|
Ekstrakt
af samtlige breve til amtmanden i
Skanderborg Aakier amter 1661- 1799
Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.
21de del:
Landsarkivet i Viborg
B 5 C 148 - 151
år: 1782 - 1783
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
Påbegyndt læsning pakke no 84
Afgivelser 1782:
1667
En Pakke Anordninger
Et Rescript af 24
Maj ang fri Proces for Elisabeth Rasmusdatter af Tandrup Sogn
Et do af 15
November ang bekostningen ved Gadernes Brolægning i Horsens
En Pakke Cancellie
Breve
En do Rentekammer
Breve
En do Vestindiske
Guin Rente og General Toldkammer Breve
En do Gen Landoec
og Cam Collegie Breve
En do General
Postamts Breve
En do med
Stiftsamtmandens og Biskoppens Breve
En do ang et
Handels og Canal Compagnies Oprettelse
En do med Horsens
Byes Breve
En do med
Skanderborg Byes Breve
En do Skiftevæsen
En do
Delinqventvæsen
En do Veivæsen
En do Sessions
Skanderborg
Fattigregnskab
En Pakke med
forskellige Dokumenter
sidste 3 mærket
med + hvilket måske betyder at de er udtaget.
Omslag: Ang et Handels og Canal Compagnies oprettelse.
1668
På bagsiden af omslag: Fra E Grosmann, Århus. På det 5te Lectie Hører
pro officio allernådigste tillagte Gods, er fra 14 Januar til 14 Juni
1781 intet Skifte forefaldet, hvoraf der skal svares til Justitz kassen.
26 Juni 1781.
1669
Fra A Flensborg, Horsens Henviser til vedlagte specification, hvorpå han
har forklaret, hvem han i Horsens anser for så solide, at der ikke
behøves at kræve Caution, i forbindelse med det forenede Handels og
Canal Compagni. Med hensyn til, hvor mange af de øvrige der skal
forlanges Caution af etc, forventer han nærmere ordre. 22 Juli 1782.
Bilag:
Dateret 22 Juli 1782 fra A Flensborg, [de angivne tal er antallet af
Aktier medens bogstavet S betyder Suffisant]:
Specification på
de Aktier som ere subschriberede udi det forenede Handels og Canal
Compagni i Horsens:
Cammerherre
Gersdorff 10 S - Justitsråd og Regimentsfeldskier Leder 30 - Regiments
Kvartermester Fischer 5 begge er af den Militære Etat så Regiments Chef
General Leutenant kan bekræfte deres S - Niels Frimodt Sognepræst 6 S -
Hospitalspræst Jacob Hansen 4 S - Magister?? Kraft 20 - Rådmand
Grundahl 20 - Rådmand Nicolaj Frydensberg 14 - Tolder Holberg 12 - Told
Controleur Duche 10 deres omstændigheder er ham ikke så bekendte, at han
kan att at de er S - Consumptionsforvalter Barfoed 12 S - Jens Gylding 6
S - Sr Ecksted Cammertiener og Chirurgius ved Hoffet 10 - Hr Clasen
Cammertjener sst 2 er ham ubekendte, men om deres S kan Cammerherren
attestere - Ritmester Kohl 15 - Ritmester Beichman 13 - Lieutenant
Lautrup 12 - do Meyer 15 - do Hiller 17 - Auditeur Balle 20 er alle af
den Militære Etat under det Slesvigske Cavalleri Regiment og deres
omstændigheder er ham ubekendt - Byskriver Såbye 16 - Apotecher Helms 12
- Nicolai Schønau 30 - Ulrich C Schmidt 36 Fridrich Schmidt 30 alle S -
Madamme Hjort 10 - Frue Cancellirådinde Harboe 12 - Postmester Overbeck
20 - Janus Frydensberg Consumptions Controlleur 12 deres D er ham
ubekendt - Jesper Hofgårds Enke 12 S - Anne Catrine Hofgård 10 en
umyndig ung pige som intet ejer - Hospitalsforstander Benzen 4 S er ham
ubekendt - Jørgen Yding 2 - Anders Thykier 2 - Mouritz Monberg 14 -
Peder Nicolai Welleius 3 - Giertrud Sal Brant Farvers 10 - Friderich
Winter 10 og Cancelliråd Flensborg 12 alle er S.
1670
Fra A Flensborg, Horsens Fremsender hermed Suffisante Cautioner for
tidligere angivne, i forbindelse med det Forenede Handels og Canal
Compagni. 25 Juli 1782.
5 Bilag:
1)
Uden dato angivelse af navne fra forrige bilag antal Aktier i alt 340,
med notat oven meldte Aktier er alene for de 3 Personer - Hr Schønau,
Ulrich Schmidt og Frederich Schmidt - som med rødt er bemærket, og de
har desuden ladet sig antegne i København for 150 Aktier.
2)
Dateret 25 Juli 1782 fra N Schønau, der angiver sig som Cautionist og
Selvskyldner for betaling af de 15 Aktier til Ritmester Kohl, 13 til
Ritmester Beichmann, 12 til Lieutenant Lautrup, 15 til de Meyer, 17 til
do Willer, 20 til Auditeur Balle, 10 til Madame Hiort, 20 til Postmester
Overbeck.
3)
Dateret 25 Juli 1782 fra Lene Hiort Sal Hoffgård med Lavværge Kruuse,
caution for de 10 Aktier som Anne Cathrina Hoffgård har tegnet sig for.
4)
Dateret 25 Juli 1782 fra Mourits Monberg, Horsens, caution for de 24
Aktier som Janus og Nicolai Frydensberg har tegnet sig for.
5)
Dateret 25 Juli 1782 fra N Frydensberg, Horsens, der skriver, at han
altid håber at være Suffisant for To Aktier siden han med Sølv har
stillet nøjagtig og antagelig caution, skulle dette ikke være nok, skal
han nok skaffe anden vedbørlig caution.
1671
Fra ??, Horsens. Omhandler nogle Aktier i det forenede Handels og Canal
Compagni, hvor bl a nævnes von Krogh og Cammer Junker von der Østen. 4
November 1782.
1672
Fra A Flensborg, Horsens Efter modtagne ordre fremsendes [ikke vedlagt]
listen over de Subschribenter i Horsens, der har tegnet sig for Aktier i
Handels og Canal Compagniet. 15 Juli 1782.
1673
Fra Niels Hvid på Güldencrones vegne, Århus. Ved oprettelsen af det
Kongelige Danske, Norske, Slesviske og Holstenske Handels og Canal
Compagni, har Hans Majestæt tillige fattet den allernådigste beslutning,
at bestemme et forholdsmæssig antal Aktier for Undersåtterne i
Provinsen, som måtte ønske at indtræde i Compagniet, således de kunne
nyde godt af de forventede fordele. Århus Stift forbeholdes som ønsket
385 Aktier. Bemærkes at ingen har ret til, at få de Aktier han evt måtte
ønske sig, idet dette beror på Kongens resolution.
14 Juni 1782.
1674
Fra A Flensborg m fl, Horsens. Henviser til vedlagte, hvoraf fremgår,
hvor mange Aktier enhver i Horsens kan få i Handels og Canal Compagniet,
jvnf deres påtegninger, Frederik Schmidt og Land Inspekteur Munck
undtagen, hvilke ikke opholder sig i Byen, den første i København og den
sidste skal opholde sig i Palsgård. 7 November 1782.
Bilag:
Dateret 28 Oktober 1782 fra A Flensborg, Daniel Grundahl og N
Frydensberg, Horsens, plan til det af Hans Kongelige Majestæt befalede
Lotteri, hvor i enhver nyder et Lod af de til Århus Stift bestemte 385
Aktier i det forenede Handels og Canal Compagni. 5 sider med angivelse
af navne etc.
Omslag: Stiftsamtmandens og Biskoppens Breve fra Århus.
1675
På bagsiden af omslag: Fra Boserup m fl, Ebeltoft. Der har ikke i året
1782 været sager, hvoraf skulle beregnes 6te eller 10de Penge.
9 Januar 1783.
1676
Fra F J Güldencrone, Århus. På Notificationslisten for November Måned,
findes: 7K 1220 Ry Byes Husmænd om tilladelse til, at holde Geder.
20 November forbliver ved erklæringen. 10 December 1782.
1677
Fra F J Güldencrone, Århus. Henviser til skrivelse fra Commerce Coll af
12 Oktober, ang uddelingen af Aktier i det forenede Handels og Canal
Compagni, der skal ske ved Lotteri, og trækningen for Danmark, Sjællands
Stift undtaget, foretages i dag, men da det ikke har været muligt at få
trykt planerne etc, fremsendes en sådan med Direktionens underskrift,
hvilket hermed fremsendes til Bülow. 8 Oktober 1782.
3 Bilag:
1)
Dateret 7 Oktober 1782 fra Frisch m fl, København, nævnte Plan over
udtrækningen af de 385 Aktier der er tildelt Århus Stift.
2)
Kopi dateret 7 Oktober 1782, kopi fra Güldencrone, Århus. Extract af den
fra Commerce Coll modtagne liste, ang de 385 Aktier der i Handels og
Canal Compagniet er tildelt Århus Stift, med angivelse af navne, exp
Adolph, Præst i Årslev no 221, Dachnes S J Kock, Rathlousdal, Damsgård
Ølgård Cathrine Jomfru på Rodstenseje, Friis Abraham, Degn til Odder,
Hildebrand Johannes, Provst i Torrild, Herschend, Gesing Øde Mølle,
Herschend, Forpagter, samt følgende Bønders alle i Gjesing: Stærch Peder
den yngre, Stærch Peder, Rasmus Hansen, Jepsen Jens, Solberg Rasmus,
Anders Smed, Poulsen Jens Frederik, Koo Michel, Carl Michel, Solberg
Thomas, Poulsen Niels, Pedersen Michel, Pedersen Erich, Jepsen Rasmus,
Christian Jens, Pedersen Jørgen, Nielsen Thomas, Westergård Michel,
Laursen Jens, Jørgensen Niels, Sørensen Jørgen, Sørensen Rasmus af
Fillerup, Poulsen Rasmus af Rørth, Nielsen Jørgen, Hadstrup, Jørgensen
Niels, Hadstrup, Jørgensen Rasmus, Hadstrup, Jensen Niels, Svingstrup
[Tvingstrup??], Nielsen Peder, Svingstrup, Winther Enevold, Tolstrup,
Winther Peder, Tolstrup, Knudsen Niels, Fuldmægtig Rodstenseje,
Kragballe, Sognepræst Odder, Lange, Hofmester hos Baron Juel Wind,
Stensballegård, Lauritzen, Fuldmægtig hos Bülow, Møller Hans, Forvalter
Rathlousdal, Rasmussen Hans, do Stensballegård, Smidth, Præst i Væhr,
Søltoft, Tyrrestrup, Spandet, Sognepræst, Alrø, Sommer, do i Præstholm,
Wogelius, do i Hundslund, Weinigel Methe Sophie, Frue Majorinde på
Rodstenseje.
3)
Dateret 18 Oktober, fra Frisch m fl, København. Extract af
Trækningslisten over de til Århus Stift bestemte 385 Aktier i Handels og
Canal Compagniet, med angivelse af navnene bl a no 257 Enevold Winther,
Tolstrup 1 stk og no 258 Peder Winther, sst 4 stk o s v.
1678
Fra Niels Hviid, Århus. Henviser til skrivelse af 24 f m fra Kong
Christian den Syvende, Konge af Danmark etc, henvisende til den ved
seneste befaling af 7 August 1779, skete Brand Repartition, hvoraf ses
at der er indfaldet Brandskader i Danmark, beløbende sig, sammen med
øvrige omkostninger, jvnf vedlagte beregning fra 1 Juli 1779 til 30 Juni
1782, til i alt 63760 rdr 4 mk 6 sk, hvortil ved indsamling og lån i
Banken er indkommet 36556 rdr 2 mk 4 sk, altså mangler 27204 rdr 2 mk 2
sk. Derefter mere om betaling etc, til slut angivet således at
Skanderborg - Åkjær Amter skal betale 1092 rdr 2 mk 4 sk, der bedes
udlagt og indkrævet hos dem der har forsikret Landbygninger. 1 Oktober
1782.
1679
Fra F J Güldencrone, Århus. [7 sider]. Henviser til skrivelse fra Danske
Cancelli af 21 f m, ang de mod lediggang og Betleri udgangne
anordninger, herunder de udlovede Præmier og gjorte foranstaltninger til
Spinderiers og anden Flids almindelige udbredelse, som ikke syntes at
have al den ønskede virkning, og mange års erfaring har lært, hvor lidt
opmuntringer og belønninger virker til vindskibeligheds befordring for
den menige Mand i almindelighed, når de ikke fra Ungdommen af er opvante
og dannede til arbejdsomhed. Så syntes intet middel at være bedre til,
at få kundskaben og regelmæssige Spinderi og anden Manufactur Industris
almindelige udbredelse på Landet, end at lade undervisningen i
Fabriksspinderiet udgøre en del af Ungdommens opdragelse i de etablerede
Læseskoler, således at de på et og samme sted kan oplæres i
Christendommen og modtage undervisning til, at blive nyttige og
vindskibelige Borgere. Derefter under flere punkter, hvorledes man har
tænkt sig, at dette skal ske etc. 8 Oktober 1782.
1680
Fra Niels Hviid, Århus. På Notificationslisten for August Måned er: 7 K
635 Søren Rasmussen af Illerup, klage over hans Nabo Lars Pedersen, som
har opført et Hus, hvorved han betages lysning. 20 August forbliver ved
Lands Lov og Ret. 20 September 1782.
1681
Fra F J Güldencrone og J Hee, Århus. Beder Amtmanden sørge for, at de
Herrer Land Inspekteurer indsender deres betænkning om, hvad de holder
for rimeligt og med Landsens brug overensstemmende i henseende til den
Jord, som efter forordningen af 23 April 1781 skal udlægges i stedet for
den Græsning, til en Degns eller Skoleholders Creaturer, nemlig:
1)
Hvor mange skp Land af bedste Græsbund bør udlægges til et stort Høveds
Græsning, om 7 skp kan være passende, som på nogle steder skal være
vedtaget og udlagt efter taxation.
2)
Hvor mange Får regnes mod et stort Høveds Græsning.
3)
Hvorledes den Eng som måtte falde mellem Jorden bør anslåes mod Agerland
etc.
4)
Når i vidtløftige Skoledistrikter flere Byer har været pligtige til, at
skaffe Græsning, men Jorden dog efter beliggenhed udlægges samlet på en
eller nogle Beboeres Mark, hvor meget vederlags Penge de andre da årlig
bør give til den eller dem, hvorfra Jorden udlægges etc.
24 September 1782.
1682
Fra Niels Hviid, Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 6 d m fra
Kong Christian den Syvende. Wor synderlig Gunst tilforn! Som det af en
fra Rentekammeret til Danske Cancelli ankommen skrivelse fornemmes, at
der i en del af de Jyske Købstæders regnskaber, har den anførte betaling
for udenbys Arrestanter, som i Byernes Arresthuse har været indsat,
været ulige. Så for, at det i fremtiden kan være bestemt, hvad der i
slige tilfælde skal betales, og betalingen overalt være ens, så
tilkendegives herved, at så ofte der fra Landet indsættes Arrestanter i
Købstædernes Fængsler, skal ej alene for ethvert Arresthus og de
fornødne Bolt og Jern betales 3 mk ugentlig, men endog den omkostning
som måtte medgå, ifald Vagt, Ild og Lys efter Øvrighedens
foranstaltning, i henseende til Fangehusenes beskaffenhed og
Delinqventernes misgerningers grovhed med videre uomgængelig skulle være
fornøden. 13 September 1782.
1683
Fra Niels Hviid, Århus. Henviser til Danske Cancelli, hvorfra han til
sin erklæring, har modtaget en ansøgning fra Stifts Physicus Doctor
Hahns, om at bevilges tillæg til sin Gage m v, jvnf vedlagte genpart,
hvorpå Amtmanden, i henseende til sine Amter, bedes påføre sin
betænkning.
20 August 1782.
Bilag:
3 sider uden dato kopi af Christoph Ditlef Hahns, ansøgning til Kongen
om bevilling af et tillæg til sin Gage, for at kunne bestride de
fornødne Rejser ved forefaldende smitsomme Sygdomme i Stiftet. Redegør
heri nærmere for grunden til ansøgningen, nævner desuden hvad samme i
andre Stifter er tillagt etc.
1684
Fra Niels Hviid, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra det
Kongelige Vestindiske Guin etc, hvori henvises til Kongens resolution af
15 f m, at den frihed der ved Plakaten af 25 Juli, hvorefter det er
tilladt, indtil videre, at indføre Kvæg til Christiansands Stift i Norge
fra Ålborg, Århus og Viborg Stifter, også må gælde for de øvrige Stifter
i Norge, samt at den desuden må gælde for rå Huder og Skind, dog skal
for, at forekomme al frygt for skadelig følger i henseende til Qvæg
Syge, de ved forordningen af 28 April 1779, foreskrevne Sundheds
Attester altid medfølge. Og skulle Stiftsamtmanden i nogle af de 3
Stifter, modtage nogen tilforladelig efterretning om, at Sygen igen er
udbrudt på Grænsen af Hertugdømmet Slesvig og Jylland eller andre
steder, straks ved alle Toldsteder, foranstalte at Kvæg eller Huder ikke
udføres til Norge.
6 September 1782.
1685
Fra J Hee, Århus. Henviser til vedlagte klage fra Sognepræsten i
Fruering Hr Provst Brøndsted, hvoraf Amtmanden vil erfare, at Skorup
Byes Ungdom i sidst afvigte Pinse Helligdage holdt Sommergilde med Dans
og Dobbel, som til sidst endte med slagsmål. Denne mod de Kongelige
anordninger stridende og i sig selv meget forargelige adfærd, tiltror vi
Deres Højvelbårenheds Retsindighed, ikke at ville lade blive ustraffet,
når samme ved behagelig foranstaltende undersøgelse og forhør i
Sognepræstens overværelse, befindes at være således som det er
beskrevet. Især ønskes, at Formanden Claus Nielsen til advarsel for
andre, bliver afstraffet med en Mulct til Sognets Fattige på 1 eller
flere rdr, ligesom en anden Anfører for en egenrådig flok i Silkeborg
Amt for kort tid siden ved Kongelig Resolution er pålagt 10 rdr i Mulct.
[Se næste].
20 August 1782.
1686
Fra Provst Brøndsted, Fruering. [Se forrige]. Klager over Ungdommen i
Skorup, fordi de i Pinsen har samlet sig, og indbudt flere fra andre
Byer til et Sommergilde, begyndende første Pinsedag straks efter
Højmessen, atter igen 2den Pinsedag og begge Dage til langt ud på Natten
med Dans og Spil på Gaden og anden uorden, der til sidst endte med
slagsmål. Han har straks forestillet Beboerne, at denne opførsel af
deres Tyende og Børn var forargelig og utålelig, og sammen med dem
forsøgt, at få Ungdommen til at indgå på, at betale en lille frivillig
Mulct til Sognets Fattige, hvilket Beboerne har billiget, men Ungdommen
har sammensvoret sig og vil ikke erkende deres Forbrydelse. Røde Mølles
Tjenestefolk, der også har været med i dette smukke Tog, er de eneste
der har udbudt frivillig Mulct og vist fortrydelse for deres opførsel.
Tilføjer, at han har biet i håb om, at de skulle befinde sig. Nævner
desuden Claus Nielsen Hjulmand, et forvoven, mundkåd, overgiven og
uordentligt ungt Menneske, som ved ingen kærlige og idelige formaninger,
endnu har været at rette, er ophavsmand og anfører for denne og flere
ryggesløsheder.
6 August 1782.
1687
Fra F J Güldencrone, Århus. Henviser til skrivelse fra Vestindiske Guin
etc af 9 f m, ang en nøjere forklaring på Consumptions forordningens 11
cap paragraf 1, hvorpå Kongen har resolveret således, at de i nævnte
paragrafs brugte udtryk, skal forklares således, at kun Drenge som ikke
får Løn er fritaget, men derimod skal alle andre Tjenestefolk og Svende
betale, enten de får Løn eller ikke. 3 December 1782.
1688
Fra J Hee, Århus. Henviser til en [ikke vedlagt] skrivelse fra
Landvæsens Commissionen, hvoraf erfares at Galten Skoles Inspekteurer
har indsendt en begæring om hjælp til Skoleholderen om, at få det
vederlag, som forordningen af 23 April 1781 tillægger Skoleholdere som
er berettigede til Græsning, og følgelig Jord til Galten Skole for 2
Køer og 10 Får. Skulle nu den af Commissionen tagne og her anmeldte
reservation sigte til, efter nærmere undersøgelse, at ville afgøre og
fastsætte, hvor og hvor meget Jord denne skal tillægges for Græsning
alene, eller Græsning og Foder, så formoder vi, at samme resolution med
det første bliver bekendtgjort og efterkommet, således Skoleholderen kan
vide hvad hans er etc. 2 August 1782.
1689
Fra J Hee, Århus. Takker Amtmanden for hans ulejlighed, med at indhente
Selvejer Christen Andersen i Skovbys erklæring, ang det Præsten Hr
Krogstrups Annexgård sst, frakomne Hartkorn, samt for den påførte
betænkning, men da Lovens 2den Bogs 12 cap 6 art, udtrykkelig byder, at
hvad som af Skov, Ager og Eng med uret er kommen fra nogen Præst, skal
han igen tildeles, og det fra Annexgården fratagne Hartkorn 1 tdr 2 fc 1
2/9 alb, er lagt til en anden Gård som ikke sorterer under Annexgården
eller Præstens Ejendom, kan det altså ikke finde sted, uanset om
Præstens indkomme desuagtet blev ubeskåret, med mindre der erholdes
særdeles Kongelig allernådigst bevilling, så kan omtalte af Præsten Hr
Krogstrup ubesindige samtykte foretagende, der end og anses til
fornærmelse af ham og efterkommere ikke stå ved magt.
6 August 1782.
1690
Fra Niels Hviid, Århus. Med henvisning til Rentekammerets skrivelse, ang
Fouragen til de i Århus Stift indkvarterede Rytter Regimenter fra 26
Oktober til 25 do 1783, hvorom Amtmanden også skal være tilskrevet,
giver han sig den frihed, at fornemme om man mener en samling til
Repartitionens fastsættelse er nødvendig, eller om den, som sædvanlig
kan udføres af Kontoret, med senere udsendelse til Amtmændenes
underskrift. I sidste tilfælde udbedes opgørelse over Hartkornet. 9
August 1782.
1691
Fra Niels Hviid, Århus. På Notificationslisten for Juni Måned findes: 7
J 1544 Anne Larsdatter af Grumstrup, om at nyde den ret i Kirken som hun
og forrige Beboere af hendes Gård haver nydt. 18 Juni herpå er ej at
reflectere. 19 Juli 1782.
1692
Fra F J Güldencrone og J Hee, Århus. [Se tidligere]. Henviser til
vedlagte skrivelse fra Præsten Hr Krogstrup i Skivholme, hvoraf erfares,
at der ved Skovby Byes deling, er frataget hans Annexgård en tdr og ved
nøjere undersøgelse endnu 2 fc 1 2/9 alb Hartkorn, der er lagt til
Christen Andersens Gård sst, hvoraf er fulgt, at Præsten endog nægtes
den rettighed han af Hartkornet tilkommer, nu da Christen Andersen selv
skal være blevet Ejer af Gården. Men eftersom Præsten ikke har magt til,
at handle med det tilhørende Hartkorn, kan Christen Andersen ikke med
lovlig adgang besidde samme. Amtmanden bedes derfor lade sagen undersøge
nærmere, herunder indhente Christen Andersen erklæring.
21 Juni 1782.
Bilag 7 sider:
Dateret 29 Juni 1782 fra Sognepræsten N Krogstrup, Skivholme. Udkast til
en calkulation imellem Skovby Byes Gårdbeboere, som selv skal have købt
hele Skovby Sogn og Tiender af Hr Justitsråd Glerup, især i henseende
til den imellem dem værende uenighed om, hvorledes Annexgårdens Hartkorn
ved separat delinger af betalingen imellem dem selv indbyrdes, formenes
ret og billig, og ej anderledes end bør ansees, antegnes efter
forlangende. Derefter angivelse af beløb og Hartkorn etc, herunder
angivelse af Beboeres navne, sluttende med Præstens påtegning om samme.
1693
Fra Niels Hviid, Århus. Ved oprettelse af det Kongelige Danske, Norske,
Slesviske og Holstenske forenede Handels og Canal Compagni, har Hans
Majestær tillige fattet den allernådigste beslutning, at bestemme et
forholdsmæssig antal Aktier for de Kongelige Undersåtter i Provinserne,
som måtte ønske, at indtræde i bemeldte Compagni, således de kunne nyde
godt af dette Compagnis forventede fordele. Århus Stifts forbeholdes
derefter, som begæret, 385 Aktier. 14 Juni 1782.
1694
Fra N Spandet, Alrøe Præstegård. Beder ærbødigst om, at måtte blive
tegnet for 8 Aktier i det nyoprettede Handels og Canal Compagni.
9 Juli 1782.
1695
Fra M M Wogelius, Hundslund Præstegård. Ønsker at blive antegnet for 2
Aktier i Handels og Canal Compagniet, hvilket han i forvejen har bedt
Forvalter Laurberg sørge for. Burde vel personligt have indfundet sig,
men hårdnakket Feber som endnu vedvarer, har en lang tid holdt ham
bunden hjemme. 8 Juli 1782.
1696
Fra C Ramsland, Stensballegård. Med henvisning til sidste
Cirkulationsbrev, ang Aktier til Handels og Canal Compagniet, hvorom
man inden denne måneds udgang skulle melde sig, har han skrevet til
Güldencrone om 12 Aktier men intet hørt. Beder om, at Sognepræsten i
Værh og Nebel Hr Schmidt må noteres for 4, Lange, Hovmesteren hos den
unge Baron Kragh Juel Vind for 4 og ham selv for 4. 28 Juni 1782.
1697
Fra O J Søltoft, Tyrrestrup. Jvnf modtagne Cirkulationsbrev, ang Aktier
til Handels og Canal Compagniet, vil han gerne noteres for 12 Aktier,
hvilkes betaling i alt 1200 rdr, han til de anbefalede Terminer vil
sørge for. 29 Juni 1782.
1698
Fra Herschend, Gesing Øde Mølle. [Se tidligere]. Drejer sig om Aktier i
det nyoprettede Handels og Canal Compagni. Efterskrevne Kammerråd Peder
Herschend, Forpagter Peder Herschend, Peder Sterk den ældre, Peder Sterk
den yngre, Rasmus Hansen, Jens Jepsen, Rasmus Solberg, Anders Smed, Jens
Frederik Poulsen, Michel Koo, Michel Carl, Thomas Solberg, Niels
Poulsen, Michel Pedersen, Erik Pedersen, Rasmus Jepsen, Jens Christian,
Jørgen Pedersen, Thomas Nielsen, Michel Vestergård, Jens Laursen, Niels
Jørgensen og Jørgen Sørensen, alle af Gesing. Rasmus Sørensen af
Fillerup, Rasmus Poulsen af Rørth, Jørgen Nielsen, Niels Jørgensen og
Rasmus Jørgensen af Hadrup. Niels Jensen, Peder Nielsen af Tvingstrup.
Enevold Winter og Peder Winter af Tolstrup, har forenet os om at lade os
antegne for 24 Aktier. Og for at være sikker på betalingen, har
Cammerråd Herschend indgået på, at være Cautionist og Selvskyldner for
hele summen. 25 Juni 1782.
1699
Fra N Knudsen, Rodstenseje. Drejer sig Aktier i det nye Handels og Canal
Compagni, jvnf modtagne skrivelse. Vil gerne noteres således: Frue
Kammerherreinde /:Øllegård Rodsteen:/ Pentz i Norge 1.
Frue
Majorinde Mette Sophie Weinigell 1.
Jomfrue Øllegård
Chathrine Damgård her på Gården 1. Degnen Abraham Friis i Odder 1 og
undertegnede Niels Knudsen 1. 27 Juni 1782.
1700
Fra J Kragballe, Odder Præstegård. Ønsker at blive noteret for 2 hele
Aktier i det nyoprettede Handels og Canal Compagni.
27 Juni 1782.
Bilag:
Uden dato, fra Niels Spandet der ønsker 6 Aktier og Wogelius i Hundslund
som ønsker 2 Aktier.
1701
Fra J Hildebrandt, Torrild. Vil gerne noteres for 5 Aktier i det nye
Handels og Canal Compagni, de 3 noteret på hans eget navn Johannes
Hildebrandt og de 2 på Student Jacob Steenstrup Hildebrandt. 26 Juni
1782.
1702
Fra C Ramsland, Stensballegård. Da han har fået underretning om, at man
hos Amtmand Bülow, som hos alle andre Amtmænd, kan blive antegnet for,
hvor mange Aktier man ønsker i det nyoprettede Handels og Canal
Compagni, vil han gerne have Hr Schmidt i Væhr antegnet for 2, Hr Lange
og ham selv 4 stk, i alt 6 stk. Ønsker bekræftelse på bestillingen. 3
Juni 1782.
1703
Fra J Hee, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte erklæring på Sognedegnen
i Nim Andreas Fischers forestilling, hvoraf ses, at Rentekammeret den 27
October 1781 har resolveret, at der skal foretages en anden udbytning i
Nim i stedet for den tidligere påankede, hvilken Amtmanden bedes tage i
overvejelse, og ved forandringen, om muligt hjælpe ham til at nyde Jord
i stedet for Græsning til de Creaturer, han både som Degn og Skoleholder
måtte være berettiget til. Ønsker oplysning om, hvorledes sagen
forventes løst.18 Juni 1782.
1704
Fra F J Güldencrone, Århus. Med sidste Post modtog han nogle exemplarer
af Octrojen [Privilegierne] for det nye Handels og Canal Compagni,
hvoraf nogle fremsendes. 21 Juni 1782.
1704
Fra F J Güldencrone, Århus. På Notificationslisten for April findes: 7 J
696 Hans Tullipan og Hustru af Alling i Skanderborg Amt, om Confirmation
på deres Testamente. 23 April kan ikke bevilges. 31 Maj 1782.
1705
Fra F J Güldencrone og J Hee, Århus. Henviser til skrivelse af 20 d m
fra Danske Cancelli ang, at uanset Sognepræsten i Storring Hr Anders
Winding, nyder Tiende af det Hartkorn som Husmændene i Galten er blevet
overladt af Gårdmændene, kan dette ikke fritage dem for, at forrette
Høstdag for Sognepræsten, som de ifølge hans henvendelse, har nægtet
ham, uanset han altid har fået Tiende af samme Hartkorn. Desuden også,
fordi der fra Arilds tid, altid er forrettet Høstdag, og de Jorder de
har købt af Gårdmændene, er en particulaire Ejendom, som ikke er
matriculeret under Husene, men af dem kan afhændes når de vil, uden at
sælge Husene. De kan således ikke undslå sig, for at forrette Høste Dag
til Præsten. 26 April 1782.
1706
Fra F J Güldencrone, Århus. Henviser til antegnelserne i
Brandberegningerne over den for Århus Stift modtagne Brandhjælp i 1781,
hvoraf [ikke] vedlægges genpart, hvorefter de for meget oppebårne 10 sk,
af vedkommende bedes betalt. 19 April 1782.
1707
Fra F J Güldencrone, Århus. Henviser til en modtagen Taxationsforretning
over Skovby By med underliggende Gård Christinedal for, at blive
Brandforsikret. Men da Niels Rasmussens Gård no 8 i Byen består af 12
fag Stuehus for 170 rdr 8 fag Stald og Hakkelse Hus 70 rdr 16 fag
Ladehus 160 rdr og 11 fag Fåresti, Fæ og Tørvehus 100 rdr i alt er
udført med 420 rdr i stedet for 500 rdr er der altså udført 20 rdr for
meget, hvilket bedes rettet. Og da Gården Christinedal desuden i samme
er beskrevet med 19 fag Stuehus, norden i Gården 400 rdr 24 fag Ladehus
sønden i Gården 400 rdr 26 fag Stald, Hakkelse og Ladehus i vester 300
rdr samt 28 fag Fæhus og Fåresti i øster 350 rdr i alt 1450 rdr og Greve
Wedel Frijs allerede, jvnf en Taxation af 20 Marts 1771, under samme
navn har ladet en Gård forsikre for 1800 rdr, nemlig 19 fag Stuehus 500
rdr, 28 fag Kostald 600 rdr 24 fag Hestestald 500 rdr og 18 fag Ladehus
200 rdr, udbedes nærmere oplysning om, hvorvidt det er 2 forskellige
Gårde. 22 Marts 1782.
1708
Fra H J Güldencrone og J Hee, Århus. [Se tidligere]. Henviser til en
[ikke] vedlagt klage fra Præsten hr Winding i Storring, over Husmændene
i Galten, der af Gårdmændene er overladt 10 tdr Hartkorns Jord, idet de
uanset Lovens 2den bogs 12 cap 5 art, nægter at udføre Høste Dag til
Præsten, siden de giver Tiende af samme. Amtmandens betænkning udbedes.
8 Marts 1782.
1709
Fra F J Güldencrone og J Hee, Århus. Henviser til skrivelse af 23 f m
fra Danske Cancelli, ang oprettelse af anordnede Land Fabrik Skole
Commission. Nævner videre mulig oprettelse af Spinde Skoler på Landet
ved Læse Skolerne, hvortil er foreslået, at de fornødne udgifter til
Skolernes opbygning og Spinderiernes underholdning, i sådanne Byer, hvor
Beboerne alle - eller største delen er Selvejere, bestrides af de
respektive Amters Herredskasse, siden sådan anvendelse af disse kassers
beholdning, synes at være i overensstemmelse med hensigten af sammes
oprettelse, jvnf forordningen af 24 September 1708, der foruden de
Fattiges underholdning går ind på at have en Fond til omløbere og
Betleres transport, hvilke sidste på en del steder i Jylland, sjælden
eller aldrig finder sted, ved hvilken lejlighed er indberettet, at i
Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amters Herreds kasse, skal være en
beholdning på ca 3000 rdr, hvoraf en del med største nytte for Amtet
selv og Vindskibeligheds udbredelse sammesteds, kunne anvendes til
Spinde Skolers oprettelse. Amtmanden bedes indsende nærmere om samme
kassers tilstand etc. 1 Marts 1782.
1710
Fra F J Güldencrone og J Hee, Århus. Jvnf indkomne beretninger om
Kornprisen er Capitels Taxten for 1781, alt pr tdr: Rug 2 rdr 3 mk Byg 2
rdr 1 mk Havre 1 rdr 2 mk 8 sk Boghvede Gryn 4 rdr og Smør 26 rdr. 1
Februar 1782.
1711
Fra F J Güldencrone, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Danske
Cancelli, ang udbetalingerne af de omkostninger der var i 1779, i
forbindelse med den i Nørre Jylland værende epidemiske Svaghed, jvnf
vedlagte Kopi, der viser, at der af Skanderborg Amtstue er udlagt 42 rdr
21 sk, hvorfra fragår af de for meget pålignede 56 rdr 16 sk som udgør 3
rdr 91 sk, hvorefter til rest 38 rdr 26 sk, videre hvorledes disse er
erlagt, samt at Stiftet skulle indsende 135 rdr 6 sk til Cancelliet. 25
Januar 1782.
2 Bilag:
1)
Dateret 8 December 1781 fra Danske Cancelli, ang hvor meget hvert af de
4 Stifter i Jylland skal betale, jvnf befaling af 26 December, af de 599
rdr 90 sk som er anvendt til at standse den i 1779 i Nørre Jylland
værende epidemiske Sygdom, samt hvad der af hvert Amt skal udredes, jvnf
hosfølgende forklaring. Nævner videre, at Skive Amtstue har udbetalt
Diætpenge til Candidat Høfdin [Høfding??] på 114 rdr, Århus Amtstue 100
rdr til Doctor Ranøe?, ligesom der af det Kongelige Zahlkammer er
udbetalt til Justitsråd Møller her i Staden 194 rdr 68 sk for leverede
Medicamenter etc.
2)
Uden dato. Forklaring om, hvad de 4 Stifter i Jylland skal betale af de
599 rdr 90 sk som er anvendt i forbindelse med den i Nørre Jylland,
værende epidemiske Sygdom i 1779, samt hvad der af hvert Amt skal
betales. Ålborg Stift 127 rdr 32 sk, heraf 80 rdr 31 sk i Ålborg Amtstue
og 47 rdr 1 sk i Thisted Amtstue. Viborg Stift som erlægges i Skive
Amtstue 113 rdr 88 sk. Århus Stift 195 rdr 51 sk, deraf erlægges i Århus
Amtstue 94 rdr 71 sk, i Randers 58 rdr 55 sk og i Skanderborg 42 rdr 21
sk. Ribe Stift 163 rdr 15 sk, hvoraf erlægges i Ribe Amtstue 41 rdr 19
sk, Ringkøbing 78 rdr 57 sk og Kolding 43 rdr 35 sk.
1712
Fra F J Güldencrone, Århus. Med henvisning til skrivelse af 18 hujus,
fremsendes en extract af den modtagne Trækningsliste af Aktie Lotteriet
[se tidligere om Handels og Canal Compagniet] for Århus Stift, hvilket
bedes bekendtgjort. [Se følgende]. 25 Oktober 1782.
1713
Fra H Lauritzen, Skanderborg. [Se tidligere]. Extract af
Trækningslisten, over de til Århus Stift bestemte 385 Aktier i det
Kongelige Danske, Norske, Slesviske og Holstenske forenede Handels og
Canal Kompagni, for så vidt angår Skanderborg Amt. No 261 Lange,
Hofmester hos Baron Juel Wind, Stensballegård 2 gevinster og Nitter. 264
Hans Ramsland, Forvalter sst 1. 265 Præsten Schmidt i Vær 1. 266
Kammerråd Søltoft, Tyrrestrup. 31 Oktober 1782.
1714
Fra Schilden m fl, Handels og Canal Compagniet. Plan for et af Hans
Majestæt, allernådigst befalet Lotteri, hvori enhver ansøger til de i
Århus Stift bestemte 385 Aktier i det Kongelige Octroyerede Danske,
Norske etc, forenede Handels og Canal Compagni, nyder et Lod eller
nummer, hvorunder han på Subscribitions listen findes antegnet, da det
kommer an på lykken, hvor mange Aktier, han imod behørig indskud, kan
blive berettiget til. Omgangsbrev på 4 sider, med påtegning af
modtagelse og afsendelse fra stederne. 7 Oktober 1782.
Bilag:
Dateret 7 Oktober 1782 fra Direktionen i nævnte Compagni, extract af
listen med no og navne, exp no 221 Præsten Hr Adolph, Adslev o s v.
1715
Fra Schilden m fl, Direktionen for Handels og Canal Compagniet. Extract
af Trækningslisten over de for Århus Stift bestemte 385 Aktier i nævnte
Compagni, med angivelse af numre, navn, Gevinster og Nitter. Exp: 222
Dachnes, Kok på Rathlousdal 1. 223 Damsgård, Ølgård Catrine, Jomfru på
Rathlousdal 1 o s v. Omgangsbrev påtegnet om ankomsten etc. 18 Oktober
1782.
1716
Fra Schilden m fl, Handels og Canal Compagniet, København. Extract af
Trækningslisten over de til Århus Stift bestemte 385 Aktier i nævnte
Compagni. Exp: 221 Præsten hr Adolph, Adslev 1 o s v. 18 Oktober 1782.
Bilag:
Dateret 12 November 1782 fra J Adolph, Adslev Præstegård, der bekræfter
at han er tildelt 1 gevinst i Handels og Canal Compagniet.
1717
Fra F J Güldencrone, Århus. Henviser til skrivelse fra Commerce Coll,
hvoraf fremgår at Selvejerbonden Niels Rasmussen, har ansøgt om, at få
Brandhjælpen til hans Gård no 8 i Skovby udbetalt. Henviser til
Tingsvidne, hvoraf ses, at Gården mellem den 15 og 16 f m har taget
skade for 493 rdr 2 mk 4 sk. Beløbet bedes udbetalt. 15 November 1782.
1718
Fra F J Güldencrone og J Hee, Århus. Henviser til en [ikke] vedlagt
ansøgning fra Præsten Hr Sommer, om tilladelse til, at udstede Pas til
nogle Karle på hans tilhørende Hartkorn, hvorpå udbedes Amtmandens
betænkning, før de selv afgiver deres erklæring. 3 December 1782.
1719
Fra F J Güldencrone, Århus. På Notificationslisten for Oktober måned
findes:
7 K 633 Peder Sørensen af Gern, om Beneficium paupertatis [fri Proces]
udi den mod ham anlagte Sag. 8 Oktober, kan ikke bevilges.
1166 Peder Thomsen af Niesing?, om idømt Mulcts eftergivelse. 29 Oktober
forbliver ved Højesterets Dom.
26 November 1782.
Omslag: Gen Landoec og Comm Colegi Breve.
1720
På bagsiden af omslag: Fra I Ågård, Ørumgård. Ved Godset er ikke fra 14
Juli 1782 til 14 Januar 1783 faldet noget, hvoraf skal svares til
Justits kassen.
16
Januar 1783.
1721
Fra
Munch m fl, Commerce Coll etc.
Henviser til
modtagelsen af Amtmandens skrivelse, vedlagt original kvittering fra
Thomas Christensen, for de 240 rdr han for sin, den 23 December 1780
afbrændte Gård, kaldet Lykkebierg har modtaget. Men da man endnu ikke
har modtaget videre, ang Gårdens opbygning, bedes dette straks indsendt.
Nævner videre Just Rasmussen, i forbindelse med forandringen ved hans
Gård kaldet Justenberg, opbyggelsen af et Hus for 80 rdr i stedet for de
to nedbrændte Huse i Vrold By, der skal være beboede af Ole Hermansen og
Jens Andersen Munch, og begge forsikrede for 100 rdr, hvilke jvnf en fra
Ejeren indkommen Taxationsforretning, er behørig antegnet i
Bogholderiet. 23 Februar 1782.
Bilag:
Dateret 9
November 1782 fra Commerce Coll, hvori henvises til Amtmandens skrivelse
af 19 September, om Brandhjælp til Selvejerbonden Niels Rasmussen, for
hans Gård no 8 i Skovby, som ved Brand mellem den 15 og 16 Maj d a, har
taget skade for 493 rdr 2 mk 4 sk, hvorom man har skrevet til
Güldencrone om at udbetale beløbet.
Omslag: Gen
Postamts Breve.
1722
Fra Holmskiold m
fl, General Postamtet. Henviser til skrivelse fra Stiftsamtmand
Güldencrone af 19 d m, hvoraf fremgår, at Peder Galthen i Skanderborg,
er den der er skyldig i den Agende Postes ophold sst, den 23 Januar, og
herfor er blevet tiltalt og dømt. Ligesom man ikke herfra har noget at
erindre [indvende], således vil man, ved at tilbagesende bemelte Peder
Galthens indsigelser med bilag, for Deres Excellences herudi udviste
gode omsorg, have erlagt skyldigst taksigelse. [Se følgende]. 30 April
1782.
1723
Fra Peder Galten,
Skanderborg. [Se forrige]. Henviser til Güldencrones konstituering af
Christian Wissing, Skanderborg, hvorved han den 19 hujus blev indstævnet
til en Politiret, afholdt i Tingstuen den 22, fordi han den 23 Januar,
imod accord skulle have nægtet at befordre Postfører Harbo, fra
Skanderborg til Århus, således han måtte blive Natten over. Han lod i
retten møde for sig, Svogeren Consumptions Controlleur Saxild, der
fremlagde attester fra Postmester Niels Holm, Århus og nævnte Harbo af
21 Marts, udvisende, at han ingen accord havde indgået om, at befordre
den agende Post. Tilstår at have befordret ham i ca 4 år, skiftevis
sammen med Jens Beyer. Hvilken attest han mener må bevise, at han ikke
havde indgået nogen accord. Endnu ved 2 Mænds attest, skal Harbo have
ladet sig overtale, til at forblive Natten over, med afgang kl 4 slet
næste Morgen. Fremgår videre at han, uanset sin uskyldighed, blev pålagt
en Mulct på 4 rdr, samt sagens omkostninger. For øvrigt tilfaldt turen
den 23 Januar ikke ham, men Jens Beier, som vel mødte på Postførerens
Logi kl 5 1/2 eftermiddag, for at befordre ham, og tage imod Horsens
Vognmandens Læs på sin Vogn, hvorefter de 2 timer senere kommer til ham,
at han straks skal spænde for og følge med o s v.
25 Marts 1782.
2 Bilag:
1)
Dateret 23
Marts fra Jens Munk, Skanderborg, hvori han skriver, at han i
Politiretten med god samvittighed har vidnet, at han spurgte Postføreren
Harboe, uden for sin Dør, da han den 23 Januar kl 4 1/2 om eftermiddagen
kom fra Horsens med Vogn, om han skulle med til Århus, hvorpå Harboe
svarede nej, men tal Jens Beyer.
2)
Dateret 25
Marts 1782 fra Poul Jensen med vedholdende Pen og Mads Christensen.
Fremgår at de begge tjener hos Hans Friis, hos hvem den agende Post
Logerer, og sandfærdigt kan attestere, at Post turen fra Skanderborg til
Århus den 23 Januar ikke stod på Peder Galten, men Jens Beyer, som også
havde taget læsset på sin Vogn, men straks derefter med Ed bekræftede
han ej ville køre det, hvorpå Peder Galten tilbød ham sine Heste, enten
2 eller 3 for Vognen, men han ville dog ej køre.
1724
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Henviser til [ikke] vedlagte Dom i sagen mod Peder Galten,
Skanderborg. 9 April 1782.
1725
Fra Holmskiold m
fl, General Post Amtet. [Se tidligere]. Henviser til vedlagte klage fra
Postfører Harboe, ang den agende Postes ophold i Skanderborg den 23
Januar, fordi der ikke kunne skaffes befordring, end ikke af Byfogeden.
Stiftsamtmanden bedes undersøge sagen nærmere, og lade de skyldige
vedbørlige blive afstraffet, alt jvnf forordningens 2den art af 5 Marts
1683. [Se næste]. 9 Februar 1782.
1726
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Returnerer hermed den fra Stiftsamtmanden modtagne klage
fra Postfører Harboe, tilligemed det efter ordre, afholdte forhør over
Peder Galten og Jens Pedersen, hvoraf ses, at den første ene har været
den, der har gjort ophold i Postens befordring, og forvoldt at han har
måttet blive Natten over i Skanderborg. Vel søger Peder Galten at
undskylde sig med, at denne kun havde forlangt en Vogn, men om dette er
sandt, og Harboe først havde troet, at kunne klare sig med en Vogn,
siden han kun havde det fra Horsens, så burde Peder Galten, efter
tilsigelsen have indfundet sig med den forlangte Vogn, eller skaffet en
sådan fra en anden i Byen etc.
28 Februar 1782.
1727
Fra C Wissing,
Skanderborg. Efter Stiftsamtmandens ordre, har han for længst anlagt sag
mod Peder Galten, Skanderborg, hvorefter denne ved Dom er pålagt til
Sigt og Sagefald 4 rdr, samt betaling af sagens omkostninger. 30 Marts 1782.
1728
Fra Holmskiold m
fl, General Postamtet. Henviser til Postfører Harboes indberetning af 23
f m, hvoraf fremgår, at Byfoged Tolstrup i Skanderborg, har
tilkendegivet for ham, at der af Byen fra Michaeli ikke kunne ventes
nogen befordring for den agende Post. Anmoder derfor Stiftsamtmanden om
at sørge for, såfremt de 3 Mænd som for nærværende tid befordrer Posten
ikke vil vedblive med dette, uanset der ikke findes Vognmands Laug i
Byen, alligevel, uden ophold, jvnf 2 art i forordningen af 5 Marts 1683,
bliver befordret. 5 Oktober 1782.
Bilag:
Dateret 22
Oktober 1782 fra Tolstrup, Skanderborg, hvoraf fremgår, at han før
modtagelsen af Stiftsamtmandens skrivelse af 11 hujus, havde truffet
aftale om Postens fremtidige befordring med Jens Pedersen, Jens Munk og
Christoffer Rasmussen, da de andre, Peder Galten undtaget, ej er
forsynet med sådanne Vogne som kræves, formedelst der ingen Vognmands
Laug er her, eller kan være så længe Landevejen mellem Århus og Horsens
skal gå over Houed [Hoved] og Solberg. Han havde dog ikke fået de 3 Mænd
til at køre, hvis de ikke var blevet lovet et lille stykke af Byens
Fælled til, at græsse deres Bæster på i anstundende Sommer, hvilke de
andre Avlsmænd, som han havde samlet, med en god vilje, ville unde dem.
Omslag: Westind
Guin Rente og Gen Toldkammer Breve.
1729
Fra P Numsen m fl,
Vest Ind etc. Under 22 December f a, har man beordret forrige Tolder
Koefoed i Horsens, ved årets udgang, at aflevere til den nu beskikkede
Tolder Holberg, Toldkontoret med Inventar samt alle til tjenestens
forvaltning henhørende rekvisitter m v. Da man nu har fået underretning
om, at dette ikke er sket, under påskud af hans for hånden havende
Regnskabs aflæggelse og andre undskyldninger, bedes Stiftsamtmanden
sørge for, at det påbudte bliver efterkommet. 19 Januar 1782.
1730
Fra P Numsen m fl,
Vest Ind etc. Selv om forrige Tolder Koefoed i Horsens, under 25 f m,
har indberettet, at han allerede samme dag, jvnf ordre af 19, havde
afleveret Toldinventaret m v til nuværende Tolder Holberg, ønsker man
til yderligere forsikring om samme, at få Stiftsamtmandens forsikring
om, at sagen er i orden. 9 Februar 1782.
1731
Fra A Flensborg,
Horsens Så snart han havde modtaget Stiftsamtmandens ordre, henvendte
han sig til Tolder Holberg, jvnf vedlagte kopi, med anmodning om nærmere
oplysninger, ang tidligere Tolder Koefoeds aflevering af alt Toldvæsenet
vedkommende. Tolder Koefoed kom da til ham, og lovede, at det om muligt
ville ske, til den fastsatte tid, men da dette ikke blev efterkommet,
erindrede Flensborg om dette, venter altså at reversalerne ved denne
Uges udgang bliver færdige og til Holberg afleveret, hvorom der i dag 8
dage vil blive indberettet. 18 Februar 1782.
2 bilag:
1)
Dateret 28
Januar 1782 fra A Flensborg til Holberg, ang at Koefoed endnu ikke har
afleveret Toldkontoret med videre.
2)
Dateret 29
Januar 1782 fra A Flensborg til forrige Tolder Koefoed, også ang
manglende aflevering af Toldkontoret m v, hvorefter denne pålægges inden
14 dage at aflevere dette.
1732
Fra A Flensborg,
Horsens Han har i denne Uge været i Tolder Holbergs Loge, da forrige
Tolder Koefoed afleverede alle de til Toldkontoret her i Byen,
henhørende Kongelige forordninger, Placater, Cammer Ordrer og Breve,
samt Told Reqvisita og Skibsmåler Redskab, med 2 - derover forfattede
designationer under hans Hånd, hvoraf Holberg beholdt den ene, og den
anden tilbageleveret Koefoed, og således har Flensborg efterkommet
Stiftsamtmandens ordre. 6 Marts 1782.
1733
Fra W Sehested m
fl, West Ind etc. Forrige Constituerede Tolder i Horsens J Linåe, har
ansøgt om at måtte blive udbetalt 50 rdr for han arbejde og umage, ved
det af ham i forrige Tolder Koefoeds suspenderings tid, aflagte
Toldregnskab for året 1780. Da nu intet synes billigere, end at Linåe
får en nogenlunde erstatning for dette arbejde, men at sådant burde
betales af forrige Tolder Koefoed, så har man indhentet dennes
erklæring, om hvor meget han mener at kunne tilstå Linåe for sit
arbejde. Men da Tolder Koefoed i sin erklæring, aldeles vægrer sig ved
at betale denne, idet Linåe ikke alene oppebar lønnen som Tolder, men
endog Skriverpenge og alle andre ved Tjenesten faldende indtægter,
anmodes Stiftsamtmanden om, ved behagelig medvirken, at kunne træffe en
nogenlunde accord mellem nævnte personer. [Se næste].
9 April 1782.
1734
Fra A Flensborg,
Horsens Med henvisning til modtagne ordre af 23, har han i dag været hos
forrige Tolder Koefoed, for at søge en mægling mellem ham og forrige
Constituerede Tolder Mynster Skriver Linåe, for den sidstes arbejde og
umage med Toldregnskabet for 1780 i den tid Koefoed var suspenderet.
Derefter mere om beløbets størrelse etc, ligesom det fremgår, at Koefoed
ikke ville betale de 6 2/3 procent, som han tilkom af den konfiskation
som skete på Jøden Joel Balins [Joel Ballings] varer den 9 Januar 1781,
i den tid [Linåe] var constitueret Tolder, og altså var den der havde
umagen med og anlagt sagen, varerne indpakket, forseglet og oversendt
til Københavns Toldkammer, og følgelig tilkom beløbet. Men Koefoed
foregav derimod, at General Toldkammeret ved skrivelse, som han
påberåbte sig, havde tillagt ham procenterne, og denne afgørelse ville
han henholde sig til. Der hjælper altså aldeles ingen mægling eller
forestilling med det gode hos Koefoed, Flensborg har således intet
kunnet udrette. 25 April 1782.
1735
Fra Rosenørn m fl,
West Ind etc. Henviser til indberetning fra Consumptionsforvalter
Laurberg i Skanderborg, ang de såkaldte Rytterbarakker, som i året 1767
tillige med det Kongelige
Ryttergods blev bortsolgt, hvilke skal være således forbundne med Byen,
at det er Betjentene umuligt at afværge den Consumtions svig og
underskab som dermed går i svang, da vedkommende, om Dagen kan lade
indføre i Barakkerne hvad de vil, uden at Betjenten i Porten har ret til
at spørge derom, og Mørket og Natten kan hjælpe til, at man i løbet af
et Øjeblik, kan føre det over Gaden og ind i Byen. Det af Forpagteren
ønskede Plankeværk mellem Barakkerne og Byen, blev derfor på Glarmester
Hans Peter Thems bekostning, som ejer af Barakkerne opsat. Jvnt et
Rescript skal Plankeværket senere være nedrevet og Porten på samme
udflyttet til en Bro udenfor Barakkerne, hvorefter de deri boende
Lejere, igen har fået mulighed for ulovlig indførsel til Byen. Det af
den grund opståede tab for Consumptions Forpagteren, må Kammeret så vidt
muligt forebygge, hvorfor Stiftsamtmanden må undersøge, hvorvidt Ejeren
af Barakkerne vil bekvemme sig til, at opgive det Beneficium, at være
Comsumptionsfri, og igen at betale på samme måde som de øvrige
Indbyggere, mod fritagelse af den Consumption og Familieskat de nu
svarer til Amtstuen. I andet fald vil man fra Cammerets side træffe
anden foranstaltning for at få sagen i orden. 5 Oktober 1782.
1736
Fra D Hoffman
Fredericia. Efter Stiftsamtmandens ønske, har han indhentet en erklæring
fra Knud Jørgensen i Nyborg Barakker under Koldinghus Amt, jvnf [ikke]
vedlagte. 14 Januar 1783.
1737
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Med henvisning til modtagne skrivelse oplyses, at der er 3
Ejere af Barakkerne, nemlig Amtsforvalter Lund, Glarmester Hans Themb og
Knud Jørgensen, boende i Nyborg. Henviser derefter til [ikke] vedlagte
erklæringer fra de 2 første. Skriver videre, at unægtelig er det ikke,
at Barakkernes Beboere, så længe de er Consumptionsfri, jo kan begå svig
om Natten, da intet Hegn er mellem dem og Byen, men da Plankeværket der
tidligere var opsat, ikke måtte blive stående, jvnf kopi af Kongelig
Rescript af 10 Marts 1774, ved han ikke bedre at foreslå, end at Kongen
købte Barakkerne, og derefter henlagde dette under Byen til almindelig
Consumptions svarelse, således svig ikke længere var mulig. 9 December
1782.
Bilag:
Dateret 10
Marts 1774 fra Kong Christian den 7vende, hvori henvises til en
ansøgning fra Hans Peter Them i Skanderborg, om Beneficium paupertatis
til at påanke en af Byfogeden Doctor Juris Friderich Carl Muncheberg,
afsagt Dom, hvortil han er tilfunden at betale et for de af ham på
Auction købte Barak Bygninger ved forrige Skanderborg Slot, opført
Plankeværk til, at forekomme Consumptionssvig. Fremgår videre at
Plankeværket rent skal nedtages, og derefter ved Auction bortsælges.
Hans Peter Them skal for sin ubetænksomme declaration betale 6 rdr og
Muncheberg for sin egenrådige foranstaltning en Mulct på 20 rdr, som kan
komme Byen til hjælp i Plankeværkets bekostning.
1738
Fra Hagerup m fl,
West Ind etc. Man har fået efterretning om, at Herredsfoged Bang, ved
Tyrsting - Vrads Herredsting, ved adskillige lejligheder skal have
afhørt adskillige Edelige Vidner, som har forklaret at Brand Controlleur
Schmidt i Skanderborg har taget gaver af mange for at bruge deres
Brændevins redskaber, ligesom også en ved navn Woetman i Kloster Mølle
ved et lovlig Tingsvidne, skal have bevist, at et Brændevinsredskab, som
Schmidt for nogen tid siden fandt på hans Mark og confiskerede, var det
samme, han nogle år tilforn der havde confiskeret, men overladt dem igen
til brug for en vis sum Penge. Da det nu er Kammeret meget angelegen, at
få al mulig oplysning, for at vide om bemte Strand Controlleur virkelig
har gjort sig skyldig i sådanne forseelser, bedes Amtmand Bülow,
behagelig lade sig underrette om sådanne vidnesbyrd virkelig er aflagte,
og i så fald indsende udskrifter om samme. 25 Maj 1782.
1739
Fra Rosenørn m fl,
West Ind etc. Henviser til Kongelig befaling ang, at Kammerpas på
Græsstude og til Slagtning tjenlige Køer, lige såvel som på opstaldet
Kvægs transport fra Jylland og Fyn til bortsælgelse i København, må
meddeles alle og enhver, som ansøger om sådant ved General Toldkammeret
fra nu af og til 1 Maj 1783, hvilket bedes bekendtgjort. 29 Oktober
1782.
1740
Fra Rosenørn m fl,
West Ind etc. Henviser til indberetning fra Consumtionsforvalter Lauberg
i Skanderborg, hvoraf fremgår, at Kromanden i Nim By, i Juli Måned har
bortlejet sin Vogn med 2 Heste forspændte til Byfogeden i Svendborg, for
at køre med ham til Skanderborg, af hvilken Vogn Kusken har nægtet at
betale de befalede Milepenge. Da der jvnf Consumtions forordningens 14
cap 3 paragraf 3 art, af alle lejede Vogne skal betales Milepenge, så
skulle man tjenstligt anmode Kammerherren behagelig lade Kromanden i Nim
affordre disse resterende Milepenge med 10 sk, som derefter overlades
Forvalter Laurberg, for at blive Kongens kasse beregnet som indtægt.
14 September 1782.
Færdig med
læsning og afskrift Pakke no 83
B5 C - 148 År 1782
Påbegyndt læsning
pakke no 84
C149 - 149
Afgivelser 1782:
En pakke med
Horsens Byes Breve
En do med
Skanderborg Byes do
En do Skiftevæsen
En do
Delinqventvæsen
En do Veivæsen
En do Sessions og
Lægdsvæsen
En do ang
Landhusholdningsselskabet
En do ang
Udskiftning m m Landvæsen
En do Skolevæsen
En do ang
Stutterier og Staldstude
En do om
Protocoller og Documenter fra Godserne
En do med
forskellige Indberetninger
En do med
forskellige Breve og Documenter
Omslag:
Forskellige Indberetninger.
1741
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Indberetter, at ingen i Horsens har anmeldt indsendelse af
ansøgninger til Kongen etc, hvorpå ikke er modtaget svar. 8 Januar 1783.
1742
Fra A Flensborg,
Horsens Ingen i Nim Herred, har anmeldt indsendelse af ansøgninger til
Kongen etc, hvorpå ikke er modtaget svar.
8 Januar 1783.
1743
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Af de 300 rdr årligt, som Skanderborg By er ansat til at
tage Fabriksvarer for, har ingen i år aftaget noget, da de ingen handler
med Silke eller Uldne varer. 31 December 1782.
1744
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Efter advarsel til Kræmmerne i Byen, om at angive hvor
mange indenlandske Fabriksvarer [Silke og Uldne] de i dette år kan
aftage, har de svaret, at de ikke kunne angive dette, siden de endnu har
en del tilbage af forrige åringers modtagne varer.
8 Januar 1783.
1745
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Indberetter, at ved udgangen af September er beholdningen
af gammelt Korn i Byen: 20 tdr Rug 2 tdr Byg 40 tdr Malt intet Havre og
1 tdr Boghvede. Kornavlen på Byens Mark har været som forrige år, og
regnes som 1/4 del mindre end et godt år. Det indavlede forventes, at
udgøre 220 tdr Rug 270 tdr Byg 150 tdr Havre og 20 tdr Boghvede.
Vinterhvede, Bønner og ærter sås ikke og derfor er intet ansat. 12
Oktober 1782.
1746
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Beholdningen af gammelt Korn udgør 30 tdr Rug. Indeværende
års Høst regnes som 1/3 del ringere end forrige år, som var et mådeligt
år, og kun 1/3 del så god som et godt års Rughøst. Det indavlede Rug
forventes at udgive 205 tdr.
11 November 1782.
1747
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. Indberetter, at der intet gammelt Korn er i forråd. Den
nye Høst, regnet i tdr, forventes at give 1/3 del mindre Rug og 1/4
mindre Boghvede, medens Byg og Havre vil være ca som sidste år,
hvorefter Rug vil udgøre ca 190 Boghvede 45 Byg 125 og Havre 180 tdr.
24 Oktober 1782.
1748
Fra Benzen,
Horsens Hospital. Indberetter, at der intet gammelt Korn er i behold.
Det indavlede Korn forventes at udgøre ca 110 Rug 130 Byg 170 Havre 16
Boghvede og 16 tdr ærter. 17 Oktober 1782.
1749
Fra A Flensborg,
Horsens Hermed forklaring om Bønderne i Nim Herreds årlige udsæds
forhold imod hinanden, jvnf vedlagte Skema.
27 Januar 1783.
Bilag:
Dateret 27
Januar fra A Flensborg.
Forklaring om forholdet af Bøndernes årlige hele
udsæd:
Tamdrup Sogn Rug
1/4 del Byg 1/6 del Havre 7/12 dele.
Hornborg Sogn: Rug
1/5 del Byg 1/5 del Havre 3/5 dele
Hvirring Sogn: Rug
1/4 del Byg 1/6 del Havre 7/12 dele
Underup Sogn: Rug
1/3 del Byg 1/4 del Havre 5/12 dele.
1750
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Ingen i Byen, har anmeldt indsendelse af ansøgninger til
Kongen etc, hvorpå ikke er modtaget svar.
31 December 1782.
1751
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Henviser til modtagne skrivelse, ang Tobaksplantning, hvor på kan svares, at
der ingen Tobaksplantager her været her, formedelst Jorden ikke egner
sig. 7 Januar 1783.
1752
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Tabel over de i året stigende og faldende priser på Korn og
Fedevarer. Exp: Januar Hvede 3 rdr 4 mk Rug 2 rdr 2 mk Byg 2 rdr 1 mk
Havre 1 rdr 3 mk 8 sk ærter 2 rdr 4 mk Boghvede 1 rdr 3 mk alt pr tdr.
Fersk Kød 4 mk Røget Flæsk 1 rdr 1 mk alt pr Lispund. Smør pr tdr 25
rdr. Ost pr skålpund 6 rdr og Talg pr Lispund 1 rdr 5 mk. December:
Hvede 4 - 2 Rug 3 - 2 Byg 2 - 2 Havre 1 - 3 ærter 2 - 4 Boghvede 1 - 5
pr tdr. Fersk Kød 4 mk Røget Flæsk 1 rdr 2 mk. Smør 28 rdr. Ost 7 rdr og
Talg 1 rdr 5 mk. 31 December 1782.
1753
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Angivelse af årets pris på Korn og Fedevarer.
Exp Januar:
Rug 2 - 4 Byg 2 - 3 Havre 1 - 3 ærter 2 - 2 Boghvede 2 rdr pr tdr. Kød 4
mk Flæsk 1 rdr 1 mk pr Lispund. Smør 24 rdr pr tdr. Ost 16 rdr pr
Skålpund og Talg 2 rdr 1 mk pr Lispund.
December: Rug 4 -
Byg 2 rdr 3 mk Havre 1 rdr 4 mk ærter 3 rdr 2 mk Boghvede 2 rdr 2 mk.
Kød 4 mk Flæsk 1 rdr 4 mk Smør 40 rdr Ost 20 rdr og Talg 2 rdr 2 mk. 31
December 1782.
1754
Fra A Flensborg,
Horsens Månedlig angivelse af priserne på Korn og Fedevarer.
Exp
November: Hvede 4 rdr 2 mk Rug 3 - 2 Byg 2 - 2 Havre 1 - 3 ærter 2 - 4
Boghvede 2 rdr alt pr tdr. Fersk Kød 4 mk Røget Flæsk 1 rdr 2 mk pr
Lispund. Smør 32 rdr pr tdr. Ost 7 rdr pr Skålpund og Talg 2 rdr pr tdr. 29 December 1782..
11 bilag med
angivelse for hver enkelt Måned.
1755
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Indberetning om prisen på Korn og Fedevarer for Maj Måned.
Rug 2 rdr 3 mk Byg 2 rdr 1 mk 8 sk Havre 2 rdr Boghvede 2 rdr alt pr
tdr. Kød 5 mk Flæsk 1 rdr 1 mk pr Lispund. Smør 26 rdr pr tdr. Ost 16
rdr pr Skålpund og Talg 2 rdr 1 mk pr Lispund.
22 Maj 1782.
4 Bilag med
angivelser for April - Marts - Februar og Januar.
1756
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Indberetning om Fabrikkerne i Horsens. 8 Januar 1783.
Bilag:
Dateret 31
December fra A Flensborg m fl. Under 16 punkter indberetning om
Fabrikkernes tilstand i Horsens, hvoraf fremgår, at sådanne ikke findes
i Byen. Under rubrikken: Hvilke Fabrikker der bedst passer på stedet
efter dets og Egnens Natur med flere årsager hertil anført, svarer han,
at anlæggelsen af sådanne ikke synes at være tjenlig, eller nyttige af
frygt for, at så mange varer ikke kunne afsættes etc. Henviser videre
til sine bemærkninger på indberetningen af 18 Juli 1774.
1757
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Indberetter, at der ikke findes Manufacturer i Byen, og
altså kan det tilsendte Skema ikke give nogen oplysning om sådanne.
31 December 1782.
1758
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Indberetning om prisen på Korn og Fedevarer. Rug 3 rdr 2 mk
Byg 2 rdr 2 mk Havre 1 rdr 2 mk ærter 2 rdr 4 mk Boghvede 2 rdr 2 mk,
alt pr tdr. Kød 4 mk Flæsk 1 rdr 4 mk pr Lispund. Smør 40 rdr pr tdr.
Ost 16 rdr pr Skålpund og Talg 2 rdr 2 mk pr Lispund. Hvede og Bønner
sælges ikke fra Byen. 22 Oktober 1782.
4 Bilag med
angivelserne for November - August - Juli og Juni.
1759
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. Angivelse af det Hør og Hampefrø, der i indeværende år
er sået og avlet:
Tamdrup Bisgård
sået 4 skp Hørfrø avlet 10 Lispund.
Godset i Vrønding By:
Sået 2 tdr 5 5/8 Hørfrø og 6 skp Hampefrø. Avlet 17 Lispund 7 pund Hør
og 4 Lispund 9 Pund Hamp. Lund By: Sået 2 1/2 skp Hørfrø og avlet 3
Lispund 2 pund. 16 December 1782.
1760
Fra A Flensborg,
Horsens Indberetning om Fabrikker i Nim Herred. Fremgår af Skemaet, at
sådanne ikke findes i Herredet. Jvnf skema for Horsens, påfører han sin
betænkning, herunder at Spinderier vil være bedst egnede. Desuden at
Fattige Folk, Indsiddere og Aftægtsfolk, ikke har evne til at købe
materialerne Uld og Hør, men Proprietairerne kunne købe dette og betale
de Fattige Folk Spindelønnen.
31 December 1782.
1761
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Der har i året ikke været sager jvnf forordningen af 13
Februar 1775. Fortegnelse over dem der i året har fået Pas vedlægges
[ikke]. 31 December 1782.
1762
Fra A Flensborg,
Horsens I afvigte år er ingen sager, ang omløben med varer jvnf
forordningen, pådømte ved Horsens Byting.
8 Januar 1783.
1763
Fra A Flensborg,
Horsens Der har ikke i afvigte år, været sager ved Nim Herredsting, ang
omløben med varer på Landet.
8 Januar 1783.
1764
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Ingen har i dette år nedsat sig med Kramhandel i Byen. 31
December 1782.
1765
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. I afvigte år har ingen anmeldt sig, eller modtaget
Borgerskab på at handle med Alen Kram Silke eller Uldne Varer. 8 Januar 1783.
1766
Fra E Bang,
Brædstrup. Med henvisning til modtagne skrivelse, ang Kornavlen,
indberettes at Rugen anses som middelmådig, dog er denne Kornsort, et
par Byer undtaget, indavlet vel, men frygtes at vil stige overordentlig
i pris, især derved at Sæden formedelst det vedvarende hårde Vejr kommer
ganske slet og til dels aldeles ikke i Jorden.
I henseende til
Havren, da havde Tyrsting Herred efter sin Jords beskaffenhed, skikkelig
avl, men det er kommet meget ringe i Laden, formedelst den skrækkelige
vedvarende Regn, der betyder højere priser, thi vist mere end den halve
del er gråt eller spiret på Ageren, tillagt at Foderet ved sådan
bestandig Regn næsten er blevet bedærvet, så Bonden altså, om
Creaturerne skal holdes i Live, ej kan tærske det rent af, endog er de
bedste Kærner og følgelig Sæden faldet af på Ageren og Gud ved, hvorvidt
det indavlede kan tjene til Sæd.
Bygsæden i
Herredet er meget lille, og har sidste Sommer været mangfoldig ringe,
hvorfor det ikke kan ventes, at man kan forsyne sig selv til Malt og Sæd
endsige til Gryn, skønt det som Rugen kom godt i Hus. Boghveden tegnede
sig med Havre til en god Høst, men er ved den vedholdende Regn og hårde
vejrlig næsten ganske ødelagt, der så meget lettere kan indses, når han
med Sandhed kan forsikre, at der er steder hvor Boghveden endnu i Dag
står på Marken etc. 26 Oktober 1782.
1767
Fra A Flensborg,
Horsens Ingen i Vor Herred har anmeldt indsendelse af ansøgninger m v
til Kongen etc, hvorpå ikke er modtaget svar.
9 Januar 1783.
1768
Fra A Flensborg,
Horsens Indberetning om Fabrikker i Vor Herred, hvoraf fremgår, at
sådanne ikke findes. Desuden - jvnf tidligere, hans betænkning om,
hvilke der måtte egne sig etc. 31 December 1782.
1769
Fra A Flensborg,
Horsens I afvigte år er ingen sager, ang omløben med varer, behandlet
ved Vor Herredsting. 9 Januar 1783.
1770
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Henviser til skrivelse af 19 pasfoto som han
først fik den 23 om Aftenen, ang indberetning om Kornavlen.
Vor Herred:
Grøden af Rug
mådelig Høsten god. Byg slet Høsten mådelig. Havre god - mådelig. ærter
god - slet Boghvede slet og slet.
Tyrsting Herreds
Strøgods:
Rug mådelig Høsten
god Byg ringe Høsten god Havre god Høsten slet Boghvede meget slet
Høsten råddent ??.
Hjelmslev Herred:
Rug mådelig Høsten
god Byg ringe god Havre mådelig slet ærter mådelig og Boghvede ringe
Høsten slet.
4 November 1782.
1771
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Der har i afvigte år ikke været sager ved
Birketinget, jvnf forordningen af 13 Februar 1775.
6 Januar 1783.
1772
Fra Niels Leth,
Hørning. For Sognets vedkommende er dette års grøde af Rug og Byg
mådelig, Havren god og kommet godt ind, dog ikke noget af Byggen og
Hveden. ærterne gode og godt inde. 5 November 1782.
1773
Fra Laurs
Pedersen, Forlev. Grøden af Kornavlen har i Byen været mådelig, Rug, Byg
og Havre er vel indhøstet, men ærter og Hvede slet.
4 November 1782.
1774
Fra Anders
Pedersen og Anders Erichsen, Blegind. Efter ordre kan indberettes at
Grøden her i Byen kom /: Gud ske ære:/ nogenlunde vel i Hus, Rugen og
Havren var skikkelig, men Byggen og ærterne ringe. 4 November 1782.
1775
Fra Hans Johansen,
Adslev. Indeværende års afgrøde i Byen er således: Rugen mådelig men
godt indavlet. Byg mådelig men nogenlunde indhøstet. Havre mådelig, vel
indhøstet. ærter god og vel indhøstet. Boghvede mådelig i afgrøde men
vel meget slet og ringe indhøstet.
30 Oktober 1782.
1776
Fra J Rosborg,
Kalbygård. Henviser til Amtmandens Cirkulær skrivelse, hvorefter
indberettes, at Kornavlen, efter skønsomhed, af Rug og Byg 1/4 del
mindre end 1781 da man regnede det for 5 a 6 fold. Havren fuldkommen så
godt som forrige år, da det som kunne undværes fra Creaturerne kunne
udgøre 4 fold. Boghveden ikke så fuldkommen, at det kan regnes for 4
fold. Ærter giver de fleste steder ikke 2 - 3 fold og Høravlen har været
meget ringe, så det kun giver stakket og lidet Hør og få Knebler til Frø
har været at conservere. På grund af Vejret er Kornet ikke blevet
modent, men satte en del i Grøde til først i September, og for største
delen høstet umodent og derefter kommet nogenlunde passabel i Hus.
Regner med at 1/8 Rug 1/4 Byg, Havre og Boghvede har været ude i dette
Efterårs Regn, men dog til sidste 10 Oktober kommet i Hus, således man
mener at det meste af Kornet og Foderet bliver brugelig. 20 tdr Rug 130
tdr Byg og 6 Læs Boghvede er således indkommet ved Kalbygård, medens der
i Marken er spildt til visse 2 fold af Sæden som i det mindste udgør 32
tdr Byg 6 tdr Rug og 6 tdr Boghvede. Nævner videre, at der er solgt 70
Stude til Slagtermester Otte Henrichsen i København, som Michaely kom
til Århus. Der er endnu ikke indsat Stude til opstaldning, men tanken
er, at der til Vinter bliver 120 Stude, 80 til 100, ligesom de og
Foderet ved indbindingen findes tjenlige. 31 Oktober 1782.
1777
Fra C Hansen,
Sophiendahl. Jvnf modtagne ordre om indberetning af Kornavlen samt Stude
handel og opstaldning, angives at Rug, Byg og Havreavlen var
middelmådig, vel indavlet, men Boghvede grøden var god, men slet
indavlet. Der er ikke solgt Stude til Slagtning, men opsat 40 stk. I
Venge og Hårby har Høsten været middelmådig og kun Rugen vel indavlet,
medens de øvrige 3 sorter til dels er kommet ganske ringe ind. Vissing,
Jaungyde og Alling, som Venge og Hårby, ligeså i Høver. 6 November 1782.
1778
Fra Peder
Herchend, Gesing Øde Mølle. Indberetter om Kornavlen, at i Fruering Sogn
er 250 tdr Rug 210 tdr Byg 600 tdr Havre 100 tdr ærter og 300 tdr
Boghvede. Gesing Øde Mølle med underliggende, angives 200 tdr Rug 160
tdr Byg 500 tdr Havre 120 tdr ærter og 260 tdr Boghvede. Ved Sophienlund
er ingen Stude solgt til Slagterne i København eller andre Slagterier,
men solgt? til Rantzausgave 40 stk Hr Kragh på Gundetved, Sjælland 30
stk Greve Tramp 40 stk og Åkjær 44 stk. På bemelte Gård er for
nærværende tid 70 stk som enten skal sælges eller opstaldes. 30 Oktober
1782.
1779
Fra Fuldmægtigen,
Mattrup. Henviser til modtagne ordre, ang indberetning om Kornavlen, og
fortsætter, at Byggen kom meget vel ind og kan anses for et middelgodt
år, største delen af Rugen ligeledes vel avlet, men fylder 1/3 del
mindre og giver 1/5 del mindre end afvigte år. Havren såvel som
Boghveden blev næsten fordærvet med vedholdende Regn og Kornet ved den
jævnlige røgtning faldt for en stor del af og blev på Ageren. Ingen af
Græsnings Studene er solgt, og ingen endnu opstaldet, på grund af
Foderet følgelig meget mindre, dog bliver der som sædvanlig opstaldet
112 stk. 26 Oktober 1782.
Notat:
Solgt 28
stk Stude til Hellestrup fra Græsset.
1780
Fra C Ramsland,
Stensballegård. Indberetter om Kornavlen, at Rug, Byg, Havre og ærterne
har været middelmådig god på Stensballegård med Endelave, dog Havren
bedst og alt, før Regnen kom, vel indavlet. Men af Boghveden duede det
første ikke og det sidste kan til nød bruges. Der er solgt 42 Stude til
slagtning og 58 stk opstaldes. 30 Oktober 1782.
1781
Fra Møller,
Serridslevgård. Indberetter om Kornavlen, at Rugen har været så god som
i fjor men Byg, Havre, ærter og Boghvede, har været ca som forrige år.
På Godset i samme Herred som i Hads Herred har Afgrøden i det hele været
mindre end i fjor. Boghveden og ærterne har ellers taget stor skade, så
en del af det, efter Høsten, groede på Stubben, og ved de mange
flytninger, tabtes Kornet etc. På Serridslevgård og Thestrup holdes Køer
og ingen Stude kan haves i denne Vinter af frygt for mangel på Foder. 30
Oktober 1782.
1782
Fra O Søltoft,
Tyrrestrup. Indberetter om Kornavlen, at Grøden har været af lige
beskaffenhed og befindes således: Rug mådelig af vækst og kan anses for
2/3 mod et almindelig godt år. Kom overmåde tørt og godt i Hus. Byg som
Rugen, kom godt i Hus undtagen det halve for 4 Beboere i Elbæk. Havren
lidt bedre af vækst, kan anses for 3/4 del mod et godt år, meget tør og
vel i Hus. Ærter ringere af vækst ca 1/2 af et godt år. Tørt og godt
indavlet. Boghveden meget ussel og ringe ca 1/4 mod et godt år. Alt
sammen vådt og slet indavlet, undtaget det lidet ved Tyrrestrupgård, der
kom tørt og vel i Hus. Ingen Stude solgt, men opstaldes 100 Stude og
til, at fodres 49 stk. 1 November 1782.
1783
Fra Damsgård,
Fuldmægtig ved Tammestrup, Horsens. Henviser til Kongelig befaling, om
på grund af de meget store forskelle på Kornhøsten, at få indberetning
om Kornavlen, hvorefter han indberetter, hvorledes den har været for
Godsets vedkommende, bl a at Rug, Byg, Havre og Boghvede er den
almindelige Sæd, medens der af ærter kun sås lidt og Hvede slet ikke.
Rugen Byggen og Havren har haft en del vækst, ingen af delene kan siges
at have frembragt overflødig vækst, men heller ikke misvækst. Rugen ca
1/3 ringere, Byggen og Havren lidt bedre end i fjor. Derefter mere om
det dårlige vejr etc. Der holdes kun få Græs og Foderstude, og derfor
ingen solgt til Slagtning, men vel 24 til Besætning på andre Gårde i
Provinsen. Opstaldes 25 Stude, medens resten af Besætningen er Køer,
Kvier og små Stude ungnøer som ventes solgt til Foråret. 31 Oktober
1782.
1784
Fra Hansen,
Handstedgård. Jvnf Kongelig befaling, indberettes om Kornavlen.
Hovedgården: Rugen og Byggen var god, kom godt i Hus. Havren meget god,
kom også godt og tørt i Hus. Boghveden meget ringe, men det som blev
avlet kom godt i Hus. Godset i Vor Herred: Rug god kom godt i Hus,
Byggen meget god ligeså i Hus. Havre god grøde og vel i Hus. Boghveden
mådelig, men slettere Høst thi det stod på Marken i lang tid og fik så
meget Regn at det var spiret, kom meget ringe ind. Ingen Stude solgt,
opstaldes 50 stk. 29 Oktober 1782.
1785
Fra Fuldmægtigen,
Urup. Indberetter om Kornhøsten, at Rugen på Godset og Møldrup Krog har
været lidt bedre end afvigte år, det meste kom vel ind. Byg og Havre som
i fjor, men kom temmelig ringe ind, da en del spirede i Kjærven på
Marken. Boghvede tegnede godt men tog stor skade af den bestandige Regn,
hvorved en mængde Korn blev spildt og fordærvet. Ingen Stude solgt til
Slagtning, opstaldes 50 stk.
8 November 1782.
1786
Fra Fuldmægtigen,
Hovedgård. Indberetter om Kornavlen, at Rug har været nogenlunde som
forrige år, kom godt i Hus. Byggen har til dels været småt og kort, men
for det meste vel indkommen. Havren fuldkommen så godt som forrige år,
men ved den længe vedvarende Regn blev lidt af den ødelagt. Boghveden
tegnede godt, men ved Regnens varighed fordærvedes det det meste,
ligesom største parten faldt af. Ingen Stude solgt, opsættes 50 stk.
6 November 1782.
1787
Fra A Flensborg,
Horsens Henviser til modtagne ordre om Kornavlen. Hvorefter indberettes
for Nim Sogn med Bolund og Brøstenbro, at Rugen var mådelig grøde, kort
i Strået, nogenlunde indavlet. Byg ringe, skikkeligt indavlet. Havre
temmelig og ringe, lidet kom vel ind, det meste tog skade af Regnen.
Ærter lille eller ingen Sæd. Boghvede mådelig grøde, blev næsten helt
ødelagt og fordærvet af Regnen.
Tolstrup samt
Tammestrup og Eldrup:
Rug mådelig grøde, tørt og vel ind. Byg middel
grøde vel indavlet. Havre nogenlunde god, vel i Hus. Ærter liden Sæd og
ringe Avl, vel indhøstet. Boghvede ringe Avl, kom tørt i Hus.
Gedved By:
Rugen
mådelig, vel indavlet. Byg ganske mådelig, vel indavlet. Havre
skikkelig, godt i Hus. Ærter liden Sæd mådelig grøde, mådelig og slet
indhøstet. Boghvede ringe grøde, kom meget slet ind, blev mest ødelagt
af Regnen.
Lundum:
Rug
skikkelig god Byg nogenlunde god Havre skikkelig god, alt vel indavlet.
Ingen ærter. Boghvede skikkelig god avl, formedelst Regnen en del
ødelagt.
Handsted Sogn,
Rådved By:
Rug skikkelig god godt indavlet. Byg ringe og meget mådelig
godt indavlet. Havre meget mådelig godt indavlet. Boghvede liden og
ringe, mest ødelagt på grund af Regnen.
Egeberg Sogn:
Rug
ringe avl Byg mådelig Havre nogenlunde skikkelig alt vel indavlet.
Boghvede ringe avl, blev bedærvet på Marken.
30 Oktober 1782.
1788
Fra Jens Overby,
Horsens. Henviser til Kongelig ordre om Kornavlen, hvorefter indberettes
for hans tilhørende Borup Gods, at Rug Byg Havre og Boghvede er den Sæd
der mest avles, hvoraf Rugen, Byggen og Havren har været af middelvækst.
Rugen 1/3 mindre end i fjor, men Byggen og Havren lidt mindre, Boghveden
har været ringe og næppe 1/3 mod forrige år, så det nærmer sig misvæxt.
Kornhøsten har været våd og vanskelig dog er Rugen Byggen og det halve
af Havren kommet nogenlunde i Hus, men det halve af Havren og Boghveden
har i lang tid stået på Marken i langvarig Regn og til sidst kommet vådt
og fordærvet i Hus, efter at meget var spildt på Marken. Ved Brørup som
er en ufri Gård holdes Køer og Kvier men ingen Stude, og derfor ingen
solgte eller opsatte. 4 November 1782.
Omslag:
Forskellige Breve og Dokumenter.
1789
Fra C Lund,
Skanderborg. Henviser til [ikke] vedlagte beregning over Extraskatten
for Rask for halvdelen af 1782, tillige med Mandtalslisten fra Præsten i
Hvirring, som bedes påtegnet. 20 December 1782.
1789b
Fra A Flensborg,
Horsens Han har fra Kvinden Sidsel Nielsdatter i Vrynding [Vrønding]
modtaget vedlagte erklæring, desuden har Jørgen Laursen, Vrynding, været
hos ham, der er ham der har underskrevet Attesten, ang den accord der
skal være aftalt mellem Peder Christensen og Sidsel Nielsdatter, og har
tilstået, at det forholder som den sidste erklæring udviser, at
Husbonden Sr Mandix nogle gange har svaret Kvinden, da hun beklagede sig
over, at det var for lidt Peder Christensen, årligt ville give hende til
Barnets opdragelse, at det var bedre hun tog imod noget end intet, og så
blev hun nødt til, at tage imod de tilbudte 2 rdr. Men da Mandix siden
på rekvisitionen skrev til Jørgen Laursen og Huskonen, sagde Jørgen
Laursen, at han ikke turde nægte at underskrive efter Husbondens
forlangende. Det er ikke sært at Mandix vil hjælpe Karlen, som tilhører
og tjener som Avlskarl på hans Gods, til at betale mindst muligt til
Barnets opdragelse, thi hvad Karlen sparer kommer Husbonden til bedste,
når denne til sin tid vil fæste en Gård, men af Kvinden kan ingen
indfæstning ventes. Selv om Kvinden, af frygt for at Barnet ikke skal få
den fornødne pleje, ikke vil modtage Karlens tilbud, om at sørge for
opdragelsen de mellemste 5 år, synes tilbudet ikke, at kunne befri
Karlen for at give Moderen det som kan være billig til hjælp, indtil
Barnet bliver 10 år. Jvnf forordningen af 14 Oktober 1763, skal Moderen
besørge opdragelsen og Faderen give hende hjælp efter hans formue og
omstændigheder, og mindst det halve. Når det da overvejes at Karlen som
tjener som Avlskarl, kan have 16 rdr eller der over i årlig Løn og
Kvinden derimod 4 - 5 rdr, så synes Kvindens påstand ikke meget ubillig,
efterdi et Barns underholdning, Klæder og tilsyn ej kan taxeres eller
betinges ringere end 12 - 13 rdr årligt. [Se følgende]. 25 Marts 1782.
1790
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. [Se forrige]. Med henvisning til Stiftsamtmandens
skrivelse af 4 Januar, følger vedlagte ansøgning fra Sidsel Nielsdatter,
Vrynding [Vrønding], om hjælp til sit uægte Barns opdragelse, hos dets
Fader Peder Christensen, som tjener her på Gården. Oplyser samtidig at
de har indgået en accord om en vis sum penge. [Se næste]. 4 Februar
1782.
1791
Fra Sidsel
Nielsdatter, Vrønding til Stiftsamtmanden. [Se forrige]. Skriver, at da
hun er blevet Besvangret af Peder Christensen af Vrønding, hørende under
Bisgård og derefter først i November 1780 har født en Søn kaldet
Christen, så er hendes Bøn at Excellencen vil vise hende den nåde, som
et fattigt Fruentimmer, at hjælpe hende til at få noget hjælp fra
Faderen, der nu tjener hos Sr Mandix på Tamdrup Bisgård, siden han
mindelig ikke er formået til dette, alt jvnf forordningen. [Se næste].
28 December 1782.
1792
Fra Sidsel
Nielsdatter, Vrønding. [Se forrige]. Hendes navn er ikke påført, men af
indholdet fremgår, at det er fra hende. Underdanig erklæring på Ole
Mandixes skrivelse at 28 Februar sidst til Güldencrone, med medfulgte
Attest sign af Jørgen Laursen og Anne Terkildsdatter. Skriver videre, at
da hun blev kaldt til Bisgård, og Mandix da sagde at han havde ordre fra
Stiftsamtmanden, at afgøre hvad Barnefaderen Peder Christensen årligt
skulle give hende, til hjælp til deres uægte Barns opdragelse, forlangte
hun årligt 10 slettedaler, af Faderen indtil det blev 10 år, hvorefter
Peder Christensen kun tilbød hende 2 rdr, hvorover hun beklagede sig
over, at det var for lidt, hvortil Mandix sagde, det var bedre at tage
imod dette end slet intet, så hun mærkede at Mandix ville have haft
Karlen helt fritaget, og eftersom han sagde, at han havde magt til at
afgøre sagen, frygtede hun for, slet intet at få, hvorfor hun indgik på
det tilbudte. Angiver videre, at hun i denne hårde Vinter led stor trang
til Barnets føde, og hverken havde at bide eller Brænde, og Mandix sagde
som før, det var bedre at tage noget end intet, så nødtes hun til at
modtage de 2 rdr denne gang. Beder om at Peder Christensen bliver pålagt
at betale de påståede 10 slettedaler. Hvad angår hans tilbud om, at når
hun ville beholde Barnet i 3 år mod de 2 rdr, ville han sørge for det de
næstfølgende 5 år, imod hun betalte ham årlig 2 rdr, hvorefter hun de
sidste 2 år igen skulle sørge for det, imod at modtage 2 rdr årligt, da
vil eller kan hun ingenlunde have så hårdt et Hjerte imod Barnet, at
overlade det til hans besørgelse, da hun til visse ved det kommer til at
lide mangel både på det nødvendige og på tilsyn, og derover må tage
skade enten på Liv eller Helbred. [Se næste]. 19 Marts 1782.
1793
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse fra
Güldencrone, vedlagt Sidsel Nielsdatters klage og ansøgning i
forbindelse med hjælp til hendes uægte Barn, som Soldaten Peder
Christensen, nu tjenende på Gården er Fader til, hvorefter han beder om
at Gårdmanden Jørgen Laursen og Huskonen Anne Terkildsdatter i Vrønding,
der var overværende da accorden mellem hende og Peder Christensen blev
indgået om en årlig hjælp på 2 rdr, vil afgive deres forklaring, på
spørgsmålene om, hvorledes de indgik accorden med hinanden, om denne var
mundtlig eller skriftlig, og hvorvidt nogen af dem, enten af ham eller
andre blev truet til at indgå accorden. Derefter forklaring med deres
underskrift, hvoraf bl a fremgår, at de var overværende, da hun
forlangte 10 slettedaler årligt som hjælp, men at hun, på grund af Peder
Christensens fattige og ringe evne gav afslag på sit krav og i stedet
forlangte 4 slettedaler i 10 år, hvorefter han tilbød 3 slettedaler,
hvilket hun ville være fornøjet med, hvorefter han betalte hende 3
slettedaler for et år. [Se næste]. 25 Februar 1782.
Bilag:
Dateret 28 Februar
1782 fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. [Se forrige]. Henviser til
Güldencrones skrivelse af 22 Februar, hvortil han svarer, at den accord
som hun i sin klage og ansøgning vil fragå, har hun selv frivilligt
indgået med hendes Barns Fader Peder Christensen om hjælp til Barnet,
jvnf vedlagte Attest fra Gårdmand Jørgen Laursen og Huskone Anna
Terkildsdatter i Vrønding. Fremhæver videre, at han hverken har tilsagt
eller accorderet bemeldte Sidsel Nielsdatter noget årlig, og ikke heller
truet eller tvunget hende til at indgå den accord hun selv mundtligt har
indgået med Peder Christensen. Derimod beklager denne sig over, at han
formedelst fattigdom, da han ikke ejer andet end sine Klæder på Kroppen,
ikke formår at give hende mere end de aftalte 2 rdr årlig etc.
1795
Fra R Schytte m
fl, Århus Rådstue Henviser til Rescripter af 1 Marts 1777 og 22 December
1780, hvorefter de af Güldencrone har modtaget en General Constituering
til Jens Lange her i Byen, for i deres sted, at medfølge ved
undersøgelsen om ulovlig Brændevins Brænding i Byens Distrikt, samt
Havreballegård og Stjernholms Amter, og da det let kunne ske, at samme
ville blive foretaget i Bülows Amter, udbedes en Constituering til
Lange. 26 Marts 1782.
1796
Fra N Bredal,
Ejer. På F C Munchebergs vegne har han sammen med Niels Krogh og Johan
Jørgensen, begge af Ejer, været i samme By, for at syne og besigtige den
afdøde Inderste Jens Pedersen Juuls, der blev fundet Død den 23 December
på Ejer Mark, på Vejen mellem Ejer og Bjødstrup. Fremgår videre, at
Konen havde fået ham bragt ind til Byen, hvorefter hun afgiver sin
forklaring, bl a at han i ca 3 år har været svagelig på Legemet med slag
eller fald, og også på Sanserne, som Naboer er vidende om etc. De fandt
ved undersøgelsen intet tegn på nogen Håndgerning, hvorved han noget
voldsomt kan være tilføjet, kun at Huden på Næsen og Panden var noget
reffelt? hvilket dog ikke kan anses som nogen årsag. 25 December 1782.
Notat:
27 December
føjet anstalt til Begravelse på sædvanlig måde.
1797
Fra A Flensborg,
Nim. Løverdagen den 24 November 1781 indfandt han sig i Nim, sammen med
Jørgen Lillerup og Christen Pedersen begge af Nim, udi Andreas Jæger
Smed i bemeldte Nim By, hans Bopæl som er Byens tilhørende Smedehus, i
følge Amtmand von Bülows resolution på Andreas Jægers henvendelse,
lydende således: Undertegnede Anders Jæger som er Smed her i Nim By, og
har i mit ægteskab forsyndet og forseet mig mod det 6te Bud, indflyer
til Høi Velbårne Her Kammerherre og Amtmand Bülow min foresatte Høie
Øvrighed, og underdanig beder, at han vil have medlidenhed med mig arme
ulykkelige og fattige Mand, da jeg intet kan betale for brudte Lejermåls
bøder, eller der til er noget Ejende uden alene en elendig Syg og
skrøbelig Kone med 3 små Børn, som jeg skal forsørge, hvorfore jeg beder
om Guds og Kongens Nåde og ikke om Rætten. Nim den 20
November 1781 Sign.
Påtegnet 22
November 1781 af Bülow, hvoraf fremgår at Jæger skulle betale dobbelt
Lejermålsbøde 24 rdr men kun har betalt 6 rdr, pålægges Flensborg,
snarest at foretage en registrering og vurdering af Smedens Bo, til
Bødernes betaling. Denne er derefter foretaget, hvilket udviser en værdi
af 45 rdr 5 sk medens gælden udgør 110 rdr 2 mk 12 sk. Igen påtegnet den
28 November af Bülow, der træffer den afgørelse, at på grund af Smedens
omstændigheder, herunder Hustruen og de små Børns velfærd, ville det
være spild at indsætte ham til Fæstningsarbejde, hvorefter han i stedet
for betaling af de resterende Bøder på 18 rdr, må afsone disse med 8
Dages Fængsel på Vand og Brød i Horsens Arresthus.
24 November 1781.
1798
Fra Comtesse
Antoinette Conradine von Tramp, Sønderborg. [3 sider]. Beder om Kongelig
befaling til de tvende Herrer Grever Georg Ditlev og Adam Friderich von
Tramp, resp på Hovedgård i Jylland og Logismose på Fyn, at de som
kødelige Sønner og Arvinger af den på Hovedgård afdøde Greve Friderich
Christopher von Tramp, gør skyldig fyldest for den i sagen mellem dem og
Comtessen afsagte Dom af 31 Januar 1780, følgelig også fremskaffe
tilstrækkelig sikkerhed for den deri nævnte Capital på 72000 rdr, og at
udlevere den originale Obligation på første Prioritet i Godset.
Ligeledes sikkerhed for en Capital på 500 rdr, hvoraf efter Comtessens
Faders Philip Dethleff von Tramp Testamente, hans endnu levende
Søsterdatter skal nyde 5 pct i Renter så længe hun lever etc. Nævner
også Obligation på de i Gissenfeldt [Gisselfeldts??] Klosters Gods på
8000 rdr, berigtigelsen af de forskudte 25 rdr og de siden 11 Juni 1781
tilbagestående Renter af 1200 rdr og endelig, at de under Straf, vil
gengælde hende alle de ved deres sendrægtighed forårsagede omkostninger.
11 Oktober 1782.
Påtegnet:
22 gbr
[Oktober] 1782 af Cancelliet, der udbeder sig Bülows erklæring.
1799
Fra P F Dorscheus,
Hylke Præstegård. Da den her til Sognet ankomne og i Søren Michelsens
Gadehus her i Hylke, indlogerede Skræder Carl Abel med Hustru og
såkaldet Hustru Søsterdatter Deliane? Sophie Asleben?, som tilforn for
Lejermål er angivet, nu har opholdt sig her i over et halvt år, uden at
kunne eller ville fremvise nogen rigtighed eller Skudsmål efter Loven,
hvorved de har gjort deres ophold og forhold så meget mere mistænkelig,
udbedes Amtmandens ordre til dette Selskab, enten at anskaffe rigtig for
sig og lovlig Skudsmål, eller ufortøvet at begive sig ud af Sognet. 11
Oktober 1782.
1800
Fra H C Adolph,
Adslev Præstegård. Skriver, at Husmanden Ole Andersen i Adslev som har
forpagtet Præstegårdens Avl, i Formiddags red ud på Marken hvor han da
ser at Selvejer Niels Basses Får er inde i Kornet. Han får dem gennet
tilbage på Niels Basses Jord, hvorpå han rider tilbage, men inden han
ser sig om kommer Niels Basses Stedsønner, nemlig Husmand Rasmus
Rasmussen og Lars Pedersen, der tjener hos Stedfaderen, hver med en
Jernfork, som de søger at bruge mod ham. Da denne ser det er alvor vil
han ride fra dem, hvorefter de forfølger ham langt ind på Præstens Mark,
den ene kaster Forken efter ham, så han kommer af Hesten og ikke ved af
sig selv, om Forken traf ham, eller Hesten trådte på ham, men han kunne
næppe rejse sig, men kommer dog hjem, hvorefter han senere kommer
krybende over til Præsten og beretter om det passerede. Imidlertid er
han blevet så elendig og farlig af denne hændelse, at han er gået til
Sengs, ligger vridende vænnende [vendende] sig med Skrig, og da man ikke
kan vide hvilken ulykke der vil flyde heraf, vil han ikke undlade at
indberette sagen til Amtmanden, da han anser det for at have farlige
følger for de pågældende, om de ikke de burde Fængsles straks indtil man
ser hvilke følger deres gerning drager efter sig. Nævner videre, at
Niels Basses 2 hjemmeværende Døtre var på Marken og ventelig har set det
passerede, desuden har Gårdmanden Søren Sørensen af Biedstrup
[Biødstrup] set de to med Forken, ligesom Hyrden Christen Pedersens Kone
har set noget. Præsten har selv været hos den syge, som ligger af dette
dødelige slag, uden hjælp til at få bjerget sit Korn, hvis ikke
Bymændene kunne formåes til at hjælpe ham.
8 September 1782.
1801
Fra Thygesen,
Mattrup. Intet kunne være ham mere uventet, end hvad der af den modtagne
skrivelse fremgår, at Lars Espersen i Skanderborg atter har meldt sig
hos Amtmanden, med den over Thygesens Bonde Søren Biere af Brædstrup,
afsagte Dom af 17 September 1779, for at nyde påtegning og anvisning til
de idømte Bøders betaling af Amtsforvalter Lund. Mener ikke at Lars
Espersen, jvnf Birkerets Dommen, har nogen ret til at fordre noget,
eftersom Amtmanden har anset denne som urigtig og derfor ikke har villet
approbere den, men jvnf forordningen af 26 April 1776, gennem Cancelliet
har forestillet sagen til Kongens endelige afgørelse. Henviser derefter
til denne af 3 Februar 1780, hvorefter Kongen har afgjort, at det må
tillades vedkommende at appellere Dommen, hvorefter både han og andre,
været af den mening, at vedkommende måtte være Lars Espersen, siden han
intet kunne nyde efter Dommen, før den blev stadfæstet af Højesteret, da
den manglede Amtmandens bifald og approbation. Dette er årsagen til, at
hans Bonde ikke har appelleret sagen etc. I forvisning om Amtmandens
retsindige behandling, samt al mulig assistance for hans Bonde Søren
Biere. 25 Marts 1782.
1802
Fra J C Weise,
Århus. Hvor billig han behandlede en del af Beboerne i Jexen, idet han
for sine Curer og mange rejser, da den Veneriske Svaghed der grasserede,
alene krævede 10 rdr, det ved han at Amtmanden selv må tilstå, og han
har den underdanige forsikring om, at denne med ham nådigst vil
"contestere?" alt sligt uagtet, var han dog nødt til at søge dennes
assistance, som dog ikke virkede mere, end at nogle af dem indfandt sig
hos ham, og i stedet for at betale, kun forsøgte at opnå rabat på
fordringen og ny udsættelse, hvorefter de fik et afslag på 10 rdr, dog
således at de resterende 30 rdr skulle betales i September. Men ikke en
eneste af disse slettænkende Personer har siden den tid ladet sig
indfinde, og endnu er ikke den første skilling betalt. Beder om
Amtmandens hjælp til at få sagen bragt i orden. 12 April 1782.
1803
Fra Lewetzau,
Christiania. Under et for denne Stads Underret stående Tingsvidne,
attråes Bødker Lars Beyers Stedsøn Rasmus Nielsen Møller, afhørt som
Vidne, skønt han efter opgivende kun er 13 år gammel, af hvilken årsag
hans vidnesbyrd kunne formenes, men da Sagen, på en måde interesserer
Publikum, og det derfor kunne være ønskeligt med et Vidnesbyrd, og hans
alder muligt kan være forkert angivet, bedes Amtmanden lade sagen
undersøge nærmere, og på vedlagte Attest angive om Rasmus Nielsens
alder, idet han skal være født 3 Mil fra Århus i Røgen By på Søbygård,
og Faderen Niels Møller, der samme sted skal have ernæret sig som Bonde
eller Arbejdsmand, og Moderen Maren Pedersdatter, der nu er gift med den
her på stedet værende Lars Beyer. Drengens fødsel skal have fundet sted
mellem 1767 og 1770.
24 August 1782.
Omslag:
Udskiftning m m Landvæsen ang.
1804
Fra C Bruhn,
Dørup. I hvor vel Dørup Mænd end har anklaget ham til Amtmanden over
ophold i deres Marks udskiftning, så gør de dog nu selv ophold deri,
eftersom han netop er færdig til at afsætte Lodderne, men de forbyder
ham at afsætte et stk Jord til Mølleren i Lille Mølle, til 2 Høveders
Græsning, hvortil han er berettiget, jvnf Amtmanden afgørelse og
vedlagte genpart, hvilken han bør adlyde, især da den er grundet på et
Tingsvidne af 4 Juli 1736 en Amtstue resolution af 24 August 1709? en do
af 23 Maj 1769 og atter en af 4 Maj 1771. Han kan ikke foretage sig
videre før dette stk Jord er fradraget eller afgjort, om det ikke skal
fradrages, hvorfor han udbeder sig Amtmandens nærmere bestemmelse. 17
Oktober 1782.
Påtegnet:
19
Oktober af H Lauritsen, der henviser til forordningen af 23 April 1781,
hvorefter enhver som har været berettiget til Græsning, skal til en
sådan på belejlige steder, udlægges et stk Jordsmon, så der ses altså
ikke, at der kan risikeres noget ved at afsætte et sådant til Mølleren
etc.
Bilag:
dateret 18
Maj 1782 fra H Lauritzen om samme uenighed om afsættelse af et stk Jord
til Mølleren, der stedse og altid har været berettiget til nogen
Græsning på Byens Mark og Fælled mod betaling af 1 mk årlig for hver
Høvede, som Mølleren beretter har været 3 Høveder, medens Beboerne
påstår at det i højeste har været 12 Får årlig og nogle år slet ingen.
Jorden kan altså ikke udskiftes på anden måde, end at der jvnf
forordningen tillægges et stk Jord til Mølleren etc.
1805
Fra A Hår, Århus.
Henviser til skrivelse fra Rentekammeret, hvori man har forlangt
indsendelse af Concept og Kopikort for Ørridslev?, men da han ikke har
andre kopier, end den Amtmanden har, udbedes dette. Udtog af en
Åstedsforretning den 19 hujus i Lundum Mølle udbedes ligeledes. 25 November 1782.
1806
Fra A Hår, Århus.
Fremsender Kortene over Møballe og Fregerslev. Siden Beboerne i
Fregerslev ikke har givet tilsagn om, at de er fornøjet med
udskiftningen, venter han ikke at de får Kortet før de giver ham denne.
Niels Leths Søn og en anden ung Krabat, som ved hele forretningen viste
ham en tværhed, var skyld i, at han ikke kunne få den, som han heller
ikke brød sig meget om, da han var overbevist om, at enhver var
vederfaret ret. Nævner desuden Beenfeldt. 12 December 1782.
1807
Fra A Hår, Århus.
Fremsender hermed [ikke] sin erklæring på Kammerherre Beenfeldts
ansøgning om ??, og at få Hår inddraget under sagen, som har kostet ham
nok, idet han har betalt Landinspektøren etc. [Se næste]. 3 December 1783
[år bemærket].
1808
Fra Beenfeldt,
Serridslevgård. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, vedlagt
Jørgen Sørensen i Ørridslevs henvendelse, ang et hegn som han forlanger
at nogle af Beenfeldts Bønder skal tage del i, hvortil Beenfeldt svarer,
at så snart Jørgen Sørensen erholder Rentekammerets ordre om hans
Jordlodders bestemmelse efterrettelig, og tager sin andel i det hegn som
vil behøves mellem Jacob Jensens og hans Lod, skal de omtalte Bønder
uopholdelig hegne for hans Skov, men indtil da vil Deres Høy og
Welbårenhed gunstig behage at indse, at Jørgen Sørensen ikke er
berettiget at fordre hegn af nogle af Beenfeldts Bønder, jvnf
forordningen når han selv viser sig overhørig imod samme. 12 Juli 1782.
1809
Fra Landinspektør
J Bruhn, Vennevold ved Aldrup Mølle. Til fællesskabets ophævelse har han
forrige år opmålt Søballe Mark, som derefter i Oktober lovligt blev
taxeret. Kortet er udregnet og udskiftningen skal ske i dette Forår,
hvilket fra hans side skal blive uopholdt. Men nu møder han den
vanskelighed, at midt inde på Søballe Mark, og til største hindring for
2 om ikke 3 Lodders bekvemme udskiftning, ligger et stk Jord kaldet
Rammelsballe, tilhørende Storring Præstegård, bestående af både Ager,
Eng og Skov. Skal fællesskabet på den rette måde ophæves og Søballe Mark
på en ordentlig måde udskiftet, kan denne Kirkejord umuligt blive hvor
den er, men må henlægges ved et Markskel nærmere Kirken. Han har derfor
henvendt sig til Kirkeejeren Hr Winding i Storring, men ikke kunnet opnå
noget endeligt svar. Nævner videre Husmændenes Græsning i Søballe,
herunder meningsforskelle mellem Sr Christopher Hansen i Søballe og
andre. 27 Marts 1782.
1810
Fra P Stockflet,
Peerstrup. Såfremt han ikke i så lang tid havde været syg, skulle svaret
om Stilling Kortet, efter fortjeneste være sket, men nu kan det med det
første, Gud ske lov, i sin fulde munterhed ske. Hvad uddelingen til
Skårup angår, skal dette, så snart som muligt, og uden mindste
forsinkelse ske, dog ønsker han gerne oplyst, om hans plan om delingen,
ved Collegiet er blevet underkendt eller stadfæstet.
6 April 1782.
1811
Fra C Bruhn,
Biertrup. Efter Amtmandens befaling, har han på Virring Kortet, afsat
skel mellem Niels og Peder Michelsen, og leveret Kortet under forsegling
til Niels Michelsen, til videre besørgelse til Amtmanden, men Peder
Michelsen ville ikke betale den andel, han efter Amtmandens ordre -
burde. Jens Knudsen ville desuden ikke betale Diætpenge, opmålings eller
udskiftningspenge, for at skifte Lodden mellem ham og Naboen, til Bruhn.
3 September 1782.
1812
Fra I Benzen,
Horsens. På Hospitalets Gods i Stjernholms Amt, er der ikke sket noget
af betydning til forbedring af Landvæsenet i afvigte år, idet største
delen af Godset ligger adspredt i mange Sogne og Byer, og allerede i
forrige åringer er blevet udskiftet. 31 December 1782.
1813
Fra C Bruhn,
Vennevold ved Aldrup Mølle. [Landinspektør]. Hans bestræbelser med at
iværksætte Hans Kongelige Majts allernådigste vilje i henseende til
Fællesskabets ophævelse, er det, hvorved han som Landmåler og
Landinspecteur ene og alene skal erhverve Brødet til sig selv og
Familie. Han har derfor og i dette fag arbejdet for de der har begæret
ham og så meget som det har været ham muligt, men en stor del af
fortjenestens betaling er endnu hidtil udeblevet og ham nægtet, så ham
og hans dets årsag må lide mangel. Han har for længst anmeldt en ikke
lille del af sine krav til Amtmanden, med bøn om at denne, efter
anordningerne, ville hjælpe ham med, at få sine tilgodehavender, men
har, uanset at han ved, Amtmanden har advaret vedkommende om at betale,
endnu ikke fået noget af sit tilgodehavende. Nødes derfor til igen at
henvende sig om hjælp, thi kan han ikke få sit tilgodehavende må han
sulte, ligesom han må være bange for at påtage sig nye arbejder, af
frygt for ikke at få betaling for dette, og ved ikke at påtage sig
arbejde, frygter han for Kongens unåde. Nævner derefter opmålingen og
udskiftningen for Stilling By, hvorfor han endnu ikke har modtaget
betaling, desuden Gram Mark, Kattrup Mark med angivelse af beløbene etc.
30 Marts 1782.
1814
Fra C Bruhn,
Vennevold. Tilbagesender Niels Dues klage, med påtegnet erklæring. Man
måtte snart dømme, at de som har forvoldt de forrige skete forhindringer
i Kattrup Marks fællesskabs ophævelse, kunne og havde fornøjelse i at
forføre Niels Due til at hvile i samme Surdej, thi klagen viser ikke
andet. Det er ham kært, at Amtmanden har givet Niels Rasmussen i Harlev
sin nådige forsorg i henseende til hans Gårds udflytning, men mere kært
ville det blive ham, om den plan han har foreslået og anmeldt kunne
blive både nyttig og antagelig. Med megen fornøjelse gør han der udi sit
bedste, men kan ikke før han får Kortet over Harlev Mark, som han efter
ordre, har afleveret til Amtmanden, hvorfor dette udbedes, således han
kan foretage det videre fornødne. Nævner derefter Kort og beregning over
Virring Mark, hvor han har efterset skellene mellem Niels og Peder
Michelsen. Jens Knudsen i Virring, bad ved skrivelse af 5 April, om at
han ville udskifte et stk Jord mellem ham og Naboen, som også blev
foretaget den 10 April, for hvilket han med rejse og alt forlangte 2 rdr
som det mindste, men denne tilbød 3 mk eller intet, skønt han forud
havde lovet raisonable betaling. 2 August 1782.
1815
Fra A Hår, Århus.
Selv om Rentekammeret ikke har bedt ham være overværende ved
undersøgelsen i Hvolbæk, hvilket han er meget forundret over, da han
derved ligesom skal betages lejligheden til at forsvare sin forretning,
men dette skyldes måske at Thomas Jensens Enke og hendes Concipient har
forlangt af Kammeret, at han ikke må være tilstede, formedelst at han
måske ville gøre alt for mange ophævelser.
26 Juni 1782.
1816
Fra Ole Munch,
Palsgård. [Landinspecteur]. Henviser til Rentekammerets ordre af 24
November 1781, hvorefter han snarest muligt skal begive sig til Kattrup
By, for i overværelse af samtlige vedkommende, at undersøge om Fru
Lichtenbergs Bønder virkelig har fået, hvad de efter mål og taxation kan
tilkomme, og i andet fald tildele dem det de tilkommer. Amtmanden bedes
derfor, efter dennes bestemmelse, indkalde Lodsejere m v til et møde.
30 Maj 1782.
1817
Fra L v Bülow,
Skanderborg. [2 enslydende bilag]. Eftersom der mellem Selvejerne Peder
Michelsen og Niels Michelsen i Virring, er opstået uenighed om skellet
på deres Jordlodder efter den foretagne udskiftning, formedelst en af de
af Landinspecteuren opsatte skelpæle er blevet borte, uden nogen af
parterne ved eller vil vide på hvad måde dette er sket. Uanset de
adskillige gange har været hos Bülow om sagen, har Peder Michelsen ikke
villet lade sagen ordne i mindelighed, uagtet han af Bülow og flere
uvillige Mænd er blevet betydet og overtydet at hans påstand, efter
Kortet er urigtig. Så for at få sagen i orden, skulle Landinspecteur
Bruhn sætte den omtvistede skelpæl efter Kortet, hvortil Niels Michelsen
skulle betale hans befordring, og parterne ellers dele øvrige
omkostninger. Niels Michelsen har også betalt sin andel men Peder
Michelsen tilbageholder stadig sin andel, og fortsætter med at være
Amtmandens ordre overhørig, hvorfor Bruhn har bedt denne om beløbets
inddrivelse ved Execution, herunder også om samme hos Jens Knudsen for
dennes manglende betaling af Diætpenge m v. Altså og da de skyldige ikke
i mindelighed vil betale, bliver i følge allernådigst udgangne
forordning af 23 April 1781, herved approberet til inddrivelse ved
Militarisch Execution de nævnte beløb 1 rdr hos Peder Michelsen og 2 rdr
hos Jens Knudsen. 28 September 1782.
Påtegnet:
Datum ut
supra af J Benzen, på for ommeldte Execution er commanderet Corporal
Larsen af de Slesvigske Regiment Rytteries 5te Escadron.
1818
Fra Niels Schou,
Anders Andersen og Niels Nielsen Leth, Fregerslev og Schovsgård. Jo
længere de underskrevne Fregerslev Lodsejere overvejer og bruger de af
Landinspecteur Hår udskiftede Lodder, jo mere forekommer det dem, at de
ikke har nær så megen Ejendom som før, når størrelse og godhed
sammenlignes. At de er fornærmet kan de nok se, men akkurat forstår de
ikke lige at sige om hvor meget, og de kan ikke få en Landmåler eller
Landinspecteur til at efterse det, uden de har en fuldstændig beregning
over deres forrige brug, samt udskiftnings beregning såvel som Kort med
påtegnet taxering, hvilke de ikke har kunnet få, uanset de har bedt
Landinspecteuren om samme. Beder derfor Amtmanden om hjælp. 13 December
1782.
1819
Fra H Lauritzen,
Skanderborg. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret af 31 pasfoto,
hvori henvises til Bülows påtegning af 6 Juli, på en sag vedrørende
Degnen Hr Christensen i Fruering. Denne skal med den nuværende ejer af
Knud Jørgensens Gård Ole Nielsen, have accorderet om at beholde de 5 skp
Hartkorn som han forhen har købt af Knud Jørgensen, og at Ole Nielsen
derefter vil afhænde det øvrige af Gårdens Hartkorn med påstående
Bygninger til beboelse for en Familie. Efter disse omstændigheder, og da
Gården ikke kan nedlægges på denne måde, har Kammeret intet imod at
Degnen beholder de 5 skp Hartkorn. 6 September 1782.
Påtegnet:
17
September af Olle Nielsen, hvorefter denne forpligter sig til at afhænde
Gården til en Beboer, som selv kan bebo denne.
1820
Fra M. Søgård m
fl, Stilling. [4 sider]. Så lidet som Rasmus Terkelsen, Michel Jensen og
Søren Poulsen har haft årsag at klage over den udskiftning
Landinspecteur Bruhn har gjort mellem samtlige Stilling Mænd, så meget
mere har vi underskrevne nu årsag at besværge os over den udskiftning,
som sidst er sket i Stilling ved Landinspecteur Stochfelth. Deres Høi
Velbårenhed måtte snart tænke, at Stilling Mænd alle var urolige
Hoveder, men havde vi ej dets større årsag, skulle vi aldrig yttre os.
Årsagen til vi klager er denne, for det 1ste er vi i tvivl om vores
Lodders størrelsers rigtighed og kan ej få dem efterregnet siden der ej
er anført nogen taxering på det Kort som Stochfleth har leveret os.
Dernæst jeg Michel Christensen kan umulig komme til den østre ende af
min Lod i Øster Marken, siden midt i samme ligger en Mose kaldet Brede
Made, hvorover ingen kan køre, uden der skal køres over andres Lodder,
som ikke bliver tilladt, hvilket er desto mere uret, siden han har
måttet udlægge den halve Vej som Michel Christian bruger fra Byen til
sin Lod, og derfor igen burde have haft udlagt Vej i hans Lod for at
komme til nævnte Østre ende. Tidligere havde de alle, såvel af det gode
som af det onde Tørvejord, men nu har han kun det ringeste o s v. Sign:
M Søgård, Th Jensen Søgård, Jacob Sørensen, Peder Knudsen, Jens
Rasmussen, Niels Albrechtsen, Rasmus Knudsen og Hans Mortensen.
2 Marts 1782.
Påtegnet:
4 Marts
af Bülow, at Stochfelth snarest muligt må påføre sin erklæring. Igen den
3 Juni af Bülow, der henviser til vedlagte kopi af Stochfelths
[Stochfleths] erklæring, hvori denne ikke vil indrømme nogen fejl.
Notat:
Erklæringen
indsendt til Rentekammeret.
1821
Fra H Lauritzen,
Skanderborg. Drejer sig om Husmændene i Udstrup [Ustrup] som besværer
sig over, at den Jord som Gårdbeboerne i år har afsat til deres
Creaturers græsning, er så lille og ringe at den efter deres mening ikke
er nok til Dyrene, som Gårdbeboerne ellers er pligtig til. To uvillige
Mænd Sognefogeden Hans Nielsen i Båstrup og Jens Poulsen, Grumstrup,
pålægges derefter at syne og bedømme om det udlagte Jord er nok til de 5
Husmænd, Jørgen Mathiasen iberegnet, er nok til deres Creaturers
Græsning i denne Sommer, i manglende tilfælde, må de udvalgte Mænd
forrette en sådan udsætning, med angivelse af samme længde og bredde på
denne skrivelse. 10 Maj 1782.
Påtegnet:
11 Maj
af Hans Nielsen og Jens Poulsen, Bastrup [Båstrup], at de i dag har
skønnet og besigtiget, på nærmere beskrevne måde, herunder angivelse af
navne.
1822
Fra Beenfeldt,
Serridslevgård. Da Degnen Peder Ring i Båstrup, har anmodet ham om, som
hans Kirkepatron, at besørge hans til Degneboligen henhørende Hartkorn
udskiftet af Fællesskabet, og han i den anledning har corresponderet med
Landinspecteur Bruhn, så bedes om, at Bülow vil have den godhed at lade
Selvejerne være behjælpelige med dennes afhentning fra hans Bopæl, så
snart vejret til Foråret vil være således, at arbejdet kan påbegyndes.
25 Februar 1782.
1823
Fra Beenfeldt,
Serridslevgård. Indberetning om, hvad der i 1781 er foretaget på Godset
til Landvæsenets opkomst og forbedring. Nebel By der bestod af 32 tdr
Hartkorn er fuldkommen udskiftet, således hver af de 8 Beboere har fået
det egen Jord. 10 Januar 1782.
1824
Fra Bodil
Hoffgård, Sal de Lichtenbergs, Horsens. Det er Amtmanden bekendt, at hun
har begæret Kattrups Marks deling undersøgt, så vidt det vedrører hendes
Bønder, og at Inspecteur Munch er beordret til dette, og derfor har
modtaget Kortet og beregningen. Men eftersom han en del af Vinteren har
været i København og endnu ikke er hjemkommen, er der endnu intet
foretaget. Så for at Agerrenderne ikke ved Forårspløjningen skulle
oppløjes og derved gøre undersøgelsen mere vanskelig, inden åstedsmødet
den 26 Marts, bedes Bülow lade Sognefogeden Jens Kiær befale samtlige
Beboere, om at lade Agerrenderne være upløjede indtil den befalede
undersøgelse er forbi.
23 April 1782.
1825
Fra L v Bülow,
Skanderborg. Jens Stautrup i Hvolbæk som for 3 år siden har erklæret, at
han ville udflytte sin Gårds Bygninger og i den forbindelse er tildelt
sin Jordlod af det der til Byen liggende såkaldte Tammestrup Jord i
Hylke Sogn, med Schårup Bier?? som han er anvist Byggeplads på, men
endnu intet efter så lang tids forløb, har foretaget sig. Bliver han
derfor hermed en gang for alle pålagt, inden næstkommende Sct Hansdag,
at begynde og fuldføre sin udflytning, og gøre pladsen som han nu beboer
ryddelig for Naboen Rasmus Jensen, der er tildelt denne Gårds plads og
Hauge jord, hvilket denne nu på 3die år har besværet sig over, eftersom
han ingen nytte har haft af dette. Denne ordre skal Sognefogeden Peder
Jeppesen sammen med an anden tiltagen Mand af Naboerne i Schårup lovlig
forkynde for Jens Stautrup. 24 April 1782.
1826
Fra Beenfeldt,
Serridslevgård. Kan ikke undlade at henvende sig, ang Selvejer Jørgen
Sørensen, idet denne ikke vil respectere den sidst ankomne resolution af
19 Marts, men bliver ved med at pløje og så i hans Bondes Lod, langt
over den af Landinspekteur Bruhn satte skellinje. Spørger derfor om
denne Kammer afgørelse i rette tid er forkyndt for Jørgen Sørensen, og
om Amtmanden har hans tilståelse for samme. Dernæst, siden samme
resolution taler om mindelig forening, angående det af hans Bonde
borttagne Korn, som Jørgen Sørensen havde sået første gang i hans Lod,
men da Beenfeldt ingen mindelig ordning kan indgå med en Selvejer uden i
Amtmandens overværelse, bedes denne med det første indkalde parterne,
til en mindelig ordning. 24 Maj 1782.
Notat:
30 Maj er
parterne indkaldt for, at forsøge på opnåelse af et forlig, om det af
Serridslevgård Bonde Jacob Jensen borttagne Korn og Græs, hvorved Jørgen
Sørensen er tilholdt at lade sig Kammerets resolution af 19 Marts være
efterrettelig, som han jo ej tør nægte, at have overtrådt, og pløjet,
ikke efter det ny afsatte skel, men efter forrige, og ej på anden måde
ville lade sig forlige, end at beholde den Jord han først var tildelt,
uagtet han blev tilbudt 3dobbelt. Tilbudt for borttagen Korn og Græs,
samt til Processens omkostninger 10 rdr.
Omslag: Skolevæsen
ang.
1827
På bagsiden af
omslag: Fra Nicolaj Holmer, Odder. Jvnf Kongelig rescript af 31 December
1756 om Publiqve Bøder indberettes, at ingen sådanne er forefaldne ved
Hads Ning Herred siden Januar sidst. 6 Juli 1782.
1828
Fra M Scheel,
Hald. Ved at lede om et kan man undertiden være så heldig at finde et
andet af ikke mindre nytte. Således er han i anledning af Skoleholder
Dines Bangs urigtige klagebrev over mangel på Bygning m v, kommet i
erfaring, at det ved Kirken i Lundum beliggende Hus, som daværende
Sognepræst Hr Toxverd sammesteds, af Christelig kærlighed, og i hensigt
til ungdommens undervisning, ved et lovligt Gavebrev af 22 November
1729, har ordineret til at være og blive et perpetueret Skolehus for
Lundum Sogn, hvilket ved tiders hendrag på en listig måde er blevet
abalieneret og af nogle Bønder overdraget til Urup tillige med en
indhegnet Kålhauge, som Gavebrevet ikke engang melder noget om, men det
ene kan ligeså godt som det andet, af sådanne Personer hjemles, hvortil
de ej heller har troet sig sikker nok, og derfor sat nogle vilkår om,
hvorledes der skal forholdes dersom Huset med Kålhaugen i tiden,
formedelst deres vanhjemmel gik fra Urup. Nævner herunder Skolestuen i
Lundum Skov, der kun er en tilbygning af 3 Fag ved Degneboligen, mens
Skolehuset i Lundum er 7 Fag foruden indhegnet Kålhauge, hvoraf svares
årligt 6 rdr. Derefter mere om afgifter etc, ligesom han nævner, at han
har fået en genpart af Skolereglementet, der blev forfattet den 3
Oktober 1742, ratificeret af Stiftamtmanden og Biskoppen. Håber at Bang
bliver vedbørligt tilrettesat for sådanne selvopfundne prætentioner og
den ulejlighed han derved forårsager. [Se næste]. 4 Oktober 1782.
1829
Fra Skoleholder
Dines Bang, Lundumskov Skolehus - til Bülow. [Se forrige]. Ser sig
herved nødsaget til underdanigst og ydmygst at henvende sig, ang at han
ikke kan få Skolens Bygninger og Brønd i Lundum Sogn, Lundumskovhus sat
i forsvarlig stand. Han har for længst henvendt sig til største Lodsejer
i Distriktet Etatsråd Rothe til Urup, der straks var villig til at lade
foretage synsforretning over det gamle Fæ og Foderhus, hvis Vægge og Tag
er borte, Tømmeret forrådnet, og hele Huset altså faldefærdigt, samt med
det samme en taxationsforretning, jvnf vedlagte, forrettet af 2 Bønder i
Skoledistriktet samt en Tømmermand, alle 3 på Højvelbårne Cammerherre
Schinkels Gods i Lundum By, over hvad et nyt Hus kunne koste. Dette blev
forevist dennes Fuldmægtig Sr Peder Møller i Lundum samt Etatsrådens
Fuldmægtig Seyer Thegder. Desuden forevist Schinkel da denne for nogen
tid siden var i Lundum, der svarede, at han og hans Bønder tog ingen del
i denne reparation. Af den grund vil Etatsråd Rothe heller ikke begynde
med Husets istandsættelse, som han ellers som største Lodsejer erklærede
sig villig til. Derefter mere om den forfaldne Brønd etc. [Se næste]. 2
August 1782.
1830
Fra Jens Nielsen m
fl Beboere i Lundum. [Se forrige]. Kendes vi samtlige underskrevne
Lundum Sognebeboere, så mange Jord i brug og Fæste haver, at vi har
afstået, overdraget og skødet til Høiædle og Velbårne Capitain Hans
Rudolph Grabow til Urup og Bratskov, som største Lodsejer, det os i
Lundum By tilhørende gamle Skolehus, som er bestående af 7 Binding og
ved den søndre ende tilbygget det Hus Lars Hjulmand beboer, tillige med
et dertil tilliggende og forhen indhegnet liden Kålhauge plads, alt imod
den bekostning og erstatning Capitain Grabow for det nye opbygte
Skolehus i Lundumskov af os kunne tilkomme, hvorfor forbenævnte 7 fag
gamle Skolehus for os og vore Arvinger skal tilhøre Capitain Grabow.
Skulle det imidlertid tildrage sig, som dog ikke formodes, at nogen
formedelst vores vanhiemmels brøstskyld skulle ved Lov og Dom fravinde
velbemte Hr Capitain eller hans Arvinger benefnte Hus og forhåbende
Consenterende Grund og Hauge Plads, eller på samme i andre måder gøre
nogen pretention og hinder, forpligter vi os og vore Arvinger, en for
alle og alle for en, at betale inden 6 ugers forløb derefter, de til det
nye Skolehuses opbyggelse erfordrende Sex og tywe skilling af tdr af
hvert påboende tdr Hartkorn i Lundum Sogn. Sign: Jens Nielsen, Jørgen
Nielsen, Hans Rasmussen, Jørgen Pedersen, Rasmus Pedersen, Søren
Nielsen, Anders Madsen, Anders Knudsen, Anders Jensen, Michel Madsen,
Peder Sørensen, Niels Madsen, Anders Munk, Poul Pedersen, Søren Nielsen,
Jens Envoldsen og Knud Michelsen. Att af Christen Sørensen Munk og Peder
Mortensen. 8 Maj 1745.
Påtegnet af
Moldrup og C F Rothe.
Bilag:
Dateret 22
November 1729 fra Toxverd, Lundum. Anno 1697 lod han det Skolehus
opbygge som står i Lundum Kirke ?? imellem Kirkeporten og Sandhøjene
for, at være og blive et perpetueret Skolehus til samme Sogns Tjeneste,
til hvilket det nu er blevet brugt i 32 år, og skal således og fremdeles
blive så længe min levetid varer. Hvad efter min død angår, kan mine
efterkommere på samme Hus intet have at pretendere, såsom jeg ved ikke,
at der står så meget som en Fod deraf på Præstegårdens Grund. Mine
Arvinger frasiger og opsiger jeg al den ret og tiltale, som de dertil
kunne have, så at det for dem og deres arvinger ulastet og upåklaget,
skal blive til den brug som det er destineret til, nemlig et Skolehus
til Lundum Sogns Børns nytte etc. Att af Jacob Frederich Bang og W
Bygum.
1831
Fra M Schinchel,
Hald. For at kunne give udførlig besvaring på Blows skrivelse af 10
dennes, har han straks skrevet til Etatsråd Rothe, hvori denne som
største Lodsejer i Distriktet, bl a spørges om, hvorledes Skolehuset i
Lundum, som stedets Sognepræst Hr Toxverd ved lovligt Skøde har skænket
og givet til Sognet, er kommet fra sit rette brug og til Urup, og
hvilken berettigelse Godset har til samme. Så snart dennes svar fås, vil
dette gives videre til Bülow. 31 August 1782.
Omslag: Stutterier
og Staldstude.
1832
Fra Fuldmægtigen,
Urup. På Urup og Møldrup Krog fandtes ved eftersyn i Marts Måned,
efterskrevne Hingste og Hingstplage af 2 års alder og derover hos
Bønderne.
Under Urup:
Jacob
Nielsen, Monberg 1 Gulbrun 3 år, Terkel Christiansen i Holm 1 rødbrun
blisset 3 år disse 2 Plage blev afvigte år antaget til Beskelere og
brændte. Terkel Christiansen i Holm 1 rødbrun blisset 3 år, hos samme 1
sort 2 år antagen og brændt i år. Peder Glintberg i Purup 1 sort 2 år.
Hans Sørensen i Mondberg 1 brun 2 år. Thomas Kiær i Mondberg 1 sort 2
år, disse 3 blev alle casserede og Ejermændene straks pålagt at lade dem
skære.
Møldrup Krog:
Anders Nielsen,
Yding 1 sort 7 år, antagen og brændt.
Flere Hingste af
nævnte alder fandtes ikke. Godset bruger Hesteskærer Jens Joensen i
Underup Sogn og By.
6 April 1782.
1833
Fra M Møller,
Urup. Der er i denne Vinter opsat 50 Stude og til Foder 20 stk. 2 December 1782.
1834
Fra I Hansen,
Handstedgård. På Gårdens eget Foder er til Staldning opsat 50 Stude. 29
November 1782.
1835
Fra J Rosborg,
Kalbygård. Angiver herved, at der ved Godset er opsat 90 Staldstude. 10
December 1782.
1836
Fra Thygesen,
Mattrup. Opstaldes til denne Vinter 112 Stude. 20 November 1782.
1837
Fra P Dorscheus,
Hylke Præstegård. At der i Hylke Sogn og den ganske Egn ingen smitsom
Sygdom er blandt Hornkvæget, bevidnes for Sr Jens Leth, der som
Fuldmægtig for Hr Cammerjunker Barner på Vedbygård i Sæbygård har ladet
indkøbe 50 Stude af følgende couleurer: en rødbroget 14 sortbrogede etc.
12 Oktober 1782.
1838
Fra J Ramsland,
Stensballegård. Jvnf forordningen indberettes, at der denne Vinter
opstaldes 58 Stude på Godset. 3 December 1782.
1839
Fra J Hansen,
Handstedgård. På Handstedgård er der denne Vinter opsat 50 Stude. 29
November 1782.
1840
Fra M Søgård,
Stilling. Efter høje ordre, til kiende giwes, at ingen Hingstplage er
her i Byen nu i dette år, uden alene en som ikke er ret god, og samme
Plag er Rasmus Sørensøns Præste Bonde, og er nu allerede 2 år gl og
agter nu med første, at lade samme skære, men af hvem vides ikke. 26 Maj 1782.
1841
Fra Anders
Pedersen, Blegind. Liste over de i Sognet værende 2 års Hingstplage:
Anders Pedersen, Jens Sørensen, Niels Leth, Peder Ovesen og Hans Møller,
der alle har 1 Plag 2 år gammel. Disse er i dette Forår udsat til
skæring enten af Poul Nielsen i Nørre Vissing eller Niels Joensen i
Underup. 27 Marts 1782.
1842
Fra Claus
Rasmussen, Vitved. Specification på de 2 års Plage som findes i Sognet.
Vitved:
Peder Pedersen,
Rasmus Ollesen, Laurs Laursen, der alle har 1 sort Plag og skåret af
Poul Hesteskærer. Søren Bierregård 1 sort blisset, anset og antaget til
bedækning.
Tåstrup:
Peder Madsen og
Søren Jørgensen hver 1 der er skåret af Jens Joensen i Underup. Søren
Nielsen 1 sort anset og antaget til bedækning.
14 Juni 1782.
1843
Fra N Leth,
Hørning. Angivelse af de uskårne Hesteplage som findes i Hørning Sogn.
Hørning:
Peder Espensen 2
Vrindskere 3 og 2 år. Niels Nielsen 2 do 3 og 2 år. Knud Poulsen en 2
årig.
Fregerslev:
Michel Due 1 2
årig. Rasmus Siøgård 2 af 2 år. Christen Basse 2 af 2 år og Niels Schou
1 af 3 år.
Dørup:
Jens Rasmussen 2
af 2 og 3 år. Morten Jensen 1 af 2 år og Jens Clausen 1 af 2 år.
Bruger Poul
Nielsen Hesteskærer i Vissing.
10 Juni 1782.
1844
Fra Erich
Michelsen, Gram. Fortegnelse over de 2 års Plage som er i Byen. Thomas
Rasmussen har en som han begærer Poul Hesteskærer til. Jost Rasmussen
som udflytter har ligeledes en, der ønskes behandlet af Poul
Hesteskærer. 19 Maj 1782.
1845
Fra J Rosborg,
Kalbygård. Fortegnelse over de Bønder der under Godset i Låsby og
Dallerup har Hingste over 1 år gamle og som, jvnf forordningen af 6
December 1780, fra 2års alderen skal skæres, undtaget de som ved
brænde[mærkning] udmærkes til avlsbrug.
Låsby Sogn og By:
Niels Jensen 1
sort 2 år og 1 rødstjernet 1 år Johan Rasmussen 1 sort 2 år Jens
Andersen 1 rødstjernet 2 år og 1 rødstjernet 1 år Søren Jørgensen 1
rødstjernet 2 år Søren Jørgensen sortbroget 1 år Laurs Brandt 1 sort 2
år og Jens Olufsen 1 brunblisset 4 år og derover. Er antaget.
Flendsted:
Knud Simonsen 1
sort 2 år Thomas Rasmussen 1 grå 2 år Laurs Tyboe 1 brunstjernet 2 år og
Niels Rasmussen 1 sort 2 år samt 1 sort 3 år. Sidste er brændt og
antaget ved 4 års alder til Hingst, da den er tjenlig.
Dallerup Sogn og
By:
Claus Jacobsen 1
brunblisset 4 år og derover antaget.
Sorring:
Jens Pedersen 1
sort 2 år er brændt og antaget til Hingst når den er tjenlig 4 år gl.
Thomas Jensen 1 brun 1 år Mogens Jensen 1 brun 2 år og en brun 1 år
Jacob Pedersen 1 brun 2 år.
Toustrup;
Peder Sørensen 2
sorte 1 år Michel Hansen 1 sortbrun 2 år Thomas Johansen 1 sort 2 år og
1 brun 2 år samt Frands Rasmussen 1 sort 2 år.
Der findes ingen
hesteskærere her i Egnen som alene forestår dette, men i tiden kommer en
og anden som kan skære, hvorfor betales 24 sk 2 a 3 mk. 20 Maj 1782.
1846
Fra Fuldmægtigen,
Mattrup. Liste over de på Mattrup, Våbensholm, Nedenskov og Vilholdt
underliggende og tilhørende Godser værende Hingstplage som er 2 år og
derover:
Bryrup 2 - Velling
5 - Tønning 2 - Gammelstrup 1 alle 2 år. Trustrup 1 på 4 år til avl samt
2 på 2 år.
Træden 8 - Føvling
4 - Hårup 2 - Åstrup 2, alle 2 årige.
Tyrsting,
Håbefuld? 1 2 årig.
Grædstrup, Nimdrup
1 - Slagballe 3 - Dauding 1 - Nedergård 1 alle 2 årige.
Sønder Vissing 5 -
Addit 1 alle 2 årige samt 1 i fjerde år til avl.
4 Marts 1782.
1847
Fra Grønbech,
Nygård. Liste over de i Dover Sogn, værende uskårne 2årige Hingstplage:
Vejstrup: Just
Jørgensen 1 ej tjenlig til bedækning skal skæres.
Illerup: Poul
Jensen 1 skal skæres dette Forår
Firgårde: Søren
Sørensen 1 kan muligt, når den får endnu dette Sommer Græs og god
Vinterkorn tjene til en bedække for Bønder Hopper, bliver nu ej skåren.
Som Hesteskærer
anvendes Jens Joensen af Underup, som dertil af Amtets Høje Øvrighed
skal være beskikket.
16 Maj 1782.
1848
Fra C Hansen,
Sophiendahl. Liste over de Hingstplage som findes ved Godset og
tilgrænsende Byer. Derefter stederne med angivelse af antal, men ingen
personnavne. I alt 21 skårne og 15 uskårne samt 1 Hingst. Hesteskærer
Poul Nielsen i Nørre Vissing. 16 Maj 1782.
1849
Fra Damsgård,
Fuldmægtig, Tammestrup. Jvnf Plakater af 16 December 1780 og 19
September 1781, efter hvilke største Lodsejer i hver Sogn, befales
tilsyn med Bøndernes Hesteavl, og af Hingstplagene fra 2 år og derover
at udsøge de bedste til at bedække Bøndernes Hopper, er de befalede
besigtigelser i Ovsted, Tåning og Kattrup sogne hvor Frue Etatsrådinde
de Lichtenberg til Tammestrup er største Lodsejer foretaget efter
foregående tillysning ved bemeldte Sogne Kirker således: 1782 27 Marts
på Tammestrup for Ovsted og Tåning Sogne.
Tåning:
Peder Eskesens
Enke 1 - Hans Ollesen 1 - Christen Bonde 1 - Peder Jensen 1 - Rasmus
Laursen 1 alle 2 årige. Niels Nielsen 1 4 års Hingst.
Haurballe:
Rasmus Michelsen 1
7 års Hingst.
Disse 2 sidste er
antaget til brug for begge Sogne da ingen af Ovsted mødte.
30 Marts 1782 i
Kattrup for dette Sogn:
Ingen mødte uden
den forrige år antagne og Selvejer Jens Kier tilhørende 5 års Hest som
blev antaget for dette Sogn.
Som Hesteskærere
bruges Niels Joensen i Underup og Frederich Hansen i Bierre.
30 Marts 1782.
1850
Fra Frederich
Hansen, Hesteskærer, Bjerre. Angivelse af de Hingstplage som han skåret
i Skanderborg Amt:
Urup 3 -
Handstedgård 5 - Serridslev 8 - Grumstrup Selvejere 12 - Ovsted
Tammestrup 9 - Selvejer i Elling 2 - Jens Overbyes Gods 6 - Selvejere
Gedved Mølle 1 - Ørridslev 1 - Bjerregård 3 - Rask 3 og Klags Mølle 1 i
alt 52 stk. [54]. 3 September 1782.
1851
Fra Amtmand Bülow,
Skanderborg. Extract af indkomne lister, jvnf Plakat af 6 December 1780
og 19 September 1781 over antagne og til skæring udsatte Bønder Hingste
i Skanderborg og Åkjær Amter for året 1782. Derefter angivelse af
stederne, antal Dyr samt Hesteskærernes navne. 20 August 1782.
1852
Fra Guldberg, Ribe
Toldkammer. Han har modtaget de sædvanlige anmeldelser over de Staldøxen
der er uddrevet sidste Forår, men ingen opgørelse for Efteråret om, hvad
der bliver opstaldet, hvilke bedes ham tilsendt. 22 November 1782.
1853
Fra Ahlefeldt m
fl, Direktionen for Landstutterierne. Man mangler endnu lister fra en
del Godsejere over de hos Bønderne antagne og udsatte Hingste, uagtet
disse, jvnf Plakat af 6 December 1780 burde have været indsendt, hvorfor
Amtmanden bedes sørge for dette sker. 17 December 1782.
1854
Fra Biørn, Tamdrup
Bisgård. Cirkulationsbrev. På Rask Gods er ingen Hingstplage af 2 års
alder.
26 Maj 1782.
Kvitteret af
Mandix, samt Wellejus, Årupgård, sidste angiver at der ingen 2 årige
Hingstplage eller derover er under Godset. Desuden om modtagelse og
afsendelse af forskellige Godsejere m v.
1855
Fra Benzen,
Horsens Hospital. Undskylder, at den befalede fortegnelse over Hingste
først indsendes nu, hvorfor håbes på tilgivelse.
Botrup?:
Mads
Jørgensen 1 sortbrun 4 års. Denne Hingst er af Bygholms Ejere som
største Lodsejer i Botrup? udset til beskeelere og brændt med Bygholms
Stutteries Brænde i Foråret 1781, har omtrent 36 - 40 Hopper til
bedækning og nyder udi betaling for hver der venter Føl 2 mk og andre 1
mk. Michel Jensen 1 sort 2 års som skal skæres. Frederich i Bjerre
foregiver at have bestalling som Hesteskærer. 3 Juni 1782.
Bilag:
Dateret 3
Juni 1782 fra Bentzen, Horsens der henviser til vedlagte angivelse.
1856
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. Angivelse af de Hingste og Hingstplage der i år har
været på Godset:
Vrønding By Michel
Mortensen 1 sort - Jens Olufsen 1 sortbrun - Jørgen Larsen 1
brunstjernet og Mads Jensen 1 sortblakket alle 2 årige, og skåret af
Jens Joensen, Underup.
30 Maj 1782.
1857
Fra N Biørn, Rask.
Anmelder, at der i denne Vinter opstaldes 110 Stude. 21 November 1782.
1858
Fra N Biørn, Rask.
Da de af ham til Peter Hees af Vilster Mærsk solgte 112 Staldstude, som
er friske, mærkede H på den venstre side, skal afgå den 19 April over
Kolding, bedes vedlagte Attest efterset og sammen med Sundhedsattest
returneret. 9 April 1783.
1859
Fra N Biørn, Rask.
Tager sig den frihed at melde, at han den 20 Marts har solgt 112
Staldstude til Peter Hees fra Wilster Mærsk, der uddrives gennem Kolding
Toldsted. 24 Marts 1782.
Omslag:
Fortegnelse over Protocoller og Documenter foreviste fra Godserne.
1860
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. Specification over de i følge Kongelig forordning af 27
November 1775 indrettede og holdne Protocoller ved Tamdrup Bisgård, samt
de i år udstedte original og reversal Fæstebreve og kvitteringsbøger,
som følger til Stiftsamtmandens eftersyn og påtegning.1 Hoved eller
kassebog - 1 Fæsteprotokol - 1 Skifteprotokol. De i året udstedte
originale og reversal Fæstebreve og kvitteringsbøger:
Laurs Nielsen, på
et Hus i Vrønding, hver på stemplet papir no 3 12 sk.
Niels Thomasen, på
et Hus i Lund By, samme måde.
20 December 1782.
1861
L Ammitsbøll,
Klags Mølle. Angivelse af de ved Møllen værende Protocoller, der i dag
skal forevises Stiftsamtmanden, nemlig 1 Skifte - 1 Fæste samt en Kasse
eller afskrivnings protocol. Ingen Fæstebreve etc. 21 December 1782.
1862
Fra C Lyngbye,
Klags Mølle. Fortegnelse over Protocoller etc, som i dag bliver forevist
for Stiftsamtmanden [angivelse som forrige].
21 December 1782.
1863
Fra N Biørn, Rask.
Fortegnelse over de ved Godset værende Bøger, nemlig 1 Fæste - 1
Skifteprotocol samt 1 Hovedbog. Fæstebreve etc udstedt til
Fæstegårdsmand Terkel Laursen, Boring - Fæstegårdsmand Jens Hansen,
Honum - Fæstegårdsmand Christen Christensen, Kalhauge. 20 December 1782.
1864
Fra C Benzen,
Horsens. Specification over de ved Horsens Hospital værende Protocoller,
nemlig 1 Skifte 1 Fæste og en kassebog. Gårdmand Johannes Poulsen i
Ildved 1 Fæstebrev og en kvitteringsbog. 21 December 1782.
Omslag:
Skiftevæsen.
1865
Fra F Ceder ??,
Århus. Det har længe været han mening, at komme til Skanderborg, dels
for at tale med Kammerherre Løwenhielm Bülow, som han gjorde bekendtskab
med i Vinter, dels for at tale med Lauritzen og andre, men den stærke
forkølelse der har været 3 gange efter hinanden, har forhindret ham i
dette. Nævner videre en skrivelse fra Provst Meulengrath i Hasle, hvorpå
ønskes Amtmandens erklæring, ang en arv til Limlings Børn i Harlev
Mølle, som blev stående i Boet, hvilket ikke kan ske, formedelst større
skyld til Provst Limlings Stervbo, da dette strider både mod ret og
billighed. Nævner også Mads Andersen Møllers Hustru som skal have en
Arv stående i Overformynderiet, som han ønsker udbetalt. Fremgår at han
3 gange er rømt fra Konen, men da hun nu er død og har efterladt sig en
Søn og 2 Døtre som begge er gifte, og altså alle er myndige, spørges om
Amtmanden holder skiftet efter hende. Har desuden hørt, at Muncheberg
skal have en Rente Cammers resolution, ang tilskødning og en
Panteobligation på Gods, hvori Kongen har årlig afgift etc.
15 Maj 1782.
Bilag:
Uden dato
og afsender: NB Mads Møllers Hustru Anne Johanne Sørensdatter? død og
efterladt 3 Børn 1 Søn Søren Johansen? 46 år 1 Datter Ane Judit?
Johansdatter gift med Anders Poulsen 1 do Vilhelm Mine gift med Jens
Christophersen. Capitalen 466 rdr.
1866
Fra August Lud.
Bantelmann, Bremen [På Tysk].
Nævner
en Gesellen Johan Siegmund Schutz Enke? Maria Elisabeth Petrina født
Blumenberg samt Ida Margretha Bolhmann.
7 Januar 1782.
1867
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Fortegnelse over de i året værende Skifter i Skanderborg -
i parentes noteres umyndige arvinger:
Steffen Langballe
- Jørgen Knudsen [Jørgen Jørgensen] - Christian Tiel - Enken Maren
Knudsdatter - Peter Todberg [Anna Margaretha Grønbech] - Søren
Christensen Tydsk - Jens Hembs afg Hustru - Jens Møller og Hustru -
Niels Jensen Smed og Morten Nielsen Møller.
31 December 1782.
1868
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Fortegnelse over Skifter for 1782 i Horsens [umyndige
arvinger noteres i parentes - medens alle andre angivelser ikke
anføres]:
Mademoselle Sophie
Amalia Marioth - Erik Schrivers Hustru Anna Cathrine Sørensdatter [Søren
Jensen, Jens Erichsen Schriver, Knud, Niels, Søren, Michel Erichsen
Schriver og Silche Kirstine Jensdatter] - Niels Nielsen Pottemager og
Hustru Bodil Mortensdatter [Niels Nielsen og Karen Elisabeth
Nielsdatter] - Hans Frederich Høyer [Sal Høyers Børn: Anna Marie, Maren
Høyer.
Marie
Vibeke Høyers Børn: Anna, Christence Thura. Sal Mouritz Høyers Børn:
Judithe, Anna Sophie Høyer.
Sal Jørgen
Offersen Høyers Datters Børn: Kirsten Hansdatter, Morten Hansen, Erich
Jensen. Halvsøster Anne Mette hendes Datterdatter: Anne Sophie
Hansdatter, Charlotte Hansdatter, Anne Marie Pedersdatter]. - Anders
Hoffgård [Erik og Anne Cathrine Hoffgård] - Søren Sørensen Davidsen
Fisker [Jens Sørensen] - Niels Ulrich Frich - Augustinus Erichsen Hembs
Hustru Anne Marie Hansdatter [Maren Augustinusdatter] - Rasmus Jensen
Handskemager - Exel Rask - Lauritz Marcusen - Niels Jensen Kyllings
Hustru Apelone Christensdatter - Laurs Michelsen Snedker - Christen
Christensen.
Usluttede skifter:
Jens Saxe og
Hustru - Lorentz Hansen - Salig Postmester Tvedes Enke Kirstine Houmann
- Bager Hans Greis og Hustru Helene Laursdatter Lindenberg - Peder
Nyeland - Hans Ussing - Anders Brædstrup - Niels Collerup - Johan Jacob
Hansen - Niels Wandrup - Christen Hansen - Jocum Rebslagers Enke Maren
Nielsdatter - Frue Elisabeth Engel - Rasmus Stochdorph - Søren Fischer
og Hustru Appolone Fransdatter - Terchild Jørgensen Borup og Hustru
Mette Anne Cathrine Ovesdatter - Bertel Bertelsen Holm - Samuel Blumer -
Herman Abrahamsen - Jomfrue Lovis Claudi - Mads Jensens Hustru Maren
Laursdatter - Nicolaj Schønau - Ulrich Liebels Hustru Zidsel
Albrechtsdatter og Jørgen Davidsen Blom.
10 Februar 1783.
Omslag:
Delinqventvæsen.
1869
Fra J
Schunellau??, Åbenrå Amtshus. [På Tysk]. Nævner personerne - Hestetyvene
Søren Nielsen og Jens Hansen. [Se næste].
24 Juli 1782.
Bilag:
Dateret 27
August fra Siverts?, Åbenrå. Nævner igen Hestetyvene Søren Nielsen og
Jens Hansen samt beløbene 20 rdr 33 lybske skilling.
1870
Fra Bang,
Brædstrup. [Herredsfogeden? - se forrige]. Amtmand Bülow har dags dato
betalt de efter indsendte regning af 25 Juli sidst, på Hestetyvene Søren
Nielsen og Jens Hansen, samt medhavende 2 Bæster, anvendte omkostninger,
der efter samme udgjorde 17 rdr 4 sk, der af ham igen skal blive
udbetalt. 16 September 1782
Bilag:
Dateret 24
August fra ??, Åbenrå Amtshus, [på Tysk] hvori igen nævnes Søren Nielsen
og Jens Hansen samt Anton Mathiesen.
1871
Fra ??, Åbenrå
Amtshus. [På Tysk - se forrige]. Drejer sig stadig om Hestetyvene Søren
Nielsen fra? Mejlgård og Jens Hansen fra? Knie. Nævner desuden Christian
Thomsen. 24 Juli 1782.
Bilag:
Dateret 20
Juli 1782 fra samme afsender, [på Tysk] formentlig om samme personer og
sag.
1872
Fra E Bang,
Brædstrup [Herredsfogeden - se forrige]. Dette er den første forretning
han har holdt, skulle der altså i en eller anden del, enten mangle
eller være glemt, har han den fulde tillid til, at han får det at vide.
Det lader til, at dette er de første Tyveri disse 2 Karle, efter deres
udsigende skal have begået, hvorpå han dog tvivler. De 2 stjålne Heste
med Bidsler etc, har han her, men det er ham ikke muligt, at have dem
ret længe, thi [da] de kan ikke stå i Tøjr, hvortil de ikke er vante,
kan de ikke sælges. Vognene er nu for Døren og han ønsker at blive disse
Gæster kvit. Vis mig det venskab og med Vognen tilbage lad mig vide de
øvrige forholdsregler, item om ikke De skriver til Åbenrå. [Drejer sig
om tidligere omtalte Hestetyve Søren Nielsen og Jens Hansen - se næste].
11 Juli 1782.
1873
Fra E Bang,
Brædstrup [Herredsfogeden - 8 sider - se forrige]. Den 11 Juli 1782 blev
til ham leveret 2 mistænkelige ridende Personer, navnlig Søren Nielsen
og Jens Hansen, hvilke begge formedelst deres besynderlige fart og
omrejse i går den 10 på Tørring og Urskov Marker, af Søren Pedersen og
Ole Hansen, begge af Tørring, samt Mads Uhrskov af Uhrskov i dag blev
afleveret til Forhør, der afholdtes af Herredsfoged Bang og overværet af
Søren Bjerre og Peder Lassen, Brædstrup. Først afhørte Søren Nielsen
oplyste, at han var født på Mejlgård Gods i Byen Låen hvor han var til
han var 13 år, og derefter i Ørum i Ning Herred. Derefter forhørt om han
havde Pas, hvortil han oplyste, at dette var hos Jens Severin i Horsens.
Om opholdssteder, angav han bl a, at han havde været i Syd med Svin, i
Kolding, derfra til Haderslev, Flensborg, Slesvig, Husum, Tønder og
Ribe, solgte de sidste Svin i Tønder. På spørgsmål om hvis Svinene var
svares, at det var hans egne. Fremgår videre, at medens Søren Nielsen
blev afhørt, havde hans Kammerat Jens Hansen listet sig fra de Mænds
opsyn, som skulle passe på ham, men endelig igen, efter 2 - 3 timers
forløb pågrebet på en forunderlig måde, thi Søren Knudsen i Brædstrup så
ham løbende i Skoven, seende sig tilbage og tog sønder på, men nu til
sidst kom han norden ind i Byen til en Huskone og begærede noget at
drikke, da han derpå blev anholdt af Søren Bjerre. Opgav under forhøret
at han er født i Knie i Ning Herred, Ørum Sogn, Faderen var død for ca 6
år siden, og hans Husbonde skal være på Clausholm. Derefter videre
forhør om opholdssted, med angivelse af navne etc. 11 Juli 1782.
1874
Fra L v Bülow,
Skanderborg. Extract af Dommen over Arrestanten Michel Berger, der som
løsgænger og Betler er indbragt fra Svindsager, og ved en Gæsteret den
18 Januar 1782 på Skanderborg Birketing, for sin forbrydelse er dømt
således:
At da det såvel af
hans egen tilståelse som Vidnernes forklaring er tydeligt, at han har
gået om i Svinsager at Betle, så bør han, jvnf Reglementer for Viborg
Tugthus, som en omløber, arbejde der i 3 år, med hvad ham bliver anvist.
[Se næste]. 31 Januar 1782.
Notat:
Dateret 22
Januar, at Amtmanden formilder Dommen til 2 års arbejde samt aftjening
af omkostningerne. Forkyndt af Jørgen Michelsen, Båstrup og Peder Kold,
Vrold.
1875
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg.[Se forrige - 9 sider]. Gør vitterligt, at år
1782 den 18 Januar blev efter Amtmand Bülows foranstaltning, på
Tingstuen holdt en Gæsteret i overværelse af Jens Jensen og Ole Kabel i
Skanderborg over en fra Svinsager indbragt Omløber som giver sig navn af
Michel Berger fra København. Befalet Actor Christen Wissing. Derefter
forhør etc, med angivelse af navne, Arrestantens hjemsted o s v,
forklarer bl a at han intet hjemsted har siden han forlod Regimentet i
Ålborg, ligesom han opgiver at være 48 år og født i København. Hans
sager er hos Gyde Anders ved Skibsbroen i Århus. 18 Januar 1782.
Omslag: Vejvæsen.
1876
Fra R Toxen, Urup.
Når Amtmanden vil behage at give ordre til Salthullernes?
istandsættelse, som er så højnødvendig for mange vejfarende, vil han som
ejer af Skoven og alt Buskads, der står på siden af denne fatale Vej
tillade, at Bønderne må hugge alt det Buskads og ?? Træ som behøves til
at fylde i hullerne. 26 Marts 1782.
Omslag:
Landhusholdningsselskabet ang.
1877
Fra ??, København.
De 10 rdr som Kammerherren i sit ærede Brev af 28 f m, forlanger sig
tilsendt for Selvejerbonden Zacharias Jensen i Ørskov, oversendes
hermed. Kvitteringen kan indløbe efter Deres Højvelbårenheds behagelige
lejlighed. 12 April 1782.
Slut på læsning
og afskrift
pakke no 84
B5 C - 149 år
1782.
Begyndt på læsning
pakke no 85
LAV B5 C 150 År
1783.
Afgivelser 1783:
1878
1 Pakke
Anordninger
Et Rescript af 3
Januar ang frie Proces for Jørgen Sørensen i Ørridslev
Et do af 26
September ang frie Proces for Skoleholder Heegård i Gjern
Et do ang
Sagsanlæg mod Peder Sørensen af Gjern
Et do af 3 Oktober
ang Gjedved Skoledistrickt
Et do af 22
October ang Overrådigheds Indskrænkning
Et do af 3
November ang Indqvarteringsskab?? i Horsens
1 Pakke Cancellie
Breve
1 do Rentecammer
Breve
1 do West Guin
Rente og Gen Toldkammer Breve
1 do Gen Land og
Camm Collegie Breve
1 do
Stiftsamtmandens og Biskoppens Breve
1 do med
Amtmændenes Breve
1 do med Horsens
Byes Breve
1 do med Horsens
Accisse Regnskab
Omslag: Westin
Guin Rente og Gen Told Kam Breve.
1879
På bagsiden af
omslag: Teksten overstreget, uden dato etc, men nævner nogle
omkostninger vedrørende en Husar Escadron, der skal betales til Kolding
Købstad.
1880
Fra Rosenørn m fl,
Westindiske Rente etc, København. Henviser til [ikke] vedlagte, hvorpå
Amtmanden bedes påføre sin betænkning om, hvorvidt Sophienlund nu kan
ansees for en Selvejer eller Fæstegård. 31 Maj 1783.
1881
Fra Rosenørn m fl,
Westindiske etc, København. Henviser til [ikke] vedlagte klage, fra de
Handlende i Horsens, over Toldkontrolleur Duche, i henseende til den af
ham drivende handel, som han agter at udvide med en åben Krambod.
Amtmanden bedes undersøge om forholdene er således som der i klagen
angives, samt få en erklæring fra Duche. 11 Oktober 1783.
Omslag:
Amtmændenes Breve.
1882
På bagsiden af
omslag: Fra A Rårup, Ølsted Præstegård, p t Provst i Hatting Herred.
Attesterer, at der
ikke under hans Provsti fra 14 Juni f a til dato, har været Skifter
eller andet, hvoraf skal svares til Justitscassen.
15 Januar 1784.
1883
Fra Klingenberg,
Haderslev Amtshus. [På Tysk]. Drejer sig om en Kvinde Mette Marie
Hansdatter fra Tønning i Tyrsting Herred. [Se næste].
28 September 1783.
1884
Fra Klingenberg,
Haderslev Amtshus. [Se forrige]. Drejer sig om Kvinden Mette Marie
Hansdatter fra Tønning Sogn i Tyrsting Herred, som derfra er ankommet -
med et fra 1769 til 1782 gældende Skudsmål, udstedt af Sognepræsten
Worsøe den 16 April 1782. Hun er nu som Betler anholdt, og den 26 Maj
transporteret til Amtet, hvorefter hun kom i Barselsseng og derefter var
syg indtil den 4 August. Efter at hun så vidt var kommet sig blev hun
den 7 August sendt til sit hjemsted, hvortil hun ventelig er ankommet.
De i den forbindelse anvendte omkostninger til underholdning og kur på
31 rdr 42 sk bedes betalt til Amtstuen. [Se næste]. 28 September 1783.
1885
Fra Thygesen,
Mattrup. [Se forrige]. Han har skrevet til Sognepræsten hr Worsøe i
Tønning, og modtaget dennes [ikke] vedlagte svar, hvoraf erfares
sandheden om den anvendte store bekostning på den i Haderslev værende
Mette Marie Hansdatter. Hun har ikke været her på Godset siden 1769, men
derimod bestandig fulgt Forældrene med Betelstaven, som andre
løsgængere, af hvilke Landet plages mangfoldig. At hun heller ikke har
været her på Egnen siden den såkaldte hjemrejse, forsikrer Worsøe også,
hvorfor må befrygtes, at slige Sygdomstilfælde oftere kunne tilstøde
hende. Hvor hun ellers skal være født eller døbt, vides ikke, men af
Worsøes Brev ses, at hun hverken er født i Tønning eller Træden Sogne,
følgelig langt mindre i Tønning By, og formodentlige lige så lidet på
mit Gods. Dog tillades at erindre om, eftersom det pålægges ham, at
besørge betalingen til Haderslev for hendes forplejning, at seneste
udgangne Rescript om Kvindekønnets Passer eller Skudsmål viser, at
Proprietairerne ej har mindste rettighed til det slags Køn, siden de kan
rejse og fare, hvor de lyster og vil, uden deres vidende eller
tilladelse, og altså forekommer det ham stridigt imod Lovens billighed,
såfremt han eller andre Grundejere ene skal bære omkostningerne i slige
tilfælde. Nævner desuden, at Præsterne kan antage folk til Confirmation
m v uden henvendelse til Godsejerne, mener at hun må anses som en Betler
og omløber, hvorfor omkostningerne bør betales af Stiftamt eller
Herredscassen. 18 Oktober 1783.
1886
Fra F Buchwald,
Randers. Henviser til modtagne, hvorefter han har ladet foretage en
sequestrations forretning over Arrestanten Jens Jacobsen Lundums Bohave,
der er hos Jens Christensen Salten i Kragelund. 14 Oktober 1783.
Påtegnet:
4
Oktober af Jens Låsbye Lunow, Kongelig Majestæts Herredsfoged i Lysgård
Herred, jvnf Buchwalds ordre af 16 September, hvori bl a nævnes
Procurator Thomas Wissing, som Actor mod Arrestanten Jens Jacobsen
Lundum, der er anklaget for små Tyverier, og det derfor skal undersøges
om han ejer noget, som skal være hos Svigerfaderen Jens Christensen
Salten i Kragelund, der i så fald skal registreres. Fremgår videre af
anden påtegning, at den pågældende er i Horsens Arresthus. Ses videre,
at han forinden har opholdt sig hos Svigerfaderen, hvor Hustruen Sophie
Amalia endnu er, ligesom deres Bohave er angivet, bl a et Ege Chatol, et
lille Pyramide, en sort Sten Tepotte, et Sølvbæger vog 8 1/2 Lod o s v.
Anders Nielsen i Hiølund har Pant for 10 rdr ligesom der er gæld til Ole
Nielsen og Jens Degns Moder i Kragelund samt til Enken Dorthe Jensdatter
i Mausing.
Omslag:
Stiftsamtmandens og Biskoppens Breve.
1887
Fra Niels Hviid,
Århus [På Stiftsamtmandens vegne]. Henviser til en modtagne skrivelse
fra Stiftsamtmand Urne, ang en ved Skads - Gørding - Malt Herredsting
afsagt Dom den 8 Juli, hvorefter Arrestanten Thomas Clemmensen af Vejen
er dømt til at arbejde i Viborg Tugthus i 3 år, samt forinden han
løslades, at stille sin Sjælesørger Sognepræsten hr Hår i Vejen
antagelig borgen og sikkerhed for, at de imod ham udbrudte udsigelser af
Ulykke og Brand, ej skal blive fuldført. Arrestanten har natten mellem 2
og 3 hujus fundet lejlighed til at undvige, hvorfor han efterlyses.
Angives af Statur som lav og undersætsig, rundladen Ansigt, spidsnæset,
hvidblå Øjne og hvidligt Hår, iført 1 gammel hvidagtig Vadmels Kjortel
etc. 15 August 1783.
1888
Fra Niels Hviid,
Århus. På Notificationslisten for Juli findes: 7 L 333 Rasmus Pedersen
af Fredslev [Fregerslev] om Confirmation på en Købecontract med Hr
Bechmann om et sst beliggende Boelshus. 1 Juli forbliver ved forrige
resolution. 26 August 1783.
1889
Fra Niels Hviid,
Århus. Henviser til [ikke] vedlagte, hvorpå ønskes hans erklæring, på
den for Skanderborg Købstad samt Vrads, Hads, Hjelmslev og Gjerns
Herreder beskikkede Chirurgus Gyrstings henvendelse til Cancelliet, ang
at det ikke har været ham muligt at få en Bopæl i Skanderborg, hvorfor
han ønsker, at der på disses bekostning, bygges et Hus til ham, hvor der
samtidig indrettes en Sygestue. Da det første så vidt Hviid ved, er
rigtigt, udbedes Amtmandens betænkning. 4 Juli 1783.
1890
Fra Niels Hviid,
Århus. Henviser til [ikke] vedlagte ansøgning fra Chirurgus Gyrsting,
om, at måtte nyde sin Gage fra Formandens Dødsdag, hvorpå udbedes
Amtmandens betænkning. 5 August 1783.
Bilag:
Til
Amtsforvalter Lund, hvorpå bl a anføres, at fra Siersteds død den 17
Juli 1782 til samme års udgang haves i behold, som henstår i depot her i
Amtstuen 69 rdr 4 sk. Fra 1 Januar til udgangen af Marts 37 rdr 3 mk i
alt 106 rdr 3 mk 4 sk.
1891
Fra Niels Hviid,
Århus. Henviser til Kongelig Cabinetsordre, hvilket formentlig er
Amtmanden bekendt, hvoraf fremgår, at da man har bragt i erfaring, at
nogle fremmede Jøder, under hvilket navn måske også andre fremmede kan
være skjulte, skal omløbe og tigge på Landet, og sådant aldeles er
stridigt imod forordningerne. Så har Cancelliet ved Cirkulations
skrivelse til Stiftsamtmand og Amtmænd strax, at erindre disse Vore
Embedsmænd, at de ufortøvet føje de virksomste anstalter, at disse
Tiggere gribes og efter de allerede befalede anstalter begegnes, på det
sådan uorden kan hemmes og standses. Han har derefter pålagt
Jordegodsejerne på det skarpeste, at lade foretage det fornødne.
15
August 1783.
1892
Fra Niels Hviid,
Århus. Henviser til modtagne fra Danske Cancelli ang, at Stiftsamtmanden
over Aggerhus Stift Hr Lewetzau, har indberettet, at en person, navnlig
Hans Christophersen Blegøen har begået et afskyeligt Drab, ved det, at
han efter at have mishandlet en del Folk som var i følge med ham, har
tvunget sin Dreng til at lægge ud med en Båd i Søen, og da han var
kommet lidt fra Land, har kastet Drengen i Vandet, hvor denne 3 gange
kom op igen og greb i Båden for at redde sig, men at Hans Blegøe
derefter slog ham i Hovedet med en Bådshage, således Næsen blev slået i
stykker, Panden kløvet og Skulderbladet knust, indtil han endelig måtte
synke, hvorefter Drabsmanden straks rejste med Båden og undveg til
Sverrig. Skulle han indfinde sig her på Egnen må han pågribes etc. 15
August 1783.
1893
Fra F J
Güldencrone, Århus. [Se tidligere] Chirurgus Gyrsting i Skanderborg har
vel haft grund til at indsende sin ansøgning om en fri Bopæl på
Distriktets bekostning, må blive bygget til ham og efterkommere, siden
det ikke er ham muligt at få Værelse i Byen til sig selv og Familien.
Men da det erfares, at Distriktets Proprietairer ikke er villige til at
deltage i sådanne omkostninger, der heller ikke med føje, kan pålægges
dette Distrikt frem for alle øvrige, bedes Amtmanden meddele Gyrsting,
at det kan tillades ham i et år, eller så længe det vil vare, inden han
kan få beboelige Værelser i Byen, da må tage ophold i nogen af de
nærmeste Landsbyer, dog ikke længere end en Mil fra Skanderborg.
28
November 1783.
1894
Fra F J
Güldencrone, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter han i dag
har beskikket Procurator Thomas Wissing i Skanderborg, til som Actor at
tiltale Horsens Byes Tjener Lars Christensen Hundborg, fordi han ved sin
skødesløse adfærd, lod den for Tyveri arresterede og Dømte Jens Jacobsen
Lundum undvige på Vejen mellem Horsens og Viborg Landsting. Defensor
Hendrich Munch, Horsens. 23 December 1783.
1895
Fra Niels Hviid,
Århus. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret, ang Forurage til de i
Århus Stift værende Rytter Regimenter fra 26 Oktober til 25 Oktober
1784, hvilket også er Amtmanden bekendt. Ønsker oplyst om denne mener
det vil være nødvendigt med en sammentrædning, for udlægningen, eller
som sædvanlig må foretages ved hans Contor. [Se næste]. 15 Juli 1783.
1896
Fra Niels Hviid,
Århus. [Se forrige]. Den af ham forfattede repartion [udlægning] over
Foruragen til de i Stiftet værende Rytter Regimenter, vil Amtmanden
modtage fra Stiftamtmand Hauch i Viborg, tillige med et Brev, der bedes
underskrevet og indsendt til Rentekammeret. 29 Juli 1783.
1897
Fra F J
Güldencrone, Århus. Henviser til skrivelse fra Collegiet, hvoraf
fremgår, at det har behaget Kongen at approbere, at betalings terminerne
for Canal Compagniets endnu uindløste Aktier må fastsættes således, at
der til 11 Juni d a erlægges 1/4 del eller 25 rdr pr Aktie, til December
samme etc. Hvilket af Amtmanden bedes bekendtgjort. 16 Maj 1783.
1898
Fra F J
Güldencrone, Århus. Chirurgus Hans Tønder Gyrsting i Slagelse har under
15 hujus meldet mig, at han ved allernådigst Bestalling af 22 April
sidst er beskikket til at være Chirurgus og Practicere i Skanderborg By,
samt Vrads, Hads, Hjelmslev og Gjern Herreder, og derhos at det
formedelst hans forfatning som Stats og Hospitals Chirurgus i Slagelse,
ikke var ham muligt i 2 Måneder, at ankomme til det nye Distrikt,
hvilket bedes bekendtgjort, samt undersøgt om man fra de nævnte Herreder
har nogen indvendinger. 29 April 1783.
1899
Fra F J
Güldencrone, Århus. Henviser til vedlagte beregning, over omkostningerne
på de Delinqventer som overstiger 200 rdr, samt på nogle Betlere og
Omløbere, hvilket efter Kongelig anordning skal udlægges på Stiftets
Amter. 25 April 1783.
Bilag:
Dateret 25
April 1783 fra F J Güldencrone, nævnte beregning, hvori bl a nævnes, et
Tyvecomplot Søren Thomasen og Jens Thyrri af Mejlby, Jens Munch, Hårup
under Calø Amt, samt Poul Pedersen af Spørring under Haurballegårds Amt,
som blev arresteret i Århus den 22 September 1778. Sagen har også været
ved Landstinget. Nævner videre Betleren og Omløberen Hans Andersen i
Stjernholm Amt. Samme i Haurballegårds Amt Niels Rasmussen, Peder Jensen
og Christen Nielsen. Udgiften udlægges med 1 1/2 skilling pr tdr på
Stiftets Hartkorn der må indbetales til Amtstuerne.
1900
Fra F J
Güldencrone, Århus. På den modtagne Notificationsliste for Marts findes:
7 $ 324 Kammerherre Beenfeldt på Serridslevgård, om Extensions befaling
i en sag mod Jørgen Sørensen. 11 Marts forbliver ved Commisorio. 18 April 1783.
1901
Fra F J
Güldencrone, Århus. [Se samme tidligere år]. Han har ladet Bønderne i
Boring og Honum Byer under Stjernholm Amt alvorligt tilholde, at de uden
henstand indfinder sig hos Hans Boelund på Boelund med deres resterende
afgift til Brøsten Broes vedligeholdelse. Men skulle de endnu ikke have
efterkommet sådant, får Broforpagteren [Hans Boelund] anlægge sag mod
dem ved Lands Lov og Ret, thi blot efter Fæstecontracten og uden at få
en Kongelig allernådigst bevilling til grund, understår Güldencrone sig
ikke at approbere restancen til Militarisk Execution [udpantning],
derimod er han villig til, sammen med Amtmanden, at gøre en forestilling
om sagen, samt et få en bestemmelse i alle øvrige tilfælde om Broer og
afgifter til sådanne. 15 April 1783.
1902
Fra F J
Güldencrone og J Hee, Århus. Henviser til skrivelse fra Cancelliet, ang
at Kongen den 12 f m har udgivet en forordning til at forebygge den i
Bondestanden hist og her i begge Rigerne sig indsnegne ødsle forbrugelse
af Mad og Drikke med videre, hvorved tillige Caffe Drikken er forbudt.
Da Kongen særdeles ønsker Caffe Drikken blandt Almuen på Landet ved
passende straf forhindret, og da der er stor forskel på Bondestandens
overdådighed herudi i en Provins frem for en anden, ønsker Cancelliet en
udførligere betænkning, hvorfor Amtmanden i den anledning bedes oplyse
nærmere for så vidt angår Skanderborg og Åkjær Amter. 4 April 1783.
1903
Fra F J
Güldencrone, Århus. Før han foretager sig videre, jvnf Amtmandens
skrivelse af 13 Marts, ang restancen af Havre og Penge fra Stjernholm
Amt til Brøsten Bros vedligeholdelse, som ved Contract af 20 Januar er
tilfæstet Hans Boelund i Boelund, udbedes en att genpart af Kongelige
befalinger, hvorefter samme Korn m v skal ydes, og hvorpå Contractens
indhold grunder sig. 21 Marts 1783.
1904
Fra F J
Güldencrone, Århus. For at kunne udlægge nogle omkostninger, i
forbindelse med nogle Betlere og Løsgængere og dels i andre måder, der
skal udredes af Amterne i Stiftet, ønskes oplysning om det
contribuerende Hartkorn i Skanderborg og Åkjær Amter. 7 Marts 1783.
1905
Fra F J
Güldencrone, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte besværing fra Jens
Jensen i Farre, ang at Skiftet efter hans i Røgen afdøde Svigermoder
Bodil Rasmusdatter, er indgået til Stiftamtmanden, men ønskes overladt
til Bülow, ifald denne i nogen del vil antage sig sagen, da de
pågældende skal høre under dennes Amt. 4 Marts 1783.
1906
Fra F J
Güldencrone og J Hee, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra
Cancelliet, hvoraf fremgår at Skoleholderen i Skovsrod Skole Jens Hasle,
har indsendt ansøgning, påtegnet af Bülow, om at Græsningen til 2 Køer
og 6 Får måtte blive udlagt på et - for Skolen belejligt sted, med
visse tdr Land på Skoledistriktets bekostning, og det fornemmes at
Selvejer Bastrup i Skovsrod på, hvis Jord Skolen er lagt og Skolen
nærmest, tilbyder at udlægge det der måtte behøves af sin Jord. Henviser
derefter til forordningen af 23 April 1781 der er overensstemmende med,
at Skoleholderen på Landet for deres hidtil hafte Græsning udlægges ved
fællesskabets ophævelse er proportioneret et stk Jord, hvilket bør
udlægges på et tilgrænsende sted på Distriktets bekostning etc. 4 Marts 1783.
1907
Fra F J
Güldencrone og J Hee, Århus. Jvnf indkomne beretninger om Kornprisen fra
Købstæderne og Landet er Capitels Taxten således, alt pr tdr: Rug 4 rdr
Byg 2 rdr 3 mk Havre 1 rdr 4 mk 8 sk Boghvedegryn 5 rdr og Smør 32 rdr.
3 Februar 1783.
1908
Fra F J
Güldencrone, Århus. Commerce Coll her erindret om indsendelse af
Kvitteringerne for de af Brandhjælpen i 1782 til Gården no 8 i Skovby
udbetalte 493 rdr 2 mk 4 sk, hvilket bedes ske. 21 Januar 1783.
1909
Fra F J
Güldencrone, Århus. Henviser til modtagne antegnelser i
Brandberegningerne fra Commerce Coll, over den i Stiftet oppebårne
Brandhjælp, for så vidt angår Skanderborg og Åkjær Amter, hvorfor følger
de for meget oppebårne 12 sk, kvittering samt antegnelserne med
besvaring udbedes.
21
Januar 1783.
1910
Fra
Raben m fl, Commerce Collegiet.
Henviser til
modtagne betænkning fra Bülow, ang den forehavende almindelige
Brandforsikring for Landet, hvoraf erfares, at adskillige Proprietairer
skulle findes tilbøjelige til at lade deres Hovedgårde forsikre, når
deres Bøndergods tillige måtte antages til forsikring, som de hidtil har
ment, ikke var tilladt. Nævner videre spørgsmålet om, hvem der skal
bekoste Brandredskaberne etc, hvorefter meldes, at ligesom det hidtil
har været Proprietairerne tilladt, såvel for Hovedgårdene som
Bøndergodset, at forsikre disse i Købstædernes Brandforsikring, hvilket
også er sket for nogles vedkommende, således kan også fremdeles enhver
lysthavende på den anbefalede måde blive delagtig i fordelene af denne
Brandforsikring.
10
Maj 1783.
1911
Fra
Munch m fl, Commerce Collegiet.
Henviser til
modtagne skrivelse, hvor man samtidig modtog Søren Christensen Kiers
kvittering, for den efter skrivelse af 29 September 1781 udbetalt
Brandhjælp på 340 rdr, til en den 18 August næstforhen afbrændt Gård i
Gedved. Har ligeledes modtaget den ommeldte Taxationsforretning over den
nyopbyggede Gård. 1 Februar 1783.
1912
Fra
Munch m fl, Commerce Collegiet.
Da det almindelige
Brandforsikringsvæsen i Danmark for Købstæderne blev oprettet ved
anordningen af 3 Januar 1761, eragtedes det fornødent tillige at
tillade, at enhver Landbygningsejer og derunder, på forlangende kunne
indlemmes, på det at der derved omsider kunne blive tilvejebragt en
almindelig Brandforsikring for Landet. Da nu denne indretning har haft
så ønskelig en fremgang, at der til dato er forsikret Landbygninger fra
i begyndelsen 342570 rdr til nu 5618730 rdr, og at deraf såvel til
ordinære som extraordinære udgifter i 21 år kun er er betalt pr 100 rdr
15 470977/599519 sk, som udgør på samme tid pr 100 rdr 3 rdr 2 mk 11
298213/599519 sk, hvilket formodentlig, når øvrige Landbygningsejere
blev bekendtgjort, kunne opmuntre dem til at indtræde o s v. 7
Januar 1783.
1913
Fra
Munch m fl, Commerce Collegiet.
Man har modtaget
en Taxationsforretning over Kammerherre Sehesteds Hovedgård, Bjerre i
Silkeborg Amt, for derefter at indtegne denne under Købstædernes
Brandforsikring. Men da der ikke medfulgte den ønskede specification
over de ved Gården anskaffede Brandredskaber, må det tilkendegives
vedkommende, at Forsikringen ikke kan antages før denne attest er
modtaget.
22 Juli 1783.
Omslag: Gen
Landoec og Com Collegie Breve.
Der er ingen bilag
i dette omslag.
Færdig med
læsning og afskrift pakke no 85:
B5 C 150 År 1783
Påbegyndt læsning
pakke no 86
LAV B5 C - 151
Afgivelser 1783:
1 Pakke med
Skanderborg Byes Breve
1 do med
Skanderborg Byes Markregnskaber fra 1780 - 1783
Skanderborg
Fattigregnskab
1 Pakke
Skiftevæsen
1 do
Delinqventvæsen
1 do ang Wei og
Broer
1 do ang Sessions
og Lægdsvæsen
1 do ang
Udskiftning m m Landvæsen
1 pakke Skatte og
Amtstuevæsen
1 do Skolevæsen
1 do
Medicinalvæsen
1 do ang
Stutterier og Staldstude
1 Pakke
Fortegnelse over Protocoller m m fra Godserne
1 do forskjellige
Indberetninger
1 Pakke med
forskjellige Breve og Documenter.
Omslag:
Skiftevæsen.
1915
På bagsiden af
omslag:
Fra Ditlefsen, Ebeltoft. Indberetter at ingen i 1780 har taget
Borgerskab på salg af Silke og Uldne varer, att af Byskriver Boserup.
2 Januar 1781.
1916
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Indsender hermed fortegnelse over de Skifter, der i året
1783 har været afholdt i Byen.
10 Februar 1784.
Bilag:
Dateret 10
Februar 1784 fra A Flensborg m fl. Fortegnelse over sluttede og
usluttede Skifter i 1783. Noterer kun navnet samt i parentes de umyndige
arvinger, medens øvrige bemærkninger ikke angives, exp ved første: Enken
har fået Kongelig bevilling på, at sidde i uskiftet bo etc.
Samuel Blumer -
Niels Wandrup - Niels Collerup - Anders Brædstrup - Peder Nyeland -
Morten Hansen - Ulrich Liebells Hustru Zidsel Albrechtsdatter - Jokum
Rebslagers Enke Maren Nielsdatter - Hans Greis Bager og Hustru Helene
Laursdatter Lindenberg [Christian Ludvig Bloch, Birthe Hansdatter
Fædrene og Mødrene arv] - Johan Jacob Hansen - Samfrænde Skifte efter Hr
Forstander Bentzens Hustru Jacobine Sparre Galschødt [Inger Margaretha
Bentzen Mødrene og Fædrene arv] - Jens Laursen - Jens Offersens Hustru
Kirsten Christensdatter [Arvingerne myndige og givet afkald] - Nicolaj
Schønau - Jomfrue Lovise Claudi - Rasmus Mortensen Tømmermand - Christen
Pedersen Dams Hustru Anne Jensdatter - Claus Pottemagers Enke Kirsten
Jensdatter - Rasmus Stokdorph - Laurs Griis - Christen Hansen - Bertel
Bertelsen Holm - Mads Jensens Hustru Maren Laursdatter - Johanne
Nielsdatter - Christen Jørgensen Dreiers Hustru Zidsel Nielsdatter -
Thomas Arentsen - Christen Jørgensen - Samfrænde Skifte efter Mouritz
Monbergs Hustru Anne Cathrine Frydensberg [Christian, Søren, Karen,
Bodil Margaretha, Anna Cathrina og Mette Monberg] - Jørgen Davidsen
Blohm Dreier [Arvingerne myndige og givet afkald] - Salig Postmester
Nicolai Tvedes Enke Kirstine Hoemann [Jens og Marie Tvede] - Anthon
Christian Schlühtings Hustru Karen Busenudatter?.
Usluttede skifter:
Jens Saxe og
Hustru - Lorentz Hansen Lorzhes - Hans Ussing - Frue Elisabeth Engel -
Søren Fischer og Hustru Appelone Frantsdatter - Therchild Jørgensen
Bolrup og Hustru Mette Anna Cathrine Ovesdatter - Herman Abrahamsen -
Magens Christensen Skoflikker - Henrich Helnes - Niels Lunds Hustru Anna
Jensdatter - Krigs Commissair og Capitain von der Reches Enkefrue Lovise
Reedtz - Ole Bech og Hustru Benedicte Lund - Michel Pedersen Kiær -
Niels Nielsen Grovsmed - Ole Andersen Gartner - Peder Sørensen Knop
Kiøbmand - Jomfrue Maren Wendtmølle og Jørgen Jens Biering og Hustru
Anna Marie Frederichsdatter.
1917
Fra Herredsfoged
Borch, Boller. [11 sider] Efter Stiftsamtmand Güldencrones ordre,
indfandt han sig den 6 Oktober i Vinten, i Stervboet efter afgangne
Obrisleutenant Trappaud, for efter Enkefruens forlangende, at registrere
Stervboet med hensyn til ind og udgiæld. Fremgår, at der er oprettet
Testamente af 25 Juli 1760, confirmeret af Salig Kong Frederik den 5te.
Vitterlighed og vurderingsmænd Jørgen Jensen og Peder Hansen begge af
Vinten. Derefter Boets vurdering der beløber sig til 314 rdr 2 mk 2 sk.
Enkefruen angiver ligeledes deres fælles Børn nemlig Ulrich Adolph 11 år
- Anne Margrethe 21 år - Kirsten 13 år - Sophie Elisabeth 12 år og
Regize Charlotte 10 år. Men da hun forudså, at der intet kunne blive at
arve, og deres opdragelse uden hendes Families hjælp ville blive ganske
umulig, siden hun hverken havde Pension af Enkekassen eller noget andet
at leve af, så anså hun det unødvendig at ulejlige Skiftesamlingen.
Nærmeste [pårørende] her i Landet Hr Major Kås som var gift med hendes
Salige Mands Søster. Behandlingen af Boet fortsætter under forskellige
datoer, med sidste dato 26 Juli, hvor Beenfeldt underskriver som
laugværge. 6 Oktober 1783.
Bilag:
Dateret 13
November 1783 fra N Borch, hvori fremgår, at effecterne i Stervboen
efter afgangne Oberst Leutenant Trappaud i Vinten udgør 113 rdr 3 mk,
hvilke Møbler tillige er befundne, efter specificeret Panteforskrivning
af 30 November 1781 tinglyst 6 December ved Skanderborg Birketing, at
være pantsat til Kammerherre Beenfeldt for resterende Renter 108 rdr,
desuden af Enken angivet at være pantsat til Forpagter Jens Bødker i
Holstrupgård for et tilgodehavende på 700 rdr i Boet, og desuden skyldig
for Medicamenter og Begravelse 124 rdr 5 mk 2 sk.
1918
Fra
Hospitalsforstander Hans Benzen, Horsens. [9 sider]. På Amtmand
Güldencrones vegne indfandt han sig den 10 Maj 1783, som var 30te Dagen
efter afgangne Selvejergårdmand Jens Rasmussen i Vinten, der døde 10
April for, at foretage en lovlig vurderings og registreringsforretning.
Enken Marie Johanne Jørgensdatter og deres sammenavlede Børn Rasmus i
3die år og Jørgen Jensen 12 uger gammel. Formyndere deres Morbrødre
Morten Jørgensen og Jens Jørgensen, begge af Vinten, der angav at
afdødes pårørende alle levede, men de umyndiges Morfader Jørgen Jensen i
Vinten formedelst Alderdom og skrøbelighed ej kunne påtage sig
Værgemålet, altså blev Morbroderen Morten Jørgensen beskikket af Skifte
Retten til Formynder for den ældste og Morbroderen Jens Jørgensen for
den yngste. Lavværge Gårdmand Peder Rasmussen, Vinten og Vurderingsmænd
Søren Jepsen og Jens Stounberg, begge Gårdmænd i Vinten. Forretningen
udsættes, hvorefter det til sidst fremgår, at der til arv bliver 1601
rdr 5 mk 6 sk, hvoraf Enken beholder det halve og resten fordeles mellem
Sønnerne. Sign af samtlige. 10 Maj 1783.
1919
Fra F C
Güldencrone, Århus til Hospitalsforstander Benzen. Selv om han ikke
tvivler om, at den arv der var efter Selvejer Jens Rasmussen i Vinten,
efter Boets tilstand kan være aldeles klækkelig til Børnene, så da disse
er umyndige, mener han, at man skal udvise al forsigtighed for at
forekomme al mistanke og ansvar, hvorfor Forstanderen ved Skiftet,
behagelig bedes beregne og vurdere Boet så nøjagtigt som muligt. Dernæst
vil det være bedst om Enken straks efter, stiller den tilbudte pante
garanti for Børnenes arv, hvilken han, efter Tinglæsning, forventer
tilstillet, hvor Skødet på Gården da også måtte publiceres. Hvad
Forstanderen i enighed med Enken, kan anse som billig betaling til
Güldencrone for Skifte og Skriver salær er han fornøjet med. 23 Maj 1783.
1920
Fra A Flensborg,
Horsens Han har i dag fået meddelelse om, at Selvejer Jens Rasmussen i
Vinten By i dag er afgået ved døde, hvorefter Enken anmoder ham om at
indberette dette til Güldencrone. Eftersom hverken Enken eller afdøde
har været gift med andre, skal Boet deles mellem hende og de 2 små Børn,
hvorfor der ikke behøves nogen forsegling, men at man efter Loven kan
vente til 30te dagen med registrering og vurdering. 10 April 1783.
Bilag:
Dateret 21
April 1783 fra H Benzen, Horsens, der henviser til modtagne skrivelse,
hvorefter han skal møde i Stervboen efter afgangne Jens Rasmussen i
Vinten, 30te dagen efter dødsfaldet, for at foretage vurdering og
registrering.
Omslag: Delinqvent
Omkostning.
1921
Fra Hiort,
Søbyegård. Henviser til modtagne befaling fra Danske Cancelli af 19
Januar forrige år, ang en anlagt sag mod Oprøreren og ufredsstifteren
Peder Sørensen, Husindsidder i Gjern. Jvnf den for længst indsendte Dom
og vedhæftede 3 Tingsvidner, har han i forbindelse med sagen haft nogle
omkostninger, bl a for forkyndelsen af Hovedstævnemålet af 18 Marts 1782
til Skanderborg Birketing, til Stævningsmændene for 1 1/2 dag 3 mk o s
v, tilsammen 22 rdr 3 mk, som han har udlagt, og derfor beder
Højvelbårne Kammerherre og Amtmand von Buchvald nådigst betale dette i
Randers Amtstue. [Se næste]. 30 Juni 1783.
1922
Fra Hiort,
Søbyegård. [Se forrige]. Fremsender hermed den fra Højeste Ret under 1
August, modtagne Dom, som lovligt er forkyndt for Peder Sørensens Bopæl
i Gjern, da han ikke selv var tilstede, men har været borte fra Egnen
næsten hele Sommeren, og formentlig ikke igen vil indfinde sig, men
søger at undgå den billige straf han for længe siden har fortjent. Det
er derfor op til Amtmanden om ikke de videre foranstaltninger i
forbindelse med hans bortrømmelse, bør foretages af Cancelliet, og at
han ved de Kongelige midler bør eftersøges i København, hvor han
formentlig nu opholder sig, og derved forekomme flere uordener som
denne ondskabs Fugl, efter hans sædvanlige dristighed, på andre steder
ikke vil undse sig ved at iværksætte og anstifte. For Dommens
forkyndelse har han betalt 2 mk som udbedes.
4 September 1783.
1923
Fra Hiort,
Søbyegård. [Se tidligere]. Henviser til vedlagte regning over de
omkostninger han har haft, i forbindelse med sagen mod Peder Sørensen af
Gjern, i alt 22 rdr 3 mk, som bedes betalt til Randers Amtstue. 30 Juni 1783.
Omslag:
Delinqventvæsen.
1924
Fra P v Gersdorff,
Handstedgård. Under 1 Maj har Bülow constitueret Rådmand og Procurator
Frydensberg som Defensor, i den sag Gersdorff har anlagt mod Gårdfæster
Anders Christensen og Steddatteren Johanne Larsdatter for begangne
crimen? incestus. Men da Frydensberg for kort tid siden er afgået ved
døden, før der den 19 skulle afsiges Dom i sagen, hvor de saggivne
personer da manglede en Forsvarer, hvorfor Dommeren ikke kunne optage
sagen til Doms, og derfor blev udsat til 23 Januar. Beder dom, at der på
deres egen bekostning, beskikkes en anden Forsvarer. 22 December 1783.
1925
Fra Hofman?,
Viborg. Henviser til [ikke] vedlagte, ved hvilket han skal være Actor,
hvilket bedes lovligt forkyndt for alle vedkommende.
20 November 1783.
1926
Fra N Frydensberg,
Horsens. Henviser til Amtmandens befaling af 3 Juli, hvorefter han
skulle være forsvarer for den arresterede Jens Jacobsen Lundum, men da
Actor ikke i så lang tid har anlagt sag, udstår den såkaldte Tyv dobbelt
straf, med at hensidde så lang tid i Arresten, ligesom han selv
forhindres i sine andre forretninger og fortjenester på Landet, til stor
skade og fortræd. Amtmanden bedes derfor alvorlig pålægge Actor, at
påbegynde, fuldføre og til endebringe sagen. 23 Juli 1783.
1927
Fra Thygesen,
Mattrup. Drejer sig om Gårdfæster Christen Christensen på hans Gods i
Tørsting [Tyrsting] og Tjenestedrengen Thyge Jensen af samme By, der
afvigte Julenat har begået indbrud i Lauritz Møllers Stampehus i
Stitsmølle?, og stjålet en del Vadmel, alt jvnf afholdt forhør. Men da
han finder sagen af en sådan beskaffenhed, at disse med magt anholdte
personer, må beskikkes en defensor, hvortil han forslår Sr Niels
Thygesen Bang i Bredstrup, eftersom han som Actor vil betjene sig af sin
Foged Joachim Frich, bedes om at Bang må få ordre til at påtage sig
sagen etc. 28 Juni 1783.
1928
Fra Bülow,
Skanderborg. Forklaring over den årlige udsæds forhold imod hinanden, i
de under Skanderborg - Åkjær Amter, beliggende Herreder, efter derom
indhentede underretninger. Derefter angivelser i 3 kolonner under
teksten: Bøndernes årlige hele udsæd kan regnes at bestå af Rug - Byg og
Havre: Exp Vor Herred, Voerladegård Sogn 3%?? del Rug 1/8 del Byg og 2/5
Havre etc. 18 August 1783.
4 bilag:
1) Som
ovenstående, dateret 24 December 1783 fra N Bang, gældende for Tyrsting
Herred.
2) Som
ovenstående, dateret 27 Januar 1783 fra F C Muncheberg, Skanderborg,
gældende for Vor - Tørsting - Hjelmslev, Framlev, Gern og Sabro
Herreder.
3) Samme, dateret
27 Januar 1783 fra A Flensborg, Horsens, gældende for Vor Herred.
4) Samme dateret 2
Januar 1783 fra Nicolaj Holmer, Odder, gældende for Sognene under Åkjær
Amt.
1929
Fra Knudsen,
Rodstenseje. Kornindavlingen her til Gården og på Godset, har dette år
været så ringe, at ingen nulevende her i egnen, kan erindre det så slet,
dersom Efteråret og Foråret ikke bliver godt, at Creaturerne længe kan
være ude, og tidligt komme ud på Græs, vil mange, efter menneskelig
anseende, crepere af sult. 4 September 1783.
1930
Fra Kieruld,
[Kierulf] Fuldmægtig, Ristrup. Efter gjorte forsøg og nøjeste
undersøgelser, ventes Kornafgrøden på Godset og underliggende
Bøndergods, at udgøre ca 200 tdr Rug 250 tdr Byg og 200 tdr Havre. Deraf
kan måske sælges 100 tdr Byg, men slet intet af det øvrige, hvoraf især
det sidste har groet mådeligt, så det indavlede ikke er nær nok til
Bønderne indtil ny indavling, men de fleste vil komme til at mangle Rug
til Brød og Sædehavre til Foråret. 29 September 1783.
1931
Fra Nicolai
Holmer, Odder. Henviser til ordre og befaling fra året 1774, ang
Kornavlen, hvorefter indberettes at det kun kan ansættes som et mådeligt
og ringe Kornår, eftersom Forårsgrøden ej fik så betimelig Regn, men i
stedet en langvarig tørke. 16 September 1783.
1932
Fra Kierulf,
Fuldmægtig Ristrup. Drejer sig om den forandring og forbedring til
fællesskabets ophævelse, der i dette år er foretaget på Godset, herunder
bl a, at Fårup By og Sogn bestående af 3 Gårdbeboere, hvoraf den ene ved
udskiftningen har fået sin Agerjord og Hede samlet i en Lod til Gården,
de 2 andre på 2 steder, ligesom de alle 3 i Hovedengen, på et sted, hver
for sig er tildelt deres Eng. Skoleholderen og Husmændene der i Byen, er
ligeledes hver for sig udlagt Jord til Græsning af deres Creaturer, i
forhold til det de forhen har nydt på Marken. Kvottrup Byes 6
Gårdbeboere er ligeledes ved Markens deling, bekvemt udlagt deres
Agerjord etc. 30 December 1783.
1933
Fra Beenfeldt,
Serridslevgård. Henviser til Rescript af 23 November 1769, hvori
befales, at der skal indsendes angivelser af hvilke forbedringer til
Landvæsenets og Bondestandens opkomst, der årligt foretages af
Godsejerne, hvorefter han anmelder, at have foretaget følgende. Bleld By
i Nebel Sogn, bestående af 8 Gårdmænd og 3 Husmænd er opmålt og ganske
udskiftet af fællesskabet, hver Mand har fået sin Jord for sig i et Lod
og på det, at de 7 Beboere kunne få deres Lodder så meget mere belejligt
for deres Gårde, har han til den 8de ladet udlægge en Lod i den yderste
kant af Byens Mark, hvortil han næste Sommer agter at lade Gården
udflytte, i det håb, at når samme er færdig, da at nyde den Kongelige
allernådigst belovede Bygningshjælp. 10 Januar 1783.
1934
Fra Beenfeldt,
Serridslevgård. Med henvisning til anordningen, hvorefter
Jordegodsejerne skal indberette til Amtmanden, hvilke forbedringer der
er sket til Landvæsenets og Bondestandens forbedring, vil han ikke
undlade at meddele, at den Gård i Bleld By som han den 10 Januar
berettede, skulle blive bygget i sin Lod, nu er blevet færdig, jvnf
skete syn i forbindelse med ansøgningen om Bygningshjælp. De 4 Gårde i
Tvingstrup der er ham tilhørende, hver på 4 tdr Hartkorn og 8 Huse,
hvoraf de 6 har 4 skp og de 2 4 skp, er sidste Efterår ganske udskiftet.
Serridslev By, bestående af 62 tdr 1 skp 3 fc 2 alb Hartkorn og beboes
af 14 Gårdmænd a 4 tdr og 15 Husmænd som proportionaliter er lignede i
det øvrige Hartkorn, er ligeledes i år udskiftede, på den for hele Byen,
mest fordelagtige måde. 5 Januar 1784.
1935
Fra A Flensborg,
Horsens [Se tidligere]. Fremsender hermed den sidste Fredag afsagte Dom
over Jens Jacobsen Lundum af Kragelund, med vedhæftede Tingsvidne,
hvilket Amtmanden bedes indsende til Cammerherre og Landsdommer
Schinkel, for at beskikke Actor og Defensor, således sagen til November
eller December kan behandles i Landstinget. [Se næste]. 4 November 1783.
1936
Fra A Flensborg,
Horsens [Se forrige]. Forklaring om, hvorledes Malificanten Jens
Jacobsen Lundum, sidstleden Mandag Nat i Engesvang By, er bortkommet på
Vejen til Viborg Landsting, formedelst Byens Tjener Lauritz Christensen
Hundsborg skødesløshed. Jvnf vedlagte forhør, ved han ikke om Lars
Hundborg har ladet sig bekjøbe [bestikke], uanset om det end synes
mistænkelig, thi da burde hans straf blive desto mere langvarig og
strenge. Fortsætter, at da Lars Hundborg skulle føre Arrestanten til
Viborg gav Flensborg ham ordre til, at han foruden Håndknuder og Lænke
fra den højre Fod til den venstre Hånd skulle slutte Malificanten i
springeren særdeles om Natten, og sætte Tommelskruen på begge
Tommelfingre, ja end ydermere erbud, at han ville sende en ridende Vagt
med, om han havde frygt for han skulle ytre sig med nogen spidsfindighed
eller fortrædelighed, men Lars Hundborg var da så dristig, at han erbød
sig ene at gå med Arrestanten til Viborg, ligesom han skal have ført
mange andre både til Slaveriet i Rendsborg og andre steder, da han stod
ved det Slesviske Regiment som Rytter, sagde derfor, at han havde mere
end nok i Kusken som kørte, lod end og imod Flensborgs befaling, Fængsel
Jernene som kaldes Springeren og Tommelskruen blive tilbage her i
Arresthuset. Spørger videre om den rømte skal efterlyses som en Tyv i de
Danske Aviser. [Se næste].
12 December 1783.
1937
Fra A Flensborg,
Horsens [4 sider]. 11 December 1783 blev afholdt forhør i overværelse
af Jens Bering og Mathias Veyle, begge af Horsens, i anledning af den
her i Fængslet siden Juni Måned hensatte Tyv Jens Jacobsen Lundum af
Kragelund i Silkeborg Amt, der på vejen til Viborg Landsting, hvortil
Underretsdommen, hvori han var dømt til Kagstrygning, brænding af
Tyvsmærke i Panden og arbejde i næste Fæstning sin livstid med videre,
var indstævnet, men på vejen dertil var bortrømt. Fremgår videre, at
Postavlsmand Anders Christensen i Horsens af Flensborg var lejet til at
føre Malificanten til Viborg Landsting den 10 december og derefter, når
han havde hørt sin Dom, at køre ham tilbage til Horsens. Han mødte
derefter den 8 December kl 6 om Morgenen ved Rådhuset, for at modtage
Jens J Lundum, der da havde Jern på sig med Lænke fra den højre Fod til
den venstre Hånd, og således sad han på Vognen og Byens Tjener Lars
Christensen af Hundborg her af Byen, som var tilsagt og anbefalet til at
bevogte Arrestanten, satte sig bag ham i Vognen, hvorefter de kørte
således, til de kom til Engesvang, hvor de tog ind til en Mand i Byen
navnlig Michel for at blive der Natten over. Bemeldte Michel skænkede et
Glas Brændevin for Deponenten, som han ikke ville have betaling for,
siden han erklærede at han intet havde at sælge, de andre to fik også en
Dram. Derefter forklaring om, hvorledes Arrestanten forsvinder,
eftersøgning etc. [Se næste]. 11 December 1783.
1938
Fra A Flensborg,
Horsens [Se forrige]. Drejer sig stadig om den tidligere nævnte Jens
Jacobsen Lundum, fremgår at han angiver sig som værende fra Kragelund på
Vinderslev Gods, under Silkeborg Amt, der den 25 hujus har begået Tyveri
hos Smeden i Handsted, og desuden samme dag i Nebel By, hvorefter han,
sammen med Tyvekosterne, af Cammerherre von Beenfeldt, er indleveret til
Byens Arrest, og derefter den 27 Juni er afholdt forhør, jvnf vedlagte. 30 Juni 1783.
Bilag 3 sider:
Dateret Fredag 27 Juni 1783, fra A Flensborg, Horsens, forhør afholdt
over den arresterede Jens Jacobsen Lundum, på Grundahls vegne af Henrich
Christian Munch, samt i overværelse af Jens Bering og Mathias Veile,
begge af Horsens. Fremgår heraf, at Beenfeldt havde ladet Tyven pågribe
i Nebel By og derefter indbragt ham til Byens Arresthus. På Beenfeldts
vegne Fuldmægtig Møller, som fremstillede Claus Jørgensen af Nebel, der
forklarede, at sidstafvigte 25 Juni hen på Eftermiddagen, da han og
Hustruen med Børn var her i Horsens og Tjenestedrengen Jens Nielsen,
Karlen Thomas Jensen var til Hove ved Serridslevgård, således
Tjenestepige Mette Jensdatter var alene hjemme, og da hun var gået noget
ud på Gårdens Mark, for at flytte nogle Høveder, traf hun på vejen
tilbage Deponenten på Gaden udenfor Gården. Fortalte videre til
Husbonden ved dennes hjemkomst, at hun forinden udgangen havde låst
Døren, men ved hjemkomst fornemmede, at nogen havde været i Stuen etc.
1939
Fra P v Gersdorff,
Handstedgård. [4 sider]. Det skulle have været ham en fornøjelse, om han
havde kunnet efterkommet Bülows ønske, om at påtage sig sagen mod den i
Horsens indsatte Jens Jacobsen Lundum, for begåede Tyverier i Handsted
og Nebel, men da tid og lejlighed mangler, og pågældende sidst er grebet
i Nebel, ved en Mands Hængeskab hvis Lås var opbrækket, og derefter af
Kammerherre von Beenfeldt er indbragt til Horsens Arrest, samt at Smeden
i Handsted hverken har ladet, eller forlanger Tyven pågrebet m v, bedes
Amtmanden lade ham være forskånet for denne ham uvedkommende sag. Igen
påtegnet af Gersdorff den 14 Juli om samme, hvoraf fremgår at Amtmanden
ikke kan ændre sin beslutning om, at Gersdorff skal påtage sig sagen,
men Gersdorff svarer hertil, at han påtager sig for ingen del denne ham
uvedkommende sag, og skulle han oftere blive constitueringen blive
tilsendt, vil det ankomme på Deres høj Velbårenheds Egte Ansvar, den
forhaling, som sker og allerede er sket i sagen. 5 Juli 1783.
1940
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Dom afsagt over Arrestanten Jens Nielsen Lundum
fra Stilling, hvorefter kendes for Ret, at Arrestanten bør for sit
begangne Tyveri efter Lovens 6te Bogs 17 Capitel 32 og 39te art, miste
sin Hud, betale til Kongens casse Tvigæld af det stjålne 11 mk 6 sk og
have sin Hovedlod til Kongen forbrudt, når omkostningerne på hans Arrest
og forfølgning af hans registrerede Bo er udtagen, og såfremt dette ikke
er tilstrækkelig, udredes af Amtet. Meddomsmænd: Ole Sørensen, Niels
Knudsen, Hans Jensen, Thomas Jørgensen, Christen Rasmussen, Erich
Pedersen, Rasmus Andersen og Søren Andersen. 23 Oktober 1783.
Påtegnet 5
November af Jacob Jensen, Elling og Peder Jensen, Tåstrup, at Dommen er
forkyndt i Skanderborg Portstue.
1941
Fra Kong Christian
den Syvende af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge de Venders etc,
[sagen 39 sider] Gør vitterligt at Onsdagen den 25 Juni 1783, fremkom i
Højeste Ret Procurator Peter Hersleb, der efter befaling fremstor som
Actor i forbindelse med påkendelsen af en Dom afsagt af Os Elskelig
Doctor Juris og Birkedommer Friderich Carl Muncheberg, inden
Skanderborgs Birketing, i en sag mod Indsidder Søren Pedersen af Gjern,
for hans ulovlige forhold med at stifte oprør blandt Bønderne med
videre. Munchebergs Dom lyder på arbejde i 8 År i Viborg Tugthus,
betaling eller aftjening af omkostningerne. Forsvarer Procurator Peder
Boll Wiwet. I sagens 39 sider nævnes mange vidner, exp: Smeden Jens
Nielsen i Gjern, der 24 Juli 1781 havde indgivet klage til Kongen over,
at der intet Skifte skulle være afholdt efter hans Fader Niels Rasmussen
Smed i Skjørring, hvilket er bevidst at være usandt, og at Skiftet er
holdt i 1775. Niels Jensen Gjern i Gjern, Jens Nielsen i Mølhaugegården,
Jens Hansen, Jens Jepsen, Jens Nielsen Smeds Broder Søren Nielsen og
mange andre. 25 Juni 1783.
Omslag: Vej og
Brovæsen.
1942
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Efter at have modtaget Bülows ordre af 7 Maj,
begav han sig den 9 Maj sammen med Niels Knudsen og Ole Sørensen i
Vrold, for at efterse om Byfoged Tolstrup ved sin indgrøftning om
Dyrehaven havde fornærmet Landevejen, som Hr Schandorph i sin
henvendelse mener. Den første Grøft mente de 2 Mænd var taget fra
Landevejen. Muncheberg foreholdt, efter Amtmandens ordre, Byfogeden, at
denne skulle ændre de steder hvor Landevejen var for smal, og således
føre den tilbage til det sted den før var.
[Se næste]. 4 Juni
1783.
1943
Fra Chr.
Schandorph, Skanderborg. [Se forrige]. Klager over Byfogeden Tolstrup
her i Byen, der som ejer af Dyrehaven har begyndt og temmelig langt har
opkastet det gamle Dige mellem Dyrehaven og den fra Arilds tid gamle
almindelige Landevej, mellem Skanderborg og Horsens, og på samme
Landevej ladet opkaste en dyb Grøft på 3 alen, hvilket forårsager, at
Vejen på adskillige steder, (hvor hans Fæstejord ligger på den anden
side), på den måde vil blive 6 - 7 ja vel kun 4 alen i bredden, såfremt
Byfogeden vil fortsætte med det påbegyndte, i stedet for 12 alen som den
skulle være efter forrige Amtmands Woydas priselige foranstaltning, som
befalede at Skanderborg By, skulle strax som andre steder, lade de over
Skanderborg Mark faldende almindelige Landeveje gøre 12 alen bred på
hvert sted, ved hvilken lejlighed Schandorph måtte tabe noget af sit
jord i Eskebech. Beder Amtmanden sørge for sagen bliver ordnet, således
vejen beholder den rigtige bredde etc. [Se næste].
5 Maj 1783.
1944
Fra Tolstrup,
Skanderborg. [Se forrige]. Skriver at et enkelt Dige mellem Skanderborg
Byes Mark og Dyrehaven, har erfarenhed lært ham ej kan hegne mellem
disse ejendomme. Da nu Hegn er fornødent har han foranstaltet dette
opsat, desuden påbegyndt en Grøft ved Byens Mark side som ved Dyrehave
siden, således at Digekammen bliver langs hen mellem begge Grøfter. Så
vidt dette indtil nu er sket, er det foretaget uden at fornærme
Landevejen, da Grøften Hr Schandorph snakker om, endog er kaster på
Dyrehavens egen grund, jvnf vedlagte attest, hvorved hans foregivende
tilintetgøres og henfalder som ganske urigtig. Har Landevejen ellers
nogen tid været 12 alen bred, må det være ham der med sin pløjning har
forvoldt, at den ikke holder dette mål, hvilken pløjning på sine steder,
kendeligt er sket ind i Landevejen. Må i øvrigt meget misbillige hans
opførsel, at han ikke selv først har henvendt sig til Tolstrup.19 Maj 1783.
Bilag:
Dateret 17
Maj fra Peder Hansen, P M S, Peder P C S Christensen, Vrold. Fremgår at
de har været antaget til at opkaste det gamle Dige mellem Skanderborg
Byes Mark og Dyrehaven, hvor de da, på visse steder, har fundet det i
fordums tid værende gamle Dige, og især ved Eskebeks siden, dels værende
rent borte og dels halvt borte, således der ikke var andet tilbage end
Grøften eller grunden ind til Dyrehave siden, så at Diget eller kammen
af Diget, som har været mellem denne Grube og Landevejen, således var
væk, at der af de vejfarende lige såvel blev kørt hvor Digekammen før
har været, som på Landevejen. Dette således, ud mod Landevejen,
forsvundne Dige er af dem igen opkastet og derved er følgelig bleven en
Grøft mellem Diget og Landevejen, som var højlig fornøden, dels for at
bevare Diget og dels for at holde de Vejfarende inde på Landevejen, at
de ikke skulle nedkøre eller nedtræde samme med deres Fædrifter og Svin,
hvorved deres arbejde skulle spildes for Byen.
1945
Fra A Flensborg,
Horsens Efter modtagne ordre, indberettes at ingen Bøder er falden eller
er i behold i Vor Herred til Vejkassen, altså formoder han at de
tilsendte regninger, bliver ham anvist på Amtstuen til betaling. 17 Februar 1783.
1946
Fra A Flensborg,
Horsens Henviser til [ikke] vedlagte 2 regninger som han har betalt for
Broernes istandsættelse på Landevejen i Skanderborg Amt, der bedes ham
anvist af Vejkassen. 25 Januar 1783.
1947
Fra Wormskiold,
Kiersgård ved Ribe. En for ham indløben ubehagelig tildragelse, giver
ham anledning til, at henvende sig til Stiftsamtmanden, for at berette
om den meget slette tilstand et stykke af Landevejen mellem Skanderborg
og Vejle befinder sig i, nemlig nedkørselen til den såkaldte Navne -
Hule - Bro, mellem Borring Byes og Rask Hovedgårds Marker, som efter
beretning skal være tildelt Tamdrup Sogns Beboere til vedligeholdelse.
Formedelst mangel af sidegrøfter, er Vejen på dette sted således
gennemskåret med Vandløb, at Rejsende, som ville passere den i dens
nuværende forfatning, næppe kunne undgå et vanheld som det der overgik
ham den 4de dennes, nemlig nedbrydning af Vognaxelen, uagtet hans var af
Jern, hvorved han blev opholdt i adskillige Timer. Han har derfor anset
det som sin skyldighed, at fremsende denne efterretning, i håb om
behagelig aftjening og eragtende foranstaltning. 8 August 1783.
1948
Fra A Flensborg,
Horsens Henvender sig angående 2 af de små Broer i Stjernholm Amt, den
ene på Landevejen fra Horsens til Ribe, Varde, Holstebro og Ringkøbing
som går fra Lund til Åsted Bro, den anden på Landevejen fra Horsens til
Ribe som går forbi Vinten By ved Brøstenbro, hvor bunden var så opkørt
og hullet, at Rejsende ikke uden fare kunne køre over. Efter indkomne
klage, og så ingen skulle komme til skade, måtte han altså lade lægge ny
bund på disse Broer, der jvnf regning fra Tømmermand Niels Carstensen,
Horsens har kostet 7 rdr 5 mk 8 sk, hvilket beløb bedes anvist. 27
November 1783.
1949
Fra A Flensborg,
Horsens Efter Stiftsamtmandens ordre, har han tid efter anden udlagt
penge for Broernes reparation i Nim Herred, jvnf [ikke] vedlagte
regninger på i alt 14 rdr 2 mk der bedes anvist til betaling. 28 December 1783.
1950
Fra A Flensborg,
Horsens Henviser til en fejl i de fremsendte regninger over
Vejreparationerne, idet han på no 4 har angivet 3 mk i stedet for 3 rdr,
hvorefter de 2 rdr 3 mk måtte blive ham anvist. 21 Januar 1783.
Omslag:
Udskiftning m m Landvæsen angående.
1951
Fra Thygesen,
Mattrup. Såvel Lodsejerne i Bredstrup som ham selv, er af den formening,
at slutningen af den 33 paragraf i forordningen af 23 April 1781, ikke
kan forstås anderledes, end at Commissionens daglige betaling alene skal
regnes for den tid, som deres forretning vedvarer, og da den ej har
opholdt sig Bredstrup længere end 1 - 2 Timer, så mener de at 2 rdr for
hver kunne være den rette betaling, thi skulle forordningen tages i den
forstand, at tur og retur desuden for en daglig betaling af 2 rdr, må de
dog tilstå, at Dagen havde været lang nok til både Forretningens
overværelse, siden den så hastig blev bragt til ende, som tur og
returen, i fald man deraf ville have benyttet sig. Skulle denne lille
forandring ikke anses som antagelig af Commissionen, har vedkommende
pålagt Thygesen som største Lodsejer, at ordne dette med forestilling
til Rentekammeret. 22 December 1783.
1952
Fra P Herschend,
Gesing Øde Mølle. Da Beboerne i Forlev og Mesing endnu ikke har villet
efterkomme Amtmandens ordre af 27 August, og heller ikke siden har
villet oprette det Hegn omkring Træe Eng som de efter forordningen af
1776 har indgået på, men på adskillige måder, søger at undgå Kongelige
og Øvrighedens befalinger. Erfares videre, at de har taget Markskel
efter ordentlig deling, som de 4 dernæst uvedkommende personer vil gøre
deres Ed på, at de har set Hegnet er blevet ordentlig delt og opført af
enhver vedkommende til vedligeholdelse. Mener derfor, at af disse
grunde, synes det rettelig, at såfremt de ikke vil efterkomme Amtmandens
ordre, og oprette deres rent forfaldne Hegn, at vedkommende
interessenter i Fruering, da kan leje Arbejdere til at sørge for dets
istandsættelse, og derefter til videre execution få udgifterne
inddrevet. 14 September 1783.
Påtegnet:
18
Oktober 1783 af Lauritzen. Vel nægter Mesing og Forlev Beboere ikke, at
de har taget Hegn efter forordningen af 13 Maj 1776 med Ejeren af Træe
Eng, men da denne Hegnsmåde er forandret ved forordningen af 23 April
1781, hvor det hedder: "At med Welbehag ansees, at den ligning og
inddeling af Hegn som er sket efter forordningen af 1776 kunne bortfalde
etc". Så har de erklæret at de ikke så sig forbundne til at vedligeholde
mere end halvdelen med Engens ejere, og heller ikke ville påtage sig
dette uden efter Kongelig ordre, og af den grund understår han sig ikke
i, at pålægge dem execution for mere end halvdelen af Hegnet.
1953
Fra Rothe, Urup.
Af [ikke] vedlagte Kammerherre Schinkels skrivelse af 8 September, som
bedes indsendt til Rentekammeret, erfares at der aldeles ingen
tvistighed er mellem Schinkel og Rothe, i forbindelse med fællesskabets
ophævelse i Lundum, da han for nylig var her på Urup, gav han alene
Rentekammeret al skyld for den sendrægtighed der er med udskiftningen,
idet man der holdt Kortet tilbage tilligemed Taxationsforretningen. Alle
de disputter der har været mellem dem, er af Rentekammeret for længst
deciderede [afgjorte], hvorved han er fuldkommen fornøjet. 8 Oktober 1783.
1954
Fra Jens Ågård,
Grumstrup. Efter Øvrighedens ordre, har han sammen med Jørgen Sørensen
og Jens Poulsen, været hos Enken Anne Lasdatter, men da Enken tilbyder,
at vil tage halv Hegn for Koldhaven ved enden, men påstår at Michel
Jensen skal tage halv Hegn med hende igen, så vidt deres Grund støder
sammen, hvortil denne svarer, at han ikke ville tage stilling til dette
i dag. Dagen efter ønskede Enken at høre Michel Jensens svar, hvorfor
han og de 2 Mænd igen spurgte ham om samme, hvortil han svarede, at han
endnu ville betænke sig på dette, ligesom han besværede sig over nogle
Pæle som Enken havde ladet slå i det gamle Havested i de samme huller
som de gamle staver havde stået i, hvilket skete, da hendes Mand var
død, for at blive fri for videre ulejlighed fremover, men vil ellers
gerne flytte dem hvis Michel Jensen kan vise rettere skel. 10 August
1783.
1955
Fra C Rothe, Urup.
Det er ham til visse kært, at det af Rentekammerets skrivelse af 25
Marts erfares, at man der har fundet alle hans påstande i henseende til
udskiftningen ved Lundum så rimelige og velgrundede, at de alle er
approberede. Han vil, efter Højvelbårenhedens forlangende, stykvis
erklære sig om hver post. Derefter under 4 punkter, uddyber han dette,
bl a i første punkt, at det er så langt fra han finder ringeste behag i
at være hr Kammerherre Schinkel imod, at det gør ham ondt, at de ikke
kan enes om sådanne - i sig selv virkelige små ting, som de der nu er
påkendte af Rentekammeret etc. Drejer sig alt sammen om udskiftningen i
Lundum, hvor han også nævner Peder Daugårds Englods udskiftning samt
andre marknavne. 5 April 1783.
1956
Fra Schinkel,
Hald. Henviser til den i dag fra Rentekammeret modtagne skrivelse,
hvorefter det anses fornødent, i forbindelse med udskiftningen i Lundum,
at foretage en ny samling og møde, af alle vedkommende. I denne måned
indfalder Sessionerne og Landstingets holdelse den 23 dennes, altså kan
intet foretages før den 28 i Lundum, om man vælger denne Dag eller
påfølgende i Ugen, hvorom han bedes underrettet.
2 April 1783.
1957
Fra Bodil de
Hoffgård Sal de Lichtenberg, Horsens. Ved den af Landinspecteur Munch,
efter Rentekammerets ordre, foretagne undersøgelse af Kattrup Marks
deling, findes efter hans indberetning, en del Agre urigtigt anført og
nogle urigtigt beregnet, således mangler en af hendes Bønder omtrent 4
tdr Sædeland af bedste classes Jorder. Han skriver videre, at dette ikke
kan rettes uden at foretage ny speciel mål, beregningerne omgøres og
hele Marken deles på ny, hvilket vidtløftige arbejde han ikke troede
hans ordre kunne give ham ret til. Hun har derfor henvendt sig til
Rentekammeret, og bedt dem befale, at Munch i den forestående Sommer må
foretage det, der er nødvendigt for at få sagen ført til ende. Beder i
den anledning om, at Beboerne i Kattrup, pålægges ikke at opløse nogen
Agerende før delingen er ganske fuldført.
14 Marts 1783.
1958
Fra H Schytte, Nim
Præstegård. Da der nu igen er gået et halv år, siden Amtmanden og
Landcommissairerne var her i Nim, for at skulle bese Jorderne, og der i
al den tid intet er sket, så bedes om, at de klagende med det første må
få underretning om, hvad Rentekammeret har resolveret, da dette for lang
tid siden må være tilsendt Amtmanden, thi i manglende fald, må de med
det allerførste beklage sig til Rentekammeret, med bøn om at de nu, da
Foråret nærmer sig må få en ende på sagen. 20 Marts 1783.
1959
Fra H Benzen,
Horsens. I afvigte år 1783 er intet betydeligt foretaget til
Landvæsenets forbedring ved Horsens Hospitals Gods.
2 Januar 1784.
1960
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. Der er ikke i indeværende år sket nogen forandring
eller udskiftning til Landvæsenets forbedring på Godset. 15 December 1783.
1961
Fra A Hår, Århus.
[Landindspecteur]. Fremsender hermed Kortet over Lundum Mark. Eftersom
han har været syg næsten hele Vinteren, har han ikke kunnet får tid til
at tænke på Fregerslev beregningen. 6 Februar 1783.
1962
Fra C Bruhn,
Vennervold. Dersom alle Arbejdere skulle have så mange udgifter og
tidsspilde med skrivning, inden de fik deres løn, som han har haft med
at søge at få sit tilgodehavende salær i Stilling, Gram og Kattrup, samt
andre steder, og dog vente en 2 - 3 ja 4 år efter arbejdet var fuldført,
uden at få deres tilgodehavende, ville befrygtelig mange virksomheder
forsvinde i Staten. Slutter med, at Kortet for Gram længe har været
færdigt, men han har tilbageholdt dette, i den hensigt at han måske
kunne tvinge de resterende til at betale. 4 Januar 1783.
1963
Fra Munch,
Horsens. Henviser til modtagne skrivelse fra Rentekammeret, hvoraf
fremgår at Selvejeren Daniel Rasmussen, Mesing den 14 Oktober har
henvendt sig, ang at han tror sig fornærmet ved udskiftningen af Byen,
og derfor har ansøgt om at Landinspecteuren må beordres til at undersøge
hans tildelte Hedelod, samt om han er sket den ret med de øvrige Lodder
som han kan tilkomme. Landinspecteur Munch pålægges derfor, i
overværelse af alle pågældende, at undersøge om der er noget forkert ved
den forretning Landinspecteur Hår har udført. Amtmanden bedes sørge for,
at Munch får det udførte kort etc. 24 November 1783.
1964
Fra A Hår,
Landinspecteur, Århus. Rasmus Lucasen i Nim er aldrig tilkendt eller af
ham tilvejet Græsningen i den del af Postkæret? som ved udskiftningen er
tillagt Provst Schyttes Bonde, og han kan derfor ikke uden sit bedre
vidende og virkelig uret som vist ville bekomme Hår ilde, give ham den
forlangte Attest. Møballe taxation vedlægges [ikke]. 11 Juli 1783.
1965
Fra Sehested,
Bjerre. Kort efter han havde købt Bjerregård, fandt han for godt at lade
dens Marker opmåle, også straks at lade Hvirring Byes Marker opmåle og
udskifte, hvilket skete ved Landmåler Storm, hvis magelighed, han mener,
var grunden til at tingene gik i langdrag. Og da han havde opmålt og
udbyttet Jorderne, henhaler han det til 1781, da han ved Brev dateret 8
Juli 1781 tilsender den daværende Foged Knudsen en regning dateret 8
Juni 1776 på omkostningerne, hvorpå han havde fået noget forskud. Storm
mener, at han vil have betaling efter Plakaten af 16 Juli 1772, medens
Sehested mener han bør betales efter forordningen af 23 April 1781, hvor
arbejdet først er fuldført. Derefter omtales forhøjelsen af Bøndernes
Landgilde etc. 27 November 1783.
1966
Fra Jens Pedersen
Kiersgård, Underup. Drejer sig om et stykke Skov på Byens Mark, som
hører til den Gård han bebor i Underup, liggende imellem hans og Hans
Pedersens Skovskifter, hvor Hans Pedersen egenrådig har opryddet samme
stykke Skovjord på 3 - 4 skp Land, hvorefter han tilegner sig samme, og
dernæst bortlejer det til en Husmand som vil beså det, ja endog har
lovet, at lade denne købe det for 300 rdr. Eftersom klageren har
lovfaste Vidner, der kan bevidne at dette stykke Skovjord tilhører hans
Gård, nødes han til ved Lovmål at bevise dette og derefter søge
vedkommende straffet. Beder om, at Stiftsamtmanden vil fastsætte en dag,
hvor de kan indkaldes til et møde, for forsøg på at ordne sagen i
mindelighed. [Se næste]. 6 November 1783.
1967
Fra A Flensborg,
Horsens [Se forrige]. Med henvisning til modtagne ordre, har han ladet
de 2 Selvejere Jens Pedersen Kiersgård og Hans Pedersen, begge af
Underup indkalde, og forsøgt at få sagen mellem dem ordnet i
mindelighed. Den første var nok villig til dette, men den sidste ville
aldeles ikke, men påstod, at han ville have det stykke Skovjord han har
tilegnet sig. Flensborg forlangte da at han [Hans Pedersen] måtte afgive
sin erklæring på Jens Pedersens henvendelse til Stiftsamtmanden, hvoraf
han fik kopi, men han svarede at han allerede havde indsendt sin klage
og erklæring til denne. [Se næste].18 December 1783.
Notat:
Efter hans
ringe tanker, mener han det for det retteste, at parterne henvises til
Lands Lov og Ret, hvor sagen kan afgøres.
1968
Fra Hans Pedersen,
Underup. [Se forrige]. Skriver at hans høje alder og grå Hår forbyder
ham selv, underdanigst mundtlig, at anråbe Deres Excellence, om den
hjælp og assistance, vor retfærdigste Regering, ved Love har tildelt en
fornærmet. Henviser til vedlagte rekvisition af 8 November, med påtegnet
svar, der tydeligt vil vise hvori den overgangne fornærmelse består.
Drejer sig stadig om uenigheden mellem ham og Jens Pedersen Kiersgård om
et stykke Skovjord i Underup. Nævner videre, at Ejendommen ved
Salthulerne, hvorpå Stang Huset står, af hans formænd er ejede og af ham
ørkede og dyrkede i det man kalder Mands minde, uden mindste påtale i
nogen måde. Jens Pedersen er i hans ejer og Beboelsestid, nu næsten 43
år, den sjette om ikke syvende Beboer af fornævnte hans Gård, og ingen
af hans formænd har gjort mindste på eller tiltale etc. 27 November
1783.
2 bilag:
1)
Dateret 27
April 1784 fra N Bang, Brædstrup. Drejer sig om samme uenighed om et
Skovstykke på Underup Mark , hvori nævnes deres navne, fremgår videre at
der nu er anlagt sag, hvor Niels Bang skal være forsvarer for Hans
Pedersen.
2)
Dateret 26
November fra Marcus Lemke, Laurs Pedersen og Oluf Michelsen?, Nim.
Efter Hans Pedersen i Underups begæring, kan de attestere og tilstå, at
den Ejendom som ligger ved Stampehuset ved Salthullerne, i deres
mindetid, var lagt til hans påboende Gård, og af ham nu i over 20 år ja
kanske 30 år været ørket og dyrket, og at der aldrig, dem vidende, har
været uenighed før nu Jens Pedersen skal have pløjet og sået deri.
Omslag: Skatte og
Amtstuevæsen.
1969
Fra Jens Thygesen,
Århus Amtstue. Restanceliste på udestående Skatterug for 1783, jvnf
forordningen af 19 September 1782.
Dallerup Sogn,
Toustrup:
Peder Sørensen 1
tdr 5 skp 2 1/2 fc - Niels Nielsen 1-3-3 (udgår).
Røgen
Sogn Klintrup:
Rasmus Rasmussen 1 - 5 - 1/4
Peder Jensen 1 - 3
- 1/4
Jens Pedersen pro
1782 og 83 3/4 fc (betalt)
Jens Kieldsen i
Ougstrup 2 fc.
Eftersom
restancerne ikke ved mindelig erindring er blevet leveret, bedes
Amtmanden lade det inddrive ved Militarisch Execution [udpantning].
12 September 1783.
1970
Fra Peder Jensen,
Lund. Skriver sig som en fattig og aldrende Mand på 80 år, og Konen 60
år, der tager sig den frihed at henvende sig, ang den byrde der er
pålagt ham med at betale den såkaldte Extraskat. Han kan ikke erhverve
det Brød de kan forhjælpe sig med til Legemets pleje, på grund af
alderen og deres svaghed, og heller ikke gå omkring, for at søge hjælp
hos andre, hvis de ikke vil have resten af deres helbred bortslået af de
tillagte Stodder Konger, der nu er ansatte for at hade stoddere. Angiver
videre at han har været Soldat i 15 år, og beder derfor om hjælp,
således de ikke skulle crepere af hunger. 13 December 1783.
Påtegnet:
29
December af Sognepræsten H B Colding, Kjørup der bekræfter, at Peder
Jensen af Lund Tamdrup Sogn, virkelig selv er en ældgammel og skrøbelig
Mand og tillige med Hustruen er yderlige, fattige og arme, så de ikke
uden Bettelstaven kan få det usle livs ophold o s v.
Bilag:
Dateret 2
Januar 1784 fra Jens Thygesen, Århus Amtstue, hvoraf fremgår at Peder
Jensen af Lund, i den seneste Session i Horsens har ansøgt om befrielse
for Extraskatten. Henviser til Sognepræstens attest, hvorefter det synes
billigt, at disse Betle-fattige Folk, i Præstens Mandtal blev antegnet
blandt de fattige uformuende til befrielse.
Omslag:
Skolevæsen.
1971
På bagsiden af
omslag:
Del af skrivelse, uden dato og afsender, hvori henvises til en
Kongelig resolution, omhandlende at Konge og Kirketienderne ikke længere
beholdes for den forrige afgift 2 mk 8 sk for hver Tiende pr tdr
Hartkorn, men at kongen vil, at vedkommende hans egne Bønder, som har
haft samme ordning, skal erklære om de for indeværende år og fremdeles
vil give 3 mk eller svare denne in Natura efter Loven.
1972
Fra Laurs
Pedersen, Peder Pedersen, Jacob Ernstsen, Erich Sørensen på samtlige
Beboere i Forlevs vegne. Henviser til Amtmandens afgørelse på Provst
Brøndsteds henvendelse, ang Inderste Ulrich Zoegas [Zøegas] Koes
Græsning med mere, hvorpå de underdanig må melde, at de ikke kender til
nogen Fundats, som giver ham eller nogen anden Inderste Græsning hos
dem. De erkender ham ikke som Skoleholder, er han det, som er dem
ubevist, får han bevise når og af hvem han er antaget der til, og før
behøver de ikke at bevise hans noksom bekendte ubekvemhed til Skolehold,
mindre at umage sig med, at få ham afført fra det han aldrig, dem
vidende er indsat til. [Se næste]. 24 Maj 1783.
Påtegnet:
27 Maj
1783 af Bülow der skriver, at eftersom Beboerne ikke vil vide af nogen
Fundatz for Skolen i Forlev, og altså ikke anerkende Ulrich Zoega som
Skoleholder, ligesom der heller intet findes om dette ved Amtet, hvis
Arkivalier skal være indleveret i Stiftskisten behager Pastor Brøndsted
at fremskaffe en genpart af samme.
Derefter påtegnet
af Brøndsted, Fruering dateret 30 Juni 1783, bl a at Fundatzen er
uomstødelig, Skolehuset skal i denne Sommer opføres, Skoleholder Zoega
skal lovformelig anklages og dømmes inden han kan afsættes, og indtil
sligt sker, skal han have den Løn Fundatzen omformelder. Ville de ej
dermed lade sig berolige, er han vis på Hr Kammerherren retfærdiligen
anklager disse Rebeller for Kongen selv til vedbørlig afstraffelse.
1973
Fra J Hee, Århus.
[Se forrige]. Den Forlev Mændene pålagte Mulct til den almindelige
Skolekasse af 20 rdr, er ham fra Amtmand Bülow rigtig modtaget, hvorfor
kvitteres. 6 Maj 1784.
1975
Fra Laurs
Pedersen, Peder Pedersen, Jacob Ernstsen og Erich Sørensen, på samtlige
Beboeres vegne, Forlev. I anledning af Amtmandens afgørelse af 19 hujus
på Hr Provst Brønsteds meget herlige skrivelse af 15 ep, angående
Inderste Ulrich Zoegas Koes Græsning med mere, må de underdanig melde,
at de ikke kender til nogen Fundatz, som tillader ham eller nogen anden
Inderste Græsning hos dem. De erkender ham ikke som Skoleholder, er han
det, må han bevise, når og af hvem han er antaget etc. 24 Maj 1783.
1976
Fra H V Brøndsted,
Fruering. Da man må formode, at Forlevmændene bliver ved med deres
indfald, at hade Skoleholderen Zoega, der går så vidt, uagtet skete
tillysning og advarsel, at deres Børn, end ikke en eneste har begyndt at
søge Skolen, udbedes derfor Amtmanden resolution på deres klage af 6
Juni over Skoleholderen, hvilket bedes påtegnet herpå. 8 Oktober 1782.
[år bemærket].
Påtegnet:
10
Oktober af Bülow, der angiver sin afgørelse på Forlev Boeres klage over
Skoleholder Zoegas udygtighed, at denne var af det indhold, at der efter
Provstens og Sognepræstens erklæring intet kunne være at reflectere.
1977
Fra P Hansen,
Skanderborg. Kopi af den i Forlev mellem Byens Beboere og Skoleholderen
indgåede og af Stiftets Øvrighed approberede contract, hvorved bemeldte
Skole, som af Salig Provst Høegh er indrettet til fornøden underhold for
deres Lærer og Ungdommens deraf flydende gavn, anselig er forøget, efter
Sognepræstens forslag og mindelig mellemhandling med Byens Beboere.
Derefter om et Legat oprettet af Salig Provst Høegh, ang Løn til
Skoleholderen etc, men ingen angivelse af Zoegas navn. 31 Marts 1779. [år
bemærket].
1978
Fra Laurs
Pedersen, Jens Ernstsen, Jacob Ernstsen, Jørgen Jensen, Peder Sørensen,
Erich Sørensen, Jens Pedersen, Niels Andersen og Peder Pedersen, Forlev.
Skriver at disse underskrevne Forlev Selvejere, for nogle år siden havde
fundet det fornødent at indrette en Skole i Forlev, således deres små
Børn tillige i deres unge år kunne blive underviste i deres Børnelærdom
og Christensdommens sandheder, til hvilken ende de først antog Ulrich
Søegård [Ulrich Zoega] som lærer. Men da de længe har mærket, og af hans
forhold har set, at de ikke er tjent med ham, som øver et lastefuld
væsen og tilvækst i Løgn, udi hvilke de ikke ønsker at få deres Børn
oplært, men den flid med godt exempel og Børnenes undervisning til Dyd
og Guds sande frygt, kan de lidet og for det meste intet mærke til, thi
der har været de Børn der har gået i Skole hos ham, og når de er kommet
i Kongens Skole til Jacob Stilling i Skanderup Skole, under hvilke de
henhører, har denne ikke alene befundet dem til dels af stor
vankundighed, men endog fundet det fornøden at undervise i at stave
etc. 6 Juni 1782
Påtegnet:
Af andre
navngivne Beboere i Forlev, J Stilling, Bülow og over 5 sider af Provst
C Brøndsted, Fruering samt Sognepræst Fædder i Skanderborg.
Omslag:
Medicinalvæsen.
1979
Fra Hans Tønder
Gyrsting, Slagelse. [Se tidligere] Efter kongelig bestalling af 2 April
1783 er han beskikket som Chirurgus og Practicere i Skanderborg By samt
Vrads, Hads, Hjelmslev og Gern Herreder. Vil ikke undlade at meddele, at
formedelst hans værende forretning som Stads og Hospitals Chirurgus her
i Byen, samt salg af hans Ejendom, Jorder og effecter, der formentlig
vil vare nogen tid, vil der gå op til 2 Måneder før han kan ankomme,
hvilket bedes ham undskyldt, idet han derefter ved ankomsten straks vil
forevise sin bestalling. 15 April 1783.
1980
Fra Hans Tønder
Gyrsting, Slagelse. [Se forrige - den nye Chirurgus]. For den af
Amtmanden sidste viste Nåde, takker han underdanigst. Eftersom han ikke
har kunnet skaffe et hus i Skanderborg til beboelse, har han skrevet til
Danske Cancelli samt Collegio Medicin, hvilket han venter Amtmanden er
bekendt med. Det er ham umuligt som Husvild, at komme til Skanderborg,
især nu da hans Kone er ved at træde i Barselseng, og hvor skulle han
med 3 små Børn tage sit Logi. Dette er årsagen ti, at han har givet
Districts Chirurgus Hr Weise i Århus i commission at varetage, hans
område som Chirurgus i Skanderborg m v. Gud ved hvor meget han længes
efter at komme til sit District og få Bolig og lejlighed, da tiden her
er ham kedsommelig ja fortrædelig i alle dele, thi man ønsker dog helst
at komme til det District hvor man er beskikket, og vise i gerningen det
man antror at være enhver til skyldigst opvartning og tjeneste. Ønsker
at Amtmanden vil kunne finde en lejlighed til ham, således han inden
udgangen af August kan komme til Byen. Tror at Statsminister Schack
Rathlou er på sit Gods, hvorfor Amtmanden bedes tale med ham om sagen.
4 Juli 1783.
Omslag: Stutteri
og Staldstude.
1981
På bagsiden af
omslag:
Fra Nicolai Holmer, Odder. Jvnf forordningen om Bøder til
Christianshavns Kirke indberettes, at sådanne ikke er faldet i Hads -
Ning Herred. 4 Juli 1783.
1982
Fra M Søgård,
Stilling. Efter givne ordre tilkendegives, at de 2 års Plage som er i
Stilling tilhører:
Rasmus Therkelsen
- Michel Christiansen en 2 års som er skåret af Poul Nielsen.
Præstebonden Peder Dam har også en Plag, der skæres inden Pinsedag.
19 Maj 1783.
1983
Fra Anders Jensen,
Blegind. Indberetning om unge Hingste, hvoraf Peder Andersen har en 3
års - Jens Poulsen to 2 års - Jens Pedersen to 2 års - Niels Leth en 3
års - Anders Erichsen en 2 års - Peder Ovesen 1 3 års. Betjenes af Poul
Hesteskærer eller Jens Joensen.
25 Maj 1783.
1984
Fra Niels Leth,
Hørning. Angivelse af uskårne Plage. Hørning: Niels Leth 1 - Rasmus
Pedersen 1 - Morten Pedersen 1 - Peder Espesen 1 alle på 2 år. Niels
Pedersen 1 på 3 år - Jens Poulsen 1 - Morten Eriksen 1 - Niels Espesen 1
- Michel Iversen 1 alle 2 årige.
Fregerslev:
Peder
Rasmussen 1 på 2 år - Christen Lasi? 1 3 årig - Niels Leth 1 - Niels
Skov 1 begge 2 årige.
Dørup:
Jens Poulsen 1 2 års - Jens Andersen 1 3
års - Niels Rasmussen 2 på 2 år.
Bjertrup:
Poul Rasmussen 1 - Hans
Kristian 1 begge 2 årige.
1 Juni 1783.
1985
Fra Sognefoged
Claus Rasmussen, Vitved. Indberetning om Hingstplage i Vitved og
Tåstrup. Vitved: Peder Pedersen 1 - Lauritz Laursen 1 - Rasmus Ollesen 1
alle 2 årige. Anvender Poul Nielsen Hesteskærer af Nørre Vissing. Søren
Nielsen 1 5 og en 2 års - Jens Rasmussen 1 - Søren Rasmussen Dangård 1
begge 2 årige. Tåstrup: Søren Sørensen 1 - Søren Jørgensen 2 - Peder
Madsen 2 alle 2 årige. Hesteskærer Jens Johnsen, Underup. Nævner at i
1783 blev kun Søren Nielsens nu uskårne Hingst brændt og solgt til
Jørgen Jensen i Forlev. 18 Maj 1783.
1986
Fra Erich
Michelsen, Gram. Indberetning om uskårne Plage, hvoraf Knud Pedersen,
Søren Rasmussen og Erich Michelsen hver har 1. Betjenes af Poul
Hesteskærer i Nørre Vissing. 24 Maj 1783.
1987
Fra N Knudsen,
Vrold. Indberetning om Plage, hvoraf der kun var 1 der blev skåret af
Jens Joensen, Underup.
7 Juni 1783.
1988
Fra Grønbech,
Nygård. Indberetning om Plage i Dover Sogn. Firgårde: Søren Sørensen 1
der er antaget og brændt. Svejstrup: Rasmus Pedersen og Just Jørgensen
der skæres. Betjenes af Jens Joensen i Underup. 19 Maj 1783.
1989
Fra J Rosborg,
Kalbyegård. Indberetning om Hingstplage. Hvor intet er noteret er det 2
årige. Låsby: Niels Jensen Overgård 1 - Johan Rasmussen 1 4 årig - Jens
Andersen 1 - Søren Jørgensen 1 - Jens Ollesen 1 4 årig. Flendsted: Niels
Rasmussen 1 4 årig . Dallerup: Claus Jacobsen 1 4 årig. Sorring: Jens
Pedersen 1 4 årig - Thomas Jensen 1 - Mogens Jensen 1. 26 April 1783.
1990
Fra Frich,
Mattrup. Indberetning om Hingstplage, angiver kun stednavne og antal der
udgør i alt 19 2 årige og 2 Hingste på 6 år.
20 Marts 1783.
1991
Fra C Hansen,
Sophiendahl. Indberetning om Hingstplage, angiver kun stednavne og
antal, i alt 16 skårne 15 uskårne samt en 3 års Hingst hos Peder
Tulstrup og 1 do 7 år hos Daniel Rasmussen. Anvender Poul Niels i Nørre
Vissing. 17 Maj 1783.
1992
Fra L Damgård,
Fuldmægtig Tammestrup. Indberetning om Bøndernes Hingstplage i Ovsted,
Tåning og Kattrup Sogne under Godset. Ved besigtigelsen dette Forår blev
i Tåning forevist 3 2 årige og 2 3 årige. Nævner desuden, at ingen blev
forevist i Ovsted og Kattrup, hvilket blev anmeldt til Frue Etatsrådinde
de Lichtenberg, som derefter lod købe en 6 års fra Haraldslund der
forhen var godkendt, og nu står på Tammestrup til Bøndernes brug.
Anvender Jens Joensen i Underup. 27 Maj 1783.
1993
Fra M Poulsen,
Fuldmægtig, Hanstedgård. Indberetter at ingen om Bønder under
Handstedgårds Hospital havde Hingstplage.
30 April 1783.
1994
Fra Joh. Tegder,
Urup. Indberetning om Bøndernes Hingstplage. Under Urup: Jacob Nielsen,
Monberg 1 - Therkel Christiansen, Holm 1 - Niels Bødker, Østbirk 1 -
Selvejer Jens Hansen, Rådved 2 - Christen Eriksen, Rådved 1 - Hans
Sørensen, Monberg 1. Møldrup Krog: Anders Nielsen, Yding 1 - S Woetmann,
Kloster Mølle 1. 29 Marts 1783.
1995
Fra Møller,
Serridslevgård. Indberetning om Hingstplage hos Bønderne. Angiver kun
navne og steder, medens antal, alder og beskrivelse kan ses ved eftersyn
af bilaget. Nebel: Hans Hansen . Bleld: Anders Nielsen - Jens Poulsen -
Jørgen Smed - Peder Nielsen. Bruger Hesteskærerne Frederich i Bjerre og
Niels Gundahl, Ørting. 28 April 1783.
Da der er mange af
disse indberetninger, og oplysningerne kun har særlig interesse for dem
der evt stammer fra en af de nævnte ejere, vil jeg fremover kun angive
sted og personnavne, medens Plagenes antal - alder etc må søges ved
læsning af selve bilaget.
1997
Fra C Ramsland,
Stensballegård. Indberetning om Bøndernes Hingstplage. Her angives Sogne
og kun, at Gårdmand Mads Jensen i Tvingstrup har 1 sort Hingst af
temmelig god skabning, sund og stærk på 4 år etc. Anvender Smed Jens
Jensen i Serridslev og Natmanden i Ørting.
19 Maj 1783.
Bilag:
Dateret 14
Maj 1783 fra Niels Rønsborg, Jens Jensen og Jens Sørensen Smed, der att
at de i dette Forår har skåret en 1 7 års Hingst og 9 Plage.
1998
Fra Amtmand Bülow,
Skanderborg. Jvnf Plakaten af 19 September 1781, følger fortegnelse på 4
sider, over de antagne og til skæring udsatte Bønderhingste i Amtet. 19
Juni 1783.
1999
Fra L Langballe,
Gersdorfslund. Der opsættes i denne Vinter på Gårde, der er under hans
Forpagtning 56 Stude. 6 December 1783.
2000
Fra Fuldmægtigen,
Åkjær. I denne Vinter opsat 282 Staldstude. 8 December 1783.
Notat:
Til Slagter
O Henrichsen i København er der solgt 60 stk, som med Kammerpas og
Sundhedsattest af 25 Februar uddrives over Kalundborg.
Do Køber med
Kammerpas af 21 April og Sundhedsattest af 28 Maj 159 stk.
2001
Fra Lang,
Rantzausgave. Opstaldes denne Vinter 70 Stude. 9 December 1783.
2002
Fra Møller,
Rathlousdal?. De i Attesten angivne 40 Stude koster 42 rdr 4 mk, de
skulle ellers koste 44 rdr parret. Nævner også Kortet over Virring som l
han gerne vil låne. 30 Marts 1784.
2003
Fra Gundorph,
Nissumgård. Der er i dette år opsat 4o stk Stude. 17 December 1783.
Notat:
Nævnte 40
Stude tilligemed 10 andre føde Stude er med Kammerpas af 18 Marts solgt
til Commissair Peder Nørschov på Remmegård, på Forvalter Hvids vegne og
til hans Besætning ved Nieløse Ladegård, hvilke med attest af 14 Maj
afdrives over Uldum og Vejle til Snoghøj.
2004
Fra O J Søltoft,
Tyrrestrup. Opstaldes denne Vinter 116 Øxen. 5 December 1783.
2005
Fra Thygesen,
Mattrup. Af de i denne Vinter opstaldede Stude, er solgt 56 til Hr
Hansen på Låge til 42 rdr parret, der afgår den 4 April over Kolding.
25 Marts 1783.
2006
Fra O J Søltoft,
Tyrrestrup. Af de denne Vinter opsatte Stude er der solgt 66 for 45 rdr
Parret. 14 Marts 1783.
2007
Fra P v Gersdorff,
Handstedgård. Af der forhen angivne opsatte Stude, er der solgt 20 til
Købmand Sr Jørgen Holst af Barnsfald? ved Rensborg for 40 rdr Parret,
uddrives over Kolding. 30 April 1783.
2008
Fra Thygesen,
Mattrup. Henviser til vedlagte 2 Sundhedsattester der bedes påtegnet,
ang 32 Stude der er solgt til Rasmus Ankersen for 31 rdr Parret,
afdrives disse i morgen. Øvrige 32 solgt til Hans Gundorph for 38 rdr
Parret, afdrives om nogle dage. 19 April 1784.
2009
Fra Thygesen,
Mattrup. Sr Hans Gundorph er blevet syg på Lyngbygård, og derfra har
skrevet, at det var ham umuligt selv at følge med de købte Stude.
Thygesen må beder derfor om en ændring af de allerede modtagne 2
Sundhedsattester etc. 7 April 1784.
2010
Fra Thygesen,
Mattrup. Opstaldes dette år 112 Stude på Godset. 24 November 1783.
Notat:
Solgt til
Sr Gundorph på Skodsborghus 80 stk uddrives over Ribe, hvilket er
ændret, og for sælgerens egen regning drives 48 til Husum over Kolding.
Desuden solgt 32 til Rasmus Ankersen i Båstrup 31 rdr parret, og 32 til
Sr Hans Gundorph på Skodsborghus for 38 rdr Parret, uddrives over Ribe
Toldsted.
2011
Fra ??, Tolderen,
Kolding Toldsted. Gør opmærksom på, at der i 1781 fra Urup er udført og
fortoldet 70 Stald Øxen, nemlig her ved Kolding 50 og ved Ribe 20,
medens der kun er angivet 60 stk til Opstaldning, og altså en forskel på
10 stk. 29 December 1783.
2012
Fra Møller,
Krumstrup [Urup se forrige Henviser til Amtmandens skrivelse, ang
oplysninger om Studeaffæren. Derefter hans redegørelse om Kvægets
indbinding på Urup, hvor man da opsatte 60 Stude, hvilket blev anmeldt.
Kort tid efter blev der af disse solgt 20 - så vidt han erindrer til en
fra Tønder, hvorefter der igen blev opsat 16 etc, bl a nævnes Jørgen
Terpager. 21 Januar 1784.
2013
Fra Eikstedt m fl,
Directionen for Landstutterierne, København. Da der ved Justitzråd
Thygesens tilhørende Gård, Våbensholm og Nedenskov ikke har været holdt
Stutteri, og Thygesen på deres forespørgsel om årsagen til dette, har
svaret jvnf [ikke] vedlagte, udbedes Amtmandens gode betænkning, samt
nøjere oplysning om den egentlige sammenhæng med disse Gårde. 10 Maj
1783.
2014
Fra H Benzen,
Horsens. Fortegnelse over Hingste, hvoraf fremgår at Christen Eliasen i
Skjold har en sort 2 Års. 7 April 1783.
2015
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. Indberetning om Hingste og Hingstplage, nævner Niels
Smed, Christen Larsen, Jørgen Larsen Jens Jensen, Michel Mortensen,
Peder Olesen, Hans Sørensen, Jens Bonde og Peder Larsen der alle har
Plage i 2 års alderen, dog Jens Jensens 3 år.
29 Maj 1783.
2016
Fra H
Benzen, Horsens.
Fortegnelsen over
Hingstplage på Hospitalets Gods følger hermed. 7 April 1783.
2017
Fra A Biørn, Rask.
Jvnf modtagne skrivelse, fremsendes hermed fortegnelse over de under
Godset værende Hingstplage. 12 Juni 1783.
Bilag:
Dateret 12
Juni fra A Biørn, Rask. Nævnte fortegnelse over Plagene, med angivelse
af navne: Fæstegårdmand Søren Lund, Honum, do Niels Bertelsen, sst, do
Søren Nielsen, sst, do Søren Knudsen, Boring, do Peder Ollesen, sst, do
Chresten Nielsen, sst, do Tercheld Laursen, sst, do Hans Sørensen, sst,
do Jens Brixen, Hornborg, do Jørgen Frandsen, sst, do Niels Pedersen,
sst, do Bernt Henrichsen, Haurum, do Peder Pedersen, Kalhauge, do Jens
Thomesen, sst, do Laurs Laursen, sst, do Bertel Pedersen, i samme By.
2018
Fra A Flensborg,
Horsens Henviser til [ikke] vedlagte, ang hvad der er passeret i
Stutteri Commission den 1 og 2 August, vedrørende Stjernholms Amt.
16 August 1783.
2019
Fra Beenfeldt,
Serridslevgård. Jvnf medtagne ordre fra Directionen for
Landstutterierne, bliver besigtigelsen i Skanderborg - Åkjær Amter,
afholdt således. Derefter angivelse af steder, tidspunkter etc. 18 Juni 1783.
2020
Fra A Biørn, Rask.
Indberetter, at han har solgt 112 Stude til Mhr Hans Hansen fra Låge,
der uddrives over Kolding Toldsted.
29 Marts 1784.
Bilag:
Dateret 19
April 1784 fra A Biørn, Rask. De 112 Stude, der er solgte til Hans
Hansen, Låge, som er friske, mærkede IvI på den venstre side, skal afgå
her fra den 22 April, over Kolding, tager sig den frihed at vedlægge
Attest til eftersyn, og beder om Sundhedsattest.
2021
Fra A Biørn, Rask.
Indberetter, at han i Dag har ladet indbinde 116 Stude, til opstaldning
denne Vinter. 4 December 1783.
Omslag:
Fortegnelse over Protocoller og Documenter forviste ved Godserne.
2022
På bagsiden af
omslag: Fra K Schytte m fl, Århus Rådstue Der er ikke i afvigte år,
faldet Bøder til Christianshavns Kirke.
2 Januar 1784.
2023
Fra H Benzen,
Horsens. Ved Hospitalets Gods findes følgende Protocoller: 1 Skifte 1
Fæste og 1 Casse eller afskrivnings Protocol.
13 December 1783.
2024
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. Ved Godset findes: 1 Hoved eller Cassebog, 1 Fæste og
en Skifte protocol. I indeværende år er udstedt original og reversal
Fæstebreve samt Qvitteringsbøger på 2 Gårde og 1 Hus, nemlig til
Diderich Pedersen, Gravers Madsen og Peder Sørensen [et Hus]. 13
December 1783.
2025
Fra L Ammitzbøll,
Klags Mølle. Ved Møllen findes: 1 Skifte, 1 Fæsteprotocol og en Casse
eller afskrivningsbog. Fæstebreve med Kvitteringsbøger er der, på dette
lille Gods, ingen af sidste år. 13 December 1783.
2026
Fra C Lyngbye,
Klags Mølle. Fortegnelse over de Protocoller som skal forevises for
Stiftsamtmand Güldencrone, nemlig 1 Skifte 1 Fæste Protokol samt en
Casse eller afskrivningsbog. 13 December 1783.
2027
Fra A Biørn, Rask.
Fortegnelse over de ved Godset værende Protokoller, nemlig 1 Fæste 1
Skifte Protokol samt en Hovedbog.
12 December 1783.
Omslag:
Forskellige Indberetninger.
2028
Fra Amtmand Bülow,
Skanderborg. Henviser til [ikke] vedlagte kopi, hvorpå ønskes hans
erklæring, ang den til Byen, samt Vrads, Hads, Hjemslev og Gern Herred,
beskikkede Chirurgus Gyrstings, henvendelse til Cancelliet, ang at det
ikke er ham muligt at få en Bopæl i Skanderborg, hvorfor han ønsker at
der på Byens og Herredernes bekostning, må bygges et Hus til ham, hvor
der tillige skal indrettes Sygestue. Da første angivelse er rigtig, at
det ikke på nuværende tid, er muligt at finde en Bolig til ham, udbedes
Proprietairernes betænkning, ang hans ønske.
10 Juli 1783.
Påtegnet af
Proprietairerne, med deres mening i sagen. J Rosborg, angiver bl a, at
der i Skanderborg kan købes en rummelig Gård, med ventelig mere rum end
Chirurgen behøver for 6 - 8 - 12000 rdr, der er meget mindre end
omkostningerne ved, at opføre en ny Bolig etc.
2029
Fra H Lauritzen,
Skanderborg. [2 enslydende bilag]. Henviser til skrivelse fra
Rentekammeret, hvori henvises til en bekendtgørelse i Aviserne, om
afholdelse af Licitation over en del Kornvarer af Byg og Havre, som
næste Forår behøves til undsætning til Almuen i Norge. Da der de fleste
steder ikke er fremkommet sådanne bud, som man i hensigt til forrige års
avl havde ventet, og da bedste priser må søges, for at komme den
trængende Almue i Norge til hjælp uden alt for stor bekostning. Ønskes
derfor at Proprietairerne indberetter, hvor meget Byg og Havre de vil
levere for en pris a 16 mk 8 sk for Byg og 13 mk for Havre på nærmere
angivne vilkår. 19 Februar 1783.
Påtegnet under
forskellige datoer af Proprietairerne.
2030
Fra H Lauritzen,
Skanderborg. [2 enslydende bilag]. Da det almindelige Brandvæsen i
Danmark for Købstæderne blev oprettet ved anordningen af 13 Januar 1761,
eragtes det fornødent tillige at tillade, at enhver Landbygnings Ejer og
derunder, på forlangende kunne indlemmes, således der omsider kunne
blive oprettet en almindelig Brandkasse for Landet. Fremgår videre at
denne beslutning har haft en ønskelig fremgang, således der nu er
forsikret for 5618730 rdr. Med hensyn til, at få alle Landbygninger
forsikret, på samme måde som i Byerne, udbedes en betænkning fra A
Flensborg etc. 16 Januar 1783.
Påtegnet af
Flensborg samt navngivne Proprietairer.
2031
Fra A Flensborg,
Horsens Indberetning om Kornprisen i Vor Herred, alt pr tdr: Rug 4 rdr
Byg 2 rdr 4 mk Havre 2 rdr Boghvedegryn 4 rdr og Smør 28 rdr. 4 Januar 1784.
2032
Fra A Flensborg,
Horsens Ved Vor Herredsret er ingen sager behandlet, ang omløben med
Handelskram, Galanteri og Håndværks arbejde.
4 Januar 1784.
2033
Fra A Flensborg,
Horsens Fremsender hermed indberetning om Håndteringer og Fabrikker i
Vor Herred. 4 Januar 1784.
Bilag.
Dateret 31
December 1783, hvoraf fremgår at der ikke findes Fabrikker etc i
Herredet, påført hans notat om grunden til dette, eller hvad der kunne
egne sig, jvnf Egnens beskaffenhed.
2034
Fra A Flensborg,
Horsens Ingen af Vor Herreds Beboere, har anmeldt at have indsendt
ansøgninger til Kongen etc, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 4 Januar 1784.
2035
Fra A Flensborg og
Daniel Grundahl, Horsens. Ingen af Byens Beboere, har anmeldt at have
indsendt ansøgninger til Kongen etc, hvorpå ikke er truffet afgørelse. 5
Januar 1784.
2036
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Ingen i Skanderborg har anmeldt, at have indsendt
ansøgninger til Kongen eller Coll, hvorpå ikke er modtaget svar. 31 December 1783.
2037
Fra A Flensborg,
Horsens Ingen af Nim Herreds Beboere, har anmeldt at have indsendt
ansøgninger til Kongen etc, hvorpå ikke er modtaget svar. 4 Januar 1784.
2038
Fra H Benzen,
Horsens. Indberetning om Kornavlen. 9 Oktober 1783.
2038
Fra H Benzen,
Horsens. Den befalede efterretning om Kornavlen er således: Ingen
beholdning af gammelt Korn, og det indavlede forventes at udgøre ca 90
tdr Rug 120 tdr Byg 100 tdr Havre 20 tdr Boghvede og 30 tdr ærter.
9 Oktober 1783.
2039
Fra A Biørn, Rask.
Henviser til modtagne cirkulations skrivelse af 19 September som han
modtog 5 Oktober, hvorefter indberettes, at Kornavlen har været
middelmådig og 1/3 part ringere end sidste år. Henviser derefter til
vedlagte angivelse om Hør og Hampe avlen. 26 Oktober 1783.
Bilag:
Optegnelse
på de til Godset hørende efterskrevne Bønderbyers Hør og Hampefrøes avl
[første tal det såede og andet det avlede].
Honum:
Hørfrø 12
skp 2 fc Hamp 2 skp 1 fc avl 8 lispund 2 pund - 4 Lispund 9 pund.
Boring:
9 - 1 og 2 - 2 avl 19 - 7 og 3 - 7.
Hornborg By:
11 - 2 og 3 - 2 avl 14 -
2 og 3 - 5.
Haurum By:
5 - 2 og 4 - 2 avl 7 - 1 og 4 - 2.
Kalhauge By:
12
- 1 og 2 - 3 avl 11 - 10 og 3 - 4.
2040
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. Indberetning om Kornavlen. Ingen beholdning af gammelt
Korn. Årets avl i tdr forventes Rug og Havre 1/3 mindre, men Byg og
Boghvede ca som sidste år. Forventer ca 120 tdr Rug 130 tdr Byg 50 tdr
Boghvede og 120 tdr Havre.
9 Oktober 1783.
2041
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Indberetning om Kornavlen. Beholdningen af gammelt Korn
udgør 30 tdr Rug 2 tdr Byg 50 tdr Malt og 2 tdr Boghvede. Kornavlen på
Byens Mark regnes som forrige år for Rug, Byg og Boghvede, og omtrent
halvt imod et godt år. Havren ganske ringe. Forventer at udgøre 150 tdr
Rug 300 tdr Byg 40 tdr Havre og 100 tdr Boghvede. Vinterhvede, Bønner og
ærter såes ikke her til Byen.
29 September 1783.
2042
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Indberetter at der kun er 24 tdr Rug i behold af gammelt
Korn. Årets Rughøst anses ikke at være over 1/3 mod forrige eller et
godt års Høst. Forventer at der ikke indavles mere end 140 tdr Rug.
22 September 1783.
2043
Fra Smit??,
Mariager. Indberetning om Kornavlen, af gammelt Korn er der 10 tdr Rug 8
tdr Byg og 6 tdr Havre. Ved indhøstningen har Kornet fyldt meget lidt i
Laderne og omtrent 1/3 mindre end forrige år. Forventer at det indavlede
vil udgøre ca 80 tdr Rug 60 tdr Byg og 70 tdr Havre. 22 September 1783.
2044
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Indberetning om Kornprisen i Skanderborg for December Måned
- alt pr tdr: Rug 4 rdr 2 mk Byg 2 rdr 3 mk Havre 2 rdr ærter 3 rdr 3 mk
Boghvede 2 rdr 1 mk Kød lispd 4 mk Fersk do 1 rdr 1 mk Smør tdr 30 rdr
Ost skålpd 16 rdr og Talg lispd 1 rdr 4 mk.
22 December 1783.
11 bilag:
Samme
angivelser for November - Oktober - September - August - Juli - Juni -
Maj - April - Marts - Februar og Januar.
Priserne i Januar
er da: Rug 4 rdr Byg 2 rdr 3 mk Havre 1 rdr 4 mk ærter 3 rdr 2 mk
Boghvede 2 rdr 4 mk Kød 4 mk Fersk do 1 rdr 4 mk Smør 40 rdr Ost 20 rdr
og Talg 2 rdr 2 mk.
2045
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Månedlig tabel over de faldende og stigende priser på Korn
og Fedevarer i Horsens. Exp December - alt pr tdr: Hvede 5 rdr 3 mk Rug
4 rdr Byg 2 rdr 4 mk Havre 2 rdr 2 mk ærter 3 rdr 1 mk Boghvede 2 rdr.
Fersk Kød lispd 4 mk Røget Flæsk lispd 1 rdr 1 mk Smør tdr 30 rdr Ost
Skålpd 8 rdr og Talg Lispd 1 rdr 4 mk. 3 December 1783.
11 bilag:
Samme
angivelser for: November - Oktober - September - August - Juli - Juni -
Maj - April - Marts - Februar og Januar.
Priserne i Januar:
Hvede 4 rdr 3 mk Rug 3 rdr 2 mk Byg 2 rdr 4 mk Havre 1 rdr 4 mk ærter 3
rdr Boghvede 1 rdr 5 mk Fersk Kød 5 mk Røget Flæsk 1 rdr 2 mk Smør 28
rdr Ost 7 rdr og Talg 2 rdr.
2046
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Tabel over de faldende og stigende priser på Korn og
Fedevarer i Horsens, angivet for hver Måned, jvnf ovennævnte
indberetninger. Fremgår her af, at prisen på exp Smør i Januar var 26
rdr stigende til højeste pris i September, hvor den var 30 rdr. 31 December 1783.
2047
Fra A Flensborg,
Horsens Fremsender hermed skema, ang håndteringer og Fabrikker i Nim
Herred. 4 Januar 1784.
Bilag:
Dateret 31
December 1783, fra A Flensborg, nævnte skema, hvoraf fremgår, at der
ikke findes Fabrikker i Herredet, desuden påført hans svar på rubrikken:
Hvilke hindringer der er for Flid og Vindskibelighed, hvorpå angives at
fattige Husmænd, Indsiddere og Aftægtsfolk ikke har evne til at købe
materialerne Uld og Hør til at spinde, men Proprietairerne kunne levere
disse og betale løn til de fattige Spindefolk. På spørgsmålet om, hvad
der bedst vil passe for Egnen, svarer han at Spinderier vil være bedst.
Desuden længere svar under rubrikken: Anmærkninger i almindelighed,
herunder redegørelse om, hvad der efter Egnens natur og beliggenhed vil
være mest egnet etc.
2048
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Indberetter, at der ikke i Byen findes Manufacturer
[Fabrikker], og derfor kan det tilsendte skema altså ingen underretning
give. 31 December 1783.
2049
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Fremsender hermed indberetning, jvnf vedlagte skema, om
Fabrikker i Horsens. 5 Januar 1784.
Bilag:
Dateret 5
Januar 1784 fra A Flensborg m fl, nævnte skema, hvoraf fremgår, at der
ikke findes Fabrikker i Horsens, desuden notater i rubrikken: Hvilke
Fabrikker, der bedst vil egne sig etc.
2050
Fra Oluf Mandix,
Tamdrup Bisgård. Angivelse af det Hør og Hampefrø der i afvigte år, er
sået og avlet ved Gården. Tamdrup Bisgård Hørfrø sået 4 skp avlet 3
lispd. Gods i Vrønding By, Hørfrø sået 2 tdr 6 5/8 skp avlet 9 lispd 9
pund. Hampefrø sået 5 skp avlet 3 lispd 9 pd. Lund By Hørfrø sået 1 7/8
skp avlet 8 pund Hampefrø sået 1/4 skp avlet 3 pund. 9 Oktober 1783.
2051
Fra N Smit??,
Mariager. Indberetter at der ikke i afvigte år, har været Borgere der
nyder Kramhandel [Uld og Silkevarer]. 31 December 1783.
2052
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Ingen har i afvigte år, anmeldt sig for at tage Borgerskab
på handel med Silke og Uldne varer. 5 Januar 1784.
2053
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Ingen her i Byen har nedsat sig med Borgerlig handel med
Kramhandel. 31 December 1783.
2054
Fra A Flensborg m
fl, Horsens. Der er ikke ved Nim Herredsret behandlet sager, ang omløben
med Handels - Kram - Galanteri og Håndværksvarer. 5 Januar 1784.
2055
Fra A Flensborg,
Horsens Der er ikke ved Bytinget behandlet eller afsagt Domme, ang
omløben med Handels - Kram - Galanteri og Håndværksvarer. 5 Januar 1784.
2056
Fra Tolstrup,
Skanderborg. Under Byens jurisdiction, har der ikke været sager efter
forordningen af 13 Februar 1775. 31 December 1783.
Omslag:
Forskjellige Breve og Documenter.
2057
På bagsiden af
omslag: Fra Nicolay Holmer, Odder. Med henvisning til Rescript af 31
December 1756, ang Publiqve Bøder, indberettes at sådanne ikke har været
ved Hads - Ning Herredsret. 4 Januar 1784.
2058
Fra C
Rothe, Urup - til H Lauritzen.
Henvender sig, ang
Jomfru Margaretha Elisabeth Willumsen, som tjener hos ham som
Mademoiselle for hans Børn, idet hun forlanger en Attest fra Amtmanden
om hendes ringe evne, for derefter at søge en gratis bevilling til, at
blive godkendt som myndig under Curator, uden hvilken hun ikke kan blive
betroet en liden arv på nogle og halvtredsindstyve rdr, som hun er
tilfalden i Norge. Man har henvendt sig til Bülow om sagen, da han var i
København, men denne svarede, at den skulle fås af Lauritzen, hvorfor
udbedes en sådan attest, tilbagesendt med Budet, til indsendelse til
Cancelliet. 24 December 1783.
2059
Fra P v Gersdorff,
Handstedgård. Henvender sig, ang Kvinden Johanne Larsdatter af Handsted,
hvorom der den 3 Januar skete henvendelse til Amtmanden, i anledning af
at hun var besvangret at sin Stedfader Gårdmand Anders Christensen i
Handsted. Hun har nu født et Barn, og tillige befinder sig i sådanne
omstændigheder, at hun, uden fare, kan møde for Retten, hvorfor han
agter at anlægge sag og afsige Dom over de skyldige for deres begåede
misgerninger, hvilket han ikke vil undlade at meddele, med forespørgsel
om det skulle være fornøden at beskikke en Forsvarer. 28 April 1783.
2060
Fra J Serritslev,
Venge Degnebolig. Fortegnelse over den del af Dover Sogns voksne Ungdom,
der ej efter foregående tillysning af Prædikestolen, mødte i Dover Kirke
ved sidste Provste Visitats den 13 Søndag efter Trinitatis 1783. Skemaet
består af 4 rubrikker: 1 Sogn og By. 2 Beboernes navne. 3 Det unge
Mandkøn ved navn. 4 De unge Kvindekøn ligeledes. Afskrives således: 1
Sogn og By 2 Beboer etc.
Dover Sogn:
1 Just
Jørgensen 2 1 Hyrde Christen 3 1 Pige Maren. 1 Jørgen Simonsen 3 1 Pige
Karen. 1 Jørgen Jensen 3 1 Pige Johanne.
Svejstrup -
Husmænd:
1 Niels Jensen 1 1
Søn Jens. 1 Søren Jacobsen 3 en Datter Anne.
Firgårde:
1 Søren
Christensen 3 1 Pige Kirsten. 1 Søren Sørensen. 2 1 Broder Anders 3 1
Søster Maren.
1 Rasmus
Michelsen. 2 1 Søn Michel 1 Svend Anders. 1 Jacob Jacobsen. 2 1 Karl
Rasmus. 1 Peder Andersen.
3 en Pige Mette. 1
Smede Enken. 2 en Søn Niels en Søn Mads.
Boes:
1 Jens
Christensen. 2 en Karl Anders. 3 en Pige Johanne. 1 Rasmus Rasmussen. 3
en Pige Anne. 1 Peder Jensen.2 en Karl Peder. 3 en Pige Kirsten.
Siim:
1
Jacob Nielsen.
2 en Karl Søren. 3
en Pige Maren. 1 Anders Gertsen. 2 en Karl Peder. 3 en Pige Sidsel en do
Karen. 1 Søren Rasmussen. 2 en Karl Christen. 3 en Pige Anne. 1 Anders
Andersen. 2 en Karl Nielsen og en Dreng Jens. 1 Rasmus Rasmussen. 2 en
Søn Rasmus og en do Søren. 3 en Pige Stine. 1 Laurs Gertsen. 3 en Pige
Kirsten. 1 Anders Nielsen. 3 en Pige Johanne.
Husmænd:
1 Niels
Nielsen. 2 en Søn Rasmus.
Hemstok:
1 Joen Rasmussen.
2 en Søn Christopher og en Dreng Simon. 3 en Datter Kirsten og en Pige
Ane Andersdatter.
1 Ole Pedersen. 2
en Søn Peder. 3 en Datter Anne. 1 Søren Pedersen. 3 en Pige Maren.
Biedstrup:
1 Knud
Laursen. 1
en Dreng Jesper.
Illerup:
1 Rasmus Skou 1 en
Karl Søren. 1 Søren Rasmussen. 2 en Søn Søren. 3 en Datter Sophie en do
Bodil. 1 Lass Pedersen. 2 en Karl Peder. 3 en Pige Anne. 1 Jens Jensen.
2 en Dreng Mathias. 3 en Pige Birthe. 1 Peder Jensen. 2 en Søn Jens. 3
en Pige Anne. 1 Povl Jensen. 2 en Karl Ditløv. 3 en Datter Maren. 1
Anders Sørensen.
2 en
Karl Thomas. 3 en Pige Dorthe. 1 Michel Jensen.
2 en Dreng Rasmus.
Nygårde:
1 S Grønbech. 2 en
Karl Søren og en do Anders. 3 en Pige Mette Lottes og en do Karen.
Alken:
1 Anders Sørensen.
2 en Søn Knud. 1 Anders Jensen. 2 en Søn Troels. 3 en Datter Gunder og
en do Bodil. 1 Christian Ernstsen. 2 en Karl Peder.
At ingen flere med
vidende var borte efter ordre.
15 September 1783.
2061
Fra C Schiørring,
Svejstrup Skole. Fortegnelse over de Børn af den mindre Ungdom fra 6 år
og derover indtil de har været til Confirmation, der efter foregående
tillysning af Prædikestolen, ikke var tilstede eller mødte i Dover Kirke
ved sidste Provste Visitation den 13 Søndag efter Trinitatis. Skemaet er
indrettet med 7 rubrikker, nemlig 1) Byernes navne. 2) Forældrenes
navne. 3) Børnenes navne. 4) Deres Alder. 5) Borteblivende. 6)
Tilstedeværende. 7) Vedtegning. Afskrift således, at jeg angiver
rubrikkens navn med no 1 - 2 etc.
1)
Svejstrup Bye.
2) Just Jørgensen
3) Datter Maren 4) 12 år 5) 1. 6) Hjemme.
2) Jørgen Jensen.
3) en Dreng Niels Pedersen.
4) 11 7) fra Nørre
Vissing.
2) Enken Anne
Sørensdatter. 3) en Datter Johanne. 4) 10. 5) 1. 7) Hjemme.
2) Christopher
Sørensen. 3) en Datter Johanne. 4) 10. 5) 1. 7) Hjemme
2) Rasmus Pedersen
2 Børn. 3) Knud og Anne. 4) 8 og 6. 5) 2. 7) begge hjemme.
Boelsmænd:
2 Jacob Rasmussen
en Broder. 3) Søren. 4) 12. 5) hjemme.
2 Søren Jensen 2
Børn. 3) Johanne og Maren. 4) 11 og 8. 6) 2. 7 begge hjemme.
2) Johan Jensen 3
Børn. 3 Jens, Johanne og Maren. 4) 13 - 11 og 8. 5) 3. 7) første tjener
2 hjemme.
Husfolk:
Smedeien 2) Jørgen
Rasmussen. 3) en Pige Anne Jensdatter. 4) 14. 6) 1. 7) Fra Firgårde.
2) Morten Jensen 2
Børn. 3) Jens og Christen. 4) 13 og 12. 5) 2. 7) tjener.
2) Rasmus
Sørensen. 3) en Dreng Niels Sørensen. 3) 8. 4) 1. 7) er nu hos
Forældrene.
2) Jens Sørensen.
3) Anne. 4) 8. 5) 1. 7) hjemme.
2) Rasmus Pedersen
2 Børn. 3) Jens og Anne. 4) 10 og 6. 5) 1. 7) begge hjemme.
2) Michel Jensen.
3) Anne Kathrine. 4) 10. 5) 1. 7) af Forlev.
2) Rasmus
Rasmussen 2 Børn. 3) Maren og Christen. 4) 14 og 6. 5) 2. 7) Maren
hjemme Vanfør, Christen hjemme.
2) Skoleholderen
en Datter og en Tjenestepige. 3) Elsebeth Marie og Mette Rasmusdatter.
4) 7 og 12. 5) 1 Datteren. 6) 1 Pigen. 7) Pigen af Svejstrup By.
Biedstrup:
2) Hans Jørgen 3
Børn. 3) Anne, Kirstine og Karen. 4) 12 - 9 og 7. 5) 3. 7) alle 3
hjemme.
2) Husmand Ole
Jensen. 3) en Dreng Peder Christensen.
4) 7.
Illerup:
2) Niels
Rasmussen.
3) Laurs. 4) 12. 5) 1. 7) hjemme.
2) Michel Jensen 2
Børn. 3) Maren og Jens. 4) 9 og 7. 5) 2. 7) begge hjemme.
2) Søren Rasmussen
2 Børn. 3) Bodil og Birthe. 4) 13 og 7. 5) 2. 7) begge hjemme.
2) Lars Pedersen en
Dreng. 3) Morten. 4) 7. 5) 1.
2) Peder Jensen.
3) Søren. 4) 9. 5) 1. 7) hjemme.
2) Anders Sørensen
3 børn. 3) Christen, Maren og Jacob. 4) 12, 9 og 6 år. 5) 3. 7) Hjemme.
Husfolk:
2) Rasmus
Pedersen. 3) Anne. 4) 8. 5) 1. 7) i Boes.
2)
Anders Michelsen. 3) Michel.
4) 10. 5) 1. 7)
Hjemme.
2) Jørgen
Mathiasen. 3) Laurs. 4) 10. 5) 1. 7) hjemme.
2) Anne
Nielsdatter. 3) Anne Johanne. 4) 8. 5) 1. 7) hjemme.
Alchen:
2) Anders Jensen
2Børn. 3) Anne og Dorthe. 4) 10 og 7. 5) 2. 7) Hjemme.
2) Christen
Ernstsen 3 Børn. 3) Ernst, Maren og Anne Kathrine. 4) 12, 10 og 8. 5) 3.
7) alle 3 hjemme.
Husfolk:
2) Smeden Hans
Jensen. 3) Michel. 4) 11. 5) 1. 7) Hjemme.
2) Hyrden Søren
Jensen. 3) Michel. 4) 10) 5) 1. 7) hjemme.
Boes:
2) Niels Sørensen
2 Børn. 3) Anne og Anne. 4) 13 og 8. 5) 2. 7) begge hjemme.
2) Jens
Christensen 2 Børn. 3) Jens og Andersen. 4) 14 og 10. 5) 2. 7) hjemme.
2) Anders Jensen.
3) en Datter Maren. 4) 5. 6) 1. 7) Har ej i Mandtallet været angivet.
Husfolk:
2) Niels Pedersen
2 Børn. 3) Karen og Peder. 4) 8 og 5. 5) 1. 6)1. 7) Begge hjemme.
2) Niels Møller.
3) Marie. 4) 12. 5)1. 7) Hjemme.
2) Anders Nielsen.
3) Peder. 4) 8. 5) 1. 7) Hjemme.
2) Jens Andersen 2
Børn. 3) Rasmus og Anders. 5) 13 og 8. 6) 2. 7) Hjemme.
2) Jens Sørensen 3
Børn. 3) Rasmus, Johanne og Jens. 4) 15, 13 og 10. 5) 3. 7) Hjemme -
tjener i Siim - hjemme.
2) Jens
Rasmussen. 3) Karen.
4) 13. 5) 1. 7)
Hjemme.
2) Hans Andersen 2
Børn. 3) Anders og Karen. 4) 6 og 8. 5) 2. 7) Hjemme.
Siim:
2) Anders Geertsen
2 Børn. 3) Ane og Kirsten. 4) 12 og 9. 5) 2. 7) Hjemme.
2) Anders
Andersen. 3) Anders. 4) 12. 5) 1. 7) Hjemme.
2) Laurs Geertsen
3 Børn. 3) Søren, Maren og Rasmus. 4) 12, 12 og 8. 5) 3. 7) Alle hjemme.
Boelsmænd:
2) Niels
Jørgensen. 3) Rasmus. 4) 10. 5) 1.
2) Jens Salomonsen
2 Børn. 3) Maren og Peder. 4) 8 og 7. 5) 2.
2) Søren Pedersen
2 børn. 3) Simon og Johanne. 4) 12 og 7. 5) 2.
Huusfolk:
2) Søren Simonsen.
3) Maren. 4) 7. 5) 1
2) Niels
Jensen. 3)
Laurs. 4) 10. 5) 1.
2) Jens Jørgensen.
3) Karen. 4) 9. 5) 1.
2) Niels Jensen 2
Børn. 3) Mette og Kirsten. 4) 12 og 10. 5) 2.
2) Rasmus Jensen 3
Børn. 3) Niels, Peder og Kathrine. 4) 14, 8 og 7. 5) 3.
2) Anders Pedersen
2 Børn. 3) Maren og Rasmus. 4) 9 og 7. 5) 2.
2) Jens Andersens
Enke. 3) Maren. 4) 14. 5) 1.
Fiirgårde:
2) Rasmus Pedersen
2 Børn. 3) Peder og Karen. 4) 8 og 7. 5)2. 7. Hjemme.
2) Søren
Christensen. 3 Anne. 4) 9. 5) 1. 7) Hjemme.
2) Søren
Mortensen, en Datter og en Dreng. 3) Marie Anne og Knud. 4) 13 og 13. 5)
Knud borteblivende. 6) Marie Anne tilstedeværende. 7) Hjemme.
2) Poul Sørensen.
3) Johanne. 4) 14. 5) 1.
2) Søren Sørensen
en Pige. 3) Johanne. 5) 14. 6) 1.
Huusfolk:
2) Christen Jensen
3 Børn. 3) Johanne, Jens og Karen. 4) 10, 9 og 7. 5) 3.
2) Jens Pedersen 2
Børn. 3) Anne og Birthe. 4) 8 og 7. 5) 1.
2) Rasmus Pedersen
3 Børn. 3) Karen, Maren og Kathrine. 4) 12, 9 og 7. 5)3.
2) Mouridz Jensen
4 Børn. 3) Karen, Christen, Mads og Jens. 5) 14, 11, 9 og 7 år. 5) 4.
Nygårde:
2) Beboeren Søren
Rasmussen. 3) Børnenes navn 1 Søn Rasmus. 4) Deres alder 7 år. 5)
Borteblivende 1.
16 September 1783.
2062
Fra Rasmus Jensen
m fl, Låsby - til Muncheberg. Boel Lauridsdatter af Låsby tilkendegiver,
at hendes 12 uger gamle Barn er død hos hende, om Natten den 4de April.
Straks derefter var han sammen med Rasmus Rasmussen og Niels Sørensen,
begge af Låsby hos hende for at syne det døde Barn, hvorved intet
kendetegn fandtes til dødsårsagen. Beder Doctoren meddele Præsten et
bevis til Jords påkastelse.
Signeret. 5 April 1783.
Notat:
7 April
givet foranstaltning til begravelse på sædvanlig måde.
2063
Fra Scholten,
Viborg - til Lauritzen. Drejer sig om en Musqeter Anthon Müller, der den
13 Marts er Deserteret fra dette Regiment, således klædt som Lauritzen
behagelig har berettet, hvorefter anmodes om, at de af ham efterladte,
og fundne Munderingsstykker udleveres til nærværende Underofficer. Bedes
desuden efterlyst og om muligt pågrebet hvis han skulle vise sig på
egnen. Den efterlyste taler kun Tysk og er 26 år gammel, 67 Sjællandske
Tommer høj, brunt Hår etc. 29 Marts 1783.
2064
Fra P v Gersdorff, Handstedgård. Da rygtet gik blandt Publikum, at
Gårdmand Anders Christensen af Handstedgårds Gods, skulle have
besvangret sin Steddatter Johanne Laursdatter, lod han Sognepræsten Hr
Pontoppidan kalde begge til sig, hvorefter denne i 3 Medhjælperes
overværelse formåede at få Gårdmanden til at bekende, at han havde
besvangret Steddatteren. Gersdorff lod ham derefter straks arrestere, og
derefter af 2 Mænd bevogte i hans Fæstegård i bemte Handsted By, hvorpå
han Natten mellem 27 og 28 December fandt lejlighed til at undvige.
Beder derefter om at få ham efterlyst, idet han angives som ca 64 - 65
Tommer høj, Bred af Skuldre, stærk af Ben, skarp og tyndt Ansigt,
mørkebrunt Hår. Da han har medtaget de fleste af sine Klæder, kan der
ikke med vished angives noget om påklædning, men han red bort på en
Blåskimlet Hest, og har formentlig været iklædt i Blå - Klæder,
Skindbukser, Støvler, Hat og Hatteslag på Hovedet. Pigen som er højt
frugtsommelig, er endnu ikke sat i nogen offentlig Arrest, hvorfor
udbedes nærmere om, hvorledes man med hendes Arrest og forplejning skal
forholde sig. 3 Januar 1783.
2065
Fra L Thygesen, Bygholm. For en del år siden, så vidt erindres i 1775,
skete det, at en Holstener indgav allerunderdanigst ansøgning, om på
Horsens Byes grund, at måtte bygge en Vejrmølle til fremstilling af
Grubbe Gryn, hvilket på grund af Bygholm Mølles privilegium, ikke blev
bevilget, jvnf allernådigste resolution, hvilket blev ham meddelt af
Stiftsamtmand Rosenørn. Desværre er sagen blevet borte for ham, hvilken
han ellers nu mener at have brug for, til bestyrkelse af sin sag, i
forbindelse med at der er kommet endnu en ansøgning om opførelsen af en
sådan Mølle. Beder derfor Stiftsamtmand Güldencrone meddele ham en
attesteret kopi af førnævnte afgørelse. 22 Marts 1783.
Færdig med
læsning og afskrift pakker no 84 - 86
Landsarkivet i Viborg B 5C - 148 - 151 år 1782 - 1783.
Til
toppen
|
|