|
Skanderborg Aakier amter 1661- 1799
Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt
Horsens og Skanderborg kbst.
4de del:
Landsarkivet i Viborg
B 5 C 86 - 88 - år 1735 - 1737.
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
Afgivelser 1735:
1
pakke Anordninger
1
Rescript genpart af 28 Maj ang Delinqventsagers execution
1 do
genpart af 25 Juni ang indberetning om tilstanden i Amtet
1 do
genpart af 26 August ang Kirkens ?? anvendelse
1 do
af 9 December ang Landmilitcen
1 do
af 23 December ang Søindrullering
1
pakke Rentekammer breve
1 do
med Land Etatens Gen Komm breve
1 do
Ansøgninger
1 do
Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen
1 do
fra Amtmand Trappauds breve
1 do
Horsens Bys Breve
1 do
Skanderborg Bys Breve
1 do
Stift??
1 do
Skovvæsenet? angående
1 do
ang Kirker og Skoler
1 do
Amts Broer
1 do
ang Skov og Jagtvæsen
1 do
Indberetninger og Godsernes tilstand
1 do
ang Staldstude
1 do
med Delinqvent Regl for Søren Nielsen Haurum m fl do
1 do
med forskellige Breve og dokumenter.
Omslag:
General Kommiss breve.
2
Fra
Land Etat General Kommiss, København. Henviser til modtagne skrivelse,
og svarer hertil, at man den 25 Decemb, hos Krigsråd og
Proviantforvalter Brand i Fredericia, gjorde klar til modtagelsen af den
deserterede Lars Jensen Borum. Desuden har man skrevet til Amtsforvalter
Justsen i Skanderborg, at den indsendte regning på 3 mk for 8 dages
forplejning af samme Borum, skal blive refunderet.
8
Januar 1735.
Omslag:
Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen.
3
Fra
Holch, Århus Kapitels Taxten for 1734 er således - alt pr tønde:
Rug
1 rdr 2 mk Byg 1 rdr 8 sk Aure [Havre] 3 mk 4 sk
Boghvede Gryn 1 rdr 5 mk Smør 14 rdr
hvilket Amtmanden bedes bekendtgøre. 21 Januar 1735.
I
omslaget 2 kopier af samme.
4
Fra
Holch, Århus Henviser til skrivelse, ang en for længst gjort reparation
på Vor - Nim Herreds Tinghus, og meddeler, at Bøndergodsets Hartkorn i
Nim Herred er 990 tdr 1 skp når, dette tillægges Vor Herreds Hartkorn,
som efter Amtmandens skrivelse skal være 1157 tdr 5 skp 2 fc 1/2 alb
bliver dette i alt 2147 tdr 6 skp 2 fc 1/2 alb, der således bliver 1 1/6
sk, hvormed de 25 rdr 4 mk 4 sk kan indkomme, som Herredsfoged Leth,
efter ordre skal se, at indkræve. 31 Januar 1731.
5
Fra
E Holch, Århus Fremsender kopi af en Kongelig Rescript, om tilstanden i
Skanderborg - Åkier Amter, som Amtmanden bedes påføre sin betænkning,
før den igen skal indsendes til Kongen. 7
Juli 1735.
6
Fra
Kongen, Hirtzholm - til Holch. [Se forrige]. Det er vor allernådigste
vilie og befaling, at du fra alle, i det dig allernådigste anfortroede
Stift, værende Amtmænd, Byernes Magistrater og andre vedkommende,
indhenter deres udførlige relation, erklæring og betænkende over
efterfølgende poster:
1)
Ang et hvert Amt tilstand, beskaffenhed og producter.
2)
Hvor udi enhver Byes og distrikts handel Noqoce, håndtering og næring
består.
3)
Om samme har aftaget eller tiltaget, og hvad dertil kan være årsagen.
4)
Ang de ved Søen liggende områder og Byer, skal i særdeleshed indhendtes
efterretninger om, hvorvidt de ind og udgående varer, sker ved egne,
eller fremmede Skibe etc.
5)
Om nogle - og hvad slags Fabrikker eller Manufacturer, der er i hver By
og Amt, og i hvad stand de befindes.
6)
Om hvorledes, og til hvem privilegier er udgivne etc.
7)
Hvilke og hvor mange Soiceteter og Laug, der findes i hver By og andre
steder.
8)
Om der er indbyggere nok til, at dyrke Landet. Om Landvæsenet og
Agerdyrkningen ikke kunne forbedres.
Og
så snart slige efterretninger er fremkommet, skal de tilbagesendes. 25
Juni 1735.
7
Fra
E Holch, Århus Efter Kongelig forordning af 8 Oktober 1734, samt
indhentede oplysninger fra Markederne, er prisen på de rå Skind, som
Bønderne bringer til salg i Købstæderne således:
1
fuldkommen Bukkeskind 5 mk 8 sk
1
mindre do 4 mk
1
Gedeskind 1 mk 8 sk
1
Kidskind 4 sk
1
stort Vædderskind med Uld på 2 mk 8 sk
1
mindre do 2 mk
1
klippet do 1 mk 8 sk
1
stort Fåreskind med Uld på 1 mk 8 sk
1
mindre do 1 mk 4 sk
1 do
klippet 10 sk
1
Bedeskind med Uld på 1 mk 8 sk
1 do
klippet 10 sk
1
Lammeskind med Uld på 12 sk
1 do
klippet 6 sk
1 do
Knæling 4 sk
1
godt Koskind 1 mk
1
mindre do 12 sk
1
ganske lille do 8 sk. 24
November 1734.
Omslag:
Amtmand Trappauds breve.
8
Fra
D Trappaud, Søbygård. Svaret på Kammer Koll skrivelse, ang Broerne i
distriktet, kan vel ikke længere udsættes, hvorfor vedlægges et Concept
ang Broerne i Silkeborg, hvorefter Amtmanden bedes påføre sine
oplysninger om Broerne i Skanderborg Amt, og derefter returnere til
underskrivelse. 4
Januar 1735.
PS:
Brevet til Etatsråd Lindstow er afsendt, og ang Skoleholderne er der
skrevet til Morville.
9
Fra
D Trappaud, Søbygård. Returnerer nogle Plakater, men beholdt nogle til
bekendtgørelse. Nævner at det er bedst hvis Auktionen efter Amtmandens
forslag, afholdes af Rettens Betjente, under begges overværelse. 26
Juni 1735.
10
Fra
D Trappaud, Søbygård. Efter aftalen på Frisenborg, sendes hermed Brevet
til Rentekammeret, ang den forestående Auktion på Gårdens
bortforpagtning, som efter underskrivelse og forsegling bedes afsendt. 3
Juni 1735.
11
Fra
D. Trappaud, Søbygård. Den oprettede kontrakt med Hans Sørensen, om
Broerne her i Amtet fremsendes hermed. 1 Juli 1735.
12
Fra
D Trappaud, Søbygård. Eftersom han i Amtmandens indberetning, fandt at
Hans Tømmermand af Svendstrup havde tilbudt, at stille kaution for de
Broer, han i Skanderborg Amt, havde accorderet om, med hensyn til
istandsættelse og vedligeholdelse, blev brevet ikke afsendt, fordi han
på samme måde, måtte få en aftale med ham for Broernes vedkommende i
Silkeborg Amt. Hans Tømmermand har siden undskyldt sig med, at han ikke
kan stille nogen kaution, hvorefter Trappaud ikke mener, at man skal
indberette noget, som så siden ikke kan gennemføres. Ang Skoleholderne
er han enig med Amtmanden i, at disse nyder refusion for det manglende
Hartkorn i 1734, sammen med indeværende års kvartal, så man kan få denne
post i orden. 12 Februar 1735.
13
Fra
D Trappaud, Søbygård. Af de indsendte Plakater, er der beholdt 3 til
publication her i Silkeborg Amt, resten returneres med underskrift. 26
Februar 1735.
Omslag:
Ang Amtsbroer.
14
Tingsvidne:
Johannes Snell af Høver, Kongelig Majets. Birkedommer, Hans Frobøse af
Galten, Sætteskriver sammesteds. For Retten fremkom Mons Christen
Gundorph fra Skanderborg Slot, og referede sig til en indmeldelse her af
Retten den 15 Decb sidst. Gundorph mødte på Amtmandens vegne, ang nogle
sluttede Kontrakter om Broers istandsættelse, og udmeldelse af Synsmænd
til Broerne ved Fuldbro Mølle og Knud Bro, samt Sjelle Stang Bro, Borum
Bro, Kanniche Mølle Bro og Bering Bro, og endelig de 4 nye Broer ved
Skanderborg Slot og Ring Kloster. Nævner derefter forskellige navne,
formentlig dem der har forestået arbejdet: Hans Læthis, Mons Wærners fra
Skanderborg, på Mathias Buchis vegne med Endvold Jensen af Fuldbro
Mølle, Peder Jensen og Lars Nielsen af Ry. Synsmændene: Niels Jensen
Kæmpe, Michel Ollesen af Stjær, Mikkel Pedersen af Mesing, Niels Jensen,
Forlev, Knud Pedersen, Stilling, Niels Pedersen, Mesing. Desuden nævnes
de otte mænd. Torsdag 22 December 1735.
15
Fra
Blichfeld, Sål Præstegård [Sahl]. Såfremt Amtmanden er fornøjet med hans
Kaution for de 4 Broer, som Hans Leth i Tarskov Mølle, efter foreviste
Kontrakt og Kammer Koll godkendelse, allerede har istandsat, indestår
Blichfeld, som kautionist, for deres forsvarlige vedligeholdelse, jvnf
kontrakten, således at når en af dem dør, ophører kautionen. 2 November
1735.
16
Fra
Hans Leth Tarskov Mølle. [Se forrige]. Eftersom han nu er blevet færdig
med de 4 Broers istandsættelse, bedes Amtmanden meddele ham, på hvad
måde der skal foretages syn på samme, jvnf Kontrakten, således han kan
få sit tilgodehavende udbetalt. Nævner også vedligeholdelsen af Broerne,
og henviser til Præsten Frands Blichfeld i Sahl´s caution for samme, som
han mener må være gyldig. 31 Oktober 1735.
17
Fra
Amtmanden Skanderborg. Kontrakt om Broers istandsættelse, nemlig Envold
Jensen i Fuldbro Mølle og Niels Jensen i Tåning, for de 2 Broer ved
Fuldbro Mølle, 16 1/2 og 24 alen lang for 30 rdr. Peder Jensen og
Laurits Nielsen i Ry om Broen sst, 24 alen lang, 24 rdr, samt med bemte
Peder Jensen om Knud Bro, 12 alen lang, 7 rdr, alle nævnte Broers
istandsættelse, og siden på livstid deres vedligeholdelse jvnf deres
gjorte Bud m v. Derefter mere om betingelserne o s v. [8 Segl]. 1 Juli
1735.
18
Fra
Hans Sørensen, Svenstrup. Ang hans bud ved den seneste Auktion, på
reparation og vedligeholdelse af Broer i Silkeborg Amt, nemlig Silkeborg
Øster og Vester Bro, Gern og Søbygårds Broer. Nævner flere ting om sit
bud. Tilsyneladende har han også afgivet bud på Broerne i Skanderborg
Amt, men frasiger sig nu dette, ønsker oplyst om han skal fortsætte med
Broerne i Silkeborg Amt. 11 Juni 1735.
19
Fra
Hans Leth Tarskov Mølle. Han havde ventet, at den Auktion der blev
afholdt, over Broernes istandsættelse og vedligeholdelse, skulle stå ved
magt, og har således indkøbt en del materialer til de 4 Broer han blev
tilslået ved Auktionen, samt bestilt Tømmermænd, eftersom disse er
vanskelige at få fat på. Han fornemmer nu af Amtmanden skrivelse, at man
i Rente Kammeret ønsker, at de der har afgivet bud, skal gå ned i pris,
som han i øvrigt har gjort, så det nu er mere til forlis en til profit o
s v. 14 Juni 1735.
20
Fra
D Trappaud, og Amtmanden. Conditioner på de 18 Broer i det
Skanderborgske Distrikt, som af Regimentskriver Moldrup, er udbudt til
Reparation og vedligeholdelse i et bestemt antal år, eller på livstid.
Derefter nævnes Broerne og betingelserne for samme. 4 Marts 1735.
21
Fra
Mathias Busch, Skanderborg. Eftersom det har behaget Hans Kongelige
Majets, at lade udbyde en del Broer i Skanderborg Amt, til reparation og
årlig vedligeholdelse, tilbyder han i 12 år at forestå dette for 3 rdr
mindre, end der ved Auktionen blev aftalt, når der samtidig bliver
accorderet om fri kørsel og Pligtsfolk til reparationen, så også til
vedligeholdelsen, når det gøres nødig, at nedramme pæle eller andet
svært arbejde. Det drejer sig om de 2 Slots Broer, en i Dyrehaven, en do
ved Vrold Mark og Ring Kloster Bro. 11 Marts 1735.
22
Bilag:
Broerne som ved Auktion opbydes er efterfølgende: Mellem Slottet
og Skanderborg, mellem Samme og Dyrehaven, den lille Bro i Dyrehaven,
hvis den ikke efter forslag skal nedlægges, do i Dyrehaven ved Vrold
Mark, do ved Fuldbro Mølle, do ved Ringkloster, Vorvads Bro, Canniche
Mølle Bro, Breining Bro, Borum Bro, Sjelle Stangbro, Knudbro og Ry Bro.
Nævnes også hvem der har afgivet bud etc, Hans Sørensen, Niels Nielsen i
Tåning og Envold Jensen, Hans Leth Tarskov Mølle, Peder Jensen og Laurs
Nielsen i Ry, Hans Sørensen af Svenstrup.
Ingen dato. 1735.
23
Fra
Mathias Busch, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf han
fornemmer, at de som forhen har tilbudt, at istandsætte og siden
vedligeholde nogle af Hans Majest Broer i Skanderborg Distrikt, efter
Kammer Coll ordre, nu har tilbudt, at udføre dette for en mindre sum,
end det der først var forlangt. Erklærer derpå, at såfremt Broerne var
så slette som de nu er, havde han ikke tilbudt, at gøre arbejdet for den
da aftalte sum, thi de og fornemmelig de 2 store Broer ved Slottet er så
dårlige, at arbejdet ikke kan udføres uden tab, ikke desto mindre vil
han stå ved sit bud, når der kan træffes aftale om fri kørsel og
pligtsfolk både ved reparationen, og i de 12 år tilbudet drejer sig om.
Derefter noget om pris etc. 12 Juni 1735.
24
Fra
Amtmanden Skanderborg. Kontrakt med Mathias Busch, Borger og Indvåner i
Horsens, om instandsættelse og vedligeholdelse af de 2 store Broer ved
Skanderborg Slot, de 2 små Broer i Dyrehaven og Broen ved Ring Kloster.
Broen mellem Slottet og Skanderborg 78 alen lang, mellem Slottet og
Dyrehaven 78 1/2 alen lang, den lille Bro 12 alen, Broen mellem
Dyrehaven og Vrold Mark 13 1/2 alen og Ring Kloster Bro 25 1/2 alen. Alt
på nærmere angivne betingelser, herunder den samlede pris for
reparationen 360 rdr, for vedligeholdelsen 30 rdr for de 2 store Broer,
7 rdr for hver af de 2 små do, og for Ring Kloster Broen 11 rdr i alt 55
rdr. Forpagtningen er aftalt for 12 år. Som kautionist Christian
Fridensberg, Borger i Horsens. 1 Juli 1735.
Omslag:
Skov og Jagtvæsenet angående.
25
Fra
J H Snell, Galten. Specifikation over de Protokoller og brevskaber, som
er funden i afgangne Skov og Jagt Sessions Skriver Bartram Buchvalt´s
stervbo, og igen afleveret til Over Auditør Kelle, nemlig Protokol
anordnet 1710 - 1713 - 1719 - 1719 - 1724. En skrivelse af 1722 fra Grev
Reventlov, daværende Over Jægermester, ang ulovlig skyderi i Bredstrup
og Ring Skove. 1 do af 1728 ang Jens Frandsen Møreke? og Peder Pedersen,
o s v. 18 Maj 1736.
26
Fra
Lindberg. Opgørelse over det Tømmer, der jvnf Høst Sessionen 1736, skal
bruges til Ry Mølles istandsættelse. Til Mølleværket som skal være af
Eg, 1 Mølle Aksel 1 1/4 alen tyk tværs igennem, 14 alen lang o s v.
Ingen dato 1736?
27
Fra
J H Sielle, Hammel. [På Tysk]. Fremsender kvittering, for de ham
tilsendte Protokoller og skrifter, som tilbagesendes med tak for lån. 28
Maj 1736.
28
Fra
Wilsted, Skade [Herredsfoged i Tyrsting - Vrads Herred]. Iflg Amtmandens
ordre i modtagne skrivelse, må han indberette, at han ikke har forestået
noget skifte efter en Præste Enke i Velling By eller andre steder, thi
ligeså lidt han har været autoriseret til dette, lige så lidt har han
formastet sig til sådant. Ganske vist boede og døde, der sidste Sommer
en Præste Enke i Velling, kaldet Catrine Sal Mads Åbyes, hun havde en
Søster hos sig Dina Marie, som forhen har haft en Byfoged Ifver
Pedersen, hvilken Byfoged, Enken sammen med en Løjtnant af Sø Etaten,
navnlig Emchen på sin kærestes vegne, som eneste arvinger har delt
Præste Enkens Bo. 4 Februar 1735.
29
Fra
Ritter, Vengegård. Han fik i aftes kl 9 Amtmandens skrivelse, da han
just holdt Aftenbøn med sine Folk fra Ladegården. Sagen drejer sig om
noget udvist Tømmer, som der åbenbart er forskellige meninger om,
herunder nævnes også Regimentskriver Moldrup. 20 Marts 1735.
30
Fra
Ritter og C Rathlow, Rathlousdal. Eftersom det nu er på tiden, at de ved
sidste holdte Skov og Jagt Session afsagte Domme, over en del Bønder,
bliver til virkelig execution befordret, eftersom det efter Skov
Forordningen ikke tillades, at udsætte den pådømte straf, uanset dette
er sket af hensyn til Bøndernes Høstarbejde og Rugsæd etc, så det nu er
den bedste tid, hvor de uden ruin kan udstå den idømte straf. 8 November
1733.
31
Fra
Ritter, Vengegård. Henviser til modtagene skrivelse, hvor af ses, at
Regimentskriver Moldrup, har beordret hver Lægdsmand til at have opsyn
med, at der ikke bliver solgt noget Egetømmer til dem der har forpagtet
Reparationen og vedligeholdelsen af Broerne. Ritter og Rahtlow har
allerede givet samme ordre til Skov Betjentene, under strafansvar, at
have opsigt med samme. 12 November 1735.
32
Fra
Ritter, Vengegård. Han vil med Guds hjælp og bistand, efter Gehejme Råd
von Grams ordre, påbegynde udvisningen af Træ for det kommende år 1736,
førstkommende Tirsdag i Boes Skov. Tror der vil blive diskussion om
Årstals Hammeren, mellem Amtsforvalter Justsen og Regimentskriver Niels
Moldrup, hvorfor han beder Amtmanden efter Skov Forordningens 14 art,
give ordre til hvem der skal bruge Hammeren, eftersom Ritter ingen
profit eller fordel har af det, er det ham lige meget. 1 Oktober 1735.
33
Fra
Gram, Frederiksborg. Efter den seneste Skov Forordning, skal Skov og
Jagt Sessionen for indeværende år, afholdes i Skanderborg den 28 Juni,
hvorfor de deputerede til denne tid bedes indfinde sig. 14 Maj 1735.
34
Fra
Gram, Frederiksborg. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at
angående de fornødne Vægge stave til de afbrændte, og endnu uopbyggede
150 fag Huus i Voerladegård, har han dags dato, beordret Overførster
Ritter til, at sørge for udvisning af Bøgestumper. Den anden post, ang
at de brandlidte må nyde toppen af de til deres Bygninger udviste Ege,
er der allerede den 30 Juli skrevet til Overførsteren, at eftersom de
232 Bønder Læs Egegrene af udvisningen, ikke kunne være Kongen til nogen
nytte, og hvis det ikke kunde anvendes som en dusør til de Bønder, som
har været flittige med Pile plantning og Stengærders sætning, skulle
denne, sammen med Amtmanden tage bestemmelse om hvem der måtte nyde
disse Egegrene. 20 September 1735.
Omslag:
Breve fra Proprietærerne om Godsernes tilstand.
35
Fra
Sal B F Kraghs Enke E Kragh, Stensballegård. Efter modtagne kopi af
Kongelig Majestæts allernådigste bestemmelse, sendes hermed oplysning om
Stensballegård og underliggende Godsers tilstand. 5 August 1735.
Bilag:
Stensballegård og Værholm er af mådelig tilstand, det meste sæd
er Havre, har en mindre Høbjergning og ringe Skov. Bønderne har vel
forskellige slags sæd, men mest Havre eftersom Markerne er kolde og
sure. Eftersom Korn prisen i nogle år har været dårlige, så har det
været meget besværligt for Bønderne, at kunne bestride de stående
udgifter, hvor til det har været nødvendigt, at hjælpe dem. Selv om
Endelave er en Ø, er der ingen handel til Søs, uden med Korn som de i
åbne Både fører til nærmeste Købstad. Der er ingen Fabrikker,
Manufakturer eller Privilegier på Godset. Af de Håndværksfolk som må bo
på Landet, er der de fornødne. Når Godsets folk er hjemme, er der de
fornødne til Jordens dyrkning, og ville vel også være muligt, at
inddæmme noget Jord, til forbedring af Hø høst og Tørvegravning. 5
August 1735.
36
Fra
N Thygesen, Mattrup. [Se forrige]. Indberetning om Godsets tilstand jvnf
Kongens vilje og befaling. Ved Guds forsyn og hans egen store indsats,
både til beboede og øde steder, med Bygninger, Sædekorn og Besætning,
over 12 - 13 år, er det nu i en temmelig god tilstand, bedre end det i
lang tid forhen har været i. Selv om Godset ligger i en slet egn, er der
dog intet Hus eller Gård uden beboere, og Agerdyrkningen i en sådan
stand, at det ikke kan forbedres yderligere. Så længe Kongen tillader
det unge Mandskab, at blive på Godserne eller i Landet, er der ingen
mangel på beboere. Der er ingen Skov til Godset, Ring By undtaget, hvor
han med stor møje har fredet og opelsket en køn Skov af Eg og Bøg, som
med god pleje, i løbet af få år, kan blive til stor nytte. Under
Hovedgårdene findes så meget Skov som med god økonomi kan anvendes til
Godsets vedligeholdelse. 2 August 1735.
37
Fra
Grabow, Urup. [Se forrige]. Indberetning om tilstanden af Godset og dets
tilhørende Bøndergods. Det er ved Guds forsyn og hans forældres og egne
anstrengelser med, at betale for Beboerne og øde steders, Kongelige
afgifter, anskaffelse af Sæde og Æde Korn, lykkedes at få dette
opbygget, hvorimod snart intet af Landgilden er blevet betalt, men endog
har måttet skaffe en del af Beboerne de fornødne Arbejds Bæster,
hvorefter det nu er bragt i en lidt bedre stand end tilforn. Selv om en
del af Godset består af skarp Jord og Sand Siger, mangler Eng og
Græsning, er dog intet Hus eller Gård ubeboet, Agerdyrkningen i
fuldkommen drift, så der ikke derpå, er videre forbedring at gøre.
4
August 1735.
38
Fra
Vilsted, Skade [Herredsfogeden]. Indberetning om egnens og indbyggernes
beskaffenhed i Tyrsting Herred, jvnf Kongelig allernådigste befaling.
Beboerne ernærer sig af Avling og Agerdyrkning uden andre indkomster. Så
vidt han ved, er alt i fuld drift, så der ikke kan gøres nogen
yderligere forbedring, ligesom alle stederne er beboede. Til Strøgodset
findes ingen herlighed af Skov, men formentlig fornøden Ildebrændsel af
Tørveskær. Jorden er Sandet og ubekvem til Grøfter, og ellers ingen Sten
til gærder. Af Fabrikker og Manufakturer, findes kun den Seign Palle
Møller anlagde for nogle år, siden ved Nørre Mølle som Hø Le, Søm og
Kobberværk. 1 August 1735.
39
Fra
P Møller, Møllersdal [Se forrige]. Eftersom Høsten er påkommen før end
ventet, har han ikke efter sin pligt og skyldighed, selv kundet have den
ære, at gøre sin opvartning hos Etatsråden, med samtidig aflevering af
relationen om de opbyggede Værker. Håber alligevel Amtmanden på bedste
måde vil anbefale samme. 15 August 1735.
40
Fra
Anna Lassen, Sal Müllers, Tyrrestrup. Indberetning om Godset. Hendes
tilstand er bekendt, at være slet, eftersom hun på det lille Gods
hensidder som Enke med 6 uopfødte Børn, og så stor gæld, at det falder
hende meget besværligt at svare Renterne. Og hvad Gård og Gods angår, er
det af samme beskaffenhed. Siden prisen på Øxen og Korn er i så ringe en
pris, og handelen med begge slags går så dårligt, er hendes tilstand år
efter år forringet. Godsets Beboere har kun Agerdyrkningen, at ernære
sig af, som de efter deres fattige evner og vilkår driver på bedst
mulige måder, og alle stræber efter, ikke at lade noget af Jorden
henligge ubrugt. 25 Juli 1735.
Omslag:
Angående Stald Stude 1735.
41
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. Specifikation over de Øxen som i sidste
Vinter er blevet opstaldede, efter Propietærernes indberetninger.
Faurskov: 125 solgt til Johan Nicolai Freiman og Johan Hendrich
Hylsenbech, udrives over Ribe eller Kolding.
Urup: 152 opstaldede solgt 116 til Johan Weis fra Husum, over Ribe
Rathlousdal og Gerstorfslund: 232 opstaldede solgt 204 til Peter Egge af
Wilster March, over Kolding.
Åkær: 230 opstaldede solgt 186 til Peter Ingvardsen fra Husum over
Kolding. 18 April 1735.
42
Fra
Grabow, Urup. Af de 152 opstaldede Øxen er der solgt 116, som drives fra
Stalden den 25 April, der agtes at ske over Ribe. 26 Februar 1735.
43
Fra
G Friis, Frisenborg. [Brevet er med sort kant, altså sørge år]. Af de på
Faurskov opstaldede Øxen, er der solgt 125 stk til Johan Nicolaj Frejman
og Johan Henrich Hylsenbech, hvoraf den sidste handel i dag er afgjort,
hvor de også drives fra Stalden og enten passerer Ribe eller Kolding.
23 Marts 1735.
44
Fra
Hendrich Lauritz Ammitzbøll, Rasch. Af de på Gården opstaldede 150 Øxen,
er der solgt 80 stk til Mons Jens Clausen boende ved Husum i Rantrup,
som drives fra Stalden den 27 April over Kolding Tolsted. 27 Marts 1735.
Omslag:
Delinqvent regninger 1735.
45
Fra
C Gyberg. Regning over de bekostninger, der efter Amtmandens anstalter,
er skete i den tid Gyberg var Regimentskriver, for Natmand Rasmus
Jørgensen og Kield Christensen, som havde begået Tyveri i Svejstrup
Præstegård. Bl a skrivelse til Cancelli Råd Arenfeld og Borgmester Grote
i Ålborg, for forplejning m v for Rasmus Jørgensen 3 rdr 28 sk. Til
Byfogeden i Hobro for 2 Karle til, at ledsage samme til Hobro 88 sk.
Samme fra Randers til Århus 1 rdr 24 sk. Underholdning i Skanderborg
Arrest fra 18 August 1732 til 31 Decb 8 rdr 48 sk. Kield Christensens
forplejning i samme Arrest fra 20 September 1732 til 31 December 6 rdr
42 sk, i alt 20 rdr 38 sk. Hvilket forventes refunderet ved overgivelsen
til Moldrup. 24 Marts 1735.
46
Fra
Hans Møller, Svejstrup. Regning over udgifterne i forbindelse med
Natmanden Rasmus Jørgensen fra Tånings, overflyttelse til Bremerholm, i
alt 7 rdr 2 sk. Kvitt Skanderborg Ladegård. 18 Maj 1733.
47
Fra
Solberg, Overskipper ved Justitcen på Bremerholm. Kvittering for
modtagelsen af Delinqventen Rasmus Jørgensen, der er dømt til, at
arbejde i Jern sin livstid. 5 Maj 1733.
48
Fra
Natmand Anders Jørgensen, Tåning og Halvor Andersen, Føvling. Deres
kvittering til Moldrup, for det arbejde og umage de har haft, ved de 2
Natmænd Rasmus Jørgensen og Kield Christensens afstraffelse i dag, alt
efter allernådigste Højesterets Dom af 9 Marts 1733, hvorefter Kield
Christensen er blevet hængt og Rasmus Jørgensen kagstrøgen og brændt i
hans Pande, i alt med 2 rdr. Så og er os betalt for En Gryde og Kul, at
varme Brende Jernet i 6 sk. [Se fotokopi]. 21 April 1733.
49
Fra
Skarpretter Jørgen Brøchner, Ålborg. Regning for de 2 Delinqventer og
Natmænd, som i dag efter allernådigste Højesterets Dom af 9 Marts [1733]
har udstået den dem pålagte straf. Kield Christensen som er blevet hængt
10 rdr. Den til hannem anskaffede Kiede Stabel Krampe og Striche 1 rdr 4
mk. Rasmus Jørgensen at Brende i Panden 4 rdr, at Kagstryge 5 rdr. Så
vel for Vognleje frem og tilbage, samt fortæring og videre, 8 rdr 3 mk
10 sk i alt 29 rdr 1 mk 10 sk. Skanderborg Ladegård 21 April 1733. [Se
fotokopi].
50
Fra
Hans Christian Terschow, Ladegård. Regning for noget Jern han har
leveret til Fangerne i Tårnet. En ny Lås 4 mk. Et Jern at spende om det
ene Ben 2 mk 8 sk, desuden 2 Led og en Krampe 1 mk i alt 1 rdr 1 mk 8
sk. 18
Oktober 1732.
51
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. Regimentskriver Moldrup skal udbetale 3 mk
Danske til Natmanden Anders Madsen fra Tåning, idet denne skal nedkaste
Kield Christensen, som af Galgen er nedfalden, hvilke 3 mk anføres i
Delinqventregningen der da skal blive godtgjort. [Se fotokopi]. 4 Marts
1734.
52
Fra
Niels Pedersen, Tømmermand af Mesing. Kvittering for modtagelsen af 2
mk, for Galgen og Kagen at forfærdige, hvor de 2 Natmænd, Kield
Christensen og Rasmus Jørgensen, den 21 April sidst udstod deres straf.
Heraf 1 dag i Skoven ved fældningen af Træet, for Galgen og Kagen, samt
tilhørende Stie at hugge, for den at oprejse. Skanderborg Ladegård 27
Maj 1733.
53
Fra
N Moldrup. Tienstydmygst Reigning. Ower Dend Bekostning, som tiid efter
anden, på følgende Delinqventer og Arrestanter er blewen giort.
1)
Kield Christensen og Rasmus Jørgensen, Natmænd i alt 95 rdr 34 sk.
2)
Peder Knudsen i Flendsted, som for Tyverier er dømt til Bremerholm,
efter at han første gang er brudt ud af Arresten 14 rdr 12 sk
3)
For
den afsindige Jens Troelsen, som til Arrest og varetægt indkom den 7
Juli 1734, og igen den 18 September til Horsens Hospital blev henført,
forplejning i 47 dage 4 rdr 60 sk. Til klæder, da det han havde blev
sønderreven, herunder en ny Skjorte 32 sk. Samlet regning i alt 127 rdr
74 sk. Skanderborg Ladegård 16 April 1735.
54
Bilag om foregående. Heraf fremgår, at man på grund af dårlig Vind,
måtte vente i Århus i 8 dage, før den videre rejse til Kalundborg, der
af samme grund varede 3 dage.
Regning over omkostningerne ved Arrestanterne i Skanderborg Arrest.
1)
Peder Knudsen fra Flendsted og Niels Nielsen Skåning, indsat i Portstuen
for begåede Tyverier i Fregerslev og Jaungyde.
2)
Rytterbonden Laurs Nielsen af Framlev, som den 17 Oktober 1730 begik
Mord på hans eget Barn, indsat indtil han efter Kongelig befaling blev
overført til Københavns Arresthus.
3)
Skovfogeden Gustaves Pedersen, der efter Amtmand Trappauds skrivelse af
28 Juni 1731, er blevet indsat og forplejet indtil, han efter Kongelig
befaling, blev overført til Københavns Arresthus den 20 November 1731.
Ingen Dato 1735.
Omslag:
Delinqvent Regning for Arrestanten Søren Nielsen af Haurum.
55
Fra
Lindstow, Koldinghus m fl. [71 sider - herunder også en skifte
opgørelse). Af første del, der er fra E von Lindstow, Koldinghus,
fremgår, at Søren Nielsen af Haurum [Hornborg Sogn] ved Vor - Nim
Herredsret den 12 Maj nestleden [1735] for Manddrab, efter Højeste Rets
Dom, blev henrettet. Iflg forordningen af 26 September 1732, og
Conferentsråd Gersdorrfs godkendelse, skal regningen betales af
Stjernholms Amt, hvor drabet er sket, og Regimentskriver Krigsråd
Hachsen, iflg lovens stk 887 art 3, både har måttet auktionere ham, og
af Kongens kasse, udlagt penge for hans arrestation, forplejning og
henrettelse. 29 December 1735.
Ekstrakt af Bilag:
Den dømte har skudt sin logerende, Land Corporal
Svend Pedersen Lund, og derefter den 13 Maj 1734, indsat i Koldinghus
Arrest.
9
April 1736 henviser Stiftamtmand Holch til sin skrivelse af 24 Januar,
hvorefter Herredsfogeden i Stjernholm Amt, af denne er beordret til, at
opkræve 1/2 skilling danske af hver tønde Hartkorn, til betaling af
omkostningerne i sagen, men alle pengene er endnu ikke indgået, og da
der desuden er begået en fejl af dennes fuldmægtig, idet denne havde
skrevet 1/2 skilling, og det skal være 1 1/2 skilling, hvorefter
Herredsfogeden bedes sørge for indrivelsen af det resterende.
18
Maj 1735 indfandt Krigsråd og Regimentskriver Søren Hachsen, Kolding sig
som Skifteforvalter, i boet efter den henrettede Søren Nielsen af
Haurum. Som ved andre boopgørelser, findes heri mange navne, og andre
oplysninger, herunder navnet på en Broder Jens Nielsen [i Kjærbølling]
som har penge tilgode i forbindelse med en fædrene arv m v, desuden
nævnes en Svoger Jens Madsen af Kirkeby, som kræver et beløb, for
husværelse m m til Moderen Maren Bertelsdatter o s v.
Dommen ved Birketinget lyder på, at han skal miste sin Hals ved et
Sværd, og derefter begraves i Christen Jord, samt have sin hovedlod
forbrudt, men da drabet skal være sket ved et uheld og imod hans vilje,
hvilket den dømte vil bekræfte med sin Ed, som også bekræftes af de
afhørte vidner, håbes det, at Dommen vil blive ændret af Højeste Ret. De
dømmer dog, at den afsagte Dom skal stande ved magt.
Besvaret den 20 Januar 1736. Se Stifts Protokollen 238.
Omslag:
Forskellige Breve og Dokumenter.
56
Fra
Regimentskriver N Moldrup. Opgørelse over de umyndiges tilfaldne
Børnepenge i Skanderborg Distrikt, siden han tiltrædelse fra 1 Januar
1733 til udgangen af 1735. [21 sider]. Bilaget angiver hvornår og hvor,
samt hvem skiftet er afholdt efter, beløbene, formyndere [som jeg ikke
angiver], og hvem pengene indestår hos - børnenes alder etc.
Bemærkes, at det kun er de umyndige Børn der nævnes.
1733:
Kattrup 9 Oct:
Selvejer Knud Mikkelsen, børn Mikkel 1 1/2 og Anne Kirstine 13,
Stiffader Niels Rasmussen. Moderen gir dem også 1 Sølvbæger og 6
Sølvskeer, samt en Seng med behørig klæder og en Kiste.
Tørring 10 Novb:
Laurs Olsen, børn Søren 10, Karen 15 og Kirsten 7. Moderen Maren
Sørensdatter.
1734:
Tåning 16 Februar:
Niels Nielsen Appelons hustru Maren Sørensdatter, barn Karen 8.
Emborg Kloster 23 Februar:
Thomas Andersens hustru Anne Andersdatter, ingen børn, men søskende børn
Søren Andersen som er en Dumme 28, Kirsten Andersdatter er og en Dumme
24, Gunder 16 og Laurs Andersen 12.
Skjørring 10 Marts:
Inderste Jens Andersens, hustru Anne Pedersdatter, ingen børn, men en
broderdatter Kirsten Jensdatter ingen alder ang
Emborg Kloster 11 Juni:
Inderste Iver Hansen, børn Hans 22, Jens 4, Karen 26, Kirsten 18, Anne
12, Zidsel Marie 10.
Alken 11 Juni:
Søren Sørensen, børn Søren 24, Rasmus 22, Christen 18, Ole 16, Søren 14,
Anders 9, Johanne 12, Anne 10 og Anne Sørensdatter 4.
Hemstok 22 Juli:
Rasmus Laursen, har efterladt sig 6 børn, hvoraf den en er umyndig Søren
Rasmussen 18, står i Stervboen hos Broderen Jacob.
Jexen 30 Juli:
Niels Jensen, har efterladte Børn Jens Nielsen 13 år, 13 rdr 32 sk,
Peder Nielsen 11 år, 13 rdr 32 sk. Formynder Søren Pedersen af Jexen,
indestår hos Peder Poulsen i Stier, der som er Enkens Broder har
imodtaget arven.
Stier 30 Juli:
Eske
Rasmussens hustru Voldborg Nielsdatter, børn Kirsten Pedersdatter 18,
Karen 11 og Inger Eskildsdøttre 7. Indestår i Boen hos Eske Rasmussen,
der Stedfader til den første og fader til de 2.
Tåstrup 30 Juli:
Peder Laursens hustru Maren Rasmusdatter, børn Laurs 9 og Rasmus 6.
Tåstrup 30 Juli:
Aftægtsmand Anders Jensen, barn en afdød datter, der har efterladt sig
Niels 20, Anders 15 og Jens Nielsen 11. Indestår hos faderen Niels Leth.
Skibby 31 Juli:
Niels Nielsen Leths hustru Anne Andersdatter, børn Niels 20, Anders 15
og Jens 11, indestår i gården hos faderen Niels Leth
Ry 2
August:
Rasmus Klogs hustru Anne Andersdatter, børn Jens 13, Anders 10.
Ry 2
August:
Afgangne Søren Steffensens hustru, har efterladt sig en del arvinger,
hvoraf ingen er umyndige, undtagen Niels Hansens børn, Niels 16 Maren 20
og Kirsten 12.
Hem
16 August:
Erik
Pedersen og hustru Ell Jensdatter barn Margrete 6.
Langballe 17 August:
Peder Sørensens hustru Maren Sørensdatter, børn Søren 9, Søren 7 og
Steffen 1. Desuden hver en Seng med behørig klæder.
Vinding 17 August:
Inderste Søren Andersen, børn Anne 28 og Zidsel 26.
Burgårde 17 August:
Niels Laursen, har 4 børn hvoraf 3 er umyndige, Morten 19, Laurs 15 og
Jens Nielsen 12. Står hos Stedfaderen Søren Madsen.
Dauding 17 August:
Gårdmand Søren Jensen, børn Anne 17 og Karen 14. I Boen hos Moderen
Karen Jensdatter.
Hårup 17 August:
Husmand Søren Nielsen, børn Niels 12, Anne 18, i Boet hos Moderen Else
Jensdatter.
Åstrup 17 August:
Gårdmand Mads Nielsens hustru Zidsel Knudsdatter, barn Maren, står hos
Broderen Niels Madsen i Åstrup.
Troelstrup 18 August:
Jens
Andersen, datter Anne Marie 2. Hos Stedfaderen Søren Rasmussen.
Ring
Kloster 26 Oktober:
Søren Rasmussen, børn Søren 16, Christen 14, Jørgen 4 og Mette 7. Hos
Stedfaderen Søren Olsen.
1735:
Skjørring 31 Januar:
Morten Sørensens hustru Maren Pedersdatter, børn Karen 20, Peder 6,
Maren 4.
Stjær 31 Januar 1735:
Peder Jensen Siøballe, børn Volborg 11, Kirsten 7, Jens 2 og Peder 1/6
år. I Boet hos Enken Anne Christensdatter gift med Anders Johansen.
Moderen har af sin part, givet hver af Døtrene 8 rdr 10 11/12 sk så det
kunne blive 20 rdr, og hver af Sønnerne 3 rdr 49 5/6 sk.
Skovby 31 Januar:
Niels Laursen, børn Anne 14, Maren 11, Dorthe 6. I Boet hos Envold
Knudsen, som har antaget Gården og ægtet den ældste Datter. Enken Maren
Knudsdatter gav sin part til Børnene, så det kunde blive 10 rdr 46 7/8
sk.
Høver 1 Februar:
Niels Sørensens hustru Maren Bertelsdatter, børn Søren 16, Bertel 14,
Jens 12, Niels 10, Mikkel 8 Hans 6 og Anne 3.
Vrold 19 Marts:
Rudolf Pedersens hustru Gjertrud Frandsdatter, børn Maren 14, Mette 11,
Karen 8, Kirsten 6 Peder 3 og Gjertrud 1/2.
Bryrup 4 April:
Annexbonde Laurs Rasmussen, børn Laurs 22, Rasmus 18, Anders, Niels 12
og Jens 9. I Stervboen hos Enken Inger Laursdatter.
Yding 4 April:
Otte
Nielsens hustru, børn Niels 19, Iver 18 og Karen 10. Faderen har desuden
givet Datteren 9 rdr 26 1/10 sk.
Ejer
5 April:
Christen Jensens hustru Kirsten Rasmusdatter, barn Rasmus 22.
Elling 5 April:
Gårdmand Mads Nielsen Vinters hustru Kirsten Christensdatter, børn
Karen 12, Christen 6, Anders 4 og Laurs 1.
Elling 5 April:
Jens
Jensen, børn Jens 16, Knud 14, Peder 12, Margrete 11, Maren 8 og Anne 4.
Står i Boet hos Stedfaderen Christen Nielsen.
Alken 29 Juli:
Laurs Pedersen, børn Maren 20, Birgit 16, Christen 13. I Boet hos
Moderen Johanne Christensdatter.
Firgårde 29 Juli:
Peder Jensens Enke Anne Nielsdatter, børn Anne Nielsdatter 9, Kirsten
Nielsdatter 7. Hos Formynderen Søren Rasmussen, Firgårde, som er deres
Farbroder
Alling 30 Juli:
Niels Nielsens hustru Maren Rasmusdatter, børn Anne 9, Niels 5 og Rasmus
3.
Tulstrup 30 Juli:
Jørgen Rasmussen Dyhrs hustru Johanne Jespersdatter, børn Jesper 8,
Anders 6, Laurs 3. Desuden giver Faderen enhver 17 rdr 68 2/3 sk
Fruering 14 August:
Mikkel Rasmussen, en Datter Mette Nielsdatter 4. Er ingen arv efter
Faderen, men Moderen giver hende 1 Egekiste, 1 dusin Sølvknapper, og en
Kakkelovn som Barnets Faders Faster har givet hende. Er i Boen hos
Stedfaderen Anders Rasmussen.
Røde
Mølle 5 August:
Mikkel Olofsen, børn Ole 10, Maren 6. I Boet hos Stedfaderen Hans
Pedersen.
Ulstrup 5 August:
Søren Jensen, børn Bodil 4 som også får 1 sølvbæger hvor udi er sat 4
Specie rdr, en Seng med behørig Klæder, 12 rdr og en Kiste. Kirsten 2
1/2 år som desuden får 2 Sølvskeer, 1 Seng med Klæder og 1 Kiste.
Inderstå i Gården hos Stedfaderen Laurs Andersen.
Brørup 5 August:
Søren Sørensen, børn Søren 1, Karen 4 1/2. I Boet hos Stedfaderen Niels
Sørensen, der desuden har lovet dem, at gøre deres arv lige ved
Sønnerne.
Brørup 5 August:
Christen Mogensens hustru Maren Mikkelsdatter, børn Mette 9, Niels 6.
Grumstrup 6 August:
Jeppe Jacobsens hustru Zidsel Jensdatter, børn Eske Jepsen 22, Maren
Jepsdatter 18. Datteren får desuden, så arven bliver det samme som
Sønnen, en Seng med Klæder samt en Kiste.
Grumstrup 6 August:
Niels Olsens hustru Maren Pedersdatter, barn Peder 1 år.
Rindelevgård 6 August:
Rasmus Eriksen, børn Kirsten 22, Maren 20, Niels 15 og Johan Rasmussen
12. Står i Gården hos Broderen Morten Rasmussen.
Virring 6 August:
Rasmus Nielsens hustru Anne Jensdatter, børn Niels 6, Anne 2 1/2.
Virring - ingen dato:
Gårdmand Søren Laursen, børn Anne 4. Står på stedet hos Moderen.
Virring - ingen dato:
Laurs Eriksens hustru Karen Nielsdatter, børn Erik 1/2 år.
Vitved 6 August:
Mikkel Eskegård og Hustru Karen Knudsdatter, børn Knud 15, Maren 12 og
Ane 10. I Boet hos Broderen Rasmus Mikkelsen.
Vitved 6 August:
Rasmus Damsgårds hustru Johanne Hansdatter, barn Niels Sørensen 15. I
Boet hos Rasmus Damsgård.
Overby 15 November:
Christen Jacobsen, børn Anne 28, Karen 10. På stedet hos Enken Karen
Nielsdatter.
Riis
15 November:
Inderste Ole Pedersens hustru Mette Hendriksdatter, barn Peder Olsen 6
år. Hos formynderen Jens Olsen i Tåning.
Stilling 20 December:
Inderste Jacob Eriksens hustru Anne Poulsdatter, barn Anne 4 år.
Mesing 20 December:
Simon Dinesens hustru Maren Christensdatter, børn Jens 19, Dines 10,
Johanne 18 og Zidsel 14.
Således rigtigt efter Skifteprotokollen. Ingen dato 1735.
57
Tingsvidne:
Johannes Snell, Birkedommer, Høver, Hans Frobøse, Skriver, Galten. For
Retten Christen Sørensen af Ørskov, der oplyste, at han var født i Dørup
By i Voerladegård Sogn, hans forældre var Søren Christensen og moderen
Anne Jensdatter, som endnu lever. Hans sødskende var en bror Jens
Sørensen, som for nylig skal være død i Kalundborg, do Niels Sørensen i
Dørup, do Søren Sørensen (ca 20 år, fæstet i faderens gård i Dørup), og
en søster Karen Sørensdatter, Dørup. Ligeledes for Retten var tilstede
Anne Jensdatter, datteren Karen Sørensdatter og den yngste søn Søren
Sørensen, og tilstod at den ældste Søn Christen Sørensen er Enkens
Lavværge, Søren Sørensens Curator og Karens formynder, hvorefter de gav
ham fuldmagt til, at modtage deres arv efter den afdøde. Fremgår at der
også var 2 børn som døde i deres barndom.
Torsdag 16 Juni 1735.
Notat: Originalen den 6 Juli sendt til Magistraten i Kalundborg.
58
Udskrift af Skanderborg Distrikts Auktionsprotokol [9 sider].
Birkedommer Johs Snell og Sætteskriver Hans Frobøse, Galten m fl, var i
Skanderborg, ang den bestemte Auktion over forpagtningen af de Kongelige
Hovedgårde og Slots jorder, fra 1 Maj 1736, nemlig Søbygård, Tvilum,
Silkeborg og Sjelle Skovgård, samt Skanderborg Slots Marker. Alt på
nærmere angivne vilkår. 19 September 1735.
59
Ang
Auktion over forpagtningen af Kongelige Hovedgårde m v. [Se forrige].
Birkedommer Johannes Snell, Høver og Sætteskriver Hans Frobøse, Galten.
Søbygård for 3 år fra 1 Maj 1736, Skanderborg Slot, Sjelle Skovgård,
Tvilum og Silkeborg gårdes marker for 1 år. Søbygård bliver efter lang
udråbning, og mange gjorte bud tilslået Amtmand Trappaud. Skanderborg
Slots Jorder til Amtmand Woyda. Sjelleskovgårds Enge og Marker til de
Kongelige Rytterbønder i Skjørring, Sjelle og Herskind, for 303 rdr
årlig, men derefter af Grev Friises Fuldmægtig budt 310 rdr, på
betingelse af, at Høet må bjerges af de Kongelige Bønder og føres til
Frisenborg. Tvilum til Grev Friis. Silkeborg til Skovridder Christian
Jørgensen i Tem. 6 Juli 1735.
60
Fra
Palle Møller, Møllersdal. [18 sider]. Henviser til Amtmandens befaling,
samt vedlagte kopi af Kongelig Rescript, ang de Manufakturers anfang og
indrettelser, som han har oprettet i Amtet, deres nuværende stand og de
meddelte privilegier. Fremgår at han har oprettet 2 i Bryrup til
fremstilling af Høleer og Skæreknive, det ene ved Nørre Mølle, hvor der
var et ledigt Møllested, der i over 100 år havde lagt øde. Der er ved
samme strøm også indrettet en Kornmølle, som før i mange år var øde og
afbrændt. Ved det sidste sted har han for ca 4 år siden anlagt et
Kobberværk, og endelig et Nagel Smede værk på samme sted. Derefter
kopier af skrivelse fra Christian d 6te, Frederik d 4de etc. 12 August
1735.
61
Fra
Christen Simonsen Ørting, Vinding, Peder Sørensen, Langballe. De har
efter Amtmandens ordre, sammen med Synsmændene Olle Svendsen og Hans
Jensen, begge af Vinding, synet det døde Menneske Anne Nielsdatter fra
Dørup, som tjente Skovrideren Søren Jensen i Vinding, der dagen før den
30 April, omkom i en Sandgrav på Vinding Mark, da Sandet skred ned over
hende. 1 Maj 1735.
62
Fra
Chrestence Johansdatter, Sal Niels Byschovs, Ry. [Bilaget beskadiget].
Skriver, at såvel hendes afdøde Mand som dennes formænd, i kraft af
Kongelig Majets allernådigste privilegium, uden nogen hindring eller
andet, har ladet Brænde og Brygge det lidet parti Brændevin som har
kunnet afsættes ved Kroeret i Ry, hvilket Amtmanden ikke alene selv er
vidende om, i den tid de har været under hans beridt, men også kan
erfare samme fra samtlige Egnens Beboere. Efter en ulykkelig Ildebrand
har hun nu mistet alt, og er sat i yderste Armod, så hun har stor
vanskelighed med, at erhverve det nødvendigste til sig selv og de
stakkels små Børn. Alene ved andres hjælp kan hun på Ryttergodset,
opbygge en gård på 2 1/2 tdr Hartkorn, men anker over afgiften, idet hun
angiver, at Ry ligger meget indeklemt af de omliggende steder,
Skanderborg, Linå, Salten og Them, og mener at ikke disse, som er bedre
steder til Krohold, giver højere afgift. Dato kan ikke læses 1735.
63
Tingsvidne:
Peter Voetmand, Ørskov, Birkedommer ved Stensballe Birketing og Skriver
ved Vor - Nim Herred, i Skrivers sted Niels Pedersen. For Retten
fremstod Ladefoged Jørgen Sørensen, Tyrrestrupgård, på Majorinde Møllers
vegne, iflg skrivelse fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue, ang
fremskaffelse af et Tingsvidne, på den i Ørbæk for nogle år siden
afbrændte gård [Ørbækgård?], der nu igen er opbygget. Som Synsmænd
udnævnt Hans Eriksen, Anders Nielsen, Jens Jensen og Peder Sørensen,
alle af Haldrup. Derefter Synsrapporten. Lørdag 8 Januar 1735.
64
Tingsvidne:
Vor
- Nim Herred. Anders Jensen, Gedved, konstitueret Sættedommer i
Herredsfoged Leths sted, Petter Voetman, Skriver. For Retten fremkom
fuldmægtigen fra Urupgård, Niels Såbye på sit Herskabs vegne, og efter
Amtsforvalter Hans Justsens begæring og skrivelse, ang en afbrændt, og
nu opbygget gård i Moedberg på Urup Gods, som beboes af Anders
Michelsen. Vidnes af Jens Madsen og Laurs Andersen sst, at der i stedet
for det afbrændte Huus, i Sommeren 1732 igen blev opbygget et
forsvarligt Huus. Bevidnes at den 2 årige frihed i forbindelse med
Branden nu er overstået. 7 Januar 1735.
65
Fra
Thurah, København. Eftersom han har erfaret, at Kongen har godkendt hans
forslag vedr Skanderborg Slots reparation, fremsender han hermed alle
overslagene, til Amtmandens efterretning, beder om denne vil levere en
kopi til Husfogeden, så denne deraf kan se, hvad der af ham bliver
forlangt. Igangsætter samtidig fremsendelsen af de behøvende materialer,
hvorefter arbejdet, så snart disse er ankommet, om muligt, derefter vil
blive påbegyndt, da det på grund af Høsten, kan være vanskeligt med
Bønder til kørselen. 3 September 1735.
66
Fra
Chr Berendt, Handstedgård. Han ser sig nødsaget til, at meddele
Amtmanden hvorledes en fattig Husmand Olluf Knudsen af Tolstrup Sogn, er
blevet pantet af Consumptionsforpagteren Mons Andreas Sohrenbech
[Schierenbech?] på Stensballegård, for Familieskat, uanset han ikke er
en rigtig Håndværksmand, eller inderste, men en Fæster der kan forevise
fæstebrev og kvittering, som aldrig forhen er afkrævet en sådan afgift.
Håber Amtmanden vil befri manden for samme. 23 December 1735.
67
Fra
Jacob Eriksen, Stilling. Niels Pedersen og Peder Pedersen, Stilling, har
nu igen opsagt ham af det Hus han har fæstet af dem, og det alene af had
og avind, uden nogen grund. Hvilket Hus han i øvrigt har sat i god og
forsvarlig stand, og derfor, som alle ved, har sat ham i stor gæld og
vitløftighed. De vil heller ikke give ham nogen erstatning for samme,
men jage ham fra stedet, fordi han ikke vil tillade dem, at beholde det
Jord, som han efter Fæstebrevet har ret til. Da han nu sidder i
Enkestand med et lille vanfør Barn, håber han på Amtmandens hjælp i
sagen. 14
Oktober 1735.
68
Fra
Mathias Büschow, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf ses,
at de Deputerede endnu ikke har modtaget Kongens bestemmelse, ang
Broernes reparation, hvorfor han endnu må stå i håb og tvivl om deres
godkendelse. Af samme årsag har han endnu ikke fremskaffet det behøvende
Egetømmer, eftersom han ikke har turdet bede om nogen anvisning på penge
til sammes indkøb, desuden er det nu i Bondens travleste Høst tid, både
med hensyn til kørsel og pligtsarbejds folkene. Amtmanden vil derfor
kunne forstå, at det ikke kan ske så hurtigt, med mindre han, efter
Kontrakten får anvist en sum penge, og en halv snes vogne til Tømmerets
kørsel, hvorefter han straks vil gå i gang med de 3 små Broer. Ege
Tømmeret til de to store ved han endnu ikke, hvorfra det kan skaffes. 15
August 1735.
69
Fra
Peder Terkildsen, Vrold. Selv om han med stor tilsæt og forlis, er
bleven kvit med sin Swigersøn Andreas, som fik alt det han, i Søren
Jensens og Niels Andersens overværelse, forlangte, som de også blev
forligt om, bliver den gamle mand dog ofte overvældet med skælds ord af
denne, uanset ingen i Byen eller Sognet kan sige ham noget usømmeligt
på. Den 27 Januar, da var begge til Trolovelse i Sal Rasmus Andersens
Enkes hus, krævede Svigersønnen endnu mere, og kaldte ham for Skielm og
deslige, som flere navngivne mænd hørte på. 29 Januar 1735.
70
Fra
Hans Nielsen, Ry. Den fattige mand har erfaret, at hans Faster Elle
Hansdatter, har indgivet en klage over ham til Amtmanden idet han skulle
have frataget denne noget. Hans forklaring er, at da han antog stedet,
blev det ham tilladt, at beholde det der var der, når Fasteren fik en
Seng, en Kiste og et Skrin, hvad han også forlod sig på, helst fordi der
ikke en gang, men flere gange, blev skrevet alt hvad der var i boet, til
Kongen Restance og anden gæld, hvilket Øvrigheden ved, og igen ved den
påfulgte Auktion, da der efter hans Enfoldige forstand, ikke kunne
tænkes, at være mere tilbage, end det der måtte tilhøre ham, som antog
stedet. Mener i øvrigt ikke Fasteren er så fattig som hun i klagen
angiver, idet hun endnu kan oprede 2 gode Senge, og vel muligt lægge 7
Dyner deri. Nævner også 10 Sletdaler, som ikke han, men hans fader har
lånt af hende. 19 Januar 1735.
71
Fra
Terkel Hiort?, Søren Christensen og Jørgen Jensen, Daugård på Tirsbæk
Gods. Bekræfter at Søren Enevoldsen Glarmester, som siges at have sin
Kone og Stavn i Hvondrup [Horndrup] i Tåning Sogn på Ryttergodset, er
blevet overfaldet af 2 Hestegildere, og af dem beskyldt for, at skulle
have stjålet en Kedel fra en Enke på Hammergårds Gods. Overfaldsmændenes
navne skal være Olle, med tilhold på Hammergods, samt en knægt som han
skal være Morbror til. Også lidt uklart om en dusør på 4 rdr o s v. 17
Marts 1735.
72
Fra
Johs Snell, Skanderborg. [Se næste]. I anledning af Jens Peerstrup´s,
[Sognepræst i Adslev] henvendelse til Amtmanden er Kirsten Jensdatter
forhørt af Christen Gundorph og Johs Snell. Blev spurgt om, hvor længe
det er siden, hun og Drengen Jens Pedersen begyndte deres forargelige og
horagtige levned, svarede at næste Søndag efter sidste Hellig 3
Kongersdag var første gang. Jens Pedersen svarede på forespørgelsel, at
næste løverdag efter Påske fortalte hun, at hun lavede til Barsel. Også
spørgsmål om samme til Anne Eliasdatter og Maren Thomasdatter, sidste om
hvornår hun købte Sevenbom til hende på Århus Apotek. Hun skal også have
sagt, at hun vil kaste Barnet til Jens Pedersen, hvis han ikke vil ægte
hende. På et spørgsmål til Kirsten Jensdatter, om hvorvidt hun stadig
laver til Barsel, svarer hun, at dersom hun gjorde dette første gang hun
angav det, gør hun det stadig. 6 Juli 1735.
73
Fra
Sognepræsten Jens Peerstrup, Adslev. [Se forrige]. Der er sket det i
hans Menighed, at en Kvinde, som tilforn har været besvangret, nu igen
er blevet dette af en Dreng i Præstegården, idet hun efter Påske
tilstod, at være frugtsommelig. I Mænds overværelse har hun i aftes sået
tvivl om, hvorvidt hun laver til Barsel, men en og anden omstændighed
gør hende suspect, at hun måske er blevet sit foster kvit, hvilket
Amtmanden bedes lade nøjere undersøge. [Bilag beskadiget]. 2 Juli 1735.
74
Fra
Anders Jensen og Jens Sørensen, Fregerslev. [Se forrige]. Eftersom det
har behaget Amtmanden at tillade Kirsten Jensdatter, der sidst har tjent
i Adslev Præstegård, og på grund af hendes bekendelse om, at hun lavede
til Barsel med Jens Pedersen, og siden har sået tvivl om hvorvidt dette
var rigtigt, efter Sognepræsten Jens Peerstrups indberetning, blev
indbragt til Slottet og arresteret, men nu, indtil sagen er opklaret, er
sat på fri fod, mod de nævnte 2 Mænd garanterer for hende. Skanderborg 7
Juli 1735.
75
Fra
Erich Jacobsen og Niels Mortensen, Nessumgård. De har begge forleden år
været på Skive Marked for, at købe nogle Stude, og havde da været i en
gård kaldet Seibech under Kammerherre og Stiftsbefalingsmand Reventlov
på Skivehus, hvor de hørte, at 2 af karlene, nemlig Christen Pedersen og
Christen Laursen, i bemte Seibæk, havde i sinde at undvige fra Godset.
Brevskriverne er derefter beskyldt for, at have villet lokke disse karle
til, at tage tjeneste hos dem, men påstår sig ganske uskyldige. Sagen
har været behandlet ved Salling Herredsting, hvor de troede, at sagen
var færdig. Men nu sidste torsdag blev de indstævnet til Birketinget, og
beder derfor Amtmanden om hjælp. 20
August 1735.
76
Fra
P Schmidt, Tønning [Skoleholder?]. Henviser til det lille Hartkorn, han
er tillagt af Nimdrup By, idet beboerne altid henviser til, at de vil
spørge deres Husbond Seig Thygesen, og nu forleden svarede Lægdsmanden
Jens Sørensen, at denne havde givet dem det svar, at de intet skulle
give eller forrette til Tønning Skole, før de fik anden ordre. Og nu er
det sådan, at de er tildelt den Rode der skulle hjemskove det Brænde der
dette år er udvist, og de øvrige i Roden vil ikke køre eller fælde mere
end det, der er dem tillagt. Håber på Amtmandens hjælp. 19 November
1735.
77
Fra
Margarethe Catharina Leth, Sal Niels Jensen Munches og Regitze Sophie
Leth Sal Magister Foghs, Horsens. Fra Herredsskriver Voetmand, har de
modtaget et brev fra Amtmandens fuldmægtig, hvoraf fremgår, at Amtmanden
ikke skal have fået medd om deres Faders død, desuden forlanger Voetman
oplysning fra dem, eller deres Broder, om hvorvidt de ønsker forsegling
af boet, eller det skal bero til 30te dagen. De mener, at Amtmanden
straks har fået oplysning om dødsfaldet, og da de alle er myndige
arvinger, vil de ifølge loven, selv forestå Skiftet uden Rettens
indblanding. [Må dreje sig om By og Herredsfoged R Christensen Leth]. 1
Marts 1735.
78
Fra
P Leth, Låge. [Se forrige]. Ved sin hjemkomst, finder han en skrivelse
fra sine 2 Søstre i Horsens, sammen med et brev fra Amtmandens
fuldmægtig af 25 Februar, til Herredsskriver Voetman, ang Boet efter
deres Fader i Eldrup. Efter Loven ønsker de selv at forestå Skiftet,
idet han samtidig garanterer, at Amtmanden i så henseende ikke får noget
ansvar. 4 Marts 1735.
79
Fra
C U ??, Tyrrestrup [Foged på Godset]. Natten mellem Lørdag og her i dag
[Mandag], er der af nogle tyvagtige mennesker stjålet 3 Ris Ege i
Tyrrestrups Skovpart i Hoved Skov, udgørende tilsammen et læs. Sammen
med 2 mænd undersøgte han straks, hvor det kunne være forsvundet hen, og
sporede da Vognen lige fra stedet, til Rasmus Mikkelsens gård i Usterup
[Ustrup?]. Uanset mistanke om, at Træet skulle være hos denne og faderen
Mikkel Borgård?, da det efterhånden var aften, turde man ikke foretage
en ransagning. Fremgår at Lægdsmanden i Hylke og Byens beboere, ikke
ville assistere ved en sådan. 5 December 1735.
80
Fra
Nomb, Holmsted, Lauman, Direktører i det Vestindiske og Guineiske
Kompagni, København. Med Kongens allernådigste vidende og bevilling,
fremsender de nogle Plakater til offentliggørelse. Disse drejer sig om,
at der her i Landet og andre steder findes både gifte og ugifte personer
og familier, som mangler Brød og fortjeneste, og derfor måske kunne
ønske, at tjene dette andre steder under Kongens Herredømme. Da der nu
er funden lejlighed til, at en del af sådanne kunne befordres til de
Danske Kolonier i Amerika, og der udi et varmt og frugtbart Land kunne
finde tilstrækkelig Ophold og levevej ved deres flid og arbejde,
hvorefter man efterlyser sådanne personer. 19
Februar 1735.
Bilag:
3 trykte Plakater dat. 11 Januar 1735.
81
Fra
C U ??, Tyrrestrup - til Gundorph. Fremsender hermed en kopi af
kontrakten, ang hans tjeneste som Foged ved Godset, der forlængst skulle
være sendt til Amtmanden. Nævner derefter at regnskabet skal aflægges
til Skifteforvalteren, hvortil han skal bruge nogle poster fra
Amtmanden. Efter den sidste aftale om Kommission, på salget af noget
Korn til Købmændene i Horsens, til Capitels Taksten, har han forsøgt med
yderste flid, men kan ikke nær opnå denne pris. Borgmester Rodenborg i
Horsens sagdes, at være glad for han ikke blev tilslået sit bud, der var
4 sk ringere end Taksten. Blev budt 9 mk for Rug, 4 mk 4 sk for Byg og
for Havre 2 mk. Håber Gundorph vil sørge, at for det ikke længe skal
blive liggende på ham, "formedelst de Milion Rotter og Utøj som
fornemmeligen findes, som daglig fortærer deraf mig til stor
skadeslidelse med mål i tiden". 2 December 1735.
82
Fra
Fru Grabow, Urup. Som svar på modtagne Brev, kan der fåes ligeså mange
Mursten af den samme Sort som i fjor, og kan afhentes når behages.
Prisen kan ikke være ringere end 1 rdr 3 mk pr 100 stk. 11 Maj 1735.
83
Fra
L H L w de Grabow, Horsens. En person ved navn Niels Pedersen, der har
været Dragon fra første Dragoners indrettelse, og indtil reduktionen har
stået i Kongens tjeneste, som nu er over 40 år, har siden haft tjeneste
i Grumstrup, men nu efter lovlig opsigelse kvitteret, og derfor skal
have sit Pas, hvorfor fremsendes et stk Stemplet Papir, som formodes må
blive meddelt ham. Han har søgt om fæste på et Hus i Vedslet, tilhørende
Grabow. 14
Oktober 1735.
84
Fra
Peter Helms, og Ejler Sillevang, Skanderborg. Klager over Smeden i
Brørup og Hans Thane sst, der dagen før var i Skanderborg for, at sælge
6 Svin. Da de efter at have solgt de 2 ville tilbage igen, spurgte de
Betjenten hvad de skulle betale [i afgift], hvortil han svarede, at de
efter forordningen skulle give 12 sk for hver, hvortil de svarede, at en
Skielm gav det og en Skielm forlangte det. Endelig gav de ham 1 mk
Danske for begge, men truede ham derefter på forskellig måde. 23 Januar
1735.
85
Fra
Peder Vinter, Yding [Skoleholder]. Siden Voerladegård som er afbrændt,
er henlagt til Yding Skole, og han af Dørup og Hem har oppebåren Tørv og
Fourage af de fleste i ermeldte Byer, så håber han Amtmanden vil give
ham noget vederlag for dette tab, idet hans Kreaturer ellers vil død af
sult, fordi han skal aflevere det han får til Skoleholderen i Tåning.
Skriver også om de 12 td Hartkorn, som før var henlagt til hans Skole,
men nu er til Tåning, da har han også oppebåren Fourage deraf, men de
har aldrig villet hjemskove hans udviste Træ, idet de angav vejens
længde som en begrundelse, desuden at deres Børn søgte Tåning Skole. 19
Januar 1735.
86
Fra
Rachlow?, Koldinghus [Tolder?]. "Er deris Høybårenhed kommen wel hiemb
og befindes sig frisk og wel skal meged glæde mig". Beder derefter
Amtmanden om denne efter sit løfte, vil skaffe ham en Markedsattest fra
Amtsforvalteren, at de 50 Stude er købt på sidste Marked for
Conferentsråd Demerchere. Det er lige meget hvad navn der nævnes som
køber, når der blot står, at det er for Demerchere, siden Hans Kongel
Majest er beregnet sin tilkommende Told, men denne Attest skal bruges
som bilag til Regnskabet. 7 November 1735.
87
Fra
Ingeborg Karlenberg, Hørning. Anmelder til Amtmanden at hendes mand,
Herman Julius Karlenberg afgik ved døden afvigte Torsdag d 28 Juli. 31
Juli 1735.
88
Fra
P Møller, Møllersdal - til Gundorph. Han har fornemmet, at der i disse
dage skal være holdt registrering og vurdering efter Herredsskriver
Peter Voetman i Ørskov og at denne, sammen med afgangne Byfoged Rasmus
Christensen Leth, af Stiftamtmanden var befalet, at holde skifte og
deling efter Sal Leutenant Hylling, og dette efter deres mening blev
færdigt. Da Møller nu har set Skiftebrevet, finder han deri en fejl på
26 rdr 5 mk 6 sk til skade for Børnene. Da bemelte Herredsskriver, og
Jørgen Simonsen i Kiørup stod for Auktions pengene, ved han ikke, om der
er noget i behold. Ønsker oplyst til hvad tid Skiftet er udsat for
videre. 12 September 1735.
89
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. Henviser til et Kongelig Rescript ang
drukkenskab, fylderier og andre i Lovens pag 263 og 264 opregnede
herskende synder og laster, som nu ved Kirkens myndighed skal forsøges
mindsket, eftersom de ellers ved sædvanlig rettergang ikke så let har
kunnet afskaffes eller bevises, men i stedet daglig tager mere og mere
overhånd, så de begåes uden undseelse og snart ikke regnes for nogen
synd. Biskopperne er derfor pålagt, at tilholde Præsterne, at disse
holder sig loven og Kirke Ritualerne efterrettelig, og med al retsindig
og forsigtig nidkærhed, retter henvendelse til den myndighed deres
Embede er tillagt. Den verdslige myndighed skal derfor troeligt
assistere Præsterne i sådanne sager. 13 December 1735.
Påtegnet af Gyberg m fl.
90
Fra
??, Hem [på Tysk]. Nødvendigheden tvinger ham til, at besvære Amtmanden
med denne skrivelse, idet han udbeder sig en ordre til Terkild Petersen,
at denne holder sit område omkring klagerens Kålhave i stand o s v.
23
April 1735.
91
Fra
Frederik Hansen, Vissing Præstegård. Efter sit Embedes pligt, må han
anmelde til Amtmanden at to fattige omløbere eller Betlere Christen
Christensen og Birte Pedersdatter, for 8 dage siden er kommen til
Gantrup By i hans Annex Sogn Voerladegård, hvor kvinden har lagt sig i
Barselsseng hos Jens Andersens Enke Botolf Pedersdatter, og nedkommet
med en pige, som i går Søndag Septuagesima blev døbt i Voerladegård
Kirke, som et uægte Barn, eftersom de ingen bevis havde på, at være gift
Peder Pedersens hustru i Gantrup Kirsten Hansdatter, som bar Barnet,
angav at omløberne ellers hørte hjemme i Gedsted Sogn i Rinds Herred. 7
Februar 1735
92
Fra
Elle Hansdatter, sal Steffen Sørensens Enke, Ry. [Muligvis ham der
tidligere har haft sager om Gravsten]. Klager over Hans Nielsen i Ry,
som hun har afgivet sin gård til, idet denne uden nogen tilladelse, og
uden hun var hjemme, har taget flere af dennes ejendele, exp 1 lidet Kar
på en halv td, 1 stand Tønde o s v [2 sider], tilsammen alt hvad
klageren ejede, så hun ikke beholdt så meget, at hun kunne hælde sit
hoved dertil. Dog gør det hende ikke så meget, bare hun kunne beholde
lidt, at ligge på, thi hun ved nok han skulle have det der hørte til
Gårdens Besætning, men værst er det dog, at hun nu ikke uden
vrangvillighed, kan få det lidet hun skulle have til sit ophold. 9
Januar 1735.
93
Fra
Gyberg, Skanderborg. Eftersom han har hørt, at nogle personer under hans
Gods i Lundum, er blevet indkaldt ang Lejermålsbøder, vil han ikke
undlade, at gøre opmærksom på en Ekstrakt af Kongelig Skøde til
Gehejmeråd C L von Plesen, som af denne er overdraget og transporteret
til Gyberg, hvoraf Amtmanden vil erfare, det samme Gods med Sigt og
Sagefald og al anden rettighed uden Reservation i nogen optænkelige
måder, nu er Gyberg tilhørende. Altså forstår denne ikke, hvorfor
Amtsforvalter Justsen, forsøger at få disse bøder inddrevet, da det
formentlig ikke er efter Kongelig vilje og befaling. 28 Januar 1735.
94
Fra
Gyberg, Skanderborg. [Se forrige]. Kopi af Skødet til Gehejme Råd
Christian Ludvig von Plesen, på det gamle bortsolgte Ryttergods i
Lundum. Dat 13 Maj 1720.
95
Fra
Gyberg, Skanderborg. [Se forrige]. Da det fornemmes, at Amtsforvalter
Justsen for Amtmanden har ladet indkalde de personer der har begået
Lejermål, på det lidet Jordegods Gyberg ejer, sigende, at det sker i
anledning af de i 1733 års regnskabs antegnelser, for at gøre afregning
om deres Lejermålsbøder, protesteres mod dette, med henvisning til
Kongelig Skøde på det bortsolgte gamle Ryttergods i Lundum dat 13
November 1720. Henviser til Lovens femte Bogs 3die Cap 20 art. Efter
dette bevis tilkommer Gyberg bøderne, som Amtmanden behagelig vil lade
Justsen efterkomme, med samtidig betænkning til Kammer Coll. 1 Februar
1735.
96
Fra
Grabow, Urup. Henvender sig til Amtmanden på en af sine Bønder, Jens
Rasmussen Bierch i Monbergs vegne, idet denne har klaget over en
Rytterbonde i Ejer Thomas Smed, som for ca et år siden lånte 1 rdr 2? mk
og endnu ikke har betalt tilbage. Beder Amtmanden sørge for, at Bonden
bliver tilfredsstillet. 26 Februar 1735.
97
Fra
Niels Lauridsen Rømmer, Århus. Han har tidligere henvendt sig til
Amtmandens fuldmægtig, med begæring om, at få Arrestanten [Mikkel] Anbæk
i retten efter Kommissairernes stævning, men blev nægtet dette, før han
fik en nærmere ang tilladelse til samme. Denne medsender han nu, og
beder derefter om tilladelse til, i forbindelse med afholdelse af en
Provste Ret i Skanderup Kirke den 26 September, at tage Fangen ud af
Arresten, mod han er ansvarlig for, at Anbæk ikke gør nogen fortræd. 12
September 1735.
98
Fra
Præsten Otto Lihme, Hammel. [Se forrige]. Niels Rømmer, Århus har
oplyst, at han er blevet nægtet tilladelse til, at tage Mikkel Anbæk ud
af Arresten i forbindelse med en sag, denne har rejst mod Lihme, før han
fik dennes tilladelse. Lihme giver derefter sin tilladelse til, at Niels
Rømmer, må tage Fangen ud af Arresten, og føre ham til hvilken Ret i
Landet der forlanges, imod Rømmer garanterer for, at der intet ondt skal
ske Lihme, i henseende til de hårde trusler fangen er kommet med mod
ham. 13 September 1735.
Påtegnet af Niels Lauritzen Rømmer og Nicolay Clausen, sidste med et
brev fra Amtmanden til Lihme, at Mikkel Anbech ikke mere bliver modtaget
i Arresten på Skanderborg Slot.
99
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang
en henvendelse fra Skoleholderen i Toustrup, og oplyser hertil, at der i
Dallerup og Røgen Sogne ikke findes Husmænd med Matric Hartkorn, men
Palle Sørensen som beboer et Kongelig Gadehus i Sorring har 3 skp 2 fc 1
alb Kirkejord på Sorring Mark, desuden er Mads Knudsen og Hans Jørgensen
i Røgen, som beboer et Boel under Oustrupgårds Taxt, og svarer hver af 1
td Hartkorn, hvilket dog ikke er af den slags Skoleholderen melder om,
at have fået nogle skp Hartkorn af gårdenes avling fra de uformuende
Bønder. Andet ved Moldrup ikke, så Skoleholderen må nævne hvem han
tænker på.
PS.
Hvor en Husmand har Hartkorn at svare af, vil det falde ham alt for
hårdt, hvis han skulle svare på 2 måder, men synes rimeligt, om
Amtmanden vil tillade Skoleholderne selv, at vælge på hvilken måde de
ønsker afgiften. 10
Februar 1735.
100
Fra
N Moldrup, Ladegården. I Søndags havde han Søren Snedker fra Skanderborg
hos sig, idet han ville have denne til, at reparere Slots Broen. Ifølge
Snedkeren ville der være 8 dages arbejde, på grund af de mange Bul der
skulle tages op, og i den tid kunne ingen kørende komme over Broen,
desuden måtte han have hjælp af 4 Karle. I dette tidsrum kunne ingen
køretøjer komme over Broen, hvilket ville betyde, at Amtmanden ikke
kunne få sit Korn fra Hestehaven hjemkørt, hvorefter Moldrup lod
arbejdet udsætte. Af en god ven har Moldrup lånt det Træ der skulle
behøves, ud over den ene Bjælke Amtmanden nævner. Beder desuden
Amtmanden sørge for, at hans folk ikke kører over Broen med mere end en
Vogn ad gangen. 20
August 1734.
101
Fra
N Moldrup, Ladegården. Den anstalt og tilsyn som skal bruges, i
forbindelse med Tømmer fra 30 Træer, til den afbrændte Gård i Blegind,
er ikke blevet glemt. Ladefogeden fra Silkeborg har været med fra
begyndelsen til enden, og i overværelse af 2 Lægdsmænd og mange
Arbejdsfolk, noteret hvad hvert Træ kan give. Om Peder Lundgård haves
ikke videre end hvad tidligere er, ang Bondens udeblivelse, skyldtes at
han samme dag var beordret til Århus med sit Skattekorn.19 Marts 1735.
102
Fra
Bredahl, Hammergård.[Se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse,
iflg hvilken en Søren Enevoldsen i Daugård, er blevet overfaldet af 2
Hestegildere. Men nu er det 6te dagen han, på det lille Gods han ejer,
som dog ligger i 13 Sogne, har arbejdet med sagen. Alt uden resultat.
Forsikrer at der nu på 3die år, ikke har været nogen Hestegildere
bosiddende på Godset, og endnu mindre han eller andre kender sådanne i
denne Egn. Nævner en Povel Hestegilder der nu bor på Ryttergodset i
Storring, men er kommet fra hans Gods. 16 Maj 1735.
103
Fra
N Moldrup, Skanderborg. Da der blev indsendt ansøgning om udvisning af
Træ, til det afbrændte Voerladegårds opbyggelse, hvorpå i alt udkræves
300 fag Hus, skete der ikke nogen anmodning og udvisning til Vægge
Stave, idet man mente, at samme vel kunne samles. Men da nu ca halvdelen
af opbygningen er sket, ser det anderledes ud. Hidtil har de arme og
forulykkede Mennesker klaret sig så godt de kunde med det, der i
indeværende år til Brændsel og andet er udviste, da de på stederne ikke
har haft nogen husholdning, men til Stave til de resterende 150 fag er
de i stor betryk, og ved ikke hvad de skal gøre. Desuden findes der ikke
andet end Bøgetræ her på stedet. Beder derfor Amtmanden ansøge
Overjægermester Gram om tilladelse til, at få det manglende, da dette jo
også sker til Hans Majest tjeneste, frygter desuden, at Bønderne i
modsat fald selv vil hente det i Skovene, til stor skade for denne. 12
September 1735.
Påtegning: Originalen sendt til Gram.
104
Fra
N Moldrup, Skanderborg. Amtmanden er vel ikke ubekendt med, at der er
kommet ordre fra de Deputerede for Financerne, at det til den anbefalede
reparation af Skanderborg Slot, behøvende kørsel med materialer såsom
Tømmer, Sten og Kalk, samt de fornødne Plidsfolk, skal skaffes af Det
Skanderborgske Distrikt. Og som det vides, hvor utålelig det er for
Rytterbønderne, sådan kørsel og Plids arbejde, uden deres største
svækkelse kan ske, finder Moldrup sig nødsaget til, at gentage hvad der
før under 20 Marts er foredraget for Sessionens Deputerede. Heri gør han
opmærksom på, at man foruden evt kørsel m m ved Slottets reparation, i
forvejen har fuld Hoveri med kørsel, arbejde og hjælp ved de afbrændte
12 Gårdes opbygning i Blegind, Voerladegård, Ry og Yding, foruden, at de
må pløje og dyrke Jorden, og til foder desuden har antaget de
skadelidtes Kreaturer, samt hvad de ellers sædvanligvis bliver pålagt o
s v. 10
September 1735.
Notat:
Originalen blev sendt til Cammeret.
105
Fra
N Thygesen, Mattrup. Henviser til et Tingsvidne, ang en afbrændt
Bondegård på Godset, for hvilken han regner med nogen Skattefrihed for
Beboeren, og udbeder sig derfor Amtmandens attest om hvorledes det
forholder sig. Dernæst følger en opsigelse af den Caution, han for
Sognepræsten ved stedet Hr Heronimus Ulsøe i Skader, har indgået om en
af dennes Myndlingers arv. Har sendt samme til Præsten, men denne vil
ikke ændre dette uden Overformynderens tilladelse. 21 Oktober 1735.
106
Fra
Mule, Serridslevgård. Henvender sig, fordi han har fået oplyst, at en
del Tvingstrup Mænd har indgivet en klage til Amtmanden over ham og hans
Bønder ang en ny forandring og græsgivning. Havde ventet, at klagen var
fremsendt til hans erklæring, om noget deri skulle falde under
Amtmandens undersøgelse. Mons Schierenbech berettede, at Peder Rasch i
Tvingstrup havde hørt Amtmanden sige, at græsgivning ville og burde
forandres og indrettes efter ny Matrikel. Skriver at sagens rene
sammenhæng er, at Byens Jord er gribs Jord, hvor alle Beboerne af alders
tid over hundrede år, såvel efter som før Landmålingen har haft
græsjorder efter ottinger og Ejendomme udi Ager, Eng, Skov og Moser o s
v. [Se næste]. 14 Maj 1735.
107
Fra
flere navngivne Mænd i Tvingstrup. [Se forrige]. Som Amtmanden ved, har
Hans Majest allernådigst tilladt underskriverne i Øreslef [Ørridslev]
Sogn Tvingstrup By, der beboede deres nu besiddende Gårde, at være som
selvejere, dels endog ved andres hjælp, betalingen er erlagt og Kongelig
Skøde meddelt. Men i samme By er adskillige andre Lodsejere, blandt
hvilke Seign Mule tilegner sig to nemlig Jens Pedersen og Jens Andersen,
som nu i deres Græsjefning gør dem største fortrædelighed, idet de
tilegner sig mere end Lovens pag 475 art 28 tillader dem, og desuden
hindrer dem i deres Gærders opbyggelse, yderligere er Mules Bonde Rasmus
Torsen straffældig. Håber på Amtmandens forsvar i sagen. 22 Maj 1734.
108
Fra
N Müller, Fruering. Efter befaling, fremsendes hermed oplysninger om den
Blinde Dreng af Fruering, for hvem der er sendt ansøgning til Rytter
Sessionen. Hans fader Rasmus Pedersen, der besidder en halv Gård her i
Byen, er meget affældig formedelst Alderdom og hård Trældom, og har
foruden denne elendige Søn 5 Børn, af hvilke de fleste er umyndige, og
som tilstanden kun er temmelig, så trykker dette huskors dem meget. Her
foruden er der en anden Dreng i Annex Sognet Vitved, Knud Michelsen, for
hvem der ligeledes er gjort ansøgning i Rytter Sessionen, som i al
sandhed er en af de største og elendigste Korsdragere, hans svaghed er
den såkaldte Faldende Syge, begge hans forældre er døde, mest af sorg
over denne Søns slette tilstand. Han er nu hos Broderen Rasmus
Michelsen, Lægdsmand der i Sognet, som desuden har 2 små Søstre at
opdrage, og det med stor besværing, i henseende til Gårdens
Brøstfældighed og megen gæld, som han må betale efter Forældrene.
Tvinges også til, at klage over en Husmand Andreas Laursen, i Hvolbæk By
her i Fruering Sogn, som lever et ukristelig og forargeligt levned med
sin Hustru, og holder en Kvinde Bodild Pedersdatter, som han tilforn i
sit ægteskab har besvangret, i Huset, samme som har større kærlighed for
end med sin rette Hustru, der ovenikøbet sultede, fordi han ikke vil
sørge for hende, uanset han har en rig velsignelse af Korn, så hun nu er
flyttet hen til en af Naboerne. Beder Amtmanden indkalde Husmanden og
måske nogle af Naboerne, nemlig Anne Tomesdatter, Rasmus Jørgensen og
Søren Rasmussen, som kender det skammelige forhold. 15
November 1735.
109
Fra
Mouridz Christensen Mejer, Vinding Præstegård. En ulykkelig hændelse
indtraf denne dag kl 12, idet en Pige Anne Nielsdatter, tjenende hos
Skovrideren Søren Jensen i Vinding, omkom i en Sandgrav på Vinding Mark,
da hun sammen med en anden Pige ville hente noget Sand, hvorved
Sandbanken skred ned over hende. Ønsker Amtmandens bestemmelse om,
hvorvidt hun kan begraves, eftersom det er bevist hvorledes ulykken er
sket. 30 April 1735.
110
Fra
O Lihme, Hammel. [Sognepræsten]. Eftersom Dommen over Michel Anbæk og
Hustru, er konfirmeret ved Landstinget den 26 næst afvigte, forventer
han den tilsendt fra hans fuldmægtig i sagen og Landstings Prokurator
Fædder. Så snart han har fået den, skal han straks lade den forkynde for
Arrestanten, og så snart det derefter er muligt, sørge for hans
overførsel til København, hvilket jeg kan forsikre Hr Etatsråd, at jeg
mere længes efter end De ønsker, at være ham kvit. Beder om at han endnu
nogen tid må blive i Arresten, skal heller ikke glemme Arrestforvareren
for hans hafte umage. 21 Februar 1735.
111
Fra
O Lihme, Hammel. [Sognepræsten]. Han havde efter Hjemtings Dommens
Konfirmation ved Landstinget den 27 Januar, helt sikkert ventet, at
Michel Anbæk og Hustru ville blive overført til København, til en
velfortjent Straf, men finder nu, at Michel Anbæks Hustru har indgivet
en meget usandfærdig skrift over ham til Kongen, som derefter er
fremsendt til Amtmandens erklæring. Beder derfor Amtmanden sørge for, at
Michel Anbæk bliver i Skanderborg Arrest, som han nok skal erlægge
gebyret for, og desuden belønne Portneren for sin umage og besvær.
6
April 1735.
112
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Kan ikke undlade, at berette for
Amtmanden at han i disse dage har ladet omhugge til Tømmer, 30 af de 47
Ege der er udvist til den afbrændte Ryttergård i Blegind, hvilke alle 30
er taxeret for:
Jordleder 546 alen - Murremme 120 - Stolper 111 stk - Løsholter 114 -
Streibånd 26 - Stiver 76.
Men
af de 29 stk (den 30 som ved udvisningen er betegnet som no 19 er fundet
utjenlig, er i alt kun blevet til:
Jorleder 295 alen - Murremme 54 - Stolper 102 - Løsholter 30 - Streibånd
4 - Stivere 55.
Manglen må nærmere afklares med Overførster Ritter.
Nævner desuden en sag, som Præsten i Skivholme har anlagt mod
Rytterbonden Peder Nielsen i Lundgård, for manglende offer, som han
mulig af Caprise, eller selvklog indbildning sidste ekstraordinære
offerdag har indeholdet. At give Bonden medhold i det som for ham findes
ubillig, er Moldrup ikke for, men mener det er meget hårdt, hvis hans
skal betale 10 rdr samt en aparte mulkt. Hvis Amtmanden ville lade
parterne indkalde til et forlig, ville det måske være det bedste. 16
Marts 1735.
113
Fra
Møllerne i Harlev, Tarskov, Pinds, Boel, Edslev, Ingerslev og Aldrup
Mølle. Af hensyn til Vand til deres Møller, har de for ca 12 år siden
bekostet 3 Stigbord ved Solbjerg Sø, således at beboerne ved Aldrup
Mølle, til fælles nyttes, skulle sørge for disses lukkelse og åbning,
især af hensyn til opstemning af Vandet om Foråret, da de ellers ikke
mener, at kunne have Vand nok til Sommeren. Klager derefter over
Mølleren i Ingerslev Mølle Henrich Feilberg, der foruden sine 2
Kornkværne, fornylig også har anlagt en Stampemølle, og nu i afvigte
Forår i lang tid fjernede Stigbordene, og brugte Vandet til sin
Stampemølle, desuden var det meget Vand ofte til fare for
Mølledæmningerne. Feilbergs Mølle modtager desuden hele læs fra Nibe og
Viborg til Stampning, så Vandet på den måde spildes, de andre til stor
skade. Boel Mølle 15 gbr [Oktober 1733].
Resolution:
Efter Feilbergs erklæring af 6 Oktober er man blevet enige
om, at det mellemste Stigborg altid skal være åben, og de 2 andre altid
isat og lukket, alt til Møllernes gavn.
9 Februar 1734. E Holch og Woyda.
114
Fra
Møllerne i Aldrup Mølle m fl. Den klage Mændene i Skibye og Årslev har
indgivet over Stigbordene ved Solbjerg Sø, forekommer dem meget
mærkelig, for det første, fordi disse Stigbord har stået upåklagelige i
14 år, og i de 2 sidste, har det ene altid været åben, i øvrigt foregår
samme efter Stiftamtmand Holchs og Amtmandens resolution af 9 Februar
1734. For det 2det kan det åbne Stigbord, som kun er 6 kvarter bred og 1
1/2 alen dyb, ikke give mere Vand, undertiden mindre, end der skal til
for, at drive 2 Hjul ved hver Mølle o s v. 4 Juli 1735.
115
Fra
Grev Friis, Frisenborg. [Bilag med sort kant]. Henviser til en klage fra
Sognepræsten og hans Bønder i Årslev, ang de Stigborde som Aldrup Mølle
m fl har opsat ved Blegind Sø [Solbjerg Sø]. Mener disse er til stor
skade for hans Bønder i Årslev, og de Kongelige Rytterbønder, i
særdeleshed dem i Skibye. Beder Amtmanden gribe ind, således disse
Stigborde bliver indrettet, så de ikke på nogen måde kan skade andre. 29
Juni 1735.
116
Fra
Amtmanden Skanderborg - til Grev Friis. [Ingen dato og underskrift].
Henviser til modtagne skrivelse, ang en klage fra Grevens Bønder i
Årslev, over de 3 Stigborde Aldrup Mølle m fl har opsat ved Solbjerg Sø.
Henviser til, at disse har været der i 14 år, og der aldrig før har
været klage over samme. Desuden har Møllerne før indgået en vedtægt om
samme, hvorefter de 2 Stigborde altid skal være sat og lukkede, og det
sidste være åben. I øvrigt vil Amtmanden på alle måder prøve på, at
finde en løsning til alles tilfredshed. Ingen dato 1735.
117
Fra
Müller, Tyrrestrup. Henviser til modtagne skrivelse, bekræfter han nok
skal være tilstede ved et ikke nærmere angivet Boes åbning. 12 November
1735.
118
Fra
Müller, Lønborggård. Henviser til modtagne, og svarer, at på grund af
svaghed, har han endnu ikke kunnet komme til Tyrrestrup, men såsnart
helbredet tillader at han foretager rejsen, vil han indfinde sig. 19
November 1735.
119
Fra
Bornemann Sl Rosenørn. Henviser til modtagne skrivelse, og bekræfter, at
hun efter forlangende, sammen med Kancelliråd Lassen, skal møde den 18
på Tyrrestrup. 14 November 1735.
120
Fra
Oluf Bruun, Urup. Selv om han efter Kongelig Majetts allernådigste lovs
første bogs 8de Capitel 9 Artikel m v, ser det som sin pligt, at
udfærdige Dokumenter som Herredsskriver ved Voer Nim Herredsting, er han
alligevel i tvivl om, hvordan han skal forholde sig til en henvendelse
fra Mons Calmer i Horsens, ang 2 sager som denne har ført, og nu ønsker
at Bruun skal udfærdige ligesom en domsakt af, hvorpå sentensen, når de
havde været til eftersyn hos Dommeren, siden, skulle skrives. Amtmanden
bedes oplyse, om det er tilladeligt at udforme et sådan Dokument. 24
Oktober 1735.
121
Fra
Hürup?, Vejle. Takker for modtagne skrivelse, med indlagte kopi af
Kongelig Rescript, ang Over og Under Officerernes kvarterers besørgende,
de første i Kompagni Distrikterne og de sidste ved Execerpladserne.
Såfremt dette ikke har kunnet lade sig gøre, bedes Amtmanden sørge for,
at hjælpe dem. 26 December 1735.
122
Fra
O Bruun, Urup. Efter Amtmandens ønske, fremsender han hermed Kopi af
Hans Maytts allernådigst givne bestalling, på Herredsskriver tjenesten i
Vor - Nim Herreder. Urup 21 August 1735.
123
Fra
Oluf Christensen Bruun, Urup. Kopi af ansættelsesbrev som Herredsskriver
i Vor - Nim Herreder. Wi Christian Den Siette af Guds nåde Konge til
Danmark og Norge etc, Giøre alle witterligt, at wi allernådigst, hawe
beskiched og Forordned, Så og hermed Beskiche og Forordner Olluf
Christensen Bruun, til at wære Herritz Skriwer, udi Woer = Nim Herrit i
Skanderborg Amt, udi wort Land Nørre Jylland, i dend forige nu wed Døden
afgangne Herritz Skriwer Petter Woetmans sted. Hirschholm dend 1ste Juli
Anno 1735.
124
Fra
Oluf Christensen Bruun, Urup. Kopi af ansættelsesbrev som Birkefoged ved
Stensballegårds Birk. Wi Christian Den Siette, Af Guds Nåde Konge til
Danmark etc, Giøre alle vitterligt, at Eftersom os Elskelig frue Edele
Kragh afgangne Geheime Råd og Baron Friderik Kraghs Efterlewerske, hawer
antaged og beskiched Oluf Bruun, til at wære Birchefoged wed
Stensballegårds Birch, i dend forige nu wed Døden afgangne Birchefoged
Petter Woetmans [Peter Voetmans] Stæd, efter det bemeldte Olluf Bruun,
derpå den 15 august næst afwigte, meddelte Bestallings Brefs widere
formelding, hvilket konfirmeres af Kongen. 2 September 1735.
125
Fra
Oluf Christensen Bruun, Urup. Kopi af ansættelsesbrev som Birkefoged i
Stensballegårds Birk. Edele Kragh sl Geheime Råd Baron Hr Friderich
Krags til Stensballegård pp, kiender og hermed Tilstår, at Jeg udi
forige Birchefoged Wed Stensballe Birch, afgangne Petter Woetmann [Peter
Voetmans] hans Stæd, hafuer antaged og beschihet, Såsom ieg og hermed
antager og beschicher Olluf Bruun Kongl Maytts Herredsschriwer ofuer
Woer Nimherredt, Til herefter Birchefoged udi Stensballegårds Birch at
Wære. 15 August 1735.
126
Fra
B Fædder, Horsens - til Holch. Henviser til en klage til Kongen, fra
Niels Nielsen, Kallehauge, ang at han er blevet udsat af sin gård i
Flemming, af Mølleren Rasmus Nielsen i Klagsmølle. Klagen er af
Amtmanden sendt til By og Herredsfoged Rasmus Christensen Leths
undersøgelse. Fædder har tidligere skrevet til Stiftamtmandens
fuldmægtig Christian Foss om sagen. Mener at Mølleren har fået et
aldeles ulovligt Tingsvidne i sagen, hvilket Fædder har protesteret mod,
og vil derfor forsøge, at få sagen for Landstinget. 17 Januar 1735.
127
Fra
Catharina Dorothea von der Lith sal Erich Bang, Underup - til Holch.
Henvender sig, fordi hun ikke alene mundtligt, men også skriftlig har
ansøgt Familieskats forpagteren Sr Jochum Rodenborg i Horsens, om fred
for den proces han har påført hende, med tilbud om en lille kendelse til
ham efter hendes evne, men endnu ikke har fået anden besked fra ham, end
når hun ville betale omkostningerne, ville han accordere med hende om de
øvrige terminers betaling. Henviser til Stiftamtmandens løfte til hende,
at hun skulle være fri for samme, hvilket hun nu gerne vil have
skriftligt, idet hun ellers er bange for, at blive ruineret af
Familieskatsforpagteren. 9 Juli 1735.
128
Tingsvidne:
Ang
reparationen af Vor - Nim Herreds Tinghus. Endvold Nielsen i Gedved,
efter Amtmandens ordre anordnet Sættedommer ved Vor - Nim Herreds ret,
medens dette Syns - Tingsvidne føres og Peter Voetman i Ørskov skriver.
For Retten fremkom By og Herredsfoget Rasmus Christensen Leth, Eske
Poulsen og Jørgen Thomesen begge af Gedved. Tinghuset er så brøstfældig
på lægter og Tag med videre, at man i Regn og uvejr, ikke kan holde
Rettergang, med mindre Tinghuset bliver repareret, hvortil behøves et
lovligt syn. 5 Juni 1727 var Søren Christophersen af Egebjerg, Bertel
Andersen sst, Ebbe Jensen og Ohll Knudsen, begge af Tolstrup forsamlet
ved Tinghuset, for sammen med By og Herredsfoged R Christensen Leth, for
at syne dette [derefter manglerne m v]. Fredag 30 Maj 1727.
Påtegnet 12 September 1727 af Amtmanden Jørgen Grabow, at R Christensen
Leth, skal sørge for husets reparation.
129
Tingsvidne:
Vor
- Nim Herreds Ret. Ang Tinghusets reparation. Anders Jensen i Gedved,
konstitueret Sættedommer og Petter Woetman, Skriver. For Retten fremkom
By og Herredsfoged Rasmus Christensen Leth, og fremstillede 4 Synsmænd
Niels Andersen, Hans Pedersen, Jørgen Andersen og Niels Eschesen alle af
Gedved, der efter Herredsfogedens begæring havde synet, efterset og
taxeret den reparation der er sket på Tinghuset i alt 25 rdr 4 mk 4 sk.
10 September 1734.
130
Fra
Mathias Busch, Horsens - til Gundorph. Henviser til modtagne skrivelse,
og takker for den viste omhu og godhed, men det er ham umulig, at
efterleve dets indhold, at komme til Skanderborg i dag, for at aftale
nærmere om Broernes reparation og vedligeholdelse, beder derfor om
Gundorph på sine vegne, vil varetage alt ang Slots - Dyrehavens og Ring
Kloster Broerne. Meningen er denne, at såfremt det kan blive ved forrige
bud vil han godt beholde dem, og i så fald fornøje Gundorph for sin
umage, men skulle de gå over 10 rdr under, ser han sig ikke tjent med
dette, i henseende til, at Sommeren nu er halvt ovre og det også er
vanskeligt, at skaffe Håndværksfolk. 13 Juni 1735.
Færdig med læsning og afskrift pakke no 21: B5 C
– 86 - år 1735
Påbegyndt læsning pakke 22:
B5 C – 87 År 1736
Afgivelser 1736:
131
Et
rescript af genpart af 9 jan ang oprettelse af Land og Kammer Coll.
1 do
af 9 marts ang Delinqvent omkostninger
1 do
af 24 august ang Justitssags bøders inddrivelse
1 do
af 14 sept ang Betlere i genpart
1 do
af 23 novb ang Delinqvent omkostninger
1 do
af 1 decb ang Blodskam forøvet i Grumstrup
1
pakke Cancelli breve med bilag
1 do
Rentekammer breve
1 do
ang en Enkekasse for civile Betjente
1 do
Gen Land og Komm Coll breve
1 do
ang i et Økonomi og Kammer Coll for Skanderborg Amt
1 do
breve fra Stiftamtmanden i Århus
1 do
med Amtmand Trappauds breve
1 do
Ansøgninger
1 do
med Horsens Bys breve
1 do
med Skanderborg Bys breve
1 do
Skifteforretninger
1 do
ang Skov og Jagtvæsen
1 do
ang Sessionsvæsen
1 do
ang Kirker og Skoler
1 do
ang Staldstude
1 do
ang Skanderborg Slots Bygninger
1 do
ang Bøder til Justitscassen
1 do
ang Rugbeholdning
1 do
ang Feldberedere
1 do
med adskilligt
1 do
ang Mikkel Anbechs beskyldninger mod Præsten Lihme i Hammel for Hoer og
Niels Sommer i Århus hans forhold under denne sag.
1 do
hvori Commissarium, Protokoller m m i en Kommissionssag mod Krigsråd og
Kirkeinspektør Morville.
1 do
med Delinqvent Regninger.
132
Fra
Folsach, Randers. Henviser til et notat fra Obriste Styrup, ang en
ansøgning fra Soldaten Chresten Rasmussen, af Kaptajn Ingenhafes
Kompagni, som ønsker tilladelse til, at indgå ægteskab med Karen
Jensdatter af Båstrup i Hylke Sogn. Når den er underskrevet af Amtmanden
bedes den sendt til Vejle. 3 Juli 1736.
133
Opgørelse over Strøgodset i Skanderborg Amt. [11 sider. Sogn - By
beboernes navne samt Hartkorn afskrives kun nogle som exp, samt hvor
Kirkebogen begynder senere]
Blegind Sogn og By:
Rasmus Hansen og Mikkel Mortensen Hartkorn Ager og Eng 7-1-3-1
Niels Jensen er afbrændt 3-7-0-1
Jens Andersen 0-5-2-2
Lundum Sogn:
Anders Pedersen 5-7-2-0
Anders Madsen 5-7-3-0
Hommelager 0-0-2-0
Anders Knudsen 7-0-1-2
Laurs Pedersen 5-2-3-1
Anders Sørensen 6-5-3-2
Peder Nielsen 2-0-3-2
Søren Nielsen Møller 5-4-3-0 Skov 1/2 alb
Peder Sørensen 5-4-3-0
Peder Pedersen 3-7-1-0
Niels Madsen 4-6-0-1 1/2
Hans
Rasmussen 4-6-0-1 1/2
Niels Pedersen 0-0-0-2 Skov 4-4-0-2
Ørridslev Sogn og By:
Jens Rasmussen 2-3-0-2
Rasmus Jensen 2-3-0-2
Anders Madsen 2-3-0-1 1/2
Jens
Jepsen 2-3-0-1 1/2
Nim
Sogn og By:
Peder Laursen 2-5-3-0 Skov 1 alb
Jens
Trane 2-5-3-0 Skov 1 alb
Anders Bertelsen (+) 5-1-3-2 Skov 2 alb
Peder Hansen 2-6-2-1 1/2 Skov 1 alb
Jørgen Borlund 2-6-2-1 1/2 Skov 1 alb
Tomas Tomasen 2-4-0-1 1/2 Skov 1 alb
Niels Eskesen 2-4-0-1 1/2 Skov 1 alb
Ole
Christensen 5-5-1-0 Skov 2 alb
Søren Pedersen 2-5-0-0 Skov 1 alb
Anders Jensen 2-5-0-0- Skov 1 alb
Niels Jørgensen 2-3-2-2 Skov 1 alb
Laurs Pedersen 2-3-2-2-Skov 1 alb
Niels og Ole Sørensønner 5-4-1-0 Skov 2 alb
Jørgen Pedersen 0-2-2-1
Niels Eriksen 4-6-0-1 Skov 2 alb
Julius Jensen 6-1-3-2 1/2 Skov 1 fc 1 1/2 alb
Stephen Nielsen 6-1-3-2 1/2 Skov 1 fc 1 1/2 alb
Anders Smed 0-1-1-1
Morten Hanen 0-0-1-2
Kirkejord 0-1-2-1
Sønder Vissing Sogn Addit:
Niels Christensen i Sdr Vissing et hus 2 alb
Hr
Foghs Enke af Kloster Kiær 1 skp 1 alb.
I
alt 938 tdr 1 skp 2 fc 2 2/3 alb og Skov 38 tdr 4 skp 2 fc.
Ingen dato. 1736?
134
Opgørelse over alle Annexgårdenes Hartkorn i Skanderborg Amt. Hvem
herligheden tilhører og Hartkornet, men ingen navne. Ingen dato 1736?
Omslag:
1736 ang en Enkekasse for Civile Betjente.
135
Fra
Rasmussen, m fl, København. Kongen har den 30 April godkendt en fundats,
til en Enke Kasses oprettelse for civile Betjente i Danmark. Man har nu
udnævnt Direktører, som har afsat visse ugedage hvor interessenter kan
modtages. Fremgår at man allerede har tegnet halvdelen af portionerne.
Imidlertid mener man ikke, det er bekendt for de Betjente der bor
længere ude i Landet, uanset avertering i Aviserne, hvorfor Amtmanden
bedes sørge for bekendtgørelse i sit Amt. 7 Juli 1736.
Omslag:
General Land og Kamm Coll breve:
136
Fra
General Land og Kamm Coll, København. Eftersom de til Kongens tjeneste
behøver underretning om, hvor meget gammel Rug der findes overalt i
Amterne, såvel hos Proprietærerne som hos alle andre, til hvilken pris
det handles, samt hvor meget Rug af dette års afgrøde, der efter
udtærskningen, kan afhændes, bedes Amtmanden indsende opgørelse over
samme. 20 Oktober 1736.
Omslag:
Ang et Økonomi og Kammer Collegium.
137
Fra
Justsen, Skanderborg Amtstue - til Amtmanden. Henviser til modtagne fra
Amtmanden ang det Økonomi Collegium, der efter Kongelig befaling til
Stiftamtmanden, i hvert Amtmandskab skal indrettes af Amts Betjentene og
Proprietærerne, som på et belejligt sted i Distriktet, så ofte det måtte
behøves, skulle samles under Amtmandens ledelse etc. Skriver videre, at
eftersom det er en hver ærlig Patriots skyldighed, at tjene sit Fæderne
Land, melder han sig gerne til indvælgelse i dette Coll. 26 Januar 1736.
138
Fra
Mule, Serridslevgård. Henviser til modtagne [se forrige], og skriver, at
intet er eller skal blive ham mere kært, end hvis han efter ringe evne,
kan medvirke til oprettelse af det omhandlede [Collegium], og vil derfor
førstkommende Mandag gøre sin opvartning. 25 Januar 1736.
139
Fra
Grabow, Urup. Henviser til modtagne, med vedlagte kopi af Kongens
befaling til Stiftamtmand Holch, ang oprettelsen af et Økonomi Collegium
på landet, og Grabows indtrædelse i samme. Mener der er andre i Amtet,
der er bedre kendt med Landvæsenet end han, og da han desuden kun har
været ved samme i så kort tid, vil han gerne være fritaget. 1 Februar
1736.
140
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne, ang oprettelsen
af et Økonomi Coll på Landet, og Moldrups indtræden i samme. Som
Amtmanden ved, er stillingen som Regimentskriver, så krævende, at han
ikke kan afse tid til andet, og håber derfor Amtmanden vil undskylde
ham, at han ikke kan deltage i et sådan Coll. 26
Januar 1736.
141
Fra
N Thygesen, Mattrup. Henviser til modtagne, ang Kongelig befaling om
oprettelsen af et Økonomi Coll på landet. Eftersom Amtmanden har ønsket,
at Thygesen indtræder i dette, stiller han sig gerne, efter sin pligt,
til rådighed efter den allernådigste Konges befalings allerunderdanigste
efterlevelse. 28 Januar 1736.
Omslag:
Breve fra Stiftamtmanden i Århus.
142
Fra
Holch, Århus De 3 modtagne Plakater, ang den Auktion der skal afholdes
på Tyrrestrup, gård, gods og Tiender den 7 februar, er efter forlangende
læst og forkyndt på Tingene, og returneres derfor. 27 Januar 1736.
143
Fra
E Holch, Århus Henviser til medsendte kopi, af Krigsråd Gyberg og Frues
ansøgning om, at den længstlevende må hensidde i uskiftet Bo, samt hvad
der ellers før er passeret i samme. Har tidligere henvendt sig til
Birkedommer
Snell, men ikke hørt fra denne, hvorfor han beder Amtmanden give de
nødvendige oplysninger, så Holch kan indsende sin erklæring til Kongen.
[Se næste]. 29 Maj 1736.
144
Fra
Krigsråd og forrige Regimentskriver Christian Gyberg og Chatrine
Elisabeth Melbour, Skanderborg -
til Kongen. [Se forrige]. Ansøger om tilladelse til, at hensidde i
uskiftet bo. Eftersom de udi et kierlig og fornøjelig ægteskab, har
opnåed en så velsigned alder, at vi har årsage at vendte det en
skilsmisse time snart måtte fremlacke, men forinden med hinanden, i
vores alderdomb, gierne ønskede, at dend længstlevende af os uden skifte
og deling, måtte blive besiddende i uskiftet bo. 26 Maj 1736.
Påtegnet af von Holstein, Cancelliet 10 og 24 April 1736 og af Holch 20
og 28 April 1736 - sidste til Snell, om ansøgernes Børn er myndige, om
de er fornøjede, eller har noget imod samme.
145
Fra
E Holch, Århus Fremsender en kopi af Kongelig befaling, ang oprettelsen
af et Øconomi og Kammer Coll i Købstæderne, og i hvert Amtmandskab,
hvorefter Amtmanden bedes give sit forslag om. hvem der i hans Amt kunne
udnævnes til samme. 17 Januar 1736.
146
Fra
E Holch, Århus Fremsender til underretning for Amtmanden en kopi af
skrivelse fra Cancelliet, ang omkostninger ved omløbende fremmede
Betleres optagelse, der betales enten af Amterne eller af Købstæderne.
14 Februar 1736
147
Fra
Holstein, Cancelliet - til E Holch. Henviser til modtagne, ang de i
Århus Stift, Stjernholm Amt, nogle få dage før Jul, aftakkede Ryttere
Enoch Ennersen Bronfeldt og Laues Petersen Bang, hvoraf fornemmes, at
når de ved deres Betlerier, ikke har kunnet få den almisse de forlangte,
på Herregården Barritskov og andre steder, har de brugte mange unyttige
ord med larm og skælden, og endelig truet med, at gården og folkene
inden få dage skulle bekomme en ulykke. Fremgår at de derefter er
pågrebet, og ført et Tingsvidne om sagen. 4 Februar 1736.
148
Fra
Stiftamtmandens fuldmægtig Christian Foss, Århus. Henviser til en
modtagne skrivelse fra Cancelliet, indsendt af Niels Thygesen på
Mattrup, ang 2 beslægtede personer på hans Gods, som vil indgå ægteskab.
Amtmanden bedes sørge for, at disse enten ved et Tingsvidne eller ved
lovlig Attest, beviser deres slægtskab, som derefter returneres til
Stiftamtmandens erklæring. 13
Juli 1736.
Omslag:
Amtmand Trappauds Breve.
149
Fra
D Trappaud, Søbygård. Henviser til en forespørgelse fra Rentekammeret,
og Grev Friises skrivelse i samme anledning, hvori han erklærer, at han
vil stå ved sit bud på forpagtningen af Tvilum Marker, selv om dette kun
er godkendt for et år ad gangen. Nævner også Landsdommer Heugs
skrivelse, efter hvilken han ikke kan gå højere end 112 rdr for
Silkeborg Marker, hvorefter han hellere vil miste dem, end købe alt for
dyrt. Eftersom Amtmanden ved hvad der er svaret, ang Sjelle Skovgårds
forpagtning, bedes han lade opsætte og renskrive, hvad der skal svares
til Coll. 27
November 1736.
150
Fra
D Trappaud, Truust. Ved Kongensbro, har han i går eftermiddags optaget
et parti Omløbere eller såkaldte Tatere, som efter foregående forhør,
hvoraf genpart, af Lægdsmanden med et mandtal, er sendt til andre. Efter
Kongelig Lov og forordning, har han derefter sørget for disse Omløbere
ad den nærmeste vej syd på, er sendt ud af Amtet. Beder Amtmanden sørge
for, de derefter bliver bragt til nærmeste Øvrighed, så de kan sendes ud
af Landet. Det andet parti er blevet eftersøgt, men ikke fundet. 24
Januar 1736.
151
Fra
D Trappaud, Søbygård. Han var i går hos Fischer på Allinggård, ang
forpagtningen af Silkeborg, men denne ville ikke have med det at gøre,
hvilket snarest skal blive medd Kammeret. 18 Oktober 1736.
152
Fra
Schelde, Søbygård. Tilbagesender ikke nærmere angivne underskrevne
papirer. På spørgsmål, kan han ikke svare andet, end at han umulig kan
begribe hvad det skulle være for motiver, der kunne bevæge enten ham
eller Mons?, til at antage de ommelte Propositioner fra den bekendte
Mand, når man med åbne Øjne betragter i hvad stand tingene nu er. 2
August 1736..
153
Fra
D Trappaud, Søbygård. Udi skrivelsen til Rentekammeret, fandt han
fornøden at tilføje noget ang Silkeborg, hvorfor det omskrives. 10
December 1736.
154
Fra
D Trappaud, Søbygård. I anledning af Kammer Coll skrivelse af 20, har
han allerede skrevet til dem, ang hans forpagtning af Søbygård. Dersom
der skal svares noget, ang Sjelle Skovgård eller Skanderborg Slot, bedes
Amtmanden besørge dette, selv om han endnu ikke har fået svar på
skrivelse om forpagtningens ophør for Tvilum og Silkeborg. 3 Januar
1736.
Omslag:
Ang. Skov og Jagtvæsen 1736.
155
Fra
Ritter, Rathlousdal og Vengegård. Det der er passeret ved den i Juni
måned afholdte Skov og Jagt Session, og af de deputerede indberettet til
Over Jægermester von Gram, er formentlig bekendt af Amtmanden. Da nu
både Høst - og Sædetiden er overstået, bør de i Sessionen afsagte Domme,
ikke længere udsættes, så Bønderne ikke skal få den opfattelse, at de
afsagte kendelser ikke skulle have nogen betydning. Nævner også en ikke
navngiven Bonde i Addit, som er dømt til Skub Karren i Fredericia, der
ved første lejlighed, ved 2 Mænd bedes overleveret til Kommandanten
General Løjtnant Staffeldt i Fredericia. Efter deres mening var det
godt, hvis Amtmanden ville aftale med Amtmand Trappaud, om de
strafskyldige i Silkeborg Amt, som skal samme vej, så de samlet kan
overleveres. 28
Januar 1736.
Bilag:
Fortegnelse over de Bønder af Skanderborg Amt, som i Skov og Jagt
Sessionen 1735, til Fængsel i Skanderborg Slots Tårn på Vand og Brød,
for deres forøvede ulovlige Skovhug:
Ry:
Jacob Laursen 3 dage
Nørre Vissing:
Mads
Jensen 3 dage
Johan Mickelsen 2 dage
Alling:
Søren Nielsen 3 dage
Søren Pedersen Huusmand 3 dage
Sorring:
Jens
Sørensen 4 dage (betalt med penge)
Klintrup:
Thomas Hyrde 4 dage
Jens
Andersen 4 dage
Rasmus Jensens Kone 4 dage
Jens
Andersens Kone 4 dage
Velling:
Niels Andersen 4 dage
Anders Andersen 4 dage
Christen Jensen 8 dage
Jens
Jensen 8 dage
Addit:
Anders Andersen 4 dage
Salten:
Søren Overgård 6 dage
Stilling:
Peder Jensen som tiener Niels Pedersen skal ride Træ Hæsten 1 dag.
Ingen dato.
156
Fra
F Pultz, Skanderborg. Henviser til modtagne skrivelse, samt samme fra
Over Jægermester von Gram, til hans formand Overførster Ritter, ang at
udvisningen først må foretages sidst i September eller først i Oktober,
selv om Skov Rullen til den tid ikke er ekspederet, dernæst genpart af
den for foråret 1736 godkendte Skov udvisnings Rulle, som den Sal Mand
har modtaget fra Over Jægermester von Gram, og udtaget af Stervboen. 17
September 1736.
157
Fra
F Pultz, Skanderborg. Udvisningen for det tilstundende år 1736, jvnf
Amtmandens og Over Jægermester von Grams ordrer til hans Formand, agter
han at påbegynde førstkommende 25 Oktober og videre 26 - 27 og 29, til
hvilken tid Amtmanden bedes indfinde sig. 20 Oktober 1736.
158
Fra
F Pultz, Skanderborg. Henviser til en ikke vedlagt opskrift, ifølge
hvilken han agter at foretage udvisning den 5-6-7-8 November, hvorefter
Amtmanden i god tid, bedes møde Mandag morgen ved Ry Mølle. 31 Oktober
1736.
159
Fra
F Pultz, Skanderborg. Siden han har berammet udvisning i Ry Skov for
denne Byes indbyggere, førstkommende Torsdag 29 November, og om Fredagen
d 30 for de Bønder af Framlev etc Sogne som den 5 var bestilt og mødt i
Ry Skov, og ikke ville modtage deres udvisning, fordi nogle fandt sig
misfornøjede, men siden har bedt om udvisning. Amtmanden bedes derfor
møde Torsdag morgen, som overværende ved udvisningen. 26 November 1736.
160
Fra
Rathlow, Rathlousdal. Ved skrivelse af g d har Over Jægermesteren
anmodet ham om, at besørge den udvisning som her og der, efter
Amtmandens indsendte til denne, endnu mangler, hvilket også straks
skulle blive foretaget, såfremt han ikke var forhindret på grund af et
dårligt Øje, men så snart han kan og tør, og kand klare det, skal
udvisningen blive foretaget. Tror i øvrigt, at Major Pultz, uanset denne
endnu ikke er fratrådt sit Regiment, nok ville påtage sig sagen hvis man
forlanger det. 20 Juni 1736.
161
Fra
Over Jægermester von Gram, København. Eftersom Skov og Jagt Sessionen er
bestemt til afholdelse i Skanderborg førstkommende 18 Juli, bedes
Amtmanden sammen med de andre Deputerede indfinde sig bemte tid og sted.
5
Maj 1736.
162
Fra
Over Jægermester von Gram, Frederiksborg. Henviser til modtagne
skrivelse, ang den anstalt man har gjort til Stemplets afhugning på de
Træer af Bøndernes udvisning, som endnu ikke er fældede, hvilket
allerede er indberettet af Jægermester Rathlow. Mener at udvisningen er
sket så tidligt, at Bønderne kunne have brugt Vinteren til fældningen og
ikke burde vente til Foråret, men af hensyn til Amtmandens redegørelse
om, at Bønderne ikke har kunnet nå det på grund af mange andre Kørseler
til Broers reparation og transport af Materialer med videre, har han
bedt Jægermester Rathlow sørge for, at Bønderne denne gang nyder deres
udvisning. Amtmanden bedes desuagtet tilholde dem, at det for eftertiden
ikke vil ske, ikke mindst fordi udvisningen for eftertiden vil ske så
tidligt, at forordningen kan overholdes. 19 Maj 1736.
163
Fra
Over Jægermester von Gram, Frederiksborg. Henviser til modtagne
skrivelse, ang at Major Pultz endnu ikke er fratrådt sit Regiment, og
derfor ikke kan påtage sig sin nye stilling som Overførster. Har derfor
skrevet til Jægermester Rathlow, at han må forestå den resterende
udvisning for Degnene i Røgen, Fruering, Harlev og Sjelle, samt
Skoleholderne i Grumstrup og nogle Bønder. 16 Juni 1736.
164
Fra
Jægermester von Gram, Frederiksborg. Efter Skovforordningen skal der i
den årlige Skov og Jagt Session, undersøges hvilke pladser der er bedst
egnede til Skov opelskning, og som Bonden kan overkomme at indgrøfte,
desuden undersøge i hvad stand det allerede indhegnede befinder sig i,
og hvorledes det tegner sig med fremvæksten. Ønsker en fuldstændig
redegørelse om dette, til videre fremvisning for Kongen. Da der ikke
ønskes mere nyplantning, end Bonden kan overkomme at vedligeholde, så
bør det som til indhegning vedtages, uden nogen slags undskyldning,
holdes vel fredet og i forsvarlig stand. 29 Juli 1736.
165
Fra
Jægermester von Gram, Frederiksborg. Henviser til modtagene skrivelse,
og svarer, at ang de afbrændte Gårdes opbyggelse i Voerladegård,
manglende 46 stk Jordleder, 48 stk Stolper, 50 stk Løsholter, 57 stk
Stiver og 2 Stribånd, har han dags dato bedt Jægermester Rathlow sørge
for udvisningen, og dernæst sammen med Amtmanden undersøge hvad de
uduelige Træer kan bruges til, enten som Brænde eller andet nyttigt,
siden Major Pultz endnu ikke er tiltrådt tjenesten som Overførster. 4
August 1736.
Omslag:
Ang Staldstude 1736.
166
Fra
J Woyda, København. Opgørelse over de Øxen som i dette år er solgte fra
efterskrevne Gårde i Skanderborg og Åkier Amter, af de i afvigte Vinter
opstaldede, og hvad Tolsted de skal passere.
Faurskov Greve Friis:
Opstaldede 140 solgte 112 til Obbe Hein og Johan Hass fra Wilstermarc,
over Kolding Toldsted
Åkier Oberstinde Rosenørn:
Opstaldede 230 solgte 167 til Peter Ingvardsen fra Husum oven enten
Kolding eller Ribe Toldsted.
Conferenceråd Rathlou, Rathlousdal og Gersdorflund:
Opstaldede 244 solgte 210 til Peter Egge Holstens, Købmand, over Kolding
Toldsted.
Urup
Kaptajn Grabov:
Opstaldede ikke ang solgte 112 til Claus With fra
Dytmersken. Over Kolding Toldsted. 8
April 1736.
167
Fra
Grabow, Urup - til Gundorph. Af de denne Vinter opstaldede Øxen, er der
solgt 112 stk til Claus With af Dytmersken, der mellem den 16 og 20
April fra Stalden og over Kolding Tolsted. 10 Marts 1736.
168
Fra
Henrik Ammitzbøll, Rasch - til Holch. Ifølge Kongelig forordning
indberettes, at der af de på Gården opstaldede 150 Øxen, er solgt 84 til
Hans og Ebbe Giødesen af Haderslev, som den 4 April agtes, at drive fra
Gården over Kolding Toldsted. 3 April 1736.
Omslag:
Ang Skanderborg Slots Bygninger 1736:
169
Fra
Eigtwedt, København. Det glæder ham, at Amtmanden har fuldbragt sin
hjemrejse, hvilket han gratulerer med. Murermesteren Søren Sørensen har
bedt om nogle penge, for det udførte arbejde ved Skanderborg Slots
Bygning, men de høje Herrer i Rentekammeret, forlanger først en Attest
fra Amtmanden om de leverede Materialer, som derfor udbedes med første
Post. 22 Maj 1736.
170
Fra
N Eigtvedt, København. [Se forrige]. Takker for den modtagne Attest, ang
de leverede Materialer til Skanderborg Slots reparation, fornemmer
samtidig, at med arbejdet, er det til dato gået meget langsomt, hvorfor
han har opnået Kammer Coll tilladelse til, at der foruden de allerede
bevilgede Pligts Folk, må gives endnu 12 mand, samt at den derværende
Under Officer nyder arbejds Penge, for på den måde bedre, at have opsyn
med folkene, desuden er Håndværksmesteren pålagt, at skaffe flere
Håndværksfolk, så arbejdet må forventes at få god fremgang. Har i øvrigt
den fortrøstning, at Amtmanden vil have Øje med alt til Hans Majts
bedste. 2 Juni 1736.
171
Fra
N Eigtwedt, København. [På Tysk]. Han har erfaret at arbejdet på Slottet
nu går bedre. Nævner Entrepenøren Søren Sørensens fuldmægtig Mons Buch.
Desuden omtales igen det ubrugelige Træ til Vinduerne. Har også talt med
Søren Sørensen om samme. 23 Juni 1736.
172
Fra
N Eigtwedt, København. Han må med største fortrydelse fornemme, at
[Murermesteren] Søren Sørensen sammen med sin Fuldmægtig Mathias Busch,
uagtet al den føjelighed Eigtwedt har vist ham, ikke på rette måde
sørger for arbejdets fortsættelse og udførelse, anmoder derfor Amtmanden
om, idet Søren Sørensen ikke er der, omgående at tilholde Mathias Busch,
endnu en gang for alle,
1.
at han skaffer godt og forsvarligt Træ til arbejdets udførelse etc.
2.
at han accorderer med Smedene, at det allerede leverede arbejde
igentages, og andet godt og forsvarligt arbejde i dets sted leveres,
hvis ikke må Amtmanden sørge for denne accord, dog således det ikke
bliver dyrere end det den godkendte sum udgør. 17 Juli 1736.
173
Fra
N Eigtwedt, København. Henviser til modtagne skrivelse, som han på grund
af meget arbejde, ikke har kunnet besvare, fremgår af denne, at de
fattige Smede, har måttet tage deres arbejde tilbage, og istedet levere
andet godt arbejde, der er meget vel. De har ikke andre, at takke for
dette end Entrepenøren og dem selv, ikke desto mindre, og når de gør
deres arbejde forsvarligt, kan de trøste sig med, at de nyder det
følgende arbejde og de penge Hans Majts derfor tilstår dem. Søren
Sørensen er alvorligt pålagt, at han uden videre forhaling anskaffer det
behøvende Tømmer, uden hvilket han vil blive holdt ansvarlig for ald den
skade og ulejlighed dette vil medføre. De tilsendte overslag fra Mons
Bruun, har han ikke på grund af de høje beløb, så hurtigt efter de
andre, turdet indlevere. Efter Amtmandens forslag, er det unødvendigt
med de store Vinduer på Loftet, men da de er indregnet i den sluttede
Kontrakt med Søren Sørensen, kan det ændre, hvis og når det venteligt
vil blive billigere for Hans Majts, og ellers skal Søren Sørensen blive
fri for videre arbejde der ved stedet. 4 August 1736.
174
Fra
N Eigtwedt, København. Henviser til Mons Bruuns skrivelse, om hvorledes
han skulle forholde sig med Malernes arbejde, desuden om de behøvende
Brandt Kanders som ikke kan skaffes, medmindre der blev ansøgt om disse
hos Over Jægermesteren, som ville medføre større ulejlighed, end tingene
i sig selv var værd. Altså kan Malerne Bruun og Jochumsen grunde de nye
og reparerede Vinduer med Oliefarve. Hvorledes Brandt Karderne kan
skaffes ved han ikke, men håber Amtmanden vil klare dette. 11 August
1736.
175
Fra
N Eigtwedt, København. Af sidste og forrige henvendelse fra Amtmanden
fornemmer han hvor meget fortræd og ulejlighed, Seig Busch er skyld i
med så lang et ophold med Træets fremskaffelse. Kan forsikre, at det
ikke går bedre med Entrepenøren Søren Sørensen, der er sindet ligesom
sin Fuldmægtig. Ønsker oplyst af Amtmanden, hvorfor Busch ikke vil
skaffe godt forsvarligt og tørt Træ til Vindues Karmene, men tvært imod
deres forbud, pålægger Snedkerne, at tage det af ham leverede våde og
ormstukne Træ. Desuden ønskes oplysning om, hvorledes arbejdet af denne
årsag er blevet forsinket, så Vindueshullerne nu til stor skade, må stå
åbne Vinteren over, som sammen med egen forklaring kan overleveres til
Kammer Coll, idet han forestiller sig, at Søren Sørensen må føle, når
han ikke har villet høre. Takker i øvrigt for omsorgen med Brandt
Karrernes forfærdigelse. 26 August 1736.
176
Fra
N Eigtwedt, København. Eftersom, han efter Kongelig befaling, i nogle
dage har været på Fredensborg, er modtagne skrivelse ikke blevet
besvaret, iflg hvilket Blytækkeren foregiver, at han endnu til tækning
af Slottets fem Tårne, foruden de af det allerede udviste Træ
udkommende 160 Riis Spån, behøver udvist Træ til 410 Riis Spåner, der i
alt er 570 Riis, uanset han i sit overslag af 21 Marts 1735 kun har
anført til samme fem Tårnes beklædning i alt 124 Riis, ikke desto mindre
er dette forlagt Kammer Coll. Murermesteren, som nu ventelig er i
Skanderborg, er i dag ved skrivelse, for at "Måle ham Skieppe fuld"
tilholdt, at han nu han er der, vil sørge for, at arbejdet bliver
færdigt til tiden, såfremt han ikke vil vente, at stå til ansvar for al
den skade Slottet på grund af det forårsagede ophold kunde tilføjes. Har
samtidigt bedt ham, sammen med Amtmanden give et overslag over hvormange
Mursten der udover de befindende 1500 skal bruges til Tårnet. 28 August
1736.
177
Fra
N Eigtwedt, København. Af Amtmandens skrivelse ses, at Søren Sørensen
ikke var kommet til Skanderborg, men håber han nu er ankommet, og
forventer denne vil sørge for, at arbejdet efter overslaget, hurtigt og
upåklageligt vil blive færdiggjort. Hvad angår det øvrige, og udenfor
det godkendte, som mest består af Vindueskarme, der på denne tid højst
nødvendigt må blive fremstillet, og da de ved Slottet arbejdende
Snedkere og Smede, kan påtage sig dette, kan de antages, især fordi
dette arbejde, i henseende til den med Sørensen sluttede accordt, efter
Regning bliver betalt. Kan eller vil de ikke påtage sig dette arbejde,
må det "ihvorvel ugerne" overlades til Sørensen. 4
September 1736.
178
Fra
N Eigtwedt, København. Efter Amtmandens indberetning, at de ved
Skanderborg Slot arbejdende pligts Folk, nu til dels ikke var fornødne,
bedes Amtmanden sørge for at de, så snart de ikke behøves længere,
bliver fritaget, desuden at der herefter ikke bliver godtgjort mere end
nødvendigt til arbejdet. 22 September 1736.
179
Fra
N Eigtwedt, København. Af Amtmandens skrivelse ser han, at 6 af de fra
Fredericia udkommanderede, til arbejdet ved Skanderborg Slots
reparation, nu kunne afgå, ja samtlige, såfremt der i stedet blev
antaget 6 andre, nemlig Daglejere. Tilstår gerne, at slige folk var
bedre end Soldaterne, men da der ikke af Kongen kan ventes noget til
Daglønnen, har han ikke kunnet forestille den gode ide for Kammer Coll,
hvorfor det er bedst, at udvælge 6 arbejdsomme af de udkommanderede, som
sammen med Under Officeren indtil videre kunne blive ved arbejdet, og de
øvrige 6 afgå, eftersom daglønnen til de blivende kun bliver 3 mk 8 sk
og Daglejernes pr mand i stedet vil blive 12 sk - 4 mk 8 sk. 2 Oktober
1736.
180
Fra
N Eigtwedt, København. Fremsender hermed de overslag, såvel for Snedker
- som Smedearbejdet, som Hans Kongl Majestet allernådigst har godkendt,
så ikke alene dette arbejde kan begyndes, men også anskaffelsen af de
50000 Mursten til Tårnets istandsættelse. Men da der vel ikke behøves så
mange Sten, eftersom Murermesteren selv har 40 eller 50000 som kunne
fåes på Urupgård for 8 mk pr 100 stk. Mener Amtmanden samme sted burde
bestille 30 - 40000 stk, som kunne blive transporteret til stedet om
Vinteren, dog således, at man kunne få flere hvis det behøves, selv om
de ikke kunne fåes for mindre end 13 rdr 2 mk pr 1000 stk. Ligeledes
godkendt at mons Bruhns hus skal tækkes og understryges etc. 4 December
1736.
181
Fra
Haüser, København.[På Tysk]. Henviser til modtagne skrivelse, ang brug
af lokale Distrikts Bønder til Slottets reparation, i stedet for de
udkommanderede. Henviser til Kongelig bevilling, at der skal
udkommanderes 12 Mand fra Fæstningen i Fredericia til arbejdet,
hvorefter det kommer an på, hvornår arbejdet påbegyndes i forestående
Forår. 14 Januar 1736.
182
Fra
Haüser, København.[På Tysk]. Omtaler et godkendt overslag på
Vindueskarme til Slottet, er enig med Amtmanden om, at Karmene skal
laves, selv om alt andet ekstra arbejde ved Slottet skal udskydes.
Desuden omtales en Mur der skal opføres til forstærkning af det store
Tårn. 22 September 1736.
183
Fra
Haüser, København.[På Tysk]. Har haft en henvendelse fra Hof Bygmesteren
Eigtwedt, ang reparationen af Vindueskarmene på Skanderborg Slot, som
ønskes færdigt til Pinse, hvortil der forlanges 50 rdr til indkøb af
materialer før arbejdet påbegyndes, derefter 20 rdr når arbejdet og 60
rdr når samme arbejde bliver godkendt. 31
December 1736.
184
Fra
Thurah, København. Forstår ikke hvis en skrivelse fra Amtmanden skal
være ubesvaret, men undskylder sig i så fald med sine mange
forretninger. Med hensyn til hvormange Spån der kan blive af de fældede
Egetræer, er det ham umuligt, at oplyse noget om dette, siden det kommer
an på Træernes størrelse, men af en Riis bliver der ca 300 stk Spån a 10
tommer lang 3 tommer brede. Træerne kan fældes og føres til Slottet, og
henlægges hvor der er bedst, indtil Blytækkerens ankomst til foråret,
mener det er bedre, at fælde for meget, end for lidt da dette vil
forsinke arbejdet, og det der evt bliver tilovers vil blive på stedet og
anvendes i Kongens tjeneste. 14 Januar 1736.
Omslag:
Bøder til Justitskassen.
185
Fra
J H Snell. Ved hans ret er Niels Rømmer af Århus dømt til, at betale til
Justitskassen 2 rdr for hans forhold ved rætten, som medfølgende udtog
af Justitsprotokollen viser. Der er ikke faldet andre sådanne bøder ved
Retten, siden Forordningen af 23 Decb 1735´s publication. 12 Juli 1736.
Att
af N Wissing.
186
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. Selv om det ved Kongelig Forordning, om
Justits Kassens underretning af 23 December 1735, er bestemt, at ikke
alene Rettens Betjente til Amtmanden skal indlevere opgørelse over, hvad
der ved deres Ting er indkommen til Justits Kassen, men endog alle
ordinære Skifteforvaltere og Skifte Kommissioner skal lade forevise, og
påtegne af Amtmanden de udstedte Skiftebreve. Men indtil nu er der
aldeles intet indkommet, uanset Forordningen er forkyndt, og ingen
således kan være uvidende om samme. Da tiden nu er inde til, at
Amtmanden skal indsende indberetning, erindres om dette. 9 Juli 1736.
3
bilag om samme, alle påtegnet ved de forskellige Ting.
187
Fra
N Wissing, Skanderborg. Uddrag af det Skanderborgske Distrikts
Birketings Protokol. [8 sider se tidligere]. For Retten var tilstede
Mons Bruun fra Rondrup som på [Præsten] Otte Lihme, i Hammel´s vegne
fremlagde en Stævning, lydende således: Herved indkaldes Niels Laursen
Rømmer af Århus til, at møde ved Skanderborg Birketing den 26 April, ang
de beskyldninger han ved Århus Byting har fremsat mod Otte Lihme.
Omtaler også den arresterede Michel Anbæk [flere sager med ham
tidligere]. Fremgår også, at Niels Rømmer har råbt, og begået mange Guds
fortørnelser med eder og Banden i Retten. 26 April 1736.
188
Fra
Thomas Mavors, Horsens. Siden han efter befaling gjorde sin opvartning,
har han måttet holde Sengen på grund af overfaldende svaghed, som endnu
er så stor, at han med en andens hjælp må sende denne forsinkede
indberetning, ang hvad der er tilfalden Justits Kassen, af de Domme der
er afsagt med hans betroede Ret i Vor - Nim Herred. Der ikke er faldet
noget til indtægt for samme Kasse. 18 Januar 1736.
189
Fra
Vilsted, Skade. Henviser til Amtmandens ordre, ang indberetning af, hvad
der i 1736 i hans betroede Tyrsting - Vrads Herreder, er tilfalden
Justits Kassen, fremsender en af ham og Skriveren underskreven attest
på, at der ikke i året har været sådanne indtægter. Dette ville for
længst have været indberettet, hvis han ikke havde forestillet sig, at
det i Skanderborg Amt ville have været som i Silkeborg Amt, hvor det kun
er blevet fordret af Amtsforvalteren. 16
Januar 1736.
190
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagene skrivelse, og
medsender en kvittering for 3 mk fra Amtsforvalter Justsen, som 2 Mænd i
Venge Sogn er dømt til, at betale til Justits Kassen. 21 Januar 1737.
191
Kopi
af Rettens Betjentes angivelse af hvad der i 1736 er tilfalden Justits
Kassen. Skanderborg Birketing: Niels Lauritzen Rømer, Århus 2 rdr, Poul
Rabe og Hans Casper af Veng samt Asmus Jensen af Hårby hver 1 lod Sølv.
Tyrsting - Vrads Herred: Intet. Stensballegård: Intet. Hads Herred:
Intet. Vor - Nim Herred: 4 rdr som Etats Rådinde Krabbe til Bjerre ved
dom den 6 April har betalt, vedr en sag mellem hende og Bonden Niels
Madsen i Hvirring, men da samme sag står under Landstinget skal den
måske ikke medregnes. På Skanderborg Amtstue har N Moldrup indbetalt for
Poul Raben og Hans Casper i Venge, samt Asmus Jensen i Hårby for hver 1
lod Sølv som er 1 rdr 3 mk. Frederik Ludvig von Woyda har på Amtstuen
indbetalt, for skifteforretningen efter afgangne Herredsskriver Petter
Woetmann i Ørskov [Peter Voetman], som blev sluttet 11 August sidst
afvigte for anvendt Papir 1 rdr 1 mk 8 sk. 31 December 1736 Sign Hans
Justsen.
192
Fra
N Thygesen, Mattrup. [Se tidligere erindring om indberetning til Justits
Kassen]. Han har modtaget skrivelsen, og straks videresendt samme til
Bjerregård. I øvrigt er der ikke sket noget, hvoraf der skulle betales
til Justits Kassen. Læst på Tyrsting - Vrads Herred 1 August 1736.
1
bilag om samme forordning, læst på Skanderborg Birketing.
Omslag:
Rug beholdning ang 1736.
193
Fra
E Kragh, Stensballegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang oplysning
om hvad der endnu er af gammel Rug, og hvad der kan ventes af nyt. Der
findes 50 - 60 tdr gammel Rug, hvad der bliver af nyt kan ikke med
sikkerhed oplyses, eftersom der endnu ikke er blevet tærsket mere end
der behøves til Sæden, og dette kun gav lidt af sig. Desuden ligger
Gården, som Etatsråden ved, i en egn hvor der kun afles lidt Rug men
mest Byg og Havre, hvorefter Bønderne kun har lidt eller intet tilbage
når de har afleveret deres Skatte Rug, dog vil de ikke i Horsens give
mere end 12 - 13 1/2 mk pr tønde. 12 November 1736.
194
Fra
Grabow, Urup. Af gammel Rug har han 100 tdr og kan i år forvente, at
avle ca 400 tdr, medens Bønderne ikke har noget som de kan sælge, og
hvad der bliver af den nye avl kan ikke oplyses, idet en del af dem har
haft en dårlig avl. 12 November 1736.
195
Fra
Assessor Henrich Mules fuldmægtig, Serridslevgård. Han har været hos
Bønderne for, at undersøge om de havde noget gammelt Rug i behold, men
intet fundet, og på forespørgsel om hvad de i dette år kunne forvente,
var deres svar, at de måske ikke kunne avle mere end til deres egen
fornødenhed, fordi avlen har været ganske slet, så de fleste måtte købe
til Skattekornet. På Gården er der heller intet gammel Rug, og selv om
det meste til Sæden er købt, kan der ikke forventes mere end 40 - 50
tdr, hvis det da ikke skal bruges til hjælp for Bønderne. 24 November
1736.
196
Fra
N Thygesen, Mattrup. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang indberetning
om Rug. På hans Gods findes ingen beholdning af forrige års Rug, og af
dette års afgrøde forventer han, at der kan blive ca 300 tdr til at
sælge, og forventer prisen hos ham vil blive 2 rdr pr tdr. 12 Oktober
1736.
197
Fra
Amtmand Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til en skrivelse fra General
Land Økonomiet og Comerce Collegium, hvori man ønsker oplyst, hvor meget
gammel Rug der overalt i Amterne, og hos Proprietærerne endnu findes, og
til hvilken pris, samme endnu sælges, samt hvor meget Rug man forventer
af dette års afgrøde. Amtmanden beder derfor om indberetning fra de
pågældende. 5 November 1736.
2
bilag om samme.
Derefter indberetning fra:
Th.
Mavors, Horsens, Præsterne og Selvejerne i Vor Herred, der har oplyst,
at der ikke findes gammel eller nyt Rug til salg.
Christian Scandorf, Ring Præstegård har intet gammel Rug, og forventer
at må købe efter den nye høst.
Samme fra Vilsted i Skade, der har undersøgt i Herredet.
198
Fra
Hans Christensen, Tyrrestrup. Indberetning ang gammel og nyt Rug. Hos
Bønderne på Godset findes aldeles intet gammel Rug, og det nye af dette
års avl, har været så ringe, at mange ikke engang har avlet det de skal
bruge til den nye Sæd. Det samme er gældende for selve Godset. Som det
er Amtmanden bekendt, er han først for kort tid siden kommet til stedet.
Ang prisen på Rug har den været 2 rdr 4 mk pr tdr, mens prisen på Brød
Rug ikke kan sikkert oplyses, dog har han set Købmændene i Horsens har
købt den 2 rdr 1 mk pr tdr. 14 November 1736.
199
Fra
J H Snell, Høver. Han har med største flid i sit distrikt, undersøgt
Rugens tilstand og pris, og fundet, at der aldeles ingen er, der har
noget gammel Rug til salg, måske er der velhavere som kan have 1 tdr på
loftet til hjælp i dette år, idet det nye Rug er så slet, at de fleste
Bønder har hentet og købt deres Sæde Rug 7 - 8 og 9 mil herfra og givet
2 rdr 4 mk ja op til 2 rdr 5 mk pr tønde. Mange har ikke nok til føde
Korn, men må blande med Byg og Ærter, og enten købe, låne eller borge
for deres Skatte Korn, thi de kan kun få 1 - 2 skp af Traven hvor de
forrige åringer har fået 9 - 10 skp af samme. 26 November 1736.
200
Fra
Rantzau, Cane. [Bilaget med sort sørgekant]. Indberetter, at der ikke
findes noget gammel Rug på hans Gård, og da det er en vanskelig egn for
Rugavl, heller intet hos Bønderne. Sidste års avl viser sig så slet, at
der af det lidet som fåes ved Tærskningen, ikke er nok, så Bønderne må
købe deres Skatte Korn andetsteds. 17 November 1736.
201
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Efter den modtagne skrivelse, ang
indberetning om Rug, har han ved de bedste Bønder undersøgt, om de enten
havde noget forråd af gammel Rug, eller kunne vente noget af dette års
afgrøde til salg, men overalt fået det svar, at den sidste Rughøst havde
været hel slet, så hvis en del af dem ikke havde haft noget af det gamle
Rug, ville manglen have været endnu større. Altså kan der ikke ventes
noget Rug til salg fra Distriktets Rytterbønder. 10 December 1736.
202
Fra
H Møller, Th Pank og L Kragh, Horsens - til Seignr Foss. Henviser til
modtagne, ang indberetning om Rug. Såvidt de har kunnet få oplyst,
findes der ikke, hverken i Byen eller i Distriktet gammel Rug, og om det
nye, er der ingen der kan give nogen oplysning, før man på Herregårdene,
hos Præsterne og Proprietærerne eller andre, kommer til at tærske. Dog
vil de fleste mene, at der kun bliver mådelig at vente i år, og ikke nær
så mange tdr her omkring som i andre år. 5 November 1736.
203
Fra
Thomas Mavors, Horsens. Indberetning om Rug i hans Distrikt, Vor og Nim
Herreder. Der findes intet gammel Rug i behold, af den årsag at
Købmændene, om Vinteren opkøber ald den Rug de kan få fat i, og
derefter, om Foråret, sender dette videre til Norge, hvorefter man kun
beholder det lidet, eller intet, som de i deres hus kan fortære Sommeren
over. Om det nye Rug kan der ikke gives nærmere oplysning, eftersom
Proprietærerne først nu begynder Tærskningen, for Bøndernes vedkommende,
har avlen været så slet, at de fleste næppe har haft til Sædekornet. 4
November 1736.
Omslag:
Delinqventregninger Skanderborg Amt 1736.
204
Fra
Assessor Glud, Kattrup Præstegård. Specification på de omkostninger som
er anvendt på de tvende delinqventer, Nafnlig Birgitte Mortensdatter og
Christian Caspersen, begge af Giedved, som efter Viborg Landstings dom
Anno 1731 d 21 Juni er tildømt, at lide for deres Misgerninger, alt
efter hosfølgende Dommes indhold. Begge disse delinqventer har ingen
Hoved Lod efterladt sig. Iflg regningen blev Birgitte Mortensdatter
pågrebet i Gluds hus den 26 April 1731, og Christian Casper den 4 Maj i
Horsens. Regningen lyder bl a på: Een Ridendens bud til Scarp Retteren
udi Fridericia for at decollere den eene delinqvent 1 Rdr. Mad Fortæring
og andet meere udj Fredericia, hwor hand måtte opholde sig i nogle dage,
efter som Scarp Retterem ikke war tilstæde, mends i Ribe 1 Rdr. Scarp
Retteren for sin funchion at forrette 10 Rdr. Hans Wogen Leje, frem og
tilbage for 8te Miile til Tolstrup Kirche at regne, hwo delinqventen
blef decolleret, a Miile 3 mk 8 s 4 Rdr 4 mk. Fortæring for sig selw,
Hans Cammerad, Hans Søn, under weys med Heste fore 2 Rdr 4 mk. Hans
Fortæring udi Horsens på 3de dage, efter Werten Niels Mortensens
Reigning og qvitering 3 Rdr 3 mk.
For
Læs Sand at føre i Kreisen? 2 mk, for en Ligkiste 1 Rdr.
Regningen i alt 89 Rdr 2 mk 14 sk. 22 Januar 1736.
Ved
gennemgang af regningen finder man forskellige poster, som skal
fratrækkes, i alt 7 Rdr 2 mk, bl a for 2 Ridende Bud, et til Viborg og
et til Fredericia, som ligesåvel ved skrivelse med Posten kunde have
været udrettet, så er Postpengene det eneste som derfor kan godtgøres.
Ingen dato og underskrift.
205
Fra
Thøger Reenberg, Ristrup, Iver Nicolaj Sehested, Nøragergård, Matthias
Thestrup, Mariager Kloster og Dines Leth Cancellie Råd, samtlige
Landsdommere i Nørre Jylland. Giør witterlig, At for os hawer lader
andrage Mag Søren Glud af Kattrup, hworledes hand i henseende, at den
afdøde og dræbte Søren Jørgensen, som har wæret beboer på Urup Gods, og
hans Arwinger, som endnu findes at wære beboere på fornefnte Gods og
efter Lowen er Rette eftermåls Mand, mens efter foregiwende af
uformuenhed, Sagen icke wil antage og dend har forsømt, forårsages hand
som Mandraberes Hosbond til Sagens widere drift og endelighed, at
indstefne og indkalde Birgitte Mortensdåtter og Hyrden Christian Casper,
begge af Giedved Bye for deres misgierninger, som eder begge er
owerbewiist i, at hawe ombragt Søren Jørgensen af Sattrup med forgift,
for at møde for os på Nørre Jyllands Landsting Onsdagen d 20 Juny
førstkommende, for at fremføre alt hwad i begge agter, kand wære til
eders befrielse, såwelsom også at anføre hwis i Rettesettelse til Doms
lidelse ower eder begge måtte worde fremført; Til hwilken tiid og sted
indkaldes ædle Hr Byefoget og Herredsfoged Sr Rasmus Christensen Leth,
tillige med de otte Mend i samme Sag, for at answare eders udstedde Dom
ower disse 2de Delinqventer, da efter Lowen skal worde omgåes.
Datum Wiborg 12 Juny Ao 1731.
Wilhelm Riis.
Stævningsmændene: Niels Lauritzen, Knud Christensen, Kattrup.
206
Fra
Glud, Kattrup Præstegård, til E Holch. Henviser til Kongelig forordning
af 9 December 1712, om Mord og Manddrab, at der i sådanne sager ikke må
bruges ustemplet Papir. Ansøger om tilladelse til, at anvende ustemplet
Papir i sagen med Birgitte Mortensdatter og Hyrden Christian Casper af
Gedved, som er overbevidste om, at have brugt Gift til at dræbe hendes
fæste Mand, eftersom de begge er uformuende. Nævner i den forbindelse,
en sag mod Delinqventen Hans Godtfred, samt et Tingsvidne fra Vor - Nim
Herred påtegnet af Etats Råd Woyda, uden nogen bemærkning om anvendelse
af ustemplet Papir. 13 Juni 1731.
Påtegnet af Holches fuldmægtig: Forordningen forklarer udførligt,
hvorledes der ved slige sager må anvendes slet Papir uden betaling. 16
Juni 1731.
207
Fra
Glud, Kattrup Præstegård - til Borgmester og Råd i Horsens. Henviser til
en Skipper i Horsens Torsten Hansen Gme?, der i dag eller i morgen
sejler videre til København, som for en billig betaling nemlig 6 Sldr,
som Glud også har lovet ham, vil medtage fangen Christian Casper, der nu
befinder sig i Horsens Fængsel, men iflg Landsting Dom skal overføres
til Bremerholm for livstid. Beder derfor Magistraten sørge for Fangens
overførsel, således der ikke skal påløbe yderligere omkostninger. 16
August 1731.
Påtegnet:
At forevisning er sket til Magistraten, af Holchs fuldmægtig,
at Magistraten skal sørge for en person der kan ledsage Fangen, og af
Thomas Pank og Rodenborg om samme.
208
Fra
Glud, Kattrup Præstegård - til Magistraten i Horsens. Henviser til Kong
Frederik d 4des forordning af 14 Oktober 1718, angående delinqventer og
Mordere som bliver pågrebne, at disse skal føres til nærmeste Købstads
Fængel, hvor Magistraten har ansvaret for, at Fængslet holdes i
forsvarlig stand, samt opsigt med Fangerne, såfremt de ikke vil lide og
undgælde for, hvad deres efterladenskab kunde forårsage. Beder derfor
om, at delinqventerne Birgitte Mortensdatter og Christian Casper, på
Magistratens ansvar, må blive indsat i Byens Fængsel, ifald de mod
forhåbning skulle udbryde eller bortløbe, som for nogen tid og år siden,
skete med en Jens Murmester, som ved uforsvarlig omgang og
efterladenskab, både af Magistraten og Bysvendene, udbrød og ustraffet
bortløb. 8 Maj 1731.
2
Bilag om samme.
209
Fra
Glud, Kattrup Præstegård - til Stiftamtmand Holch. Henvender sig, ang
Fangen Christian Casper, der ved Landstings Dom, for sine misgerninger,
er dømt til Livstids indsættelse i Bremerholm, men nu er udbrudt, fra
Fængslet i Horsens og derpå bortløbet. Anmoder Stiftamtmanden om, at
denne vil pålægge vedkommende, at lade Fangen eftersøge, så han igen kan
komme i Fængslet, alt jvnf Kong Frederik d 4des forordning af 14 Oktober
1718. 27
September 1731.
Påtegnet af Stiftsamtmandens fuldmægtig, at Magistraten skal bruge al
mulig flid på, at eftersøge og pågribe den undvegne. 1 Oktober 1731.
210
Fra
Thøger Reenberg, Ristrup, Iver Nicolai Sehested, Nøragergård, Matthias
Thestrup, Mariager Kloster, samtlige Landstingsdommere i Nørre Jylland.
[Sagen 27 sider]. For Retten fremkom Prokurator Hendrich Munch af
Viborg, med en Stevning af 12 Juni, der tilkendegav hvorledes Magister
Søren Glud af Kattrup, i sagen om den dræbte Søren Jørgensen under Urup
Gods, ønsker indkaldt Birgitte Mortensdatter og Hyrden Christian Casper
begge af Giedved By, der er tiltalt for, at have ombragt Søren Jørgensen
af Sattrup med Rotte Gift, der skal være solgt af Rasmus Hansen i
Horsens. Derefter afhøring af navngivne vidner, anklagen o s v. Torsdag
21 Juni 1731.
Omslag slut.
211
Fra
N Moldrup, Skanderborg?. Ekstrakt af Skifte Protokollen over de
umyndiges tilfaldne arveparter under Skanderborg Distrikt for 1736.
Vrold:
Niels Nielsen Bondes Hustru Karen Jensdatter
Den
umyndige: Jens Nielsen 1/2 år og Maren Nielsdatter 2 år.
Formynder: Faderen
Der
foruden af Faderen tilsagt, at han vilde forbedre Datterens arv lige med
Sønnen.
Arven står i Gården.
Skanderborg Ladegård:
Niels Jensen
Efterladt 4 Døttre.
Den
umyndige: Anne Dorthe Nielsdatter 14 år, Anne Kirstine Nielsdatter 12
år, Maren Nielsdatter 9 år, Lisbet Nielsdatter 3 år.
Formyndere: Søren Dons, Ladegård, Michel Olsen, Stier, Peder Olsen,
Nygård, Peder Christensen, Blegind.
Der
foruden har Enken med Laugværge tillagt, enhver af sine Børn af hendes
part 30 rd 10 3/8 sk, at arven kan blive i alt 166 rd 4 sk.
Arven står i Gården hos Stiffaderen Ernst Nicolai Bergsted.
Stilling:
Selvejer Michel Pedersen.
Efterladt 4 Børn
Peder Michelsen 10 1/2 år, Niels Michelsen 5 år, Kirsten Michelsdatter 7
år, Giertrud Michelsdatter 2 år.
Formyndere: Peder Pedersen, Stilling, Niels Pedersen, Mesing.
Der
for uden er enhver af disse 4 Børn, den ene lige med den anden givet 4
rd og i alt 16 rd af Faderbroderen Peder Pedersen i Stilling, som han i
Boen havde at fordre og der med Arven er bestående.
Arven står i Gården.
Fruering:
Christen Jensen
Efterladt 3 Børn
Jens
Christensen 7 år, Anders Christensen 4 1/2 år, Anne Marie
Christensdatter 1 1/2 år.
Formyndere: Jørgen Rasmussen, Gram, Michel Jensen, Virring.
Moderen Kirsten Rasmusdatter har tilsagt for sin part, at give Datteren
lige med Sønnerne.
Arven står på stedet hos Stiffaderen Jens Christensen.
Skårup:
Ole
Christensens Hustru Helle Andersdatter.
Efterladt 2 Børn.
Christen Olsen 13 år, Karen Olesdatter 7 år.
Formynder: Faderen
Af
Faderen er belovet, at han vil forbedre Pigernes arv til 6 rd 4 mk.
Arven i Boen.
Hvolbæk:
Søren Pedersens hustru Maren Rasmusdatter
efterladt 2 Børn.
Maren Sørensdatter 5 år, Mette Sørensdatter 2 år.
Formynder: Faderen
Arven hos faderen.
Grumstrup:
Hendrick Wenkemøller
Efterladt 3 Børn
Wilhelm Hendricksen 12 år, Catrine Hendriksdatter 19 år, Christen
Hendricksen 16 år.
Arven i Boen hos Moderen Enken Marie Ibsdatter.
Kattrup:
Ole
Jensen
Efterladt 2 Børn
Jens
Olsen 3 år, der foruden en Sølv Kande og 1 dito Bæger ungefæhr wægtig 39
Lod. Maren Olsdatter, der foruden er hun og af Moderen Maren
Rasmusdatters part, tillagt 13 rd 2 mk 1 Sølvkande 1 dito Bæger og 2
Skeer wægtig ungefæhr 39 Lod.
Giesing:
Niels Michelsens Hustru Karen Nielsdatter.
Eterladt 3 Børn
Karen Nielsdatter 10 år, Zidsel Nielsdatter 9 år, Kirsten Nielsdatter 4
år.
Formyndere: Jørgen og Peder Nielssønner af Torrild.
Arven er udkommen ved Moderens Klæder, som de skal have eller i des
mangel, den derfor ansatte pris hvorved den anførte summa for enhver
udkommer, og er i Boen hos Faderen.
Galten:
Selvejer Jens Laursen.
Efterladt en Datter.
Anne
Jensdatter 26 år.
Videre haver i Boen lige imod hendes andre Sødskende, hvad der har fået
til udflyening.
Formynder: Knud Michelsen i Biestrup.
Arven i Boen hos Moderen Enken Ellen Jørgensdatter.
Skovby:
Hans
Michelsen.
Efterladt 3 Børn
Peder Hansen 14 år, Karen Hansdatter 22 år, Marie Hansdatter 16 år.
Formyndere: Anders Jensen, Skovby, Degnen Rasmus Didriksen, Skivholme
som har deres Søster.
Arven hos Moderen Enken Barbara Poulsdatter.
Høver:
Peder Jensen
Afterladt 6 Børn.
Berndt Pedersen 20 år, Jens Pedersen 15 år, Peder Pedersen 9 år, Mette
Pedersdatter 28 år, Karen Pedersdatter 25 år, Anne Pedersdatter 12 år.
Formyndere: Espen Jensen, Hørning, Niels Pedersen, Låsby.
Arven hos Moderen Ellen Berndtsdatter.
Høver:
Hans
Hendrick Pedersen Husmands afgangne Hustru Mette Sørensdatter.
Efterladt en Datter
Malene Hansdatter 3/4 år.
Formynder: Peder Jensen, Høver.
Arven i Boen hos Faderen.
Firgårde:
Peder Jensens afg. Hustru Kirsten Andersdatter.
Efterladt 6 Børn.
Jens
Pedersen 5 år, Kirsten Pedersdatter 15 år, Anne Pedersdatter 14 år,
Maren Pedersdatter 12 år, Johanne Pedersdatter 10 år, Marie Pedersdatter
2 år.
Formyndere: Rasmus Andersen, Vissing Kloster, Thomas Andersen, Emborg
Kloster, Niels Andersen Ry.
Arven i Boen hos Faderen.
Firgårde:
Christopher Rasmussen.
Efterladt 4 Børn.
Anne
9 år, Karen 8 år, Johanne 2 år og Maren Christophersdatter 9 uger.
Formyndere: Laurs Jensen, Siim, Christen Sørensen, Firgårde, Laurs
Jensen, Siim.
Arven i Gården hos Enken Maren Sørensdatter.
Siim:
Anders Nielsens afgangne Hustru.
Efterladt 1 Datter
Johanne Andersdatter 20 år.
Formynder: Niels Cristensen, Siim.
Arven i Boen.
Ry:
Søren Jensen, Huusmand.
Efterladt 3 Børn
Peder 4 år, Søren 2 år, Anne Marie Sørensdatter 5 år.
Formynder: Niels Pedersen, Ry
Arven hos Stiffaderen Rasmus Augustinussen.
Mesing:
Mickel Hansen Smed.
Efterladt 1 Datter.
Margrete Michelsdatter 3/4 år.
Formynder: Hans Terskou, Smed i Forlev.
Arven af Formynderen, udsat til Barnets Stiffader Johan Nielsen i
Skanderborg, imod Panteforskrivning.
Ingen dato eller underskrift. 1736.
Omslag:
Adskilligt Skanderborg Amt 1736.
212
Tingsvidne:
Johannes Snell af Høver, Birkedommer. For Retten mødte Mons Mogens Friis
på Regimentskriver Moldrups vegne, som fremstillede 2 Kaldsmænd Hans
Tomasen og Laurs Pedersen af Veng, der havde stævnet Povl Rabe og Hans
Casper af Veng samt Asmus Jesen af Hårby, afdanket Rytter, ang den
forprang og handel de har med Tobak, til skade for Mathias Nielsen i
Veng, der sammen med Kroerhold har tilladelse til samme. Som vidner
nævnes Peder Skomager, Frans Sørensen, unge Peder Skomager, Hans
Huusmand og Hustrue på Bakken, Mads Lauritzen, Rasmus Jensen, Michel
Bødker med Hustrue, Anders Jensen hos Søren Sørensen, Jens Holst, Rasmus
Jensen og Frands Sørensen alle af Veng, Asmus Jesen og Hustrue, Drejeren
og Hustrue, Hendrick Hyrde og Hustrue samt de 3de Mænd i Syegården alle
af Hårby. Derefter afhøring m v. [13 sider]. 30 August 1736.
213
Tingsvidne:
Johannes Snell af Høver, Birkedommer og Birkeskriver Ludvig Georg v
Cølln. For Retten Mons Friis fra Skanderborg Ladegård, på
Regimentskriver Moldrups vegne, som forsvar for Hyrden Michel Sørensen i
Elling. Stævnet Christian Terkildsen i Holm og hans Hyrde Frederik
Mortensen i en sag om ublu trudsler og undsigelser samt overfald.
Derefter afhøring af vidner m m, samt bilag om den skade Michel Sørensen
i Elling er tilføjet. [13 sider].
Torsdag 2 August 1736.
214
Tingsvidne:
Johannes Snell, Høver Birkedommer og Birkeskriver Ludvig Georg von
Cølln. For Retten Mons Friis fra Skanderborg Ladegård, på
Regimentskriver N Moldrups vegne, der fremstillede Jens Ibsen af Yding
som vedmodig og ynkværdig gav Retten tilkende, at afvigte Nat mellem
Torsdag og Fredag klokken ungefæhr 12 slet opkom en uformodentlig og
hastig Ildebrand i Ladehuset i hans Gård i Yding, som lå ud til
Landevejen, der grænser til Stuehuset med den nordre ende, hvorved
afbrændte samme Ladehuses 22 fag, tilligemed 11 fag af Isterradhuset,
sammen med det indavlede Korn, nemlig 58 Traver Rug 28 Traver Havre,
Boghvede 6 Læs og Hø 24 Læs, samt 2 Vogne med Behør, en Harve, en Plov,
desuden det meste af Bohavet. Alle lå i deres tryggeste Søvn, men blev
vækket af Skrig fra en 8 års Dreng. Derefter syn o s v. [7 sider].
Torsdag 13 September 1736.
215
Fra
N Müller, Fruering - til Gundorph. Efter Amtmandens befaling, indsendes
nærmere om Andreas Laursens og hans Tægtekvindes, usømmelige og
mistænkelige samling. Gud er mit vidne, at jeg ikke gør dette andrag af
nogen privat Had, men alene seer til Guds Ære, og dem at befrie af
Satans Snare og mange andre, fra et stor Samvittigheds Anstød. 5
Juni 1736.
216
Fra
Eiler Lassen, Gimming ved Randers. Hos Sal Overførster Ritters Søn Mons
Eggart Henrich Ritter, Vengegård, har han tilgode fra den tid, han var i
tjeneste hos Lassens Principal Krigsråd Ulsøe i det Dronningborgske
Distrikt 12 Rigsdaler, for en Hirsk - fænger med tilhørende gehæng, som
han tit og ofte har afkrævet Ritter for, men endnu ikke har fået. Beder
derfor Amtmanden at denne i skiftet efter Sal Ritter, vil tilbageholde
beløbet af den arvepart der tilkommer Sønnen. 16 Juli 1736.
217
Fra
Sognepræsten H. Seidelin, Sneptrup Præstegård [Ovsted - Tåning].
Henvender sig, ang Amtmandens ordre til Gårds Konerne i Tåning, at de
sammen med Byens Jordemoder Giertrud Pedersdatter efter deres
Christendoms pligt skulde møde i Natmanden Anders Madsens Huus, for at
betjene hans Hustru når, hendes barnefødsels tidspunkt påkom. Nævner at
han selv også har gjort alvorlig formaning til Natmanden om samme.
Uanset denne ordre, har hverken Jordemoderen eller Byens Koner villet
indfinde sig i Natmandens hus. 8 August 1736.
218
Fra
Peder Jensen, Ry - til Regimentskriveren. Efter den ordre der blev givet
sidst man var i Skoven, har han sammen med Jens Hvas og underskrevne
Mænd Niels Hansen og Hans Nielsen, hos efterfølgende af Voerladegård,
beset deres da udviste Træ, som ikke er tjenlig som Tømmer. No 3 Jens
Rasmussen mangler 6 Stolper, kan dog tages i stedet derfor 6 Løsholter.
No 4 kan igen give de manglende 6 Stolper og 4 Stüber? det øfrige er
ganske rådden og kan ikke anvendes som Tømmer, mangler så 11 Løsholter
24 Steiler? og 1 Striebånd. No 2 Jens Jensen det udviste ganske rådden,
så det ikke kan anvendes. No 1 Morten Knudsen et stykke af en Stolpe, er
rådden i den en side, som gør skade for 2 Stolper m v. Desuden nævnes
mangler ved Søren Pedersen, Jacob Andersen og Morten Knudsen. 1
Oktober 1736
219
Fra
Niels Friis Müller, Svejstrup Præstegård. Nævner at et ondt rygte der
går, om en usømmelig omgang mellem Knud Pedersen og Gone [Goni]
Rasmusdatter, begge af Søballe, gør at han må henvende sig til
Amtmanden. Præsten har ganske vist formanet dem, at de skal holde sig
fra hverandre, så der ikke opstår mistanke om, at de som engang har
begået Lejermål, stadig har omgang med hinanden, men denne formaning har
ikke hjulpet, hvorfor Amtmanden bedes gribe ind, så de ikke fremdeles
skal være Menigheden til forargelse. Foreslår, at Amtmanden indkalder
Mændene i Søballe, idet de bedst kan vidne om sagen. [Se næste]. 13
August 1736.
220
Fra
N Friis Müller, Svejstrup Præstegård. Henviser til Amtmandens skrivelse,
og har efter denne haft Peder Rasmussen og hans Kone i Søballe, såvel
som Tøgger Rasmussen og hans Kone sst, hos sig, som alle lovede for
eftertiden, at afholde sig fra at bruge ærerørige og usømmelige ord mod
hinanden, men som Naboer tiltale og omgåes hinanden Christelig og
forligelig, men eftersom deres stridighed, for en stor dels vedkommende,
skyldes det ophold der skal gives til Goni Rasmusdatter der i Byen, og
Peder Rasmussen aldeles nægter at svare noget til hende, frygter Præsten
for, at forliget ikke vil vare ved. 21 December 1736.
221
Fra
Niels Friis Müller, Svejstrup Præstegård. Siden Amtmanden sidst var i
Dover Kirke, har Præsten efter dennes ordre foreholdet Sognemændene, at
de uden nogen stridighed, skulle finde sig i, at Stolene i Kirken blev
inddelte efter Sognet Hartkorn, ikke mindst fordi der er så mange Stole,
at enhver bekvemmelig kunde blive anvist sin plads. Nogle var fornøjede
og andre misfornøjede med dette, de sidste stod fast på, at de ville
søge deres sædvanlige Stole. Dover Sogne Mænd har tidligere henvendt sig
til Kirke Sessionen om Stolenes inddeling, hvorefter dette skete så både
Kvindfolkene og Mændene kunne få en plads, så er det vel ikke rimeligt,
at Kirken igen skulle have udgifter ved en ændring, dog overlades det
til Amtmanden hvad der ske i sagen. 7 December 1736.
222
Fra
P R S, Søballe. [Se tidligere - Peder Rasmussen]. Angiver sig som en
fattig Mand, der i sin Gård, har en ond og uforligs Nabo, og særdeles
hans Hustru, så han ikke en eneste dag kan leve i rolighed, for ald den
fortræd hun kan optænke og pønse på, med skælden og usømmelige ord og
anden hård omgang med hug og slag, som hans fattige Børn må lide og
udstå, heller ikke folkene, som hun kalder Troldfolk, kan gå i fred for
hende, så klageren af den grund må lide mangel. I Jaungyde og på Grevens
Gods, hvor hun tidligere har boet, har der også været problemer. Klager
desuden over, at hans Korn er blevet ødelagt af deres Kreaturer, ja ikke
engang Kålene i Kålhaven kan han have i fred. 17 Oktober 1736.
223
Fra
G R D. Søballe [Se tidligere - Goni Rasmusdatter] Den fattige Kvinde
klager over Peder Rasmussen i Søballe, der beboer hendes salige
Forældres halve Gård, som han har antaget på den måde, at hun der er en
fattig, skrøbelig, og fra barndommen Vanfør, skulle have noget ophold at
leve af, eftersom hun ikke, som Skiftet viser, har haft nogen arv efter
Forældrene, men nu vil han ikke overholde dette. Den elendige Hytte hun
sidder i er så affældig, at hun ikke ved om hun kan holde livet når
Vinteren kommer, desuden tør hun ikke komme ud, fordi hun frygter for,
at blive angrebet på livet af Peder Rasmussens Kone. Bønfalder Amtmanden
om hjælp. 17 Oktober 1736.
224
Fra
Smeden Søren Sørensen, Tebstrup. Eftersom Sl Jørgen Smeds Enke, Karen
Mortensdatter af Tebstrup, hvis Broderdatter klageren har til ægte, på
den måde at hun skulle blive hos ham hendes livstid, og han derimod
skulle nyde det der forefandtes, i henseende til, at hun havde klagerens
Sl Farbror til ægte, muligvis har klaget både til Amtmanden og
Regimentskriveren over ham, idet han med hug og slag skulle have
medhandlet hende, hvilket kun beror på bevis. Mener at hans Ed må gælde
mere end hendes usandfærdige sigtelse. Af yderste nødvendighed, på grund
af hendes daglige blodige Eder og Banden og æreskændigste ord, er hun
med hans og Konens vilje flyttet fra deres Hus, hvor hun har været på
7de år, med alt det der tilkom hende. Anklager hende også for, at have
overfaldet hans Sal Forældres Grav. [Se næste]. 18 Juli 1736.
225
Fra
Karen Mortensdatter, Tebstrup. [Se forrige]. Beder Amtmanden om et lidet
forsvar, i forbindelse med den store uret hun påføres, af sin Sl Mands
Brodersøn Søren Sørensen Smed, der overtog stedet efter hendes Mand. Han
tager nu alt det fra hende hun fortjener, så hun ikke engang må nyde en
lille Stue, som hendes Sl Mand tillod hende før de fik stedet. Af de 2
Køer skulle hun have den ene, men ikke engang en dråbe Mælk får hun,
forgangen dag brækkede Søren Smed hendes Kiste op, og tog noget Garn som
lå deri, sammen med alt andet. Håber på Amtmandens hjælp. 5
Juli 1736.
226
Fra
N Müller, Fruering. Skriver, at Husmanden Andreis Laursen i Hvolbæk, for
nogle år siden begik Lejermål med en Kvinde Bodil Pedersdatter. Denne
Kvinde har han siden haft i sit hus, og haft større kærlighed mod hende,
end sin rette ægtefælle. Efter Præstens formaning fik han hende ud af
Huset, men nu hvor hans Hustru døde i Marts, er hun igen hos ham,
hvilket er mange Sjæle til forargelse og et ondt eksempel, hvorfor
Amtmanden
227
Fra
Eske Nielsen Møller, Skanderborg. Han tænker på i år, at sende sin Søn
Hans Sørensen til Norge, for at denne kan besøge og tale med nogle af
faderens gode venner. Amtmanden bedes derfor meddele ham et Rejsepas, så
han fri og uhindret kan foretage Rejsen. Faderen vil være ansvarlig for,
at Sønnen igen indfinder sig på Hans Majtts Gods. 30
Juli 1736.
228
Fra
I Sjelle [Schelde], Hammel. [På Tysk]. Anmoder om, at Birkedommeren
kommer tilstede i hans forgængers Stervbo, for at de til Skov og Jagt
Sessionstjenesten tilhørende, og der befindende dokumenter, kan blive
overleveret til ham [brevskriveren]. 21 Maj 1736.
229
Fra
B Fædder, Horsens. På vedlagte rekvisition udbedes Amtmandens erklæring.
Sr Niels Thygesen opsigelse af sin Caution for hr Ulsøe, kan på ingen
måde være antagelig jvnf Loven. Ang Rodstens Eje, da må den ugifte
Frøken have dispensation til, at være sin egen værge, og da alle øvrige
Arvinger er myndige, ser han ikke, at Amtmanden som Øvrighed, har noget
med deres Skifte, at forrette, men nyde sit gebyr og ellers ikke. 13
Januar 1736.
230
Fra
Rantzau, Rodstenseje. [Bilag med sort kant]. Håber ikke at henvendelsen
bliver taget ilde op, men årsagen er, at en karl Niels Michelsen Holm,
kan anbefales, såfremt der engang skulle blive en af Kongens Skoler
ledig, han kunne vel give sig til noget andet, men formedelst en
påkommen svaghed er det ham forbudt. Hilser fra Søstre og Major
Sehestedt. 30 April 1736.
231
Fra
J Glud, Kattrup. Skriver, at han efter Kongelig allernådigste ordre og
befaling, er Sognepræst for Tolstrup Sogn, hvorunder Gedved By hører.
Efter oplysning fra nogle af Mændene i Gedved, skal de af Amtmanden have
været indkaldt til et møde med Assessor Mule. Der nævnes forskellige
datoer, men ikke klart hvad sagen drejede sig om. 30
August 1736.
232
Fra
E Linstow, Koldinghus. At han endnu ikke har afsendt sine oplysninger, i
den sag Amtmanden er blevet pålagt at undersøge imod Krigsråd Morville,
skyldes en del udvisnings forretninger og andet, hvorfor han håber de
Herrer Kommissærer vil undskylde ham, men regner med i det nye År, at
holde sit løfte, og levere de ham, af Kommissionen udlånte dokumenter
til Amtsforvalter Roed. 24 December 1736.
233
Fra
Regimentskriver N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Rasmus Mortensens og
hans ældgamle Moders, en Enke i Ry, 2 Bæster samt nogle flere, er
forgangen uge og en 8 dage siden optaget i Salten By i Rasmus Jensen og
Søns Jens Rasmussens huse. Da Rasmus Mortensen kom til Salten, i sin
søgning efter Bæsterne, fandtes de uskadte, men under det lange ophold
hos Bymændene, inden enhver kunde få skaffet det han skulle betale for
optagningen, fik det ene Bæst foden afskåret i en Skærekniv, og var så
tilredt, at da indtægtspengene var betalt, kunde det ingen steder gå, og
straks derefter døde. Ved anmeldelsen har Moldrup pålagt Lægdsmanden
Peder Jensen i Ry, sammen med et par naboer, at tage til Salten med en
advarsel om, at Bymændene der skulle tilfredsstille den skadelidte.
Staklen har nu kun en Hest og trænger hårdt til hjælp. Mener det måske
vil være bedst, om Amtmanden lader samtlige indkalde en bestemt dag, så
sagen kan ordnes. 1 August 1736.
234
Fra
N Moldrup, Ladegården. Den i hans fraværelse, forlangte udskrift om hvad
der i sidste Session er skrevet, om Jens Jepsens og Johanne
Andersdatters begangne Lejermål, bliver hermed fremsendt. 17 December
1736.
235
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård.[Se tidligere]. Henviser til modtagne
skrivelse, om Peder Rasmussen og Tøger Pedersen i Søballe, og oplyser,
at Peder Rasmussen efter hans balstyrige Kones ordre og andre
vedkommendes rådgivelse, farer med stor uret. De har før været med
hinanden i Sessionen, og Moldrup har, både før og siden, haft
mangfoldige overløb af dem, og gjort sådan anstalt som han kan tilsvare,
hvoraf noget kan findes skriftligt hos Lægdsmanden i Vissing. Peder
Rasmussen skal ligeledes have slået noget, ham uvedkommende, Hø. Imellem
Tøger og Peder Rasmussen findes både skriftlig og mundtlig afhandling
om, at de begge skal svare til kvinden Gunder [Gondi] det ophold som er
lovet hende, men Peder Rasmussens kone indbilder sig, hun ingen ret har,
fordi Stomperen er besovet, som er noget der ej vedkommer hende. Dette
er lidet af sammenhængen, hvorefter det er op til Amtmanden om denne vil
vente til Sessionens behandling, eller indkalde vedkommende forinden.
6
August 1736.
236
Fra
N Moldrup, Ladegården.[Se tidligere]. I den uenighed der er mellem
Salten og Ry mændene, har han forgæves forsøgt, at bringe dem til
enighed, så den skadelidte Rasmus Mortensen kunne nyde erstatning for
den skadelidte Hest, hvorfor Amtmanden bedes sørge for det videre. 2
August 1736.
237
Fra
Peder Jensen, Ry [Lægdsmanden se tidligere]. Efter Amtmandens ordre, har
han sammen med Laurids Nielsen og Rasmus Christensen været i Salten for,
at vurdere Rasmus Mortensens Hest som fandtes død på Salten Gade, og de
har nu vurderet den til 12 Rdr, hvorimod de af Salten, tog 2 Mænd nemlig
Laurids Løgagger og Sivert Thomasen af Tem, på deres side, som tilstod,
at denne vurdering ikke var sat for højt, og Sivert Thomasen som Rasmus
Mortensen havde købt Hesten af, berettede ydermere at han havde en anden
Hest, 2 år ældre end den der døde, som han havde tilbudt Rasmus
Mortensen at bytte med, uanset han ikke ville sælge den for 14 Rdr. Et
forsøg på, at forene parterne lykkedes ikke, idet Salten Mændene ikke
kunne blive enige om hvem der skulle betale, og bad om udsættelse til
Søndag, hvor der da kom bud om, at de stadig ikke kunne bleve enige. 31
Juli 1736.
238
Fra
Lange, Sønderborg?. Længere klage over uenighed med Michel Jensen om
nogle Svin, som skal have ødelagt forskelligt. Nævner Hyrdens Kone Marie
og Michel Frandsen. Angående de beskyldninger Michel Jensen er
fremkommet med, som aldrig kan bevises, undtagen hvis noget af frygt kan
fremkomme, vil han afgive sin Ed på, at han aldrig har ladet sin Karl
drive sine Dyr ind i deres Korn, men vil gerne bevise, at Michel Jensen
selv har slået sin Hest løs i folkenes Korn. Mændene har klaget over ham
ved Grande Stævnet, hvorefter han truede Peder Rasmussen, og Søren
Gantrop gav han 2 Ørefigner i Mads Nielsens og Peder Rasmussens
overværelse o s v. 14 September 1736.
239
Fra
Christence Johansdatter, Ry. Klager over, at en person Herman Kremmer
holder Værtshus med adskillige drikke varer såsom Vin, Øl, Brændevin og
mere deslige, desuden solgt Tjære og Tobak med videre, hvilket er hende,
som må svare afgift af Kroeret, til stor skade og fornærmelse. Beder
derfor Amtmanden sørge for, at dette ulovlige Krohold bliver afskaffet.
15 November 1736.
240
Fra
Müller, Lønborggård. Eftersom han ikke har fået at vide, hvad der til
hans 2 Myndtlinge, ved Skiftets slutning på Tyrrestrup, kan tilfalde, og
hvori dette kan blive bestående, og nu da Snapstinget nærmer sig, vil
han gerne vide om der er noget af Arven der kan udsættes [udlånes].
Amtmanden bedes give nærmere oplysninger i sagen. Den ældste Søn Jørgen
Müller har han påtaget sig, at beholde i huset, hvor opholdet og
forplejningen intet skal koste, mens hans midler således behandles, at
den tilfaldende kapital kan forblive urørt. Beder Amtmanden foretage
delingen således, at der af den ældste Søns part i Snapstinget kunne
udlånes 600 Rdr til brevskriveren. 21 Oktober 1736.
241
Fra
Møllerne i Harlev, Tarskov, Pinds, Boel, Edslev, Ingerslev og Aldrup [Se
tidligere]. Til forbedring af deres Malings vedligeholdelse, har de for
ca 12 år siden bekostet 3 Stigborde ved Solbjerg Sø, hvorfra deres
Møllevand har sit udløb fra den første Aldrup Mølle, til den sidste
Harlev Mølle, på de vilkår, at Aldrup Mølles beboere skulle have opsigt
med bemte Stigbordes isættelse og optagelse til fælles nytte. Men
eftersom Ingerslev Mølles Ejer Sr Henrich Feilbiere, Farver i Århus, for
nyligt har bygget en Stampe Mølle, foruden hans 2 Korn Kværne, har han
til de andres store skade og fornærmelse, afvigte forår i lang tid
borttaget Stigbordene, medens han brugte sine Stampe o s v. 15
September 1733.
Påtegnet af Henrich Feilberg 6 Oktober 1733, hvori han redegør for sine
synspunkter, skriver bl a, at han mindst havde formodet at de gode Mænd
og Møllere, således uden årsag skulle have anklaget ham for den høje
Øvrighed, i særdeleshed Erich Rasmussen i Aldrup Mølle, som han mente
var hans fortroelige ven, og Nabo til hans Mølle, men nu er ham det har
opfunden denne Klage o s v.
242
Fra
David Peter Kühl Minires?, København. [På Tysk]. Omhandler en sag,
mellem hans Svigermoder Jürgen Petersens Enke og Ellen Sillemann. Han
har anmodet Birkedommer Johs Snell om, at tage sig af den, men har intet
hørt fra ham. 30 Juli 1735.
243
Fra
Jens Nielsen, Sønder Vissing. [Bilag beskadiget]. Skriver på sin
elendige Broder Stephan Nielsens vegne, som for ca 3 år siden for
svagheds skyld har afstået sin halve gård i Tønning, og for samme
svagheds skyld, er der oprettet en Kontrakt på, at han der næsten er et
Hospitals Lem, efter sine forældres død, skulle nyde noget fra samme
gård til ophold. Desværre er han endnu i den tilstand, at han intet kan
fortjene, og dog er han af Familieskats Forpagteren blevet afkrævet
Skat, ligesom Præsten i Tønning har opført ham i Mandtalslisten. Beder
Amtmanden hjælpe ham. Vitterlighedsvidner: R A S - S N S - A N S - B H
S. 17 December 1736
244
Fra
Peder PISH Jensen Holm, Anders AFS Frandsen, Søren SLS Laursen, Anders
Pedersen, Toustrup De 4 mænd klager over, hvorledes de af Familie
Skatsforpagteren Sr Niels Wissing i Skanderborg, der mens Mons
Schirenbech på Stensballegård i de sidste 3 år havde samme Skat i
forpagtning, hvert år blev afkrævet og pantet for Consumptions Skatten,
fordi de nogle gange, til betalingen af de Kongelige Skatter,
fremstillede nogle Lerkar, som de med en ganske lille profit, afsatte
til de omliggende Bønder. Af skræk for Niels Wissing, der truede med
Proces, betalte de 2 mark Danske. De tror imidlertid ikke, at der af
dette ringe håndværk skal svares så meget, ligesom de heller ikke
nogensinde af forrige Forpagtere, er blevet afkrævet noget, men er nu
bange for, at når Skatten igen til 1 Januar skal betales, vil de igen
blive afkrævet noget. 18 Oktober 1736. Att.
af [Præsten] C. Poulsen.
245
Fra
Friderich Holmer, Odder [Herredsfoged]. Af vedlagte kopi, ses hvad han
har rekvireret af Sognepræsten Peder Mouridsen i Hundslund, desuden
dennes svar, om det 2den Juledag passerede slagsmål mellem 2 Kvinder,
som denne mener hører under den Gejstlige ret, hvilket Holmer aldrig har
tænkt sig, at gøre nogen indsigelse imod, men kun har opfattet det som
sin pligt, at observere til Justitcens befordring og i hans Kongl Majtts
interesse, som efter hans ringe tanker her under hviler, thi Lovens
befaling er, at hvo som øver Ufred på anden fra Kirken og lige til sit
hjem, skal betale bøder derfor, mener at de som øver ufred i Guds Hus
under Gudstjenestens forretning, som her grovelig og meget forargelig er
sket, er langt mere strafværdig, som vel bliver iagttaget, når der til
sin tid skal kendes efter Loven. 13
Marts 1736.
246
Fra
Friderich Holmer, Odder [Herredsfoged se forrige]. - til Sognepræsten
Peder Mouritzen, Hundslund. Eftersom han har erfaret, at tvende Kvinde
Personer sidste anden Juledag i Hundslund Kirke, ganske skal have glemt
deres Christensdom, idet de meget skammeligt er kommet i klammeri og
Slagsmål, hvorved Gudshuset højligen er vanæret og Menigheden til
største forargelse. Ønsker derfor nærmere oplysninger af Sognepræsten,
herunder deres navne, hvem der bedst kan være vidner, og om Præsten har
anmeldt det passerede til sin Patron eller anden øvrighed. 28
Februar 1736.
Påtegnet af Præsten, at sålænge denne er i sit Embede og får al mulig
assistance af sin Patron, har en verdslig myndighed ikke noget med
Kirkens myndighed at gøre. 9 Marts 1736.
247
Fra
Friderich Holmer, Odder [Herredsfoged]. Henviser til Kongelig
forordning, ang ulovlig Krohold og Brændevins brænding, efter hvilken
han ser sig nødsaget til, at gøre opmærksom på det store misbrug der
foregår i hans distrikt, idet næsten enhver Bonde og mange Husmænd, har
Brændevins Redskab, hvori de uden undseelse brænder Brændevin, og sælger
samme i større og mindre målestok, hvorved de overtræder Hans Kongelige
vilje. Ved udmærket, at det er hans pligt i sit Embede, at sørge for
dette bliver hæmmet, men han kan ikke gøre det uden hjælp af mindst 2
mænd, og når han befaler nogle til hjælp nægter de det, idet de angiver
som grund, at de ikke tør for deres Husbond, og da han ikke er klar
over, om der kan straffes for sådan nægtelse, er han nødsaget til, at
bede om Amtmandens hjælp. 6
September 1736.
248
Fra
Mavors, Horsens. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang indbetaling til
Amtstuen af de indkrævede Delinqventpenge. Men som Amtmanden i sit
seneste strenge brev af 12 April befalede, at pengene uden restance
skulle indleveres, har han endnu ikke turdet indsende de indestående 28
rdr 14 mk, men hvis Amtmanden vil tillade det, vil de straks mod
kvittering blive indsendt, sammen med restancen på Assessor Mule, idet
denne ikke i mindelighed vil betale, men kun kommer med tomme løfter.
Sammen med 2 mænd, har han været i Nim hos Stephen Nielsen i Konggården,
hvor en Brændevinskedel i fuld brug stod på Ilden, desuden fandtes en
Kedel, dog uden Hat og Piber hos Anders Lauridsen Smed, samt noget
Spøel, som Mændene mente, beviste at der nylig var sket brænding, videre
fandtes ikke i Byen. 5 Juni 1736.
249
Fra
Mavors, Horsens. Ifølge Amtmandens ordre, har han henvendt sig til
Smedene Niels Nielsen og Christen Eggers, og foreholdt dem dennes
bydende, de undskylder sig da med, at såfremt det første leverede beslag
ikke var kasseret, havde de allerede overholdt deres kontrakt, men selv
om de derved er påført et ikke ringe tab, lovede de dog, at de senest 14
dage efter Michaely, skulle de sørge for at sagen var i orden. Nu har
vel set at skulle forelægge dem tid, men Nådig Herre, jeg har dog først
holdt for nødig, først disse Smedes tilbud underdaningst, at indberette
og derpå videre ordre at afvarte. Nådige Herre, Mændene ere fattige og
kunde (om så nådigst måtte behage) behøve comiseration. 6
September 1736.
250
Fra
F C Ritter, Glükstadt. [På Tysk]. Ang Førster Peters, som er død 21
April 1736. Anmoder om at hans Stervbo bliver registreret og forseglet.
27 April 1736.
251
Fra
Benzon, København. Henviser til modtagne skrivelse, hvori forlangtes
underretning om der, efter den af afgangne Cathrine Jacobsdatter Wulf´s
pårørende i Jylland havende relation, udi Nedre Rommerige? i det ham
betroede Amt, måtte være nogen afdøde personer, der var beslægtede med
bemte Chathrine Wulfw, der kunde have efterladt sig arvinger i Jylland.
Han har henvendt sig til Sorenskriveren, der oplyste, at der ikke fra
1724 er død nogen der var i slægt med vedkommende. Dog er der i 1735 død
en Christen Bergen, som var uden livsarvinger, og Testamenteret sine
midler til sin Søster Søns Datter, men denne skal kun være en halvbroder
til hendes første mand. 31 Marts 1736.
252
Fra
Grabow, Urup. Skriver, at han på Gården har oprettet et Stutteri med 6
dygtige Hopper og en Hingst, som holder det mål, som Forordningen af 16
Juni 1686 dikterer, hvilket han agter at vedligeholde. Formoder derfor,
at Amtmanden vil sørge for, at han kan nyde den frihed, som samme
Forordning tillader. 3 September 1736.
253
Fra
N Thygesen, Mattrup. Efter Amtmandens skrivelse, har han indhentet en
Attest og forklaring fra en af sine Bønder, Søren Rasmussen i Vingum, at
der mellem ham og Anna Jensdatter [Jansdatter?] i Hvirring ingen
slægtskab findes, som hindrer dem i Ægteskab, og indsender den til
Amtmandens forsorg og erklæring, så der snarest kan ventes en
bestemmelse med hensyn til det ansøgte. 10 August 1736.
254
Fra
Mule, Serridslevgård. Henviser til modtagne, efter hvilken en betænkning
er fremsendt til Amtmandens erklæring, om en ansøgning til Kongen fra de
Gedved og en del af Tvingstrup Mænd, om Beneficium Paupertatis [fri
Proces], og derefter beskikkelse af en Højeste Rets Procurator, i den
sag Assessor Glud [Kattrup - se tidligere] og ikke de, har indgivet til
Højeste Ret. Sagen drejer sig om noget Bøndergods som Glud mener er
blevet tilskødet ham. Nævner at Glud har fået afslag på en sådan
ansøgning. Omtales desuden en dom af 20 Januar 1735, som han beskylder
for ulovlig indgreb i han effecter, en Højeste Rets Dom af 25 November
1732, Kongelig approbation af 13 November 1733. Brevskriveren mener, at
Glud forsøger at forhale sagen, til skade for Bønderne og ham som deres
Cautionist. 1
September 1736.
255
Fra
Grabow, Urup. Der er sket det, at en af hans Bønderkarle i sin svaghed
er kommet uformodentlig af dage, jvnf medfulgte Tingsvidne. Amtmanden
bedes påtegne samme, så den afdøde kan blive begravet. 10 December 1736.
256
Fra
Grabow, Urup. En Bonde fra Vedslet, Niels Simonsen har været hos ham og
beklaget, at hans Søster Datter Anne Pedersdatter, der har tjent Jørgen
Østergård i Ustrup, siden Søndag efter Påske er blevet borte, og hverken
han eller nogle af hendes andre venner, har hørt det mindste fra hende.
Beder derfor Amtmanden lade vedkommende mand i Ustrup indkalde til
forhør, om han kender noget til hvor hun er blevet af. 4 Juni 1736.
257
Fra
Ludvig Georg von Cølln, København. Vil gerne meddele Amtmanden at han,
der har haft den Nåde at være Auditør i 8 år ved Obristen Friderich
Christian Marggrewen [Markgreven] til Brandenborg Calmbach, ved dennes
underhavende Geworbne Fynske Infanteri Regiment, nu af Kongen er udnævnt
til Birke Skriver i det Skanderborgske Rytterdistrikt, hvilket vedlagte
copi af bestallingen udviser. Beder Amtmanden om tilladelse til, at
blive i Byen, på grund af Hustruens svaghed, indtil udgangen af Juni
måned, da han med Guds hjælp skal indfinde sig. Har samtidig skrevet til
Birkedommer Snell om samme, med tilbud om, at fornøje ham for de sager
der i mellemtiden vil være. 28
April 1736.
Bilag:
Kopi af den Kongelige udnævnelse dat 23 April 1736. [Se
fotokopi].
Færdig med læsning og afskrift af pakke no 22:
B5 C - 87 år 1736
Påbegyndt læsning pakke no 23:
B5 C - 88 År 1737.
Afgivelser 1737:
258
1
pakke Anordninger
1
rescript af 29 Marts ang Reserwens Desertion
1 do
af 20 April ang Toldswig af Schriver Ahlman i Horsens
1 do
af 26 April ang omkostninger i Skjerringmunkegårds Stoerbrandsag
1 do
af s d ang Herredsbetjentenes lønninger
1 do
af 10 Maj ang Bøder til Justitskassen og Frelsers Kirke
1 do
af 28 Juni ang Betlere
1 do
af 30 August ang Delinqvent Christen Andersen og hans Sønner Jens og
Christen
1 do
af 4 Oktober ang Skoleforsømmelse
1
pakke Kancelli Breve
1 do
Rentekammer Breve
1 do
Land Oecconomi og Kammer Kollegie Breve
1 do
fra Stiftamtmanden i Århuus
1 do
ang det Westindiske Guineiske Lotteri
1 do
med Horsens Byes Breve
1 do
med Skanderborg Byes Breve
1 do
Bevilling om Kroerhold i Hørning
1 do
Ansøgninger
1 do
ang Staldstude
1 do
ang Skanderborg Slots Bygninger
1 do
ang Baron Gyldencrones Børns Arvemidler fra Urup
1 do
ang Bøder til Justits Kassen
1 do
ang Skow og Jagtwæsen
1 do
ang Sessionswæsen
1 do
ang Kirker og Skoler
1 do
med forskellige Brewe og Dokumenter.
Omslag:
Forskellige Breve og Dokumenter.
259
Fra
Johan Johansen, Gangsted. Klager over Sl Jens Zeuthens efterladte Enke i
Elbech Præstegård, idet denne på trods af hans Fæstebrev af 11 Januar
1723, udgivet på Skanderborg Slot af Sl Grabow, på et Hus i Gangsted By
Hartkorn 2 skp 1 fc, har opsagt ham til førstkommende Michaelis, uanset
han iflg Fæstebrevet må beholde Huset i sin livstid, og derfor har
betalt 40 rdr for Minde og Fæste på stedet, og desuden anvendt 60 rdr på
de 2? Huses opbyggelse. Beder derfor Amtmanden pålægge Enken, at hun i
så fald skal betale ham alt det han kan bevise, at have kostet på
stedet. Desuden ønsker han, at Mikkel Andersen og Peder Jacobsen,
Gangsted, må blive udtaget til, at syne stedet.
9
April 1737.
Notat:
Amtmanden pålægger Enken, at give sin begrundelse for opsigelsen
af Fæstet. 8 April 1737.
Notat:
Enken Kirsten Sal Jens Zeuten, henviser til sin og mange
faderløse Børns sørgelige og slette vilkår, og beder Amtmanden hjælpe
hende, så hun ikke skal komme i proces med Fæsteren Johan Johansen, som
hun ønsker at opsige, da hun, når hun ikke længere kan være i
Præstegården, forventer selv at ville bebo huset. 17 April 1737.
260
Fra
Maren Laursdatter, Sorring. Skriver at hun som en fattig og arm Kvinde,
må henvende sig til Amtmanden ang sin ægtemand Anders Sørensen Lovring,
som hun for 25 - 26 år siden blev gift med, idet denne af og til rejser
fra hende og ud af Landet, og derefter bliver væk i lang tid, hvor hun
ikke ved andet, end at han tjener sit Brød hos andet Godtfolk. Indtil
hun nu, da han ikke har været hos hende i 4 år, af en og anden har hørt,
at han ikke alene i Altona skal have giftet sig med en anden Kvinde,
men endog med en tredie her i Landet, som hun dog ikke ved nærmere om.
Beder Amtmanden sørge for en nærmere undersøgelse, nævner at sidste
ægteskab nok er i Riberhus eller Kolding Amter. 18
September 1737.
261
Fra
P Nørholm, Østbirk [Præsten]. [Bilag beskadiget]. Henviser til modtagne
skrivelse og svarer, at det samme har Madame Vossen? for nogen tid
tilskrevet ham om, nævner 100 Daleres oppebørsel, bliver han beskyldt
for noget i den forbindelse, er det den største uret. Nævner også Madame
Bleucher i Handsted og Luplow. 7 December 1737.
262
Fra
Hans Jacobsen Lyxtorf, Hoved[gård [Bilaget beskadiget]. Eftersom det
ikke kan ses, at noget forbud hindrer folk i, ligesom før, at brænde
Brændevin og holde Kroehold, har han sammen med navngive Mænd været på
eftersyn, og da hos en af Assesor Gluds Bønder Jens Rasmussen i
Ørridslev? fundet en Brændevins Kedel som han brændte med, desuden
holder Erik Sørensen i Kattrup Kroerhold. Ligeledes vedbliver Eske
Vinter i Båstrup med sit Kroeri. Hoved[gård]. 25 Juni 1737.
263
Fra
Jens Toxverd, Århus. Den Gård han ejer i Blegind, der beboes af Niels
Jensen, som efter en ulykkelig Ildebrand i Maj 1734, nu igen er opbygget
i god og forsvarlig stand, en del ved hjælp af de 2 års
skattefritagelse, og en del ved brevskriverens hjælp, hvilket Amtmanden
bedes videre melde til Amtsforvalter Justsen. 30 Juli 1737.
264
Fra
J Peerstrup, Adslev. [Bilaget beskadiget]. Det er nødvendigt, at han
anmelder at en kvinde, Margrete Jensdatter af Ans Kroer er fundet død,
henviser til et Syn. Arvingerne beder om tilladelse til, at hun kan
komme i Jorden. 26
Juni 1737.
265
Fra
Maren Sogensdatter? Lourich?, Skanderborg. Skriver, at en af hendes
Tjenestekarle, Tommes Pedersen af Venge, ved nattetide er rejst fra sin
tjeneste. Mener det er på grund af den skade og fortræd han har tilføjet
hende, i forbindelse med den tur han, med Heste og Vogn, om fredagen
havde til Århus efter et læs varer, hvor han da imod ordre forlæssede de
2 gode Heste han kørte med, skulle derefter om Lørdagen køre tilbage,
men kom først tilbage kl 2 om Søndagen, hvor Hestene var slet tilredt,
Vognen i stykker og godset dels beskadiget og dels bortkastet. Han er
vel blevet lastet samme, men ikke pålagt anden straf, ikke desto mindre
er han nu forsvundet. 19 November 1737.
266
Fra
Hendrich Ammitzbøll, Mattrup. Henviser til Amtmandens skrivelse af 18
til Broderen, som Brevskriveren først modtog den 25, hvilket forklarer
udeblivelsen ved undersøgelsen af de indsendte restancer. Skriver at
folk indfinder sig i hobetal, og med ansøgning om fritagelse, idet deres
forstilling om fattigdom kan synes troværdig. Mener ikke, at Amtmandens
hjælp kan nægtes i det der er hans ret, over for dem der skylder Skat. 1
Oktober 1737.
267
Fra
G Hansen Lichtenberg, Horsens. Amtsforvalter Justsen har beordret en del
Aftægtsfolk og Betlere, under Lichtenbergs Gods i Nebel, at de
førstkommende 26 November, skal møde hos Amtmanden på Skanderborg Slot,
men eftersom nogle af dem hverken kan gå eller køre håber han, at
sådannes udeblivelse må være undskyldt. Alle andre er blevet tilholdt at
give møde. Ang Familie-Skats Forpagterens restanceliste, gøres opmærksom
på, at Knud Christensens Svigerfader Peder Nielsen, Anders Jensens Moder
Kirsten Jørgensdatter og Søren Christensens Moder, alle i Nebel, er
sådanne gl affældige og skrøbelige folk, der ligger på deres syge Seng,
nogle henimod hundrede år gamle, som efter Forordningen er fritaget for
Folkeskat. Jørgen Pedersen og Niels Pedersen har hver en halv gård af
brevskriverens i fæste, Kone og Børn, ja hver sin Huusholdning, men
svarer begge aftægt til deres gamle Stifmoder, der intet kan fortjene og
er af beskaffenhed som ovenmeldte. Thomas Eriksen og Hustrue som sad til
Huse hos Lichtenbergs Bonde Jens Andersen i Bjelde, og der forlængst er
flyttet, har engang betalt hvad han kunne, til glæde for Forpagteren. 23
November 1737.
268
Fra
Povel Johansen, Ry Mølle. Henviser til Regimentskriver Moldrups ordre
til Sognefogeden i Ry, angående en kopi af Kongl Mayts allernådigste
Privilegium til Johansens Søster Christence Johansdatter på Kroerhold i
Ry, idet hun ikke før nu, har været klar over, at Amtmanden ønskede
denne kopi, håber derfor ikke det bliver hende til nogen U-Nåde, at den
er udeblevet. 9 December 1737.
269
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Selv om det nok er Amtmanden bekendt,
at der er sket brud ved Ry Mølle, vil han dog ikke undlade, at give
indberetning om samme, idet det kan frygtes, at såfremt Møllen og
Værkerne skal henstå længere uden reparation, vil det blive helt
ødelagt, thi hvis det sidste var sket om Natten, i stedet for om Dagen,
hvor der straks blev søgt hjælp og råd, ville det være gået meget værre.
Selv om bruddet nu er repareret, ved ingen hvorlænge det vil holde.
Beder Amtmanden indberette om forholdet ved Møllen og Broen til Kammer
Coll, henviser til Memorialen af Aug og Okt 1736 samt 20 Juli 1737. 14
December 1737.
270
Fra
Povel Johansen, Ry Mølle. [Se forrige]. Han giver sig den dristighed at
indberette, at Ry Mølles gamle Måle Karm i går på den øster side er
udbrudt i grunden, hvorved Strømmen gjorde et stort hul under Kiæbet, så
der gik lige såmeget Vand derigennem, [som] begge Kværne bruger at male
ved, og samme Strøm faldt ind under det i 1730 byggede nye Værk, så det
måske også har taget skade. 9 December 1737.
271
Fra
Karen Nørholm, Sal Fogh Ørsted, Sønder Vissing. Den fattige Enke ser sig
nødsaget til, at klage over den utålelige Familie Skat hun bliver
afkrævet af Forpagteren Sr Ammitzbølle, idet hun bliver afkrævet det
samme som da hendes mand levede, og da er Amtmanden det sted hvorfra
betrængte og forurettede både kan søge og finde forsvar. Håber derfor,
at denne i betragtning af hendes Enkestand, vil befri hende for denne
hårde Skat. Forordningen angiver vel hvad en levende Præst bør svare,
men som hun nu ved sin mands død, nu beboer et ringe Gadehus og nyder
næppe den Ottendedel af visse Præste indkomster, håber og tror hun
Amtmanden vil hjælpe hende. 30 Juni 1737?.
272
Fra
Karen Sal Niels Sommerfeld, Alling. Eftersom hendes Sl mand Niels Krog
Sommerfeld så indstændigt begærede, at måtte hvile sin Been i Tulstrup
Kirke, har hun for nogen tid siden indsendt ansøgning til Amtmanden om
dette, hvori hun henholdt sig til, at der ingen rum er i Alling Kirkes
Altergulv, men derimod findes der et åben Begravelse i Tulstrup Kirkes
Altergulv, ikke større end til to Kister, hvilket hendes mand havde set,
man ved heller ikke hvem dette tilhører eller med rette kan begære,
altså beder hun om, at hendes Sal Mand og hun selv efter sin død, uden
nogen påtale, måtte forundes dette sted, så hun straks kan lade sin
afdøde mand overføre dertil. 30
Juli 1737.
273
Fra
Lunov, København. Efter Kongelig befaling er han pålagt, at føre sagen
ved Højeste Ret mod de 3 Løsgængere Christen Andersen og hans Sønner
Jens og Christen Christensønner. Beder derfor Amtmanden lade den
originale Højeste Rets stævning forkynde for vedkommende, og derefter
med påskrift tilbagesendt til det Kongl Danske Cancelli. 10 September
1737.
274
Fra
Birkedommer J H Snell, Skanderborg. Snell var sammen med 4 Synsmænd
Rasmus Stefensen, Rasmus Rasmussen, Laurs Andersen og Mathias
Christensen, alle af Adslev, forsamlet i Præsten ærværdige Hr Pestrups
[Jens Pedersen Pederstrup] huus for, at syne og besigtige Margrette
Jensdatter Mons Rasmus Allentofts hustru af Ans Kro, som var kommet til
Præsten Adslev, for at søge råd mod nogle u-rådelige tanker hun i lang
tid havde haft. Efter henved 8 dages ophold tiltog u-rådeligheden så
meget, at hun måtte bindes, og uanset at Præsten sent aftes havde ladet
hendes hænder binde og befalet 2 Piger at vogte over hende, så har dog
den ene Pige Anne Eliasdatter løst hendes hænder, og derpå gået ud at
Malke, hvorefter den forvildede Kvinde er sprunget ud af et Vindue, og
derefter druknet sig i en Dam neden for Præstegården, hvor man fandt
hende og derefter ved synet konstaterede, at der ikke var sår eller
andet på hende, hvorfor der ikke kendes anden dødsårsag en hendes
forvildelse, hvorefter man lagde hende i en Kiste og satte denne i
Klokkehuset, til nærmere bestemmelse fra øvrigheden. 26 Juni 1737.
Amtmandens påtegning: Eftersom hendes døde Legeme er besigtiget af
uvillige Mænd, kan dette hensættes i en åben Grav, indtil et Tingsvidne
om den ulykkelige hændelse er ført.
275
Fra
Gerhardt Hansen Lichtenberg, Horsens. [Bilaget beskadiget]. Henviser til
modtagne skrivelse, ang Sr Hans Christensen på Tyrrestrup, og en af
brevskriverens, hos denne anvist kapitals rente til forestående Viborg
Snapsting. 11 April 1737.
276
Fra
W Zerigge, Haderslev. [På Tysk]. Omtaler en Hans Jensen i Vonsild, der
er afgået ved døden, og følgelig pålægges det Herredsfogeden i Tyrstrup
Herred, at forrette skiftet, hvorefter folk med evt fordringer, skal
henvende sig til denne. 21 April 1737.
277
Fra
M E Blücher, Handsted. [På Tysk]. Omtaler en Mons Ammisbull [Ammisbøll]
der er forpagter af Familie Skatten. Brevskriveren har forsøgt, at få en
aftale med samme, om hvad han skal betale i Folkeskat for Tjenestefolk,
men uden resultat, og er nu opført som restant. 8 Marts 1737.
278
Fra
N Langballe og Søren Olufsen, Århus. Vel har hans Kongelig Mayts
allernådigst behaget, under dato 30 April 1734, at lade udgå en
allernådigst forordning og påbud om u-tilladelig Brændevins brænden og
Krohold, men uanset dette strenge påbud, foregår der stadig meget af
dette blandt Bønderne og den gemene Almue på landet, til skade for
Købstæderne, hvis indbyggere derefter har ladet foretaget undersøgelser,
så de skyldige kan blive straffet, og nu frygter for, at Bønderne skal
rotte sig sammen, og derefter på Veje og Stier forøve Mord og Mandslæt,
eller med hug og slag, overfalde dem der bliver udsendt for, at foretage
disse undersøgelser, hvorom forhen findes eksempler på. Brevskriverne
har forpagtet Byens Consumption for de næste 3 år, for en langt højere
afgift end forhen, hvorfor de mener sig nødsaget til, at gøre opmærksom
på dette ulovlige misbrug blandt Bønderne, den gemene Almue samt i
Møllerne, og håber på Amtmandens hjælp. 28 Februar 1737.
279
Fra
Hans Jacobsen Lyxtorf, Hoved[gård] Han ser sig nødsaget til, at gøre
Amtmanden opmærksom på det indpas og fornærmelse, der sker mod ham i
hans Privilegium på Hoved[gård] Kro, dels med Brændevins brænden, men
mest med ulovlig Krohold, som bliver begået af følgende, Grom??[beskadiget] Michel Andersen, Kirsten Andersdatter, Michel Hansen og
Michel Møllers Enke, Jens? Svendsen, Peder Brendbyge, Kattrup: Anders
Fugl og Christen Jensen, Ustrup: Søren Hjulmand og Niels Emersen, Hylke?
Møller. Båstrup: Samtlige Gårdmænd, og eftersom disse alle kun er en
halv Mil fra bemelte Kro er dette til stor skade, idet han svarer
Krohold og andre holder det. 15
April 1737.
280
Fra
Arctander, Viborg Henviser til Amtmandens begæring, ang Sr Palle Møllers
forhæftelser i Nørre Mølle, hvilket bevises med [ikke vedlagte] indlagte
Attest. 9 Februar 1737.
281
Fra
Müller, Viborg. Henviser til modtagne skrivelse, samt Obligationen, som
han synes kunne henstå til nu snart kommende Snapsting, når Amtmandens
fuldmægtig formodentlig kommer til Byen, hvor den da efter tilsendte
Concept skal være udfærdiget. Gratulerer med det anstundende Nye og
mange påfølgende År. 30 Februar 1737.
282
Fra
Søren Pedersen Søndergård, Låsby. Skriver til Amtmanden ang at han
sidste Sommer sendte sin Søn på 14 år til Sædland [Sjælland] med nogle
Heste som han skulle sælge, sammen med ham var en ungkarl Rasmus Laursen
af Toustrup. Da de på hjemrejsen kom til Kalundborg ville Rasmus Laursen
til Samsø for, at gøre Købmandsskab, hvorefter Sønnen sammen med andre
ville fortsætte til Århus. Rasmus Laursen tvang da Drengen til, at
aflevere de penge denne havde fået for de solgte Heste, under påskydende
af, at han ikke turde lade Drengen rejse ene hjem med dem. Da Rasmus
Laursen derefter kom hjem fornemmede brevskriveren, at denne ikke havde
nogen af de 123 Sletdaler, men selv brugt dem, hvorefter sagen blev
afgjort med en Revers fra denne, med Stedfaderen Lars Tommesens Kaution.
Nu senere er Karlen rejst bort, efter sigende først til København og
senere til Ostindien, og derefter har Lars Tommesen benægtet, at det er
hans underskrift på Kautionen, og vil således heller ikke indestå for
denne. 21
Januar 1737.
283
Fra
P Møller, København. [Se tidligere formentlig Mølleren i Møllersdal,
Them Sogn]. Han har på visse betingelser, ønsket at låne 5000 Rdr af
Kongen, og tilbudt at stille sit Kobberværk ved videre som underpant,
hvorefter Stiftamtmand Holch er blevet pålagt, at give nærmere oplysning
om Værkets tilstand, værdi og mulige prioriteter. Da han ikke mener
Bønderne har forstand på sådant, bedes Mons Niels Tygesen på Mattrup og
Herredsfogeden i Tyrsting - Vrads Herred Hans Wilsted, foretage dette,
og eftersom Møller ikke selv kan være tilstede, har han bedt Landsdommer
Heugh på Seil på hans vegne være tilstede. Nævner at Christian Fischer
på Allinggård har et pant på 2500 rdr. 26 Januar 1737.
284
Fra
Karen Sal Niels Krog Sommerfeld, Alling. [Se tidligere]. Henviser til
den ære hun havde, at tale med Amtmanden i Alling, om hendes Sal Mands
Begravelsessted i Tulstrup Kirke, og efter hans egen forlangende, at
måtte nedsættes i Altergulvet i det lille Murede åbne Begravelsessted,
hvilket han i levende live lod reparere og Kalke i samme tanker og
forhåbning, at skulle nyde det til hvilested, og havde også erhvervet
Biskop Braems skriftlige tilladelse til dette, hvilken tilladelse sammen
med meget andet gik tabt ved den ulykkelige Ildebrand. Beder Amtmanden
give sin tilladelse til, at hun lader sin Mands lig flytte fra Alling
Kirke til nævnte plads i Tulstrup Kirke. 14 Juni 1737.
285
Fra
Casper Schade, Roskilde. Eftersom hans Myndling Gothardt Jespersen
Schade, der nu er 24 år, har fået tjeneste som Klokker i Drammen i
Norge, og derfor gerne vil have sine arvemidler, bedes Amtmanden lade
ham få den lille arv med Renter, han er tilfalden efter Sal Frue General
Major Inde Fursman, således de begge kan blive fritaget for
formynderskabet. Ønsker oplyst hvor pengene kan forventes modtaget,
enten her eller i Norge. 18
Juni 1737.
286
Fra
Knudsen, Dyvad [Dybvad?] Henviser til modtagne skrivelse, ang den
udnævnte Mand Jens Rasmussen af Scha[beskadiget] til sagen ved Norsminde
mod Skipper Pe? Sørensen fra Norge. Brevskriveren har ikke været klar
over at Jens Rasmussen, der formentlig dengang var syg, og nu den 17 Maj
er død, var udmeldt til dette, hvilket nu er meddelt Herredsfogeden. 24
Maj 1737.
287
Fra
Sognepræsten H M Ulsøe i Skader Præstegård [Klovborg]. Beklager meget,
at han ikke efter sin pligt, forlængst har indberettet, at han Myndling
Wilhelm Worsøe er fyldt sine 18 år, så der mellem ham og brevskriveren
skal gøres regnskab for det, ham i mange år betroede værgemål, og han
desuden i år, agter at sende ham til det Kongelige Akademi. Har i øvrigt
næstleden i lang tid været syg, så det har været besværligt med en
længere rejse, men hvis Amtmanden vil fastsætte en tid, skal de møde for
denne. Beder om at Broderen Laurs Worsøe i Trige må nyde sligt hvis han
ønsker det, så han samtidig kunne indfinde sig. 13 Maj 1737.
288
Fra
Søren Grønbæk, Røgen Præstegård. Håber Amtmanden vil forlade ham den
dristighed han har, at klage over den besværing Bymændene i Røgen
påfører ham. Han har på grund af Præstegårdens ringe avling, været
nødsaget til, at antage en Selvejer Bondegårds avling, sammen med noget
Kirke Jord på Røgen Mark, og desuden Annex jorden på Sporup Mark, hvoraf
han i alt svarer til Regiments Kassen i Skanderborg og Amtstuen i
Randers over 40 rdr årlig, hvorfor han må gøre sig det nyttig, og holder
derfor sine Bæster og over 16 Køer, 6 til 8 for Græsningens skyld i
Sporup Mark, foruden Kalve og Svin som for det meste holdes i andre
Byer, og derimod ingen på Røgen Mark. Uanset dette kræver Bymændene
Græspenge af husfolkene 1 mk af en Ko og 2 sk af hvert Får, og desuden
forlanger, at der skal Gærdes lige med dem i Marken o s v. 20 Maj 1737.
289
Fra
Schade, Roskilde. Henviser til tidligere skrivelse, ang den arvepart som
hans Sal Broders Søn Gothardt Schade er tilfalden efter Sal General
Major Inde Fursmann, hvilken arv skal være udsat på rente, jvnf
Amtmandens skrivelse til Sr Erik Guldbech for nogle år siden. Eftersom
Schade nu ønsker arven, bedes Amtmanden venligst oplyse, hvor og hvornår
denne vil blive udbetalt, om muligt kan det ske til den person som
frembærer dette. 29
Juli 1737.
290
Fra
S Grønbæk, Røgen Præstegård. [Se tidligere]. Amtmandens ordre til
Bymændene i Røgen, ang Græsning vil de ikke være fornøjet med, men
påstår at et Bæst ikke skal agtes højere end et Høved på Græsning,
hvilket er forkert, thi hverken med Græs eller Foder kan et Bæst holdes
med ringere end 2 Høveder, hvilket også regnes både på Proprietær
Godserne, Rytter Koblerne og andre steder. Også problemer med hans
Husfolk og Bønderne o s v. 12
Januar 1737.
291
Fra
Bøggild?, Skanderborg Birketing. [Se tidligere]. Han er nødsaget til, at
meddele Amtmanden hvorledes hans Moder, som boede i Ans Kro, ulykkelig
er falden i u-rørlige tanker, som er blevet værre og værre, indtil den
26 Juni, hvor hun i de samme u-rørlige tanker er udsluppet af
Præstegården [i Adslev] og druknet sig selv i en Dam udenfor denne,
hvilket ses af hosfølgende Tingsvidne. Beder derfor Amtmanden tillade
hende en Kristelig begravelse, da deres tanker er, at kaste Jord på
hende i Adslev, og derefter føre hende til Grønbæk Kirke. 4 Juli 1737.
292
Fra
S Grønbæk, Røgen Præstegård. [Se tidligere]. Klager igen over Bymændene
i Røgen. På grund af Præstegårdens ringe avling, har han været nødsaget
til, at antage en halv Selv Ejer Bondegårds afling, tilligemed noget
Kirke Jord på Røgen Mark, foruden han dyrker sin Annex Jord på Sporup
Mark. Bæster, Kvæg og Svin holdes dels på Sporup Mark og dels i andre
Byer, og således intet på Røgen Mark, men uanset dette forlanger
Bymændene Græspenge af hans husfolk 1 mk af en Ko og 2 sk af hvert Får o
s v. 20 Maj 1737.
Amtmandens påtegning: Røgen Bymændene skal sammen med Provsten, lade
foretage en Græs - Jevning efter Loven og således som enhver, efter i
brug havende Hartkorn, har Jordsvurdering til. Og når Provsten ikke selv
har de Creaturer på Græs, som han derefter kan tilkomme, kan det være
Bymændene ligemeget om det er hans, eller hans Husfolks Høveder der
græsses på hans andel. 3 Juni 1737.
293
Fra
Tøger Rasmussen, Søballe. Klager over Naboen Peder Rasmussen og
allermest hans Kone, fordi deres Fæmon har ødelagt hans Korn og Eng,
ligesom de heller ikke holder deres Gærder i orden. Ligeledes klages
over den skælden og usømmelige omgang han Kone udøver, hun har slået
hans Børn uden nogen skyld og brøde. Den fattige Mand kan ikke udsige
alle de trængsler de daglig pålægger ham. Håber Amtmanden vil hjælpe. 6
August 1737.
Amtmandens påtegning: Lægdsmanden Søren Sørensen i Venge Niels Jensen
Søballe og Niels Jensen Kæmpe i Stjær, samt Laurs Justsen i Hårbye, skal
syne og undersøge hvad skade Tøger Rasmussen har lidt i Eng og Korn,
desuden om Peder Rasmussens Gærder ikke er i orden, ligeledes samme om
Tøger Rasmussens Gærder, i det hele taget forsøge, at finde ud af hvad
det hele drejer sig om, og videregive dette til Amtmanden. 6 August
1737.
Påtegnet af nævnte Synsmænd med opgørelse af skadens omfang m m.
294
Fra
Landsdommer Heug, Seil. [2 bilag - se tidligere]. Seg Palle Møllers Søn
Nicolaj Møller, har meddelt ham, at Amtmanden er formået til, at lade
hans Faders anlagte Kobber, Høle og Smede Værker taksere, til forsikring
for [en ansøgning om lån] af Kongelig Majestæt, når hr Christian Fischer
og Heug havde erklæret sig villige til, at transportere deres
prioriteter i samme. Skriver at i 1734 lod Christian Fischer og Heug sig
formå til, at Cavere til da? i live værende Sr Jens Mortensen på
Fussingø for et lån til Palle Møller på 2500 rdr Courant, hvorimod
Møller gav dem sikring i dito Værker og noget Jordegods af 8 - 9 tdr
Hartkorn. Derefter mere om Værkerne. 12 Februar 1737.
Påtegnet af C Fischer, at han er villig til at extradere
Panteforskrivningen.
295
Fra
Ulsøe, Skade Præstegård [Klovborg - se tidligere]. Takker for Amtmandens
skrivelse, og skal efter sin pligt indfinde sig den angivne dag, men
eftersom Myndlingen ikke, på grund af afrejsen til København, bliver hos
ham længere end til 12 dage før Sankt Hans, hvilket han glemte, at
oplyse om i sidste brev, håber han de i stedet må indfinde sig den 12
hujus, helst fordi han samtidig har noget i samme forbindelse, at
forrette hos Biskoppen. 2
Juni 1737.
296
Fra
F Eberhertz, Randers. [På Tysk]. Omtaler en Peter Hansen i Båstrup, og
Thinappel. [Se tidligere sag om Peter Båstrup der har et dårligt Ben som
Thinappel har lovet, at kurere]. Peter Båstrup, vil ikke betale,
hvorefter Amtmanden bedes hjælpe Thinappel med inddrivelse af beløbet.
19 August 1737.
297
Fr
Johan Fr Thinappel, Randers. [På Tysk - se næste]. Samme sag som forrige
imellem Bonden Peter Hansen i Båstrup og Feltskær Thinappel som mener,
at have 10 Sletdlr tilgode, foruden de 10 han allerede har fået, hvilket
beløb Peter Hansen ikke vil betale. 19 August 1737.
298
Fra
Peder Hansen, Båstrup. [Se forrige]. Denne Rytterbonde af Båstrup klager
over Feldtskæreren Tinnappel, angående den svaghed han havde i sit ene
Ben. Tinnappel lovede i andre Godtfolks overværelse, at han inden et
fierding år, ville læge og kurere dette. Peder Hansen skriver derefter
hvad han har bekostet på dette, nemlig bl a rede penge 10 Sldr, et
Slagtenød så god som 3 Sldr 2 mk, to skippe Gryn 1 Sldr, en skippe Mel 1
mk, nok 2 Kalvfierringer, 2 unge Kokke og en god Ost, og der foruden til
Tinnappels befordring med Postbåden frem og tilbage 9 Sldr. Derimod har
Tinnappel lovet at kurere brevskriveren, således at denne ingen meen
eller Bræk derefter skulle have, og hvis han ikke kunne dette, ville han
ingen betaling have, ja ikke ringeste skilling, hvilket han ikke kan
nægte eller fragå, om han ellers vil følge sandhed. Håber på Amtmandens
hjælp. 31 Juli 1737.
Vitterlighed: Hans Pedersen og Anders Nielsen.
Påtegnet af Sognepræsten J Wicher, Hylke Præstegård .
Att
om skaden m m af Knud Jensen, Grumstrup.
299
Fra
Johan Fr Thinappel, Århus.[På Tysk - se forrige m m han er Chirurg].
Omhandler også sagen med Bonden Peder Hansen i Båstrup, hvis Ben
Thinappel har påtaget sig at kurere, nævner også at han har været i
Skanderborg, samt hans tilgodehavende 10 Sldr. 1 Juli 1737.
Bilag: Underskreven attest fra Peder Hansen, Båstrup, at denne skylder
Feldtskærer Tinappel i Skanderborg 10 Sldr, som skal betales
førstkommende Sanct Michelsdag. 17 Marts 1736. Vidne: Anders Nielsen.
300
Fra F Eberhertz, Randers.
[På
Tysk - se tidligere]. Omhandler tidligere sag med Bonden Peter Hansen i
Båstrup, hvis Ben Feldtskærer Tinappel har lovet at kurere. 4 Juli 1737.
301
Fr D
Tambech, Bjellerup Ladegård. [På Tysk - se tidligere]. Omhandler
tidligere sag med Bonden Peter Hansen i Båstrup, hvis dårlige Ben
Compagni Feldtskær Johann Friderich Tinappel har lovet, at kurere.
3
Juli 1737.
302
Fra
Niels Moldrup, Skanderborg Ladegård. Han formoder, at Amtmanden ikke er
ubekendt med den store skade der forrige Nat, ved den store Blæst og
Storm, skete på Skanderborg Barakker og Staldbygningers Tækning, hvilket
Moldrup har ladet efterse, og derefter mener der skal anvendes 6 - 700
Tagsten og 1 læs Kalk, Murmesteren forlanger 6 rdr. Desuden er der nogle
Vindskeder ødelagt. Udbeder sig Amtmandens bestemmelse om, hvorvidt
reparationen straks skal foretages, så der ikke opstår større skade, i
så fald vil det vel være bedst, at tage af de gamle Sten ved Slottet, så
udgiften til disse kan spares, eller det først skal anmeldes til
Kammeret, hvilket formentlig vil betyde større bekostning. Nævner at
nogle Bønder også har været hos ham for, at beklage sig over de skader
samme Storm har forårsaget på deres Bygninger. 23 Januar 1737.
303
Fra
Niels Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til sin tidligere
skrivelse, ang Hylke, Ovsted, Tåning og Yding Sognemænds ansøgning om
Skattekornet. Moldrup mener ikke det er godt, hvis de får deres vilje,
idet der så vil være andre der kommer med samme ønsker. Det er let for
dem, at tilbyde betaling til Michaely, men så skal de jo af et års
afgrøde betale 2 års påbud, hvilket de ikke tænker på før tiden er inde,
og hvis der sker nogen forandring, så en eller anden må udgå, blev det
stående som en langvarig restance. 19 Februar 1737.
304
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, og har
derefter talt med Søren Leth i Oustrup, ang den indgivne klage over ham,
finder ham efter hans forklaring uskyldig i sagen. Erindrer igen om Mons
Calmers skrivelse, og henviser til et Tingsvidne. Nævnes også Peder
Pedersen, uklart om det er han der sidder i Arresten. [Se næste]. 5
August 1737.
305
Fra
Calmer, Horsens. [Se forrige]. For Peder Pedersen der sidder i
Skanderborg Slots Fængsel som en grov forbryder, for foregiven uenighed
mellem ham og hans Kone, har Calmer ved Skanderborg Birketing, ønsket
udtaget Stævning for, at bevise dennes uskyld, mener Birkedommeren er
ugunstig og derfor ikke ville modtage denne, hvorefter sagen blev opsat
i 4 uger. Beder derfor om, at Fangen må løslades, om ikke på anden måde
så mod Caution, håber Amtmanden vil have Nåde og godhed for den fattige,
ligesom han ikke behøver, at være bange for fangen skal løbe bort. Af
alle de Calmer har hørt, gives hans Kone en slem Lov, at hun har
skylden, ja af hendes egen Datter. 26
Juli 1737.
306
Fra
Niels Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til en ikke vedlagt
specification, i forbindelse med den forestående Session. 9 Maj 1737.
307
Fra
Niels Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til en indberetning af 17
og 21 hujus, han har modtaget fra Præsten Hr Ulsøe i Skade [Klovborg],
ang et i Burgårde, Gredstrup Sogn, dødfødt uægte Barn. Af det første
brev fremgik det, at Barnet var født i Jordemoderens og andre Kvinders
overværelse, hvorefter Moldrups Fuldmægtig havde svaret, at der ikke var
noget til hinder for Jords påkastelse. Beder om Amtmandens bestemmelse.
23
December 1737.
308
Fra
Birkedommer J H Snell, Høver. [Bilag beskadiget]. Henviser til
oprettelsen af Rytter Distrikterne, der skete efter Kongelig Majets
Salig Kong Frederik den Fierdes allernådigste Resolution af 27 Juli
1719, efter hvilken Bønderne i stedet for som forhen, at svare Korn til
Birkedommeren, nu skulle give 2 mk af hver td Hartkorn. Så har dog nogle
Herredsfogeder, og især Hans Vildsted i Tyrsting Herred nu i nogle år
forsøgt, at få Korn hos sådanne Bønder, idet han henviser til nogle
ændringer. Snell klager også over, at Bønderne ikke vil efterleve hans
tillagte rettighed og nægter at gøre tjeneste i Birket såsom Syns -
Sande - og Stokkemænd m v. 9 Februar 1737.
309
Fra
J H Snell, Høver. [Se forrige]. Det har allernådigst behaget Hans Mayts
Sl Kong Frederik den 4de, at lade indrette 3 Birker her i Landet, og
tillagt hvad gods derunder skulle henhøre, og formelig svare, hvilket
den nuværende Konge Christian den 6te ikke i nogen måde har ændret, men
mere stadfæstet ved en Resolution givet til Amtmand Trappaud, på en
klage fra Birkedommeren i Dronningborg, at omliggende Rettens Betjente
ville tilegne sig noget af det gods, der var henlagt til Rytter
Distrikterne. Trappaud blev pålagt at skulle håndhæve og forsvare
Birkedommerne, at af det Gods der var henlagt til Ryttergodserne, skulle
der svares til dem. Nu går det Snell på samme måde, at afgiften af over
200 tdr Hartkorn nu bemægtiges af andre, allermest af Herredsfoged
Vilsted i Tyrsting. 6 Februar 1737.
310
Fra
Mavors, Horsens. [Bilag beskadiget]. Selv om han med største flid, efter
ordren af 3 August, har forsøgt, at indkassere Delinqventpengene bl a i
Gedved for Birgitte Mortensdatter og Christian Caspersøn, så vil
Amtmanden kunne se, at der stadig mangler 28 rdr 3 mk 3 sk. De indkomne
27 rdr 3 mk har han for 3 uger siden indsendt til Amtstuen. 5 November
1737.
311
Fra
J H Snell, Høver. Klager over de Bønder af Sign Niels Thygesens Gods
[Mattrup] og andet, som beløber sig til mange tønder Hartkorn, der ved
Birkets indrettelse er lagt under dette, at de endnu er ulydige med at
betjene Retten som Stokkemænd og andet. Spørger om der endnu ikke er
indkommet noget fra Rentekammeret, eller hvorledes han skal forholde sig
med dem. 8 December 1737.
312
Fra
Vilsted, Skade [Herredsfogeden i Tyrsting - Vrads Herred]. For at kende
den tilstand Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herreder endnu befinder sig i,
bedes Amtmanden lade foretage en Syns - forretning, således der kan
blive klarhed over hvilken anseelig udgift det vil blive for de to
Herreder hvorunder det sorterer, og ikke til det Skanderborgske
Distrikts Birketing henlagt, hvis de alene skal betale for den højst
nødvendige reparation, således Retten kan holdes deri. Nævner om det
ikke skulle forbedres med 3 Fag mere, som kunne beboes af nogle folk,
der kunne have opsyn med Huset imod onde Menneskers begærlighed og
Tyverier, thi Byggestedet ligger, som Amtmanden ved, tæt ved en
almindelig Landevej imellem Horsens og Viborg, adskilt fra Løved By og
Beboere, og om det med op imod 100 Slettedaler var, eller kunne bringes
i brugelig stand, er der dog tid efter anden fare for det bliver ødelagt
af fremmede og Rejsende, medmindre det kommer under beboeres varetægt.
Hvis han må får resterne af det gamle Tinghus, og 4 Sldr årlig vil han
fremskaffe en bekvem lejlighed i Løve i stedet for. 21 December 1736.
313
Fra
Birkedommer J Snell, Høver. Efter Amtmandens ordre, var han sammen med
Peder Sørensen af Langballe, Hans Jensen og Niels Mortensen af Vinding,
i Vinding hos Jørgen From for, at undersøge om han endnu bruger sit
Feldbereder Håndværk, hvor man da under no 1 - 25 fandt 170 Skind, 6
fulde Tønder samt 2 andre Tønder, som ikke blev talt på grund af deres
urenhed. Desuden nogle Feldbereder Redskaber. De fleste af de beredte
Skind var store og små Dyreskind, som Froms Kone sagde, tilhørte
Forvalter Tomsen, og som skulle sælges. Jørgen From var ikke hjemme,
hvorfor der ikke blev foretaget videre. 4 Februar 1737.
Den
5te var han, sammen med Peder Jensen, Mads Pedersen og Hans Nielsen af
Ry, hos Poul Rasmussen i Ry, hvor de fandt 16 små Lammeskind beredt og
på loftet 2 klatter Skind Uld, som han forklarede der ikke var handlet
med siden sidste forbud, desuden fandtes en gl Skou blok og et Skou
Jern, men han tilbød sig villig til skriftlig, at afskaffe og nedlægge
sit Håndværk. 5 Februar 1737.
314
Fra
H M Bornemann Sal Rosenørn, Åkier. Major Müller og Mons Lassen beretter
for hende, at Amtmanden har den godhed, at tillade hende valed, hvor hun
til næste Snapsting kunde assigneres hendes tilgodehavende. Beder om at
kapitalen med renter vil blive anvist til Mons Hans Christian på
Tyrrestrup. 3 Januar 1737.
315
Fra
Grabow, Urup. Henviser til et vedlagt Tingsvidne, ang en Kvinde der er
fundet død på Vedslet og Assendrup Marker, og af hensyn til Jord
påkastelsen, bedes samme påtegnet om, at dette må ske. 30 April 1737.
Omslag:
Skov og Jagtvæsen 1737.
316
Fra
Bentzon, Güldencrone m fl, Sø Etatens General Kommis. Henviser til
Kongelig befaling af 28 December, at en Løjtnant og en Skibsbygmester
Svend skal rejse over til Skanderborg og Silkeborg Amter udi Jylland,
for i de Kongelige Skove, at udsøge de Træer som kan anvendes til
Skibsbygning. Ved ankomsten skal han melde sig hos Jægermesteren,
Amtmanden og Oberførsteren, for efter deres foranstaltning, af
Skovbetjentene blive anvist de nævnte Skove o s v. 9 Januar 1737.
Påtegning af Amtmanden hvoraf fremgår at Løjtnanten hedder Herbst, samt
flere punkter om udvisningen, transport, hjælp af Rytterbønderne og
Lægdsmændene m v. 25 Januar 1737.
317
Fra
Løjtnant Herbst, Skanderborg.[Se forrige]. Eftersom General Kommiss ikke
har sørget for hans og Mester Svendens transport længere end fra
København og til Skanderborg, i forbindelse med den udvisning af Træer,
de skal foretage til Kongelig Majestæts Skibsbygning, og han dog ikke
tvivler på, at sådan transport skal stilles til rådighed, beder derfor
Amtmanden sørge for, at der bliver stillet Heste og Vogn til rådighed
ligesom forretningen kræver det. 25
Januar 1737.
318
Fra
M Ulsøe, Gimming. Overslag på et års udvisning, til de af General Major
von Eberhertzez Cavallerie Regiment, der er indkvarteret på Bjellerup
Ladegård, nemlig 4 beredne Kompagnier af 31 Mand Under Officerer og
Gemene, når hver Skov Læs = 3 ordinære Bønder Læs.
Over
Officererne:
1
Oberst Løjtnant 9 Skov Læs
1
Major som Ritmester 6 Skov Læs
2
Ritmestre a 6 Læs = 12 Skov Læs
4
Løjtnanter a 4 Læs = 16 Skov Læs
2
Cornetter af 4 Læs = 8 Skovlæs (i alt 153 Bønder Læs)
Ved
hver Kompagni 4 og en Trompeter, men formedelst en Under Officer fra
hver Kompagni er ved det beredne Mandskab i Århus, bliver her kun at
beregne for 4 Mand, og således for alle 4 Kompagnier 16 Mand a 8
ordinære Læs (i alt 128 Bønder Læs)
Udi
3 Barakker for hver Kompagni a Barak 30 ordinære Læs, som dog i alt er
for 12 Barakker 360 ordinære Læs.
Når
disse i alt 641 Læs beregnes til penge pr Læs Tørv a 24 sk som tidligere
år, udgør dette i alt 160 rdr 24 sk, men sidste år var prisen højere, så
gode Tørv af og til i Randers har koster 26 - 28 - 30 sk pr Læs, hvilket
skal sammenlignes med, at et Læs Træ vil koste ikke mindre end 2 mk. 16
Marts 1737.
319
Fra
M Ulsøe og N Moldrup, Randers. Repartion på Ildebrændsels penge, i
stedet for udvisning til de af General Major Eberhertzes Cavalleri
Regiment på Biellerup Ladegård indkvarterede 4 Kompagnier. Løjtnant
Riepurs Kompagni 173 Læs, Major Tambsens Kompagni 164 Læs, Ritmester
Rosenørns Kompagni 152 Læs og Ritmester Moldrups Kompagni 152 Læs i alt
641 Læs. 16 November 1737.
Påtegnet og godkendt af Woyda 29 November 1737 og af Trappaud uden dato.
320
Fra
Pultz, Skanderborg. Henviser til samtalen med Amtmanden dagen før, ang
udvisningen [af Træ] for 1738, til Betjentere og andre her i Byen,
førstkommende Fredag d 13 og Lørdag d 14 December, og beder derfor
Amtmanden overvåge samme. 9 December 1737.
321
Fra
Pultz, Skanderborg. Amtmanden er muligvis bekendt med, at Over
Jægermester von Gram, har fundet det fornødent i Hans Majestæts
tjeneste, at beskikke Jens Laursen som Skovfoged over Forlev og Mesing
Skove, men eftersom der ingen Skovfogedhuse er, har han forsøgt hos
Forlevs Bymænd at få et Hus, da dette er det bekvemmeste sted for ham,
og uanset tilbud om betaling, har de ganske afslået og nægtet ham dette,
hvorfor vides ikke, men måske fordi de befrygter at hans nærværelse
skulle hindre dem den adgang til Skoven, som de ventelig forestiller sig
i hans fraværelse, når han boede i en anden By. Så fordi Skov
Forordningens 6 art befaler, at Skovfogederne skal bo i og ved Skoven og
nyde Hus på 6 vægge Rum, samt Jord til en tønde Sæd af hver slags Korn,
anmodes Amtmanden om, at pålægge Bønderne i Forlev, at sørge for sådant.
[Se fotokopi]. 3 Maj 1737.
322
Fra
Pultz, Skanderborg. Til Jens Jensen i Ydings afbrændte Gårds opbyggelse,
agter Pultz, ifølge Over Jægermester Grams ordre, at foretage udvisning
førstkommende Torsdag 9 Maj. Amtmanden bedes derfor kl 7 Morgen samme
dato, møde i Ry for overvågning af udvisningen. 6 Maj 1737.
323
Fra
Schelde, Hammel. [Søbygård - på Tysk]. Henviser til modtagne skrivelse
fra Amtmanden men ingen navne. 20
November 1737.
Bilag: Fra Schelde, Søbygård. [På Tysk]. Henviser til modtagne skrivelse
fra Amtmanden hvorefter han straks har skrevet den forlangte kopi, som
fremsendes. [ikke nærmere hvad det drejer sig om]. 20 November 1737.
324
Fra
Schelde, Søbygård. [På Tysk]. Ved hjemkomsten efter Skovsyn i Skovrider
Soetmans beridt, finder han en skrivelse fra Amtmanden. Sender derefter
straks en kopi af Overjægermesterens ordre til Amtmanden ang modtagelsen
af Protokoller og Dokumenter vedr Sessions skriver tjenesten, fra
forgængerens dødsbo [Overførster Ritter]. Men ang den forlangte kopi af
Dommen i Major Koplows Vildtsag, i Protokollerne 1717 - 18 - 19 - 20,
har han endnu ikke nået, at gennemse disse. Skal allerede i dag på
Skovsyn i Skovrider Hesses beridt. [Se næste]. 11 November 1737.
325
Fra
Landsdommer T Reenberg, Ristrup og Birkedommer J Snell, Høver. [Se
forrige]. Efter Amtmandens forlangende og ordre, har de været
Kommissærer i en sag mellem afgangne Overførster Ritter contra Major
Coplov, for ulovlig Skyderi i Vildtbanen ungefær i 1718 - 1719.
Attesterer samtidig, at de intet har fået for deres umage. Ristrup 25
November 1737.
326
Fra
Gehejmeråd og Over Jægermester von Gram, København [Kopi att af Schelde,
Søbygård uden dato]. At Sessions Skriveren, efter forrige brev vil
hendrage til Overførster Ritter, er godt, men da Gram fornemmer, at han
endnu ikke har kunnet få noget af Stervboet, fordi det efter Loven er
forseglet, findes det for bedst, at Sessions Skriveren må få dette
åbnet, og derefter selv modtager de Protokoller, Ordrer og Dokumenter
der findes deri. Nævner samme, om det der vedrører Jægermester Bachmanns
Distrikt, for Koldinghus og Fyns vedkommende. 24 April 1736
327
Bilag uden dato og underskrift [måske fra afdøde Overførster Ritter].
NB: efterfølgende notata finder Jeg liggende hos wedfølgende original
Reigning, som war skrewen af min sål antecessor med hans egen hånd, mens
uden underskrift og dato. Erindringer wed Mons Lauritz Eskildsens førte
Casse Regning ower Skowbødernes Indtægt og Udgift de annos 1718 og 1719.
Derefter fangernes navne m m: Ry Christian og Jacob Pedersen kostpenge,
Anders Fredenhagen?. De 2 Præstesønner med 2 Skovfogeder fra Skanderborg
til Fredericia fra Skovrider Soetman. For Niels Pedersen betalt til
Kommandanten i Fredericia, samt en regning fra Niels Brøchner for de to
sidste kommissioner.
Ingen dato 1737?.
328
Fra
[Overjægermester von] Gram, København. Da Skov og Jagt Sessionen for
indeværende år, skal afholdes i Skanderborg den 25 Juni, bedes Amtmanden
sammen med øvrige vedkommende, møde til nævnte tid og sted. 30
April 1737.
329
Fra
Gram, Frederichsborg. Afgangne Sessionsskriver Bartram Buchwaldts Enke
har meddelt ham, at hun udi afgangne Overførster Ritters Stervbo, har et
tilgodehavende på 80 rdr, vedrørende nogle udgifter der for 16 - 18 år
siden havde været, i forbindelse med en sag mod Major Koplau for ulovlig
Skytteri, som hun også havde anmeldt i Skifteretten, der ikke ville
godtage samme, idet hun ingen bevis havde, men kun en attest fra
Provsten i Storring Hr Anders Vinding, at hendes Sal mand i dennes
overværelse, og dagen før han døde havde omtalt dette. For at hun ikke
skal gå andre steder hen med sagen, bedes Amtmanden efterse de
dokumenter m m, som er modtaget af hende, om der ikke skulle være et
bevis på omtalte beløb. 19 Oktober 1737.
Omslag:
Bøder til Justitskassen 1737.
330
Fra
Oluf Bruun, Urup. I henhold til forordningen ang Bøder, kan attesteres,
at der ingen sager er pådømt ved Stensballegårds Birketing, hvor sådanne
Mulkter skulle betales. Undskylder samtidig, at han havde forstået det
således, at der kun skulle indberettes hvis der var idømt sådanne Bøder,
og lover fremtidig, at ville indsende indberetning til rette tid. 15
Januar 1737.
331
Fra
J Snell og G Cølln, Skanderborg. Indberetter at der i indeværende år
1737 fra 14 Juli til 31 December ved Skanderborg Birketing, kun er idømt
en Bøde den 25 Juli på 2 rdr fra Procurator Sr. Christen Calmer fra
Horsens for hans Importunite for Retten.
Indberetning af H. Wilsted og Christen Ørting, at der ikke er idømt
Bøder til Justitskassen. 8 Januar 1738.
Samme fra T. Mavors og O. Bruun, Vor - Nim Herred. 10 Januar 1738.
Samme fra Friderich Holmer og Knud Engelbretsen, Hads - Ning Herred.
4
Januar 1738.
332
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. Indberetning om Bøder til Justitskassen for
Januar Termin 1737.
Fra
Wilsted og Ørting. Intet fra Tyrsting - Vrads Herred. 3 Juli 1737.
Fra
T H Mavors og Olluf Bruun. Intet fra Vor - Nim Herred. 5 Juli 1737.
Fra
Olluf Bruun og Niels Pedersen. Intet fra Stensballegårds Birk. 6 Juli
1737.
Fra
J H Snell og Cølln. Intet fra Skanderborg Birketing. 11 Juli 1737.
Fra
Frederich Holmer og Knud Engelbretsen. Intet fra Hads Ning Herred.
12
Juli 1737.
Bilag om samme. 16 Juli 1737.
Omslag slut.
333
Fra
N Moldrup, Skanderborg. Ekstrakt af Skifte Protokollen over de umyndige
Børns tilfaldne Børnepenge, for Skanderborg Amts vedkommende, for året
1737.
Ry:
Anders Hansen Husmands Kone, 2 Sønner
Rasmus 11 år og Hans Andersen 9.
Formynder:
Faderen under tilsyn af Rasmus Christensen i Ry.
Indestår i Boet hos denne.
Grædstrup - Dauding:
Peder Jensen Hundkier, 1 datter
Else
Pedersdatter 12.
Formynder:
Erik
Jensen i Bost [Boes?]?.
Indestår hos formynderen med forløfte af dennes Husbond Assessor
Bredahl, siden Pigernes Moder er kommet fra stedet.
Dallerup - Toustrup:
Søren Laursens Gårdmands Hustru, 1 Datter.
Bodel Sørensdatter 5.
Formynder:
Faderen.
Står
hos Faderen.
Niels Mogensen Gårdmands Hustru, 1 Datter
Kirsten Nielsdatter 3.
Formynder:
Faderen.
Står
hos Faderen.
Dover - Alken:
Peder Svendsen, Inderst, ugift, 1 Broderdatter.
Karen Johansdatter.
Formynder:
Erik
Jacobsen, Nissumgård, der har modtaget arven.
Poul
Pedersen, Inderst og Hustru Karen Svendsdatter, efter hende 1
Broderdatter.
fornefnte Karen Johansdatter.
Formynder:
Samme Erik Jacobsen, der har modtaget arven.
Mesing:
Poul
Pedersen, Selvejer 2 umyndige Børn.
Mads
Poulsen 13 - Kirsten Poulsdatter 25.
Formyndere:
Rasmus Laursen og Niels Pedersen, Mesing.
Arven i Gården hos Broderen Peder Poulsen, som har antaget samme efter
sin Fader,
Jens
Sørensen, Gårdmand efterladt 3 Sønner og 1 Datter.
Søren 14 - Peder 7 - Mads Jensen 4 og Kirsten Jensdatter 11.
Formyndere:
Søren Sørensen og Niels Rasmussen, begge af Mesing.
Står
i Boet hos Moderen Anne Pedersdatter.
Skanderup - Vrold:
Hans
Hansen Dreiers afgangne Hustru 3 Børn.
Hans
11 - Berndt Hansen 6 og Berte Hansdatter 10.
Arven forbedret af Faderen så alle skal nyde i alt 10 rdr.
Formyndere:
Niels Jensen Overgård, Vrold og Christopher Nielsen, sst.
Arven hos Faderen.
Anders Jensen Husmands afgangne Hustru Maren Sørensdatter 1 Søn.
Jens
Andersen 1 1/2.
Formynder:
Morfaderen Søren Jensen, Vrold.
Arven hos Faderen i Boet.
Erik
Laursen Gårdmand. 6 Børn
Jens
9 - Erik Eriksen 6 uger - Maren 17 - Karen 15 - Wolborg 12 og Mette
Eriksdatter 6. Pigerne desuden tillagt arv og gave så hver arver 4 rdr 4
mk.
Formyndere:
Anders Andersen Overgård, Vrold, Rasmus Andersen, Vrold.
Arven i Boet hos Moderen, som nu er gift med Iver Laursen.
Stjær:
Peder Jensen Skovbyes afg. Hustru Johanne Jørgensdatter, 6 Børn.
Jørgen Sørensen 15 - Jens Sørensen 12 - Søren Pedersen 2 - Helle
Sørensdatter 18 - Anne Pedersdatter 10 og Maren Pedersdatter 7.
Formyndere:
Michel Olsen, Stjær og Faderen.
Arven hos Faderen.
Rasmus Andersen, Gårdmand, 1 Søn.
Anders Rasmussen 15 år. Desuden har hans 2 Brødre Rasmus og Jens
Rasmussen som begge er myndige, givet ham deres parter, så han får i alt
7 rdr 4 mk 4 1/2 sk.
Formynder:
Jens
Rasmussen, Tåstrup.
Arven hos Moderen, som nu er gift med Niels Jensen.
Hørning - Fregerslev:
Rasmus Christensen [Basse], Gårdmands Hustru Bodel Sørensdatter, 2 umyndige
Børn. [Min læsning: Christen Rasmussen, rettet af læser G J]
Christen Rasmussen 21 - Valborg Rasmusdatter 19.
Formynder:
Faderen.
Arven i Gården hos Faderen.
Otte
Johansen Husmands afgangne Hustru Kirsten Simonsdatter, 3 Børn.
Jens
Ottesen 12 - Anne Katrine 16 og Kirsten Ollesdatter 10.
Formynder:
Faderen arven henstår hos samme.
Rasmus Rasmussen Gårdmand, 2 Børn.
Peder Rasmussen 10 og Johanne Rasmusdatter 13.
Desuden tillagt så Sønnen arver 40 rdr og Datteren 20 rdr.
Formyndere:
Peder Rasmussen af Jexen og Erik Rasmussen af Hørning.
Arven i Boet hos Moderen Maren Pedersdatter, nu gift med Rasmus Iversen.
Galten:
Frans Rasmussens afgangne Hustrue Karen Pedersdatter, 6 umyndige Datter
Børn.
Søren 15 - Anders Knudsen 12 - Mette 20 - Inger 18 - Appelone 9 og Karen
Knudsdatter 7.
Formynder:
Deres Fader Knud Sørensen Andersen, Galten.
Står
hos Børnenes Fader som derfor i Stervboen har fået værdier.
Tulstrup - Tørring:
Niels Jensen, Gårdmands afgangne Hustru, 2 Børn.
Jens
8 og Anders Nielsen 6.
Formynder:
Faderen, arven henstår hos samme.
Jaungyde:
Gårdmand Rasmus Nielsen, 3 Børn
Jens
Rasmussen 23 - Kirsten 18 og Maren Rasmusdatter 14.
Formynder:
Jens
Jørgensen, Jaungyde.
Arven hos Moderen Anne Jensdatter.
Låsby:
Niels Rasmussen Smeds afgangne Hustru Anne Rasmusdatter, 5 Børn
Rasmus 14 - Laurs 12 - Jens 8 - Tomas Nielsen 6 og Anne Nielsdatter 3
år.
Desuden tillagt Pigen 1 Kiste og forbedret arven så hun får 6 rdr som
også Sønnerne får.
Formynder:
Faderen, arven henstår hos samme.
Dallerup - Sorring:
Selvejer Niels Sørensen, 3 Sønner.
Søren 20 - Erik 15 og Seier Nielsen 10 år.
Formyndere:
Jens
og Søren Sørensen af Sorring.
Arven hos Moderen Ellen Eriksdatter, nu gift med Søren Jensen.
Them - Vorret:
Niels Iversen, Gårdmand, 1 Søn
Jens
Nielsen 3 år.
Formynder:
Laurs Iversen, Them.
Arven i Boet hos Moderen nu gift med Jens Nielsen.
Skanderup - Forlev:
Thomas Jensen, Gårdmands afgangne Hustru Else Jørgensdatter, 7 Børn.
Peder 16 - Jens 15 - Jørgen 11 - Hendrich Thomasen 10 - Kirsten 7 -
Margrethe 6 og Mette Thomasdatter 3 1/2 år. Disse 3 Pigebørn får desuden
deres Sal. Moders Gangklæder.
Formyndere:
Niels Jensen og Anders Jørgensen, Forlev, Søren Jørgensen, Illerup og
Peder Jørgensen, Forlev.
Arven i Gården hos Faderen
Dover - Illerup:
Olle
Laursen, Husmand, efterladt 1 Broderdatter og 1 Søstersøn.
Maren Jensdatter 21 og Jørgen Rasmussen 21 år.
Formyndere:
Mathias Pedersen, Forlev og Faderen til Jørgen, Rasmus Nielsen,
Illerup. Arven modtaget af Formynderne.
Ingen dato men opgørelsen pr 31 Decb 1737.
Omslag:
Baron Gyldencrones Arvemidler fra Urup 1737.
334
Fra
Gyldencrone, Vilhelmsborg. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf
fornemmes, at Herredsfoged Holmer har meddelt Kammer Koll, at Søren
Ibsens Enke i Kysing, skal have begået ulovlig handel. Gyldencrone har
efter Amtmandens ønske, på det kraftigste, tilholdet hende, at ophøre
med dette. Har også henvendt sig til Holmer om et møde i samme
forbindelse. Ang Broderen Sl Baron Jørgen Güldencrones Børns arvemidler
fra Urup, er de fra Brevskriveren udbetalt til vedkommende, og kan på
forlangende fremvise Afkalds - kvittering. 20
Maj 1737.
335
Fra
Christian Güldencrone, Friherre af Vilhelmsborg, Herre til Moesgård og
Østergård, Ridder, Kongl. Majts Geheime og Conferentz Råd, samt
Stiftsbefalings Mand over Viborg Stift. Bekender etc at jeg af den
Capital, som min Broder Sl Baron Jørgen Güldencrones Børn arveligen er
tilfalden efter deres Fader, og hvilken jeg under værgemål har antaget,
endnu på de 2 Døttre Regise og Ide Güldencrones parter i rede penge 3142
rdr 5 mk 2 sk, til dem er skyldig, foruden de 6000 rdr som i Riber
Kiergård er forsikret o s v. [5 sider]. 11 December 1730.
Forevist og læst på Nørre Jyllands Landsting 16 Maj 1731.
336
Fra
Güldencrone, Vilhelmsborg. [Sammen med forrige bilag]. Jordebog over
Østergård Hovedgård med dens underliggende Tienders skyld og Landgilde.
Tulstrup:
Østergårds Hrtk. 21 td 1 skp 2 fc 1 alb etc.
Bøndergods:
Eskild Jensen - Søren Jørgensen - Søren Sørensen - Poul Ottesens Enke -
Rasmus Jensen - Jens Andersen.
Husmænd:
Peder Snedker? - Anders Jensen - Anders Michelsen.
Peerstrup:
Niels Jørgensen - Jens Sørensen - Peder Andersen - Mogens Pedersen -
Søren Andersen - Anders Sørensen - Niels Jensen.
Hinnerup:
Anders Christensen - Rasmus Sørensen.
Husmænd:
Peder Sørensen.
Astrup:
Peder Kåe - Rasmus Hansen - Niels Madsen - Knud Frandsen - Christen
Andersen - Jens Sørensen - Jacob Jensen - Eske Sørensen - Rasmus Jensen
- Jens Rasmussen.
Husmænd:
Jens
Pedersen - Niels Christensen.
Løjenkær:
Peder Nielsen - Niels Knudsen - Rasmus Jensen - Otte Christensen -
Rasmus Sørensen - Poul Pedersen.
Husmænd:
Thomas Jensen - Jens Jensen.
Drammelstrup:
Erik
Jensen - Peder Jensen.
Ask:
Jens
Nielsen - Jens Christensen.
Husmænd:
Peder Jensen - Jens Nielsen - Niels Jensens Enke - Søren Sørensen.
Bøgeskov:
Rasmus Andersens Enke - Knud Sørensen - Søren Nielsen - Søren Laursen -
Poul Jensen.
Husmænd:
Jens
Rasmussen.
Hads
Herred:
Saksild - Kysing:
Søren Ibsen.
Desuden af Tulstrup Kirkes Ejere.
Strøgods.
Kolt
Sogn:
Rasmus Andersen - Herligheden.
Edslev:
Rasmus Pedersen.
Provstekorn af Kolt Kirke - af Ormslev Kirke og Tranbjerg Kirke.
11
Januar 1731.
337
Fra
Tøger Bentzon, Sohngårdsholm og Buderupholm. [Kopi dat Viborg 7 April
173]. Vitterliggør, at have modtaget 6000 rdr af Friherre etc Christian
Güldencrone, som er dennes afg Broders umyndige Børns arvemidler.
Forrentes med 5 % og skal tilbagebetales i omslags Termin 1732. Derefter
4 sider med hvad der stilles som sikkerhed, betingelser m m. 7 April
1731.
Bilag:
Fra Güldencrone ang de 6000 rdr Broderen, afg Baron Jørgen
Güldencrone, havde indestående som 3die prioritet i Riber Kiergård hos
Geheime Rådinde Gerstorf efter 2 Obligationer af 4 og 8 Novb 1725, nu i
Viborg Snapsting af Krigsråd Urbak Brun og Regiments Kvartermester
Jørgen Brun, som kautionister, skal udbetales, og derefter med
Amtmandens vidende, udsat til Tøger Bentzon imod dennes
Panteforskrivning jvnf. kopi. 7
April 1731.
338
Fra
Frederich Güldencrone, København. Eftersom han nu er kommet til sin
myndige alder efter Loven, og Farbroderen Baron Christian Güldencrone
har gjort fuldkommen rigtighed, og overleveret hans tilkommende arv 9244
rdr 4 mk 5 sk, som han som formynder havde modtaget, og Grand Mama Frue
Margrethe Kragh, Sal Friderich Gersdorfs Enke efter aflagte formynder
regnskabs udvisning dat 14 November 1727 og 11 Februar 1729. Giver
derfor arveafkald. Fremgår at formynderen efter begæring forsætter som
Curator. 12 Februar 1729.
2
Bilag om samme sag.
339
Fra
Hermand Friderich Beendfeldt, Lammehave, Obrist Leutenant ved der 5te
Jydske Regiments Cyrazcer, bekender og vitterliggør, at Baron Christian
Güldencrone har betalt og fornøjet hans kære Frue Ide Dorthea
Güldencrone med hendes Fædrene arv, som han efter Loven har været Værge
og Formynder for. som jvnf skrivelse af 4 December 1734 skal være 4571
rdr 2 mk 9 sk, hvorfor gives afkald. Vilhelmsborg 14 Maj 1735.
340
Fra
Peder Pultz, Herre til Rygård og Ritmester, tilstår og vitterliggør, at
Baron Christian Güldencrone, som har været Formynder for min Frue Edel
Güldencrone over hendes Fædrene arv 4571 rdr 2 mk 9 sk efter
Skiftebrevets formelding af 17 April 1715, har udi alle optænkelige
måder gjort mig fornøjelig rede og rigtighed for samme kapital, hvorfor
gives arveafkald. Ryegård 15 Juni 1728.
341
Fra
Christian von Ahlefeldt til Nørskov, Kongl Majets Leutenant ved Hr
Obriste Kalckreuters? Regiment, hermed for alle vitterliggør, at Baron
Christian Güldencrone til Vilhelmsborg har betalt, og fornøjet mig med
min kære Frue Regitza Sophia Güldencrone Fædrene og Mødrene arv, som han
efter Loven har været Værge og Formynder for, alt efter skrivelse af 4
December 1733 4571 rdr 2 mk 9 sk, hvorfor gives arveafkald. 20 April
1734.
Omslag:
Skanderborg Slots regninger 1737.
342
Fra
N Eigtvedt, København. [På Tysk]. Henviser bl a til Slotsfoged Mons
Bruhns skrivelse, om en accord på arbejde ved Slottet. 26 Januar 1737.
343
Fra
N Eigtvedt, København. [På Tysk]. Henviser til modtagne skrivelse af 31
Januar. Indholdet drejer sig om Slottets reparation. 16 Februar 1737.
4
Bilag om samme, med angivelse af, hvor der skal repareres samt beregnet
beløb for samme, dateret: 18 September - 8 August - 18 Sept. 1736.
344
Fra
N Eigtwedt, København. [På Tysk]. Også ang Slottets reparation, omtales
bl a nogle Sten fra Urup etc. 16
Marts 1737.
345
Fra
N Eigtwedt, København. [På Tysk]. Henviser til modtagne skrivelse, om
Slottets reparation, nævner bl a 29000 Mursten fra Urup, samt omtaler
General Major Staffeldt. 2 April 1737.
346
Fra
N Eigtwedt, København. [På Tysk]. Ang Slottets reparation, nævner igen
General Major Staffeldt. 30 April 1737.
347
Fra
N. Eigtwedt, København. [På Tysk]. Omtaler 12 Mand og 1 Underofficer som
er rekvireret fra Fredericia, formentlig til hjælp ved Slottets
reparation. Desuden nævnes General Major Staffeldt.
11
Maj 1737.
348
Fra
N Eigtwedt, København. Henviser til modtagne skrivelse, tilligemed en
Attest fra Capitain Grabow, ang levering af 30000 Mursten til Slottets
reparation, som denne har accepteret, men der skal formentlig anvendes
op imod 50000 Sten. Amtmanden bedes med det første meddele, om de 30000
er nok, idet regningen ikke kan videregives, før man har sikkerhed for
dette. 29 Juni 1737.
349
Fra
N Eigtwedt, København. [På Tysk]. Også om Slottets reparation, omtaler
Murermesteren Søren Sørensen som der muligvis, ligesom før, er problemer
med. 8 Juni 1737.
350
Fra
N Eigtwedt, København. [På Tysk]. Stadig om Slottets reparation, nævner
herunder igen Murermesteren Søren Sørensen, samt et overslag. 10 August
1737.
351
Fra
N Eigtwedt, København. [På Tysk] Ang. Slottets reparation, omtaler heri
igen Brun. 20
August 1737.
352
Fra
Blytækker Daniel Petersen, Skanderborg. Regning på det Blytækker arbejde
han, efter Bygmesterens ordre, har udført på Skanderborg Slot. Bl a
tækket 5 Tårne med Ege spån, dertil er forbrugt 390 Riis spån og efter
accorden a Riisen med søm og arbeidsløn 1 rdr 3 mk 8 sk er 617 rdr 3 mk,
o s v i alt for 900 rdr 12 sk, hvoraf han har modtaget 168 rdr til rest
732 rdr 12 sk. 25 April 1737. Att
af Amtmanden.
353
Fra
N Eigtwedt, København. [På Tysk]. Henviser til modtagne skrivelse, og
nævner 40000 Mursten til Slottets reparation, som Brun har accorderet
med Capitain Grabow, Urup om. 23 Februar 1737.
Omslag:
Staldstude angående 1737.
354
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot.
Forklaring over de Øxen som i dette år er
solgt fra en del Herregårde i Skanderborg og Åkier Amter:
Fra
Grev Friis, fra Norringgård, opstaldet 96 solgt 72 til Mathias Brun,
Mastrup, Haderslevhus Amt, uddrives ved Kolding Toldsted.
Fra
Ratlou, Rathlousdal og Gerstorflund, solgt til Købmand Peter Egge af de
opstaldede 180 stk over Kolding.
Fra
Frue Rosenørn, Åkier af de opstaldede 230 solgt 172, over Kolding, køber
ikke ang.
Fra
Grabow, Urup af de opstaldede 152 solgt 115 til Jens Lorentzen fra
Randrum ved Husum, passerer enten Kolding eller Ribe. I alt solgte 539
stk. 25 April 1737
Bilag: Fra Grabow, Urup, de solgte vil blive uddrevet 24 - 26 April.
355
Fra
Kolding Toldsted. Henviser til opgørelsen, over de fra Amtet solgte
Stude som han har påtegnet.
27
April 1737.
356
Fra
Marcusen, Rasch. Af de denne Vinter opstaldede Øxen, har han i disse
dage solgt 93 stk til Jacob Johansen af Eyderstæd, som skal drives fra
gården den 20 April. 13 April 1737.
Omslag:
Kongelige Bevillinger 1737.
357
På
bagsiden af omslaget: Ved Seilgårds Skifte Jurisdiction er fra 14 Januar
1799 til 14 Januar 1800 ingen afsluttede Skifter, som herved atte. 14
Januar 1800. S Busch, Fuldmægtig.
358
Fra
Kongen, Friderichsborg. Kopi af bevilling til Peter Helms, at denne må
holde Kro eller Værtshus i Hørning Sogn og By indtil videre. Vi
Christian dend Siette af Guds Nåde, Konge til Danmark etc. Giøre alle
witterligt, at Wi efter allerunderdanigst giorte ansøgning, og Os
Elskelig Eiler Holch Frie - herre til Holchenhaun Ridder, Wores Stift -
Befalings Mand ower Århuus Stift o s v, så og Os Elskelig Friderich
Ludvig von Woyda, Wores Etats Råd og Amtmand o s v, deres dend 27 July
og 3de Decb 1734 gifne Erklæring, allernådigst hawer bewilget og
tilladt, at Peter Helms må indtil Widere, udj et ham tilhørende Huus,
beliggende udj Hørning, lade holde et Kroe eller Werts huus, og de
Rejsende såwelsom andre med behøwende Logementer, samt Spiise og Dricke
Wahrer til nødtørftighed, og for en billig Betahling, sammesteds
Betiene. Beboerne må ikke brygge Øll eller brende Brændewiin, men skal
købe dem i nærmeste Kiøbstæd. 21 Martj 1737.
359
Fra
Kong Christian den 6te. Kopi af bevilling for Christence Johansdatter,
afgangne Niels Byeschows, at hun i Ry Sogn og By må holde Kro eller
Wertshuus indtil videre. Efter erklæring af Stiftsbefallingsmanden Eiler
Holch og Amtmanden Friderich L von Woyda s erklæring af 25 Februar og 6
Juni 1735, samt indsendte ansøgning, har tilladt Christence
Johansdatter, afgangne Niels Byeschows, at hun må holde Kro eller
Wertshuus udi Ry Sogn og By og de Rejsende, såwelsom andre, med
behøwende Logementer, samt spiise og dricke wahrer til Nødtørftighed og
for en billig Betaling, sammesteds betiene, så og der wed Stædet, i
henseende til, det ligger uden for Kiøbstædernes District, til
Kroerholdets fornødenhed, brygge øll og brende Brændewiin imod der af,
dend Sædwanlig afgift Åtte Rixdaler årlig, udi Wores Ampstue at erligge.
21 Marts 1737.
360
Fra
Kong Christian den 6te. Kopi af bevilling til Krigsråd Christian Knudsen
Gyberg, at må holde Krohold i Låsby. Efter allernådigst giort ansøgning,
samt erklæring af Eiler Holch, Stifts Befalingsmand ower Århuus Stift og
Ambtmand ower Haureballe Gårds og Stiernholms Amter af 3 Decb 1734,
herwed bewilger og tillader, at Christian Knudsen Gyberg, woris
Krigsråd, må indtil widere, udi Et ham tilhørende Huus, beliggende i
Låsbye Sogn, lade holde Et Kroe eller Wertshuus, og De Reisende såvelsom
andre, med behøwende Logementer, sambt Spiise og Driche wahrer til
Nødtørftighed, og for Een billig betalling, Samme steds betiene. I
henseende til det er ofwer 2 Mille fra nermeste Kiøbsted beliggende, til
Kroerholdets fornødenhed, brøgge øll, og brende Brendewiin, I mod der af
i Steden for Consumption, at svare udi Woris ambtstue, fra Dette
Jndewærende års begyndelse årlig afgift Sex Rixdaller. 21
Marts 1737.
Omslag:
Det octroyerede Westindiske og Guineiske Lotterie angående.
1737.
361
Fra
Det Westindiske og Guineiske Kompagni, København. Med Hans Kongelige
Mayts tilladelse, har Kompagniet oprettet et Lotteri på 15000 Lodder,
hver Lod a 12 rdr. Lotteriet sigter til det almindelige bedste, så vel
med, at bringe et under Hans Kongl Mayts herredømme anseeligt og
frugtbart Land udi kultur og tiltagende, hvor af ej andet kan, end flyde
megen fordel og nytte til begge disse Rigers indbyggeres næringsvæsen,
som og til, at forskaffe mange trængende ophold og fortjeneste i
særdeleshed. 9 Februar 1737.
362
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. [Se forrige]. Omtaler nærmere det oprettede
Lotteri på 15000 Lodder af 12 rdr. Amtmandens Fuldmægtig Christen
Gundorph, Skanderborg, skal forestå salget af Lotteriet i Skanderborg
Amt. Under flere punkter angives nærmere om salget, desuden en liste med
navne på dem der allerede er tegnet for Lodder, herunder Kongen for 150,
Gehejmeråd Rosenkrantz 50 o s v. 12 April 1737.
Omslag:
Breve fra Stiftamtmanden 1737.
363
Fra
Holch, Århus Da man behøver oplysning om, hvorledes Palle Møllers
Manufacturister, og de ham i Århus Stift tilhørende Kobber og Le
Værkers, tilstand er i, samt til hvad værdi de omtrent kan anslåes, og
om der er noget deraf som er Pantsat, sum og prioritet, samt til hvem,
bedes indberetning snarest muligt fremsendt. 22 Januar 1737.
364
Fra
E Holch, Århus [Se forrige]. Henviser til skrivelse af 12 fra Kammer
Coll, ang Palle Møllers Manufaktur værkers beskaffenhed, og beder
Amtmanden lade dette undersøge, idet værket ligger i hans distrikt.
Amtmanden kan efter eget behag, enten sende de indhentede oplysninger
direkte til Collegiet eller til Holch. 22 Januar 1737.
365
Fra
Birkedommer Johs Snell m fl. [Se forrige]. Efter Amtmandens ordre, er
der foretaget syn på Manufacturisten Palle Møllers Bopæl og anlagte
Værker, herunder den opsatte Bygning kaldet Møllersdahl, og de derved
med stor møje, og større bekostning, anlagte Værker på en grund,
Møllehusene kaldet, beliggende i Bryrup Sogn, af Johs Snell, Niels
Thygesen, Mattrup, Johan Høvinghof, Manufacturist og Kobber Smed i
Harlev Mølle, Jens Basse, ligeledes Kobber og Høle Smed boende i Dørup
Mølle.
1)
Vånehuset ligger østen for Møllehusene, og næstefter følgende de 3de
Værker, består af 20 fag ganske nyt, vel indrettet og Teglhængt hus,
forsynet med Vindver, lofter langs igennem, en del værelser, fielgulve
etc. Desuden Værksted og redskab til 2 Kobbersmede.
2)
Derhos østerlænge 10 fag nordre længe 10 fag og vesterlænge 8 fag, alt
nyt og af Eege Tømmer ophugget, med opmurede vægge, værdien kan ikke
efter bekostningen vurderes, da materialernes transport vendtelig opnår
det første indkøb. Derefter under flere punkter, vurderingen af
Kobberværket, Høle-værket, Nagel, Smedeværket o s v. 15
Februar 1737.
366
Fra
E Holch, Århus Kapitels Taxten for 1736, alt pr. Tønde: Rug 2 rdr 2 mk,
Byg 1 rdr 1 mk, Aure 3 mk 8 sk, Boghvede Gryn 2 rdr, Smør 13 rdr 2 mk.
25 Januar 1737.
367
Fra
E Holch, Århus [Se tidligere]. Henviser til sin tidligere henvendelse
til Amtmanden ang Palle Møllers Manufactur Værker, som har endnu intet
hørt om, erindres om samme. 12 Februar 1737.
368
Fra
Kong Christian d 6te - til E Holch og Biskop Ocksen. Henviser til en
ansøgning fra indbyggerne i Marstal, Ommel og Kragnitz i Risøe Sogn på
Ærø, ang at deres Byer skal ligge en hel Mil til Kirken, og fornemmelig,
at der skal være en del indbyggere i Marstal, hvoraf gamle folk og børn
må blive hjemme, og derfor mangler oplysning i deres Saligheds sag.
Bevilges derfor, at der i Byen på en af samtlige indbyggere udset plads,
må bygges en ny Kirke, og at der til dette af alle Kirker skal gives 1
rdr, dog skal de Kirker som er så fattige, at de ikke kan tåle denne
udgift, være fritaget. Holch og Ocksen skal sørge for indsamlingen i
deres Stift. 2 November 1736.
369
Fra
E Holch, Århus Henviser til kopi af skrivelse fra Økonomi og Kommerce
Coll, ang levering af Oksekød til de Amerikanske Kolonier, som snarest
muligt, skal videregives til samtlige Proprietærer og Forpagtere i
Amtet, som derefter skal indsende svar på, om mulig levering af samme.
4 Marts 1737.
370
Fra
O Thott m fl, Land Øccon og Com Collegiet, København - til Holch. Man
mener at en anseelig mængde Saltet Oksekød, årligt kunde afsendes fra
Jylland til de Amerikanske Kolonier, og det synes, at sådan leverance,
når derom på de sælgendes side kunde træffes fordelagtige conditioner,
kunde være fordelagtig for Landet, i henseende til den ringe afgang der
i disse tider er på Øxen [Stude]. Men forinden nærmere kan aftales med
køberne, må man være underrettet om hvor stort et kvantum af godt fedt
Oksekød enhver kan levere, desuden prisen på en Tønde sådant Kød af 10
lispd, når det er hugget i små stk hver på 6 - 7 pund, og det (efter at
hals og skanker, tilligemed Marven af Ryggen og Benene er fratagen) to
gange med Spansk Salt er bleven Saltet, nemlig først i et aparte Kar,
hvor det skulle ligge i 6 Nætter og Dage, og siden udi Tønderne med nyt
Salt og Lage nedlagt, således det uden bedervelse, på så lange og varme
rejser kunde konserveres. 23 Februar 1737.
371
Fra
I Arctander, Viborg Ved eftersyn af Nørre Jyllands Panteprotokol, findes
følgende forheftelser af Sr Palle Møller, i den tid han har været ejer,
på Nørre Mølle, samt derved oprettede Jern og Kobber Manufacturer. 1)
Palle Møller, boende i Velling, pantebrev til Niels Nielsen Sicker,
Sognepræst for Urbyeneder [Udbyneder] 1000 rdr protocoll. 22 April 1733.
2) Panteforskrivning til Christian Fischer på Allinggård og Landsdommer
Heug til Seil, som Cautionister for 2500 rdr, til Forvalter Hans
Mortensen Wurtz på Fousingø [Fusimgø] efter Obligation, protocoll. 21
Juli 1734. 7
Februar 1737.
372
Fra
E Holch, Århus Herredsfogeden Friderich Holmer i Odder har henvendt sig,
ang en Enke i Kysing Johanne Pedersdatter brugende Landprang med videre.
Da Kysing er under Amtmandens distrikt, bedes denne undersøge sagen
nærmere. 15 April 1737.
373
Fra
E Holch, Århus [Se næste]. Henviser til kopier af to ankomne Kongelige
Rescripter af 10 hujus, til Amtmandens underretning. 23 Maj 1737.
374
Fra
Kong Christian den 6te. [Se forrige]. Kongen er kommet i erfaring med,
at Rettens Betjente ikke med nidkærhed, som de burde, sørger for, at
indkræve de Bøder som Justitskassen og Vor Frelsers Kirke på
Christianshavn tilkommer, jvnf Forordningen af 21 Juli 1714 og om
Justits Kassens indrettelse af 23 December 1735. Derefter nærmere
redegørelse om samme. 10 Maj 1737.
2
Bilag om samme.
375
Fra
Kong Christian den 6te. Henviser til forespørgsel om Grevernes og
Friherrernes Hovedgårdes Hartkorn, foruden deres privilegeret Hartkorn,
skal contribuere til omkostningerne på Delinqventers fængsel,
underholdning og afstraffelse på landet, eller ikke, eftersom nogle
mener de skal være fritaget for dette, uanset Forordningen af 25
September 1732 tilholder, at disse omkostninger af Amtmændene skal
lignes efter Hartkornet, imellem alle Amtets boende Proprietærer,
Præster, Fogeder, Rytter Bønder og andre Bønder, ingen undtagen.
Bestemmer nu, at ikke alene Greverne og Friherrerne, efter deres privill
bevilgede Hartkorn, men endog deres og alle andre Hovedgårdes Hartkorn
skal være befriet for disse omkostninger. 2 August 1737.
Påtegnet af Holch 6 August.
376
Fra
Kong Christian den 6te. Fremsender hermed en Forordning af dags dato,
hvoraf erfares, at ligesom Vi, for at åbne vejen til den behøvende
debit, på de indenlandsk fabrikerede varer, allernådigst har anordnet,
at enhver der af Vores Kasse nyder årlig over 50 rdr Gage eller Pension,
deraf skal betale 10 pct i et år, nemlig halvparten i December
førstkommende og halvparten i Juni, til den fornødne fond, mod et bevis
på, at de efter 1 1/2 års forløb nyder fuldkommen værdi. 26 August 1737.
Påtegnet af E Holch.
377
Fra
E Holch, Århus [Se næste]. Henviser til vedlagte Kopi, til Amtmandens
underretning. 31 Maj 1737.
378
Fra
Kong Christian den 6te. Fremsender en genpart [4 sider] af en Rescript
af 15 April, til Overretten i Gottorp samt Regeringens Cancelli i Vor
Stad og Fæstningen Glückstad, samt til Over Appelretten til Pinneberg og
Altona, desuden til Administratoren over Grevskabet Rantzau. Ang
Betleriets afskaffelse i Fyrstedømmerne m v. Henviser til forordning af
7 Sept 1736. 10 Maj 1737.
379
Fra
E Holch, Århus Henviser til en regning fra Rasmus Randlef af 10
December, over de omkostninger der har været for, at få et dem
straffede, der 2 gange har afbrændt hans påboede og tilhørende Skæring
Munkegård, sammen med regningen fulgte bilagene fra 1 til 37 og Amtmand
Trappauds foretagne revision, fremsendes hermed til Amtmandens revision.
18 Juli 1737.
380
Fra
E Holch, Århus I anledning af Amtmandens skrivelse, har han udfærdiget
breve til Købstæderne, Skanderborg By undtaget, om det skulle ske, at de
to undvigte fanger skulle antræffes. Nævner også oplysningen om de, der
ville gøre forskud til det almindelige uldne og Silke Manufacturs
Magasin, nu mangler der kun oplysning om, hvad der findes af
Priviligerede Kroer i Amtet. 26 November 1737.
381
Fra
E Holch, Århus [Se næste]. Henviser til henvendelse fra Kammer Coll, ang
bevilling til en del Kroer i Stiftet, imod at skulle svare afgift til
den Kongelige Casse, som Amtmanden måske også har fået medd om. Man
forlanger derefter oplysning om sådanne Kroer, med forklaring om deres
accorderede privilegier m m. 29 April 1737.
382
Fra
Rentekammeret til E Holch.[Se forrige]. Foruden de i Århus Stift værende
Kroer, som med Kongelig Privilegium forhen måtte være forsynet, har
Kongen efter vedkommendes ansøgning ved Resolution af 21 Marts sidst,
bevilget, at der endnu i Stiftet må oprettes efterfølgende Kroer mod
betaling af afgift, i Øster Tørslev By Rasmus Broch 10 rdr, Funder By
Christen Christensen 6 rdr, Tvilum By Søfren Jensen Fisker 6 rdr, en i
Rønde og en i Torsager, Greve af Rewentlov a årlig 8 rdr, et ved Rygård
Strand under Grevskabet Løvenholm, Greve Danneskiold på hans Myndling
Friderich Christian Greve af Danneskiolds vegne 20 rdr, et i Lygten for
Johan Petersen Dejret 4 rdr, Låsby for Krigsråd Gyberg 6 rdr, et i Ry
for Christence Johansdatter, afgangne Niels Byeskous 8 rdr, så og for hr
Greve af Friis et i Hammel og Voldby Sogne, et dito i Haldum, Grølby og
Lading Sogne, et dito i Hadsten og Lynge [Lyngå] Sogne, et i Leerberg
Sogn, et dito Houlbjerg og Haldum Sogne, et do i Villøf [Vellev] og
Voerslev [Hvorslev] Sogne, a årlig afgift 6 rdr, på de conditioner, selv
at Brygge og Brænde. Desuden oprettet i Purre Huus hos Morten Kircheterp
6 rdr, et i Ølstvad Hus hos Kaptajn Niels Rosenkrantz 6 rdr, et i Øster
Alsinge By for Røtgen? Tegder 4 rdr. Et i Hørning Sogn, Peder Helms 4
rdr, med de vilkår at tage Vahrerne i nærmeste Købstad. Amtmanden bedes
lade dem der findes i hans Amt, forevise deres Privilegier, og tage kopi
af samme, til indsendelse. 16 April 1737.
383
Fra
E Holch, Århus Eftersom han forlængst, har modtaget oplysning fra
vedkommende i Stiftet om, hvad man godvillig ville indskyde til de Silke
og uldne varers Magazin, men endnu mangler fra Amtmanden erindres om
samme, så han samlet kan indsende det ønskede. 5 November 1737.
384
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. Eftersom enhver Sognepræst bedst kender
Menighedens vilkår og tilstand, fremsender han hermed til Provsten en
kopi af Hans Kongel Maits allernådigste befaling til Stiftamtmanden
Baron Holch, ang hvad såvel de som er af ringe, som andre formuende,
efter Forordning af 26 August, til det i København oprettende
almindelige Magazin for indenlandske fabrikerede Uldne, samt Silke og
deslige varer, hvad man dertil vil forskyde. Provsten bedes meddele hvem
der er af den evne, at de kan og bør yde noget til samme. 17 September
1737.
385
Fra
[Trappaud?] Søbygård. Efter løfte bliver han hjemme fra denne Auktion
over Gårdens bortforpagtning. Landsdommer Heug har givet ham i
Kommission, at lade indføre hans forrige bud på Silkeborgs forpagtning,
såfremt der ikke skulle komme noget højere bud, hvilket bedes
observeret. Hilsen til Jægermesteren, at hvis han er interesseret, har
brevskriveren 40 stk, hvoraf han kan købe så mange han lyster. 1
September 1737.
386
Fra
??, Randers. [Bilag beskadiget]. Henviser til to skrivelser fra [Rente]
Kammeret, ang dem der vil betale Skattekornet med penge, samt fra
Regimentskriver Moldrup, ang hjælp til de i Hårby afbrændte steder.
11
Marts 1737.
387
Fra
Trappaud, Søbygård. Fremsender svar på Rente Kammerets skrivelse af 11
Decb, om det måtte behage Etatsråden, at underskrive og videresende.
Gratulerer med Nytåret. 5 Januar 1737.
Færdig med læsning og afskrift 4de del
Til toppen.
|
|