, tog Smidt Koen fra ham, og indsatte den hos Enken i Hemb, hvilket alt er til Amtmandens underretning. 
5 November 1772.

1598
Fra Jacob Rosborg, Kalbygård. Henviser til modtagne ordre, hvorefter han straks i går Eftermiddag, nedlagde forbud på de 6 Kvæghøveder, som er tilbageblevet i Låsby, af Kvægdriften den 14 hujus, og beordrede Thomas Jensen til i dag, at møde hos Amtmanden.Thomas Jensen foregav, at Jesper Steffensen i Åstrup, efter Pas fra Amtmanden, havde købt Kreaturerne, der havde behørig Attest på, at de ikke havde haft Kvægsygdommen. Bemærker, at der ikke på Attesten var angivet noget tegn eller mærke på Kreaturerne og, hvorvidt der fra sådanne Kvægdrifter kan ske salg, hvor man kommer frem, ved han ikke. 19 Januar 1772.

Bilag:
Dat 30 December 1771 fra I Holck, Ålborg Slot. Hvoraf fremgår, at Jesper Stephansen fra Åstrup i Skanderborg Amt, har anmeldt sig og med Provst Nyeboes Attest, har bevist, at han har indkøbt 26 Fæhøveder i Hanherred, til sin Gårds Besætning, og om samme har forlangt Attest fra Holck, så kan attesteres at Dyrene er indkøbt på de steder, hvor ingen Kvægsvaghed har ytret sig, og altså er sunde og raske, når man på Driften nøje iagttager, ikke at berøre steder hvor Sygdommen er.

Påtegnet: 12 Januar, at de 26 Kreaturer Natten mellem 11 og 12 Januar har været i Porrehuset [Purhus?], og den 12 passeret Asferg, alle friske og sunde, siden der ikke har været Sygdom i Sognet. Sign Mogens Larsen. Passeret Randers 12 Januar, Carøe. Passeret Frisenborg, hvor ingen Kvægsvaghed er 13 Januar. Bagge.

1599
Fra Oluf Mandix, Bisgård. Med henvisning til modtagne ordre, skal han ikke undlade at anmelde, at Selvejeren Søren Hendriksen i Vrønding og en af hans Bønder, Clemen Johansen, sst, alligevel ved deres handel, fornylig har indkøbt en del Stude som var smittede med Kvægsygdommen, eftersom Sygdommen ikke har været i Sognet, før den nu har ytret sig mellem Studene, et par dage efter deres ankomst, hvor allerede en er Død hos bemeldte Søren Henrichsen. 16 April 1772.

1600
Fra Oluf Mandix, Bisgård. Siden Kvægsygdommens begyndelse her i Vrønding By, Tamdrup Sogn, jvnf henvendelsen af 16 April, må videre indberettes, at der hos Selvejeren Søren Hendriksen, hvor Sygdommen begyndte, nu er Død 19 Høveder, hvorefter den ytrede sig hos Clemen Johansen, der sammen med Hendrich Johansen, ved deres utilladelige handel, har ført Sygdommen til Byen. Denne skal derefter have ladet det første Dyr, der blev angrebet, trække gennem Gaden til Søren Hendriksen, hvor det er Død, og derefter er der igen blevet 2 Syge hos Clemen Johansen. Hos hans Bonde Jens Madsen, der er Genbo til Søren Hendriksen er et Dyr Død. Da alle Byens Beboere, undtagen nævnte Selvejer og en Halvgård til Bjerre, er hans Bønder, der hvis Sygdommen vedvarer bliver sat i yderste armod, vil han gerne have nærmere oplysning om, hvorledes han skal forholde sig. 27 April 1772.

1601
Fra A Flensborg, Horsens. Efter modtagne ordre, har han den 12 hujus været i Vrønding, for nærmere, at undersøge beskaffenheden af den utilladelige Kvæghandel som Selvejeren Søren Henrichsen og Bonden Clemen Johansen har foretaget, herunder at få Pas og Attester på samme Kvægs indkøb. Hvoraf erfares, at de Stude som de har købt af Kvægprangeren Jens Bertelsen fra Skræm Bisgård i Hanherred, har været inficerede og bragt Sygdommen til Vrønding By, hvor der allerede er Døde 33 Høveder, foruden de som endnu er Syge. Endnu har den ikke vist sig i Vinten, hvortil de 3 Kvier blev solgt, ej heller i Bolund eller hos Peder Nørskov i Overby, som fik 14 Stude af bemeldte Kvæg. Nævner mere om forhøret af Jesper Stephansen i Åstrup og Jens Bertelsen fra Skræm Bisgård, hvoraf fremgår, hvem der har sørget for Pas etc, hvorved Sygdommen er indbragt til Nim Herred, hvor den ellers ikke har været i 2 år. 14 Maj 1772.

1602
Fra Daniel Grundahl, Horsens. Henviser til modtagne ordre, samt vedlagte Forhør, hvorefter sagen snarest muligt skal blive rejst mod Søren Henrichsen og Clemen Johansen i Vrønding, for deres utilladelige Kvæghandel, hvorved Kvægsygdommen er kommet til Vrønding.
28 Maj 1772.

1603
Fra J Holck, Ålborg. [Se forrige]. Beder Stiftamtmand Rosenørn sørge for, at medsendte Stævning lovligt forkyndes, for de nævnte personer under Århus Stift. Har desuden den ære, at sende en skrivelse fra Prokurator Anders Kier i Ålborg, hvoraf synes, at ikke Jens Bertelsen i Skræm, men Jesper Stephensen i Åstrup er sagvolderen. [Drejer sig om tidligere nævnte personer i Vrønding, der har købt Kvæg i Skræm, hvorved Kvægsygdommen er overført til Vrønding]. 4 Juli 1772.

1604
Fra Wedel Friis, Frisenborg. Henviser til modtagne skrivelse, ang foranstaltningerne mod Kvægsygdommen, herunder Cancelliets resolution, hvilket han har ladet bekendtgøre for Supplicanten Anders Erichsen Gørtler i Hammel. Den udlagte Brevporto 3 1/2 sk er afkrævet samme, og følger hermed. 17 September 1772.

1605
Fra Oluf Mandix, Bisgård. Siden sidste indberetning af 18 Maj, er der hos hans Bonde, Clemen Johansen i Vrønding, død et Fæhøved af Kvægsygdommen, og således er der nu død hos 3 af hans Bønder, nemlig Clemen Johansen 11 Høveder, Jens Madsen 5 og Peder Andersen 2. Hos Selvejeren Søren Hendriksen døde 21 Dyr og en Stud er syg. Så vidt han har kunnet opspørge, er ikke andre i Byen ramt af Sygdommen. 25 Maj 1772.

1606
Fra Oluf Mandix, Bisgård. Siden sidste indberetning af 11 Maj, er der i Vrønding, hos Clemen Johansen død 1 Fæhøved, Jens Madsen 3 Dyr og hos Peder Andersen 1 Dyr. 18 Maj 1772.

1607
Fra Oluf Mandix, Bisgård. Indberetter, at der siden 4 Maj, i Vrønding er død 6 Fæhøveder hos Clemen Johansen, 1 hos Jens Madsen og hos Peder Andersen 1 Dyr. 11 Maj 1772.

1608
Fra Oluf Mandix, Bisgård. Indberetter, at der siden 27 April, i Vrønding er død 1 Dyr hos Selvejeren Søren Hendrichsen og hos hans Bonde Clemen Johansen 2 Fæhøveder. 4 Maj 1772.

1609
Fra E Houed, Jensgård. Fra 12 Marts til 19 do, døde ingen Dyr hos Hans Jørgensen i Brunde By, Skjolde Sogn, men fra den 19 til dato døde 1 Fæhøvede og hos Hans Nielsen 1 Dyr. 26 Marts 1772.

Omslag:

Stutterier og Staldstude.

1610
Fra L Ammitzbøll, Rask. Indberetter, at Stutteriet ved Rask består af 5 Hopper og 1 Hingst, alle over 5 qvarter.
21 September 1772.

1611
Fra L Kiær, Ussinggård. Efter forordningen af 16 Juni 1686 indberettes, at Stutteriet ved Gården, består af en Hingst over 10 qvarter og 4 forsvarlige Hopper. 2 Oktober l772.

1612
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Jvnf Amtmandens erindring indberettes, at der ved Gården haves opdræt af 9 unge og gamle Bæster, hvoraf 3 Hopper er bedækket ved en Stutteri Hingst på Palsgård. 24 September 1772.

1613
Fra A Schytte, Nim Præstegård. Fra Hr Thygesen i Hvirring, der er den eneste Præst i Nim Herred, som efter forordningen af 16 Juni 1686, kan holde Stutteri Hopper, thi Hr Colding i Tamdrup har ingen Præstegård, har han fået indberetning om, at han holder 2 Hopper, hvorved i afvigte år, er tillagt 2 Plage, men ingen Føl i dette år. 17 September 1772.

1614
Fra L Ammitzbøll, Rasch. Der er til denne Vinter opstaldet 110 Stude på Gården. 28 November 1772.

1615
Fra L Ammitzbøll, Rasch. Af de opstaldede Stude, er der solgt 80 til Mons Andreas Koch i Jels, Haderslev Amt, hvoraf 40 uddrives i Marts og resten i April. 16 Marts 1772.

Omslag:

Om suppliqver.

1616
Fra A Flensborg, Horsens. Ingen Beboere i Vor Herred har anmeldt, at de i 1772, har indsendt ansøgninger til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er svaret. 1 Januar 1772. [1773]

1617
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Jvnf Rescript af 31 December 1756 indberettes, at ingen i Skanderborg har anmeldt, at de i afvigte år, har indsendt ansøgninger til Kongen etc, hvorpå ikke er modtaget svar. 31 December 1772.

1618
Fra A Flensborg, Horsens. Ingen af Nim Herreds Beboere har anmeldt, at de i afvigte år 1772, har indsendt ansøgninger til Kongen etc, hvorpå ikke er modtaget svar. 4 Januar 1772. [1773].

1619
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Herved indberettes, at ingen af Byens Indvånere, har anmeldt, at de i 1772 har indsendt ansøgninger til Kongen etc, hvorpå ikke er modtaget svar. 4 Januar 1773.

Omslag:

Betænkninger ang Betleriets afskaffelse.

1620
Fra J Hygum, Brædstrup. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf erfares Kongens allernådigste vilje om, hvorledes det på Landet overhåndtagende Betlerie bedst kunne hemmes og afskaffes. Fortsætter, at det vil blive en vanskelig sag, at give gode råd om, siden Landet overalt er opfyldt med Betlere, både unge og gamle. Har ikke andet råd, end at enhver Godsejer sammen med Præsten bliver pålagt, at forfatte et rigtigt Mandtal over deres Fattige, og hvad enhver i løbet af året bør have til underhold, og derefter udligne på Hartkorn og formue, hvad enhver skal yde til disse, hvortil de også selv bør foregå med et godt eksempel. Desuden pålægge Godsejerne en Mulct, når nogle af deres Fattige kom udenfor Fødesognet o s v. 18 December 1772.

1621
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. At Betleriet tager overhånd er unægteligt, såvel som der er mange bekendte årsager til dette, og det er ligeså kendt, at de hidtil gjorte anstalter, ikke har været i stand til, at hindre dette. Betlerne er 3 slags, nogle kan ganske intet arbejde, nogle kan vel, men gider ikke, andre vil vel, men kan ikke få et arbejde, hvorved de kan fortjene Brødet til sig selv og Børnene. De første skulle forsynes, så de ikke behøvede at Betle, de næste tvinges til at arbejde, og til de tredie, skaffes arbejde, så de kunne forsørge sig selv, da måtte Betleriet ophøre o s v. 21 December 1772.

1622
Fra A Flensborg, Horsens. Efter hans skønsomhed, kan Betleriet ikke afskaffes på en bedre måde, end ved at oprette et Arbejdshus i hver Amt, thi Betleriet har i nogle år taget så stærk overhånd, formedelst de mangfoldige Familier der er blevet fattige ved den grasserende Qvægsyge, ved dyre tider, og idelige pålæg, så mange friske og stærke Mennesker af begge Køn, med undseelse nødes til at Betle, da de hellere ville tjene for Føden, men kan ikke få arbejde eller tjeneste, siden ingen, eller få, lader noget gøre, enten af Uldent, Linned eller arbejde til Håndværkere uden, hvad de højt trænger til. Udgifterne til det foreslåede Arbejdshus, måtte udlignes på Amtets Hartkorn og, hvor der var Købstæder i samme, ydes tilskud af disse. De i Huset fremstillede Varer som var afsættelige, kunne derefter sælges ved offentlig Auktion. 20 Januar 1772.

1623
Fra F L v Woyda, Sophiendal. Omgangsbrev til Proprietairerne, hvoraf fremgår, at det er Kongens vilje, at det overhåndtagende Betleri, der i alle henseender er skadeligt for Staten, på bedste og stærkeste måde skal hemmes, hvortil ønskes forslag fra Proprietairer. 12 December 1772.

(2 enslydende bilag].

Påtegnet, at Brevet er modtaget og videresendt.

1624
Fra Beenfeldt, Serridslevgård. [4 sider]. Henviser til modtagne Brev, ang forslag til, hvorledes det så stærkt overhåndtagende Betleri kan standses. Mener, at man først må undersøge grunden til, hvorfor Betleriet bliver større og større, hvilket han mener er 3 årsager til. Bl a, at det for det første, er på grund af misvæksten af Kornet, der igen er en følge af den bedrøvende Kvægsvaghed, der har været i de sidste åringer, hvilket har gjort livets underholdning for mange Husfolk, Inderster og sågar Folk som sidder ved Boelssteder, så knap, at de i stedet for i de bedre år, har kunnet Brødføde sig selv, nu næppe kan slå til, i en fjerdedel af tiden, hvorefter de må tage deres tilflugt til Bettelstaven. Den hjælp de førhen fik af Gårdmændene, indtil Hoveri forordningen standsede dette, er dem jo også betagen etc. For det andet, så umuligt det er for disse, af Kvægsvagheden og Misvækst, i yderste Armod fortrykkede Mennesker, at få til Livets ophold, så aldeles umuligt er det for dem, at samle den Skilling de skal udrede til Extraskatten. Mener den tredie Årsag, bl a skyldes, at Gårdmændene, på grund af Hoveriforordningen, hvor de blev lettet for en del Arbejde hos Husbonden, har søgt at afskaffe deres Tjenestefolk, en Pige her, en Karl der og en halvvoksen Tjenestedreng hos en anden o s v. 28 December 1772.

Omslag:

Skov og Jagtvæsen.

1625
På bagsiden af omslag:
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. Hans enfoldige betænkning på modtagne cirkulærebrev, skal blive indsendt. Der er intet Strøgods under Gården. 9 Marts 1771.

Påtegnet af Ramsland, Stensballegård 12 Marts, at der intet Strøgods er ved Gården.

1626
Bilag uden dato og Underskrift.
[Se tidligere]. Brevskriveren fremsender nogle Dokumenter, ang Degnen i Ry Jens Ravns henvendelse om delingen af Ry Skov, hvori han mener Præsten og han er blevet fornærmede. Efter Degnens angivelse, var der til den såkaldte Ry Byes Skov 12 skp Skovskyld, hvoraf Præsten har 4 skp, Degnen 1 skp og de øvrige 16 Mænd i Byen 7 skp, efter delingen burde Præsten have 1/3 del og Degnen 1/12 del, hvilket ikke er sket, idet Præsten Hr Såbye og forrige Degn Elias Pichsen tog til takke med et lille stykke, som 2 af Cammerråd Richters Bønder tilmålte dem, hvorved Degnen kun fik 1/57 del og Præsten og Degnen 1/50 del imod en af de andre, og sammenlignes med dem alle, bliver uligheden desto større, hvilket er grunden til, at han forlanger en ny deling. Derefter fremføres, hvad der taler for dette, og hvad imod, herunder nævnes 2 resolutioner fra Rentekammeret. Uden dato 1772?

1627
Fra H Richter, Fredericia til Beboerne i Ry. Henviser til [ikke] vedlagte, hvoraf fremgår, hvad Degnen Jens Hans Raun, har skrevet til Stiftets høje Øvrighed, ang hans utilfredshed med delingen af Ry Skov. Lodsejerne bedes på samme afgive deres erklæring. 1 Februar 1772.

Påtegnet: 7 Februar på Bymændenes vegne, undtagen for Major Friedenreichs anpart Thomas Nielsen og Jacob Hansen, at Degnens klage er dem aldeles uvedkommende, hvorfor den tilbagegives.

1628
Fra H M Richter, Fredericia til Stiftamtmanden og Biskoppen. Ved han hjemkomst fra Fyn modtog han klagen fra Degnen Jens Hansen Raun i Ry, hvori han foregiver, at være fornærmet ved Skovdelingen. Men eftersom han ikke længere er ejer af Ry og den rettighed, der sammen med Kirken og Kongetienden er solgt til Bymændene, har han videresendt klagen til deres erklæring. 4 Februar 1772.

1629
Fra Jens Hansen Raun, Ry Degnebolig - til Stiftamtmand Rosenørn. [3 sider - se tidligere]. Klager over delingen af Ry Skov, der sammen med Byen ved Auktionen over Ryttergodset, blev købt Cammerråd Richter, hvorefter han skulle skifte og dele med Degnen og Præsten, hvilket også skete, således den tillagte Skovpart blev delt i 12 - 13 kloder imellem hver. Nu består Byen af 16 Mænd af 7 skp Skovskyld, Præsten 4 og Degnen 1 skp, men disse sidste blev anvist den ringeste del af Skoven etc. Skriver videre, at han for kort tid siden er kommet til stedet, og har først nu fået kendskab til omstændighederne. Nådige Herre enten hjælp mig selv til retten, eller vis mig vejen, Lands Lov og Ret formår jeg ikke at bestride. [Se næste]. 6 December 1771.

1630
Fra H F Pultz, Skanderborg. [Se forrige m fl]. Henviser til modtagne, omhandlende en klage fra Degnen Jens Hansen Raun i Ry, ang hans utilfredshed med delingen af Ry Skov, idet han mener Præsten og den tidligere Degn ikke har fået det stykke de kan tilkomme. Biskoppen og Stiftamtmanden ønsker i den forbindelse en erklæring fra [Overførster] Pultz, herunder på hvilke betingelser Kammeråd Richter, ved Auktionen over Ryttergodset, købte samme, og om udvisningen kun er sket i den del Richter købte, etc. Anfører derefter, hvad hans kendskab er til sagen, herunder i pkt 4, at hvorledes Præsten og forrige Degn er blevet enige med Skovens Ejer, har han aldeles intet hørt om, og har heller ikke haft noget med det at gøre. [Se næste]. 4 Maj 1772.

1631
Fra F L v Woyda, Sophiendal. [Se forrige]. Han har nu endelig har fået Cammerråd Richter i Fredericias, skriftlige redegørelse, ang hans køb af Ry Skov og, hvorledes delingen skete til bl a Degnen og Præsten, alt i forbindelse med den nuværende Degn Jens Hansen Rauns klage over samme. Fremgår videre, at deres andel blev reserveret i den del af Ry Skov, som sammen med Byen blev solgt ved Auktionen i 1767, jvnf [ikke] vedlagte conditioner. Ses videre, at Præstens og Degnens andel, der ikke var afdelt fra de øvrige Ry Skove, er reserverede til parterne selv at dele, som endelig nu er sket på den måde som Sognepræsten Hr Såbyes underskrift udviser, og hvormed parterne har været fornøjet. Richter nævner, at Skovdelingen er udført af Landinspektør og Måler Hr Wesenberg, men papirerne om samme, har de nuværende Ejere, og er den samme som forhen under Litra B er nævnt. 11 Juni 1772.

1632
Fra H M Richter, Fredericia. [Se tidligere]. Drejer sig stadig om den klage, Degnen i Ry Jens Hansen Raun har indsendt, i anledning af hans utilfredshed med delingen af Ry Skov. Fremgår som før, at forretningen er udført af Landinspektør og Måler Hr Wesenberg, hvilke papirer er hos de nuværende ejere [Bymændene i Ry]. Han kan med sandhed melde, at Præsten og daværende Degn i Ry var velfornøjede med delingen, og det var både med deres og Bymændenes vilje, at Skoven blev delt. 2 Juni 1772.

1633
Fra Degnen Jens Hansen Raun, Ry Degnebolig til Kongen. Klager over, at Kammerråd Richter, Borgmester i Fredericia, efter at han ved Auktionen over Ryttergodset blev ejer af Ry By og Skov, efter betingelserne, for 2 - 3 år siden, lod Skoven dele, hvorved Raun mener, at Præsten og den tidligere Degn blev fornærmet. Beder på Præstens og egne vegne, at Majestæten vil påbyde fornævnte Kammerråd  Richter, oprette det dem dermed lidte tab, og foranstalte et lovligt skifte, således Kongens bud i så måde efterleves, så de nyder, hvad deres ret er efter deres Hartkorn. [Se næste]. 31 Marts 1772.
Sign af Andreas Såby, Ry Præstegård, at Supplicanten farer med sandhed bevidnes.

1634
Fra Richter og A Såbye, Ry. [Se tidligere]. Drejer sig stadig om nuværende Degn i Ry, Jens Hansen Rauns klage over den deling af Ry Skov, der skete efter Auktionen af Ryttergodset, hvorefter han mener, at den tidligere Degn og Præsten ikke fik det der tilkom dem. Bilaget fortsætter med, at 16 Juli 1768 var forsamlede i Ry Byes tilhørende Nordre Skov, Kammerråd Richter fra Fredericia, som Ejer af Ry By, samt Sognepræsten Hr Andreas Såbye og Degnen Elias Pichsen, i overværelse af Christen Markmand og Rasmus Andersen, begge af Ry, for efter conditionerne ved salget, at udvise Præstens og Degnens Skovparter, og foretage deling, hvilket de med hverandre i venlighed blev forenet om, således Præsten og Degnen fik deres parter nærmest ved Byen, ved siden af Kalbygårds del. Derefter angivelse af hvor skellet blev sat, størrelsen etc. 16 Juli 1768 [år bemærket].

Læst på Skanderborg Birketing 30 September 1768, sign Muncheberg og Wissing.

1635
Fra F L v Woyda, Skanderborg. Stadig ang Degnen Jens Hansen Rauns klage over den tidligere Skovdeling. Extract af conditionerne, hvorpå salget af Ry blev solgt ved Auktionen den 23 April 1767, omhandlende 31 post. Over Ry Skovs deling, er til at udse de bekvemmeste skel, ved udmeldte Mænd den 11 - 12 og 13 Marts, samt 2 April forfattet 2 Forretninger, her no 16 og 17, efter hvilke det herved fastsættes, at de efter første forretning udsete skel, mellem Ry og Salten Skove o s v. Nævnes også Præstens og Degnen skovparter.
Ingen dato 1772.

Bilag uden omslag.

1636
Fra H B I Kolding, Kjørup [Tamdrup Sogn]. Udbeder sig Amtmandens hjælp, i forbindelse med Selvejeren Søren Henrichsen i Vrønding, der på ingen måde vil betale sin andel til de Fattige i Sognet, ja end ikke det resterende fra afvigte år, uanset dette, af Amtmanden er godkendt til udpantning. Nævner også en påtegning af Mandix, hvori den giver sine 3 Bønder medhold i, at de ikke skal erlægge det de er ansatte til, hvortil Præsten henviser til de følger det vil få, hvis en eller flere bliver fritaget, og andre pålagt at yde det de bør. 28 December 1772.

1637
Fra H B I Kolding, Kjørup [Tamdrup Sogn - 4 sider]. Henviser til Stiftamtmandens afgørelse af 22 Januar, hvilken han i alle møder finder sig fornøjet med, og vil holde sig efterrettelig. Håber ikke det tages ham unådigt op, at han så kort som muligt, vil retfærdiggøre sig i sagen mod Mons Mandix. Denne skal have beskyldt Præsten for, at denne uden aftale med Mandix, havde bortgivet Christen Træskomand i Lunds afdøde Kones portion til en anden uden for dennes Gods og, at Mandix derimod har givet den til nogle Faderløse Børn, under hans Gods, hvilket forordningen tillader. Sandheden er, at da nævnte portion blev ledig sidst i Maj afvigte år, rådførte han sig med Medhjælperne, og alle var enige om, at det som var tilbage burde tildeles de 2 som findes på Portionsseddelen. At han ikke talte med Mandix om dette, er rigtigt, hvilket han er selv skyld i, eftersom Præsten med sine 4 Medhjælpere og flere kan bevise, at han ganske har frasagt sig delagtighed i, at udvælge de fattige, og aldeles intet ville have med dette at bestille. 26 Februar 1772.

1638
Fra H B I Kolding, Kjørup [Tamdrup Sogn]. Efter Stiftamtmandens ønske, fremsendes vedlagte Dokumenter, hvoraf kan ses såvel Mons Mandixes som Bøndernes svar, ang restancernes rigtige angivelser på Portionssedlen. Præsten mener ikke at han har handlet fornærmeligt mod Mandix. [Se næste]. 11 Januar 1773 [1772?].

1639
Fra H B I Kolding, Kjørup. [Se tidligere]. Hvorledes Christen Træskomand i Lunds afdøde Kones portion er delt mellem Michel Hansens Enke og Børn, der af Clemen Johansen nyder halvdelen 2 skp 1 fc Mel, 1 skp 1/2 fc Mal, 2 1/4 fc Gryn og 1 mk 8 sk fra Præsten. Erik Bødker og Hustru i Lund den anden halvdel fra Clemen Johansen, Jens Madsen og Mads Jensen og 1 mk 8 sk fra Præsten. Hvilken deling overleveres Mandix, med begæring om, at denne enten tilholder Clemen Johansen i Vrønding, at levere samme, eller behagelig beskikke en anden Portions Mand. 11 Juni 1772.

Påtegnet 8 Juli af Mandix, der indkaldte Marcus, Clemen, Jens Madsen og Mads, der forklarede, at foruden den almisse de havde givet til Christen Træskomands Kone, har de i Vrønding et dagligt overløb af Godsets egne Fattige, især Jørgen Smeds og Søren Skræders mange små Børn, som ingen hjælp er tillagt, hvilke de og især Markus og Clemen Johansen, til nød har fødet. Klager derefter over, at de er bebyrdet over evne, Jens Madsen er kendt som en fattig Mand, med mange uopfødte Børn, medens Mads har en svagelig Datter. De kan således ikke give til nogen under andre Godser, ligesom de kan bevidne, at hvis de ikke havde hjulpet de nævnte, var de sultet ihjel.

1639
Fra Oluf Mandix, Bisgård. Portionsseddel for den fattige Christen Træskomands Kone i Lund, som efter ligningen om de fattiges væsen i Tamdrup Sogn for 1772 er tillagt fra Sognepræsten Hr Kolding i Kjørup 1 rdr, Clemen Johansen 4 skp Mel 2 skp Malt 1 skp Gryn, Jens Madsen 2 skp Mel 1 skp Malt 2 fc Gryn, Markus Jensen samme og fra Mads Jensen 1 skp Mel 2 fc Malt og 1 fc Gryn. Clemen Johansen i Vrønding der er Portionsmanden, skal derefter sørge for indsamlingen og dennes overholdelse. 30 December 1771.

1640
Fra Oluf Mandix, Bisgård til Rosenørn. Når jeg først har aflagt min underdanigste Gratulation i begyndte Nye År, at Deres Excellence dette og mange påfølgende Gode År må opleve til Deres Excellences, Kongens, Landets, og Høye familiers Sande fornøyelse, må jeg underdanigst anmelde etc. Fortsætter derefter, at i følge planen om de fattiges væsen, hvor han er den største Lodsejer i Tamdrup Sogn, har han uagtet de derved hafte ulejligheder, skriverier og forsamlinger, forrettet samme med en god vilje, fornøjelse og flid for, at vedligeholde en så Christelig anbefalet indretning. Men han er utilfreds med den restanceliste, som Sognepræsten har udfærdiget, hvorefter han skal have pålagt sine Bønder ikke, at give deres Almisse til de fattige, hvilket også er urigtigt men, at udlove den samme almisse 2 gange, mener han ikke kan godtages. Slutter med, at hans 3 Bønder ikke er i restance for 1772 men, at de efter hans ordre, har givet denne lille almisse, som en af Godsets fattige fradøde, til en ikke navngiven, tidligere Gårdmand, der i de sidste 3 - 4 år ikke har kunnet svare det mindste på grund af Kvægsygdommen og vanheld, som sammen med sine 6 Børn, uden hjælp ville være døde. 9 Januar 1773.

Bilag:
Dat 22 [Januar] 1773 fra Rosenørn, med dennes afgørelse, hvoraf ses at uenigheden mellem Præsten og Mandix, drejer sig om portionen efter afdøde Jørgen Træskomands Kone, som Kolding har overladt til andre, hvilken efterladte Portion Mandix har ladet de ydende, give til nogle fattige Faderløse Børn. Ved næste samling, skal derefter afgøres, hvem der skal have denne.

Omslag:

Skole og Fattigvæsen.

1641
Fra Jens Thygesen, Århus. Henviser til en [ikke] vedlagt fortegnelse fra ham og Provst Schytte i Nim, over udbetaling af hjælp til de fattiges Begravelse i Nim Herred, i alt 7 rdr 2 mk, hvilket bedes approberet. 29 August 1772.

1642
Fra Anders Fischer, Yding Skole. Henvender sig angående Skolens nødvendige reparation, eftersom der ikke har været gjort noget ved den, siden 2 år før Godset blev solgt, og nu er så elendig, at den ikke kan stå Vinteren over, hvem skal så svare der til, når det er for sent. Han har ofte henvendt sig til Godsets Ejer Mag? Borch, og nu er der også foretaget et syn, jvnf vedlagte. Klager desuden over, at han ikke får det som han efter Skole instruksen kan tilkomme. 17 September 1772.

2 bilag:
1)
Dat Yding Skole 25 Juni, syn på Yding Skole, hvortil skal anvendes 250 Tagsten og 600 Mursten og 1 læst Kalk, Sign af Murermesteren Friderich Sørensen Kierulv [Kierulf], Anders Nielsen og Jens Hansen.

2)
Samme dato ang Snedkerarbejdet, med angivelse af nødvendige materialer, exp 16 Rammestykker til 6 Vindueskarme etc. Sign Snedker Jensen, Jens Hansen og Anders Nielsen.

1643
Fra Thygesen, Mattrup. Henviser, som største Lodsejer i Distriktet, til modtagelsen af en klage fra Skoleholderen Niels Giørding i Sønder Vissing, iflg hvilken, denne ikke har kunnet få den tillagte Løn fra en del af Distriktets Beboere, hvilket de dog, efter de Kongelige Auktions Conditioner er pligtige til. Skoleholderen har derfor ofte, i denne dyre tid, måttet mangle til Brødet. 10 August 1772.

1644
Fra F L v Woyda, Sophiendal til Sognepræsten Hans Peter Lund, Skanderborg. Drejer sig om en klage fra Husmændene i Stilling og Gram, ang 20 rdr som afg Provst Høgh, har legeret til deres Børns Skolegang, hvilket beløb ikke er blevet uddelt i 4 år. Dernæst Stiftamtmanden og Biskoppens ønske om en erklæring, som han ikke kender noget til, hvorfor han af Lund ønsker oplysning om, hvem de Forældre er, hvis Børn har forsømt Skolen i den tid de blev forberedet til Confirmationen, og om de af den grund ikke er blevet antaget til samme. Hvorfor forsømmelsen først nu er angivet, med påstand om pålæggelse af Mulct, og om de er påmindet om, at efterkomme deres pligter for, at kunne nyde dette legat, og om en sådan advarsel ikke har nyttet. [Se næste]. 11 Juni 1772.

1645
Fra Hans Peter Lund, Skanderborg. [Sognepræsten - se forrige]. Sygdom har hindret ham i, at besvare de stillede spørgsmål, ang de Børn af Husmænd i Stilling, som har forsømt deres Skolegang, i forbindelse med et Legat fra afdøde Provst Høgh i Skanderborg. Da Lund første gang læste dennes sidste vilje, forstod han det således, at meningen var, at det skulle dreje sig om alle Børns Skolegang indtil Konfirmationen, således disse skulle nyde renterne af Legatet, for derved at hjælpe Forældrenes uformuenhed med, at holde Børnene i Skole. Hvilket var en fejltagelse af ham ved de første års uddeling. Forældrenes skødesløshed med Børnenes Skolegang, erfarede han af Skoleholderens indgivne lister, hvorefter han blev opmærksom på Testamentets egentlige indhold, og derefter tog dette nøjere i agt. Henviser til vedlagte lister.
16 Juli 1772.

4 bilag fra I Kragh.
1)
Dat 29 December 1771 fortegnelse over Husfolkenes Børn i Stilling og Gram, som har søgt Skolen i 1771, angivelse af Forældre og Børns navne og exp 4 uger 5 1/2 dag [muligvis forsømmelsen]

2)
Do dat 26 December 1770 for 1770

3)
Do dat 28 December 1769 for 1769

4)
Do for 28 December 1778 [1768] for 1768.

1646
Fra Møller, Ratlousdal. Med henvisning til anordningen om Fattigvæsenet, har han på Herskabets og Stamhusets vegne, sammen med Sognepræsten, foretaget det nødvendige, med hensyn til uddeling af Portionssedler til de der i Sognet, er virkelig trængende. Ligesom det er vedtaget, hvad enhver af de ydende skal svare. Men nu nægter de, at yde mere, fordi der ikke i de fleste Sogne i Amtet er sket en sådan beregning, hvorefter der sker en stadig stigning i antallet af fremmede omløbere. Amtmanden bedes derfor sørge for, at forordningen bliver efterlevet. 16 Juni 1772.

1647
Fra P Borch, Greis Præstegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter han skal gøre hvad han kan for, at Yding Skole, snarest muligt bliver repareret. 11 Juni 1772.

1648
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. Kopi af en skrivelse fra Stiftamtmanden og Biskoppen, påtegnet af Worsøe, vedrørende nogle Husfolk i Stilling, for hvilke Søren Nielsen er Formand, som har besværet sig over, at det Legat på 20 rdr som afg Provst Høgh har oprettet, der skulle anvendes til hjælp til deres Børns Skolegang, nu ikke i 4 år er blevet udbetalt. Da Amtmanden er Bøndernes Øvrighed og forsvar, kan de ikke andet end henvise dem til ham, og såfremt de derefter finder sig forurettede, da henvende sig til Kongen. Søren Nielsen er derefter indkaldt af Worsøe. 29 Maj 1772.

Påtegnet: 2 Juni af Woyda, der udbeder sig nærmere oplysninger fra Sognepræsten Hr Lund, og dennes redegørelse, dat 6 Juni, hvoraf fremgår, at efter Legatets indhold skal der årligt udbetales 20 rdr til Klæder, føde og Bøger til de fattige Børn i Stilling og Gram, i den tid de går til at præpareres til Confirmation, således Forældrene ikke skal forårsages til, at holde dem ude [tjene - arbejde] for fødens skyld, hvorved de stakler er forsømte fra Lærdom. Efter Høghs død, skal dette varetages af Skanderborg Byes Fattigdirektører, som er Magistraten og Sognepræsten. Fremgår videre, at nogle af Stilling Husmænds Børn har forsømt Skolen. I øvrigt er formanden Søren Nielsens Datter udset til i år, at få den ene portion.

Påtegnet: 24 Juli af Woyda, der henviser til Lunds erklæring, hvoraf ses, at det kun er de fattige Husmænds Børn i Gram og Stilling, som forberedes til Konfirmation, der kan få noget fra Legatet.

1649
Fra Henrichsen??, Serridslevgård. Henvender sig, ang Mændene i Rådved, Hansted Sogn, idet de aldeles nægter, at efterkomme vedlagte portionsseddel, ligesom der også er restance fra året før. Og da samme Margrethe Peitersdatter er her af Godset og helt trængende, bedes Amtmanden pålægge Sognepræsten Hr Cramer i Lundum, at han fra Prædikestolen, advarer de modvillige ved navn, om deres pligt og skyld, og skulle sligt ikke hjælpe, da foranstalte udpantning. 22 Marts 1772.

Omslag:

Indberetninger om Hoverie og øvrige Landvæsen.

1650
Fra A Flensborg, Horsens. Efter Amtmandens ordre, har han indhentet oplysninger, om Korn, fra Strø Bønderne i Vor Herred og Nim Sogn, som ikke hører under nogen Hovedgård. Ingen af dem har gammelt Korn i behold. Forventes, at Kornavlen bliver 1/4 del bedre end forrige år, og for Rugs vedkommende 1/4 del ringere end et godt år, og Vårkornet 1/3 del ringere end et godt år. På Strøgodset i Nim, Lundum, Tolstrup og Handsted Sogn, regnes med 255 tdr 2 skp 2 alb Hartkorn, at avle 608 tdr Rug, 358 tdr Byg, 265 tdr Havre og 159 tdr Boghvede. 
24 September 1772.

1651
Fra S Hygum, Brædstrup. Henviser til modtagne ordre, om undersøgelse af beholdning af gammelt Korn, Årets Kornavl, hvad den kan anses til, sammenlignet med andre år. Der findes intet gammelt Korn, og høsten af Rug, sammenlignet med forrige år, anses at være 1/3 del mere, medens de øvrige Kornsorter er lige så meget mindre, så det anses for, at være et middelmådigt År. Det er svært, at bestemme hvad Rugavlen vil udgøre i tdr, men så meget er vist, at det giver vel af sig men, hvad det giver mere end forrige år, vil medgå til Husholdningen. Byg, Havre og Boghvede er ringere, og især Byg og Havre, er der snart intet vokset af. 25 September 1772.

1652
Fra Erik Michelsen, Gram. Fortegnelse over årets Korn avl, for Gram By. Rug anses som 3/4 års afgrøde, så det næppe kan slå til det fornødne. Byg, Havre og Boghvede anses for 1/2 års afgrøde, så der bliver intet overskud. 13 Oktober 1772.

1653
Fra Søren Sørensen Leth, Blegind. Sognets Kornavl af Rug 170 tdr, Byg 260 tdr, Havre 400 tdr, ærter 15 Tønder og Boghvede 50 Tønder. Ingen dato 1772.

1654
Fra Søren Sørensen, Dørup og Søren Nielsen, Voerladegård. Opgørelse over Kornavlen, alt pr tdr: Voerladegård, hver af 6 Beboere Rug 30 Byg 10 Havre 24 Boghvede 11. Gantrup, hver af de 14 Beboere Rug 15 Byg 2 Havre 12 og Boghvede 6. Dørup, hver Beboer Rug 16 Byg 3 Havre 12 og Boghvede 6. Hemb By Michel Jensen, Knud Pedersen, Jens Jensen og Rasmus Christensen, hver Rug 18 Byg 4 Havre 14 og Boghvede 8. Enken Maren Jensdatter Rug 36 Byg 8 Havre 28 og Boghvede 16. Laus Banck Rug 20 Byg 5 Havre 16 og Boghvede 9 tdr.
26 September 1772.

1655
Fra Anders Nielsen, Yding. Opgørelse over det Korn, der efter et skøn, kan blive af dettes Års avl, for Yding: Rug 315 tdr kan fortæres 336 tdr. Byg 268 tdr kan fortæres 330 tdr. Havre 192 tdr kan fortæres 284 tdr og Boghvede 45 tdr kan fortæres 96 tdr. Såby: Rug 98 - 122 tdr. Byg 86 - 109 tdr Havre 130 - 145 og Boghvede 24 tdr kan fortæres 34 tdr. 5 Oktober 1772.

1656
Fra Peder Christensen, Mesing. Henviser til Munchebergs ønske om, at få oplysninger om beholdningen af gammelt Rug og årets Kornavl, sammenlignet med andre år. Når alle 3 Korntiender er svaret og frataget til Sædekorn, er der intet gammelt Rug tilovers. Forventer, at Rug avlen vil være halvdelen af et godt år og udgør 54 tdr. Byg 3/4 og 120 tdr. Boghvede kun det samme som der blev sået, da Jorden hos dem ikke er egnet til dette. Ærter halvdelen af et godt år, beregnes til 7 tdr. Havren er ringe og medgår til Bæsternes føde. 30 September 1772.

1657
Fra P Marcusen, Aggersbøl. Henviser til det Danske Kammers ønske, om nærmere oplysninger om virkningen af forandringen i Hoveriet, og fortsætter, at Bønderne vel nok har fået nogen lindring, men derimod ved han ikke, om de har benyttet sig af dette, til deres Gårdes forbedring, enten i Mark eller By. De har vel næsten alle, haft en Karl mindre om Vinteren, men det har så den virkning, at mange i den tid går ledige. I henseende til Husbonden, kan han ikke nær få sit arbejde udført, med det tilladte Hoveri, og må derfor enten lade Jord henligge udyrket, eller på anden besværlig måde få den behandlet. I den henseende har Hoveriets bestemmelse den virkning, at den fortrolighed og kærlighed der altid har været imellem en Hosbond og sine Bønder /:som han har elsket som sine Børn:/ har lidt stor skade, thi det lidet Bonden endnu er pligtig at forrette, bliver til dels gjort med Studsighed og uvillig, ja ofte ikke før det falder ham belejligt. Altså kan han ikke heller /:naturligvis:/ forvente sig den Kærlighed og Omsorg af sin Hosbond som forhen. 13 December 1772.

1658
Fra L Ammitzbøll, Rask. Henviser til ønsket om, at få oplysning om virkningen af forandringen i Hoveriet. Mener at mange nyttige og fordelagtige ting, uden mindste hinder for Bonden, burde og kunne gøres ved Rask, så avlingen kunne forbedres, ja endog ved Bonden selv, efter ændringen med mindre Hoveri, men i stedet har de afskaffet mange af deres Tjenestefolk, hvorfor disse ting forbliver ugjorte og efterladte, såsom med Stens oprydning af Jorden, Vandets afledning af Moser og Engkær, indhegning af Markerne, samt udvidelse af Avlingen, som ville blive for vidtløftig at opregne, og af hans gamle Forældre, som trætte og kede af de derved følgende ulejligheder, er blevet dels forsømte og dels ugjorte etc. 30 November 1772.

1659
Fra L Ammitzbøll, Rask. Henviser til modtagne cirkulæreskrivelse, hvorefter ønskes indberetning om Kornhøsten. Der er ingen beholdning af gammelt Rug, men høsten af samme er i år lidt bedre end i fjor, dog ikke som i et godt år. Der forventes ca 300 tdr Rug af den nye Høst.
21 September 1772.

1660
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Indberetter, at der intet gammelt Rug er i behold. Der forventes 1/4 del mere af Rug avlen, sammenlignet med forrige år, og ved aftærskningen regnes med ca 400 tdr Rug. 24 September 1772.

1661
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. I Skanderborg er der af gammelt Korn 6 tdr Rug og 9 skp Byg, dog af indkøbt Korn. Forventer, at den nye avl vil give 310 tdr Rug 222 tdr Byg 132 tdr Havre og 171 tdr Boghvede, og sammenlignes med et godt år, vil Rugen være 1/2 del, Byg ligeså, Havre 1/3. 21 September 1772.

1662
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetter, at der i Horsens, ikke findes beholdning af gammelt Rug. Forventer, at Rughøsten vil være 1/4 del bedre end forrige år, men 1/4 del ringere end et godt år, og vil i år udgøre ca 350 tdr Rug. 17 September 1772.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

1663
Jens Jensen Nebel, Røde Mølle. Hans Myndling Christian Bollund, som nu er i København, ønsker sin arv udbetalt til næste Snapsting, idet han henviser til Attest fra Sognepræsten Hr Priebst, at han har haft Trolovelse og indgået ægteskab, og købt en Gård med videre, og derfor behøver resten af sin Arv. Da Woyda er Overformynder, spørges denne, om han må efterkomme ønsket, og udbetale arven.
11 November 1772.

1664
Fra A Flensborg, Horsens. Sidste Torsdag den 2 April blev indbragt en Bonde, Christian Christensen af Mattrup Gods, som i det efterfølgende forhør tilstod, at have handlet med falske Penge, hvorefter han blev indsat i Arresten, til nærmere undersøgelse, eftersom der er kendelig, at hans forklaring om, hvorfra han har fået disse, er ganske urigtig. Flensborg skrev derefter til Husbonden Justitsråd Thygesen, om denne ville lade Arrestanten afhente og tiltale jvnf forordningen. Da Thygesen ikke ville dette, beder han Rosenørn sørge for, at Amtmanden i Skanderborg Amt, under hvilken Mattrup sorterer, pålægger Thygesen at besørge Bondens underholdning og sagens påtale. Såfremt Thygesen fritages, bedes Rosenørn rejse sagen, og anbefaler i så fald Grundahl [Gundahl] som Actor og Jens Christian Fussing som defensor. 6 April 1772.

Bilag:
Dat 9 April fra Flensborg, hvori henvises til Christian Christiansens bekendelse.

1665
Fra Lüttichau, Stougård. Den 15 November kom om aftenen 3 Landstrygere til Tørring By, og kort efter ankomsten begyndte den ene alarm mod en Bonde, Jens Hansen, hvorved han med en lang Kniv beskadigede dennes venstre Arm, således han sin livstid vil få nogle stive Fingre. Tumulten opstod i Bondens Hus, hvor denne blev truet på livet, hvilket også var sket, hvis ikke Karlen og Naboerne var kommet ham til hjælp. Lüttischau kom under uroligheden selv tilstede, hvorefter han arresterede disse Kæltringe, og da der ingen Arresthus er ved Klovborg Ting, blev de den følgende Dag ført til Vejle, hvor der blev afholdt forhør. Beskrivelsen af dette sendte han straks til [Amtmanden i] Hobro, hvorunder sagen hører, hvorefter dennes Fuldmægtig svarede, at han måtte passe nøje på de Arresterede, samt aflevere dem i Horsens Arresthus, omkostningerne ville blive betalt af Amtet. Efter afleveringen i Horsens, undveg Arrestanten, hvorved den sag fik ende. Derefter mere om hans udgifter, som han endnu ikke har fået refunderet. 15 September 1772.

2 bilag:
1)
Dat 16 Oktober 1772 fra Scheel, Hobro. På grund af flere Delinqvent udgifter, som han først for nylig har fået regning på, har det henstået med godtgørelsen af de omkostninger Etatsråd Lüttischau har haft på de 3 løsgængere, der skulle udlignes på Silkeborg Amt, dette er nu sket, hvorefter kan få Pengene på Amtstuen.

2)
Dat 26 April 1772 fra Lüttischau, Stougård, regning på erholdte omkostninger, på de 4 Delinqventer Hans Hermansen, Lorens Rasmussen og Johanne Marie Andersdatter, samt hendes Barn, som i efteråret den 15 November 1771, blev pågrebet i Tørring, udgørende i alt 24 rdr.

1666
Fra F Berg, Virring [Præsten] til Stiftamtmanden. I tillid til dennes høje bevågenhed og ligeså høypriselige retsindighed, fordrister han sig til, at henvende sig, ang Birkedommer Bie, der foruden denne Auktionsforretning, også forhen, for nogen tid siden, har ladet afholde en Auktionsforretning hos en Skoleholder Enke. Samme Enke havde en nu afdød Søn, der holdt Skole efter den afdøde Fader, hvorfor hun som eneste Arving ikke behøvede, at afholde Skifte, men bad i stedet Berg afholde Auction over det lidet hun havde, før hun flyttede fra Skolehuset, hvilket han også, bl a med udstedelse af Plakater, gjorde forberedelse til. Derefter opstod der uenighed med Birkedommeren. 
14 November 1772.

1667
Fra Reedtz??, Palsgård. Henviser til Rosenørns constituering af ham som Sættedommer ved Horsens Byting, i den sag Borgmester og Byfoged Flensborg på Slagter Christens Ollesens vegne havde anlagt mod en Smededreng i Horsens, tilhørende Palsgård. Da sagen var i Retten den 11, havde han ventet, at kunne få denne opsat, men dette var ikke muligt, thi Flensborg optog sagen til Doms afsigelse anden dags Morgen kl 9, hvor den da blev pådømt. Sådan hans dumdristige forhold, der virkelig er højst imod Lovens bydende, vil han ikke undlade, at indberette, for derved at bevise, at han frygtede for, at blive overbevidst om, at han virkelig er impliceret i sagen, hvilket havde betaget ham fornøjelsen, at dømme i sin egen sag. 18 Marts 1772.

1668
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Når han først har aflagt sin Underdanigste og tillige Hjertelig Welmenende Nye Års Gratulatione etc, vil han gerne have at vide, om det tilkommer ham, efter forordningen, at modtage det påbudte Forråds Korn. Nævner at Gård og Gods består af 178 tdr 7 skp 1 fc 1/2 alb Hartkorn. 13 Januar 1772.

1669
Fra Røepstorph?, Nestradt Henviser til modtagne skrivelse fra Amtmanden og General v Eichstedt, hvori man beder om, at han vil indkalde Dragonen Niels Rasmussen, som de har givet til Regimentet, og som står ved hans Escadron, at han må indkaldes til Escadronen, formedelst små Ezcesser som han forøver ved hans Kones Tøj. Han vil gerne efterkomme deres ønske, selv om man må søge, at skaffe så mange frie Folk til veje, så [for] de tab der har været i Vinter, og slet er det, at man skal indkalde fra Godserne, da Regimenterne dog herefter skal bestå af bare Landets Børn. Beder om, at vedlagte ordre tilstilles Dragonen, da han skal være ved sin Enhed sidst i August, tillige bedes om, at Konen måtte formåes at følge med ham herhid, da Deres Excellence blev befriet for dem begge, og han vil søge, at stifte enighed imellem dem, for ellers frygter han for, at i fald de ikke bliver sammen, at Dragonen af længsel og kærlighed mere Tøsevorn bliver end han er, og han ellers af den årsag må give ham afsked. 21 Juli 1772.

1670
Fra T Thygesen, Mattrup. Lægdsmanden Jens Rasmussen i Brædstrup, har i går overbragt ham en seddel fra Amtmanden, til Landsoldaten Jens Andersen Vinding, hvorefter Beboerne skulle skaffe ham tjeneste. Men eftersom han ikke i rette tid havde overladt denne til Lægdsmanden, hvor det havde været muligt, at skaffe ham tjeneste, enten inden eller udenfor Lægdet, så er det nu ikke muligt for Lægdets Beboere straks, at skaffe ham tjeneste, medmindre, de i rette tid fæstede Tjenestefolk, skulle bortjages. Dog for at Soldaten, selv om det er hans egen fejl, ikke skal blive aldeles forlegen, har Beboerne tilbudt, at give ham penge, så meget som de kan blive enige om, indtil han får noget opspurgt, hvilket han ikke vil gå ind på. Thygesen beklager, at Amtmanden skal ulejliges med den slags sager, mener ikke han har nogen skyld i dette. 26 Oktober 1772.

1671
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Sammen med Ebbe Pedersen og Ole Sørensen i Grumstrup, indfandt han sig i samme By for, at syne Husmand Søren Rasmussen Trane, der sidst afvigte Fredag, efter angivelse, havde hængt sig på Loftet i sit Hus. Derefter beskrivelse, herunder den afdødes påklædning, hvoraf fremgår, at Peder Nielsen i Grumstrup havde fundet ham, og derfor afgav forklaring. Nævner også dennes Karl Knud Rasmussen. 13 Januar 1772.

1672
Fra Søren Såbye, Horsens. Henviser til modtagne ordre, hvorefter han har undersøgt, om der skal være noget Skib der er Strandet på Egnen, som skal have haft Bom Oller [Bomuld] eller anden ladning, hvoraf den smitsomme Sygdom skal have ytret sig, men han har ingen steder kunnet finde et sådant. Gud være lovet, er der her i Egnen ikke nogen Pest eller andre smitsomme Sygdomme. 7 Februar 1772.

1673
Fra S Hygum, Brædstrup. Efter modtagne ordre af 30 Januar, har han i Tyrsting Herred, nøje undersøgt og bekendtgjort, såvel på Tinget som andre steder, om det på Vestkanten, strandede Vrag, skulle have medbragt Bomuld, der skulle have forårsaget smitsom Sygdom blandt Folk, siden dette efter Amtmandens skrivelse, skulle have ytret sig, efter at dette var udpakket. Der er ikke fundet tegn på sådan Sygdom, desuden er der over 10 Mil til nærmeste vestlige Strandkant, hvor sådan Vrag kunne strande. 13 Februar 1772.

1674
Fra Anders Jensen Temmerby, Sognefoged i Sønder Vissing. Sammen med Rasmus Knudsen og Jens Rasmussen af Vissing By, var han sammesteds for, at syne det i Vissing Hede, dødfundne Kvindemenneske Maren Jacobsdatter, forhen Anders Jensens Hustru, som i det dårlige Vejr med Snefog, den 25 Februar omkom, men først nu er blevet fundet. Der fandtes intet tegn på Dødsårsagen, der alene må skyldes, at hun i det dårlige vejr er blevet forvildet, og derefter omkommet. 2 Marts 1772.

Notat: Foranstaltet sædvanlig Begravelse d 4 Marts 1772.

1675
Fra Christian Sørensen, Mattrup. På Munchebergs vegne, har han sammen med Morten Nielsen og Peder Thomasen, begge af Grædstrup, foretaget et lovligt Syn, over det den 24, ved Dauding Skov, Sydvest for Byen, dødfundne Kvindemenneske Sidsel Pedersdatters Datter, der sidst havde været til Huse i Grædstrup, og den 23 var gået fra Ring for, at komme til Grædstrup, hvoraf kan sluttes, at hun i det dårlige Vejr med Sneknog og mørke, er blevet forvildet og omkommet. 28 Februar 1772.

Notat: Foranstaltet den 2 Marts på sædvanlig måde, at begraves.

1676
Fra A Flensborg, Horsens. Med henvisning til modtagne ordre indberettes, at der ikke siden 15 September 1770, ikke er ankommet nogle originale Cabinets ordrer, Cammer eller Oeconomi sager angående. Uanset bekendtgørelse på Herredstinget m v, har ingen meldt sig om samme. 6 Marts 1772.

1677
Fra Knud Ibsen, Gantrup. Efter Munchebergs ordre, har han sammen med Peder Jensen og Søren Jespersen, synet den gamle afdøde Jens fra Bjeld, der var omkommet på Marken. Da der ikke blev fundet noget tegn på Dødsårsagen, tog de ham om til Byen, hvorefter de beder hr Sommer, om han af godhed, hos vedkommende Øvrighed, vil ordne det for dem, at den døde, med det første kan blive begravet. 
31 Marts 1772.

1678
Fra H Lauritzen, Sophiendal. Eftersom det er blevet anmeldt, at en fattig Husmand fra Salten, skal være fundet Død ved Vejen ved Ry Langmose, bedes Muncheberg sørge for et lovligt syn, før videre kan ske med hensyn til Begravelse. 21 Juli 1772.

Påtegnet: 23 Juli af Jacob Hansen, Thomas Pedersen, Laurs Nielsen og Niels Rasmussen, at de ikke kan skønne andet, end han er død af svaghed.

Bilag:
Dat 21 Juli fra Muncheberg, at da han er optaget af andre forretninger, udnævnes Jacob Hansen, Thomas Pedersen, Lars Nielsen og Niels Rasmussen af Ry, til at syne den dødfundne Peder Rasmussen af Salten.

1679
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Vedlagt fremsendes, det i Virring afholdte forhør, i anledning af de i Peder Jensens Gård, fundne brændte Træsko, ligeledes [ikke] vedlagt et Brandsteds Tingsvidne, over 2 Kvinder, som uden tilladelse har løbet om med det, for at Tigge. 
9 Juni 1772.

Bilag:
Dat 17 Juni 1772, hvoraf fremgår, at Muncheberg indfandt sig i Virring, for på Amtmandens foranstaltning, at afholde forhør og undersøge nærmere, ang de brændte Træsko, der om Torsdagen var fundet på Køllen i Peder Jensens Gård. Derefter afhøring og forklaring, først af denne og Hustruen, senere af samtlige Beboere.

1680
Fra S Hygum, Brædstrup. Henviser til Kammerråd Scheels skrivelse, ang uenigheden mellem Niels Pedersen i Aschlef og Anders Pedersen, om forpagtningen af Brændevins Brændingen i Fogstrup By, Them Sogn, da en del af dette hører under Skanderborg Amt, hvor den ene købte retten på Auktionen, og den anden har det indført i sin Contract. Han har pålagt dem, at få sagen afgjort i mindelighed. 7 Maj 1772.

1681
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Da han havde set klagen [uklart om hvad] fra Enken i Ladegård, lod han Jens Stilling? indkalde, for at høre hans forklaring, men da denne faldt ganske stridende mod klagen, blev han pålagt, at fremkomme med samme skriftligt. Han angav, at de 4 såkaldte Synsmænd var Enkens Karl, Svinehyrden Søren Sørensens Karl, hvis Svin også var indtaget, samt Ladegårds Hyrde og meget mere. Det er slet, at Enken vil dølge, hvoraf samme er død, det er ingen hemmelighed, at den ville bryde ud af Folden etc. Mener ikke det er muligt at forlige parterne. 27 Oktober 1772.

1682
Fra S Hygum, Brædstrup. Henviser til en [ikke] vedlagt, erklæring fra Brændevinsforpagterne i Tyrsting Herred, på Amtmanden skrivelse. Ligeledes har han, efter ordre, på Tinget og ved Kirkestævnerne, bekendtgjort det forlangte. 30 September 1772.

1683
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Sammen med Søren Andersen og Michel Christensen i Ørridslev, har han været ved Gunde Jensens Gård, sammesteds, for at syne en Dødliggende Mandsperson, der havde gået rundt for at Betle, og efter sigende, skulle være hjemmehørende i Ennl? på Urup Gods. Han, der kaldte sig Hans, kom for 2 dage siden til Byen, og klagede sig da over, at han var syg, og så slet for Brystet, at han ikke kunne drage Ånde. 3 Oktober 1772.

Notat: Indbemte døde omløberes Begravelse er ordineret på sædvanlig måde, og hans efterladenskab, gøres i Penge af Degnen, samt resten til Ligkisten af Cassen.

1684
Fra S Hygum, Brædstrup. Henviser til en [ikke] vedlagt erklæring, ang Brændevins Brændingen, også med hensyn til Strøgodset, så vidt som det sorterer under hans del af Tyrsting Herred. Nævner også en, fra Amtmanden, modtaget klage fra Sr Friderichsen i Brøstenbro, da han som Privilegeret Kroholder, mener sig fornærmet af Naboen Michel Clausen, ibdem. Men eftersom dette ikke sorterer under ham, returneres denne. I øvrigt har Clausen, forhen boet på dennes side af Broen, i Tyrsting Herred, under Skanderborg Amt, men er nu flyttet på den anden side, i Nim Sogn. 28 Juli 1772.

1685
Fra A Flensborg, Horsens. Efter ønske, har han indhentet Strøgodsejerne i Vor Herreds erklæring, ang tilladelsen til Bønderne på Landet, at brænde Brændevin i Marts, April og Maj Måned, hvorom hans mening er, at hvis de får tilladelse til, at brænde i 3 Måneder årligt, bliver det ikke muligt, at hæmme dets misbrug resten af Året. 27 Juli 1772.

1686
Fra Anders Christensen og Søren Sørensen, Siim. Der er den 15 Oktober sket det ulykkelige, at Drengen Rasmus, Thomas Sørensens Søn i Siim, er faldet af et Bæst og deraf Død. De har synet Drengen, og fandt hverken Blod eller blå mærker på ham, hvilket med sandhed kan bevidnes. 15 Oktober 1772.

Notat: Resolveret, at begraves på sædvanlig måde.

1687
Fra F L v Woyda, Sophiendal. Henviser til kopi af skrivelse fra Det Danske Kammer, ang ophør af forpagtningen af Brændevins Brændingen, hvortil de fleste Forpagtere, for længst har erklæret, at de på visse betingelser, er villige til, at fratræde deres contracter, for den resterende tid. Man mener samtidig, at hvis det blev tilladt Bønderne, at Brænde i Marts - April og Måned, til hjælp i påkommende fodermangel, samt til anden nytte, og deraf kunne svare 6 - 8 skilling af hver tdr Hartkorn, kunne det udligne det tab den Kongelige kasse ville have ved ændringen. Amtmanden pålægges at indhente erklæring fra Godsejerne. 7 Juli 1772.

Påtegnet fra Kalbygård - Søbygård - Ristrup - Lyngbygård.

1688
Fra A Flensborg, Horsens. Kornprisen i Vor Herred er for nærværende tid, alt pr tdr: Rug 3 rdr 3 mk Byg 2 rdr 4 mk Havre 1 rdr 4 mk og Boghvedegryn 5 rdr. 4 Januar 1772.

1689
Fra S Hygum, Brædstrup. Efter ordre indberettes, prisen på Korn m v, alt pr tdr: Rug 4 rdr Byg 2 rdr 4 mk Havre 1 rdr 4 mk Boghvedegryn 4 rdr 4 mk og Smør 1 rdr 3 mk pr Lispund. 21 December 1772.

1690
Fra Christian Brøndsted, Fruering [Præsten]. I anledning af fundet af et 11 ugers Barn, i Knud Lauridsens Forstue i Skorup, blev der efter Amtmandens ønske, i Oldermanden Rasmus Møllers Hus, af Sognepræsten afholdt forhør over Enken Elisabeth Nielsdatter, som man havde erfaret, var Moder til Barnet og derfor arresteret. Derefter under 19 punkter spørgsmål og svar, hvoraf bl a ses, at hun er født i Boes?, og nu er 30 år, opdraget i Fruering og Vitved Sogne, hvor hun af Sal Hr Bloch, blev Konfirmeret, havde i hen ved 12 år været Gift med den for 5 år siden afdøde Baltzar Sørensen, med hvem hun blev Gift fordi hun var besovet. Der havde været 3 Børn i ægteskabet, hvoraf kun en 6 årig Pige er levende, samme blev for 3 år siden Blind af Kopper. Som Fader til det fundne Barn, angiver hun Knud Lauridsens Karl, der dog ikke havde givet hende løfte om ægteskab. At hun havde lagt det i Forstuen, hvilket kun Søsteren i Grumstrup, hvor hun nu opholder sig, var vidende om, var fordi hun ville have hjælp af Faderen, i øvrigt havde hun ikke før søgt hjælp af denne eller af andre. Da Barnet blev født, boede hun i Skorup i Søren Nielsens Hus, hvorfra hun flyttede, fordi både denne og Bymændene forlangte dette, hvorfor vidste hun ikke, men de ved Forhøret overværende, angav som grund, hendes syndige og uanstændige opførsel, både med Horeri og Tyveri. Hvis hun får nogen hjælp af Faderen vil hun gerne forlade Sognet, hvor hun havde begået den store forargelse. Blev derefter igen overladt i Rasmus Møllers forvaring, indtil Amtmandens afgørelse fremkommer. Derefter afhøring af den udlagte Fader, Knud Jørgensen, der nægtede at være det, eftersom der var 46 - 47 uger fra den tid, hvor hun i Skoven opløb og forførte ham, indtil Barnet blev født. Forespurgt om han ville gøre sin Ed på spørgsmålet, svarede han, at han ville ansøge Øvrigheden om tilladelse til dette. Overværende Søren Nielsen, Peder Jepsen og Rasmus Rasmussen Møller. 29 Oktober 1772.

1691
Fra P Borch, Greis Præstegård. Den overbevisning han har om Amtmandens retsindighed gør, at han er forsikret om, at denne ikke kan læse [ikke] vedlagte klage uden, at få en følelse af den uret, der ved sidste Session, er begået mod ham, af Bønderne på det Gods han har under Skanderborg Amt. Drejer sig om udtagelsen af en Karl som Soldat for, at udløse en fattig Enkes Søn, hvilket han af hensyn til Gårdens drift, var ham meget angelegen [lå ham meget på Hjerte]. Håber ikke Amtmanden, der selv er ejer af Gods, vil blive udsat for det samme. 
22 Oktober 1772.

1692
Fra Høyer, Vejle. Amtmand Bülow, har på begæring af Woyda, pålagt ham, at føre et Delinqvent Tingsvidne, ang den i Skanderborg Arresterede Johan Hartvig Henrichsen. Så snart Stævningen m v er i orden, vil sagen blive fremstillet for Nørvang - Tørrild Herredsret, her i Vejle. 8 Oktober 1772.

1693
Fra P Deichmann, Urup. Da det i går, lidt før Aften har behaget Gud, at bortkalde, den i ugift stand, og uden Livsarvinger, forrige Forvalter her på Gården, nu Salige Bartholomæus Deichmann, indsendes hermed genpart af hans Testamente, efter bevilling af 6 Juli 1767 m v.
Fremgår videre, at Brevskriveren er Bror til afdøde, samt at Sognepræsten for Engom, Frederik Deichman, er indsat som eneste og universel arving. 5 September 1772.

1694
Fra F L v Woyda, Sophiendal. Siden Christen Rasmussen og Kield Pedersen af Røgen, under Søbygård, har ansøgt om Rejsepas til Sjælland og København for, at besøge nogle gode venner, henvises disse til deres Herskab de Lichtenberg, som efter påtegning om grunden til hans nægtelse af samme, som de ellers ikke kan nægtes, returnerer bilaget. 28 August 1772.

Påtegnet 29 August af Fuldmægtigen P Weigner, hvoraf fremgår, at de pågældende, Niels Pedersen og Simon Christensen, er meddelt, at de mod deponering af en Caution, for deres tilbagekomst, nemlig for hver 50 rdr, ville blive meddelt Rejsepas på 2 - 3 uger, hvilke er færdige til afhentelse.

1695
Fra E N Bang, Skanderborg. [Se tidligere]. Henviser til et rygte der siger, at Indsidder og Husmand Johan Smed, dels i Grårup, Brand [Brande] Sogn, Koldinghus Amt, dels i Brand By, skal have forsøgt, at efterabe en Møntmester [fremstille falske Mønter]. Fremgår videre, at Bang af Woyda, er anbefalet som Actor, hvorefter nævnes førelse af Sagen ved bl a Nørvang - Tørrild Herredsret, herunder om omkostningerne ved bl a afhøring af tidligere Naboer. 11 August 1772.

1696
Fra G Uldall?, København. Eftersom Kongen har befalet ham, at føre en sag ved Højesteret for Anders Rasmussen af Bås [Boes] mod Borgmester Müller i Århus, har han udvirket Rettens Stævning, hvilken Amtmanden bedes sørge for bliver forkyndt, og Anders Rasmussen tilholdt, at sende de 3 rdr til Livvagten. 28 Juli 1772.

1697
Fra I Raun, Jacob Hansen og Niels Rasmussen, Ry. Henvender sig på samtlige Ry Beboeres vegne, Gårde og Husmænd, liden og store, unge og gamle, ingen undtagen, idet de herved bedrøvelig må klage og andrage, hvorledes her i dag, da de kom fra Kirke, af nogle blev opdaget, at der på en Banke, var sat Ild i et Gærde hvorfra Vinden kunne drive samme ind mod Byen, ikke over 10 - 12 skridt fra Bygninger. Dette er til dels frugten af for megen medhold, og svar på spørgsmålet om Gallien [Galgen] var færdig efter ankomsten i går. De har ikke set, hvem Gerningsmanden var, men tvivler ikke på, at vedkommende har andre laster. 26 Juli 1772.

Påtegnet af de fremmede Mænd fra Bryrup, der så Ilden på Rasmus Christensens Havegærde, Søren Pedersen, Joen Rasmussen, Hemstok, Rasmus Christensen og Niels Jensen.

1698
Fra Henrichsen, Serridslevgård [Forvalteren]. Drejer sig om nogle Mænd i Rådved, som skal give Almisse til den fattige Margrethe Peitersdatter i Egeberg, under Godset, der nogle gange, imod forordningen, har afvist Portionsmanden Jens Knudsen, hvorefter Amtmanden bedes sørge for, at samme bliver efterkommet. 22 Maj 1772.

Påtegnet: 27 Maj af Woyda, at der hos de modvillige Strøbønder i Rådved, må foretages udpantning.

Påtegnet af Henrichsen, at Sergeanten i Egeberg må forrette sagen.

Bilag:
Portionssedlen, hvoraf fremgår, at de pågældende er Søren Jørgensen og Niels Christensen, Egeberg. Jens Jensen, Anders Jensen, Peder Hansen, Søren Pedersen, Rasmus Jensen og Handstedgård i Rådved.

Påtegnet 30 Marts af Woyda.

1699
Fra Andreas Kraft, Fjerritslev - Herredsfoged i Øster og Vester Hanherreder. [Se tidligere]. Drejer sig om en sag mod Bondens Jens Bertelsen af Skræm Bisgård, hvor til Over og Underrets Procurator Anders Kjær, Ålborg, af Baron Holck er anbefalet Actor, for dennes lovstridige handel med Hornkvæg. Jens Bertelsen skal på Horsens Marked den 9 April, have falbudt en del Kreaturer som han havde stående på 2 steder i Åstrup By, under Skanderborg Amt, og den 10 April solgt 24 Stude og 3 Kvier, som dels skulle være af hans egne, og dels fra en anden Mands Besætning i Hanherred, hvor der ikke var den grasserende Kvægsygdom. Selvejeren Søren Henriksen i Vrønding skal af disse have købt 6, Fæstebonden Clemen Johansen 4 og Peder Nørskov i Overby, Kattrup Sogn 14 Stude, ligesom en Mand i Vinten, Tamdrup Sogn skal have købt de 3 Kvier, ved hvilken handel Jens Bertelsen skal have indført Kvægsygdommen i Vrønding, hvor den ikke havde været i 2 år. Videre hvornår Dyrene viste tegn på Sygdommen etc. 25 Juni 1772.

1701
Fra H Lauritzen, Sophiendal. Sognefogeden Sejer Hansen i Fruering, må på det allernøjeste undersøge, om de der i Gjesing, Hvolbæk og Skårup har noget af det øde Tammestrup Jord i Brug, nogensinde, og da hvor meget, årligt har svaret til Degnen i Båstrup, Hylke Sogn.
29 Juni 1772.

Påtegnet: 4 Juli af Sejer Hansen, at Beboerne svarer, at de aldrig har svaret noget til Degnen af nævnte Jord.

1702
Fra Christen Rasmussen, Peder Danielsen, N Dyhr, Søren Sørensen og Catharine Sal Jens Jombrech?, Skanderborg Ladegårde. Henvender sig, ang den Å eller Bæk der går gennem den store Eng og Kratmose, mellem Skanderup Skov og disse Gårde på den en side, og Forlev og Mesing på den anden side, der er sådan tilgroet, at Vandet ikke kan løbe fra Engen, hvorved de tilføjes stor skade. Det ville således være til stor nytte, for bl a Høbjergningen, om den blev oprenset, og endog på visse steder fik nyt løb, hvilket også ville være gavnligt for Mosen. Udbeder sig derfor en besigtelse af gode Landmænd og Kommissairer, og de pågrænsende Byer og steder, til på et fastsat tidspunkt, at mødes ved Illerup Mølbroe, hvor arbejdet i mindste, om ikke ved Åens udløb i Mossø vil begyndes. Henviser endvidere til forordningen af 8 Marts 1760 6 art - 3 o s v. 28 April 1772.

1703
Fra Jens Endvoldsen Møller, Thurebyholm pr Ringsted. Brevskriveren der er en Søn af Sal Envold Jens Møller i Fuldbro Mølle, er i afvigte December Måned fyldt 18 år, og vil nu gerne have sin Arv, der henstår hos Stedfaderen Peder Jørgensen, nuværende Beboer og Ejer af Møllen, nemlig efter:

Sal Fader Envold Jensen 359 rdr 2 mk 2 1/2 sk 12 Marts 1772.
Afdøde Broder Envold Envoldsen 132 rdr 3 mk 14 3/4 sk
Sal Moder Anne Michelsdatter 93 rdr 3 mk 8 23/28 sk
Farbroder som døde i Bomholt 48 rdr 1 mk 1 3/4 sk
Farbroders Broder Søn Søren Pedersen i Støring [Storring?] 10 rdr 2 mk 2 sk. Tilsammen 644 rdr 13 23/28 sk.

Eftersom han er så langt fraværende, beder han Amtmanden sørge for det nødvendige, henviser i den forbindelse til den Sal Moders Morbroder Jens Thaning, Forpagter på Thurebyholm, hos hvem han nu opholder sig.
12 Mart 1772.

Påtegnet af J Thaning, at han har lovet at være Curator indtil Jens Envoldsen Møller opnår sin myndige alder.

Påtegnet: 30 April af Woyda at Peder Jørgensen, Fuldbro Mølle, på samme skal tilkendegiven hvornår han vil udbetale nævnte arv.

Påtegnet: 14 August af Peder Møller, at han ikke kan udbetale samme før Snapstinget 1773, hvilket er eneste rette omslags Termin, til hvilken tid han også vil udbetale arven.

1704
Fra J Weisenborn, Vinding. [Se tidligere og næste - drejer sig om Konens arv]. Amtmanden bedes undskylde den frihed han tager sig, at henvende sig til denne. Fremgår videre, at han efter ansøgning er blevet afskediget fra 30 Maj, og af sin tidligere foresatte Batalions og Compagnichef, er beordret til, at henvende sig til Amtmanden, for at få dennes hjælp til at få sine penge, og på bedste måde ved det Kongelige Danske Cancelli, at udvirke samme, siden hans afsked viser, at han har opført sig som et Honet Menneske i Kongens tjeneste, hvilket desuden kan bevises med Attest fra Sognepræstens og andre Honette Mænds påtegning, om forlanges, at der ikke er noget, at sige på hans og Konens økonomi eller ægteskab. Nævner, at han er 35 år, og ikke kan se hvorfor pengene skulle nægtes ham, desuden har de oprettet Testamente dat 14 September 1770, konfirmeret af Kongen. Med det første agter de sig til København, hvor de vil drive handel, hvortil kræves en hoben Penge. Da han for tiden ikke har noget at leve af, må han anstifte gæld. Beder om Amtmandens hjælp. 
12 Juni 1772.

Påtegnet af Catrine Mariane Boelund, der beder om Amtmandens hjælp, således hun og hendes Mand kan få pengene udbetalt, eftersom han nu er 35 år, og nu er hendes rette Værge, som hun holder for, og desforuden er meget velfornøjet med ham, og i ingen optænkelige måder har noget, at klage over ham. [Se næste].

1705
Fra E C Decter og Lüders, Århus. [Se forrige]. Henviser til vedlagte kopi fra Kongelige Generalitets og Commiss Coll ordre af 30 Maj, hvoraf ses at Sergeant Weisenborn uden ophold, efter hans eget forlangende skal afskediges, men hvad angår de 1000 rdr som hans Kone har tilbragt ham, kan man ikke bebyrde Batalionen, at have indseende med, når han er afskediget, hvorefter man er pålagt, at korrespondere med Amtmanden, om på vedkommende sted, at få en afgørelse af, hvorvidt pengene må udbetales til Weisenborn, eller skal overlades til den Øvrighed, hvorunder han agter at tage sit ophold. For nuværende er pengene, mod 5 % rente udsat hos Amtsforvalter Thygesen. 
3 Juni 1772.

Bilag:
Dat 30 Maj 1772 til 3die Jydske National Batalion, fra Rantzau m fl, Coll, København, ovennævnte kopi, hvoraf fremgår, at Sergeant Weisenborn ønske om afsked, vel ikke kan nægtes ham, ligesom det efter ordre fra Danske Cancelli ses, at han ikke må få rådighed over de 1000 rdr som Konen har tilbragt ham.

1706
Fra T Thygesen, Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter han nøje har ladet eftersøge Johan Smed, der var arresteret for omgang med falske penge, men undveget den 6 April. Samme er nu endelig fundet i Give og bragt hertil, hvorefter Thygesen i dag lader ham bringe videre til Skanderborg, således han og den anden arresterede Christian Christiansen, på lovlig måde kan blive tiltalt og straffet. Amtmanden bedes constituere Envold Bang i Skanderborg som Actor i sagen. 14 Maj 1772.

1707
Fra T Thygesen, Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse, ifølge hvilken han har ladet Christian Christiansen af Velling, som skal have søgt at udgive falske penge i Horsens, afhente og overbringe til Skanderborg Portstue. Den Arrestanten tilhørende Hest, affordrede han ligeledes hos Borgmester Flensborg, med tilbud om betaling af Foderlønnen, men fik i stedet for Hesten det svar, at samme allerede var udleveret til en Mand Vester fra. Den i forhøret af Christiansen nævnte Johan Smed i nævnte Velling, lod han straks efter modtagelsen af Amtmandens skrivelse, eftersøge, skønt han ikke hører under Mattrup, men denne havde den 6te, sammen med kone og Børn forladt Byen, uden nogen vidste hvorhen.  27 April 1772.

1708
Fra C I Trampe Grabow?, Hoved. [Brev med sort kant]. Den almægtige Gud, har efter 2 dages heftig Brystsvaghed, ved en Sal død behaget, at bortkalde den høj Elskeligste Svigerinde, den Sal Broders Oberst Hans Rudolph Grabows Enkefrue til Urup og Bratskov, hvilket ikke skal undlades, at meddele Amtmanden. Eftersom det vel af denne er kendt, at der er oprettet Testamente vides ikke, om der skal ske nogen forsegling på Urup, allerhelst da Møblerne er indelukkede og Nøglerne er på Bratskov. 17 Marts 1772.

1709
Fra v Beenfeldt, Serridslevgård. Undskylder, at han først nu svarer på skrivelsen af 7 hujus. Capitalen på 172 rdr 4 mk 2 sk som nu må udbetales til Rasmus Nielsen Møller, har virkelig været tilstede siden hans Svigerfaders død, og at denne for længe siden er tilkendegivet dette, kan han også bevise. Lad altså Rasmus Nielsen fremkomme, så skal han få både penge og renterne udbetalt. 22 Februar 1772.

1710
Fra T Thygesen, Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf erfares, at Svend Pedersen af Åstrup på ny har forulejliget Amtmanden. Men da bemelte Bonde ligeså lidt har bevist, som nogensinde kan bevise eller godtgøre, hvad han i det seneste er fremkommet med, eftersom han aldrig hos Thygesen har forlangt omtalte Frihedspas, eller Rejsepas til København, burde han ikke ulejlige Amtmanden med en sådan ansøgning. 20 Februar 1772.

1711
Fra T Thygesen, Mattrup. Henviser til vedlagte memorial, med Amtmandens påtegning, hvorpå ønskes Thygesens erklæring, som han for nogen tid siden fik fra Svend Pedersen i Åstrup, der ikke før for få dage siden har været at finde hjemme. Han har indkaldt Svend Pedersen, og forevist ham seddelen, der i hans navn, var afleveret til Amtmanden, hvortil denne erklærede, at han hverken kunne læse skrift eller skrive et ord, og var ganske uvidende om seddelen, og de derpå anbragte urigtige beskyldninger, hvorfor Thygesen mener, at denne nu ikke vil være sit arbejde bekendt. Nævner videre, at Svend Pedersen ved Gårdens fratrædelse ikke har opfyldt sine pligter og overholdt afgivne løfter, ja heller ikke ved arbejde har forsøgt, at afbetale sin gæld eller stille caution for de udgifter der var, da han efterlod sig en tom og øde Gård, dels forfaldne Bygninger, uduelige og skabede Bæster samt udyrkede Jorder, ja ikke en skp Korn af nogen slags etc. Fortsætter, at han har foreslået Svend Pedersen, at stille caution for gælden, hvortil kan anvises Broderen Peder Nørskov i Overby eller en anden vederheftig Mand, imod Thygesen vil overlade ham det på Gården, sidste Sommer nyopførte Ladehus, hvis sådant overflødigheds tilbud ej synes Svend Pedersen antagelig, forbeholder han sig al ret til lovlig påtale. 10 Februar 1772.

1712
Fra Ramsland, Stenballegård. Henviser til modtagne, ang undersøgelse af, om der skal været et Strandet Skib med Bomuld, som efter udpakningen skal have forårsaget smitsom Sygdom. Han har nøje undersøgt dette, men ikke fundet noget sådant Skib.
17 Februar 1772.

1713
Fra I Schandrup, Horsens. Henvender sig angående 3 Selvejer Bønder, nemlig Jacob Ipsen, Jens Lauritzen og Søren Jensen Wissing i Grumstrup som, for varer, skylder ham i alt 9 rdr 2 mk 6 sk. Og da gælden er ca et år gammel, uden det har været muligt, at få nogen betaling, bedes Amtmanden befale vedkommende at betale gælden, da han ellers må søge sin ret ved Lands lov og Ret. 30 Januar 1772.

1714
Fra Anders Nielsen Dørup, Kolpengård - Bryrup til Kongen. [4 sider]. Skriver sig som Selvejer af sin påboende Gård og Bryrup Kirke, og  beder om,  at Justitsråd Thygesen til Mattrup må blive pålagt, at frafalde den sag han har anlagt, om et stykke Jord til Bryrup Kirke, som klageren efter den afholdte Auktion over Ryttergodset, og ved Skøde dat 15 Oktober 1770, er blevet ejer af, eller i modsat fald, at han meddeles Benificium paupertatis [fri proces], hvorpå ønskes Amtmandens erklæring. 3 Januar 1772. 

Påtegnet 20 Januar 1772 af Thyge Thygesen, Mattrup, hvori denne redegør for sagen.

Påtegnet 24 Januar af Amtmanden?, at da det ikke kan afgøres, hvem der ejer det omtvistede stk Jord Usvig kaldet anbefales, at ansøgeren får fri proces til afgørelse af sagen.

1715
Fra Schinkel?, Hald. Henviser til modtagne skrivelse af 23 December, med indlagte Lodseddel, som er indrettet over Tulstrup Sogns Beboere, for betalingen af den halve Konge Tiende, med 1ste prioritet på 906 rdr, hvilket i denne Måned er blevet Tinglyst. Samme repartion rettere og egentlig Lodseddel, bør efter forordningen af 23 Januar 1719 være skrevet, eller bilagt med stemplet Papir no 5 til 3 rdr, hvormed den også af Landstingshøreren er blevet forsynet, før den kunne antages i retten. Amtmanden bedes derfor sørge for, at beløbet bliver indbetalt til Just Arctander. Stensballegårds act skal til Amtmanden, ved lejlighed blive leveret til Constantinborg. 27 Januar 1772.

1716
Fra Balling, København. Kongen har den 20 September forrige år, befalet ham i Højeste Ret, at føre sagen for Anders Rasmussen af Bås [Boes], mellem denne og Møller Rasmus Todberg, ang at fornævnte Todberg, som af Borgmester Müller er overdraget Boes By, skal have opsagt Anders Rasmussens Fæste, foregivende, at han selv ville bebo Gården. Henviser videre til en afsagt Dom ved Skanderborg Birketing. Uagtet sin henvendelse til vedkommende, har han ikke modtaget mindste Dokument i sagen, hvorfor Amtmanden, da det nu er på høje tid, bedes sørge for disses fremsendelse. 7 Januar 1772.

Bilag:
Dat København 20 September 1771 fra Kongen, der efter ansøgning fra Anders Rasmussen i Bås By [Boes], har bevilget og tilladt, at denne får fri proces i en sag mod Møller Rasmus Todberg, ang at denne skal have opsagt Anders Rasmussens Fæste.

1717
Fra Nicolaus Stabellz, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte Landstings Dom over Delinqventen Lars Sørensen af Toftum By, tilligemed Hjemtingsdom, ligeledes en Regning, der ikke alene allernådigst ventes approberet, men også aller fordeligst anvist til betaling.
3 Januar 1772.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 69 LAV B5 C - 134 år 1772.

 

Begyndt pakke no 70 LAV B5 C - 135 År 1773.

Afgivelser 1773 [beskadiget]:

 
1

En ?? anordninger

1 Rescript af 28 Maj ang fri Proces for de Tvilum Bønder

1 ??

1 pakke Rentekammer Breve

1 do Gen ?? Rente og Gen Toldkammer Breve

1 pakke Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus

1 do med Amtmændenes Breve

1 do med Horsens Byes Breve

1 do med Skanderborg Byes Breve

Skanderborg Fattig Regnskab

Et Formynder regnskab for Myndlingen Hans Ammitzbøll

En pakke Skifte Documenter

En Højesterets Dom i en Delinqventsag mod Rasmus Jensen i Bjertrup

En pakke Delinqventvæsen

En do angående Veje og Broer

En do ang Sessions og Lægdsvæsen

En do ang Landvæsen?

En do Hoveriet ang

En do Kirker og Skoler ang

En do ang Stutterier og Staldstude

En do med Suppliqver

En do Indberetninger om Kornbeholdning

En do med forskellige Breve og Dokumenter

Omslag:

Indberetning om Kornbeholdning.

2
På bagsiden af omslag:
Fra Lillienschiold Randers Rådstue. Indberetter, at ingen i 1773 har nedsat sig med Borgelig Kramhandel i Randers. 31 December 1773.

3
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Efter indhentede oplysninger indberettes, at der i Horsens intet gammelt Rug er i behold. Rughøsten anses at være 1/10 del ringere end forrige år, men ca 1/4 del ringere end et godt år. Avlsbrugerne i Horsens forventer, at mængden af den indavlede Rug vil udgøre ca 316 rdr?? (tdr). 13 September 1773.

4
Fra F C Muncheberg, Horsens. Beholdningen af gammelt Korn i Skanderborg By udgør af: Rug 3 tdr Byg 3 1/2 tdr og Malt 28 1/2 tdr. Den nye Avl regnes til Rug 512 tdr Byg 406 tdr Havre 310 tdr og Boghvede 150 tdr.  Årets avl anses for et helt godt År. 9 September 1773.

Omslag:

Suppliqver.

5
På bagsiden af omslag:
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetter, at ingen i året 1773 har fået Borgerskab for handel med Alen kram af Silke og Uldne varer.
30 December 1773.

6
Fra A Flensborg, Horsens Ingen Beboere i Vor Herred, har anmeldt at de har indsendt ansøgninger til Kongen etc, hvorpå ikke er modtaget svar. 4 Januar 1774

7
Fra Carøe og Lillienschiold, Randers Rådstue. Ingen af Byens Beboere, har indsendt ansøgninger til Kongen etc, hvorpå ikke er falden afgørelse.
31 December 1773.

8
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Ingen af Byens Beboere, har anmeldt at de har indsendt ansøgninger til Kongen etc, hvorpå ikke er modtaget svar. 30 December 1773.

9
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Ingen af Byens Beboere har anmeldt, at have indsendt ansøgninger til Kongen etc, hvorpå ikke er modtaget svar. 30 December 1773.

10
Fra A Flensborg, Horsens Ingen Beboere i Nim Herred, har anmeldt at have indsendt ansøgninger til Kongen etc, hvorpå ikke er modtaget svar. 3 Januar 1774.

Omslag:

Stutteri og Staldstude.

 
11
På bagsiden af omslag:
Fra J Muncheboe m fl, Skjoldelev og Vitten. Indberetter, at der fra Januar til Juli ingen Publiqve Bøder er faldet ved den Gejstlige Ret i Sabro og Vester Lisbjerg Herred, hvoraf skal svares 6te og 10ende Penge. 1 Juli 1773.

12
Fra L Ammitzbøll, Rask. Udbeder sig Stiftamtmandens Attest på, at det anbefalede Stutteri, jvnf forordningen af 16 Juni 1686, holdes ved Godset, således den bevilgede godtgørelse kan fåes fra Amtstuen. 6 Februar 1773.

13
Fra L Ammitzbøll, Rask. Indberetter, at af de i denne Vinter opstaldede Stude, er der solgt 50 til Peter Marchusen på Aggersbøll i Koldinghus Amt. 1 April 1774.

14
Fra L Ammitzbøll, Rask. Opstalder i denne Vinter 60 Stude på Godset. 15 December 1773.

15
Fra L Ammitzbøll, Rask. Da han stadig, jvnf forordningen af 16 Juni 1686, holder Stutteri, bestående af 1 Hingst over 10 kvarter og 4 Hopper af samme Mål, bedes dette attesteret, således den bevilgede godtgørelse kan erholdes. 24 Februar 1773.

16
Fra L Ammitzbøll, Rask. Af de opstaldede Stude har han solgt 62 til Peter Marcussen, Aggersbøll. 22 April 1773.

Omslag:

Kirker og Skoler ang.

17
På bagsiden af omslag:
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Del af bilag, ang noget handel. 30 December 1773.

18
Fra Knud Pedersen, Brædstrup. Klager over Justitsråd Thygesen, Mattrup, idet denne flere gange har afkrævet ham Skoleløn til Skoleholderen i Astrup, nemlig en restance af hans Fæstegårds Hartkorn på 4 tdr 6 skp 3 fc, for 5 år, 1 sk pr tdr Hartkorn i alt 4 rdr 3 1/2 sk. Da denne betydelige Sum, i disse hårde og trøskende tider, vil blive helt vanskeligt, at udrede for en fattig Bonde, og da han desuden, nu Foråret nærmer sig, skal købe det meste af Sædekornet, ser han ingen udveje med betalingen. Hvis Justitsråden kunne have nogen grund til dette, burde de indkræves hvert år. Med henvisning til forordningen af 1739 håber han, at Stiftamtmanden vil fritage ham for denne ydelse.
4 Marts 1773.

Påtegnet: 13 April af Provst Carstensen, Tønning Præstegård, hvoraf bl a fremgår, at klageren er Hospitalsbonde, og at han stadig som andre, efter Salget af Ryttergodset, er pligtig til at svare 1 mk pr tdr Hartkorn til Skoleholderen i Astrup, som Løn, Repartions og Ildebrændsel, hvilke Thygesen som største Lodsejer er pålagt at indkræve. [Se næste].

19
Fra C Lohmann, Nørre Snede. [Se forrige]. Drejer sig stadig om klagen fra Bonden Knud Pedersen i Brædstrup, over Thygesens krav om betaling af 5 års restance af Skolepenge til Skoleholderen i Astrup. Længere forklaring om, at sagen fejlagtig er tilsendt ham, da den ellers hører under Provst Carstensen i Tyrsting, hvortil han fremsender den. 16 Marts 1773.

20
Fra Linderup,?, København. Da han er ved at sælge Møllersdal, samt Vinding og Bryrup Kirker, spørger han, om ikke de penge han skulle betale for Vinding Kirke, må henstå til Snapsting 1774, hvis ikke, vil det blive klaret i næste Viborg Snapsting. Det vil være ham en fornøjelse, om han på nogen måde kan gøre en gentjeneste. Nævner videre, at Grev Rantzau til Aschberg skal have fået permission til at rejse til Italien. Kongen vil tage Banquens og alle Brand kassens samt Tal Lotteriets [midler?] til sig, der imod siges, at han igen vil oprette en Låne Bank her, en i Norge og en i Jüland [Jylland?], samt ophæve, eller lindre Extra Skatten. Det Kielske skal være afgjort, men tør ej bekendtgøres, før freden imellem Tyrken og Rusland er sluttet, såsom Svensken mener sig at være nærmere berettiget. Her befrygtes med det første en Fransk Flåde, derimod ventes en Engelsk, 4 Orlogs Skibe bliver sauget [savet] igennem Isen ude på Reden, for at secondere nogle ventende Russiske Skibe, som Svenskerne vil formene passage. Man ved endnu ikke hvem der bliver Amtmand i Salig Høyers sted, nogle mener Cammerjunker Bülow. 15 Februar 1773.

21
Fra T Thygesen, Mattrup. Efter forgæves med de gode, at have gjort alle mulige forsøg på, at få Skolepengene fra Beboerne i Sønder Vissing Skoledistrikt incasseret, har han, med Amtmandens godkendelse, udsendt Schiersant [Sergent] Sadtler i Tønning, for at foretage udpantning, men til hvad nytte, vil Amtmanden erfare af vedlagte skrivelse. Efter Amtmandens ordre, også udpantning i Salten, ang deres pligts arbejde til Vissing Skoles reparation. Udbeder sig Amtmandens afgørelse om, hvad der videre skal ske i sagen. [Se næste]. 
17 November 1773.

22
Fra Lorentz Sattler, Tønning - til Thygesen, Mattrup. [Se forrige]. Efter Thygesens begæring, har han været i Salten, Porup [Pårup] og Engetved, for efter Amtmandens ordre, at foretage udpantning for manglende Skoleholder løn med videre, til Skoleholderen i Sønder Vissing. Men må klage over, at dette var til liden, ja slet ingen nytte, thi de ville hverken betale hans tillagte gebyr, mindre den resterende Skoleløn. Salten Beboere lod samtidig grove ord falde mod ham, og da han lod forstå, at han i så fald ville udpante, blev han af Sognefogeden undsagt med Hug af en ny Kæp. I Porup [Pårup] lod man ham pante for gebyret, hvilket pant blev indsat i Engetved. Beboerne sidste 2 steder sagde, at de havde været hos deres Herskab på Silkeborg, og de ikke ville betale noget, hvis Salten blev fritaget. Foreholdt dem, at det ikke nyttede at gøre modstand mod udpantningen, idet han så ville få flere hjælpere med, svarede de, at de frygtede intet, thi de var mange Mænd i Byen og hver Mand havde desuden en tjeneste Karl med videre. Efter sådanne omstændigheder, så han sig nødsaget til at vende hjem med uforrettet sag, da ellers frygtede snarest for en banket Trøje. Forventer hjælp til, at få betalingen for 2 dages arbejde i et slet og ondt vejrligt 2 mk fra hvert sted. 9 November 1773.

23
Fra Søren S I S Jensen m fl navngivne Mænd, Salten, Porup [Pårup] og Engetved. De ved ikke, hvorfor Amtmanden har indkaldt dem, men mener det må være på grund af deres nægtelse af betaling til Skoleholderen i Sønder Vissing, som de, jvnf forrige, har været forsøgt udpantet for. De vil gerne betale til ham, hvis han vil oplære og oplyse de enfoldige små Børn i deres Børnelærdom. Hvis der ikke skaffes dem en Skoleholder, som kan lære deres fattige Børn deres Dåbs pligt, må de selv sørge for dette, hvilket er højst nødvendigt, eftersom der blandt dem findes Folk på ca 20 år, som ikke ved, eller kan gøre rede for et af de 10 Bud. Beder derfor Amtmanden varetage deres sag, således som det er dem mest tjenligt. Ingen dato 1773.

24
Fra Niels Gierding, Sønder Vissing Skole. Beder om hjælp til, at få den fattige Løn med tillæg som han nu til Nytår har til gode for 3 kvartaler. Han er af den grund kommet i stor Armod, og er ikke mere betroet, men lider mangel for det tørre Brød, tilmed er prisen på Korn nu steget. Fik ganske vist Amtmandens ordre af 13 August, hvorefter den største Lodsejer efter forordningen skulle indkræve, og skaffe ham lønnen, men fik som svar, at han intet fik før de resterende i Skoledistriktet har betalt deres andel til Justitsråden [Thygesen]. Samme dato modtog han Amtmandens ordre om, at Sognefogeden skulle indkræve hans manglende fourage, hvilket ikke er gørligt, eftersom Hartkornet tilhører Thygesen og Major Frydenrey. 1768 fik han Amtmandens resolution, at alle lodsejere skulle påtegne deres erklæring, hvilket også skete, thi han gik rundt til enhver, hvorefter der skete opkrævning i Them, men disse vil nu hverken betale eller modtage udpantning. I Salten har han fourage til gode for et år, hvorefter det nu ser ud til, at både han og Kreaturerne skal krepere af Hunger. 15 December 1772.

25
Fra Rasmus Nielsen m fl, Salten, Pårup og Engetved. [Samtlige Beboere – se forrige]. Henvender sig fordi de gerne vil vide, hvem der skal give deres små umyndige Børn den oplysning og Christendoms lærdom, som de har brug for. De er ikke selv nyttige der til, eftersom de ikke i deres unge år har haft nogen nytte af denne Skole, og heller ikke har vist noget af den løn som de nu bliver afkrævet for. Når det var muligt, at deres Børn kunne have nogen nytte af denne, måtte de med al tak og godhed finde sig i at give løn, de ved vel, at Gud og Kongen ikke vil begære de umulige ting, og dertil bedes Øvrigheden udse det bedste, efter ret og samvittighed for de små og uoplyste. Den løn de bliver krævet for, kan de ikke give, så sandt som den Nådige Konge skal have sit og Husbonden lidet. Ingen dato. 1773.

26
Fra O Sommer, Sønder Vissing. Drejer sig om Skoleholderen Niels Gierding i Sønder Vissing, der nu i nogle år har gået mange gange, og mange steder, om en part af den ham nådigst tillagt løn, men alt er blevet henvist fra en til en anden, og endelig hjemvist med intet. Da han nu foregiver, ikke at have fået løn siden sidste Nytår, og derfor igen vil gå til Skanderborg, ønsker han Sognepræstens attest, der meddeles ham som før, at han fører et skikkeligt levned og er flittig i sin tjeneste. Vil derhos aller ydmygst bede den Øvrighed, og de som har med dette at gøre, betænke hvor dybt en så fattig og trængende Mand synker, når hans, som sidder, så at sige til Skolebænken, i disse tider med Hustru og Børn må savne det tørre Brød. 15 December 1772.

27
Fra P Bolvig, Mattrup. Henviser til Amtmanden resolution af 14 August, ang de Beboere i Salten By som ikke, efter tilsigelse, ville møde for at forrette deres pligtsarbejde ved reparationen af Sønder Vissing Skole. De er nu blevet anmodet om mindelig betaling, for de Daglejere der i stedet måtte antages, men dette var forgæves, hvorefter Skoleholderen sammen med 2 Mænd, efter Amtmandens afgørelse, skulle foretage udpantning. 4 Mænd nemlig Niels Lauridsen, Peder Andersen, Niels Zacariasen og Jens Sørrensen, satte sig dels til modværge, brugte en slem Mund, dels slået lås for deres Døre og derefter gået bort. Udbeder sig derfor nye forholdsordrer. 1 Oktober 1772.

Bilag:
Fra Peder Andersen og Jakob Kjeldsen, optegnelse af dem der i Salten By, ikke godvilligt ville betale den Dagleje, som på grund af deres udeblivelse var betalt for arbejdet ved Vissing Skoles reparation, og heller ikke har villet lade sig udpante for samme, nemlig:
Gårdmand Christen Kloborg, Husmand Søren Laursen, Rasmus Ipsen, Gårdmand Søren Jensen, Iver Jensen, Peder Nielsen, Lauritz Balthersen, Niels Jensen, Søren Rasmussen Hjortsballe, Knud Sørensen og Envold Hjulmand.

28
Fra T Thygesen, Mattrup - til Larsen [Lauritzen?]. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter der førstkommende Onsdag, på hans vegne, skulle have mødt en person, ang Beboerne i Salten, Pårup og Engetveds opsætsighed, i forbindelse med indkrævningen af de resterende løn til Skoleholderen i Sønder Vissing Skole, samt den beordrede udpantning, for manglende pligtsarbejde ved Sønder Vissing Skoles reparation. Men da han ikke mener det er nødvendigt at møde, ligesom han heller ikke ser disse 2 sager har noget med hinanden at gøre, og desuden at Lauritzen har lige så stort kendskab til delene som han selv, vil han nøjes med at referere til sit seneste indsendte, henviser også til betingelserne ved salget af Ryttergodset. Da han anser sagerne som delicate og betydelige, forventer han en afgørelse på bedste måde.
14 December 1772.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

29
Fra Thomas Nielsen Smed, Ry. Han har erfaret, at Christian Fugl på Oxviggård, skal have indsendt en klage over ham, fordi han skal have tilbageholdt Søren Jensens Stedsøn, Peder Nielsen, og anmodet Amtmanden om, at dømme i sagen. Han vil derfor gerne gøre nærmere rede for, hvad det drejer sig om. Sagen er denne, at Søren Jensens Stedsøn Peder Nielsen, der er født i et Hus i Ry, kom til hans forældre medens han var Barn, og der fyldte sit 9ende år, han blev således opfødt og opdraget af dem og brevskriveren, hvilket er grunden til hans tilbageholdelse med Drengens udlevering til Fugl, der påstår sig berettiget til denne, fordi han ejer Huset, hvor han blev født. Henviser videre til et Tingsvidne fra Skanderborg Birketing, herunder Mads Pedersens udsagn, at Peder Nielsen i 1760 var hos Thomas Smeds Forældre, Johan Madsens angivende af, at Drengen fyldte 9 år hos Thomas Smed, nævner også Byens Brand. Mener, at Fugl må betale processens omkostninger med 20 rdr og tager ellers videre forbehold. 22 Oktober 1773.

30
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Henviser til modtagne ordre, hvorefter han har ladet de vedlagte breve afsende med ekspres. Ligeledes skal Forvalter Bolvig på Mattrup, jvnf forordningen, blive tilsendt anvisning på befordring for 2 kyndige Landmænd fra Sophiendahl til Mattrup. Henviser videre til Præsterne i Hads Herreds ønske, om udsættelse af den berammede samling om de fattiges væsen fra 23 og 24 hujus til 15 - 16 Oktober, i anledning af påkomne forretninger med Hoveriets forandringer, samt anskaffelse af befordring for Prins Carls på rejsen gennem Amtet, hvilket bedes underskrevet og returneret. 19 September 1773.

Påtegnet: 19 September af Woyda, der tilstår det ansøgte.

31
Fra P S Dorscheus, Hylke Præstegård. Klager over en del Husmænd, fordi disse ikke vil yde ham den hjælp i Høsten, som Præsterne ellers er tillagt, idet de, når de bliver bedt om hjælpen, den ene gang efter den anden, foregiver at være bestilt til andre steder, så han først til allersidst, når Høstarbejdet er forbi, kan få den hjælp de vil unde ham, hvorved han lider en betydelig skade og fortræd, da der i dette lille Sogn, ikke kan lade sig gøre at leje folk til Høstarbejdet. Beder om Amtmandens resolution. 23 August 1773.

Påtegning uden navn: 23 August ordre til Husmændene at forrette deres Høstarbejde, dog de tilsiges dagen forud, eller i manglende fald, en anden lejes på deres regning, og i mangel af mindelig betaling, tilladt udpantning som i 8 dage skal stå til løsning.

32
Fra Søren Sørensen, Søren Nielsen Vitved og Jens J M S Madsen, Tåstrup. Skriver sig som 3 fattige Mænd, der klager over deres Hesteskærer Peder Christensen, idet denne har skåret 3 velvoksne, sunde og friske Hingstplage, men mishandlet dem således, at de alle 3 straks efter døde, hvilket også mange andre steder er sket for ham. Beder Amtmanden hjælpe dem til nogen godtgørelse for de døde Dyr, idet de forstiller sig, at Hesteskæreren har stillet en caution, eller på anden måde har forsikret sig, før han fik sit privilegium. I manglende fald, beder de om at få beskikket en Procurator, da de så agter at anlægge sag mod ham, hvor de vil bevise, at han har behandlet deres creaturer ulovligt, og er udygtig og uværdig til arbejdet. Ingen dato 1773.

Påtegnet: 18 August af Woyda, at Peder Christensen skal afgive sin erklæring i sagen.

Erklæring [2 sider]: 18 August af Peder P C S Christensen, Nørre Vissing. Hvad en ond tilskyndelse kan udrette, viser denne mod mig ubilligen indgivne klage, alt for tydelig. Erkender at han, efter forlangende, har skåret deres Hingstplage, men en stor usandhed er det, at han har udført det på en sådan måde, at de derefter creperede. Fremgår videre, at Plagen hos Jens Madsen, før var behandlet af en anden Hesteskærer, medens de 2 andre rigtig nok var friske, og først døde 8 - 10 dage efter skæringen, og det derfor måtte være af en anden årsag etc.

Påtegnet: 21 August af Amtmanden, at da parterne ved indkaldelse ikke har været at forene, og Hesteskæreren ikke mener de er døde af hans behandling, henvises parterne til afgørelse ved Lands Lov og Ret.

33
Fra H Boelund, Boelund. Eftersom det har behaget Amtmanden, at constituere ham som Sætte Dommer og Skriver ved Tyrsting - Vrads Herred under Herredsfoged Hygums svaghed, må han bede Amtmanden pålægge denne, at udlevere alle Protokoller og Dokumenter angående Embedet, således han kan efterkomme ønsker om Dokumenters beskrivelse, ligesom han heller ikke helt er klar over, hvad Bøger og forretninger der kræves ved samme, herunder især indberetninger til Amtmanden. Beder desuden om, at det må pålægges den tidligere constituerede Sættedommer Sr Albret Fugel [Albret Fugl]at udlevere alt, hvad der hører til Protokollen, Kongelige befalinger og andet. Desuden er der nogle der mener, at constitueringen kun vedrører Tyrsting Herred og ikke Vrads Herred, hvilket han ikke vil undlade at meddele, således der ikke skal opstå nogen irringer i den henseende. 18 November 1773.

34
Fra A Flensborg, Horsens Kornprisen i Vor Herred er for tiden således, alt pr td: Rug 1 rdr 5 mk Byg 1 rdr, Havre 4 mk, Smør 16 rdr og Boghvedegryn 3 rdr 2 mk. 30 December 1772.

35
Fra Nicolay Holmer, Odder. Kornprisen i Herredet er således, alt pr tdr: Rug fra 10 - 11 mk til 2 rdr, Byg 6 1/2 - 7 til 1 rdr 2 mk, Havre 4 - 5 mk. Sender samtidig de anbefalede Attester, som nu er forfaldne. Gratulerer med det Nye År. 3 Januar 1774.

36
Fra H Boelund, Boelund. Som constitueret Sættedommer og Skriver i Tyrsting - Vrads Herred, indberettes at Kornprisen pr tdr er: Rug 1 rdr 5 mk Byg 1 rdr og Havre 4 mk. 24 December 1773.

37
Fra Morten Stenholm, Vejer og Måler i Nibe ved Ålborg. Da en del fattige Folk, som er beslægtede og Arvinger i Stervboet efter  Hans Stephansen, der i 1763 døde i Gesing, og Skiftet sluttet af Amtmanden 21December samme år, har bedt ham hjælpe sig med, at få den arv på 355 rdr 3 mk 10 2/3 sk, der dengang blev udlagt til afdødes Broder Christen Schøtte, hvilket beløb blev stående ved Amtmanden, siden der ikke kunne skaffes bevis på, at Christen Schøtte var død uden arvinger før Hans Stephansen. Da det nu er på 10de  år, og Schøtte endnu ikke skal have meldt sig, så må man forestille sig, at han er død først. Arvingerne agter altså, at indsende ansøgning til Kongen om, at Schøtte i Berlingske Tidende indkaldes, til inden for en vis tid at melde sig, og såfremt han ikke indfinder sig, at arven da deles mellem øvrige arvinger. Beder dog forinden om nærmere oplysning fra  Amtmanden, og i givet fald, om dennes anbefaling af det videre.16 Juli 1773.

38
Fra A Fugl, Stougård. På grund af hans Principals forretninger, er det ham ikke længere muligt, at varetage Herredsfoged Hygums Embede som Dommer og Skriver ved Tyrsting - Vrads Herreds Ret, og returnerer derfor den meddelte Autorisation. 29 September 1773.

39
Fra S Hygum, Brædstrup. Da hans Svoger Seig Stage, efter modtagne Constituering, i nogen tid, under hans svaghed, har varetaget Embedet som Herredsfoged og Skriver ved Tyrsting - Vrads Herred, nu på grund af afrejse i egne forretninger den 25 Marts, ikke længere kan varetage dette, og Hygums svaghed desværre stadig vedvarer, bedes Amtmanden constituerer Albrecht Philip Fugl på Stougård, til at betjene Embedet. 18 Marts 1773.

Påtegnet: 26 Marts af Woyda, Sophiendahl og 3 April af Amtmand Scheels Fuldmægtig, Langballe, Hobro, der godkender, at Fugl, på Hygums ansvar, varetager Sætte Dommer og

Skriver Embedet ved Tyrsting - Vrads Herred, såfremt denne godvilligt er at formå til samme.

40
Fra A Flensborg, Horsens Efter modtagne ordre, har han indhentet oplysningerne fra Strø Bønderne i Vor Herred og Nim Sogn, hvorefter indberettes, at der ikke findes beholdning af gammelt Korn. Årets Høst, anses at være 1/4 del bedre end året før, og et nogenlunde godt år. På Strøgodset anses avlen for at være:

Nim Sogn:
Hartkorn 60 tdr 3 skp 1 fc - Rug 96 tdr Byg 21 Havre 8 og Boghvede 45 tdr.

Lundum:
53-7-1-1 Rug 237 tdr Byg 85 ærter 27 og Boghvede 87 tdr.

Tolstrup:
94-5-1-2 Rug 363 tdr Byg 366 Havre 288 ærter 18 og Boghvede 46 tdr.

Handsted:
46-2-0-2 Rug 116 tdr Byg 87 Havre 30 og Boghvede 54 tdr.
18 September 1773.

41
Fra C O Sommer, Sønder Vissing Præstegård. Fra Control Schmidt i Skanderborg har han modtaget 1 rdr 10 sk, udgørende en Mulct fra en Landpranger, til uddeling blandt de fattige, hvorfor kvitteres.  [Se næste]. 12 Januar 17723.

42
Fra Schmidt, Skanderborg. [Se forrige]. Efter Amtmandens ordre, grundet på Rescript af 25 Januar 1763, har han den 5 November, ved auktion, solgt det confiskerede Høvede, der indbragte 2 rdr 9 sk, hvoraf er overladt 1 rdr 10 sk til Voerladegårds Fattige. Att af Jens Terkelsen og L B??. 11 Februar 1773.

43
Fra N Wissing, Saraberg. Henviser til vedlagte opgørelse over hans indkomster, hvornæst han recommanderer sig under Amtmandens høje Nåde og bevågenhed. 18 Februar 1773.

Bilag:
Dat 18 Februar, hvorefter han iflg Amtmandens ordre angiver, hvad indkomst, han som Byskriver i Skanderborg, årligt kan regne med, nemlig 20 rdr og som Birkeskriver, foruden årlig løn 60 rdr uvisse indkomster i alt 100 rdr, hvilket han forhen har indberettet til Stiftamtmanden.

44
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Da der ingen privilegeret Jordemoder haves i Byen, kan han ikke foranstalte, at nogen betjener den Arresterede Maren Larsdatter ved hendes Barsel. Ikke mindst fordi hun ikke er fra Byen og derfor uvedkommende. Muligvis kan Jens Pallesens Enke, der undertiden bruges, mod betaling overtales til dette. Hvis han må fremkomme med sine tanker, mener han det bedste ville være, hvis den Arresterede sendes tilbage til det sted, hvorfra hun er indsat, medens hun barslede. 20 Januar 1773.

45
Fra T Thygesen, Mattrup. Den 25 August lod han ved Tyrsting - Vrads Herredsret deponere en arvepart på 93 rdr 66 6/7 sk, der var tilfaldet forrige Møller Anders Clemmensen ved Breinholm Mølle, efter hans Hustrues afgangne Moder i Sønder Vissing, under Thygesens Gods, Hvilket beløb af daværende Sætte Dommer og Skriver Albreth Fugl, blev modtaget, med forsikring om Rettens til og ansvar for samme. Men da han ikke siden har modtaget noget om samme, og nu har erfaret at Hans Boelund er constitueret til stillingen, bad han om bevis for de deponerede penge, men fik kun [ikke] vedlagte svar, hvorfor han nu henvender sig til Amtmanden. 6 December 1773.

Påtegnet: At Fugl den 15 December er tilskrevet om de deponerede penge, og derom må afgive sin erklæring.

Bilag:
20 Januar erklæring fra A Fugl, Vejle, hvori nævnes Thygesens Bonde Niels Olesen i Vissing og Madame Møller i Horsens, der begge havde Dom over bemeldt penges ejer Anders Clemensen Møller, som havde arvet dem efter hans Hustrues Moder Maren Jensdatter i Sønder Vissing, og ligesom pengene var deponeret ved Retten, har han ved samme Ret deponeret bevis for pengene. Nævner også en udlægsforretning i August forrige år i Hjortsvang Præstegård.

46
Fra Wedel Frijs, Frijsenborg. Henviser til et Tingsvidne ved Grevskabet fra 1731, hvoraf ses, at der i anledning af Grølsted Bymænds, medens de hørte under Rytterdistriktet, indtagelse af Thorsøe Mølles Creaturer, er bevist, at Møllen af Arrilds tid, har haft fri Fædrift til sine Creaturer og Tørveskær i Grølsted Hede. Imidlertid kan det ikke af samme ses, hvorledes sagen mellem Grevskabet og Ryttergodset blev bragt til ende, hvilket er ham meget påliggende at få at vide, siden Grølsted Byes ejere har forlangt Skelgrøft mellem Byens og Grevskabets ejendomme. Beder derfor Amtmanden vise sig det sande venskab, at formå Fuldmægtigen, sammen med Peder Hofgård fra Farre, som kommer med Brevet, om at efterse Protokollerne for årene 1730 – 1732 for, hvad der kan være om nævnte sag. 28 December 1773.

47
Fra P Herschend, Gesing Øde Mølle. Eftersom hans Bønder endnu er gang med såningen af Rug, og de forhen har oprettet contract med ham, dels om hans behøvende arbejde om, hvad Landgilde de skal svare, og deres Jorders udskiftninger etc. For at spare dem deres rejse til Sophiendahl, ang deres Fæstebreve, henviser han til medsendte kopi af  den oprettede contract. Håber altså at Amtmanden og Rentekammeret, deraf kan finde så god som en billig rigtighed, som ej mange så moderate i Landet behandler sine Bønder, og derfor, om nogen kunne kaste sådant om, ville ingen tabe mere derved en hans Bønder. [Se næste]. 6 November 1773.

48
Fra Herschend, Gesing Øde Mølle. [Se forrige]. At der i den fremsendte kopi af Contracten mellem ham og Bønderne, var sket en fejl forglemmelse, bedes ham undskyldt, men ellers er den original Bønderne har rigtig,. På det blanco sted skal stå 5 mk Danske, hvilket Amtmanden bedes påføre. 6 November 1773.

PS: Wi forsikrer og wores inderlige Rørelse ower at høre Den Lille Herr Woydas mådelige Befindende, som wi af hiertet ønsker god fremgang.

49
Fra Bodil Hoffgård, Sal de Lichtenbergs, Horsens. Da hun har erfaret, at andre Godsejere, som købte Gods ved Auktionen over Ryttergodset i 1767, ikke alene har ladet deres Hovedgårde, men også deres underliggende Bøndergårde assurere i den almindelige Brandcasse, medens hun kun har ladet sin Hovedgård Tammestrup Haurballe assurere, vil hun gerne vide, om det er en forsømmelse fra hendes side, at Godset ikke er assureret, eller Amtmanden er vidende om, hvorvidt det har været op til enhvers egen bestemmelse. Har det været en forsømmelse, ønsker hun oplyst om det endnu er muligt at få dette ordnet. 31 August 1773.

50
Fra Daniel Grundahl, Horsens. Hvorledes Johanne Jensdatter, Jørgen Hansen Munks Hustru i Ejer, den 17 August satte Ild på Morten Jensens Gård, ses af [ikke] vedlagte forhør, som han på Etatsrådinde de Lichtenbergs vegne har afholdt. Beder om at der rejses sag mod Kvinden, der er indbragt i Skanderborg Arresthus. 24 August 1773.

51
Fra Svenning Lange, Sekretær i Det Danske Cancelli, København. Efter anmodning af Conferentzrådinde Luxdorph, som i en del år har kendt afg Bentzons Enke, men dog indtil nu, har været uvidende om hendes ansøgning, fremsender han [ikke] vedlagte afkald, for hendes lille arv efter af Strand Controlleur Asmus With, med anmodning, at om pengene må blive fremsendt til ham, da denne fattige Enke i sine slette omstændigheder, højligen trænger til denne lille hjælp. 19 Juni 1773.

Påtegnet: At arven 14 rdr 5 mk efter decort udgørende 13 rdr 3 mk er afsendt 25 Juni.

52
Fra B Kierulf, Urup. Henviser til et [ikke] vedlagt afholdt forhør over Christen Pedersen af Vrønding, som ved Martini Tider, forrige år har stjålet en Plag fra en af Godsets Bønder, Søren Pedersen i Rådved. Af samme ses, at Tyven er pågrebet og hensat i Horsens Arrest, hvorfor Amtmanden, til sagens videre behandling, bedes beskikke denne en Forsvarer, og om muligt, forskåne hans Herskab for at være Actor. Afgørelsen bedes tilbagesendt med Budet. 29 Juli 1773.

53
Fra B Kierulf, Urup. Ved sidste Viborg Snapsting 1772, modtog han nogle Rentepenge 3 rdr 5 mk 8 sk fra Oberstinde Grabows arvinger, vedrørende nogle Penge som Vagtmester Enken i Nim skal have stående i Stervboet, men da han ikke ved, hvem der skal have Pengene, idet beviset skal være hos Lauritzen, udbedes oplysning om dette. 17 April 1773.

Påtegnet: At renten af 98 rdr 3 mk skal udbetales til Sara Hansdatter.

54
Fra M A Hvas Sal Bruns, Viborg. Drejer sig om Gårdmanden Jens Michelsen i Salten der døde sidst i afvigte år, og efterlader sig en ung Kone med 4 små umyndige Børn. Som bekendt er Byen udråbt for sine slette Beboere og armelige omstændigheder, og ingen udenbys vil derfor Fæste Gården, og Enken kan ikke selv klare det. At jage hende og Børn derfra til Bettelstaven, var mod samvittighed og Christelig medlidenhed, når hun ellers på nogen måde kunne blive på stedet. Ingen indenbys duede eller kunne tage hende til ægte, som hun heller ikke selv fandt sig tjent med, undtagen Soldaten Jens Jensen. Hun måtte da give ham Fæste, og i hans sted straks præsenterede 2 andre Karle Christen Andersen og Knud Sørensen, for Capitain Lüders, men han afviste begge, skønt den første efter Præstens Attest kun var 35 år, og efter Capitainens egen tilståelse, nok kunne tjene Kongen i nogle år, men hvorfor den sidste blev afvist ved hun ikke. Hun lod derefter sin Fuldmægtig møde med 3 andre Karle i Skanderborg, idet hun mente der af dem kunne udtages en, men Lüders ville ikke engang se dem, undskyldende sig med, at han ikke kunne afgive Jens Jensen siden han ikke havde tjent i 3 år. Hun skrev siden til Lüders og henviste til forordningen af 13 April 1764, hvoraf bl a fremgår at dette ikke altid er gældende, ligesom han, hvis han ikke mente, hun lod de bedste fremstille, blev tilbudt at lade Lægdsmanden udvælge en af de bedste  i Lægdet, af Bønderkarle, Husmænd og Inderster, mellem 18 og 40 år, hvilket også blev afslået. Beder derfor om Amtmandens bistand. 16 Marts 1773.

Notat: NB Knud (Sørensen) antaget 22 Marts.

55
Fra Schinkel, Viborg. Henviser til [ikke] vedlagte Stævning mod Arrestanterne Peder Hansen Glarmester og implicerede, i forventning om, at Amtmanden vil ordne det videre. 8 Marts 1773.

Bilag:
Dat 8 Marts fra Schinkel, der fremhæver sit dårlige helbred, og mange Forretninger mange steder i Landet, der har hindret ham i at besøge Sophiendahl. Takker for modtagne skrivelse, vedr den Sal Svigerfaders affærer, og såfremt Gud vil, regner han med først i April at aflægge besøg hos Amtmanden.

56
Fra M A Hvas Sal Bruns, Viborg. Henviser til modtagne, hvoraf ses Kammerets afgørelse, at hun ikke kan blive fri for, at efterkomme hendes Sal Mands løfte om, at holde en Dragonhest i beredskab til Kongens tjeneste. Udbeder sig kopi af Amtmandens forestilling desangående, således hun kan se, at intet er forbigået, der kunne tjene til hendes befrielse, og ellers finde sig i det, som hun må regne blandt de mindst trykkende følger af hendes Sal Mands, ej alt for vel overlagte beslutninger. 4 Februar 1773.

57
Fra P Herschend, Gesing Øde Mølle. [6 sider]. Han har endelig, efter foregående drøftelser med Amtstuen, fra Langballe fået redegørelse for Consumption og Folkeskatten, under carakter af personelle familie skat således: Ham selv og Konen 4 rdr en Dreng 2 rdr 3 mk en Karl 2 rdr 3 mk to Piger 4 rdr 4 mk og Stald 1 rdr i alt 14 rdr 4 mk. Han må tilstå, at den gode Amtsforvalter, som nødig tager imod Kammerets antegning, kan være noget at undskylde, om han går noget videre til Taxeur de Kongelige intrader end han ellers, som en resolveret Mand, vel burde gøre. Nævner derefter flere Møllere, og fremhæver, at hans lille Mølle endnu står stille, hvor de andre større der løber omkring og lader sig give anselig Told og gode Renter etc. Udbeder sig Amtmandens afgørelse. 26 Januar 1773.

58
Fra E Bang, København. Da det den 23 hujus har behaget Hans Majestæt, at udnævne ham som Herredsfoged og Skriver i Tyrsting - Vrads Herred, mod en årlig pension på 50 rdr til Formanden Søren Hygum, har han holdt det som sin pligt, at give Amtmanden oplysning om dette, idet han også på dennes anbefaling, har modtaget bestalling som Over og Underrets Procurator. Snarest muligt og senest i Januar agter han at rejse hjem. 25 December 1773.

59
Fra J Lichtenhielm, Horsens. Efter Stiftamtmandens ønske, har han haft Borgmester Flensborg hos sig, for så vidt, hvad angår Told og Accisse Bøgerne, da den nye Tolder endnu ikke er ankommet. Controlleur Dukke med Søn holdende Contrabog og Vejermester Steffensen med Vejer og Måle Bogen, der alle er efterset etc. 20 December 1773.

60
Fra Peder Jensen, Stensballe - til Stiftamtmanden og Biskoppen. Henviser til vedlagte memorial, med Amtmandens påtegning, hvoraf ses hans ansøgning, om snart at kunne få sin fra forstanden gående Søn, sat i forvaring et sted, således han ikke i sit raseri, skulle tilføje sine gamle skrøbelige Forældre eller andre, nogen ulykke. [Se næste]. 18 December 1773.

61
Fra Peder Jensen, Stensballe. [Se forrige]. Skriver, at han nu i næsten 3 - 4 år har gået i stor nød og elendighed med en af sine, fra forstanden gående Sønner Søren Jensen, født i Vær under Stensballe Gods, som efter begæring, for nogle år siden fik sit Pas, for at drage til København, hvor han i 4 - 5 år tjente som Brøgger Karl og Svend, hvorfra han hjemkom, ganske forrykt i Hovedet, som således er tiltaget, at ingen tør have ham boende længere, og heller ikke bør have sin frihed længere, siden han truer med at sætte Ild på Huset eller Byen, idet han siger den onde Ånd giver ham indskydelse til alt. 25 November 1773.

Påtegnet: 25 November attesteret af Sognepræsten, der håber at der må føjes en sådan anstalt, at den arme Mand må blive skilt fra den rasende Søn, for hvis Hånd hans liv intet øjeblik er sikret.

Påtegnet: 4 December af Woyda, der anbefaler sagen til Direktørerne for Stiftets Hospitaler Stiftsamtmand Rosenørn og Biskop Bildsøe, og beder om snarest anbringelse af den sindsyge, og indtil da, at Peder Jensen ved egen og Godsets hjælp lader holde stærk vagt og tilsyn, med den rasende Søren Jensen.

62
Fra Rottbølle m fl, Frederichs Hospital [Fredericia Eftersom Hr Tolstrup i Skanderborg og Peder Lange i Mariager, uanset erindringer, endnu ikke har betalt for den i 1771 overdragne Korthandling, bedes Rosenørn pålægge dem, at få restancen ud af verden, såfremt de vil undgå at blive lovligt tiltalt. [Se næste]. 27 Marts1773.

63
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige]. Han har efter Stiftamtmandens ordre, pålagt Sr Tolstrup, at betale de 9  rdr han for den i 1771 overdragne Korthandling, er skyldig, men denne svarede, at disse for længst havde været betalt, hvis han havde vidst hvem der skulle have pengene, ganske vist havde han engang fået erindring om dette, men da den der havde underskrevet Brevet, ikke gav oplysning om, hvor de skulle betales, eller hvor han var at finde i København, kunde han ikke gøre rigtighed for beløbet. 12 April 1773.

64
Fra Abell, Mariager. [Se forrige]. Henviser til modtagne Brev fra Stiftamtmanden, hvilket han straks har forevist forrige Korthandler Peiter Mortensen Lange, thi Erik Lange, som er en Søn af denne, har intet haft med sagen at gøre, men er måske årsag til, at pengene ikke er betalt til Hospitalet. Peiter Lange har afvigte År sendt Pengene med en der skulle betale disse i København, men da dette ikke er sket, må han betale igen og søge vedkommende for de andre. 19 April 1773.

65
Fra A Flensborg, Horsens Da Niels Møller i Hornborg i Foråret 1772 agtede, at flytte fra sin Fæstegård, lod han ved offentlig Auktion sælge en del af sine Møbler, beløbende sig til 50 rdr 5 mk 10 sk, hvilke han gav Flensborg fuldmagt til at indcassere. Nogen tid efter lod Jens Brixen i Hornborg, der har købt Gården, gøre forbud mod at udbetale pengene til Niels Møller, indtil denne havde betalt sin resterende Landgilde, og for den Besætning han havde bortført. Flensborg gjorde ved den lejlighed Forbudsmændene opmærksom på, at han af Stiftsamtmanden var pålagt, at hjælpe Søren Andersen i Trebierre, med årligt at få 4 rdr hos Niels Møller, som denne har avlet med Søren Andersens Datter, og derfor skulle betale for det uægte Barns opdragelse, indtil dette bliver 10 år [se sagen tidligere]. Da der kun var betalt for 4 år, resterer der således 6 år a 4 rdr, hvilket Flensborg mente sig berettiget til først, at tilbageholde af Auktionspengene, da han ikke kan vide om Niels Møller senere bliver i stand til at kunne betale disse. Afvigte Sct Hans fik Søren Andersen 4 rdr for et år, hvorefter han nu har til gode for 5 år. Såfremt Stiftamtmanden beslutter, at der på en gang udbetales for de resterende 5 år, 20 rdr, vil dette være ude af verden, hvorefter der for de resterende 5 år udbetales 4 rdr årligt [uklar mening med sidste?]. 11 Marts 1773.

66
Fra L Ammitzbøll, Rask. Da den 3die og yngste af hans Myndlinge Hans Ammitzbøll, til Påske opnår sine 18 år, og således selv, efter Loven, må få sin arvepart, agter L Ammitzbøll, til Snapsting at overlade ham det, han efter rigtigt regnskab kan tilkomme, hvilket han ikke vil undlade at indberette til Stiftamtmanden, med anmodning om, at eftersom han, på samme måde som for de andre Brødre, har lovet at være dennes Curator, må blive constitueret som sådan. 15 Januar 1773.

67
Fra Jacob Jensen, Peder Jensen, Niels Dam, Eske Jørgensen, Anders Christensen og Jens Eskesen, Elling. Det er allerede indberettet, hvorledes der i Byen, mellem den 13 og 14 hujus, ved en ulykkelig Ilsdvåde, nedbrændte 2 små Gårde og nogle små Huse. De tror at den tætte sammenbygning, da Bygningerne står op ad hinanden, er årsag til Ildens hastige udbredelse, hvorfor de ønsker, at disse ved nyopførelsen, bliver flyttet fra hinanden, ligesom de også, hvis det kan være til Byens mindste fordel, ønsker udskiftning af Jorden, så vidt muligt inden man påbegynder opførelse af det nedbrændte. Frue Etatsrådsinde de Lichtenberg i Horsens, som ejer 3 af de afbrændte Gårde, har siden ladet køre en anseelig del Bygnings Tømmer, både Eg og Fyr, til den allerbedste del af Byens Marker, Østen for Byen, hvor det kan befrygtes, at hun nu vil lade opføre Bygningerne til de afbrændte Gårde, dem som Selvejere, der uden Øvrighedens beskærmelse er forsvarsløse, til ubodelig skade og fornærmelse, hvorfor de beder om Amtmandens hjælp. 19 August 1773.

Påtegnet: 23 August af Amtmanden, der pålægger Frue Lichtenberg, at afgive sin erklæring på samme.

Påtegnet: 30 August af Bodil Hoffgård Sal de Lichtenberg, der henviser til Kongelig forordning om fællesskabets ophævelse på Landgodset i Jylland, og Bøndergodsets indretning til Enemærke eller Endels Gårde efter al mulighed, hvorefter hun for sine 3 Gårdes vedkommende i Elling, der nedbrændte ved den ulykkelige Ildebrand, har besluttet at skille disse fra de øvrige Bygninger i Byen, for også at formå de øvrige til det samme. Da årstiden gør det nødvendigt, at få Bygninger opført til Bondens Beboelse, indavlede Korn og Kreaturerne, hvis det ellers skal være udført før Vinterens komme, er byggepladserne altså adskilt fra hinanden på Marken i nærværelsen, hvor Byen og de afbrændte steder før har stået, hvormed alle Beboerne er blevet vel fornøjet, og videre har hun, som største Lodsejer, efter omstændighederne, og på denne tid, ikke kunnet udrette efter forordningens tilhold.

Omslag:

Hoveriet angående i henhold til forordningen af 12 August 1773.

68
Fra Schack Rathlou, København. Angivelse af de Spænd og Gangdage, som iflg forordningen af 12 August 1773 behøves ved Sophienlund, angivet under 10 punkter. Exp Kornet at rense og fra Laden at opføre på Lofterne, item til at hente Sædekorn, når samme fra andre steder i Landet behøves købt, 15 Spænddage og 45 Gangdage. Derefter Skovning etc, af Bygnings Tømmer, Ildebrændsel, Humle avlen, indkørsel af Korn, Staksætning af Halm efter aftærskningen, kørsel af Materialer, rensning af Vandløb og Damme, flytning for Ejeren eller Forpagteren og kørsel med Fedevarer til Købstæderne. I alt 210 Spænddage og 330 Gangdage. Derefter, uden angivelse af navne, samme er udlagt på Fruering, Svinsager og Torrild. 8 November 1773.

Påtegnet: 20 November af Woyda m fl, hvoraf fremgår, at forskellen mellem denne angivelse er 28 Spænddage og 6 Gangdage mindre end forrige, hvorfor der ingen indvendinger kan haves mod denne, jvnf forordningen af 12 August sidst.

Påtegnet: 5 Juli 1774 af Rentekammeret, der bl a indvender, at Sædekornets rensning samt Vands udledelse fra Kornmarkerne, fra Moser og Enge, og Grøfter ved Kornet, som er anført under Vandsteders rensning, udgår ganske af reglementet, siden alt dette arbejde henhører til forordningens 1 og 2den paragraf og forrettes altså uden billetter. Foldenes opsætning og flytning, samt Gjærsels hegning? og tilkørsel til alle slags indhegninger ved Gården, hvilket er ansat under reparationer udgår ligeledes, da samme skal forrettes uden Billetter. I øvrigt anmærkes, at de Spænd og Gangdage som fra et eller andet arbejde måtte overskyde, aldeles ikke må anvendes til et andet arbejde, og heller ikke overføres til et nyt år, idet samme ved årets afslutning skal anses for ganske aftjent. Hvorefter reglementet med en sådan forandring, indstilles til godkendelse. Godkendt af Kongen den 7 Juli 1774.

69
Fra P Herschend, Gesing Øde Mølle. På Auktionen over Ryttergods den 23 April 1767, har han for 26000 rdr købt 6 Hovedgårde med tillagt Bøndergods. Hovedgårds Taxt Ager og Eng 31 tdr 3 fc og Skov 1/4 alb. Bøndergods 268 tdr 7 skp og 1 alb, Skov 1-1-3-0-3/4 alb og Mølle Skyld 9-4-2 fc. Dette er siden solgt til forskellige, undtagen af Hovedgårds Taxten, såkaldet Tammestrup øde Jorder 2 tdr 7 skp 2 fc 1 13/21 alb og af Bøndergodset Gesing Byes 6 Gårde Hartkorn 34-5-2-2 alb og Skov 2 alb. Han har derefter mageskiftet Tammestrup øde Jorder, og sammenlagt dette med den også for 405 rdr købte Gesing Øde Mølle, således han nu har 3 tdr 3 skp 2 fc 2 13/21 alb. Desuden bygget en Gård, hvis avling hidindtil er drevet af de 6 Bønder i Gieding, der også ved Auktionen blev bortsolgt som Hoveripligtige, og også siden har forrettet dette, hvorfor han angiver sit forslag til et Hoverireglement, udgørende i alt 108 Spænddage og 216 Gangdage, og da der er 6 helgårde, for hver 18 - 36. 5 November 1773.

Påtegnet: 2 December  af Woyda m fl, der ingen indvendinger har mod reglementet.

Påtegnet: 5 Juli 1774 af Rentekammeret, der har visse indvendinger, og når disse er efterkommet, da kan anbefale det til godkendelse, hvilket sker af Kongen den 7 Juli 1774.

70
Fra Schach Rathlou, København. Forslag til Hoveri reglement, for Spænd og Gangdage for Giersdorphslund. Regner med 4108 Spænddage og 1824 Gangdage, der udlagt på 48 helgårde udgør 21 - 38 dage, i Byerne Smejrup, Gosmer, Søby, Fendsten og Halling. 8 November 1773.

Påtegnet: 20 November af Woyda m fl, der anbefaler forslaget.

Påtegnet: 5 Juli 1774 af Rentekammeret, der har flere bemærkninger, men efter en sådan forandring, indstiller forslaget til godkendelse, hvilket sker af Kongen den 7 Juli 1774.

71
Fra Schack Rathlous Fuldmægtig Møller, København. Hvoraf fremgår, at Statsminister og Gehejmeråd Schack Rathlou, af Cammerherre von Pentz, har købt dennes part af Spøttrup By [Halling], hvorefter der er forslag til Hoverireglement for samme. 26 April 1776.

Påtegnet: 15 Maj 1776 af Woyda og 23 Maj af Langballe og Jens Leth.

Påtegnet: 24 Juni af Rentekammeret, der indstiller samme til godkendelse, hvilket sker af Kongen den 27 Juni 1776.

72
Fra Biørn, Thestrup. Forslag til Hoverireglement for Thestrup, hvorefter regnes med 350 Spænddage og 230? Gangdage. 12 August 1773.

73
Fra P Herschend, Gesing Øde Mølle. Speciel forklaring over det pligts Hoveri, som foruden til avlingens drift ved Gesing Øde Mølle, behøves af Bønderne, hvilket angives under Korn rensning, Skovning, Tørve skær, stakning og flytning af Korn, materialer til Ladegården, håndlangere ved reparationer, rensning af Vandløb, reparation af Veje og Vaser, i alt 216 Spænddage og 108 Gangdage, der udlægges på følgende i Gesing By, Søren Rasmussen, Michel Karl, Peder Jørgensens Enke, Michel Nielsen, Thomas Nielsen, Rasmus Jepsen, Peder Pedersen Stærk og Rasmus Due. At ovenmeldte Spand og Gangdage arbejde er ganske billig anført, håber han vedkommende vil anse for Ejeren af Gesing Øde Mølle. 1 Oktober 1773.

Omslag:

Vej og Brovæsen.

74
På bagsiden af Omslag:
Fra Henrich Galt Abell, Mariager. Indberetter, at der i sidste fjerding år, ikke er idømt Bøder eller andet, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 5 Juli 1773.

75
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Da Landevejen nu, efter Hartkorn, er blevet udlagt mellem Hørning og Blegind, ses det, at det stykke Hørning har fået, tidligere tilhørte Blegind, og er det samme, som der afvigte år var trætte om, hvilket Muncheberg da bad om at få afgjort. 16 September 1773.

76
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Henviser til modtagelse af en klage fra Båstrup, ang fordelingen af Landevejen, hvortil bemærkes, at vel er det sandt at Nissumgård m m ikke er tildelt Landevej, men derved er Båstrup ikke tillagt mere end Hylke og Brørup etc.
16 September 1773.

77
Fra A Flensborg, Horsens Henviser til vedlagte synsforretning over Landevejen gennem Nim Herred, fra Ullum [Uldum] Bro til Naldal, hvoraf erfares, at Vejen er upåklagelig, men ved Grøfternes opkastning i kommende Sommer, kan den blive forbedret. 30 December 1773.

Bilag:
29 November 1773 fra A Flensborg, der sammen med Jørgen Jensen, Vinten og Niels Andersen, Lund, har synet nævnte Landevej, hvorunder nævnes, at Grøfterne er nedfaldne, desuden at Vejen fra Nim Markskel til Naldal er mest Sandet, hvorfor Grøfterne bør renses, ligesom Hulvejen ugentlig bør jævnes, når den ødelægges af gennemløbende Vand.

Omslag:

Ang Landvæsenet.

78
På bagsiden af omslag:
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. Af arveløse Capitaler, 10de og Forlovs Penge, Mulcter eller andre deslige indkomster, er ingen faldet til Justits kassen ved den Gejstlige Ret. 14 Juli 1773.

79
Fra Sehested, Bjerregård. Adskillige klagemål og tvistigheder over, at nogle af Beboerne i Hvirring, ikke mener at de har fået det Hartkorn de til kan tilkomme. 3 Gårdmænd har således forlangt mere, ja dobbelt så meget, hvoraf følger at andre får endnu mindre, hvilket er årsagen til, at udligningen i forbindelse med fællesskabets ophævelse endnu ikke kan drives så godt som det bør. Dette har bevæget ham til, at lade Byens Jorder opmåle, hvortil bedes om Amtmandens bistand, idet det vil blive alt for kostbart, vedblivende at leje de fornødne Håndlangere. 5 Juli 1773.

Bilag:
Fra O Winther, Hvirring. 5 Juli 1773 mødte han på Sehesteds vegne, sammen med Michel Sørensen og Peder Kudsk, Hvirring i Gårdmand Christen Jensens Hus, og tilspurgte samtlige Hvirring Mænd, om de ville assistere Landmåleren ved opmålingen af Jorderne, hvortil samtlige svarede Nej, at det i denne tid var dem umuligt, idet det indfaldt i Høbjergningens tid, hvilket tilståes af M S S [Michel Sørensen] og P C S K [Peder Christensen Kudsk].

80
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Henviser til modtagne skrivelse, indeholdende forslag fra Stiftamtmanden. Hvis denne vil udmelde en anden som Formand til den ene Land Commissair, skal det være ham en fornøjelse, om han indtil videre kan udrette noget til Stiftamtmandens behag. 21 Juni 1773.

Omslag:

Delinqvent Regning m m.

81
Fra I Ulstrup, Horsens. Da de 2 Arrestanter Johan Johansen og Niels Johansen, begge fra Ørridslev, som for begåede Tyverier i Horsens, er dømt til indsættelse i Viborg Tugthus, den 21 Februar er afleveret til samme, jvnf vedlagte Attest, henvises nu til medsendte Regning over påløbende omkostninger 25 rdr 2 sk, som bedes approberet og anvist. [Se næste]. 4 Marts 1773.

Bilag:
Fra Borreschmidt, Viborg [Tugthus], hvori kvitteres for modtagelsen af Johan og Niels Johansen. 21 Februar 1773.

82
Fra A Flensborg, Horsens [Se forrige]. Dommen der ved Bytinget den 2 Februar blev afsagt over Maleficanterne Johan [den ældste] og Niels Johansen af Ørridslev, for begåede indbrud og Tyveri hos Sr Jacob Ustrup i Horsens. Fremgår af denne, at Johan skal miste sin Hud i Fængslet, og betale Tvigæld af det stjålne, men da han intet ejer, bør han arbejde i Viborg Tugthus i 3 år. Den yngste Niels, der anses, at være forført og tvunget til, at føre det stjålne til Ørridslev, bør som advarsel, at han ikke herefter skal lade sig forføre til onde gerninger, arbejde 6 Måneder i Viborg Tugthus. Omkostningerne bør udredes af Århus Stifts Købstæder. 2 Februar 1773.

Påtegnet: 16 Februar af Rosenørn, at da de anklagede er fornøjet med Dommen, og han heller ikke har nogen indvendinger, skal den ikke appelleres til Højeste Ret.

Notat: At Johan Johansen den 19 Februar, jvnf Dommen, i Flensborgs og 2 Mænds overværelse, har mistet sin Hud i Horsens Fængsel. Sign: A Flensborg, Jacob Hansen og Christian Curtz.

83
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Henviser til vedlagte Dom over Drengen Jens Jochumsen af Horsens, som siden Michaeli har begået adskillige små Tyverier, herunder opbrækket Låse, hvorfor han er dømt til at miste sin Hud i Fængslet, samt arbejde 2 år i Viborg Tugthus, hvilket bedes approberet af Stiftamtmanden, således han kan blive afsendt. 18 Maj 1773.

Bilag:
Dom afsagt den 1 Marts over Jens Jochumsen, for begåede Tyverier, jvnf hans forhen villige tilståelser, nævner herunder Købmand Søren Brædstrups Krambod, hvor han har taget lidt Tråd, hvis værdi, siden han har brændt det, ikke kan bestemmes, desuden hos andre. Det stjålne anses ikke at være 10 rdr værd, hvorfor han dømmes til at miste sin Hud i Fængslet, betale Tvigæld af de stjålne, nærmere angivne, og ikke tilbagekomne varer. Men som han intet ejer, bør han arbejde 2 år i Viborg Tugthus.

28 Maj approberet af Rosenørn, samt 29 Maj, at han har mistet sin Hud i Fængslet. Sign N Brandt, Jens Bering og Johan Jacobsen.

84
Fra Søren Henrich Bræstrup, Horsens. Drejer sig om Arrestanten Jens Jochumsen fra Horsens, der for begåede Tyverier i Horsens, er idømt forvaring i Viborg Tugthus, hvortil han nu, jvnf kvittering, er henbragt. Henviser til vedlagte regning over omkostningerne, i alt 25 rdr 5 mk 8 sk, som bedes godkendt og anvist til betaling. 5 Juli 1773.

85
Fra A Flensborg, Horsens Efter modtagne ordre, indberettes, at der ikke ved Byens kasse er anvist andre Delinqvent penge, end de 25 rdr, jvnf Jacob Ustrups indgivne og godkendte regning af 9 Marts. Til reparationen af Broer i Nim Herred, er i Januar anvist 105 rdr til Tømmermand Jens Nielsen Åle, for anlæggelsen af 15 små Broer fra Ullum [Uldum] til Naldal, efter indsendt licitationsforretning.
20 Maj 1773.

Omslag:

Højeste Rets Dom i en delinqventsag mod Rasmus Jensen i Bjertrup.

86
Fra Kongen, København. [7 sider]. Gør vitterligt, at Lørdag den 9 Januar fremkom i Højeste Ret Procurator Andreas Nørager, der var pålagt, til skærpelse og yderligere påkendelse, at indstævne en Dom, afsagt af F C Muncheberg og meddomsmænd, ved Skanderborg Birketing den 29 Oktober 1772, over Rasmus Jensen af Bjertrup, som med en Ragekniv havde skåret Halsen over på et lille Drengebarn. Thi selv om denne havde angiver næringssorger, som årsag til dette, dømtes han efter Lovens 6 Bogs 6 Cap 1 Ar, at bøde Liv for Liv og have sin Hovedlod, samt Jord, om han noget ejede, forbrudt. Fremgår videre, at Drabet på Drengen Markus, skete den 22 August, ligesom det også var Rasmus Jensens mening, at tage sit eget Liv. Højeste Ret afsiger den 11 Januar Dommen, hvorefter Rasmus Jensen, til den dræbtes Arvinger, af sin Formue bør give fuld Mandebod, trende Acten Lod Sølv, så bør han og føres til Tinge, og tilbyde hans frænder, og de være pligtige, at forvare samme [forvare ham], såfremt de haver middel dertil, hvis ikke, da bør Øvrigheden sætte samme i forvaring. 9 Januar 1773.

Bilag:
Dat 18 Februar fra F C Muncheberg, hvoraf fremgår, at Rasmus Jensens frænder i dag har modtaget han til forvaring, dog med det forbehold, at dersom det med tiden skulle vise sig, at de ikke kan styre ham, som de dog håber, at de da igen må overlevere ham til Øvrigheden.

Omslag:

Skifte Designationer.

87
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Jvnf Rescriptet af 13 April 1764, fremsendes hermed fortegnelse over alle de Skifter, der i året 1773 har været i Horsens, samt hvorledes udfaldet har været med samme. [Se næste]. 31 Januar 1774.

88
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Fortegnelse over de Skifter som er faldet og sluttede i Året 1773 for Horsens Købstad, nemlig Skifternes no, hvem de er faldet efter, hvornår påbegyndt og sluttede, umyndige Arvingers navne, hvad disse er tilfaldne, hvor Arven står og under hvad forsikring, hvor Formynderen er, og bemærkninger [noterer kun de 33 afdøde]:

Thomas Høgs Hustru Johanne Hansdatter Lynge - Christen Thomasens Enke Anne Marie Boye - Matros Hans Jensens Hustru Cathrine Carlsdatter - Jørgen Olufsens Blantzes Enke Karen Jensdatter - Christopher Wertsoms Enke Cathrine Pedersdatter - Niels Abildqvist - Jens Jensen Billedhuggers Enke Mette Cathrine Olesdatter - Kield Jensen - Hans Døppels Hustru Mette Kirstine Hansdatter - Laurs Jacobsen Hattemagers Enke Inger Marie Winther - Hans Hendrich Lam - Niels Andersen Schårup - Kirsten Sørensdatter Beck - Carl August Skoflikker - Thomas Thenocrts Enke Anne Knudsdatter - Cristen Hendrichsen Feldbereder Svend - Jens Christensen Auflsmand - Rasmus Poulsens Hustru Birgitte Christophersdatter - Mads Jensen - Christen Jensen Liisbergs Hustru Maren Christensdatter - Bertel Jensen Mørcks Hustrue Anne Cathrine Andersdatter - Christen Andersen Muurmester - Christen Andersen Muurmesters Hustru Karen Jensdatter - Rasmus Rasmussen Bryde - Jens Nielsen Bråe - Christen Mortensens Hustru Anne Marie Laursdatter - Lorentz Hansen Bejer, Smedesvend - Peder Laursen, Prammand - Frands Wildsted, afskediget Hejduk? - Christen Jensen Jyde, Pottemagersvend - Christen Adzersen og Hans Linds Hustru Anne Eschildsdatter.

Usluttede Skifter:

Thomas Brædstrup, Bager - Hans Johansen Schultz - Søren Håhr - Thomas Høegs Hustru Johanne Nielsdatter Møller - Jess Sørensen Torp - Christian Hansen Gulberg, Bager - Cammer Assessor og Apoteker Gotfried Smith - Conrad Pedersen Warning - Afg Capitain Langelands Enkefrue Christine Sophie Kruse - Tolder Peter Christian Henneberg – Peder Thranes Enke Ellen Johansdatter - Andreas Spangenberg - Jens Jensen Bering - Laurs Hiort og Christen Sørensen. 28 Januar 1774.

89
Fra F C Muncheberg og N Wissing, Skanderborg. Fortegnelse over de Skifter der i Året 1773, har været i Skanderborg:
Jens Sørensen - Søren Pedersen - Rasmus Rasmussen - Niels Bas og Kirstine Marie Malling, Jørgen Knudsens Hustru. 3 Januar 1774.

Uden omslag:

90
Fra Andreas Scheel, Hobro. Med sidste skrivelse fra Amtmanden, modtog han en ansøgning fra Daniel Frederichs[en] om confirmation af den deling, der er foretaget mellem ham og hans 2 Sønner, hvilket i dag, med Scheels påtegning, er videresendt til Cancelliet.
5 Juli 1773.

91
Fra A Scheel, Hobro. Han har modtaget Amtmandens skrivelse, hvoraf erfares, at Herredsfoged Hygum, på grund af svaghed, ikke længere kan varetage Dommer og Skriver Embedet, samt at den tidligere constituerede Sættedommer Albrecht Fugl ved Stougård, på grund af indtrufne omstændigheder, heller ikke længere kan bestride samme, har derfor ingen indvendinger imod, at Amtmanden har constitueret Hans Boelund af Boelund til Sætte Dommer og Skriver i Tyrsting - Vrads Herred. 9 December 1773.

92
Fra D Koppman?, Fredericia. Omtaler en Peder Randberg, der ved Herredstinget, for Tyveri, var dømt til Kagstrygning og Brændemærkning, samt til Slaveriet. Da han var på Vandhuset ved Kolding Slots Arresthus, fik han Låsen på Jernet, han var lænket med, brækket i stykker, slået de 3 Vagter i Hovedet med samme, og derefter, i går eftermiddag kl 4, undveget, hvorfor han efterlyses. Den der pågriber ham skal nyde 6 rdr og alle omkostninger betalt. Beskrives som mådelig af højde, bleg og mager i ansigtet, taler dels Tysk og dels Svensk, var klædt i en blå Sraton? med blåt underfoder etc. 8 December 1773.

93
Fra A Scheel, Hobro. Han havde formodet, at den uenighed der er mellem Niels Pedersen i Aschløv og Anders Pedersen i Salten, om Brændevins brændingen i Them Sogn, for længst var blevet ordnet i mindelighed, men eftersom den første igen har klaget, og bedt om linddring i de pålagte udgifter, så refereres til tidligere skrivelser, hvorefter Woyda må søge sagen bragt i orden, så Kammeret bliver fri for flere henvendelser i den anledning. 30 September 1773.

94
Fra Gersdorff, Århus. Efterlyser en fra Randers Arresthus, natten mellem 29 og 30 Maj, undveget, den for Mord og Tyveri, anklagede Bondekarl Rasmus Rasmussen Hjulmand eller Mariager fra Liustrup [Lystrup?]. Angives som 27 år, 65 - 66 Sjællandske Tommer høj, fyldig af Ansigt, med store sorte Øjne og Bryn, samt sort slet Hår, bred af Skuldre og før af Ben, iklædt en blågrå Blændt Vadmelskjole med en rad do Knapper, en blå Vadmels overspændt Vest med 2 rad Metalknapper, og derunder en stribet overspændt Trøje, ligeledes med 2 rad Knapper, et par gule smudsige Skindbukser med metalknapper, blå eller grå Strømper og Træsko, samt en gammel stribet Kramhue på Hovedet.
18 Juni 1773.

Omslag:

Amtmændenes Breve.

95
Fra L Ammitzbøll, Rask. Formynderregnskab for hans myndling Hans Ammitzbøll for tiden 26 April 1772 til do 1773. Indtægten udgør 10527 rdr 4 mk 10 sk og udgiften 393 rdr 3 mk 8 sk, hvorefter beholdningen er 10134 rdr 1 mk 2 sk. Da Hans Ammitzbøll til Påske er fyldt 18 år, og dermed selv, under Curator, må overtage sine arvemidler, hvilket Laurids af Overformynderen Stiftamtmand Rosenørn, er constitueret som, bedes regnskabet af denne godkendt. 30 April 1773.

7 bilag:
1)
Dat 26 Januar fra Rosenørn, constitueringen af Laurids Ammitzbøll som Curator.

2-7:
Diverse regninger vedrørende Formynderregnskabet, fra bl a S Hygum og A Flensborg.

96
Fra P Rosenørn, Århus. Constitueringen som Curator til Farbroderen Cancelliråd, Ammitzbøll, Rask for Niels Ammitzbøll, der til førstkommende Påske opnår sine 18 år. 28 Januar 1772.

3 bilag:
Vedrørende udgifter i forbindelse med sidstes arvemidler, fra bl a A Flensborg.

Uden omslag:

97
Fra P Rosenørn, Århus. Fra det Danske Kammer, har han modtaget en del antegnelser på de indsendte beregninger for 1772, vedrørende de i Stiftet Brandforsikrede Landbygninger, med anmodning om, at videresende dette til de pågældende Amtmænd, der efter at have iagttaget det fornødne, bedes returneret. 3 Januar 1773.

98
Fra P Rosenørn, Århus. Selv om Provst Jordhøj, der ved den sidste samling om de Fattiges væsen, ville give Mads Bødker med Hustru og 4 Børn, der var udeladt af Hr Kålund, 4 rdr? af Justits kassen, uden Woydas og Amtsforvalterens samtykke, hvorefter han som en føjelighed senere er tilstået 2 rdr?, er ganske urigtig, har Provsten senere beklaget sig til Rosenørn og Biskoppen over, hvor sensibelt det ville være for ham, selv at erlægge de 2 rdr til Justits kassen som ikke er godtgjort. Da nu Provsten erkender sin fejltagelse, er Rosenørn sikker på, at han af Amtmanden vil blive fritaget for betalingen. 12 Januar 1773.

99
Fra P Rosenørn, Århus. Fra Herredsfoged Hygum i Brædstrup, har han modtaget vedlagte Dom, afsagt på Tyrsting - Vrads Herred 12 August 1772, hvorefter Anders Dørup i Colpengård, skal betale 2 rdr til Bryrup Sogns Fattige, og det samme til Justits kassen. Men da den årlige indsendelse om Justits kassen skal indsendes af Amtmanden, bedes denne betyde Herredsfogeden fremover, at henvende sig til denne.
29 Januar 1773.

Bilag:
12 August 1772 fra S Hygum, nævnte Dom, der vedrører uenighed om et stykke Ejendom og Eng, der jvnf synsforretning af 21 Oktober 1771 bør tilhøre Thygesen, Mattrup, fri for Anders Dørups eller senere ejere af Bryrup Kirkes tiltale i alle måder. Anders Dørup bør betale for den afgrøde, han i 1771 har slået på samme med 3 rdr 4 mk, samt desuden til Sognets fattige 2 rdr og det samme til Justits kassen, og endelig sagens omkostninger med 16 rdr, alt inden 15 dage.

101
Fra P Rosenørn og M Bildsøe, Århus. Efter indkomne beretninger om Kornprisen i Stiftet er Capitelstaxten, alt pr tdr: Rug 3 rdr 5 mk - Byg 2 rdr 4 mk 8 sk - Havre 1 rdr 5 mk - Boghvedegryn 4 rdr 3 mk og Smør 24 rdr 2 mk. 2 Februar 1773.

102
Fra P Rosenørn, Århus. For at forekomme den nu igen, ved Ålborg og i Vendsyssel, opståede Kvægsyge, har han anmodet Baron Holck i Ålborg, om at påse, at de tidligere vedtagne foranstaltninger, på det alleryderste bliver efterlevet, hvilket Commerce Coll også mener, må være det sikreste middel til at undgå Sygdommens udbredelse, hvilket er til Amtmandens underretning og videre foranstaltninger.
9 Marts 1773.

103
Fra P Rosenørn, Århus. På den fra det Danske Cancelli, modtagne Notificationsliste over ansøgninger der ikke er afgjort findes: 2 C 186 Christen Rasmussen af Røgen om Benificium paupertatis [fri proces] mod Husbonden Justitzråd Lichtenberg. 17 Marts kan ikke bevilges, hvilket bedes meddelt vedkommende. Notat om porto. 20 April 1773.

104
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til en Dom afsagt ved Landstinget den 25 Marts, over Arrestanterne Peder Hansen Glarmester og Hustru, hvorefter Amtmanden bedes inddrive 2 rdr til Justitz kassen hos Herredsfoged Holmer [Odder]. 20 April 1773.

105
Fra P Rosenørn, Århus. Hospitals Bonden Knud Pedersen i Brædstrup, har indsendt en klage over Justitsråd Thygesen, Mattrup, fordi denne adskillige gange har afkrævet ham for en restance på 5 års Skoleløn til Skoleholderen i Astrup, 1 mk pr tdr Hartkorn, der af Fæstegårdens 4 tdr 6 skp 3 fc udgør 4 rdr 3 1/2 sk, hvilke han som en fattig Bonde ikke kan klare, desuden, jvnf forordningen, ønsker at blive fritaget for. Men eftersom Provst Carstensen i Tønning erklærer, at han i følge conditionerne ved Ryttergodsets salg skal betale, og Thygesen som største Lodsejer skal indcassere samme, ses ikke at Bonden kan blive fritaget. 23 April 1773.

106
Fra P Rosenørn, Århus. Han har modtaget Amtmandens skrivelse, med vedlagte klage fra Broforpagteren Hans Boelund, over Hornborg Sogns Beboere, fordi de tilbageholder Brohavren til vedligeholdelsen af Brøstenbro. Rosenørn har ifølge dette, skrevet til Ammitzbøll, Rask, som største Lodsejer i Hornborg, om alvorligt at tilholde vedkommende, straks at bringe sagen i orden, enten in Natura eller ved betaling, eller forvente Militær Execution. 4 Maj 1773.

107
Fra P Rosenørn, Århus - på egne og Biskoppens vegne. Henviser til vedlagte klage fra Sognepræsten Andreas Såbye og Degnen Jens Raun i Ry, angående deres fælles Skov Jords dyrkning, hvilket Amtmanden bedes undersøge, og efter befundne omstændigheder, hjælpe de klagende til rette, eller i al fald, at fremkomme med sin betænkning. 11 Maj 1773.

Bilag:
Dateret 16 Juli fra Andreas Såby og Jens Hansen Raun, deres klage over Naboerne, hvori bl a nævnes det såkaldte Fellund og Glarbo.

108
Fra P Rosenørn, Århus. Fra Stiftamtmanden har han modtaget oplysning om, hvorledes Kvægsygdommen er på adskillige steder i Øster og Vester Hanherred, samt i Kjær Herred, i Åby og Jetsmark Sogne, såvel som på Herregården Birkelse, hvilket er til Amtmandens oplysning, eragtende foranstaltninger til Sygdommens udbredelse. 28 Maj 1773.

109
Fra P Rosenørn, Århus. [Se tidligere]. Henviser til sin tidligere skrivelse til Ammitzbøll, Rask, ang klagen fra Hans Boelund, over Beboerne i Hornborgs tilbageholdelse af Brohavre, i forbindelse med Boelunds forpagtning af Brøstenbroe. Ammitzbøll har herpå svaret, at hans Bønder i rette tid havde leveret dette til Fogeden, men da Boelund efter mange ugers forløb ikke lod det afhente, og Bønderne ikke kunne undvære deres Poser [Sække], har de taget det hjem igen. Uagtet han er den største Lodsejer er han ikke forbundet til, at blande sig i Boelunds, ham uvedkommende, affærer, ligesom Bønderne heller ikke behøver hans erindringer om det de selv forud ved - og er villige til at yde. Rosenørn ser det derfor, som om det er Boelund, der selv har været årsag til sagen, hvilket Amtmanden bedes meddele ham. 28 Maj 1773.

110
Fra P Rosenørn, Århus. I anledning af adskillige besværinger over det såkaldte Flovdall, under Skanderborg Amt, på Landevejen mellem Århus og Viborg, bedes Amtmanden, jvnf forordningerne, sørge for at samme bliver således repareret, at videre klager ikke forekommer.
8 Juni 1773.

111
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til vedlagte efterlysning fra Cancelliet, vedrørende 2 bortrømte personer fra Lund i Skåne, en Tysker kaldet Neumann og hans Tjener Niels Pedersen, med hensyn til deres eftersøgning og mulige pågribelse. [Se næste]. 18 Juni 1773.

112
Fra Luxdorph og P Ågård, Cancelliet. [Se forrige]. Henviser til en ved Hoffet værende Kongelig Gesandt, Baron von Sprengportens indberetning, om en undveget Svensk Undersåt navnlig Neuman, forhen boende i Lund og dennes Tjener Niels Pedersen, som har begået et groft Tyveri af adskillige varer og effecter, og derfor var indsat [Arresteret] på Rådhuset. Personerne fandt lejlighed til at undvige, og befindes måske i Norge eller Danmark, hvorfor de efterlyses. Neuman angives som ca 40 år, værende Tysker, medens Niels Pedersen er 30 år og født i Lund. Derefter beskrivelse af påklædning etc. 12 Juni 1773.

113
Fra P Rosenørn, Århus. Rentekammeret har ønsket en erklæring og betænkning fra ham, og øvrige Amtmænd i Stiftet, på en henvendelse fra nogle Proprietairer og Godsejeres Fuldmægtige i Calø Amt, hvori de klager over den byrde det er for de 2 yderst beliggende Herreder Øster Lisbjerg og Sønder Hald, ene at levere Fourage til Cavalleriet i Randers og Århus, samt bedt om, at de andre 3 Herreder Nørre - Sønder og Mols må hjælpe med samme. Woyda bedes sammen med Scheel og Gersdorf fremkomme med deres betænkning. 10 August 1773.

Bilag:
Dat 31 Juli fra Rentekammeret, ovennævnte ønske om Amtmændenes betænkning, om ændring af leverancen til Cavalleriet, med kopi af henvendelsen til Kammeret.

114

Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til tidligere skrivelse, om efterlysning og anholdelse af 2 bortrømte personer fra Skåne Neumann og Niels Pedersen, hvorefter anmodes om, at de samme forholdsregler, anvendes i forbindelse med en fra Sverrig undvegen Underofficer og Vice Regimentskvartermester navnlig Damsberg, som har haft forbindelse med Neumann. 13 August 1773.

115
Fra P Rosenørn og M Bildsøe, Århus. [Se tidligere]. Drejer sig om tidligere sag, angående de Fattige, hvor Provst Jordhøj har bevilget 4 rdr til Mads Bødker og Hustru samt de 3 umyndige Børns underholdning i Tvingstrup. Iflg tidligere blev de 2 rdr godkendt, hvorefter Rosenørn bad Amtmanden sørge for, at Provsten ikke selv kom til at betale de resterende 2 rdr. Amtmanden bedes undersøge sagen. 17 August 1773.

116
Fra P Rosenørn, Århus. Commerce Coll har anmodet ham om, af den i Stiftet for 1773 indsamlede Brandhjælp, ved stedets Amtmand, at udbetale 120 rdr til Catharine Thorsøe afg Knud Konnerups Enke på Skanderborg Ladegård, jvnf Brandanordningen af 13 Januar 1761, hvilket udgør skadens beløb, for hendes Hus der brændte den 23 Juni sidstleden, assureret under no 4 efter Taxationen af 12 November 1770. Forventer i øvrigt, at årets Brand contingent snarest tilstilles ham. 24 August 1773.

117
Fra P Rosenørn, Århus. Til fornøden oplysning og bevis, i en allerede anbefalet Commissions sag, mellem Skanderborg Byes indbyggere og Byfogeden Doctor Muncheberg, ang rigtig aflæggelse for nogle Ejendomme, Sønder Agre og Skandrup Skov kaldet, han på Byens vegne, købte ved Auktionen over Ryttergodset, behøves extract og genpart af, hvad der angår dette køb, hvilket udbedes. 31 August 1773.

118
Fra P Rosenørn, Århus. Fra Stiftamtmanden Greve af Osten, har han den 26 modtaget oplysning om, at Kvægsygdommen i Ålborg Stift og Amter, efter indkomne indberetninger, nu ganske er ophørt. 4 September 1773.

119
Fra P Rosenørn, Århus. Drejer sig om de 5 Selvejere i Elling Jacob Jensen, Peder Jensen, Anders Christensen, Enken Giertrud Rasmusdatter og Jonas Jensen, hvis Bygninger efter Taxationsforretning af 8 September 1768, var Brandforsikrede for 2350 rdr, men efter indsendte Tingsvidne, Natten mellem 13 og 14 August, ved Ildebrand har taget skade for 2300 rdr. Commerce Coll har derefter pålagt ham, ved Stedets Amtmand, af de i Stiftet indsamlede Brandpenge, at udbetale 150 rdr til dem, jvnf Anordningen af 13 Januar 1761. Så snart Brand beregningerne fra dette og andre Stifter er indkomne og reviderede, vil det resterende blive udbetalt. I følge dette fremsendes 975 rdr i Banco Sedler, som til dato er indkommet af Stiftets Brandhjælp. 26 Oktober 1773.

120
Fra P Rosenørn, Århus. [Se tidligere]. Med henvisning til ansøgninger fra Godsejerne i Øster Lisbjerg og Sønder Hald Herred, om hjælp fra andre Godsejere i Stiftet, med leveringen af Fourage til Cavalleriet i Randers og Århus, og Amtmændenes betænkning om samme, har Rentekammeret meddelt ham, at da beregningen over leverancen, for længst er forfattet, og tiden til leverancen endog til dels er inde, kan der ikke ændres for nuværende, i øvrigt tvivles ikke om, at der for eftertiden vil ske overvejelser om, hvorvidt flere kan inddrages  til leverancen. 5 November 1773.

121
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til en klage fra Postridderen Peder Knop, ang hvor farligt det er at passere Veslef - Assendrup og Rindelef Bække, på Landevejen til Horsens, hvorfor det, jvnf Rescript af 6 April 1770, pålægges Amtmanden at sørge for, at Broerne bliver således istandsat, at videre klagemål fra Posten og andre Rejsende kan forekommes. 19 November 1773.

122
Fra P Rosenørn, Århus. I fortsættelse af tidligere, bliver de øvrige 175 rdr Brandhjælp til de skadelidte Selvejere i Elling, efter Commerce Coll foranstaltning, herved fremsendt, til udbetaling. 16 November 1773.

123
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til en ansøgning fra Fæstebonden Peder Hansen i Føvling, Våbensholm, under Stamhuset Mattrup, om Commissairer, hvortil er foreslået Magister Borch i Greis og Christian Schultz på Rask, til at påkende en sag, ang hans Hustru Christence Hansdatters Arv på 206 rdr 5 mk 6 sk, som han på ingen måde, har kunnet få værdi og rigtighed for. Udbedes Amtmandens og Formynderen Frederik Sørensens, nu boende i Estrups erklæring. [Se næste]. 3 December 1773.

124
Fra Peder Hansen, Våbensholmgård, Føvling Sogn - til Kongen. [4 sider se forrige]. Mener sig højlig forårsaget til at henvende sig, ang hans Hustru Christence Hansdatter, der efter Skiftebrev fra 1749, udstedt af afg Palle Møller i Møllersdal, Bryrup Sogn, efter hendes afg Forældre, der beboede samme Møllersdal, skal være tilfalden en arv på 100 rdr, hvilken siden skal være således forøget, at da Amtmand Woyda den 15 Januar 1759 udbetalte til Hustruens Formynder Frederik Sørensen i Bryrup Mølle, hendes arvepart, skal denne have været på 206 rdr 5 mk 6 sk, der i nogle år havde stået i Palle Møllers Stervbo. Klageren har nu i nogle år været gift med Kvinden, men da han alligevel ikke på nogen måde, har kunnet få arven udbetalt, ser han sig nødsaget til denne henvendelse, hvori han ansøger om Commissairer til at pådømme sagen. 17 November 1773.

Påtegnet: 10 November af Sognepræsten N Hiersing Sparre, der attesterer at Manden er en skikkelig, fredelig og stræbsom Mand, men formedelst den fortræd han har haft med, at få sin Hustrues arvemidler, er kommet meget på Knæ, og føler desto værre virkningerne af Kvægsygdommen og den Misvækst der i nogle år har været på Egnen.

125
Fra P Rosenørn, Århus. Afgangne Knud Konnerups Enke Catharine Thorsøe i Skanderborg Ladegård, tilkommer at betale 21 sk i Brevporto, i forbindelse med correspondancen med Commerce Coll om Branderstatningen på 120 rdr, hvilket bedes indcasseret. 7 December 1773.

126
Fra P Rosenørn, Århus. I den af Cancelliråd Biørn, indsendte Taxationsforretning, over det under Thestrupgård henliggende Bøndergods og Hus, for at få samme Brandforsikret, findes Mads Andersens Bygninger i Båstrup, under no 4 anført således: 9 fag Hus 50 rdr 7 fag Ladehus 40 rdr i alt 80 hvilket bliver 90 rdr, og følgelig 10 rdr for lidt, hvilken fejl bedes rettet. 10 december 1773.

127
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til en, ved Horsens Byting den 16 November, afsagt Dom, hvorefter Anders Kiær i Hede Mølle under Skanderborg Amt, skal betale 2 rdr 4 mk 8 sk til Justits kassen og 1 rdr til Horsens Byes fattige, hvilke Bøder bedes inddrevet.
17 December 1773.

128
Fra P Rosenørn og M Bildsøe, Århus. Henviser til et Rescript af 17 hujus, hvorefter Kongen allernådigst har bevilget, at Jens Thomasen Skrædder og Hustrue Anna Christensdatter af Vitved, efter ansøgning må, i henseende til, at de skal være så ulige af sind og gemyt, at de ej uden forargelse og uenighed kan være tilsammen, leve Separerede fra hverandre fra Bord og Seng, indtil Gemytterne igen kunde forenes. Hvilket bedes bekendtgjort for vedkommende. 24 December 1773.

Notat: 28 do tilskrevet hr Brøndsted for at bekendtgøre dette for vedkommende.

129
Fra P Rosenørn og M Bildsøe, Århus. I anledning af en ansøgning fra Peder Jensen i Stensballe, påtegnet af Amtmanden, om at få sin Søn Søren Jensen, som skal være ganske afsindig, hensat i sikker bevaring, for at forekomme befrygtende ulykke, har de i dag beordret Hospitalsforstander Rohde, at lade Søren Jensen modtage i Århus Hospitals Dårekiste, så snart han sendes til samme, når der ved afleveringen tillige medfølger fornødne Sengeklæder, med foranstaltning til hans underholdning, indtil han uden fare, igen kan udlades.
28 December 1773.

130
Fra M Bildsøe, Århus. For at få [ikke] vedlagte Restanceliste på 10 rdr 1 mk 14 sk, efter Provst Carstensens forlangende, befordret, bedes samme, ved Militair Excecution inddrevet, såfremt vedkommende skulle vægre sig ved omgående betaling. 19 Marts 1773.

131
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der ikke, i dette år er nogen der har nedsat sig i Byen med Kramhandel.
30 December 1773.

Omslag:

Vestin Guine Gen Rente og Toldk. Breve.

132
Fra Moltke m fl, General Told Kammer etc. Henviser til en ansøgning fra Selvejerne i Giedved, Tolstrup Sogn, om befrielse for at betale, den for Selvejere, fastsatte Consumption, og i dette påbud, alene må anses som Fæstebønder, på grund af deres ringe vilkår, og tilstødte Kvægsvaghed. Uanset disse vel, også efter Amtmandens erklæring, kunne trænge til denne fritagelse, understår man sig ikke i, at give dem denne, frem for andre, eftersom de også allerede er fritaget for Staldafgiften, hvilket andre Selvejere ikke er forundt, hvorefter deres ansøgning ikke kan imødekommes. 24 April 1773.

133
Fra Moltke m fl, Told  Kammeret etc. Henviser til den meddelte betænkning af 17 August, på en ansøgning og besværing fra Glarmester Hans Peter Them i Skanderborg, over Byfogeden Doctor Muncheberg og Consumptionsforpagter Tolstrup, hvoraf ses, at Amtmanden, uanset hvad der anføres, virkelig mener, at det udenfor Barakkerne opsatte Plankeværk, er til skade og ulejlighed for Them som Barakkernes Ejer, og i henseende til Consumptions svig forekommer at være unødvendig. Imidlertid vil det bedste dog være, om parterne i mindelighed kan ordne sagen, og derfor anmodes Amtmanden om dertil at være mellemmand, men kan dette ikke ske, må sagen på lovlig måde afgøres. Derefter mere om Consumptionen etc. 6 November 1773.

Bilag:
Dat 21 December fra Moltke m fl, der henviser til deres anmodning til Amtmanden, om dennes hjælp til, at ordne sagen mellem Glarmester Hans Peter Them og Muncheberg samt Tolstrup, på en mindelig måde. Da Them nu igen har klaget, bedes Amtmanden oplyse om sagen har kunnet ordnes.

134
Fra Moltke m fl, General Toldkammer etc. [Se forrige]. Henviser til en ansøgning og besværing fra Glarmester Hans Peter Them over Consumptionsforpagteren, hvorpå Amtmanden bedes påføre sin betænkning. 6 Juli 1773.

135
Fra Moltke m fl, General Toldkammer etc. Drejer sig om den grasserende Kvægsygdom blandt Hornkvæget, der efter, at den på et sted er ophørt, så dog ofte igen har yttret sig, nævner herunder Tolder Henneberg i Horsens, der nu beretter, at Sygdommen ikke har været på Egnen i over 1 1/2 år, og derfor spørger om, hvorvidt det ikke i den anledning må være vedkommende tilladt, uden først at erhverve Cammerets resolution, der ofte forårsager Skippernes ophold, der fra stedet at udføre Huder og Skind, når der først med stedets Øvrigheds Attest bliver bevist, at samme er behandlet efter de udgangne forordninger. Amtmandens betænkning, om der kunne være noget at indvende mod en sådan tilladelse. 24 April 1773.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 70 LAV B5 C - 135 år 1773.

 

Begyndt pakke no 71 LAV B5 C - 136 År 1774.

Afgivelser 1774:
 

136

Et Rescript af 10 Marts ang et Plankeværk ved Skanderborg Barakker

Et do af 27 Maj ang frie Proces for Laurs Hansen af Voer Ladegård

Et do af 17 Juni ang Opløb ved en Inqvisition i Lundum

Et do af 23 September ang frie Proces for Peder Jørgensen i Fuldbro Mølle

Et do af 8 December ang Træden Kirke

Et Cancelli Brev med Bilag

En pakke Rentekammer Breve

En do Vest Guin Rente og Gen Toldkammer Breve

Et Gen Land oec og Com Colegi Brev

Et Gen Postamtsbrev

En Pakke med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve

En do med Skanderborg Byes Breve

Skanderborg Fattigregnskab

En Pakke Skifte Designationer

En Pakke Retsvæsen og Høiesteretsdomme m m i Delinqvent Sager

En Pakke ang Weie og Broer

En do ang Søeindroullering

En do Sessions og Lægdsvæsen

En Pakke ang Landvæsen

En do ang Fattigvæsen

En do ang Skolevæsen

En do ang Stutterie og Staldstude

En do om forskellige Indberetninger

En Pakke med forskellige Breve og Dokumenter

Omslag:

Skifte Designationer.

137
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Med henvisning til Rescript af 13 April 1764, fremsendes fortegnelse over de Skifter der har været i Byen i året 1774. [Se næste]. 30 Januar 1775.

138
Fra A Flensborg m fl, Horsens. [Se forrige]. Fortegnelse over sluttede og usluttede Skifter i Horsens for året 1774. Afskrives kun afdødes navn og i klamme umyndige arvinger, hvis disse er angivet:

Bager Thomas Brædstrup, Christian Hansen Guldberg [Christiane Christiansdatter Guldberg], Conrad Laursen Warming [Cathrine Charlotte, Anne Sophie og Peder Warming], Sadelmager Andreas Spangenberg, Jens Jensen Bering, Laurs Hjort [Ingeborg, Anne Cathrine Hiernøe, Knud Hjort Olesen, Oluf Hansen, Marte Olesdatter, Bodil Stephanie Olesdatter og Ellen Kirstine Hansdatter], afskediget Rytter Christen Sørensen, Anders Tømmermands Enke Johanne Michelsdatter, Skrædder Ebbe Hammers Hustru Margrethe Hansdatter, Jens Godtfredsens Hustru Anne Jensdatter, Skoflikker Mogens Christensens Hustru Anne Elisabeth Christophersdatter, Mathias Creutes Hustru Bodil Jensdatter, Jacob Schoubye, Skrædder Søren Olesen, Samfrændeskifte efter Guldsmed Christian Frederik Nyesteds Hustru Margrethe Kirstine Ågård [Sønnen Peder Ågårde Nysted, Datteren Ellen Cathrine Nyested].

Usluttede Skifter:

Hans Johan Schultz, Søren Håhr, Thomas Høegs Hustru Johanne Nielsdatter Møller, Jess Sørensen Torp, Cammer Assessor og Apoteker Gotfred Smith, Afgangne Capitain Langelands Enke Christiane Sophie Kruse, Tolder Peder Christian Henneberg, Peder Tranes Enke Ellen Johansdatter, Michel Sørensen Kattrup, Frue Obrist Lieutenantinde Trappaud Birgitte Riiber, Skomager Rasmus Hansen, Andreas Hasses Hustru Anne Pedersdatter, Sadelmager Albreth Jensen, Kurvemager Christen Jacobsens Hustru Johanne Jensdatter, Peder Pedersen Kiær og Hattemager Ole Madsen Møllers Hustru Anne Nielsdatter. 28 Januar 1775.

139
Fra F C Muncheberg og N Wissing, Skanderborg. Fortegnelse over de Skifter der har været i året 1774, afskrives kun navn og i klamme, evt umyndige Arvinger:
Rasmus Rasmussen, Niels Baes, Kirstine Marie Malling Jørgen Knudsens Kone [Rasmus og Jørgen Jørgensen], Rasmus Pedersen, Peder Jensen, Johan Jacob Lemme, Johanne Knudsdatter Christian Theils Kone og Anne Cathrine Pedersdatter Niels Baeses Enke. 31 December 1774.

Omslag:

Gen Post Amts Brev.

140
På bagsiden af omslag:
Fra Provst Mogens Wogelius, Hundslund. Indberetter at der ikke i det sidste halve år, har været sager ved den Gejstlige Ret, hvoraf noget tilfalder Justits kassen eller Christianshavns Kirke.
14 Januar 1775.

141
Fra Lange, General Postamtet. Henviser til Amtmandens skrivelse, hvori fremgår, at denne ønsker Postmesteren i Horsens må blive tilholdt, at modtage Breve til Provster og Præster og forsende samme med nærmest liggende Herregårds Postkusk m v, såvel som Postmester Overbecks erklæring, hvorpå svares, at sådanne Breves besørgelse er Postmesteren uvedkommende, og en føjelighed, om de deri vil være til tjeneste, da det alene pålægger dem, som en skyldighed, at besørge Breve, som med den ridende Post befordres fra et Postkontor til et andet. 20 December 1774.

Omslag:

Rescripter og Højesterets Domme i Delinqventsager.

142
Fra Kong Christian den Syvende, Christiansborg. [[Luxdorph og P Ågård på Kongelig befaling]. I anledning af modtagne skrivelse og vedlagte Dom over Johanne Jensdatter, hvorefter hun, for begået Mordbrand, skal miste sin Hals og Brændes med videre, gives herved tilkende, at sagen skal indstævnes til Højesteret, til hvilken ende Procuratorerne Andreas Nørager mod og Christian Colbiørnsen for hende, uden betaling skal føre sagen. [Se næste]. 25 Februar 1774.

143
Fra Kong Christian den Syvende, Fredensborg. [Se forrige]. For ham er blevet refereret en Højesterets Dom over Delinqventinden Johanne Jensdatter, der formedelst begået Mordbrand skal miste sin Hals og derefter Brændes. Thi giver wi Dig hermed tilkende, at Wi samme Dom, som her hos følger, har formildet, at hun på Livet må være benådet, hvorimod hun skal hensættes til Tugthusarbejde på Livstid. Derefter du dig allerunderdanigst haver at rette, og den fornødne anstalt at lade føje. [Se næste]. 1 Juni 1774.

Notat: Den 8 Juni foranstaltet 13 do til Tugthuset.

144
Fra Kong Christian den Syvende København. [Kragh Juell Wind].  Gør Witterligt at Onsdag 30 Marts 1774 fremkom for Højesteret, Procurator Andreas Nørager, som efter befaling, fremlagde en Dom, afsagt den 23 December 1773  af F C Muncheberg og Meddomsmænd, Skanderborg over Johan Jensdatter af Ejer for begået Mordbrand, hvorefter hun skulle miste sin Hals og Brændes, forbrudt 20 rdr til Kongen og det samme til Morten Jensen, der fik skaden, samt miste sin hovedlod til Husbonden. Fremgår videre, at det er klart, at hun den 17 August med vilje havde sat Ild på Naboen Morten Jensens Gård, og kunne have forårsaget, at det meste af Byen var afbrændt. Højesterets Dommen, hvor Procurator Christian ColBiørnsen, var hendes Forsvarer, dømmer at hun har forgjort sin Hals og derefter Brændes. Af hendes Bo udredes 40 lod Sølv til skadelidte og samme til Kongen, hendes boeslod til Husbonden etc. 8 Juni 1774.

145
Fra Kong Christian den Syvende, København. [Luxdorp og P Ågård]. Henviser til indsendte skrivelse med vedlagte Domme, afsagt ved Birketinget over 2 Delinqventer, der har handlet med falske Penge, hvorefter befales at sagen skal indstævnes i Højesteret, hvor  Procuratorerne Peter Uldall imod og Christian Colbiørnsen som forsvarer, uden betaling skal føre sagen. [Se næste]. 8 April 1774.

146
Fra Kong Christian den Syvende, Fredensborg. [Se forrige]. Henviser til en i Højesteret afsagt Dom, over Delinqventerne Christian Christiansen og Johan Hartvig Henriksen, for at have handlet med  Penge som de vidste var falske, der confirmerer den forhen afsagte Dom ved Skanderborg Birketing, hvorefter de skal have deres Hånd forbrudt, hvilken Dom af sær Kongelig Nåde formildes, således de i stedet skal hensættes til Fæstningsarbejde på Kongens Nåde. [Se næste]. 20 Juli 1779.

147
Fra Kong Christian den Syvende, København. [Kragh Juell Wind - 12 sider]. Gør vitterligt, at i Højesteret fremkom Procurator Peter Uldall som Actor, med en Dom, afsagt ved Skanderborg Birketing den 17 Februar, over Christian Christiansen og Johan Hartvig Henrichsen, Smed, som er tiltalt for, i Horsens, at have handlet med falske Penge, hvorfor de har deres Hånd forbrudt. Deres forsvarer Christian ColBiørnsen. Nævnes flere navne bl a: Jens Ågård, Peder Velling, Peder Mæhring, Mads Rasmussen, Johan Smed i Velling, Sognepræsten Holst og Christian Krogh m fl. Meddomsmænd ved Birketinget: Ole Sørensen, Jens Madsen, Anders Læth, Rasmus Rasmussen, Laurs Danielsen, Johan Andersen, Peder Christensen og Anders Poulsen. Birketingsdommen confirmeres. 10 Maj 1774.

Omslag:

Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.

148
Fra P Rosenørn, Århus. [Se tidligere]. Efter at have modtaget Amtmandens forklaring, om Peder Hansens henvendelse af 17 November, ang udbetalingen af hans Hustrues Christence Hansdatters arv på 206 rdr 5 mk 6 sk, efter Skiftebrevet, fandt han det nødvendigt, at indhente Justitzråd Thygesens erklæring. Da denne ikke i alt stemmer med Amtmandens fremlægning, og han ikke ønsker andet, end at få sagen ordnet uden ubehageligheder, fremsender han samme til eftersyn, og yderligere oplysning. Det bedste ville være hvis sagen kunne afgøres i mindelighed, og Peder Hansen henvendelse tilbagekaldes, hvorved befrygtende ulejlighed kunne forekommes. 11 Januar 1774.

149
Fra P Rosenørn, Århus. 17 December fremsendte han en Dom, afsagt 16 November i Horsens Byting, og bad Amtmanden sørge for, at Anders Kiær i Hede Mølle, indbetalte de idømte Bøder til Justitz kassen. Da han intet har hørt, udbedes nærmere oplysning med det første.
14 Januar 1774.

150
Fra P Rosenørn og M Bildsøe, Århus. Efter indkomne oplysninger om Kornprisen er Capitels Taxten således pr tdr: Rug 2 rdr 8 sk Byg 1 rdr 1 mk 4 sk Havre 4 mk 10 sk Boghvedegryn 3 rdr 2 mk og Smør 16 rdr. 4 Februar 1774.

151
Fra P Rosenørn, Århus. Efterskrevne udlagte Brev Porto, bedes indkrævet hos vedkommende og tilsendt. Fra General Land Commerce Coll om Brandhjælp til Selvejerne i Elling 7 sk?, do ang en fejl fra Cancelliråd Thestrup i Taxationsforretning 7 sk?. 11 Februar 1774.

152
Fra P Rosenørn, Århus. Drejer sig om, hvad der herefter skal ske med indberetninger om ledige Embeder og deres besættelse, jvnf Cancelliets skrivelse af 26 Februar. Der skal bl a fremgå, om der på Embedet er nogen slags årlig afgift, Pension eller Løn, hvor meget hver især beløber sig til, såvel som for de Verdslige Embeder, hvor stor den årlige indkomst kan forventes at beløbe sig til, således som det forhen er bestemt med de Gejstlige. 8 Marts 1774.

153
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Cancelliet, hvoraf fremgår, at da det Kongelige Westindiske - Guineske Rente og General Toldkammer har indberettet, at afsætningen af indenrigs Kort i Provincerne, over nogle år, på grund af indførsel af fremmede Korts indførsel og brug, have aftaget meget, ligesom der også ved undersøgelse i nogle Købstæder, skal være fundet en dels fremmede ustemplede Kort. Stiftamtmanden pålægges derfor at sørge for, at Øvrigheden overalt  har nøje opsigt med, at sådant ikke forekommer.
22 Marts 1774.

154
Fra P Rosenørn, Århus. Efter Commerce Coll foranstaltning, fremsendes 620 rdr 4 mk 11 sk, som Amtmanden bedes lade udbetale til de brandlidte i Elling, hvis kvittering ønskes retur. 5 April 1774.

155
Fra P Rosenørn, Århus. Hvad Cammerherre og Amtmand von Sperling har skrevet til ham om, ang et afdød Fruentimmer Margrethe Jensdatter i Mohr Kirke Østerholt, fremgår af vedlagte. Da det menes, at afdøde har været hjemmehørende i Tvingstrup under Skanderborg Amt, og der efterladt sig arvinger, bedes Amtmanden undersøge dette. 22 April 1774.

156
Fra P Rosenørn, Århus. Efter Kongelig rescript er Lauritz Hansen i Voerladegård, bevilget Beneficium paupertatis [fri proces] eller bevilling på ustemplet Papir til, at lade føre en sag om Skilsmisse mod hans undvegne Hustru Maren Stephansdatter, ligesom også fri Procurator, hvilket bedes bekendtgjort for ham, om han muligvis har forslag til en sådan. 3 Juni 1774.

157
Fra P Rosenørn, Århus. Kongen har bevilget Beneficium paupertatis og fri Procurator til Husmanden Christen Pedersen Fischer af Hallem [Haldum?] under Sabro Herred, til erhvervelse af Skilsmisse, med hans i 1769 Trolovede og straks derefter undvegne Anne Kirstine Andreasdatter, hvilket bedes meddelt vedkommende og, hvorvidt denne har forslag om en Procurator som han har tillid til.
10 Juni 1774.

158
Fra P Rosenørn, Århus. Foruden de 1770 rdr han forhen, jvnf Commerce Coll skrivelse, har fremsendt som brandhjælp til Beboerne i Elling, er der fra Stiftamtmand Lewetzau i Ribe, anvist 529 rdr 1 mk 5 sk, som hermed fremsendes, hvorefter Amtmanden, med fradrag af Porto, bedes udbetale, mod kvittering for hele den anviste sum på 2300 rdr. 12 Juli 1774.

159
Fra P Rosenørn, Århus. [Se tidligere]. Siden Husmanden Christen Pedersen Fischer i Hallem [Haldum], under Sabro Herred, der er bevilget Beneficium paupertatis, til Skilsmisse med hans i 1769 Trolovede og derefter straks undvegne Anne Kirstine Andreasdatter, ikke har foreslået en Procurator, er Nicolaus Stabell d d constitueret, hvilket bedes meddelt vedkommende. 12 Juli 1774.

160
Fra P Rosenørn og M Bildsøe, Århus. Ved den afholdte Licitation over reparationen af Århus Domkirke, blev Tømmermanden Anders Vestergård fra Kalbygård, som den mindst bydende, tilslået dette for 9790 rdr, imod Gårdens Ejer Sen Rosborg caution, hvorefter de begge skulle være ansvarlig for arbejdet i 4 år. Da nu Kongen har approberet forretningen, og det påligger dem, at søge al underretning om Cautionisten, som ikke er dem nøje bekendt, selv om det af brave folk forsikres, at han skal være en ganske vederhæftig Mand, udbedes Amtmandens undersøgelse og underretning. 6 September 1774.

161
Fra P Rosenørn, Århus. [Se tidligere]. Amtmanden bedes oplyse, om han har nogen indvendinger mod, at der i sagen mellem Bonden Peder Hansen på Våbensholm og Hustruens formynder Frederik Sørensen, vedrørende hendes arv på 206 rdr 5 mk 6 sk m v, af Commissairerne afsiges Dom, uden indvarsling af Palle Møllers vidt adspredte Arvinger, hvem sagen heller ikke synes at vedrøre. [Se næste].
13 September 1774.

162
Fra N Munch, Pinds Mølle. [Se forrige og tidligere]. Uagtet han mundtligt har fremlagt den rette sammenhæng, i den sag som Peder Hansen i Våbensholm, imod Woyda samt Frederik Sørensen Møller, nu boende i Fruergård i Ejstrup Sogn, men forhen på Bryrup Mølle, så også Hans Seidelin Møller i Holstebro, og på Amtmandens vegne, vist hvor ubeføjet ganske og aldeles han af Sagsøgeren Peder Hansen tiltales, ser han sig nødsaget til, ord for ord, skriftlig at demonstrere sagen. Ved Skifteadministrationen i afg Palle Møllers Stervbo på Møllersdal, comparerede [fremkom] for Retten Møller Frederik Sørensen, da boende i Bryrup Mølle, og anmeldte, at han var Formynder for Christence Hansdatter, som efter et forhen afholdt Skifte af Palle Møller, havde en arv på 188 rdr 8 sk indestående i Boet, men ikke havde kunnet få noget bevis på samme. Ved nøje ransagning i Stervboets Brevskaber, fandtes sagen optegnet, hvorefter pengene blev udlagt under Formynderen Frederik Sørensen. Nævner derefter, at der fra 1767 til 1774 er gået 7 år siden Peder Hansen kom i ægteskab med Kvinden, men først nu, på hendes vegne vil anlægge sag mod Formynderen. Spørges om han ikke for længst burde have anlagt en sådan o s v. 15 August 1774.

Bilag 3 sider:
Fra P Borch, Pastor, Greis og Christian Schultz, Rask - til Kongen. Fremgår at de er udnævnt som Commissairer til at afsige en kendelse i sagen mellem Peder Hansen i Våbensholm, i forbindelse med hans Hustru Christence Hansdatters og hendes forrige Formynder Frederik Sørensen i Ejstrup Sogn og Øvrigheden Amtmand Woyda, angående at klageren  Peder Hansen kunne får rede og rigtighed for hendes arv på 206 rdr 5 mk 6 sk. 20 August 1774.

163
Fra Rosenørns Fuldmægtig Winding, Århus. Beder om, at Brandhjælpen fra Skanderborg - Åkjær Amter, med behørig beregning, indtil 8 Juli, snarest muligt bliver tilstillet, da det er langt over tiden, og Commerce Coll har erindret om samme for, at anvende det indkomne til erstatning for Brandskader. 7 Oktober 1774.

164
Fra Rosenørns Fuldmægtig Winding, Århus. Henviser til modtagelse af en Dom afsagt 11 Juli, fra Herredsfoged Holmer, hvorefter en Person Stephan Hansen, skal betale 2 rdr og til Bjerager Sogns Fattige 1 rdr, hvilket Amtmanden bedes sørge for bliver indbetalt. 7 Oktober 1774.

165
Fra Rosenørns Fuldmægtig, Winding, Århus. Den tidligere forlangte kvittering fra Beboere i Elling, vedrørende deres Brandhjælp, bedes snarest muligt indsendt, eftersom Brandhjælpen nu fuldkommen er udbetalt. 21 Oktober 1774.

166
Fra P Rosenørn, Horsens. På Notificationslisten over de i September, til Coll indsendte ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse er:

284
Rasmus Pedersen af Balle i Åkjær Amt, klager over Kammerherre Pentz, som har frataget ham hans Selvejergård.
Collegiet 8 September herpå er intet at reflectere.

443
Justitsråd Teilman og Mønster af Ristrup i Skanderborg Amt, om de Publicationer, som de måtte indføre i Berlingske og Ålborg Aviser, afgangne Christian Fischers Stervboe vedkommende, at anses ligeså gyldige som et Proclame.
Coll 8 September forbliver ved Loven.

370
Hørning Byes Gårdmænd i Skanderborg Amt, om Bering Byes Ejere, at må tage lige del med dem om Bering Broes vedligeholdelse.
Coll 22 September forbliver ved Auctions conditionerne og ved Lands Lov og Ret. Hvilket bedes meddelt vedkommende.
11 November 1774.

167
Fra Rosenørns Fuldmægtig Winding, Århus. Henviser til skrivelse fra Commerce Coll, hvoraf fremgår, at der fra den Kongelige Consul i Riga, haves efterretning om, at der ved en Curér fra Admiralitetet i Petersborg er befalet, at et ikke navngivet Svensk Skib, kommende med Bomuld fra Orienten, for nærværende tid skulle befinde sig i Østersøen, ikke må anløbe Riga eller anden Russisk Havn [mulig frygt for Pest]. Hvorfor anmodes om, at der føjes alle mulige anstalter til, at forebygge Skibet heller ikke anløber nogen Havn i Stiftet. 25 November 1774.

168
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til et Tingsvidne, att af Amtmanden, som er indsendt til Commerce Coll, vedrørende de to Selvejere Michel Jensens og Knud Pedersens, den 14 September, afbrænde Gårde i Hem, som var forsikret for 810 rdr. På det indsendte er skadens beløb ikke vedbørlig anført, ligesom der heller ikke er angivet nogen værdi af det brugelige Tømmer. Tingsvidnet giver formodning om, at Branden er opstået fra Michel Jensens Bageovn og, at Tjenestefolkene ikke er afhørt om dette, hvorfor Coll anser Tingsvidnet for uefterretteligt og forlanger, at Rosenørn skal lade foretage en Edelig forretning, jvnf forordningens 7 art, med decort i erstatningen af det der er reddet etc. 13 December 1774.

Omslag:

Gen Land oec og Com Coll Breve.

169
På bagsiden af omslag:
Fra Henrich Bøttcher, Sahl Præstegård. Ved den Gejstlige Jurisdiction i Houlbjerg Herred, er der ikke i sidste halve år, faldet indtægter af sluttede Skattebreve til Justits kassen, ingen forlovs penge eller andet jvnf forordningen. 4 Januar 1775.

170
Fra Moltke m fl, Commerce Coll. Da man til de forestående indretninger og forbedringer ved Fabrikkerne, ikke alene behøver at være nøje underrettet om alle de Fabrikker og Manufacturer som allerede er i Riget, men endog om de Manufacturers indretninger og næringer til hvis anlæg ethvert Amts beliggenhed eller Natur produkter for eftertiden kunne give anledning, anmodes Amtmanden, på de vedlagte Tabeller, så nøjagtigt som muligt at afgive de ønskede oplysninger. 9 Juli 1774.

Bilag:
Nævnte tabel [12 punkter], Skema til efterretninger om Håndteringer og Fabriquers tilstand på Landet. På besvarelsen exp: Harlev Mølle, angives som drives mådelig, hvor der arbejder 2 men skulle være 3 og Boel Mølle, Bestyreren hedder Rothaus, der også drives mådelig med 2 Personer, anlægget er ca 33 år og varerne afsættes i Århus, Viborg og Ålborg, og ellers hindres af mangel på Vand.

Omslag:

West Guin Rente og Gen Toldkammer Breve.

171
Fra Moltke m fl, København. Da Glarmestrene i Staden, som contrahentere [har forbindelse med] de Norske Glasværkers Interessentskab om Vinduesglas, har besværet sig over, at de i et helt År, kun har solgt ganske lidt til stederne på Sjælland, og slet intet til Fyn og Jylland, og det altså kan formodes, at der i Provinserne drives ulovlig handel med fremmed Glas, bedes Amtmanden foranstalte, at omløbere som findes, at forhandle Glas, hvorpå de ikke, med passerseddel eller andet fra Lauget, kan bevise, at det er indenrigs, anholdes og om samme indsendes indberetning. 26 Marts 1774.

172
Fra Moltke m fl, København. Kongen har befalet, at det i følge det venskab og forbindtlighed der er med det Kejserlige Russiske Hof, for at befordre den Russiske Skibsfart på bedste måde, skal samme altid, i alle tilfælde og omstændigheder, være fri og ubehindret i alle Hans Majestæt underliggende Farvande og tilhørende Kyster, ligesom alle Havne ved Søskade eller andet, skal stå de Russiske Skibe åbne.
14 Maj 1774.

173
Fra Moltke m fl, København. I anledning af Amtmandens påtegning, på ansøgningen fra Selvejerbonden Anders Madsen i Gedved, om fritagelse for Consumption og Staldpenge, har man, på forventende Kongelige godkendelse, skrevet til Amtsforvalter Houed, at ansøgeren i lighed med øvrige Selvejere i Byen, fritages for betaling af Staldpenge for 1772 og 1773??. 15? Juni 1774.

174
Fra Moltke m fl, København. Kongen har den 28 Juli bestemt, at det indtil videre er tilladt at udføre rå, saltede og tørrede Huder, samt kalveskind fra Danmark til Norge, dog at der altid skal følge vedkommende Øvrigheds Attester, som udviser at ikke alene Huderne og Skindene er af frisk og sundt Kvæg, men også at der ingen Kvægsygdom er i de Egne, hvorfra de kommer. Vedkommende der sender Skindene til Norge, skal ligeledes fremskaffe Attester på, at de er ankommet og losset, hvilke Attester fremsendes til Tolderen på det sted, hvorfra de er udskibet, der vedlægger dem ved sit Regnskab. 13 August 1774.

Bilag:
Dat 17 August fra Woyda til Holmer, kopi af ovenstående til dennes underretning og videre foranstaltning.

175
Fra Moltke m fl Westindiske etc General Toldkammer, København. De beskyldninger, Skipperen Jens Petersen af Sct Jørgens By ved Flensborg, er fremkommet med mod Tolderen i Horsens. fremgår af [ikke] vedlagte dokumenter. For at finde frem til sandheden, anmodes Rosenørn, på det nøjeste om at lade sagen undersøge, og derefter indsende sin betænkning. [Se næste]. 19 November 1774.

176
Fra A Flensborg m fl, Horsens. [Se forrige]. Efter modtagne ordre, har de forsøgt at få nogen oplysning om de beskyldninger som Skipperen Jens Pettersen af Sct Jørgens By ved Flensborg, har fremsat mod Toldbetjentene i Horsens, og har i den anledning indkaldt Prammændene, Fiskerne og Undermålerne, der alle er boende ved Stranden, men ingen har kunnet give nogen forklaring, hvoraf kunne udledes mindste bevis. Vel har Gabriel Koping forklaret, at Tolder Koefoed, om Natten, kom fra Reden i en Båd, men fra hvilket Fartøj han kom, eller i hvilken forretning, vidste han intet om. De sidste 2 fremkaldte Undermålerne Jens Iversen og Søren Borman, har ligeledes forklaret, at Tolder Koefoed en Nat var taget på Reden, men af hvilken grund, hvilken Nat, eller hvem der roede, vidste de ikke. Altså dersom Skipperens angivelse er rigtig, må det være sket ved samtale på Skibet, så kun Matroserne, hvis de har hørt noget, kan være vidner.
21 December 1774.

177
Fra Moltke m fl General Toldkammer etc, København. [3 sider] Henviser til Rosenørns skrivelse, hvoraf fremgår, at denne mener at Glarmester Hans Peter Them, Skanderborg bør restitueres [erstattes - tilbagegives] de 13 rdr 45 sk som Beboerne i Barakkerne har betalt til Consumptionsforpagter Tolstrup, fra den tid disse blev solgte ved Auktionen, til udgangen af 1769, jvnf conditionerne. 13 August 1774.

178
Fra Moltke m fl, General Toldkammer etc, København. [På Tysk]. Nævner en Købmand Samuel Blumer i Horsens, der er ankommet til Haderslev samt Controllør Herdahl, Haderslev. [Se næste]. 5 Februar 1774.

179
Fra Moltke m fl, General Toldkammer etc, København. [På Tysk - se forrige og næste]. Henviser til skrivelse af 5 Februar, afhøring af Købmanden Samuel Blumer i Horsens, samt Kontrollør Herdahl, Haderslev. 1 Oktober 1774.

180
Fra A Flensborg m fl, Horsens. [Se forrige]. Henviser til [ikke] vedlagte erklæring fra Samuel Blume på klagen fra Tolderne i Haderslev. De kan i den forbindelse attestere, at Blumer i den tid erklæringen er opholdt, har været fraværende og nylig hjemkommet, ligesom han også i den tid han har opholdt sig i Byen, har været en fredelig Borger, og ikke givet dem mindste anledning til at tro, at han, uden årsag, skulle have opført sig i Haderslev, som der i klagen angives. Beder desuden om, at såfremt sagen ikke kan afvises, at Kontrolløren da må rejse den ved værnetinget. 11 Oktober 1774.

181
Fra A Flensborg m fl, Horsens. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre, om at indkalde Købmand Samuel Blumer og dem der var i Compagni med ham, men eftersom han ikke var hjemme kunne dette ikke ske. Tjenestefolkene oplyste at han for 4 - 6 uger siden var rejst til Tyskland og videre til Marked på Fyn, og først nu hjemvendt, hvor på ordren først blev efterkommet, om at Blumer skriftligt skulle redegøre for den indløbne klage fra Kontrollør Herdahl i Haderslev. Fremgår af deres svar, at Blumer rejste fra Byen først i Januar til Sveitzen [Svejts?] samt til nogle steder i Tyskland og ventes hjem efter næstkommende Helligdage, men kunne ellers ikke give nogen erklæring om sagen.
17 Marts 1774.

182
Fra Moltke m fl, General Toldkammer etc, København. [Se tidligere]. Henviser til modtagne, hvoraf fremgik grunden til at Consumptionsforpagter Tolstrup i Skanderborg, ikke kunne pålægges at tilbagebetale de 13 rdr 45 sk til Glarmester Hans Peter Them, som Barakkernes Beboere har betalt i Consumption. Men da Them igen har henvendt sig om pengene, som han mener sig berettiget til, ønskes yderligere undersøgelse. Da sagen ellers hører under Cancelliet, må hans henvendelser fremover ske der til. 11 Juni 1774.

2 bilag:
1)
Dat 25 April 1774 extract af Glarmester Hans Peter Thems ansøgning.

2)
Dat 25 Maj 1774 extract af Forpagter Tolstrups erklæring på Glarmesterens ansøgning.

183
Fra J P Them, Skanderborg. [Se forrige]. Fremsender hermed sit svar på modtagne skrivelse, som han med Woydas påtegning har modtaget, ang de penge Tolstrup har modtaget i Consumption af Barakkerne Beboere, som han mener sig berettiget til. Nævner herefter forskellige datoer etc. 22 Juni 1774.

184
Fra  J P Them, Skanderborg. [Se forrige]. Henviser til modtagne fra Rosenørn, ang de 13 rdr 45 sk som Tolstrup har modtaget i Consumption fra Barakkernes Beboere, som han mener er imod conditionerne ved salget af disse. Nævner derefter de 3 fattige Beboere som er aftvunget Consumptionen, Johan Caspar Kautz, der en tid lang har stået i Kongens Krigstjeneste, og var tillagt en liden Pension, og ellers i yderlig fattigdom med Kone og 6 små Børn. Christian Wissing, har fra Barndommen været en Blind stakkel, i fattige omstændigheder, og nyder Pension af General Post kassen. Niels Lassen Holm, har i over 30 år stået i Hans Majestæts tjeneste, formedelst alder og svagheds skyld er demiteret, hvilket hans afsked beviser. Om nogen af dem kan tilkomme, at svare Familie og Folkeskat ved han ikke, eftersom ingen har afkrævet dem. Han er selv nødsaget til, sammen med disse, at indsende sin ansøgning, da han havde lejet dem Hus i Barakkerne, og dette efter conditionerne hører under Amtet, hvorfor han i stedet for Husleje, måtte tage bemeldte Consumption som fuld betaling o s v. 
22 Juni 1774.

Omslag:

Veje og Broer angående.

185
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. I henhold til modtagne, må han anføre, at den Bro som behøves mellem Stilling og Hørning Marker, kan laves med et par Egeplanker, og skal blive udført. Men den som behøves mellem Vedslet og Grumstrup skal være en fuldkommen Bro, og meget høj, såfremt den ikke i Foråret skal blive ødelagt etc. 16 September 1774.

186
Fra A Flensborg, Horsens Fremsender hermed til approbation, den i dag afholdte Licitation over de 2 små Broer eller Renders anlæggelse gennem Vejen i Handsted Hule, som ingen ville påtage sig for mindre end 40 rdr, formedelst Egetømmer er så dyrt og snart ikke kan fåes på Egnen. 3 Oktober 1774.

187
Fra A Flensborg, Horsens Efter Amtmandens ordre har han været i Veslef [Vedslet] og Assendrup, som ligger nærmest ved de Bække, som efter Postrytteren Peder Knop klage, er så farlige, at han i stærk Regn, Sne og Tøbrud ikke uden Livsfare kan komme over dem. Beboerne oplyser på samme måde, at Vandet på visse årstider stiger så meget, at det er umuligt at komme over dem, ligesom de mange gange har måttet hjælpe Postrytteren med, at passere samme, jvnf nærmere beskrivelse. Såfremt Amtmanden måtte beslutte, at der skal opsættes Broer på stederne, har han medsendt Conditioner til mulig godkendelse. [Se næste]. 13 September 1774.

2 bilag:
Uden dato, nævnte betingelser.

188
Fra Postrytter Peder Knop, Horsens. [Se forrige]. Klager over forholdene ved Vedslet Bæk, som ved Assendrup og Rindelev er beliggende under Skanderborg og Åkjær Amter, på den Vej hvor den Kongelige Postbefordring skal passere, hvor han sidste år, som Postrytter, nær havde mistet Livet ved Vedslet Kirke, hvilket blev indberettet til General Postamtet. Eftersom der bør være en Bro ved hver af de 3 Bække, beder han om Amtmandens hjælp til, at få disse anlagt. 15 November 1774.

189
Fra A Flensborg, Horsens Eftersom de 2 Hulveje på Handsted Mark, der er så ufarbare om Vinteren, og de ikke af Sognets Beboere alene kan sættes i stand, har han lavet et forslag til Proprietairerne i Vor Herred om, efter Høst at gøre samme i fuldkommen stand, hvilket de også har været enige om, når samtlige Herredets Beboere bliver pålagt at gøre Vejen i stand over Tvingstrup - Ås og Erritslev Heder, fra Serridslevgårds Mark, indtil man er kommet forbi Hoved Kro, som er så leret og våd, at det snart ikke kan passeres med Hest og Vogn, før det med nogle tusinde Læs Rullesten, efter at Grøfterne er opkastede, repareres o s v. 13 September 1774.

190
Fra F L v Woyda, Sophiendahl. [6 sider]. På de Landeveje der er tildelt Vor Herred, findes 2 så vanskelige steder, at de om Vinteren er umulige at passere. Det ene er i Hulvejen på Landevejen mellem Horsens og Århus, nordøst for Handsted bro, bestående af lutter Lerbund, 130 favne lang, hvilket ikke kan blive til god Vej, medmindre Grøfterne bliver dybt opkastede, Vejen fyldt med Sten og derefter jævnet med Sand. Derefter mere om, hvem der skal forestå arbejdet, hvorfra Materialerne skal tages etc. 21 September 1774.

191
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Ved eftersyn i denne Måned af Landevejen, er fundet følgende mangler: Vejen til Randers, skal Ladegårdens 1ste Skifte på 3 steder opfyldes og forhøjes, på 2det er Grøften ikke dyb nok. Fortsætter derefter bemærkninger om stederne ved Høver, Snåstrup, Framlev. Vejen til Horsens, ved Fuldbro Mølle, Hylke o s v. 30 Juli 1774.

192
Fra A Flensborg, Horsens Efter foregående bekendtgørelse for de største Lodsejere i hver By, har der været afholdt Vejsyn på Landevejen gennem Nim Herred, fra Ullum [Uldum] Bro til Naldal. Derefter bemærkningerne, herunder bl a, at Grubbene [Grøfterne] fornemmelig må kastes 2 alen brede og dybe, således de i mange år kan holde Vandet fra Vejen. Nu er det 18 år siden, at Landevejen blev anlagt, i hvilken tid Grøfterne ikke fuldkommen er opkastede, men år efter år er blevet opfyldt af de Bønder, hvis Agre løber langs Vejen. 13 Juni 1774.

Bilag:
Dat 7 Januar 1774 fra Rosenørn, om Landevejens forbedring gennem Nim Herred, påtegnet fra Rask - Tamdrup Bisgård.

193
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til en synsforretning over Landevejen gennem Nim Herred, hvorefter denne bør repareres, særlig med hensyn til Grøfternes opkastning, hvilket pålægges Godsejerne, snarest muligt, og inden Høst, at sørge for bliver udført. 17 Juni 1774.

Påtegnet af: Schultz, Rask, Sr Wilstrup, Klags Mølle, Sr Jørgen Simonsen, Kjørup, Mandix, Tamdrup Bisgård, Kierulf, Urup, Honum, Bjerre, Wøldike, Handstedgård og Hr Peter Welleius, Horsens..

194
Fra A Flensborg, Horsens [6 sider]. Sammen med Christen Jensen, Hvirring og Anders Nielsen, Vrønding, har han efterset den del af Landevejen fra Vejle til Skanderborg, der går gennem Nim Herred, om hvilken forretning vedkommende Lodsejere, som har med Vejens vedligeholdelse at gøre, i forvejen var advaret, at de - eller deres Fuldmægtig ville være overværende. Forretningen påbegyndtes ved Ullum [Uldum] Bro, hvoraf første del var Hornborg Byes andel, under Rask som største Lodsejer. Følger videre Kalhauge, Haurum, Flemming, Vrynding  o s v, med diverse bemærkninger. 7 Juni 1774.

195
Fra Hoffman?, Fredericia. For afgangne Gehejmeråd Lewetzau, har han for 18 år siden inddelt Vejene fra Horsens til Bredahl Kær og fra Naldal til Uldum Bro, hvilke Veje ligger i Stjernholms Amt. Skæbnen har nu pålagt ham, at han nu selv må begynde Landevej, hvor han slap, og i den anledning, siden Broerne i Amtet er fast indpassable [ufarbare], har han fundet den skønne Uldum Bro, hvoraf halvdelen hører under Stjernholms Amt og den anden del til Koldinghus Amt, der for 18 år siden blev betalt af begge Amter, men nu, jvnf vedlagte overslag, igen behøver nye Planker. Fremsender derfor til mulig godkendelse, en forespørgsel om, hvorvidt han skal lade Stjernholms andel udføre.
30 August 1774.

Bilag:
Dat 23 November, hvoraf fremgår at Uldum Bro nu er istandsat, Stjernholms Amts andel udgør 17 rdr 5 mk 8 sk.

196
Fra A Flensborg, Horsens [12 sider]. Sammen med Tømmermændene Niels Carstensen og Jens Nielsen, begge af Horsens, har de synet og efterset stederne ved Vedslet og Assendrup, på Landevejen  mellem Horsens og Århus, hvor der behøves anlæggelse af Broer. Nævner herefter ved Vedslet Bæk, hvor der behøves en Bro på 4 fag lang. derefter behøvende materialer og deres pris. En lille Bro over Assendrup Bæk, overslag for begge udgørende 273 rdr 5 mk 8 sk. 11 September 1774.

Påtegnet 24 September af Woyda, at før der afholdes licitation over nævnte Broer, skal Flensborg lade beskrivelse cirkulere til samtlige Godsejere i Vor Herred, hvorvidt de har nogle indvendinger mod samme. Derefter påtegnet af disse, med angivelse af diverse bemærkninger.

197
Fra A Flensborg, Horsens 3 Oktober blev på Horsens Rådstue, jvnf Woydas ordre, afholdt Licitation over udførelsen af de 2 små Broer eller Render, der skal anlægges ved Handsted Hulvej, på Landevejen mellem Horsens og Århus, hvor da først blev oplæst, de i samme anledning publicerede Plakater. Fremgår at arbejdet blev tilslået Tømmermand Niels Carstensen, Horsens for 40 rdr. 3 Oktober 1774.

Påtegnet: 7 Oktober af Woyda, at siden ingen ville påtage sig arbejdet for mindre end 40 rdr, og samme er højst fornødent til de Rejsendes nytte og befordring, så approberes denne Licitations forretning på foreskrevne conditioner. [Se næste].

198
Fra A Flensborg, Horsens [Se forrige]. Siden Niels Carstensen, Tømmermand her i Horsens, har erindret om betaling for de 2 små Broer eller Render, han har anlagt ved Handsted Hule, jvnf Licitationen af 3 Oktober 1774 og Amtmandens godkendelse af 7 Novb, har Flensborg sammen med 2 Mænd efterset om arbejdet var udført efter aftalen, hvorefter dette er fundet forsvarligt udført, både med Materialer og udførelsen. Beder derfor om anvisning på de 40 rdr til Tømmermanden. 9 Januar 1776.

Omslag:

Ang Fællesskabs ophævelse m m Landvæsen.

199
Fra H F Pultz og Herschend, Skanderborg. Da de imod forventning ikke har fået Dokumenterne tilbage, ang fællesskabets ophævelse i Gedved By, hvorunder Tingstedholm, Gedved og Tolstrup Møllers udskiftning fra Gedved By i 1773 og 74 var uafgjort, som blev sendt til Urup og Serridslevgård, for at få sagens udfald, så henvises så meget mere til disse Dokumenters indhold. 6 December 1774.

200
Fra F L v Woyda m fl, Skanderborg. [14 sider]. Så gerne de føjer sig efter Greve Trampe til Urup og Major Beenfeldt til Serridslevgård, som øvrige pågældende i og omkring Gedved Bymark, så mådelig lejlighed finder de at have dertil, når det ene lignes mod det andet. Fremgår videre, at samtlige Lodsejere den 8 Juni enedes om Skelgrænserne, med hensyn til hvorledes hele Gedved By kunne komme ud af fællesskabet med Tolstrup, Tingsted Holm og Gedved Møllerne. Derpå blev i overværelse af alle Lodsejere, udnævnt 2 Taxationsmænd til at gå Landinspektør Wesenberg til hånde ved Jordens udsætning til Møllerne, imod det de fragik på Gedved Mark. Men om de Herrer og øvrige Lodsejere ikke har ladet nogen overvære på deres vegne, dette synes ingen uden dem selv at være skyld i. 2 April 1774.

Under samme 14 sider bilag fra Urup og Serridslevgård, samt Lodsejerne og Møllerne med angivelse af navne.

201
Fra Beenfeldt, Serridslevgård. Henviser til Rentekammerets beskikkelse af 23 August for Landinspektør Wesenberg, til at forestå arbejdet med fællesskabets ophævelse, for de af hans grundstykker og Ejendomme, der ligger i fællesskab med andre. Og da Beenfeldt i så henseende allerede har ladet foretage opmåling i Byerne Torp og Vorbjerg i Underup Sogn, bedes Amtmanden beordre 2 Mænd til at taxere disse Byers Jorder, således som de endeligt på Tinge kan forsvare, når dette forlanges, hvortil han ydmygst foreslår Jørgen Jensen af Vinten og Niels Andersen af Lund, som 2 retsindige og ved slige begivenheder, ofte brugte Mænd. Da han forventer Landinspektørens ankomst i morgen eller overmorgen, bedes beskikkelsen påført denne ekspresse. 6 September 1774.

202
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Til efterlevelse for ham og hans Bønder, udbedes - mod betaling, en genpart eller udskrift af Hoveri Protokollen, som den 3 Juli sidst blev confirmeret, for så vidt angår hans Bønder i Vrønding, således de for eftertiden kan vide, hvad de har at forrette og er pligtige til at gøre. 7 November 1774.

203
Fra J S P Møller, Adslev Præstegård. Henviser til sin for lang tid siden indsendte memorial, ang Markernes udskiftning af fællesskabet, som han i dag har modtaget, med påtegning af Jægermester og Landcommissair Pultz og Herchend, derunder fastsættelse af tidspunktet for besigtigelse af Markerne. Beder Amtmanden påtegne samme, desuden om en ordre til Knud Jensen og Rasmus Jensen i Galten, hvilke begge er bekendte for fornuftige og restskønnende Landmænd, om at møde på den fastsatte Dag, Torsdag den 22 hujus, således de med desto større frimodighed kan indfinde sig til, at give deres retsindige betænkning i denne vigtige sags behandling, og de kære Selvejere her i Byen, som synes mere og mere, at vise sig selvrådige i alle tilfælde, kunne nødes til at kende deres redelige tjeneste for gyldig.
16 September 1774.

204
Fra Albret Jensen og Jens Pedersen, Adslev. De fleste af Byens Beboere er blevet enige om, at holde Græsjævning, dog undtagen Morten Jespersen, Hans Johansen og Niels Nielsen, af den årsag at disse ofte har haft de fleste Creaturer på Byens fælles Jorder, og dog undertiden udlægger den mindste del til fælles Fædrift, og ikke det alene, men både for og efterår, hvorved en del mener sig fornærmet. Nævner Sognepræsten som ikke alene har det meste Hartkorn, men endog udlægger til fælles Fædrift det meste Pløjeland frem for nogen anden, og derfor efter billighed, burde nyde vederlag for samme. Beder om Amtmandens hjælp mod de genstridige, hvoraf Morten Jespersen angives som hovedmanden. 7 Juni 1774.

Påtegnet af Woyda 9 Juni, forbliver ved deres Vide og vedtægt, samt formodentlig havende Bylov.

205
Fra J S Møller, Adslev Præstegård. Drejer sig om den uenighed der er opstået i Byen, ang Græsligningen, som ønskes af de fleste, men modsiges af de få, hvortil han mener det som sin pligt, at erindre om dette. Den fornemste grund de sidste bruger til at forekomme dette, at ingen Græsjævning bør ske her, som ellers er almindelig i de fleste Byer, er en forening, som skete efter hans tilskyndelse den 22 Oktober 1769 [1759], om deres Markers inddeling til 4 års hvile og 4 års brug, hvoraf udtrykkelig fremgår, at så længe denne inddeling står ved magt og vedbliver, skal der ingen ligning gøres over Creaturerne, men enhver skal have frihed, at sætte de Høveder på fællesskaberne, som han selv har fødet om Vinteren. Men da denne inddeling ikke holdes og indtægterne ikke får 4 års hvile, som er hovedhensigten, thi de 2 Fælleder er allerede delt i 3 Fælleder, så er foreningen om 4 års hvile og 4 års brug brudt og forandret, og følgelig falder af sig selv, at Græsjævningen bør føres i brug etc. 11 Juni 1774.

Bilag:
Dat 22 Oktober 1759 nævnte forening om inddelingen af Markerne, således de efter andre Byers skik, brug og måde, hviler i 4 år og drives i 4 år, nævner herunder Agrenes navne, exp 1 Hørning Marken inddelt i 4re Vange og det således, til 1ste Vang hører Brogs-Ager, Blå-Leret og Puge Høys Ager efter Århus Vejen o s v. Sign af Sognepræsten J S Møller, Jens I S S Sørensen, Christen C P S Pedersen, Peder P H S Hansen, Morten Jespersen, Rasmus Lausen, Rasmus R T S Thomsen, Olle Andersen og Rasmus R A S Andersen.

Omslag:

Fattigvæsen angående.

206
Fra Jørgen Honum, Bjerre. 8 Juni 1774 mødte han sammen med Smed Hans Nicolajsen og Christen Pedersen Rytter hos Sognefoged Christen Jensen i Hvirring, for efter Cammerherre Sehesteds ordre, at undersøge, hvorfor Hvirring Bymænd, uanset advarsel, ikke har betalt den portion af Korn med videre, som de er ansat til at betale til de Fattige i Sognet, hvortil de erklærede, at de ikke mente sig forbundet til dette, med mindre der, som ved første inddeling, blev udnævnt en Fattigfoged, til at holde de omløbende Betlere borte, som de daglig var overløbet af, og for at undgå deres slemme og uforskammede opførsel, måtte give dem noget, ja endog køre med nogle af dem, som var Lamme og Krøblinge til næste By. Mente desuden, at de efter deres Hartkorn, var ansat for højt i forhold til Bønderne under Rask. Nævner også at Søren Kalhauge, som de skulle yde til, daglig omløber og trygler samtlige Beboere i Hvirring, uanset han skal opholde sig i Kalhauge i Hornborg Sogn. Uanset deres indvendinger, blev de igen advaret om, at såfremt de ikke bragte sagen i orden, kunne de forvente udpantning. Undskyldningen med de mange omløbere tilbagevistes, idet dette ikke kan befri dem for at yde det pålagte, da de ikke er forbunden til at give noget til disse, hvorefter de erklærede sig villige til at yde deres almisser, når der blev føjet sådan anstalt, at disse omløbere kunne blive transporteret til deres behørige steder. 8 Juni 1774.

Påtegnet: 28 Juni af M I Thygesen [Sognepræsten], ang advarsel til Beboerne om at yde de pålagte almisser til de fattige.

Påtegnet: 30 Juni af Sehestedt, Bjerg, om samme sag.

207
Fra Sehestedt, Bjerg. Med henvisning til Bechs ønske, fremsendes portionssedlen for det Beboerne i Hvirring skal yde til deres Fattige.
18 Juli 1774.

2 bilag:
1)
Fra Sognepræsten M I Thygesen, Hvirring. Fortegnelse over hvilke Beboere i Hvirring, der  er ansat, og godvilligt har lovet, at svare noget til de fattiges underholdning af Mel eller Rug, Malt, Gryn eller Penge, med angivelse af navne, steder, og ydelse, exp: Rask Skovhus, Niels Spormand 1 mk. Udgørende i alt 7 tdr 1 1/2 skp Melle/Rug 2 tdr 4 skp Malt - 1 tdr 5 skp Gryn og 6 rdr 3 mk 8 sk.

2)
15 Juli fra M I Thygesen, der henviser til Hvirring Beboernes mening om, at de er ansat for højt i ydelserne til de Fattige, hvilket Sognepræsten tilbageviser som usandhed.

Omslag:

Stutterier og Staldstude ang.

208
Fra ??, Kolding Toldkontor. Af de opstaldede Stude på Urup, er der i April fortoldet 120 til Anders Koch i Jels, men disse er ikke anmeldt. Da han behøver dette til sit Regnskab, bedes en sådan fremsendt. 12 September 1774.

209
Fra L Ammitzbøll, Rask. Jvnf forordningen af 16 Juni 1686 indberettes, at der på Gården, ligesom tilforn, holdes Stutteri, bestående af 4 Hopper og 1 Hingst, alle af anordnet mål. 22 Oktober 1774.

210
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Henviser til modtagne erindring, og indberetter, at der på Gården er 10 Bæster, hvoraf 3 Hopper er bedækket. 20 Oktober 1774.

211
Fra L Ammitzbøll, Rask. Der er på Gården 100 Stude, som han agter at opstalde i denne Vinter. 15 November 1774.

Uden omslag:

212
Fra Beenfeldt, Serridslevgård. Henviser til modtagne cirkulations ordre, ang ønskede oplysninger om, hvilke forandringer til Landvæsenets og Bondestandens opkomst [forbedringer] der er foretaget i 1773. Nævner herunder, at der er anlagt 2 Plantager, plantet 300 Pilestaver ved Gården og Marken, 400 favne Gærder af Hvidtjørn og omtrent 100 favne af Hessel og andre Buske. Sat 200 favne Stendige, 3 alen høje og 4 alen brede i foden. Vejene på Gårdens Mark, som var så slette, at det var besværligt for Bønderne at køre på dem, er dels nyanlagte og dels forsynet med Grøfter ved siderne og forsynet med 150 - 200 favne Stenpikning [Stenbro], hvor dette var nødvendigt. Derefter flere punkter om ting der er udrettede til gavn for Publice, bl a er Landevejen fra Horsens til Århus, der hidtil med mange krinkelkroge har gået over Gårdens Mark, anlagt efter lige linjer så den nu kun har  skrå vinkler som ikke har kunnet undgås, desuden planeret, så den ad åre kan blive belagt med Stenbro. På Tvingstrup Mark, har han på samme Landevej ladet bygge en ny Bro i stedet for den gamle. Nævner også forbedring af Hads Herreds Landevej ved Trustrup, der er opfyldt, og belagt med 150 favne pikket Stenbro. Alt forannævnte har han på egen bekostning ladet udføre med Daglejere, egne Heste og Vogne uden Hoverie Bøndernes hjælp og arbejde. Beskriver derefter foretagelse af udskiftningen i Vor Herred, Egebjerg, Bleld og Gedved og i Hads Herred stederne Hundslund og Andrup samt Trustrup.
22 December 1774.

213
Fra P Kierulf, Urup. [Fuldmægtigen]. Indberetning om Kornavlen fra 1773, hvoraf skønnes, at der sammen med Østbirk Sogns Konge og Kirketiende, samt Handsted Sogns Kongetiende er 300 tdr Rug, hvoraf 200 tdr sælges - 180 tdr Byg sælges 50 tdr - Boghvede 220 tdr sælges 160 tdr, medens der af Havre, når regnes med Stald Stude og øvrige Creaturer, ikke bliver mere tilovers, end det der skal anvendes til Sædekorn. Bøndergodset forventes, at avle 3650 tdr Rug hvoraf menes 150 tdr til salg - Byg og Boghvede 4300 tdr sælges 1050 tdr, Havre 7200 tdr, hvoraf intet bliver til salg. Kornavlen kan i almindelighed, anses som et godt år. 29 Marts 1774.

214
Fra B Kierulf, Urup. Der er ikke i 1773 sket nogle forbedringer af Landvæsenet, hvilket indberettes, jvnf Kongelige anordninger.
2 April 1774.

215
Fra Ø J Søltoft, Tyrrestrup. Indberetning om Kornavlen for 1773 på Hovedgården, fri og ufri Hartkorn 42 tdr 7 skp 2 fc og underliggende Bøndergods 201 tdr 3 skp 2 fc 2 alb. Hovedgården Kornavl var anseelig af fylding i Laden, dog var Rugen ikke så givtig i Skæppen og kan ikke anses for mere end 274 tdr Byg 200 tdr Havre 390 tdr der kan anses som et meget godt år. Bøndergodset 530 tdr Rug og Byg 750 tdr der begge kan anses som et overmåde godt år. Havre 1100 tdr der bestemmes som et godt år. 22 Marts 1774.

216
Fra F L v Woyda, Sophiendahl. Selv om det i 1769 – en gang for alle, ved cirkularskrivelse er bekendtgjort, at vedkommende Collegium, årlig vil have underretning om hvilke forbedringer der er sket med Landvæsenet, jvnf udgangne forordninger, så er der for 1773 intet i så måde blevet indberettet, hvorfor Rentekammeret har været beføjet til, at erindre om samme. Alle vedkommende, må derfor ikke alene så snart som muligt, indberette hvilke forbedringer der er sket, men endog vedblive, ved hvert års udgang, at indsende en sådan. 17 Marts 1774.

Påtegnet af Godsejerne med angivelse af det ønskede.

217
Fra Bolvig, Mattrup. Henviser til modtagne ønske om indberetning om Landvæsenet, og fortsætter, at hvad Kornavlen angår, kan 1773 anses for at være god i betragtning af den velsignelse der har været af det indavlede, men vil man se på den ringe værdi Kornet er nedrevet til, ja hvor lidet denne og Landets øvrige producter er begærlige og søges, fornemmer han at året for Landmanden, med billighed kan nævnes blandt de mådelige. Mængden kan ikke angives, da der endnu ikke er sket nogen tærskning. Med hensyn til forandringer ved Godset, nævnes bl a, at der er opkastet en del nye Diger ved Gårdens Marker, ligesom der er gravet nogle Grøfter på de våde områder. Der er bygget over 100 fag nye Huse, og ved adskillige af Godsets Byer er der foretaget nogen udskiftning etc. 30 Marts 1774.

Omslag:

Skolevæsen ang.

218
Fra Bolvig, Mattrup. Ved købekontract af 30 April sidste år, købte den nuværende Ejer Jens Sørensen af Bredvads Mølle Unnerup Kirke [Underup], og skulle derfor meddeles Skøde af sælgeren Hans Pedersen i Underup og forrige Beboer af Møllen Niels Jørgensen, men da den sidste ingen Skøde har på sin anpart af Kirken, idet det lyder på hans Formands, afg Peder Pedersen Møllers navn, har han følgelig ikke anden adkomst, end det der er nævnt i Skiftet efter afdøde, hvis Enke han ægtede. Beder derfor oplyst om, hvorvidt der skulle være noget i Skiftet, der kan være til hinder for, at Niels Jørgensen afhænder nævnte Kirke. 19 Maj 1774.

219
Fra P Herschend, Gesing Øde Mølle. Selv om Amtmanden har ladet sig mærke med, at det ikke tilkom ham, på Gehejmeråd Schack Rathlous vegne, som største Lodsejer i Skandrup [Skanderup] Skoledistrikt, at have administrationen af Skolens indtægter og udgifter, så vil han dog formode, at dette ikke skal ses som en påstand, siden Plakaten til den Kongelige Auktion [over Ryttergodset] 1766 pålægger største Lodsejer at have samme. Når Amtmanden finder hans mening, i overensstemmelse med nævnte Plakat og Contracten med påfølgende Skøder til Vrold Mændene, hvori er angivet hvad de er reserveret efter forordningen af 13 Maj 1769, er han så meget mindre i tvivl om, at Amtmanden bifalder, hvad han har foretaget sig med Skolens højst nødvendige reparation, samt at han må få underretning om, hvad denne har at sondre? eller gælde for Skolen. 19 Oktober 1774.

Bilag:
Uden dato fra P Herschend, der skriver, at så snart original papirerne, som er under hans og Jægermester Pultzes expedition, om Gedved og Tingsted Holms Møller, er sendt til endelig erklæring af Greve Trampe og Major Beenfeldt, ang Gedved sagen [se tidligere udskiftning med Gedved By] er indløbet, skal disse blive fremsendt. 

220
Fra P Herschend, Gesing Øde Mølle. [Se tidligere]. Når Deres Excellences Brev af 9 Juli har været af samme indhold, som følgende af 5 November, så er jeg meget fornøjet, at jeg nu først får det repeteret, så meget mere som indholdet af samme, ja begge er hinanden endnu meget lignende, og sådan som skikker sig allerbedst, at returnere med tavshed, allerhelst jeg tror, at Deres Excellence i sin egen tænkemåde ved, at være sit vigtige Embede mægtig, da ej gerne ville have genlyde i den derhen ellers ikke uvedbørlige orden. Forsikrer, at han aldrig havde tænkt på, at han skulle spørge [Amtmanden] om, hvad han på Schack Rathlous vegne, som største Lodsejer i Skanderup Skoledistrikt, skulle tage sig for med Skolens administration. Henviser til sit tilbud om en afgørelse af sagen i mindelighed. 22 November 1774.

Omslag:

Forskellige indberetninger.

221
Fra A Flensborg, Horsens I Vor Herred er Kornprisen således, alt pr tdr: Rug 2 rdr 1 mk 8 sk Byg 1 rdr 8 sk Havre 4 mk Boghvedegryn 2 rdr 4 mk og Smør 14 rdr. 31 December 1774.

222
Fra A Flensborg, Horsens Ingen af Beboerne i Vor Herred, har indsendt ansøgninger til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er modtaget afgørelse. 31 December 1774.

223
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Indberetter, at der ikke i 1774 er sket nogen forandring eller udskiftning, til Landvæsenets forbedring.
23 Januar 1775.

224
Fra L Ammitzbøll, Rask. Indberetter, at der ikke i året er sket nogen betydelig forandring og forbedring ved Bøndergårdene, formedelst den store Bygning på Ladegården, som sidst afvigte år, på grund af Lynnedslag, afbrændte, hvilken i stedet for den gamle af Mur og Bindingsværk, nu er opført af Grundmur og næsten er færdig. 16 December 1774.

225
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Skema til oplysning om Fabrikkers tilstand, hvorpå oplyses, at der ikke i Horsens Købstad er nogle sådanne. På spørgsmålet om, hvilke Fabrikker der bedst passer til stedet svares, at sådanne til fremstilling af Linned eller Uldne varer, ikke synes at være tjenlig eller nyttig, af frygt for at så mange varer ikke vil kunne afsættes etc. Under anmærkninger, referes til, hvad der er indberettet 18 Juli, ang den forhen anlagte Fabriks undergang. 31 December 1774.

226
Fra A Flensborg, Horsens Skema til indberetning om håndterings og Fabrikkers tilstand på Landet i Nim Herred. Fremgår heraf, at der ikke er sådanne i Herredet. Under hindringer anføres bl a, at fattige Husfolk, Indsiddere og Aftægtsfolk ikke har evne til at købe materialerne af Uld og Spind, men Proprietairerne kunne købe disse og betale de fattige Folk spindelønnen. Mener at Spinderier passer bedst til Egnens beskaffenhed. Desuden flere betragtninger under punktet anmærkninger, bl a, at Egnens natur og beliggenhed ikke skønnes at passe til anlæggelse af Fabrikker etc. 31 December 1774.

227
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der ingen Manufakturer er i Byen, altså giver det tilsendte skema ingen underretning om samme. 12 December 1774.

228
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Med henvisning til modtagne Cirkulærskrivelse indberettes, at der ikke er nogen beholdning af [gammelt] Korn. Årets avl kan anses som næst forrige års Høst, undtagen Rugen som anses for 1/3 mindre. Af den nye avl forventes ca 300 tdr Rug, 400 tdr Byg, 200 tdr Boghvede, 600 tdr Havre, men ingen ærter. 31 Oktober 1774.

229
Fra L Ammitzbøll, Rask. Indberetter, at der intet forråd er af Korn. Rugavlen regnes ikke så god som næst afvigte år, derimod er der overalt avlet en stor mænge af alle andre Kornarter, så dette er altså bedre. Af det indavlede forventes ca 650 tdr Rug 280 tdr Byg 1050 tdr Havre og 100 tdr Boghvede. 31 Oktober 1774.

230
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Indberetter, at der i Skanderborg, af gammelt Korn er 60 tdr Rug 22 Byg 57 Malt 3 Havre og 3 tdr Boghvede, i behold. I dette år er indavlet 408 tdr Rug 452 Byg 324 Havre og 140 tdr Boghvede. Vårkornet anses som et fuldt godt år, medens Rugen er 1/12 del ringere. 15 September 1774.

231
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Indberetter, at der af gammelt Rug er 110 tdr i forråd. Indeværende års Rug avl, anses for kun halvt så god som forrige år, medens Byg og Havre er 1/3 bedre. Af det indavlede regnes med 300 tdr Rug 1200 tdr Byg, medens Havren, der alt sammen anvendes utærsket, ellers anslås til 800 tdr. 30 Oktober 1774.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter.

232
Fra B H Sal de Lichtenberg, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse, med genpart af Aftægts contracten af 15 Oktober mellem Rasmus Sørensen og Sønnen Søren Rasmussen, begge af Kattrup, da Faderen skulle have afstået det halve af sin Fæstegård til Sønnen, med angivelse af de 3 poster om, hvad de havde lovet hinanden. Hun har nu haft Sønnens eftermand  - Jørgen Michelsen indkaldt for at få klarlagt, hvad denne havde lovet i henseende til nævnte Contract, hvortil denne svarede, at han af kærlighed til sin Formand Søren Rasmussen og dennes Kone, som han havde lovet at give noget til afgift, da de nu begge er døde, har givet hans gamle Moder noget til Livs ophold, uagtet han ikke er forbundet til dette, og når hun fremdeles vil være fornøjet med hans gave, uden at tillægge ham nogen uskyldig klage, vil han endnu give hende af et godt Hjerte, men at forbinde sig til nævnte Contract kan han ikke, hvilket fornemmeligt også ville have faldet Sønnen tungt, eftersom han har betaget Gården en del af sin Herlighed og rettighed etc. 3 Marts 1774.

233
Fra B S Müller, Århus. Det er bekendt, hvad der er passeret mellem Boes Mændene og Ejeren, angående at overlade Byen til Beboerne. Han har også tilrådet Ejeren at lempe sig efter Amtmandens vilje, som han også gerne vil. Men når der nu ses på, at han i 4 år har svaret Rente og Extraskat af Byen, uden at få mere af Beboerne end den gamle lille Landgilde som de gav i Kongens tid, at han ikke engang har kunnet nyde sin Ildebrand af Skoven og Tørvemosen, men måtte købe samme i Stjær og Ormslev, har måttet udholde en kostbar Proces ved Højesteret med Anders Rasmussen. Hvad det har kostet at underholde sig og Familie i så mange dyre år, hvor han har været sin Gård og Ejendom formenet, indtil sagen blev pådømt ved Højesteret. Hvorimod hvor favorabelt det har været for Bønderne, som i al den tid har avlet overflødig og årligt har kunnet sælge hen ved 100 tdr Rug a 3 - 4 rdr tdr foruden meget andet, så må det være en dødelig synd, at Ejeren nu skal overlade dem Byen med så stor forlis og skade som det forlanges af ham. Det er i den anledning, at han henvender sig til Amtmanden, med bøn om, at denne vil mægle og mage det, så Mandens tab ikke bliver alt for stort og utåleligt. 15 Marts 1774.

234
Fra H C Ramsland, Stensballegård. [Se tidligere]. Henviser til Husmanden Peder Jensens gale Søns indsættelse i Århus Dårekiste, på betingelse af, at denne medbragte Sengeklæder og betaling af forplejningen. Sengeklæderne kunne Forældrene vel have udredet, men det andet vil være dem umuligt, siden de næppe har noget at spise selv. Brevskriveren har forgæves forsøgt at finde en udvej, men en sådan må der snart findes, såsom man dagligt må befrygte at han begår en ulykke. Mener, at eftersom han er en fri Karl, burde Amtet eller Distriktet, sammen med Herskabet, som gerne giver sin andel, påtage sig dette, hvorfor Amtmanden, som bedst kan afgøre dette, bedes foretage det videre. 7 April 1774.

Påtegnet: 9 April af Amtmanden, at når vedkommende ikke kan være tjent med det han tidligere har foranstaltet, at Sønnen kan modtages i Dårekisten, kan han ikke hjælpe ham på anden måde, eftersom han ikke kan udlægge betalingen på Publicum, end at råde vedkommende til, som andre i lige begivenhed, gør et fastfjælet kammer af til ham i Huset, hvor han ikke kan komme til, at gøre sig selv eller andre skade, og der om fornøden gøres - bindes, samt at Forældrene, efter omstændighederne hjælpes af Sognets Almisse Korn.

235
Fra F L v Woyda, Skanderborg. Drejer sig om et i Skanderborg, afholdt forhør af Beboerne i Lundum, i anledning af, at Det Danske Cancelli, ønsker hans erklæring på en henvendelse fra Jens Stilling i Skanderborg, ang deres forhold mod ham, da han den 28 Marts foretog undersøgelse hos dem om ulovlig Brændevinsbrænding. Derefter undersøgelse om, hvem der da var tilstede eller ikke, hvortil følgende svarede at de ikke var der: Peder Pedersen, Knud Andersen, Peder Hansen ikke første gang, men siden så han, at det Brændevinsredskab der var fundet hos Anders Pedersen blev taget af Borgernes [Jens Stillings Vogn]. Laurs Jørgensen så heller ikke da denne kom til Byen, men kom senere i Anders Pedersens Hus, så dog ikke hvem der fjernede Hat og Dæk. Søren Hansen kom også senere til, men kan intet forklare, Jørgen Andersen og Søren Andersen på samme måde. Jens Andersen nægter, at have været med ved det passerede. Henrich Hjulmand var ikke med eller i Byen, hvorimod Jens Jensen, Jens Laursen, Tjenestekarlen Søren Jensen, nægtede at vide hvem der tog Tøjet, tilstår dog, at hans Fader Smeden Jens Clasen, som ikke var mødt fordi han skal være syg, deltog. Anders Pedersen var dengang i Marken. Rasmus Andersen var i Marken med Husbondens Plov, Christen Pedersen og Jens Sørensen var ikke tilstede. Peder Frandsen var den pågældende dag i Skoven, Jørgen Hansen og Niels Jensen var fraværende da de pløjede. Hans Nielsen ved intet. Tjenestepigen var i sin Madfaders Anders Pedersens Bryggers, men kan ikke forklare andet, end at der var en stor del Folk forsamlet. På spørgsmål om nogen kan afgive forklaring om, hvad der skete den pågældende Dag, da den hos Anders Pedersen fundne Hat og Dæk, blev fjernet fra Jens Stillings Vogn, samt hindret dem i at få Kedlen med. Peder Møller i Lundum Mølle, der er nævnt i sagen forklarede, at han intet kunne oplyse, thi da han kom til Byen var alt stille. Blev af Stilling spurgt om denne ikke sammen med Kontrollør Schmidt havde beklaget sig til ham, over den voldsomme omgang der var brugt mod dem, men Møller kunne ikke erindre noget. Fremgår desuden, at Mølleren heller ikke ville oplyse navnene på de Personer Stilling da udpegede. 16 Maj 1774.

Bilag:
Dat 7 Maj fra F L v Woyda, der henviser til skrivelsen fra Cancelliet, hvorefter Sognefogeden Peder Pedersen i Lundum pålægges, at indkalde alle i Byen.

236
Fra Ramsland, Stensballegård. Efter ønske har han erhvervet vedlagte Tingsvidne som beviser, hvem der er den eneste og sande arving efter Margrethe Jensdatter, som er hans Fader der leverer dette [Brev], en meget gammel og fattig Aftægtsmand, som det kommer ret til gode om han arver noget. Amtmanden bedes foretage det videre, idet Ramsland indestår for Postpengene og videre Salær. [Se næste].
14 Maj 1774.

237
Fra Søren Såbye, Horsens. [Se forrige og tidligere]. 7 Maj fremkom for Retten på Stensballegårds Birketing, Forvalteren Hans Christian Ramsland fra Stensballegård, der fremlagde en skrivelse fra Amtmanden, ang en henvendelse til denne fra Amtmand von Sperling, om en afdød Kvinde Margrethe Jensdatter i Mohr Kierk Østerholtz, i Mohrkierken Amt. Fremgår af denne, at hun skal være hjemmehørende i Tvingstrup under Skanderborg Amt, og der muligvis har efterladt sig arvinger. Desuden, at hun i 10 år har boet ganske alene på en liden Bondegård eller "Kathe" i Østerholtz under Hertugdømmet Slesvig, man ved ellers ikke andet om hende, end at hun en tid tjente sit Brød med en liden "Towleth kram", er hjemmehørende i Tvingstrup og har 3 år tjent på Stensballegård til Michelsdag 1735, efter bevis fra Forvalter Schierenbech. Derefter i 1736 i Væhr Præstegård, fra 1738 til 39 hos Jørgen Blantz i Horsens, 1745 i Flensborg, 1747 i Kattrup og 1749 var hun 6 uger i København hos en Mand ved navn Andersen. Af Tingsvidnet ses, at Forældrene, der begge er døde,  var Jens Christensen og Anne Rasmusdatter som beboede en halvgård i Tvingstrup under Stensballegård. Disse havde kun efterladt sig en nulevende Søn Christen Jensen i Tvingstrup, der er tilstede ved Retten, hvilken er den afdødes eneste Helbroder, desuden havde Forældrene en datter Bodil Jensdatter der døde i sit 24de år ugift og uden arvinger. Næver videre flere steder hvor den afdøde har opholdt sig. 7 Maj 1774.

Bilag:
Dat 16 April fra Amtmand Sperling [på Tysk] nævnte skrivelse til Woyda.

238
Fra Morten Steenholm, Nibe. Henviser til Woydas løfte af 30 August om, så vidt muligt, at hjælpe ham med afgangne Hans Stephensens arvingers ansøgning om, at få udstedt proclama, hvilken fremsendes til dennes erklæring. 9 Maj 1774.

239
Fra Erich Sørensen, Forlev. Da Byens Skov i 1767 blev solgt til Beboerne, blev betalingen udredt efter deres Hartkorn, følgelig skulle enhver, efter enighed blandt Bymændene, have Skovspart i forhold til samme. Han har derefter anmodet disse om deling af denne, men da de ikke har villet dette, bedes Amtmanden pålægge dem, at lade foretage en udskiftning, således enhver, på lovlig måde, kan varetage sin andel. 24 Juni 1774.

Påtegnet: 2 Juli af Amtmanden, at samtlige er indkaldte for at få sagen løst, hvorefter der er opnået enighed om, at efterskrevne Beboere Laurs Pedersen, Jens Ernstsen, Jakob Ernstsen, Niels Andersen og Peder Pedersen, som synes at være bedst holden, for at undgå videre vidtløftighed, endskønt de ikke har mere end hvad de af alders tid har tillagt deres Gårde, af samme, ved "uvillige" mænds medvirken, Rasmus Sørensen, Venge, Søren Rasmussen, Hemstok på deres side, og Anders Dyhr, Ladegården og Laurs Christensen, Mesing på den klagendes vegne, lægger noget deraf til den klagende, hvorefter processen ophører.

240
Fra Thomas Lange, Korsør. Ved Skiftet efter hans Fader Skovridder Hans Severin Lange, er hans Søster Ingerborg Dorothea Lange tilfalden 25 rdr, og efter hendes Moder Catharin Egtved 35 rdr 17 sk i alt 60 rdr 17 sk, hvilke henstår under Amtmanden, som Overformynder. Da man, uanset al umage ikke har kunnet finde Søsteren, hvorfor hun formentlig for længst er død, beder han på egne, Broderen Frederik Langes og Søsteren Charlotte Amalia Langes vegne, Amtmanden som Skifte Forvalter, dele hendes Arv mellem de øvrige således, at Søsterens lod bliver hos Amtmanden som dennes Overformynder. Amtmanden har i 1772 meddelt Hr Brøndsted i Fruering, at de skulle bevise nævnte Søsters dødsfald, men formoder at det må indses, at dette ikke behøves til Fædrene arv, thi da hun nu er over 15 år mener de, at det giver dem adgang til at få arven udbetalt. 5 Juni 1774.

241
Fra J Damgård, Horsens. Henviser til en indgiven klage til Amtmanden, fra Beboerne i Nissumgård Hede Mølle og Ringkloster med flere over, at Åen ved Skanderborg Sø skal være så tilstoppet med Sand, at Folk let kan gå over den. Henviser derefter til Amtmandens bestemmelse om, at pålægge brevskriverens Herskab Etatsrådinde de Lichtenberg, som største Lodsejer, sammen med de øvrige at sørge for en oprensning, jvnf forordningen af 8 Marts 1760. Nævner videre, at selv om det af de klagende er anført, at Beboerne i Horndrup, skal have givet Åen et andet løb, er dette urigtigt, idet ingen kan mindes at den har gået andre steder, ligesom angivelsen af, at den skal være så tilstoppet af Sand, at man kan gå over den, også er det, idet Åen tvært imod findes så bred og dyb, og fyldt med Vand, at ingen de fleste steder kan komme den nær, men han har alligevel igangsat noget til efterkommelse af påbuddet. 12 Juli 1774.

242
Fra H Bolvig, Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse, vedrørende  de 2 Delinqventer Christian Christiansen og Johan Hartvig Henrichsens benådnings Dom, hvorefter de indsættes til Fæstningsarbejde på Kongelig Nåde. Justitsråd Thygesen er derefter pålagt ufortøvet, at aflevere dem til dette. Bolvig anmoder derefter på dennes vegne, om fritagelse for transporten, og skulle dette ikke kunne lade sig gøre, da udbedes nærmere oplysninger om, hvorledes man skal forholde sig. 8 August 1774.

243
Fra Cofardimand Christen Jensen Konnerup, København - til Kongen. Ansøger om Beneficium paupertatis [fri proces] i en sag, ang hans afgangne Fader Jens Knudsen Konnerup, som var Selvejer af Røygård [Røjgård] under Skanderborg Distrikt, men døde i 1765, eftersom han indtil nu ikke, af Moderen Cathrine Christensdatter Torsøe, har kunnet få nogen rigtighed om efterladenskaberne af faste Ejendomme med videre, men tværtimod må fornemme, at hun har afstået Gården, som hans Fader ellers fik overdraget i 1760. 1 August 1774.

Påtegnet: 10 August af Woyda, hvorefter Catharina Torsøe med lavværge haver at erklære sig.

Påtegnet: 16 August, Skanderborg Ladegård af Catharine Torsøe samt lavværge, hvoraf fremgår, at det er urigtigt, at hendes Sal Mand skulle have givet Sønnen Christen noget overdragelses brev på Gården, da denne kun var et Barn da han kom til Sjælland for, at tjene som Vintapperdreng, og kun 14 - 15 år da hendes Mand døde. Derimod er det rigtigt, at hun har Kongelig bevilling til, at hensidde i uskiftet bo. Røjgård, der var alt for besværligt at bestride, afstod hun, imod hun [fik aftægt?] af hendes Sal Svigersøn Hans Sejersens Gård i Ladegård, som hun på grund af kræfternes svigten har afstået til Datteren, på samme vilkår som for hendes øvrige Børn, og ingen var nærmere til det end hende. Beder derfor om, at Sønnen ikke tillades fri proces.

244
Fra F Trampe, Hoved. Henviser til vedlagte taxationsforretning, hvoraf fremgår hvor mange fag det nye hus ved Kroen består af.
29 August 1774.

245
Fra F Trampe, Hovedgård. Fremsender hermed taxationsforretningen over Hoved Kro, som nu er forsikret i Brandkassen, samt fortegnelse over det anskaffede Brandredskab. 9 August 1774.

246
Fra H V L Kålund, Kattrup Præstegård. Eftersom Loven giver ham frihed til, at henvende sig til Amtmanden, nødsages han til at henvende sig, fordi han ikke får det af Sognefolkene som er hans ret. Drejer sig om Gårdmanden Jørgen Nielsen i Ørskov, der før har hørt under Sr Fogh i Horsens, men nu er Selvejer, idet denne sidste Søndag lod sin Kone holde Kirkegang, uden at have det i Byen og Sognet, sædvanlig brugte følge med sig, imod Loven samt sidst udgangne forordning om Kirkegangskoner. Beder derfor Amtmanden pålægge Jørgen Nielsen en liden Mulct til Sognets fattige for sin overhørighed, samt give formaning til de øvrige i Sognet. 18 Oktober 1774.

247
Fra Mørck?, Gottorp Amtsforvaltning. [Se tidligere - på Tysk]. Drejer sig om tidligere nævnte, afdøde Margaratha Jensdatter i Mohrkierch, Slesvig. Nævner heri 50 rdr 25 sk og tidligere henvendelse fra Amtmand von Sperlings af 16 Maj. 2 Oktober 1774.

Bilag: Dat 2 November fra samme, omhandlende samme sag.

248
Fra J Hildebrandt, Torrild. Mener der for lang tid siden er afsagt Dom ved Skanderborg Birketing, i sagen mod Maren Nielsdatter, Hans Michelsens Hustru i Grumstrup, hvilken også må være afleveret til Amtmanden, enten fra Actor eller fra hans Stervbo. Vil gerne vide, om Amtmanden finder det nødvendigt, at føre sagen videre mod hende, eller mener Dommen skal være blivende, og da i givet fald, at denne må blive parterne betydet, så de herefter skal udvise de pligter mod hinanden, som de efter ægtepagten skylder hinanden. 
27 Oktober 1774.

249
Fra E Houed, Skanderborg Amtstue. Med henvisning til modtagne ordre, følger hermed 2 specifikationer, den ene over Præsterne på Landet her i Amterne og, hvert Sogns Tiendeydere, samt Præstegårdenes Hartkorn, den anden over de privilegerede Hoved og Sædegårde etc.
5 November 1774.

250
Fra Hans Peter Lund, Skanderborg. Oplyser at han, efter contract af 3 November, af Jost Rasmussen i Vrold har købt Nygård i Dover Sogn, men da han ikke har sluttet det af Mandix på Bisgård, påbegyndte og siden af Jost Rasmussen videre fortsatte Skifte efter Enken Cathrine Pedersdatter, sammesteds, og Lund ikke har det nødvendige Hartkorn, til at afholde et sådant, bedes Amtmanden snarest færdiggøre sagen. 8 November 1774.

251
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. Henviser til modtagne, hvorefter det havde været hans skyldigste pligt, som Commissair, at overvære den berammede Extraskat Commission, men da Vinterens hårdhed, i henseende til Vandstederne og Bækkene, der er helt indpassable, og han samme tid har andre hindringer, forlader han sig på, at blive forskånet, da der vel kan blive andre nærmere, som kan antages til dette.
21 November 1774.

252
Fra N Biørn, Thestrup. Da Selvejeren Gregers Damsgård i Ringkloster, ikke uden flere henstillinger, har villet levere ham det accorderede Korn for Konge og Kirketienden af Tammestrup Ødegårds Jord, som Hvolbæk og Gjesing Bymænd har i Brug, udbedes tilladelse til, at hvis han ikke straks efterkommer samme, da må søges med proces. 21 December 1774.

253
Fra C Schumacher, Bezonseje [pr Roskilde]. Henviser til vedlagte ansøgning, påtegnet af Stiftamtmand og Amtmand over Roskilde Amt Greve Knuth, som ejer af Benzenseje, hvoraf Amtmanden vil kunne se, hans og familiens yderligere betrængte vilkår, deres ruinerede velfærd og nødlidende tilstand, som endnu kunne reddes og hjælpes på den ansøgte måde. Nævner desuden Hustru og 7 Børn etc. 28 November 1774.

2 Bilag [utydelig skrift] 6 sider:
1)
Dat 28 November hvori han bl a nævner, at den bedrøvelige Kvægsygdom, siden 1762 har ramt ham 4 gange, hvorunder han har mistet over 400 Høveder o s v. Påtegnet af forskellige.

2)
Samme dato og om samme.

254
Fra Frederik Vimmermand, Vitved. Henviser til sin anmeldelse af 5 hujus, hvori han mente at Tyven Laurids Thomasen af Horndrup i Tåning Sogn, havde begået indbrud hos sig. Denne er nu pågrebet, og da han har tilstået indbruddet, blev han af Bymændene bragt til Amtets Arrest. Beder derfor Amtmanden, jo før jo hellere, lade afholde et Forhør over den arresterede, hvortil det vel var bedst, at Konen, der sammen med Manden blev indbragt, men af Retten løsladt, som uden tvivl er medvidende, bliver indkaldt. Derefter mere om omkostningerne, herunder registrering af ejendelene, hvorom rygtet siger, at dette nok ikke er så lidet, men fordelt rundt i Byen. Nævner desuden, at 2 andre Gavtyve Samuel Rasmussen og Erik som har været medgerningsmænd i dette Røveri, og formentlig findes i Hads Herred, må blive pågrebet. 29 December 1774.

Bilag:
Dat 27 December fra B H sal de Lichtenberg, Horsens, om samme Laurs Thomasen fra Horndrup, som er pågrebet for begået Tyveri i Frederik Vimmermands Hus i Vitved. Fremgår videre, at Amtmanden har bedt hende om, som tyvens Husbonde, at påtage sig dennes forsvar, men da denne aldrig har haft Fæste eller tilladelse til at bo på Godset, bedes Amtmanden forskåne hende for dette.

255
Fra Kålund, Kattrup Præstegård. Indløbne omstændigheder, har nødsaget ham til at henvende sig til Amtmanden, ang at uanset forordningen om Brændevins brændingens afskaffelse, udtrykkelig påbyder at der altid skal være en af Rettens Betjente med, når sådanne undersøgelser foretages, må han dog erfare, at Strandkontrolløren i Skanderborg, en Mand han ikke kender af navn, sammen med 4 - 5 andre som gav sig ud for at være Borgere i Skanderborg, alle ubekendte, kom i hans Hus og forlangte tilladelse til en undersøgelse, hvilket han også tillod, uagtet der ikke var en Betjent med. Men da de kom i Bryggerset og straks begyndte at nedbryde Gruen om Brygger Kedelen, blev de bedt om at holde inde, hvorefter Kontrolløren angav, at være befuldmægtiget af Birkedommeren, men kunne ikke forevise en sådan. Ønsker oplyst om en sådan forretning må foretages uden medvirken af en Betjent, hvorvidt en Bryggerkedel må konfiskeres når der ikke findes andre redskaber etc. 8 Marts 1774.

256
Fra F C Muncheberg og N Wissing, Skanderborg. [5 sider] Dom afsagt 14 Juli over Hans Michelsens Kone Maren Nielsdatter i Grumstrup, der er tiltalt for at have truet med at gøre en ulykke på sig selv eller andre, samt mistænkt for at være årsag til, at der den 12 Marts 1773, i hendes Mands Seng var fundet Røg og Ild, da han lå i den øverste Stue, medens Konen lå i den mellemste Stue. Nævner Pigen Maren Jensdatter, Karlen Jens Jensen og Smeden Keld Poulsen samt Jørgen Christian. Thi kendes for Ret, at hun for Actors tiltale i denne sag er aldeles fri at være, og hende reserveres lovlig ret og tiltale, såvel til hendes Mand for brugte omgang mod hende, som til vedkommende for ubeføjede angivelser og beskyldninger. 14 Juli 1774.

257
Fra Nicolay Holmer, Odder. Indberetter, at Tinghuset højligt behøver en hovedreparation, især med Mur og noget Tømmerarbejde, som kan foretages så snart ordren modtages. Nævner derefter, at han i Foråret 1773  modtog en klage over Broen ved Assendrup, som var brøstfældig, ligesom han da fik oplyst, at 4 Mænd af nærmeste By siden 1753, for en vis sum, skulle holde Broen ved lige. Han måtte derefter lade foretage syn, som nærmere beskrives, og spørger videre om arbejdet skal udføres.  21 April 1774.

258
Fra N Bang, Våbenholm. Vel har han siden den 2 hujus, forrettet Embederne som Herredsfoged og Skriver i Tyrsting - Vrads Herreder, men eftersom han først nu har fundet et bestandigt Logi i Våbenholm, indberettes dette efter hans pligt, til Amtmanden, bl a af hensyn til Posten. 27 Marts 1774.

259
Fra Peder P R S HD Rasmussen og Jacob I L S HD Larsen, Horndrup. De har synet den i Dyrehaven ved Skanderborg, dødfundne Rasmus Andersen Hesteskærer af Horndrup, hvorunder de ikke fandt noget tegn på, at han med vold skulle være tilføjet noget, der var årsag sig døden. Derefter nærmere beskrivelse, hvorunder nævnes, at de har fået oplyst, at han samme eftermiddag var set meget beskænket.
13 Februar 1774.

260
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Henviser til Amtmandens påtegning på Sr Rosborgs henvendelse, ang en Kedel der er fundet hos ham, hvorpå Dommens afsigelse er udsat, indtil Kammerets svar indløber på indsendte forespørgsel, hvorom han udbeder sig oplysning, så snart dette indløber. 14 Marts 1774.

261
Fra Jørgen Sørensen, Ås På Birkedommer Såbyes vegne mødte Ladefoged Søren Sørensen fra Tyrrestrup, i overværelse af 4 Synsmænd Jørgen Eskesen, Rasmus Madsen, Niels Sørensen og Jens Sørensen, alle af Ås By, for at syne og besigtige Almisselem Jens Mikkelsen af bemte Ås, der på Marken - 5 Agre eller et Bøsseskud nær ved Elbæk By, var fundet død. Nærværende Sønnen sst, der forklarede at afdøde dagen før ville går til Elbæk Præstegård for, at modtage sin Almisse, og bad ham komme efter, for at hjælpe ham med Øl eller Drikke, som han ventede at få, hvorefter Sønnen også en times tid senere, gik til Præstegården, hvor man sagde at Faderen endnu ikke havde været, hvorefter han straks  tænkte, at denne gamle skrøbelige Mand, som hver dag gik med Døden på læberne, måtte være død på Marken. Skønner at denne salige Mand, der altid har haft et godt rygte, bør begraves i Kirkegården med Jords påkastelse af Sognepræsten.
1 Januar 1774.

262
Fra A Flensborg, Horsens Henviser til modtagne skrivelse, hvori medfulgte Johanne Jensdatter i Hvirrings klage over Karlen Søren Rasmussen, der havde besvangret hende. Flensborg indkaldte derefter Karlen, der nu tjener hos Søren Gylding [i Horsens], og foreholdt ham hans pligt, jvnf forordningen af 14 Oktober 1763, om at hjælpe hende med Barnets opdragelse, hvortil han svarede, at han gerne ville, men kunne ikke, eftersom han for kort tid siden havde givet 50 rdr for, at få sit Pas fra Sophiendahl, og da måtte låne de 20 rdr af Madfaderen, hvor han da skulle tjene i 2 år, indtil disse var betalt, og denne da så længe beholdt Passet som pant. Medens Karlen var hos Flensborg, lod denne et Bud forespørge Gylding om det angivne var sandt, hvilket denne, både da og senere har bekræftet, og forsikrede samtidig, at Karlen ikke skulle få Passet eller fratræde sin tjeneste, før Flensborg fik underretning om samme. Nogen tid efter da Kvinden havde født, kom hun til Flensborg, der da samtidig indkaldte Karlen, således hun selv kunne høre hans ord. Eftersom det nok lød til, at Karlen ville hjælpe, men ikke kunne, foreholdtes han, at han burde tage Kvinden til ægte, hvilket han også lod til at være villig til, men hun svarede da, et det kunne være hende lige meget, hvorefter Flensborg ikke kunne hjælpe. Nogen tid efter kom hendes Moder og angav, at Karlen havde flere Klæder end dem han dagligt bar, og bad derfor Flensborg inddrage disse og sælge dem, således det indkomne kunne gives til Moderen. Eftersom Barnet kun er ca 1/4 år, rådede han til, at man ventede indtil det var et år, hvorefter hun kunne få hjælp for den tid der da var gået. Hun gik derefter misfornøjet bort. Er derefter op til Amtmanden, hvad der videre bør ske i sagen. 14 April 1774.

263
Fra Søren Vilstrup, Klags Mølle. Henviser til Stiftamtmandens hjælp med, at opnå Beneficium paupertatis for hans Sal Svoger Erich Gjern af Hjortsvang Præstegård, i de 6 sager afg Assessor Bredal havde anlagt mod ham. Tager sig derefter den frihed, at vedlægge [ikke vedlagt] en suppliqve med bilag til Kongen, hvorpå bedes påført Stiftamtmandens erklæring, for at udvirke at bevillingen må gælde for fornyelse etc. Nævner også den afdødes Søn Rasmus Gjern. 18 August 1774.

264
Fra Maria Christina Hoff, Vinding. Da hun er nødsaget til at ansøge Kongen om pension, og ikke kan få dette, uden at have Attester fra Øvrigheden på det sted hvor hun er, bedes Stiftamtmanden give hende en sådan, eftersom hun har den ære at være lidt kendt af denne. Vedlægger samtidig en Attest fra Sognepræsten Hr Holst. 17 Februar 1774.

265
Fra O Baumgarten, København. Henviser til Rådmand Jens Berings gæld på 600 rdr, vedrørende hans stilling som Kollektør ved det Københavnske Klasselotteris 20de udtrækning forrige år, hvortil han havde fået henstand til Viborg Snapsting var forbi, men endnu uanset erindringer, ikke har betalt - eller svaret, heller ikke henvendelse til Borgmester Flensborg, har givet noget resultat, hvorfor Stiftamtmanden bedes sørge for, at sagen bringes i orden, eftersom Direktionen for den almindelige Pleje Anstalt ikke vil bevilge længere udsættelse. [Se næste]. 28 Juni 1774.

266
Fra Jens Bering, Horsens. [Se forrige]. Drejer sig om hans gæld til Klasse Lotteriet, hvortil han anfører som grund, at han ikke har kunnet få pengene hos dem han selv har tilgodehavender, men i denne og næst påfølgende December Måned skal de 600 rdr med et års Rente, blive betalt, således Inspektørerne skal være forsikret om en skadesløs betaling. 8 November 1774.

267
Fra Jens Bering, Horsens. [Se forrige]. Gælden til Lotteriet, jvnf Inspektørens indberetning, skal med det første blive betalt. Takker Stiftamtmanden for den nådige og milde adfærd. 14 Juli 1774.

268
Fra A Flensborg, Horsens Henviser til modtagne, med oplysning om, hvad der er udrettet for at hjælpe Kvinden Karen Jørgensdatter som, jvnf hendes angivelse af 30 December 1773, er besvangret af Just Jacobsen, der ved indkaldelse havde lovet at give hende 2 rdr 4 mk som hjælp til Barnets underholdning, medens det levede, samt begravelses hjælp, hvilket han senere vægrede sig ved at betale. Der blev derefter foretaget udpantning, og efter dettes salg, fik Kvinden det lovede beløb.
Angående Anne Jensdatter af Hvirring, der blev besvangret af Søren Rasmussen, tjenende Jens Gylding her i Horsens, hos hvem hun ikke har kunnet få noget til hjælp med Barnet. Eftersom Barnet endnu ikke mere end 1/2 år, beror dette på modtagne ordre, hvorefter Jens Gylding er pålagt, ikke at udlevere Karlens Pas, før sagen mellem de pågældende er bragt i orden.
Da Maren Sal Bachs Barn, som hun har avlet med Knud Hiort Sommer, jvnf angivelse af 11 April sidst, ikke bliver et år før næstkommende 1 Juli, og siden Sommer er her i Byen, har Flensborg efter modtagne resolution, ladet bero med at påstå betaling til Barnet bliver 1 år gammel, hvor de da vil blive indkaldte, og han pålagt at betale de påståede 10 rdr for det første år. Men om han ikke vil eller kan betale disse, siden han ikke ejer andet end Klæderne på Kroppen, ved Flensborg ikke. Hvis hans Mødrene arv ikke skulle være udbetalt, ved Flensborg ikke, hvorledes hun kan hjælpes, undtagen at forbyde Faderen at give ham Pas, og Sognepræsten ikke meddeler ham Skudsmål, før sagen er bragt i orden. Nævner at Sommer ved Skiftets slutning efter Moderen den 3 Juli 1750, da han var i sit 2det år, var tilfaldet 60 rdr 3 mk 12 8/15 sk, som er indestående hos Faderen Avlsmand Anders Sommer her i Horsens. 4 Juli 1774.

 

Færdig med læsning og afskrift pakker no 69 -71 LAV B5 C 134 - 136 år 1772 - 1774.

 

 Til toppen

 

 

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

Til index

Til amtsarkiv forside

Til forrige side

Til 18de del