Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.1st

                                         [1ste pakke dog til 1823]

1ste del:

Landsarkivet i Viborg:

B 5 C 66 – 74 år 1661 - 1718 (1823).

 

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.


Jvnf indholdsfortegnelsen, indeholder denne pakke fattigregnskab fra 1734 - 1758 med så mange steder og navne m m, at det vil være umuligt at afskrive alle.

 

Afgivelser 1661:

1
Rescript ang Hjelmslev Herred, Rye og Skanderup Birker

Vedtægt om vejene i Vor Herred 1684

do om do i Skanderup Birk 1689

do om do i Rye Birk 1689

do om do i Hjelmslev Herred 1689

En dom afsagt på Vor Nim Herreds Ting 1689

Et Tingsvidne fra Tyrsting Vrads Herred 1690

Et do fra Vor Nim Herred 1696

begge de sidste ang Aftægt

Et Brev ang indkøb af Skårup Kirke 1690

En Bevilling til Kroehold i Linå 1700

En do til do i Søbyvad og Gjern 1701

Et andragende ang Kroehold i Ry 1700

En besværing ang Skanderborg Birketingsted 1700

Et do ang Ry Birketingsted 1701

En klage fra Ry beboere over Vildtet mængde og ansøgning om Markeder 1699

Vide og vedtægt for Troelstrup By 1700

en klage fra Peder Høfvinghof i Nørre Mølle 1701

Et andragende ang Jords oppløjning i Alling 1702

En klage over Præsten i Ry med dennes erklæring 1701

En Rescript ang Krohold i Søbyvad 1702

Et do ang Ry Birks Tinghus 1703

Et do ang Krohold i Gjern og ?? Sogne 1703

Et do ang Rådstuen og den store Bro i Horsens 1703

Et Rentekammer Brev ang Tienden i Tåning og Træden

En pakke Breve fra Skanderborg Amtstue 1703 m m

En do do og Documenter 1703.                            

2
Skiøde fra fru Hedevig, hr Ebbe Ulfelds til Borgm Oluf Hansen i Horsens på Vorsø
Arvingerne efter Grevinde Kirstine Munk, gør vitterligt, at deres mor i 1645 har fæstet en af hendes gårde i Vor herred, Synd Sogn Vorsø [Vårsø i Søvind Sogn] til Borgmester Oluf Hansen, Horsens. Da Gården er noget bygfældig, tillades ham i 1648, at opsætte et hus som Købstad Bygning, som arvingerne efter hans og hustrues død, må nyde for en billig leje eller bortflytte. Samme år og på samme vilkår, må han opsætte en Hestemølle sst. Da gården senere er overgået til Frøken Hedevig Ebbe Ulfeldts, og ikke kan skødes med andre vilkår, sælger hun den til Borgmesteren. Nævnes også Borgmester Knud Jacobsen i Odense. 23 September 1661.

3
Tingsvidne: Skøde på Vorsø
Erenst Ollesen Suane af Horsens i hånd tog sin bror Olle Ollesen Suane, og solgte til ham og arvinger, al den lod og del, han havde arvet efter sin far Olle Hansen, forhen Borgmester i Horsens, i Vorsø i Søvind Sogn, desuden de 3 broderlodder, han selv havde tilkøbt sig af sine brødre Hans - Elias og Frederik Suane. Desuden det udlæg han havde efter sin Stedfar Peder Hansen Bendtz iflg skifte 15 Oktb 1684.
13 Januar 1693. Læst i boet efter Olluf Oluffesen Svane på Vorsø 29 Januar 1703.

Læg 3  - 1692 - 1706

4
Sag mellem Rasmus Møller og Enevold Rasmussen, Flensted [på Tysk]. Samme sag om 20 rdr som findes på dansk [no 6]. 11 Juni 1692

5
Fra Rasmus Jensen i Kalbygård. Klager over, at han ved hånd og fod er sluttet i Jern i stokkehuset, fordi han ikke selv ville nedbryde, det mellem ham og Enevold Rasmussen opsatte hus. 11 Juni 1692

6
Envold Rasmussen, Kalbygård. Klager over, at naboen Rasmus Jensen i Neder Kalbyegård, for nogle år siden har opsat et hus, som aldrig i mands minde har været der, og denne ikke, efter to påbud, har villet fjerne det. Han har bygget det så nær Envold Rasmussens Gård, fordi han ikke turde have det tæt ved sin egen, han oplyser at der kun kommer trofaste og troe folk deri [smugkro?]. Der klages over fare for ildebrand - tyveri af lam, høns m m. Skanderborg 9 Maj 1692.
Klagen udmønter sig i, at Envold Rasmussen inden 3 uger skal give Rasmus Jensen 20 Rigsdaler, og derefter må han lade huset nedbryde.  Ryttersessionen 10 Maj 1692.

7
Oberst Preen har i 1689 købt en hest af Rasmus Jensen, Kalbygård i Gjern Herred, med forbehold for tilbagelevering, hvis den havde fejl. Han nægter først, at tage samme tilbage, men efter pres fra Obersten går han ind på det, uden dog at ville aflevere pengene. På Sessionen 1689 blev dog mellem dem indgået forlig.
Omtales også hans indsættelse i Stokkehuset, samt opførelse af et Gadehus, dels til Ryttere og dels til husfolk. Det menes, at han forføres af sin svoger Peder Nielsen som har stor lyst til processer. Juli 1692.

8
Sag Envold Rasmussen og Rasmus Møller i Kalbygård. [Se forrige - på Tysk]. Samme sag som på dansk. 27 Maj 1692.

9
Sag Rasmus Møller, Kalbygård [Se forrige - på Tysk]. Omhandler samme sag om huset. 9 Juni 1692.

10
Fra Oberst Preen, Kalbygård [på Tysk]. Omhandler samme sag. 1692.

11
Fra Schack, Skanderborg Slot. Brev til Obersten om Envold Rasmussen og Rasmus Møller, Kalbygård om tidligere omtalte hus, hvorefter Obersten skal have sat Rasmus Møller i Stokkehuset. 10 Juni 1692.

12
Om samme sag i Flendsted. [Se forrige]. Skanderborg 1 December 1692.

13
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Til Obersten om samme sag. Heri nævnes også Peder Nielsen Mollerup, som beskyldes for at have skældt Obersten ud. Desuden kan Amtmanden ikke indfinde sig i Randers på den ønskede tid, da han netop på Sneumgård venter opkøberne til Okser. Rasmus Jensen skal i Århus have sagt, at han af Amtmanden skal være blevet truet med Træhesten til, at give Obersten pengene tilbage for tidligere omtalte Hestehandel. 27 November 1692.

14
Fra Rasmus Jensen, Kalbygård. Han beklager sig over, at han har ladet sig presse til, at sælge det af ham for nogle år siden, med stor bekostning på egen Gårds ejendom, opførte Rytter og Gade hus for 20 rdr, desuden forpligtiget sig til ikke at opsætte et andet hus på det samme bedst belejlige sted. ?? 1692.

15
Fra Rasmus Jensen, Kalbygård. [Se forrige]. Til Generalmajor og Amtmand, samme sag om huset, som han åbenbart fortryder, at have solgt for 20 rdr til Envold der nu vil have det, men Rasmus Jensen mener, at han selv skal nedbryde det, så han kan opføre det på et andet sted. Desuden nævnes, at han er ført til Stokkehuset og lagt i Jern som den groveste Morder eller Misdæder. 5 Juni 1692.

16
Tingsvidne:
25 October 1700. Jørgen Pedersen Slotsfoged på Skanderborg og Herredsfoged i Hjelmslev Herred, Skanderup og Ry Birke, Johan Hagensen i Ry Mølle, Tingskriver, fremstod Anders Nielsen i Dørup og Frands Pedersen sst, at de for 14 dage siden havde stævnet samtlige Siim - Firgårde og Svejstrup Mænd, så mange som avl bruger, for syn af den part af Brandstrup Mark, som Fiirgårds mændene efter forening Siim mænd skal have fået.
Til at syne udmeldt: Morten Hansen, Rindelev, Jens Rasmussen, Skorup, Mikkel Jensen, Stilling, Peder Jensen, Fastrup, Laurs Jensen, Vrold, Frands Hansen, sst, Store Peder Rasmussen, Mesing, Rasmus Ibsen, sst.

17
Tingsvidne:
Rasmus Christensen Leth, Byfoged i Horsens etc. Niels Hansen, Enner på sin husbonds vegne, Peter von Sprekkelsen til Dronningborg. Fremkom for Retten Rasmus Sørensen, Vinten, Peder Sørensen, Vrønding, at de havde varslet Peder Jensen Møller, Lundum Mølle, samt hans far Jens Nielsen, at møde for tinget, angående ulovlig skovning i Vinten Skov. Desuden stævnet Jens Møllers Hustru Dorethe, samt tjenestepige, såvel som Bærent [Andersen] i Lundum [Mølle] med hustru, samt Mathis Lund, de umyndige med værger. Desuden stævnet Regimentskriver Gyberg, Skanderborg Ladegård, om han på Møllerens vegne havde noget at sige. Bærent i Lundum har Jens Møllers Steddatter [til ægte].
Anne Laursdatter, Lundum Mølle vidner, at det Træ Søren Grøn og Jørgen Enevoldsen, fandt i Møllen, som skal være fra Vinten Skov, har Mølleren fået af Jørgen Gylden Crone, Urup.
Tjenestepigen Maren Sørensdatter vidner som Anne Laursdatter. Bærent Andersen, Lundum Mølle, Hans Nielsen, Lundum, som førnævnte.
Det findes bevist, at denne fattige Rytterbonde Peder Jensen [Møller], ikke har begået skovhugst. 3 September 1706

18
Ingen afsender. Ekstrakt omhandlende bestemmelser for hvilke Pakhuse, der kan anses for særskilte, med hensyn til bygningsafgiften, samt hvorvidt indholdet af Port og Indkørsler bør medtages til afgiftens svarelse. 1803.

19
Fra Rentekammeret, København. Amtsforvalter Lund, Skanderborg, forespørgsel om Remonte og Underholdningspengene for Rytterhestene, skal udbetales i Rigsbankpenge Sølv eller Navneværdi. 18 Marts 1815.

20
Fra Rentekammeret, København. Om forsøg om Skovopelskning i Randers Amt, der skal fortsættes og udvides til alle Sandflugts distrikter i Jylland. Nævnes også Landinspektør og Sandflugtskommissær Sørensen [Linå], samt ejere af Hårup Sandflugts område. Vedlagte 2 bøger af Holzførster Schæffer og Skovridder Vinholt, om fremgangsmåden ved Sandflugtsområder og Hede, der skal gives til Sørensen. 9 September 1815.

21
Fra Rentekammeret, København. Prokurator Smith, Konstituerede Byfoged i Horsens. Opgørelse ang. Pakhusene i Horsens, som han mener må betragtes som særskilte, men dog er ansatte til Bygnings afgift efter Assurance Taxeringssum og ikke efter forordningen af 1ste Oktober 1802. 24 Marts 1821?

22
Brev fra Kong Frederik den 6. Mølleren på Fuldbro Mølle, Adam Fousing, må imod selv, at vedligeholde begge kværnene, hvoraf den ene går over omløbsstrømmen, for fremtiden oppebære afgiften for bl a Kareter - Vogne - Ridende m. m. 1822.

23
Fra Frederik den Sjette, til Lauritz Andreas Bernth, Herredsfoged m v i Voer Nim Herred, efter hans ansøgning, og eftersom Birkepatronen Kammerherre Kragh Juel Vind ikke har indvendinger bevilges, at Stensballegårds Birk herefter må holdes på Voer Nim Herreders Tingsted i Horsens. 15 August 1823.

Omslag:

Skolefundatser 1732 - 1800.

24
Fra Fredericia Anna Sophie Adler, enke efter Amtmand von Woyda, efter sine Bønders begæring i Hårby, da vejen om vinteren for de små Børn, er så besværlig og lang til hovedskolen i Venge, stifter efter overlæg med Sognepræsten en fundats, for en Skole i Hårby. 14 Juni 1785.

25
Fra Amtmanden, Skanderborg. Inddeling over Sogne og Byer Hartkorn i Skanderborg Distrikt, som er henlagt til de Kongelige Skoler, med forklaring om andre Skoler, der er oprettet på grund af for lang afstand m m, til de Kongelige Skoler. 24 Februar 1747.

26
Contrakt mellem nuværende 18 Beboere i Vitved - som alle er Selvejere - og Sognepræsten Provst Brøndsted, med øvrighedens approbation, om oprettelse af en Skole.
Betingelserne er bl a, at beboerne ikke selv må antage en Skoleholder, ligesom Præsten heller ikke må påbyde dem en bestemt person.
Da lønnen 20 Rdl kun kan blive lille, skal der antages en ugift person, som derefter - ikke uden Præstens tilladelse må gifte sig - så længe han er i samme stilling. Derefter følger i 26 punkter bestemmelserne. 2 Bilag om samme. 28 October 1783.  

27
Fra Amtmanden?, Skanderborg. Fortegnelse over Hartkorns inddelingen til Skolerne, i det Skanderborgske Distrikt, indenfor Amtet. Angivet i Sogne med mange af beboernes navne. Ingen dato.

28
Fra Amtmanden, Skanderborg. Forklaring om hvorledes det Hartkorn i distriktet, med det Proprietærgods, som til 1 januar 1732 afgik til amtstuen, bedst kan henlægges til de i Skanderborg Amt værende 20 Skoler, med hensyn til svarelse af Tørv, Halm og Hø, til Skoleholderen, når det gods i Bryrup, Tem og Ry nu skal medtages. Ingen dato.

29
Fra Hans Cramer, Provst i Tyrsting Vrads Herred og Sognepræst for Åle - Tørring, og Sognepræsten i Klovborg, Tyrsting og Grædstrup H Ulsøe, møde i Grædstrup med bønderne i sst, angående en skole i sognet, så børnene ikke skal møde i den kongelige danske skole i Tønning. Der nævnes mange navne. Man mente det var bedst, at opsætte et Skolehus i Dauding. Derefter punkter med aflønning m v. 10 Februar 1745.

30
Fra Bymændene, Vrold. Angående et stykke gadejord i Vrold, til et Skolehus som Provst Høgh i Skanderborg har i sinde, at opføre, så børnene kan blive fri for den lange vej til Skolen i Skanderborg. Da han er bange for, der senere skal blive problemer med aftalen, vil han have deres offentlige erklæring om samme.
Gårdmændene  Jens Nielsen, Anders Jensen, Christen Rasmussen, Hans Jensen, Niels Nielsen, Anders Rasmussen, Knud Jensen, Christen Sørensen, Christen Nielsen, Jens Rasmussen, Just Rasmussen, Mads Nielsen, Knud Christophersen, Søren Jensen, Jens Eriksen, Christen Laursen og Peder N skal derefter give møde i Birketinget 19 februar.
Desuden punkt om Skoleholderens kreaturer og aflønning, også underskrevet af husmændene. 31 Juli 1762.

31
Fra C Høgh, Skanderborg. [Se forrige]. Bilag om samme sag, hvor Regimentskriver Moldrup, også stævnes om han nogen indvendinger, mod en skole i Vrold. Punkt om aflønning. 31 Juli 1762.

32
Fra C Høgh, Skanderborg. [Se forrige]. Bygningen til et Skolehus er 7 fag Bindingsværk med murede vægge, strå tag, loft af nye fyrrebrædder, og gulv af gamle mursten i begge stuerne, køkken og spisekammer. Nærmere angivelse af løn og vederlag m m. 31 Juli 1762.  

33
Fra Bymændene, Ry. Angående skolehold i Ry. Opgørelse over hvad man vil svare til en ny Skoleholder, uanset om man har børn eller ikke, ialt 8 rdr 4 mk 4 sk, hvoraf bliver til løn 6 rdr og husleje 2 rdr, rest hvis huslejen skulle blive dyrere. Underskrevet af de fleste beboere. De resterende navngivne personer forpligtes af Amtmanden til, at svare samme andel. 25 September 1750.

34
Fra Skoleholderen i Ry Jens Hansen Raun om forholdene i Ry. Han beder Amtmanden pålægge beboerne, deres pligt angående brændsel til Skolen. Gårdmændene har udlagt et stykke Mose til Skolen, og mener at Husmændene skal grave Tørvene m m - eller hvis de ikke vil det, anvise og hugge skovtræ i stedet, hvorefter Gårdmændene skal sørge for hjemkørsel. 5 Februar 1784.
Såfremt nogle ikke vil opfylde deres forpligtelse - aftægtsfolk og gamle skrøbelige husfolk undtagen - skal Sognefogeden pante vedkommende. På Amtmandens vegne: H. Lauritzen. 1 Marts 1784.

35
Om Skolen i Dauding.
Bymændene har bygget den anbefalede Skole, og bekostet 18 rdr. De har krævet vederlag af beboerne i Burgårde og Slagballe om hjælp, men har ikke fået det mindste. 27 Juli 1748.

Amtmanden svarer, at der til husets istandsættelse, forlængst er givet penge fra Skole Kassen, medens resten skal betales af de 3 byer, men da skolen ligger i Dauding, skal de svare dobbelt så meget som Slagballe og Burgårde. Vil nogen ikke betale skal der foretages udpantning. 10 Februar 1749.

36
Fra C Kramer, Åle Præstegård. [Sognepræsten]Om Skoler i Tysting Herred. For Them, Salten, Engetved og Pårup Sognes vedkommende, mener Sognepræsten, at de få og fattige beboere, ikke kan betale til en Skoleholder.
Thygesen til Mattrup ønsker, at flytte den af ham oprettede skole til Gredstrup, da denne by er midt i sognet. Dauding, Slagballe og Burgårdes beboere skulle derefter blive fri for betaling til denne skole.
Vinding og Bryrup har allerede henlagt 5 rdr, hvorefter er forsøgt, at få dem til, at opføre en Skole ved markskellet mellem Vinding - Velling og Bryrup, men de fleste mente deres børns vej blev for lang.
Ry mangler ved Degneboligen en skolestue. Når Degnen kun får 5 rd, kan han ikke holde en person til, at undervise ungdommen. Nogle af beboerne tilbyder, at skaffe en skoleholder, selv om de vel ved, at de påføres en udgift. For tiden underviser degnen i Vinding og Rye de unge. 25 Februar 1745.

37
Fra C Kramer, Åle [Sognepræsten]. Om Skoler på Kongens Gods i Tyrsting Herred. Man bør indkalde til møder forskellige steder, således der kan opnås aftale om hvor Skolerne skal bygges, og fundatser oprettes for samme, på samme måde som det er sket i Gredstrup. Omtales Ry Vinding og Bryrup Skoler. 26 Februar 1745. 

38
Fra Worsøe, Blegind Præstegård. Ang skade på Hørning Kirke og Skoles tage, efter den store Storm, og nu igen efter Stormen i dagene før Jul, hvor omtrent 100 Lægter er nedblæst. Udbedes ordre om, man skal lade Murermesteren i Mesing opsætte nye sten, således som der her om vinteren, på bedste måde kan lade sig gøre, u-skiællet med Kalk. 28 December 1744.

39
Fra Grønbæk, Røgen Præstegård. Om aparte Skoler i Røgen og Låsby.
Omtaler de forskellige forhindringer, i Røgen er der ingen Degne Bolig, Degnen som skulle holde Skolen, bor i Farre i et lejehus, som han ikke kan forlade uden lovlig opsigelse, hvis der - imod forventning - skulle findes et hus i Røgen. Desuden vil beboerne ikke gerne lønne en Skoleholder, som de ikke mener, at have råd til, da de ikke afkortes i det de skal svare til de Kongelige skoler. Kun 6 med små børn, vil gerne. Sporup Sogn, vil heller ikke være med, da de har næsten lige så let til Svenstrup Skole.
I Låsby Sogn, svarede Flendsted og Kalbygårds mænd, at da de ingen skole kan få i Flendsted, er det dem umuligt, at betale både til Skovsrod og aparte til en anden i Låsby, desuden kan de små ligeså nemt gå til Skovsrod som Låsby.
Mændene i Låsby takker for de 5 rd til hjælp til en Skole i Byen, men de vil ikke taxeres på penge eller hartkorn, men selv antage en Skoleholder efter Provstens og Pæstens samtykke, og give ham kosten omkring i byen samt forsyne ham, men han må ikke have kone eller børn, Koe eller får etc. 23 Februar 1745.

40
Fra Amtmanden, Skanderborg. Forklaring over hvorledes al Ryttergods og Proprietærgods, som til Amtstuen fra distriktet er afgået, bedst kan inddeles og henlægges, til de i Skanderborg Amt værende 20 Skoler, når det i Bryrup, Tem og Ry, nu skal medtages. 8 Oktober 1734.

41
Om Skolen i Nim.

Underskrevne - som er nogle af de største Lodsejere i Nim, har efter forordningen af 1739 og 40 ladet tilbygge 3 fag hus ved den østre ende, til en bestandig Skolestue regnet fra Nytårsdag 1742.
Derefter flere punkter om hvem der kan søge til Skolen, løn m. m. 22 December 1742.

42
Om Skolen i Grædstrup.

Fra Niels Thygesen til Mattrup. Som eneste Lodsejer i Grædstrup Sogn, har han forhen i 13 år foranstaltet Skole og Lejlighed, for de unges undervisning i Guds Kundskab, og desuden på grund af sit hartkorn i Nimdrup, svaret 13 rd til sammes skole. Opgørelse over hartkorn til skoler m m. 20 April 1741.

43
Om Skole, i Tyrsting.

Fra Niels Thygesen til Mattrup, han har i tretten år forhen, foranstaltet Skolehold og Lejlighed, til de unges undervisning i Guds Kundskab. Derefter i flere punkter om en Skolestue, løn m m. 20 April 1741.

44
Om Skole i Grumstrup, Vedslet Sogn.

Fra Grabow, Urup.
Der er en Konge Skole i Grumstrup, men i resten af sognet Vedslet og Assendrup, ca 60 td Hartkorn, som han ejer, er der ingen. Der skal i en af byerne blive indrettet Skolestue, hvor en Skoleholder, antaget efter Beboernes og Præstens vilie og vidende, kan logere og holde skole. Beboerne skal, efter deres fattige evne, på omgang give ham kost og seng, Ild og lyst til Nødtørftighed, og desuden den løn de kan enes om. 10 November 1742.

45
Om Skole i Søvind, Brigsted og Toftum.

Fra Hans Juel, Tyrrestrup.
Området består af 92 td Hartkorn 5 skp som han ejer, desuden til Stensballegård 45-4-3 fc ialt 138-1-3 fk. Derefter hvad der svares til Degnen Niels Krarup i Søvind. Skolehuset i Søvind er 13 binding, og en skolestue på 3 binding, som afvigte år blev bygget. 19 October 1742.

46
Om Skole i Østbirk.

Fra Hans Rudolph von Grabow, Urup. Han har som den største lodsejer, sammen med andre, ladet indrette et Skolehus i Østbirk. Derefter, i forhold til Hartkornet, opgørelse over løn m m til Degnen, 3 Oktober 1742.

47
Om Skole i Gangsted.

Hans Rudolph von Grabow, Urup og Hans Juel, Tyrrestrup, de har som de største Lodsejere, sammen med andre, ladet bygge et 8 binding nyt Hus i Gangsted, til en Skoleholder. Derefter opgørelse over løn m m i forhold til Hartkorn. 3 Oktober 1742.

48
Om Skole i Gangsted.

Som foregående, men desuden med Fundats for samme skole, hvor der er en del Bønders navne angivet. Hovedgård 24 September 1774.

49
Om Skole i Tvingstrup, Ørridslev Sogn.

Sognepræsten Hans Vilhelm Kålund, Kattrup, Ørridslev og Tolstrup, mener det er slet med Skolevæsenet i Ørridslev Sogn, i henseende til den lange og slemme vej, mellem Tvingstrup og Ås i Søvind Sogn, der er under Tyrrestrup Gods, hvor skolen ligger, han vil gerne have oprettet en Skole i Tvingstrup. 18 July 1766.

50
Om Skole i Søvind Sogn Ås By.

I brevet omtales en Ildebrand hos Herreds Provsten i Kattrup Præstegård, hvor det der den 24 Maj 1741, blev behandlet om Skolevæsenet var opbevaret, og således brændte. For 2 år siden er der henlagt et 6 binding Gadehus med kålhave til Skole, og senere tilbygget 2 binding. Tyrrestrup 19 Oktober 1742.

51
Forrige ejer af Tyrrestrup Hans Christensen Juul, har 24 Jan 1769 udstedt gavebrev 800 rd indestående i Tyrrestrupgård, med årlig forrentning 4 % til Ås Skole, dels for at forbedre Skolen og dels for at aflaste Bymændenes udgift til samme. Derefter flere punkter om Skolehuset - løn m v. 30 Juli 1770.

52
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup, Viskum, Himmestrup m videres Svigersøn, at han sammen med sin hustrus Mette Juuls gode vilje, af arven vil afsætte 500 rd hvoraf renten 4 % skal anvendes til, at forbedre Skoleholdernes løn i Gangsted Ås og Søvind, men endnu har han ikke kunnet investere dem et sikkert sted. 30 April 1770.

53
Ændring af skoleholdet i Ås.

Fra Godsejeren, Tyrrestrup ang Tvingstrup By, Ørridslev Sogn, der hører under Stensballegård, Serridslevgård og Urup, men efter fundatsen af 19 oktober 1742, flyttes fra Ås til en ny skole i Tvingstrup. 2 Oktober 1766.

54
Om Skole i Lundum.

Fra Hans Rudolph von Grabow, Urup etc. Han har ladet indrette en Skolestue sammen med Degneboligen, til Lundum og Rådved by i Hansted Sogn, hvor en antagen Sæde Degn skal gøre tjeneste. Derefter opgørelse over hartkorn med beboernes navne m m. 3 Oktober 1742.

55
Om Skole i Lundum.

Der er bygget et 8 bindings Skolehus i Lundum, for Lundum og Rådved Byer. Derefter hvad der er vedtaget til Skoleholderens løn og underholdning, med beboernes navne og deres afgifter i penge - Korn m m. 20 Juni 1741.

56
Om Skole i Stensballe.

Fra Herskabet, Stensballegård. I Stensballe er for nogle og 20 år siden, sat et 4 bindings Skolehus, og således indrettet, at ingen kan anke derover, hvilket Biskoppen ved sidste visitats beså. 9 Juni 1741.

57
Om Skolen i Stensballe, Vær Sogn.

Charlotte Amalia Kragh til Stensballe, opretter en fundats for Skolen i Stensballe By, Vær Sogn.

Siden hendes Sal Far Geheime Råd m v Baron Friderich Kraghs gudelige Stiftelse, og indretning med Skolevæsenet i Vær Sogn, ikke har opnået hans højpriselige øjemærke til Guds ære og Sognebørnenes retskafne undervisning:
Udi Skoletjenesten forbliver den nu værende, og i den der fra formedelst, hans utålelige onde og forsømmelige Skoleholdelse, afsatte Degns sted kaldet Søren Nielsen, så længe han upåklagelig og forsvarlig forestår Skoletjenesten både i lærdom og levned. Derefter i flere punkter om løn - hus m v. 20 August 1759.

58
Om Halderup Skole, Vær Sogn.

Beboerne takker Herskabet Frøken Charlotta Amalia Kraghs, fordi hun har tilladt oprettelse af, en Skole i Byen, så Børnene ikke skal til Stensballe, og desuden fritaget Beboerne for at svare afgift til samme. Hun bedes samtidig godkende de indgåede punkter, om Skolehus, Skoleholderens løn m. m. Andragendet er underskrevet af flere beboere. 22 August 1759.  

59
Christen Berentsen, som Forstander for Hansted Gårds Hospital, sammen med de andre jorddrotter i Hansted Sogn, Madame Leth, sal Magister Laurids Foghs i Horsens og Søren Christophersen, Egeberg, har de opretter en fundats, for en Skole i Hansted og Egeberg. Som Skoleholder er beskikket Samuel Bousin. Derefter om løn m. m. herunder flere af beboernes navne og deres afgift. 28 December 1742.

60
Fra Niels Thygesen, Mattrup, ang hans betaling til Skolerne i Grædstrup og Tønning. Fundats for Skolerne i Grædstrup og Bryrup, som hver for sig skal have en omgående Skoleholder, men Thygesen vil på egen bekostning, skaffe en bekvem Skolestue i Grædstrup. 20 April 1741.

61
Om Skole i Tyrsting.

Fra Niels Thygesen, Mattrup, han anskaffer på egen bekostning, en bekvem Skole Stue i Tyrsting, ligesom der skal ansættes en Skoleholder med Eksamen, som kan kendes habil, så intet skal mangle ungdommen, desuden får han husværelse sammesteds. Derefter bestemmelserne om løn, underhold m v. 20 April 1741.

62
Fra Henrik Mulle, Serridslevgård. Som største lodsejer, tilbyder han et Skolehus i Serridslev By på 7 binding, hvoraf 3 med kakkelovn m v er Skolestue, og resten til beboelse for Skoleholderen, som Godsejeren på egen bekostning i 1830 har ladet bygge. Derefter punkter om løn m v. 16 August 1742.

63
Beboere og Selvejere i Firgårde, Dover Sogn og ejeren af Råegård, er enedes om, at indretten en Skole i benævnte by, eftersom de har lang til Venge Skole, som de ellers hører under. De har allerede bygget et nyt hus med have, i den hensigt, at de kunne have en mand boende, som kunne undervise børnene i kristendom, regning og skrivning, og Peder Nielsen, en god og duelig mand, har med Præstens samtykke nu på 5te år holdt skole. De vil gerne, at samme 5 fag hus må fortsætte med at være deres Skolehus. Derefter om løn m v. 1 November 1799.

64
Fra Christian den 7, København. Jens Schousboe, Rådsted Skole, under det forrige Dronningborgske Rytterdistrikt, har klaget over, at han ikke har fået løn for 3 kvartaler, idet han nu ikke længere kan undvære samme. Det ses, at det ikke er den største lodsejer Købmand Ditlev Kirketerp i Randers, der er skyld i dette, han vil endog give forskud, men det er de øvrige lodsejere som ikke har betalt. 22 Juli 1668.

Påbegyndt læsning pakke no 2: B5 C - 67

Afgivelser 16?

65
1 Rescript ang Hjelmslev Herred - Ry og Skanderborg Birker 1687

1                do              om Vejene i Voer Herred 1684

1                do              om Vejene i Skanderup Birk 1689

1                do              om Vejene i Ry Birk 1689

1                do              om Vejene i Hjelmslave Herred 1689

En Dom afsagt på Voer - Nim Herredsting 1689

Et Tingsvidne fra Tyrsting Herred 1690

Et               do              fra Voer - Nim Herred 1696 - begge de sidste angående Aftægt

1 Brev ang indkøb af Skårup? Kirke 1690

En bevilling til Kroehold i Linå 1700

En              do              til Kroehold i Søbyvad og Gjern 1701

1 Rescript ang Execution af en Dom afsagt for omgiængelse imod Naturen 1701

1 Andragende ang Kroehold i Ry 1700

1 Besværing ang Skanderborg Birketingsted 1700

1                do              ang Ry Birketingsted 1701

En klage fra Rye Beboere over Vildtets mængde og ansøgning om Markeder 1699

Wide og wedtægt for Throulstrup? By 1700

En klage fra Peder Høvinghoff i Nørre Mølle 1701 m m

1 andragende om Jords ompløjning i Alling 1702

1 klage fra Præsten i Ry med dennes erklæring 1702

1 Rescript ang Kroehold i Søbyvad 1702

1                do              ang Ry Birks Tinghus 10 Sept 1703

1                do              ang Kroehold i Gjern og ?? Sogn 1703

1                do              ang Rådstuen og den store Bro i Horsens 25 Sept 1703

1 Rentekammer Brev ang Kirken i Tåning og Træden

1 pakke Breve fra Skanderborg Amtstue 1703 m m

1   do   Breve og Dokumenter 1703

1 Synsforretning over Skanderborg Slot 1683

1 stk Rentekammer Brev ang Skanderborg Slot fra 1690 - 95

Et Brev ang Postvæsenet af 1690

2   do  ang Mål og Vægt af 1695

En Kongelig befaling ang Skovudvisning af 7 Jan 1688

1                do              af 16 Decb 1689 - do af 13 Decb 1690 - do af 6 September 1690 

1                do               af 12 Decb 1693 - do af 9 Januar 1697

Et Rescript ang Fortifications? Skats udskrivning af 1691

1 pakke Rentekammer Breve af 1684 - 1687 - 1690 - 1691 - 1692 - 1693 - 1694 - 1695 - 1696 og 1698

1 pakke Breve fra Land Etatens Gen Com fra 1689 - 1692

En Kongelig konfirmation af 1670 ang Tammestrup Gårds overdragelse til Christen Christensen.

1 pakke med indstillinger og resolutioner ang Skoven, såvelsom forskellige andragender klager og documenter, mest ang Ryttergodset - alt ældre end året 1700

1 pakke hvori kopier af

1) Korrespondance med Rentekammeret

2) Fæstebreve

3) Adskilligt Amtet vedkommende

En pakke med Skøder på Ryttergårde og andet Selvejergods fra 1600 - 1674

66
1660-70 ang Tammestrup.

Christian den 5te ansøges om confirmation, på en af Frederik den 3die, udgivet, bevilling til forrige skriver på Skanderborg Slot. Os Elskede Christen Christensen, frihed for landgilde, ægt og arbejde m v, for gården Tammestrup i Ousted Sogn. Han må desuden uden stedsmål nyde og bruge samme gård. 28 April 1661. 
Samme bilag pkt 4:
Frederik den 3 gør vitterligt: At have bevilget forrige skriver Christen Christensen på Skanderborg Slot, og hans tilkommende hustru, gården Tammestrup. Gården skal være ganske spoleret og øde, en del huse nedfaldne, så de skal nyopbygges, et eneste hus undtagen, så hvad besætning m v han tilfører gården, skal komme hans arvinger tilgode. 28 Juli 1661.

Pkt 5:
Frederik den 3 gør vitterligt: At Christen Christensen, forrige Skriver på Skanderborg Slot, efter ansøgning foruden Thammestrup Gård, må have 8 huse, i Tebstrup som beboes af Søren Sørensen, Jens Rasmussen, Laurs Thomsen og Rasmus Busk, 2 i Horndrup by beboes af Søren Michelsen og Peder Jensen, 2 i Tåning beboes af Jens Ibsen og Søren Smed. 8 Oktober 1661.
Confirmeret af Christian den 5 19 September 1670.

67
Efter General Major Joachim Schacks befaling, syn på Skanderborg Slot, med angivelse af den samlede sum. 3 Oktober 1683.

68
Vor herreds Vide og vedtægt:
Om fjælle Broerne som går gennem herredet, heri nævnes mange personnavne i de forskellige sogne, som vedtægten vedrører.
Samme vedrørende landevejene fra Vejle til Skanderborg, og vejen fra Horsens til Fuldbro Mølle. 4 April 1684.

69
Fra Rentekammeret, København. Om Herreds - Birkefogders og Skriveres Frigårde efter Kongens resolution. De må fra 1 Januar 1683 nyde frihed for de skatter, der går directe af bøndergodsets hartkorn, Fogeden af 10 tønder og skriveren af 6 tønder, indtil birker og herreder lægges sammen. 1 Marts 1684.

70
Fra J Schach, Skanderborg Slot. Opgørelse og regnskaber med datoer, hvori bl a nævnes medvirken i afgangne Hans von Meulengraets Stervbo. 5 Marts 1684

71
Fra Rasmus Andersen, en fattig Mand i Gern By og Herred. Han er kommet i tvist med Herreds Skriveren Anders Nielsen Vendelboe, tingskriver til Gern - Framlev Herredsting og dennes tjener. Mellem sidste tirsdag og onsdag kom de begge ind i hans hus og skældte både ham og hustru skammelig, og hans tjener tog et træ og slog ham ved hans højre øje. Bønfaldes om at Jørgen Nielsen i Sorring, Dallerup Sogn må betjene retten, da brevskriveren har ladet førstnævnte stævne. Rasmus Andersen egen hånd. 15 Februar 1689. [Der gives tilladelse].

72
Brev til Jochum Schach, Sneumgård m v fra Marie Just Hansøn, hvori henvises til hans gode befaling, men intet egentlig indhold. 24 Oktober 1689. Se næste.

73
Tingsvidne:
Hjelmslev 19 August 1689. Rasmus Knudsen i Vengegård, Foged til Hjelmslev Herredsting, Johan Hagensen, Skriver. Jens Terkildsen, Skanderborg på Amtskriver Just Hansens. Stævningsmændene Rasmus Michelsen, Svinsager og Thomas Nielsen, Hvolbek har stævnet Amtmanden Jochum Schack, for udmeldelse af synsmænd, til at syne Smedehuset der ligger til venstre - indenfor Slotsporten.  Synsmændene er Thomas Hansen Raufn, Jens Andersen Bødker, Knud Årsmand Schumager, Rasmus Pedersen Klochslager og Rasmus Tømmermand alle boende i Skanderborg. Derefter angives husets dårlige stand. 19 August 1689.

74
Fra Peder Frandsen m fl. Til Amtmanden om Amtsskriver Just Hansens opgørelse over restancer, men ingen klarhed over hvad det vedrører. 19 Oktober 1689.

75
Fra Johan Hagensen, Ry Mølle. Udmeldelse til  syn på Ry Mølle, da de ved samme liggende øde Ålegårde, sluger alt vandet. 27 Juni 1688.

76
Fra Johan Hagensen, Ry Mølle. Igen om Ry Mølle, Dæmningen og vejen er ganske brøstfældig, så der ved tøbrud er fare for stor skade. 4 December 1688.

77
Fra Rentekammeret, København. Herluf Trolle udbyder til mageskifte 2 af hans Bøndergårde i Ørridslev, beboede af Jens Sørensen og Jørgen Ifversen. Der udbedes nærmere om gårdenes tilstand m m, og hvorvidt de er egnede til Ryttergods. 23 Juni 1687.

78
Fra Rentekammeret, København. Angående en sag, der er mellem Rytterbønderne i Elling og Baron Juul, Urup, som man mener Amtmanden bedst ved hvordan skal løses. 19 Oktober 1687.

79
Fra Amtmanden, Skanderborg. Svar til Over Rentemesterens brev, angående restancer. 14 Januar 1687.

80
Fra Rentekammeret, København. Land Kommissærerne er befalet, at afholde forhør med Amtskriveren angående restancerne, hvor det fornemmes at være et stort misbrug, vedrørende Kongens Gods, Hospital, fattige, Kirker og Geistlig og Proprietær Gods, som skal angives, at skyldes armod. 4 Januar 1687.

81
Fra Kong Christian d 5. Ang Hjelmslev Herred, Skanderup Birk og Ry Birk, da de er så nær hinanden, skal de sammenlægges, og af en Herredsfoged og Skriver  betjenes. I Tinghuset på Rygårds Mark skal herefter om mandagen holdes ting af Mikkel Rasmussen, som herved beskikkes til herredsfoged, dog skal Birkefogeden Rasmus Knudsen i Skanderborg Birk forblive som hidtil, indtil enten han eller Mikkel Rasmussen dør, hvorefter det skal sammenlægges. 20 December 1687.

82
Om Ry Mølle, henvisende til brev af 20 Marts 1687, at de øde Ålegårde er skyld i, at vandet forsvinder fra Møllen således, at denne nu ikke længere kan male, så den ene Kværn, hvortil der blev indkøbt 2 Sten for 100 rd, gør at enken efter Hagen Johansen Sidsel Jensdatter nu sidder i gæld. Det nævnes at Ålegårdene helt tilbage til 82 skal have mangel. 27 Juni 1687.

83
Tingsvidne:
Ry Birketing om syn på Ry Mølle. Synsmændene Simmen Andersen, Rasmus Jensen, Siim, Jens Thomsen, Firgårde, Jens Christensen, Boes, Jesper Rasmussen, Thomas Ifversen, Emborg, Søren Sørensen og Jens Christensen, Ry, angiver, at de østre Ålekister er ganske øde, og noget gammelt tømmer ligger i vandet, så vandet løber frit igennem, til tider kan der derfor ikke males i Møllen, hvorfor beboerne i omegnen, må søge langvejs hen med deres korn. 16 Juni 1687.

84
Fra Kammer Collegiet, angående restancer på kornskatter. Det nævnes at bønderne på Endelave grundet vinteren med storm og uvejr, har 4 mil over stranden til Horsens, og derfor ikke har kunnet levere deres skattekorn for 1683. Derefter forskellige opgørelser med mængde og priser etc. I 1683 var i Skanderborg Amt indqvarterede 107 Artilleriheste hos Bønderne, som iflg Staldmester Rølls kvittering  har fortæret 283 td 2 skp Havre. 19 og 20 Oktober 1687.

85
Møde med navngivne Birkemænd, som alle underskriver, i Skanderup Birk, om vejenes reparation. 20 September 1688.

86
Møde med navngivne Birkemænd, i Ry Birk, som alle underskriver, angående vejene i Vissing - Ry - Tem og Dover Sogne. 6 Juni 1689. 

87
Tingsvidne:
Vor - Nim herred 15 November 1689. Jacob Madsen, Gangsted har solgt et Lam til Johan Ditlevsen som denne også har betalt, men sælgeren vil ikke aflevere det. Uanset påråb mødte Jacob Madsen heller ikke denne gang. Han dømmes til, at levere lammet, eller tilbagebetale pengene. 15 November 1689.

88
Møde i Mesing af navngivne mænd, efter herredsfogedens indstævning, ang vejene. 7 Juni 1689.

89
Fra Cammer Coll, København. Om hvor regimenterne som skal komme til Mesing, bedst kan blive forlagt, desuden henvises til aftale med Regimentskriver Jørgen Bars og Lars Didlefsen om frem og tilbage marchen. 10 December 1689.

90
Fra Cammer Coll, København. Om 4 Regimenters mønstring ved Skanderborg, nemlig Obrist Holst den 7, Preens den 8, Sturchs den 9 og Bilges Dragoner den 10 December. Oberst Bilges Dragoner består af 523 mand og ungefær 400 Heste. 23 Oktober 1689.

91
Fra Cammer Coll, København. Om Oberst Bilges Dragoner, der ved mønstringen i Skanderborg, sammen med de andre 3 regimenter, skal anvises kvarter. Man mener at der måske ikke kan skaffes plads til over 50 heste. 26 Oktober 1689.

92
Fra Cammer Coll, København. Om fældning af Træer som Styk Junker Niels Hiort, efter Generalløjtnant Schachs, ordre skal lade fælde til Lavetternes fornødenhed. 18 Januar 1690.

93
Fra Cammer Coll, København. Mere om Regimenternes march og indqvartering i Skanderborg. Det fornemmes, at sagen er velbehandlet. 4 Januar 1690.

94
Fra Cammer Coll, København. Om 20 fældede Ege træer til styk Lavetternes fornødenhed, der er sendt til Horsens. Hvad der ellers er i forbindelse med samme, er Tolderen Christian Toldorp beordret, så Generalmajoren ikke skal få besvær i den henseende. 15 Februar 1690.

95
Fra Land Militt, København. Efter Kongens ordre, bliver fra Århus en Overofficer med tyve mand, af Oberst Lamsdorfs Jydske National Regiment til fods, sendt til Skanderborg Slot, for at hjælpe med arbejdet ved samme. Der anmodes om, at sørge for kvarter hos byens indbyggere. 2 April 1692.

96
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Iflg forordningen af 13 September 1687, befales bønderne, i stedet for gærder om deres Skove og indhegninger, at grave grøfter, desuden skal de plante på de steder hvor skovene er forhugne. Ordren er videre sendt til amterne med oplæsning på Tinge. Det fornemmes, at der ikke er sket videre i henhold til dette. Lægdsmandene eller hvor sådan ikke findes, Skovfogederne skal navngive alle som er forsømmelige. 8 Maj 1689.

97
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Kopi af forrige. 8 Maj 1689. På bagsiden hvor den er oplæst, bl a fra Prædikestolen i Storing, Stjær og Galten Kirker 2 Pinsedag 1689.

98
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Brev til Herredsfogeden om Vej Inspektørernes løn. Uanset flere breve, er der endnu ikke indgået mere om, til hvem der er udbetalt og til hvem ikke. Opgørelse med navne skal førstkommende onsdag være afleveret. 20 oktober 1690.

99
Fra Johan Humbrok, Schuet [Skvæt] Mølle. Brev til Regimentskriveren, fra den fattige Mand, der i foråret er kommet i den ulykke, at han har hugget en lille Bøg som stod i hans Kålhave, som han ville bruge til knage i Møllen. Overførsteren har opdaget dette og vil have 30 rdr for forseelsen, da han også skylder penge til Regimentskassen og ikke kan betale, er han i stedet rejst hjem til sine forældre i Tyskland, for at hente hjælp, hvilket bevirker sag om hugningen, og som rømningsmand. Bilag på Tysk. 2 September 1690.

100
Fra Rentekammeret, København. Om udvisning af 29 Ege træer til tække Spån på Skanderborg Slot. Amtmanden anmodes om, at tilse, at det der ikke bliver anvendt til tække spån, bruges til anden tjeneste og nytte på Slottet. 9 September 1690.

101
Fra Rentekammeret, København. Om at foreholde de Proprietærer som ejer ukompletterede sædegårde, at der ved frihedsårets udløb beregnes resterende skatter?. 19 Juli 1690.

102
Fra Rentekammeret, København. Om  omkostninger m v for sager med Misdædere, når deres efterladenskaber, som for de flestes vedkommende, og hvor der ikke har været efterladte, har kunnet dække samme, skal beløbene tages af Kongens uvisse indkomster, i det omfang disse kan strække, og ellers af amterne. 24 Maj 1690.

103
Fra Christian d 7, København. Om omkostninger ved Misdædere, når der ingen efterladte er, eller formedelst armod, kan findes erstatning for disse. Iøvrigt som forrige. 20 Maj 1690.

104
Fra Rentekammeret indstrukser til Amtsskriverne, om Kopier m v, i henhold til Kongelig befaling. 16 Januar 1690.

105
Fra Rentekammeret angående omkostninger i forbindelse med livssager?, hvor der ingen efterlevende er, eller de er så forarmede, at vedkommende ikke kan betale disse. 26 Maj 1690.

106
Fra Rentekammeret, København. Om hvad der mere skal bruges til Slotsarbejdet, de tidligere omtalte 24 Soldater har nu i ca 14 dage hjulpet Tømmermesteren, med det til hugne Tømmer til Kuben, over rundellen på Hans Kongelige Majestæts Gemak. Blytækkeren Claus Christensen der måske bor i Sønderborg, skal straks komme til Skanderborg. 22 Oktober 1690.

107
Fra Rentekammeret, København. Om Slottets reparation. Bygmester Sternvinkel er allerede ankommen fra Rendsborg  Slot. 19 August 1690.

108
Fra Rentekammeret, København. Om Slottets reparation. Blytækker Claus Christensen er ankommen, de 29 Egetræer til tagspåner omtales også. 6 September 1690.

109
Fra Rentekammeret, København. Arbejdet på Slottet skal ophøre for i år. murermesteren skal straks stoppe, tømrer og snedkerne skal stoppe, når de har sørget for brædderne er forvaret, så de igen til foråret kan arbejde videre. 7 Oktober 1690.

110
Fra Rentekammeret, København. Om Slottet. Blytækkeren Claus Christensen, har også andre steder udført arbejde for Kongen, man vil derfor antage ham i stedet for ham fra Kolding. Udbedes fra materielskriveren Søren Kierulf besked om, hvad der først skal udføres o s v. Blytækkeren giver et overslag på Tårnarbejdet, der skal tækkes med spån, i stedet for skiffer. 16 August 1690.

111
Fra Rentekammeret, København. Besværligheder med posten til og fra Skanderborg, det menes nødvendigt, at brevene til Skanderborg aflægges i Horsens, og der afhentes. Amtmanden bedes tilholde manden i Hoved Kro, at han tager bedre vare om brevene. 20 Juli 1690.

112
Fra Rentekammeret, København. Regimentskriver Lars Ditlevsens skrivelse, om en gård i Holmstol, som svarer af 2 skp 1 fc 1 alb og til Skårup Kirke af 1 td 4 skp 1 fc 1 alb, udbedes nærmere om hvorvidt det er bedst, at købe Kirkens rettighed. Nævnes Christen Lyme og bror Peder Lyme. 18 Februar 1690.

113
Tingsvidne:
Tyrsting - Vrads Herred. Dom mellem Otto Sørensen, Bredstrup og Jens Pedersens enke i Melgård og Jens Tonboes Enke, samt Anders Pedersen, Pårup.
På Tyrsting Vrads Ting var Peder Rasmussen, på salig Jens Tonboes Enkes vegne fra Horsens. Stævning af Hans Sørensen Godsk og Rasmus Hansen, Horsens til Otte Sørensen, Bredstrup, på hans formands Jens Christensens vegne, Sal Jens Pedersens Enke Melgård med værge og Anders Pedersen i Hårup vedrørende gæld. Der henvises til en dom i Horsens Byting af 27 novb 27 novb 1688 og 23 Oktober 1688 sst. 8 Oktober 1690.

114
Fra Johan Hagensen, Tingskriver, Ry Mølle. Om den øde Bro ved Ry Mølle. Henviser til tidligere henvendelse af 28 August, og beder om noget af den resterende løn, så han kan købe en Tingbog og betale sine skyldige skatter, eftersom han intet nyder ved Tinget, og ikke har andet end Kongens sager, at behandle, da Herredet jo ellers kun er Ryttergods. 3 September 1690.

115
Fra Johan Hagensen, Ry Mølle. Han har opholdt sig hos sin mor sst, da han skal fæste Møllen, Broen og Ålegårdene, men ikke har kunnet få brev derpå. Man er i tvivl om han beboer Møllen, så ønskes oplyst om han vedkender sig denne, så man kan vide hvem man kan søge og svare. Hvis han vedkender sig Møllen skal han få fæstebrev på samme. 4 September 1690.

116
Fra Amtstuen, Silkeborg. Brev til amtmanden angående oprettelse af et Salpeter syderi. 20 Maj 1690.

117
Fra Amtstuen, Silkeborg. Henviser til modtagne skrivelse, om samme Salpeter syderi, men intet indhold. 11 Juni 1690.

118
Fra Kongen, København. Der skal i Skanderborg Amt udvises 12 Bøge træer, som Bønderne skal hugge og føre til stranden, så de lettest ad vandvejen, kan føres til Holm[en] til opsavning. 13 Januar 1690.

Omslag 1691:

119

Fra Rentekammeret, København. Om arbejdet ved Slottet, Blytækkeren klager over manglende leverancer til Tækningen. 28 Marts 1691.

120
Fra Rentekammeret, København. Angående Slotsbroens reparation, savning af træet, og hvem der skal forestå arbejdet m m. 24 Marts 1691.

121
Fra Rentekammeret, København. Slottets reparation. Murermester Henrik Mejer er bestilt til arbejdet, ønsker 1 - 2 mand til at gå til hånde med Vand m v, desuden erindres om bøndervogne til, at køre Sand etc. 24 Februar 1691.

122
Fra Rentekammeret, København. Malerarbejdet på Slottet skal sættes i gang, hvortil er ordineret 400 rdr, så man forventer, at dette skal ske med endnu større flid, Amtmanden bedes se på, at det bliver ordentlig udført til fornøjelse. 9 Maj 1691.

123
Fra Rentekammeret, København. Om levering af Sand og Lers betaling til Slottet, desuden om Blytækkerens arbejde, nævnes også tidligere omtalte Egetræer. Desuden Bøgetræer til Broen. 10 Marts 1691.

124
Fra Rentekammeret, København. Kongen har tilladt, så længe der ingen Hofholding er på Skanderborg Slot, at man i Skanderborg Amt, mod en årlig afgift, må bortforpagte de ferske Søer, til dem der vil give mest. 29 August 1691.

125
Fra Rentekammeret, København. Da der ved Skanderborg Slot findes en del ferske Søer og Fiskerier, hvoraf Kongen ingen interesse eller nytte kan have, ønskes alle oplysninger om disse, desuden om nogen kan have en berettiget frihed til nogle af dem. 10 Marts 1691.

126
Fra Rentekammeret. En af Kongens Bønder Morten Olsen i Tørring har skrevet til Kongen, angående 3 års Landgilde Korn m v, man har krævet ham for, hvilke han grundet slet tilstand, og ulykke på Fæ og Bæster ikke kan betale. Amtmanden skal undersøge og ordne sagen, så bonden ikke ruineres. 4 April 1691.

127
Fra Bonden Morten Olufsen i Tørring. [Se forrige]. Brev til Kongen, at han er i armod, og ikke kan betale de sidste 3 års Landgilde Korn m v, med angivelse af sammes mængde. Han tiltrådte gården for 10 år siden, og da var den ganske øde. 15 Marts 1691.

128
Fra Møllerne i Skvæt og Vester Mølle. Klager over Skanderborg Ladegårds besiddere, fordi de i disse dage har opbrudt og oppløjet Skoven ovenfor Møllen, som de i stedet for betaling, plejer at have til deres fædrift, ligesom det også i landmålingen er ansat til dette, og ikke til kornland. Hvis der ikke bliver grebet ind, kan de ikke længere klare Møllerne, når de ikke kan have Bæster eller Fæ. Johan Humbrock klager ligeledes over besvær med Vand til Møllen. Der skal gives advarsel til Ladegårdsmændene. 18 Marts 1691.
Bilag i samme omslag med navne på de indklagede personer m m.

129
Fra Præsten J Trenovius, Vinding. Klager over Menigheden der ikke vil søge Kirken når der Prædikes - særdeles, at Herredsfogeden Matthias Melchiorsen ikke engang kommer til nogen Måneds Bededag  o s v. Hans Hustru har ikke været der over 3 gange. Deres barn blev døbt i 1688 med 6 faddere, og kom ikke i Kirken, igen før 1689. Længere redegørelse. 20 Januar 1690.

Omslag 1692:

130
Fra Rentekammeret, København. Om Ry Mølle Broes og Dæmnings ødelæggelse af vandflod, med henvisning til tidligere brev. Omtales også besværlighed for Oberst Prehn. Man ønsker hurtigst muligt reparation. København 27 April 1692
Bilag hvori ønskes oplyst om omkostninger, og hvem der tidligere har holdt det ødelagte vedlige. 

131
Fra Amtmanden, Skanderborg. Begæring om frihed og tømmer m m til Nør Mølle, som siden Svenske tiden skal have været øde, og skal være hartkorn 4 tønder. Samme til en gård i Halle?, der siden samme tid skal have været øde. 26 Juli 1692.
På samme bilag om opmåling af gærderne. 31 August 1695

132
Fra Universitetet, København. Opgørelse over Københavns Universitets ejende i Skanderborg Amt, med angivelse af navne og hartkorn. Juli 1692.

133
Fra Rentekammeret, København. Om Blytækker Claus Christensens arbejde på Skanderborg Slot. De 20 Soldater der er lovet til hjælp er næppe nok, desuden udbedes 4 a 6 husmænd til håndlangere, så arbejdet kan gå hurtigere. 21 Maj 1692.

134
Fra Rentekammeret, København. Tøger Pedersen Nørkær har skrevet til Kongen, angående, at han skal være bleven takseret på 2 steder, nemlig Tanderup i Thy, som han har i forpagtning, og hvor han bor, og desuden i Skanderborg Amt, hvor han dog ikke skal have ejet for skillings værd, langt mindre boede, idet han for lang tid siden flyttede til Tanderup. 5 Juli 1692.

135
Fra Rentekammeret. Forpagteren ved Skanderborg Fiskeri Ritmester Michel Nichel gør krav på de Ålegårde, som ligger på Skanderborg Siden fra Ry Mølle, der nu er nedbrudte. De blev for 7 år siden på Kongens bekostning repareret. 21 Maj 1692.

136
Fra Rentekammeret angående forordningen om Proviant skat som der åbenbart har været tvivl om. Skatten skal betales 2 gange om året. Amtmanden skal lade samme oplæse på Tingene. 1 Oktober 1692.

137
Fra Rentekammeret, henviser til Generalløjtnant von Plessens henvendelse til Kongen, angående Broen ved Ry Mølle, som skal være nedfalden. Fra Amtmanden ønskes nærmere oplysninger, bl a om Broens vedligeholdelse, om der betales Brokorn, og hvem der i givet fald oppebærer dette. 18 Juni 1692.
Kopi - på Tysk - af Plessens brev af 21 Maj 1692.

138
Tingsvidne:
Tyrsting Vrads Herredsting. Matthias Melckiorsen, Velling og Skriver Simon Pedersen, Tranholm. Stævning til Greve Nicolaus Friis, Frijsenborg, General Major Schach, Skanderborg, Oberst Jørgen Rantzau Ring Kloster, Regimentskriver Jørgen Baers, til at møde i dag, ang afholdt syn på det nye Tinghus i Tyrsting Vrads Herred. Navnene på synsmændene ang. 29 November 1693.

139
Fra Niels Nielsen, Thomas Christensen, Frans Fransen, Brøstenbro [Bredstenbro Klager over Regimentskriver Jørgen Baers, idet de afkræves 2 rdr for noget jord sst, som i mange år har været øde, og de desuden ikke har fæstet samme. 12 August 1693.

140
Tingsvidne:
Hjelmslev Herredsting. Rasmus Knudsen, Vengegård, Johan Hagensen Skriver, angående afholde syn på Gesing Mølle, der nu ligger øde, med overslag over omkostningerne ved en istandsættelse. 13 Februar 1693.

141
Fra Jens Therkildsen?, Skanderborg Amtstue. Angående hvad der i Skovrullen 1692 er bevilget til Rymølle og Berring Broer og Ålekisterne. Derefter opgørelse over hvor og hvor mange træer der kan anvendes. I Ry skov er træerne fældet, og uanset Skovfogederne skal tilse dette, er nogle træer stjålet. Notat om reparationen, der henvises til, at alfar vej går over disse. Ved den ene af broerne er der stadig noget tilbage som kan anvendes, men sker der ikke snart noget, kan man forvente, at noget bliver stjålet o s v. 19 Februar 1694.

142
Fra Just Hansen, Skanderborg. Angående fæstebreve på Endelave. Fæstetagerne ville ikke rejse fra Øen før Rugen var sået, og derefter måske ikke grundet vinteren. Forespørgsel om Amtmanden vil godkende de indgåede fæsteaftaler, med angivne navne. 30 Oktober 1694.

143
Fra Rentekammeret. Henviser til forordningen af 1688, angående salg af øde gods, hvorledes dette skal registreres m. m. 20 Januar 1694.

144
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Angående familie og folkeskat. Fra forpagteren af samme Morten Halkiær er indleveret en opgørelse, til Amtmanden, som ikke findes rigtig, hvorfor der til sammenligning, ønskes en mandtalsliste fra Præsterne. 16 Maj 1695. Bilag Brev fra Morten Halkiær.

145
Fra Jens Knub, Århus. Diverse om restancer for Proprietær Gods m. m. 18 August 1695.

146
Fra Morten Falkier, Århus. 3 bilag for forskellige sogne, med navne og pengeopgørelser, uklart om hvad. 10 Maj 1695

147
Fra Rentekammeret, København. Om afskaffelse af det gamle Mål og Vægt, og cassation af sammes redskaber, i h h til forordningen af 2 Marts sidst afvigte. 4 Juni 1695.

148
Fra Rentekammeret, København. Erindring om destruktion af gammel Mål og Vægts redskaber. 5 Oktober 1695.

149
Fra Rentekammeret. Om besigtelse af Malerarbejdet på Skanderborg Slot, som man ønsker skal ske under Amtmandens tilsyn, og af folk som har forstand på samme. 19 November 1695.

150
Fra Rentekammeret. Husfogeden har meddelt, at Malerne nu er færdige på Slottet, så Amtmanden anmodes om at efterse om arbejdet er udført forsvarligt. 9 November 1695.

151
Fra Rentekammeret, København. Om Slottets reparation. Der vil ankomme en Bygmester fra København, som skal efterse hvordan det går med arbejdet, om det snart kan ventes færdigt. Der er af Bygmesteren truffet aftale med en Kleinsmed i København om beslag til vindueskarmene, med låse og hængsler til dørene skal afventes nærmere fra bygmesteren. 23 Juli 1690.

152
Fra Rentekammeret, København. Materialerne til Slottet fremsendes til Horsens, og  bliver der stående, indtil Bønderne kan afhente samme. 12 April 1690.

153
Fra Rentekammeret. Materielinspektør Kierulf, København er beordret til, at have opsyn med arbejdet ved Skanderborg Slot. Han er vel ankommet og arbejdet er allerede påbegyndt, men da man mangler vogne til, at afhente de materialer som ligger i Horsens, går det ikke så hurtigt som ønskeligt. 1 April 1690.

154
Fra Rentekammeret, København. Om Træer til Slottet og Ry Mølle Broes reparation, der efter Skovrullen 1689 skal udvises. Der spørges om hvem der skal tage imod,  og man håber alt vil ske hurtigst muligt. Amtsskriveren Just Hansen med fuldmægtig er committeret til samme. 8 Februar 1690.

155
Fra Rentekammeret, København. I henhold til tidligere brev, er Amtsskriver Just Hansen suspenderet, indtil han betaler de efter hans Regnskaber, manglende 1500 rdr, og Amtsforvalter Jens Knub er midlertidig ansat i stillingen. 6 August 1695.

156
Fra Rentekammeret. Omtaler brev fra Sognepræsten Otto Veis, Vissing angående Vorvadsbro, som er ganske øde, så han kun med største fare kan komme over den, når han skal forrette sit embede. Han har tidligere henvendt sig i Sessionen om samme. 24 August 1695. Bilag: Kopi af Præstens brev.

157
Fra Johan Svendsen til Kongen angående fæstebrev.
Ifølge bevilling af Kong Christian den 4 d 3 Januar 1634, er det tilladt, at en lille have med nogen ringe Eng og Årdags Jord liggende ved Skanderup, stedse skal ligge og blive ved Peder Pedersens Gård, og ved dødsfald skal efterkommerne fæste samme af Amtmanden, hvilket altid er blevet overholdt. Det blev også udstedt den 3 April 1693, da ejeren Herredsfogeden Rasmus Knudsen, Vengegårds hustru døde, men da han for kort tid siden også døde, blev brevskriveren ejer af gården, og henvendte sig da hos Amtmanden, om fæstebrev på omtalte jord, men blev henvist til først, at søge om Kongens tilladelse. 20 Juli 1695. Han bevilges fæste. 6 August 1695.

158
Fra Rentekammeret, København. En køber har indfundet sig, med ønske om, at købe en Kongen tilhørende øde Mølleplads, kaldet Nør Mølle i Bryrup Sogn hartkorn 4 td 2 skp, hvorfor Amtmanden bedes indsende nærmere oplysning om samme Mølles tilstand m m, og om der ikke er andre i amtet, der vil leje eller købe. 11 Juni 1695.

159
Tingsvidne:
Vor Nim Herred, Michel Rasmussen Trige Byfoged i Horsens, skriver Niels Hansen i Overby. Søren Jensen i Eldrup, på Maren Jensdatter, sal Niels Stidzens i Riis. Søren Jensen fremlagde en skriftlig Contract sålydende: Jeg Maren Jensdatter sal Niels Stidzens Enke i Riis, med min børns samtykke, samt efter gode venners råd, har opladt min gård til ungkarl Jens Sørensen, Kgl Maj. Overskovfoged i Voer Herred, samt min ældste datter Karen Nielsdatter. Hun skal samtidig have nærmere angivet aftægt. Der nævnes også hendes 3 små døttre. Underskrives 27 Januar 1695 af Maren Jensdatter - Jens Sørensen - Søren Jensen - Cornelius Fischer. Fredag 13 Marts 1696

160
Fra Rentekammeret. Amtmændene har fri bolig, der ved tiltrædelsen er i tilbørlig stand, men de skal selv vedligholde denne, således den ved fratrædelse er i samme stand. Den gamle Stald ved Slottet, er dog så dårlig, at den ikke kan repareres, men Tagstenene skal nedtages, før det falder sammen, og derefter brækkes ned. 8 December 1696.

161
Fra Rentekammeret. Ang afg Skovridder i Gern og Ry Birk Christian Frostes Enke, om hans resterende løn pr 1 August 1673 - 140 rd 12 sk hos Mølleren i Øm Kloster Mølle. 1 Februar 1696.
Copi af hendes brev til Rentekammeret, hvoraf fremgår, at der er taget dom over Mølleren 31 Januar 1696.

162
Fra Rentekammeret. Ang klage fra Klods Jordens forpagter Jens Terkildsen, at han kun har fået halvdelen af de lovede husmænd til hjælp, i october - novb - decb - jan slet ingen. Amtmanden pålægges, at sørge for aftalen bliver overholdt, og de forsømmende straffet. 26 September 1696.

163
Tingsvidne:
Hans Brochmand, Herredsfoged i Lysgård Hids Herred, i Dommers sted Framlev og Gjern Herred, Oluf Hansen Branderup, herredsskriver. På regimentskriver Laurids Ditlevsen Møllers vegne var Søren Lauridsen, Dallerup, angående et syn på en ager ved Galten. Onsdag 21 october 1698.

164
Fra Rentekammeret. Angående to små Sædepladser ved Skanderborg, kaldet Bøgholdt, den ene ved Engen Røløf, den anden grænsende til Vrold Byes mark, som Mag Niicel Seidelin vil fæste, men da det hører til Dyrehaven kan det ikke lade sig gøre. 1696. [dato kan ikke læses]

165
Fra Rentekammeret. Ang ferske Søers forpagtning i Skanderborg Amt. Der har været auction over disse, hvor der var budt 154 rd, men formodes der må være nogle som vil give mere, så ny auction skal holdes. 1698 [dato kan ikke læses]

166
Til Kongen, fra underskrevne fattige Rytterbønder i Ry. Da byen ligger ved de største Vildtbaner, får de deres Korn ødelagt af Vildsvin og Dyr, desuden er jorden meget dårlig og lyngbegroet, så når andre byer får god avl, avler de næppe det isåede. Desuden har de stor skade på Bæster og fæmon, af Ulvene som er i den store skov. Brevet omhandler også markederne ved Ry. 4 December 1699.

167
Ang ansøgninger fra en del Kobbersmede til Kongen, og hvad der i den anledning er svaret fra Collegiet, bedes Amtmanden publicere. Fremgår ikke hvad indholdet er. Århus 20 Maj 1699.

168
Fra Grabow, Urup?. [På tysk] Ansøgning til Amtmanden, at han  meget gerne vil fæste en gård i Vrold, som har hidtil været beboet af Per [Peder] Jensen, hvis denne efter Sessionens bestemmelse udsættes. Vrold 12 Juni 1699.

169
Fra underskrevne Mænd i Vrold. Da deres nabo Peder Jensen, er bange for, at øvrigheden vil sætte ham fra sin gård, og derfor har bedt dem være hans lovere/garanter, han har boet i gården i 25 år, og har været en god nabo, der har anvendt mange kræfter på stedet, og passet det godt, men har haft meget uheld, således han i dette og forrige år, har mistet 9 bæster. Så de kan ikke nægte, at efterkomme hans bøn. 20 Juni 1699.

170
Jægermester La Roche, klager bl a  over, at han ikke - efter Kongens befaling - kan afvikle Ulve jagterne ordentlig, da Amtsbetjentene, ikke vil hjælpe ham, hvorfor de som forsømmer, bør straffes. Han kan heller ikke få vogne til jagtredskaberne. København 4 Februar 1699. Ordre til Christian Gyberg om undersøgelse af klagen, og svar fra samme dat. 13 Februar 1699.

171
Fra Lauritz Ditlevsen Møller, Dallerup. Ang Herredsfogeden Claus Jessen, der ikke efter ordre, har villet vige sit sæde, i en sag med Bønderne, hvori henvises til forlig. 22 Januar 1699.

172
Fra Lauritz Ditlevsen Møller, Dallerup. Ang sag mod Herredsfogeden Claus Jessen, udbedes også nærmere om det forlig han har påberåbt sig, at have indgået med Bønderne. 2 Februar 1699.

173
Fra Jægermester La Roche, der beklager sig over, at han ikke udføre de befalede Ulve Jagter, da Amtsbetjentene ikke vil assistere ham. Han mener ikke de forsømmelige bliver pantet og straffet efter Jagtforordningen. Han kan heller ikke få Vogne til jagtredskaberne, og mandtalslister over Proprietærernes Bønder. Amtmanden pålægges at hjælpe Jægermesteren i så henseende. Regimentskriver Lauritz Ditlevsen Møller afgiver - efter pålæg - oplysninger i sagen. 20 Februar 1699.

174
Fra Regimentskriver Laurids Ditlevsen Møller, Dallerup. Ang Jægermester [la Roche] der har ladet opkræve betaling hos en del, som ikke mødte til Ulvejagten. 27 Januar 1699.

175
Fra Kromanden Søren Kierulf, Ry. Ang Kroen i Ry som skulle svare 8 rd årlig. Han mener imidlertid, at eftersom han har tjent Kongen i henved 30 år, ikke bør give noget. Da det er en dyr tid og ingen næring på stedet, kan han nu heller ikke skaffe pengene, og beder om eftergivelse af restancen fra 1699. Håber han må nyde stedet for et mindre beløb. Han har købt Øl og Brændevin i Skanderborg og ikke selv brændt. Afgiften kan nedsættes. 4 Oktober 1700.  

176
Fra underskrevne Beboere i Skanderborg. Klager ang Tinget ved Skanderborg. Byens rette værneting har fra gammel tid ligget ved Skanderup Kirke, indtil det for nogle år siden blev sammenlagt med andre. Det menes at den gamle Birkefoged Rasmus Knudsen, som boede i Veng og derfor havde en mil til Byen, har medvirket til flytningen til Nygård Skov, som er meget besværlig for andre, da man før har kunnet søge tinget, og forrette sine ærinder i Skanderborg By. Desuden er det - især i Høsten - ubelejligt for Bønderne, at det nu er dem der skal være Stokkemænd. Desuden om Tinghuset som trænger til reparation. Grundet ansøgningen m v tillades det, at Tinghuset flyttes tilbage til Byen. 5 Oktober 1700.

177
Vide brev på 36 punkter, udgivet af Jens Andersen, Niels Nielsen, Morten Andersen, Jacob Mortensen i Troelstrup, angående fredning og hegning af Eng og Korn m m, og vedligeholdelse m m. 3 Februar 1701.

178
Fra Sognepræsten, Ry. Ang nogle solgte Sten. Søren Steffensen i Ry har solgt nogle Sten, fra et gammelt monument, hvorledes han har tilegnet sig disse, vides ikke, men han har hverken selv bekostet, eller købt dem af Kirken, som ellers ejer dem. Ry 30 Oktober 1701. Peder Storm?

179
Brev fra Søren Steffensen i Ry. [Se forrige]. Ang Gravstene i Ry. Hans forældre har haft deres begravelse i Kirken, hvorpå var 2 sten, der ved den sidste reparation blev lagt ud på Kirkegården, hvorefter både han, og broderen nogle gange har anmodet Præsten Hr Peder, om at stenene måtte blive lagt på graven igen, eftersom forældrene selv havde betalt for dem. Han mener, at Præsten har solgt stenene til nogle i Horsens. Ry 22 Oktober 1701.

180
Fra underskrevne Beboere i Sønder Vissing, Ry, og en del af Tem og Dover.
Angående Tinghuset, som for 11 år blev bygget på Nygård Mark, der er midt i Herredet. De besværer sig over, at indbyggerne i Skanderborg forleden år, efter tilladelse fra Vice Amtmanden Gerstorff, har nedbrudt dette, og flyttet materialerne til byen, men ikke opført det, så disse nu kan blive ødelagte. Tinget holdes i stedet i en Borgers hus. Desuden omtales den lange afstand mange nu har til tinget. 3 Maj 1700.

181
Fra Peter Vilhelm Høfvinghof, Nørre Mølle. Kongen har solgt et øde Møllested til ham, kaldet Nørre Mølle i Skanderborg Amt, med samtidig tilladelse til, at oprette et Manufaktur værk. Mølleren mener, at han ejer jord på begge sider af strømmen, og ønsker at flytte møllen til den anden side, der er Them Sogn, men beboerne i Fogstrup og Tømmerby, har på flere måder forhindret ham i at opsætte et hus m m. 2 Juni 1701

182
Fra Rasmus Christensen Leth, Byfoged i Horsens og Herredsfoged i Vor - Nim. På Tinget indstævnet til doms afsigelse, samtlige Bymænd med tjenestekarle, i Serridslev, angående Tvingstrup Bymænds Bytyr, som de skal have slået og mishandlet. Fredag 30 September 1701

183
Ang tidligere sag om Nørre Mølle. Henviser til, at Mølleren skal have besværet sig over herredsfogeden Mathias Melchiorsens afsagde dom, mellem ham og Fischer på Silkeborg. Man tilbageviser hans klage, idet han ingen ret har til, at opsætte et Mølleværk på den nordre side af Åen. Man tog gerne imod Amtmandens tilbud om forlig, hvis det havde kunnet lade sig gøre i henseende til den store skade Bønderne har lidt, på grund af vandets opstemning, ja måske kan en gård i Fogstrup af samme grund blive helt ruineret. Silkeborg 24 Oktober 1702.

184
Fra Kong Frederik d 4de, København. Kongen tillader at Sognepræsten Hans Hiortsvang, Linnerup på grund af de ringe indkomster, så han dårligt kan eksistere, fremover må oppebære Tønning og Træden Kirkers Korntiender m m på angivne vilkår. 14 November 1701.

185
Ang Jord i Alling. Jens Enevoldsen, Bomholt, Anders Nielsen og Claus Vosgrau, Kiilsgård, samt Regimentskriverens Søn Detløf Laursen, syner det Jord som en del af Alling Bymænd har oppløjet i deres fædrift. Derefter beboernes navne og arealets størrelse. 19 Maj 1702.

186
Fra D Møller, Dallerup. [Regimentskriveren] Videre om oppløjningen i Alling, som vedrører både deres Fædrift og Kongen Jord. Man forsvarer det med, at også andre steder oppløjes sådanne jorder, og der ikke bliver tiltalte. 20 Maj 1702.

187
Fra Kong Frederik d 4de. Kongen giver tilladelse til, at Peder Melchiorsen, må oprette en Kro med behørige værelser og staldrum, i Nørre Snede Sogn og By, liggende på den store Landevej fra Kolding til Viborg, hvor der må sælges Øl, Mjød, Brændevin og andre fornødenheder. Indenfor en Mils afstand må ingen andre holde en sådan bestilling. 18 November 1702. Bilag om afgiftens størrelse 6 rdr.

188
Tingsvidne:
Hjelmslev Herred. Jørgen Pedersen, Slotsfoged, Johan Hagensen, Skriver. Stævning til samtlige Fregerslev Bymænd, angående syn på et Markskels dige ved Fregerslev og Blegind, Mandag 9 Oktober 1702. [Længere sag].

189
Tingsvidne:
Vor Nim Herred. Rasmus Christensen Leth, Herredsfoged, Niels Hansen, Overby, Skriver. Stævning til samtlige Hylke Bymænd, samt Christen Rasmussen, Bøstrup og Christen Rasmussen i Vestrup, for at syne en Vej mellem Vestrup og Bøstrup som der er tvist om. Jens Rasmussen, Brørup vidner, at han for 40 år siden tjente 3 år i Hylke Præstegård, og da kørte han uhindret på vejen. Fredag 24 August 1702.

190
Fra Ane Nielsdatter, Hylke - til Sessionen. Klager, i mandens Søren Hansens fraværelse, over, at Jens Nielsen Dragon, Niels Sørensens Søn i Hylke, i deres Port, har overfaldet hendes Datter Maren Nielsdatter, så bl a en tand faldt ud, og om hun overhovedet får sin førlighed igen. Desuden har Dragonen senere undsagt dem med dragen Kårde, så de nu er bange for både den og hans Bøsse. Hylke 28 Marts 1703. [Den løse tand er vedlagt]

191
Fra Beboere i Skanderborg. Ang flytning af Tinghuset. De har været forsamlet, hvor de er blevet pålagte, indenfor et bestemt tidsrum, at få sagen i orden. Sker det ikke vil huset på deres bekostning, blive opsat på det bestemt sted, og istandsat. Skanderborg Slot 19 Oktober 1703.

192
Fra Borgerskabet i Skanderborg med navne, om en afhøring, men ikke hvad det drejer sig om. Skanderborg 4 Oktober 1703.

193
Igen om Tinghuset. Skanderborg Bymænd har været samlet, og efter Kongens befaling, påbudt at de hurtigt - på egen bekostning - sørger for flytning op opsætning af Tinghuset fra Nygårds Mark til de ordinerede sted i Skanderborg. Skanderborg Slot 9 Oktober 1703.

194
Fra Søren Steffensen, Ry. Om fjernelse af Sten fra Ry Kirke. Klager over, at da Sognepræsten Peder Andersen, for nogle få år siden lod Kirken reparere, fjernede han nogle ligsten fra dennes forældres grave i samme, hvorefter han skal have solgt dem til nogle folk i Horsens, hvilket Søren Steffensen tidligere har klaget over til Stiftamtmanden og Biskoppen, men intet har erfaret derom. Han forlanger kun, at stenene kommer tilbage på graven. Ry 29 August 1703.
Bilag: Kvittering fra forrige Sognepræst, til Steffen Sørensen for hustruens begravelse i Kirken 30 Oktober 1681, desuden for hans egen begravelse. 5 Februar 1682.

195
Fra Rentekammeret. Ang klage fra Sognepræsten Hans Hiortsvang, Linnerup, at Sognemændene diskuterer, de indtægter han - på grund af kaldets ringhed - er bevilget for Tønning og Træden Kirker. Amtmanden bedes forsøge at forene parterne, således han får det han er bevilget. 10 Juli 1703. Bilag: Kopi af Præsten brev.

196
Fra Magistraten, Horsens Rådstue. Til Kongen. Rådhuset i Horsens er så brystfældig, at man ikke længere kan undgå skade på Byens Breve, så Sne og Regn forårsager råd. Den store Bro over Åen ved Byens Port, som er den rette store Adelsvej trænger også til reparation. Man har hverken penge eller indtægter til reparationen. Efter den afdøde Konges påbud af 15 Maj 1683, skulle indbyggerne betale til dette, som de også stadig gerne vil, når de først har hørt Kongens vilje. 11 April 1703.
Bilag: Tingsvidne af 3 Juli 1703 ang syn af Rådhuset m m.

197
Ang Kongeligt påbud af 16 Februar 1696 om betaling af Kop - Heste og Ildsteds skat. Der omtales nogle Øxen og Heste ved Bygholm Ladegård, for hvilken der åbenbart er afkrævet skat. Man påberåber sig, at ingen af Byens beboere har forbindelse med dette, men at ejeren er Landsråd Joachim Wærner von Bylow, der samme år sammen med familie boede på gården. [desuden en del navne med angivelse af betalte beløb] Horsens 27 November 1703.

198
Tingsvidne:
Jørgen Petersen, Slotsfoged og Herredsfoged. Ang den contract der er oprettet, mellem Bymændene i Svejstrup og Bjestrup om deres fædrift. [længere sag med en del navne.] Samme dag oplæst et Tingsvidne af 16 Oktober 1693 vedrørende samme forlig. For retten fremkom samtlige Bymænd af Hemstok, Illerup, Bejstrup og Sveistrup ang skellet mellem Hemstok og Nygårde m m. Tirsdag 3 Juli 1703

199
Angående ejendom til Adslev Kirkehus.
Christopher Bartholin til Kås, Hans Lange til Asmild Closter Hospital, Mathias Poulsen til Søbygård, Tøger Reenberg, samtlig Landsdommere gør vitterligt, Baron Christian Gyldencrone til Vilhelmsborg ang 2 Tingsvidner af 2 April og 4 Juni sidst fra Hjelmslev Herredsting, ang hvad der tilligger Adslev Kirkehus, samt hvad Skovparter, der bør ligge til Mads Hansens og Niels Jørgensens gård i Jexen. Henviser til et andet vidne af 9 Juli. Flere navngivne personer stevnes. Viborg 23 Oktober 1703.

200
Tingsvidne:
Rasmus Christensen Leth, Herredsfoged m m i Vor Herred, Niels Hansen Skriver. Stævning til Hans Eskesen Elling, Dragon tjenende i Hoved, Hans Rasmussen, Hylke, Jens Nielsen, Hylke, ang vidneudsagn om et slagsmål i Århus som Dragonerne Rasmus Jensen og Niels Nielsen var indblandet i. Desuden stævning til forne Niels Nielsen tjenende i Ladegård, og Rasmus Jensen tjenende i Yding. Der nævnes flere navne i sagen. Fredag 14 December 1703.

201
Fra Jørgen Grabow, Skanderborg Slot. Ang nyt Tinghus i Vor Ning Herred. Henviser til et Tingsvidne af 15 Juni sidst. 19 Juni 1703.

202
Fra Morten Cordtsen, Horsens. Ang restancer for Kopskat. Amtsforvalter Randulf har afkrævet arvingerne efter Borgmester Jørgen Blymester?, for denne - Hustru og 2 Børn ialt 13 rd, idet han angives, at have været forpagter af Rosenvold og Møgelkærgård, hvilket er fejlagtig, idet han aldrig har haft Rosenvold. På den anden har han aldrig boet, men i Horsens hvor han har betalt den påbudte skat. Horsens 27 November 1703

203
Ang privilegier da Kongen boede i Skanderborg. Byen har tidligere, og især i Kong Frederik den 2dens tid, haft nogle kongelige privilegier, men nu er indbyggerne næsten kun fattige landeværnsfolk, som andre købstæder ikke agter, bl a fordi man intet Laug har. En del underskrevne mænd ansøger om tilladelse til, at oprette et sådant, og håber på Amtmandens anbefaling. Skanderborg 27 Januar 1703.

204
Ang syn af en omtvistet vej ved Hylke, mellem Båstrup og Ustrup marker til Beboernes Tørvemoser. Der nævnes en del navne m m. Læst i Vor Nim Herredsting. 24 Aug 1703

205
Hjelmslev Herred. Ang syn og deling på Brandstrup mark. De pågældende beskyldes for ikke, at ville efterleve synet, ligesom de klager over, at de ikke alene er frataget den del af Brandstrup Mark, som de efter Sal General Major Schackis tidligere indgåede forlig af 26 April 1697 og 98 blev tillagt a 7 skp hartkorn, Svejstrup omtales også. Desuden klager de over den uret, der er sket dem i forhold til udgiven brev 3 August 1578 af Kong Frederik den 2, da der ikke er taget hensyn til dette. Firgårde 27 August 1703.

206
Længere sag ang ulovlig Skovhugst m m. Christopher Bartholin til Kås, Hans Lange til Asmild Closter, Mathiis Poulsen til Søbygård og Tøger Reenberg, samtlige Landsdommere m v. Der er i indeværende år i Underretterne, anvendt mere tid end før, med flere vidneførelser mod Rytterbønderne, uden man har overholdt Rytterforordningen, ifølge hvilken Regimentskriveren, altid skal stævnes samtidig med Bonden. Da dette bl a ikke er sket i sag anlagt af Overførster Johan Ritter kendes denne som uført at være. Man mener at Overførsteren og Skovbetjentene mere end før, stævner Bønderne for ulovlig Skovhugst, bl a i Veng Skov. Landstinget Lørdag 18 August 1703.

Påbegyndt læsning pakke no 3: B5 C 68

Afgivelser 1704:

207
1 Pakke forskellige andragender og dokumenter

1 do Ryttergodset og Lægdsvæsenet ang

1 do Rentekammer breve

1 do Land Gen Kom. Breve??

1 do ang Skovudvisning

et rescript af 8 Marts ang Opsætsighed på Ulvejagten

et do af do ang Skovudvisning

et do af 29 April ang Reveu

et do af 24 Maj ang Landdragonerne

et do af 26 Maj ang det samme i genpart

et do af 22 Novb ang Skovtyveri

et do af 16 December ang Landsoldaternes Løn

et do af 27 December ang Lægdsruller

en pakke med forskelligt (overstreget)

1705:

Et Rescript af 25 Maj ang Cathrine Jens Møllers på Serridslevgård hendes forhold mod en Soldat

1 do af do ang Kirketiende af Yding Sogn

1 do af 17 August ang Bygningstømmer til Ring Kloster

1 do af 24 August ang Morderske Janne Nielsdatter af Egeberg

1 do Rentekammer breve

1 do Landkommissions Breve

1 do fra Dommerkollegiet af 7 August

1 pakke forskellige Breve og Dokumenter

208
Fra Gyberg, Skanderborg. Specification over dem, der efter angivelse af Hofjægermester de La Roche, i afvigte år 1706 har forsømt ved Ulvejagten, i Regimentskriverens distrikt. Angivet med Sogn og de forsømmendes navne, samt forklaring om samme. 2 Februar 1704.

209
Fra Schandorf, Skanderborg. Erklæring fra De la Roche, om forsømmelser ved Ulvejagten. Sogn og de forsømmendes navne med forklaring om samme. 14 Februar 1704.

210
Fra Cammer Coll, København. Ang et Møllersted i Skanderborg Amt, som Peder Vilhelm Høfvinghof har ladet bygge, men nu er kommet i sag med Mons. Fischer, ang pladsen og ejendommen. 9 Marts 1704.
4 bilag i sagen.

211
Fra Toxverd, Lundum. Ang en Annex Bondegård i Hansted ny mtr 8 td 3 skp. Herligheden tilhørende Mad. Thonbo. Der er tvivl om afgiften til Præsten, er Landgilde eller Tiende. 15 Octber? 1704.

212
Fra Reventlov, Hamborg [på Tysk] Angående skoven ved Kalbygård, som er forhugget, da der ikke er fornøden opsigt. Overførster Ritter beordres til, at beskikke en afdanket Rytter Jens Rasmussen som Skovfoged, hvorfor der skal bygges et hus med kålhave sst til ham. Desuden fri græsning til et par Køer m. m. Hamborg 13 Juli 1704.

213
Fra Rasmus Christensen Leth, Eldrup - Herredsfoged i Vor Nim Herred. Ang det nye Tinghus, med opgørelse over Hartkornet i samme område. 28 Marts 1704.

214
Fra Mouritz Hansen, Rasch. Bilag til Stiftamtmanden og Amtmandens memorial af 29 februar 1704, ang materialer til det nye Tinghus i herredet. Herredsfoged Rasmus Christensen Leth og Skriveren Niels Hansen i Overby, har købt en del tømmer til samme. 18 Marts 1704.

Flere bilag i omslag om samme:

Niels Jensen Kier? og Thomas Poulsen i Gedved, har bl. a udført tække arbejdet. 24 Januar 1704.

Bilag for indkøbt tømmer.

Kleinsmed Mads Sørensen, Horsens, ang Låse m m. 16 Decb 1704

Povel Sørensen, Gedved Mølle, hugning af tømmer m m. 14 Januar 1704.

Søren Jensen og Niels Jensen, Eldrup, 60 traver tag m m. 26 Marts 1704.

Mads Andersen, Møballe, Jens Christensen, Kattrup, Søren Michelsen, Eldrup og Poul Sørensen, Gedved Mølle, synet det gamle Tinghus i Vor - Nim Herred. 12 Februar 1703.

Snedker Peder Pedersen, Kattrup, betaling for 2 vindueskarme af Eg 7 mk, 2 vindueschrær? af Fyr 4 mk, 2 store Fyr Døre 2 sldr, lægtning af loft over stuen hvor Retten holdes, som er 3 binding, desuden nogle Bænke. Alt på egen Kost, til sammen 2 sldr. 26 Marts 1704.

215
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Sognepræsten Hans Lønborg, Fruering og Vitved Sogne, henviser til sit fæstebrev af 23 Juni 1694, på Gesing Øde Mølle, udgiven af afgangne General Major og Amtmand J. Schach. Iflg. dette skulle Møllen inden 6 md fra denne dato føres i brugbar stand, hvorefter afgiften skulle fastsættes. Det fornemmes, at denne afgift ikke er blevet fastsat, hvorfor der nu er foretaget syn på Møllen, med ang. af hvad der bør betales. 3 Marts 1704.

216
Fra Johan Hagensen, Ry Mølle. Klager over nogle Sognebeboere, der iflg. hans Fæstebrev, skal have deres Korn malet i Møllen, men tid efter anden ganske udebliver, især er det fra Venge, desuden fra Dover og Låsby, der søger andre Møller. Beder Amtmanden sørge for, disse beboere kommer med deres Korn til Ry Mølle. 9 Juli 1704. 

217
Fra Just Hansen, Skanderborg. Ang Johan Hagensen, Forrige  Herredsskrivers Fæstebrev på Ry Mølle af 6 April 1695, iflg Kong Frederik den 3dies benådning dat Københavns Slot 15 Februar 1664. De beboere som forhen har besøgt Møllen med deres Korn, og især fra Ry, Dover, Venge, Låsby og Tulstrup Sogne, beordres til fremover kun at anvende samme Mølle. Gør man ikke dette vil samme blive straffet. 25 Oktober 1698.

218
Fra Indbyggere i Skanderborg og Skanderup. Ansøger Kongen om at blive forsynet med en øvrighed, ikke mindst i henseende til, at Byen siden 1648 har nydt Købstads Privilegium. 18 Novb 1704.
Bilag: Ansøgningen til Kongen, hvoraf fremgår, at man er henvist til Herredstinget en stor Mils vej fra Byen.
219
Fra Kong Frederik d 4de, Københavns Slot. Om Skov Rullen, i hvilken nærmere angives forhold vedr. udvisningen i Skovene, der kan ske til 12 Sept. når der ingen Olden er og til 12 Novb når Olden findes. Derefter forskellige datoer m m. 10 Maj 1704.

220

Fra Plessen, Århus. Om det nye Tinghus i Vor - Nim Herred, henviser til Kongelig befaling. 7 Maj 1704.

221
Fra Land Militiens Commis. Ang jordtrætte mellem en Rytter Bonde og Grev Rantzov i Gammelby. Der henvises til de ommeldte documenter, der herved tilbagesendes. Der loves at udvirke Kongens befaling til, at sagen kan indstævnes til Højeste Ret. 9 December 1704.

222
Fra Land Militien Comm, Hafnia. Iflg. Løjtnant Toxverds erklæring, skal den til Soldat antagne Søren Jensen Rodved, ikke tilhøre Ryttergodset, men Madame Tonboes, som vel er tilfreds med hans forbliven ved Compagniet, siden han uden pas er undvigt. 13 September 1704.

223
Fra Land Militien Commiss, Hafnia. Om forrige Huusmand Søren Jensen under Brigadier Hohenhofs Regiment, som med magt om Natten fra hans iboende huus i Rodved [Rødved?] er udtaget og bortført, han skal frigives og overleveres til General Commis, og Løjtnant Toxverd med hans interessenter, der har forøvet gevalt om Natten på Hans Majestæts Ryttergods, med tilbørlig straf skal ansees.  23 August 1704.

224
Fra Land Militiens Commiss, Hafnia. Ang. Lavrits Rasmussen, Kattrup, item Rasmus Rasmussen. Fæstebønder og andre må ikke tillades, at forlade Ryttergodset, eller forsynes med Pas, førend de med Regimentskriverens Seddel har bevist, at Kongen ingen rettighed har over dem. Omtales også et fæste i Søballe, som Niels Jensen byder 100 Rdr for, den 3 Novb 1703 meddelt Regimentskriver Rasmus Holmer, at den ikke må bortfæstes for mindre, men Enken må om ønskes blive der til sin dødsdag, men hvis hun vil kvittere fæstet, og hendes Søster datters Mand Peder Lavritsen vil give nævnte beløb kan han få fæstet. 22 April 1704.

225
Fra Kongen. Specification på Skov udvisningen i Skanderborg og Silkeborg Amter. Eks: Amtmanden 100 læs - Husfogeden på Slottet Jørgen Pedersen 6 læs. Til Slottets gærder og de ved samme liggende havers indhegning: Staver 4 læs, gærdsel 8 læs. 6 Møller hver 1 læs hjultømmer og 1 læs brænde o s v. 22 November 1704.

226
Fra Kongen, København. Specification på Skovudvisningen i Skanderborg Amt. Eks: Slotsportneren 4 læs. Skanderborg Bys indbyggere for betaling 100 læs o s v. 19 Januar 1704.

1705:

227
Fra Land Milit Commiss, Hafnia. Om Brand på Ring Kloster. Erindrer Amtmanden om tidligere henvendelse, ang en pige Kirsten, som skal have været i hans tjeneste på Ring Kloster da branden opstod, således der nærmere kan udforskes om dennes opståen. 24 Oktober 1705.

228
Fra Land Milit Comm, Hafnia. Vedr forrige Brand på Ring Kloster. Efterlyses en pige Kirsten, som sammen med andre af Amtmandens folk forlod samme, da husholdningen efter Branden blev ophævet. Amtmanden bedes sørge for, at finde hende igen. 15 September 1705.

229
Fra Land Milit Commiss, Hafnia. Ang en Søren Hansen, som skulle bringes til Års. Han er ca 10 dage forinden efter Jægermester Grams og la Roches begæring, afhentet af en Skovridder, som lovede at føre ham til nævnte by. 25 Juli 1705.

230
Fra Land Milit Commiss, Hafnia. Til Rytter Sessionen ang den afbrændte gård Testrup 6 1/4 td Hartkorn, hvad forslag og hjælp man har til dens opbyggelse. Iflg Krigsjordebogen er det en selvejer gård, tilhørende afgangne Ritmester Restorfs Enke Magrethe Krabbe, som tilsyneladende kun ejer de 2 td Hartkorn. Udbedes syn på gården. 5 December 1705.

231
Fra Cammer Coll, København. Ang sagen mellem Peter Vilhelm Høfvinghof, Nørre Mølle og Sr Fischer på Silkeborg, som nu i mindelighed er bilagt. Nævnes også Amtmandens forslag i en sag med Rytterbonden Niels Larsen i Velling. 7 August 1705.

232
Fra Bielke ang hans Compagni der efter ordre af 24 hujus, kommer til at stå ved Skanderborg, for at aflevere. Han håber det vil være muligt, at få sit kvarter i selve byen, da han fremover vil være meget på farten, idet han skal prøve sin lykke på flåden. Ingen dato men iflg omslag 1705.

233
Tingsvidne:
Framlef Herredsting 30 Januar 1704. For Retten fremkom Claus Jessen af Galten, der havde indkaldt samtlige gårdmænd i Ellerup og Holmstol, der er Rytter og Skovrider Bønder, for dom at lide ang deres andel af Gjern Bro, som de ikke i mindelighed, har villet holde i orden, til fortræd og ulykke for rejsende m v. 30 Januar 1704.

234
Fra Mathias Poulsen, Søbygård. Ang forrige sag om Gjern Bro, hvori henvises til Dom. Nævner at hvis Bønderne ikke kan magte broens istandsættelse, om man så skal lade godsejeren, på deres bekostning, sørge for sammes forsvarlige opbygning. 24 Oktober 1705.

235
Fra de la Roche Gallichen, Nygård. Ang. klage om bortkørsel af Vildt. Amtmanden bedes sammen med Regimentskriver Gyberg gøre anstalt til, at få sagen i orden. 11 Novb 1701.

236
Fra de la Roche Gallichen, Nygård. En del Rytterbønder har klaget over, at de er blevet hårdt behandlet, ved den udpantning der er iværksat, vedrørende året 1699 m v. 28 September 1701.

237
Hans Morten Væver, Søballe. Klage fra en fattig gammel Krigsmand over herredsfoged Claus Jessen, Framlev Herred. Klageren har tidligere været hos Amtmanden, og fra denne fået en seddel som skulle afleveres til Claus Jessen. Ingen af Stokkemændene, turde aflevere denne til ham, og da det endelig lykkedes klageren, at få ham til at modtage samme, tager han det meget unødigt op, og bruger meget stærke udtryk, såsom:"Jeg vil svare dievelen du gl tiuf og skielm" o s v. Nævner også, at han med kone og 3 små børn, blev sat på gaden en nat, hvilket han også tidligere har tilstillet Amtmanden. Fremfører også, at Claus Jessen har lokket klagerens kone ind i Stokkehuset, hvor han først med det gode, senere med magt fik sin vilje med hende, hvilket også fik følger. Af Claus Jessens hustru har klageren fået 2 dalere. 16 Oktober 1703.

238
Fra Jens Frandsen, Sønder Vissing. Den fattige Mand, skriver om sin gamle vanføre moder, nu er så elendig, at hun går med krykker. Hun har tidligere overladt sin gård til naboen Peder Jensen, imod belovet aftægt. Imidlertid har han ikke opfyldt dette i 16 år, så hun kun har det, hver mand giver hende. KLageren kan ikke have hende, da han har mistet 3 gode køer. Amtmanden bedes hjælpe hende. 23 Marts 1705. Sign I F S - S R S - I G S - R I S.

239
Tingsvidne:
Framlev Herred. Claus Jessen og Herredskriver Johan Hagensen, Ry Mølle. Stævnet Søren Jensen Annex Bonde i Tulstrup, for resterende afgift af den Hellig Ånds Jord på Tulstrup Mark for 1702 - 1703, ligeledes Hans Hansen i Alling for 1703. Der er udsættelser i sagen, hvor også Johan Hagensen er indblandet. 30 September 1705.

240
Tingsvidne:
Tyrsting Vrads Herred. Herredsfoged Matthias Melchiorsen og herredskriver Simon Pedersen. Jens Andersen i Troelstrup har indstævnet Niels Christensen og Jørgen Pedersen, begge tjenendes Jacob Mortensen i Troelstrup, angående deres beskyldninger mod Jens Andersen, at de for 2 år siden har stjålet Træ til ham i Vissing Skov, som han ved sin Helgens Ed vil benægte. Mange andre navngivne personer, er instævnet som vidner i sagen. 16 December 1705.

241
Tingsvidne:
Tyrsting Vrads Herred. Herredsfoged Matthias Melchiorsen og herredskriver Simon Pedersen. Anders Jensen Mariager, Vinding eskede Dom i sagen mellem ham og naboen Jens Sørensen Kempe. Jens Sørensen Kempe, beder om hjælp til et forlig i sagen, idet han indrømmer, at han og hustruen har forset sig imod klageren og dennes hustru, han beder derfor om forladelse, og lover fremover, at leve som en ærlig mand, såvel i forhold til naboen Anders Jensen som andre  i Byen. Der indgåes forlig imod betaling af 12 Rigsdaler. 15 April 1705.

242
Tingsvidne:
Niels Jørgensen Vinter, Birkefoged til Stensballegård og i Skrivers sted Johan Jockombsen. Ridefogeden Christen Kalmer på Tyrrestrup, esked et Tingsvidne på sit herskabs vegne, mod Tommas Jensen, Gangsted for ulovlig Skovhugst i Godsets Skov. Ligeledes indstævnet Regimentskr Christen Gyberg om udtalelse i sagen. Fremstod Mikkel Pedersen, Toftum der vidner, at han har været med Skovfogeden Anders Dynesen for, at søge efter noget Træ som skulle være fjernet. Der vidnes at to karle har savet Træ, i Tommas Jensens gård. Flere navne i sagen. 18 Juli 1705.

243
Tingsvidne:
Rasmus Christensen Leth, Byfoged i Horsens og Herredsfoged i Vor - Nim Herred og Skriveren Niels Hansen Overby. Anders Ollesen, Gedved esked et Tingsvidne. Stævnet Karen Nielsdatter, Gedved med hendes Fader og formynder Niels Kier. Anders Ollesen har besvangret hende, og nu ønskes oplyst, hvad han kan give hende i så henseende. Da hans bo ikke kan klare gælden, kan han ikke give hende nogen medgift. 28 August 1705.

Påbegyndt læsning pakke no 4: B5 C 69

Afgivelser 1706:

244
Rescript af 21 Juni ang Revy over Oberst Møsting Regiment.

do af 26 Juli ang overfald på Hofjægermesteren

do af 20 August ang en arv til Maren Hansdatter i Horsens

1 pk Skanderborg Amtshuus breve

1 do forskellige documenter

2 do documenter ang Skattevæsenet

et Rescript af 10 April ang øde Soldater lægder

do af 13 Marts ang Proces om en Ejendom i Kattrup

do af 17 April ang Landmilit Mundering.

do af 10 Maj ang Vorvadsbro

do af 14 Maj ang Handsker og Skospænder til Soldaterne

do af 21 Juni ang Revy

en pakke Rentekammerbreve

en do land ctr ??

en do Cammer Collegie breve

1707:

Rescript af 5 August ang en sag mellem C A Seyfart og D Fischer, Silkeborg

et do af 23 Sept ang Apoteket i Horsens

et do af 28 October ang Stadsmusikanten ibm

en pakke Rentekammerbreve

en do forskellige Documenter

1708:

Rescript af 28 Maj ang restance på et hus ved Skanderborg

do af 13 August ang ??

1 do af 9 Juli ang Instrumentisttjenesten i Skanderborg

1 do af 10 December ang Apoteket i Horsens

1 pakke med forskellige Documenter

1709:

En pakke Rentekammerbreve

do forskellige Breve og Documenter

do pakke Rentekammerbreve

do ??

245
Fra Land Milit Comm, Hafnia. Ang ny Bro mellem Skanderborg Slot og Byen, hvortil Ryttergodset vil hjælpe med at hugge, fælde og henføre tømmer, samt stille pligtsfolk til hjælp. Tvivl om dette vil stride mod forordningen om Ryttergodset. 13 Marts 1706.

246
Fra Land Milit Comm, København. Ang Ritmester Restorfs Enke fru Magrete Krabbe på den afbrændte Testrup Gård. Ønsker oplysning om hvad der skal anvendes til dens opbygning. 6 Februar 1706.

247
Fra Land Milit Comm, Hafnia. Amtmanden rykkes for svar på tidligere brev, om hvorvidt det har været muligt, at finde en pige ved navn Kirsten, som skal have været på Ring Kloster, da den ulykkelige Ildebrand opstod. 5 Januar 1706.

248
Fra Land Milit Comm, Hafnia. Jørgen Kofoed, Hede Mølle har skrevet til Kongen, ang hvad afgift hans børn eller arvinger skal give, når han og hustruen er døde. Udbedes oplysning om, hvad billig fæste efter Hartkorn og Møllens tilstand kan gives. 2 Oktober 1706.

249
Fra Cammer Coll, København. Olle Børgesen i Skanderborg ønsker, at oprette en Stampemølle 1/2 fjerdingvej udenfor Byen, ved et mindre vandløb. Ønskes oplyst om det kan skade Kongen eller Proprietær Bønderne, samt hvad afgift der muligt kan svares af samme. 15 Januar 1706.

250
Syn af mange navngivne mænd, efter udmeldelse af Tyrsting Vrads Herredsting af 30 September, på Markskellet mellem Føvling og Over Åstrup, samt det omtvistede fælles Krat, Små Riis eller Hvidslykke kaldet. 5 Oktober 1706.

251
Fra Kongen, København Slot. Ang over og under Mundering - som er en Kjortel, Vest, Bukser, Strømper, Sko og Spænder, samt Hat, Kocarde og Halsklud til hver Soldat. For at det ikke for hurtigt, unyttigt skal opslides ønskes, at Lægdsmændene skal modtage og sørge for opbevaringen af samme. Der må kun udleveres til Soldaterne efter Officerernes ordre. 17 April 1706.

252
Ekstrakt Tingsvidne af Hjelmslev Herred. For Retten fremkom på Hofjægermester de la Roches vegne, Seign Claus Jessen af Galten [Herredsfoged i Framlev Herred]. Indstævnet: af Nebel Rasmus Lassen, af Serridslev Christen Rasmussen, Rasmus Pedersen og Olle Sørensen, af Stensballe Bye Peder Nedergård, Mads Jørgensen, Søren Sørensen, Peder Husmand ibidm, Laurs Jørgensen, Mads Rasmussen, af Haldrup Laurs Bødker, Niels Christensen, Anders Pedersen, Rasmus Madsen og Husmand Jens Ollesen, af Søndbye Jens Andersen, Niels Jensen og Simmen Jensen, af Ås by Jens Rasmussen, Niels Rasmussen, Anders Rasmussen, Påst Laursen og Rasmus Michelsen, Annex Bonde ibdm, for vidner og kæremål, at høre ang deres modvillighed, på den sidste Ulvejagt i Vor Herred. Samt det Jægermesteren tilføjede voldelige overfald med hug og slag. Samtidig indstævnet Amtmanden Grabow, Amtskriveren Ulrich Christian og Regimentskriver Gyberg for, at høre deres oplysninger i sagen. Afhøring af flere navngivne vidner. 12 April 1706.

253
Fra Kongen, Glykstadt. Ang afholdelse af Revy over det Nationale Regiment til Fods, samt Dragoner i Århus og Ribe Stifter. Ved Skanderborg den 4 og 5 Juli en eskadron Dragoner og Obrist Møstings Regiment, den 7 - 8 ved Kolding en eskadron Dragoner og Obriste Ingenhavens Regiment. 21 Juni 1706.

254
Fra København. Ønskes oplyst om Broen i Skanderborg er i sådan tilstand, at den uden fare for Majestæten og andre kan passeres, og såfremt den efter udvisningen af bygningstømmer, endnu ikke er bragt i orden formodes, at Amtmanden vil sørge for, dette snarest muligt vil ske. 20 April 1706.

255
Fra København. Længere indledning om Kongens bevågenhed over sit folk og Rige, i hvilken anledning han nu vil oprette et Lotteri, som man også i andre lande har. 18 September 1706.

256
Fra Hartman, Viborg. Om Vårsessionens holdelse i 1706 for Ryttergodset, i Århus og Viborg Stifter efter Forordningen. 28 Januar 1706.
Bilag: Ang Soldaternes løn, som ikke ses, at være indgået for Skanderborg, men måske findes hos Etatsråd Plessen. Desuden om de Bønder som ikke vilde modtage de 6 rdr, for deres til Dragon tjeneste præsenterede Heste. 3 April 1706.

257
Omtale af en Christen Pedersens suppl samt Rentekammerets brev til Sessionen, angående den hos Cammerråd Just Hansen befindende Højesterets Dom med videre, Rytterbønderne i Elling tilhørende. Kolding 6 Oktober 1706.

258
Fra Hartman, Viborg. Omtaler Soldat for et lægd i Amtmandens distrikt, men ingen oplysninger. 12 August 1706.

259
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Ang Rytterbonden Peder Jensen af Ry, som for ca 3 uger siden er død, og efterladt sig et lille Drengebarn på 8 år, men ingen der kan overtage gården, hvor der nu kun er den afdødes Søsterdatter, som har forestået husholdningen siden hans død. Nu har afdødes Søster Søn Knud Nielsen af Ris, henvendt sig med ønsket om, at få gården i fæste, som de håber Amtmanden vil bifalde. 30 Januar 1706.

260
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Indledning om Amtmandens overståede sygdom. Jens Christensen og Rasmus Rasmussen af Kattrup - deres sag mod Peder Jensen ibdm, som i Landstinget er gået mod dem, har ansøgt om frigivelse af depositummet på 120 rdr. 20 April 1706.
Bilag: Specification over dokumenter til Amtmandens underskrivelse: Fæstebreve - Dragon Heste - Mundering - auktion over Stakkehuset - fourage penge ved vår Sessionen - kvittering vedr hjælpen til Ring Klosters opbygning.

261
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Ang indkaldelse til Slottet af General Major Rantzaus Regiment næstkommende lørdag 15 Maj. De øvrige i Regimentskriver Holmers distrikt bedes Amtmanden selv beordre. 9 Maj 1706.  

262
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Om Dragon Sessionen den 13 og 15 Marts, hvor der til en del Dragon Hæste, ikke er bleven betalt nogle Fourage eller Beslag penge, jvnf vedlagte. En del heste blev samtidig kasseret. Nævnes en Morten Christensen i Krog, der ikke ville modtage de tilbudte 6 rdr. 15 Maj 1706.

263
Fra Sal Restorfs Enke E. Krabbe, Kattrup. [Testrupgård] Hartkornet er 6 td 2 skp hvoraf er betalt 2 rdr 8 sk. Ingen andre har rettighed i bondeejet i gården, men herligheden tilhører Kongen. De gode Herrer bedes anse hendes nød, som er meget stor og dem velbekendt, at hun ikke har beholdt så meget som en skp Korn, til sig selv og hendes små Børns føde, der alt sammen ved ildebranden gik tabt. Ansøger derfor om nogen hjælp. 24 Januar 1706.

264
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Eftersyn hos Rytterbonden Peder Esholdt i Veng, i h h til hans brev. Alle Bønderne undtagen ham og Jens Sørensen, havde indkvartering af Curasier Regimentet. Hos Jens Sørensen fandtes et lille gammelt Hus, hvor han havde et par husfolk, der formedelst hans alderdom skulle hjælpe ham. Men hos Peder Esholdt var foruden gårdens bygnings 35 fag hus, et hus af 7 fag som Corporalen Morten Bertelsen belejligt kunne logere i. Desuden efterset lejlighederne i Fruering, og ikke fundet andetsted, til en Under Officer end hos Degnen Rasmus Ollesen, hvor han kunde få en stue på 2 fag. 28 Juli 1706.

265
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Ang By og Herredsfoged Rasmus Christensen Leths svar, om Riis mænds afgrøde af det omtvistede Enemærke. 29 Juli 1706.

266
Fra R C Leth, Eldrup. [Se foregående]. Med henvisning til en Landstings dom vedr Jens Christensen og Olle Michelsen af Riis, må de slå Engen i Enemærket, og derefter lade 2 mænd taxere det avlede hø, og Rytterbønderne må derefter lade det hjemkøre, men skal sætte det for sig selv, indtil der findes klarhed over hvem det tilhører. 27 Juli 1706.

267
Fra Herskabet, Stensballe. Iflg. Kongelig befaling af 10 Maj, samt Biskoppen i Viborg Mag B Deichmann, ang skifteforretningen på Mattrup efter Sal Tyge Jespersen. 25 Maj 1706.

268
Fra Land Milit Commiss, Hafnia. Session resolution på Regimentskriver Gyberg memorial af 26 August 1706, med General Comm approbation, ang den hjælp dette Regiments Bønder, skal have i stedet for de i foråret 1705, døde bæster og fæmon. 6 November 1706.

269
Fra Rasmus Holmer, Dallerup. En halvgård i Dallerup Sogn, Toustrup By reduceret hartkorn 1 td 7 1/2 skp, er ved beboeren Rasmus Nielsens død, blevet fæsteledig, uden nogen arving af Hustru eller Børn, men alene efterlod sin en Broder og tre Søstre. Den afdødes Broder Niels Nielsen og Herredsskriveren Sr Ole Hansen har henvendt sig ang fæste. Da Niels Nielsen er ung, har han tilbudt at skaffe fornøden Caution, indtil han når sin fulde manddom. Holmer håber, at Herredsskriveren må få stedet, som er så lille, at han dog ikke kan leve deraf. 2 April 1706.

270
Fra Rasmus Holmer, Dallerup. Skønt det er bestemt, at Rytterbønderne hver måned forud, skal betale deres afgift til Regimentskassen, findes dette dog ganske frugtesløs. Amtmanden bedes give ordre til Militær Execution på de udeblivende Restancer. 7 Juli 1706.

271
Fra Madame Mules, Serridslevgård. Besværer sig over Søren Poulsen, som kræver løn hos hende. 23 Maj 1706.

272
Hans Hjortsvang, Hjortsvang. Ang Træden Kirkes Korntiende. Ønskes oplyst hvilken tilladelse brevskriveren har til, at lede denne sætte til auktion. Henviser til en Kongelig resolution, som er tilsendt såvel Stiftamtmanden, Biskoppen som Regimentskriver Gyberg, at brevskriveren skal have forbudt Bønderne, at indtage deres Korn før det er optalt eller accorderet, dette er ikke sket af denne, men af Regimentskriver Gyberg. 19 Juli 1706.

273
Fra Jens Christensen - Ole Michelsen, Riis. Ang By og Herredsfogeden Rasmus Christensen Leths sag, mod Rytterbønderne Jens Christensen og Ole Michelsen, Riis, om Riis Enemærke, der har tilhørt deres Gårde af Arilds tid. Efter dommen af Vor - Nim Herredsting skulle dette tilhøre Herredsfogeden. Amtmanden bedes hjælpe dem til at beholde Enemærket. 16 Juli 1706.

274
Klage fra Anders Ollesen, Gedved. Efter hans tidligere ansøgning til Amtmanden, har denne tilladt, at han bliver viet til sin fæstemø - som er hos ham - når han hår stået åbenbar Skrifte. Men selv om der er lyst i Kirken, uden nogen har gjort ophævelser, og han har ladet brygge og bage til Brylluppet, vil Præsten ikke foretage vielsen, før han har fornøjet den belagte kvinde, eller skaffede ham en dom fra Kapitlet i Års. 2 December 1706.

275
Fra Knud Laursen, Alling. Efter Amtmandens ordre til Regimentskriver Holmer, må Alling mændene ikke så i det opbrudte jord, som er Skov og fællesjord. Holmer og de fleste af mændene har holdt møde hos Præsten, men alligevel har de straks efter sået Boghvede i Jorden. Beder Amtmanden sørge for, at den omhandlede jord igen bliver udlagt til fællesjord. Alling 3 Juni 1706. Sign Knud K L S Laursen.276
Fra nogle beboere i Fregerslev. Naboerne Rasmus Rasmusen og Laurs Jensen skal have indsendt en klage, ang et lille stykke af deres fælles fædrift, som de skulle have opbrudt og gøre sig nyttige, således de bedre kunne betale afgifterne til Kongen. De klagende har selv tidligere opbrudt jord, hvilket man håber, der ved en afgørelse i sagen må tages hensyn til. 9 Marts 1706.
Sign Rasmus Pedersen, Søren Pedersen, Niels Nielsen, Jens Andersen, Espen Rasmusen, Espen Jensen.

277
Fra Bodil Pedersdatter, Ustrup. Hun mener at hendes Sal Mands arvinger efter skiftet den 22 April, nu har pantsat hendes Bondeskov kaldet Stinnerup til Herredsfogeden Signr Rasmus Christensen, og ladet denne Taxere Skoven samme dato til 200 Sldr. Ved skiftet tilbød hun dem 100 Sldr for halvdelen, men da ville de selv beholde det, men har nu åbenbart tilbudt det til fremmede. 22 Maj 1706

278
Fra nogle beboere i Alling. Ang et stykke jord på Alling Mark, kaldet Birch Hede, som ganske vist ikke er taxeret i Matr, men nogle af de ældste kan dog huske, at det af Arilds tid, har været agerland, og været i brug i mere end 20 år. Man har i enighed delt dette jordstykke, men desværre er der vrøvl med Boelsmanden Knud Lauritzen, der som en virkelig hadere af ald evighed, og som ikke alene af en utidig arrighed og egensindighed mod hans Præst og samtlige naboer, men end og af en særdeles begærlighed, ønsker del i jorden på lige fod med gårdmændene. Det i hans indsendte klage nævnte, at vi stadig, trods forbud, dyrker andre jordstykker er hans egen opdigt. 14 Juli 1706. LIS, RSS, I Povelsen, NFS, PD, CAS, AH, HHS, SMS.

279
Fra nogle beboere i Vrold. Ang den store skade de har lidt på deres Korn, Græsning og Eng m m, af Soldaternes Marchering til og fra Lejren, og derefter af et utilbørlig vejr. Endelig har troppernes Bæster helt ødelagt græsningen, så de ikke engang kan græsse de indlogerede Cyrasser Heste, men må anvende deres foder til dem. 12 Juli 1706. Signeret.

280
Tingsvidne:
Hjelmslev, Skanderup og Ry Birketing [23 sider]. Mandag 1 Februar 1706. På Magister Seidelins, af Skanderborgs vegne, fremkom hans tjener Jens Rasmusen. ang Annexgården i Vrolds del af byens skov. 1 Februar 1706.

281
Tingsvidne:
Vor Nim Herredsting. Fredag 27 August 1706. Amtsskriver Schandorf ved fuldmægtig Hans Holm har ladet indstævne synsmænd til at besigtige den øde Vorvads Bro, om hvad tømmer der er nødvendig til bygning af en ny Bro. R Christensen Leth, Niels Hansen. 27 August 1706.

282
Fra en del beboere i Torrild By. Ang de unge mænd i de 2 strø lægder i Åkjær Amt, som Amtsforvalter Schandorf har beordret, at møde for Sessionen for, at lade en der fra, møde i stedet for en Dragon som har antaget en af Kongens Annexgårde i Skanderborg Amt. Man beder om, at der ikke fra disse 2 strø lægder tages nogen person. 24 Marts 1706.

Omslag 1707:

283
Tingsvidne:
Hjelmslev, Skanderup og Ry Birk, Mandag 25 Juli. På Regimentskriver Gybergs vegne, fuldmægtigen Rasmus Randlev. Indstævnet Michel Jensen Møller i Gesing Mølle, ang hans Mølledams opstemning på Anders Borris Eng, til skade for denne. Mølleren ønsker, at føre andre vidner, sagen opsættes. 25 Juli 1707.

284
Tingsvidne:
Hjelmslev, Skanderup og Ry Birk, Mandag 25 Juli. På Regimentskriver Gybergs vegne, fuldmægtigen Rasmus Randlef. Indstævnet Peder Rasmussen i Jexen, ang de hug og blå slag, han for nogen tid siden, skal have givet Johan Christophersen, tjenende Peder Michelsen i Gram. 25 Juli 1707.

285
Tingsvidne:
Hjelmslev, Ry og Skanderup Birk, Mandag 2 September 1707. For Retten Regimentskriver Gyberg ved fuldmægtig Rasmus Randlef. Indstævnet Willum Michelsen Skræder i Ry, ang hans fæstehus som er brøstfældig, samt resterende afgift m. v. 26 September 1707.

286
Tingsvidne:
Hjelmslev, Ry og Skanderup Birk, Mandag 5 September 1707. Regimentskriver Gyberg ved fuldmægtig Rasmus Randlef. Indstævnet Michel Jensen Møller i Giesing Mølle, ang hans Mølledams opstemning på Anders Boris Eng, til dennes skade [mange sider]. 5 September 1707.

287
Tingsvidne:
Hjelmslev, Ry og Skanderup Birk, Mandag 17 Oktober 1707. Regimentskriver Gyberg ved sin tjener Jens Laursen. Indstævnet Peder Rasmussen i Jexen, ang hans voldshandling mod Johan Christophersen af Gram, på dennes hjemrejse fra Århus. Ligeledes oplysning om hans boes vilkår i forbindelse med udredelsen af Bøde. 17 Oktober 1707.

288
Dom afsagt i Landstinget. Eftersom bevises af indførsel af 3 December 1651 og Landstingsdom af 10 Maj 1652, at Christen Jensen var berettiget til den omtvistede Ejendom og Enemærke på Ris Mark, som han derefter har pantsat til Jørgen Jensen og 1 Maj 1668 har solgt. Da Jens Christensen og Olluf Michelsen, Ris intet har fremlagt, der kan bevise deres adkomst, bør Rasmus Christensen Leth, som med sin hustru er arvelig tilfalden Enemærket beholde samme. Grundet forsømmelse, skal de to mænd ikke betale nogen afgift for den tid de har haft det i brug. Februar 1707.

289
Tingsvidne:
Fredericia Stadsting. På Magistratens vegne Procurator Mauritz Michelsen. Indstævnet Søren Nielsen, siddende i Arresthuset ang hans egen bekendelse, om en Hoppe han skal have stjålet. Slagter og Borger Poul Sørensen vidner, at Søren Nielsen har villet sælge ham en Kvie, som han havde fået i bytte på en Hoppe af Emanuel Smith Borger sst. Læst for Retten på Tyrsting Vrads Herredsting 2 Maj 1708 [flere sider] 7 November 1707.

290
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot [til Kongen]. Efter tidligere indgåede ordre fra denne, erklæring om forspands heste og vogne, der skal møde på skiftestederne, i forbindelse med rejse til Holsten og indland. Dette har afstedkommet flere vanskeligheder bl a ved Borum og Hadsten Mølle. 2 Februar 1707.

291
Fra R Christensen Leth, Eldrup. Ang en Urmager fra Horsens Peder Nielsen, som kom til Præsten Niels Nielsen Bang i Nim, med et Stueur denne havde bestilt. Ved ankomsten var han noget beskænket, hvorefter de lagde ham til sengs. Da man stod op om morgenen fandtes han derefter død. Ved synet fandtes der ingen årsag til dette. Udbedes amtmandens videre bestemmelse om samme. 28 April 1707.

292
Fra Herredsfoged Claus Jessen, Galten. Henviser til Kongelig befaling, at han sammen med Niels Hendrichsen på Silkeborg, skal foretage skifte og deling efter Mester Høvinghof og hustru. Ved ankomst til Møllen, mener han konstatere, at Amtmandens fuldmægtig tidligere har ladet boet vurdere, hvorefter han udbeder sig enten samme eller en copi af dette. 25 Maj 1707.

293
Fortegnelse vedr Rytterbønderne i Elling (ingen bilag). 1689 d 4 Novb Højeste Rets dom afsagt mellem hans Exel Sal Jens Juel på hans Bønders vegne i Sattrup ctr i Elling, og følger der ved documenter ved Procurator Christopher Munch. Fol 13 1552 møde og forlig Eske Andersen og Jens Andersen, Elling, samt Slotsfoged Svend Lassen, Bygholm. Fol 1580 Et andet Pergament brev, som er en contract ang de 11 stk Jord. Fol 22 1601 ang samme. Desuden datoer for 8 Tingsvidner samt landstingsdomme. 1707?

294
Ekstrakt af omkostninger vedr Højeste Rets dom i sagen med mændene i Elling. [Se forrige og næste]. 1707?

295
Fra Amtmanden?, Skanderborg. Ang omkostninger 20 rdr for Højesterets Dom af 4 November 1689, i en sag om noget Jord, mellem underskriverne Elling Bymænd og Sattrup Bymænd, som Amtmanden har betalt til Kammerråd Just Hansen, forpligter de sig til at betale samme inden Mikkelsdag 1708. 14 November 1707. 

296
Ang forrige sag mellem Elling Bymænd og Sattrup Bymænd, vedr noget Jord. Forskellige datoer der henviser til flere forlig og Tingsvidner m. v. Skanderborg 14 November 1708.

297
Fra Just Hansen, Skanderborg. Vedr forrige sag mellem Elling og Sattrup Bymænd, efter en Højesterets Dom. Brevskriveren undskylder, at han grundet sygdom, ikke har svaret på tidligere henvendelse. Fremgår at han har holdt dommen tilbage, af frygt for ikke at få sine udgifter refunderet. 31 Marts 1707.

298
Fra Herredsfogeden Mathias Melchiorsen, Tyrsting Vrads Herred. Han har sammen med andre synet Knud Nielsen, af Bredstrup, som natten mellem den 31 Juli og 1 August ved et Bryllup sst, pludseligt døde. Det ses ikke, at nogen har været skyld i dødsfaldet. Udbedes Amtmandens bestemmelse, om hvorvidt vedkommende kan lægges i Kiste og begraves. 1 August 1707. Mathias Melchiorsen samt vidnerne LIS, ONS, PIS og IIS.

299
Fra Gyldencrone, Urup. Ang Knud Pedersen som ved deres sidste sammenkomst blev præsenteret til Dragon. Brevskriveren tillader dog ikke dette, før vedkommende efter Landets love og forordninger fravindes denne. 7 Oktober 1707.

300
Fra Anne Sl Rasmus Kier, Dauding. Ang Provstens hårde fremfart med Dom og Proces, mod hendes Søn Peder Kier, for dennes ukvemsord mod Provsten. Uanset at Sønnen har fremskaffet 4 vederheftige Mænd, som ville stille Caution for ham, har Provsten ikke villet modtage dette, fordi de var Kongens Rytterbønder, men har ønsket dom for den nøjagtige Caution m. v. Det befrygtes, at Provsten skal kunne får Sønnen jaget fra Gården. 6 Juni 1707. Samtidig underskrift af caut mændene.

Omslag 1708

301
Fra Hafnia Land Milit Commiss, København. Henviser til General Major Rantzaus skrivelse, og attest ang Rytter Diderich Borch, at denne hurtigt skal have nogen hjælp. 11 August 1708.
Til bilaget anvendt omslag af 1708 med påskrift: Til kundgørelse m v Nim Herred og Stensballegård Birk 24 Oktober 1740. [Men ikke nogen egentlig sag]

302
Fra Hartman, Viborg. De årlige beslag og fourage penge til Dragon Hestene, skal udbetales hvert år for sig, så de ikke sammenblandes. 21 December 1708.

303
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Om fornyelsen af Vorvads Bro, Vogne til afhentning af Sten og Sand, samt Folk til hjælp m v. 9 December 1708.

304
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Ang en del Tatere og løse folk i Ousted Sogn, som har givet Bønderne en del besværligheder, ligesom det kan befrygtes, at de en eller anden ulykke vil afstedkomme. Ønskes Amtmandens tilladelse til, at lade disse pågribe, da de formentlig ikke har tilladelse til, at opholde sig i Landet. 8 August 1708.

305
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Henviser til en Højesterets Dom, i sagen mellem Rytterbønderne i Elling og Lillerup beboerne, om et stykke jord. Gyberg mener at dommen ikke vedrører dette areal, men et andet område mellem Sattrup og Elling. 27 Juni 1708.

306
Fra Gyberg, Skanderborg. Ang Bymændene i Blegind, efter omlægning af deres marker, kan de ikke enes om Vang gærdenes lukkelse. Selv om man har forsøgt mægling er sagen ikke lykkedes. Gyberg indstiller, at lade foretage syn til fordeling efter gårdenes hartkorn. 25 Maj 1708.

307
Fra Gyberg, Skanderborg. Ang Dragon Regimentets afmarch den 14 Juni til Kolding. Han mener, at en del af Rytterbønderne, som har de kasserede Dragon Heste skal blive fri for, at stille med disse, da de bl a ikke har fået udbetalt beslag og fourage penge, ligesom en del Heste er så slette og miserable, at ikke vil kunne klare en sådan march. 24 Maj 1708.

308
Fra Gyberg, Skanderborg. Ang den af forrige Skovfoged Jens Sørensen beboede Ryttergård i Riis by, Ovsted Sogn, der var så forsømt, at han ikke kunne klare tilsåningen, har Gyberg ladet andre Rytterbønder sørge for dette, og derefter drive samme. Desuden er den på Tinge udbudt til ny fæster. Husmand Jens Andersen af Rådvad og Jens Rasmussen af Tolstrup Mølle, sidste på Svigersønnens vegne,  Peder Christensen af Vorgård, har henvendt sig i denne anledning. Ønskes oplyst om Amtmanden kan tiltræde dette. 22 Maj 1707.

309
Fra Gyberg, Skanderborg. [Se forrige]. Ang tidligere Skovfoged Jens Sørensen boende på en Ryttergård i Riis, Ovsted Sogn, hartkorn 6 td 3 skp. Efter syn findes den i så ringe og slet tilstand, at han ikke kan klare forårs tilsåningen, grundet de 7 Bæsters ringe tilstand. Derefter opgørelse af alder værdi m v. 28 April 1708.

310
Fra Plessen, Fusingø. Da Kongen for tiden er på rejser i udlandet, anmodes Amtmanden om i de tilfælde han har sager ell lign. som kræver Kongens godkendelse, at sende disse til Rådstuen på Københavns Slot. 15 Oktober 1708.

311
Fra Grabow, Skanderborg Slot. Til Rettens Betjente Hjelmslev Herred, Skanderup og Ry Birker. Skønt der vel ikke kan tvivles om, at de kundgjorte og publicerede love og forordningerne altid bliver efterlevet, således det ikke skulle være nødvendig, at erindre om samme, fornemmes det dog, at forsømmelse m. m finder sted. Derefter under 10 punkter forskelligt bl a om løsgængere m v. 20 Novb 1708.

312
Fra Rasmus Murmand, Skanderborg. Han har nu på 5te år arbejdet på Skanderborg Slot, efter den, med Amtmanden og Slotsfogeden, aftalte accord 18 rdr årlig. Tidligere fik han betalingen forud, men vil nu gerne vide om man ikke er tilfreds med ham, siden han ikke længere kan få pengene udbetalt, og derfor nu med hustru og mange børn, er ruineret. 14 Oktober 1707.

313
Fra Lindenow, Skanderborg Session i Amtmandens fraværelse. Da det til ham er oplyst, at der ikke findes overnatnings mulighed på landevejene mellem Århus og Skanderborg, samt mellem Horsens og Randers, tillades det Oluf Hansen Branderup, herredsskriver i Framlev og Gjerlev Herred, boende i Toustrup, Dallerup Sogn, at holde Logement og gæstgiveri for rejsende folk. Frisholt 29 August 1695.
Fremgår at han bor og holder Kro i et hus i Toustrup, ved en selvejergård, der er udlagt til Ryttergods, det forbydes Rytterbønderne, at gøre ham forfang i samme Krohold. 15 Juni 1696. Fæstebrevet til samme, konfirmeret 16 April 1708

314
Fra Johan Hagensen, Ry Mølle. Henviser til sit fæstebrev 6 April 1695 m. v. af hvilket fremgår, at Møllen skulle nyde sin forrige frihed og herlighed med søgning af Møllegæster, som den af alders tid har haft, og især efter Kongelig befaling af 15 Februar 1664, at Almuen i Ry, Dover, Venge, Låsby, Alling og Tulstrup sogne skulle søge denne. Ikke desto mindre gør de ikke dette, især i de sidste 4 sogne køres andre steder hen. Amtmanden bedes enten fra Prædikestolen eller på anden måde, advare beboerne i de seks sogne, at de skal søge Ry Mølle. 1 December 1708.

315
Fra Lars Eriksen, Horsens. Amtmanden bedes være behjælpelig med, at han kan få en modvillig knægt Jens Andersen inroulleret til Soldat. 13 Oktober 1708.

316
Fra Søren Rasmussen Hofgård, Horsens. Henviser til et brev fra Amtmanden, ang en Soldat Rasmus Pedersen af Bleld, som har klaget til Amtmanden over brevskriveren. Denne udbeder sig klagen, og påstår i øvrigt, at han ikke har set Soldaten siden de var på Skanderborg Slot, hvor Rasmus Pedersen blev meget fortørnet, fordi han ikke blev løst fra Soldatertjenesten. Derefter i flere punkter anklager mod Rasmus Pedersen. 16 Oktober 1708.

317
Fra Vejerslef, Århus. Ang en karl Oluf Christensen på Ryttergodset i Skårup i Fruering Sogn, som er hos sine forældre og for, at undgå militærtjeneste, har fæstet gården. Ønskes samtidig tilladelse til Militærisk Udpantning for inddrivelse af en restance på folkeskat. 11 Juli 1708.
Bilag: Om folkeskatten og Bønderkarles fæste indgåelse for, at blive fri for Militærtjeneste. Rentekammeret og Århus 1708.

318
Fra R Christensen Leth, Eldrup. Ang et omtvist Enemærke mellem ham og Rytterbønderne i Ris. Henviser til brev fra Amtmanden, hvori denne har udbedt sig brevskriverens absolutte betingelser for afståelse af samme. Nævnes at dennes hustrues fader Sal Jørgen Holm har købt samme, men Rytterbønderne uden nogen adkomst eller afgift har benyttet området. 6 Juli 1708.

319
Fra Peder Rasmussen, Stilling. Den aldrende mand har for nogle år siden, overladt sin halve Selv Ejergård til Sønnen Rasmus Pedersen, imod denne skulle give sine 5 søstre deres anpart i Gården. Da gården nu er lidt brøstfældig, skal der opsættes 7 ny fag, som brevskriveren har fremskaffet Egetømmer til, Sønnen vil imidlertid ikke give sin sødskende noget. Amtmanden bedes være behjælpelig med, at få sønnen til at tilsvare sin søstre, samt sørge for ophold til faderen. 24 April 1708. Sign P R S.  

320
Fra Hans Andersen, Illerup. Klager over, at naboen Jørgen Rasmussen har oppløjet en del af hans jord, som var udlagt til Byg og Hvede. Desuden skal samme have oppløjet i Hans Andersen og naboen Peder Jensens Engskifter, som ellers aldrig har været pløjet. To andre naboer Poul Jensen og lille Peder Jensen har været vidner til samme. 7 Maj 1708. H A S, P I S, Peder Jensen.

321
Fra Laurs Pedersen, Toustrup Mølle. Da Herredsskriveren Sr Oluf Hansen er fraflyttet sin gård i Toustrup, ønsker brevskriveren at fæste samme, hvorimod Regimentskriveren skal fremskaffe besætningen. 30 Marts 1708. L P S.

322
Fra Therkel Tommesen m fl, Toustrup. Klager over Niels Knudsen, der har en halvgård i Toustrup, at denne i den fælles by mark har indtaget et stort stykke jord til en have og indgærdet samme. Uanset at alle bymændene var imod dette, lod de det dog ske. Men da han nu igen i år vil indtage et andet stykke, et andet sted i marken bedes Amtmanden forhindre dette, da denne inddragelse af deres fælles fædrift, vil betyde byens ruin. 11 Maj 1708. 

323
Fra Peder Nielsen, Dragon af Captajn Schous Compagni. Han har forlovet sig med en pige Grete Mortensdatter, hvis forælde vil give hende noget medgift, så de kan komme godt i gang. I den anledning ansøger han om  tilladelse til, at lade Præsten Jørgen Hiort i Tønning copulere dem. 15 Maj 1708.

324
Fra Therchel Tommesen m fl, Toustrup. Henviser til Amtmandens ordre, at Rasmus Rasmussen i Toustrup skal gøre sit Rytter Hus rydeligt. Ved deres henvendelse til ham nægter han at sørge for dette, hvorefter man sammen med 2 andre har sørget for ordrens udførelse. Therchild Tommesen, I I S, N K S. 11 Maj 1708.

325
Fra Jens Jensen, Firgårde. Klager over, at han altid er den sidste til, at få sin lod i Mark og Eng og derfor ofte får det ringeste, men i udgifterne er han altid lige med de andre. Nu har de desuden indgivet klage over ham, at de ikke længere vil have ham som Lægdsmand, måske fordi han er en fremmed i byen, mens alle øvrige er besvogrede. 10 Marts 1708.

326
Fra Rasmus Rasmussen, Toustrup. Klager over, at Sergent Ib Andersen i Sorring, Dallerup Sogn har fået 4 binding huus i Toustrup, som hører til Rytterstavnen, og klageren som er Selvejer har 2 binding ved samme hus som han selv har opbygget. Nu mener han at Amtmanden har givet Sergenten lov til at overtage disse 2 binding, hvor Rasmus Rasmussen har sin hjælper, en afdanket Rytter, med kone og børn boende. Iøvrigt er der ledige Rytterhuse i Byen. 11 Maj 1708. R R S

327
Fra Jens Sørensen, Horsens, henviser til et brev med en klage, som åbenbart har været hengemt, der nævnes en Madame Koenbolt?, men ikke hvad sagen drejer sig om. 1 Juni 1708.

328
Roer? Andersen, Løve på Bymændenes vegne, klager over, at Anders Kolben, boende i Kolben, har opbrudt Hedejord, som fra Arilds tid har hørt til Løve Bye, og det ovenikøbet så tæt på, at de ikke kan få plovene vendt ved agerenden. Forleden år ødelagde han det Boghvede som allerede var sået m v. 1 Juni 1708. 

329
Dragon Rasmus Nielsen, Træden i Jens Pedersens lægd, klager over, at han ikke kan få de 10 mark af lægdet, idet Jens Pedersen og Søren Nielsen af Træden, i vidners påhør nægtede at betale, kun Albert Adsersen ville give sin andel af beløbet. 8 Juni 1708. R N S

330
Jens Sørensen, Adslev klager over, at Naboen Niels Jensen der forlanger, at han skal opsætte gærde mellem deres Gårde. Da hans Stald går ud ved samme gærde, mener han ikke at han skal opsætte så meget. 23 Oktober 1708. I S S

331
Jacob Mortensen, Troelstrup. Ang naboen Jens Andersen der sammen med sin brødre, for en 5 års tid siden skal have skrevet et videbrev om noget jord, som han ikke mener er lovligt, da det er kasseret af Herredsfogeden. De har under Herredsfogedens sygdom været hos Regimentskriveren, som heller ikke ville underskrive brevet, da det ikke var lovligt. 6 September 1708. I M S.

332
Fra flere underskrevne Mænd i Ejer. Klager over deres nabo Laurids Dam, at han ikke vil rette sig efter gamle vedtægter og skikke, men indgrøfter sine marker og vil tilegne sig mere end han kan tilkomme, således han nu kan så 5 td byg hvor de andre kun kan så 3 td, og hvor de kan avle 1 læs hø kan han avle flere læs o s v. Ejer 20 Oktober 1708. Sign R C S, I N S, I I S, C I S, S P K, I M, M I S, F P S, P T S, P J.

333
Dragon Bertel Jacobsen, Yding under Kaptajn Schous Compagni, anker over, at han ikke kan få sine lægdspenge fra Bønderne Rasmus Sørensen, Rasmus Nielsen, Christen Michelsen og Jens Jensen i Yding. De havde tilbudt ham, at hvis han ville sørge for, at få tjeneste udenfor lægdet ville de betale ham. Selv om han nu har opfyldt dette i et år, vil de stadig ikke betale ham de 4 mk, såfremt han ikke vil fortsætte med dette, hvilket han ikke må eller vil. 29 August 1708. B I S.

334
Fra flere underskrevne mænd i Ejer, ang en indgivet klage af Laurs Jensen Dam, hvorefter de er blevet stævnet af Regimentskriveren, om en lille Eng, der støder op til hans Eng, hvilken altid har været anvendt til græsning og vinterfoder. Han fordrer nu samme, men har aldrig haft denne Eng, undtagen når han har haft Tyren, og ellers engang man ingen Bytyr havde, hvor han da gav bymændene en del Brændevin for samme. 25 August 1708.

335
Fra flere Beboere i Nim der klager over Regimenstskriveren som har familieskatten i forpagtning, og nu kræver og panter dem for denne, som de efter forordningen, mener at være fri for. 24 November 1708. Christen Søfrensen fendrich, M H S Morten Hansen, L I S Laurs Jensen, M S D Maren Sørensdatter, A M D Anne Madsdatter. Derefter udt af Gyberg.

336
Klage fra en del Bymænd i Fruering, over Bymændene fra Hvolbæk, der har sået og harvet et stykke Jord i Fruering Bymark eller hede, ved Ring Dam, som deres Degn Rasmus Olufsen forgangen år brød, idet han foregav, at Hvolbæk mændene havde tilladt ham samme. Ganske vist er stykket og heden ikke matricull for andet en hede og fædrift, men alligevel er de bange for, at Hvolbækmændene vil bryde mere i samme, dem til stor skade. 6 Juni 1708.

337
Christen Rasmussen, Skanderborg. Ang hans Moder Cathrine Jacobsdatter som næst afvigte Lørdag på hjemvejen fra Mesing, kom ud i et morads og døde. Regimentskriveren og 2 mænd foretog dagen efter ligsyn, om hun skulle være kommet af dage på anden måde. Amtskriveren vil derfor ikke lade hende begrave, før der er afsagt dom om dødsårsagen, hvorfor Amtmanden bedes hjælpe ham til, at få hende begravet. 27 Oktober 1708. C R S.

338
Dragon Christen Jensen, Skanderborg. Ang lægdet i Illerup, som han i rette tid har meddelt, at han til næste Michelsdag ville tiltræde tjeneste hos Rasmus Pedersen. Denne afviser ham imidlertid. Amtmanden bedes hjælpe ham, således lægdet enten vil antage ham eller betale hans løn. C I S. 7 Oktober 1708

339
Dragon Peder Nielsen, Gammelstrup. Ang. han skulle tjene hos 2 mænd Peder Jensen og Peder Nielsen, Gammelstrup, som ellers var aftalt. Men nu vil de hverken give ham kost eller løn, da de ikke har hans tjeneste behov. [flere navne nævnt] Niels Lauridsen, K A S. 3 November 1708. 

340
Peder Sørensen og Niels Pedersen, Horndrup. Ang den i næstafvigte forår ulykkelige ildebrand på deres fæste gårde, hvilket de tidligere har meddelt til Amtmanden, i håb om at få nogen hjælp til opbygningen. Af Regimentskriveren har de fået nogen hjælp til fyrretømmer m m, men endnu ikke noget til udvisning af Egetømmer, og da Sommeren nu snart er gået, kan de ikke vente længere på dette, hvis byggeriet skal færdiggøres i dette år. 30 September 1708. P S S, N P S.
Notat: 16 Oktober skrevet til Rente Cammeret.

341
Fra flere Elling Mænd, Skanderborg. Ang et stykke omtvistet jord mellem dem og Lillerup Mark, der tidligere har hørt til Elling, efter deres tidligere henvendelse til Regimentskriveren er denne også vidende om sagen. 27 Juni 1708?. Esche Jensen, K I S, J E S, M E S, J I S, H H S.

342
Fra I H Ritter, Vengegård [på Tysk]
Hans fuldmægtig har berettet, at han ikke kan få de Tingsvidne domme som er erhvervet i Skovhugst sagerne. Beder Amtmanden befale Tingskriverne i Hjelmslev Herred, Ry Birker og Framlev Gjern Herreder, at de skal udlevere disse. Iflg forordningen skal Retsbetjenetene udføre dette uden godtgørelse. 4 November 1708.

343
Fra Soldat Erich Sørensen, [Særesløf] Serridslev no 134 under Major Wins Compagni. Han beder om Amtmandens hjælp til, at måtte få sin afsked efter sine 7 års tjeneste. Han tjener under lægdet Tolstrup Mølle, 6 skp Hartkorn, hvor der nu er mange gode og dygtige karle, som kan tjene i hans sted. 13 Juli 1708

344
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot, til Retsbetjentene. Ang håndhævelsen af de kongelige forordninger og love, der ganske vist alle er blevne publicerede. [Flere punkter]. 20 November 1708.

345
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Henviser til Kongens ordre af 25 Maj, at Johan Drewsen til den i Københavns Amt anrettede Papir Mølle, indtil videre, må lade sine folk overalt i Danmark, fornøden "lumper og plyndringer" [klude og tøjrester] til forbemte Papirs brug, ubehindret lade samle, såfremt han vil betale det samme som andre. 18 Juni 1708.

346
Fra Rytterbonden Knud Andersen, Gammelstrup. Klager over at naboen Niels Laursen har solgt en Dragon Hest, som de ellers var 3 om, hvilken klageren ovenikøbet havde betalt det meste til, nemlig 3 mk. Da Hesten imidlertid blev casseret, blev han lovet denne imod, at skaffe en anden, hvilket også er sket, men nu kan han ikke får sine udlagte penge. Iøvrigt har Niels Laursen mishandlet den første Hest, hvilket var grunden til den blev casseret. 9 Juni 1708. K A S.

347
Tingsvidne af 27 Juni:
Anne Nielsdatter, Toustrup har iflg  samme, solgt Brændevin udenfor Tinghuset den 13 ditto. Hun bør være det confiskerede Brændevin og flaske forbrudt, og desuden betale til Århuus Hospital 20 lod Sølv samt 2 Rdr i omkostninger. Angiveren Jes Rostgård, som har vist sin skyldighed, får det confiskerede Brændevin efter forordningen af 2 Juli 1689. 1708? ingen dato.

348
Fra Anne Marcusdatter, Fruering. En fattig og skrøbelig kvinde, der er født i Skorup, og har været gift med afgangne Søren Rasmussen, som vogtede fæet i adskillige byer i Sognet, hvilket han dog ikke kunne sine sidste år. Hun er meget dårligt stillet med sine 4 små Børn, hvoraf 2 er vanføre, og den største en Dreng har nederløb, hvilket hun har bedt Sognepræsten Hans Lønborg attestere, idet hun derefter håber, at få Amtmandens tilladelse til Betleri jvnf Forordningen af 5 Maj 1683. 23 Juli 1708.

349
Klage fra 3 Møllere under Ryttergodset over forpagteren af Folkeskatten Christen Vejerslev, Århus. Erich Nielsen, Skvæt Mølle 5 td 2 skp, Peder Jensen, Vester Mølle 6 td 1 skp og Oluf Jensen, Røde Mølle 5 td 7 skp. Klagen angår, at Vejerslev ofte truer dem med execution m m, hvis de ikke betaler ham de omhandlede skatter m v, som de ikke mener, at kunne betale uden deres fuldstændige ruin. Sign Peder Jensen, Olle Jensen, E N S. 14 Juli 1708

350
Bymændene i Forlev klager over Maren Lodberg, Århus. Hun og hendes tjener eller søn, var den 5 Juli i Forlev med mange vogne, hvor de lod hestene græsse på byens græsning. Da Markmanden kom og forbød dem, at lade hestene græsse, kom Maren Lodberg og bad en af sine karle, give ham et par ørefigner. 8 Juli 1708.

351
Fra Winther, Dallerup. Ang sagen mod Anne Nielsdatter, Toustrup, hvis far er Smed sst, og beboer et Huus under Ryttergodset. Hun er tidligere dømt for, at sælge Brændevin uden for Framlev Gjern Herreds Tinghus, sidst den 13 maj, hvorfor hun bl a er idømt en bøde til Århus Hospital. Winther giver medd til Hospitals forstanderen, men mener iøvrigt ikke hun kan betale bøden. 13 Juli 1708.
Notat: Af den Claus Jessen givne ordre af 1706 om en sættefoged, findes herudi ydmygst copi.

Omslag 1709:

352
Fra Amtmand Grabow, Skanderborg Slot. Plakat om efterhøst Sessionens holdelse 1709. 29 Juli 1709.

353
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. 4 Compagnier af Obrist Møstings Regiment skal efter Kongelig ordre, marchere til Rendsborg. Ordren er videregivet til Sædegårdsejerne Rathlousdal, Rodstenseje, Dybvad og Alrøe. Soldaterne nyder ingen march penge, siden de nu trakteres sammen med de gevorbne Soldater, men skal forinden have hvad de i nogen måde kan tilkomme af lægdet, så der ikke senere indløber klager i så henseende. 28 September 1709.

354
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. [Se forrige]. 4 Compagnier af Obrist Møstings Regiment, der efter Kongelig ordre skal marchere til Rendsborg. Ordren er videregivet til Sædegårdsejerne Urup, Hansted, Stensballe, Serridslev og Tyrrestrup. De nyder ingen march penge, da de trakteres med de øvrige gevorbne Soldater, men skal forinden have hvad de har tilgode af lægdet, således der ikke senere forekommer klager i så henseende. 28 September 1709. 

355
Fra Amtmand J Grabow, Skanderborg Slot. Efter Kongelig ordre, tilholdes Ejerne af Urup, Handstedgård, Serridslevgård, Stensballegård, og  Tyrrestrupgård straks, at lade deres Bønder og tjenere, aftærske deres Havre, undtaget så meget som de skal bruge til den forestående Vårsæd, og derefter lade det aftærskede lægge i Magasiner. Bønderne skal efter aftale, enten have betaling for samme, eller afkortes i Skatterne. 2 Oktober 1709.

356
Fra Amtmand J Grabow, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Efter Kongelig ordre, skal ejerne af Rodstenseje, Rathlousdal, Åkjær, Dybvad og Alrøe, straks lade deres Bønder og tjenere, aftærske deres Havre, undtaget det de skal anvende til den forestående Vårsæd, og derefter lade Kornet opmagasinere. Bønderne skal efter aftale, enten have betaling eller afkortning i skatterne. 2 Oktober 1709.

357
Fra Amtmand Grabow, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Omhandler samme, til læsning for Retten på Vor Nim herredsting. 3 Oktober 1709.

358
Fra Grabow, Skanderborg Slot. Ang det forbud der har været om Byg - Bygmel og Byggryn, er dette nu ophævet, således det igen må udføres, når den alm Told og rettighed er blevet betalt. Udførsel af øvrige slags kornvarer er stadig forbudt. 28 April 1809.

359
Fra Grabow, Skanderborg Slot. Ang udførsel af Byg, Bygmel og Byggryn. Det Kongelige forbud af 29 Januar ang udførsel af nævnte Kornvarer, er efter sammes befaling af 20 April, igen ophævet, og må udføres når Told og afgifter er betalt. 28 April 1709.

360
Fra Grabow, Skanderborg Slot. Omhandler det samme som forrige, til læsning på Vor - Nim Herredsting. 28 April 1709.

361
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Efter allernådigste Kongelig befaling af 29 Januar, må der på grund af den ringe Rughøst, ikke uden Kongelig tilladelse, udføres nogen slags kornvarer til andre lande eller fyrstedømmer. Sker det vil varerne blive confiskeret og vedkommende idømt straf. 16 Februar 1709.
3 enslydende bilag om samme til læsning Vor - Nim, Hjelmslev - Skanderup og Ry Birker og Hads Nim Herredsting.

362
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Til Sjelle Skovgård, Ristrup og Faurskov ang Artilleri Heste og Kuske. Regimentskriver Rasch indfinder sig i Kolding d 23, så ligningen skal fremsendes til denne. 16 Oktober 1709. 

363
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Ang aflevering af Rug, til opmagasinering, som der åbenbart har været besvær med. Der må betales med penge for halvdelen hver tønde med fire Rigsdaler, og det skal være afleveret inden den 16 November, pengene skal udbetales af vedkommendes Amtstue. Omtales også øvrige Kornsorters aflevering, som ligeledes skal være sket inden den 16 hujus. 9 Oktober 1709.

364
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Bønderne skal straks lade deres Havre aftærske, undtaget så meget som de skal bruge til vårsæden, og aflevere det aftærskede på Magasinerne, enten mod betaling eller afkortning af Skatterne. 3 Oktober 1709.

365
Fra Winther, Dallerup. Medens han efter Amtmandens ønske er på rejse til København, bedes denne sørge for en anden god mand kan forestå embedet som Herredsfoged. 7 December 1709.

366
Fra Krabbe, Bjerregård. Da han har med optegnelsen til Landeværnet, at gøre bedes Amtmanden sørge for, at Dallerup Sogns mandskab kan blive optaget i Gjern Herreds Rulle. 13 December 1709.

367
Fra Herredsfoged Leth, Eldrup. Beder om at Amtmanden vil lade Herredsskriverne hjælpe ham, med udførelsen af de påbudte mandtalslister over Strandvagter etc. 14 December 1709.

368
Fra nogle beboere i Boes, Svejstrup og Bjedstrup, Dover Sogn. De har været i Århus den 23 Januar med deres familie skat, men Mons Wejerslefs tjener ville ikke modtage pengene uden opgæld, da de skulle have været betalt før Nytår. Grundet dagens korthed, vejret o s v, mente de ikke at være forsinket med betalingen, og beder nu Amtmanden vil modtage samme. 24 Januar 1709.
Sign G S S, Knud Nielsen, Anders Sørensen, I K S, P I S, I N S, Jørgen Sørensen og R R S.

369
Fra Gyldencrone, Urup. I henhold til Cammer Collegiets skrivelse, beder han Amtmanden komme til Urup for, at bese og taksere det øde Møllested som han igen har ladet opbygge. 17 December 1709.

370
Fra Horsens Rådstue. Henviser til Cammer Collegiets ordre om udskibning af Hø [Hø men kan måske være Hør?] fra de Kongelige Magasiner i Århus og Horsens, hvortil skal bruges en del Skibe. Der findes ingen ledige Skibe i Horsens, undtagen nogle få små fartøjer, som er oplagte og mandskaberne overført til den Kongelige Flåde. Da der ovenikøbet er risiko for frost, så fjorden fryser til, frarådes det at overføre noget fra Skanderborg, Åkjær Amters Magasiner i Århus til udskibning fra Horsens. 14 Oktober 1709.

371
Fra Herredsfoged Leth, Eldrup. Ang. kvinden Anne Nielsdatter af Yding, der har tilstået, at have født et foster og nedgravet samme. Ifølge et rygte blandt egnens folk, skal sagen være noget anderledes end det er oplyst. Amtmanden bedes tage stilling til om sagen skal for Retten igen. 5 November 1709. 

372
Fra Søren Pedersen, Bryrup Mølle, Tyrsting Herred. Ansøgning til Kongen om tilladelse til, at måtte bygge en lille Bro over Nørre Å, da denne siden omlægningen fra Skanderborg Amtstue til Skovriddergods, er i sådan stand, at gæsterne til Møllen ikke længere kan komme over den, således han nu næsten er ruineret. Efter hans fattige evne, vil han gerne selv bekoste en sådan Bro, så han igen kan komme til sin næring og Møllesøgning. 30 Juli 1709.
Bilag med flere personnavne, med bekræftelse af Møllerens angivelser.

373
Fra Scavenius, København. Ang lovdags forlæggelse, der skal forkyndes for Sognepræsten Mag Knud Smit i Hylke, ligeledes for Byfogeden i Ribe Sr. Lars Mortensen Friis. 6 April 1709.

374
Fra Krabbe og Sehested, Københavns Slot. Procurator Sigismundus Derschou har ønsket en bestemt lovdag, hvor de - der har med Christiania Skole, at gøre skal møde en bestemt tid for Commissionen. Samme lovdag ønskes meddelt Fru Magrete Krabbe til Rosenholm, Mag. Christian Muus, Biskoppen over Ribe Stift m fl. 30 Marts 1709.

375
Fra Niels Laursen, Smed i Toustrup. Sidste Hellig Trekongers aften kom en Dragon Niels Jensen ind i hans hus, og ville købe for en skilling Brændevin, hvilket han også fik. Der var samtidig besøg af andre fra Byen, bl a 2 Dragoner, hvoraf han ville i klammeri med den ene. Da klagerens hustru bad ham holde fred, tog Niels Jensen en stor lergryde som stod på gulvet fyldt med ild, og slog den i stykker, så alle fik travlt med at slukke. Han fortsatte imidlertid med at slå mere i stykker og iøvrigt rasere huset. Smeden har henvendt sig til Regimentskriveren og Sergenten i byen, men ikke fået noget svar fra dem. 8 Marts 1709. N L S. Smed

376
Fra Matthias Melchiorsen, Velling. Restance liste over det ham bevilgede Fogedkorn i Tyrsting Herred, med bøndernes navne og restancer for 1705 - 1708. 3 Januar 1709.

377
Fra Oberst Møsting, Rønnesholm. Ang en deserteret Soldat no 49 Lars Rasmusen, fra Kaptajn Bielches Compagni. Soldaten er af Rasmus Andersens lægd i Lading, Sabro Herred. Efter forordningen af 30 December 1702, skal de deserteredes navne opslås på Galgen, i det Herred hvori de sidst har tjent. Ønskes oplyst om der i bemelte Herred findes en Galge, eller i mangel af samme, hvorledes sagen kan behandles. 18 Februar 1709.

378
Fra Sal Magister Hans Bornemans Enke Magrete, Horsens. Hun ønsker en Soldat, der har tjent under Major Vinds Compagni på 9de år, frigjort, så han kan fæste en af hendes ejendomme, hvor manden er fradød. Hun mener iøvrigt at Justitsråd Lassen, der har meget større ejendom end hende, bør skaffe en Soldat til afløsningen. 15 August 1709.

379
Fra v Platen, København. Henviser til tidligere brev, angående den store brøstfældighed, der er sket med et 14 fags hus, ved Skanderborg Slots Stald, der tidligere har været anvendt som lade. Amtmanden har ønsket et syn på samme, hvilket bifaldes, samtidig ønskes overslag over hvad en reparation vil koste. Det samme udbedes for det ønskede 4 fag hus, som forhen fandtes i Staldgården. 1 Juni 1709.

Påbegyndt læsning pakke no 5: B5 C 70

Afgivelser 1709:

380
1 Rescript af 20 April ang forbud mod Korns udførsel

1 pakke Rentekammer breve

1 do Documenter ang Pesten

1 do forskelligt

1710:

1 Politi og Kammer Coll breve

1 pakke andre documenter ang foranstaltninger med Pesten

2 Kongl Reskripter ang Pesten

17 Kongl Reskripter ang forskellige genstande

1 pakke Landeværns Ruller m m Landmilitsen vedkommende

1 do Mandtal m m ang Krigsstyr [er overstreget]

1 do Rentekammer breve

1 do Landmilit Commissions breve

1 do Amtstue breve

1 do med forskellige andragender og dokumenter

1 jordebog over Kongens gods

1 do Ryttergodset vedkommende

381
Fra Kongen. Amtmanden bedes straks sørge for, at alle Bønderne på såvel Proprietær Godserne, som på Kongens Gods i Amtet, aftærsker deres Havre, undtaget så meget som behøves til Vårsæden, og derefter afleverer Kornet til Magasinerne, enten mod betaling eller afkortning i Skatterne. 27 September 1709.

Omslag:

Indberetninger om udsæden.

382
Fra Forvalter Sr Niels Nielsen, Frijsenborg. Indberetning om udsæden, med angivelse af forskellen af det såede, i de gode år 1707 - 8 og 1709 i Vitten, Haldum, Foldby, Lading, Sabro, Framlev, Skivholme og Borum sogne. Exp er der en forskel i Vitten fra 25 td til 11 td 6 1/2 skp = 13 td 1 1/2 skp. 24 Marts 1710.

383
Fra Serridslevgård. Indberetning jvnf forrige, om forskellen på udsæd i de gode år og sidste år. Godset har 70 td Hartkorn i Amtet, lignet til 17 halvgårde og 1 boel som pånær 2 td til hver, med hjælp fra Godset har sået som i andre år. Det håbes at forårssåningen bliver større til udligning af det manglende. 27 Marts 1710. Signeret.

384
Fra Mattrup Gods. [Se forrige]. Indberetning om udsæden under Godset. 26 Marts 1710.

385
Fra Skriveren, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Indberetning om udsæden i Hjelmslev herred, Skanderup og Ry Birker, med Sognenes navne. [Ryttergodset?]. 15 April 1710

386
Fra Skanderborg Amtstue. Indberetning om udsæden for Annex og Kirke Bøndernes vedkommende, med Sognenes navne. Notat om at man har tilholdt Præsterne, at se efter Bønderne får sået det manglende om foråret. 24 Marts 1710.

387
Fra Faurskov Gods. Indberetning om udsæden under Godset, med angivelse af Sogne og Bøndernes navne. 28 Marts 1710.

388
Fra Ridefogeden, Urup Gods. Indberetning om udsæden under Godset, med angivelse af Sogne og Bøndernes navn. Længere notat om Bøndernes restancer og hjælp fra Herskabet både med Sæd som fødekorn. 6 April 1710.

Omslag:

Cirkulære ang ophævelsen af påbud om levering af 1 læs Hø.

389
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Til Godserne Stensballe, Urup, Hansted, Serridslev og Tyrrestrup, at den påbudte levering af 1 læs Hø for hver 8 td Hartkorn, herefter er ophævet. 4 Januar 1710.

Omslag:

Cirkulærer m v ang indberetning om rugsæden 1709.

390
Fra Kongen. Ønsker indberetning om hvor meget Rug, der i sidste år er sået i Skanderborg og Åkjær Amter, med samtidig ang af forskellen på samme fra gode år. Der må sørges for, at der ved evt mangel bliver sået desto mere vårsæd. Læst på Vor Nim Herredsting 28 Marts 1710.
Bilag om samme.

391
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Omhandler samme om udsæden. 20 Marts 1710. Grabow.
Notat: Længere svar fra Herredsfogeden R Christensen Leth, Eldrup 28 Marts 1710.

392
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Omhandler samme om udsæden. 20 Marts 1710.
Notat: Svar fra Rodstenseje, Rathlovsdal, Åkjær og Dybvad.

393
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Omhandler samme om udsæden. 20 Marts 1710.
Notat: Svar fra Sjelle Skovgård, Ristrup, Faurskov og Frijsenborg.

394
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Omhandler samme om udsæden. Skanderborg Slot 20 Marts 1710.
Notat: Svar fra Stensballe, Serridslevgård, Tyrrestrup, Horsens og Urup.

395
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Omhandler samme om udsæden. 20 Marts 1710.
Notat: Svar fra Mattrup.

396
Fra Sjelle Skovgård. [Se forrige]. Omhandler samme om udsæden, med angivelse af Bøndernes navne m v. 31 Marts 1710.

397
Fra Rathlousdal. [Se forrige]. Omhandler samme om udsæden, med angivelse af Bøndernes navne m v. 5 April 1710.

398
Fra Kongen, Frederiksberg Slot. Eftersom der i mange omliggende lande, såsom Slesien, Ungarn etc, raserer en meget smitsom Sygdom, som der kan være fare for også vil ramme landet, skal man være meget forsigtig med, at drive handel eller omgåes med nogen, især fra Kønigsberg, Stettin etc. I øvrigt må henvises til tidligere ordre af19 August 1709 om samme. 1 September 1710. Friderich R:

399
Fra Kongen, Københavns Slot. Efter de indgivne oplysninger, fra de tilforordnede ved Politi m m, om hvilke anstalter der er sket med hensyn til den meget smitsomme Sygdom, er der foretaget flere nærmere angivne ting [længere redegørelse]. 4 December 1710.

400
Fra Land Milit Commiss, Hafnia. Ang skattekornet i Regimentskriver Gybergs distrikt. Forespørges om der ikke på Skanderborg Slot er plads til kornet, således Kongen kan spare udgifterne til leje andre steder. 2 Oktober 1710.

401
Fra Karen Hansdatter sal Christian Jacobsen Qvortrups Enke, Dallerup.
Som Kongen vel er bekendt med, tjente hendes Sal Mand Hofmesterinde Sidsel Grubbe, senere som Procurator ved underretten i København, ved Fugleberg Kro i Sjælland. Som belønning for hans tjenester, senest udnævnt af Kongen som Herredsfoged i Hammerum Herred, hvor han døde efter halvandet års gerning. Omkostningerne ved alle disse rejser og flytninger, tog det lidet de havde, således hun nu sidder i største armod og elendighed, hvorfor hun er nødsaget til, at ansøge Kongen om nogen hjælp. I øvrigt er der i Borum et lille ledigt Krohold, og  gadehus, hun meget gerne for sig og den lille datter Lovise, vil antage uden afgift. Dallerup 23 Maj 1710.

Notat: Det ledige Krohold i Borum, blev for 4 år siden bortlovet til Johannes Svendsen, i Skanderborg, som skulle opbygge et Krohus, han har endnu ikke bygget eller svaret nogen afgift af samme. Det omtalte ledige gadehus er fæstet af Jesper Ollesen, som også har en Ryttergård, denne anvender huset til husfolk. Så det beror på Kongens vilje om denne fattige Enke må blive hjulpet. Skanderborg 24 Maj 1710. Grabow - Hartman.

402
Fra Mathis Buchet??, Toustrup. Ang Landeværns indrettelse i Framlev Herred, som brevskriveren åbenbart skal forestå. Han gør opmærksom på, at han også er udnævnt som Kaptajn i Landeværnet for Gjern Herred, men kun kan gøre tjeneste et sted. 7 Maj 1710.

403
Fra Jens Påste, Gangsted. Kirsten Jordemoder beder på Jens Påstes vegne, som hun er i slægt? med, om Amtmanden vil hjælpe ham i en sag mod en karl, der i samme sogn tjente Mads Terkildsen. Karlen fik efter sædvane, sidste Skt Hans fæstepenge. Han mødte også i tjenesten, men lod sig kort efter besnakke af Mads Terkildsen til, at vende tilbage til denne. 11 Oktober 1710.

404
Fra Rytterbonden Laurids Andersen, Blegind. Ang trætte med naboen Simon Hansen, om et stykke jord kaldet pure Mose, bestående af Plovjord, Tørveskær og Engbund. Efter henvendelse til Regimenstskriveren er jorden blevet udskiftet, men uanset klageren havde tilsået et stykke, oppløjede Simon Hansen dette, efter det var kommet op. Peder Sørensen, Jens Rasmussen, Niels Jensen, L A S, P S S, N P S. 22 Juni 1710.

405
Fra Peder Pedersen, Adslev. Klager over Regimentskriver Gybergs udpantning for Familieskat. Da han grundet armod og andet har måttet afstå sin Ryttergård, og derfor nu næsten ikke har noget til livets ophold, for Kone og Børn, beder Amtmanden om forskånelse for kravet. 17 April 1710 [findes bag på næste og et bilag for sig selv).

406
Fra Herskabet på Urup. Henvisning til Hjemtingsdom fra Vor - Nim Herred af 21 februar 1710, mellem Urup og Regimenstskriver Gyberg på nogle Rytterbønder  i Sattrup Anders Jørgensen og Peder Jensens vegne. Drejer sig om udpantning som Herskabet vil lade foretage 8 maj. 24 April 1710.  

407
Fra nogle Rytterbønder i Adslev. Ansøger om udsættelse af betaling for det Rug de forrige år, grundet misvækst, måtte låne. Da Regimenstskriveren kræver tilbagebetaling, håber de Amtmanden vil lade dem vente til tiderne bliver bedre. I S S, N I S, R S S, Rasmus Jensen, R P S, H P S B, P S S, S N S. 12 November 1710.

408
Søren Rasmussen S R S, Søballe. Efter Amtmandens ordre er han udtaget til Sergent, hvorefter Kaptajn Rasmus Winthl har beordret ham, at stå for Exersitsen ved Venge Kirke. Da det er 7 år siden han var Dragon kan han slet ikke huske dette, og beder om fritagelse for Sergentskabet, anbefaler i stedet en fix karl, Husmand i Vissing Hans Pedersen, der for kortere tid siden har været Dragon. 5 Juli 1710. S R S

409
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Til Præsten i Hylke Knud Schmidt Gadberg, ang der ofte sløses med udstedelsen og påtegning af Tyendes Pas og Skudsmåls bøger. Forordningen skal oplæses fra Prædikestolen. 19 Maj 1710.

410
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Til forskellige Godsejere med henvisning til brev af 21 April fra Stiftamtmand von Plessen, om hvor mange Skytter der findes i Stiftet, som enten tjener Proprietærerne, eller ernærer sig på egen hånd. 24 April 1710.

411
Fra von Plessen, Fusingø. Henviser til Kongelig ordre ang oplysning om, hvor mange Skytter der findes i Stiftet, enten ansat hos Godsejerne eller på anden måde. Der må ikke udelades nogen, som på nogen måde kan bruges i Kongens tjeneste. 21 April 1710.
Notat om Amtmanden måske er blevet Committeret til, sammen med Obersten og Krigskommisæren, at overvære Soldaternes præsentering, bedes dette meddelt.

412
Fra Winther, Dallerup. Da han skal rejse til Snapstinget, for at bringe sin Moders sager i orden, kan han ikke betjene Framlev Gjern Herreds Ret Onsdag 2 April, beder derfor Amtmanden udpege en anden. Han anbefaler i øvrigt Terkel Tommesen i Toustrup til samme, og håber på svar med Budet. Omtaler ting som skal blive ordnet efter hjemkomst, og udfører i øvrigt gerne Amtmandens evt. befalinger vedr. Snapstinget. 28 Marts 1710. 

413
Fra Oberst Buesmand, Ringsted. Efter Oberst Løjtnant Øtkers angivende, er en Dragon af hans Compagni Peder Sørensen Stilling, grundet hans fader Søren Smeds sygdom, i Stilling, tilbageblevet da de afrejste. Øtker skaffede selv en anden Karl i dennes sted. Imidlertid er denne nu død, så Amtmanden bedes sørge for Peder Sørensen indtræder i tjenesten. 25 April 1710.

414
Fra Amtmand H. Nansen, Lystrup. Henviser til klage fra Rytterbonden Laurs Nielsen, Mollerup, Linå Sogn, der er en skrøbelig mand, og derfor ikke selv kan drive sin avling. Ved sidste udskrivning er begge hans tjenestekarle udtagen til Dragoner, nemlig en Husmand Søren Hansen og avlskarlen Jens Knudsen, der er noget vanfør. Navngives flere andre karle i lægdet som i stedet kunne antages. 25 Juni 1710

415
Fra Karen Powisch, Sl. J. Müller, Tyrrestrup. Ang Rugsæden der angives kun, at være sået en trediepart af det sædvanlige. Bønderne stræber efter, at så meget som muligt, og modtager lånekorn fra Godset, der er ikke nok til fuld besåning. Angående Dragon Heste, findes der ikke hos Godsets Bønder en eneste. 5 Maj 1710.

416
Fra Kaptajn von der Lühe, Horsens. [på Tysk] Omtaler No 140 Dynes Jensen der skal erstattes af en anden. Lægdsmanden i Lundum i Vor Herred Peder Pedersen nævnes også. Horsens 2 December 1710.
Bilag: Fra Amtmanden der henviser til andet, hvoraf skal fremgå hvilket lægd der skal stille med den manglende Soldat. Skanderborg Slot 9 December 1710.

417
Fra von Plessen, Fusingø. Vedr Kongelig forordning af 7 Novb 1709 ang Landeværn i Danmark, herunder Baune vagt m v. Amtmanden bedes meddele om Bauerne på de mest fornødne steder er rejste, og med gærder og vagter forsynet. 20 Marts 1710.

418
Fra Generalljt Devitz, Frederiksgave. Omhandler fremstilling af Dragonheste i bl a Ribe, Viborg og Ålborg. Forventes også, at blive bestemt tid og sted for samme i Amtmandens område. 17 April 1710.

419
Fra Jens Erichsen, Stilling. Klager over en Løjtnant Hans Holmboe, der har bortført en af hans husfolk Jes Christensen, angivelig fordi denne skulle være Soldat. Imidlertid havde samme ved ankomsten til klageren lovlig Pas fra Hr Cancellie Råd Peder Bentzens Gods ved Nibe, hvorfor Amtmanden bedes oplyse, hvad der kan gøres i så henseende. 18 Januar 1710. I E S.

420
Fra Niels Holmboe, Torrild. Rygte om, at et Barn i Grumstrup, der blev begravet i Vedslet Kirkegård 3 Advents Søndag, skal være ombragt, i Niels Laursøns hus. Præsten anbefaler i givet fald, at barnet opgraves så sagen så vidt muligt kan opklares. 5 Januar 1710.

421
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Omhandler beboerne af de huse der er efterhånden er bygget på Gårde, som de selv ejer Herligheden til. Disse huses besiddere mener, at de ikke skal betale familieskatten, da de i nogle tilfælde betaler husleje eller arbejder hos ejeren. Gyberg mener, at de ikke kan blive fri for skat. Rentekammeret giver ham ret. 5 August 1710 og Rentekammeret 12 August 1710.

422
Fra Peder Pedersen, Fuldmægtig, Stensballegård [Baron Kragh]. Indberetning om Rugsæden til året 1710. Godset består af 34 helgårde og 22 boelshuse. Der er højst sået til gårdene 3 td og boelene 2 skp ialt 107 td 4 skp, hvor der i andre år kunde såes 5-6 td til gårdene og 4-5 skp til husene. Med forstrækning fra Herskabet såes der så meget som muligt. Ang hvad Dragonheste der er hos Bønderne til fremstillingen i Århus 14 Maj, er der ikke andre her på Godset end nogle gamle små Plovheste. 9 Maj 1710.

423
Fra Christian Lunow, Hinge. Henviser til Amtmandens brev, ang en af hans folk Knud Poulsen ankommen fra Dallerup. Denne har aldrig været på Ryttergodset, men hos sine forældre på Annexgodset sst, hvilken tjeneste han lovlig opsagde før sidste Nytårsdag. Lunow vil på ingen måde afgive sin rettighed over karlen, med mindre forordningen af 30 December 1702 er ændret uden hans vidende. 12 Maj 1710.

424
Fra Restorf. [på Tysk] Han begærer Pas for Peder Pedersen, Virring, samt Rejsepas for Sergent Jacob Stengård og hans medfølgere. 18 Januar 1710.

425
Fra Amtskriver Schandorff, Skanderborg. Henviser til plakaten, om de Dragoner og Soldater der af hver 3 lægd skal udskrives, hvilke i første omgang kun vedrører Ryttergodset, afventes senere om Godserne og strølægderne. 17 Maj 1710 [Klochen fire om morgenen]. Schandorff.
Note: Lægdsmanden i Båstrup skal strax og uden allerringeste ophold, forskaffe dette Brev til Bygholm med et ridende Bud. 17 Maj 1710.

426
Fra von Plessen, Fusingø. Meddeler at efter Kongens ordre af 3 Juni, skal de under Vice Admiral Peter Rabens kommando værende Orlogsskibe, sejle fra Nordsøen og til København. Der advares samtidig mod fjendtlige skibe eller fribyttere m m. 8 Juni 1710.

427
Fra Andreas Såbye, Siim. Omtaler Commissions Dom afsagt på Koldinghus, contra Hans Laursen Holst den 19 Febr. Fremsender kopier som bedes conferede og tilbagesendes. 9 Maj 1710.

428
Fra von Plessen, Fusingø. General Major von Devitz er efter Kongelig befaling  ankommet for, at efterse alle de Heste og Hopper som er 14 palmer eller derover, og de udtagne derefter skal overføres til Fyn. I Amtmandens distrikt syn i Århus 13 Maj. 11 Maj 1810.  

429
Fra Poul Pedersen, Burgårde. Ang et skifte, men ikke hvor eller hvem det vedrører. Enken omtales idet hun vil have skiftet sluttet, uanset det kan udsættes i 14 dage, idet en del endnu ikke er autoriseret. Boet udgør 820 rd 4 mk 3 sk før fradrag af gæld. Brevskriveren der sidder med Hustru og mange små Børn, beder samtidig om fritagelse for at stille Rytter Heste. 29 April 1710.

430
Fra Rosenørn, Tvilum til von Plessen. Ang han af von Møsting er beordret til, at modtage de resterende Recrutter for Regimentet. 27 August 1710.

431
Fra Schandorf, Skanderborg Amtstue. Ekstrakt over indtægter og udgifter vedr. Rytter Hestene i Skanderborg og Åkjær Amter, efter Kongl Forordning af 31 Marts 1710. 15 Juli 1710.

432
Del af bilag hvoraf fremgår, en forkyndelse for Adslev Sogns beboere, men intet indhold. Jexen 30 Juli 1758. Mads Laursen, Rasmus R I S Jørgensen, af Adslev Morten Jespersen. Koldens Mølle Jacob Gorhartsen.

Påbegyndt læsning pakke no 6: B5 C 71

Afgivelser 1711:

 433
1 pakke Dokumenter ang foranstaltninger mod Pesten

1 do med 11 stk Rescripter angl Krigsvæsen og smitsom syge

1 do Rentekammer breve

1 do Landmilitcens Comm. Breve

1 do Ligning over Krigsstyr og Kopskat

1 do Skanderborg Amtshuus breve

1 do forskellige andragender og dokumenter

Foranstaltninger mod Pesten

434
Fra R Christensen Leth, Eldrup. Spørger om hvorledes de ting, der blev vedtaget på mødet i Skanderborg den 22 Oct ang Pesten, skal meddeles almuen, enten ved samling eller på tinget. 30 Oktober 1711.

435
Fra Søren Møller og Simon Pedersen Ørting, Velling. Henviser til Amtmandens ordre vedr den smitsomme sygdom, det oplyses at den endnu ikke findes i Tyrsting Herred. Med hensyn til forhindring af fremmedes passeren af Landsbyerne, menes at øvrigheden bør udpege nogle til at overvåge dette. 7 post spørgsmål om der bør oprettes extraordinære Kirkegårde, menes at afstanden til de værende Kirker ikke nødvendiggør dette. 8 Oktober 1711.

436
Fra Bredal, Klovborg. Omtales at man skal passe på, at  der ikke fra Søsiden kan komme den farlige sygdom til landet. Ligeledes nævnes de omløbende Vagabonder og løsgængere m v, hvoraf brevskriveren tidligere har ladet en føre til Amtmanden, som han i øvrigt ikke håber, at få udgifter af. 19 Okt?? 1711.

437
Indberetning fra Præsterne i forskellige Sogne ang den smitsomme Sygdom, herunder også nogle optegnelser om Sognene, exp Vrads der næsten kun består af enestegårde, hvoraf nogle har op til 1 1/2 Mil til Kirken.
Ingen sygdom i: Vrads -  Sønder Vissing og Voerladegård - Ry - Tørring og Træden - Ring og Tyrsting. Oktober 1711. 

438
Brevskriveren foreslår, at i det tilfælde sygdommen skulle forekomme et sted, bør der straks afspærres, og folkene på stedet forbydes, at forlade samme i 6 uger. Ved dødsfald i samme tidsrum, skulle de lægge den døde i en Kiste som blev sat uden for, hvorefter 6 udtagne Sognemænd ved hjælp af stænger og Maskiner,  skulle besørge den i Graven. ??balle Oktober 1711. Notat: Erindrer om Brøstenbros reparation.

439
Tingsvidne:
Hads Ning Herred Mandag 30 November 1711. Sagen drejer sig om, at der først i November måned, skal have indsneget sig nogle personer fra Sjælland. Præsterne i Torrild Hr Otte og Niels Holmboe, har den 5te indlogeret en ubekendt person som menes, at være en af de undvigte fra Sjælland, desuden skal en Friderich Fielsøn være ankommet til Herredsfogeden. [4 sider om sagen med flere afhøringer etc] 30 November 1711. (LS)

440
Fra Laurids Andersen Stenhugger, Væhr Præstegård. Indberetning efter Amtmanden befaling. Der er ingen smitsom Sygdom i Sognet. Derefter forskellige tanker om samme. 6 Oktober 1711.

441
Fra Jægersborg Slot. Det er konstateret, at de anstalter der er foretaget i København mod den grasserende smitsomme Sygdom, ikke er iagttaget med sådan omhu, flid og nidkærhed som ellers udfordres. Amtmanden pålægges derfor, at sørge for de forordninger, der i så henseende er udgivet bliver overholdt. Jægersborg Slot 8 September 1711 i Kongens fraværelse. Læst for Retten Vor Nim Herred 9 Oktober.

442
Fra Amtmanden. Ekstrakt af den Kongelige befaling af 8 September, angående den antændte smitsomme Sygdom. Læst for Retten på Vor Nim Herredsting 25 September 1711. [Se fotokopi]

443
Samme som forrige. Læst på Tyrsting Vrads Herredsting 30 September 1711.

Omslag:

Landmilit Comm Breve.

444
Fra Land Milit, Hafnia. Henviser til den fra Rentekammeret tidligere udsendte skrivelse, vedrørende udskrivning af Hø i Skanderborg Åkjær Amter, dette skal  uden ophold leveres til Fredericia, ikke mindst i betragtning af det gode Frostvejr, alt efter Krigskommissær Seidelins anvisninger. 28 Februar 1711.

445
Fra Land Milit Comm, Hafnia. Eftersom der på de af Regimentskriver Gyberg anviste to loftsrum på Skanderborg Slot, ikke kan oplagres over 350 td Korn, bedes Amtmanden undersøge, om der ikke kan anvises flere rum til Skattekornets oplagring, så der kan spares udgifter til leje andetsteds. 10 Januar 1711.

446
Fra Land Milit Comm, Hafnia. Henviser til Regimentskriver Holmers svar, på Comm. tidligere brev ang. Selvejeres afgift vedr. Artilleri Heste og Vogne etc. Der er tvivl om, hvorvidt Vognene skal være beslagne eller ikke. I bilag nævnes også resterende Mandtal og Kornskat m m. 17 Novb 1711.

447
Fra Land Milit Comm, Hafnia. Om forrige indberetning fra Regimentskriver Holmer, som man er meget misfornøjet med. Man har pålagt ham ikke fremover, at forbigå Amtmanden i så henseende, hvis han vil undgå ubehageligheder. 17 December 1711.

448
Fra København Land Etat, København. Ang Credit Brev på 2750 rd 50 sk, som Regimentskriver Holmer skal have af Amtsforvalter Michel Nielsen, Århus til Rytter Bøndernes betaling for de ledige Dragon Hestes forplejning i 1710 og 1711, iflg Regimentskriverens indsendte regning. Bønderne bedes indkaldt således, at udbetalingen kan ske i Amtmandens overværelse. 5 September 1713.

Omslag:

Med forskellige Breve og Dokumenter.

449
Tingsvidne:
Tyrsting Vrads Herred Onsdag 4 November 1711, Søren Pedersen af Bryrup Mølle forordnet Sættedommer. For Retten fremkom Michel Nielsen, Them på Sal Melchior Mattisen, Vellings vegne. Stævning mod en del navngivne Vinding Bymænd for resterende tiender for 1709. 4 November 1711.

450
Fra Amtmanden?, Skanderborg Slot. Omhandler en forestående udpantning. Der er indkommet et større beløb, og forventes at komme flere, inden månedens udgang, pånær nogle angivne mindre beløb. Der tvivles om, at April Kvartal Konsum Skat fra Skanderborg kan indkomme til tiden. 21 August 1711. 

451
Fra Præsten Hr Niels i Alling. Ang en Karl fra Siim Rasmus Simonsen, som uden Pas og afsked har forladt sin tjeneste hos ham, og taget tjeneste hos Enken Maren Envoldsdatter i Bomholdt. Efter Præstens henvendelse til hende, lod hun ham rejse, og antog Peder Sørensens Søn i Skovsrod i hans sted. Imidlertid kom han igen til Enken idet han påstod, at Amtmanden skulle have givet ordre til hun skulle antage ham. [længere redegørelse]. 7 Oktober 1711. 

452
Fra Peder Rasmussen, Jexen. Klager over Laurids Rasmussen, Tåstrup, denne vil ikke udlevere hans Kiste og Løn for sidste Vinter, fordi han ca 14 dage efter Påske blev syg, og derfor ikke kunne fortsætte sin tjeneste hos ham, men tog ophold hos Søsteren i Jexen, hvor han endnu i lang tid var syg og svag. For ca 3 år siden tjente han hos Niels Frandsen i Forlev, som også tilbageholdt 3 sldr. For ca 4 år siden hos Rasmus Jensen, Skibby hvor han som løn fik noget Korn der blev lagt på dennes Loft, men da han senere ville hente det havde denne anvendt det. Amtmanden bedes hjælpe ham til sine penge. 16 Juni 1711.

453
Fra Schandorf, Skanderborg. Klager over, at Fredag den 1 Maj da Postsækken fra Amtstuen var ekspederet og forseglet, lod Færgemændene Regimentkvartermester Krabbes Tjener opbryde denne, hvilket varede så længe, at den kom for sent til Hovedkro, således Brevene til stor skade ikke kom videre denne dag. Desuden anker han over, at Færgemændene tit opholder sig med Brændevins drikken og tid ved deres kvinder i Byen, efter de har afhentet Amtstuens breve, således Postsækken nogle gange er blevet forsinket. 4 Maj 1711.

454
Fra Provst Holger Bredal, Hornborg. Klager over manglende indbetalinger fra Bønderne af det resterende, for sidste 2 års Kirketiender, der ikke er sket uanset tidligere Dom, vel især grundet den Sl Herredsfogeds svaghed og død. Beder Amtmanden beskikke Lauritz Nielsen Meldgård, Møller i Stismølle i Tyrsting Herred til Sættedommer. 8 Oktober 1711.

455
Fra Hans Seidelin, Ovsted. Ang en kvinde Maren Nielsdatter, som hos Anders? Rytter i Søndergård, Tebstrup, har født et uægte Barn, der blev døbt i Ovsted Kirke. Som Barnefader udlagt en Underofficer ved Livgarden i København. Hun oplyste til Præsten, at hun var en Rytterkone, at hun var fra Brabrand, og var ellers på vej til en Rytterkone i Overby. [flere oplysninger hvor hun har været] Præsten mener hun er en fattig tiggerkvinde. 8 November 1711.

456
Fra Løjtnant Martin Rudolf, Skanderborg [på Tysk]. Omhandler udpantning hos Mathias Nielsen i Brigsted, hvorunder der opstår klammeri [flere navngivne personer]. 8 Maj 1711.

457
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Plakat ang udskrivning af en Dragon og en Soldat, pr 60 td Hartkorn Bøndergods overalt i Jylland, iflg forordning og befaling af 29 Marts og 15 April. 26 Juni 1710.

458
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Bekendtgørelse fra Ahlefeldt, Krabbe og Sehested, at Kongen en tid vil opholde sig ved sin Hær, hvorfor evt. sager kan indsendes til Cancelliet. 10 August 1711.
2 Bilag om samme til læsning på Tingene.

459
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Henviser til forordning af 3 April, som er oplæst på Herredstingene, ang reduktion af de Nationale Regimenters Infanteri, således hvert Compagni, uanset størrelsen i begyndelsen, fremover kun skal bestå af 120 Mand gemene, og de øvrige afgå til Proprietærerne og vedkommende, hvorfor disse skal betale 25 rdr for hver. 29 April 1711.

460
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Skønt execution har det endnu ikke været muligt, i en del strø Lægd i Amtet, at skaffe dygtige Karle til Brigader Møstings Regiment. Bestemmelsen om samme ophæves derefter midlertidigt, men der advares imod, at såfremt man ikke sørger for fremskaffelse af dygtige Karle til næste Session, vil der blive foretaget dobbelt execution. 23 Februar 1711.
2 bilag om samme.

461
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Kongens bestemmelse, at der i Fredericia skal indrettes Magasiner til 3000 læs Hø, som skal leveres af de nærmest beliggende Amter, nemlig Riberhus, Koldinghus, Stjernholm samt Skanderborg og Åkjær. Derefter nærmere bestemmelser om udskrivningen m v. 14 Februar 1711.
2 bilag om samme.

462
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Anker over, at uanset bestemmelsen om, at Herredsskriverne skal give oplysning om, hvilke Dokumenter der bliver behandlet ved Tinget, højst 14 dage efter de er erhvervede, er der endnu ikke kommet sådan medd fra Tyrsting - Vrads Herred, uanset han har rykket for samme flere gange. Desuden mangler Mandtallet fra Lundum og Handsted Sogne. 17 Februar 1711.   

463
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Henviser igen til oprettelsen af et stort Magasin, til Hø ved Fredericia, hvortil de nærmeste Amter for hver 8 td Hartkorn skal levere et læs Hø a 30 Lispund, mod den af Kongen fastsatte betaling. Anmoder Godsejerne om, at sørge for leveringen sker nu mens vejen er god. Opgørelser over mængden exp fra Urup 37 1/2 læs, Stensballegård og Endelave 48 1/2 læs etc. 14 Februar 1711.
2 bilag om samme.

464
Fra Hans Trige, Skanderborg. Ang Familie og Folkeskattens betaling for 1710 og Januar termin 1711, som efter forpagtnings Contrakten, skulle være indbetalt den 21 Januar, ansøges om udsættelse, da halvdelen endnu er udestående. Forventer at pengene ved udpantning vil indkomme. 31 Januar 1711.

465
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Plakat med bestemmelser ang afholdelse af Vår Sessionen efter Kongelig forordning, med angivelse af dato etc. Alle berørte må møde til fastsatte tider fra kl 7 morgen til 12, og videre om eftermiddagen fra 2 til aften. 7 Februar 1711.
2 bilag om samme.

466
Fra Stiftamtmandens fuldmægtig Detlef Eggers, Århus. Henviser til tidligere af 16 Januar ang Skibsfarten og Bavnes oprettelse, hvoraf kopi af Kongens befaling vedlægges [ikke vedlagt]. 19 Januar 1711.

467
Fra Plessen, Fusingø. Fremsender 10 Bøger, og på hver ark 4re trykte sedler, Præstevæsenet angående, som skal bruges på landet. Amtmanden bedes sende videre til Provsterne, så de deraf kan betjene sig selv så vidt det vedrører menigheden, og skal vel også uddeles til Herreds Præsterne. Såfremt der skal bruges mere kan Provsterne henvende sig til Præsident, Borgmester og Råd i København. 4 April 1711.
Notat: Medfølgende 10 Bøger trøgte Sundheds Sedler som til Provsterne uddeles.

468
Fra Jacob Hansen, Nissumgård. Han er bleven uenig med nogle af Skanderborg Byes indbyggere om noget Jord, og da Herredsfogeden Jørgen Petersen er en interessent i samme, beder han Amtmanden lade en anden god mand betjene Retten, når sagen skal behandles. 23 Juni 1711.

469
Fra Stiftamtmand Plessen og Biskop Braem, Århus. Ang Kirker og tiender i Skanderborg og Åkjær Amter som skal sælges, men Kongen har forbeholdt sig Relutionsrettigheden i de navngivne Kirker. 11 Maj 1711.

470
Fra Plessen, Fusingø. Da Kongen agter at opholde sig en tid ved Hæren, kan evt sager i dette tidsrum indsendes til Cancelliet. 30 Juli 1711.

471
Fra Kongen, Stralsund. Da der tilsyneladende flere steder er sket, at Tatere og andre løsgængere, ligefrem har sammenrottet sig, og ikke alene stjæler og røver fra indbyggerne, men endog har været årsag til Mordbrand, pålægges det Amtmændene at sørge for de bliver straffede og udjaget af landet. 20 Oktober 1711.
Notat af Plessen, at Amtmanden skal give medd om, hvorvidt der findes sådanne personer i Amtet.

472
Fra Stiftamtmand Plessen, Fusingø. Grundet de mange syge i København, er der stor mangel på Bartskærer Svende [Barberer Swende], der skal derfor, efter Kongens befaling, snarest muligt skaffes så mange som muligt fra såvel Købstæderne som landet i Århus Stift. De vil blive aflønnet med 15 - 20 - 25 rdr efter deres dygtighed og accord, samt desuden rejsegodtgørelse. Amtmanden bedes medd. om der findes sådanne. 20 Aug 1711.

473
Fra Jørgen Jensen Stensballe, Skanderborg. Klager over Rasmus Melballe i Olstrup, som skylder ham nogle penge, som han dels har lånt og dels tjent hos ham. Da han som fattig Soldat mangler pengene, beder han om Amtmandens hjælp til inddrivelse. 14 Februar 1711.

474
Fra Holger Bredal, [Klovborg]. Henviser til tidligere anmodning om en Sættefoged til, at behandle den sag der er mellem ham, og Bryrup Sogne Mænd om sidste 2 års resterende Kirketiender. Han beder om, at lægdsmanden Søren Jensen i Burgårde, Grædstrup Sogn må være Sættedommer den 19 November hvor Regimentskriveren har berammet sagen. 15 Oktober 1711.

475
Fra Pedersen Ørting, Tyrsting - Vrads. Brev fra nuværende Sættefoged på Tyrsting Vrads Herredsting. Det fremgår, at han efter Amtmandens ordre, har betjent embedet efter Herredsfogeden Mathis Melchiorsens død, indtil Kongens udnævnelse af en ny. En Povl Pedersen er fra 18 Oktober beskikket, og har også betjent Tinget, men da det kan formodes, at han et par gange vil være forhindret, gør brevskriveren opmærksom på, at han grundet sygdom ikke kan afløse før han får det bedre, hvorfor Amtmanden anbefales at lade forrige Herredsskrivers Søn Mechior Mathisen, som før har betjent dette som Sættefoged, forrette tjenesten. 18 November 1711.

476
Fra Overkrigskommissionær Seidelin, København?. Vedrører tidligere omtalte Hø Magasin i Fredericia, der hurtigst muligt og med mindste bekostning skal opføres. Amtmanden bedes meddele hvornår levering kan finde sted, henviser til, at vejene i øjeblikket er gode. 28 Januar? 1711.

477
Fra Bredal, Klovborg?. Der er nu afsagt Dom i sagen med Bryrup Sognemænd, ang de resterende Kirketiender, han beder Amtmanden om, at lade foretage udlæg hos de dømte. Han håber ikke Rytterbønderne får nogen hjælp til fritagelse i så henseende. 12 Juni 1711.

478
Fra Oberst Jørgen Vind, Ambdrup. General Løjtnant Krag har efter forordningen ang reductionen meddelt, at den Batallion som plejer, at samles ved Skanderborg, skal stå der den 7 Maj og udmønstringen ske den 8. 24 April 1711.

479
Fra Hartman, Viborg. Plakat om Vår Sessionens afholdelse 1711, med angivelse af de forskellige Amter og tidspunkterne for samme, desuden forskellige punkter om samme. 31 Januar 1711.

480
Fra Peder Pedersen, Jes Jørgensen og Christen Povelsen, Vrold. Klager over Forpagteren af Familieskatten Mons Hans Trige. Uanset om den ene kan gøre lidt Hjularbejde, en anden lidt Snedkereren og sidste lidt Sy arbejde, som han i øvrigt meget sjælden har, mener de ikke de kan regnes for Håndværksfolk, beder Amtmanden hjælpe dem, så de ikke skal betale de afkrævede 2 rdr Familieskat. PPS, IIS gl og wanfør, CPS. 27 Juli 1711

481.
Fra Holmer, Dallerup. Meddeler at Amtmandens resolution angående en Mordbrænderskes børns opfostring, er videresendt til General Commissioratet den 11 Maj, men deres Approbation er ikke modtaget. 9 Juni 1711.

482
Fra Holmer, Dallerup. Henviser til medsendte opgørelse, over tiltrængende Skov udvisning i Skanderborg Amt for 1712, som Amtmanden bedes underskrive. 22 August 1711.

483
Fra Holmer, Dallerup. Omtaler møde på Ring Kloster 30 Juli, for undersøgelse om Mandtal i forbindelse med folkeløn. Der var ingen af hans folk tilstede, som kunne forrette samme, fordi han først for sent fik det at vide. 6 August 1711.

484
Fra Holmer, Dallerup. Ang Mandtal fra Præsterne og beregning efter forordningen af 22 Sept 1711 vedr. Tjenestefolks 1/6 løn, samt beslagne Vogne, Artilleri Heste etc. Hvis Amtmanden har nogle Mandtal vedr dette District, vil han gerne låne samme, til brug for den af Rentekammeret ønskede indberetning. 6 August 1711. 

485
Fra Adeler m fl, Sø Etaten, København. Man havde forventet, at Tolderen i Horsens Peder Rasmussen Hellis, efter hans seneste skrivelse, enten med rede Penge eller varer havde erlagt, de efter Contrakten med afgangne Jens Terchildsen Leerbech 785 rdr, men har endnu ikke hørt fra ham. Da det nu ikke længere kan vente, uden til skade for Kongen, bedes Byfogeden foranledige rettergang og dom, mod såvel Peder Rasmussen Hellis som Madame Muele på Serridslevgård alt efter Cautionens indhold. 23 Maj 1711.

486
Fra Byfoged Rasmus Christensen Leth, Eldrup. Henviser til forrige. Sagen mod Madame Muele skal behandles på Vor Nim Herredsret, da han skal behandle denne sag, behøver han en Sættedommer, hvorfor han beder Amtmanden beskikke en sådan. 4 Juni 1711. 

487
Fra Christoffer Cræmer, Galten. Der er en fattig afdanket Rytter, henviser til en for ca 3 uger siden, indleveret klage over Claus Jessen. Han beboer efter aftale med Regimentskriveren, et hus i Galten hvori han havde bygget en Bageovn. Da de var ved Amtmanden lod Claus Jessen en mand Jacob Nielsen nedbryde deres dør, og senere søndagen efter i Galten og Storring Kirker lyse til auction over deres bohave o s v. 19 Marts 1711.

488
Fra Niels Holmboe, Torrild. Klager over Knud Jensen i Grumstrup, der sidste onsdag i Vedslet Kirke, har gjort forargelse i Kirken og ikke, uanset Dom, har villet lade sig copulere med sin trolovede. 18 Oktober 1711.

499b
Fra Thorrup, Ring Præstegård. Klager over Bønderne i Føvling Sogn, at de ikke opfylder deres kvægtiende. Bl a sælger de deres Lam og andre høveder, som ellers hører med under Tienden, hvorefter de køber Sild og andre Fisk, som de derefter anvender i husholdningen. 9 Juni 1711.

489
Fra Jørgen Nielsen, Svejstrup. Klager over Bymændene, som ikke vil efterleve deres Vider og Vedtægter, og holde fred i By og Mark, men tilføjer ham adskillige fortrædeligheder. 31 Juli 1711.

Påbegyndt læsning pakke no 7: B5 C 72

Afgivelser 1712:

490
1 pakke Anordninger

1 do dokumenter ang foranstaltninger mod Pesten

1 do Landetatens Comm breve

1 do Rentekammer breve

1 do med Skanderborg Amtshus breve

1 do Ligninger og andragender ang Kopskatten og forstrækningsskatten

1 do med forskellige breve og dokumenter

1 Rescript af 20 juni ang Rekrutters udkomm.

1 do af 25 juni ang passage mellem Sjælland og Jylland

1 do af 3 sept ang forordn om Landeværn

1 do af 31 oktober ang Værnepligt

1 pakke dokumenter ang Hansted Bro

1713:

1 pakke Rentekammer breve

1 Kongelig Bevilling

1 pakke Krigs Comm breve

1 do Skanderborg Amtshus breve

1 do Mandtal ang Krigsstyr (overstreget)

1 do Mandtal over Landeværnet etc

1 do med forskellige breve og dokumenter

1 do med anordninger

1 Rescript af 6 maj ang Creaturers nedgravning

1 do af 27 juni ang ophævelse af forbud mod Kornudførsel

1 do af 20 september ang Svenske fangers forplejning

1 pakke Landetats breve

1 do ang Svenske Krigsfanger

1 forskellige dokumenter

Omslag:

Breve fra Land Etatens General Commiss.

491
Fra Land Etatens General Comm, København. Af de Heste, der iflg Kongelig påbud og forordning af 31 octob, som skal leveres af Hovedgårdenes taxter, samt Præstegårde og Degneboliger, skal 1/3 del være Hopper. 28 Novb 1713.

492

Fra Land Etat General Comm, København. Henviser til brev af 27 Juni 1712 ang afholdelse af inqvisition for Ryttergodset, jvnf forordningen af 10 aug 1695. Man har intet hørt om samme, og erindrer derfor om, at det er nødvendigt, at der mindst en gang årlig afholdes sådan, med hensyn til Gårdenes tilstand, bygninger etc. 2 Juni 1713.

Omslag forskellige breve.

493
Fra Kong Friderich [den fierde], København. Gør alle vitterligt, at efter allerunderdanigste ansøgning fra Rasmus Jensen, boende på en af Voris Ryttergårde i Salten By, Them Sogn, haver bevilget, at han må lade indrette et Kroe og Vertshuus, og holde med gode Logementer for de Reisende etc. 27 December 1713.
Notat: Rasmus Jensen betaler årligt af denne Kroe, til Regimentskassen eller hvem Familie og Folkeskatten oppebærer, fra 1 Jan 1714 2 rdr. J Grabow.

494
Fra Amtmandens Fuldmægtig, Skanderborg Slot. Da nogle skarns folk har fjernet noget af hegnet omkring Dyrehaven, og derefter benyttet denne gennemgang, så advares alle og enhver om, at de ikke må færdes der, men skal blive på alfarvej. Træffes de herefter i haven vil de blive tiltalt. Skulle nogen have kendskab til, hvem der har ødelagt hegnet, og meddeler dette kan de forvente en deschretion. 3 December 1713.

495
Fra Land Etatens Comm, København. Angår tidligere bilag, vedr levering af Heste fra Hovedgårds taxter, Præstegårde og Degneboliger, hvoraf 1/3 skal være Hopper. 28 November 1713.
2 Bilag om samme læst på forsk Ting.

496
Fra Nissen, Ruballegård [Rugballegård]. Plakat om udskrivningerne. Til en Soldat udskrivning af 80 td Hartkorn, eller 4 lægder Bønder Gods, til rekrutering for National Regimenterne til fods over alt i Jylland. Derefter hvor og hvornår Sessionen i Amterne skal ske, med længere beskrivelse om samme. 8 September 1713.

497
Fra Amtmanden, Ring Kloster. Henviser til Kongelig befaling af Gottorph d 24 Juni, ang ophævelse af forbudet mod Korns udførsel fra Danmark, dog ikke til Sveriges undersåtter eller fjendtlige steder. 5 August 1713.

498
Fra Herreds og Byfoged Rasmus Christensen Leth, Eldrup. Henviser til Amtmandens tidligere brev, ang nogle Tatere som skal opholde sig i Herredet, det forventes, at Herredsfogeden får disse eftersøgt og udjaget. Skriver videre, at han tit og ofte på Tinget har opfordret folk til, at pågribe sådanne og bringe dem til ham, eller i det mindste give oplysning om sådanne. Videre om hvordan han har samlet folk et sted til, at pågribe sådanne personer. Iøvrigt mener han ikke problemet løses ved, at drive dem fra Herred til Herred. Derefter noget om uautoriserede Sedler, samt Krigsstyr etc. 9 Maj 1713.
Notat: Om hans Søn som har været på Vorsø, hos en Mikkel Mogensen angående Registrering og Vurdering, men da Amtmandens fuldmægtig ikke ankom, rejste han hjem igen.

499
Fra Kongen, Hafniæ. Henviser til Kongelig befaling ang Københavns Proviantering med Korn, Fedevarer, Brændevin etc. Amtmanden pålægges straks, at give medd til alle i Købstæderne som haver sådanne varer til salg, at de, hvor der er ledige Skibsrum, uden tidsspilde sender sådanne varer til deres agenter i København, til videre salg, som de bedst ved og kan. 7 Marts 1713.

500
Fra Plessen, Fusingø. Ang Collectpenge for 40 fanger ved Algier. Fra Mathias Melchior, Tyrsting Herred og Rasmus Winther, Framlev Sabro Herred ialt 22 rdr 5 mk 6 sk er endnu ikke afleveret. Amtmanden bedes gøre dem klart, at såfremt de sidder ordren overhørig vil de blive pålagt straf. 17 Oktober 1713.

501
Fra Fogh Ørsted, Vissing. Klager over skatteopkrævning, for en fattig dreng Søren Hiorth, født i Addit i Sønder Vissing Sogn, der har været Fader og Moderløs siden han var 2 år, da hans Moder døde, og hans Fader var taget til Soldat nogle uger før han blev født, og siden ikke har været der. Efter han ca 2 år var hos andre mennesker, kom han til Fogh, hvor han var til 1711, men da Hans Trige i Skanderborg krævede 5 mk 8 sk i skat, uanset det ikke er Kongens mening, at der skal betales skat af Almisselemmer og umyndige Soldaterbørn, før de selv kan tjene deres løn. Siden den tid har drengen opholdt sig hos forskellige. 27 April 1713.

502
Fra Ditlev Eggers, Århus. Ang Kongelig tilladelse til, at besøge alle i deres hjem, med en Collectbog til notering om, hvad de vil give til de brandlidte Borgere i Altona, fremsender 3 forseglede Bøger til samme brug. 22 Juli 1713.

503
Fra Plessen, Århus. Henviser til tidligere, ang de 40 fanger ved Algier, fra Captain Løjtnant Nybuhrs Skib. Iflg Collektbogen har Rettens betjente i Skanderborg Amt, modtaget det indsamlede fra de forskellige distrikter, men endnu ikke afleveret dem til Plessens Fuldmægtig. 7 Juni 1713.

504
Fra Plessen, Århus. Henviser til Kongelig Befaling, til Stiftamtmændene ang Proviant og Brænde til København. Amtmanden pålægges, at få de Godsejere der har sådanne varer til salg, at sende det til København, også uanset om de ikke har nogen der kan varetage samme i København, vil det blive behandlet alligevel. 13 Marts 1713.

505
Fra Amtsforvalter Michel Nielsen, Århus Amtstue. Specification over de Kongelige Contributioner, ialt 10000 Rdlr afleveret til Skanderborg Amtstue, til videre befordring via Kolding. U C Schandorff, Skanderborg Amtstue. 29 November 1713.

506
Fra Bornemann m fl Rentekammeret, København. Henviser til Kongelig Befaling fra Husum, ang Krigs Styr i Danmark. Uanset om der ikke i forordningen af 20 Jan, meldes noget om Tjenestepiger, eller qvindfolk på Officersgårde, Præstegårde, Herreds og Birkeskrivergårde etc, som der tjener alle med avling, så skal de enten de får løn i penge eller andet, erlægge en halv Rdlr. 11 April 1713.
Notat: Om samme fra Eggers til Rasmus Chr Leth, Vor - Nim Herred.

507
Fra Winter, Randers. Henviser til den ordre, han havde som Herredsfoged i Framlev - Sabro Herred under Claus Jessens Suspendering, om hjælp til de 40 fangne Matroser ved Algier. Iflg ordren skulle de indkomne penge blive hos ham. Han mener ikke tidligere, at have fået nogen anvisning ang afleveringen, før nu den 26, at de skal afleveres til Stiftamtmand Plessens Fuldmægtig Eggers, hvilket herefter vil ske. 21 Juli 1713.

508
Afrevet papir: Kongelig bevilling - Peder Rosenørn, Haurballegård - men ingen oplysninger etc.

509
Fra Land Etats Comm, København. Ang en Soldat Jens Villadsen, no 79 af Essenbek Gods under Kaptajn Drewitzes Kompagni - General Major Møstings National Regiment, er grundet tilfalden swaghed i venstre Hofte, erklæret udygtig, skal slettes af Rullen. 17 Januar 1713.

510
Fra Land Etats Comm, København. Følgende 6 mand af det Århus Stift National Reg til fods, er grundet svaghed blevet erklæret udygtige og kasseret: Jacob Rasmussen og Oluf Andersen, Liv Kompagniet, Niels Sørensen Dollerup af Major Rosenørns Komp, Niels Sørensen Nårup af Kaptajn Øhrenfelts Komp, Christen Pedersen Christrup og Jens Sørensen Krogsager begge af Kaptajn Drewitz Kompagni, hvorefter de skal slettes af Hovedrullen. 8 Juli 1713.

511
Fra Land Etat Comm, København. Følgende 2 mand af Major Møstings Århus National Regiment er efter attest, grundet deres svaghed kasseret, Niels Jensen Lavind og Jørgen Jacobsen Løgager, begge af Major Rosenørns Kompagni, hvorefter de skal slettes i Hovedrullen. 17 Juni 1713. 
Bilag på Tysk: Ekstrakt af Doktor Laubs og Hospitals Kirurg von Alperns attest vedr ovennævnte personer.

512
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Henviser til Kongelig befaling af 25 Juni ang Husenes renselse i København. Der er af Sundhedskommiss indberettet, at ikke alene er Husene rensede, men der er heller ikke i lang tid konstateret tilfælde af den smitsomme sygdom, heller ikke på det øvrige Sjælland, hvorefter forbudet mod passage, til og fra København og Sjælland m m er ophævet. 13 Juli 1712.

513
Fra Land Milit Commis, København. Henviser til Amtmandens tidlige brev, ang ansøgning fra Morten Hansen i Rindelevgård, om en Kvinde efter hans død må blive ved Gården. Da han imidlertid først har taget kvinden til sig efter, at hans Svigersøn Rasmus Eriksen er indfæstet på samme, med bestemmelse om, at han skulle fæste det hele efter ansøgerens død, mener man at dette skal stå ved magt. 15 August 1712.

514
Fra Land Milit Comm, København. Henviser til Amtmandens tidligere brev, vedr. Søren Knudsen, Stjær, der med Caution af Sr Wendelboe, Grauballegård, fik sin Stiffader Niels Jensens Gård, men endnu ikke, trods løfte har sørget for Bygningernes istandsættelse etc. Da Cautionisten heller ikke længere vil stå ham bi, bør han derfor sættes fra Gården. Rytterbonden Jens Pedersen, der har den anden halve del, har ansøgt om denne halve part - Selv Ejerrettighed. Op til Amtmandens afgørelse om dette, ellers må Regimentskriveren finde en dygtig Karl. 15 August 1713.

515
Fra Land Milit Comm, København. Henviser til Amtmandens tidligere brev, om de på Ryttergodset, indkvarterede Kavalleri Officerers ulovlige "Verbning", [hvervning]. Der er skrevet til Brigader Donop og Oberst Løvenhjelm, at Officererne “skal understå sig i at forøve sådant”. 17 Maj 1712. 

516
Fra Land Milit Comm, København. Rytterbonden Niels Poulsen i Nygård, har skrevet til Kongen, ang afslag i sin gæld 100 Rdr til Regimentskassen, påtegnet af Amtmanden 22 februar 1711. Da han endnu ikke efter halvtredie års forløb, har stillet den lovede Kaution eller betalt indfæstningens 30 Rdr, samt har ladet de 100 Rdr henstå, gives ham en vis tid til opfyldelse af Kautions forpligtelsen etc, opfyldes dette ikke, er fæstet forbrudt. Nævnes en fri Karl på gården, men ingen oplysninger. 10 Maj 1712.

517
Fra Land Milit Comm, København. Henviser til Amtmandens tidligere Brev, ang to Rytterbønder i Stjær Jens Pedersen og Niels Jensen, deres klage over Regimentskriver Holmer, ønskes oplysning om Amtmandens undersøgelser. [Se klagen i næste omslag]. 29 Februar 1712.

518
Fra Land Milit Comm, København. Henviser til ansøgning fra Rytterbonden Morten Hansen i Rindelevgård, der ønsker, at Hustruen efter hans død, må blive ved stedet, og hendes evt nye ægtemand må overtage samme. Svigersønnen Rasmus Eriksen, ønsker imidlertid, at overtage samme. Amtmanden bedes undersøge om ansøgningen efter lov og billighed kan imødekommes. [Se tidligere om samme sag] 16 Februar 1712.

Omslag:

Forskellige breve.

519
Tingsvidne:
Tyrsting - Vrads Herred. Herredsfogeden Marcus Tideman. Søren Jensen, Borgårde på Niels Langballes vegne, ønsker Dom i sagen Gunde Sørensen, Føvling contra Jens Christensen, sst. Jens Jacobsen i Føvling vidner, at ved Tiendetagningen den 25 August, efter de havde været på Mattrup, angav Gunde Sørensen, at der var stjålet 2 Rug Neg på hans Mark. Vidnet og nogle flere eftersøgte det stjålne, og fandt noget på Jens Christensens mark, som Gunde Sørensen vedkendte sig. Jens Christensen frikendes. 9 November 1712.

520
Fra Rytterbønderne Jens Pedersen og Niels Jensen, Stjær. Klager over Regimentskriver Holmer i Dallerup [to navne, men fremgår ikke klart hvem brevskriveren er]. Mener at Holmer efterstræber ham, med ugrundede sager, som betyder Rettegang, penge og tidsspilde, og mulige ruin for ham. Som Amtmanden vel ved, i sagen om den gård som klagerens Farbroder påboede, blev han påført en del skade, da det skete så lang tid efter Sessionens forløb, da der både var tilsået, og udført et større arbejde med opkastningen af Digerne i Marken. Han er også beskyldt for, at skulle have talt utilbørligt om medlemmerne af Krigscollegiet etc. 27 August 1711.

521
Fra Niels Holmboe, Eldrup. Omtaler en Sættedommer Sr Lassen til, at behandle sagen mellem Niels Holmboe og Herredsfoged Christian Jensen ved Hads Herredsting, som ikke kan tiltræde, før en udt af Byfoged R. Christensen Leth. Denne har forfald og kan ikke betjene embedet, i øvrigt mener han, at have nok arbejde, med tjenesten ved Horsens Byret, og som Herredsfoged i Vor Nim Herred. 27 Februar 1712.
Bilag:
Fra  Byfoged R. Christensen Leth. Han har forfald, og kan ikke betjene Sættefoged Embedet ved Hads Herredsting, i sagen mellem Niels Holmboe og Herredsfogeden Christian Jensen.

522
Fra Plessen, Århus. Knud Christensen, Grumstrup klager over, at Jens Lassens Søn, Knud Jensen stadig fremturer i sin halsstarrighed, og ikke vil fuldbyrde sit ægteskab med Mette Rasmusdatter, som er Knud Christensens Steddatter, uanset de er trolovede. Amtmanden bedes bruge sin myndighed til, så han indgår i ægteskabet. 18 Februar 1712.

523
Fra Land Milit Commis, Hafniæ. Ang hvorledes indberetninger om fæstegårdenes tilstand, besætning etc skal være indrettet, af Regiment skriveren, samt om nogle kommende forsømte gårde i Gybergs distrikt. 27 Juni 1712.
Bekræftet kopi af Plessen.

524
Fra Rytterbønderne i Svinsager. Klager over Ritmester Bugge, Tønning. De har været hos ham for, at betale månedspenge, men han ville ikke nøjes med de tilbudte 4 Sldr men forlangte 6. Da man andre steder ikke betaler mere end 4, bedes Amtmanden assistere dem. Rasmus Rasmussen, Jens I S S Pederseøn, P A S, Rasmus R R S Rasmussøn. 29 Februar 1712.

525
Fra Plessen, Fusingø. Henviser til tidligere, om løse folk og Tatere, hvorledes man skulle forholde sig til disse. Det fornemmes, at der findes en del af disse unyttige, og meget skadelige Creaturer hist og her i Landet, nogle steder i flokke på over 60, som mest holder til i Skovegnene, ikke mindst i Skanderborg Amt, hvor de har oprettet Bageowne. Amtmanden må lade Herredsfogederne m v efterforske sagen etc. 18 August 1712.

526
Fra Plessen, Fusingø. Da det menes, at der stadig forekommer tilfælde af den smitsomme Sygdom i Holsten, skal der efter Kongens ordre, straks i Kystområderne tages sådanne foranstaltninger, som er nødvendig for, at sikre der ikke ankommer personer Slesvig og Holsten, uden rigtig bevis på, at der ikke er smitsom sygdom i det område de kommer fra, og ellers henvises til karantæne etc. 26 August 1712.

527
Fra Johan Hagensen, Ry Mølle. Henviser til tidligere ordre fra Amtmanden, iflg hvilken denne skal have givet Slotsfogeden Jørgen Petersen ordre til, sammen med Johan Hagensen, at tage et Synstingsvidne over Ry Kirke. Fogeden har åbenbart anket over, at han ikke har fået lov til, at sammenligne dokumenterne med protokollen, Johan Hagensen har ikke set nævnte ordre, og har heller ikke nægtet Fogeden adgang til, at se protokollen. 25 Februar 1712.

528
Fra Knud Jensen, Grumstrup. Henviser til tidligere sag, om hans kommende ægteskab med Mette Rasmusdatter, som han ikke ønskede, at indgå. Han lover nu, at følge det påbudte, og fuldbyrde ægteskabet førstkommende 12 Juni, ved sømmelig Kirkegang og anden god skik, så ingen skal kunne klage over samme. Skulle han ikke overholde det lovede, er han rede til, at underkaste sig den straf der måtte forekomme. Som garanter hans fader Jens Lassen, Grumstrup og Broder Jens Knudsen, Ørridslev. Knud Jenssøn, Jens I L S Lasen, Jens I K S Knudsen. Skanderborg 29 Maj 1712.

529
Fra Slotsfogeden Jørgen Petersen, Skanderborg. Dokumentet ang Tingsvidnesyn af Søren Staffensen og Laurids Nielsen på Ry Kirke, har ligget en tid hos ham, da Herredsskriveren Johan Hagensen, ikke har villet lade ham se Protokollen til sammenligning. Amtmanden bedes pålægge Johan Hagensen, at komme med Tingbogen.  21 Februar 1712.

530
Fra Holmer, Dallerup. Klager over, at Herredskriver Ole Hansen i Sorring, på Jens Jacobs Schifholms i Ørskovs vegne, har ladet fjerne en del bohave hos Rytterbønderne Thomas Nielsen i Søballe og Søren Nielsen i Røgen. Mener det er ulovligt, da han uanset forordningen er blevet forbigået i sagen. Ole Hansen påstår, at han handler efter ordre fra Herredsfogeden. 11 Maj 1712.

531
Fra Søren Steffensen og Lauritz Nielsen, Ry. Ved auctionen i Århus i December 1710 over en del Kirke tiender, har de forpagtet Rye Kirkes tiende, som også er blevet godkendt af Kongen, og afgiften betalt på Skanderborg Amtstue. For at få en beskrivelse af Kirken, har de bedt om et Tingsvidne, men har ikke kunnet få dette udleveret fra Rettens Betjente [se tidligere om dette]. Søren Staffensen, Lauritz Nielsøn, A T S. 9 Februar 1712.

532
Fra Præsten I Danæus, Adslev. Anmoder om hjælp til, at få sin tjenestedreng Henric Peitersen, der nu er afskediget fra Ryttergodset til igen, at tiltræde sin tjeneste hos ham i h h til tidligere bestemmelse. Nu har vedkommende imidlertid ladet sig hverve som Curaser hos Ritmester Bobart, der er indkvarteret i Annexsognet Mesing. Som det er Amtmanden bekendt er kaldet meget ringe, hvorfor han har meget brug for karlens hjælp, i den tilstundende Sommer. 13 Maj 1712.

533
Fra Murmester Niels Ollesen, Beder. Henviser til Stiftsbefalingensmandens ordre om, at Rettens Betjente skal bistå ham i sagen mod Skifteforvalteren i Skanderborg. Johannes Surre og sætteskriveren i Stilling nævnes. Desuden skulle Niels Ollesen have fremsat nogle beskyldninger mod Rets Betjentene. Skanderborg 22 Juli 1702. 
Flere bilag i Sagen:

1)
Henviser til skifteforretning over Niels Rasmussen, forrige Musikant ibm. Skifteforvalten i Skanderborg har ved behandlingen af skiftet, forårsaget proces med den Sal mands efterleverske og hendes mand Niels Olsen Muurmester i Beder. Nævnes Rasmus Pedersen Sættedommer og Skriver i Stilling, der har forsinket sagen, herredsfogeden Christian Jensen og skriver Kofoed i Hads Herred, Sættedommeren Johannes Snell o s v. Århus 30 September 1712 D. Hansen.

2)
Fra Rasmus Pedersen. Beder Amtmanden om kopi, af de beskyldninger Niels Olesen Murmand har fremsat mod ham, og Rettens Betjent ved Hjelmslev Herredsting i dennes sag. Stilling 20 August 1712. Rasmus Pedersen.

3)
Herredsfogeden Johannes Snell, mener ikke han kan betjene Tinget i den sag Niels Muurmester har anlagt, angående Skifteforvaltning efter hans hustrues afgangne Mand Niels Spillemand i Skanderborg, da han er meget optaget af andre sager o s v. Dankvart Hansen skal få oplyst hvornår han kan få tid til samme. Skanderborg Slot 28 Maj 1712.

4)
Lille lap - på Tysk - om samme.  Jürgen Grabow.

5)
Henviser til forrige Johannes Snell, at han ikke mener, at have mulighed for at betjene embedet som Sættedommer, i sagen Niels Ollesen Muurmester. Vilhelmsborg 30 Maj 1712. Dankvart Hansen.
På samme bilag Snells undskyldning og Amtmandens resolution, mener ikke der foreligger nogen lovlig undskyldning, og ny udt af Dankvart Hansen.

6)
Niels Muurmand i Beder, beder Amtmanden ordinere en god mand, til Dommer embedet i hans sag. 17 Marts 1712. Niels Muurmand af Beder.

534
Fra Krabbe, Bjerregård. Mølleren Peter Høfvinghofs hustru i Nørre Mølle har klaget over, to Rytterbønder i Velling Niels Laursen og Jens Nielsen, at de i hendes mands fravær, med magt har taget det Hø, som Etatsråden har tildelt Møllen, hvorfor er betalt 9 mk danske. 31 Juli 1712.

535
Omhandler tidligere større sag - Niels Murmand i Beder contra Rettens Betjente, i en sag hans Hustrues afdøde Mand Niels Spillemand i Skanderborg. Nævnes heri Anders Rasmussen i Kankbølle, Birkefoged til Rosenholm og Vosnæs. Tidligere fuldmægtig ved Vilhelmsborg Dankvart, Niels Ollesens Hustru Maren Thomasdatter. Johan Hagensen som Contraparternes fuldmægtig. [Længere brev]. Kankbølle 14 September 1712.

536
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Henviser til Amtmandens skrivelse af 23 okt, efter hvilken han har ladet tiltale Rytterbønderne Anders Jensen, Michel Hansen, gl Niels Jensen, Anders Nielsen, Niels Ollesen og Knud Christensen alle i Grumstrup, angående deres udeblivelse den 20 Oktober, da de var tilsagt at skulle køre med Deres Velbårenhed [Amtmand Grabow] til Saxild, iflg vedlagte kopi af Tingsvidnet Vor Nim Herredsting den 6 November. 22 Januar 1712. 
Bilag: Kopi af Tingsvidnet. Rasmus Christensen Leth, Byfoged og Herredsfoged Vor Nim Herred fredag 6 November 1711. De indstævnte påstås deres fæste forbrudt, men undskylder sig med, at da de om natten blev tilsagt til kørselen, var deres Bæster i Skoven, og selv om de om morgenen søgte efter dem, kunne de ikke møde til den tilsagte tid. Beder om udsættelse og sagen udsættes i 14 dage. Christen Jensen Lassen.

537
Fra Hans Andersen, Illerup. Klager over deres logerende Vagtmester, som næst afvigte Mandag aften, afkrævede hans Hustru noget som hun ikke havde, han fremkom med trusler, og da hun stadig ikke havde det ønskede, slog han hende med en stor Kæp så hendes Arm er både brun og blå, hvilket også er synet. Derefter gik han ind efter sin Kårde, som han derefter ville trække, men hendes Broder fik ham til at lade være, da han derefter gik ud, slog han med sin Stok en af Ruderne itu. Iøvrigt har han aldeles ingen grund til sådan opførsel, da han har fået det han kan tilkomme, ja endnu mere. Hans H A S Andersen, Peder Jensen, A S S, C K S. 13 Maj 1712.

538
Fra Jørgen Nielsen, Svejstrup. Klager over Vagtmesteren der sidste Onsdag lod Rytter afkræve klageren mere Hø, som svarede ham, at Vagtmesteren havde fået det Hø han kunne tilkomme, hvorefter han gik i Marken. Rytteren gik derefter ind til Hustruen og larmede, så hun gav ham et knippe Hø. Om aftenen kom igen en Rytter - måske den samme - og med Kården knuste et Vindue. Om morgenen kom han igen og krævede et og andet, hvorefter der opstod slagsmål, senere igen sammen med Vagtmesteren hvorefter de ville skyde ham o s v. 22 September 1712.
Bilag: - på Tysk - Fra von Bobartt, Mesing. Han beder Amtmanden examinere de Rytterbønder fra Svejstrup, der har indgivet en "falsk" klage over en Vagtmester og Curaser, og lade dem enten bevise klagens rigtighed, eller lide straf. Mesing 24 April 1712.

539
Fra Christen Andersen og Oluf Pedersen, Mesing. De to Rytterbønder beboer en Kongensgård i Mesing, som til de andre Selvejergårde i Byen, hører der lidt Skov til deres gård. Da de ønsker, at købe deres Skovpart af Kongen, håber de på Amtmandens hjælp til dette. 12 Februar 1712.

540
Fra flere Bymænd i Stjær. Deres enge, der fra Arilds tid har tilligget gårdene, er delt i skifter til hver gård, med skel mellem lodderne, som man ellers altid har rettet sig efter. Nu er Selvejeren Niels Jensen, imidlertid kommet i Proces med sin Nabo Søren Jensen om et Engskifte, på grund af en deling, som Søren Ollesen for nogle år siden, har foretaget med flere af sin naboer og pårørende. Regimentskriver Holmer vil i den forbindelse, have ny Rebning og deling af Engen, uanset om de øvrige er tilfredse med det nuværende. 21 August 1712.

541
Fra Rytterbonden Søren Nielsen, Veng. Han var igår Lørdags sammen med sin karl Thomas Jespersen, kørt til Århus for, at sælge noget Korn. På hjemvejen lod han karlen køre i forvejen, i Stjær traf denne nogle Ryttere af Oberst Løjtnants Skaffalgchys Compagni, som gav ham Øl og Brændevin så han blev ganske fuld. En af Rytterne kom om aftenen med Vognen, men karlen blev hos dem. Da han blev fundet dagen efter, sagde de, at han skulle være Rytter fordi han havde taget imod Kongens Penge 2 Sldr, hvilket karlen nægtede, de blev heller ikke fundet hos ham. Amtmanden bedes hjælpe ham, så han får sin karl igen. 26 Juni 1712.  

542
Fra Jens Mortensen og Niels Sørensen, Vitved. Klager over, at hans logerende Rytter Henrich Schult, sammen med 2 andre aftenen før tog hans dreng Morten Sørensen, og iførte ham en Rytterkjole og Kårde, hvorefter de fik ham til at drikke. Senere tog de ham med til Vagtmesteren i Virring, hvor klageren og drengens Bror forsøgte, at få ham med. Men Vagtmesteren svarede, at da Drengen havde taget mod penge, vilde de beholde ham. Håber på Amtmandens hjælp, da han mangler Drengen til Gårdens drift. Jens I M S Mortensen, Niels N S S Sørensen. 4 Juni 1712.

543
Fra Søren Rasmussen, Brørup. Klager over, at 4 personer af Ritmester Buges Compagni, 2 Pinsedags aften kom ind i hans hus, hvorefter 2 af dem overfaldt og slog ham, så han har 2 huller i hovedet og mange blå og blodige mærker, trådte på ham, og rev i halskluden så han nær var kvalt. Da hustruen som går på faldende fode, trådte imellem, stødte de hende både hist og her. De to overfaldsmænd der slog er Johan von Skeel, logerende her i Byen og Jacob Mull, boende i Virring, medens de andre er Jacob Christensen i Bådstrup og Suur i Hylke. 29 Maj 1712.

544
Fra en del Rytterbønder i Elling. Klager over, at uanset man havde indgået en aftale med en Vagtmester og en anden Officer, om det græsning der skulle udlægges til Rytternes Heste, som også blev anvendt fra midt i Maj til 6 Juni, forlanger disse nu et andet stykke i stedet for, som Bønderne havde beregnet til eget brug. De Soldater m v der tidligere har været hos dem, har de altid haft et godt forhold til, men de nuværende anstiller sig ikke som deres venner, men som deres fjender. 11 Juni 1712. 

545
Fra Præsten Knud Schmit Gadberg, Hylke. Ansøger på Mølleren Jens Møllers vegne i Hylke Mølle, hvis Søn druknede under overværelse af faderen med flere, tilladelse til, at lade begravelsen ske i morgen, ikke mindst nu da Pinsen forestår, og den døde formedelst stank ikke længere kan hjemmes. 12 Maj 1712.  

546
Fra Amtmanden, Skanderborg. Ekstrakt af Kongelig Commissær Nissens Plakat, til en Soldats udskrivning af 140 td Hartkorn eller 7 lægd, for National regimenterne til fods, iflg Frd. af 4 Marts, med forklaring om tid og sted hvor kompletteringen skal ske. Det Riberhusiske Regiment i Vejle 12 April, Det Århusiske Regiment i Århus 11 Maj. 27 December 1701?. J Grabow.
Læst Vor Nim Herredsting 8 April 1712.
4 bilag om samme læst: Hjelmslev, Skanderup og Ry Birker - Nim Herred, Skanderborg og Åkjær Amter.

547
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Om den smitsomme Sygdom, som nu menes at være overstået. De Københavnske huses renselse er tilendebragt, og der er ikke konstateret tilfælde af sygdommen på det øvrige Sjælland, hvorfor normal trafik til og fra disse områder igen er tilladt, hvilket skal oplæses på Tinget. 13 Juli 1712.
2 bilag om samme til: Tyrsting Vrads og Framlev Gjern Herred.

548
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Iflg Skovforordningens 36 Art, er det forbudt Lodsejerne, at brænde Svin for andres tjenere, når deres Husbonde selv har Skov. Overtræder nogen dette, skal den der brænder være forbrudt al sin Oldengæld for samme år til næste Hospital, og den der lader Svinene brænde, skal alligevel betale fuld Oldengæld til sit Herskab. I dette år der i de Kongelige Skove en stor og overflødig velsignelse af Olden, så Amtets indbyggere behøver ikke, at søge andre steder hen med deres Svin. 5 September 1712.

549
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Henviser til Kongelig forordning af 7 November 1709, om Landeværn i Danmark. Det fornemmes, at dette ikke overalt er blevet behandlet med den flid og årvågenhed, som ellers burde iagttages i disse farlige og vanskelige tider. Indskærpes at det skal efterleves med allerunderdanigst lydighed og hørsomhed. Oplæses på Tinge. 9 September 1712.
4 Bilag om samme: Hjelmslev Herred etc. - Tyrsting Vrads - Framlev Gjern og Vor Nim Herredsting.

550
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. [Se tidligere] Henviser til Skovforordningen iflg hvilken det forbydes Lodsejere, at brænde eller lade brænde Svin, hvis deres Husbonde selv har Skov. 5 September 1712.

551
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Til Provsterne. Henviser til Rentekammerets overvejelser, om hvorvidt det vil være en lettelse for befolkningen, hvis man i stedet for den nu anvendte bortforpagtning af Folke og Familieskatterne, lod Godsejerne og andre Gejstlige m v efter ligning, stå for dette, således der ville indkomme det samme beløb som tidligere, for Skanderborg - Åkjær Amters vedkommende 900 rigsdaler. 16 September 1712.

552
Fra Cancelliråd og Krigscommiss, Kolding. Plakat til en Soldats udskrivning af 140 tdr Hartkorn Bøndergods eller 7 lægder, til rekrutering af National Regimenterne til fods overalt i Jylland etc. Riberhus Regiment i Vejle de 12 April - Det Århusiske Regiment i Århus 11 Maj. 23 Marts 1712. N Nielsen.

553
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. [Se tidligere] Om Skovforordningen, som forbyder Lodsejere at brænde eller lade brænde Svin, hvis deres Husbonde selv har Skov. 5 September 1712.

554
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Til Højædle og Velbårne Herrer Baroner og Edle Madame samt Hr Forwalter. [Se tidligere] Henviser til Rentekammerets overvejelser om omlægning af opkrævningen af familie og folkeskatten, der efter den sidste 3 års periodes bortforpagtning udløber i dette år. Nævner de besværinger der har været i forbindelse med en og anden forpagter, hvorefter man påtænker for, at undgå dette fremover, at lade Godsejerne m v stå for dette, således beløbet i to terminer årlig, skal indbetales på Amtstuen. Udbedes forslag fra de Gode Herrer etc. 12 September 1712.
Bilaget påtegnet af de forskellige, samt besvarelser fra Stensballe - Urup og Hanstedgård.

555
Fra Hans Lønborg, Fruering Præstegård. [Se forrige]. Om familie og folkeskatten. Skatten udgør 8 rdr for Januar termin. Omtaler også, at han har haft skatten i forpagtning i 3 år, i hvilket tidsrum der har været ændringer i familien, sidst at nogle af hans Sønner er kommet til Akademiet i København o s v. 2 Oktober 1712.
På samme bilag, opgørelse om samme fra Blegind Præstegård dat 4 Oktober 1712. N. Hirtznack. Samme fra Adslev  og Svejstrup Præstegårde. 5 og 6 Oktober 1712.

556
Fra Jørgen Mortensen, Vrold. Klager over en person, tjenendes Sal Oberførster Hønis Efterleverske, som om eftermiddagen den 11 februar, med fuld bered hu, gennemkørte en af klagerens Bæster, så det straks døde, som han har ladet 4 uvillige mænd fra Vrold vurdere til 9 sldr. Amtmanden bedes hjælpe ham med, at få denne erstatning. Anders A T S Thomsen, Niels Nielsen, S I S, N K S, M T S, M A S, S L S, N I S, R I S, M S, P P S, R I S. Jørgen Mortensen. 12 Februar 1712.

557
Fra Rasmus Lassen, Jeksen. Han er antastet for ulovlig Skovhugst, af Baron Gyldenkrones fuldmægtig, og afkrævet 100 rdr i bøde, uanset de ikke kan overbevise ham om, at han har hugget noget, mens det skal have været hans fæstemø, som har hugget det, hvorfor de beskylder ham for det. Da han er en fattig Rytterbonde er han nødt til, at bede om hjælp af Hans Kongelige Majestæt. Baronens fuldmægtig har ladet det syne af to mand, at det skal være Risbøge, men Regimentskriveren har ladet 4 mand syne samme, at det kun skal være gærdsel. 13 Februar 1712.
Notat: At han skal have begået den ulovlige skovhugst er bevist ved Hjemtingsdommen, da han ikke kan betale bøden skal han i stedet straffes på Kroppen med 3 a 4 dages Fængsel på Vand og Brød, hvorved det formodes Baronen lader sagen falde, siden han intet har, at kunne betale med. Skanderborg Slot 14 Februar 1712. Jürgen Grabow.

558
Fra By og Herredsfoged R. Christensen Leth, Horsens. Specifikation fra Kirkerne i Nim Herred, om hvor mange Mil der er fra hver til Kolding. Fra Underup Kirke som er Annex til Nim, der hører under Skanderborg Amt: 8 Mil. Fra Horndrup Kirke som er hoved Sognet: 7 Mil. Fra Hvirring Kirke som er Annex: 7 Mil. Fra Hornborg Kirke som er Annex: 6 1/2 Mil. 21 September 1712.

Omslag:

Angående Hansted Bro.

559
Fra Kong Christian d 4de, Hafnia. Forrige Stiftsskriver Christen Christensen, Viborg har skrevet til Kongen, om hvorledes han med store omkostninger har bygget Hansted Bro, og ikke uden proces, har kunnet få lidt af de penge eller Korn, der var afsat til vedligeholdelse af samme fra Vor og Hads Herred, ja de sidste år har han slet ikke fået noget, så Broen nu igen er ganske brøstfældig. Kongen befaler alvorligt, at de to Herreder straks betaler den resterende Brohavre og penge, desuden skal Amtmanden sørge for, at de Bønder der skal holde Stenene m v ved Broens ender i orden, overholder dette. 9 April 1687.

560
Fra I Schach, Skanderborg Slot. På Kongens vegne Søren Andersen, Tammestrup fæster de to Hansted Broer, hvoraf den ene i Hansted By i nogle år har været så brøstfældig, at den ikke kan passeres, og den nærmest Horsens efter Tingsvidne også er så dårlig, at det kan være farligt at passere den. [Derefter i flere punkter selve aftalen etc]. 15 Marts 1698.  

561
Udkast fra Amtmanden, Skanderborg Slot?. By og Herredsfoged Rasmus Christensen Leth, Horsens fæster de to Hansted Broer i Vor Nim Herred som afgangne Søren Andersen i Tammestrupgård før havde. Den ene ved Hansted By og den anden mellem Hansted og Horsens. Begge Broer er efter Tingsvidne syn så brøstfældige og øde, at de næsten ikke uden fare kan passeres længere. [Derefter aftalens nærmere bestemmelser]. Ingen dato og underskrift- se næste om syn i 1712.

562
Fra Rasmus Christensen Leth, Eldrup. Henviser til tidligere brev til Amtmanden, ang det tagne syn på Hansted Broer, samt at det syn Søren Andersens arvinger ønsker taget på samme, nu næste Tingdag ved et andet Ting ønsker udmeldt synsmænd til. Spørger Amtmanden om der skal gøres protest mod dette, da han mener deres ønske er helt urimeligt, at de vil have synsmænd fra et andet Ting, og ikke fra Vor Nim herredsting, hvor Broerne er beliggende. 20 Maj 1712. 

563
Fra R Christensen Leth, Eldrup. Takker Amtmanden fordi denne nu er blevet til sinds, at overlade ham de to Hansted Broer, efter hans forlængst indsendte to ansøgninger, som han ikke har modtaget noget svar på. Han har derefter ganske slået det af sine tanker, så han nu aldeles intet vil have med samme Broer at bestille, og det på grund af, at han nu ikke ved hvordan det behøvende Egetømmer kan fremskaffes, da det han ved ansøgningerne havde på hånden, nu forlængst er solgt til andre. Mener det bedste vil være, at Søren Andersens arvinger forpligtes til, at sætte Broerne i forsvarlig stand. 11 Marts 1712.

564
Fra Jørgen Grabow, Skanderborg Slot. På Kongens vegne og den rejsende til nytte, bortfæstes Broerne i Hansted, som afgangne Søren Andersen Tammestrup havde, til Søren Sørensen i Vads Mølle og Søren Jensen Smed i Alstrup. [Derefter i flere punkter aftalens indhold]. 22 Juni 1712.

565
Fra Kongen, Københavns Slot. Da der er forekommet adskillige klager over Hansted Broerne i Skanderborg Amt, er det besluttet, at Christen Christensen, igen skal lade Broerne opbygge og reparere, og derefter forsvarlig vedligeholde, så den rejsende og andre uden fare og ulykke kan passere samme. Det bevilges og tillades, at Christen Christensen årlig af Vor og Hads Herred oppebærer det Havre og anden rettighed der af disse Herreder anvendes til deres vedligeholdelse. 20 Februar 1714.   

566
Fra J Grabow, Skanderborg Slot [se tidligere]. Hansted Broerne bortfæstes til Søren Sørensen i Vads Mølle, og Søren Jensen Smed i Alstrup [Ålstrup]. 22 Juni 1712.

567
Tingsvidne:
Hads Ning Herred. Søren Sørensen i Vads Mølle, får et Tingsvidne om, hvor meget der af Vor Herred er betalt til Hansted Broerne. Rasmus Mikkelsen, Haderup der kan mindes i 30 år, og er født i Vor Herred vidner, om afgiften til den der har Broerne i fæste. Mandag 20 Marts 1713.

568
Fra R Christen Leth, Eldrup. Henviser til vedlagte kopi af Sal Kong Christian den 5tes Missive af 9 April 1689, angående forhold med Hansted Broerne. Desuden udkast til at fæstebrev på Broerne, som han gerne vil overtage. 1 Februar 1712.

Påbegyndt læsning pakke no 8: B5 C 73

Afgivelser 1714:

569
En pakke Rentekammer Breve

En do ang Svenske Krigsfanger

En do med forskellige Breve og Dokumenter

1715:

Et Rescript af 21 Sept ang et Fabriks anlæg i Tyrsting by

En pakke Rentekammer Breve

En do Land Etatens Kommiss Breve

En do ang Svenske Krigsfanger

En do med forskellige breve og dokumenter

1716:

En pakke anordninger

Et Rescript af 20 Marts ang Svenske Krigsfanger

Et do af 8 April ang National Militcen

Et do af 25 sept ang en deliqvents efterlysning

En pakke Rentekammer breve

En do Land Etatens Kommiss breve

En do Skanderborg Amtshus breve

En do med Regimentskriver Gybergs og Holmers breve

En do ang Svenske Krigsfanger

En do med forskellige breve og dokumenter

En do dokumenter etc

Omslag:

Forskellige Breve og dokumenter 1715

570
Fra Kongelig Gehejmeråd, Københavns Slot [til von Plessen]. Palle Møller på Haxholm, der i forvejen har et Jern Manufaktur Værk til fremstilling af Høleer og Knive, ved Nørre Mølle i Skanderborg Amt, har ansøgt om tilladelse til, at oprette endnu et Værk på sin ejendom, Møllehus i Tyrsting Herred, med rettigheder m v som andre efter forordningen af 24 Januar 1705. Ønskes oplyst hvilke privilegier ansøgeren regner med. 21 September 1715.

571
Fra Land Etatens Generalkommiss, København. Ang en sag om et stykke, af Knud Andersens Ødegårdsjord ved Elling, samt klage fra Såbymændene over deres nabo Ole Nielsen, om en grøfts opkastelse. Henviser til Landmåler Hegelunds extrakt, som Amtmanden bedes forholde sig til. 24 September 1715.

572
Fra D Trappaud, Søbygård. Om hans tilstedeværelse ved Rytter Sessionens holdelse, og lodtrækning om stedet, til Tyrsting Vrads Herreds Tinghus. 22 Oktober 1743.

573
Fra Rasmus Sørensen, Låsby. Denne har for 4 1/2 år, siden på egen bekostning, bygget et nyt 8 fags hus i Sorring, hvorfor Regimentskriver Holmer havde lovet ham 4 års frihed, men han nød kun 3 år. I sidste Session fik han et andet hus i Låsby, og en karl vilde da gerne have huset i Sorring, men Holmer overtalte ham da til, at lade ham få det, men efter nogen tid ville Holmer alligevel ikke overtage det. Ejeren aftalte senere med en mand fra Lyngby, at denne skulle overtage huset, men Holmer ville hverken tillade dette, eller Rasmus Sørensens Søn, at overtage det, ved hvilken han udtalte: Jeg gir dig Dievelen og bles af dig og din snach med videre o s v, og derpå slog ham under øjnene og pryglede ham. 7 Maj 1716.

574
Fra J Thorup, Ring Præstegård. Klager over en af de svenske Krigsfanger Peder Long, som er i hans tjeneste, at han har været modvillig, er gået fra ham og arbejdet andre steder, har holdt et skamfuld levned med fylderi, både om dagen og natten. Smøgte Tobak i Laden mod klagerens villie og forbud, desuden ville han ikke gå i Kirken o s v. 27 Oktober 1715.

575
Fra Anders Sørensen, Tørring?. Klager over Herredsfogeden Marchus Tidemand, at denne ønsker han skal forlade sin fæstegård, som han noget efter Sankt Hans, da den, var ledigovertog efter afgangne Erich Pedersen. Han har siden kostet meget på samme, hvilket attesteres af Søren Nielsen og Ove Mortensen. 10 Oktober 1715.

576
Fra Bymænd i Illerup. Smeden i Tostrup navnlig Jens, har for nogen tid siden spurgt dem, om de ikke ville have ham som By Smed, hvilket de lod ham forstå, at det nok kunne lade sig gøre. Senere kom med sine 2 Svogre, nemlig Peder Bertelsen i Mesing og Poul Bertelsen sammesteds, hvorefter man blev enige og gav ham fæstepenge. Smeden returnerede imidlertid pengene, men de ville ikke modtage dem, da de derefter ingen Smed havde. Da man efter aftale ville afhente ham i Tostrup, fandt de hverken ham eller redskaber. Amtmanden bedes hjælpe dem så Smeden overholder aftalen. P I S, O I S, Søren Rasmussen, Anders Pedersen, R P S, Rasmus Nielsen, Truls Jensen, K I S, P I S, C C S. 20 April 1716.

577
Fra Rytterbønder i Tønning. Klager over et afsindigt menneske Casten Castensen, der i den lange tid han har været i Sognet, har påført dem stor skade på deres boskab og andet, ja så de tilligemed er i stor livsfare både for ulykke og ildebrand, idet han ikke bliver bevogtet af dem som skal gøre dette. Signeret af flere. Ingen dato 1715?

På bagsiden udt af Præsten. Denne mener ikke, at personen er så gal og afsindig, som han for et enfoldigt øje, kan synes, men derimod af et ondt og uregerligt gemyt, som har sin fornøjelse af, at gøre vold og overlast, når der ingen vagt er hos ham, såsom han forleden slog Præste Enkens vinduer ind, truer desuden med, at han vil sætte ild på Præstegården. Tønning Præstegård 25 Oktober 1715.

578
Fra Villom Christensen, Tvingstrup. Klager over Provsten Søren Glud i Kattrup i nogle år har krævet ham for Familieskat, som han også har betalt med 1 Rdr, men grundet sin store Svaghed kan han nu ikke længere tjene noget til sin underholdning, desuden mener han, at denne skat ikke med rette kan forlanges af ham, da han ikke nogen steder sidder til huse, men har fæstet af Peder Christensen det hus med jord som han nu beboer, og svarer alle Kongelige Skatter til Amtstuen. 19 April 1717.

579
Fra Maren Pedersdatter, Mesing. Hendes Mand var på besøg i et hus i Astrup, hvor han blev lidt beskænket, og kom da i noget galskab med en Corporal som spurgte ham, om han ikke ville tjene som Rytter. Senere førtes han til Skanderborg, hvorfra han ville afhente sit Pas, men siden er han ikke set. Der er derefter sat vagt og senere lås ved Huset, ligesom man har bedt Lægdsmanden om hjælp, hvilket denne nægter, indtil han ser Amtskriverens eller Amtmandens ordre. 19 Marts 1717.

580
Fra Rasmus Nielsen, Illerup. Klager over, at han ikke kan have fred i gården for de to gamle folk, så han ikke kan passe sit arbejde som han burde, de vil heller ikke hjælpe med det mindste, hvorfor han beder Amtmanden hjælpe sig, så Gården kan deles, så enhver har kan passe sit. 15 April 1716.

581
Fra nogle mænd i Tvingstrup. Beklager sig over, at Husmændene i byen har henvendt sig til deres Sogne Præst, at de vil have del i deres Kornvang, som ellers aldrig har været så længe nogen kan mindes. 9 Juni 1717.

582
Anne Nielsdatter, Vinding. Hun mener, at Rytterbonden Søren Andersen i Vinding, som bor på en, hende tilhørende Selvejer part, har i sinde, at forlade denne, og igen bosætte sig under et andet Gods. Hun beder om, at man ikke vil tillade dette, og heller ikke giver ham Pas, førend han har afklaret sig med hende. 31 Maj 1717.

583
Fra Vengegård. For Kloster Mølle, der er udlagt til Skovriderhold, er det nødvendigt, at Åen i det mindste opkastes og renses en gang om året, så vandet til Møllen kan have sit fald, hvilket beboeren Evert Voetman som fornylig er ankommen dertil, ikke formår på egen bekostning, og den tidligere beboer, har altid haft assistance af de omliggende Sognes Rytterbønder, hvilket er sket med besværlighed, hvorfor Amtmanden bedes beordre dem til dette. 17 Juni 1717.

584
Fra Jens Knudsen, Elling. Hans Tjener Hans Diedrechssøn har [ulovligt], taget tjeneste ved den Ritmester som ligger i Hem, hvorfor Amtmanden bedes hjælpe ham til sin ret. 21 April 1717.

585
Fra Annexbønderne Knud Tomesen? og Niels Pedersen, Dørup. Klager over, at der fra deres Annexgård til Rytter Tyrringen, af 8 store stykker jord, hvori kunde såes over 4 tønder korn, er udstukket, og Rytterbønderne vil ikke give dem erstatning. Henviser til tidligere klage fra 1714, hvor der også blev taget til Rytter Tyrring. 28 Juni 1717.

586
Fra Bang, Nim Præstegård. Henviser til, at Husfolkene i Nim Sogn efter gammel sædvane, om Sommeren har forrettet en dags Høstarbejde for Præsten, indtil forgangen år, da en del vægrede sig derved, hvilket de måske også vil i denne Sommer. Da det efter Kongelig lov og forordninger, tillades Præsterne, at nyde det af Sognefolkene, som af Arrilds tid har været sædvane, bedes Amtmanden stille en ordre til samme. 15 Juli 1717.

587
Fra nogle mænd i Stilling. Klager over, at 3 Curasierer sammen med Corporalen, i går slog deres Græs i Vikield?, som ellers aldrig er sket af nogle indkvarterede Ryttere, og det uanset, at Cornetten og Vagtmesteren lovede dem, at hvis de vilde have Hestene 5 dage over tiden, skulle deres Eng og Græsning ikke blive rørt. Dette er altså ikke blevet overholdt, og deres klage til Majoren blev ikke hørt. Søren Poulsen, P N S, A N S, I I S, I P S, I E S. 20 Juli 1717.

588
Fra Søren Pedersen, [sted ikke ang  Beklager sig over, at Mads Terkildsen skal have klaget til Amtmanden, over dennes uskikkelighed med Bæster og Kvæg, hvor han har bedt Bymændene bevidne, at han Søren Pedersen, har været en redelig mand i alle måder. Jens Pedersen, Michel Rasmussen, Søren Larsen?, Jens Jørgensen, Søren Pedersen, I M S, Søren Ousen?, Lars Jensen. [Dato og sted ikke ang].

589
Fra Lægdsmanden Rasmus Rasmussen, Hørning. Mener at Soldaten i det 22de Lægd Samuel Fink, er bortrømt, eftersom han ikke siden den 14 hujus har ladet sig se. Meddeles til Amtmanden med håb om, at denne vil sørge for hans eftersøgning, så han som Lægdsmand kan undgå fortræd i den henseende. Muligvis har han taget tjeneste som Rytter, idet han i denne Sommer, har holdt sig til de indkvarterede Ryttere. 16 Oktober 1717.

590
Fra Krüger, Hemstok. Oplyser, at han har accorderet med sin Husmand Niels Jensen, der bor i hans hus, at denne skulle gøre 2 dages arbejde om ugen, den ene for huset og den anden for 6 skp Havre sæd, men da han for en 5 seks uger siden, endnu manglede 4 dages arbejde, og klageren trængte til ham, ville han ikke indfinde sig, hvorefter han blev forbudt, at indhøste det såede Havre. Nu har ikke alene indhøstet Kornet, men også truet med hug, skælden og smælden, hvorfor Amtmanden bedes hjælpe. 5 September 1717.

591
Fra Nogle Rytterbønder i Ås. Klager over Officererne. Man har haft et møde, hvor det til fælles tilfredshed blev aftalt et areal Rytterne skulle have, men straks efter blev dette kasseret af Officererne, som derefter ville have noget af deres Eng, ialt 19 td land Hartkorn til tre Rytterheste. Desuden vil deres naboer de Tyrrestrup tjenere tage det dobbelte i samme Eng ialt 38 tønder land, alt på det sted som deres bedste Hø avles, så de umuligt kan svare deres Rytterhø, og langt mindre bliver der noget til dem selv. E N S, L P S, N N S, I S S, A P S, N K S, M M S. Ingen dato. 1717?

592
Fra Jens Fransen, Lykkehuset. Han mener ikke, at Regimentskriveren vil gøre noget ved hans klage, over de Røgen Mænd der ikke kan lade ham være i fred, Engen og Skoven er ganske opædt. Den 2 Maj jagede de ham fra stedet. Han ønsker også et Rejsepas til København. Ingen dato. 1717?

593
Jens Fransen, Lykkehuset. Klager over de Røgen Mænd, at de natten mellem tirsdag og onsdag, drev deres Bæster ind på Eng og Korn, og forinden overfaldt de ham, og slog ham både med Sten og Træ. Ingen dato. 1717?

594
Jens Fransen, Lykkehuset. Klager over de Røgen Mænds volddrift med deres Fæ og Bæster, uanset de i sidste Skanderborg Session fik besked på, at holde deres Fædrift derfra. Anden Pinsedag kom samtlige Røgen Bymænd og Hyrden, og voldeligen drev dem, så både Eng og Korn ikke blev forskånet. 25 Maj 1717.

595
Fra flere underskrevne Mænd under Dybvad. De har tidligere beklaget sig til Amtmanden, at de ikke kan give så mange penge til de 2 Svenske Soldater, nemlig Anders Hendbiorg? og Olle Jensøn Shenning?, og nu har tilbudt dem Kost og Seng og 2 sk daglig, hvilke de ikke vilde modtage, hvorefter de hver har fået 6 sk daglig, i hvorvel de kan arbejde når de vil. Underskriverne attesterer, at de har arbejdet hos dem for 8 sk om dagen samt Øl og Mad. Nævnes at de også kan sy Tøj. 11 August 1717.

596
Fra Herredsfoged Marcus Tideman, Tyrsting Herred. Copi af en skrivelse fra ham til Land Etatens General Kommiss. Han har adskillige gange ansøgt Amtmand Grabow og Regimentskriver Gyberg om, at måtte nyde et sted på Ryttergodset. Da nu Rytterbonden her i Byen Erich Pedersen er afgået ved døden, uden at efterlade sig livsarvinger eller Enke, hvilket sted svarer til Cassen af 4 td 2 skp Hartkorn, men uanset han i tide ansøgte om stedet, og ikke alene tilbød, at betale 50 Rdr, men endog ville lade stille caution for Gårdens antagelse, fandt ansøgningen ikke bifald, hvorfor ved kun Gud, men det fornemmes, at Regimentskriverens Fuldmægtiges Broder Anders Sørensen Langballe, der en 13 års tid har haft sin faders halve Gård, der også er under Ryttergodset, formentligt som et skin, så han kunne blive fri for Hans Majestæts tjeneste, skal overtage stedet. Kopien af skrivelse dat. 12 September 1715.

597
Frihedspas:

Fra Jürgen Grabow, Skanderborg Slot. Nærwærende Michel Jensen, barnefød i Kattrup, har tiendt hos Lars Enwoldsen i Owerbye i 5 år, og imidlertiid skikket og forholdt sig ærlig og vel, mens som han nu fra hannem med villie og minde er skildt, så tillades hannem herwed, at tjene hos Christen Jacobsen i bemelte Owerbye. 10 December 1715.

598
Frihedspas:

Fra Jürgen Grabow, Skanderborg Slot. Nærwærende Maren Christens Datter, barnefød i Hem, hawer tiendt Laurids Enwoldsen i Owerbye udi 2 år, og imidlertiid skikket sig ærlig og wel, mens som hun nu vil tiene Christen Jacobsen i samme Bye, så bliver det hende hermed tilladt. 8 Decemb 1715.

599
Frihedspas:

Fra Jürgen Grabow, Skanderborg Slot. Nærwærende Maren Pedersdåtter, barnefød i Brørup, har tiendt hos Christen Jacobsen i Owerbye i 3 år, og imidlertiid skikket og forholdt sig ærlig og wel, mens som hun nu i willie og minde fra hannem har taget afsked, så tillades hende hermed at tiene hos Lars Enwoldsen i Owerbye. 10 Decemb 1715.

600
Frihedspas:

Fra Jürgen Grabow, Skanderborg Slot. Nærwærende Christen Andersen, barnefød i Brørup, har tiendt Christen Jacobsen i Owerbye i 2 år, og imidlertiid skikket og forholdt sig ærligen og wel, mens som hand nu fra hannem med willie og minde er skildt, så tillades hannem hermed at tiene hos Lars Enwoldsen i bemelte Owerbye. 10 Decemb 1715.

601
Underskrevet Vide og Vedtægt for Dauding [50 punkter]. Kendes vi os efterbemelte og underskrevne, som nu bor i Dauding [derefter navnene], og hermed vitterliggør, at vi samtlig udi den Hellig Trefoldigheds Navn, haver taget ved Vide og Vedtægt her i Byen, at hegne og frede Eng og Korn etc. 11 Maj 1715.

602
Fra Herredsfoged i Tyrsting Marcus Tidemand, Tønning. I anledning af General Kommiss gunstige resolution, med den ham forundte Rytterbonde Erich Pedersens fradøde gård i Tønning, henviser han nu til sit tidligere tilbud om 50 Rdr indfæstningspenge, som han fremsatte før han blev klar over, at Anders Sørensen Langballe skulle have den for 12 Rdr. Uanset at denne har overtaget gården, tror han dog ikke de Høje Deputerede vil ændre deres resolution, så han mener ikke Langballe kan blive ham nogen hindring for Gårdens overtagelse. 28 December 1715.

603
Fra Holger Bredal, Skadde [Sognepræsten i Klovborg Han er for 4 år siden, sammen med Herredets Præster blevet forårsaget til, at tage et Tingsvidne, mod den tidligere forpagter af Familie og Consumptions skatten Hans Pedersen Sperling, som da søgte samtlige Herreds Præster i Vrads Herred for en del personer. Da han ikke har fået Tingsvidnet beskrevet, og nu er blevet krævet for en restance, ansøger han om, at måtte låne den gamle Tingbog til 1711 års udgang. 16 gbris [Octb] 1715

604
Fra von Plessens fuldmægtig Eggers, Århus. Stiftamtmanden har ved sin afrejse i går, efterladt sig et brev, med samtidig ordre om, at meddele Amtmanden, at hvad Tues Mølle angår, har Plessen meddelt Rentekammeret, at de omliggende 3 - 4 Møllere finder sig fornærmede ved den ændring, Mogens Rasmussen på sin iboende Mølle har ladet foretage, og formentlig vil påføre ham en proces, som måske allerede er påbegyndt. Det anbefales da, at afvente udfaldet inden videre foretages med Tue Mølle. 10 Dec 1715.

605
Fra Rentekammeret, København. Angående Vorvads Broes reparation. Henviser til Amtmandens tidligere skrivelse om sagen, og beder ham herefter lade foretage en beregning, over en så billig og tålelig en reparation, at ingen af Almuen med Ret og billighed, kan fremkomme med nogen klage. 7 September 1709 - med påskrift Novb 1715.

606
Fra Nissen, Ruballegård [Rugballegård - på Tysk] Ønsker en ekstrakt af Tyrsting Vrads Tingprotokol fra 1709, ang en sag/Dom vedrørende en Niels Steffensen fra Ploustrup, Tørring Sogn og Generalmajor Brochdorff. 21 gbr [Oktober] 1715.

606b
Fra Nissen, Ruballegård [Rugballegård - på Tysk]. Nævnes en Niels Steffensen, Plovstrup, Tørring Sogn. 21 Novemb 1715.

607
Fra Marcus Tideman, Tønning. [Se tidligere] Henviser til sit Brev til Land Etatens General Kommiss, ang en Ryttergård i Tønning, som han vil overtage efter Erich Pedersen og Hustru, der uden livsarvinger er døde. Nævner også tilbuddet om 50 Rdr indfæstning, som Kommiss har tiltrådt. Ønsker oplyst om Amtmanden sammen med de Committ vil lade ham overtage gården. 23 Oktober 1715.

608
Fra M. Tideman, Tønning. [Se tidligere] Omhandler samme sag som forrige - om den afdøde Rytterbonde Erich Pedersens Gård i Tønning, med henvisning til Resolutionen af 5 Oktober, hvorefter han har henvendt sig til Amtmanden om overtagelse af Gården, hvilket han håber denne vil bifalde, så han ikke længere skal gøre ulejlighed om samme. 26 November 1715.

609
Fra Nissen, Ruballegård [Rugballegård - på Tysk - se tidligere] Omhandler Tyrsting Vrads Herreds Tingprotokol, i forbindelse med en sag, hvori omtales  Niels Steffensen fra Ploustrup, Tørring Sogn. 26 December 1715.

610
Fra Plessen, Fusingø. [Se tidligere]. Til Borgmester og Råd i Horsens, ang et afsindigt menneske Casten Castensen, der skal være blevet ganske afsindig og forstyrret, som de derfor bedes give tilladelse til, må blive indsat i den Dårekiste som skal findes i Horsens, indtil anden anstalt om hans forvaring kan gøres, og Amtmanden i Skanderborg Åkjær Amter vil besørge hans underholdning. 8 Novb 1715.

611
Fra Plessen, Fusingø. [Se tidligere og forrige]. Henviser til sagen om det afsindige Menneskes [Casten Castensen indsættelse i Horsens Dårekiste] Tvivler ikke på, at Amtmanden vil finde på andet råd til hans forvaring, der burde ske ved hans nærmeste slægt og venner, som han lovlig kan overleveres, da de måtte vide, at være pligtige til at svare både til hans person og hans gerninger. 8 Novb 1715.

612
Fra Michel Nielsen Juel, Tem [flere bilag]. Henviser til fæstebrev af 14 Maj 1694, konfirmeret igen 26 Februar 1701, hvoraf fremgår, at han har Kroholderiet i Tem Sogn, uanset dette har en Skovfoged Rasmus Jensen efter ansøgning, fået Kongelig Majestæts Kroholdsbrev, at måtte holde Kro i Salten, som også er beliggende i Tem Sogn, og derfor er ham til største skade i hans næring. Ovenikøbet har han efter sit fæstebrev, med stor omkostning indrettet en Krobygning. Desuden betaler han den årlige Krigstyr 16 Rdr, som Rasmus Jensen ikke gør. 28 September 1715.

613
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Til von Plessen. Omhandler forrige, Kromanden i Tem, Michel Nielsen Juels besværing til Cammer Collegiet, over Rasmus Jensen i Salten, at denne har fået Kongelig tilladelse til også, at holde Kro. Amtmanden mener, at Michel Nielsens tilladelse kun omhandler Krohold i Tem By, og i hvert fald kun den del af Sognet, der er i Silkeborg Amt, idet Tem Sogn er meget stort, hvoraf bl a Salten er under Skanderborg Amt. At Rasmus Jensen skulle være Skovfoged er også forkert, idet han i 1713 antog en næsten øde Gård i Salten By, jvnf Sessionens udgivne fæstebrev. 27 Januar 1716.

Omslag: 1716.

614
Fra Kong Friderich den Fierde, København [Se tidligere]. Rasmus Jensen, boende på en Ryttergård i Salten, bevilges og tillades, at han i Salten By må lade indrette et Kro og Værtshus, og holde med gode Logementer for de Rejsende, og derudi sælge og udskænke Mad og Øl etc. 27 December 1713.

615
Fra Krabbe, Bjerregård. [Se forrige]. Kromanden Michel Nielsen Juel af Tem, har bedt ham anbefale for Amtmanden, at han må hjælpes i sin sag mod en anden Kromand i Tem Sogn. 14 Januar 1715.

616
Fra Kongen/Adeler m fl. København. [Se forrige]. Henviser til forordningen af 31 Decb 1700 om Krohold. Der svares årligt, i stedet for Consumptionen en vis afgift til Regiments Cassen, eller den som har Familie og Folkeskatten, i omhandlede distrikts Ryttergods i forpagtning. 27 December 1713.

Omslag: 1716.

616b
Fra Plessens fuldmægtig Eggers, Århus. Henviser til en trykt Kongelig bestemmelse, om det i Købstæderne og på Landet indkvarterede Infanteri, som Amtmanden bedes publicere overalt i Amtet. 11 Decb 1716.

617
Fra Plessen fuldmægtig Eggers, Århus. Amtmanden bedes undersøge, om der ligger Fartøjer i Havnene eller andre steder under Amtet, som kan anvendes til  transport af Korn til Norge, og dernæst tilholde dem, at såfremt de vil undgå Hans Majestæts Unåde og derpå følgende straf straks, at forføje sig til Århus, og melde sig hos Stiftet, der da vil anvise hvilke varer de under Convoj skal fragte til Friderichsstad i Norge. 14 December 1716

618
Fra Kongen, København. [Se forrige]. Foruden det der allerede er sendt til Norge, findes der endnu i Nørre Jylland en stor mængde Havre og Byg, som skal sendes derop. Stiftamtmanden pålægges, at fremskaffe fornøden Skibsrum, uanset persons anseelse, således udskibningen kan ske før Vinteren for alvor falder ind. 4 December 1716.

619
Fra Plessen, Fusingø. Omhandler tidligere om levering af Hø. I Stiftamtet udgør dette 2300 Læs a 30 lispund, og for Skanderborg Åkjærs vedkommende, efter dets Hartkorn ialt 304 Læs 23 lispund 6 1/2 pund. Amtsskriveren skal straks lade foretage en ligning over hvad der skal leveres af Godserne, Præsterne etc, og pålægge dem, at levere godt og forsvarligt Hø, samt rigtig vægt, præcis og uden ophold på de steder de bliver anvist. 7 Maj 1716.

620
Fra Plessens fuldmægtig Eggers, Århus. Henviser til Kongelig Befaling, angående de Mulkt penge der er indgået, for Århus Stifts Regiment National Infanterie, siden Land Militcens indrettelse. 21 Februar 1716.

621
Fra Kongen, København.[Se forrige]. Ønskes en ekstrakt og forklaring over alle de Mulkt penge som er indgået siden Land Militcens første indrettelse ved Århus Stift Regiment, hvorvidt deraf og til hvad de er anvendt. 3 Februar 1716.

622
Fra Plessens Fuldmægtig Eggers, Århus. [Se tidligere] Henviser til skrivelse fra Cammer Coll af 9 Novb 1715, afleveret af Kromandens Søn?, vedrørende Kromanden i Them, Michel Nielsen Juels, klage til Cammer Collegiet over den tilladelse, Skovfogeden i Salten Rasmus Jensen har fået, til oprettelse af en Kro. Michel Nielsen Juels fæstebrev udg 14 Maj 1694. 10 Januar 1716.

623
Fra Nissen, Snoghøj.[Se tidligere] Henviser til Amtmandens skrivelse, ang en Gård i Tønning. Hvis Anders Sørensen [Langballe] vil give de 50 Rdr til fæste, kan han beholde den, frem for Herredsfogeds Tidemans Søn, der ikke er Ryttergodset tjenlig. 3 Februar 1716.

624
Fra Nissen, Rugballegård. Ang Mulkt pengene ved Århus Stifts National Regiment. Der skal efter Protokollerne og Kassebøgerne blive fremstillet en udførlig Ekstrakt. Nævner Herredsfogeden i Malt Herred Anders Nielsen Såbye, som bor i Holsten, hvis breve kan adresseres til Ribe Posthus. En karl der blev indskreven under Herretslev Gård hører til den Viborgske Batt. 23 Marts 1716.

625
Fra Nissen, Ålborg. Nævnes 4 Jydske Batt og en rejse til Meklenborg, men intet tydeligt indhold. 26 Maj 1716.

626
Fra Nissen, Ruballegård [Rugballegård]. Hilser Amtmanden velkommen hjem, og meddeler, at Rytter Sessionen for Skanderborg Amt, skal afholdes den 24de for Holmers vedkommende og 25 - 26de for Gybergs. 10 August 1716.

627
Fra R Christensen Leth, Eldrup. Sender til Amtmandens underretning, et Tingsvidne, om en på Bleld Mark funden død Betler, idet der håbes, at den døde blot kan blive begravet, under Præstens medvirken. 28 Oktober 1716.

628
Fra Jens Frandsen, Lykkehuset. [Se tidligere] Klager over den skade han bliver påført af Røgen og Skjørring? beboernes Bæster etc. Han kan ikke køre nogen vegne for deres løse drifters skyld. 14 Juli 1716?

629
Fra Jens Frandsen, Lykkehuset, Dallerup. Klager over, at Røgen Mændene har overfaldet ham den 4 Juni, og hver dag driver deres Fæmon ind på hans grund o s v. 6 Juni 1716.

630
Fra Mathias Poulsen, Søbygård. Omtaler en Rytterbonde Rasmus Nielsen, der forhen boede i Klintrup, som for 5 år siden afstod sin gård til Stedsønnen Niels Pedersen, der stadig bor i Klintrup. Rasmus Nielsen der siden afståelsen har siddet som inderste hos Søren Pedersen i Lyngby, fæstede næstafvigte år et Hus af Mathias Poulsen, kaldet Riislund på Søbygårds Mark, men Præsten vil ikke tage ham til Guds Bord uden Pas, hvorfor Amtmanden bedes hjælpe med et sådan. 15 Oktober 1716.
Notat: Rasmus Jensen! født i Låsby, boede i Klintrup og afstod gården til sin Stifsøn Niels Pedersen. Præsten i Røgen skal give ham Skudsmål.

631
Fra Præsten Hans Lønborg, Fruering Præstegård. En de Svenske Krigsfanger som var hos ham, Carl Andreas von Mannerheim, gav tilkende, at der til Horsens skulle være ankommet en Vexel til de Svenske Krigsfanger. Mannerheim rejste først på ugen til Horsens, men lod Vognen køre tilbage, idet han sagde til Kusken, at han ikke kunne køre med tilbage, da den han skulle tale med ikke var ankommen til Byen, hvorfor han måtte rejse videre til Fredericia for, at tale med de andre Svenske Officerer men mente, at ville komme tilbage efter 3 - 4 dage. Da han endnu ikke er kommet, medd dette til Amtmanden. 15 Februar 1716.

632
Fra Bråd, Urup. Fremsender et Tingsvidne, som von Plessen og Docktor Oksen ønsker, at Amtmanden skal underskrive, hvorefter det af Hospitals Direktionen, vil blive sendt til København. 5 September 1716.

633
Fra Karen Pogwisch Sal J Müller, Tyrrestrup. Mændene i Kattrup har beklaget sig til hende, at de ikke kan få deres Korn indkørt på grund af ophold med Tiendetællingen og omliggende indkøringer, Amtmanden bedes hjælpe dem i den henseende, såsom tælle forordningen tilholder, at de ingen ophold må lide, når deres Korn først er vejret. 8 ?? 1716.

634
Fra Karen Pogwisch Sal J Müller, Tyrrestrup. Henviser til samtale med Mons Prep, Skanderborg, om en Ligsten, som 2 mænd nu har vedkendt sig, idet deres forældres navne skal findes derpå, hvilket også fremgår af vedlagte Kopi af gravskriften. Udbeder sig nærmere om hvorledes hun skal forholde sig. [Se næste]. 17 Februar 1716.

635
Fra Jens Davidsen, Brigsted og Søren Jensen, Toftum. [Se forrige]. De har efter begæring af Karen Pogwisch, Tyrrestrup, beskikket nogle mænd i Tvingstrup og Kattrup, ang en Ligsten som Fru Pogwisch har ladet fjerne fra Kirkegulvet, fordi den var nedsunket. Først tilspurgt Jacob Smeds Hustru i Tvingstrup, om hun vilde vedkende sig Stenen, hvortil hun svarede Ja, at hendes Fader Søren Jensen og hendes Moder Dorrethe Tomesdatter havde haft denne Sten, som Fruen havde ladet udtage af Ørridslev Kirke, og efter hendes faders død havde moderen ladet Stenen udhugge med begge deres navne, og derefter indlægge i Ørridslev Kirke.

Fremgår at den skal være hentet i Norge. [Afhøring af flere med angivelse af familieforhold etc].
Gravskriften: "Her wnder denne Steen ligger begrafwen Erligen welagte Mand Jens Hansen Baren føed i Tuingstrup Som Sl: Døde dj 15 May Anno 1600 hans alder 70 år, Med hans kiere Hustru Erligen Gudfrøgtig quinde Kiersten Jensdatter barnfød i Hofwed Som Sl Døde d 18 May Anno 1626 hendes alder 72 år, oc lefuede de tilsammen i Egteskab 30 år, oc aflede dertil sammen 6 Sønner oc 4 Døtre, gud gifue dem med alle troe Christne en Glædelig oc æ=refuld opstandelse". S I S - I D S. 8 Februar 1716. [Se fotokopi]

636
Fra Karen Pogwisch Sal J Müller, Tyrrestrup. Henviser til hendes tidligere samtale med Amtmandens Fuldmægtig, som hun endnu ikke har fået svar på. Da Kattrup mændene, nu her hvor Høsten begynder, har været hos hende, og besværet sig over, at de ikke vil levere deres Tiende til Skanderborg, eftersom Amtmanden ikke bliver længere ved Kloster, men hvis Amtmanden kan accordere med dem om Penge, ser hun det gerne. Hun vilde meget gerne selv, have talt med Amtmanden om dette og andet, hvis førligheden havde tilladt det. 20 August 1716.

637
Fra Major Oldenborg, Kolstrup. [På Tysk]. Til hans kvarter i Kolstrup ankom aftenen før, 2 Svenskere? Erik Torselius og Bendt Ingfelt. Også flere bynavne. [Formentlig Kolstrupgård i Filskov Sogn]. 25 Marts 1716.

638
Fra H Müller [C C Müller?], Tyrrestrup og Bielcke, Kærbygård. Efter Amtmandens begæring fremsendes liste over de Svenske Soldater, som bliver liggende i lægderne, tilligemed lægdsmændenes navne, og i hvad by de nu er at finde. Lægdsmændene har i h h til Kongelig befaling, fået besked om, at tage vare på dem, mener det vil være bedre, om Etatsråden vilde give dem befaling til samme. Da hans Compagni i dag er marcheret, kan han desværre ikke give sin opvartning. 16 April 1716. Se listerne fra Müller og Bielcke med navne her under - fotokopi af samme
under nordiske krig 01

Liste:
Paa de Swensche Soldater af mit mig allernådigst anbetroede Compagnie, som blifwer tilbage udi læggene, Saa og deres Lægsmænds Nafne, og hwor de ere at finde.

Soldaternes nafne:                           Lægsmændenes nafne:     Hwor de ere at finde:

1   Bend Larsen Storch                      Jacob Nielsen                 Odder Rodstenseje

2   Gundert Andersen Langberg           Sørren Pedersen             Balle Rodstenseje

3   Anders Brun                                Anders Sørensen             Krogstrop Aakier

4   Lauridtz Madsen                          Folmer Jensen                Hallerup Steensballe

5   Peder Jonasen Tropwier?               Niels Mortensen              Fiellerup Ratlovsdal

6   Ohle Schiønning                           Peder Jensen                 Randløf Rodstenseje

7   Jonas Andersen                           Christen Nielsen              Gylding Aakier

8   Ohle Nielsen tirman?                     Rasmus Jensen               Langkier

9   Hachen Færisch?                         Søren Rasmussen            Gylding Aakier

10  Anders Lustig                             Poul Sørensen                Søebye Ratlovsdal

11  Anders Bentsen Hinberg                Søren Jensen                 Randløf Dybvad

12  Sven Ryberg                              Knud Rasmussen             Blerup Stensballe

13  Christen Frisch                           Mads Jensen                  Fiellerup Ratlovsdal

14  Ohle Brus                                   Mads Sørensen               Amstrup Aakier 

15  Anders Erichsen                          Simon Sørensen              Twendstrup Rodstenseje

16  Jonas Morberg                            Rasmus Rasmussen          Assendrup Wissing i Aars        

                                                                                       Mølle

17  Niels Pedersen Blomberg               Jens Jensen Munch         Dyngby Claus Cortsen i

                                                                                       Horsens ??

18  Anders Jensen                            Søren Mogensen             Bøgeschou

19  Lars Andersen                            Jørgen Poulsen               Allerøe Just Rosenmejer

20  Hachen Kempe                            Hands Andersen              Halling Ratlovsdal

21  Ohle Erichsen Sarry?                    Rasmus Sommer              Huus leier? Claus Cortsen i                                                                                       Horsens for Hamlogenæs? ?

22  Anders Ruus                               Rasmus Madsen              Hallerup Stensballe

23  Ohle Tvane?                               Aser Eskesen                 Tofttup? Tyrrestrup

24  Erich Erichsen Steger?                 Søren Erichsen               Amstrup Aakier

Summa 24 mand.          Tyrrestrup den 16 April 1716   HMüller.

Liste.

Won des Hr General Major von Møstings Regiment und zwar von meiner Unterhabende Compagnie auf die Zu Rück bliebenden Schweden.

 

No    Soldatenes Nahmen                   Propritarien                    Legmandes Nahmen

 

1      Niels Andersen Dalbou                Kierbygaard                   Rasmus Krøyermand I Kasted

2      Jonas Ollesen Hegrin                  Majestes Michel i Skbg     Jens Ollesen i Blegind

3      Elias Andersen                          Baron Rodsten                Peter Vinter i Grundfør

4      Olle Lassen                              Sielleschougaard             Peter Jensen i Vinding

5      Jon Larsen Piell                         Amtmand Pentz              Christen Jensen i Elsted

6      Hans Andersen                         Closter i Aarhus              Baltzer Jensen i Søften

7      Jon Hansen Bercke?                  Sielleschougaard             Jens Rasmussen i Laasby

8      Tomes Persen Frimodig              Frisenborg                      Jens Jensen i Haldum

9      Olle Lasen Reeb?                      Frisenborg                      Jens Jensen i Framlef

10     Niels Larsen Siunger                  Mattrup                        Tom? Nielsen i Tørsting

11     Peter Madsen Bergman              Frisenborg                     Søren Persen i Fajstrup

12     Johan Danielsen Blom                Søren Gutt                    Peter Sørensen i Bøgeberg

13     Johan Hansen Broberg               Faurschou                     Rasmus Sørensen i Hadsten

14     Anders Andersen                      Faurschou                     Søren Jensen i Hadsten

15     Erich Jensen Bierman                Ristrop                          Søren Schnøcker i Høst?

16     Schwen Hansen Lunberg            Bistrop                         Rasmus Persen i Begaard?

17     Lars Schvensen Schoeberg        Kierbygaard                    Jørgen Schmed i Kasted

18     Anders Hansen Persberg            Baron Rodsten                Peter Tohmesen i Spøring

19     Jon Hansen Borberg                  Marsellisborg                  Anders Rasmussen i Søften

20     Peter Viese?                            Faurschou                     Frands Jensen i Hadsten

21     Johan Andersen Schedman         Faurschou                     Niels Jørgensen i Liungaa

22     Mads Madsen Løwegren             Faurschou                     Hans Bonde i Liungaa

Kierbygaard d 17 Aprill 1716               J Bielcke.

639
Fra By og Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til tidligere brev fra Amtmanden, hvoraf han fornemmer, at denne ønsker yderligere underretning om Lande Værnet, i h h t forordningen af 1709. Det er gandske gået i stå, således der ikke findes Ruller over mandskabet, eller vedligeholdelse af Bauner, thi dem der blev opsatte er ganske bortstjålne siden Vagterne blev fjernet, at lave Ruller over mandskabet, er så godt som umuligt, såsom Bønderne intet agter af hvad han byder dem, og især ikke i denne travle tid hvor de har med Vårsæden at gøre. 23 Maj 1716.

640
Fra Jens Hvas, Dallerup. Henviser til en medsendte Restanceliste over Familie og Folkeskatten, så vidt det Jydske Regiments Distrikt angår, som Amtmanden bedes påtegne til Excecution. Ligeledes 7 stk Mandtalslister fra Hr Jens Harlev, vedr Harlev og Framlev Sogne. Nævner også de to Karle af Stiær som ikke vil betale, fordi de har været Ryttere, uanset de dog tjener for Kost og Logi hos Simon Smed og Niels Jensen. De to inderster Rasmus Jensen Mollerup den ældre og yngre er tilsagt, at møde på Skanderborg Slot. 1 September 1716.

641
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Kongelig forordning, at der over Folke og Familieskatten på Landet, samt Consumptionen i Købstæderne for årene 1716-17-18 skal afholdes Auktion i h h t de udgivne Plakater. 25 Januar 1716.

642
Fra Nissen, Rugballegård. Omhandler Mulktpengene for det Århusiske Stifts Regiment, som ifølge vedlagte ekstrakt, siden Land Militcens indrettelse er indkommen, hvilken bedes videresendt til General Kommiss. 26 Marts 1716. 

643
Fra Landetat General Kommiss, København. Henviser til Amtmandens brev, hvoraf fremgår, at han meget gerne vil blive på Ringkloster, og til dets opbyggelse må udvises Træ samt hjælp og frihed. Ansøgningen er endnu ikke behandlet, men han kan regne med deres assistance. Da Kongen ønsker, at der skal bygges 4 Bøndergårde på bemelte Ringkloster, hvilket er Amtmanden bekendt, tvivles der på, at der vil ske nogen forandring. 18 Februar 1716.

644
Fra General Kommiss. København. Da det Hø som efter Forordningen den 18 April, skal leveres af Århus Stift, skal spindes i Knipper, er der til dette udkommanderet en del Ryttere. Hvorlænge de i Jylland liggende Regimenter Cavalleri kan forblive der, vides ikke, men da det er af største vigtighed, at Høet leveres uden forsinkelse, pålægges det Amtmanden, at sørge for det resterende bliver leveret til de bestemte steder. Til Spindingen kan anvendes Husmænd og andre, som ikke er tyngede af Egt og Kørsel, samt så mange af de Svenske Fanger som måtte forlanges. 30 Juni 1716. 

645
Fra General Kommiss, København. Det Ege og Bøge Tømmer, der er fornøden til opbyggelse af 4 Bøndergårde på det afbrændte Ring Kloster, kan efter Kongens vilje, iflg vedlagte plan, udvises i de nærmeste Skove, hvor det kan ske med mindst mulige skade af Topholdne Træer. Endvidere godtgøres der til dem, der vil antage en af disse gårde 1 Rdr for hvert fag, samt 2 års frihed. 15 August 1716.
Bilag: Ekstrakt over det Træ der må udvises til 30 Fag huse på de 4 Gårde.

646
Fra General Kommiss, København. Ang bortfæstelse af Ring Kloster. Det kan kun ske efter den Kongelige Resolution, og ikke efter de forhen vedtagne konditioner, som Bønderne skal rette sig efter, og såfremt de ikke vil rette sig efter dette, vil det ikke være Fængsel, men udlæg i deres bo og midler. 12 September 1716.

Omslag med Regimentskriverne Gyberg og Holmers Breve.

647
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Omhandler Rytterbonden Erik Pedersens fradøde gård i Tønning, hvorpå Anders Sørensen fra Langballe er tilsagt fæste. Ønsker oplyst hvad Amtmanden og Krigskommissær Nissen mener, han skal betale i indfæstning, så General Kommiss approbation kan indhentes.
Omtales også et Tingsvidne fra Hads Ning Herred af 9 Marts, ang Rytterbonden Søren Michelsens Søn Jørgen Sørensen i Rude, som med et skud, skal have såret en Huskvindes Søn Niels Hansen, som derefter døde, og nu henstår i åben grav, om hvorvidt Præsten må betjene samme med Jords påkastelse. 5 April 1716.

648
Fra Gyberg, Skanderborg Ladegård. Fra Obriste Vestes Compagni, har en Vagtmester været hos Gyberg, og begæret indkvartering hos Bønderne i 2 nætter. Da han aldrig før har givet sådan tilladelse, beder han Amtmanden overveje om de kan anvises plads i de omliggende Byer - såsom Vrold, Illerup etc. 1 August 1716.

649
Fra Holmer, Dallerup. Liste over dem der, vil antage fæste i den forestående Ryttersession:

Storring:

Jens Bertelsen, husbondhold på Johan Nielsens fradøde 1/2 Selvejergård, ægter Enken. 

Stiær:

Søren Sørensen, fæster Bertel Gregersens afstandne gård.

Skovsrod:

Rasmus Hansen fra Sim fæster Peder Sørensens halve gård, ægter Enken.

Flendsted:

Rasmus Povelsen fra Dallerup fæster Frands Rasmussens 1/2 gård, ægter Datteren.

Sorring:

Jørgen Eriksen fra Toustrup fæster Rasmus Skræders frastandne hus.

Oustrup:

Søren Jensen Leth fra Rode fæster Jesper Pedersen og hustrus fradøde halve gård, og ægter et søskende Barn til den afdøde hustru, siden deres egne børn endnu er for små.

Qvottrup:

Olle Jespersen fra Jaungyde begærer Husbondshold på Christen Christensen halve Selvejergård og ægter Datteren. 17 August 1716.

650
Fra Holmer, Dallerup. Henviser til indsendte liste over de der ønsker fæste i den forestående Session. [Se forrige]. Med hensyn til skiftet efter afdøde Jesper Pedersen i Oustrup, er dette meget vidløftig om det skal helt afskrives, men slutningen er blevet således, at hver af de to pigebørn har arvet 469 rdr 5 mkt foruden den ejende Selvejergård i Klintrup som er takseret til 100 rdr efter, at besætning og brøstfældighed er frataget. 20 August 1716.

651
Fra Holmer, Dallerup. Uanset de penge Rytterbonden Jens Pedersen Skrædder i Stiær er dømt for, at være skyldige til Regimentskassen, har han endnu ikke indfundet sig med nogen betaling. Holmer ønsker oplyst hvorledes han i så henseende skal forholde sig, om der skal gøres udlæg eller ikke. 27 August 1716.
Bilag: Genpart af Dommen afsagt ved Framlev Gjern Herredsting 30 Oktober 1715 over Rytterbonden Jens Pedersen Skrædder i Stjær, angående hans resterende afgift til Rytterkassen.

652
Fra Holmer, Dallerup. Opgørelse over det Femte Jydske National Regiments Ryttergodsest Øde og halve Mølleskylds Hartkorn, efter forordningen af 1711. 24 August 1716.

653
Fra Holmer, Dallerup. [Se tidligere - Stjær] For at Jens Pedersen kan blive i sikker forvaring, indtil han skal sendes til København, så Bønderne kan blive fri for vagttjeneste, har Magistraten i Århus givet tilladelse til, at han indtil da, kan blive indsat i Byens Arrest, hvilket hermed meddeles Amtmanden. Til overtagelse af hans fæste, har meldt sig Niels Jensen, som er Rasmus Christensen i Søballes stedsøn, som håbes Amtmanden vil godkende. 13 December 1716.

654
Fra Holmer, Dallerup. Henviser til Amtmandens brev om, at Per Rasmus i Herskind, Anders Jensen og Søren Rasmussen skulle være tilsagt, at møde afvigte Lørdag, men da  dette ikke ankom før den 13, er de ikke tilsagt til nævnte tid, Amtmanden bedes i Holmers fraværelse, i forbindelse med Auktionen over Ryttergodset i Himmersyssel, lade ordren gå direkte til vedkommende. 15 Oktober 1716.

655
Fra Holmer, Dallerup. Henviser til medsendte, af ham forfattede Skovruller for Amtets Rytterbønder i hans distrikt, for det nye år 1717, hvilken Amtmanden bedes påtegne, så Bønderne kan nyde den anførte udvisning. 21 September 1716.

Påbegyndt læsning pakke no 9: B5 C 74 År

Afgivelser 1717 – 1718:

1717:

656
1 pakke anordninger

1 rescript af 26 Juli ang Magasin til Hø

1 pakke Rentekammerbreve

1 do Land Kommiss breve

1 do breve fra Kommiss over Reluitions Godset.

1 do Skanderborg Amts breve

1 do Regimentskriver Holmers breve

1 do ang svenske Krigsfanger

1 do forskellige breve og dokumenter

1718:

1 rescript af 23 April ang National Infanteriet

1 pakke? af 8 august ang Skovudvisning

1 do Rentekammerbreve

1 do Etatens General Kommiss breve

1 do Skanderborg Amtshus breve

1 do forskellige breve og dokumenter

Omslag:

Forskellige breve og dokumenter.

657
Fra Michel Sørensen Due, Hørning. Efter forordningen skal de som driver Krohold m v, i Kopskat betale 4 rdr for sig selv og hustru, og 2 rdr for børnene. Ganske vist er han bevilget Kroeriet i Hørning, men beboer ikke selv stedet, men forsåvidt angår husværelse, er udlejet dette til en fattig mand i Byen. Da der er ringe søgning, og han heller ikke selv må brygge, men skal købe drikkevarerne i Købstæderne, tjener han ikke ret meget, og ansøger derfor om fritagelse for betaling af Kopskatten for alle, og således ikke medtages i Præstens mandtal. 17 April 1717.

658
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot - til Sættedommer Knud Nielsen. Efter Kongens vilje, skal der til erstatning for det Kvæg der er i Holsten i Tønder Amt, og som bliver aflivet og nedgravet, i forbindelse med den der værende smitsomme sygdom, af hver tønde Hartkorn i Jylland, betales 4 skilling danske, hvilket alle Hartkornsejere straks, og uden ophold skal indbetale til Amtstuen. 20 Oktober 1717.

659
Fra Rentekammeret, København. Henviser til skrivelse fra de  Kommitterede, om Ryttergodsets indretning på Fyn, ang en del klager fra de Bønder som er uden Reluition, at de nu mere end før presses for at udrede gårdenes restancer. Det er derfor Kongens vilje, at Amtmændene skal befale vedkommende Herredsfogeder, at de ikke må gøre indførsel hos nogen Reluitions Bonde for videre Restance af Landgilde, Hovningspenge etc. [Derefter flere bestemmelser om forhold m v]. 21 Oktober 1717.

660
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot [se tidligere]. Om afgift af hver tønde Hartkorn i Jylland, som skal betales til erstatning for det Kvæg i Holsten, som grundet den smitsomme Sygdom  bliver aflivet og nedgravet. 20 Oktober 1717. [2 exemplarer til læsning på forskellige Ting].

661
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot - til Provster og Præsterne i Gjern Herred. Da Kongen ønsker, at vide hvormange, af de i Amtet værende Svenske Krigsfanger, der i 1715 blev forlagt, endnu virkelig er tilstede, bedes oplyst hvormange og navne på dem der er leveret fra Århus, og om de endnu er der, eller hvor de i givet fald er henne. 26 Februar 1717.

Bilag:

I Røgen Præstegård er den tildelte: Hendrich Ugla.

I Sporup Sogn hos Peder Christensen Hofgård: Knud Pedersen

På Frijsenborg er der 5 Svenske: Anders Korsmand, Svend Hastegreen, Niels Corporal, Mogens N: Knud N:

Hos Søren Jacobsen i Anbæk tjener: Anders Thrane

I Alling Præstegård tiener den tildelte: Johanne Carlsøn, og der findes ingen i Alling og Tulstrup Sogne.

662
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Efter Kongens befaling, skal der af hver tønde Hartkorn i Jylland, undtagen det Kongelige Gods, til de Troppers forplejning som skal til Norge, samt til det i Landet bestående Cavalleri, leveres 2 lispund Hø til efterskrevne steder, Fladstrand, Hals, Århus og Horsens, hvilke steder der er mest belejligt. [Derefter bestemmelser om godtgørelse o s v]. 12 August 1717.
3 enslydende bilag.

663
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Efter General Kommiss befaling, skal Århus Stifts Regiment hurtigst muligt, til Fladstrand, og indtil da udgå til lægderne. De berørte Godser skal gøre fornøden anstalt i så henseende. 27 Maj 1717.
2 enslydende bilag.

664
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Henviser til General Kommiss skrivelse, vedrørende de tilbageblevne Svenske Soldater, som her og der på Godset kan være oplagte. De skal arbejde for deres Øl og Mad og dertil nyde 2 sk daglig i penge, men de som ikke kan arbejde, skal lade sig nøje med 6 sk daglig, hvor udover de intet må fordre. Såfremt nogen ikke skulle være tilfredse, eller ikke vil arbejde, kan det meddeles til Amtmanden, så videre vil blive foranstaltet. 15 April 1717.
[Forevist på de forskellige Godser].

665
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Uanset Kongelig forordning, om de Autoriserede Sedler af 27 Juny 1717, at udi alle slags køb og salg af indenlandske eller udenlandske varer, enten det er lidet eller meget, skal halvdelen uden ringeste indvending ske i Sedler, så skal alligevel hvad Sølv og Guld, samt urørende Ejendomme, samt Huse, grunde, og Jordegods som sælges eller købes, betales med rede Penge. 24 Februar 1717.

666
Fra J Glud, Kattrup Præstegård. Opgørelse med navne på de Svenske fanger som findes i Vor Herred. 14 April 1717.

667
Fra Thomas Pank, Horsens. Henviser til Amtmandens brev ang Svenske Krigsfanger. På Stensballegård findes to: Peder Bech og Johan Hard af det Vestmandlandske Regiment Kongsøers Compagni, og begge er endnu tilstede, men da Gården skal skaffe dem arbejde, så er Peder Bech hos Mons Henrich Mule, og Johan Hard nyder sit qvarter her udi byen hos mig, hvor han kan fortjene sin dagløn, thi han er aldeles intet qvalificeret til noget Bonde arbejde, og behøvedes han alligevel ikke ved Stensballegård, fordi den er i forpagtning. 4 Marts 1717.

668
ikke anvendt

669
Fra Müller, Tyrrestrup. Henviser til Amtmandens brev, om Svenskeren Anders Kruse, som var tillagt Tyrrestrup og Dybvad. Der er ikke, og har ikke været nogen Svensker på Godserne, undtagen en som står i Kongens Rulle. 16 Marts 1717.

670
Fra Urupgård. Henviser til Amtmandens brev om Svenskerne. Der er sendt bud til Hospitalsforstanderen på Handstedgård, om den ommeldte Svensker Anders Stare, som den meste tid, efter forlangende, har opholdt sig og stadig tjener der. Ellers er den ingen Svenske fanger på Urupgård. 5 Marts 1717.

671
Fra Seidelin m fl, Skanderborg [se tidligere]. Henviser til Amtmandens brev ang de Svenske Krigsfanger.

Fruering Sogn:

Carl Johan Mannerheim, var i Præstegården, men efter et ærinde i Horsens kom han ikke tilbage. Præsten mener har er med en Lybsk Købmand. Hans Smid var tildelt Sognepræsten og Præsten i Blegind, men forsvandt, så vidt vides til Horsens.

Blegind Sogn:

Erich Brasch tiener Sognepræsten. Jonas Olufsen tiener Mogens Andersen.

Dover Sogn:

Gustav Hagstrøm i Svejstrup Præstegård. Bendt Hammer og Johan Green begge i Hemstok. Niels Olufsen arbeider hos Niels Poulsen i Nygård.

Venge Sogn:

Andreas Rode og Jens Lache begge i Vengegård. 27 Marts 1717

672
Fra Benken, Haderslev. [På Tysk] Omtales flere navne, bl a Anders Laursen, Skovby, Bertel Jessen, Hoptrup, Rasmus Stiesen og Peter Terkelsen, begge fra Yding m fl. 6 November 1717.

673
Fra H Mule, Serridslevgård. Henviser til Amtmandens brev, som han har fået af Anders Svensker. Han forestiller sig, at Svenskeren har klaget over Amtmandens ordre, at han skal have 6 skilling daglig, endskønt han hverken kan eller vil arbejde. Der er 3 Soldater i Serridslev By, som hidtil af Lægdet har fået 6 sk daglig, og desuden 8 sk samt Øl og Mad hver dag det har lystet dem, at arbejde for Bønderne, så han mener ikke de har noget, at beklage sig over. Derefter 3 sider om samme. 23 Oktober 1717.

674
Fra Müller, Tyrrestrup. En Svensker Anders Lustig, som er tildelt Mule på Serridslevgård, har beklaget sig til ham, at denne ikke vil give ham den ringeste forplejning, selvom karlen kun begærer Kosten og 2 sk daglig efter Sessionen resolution. Mule nægter, at antage Svenskeren. 18 Oktober 1717.

675
Fra Anne Sal Fischers, Mattrup. Gør opmærksom på, at de Soldater [Svenske fanger] under hendes Gods, som nylig er hjemkommet fra Norge, og nu er forlagt til lægderne, nu hver især vil have 6 skilling daglig, og ingenlunde vil arbejde hos Bønderne. Det er alt for tungt og umuligt for Bønderne, i disse tider, at betale så meget, men tilbyder i stedet, at give Soldaterne mad og øl, som de selv nyder og 2 sk daglig. Amtmanden bedes tilholde dem, at arbejde i lægderne, eller hvad de skal have, når de ikke vil dette. 8 Juli 1717.

676
Fra Woyda, Koldinghus. Henviser til Amtmandens brev, angående en Tingprotokol. Denne er ikke funden i Sal Cancelliråd Nissens Stervbo, og en tjener beretter, at den forlængst igen er  bleven tilsendt Amtmanden. Hvad angår de Bønder i Jelling, der ikke ville køre med Amtmandens Fuldmægtig, efter seddel udstedt af Regimentskriver Gyberg, da er disse blevet irettesat og pålagt, at betale 5 mark Danske, som Morten Rytter vil levere til Amtmanden. 19 April 1717.

677
Fra Rosenørn, Laurvigen. Efter Kongens ønske, skal General Major Christian Georg von Møstings Regiment, forlægges ud i Lægderne, og efter General Majorens ønske, skal folkene straks ved ankomsten bringes til Godsejerne, hvor der er samlet Gods, og ellers til Lægdsmændene, men da der førhen er sket, at man har vægret sig ved, at modtage folkene, så de har måttet betle, og de nu ikke har andet på Kroppen end Kongens Mundering, som vil være Kongen til stor skade, hvis de også anvender denne i det daglige arbejde, må Amtmanden formå vedkommende, at give dem underholdning og hjælp til andre klæder, så Munderingen ikke går til grunde, og folkene creperer. Munderingen henlægges hos Lægdsmanden. 12 Juni 1717.
2 bilag om samme, sidste fra Rosenørn, Fladstrand.

678
Fra Berendt, Hanstedgård. Anmelder, at afvigte 20 Marts er en af Hospitalets indlemmede personer, Erik Eskesen blevet forvildet i Hovedet, og samme dag gået rundt i Byen og sagt, at han hverken ville eller kunne være i Hansted Hospital. Da de fornam, han ikke var ved sin fornuft, formanede de ham, at bede til Gud om nåde, og rådføre sig med sine pårørende, hvorefter de fulgte ham tilbage til Hospitalet. Dagen efter, som var Søndagen før Påske d 21 Marts, har han udi sit raseri, i Sengen, såret sig selv med en foldekniv. Blev Langfredag betjent af Sognepræsten, men døde senere. Præsten vil ikke begrave ham, før øvrigheden er underrettet. 13 April 1717. 

679
Fra Basbak? [Basballe?], Århus. Amtmanden bedes meddele ham, hvad betaling han vil få efter afgangne Jægermester Delaroscke [De la Roche] på Nygård, og af hvem han skal få den. 5 Marts 1717.

680
Fra Hygård?, Velling. I forbindelse med en sag og dom, mellem ham og Peder Jensen Synderbo i Velling, om fordring af gæld, afsagt af Herredsfogeden Poul Pedersen, ved Tyrsting - Vrads Herredsting i 1711, vil han gerne have en udskrift, men Protokollen skal for 4 - 5 år siden være afleveret til Amtmanden, hvorfor han håber den vil blive sendt til Herredsskriveren. 1 April 1717.

681
Fra Folsach, Vejle. Som det må være Amtmanden bekendt, har det behaget Kongen, at udnævne ham som Krigs og Landkommiss i Års [Århus] og Ribe Stifter, efter afgangne Christian Junghaus. Han er nu ankommet til Landet, og agter indtil videre, at opholde sig i Vejle. 28 September 1717.

682
Fra C Poulsen, Linå [Præsten i Linå]. Henviser til et brev fra Amtmanden, hvori forlangtes nærmere underretning om dem, der efter Kongl forordning af 1 Februar 1717, skal betale Kopskat. Han mener  tidligere, at have oplyst om samme. 7 Februar 1717.

683
Fra Christian Leth, Urup. Henviser til Amtmandens brev, hvori denne ønsker oplysning om, hvormange Svenske Soldater der er blevet optaget i Rullen under Godset. Dette er sket før han kom til Godset, så han ved intet om samme. Det er vanskeligt, at finde noget på Skriverstuen, men ved seneste udskrivning blev nævnt 11 indfødte Svenske Soldater, men deres navn og Lægd kender han ikke. 28 Januar 1717.

684
Fra Berendt, Hanstedgård. Henviser til Amtmandens brev, og svarer, at Hansted Hospital er under Major von Lyches Compagni og ikke til Capt Thomes. Der er ingen Svenske Soldater i Compagnier af Oberst Hegemans Regiment. 30 Januar 1717.

685
Fra Nissen, Ruballegård [Rugballegård]. Henviser til Amtmandens brev, hvori denne ønsker oplysning om, hvormange Lægder af Skanderborg, der hører til det Ribe Stiftske Regiment. Efter Rullen er der ingen af Capt Thomes Compagni, men til Major von der Lüches, 15 Lægder af Urup Gods, og han har 12 Svenske, og nu er hjemkommen til forlægning i Lægderne o s v. 28 Januar 1717.

686
Fra Nissen, Rugballegård. Henviser til brev fra Land Etatens General Kommiss, angående de ventende Svenskere, som fra transporten til Norge er efterladt, og nu skal forplejes i Lægderne, han håber Amtmanden vil drage omsorg for, at de så vidt muligt bliver samlet under Godserne, så strølægderne nogenlunde blive forskånede. 25 Januar 1717.

687
Fra Eggers, Århus. Henviser til en skrivelse fra Baron Gyldencrone og Etatsråd Klingenberg, ang revision af ekstra Skatterne, som i von Plessens afrejse til København, hermed meddeles Amtmanden til videre publication. 1 November 1717.

688
Fra Eggers, Århus. Iflg Kongens ordre til von Plessen, ønskes omlyst om de Svenske fanger endnu er, enten på Godserne eller hos andre, hvor de, i henseende til Kongelig befaling af 5 Aprill 1715 er inddelte for, at arbejde for deres føde, eller hvor de ellers er blevet af. 2 Februar 1717. 

689
Fra Henrik Lichtenberg m fl, Horsens. Eftersom Magistraten i Horsens, efter Kongens befaling, har ønsket oplysning om, hvilke Fartøjer der snarest kan anvendes for, at fragte gods til Norge, for den af Amtmanden angivne betaling 1 mark 12 skilling for en tønde Rug og  1 mk 8 sk for Havre, mens de før har fået 3 mk for en tønde Havre, hvilken pris de ikke uden skade kan gå under. Nævner også de besværlige Krigstider etc. 6 September 1717.

Omslag:

Landetatens General Kommiss.

690
Fra I Scholten, Land Etat Kommiss, København. Madame Fischer, Mattrup har klaget over, at de fra Norge under det Århusiske National Infanteri Regiment, og hendes Gods tilhørende Karle [Svenskere?], ikke vil arbejde for kost og løn hos Bønderne, men daglig vil have 6 skilling af Lægdet som underholdningspenge. Amtmanden må gøre dem bekendt med den Kongelige forordning, at de skal tjene Bonden og derfor nyde deres løn og kost, og ikke må understå sig i, at begære eller fordre nogen underholdningspenge, så der ikke pålægges Madame Fischer eller andre nogen udgift. 17 Juli 1717.

691
Fra I Scholten, Land Etat Kommiss, København. Henviser til Amtmandens brev om en soldat under Capitain Müllers Compagni af General Major Møstings Regiment, Århus, der grundet sygdom, måtte blive tilbage, da de andre blev transporteret til Norge. Han må tjene i sit Lægd, hvilket Amtmanden bedes sørge for. 27 April 1717.

692
Fra Scholten, Land Etat General Kommiss, København. Henviser til tidligere skrivelse, hvori Kongen ønsker oplysning, om de i 1715 i Amtet inddelte og forlagte Svenske fanger, hvormange der virkelig endnu findes. Da der endnu ikke er indgået en sådan, ønskes dette hurtigst muligt oplyst. 27 Marts 1717.

693
Fra I Scholten, General Kommiss, København. Marschal Pentz, har i dag skriftlig tilkendegivet, at hans Fuldmægtig på Urup, har meddelt ham, at de 10 Svenske Soldater af Obrist Hegemans Regiment, opponerer og ikke vil arbejde for Øl og Mad samt 2 sk daglig, og de som ikke kan arbejde, vil ikke lade sig nøje med 6 sk daglig. Der tvivles ikke på, at Amtmanden vil foreholde dem, at de skal lade sig nøje med det angivne, hvilket også er gældende, hvis andre skulle blive lige sindede. I øvrigt ville Hr Etatzråd betyde den der værende Leutenant, at han alvorlig tilholder berørte Svenske Folck, at de sig med foreskrevne underholdning lader nøje, og ej videre kand, eller må pretendere. 9 Marts 1717.

694
Fra I Scholten, General Kommiss, København. [Se tidligere] Efter den i 1715 skete inddeling af de Svenske fanger, ønskes efter Kongens befaling, oplyst hvor mange af dem der blev forlagte, om de endnu virkelig findes på stederne, eller hvor de ellers er. 26 Januar 1717.

695
Fra Hartman, Land Etat General Kommiss, København. Med denne post er Regimentskriver Christian Gyberg, blevet tilsendt deres besvarelse og approbattion, på det i sidste Rytter Session vedtagne, hvilket herved meddeles for Amtmanden. 23 Januar 1717.

696
Fra I Scholten, General Kommis, København. Efter Kongens bestemmelse, skal de efterblevne Svenskere, af den nu til Norge transporterede Battallion af Ribe Stifts Regiment, overføres til Amtmandens distrikt, og fordeles og underholdes i Lægderne, mens deres Geværer før afmarchen leveres på Københavns Tøjhus. Efter vedlagte navneliste, må Amtmanden så snart de er ankommet, anvise dem til Lægderne. For Stjernholm Amts vedkommende, er medd givet til von Plessen. 19 Januar 1717.

Omslag:

Cammer Coll breve.

697
Fra Krabbe m fl, Sebber Kloster. For at undgå unødvendige omkostninger, og tidsspilde for Kommissionen, i forbindelse med Rytter og Relutionsgodset, med undersøgelser af, hvad eller hvilke Kongelige benådninger eller friheder Godsejerne i Amtet måtte have, bedes Amtmanden undersøge dette. 25 Oktober 1717.
Bilag: Kopi af samme, med Amtmandens påskrift til Godsejerne.

698
Fra Kongen, Koldinghus. Som vi udi allernådigst henseende til sikkerhed, og defension for vores kære og tro Undersåtter, at vores Cavallerie det mest muligt kan være samlede, til al uformodentlig fjendtlig indfald, at gøre og afværge, allernådigst for got haver befunden, alle vores egne tilhørende Landgårde og Jordegods udi Provinserne, i vort Rige Danmark til Rytterhold, at lade udlegge og inddele, så er Vores allernådigste vilje og befaling, at I vil med dessen indrettelse udi vores provins Jylland, på følgende måde forholde. Derefter i flere punkter nærmere om samme. 2 August 1717.

Omslag:

Regimentskriver Holmers breve.

699
Fra Holmer, Dallerup. Henviser til vedlagte Skovruller [mangler,] som Amtmanden bedes recommandere og derefter returnere. Undskylder forsinkelsen, der skyldtes Dronningborg og Mariager Klosters optagelse. 14 Oktober 1717.

700
Fra Holmer, Dallerup. [Se tidligere] Henviser til vedlagte andragende fra Ovstrup Rytterbønderne Søren Læt og Rasmus Christensen, vedrørende Jens Frandsen, der af dem har fæstet Lykkehuset under Ovstrupgård, hans forsømmelser både med Bygning og indhegning, uanset de 2 års frihed nu 1ste Juli har ende, og han i øvrigt ikke har efterlevet fæstebrevets indhold. 14 Juli 1717. Kopi af deres klage, samt ekstrakt af fæstebrevet dat 21 Juni 1715.

701
Fra Holmer, Dallerup. Henviser til Amtmandens brev, ang Mads Rasmussen og Thomas Jensen i Ertsholt, deres mellem dem oprettede Kontrakt, efter hvilken Mads Rasmussen af sin Svigersøn overtager den halve gård. Så vidt Holmer er bekendt, er dette sket af hensyn til Besætningen samt for, at få Jorden dyrket og besået, siden Thomas Jensen ikke ejer noget, og Mads Rasmussen for det meste er kommen til hjælp, både med harvning, pløjning og Sædens befordring, og derforuden har Kirkejorden i brug. Og da Mads Rasmussen endnu sagtens skal besidde stedet, og svare det der skal svares deraf, og Thomas Jensen i sit hus, i ægteskab med Mads Rasmussens Steddatter, ikke ændrer mening, vil dette være det bedste. 28 Juni 1717.

702
Fra Holmer, Dallerup. Henviser til fæsteren af Lykkehuset, Jens Frandsens klager af 25 og 28, hvorefter han sammen med Bymændene i Ovstrup, Røgen og Toustrup, har været i Lykkehuset og med fire mænd efterset, hvad skade der er sket på Jens Frandsens Korn. Denne var ikke så stor, som han har angivet i Klagen til Amtmanden, thi den smule Rug der fandtes var ubeskadiget, og heller ikke så meget skade af Engen, at Synsmændene kunne ansætte det til noget. [4 sider om sagen]. 31 Maj 1717.

703
Fra Holmer, Dallerup. Kammer Coll har den 20 Marts 1716 udsat 6 poster, til videre bevis udi hans allerunderdanigste Regnskab for 1716.
Omtaler desuden, en af Amtmanden attesteret specification, på omdraget af det og med frihed havende Gods, som til afgang i Kornskatterne efter forordningen af 1711 føres med 34 rd 54 sk. 28 Februar 1717.

Omslag:

Forskellige breve og dokumenter, Skanderborg Amt.

704
Fra Folsach, Holstebro. Omtaler den beregning der er foretaget over Hartkornet, samt de fordrede 600 Dragoner, ved Regimenterne behøvende Rekrutter og de nye Kompagniers behov for Under Officerer og Tambourer, hvoraf findes, at en Karl må anskaffes af hver 75 td Hartkorn. Desuden datoerne for Sessionernes afholdelse. 19 Marts 1718.

705
Fra Tideman, Vinding. Ønsker at tilkendegive Amtmanden, hvorledes Lægdsmanden Søren Jensen i Borregård, ikke vil godtage betalingen for befordring, efter Kongelig Majest forordning, og derfor er ordrer og befalinger blevet forsømte, hvorfor han vil formode, Lægdsmanden vil blive tiltalt. 25 Januar 1718.

706
Fra Tidemann, Vinding. Henviser til Amtmandens brev samt Kongelig befaling af 21 December 1717, ifølge hvilket ingen Relutions Bonde, må afkræves nogen Restance af Landgilde, Hovningspenge etc end for det år i hvilket de er forfaldne. 13 Januar 1718.

707
Fra Folsach, Fredericia. Amtmanden bedes undersøge hvorledes de efter Kongelig Resolution, hos Godsejerne værende Dragoner skal afgives, og derefter tjene og aflønnes under Ryttergodset. Godsejerne eller andre vedkommende, bedes i så henseende møde den 9 og 11 Juli i Skanderborg. 18 Juni 1718.
2 Bilag om samme, det ene med Dragonernes navne og alder. [Se fotokopi]

708
Fra Folsach, Vejle. Omtaler den forestående Session i Skanderborg - Åkær Amter, som Amtmanden bedes være opmærksom på, og foretage det nødvendige i samme henseende, evt henvende sig, hvis det skulle være nødvendig med flere oplysninger. 17 Februar 1718.

709
Fra Reventlov, Altona. Iflg Skovforordningen af 1710 $ 39, skal der 2 gange årlig, i Maj og Oktober, afholdes Skov og Jagt Session. Sessionen i dette års Maj måned, er imidlertid ikke blevet afholdt, grundet mange andre Kommissioner og gøremål, men den i Oktober skal holdes, hvilket til Amtmandens underretning, vil ske den 17 Oktober i Skanderborg. 20 September 1718.

710
Fra Folsach, Vejle. Henviser til Amtmandens brev, om den  Kongelige ordre til de Deputerede i Skanderborg - Åkjær Amter, ang de Nationale Regimenters Rekruttering, hvilken General Major Møsting også er bekendt med. Meget flot hilsen til Amtmanden med tak for sidst. 3 Januar 1718.

711
Fra Scholten, General Kommiss, København. Magistraten i Horsens, har indberettet til ham, at de tilbagekomne 170 Svenske fanger fra Sædland?, som Byen skal sørge for, ikke uden stor last og besværlighed, kan være der, da de også har indkvartering af 2det Cavalleri Compagni, hvorfor Amtmanden sammen med Krigsråd Folsach, må overveje hvorledes de bedst kan fordeles i Amtet.  20 December 1718. 
Bilag:
Fra Amtmanden, Skanderborg. Svar til General Kommiss, at han aldeles ikke kan finde nogen udveje, til fordeling af Svenskerne i Amtet, da alle i disse hårde tider har den knappeste husholdning han kan, og den liden og fattige By Horsens har i forvejen 44 Svenske fanger, foruden  omtalte Compagni. Foreslår om ikke de 170 kan blive fordelt til de Købstæder som enten ingen, eller kun lille indkvartering har i forvejen. 29 December 1718.

Færdig med læsning og afskrift 1ste del breve til amtmanden i Skanderborg - Aakier amter.

B 5 C 66 – 74 år 1661 - 1718 (1823).

Til toppen.

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

Til forsiden

Til amtsarkiv forside

Til 2den del