Skanderborg Aakier amter 1661- 1799
Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt
Horsens og Skanderborg kbst.
2den del:
Landsarkivet i Viborg
B 5 C 75
– 80 år 1719 - 1729.
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
Afgivelser 1719:
Sag no 712
1 pakke
anordninger
1 rescript af
8 Juli ang bøder til Frelseres Kirke
1 pakke
Rentekammer breve
1 do Land
Etatens General Kommiss breve
1 do
Skanderborg Amtshus vedkommende
1 do
specifikation over Jordegods for Stemplede papirs skyld
1 do
forskellige dokumenter.
År 1720:
1 pakke
Anordninger
1 rescript af
17 Maj ang Krigen med Sverig
1 do af 24 Maj
ang samme
1 do af 8 Novb
ang Hestetyven Peder Madsen
1 do af 13
Decb ang benådning af samme deliqvent
1 do af samme
dato ang Toldbøger
1 pakke
Rentekammer breve
1 do Land
Etatens General Kommiss breve
1 doms akt
over Hestetyven Peder Madsen med Kongelig approbattion
1 pakke med
Skanderborg Amtshus breve
1 do med
fortegnelse over Borgerskabs breve
1 dokument ang
Baron Gyldencrone
1 pakke
Delinqvent sager?
1 do med
forskelligt.
713
Fra I
Scholten, Land Etatens General Kommiss, København. [Se forrige].
Henviser til Amtmandens brev, ang de 170 Svenske Fanger, som man
ville placere i Horsens, hvorefter han foreslog, at de i stedet blev
fordelt til de Købstæder, som enten ingen - eller kun mindre
indkvartering - har i forvejen. Svarer, at man allerede den 24
December skrev til Krigsråd Folsach, at han skulle få dem fordelt
til Købstæderne ved Vesterkanten, som ellers ingen indkvartering
har, der så skulle nyde 2 skilling daglig af vedkommende
Amtsbetjente. 7 Januar 1719.
Omslag:
Forskellige breve og dokumenter.
714
Fra
Gyldenkrone, Rentekammeret, København - til Plessen. Eftersom Kongen
har besluttet, at Regimenterne under General Major Lüttechau og
Obrist Veste, skal forlægges til Jylland i den tilstundende Vinter,
skal der af hver tønde Hartkorn, med angivne undtagelser, i Arhus og
Ribe Stifter, leveres 11 Skålpund Hø til den tid og sted, som de
Committerede ved Reluitions og Ryttergodset i Jylland bestemmer, mod
angivne betaling. 3 Oktober 1719.
Påtegnet af
Plessen til læsning på Tingene.
715
Fra Gyberg,
Skanderborg Ladegård. Henviser til Amtmandens brev, angående kvinden
Birgitte Laursdatter, Rasmus Jensens ikke fraskilte hustru i
Toustrup, som er bortgået fra ham, og nu skulle opholde sig i
Alling. Iflg dette skulle de pågribe hende til indsættelse i
Arresten, men da man kom til Alling, var hun ikke i det Rytterhus,
hvor hun mentes, at opholde sig i, og heller ikke den person som hun
i Holsten skal have giftet sig med. Beboerne oplyste, at de for
nogen tid siden havde forladt byen, ingen vidste hvorhen. 17 Januar
1719.
Bilag: Kopi af
mændenes indberetning, iflg hvilken eftersøgningen er sket den 15
Januar, og den omtalte mands navn: Henrich Schultz.
Sign: Peder Bomholt, Niels Laursen, Anders Laursen, Rasmus Sørensen.
716
Fra Krigsråd
Folsach, Horsens. Plakat med angivelse af sted og datoer for
Efterhøst - Sessionen 1719, med forskellige punkter om samme. 19 August
1719.
717
Fra Præsten
Niels Krog Sommerfeld, Alling. Indberetter til Amtmanden, at der i
et af Rytterhusene i Alling, skal opholde sig et par folk, hvoraf
konen er Rasmus Jensens ægte og uadskilte hustru i Toustrup, som har
forladt sin mand, der endnu lever, og med en falsk attest, har
formået en Præst i Holsten, at Copulere hende med den mand hun nu
lever med, hvilket ikke kan tåles her i Menigheden, da det ikke er
et Ægteskab men Horeri, tvært imod Guds og Kongens lov, håber han
Amtmanden vil sørge for man bliver fri for samme. 6 Januar 1719.
718
Fra
Stiftamtmanden?, Århus. [Se forrige]. Herredsfogeden i Høver Johs
Snell, har tidligere oplyst om kvinden Birgitte Larsdatter, at hun
for nogle år siden skal være løbet fra manden, og af Sognepræsten i
Gardinge Sogn i Holsten, ved hjælp af falske attester, er blevet
viet til Hans Henrich Schultz, med hvem hun nu, efter deres
tilståelse til Sognepræsten, og hans medhjælper i Alling 24 December
1718, skal være besvangret. Hun skal tidligere i henseende til
hendes letfærdighed, af Snell være dømt til anbringelse i
Spindehuset. Amtmanden må lade hende anholde, og overføre til
Arresten i Århus. Omkostningerne kan efter forordningen blive
afholdt af Herredet, for såvidt hendes formue ikke kan tilstrække.
12 Januar 1719.
718b
Fra
Sognepræsten N. Krog Sommerfeld, Alling. [Se forrige]. Omhandler
sagen mod Birgitte Larsdatter, som har forladt sin Mand Rasmus
Jensen, Toustrup o s v. De er viede af Clemen Poulsen i Linå. 24
December 1719.
719
Fra Anne sal
Fischer, Mattrup. Henviser til den Kongelige forordning, hvorefter
der kan søges om nedsættelse af den pålignede Krigsstyr [skat], for
indeværende år 1719, hun finder sig som en fattig Enke, højlig
forårsaget til, at søge sådan efter det pålignede årlige beløb på
170 Rdr, da hendes fattige midler, efter hendes Sal Mand kun var
3852 Rdr, og siden efter sin sidste Mand Daniel Fischer blev
testamenteret 6000 Rdr. Desuden har hun som Enke mange uopfødte
Børn, sidder med et forarmet Gods, hvoraf hun i disse besværlige
tider, selv må udlægge Skatter og Skattekorn for de fleste på Godset
o s v. Håber hun må ansættes for 67 Rdr i Krigsstyr. 29 Marts 1719.
Bilag:
Beediget erklæring af Anne Fischers, om hendes midler, att af
Amtmanden.
720
Fra Slotsfoged
Becher, Skanderborg Slot. Anmoder Amtmanden om, under hans forfald,
at beskikke en anden person som Sættedommer i Hjelmslev, Skanderup
og Ry. 13 Maj 1719.
Påtegning:
Lund Nielsen i Beistrup beskikkes som midlertidig Sættedommer.
721
Fra Amtmanden,
Skanderborg Slot. Da Major Brinch, i henhold vedlagte kop som han
sidste onsdag modtog kan se, at Kongen har overladt Amtmanden
græsningen i Dyrehaven, så havde han formodet, at Majoren ville
overholde denne Kongelige befaling. Men siden lader han ikke alene
sit Compagnis Heste græsse, men endog drevet dem til de bedste
steder, hvor der skulle avles noget Hø. Hans Ryttere har ydermere i
dag forbudt Hyrden, at drive Kvæget i dyrehaven, på de steder
Rytterheste ikke helt havde ædt græsset. Ønskes oplyst om dette er
sket med Majorens vilje og ordre. 25 Juni 1719.
Påtegning:
Majoren svarer, at så snart han blev klar over den Kongelige
bevilling, lod han Rytterhestene flytte hen på Bøgholt og andre
steder. Afventer svar fra Obersten Grev Friis, om hvorvidt Bøgholt
og en del andet, som før lå uden for Dyrehavens Plankeværk, men nu
er indgrøftet, skal tilhøre Dyrehaven.
Bilag: Kongens
overladelse af Græsningsretten. Dat Clausholm Slot 19 Juni 1719.
722
Fra Amtmanden,
Skanderborg Slot. Til Reluitions Commissionen. [Se forrige]. Klager
over, at Major Brinch, uanset har er blevet bekendtgort med
Amtmandens Græsningsret i Dyrehaven, ikke vil holde sig den
efterrettelig, men endnu lader sine Heste græsse sammesteds. Ønsker
de alvorligt vil tilholde Majoren, at han straks skal overholde
dette, og give Amtmanden erstatning for den Græsning der er sket
siden 21 Juni, da han blev underrettet om samme. 26 Juni 1719.
På bagsiden:
Amtmanden takker Kammerherre Gabel, for dennes hjælp, da han blev
tillagt Græsningen i Dyrehaven, i stedet for de 36 Læs Hø han ellers
efter reglementet tilkom. Håber Gabel ikke vil bifalde Majorens
spidsfindigheder, med hensyn til Hestenes forflytning til et område,
som denne ikke mener hører under Dyrehaven. 26 Juni 1719.
723
Fra 4 Mænd i
Vrold. [Se forrige]. 13 Juli 1719 var de efter Amtmandens ordre, for
at syne de steder i Dyrehaven, hvor dennes Køer endnu ikke har
været. Derefter beskrivelsen i 9 punkter med ang af stedernes navne,
og hvad der er afgræsset eller nedtrådt af Rytterhestene. Peder
Terkelsen, Jens Knudsen, Søren Jensen og Jens Michelsen. Skanderborg
Slot ut supra [13 Juli 1719].
724
Fra Krabbe,
Viborg.[Se forrige]. Henviser til Amtmandens brev, hvorpå kan
svares, at Grev Friis den 22 har oplyst, at han ikke ved hvor langt
Dyrehaven strækker sig, men hvis græsningen skulle mistes, måtte han
lade det taksere, og ansvaret for Kompagniets skade blive klarlagt.
Man mener, at Dyrehaven strækker sig indenfor der indgrøftede,
hvilket er meddelt Friis. Såfremt han ikke vil holde sig dette
efterrettelig, må Amtmanden andrage Kongen om erstatning etc. 4 Juli 1719.
725
Fra Amtmanden,
Skanderborg Slot. Borgerne i Skanderborg har beklaget sig til over,
at der i adskillige Landsbyer er en stor forprang med Korn, Honning,
Huder, Fede varer, Tobak etc., samt Øl og Brændevins salg, der ikke
alene skader Consumptionen, men også dem som skal leve og betale
deres skatter deraf. Hvis man fremover forseer sig imod dette, vil
deres varer efter Loven blive konfiskeret. 7 November 1719.
726
Fra Amtmanden,
Skanderborg Slot. Efter Kammer Koll bestemmelse, skal Godsejerne i
Amtet, straks hos deres nærmeste Stemplede Papirs forhandlere,
meddele hvor meget de endnu mangler af dette, således Rådmand Kuus i
København, som står for fremsendelsen, i tide kan få dette oplyst.
15 Maj 1719.
727
Fra Reventlov,
København. [Se tidligere] Eftersom Skov forordningen af 21 Januar
1710 $ 39 befaler, at der 2 gange årlig - i Maj og Oktober - skal
afholdes Skov og Jagt Session, og denne ikke grundet travlhed, er
afholdt i Maj, skal den afholdes i tilkommende Måned. 19 September
1719.
728
Fra Hans
Justsen, Skanderborg. Bekendtgørelse om, at Kongens ferske Søer i
Amtet, fra denne tid til 1 August 1722 kan overtages i Forpagtning,
hvorefter interesserede den 15 September kl 9 formiddag, må indfinde
sig i Skanderborg, hvor de ved Auktion vil blive udbudt. 7 September
1719.
729
Fra
Gyldencrone m fl Rentekammeret, København. En del Bønder på
Skanderborg Ladegård og Ring Kloster, har beklaget sig, om de 2
Kompagniers manglende Hø og Græsning i det Skanderborgske distrikt,
vil kunne ske uden deres ruin og bortgang fra stederne. Der må ikke
foretages nogen forandring, hvilket Amtmanden må gøre vedkommende
Bønder bekendt med. 21 November 1719.
Notat:
Indholdet af dette er bekendtgjort for Bønderne, og menes at Niels
Pedersen af Ladegården og Morten Pedersen af Ringkloster, som begge
har været i København, og både mundligt og skriftligt af Kammerherre
Gabbel er forsikret, at de ikke ville blive frataget deres steder,
når de blot svarede hvad de burde, hvorpå de allerede har sået
Rugsæden. Skanderborg
Ladegård 27 November 1719. Gyberg.
730
Fra Mathias
Rosenørn, Åkjær. Klager over Bønderne i Ousted og Tåning Sogne, der
ikke vil betale deres Kirketiende for året 1718, hvorfor han ønsker
Dom over de første, de sidste mente Provsten, at kunne formå til
betaling i mindelighed, så han frastod derfor sit hvervemål. 4 Novb
1719.
731
Fra
Gyldencrone m fl Rentekammeret, København. Henviser til Kongelig
forordning af 23 Juni sidste år, om 4 procents opgæld på Kroners
ophævelse og, at såvel Specier som Kroner herefter, må og skal udi
deres opgæld have sin frie gang, ligesom vexel kursen imod Curant.
Hvilket Amtmanden må lade offentliggøre. 21 Marts 1719.
732
Fra Frederik
den 4de. Københavns Slot. Man har erfaret, et en del Godsejere
mener, når de skal levere Rekrutter til de Nationale Regimenter, at
de ikke er pligtige, at levere nogen som erstatning for de der
deserterer, eller grundet Sygdom eller andet er udygtige. Ja der er
endda Godsejere, som hverver Landstrygere og andre løsgængere, for
at befri Bønderkarlene. Amtmanden må tilholde dem, at de skal
anskaffe andre Karle. 17 November 1719.
733
Fra Kongen,
Christiania. Han har fået underretning om, at der af underrettens
Betjente, sker adskillig fortrædelighed, når de skal inddrive
Bøderne til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Amtmanden
pålægges, at sørge for, at alle der er eller bliver pådømt straf i
så henseende, og ikke betaler, skal de og deres arvinger uden
udflugter, pålægges Renter indtil betaling finder sted. 8 Juli 1719.
734
Fra flere
navngivne mænd i Fruering, Virring, Svinsager, Hvolbæk etc. De har i
1715 indgået accord med Regimentskriver Gyberg, om den afgift
Fruering Sogn, skulle betale ham, for Kongens anpart tiende, som
blev aftalt til 120 Rdr årlig. Man har straks derefter taxeret, hvad
der af hver By og sted skulle erlægges pr td Hartkorn, hvilket blev
til 3 Rdr 4 mk. Omtales også hvad de 4 Møllere svarer, og mener
derfor, at de har betalt for meget. Amtmanden bedes hjælpe med, at
få sagen i orden. 10 November 1719.
735
Fra flere
navngivne Mænd i Skanderborg. De fattige indvånere har erfaret, at
der i mange omliggende Landsbyer drives handel med Madvarer, Drikke
og andre varer, hvilket er Byen til stor skade i deres handel og
næring, og desuden Consumptionen til afgang, hvilke forhold efter
Forordningen er forbudt. Amtmanden bedes hjælpe dem med, at få slig
forprang afskaffet. 6 Oktober
1719.
736
Fra Jacob
Mortensen, Troelstrup. Den fattige gamle Mand beklager sig over stor
Nød, han bliver pådraget af sin Svoger Søren Jensen i Burgårde, idet
han har forhvervet et Kongebrev på et Ægteskabsløfte imellem dennes
Datter, og hans Søn Jens Jacobsen, som er hos hans gamle Forældre,
imod deres vilje og minde, såsom de er af nærmeste Blods forvante og
kødelige Sødskendebørn. Sønnen er nu bleven dem ganske ulydig og
utjenstvillig, og besnakket af Søren Jensens Hustru og Datter.
Ovenikøbet har de falskeligen opnået Stedsmål og Fæstebrev på deres
gård. 28 Februar 1719.
737
Fra flere
underskrevne Bymænd i Blegind. Klager over den aftale, en del af
deres naboer, for en del år siden indgik, at et stykke jord - kaldet
Lyche - hver tredie år skal være fælled, som er de andre til største
skade og ruin, af årsag og først, at deres Lyche, som kaldes Aldrup
Mark, aldrig førhen har ligget i fælled, og hvis den nu hver tredie
år skal dette, vil det tilføje dem stor skade. 23 November 1719.
Notat:
Eftersom samme tvistighed for ca 12 år siden, blev synet og efterset
af Regimentskriver Ranløf, men nu ikke kan findes, da tilstår
underskrevne Mænd [af Hørning og Stilling], at dette i alle måder er
passeret. [Se fotokopi].
738
Fra
underskrevne mænd i Røgen. At Kirke og Bolets jord i Røgen By, har
været tilsvaret af nærværende Peder Pedersen og hans fader og
forfædre, og aldrig var adskilt fra hverandre, vidner vi med egne
hænders underskrift.
R
V S - C C S - C R S - I P S Thommas Jensen N R S. 12 Oktober 1719.
739
Fra Jens
Jensen, Sorring. Eftersom salige og Velagtede Mand, Peder Herløfsen
og kære Hustru Mette Laursdatter, har solgt og afhændet til Jens
Jensen og hans Hustru Kirsten Pedersdatter, en Selvejergård i
Sorring, skal han og hustru være forpligtet til, at skaffe Karen
Nielsdatter til hendes levnets og ophold, efter den mellem hende og
Peder Herløfsen, oprettede forening og Kontrakt, som er det hus hun
iboer, på nærmere angivne betingelser etc. 22 Juli 1709. Læst på
Framlev Herredsting 1711 etc.
740
Fra flere
navngivne Mænd, på Skanderborg Ladegård og Ring Kloster. Klager til
Kongen, at man fra Ryttergodsets side, tragter efter, at gøre dem
husvilde. De og deres forældre og forfædre, har i forrige tider boet
på Torup Ladegård, men efter at Greven Mogens Fris, har købt denne
af Kongen, har han ladet den opbygge, og indrette som Ladegård under
navnet Frisenvold, hvorefter de måtte forlade stedet og lade husene
forfalde. Da Skanderborg Ladegård, som de nu påboer, samtidig stod
øde og ganske forfalden, så der kun var en stue og Skorsten på
gården, siden stedet blev ruineret i den forrige Svenske krig, måtte
deres forældre for ikke, at gribe til Betelstaven, antage gården og
sørge for dens forbedring og indrettelse, så de kunne bo der. Ring
Klosters beboere harangivet noget lignende om deres forhold. Nu har
man påbudt dem, ikke alene, at flytte til førstkommende Voldborg,
men endog forbudt dem at lægge deres Rugsæd. Man beder Kongen om
hjælp i sagen. 16 Oktober
1719.
741
Fra Müller,
Tyrrestrup. Eftersom han sammen med Justitsråd Christian Müller i
København, der ejer halvdelen af Godset, ved den sidste Kongelige
Auktion, har købt en del Gods for, at befri Tyrrestrup Hovedgård for
de nuværende kvartals skatter, så vil Etatsråden af medfølgende
Jordebog se, at Tyrrestrupgård er 203 td 2 skp 1 fk 1 alb Hartkorn,
som iflg Kongelig forordning befrier hovedgården for Skatter,
hvilket Amtmanden bedes oplyse til Cammerkoll. Ingen dato og år.
Omslag 1720:
Forskellige
Breve og Dokumenter Skanderborg Amt.
742
Fra Peder
Madsen, Skanderborg. Denne fattige mand er i Arrest på Slottet, idet
han er anklaget for, at have stjålet en Hest fra Mikkel Andersen i
Tvingstrup, hvilket han heller ikke kan nægte, hvis det af Krigsråd
Gyberg på Bondens vegne, i sagen mod ham kan bevises. Da han ingen
andre har til, at forsvare sig end Amtmanden, håber han denne vil
sætte ham i forbindelse med Lars Pedersen i Toustrup som skal være
kyndig i lov og ret, at denne kan bistå. 19 September
1720.
Notat:
Amtmanden giver tilladelse til det ansøgte.
743
Fra Mikkel
Mogensen, Vorsø. Som det har behaget min Gud så Swår et Kårs ud af
Swaghed ham, at på Byrde, frygter han, at han ikke, efter Amtmandens
ordre, selv kan være tilstede ved næste Tingdag. 24 Februar 1720.
Notat: Grundet
hans svaghed, bliver til Hads Ning Herreds Tingdag Hans Mortensen i
Fillerup beskikket.
744
Fra Holmer,
Dallerup. Henviser til Amtmandens ordre af 22 Januar, og sender i
den anledning Restanceliste over resterende Skatte og låne Korn, for
det Femte Jydske Regiments distrikts Ryttergods. 10 Marts 1720.
Bilag: Liste
med Sogne og personnavne.
745
Fra Holmer,
Dallerup. Han takker for Amtmandens seneste beviste Nåde, og
anlægger sin underdanige Respect, og beder med lige Submission, at
han fremdeles udi hans Velbårenheds højbevågenheds gunst må være.
Fremsender samtidig en ekstrakt, af Rentekammerets decisions poster,
over resterende Skatter og Låne Korn. 12 Januar 1720.
2 Bilag om
samme, restancerne bl a grundet Bøndernes slette tilstande.
746
Fra Folsach,
Horsens?. Omtaler plakaten, om afholdelse af den forestående
Efterhøst Session, som han håber Amtmanden vil overvære. 17 August
1720.
747
Fra Folsach,
Horsens?. Omtaler Krigsråd Gybergs angivelse af, at man under
Skanderborg ikke kan svare det bestemte kvantum Byg og Havre. Samme
har ved Sessionen gjort opmærksom på adskillige Gårdes besætning og
istandsættelse etc. 8 December 1720.
748
Fra Folsach,
Horsens?. Han håber, at blive færdig for Kolding distriktets
vedkommende i løbet af 14 dage, hvorefter han vil begynde i
Silkeborg Amt, og sidst i Skanderborg, idet han håber Etatsråden da
vil være tilstede, thi uden dennes nærværelse kan et og andet
forefaldende vel ikke afgøres. Nævnes også de tvende Domme nemlig hr
Hans Vonfelds og hr Johan Asentsens. 30 Juni 1720.
749
Fra Folsach,
Horsens?. For at Amtmanden ikke skal være ubekendt med, hvad
angående Soldater inddelingen den 13 Maj sidst blev bestemt, samt
hvad anstalter der af Folsach er sket, sender han en Kopi af samme.
13 Juni 1720.
Bilag: Om
samme, hvori bl a omtales, at Godsejerne er tilladt, i hver Amt, at
samle deres befindende Jordegods etc.
750
Fra Niels
Jensen, Yding. Besværer sig over, at han som en fattig Annexbonde,
da han for nogle år siden kom til stedet, lod sig overtale til, at
skulle give formanden Niels Laursen, 40 Sldr og hans Søster ligeså
meget, men blev dog lovet et afslag på 10 Sldr af hver, men nu vil
de have, at han skal betale det fulde beløb til Pigen. Desuden har
han betalt flere andre beløb, bl a 4 1/2 mk til Niels Rasmussen i
Yding, som denne foregav, skulle være for formandens faders lig
Prædiken etc. 13 Februar 1720.
751
Fra Peder
Nielsen, Væver, Røgen. Den gård han har i Røgen, var forhen fæstet
til en Peder Pedersen, som døde for nogle år siden, som forinden -
mod aftægt afstod den til Sønnen Mads Pedersen. Til samme gård hørte
en Toft, som faderen skulle bruge sin livstid, hvilket Sønnen var
indforstået med. Efter dennes død fæstede Laurs Jensen gården, som
for Svogerskabs skyld, lod den gamle mand beholde Toften. Men da de
nu alle er døde, vil den gamles Søn Peder Pedersen, der beboer et
hus på gårdens grund, for enden af omtalte Toft, beholde samme,
uanset han ikke betaler det mindste, hverken til Kongen eller andre,
selvom jorden er regnet under gården. 25 Januar 1720.
752
Fra Jens
Povelsen, Slumstrup. Henviser til en Landstings Dom, som han for 8
dage siden har modtaget fra Herredsfogeden i Skanderup, hvori
omtales et skifte efter Mag Seidelins Myndling Sal Ejler Pedersen
Schøller, i afvigte 1718 d 4 Oktober, hvoraf han var blevet lovet,
det originale Skiftebrev. Da han derefter skulle afhente dette, var
det ikke færdigt, selvom rejsen var 24 Mil frem og tilbage. Han har
uanset flere henvendelser, ikke kunnet få nogen vished om arven, om
den er udsat på rente etc. 28 Januar 1720.
753
Fra Lund,
Lindtorp ved Holstebro. I anledning af Jens Poulsen på Slumstrup,
under Bølling Herreds, henvendelse, ang skifte efter Michel
Seidelins Myndling Eiler Pedersen, bedes Amtmanden som Skifte
Forvalter, oplyse ham om hvorledes arven på ca 900 Rdr er stående,
om de er på rente eller mod pant. 10 Februar
1720.
Notat: Evt
svar kan adress. til Viborg Posthus.
754
Fra Bymændene
i Siim. Klager over den store fortræd deres naboer i Svejstrup
påfører dem, idet de driver deres Byes Hjord og Bæster på deres Byes
Mark og Græsning, både i Brandstrup Mark og Skov, hvoraf de ikke
alene svarer Kongelige afgifter men også må betale for den skade der
sker i Skoven. Desuden har de i samme Mark og Græsning ompløjet en
stor del Jord, som de agter at tilså, men slet ingen rettighed har
til. A N S Christen Christensen Joen Nielsen I R S Simmen Sørensen
Anders Rasmussen Anders Hansen Søren Nielsen. 28 Januar
1720.
755
Fra Inger
Michelsdatter, Stilling. For nogle år siden, overdrog hun sin gård
til Stedsønnen Jens Laursen i Stilling, samtidig blev der den 11
Januar 1718 oprettet en Kontrakt om hvad hun skulle nyde, hvilket
han nu ikke vil efterleve. Da hun efter ønske, kom til ham om sagen,
tog han en stock og pryglede hende, og både han og hustruen
behandlede hende ilde, hvilket kan ses i hendes ansigt og andre
steder. 10 Oktober 1720.
756
Fra Peder
Pedersen, Røgen. [Se tidligere]. Amtmanden bedes hjælpe den fattige
mand som har et Kirke Boel, hvoraf han altid har svaret til Kongen
og Kirken. Stedet var af forrige Lensmand Anders Bilde, fæstet til
hans sal Fader, og han og hans forfader i over 100 år har svaret af
samme. Nu vil gårdens besidder Peder Nielsen Væver, tilegne sig den
på Boelsgrunden beliggende Toft [se tidligere], uanset hverken han
eller tidligere, har svaret af samme. 29 Jan 1720.
757
Fra Krabbe,
Viborg. Indbyggerne i Skanderborg, besværer sig over, at de ikke har
plads til det Hø, som deres indkvarterede Ryttere skal have i de
kommende 7 vintermåneder, det kan kun ligge på lofterne ved deres
Skorstene, hvilket let kan forårsage en stor ulykke over Byen.
Krigsråd Gyberg er derfor beordret, sammen med Amtsforvalteren og
Birkedommeren, at efterse lejligheden ved hver mand, så de der har
plads tager imod Høet til deres indkvarterede Ryttere, og for dem
der kun har plads omkring Skorstenen, kan man ikke bebyrde med det.
Men da der på Slottet findes det gamle Slagtehus, som Etatsråden
skal indrette til en Lade, må dette af nævnte årsag, i stedet
anvendes i Kongens tjeneste, til opbevaring af Høet. 22 Juni 1720.
758
Fra Kongen,
København. Der er indberettet til ham, at adskillige Dragoner ikke
vil tage stadig tjeneste, og arbejde for Kost og Løn, men i stedet
være Lægdet til besvær, idet de deraf daglig skal have 6 skilling,
som de ovenikøbet selv udpanter. Det er Kongens vilje, at hver
Dragon skal blive på det Gods, eller i det Regiments distrikt,
hvorfra han er udskreven, og hel eller halvårlig tjene Bonden i sit
Lægd, under bødeansvar til Sessionen, eller arbejde ved hiulbøren,
efter allernådigste forordning af 30te December 1702 $ 18, samt
befaling til Amtmanden af 24de December 1712 etc. 5 Februar
1720.
759
Fra von
Plessen, Fusingø. Henviser til Amtmandens brev, ifølge hvilket han
straks har videresendt til By og Herredsfoged Rasmus Christensen
Leth, ang Urup Gods og Tiende i Stjernholms Amt, Nim Herred og Birk,
som han sammen med uvildige mænd skal vurdere og sætte Takst på.
9 Maj 1720.
760
Fra Gotfred
Becher, Skanderborg Slot. Efter Kongens resolution af 5 Januar 1720,
skal han for 1719, nyde det Korn som er forfalden i Hjelmslev
Herred, Skanderup og Ry Birker. Amtmanden bedes lade Lægdsmændene
udtage 2 mænd, som kan udtage det ham tilkommende Korn, eller penge
efter Capitels taksten etc. 30 Juni 1720.
761
Fra Thygesen,
Mattrup. Efter Amtmandens befaling, indfandt han sig sammen med Hans
Pedersen af Føvling, som er overtalt til, at modtage Jørgen Jensens
forladte gård sammesteds. Men da Hans Pedersen ikke var der, måtte
han lade sagen bero. Ellers vil han gerne anbefale den omtalte Søren
Andersen, og beder Amtmanden skrive et par ord, på dennes Pas og
afsked fra hans forrige Husbonde Karen Nielsdatter i Voerladegård,
så han kan tjene sit brød der, hvor han nu har ladet sig fæste. 16
September 1720.
Omslag slut.
762
Fra Lauritz
Eskildsen, Vengegård. Kopi af Regning over den bekostning, som ved
Vildtsagen contra de Ry Præste Sønner, Hr Major Coplou og Kusk
Andreas Fridenhagen er medgået. Den 20 September 1718 blev de 2
Præste Sønner Christian og Jakob Peder Sønner, tillige med Kusken
Friedenhagen arresteret, fra hvilken tid til 27 Januar 1719 til
Præste Sønnernes underholdning ugentlig er anvendt 3 mk ialt 18 rdr
3 mk. For Andreas Friedenhagen fra 20 September 1718 til 5 August
1719 ialt 46 uger a 3 mk ialt 23 rdr. Desuden til Portneren i
Skanderborg - rejsen til Fredericia for Præstesønnerne - bevogtning
o s v ialt 122 rdr 3 mk. 28 Juni 1720.
763
Fra L H
Levetzau, Urupgård. Omhandler Baron Gyldenkrones børnepenge. Det
forsikres, at den fædrende arv er med samme Panterettighed, som
efter skiftets angivelse af 27 April 1715. Så godkendes hermed
parternes enighed, hvorefter dette skifte er sluttet og
tilendebragt. 24 Januar 1720.
764
Fra Johannes
Snell, Høver. Sag [flere sider] mod Peder Madsen, der er arresteret
for tyveri, og indsat i Portstuen på Skanderborg Slot. I sagen
kaldes han også for Peder Rasmussen. Han anklages for, den 28 Juli
om natten, på Tvingstrup Mark, at have frastjålen Rytterbonden
Mikkel Andersen en sortstjernet Hoppe, hvormed han af Jens Hansen i
Kolpen er tilbageholdt. Desuden skal han efter sin bekendelse, have
stjålet en sortstjernet Hest fra en mand i Holm, og siden solgt
denne til bemelte Jens Hansen i Kolpen, der ikke vidste den var
stjålen. Peder Rasmussen oplyser, at han er fra Klakring Sogn i
Vesterby, hvor hans Kone Appelone Jensdatter sidder til huse med 5
børn, en Søn og 4 Døttre. Han er født i Vejlby ved Århus, og for det
meste opfødt i Århus. I sidste Pinse blev han 60 år. Så står der
pludselig, at han er rejst til sin Kone på Samsø hvor han har tjent
en lang tid, og nu på 15 - 16 år har boet, hvor konen stadig sidder
til Huse. Senere står der igen, at han bor i et hus i Vesterby i
Klakring sogn, Bjerre Herred, tilhørende Christoffer Olufsen, hvor
han for 3 - 4 uger siden gik fra hustruen og de 5 børn. For
tyverierne dømmes han til, at miste sit liv i Galgen. På spørgsmålet
om han vil appellere dommen, svarer han, at hans evne ikke er
dertil, men henskyder sig til Kongens nåde, og håber han kan beholde
livet. [meget lang sag med afhøringer og navne]. 25 September
1720.
Påbegyndt
læsning pakke no 11: B5C 76
Afgivelser
1721:
765
1 Rescript
uden datum ang udvisning af Skovene
1 do af 17 Jan
ang et Farveri i Nørre Mølle
1 do af 20 Jan
ang Auktion over en del af Urup Gods
1 do af 30 Aug
ang udvisning af Gjerselen
1 do af 8 Decb
ang efterlysning af en Svensk deliqvent
1 pakke Kongl
Anordninger (udtaget?)
1 do
Rentekammer breve
1 do
Skanderborg Amtshus breve
1 do
Indberetninger ang Søskader under Krigen (udtaget hvad der ang
Horsens?)
1 do med
forskellige Breve og Dokumenter
1 do ang
Bortsalg af Ryttergods
1722:
1 pakke
Anordninger (udtaget?)
1 Rescript af
13 Febr ang udsættelse med omslags Termin
1 do af 6
Marts ang en Svensk Rentemesters efterlysning
1 do af 29
August ang indberetning om Skanser
1 do af 7 Sept
ang indkvartering
1 do af 5
Oktober ang nogle Franskmænds efterlysning
1 do af 1 Decb
ang Kvægsyge i Sjælland
1 pakke med
Rentekammer breve
1 do ang
Skanderborg Slot og øvrige Kongelige Bygninger
1 do Land Etat
General Komm Kollegie breve
1 do med
forskellige breve og dokumenter
1 do ang
Kongelige Skoler
Omslag 1721:
(Indeholder kun forskellige
breve og dokumenter):
766
Fra Kongen,
Frederiksberg. Gør alle vitterlig, at vi efter vores Committerede
til Krigs Jordebøgernes indrettelse i Kolding - Skanderborg og
Dronningborg distrikter, med forslag om Kroerholdelse, bevilges og
tillades, at Peder Låsbye må oprette en Kro eller Værtshus i Borum,
med alle slags ædende og drikkende varer, for alle og enhver som
dette måtte behøve og begære. Han må selv brygge godt Øl og brænde
Brændevin. Byen skal efter sammes indberetning, ligge på landevejen
til Århus, Randers, Viborg og Skanderborg. 29 September
1721.
Notat:
Påskrift af Rentekammeret: Seign Peder Låsbye, Borger og Handelsmand
udi Århuus.
767
Fra Amtmanden,
Skanderborg. Plakat om Frugt og Urtehaven på Sjelle Skovgård, der
udbydes til forpagtning, på nærmere angivne betingelser, bl a skal
Forpagteren anvises bolig på gården, der skal opsættes hegn omkring
haven etc. 20 Novb 1721.
768
Fra Amtmandens
Fuldmægtig Hans Justsen, Skanderborg. Til Byfoged R Christensen
Leth, Horsens. Henviser til Kongens skrivelse til Stiftamtmand von
Plessen, at han ønsker oplyst, hvor mange Skibe undersåtterne fra
sidste Krigs begyndelse, har mistet eller er taget af Fjenden, og om
Skibene har været i Kongens tjeneste. Leth bedes give oplysning for
Vor Herreds vedkommende. 5 Marts 1721.
769
Fra Amtmandens
Fuldmægtig Hans Justsen, Skanderborg. Henviser til Krigsråd Hans
Folsachs plakat, ang afholdelse af Vår Sessionens i Skanderborg den
29 og 30 April etc. 26 Marts 1721.
2 bilag om
samme, det ene sign af Amtmanden.
770
Fra Kongen,
København Slot. Instruks for den Kongelige Over Skov og Vand
Inspektør Briie Tranevis Willat. 24 Februar 1721.
771
Fra
Regimentskriver Holmer, Dallerup. Henviser til tidligere sager
fremsendt til Amtmandens attestation, desuden at Krigsråd Gyberg vil
give kvittering for det brevskab, der står på Skanderborg Slot, som
var et inventarium for det femte Regiments Ryttergods Session. 20
Februar 1721.
772
Fra Holmer,
Dallerup. Henviser til tidligere erindringer til Amtmanden, sidst af
18 Marts, om de forlængst tilsendte Fortegnelses expedition, som han
beder Amtmanden anvende et øjeblik på. 27 Maj 1721.
773
Ikke anvendt.
774
Fra Becher,
Skanderborg Slot. Da der er nogen, der uanset Amtmandens ordre, ikke
vil indsende, hvad der går til det Kongelige Hofs fornødenhed på
Skanderborg Slot, bedes Amtmanden ved Militær Execution tvinge dem
til dette. 4 August 1721.
Bilag: Navne
på dem der ikke vil indsende: Skovrider Peter Mønster, Skovrider
Søren Jensen, Præsten i Store Ring, Birke Dommer Snell i Høver,
Rasmus Mortensen og Mads Lauridsen, Harlev Holm.
775
Fra Gyberg,
Skanderborg Ladegård. Henviser til de to øde Hus steder i Båstrup,
Hylke Sogn, som i forrige tider hver var ansat for et Lam, og
beregnet til 36 sk, der nu ved Auktion ønskes bortforpagtet. Inden
han udsender Plakater om samme, bedes Amtmanden oplyse om han har
bemærkninger. 17 September 1721.
776
Fra Krigsråd H
Folsach, Kielkier. Plakat om afholdelse af Efterhøst Sessionen, i
Kolding d 7 - 10 Oktober, Skanderborg d 14 - 18 Oktober og Randers
21 - 24 Oktober, med notater om samme. 3 September
1721.
777
Fra Morville,
Skanderborg. Henviser til modtagne skrivelse fra Rentekammeret, iflg
hvilken fremgår, at man derfra har skrevet til Amtmændene om syn på
Kirkerne, hvilket brevskriveren skal forestå i overværelse af
Provst, Præst, Degn, desuden af Amtmanden og Regimenstskriveren.
Nævnes hvilke Kirker der endnu ikke er synet. 17 Juli 1721.
778
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens tidligere
indsendte, i forbindelse Krigs Jordebogens indrettelse. Det er
tilladt Bønderne på Godserne i de Sogne, hvor Kongen ejer Gods, i
lighed med Bønderne under dette, at erlægge Konge og Kirketiende i
penge 2 mk 8 sk pr td Hartkorn i stedet for in natura. Da der ved
distrikternes indrettelse og bortforpagtning, er sket deling af
Sogne er der tvivl om denne afgift. 22 Marts 1721.
Bilag om
samme, dat Viborg 17 April 1721. Krabbe
779
Fra Reventlov,
København. Selv om det nu er tiden, til det tilkommende års
Skovudvisning for Rytterbønderne i Amtet, kan det ikke i øjeblikket
lade sig gøre, idet Oberførster Ritter endnu ikke er færdig i det
Haderslevske Distrikt. Amtmanden bedes oplyse om en udvisning kan
vente, indtil dagene begynder at tiltage. 29 November 1721.
Bilag:
Amtmandens udkast til svar, dat 11 December 1721, hvoraf fremgår, at
udvisningen til Rytterbønderne nok kan vente til sidst i Januar, men
Officererne i Horsens og Skanderborg påhænger ham daglig, en del
Betjente beklager sig, at de ikke har noget Brænde, men i øvrigt
overlades til Greven at afgøre sagen.
790
Fra Plessen,
Haderslev. Den 19 Maj skrev han til Amtmanden, ang det udlæg
Magistraten i Århus har haft på Deliqventen Peder Madsens
forplejning, og siden overførsel til København til Bremerholm, og
bad Amtmanden lade dette betale af Amtets Hartkorn efter
Forordningen. Fuldmægtigen Ditlef Eggers har siden erindret
Amtmanden om samme, men de 22 rdr 8 sk er endnu ikke betalt, uanset
der nu er forløbet over 5 måneder. Amtmandens svar udbedes. 13 November
1721.
781
Fra Ditlef
Eggers [Plessens fuldmægtig], Århus. Henviser til de fra København
modtagne Plakater, ang de Kongelige Danske og Svenske undersåtters,
imod hverandre havende præsentioner, som ønskes publiceret i Århus
Stift, så ingen for eftertiden kan undskylde sig med uvidenhed. 3 Oktober
1721.
782
Fra
Amtmanden?, Skanderborg Slot. Henviser til Plessens skrivelse, ang
Gersdorfs oplysning om, Kongens tilladelse til, at sælge Urup Gård
og Gods. Samfrænde Skiftet efter Sal Baron Gyldencrone blev afgjort
den 27 April 1715, hvor de 5 umyndige børn - 1 søn og 4 døttre -
blev tillagt 24000 rdr, men siden er den ene datter død, og moderen
nu Salig Dorothe Gersdorf, af barnets fædrene arv kunne tilfalde en
broder lod etc. 3 Juli 1721.
783
Fra Gersdorff,
Bramstrup.[Se forrige]. Som Morfader og formynder, for salig Baron
Gyldencrones efterladte 4 umyndige fader og moderløse børn, må han
påtage sig deres tarv. Deres arv er bl a stående i Urup Gods, men da
dette er meget forgældet, og boets gæld i øvrigt er større end
værdierne, måtte han forleden år for, at redde Urups salg ved
Auktion, påtage sig gælden, så børnene ikke skulle lide alt for
stort tab i deres arv. Ansøger derfor Kongen om tilladelse til, at
måtte sælge Godset. 25 Maj 1721.
784
Fra Plessen,
København. [Se forrige]. Henviser til Gersdorfs indsendte ansøgning
om salg af Urup Gods - en del for, at komme fra den forrige
vidtløftighed med gældens betaling, efter afgangne Jørgen
Gyldencrones efterladte 4 umyndige børn, som Gersdorf er Morfader
til og formynder for. Før Plessen vil afgive erklæring om dette,
ønskes Amtmandens - som skifteforvalter - oplysninger om stervboets
tilstand etc. 28 Juni 1721.
785
Fra Plessen,
Fusingø. Feldberederne i Horsens klager over, at uanset Kongelig
Befaling, at ingen der driver dette håndværk, må bo på landet, men
skal flytte til Købstæderne, skal der alligevel i Amtet, til deres
fordærv og skade, være bosiddene efterskrevne som fortsætter og
driver deres håndværk, nemlig: Åkier Amt Odder By: Hans Adam, Peder
Tykier og Nicolai alle boende på Rodstenseje Stavn. Skanderborg Amt
Ry Birk og By: Rasmus Povelsen. Vinding Sogn og By: Claus From,
boende i Skovrider huset. 27 Marts 1721.
786
Fra Plessen,
Fusingø. Henviser til fremsendte kopi af Kammerherre Gabels
skrivelse, iflg hvilken man ønskede oplysning om, hvormange Skibe
der i Stiftet, var mistet under sidste Krig, som Amtmanden i sit
distrikt skulle undersøge. Da der intet er hørt om samme, ønskes
oplysningerne nu snarest. 20 Marts 1721.
787
Fra Kongen,
Københavns Slot. Farverne i Horsens og Skanderborg Ejler Sillman,
Jens? Pedersen og Jørgen Hansen Meyer, har klaget over Mølleren i
Nør Mølle i Skanderborg Amt Peter Vilhelm Høvinghof, fordi han for
to år siden har ladet anlægge et farverie og dertil antaget en
gammel - næsten uduelig - farversvend, og nu lader farve adskilligt
hjemmegjort tøj for Bønderne, til skade for dem som er
priviligerede. Da Høvinghof ikke har efterkommet givne advarsler,
befales derfor, at til førstkommende Påske skal han stoppe, såfremt
han ikke vil have redskaberne ruineret, og ansat for 10 rdr i Mulkt
til de fattige. 17 Januar
1721.
Notat: Var
adress. til Plessen, videresendt til Amtmanden.
Omslag 1722:
Kammer
Colligie Breve.
788
Fra
Rentekammeret, København. Major Lützow har indberettet, at 20 stk
opstandere som skulle anvendes til Skanderborg Rytter Stald, ikke er
brugelige, hvilket er meddelt Amtmanden. Eftersom Kongen tillader,
at der opsættes et Plankeværk omkring Barakkerne, hvortil der skal
anvendes 17 Stolper, skal disse tages af førnævnte 20, og som
Majoren beretter, at man kan nøjes med 18 opstandere til Stalden, må
disse udvises i Skoven. Tvivles ikke på, at Amtmanden vil lade det
fornødne foretage, så der ikke indkommer flere besværinger fra
Majoren. 7 Marts 1722.
Et bilag om
samme.
789
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Regimentskriver Gybergs
skrivelser, senest af 22 December 1721, om Tvilum Gårds brøstfældige
Øxen Stald og de øvrige Bygninger på stedet, at de nu absolut
behøver reparation, hvilket har været forelagt Kongen. Efter dennes
ordre måtte man først konferere med Kammerherre Gabel, hvorefter
Bygningernes tilstand skal undersøges, hvad der kan anvendes til
Høet og hvad det vil koste, at nedbryde det øvrige. Amtmanden må
sammen med Gyberg og to Håndværkere, syne og fremkomme med et
overslag. 21 Januar
1722.
790
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til skrivelse af 12 Juli 1721,
hvor man meddelte Amtmanden, at man havde anmodet Jægermesteren,
Greve etc Reventlov, om tage sig af sagen om Tømmeret til
Skanderborg Barakker og Stalde, nemlig om hvis noget ikke var egnet,
det så måske kunne anvendes andetsteds, og derefter udvise egnet
Tømmer [se tidligere]. Tvivles ikke om, at Amtmanden har ladet
foretage det fornødne, men ikke desto mindre har Major Lützow igen
skrevet om de ubrugelige 20 stk, med ønsket om i stedet, at få
anvist 18 brugelige. 17 Februar
1722.
791
Fra
Rentekammeret, København. Amtmanden er tidligere anmodet om, at
foretage det nødvendige, med hensyn til udvisningen af det Tømmer,
der skal anvendes til reparationen af Clausholm, hvilket skulle ske
i Skanderborg Distrikts Skove. Kongen har nu ønsket, at der skal
opsættes 2 nye udbygninger, til hvilket følgende Tømmer behøves, som
må udvises i samme Distrikts Skove, nemlig 186 stk Risbøge Træer til
Pæle 9 a 10 alen lang og 9 tommer tyk o s v. 30 Maj 1722.
792
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang
reparation m v af de Skuff Karrer og andet, som bruges ved
nedbrydningen af de gamle Mure ved Skanderborg Slot, og ellers
forefaldende arbejde ved Slots Haven. Da det vil medføre
forsinkelse, hvis der hver gang skal indhendtes tilladelse, beordres
Amtsforvalteren [Schandorf] hermed til, med Amtmandens vidende, at
lade reparationen m v udføre. 2 Juni 1722.
Bilag: Fra
Rentekammeret, henviser til den ordre man har givet Amtsforvalteren,
om materialers reparation.
793
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens brev, iflg hvilket
der findes nogle brøstfældigheder på Skanderborg Slot, som burde
repareres i denne tid, hvor det er muligt. Man kunne ønske, der
samtidigt var foretaget Syn og overslag på samme, således man straks
kunne indhente Kongens resolution. Bedes fremsendt med næste post.
27 Juni 1722.
794
Fra
Rentekammeret, København. Jvnf Amtmandens skrivelse - kan svares, at
Annex Bønderne i Distriktet ikke kan bebyrdes med mere end tilforn,
med pligts Arbejde og materialers fremkørsel til Kirkenes
reparation, men de bør derfor ligesom Etatsråden mener, efter gammel
sædvane være befriede. 27 Juni 1722.
795
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Major Lützows henvendelse til
Kammerherre Gabel, angående lægning af Mursten på gulvene i
Barakkerne. Iflg Kongens resolution er bevilget 23 rdr til de 23
Barakker, hvilket beløb må anvises, dog at Amtmanden ser til, at
arbejdet bliver forsvarligt udført. Angående Stenene kan der ikke
bevilges noget, i henseende til, at der er gamle Sten nok, både til
gulvene og til de 2 Huses opbyggelse. Skulle der mangle nogle, var
er der nok et og andet der kan nedbrydes, blandt andet et halv Rund
Tårn. 30 Juni 1722.
796
Fra
Rentekammeret, København. Man har i dag givet ordre til
Regimentskriver Gyberg, hvorledes han af Major Lützow, skal modtage
de materialer, såvel nye som gamle, der ved Barakkerne og Staldene
bliver tilovers. Hvilket er til Amtmandens oplysning. 30 Juni 1722.
797
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Major Lützows skrivelse,
hvoraf fremgår, at Amtmanden er overdraget direktionen over Slots
Bygningerne. Han har samtidig oplyst, at han har nogle 1000 Tagsten,
en del nye Lægter, såvelsom adskilligt gammel brugeligt Tømmer, som
han vil overdrage til Amtmanden. Amtmanden bedes oplyse om han har
brug for disse materialer. 4 Juli 1722.
798
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Major Lützows forslag af
1721, om Uret på Skanderborg Slots Tårn, at Bøssemageren Steen
Pedersen, som skulle passe Uret, skulle have 6 rdr årlig, hvilket
Kongen også har bevilget. Imidlertid har Lützow senere skrevet, at
Bøssemageren grundet ælde og andet, ikke kan påtage sig arbejdet, og
istedet foreslået Snedker Søren Jensen. Nu vil denne også ringe med
Klokken Søn og Helligdage til Prædiken, mod 3 rdr, og hvis ikke
dette godkendes, vil han ikke have med Uret at gøre. Vel vides det -
efter Lützows ang - at Skolens Diciple ellers forestår ringningen.
Udbedes Amtmandens betænkning, under hensyn til, at det ikke må
komme Kongens kasse til nogen udgift. 14 Marts 1722.
799
Fra
Rentekammeret, København. [Se forrige]. Som Amtmanden ved, blev det
med Bøssemageren Steen Pedersen aftalt, at denne for 6 rdr årlig
skulle, smøre og opvinde det nye Urværk på Skanderborg Slots Tårn,
men da han ikke kunne forestå dette, blev samme aftale indgået med
Snedker Søren Jensen, der nu også vil forestå Ringningen mod 3 rdr.
Man har godkendt aftalen, og samtidig meddelt dette til den Latinske
Skoles Rektor, hvis Diciple forhen har forestået denne Ringning.
Amtmanden bedes have indseende med, at arbejdet udføres forsvarligt.
7 April 1722.
800
Fra
Rentekammeret, København. Til reparationen på Clausholm, samt til 2
nye Bygninger, er foruden andre ting, udvisning af en del Ege og
Bøgetømmer fornøden, hvilket fremgår af vedlagte 2 specifikationer.
Det er Kongens vilje, at udvisningen sker i Skanderborg Distrikts
Skove, hvor den står tykt og er til mindst skade. Inden videre
foretages, behøves nærmere underretning om hvor det bedst og
belejligst kan ske, hvorfor Amtmanden vil behage sammen med
vedkommende, jo før jo hellere, at give underretning, også med
hensyn til transporten, så Bønderne ikke skal belastes alt for
meget. 14 April
1722.
2 Bilag:
Specifikation over behøvende Tømmer.
801
Fra
Rentekammeret, København. Omhandler Clausholms reparation i
indeværende år, hvortil behøves det angivne tømmer, bl a til begge
Kviste på Slottet, 7000 nye Ege spåner 12 tomme lang 6 tommer bred
og 2 tomme tyk, 15 Bønder læs Bøge ved til disse spåner, som kunde
udvises ved Clausholm af det samme ved, som ud af Vindfælder i
vinter er hugget o s v. 2 Maj 1722.
802
Fra
Rentekammeret, København. Kongen har til Gartner Husets opbyggelse
ved Skanderborg, allernådigst bevilget udvisning af tømmer, nemlig
36 stk til Vindueskarme, 36 do til Vinduesposter og tvær poster, 18
bul? til Vinduesrammer og 27 Murremme [mål angivet for hver].
Amtmanden bedes sammen med Reventlov, oplyse hvor udvisningen til
mindst skade kan ske, og ellers gøre anstalt at samme kan ske. 25
Juli 1722.
803
Fra
Rentekammeret, København. Man har fra Kammerherre Gabel, fået
Amtmandens henvendelse ang syn på Barakkerne. Det kan ikke efter
Kongens befaling, tillades Amtmanden, at være fraværende, men
såsnart de er færdige, vil man sørge for, at der også fra Krigs
Cancelliet vil være en overværende. I øvrigt bedes Amtmanden give
oplysning om, hvormeget der endnu mangler. 21 Juli 1722.
804
Fra
Rentekammeret, København. Major Lützow har nu meddelt, at Barakkerne
er færdige, og derfor ønsker foretaget syn på samme, hvorfor
Amtmanden sammen med et par kyndige håndværksmestre, nøje må efterse
Bygningerne, og derefter indsende oplysning om disses tilstand. 1
August 1722.
805
Fra
Rentekammeret, København. Man har forevist Kongen, det af
Slotsfogeden Becker indsendte, og af Amtmanden attesterede overslag,
angående den nødvendige reparation af Skanderborg Slot 311 rdr 42
sk. Kongen mener ikke, en så dyr reparation er nødvendig, men ønsker
kun en besigtelse på tagene, med overslag over hvad det kunne koste,
at sætte dem i stand, da det så kun vil dreje sig om noget Kalk og
nogle få arbejdspenge. 4 August 1722.
806
Fra
Rentekammeret, København. Kirke Inspektør og Krigsråd Morville har
ansøgt Kongen om, at han til Kirkenes nødvendige reparation, må
overlades alle de gamle og brugelige materialer, som enten er eller
bliver, ved de allerede nedbrudte Kongelige Bygninger i det
Skanderborgske Distrikt, nemlig Søbygård og Sjelle Skovgård etc.
Kongen har tilladt dette, og især for Murstenenes vedkommende, som
skal ske efter den taxt som udnævnte mænd måtte vurdere dem til. 29
August 1722.
807
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens erindring, om en
tidligere skrivelse, hvori han skal have bedt Rentekammeret om, at
afgive en ordre til Krigskommissær Spørring i Århus, om anskaffelse
af nogle Vogne til kørsel med Tømmer, som skulle anvendes ved
Skanderborg Slot. Man kan ikke se, at have modtaget nævnte brev.
Omtales mere om brugen af de gamle materialer etc. 5 September
1722.
808
Fra
Rentekammeret, København. Slotsfoged Gottfried Becker har indsendt
et overslag på 5 rdr 5 mk, att af Amtmanden, ang den skade der er
sket på Slottets Tage, Tårn og Vinduer efter den stærke Storm natten
mellem 17 og 18 November. Amtmanden må beordre Slotsforvalteren, at
lade reparationen foretage snarest, så der ikke sker større skade,
og Regimentskriver Gyberg lade kassen betale, da Kongen har godkendt
overslaget. Bliver det billigere end overslaget angiver, skal Gyberg
godtgøres dette. 8 December 1722.
809
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang
reparation af den Skub Karre der anvendes ved Slots haven, hvortil
der er antaget en Soldat - senere to - som skal være egnet til
dette. Efter Kongens bestemmelse, må de begge daglig nyde 2 skilling
mere end de andre Soldater, sålænge de arbejder med samme. 19
December 1722.
810
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens tidligere
henvendelse, og har i dag tilskrevet Regimentskriver Gyberg om
Kongens resolution, ang de tiloversblevne gamle materialer ved
Silkeborg, Sjelle Skovgård og Barakken ved Skanderborg. Desuden de
ved Sjelle Skovgård, endnu ikke nedbrudte to Stald huse og et Stue
hus hver af 9 fag, det sidste skal repareres. 19 December
1722.
811
Fra
Rentekammeret, København. [Se forrige - til Regimentskriveren].
Omhandler de gamle materialer ved Sjelle Skovgård, og Skanderborg
Barakkers opbyggelse, desuden om de ikke nedbrudte bygninger.
Desuden omtales det gamle Tømmer på Silkeborg Ladegårds plads.
Kongen har ønsket, at det Tømmer og de Mur - og Tagsten, som ikke er
duelig til Skolehusenes bygning og Kirkenes reparation, skal uddeles
til de Bønder som har det fornøden. De to huse på Sjelle Skovgård
skal nedbrydes, og bl a anvendes til reparation af det 9 fag
Stuehus, så det kan anvendes til Ladefogeden og for Vagten, der om
Sommeren skal være ved Rytterhestene. 19 December 1722.
812
Fra Carl
Emilius von Lytzow, Sjelle Skovgård. Denne har den 25 og 26
September, sammen med 4 mænd Anders Larsen, Niels Christensen, begge
Tømmermænd, og Christen Christensen samt Søren Jensen alle af
Sjelle, været på Sjelle Skov Gård for, at efterse - beskrive og
taxere de materialer, som er blevet tilovers fra Skanderborg
Barakkers opbygning, både fra de allerede nedbrudte bygninger og de
nuværende bygninger.[Derefter angivelsen med ansatte værdi etc].
26 September
1722.
813
Fra Carl
Emilius von Lützow, Silkeborg. Denne har den 14 Oktober, sammen med
4 mænd, Hans Rasmussen, Tem, Peder Tomesen, Ruchstrup - begge
Tømmermænd, Laurs Christensen Løgagger, Tem og Jacob Jacobsen,
Virklund, været på Silkeborg for, at efterse - beskrive og taxere
Silkeborg Gårds nedbrudte Ladegård, de materialer der er tilovers
efter Skanderborg Barakkers opbygning. [Derefter angivelsen af samme
med ansat værdi etc]. 14 Oktober 1722.
Omslag:
Land
Etat General Kommiss.
814
Fra Land Etat
Kommiss, København. Henviser til medsendte Plakater, ang Auktion for
dem som vil levere Korn til Kongelig Majestæts tjeneste, hvilket
Amtmanden for landets vedkommende bedes bekendtgøre. 3 Oktober 1722.
Omslag:
Forskellige Breve og Dokumenter.
815
Tingsvidne:
Fra
Birkedommer Johannes Snell, Christen Gundorph, Skanderborg Ladegård.
Fremkom på Regimentskriver Gybergs vegne, i sagen contra Gunder
Sørensen og Sønnen Rasmus Gundersen af Biøstrup, ang en restance og
hans gårds ulovlige beboelse. Sagens indhold blev læst op [7 sider]
her nævnes bl a Mons Laurs Pedersen, Toustrup, Mads Pedersen og
Søren Sørensen begge af Tebstrup. Syn på gården foretaget af Peder
Rasmussen og Søren Rasmussen begge af Riis. Gunder Sørensen angiver
uheld med Kvæget og Bæster, som grund til sin armod. 18 Maj 1722.
816
Tingsvidne:
Fra Johs.
Snell, Christen Gundorph. Omhandler et forlig mellem Sejer Madsen og
Peder Sadelmager i Blegind [Rytterbonden Peder Sørensen i Blegind],
om deling af deres iboende gårds tilliggende Jord, Eng og ejendom
efter en, mellem dem afsagt Dom ved Skanderborg Birketing i Januar
sidst. I sagen nævnes flere personer som Synsmænd etc. 28 Oktober
1722.
817
Fra
Regimentskriver Holmer, Dallerup. Henviser til tidligere indsendte,
som Amtmanden bedes attestere. 18 Marts 1722
818
Fra Holmer,
Dallerup. Fremsender nu genparter af de forlængst indsendte
Antegnelses poster, som han håber Amtmanden vil behandle, og
videresende til Randers. Dato mangler - 1722?.
819
Fra Ritter,
Ry. [På Tysk] Omtaler en Skytte der er pågrebet i? Bjerre. Ritmester
Uslage? har anmodet om, indtil videre at holde fangen i forvaring
under fornøden Ryttervagt, og ikke tillade nogen, at komme til ham
etc. 21 December
1722.
820
Fra
Rentekammeret, København. Til Kirkeinspektør Morville. Som svar på
dennes begæring om løn til nogle Skolemestre, ved han vel, hvorledes
det har været med deres antagelse og embede. Adskillige har ikke
kunnet udføre deres arbejde, fordi der ikke har været Huse eller
lejlighed, hvilket man først må være underrettet om, før der kan
anvises løn til dem. Inspektøren behager, at få en attest fra hver
distrikts Amtmand, om hvormange Skolemestre der allerede virkelig er
antaget, og hvornår de er begyndt. Først når sådanne attester, med
Provsters og Præsters sandfærdige udsigende er blevet indsendt, kan
man anvise lønnen. 23 Maj 1722.
821
Fra Lützow,
Skanderborg. [Se tidligere]. Henviser til Amtmandens svar på hans
brev, ang udvisning af andre Opstandere i stedet for de tidligere
modtagne, som var ubrugelige. Han fornemmer, at man ikke rigtig har
forstået meningen i hans brev, idet han ikke har foreslået, at bruge
nogle af de kasserede til Stolper for Plankeværket, men kun, at de
kunne anvendes andre steder. I øvrigt mener han, at det på Clausholm
og ved Hans Majestæts tilbagekomst derfra, mundligt blev lovet, at
der skulle opsættes Plankeværk ved Barakkerne. Spørger om Amtmanden
og Overførsteren vil stå for ansvaret, og holde ham skadesløs
overfor Kongen. 31 Januar 1722.
822
Fra Lützow,
Skanderborg. [Se tidligere] Da han i går, sammen med Tømmermanden,
sorterede de udviste og savede Opstandere, var der 20 stk som var
aldeles ubrugelige. Men da han kun mangler 18 stk til begge Stalde,
beder han Amtmanden hjælpe sig med snarest, at få dem udvist, så den
tyske Tømmermand Jacob Escher ikke bliver opholdet. De ubrugelige 20
kan gemmes til andet brug, hvoraf han vil behøve 17 - 18 stk som
Stolper ved Plankeværkerne [ved Barakkerne]. 29 Januar
1722.
823
Udkast til
brev fra Amtmanden? Majoren forlanger, at der endnu må blive udvist
18 Opstandere i stedet for de 20 som forhen er udvist, men af
Tømmermanden anset som ubrugelige. Majoren mener der af disse kan
anvendes 17 - 18 stk til Plankeværket. Da der allerede er udvist så
meget til Staldene, men endnu ikke er indgået nogen ordre om Stolper
til Plankeværk, tvivler han på, at Overførsteren vil udvise mere,
men da han ventes til Byen, skal han og tale med denne om sagen.
Tilråder Majoren jo før jo bedre, at ansøge om denne udvisning. 30
Januar 1722.
824
Fra Fogh,
Vorsøe. [Uklar om det er til Amtmanden, bilaget er på bagsiden af
foregående, og overstreget/kasseret?] Grundet hans sygdom, som endnu
ikke er overstået, har han ikke mundtligt kunnet træffe nærmere
aftale, om familie og folkeskatten i de nye forpagtnings åringer.
Han håber aftalen kan lyde på 10 rdr årlig, som Søren Sørensen for
sin part noget før Jul har lovet ham.
3
Januar 1722.
825
Fra
Hinrich Lichtenberg og Hans Christensen, Horsens.
De skulle i
1718 efter Kongelig befaling og Land Militcens Rekrutering, stille
en karl for hver 75 td Hartkorn af deres og andres, i tre Lægd
tildelte Gods i Stjernholms Amt. Af mangel på dygtige Karle, fik de
med stor bekostning endelig en Karl anskaffet. De manglende 15 td
Hartkorn vidste de ikke, hvordan skulle erstattes før de nu har
modtaget extrakt fra Amtsforvalter Peter Spørring af 29 Sept etc.
10 Oktober
1722.
826
Fra Dieckhoff,
Skanderborg. [På Tysk]. Omhandler en Musketer fra Kaptajn Bummelmans
Compagni, der er deserteret med hele sin udrustning. Han skal
opholde sig i Vrold hos Bonden Michel Andersen, men har solgt sin
Mundering for et måltid. Bonden har overtrådt den Kongelige
befaling, med hensyn til, at hjælpe en deserteret, og bør straffes,
til eksempel for andre.
Notat: Fra
Scholten, Flensborg, ang en deserteret Soldat, af dem der arbejder
her ved Slottet, har holdt til ved Michel Andersen i Vrold. 1 August 1722.
827
Fra Folsach,
Skanderborg Ladegård. Henviser til det fra Amtmanden modtagne.
Svarer på samme, at han er klar over den beskadigelse, der er sket
for Skovsrod Mændene, i forbindelse med den ildebrand der har været,
og nævner en udvisning i Byens Skov. Til Peder Salmager, har han
sagt, at uanset hvad de andre finder på, skal han holde sig
Sessionens Resolution efterrettelig, skulle der følge noget ved
Birketinget, må der tages stilling til dette. Han ville helst have
været hjemme, men er optaget ved Løgager grd, som Fischer har i
fæste, men nu søges af en anden. 2 September 1722.
828
Fra Folsach,
Kielkier. Han tvivler ikke på, at hans Svigerfar allerede har talt
med Amtmanden om hans Debit?, skulle der være mere, håber han at
høre nærmere, da det skal være i orden. Sender hermed de 4
Fæstebreve som Rasmus Enwoldsen i Flensted har udgivet, hvilke han
ikke mener Sessionen uden eftertanke kan ratificere, i henseende til
det Jord og Eng, han fra Gården overlader til andres brug. Til
Kaptajn Tansen han nævnt Amtmandens mening, om dennes og Broderens
påstand, i Sal Frue General Majorinde Fuursmans Stervbo, i anledning
af Lovens Pag 756 art 69, om de vil accordere, eller hvad de vil.
6 Juli 1722.
828b
Fra Folsach,
Kielkier. Henviser til modtagne fra Gyberg, ang de 22 afbrændte fag
i Skovsrod. Som hjælp til de ruinerede mænd, mener han der til
Bygningerne kan gives 1 rdr pr fag og frihed i et - to år efter
skadens omfang. 23 Marts 1723.
829
Fra Krigsråd
Folsach, Kielkier. Da Vår Sessionen 1722 i Århus Stift, ikke kunne
færdiggøres på grund af Kongens nærværelse og den afholdte Revy,
skal den afholdes for Land Militcen i Stjernholm, Skanderborg og
Åkier Amter 6 Juni. Ryttergodset den 18 - 19 Juni. Dragonerne 20
Juni. I Århus, Haurballegårds Amt om formiddagen 8 Juni, Callø Amt
samme dags eftermiddag og den 9 - 10 Juni. Randers, Dronningborg,
Silkeborg og Mariager Amt 12 - 13 Juni. Ryttergodset 15 Juni og
Dragonerne den 16 do. Amtmanden bedes bekendtgøre dette for alle
vedkommende. Ingen dato - 1722.
830
Fra Gersdorff,
Urup. Henviser til modtagne fra Amtmanden, af hvilket fremgik, at en
del Mennesker i Horsens, har klaget til denne, ang de fordringer de
har efter Gersdorfs afdøde Datter på Urup. De skal nu snarest, uden
skillings skade blive betalte, så han håber Amtmanden ikke skal
blive ulejliget mere. 4 December
1722.
831
Fra Krabbe,
Bjerregård. Han har afleveret en skrivelse til Amtmandens
fuldmægtig, som skulle videregives til Mag Eschel Busch i Vejle, om
hvorvidt denne må Copulere Rebeche Torsenz, såsom skiftet efter
hendes Sal Mand ikke er sluttet, idet hun ved Kongelig tilladelse
ønsker, om fjorten dage, at gifte sig med Velfornemme Mand Sr Svane
i Vejle. Hvis skiftet ikke til den tid er færdigt, beder han på
hendes vegne, om Amtmanden vil give tilladelse til Vielsen. 11 November
1722.
832
Fra Krabbe,
Bjerregård. Henviser til modtagne fra Amtmanden, ang Major Lützows
sag, som han ikke kan dømme i, men vil conferere med Justitsråd
Serup. Omtaler også sine fordringer på Mattrup, som ikke fra
Stervboet kan blive betalte før April 1723. Henviser til et
Tingsvidne ang sagen mellem Niels Nielsen i Bredstenbro og Anders
Jensen hvori er indgået forlig. 2 November 1722.
833
Tingsvidne:
Rasmus
Christensen Leth, Byfoged i Horsens etc. [Flere sider - se forrige].
Anders Jensen Bolund, Bredstenbro fik et Tingsvidne. Stævnet var
Niels Nielsen, opholdende sig i et Rytterhus i Nim, at give møde på
Vor Nim Herredsting. Sagen drejer sig om Brøstfældigheden på det
Boel, han tidligere beboede, som efter den nye beboer Anders Jensens
begæring var synet. Indgået forlig, at sagen skal være død og
magtesløs. 18 September 1722.
834
Fra Krabbe,
Bjerregård. [Se forrige]. Henviser til den klage Niels Nielsen, der
tidligere boede i Brøstenbro, har indsendt mod nuværende Anders
Jensen, som han har modtaget. Disse falske angivender skal blive
afviste ved Tingsvidne, da der ikke i klagen er et sandt ord. I
øvrigt skaffede han den klagende tilladelse til, at flytte og
medtage alt hvad han ejede, betalte ham desuden for Rugsæden, hvor
med han var fornøjet, og fik sit Pas. 7 September 1722.
835
Fra Rathlow, Rathlousdal.
Da der behøves
Folk på de steder i Vor Herred, hvor han den 12 November agter -
hvis helbredet tillader det - at holde en Ræve og Ulvejagt, bedes
Amtmanden give ham en ordre til Lægdsmændene i Kattrup, Ørreslev
[Ørridslev], Tolstrup og Ovsted Sogne, at de skal skaffe ham
behøvende folk og Vogne, som ved Solopgang skal møde ved Ovsted
Kirke, med 2 dages Kost og 8 Vogne etc. I øvrigt påtager han sig det
fulde ansvar for Jagten. Amtmanden er velkommen til selv, at deltage
i samme.
6
November 1722.
836
Fra Rathlow, Rathlousdal.
Han agter før
Vinterens komme, at holde en Ulvejagt næstkommende Torsdag den 10,
hvorfor han beder om Amtmandens ordre til Vedslet, Gangsted, Østbirk
og Hylke Sogne, at de skal møde i Kattrup bemeldte dag ved Solopgang
med 2 dages Kost. Det er op til Amtmanden, hvorfra de behøvende 8
Vogne skal anvises etc. 7 December 1722.
837
Fra Reventlov,
København. Efter den seneste Kongelige Skovforordning af 21 Januar
1710, skal der 2 gange årlig afholdes Skov og Jagt Session. Da der
imidlertid, grundet forefaldende forretninger, ikke i foråret er
afholdt en sådan, skal den nu den 26 Oktober afholdes i Skanderborg,
hvorfor Amtmanden med de øvrige deputerede må indfinde sig. 3
Oktober 1722.
838
Fra Justitsråd
Serup, Viborg. Omhandler Hartkornets inddeling til Skolerne i
Silkeborg Amt, som skal kompletteres fra Skanderborg Amt, da der i
Silkeborg mangler 124 td 1 skp 1 fc. Hartkornet nævnes i forskellige
Sogne. Til Skolemester i Them Sogn er af Præsten i Them og Ry
foreslået en Student Casper Kierulf, tjenende Hr Christen Saltorff i
Nørre Snede. 26 Januar 1722.
839
Fra Plessen,
Fusingø. Tilsender hermed Amtmanden en kopi af Kongelig befaling,
angående den smitsomme sygdom, der er blandt Kvæget på Sjælland,
hvilken denne bedes lade bekendtgøre, og ligeledes overholde den
givne befaling, at der bl a ikke må overføres Horn Kvæg fra Sjælland
og Skåne til andre områder, under straf og højeste Kongelige
U-Nåde. 7 December 1722.
840
Fra Plessen,
Århus. Henviser til den modtagne Kongelige befaling, at blandt de
Håndværkere der efter Loven må nedsætte sig på Landet, ikke er
Feldberedere, men nok Skindere, hvorfor Amtmanden bedes meddele om
der findes sådanne, og vedkommende, såfremt der måtte være sådanne,
skal tage deres Bopæl i Byen, så de kan arbejde under samme vilkår
som de der boende. 20 September
1720!.
841
Fra Lützow,
Skanderborg. [Se tidligere] Henviser til modtagne skrivelse fra
Cammer Collegiet, som Amtmanden også skal have fået, ang de 18 stk
Opstandere, som han har ønsket i stedet for de 20 ubrugelige. Han
vil gerne vide om Amtmanden agter, at lade disse syne, eller selv
vil bese dem, om han mener de er forsvarlige til det bestemte
formål, og hvis ikke, så sørge for fremskaffelsen af de ønskede, så
Tømmermanden ikke skal blive opholdt. 25 Februar
1722.
842
Fra Oluf
Branderup, Sorring. Klager over Dragonen Lars Jacobsen og Hustru
Karen Andersdatter i Sorring, at de stadig driver ulovlig Krohold,
uanset Lægdsmanden Terkel Thommesen i Toustrup sammen med 2 Mænd,
efter Amtmandens ordre - gav dem forbud mod dette. Håber Amtmanden
vil hjælpe ham som den fattige Mand, at dette Krohold må stoppes. 5
Oktober 1722.
843
Fra Lützow,
Skanderborg. Henviser til Cammer Collegiets skrivelse, og håber at
Amtmanden i den henseende vil bede Magistraterne i Kolding og
Randers, at de derfra vil lade nogle Håndværksmestre foretage syn og
besigtelse på de færdige Barakker og Staldbygninger. Han vil ikke
have nogle fra Horsens og Århus og langt mindre nogle der har med
Amtmandens bygninger at gøre, men vil kun svare for upartiske og
erfarne Håndværksmestre. Ønskes fra hver Magistrat. 1 Tømrer, 1
Murer, 1 Snedker, 1 Grovsmed, 1 Kleinsmed, 1 Glarmester, 1
Stenpikker. 5 August 1722.
844
Fra Holmer m
fl, Randers. [Se forrige]. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang
Håndværksmestre til, at syne Barakkerne og Staldbygningerne i
Skanderborg. Man har indkaldt de Mestre som er i Byen, men der er
ingen Glarmestre undtagen to Enker som med Svende driver deres
arbejde, langt mindre en Stenpikker, undtagen dem der bor på landet,
som engang imellem tager sig af Byens Brolægning, så har man ikke
kunnet træffe aftale med andre end Murermester Niels Olesen,
Tømmermand Peder Andersen, Snedker Jens Pedersen, Grovsmed Alexander
Christensen og en Kleinsmed Jacob Jensen, der næstkommende Tirsdag
eftermiddag d 18 hujus, begiver sig på rejsen herfra, at de betids
kan møde for Deres Velbårenhed på det anordnede sted. Og som de
fattige Mænd må have forskuddet for deres fortæring i denne
forretning, samt imidlertid forsømmer andet deres arbejde som de
virkelig har, så tvivles ikke på, at deres Velbårenhed vil ordne
dette. 13 August
1722.
845
Fra Becker,
Skanderborg Slot. Da han tid efter anden har nogle udgifter til
Bygningerne, særdeles til Håndværkerne der nu arbejder, og de penge
han tid efter anden har fået af Gyberg nu er brugte, men nu ikke kan
få flere af denne, bedes Amtmanden give ham besked om, på Beckers
begæring, at udbetale penge til afholdelse af udgifterne. 24
November 1722.
846
Fra
Krigskommissær Spørring, Århus Amtstue. Henviser til Amtmandens
forlangende, at de endnu herværende Tagsten og 8 Tylte Stenlægter,
på Torsdag eller Fredag skal sendes til Skanderborg. Han vil gerne
sørge for det forlangte, men da de behøvende Vogne skal tages langt
henne fra, kan det ikke klares før Mandag førstkommende. Etatsråden
behager, at lade en person møde, når der skal læsses, så det ikke
sker som sidste gang, da deres Karl kom for sent, at Bønderne kørte
med halv læs 60 Sten i stedet for 100. 9 November
1722.
Notat: Som der
endnu behøves både til Sten og Lægter en 80 Vogne etc.
847
Fra Willarst,
Skvæt Mølle. Som det er Amtmanden bekendt, er han af hans Majestæt
beordret til, at forfatte et Kort over det Skanderborgske Distrikts
situation. Ved dette eftersyn ser han, at der i distriktet er mange
Søer, og på disse steder kan han ikke foretage det hele på land, men
må til vands, hvorfor han må Bede Amtmanden hjælpe sig til en lille
Båd som 2 personer kunne Ro, og fra en Sø til en anden, hvor det er
fornøden, at lade fragte på en Vogn. 26 Juni 1722.
848
Fra Niels
Bunde, Vrold?. Han har sammen med 4 navngivne Mænd, synet Knud
Soldat af Vrold, som den 24 December 1722 blev funden død ved en
Busk i Dyrehaven. Der er ikke fundet nogen tegn, til dødsårsagen.
December 1722.
849
Fra Morville,
Brantbjerg. Han tvivler ikke på, at Amtmanden er bekendt med Kongens
Resolution ang Kirkernes reparationer i det forestående forår, der
skal ske med al magt - så meget som muligt, så Kirkerne kan komme i
forsvarlig stand. Efter Kongens ønske, skal der træffes aftale med
leverandører og Håndværkere, så de efter Akkord og Kontrakt kan få
arbejdet udført. Efter Morville blev bekendt med Kammer Kollegiets
skrivelse, har han anmodet Magistraterne om, at undersøge hvorvidt
der var Købmænd som ville have leverancerne, ligeledes for
Håndværkere i Byer og på landet. 15 Januar
1722.
850
Fra
Skoleholder Pedersen Sommer?, Toustrup. Henviser til de 5 punkter,
hvori bekrives hvad der efter Kongelig Instruktion om Skole Embedet,
af hver 20 td Hartkorn skal leveres. Desuden af hver td Hartkorn 1
Læs Tørv, 1 Lispund Hø, 1 Lispund Halmfoder. Han har ikke kunnet
formå Bønderne til, at levere noget. Især er det galt med manglende
Ildebrænsel, så Børnene fryser, og nogle derfor må blive hjemme etc.
30 Nov 1722.
Bilag:
Amtmanden beordrer Lægdsmændene, at de skal tilholde Bønderne, at
levere Skoleholderen det han er tillagt. Uanset om nogle på grund af
afstanden eller andet, selv vil holde Skolemester for deres Børn,
skal de give Skoleholderen i den anordnede Skole det han kan
tilkomme.
851
Fra Morville,
Brandtbierg. Henviser til Amtmandens svar på tidligere, ang en
samling om Kirkenes reparation. Efter dennes ønske, vil mødet ske
den 9 Februar, hvilket fremgår af vedlagte breve til Provsterne. Da
tiden er kort bedes dette snarest muligt bekendtgjort for
vedkommende. Februar 1722.
852
Fra Grønbech,
Røgen Præstegård. Vedlagt Attest fra Præsterne og ham selv, om de to
Skoler i Skanderborg Amt og Gjern Herred, nemlig i Toustrup og
Jaungyde. Amtmanden bedes hjælpe dem [Skoleholderne], at de kan få
deres forfaldne løn, som de hver især meget trænger til. Ang
Låsbymændene, håber han Amtmanden vil være dem behjælpelig med deres
gode fortsæt [om en Skole?], thi at deres børn under 9 eller 10 år,
hver dag skulle kunne komme til Skjørring er ganske umuligt, både på
grund af vejens længde, og besværlighed med Skov, Vand og Morads. 6
Juli 1722.
853
Fra Morville,
Brandtbierg. Henviser til vedlagte Kopi fra Kammer Kollegiet, hvoraf
Amtmanden kan se, at han har indsendt ansøgning om løn til de
antagne Skolemestre. Som det fremgår, vil der ikke blive anvist
penge til disse, før der indsendes specifikation over hvormange
Skolemestre der er antaget i Distriktet, fra hvornår de er antaget,
hvornår de er tiltrådt embedet, og endelig Attest om, at vedkommende
Skolemester upåklagelig har forrettet Skole Embedet efter den
meddelte Instruktion. Amtmanden bedes bekendtgøre dette for
vedkommende, og besørge de forlangte oplysninger m v til ham, som
derefter strax vil blive indsendt, så de kan anvises betaling.
27 Maj 1722.
854
Fra Søren
Synderup, Låsby. Til Sognepræsten Søren Otsen Grønbech, Røgen.
Beboerne i Låsby ansøger om tilladelse til, at holde en Skolemester
i Låsby, eftersom den gode Mand ved, at det er umuligt for de små
Børn, at kan komme til den Skole som de er henlagt til etc
[Skjørring?]. 29 Juni 1722.
Notat:
Sognepræstens anbefaling. 6 Juli 1722.
855
Søren Ottesen
Grønbæk, Røgen. Klager over, at en stor del af Røgen Mændene, uanset
Kongelig allernådigste forordning af 1721 og forhen af Arilds tid,
ikke vil give udi Ost?, den forhen hafte St Hansdags Rente og
Rettighed. Beder Amtmanden foranledige Klintrup og Røgen mændene
indkaldt til et møde, før de påføres yderligere omkostninger ved en
Retssag. 29 Juli 1722.
856
Fra Niels
Nielsen, Bredstenbro. [Se tidligere] Klager over Etatsråd Krabbe,
Bjerregård som ved Auktion for 60 rdr, købte det Boelshus han
tidligere påboede, Hartkorn 1 td 3 skp 1 fc, hvilket han fik i fæste
efter sin Hustrus fader. Klageren fik først pengene efter et halvt
års forløb. Krabbe solgte derefter stedet, til en mand fra København
Anders Jensen, Hyrekusk for 100 rdr og 2 Dukater i Guld. Klageren
nævner husets beskaffenhed, at han uden opsigelse måtte flytte, og
huset blev nedbrudt etc. Attest. af 6 mænd. 28 August 1722
857
Niels Nielsen,
Bredstenbro. [Se forrige]. Eftersom Etatsråd Krabbe har købt hans
hus, og straks solgt det videre til en Anders Jensen fra København,
må klageren nu med sine 4 små Børn sove i Laden, da de ikke kan få
hus andre steder, før han får et Pas af Hosbonden. Denne har også
skrevet det, men afleveret det til Anders Jensens Broder
[på bagsiden
noteres: Claus Jensen i Nørlund]. Klageren har desuden en gammel
affældig Kone, som har beboet stedet i 65 år, og nu skulle have sin
aftægt, men nu også er husløs. Klager desuden over Krabbe der havde
lovet, at betale det såede Korn, men nu fragår det etc. Ingen dato
1722.
858
Fra Mændene i
Blegind. Amtmanden ved vel, at Nederby Mændene har rejst en proces
imod dem, idet de vil fratage dem, den rettighed de kan tilkomme i
et stykke gammelt uopbrudt jord, kaldet Bierbierg, liggende mellem
Nørre Aldrup og Blegind Marker. Da Gyberg forsvarer deres sag, håber
man, at Amtmanden som øvrighed vil forsvare dem som fattige
Rytterbønder, med henvisning til et Tingsvidne, vil derfor give ham
tilkende, at Nederby Mændene aldeles ingen rettighed har til jorden.
Erik Rasmussen i Aldrup Mølle, Jens Ollesen, Blegind. Skanderborg 4
April 1722.
859
Fra Jørgen
Nielsen, Svejstrup. Klager over Bysmeden Rasmus Nielsen, med hvem
han har haft en aftale om Smedearbejdet, som de nu er kommet i
trætte om. Omtaler Rasmus Nielsens løn, som er den samme som
formanden i langt over 50 år har fået. I aftalen er indgået, at
klageren årlig skulle give Smeden grøn Land til en skippe Byg etc. 3
August 1722.
860
Fra Michel
Jensen og Søren Rasmussen, Virring. Klager over, at noget Kirkejord
ansat for 1 skp Hartkorn, hvoraf halvdelen er fæstet af en mand i
Byen og den anden del til Degnen Rasmus Ollesen i Fruering, der til
Byens besværing, har tilsået Jorden med det Korn som vokser i
Fruering og desuden Gødning fra samme sted, hvilket indeholder en
del ukrudt, der - hvis det får overhånd - kan blive til Byens Ruin.
Da samme Jord forhen har tilhørt den Gård de nu påboer, har de
forsøgt hos Magister Lønborg, at få det igen, men ikke kunnet få
det. 25 Februar 1722.
861
Fra Hans
Olesen, Horndrup. Klager over sin Svoger Peder Pedersen, at denne
har 3 binding Hus lige uden for hans Port, som er ham til daglig
fortræd. Desuden holder han 5 - 6 folk i samme Hus, og tog en Kvinde
Karen Pedersdatter, som klageren har huset i 3 år. Nævnes også hans
Kone og afdøde Broder Rasmus Olesen etc. 19 September 1722.
862
Fra Kirsten
Nielsdatter, Yding. Klager over Niels Jensen Vinter, som hun for en
6 års tid siden har afstået sin da påboende Annexgård til, med den
aftale, at han uryggelig skulle overholde Contracten som, i 4 Mænds
overværelse, blev oprettet mellem dem. Man han overholder den ikke,
nu har hun i 6 år, været så godt som under åben Himmel, så hun ikke
kan ligge tørt, langt mindre kan have foder eller andet etc. 14
Oktober 1722.
863
Fra
Skoleholder Niels Hansen Dal, Gedved. Klager over Bymændene i Gedved
og Tolstrup, ang den med ham indgåede Kontrakt om Skolens holdelse,
som de nu helt vil fragå, og have Kontrakten - jvnf underskrevne
kopi af 10 Februar 1721 - annulleret, så han nu snart er ganske
ruineret. Han har nu i halvandet år lært de Børn, som har været i
Skolen Guds frygt og andet, som en Skolemesters pligt og skyldighed
er, håber Amtmanden vil bistå ham, så han kan få sin løn etc. 17
Oktober 1722.
864
Fra Peder
Hansen Brun m fl, Kolding [Magistraten]. Henviser til skrivelse fra
Amtmanden, hvoraf han fornemmer, at der fra Kolding ønskes nogle
upartiske Håndværkere som skal syne de Barakker, der under Major
Lützows direktion, er opført ved Skanderborg. Man har indkaldt
Håndværkerne og blandt disse fundet en Tømmermand, Snedker,
Kleinsmed, Grovsmed og en Stenpikker. De andre ønskede - en
Murmester og Glarmester har man ikke kunnet finde, da Murerne
arbejder ved Hans Majest Kirker, andre steder. Der har kun været en
Glarmester i Byen, og denne er nylig afgået ved Døden. 10 August
1722.
865
Fra Amtmanden,
Skanderborg Slot. Henviser til Krigsråd Folsachs skrivelse, ang
afholdelse af Vår Sessionen, da den ikke har kunnet afholdes grundet
Kongens nærværelse og den afholdte Revy, skal den afholdes på nævnte
datoer Skanderborg Åkjær 6 Juni, Ryttergodset 18 - 19 og Dragonerne
d 20 Juni. 21 Maj 1722.
866
Fra
Amtmanden/Schandorf, Skanderborg Slot. Gives tilkende, at Kongens
anpart Korn Tiende i Vedslet, Assendrup byer i Vedslet Sogn,
Skivholme og Terp byer i Skivholme Sogn, samt Kirkens anpart Korn
Tiende i Løve, Sejet og Kolpen i Bryrup Sogn udbydes i forpagtning.
1 Juli 1722.
867
Fra Morville,
Brandtbierg. Henviser til tidligere, ang attester fra Amtmændene
over Rytterdistrikterne, om hvormange Skolemestre der er antaget, og
hvornår de er tiltrådt deres stilling, samt om deres forhold i
embedet. Han har modtaget attesterne fra de andre 3 Amtmænd, og
beder nu Amtmanden tilsende ham sine, eller hvis han hellere vil -
sende dem til Kammer Kollegiet, og give ham en kopi af samme, så
skal han sørge for der bliver udbetalt 1 - 2 kvartalers løn. 28 August
1722.
868
Fra Morville,
Brandtbierg. Ved sin hjemkomst fra Flensborg, med en del materialer
til Kirkerne, fandt han et brev fra Kammer Kollegiet, ang syn på
Mesing Kirke. Morville forsikrer, at han skrevet til Kollegiet, at
han har beset Kirken udvendig, og ikke fandt nødvendig med en større
reparation, undtagen hvad der kunde mangle på Tagsten, der ikke
kunne give nogen stor bekostning. Henviser til skrivelse fra
Kammerherre Gabel, om de 3 distrikters Kirker, og hvad der er bygget
af Skolehuse etc. 27 Oktober 1722.
879
Fra Gabel,
København - til Morville. Ønskes oplyst hvilke Kirker, der i de 3
Rytterdistrikter er reparerede, eller hvad stand de forefindes i,
samt hvormange der endnu findes ureparerede etc. Hvormange Skoler er
der bygget, samt hvormange Skolemestre der enten er antaget, eller
findes ved Rytterskolerne. 17 Oktober
1722
869
Fra
Gyldenkrone m fl, Rentekammeret, København. Henviser til Krigsråd
[Morvilles] skrivelse, hvori han oplyste, at han havde henvendt sig
til Amtmand Grabow for, at modtage Mesing Kirke og dens Ornamenter,
som Kongen har købt af denne, men at Amtmanden ikke kunde udlade sig
dermed, før han havde fået svar på sin seneste skrivelse til
Rentekammeret, om hvorvidt Kongen ville antage Kirken i den stand
den var, etc. 13 Oktober 1722.
870
Fra Morville,
Brandtbierg til Amtmanden. [Se forrige]. Omhandler igen Mesing
Kirkes syn, i hvilken forbindelse Morville, i Amtmandens fraværelse,
har ladet udtage en stævning, som han også har meddelt Kammer
Kollegiet. Efter hans opfattelse vil Amtmanden i øvrigt nødigt sælge
Kirken. Kopi af brev
fra Rentekammeret. 18 November 1722.
871
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Krigsrådens indsendte, om
udtagen stævning for, at afholde syn på Mesing Kirke, nævnes også
hvad der kan være af mangler på Alling, Skanderup og Gjern Kirker,
som er overtaget fra Assessor Limes arvinger. 21 November 1722.
871b
Fra Morville,
Brandtbierg - til Amtmanden. Ved sin hjemkomst fra Skanderborg
Distrikt, fandt han en skrivelse fra de Høje Herrer Deputerede for
Financerne, [ang syn på Mesing Kirke] jvnf indlagte kopi, hvorpå han
udbeder sig som Amtmandens svar. Rykker også for sammes attest, ang
Skolemestrenes forhold. 4 December 1722.
Påbegyndt
læsning pakke no 12: B5C – 77
Afgivelser 1723:
872
1 pakke
Anordninger
1 Rescript af
6 Marts ang Søe indrullingen
1 do ang
Dragonheste
1 pakke
Rentekammer Breve
1 do ang
Kongens Bygninger
1 do med
Stiftsamtets Breve
1 do med
Skanderborg Amtstue Breve
1 do med
forskellige Breve og Dokumenter
1 do ang
Kongelige Skoler
1 do ang
bortsalg af Ryttergods
1724:
1 Rescript af
24 Jan ang udvisningen i Skoven
1 do af 24
Marts ang en Arrestant i Horsens
1 do af 5 Maj
ang Indkvartering
1 do af 25
Sept ang udvisning i Skoven
1 pakke
Rentekammer Breve
1 do ang
Kongelige Bygninger
1 do med
Skanderborg Amtshus Breve
1 do
forskellige Breve og Dokumenter mest ang Købstæderne Skanderborg og
Horsens
1 do ang Amtet
i almindelighed
1 do ang
Kongelige Skoler
1 do ang
bortsalg af Rytter Gods
1 Deliqventsag
Omslag:
Rentekammerbreve ang Skanderborg Slot og Kgl Bygninger.
873
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens attest, af den
regning Slotsfoged Becher har afleveret, over reparationen af
Slottets tage og Vinduer. Der er tidligere anvendt 23 rdr 2 mk 4 sk
til arbejdet, men desuden er der yderligere 5 rdr 5 mk som er
forstrakt af Krigsråd Gyberg. Det samlede beløb skal godtgøres
Slotsfogeden af Krigsråd Gyberg. 11 Novb 1723.
874
Fra
Rentekammeret, København. Eftersom der skal anvendes en del Mursten,
fra nedbrydningen af nogle huse på Dronningborg, til Kirkenes
reparation og Skolers opbyggelse i Skanderborg og Kolding distrikt,
kan man ikke pålægge Bønderne i Dronningborg, at fragte Stenene
længere end det Dronningborgske Distrikt strækker sig. Når
Kirkeinspektør Morville henvender sig om Vogne til fragten, må
Amtmanden anvise sådanne, dog på samme måde, kun til Skanderborg
distrikts yderste grænse. På samme måde skal Bønderne under Kolding
forestå fragten i deres område. 30 November 1723.
875
Fra
Rentekammeret, København. Efter Kongens ønske, jvnf Resolutionen af
29, skal der afholdes offentlig Auktion, over den plads hvor de
nedbrudte Bygninger ved Dronningborg har stået, på samme måde over
Haven. Da Auktionen også ønskes offentliggjort i Skanderborg
Distrikt, må Amtmanden sørge for dette, både på Tingene og i
Købstæderne. 7 December 1723.
Bilag: Kongen
ønsker også afholdt offentlig Auktion, over Haven ved Sjelle
Skovgård, hvori findes en anseelig del Frugttræer, hvilket Amtmanden
bedes offentliggøre på Tinge og i Købstæderne. 7 December
1723.
876
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til den Kontrakt Major Lützow
indgik med Håndværkene, om bygningen af Barakkerne ved Skanderborg,
iflg hvilken, de i 3 år efter Kontraktens slutning, på egen regning
skulle udføre den brøstfældighed, der måtte findes på Barakkerne og
Staldene, hvis det skyldes deres eller folks uagtsomhed. Menes
derfor, at den brøstfældighed der er fundet ved den afholdte
Synsforretning, jvnf Gybergs skrivelse, skal foregå efter
Kontrakten, hvis det ikke er sket af Rytternes skødesløshed. 29 Maj 1723.
877
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens erindrings
skrivelse, hvorefter man nu har skrevet til Amtmanden i Silkeborg
Amt, Justitsråd Serup og Krigskommissionær Spørring i Århus, som
Amtsforvalter, at de hver især vil fremskaffe de Vogne, som behøves
til kørsel med Materialerne til Gartner Husets opbyggelse ved
Skanderborg Slot. 4 Maj 1723.
878
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Obrist Samnitzers skrivelse,
angående Tagene på de nyopbyggede Barakker, der grundet den hårde
Vinter med meget ustadigt vejr, nu er ganske utætte, så ikke alene
Høet, men også Rytternes Mundering, og Bygningerne kan tage skade.
Amtmanden bedes hurtigst muligt, lade Krigsråd Gyberg fremkomme med
et overslag på bekostningen, og med Amtmandens attest indsendt, så
det i tide kan blive foretaget. 3 April 1723.
879
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang den
uenighed der er mellem ham og Major Lützow. Man tør ikke foretage
sig noget i den henseende, men henholder sig i alle måder til
Kongens resolution af 14 December 1722. Man tvivler ikke på, at
Amtmanden efter denne sørger for, at bygningen [Køkkenhuset jvnf
notat] allersnarest bliver færdiggjort, så der kan blive foretaget
syn. 9 Januar 1723.
880
Fra
Rentekammeret, København. Iflg Kongelig resolution af 24 August
1722, skal de materialer der er blevet tilovers ved Barakkerne i
Skanderborg, og hvad der ellers fandtes i Distriktet, de ved Tvilum
gård alene undtaget, anvendes til Skolebygninger og Kirkernes
reparation. Hvilket ikke kan være Amtmanden ubekendt efter
skrivelser, hvorfor han anmodes om, at tilholde Slotsfogeden, at
denne mod kvittering, skal udlevere det der er brugeligt, til
Krigsråd og Kirkeinspektør Morville når denne ønsker det. 5 Juni
1723.
881
Fra
Rentekammeret, København. Da de Ege fodstykker 5 alen lang og 8
tommer brede i firkant, samt de 5 Ege opstandere hver af 2 1/4 alen
lang og 1/4 alen i firkant, som behøves til reparationen af Rytter
Barakkerne og Staldene, ikke kan findes blandt de materialer som
Slotsfoged Bekker har, har man nu anmodet Grev Rewentlov om, at
denne sammen med Amtmanden vil gøre anstalt til, at dette Tømmer kan
udvises i Skanderborg Amts Skove, hvor det måtte gøre mindst skade.
Ja for at det kan gå hurtigt, har man også skrevet til Overførster
Bechmann, om samme. 5 Oktober 1723.
882
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Kongelig resolution af 12te
April, ang de materialer Kirkeinspektør Morville, enten har købt -
eller herefter køber i Rytterdistrikterne - til reparation af de
Kongelige Kirker. Er materialerne købt i Rytterdistrikterne, skal
Ryttergodsets Bønder forestå befordringen, men er det købt udenfor
dette, skal Godsejernes Bønder sørge for vogne til transporten. 15
April 1723.
883
Fra
Rentekammeret, København. [Se forrige]. Kirkeinspektør Morville har
klaget over den besværing har med, at få anvist de nødvendige vogne
til transporten af det behøvende materiale, til reparationen af
Kirkerne i Rytterdistrikterne. Amtmanden pålægges, at sørge for
Betjentene ikke lægger Morville hindringer i vejen. 21 August 1723.
884
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Amtmandens skrivelse, der er
indgået sammen med Ritmester Uslaes? erklæring, ang den
brøstfældighed og mangel, der er ved Barakkerne og Staldenes
indretning, jvnf afholdte syn, samt overslag over omkostningerne til
en istandsættelse, som man takker for.
Af synet
fremgår, at grunden bag ved Staldene, ud til Hegnet mod Søen, af
vandet i en bredde af næsten 1 1/2 favne, nu er bortskyllet, som
igen skal fyldes op, så Bygningerne ikke tager skade. Der bør på
stedet opsættes en Mur af store Kampesten, før ny opfyldning,
hvorover ønskes et overslag, som Amtmanden hurtigst muligt bedes
indsende. 6 Juli 1723.
885
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til det medtagne overslag af 7
Maj, ang Barakkernes reparation, som efter Kongen resolution skal
foretages. De angivne 19 rdr 3 sk til materialerne iberegnet
Stenpikkernes arbejdsløn, må godgøres, foruden hvad de 1300 Loftssøm
til Snedkerne kan koste, jvnf Amtmandens skrivelse. Såfremt det
behøvende Tømmer, som efter overslaget skal anvendes til fodstykker
og opstandere i Stalden, ikke kan findes hos Slotsforvalteren, må
Oberst Løjtnant Gabels Kompagni udvises dette i Skoven. Desuden må
Amtmanden udvise de 10 rdr til Murermester Hans Madsen for, at få
opsat en Mur af Kæmpe Steen som behøves bag Staldene, ned mod Søen.
27 Juli 1723.
Omslag:
Forskellig breve og dokumenter.
886
Tingsvidne:
Johannes
Snell, Høver. For Retten fremkom Christen Gundorf fra Skanderborg
Ladegård, på Mesing byes og Skanderborg Ladegårds beboeres vegne,
ang ulovlig kørsel og anden fart på deres Eng, Ager [Mendz Eng og
Ager]og Skovjord, idet adskillige anvender dette som vej, begyndende
ved Raunedalshave fra Stenbroen som går fra Jexen til Ladegård etc.
Forbydes herefter, at ingen må køre eller ride denne vej. De otte
mænd: Jens Rasmussen, Poul Poulsen, Peder Christensen, Morten
Andersen, Niels Jensen, Jens Sørensen og Rasmus Poulsen alle af
Låsby. Onsdag 15
December 1723.
Bilag: Hvoraf
fremgår, at kopi sendes til Lægdsmændene Michel Søgård, Stilling,
Frans Jensen, Hørning, Peder Christensen, Blegind, Michel Eschegård,
Vitved, Jens Pedersen, Virring og Niels Sørensen, Fruering, som skal
bekendtgøre forbuddet det for beboerne. Skanderborg 30 Maj 1724.
887
Fra Plessen,
Fusingø.[Stiftamtmanden] Som det vel er Amtmanden bekendt, har
Kongen af en Christelig nidkærhed for Guds Ords og æres udbredelse,
og sine tro undersåtters opkomst, ikke alene har givet det Kongelige
Grønlandske Compagni nogle gode privilegier, men endogså i
indeværende år givet tilladelse til et Lotteri på 100000 Lodder med
219 gevinster, og nu yderligere efter begæring, har givet tilladelse
til, at dette til købernes desto større fornøjelse, forandres til
3084 gevinster. Man håber, at alle fornemme folk, i det ham betroede
Stift, som kan tåle, at vove 1 rdr til et lod i Lotteriet, ikke vil
undslå sig i, at købe en eller flere til dette Christelige værks
fremme. Det Grønlandske Kompagnis Kontor September 1723. Notat på
samme af Plessen. 27 September
1723.
888
Fra Plessens
fuldmægtig Eggers, Århus. Henviser til modtagne brev fra de
Kongelige Financer etc, med anmodning om, at den indlagte Plakat om
levering af Brændsel til det Kongelige Hof, må bekendtgøres, hvilket
Amtmanden bedes sørge for i de ham anbetroede Amter. 23 Februar
1723.
Bilag:
Plakaten med angivelse af det behøvende Brænde, årligt et parti
enkelt Bøge Brænde-wed a 3 - 4000 favne. Man skal møde på det
Kongelige Rentekammer tirsdag 9 Marts kl 9 slet med oplysning om,
hvad man kan levere.
889
Fra Krabbe m
fl, Viborg. Henviser til skrivelse fra Kammer Kollegiet af 16
hujus, hvoraf fremgår Kongens Resolution, om hvordan der skal
forholdes med Farregårds Bygninger og jorder, samt afgiften. Og til
hvem den må bevilges, nemlig til Farre Bymænd. Til Amtmandens
underretning. 22 November
1723.
890
Fra Jens T
Jørgensen, Viborg. Henviser til skrivelse fra Kammer Kollegiet, iflg
hvilken Krigsråd Gyberg skal fremskaffe de Vogne der skal bruges
til, at fragte det Tømmer fra Silkeborg til Skanderborg, som skal
bruges til opbygningen af Gartnerhuset [ved Slottet]. Amtmanden
bedes lade Gyberg fremskaffe disse. 13 Maj 1723.
891
Fra Kaptajn
Müller, Tyrrestrup. Henviser til skrivelse fra de Deputerede, der
ønsker oplyst om han vil sælge de 2 stk Jord Fruens og Bøgeskov
kaldet, hvoraf den første ligger på Ørskov Mark. Da begge jorder
ligger under Hovedgårds taxt, kan han ikke sælge dem uden stor
skade, ja måske ruin, og måske afgang for hans Staldning og Stutteri
[Høbjergnings skyld]. Amtmanden bedes derfor meddele Kongen, at de
ikke kan være denne til særlig gavn. 4 August 1723.
892
Fra Müller,
Tyrrestrup. Henviser til vedlagte, hvoraf fremgår, at Sr Christen
Berentsen på Hanstedgård, ikke vil frigive den karl i Voerberg
Magister Poul Glud gør krav på. Henviser til sidste Session i
Skanderborg. Amtmanden bedes meddele ham hvorledes han videre skal
forholde sig. 31 Maj 1723.
893
Fra Müller,
Tyrrestrup. Tre Soldater af hans Kompagni, hvis Lægd er på Alrø, har
klaget over, at Lægdsmændene ikke længere vil give dem forplejning,
og heller ikke vil have deres Mundering hos sig, idet de påberåber
sig, at de ikke længere vil have med Soldaterne at gøre, da der er
udskrevne Bådsmænd. Amtmanden bedes derfor anvise dem andre Lægd,
eller beordre Lægdsmændene til, at beholde dem, indtil andre Lægd
kan modtage dem. Også klage fra Soldaten Niels Hardrup/Hadrup, der
har indgået en aftale om ophold, men nu er der en der ikke vil
betale. 9 Maj 1723.
894
Fra Krigsråd m
v Folsach, Kielkier. Plakat om Vår Sessionens afholdelse. For
Skanderborgs vedkommende: Rytter Sessionen om eftermiddagen den 15
april og den 16. Dragoner om formiddagen og Land Militcens for
Stjernholm, Skanderborg og Åkjær om eftermiddagen den 17 april.
Flere punkter om samme. 10 Marts
1723.
895
Fra Kongen,
København. Instruks for samtlige Sessionens Deputerede, over Oberst
Amthors 3de Jydske National Dragon Escadroner, nemlig Amtmanden og
Regimenstskriverne i hvert distrikt, at de med Obersten og Land
Kommissæren en General, skulle indrette udskrivningen til, at
anskaffe og underholde Dragon Hestene, for de ved Regiments Rytter
Distrikterne anordnede Escadroner af bemelte National Dragon
Regiment etc. 17 Maj 1723.
Bilag: Fra
Folsach med henvisning til samme. Kieldkier 2 Juni 1723.
896
Fra Krigsråd
Folsach, Kielkier. [Se tidligere] Henviser til skrivelse fra
Amtmanden, med vedlagte kopi af Kaptajn Müllers klage, over
Berentsen på Handstedgård, ang en karl i Vårberg [Vorbjerg] som
denne ikke vil overlade til Magister Poul i Glud, så denne kan
indsætte ham i Rullen under Kaptajn Müllers Kompagni. Mener ikke, at
Müller havde haft nødig, at kaste nogen reflektion på Berentsen.
Juni 1723.
897
Fra Folsach,
Kielkier. Plakat om Efterhøst Sessionen afholdelse, for Skanderborgs
vedkommende: Ryttere den 12 - 13 og 14 Oktober Dragoner 15 - 16 - 17
- 18 - 19 og 20, udi hvilke dage indkaldes Dragon Hestene, så mange
Sogne som hver dag bekvemmelig, foruden andet forefaldende kan
afgøres. Land Militcens Session for Stjernholms Amt den 21. Flere
punkter om samme. 8 September
1723.
2 Bilag om
samme med underskrifters bekræftelse på Tinglæsningen.
898
Fra Folsach,
Kielkier. Henviser til fremsendte Plakat om Efterhøst Sessionen. Ang
Dragon Hestene i det Skanderborgske Distrikt vil tiden lære, om man
nu får Distriktet godt indrettet. Med hensyn til Land Militcens
Session for Skanderborg og Åkjær falder lidt eller intet, at
forrette, da han efter Amtmandens og Oberst Rosenørns ønsker lader
dette ske i Århus. 9 September 1723.
899
Fra Folsach m
fl, Kolding. Henviser til Kongelig bestemmelse, sidst på Dragon
Sessionerne i Randers og Kolding, at accordere om årlig betaling af
foder og beslag penge til en god Dragonhest af 14 palme 8 rdr og en
af ringere palme 6 rdr. Desuden befalet, at Sessionerne med mulig
flid, vil sørge for, at Lægderne vil blive forsynet med sådanne. 22
November 1723.
900
Fra
Rentekammeret, København - til de Kommitterede ved Dragon
Sessionerne i Dronningborg og Kolding. [Se forrige]. Henviser til
deres Resolution, at hvis Kongen for Dragonhestenes vedligeholdelse
med beslag, fourage om Vinteren, og Græsning om Sommeren, vil betale
8 rdr for Heste på 14 palme, som ved Sessionen fandtes i forsvarlig
stand, og af ringere palme 6 rdr, håber de, at enhver vil stræbe med
at få anbragt Heste på 14 palme. Kongen godkender dette etc. 30 Oktober
1723.
901
Fra Müller,
Tyrrestrup. Henviser til brev fra Justitsråd Seerup og Kaptajn
Villars - med kopi fra Kammer Kollegiet, ang hans jord kaldet Fruen
og Bøgeskov, som han efter Loven skal indgrøfte og siden
vedligeholde, således Ørridslev Mændenes Bæster og Fæ ikke skulde
tage skade. Beder derfor Amtmanden påbyde Ørridslev Mændene, efter
Lovens pag 479 36 artikel, at indgrøfte det de efter denne lov
tilkommer, han vil derefter sørge for det der tilkommer ham. 29 Oktober
1723.
902
Fra Krigsråd
Morville, Seest. Henviser til Amtmandens skrivelse hvoraf han
fornemmer, at denne vil begynde på Kirke synet den 20 December. Da
man imidlertid ikke er færdigt i Kolding distrikt, tvivles på, at
der kan begyndes før Jul, og hvis man muligvis kunde begynde i
Skanderborg Distrikt den 20, så vilde der opstå protester fra de
Gejstlige, om de i deres 3 Studerings dage før Jul skulle besværes
med slige forretninger. Amtmanden bedes tilkendegive, hvornår det
måttes passe ham bedst efter Jul. 11 December 1723.
903
Fra Morville,
Skanderborg. Såfremt der er antaget nogle Skolemestre i Skanderborg
Rytterdistrikt, siden sidst tilsendte forklaring og attest i 1722,
bedes Amtmanden meddele ham dette, således han betids kan få dette
indsendt til Rentekammeret, da det ikke er ham tilladt, at udbetale
deres lønninger før Attesttion m v er i orden. 23 Juli 1723.
904
Fra Morville,
Brandtbierg. Da han nu er blevet færdig med Kirkesynene, på de
Kongelige Kirker i Dronningborg Rytter distrikt, som i 1722 og 23 er
blevet repareret, vil han nu gerne gå i gang med samme, i det
Skanderborgske distrikt, på dem som i indeværende år er blevet
repareret. Og hvis det måtte være Amtmanden belejligt, så lade
indkalde vedkommende Provster, Præster, Synsmænd og de
håndværksmestre som har foretaget reparationerne. 28 Novb 1723
905
Fra Morville,
Brandtbierg. Henviser til Amtmandens svar, på hans skrivelse om
afholdelse af syn på Kirkerne. Håber at Amtmanden vil godkende det
fastsatte tidspunkt, så han kan foretage det fornødne i så
henseende. Januar 1723.
906
Fra Morville,
Brandtbierg. Da der ikke er noget af det gamle Tømmer ved Silkeborg,
der er anvendeligt til et Klokke hus ved Vinding Kirke, forlader han
sig på Amtmandens gode løfte, at de fremsendte Vogne må få så meget
af det gamle Tømmer med [fra Skanderborg?], som Tømmermanden
nødvendigvis skal bruge til Klokkehuset, som han håber Slotsfogeden
[Skanderborg] må udlevere. 22 Februar
1723.
907
Fra Morville,
København. Da han efter Kongens ønske er rejst til København, ang en
Kirke i Kolding distrikt, vil han ikke undlade, at meddele noget af
det nyt der er passeret, som for det første er, at Kronprinsens
Gemalinde har nået en glædelig forløsning den 31 Marts om Natten kl
9 1/2 med en Prins, som tilføjes så tilstrækkelig en glæde på
Slottet og overalt udi Byen med langvarig Skyden og Musik, så ingen
den nat kunde sove o s v. Prinsen blev døbt Friderich.
For det 2det,
at Træden Sogn med en del gods igen går til distriktet og en del går
ud, men Kongen kommer med det første til Jylland, før forandringen
sker. For det 3die er det endelig gået i orden, så Skolemestrenes
løn snarest kan blive udbetalte. 3 April 1723.
908
Fra Morville,
Brantbierg. Han håber på, at blive færdigt fra Kolding den 20 Juli,
med bortfæstningen af de Kongelige Kirkes gårde, jorder, huse og
ejendomme, samt hvad andet der kan forekomme. Amtmanden bedes
meddele hvornår det måtte passe ham, at en samling om samme kan ske
i Skanderborg distrikt. 9 Juli 1723.
909
Fra Niels
Tygesen [Mattrup?]. Henviser til Amtmandens skrivelse, hvori denne
forlanger, at Tygesen skal sørge for liget af Jens Jensen, forhen
boende i Ringskovhus, der i Jagt Sessionen er dømt for ulovlig
Vildtskytteri i Kongen Vildtbane, men i aftes da han skulle bringes
fra Sessionen til sin arrest, skal have druknet og ombragt sig selv.
Erindrer om den dødes Enke og 2 umyndige Børn. Da Jens Jensen blev
arresteret og indsat i Skanderborg Slots arrest, og Enken forhen har
været fra sine sanser, og desuden er en arm og fattig kvinde, mener
han ikke han som Jorddrot på dennes forrige bopæl har nogen
forpligtelse, men dette må overlades til den, hvor den druknede blev
fundet. Skanderborg 7
September 1723.
910
Fra Gabel. [På
Tysk]. Svarer på henvendelse fra Rentekammeret, ang Regimentet skal
afgive noget Hø, som man ikke mener at kunne levere. Nævnes en
Oberst Samitz. 26 Februar 1723.
911
Fra Kongen,
København. Henviser til Amtmandens indsendte, vedr uenigheden mellem
Severin Brønsdorf på Randrup og de Deputerede udi Land Militcens
Session i Ålborg Stift, idet Brønsdorf mener sig fornærmet af en af
de Deputerede, i forbindelse med en dygtig karls anskaffelse i Jens
Madsens sted. Amtmanden må i denne sag dømme som han efter ansvar
vil. 7 Maj 1723.
912
Fra General
Major Lüttichov, Randers. [Se forrige]. Omhandler Severin Brønsdorf
sag mod Sessionen i Ålborg Stift, hvori der efter Kongelig befaling
skal afsiges dom. 27 Maj 1723.
913
Fra Ritter,
Vengegård. [På Tysk] Skovfoged Gustavus Pedersen i Funder har
berettet, at nogle Bønder har hugget Træ i Skoven. Amtmand Serup i
Silkeborg meddeler, at en Andreas Sørensen i Boes er død. 19 Oktober
1723.
914
Fra
Overførster Ritter, Vengegård?. [På Tysk] Omtaler en delinqvent,
Jens Jensen som forlanges, at hensættes i Tårnet [på Slottet] 7 Juni
1723.
915
Fra Præsten
Frederik Hansen, Sdr Vissing Præstegård. Beklager sig over den store
livsfare m v, han søn og helligdage udsættes for, når han på sit
embeds vegne, skal til sit Annex Sogn Voer Ladegård, idet Vorvads
Bro er i en meget slet tilstand. Beder Amtmanden sørge for, at den
inden den forestående Vinter bliver sat i stand, så både han og
Sognefolkene kan undgå en ulykke. 6 November
1723.
916
Fra Uslar?,
Skanderborg. [4 sider på Tysk]. Omhandler Barakkernes reparation.
25 Juni 1723.
917
Fra Oluf
Hansen Branderup, Sorring. [Se tidligere]. Som denne fattige mand,
af høj nød og trang, dog imod sin vilje, tit og ofte har henvendt
sig angående det lille Krohold han har i Sorring By, der påføres
skade af Dragonen Lars Jacobsen, som fortsætter sit Krohold, uanset
Amtmanden 2 gange har forbudt dette, idet han har udtalt, at han
ingen øvrigheds ordre vil akte, eller efterkomme. Klageren nævner
også, at han 2 gange har været i København i samme forbindelse. 25
Maj 1723.
918
Fra Christen
Pedersen, Vitved. Klager over nogle Drenge, nemlig Poul Jensens søn
Morten Poulsen, Rasmus Henriksens søn Rasmus Rasmussen og Rasmus
Torups søn Peder Rasmussen i September, da de gik på marken og
vogtede nogle Svin, hvor han samtidig havde et gråt Øg gående,
uforskammet stødte og prikkede hende så hun døde deraf. Han har
indgivet klage til Gyberg, der skulle sørge for den blev behandlet
på Sessionen, men denne fik den ikke afleveret. 11 November
1723.
919
Fra R
Christensen Leth, By og Herredsfoged, Eldrup. På egne og omliggende
naboers vegne, er han nødsaget til, at indberette til Amtmanden, at
i Riis by i Ousted Sogn, er en Kone som er gandske fra sin forstand,
og løber omkring i de omliggende Byer og begår adskillige ulykker,
bl a med at slå folks Gæs, Ænder og Høns ihjel etc. Amtmanden bedes
lade Gyberg sørge for, at Konen bliver taget i forvaring. 3
September 1723.
920
Fra Søren
Rasmus? Dons, Skanderborg Ladegård. Da hans karl med Hest og Vogn
Søndag d 21 Novb havde kørt med Kaptajn Villars til Skanderborg, fik
han besked på, at vente hos Jørgen Nielsen, indtil Kaptajnen var
færdig til tilbagerejsen. Denne beordrede ham i stedet til, at vente
ved Niels Brøckner. Da det var et meget ondt vejr med Regn og Blæst,
blev Hestene kolde og begyndte, at løbe, væltede Vognen og uden for
Byen styrtede den ene og døde, og den anden er så ødelagt, at den
nok ikke kan bruges længere. Da han henvendte sig til Kaptajnen, om
denne ville hjælpe ham i sagen, svarede denne, at han ville hjælpe
ham på hans Ryg, hvilket han erkendte i Krigsrådens Stue. Håber
Amtmanden vil hjælpe ham, da han ikke mener Kongen vil bilfalde, at
Kaptajnen behandler dem som han lyster. 3 December 1723.
921
Fra Kaptajn A
C Villarst, Skanderborg. [Se forrige - 3 sider på Tysk]. Henviser
til klagen over ham fra Bonden Søren Dons i Ladegård, ang de
ødelagte Heste. Nævner også Krigsråd Gyberg. 17 December 1723.
922
Fra Snedkerne
Niels Jensen og Niels Andersen, Skanderborg. Henviser til Amtmandens
ordre, at de skal opsætte lofter i Rytterstaldene, som de også gerne
skal udføre, når der bliver leveret dem fiire [40?] tylte Fyrbrædder
og henved 6000 stk Loftssøm, som Major Lützow har lovet, at skaffe
men endnu ikke er leveret, undtagen nogle søm som Slotsfogeden
havde. 3 Juli 1723.
923
Fra Anders
Jensen, Gammelstrup. Klager over Thomas Andersen og sin Datter, som
han for nogle år siden overlod sin halve Gård med 4 dygtige Bæster,
øvrige besætning samt bohave og penge etc, og Datteren sine
gangklæder m v. hvorimod han og Konen skulle have aftægt. Nu fragår
Thomas Andersen imidlertid dette, hvorfor Amtmanden bedes hjælpe i
sagen. 1 August 1723.
924
Fra Søren
Jensen Nymand, Træden. Henvender sig til Amtmanden på sin Søster
Inger Jensdatters vegne, idet denne er skældt ud af Kirsten
Laursdatter, som påstår nogle Kalve har forårsaget hende nogle
skader. Han har tilbudt, at betale den skade som nogen mand kan
vurdere, men uanset Naboerne har synet og beset det omhandlede, har
de ikke kunnet opdage nogen skade. Da han ikke har anden husbonde
end Amtmanden, håber han denne vil hjælpe i sagen. 5 Juni 1723.
925
Fra Mikkel
Ollesen og Peder Kortsen?, Skanderborg. Da de fornemmer, at de skal
antage den øde Giesing Mølle og svare dens afgift, formoder de, at
de også må nyde Ager og Eng, Mølledam og andet som tilhører Møllen.
Nævner at Erik Udsen i Schuætmølle [Skvæt] efter øvrigheden
tilladelse, har afstået 4parten af Møllen til Anders Borre i
Giesing. 3 August 1723.
926
Fra
Rentekammeret, København. Konditionerne på hvilke betingelser
Konsumptions - Folke og Familie skatterne med videre, ifølge
forordningen af 31 December 1700, af undersåtterne i
Rytterdistrikterne kan fåes i forpagtning for 3 år, fra 1 Januar
1724 til 31 December 1726. Betingelserne derefter i 6 punkter.
18 September
1723.
927
Fra Amtmanden,
Skanderborg. [Se forrige]. Gives herved tilkende, at Familie og
Folkeskatten under Ryttergodset, ved offentlig Auktion på
Skanderborg Slot, bliver udbudt i forpagtning for 3 år. Læst på
Vor-Nim og Horsens Byting. 27 November
1723.
Omslag 1724.
Omslag:
Rentekammer breve ang Skanderborg Slot og øvrige Kongelige
bygninger.
928
Fra
Rentekammeret, København. Man har i dag beordret Regimentskriver
Gyberg, efter det af 25 August, indsendte overslag, over
brøstfældigheden på Rytter Barakkerne og Staldene ved Skanderborg,
og for de angivne 72 rdr 37 sk, som er godkendt af Kongen, såfremt
det ikke forsvarligt kan gøres for mindre snarest, at sørge for
arbejdets udførelse. 30 September 1724
929
Fra
Rentekammeret, København. Henviser til Kongelig godkendelse af 22
November 1723, af den kontrakt der er indgået mellem Krigsråd
Morville og de Kongelige Residens Stads Murermestre Sr Gotfried
Schuster og Sr Søren Sørensen, inden 4 års udgang, at opføre 20
Skolehuse i det Skanderborgske distrikt, udgørende 5 Hus årlig.
Efter kontrakten er de blevet tillagt adskillige poster, hvilket
fremgår af vedlagte kopi i 12 punkter. 30 Maj 1724.
930
Fra
Rentekammeret, København. Efter Kongelig befaling, skal der udvises
den nærmere angivne mængde Ege tømmer til bygning af et Vagthus ved
Skanderborg Barakker. Amtmanden anmodes sammen med Grev Reventlov,
at sørge for det fornødne snarest muligt, herunder Pligtsfolk,
behøvende Vogne etc. 27 Maj 1724.
931
Fra
Rentekammeret, København. Kongen ønsker, at der til de i
Rytterdistrikterne værende Rytter Barakkers og Staldes årlige
vedligeholdelse, mod en vis årlig løn, indgåes aftale med en
Håndværksmester, som kan være på livstid. Amtmanden bedes sørge for
bekendtgørelsen såvel indenfor som udenfor distriktet, så der kan
indhendtes tilbud fra interesserede. 31 Marts 1724.
932
Fra
Rentekammeret. Erindrer Amtmanden om de ønskede oplysninger, i
henseende til de 20 Skole huses inddeling i Skanderborg Distrikt,
som de nu absolut behøver tilsendt med næste post. 25 Marts 1724.
933
Fra
Rentekammeret, København. [Se forrige]. I anledning af Hans Majest
allernådigste resolution af 16 hujus, behøver man nu oplysning om
hvormange Skole huse, der kunne blive bygget i Skanderborg distrikt,
når det kun skulle være for de Byer og Sogne hvor al Godset tilhører
Kongen, herunder i hvad - og for hvilke Byer de ville blive opførte.
Desuden hvis de også skulle bygges i de Byer og steder, hvor Kongens
gods måtte være tredobbelt med Godsejernes. Oplysninger forventes
allersnarest insendt, eftersom Kongen har forlangt med det første,
at blive bekendtgjort med samme. 19 Februar
1724.
934
Fra
Rentekammeret, København. Angående den skade der er sket på Slottets
Vinduer, samt Slotsfogedens hus og Bryggerhuset, forårsaget af den
Storm som i nogen tid har raset, kan der efter Kongens bestemmelse,
ikke foretages nogen reparation, før der er sket syn, og forfattet
et overslag over omkostningerne, da man ikke ved om det vil
overstige den tilladte bekostnings sum. Amtmanden bedes sørge for
syn og indsendelse af overslag. 5 Februar 1724.
Omslag:
Forskellige breve og dokumenter.
934b
Fra Præsten
Holger Bredal, Hammergård [Vrads - Tyrsting H]. Da han agter, at
anlægge sag mod Herredskriveren Simon Pedersen Ørting boende i
Løvet, som han mener har optrådt usømmeligt ved Herredstinget, samt
ang Præstens tilgodehavende hos ham, bedes Amtmanden befale
Herredsskriveren, at vige sit sæde og aflevere Protokollen til
velagte Niels Jensen i Ring, som Bredal håber, må ansættes som
konstitueret Sætte Skriver, eller i dennes lovlige forfald til Søren
Rasmussen i Tyrsting? 25 Februar
1724.
935
Fra Præsten
Holger Bredal, Hammergård [Vrads - Tyrsting H] Da han agter, at føre
sag mod Herredsfogeden Gottar Nordborg [Gallas Nordborg] ved
Tyrsting - Vrads Herredsting, ang Rettens benægtelse? samt
adskilligt som er forefalden mellem denne og Præsten. Bedes
Amtmanden beordre Herredsfogeden vige sit sæde, og i stedet lade
Mølleren Søren Pedersen være Dommer i nævnte sager. 25 Februar
1724.
936
Fra Præsten
Holger Bredal, Hammergård [Vrads - Tyrsting H] Da han uomgængelig må
anlægge sag mod Herredsskriveren i Tyrsting - Vrads Herred Mons
Simon Pedersen Ørting, boende i Løvet beder han Amtmanden befale
denne, at vige sit sæde i disse sager, og i hans sted ordinere
Velagte Niels Jensen i Ring som Sættedommer. 8 Marts 1724.
937
Fra Præsten
Holger Bredal, Hammergård [Vrads - Tyrsting H] Da Herredsfogeden
Gallas Nordborg, ikke har villet respektere Amtmandens ordre, som i
dennes fraværelse, var udgivet af Fuldmægtigen, at skulle vige sit
sæde i de sager der er mellem ham og Præsten, må han igen bede
Amtmanden beordre denne at gøre dette, og i stedet til Sætte Dommer,
at ordinere Mølleren i Bryrup Mølle Søren Pedersen. 8 Marts 1724.
938
Fra Præsten
Holger Bredal, Hammergård [Tyrsting - Vrads Herred] Henviser til
Amtmandens skrivelse, hvoraf fremgår, at der ingen Sætte Dommer
eller Skriver er, at få før Præsten gør rede for, hvad det er for
sager, han agter at anlægge mod Herredsfoged Nordborg og Skriveren
Simon Ørting. Bredal gør derefter lidt vidtløftig rede for sagen mod
Nordborg, men noterer at sagen mod Sætte Skriveren er ordnet i
mindelighed. 10 Marts 1724.
939
Fra Præsten
Holger Bredal, Hammergård [Tyrsting - Vrads Herred] Henviser til
modtagelsen af Amtmandens skrivelse, hvoraf han fornemmer, at en del
mænd i Sønder Vissing, har klaget over ham til Kongen, at han år
efter år har forlangt mere og mere af dem. Han afviser klagen som
helt usandfærdig, og henviser til den aftale der var mellem hans Sl
Fader og Vissing - Addit mændene etc. 28 Juli 1724
940
Fra Præsten
Holger Bredal, Hammergård. [Tyrsting - Vrads Herred] Omtaler den
Kongelige forordning, der kun angiver betaling af Familie og
Folkeskat for indsiddere og tjenestefolk, medens Gårde og Husmænd
som lovligt har fæste, er fri. Da han mener der er afkrævet skat af
nogle af hans Husmænd m v, sender han sin tjener Søren Jensen af
Dauding med Fæstebrevene for disse, som Amtmanden bedes efterse, og
forholde sig derefter. 3 Oktober 1724.
Notat: 7 stk
Breve fra Bredal på Hammergård, ang en del Godses afståelse til Hans
Kongl Mayst med videre.
941
Fra Frederik
Hansen m fl, Vissing Præstegård. At nærværende Peder Pallesen med
Hustru udi Addit, ere forarmede folk og intet har, kand jeg
underskrevne og Addit Bymænd med sandhed attestere.
[Præsten] Christen Svendsen, Rasmus Pedersen, S A S, S A S, R N S, L
P S, P R S, L I S. 10 Oktober 1724.
942
Fra Søren
Grønbek, Røgen Præstegård. Uden sin samvittigheds anstød, kan han
ikke undlade, at indberette til Amtmanden, om de forhold der er i
Byen, med mange Synder, den højeste Gud til fortørnelse, idet der
ved Kroerhold sker daglig fylderi og drukkenskab, som forårsager
Børns opsætsighed mod Forældrene, uenighed mellem Mænd og Kvinder og
andet. Den gamle 84 årige Christen Christensen kom for nogle dage
siden til Præsten, og klagede over sin Søn Hans Christensen, som
havde slået ham og trådt på ham, fordi denne ville skille ham og
Konen ad, som han i drukkenskab, behandlede ilde. Broderen Rasmus
Christensens Kone klagede over, at denne havde slået hende og trådt
på hende, da hun lastede ham, at han sad ved Johan Kruses og drak
alt det op de havde. Nævnes også en Vanfør Jørgen Eriksen og hustru,
som bor i samme hus som Kroen, og daglig fylder sig og slås.
Skriver videre, at en mand Jens Lundgård i Rode, Skjørring Sogn den
15 Decb 1715 er blevet trolovet med en Enke Lisbeth Sørensdatter af
Oustrup, men efter hun var nogle dage i hans hus jog han hende væk,
og siden har hun tjent i Krigsråd og Borgmester Holmers hus. Nu er
hun igen kommet her til Sognet, og da hun er uden næring har han
medynk med hende, håber de trolovede bliver gift. 24 August
1724.
943
Fra Jens
Frandsen, i ??. [Lille seddel indlagt i forrige sag - meget
utydelig] angiver, at han af 2 mænd er blevet forbudt, og at 2 mænd
skal vogte på ham, fordi den Vogn og Heste var blevet borte, som han
havde sat i Porten. Noget om han lånte penge på dem. 23 April [1724]
944
Fra R
Christensen Leth, By og Herredsfoged, Eldrup. Da to af hans Bønder
er blevet uenige med deres Naboer om et Engskifte, som hans Bønder
mener bør fredes, men de andre ikke, mener han der må tages et syns
- Tingsvidne i sagen, og beder derfor Amtmanden beskikke en
lovkyndig Mand til, at forestå sagen. 20 Juni 1724.
945
Fra ??
Skanderborg Slot. Eftersom Oluf Knudsen af Borlund er død, og det
derfor bliver nødvendigt, at finde en anden der vil forestå
reparationen og vedligeholdelsen af Brøstenbro, har brevskriveren
indgået aftale med Claus Jensen i Borlund om dette, på nærmere
angivne betingelser. 13 Juni 1724.
946
Fra Plessens
fuldmægtig Eggers, Århus. Henviser til Kongelig befaling til
Plessen og Biskoppen, ang det Grønlandske Lotteris Lodsedler.
Magistraterne og Provsterne skal, enten det er lidt eller meget,
indsamle de penge der af folk bliver tilsagt, mod deres kvittering.
10 Februar 1722.
947
Fra Schandorf,
Skanderborg. I Skovudvisningen for 1718, blev der udvist fornøden
Egetømmer til Ry Bro, og samtidig befalet, at denne skulle sættes i
stand, og omkostningerne efter Ligning, betales af Tyrsting -
Hjelmslev Herred og Ry Birk. Eftersom han nu har ladet Broen bygge,
med efterfølgende syns Tingsvidne af Rytterdistriktet den 14 April
1723 for 179 rdr 1 mk 10 sk, beder han Amtmanden sørge for, at
pengene bliver betalt. 28 September 1724.
Bilag:
Opgørelse over Tømmeret. Vengegård 5 Sept 1724. Ritter.
948
Fra Eyssler,
Nørre Vosborg. Eftersom Jens Povelsen, forhen boende på Slumstrup nu
på Ørrenhoved [Ørnhoved] i Lundenæs Amt, Hammerum Herred oplyser, at
hans myndling Peder Sørensen har en arvelod tilgode af 7 - 800 rdr,
efter sin halvbroder Sal Eilert Pedersen Schøler under Amtmandens
[Grabows] Jurisdiction, som han gerne vil have overført her til
Amtet. Udbedes derfor nærmere oplysninger om Kapitalen med hensyn
til størrelse, rente, hvornår overførselen mod Kaution o s v kan
ske. 26 Maj 1724.
949
Fra Krabbe m
fl, Viborg. Henviser til modtagne skrivelse fra Amtmanden og Kammer
Kollegiet, med henvisning til Kongens vilje og befaling, at
Skanderborg Distrikts Bønder skal levere de 500 læs Hø, som for
indeværende år mangler til Oberst Samitzes Regiment, som de til
Regimentet, anviste Ladegårde ikke kan svare, så indkaldes til
førstkommende 29 Maj fra Grumstrup, Lundgård i Skovby Sogn og
Gammelgård i Storring, for med dem at slutte accord om samme 500 læs
Høes levering. 15 Maj 1724.
950
Fra Krigsråd
Folsach, Kielkier. Sender mange hilsener til den Nådige Frues ganske
hus og familie, med ønsket om mange gode år, og medsender til
behagelig underskrivelse: Efter Kancelliets ønske, en erklæring om
Selvejerne, og Krigsråd Gybergs betænkning, med påtegnede
resolutioner om hjælp til de to forulykkede Rytter Bønder i Låsby og
Søballe. Da han agter sig til København, bedes nævnte om Selvejerne
indsendt til Kancellist von Eynen, og desuden derom en anden til
Kammerherre Gabel. 10 Januar 1724.
951
Fra Folsach,
Kielkier. Henviser til Kongelig forordning, ang om organisering af
mandskabet ved Land Infanteriet, og distrikternes indeling, hvilket
vil være lettest nu ved mønstringen, end senere ved Sessionerne,
hvorfor vedkommende må give møde. Amtmanden formodes ikke ubekendt
med, at mønstringen for Ribe distrikts vedkommende, sker ved Kolding
den 27 April og for Århus ved Clausholm den 2 Maj. 17 April 1724
952
Fra Folsach,
Kielkier. Henviser til Kongelig forordning af 8 februar, ang den
forestående Vår Sessions Plakat, men intet konkret. 24 Marts 1724.
953
Fra Folsach,
Kielkier. Da den berammede Vår Session ikke har kunnet afholdes,
grundet den forefaldende Mønstring samt, at indelingen i Århus Stift
ikke var færdig, og der efter så lang tid, uanset eftertrykkelige
erindringer om samme, stadig ikke fra Amtstuerne er sket nogen
fremgang.
Så vil
Sessionerne blive foretaget på følgende tider og steder: Århus Land
Militcen for Haurballegårds Amt 4-5 August, Kalø 7-8-9 do,
Skanderborg og Åkjær 10-11-12 do, Stjernholm den 14-15. Rytter
Sessionen den 16. Dragoner Mandskabets præsentation den 17. Hvad
angående Hestene kan være at forrette den 18. Derefter øvrige steder
med punkter om samme. 27 Juni 1724.
954
Fra Folsach,
Kielkier. Plakaten for Vår Sessionerne 1724, som efter Hans Maits
allernådigste forordninger, for det her i Århus og Ribe Stifts
befindende Ryttergods, og de National Regimenter Infanteri
allernådigste beordrede nye reglering, om mandskabets omsættelse på
efterfølgende tider og steder. Derefter datoerne m v samt 12 punkter
om samme. 18 Marts 1724.
955
Fra Folsach,
Kielkier. Plakat om efter Høst Sessionen 1724 i det Skanderborgske
distrikt. Rytter Sessionen den 14-15 Decb, Dragon Sessionen for
Major Ørtzis Kompagni den 16, og Kaptajn Neubergs Kompagni den 18
Decb. Derefter flere punkter om samme. 27 November 1724.
956
Fra Frederik
den 4de, København - til Folsach. Da Kongen har udstedt en ny
forordning, ang Land Militc Infanteriet, vedlægges en trykt
formular, og en genpart af en formular, som viser hvorledes hvert
Regiments hoved Rulle - herreds og Kompagni vis skal være. Folsach
pålægges, at sørge trykning af de behøvende formularer etc. 8
Februar 1724.
957
Fra Folsach,
Kielkier. [Se forrige]. Kopi af nævnte formular med efterfølgende
navne og fødested på Soldaterne [muligvis kun som eksempel]: Mads
Nielsen, Halseby 24 år tj Per Pedersen i Tjæreby - Per Jacobsen, Fyn
21 år tj Lægdsmanden - Olle Jensen, Halseby 30 år tj Hans Persen,
Halseby - Hans Olsen, Jylland 32 år tj Jens Hansen, Halseby - Olle
Pedersen, Svendstrup 20 år tj Lægdsmanden. Lægd 1: De unge karle
over 14 år samt Husmænd og inderster under 35 år ved Lægds Rullen
1724: Jens Jensen 15 år, Tjæreby tj Per Nielsen ibm - Ole Pedersen
17 år, Halseby tj Lægdsmanden - Hans Madsen 20 år, Jylland tj Ole
Jensen, Tiereby - Niels Persen 32 år, er indsidder i Tiereby. Lægd
2: Henrich Olsen 19 år, Tiereby tj Hans Jensen ibm - Per Madsen 15
år, Halseby tj Jens Persen, Tiereby. Lægd 3: Niels Nielsen 14 år,
Halseby tj Jens Persen ibm - Michel Larsen 20 år, Korsør tj
Lægdsmanden. Lægd 4: Hans Nielsen 19 år, Svendstrup tj Jens Jensen
ibm. Lægd 5: Niels Nielsen 24 år, Svendstrup tj Per Larsen ibm.
Ingen dato 1724.
967
Fra Folsach,
Kielkier. [Se forrige]. Henviser til samme sag, om Lægdsrullerne
etc. 3 Marts 1724.
958
Fra Krigsråd
Morville, Munkholm. Henviser til Rentekammeret og Kongens befaling,
om indsendelse af opgørelse over de penge til Kirkers reparation,
som efter Kirke Sessionens bestemmelse er udsat. Ligeledes en
beregning over Kirkenes indkomster, som svares til Rytter Kassen
etc. Nævner også tvivlen om sidste kvartals løn til forrige
Skoleholder? i Skjørring Michel Jørgensen Matting? 14 September
1724.
959
Fra Morville,
Munkholm [navnet ikke ang]. Henviser til, at da han sidst var i
Skanderborg, afleverede han til Amtmandens fuldmægtig, de tagne syn
på de for indeværende år udsatte Kirkers reparation, med en ekstrakt
på reparationernes beløb, og bad om Amtmandens attest på samme, idet
de uopholdelig skulle indsendes til Kammeret, sammen med en
beregning over Kirkernes indkomster etc. Beder ydmygst om bemte
dokumenter m v fra Krigsråd Gyberg. Beder også om Amtsforvalteren
vil inddrive de 12 - 14 rdr han siden 1721 har haft tilgode hos
Mændene i Nim, som ikke har villet efterkomme Amtmandens ordre. Den
27 Juni havde han begæret 2 forspand Heste, at møde ved Solopgang
hos Sognefogeden, men efter de havde opholdt ham til kl 2
eftermiddag, måtte han videre fra Koldinghus Amt til Skanderborg.
Hans tjener beretter, at en del af Nim Mændene havde brugt grove ord
mod Amtmanden, blandt andet at dersom N N havde haft magt, at bide
som han gabede sidst de var indkaldet, da havde det vel sket. 12 Juli 1724.
960
Fra Morville,
Brantberg. Efter Kongens ordre, skal de nedbrudte materialer af
Dronningborg Slots gamle bygninger, anvendes til de Kongelige
Kirkers reparation og Skolehuses opbyggelse i Skanderborg og Kolding
Rytterdistrikt, og derfor befordres med vogne fra et distrikt til et
andet, af Bønderne ved Ryttergodset og Godserne, jvnf tidligere
meddelte. Da materialerne nu behøves ved distrikterne, vil der på
mandag begyndes med dette, således der ved Dronningborg Rytterbønder
vil blive leveret 20 tusinde Mursten udi Skårup hvoraf 10 - 15000
skal til Kolding distrikt o s v. 10 Juni 1724.
961
Fra Morville,
København. Eftersom han i Kongens tjeneste, er blevet opholdt i
København, og endnu ikke ved hvornår han kan komme derfra, og
årstiden er til reparation på de Kirker der endnu ikke er repareret,
beder han Amtmanden foranstalte et Kirke syn ved Birkedommeren, over
disses brøstfældighed, samt indhente prisen på alle behøvende
materialer etc. Med hensyn til Skolehusene, har han fået accorderet
om 575 rdr, og samme godkendt, og den første termin betalt,
hvorefter Entrepenørerne nu i ugen rejser her fra Staden. 21 Marts 1724.
962
Fra Morville,
Brandtbierg. Henviser til Amtmandens skrivelse, og har efter dennes
behag, berammet Kirkesynets begyndelse den 17 Januar på Ousted Kirke
kl 10 formiddag, den 18 på Stilling, Hørning og Blegind hvis dagen
vil slå til. Vedlægges breve til vedkommende Provst og Kirkeværge,
om det måtte behage Amtmanden samme, at underskrive og forsegle,
ligeledes et brev til Krigsråd Gyberg. Skulle der ønskes forandring,
beder han ydmygst, at få besked om dette. 3 Januar 1724.
963
Fra General
Major Lüttichow, Randers. Henviser til Kongelig konfirmation af
deres, den 22 juni afsagte Kommissions dom, mellem de deputerede i
Sessionen i Ålborg og Kancelliråd Brønstorf til Randrup, hvilket
tidligere er meddelt Amtmanden. Af hensyn til den erklæring
Brønsdorf skal give, er det nødvendig med en ny samling der, såfremt
det måtte behage Amtmanden, vil holdes førstkommende 25 April i
Randers. 6 Marts 1724.
Bilag: Kopi af
de Deputerede i Land Etatens General Kommiss medd om Kongens
konfirmation, til Lüttichau. 13 Januar 1724.
964
Fra Lüttichow,
Randers. [Se forrige]. Kopi af Kongens bestemmelser i sagen, hvoraf
fremgår, at Brønstorf for sine ugrundede beskyldninger, ved en
offentlig erklæring skal give tilstrækkelig undskyldning, og betale
50 rdr til Officer Enke kassen samt 20 rdr til Protokollen.
Angående
Soldaten Jens Madsens, skældsord mod Brønstorf som ved Hellum -
Hinds herredsret afsagte dom, at denne skal give Brønstorf en
tilstrækkelig afbigt, og den afsagte dom være annulleret død og
magtesløs, hvorefter Soldaten der med denne nåde nyder fuldkommen
oprejsning, igen skal indgå på sin plads i vedkommende lægd.
20 December 1723.
974
Fra Etatsråd Rathlow, Rathlousdal.
Da vinteren
sikkert endnu en tid vil være bekvem til Jagt, beder han Amtmanden
tilsige de samme Sogne som man sidst havde, at møde på onsdag den 1
Marts i Hemstok ved Solopgang med 2 dages kost. Vissing og Venge
sogne skal nok også tilsiges, eftersom der sidst var for få folk.
Desuden at hans Skytte må få en seddel på 4 Vogne, som fra
Rathlousdal næste tirsdag, kan befordre folkene til deres steder.
Desuden behøver han selv 2 vogne som skal møde på Frijsenborg etc.
27 Februar 1724.
965
Fra von
Plessen, Fusingø. Eftersom Amtmanden som Skifteforvalter over
Stervboet på Vosøe [Vorsø] ved en skrivelse til Kongen har
forespurgt om det måtte tillades, at lade Vosø stående for 16? td 2
skp Hartkorn Bøndergods, sammen med andet af boens løsøre, sælge ved
offentlig Auktion, er Plessen nu befalet, at indhendte nærmere
oplysninger fra Værgerne og pårørende, for de efterladte børn, men
da disse er ham ubekendte, bedes Amtmanden indhendte oplysningerne.
27 Marts 1724.
966
Fra
Skoleholderen i Skanderborg. Henviser til den store hjælp Amtmanden
har ydet andre Skoleholdere til, at nyde den ret hos Bønderne, som
Kongelig instruktion bestemmer, tillader ham nu også, at bede denne
hjælpe ham i henseende til, at den største del af Bønderne i de
tillagte Sogne, både gårdmænd og husmænd, ikke vil lade deres Børn
søge Skolen så flittig og tit som de burde. Mener også, at de andre
Skoleholdere får deres udvisning ørket og hjemført uden nogen
disput, mens de fleste her i Sognet er så vrangvillige, at de
hverken vil gøre det ene eller andet efter forordningen o s v.
9 Februar
1724.
Bilag: Navne
på Husmændene i Vrold som har Børn i Skole:
Jens Nielsen,
Anders Sørensen Smed, Anders Jensen, Jens Pedersen, Niels
Christensen, Peder Christensen, Laurs Sigvarsen, Christen Pedersen,
Rass Jacobsen, Laurs Joensen, Søren Jensen, Jens Rasmussen, Jens
Clemmensen, Jørgen Pedersen, Hans Poulsen, Christen Hiulmand, Rasmus
Andersen, Mogens Smed, Ane Andersdatter.
967
Fra von
Plessen, Århus. Henviser til skrivelse fra Kammer Koll, at man på
Kongens vegne, skal inddrage det Signet som Constatinus Torsager -
der ved Hjørring Byret, er dømt 1) som en Tyv og Ransmand 2) til
sine voldsbøder at betale og 3) at være General fischalens tiltale
undergiven, som det har været ham tilladt at have. Desuden skal
samtidig undersøges, om han har flere af samme Stempler etc, alt
såfremt han findes i Amtet. 9 Juni 1724.
968
Fra Plessen,
Århus. [Se tidligere] Ang de penge som indbyggerne i Amtet har lovet
til det Bergenske Grønlandske Kompagnis Lotteri, der tidligere er
meldt i skrivelse til Amtmanden af 10 Februar, som vel forlængst er
indkrævet af vedkommende og findes parat, skal disse nu leveres til
Sr Jens Andersen Müller, Borger her på stedet, som har påtaget sig,
at modtage pengene og videresende dem til København. Dog angår dette
kun verdslige personer, hvad gejstlige overlades dette til
Biskoppens foranstaltning. 9 Juni 1724.
969
Fra
Skoleholderen Povl Michelsen i Svejstrup. Klager over, at han ikke i
rette tid får det tillagte Fourage og Ildebrændsel af Bønderne. Og
da der ikke af Skoleinstruksen nøjagtigt fremgår, hvornår leverancen
skal ske, siger Bønderne, at om den ikke blev leveret før Philipi
Jacobi [1 Maj] var det nok, og skyder sig derfor altid ind under, at
endnu er der god tid, men når de får lejlighed, skal han nok få det.
Han tør derfor ingen Kreaturer have, da de ville sulte. Desuden er
der en del Husmænd i Sognet, som ikke vil lade deres Børn søge
Skolen, uanset Præsten tit og ofte har påtalt dette, hos nogle har
han tilgode for halvandet år. 7 Januar 1724. Att. af
Sognepræsten.
Bilag:
Specifikation [Hartkorn] på de resterende med navnene. [Se
fotokopi].
970
Fra
Skoleholderen i Toustrup. Han er meget ked af, at skulle henvende
sig til Amtmanden, men da nøden driver ham dertil, vil han gerne
bede om undskyldning. Han har mange gange forgæves bedt Røgen
Mændene om det Ildebrændsel og Fourage, som de efter bestemmelserne
skal levere til ham. Klager desuden over dem i Klintrup, Oustrup og
Flendsted, med angivelse af år, nævnes også Dallerup. Da Amtmanden
har overinspektionen over Skolerne, ved han ingen anden, at henvende
sig til, men håber på dennes hjælp. 12 Februar 1724.
971
Fra Mads
Andersen Brun, Tåning [Skoleholder]. Beder Amtmanden være sig
behjælpelig med, at få det han har tilgode hos nogle genstridige
Inderster, som har Børn der går i Skole. Efter instruksen, skal
Skoleholderenmed flid undervise såvel Inderster, som Husmænds Børn
og derfor nyde 1 mk Danske eller tvende dages arbejde om året,
hvilket disse har nægtet. Beder Amtmanden lade Lægdsmændene foretage
udpantning. Nævner også ændring i Hartkorn. 12 Oktober
1724.
Amtmanden
pålægger Lægdsmændene Jens Knob, Riis og Peder ??, Hem, at udpante.
972
Fra
Skoleholder J. Pedersen Møller, Grumstrup Klager over, at han ikke
kan få det Fourage og Tørv som han efter instruksen skal have.
Brørup Gårdmænd - undtagen en Mogens Jensen, resterer for både 1722
og 1723, og vil ikke levere nogen af delene. Håber Amtmanden vil
være ham behjælpelig. 22 Juli 1722.
973
Fra
[Skoleholder] Quist, Yding. Klager over, at uanset han flere gange
har forlangt af Dørup Mændene, at de skulle levere de Tørv til
Skolen, som de efter Instruksen, såvel som efter Amtmandens
reparticion, er pligtige, endnu ikke fået Tørvene, idet de påstår,
at eftersom deres Børn på grund af den lange vej, ikke kan komme til
Yding Skole, som dog ikke er nogen fjerding vej, og de derfor holder
egen Skolemester, derfor ikke skal have nødig, at levere nogle Tørv.
Beder Amtmanden pålægge Lægdsmanden, at sørge for inddrivelsen.
22 Januar
1724.
974
Fra N A S og I
S. [lille seddel uden mening] Eftersom Simon Pedersen og hans
Hustrue Anne Pedersdatter er forligt om huspenge. Nævnes en sort Ko,
en sort Stude kalv og en sort Kvie. 24 ?? 1724.
975
Fra Anne
Nielsdatter og Maren Andersdatter, Træden. [Bilaget er utydeligt
derfor helt afskrevet] Så som ieg fattige Gamle Rytter Koene Ane
Nielsdatter Nødes til, at andrage for de gode Herrer og øfrighed
huor ledis ieg worder Excasuceret? og er pantet for Excequer? penge
i huor wel min Mand er i Kongens tieneste, og har stået der udi 30re
år, og ieg er 60 år gaml og har iche andet end som ieg kand gåe at
betle min føde.
Notat: Anne
Nielsdatter eller Anne Rytter qwinde, er udi Mandtallet opført for
at wære fattig.
På samme
bilag:
J Lige Mader
er ieg Maren Andersdatter, Sl Jens Nyemands Hustru som er 70re år,
og Så Worden medhanlet indog ieg huerchen Nyder Aftegt eller Noget
andet, ind min føde fordi ieg går i Huset hos min Søn.
Wi fattige
Koner beder aller ydmygst de gode Herrer Wille Were os behielpelig,
og giffue os Nogen god Suar Så Wille Wi ønsche? dennem udi Guds
trygge beschiermelse og Wi for bliffuer dieres under danig tienere.
M
A D Anne Nielsdot.Træden d 1 Octobr 1724
Notat:
Nyder aftegt
er Søren Nyemands Moder. Marius Rasmussen og hustru ere fattige.
976
Fra Christen
Ollsen, Træden [Skoleholder] Klager over en del Bønder i Træden
distrikt, nemlig Føvling Bys beboere, Våbensholm såvel som af
Bredstrup Knud Nielsen, Knud Christensen og Jens Christensen, fordi
de ikke vil levere ham det tillagte Hø, Halm og Tørv. 12 Oktober
1724.
977
Fra navngivne
Bymænd i Yding. Klager over en, at del af deres naboer, tid efter
anden har indgærdet en stor del af deres fælles gård med grøfter og
andet, en del tilegner sig nogle gade Kær og Pøtter? etc, hvilket
skulle være til fælles for lodsejerne og de nyder intet o s v. Jens
Jensen Nørgård, Morten Andersen, Niels Rasmussen, Asmus A T S
Stiissen, R N S, R I S, Rasmus Sørensen, Niels Jensen, Søren
Christensen, Rasmus R I S Ibsen, Niels Nielsen Winter, S S S. 30 Juli
1724.
978
Fra Jens
Jacobsen, Sønder Vissing Den fattige Mand, der med sin Kone er over
60 år gammel, klager over Overførsterens fuldmægtig, Laus Eskesen,
idet denne kræver ham for familie og folkeskat, uanset han efter
forordningen, ikke skal betale denne skat. Sognepræsten Frederik
Hansen, og samtlige Bymænd attesterer, at de er fattige folk. 18
Oktober 1724.
979
Fra Vissing
Bymænd og Præsten Frederik Hansen, Sdr Vissing. Attesterer, at
Rasmus Michelsen og hustru af Vissing er fattige folk, og sidder med
mange små Børn, tilmed er han selv vanfør. Frederik Hansen, I R S, R
R S, S R K S. 20 Oktober
1724.
980
Fra Sdr
Vissing Bymænd og Præsten Frederik Hansen. Attesterer, at Jens
Rasmussen af Vissing er vandfør.
Frederik Hansen, I R S, R R S, R K S, Rasmus R A S Andersen.
20 Oktober
1724.
981
Fra Joen
Knudsen, Sdr Vissing. Eftersom han 3 gange har været under
Badskærerens hånd, er han så svag, at han ikke kan det mindste, og
derfor er geråden i største armod og elendighed, som mange kan
bevidne, desuden har han en gammel Kone, som heller ikke kan noget,
men dog bliver de plaget af Lauritz Eskesen for familieskat. Håber
Amtmanden vil være de fattiges fader og forsvar, og hjælpe ham. 19
Oktober 1724.
982
Fra Jens S
Jørgensen, Randers. Eftersom Kongen har bestemt, at den plads hvorpå
det nu næsten nedbrudte Dronningborg Slot lå, skal udbydes i
offentlig auction, gives herved alle og enhver tilkende, at dette
sker den 13 Januar kl 10 formiddag i Krigsråd og Borgmester Holmers
hus. Pladsen er beliggende tæt østen for Randers By, tillige med
derpå og derved liggende Frugt og Køkkenhave. 10 December
1723.
Læst på
Tyrsting - Vrads Ting 12 Januar 1724.
983
Fra Amtmanden,
Skanderborg Slot. Gives herved tilkende, at førstkommende 28 Januar
bliver Sjelle Skovgårds have - hvori findes en anseelig del
Frugttræer - udbudt ved offentlig auktion. 20 December
1723.
Læst på
Tyrsting - Vrads Ting 12 Januar 1724.
984
Fra Amtmanden,
Skanderborg Slot. Gives herved tilkende, at førstkommende 18
December bliver Vosøe [Vårsø i Søvind Sogn], som står for Hartkorn
10 td 2 skp, udbudt ved offentlig auktion, og den højestbydende
tillagt. Våningshuset består af 2 etager med Tegl, udhusene med Halm
alt i temmelig god stand. Desuden er ved gården en Hestemølle, samt
køn Skov og Tørveskær til fornødenhed, og ellers god herlighed
dertil, med fiskeri i saltvand. Ligeledes bliver boens løsøre,
bestående af en del Juveler, møntet og støbt Guld og Sølv, Kobber,
Tin o s v samt Besætning, Køretøjer m v udbudt ved samme auktion den
18 December kl 10. 19 Oktober 1724.
985
Fra Amtmanden,
Skanderborg Slot. Eftersom Skoleholderen i Grumstrup har klaget
over, at Brørup Bymænd i 2 år, stadig ikke har givet ham det han kan
tilkomme, og Bymændene i Hylke og Ustrup også mangler noget, uanset
Lægdsmanden Søren Mortensen i Båstrup, efter ordre, har pålagt dem,
at gøre det. Så har Lægdsmanden endnu denne gang for alle, at
pålægge dem straks, at erlægge det resterende, sker det ikke, skal
det uden videre ved execution eller udpantning blive indrevet. 10
Januar 1724. Påtegning: At
forkyndelse er sket.
986
Fra Amtmanden,
Skanderborg Slot. Henviser til Kammer Koll skrivelse af 31, af
hvilket fremgår, at Kongen ønsker de i hvert Rytterdistrikt, værende
Barakkers og Staldes årlige vedligeholdelse udbudt for en vis årlig
sum, til interesserede Håndværkere. For de nyopførte Barakker og
Stalde til 2 Kompagnier ved Skanderborg, samt de ved Søbygård
nybyggede til 2 Kompagnier, den 23 Maj i Niels Brøchners hus kl 2
slet. 19 April 1724. Læst på Århus
Byting 4 Maj i prtk side 328.
987
Ikke anvendt.
988
Fra [intet
navn] Århus. Efter Kongens bestemmelse, skal der holdes ny Auktion
over en del Købstæders Consumption og nogle Amters familie skat, da
der ved første Auktion ikke blev givet tilstrækkelig bud. I Århus
Stift Grenå By Consumption, Kalø, Havreballegård, Stjernholm,
Skanderborg og Åkjær Amters familie og folk skat. Derefter dato m v.
9 Oktober 1724.
989
Fra Amtmanden,
Skanderborg. Henviser til Stiftsbefalingsmand von Plessens
skrivelse, af hvilket fremgår, at Borger Jens Andersen Müller i
Århus har påtaget sig, at modtage de penge som en eller anden af
verdslig stand, har indtegnet sig for i det Grønlandske Lotteri.
Pålægges derfor Kraeg, Stensballegård, Müller, Tyrrestrup, Mule,
Serridslevgård, Berntsen, Hanstedgård, snarest muligt, at aflevere
til nævnte Müller. 3 Juli 1724.
Omslag:
Delinqventsag.
990
Johannes Snell
af Høver Birkedommer gør vitterligt, at Onsdag den 28 Juni 1724 for
Retten var mødt Christian Gundorph på Krigsråd Gybergs vegne, i en
sag mod Smeden Hans Rasmussen, Sorring, der er arresteret i
Skanderborg. Sagen angår Jens Jensens Enke i Sorring, der om natten
den 26 januar skal være frastjålen nogle penge, klæder og en
Kobberkedel. Peder Christensen, Låsby har ligeledes indgivet en
klage på nævnte Enkes vegne, der er hans kones søster. Man fandt
Kedelen i en Brønd, i Søren Sørensens have, og derfra spor til
Smedens bopæl, hvor de fandt dennes sko, som passede til sporene,
desuden var hans tøj vådt, og oversmurt med Kedelsod under den
venstre arm. Da han desuden tilforn er berygtet, har de mistanke til
ham o s v. I den meget lange sag, er flere vidneafhøringer, ligesom
angivelser af tidligere tyverier fra andre. Smeden og hustru
frikendes, men da han til dels selv er skyld i beskyldningerne, kan
han takke sig selv for fængselsopholdet, og skal derfor betale for
kost og fangeløn 15 rdr 3 mk.
Actum Anno die et Loco utsupra.
Sagen
underskrevet af: Knud Sørensen Andersen, Knud Sørensen Knudsen af
Galten, Daniel D R S M Rasmussen Møller af Framlev, Rasmus Jensen af
Hørslevgård, Niels Pedersen og Christen Børsting af Sjelle, Jens
Andersen Lundgård af Hørslev, Anders Pelsen Labing.
Dommens
forkyndelse underskrevet af: Rasmus R R S Rasmussen, Terkel
Terkelsen Toustrup, begge af Toustrup.
Anno 1724 den
16 November Var Jeg Birkedommeren i Skanderborg Distrikt med 2
Domsmænd Laurs Frandsen og Jørgen Dyr af Sorring, forsamlet hos Hans
Rasmussen Smed for, at eske betalingen efter foreskrevne Dom og blev
da i overværelse af Krigsråd fuldmægtig til udvisning, forevist som
følger:
1 Kåber Kiedel
7 1/2 ~u a 2o s er 1 rdr 3 mk 6 sk
1 mindre dito
med Jern greb udi 1 rdr
1 Ege Kiste
uden lås for 1 rdr
En dito med
Lås for 2 rdr
En schrustik 4
mk en øxe 2 mk er 1 rdr
Et furbord med
åben ege fod og schofe 1 rdr
Et gl schrin
uden lås 3 mk
Et Ege ?? 4 mk
Et gl Ege
schrin uden lås 2 mk
En liden
Kierne? 1 mk Et Bage truug 3 mk = 4 mk
En liden gl
Smede Belle 10 k 2 steen Hammer 3 mk = 2 rd 1 mk
4 får Høfder a
3 mk er = 2 rd
------------------
Summa 13 rdr 5 mk 6 sk
Rester endnu
til Dommens afbetaling 2 rdr 3 mk 10 sk, afventer derefter auktionen
over det pantede, om det kan indbringe det resterende.
Påbegyndt
læsning pakke no 13: B5 C – 78
Afgivelser 1725:
991
1 pakke
Anordninger
Et rescript af
24 Decb ang skifte efter Ritmester Dupree du Svee
En pakke
Rentekammer breve
En do Land
Etat. general Kommiss breve
En do med
Skanderborg Amtstues breve
En do
forskellige breve og dokumenter om Købstæderne
En do
vedkommende Amtet i almindelighed
En do med en
Dellinqventsag
En do med
forskellige breve og dokumenter
1726:
1 pakke
anordninger
Et rescript af
25 jan ang et Ligfund i Ry Skov
Et do af 5
februar ang Landmilitcen
Et do af 13
august ang udvisning i Skoven
Et do af 26
august ang Brandordningen i Horsens
Et do af 27
aug ang udvisning til et Skovfogedhus bygning
En pakke med
Rentekammer breve
En do ang
Konsumptions - familie og folkeskat
En do med
forskellige dokumenter, ang brandordning i Horsens
En do med
forskellige breve og dokumenter - instruks for Kirkegængere på
Kongens gods
En pakke
Skolevæsen
Omslag 1725:
Omslag:
Land
Etatens Gen Kommiss breve.
992
Fra Land Etat
General Kommiss, København. Henviser til Amtmandens skrivelse, og
sender i den forbindelse March Passer, for den Underofficer og 20
Gemene Mand af Rensborg Garnision, som har været kommanderet til
arbejde på Skanderborg Slot, hvilke Amtmanden bedes levere videre.
22 December
1725.
Omslag:
Forskellige breve og dokumenter.
993
Fra Mads
Andersen Bering, Tåning [Skoleholder]. Klager over beboerne i Ovsted
Sogn, som han 14 dage før Jul, og nu igen for en 3 ugers tid siden
har været hos for, at indkræve fourage og tørv, som han efter
instruksen kan tilkomme, men det bliver hele tiden udskudt, så han
nu ikke har noget til sit kvæg. Også galt med beboerne i Riis,
Elling, Bjødstrup, hvor kun en i Riis og to i Elling har leveret, i
Tebstrup mangler hos to o s v. 10 Februar 1725.
994
Fra Jens
Ovesen, Grumstrup. Klager over 4 karle Rasmus Rasmussen Dragon Peder
Rasmussen Jens Jensen og Lorentz Lauridsen, alle af Grumstrup, der
natten mellem torsdag og fredag kom til hans hus, slog døren i
stykker, og kom ind i huset på Røver og Mørdiske vis, og tændte et
lys ved ilden. Da han og konen kom op, blev de kastet på gulvet,
blev trådt på o s v. Da de råbte om hjælp, løb karlene, bandt døren,
og gik derefter på loftet med lyset, men kom ned igen, hvor de
overfaldt en fremmed pige de havde givet husly. Hun løb derefter, ud
og ingen ved hvor hun blev af. Samtidig medtog de både hendes og
noget af konens klæder. Da de hørte han vilde klage tilbød de ham
tøjet igen. 6 Februar 1725
995
Fra Rasmus
Andersen, Træden - Vestbirk. [Utydelig]. Omhandler nogle ting han
har opbevaret/fået af den Salige frue [Generalmajorinde Fuusmand].
28 Februar 1725.
På bagsiden:
Fortegnelse over det, der er sat i forvaring hos Rasmus Andersen,
Vestbirk af Sal Frue Generalmajorinde Fuursmans gods nemlig:
1 forseglet
pakke med den Sal Frues Lin klæder
1 do skrin
4 tyske og en
dansk Bog
1 nyt forværk
og et nyt bagværk samt et gammelt bagværk
2 nye tyske Hø
Leer
1 Slibesten, 2
Hø forke, 1 øxe og 1 pike? Hammer.
Vestbirk 7
November 1721.
996
Fra Niels
Knudsen, Nedenskov Henvender sig til Amtmanden, ang hans Moders
store skrøbelighed, som denne også må være bekendt med. Det bliver
værre og værre med hende, så han håber Amtmanden kan finde på råd
til at hjælpe ham, idet hun daglig - uanset vejret, løber til
Tønning, Vissing eller andre steder for, at få Brændevin, og kommer
beskænket hjem, så hun snart ikke ved af sig selv, ofte har hun en
flaske i Lommen, så han er bange for hun skal omkomme på vejen hjem.
Desuden tager hun alt i huset til, at få Brændevin for. Også
problemer med aftægt og ophold som hun vil have for sig selv etc.
Beder Amtmanden lade Lægdsmændene Anders Langballe, Tønning og
Rasmus Andersen forbyde folk, at modtage tøj eller andet af moderen.
Vissing Februar 1725.
997
Fra Peder
Mortensen, Egebjerg Ved sin fratrædelse fra Amtmanden den 18 Oktober
1718, fik han samtidig sit Pas, så han kunne søge tjeneste hvor som
helst, men Krigsråd Gyberg vil have, at han til næste Session skal
komme til Ladegården for, at være Soldat for hans Gods. Dette kan
ikke være rigtigt, eftersom han er født på Urup Gods. Amtmanden
bedes hjælpe ham, så han efter Passets indhold, kan søge sit brød
uden nogen vanskelighed. 21 April 1725.
998
Fra
Rytterbonden Rasmus Nielsen, Yding Henviser til sine tidligere
henvendelser til Regimentskriveren ang, at han - uanset han er en
fattig mand - er plaget af, at bære og følge fattige som kommer til
ham, fordi der er så langt til næste nabo Peder Terkelsen, nævner
der er 6 gårdhuse imellem dem, de 2 tilhørende Kongen og de 4 Grev
Reventlov. Efter ansøgning, har Regimentskriveren givet til svar, at
han kun skal følge til det nærmeste hus som er Kongens, og man
derfra så skulle følge til næste o s v, men ingen vil følge denne
ordre. Bymændene vil heller ikke hjælpe ham, så han håber nu
Amtmanden vil støtte ham. 30 Juli 1725.
999
Fra flere
underskrevne mænd i Fruering, Hvolbek, Svinsager, Virring og
Fastrup. Klager over Skanderborg Ladegårds mænd, som har forment dem
adgang til en vej, som de ellers så længe nogen kan mindes, har kørt
på fra Fruering til Ladegårde. Krigsråden [Gyberg] har ved
Lægdsmændene ladet dem vide, at såfremt de vil undgå udpantning og
ført i fortræd, må de ikke længere anvende vejen, men i stedet køre
omkring Vester Mølle og forbi Skvæt Mølle, og derefter til Ladegård
eller mod Skanderborg. Håber på Amtmandens hjælp. 30 Juli
1725.
1000
Fra Møllerne i
Boel - Edslev - Engerslev og Aldrup, Jens Pedersen, L. Høvinghoff,
Søren Mortensen, Godhardt Berendt Boller, Lyngby, Erik Rasmussen
Klager over samtlige mænd i Blegind, fordi de på en bestemt tid
hvert år, ved opstemning stopper vandet fra Blegind Sø, så der ikke
kommer vand til Møllerne, ikke mindst har det skadet dem i dette år,
hvor vejret har været vanskelig, at Søen har været opstemmet i 13
dage, så de fleste af dem ikke har kunnet male Korn, men Søen til
gengæld er blevet så stor, at de daglig må frygte en ulykke.
Solbjerg mændene har desuden opkastet den Dæmning, som Blegind
mændene tidligere byggede, og derved er der sket skade for de
Møllere som bor næst ved o s v. 1 August 1725.
1001
Fra Amtmanden,
Skanderborg Slot. Angår afholdelse af Auktion, over forpagtningen
af Kongens og Kirkens anpart Korn og Kvægtiende i forskellige
sogne, på Amtstuen den 22 Juni, for indeværende år samt 1726 - 27.
14 Juni 1725.
1002
Fra Præsten H
Ulsøe, Skade Præstegård [Klovborg]. Henviser til Thygesen på
Mattrups skriftlige betænkning, om et værgemål som Ulsøe tidligere
har talt med Amtmanden om. Omtaler desuden sin fader Krigsråd Ulsøes
kaution. 19 Februar
1725.
1003
Fra Christian
Hertze [På Tysk - længere sag under 12 punkter]. Angår beplantning
af de åbne Skovstrækninger i Skanderborg og Silkeborg Amter.
Beplantningen skal ikke være i yderområderne, men hvor der er
beskyttelse for Vestenvinden, desuden foreslås, at der som
beskyttelse mod dyrene, skal anlægges en dyb grav og hegn omkring
det tilplantede. Nævnes også, at der skal graves huller til Træerne.
Til det omtalte arbejde vil der daglig være brug for 15 - 16 dygtige
mennesker, som Lægdsmanden skal sørge for, møder på angivne steder,
medens Regimentskriveren skal foretage det fornødne, mod dem der evt
udebliver. Ingen dato 1725.
1004
Fra R
Christensen Leth, Eldrup Herreds og Byfoged. På dennes vegne blev
den 10 December 1725 udmeldt Søren Christophersen, Egebjerg, samt 2
synsmænd Bertel Andersen og Peder Sørensen ibm, til at syne og
besigtige liget af Anders Themesen af Egebjerg, der var fundet i
Egebjerg Tørvemose. Han var mellem 9 og 10 natten før, gået ud efter
nogle Tørv, og derved omkommet. Der var ingen tegn på liget, som
kunne begrunde andet, end en ulykke. 21 December 1725.
Amtmandens
påtegnelse, at da det er en ulykke, må begravelsen ske efter kristen
skik. 29 December 1725.
1005
Fra Jørgensen
Vinten [Birkedommer, Niels Jørgensen], Stensballegård. Ifølge
Amtmandens ordre, har han sammen med 2 mænd Hans Eriksen og Anders
Nielsen, begge af Haldrup, været på Urup for, at bese Kaptajn
Müllers Stutteri, som denne efter Kongelig forordning af 16 Juni
1686 har ladet indrette. Det består - foruden de til brug havende -
af 4 dygtige Hopper og en dygtig Stod Hingst, som hermed attesteres.
3 Juli 1726
1006
Fra Ritter,
Vengegård. Henviser til Amtmanden skrivelse, ang den plads Gartneren
Sr Herts ønsker indhegnet til Mistbed, med Staver og Gærde, om disse
er blevet udvist. Skovridderen Peter Mønster har både for sidste og
dette år fået ordre til, at forevise de 12 læs som Skovrullen
bevilger, men som for 1724 ikke er blevet fordret af nogen, undtagen
til Rytter Koblerne og Kålhaverne, så er der heller ikke blevet
anvist mere. 10 Februar 1725.
1007
Fra Ritter,
Vengegård. [På tysk]. Brevskriveren anmoder Amtmanden om, at ville
underskrive medsendte 8 stk ordrer hvori nævnes, at Svin skal være
ringet når de skal være i Skovene, samt afskaffelse af Geders
udsættelse sammesteds. Papirerne bedes ligeledes underskrevet af
Conferentsråd Rathlow, og derefter returneres til brevskriveren, som
derefter kan aflevere dem til Hr Seerup [Regimentskriveren]. 24
Oktober 1725
1008
Fra Præsten
[Müller] i Svejstrup. Klager over Rytter Bønderne i byen, fordi de i
nogle år har forsøgt, at formene ham, den fra alders tid havende
vandvej til en Dam, som ligger i marken lidt nord for gården. I
dette år har de sat gærde op midt på vejen, og påstår samtidig, at
Præsten skulle opsætte sin andel af samme. Vel kunne man vel i dette
år komme til Dammen, idet den ligger i fælleden, men en mand har der
oppløjet o s v. Som bevis på sin rettighed, henvises til et syn, han
for 3 - 4 år siden fik foretaget, hvor bl a nogle gamle mænd, der
tidligere har tjent i Præstegården, kunne vidne om samme. 18 Maj 1725.
1009
Fra Fædder,
Horsens. Muligvis har Præsten Peder Toxverd til Lundum og Hansted, i
sin indberetning om Mandtal, til forpagteren af Familie og
Folkeskatten Niels Nielsen i Århus, anført Madame Riiber i Hansted,
uden nærmere, at forklare på hvad måde og hvorfor hun bor der,
hvorefter man kan tro hun har midler, og derfor vil afkræve hende
skat eller give hende andre besværligheder. Thi fordi hun har
midler, påbyder forordningen ikke, at betale for det hun hverken er
eller bliver. Stedet hun beboer er en halvgård, som hun har fæstet
på samme måde som andre. 1 Juni 1725.
1010
Fra
Birkedommer Snell, Høvergård. Så snart han fik Amtmandens ordre om,
at indsamle pengene hos vedkommende, for Ry Broes opbyggelse, gav
han Lægdsmændene besked på hurtigst muligt, at sørge for
inddrivelsen, men indtil nu har han aldeles intet modtaget, og nogle
Bønder har ovenikøbet svaret, at de ikke vil betale uden udpantning.
15 Februar 1725. Notat: Den 17
givet ordre til udpantning hos de skyldige.
1011
Fra R
Christensen Leth, Eldrup. Beder om Amtmandens betænkning på vedlagte
sag, og udbeder sig samtidig dennes svar på det indgivne, ang hvad
de umyndige Gyldencroners arv er, som fru Gehejmerådinden skal
svare, og hvad der fra Ritmester Luedzows fordring bliver tilgode
til arvens afbetaling, så han kan få sagen færdiggjort. 8 August
1725.
1012
Fra R
Christensen Leth, Eldrup. Efter Gehejmeråd von Plessens ordre, har
han sammen med nogle af Horsens Skomagere, været i Nim Præstegård
hos Præsten Erik Bang for, at søge efter nogle Huder, som han og
Hustruen er mistænkt for, at have opkøbt i omliggende Landsbyer, til
største skade for Skomagerne. Man fandt 72 Huder, som efter
Skomagernes forlangende, blev lagt på 2 Vogne og kørt til Horsens,
til tryg og sikker forvaring indtil sagens uddrag fremkommer. Da
Skomagerne nu vil føre Tings Vinde, kan han ikke dømme i sagen,
fordi han var med i Præstegården, og beder Amtmanden ordinere en
anden. 8 August 1725.
1013
Fra Müller,
Tyrrestrup. Eftersom han ifølge forordningen af 16 Juni 1686, har
oprettet et Stutteri på Gården, bestående af 4 gode Hopper og en
Stod Hingst, mener han, at der for det års Juli termin og fremover,
kan gives frihed til 2 personer for Konsumptions og folkeskatten.
Beder Amtmanden på sine vegne, give ordre til Birkedommer Niels
Jørgensen, om i den henseende, at efterse Stutteriet. 1 Juli 1726.
1014
Fra Gyberg,
Skanderborg. Henviser til Amtmandens skrivelse, hvoraf han
fornemmer, foruden det der er kommet fra Kammer Kollegiet, at
auktionen den 8 November over Fiskeriet i distriktet, er godkendt af
Kongen. Dog fremgår det ikke hvornår betalingen for forpagtningen
skal svares, og da det nu er lang tid siden, må han erindre om
dette, ligeledes om han skal sørge for kontraktens omskrivning på
stemplet papir, før den afleveres til Amtmandens eftersyn, er også i
tvivl om han, eller Amtmanden skal give forpagterne besked om
godkendelsen. Omtaler også problemer med Rytterbrændet i Ovsted
Sogn, samt Føvling bøndernes hugning af Træ en dag, hvor hverken
Officerer eller andre var tilstede, hvorefter Officererne påstår, de
ikke har fået det der tilkommer dem. 27 December 1725.
1015
Fra Gyberg,
Skanderborg. Henviser til Kammer Koll ordre, ang det Tinghus som
hidtil har stået ved Låsby, men nu skal flyttes til Hemstok. Beder
Amtmanden give ordre til Rettens Betjente om flytningen og, at
Retten skal holdes i Rasmus Laursens hus i Hemstok, indtil det gamle
Tinghus er nedtaget og igen opsat i Hemstok. 22 August 1726.
1016
Fra Gyberg,
Skanderborg. Erindrer om sin henvendelse, med påberåbte
synsforretning ang Betleren Mikkel N af Elling, som er funden død på
Borup Mark, udbeder sig Amtmandens betænkning i sagen. 8 December
1725.
1017
Fra Gyberg,
Skanderborg. Henviser til Amtmandens skrivelse af 16 hujus, med
uddrag af Ting Protokollen, ang det i Ry Skov fundne døde menneske,
som det endnu ikke har været muligt, at finde ud af hvem er, langt
mindre hvem Banemanden har været. Efter Rettens kendelse, må det
døde menneske nedsættes i åben grav på Kirkegården, hvilket nu er
sket. 22 November 1725.
1018
Fra Gyberg,
Skanderborg. Fremsender til Amtmandens underskrift, 10 Plakater ang
Auktionen over distriktets Fiskeri, som han beder om, må returneres
med Budet, hvorefter han skal besørge dem publiceret på vedkommende
steder. 22 Oktober
1725.
1019
Fra Gyberg?
Skanderborg. Opgørelse over Skanderborg Distrikts Proprietær og
Gejstlige gods, Annexgårdene undtagen, som ligger i Skanderborg Amt,
med oplysning om hvem der er ejer - eller disponerer over samme, med
ang af Hartkorn. Ingen dato 1725?
1020
Fra Gyberg,
Skanderborg Ladegård. På Mikkel Lauridsen af Virrings, klage over
placeringen af Skolehuset i Virring, kan meldes, at man først
efterså 2 pladser, den ene var for lille, og desuden stod Hyrde
huset ved ene ende, og ved den anden ende et af Bymændenes huse.
Det andet sted ligger ved siden af Byen, uden nogen beskyttelse for
alle vinde, og desuden en sid og våd plads, så ingen af stederne var
så gode som den bestemte plads, som Bymændene forklarede, var
indtaget fra deres fælles gadejord. Tilhører det derimod manden med
rette, må Bymændene give ham vederlag derfor. Således er Moldrups
forklaring, som var på stedet, og skulle han ikke have gjort det der
var bedst. 1 Juni 1725.
1021
Fra Gyberg,
Skanderborg Ladegård. Efter Amtmandens bestemmelse af 8 December
1725, blev han pålagt, at føre Tingsvidne, ang dødsårsagen på den
fundne døde Betler Mikkel Nielsen af Elling, Borup Mark, hvilket
også skete, og et udtog afgivet til Amtmandens bestemmelse om,
hvorvidt der måtte påkastes jord på den åbne grav, hvori liget er
nedsat. Men da brevet ikke var forseglet af Rettens Betjente, og
udstedt som et Tingsvidne, ville denne ikke modtage det. Eftersom
det døde legeme vel burde påkastes jord, og Rettens Betjente ikke
vil give ham Tingsvidnet beskreven på slet papir uden Amtmandens
ordre, bedes denne give en sådan til Birkedommeren og Skriveren. 21
Maj 1726.
1022
Fra Gyberg,
Skanderborg. [Se tidligere] Efter han har ført sagen, angående det
for lang tid siden fundne døde menneske i Ry Skov, med afhøring af
såvel Sandemændene som beboerne i Ry, har han stadig ikke fundet ud
af hvem denne er, eller hvem der har ombragt ham. Han har omsider,
efter Rettens kendelse, fået det fra Skoven og nedsat i en åben
grav, og beder om Amtmandens betænkning i sagen. 18 Maj 1725.
Notat:
Eftersom der er falden dom i sagen, godkendes dette af Amtmanden.
1023
Fra Gyberg,
Ladegården. Henviser til det fra Amtmanden modtagne brev, fra Bertel
Fædder i Horsens, med kopi af Tingsvidne fra Vor Nim herred ang Jens
Nielsen, som Fædder - på sin Principals Madame Elisabeth Chierstine
Clausdatter afg Rådmand Ribers vegne - forlanger, at han skal
indfinde sig på hendes Gods, fordi han er født i Underup under
Godset, men ulovligt har undvigt, iflg Tingsvidnet er han 20 år og
har i 5 1/2 års tid opholdt sig på Ryttergodset, først sig hos sin
Morbror Jens Pedersen Vandmand i Træden, nu tjener Krigsråd Gyberg.
Denne mener ikke det kan kaldes ulovligt, da karlen kun var 14 år,
da han uden pas m v forlod Ribers Gods. 15 Februar 1725.
2 Bilag:
Tingsvidnet fra Vor - Nim herred og brevet fra Fædder.
1024
Fra Jens
Seerup Jørgensen og Krabbe, Randers. Henviser til Kongelig befaling,
dat Koldinghus 26 Juli, til dem som Kommitt for Reluitions og
Ryttergodset, iflg hvilken det befales straks, at reluere og indløse
Godset, og derefter foranstalte, at alt det øvrige reitionsgods? som
ligger i Regimentets distrikt bliver for 4 rdr pr td Hartkorn, i
såvel freds - som krigstid, skal desuden levere 3 læs Hø af hver 8
td Hartkorn, som betales med 3 mk pr læs, endelig køre 6 læs
Brændeved eller Tørv til et anvist sted, dog ikke over 3 Mil etc.
Desuden flere andre bestemmelser, bl a for Godsejernes Bønder m v.
14 September
1718.
1025
Fra Gyberg,
Skanderborg Ladegård. [Se forrige]. Fremsender hermed kopi af
Kongelig Resolution af 16 Juli 1718, med de Kommitt påskrift,
hvilken pålægger Godsejernes Bønder, at køre 6 læs Brænde af hver 8
td Hartkorn til Barakkerne og desuden når ønskes, at levere 3 læs
Halm mod 3 mk betaling på læs, medens den anden Kongelig Resolution
af 11 Januar 1723, som de henviser til, er Gyberg ubekendt. De
indkvarterede, klager over Godsejer Bønderne i Ørridslev, Ørskov og
Vinding - hvis Hartkorn og ejere, han tidligere har oplyst Amtmanden
om - uanset mange anmodninger, ikke vil køre det tildelte Brændeved,
også galt med Rytterbønderne i Elling, Emborg og Hørning. 25 Februar
1726.
Notat: Sendes
strax fra Legdsmanden i Tebstrup til Urup som magtpåliger [Brevet
adress til J Grabow til Urup]
1026
Fra Gyberg,
Skanderborg. [Se tidligere]. Henviser til tidligere, ang den på
Borup Mark dødfundne Michel Nielsen af Elling, som han afventer
Amtmandens bestemmelse om. Nævner også Auktionen over Fiskeriet,
hvor han endnu ikke, uanset forespørgelsel, har fået medd om hvornår
indkrævningen af forpagtningsafgiften skulle påbegyndes.
Hospitalsgodset i Vinding, som ellers kunne tilkomme, at levere 12
læs Rytterbrænde, er ved deling nedsat til 6 læs, men ikke desto
mindre har de dog ladet deres andel ligge i Skoven, og rent ud sagt,
at de ikke ville køre det. Sender mange gode ønsker for det nye år.
12 Januar
1726.
1027
Fra Gyberg,
Skanderborg. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang Lorentz Laursen,
forlanger Michel Rasmussen i Grumstrup, at denne bliver løsladt fra
Arresten til sagen er afgjort. Når kautionen bliver stillet, har
Gyberg - hvis Amtmanden finder det for godt - intet, at indvende,
uden alene dette, om man så ikke samtidig, kunne få stillet
kautionen, for de 2 andre anholdte personer i Portstuen, da det
ellers ville betyde en temmelig omkostning, som man kunne få besvær
med, at få erstattet.
Ved Tvilum
Kirke henstår 15000 Mursten, ankommen fra Dronningborg, som skal
anvendes til Kirkernes reparation, til den videre transport, har han
tilsagt samtlige de heromkring liggende Bønder, kan derfor måske
ikke skaffe så mange Vogne som behøves, til hjemkørsel af Brændeved
fra Boes Skov, medmindre de skal tilsiges, når de er færdige med
deres nuværende rejser, håber det kan udsættes. Gartneren Mons Hertz
har også i disse dage forlangt Vogne, til kørsel med Gødning til
Haven, men de mangfoldige rejser forhindrer, at der strax kan
stilles Vogne til rådighed. 13 Februar 1725.
1028
Fra Gyberg,
Skanderborg [Se tidligere]. Sender mange gode ønsker for det nye år.
Ang sagen mellem Hans Smed i Sorring, og Jens Jensens Enke, er
Smeden kun blevet dømt til, at skulle betale for Kosten og
Fangevogteren, men da Birkeskriveren desuden kræver 1 rdr 2 mk 8 sk,
har Gyberg i mindelighed forsøgt, at få Enken til, at betale dette
eftersom hun er blevet forskånet for andre udgifter, herunder til
Stemplet Papir, som Gyberg har betalt, men hun vil ikke godvilligt
betale, hvorfor han ønsker Amtmandens mening, om ikke hun bør betale
evt - ved udpantning, siden man vel ikke kan afvise Skriverens
salær. 4 Juni 1725.
1029
Fra Krigsråd
Morville, Brandtbierg. Han har haft besøg af Gybergs fuldmægtig Mons
Niels Moldrup, som ville gøre afregning for Kongens indkomster fra
Kirkerne i Skanderborg Rytterdistrikt for året 1725, der ikkun er
1730 rdr 55 5/6 sk. Brevet indeholder forskelligt om dette, med
diverse udgifter o s v. Fremgår at der er udbetalt løn til 6
Skolemestre for et kvartal, så det var billigt, om de øvrige 14 også
fik for 1 kvartal af de 2 som der allerede er forfaldne, resten må
de vente med til Tiende pengene for indeværende år indgår. 5 August 1726.
1030
Fra Morville,
Brandtbierg. Henviser til den akkord der ved sidste samling på Urup,
blev indgået med Murermesteren Niels Andersen af Fåborg, ang
Fruering Kirkes Mure. De i den anledning, forfattede kontrakter,
afleveres af Svogeren Mons Hynitz til Amtmandens underskrivelse,
desuden en anvisning på 149 rdr 2 mk til indkøb af materialer til
samme Kirke, som Håndværkeren mangler. Hvis der af Kirkens
beholdning ved reparationen, kunne blive tilstrækkelig, til et
kvartals løn til Skolemesteren, var det godt hvis dette kunne blive
anvist, thi der er en del som trænger hart dertil. Håber Amtmanden
vil give en General anvisning på et kvartal til Gyberg, som er på
120 rdr. 29 Juni 1726.
1031
Fra Morville,
Brandtbierg. Vedlægger den sidst forfattede Kontrakt med
Murermesteren, ang reparationen af Fruering og Vitved Kirker, som
Amtmanden - såfremt de er i orden - bedes underskrive. Med sidste
post har han modtaget Kongelig Majestæts allernådigste befaling, om
i København, at afhente nogle hugne Sten, hvori er indgraveret en
inskription, som skal sættes op over døren på hver af de grundmurede
Skolehuse i Distrikterne, og dette med et særligt tilsyn, så de ikke
bliver beskadiget. Desuden om afhentningen af nogle 1000 Bøger til
bemelte Skoler. Da afhentningen skal ske uden ophold, vil det
tilføje ham en besværlig rejse. 25 Juni 1725.
1032
Fra Morville,
Brandtbierg. Netop nu ankom Murermester Niels Ollesen af Randers og
tilbød, at ville påtage sig reparationen af 3 - 4 af de Kongelige
Kirker, og med dygtige Svende straks påbegynde arbejdet. Morville
har derefter - håbende på Amtmandens godkendelse - akkorderet med
vedkommende om Fruering Kirke, der ved synet var ansat for 400 rdr,
Blegind ansat for 120 rdr og Skanderup for 70 rdr ialt 590 rdr, men
akkorderet med Murermesteren om 225 rdr, og således en besparelse på
365 rdr. Han tvivler på, at Amtmanden vil kunne opnå en bedre akkord
hos nogen. Henviser til tidligere skrivelse om en Murermester fra
Horsens, men mener ikke han kan gøre det billigere, men hvis
Amtmanden kan opholde denne til Søndag, hvor den anden har anmeldt
sig til denne, kan der måske gøres bedre aftale. 25 Maj 1725
Notat: Hvis
Amtmanden bifalder aftalen, bedes der anvist Vogne til
Murermesteren.
1033
Fra Morville,
Verst Kirke. Sender hermed den tidligere omtalte Murermester fra
Fyn, og beder Amtmanden akkordere med ham om Fruering og Vitved
Kirker, eftersom det er ham helt umuligt, at møde op fredag på grund
af Kirke syn, men vil så snart det er muligt ankomme til Urup.
Murermesteren kan straks påbegynde arbejdet, og hvad der mangler af
materialer vil blive klaret, såsnart det er afgjort om han skal
udføre arbejdet. 28 Maj 1726.
1034
Fra Morville,
Starup i Kolding Rytterdistrikt. Henviser til Amtmandens brev. Ved
ikke hvornår han er færdig med Kirke synene, og derefter kan følge
med Murermesteren, så en endelig aftale kan ske om Fruering og
Vitved Kirkers reparation, men da han nu har opholdt denne i over 8
dage, bedes Amtmanden derfor på alles vegne akkordere med
vedkommende. Vil denne ikke dette, bedes om hurtigst mulig besked
til Brandtbjerg, så vil han forsøge, at ankomme til Urup
førstkommende Søndag. 25 Maj 1726.
1035
Fra Morville,
Horsens. Henviser til sidst trufne aftale ved samlingen, og
vedlægger til Amtmandens underskrivelse og videre besørgelse til
Birkedommeren, "vi kan derved befri os for ansvar i hvorledes
udfaldet vil blive" Spørger om der ikke har henvendt sig nogle
Håndværksmestre, som vil påtage sig reparationen af de Kirker der er
udsat. Morville har ellers skrevet til de omliggende Købstæder, om
der var Håndværkere eller Købmænd, som ville påtage sig arbejdet og
leverancen af materialer, men uanset bekendtgørelse på Rådstuen, har
ingen villet påtage sig nogle af delene. Er i dag i Horsens for, at
forsøge at indgå en aftale om samme, om Materialer mod kostbar
betaling, kan der måske indgås aftale, men ingen Murermester
undtagen Niels Branthand, som på Søndag vil efterse Fruering Kirke,
og derefter vil melde sig hos Amtmanden. Eftersom Fruering Kirke
særdeles trænger til reparation, beder han ydmygst Amtmanden indgå
akkord om denne. 23 Maj 1725.
1036
Fra Morville,
Brandtbierg [Se tidligere]. Eftersom Byfogeden i Vejle ønsker, at få
udleveret nogle af de graverede Sten, som skal anvendes ved Skolerne
[opsættes over Døren], bedes meddelt hvormange Skoler, der efter den
sidste indeling, bliver i Skanderborg Amt, med Sognene og Byernes
navne, og hvor Skolerne er og skal opbygges, så Stenene kan bliver
leveret diverse steder. Der er ialt 60 Sten til de 3 distrikter.
Desuden har han 10000 Cathes og A B C liggende i Vejle, som også
skal fordeles på Skolerne. 14 Februar
1726.
1037
Fra Morville,
Brantberg. Efter såvel Amtmandens som Justitsråd Seerups skrivelse,
fornemmer han, at der bliver ialt 24 Skoler i Skanderborg
Rytterdistrikt, og derefter 4 Skolemestre mere end der før har
været. Henviser til Kongens flere gange mundtlige tilkendegivelser,
at Skolemestrene ikke skal gives løn før Skolehusene er byggede, dog
må måtte de gerne antages, men skal indtil da klare sig selv,
hvilket også Gabel på Clausholm og Koldinghus bekræftede, var
rigtigt. Morville mener ikke, der endnu er truffen nogen bestemmelse
om, hvorfra lønnen skal komme til de 4 Skolemestre i Skanderborg, og
de 6 i Kolding distrikt, siden der før kun var 20 i hvert. Spørger
om ikke Amtmanden mener det er bedst, at vente med ansættelsen af
flere, før man har truffet aftale med Kammer Koll. 3 Marts 1726.
1038
Fra Morville,
Brandtbierg. Henviser til modtagne skrivelse fra Rente Kammeret, med
Kongens bestemmelse og befaling af 15 forhen, hvorefter Morville
skal træffe aftale med vedkommende Amtmænd, om anskaffelse af kasser
til opbevaring og beskyttelse af Kirkernes indkomster. Spørger om
Amtmanden har en sådan, eller anser for bedst, at få en sådan købt
og indrettet. Spørger hvornår det måtte passe Amtmanden, at der
foretages syn på de Kirker som i indeværende år skal repareres. 1
Marts 1725.
PS: Kirke
Synet er berammet den 12 i Kalø og den 15 Marts i Dronningborg Amt
Bilag: Kopi af
Kongens bestemmelse ang Kirkernes indtægter: Vi ville allernådigst,
at Kirkerne skulle tillægges ikke alene de for Tienden oppebærende 2
mk 8 sk fuldt ud, men endog at de derforuden godtgøres deres
Landgilde etc. Nævner vilkårene hvorunder, Kirkeinspektørerne skal
vedligeholde Kirkerne og Skolerne, når de først er sat i stand.
1039
Fra ??,
Haderslev. [På Tysk] Omtales en fordring, som Søren Petersen fra
Vådvid under von Plessen, har mod Peter Pedersen Friesman i Ødis
Bramdrup, sidstnævnte benægter, at være noget skyldig, og kender i
øvrigt ikke Søren Petersen, kender heller ikke Niels Christophersen,
som også nævnes i sagen. Brevskriveren tvivler ikke på Friesmans
udsagn, og mener der kan være sket forveksling af nogle personer.
Faderen til Peder Pedersen Friesman, som ligeledes bor i Ødis
Bramdrup hedder Peter Nielsen Friesman, udtaler sig på samme måde
som sønnen. I Ødis Bramdrup findes endnu en af navnet Peder Nielsen
Friesmann, men så vidt brevskriveren ved, driver denne ikke handel
med Kvæg. Søren Petersen må derfor forklare sig nærmere, og
fremkomme med fornødent bevis. 17 Oktober 1725
1040
Fra de Samitz
Skanderborg. Omtales en kone i Tåning, som har indgivet et brev på
grund af et tyveri, der er overgået hende, hvilket hun beskylder en
Ordonnans Per Terkildsen fra Yding for. Brevskriveren har undersøgt
sagen, hvorefter det viser sig, at den mistænkte ikke har forladt
sin Barak, og heller ikke været borte fra Skanderborg i det tidsrum,
tyveret skal være begået. 19 Marts 1725
1041
Fra Folsach,
Kielkier. Henviser til Plakaten om den forestående Vår Sessionen, og
sender samtidig mange hilsener og gode ønsker for det nye år. 19 December
1725.
1042
Fra Folsach,
Kielkier. [Se forrige]. Plakat efter Kongelig allernådigste
forordning af 27 Marts om Vår Sessionen, med angivelse af hvor -
hvonår o s v samme skal afholdes. 18 December 1725.
1043
Fra Folsach,
Kielkier. Henviser til Sr Simmen Bråds resolution ang et Hospital,
hvorefter han omtaler ændringen af Hartkornet, og hvad der skal
svares deraf. Hvis Hospitals Bønderne har haft besværing med rejser
og kørsel, enten til Sessionerne eller andet sted, eller om den
nævnte Mads Christensen har haft besværing, burde de have betaling.
5 December 1726.
1044
Fra Folsach,
Kielkier. Henviser til den i forordningen af 8 febr 1724 nævnte
Krigs Kancelli liste, og forklaring om de ved sidste mønstring
kasserede, og til forbedring udsatte mandskab, vedlægger en liste
til videre befordring til Obersten og Kompagni Cheferne. 8 Novb
1725.
Bilag:
Liste på det
mandskab, som ved den Generale mønstring 1725 til kassation er
udsat, og anset at forbedres i Skanderborg Åkjær Amter:
Kaptajn
Müller: Gods eller strøgods navn: Rodstenseje Gods - Olle Sørensen
Snærild - tjent 18 år virkelig kasseret. Handsted Hospital - Søren
Pedersen Hansted - tjent 3 år - kasseret.
Kaptajn
Metzlaf: Urup - Jens Christensen Bøgballe - kasseret - Strølægd i
Nim: Niels Pedersen Fårvang - kasseret.
1045
Fra Folsach,
Kielkier. Fremsender Plakat, ang Rytter og Dragon Efterhøst
Sessionens afholdelse. 6 September 1725.
Bilag:
Plakaten med forskelligt om samme, hvoraf fremgår at Sess afholdes i
Skanderborg 9 - 13 Oktober 1725.
1046
Fra Folsach,
Kielkier. Henviser til Kammer Koll skrivelse, ang bevilling til
udvisning til broen over Tanderup Å, og befaling ang betalingen af
omkostninger til samme. Desuden nævnes den deserterede Lars
Sørensen, henviser til 4 bilag til underskrivelse og videresendelse,
han formoder General Major Staffeldt bliver bragt på andre tanker.
Nævnes at Amtmanden nu er ejer af Urup. 17 April 1726.
1047
Fra Folsach,
Kielkier. Omtaler behandlingen af Stervboet efter Generalmajor
Fursmand og frue, som han adskillige gange har rykket Tantzener for,
men har fået at vide, at forsinkelsen skyldes deres Sagførers mange
forretninger. Vedrørende skiftet, er der altså ikke noget indtil da
at gøre. Ang Hospital forstander [Århus] Niels Nielsens påstand, så
har han gjort hvad ham tilkom, hvis han så snart Rasmus Eriksen var
tillagt Hospitalsgodset, havde anmeldt dette, men i stedet intet
siger før karlen er kasseret, som er årsag til alt. Har desuden
betydet samme, at de også har en anden karl Niels Sørensen som også
er kasseret.
Kielkier 21 Januar 1726.
Bilag: Ang Århus Hospitals Forstander Niels Nielsen.
Rasmus Eriksen
er af Steffen Hofgårds gods, og desuden er Niels Sørensen som er
leveret af Hospitalet også kasseret, så Hospitalet mangler, at
levere en Rekrut, hvilket han skal rette sig efter inden 3 uger.
Kielkier 23 Decembr 1725.
1048
Fra Folsach,
Kielkier. Henviser til svarskrivelse fra General Kommiss, hvori
påberåbes Rytter forordningen og den tid Rytterne lå hos Bonden, men
dette Regiments indkvartering nu er ganske anderledes. 10 Marts
1726.
1049
Fra Folsach,
Kielkier. Plakat om Vår Sessionen 1725, efter Kammerherre etc
Gabells bekendtgørelse af 20 januar. Exp i Skanderborg Åkjær Amter 3
Marts. [11 punkter om samme]. 25 Januar 1725.
1050
Fra Jens
Seerup Jørgensen, Hald. Henviser til Amtmandens skrivelse af 22de.
Svarer på denne, at det er forkert hvis Rentekammeret mener, det
Skanderborgske Rytterdistrikt består af 65000 td Hartkorn, idet det
akkurat består af 5731 td 3 skp 2 fc, som Amtmanden også angiver,
hvilket Kammeret også skal have at vide, så de kan få det efterset.
Med hensyn til flere Skolers oprettelse - end de bestemte 20 stk - i
Skanderborg og Kolding Rytter distrikt, er dette meget godt for den
gemene Almue som har Børn til Skolen, idet det da bliver lettere for
disse, men for de berørte Skolemestre, ville disse derefter få
mindre af det tillagte Hø - Halm og Tørv, da der ikke ville være så
meget Hartkorn til hver som forhen. Skal der altså indrettes 5
Skoler mere end de 20 kan der kun blive 229 td Hartkorn til hver
Skole, til rest 6 td 3 skp 1 fc. Beregning over Skoler i det område
under Silkeborg Amt, som hører under Skanderborg Ryttergods m v. 1
Februar 1725.
1051
Fra Benzon,
København. Henviser til Kongens ordre af 31 Maj, om de endnu
uindleverede og uafgjorte Ammunitions regnskaber, man har ladet
trykke nogle Plakater, hvoraf vedlægges 5 som Amtmanden bedes
besørge til videre efterretning. 14 Juli 1725.
1052
Fra ??,
Koldinghus. Henviser til Slotsfoged Beckers angivelse af 24, iflg
hvilket Kongen har bestemt, at indbyggerne i Horsens for eftertiden,
når Kongen ankommer til Skanderborg, skal levere 16 Senge, som
Magistraten sammesteds også inden kort tid vil få ordren om. Samme
ordre bestemmer ligeledes, at de som skal levere Sengeklæder, men
som er modvillige, af Amtmanden skal udsættes for forsvarlig
execution. 29 August 1725.
1053
Fra Jens
Seerup Jørgensen, Seill. Henviser til Amtmandens skrivelse, med kopi
af Kammer Koll, ang den forandring som Kongen har bestemt, med
hensyn til Skolehusene i det Skanderborgske distrikt således, at i
stedet for de tidligere bevilgede 10 Skolehuse i Skanderborg og
Kolding distrikt, nu kun skal bygges 8. Iflg samme skal der kun
bygges 1 i den del af Silkeborg amt, som er under Distriktet, men
mindre end 4 kan ikke klare det o s v. 1 Maj 1726.
1054
Fra Jens
Seerup Jørgensen, Seill. Henviser til Amtmandens skrivelse af 13
hujus, med Kammerets samme, hvorefter han mener, at han og Amtmanden
er overdraget, at undersøge en del gamle restancer på Rytter
distriktet, og derefter indgive deres betænkning om samme. Foreslår,
at dette sker i Skanderborg den 3 December, da han på grund af nogle
Kirke syn og andre Kongelige forretninger ikke har tid før. 31
Oktober 1725.
1055
Fra Folsach,
Kielkier. Eftersom Kongen ved Kammerherre Gabel, har beordret
Kompagniernes komplettering ved en almindelig Rekruttering, så
hurtigt som muligt, så det nye mandskab inden forårs mønstringen,
kan findes så nogenlunde til Eksersits, fremsendes nogle plakater om
samme. 26 Januar
1725.
1056
Fra Niels
Jensen Møller, Toustrup Mølle. Klager over forpagteren af
Consumptions og familieskatten Sr Lars Eschelsen, idet han ved
execution, nødtvungen har måttet betale disse skatter, ligesom andre
Møllere udenfor Distriktet, og det alene med den begrundelse, at
Møllere er Proprietær gods, som er lagt til Rytter kassen, hvorved
han dog ikke har fået nogen lindring i udgifterne, eftersom han
betaler alle de tidligere udgifter. Da han blev krævet for
skatterne, spurgte han Gyberg om dette, men denne svarede, at han
skulle betale på samme måde som andre Møllere i distriktet. 10
September 1725.
Omslag:
Delinqventsag 1725.
1057
På bagsiden af
omslaget:
Århus den 26
August 1808. General Kommandoen har under den 24 dennes tilskrevet
mig således: Der er angivet fra det franske Hoved qvarter, en Spion
som skal opholde sig i Landet, og for hvis Pågribelse loves en dusør
på 3000 fransker. Spionen hedder Danican, han er 5 fod 5 franske
tommer høj brunåbnet ansigt, stærk og tydelig eller udtryksfuld
stemme, forestillende snart en Matros, Kok, snart Lastdrager etc.
Tilkendegives, til nøje påpassenhed. Parole: 26 august Lybeck, 27
Bremen, 28 Danzig, 28 Berlin. Feltråb samme datoer: Vilhelm, Casper,
Julius, Bendix.
1058
Tingsvidne:
Skanderborgske
Distrikts Birk [Meget lang sag - se tidligere]. Johannes Snell af
Høver og Lorentz Frobøse af Galten. For Retten fremstod Christen
Gundorph på Krigsråd Gybergs vegne, i en sag mod Hans Rasmussen
[Smed] fra Sorring, som er indsat i Skanderborg Arrest, arresteret
for Tyveri af et stykke Lærred, efter klage indgivet af Anne
Cathrine Sal Uter Møllens i Sorring. Afhøres også hustruen Mette
Jensdatter, Sorring. Nævnes mange navne bl a Niels Louring og
hustru, Anders Lowing og hustru, Jens Jensens Enke og Søren Jensen,
alle af Sorring. Fremgår senere, at Smeden er brudt ud af Arresten,
hvorved han har ødelagt 2 døre, den ene Stablerne og den anden
Hængslerne. Broderen Anders Rasmussen Smed, har desuden været
fremstillet på Gl Estrup Ting, da han havde nogle varer, som var
stjålen hos Sejer Sommer i Sjelle. De to store stykker Lærred, han
havde fået af Broderen i Sorring, havde han solgt til Apotekerens
kone i Horsens. Også omtale af flere andre tyverier. Sagen udsættes
i 8 dage. Onsdag 4 Juli 1725.
1059
Fra Thygesen,
Mattrup [Indlagt i foregående sag]. Henviser til en stævning fra
Birkedommeren i Høver af 25 November, ang et søgsmål fra Gyberg mod
en Karl på Ryttergodset Tomes Christensen, som i et års tid har
tjent hos hr Ulsøe i Skade Præstegård, hvilket han mener er ham
uvedkommende. Karlen har været hos Thygesen for, at få Pas udstedt,
men da han ingen bevis havde fra forrige steder blev dette nægtet.
11 December 1726.
1060
Tingsvidne:
Skanderborgske
Distrikts Birk. [Indlagt i forrige sag]. For Retten fremkom Laurs
Eskelsen fra Vengegård på Rasmus Tåstrup i Skovbys vegne, i en gælds
fordring mellem ham og Laurs Rasmussen i Sjelle. Rasmus Jensen
Tåstrup stævnes i forbindelse med en dom afsagt den 29 April 1711 -
i forbindelse med Laurs Rasmussen, i Sjelle, ang at han har indgået
forlig med Anne Sørensdatters arvinger om arvesvig, som han har
begået med afgangne Anne Sørensdatters efterladte midler, da hun var
til huse og døde hos ham i December, og nu ikke har opfyldt. Da
begge parter sorterer under Rytter distriktet, henvises sagen til
dette. Torsdag 12 Februar 1710.
1061
Tingsvidne:
Stensballegård
Birk. Birkedommer Niels Jørgensen Vinter, i skrivers sted Henrik
Blichfeld. Baron Frederik Krag til Stensballegård på sin Bondes
Søren Sørensens vegne, indstævnes Clemen Erichsen til Våbensholm,
til afhøring ang de penge bemte Bonde har lånt ham. Samtidigt
stævnes Degnen Tønne Ståls hustru i Stensballe, Jokum Frandsen,
Horsens til afhøring i samme sag. Desuden nævnes flere andre navne.
28 Juli 1725.
1062
Tingsvidne:
Skanderborg
Distrikts Birk. Johannes Snell, Birkedommer og Lorentz Frobøse,
Skriver. Christen Gundorph på Gybergs vegne. For Retten synsmændene
Christen Rasmussen, Hylke og Laurs Rasmussen, Båstrup, der
forklarede, at de efter ordre, i går var på Hylke Mølle for, at syne
denne, idet den nu er istandsat og befandtes, at være i samme stand,
som før vandløbets udbrud for nogen tid siden. Onsdag 19 December
1725.
Omslag 1726.
Første omslag:
Ang Consumptions og folkeskatterne.
1063
Fra Jens
Pedersen, Nebel. Klager over, at uanset han er en fattig og vanfør
mand, med en skrøbelig og blind kone, samt 4 små umyndige Børn, og
lever i en forarmet og elendig tilstand, bliver han dog afkrævet
Familie skat. Beder Amtmanden hjælpe sig. 1 Januar 1726.
1064
Fra [Præsten]
E Kjær, Tønning. Attest: Anne Andersdatter er fattig og nødlidende,
ja for hver Mands dør betler brødet. 30 November 1726.
1065
Fra [Præsten]
Benzon, Vær Præstegård. Da Søren Christensen agter, at klage over
den ulempe han tilføjes, af forpagteren af Familie skattens fordring
mod hans moder, kan attesteres, at han i ugift stand har et Boels
hus i fæste i Nebel, hvori hans Moder, såvidt hendes kræfter
tillader det, forestår huset og hjælper ham både ude og inde. Hun
kan således ikke anses som en inderste, men i forpagterens Mandtal,
er hun blevet anført som en pige. Hun er henved 60 år, og har
overladt Sønnen huset. 29 Juli 1726.
1066
Fra Laurs
Eskildsen, Vengegård [længere sag]. Henviser til Amtmandens
skrivelse med vedlagte fra Oberst Samitz, ang den Indsidder skat,
som han skal have opkrævet hos en del aftakkede Krigsfolk, hvoraf
nogle skal nyde Nådsens penge af Kongen og andre, der er forsynede
med Frihedsbreve, hvorefter de for alle Contributioner skal være
forskånede. Takker samtidig for 2 klager, vedlagt til hans nærmere
erklæring. Han gengiver, at skatten er opkrævet hos de der ikke med
Sognepræstens erklæring, kan godtgøre, at de er så fattige, at de
intet videre kan fortjene end hvad der var nødvendigt til livets
ophold, hvorefter han håber, der ikke er afkrævet nogen mere, end
han med rette kan tilkomme. Nævner klagen fra Johan Galtman,
aftakket Rytter, denne har Køer og Får, direkte mod forordningen,
driver Krohold. Poul Rabbe, aftakket Corporal, sidder her i byen
[Venge] i sit eget hus, har Køer og Får på Byens græsning, og ellers
holder ulovlig Krohold. Otte Johansen, Aftakket Livgarder, bor i
Hørning i sit eget hus, holder ulovlig Krohold og er velhavende. Den
anden klages overbringer Johan Cordtum, bor i Søballe i sit eget
hus, holder ulovlig Kro, bruger undertiden Skræder undertiden
Snedker håndværk, og ellers fusker som Spillemand. Derfor friholdes
disse ikke for krav. 30 September 1726.
Omslag:
Forskellige Breve og Dokumenter.
1067
Tingsvidne:
Skanderborgske
Distrikts Birk. Johannes Snell, Birkedommer, Christen Gundorph på
Krigsråd Gybergs vegne. Sag mod Peter Voetman [Herredsskriver] på
Ørskovgård, ang restance til Kongens kasse, som han ikke i
mindelighed har villet betale. Beløbene og år m v ang, går fra 1720
- 26. Onsdag 18
December 1726.
1068
Fra Morville,
Brandtbierg. Henviser til den kvittering på 1100 rdr, han har
fremsendt til Gyberg, som denne forlanger attesteret af Amtmanden.
Han ved ikke hvorfor, da Amtmanden ikke står for noget regnskab
eller ansvar for Kirkernes indkomster eller udgifter. Omtaler
materialer til Kirkerne m v. 29 April 1726.
1069
Fra København.
2 trykte plakater med vilkårene m v, ang Kongens bestemmelse for
salget af det gamle Ryttergods i Dragsholm - Antvorskov og Korsør
Amter, dat 26 Oktober 1726. Auktionen foretages den 3 Februar 1727
på Københavns Rådstue i de 32 Mænds Sal.
1070
Tingsvidne:
Skanderborgske
Distrikts Birk, Johannes Snell, Birkedommer og Lorentz Frobøse,
Skriver. Christen Gundorph på Krigsråd Gybergs vegne. Søren Leth af
Oustrup, Thommas Rasmussen og Rasmus Nielsen af Røgen, som
forklarede, at de efter Birkedommerens ordre, havde synet og
besigtiget Maren Envoldsdatter fra Toustrup, som for ca 14 dage
siden var fundet død på Røgen Mark, men ikke fundet tegn eller sår,
som kunde give nogen mistanke om dødsårsagen. Da hun var et gammelt
affældigt menneske som gik med Bettel staven formodes det, at hun om
natten er omkommet af kulde og frost. Sagen opsat til efter Jul.
Onsdag 18
December 1726.
1071
Fra Eske
Pedersen, Bostrup [Båstrup?]. Henvender sig til Amtmanden, fordi
hans kone Anne Mortensdatter, uden hans vilje sælger nogle af deres
Kreaturer, Bæster og Korn, alt efter sin broder Lægdsmandens Søren
Mortensens råd, og beholder de indkomne penge. Iflg opgørelsen har
hun bl a solgt 4 Stude 1 Ko 1 Øg, Sæde Rug, 4 ladegårds Stude som
hun og Søren Ibsen havde. 2 td Rug som hun selv solgte i Horsens, 2
Bistader, som alt sammen var i gården da klageren kom dertil. Af
dette kan Amtmanden se hvor lidt han er regnet i sit eget hus,
desuden også hvor tungt det er for ham, at svare til Børnene de ved
Skiftet angivne penge. Håber Amtmanden vil hjælpe ham, da han ellers
inden kort tid, vil blive ruineret. I øvrigt vedrører klagen ikke de
rede penge hun måtte råde over, men kun det der var i gården da han
kom til, og det der fremover bliver forbedret, men skal han forsætte
som en umyndig dreng, så bliver jo Guds orden forstyrret, som siger
at Manden er Qvindens Hoved. 10 Oktober
1726.
1072
Fra Soldaten
Jens Pedersen, Skanderborg - til Sessionen. Klager over sit lægds
Bønder af hr Jørgens Gods i Hatting, som han har været i tjeneste
hos og udtjent til lovdag. Dog har der været vanskeligheder hver
gang han skulle stille til exercits, mens man ellers ikke har kunnet
klage over hans arbejde o s v. 23 Oktober
1726.
Notat: Fra
Grabow m fl til velærværdige Jørgen Hatting (Provsten), ang Soldaten
Jens Pedersens indgivne klage, bedes denne give sin erklæring i
sagen. 24 Okt. Derefter Provstens erklæring, hvoraf bl fremgår, at
Soldaten meget utilbørlig har forrettet sin tjeneste, er voldelig,
om natten indkommen i Lægdsmandens hus og ønsket Brændevin o s v. 28
Oktober 1726.
1073
Fra Jens
Møller, Skoleholder i Grumstrup. Klager over, at han ikke kan få
den fourage og Tørv som han er tillagt af Bønderne i Hylke Sogn,
nemlig Bostrup, Ringkloster og de fleste i Hylke By. De svarer, at
de ikke vil betale ham for afvigte år, før de får Amtmand Grabows
ordre derom. 16 Maj 1726.
1074
Fra Kongen,
Fredensborg [Ekstrakt]. Magistraten i Købstaden Horsens, har ansøgt
om Kongens approbation af deres Brandordning. Af 19 punkt fremgår,
at der ikke må ryges på gaden i laderne, gårdene eller udhusene, i
særdeleshed må Snedkere, Drejere, Billedhuggere, Tømmermænd og
deslige som handler med Spån og let tændende varer, ikke have
ildsteder i Værkstederne, ej heller må deres folk på værkstederne,
eller hvor de forretter deres arbejde smøge Tobak o s v. 26 August
1726.
1075
Fra Laurids
Henriksen, Træden og Niels Pedersen, Åstrup bekræftet af Rasmus
Pedersen, Åstrup og Niels Jensen, Ring. De er blevet enige om, at
Niels Pedersen overlader sit hus i Åstrup til Laurids Henriksen,
Træden, og Niels Pedersen derefter har fået hvad der tilkom ham.
Håber på Øvrighedens godkendelse. 23 November 1726.
1076
Fra G.
Nordborg, Grædstrup. Henviser til Amtmandens skrivelse, af hvilken
fremgik, at der er givet ordre ang betalingen af Ry Broes
reparation. Såfremt nogen i Tyrsting Herred måtte være modvillige
til, at betale skal der pantes. 10 Januar 1726.
1077
Fra Nordborg,
Grædstrup. Henviser til Amtmandens skrivelse af 31 December 1725,
ang pengene til Ry Broes reparation, for så vidt angår det ham
betroede Tyrsting Herred, som skal afleveres til Amtsforvalter
Schandorph. Nævner også Brødstenbro. 23 Februar 1726.
1078
Fra Simon
Pedersen Ørting, Løve Han har efter Amtmandens ordre, været
Sættedommer ved Tyrsting - Vrads Herreds ting, i Herredsfogeden
Gallas Nordborgs sted, fra den 16 Oktober sidst tillige med den i
hans sted anordnede Sætteskriver Niels Jensen af Ring indtil 27
November senest, da bemelte Herredsfoged kom til Tinget, og selv
betjente Tinget, og samtidig afsatte Niels Jensen. Nu sidste Tingdag
den 11 December kom Nordborg [Herredsfogeden] ikke til Tinget, men
kom først Torsdag den 12 og sagde da, at dette var Tingdagen,
forlangte derefter, at se Protokollen for, at se hvad der var
passeret. Da han havde læst lidt i den tog han den med magt, og gik
hjem med den, greb klageren i Håret og ville trække sin Kårde mod
ham, så havde der ikke været andre tilstede, havde han gjort en
ulykke på ham. Han har nu ikke villet udlevere Protokollen. Håber
Amtmanden vil hjælpe ham, så han i fred kan forrette sin bestilling.
16 December 1726,
1079
Fra Thygesen,
Mattrup. Da Herredsfogeden i Tyrsting - Vrads Herred Gallars
Nordborg, er angrebet af en særdeles svaghed, så han ikke er sig
selv mægtig, og mindre kan administrere den ham betroede Ret, må
Thygesen på dennes Kærestes vegne, anmode Amtmanden ordinere en
anden, til at varetage tjenesten som Dommer i embedet, så længe
Nordborgs svaghed vedvarer. Foreslår derefter Søren Pedersen i
Bryrup Mølle, som efter den forrige Herredsfogeds død var
Sættedommer, der er heller ikke andre på Egnen, med mindre
Herredsskriveren Simon Pedersen Ørting i Dommers sted, og Niels
Jensen i Ring i Skrivers sted, må blive anordnede. Håber Budet må få
Amtmandens bestemmelse med tilbage. Ang forestående Session,
henvises til forrige ansøgning fra Niels Pedersen i Åstrup. 7
Oktober 1726.
1080
Fra Müller,
Tyrrestrup. [Se tidligere] Henviser til vedlagte [ikke med], ang
Birkedommer Niels Jørgensen i Stensballe som sammen med 2 Mænd, har
besigtiget hans Stutteri. Håber Amtmanden vil underskrive medsendte
Attest, eftersom tiden nu nærmer sig hvor Juli Termins Consumptions
og Folkeskat skal betales, og samme skal afleveres til Forpagteren
af disse. 3 Juli 1726.
1081
Fra Gyberg,
Ladegården. Spørger Amtmanden, hvorledes han skal forholde sig med
Rugsæden til Las Jensens Partgård i Sorring, eftersom denne intet
Rug har og ikke er i den tilstand, at han kan skaffe det. 25
November 1726.
1082
Fra Morville,
Brandtbierg. Henviser til vedlagte kopi, af de høje Herrers
skrivelse, hvoraf Amtmanden bedes fornemme, at de udi de 3
Rytterdistrikter i Jylland allerede opbyggede Skolehuse, ved et
ordentlig syn i overværelse af Amtmændene, Provsterne og Præsterne,
af Entrepenørerne skal overleveres med videre til Morville. Spørger
om Amtmanden i henseende til Skolehusene i Skanderborg Amt, har fået
nogen henvendelse fra Kammeret. I øvrigt har Morville aldrig fået
noget, at vide om nævnte Skolehuse, og ved derfor ikke hvor de
findes, hvorfor Amtmanden bedes oplyse ham om dette, således Synet
kan tilrettelægges. Og - som det formodes - at så mange penge af
Kongens Kirkers indkomster for 1726 kunne blive inkasseret, så
Skoleholderne ved samme lejlighed og i Amtmandens overværelse, kunne
blive betalte deres tilgodehavende løn fra 1 Januar 1726 til nu
kommende Nytår, såvel som også Provsternes de til 1 Maj 1727
forfaldne ordinære Eppencer, hvilket han har tilskrevet
Regimentskriveren om. 10 Oktober 1726.
Bilag: Fra
Rente Kammeret. Murermester Søren Sørensen som har bygget 10
Skolehuse i Kolding og Skanderborg Rytter Distrikt, ønsker efter sin
Kontrakt, at overlevere disse ved et ordentlig Syn som Krigsråd og
Kirke Inspektør [Morville] må foranstalte. 1 Oktober 1726.
1083
Fra
Rentekammeret, København. Morville har meddelt Rente Kammeret, at
der allerede er foretaget Syn på de i Dronningborg, Skanderborg og
Kolding - i årene 1724 - 25 opbyggede 26 Skolehuse, som Murermester
Lars Eriksen og Søren Sørensen har forestået. Men eftersom der kan
være mangler ved Skolerne har Kammeret besluttet, at afleveringen
af disse udsættes til Foråret 1726, og Husenes vedligeholdelse i
mellemtiden påhvile Murermestrene.
Morville
erkender derefter, at det foretagne Syn skal annulleres, men mener
dog, at de Syns og Håndværksmestre som har forestået dette skal have
deres omkostninger og tidsspilde dækket. Brandtbierg 19
December 1726.
Notat: Udkast
ang en regning på 500 rdr som skriveren [Morville?] ikke vil
godkende, jvnf mangler ved nogle angivne Kirker.
1084
Fra Folsach,
Kielkier. Henviser til Kongens resolution af 12, hvorefter bevilges
den her i Jylland i Foråret [Februar] forordnede Session, i stedet
må holdes ved Michaely tider. Han har for lang tid siden indsendt en
erklæring, ang den fra Urup deserterede Soldat Lars Sørensen, men
har endnu ikke hørt noget angående samme sag, men formoder det beror
på en befaling til General Major Staffelt, samme til Grenadier
antagen Desertør, at ekstradere. 28 August
1726.
1085
Fra Morville,
Brandtbierg. Såfremt Amtmanden endnu ikke har underskrevet de 2
Kontrakter, angående Fruering og Vitved Kirkers reparation med
Murermesteren Jørgen Christian Stadz af Fredericia, Peder Rasmussen
og Hans Pedersen af Skanderborg, så er det godt, eftersom den første
er bortrømt, og de andre 2 med udflugter søger, at komme fra
Kontrakten, idet de ikke vil eller kan stå ved den. Dog har de
krævet halvdelen af pengene før de begyndte. Morville mener ikke de
kan forestå arbejdet, men vil gerne have det udført af hensyn til
årstiden. 21 Maj 1726
1086
Fra Folsach,
Kielkier, Kongelig Majestæts Krigsråd, Krigs og Landkommiss. i Århus
og Riber Stifter. Plakat angående afholdelse af Efter - Høst
Sessionen, med diverse punkter om samme, ang Rytter - Dragon
Sessionen og Land Militcen m v. I Skanderborg 24 - 28 Oktober. 26
August 1726.
1087
Fra General
Kommiss, Fredensborg - til Folsach. Som Kongen, på deres erklæring
over Ålborg og Viborg Stifters Sessions Deputeredes indgivne
memmorial, har bestemt, at Sessionerne i Jylland, indtil anden
bestemmelse, må holdes straks efter Michaeli, desuden skal de 2
anførte Kompagnier af Ribe Stift som før har været i Viborg
herefter ske i Skive. 12 August 1726.
1088
Fra Folsach,
Kielkier. Henviser til Amtmandens skrivelser, med samtidig vedlagt
Kongens befaling af 25 Februar, angående Bønderne som frasiger sig,
at holde Dragonhestene, så er der allerede ved Sessionerne sket
dette, som stemmer med de Deputeredes, at de kan vinde og oppebære,
hans Majestæts dem til fyldest betalte og anviste foder penge. Men
man risikerer Hans Majestæts unåde, hvis Hestene ved Revyerne findes
dårlige, magre og i meget dårlig tilstand. Nævner også fordringen i
Major Brokdorfs Stervbo, som Amtmanden skal blive betalt i
Snapstinget, og om den anden på Veselberg vil han erindre
Stiftsamtmandens Fuldmægtig i Ribe om. Ang Niels Sattrup er der ikke
indgået noget fra General Kommiss. 21 Marts 1726.
1089
Fra Ocksen,
Århus [Biskoppen]. Henviser til Amtmandens skrivelse, og deraf set
hvad Kongen allernådigst har bestemt, at der skal være et Skolehus
mindre i Skanderborg Distrikt, end der forhen er besluttet, hvilket
Ocksen sammen med Amtmanden skulle undersøge hvorledes ændringen
lettest kunne ske. Da han ikke har nogen videre kendskab til det der
allerede er sket, og det derfor er fremmed for ham, vil han gerne
være fri for videre medvirken i sagen. 28 Juni 1726.
1090
S? v? Amthor?,
Vejle [På Tysk]. Skal ikke undlade at underrette Amtmanden om,
hvorledes en Dragon [intet navn] af Capitain Partesens Compagni, på
grund af Tyveri er blevet dømt til et år i Skubkarren. Dragonen har
sendt brev, hvori han besværer sig over den langtrukne behandling af
sagen, til Folsach, der skulle videresende det til Amtmanden.
Brevskriveren spørger Amtmanden, om det ikke vil være det bedste, at
fuldbyrde den afsagte dom for, at undgå andre ved Sessionen får
ubehageligheder. Vejle 20 Maj 1726
Påbegyndt
læsning pakke no 14: B5C – 79
Afgivelser
1727:
1091
En pakke
Anordninger
Et Recript af
29 Marts ang Herredsfogeden i Tyrsting - Vrads Herred
Et do af 14 No
ang Markeder
En pakke
Rentekammer breve
En do Land
Etatens General Kommiss breve
En do med
Horsens Bys breve
En do
Dokumenter ang Brandordningen i Horsens
En do med
forskellige Breve og Dokumenter
1728:
En pakke
Anordninger
Et Recript af
21 Juni ang Kagstrygne og Brendemærkede Forbrydere
En pakke
Rentekammer breve
En do General
Postamts Breve
En do Horsens
Bys Breve
En do ang de
Kongelige Skoler
En do
forskellige Breve og Dokumenter
En do ang
Skolevæsen
1091b
Fra Land
Etatens General Commiss, København. Efter Deres meget højtærede
under 17 hujus, ang March Passer, herudi indlagte for den under
Officer og 20 Gemene Mand af Rensborgs Garnision, som har været
kommanderet til arbejde på Skanderborg Slot. 22 Decb 1725
1092
Fra Land
Etatens General Kommiss. Henviser til skrivelse, til forrige
Regimentskriver ved det forrige såkaldte femte Jydske Regiment
Krigsråd Holmer, ang dennes fremskaffelse af Attester fra
Amtmændene, om erstatning til Bønderne for den Havre de havde
leveret til Cavaleriet i 1717 - 1718. Amtmanden bedes færdiggøre
sagen. 23 August 1727.
Omslag:
Forskellige Breve og Dokumenter.
1093
Fra
Sognepræsterne i Skanderborg Distrikt. Ekstrakt af deres
indberetning, om de i Menigheden værende arme Spectaculeuse [Fransk:
Bemærkelsesværdige] personer som er beordret, at efterforskes til
det i Hillerød ved Frederiksborg allernådigst indrettede Hospital.
Johan Vicher i
Hylke Sogn angiver:
1)
Mads Tommesen
født i Bjerre Herred, og har været i Hans Majestæts tjeneste som
Dragon i 4 år, hvor han har mistet sit helbred, at han kan næppe
slæbe sig frem med Krykke, et særdeles Spectaculeus og elendigt
menneske.
2)
Olle Joensen
født i Båstrup, er vanvittig og har den stille faldende Syge 2 gange
om året, da den holder ham mange uger til lejet, og i de uger
angriber ham heftig 2 - 3 a 4 gange om dagen, og er især i hans
Sygdomstid et mest Spectoculeus og særdeles jammerfuld menneske.
3)
Maren
Sørensdatter født vester ude, indfalden i ansigtet.
4)
Anders
Pedersen haver til ægte næstforestående Maren Sørensdatter
Fra Erik Kiær
i Tønning:
Ingen i hans
menighed.
5)
Men vanfør:
Rasmus Jensens
Søn i Træden, Niels Rasmussen som har mistet sit syn i småkopper.
6)
Vanvittige:
Maren
Nielsdatter.
7)
Syge og
sengeliggende:
Anne
Dynesdatter.
Fra Jacob
Müller i Svejstrup:
8)
Johanne
Albertsdatter i Nørre Vissing, for et helt miserabel menneske, fordi
hun går til den ene side ganske krum, at man ikke uden compassion
kan se hende.
Fra Jacob
Danaus i Adslev:
9)
Jørgen
Lauridsen i Adslev i så slet tilstand, at han ej formedelst en
besværlig gang ham er tilfalden, kan forhverve sit brød.
10)
Niels
Rasmussen i Mesing i så slet og elendig tilstand, at den mindste
smule han skal nyde til sit livs ophold, må ham af andre som et spæd
Barn puttes i munden.
Fra Niels Krog
Sommerfeld i Alling:
11)
Anders
Sørensen i Tørring hvor han og er barnefødt, på 9de år at have lagt
ved sin syge Seng, og hverken kan røre hånd eller fod, og at være et
arm ved tørftig og ynkelig Spectacull, svagheden at være end
usigelig værk og pine i alle sin lemmer og ledemåder, samt at det
har ansyn til sygdommens Continuation.
Fra Mag
Michell Seidelin i Skanderborg:
12)
Søren Mikelsen
født i Forlev hvor han sig og opholder, så miserabel at de som seer
hannem måtte vende øjne og næse om fra ham, hans næse og øverste
læbe er gandske bortrådned, han er blind og kan for stor hæsheds
skyld lidet tale, nok haver brudt adskillige åbne sår på hans
legeme, og gjort hans ben krumme, og hænder så afskyelige at se til,
at han ser ud som et levende ådsel.
13)
Jens Jensen i
bemte Forlev, hvor han og er barnefødt, er også hæslig at se til, og
fordærvet i sit ansigt af en bræk som er i hans mund, og går op i
hans næse, der foruden er han vittig, at han ikke kan fortiene sit
brød.
Fra Præsten
Jørgen Tharup i Ring:
14)
Anne
Christensdatter udi Våbensholm, at have den faldende sot og
derforuden en vanvittig stakkel, som der over kunde rettelig agtes
for et ynkværdig Hospitals Lem.
15)
Ellen
Madsdatter i Føvling, een gammel elendig og værkbruden ynkværdig
qvinde.
16)
Christen
Ollesen i bemte Føvling, en elendig stakkel, og for hans elendighed
og vanfødsel køres imellem Byerne.
17)
Catrine
Pedersdatter i Ring, een meget elendig qvinde som haver tarmbrud og
vanførsel.
18)
Zidsel
Effersdatter i Brædstrup, brændt ud i ansigtet og har den højre hånd
forbrændt.
Ingen dato
1727. Sign: Gyberg.
1094
Fra By og
Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til Amtmandens
skrivelse af 30 Decb ang køb af Korn. Så vidt han ved koster 1 td
Rug 17 - 18 mk Byg 9 - 10 mk Havre 6 - 6 1/2 mk Boghvede Gryn 8
Slettedaler Smør 20 Slettedaler alt pr tønde. 5 Januar 1727.
1095
Fra Jens S
Jørgensen, Sejlgård. Henviser til Amtmandens skrivelse, og eget
indlæg ang et stævnemål, som Assessor Bredahl har ladet give Sergent
Grølsted af Hr Capitain Medtzlous Compagni, såfremt Amtmanden kan
godkende hans indlæg, bedes han underskrive dette, således Sergenten
kan aflevere det i Roden den dag sagen skal for. 27 Marts 1727.
1096
Fra Gyberg,
Skanderborg. I henhold til Regimentskriver Holmers forklaring, var
Bønderne, efter Amtmandens ordre, i de sogne og byer som dette
vedrører, indkaldt til møde sidst afvigte 10 hujus, men da ikke alle
mødte, er de resterende nu efter ny ordre fremkommet. Alle svarede,
at det ikke var dem muligt efter så mange års forløb, at huske noget
til videre oplysning, desuden tilstod de alle, at de ej havde nogen
fordring eller krav for det opførte Havre. 15 Novb 1727.
1097
Fra Gyberg,
Skanderborg. Beregning på de omkostninger, som er medgået til
Arrestanten Rasmus Christensen i Røgen, såvelsom hans frembringelse
til Fredericia Skubkarre, hvor til han af Sessionen er Condemeret
for, at arbejde et år, formedelst hans ulovlige omgang og undvigelse
fra sin i fæste havende gård, i bemte Røgen Sogn og Bye i
Skanderborg Amt, under det mig anfortroede Skanderborg Distrikt. I
alt 4 punkter - 8 rdr 8 sk. som fratrækkes 2 rdr 32 sk der ikke skal
betales til fangefogeden, da han nyder betaling på anden måde. Att
af Amtmanden m v. Godkendt af Rentekammeret 31 Juli 1727.
1098
Fra Gyberg,
Skanderborg Ladegård. [Se forrige]. Henviser til indsendte regning
for Rasmus Christensen Røgen, hvor der af beløbet 8 rdr 8 sk kun
blev godkendt 5 rdr 72 sk. Det resterende beløb 2 rdr 32 sk som
Portneren til varetægtspenge skal have, bedes Amtmanden anvise da
Gyberg har udlagt disse. 18 August
1727.
1099
Fra Gyberg,
Skanderborg Ladegård. Efter Amtmandens anmodning, har han været i
Skanderborg for, at efterse det stykke jord som Knud Nielsen Legger
vil søge om tilladelse til, at opsætte en bygning på, til mulig
ansættelse i Grundskat. Efter Gybergs mening bør der svares 4 mk
årlig. 21 Juni 1727.
1100
Fra Gyberg,
Skanderborg Ladegård. Ang det Bygsæd der efter Kammer Coll ordre er
indkøbt, til hjælp for de nødtrængende Rytterbønder i Distriktet,
som han håber Amtmanden vil attestere, idet denne formentlig er alt
for bekendt med, hvor ringe og slet en tilstand der er mellem
Bønderne i dette år. Mener i øvrigt at Kornet er indkøbt til den
rigtige pris. Ønsker samtidig en glædelig Pinsefest. 31 Maj 1727.
1101
Fra Gyberg,
Skanderborg Ladegård. Likviditets Regning imellem velædle og
velbyrdige hr Krigsråd og Kirke Inspektør Morville, såvel som over
den hafte beholdning af 1725 års Kirketiendepenge samt 1726 års
Kirketiendes beløb, alt af det Skanderborgske Distrikt, med hvis der
af tid efter anden er udgiven og i andre måder bliver at afkorte.
Derefter beløbene under 16 punkter indtægt 2028 rdr 4 mk 12 1/3 sk
udgift 1785 rdr 2 mk 15 sk. 27 Maj 1727.
1102
Fra Morville,
Skanderborg. [Se forrige]. Eftersom Gyberg efter Morvilles ankomst
til Byen, har forlangt en endelig opgørelse over Kongelig Majestæts,
i Skanderborg og Silkeborg Amters Rytterdistrikt, værende Kirkers
indkomster m v i 1726, er der mellem dem forfattet en sådan dat 27
Maj sidst jvnf forrige. 29 Maj 1727.
1103
Fra Gyberg,
Skanderborg Ladegård.[Se tidligere]. Henviser til Dommen [ikke
vedlagt] over Rasmus Christensen Røgen, som Amtmanden bedes
anbefale. 2 Maj 1727.
1104
Fra Gyberg,
Skanderborg Ladegård. Henviser til beskrivningen, som den 20de skete
på Barakker og Stalde i Skanderborg, der fremsendes i 4 exemplarer
[ikke vedlagt] til Amtmanden til underskrivelse, og videre afgivelse
til Rentekammeret - Regimentskriveren og de 2 Kompagnichefer. 30
Januar 1727.
1105
Fra Morville,
Kolding. Da Rentekammeret har tilladt, at de ny antagne Skoleholdere
aflønnes af Kirkernes indkomster, udbedes en opgørelse over de
Skoleholdere der er nyantaget i Skanderborg Amt og fra hvad tid de
er antaget, så lønnen kan udbetales. Såsnart han er færdig med
Skolesynet i Kolding distrikt, vil han henvende sig til Amtmanden,
så de efter forordningen, kan gå videre med Skanderborg Distrikt. 18
December 1727.
1106
Fra Morville,
Brantberg. Henviser til ekstrakt [ikke vedlagt] af en del
Memorialer, som udi sidste Kirke Session er indkommen, hvor han
efter Amtmandens forlangende, har anført sin betænkning om de
forskellige poster. Mener at Amtmanden har fået brev fra
Rentekammeret, ang syn på Skolehusene etc. Nævner Sognepræsten
Andreas Windings erklæring, ang et Begravelsessted i Storring Kirke.
2 October 1727.
1107
Fra Morville,
Brantberg. Takker for Amtmandens deltagelse, i den seneste samling i
Kirkesessionen, og for dennes nidkærhed og interesse for Kirkerne,
som var langt større end han havde forestillet sig. Omtaler en
Klokke til Låsby Kirke. Har i øvrigt været bundet af Konens store
svaghed, indtil hendes nedkomst med en søn, hvorefter hun fik det
bedre, så alt nu igen er vel. 30 August
1727.
1108
Fra Morville,
Brantberg. Omtaler en genpart, af den ved Skanderborg Amters Kirke
Kasse værende, og af Amtmanden underskreven protokol, ang
indkomster/udgifter m m for Kongens Kirker i Amtet for året 1727. I
øvrigt ønsker Kongen, at der skal være en sådan protokol ved hver
Kirke. 26 Februar
1728 [1727?].
1109
Fra Morville,
Hårth i Kolding Rytterdistrikt. Henviser til Amtmandens sidste
skrivelse, ang afholdelse af forhør, i sagen om det stjålne Bly fra
Træden Kirke. Da han stadig er meget optaget i Kolding distrikt, vil
han ikke kunne deltage på det Amtmanden ønskede tidspunkt på Urup,
og endnu mindre kan han få indkaldt vedkommende som skal afgive
forklaring, beder derfor om udsættelse, indtil han selv har talt med
Amtmanden. 10 Februar 1727.
1110
Fra Morville,
Brantberg. Da han endnu ikke har fået svar på sin henvendelse, ang
Skolesynenes ophævelse og udsættelse til foråret, har han i
forbindelse med det allerede tagne Syn, omkostninger til de anvendte
Håndværksmestre og Postpenge etc, hvorfor han har skrevet til
Rentekammeret for, at få oplysning om hvorfra de tilsagte daglønne m
v skal tages.
Derefter kopi
af dettes svar, hvoraf fremgår, at uanset det allerede tagne syn på
de grundmurede Skolehuse fra årene 1724 - 1725, mener man
overleveringen først skal finde sted til foråret, idet der indtil da
kan være omkostninger ved vedligeholdelse o s v, som skal ske uden
bekostning for Kirkekasserne. Rentekammeret 14 Januar 1727. Til
underretning for Amtmanden. 20 Januar 1727.
1111
Fra Morville,
Brantberg. Kvitteret regning fra Murermester Thoer Nielsen, Horsens
til Morville.
Regningen
vedrører arbejde iflg accord m m for 1722 - 23 - 24.
1) Tønning
Kirke 105 Rdr
2) Sønder
Vissing 105 Rdr samt extra arbejde for 33 Rdr 30 sk
3) Søby Kirke
102 Rdr
4) Ousted
Kirke 66 Rdr 64 sk
5) Træden
Kirke 110 Rdr samt extra 5 Rdr 48 sk
ialt 527 Rdr
46 sk, som efter opgørelsen er betalt med mindre beløb, og derefter
til rest 39 Rdr 48 sk. 21 December 1726.
1112
Fra Morville,
Brantberg. Henviser til tidligere, ang udsættelse af Skolesynene,
som han endnu ikke har fået svar på. Omtaler også sin afregning med
Thor Murermester fra Horsens [jvnf forrige], der har 39 Rdr 3 mk
tilgode. Mener denne har tænkt, at det han havde fået for meget for
de første Kirker, ikke skulle sættes til ved de sidste Kirker.
Omtaler arbejdet på de forskellige Kirker, nævnes også det
bortstjålne Bly fra Træden Kirke, i hvilken forbindelse han beder
Amtmanden indkalde til forhør i sagen, herunder også Murermesteren.
16 Januar
1727.
1113
Fra Folsach,
Kielkier. Under flere punkter omtales Gybergs memorial, ang hjælp
til en og anden Bonde. Vedr Gjesing Mænd, har Tammestrup øde efter
Tingsvidnerne været delt til 4 Mænd siden 1652, efter Kong Frederik
den 3dies brev af 1667. Mener ikke der er ført bevis på, at Anders
Borre har tilstået Peder Sterk og hans interessenter, Tammestrup øde
Markers deling. 6 Oktober 1727.
1114
Fra Folsach,
Kielkier. Plakat ang afholdelse af Sessioner i Koldinghus - Vejle -
Ribe - Ringkøbing - Randers - Århus og Skanderborg Amter. I
Skanderborg den 22 Oktober. Herunder i flere punkter forskellige
bestemmelser m v om afholdelsen. 29 Juli 1727,
1115
Fra Folsach,
Kielkier. Omtaler en Lars Jensen ved Major von der Lyches Regiment,
som formentlig skal erstattes af en anden. 10 Februar 1727.
1116
Fra Folsach,
Kielkier. Plakat ang afholdelse af Vår Sessionen, for Rytter
Distrikterne 1727, med flere bestemmelser ang samme. 3 Februar 1727.
1117
Fra Gyberg,
Skanderborg Ladegård. Henviser til vedlagte kopi fra General
Kommiss, ang Kongelig Resolution af 20 Oktober, ifølge hvilket de
gamle Senge/Sengeklæder i Barakkerne ved Skanderborg og Søbygård,
ønskes bortsolgt ved offentlig Auktion, og pengene beregnes til
indtægt for den Kongelige Kasse, hvorefter Bønderne i Distriktet
fremover, skal levere andre forsvarlige Senge/Sengeklæder, bestående
af Seng - Under og Overdyne - Hovedpude og et par Blorgarns Lagner
til hver mand i de 4re Kompagnier, under Obrist Samitzes Regiment,
mod en leje af en halv skilling danske for hver Nat og Dag, så længe
Cavaleriet der er indkvarteret. Dat København 21 Oktober 1727.
Gyberg henviser til sin beregning over, hvor mange Senge hos de
bedste og formuendes Bønder der kan forventes, idet han ikke mener
de fattige Bønder skal levere noget. 1 December
1727.
1118
Fra Laurs
Nielsen, Fruering. Klager over sin Broder Mikkel Nielsen, der sidst
afvigte 2 Påskedag har ilde slagen og medhandlet både ham og Konen,
idet han først slog klageren i Hovedet med Ildstangen, så denne
faldt død om på Jorden, da Konen kom for at redde ham, blev hun
slået så hun måtte gå til Sengen. Forgangen år stjal han 8 Rdr af
klagerens Taske, desuden en Brend Økse, og nu i sidste Påskedage en
Hånd Økse. Alt dette kan bevises. Endelig har sagt, at han vil gøre
en ulykke på enten klageren eller dennes fæmon. Håber Amtmanden vil
hjælpe i denne sag. 16 April 1727.
1119
Fra P P
Schmidt, Tønning. Efter Mons Mathias Buskes begæring attest på, at
den nye Skole i Tønning, som har været under bygning, nu af
Murermesteren er meldt færdig, så den kan beboes. 23 Januar 1727.
1120
Fra Beboerne i
Føvling Våbenholm, Ring, Åstrup og Hårup. Angående den Kongelige
Skole som efter beslutning skal opføres i Åstrup, finder de alle
meget ubelejligt, da det er ganske uden for distriktet, ønsker den i
stedet opført i Føvling, uanset at det der er Proprietær Gods,
findes der dog også en plads som er Kongen tilhørende, hvorpå Skolen
kunne bygges. Håber Amtmanden vil være dem behjælpelig. 26 Januar
1727. Signeret. Påtegning af
Thygesen, Mattrup.
1121
Fra Anne
Jensdatter, Røgen Hun angiver, at hun er født på Grevskabet, og
siden er kommet til Røgen, hvor hun havde en afdanket Rytter [til
ægte?] der er død for 50 år siden. De havde intet sted, men havde
lejet en husende, og hun har ernæret sig som hun bedst kunde efter
fattig lejlighed. Da hun nu er gammel og ikke længere har lyst til,
at være i Røgen, ansøger hun om lov til, at komme tilbage til
Grevskabet [ikke hvor] til sine gode venner som hun er kommen fra,
og ellers ingen slægt har i Røgen. 24 Marts 1727.
Att at hun har
forholdt sig ærlig og tro. Sign Thommas Jensen, I P S C R S P P S,
samt fra Peder Nielsen Smed og hans Hustru Anne Jørgensdatter i
Tåstrup. 24 Marts 1727.
1122
Fra flere
beboere i Nørre Vissing. Henviser til et Tingsvidne af 2 Oktober?
1726 hvoraf kan fornemmes, at der imellem dem og beboerne i Ersholt,
er sluttet forlig angående en sag om et stykke Skolejord i deres
Fædrift. Sagen dog ikke bilagt, hvilket flere klagepunkter i sagen
viser. 26 Oktober
1727.
1123
Fra Jens
Andersen, Jens Jacobsen og Morten Mortensen, Troelstrup Klager over
Anders Ringballe? i Tønning, idet han forviste Laurids Nielsens
hustru i Tønning fra en Stol i Tønning Kirke, som hun skulle have,
men ingen ret har til. 27 August
1727.
1124
Fra Morville,
Brantberg. Plakat om Kirke Sessionens holdelse, i Skanderborg Rytter
Distrikt d 4 August 1727. Under flere punkter forskellige
bestemmelser ang samme. 14 Juli 1727.
1125
Fra Jens
Jørgensen, Ballebo. Eftersom nærværende Maren Pedersdatter,
barnefødt i Hallerup, begærer en attest af Jens Jørgensen af
Gangsted, hvor hun har tient i 4 årstid, takker han hende for god og
tro tjeneste, som en ærlig tro og flittig pige. Ligeledes begærer
hun en Attest af Anders Jensen, i Ballebo, der angiver, at hun kom
fra Jens Jørgensen i Gangsted, og tjente ham trolig og vel i 3 1/2
års tid, så han takker hende for god og flittig tjeneste i alle
måder etc. 11 Oktober 1727.
1126
Fra Eiler
Larsen Sillman, Skanderborg - til Cammer Col. Mener at Casper
Kierulf, priviligeret Skoleholder i Skanderborg, for kort tid siden,
har indsendt ansøgning om fritagelse for Consumptions givelse. Af
Coll resolution fornemmes, at han ikke skal betale af det Korn han
til maling lader indføre og udføre til Skanderborg. Da der
imidlertid ingen Mølle er i Skanderborg By, men en 1 1/2 fjerding
vej udenfor, hvorpå såvel Byens som hans bliver malet, og eftersom
hans Skolehus kun ligger 4 a 5 skridt uden for Porten, og udenfor
igen ligger et hus som beboes af en Smed, der såvel som andre svarer
her til Byen. Desuden er der af Byen lagt 16 a 17 td Hartkorn til
Kierulf, foruden han af Byen og de Kongelige Barakker har de fleste
Børn. Formodes derfor bemelte Casper Kierulf, måtte vorde tilholdt
at betale Consumption til klageren. 9 Oktober
1727.
Omslag:
General Postamtets Breve 1728.
1127
Fra General
Postamtet, København. Henviser til Amtmandens henvendelse af 1 og 4,
om Herredsfoged [i Tyrsting - Vrads Herred] Galas Norborgs
omstændigheder, herunder om hvorvidt han var ved forstanden, og
hvorledes han havde forholdt sig i tjenesten som Herredsfoged,
ligeledes om hvorvidt han og hustruen, kun havde det lidet de nyder
af tjenesten eller havde andre midler. 6 Juli 1728.
1128
Fra General
Postamtet, København. [Se forrige]. I anledning af, at Herredsfoged
Gallas Norborgs Hustru, til ophold for hendes Mand, sig selv og 3
små Børn, har indsendt ansøgning om pension fra General Post Cassen,
i henseende til, at han skal have mistet sin forstand, og det de
selv havde nu er brugt, og derfor ikke har noget at leve af, ønsker
man Amtmandens oplysning om dette forholder sig således, og om
hvorvidt han før har forestået tjenesten på behørig måde. 29 Maj 1728.
Omslag:
Forskellige Breve.
1129
Fra P D
Løvenørn, Århus - til Gyberg. Ang klage fra Hr Rasmus Lime [Præsten]
Tem, over nogle af Sognemændene i Tem, som ikke vil give ham det
han, efter Loven, tilkommer. Han har tidligere henvendt sig til
Amtmand Seerup, som derefter har givet en resolution, men uagtet
dette vil Bønderne ikke rette sig efter denne. 11 December 1728.
Notat: Gives
ordre til Lægdsmand Søren Jensen i Salten, at han skal tage 2 Mænd
til sig, og tilholder en hver af de skyldige, at de inden en måneds
udgang fornøjer og betaler det skyldige.
1130
Fra Fru
Margreta Elisabeth v Koplau, Underup, Nim. [På Tysk] Ang en Pension
til hende som Sønnen Detlef Christoph v Kopplau, har indsendt for
hende, i hvilken anledning man udbeder sig en attest fra Præsten.
Novb 1728.
Attest fra
Sognepræst Bang i Nim: Bevidner at nu Sal Capitain Hans Uldrich v
Kopplau den 30 October 1725? rejste til København, og siden med Skib
videre til Norge for, at antræde den af Hans Kongl Majestæt
anbetroede Capitain vagtmester charge, men ifølge rygtet, ved en
ulykkelig hændelse forulykkede sammen med Skib og Gods. Hans enke
Margreta Elisabeth v Kopplau, har derefter, sammen med sine 5 små
Børn, beboet en Bondegård i Annexsognet Underup, som det en sand
Troens tilhængende Dame egner og anstår. Nim Præstegård 16 Novb
1728.
1131
Fra Kong
Frederik den 4, Fredensborg. Fortegnelse for det tilstundende år
1728, over hvad der i Skanderborg og Silkeborg Amter, til
Ildebrændsel, Hjul og gavn Tømmer, samt til Stave og Gjærdsel, må
udvises af Skove og Tørvemoser. Exp 70 Skov læs Brænde til Amtmanden
over Skanderborg Amt. Ialt 968 Skov læs Brænde, 353 5/16 Skov læs
Hjul Tømmer, 2029 7/8 Skov læs Stave Gjærdsel, 2456 Bønder læs
Brænde. Det sidste fordelt til Vagtmestre, Corporaler etc. 10 September
1727.
1132
Fra Ramshart,
Fredensborg Kongen ønsker at få underretning fra Amtmanden om,
hvorledes den ved Skanderborg Slot bestilte Urtegårdsmand Hertz
udfører sit arbejde, ligeledes om hvorvidt han er gift eller
forlovet, og om han forstår sig på Orangeri. 8 Juni 1728.
1133
Fra Hofman,
Fredensborg Kongen meddeler [på Tysk], at den nuværende Gartner på
Fredensborg skal overflyttes til Clausholm, hvorfor der skal sørges
for fri transport. 12 August 1728.
1134
Fra Folsach,
Kielkier. Plakat angående afholdelsen af Vår Sessionen 1728 i
Kolding, Skanderborg og Randers Amter, med flere bestemmelser om
samme. Exp i Skanderborg 9 og 10 Marts. 19 Februar 1728.
1135
Fra Folsach,
Kielkier. Henviser til Amtmandens ønske, ang Rasmus Christensens
overlevering til Fredericia, og spørger om Amtmanden har en god ven
hvortil han kunne overgives, da det vil være godt om han kom af
vejen, så han ikke skulle være andre til frygt og fare. Hvis
Amtmanden ikke har noget forslag, spørges om afgivelsen kan ske til
hr Obriste Schavenius, eftersom pågældende er en aldrende Bonde, kan
det vel ikke ske til Fod Garden eller nogen af Liv Regimenterne. 16
Maj 1728.
1136
Fra Folsach,
Kielkier. Plakat ang afholdelse af Efter Høst Sessionen, iflg
resolutionen af 12 August 1726, for Ribe, Ringkøbing, Randers,
Århus, Skanderborg, Vejle og Kolding Amter, med forskellige
bestemmelser om samme. 3 August 1728.
1137
Fra
Rewentfeldt, København til underretning for Oberst Fineke. [På Tysk]
Kongen har på
Regimentskriver Kasbergs, Fredericia forespørgsel, om den ved Karren
gående Bonde Karl Hans Jensen, skal gå længere - bestemt, at efter
de benævnte omstændigheder, skal denne Karl efterlades sin forseelse
og frigives. Dog skal Obriste Finecke og øvrige vedkommende
iagttage, at ingen unge Karle forsvinder fra Lægderne uden Pas og
tilladelse, idet de ellers skal ansees som Desertører, og deres
navne opslåes på Galgen. 1 Juni 1728.
1138
Fra Folsach,
Kielkier. [Se forrige]. Henviser til kopi, af Overkrigs Sekretær won
Rewenfeldts skrivelse til Obriste Finecke af 1 Juni, ang Kongens
bestemmelse om udgivelse af Pas og straf for dem som uden sådan, er
bortgået fra Dragon Lægderne. 5 August 1728.
1139
Fra Gyberg,
Ladegård. Henviser til kopi, ang Ryttergodsets indretning i Jylland,
iflg hvilket de gamle Senge, der hidtil har været i
Rytterbarakkerne, nu da de andre Senge er modtaget, skal sælges ved
Auktion, og pengene komme Kongen til indtægt. For Sengene i
Skanderborgs vedkommende vil Auktionen blive afholdt d 3 Februar
næstkommende. 26 Januar 1728.
1140
Fra Gyberg,
Ladegård. Han har haft Niels Møller i Yding hos sig, og forelagt ham
Sessionens Resolution, ang den halwgård i Såbye som står uden
beboere, at han for een af sine Sønner skulle antage den, men hans
svar blev, at han det hverken ville eller kunne. Af hensyn til
avlingen, har Gyberg derefter på anden måde sørget for, at jorden
bliver dyrket. Amtmanden bedes meddele hvad han videre ønsker
foretaget. Gyberg håber at han vil indkalde Niels Møller og befale
ham, at udvise sin pligt i Kongens tjeneste. 15 April 1728.
1141
Fra Gyberg,
Ladegård. Henviser til ordre fra Kammer Coll, ang indkøb af Vårsæd
Byg og Havre, til de højsttrængende Rytterbønder. Amtmanden bedes
oplyse hvor meget der fra Urup og Slottet kan forventes, og om
hvorvidt han efterhånden, må give de trængende anvisning på det
fornødne Korn. 24 April
1728.
1142
Fra Gyberg,
Ladegård. Ekstrakt af inddelings Rullen for det Skanderborgske
Distrikt, på det Proprietær Strø lægd, som Dragonen Claus Andersen,
Tebstrup har været anvist siden sidste inddeling 22 Oktober 1723.
Opgørelse med forskellige navne, Hartkorn og hvem samme tilhører.
Dragon
Sessionen 28 Oktober 1727.
Påtegnet af
Amtmanden med angivelse af fremstiling af det unge mandskab etc. 30
April 1728.
1143
Fra Gyberg,
Ladegård. Eftersom det nye Tinghus ved Hemstok nu er færdigt, bedes
Amtmanden give ordre til Rettens Betjente, at de herefter skal holde
Retten i bemte Tinghus, og ikke længere som hidtil, efter Amtmandens
ordre, afholde det i Rasmus Laursens huus i Hemstok. Nævner også
Kammer Coll henvendelse, om den nye forpagtning af Distriktets
fiskeri. 20 August 1728.
1144
Fra Gyberg,
Ladegård. Ang Auktionen, som blev afholdt 8 Novb 1725 over Fiskeriet
i Skanderborgske Distrikt. De 2 Ruse steder under Båstrup, er blevet
tilslagen Mons Poul Johansen for årlig afgift 1 rdr. Han ved ikke,
om samme Ruse steder fortsat skal være under fæste, eller under
forpagtning, hvilket Amtmanden, af hensyn til Auktionen mandag den
6, bedes give oplysning om. Omtaler også afholdelse af et Marked i
Ry den 3 November, i stedet for, ifølge allernådigste befaling af 14
December 1727, som hidtil i Nortvig. Det blev samtidig befalet, at
Rektor og Professorer ved Universitetet i København, skal sørge for,
at samme marked, såvelsom det der sædvanligt afholdes 1 Maj, bliver
anført i de årlige Almanakker, men uanset dette, er der i Almanakken
for 1729 kun oplyst om Markedet den 1 Maj. Ry mændene har derfor
ønsket, at Markedets afholdelse blev publiceret på anden vis. 3
September 1728.
1145
Fra Morville,
Skanderborg. Ved ankomsten til Skanderborg har han erfaret, at
Skoleholderen ved Kongens Skole i Yding er død, og Skolen således
forladt. Henviser til Kongens ønske om, at de Skoleholdere som
sammen med Skolerne i 1725 afgik i Dronningborg Distrikt, skulle
anvises nye stillinger i Skanderborg og Kolding distrikter, hvor
sådanne Skoler er opbyggede. Da der endnu er 2, nemlig Anders
Espensen og Vicentzen, beder han Amtmanden indstille en af disse til
Skolen i Yding. Selv anbefaler han Anders Espensen, idet han er en
gl Karl som ikke på anden vis kan tjene sit brød, og desuden findes
dygtig og bekvem. Den anden skal han forsøge, at afsætte til Kolding
distrikt. Rejser nu til Dronningborg, men vil ved hjemkomsten besøge
Amtmanden for, at få Skolesynene underskrevet og regnskabet for 1727
attesteret. 4 Februar
1728.
1146
Fra Morville,
Brandtbierg. Han har for lang tid siden, til Rente Kammeret indsendt
Syns rapporterne, over de ny opbyggede Skolehuse i Distriktet, med
samtidig forespørgelsel om, hvorvidt han fremover skulle forestå
disses vedligeholdelse m v, men uanset erindring, er der stadig ikke
skabt klarhed over dette. Ligeledes har han indsendt Kirke
regnskaberne for 1726 - 1727, påtegnet af begge Amtmænd. Længere
redegørelse med diverse tal o s v. Spørger Amtmanden om ikke denne
kan bifalde, at han rejser til København for, at få sagerne
afklaret. 13 Maj 1728.
1147
Fra Morville,
Brantberg. Henviser til Amtmandens brev, som han ved sin hjemkomst
fra Kolding distrikt har modtaget, ang levering af Hø til Dons
Mølle. Desværre har han ikke selv noget tilovers, som han ellers med
største fornøjelse skulle have tjent Amtmanden med, men i mangel af
samme, har han selv så godt som, måttet forære halvdelen af sit Kvæg
bort og resten sat på Græs. Men ikke desto mindre skal han nok sørge
for, at de ønskede 6 læs Hø skal være på Dons Mølle når Øxene
ankommer, i øvrigt skal han handle som var det for ham selv. 8 April 1728.
1148
Fra Morville,
København. Henviser til Rentekammerets tilsagn, om anvisning af
penge og noget Bly, til de ham anbetroede Kirkers reparationer og
Ornamenter, samt Skoleholdernes manglende lønninger. Nævner videre
aflæggelse af regnskab m m. 4 Juni 1728.
1149
Fra L de
Løvenørn, Århus. Henviser til Kongelig allernådigste befaling, ang
de deliqventer som bliver Kagstrøgne og Brændemærket for tyveri, at
de derefter skal oversendes til Bremerholm og Spindehuset, hvilket
Amtmanden bedes bekendtgøre ved Retten overalt i distriktet. 28 Juni
1728.
1150
Fra L. de
Løvenørn, Århus. Henviser til kopi, ang hans erklæring om afholdelse
af Marked i Nortvig den 21 og 22 Oktober, da det ikke var i hans
Amt, havde han videresendt den til Amtmand Seerup, for nærmere
erklæring. Efter dennes oplysning, vil der blive afholdt Marked i Ry
3 November, forespørger Grabow i hvis Amt Ry ligger, om denne mener
det vil have nogen betydning. 29 Juni 1728.
1151
Fra L de
Løvenørn, Århus. Henviser til Kongelig befaling, angående
eftersøgningen af de Mordbrændere, som to gange har sat ild på
Skæring Munkegård. Amtmanden pålægges, at anvende al mulig flid for,
at få opklaret hvem disse personer er, jvnf Befalingens indhold.
20 August
1728.
1152
Fra Jens?
Jørgensen, Sejlgården. Takker for Amtmandens skrivelse, ang Kongelig
bestemmelse om hvorledes, der skal forholdes med indkøb af Korn til
Bøndernes Vårsæd, nemlig i stedet for, at svare det igen med penge,
skal det leveres in natura med 1 skp til opbud pr tønde. 26 September
1728.
1153
Fra Thygesen,
Mattrup. Han har erfaret, at hans Broder Michel Thygesens tilfaldne
arv, fra skiftet efter deres Sal Moder Anna Michelsdatter, ved
hendes Creditorer, hos Amtmanden skal søges afbetalt og anvist.
Ansøger derfor på egne og Sødskendes vegne, at anvisningen eller
betaling må ske på nærmere angivne måde. 10 Januar 1728.
1154
Fra Jens Lind,
Mariager. Henviser til, at han af Amtmanden er beordret til, at være
Curator for Holger Sørensen Bek, som tilforn tjente Krigsråd Ulsøe i
Geeming [Gimming?], hvor hans Myntling, efter en Dom erhvervet af
Krigsråden ved Dronningborg Birketing, skal være bleven en del penge
skyldige til Kassen. Da han nu endelig ved sidste Snapsting, har
fået Holger Sørensens kapital af Assessor Glud i Katterup [Kattrup],
udbedes Amtmandens - som overformynder - tilkendegivelse om
hvorvidt pengene skal afleveres til Krigsråden. Ønsker ikke, at
komme i proces med denne. 26 April 1728.
1155
Fra J H Snell,
Høver. Henviser til modtagelsen af Amtmandens skrivelse, ang det
dødfundne Menneske på Føuling Mark 28 Maj. Fremgår at Amtmanden
mener Snell har været forsømmelig med hensyn til, at give denne
oplysning om samme. Snell påpeger, at han ikke har taget Syn på
liget, ej heller ønsket andre skulle foretage sådan, men
Herredsfogeden Bjerregård skrev for lang tid siden, at han havde
taget syn på samme, og bad om råd om hvorledes der skulle forholdes
i øvrigt. 29 Maj 1728.
1156
Fra N
Thygesen, Mattrup. Kvittering til Lass Jørgensen i Kæmpes Mølle, for
dennes indbetaling af Juli Termins Consumptions og Folkeskat 1727 -
10 mark Danske. Samme for Jens Christensen ditto Termin for en Dreng
1 mark, hvilke han har afleveret i Skanderborg Marked, til
Hospitalsforstander Niels Nielsen. Jens Jensen, Knud Povelsen og
Jens Nielsen i Løve er Mattrup Gods, og derunder har været
accorderet, ligeså Annexbonden Niels Jensen i Grædstrup. 21 Januar 1728
1157
Fra ?? salig
Iver Pedersen, Vinding. Hun er indstævnet til Skanderborg Distrikts
Birketing, at møde den 31 Juli, af Consumptions forpagteren Lars
Eskildsen, ang hendes Familie Skat. Da en Enke imidlertid ikke selv
kan møde i Retten, har hun forespurgt Herredsfogeden i Tyrsting
Vrads Herred Gallas Nordborg, som gerne vil assistere hende, men
ikke kan, da Tingdagen der er samme dag som i Skanderborg. Hun beder
Amtmanden beskikke en sættedommer til Tyrsting Vrads Ting, således
Nordborg kan assistere hende. 1 August 1726.
1158
Fra Ulsøe,
Skade [Præsten i Klovborg]. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang
nogle restancer fra beboere i Grædstrup, som han skal give varsel om
at møde i Skanderborg, ang Consumptions og Familieskatterne. I
øvrigt er den af ham indgivne mandtalsliste rigtig undtagen, at i
Hovedsskov findes en Inderste Johan Bøg og Hustru, som ikke er
angivet for Juli 1726, men kun med forklaring, at disse 2 er
fattige, desuden er det senere blevet bevist, at manden er en Svensk
aftakket Rytter og hustruen undertiden meget svag og affældig, dog
ikke gammel, dernæst er en karl hos Peder Jensen ibm for 1727 termin
heller ikke blevet anført til skat, men med forklaring om, at han
var født med en særdeles svaghed. Niels Jensen i Grædstrup og
Mølleren i Kæmpes Mølle beretter, at have leveret deres rest til Sr
Niels Thygesen til Mattrup, som har lovet dem kvittering. Nævnte
inderste vides ikke hvor er i øjeblikket. 25 Januar 1728
1159
Fra Niels
Nielsen, Skanderborg. Kvittering for Consumptions og Folkeskat, til
Sognepræsten Peder Benzon, Væhr og Nebel Menigheder, for Juli termin
5 rdr 4 mk. 13 Juli 1727.
1160
Fra
Sognepræsten P. Benzon, Værh Præstegård. Klager over forpagteren af
Familie og Folkeskatten, som han mener stiller urigtige fordringer.
Derefter længere opgørelse, med angivelse af forskellige beboeres
navne m v. 27 Januar
1728.
1161
Fra
forpagteren af Consumption - familie og folkeskatten [Laurs
Esckesen], Vengegård. Restanceliste for Rye By, med angivelse af
det skyldige beløb:
Anders Tysk og
Hustru, Ifver Sørensen og Hustru, Hans Drejer og Hustru, Jens
Pedersen og Hustru, Jens Kræmer og Hustru, Giert Brunlef, aftakket
Rytter og Hustru og Christen Tysk, Hendrik Hansen og Hustru, Johanne
Andersdatter. Karen Tysk, Mads Pedersen, Boel Hansdatter, Maren
Christensdatter, Maren Knudsdatter, Rasmus Pedersen og Hustru,
Søren Tysk og Hustru, Christen Tysk og Hans Smed og Hustru og Hans
Mørk og Hustru, Maren Pedersdatter, Maren Tysk hos Salomon, Boel
Tysk, Kirsten Sørensdatter, Voldborg Sørensdatter og en datter
Kirsten, Maren Saldmonsdatter, Mads Skræder, begge Degnene og
Hustruer.
Emborg:
Niels Nielsen
aftakket Rytter og Hustru, Anne Mickelsdatter, Oluf Andersen og
Hustru, Iver Hansen og Hustru, Jens Pedersen aftakket Rytter og
Hustru, Jens Haderslef og Hustru.
Fisker Huse:
Rasmus ?? og
Hustru, Niels Sørensen og Hustru. ?? 2 Marts 1728.
1162
Fra Anne
Sørensdatter, Låsby. Salig Peder Kieldsens efterladte enke, ansøger
om frihed for familie skat for Karlen Anders Rasmussen, der har
tjent hende og hendes mand, siden han kom fra sin gård. Sammen med
hustru og børn, har han været hos dem, et års tid. 20 Maj 1728.
1163
Fra afdøde
Skibspræst Mats Åbyes Enke Else? M Åbye, Velling. Henviser til
hendes kendskab om, at Amtmanden vil undersøge Lauritz Eskesens
restance [liste - forpagteren af Skatterne] før han vil godkende den
til inddrivelse. Hun er 60 år og så slet af helbred, at hun ikke
siden Sct Mortensdag har været udenfor sin dør o s v. Omtaler
ligeledes hendes Mand, der som Skibspræst døde på Skibet Mars ved
Pommern, efter hvilken hun ikke, som andre Præsteenker, har nogen
pension. Endvidere nævnes hendes Husmand Rasmus Jensen, som hun på
livstid har overladt 4 - 5 bindinger af sit Hus, imod han skal tjene
hende i hendes svaghed og alderdom, hvilket betyder, at han ikke er
nogen inderste, og sammen med hende - efter bestemmelserne, må være
fri for Skatterne. 11 Maj 1728.
1164
Fra Anne
Marie, salig Iver Pedersens Enke, Velling. Henviser til Gybergs
tilsigelse til hende, at hun skulle møde hos Amtmanden, ang hendes
restance for Familieskatterne til Mons Lauritz Eskesen. Da hun er
Enke og med et dårligt helbred, er det hende ikke muligt, at møde på
det angivne tidspunkt. [Længere forklaring om samme] 28 Maj 1728.
1165
Fra Enken Anne
Frederiksdatter. [Ingen dato og sted, men jvnf att måske fra
Storring]. Fremgår af brevet, at hun er indkaldt til møde hos
Amtmanden, ang hendes restance for familieskatten. Det er hende ikke
muligt at møde, da hun er meget fattig, tunghør og af meget slet
helbred med dårlige arme o s v. Kan dårligt skaffe det daglige brød
til sig selv, og den 78 årige gamle moder. Att af Peder Nielsen
Gammelgård og Jens Jensen Gammelgård. Ingen dato 1728?
1166
Fra
Sognepræsten R Lime, Them Præstegård. Attest fra denne for Anders
Sørensen, Salten, ang dennes tilstand. Bekræfter at han er en
Brusten? mand, så han kun lidt eller intet kan tjene til Hustru og 8
Børn, hvoraf nogle er ude at tjene. Han har været Soldat i 7 år, men
blev derefter grundet udygtighed kasseret. 10 Maj 1728.
1167
Fra Peder
Christensen, Mesing. Angiver at han har været Hyrde i Mesing i 15
år, og før den tid et halvt år hos Rasmus Jensen, do hos Jens
Christensen, et år hos Mads Jensen, do hos Jens Sørensen, og nu hos
Jens Pedersen Sommer. 11 Maj 1728.
Att. af: Jens
Christensen, Rasmus Jensen, I S S, I P S, Mads Jensen.
1168
Fra Berte
Jacobsdatter, Hørning. Hun eller hendes Mand er tilsagt, at møde hos
Amtmanden ang deres restance for Skatterne. Det er hende ikke muligt
at give møde, eftersom hun er en fattig stakkel, og i sin sidste
Barselsseng, er bleven påført en sådan svaghed, som det hende ikke
for menneskelig blusel, er muligt anstændigt, at indbefatte i
Pennen. Hun kan slet intet tjene, og hendes Mand en er stakkels
fattig Betler. Håber hun efter forordningen kan blive fritaget for
Skatterne. 10 Maj 1728.
1169
Fra Jens Grøn,
Ring. Underskreven attest ang hans forhold. Han har i nogle år været
syg og sengeliggende, med armod og gæld, således han end ikke i
dette år, har kunnet så et par Skp Havre, langt mindre kunnet tjene
noget til livets ophold. Desuden har han en vanfør Hustru, som også
kun har kunnet tjene meget lidt. Håber Amtmanden vil hjælpe, så han
bliver fritaget for Skatterne til Mons Esckildsen. 11 Maj 1728.
1170
Fra Jens
Svejer, Tønning. Attest fra Sognepræsten E. Kjær ang hans forhold, i
henseende til resterende folkeskat 2 rdr. Sognepræsten håber,
Forpagteren Laurids Eschildsen, vil give vedkommende en tålelig
moderation, såsom han er trængende og nødlidende. 20 September 1728.
1171
Fra Niels
Nielsen, Århus. Reversal over Præsternes Mandtalsliste 1725 - 26 -
27, men ingen oplysninger i øvrigt. Henvises til Konvolut no 1
Randlev og Bjerager o s v. Påtegning af Bang Urup. 24 April 1728.
1172
Fra
Forpagteren af Skatterne Laurs Esckesen, Vengegård. Restanceliste
for Consumptions - Familie og Folkeskatterne 1728 med angivelse af
navnene i Sognene: Hylke, Båstrup, Udstrup, Brørup, Yding, Såby,
Voerladegård, Dørup, Gantrup, Søndervissing, Tønning, Troelstrup,
Træden, Ring, Bredstrup, Føvling, Åstrup, Gredstrup, Vinding,
Ulstrup, Velling, Tem/Salten, Vorret. 2 Marts 1728.
1173
Fra Amtmand
Reventlous fuldmægtig, Skanderborg Amtstue. Eftersom Jens Frandsen
Mørche fra Sorring, har indsent et Brev til Kammer Collegiet
angående, at der i det Skanderborgske Distrikt skal være en del øde
steder, som kunde opbygges uden fornærmelse for nogen Byer, eks i
Tulstrup Sogn en øde Mølleplads kaldet Skegeskovmølle 1 td 2 skp
Hartkorn, i Storring Sogn en øde Mølleplads, i Røgen Sogn skal der
henligge 9 1/2 skp Hartkorn øde, og i Skjørring Sogn et øde hus som
kaldes Skiølfe Huset 6 skp Hartkorn. Ønskes derfor at Skanderborg
Amts nye og gamle Matricul nøje efterses, om Hartkornet er
Matriculeret. 20 December
1728.
Svar fra
Amtstuen: 1) Skege Møllen i Tulstrup 2) øde Mølleplads i Storring
har ikke været til da Landmålingen skete. 3) Skiølshuset i Skjørring
er enten tilmålt gårdene eller husene, da der ikke findes ang noget
øde i dette Sogn. Ang de 9 1/2 skp øde i Røgen Sogn, såfremt der
menes det såkaldte Lykke hus, forklares det i Matriculen, at dette
ligger ved Oustrup, og sammen med Niels Nielsen Mølgårds Boel i
Røgen henhører under Oustrup, som står for Hartkorn 16 td 1 skp 1 fc
1 alb og Skov 3 fc, men huset er dog ikke særskilt anført, men i
begge Matriculer henregnet under Oustrup. 20 December 1728.
1174
Fra Gyberg,
Ladegård. [Se forrige]. Henviser til de oplysninger Kammer Collegiet
ønsker af ham, i henhold til den henvendelse man har fået fra Jens
Frandsen Mørcke, angående øde steder i Skanderborg Amt. Hvad angår:
1)
Tulstrup
Sogn, giver hverken gamle eller nye Matricel nogen oplysning, men
det erfares, at der er et Vandløb som kaldes Skeggeskov Bæk, og
grunden hvor bygningen for mangfoldige tider siden, efter forrige
forfædres beretning, og den ene efter den anden har hørt sige, skal
have været, kaldes Skeggeskov Mark. Vandløbet er ganske lille, så
man i tørvejr kan gå tørskoet derover. Jorden er dels Skov, dels
Lyng, og skal være taxeret som fælles Fædrift for Tulstrup og
Jaungyde.
2)
Ang øde
Mølleplads i Storring Sogn, ses intet om denne i den gamle eller nye
Matricul, heller ingen kan mindes noget om en Mølle, men en af de
ældste mener, at have hørt af en forfader, at for ungefehr 2 til 300
år siden, skal der have været en lille Mølle, eller et andet Værk
mellem Høver og Gammelgård. På stedet findes endnu, ved en lille
Bæk, noget af en Dæmning som gør skel. På den ene side af grunden,
er der bevokset med Skov og store gamle Træer, og den anden side med
Engjord og ungskov, som bruges af beboerne i Høver og Gammelgård.
3)
De 9 1/2
skp Hartkorn i Røgen, som angiveren selv skal have haft i fæste,
kaldes Lykkehuset og er noteret sammen med Oustrupgård. For 27 - 28
år siden har der været en Bygning på grunden som brændte, og ikke
blev opbygget. Beboerne anvendte derefter en tid stedet til deres
fædrift. Ca 9 - 10 år efter Branden fik angiveren, Jens Frandsen
Mørke fæste på samme med 3 års frihed, imod han på egen regning
skulle opsætte 6 fag huus og indhegne stedet. Han benyttede også
Jorden, men efterkom ikke det aftalte.
4)
Stedet i
Skjørring Sogn angives som Scholsøe Huset, og skal stå for 6 skp
Hartkorn. Hverken i den gamle eller nye Matrikul findes nogen
ejendom af dette navn. Det erfares, at i Skjørring Vesterskov, på
byens grund i fædriften, som Bymændene svarer Skatterne for, skal
for ungefehr 50 år siden blevet et øde, fordi det lå til hindring
for Byens uddrift. Jorden skal være lille og ringe, begroet med
Birke og Enebær Buske, og ligger som ang i Fædriften, da den ikke er
anvendelig til andet. 20 December
1728.
1175
Fra Beboere i
Kattrup Sogn. Klager over, at der i Sognet er over 20 td Hartkorn,
som er ganske fri for rejser og arbejder, som ellers af
Regimentskriveren Christen Knudsen Gyberg påbydes. Desuden udfører
de gårde som er på 5 - 6 td Hartkorn, kun halvparten af det arbejde,
som en af dem der står for 7 - 8 td Hartkorn. Uanset de tidligere
har klaget til Gyberg over dette, har de aldrig modtaget noget svar,
og håber nu Amtmanden vil ordne sagen, da de ikke længere kan udstå,
at den ene Bonde skal trælle for den anden. Borup: Jørgen Madsen,
Laurids Enevoldsen, Kattrup: Jens Madsen, Møballe: O J S Olle
Jenssøn, Kattrup: K M S Knud Michelsen i Katterup [Kattrup]. 23 Maj
1728.
1176
Fra
Skoleholder Anders Galthen, Hørning Skole. Skoleholderen ser af fri
vilje gerne, at Niels Pedersen kunne nyde Skolen fra førstkommende
St Michelsdag, men såfremt han ikke må det, håber han selv ikke at
blive forskudt, sålænge han Skolen troeligen og med flid og
vindskibelighed opvarter og beflitter sig på et skikkeligt liv og
levned, på det han som en fattig Mand med Hustru og små umyndige
Børn ikke skal geråde i Armod og fattigdom. 6 August 1728.
1177
Fra Afdanket
Rytter Søren Laursen, Dørup. Ansøger Amtmanden om hjælp her i hans
alderdom, som en af de 20 afskedigede fra Randers, som Kongen havde
nåde for, og gav dem Gage i 3 måneder efter reductionen. Hr Gabel
har senere på Kongens vegne lovet dem fri for påkommende udgifter
[Skatter]. Afskediget fra Obriste Westes Regiment. 11 Maj 1728.
1178
Fra Enken
Sidsel Nielsdatter, København. Den fattige Enke med 4 små umyndige
Drengebørn, henviser til sin afdøde Mand Morten Qvist, der i 10 år
tjente ved det Riber Husiske National Infanteri Regiment som
Musketer og Underofficer, trolig og vel efter Passets formelding,
men efter Kongelig befaling om afskedigelsen af 2 Underofficerer
fra hvert Kompagni, fik sin afsked i 1721. Siden har han været
Skoleholder ved den Kongelige Skole i Yding, i Skanderborg Amt, hvor
han i 7 år, efter Amtmandens og Præstens attester, har forholdt sig
skikkelig og vel. Men eftersom han den 31 Januar nest afvigte på en
Kongelig rejse, om natten omkom i et stort Snefog og hård Vejr,
hensidder hun nu i en fattig tilstand. Beder Amtmanden hjælpe sig,
således hun kan blive ved Skolen, når hun anskaffer en dygtig karl,
som kan forestå samme. København 25
Maj 1728.
Bilag: Attest
for Sidsel Nielsdatter, angående hendes slette og armelige tilstand
med videre. 13 Maj 1728. Sign Grabow. Desuden samme fra Præsten i
Østbirk, her nævnes, at det ene barn er 7 år. 15 Maj 1728.
1179
Fra Magrete
Gallas Nordborg, København. Takker Amtmanden for den nåde han har
udvist over for hende. Desværre er hendes mand Gallas Nordborg,
[tidligere Herredsfoged i Tyrsting Vrads - se tidligere] stadig
angrebet af sin store svaghed, og uden noget håb om bedring. Hun ser
sig derfor nødsaget til, at ansøge om en Pension af Postkassen, til
hvilket hun beder om Amtmandens Attest, som enten bedes sendt ti
hende, eller til Etatsråd von John. 22 Maj 1728.
1180
Fra Steffen
Sørensen, Ry. Den 18 September var han i sine forretninger i Nørre
Snede, hvor han bl a talte med nogle af Bymændene om det Marked, som
det har behaget Kongen, at flytte fra Nortvig til Ry. Kromanden i
Nørre Snede kom da til dem og sagde, at Kongen råder ikke for, at
flytte Markedet. Nævner flere overværende som kan bevidne Kromandens
ord, som han mener strider mod Kongens Lov o s v. Ry 21 September
1728.
1181
Fra Peder
Jensen Holm, Sorring. Oplyser at han for 7 år siden antog en
halvgård i Sorring By, Dallerup Sogn i Fæste, der da var slet og øde
især på Bygningen, som han nu på egen bekostning og uden nogen
hjælp, med Tømmer og tag har ladet reparere og en del nyopbygget.
Det blev aftalt, at han skulle have et års frihed, men er dog uanset
dette blevet tvunget til, at svare forskellige afgifter såsom
Skovskyld, Marchspenge, Rytter fourage og andet, som han mener hører
sammen med den lovede frihed. Omtaler også et stykke jord på Bjarup
mark, som tilhører gården, men som formanden Oluf Hansen Branderup
havde pantsat til Jens Hågensen i Linå. Flere punkter i klagen, som
han håber Amtmanden vil bestå ham med at få løst. 12 Marts 1728.
Påbegyndt
læsning pakke 15:
B5C – 80
Afgivelser
til 1729:
1182
1 pakke
Anordninger
Et Rescript af
8 April ang Justitzsag mod Hans Mortensen i Riis for Bigami
Et do af 8
October ang Strafformildelse for ham
Et do af 1
Novb ang Horsens Havn
En pakke
Rentekammer Breve
En pakke
Documenter ang Justitzsag mod Hans Mortensen Riis
En do
Documenter ang Skanderborg Slot
En do
Documenter ang Kirke og Skolehusene
En do ang
Skoler og Skolelærere
En do ang
Skovudvisningen
En do ang
Ryttergodset
An do ang
Sessionerne på Ryttergodset
En do
Indberetninger om Stald Stude
En do ang
Seritzlevgårds Godses Komplettering
En do med
Horsens Bys Breve
heri en
indqvarterings ligning
En pakke
forskellige Breve og Documenter
En do
Skanderborg Amtstue vedkommende.
Omslag:
Justitssag mod Skovfoged Hans Mortensen [meget lang sag med flere
bilag].
1183
Tingsvidne:
Torsdag 14
Juli 1729. Birkedommer Johannes Snell, Høver på Regimentskriver
Gybergs vegne, efter kald og varsel i sagen mod Skovfoged Hans
Mortensen af Riis, at han har indladt sig i ægteskab med 2de
Hustruer som endnu lever. Ved indstævningen kaldes han Skovfoged
Hans Mortensen Tømmermand af Riis. Ved fremstillingen i Retten
angiver han, at forseelsen er sket i Tommestrup [Tommerup], og er
behandlet ved Assens Byting, hvor han blev idømt tre Bøder af 40 lod
Sølv, til Kongen, Magistraten i Assens, og den tredie til
Sagsøgeren, som da var hans Kones Broder, samt omkostninger, hvorved
han Hus ved auktion blev solgt til en Skomager Hans Dehn for 140
Slettedaler. Fremgår at han i Tommerup blev viet til den første
Hustru Giertrud Jørgensdatter, med hvem han har en Søn, som begge er
meget fattige, og skal opholde sig i Odense. Den anden Hustru Anne
Hansdatter, som han nu har hos sig, skal han være viet til i
Koldinghus Amt i Skierup [Skærup] Kirke den 2 Marts 1721 [Trolovet i
Decb] jvnf Sognepræstens Attest. Med hende skal han have 2 Børn.
Nævnes også en sag om Tyveri, pådømt ved Assens Byting 1718. Fremgår
at han er født siden Landmålingen for ca 44 år skete, i Tyrsting
Herred, Linnerup Sogn, Hjortsvang By. Ved Birketinget dømmes han til
Halshugning.
Kongen benåder
ham, således han i stedet på livstid, skal arbejde i Jern på
Bremerholm. København 28 Oktober 1729. FriderichR.
Sagen mod
Skovfoged Hans Mortensen, Riis.
Snell har
sammen med Hans Ibsen og Niels Nielsen af Tåning, været i Hans
Jensens Gård i Riis, hvor Hans Mortensen har sit tilhold, for at
registrere og vurdere dennes ejendele, jvnf Kongelig befaling af 8
April. Derefter opgørelse over samme i alt ca 30 Rdr, hensættes til
opbevaring hos Michel Ollufsen i Riis. 20 April 1729.
Ifølge bilag,
er han hensat i Arresten i Århus, indtil han den 16 November bliver
overleveret til Skipper Knud Nielsen, for med dennes fartøj, at
blive overført til Bremerholm. Opgørelse fra Gyberg over det ved
Auktion, solgte bohave.
Omslag:
Skanderborg Slot angående.
1184
Fra Jens
Majgård, Skanderborg Slot. I
ndberetning fra Birkedommeren og
Herredsfogederne om Kornprisen, ang Capitels Købs sættelse i Århus
Stift på 1728 års afgrøde, som for året 1729 er Taxeret [4 Bilag].
Fra Johs
Snell:
Rug 10 mk Byg
6 mk Havre 3 mk 8 sk Ærter 10 mk Boghvedegryn 16 mk - alt pr Tønde.
Da der ikke handles med Smør, kan han ikke angive nogen pris på
dette.
Fra
Herredsfoged Christian Jensen, Hads Herred:
Rug 10 k Byg 7
mk Havre 4 mk Gryn 16 mk Smør 16 rd - alt pr Tønde.
Fra
Sættedommeren i Tyrsting Herred:
Rug 10 mk Byg
7 mk Havre 4 mk Boghvedegryn 18 mk - alt pr tønde.
1185
Fra Peder
Knudsen, Tømmermand, Stilling, Peder Rasmussen, Muurmester, Søren
Jensen, Snedker og Niels Sørensen, Glarmester, sidste boende i
Skanderborg [10 bilag i sagen].
Efter
Slotsfogeden Gotfrid Bechers forlangende, synede de Skanderborg
Slots Brøstfældighed, med angivelse af priserne for en nødvendig
reparation. Summen anslås til 309 rdr 2 mk 4 sk for de nødvendige
materialer og arbejdsløn, foruden Egetømmer og Mursten, som ikke er
medregnet under vurderingen, nemlig for:
Vinduernes
reparation - 53 rdr 2 mk 12 sk
Kalk 17 1/2
Læst - 7 rdr 4 mk 12 sk
Tagsten 1660
stk - 24 rdr 5 mk 8 sk
Mursten 2000
kan tages af den gamle Brandmur som står ved Søen, og er derfor ikke
medregnet.
Deeler 19
tylter - 28 rd 3 mk
Stenlægter 11
tylter - 7 rdr 2 mk
800 Lægtesøm
og 1400 Loftssøm - 7 rdr 2 mk 8 sk
Håndværkernes
arbejdsløn - 109 rdr.
Bilag:
Slottet: 40 Vinduer omlægges i nyt Bly, 330 Ruder indsættes, Karmene
repareres, 460 Tagsten, 3 1/2 Læst Kalk. Brøgger - Slagter og
Staldhusene er synet til reparation, men øvrige Huse er ikke
medtaget. Skanderborg 16
Marts 1729.
Omslag:
Skovudvisning:
1186
Specification
over Skovudvisningen i Skanderborg Amt 1729. Mange personnavne exp:
Amts Betjente - Jagt og Skov Betjente - Præster og Degne -
Retsbetjente - Militære personer etc. Ingen dato 1729.
1187
Fra Peder
Sørensen, Skanderborg Birketing - til Jens Majgård. Efter ønske, kan
han oplyse navnene på de Taxeringsmænd der er udnævnt i Amtet,
nemlig på Grabows side Søren Sørensen af Forlev og Knud Nielsen af
Biestrup, og på Overførsterens side Søren Rasmussen, Aftægtsmand af
Veng og Søren Nielsen, Gårdmand af Veng. 13 Oktober 1729.
1188
Fra Ritter,
Venge [På Tysk]. Omhandler en Skov Session den 13 Juni. Angivelserne
fra Skovbetjentene er alle brændte ved den store ulykke den 4 Maj.
Efter nye indhentede angivelser, kan der, såfremt det behager
Amtmanden, afholdes Skov Session den 1 og 2 August i Skanderborg
Amt, og i Silkeborg Amt den 3 August. 25 Juli 1729.
1189
Fra Claus v
Rewentlow, Amtmand, Christian Ratlou, til Ratlousdahl, Jens
Jørgensen Seerup, til Hald, Christian Gyberg, Regimentskriver, Johan
Peter Ritter, Hans Justesen, Amtsforvalter i Skanderborg Åkjær
Amter. Kopi af stævningen til den ekstra Skov Session. Fremgår af
denne, at man mener der sker mange skader på de Kongelige Skove,
jvnf indberetning fra Jens Frandsen Mørk i Skanderup, og Peder
Pedersen i Kragelund, exp at Skovfogeden i Lysbro og Silkeborg
Kobler, i denne Vinter har solgt 2 læs Egetræ i Skive. Ved Kragelund
Præstegård skal der den 4 Sept have lagt 11 stk 12 alen Leeder, samt
10 læs stakket Tømmer, bestående af Løsholter og Stivere, som den 20
blev sendt til Kås i Salling, foruden manfoldigt mere som bemelte
Skovfoged skal have solgt. Desuden skal Brovogteren ved Resenbro
have ladet meget Tømmer passere o s v. Jens Frandsen Mørk og Peder
Pedersen indstævnes derefter til, for flere oplysninger i sagen, at
møde i Skanderborg 12 Januar 1729. 22 December
1728.
1190
Specification
over udviste Bygnings Materialer i Skanderborg Amt 1729. Exp til Rye
Mølleværk og Broens istandsættelse. Til Vengegårds opbyggelse og til
Skanderborg Slot. Ingen dato 1729.
1191
Fra Jens
Fransen, Mørch, Sorring - til Kongen. Oplyser at han er født, og bor
i Sorring By, Dallerup Sogn, og angiver derefter, at han i 1720 er
påført en Proces af Christian Fischer, Allinggård, og iflg dommen,
der blev afsagt 2 September 1720, blev idømt en bøde på 3 mk. Denne
henstod til 28 Maj 1725, hvor han fik oprejsning af Kongen, og
derefter den 28 Juni fik Dommen underkendt, såvidt den angik æren, i
alle måder i Landstinget. Klager derefter over Christian Fischer,
som ikke vil efterkomme det ved frifindelsen bestemte. Kongen ønsker
en erklæring fra Amtmand Rewentlow. 25 September 1728.
1192
Fra Jens
Frandsen Mørch, Sorring [Se tidligere]. Kopi af dennes angivelse til
Rentekammeret, iflg Forordningen af 26 Maj 1723, om Heden og
Ødesteders opbygning. Han mener der findes mange øde steder i
Skanderborg Distrikt, exp i Tvilum Sogn, en Mølleplads kaldet
Bøssemølle, og sammested en øde gård kaldet Torrupgård, lidt derfra
i samme Sogn 2 øde gårde kaldet Battrup huse, i Linå Sogn ved Laven
Sø, er der et øde sted som kunde bygges et hus på, der vilde kunne
betale 4 rdr årlig, i Tulstrup Sogn en øde Mølleplads, i Røgen Sogn
ligger der 9 1/2 skp Hartkorn øde, som han tidligere har haft i
fæste, i Skjørring Sogn ligger et hus kaldet Skiølse Huset, som står
for 6 skp Hartkorn. Kopien dateret København 2 Novb 1728.
Omslag:
Ryttergodset vedkommende.
1193
Fra Evert
Woetman, Mølleren i Kloster Mølle. Den Kongelige Gartner ved Slottet
Monsr Bruun, skal have klaget over ham til Kammer Collegiet, at han
har udvist modvilje, med hensyn til anskaffelsen af Lindetræer til
Slotshaven. Da man ikke har kunnet love ham nogen betaling for
disse, og han desuden selv har forskrevet dem fra udlandet, mener
han ikke at være pligtig til at hjælpe, men såfremt han kan få nogen
afslag på den alt for høje Mølleskyld, vil han gerne afgive en del.
6 Oktober 1729.
1194
Fra Erik
Rasmussen, Aldrup Mølle. Klager over de 5 ejere af nogle Tofter i
Blegind, hvor han også har en Toft liggende længst mod vest, ud mod
fælleden, men ellers i linje med byens øvrige Toft. Nu er man
imidlertid blevet uenige om indhegningen, hvorfor han beder
Amtmanden foranstalte et eftersyn. 19 Juni 1730.
1195
Fortegnelse på
de Gårde og Husmænd, som den 9 og 10 December 1729, er udeblevne fra
den berammede Ulve og Svine Jagt i Vinding og omkringliggende Skove.
Tønning Sogn:
Gårdmænd:
Niels Steffensen, Laurs Nielsen, Husmænd: Rasmus Forpagter, Tydsk
Jens, Søren Knudsen.
Gammelstrup:
Gårdmænd:
Niels Back, Husmænd: Peder Svensk
Troelstrup:
Husmænd: Niels
Christensen, Jens Jocumsen.
Træden Sogn:
Gårdmænd: Jens
Sørensen, Marqvar Rasmussen, Husmænd: Niels Christensen.
Søndervissing
Sogn:
Gårdmænd:
Rasmus Knudsen, Husmænd: Hjulmanden, Godsk Sørensen, Jacob Jensen,
Jacob Rasmussen, Joen Knudsen, Jens Rasmussen.
Addit:
Gårdmænd:
Rasmus Pedersen, Husmænd: Søren Christensen, Laurs Jacobsen,
Woldborg Hansdatter, Jens Nielsen, Jens Deejer?, Thomas Kier.
Ring Sogn:
Husmænd:
Jens
Grøn, Niels Christensen.
Føvling Sogn
Åstrup:
Cornet Basse,
syg, Niels Jørgensen.
Hårup:
Husmænd: Søren
Drejer, Mourdz Povelsen, Jens Laursen.
Føvling:
Proprietær
Bonde Jep Nielsen.
Velling:
Gårdmænd: Jens
Ollesen, Christian Jørgensen, Christen Jensen, Peder Jensen.
Bryrup:
Gårdmanden Rasmus Pedersen.
16 December
1729.
1196
Fra Søren
Jensen, Fregerslev. Angiver sig som en fattig Rytterbonde, og
skriver derefter, at en Tyv ved navn Niels Nielsen Skåning har
stjålet en Hest fra ham, som han derefter har været vidt omkring for
at finde, hvilket har kostet ham mange Penge. Tyven blev anholdt i
Kolding, hvorefter anmelderen er blevet påført omkostninger ved
samme, nemlig 7 rdr 5 sk, jvnf vedlagte kopi. Håber Amtmanden vil
fritage ham for betalingen. 15 December 1729.
1197
Fra flere
underskrevne i Ustrup. Angiver sig som fattige Rytterbønder, og
skriver videre, at de i deres enfoldighed har forset sig, idet de
har hjemført en del Ris og Porre til brug ved indhegningen af deres
Kålhaver. Nu har Hans Pedersen Kongelig Jagtbetjent, og Søren
Mortensen i Båstrup, samt Søren Ibsen i Hjortberg imidlertid
foretaget syn og finder, at der skal være dygtige Ris - Ege staver
mellem det hjemførte, hvorefter de er ansat i en stor Skov straf,
med stor penges udgift, som de ikke uden deres Ruin, kan betale.
Beder om Amtmandens hjælp. 29 Oktober 1729. Sign.
1198
Fra Jens
Jensen, Sønder Vissing. Eftersom han i sin fattigdom, er nødsaget
til, at ansøge om hjælp til opbygningen og forbedringen af sin
iboende Gård, har han bedt nogle Dannemænd foretage et syn på
manglerne ved det Hus, han indeværende år har under opbygning
[nærmere angivet]. 1 August 1729. Bekræftet af:
Rasmus Andersen, O B S, Jens Christensen, Søren Rasmussen.
1199
Fra Christen
Pedersen og Anders Christensen, Vinding. Angiver sig som fattige
tjenere under Horsens Hospital, og skriver derefter, at de foruden
det, de er pålagt sammen med de øvrige Rytterbønder, også er
pligtige, at forrette Rejser og Arbejde til Hospitalet, beder
Amtmanden fritage dem for det der angår Rytterbønderne, idet det
øvrige falder dem tungt nok. 29 Juli 1729.
1200
Fra
Rytterbonden Michel Pedersen, Mesing. Han og Lægsdmanden er
indstævnet for Amtmanden, som ansvarlige for den forsømmelse der
skete, i forbindelse med Amtmandens rejse sidste onsdag, idet
forspandet ikke kom frem til bestemt tid. Han erkender han blev
varslet i god tid, men udbeder sig alligevel Amtmandens nåde, idet
han angiver, at hans Bæster grundet det varme vejr, havde revet sig
løs, og var kommet på Ladegårdens Mark, hvor han omsider fik fat i
dem, og da han så kom til Slottet, var der altså for sent. 15 Juli
1729.
1201
Fra Jørgen
Pedersen, Vrold. Klager over Lægdsmandens Søn Niels Nielsen Bunde i
Vrold, idet denne aftenen før, den 19 Juli sammen med Krigsråd
Gybergs tjener, pantede ham og nogle af hans naboer, for arbejdet
ved Skanderup Kirkes reparation, overfaldt hans Kone, idet han
kaldte hende for en Canaille, hvilket Jens Madsens karl Anders
Jensen, Jens Tomansens Hustru Maren Christensdatter og Jens Nielsens
Hustru Anne Lauritsdatter, så vel som Christen Tounsens hustru
Kiersten Rasmusdatter med mange flere påhørte. Desuden har dette
medført, at Maren Lauritzdatter, som er til huse hos Jens Madsen har
kaldt klagerens Kone for en Hoere. Håber Amtmanden vil hjælpe ham.
20 Juli 1729.
1202
Fortegnelse
over afgivelser til Gyberg, ang den forestående Høst Session, bl a
en Memorial fra Abraham Christensen, Tønning af 9 Sept 1729, ang
afslag i hans månedsskat. En do fra Peder Jensen Holm, Sorring af 13
Juli 1729, med kopi af Birketingets Tingsvidne af 23 Februar ang
slagsmål. Ingen dato 1729.
1203
Fra Anna
Simmonsdatter, Siim. Klager over Smeden Peder Sørensen, Siim, født i
Alling, hvor han har en halv Selvejer Bondegård, men har opholdt sig
i hendes Hus i Siim i 4 - 5 år, samtidig med han var Byens Smed. Han
har uden hendes minde lovet Datteren ægteskab, der nu er denne
blevet frugtsommelig, men nu vil han tilsyneladende ikke stå ved sit
løfte, uanset han i Sessionen har lovet dette, når hendes venner
ville beramme Trolovelsen, men uanset dette mødte han ikke op til
den bestemte dag. Beder Amtmanden pålægge ham, at ægte Datteren før
hendes Barsel, således Barnet kan blive døbt som et ægte Barn.
Henviser til et Tingsvidne ved Skanderborg Birketing, om Datterens
liv og levned. Nævner også Sønnen Rasmus Hansen i Skovsrod. 23 Maj
1729.
1204
Fra Oluf
Bendtsen, Hårbye. Eftersom han ikke har noget at leve af, vil han
med det første foretage en rejse til København, for om muligt der,
at finde noget at tjene føden ved, ansøger derfor Amtmanden om et
Pas. Desuden har han en elendig vanfør Kone, der ikke kan gå i Kirke
eller andet, men alligevel skal han betale 6 - 10 mark årlig i
Familieskat, mener hun efter forordningen, ikke skal betale denne
skat. 12 Marts 1729.
1205
Fra
Rytterbonden Niels Rasmussen, Tåning. Ansøgning til Kongen om hjælp
i den store nød, der er opstået på grund af foregående års misvækst,
han har således måtte låne Sædekorn, som også efter Høsten er
tilbagebetalt, men derefter var der kun lidt tilbage i Laden.
Desuden har han mistet en stor del Kvæg og Bæster, af hvilken grund
han har ansøgt øvrigheden om hjælp, men i stedet er blevet truet med
udpantning. Hans stakkels gamle forældre, begge vanføre og går med
Krykker, der har beboet stedet i 32 år, er ligeledes hos ham på
gården, som han har haft i 7 - 8 år, og meget nødigt vil forlade, da
han har anvendt det han havde til dennes reparation. Håber på
Kongens hjælp. 13 Marts 1728.
Påtegning fra
Rentekammeret, at han må sende sin ansøgning til Sessionen.
1206
Fra
Lægdsmanden Niels Nielsen Bunde, Vrold. Fortegnelse over dem, der
har fået noget fra det øde Hus i Vrold: Jens Nielsen, Mette
Pedersdatter, Jens Klemmensen, Laurs Nielsen, Rasmus Jensen, Enken
som var i Huset, bekender at have brændt noget, Peder Christensen
har taget 3 stykker og 2 døre som Jakob Gundersen har befalet ham.
Villum Skrædder har taget 5 Ruder, Rasmus Pedersen og Jens Knudsen
har taget noget. 20 Februar 1729.
1207
Fra Husmændene
i Ry. Klager over Regimentskriver Gyberg, der forlanger de skal
betale Stade penge af Stolene i Kirken, som hverken de eller deres
formænd, tidligere har betalt for. Håber Amtmanden vil hjælpe dem,
så de bliver fritaget for samme. 13 Februar 1729.
1208
Fra Jens
Frandsen Mørch, Sorring. [Se tidligere] Henviser til sin indsendte
memorial, ang Skovforordningen. Da han ikke har hørt noget, spørger
han Amtmanden om denne ved noget svar i den forbindelse. Omtaler
desuden en sag om falske skovstempler og Træ som han skulle være
indblandet i, men mener sig ligeså uskyldig, som det Barn der ligger
i sin Moders liv. Men hvad de to Bøge angår, som hans fader har fået
og tiltalt for, er det en anden sag. 11 Februar
1729.
1209
Fra Ung Rasmus
Jensen og Rasmus Jensen, Ørridslev. De er truet med udpantning af
Capitain Boye, på grund af en Dragon, som denne mener de skulle
skaffe i Lægdet, i stedet for Claus Andersen, der siden 1723 har
været i Lægdet, men nu er aftakket. Eftersom ermeldte Dragon ikke
var udskreven fra dem, men en Dragon ved navn Rasmus Michelsen, som
er i Tebstrup og endnu står i tjenesten, som de mener må være i
deres Lægd og også derfra udskreven, håber de Amtmanden vil hjælpe
dem i sagen. 9 Februar 1729.
1210
Fra Jens
Sørensen, Ustrup, Hylke Sogn. Henviser til den for et år siden,
indgivne klage på egne og Broders vegne, over Capitain Boie og
Vagtmesteren Ebbe Friesmand, i hvis Compagni Broderen tjener som
Dragon. Klagen omhandler utilbørlig Pryglen, som Broderen var udsat
for, da han efter Captainen og Løjtnantens tilladelse, gik til sit
Lægd. Desuden har Boie efter Exercitsen på Mønsterpladsen, skældt
både klageren og Broderen ud, såsom du er en Skjælm, og din Fader og
Broder og ald din familie med dig, og du har løjet Vagtmesteren på
som en Skjælm. Henviser til Tingsvidne, som blev fremlagt ved
forhøret i Vejle, og endelig Dom ved Krigsretten i Skanderborg,
hvorefter Vagtmesteren skulle stå på Pæl i 4 timer o s v. 3 Februar
1729.
Omslag:
Indberetninger om Stald Stude.
1211
Fra Lassen,
Rask. Henviser til forordningen om Stald Stude, og kan i den
forbindelse oplyse, at af de 150 Stude der er opstaldet på Rask, har
han solgt 82 til Peter Jansen i Husum og Thomas Petersen Dekker af
Rantrum, som driver dem fra Stalden den 20 April, hvorefter de
passerer Kolding Toldsted. Handelen er kun mådelig, men i disse
tider er slet solgt dog bedre end ikke solgt. 24 Marts 1729.
24 Marts 1729.
1212
Fra Schade,
Ribe Toldkammer. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang Staldøxenes
angivelse, og bortsalg, og svarer på sin Principals Hr Tolder Oluf
Schanches vegne, at dette skal blive medtaget i indeværende års
Toldregnskab. 31 Maj 1729.
1213
Fra Christen
Berentsen, Hanstedgård. Oplyser, at han grundet mangel på Græsning,
afhændte 16 Stude til Povel Marchust på Drenderup i Haderslev Amt,
hvilke også er bortdrevet til fortoldning ved Kolding. 26 April
1729.
1214
Fra Müller,
Tyrrestrup. Efter han for en tid siden indberettede til Amtmanden,
at have solgt 72 af de i Vinter opstaldede Stude, til Povel
Marqvorsen fra Dendrup i Holsten, har han desuden solgt 16 til samme
Købmand, som vil lade dem fortolde ved Kolding Toldsted. 21 April
1729.
1215
Fra Henrich
Mule, Serridslevgård. På dennes vegne anmelder N. Wollum, at han den
9 Marts har solgt 42 Stude til Købmand Dirich Gyt, Holland som vil
passere enten Kolding eller Ribe, desuden lod hans Husbonde den 4
April 70 Stude drive til Kliplev Marked. 6 April 1729.
1216
Fra Tolderen i
Ribe. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang en del Stude, som fra
Sædegårdene i løbet af Vinteren skal være bortsolgte, han vil gerne
have en specifikation over samme. Ribe Toldkammer 16 Marts 1729.
1217
Fra Müller,
Tyrrestrup. Han har solgt 72 Stude af de i denne Vinter opstaldede
på Tyrrestrup, til Povel Marqvarsen fra Drenderup i Holsten, som
over 2 omgange vil udrejse gennem Kolding distrikt. 8 Marts 1729.
1218
Fra Thygesen,
Mattrup. Indberetter, at han har solgt 68 Stude, at de 86 der denne
Vinter var opstaldede på gården, til Hollænderen Jan Udtke, som han
førstkommende 11 Marts agter at lade drive på Ribe Toldsted. 5 Marts
1729.
Omslag:
Serridslevgård Godses Complettering.
1219
Fra Jens
Mørch, Randlev. Henviser til Amtmandens ordre af 26 Februar, ifølge
hvilken han skulle indberette, hvor vidt det Gods i hans Annex Sogn,
under Serridslevgård sorterede fra bemelte Hovedgård. Han har
undersøgt sagen, ved henvendelse til Bymændene hvor Godset er
beliggende, men ikke kunnet få nogen egentlig oplysning. Har i
øvrigt aldrig selv været på Gården. 15 Marts 1729.
1220
Fra By og
Herredsfoged Rasmus Leth, Eldrup. Ifølge Amtmandens skrivelse, kan
han oplyse, at så vidt han ved er Serridtslev By beliggende et par
Bøsseskud fra Hovedgården, Tvingstrup ca en halv fjerdingvej o s v,
med flere stednavnes afstand fra Gården. 9 Februar 1729.
Bilag: Omtaler
Lægdsmanden i Tebstrup som skal sørge for Brevene, så de ikke
forsinkes.
1221
Opgørelse over
Serridslevgårds Taxt Ager og Eng 18 td 5 skp 2 fc 2 alb, Skov 1 fc 2
alb. Gårdens gamle Gods 68 td 5 skp 2 fc.
Tillægges:
Christen Tuu i Serridslev 2 fc 1 alb - Giødsgård i Gedved 5 td 3 skp
1 fc - et Boel i Tolstrup Tammestrup 1 td 2 fc 2 alb - af de
pantsatte Jorder på Tvingstrup 6 skp 2 fc 2 1/2 alb.
Her foruden:
Købt af Claus
Cortsen i Horsens 112 td 1 skp 3 fc 2 alb.
Nok af ditto
Gods: 188 td 2 skp 2 fc 1 1/2 alb.
Skov og
Mølleskyld 4 td 2 skp 1 alb.
Kongens anpart
Havre? Tiende i Hundslund 12 td 4 skp. Ingen dato 1729.
1222
Fra H Mule,
Serridslevgård. [3 exemplarer] En specificeret Kopi Jordebog over
Serridslevgård og underliggende Bøndergods, med Bøndernes navne m v.
8 Februar
1729.
3 Bilag om
samme.
Omslag:
Skanderborg Amtstue vedkommende:
1223
Fra Amtmanden,
Skanderborg. Restanceliste over Kongelige afgifter 1729, nemlig af:
Januar kvartal forfalder d 21, dito anden termin Kornskats penge
forfaldne til 11 Marts. 26 sider med angivelse af Sogne - personer
og beløb, herunder mange Møllere. Beløbene skal inddrives ved
udpantning. 16 Juli 1729.
Omslag:
Forskellige Breve og Dokumenter.
1224
Fra By og
Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til Amtmandens
skrivelse, ang vandløbenes beskaffenhed ved Handstedbro, som han
iflg samme har ladet undersøge, ved indkaldelse og spørgsmål til
nogle Hospitals Bønder ved Vor Herredsting, og oplysninger fra Mons
Biering i Horsens, hvorefter det er Amtmandens afgørelse om hvad der
skal foretages. 1 Juli 1729.
1225
Fra By og
Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup til Jens Maygård. Henviser
til dennes og Krigsråd Gybergs syn af vandløbet ved Hanstedbro, idet
han samtidig gør opmærksom på, at han ikke har hørt det mindste om
hvad bestemmelse der er sket i så henseende, om Horsens Mændene skal
sætte Bolværk, eller det skal føres tilbage i det gamle leje. Beder
Maygård erindre Amtmanden om sagen. 21 Oktober
1729.
1226
Tingsvidne:
Vor?
Herredsting [Se tidligere]. Endvold Nielsen i Gedved betjente
Dommersædet, hvor By og Herredsfogeden havde indkaldt følgende
vidner, ang Vandløbet ved Handstedbro: Jens Pedersen, Jens Fogh,
Søren Knudsen, Endvold Nielsen, Anders Jensen og Hans Simmensen alle
af Handsted, alle indkaldt for, at svare på nærmere angivne
spørgsmål. Ingen dato 1729.
1227
Fra Peder
Thomasen Bierring, Horsens - til R Christensen Leth. [Se tidligere]
Spørger om det tilbud han og Svogeren Mons Giert Hansen Lichtenberg
gav, ang arbejdet med Bolværk m v ved Handstedbro skal udføres.
Tilbyder nu, at de på egen bekostning, vil udføre Bolværket, men
derefter ikke have nogen forpligtelse med hensyn til reparation og
vedligeholdelse, imod deres Eng, som strækker sig til Handsted Bro,
forbliver i den stand den nu er i. Nævner også Priorslykkes grund.
23 Juni 1729.
1228
Fra
Stiftamtmand L de Løvenørn, Århus. Henviser til Amtmandens
indberetning til Rente Kammeret [kopi indlagt], ang de til
Bygningsvæsenet i København, behøvende Mur og Tagsten. Iflg
Kammerets ønske [jvnf kopi], bedes Amtmanden undersøge hos de i
Amtet værende Teglovne, hvor mange Mur - og Tagsten der kan
skaffes, og hvad prisen pr 1000 stk vil være, samt hvornår samme kan
bringes til nærmeste ladested. 15 December 1729.
3 bilag
indlagt om samme - det ene på Tysk.
1229
Fra
Birkedommer Johs Snell, Høver. [Se forrige]. Oplyser, at der ikke
findes nogle Teglovne i hans Distrikt, og eftersom han ikke var klar
over, om sådanne fandtes på Frijsenborg Grevskab, kunne han ikke
straks besvare forespørgslen. 29 December
1729.
Notat:
Lægdsmanden Jens Michelsen i Høver, skal befordre brevet som
magtpåliggende.
1230
Fra By og
Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til modtagne
skrivelse af 22 December, som han modtog den 24 sent om aftenen, ang
Teglovne eller Teglmarker som måtte findes i hans Distrikt. Oplyser,
at der ikke findes sådanne, eller har været samme i mands minde.
Ingen dato
1729.
1231
Fra Obriste
Finecke, Odense [På Tysk - se tidligere og næste]. Han fremsender
Bonden Jens Sørensens Tingsvidne. Desuden en extrakt af Dommen som
vedrører samme. Jens Sørensen udeblev den dag da Kaptajnen skulle
aflægge erklæringen for ham. 1 Marts 1729.
1232
Fra
Evendorph?, Vejle til Jens Majgård. [Se forrige og tidligere].
Henviser til ordre fra Oberst von Fineke, ang Krigsrettens afgørelse
i Skanderborg 18 Oktober 1728, i en sag mellem Capitain Boye og
Dragonen Rasmus Sørensen, som blev udført på følgende måde:
Underofficeren stod til Pæls, Dragonen blev af Obristen benådet.
Nævnes også Dragonen og Broderen Jens Sørensen, samt Tingsvidne.
11 Marts 1729.
1233
Fra Etatsråd
Serup Jørgensen, Seil. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang det
iflg Skovrullen, bevilgede til udvisning i 1730, som han så snart
forretningerne tillader det, vil lade afskrive, og originalen
tilbagesende til Amtmanden. 20 November 1729.
1234
Fra By og
Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til Amtmandens
skrivelse, ang et Hus i Brøstenbro, som Hans Viby af Skanderborg
skal have købt, og nu vil søge tilladelse til Krohold til. Huset
ligger på Landevejen mellem Horsens og Viborg, og er så nær ved
Vejen, at Folk kan holde på samme og tale med beboerne i Huset.
Nærmeste Købstad er Horsens, hvortil der er 2 - 2 1/2 Mil. Kender
ikke andre Kroer end i Hoved og Nørre Snede, som hver for sig nok
skal være 2 Mil fra nævnte Hus, der i øvrigt er uden for
Rytterdistriktet. 30 November 1729
1235
Fra Isak
Nielsen og Toer Jensen, Skanderborg. Kopi af sag mellem Povl Lejer i
Skanderborg og Eske Haunstrup, jvnf Dom afsagt ved Skanderborg
Birketing 12 Maj 1729, angående det ved Skanderup Kirke liggende
jord og Eng, som Eske Haunstrup har i Fæste. Poul Lejer fremlagde i
sagen Kong Christian den 4des benådningsbrev af 30 Januar 1634, iflg
hvilket det omtvistede Jord og Eng må ligge til Johan Svendsens
sidst beboede Gård i Skanderborg, desuden Kong Christian den 5tes
benådningsbrev af 6 August 1695, iflg hvilket klageren påstår, at
samme Jord og Eng bør forblive ved den Gård han nu har købt. Eske
Haunstrup henholder sig til Fæstebrev af 16 December 1727, udg af
Rytterdistriktet. Dom tilkender Eske Haunstrup retten til Jorden.
12 Maj 1729.
1236
Fra Amtmand
Jessen, Koldinghus. Indberetter, at nogle Rytterbønder natten mellem
28 og 29 September, har anholdt en Person, temmelig høj af natur,
med tynd slet brun hår og Skaldepandet, klædt i en grå Vadmels
Kjole, med en Kabuds på Hovedet. Vedkommende oplyste, at han hed
Niels Nielsen Skåning, og var hjemmehørende i København. Han red på
en middelmådig sort Vallak, med en Snippe på Næsen og hvid højre
Bagben. Da han ligner mere en Tyv, end et ærligt menneske, er han
indsat i Koldinghus Arrest, hvor han har fremvist en attest, ang
afsked som Rytter af 29 Juni 1720 o s v. 30 Oktober
1729.
1237
Fra By og
Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til Amtmandens
skrivelse, med samtidig vedlagt Forordning om Skattekornet for 1730,
samt Plakat om Fiskeriets bortforpagtning på Sjælland. Nævner
Kammerherrens ordre til Hans Mortensen i Fillerup nederste Mølle ved
Rathlousdal om, at betjene Retten på Hads Herredsting. Omtaler at
han skal føre vidner, i en sag om et undvigt Kvindfolk, som skal
være besovet af sin Stedfar. Da han er en gammel mand på 70, og
undertiden meget svag så han ikke kan tåle, at køre ret langt, beder
han Amtmanden fritage sig i så henseende, og i stedet beordre en
Mand i Hads Herred, Hans Hansen i Gliben Mølle, som er nær ved
Tinget, at forestå sagen. 21 Oktober
1729.
1238
Fra Knud
Nielsen Leger, Skanderborg. Angiver sig som en fattig og vanfør
Mand, og beklager samtidig over, at han imod sin vilje, blev
tilslagen forpagtningen af Fiskeriet i Skanderup, Henne? og Ring
Kloster Sø, som er kun et Vand, for 100 rdr årlig afgift. Han kan
ikke fragå, at han bød de 100 rdr ved Auktionen, men kan derimod
gøre sin saligheds Ed på, at konditionerne var opråbte før han kom
ind i Stuen hvor Auktionen blev afholdt. Han mente derfor der var
alle Søerne han bød på, hvilket han mener fremgår af, at han opbød
fra 50 til 100 rdr. Flere punkter i sagen.
9
November 1729.
1239
Fra Rathlow, Rathlousdal.
Da Bønderne nu
er færdige med Rugsæden, kan han begynde med Ulve og Svine Jagten,
men eftersom Lægdsmændene og Bønderne i Amtet har vist sig meget
lunkne og modvillige i så henseende, de første med udeblivelse, og
de sidste med, at sende aldeles udygtige folk, nemlig gamle
affældige Mænd, Kvindfolk og Børn, hvorved Jagten ikke har kunnet
ske som ønsket. Alt muligvis på grund af hans medlidenhed med ikke,
at lade dem udpante, uanset Forordningen ellers udtrykkelig angiver,
at de udeblevne skal udpantes. Ønsker Amtmanden skal tilholde dem
deres pligter og ellers straffes. 7 November
1729.
1240
Fra Folsach,
Kielkier. Henviser til brev fra Provst Magister Mouritz Højer,
Vejle, ang General Major Fuursmans begravelse, med ophængning af
Fanen i Kirken, og den Salig Frues Ligs flytning fra Østbirk. Beder
om Amtmandens betænkning, også med hensyn til hvad der skal svares
Provsten. 18 August
1729.
1241
Fra Provsten i
Vejle. [Se forrige]. Henviser til en ekstrakt han har modtaget fra
Skifte Kommissionen, efter Sal Generalinde Fuursman, vedr flytning
af hendes Lig til begravelse i Vejle Kirke. Han tilbyder, at forestå
flytningen. Nævner derefter diverse omkostninger m v. Vejle 15
August 1729.
Bilag om samme
fra Folsach og Amtmanden til Christian Braem, Viborg, fremgår heraf,
at det drejer sig om, at få såvel Fruen som General Major Fuursmann
begravet sammen i Vejle Kirke, ønsker Braems betænkning i sagen.
Skanderborg Slot 29 August 1729.
1242
Fra Folsach,
Kielkier. [Se forrige]. Henviser til vedlagte kopi af, hvad han har
skrevet til Provsten i Vejle, ang dennes tilbud om overflytning af
Sal Generalinde Fuursmans Lig, fra Østbirk til Vejle Kirke, samt
Fanens ophængelse og deslige. Omtaler flere andre ting, herunder en
optegnelse over Bøndernes Bygninger, Besætninger og Restancer o s v.
22 September 1729.
Bilag:
Folsachs skrivelse til Præsten i Vejle Magister Mouritz Høyer, ang
overflytningen af den Sal. Generalindes Lig fra Østbirk til Vejle.
21 September
1729.
1243
Fra Præsten J
Hatting, Hatting. Klager over Præsten i Nim Erik Bang, idet dennes
folk og børn tit og ofte har beskadiget de unge Bøge og Ege Træer,
Hatting har i et tilhørende Skovskifte i Nim Skov. Udbeder sig i
samme anledning, en kopi af Vor Nim Herreds Tingbog, ang det sidste
Skovskifte Deling som blev taget for 16 - 17 år siden. 15 August
1729.
1244
Fra Sal B.
Kraghs, Stensballegård. Henviser til en henvendelse fra Sognepræsten
i Søvind og Gangsted, Hr Jens Foss Zeuthen, ang en fattig Kvinde
Kirsten Lauritzdatter, som blev ført syg til Godset i Brigsted, hvor
hun derefter døde hos Husmanden Christen Andersen. Brevskriveren har
ladet sagen undersøge, med indkaldelse af vidner, og udstedelse af
Tingsvidne. 12 Juli 1729.
Bilag: Brevet
fra Sognepræsten, hvoraf fremgår, at han har ladet foretage syn,
idet der var blå mærker som efter slag på den døde.
1245
Fra Ritter,
Skanderborg [På Tysk]. Oberst Samits har gennem Kaptajn Løjtnant
Schultz, bedt om udvisning af 100 Læs Brænde af Ry Skov til hvert
Kompagni. 26 Oktober
1729.
1246
Fra Poul
Léggers Enke, Skanderborg. [Se tidligere] Hun er meget fornærmet
over en handel, der indgået af hendes afdøde Mand, og afgangne Johan
Svendsens Enke Johanne Rasmusdatter i Skanderborg, om et stykke
såkaldet Årsdagsjord og en lille Eng, som efter Kongelig Mandat af
30 Januar 1634, må og skal henligge til en gård hendes Sal Mand
købte af bemte Enke, som efter den Kongelige bevillings ordlyd
tilhørte Sal Peder Pedersen, hvilket også tidligere er blevet
efterlevet, og den Sal Amtmand Schach har udgivet 2 Fæstebreve, alt
i følge nævnte Brev. Hendes Mand har ikke kunnet få dokumenterne og
Fæste på det købte, hun håber nu ved Højesteret, at få sagen bragt i
orden. 8 Juli 1729.
1247
Fra Capitain
Boje, Hem [På Tysk - se næste]. Efter Krigsråd Gybergs begæring, vil
han udsætte den ved Dragon Sessionen berammede udpantning [ang
Lægdets fremskaffelse af en dygtig Karl til Dragon] til 15 Marts
skønt den tidligere har været ophævet.
Bilag: Fra
Folsach, Skanderborg. Til samtlige lodsejere i de Dragon Lægd, hvori
Claus Andersen er blevet kasseret, pålægges at fremskaffe en dygtig
karl til erstatning, og kan dette ikke ske fordi der ingen findes i
Lægdet, skal der inden 6 uger fremskaffes en sådan på anden måde til
Kapitain Bojes styrke, idet der ellers pålægges en daglig Bod på 2
Skilling. 16 Oktober 1728.
Signeret af
Lægdsmanden Jens Jensen. Fremgår at sagen ikke er i orden den 22
Februar 1729.
1248
Fra Eske
Haunstrup, Skanderborg. [Se tidligere]. Fæstebrev udstedt af Amtmand
Grabow m fl, efter vedtagelse på Sessionen den 24 Oktober 1727, og
af Kammer Coll approberet den 18 næst efter, til Eske Haunstrup,
boende i Skanderborg, på den ejendom af Skanderborg Bys fæste
Jorder, som efter
Krigsjordebogen står for 4 skp 2 fc 1 alm Hartkorn, hvilken Jord afg
Johan Svendsen har haft i fæste, og derefter for ca 7 år siden,
overlod til Eske Haunstrup, men nu formedelst forrige fæstehavers
død, er blevet ledig. Nævnes at Enken har solgt Jorden til Poul
Leger. 16 December 1727.
1249
Fra Gyberg,
Skanderborg Ladegård. Henviser til skrivelse fra Amtmanden, efter
hvilken han fornemmer, at Bønderne i Hylke Sogn har været hos denne
og søgt om, at måtte lægges fra Sjelle Skovgårds Høbjergning til
Skanderborg, under foregivende af, at andre Sogne måtte findes
bekvemmere, ligesom nogle Gårde i Hylke skulle være forskånede.
Nævner, at der også har været henvendelse fra dem i Sal Amtmand
Grabows tid, bl a i forbindelse med Grumstrup By, som skal levere
216 læs Hø årlig. Ringkloster og Nissumgård er henlagt til
Skanderborg. Da dette års Høbjergning allerede er fastlagt, kan der
ikke ske forandring på nuværende tidspunk, og forventer derfor, at
Bønderne afvises og tilholdes, at erstatte den tid de spilder ved
klagemål, med andet nødvendigt arbejde. 5 Juli 1729.
1250
Fra Bønderne i
Fogstrup, Them Sogn. Klager over, at de - der er fattige Bønder - i
et år har kørt i Randers Amt, både med Vogn og forspændte Heste, med
Amtmand Serup og andre, på samme måde som de Bønder der bor i selve
Randers Amt, som ellers aldrig har været tilfældet forhen. Beder
Amtmanden fritage dem for dette.
Christen Erichsen, Niels Nielsen, Rasmus Christensen, Rasmus
Nielsen.
27 April 1729.
1251
Fra
Sognepræsten R Lime, Them Præstegård. [Se forrige]. Han er Husbonde
for byen Fogstrup i Them Sogn, som består af 4 Gårde, hvoraf de 2
ligger i Silkeborg Amt og de 2 i Skanderborg Amt. Og som alle kan
forestille sig, ville det være forkert, om de derfor skulle sørge
for Amtmændenes rejser i begge Amter, udbedes derfor Amtmandens
ordre om, hvilke rejser de i Skanderborg Amt boende Bønder skal
pålægges. 14 August 1729.
1252
Kopi af Brev
fra Søren Glud i Kattrup, dennes stævning til Jens Pedersen,
Tvingstrup, til at møde ved Voer Nim Herredsting 18 Marts 1729?, ang
de meget usømmelige, uforskammede og ubekvemme ord, som denne har
understået sig i, at bruge om hans Kongelige Majestæt. Hvilket til
underretning for Amtmanden, såfremt denne måtte ønske, at beskikke
nogen til, at være tilstede ved afhøringen. Ingen dato 1729.
1253
Fra By og
Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Henviser til Amtmandens
skrivelse, hvoraf fremgår, at denne ønsker et udtog af
Tingprotokollen, såfremt Assessor Glud i Kattrup, fører noget ved
Leths Herredsting [Voer - Nim] jvnf det til Amtmanden fremsendte
stævnemål. 13 Marts 1729.
1254
Fra Peter
Voetman, Voer - Nim Herredsting. [Se tidligere]. Henviser til en sag
ved Voer - Nim Herred den 11 Marts, anlagt af Assessor Glud i
Kattrup mod Bonden Jens Pedersen, Tvingstrup, for dennes usømmelige
ord mod Kongen. Jens Pedersen mødte, og imod beskyldningen
erklærede, at han aldrig havde talt eller tænkt noget ondt om hans
Allernådigste Konge, som havde bevist ham al nåde og godt. Henviser
til Tingbogen side 275 - 282. Ingen dato 1729.
1255
Fra Provsten J
J Thorup, Ring Præstegård. Beklager sig over sin fattigdom, som mest
kan henføres til de udgifter han har haft, i forbindelse med
Præstegårdens opbygning, der er sket uden ringeste hjælp, efter at
den var ganske ødelagt i fjendetiderne, og siden ikke har været
beboet af nogen Præst i 30 år. Klager over, at han aldrig har fået
nogen udvisning [Tømmer] til Præstegården eller Annexgården, og kan
derfor ikke få nogen til, at bebo Annexgården uden de kan få
udvisning og 3 års frihed for ordinære Skatter. Nævner at han har
været Præst i dette ringe kald i 40 år og Provst i 6 år, desuden er
han velsignet med 19 Børn. Håber Amtmanden vil hjælpe ham så han
ikke bliver udarmet og ruineret. 16 Februar 1729.
1256
Fra Assessor
Glud, Kattrup Præstegård. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang
Jagt Betjenten Jens Jensens ophold i hans Sogn. Han og Konen har i
nogle år opholdt sig i Overbye hos Laurits Envoldsen, men skal være
rejst til Holsten. I December skal han have været set i Kattrup, men
ikke siden observeret i Sognet. 11 Februar 1729.
1257
Fra Magrete
Galla Nordborg, København. [Tidligere Herredsfogeds Kone i Tyrsting
- Vrads] Klager over Sættedommeren i Tyrsting Vrads Herred, der ikke
vil lade hende få det, hun og hendes fattige Børn, efter Kongens
bestemmelse, er tillagt under hendes Mands sygdom, nemlig 2/3 parter
af Fogderiets indkomne Korn. Hun har kun fået 10 rdr for årene 1727
- 28 - 29, uanset Tienden udgør 20 tdr Korn eller mere. Håber
Amtmanden vil hjælpe hende. 26 September 1729.
1258
Fra By og
Herredsfoged R Christensen Leth, Eldrup. Arvingerne efter Jacob
Hansen, som døde i Hollandsk tjeneste, i Ostindien den 13 Februar
1722, nemlig dennes halvbrødre Hans Jensen og Christen Ottesen,
helsøster Mette Hansdatter og dennes Mand Eske Nielsen i
Bredvadsmølle, kan ikke få den afdødes efterladenskaber, før det
Hollandske Østindiske Compagni har fået en Retserklæring med beviser
m v. Iflg dette var afdøde ugift, forældrene er døde og der findes
ingen andre arvinger en førnævnte. I sagen indvarsles Sognepræsten
Erik Kjær, Tønning og Træden, Anders Sørensen Langballe, Tønning,
Albert Adsersen, Træden. Februar 1729.
1259
Fra Søren
Nielsen, Haurum. Moderen Maren Bertelsdatter bor sammen med ham i
den Gård, han overtog efter Faderen. Han har tidligere den 19 Maj,
indsendt skrivelse til Amtmanden om hendes forhold på stedet. Havde
det ikke været hans Moder, ville han forlængst have ført Tingsvidne
om hendes forargelige opførsel, som han om fornøden kan bevise med
Vidner og attester. I øvrigt mener han, det er en stor skam om Børn
og Forældre, skal føre sag mod hinanden. Hvis Moderen vil tage
ophold hos Datteren, der bor under Provst Højers Gods i Vejle, vil
han give hende det som Amtmanden eller andre mener hun skal have.
9 August 1729.
1260
Fra
Herredsskriver Peter Woetman, Voer Nim Herred [Peter Voetman] - til
Kongen. Mener at hans aflønning som Skriver i Voer Nim Herred, er
blevet forringet ved Birkets oprettelse, i forhold til sine formænd,
der som Skriver Korn nød 1/2 skp af en Gård. Ørskov 12 December
1729.
2 Bilag i
samme, med diverse att, og Tingsvidne. Fremgår, at forandringen er
sket efter oprettelsen af Rytterdistrikterne.
1261
Fra
Magistraten i Århus.[Se tidligere]. Angående de to fanger Jens
Frandsen Mørk af Sorring og Peder Pedersen af Kragelund, som i
stedet for Straf i Jern, med arbejde i Bremerholm og Skufkahre, skal
forvises fra Hans Kongl Maists Riger og Lande, og ikke derefter må
indfinde sig i disse, jvnf Amtmandens skrivelse af g d. Så snart
fangerne er ankommet til Byen, skal de blive hensat i Rådhuskælderen
med Bånd og Fængsel, indtil deres videre befordring, idet man stoler
på, at omkostningerne fra deres ankomst bliver erstattet. 31 Maj 1729.
Færdig med læsning og afskrift 2den del.
Til toppen