Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.

26de del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 166 år: 1791

Da jeg for nogle år siden gennemgik dette materiale, valgte jeg i det store og hele, at anvende den samme skrivemåde som i bilagene, ligesom jeg måske flere gange har skrevet mere end nødvendigt, men begge dele skete ud fra den betragtning, at læseren ligesom får en fornemmelse af "historien" og til en vis grad,  uden selv at besøge arkivet, kan overføre det direkte til sin egen slægtshistorie.

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

Påbegyndt læsning pakke no 101, i denne pakke er bilagene rodet lidt sammen, således datoerne ikke ligger i den rigtige orden, ligesom der ses årstallene 1790 - 1791 og 1792 dog langt de fleste fra 1791.

B 5 C 166

Afgivelser 1791:

1443

1 Pakke med Skifte og Overformynderivæsen

1 do med Delinqventvæsen

1 do med Vei og Broevæsen

1 do ang Lægdsvæsen og Militair Tjeneste

1 do om Udskiftning, Hoveri m m Landvæsen

1 do ang Skov og Jagtvæsen

1 do med Skatte og Amtstuevæsen

1 do med Skolevæsen

1 do ang Medicinalvæsen

1 do Stutterier

1 do med forskellige Indberetninger

1 do med forskjellige Breve og Documenter.

Omslag: Skifte og Overformynderivæsen.

1444
Fra S Bagger, Hammergård. På Landsdommer og Herredsfoged Hoffs vegne. Henviser til modtagne befaling fra Amtmand Pentz i Randers, hvorefter han skal affordre Hr Lohman, Snabegård, der forhen har været ejer af Nørre Mølle i Tyrsting Herred, kopi af den Kongelige bevilling til, at hensidde i uskiftet bo. Da samme skal være indsendt til Bülow, bedes denne sørge for fremsendelsen. 2 Marts 1791.

1445

Fra Friderich Barchholtz Boegemand, Vognmagergade 149, København. [Friderich Barchholtz Borgemand Giver sig den frihed, at henvende sig på Søster Sønnen Mathias Selmers vegne, der er Underofficer ved Norske Livregiment under Oberst von Holten. Beder om at Bülow vil bevise dem den nåde, at sende Mathias Selmers tilgodehavende arvepart på 40 rdr 3 mk, hvorom Enken Madame Sal Bangs har tilmeldt Hr Obersten, at de er udbetalt til Amtmanden, som efter modtagelse af afkald [kvittering] ville blive udbetalt. Dette afkald er den 11 Januar fremsendt, og da Søster Sønnens Kone og Børn højligt trænger til disse penge, hvorom han har beklaget sig, og falder det brevskriveren besynderligt, at Deres Høywelbårenhed vil holde sådant, som dog ved Postpenge og skriveri giver ulejlighed. Thi bliver det her ved en alvorlig følge, at dersom bemeldte min Søster Søns penge ikke med første bliver enten hans Regiments eller Compagnis Skiæff?? tilsendt, nødsages han til, at lade det indgå i Cancelliet. 25 Marts 1791.

1446
Fra H Dichmann, Kolding. [Se tidligere i forrige pakke]. Henviser til modtagne skrivelse af 8 d m, med indlagte 17 rdr til Consumptions Betjent Jørgen Kattrup, og en beregning over tilstanden af Stervboet efter dennes afdøde Broders Thomas Christiansen Kattrup. Men da de af Consumption Betjenten afholdte udgifter på 30 rdr 5 mk 12, for Broderens begravelse, ikke er anmeldt i nævnte beregning, returneres denne, med begæring om, at denne omkostning, forlods må afdrages i afdødes formue på 51 rdr 5 mk 1 sk, der sammen med den lille arv han kan tilkomme, bedes fremsendt. [Se næste]. 14 Marts 1791.

Bilag:
Dateret 17 Marts 1791 fra Bülow, nævnte beregning over afg Thomas Christiansen Kattrups, efter Skiftebrev af 29 December 1786, deponeret i Amtskontoret 35 rdr 4 mk 12 sk, hvortil kommer, salget af hans efterladenskaber efter hans død i 1790, der er solgt ved offentlig auction i Kolding for 16 rdr 5 sk. Arven til Broderen udgør 13 rdr 5 mk 8 2/3 sk.

1447
Fra E P Myre, København. [Se forrige]. Kvitterer for modtagelsen af 24 rdr 5 mk 12 sk der vedrører Thomas Christiansen Kattrups begravelse, desuden til hans Vært 6 rdr, udgørende i alt 30 rdr 5 mk 12 sk. 24 Juli 1790.

Notat:
Ovenmeldte 30 rdr 5 mk 12 sk er til mig betalt af den afdødes Broder Jørgen Kattrup, hvorfor kvitteres. Kolding 5 August 1790.
Thomas Rasmussen.

1448
Fra J L Munthe, København. At Styrmand Thomas Christiansen den 28 Maj 1790 er begravet på Skibs Kirkegård, bevidnes i følge Holmens Kirkes Protokol. Sign. L Dietrichsen. 5 Juni 1790.

Notat:
Dateres 5 Juni 1790 fra Jacob Asmussen, der att at Thomas Christiansen er død den 25 Maj 1790 i det mig tilhørende Hus no 207 i Skvaldergaden.

1449
Fra H Dichmann, Kolding. At afgangne Thomas Christiansen Kattrup hans her ved Auction den 11 November f a, bortsolgte efterladenskaber er udbragt til 29 rdr 5 mk 5 sk, att. 10 Februar 1790.

1450
Fra H Dichmann, Kolding. Henviser til modtagne skrivelse af 29 September f a, hvoraf fremgik, at Consumptions Betjent Jørgen Kattrup har ladet sin afdøde Broder Thomas Kattrups efterladenskaber sælge ved offentlig auction, hvilket beløb, efter fradrag af omkostningerne, udgør 16 rdr 5 sk. Udbeder sig derefter på dennes vegne, at beløbet snarest bliver ham udbetalt. 14 Februar 1791.

3 bilag:

1)
Dateret 11 Februar 1790 fra Dichmann, regning for auctionsomkostningerne.

2)
Dateret 12 Februar 1791 fra Jørgen Christiansen Kattrup, opgørelse over den afdøde Broders efterladenskaber.

3)
Dateret 3 Februar 1791 fra Borgmester og Byfoged H Bang, Kolding, også opgørelse vedrørende salget af afdødes bohave.

1451
Fra v Holten, Oberst, København. [Se tidligere]. Drejer sig om en af hans undergivne i Norske Liv Regiment Musqveter Mathias Selmer, der sammen med sine 2 Søstre har en lille arv efter afgangne Herredsfoged Bangs Enke, hvorom hun under 3 Maj har meddelt ham, at når Regimentet vil fremsende en afkalds kvittering til Bülow for 45 rdr 3 mk, hvoraf hun dog for Mandens umage ønsker at erholde de 5 rdr, så skulle pengene tillige med Lodseddelen være følgagtig. Tager sig derfor den frihed, iflg samme, at anmode Bülow om, at Enken som bor i Saraberg, imod aflevering af 40 rdr 3 mk 12 sk, enten kan få afkaldet udleveret, eller om hun selv vil sørge for beløbets tilsendelse til Regimentet.
11 Januar 1791.

1452
Fra Jørgen Andreas Mittelhæuser, Orgel Bygger og Borger i Staden Wilster. [På Tysk]. [Se næste]. 11 November 1791.

Påskrift på Dansk, 19 November 1791. Fremgår heraf, at denne privilegerede Orgel Bygger og Borger, som er kommet i ægteskab med Rebecha Maria Sophia Wulsen, på hustrus og egne vegne, såvel som på hendes Søsters, min Svigerindes Ide Johanne Dorthea Wulsen og min Svoger Peter Christian Wulsen, deres vegne og efter den dertil givne fuldmagt af Amtmand Bülow, som Skifteforvalter efter afgangne Mademoiselle Ide Margrethe Boetmann, der døde på Åkjær, min Kones og hendes Søskendes kødelige Moster, tilstår, at have oppebåret og annammet al den arv som disse tvende Søskende efter deres Sal Moster, arveligt er tilfalden, efter sluttede Skiftebrev af 1 Juli 1782, udgørende 166 rdr 12 11/14 sk, samt tilkommende renter fra 1 Januar 1783 til Maj dette år, 55 rdr 44 sk i alt 221 rdr 56 11/14 sk o s v.

Notat ut supra, at Rådet i Wilster påtager sig at antage den kapital som Ide Johanne Dorthea Wulsen kan tilkomme.

1453
Fra S Wulf m fl, Borgmester og Råd, Wilster. [På Tysk - se forrige]. Omhandler samme sag, nævner en erklæring fra Orgelbygger Jørgen Andreas Mittelhausen. [Se næste]. 26 Juli 1791.

1454
Fra S Wulf, m fl, Borgmester og Råd, Wilster. [3 sider - på Tysk - se forrige]. Nævner igen den yngste Ida Johanna Dorothe Wulfsen og et beløb på 221 rdr 56 sk.  24 Juni 1791.

3 bilag:

1)
Extract af den Wilstriske Corpulations Protokol, hvoraf fremgår, at den Anno 1790 den 25 Merz Donnerstag noch den Werkundigung? Maria f Dom: p Judica wurden copuliret: Hr Jurgen Andreas Mittelhæuser Kong priviligirter Orgelbauer, sal Johann Hinrich Mittelhæuser, Kongl priviligirte Orgelbaures und die frau Abel Mittelhæuser geboren Hoenermanns Sohn und die Rebecca Sophia Maria Wulsen, deslige Hr Caj Detlef Wulf, Vinhandler etc, i Glüchstadt og Christiana Dorothea Wulfen, geboren Blumenbergs.

2)
Extract af Kirkebogen i St Petri Kirke i Hamburg [på Tysk]. Fremgår, at den 27 December 1761, havde Caj Detlef Wulf Rebecca Maria Sophia til Dåben??. Desuden navnene Mathias Andreas Alardus von Canthier, Rebecca Maria Holtermann og Sophia Hedevig Hacken [Faddere??].

3)
Attest med Segl, dateret 25 November 1790 [på Tysk] fra G W Valentines, Diaconus der Radt. Forskellige navne, bl a Kay Ditlev Wulf, Christina Dorothea geborn Blumberg etc. Påtegnet 25 November 1790, hvor også nævnes Ida Johanna Dorothea Wulf etc.

1455
Fra Mathias Selmer, Underofficer ved Norske Liv Regiments 2det Compagni, København XE "Mathias Selmer, Underofficer ved Norske Liv Regiments 2det Compagni, København" . [Se tidligere]. Skriver sig som en fattig Mand med Kone og Børn, der fordrister sig til at skrive til Amtmanden, i anledning af den nåde hans Regiments Skiæff?? Hr Oberst von Holthen har haft for ham i, at lade skrive for ham, ang hans tilgodehavende arv, efter afgangne Bager Johan Christian Selmer i Assens, udgørende 45 rdr 3 mk, der var blevet udbetalt til Birkedommer Bang, da boende i Brædstrup, tillige med hans andens families også deri tilgodehavende. Regiments Skiæff?? har fået meddelelse om, at Enken efter Sal Bang, har udbetalt pengene til Bülow, der, mod afkalds kvittering ville udbetale arven efter den afdøde Fader. Denne kvittering er fremsendt den 11 Januar, hvorfor han i sine trængende omstændigheder, bønfalder om at få pengene udbetalt til Compagni Skiæff Oberst Leutenant von Muhle. 1 Marts 1791.

P S: Da Oberst von Holthen ligger syg, bedes om at beløbet fremsendes til Compagni Schiæff.

1456
Fra Møller, Serridslevgård. I anledning af Guldbergs p m af 20 d m, fremsendes hermed [ikke] 2 attester ang indtægter til Justitskassen, desuden om Skifteforretninger. Mere om fremvisning for Guldberg af en Skifteprotokol til autorisation etc. 23 Januar 1792.

1457
Fra S Wulf m fl, Borgmester og Råd, Wilster. [På Tysk - se tidligere]. Drejer sig om tidligere henvendelse, nævner igen Orgelbygger Jørgen Andreas Mittelhæuser, en Guldsmed Jørgen Hoenermann, Gehrt Stegemann. 6 December 1791.

1458
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. [Se LAV G 364]. Fortegnelse over de usluttede Skifter der er afholdt til 11 Januar 1792: Peder Sørensen, Neder Vrønding død 29 September 1791. Arvinger: En fraværende Søn Knud Pedersen, bortrømt i 1785, da han var 24 år, Søren Pedersen 24 år i Boen, en datter Lisse gift med Jørgen Nielsen i Korning og Datter Ane Katrine gift med Jens Sørensen sst.  11 Januar 1792.

Bilag:
Dateret 11 Januar 1792, att at ingen Skifter er sluttede fra 14 Januar 1791 til 11 Januar 1792.

1459
Fra Willesen, Rask. [Se LAV G 363]. Fortegnelse over sluttede Skifter fra 11 Januar 1791 til dato [i Parentes umyndige arvinger]: Mette Sørensdatter, Boring død 26 Januar 1791 [Søren Pedersen]. Gårdfæster Terkel Pedersen, Uldum 6 Juli 1791 [Børn Peder, Else, Søren og Jørgen]. Maren Nielsdatter, Honum 13 September [Børn Magrethe, Kirstine og Niels Sørensen]. Usluttede: Anne Marie Sørensdatter Uldum. 3 Januar 1792?. 11 Januar 1792.

1460
Fra L Ammitzbøll, Klags Mølle XE "Ammitzbøll, Klags Mølle" . Anmelder, at der ingen Skifter har været under Godset fra 31 Januar 1791.
11 Januar 1792.

1461
Fra R J Theyder, Urup. [Se LAV G 358]. Sluttede Skifter: Maren Nielsdatter, Husmand Jørgen Pedersens Hustru, Underup [arvinger: Dorthe Kirstine Andersdatter og Niels Andersen]. 11 Januar 1792.

1462
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård XE "Mandix, Tamdrup Bisgård" . [Se LAV G 364 - 2 enslydende bilag]. Forklaring over alle de umyndiges arvemidler som på Tamdrup Gods er faldet til dato. Derefter angivelse af side i Skifteprotokollen, afdødes navne, begyndelse og slutning af Skiftet, umyndiges navne, deres alder, arvens størrelse, hvor denne henstår og mod hvilken sikkerhed, og endelig Formyndernes navne. Nævner bl a, at Skiftet efter disse 2 er forrettet under Urups Skifte Jurisdiction, i den tid Godset var til Urup nemlig side 116 og 129: Ane Marie Hansdatter, Anders Hansens Hustru i Kjørup, 1781, umyndig arving Datter Ane Kirstine Andersdatter. Hans Andersen, Kjørup, 1782, samme arving. 11 Januar 1792.

1463
Fra Willesen, Fuldmægtig, Rask. [3 sider - se LAV G 363]. Fortegnelse over alle umyndiges arvemidler, som på Rask Gods er faldet til dato.
11 Januar 1792.

1464
Fra L Ammitzbøll, Klags Mølle. [Se LAV G 362]. Angivelse af de umyndiges arvemidler til dato. Terkel Pedersen, Flemming, begyndt 28 April 1782 sluttet 28 April 1784. Umyndige arvinger: Sønnerne Peder 18 år og Søren 15 år. Arven udgør til hver 35 rdr samt en del Bohave, Kiste etc.
11 Januar 1792.

1465
Fra Anders Kruse og Jørgen Yding, Overformyndere ved Horsens Købstad. [7 sider - se Skifteprotokol under Købstaden]. Skema indrettet som de andre med angivelse af side no i Prtk, afdødes navne, Skiftets begyndelse og slutning, umyndiges navne, alder, arvens størrelse, hvor denne henstår og Formyndernes navne. 31 December 1791. 

1466
Fra Lillienschiold, Horsens. [2 enslydende bilag]. Hvori, der med henvisning til modtagne skrivelse anmeldes, at der ingen umyndige arvinger er efter afdøde General Major Johan von Schinkel, følgelig uden for forordningen af 12 Februar 1790, den universelle arving er Ridejunker von de Måse, Lieutenant ved Garden til Hest, hvis Curator er Justitz Råd Rested, Højeste Rets Assessor. Skiftet efter bemelte Sal Generalen er altså en privat handling imellem Lillienschiold, som Executor og Ridejunkeren, hvor de offentlige anordninger om arvens sikkerhed for umyndige er uvedkommende. 27 December 1791.

Omslag: Skiftebreve m m Skiftevæsen.

1467
Fra N C Carøe og Søren Nielsen, Horsens. [14 sider]. Gør Vitterlig, at den 18 August 1791 blev på Horsens Rådstue, foretaget Skifte efter den i Hvirring afdøde Smed Hans Nicolajsen, på Høegh Guldbergs vegne Borgmester og Herredsfoged Carøe. Overværende, arvingerne Nicolai Hansen, Maren Hansdatter og Mand Jens Hiort, Anna Hansdatter og Mand Hans Christensen, samt på den umyndige Maren Hansdatters vegne som Formynder og beslægtiget, Selvejer Søren Nielsen af Erichnaur. Desuden Vidner Frederich Bender og Michel Andersen af Horsens. Man havde desuden tilskrevet Provst Woldum i Hvirring, om han ville møde for Nicolai Hansen, samt til Degnen Sr Dalhoff, om denne havde noget at erindre mod Skiftet, men Provsten havde svaret, at de ikke anså deres møde fornøden. Der er mange navne i Skiftet, ligesom det også fremgår, at Provsten har forestillet, at da arvingen Nicolai Hansen er svag på forstanden og Almisselem af Sognet, så må dennes arv udbetales til Sognepræsten. [Se næste]. 18 August 1791.

1468
Fra M Carøe, Horsens. [Se forrige]. 18 August 1791 blev på Horsens Rådstue, foretaget Skifte efter den i Hvirring afdøde Hans Nicolaisen Smed. På Guldbergs vegne Borgmester Carøe. Overværende arvingerne: Nicolai Hansen, Maren Hansdatter og Mand Jens Hiort, Ane Hansdatter og Mand Hans Christensen, samt på den umyndige Maren Hansdatters vegne, Selvejer Søren Nielsen af Erichnaur. Vidner Friderich Bender og Michel Andersen, Horsens. Indtægten er 91 rdr 3 mk 6 sk og udgiften 14 rdr 3 mk 6 sk, hvorefter bliver til deling 77 rdr, hvoraf Sønnen Nicolai Hansen får 25 rdr, den afdøde Søns Jens Hansens umyndige Datter Maren Jensdatter 25 rdr, Datteren Marens Mand Jens Hiort 12 rdr 5 mk og Datteren Anes Mand Hans Christensen 12 rdr 5 mk. 18 August 1791.

4 bilag:

1)
Dateret 3 Oktober 1791 fra M Carøe, Horsens, hvoraf fremgår, at Skiftet nu er indført i Deres Excellences [Stiftamtmandens] Skifteprotokol. "Min Fuldmægtigs underdanige taksigelse for den af Deres Excellens ham tillagte gawe aflægges".

2)
Dateret 15 April 1791 fra Christen Jensen, Hvirring, der sammen med Erik Pedersen og Niels Daugård, indfandt sig i Stervboet efter Indsidderen Hans Nicolaisen Smed i Hvirring, som den sidste 9 hujus ved døden var afgangen, hos Peder Madsen i bemte Hvirring, for efter anmodning af Borgmester Carøe i Horsens, at foretage registrering og vurdering af efterladenskaberne. Arvingerne: Maren Hansdatter 47 år gift med Jens Hiort i Remmeslund under Bygholm, en do Anne 43 år gift med Gårdmand Hans Christensen i Trebierre, en Søn Nicolai 41 år gift og sidder til Huse hos Jens Jensen her i Byen, en do Jens som for nogle år siden er død, efterladt sig en Datter Maren Jensdatter 11 år gl, for hvilken sidste tilbød sig Degnen Sr Dalhoff, indtil videre at være Formynder, men da denne, efter arvingernes anmodning, straks efter dødsfaldet havde forseglet Boet, så fandtes fornødent, at bede ham komme, for at efterse Seglene, som derefter fandtes ubrudte.

3)
Adresseseddel med Segl, med notat, at Hans Nicolaisen Smed i Hvirring er død den 9 April, hvor han sad til Huse hos Peder Madsen i Byen.

4)
Dateret 19 September 1791 fra M Carøe, Horsens XE "Carøe, Horsens" , hvoraf fremgår, at han har afsluttet Skiftet efter Hans Nicolaisen Smed i Hvirring. Derefter under flere punkter diverse om samme, bl a, at Provst Woldum har modtaget arven til Sønnen Nicolai Hansen etc.

Omslag: Skifte Designationer og Overformynderi Regnskaber.

1469
Fr N Riis, Kilsgård. Fortegnelse over de på Universitetets Gods i Silkeborg Amt sluttede Skifter i 1791, med påtegnede attest om usluttede. [Umyndiges navne i parentes] Christen Arungesen??, 14 Januar 1791 [Anne og Maren Christensdøttre 35 og 30 år]. Kirstine Jensdatter 1791 [Niels Rasmussen 11 år]. Ole Jensen 1791 [Maren og Inger Olesdøttre 9 og 5 år]. 12 Januar 1791.

1470
Fra Hans Hoff, Silkeborg. Fortegnelse over begyndte men usluttede Skifter under Silkeborg: 1) Husfæster Hans Andersen, Hårup, død 6 April 1791. Arvinger 5 Børn alle myndige. 2) Maren Jensdatter, Jens Christensens Hustru, Gårdfæster i Lindgård, død 29 November 1791. 3) Aftægtsmand Søren Jensen, Hårup, død 1 December 1791. 8 Januar 1791.

1471
Fra Hans Hoff, Silkeborg. Fortegnelse over de under Godset sluttede Skifter i 1791: 1) Jørgen Nielsen i Voldbygård, død 6 December 1790, arvinger: Døttrene Anne Johanne 11 år, Birte 9 år, Anne Marie 5 år og Johanne 2 1/2 år. 2) Jens Nielsen Bråd?, i Wirklund, død 30 December 1790. Arvinger Søskende og Søskendebørn. 8 Januar 1791.

1472
Fra N Hiort, Søbygård. Fortegnelse over sluttede Skifter på det i Silkeborg Amt tilhørende i 1791: 1)Gårdmand Peder Hansen, Grølsted, død 4 Marts 1791, arvingerne: Brodersønnerne Hans og Christen Jessen, a Datter Kirsten. En Søster Kirsten Hansdatter, en do Else Hansdatter, Søstersøn Hans Mortensen samt Johanne, Helle og Mette Mortensdøttre. Søster Mette Hansdatter. 2)Gårdmand Hans Jacobsens Hustru Catrine Rasmusdatter i Svenstrup, død 12 September 1791. Arvinger: Børnene: Rasmus 22 år, Mette 30 år, Maren 28 år og Kirsten Hansdatter 26 år. 3)Gårdmand Niels Krogs Hustru Bodil Larsdatter, Møgelby, død 12 November 1791. Arvinger 1 Stifsøn Søren 10 år, 1 Datter Anne 6 år og do Karen 3 år. 15 December 1791.

1473
Fra N Hiort, Søbygård. Fortegnelse over usluttede Skifter. 1) Gårdmand Peder Jensens Hustru Margrethe Nielsdatter, Farre, død 28 November 1791. 2) Gårdmand Jens Nielsen, Farre død 12 December 1791. 15 December 1791.

1474
Fra Stilling, Frijsenborg. Fortegnelse over Skifter ved Godset, sluttet fra 1 Marts 1791 til dato: 1) Anders Gørthler og Hustru Zidsel Jensdatter. 2) Karen Jensdatter Niels Jonsens Hustru, arvinger Børnene Jens 18 år, Maren 26 år , Karen 20 år og Mette 16 år. 13 Januar 1791.

1475
Fra N Hiort, Søbygård. [2 enslydende bilag med 3 sider - se LAV G 344]. Forklaring og rigtighed for de umyndiges arvemidler på Søbygårds Gods i Silkeborg g Skanderborg Amter. Derefter under 9 rubrikker, afdødes navn, hvornår Skiftet er begyndt og sluttet, umyndiges navne, alder, arvens størrelse, hvor denne henstår, formynderens navn og vedtegning. 15 December 1791.

1476
Fra Hans Hoff, Silkeborg. [4 sider - se LAV G 343]. Fortegnelse over de under Silkeborg faldne arvemidler, i hans Ejertid, for så vidt vedkommende arvinger, ikke allerede har fået disse udbetalt og afgjorte. 20 December 1791.

1477
Fra Stilling, Frijsenborg. [2 enslydende bilag - se LAV G 341]. Forklaring over alle de umyndiges arvemidler som er falden til dato. I parentes umyndige arvinger: 1) Christen Jørgensen, Nederlund, begyndt 25 December 1766 [Datter Ellen 13 år. 2) Maren Nielsdatter, Snedker Niels Sørensens Hustru, Dyrhuset, 1 Februar 1782 [Datter Dorthe år og do Ellen 1/4 år] 3) Jens Nielsen, Hammel, 8 December 1786 [Datter Maren] 4)Lieutenant Gotfried Manniche 21 Juni 1773 [Sønner Johan 6 år og Nikolai 1 år]. 5) Charsten Madsen 5 November 1779 [Søn Peder 12 år Datter Birthe?? Dorthe?? 23 år, do Anne 19 år. 6) Sadelmager Regners Hustru Karen Dalhof, 20 Februar 1784 [Søn Gustav 8 år Datter Sara 14 år og Zipora 8 år]. 7) Karen Justdatter Niels Joensens Hustru, 17 December 1791 [Søn Jens Mogensen 18 år, Døttre Maren 26 år Karen 20 år og Mette 16 år. 13 Januar 1791.

1478
Fra N Riis, Kilsgård. Forklaring over de umyndiges midler på Universitets Gods i Silkeborg Amt. 1) Dorthe Nielsdatter, begyndt 27 November 1779, arving Anne Rasmusdatter 4 år. 2) Rasmus Nielsen Høg, begyndt 16 September 1790, arving Niels Rasmussen 9 1/2 år. 3) Kirstine Jensdatter, begyndt 4 Mart 1791, arving Niels Rasmussen 11 år. 12 Januar 1792.

Omslag: Delinqventvæsen.

1479
På bagsiden af omslag: Fra Rasch, Amanuensis, Århus Anmelder, at der ikke på det Bispestolen tilhørende Bøndergods, fra 14 Juli 1782 til 14 hujus, er faldet indtægter til Justitskassen, Forløvs penge eller Bøder til Christianshavns Kirke. 15 Januar 1783.

1480
Fra Pentz, Randers. Ved sin hjemkomst modtog hans Bülows skrivelse af 3 d m, vedlagt ønsket om anvisning af fri befordring for en Arrestant fra Åsted Bro til Viborg, samt for Arrestforvareren, som skal bringe ham retur, hvilket hermed fremsendes. 18 Oktober 1791.

1481
Fra Pentz, Randers. Den for begåede Tyverier i Væth, arresterede Tobias Christensen fra Vognsild Sogn under Kolding, der var indsat i Randers Arrest, er natten mellem 4 og 5 Oktober undveget. Han er mellem 22 og 23 år, liden af Vækst, smal af Lemmer, langagtigt Ansigt, brunt Hår og ser temmelig godt ud. Ved undvigelsen var han, alene over Skjorten iklædt en brun Skibstrøje, rund Hat, hvide gamle Bukser, et par gamle blå Strømper, og gamle Sko uden spænder. Bedes efterlyst overalt, og om muligt pågrebet. 7 Oktober 1791.

1482
Fra C Carøe, Horsens. Han har fra Regimentet fået en Militair Commando med 3 Menige, for at skulle sørge for transporten af Arrestanten Søren Pedersen, der ved Politiretten [i Skanderborg] er dømt til arbejde i Viborg Tugthus. Commandoen er i dag afmarcheret, for sammen med Dommen, at aflevere den dømte. Vil senere fremsende regningen på de hafte udgifter. 6 Oktober 1791.

1483
Fra S Bagger, Hammergård. Under gelejdelse [bevogtning] af Husmand Laurids Pedersen fra Løvet under Mattrup, er Fæstebonden af samme Gods, Peder Pedersen i Sejet, der efter Højesterets Dom er dømt til 3 Måneders Fæstningsarbejde, dags dato oversendt til København, sammen med kopi af Dommen. [Se næste]. 1 Juni 1791.

1484
Fra S Bagger, Stougård. [Se forrige]. Fremsender hermed attest, for afleveringen af Peder Pedersen af Sejet [til Fæstningsarbejde i København]. Regningen følger snarest. [Se næste]. 29 Juli 1791.

Bilag:
Dateret 18 Juni 1791 fra Grüner, Oberst og Stadts Major, København. Kvittering for modtagelsen i Stokhuset, af Arrestanten Peder Pedersen fra Jylland, som efter Højesterets Dom, for begået forbrydelse, skal arbejde 3 Måneder i Fæstnings Jern under de ærlige Slaver.

1485
Fra C Carøe, Horsens. [Se forrige - måske ikke samme jvnf navnet].

1)
Henviser til [ikke] vedlagte, afskrift af en Politirets Dom af 4 Juni, der beviser at Søren Pedersen af Urup Gods, i Maj ulovligt er undveget fra sin tjeneste, og derfor dømt. Jens Michelsens Mulct på 4 rdr til de fattige, er af denne betalt, og følger her med.

2)
En Politirets Dom af 29 hujus, der beviser, at samme Søren Pedersen, 2den gang ulovligt har undveget fra sin tjeneste, og derfor dømt til Tugthuset, hvilken Dom han håber Bülow vil approbere. Omkostninger for denne bevaring, underholdning etc, formener han udredes af Amtet som Delinqventpenge. Men i henseende til dennes transport, finder han disse vanskeligheder, at han skal føres gennem fremmede Amter, hvor han har lært, at Sognefogederne nægter, at give befordring, når de ikke af deres egne Amtmænd har fået speciel ordre. Desuden, at hvis Byens Arrestforvarer skal medfølge og aflevere Søren Pedersen, forlanger han derfor, foruden underholdning til denne, 2 mk [måske sk] daglig til sig selv indtil han kommer hjem, desuden 3) fri Vognbefordring frem og tilbage som til Viborg. Udbeder sig Bülows nærmere bestemmelse.
30 September 1791.

1486
Fra Carøe, Horsens. Den 7 Oktober agter han sig, sammen med Familien, at rejse til Randers, og forventer ikke hjemkomst før omkring den 21. Vel har Rådmand Tolstrup sammen med hans Fuldmægtig lovet, at bestyre hans Embede, men han finder det dog fornødent, at melde sin Ven [Lauritzen] dette, fordi han af Deres sande Venskab håber: 1) At De ser at tilendebringe Søren Pedersens sag, således Arrest Forvareren, hvis han skal ledsage, kan være her igen før Carøe afrejser. 2) At Hans Lauritzen i hans fraværelse, dæmper det der måtte indløbe, mest muligt.
30 September 1792.

1487
Fra S Bagger, Hammergård. Fuldmægtig hos Landsdommer Hoff. [Se tidligere]. Henviser til Bülows ordre af 14 Februar, med vedlagte kopi af en Højesterets Dom, over Peder Pedersen af Sejet, ang overførsel af denne til Københavns Fæstning, for at arbejde i 3 Måneder. Han har i den anledning været i Sejet for at anholde denne, man han var ikke hjemme, og ingen ville heller oplyse, hvor han var, følgelig kunne han heller ikke afsendes. Rygtet har ellers siden sagt, at han alene søger at forhale tiden, fordi der skal være afgivet ansøgning om moderation af straffen. Hvad transporten angår, håber han, at denne til sin tid, vil være villig til selv at drage derhen, thi i andet fald, tror han det vil være bedst at slutte accord med en Skipper i Horsens om dette. Forventer nærmere ordre. 2 Marts 1791.

Omslag: Vei og Broevæsen.

1488
På bagsiden af omslag: Fra Nicolay Holmer, Odder. Med henvisning til forordningen om Bøder til Christianshavns Kirke anmeldes, at ingen sådanne er faldet under Hads - Ning Herreder. 4 Juli 1792.

1489
Fra C Carøe, Horsens. Henviser til modtagne ordre, hvorefter følger en fortegnelse over alle de Broer der er, og kunne være fornødne på Landevejene under hans Jurisdiction i Vor Herred. I henseende til disses vedligeholdelse af afgifter af Rejsende, må han underdanigst forestille således, at Broerne er mange imellem Købstad og andre, at ingen Betjents Jurisdiction går fra Købstad og til anden [Købstad??], følgelig er ingen Betjent fuldkommen klar over Broernes antal og beskaffenhed. Nævner derefter, at der blandt Broerne er mange små, og egentlig kun over Vandrender, men dog for de Lerede Veje, er absolut fornødne, at der nogle steder kun er liden, men andre steder megen trafik, ligesom nogle Broers vedligeholdelse er bortfæstet, derefter under 8 punkter mere om samme. 11 August 1791.

1490
Fra Muncheberg, Skanderborg. På de almindelige Landeveje under Skanderborg Birk og Amt er følgende Træbroer:

1)
På Landevejen mellem Horsens og Århus, en stor Bro over Åen fra Solbjerg Sø ved Miøde, en mindre over Rindelev Bæk, en do over Vandløbet mellem Grumstrup og Vedslet Marker, en liden do over en Vandrende på Hoved Mark.

2)
På Landevejen fra Skanderborg til Århus, en Trunte over en Vandrende på Skanderborg Mark, en stor Bro over Åen mellem Hørning og Bierring Marker, kaldet Bierring Bro.

3)
På Landevejen fra Skanderborg til Randers, to små Broer på Steenbro fra Ladegård over 2 Vandløb, en noget større over et Vandløb på Tåstrup Gade, en do over Åen mellem Labing og Borum Marker, kaldet Borum Bro.

4)
På Landevejen mellem Skanderborg og Viborg, en Bro Illerup Møllebro kaldet, over Åen imellem Skanderborg og Illerup Marker. En do over Åen fra Knud Sø.

5)
På Landevejen, dels til Horsens og dels til Vejle, fra Skanderborg, en liden Bro over et Vandløb ved Vrold By, en større over Åen ved Fuldbro Mølle og en do længere fremme, over en Bæk ved enden af Stenbroen.

Den rette Landevej løber vel uden om Skanderborg ved Vrold, men de fleste rejsende drager fra Vrold gennem Dyrehaven til Skanderborg, og på denne Vej er følgende Boer, en over Åen mellem Vrold Mark og Dyrehaven, en do over Søen ved Dyrehaven og Skanderborg Slots grund, en do mellem Slotsgrunden og Byen.

Foruden disse er Vorvads Bro, Ry Bro og Kannicke Mølle Bro, den første meget stor, som vel ikke lige ligger på almindelig Landevej, men dog bruges meget af Beboere på deres fart til Horsens og Århus. At udkaste en plan for, hvorledes Bropengene af de rejsende kunne hæves, for passagen af disse Broer, tror han ikke ville være muligt, hvis der ikke ved hver Bro blev opsat et Hus og en Bom, eftersom de alle ligger på vild Mark, hvor nogle rejsende passerer en eller flere af samme. Det var endda at befrygte, at den som modtog Bropengene, kun ville aflevere en del af disse. 25 Juli 1791.

1491
Fra N Kier, Hede Mølle. På Landevejen fra Horsens til Århus, findes i Hads Herred kun en liden Stenbro over en liden Rende på Røygårds Mark, hvilken Bro Ejeren selv har opsat, i anledning af afledning af Vandet. Der kan derfor ikke gives noget forslag til Bropenge oppebørsel.
9 August 1791.

1492
Fra Muncheberg, Skanderborg. Henviser til modtagne skrivelse af 26 Juli sidst, hvorefter Broerne på Landevejen er eftermålte og befundne således: Broen ved Miøde er 12 alen bred, har Rækværk og holdes godt ved lige, halvt af Ning Herred og halvt af Skanderborg Amt. Broen over Rindelev Bæk er 9 alen lang og 7 alen bred, med Rækværk, vedligeholdes af Amtet. Broen mellem Grumstrup og Assendrup Mark 11 1/2 alen lang og 3 3/4 alen bred med Rækværk. Den på Hoved Mark er 3 alen lang og 4 1/4 alen bred, uden Rækværk. Foruden denne er endnu en på Hoved Mark af samme beskaffenhed. Mellem Hoved og Ørridslev er også en Træbro med Rækværk 6 alen lang og 4 alen bred. Disse 4 sidste Broer vedligeholdes af Amtet.

2)
På Landevejen fra Skanderborg til Århus er: Bierring Bro med Rækværk 14 alen lang og 4 1/2 alen bred, vedligeholdes af Hørning By, jvnf Auktionsconditionerne.

3)
På Landevejen fra Skanderborg til Randers: Træbro ved Navndals?? Naldals?? Bakke, 2 alen 3 qvarter lang og 5 alen bred, uden Rækværk, vedligeholdes af Stilling By. Den anden Træbro er for kort tid siden borttaget og en Stenrende lagt i stedet. Broen ved Tåstrup, uden Rækværk er 6 alen lang og 5 1/2 alen bred, vedligeholdes af Tåstrup By. Borum Bro med Rækværk, 39 1/2 alen lang og 5 alen bred, vedligeholdes af Frijsenborg og Lyngbygård.

4)
Landevejen til Viborg: Illerup Møllebro, uden Rækværk, 6 alen lang og 5 1/2 alen bred, vedligeholdes af Illerup og Skanderborg By. Knudbro uden Rækværk, 12 alen lang og 5 alen bred, vedligeholdes af Siim og Tulstrup Byer.

5 og 6)
Landevejene til Horsens og Vejle: Broen ved Vrold er ændret til en Vandrende af Bul, ovenpå pikket med Sten, 3 alen lang og 20 alen brev, vedligeholdes af Vrold. Broen ved Fuldbromølle, med Rækværk, 10 1/2 alen lang 4 1/2 alen bred vedligeholdes af Mølleren. Broen på Stenbroen, noget der fra, med Rækværk er 15 1/2 alen lang og 5 alen bred, vedligeholdes af Ejeren af Tammestrup.  Broen mellem Vrold Mark og Dyrehaven, med Rækværk er 5 1/2 alen lang og 4 1/4 alen bred. Broen mellem Dyrehaven og Skanderborg Slots grund, med Rækværk, 5 1/2 alen lang og 5 alen bred, begge disse vedligeholdes af Dyrehavens Ejer. Broen mellem Slotsgrunden og Byen, med Rækværk, 11 alen lang 6 alen bred, skal holdes ved lige efter Auctions conditionerne.

7)
De Veje som ikke er almindelige Landeveje, men dog stærk passeres: Kannike Møllebro, med Rækværk 22 alen lang og 5 1/2 alen bred, ved ikke hvem der vedligeholder denne. Vorvads Bro med Rækværk 67 1/2 alen lang og 5 alen bred, vedligeholdes af Møllerupkrogs og Nedenskov Vilholt Gårdes Ejere. Ry Bro med Rækværk, 26 alen lang og 5 1/4 alen bred, vedligeholdes af Nedenskov Vilholt Ejer og Ry By. Broen ved Rymølle er ikke forglemt, men da Mølleren for dens vedligeholdelse nyder Bropenge, er det formentlig ikke den slags Cancelliet ønsker oplysning om. Den er 69 alen lang og 5 1/2 alen bred.
22 August 1791.

1493
Fra C Carøe, Horsens. Beskrivelse af de under hans Jurisdiction værende Broer og Træ Vandrender. [4 rubrikker med ang af 1) På hvilke Veje. 2) På hvilke Bymarker Broer er eller burde være. 3) Broerne og deres beskaffenhed og 4) Anmærkninger.   Exp: Landevejen fra Vejle til Skanderborg. 2) Nim Mark norden Byen ved Dybdahl er en Rende, hvorover før har været en Stenkiste, på Feufling [Føvling] Sogns vejmål, men Stenkisten er forfalden, Vejen næsten impassabel og fornøden er det, at der sættes enten en Stenkiste eller 3) En Bro af 3 plankers bredde m v. Nævner videre: På Vorbjerg Mark - mellem Vorbjerg og Naldahl - på Vestbirk Mark.

1)
Landevejen fra Viborg til Horsens: Mellem Vor og Tyrsting Herred.

2)
Landevejen fra Horsens til Skanderborg: Mellem Horsens og Hansted Marker - Hansted Mark sønden Hansted - norden Hansted. Egebjerg Mark ved Gåsekæret - mellem Egebjerg og Gedved Marker Uldahl - norden Gedved - Gedved Mølles Mark - på Møllens grund sønden Møllen.

3)
Landevejen fra Århus til Horsens: Tvingstrup og Serridslevgårds Mark - mellem Serridslev og Hansted Mark.

4)
Landevejen fra Horsens til Bredvads Mølle: Mellem Underup og Nim Marker - på Nim Mark - mellem Nim og Enner Mark.
11 August 1791.

1494
Fra S Bagger, Nørre Mølle. Så vidt hans jurisdiction strækker sig i Tyrsting Herred, er ingen Broer på nogen almindelig Landevej allerede anlagt, eller fornøden at anlægge. 5 August 1791.

1495
Fra C Carøe, Horsens. Ved at efterse Landevejene gennem Vor Herred, finder han anledning til, at indberette og forestille følgende. Nævner derefter Landevejen fra Vejle til Skanderborg, der fra Nim Marks begyndelse, sønden for Byen og til Byen er tildelt Feuling By [Føvling] i Tyrsting Herred [vedligeholdelsen]. Denne er i mange år ikke repareret, og ligner i intet en Landevej. Norden Vildtbanepælene, er en Rende afløben med Vand, følgelig er den ond og vanskelig at passere. Ved Dybdahl løber en Rende, hvorover førhen har været en Stenkiste, som nu er øde, Vejen er derfor på dette sted så ond, at det ikke kan passeres. Beskriver derefter andre steder, med forslag om mulig forbedring etc.
8 August 1791.

1496
Fra Hoff, Nørre Mølle. Da Vejene her i Egnen er i så elendig en forfatning, at det på mange steder er et halsbrækkende arbejde at køre på dem, ligesom man på mange steder sidder fast med både Hest og Vogn, endog der hvor hans vej falder både til sin Øvrigheds og Embedsforretninger, så vil han gerne, at han af Hr Kammerherren bliver beordret til, at have opsigt med Vejene i Tyrsting Herred, da Doctor Muncheberg, [der nu er gammel - se hans underskrift på andre sager fra denne], hverken kan eller ønsker at have del i andre end de almindelige Landeveje. Han har fra Kammerherre Pentz modtaget en Cancelli skrivelse for Vrads Herred, jvnf [ikke] vedlagte kopi, hvorfor han meget gerne vil beordres af Kammerherren til, på samme måde, at varetage Tyrsting Herred. 26 November 1791.

1497
Fra Pentz, Randers. [Se forrige]. Cancelliet har under 14 d m, tilskrevet ham, at i anledning af, at man fra nogle Rettens Betjente har modtaget forespørgelse om største Lodsejere i hvert Sogn, der er betroet opsigten med Landevejene og Broernes istandsættelse, ikke også burde afmåle og afpæle enhver Lodsejer sit Vejstykke, efter hans Hartkorn, til istandsættelse og vedligeholdelse, samt ligeledes have tilsyn med By og Kirke, så vel som øvrige Veje i Sognene etc.

Mere om hvorledes man forventer og ønsker vedligeholdelsen udført.
24 August 1790 [år bemærket].

1498
Fra C Carøe, Horsens. Henviser til en fra Høegh Guldberg, modtaget resolution fra Danske Cancelli, lydende således: Da det af Deres Excellences under 18 f m hertil indkomne skrivelse erfares, at det, for så vidt det Dem betroede Amter angår, falder højst vanskeligt, når nogen Bonde ved Vejarbejdet findes modvillig eller forsømmelig, da at få hans vejpart ordnet af andre, og dette igen betalt ved at udpante dobbelt, for så  meget som reparationen, billigt, har kostet. Så skal man i anledning af forslaget meddele, at de som findes modvillige eller forsømmelige, må pålægges en daglig Mulct fra 2 mk til 1 rdr, under hvilken de skal være forbundne til, behørigt at istandsætte, efter Kongelige anordninger, således som Amtmanden ved vedkommende Rettens Betjente, årligt til rette tid foreskriver dem, jvnf syn om mangel. Mulcten som Herreds eller Birkefogeden, efter Amtmandens approbattion, uden videre Dom udpanter, skal tilfalde Amtets Bro og Vejkasse. Derefter mere om, hvorvidt samme resolution kan tages i anvendelse ved i Vor og Nim Herreder etc. 28 April 1791.

1499
Fra C Carøe, Horsens. Hans rejser i Sommeren vil blive adskillige, ligesom Vejene der skal synes er mange og adskillige. Det vil formedelst andre forretninger som kan indløbe, ikke være ham muligt, forud at bestemme dag og sted til Vejsyn, hvorfor han ikke kan begære specielle anvisninger på fri befordring. Han ved, at Herredernes Beboere har nægtet hans Formand fri befordring til disse rejser, når han ikke havde Amtstuens anvisning, beder derfor om en General anvisning, enten fra Bülow selv, eller efter dennes ordre fra Amtstuen, da han derefter, når Rejserne er gjorte, skal aflægge regnskab til Amtstuen. Nævner videre modtagelse af en Politirets Dom, hvorom han, såfremt den var blevet påanket, straks kunne have givet den fornødne oplysning til Bülows kendelse. Dommen er nu opfyldt og Drengen i tjeneste. Fortsætter, at Morten Jensen og Albrecht Rasmussen i Gedved, til dato kun har haft en Håndsprøjte til begge steder, han har pålagt dem, at anskaffe endnu en, hvorom vil blive meddelt. 26 Maj 1791.

1500
Fra C Carøe, Horsens. Efter det var anmeldt, at der på Broen over Fiskbæk, mellem Hansted og Serridslev, på Landevejen til Århus, var et Hul, lod han Broen efterse, og fandt, at uagtet Broen for ikke mange år siden, på Amtets bekostning, skal være bygget og Brolagt??, var en Planke dog gået i stykker, således ingen rejsende uden fare kunne passere. Han foranstaltede derfor straks en reparation, jvnf [ikke] vedlagte regning på 4 mk 12 sk, som bedes udbetalt af Amtets Vejkasse. 21 November 1791.

1501
Fra A Kier, Hede Mølle. Han lod den 4 Oktober sidst, samtlige Beboere erindre om Broernes og Vejenes istandsættelse, så vidt det enhver tilkom, vedlagt en Extract af den i året 1697 skete Bro og Vejfordelings forretning, som den eneste han har, eller kender til. Men foruden, at nogle Beboere siger, at en senere deling skulle være foretaget, medens andre derimod besværer sig over, at de skal vedligeholde Landevejen på de foreskrevne steder, da denne i sær fra Vedslet Kirke til Serridslevgårds Mark den første, og fra Oldrup til Tvingstrup, gennem Gangsted og Ås Byer den sidste, skal befindes så slette, at fast ingen kan fare [på] samme. Ønsker oplyst om der findes en nyere vejdeling etc.
13 November 1791.

1502
Fra O J Søltoft og Jordhøj, Tyrrestrup og Elbæk Præstegård. Da Gangsted gade, som mest har været belagt med Stenbro og ikke i Mands minde har været istandsat, nu er så opkørt, at ingen uden fare for at vælte, brække Hestenes Ben eller Vogne i stykker, sikkerlig kan køre igennem samme, der dog falder Vej til Horsens for en stor del af Åkjær Amt, samt en del fra Gangsted Sogn med Tiender, så beder de som Tiende ejere, Bülow om, jvnf udgangne anordninger, under straf og Mulct for nævnte Bys Beboere, at de inden Høsten sørger for Gadens istandsættelse. 19 Juli 1791.

1503
Fra Harboe, Kgl Postmester, Skanderborg. Da tiden nu er bekvem til forbedringen af Landevejene, tager han sig den frihed, at bede det Kongelige Amtskontor, udstede en ordre til reparation af Vejen ved Gedved By, som er så højttrængende, ar arbejdet ikke kunne udsættes, ligeledes ved andre meget trængende steder, især ved Mallinggård, hvis Beboere meget ønsker, at det må anbefales [beordres] de pågrænsende Beboere, der tillige er pligtige, da de ikke selv kan overkomme dette. 5 April 1791.

1504
Fra Frue Kragh Juel Wind, født Gram, Stensballegård. Høyædle og Welbårne Høyst ærede Her Geheimeråd. Deres Exellence wilde tillade, at jeg næst efter at hawe forespurgt mig med megen deltagelse om Deres welgående, som wed en feber skal hawe wæret forhindret, foruleiliger med Anmodning de wille hawe den Godhed om muligt her at tilstille mig Gienpart, af en Ansøgning fra Rye Møllere med Sal Grew Wedel Frijses Erklæring og Deres Høywelbårenheds betænkning, Angående at oppebære broepenge wed Rye Mølle. Hun ønsker en genpart, idet hun vil klage over Mølleren, fordi denne, nu da Søbygård og Vedelslund er adskilte fra Frijsenborg, kræver Bropenge af disse Godsers, hende tilhørende Bønder, når de afhenter deres udviste Bygnings og gavn Træ, i den hende tilhørende Ry Nørskov, som tillige med Godserne er solgt til Kongen uden sådanne byrder. 25 Juli 1791.

1505
Fra J N Danæus, Åle Præstegård. En af hans Sogneveje fra Åle til Tørring er en af de værste og farligste her i Stiftet, især formedelst to meget store, dybe og derfor meget farlige Vandsteder, derefter om hvilken fare disse udgør. Dog kan den [Vejen] uden mindste vanskelighed istandsættes således, at den kan blive kørebar. Thi de tvende Vandsteder kan rettes ved, at udskære for og aflede Vandet, som da kan få fornødent løb, hvilken udskæring af Vandrender tilforn har været, men Bønderne har ladet dette sammengro, så Vandet nu ikke længere kan flyde derfra etc. Andre Huller på Vejen kan lettelig opfyldes. Sidst afvigte Forår fik Bønderne i Åle, Hjortsvang og Tørring, som bør istandsætte samme, en befaling fra Amtmand Pentz om istandsættelse, ligesom Præsten senere erindrede om samme, men de agtede intet derom og der skete ikke det mindste ved Vejen. Nævner videre henvendelse til Pentz uden resultat. Sidste 18 Søndag efter Trinitatis da han kørte Vejen til Tørring, sank den ene Vogn Hoppe så dybt ned i et Væld ved det ene Vandsted, at hun behøvede alle sine kræfter for, at springe op igen, hun sprang da så hastigen til, at hendes Hovedlad?? sprang i stykker, hun blev løbsk, tog af sted med Vognen, og her var intet håb om, at få hende standset, dog var Gud så nådig, at hun imod forventning lod sig standse for en Banke. For sådanne farer frygter han nu, og beder derfor Guldberg om, at foranstalte denne Vej med det første, og før den hårde Vinter kommer, bliver sat i stand. 27 Oktober 1791.

Omslag: Udskiftning, Hoveri m m Landvæsen.

1505
Fra A Hår, Århus. [Landinspecteur]. Henviser til skrivelse fra Amtmand von Pentz, ang afholdelsen af et åstedsmøde i Nortvig den 30 April, men da dette uheldigvis falder sammen med Bülows ønske om et møde i Ry, og der på grund af den lange afstand, og allerede foretagne indkaldelser til førstnævnte, spørges om ikke sidste møde i Ry kan udsættes til dagen efter. 20 April 1791.

1506
Fra A Hår, Århus. For ca 2 Måneder siden skrev han [til Bülow?], jvnf Kammerets skrivelse til ham, at Yding Kort, til afslutning ved den befalede forholds bestemmelse, mellem Ager og Eng på Yding Mark, kunne fås hos Landinspecteur Wesenberg. Men har endnu intet hørt om det videre. 29 Oktober 1791.

1507

Fra Ole Munck, Nibe. Henviser til Amtmandens skrivelse af 22, hvorefter han nu begiver sig på rejsen til hine Egne, beder derfor om, at det befalede møde i Vrold bliver afholdt sidst i næste Uge. Ønsker også et åstedsmøde i Ry. [Se næste]. 30 Marts 1791.

1508
Fra Ole Munck, Nibe. [Se forrige]. I anledning af Kammerets resolution, bliver han vel nødt til, at overveje et nyt åstedsmøde i Vrold, for ifølge Bülows p m af 17 Februar, at overlægge om delingsplanen kan forandres, og en ny taxation over Markerne måtte være fornøden. Men en så vidtløftig forretning, er ikke et øjebliks sag, han ser sig derfor nødsaget til, at begære Kortet og alle passerede Dokumenter til eftersyn, da han så ved ankomsten til Ry, her i Foråret skal meddele, til hvilken tid det befalede møde kan finde sted. 3 Marts 1791.

1509
Fra A Hår, Århus. Fremsender herved taxationsforretningen over Ry Mark, med en extract af uddelings beregningen, så vidt de klagende angår, men han indser ikke, hvorfor Hr Munck har begæret samme, da de klagende alene har påanket planen og ikke målet. Hvad taxationen for Yding angår, har Kammeret spurgt om, hvor mange Mænd der skulle bruges til denne forretning, siden der ved sidste taxation var 8 Mænd, og på hvis bekostning dette skulle ske. 9 Februar 1791.

1510
Fra N H Bagge og N H Såbye, Tungelund. [5 sider]. Den 31 August indfandt Niels Hutfeldt Bagge fra Frijsendal, efter begæring af Forvalter Såbye i Snorom, på dennes Herskabs vegne, sammen med Michel Nielsen fra Thorsø og Joen Christensen fra Aidt, på Haxholms Gods, efter ordre fra Amtmand Pentz, lydende således: I året 1764 blev af Sal Greven sluttet en forening med Haxholms frie Bønder, nemlig 8 i Thorsø 5 i Tungelund og 1 i Aidt, hvorefter de årligt, for at lindre Frijsensdals Hovbønder i Aidt, skulle forrette af hver 1/2 gård en dags pløjning og Sæd [såning?] til Havre, samme til Byg, en dags Høst med en Meder?? Mejer?? og en optager, en dags Gødnings udagen, en dags arbejde om Høsletten og en dag med Høindagning, nemlig de Thorsø Beboere for 11 halve Gårde og de 6 andre, hver for en halv Gård. Ligeledes blev i 1768 gjort forening med Fribønderne, nemlig 4 i Mondrup og 4 i Astrup, at de til hjælp for Hoveri Bønderne i Aptrup årligt skulle forrette 1 dags Pløjning og Harvning med 6 Plove og Harver, Høste en dag med 6 Mieder [Mejere??] og 6 optagere, samt indkøre, binde og fratage med 6 Vogne og fornødne Folk om Høsten i en dag, hvilke foreninger er Tinglyste ved Retten, og siden i hver ny Fæsters Fæstebrev indført. Bemeldte Beboere var sidst afvigte 26 August beordrede, og mødte til at forrette, hver den pligtige dags Høst, men da de havde arbejdet hen imod Middag, indfaldt så stærk et Tordenvejr og Regn, at de måtte holde op. De blev derpå beordret til, at møde dagen efter, for at forrette endnu en halv dags arbejde, men alle blev borte, hvorpå de skriftligt blev pålagt at møde i dag den 29 August, men her mødte heller ingen. Sign N H Såbye, Snorum 29 August.

Derefter påtegning af Pentz, der anfører, at det er unægtelig, at de skal udføre det arbejde de frivilligt har indgået på, jvnf forordningen af 25 Marts 1791, hvorefter de pålægges en Mulct på 1 rdr, som udpantes af vedkommende Rettens Betjent, dog at Jordegodsejerne iagttager, at forfølge sagen til Doms, såfremt det under udpantningen af pågældende påstås, og af den indkomne Mulct betales de Folk som har været lejede til, at forrette de udeblivendes arbejde. Indkaldelse af de 8 Gårdbeboere i Thorsø, der mødte hos Jens Therkildsen, hvorefter de blev tilspurgt om de godvillig ville betale den pålagte Mulct på 1 rdr, hvortil alle, nemlig Jens Rasmussen, Jens Terkildsen, Peder Christensen, Anders Endvoldsen, Søren Jensen, Christen Pedersen, Jens Hansen og Søren Smed, svarede ja. Blev derefter tilspurgt om de ville have søgsmål fra Herskabet, eller troede sig i nogen måde fornærmede, hvortil de alle svarede, at de tilstod deres forseelse og afbad den hos Herskabet, med løfte om, at de ej for eftertiden skulle vise nogen modvillighed, og heller ikke ønskede søgsmål, men de syntes at alene Mulcten var noget høj, og derfor bad Forvalteren gøre forestilling til Amtmanden om nedsættelse. Ligeledes indfandt Birkedommer Bagge sig sammen med Vidnerne Mikkel Nielsen, Thorsø-lund og Søren Horn, Tungelund, i Tungelund, for at indkræve Mulcten hos de 5 Beboere, nemlig Peder Wæsel, Peder Thøgersen, Niels Michelsen, Niels Jensen og Jens Rasmussen, hvorvidt de ville betale og var fornøjede med denne, eller ønskede søgsmål, jvnf forordningen, hvortil de alle svarede, at de tilstod og afbad deres forseelse og ingenlunde forlangte søgsmål. Forsikrede ellers, at de gerne ville have mødt og var belavede derpå, men de Thorsø Mænd sendte dem bud ved Gårdmand Anders Enevoldsen, at de ikke ville møde, og de havde ej heller nødig, at møde, hvorpå de blev hjemme. Derpå gav Forvalteren samme løfte som til de andre, at han ville gøre forestilling hos Amtmanden om nedsættelse af den pålagte Mulct. 31 August 1791.

1511
Fra J Kier, Kattrup. Henviser til skrivelse fra Bülow af 8 d m fra Bülow, hvoraf fremgår, at han skal betale en Mulct på 4 mk Danske til Sognets fattige, fordi han ikke mødte ved synet af Hedeskoven. Fremfører at grunden til hans udeblivelse, var for det første, at han nogle dage før var, meget pludselig var  blevet slået 3 - 4 gange af Ridehesten, så det var Guds besynderlig beskærmelse, at han kom fra ham med livet, men især på det ene Ben, som der både dag og nat er stor pine i, som frygtes måske vil vare til hans Dødsdag, hvilke mine Herrer Præster med flere, om fornødent kan attestere, og altså ikke alene kunne tåle den strabatse at omløbe Skoven, hvilket på den tid var ham plat umulig, og da det er bekendt, at den overalt består af Vandsiger og Moradser, var det meget mere befrygtelig, at svagheden skulle blive endnu værre. For et andet stode det meste af hans Korn i Marken, og omliggende Naboer havde deres i Hus, altså så han sig i dobbelt henseende lovligt undskyldt, også da hans Jorders natur ej tillader, at så, når andre såer, følgelig bliver Høsten så meget mere sildig, og da det desuden er enhver bekendt, at Høstvejret i år var meget vanskelig, og hans nærværelse altså så meget mere var nødvendig med tilsyn. Næst at indskyde mig under Deres Velbårenheds gunstige beskærmelse og udbede Deres assistance, så vel herudi som i alt påkommende, og i øvrigt resolvere mig min lovlige ret. [Se næste]. 30 November 1790.

Påtegnet:
13 December 1790 af Peter Siemer, Kalbygård, det bekræfter, at medens han stod i Herredsfoged Kiers tjeneste, blev han af denne udsendt en Søndag i indeværende år, for at bekendtgøre en udmeldelse fra Skanderborg Birketing, til syn og taxation i Hede Skoven, der skulle ske næste Tirsdag, for såvel Jens Kier i Kattrup, som Jens Jacobsen, Møballe og Jens Pedersen i Overbye, men at Jens Kier skulle have nogen lovlig grund til udeblivelse, kunne han ikke se, da han berørte Søndag fandt ham begaved med sædvanlig dybe Coplementer, så for ham var ikke at se, at han havde en skavank i det ene Knæ, som han fremfører, desuden havde han travlt med, at få Kornet i Hus. Det han ellers fremfører, at han ikke vidste, at enten Herredsfoged Kier eller Gundorph havde begæret udmeldelsen, er ligeså urigtig som det øvrige af ham anbragte, da han selv havde den i hænde og læste den. Hans øvrige anbragte benægtelser er ligeså urigtig som usandfærdig.

1512
Fra Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige]. Han kunne ikke afgive nogen betænkning på Jens Kiers foregivende, hvorfor han måtte have oplysninger fra Peter Siemer, som han selv beråber sig på, hvilket hermed følger, vel dateret 13 December men Muncheberg fik den først den 31 December, hvorfor han må have sat tallene fejl. Samme viser, at Kiers foregivende er urigtig, og altså må han være straf skyldig. Må alene fremføre, at Jens Sørensen, Møballe rigtig nok, ved forretningen mødte for ham, men da han ikke var udmeldt, ville Herredsfoged Kier ikke antage ham. 3 Januar 1791.

1513
Fra P F Dorscheus, Hylke Præstegård. Hylke Gård er i denne Sommer købt af Jens Erichsen, Søren Laursen, Rasmus Jørgensen og Niels Madsen, hvilke har brugt og dyrket Jorden, medens Gården der har stået ledig uden Beboere forfalder. Præsten har adskillige gange betydet dem, at slig handel og omgang med en af Byens bedste Gårde ikke kunne gå an, at det var stridende mod de Kongelige anordninger, og at han fandt sig nødsaget til, at foretage anmeldelse om sagen. 3 af dem har indset deres fejl og derfor søgt, at afhænde Gården igen, og da accorden fra starten har været mellem dem, at såfremt en af dem ville have Gården, skulle de andre overlade ham denne for købesummen, har Rasmus Jørgensen tilbudt, at overtage denne for sin Søn, men Niels Madsen modsætter sig dette, uanset der ikke er sket Skifte mellem dem, ligesom Gården heller ikke er af den beskaffenhed, at der kan forventes bevilling til en sådan deling. For at den ikke skal forfalde mere, ser han sig forpligtet til, at anmelde sagen. 14 Juni 1791.

1514
Fra P F Dorscheus, Hylke Præstegård. For 2 1/4 år siden har Mølleren af Hylke Mølle Andreas Wick købt en Gård her i Byen, uden dog at bebo denne. Eftersom Præsten troede, at han havde fået Kongelig bevilling, måtte han atter se en Gård nedbrydes og en Familie mindre i Sognet, men da en bevilling ikke er forevist, og han alligevel har nedbrudt Bygningerne, hvoraf noget er flyttet til Møllen og andet solgt, drister Præsten sig til, at anmelde det skete, med ønsket om, at denne pålægges, såfremt han har tilladelse, at forvise denne for Præsten. 14 Juni 1791.

1515
Fra J Rosborg, Kalbygård. [Meget flot skrift, medens det af hans underskrift, ses at han er gammel]. Han finder sig nødsaget til, at anmelde for Amtmanden, hvorledes Peder Jensen Skrædders Enke Anne Marie Johansdatter i Sorring, har vist modvillighed mod, at udføre det pligtige Hoveri til Gården, nemlig uanset tilsigelse, ikke mødte ved Tærskningen den 5 og 6 Marts, samt den 18 do med Korns førelse til Århus, jvnf vedlagte attest om tilsigelse. Grunden til hendes udeblivelse kender Rosborg ikke, undtagen om det skal være af det skin, hun formener at have af det navn "de så kaldede Selveiere" af hvilke slags hun er en iblandt, men da der hverken af hende eller af hendes Mand er forlangt mere Hoveri end i Hans Majestæts ejertid, og nu i 23 år efter Ryttergodsets salg, nemlig en fjerdedel part mod en hel Gårds af 8 tdr Hartkorn, og mere vil heller ikke blive forlangt, indser Rosborg ikke, at hun skulle kunne blive fritaget for dette, jvnf forordningen af 12 August 1773 samt Hoverireglementet af 7 Juli 1774, hvorfor han mener hun bør pålægges en Mulct etc. [Se næste]. 19 Marts 1791.

1516
Fra Peder Christensen og Jørgen Madsen, Kalbygård. [Se forrige]. Attesterer at Peder Jensen Skrædders Enke Marie Johansdatter i Sorring, er blevet tilsagt til, at Tærske her på Gården den 5 og 15 Marts, men ikke mødte, hvorfor er lejet Daglejere til at forrette dette. Ligeledes blev hun tilsagt, at køre Korn til Århus den 18 samme måned, hvor hun også udeblev. 21 Marts 1791.

1517
Fra N Hiort, Søbygård. Det ubestandige og i lang tid værende Regnvejr, har forsinket ham, således han ikke kan få de befalede efterretninger om Hoveriet og opmålingerne til samme, færdige før medio November, hvorfor han beder om nådigste henstand. 27 Oktober 1791.

1518
Fra F L v Beenfeldt, Serridslevgård. I dette øjeblik, får han under Hånden kendskab til, at hans Bønder, nu ganske er af den formening, at al den forpligtelse som Loven og deres Fæstecontracter pålægger dem med alle, skal ophøre. De skal have sammenskrevet et og andet om den indbydelse han meddelte dem, til en mindelig ordning om Hoveriet, om deres angivelser af deres Gårdes tilstand, samt om et tilbud de i går fremkom med, som var, at de af hver Gård, som var på 4 1/2 tdr Hartkorn, årligt betalte i Landgilde og Hoveripenge 13 rdr 2 mk. Da Landgilden alene udgør 7 - 9 rdr kunne han ikke antage tilbudet. Mener de har besluttet, at fremsætte tilbudet skriftligt for Amtmanden, og forlange deres understøttelse til approbattion i Rentekammeret. Beenfeldt leer hjertelig af alle deres indfald og urimeligheder, men har alligevel villet underrette Amtmanden om dette, således denne kan modtage dem efter deres sædvanlige grundsætninger. Deres angivelse om Gårdenes og Besætningernes tilstand er ganske falske. Beder desuden om en afskrift af det sidst passerede om Skolejorden i Hundslund. 11 Oktober 1791.

1519
Fra C Ramsland, Stensballegård. Til nytte og befordring af fællesskabets ophævelse, er der under Godset sket udflytning af 4 Gårde og 3 Boelshuse i Stensballe, i Blirup en Gård og 2 Boelshuse, i Brigsted 2 Gårde, i Hadrup [Haderup??] 2 gårde og 4 Boelshuse. Beder Amtmanden foretage sig det nødvendige til afholdelse af et åstedsmøde på Stensballegård, ang udflytningerne og synsforretninger etc. Ønsker gerne det sker første uge i Oktober. 22 September 1791.

1520
Fra Søren Pedersen og Jens Jørgensen, Enner og Vinten under Bygholm.
For 3 - 4 år siden blev følgende Mænd: Søren Pedersen og Niels Ladefoged i Enner, Jens Jørgensen i Vinten, Peder Mikkelsen i Lund, Rasmus Lykke i Kjørup, Christen Pedersen, Trebierre, Søren Kunderup [Kanderup?], Vorbjerg, ved Nim Herredsret udmeldt til, at taxere Nim Bymark, hvilket blev fuldført i 7 dage. Betalingen til hver var 3 rdr 3 mk, hvilket Lodsejerne, uagtet påkrav, endnu ikke har betalt, hvorfor bedes om, at Amtmanden vil sørge for dette sker. 22 Juni 1791.

1521
Fra Ulrich Adolph Toxverd, Ring Degnebolig. Da Degneboligen aldeles intet Jord efter udskiftningen er tillagt, uagtet forordningen af 4 December 1772 udtrykkelig befaler, at når en Byes Jord udskiftes, hvor Degnen bor, da skal Degneboligen tillægges 11 tdr?? Land og det af den Jord som ligger nærmest ved Boligen. Han har af den grund set sig nødsaget til at klage til Biskoppen. Skriver videre, at han den dag udskiftningen blev sluttet i Præstegården, indfandt sig der, hvor han havde den ære at tale med Amtmanden, der da indgav ham håb om, at forordningen ville blive efterlevet. Fremgår videre, at Biskoppen har pålagt Herredsprovsten at undersøge sagen nærmere, ligesom det siges at Kirkejorden blev udlagt til Degneboligen, om dette er rigtig ved han ikke, men det er med vished, at Byens Smed, der er hen imod 40 år, bruger dette Jordstykke til Sæd, Græsning og Høbjergning, hvilket er sært, eftersom han i forvejen har en stor Ager i hver indtægt som Løn af Bymændene. Håber sagen bliver i ordnet. 17 Maj 1791.

1522
Fra Michel Jensen, Kallehauge i Hornborg Sogn [Kolhau]. Takker Stiftamtmanden for den så ofte med ham hafte umage og ulejlighed, herunder også, at denne sørger for hans Jords undersøgelse [udskiftning] af Landinspekteur Johan Frederik Wesenberg af 15 Marts. Thi det forbyde Gud, at han nogensinde skulle begære noget af Næstens Jord eller Eng, men kun, at få sit eget, der ligger to steder, samlet på et sted, ligesom Naboerne. Men eftersom han nu i Sommer har haft et ikke ubetydeligt tab på Græsning til sine få Kreaturer, men også på Høbul som de skulle fødes med, bad han om, at forretningen ville ske så hurtigt som muligt, men da han intet har hørt siden det blev undersøgt, og han derfor med sin lille Familie udarmes, ved alt for lang tab og fornærmelse, håber han at få svar. [Se næste]. 14 Maj 1791.

1523
Fra Michel Jensen, Kallehauge. [Se forrige]. Henviser til sin tidligere klage af 14 Juni 1790, over den foretagne udskiftning, hvilket endnu ikke er blevet efterset, nævner herunder flere datoer, bl a 13 Februar 1790, ang Rentekammerets ordre til Landinspekteur Johan Frederik Wesenberg, om at efterse udstykningen, hvilket han håber må ske inden Maj Måneds begyndelse, af hensyn til brugen af Jorden. [Se næste].
26 Januar 1791.

1524
Fra Frederich Wesenberg, Randers. [Se forrige]. Da Høegh Guldberg så snart som muligt, ønsker en undersøgelse af Michel Jensen i Kallehauges klage, og Wesenberg anser det for sin pligt, at efterkomme Exellencens befalinger, så skønt det er tab for ham, og ham mere som de Gagerede Landinspekteurer uvedkommende, at påtage sig slige undersøgelser, skal han dog af yderste kræfter stræbe efter, at foretage den ønskede undersøgelse. Ønsker i den anledning Kort m v tilsendt. [Se næste]. 15 Februar 1791.

1525
Fra Frederich Wesenberg, Randers. [Se forrige]. Vel har Rentekammeret under 4 September 1790 befalet ham, at undersøge sagen, ang Michel Jensen i Kallehauges klage over udskiftningen, men hidtil har han ikke modtaget Kortet eller Dokumenterne desangående, og da nu Foråret nærmer sig, hvor han har påtaget sig så mange forretninger, håber han det vil blive ham undskyldt, at han ikke før Michelsdag kan få tid eller lejlighed til, at foretage det ønskede. 7 Februar 1791.

1526
Fra L Benzen, Horsens. På grund af indtrufne hindringer for Landvæsens Commissairerne, som også det slette Vinter føre, er det i Guldbergs skrivelse af 15 Februar, befalede åstedsmøde i Kallehauge, efter Biørns begæring først blevet foretaget den 30 pasfoto [sidste måned]. Nævner videre forordningen af 25 April 1781, der befaler, at slige forretninger som angår Hartkorn, Landgilde og Hoveriets ligning eller forandring, skal indberettes til Rentekammeret, hvorfor det vil være nødvendigt, at der forfattes en beregning over Rask Bønders Hartkorn, Landgilde og Hoveri i Kallehauge til indsendelse. [Se næste]. 21 April 1791.

1527
Fra  L Benzen, Horsens. [Se forrige]. Henviser til Høegh Guldbergs ordre af 26 f m, hvorefter der af Commissionen blev forfattet en beregning over Rasks tilhørende Bønders Hartkorn, Landgilde og Hoveri i Kallehauge etc. 23 Maj 1791.

1528
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Henviser til [ikke] vedlagte, hvorom han i dag har skrevet til Rentekammeret, som han tror sagen henhører under. Drejer sig om Hoveriet, i hvilken anledning Gården er under opmåling. 21 Oktober 1791.

1529
Fra Frederik Wesenberg, Randers. [Se tidligere]. Han har nu modtaget udskiftningskortet over Kallehauge, tilligemed en del Dokumenter om samme, men da der ikke mellem disse findes nogen taxationsforretning, hvilken han absolut behøver ved den anbefalede undersøgelses forretning, bedes denne ham tilsendt. Han agter at starte undersøgelsen på den klagende Michel Jensens Ejendom Tirsdag den 15 Marts kl 8 Morgen, hvorfor Amtmanden bedes pålægge Lodsejerne og Jordbrugerne, at disse efter Wesenbergs ønske, tager møde. Nævner videre, at Hår som den der har foretaget udskiftningen, også må møde. [Se næste]. 3 Marts 1791.

1530
Fra Frederik Wesenberg, Randers. [Se forrige]. Efter modtagelsen af Kortet m v over udskiftningen i Kallehauge, foretog han sig under 4 September den pålagte undersøgelses forretning over udskiftningen af Michel Jensens Jorder. Derefter mere om tilbagesendelse af Dokumenterne o s v. 27 April 1791.

1531
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Da han efter Rentekammerets instruktioner af 25 September 1771 og 7 Juni 1777, har været Landvæsens Commissair her i Stjernholms Amt i 17 - 18 år, og nu ikke længere kan tåle og udstå, de dermed forbundne rejser og besværligheder, tager han sig den frihed, at bede om fritagelse for dette, undtagen det næstkommende Fredag bestemte møde i Hornborg, der skal han med Guds hjælp møde. 27 April 1791.

1532
Fra C Carøe, Horsens. De modtagne 9 exemplarer af forordningen af 25 Marts, ang Hoveriet har han uddelt til 9 Sognefogederne. Disse har tilmeldt ham, at der ikke findes Oldermænd i deres Sogne, som foruden Sognefogeden behøver et exemplar af samme. 15 April 1791.

1533
Fra Niels Andersen, Jakob Sørensen, Erik Jensen på sin gamle Faders vegne, Christen Madsen, Niels Offersen, Niels Jensen, Peder?? Christiansen, Peder Madsen, Jens Jensen og Jørgen Nielsen, Hvirring. Drejer sig om deres, for en tid siden, skete henvendelse til Høegh Guldberg, ang en genpart af en Contract vedrørende Fæstebønderne, under Bjerregård, der af deres Husbonde Hr Ottesen er solgt. [Se næste]. 7 Marts 1791.

1534
Fra Erik Jensen og Jørgen Nielsen, på øvrige klagendes vegne, Hvirring. [Se forrige]. Drejer sin om Hr Ottesens salg af Bjerregård, nævner herunder, at der er over 9 uger siden de sendte deres ansøgning om ??, uden at have hørt noget, hvilket forekommer dem meget forunderligt. 26 April 1791.

1535
Fra L Benzen, Horsens. Fremsender hermed [ikke] genpart af Commissionens eragtning, ang udskiftningen i Hornborg. 9 Juni 1791.

1536
Fra C Carøe, Horsens. Fremsender hermed [ikke] ansøgningen fra Flemming Bymænd, med Hosbondens Ammitzbølls erklæring. Eftersom denne er ene Lodsejer i Byen, er der ikke andre Lodsejere der kan forlange udskiftning, og klageren er en Fæster, der altså ikke efter Loven kan tvinge Husbonden til, at lade foretage udskiftning. 21 Marts 1791.

1537
Fra Peder Møller, Lundum Mølle. Klager over 2 Gårdmænd i Lund By, Tamdrup Sogn navnlig Hans Knudsen og Therkild Pedersen, hvis Herskab er Kammerherre Gersdorff i Horsens, idet disse selvtægtig har opkastet Dige og Grøft for Mølle Vejen, som går fra hans Mølle til Vinten By, hvilken stedse har været hans nærings Vej i de 47 år, hvor han har boet i Møllen, og måske nogle 100 år tilforn. Vejen er nu ganske upassabel, både for Møllegæsterne fra Vinten, som klager derover, såvel som andre Rejsende fra Sønderkanten, som farer denne Vej til Skanderborg over Lundum Bro, hvor der ingen anden overfart er omtrent på en to Miles distance. Henviser videre til en Commission i 1779 vedrørende Markernes udskiftning, hvorunder nævnes Lyche Mandens Vej til Vinten, ligeledes Lundum Mølle etc. [Se næste]. 2 Februar 1791.

Påtegnet 11 Februar af Guldberg, hvor Rådmand Tolstrup, pålægges at undersøge sagen nærmere.

1538
Fra Peder Møller, Lundum Mølle. [Se forrige]. Klager over Gårdmændene Jens Knudsen og Terkild Pedersen i Lund By, Tamdrup Sogn, hørende under Gersdorff i Horsens, fordi disse har opkaster Dige og Grøft for Mølle Vejen, som går fra hans Mølle til Vinten, der ellers i 47 år altid har været hans næringsvej [Vej til Møllen] og måske nogle 100 år forud. Vejen er nu ganske upassabel for Møllegæsterne fra Vinten, hvilket de også klager over, ligesom den heller ikke kan passeres af rejsende, der kommer over Lundum Bro som skal til Skanderborg. Henviser videre til Commissionen ved Lunds udskiftning i 1779, hvor nævnes i nordre Mark: ”Bliver Lyche Mandens Vej til Vinten, hvor den er, ligeledes Lundum Mølle vej på sit sted, som gammel tid har gået til Vinten, at forblive uden forandring og tillægges 10 alen bredde”. 2 Februar 1791.

Påtegnet af Høegh Guldberg - C Carøe og Gersdorffs Fuldmægtig.

1539
Fra C Carøe, Horsens. Fremsender hermed klagen fra Mændene i Tørring og Åle, samt Biørns erklæring på samme, sidste dateret den 4 August, men Carøe modtog den først den 8 August. Drejer sig om den manglende oprensning af Åen, men at klagerne ikke, af den grund er tilføjet skade, arbejdet er påbegyndt og formentlig i denne time færdiggjort. Biørns troværdighed gør, at han sætter fuldkommen tillid til erklæringens sandhed, selv om han ikke har kunnet undersøge den, efterdi klagerne bor uden for hans Jurisdiction, men på dette grundlag, mener han at sagen er afgjort, således klagerne ingen årsag har til videre klage. [Se næste]. 11 August 1791.

1540
Fra Søren Madsen, Jeppe Pedersen af Tørring, Peder Sørensen og Erich Poulsen af Åle. [Se forrige]. Da det har behaget ejeren af Rask, tillige med Gårdens Bønder i Boring By, imod deres ønske, at lade den gennem Tørring, Åle, Bierre og Rask etc Enge løbende store Å, være uoprenset, hvorved klagerne desværre tilføjes stor skade, bl a med Damme på deres gode Eng. De nødes derfor til i dybeste underdanighed, at indlade sagen til den høje Øvrighed, med bøn om, at de hjælpes til at få pålagt vedkommende, straks at oprense Åen. [Se næste].
10 Juli 1791.

1541
Fra A Biørn, Rask. [Se forrige]. Henviser til den fra Carøe modtagne klage fra Bønderne i Tørring og Åle, ang manglende oprensning af Åen. Den rette sandhed om sagen vil han gerne fremkomme med, hvilket er, at i de åringer hans Fader var ejer af Rask, blev Åen imellem Rask og Bjerre Gårds dertil grænsende Enge, oprenset efter foregående aftale mellem disse 2 Gårdes ejere, herunder tidspunktet. De åringer hvor der ikke mellem dem blev truffet aftale, blev den ikke oprenset. Fra 1 Maj, da han blev Ejer af Rask, har ingen forlangt oprensning før sidst afvigte 29 Juni, da han modtog en bydende pro memoria underskrevet af en som kaldte sig Jeppe Pedersen Videfoged i Tørring, hvori det befales ham, at få Åen oprenset næste dag, da denne skulle synes den 1 Juli, hvilket ikke kunne lade sig gøre, bl a fordi det var alt for sent, og desuden, kunne det ikke gøres uden stor skade for Engene som da stod i deres modne vækst. Desuden var han den dag optaget af andet arbejde med Høsletten. Oprensningen er påbegyndt og forventes færdigt inden udgangen af næste uge. 4 August 1791.

1542
Fra Michel Jensen, Kallehauge. [Se tidligere]. Sender sin kærligste tak til Høegh Guldberg, for dennes så ofte hafte ulejlighed, ang den fornærmelse der er sket mod ham, da Jorden blev udskiftet. Takker også fordi han har fået kendskab til Rentekammerets ordre af 18 Juni, hvorefter han troede sagen blev ordnet, men da Hår ikke efterkom ordren, bad han Guldberg pålægge denne, at gøre dette, således han kunne få sået Rug, da han ikke kan tåle at andre bruger hans Jord, og han skal svare afgifterne. 1 Oktober 1791.

1543
Fra C Carøe, Horsens. Drejer sig om Jens Mortensen med fleres af Lund Byes ansøgning af 9 August, om ny udskiftning af Byen, hvilket hermed fremsendes [ikke vedlagt]. Henviser ligeledes til erklæringer fra Etatsråd Thygesen, Kammerherre Gersdorff, Major Gersdorff, Herredsfoged Rasch, Selvejer Ole Christensen og Mandix. Under flere punkter redegøres for klagen. 1)At Byen ikke er udskiftet af Kongelig Landmåler, hvilket Kortet og Lodsejernes erklæring, viser er usandhed. 2) At Byen er slet delt. Kortet viser delingen, enhver har taget sin Lod i besiddelse, ligesom man ikke i de forløbne 11 år har påanket delingen, beviser at Lodsejerne har været tilfredse med denne. 3)At ikke en Gård er udflyttet. Ingen lov findes, hvorefter en Fæstebonde kan tvinge sin Husbond til at udflytte hans Gård. 4)Klagerne er ikke Fæstebønder etc. Nævner til sidst, at man må advare de enfoldige, om at vogte sig for slettænkende og omløbende rådgivere, men skærpe straffen for Vinkelskrivere, der gemenlig er liderlige Folk der ej ved legems arbejde vil tjene Brødet. 3 Oktober 1791.

1544
Fra Anders Christensen, Skoleholder, Vrønding Skole. [Utydelig skrift]. Henviser til Rentekammerets resolution af 16 Januar 1790, hvoraf han har modtaget en kopi, hvorefter han skal have 1 rdr erstatning i for de 4 skp Land som Skolen mistede ved udskiftningen, hvilket årlige beløb skal udredes af hele Byens Hartkorn. Nævner derefter Mandix [Tamdrup Bisgård) der er Skole Patron og største Lodsejer i Byen som der åbenbart ikke er enighed med. Videre Gårdfæsterne Niels Christensen Smed, Niels Jespersen, Anders Jensen, Selvejer Christen Knudsen, men uklart om de har betalt eller mangler. [Se næste]. 4 Februar 1791.

1545
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. [Se forrige]. Henviser til modtagne, med vedlagte klage fra Skoleholder Anders Christensen, Vrønding af 4 Januar, i hvilken han besværer sig over, at en del af Bønderne ikke vil betale deres andel af den rdr, han tilkommer, jvnf Rentekammerets resolution af 16 Januar f a [fratagelse af noget af Skolens jord ved udskiftningen]. Han har i den anledning Mandag den 24 Januar, indkaldt de pågældende til Vrønding Skolehus for, at få sagen afgjort, hvorefter Simon Pedersen, Jørgen Laursen, Jens Markusen, Poul Anthonisen, Jacob Pedersen og Peder Andersen har lovet at betale deres del til Skoleholderen. Men de øvrige svarede nej, og ville ikke indgå på en mindelig betaling, nemlig: Peder Olesen, Hans Sørensen, Jens Otsen, Michel Mortensen, Anders Møller, Laurs Nielsen, Jens Bonde, Peder Jacobsen, Søren Nielsen, Peder Larsen, Clemen Johansen, Michel Pedersen, Henrik Rode, Michel Christensen og Bonden Niels Andersen, under Bjerregård. Altså overlades sagen til Høegh Guldbergs videre afgørelse. [Se næste]. 27 Januar 1791.

1546
Fra Anders Christensen, Skoleholder, Vrønding. [Se forrige]. Først i Januar Måned tog han sig den frihed, at henvende sig til Høegh Guldberg, ang at en del af Beboerne i Vrønding, nemlig: Jens Ottesen, Michel Mortensen, Peder Olesen, Hans Sørensen, Laurs Nielsen, Jens Jørgensen, Søren Nielsen, Peder Jacobsen, Peder Sørensen, Clemen Johansen, Mikkel Christensen, Henrik Henriksen, Michel Pedersen og Selvejer Niels Andersen, endnu ikke har betalt de Græspenge som han blev tillagt, jvnf Rentekammeret afgørelse af 16 Januar 1790. Og da Mandix, som største Lodsejer ikke har kunnet formå dem til betaling, bedes Høegh Guldberg hjælpe ham til modtagelsen af pengene.
13 Juli 1791.

Omslag: Skatte og Amtstuevæsen.

1547
Fra C C Gersdorff m fl, Horsens. Henviser til Kammer Coll skrivelse til Amtmanden, dateret 1 Maj 1764, hvorefter bliver at iagttage, at ligesom samtlige Jordegods ejere, hvor de dem tilkommende ansætninger ikke er tilstrækkelige for de fattiges Skat, at udrede, de da selv udreder det manglende. Så der imod på den anden side, hvor ingen fattige nu er, eller noget af ansætningen måtte overskyde fra de fattiges Skat, bliver dog overskuddet ikke fra Jordegods ejerne indfordret til Kongens kasse, eftersom fattige muligt hos dem på en anden tid kunne indtræffe. Henviser derefter til vedlagte ansætnings forretning over Proprietair - beneficeret og Strøgodset i Stjernholms Amt for året 1791.
12 Januar 1791.

Skema inddelt i 6 rubrikker:
1) Godserne og Ejernes navne.
2) De Sogne hvor udi enhvers Gods er beliggende.
3) De fattiges antal som fritages selv at betale Skatten.
4) De personer uden for Fæste Bondestanden som iflg forordningen enten er eller bliver at ansætte for noget vist at svare til hjælp for de fattige.
5) Enhvers ansætning a) til hjælp for Godserne månedlig b)til den Kongelige kasse månedlig. Ingen personnavne, men angivelse af exp under Bygholm: de Thygesen, Forvalteren, Gartneren, Skytten og under Bygholms Mølle Sr Guldagger etc. Under benificered Gods i Hatting Sogn nævnes tallet er rdr: Neder Mølle, Selvejer Schibsted 4. Hedensted: Lild Mølle, Selvejer Sørensen 8. Thorsted Ørnstrup: Selvejerne Jørgen Jacobsen 4, Hans Lund 8, Peder Jensen 4 og Ole Christensen 4. Daugård: von Müllen 8. Urlev: Stounberg Mølle, Mølleren 4.

Stenderup Nørre Aldum:
Selvejer Peder Jørgensen 4.
Ølsted Sogn Bottrup: Selvejer Erik Pedersen 8, do Peder Andersen 4.
Rårup Gram: Selvejer Hans Snedker 4.
Klejs: do Jørgen Vinther [8 rdr].
Lund: do Hans Lund, uformuende.
Rårup Sogn Raunholt: do Rasmus Nielsen uformuende.
Schieuflund: do Jens Kalsbøll uformuende.
Nottrup: do Knud Sørensen, ligeledes, do Hans Sørensen, ligeledes, do Jens Jacobsen, ligeledes.
Nebsager Sogn, Hornsyld: Rasmus Simonsen 8.
Hvirring: Degnen 6.
Hornborg, Klags Mølle: Sr Ammitzbøll [24 rdr] Selvejer Jens Knudsen 8, do Niels Marcusen 4, do Christen Sørensen 4.
Kallehauge: do Søren Andersen 4, do Michel Jensen 4, do Peder Michelsen 4, do Mads Hansen 4 og do Knud Brixen 4.
Underup: Selvejer Jens Pedersen.
Skiold Sogn: Christen Eliesen? 4.
Vester Bisholt: Mads Laursen 4.  

1548
Fra Hans Nicolajsen, Hvirring. Skriver sig som en fattig mand, der nødsages til at henvende sig, ang sine omstændigheder til den høje Herre. Dette er med få ord optegnet som følger. Hans eneste Søn som er vanvittig, ja og halv tåbelig, tilligemed hans Hustru som ej er bedre, men værre, og ikke har noget at leve af, uden hvad den gode Gud og godgørende Mennesker vil dele med dem, vel er det sandt, at han har sat så meget på rente til dem, at de årlig efter hans død kan nyde 2 rdr til rente, men så længe han lever, der nu er 80 år gammel, tager han selv renten, som han højligt trænger til, da han ikke har andet at leve af, hvorfor det formodes, at den gode Herre nådigst vil frikende dem for Extraskatten her efter. Kortelig Ønskes Herrens welsignelse ower Dem og gandske Huus af Deres underdanigste og Ringe Tiener. 
6 December 1790.

Att den 8 December af Christen Hansen??, Niels Jensen, Jens Jensen Riis og Peder Madsen.

1549
Fra Søren Madsen, Gedved. Skriver sig som en elendig fattig Krøbling af Tolstrup Sogn, Gedved By, der takker den høje Herre på det allerydmygste, for den store godhed der er bevist ham, idet han er meddelt en halv portion i Horsens Hospital. Han kan fornemme, at denne hører den fattiges suk, og hjælper den elendige i sin nød. Beder om, at den tildelte halve portion, må ske så snart som muligt, efterdi han er så meget arm og elendig i alle Lemmer, og har ingen slægt eller gode venner der kan hjælpe ham.  15 September 1790.

Påtegnet:
16 September af Pertou, Kattrup Præstegård, der beder om, at denne så hastigt som muligt får den omtalte portion.

1550
Fra H F Woldum, Hvirring Præstegård. Henviser til modtagelsen af en memorial fra den elendige og vanføre Niels Lassen i Hornborg. Da Præstens medhjælpere i Efteråret 1789 på kraftigste måde forestillede hans usle og trængende omstændigheder, anførte Præsten ham i Mandtallet over dem, der skulle befries for Extraskatten i 1790, ligesom han også i år er anført under samme, og Christen Kræmmer i Hornborg, i hvis Hus han boer, er anført til at betale for ham. For nogle Uger siden, for at blive endnu mere forvisset om Niels Lassens fattige omstændigheder, formanede han ved en samling i Hornborg, i anledning af Extraskatte Mandtalslisternes udfærdigelse, Bymændene i Hornborg, til oprigtigt, og efter samvittighed, at give deres betænkning om Niels Lassens fattigdom, hvorpå de erklærede, at de med en god samvittighed kunne bevidne, og om fornødent med Ed ville bekræfte, at han er højst trængende til, at blive befriet for Extraskatten, samt oplyste tillige, at Christen Kræmer, havde ladet pante en Kedel for Skatten hos Niels Lassen, uanset at han vidste, at Niels Lassen af Commissionen var frikendt for at betale samme. [Se næste]. 27 Januar 1791.

Påtegning:
Dateret 10 Januar 1791 fra Niels Lassen, Hornborg, om samme sag, hvorefter Høegh Guldberg under 21 Januar pålægger Provst Voldum, at afgive sin betænkning.

1551
Fra C Carøe, Horsens. [Se forrige]. I anledning af Niels Lassens ansøgning, har han pålagt Christen Sørensen [Kræmer], at tilbagegive ham den pantsatte Kedel, og for fremtiden lade ham være ukrævet for Extraskatten. Denne har efterkommet det pålagte og lovet det sidste.
[Se næste]. 2 Juni 1791.

Bilag:
Dateret 1 Juni 1791 fra Sognefoged Jens Knudsen, Hornborg, der bekræfter, at han har videregivet ordren til Chresten Sørensen Kræmer, jvnf ovenstående.

1552
Fra Niels Lassen, Hornborg. [Se forrige]. For Høegh Guldberg bønfalder han nu i dybeste underdanighed, for 3die gang, om redning fra Chresten Sørensen Kræmer i Hornborg, som for 3 år siden købte hans tilfæstede Hus, og straks der på uden minde og vederlag tog Jorden i brug, nedbrød 2 fag af Huset, indsatte nu Beboer, og anviste blot 2 små fag til ham og Hustru og deres Ildebrændsel. Bevæget af hans armod, tilkendte Provst Woldum og hans medhjælpere, at Chresten Kræmer, som benytter sig af Huset og Jorden, skulle betale Extraskatten for ham. Desuagtet har hans strenge Husbond Chresten Kræmer og Hustru i overværelse af 2 Mænd, afvigte år 7 August med magt udtaget af hans fattige Bolig en Messing Kedel, det eneste tagværdig i pant for Skatten for 1790, og derved efter hans fattige begreb, vist en foragt, ikke alene for Provsten og hans Medhjælperes kendelse, men endog for den til de fattiges bedste, allernådigst ansatte Commission. Beder om der udstedes befaling til Chresten Kræmer, om at tilbagelevere Kedlen, og for fremtiden lader ham være uantastet for Extraskatten. 12 Maj 1791.

Signeret: Sognefoged Jens Knudsen, Hornborg, Bærindt Hendrichsen, Haurum og Michel Thoersen, Hornborg.

Omslag: Skov og Jagtvæsen.

1553
På bagsiden af omslag: Fra H Drejer m fl, Randers Rådstue. Attesterer at der ikke ved Rådstuen er faldet Bøder eller andet, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 31 December 1765.

1554
Fra Amtmanden??, Skanderborg. [Ingen afsender og dato - 6 sider]. Specification på efterskrevne steder i det forrige Rytterdistrikt, hvor Hans Majestæts Jagtrettighed er forbeholden, og efter Rentekammerets skrivelse, ved offentlig Auction bortforpagtes for 10 år, og derfor udbydes på Skanderborg Tingstue Fredag den 19 August 1791. Derefter i 6 rubrikker, no - Byers og steders navne - opråbt for - de pagtendes [bydendes] navne - højeste årlige bud, af Beboerne og af andre. Exp: Dover Sogn, Alken Mark, ingen bud for de Lodtagne, andre pågrænsende, Hr Fæster 48 sk etc. Påtegning om vilkårene, samt extract af Auktions forretningen. 18 December 1791 [ingen dato men jvnf næste].

Bilag:
Dateret 18 November 1791, plakat om afholdelsen af ovennævnte Auktion, med angivelse af stederne etc.

1555
Fra L v Bülow, Skanderborg Specification på efterskrevne steder i det forrige Rytterdistrikt, hvor Hans Majestæt har forbeholdt sig Jagtretten, hvorover der efter Rentekammerets skrivelse, afholdes offentlig Auction Tirsdag den 13 December på Skanderborg Tingstue, om bortforpagtningen for 10 år. Derefter som forrige, angivelse af stednavne, forpagternes navne, og den tilbudte afgift.15 December 1791.

Bilag:
Dateret 18 November 1791 fra Muncheberg, plakat om afholdelsen af ovennævnte Auktion.

Omslag: Skolevæsen.

1556
Fra H F Woldum, Hvirring Præstegård. Henviser til [ikke] vedlagte synsforretning over den i Tamdrup Sogn, liggende Vrønding Skoles brøstfældighed. Hr Mandix til Bisgård som er største Lodsejer i Skoledistriktet, undslår sig for, at besørge reparationen, før han får Guldbergs ordre, uden tvivl af frygt for, at Beboerne ellers ikke vil betale til reparationen. 13 Oktober 1791.

Omslag: Angående Omkostninger ved smitsomme Syge.

1557
Fra L v Bülow, Skanderborg [Til Gyrsting, Skanderborg -  6 sider]. I henseende til de modtagne regninger over de Veneriske, såvel som andre Epidemiske Cure på Syge i dennes Distrikt, hvorom de tidligere har talt, og for at gøre omkostningerne så bevislige som muligt, ønsker han at få en skriftlig erklæring på følgende poster nemlig:

1)
Om der ikke kunne angives navne på hvem Medicinen er anvendt.
2)
Attest fra Sognepræsten, om de syge selv kunne betale, enten for underholdning eller Medicinen.
3)
Om ikke de for de syges underholdning, hidtil dagligt anførte 12 sk, for eftertiden kunne være billigere, da prisen på Kornet og andre fødevarer, nu ikke formenes at være så høje som tilforn, eller om ikke en anden her på stedet, måske ville påtage sig de syges forplejning for mindre, dog under Gyrstings Direktion og tilsyn.
4)
Om der ikke med Oppasserskens attest, kunne bevises hvad Lys og Varme eller Brændsel, der medgår i Sygehuset, til de navngivnes fornødne pleje. Hvorom i alt med det første forventes erklæring. 24 Februar 1791.

Påtegnet:
Dateret 5 Marts 1791 fra H Gyrsting, den ønskede erklæring, hvori nævnes regning fra Madame Selmers Apotek, med forklaring om, hvorledes Medicinen er anvendt. Derefter navnene på de syge, datoerne, hvornår de indkom og udgik: Søren Grønbeck, en fattig Gårdmand 6 August til 14 September 1790. Maria en datter af samme 6 August til 14 September. Anne ligeledes 6 do til 3 Oktober. Anne Christensdatter, Kone til S G 14 September til 30 Oktober. Maren en Datter af samme 14 September til 30 Oktober. Kristen en Søn af samme tidsrum. Jens en Søn af samme, samme tidsrum. Jens Sørensen, Husmand, 1 August til 23 December. Simon en Søn, samme tidsrum. Methe, Kone til J Sørensen, 6 August til 5 September. Anne en Datter af samme, 6 August til 25 September. Jens en Søn af samme, samme tidsrum. [Notat om de sidste 3]. Kirsten Sørensdatter, en fattig Enke, Indsidder i Røygård på Røgen Grund, 21 Oktober 1790. Michael en Søn af Husmand? Anders Mortensen, Røgen, samme dato. Jens, ligeledes, samme dato. Birthe, en Datter af Anders Mortensen, samme dato. Karen, ligeledes, 6 Oktober til 6 Januar. Karen Mortensdatter, en fattig Huus? Kone fra Klintrup, 26 December til 6 Januar. Karen Jensdatter, en fattig Pige fra Balle, Åkjær Amt, 17 December. Derefter længere redegørelse, om forhold, priser etc.

Omslag: Medicinalvæsen.

1558
Fra C Carøe, Horsens. Ved at indsende Amts Chirurgus Flocks synsforretning over Beboerne i Kjørup [ikke vedlagt], håber han at have opfyldt Hr Borgens og Ole Sørensens, herhos tilbagegående ansøgninger til Guldberg. [Se næste]. 30 Juni 1791.

1559
Fra J Borgen, Kjørup. [Sognepræsten Aftægtskvinden Erik Pedersens Hustru i Kjørup, Tamdrup Sogn, siges at være befængt med den Veneriske sygdom, er det sandt, som han frygter meget for, så er vel Manden og mange flere i Gården blevet smittet. Beder derfor om, at Høegh Guldberg vil sørge for, at Erik Pedersen og Hustru, samt Gårdens Beboer Ole Sørensen, Hustruen, Børn og Folk må blive synet af Amtschirurgen, og tillige de smittede bliver pålagt, at lade sig kurere af ham, thi ellers bruger de en Kvaksalver fra Underup Sogn, som i stedet for at kurere dem, ganske fordærver dem. 22 Maj 1791.

1560
Fra C Carøe, Horsens - til Flock. Præsten Hr Borgen i Kjørup, har henvendt sig til Guldberg om, at der fra Ole Sørensens Hus i Kjørup, er 2 der er smittet med den Veneriske Sygdom, som er bragt til Sygehuset i Horsens, og at Borgen frygter for at Gårdmand Laurs Jørgensen, tilligemed sit Hus er smittet med samme Sygdom, fordi han og Hustruen daglig er hos Ole Sørensen. Flock har i den anledning i går været i Kjørup, for at syne de mistænkte, men disse har svaret, at de ikke ville lade sig syne. Ole Sørensen har ligeledes henvendt sig til Guldberg, med påstand om, at hans hus urettelig er beskyldt for, at have denne smitte, idet de af Flock er frikendte. Guldberg har derefter resolveret, at Flock skulle foretage det begærede syn, hvorefter det pålægges denne, at foretage dette, samt indsende en videre forklaring til Carøe. [Se næste].
29 Juni 1791.

1561
Fra Ole Sørensen, Kjørup. I denne tid er han uskyldig kommet i en meget stor ulejlighed og fortræd, formedelst en Aftægtskone Erik Pedersens Hustru, som har sit Husværelse i hans Fæstegård, er beskyldt for at have den Veneriske syge, og derfor henbragt til Horsens for at blive cureret, hvorefter man har fundet årsag til, at beskylde ham og hans hus for, at have samme Sygdom, hvorfor han har måttet lade Hr Flocks hente fra Horsens, for at besigtige ham og hans. Uagtet dette har og vil Præsten Hr Borgen i Kjørup og Rasmus Balle i Lykke skræmmet hans Tjenestefolk fra ham, så han ikke kan beholde nogen, om dette skal vedvare, og sådanne må han have, da han har en stor avl. At Hr Borgen og Rasmus Balle, som er hans  Husbond, er vred over ham, tænker han kommer af, at han har nægtet dem en plet Jord af Toften, som han sammen med det øvrige har Fæstebrev på. Beder om at Flock, uden ophold pålægges, at syne alle øvrige i Kjørup, og derefter udgive sin attest, på det disse kan blive frie. [Se næste]. 28 Juni 1791.

1562
Fra H Borgen. Kjørup Præstegård. [Se forrige]. Den 26 d m skrev han til sin Svoger Hr Mandix på Bisgård, ang dennes Gårdmand Laust Jørgensen og Hustru i Kjørup, idet de befrygtes at være smittet med den Veneriske syge, da de hver dag er hos Ole Sørensen, af hvis hus, allerede 2 med smitten er indlagt i Sygestuen i Horsens. Mandix sørgede straks for, at Amts Chirurgus Flock, i dag den 28 kom for at syne de mistænkte folk, men disse svarede, at de ikke ville lade sig syne. Beder derfor om, at Høegh Guldberg vil pålægge dem, at blive synede, og såfremt de findes smittede, at underkaste sig kuren af Flock, thi ellers vil ingen i Byen have omgang med dem, ja ikke engang sidde i Guds Hus hos dem. Og til styrke for sin begæring, så han for nogen tid siden at Laust Jørgensens Hustru havde et stort Sår i Ansigtet. [Se næste]. 28 Juni 1791.

Påtegnet 28 Juni af Høegh Guldberg, hvorefter Borgmesteren i Horsens pålægges at lade Flock foretage den nødvendige undersøgelse.

1563
Fra Alexander Henrich Flock, Horsens. [Se forrige]. Henviser til fremsendte regning, hvoraf han kun har modtaget 141 rdr 2 mk 8 sk, som var omkostningerne fra 1 Oktober 1790 til 1 April 1791, ved de Patienter fra Skanderborg Amt, der har været under Kur i Sygehuset, og endnu i alt har 169 rdr 2 mk 4 sk til gode, efter regningen af 31 December 1789: 93 rdr 3 mk 10 sk og do af 11 Oktober 1790: 75 rdr 4 mk 10 sk, hvilken sum han for længst havde ventet at modtage. Beder derfor om, at beløbet med allerførste bliver anvist, således han kan komme til rigtighed med vedkommende her i Horsens, som skal have sin betaling. 16 September 1791.

1564
Fra Alexander Henrich Flock, Horsens. Henviser til [ikke] vedlagte regning, for afholdte udgifter ved de i Stjernholms Amt, i Sygehuset indlagte og kurerede med den Veneriske Sygdom. Fra 1 Oktober 1790 til 1 April 1791: 193 rdr 5 mk 8 sk. Årlige udgifter for Sygehuset i samme tidsrum: 62 rdr 2 mk. Udgifter vedrørende de efter Guldbergs ordre, helbredte for Sprinkel svagheden: 28 rdr 4 mk. I alt 284 rdr 1 mk 12 sk, hvilket beløb bedes anvist til betaling. 20 Juni 1791.

Omslag: Stutterier angående.

1565
På bagsiden af omslag: Fra A Flensborg, Horsens. Indberetter, at der ikke ved Bytinget er faldet Bøder til Christianshavns Kirke. 8 Januar 1783.

1566
Fra Abildgård m fl, Direktionen for Stutterier. Med den agende Post er afsendt de 2 Sølvmedalier, af værdi 10 rdr, der er præmier for bedste Hingste hos Bondestanden i Skanderborg Amt, som er tilkendt Just Jørgensen i Svejstrup og Rasmus Michelsen i Haurballe [Havreballe] under Tammestrup Gods, hvilket er til Amtmandens underretning. 16 Marts 1791.

1567
Fra Abildgård m fl, Direktionen for Stutterier. Jvnf forordningen for Landstutterier og efter Commissionens beretning, er den mindre Guldmedalie til en værdi af 50 rdr tilkendt Selvejeren Jørgen Sørensen i Ørridslev for hans i afvigte år, foreviste mørkerøde Hingst. Medalien er i dag afsendt med den agende Post, hvorefter Amtmanden bedes sørge for aflevering til den nævnte. 16 Marts 1791.

1568
Fra L v Bülow, Skanderborg?? [ingen signatur]. At han har constitueret Hr Major Gersdorff på Hanstedgård som Stutteri kyndig, til at overvære besigtigelsen af disse, efter forlangende af Kammerherre Beenfeldt til Serridslevgård, og at Gersdorff sammen med Kammerråd Søltoft virkelig indfandt sig på Gården den 30 Oktober, er fuldkommen istemmende med den af Søltoft og Amtmanden?? indsendte beretning. Men at Gersdorff ikke havde underskrevet samme, grundede sig på, at man ikke mente, at være beføjet til dette, jvnf syn på Stutteri 1787 på Serridslevgård, hvor også kun 2 underskrev, og der heller var nogen anmærkning ved præmiens uddeling, eller beskrivelse af, hvorledes man skulle forholde sig, når en af Stuttericommissairerne selv skulle have præmie. 7 April 1791.

Omslag: Forskellige indberetninger.

1569
Fra C Carøe, Horsens. Indberetter, at Rugen i Vor Herred mange steder er meget tynd, hvorefter man ikke kan forvente en afgrøde som forrige år. Havren er ganske god, om Byg og Boghvede kan endnu ikke meldes. 31 Maj 1791.

1570
Fra C Carøe, Horsens. Der er ikke for nuværende Arrestanter eller sager mod samme, under Vor - Nim Herreder. 1 April 1791.

1571
Fra Høegh Guldberg, Århus. Oplysningerne om udskiftningen og andet foretaget i henseende til Landvæsenets forbedring, bedes snarest mulig indsendt af Proprietairerne under Stjernholm Amt. 3 Februar 1791.

Påtegnet under forskellige datoer fra Merringgård, Klags Mølle, Rask, Tamdrup Bisgård, Årupgård og Horsens Hospital.

1572
Fra L Ammitzbøll, Klags Mølle. Specifikation over de Protokoller der skal forevises for Høegh Guldberg, nemlig en Skifte - en Fæste og en Casse eller afskrivnings Protocol. Ingen Fæstebreve er i afvigte år udstedt. 11 Januar 1792.

1573
Fra Willesen, Rask. Fortegnelse over de ved Godset værende Protocoller, nemlig en Skifte - en Fæste og en Casse eller afskrivningsbog. Ingen Fæstebreve udstedt siden sidste forevisning. 11 Januar 1792

1574
Fra Oluf Mandix, Tamdrup Bisgård. Jvnf forordningen af 27 November 1775, indsendes hermed fortegnelse over de ved Godset værende Protocoller, nemlig en Hove eller Cassebog, en Fæste og en Skifte Protocol. Desuden [ikke] vedlagt de befalede Skifte Designationer og attester samt forklaring over de umyndiges arvemidler. Siden sidste forevisning er der ingen nye Fæstere, men siden Fæstebrevet af 15 December 1790 til Søren Nielsen i Vrønding, ikke var blevet vedhæftet den, jvnf forordningen af 8 Juni 1787, skete synsforretning, formedelst denne ikke var færdig ved Skriveren, følger samme, vedlagt bevis fra den daværende constituerede Herredsfoged og Skriver Rådmand Tolstrup.
11 Januar 1792.

1575
Fra R J Theyder, Fuldmægtig, Urup. Fremsender hermed til eftersyn en Skifteprotokol, samt fortegnelse over de på Godset faldende Skifter i 1791. 11 Januar 1792.

1576
Fra P v Gersdorff, Hanstedgård. Fortegnelse over de ved Godset værende Protokoller, nemlig en Skifteprotokol, de øvrige befalede Protokoller henhører under Skanderborg Amt. 11 Januar 1792.

Omslag: Forskellige Breve og Dokumenter.

1577
Fra Adam Schade, Skanderborg. Den 10 Oktober indfandt han sig, på Birkedommer Munchebergs vegne, sammen med Ole Jensen og Peder Rasmussen af Hem, på Hem Mark for at syne en, på Jens Terkelsens Lod, hængende Mandsperson, der for et par dage siden blev fundet af Jens Terkelsens Pige. Ved synet fandtes på hans Hals en bred blå streg, forårsaget af Båndet han havde anvendt, så det sås tydeligt, at han havde ombragt sig selv. Han var iklædt 2 Trøjer en Skjorte, et par Skibsbukser og et par gamle sorte Bukser, hvide Strømper, Sko med Tinspænder, desuden lå der en rund Hat og en blå Bomuldshue hos ham. I Lommerne havde han 1 rdr 2 sk, der af Schade blev medtaget. Derefter blev Terkelsen, efter Bülows ordre, pålagt at føre den Døde i et Hus eller sådant sted hvor Creaturer ikke kunne beskadige ham, afventende videre foranstaltning. 10 Oktober 1791.

Påtegnet 10 Oktober af Bülow, hvoraf fremgår, at ingen på Egnen kender den afdøde, der efter hans Klædedragt formentlig må være en Matros, der i et Elletræ har hængt sig i sit Strømpebånd, hvorfor han i en Kiste, af Bymændene i Hem, i stilhed og uden Ceremoni kan begraves på Kirkegården, da man ikke kan anse eller tro, at dette af den døde foretagne, er sket med fuld fornuft og eftertanke, men i et slags desperation. Hans Klæder [igen beskrevet], Skjorten undtagen haver Beboerne at gøre i Penge, desuden sørge for en Kiste.

1578
Fra L v Bülow, Skanderborg [Se forrige]. Henviser til modtagne anmeldelse, ang at en fremmed Mandsperson er fundet hængende i et Elletræ på Hem Mark, hvorefter der er sket anstalt til, at den afdøde kan blive synet, og da det også kan befrygtes, at han ikke kan blive liggende på en sådan Vildmark uden at blive beskadiget af Creaturerne som nu går løse på Marken, så beordres Beboerne i Hem, under mulig straf, at sørge for den afdøde indbringes til et Udhus eller andet sted, indtil der kan foretages syn. Skulle stedet hvor han er fundet, være fælles så ville Gårdmand Jens Terkelsen, på denne måde opfylde ordren. 9 Oktober 1791.

1579
Fra Anders Kier, Hede Mølle. Som Herredsfoged i Hads - Nim Herred var han, efter begæring, på Embeds vegne, på Stabbelskier på Sondrup Byes Mark i Hundslund Sogn, mod Stranden mellem Alrøe og Sondrup, sammen med Niels Søndergård og Rasmus Christensen af Sondrup, samt overværelse af Forvalter Møller, Serridslevgård, for at syne og besigtige Forrige Fæster Mads Hansen af samme Gods, der aftenen før blev fundet død ved Stranden, efter at han sidste Fredag var blevet savnet. Derefter beskrivelsen, hvoraf bl a fremgår, at der ikke fandtes noget tegn til en voldsom behandling, eller andet som kunne give anledning til mistanke om, at han skulle være bragt af dage, hvilket samtlige tilstedeværende også forsikrede, at der ikke var grund til at tro han var tilføjet noget ondt. Derimod angav alle, at han de sidste l 1/2 år ikke altid havde været ved sin sunde fornuft, men ytret nogen sind skrøbelighed, så det var sluttelig, at denne svaghed, der i de sidste dage på ny havde ladet sig mærke hos den døde, muligt i den tiltagende varme, måtte have taget overhånd, da han var i Marken hos Creaturerne, og han således har besluttet, at ville gå til Alrø, og derfra til København, hvilket han tit har udladt sig om, for der at hente nogle Penge, som han mente at have der, skønt der ikke var nogen grund til dette. 17 Juli 1791.

Påtegnet:
18 Juli Jordefærden kan foranstaltes på sædvanlig måde.

1580
Fra Frederich Tolstrup, Skanderborg. På Munchebergs vegne indfandt han sig sammen med Erich Sørensen Müller af Skanderborg og Laurs Laursen, Stilling, for at syne en i dag på Schvæt Mølles grund, af Jens Christensen fra Møllen, ved Søen fundet død Person. Derefter beskrivelsen, bl a at han lå på Ryggen ca 1 1/2 alen ude i Vandet, hvorefter han blev taget i land. Han var iklædt en gl Skindindertrøje, blå rød og hvidtavlet undertrøje med Benknapper, en Overkiol blå og hvidstribet med grøn Krave og blanke slette Knapper, et Bælte om livet, Skjorte og gamle hvide Vadmelsbukser, gamle hvide Strømper uden Fødder, videre klædning fandtes ikke på ham, ligesom der heller ikke fandtes andet på ham. Intet tegn på at, han skulle være ombragt, men var ganske opsvulmet af Vand, ligesom det kunne ses, at han havde lagt i Vandet i nogle dage. Ejeren af Møllen Peder Møller, angav at Søren Pedersen fra Vrold sidste Tirsdag havde set en person, der på angivne sted i Søen, var gået ud efter Hovedet, og da den så var kommet så langt ud, puttede den det under Vandet. Mølleren og Konen gik anden dagen efter ud for, at se efter omtalte, men fandt intet. Mølleren der var tilstede, ville tage den fundne i Hus indtil nærmere afgørelse. 24 Juli 1791.

Påtegnet:
at Jordefærden denne dag er foranstaltet uden ceremoni.

1581
Fra Lægdsmand Søren Rasmussen, Hørning Sogn. Herved tilkendegives, at Christen Larsens 15 uger gamle Pigebarn i nat er død ved hans Kone. Barnet er synet af Søren Jensen Lægdsmand, Peder Rasmussen og Søren Andersen. Der fandtes ingen meen eller andet på Barnet.
7 August 1791.

1582
Fra Peder Jensen, J N S og Mads Laursen, Tåstrup. De var samlet i Tåstrup for at syne den i Tåstrup Sø druknede Christen Madsen??, der var 11 - 12 år gammel. Det kan ikke skønnes, at Drengen på nogen måde har lidt overlast, enten med slag eller stød, men ser ud lige som et andet naturlig og dødt Menneske. 20 August 1791.

Påtegnet af R Andersen, hvori omtales en Pige, der var sammen med Drengen da han faldt i Vandet.

1583
Fra Frederich Tolstrup, Skanderborg. Sammen med Herlev Jensen og Laurs Christensen, Tulstrup, var han på Munchebergs vegne i Tulstrup for, at syne den forrige Morgen??, sammesteds fundne Opholdsmand Jesper Jørgensen Dyr. Denne blev forevist hængende i et lille Reb på Loftet over hans opholdshus. Der fandtes intet andet tegn end det Rebet havde påført ham på Halsen. Synsmændene samt Jens Rasmussen og Rasmus Sørensen, sidste der var næst Naboer, forklarede at han aldrig så længe de havde kendt ham, havde været rigtig i Hovedet, hvilket var årsag til, at han for mange år siden måtte afstå den Gård han havde ejet, imod at få ophold, men især i de sidste åringer har han været sådan, at han gik i Marken om natten, og talte aldrig et ord til nogen. Den sidste Måned af hans levedage, var han kun få dage eller Nætter hjemme, hvilket satte dem og flere i bekymring for, at han skulle være vederfaret noget ondt, da han var hen mod 70 år. Han har aldrig i den tid de har kendt ham, fornærmet nogen, men derimod været et Menneske som alle agtede og elskede. Og det han havde tilføjet sig selv, var de forsikret om, var sket på grund af hans afsindighed, ligesom han i den sidste tid havde vist sig så frygtsom for alt han så, at han skyede dem, og hvem der uventet traf ham, har sagt, at han så afsindig og rasende ud, men talte aldrig et ord. 9 September 1791.

Påtegnet:
at Jordefærden kan foranstaltes i Kirkegården uden ceremoni den 10 hujus.

1584
Fra Røtger Johan Theyder, Urup. Anno 1791 den 4 Juni blev på Vor - Nim Herreders Tingstue sat en Politiret af Borgmester Carøe i overværelse af Vidnerne Frederik Bender og Michel Andersen af Horsens, i anledning af en klage fra Forvalter Theyder af 31 Marts og Herredsfogedens indkaldelse af 1 hujus. Drejer sig om en Dreng eller rettere Karl Søren Pedersen af Urup, der kom i tjeneste hos Bonden Niels Michelsen i Rådved den 3 Marts sidst, men derefter om aftenen den 9 Maj undveg. Bonden tilbyder, med den anden Tjenestekarl, Jens Andersen og Husmand Niels Christensen af Egebjerg, at bevise, at han ikke har givet nogen årsag til Karlens mulige misfornøjelse med tjenesten. Søren Pedersen gav sig straks derefter i tjeneste hos Gårdmand Jens Michelsen, Egebjerg under Hanstedgård, hvor han endnu er. Vel har Theyder nogle gange pålagt både Jens og Søren, at rette sig efter anordningerne, og Søren, at vende tilbage til sin tjeneste, men alt har været forgæves, hvorfor han nødsages til, at indbringe sagen for Politiretten. 31 Marts 1791.

Påtegnet:
1 Juni 1791 af C Carøe, hvorefter de indkaldes til Politiretten på Horsens Rådstue den 4 Juni. Forkyndt af Hans Jensen og Laurits Jensen, Rådved.

Påtegnet:
Af C Carøe, hvoraf fremgår, at Niels Michelsen var tilstede, og igentog den fremlagte klage. Jens Michelsen var ligeledes tilstede, og tilstod at Søren Pedersen fra 9 Maj til i går havde været i hans tjeneste, men forladt den og begivet sig til sin Fader Peder Hansen, der er Hyrde i Egebjerg. Søren Pedersen tilstod, at han var fæstet til Niels Michelsen fra Påske til Michaely, men havde forladt denne uden minde og tilladelse den 9 Maj, af den årsag, at denne fordrede mere arbejde af ham, end han syntes, at kunne overkomme. Han er 20 år og hører under Urup Gods. Husmand Niels Christensen, der tjener som Daglejer hos Niels Michelsen og Karlen Jens Andersen var som Vidner tilstede, og under Lovens Ed forklarede, at de vidste, at Niels Michelsen ikke havde behandlet Søren Pedersen hårdt eller usømmeligt, ikke heller fordret mere arbejde af ham end han kunne overkomme, ja ikke engang fastsat, hvor meget arbejde han skulle udføre, medens han som løn skulle have 4 rdr 4 mk og lærred til en Skjorte af værdi 8 sk. Herredsfogeden betyder Søren Pedersen om forordningen af 25 Marts sidst, og i følge samme valgte han straks, at tiltræde sin tjeneste igen hos Niels Michelsen, uden Løn til førstkommende Michaely, og således ved at tabe Løn og Lærred, godtgøre de Mulcter af 8 rdr, som han for 24 dages udeblivelse af tjenesten er pligtig. Kendes for Ret, at Karlen overleveres Niels Michelsen, hvorefter denne efter tjenestens udløb, betaler de 8 rdr til Sognets fattige. Jens Michelsen angav, at han syntes Mulcten var for høj, og derfor uvillig til at betale, men blev alligevel pålagt, at betale samme inden 3 Solemærker, idet han påberåbte sig, at nævnte forordning ved Retten, Kirken og Sognefogeden er så almindelig bekendtgjort, som det er muligt, at bekendtgøre nogen Lov, hvorfor undskyldningen er uden grund og årsag.

1585
Fra Hoff, Nørre Mølle. Drejer sig om den nye befaling, ang Jurisdictionen i ethvert Sogn i Justits og Politisager, hvorom han har tilskrevet Dr Muncheberg om, at overlade alt sligt til ham, idet han bedre mener, at kunne overkomme det pålagte, hvilket han beder om understøttelse i, uanset det ville give ham mange bryderier uden indtægt, men da det er ham så nær, vil han altid gøre sig en fornøjelse af, at kunne være virksom og til nytte. 2 Januar 1792.

1586
Fra C Carøe, Horsens. [3 sider]. 16 Maj 1791 blev en Politiret sat på Vor - Nim Herreds Tingstue i Horsens Rådstue, af Borgmester Carøe og Vidnerne Frederik Bender og Michel Andersen, Horsens. Drejer sig om en anmeldelse, ang Drengen Peder Sørensen som har forladt sin tjeneste hos Hans Jensen i Rådvedgård, og begivet sig til Laurs Jørgensen i Lundum, og ikke efter Amtmandens ordre, igen har villet tiltræde sin tjeneste hos Hans Jensen. Nævner derefter forskellige Dokumenter, indkaldelse af bl a Søren Pedersens Søn Peder Sørensen af Lundum, at Drengen skulle tjene Hans Jensen til Mikkelsdag. 16 Maj 1791.

Påtegnet:
10 Maj af Røtger Johan Theyder, Urup om sagen. Desuden af Lauritzen, Skanderborg og Carøe.

Under 5 punkter kendes for Ret: Laurs Jørgensen har ikke indset forskellen mellem forordningen af 20 Juni 1788, thi efter den kunne von Schmidten foranstalte det andragede med Drengen der havde fyldt 14 år før forordningen, men ingen på dennes [Schmidtens] vegne kunne vise gengæld med Drengen, fordi denne som nu først er 15 år, ikke tilhører Kammerherrens Gods. Han skal indfinde sig i sin gamle tjeneste inden 3 Solemærker, og ellers bøde 2 mk daglig for sin udeblivelse til deling mellem Hans Jensen og Sognets fattige. Dersom Laurs Jørgensen og Søren Pedersen eller nogen af dem, lader Peder Sørensen undvige før han er afleveret til Hans Jensen eller Herredsfogeden, bør de i hans sted udstå den pålagte straf.

1587
Fra Henrik Mule Hoff, Silkeborg. [Birkedommer og Herredsfoged i Tyrsting - Vrads Herred]. Hans tilhørende Gård Møllersdal med tilliggende Nørre Mølle og Bryrup Mølle, under Tyrsting Herred, ønsker han fra nu af, at kalde Katrinedal, beder om at dette må indberettes til Kammeret og vedkommende steder, hvilket han ikke håber de har noget imod. 14 November 1791.

1588
Fra Holm, Skanderborg Amtstue. Henviser til anmeldelse fra Sognepræsten Hr J H Petersen, hvoraf fremgår, at han den 3 i indeværende Måned, i Ry Kirke døbte et uægte Barn kaldet Anders, hvis Moder er en Enke i Emborg Anne Svendsdatter. Barnefaderen blev offentligt udlagt, at være Snedker og ægtemand sammesteds Christen Madsen, hvilket Præsten ikke vil undlade at anmelde for Amtmanden. Til nærmere oplysning må han endnu tilføje, at hendes tilstand er ussel og ringe, og har hidtil nydt af Fattigkassen. Mandens tilstand er mådelig, således som man kan vente det af en stakkels Husmand, der ikke ejer en Fingerbreds Jord, og kun har det lidet han til Kone og 2 små Børn kan frembringe med sine Hænders arbejde. Alt af hensyn til den pålagte Bod til Barnefaderen, hvorom udbedes nærmere. [Se næste]. 18 August 1791.

1589
Fra Frederik Tolstrup, Skanderborg. [Se forrige]. På Munchebergs vegne indfandt han sig, sammen med Anders Rasmussen og Jesper Rasmussen af Emborg, hos Husmand Christen Madsen, sst, der har besvangret Enken Anne Svendsdatter, for efter Amtmand Bülows ordre, jvnf forordningen, at registrere hans Bo. Christen Madsen var tilstede og foreviste ham følgende tilhørende: Et Sengested af Eg med trykket omhæng 1 rdr o s v, udgørende lidt over 14 rdr. Søren Sørensen af Emborg, der var tilstede, angav at Christen Madsen skyldte ham 19 rdr som han tid efter anden havde lånt, hvilket denne bekræftede, ligesom han angav at være skyldig til Anders Wissing 3 rdr, der var lånt i 1788. [Således ingenting, til betaling af Bøden]. 22 November 1791.

1590
Fra C Carøe, Horsens. At Hans Majestæt under 31 December sidst, allernådigst har [be]skikket ham som Herredsfoged og Skriver i Vor - Nim Herreder, samt at han nu er ankommet til Horsens, indberettes herved, jvnf [ikke] vedlagte. Han skal bestræbe sig på, at føre disse Embeder således, at han kan håbe på Deres Høy Welbårenheds Bewågenhed [Bülow], i hwilken han underdanig anbefaler sig. 14 Februar 1791.

1591
Fra Stephan Bagger, Hammergård. [Constitueret Herredsfoged og Skriver i Tyrsting - Vrads Herred]. På Munchebergs vegne, indfandt han sig sammen med Peder Andersen og Peder Pedersen, begge af Nimdrup, hos Annexbonden Anders Andersen i Nimdrup, for efter skete anmeldelse, at afholde et lovligt syn over hans afdøde Fader, som på hjemrejsen fra Horsens pludselig er død, uden nogen har været overværende, og derfor ikke har kunnet oplyse noget om dødsårsagen. Afdødes Søn Anders Andersen, afgav derefter som forklaring, at Faderen sidste Mandag eftermiddag kørte til Horsens med et læs Træsko, og efter afleveringen, drog han næste dag på hjemvejen, således han efter rygtet, ved Solens nedgang, kom til Ostedbro, hvorfra han straks tog Vejen hjemad, hvor de til langt ud på Aftenen ventede ham, men da han ikke kom, gik de i Seng. Anden dags Morgen, som er i dag, søgte de straks efter ham, og desværre fandt ham død, agendes med Heste og Vogn, omtrent 1/2 fjerding Vej østen for Byen, på Vejen som løber til Horsens. Fremgår videre, at Vognen er gået over ham, da den er væltet ved en Banke, hvoraf han blev dræbt. Ansigtet befandtes noget stødt, men ellers ingen andre tegn, der kunne tyde på morderisk overfald. Man havde taget ham Hjem og lagt ham ind i den yderste Stue, iklædt samme klæder som da man fandt ham. Derefter beskrivelse af synet. 20 April 1791.

Påtegnet:
at Jordefærden den 21 April må ske på sædvanlig måde.

1592
Fra Ole Sørensen, m fl, Grumstrup Sammen med Anders Nielsen, Jens Poulsen og Hans Michelsen, har han synet Skrædder Jens Mortensen af Grumstrup, som samme dag er fundet død, tæt ved Skellet mellem Grumstrup og Vedslet Mark. Der fandtes intet tegn på Sår eller slag, som kunne være årsag til hans død. Slutter, at han er blevet forvildet i det om aftenen tiltagende mørke, og derefter er død af frost og kulde. Signeret: Ole Sørensen, Anders Nielsen, Jens Poulsen og Hans Michelsen. 24 Februar 1791.

Påtegnet:
Den 26 Februar er den dødes Jordefærd ordineret på sædvanlig måde.

1593
Fra N Gundorph, Nissumgård. [Se tidligere]. På Herredsfoged Kiers henvendelse til Kongen, kan han sandfærdig erklære, at det er Egnen og Naboerne helt velbekendt, ja han tør påberåbe sig sin høje Øvrigheds bevidsthed, at ikke trættelyst fra hans side, har været årsag i nogle af de sager der har været mellem Kier og ham, hvilke alle af ham er anlagt, ligeså lidt har ondskab eller andre onde råd, været årsag til samme, og gid Kier ikke besidder mere af dette, end han selv gør. Men at han har vist trættekærhed kan han med Dom bevise. Hvorledes Kier så dristig tør vove, at andrage for Kongen, at Gundorph ikke vil rette sig efter den i Højesteret afsagte Dom mellem dem, begriber han ikke, idet han højtidelig erklærer, at han aldrig har tænkt, eller kunne tænke, mindre få i sinde, at gøre det. Fremgår videre, at Nissumgård i 1767 blev solgt af Kronen, og står for 24 tdr 3 skp Hartkorn, som den skal drive med sin egen Besætning og Redskaber da den ingen Skov havde, men senere tilkøbt af den Sal Formand Hans Sejersen, Hede Mølle, hvorfor betaltes 3000 rdr, medens den ved Auktionen kun kostede 2000 rdr. Derefter mere om afgift bl a af Møllen etc. 23 Marts/6 November 1790.

1594
Fra L v Beenfeldt, Horsens. Henviser til Bülows skrivelse til 7 til ham og Lang, som han i dag modtog i Horsens, hvor han var indkaldt til den Kongelige undersøgelses Commission, som han ikke ved hvor længe endnu vil vare. Så snart dette er overstået, skal han til Holstebro, også angående Hesteavlen, og kan derfor ikke foretage det pålagte møde før tidligst om 14 dage. 11 Marts 1791.

1595
Fra N Duche, Horsens. Tager sig den underdanige frihed, at bede om, at Hans Jensen af Nim, må blive i hans tjeneste til førstkommende Michaely. 18 Februar 1791.

1596
Fra Jens Andersen, Rådved, Hansted Sogn. Siden Selvejer Jens Jensen af Gangsted, ikke efter mange gange mindelige erindringer, endnu har betalt de i rede penge lånte 46 rdr samt 12 alen Lærred, der er en rest af Jens Andersens løn, da han, for flere år siden, tjente hos ham, bedes Amtmanden pålægge denne, uden vitterværdighed, at betale det skyldige, da han som en fattig karl, ikke længere kan undvære dette. Ifald han ikke efterkommer ønsket, bedes om tilladelse til, på lovlig måde, at lade ham tiltale. 17 Januar 1791.

1597
Fra L v Beenfeldt, Serridslevgård. Klager over Selvejeren Jørgen Pedersen i Kattrup, fordi denne den 18 Januar ulovligt har omhugget en Riisbøg i Thostrup [Tåstrup?] Skov, hvorved han blev opdaget af Beenfeldts Karl på Thestrup Morten Sørensen, da denne kom Ridende, men derefter undløb og skjulte sig i Buskene. Beenfeldt har tilbudt Jørgen Pedersen, at såfremt denne ville rette for sig i mindelighed, ville han ikke blive søgt. Imidlertid benægtede han gerningen, skønt han tydeligt blev genkendt af Avlskarlen, og talte til ham, hvorfor Beenfeldt ser sig nødsaget til, at erhverve et lovligt Tingsvidne, hvortil han er indstævnet til Skanderborg Birketing. Da nu forordningen af 13 Maj 1769 tilholder, at sådant skal anmeldes for Amtmanden, indberettes hermed omstændighederne. Intet skal være ham kærere, end at få sagen afgjort, ved at Amtmanden, jvnf forordningen, tilholder vedkommende, at ordne sagen i mindelighed, men i så fald må Jørgen Pedersen indfinde sig her næstkommende Onsdag før sagen kommer i rette, hvilket således ærbødigst anbefales Deres Høy-velbårenheds gunstige bevågenhed.
7 Februar 1791.

1598
Fra Niels Sørensen, m fl, Hoveribønder i Låsby, Dallerup og Sorring. [3 sider]. Underskrevne Hoveribønder ansøger om Beneficium paupertatis, samt tilladelse til, at føre et Tingsvidne for, at udvirke billig og nødvendig lindring og bedre indretning, ved det til Kalbygård, gørende Hoveri. Fremgår, at de under 4 September, har indsendt en klage over Hoveriet til Kalbygård, og derefter uventelig for dem, er blevet beskyldt for ugrundet klage m v, jvnf Rentekammerets svar af 23 Oktober. Foruden Selvejer Gods er Kalbygård solgt ved den Kongelige Auktion i 1767 med 213 tdr 3 skp 1 1/20 alb Hartkorn. Derefter mere om deres klage [kopi], sign af: Niels Sørensen, Mogens Jensen, Jakob Pedersen, Thomas Jensen, Knud Jensen, Laurs Pedersen, Peder Jensen, Peder Johansen, Johan Pedersen, Laurs Nielsen, Niels Kieldsen, Niels Jensen, Rasmus Jensen, Johan Rasmussen, Knud Simonsen, Søren Frantsen, Christen Jensen, Niels Sørensen, Thomas Rasmussen, Laurs Madsen, Niels Sørensen, Mogens Jensen, Niels Rasmussen, Anders Pedersen og Jakob Rasmussen. Som Concipist efter begæring: Hans Christian Andersen i Ry. [Se næste]. 13 December 1790.

Påtegnet:
24 Januar 1791 af Bülow, at denne klage haver Hr Rosborg til Kalbygård, inden 14 dage, at afgive sin erklæring på.

1599
Fra J Rosborg, Kalbygård. [Se forrige og tidligere]. Henviser til Amtmandens ønske om en erklæring på Bønderne i Låsby, Flensted, Sorring og Dallerups, indgivne klage til Kongen af 13 December 1790. Fortsætter, at klagen for det meste er af samme indhold, som den de den 4 September indsendte til Rentekammeret, hvor på Collegiet den 28 afgav sin resolution, nemlig at intet på deres klage kan være at agte. Henviser derefter til sin erklæring af 8 Oktober, hvilket han henholder sig til. Gendriver derefter klagen over 2 1/2 side, sluttende med, at han anmoder og formoder det indses, at klagerne ikke er berettiget, eller bør have noget sådant [Beneficium paupertatis - fri proces], thi han vil herefter, lige såvel som forhen gøre alt muligt for, at være fri for Processer og de ulejligheder som deraf kan flyde. [Erklæringen skrevet af en anden, medens Rosborgs underskrift viser, at han er er gammel Mand]. 31 Januar 1791.

1600
Fra Skrædder Peder Jensen, Sorring. [4 sider]. Skriver sig som en Selvejerbonde i Sorring, der hermed sømmeligen frembringer dette klagemål og anliggende, efter forordningen af 13 Maj 1769, der melder, at Amtmanden skulle se det som en af sine fornemmeste pligter, at håndhæve, beskytte og forsvare de i Amtet værende Selvejerbønder, mod al slags fornærmelse og forurettelse, i særdeleshed skulle denne have nøje indseende med, at Selvejerbønderne ved Skatternes ydelse ikke fornærmes. Han mener sig til den ende fornærmet, ikke i en men i mange poster, som han nu vil fremføre, og siden bevise, at han er Selvejer, som også findes indført i Auktionsforretningen, hvorpå han har Skøder og Dokumenter som bevis, samt Husbondsholdsbreve, som ingen Øvrighed, efter hans tanker kan kassere eller gøre magtesløse, uden Kongens tilladelse, og derfor vil han nu beskylde Jacob Rosborg for, at han på egen hånd, vil forblinde både Kongen og klageren, ved i hans Kvitteringsbog, at fraskrive ham Selvejer retten, idet han sætter ham som en Fæstebonde. Under 3 punkter, nævnes derefter et Skøde og en Contract, der er af en ældre Mand som hedder Peder Jensen, derefter Sønnens Skøde, Peder Jensen Skrædder. Under punkt 2 nævnes Erik Christensen, et Husbondholdsbrev som er hans Faders, samt et Tingsvidne. Punkt 3 Laurs Pedersen, Husbondholdsbrev og et Skiftebrev, pantebrev på et Hus no 3 som også er et bevis på Selvejerrettigheden. Signeret: Peder P I S Jensen, Erik E C S Christensen, Laurs L P S Pedersen alle af Sorring. [Se næste]. 13 Januar 1791.

Påtegnet:
14 Januar 1791 af Amtmanden, der pålægger J Rosborg ufortøvet, at afgive sin erklæring på klagen.

Påtegnet:
29 Januar 1791 af Amtmanden, der skriver, at endskønt klageren Peder Jensen Skrædder med 2 andre i Sorring, ikke er af den slags Selvejere som forordningen af 13 Maj 1769 omtaler, men af de såkaldte Selvejere som har Husbondholdsbrev og det ikke egentlig vides, hvori deres rettighed består, om det alene er i Bygning eller i hvad andet, så vil Bülow dog med en god vilje, hjælpe dem og enhver til rette i alt, hvad de imod loven mener sig forurettede med.

1601
Fra J Rosborg, Kalbygård. [Se forrige]. Henviser til klagen fra Peder Jensen Skrædder i Sorring, indsendt til Amtmanden under 13 Januar, hvorpå denne ønsker hans erklæring, hvortil han fremfører, at det er bekendt og i fornødne tilfælde ved Tingsvidne kan bevises, at da Kongen ejede Gården, Peder Jensen Skrædder da ligesom andre Fæstebønder gjorde arbejde, rejser, betaling i Contributioner etc, bekom udvisning i Skoven og andre steder, hvor Skovbetjentene anordnede det, da ingen har skifter der, end før Skovdelingen, at påpasse og være ansvarlig for, at intet uretteligt foretages. Mere, eller over de Kongelige anordninger, har Rosborg ikke forlangt, hvilket Skødet også hiemler ham ret til. Huset han skriver om, har hans Svigersøn Christen Christensen Louring, på deres forlangende fået Fæste på af Rosborg den 4 April 1772, imod at forrette en Ugedags af samme, som ikke er forrettet, men for en stor del eftergivet. Derefter hvad der skulle betales til Kongen etc. Nævner videre, at Peder Jensen Skrædder siden 1737 har stået for udgifterne af Gården, og ikke fået separat kvittering af Øvrigheden. De 2 andre Laurs Pedersen og Erik Christensens klage, så vidt den stemmer med Peders Jensens, besvares ligeledes. Skifte er afholdt efter Erich Christensens Fader Christen Erichsen den 8 Februar 1772, hvor der ikke blev anmeldt nogen Selvejerrettighed, hvorpå hans Svigersøn Jens Pedersen bekom Fæste den 26 Februar samme år, men formedelst hans slette og liderlige levned, måtte kvittere dette, hvorpå Rosborg siden, uden indfæstning, har fæstet dette til dennes Svoger Erich Christensen, som er Søn af den Christen Erichsen der påberåbes, at være Selvejer, men af hvad ret ved Rosborg ikke, thi Fæstebrev fra Ryttersessionen af 19 Marts 1749 til Christen Erichsen, er som vedlagte kopi angiver. Må desuden anmærke, at Peder Jensen Skrædder ikke må foretage pantsætning, da Gården tilhører Rosborg. 21 Januar 1791.

Bilag:
Dateret 19 Marts 1749 kopi af nævnte Fæstebrev, hvoraf fremgår, at man på Kongens vegne, har fæstet og sted til Christen Erichsen, som fra Land Milicien er udløst, med vilkår at ægte Enken Anne Erichsdatter, [en Gård] stående for 3 tdr 2 skp 3 fc Hartkorn og Skov 1 fc 1 1/2 alb, fri for indfæstning, bestående af 35 fag Hus med 4 Bæster, 3 Køer 1 Ungnød og 5 Får etc.

Notat:
Ved eftersyn befunden, at dette sted som bebos af Christen Erichsen har Selvejerrettighed, ligemed de andre i Byen som tilstås af N Moldrup.

1602
Fra Rasmus Jensen og Niels Jensen, Låsby - til Kongen. Ansøgning om Beneficium paupertis samt fri Procurator til erhvervelse af et Tingsvidne og sagens førelse, ang en del Hø som deres Husbonde J Rosborg til Kalbygård for nogle år siden har frataget dem, og siden vedblevet med, at overlade Engen, hvorpå Høet var bjerget, til andre uvedkommende personer. At de er Fæstere under Kalbygård, erfares af vedlagte Fæstebreve, samt at Rasmus Jensen har måttet betale 60 rdr i indfæstning. Fortsætter, at de ved udskiftningen mener sig fornærmede så kendelig og i så mange henseender, at nøden har tvunget dem til, i de sidste åringer at falde Rentekammeret besværlig med adskillige underdanige ansøgninger. Men deres henvendelser har ingen betydning haft, idet deres Husbond J Rosborg med blotte benægtelser har tilintetgjort det hele, og bestandig beholdt magten o s v. 13 December 1790.

Påtegnet:
6 Januar af Lauritzen, der pålægger Rosborg med fordeligst, at indsende sin erklæring. Herefter del af denne, hvori han henviser til sin erklæring på deres klage til Rentekammeret af 14 Marts 1786, samt hans erklæring af 20 Juli 1786, hvorpå Rentekammeret svarede, at deres ansøgning ikke kunne vente bifald.

1603
Fra Johanne Marie Fugl, Magrethenlund. [Se flere gange tidligere]. Aflægger sin underdanigste taksigelse, for Amtmandens udvisende store Nåde mod hende, ved at udvirke en Kongelig allernådigst formildelse i stedet for betaling af [større] Bøder 12 rdr 4 mk 10 sk for Jens Jensen Beyers tiltagelse (af uvidenhed som et Fruentimmer). Hendes Mand, som her i Sommer opholdt sig i København, har hun fået bud fra med forrige Post, at han vist kommer hjem inden Nytår, og skal han da betale hendes idømte Bøder. Ifølge Deres Høyvelbårenheds Høyst bekendte Noble og Ømme Hiertelag med Den der er stedse i Nød, fordrister hun sig underdanigst, at bønfalde om, at have tålmodighed med hende indtil Mandens hjemkomst. 21 November 1791.

1604
Fra Schmidten, Urup. Han må befrygtes, at kunne mistænkes for efterladenskab, med, at indsende sin erklæring på en del af Bøndernes såkaldte forligs propositioner, når han ikke tillige turde håbe, at Amtmanden vil finde fuld undskyldning for ham udi Landinspecteur Munchs udeblivelse, indtil udgangen af sidste uge, selv om han var rekvireret til, at foretage en beregning over Bøndernes Hoveri. [Sagen uklar].
13 Oktober 1791.

1605
Fra Schmidten, Urup. Beder om undskyldning for, at der vil medgå nogen tid, inden han kan indsende sin erklæring på klagen fra Urup Mølle, da en del forretninger, i anledning af Terminen og rejser til Snapstinget giver ham forsinkelser. 13 Juni 1791.

1606
Fra Schmidten, Urup. [Se tidligere]. Så snart han af et løbende rygte erfarede, at den af det Slesvigske Rytterregiment i Horsens, udsendte Executant til, at inddrive, den af Amtmanden dicterede Mulct af 3 mk, for Tærskekarlenes overhørighed med Amtmandens ordre, i at bære den aftærskede Halm fra Laden og ind i Foderhusene, skulle ej alene usømmelig, men endog med trusler af disse, være begegnet, turde han ikke undlade, at begære et Regiments forhør afholdt, for at få klarlagt, om rygtet var begrundet. Dette forhør fremsendes hermed, til Amtmandens nærmere bedømmelse, og videre beslutning om, hvad der skal ske med Forbryderne, idet denne vil finde sagen af en sådan beskaffenhed, at der må ske påtale, af hensyn til mulige følger i fremtiden, idet det må befrygtes, at andre vil tage eksempel deraf. Indsender samtidig Yding Mændenes klage over Laurs Pedersens ulovlige Skovhugst, hvoraf ses, at den er af en sådan beskaffenhed, at den ikke kan forliges, men lovligt bør påtales. Da Kongen har indestående i Yding Mændenes Gårde, og pantet ved slig forbrydelse ville forringes, kan han efter sin ringe tanker, ikke påskønne andet end, at Amtmanden må påtale denne ulovlige handling af Laurs Pedersen ved publiqve sag. [Se næste].
14 Marts 1791.

1607
Fra Schmidten, Urup. [Se forrige - 12 sider]. Udskrift af det Slesviske Rytterregiments Justitz Protokol. Actum Horsens den 22 December 1790 på hr Obrist von Bardenfleths ordre, blev under Ritmester v Jacobsens præsidio, holdt et interims forhør i anledning af en søgende oplysning, som hr von Schmidten til Urup attråer ved pro memoria af 11 hujus lydende således. Drejer sig om et rygte om, at en Qvartermester Fugl af regimentet, som efter Bülows resolution, var udsendt på Execution, for hos en del af Urups Bønder, på sin forretning af disse var behandlet usømmelig, ja endog nogle steder med trusler var blevet begegnet, hvorfor ønskes et forhør afholdt, for nærmere klarlæggelse om, hvorvidt rygtet taler sandt. Derefter under flere datoer, nærmere undersøgelse af sagen, herunder afhøring af navngivne Vidner. Fremgår bl a, at et af stederne hvor Fugl blev begegnet med skældsord og trusler, især var hos Gårdmand Peder Beyer på Valdemarsgård, udflyttet af Lundumskov By, og Tjenestekarlen Jens Trane [Jens Pedersen Trane] der tjener hos Gårdmand Niels Juulsen i Østbirk og er Landsoldat ved det Oldenborgske Regiment i Rendsborg. 30?? December 1790.

1608
Fra Johanne Marie Fugl, Magrethenlund. [Se tidligere]. Efter Kongelig Rescript er hun allernådigst blevet befriet for, at betale de Bøder m v, som hun blev pålagt, for i nogle Uger, at have taget Jens Jensen Bejer [Beyer] fra Nim Sogn i sin tjeneste, imod at betale Amtmandens regning for de havte udgifter på 12 rdr 4 mk 10 sk, i anledning af bemte Beyers pågribelse. Beder igen om, at det må vente til slutningen af næste Måned, da hendes Mand til den tid kommer hjem fra København, hvorefter det skyldige vil blive betalt. Takker underdanig for den hafte bevågenhed.
10 November 1791.

1609
Fra Thygesen, Mattrup. Henviser til modtagne pro memoria, ang bekræftelsen på hans Caution for afgangne Amtsforvalter Thygesens havte oppebørsel, samt Cammer Collegiets kvittering. 11 December 1791.

1610
Fra Skanderborg Amtskontor, Skanderborg. Instruks for Sogne og Bondefogederne samt Oldermændene i hver By under Skanderborg og Åkjær Amter, jvnf forordningen af 25 Marts 1791. Derefter under 10 punkter, hvorledes disse skal forholde sig, exp punkt 1: De skal have opsigt med, at orden og sædelighed iflg anordningerne håndhæves, til den ende skal de i tilfælde af overtrædelse heraf, først advare de skyldige, og dersom disse ikke retter sig efter sådan påmindelse, skal de uopholdelig for Dommeren andrage forseelsen der er begået, hvori den består, af hvem, når og hvorledes gjort, samt nøje forklare, hvorledes det andragede lovlig kan bevises. Under punkt 10: Denne instruks haver Sogne og Bondefogederne eller Oldermændene, som opsynsmænd at bekendtgøre, for alle under deres opsyn stående, på det disse derefter kan vide dennem, at rette, og for skade at tage sig i vare. [Se følgende]. 23 Maj 1791.

1611
Fra Carøe, Horsens. [Se forrige]. Forslag til instruks for Sogne og Bondefogederne samt Oldermændene i Voer Herred, jvnf forordningen af 25 Marts 1791. Derefter under 10 punkter hans forslag, exp no 3: De skulle advare dennem, som ikke ere i og som har søgt fast tjeneste, at søge sådanne, og dersom disse dog ikke gøre det, og ikke er af den slags som forordningens 1ste paragraf benævner, skulle de ved Folk af Sognet, lade disse løsgængere pågribe og bringe til Retten. 28 April 1791.

1612
Fra Daniel Grundahl, Horsens. [Se forrige].  Forslag til instruks for Sogne og Bondefogederne samt Oldermændene, som sorterer under Stensballegårds Birk, jvnf forordningen af 25 Marts 1791. Herefter under 6 punkter hans forslag, exp pkt 3: I henseende til Tjenestefolkenes flytte tid, have de nøje at påse, at samme sker til 1ste Maj og 1ste November, og skal de lade de Tjenestetyender pågribe, som i utide og uden lovlig årsag, mod Husbondens vilje forlader deres tjeneste, såvel som den der viser opsætsighed, eller griber til modværge, når de straffes af deres Husbond, og sådanne bringer de derefter til Birkedommeren. [Uden dato] 1791.

1613
Fra S Bagger, Hammergård. [Se tidligere]. Underdanigst forslag til instruks for de i Landsbyerne befalede Opsynsmænd, jvnf forordning om adskilligt Politien på Landet. Hans forslag drejer sig om Tyrsting Herred, hvortil han foreslår til denne forretning, for så vidt angår Tyrsting Sogn, som er det eneste under hans jurisdiction, nemlig disse 2 gode Mænd Peder Pedersen og Jens Pedersen, begge af nævnte Sogn, hvilke han beder indsatte og tillige pålagte, i særdeleshed, at iagttage følgende regler. Derefter forslag under 8 punkter, bl a under 1: At alle de personer som enten nu er, eller herefter måtte ankomme til Sognet, og er af det slags man i følge forordningen bør anse som løsgængere, straks måtte anholdes, og sådant anmeldes for Herredsfogeden, til strafs lidelse efter samme forordning. 16 Maj 1791.

1614
Fra Muncheberg, Skanderborg. [Se tidligere]. Forslag efter forordningen af 24 Marts, til en instruks for Sognefogderne og Oldermændene. Bl a, skal de påse, at ingen løsgængere opholder sig i Byerne, hvorved forstås alle ugifte, som ikke har stadig tjeneste, og ikke ved Sognefogeden har ladet deres tjeneste tilbyde, med mindre de nærer sig af Håndværk eller bestandig arbejde. De skal tilholde såvel Husbonden som Tjenestefolkene, ej at have andre skiftetider end de 2 befalede 1ste November og 1ste Maj. De skal påagte, at ingen samqvem til Bryllupper, Barseler og Begravelser holdes mere eller anderledes end tilladt er. Ligeledes skal de have tilsyn med, at Tjenestefolkene ikke med Sviir eller lediggang bortdriver de afskaffede Festdage, eller andre til forsømmelse på Husbondens arbejde. Ligeledes skal de nøje tilse, at intet ulovligt Krohold, eller misbrug med Brændevins drikken forøves, ligesom de også skal påagte, at ingen Sæd gives i Løn i stedet for Penge eller klæder. Opsigt med, at orden og sædelighed efter anordningerne håndhæves i Byerne. Når nogen forser sig mod dette, skal de først advares, men retter disse sig ikke efter dette, skal de uopholdelig andrage det for stedets Dommer, og tillige 2 a 3 Vidner, der kan bevidne forseelsen.
16 Maj 1791.

1615
Fra N Kier, Hede Mølle. [Se tidligere - 6 sider]. Under 24 punkter fremkommer han med sit forslag til en instruks for de, jvnf forordningen, beskikkede Opsynsmænd i Hads Herred. Exp pkt 1: At ingen formenes, at kunne være opsynsmand uden, at kunne læse og skrive skrift, på det han så meget lettere og med sikkerhed kunne forstå og iværksætte de ham tilhænde kommende ordrer, og hvad andet skriftligt ham måtte forekomme, i forbindelse med hans opsyn. Pkt 23: Så bør de også, særligt hvor Husbygningerne er assurerede, have tilbørlig agtsomhed med, at Ovne, Skorstene og Ildsteder er forsvarlige, til hvilken ende de sammen med 2 Mænd to gange årligt, nemlig til Sct Hansdag og Sct Michaely efterser samme, og hvor brøstfæld findes, pålægge Ejeren, inden en vis tid at istandsætte manglerne, under Mulct af 8 - 24 sk daglig, hvor pålæget sættes overhørig. 22 Maj 1791.

1616
Fra L v Bülow, Skanderborg [4 enslydende bilag]. Henviser til modtagne fra Biskop Jansen i Århus, hvoraf fremgår, at det længe har været et ønske, at den nye Psalmebog måtte indføres på Landet, ligesom den allerede er indført i Købstæderne. Han har i den anledning, fra Gejstligheden i Stiftet, indhentet oplysning om, hvilke vanskeligheder der er i så henseende, og har deraf erfaret, at den største vanskelighed er at mange uformuende og fattige, ikke er i stand til, at anskaffe en ny Salmeborg, og denne vanskelighed ved han intet andet råd mod, end at håbe på samtlige Godsejere og Kirkeejeres ædelmodighed, således de vil hjælpe til med, at anskaffe sådanne, der vil vise sig virksom til at befordre en forandring, der sigter til, at få en bedre Sang, og tillige den højst ønskeligste overensstemmelse, som hidtil er savnet mellem Menighederne i et Stift. 14 Februar 1791.

Bilagene påtegnet af Godsejerne etc. Exp fra Ramsland, Stensballegård, der skriver at da Herskabet er fraværende, kan der ikke derfra tages nogen bestemmelse til Biskoppens forslag, om hjælp til indførelse af den nye Salmeborg. O Søltoft, Tyrrestrup, skriver at på dette lille Gods af 200 tdr Hartkorn, skønnes ikke, at være flere end 30 der er så fattige, at de ikke selv kan betale for Salmebogen, som han med fornøjelse for disse og flere, om skulle behøves anskaffer. Og ønsker denne forandring, jo før jo kærere.

1617
Fra Carøe, Horsens. Henviser til modtagne ordre, hvorefter han har indkaldt Peder Christensen og Niels Jensen Smed af Molgier, samt skrevet til Sognefogeden om oplysning nærmere i sagen, der har meddelt, at han intet vidste. Ved de indkaldtes møde, erfarede han, at Smedens Kone, da det påklagede skete, ikke var i den forfatning, at man med vished kunne sige, at hun havde forstandens fulde brug. Smeden tilstod, at Konen havde gjort en slags beskyldning, dog ikke så ærerørig som klagen angiver. Tilstod desuden, at han selv havde bejaet beskyldningen, selv om han ikke havde anden grund til dette end et rygte. Nægtede, at Konen skulle have slået klageren. Begge parter indleverede deres skriftlige forklaring, hvilket vedlægges. Fremgår videre, at de begge hører under Bjerregårds forrige Ejere, men nu anses som Selvejere, hvorfor de følgelig skulle anklages for Amtmanden, før der kunne anlægges nogen sag. Slutter med at Peder Christensen har frabedt sig proces, og vist sig villig til, at sagen afgøres ved Carøes propositition. [Se næste]. 28 April 1791.

1618
Fra Niels Jensen, Molgier. [Se forrige] - til Borgmester Carøe. Skriver, at da han bliver indkaldt, ang en klage fra en af Naboerne, som han ikke ved, hvad kan være, thi han ved ikke af at han nogen disputer med nogle. Men om det kan være for sin stakkels svage Kones, så bør han indfinde sig, men han har ikke kendskab til noget usømmeligt om hende. Om årsagen kan være, at hun krævede Peder Christensens Kone for et læs Tørv, som han skulle have hentet hos Laurs Enevoldsen i Nim, for 8 a 9 år siden, som var nogle år før han kom i ægteskab med hende, og det skulle være betalt af hendes Sal første Mand Anders Nis?? til sig selv, og det siges, at Peder Christensen brugte dem til fornødenhed, men om der er sandt eller ikke, er ham aldeles ubekendt, men han har vel hørt det sige af en eller anden. Slutter, at som en fattig Mand beder han om, at gunstige hr Dommer, for Guds og hans højt betroede Embede, vil se på hans bedste, således at han og hvad ham tilhører, måtte have fred og Gud give ham fred. "Og jeg ansøger og beder deres Nåde I Dybeste underdanighed, og Herren vil give dem I deres Råd og Hierte aldt det som kan fryde og glede dem både her og hiset". 26 April 1791.

1619
Fra Peder Christensen, Molgier. [Se forrige]. Underskrevne Peder Christensen og Hustru i Molgier tilstår herved, at Smedens Hustru Bodel Christensdatter, for nogen tid siden sagt og udtalt løgnagtige beskyldninger imod mig, om min Hustru, nemlig, at jeg for en 8te år siden skulle have, udi hendes forrige Mands navn, taget et læs Tørv hos Laurs Envoldsen i Nim, som endnu lever og med sandhed kan vidne om forlanget, at det er ham ganske ubevidst. Denne løgnagtige beskyldning tilstod Smeden, hendes Mand udi Vidners påhør, at ville bevise. Imidlertid gjorde vor Sognepræst sig al mulig flid for, at overtale dem til på en kærlig og christelig måde af forenes med hinanden, hvorpå hun, nævnte Bodil Christensdatter drog lige fra Præsten, samlede en del af Molgier Mænd og Beboere og tog hendes Mand Niels Jensen med sig, kom udi mit Hus, og i hans fraværelse greb Konen i Brystet, og gav hende tvende Munddask, så hun blev ganske bestyrtet og havde nær besvimet, og selv om en af de tilstedeværende ville forhindre sligt, sørgede hendes Mand Smeden for, at hendes vilje kunne have fremgang.
23 April 1791.

1620
Fra Terkild Pedersen, Molgier. Hermed tilbyder han, at han ikke ved nogen af denne beskyldning, at sige som Smeden og hans Kone har beskyldt Peder Christensen og hans Kone i Molgier for, da de er ham aldeles ubekendte. 23 April 1791.

1621
Fra Peder Christensen, Gårdbeboer og Selvejer, Molgier. [Se forrige]. Klager over Niels Jensen Smeds Hustru i Molgier, fordi hun for nogen tid siden, på en skændig og løgnagtig måde, har beskyldt hans Hustru og ham for Tyverier. Nogen tid derefter er hun med beråd hu og tanker gået ind i hans Hus, og på en voldsom måde, uden årsag, overvældet hans Hustru, givet hende 2 Munddasker og grebet hende i Brystet, og det uden Hustruen dertil viste det allermindste, enten i ord eller gerninger, hvilket han alt lovligt kan bevise, om skal behøves, dog vil han nødig have proces, men i underdanighed henholder sig til høje Øvrigheds nådige assistance. 14 April 1791.

1622
Fra Tolstrup, Horsens. Da Kvinden Edel [intet efternavn] som efter anmeldelse skal have ladet sig besvangre 3 gange, og sidste gang i Nim Sogn ved en omrejsende?? Frands Sørensen, ikke er at opspørge, hverken i Sognet eller i Herredet, men efter Sognefogedens forklaring, har forladt samme uden, at angive hvor hun nu opholder sig, så har han ikke kunnet anlægge den befalede sag mod hende. 27 Oktober 1791.

1623
Fra C Ohnsorg, Nim Præstegård. Giver sig den frihed, at aflægge sin underdanige taksigelse til Høegh Guldberg for dennes ordre til Underup Sognemænd, om at betale tiende af de Lam som var bortsolgte før Tienden blev krævet. De har villigt efterkommet dette, og fornøjet ham for den del han tilkom. 13 Oktober 1791

1624
Fra Carøe, Horsens. Henviser til en forestilling fra Etatsråd Thygesen, og Høegh Guldbergs høje ordre af 13 hujus, hvorefter han har indkaldt Niels Marcussen af Hornborg. Men da denne påstår, at have købt de i hans Gård fundne Ege, af Selvejer Søren Hansen i Kallehauge, og hjemført disse om aftenen den 28 November, samt ganske benægtet, at have fældet, taget eller hjemført noget Træ af Etatsrådens Skov, så følger heraf, at sagen i mindelighed har været at afgøre. 18 December 1791.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 101

B5 C - 166 År 1791

Til toppen