Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.


6te del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 93 - 96 - år: 1742 - 1744.

 

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

Afgivelser 1742:

921
1 pakke Anordninger

1 Rescript af 16 Februar ang Svenske Desertioner

1 do af 16 Marts ang justering af Fustager til Fedevarer

1 do af 30 Marts ang Skoleholderes beskikkelse

1 do af 6 April ang indstævning af en Delinqventsag mod Mathias Knudsen

1 do af samme dato ang anholdelse af en Fransk Desertør

1 do af samme dato ang Politisager

1 do af 11 Maj ang Donationer

1 do af 16 Maj ang Salts indførsel

1 do af 23 Juni ang Fourage

1 do af 13 Juli ang Søefart

1 do af 17 August ang Tingsvidneføring

1 do af 25 September ang Fourage

1 do af 28 September ang en Svensk Desertør

1 do af 5 Oktober? ang offentlige Stiftelser

1 do af 12 Oktober ang Markeder

1 do af 7 December ang fremmede Bønderfolks adgang til Sakramentet

1 pakke Cancelli breve

1 do Rentekammer breve

1 do ang Gen Land øcc og Kam Koll breve

1 do breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus

1 do med Amtmændenes breve

1 do ang Skanderborg Slots bygninger

1 do med Retsacter og Tingsvidners

1 do ang Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus

1 do Delinqventvæsen

1 do med Sessions og Lægdsvæsen

1 do ang Rytter og Dragon Heste

1 do ang Kirker og Skoler

1 do ang Fattigvæsen

1 do ang Staldstude

1 do med Horsens Byes breve

1 do med Skanderborg Byes breve

1 do med Regimentskriver Moldrups breve

1 do med forskellige breve og Dokumenter.

Omslag.

Gen Land Øccon og Cam Coll breve 1742:

922
Fra Schulin m fl, København. Under 16 Juni har det behaget Kongen, at befale Amtmanden om straks, at indhente erklæring fra alle de i Amtet værende Proprietairer, Præster, Forpagtere, Møllere og andre deslige, hvad kvantum de af det her raffinerede fine Salt ville modtage, men eftersom sådan erklæring, endnu ikke er indgået, ønskes denne nu ufortøvet indsendt. 22 September 1742.

923
Fra Schulin, København - til Stiftamtmanden]. Hvad Palle Møller allerunderdanigst, har andraget angående hans Hølé og Skæreknivs fabrik, kan ses af vedlagte kopi, som Stiftamtmanden bedes gennemgå og derefter indsende sin betænkning, herunder bl a, om samme Fabrik er i den stand, at han kan forsyne hele Landet, og om det kan være til samme pris, som de fremmede sælger varerne til. 4 September 1742.

924
Fra Amtmanden Skanderborg Slot. [Se forrige]. Henviser til skrivelse af 2den Oktober, og har efter forlangende, ladet Herredsfogeden Hans Vilsted i Tyrsting og 4 Svende efterse Palle Møllers Værker, som de har befunden i god og forsvarlig stand, og det færdige arbejde, er så dygtig og forsvarlig som det kan være. Henviser til tidligere syn af 20 Juni 1720 af samme Værker, samt en udtalelse om det fremstillede af 3 November 1725. Nævner Frederik den 4des brev om forbud mod indførsel af Høléer, desuden i Amtmandens overværelse, et syn foretaget den 15 Februar 1737, hvoraf man erfarede, at 4 Karle på det ene af Værkerne, ugentlig kunne fremstille omtrent 12 Dusin Høléer, og Palle Møller har 2 Værker, ligesom der ved Harlev og Boel Mølle også er et Værk, som er i god stand, disse ville kunne forsyne Jylland og Fyn med Høléer og Skæreknive, så indførsel af samme burde være forbudt. 26 November 1742.

Omslag:

Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus.

925
Fra P Fogh, Ryomgård. Henviser til en [ikke vedlagt] opgørelse over de ved Jyllands Landstings, idømte Bøder i 1740 og 41 som tilfalder Justitskassen, hvorefter Amtmanden bedes sørge for disses inddrivelse i Amtet. 17 Juli 1742.

926
Fra Benzon, Århus. Han har modtaget Amtmandens underretning om Korn købet i Skanderborg Amt, takker samtidig for de gode ønsker ved årets omvexling, og ønsker velbehagelig fornøjelse og Velstand for Amtmanden. 5 Januar 1742.

927
Fra Benzon, Århus. Efter de indkomne beretninger om Korn prisen i Århus Stift i afvigte år 1741, er Kapitels Taxten således: Rug 2 rdr 5 mk 4 sk, Byg 2 rdr, Havre 1 rdr 1 mk, Boghvede Gryn 5 rdr 4 mk og Smør 21 rdr - alt pr Tønde. 2 Februar 1742.
3 bilag om samme.

928
Fra Benzon, Århus. Kopi af skrivelse fra General Land øcc og Kammer Coll. Henviser til Kongelig forordning af 27 Oktober, hvorefter det er forbudt, at udføre levende Svin og Flæsk fra Danmark. Man har nu fra nogle steder, modtaget ansøgning om ophævelse af forbudet, med henvisning til, at Bønderne har tillagte Svin i behold, og gerne vil afhænde disse, før det nye opdræt kommer til, også af hensyn til betaling af deres udgifter. Stiftamtmanden bedes indsende oplysning om forholdene i Stiftet. Videresendt til Amtmanden med anmodning om dennes betænkning. 6 Marts 1742.

929
Fra Benzon og Hygom, Århus. Af Skole Kommissionen er de blevet anmodet om, at indsende underretning over Skolernes indretning og tilstand i Stiftet,  Amtmanden bedes derfor indsende Fundatserne og Skolernes indretning i Vor Herred, med påskrift af Herreds Provsten. 16 Marts 1742.

930
Fra Benzon, Århus. Fra Kammer Koll har han modtaget en ekstrakt af Justits Protokollen, hvorefter Sogne Præsten i Ry, Conrad Friderich Gerlach, efter Højeste Rets dom i 1740 skal betale 29 rdr til Justits Kassen. Birkedommer Johs Snell, efter dom af 12 Februar 1742 2 rdr til samme kasse. Amtmanden bedes sørge for Bøderne bliver betalte til Amtstuen og original kvittering tilsendt. 10 April 1742
2 bilag hvoraf fremgår, at Præstens bøde vedrører en sag mellem ham, og Degnen Samuel Hertel, og Johs Snells bøde, en sag mellem Amtsforvalter Hans Justsen og Jens Rasmussens Enke.

931
Fra Benzon, Århus. [Se forrige]. Henviser til modtagne, ang inddrivelse af de Bøder til Justitskassen, som Birkedommer Johs Snell, og Præsten Gerlach i Ry er blevet pålagte. Men da dette, jvnf udgangne anordninger om disses betaling, skal ske til visse terminer, kan der ikke bevilges nogen udsættelse. 11 Maj 1742.

932
Fra Benzon, Århus. Efter at han er blevet gjort opmærksom på, hvorledes Borgerskabet i Stiftets Købstæder, tilføjes stor skade i deres Borgerlige næring, af Omløbere og Bisse Kræmmere, der imod Loven og Kongelige Forordninger, sælger alle slags varer efter Alen mål og Vægt, så har han ladet fremstille en Plakat til publicering om forbud mod dette, hvoraf fremsendes Kopi. 11 Maj 1742.

933
Fra Benzon, Århus. De ønskede oplysninger om Skoleindretninger, fremsendes hermed, påtegnet af Benzon og Biskoppen. Da Provsten Assessor Glud i Kattrup, endnu ikke har indsendt fra Vor Herred, er han nu igen bedt om disses omgående indsendelse. 11 Maj 1742.

934
Fra Benzon og Hygom, Århus. Efter Amtmandens anmodning, fremsendes hermed en indlemmelses seddel fra Niels Andersens afsindige Hustru i Framlev, hvorefter hun vil blive modtaget på Århus Hospital. 14 August 1742.

935
Fra Benzon, Århus. Fra de Deputerede i Kammer Koll, har han modtaget oplysning om, at Sognepræsten i Odder Jens Kragballe, skal betale 24 rdr til Justits Kassen, hvilken bøde Amtmanden bedes sørge for bliver betalt til Amtstuen. 24 August 1742.

936
Fra Benzon, Århus. General Land økonomi og Commerse Coll, har bedt om oplysninger om et Høle og Skæreknive Værk [Palle Møllers - se tidligere]. Da dette ligger i Skanderborg Amt, bedes Amtmanden tage Værket i øjesyn, herunder om samme kan forsyne Landet med disse varer etc, og indsende sin gode betænkning om samme. 2 Oktober 1742.

937
Fra Benzon, Århus. Fra Stiftbefalingsmand Gehejmeråd Gabell, har han modtaget en ekstrakt over de fra Ribe Stift, i sidste afvigte November, indkomne ansøgninger som ikke var bevilgede. Herpå findes afg Assessor Muhles Enke af Århus Stift anført således:
4 N:
1087 Maren Hoftmarch afg Assessor Henric Muhles af Serridslevgård, om ordre til Skifteforvalteren i Assessor Gluds Stervboe, at imodtage en del af hendes afg Mands deponerede Penge med videre. Conseilet d 27de November: forbliver ved ordinære Lands lov og ret. Amtmanden bedes gøre hende bekendt med samme. 21 December 1742.

Omslag:

Breve fra Amtmændene 1742.

938
På bagsiden af omslaget: At intet wed Ebeltoft Bytings Ret, udi året 1765 er forefalden Christianshavns Kirke at tilberegne, i allerunderdanigste følge alene Forordning af 21 Juli 1714, det bliver herved af mig underdanigst attesteret. Ditlefsen. 4 Januar 1786

939
Fra D Trappaud, Søbygård. [Se tidligere]. I Svejstrup Præstegård, skal der for nogle år siden være begået et Tyveri, den skyldige blev pågrebet og dømt til Galgen, men inden Dommen blev fuldbragt flygtede den dømte fra Arresten. Nu i disse dage, er en Mand i Silkeborg Amt blevet frastjålet 2 Heste, da man har fundet frem til, at Tyven skal være en Jens Dejberre, boende i Lundenæs Amt, har Trappaud skrevet til Justitzråd Teilman om hans pågribelse. Det menes, at det er den samme person, som i sin tid begik Tyveriet i Svejstrup, og derefter blev indsat i Skanderborg Arrest, hvorfor Amtmanden bedes fremsende oplysninger om denne sag, til brug ved hans evt pågribelse. 21 Marts 1742.

940
Fra D Trappaud, Søbygård. Eftersom man ikke kan pålægge Mølleren i Clod [Klode] Mølle, at han skal levere den hos ham tjenende Karen Andersdatter i Skanderborg, jvnf Amtmandens skrivelse, men nok at udlevere hende. Trappaud foreslår, at han sørger for hun kommer til Silkeborg, hvorefter Amtmanden lader hende afhente der, thi længere kan han ikke bebyrde nogen med hendes befordring, eller opsyn, hvorefter han da vil give Herredsfogeden i Lysgård - Hids Herred nærmere ordre. Regner ikke med værdien af hendes effekter kan dække omkostningerne. 7 December 1742.

941
Fra Sonne?, København. Eftersom det har behaget Kongen, at anbefale ham som Actor for Højeste Ret, i en sag mod Natmanden Matthias Knudsen af Århus, har han nu udtaget vedlagte Stævning, som Amtmanden bedes lade forkynde for vedkommende, undtagen den anordnede forsvarer Proc Broeholm, som han selv besørger. Bedes påskrevet og returneret til Cancelliet. 28 April 1742.

942
Fra N Gabel, Bramminge. Efter forlangende i modtagne skrivelse af 18 Novb, ang den undvegne Hestetyv Poul Mortensens pågribelse, har han straks gjort anstalt til dette overalt i Stiftet, men alt sammen forgæves. Mener ikke han opholder sig under Riberhus, men formentlig hemmeligt under Haderslev - Løgumkloster eller Tønder. Nævner nogle rygter fra Holstensk side, fra nogle der har været til Randers Marked. Skulle han opholde sig på nogen af disse steder, må Amtmanden rette henvendelse til Amtmanden i Haderslev, Åbenrå og Tønder. Måske var det nyttigt hvis han i efterlysningerne blev beskrevet nærmere. 16 Marts 1742.

943
Fra von Der Lühe, Amtmanden Haderslev. [På Tysk - se forrige]. Nævner Poul Mortensen [efterlyst Hestetyv]. 10 Marts 1742.

944
Fra W Gajtler?, Fredericia. [På Tysk]. Nævner nogle Delinqventer, og noget om den daglige forplejning med Brød etc. 16 Januar 1742.

945
Fra Holstein, Tønder. [På Tysk se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse, ang den efterlyste Hestetyv Poul Mortensen. 13 April 1742.

Omslag:

Skanderborg Slots Bygninger angående 1742.

946
Fra Reizensten, København. [På Tysk]. Angående Slottets Bygninger. 24 Marts 1742.

947
Fra Reizensten, Frederiksborg. Henviser til modtagne skrivelse af 20 hujus, hvoraf han meget ugerne fornemmer, at Slotsforvalter Røssel har ført sig op imod Amtmanden med uforsvarlig ræsonnement over en Attest udstedt af denne, ang det ny opbyggede Staldhus. Røssel havde fortjent mere end en reprimande, men eftersom Amtmanden ikke vil gå videre, må det da også denne gang afgøres med en sådan, formener det vil lære ham fremover, at optræde anderledes. 29 September 1742.

948
Fra Thurah, København. Henviser til Gartner Bruns indsendte forslag, som berører indgangen til Tårnet. Kongen har bestemt, at indretningen må ske efter det indsendte forslag, dog således, at Gartneren selv står for de derved påløbne omkostninger, i forhold til de i første overslag angivne. 18 August 1742.

949
Fra Thurah, København. Kongen har godkendt det indsendte overslag, ang udfyldning? omkring Vindues Rammerne på Slottet, ligeledes arbejdet ved Stald Bygningen, efter overslag af 9 April. Amtmanden bedes sørge for, at alt vedr indkøb af materialer og arbejdsløn etc, sker på den billigste og bedste måde, og når arbejdet er udført, da at attestere regningerne før de indsendes. 28 Juli 1742.

950
Fra L Thurah, København. Gratulerer sig selv med, at Kongen igen har overladt ham det Jydske departements Bygnings sager. Takker i samme forbindelse, for det venskab Amtmanden har vist ham. Hvad angår de indsendte forslag om Stald Bygningerne, vil han efter Kammerjunker Van de Luhes anmodning, så snart som muligt indhente Kongens godkendelse. Nævner også det af Gartner Brun indsendte forslag ang Staqvej=Verkets [Stakit] indretning. 9 Juni 1742.

951
Fra L Thurah, København. Jvnf Amtmandens indsendte til Rentekammeret, kan arbejdet ved Stald Bygningerne udsættes til næste forår. Collegiet har ligeledes bestemt, at udvisningen til samme, ikke skal ske før til efteråret, når saften er af Træerne. 1 September 1742.

952
Fra L Thurah, København. Henviser til Amtmandens indsendte forslag, om udsættelsen af arbejdet ved Fæ huset og Staldbygningen. Omtaler også tømmeret til samme, og håber Amtmanden vil have opsyn med det, således man kan være desto bedre forsikret om arbejdets udførelse etc. Det er tilladt, at den nye bygning bliver opført på det sted, Amtmanden har foreslået. 7 August 1742.

953
Fra Abraham Røssel, Skanderborg Slot - til Obriste og Hofjægermester Thurah. Henviser til modtagne skrivelse med vedlagte overslag. Ang Stenbroen på Kongevejen fra Slottet til Dyrehaven ses det, at man i overslaget har regnet med både 10 og 8 sk[skilling] pr kvadratfavn, men godkendelsen regner med 8 sk, det vil ikke være muligt, at få en Brolægger til, at udføre arbejdet for mindre end 18 sk pr kvadratfavn. Nævner også Gartner Brun, som ses at være aktør i det indsendte overslag, hvor der skal nedbrækkes en Mur.
PS:
Dersom ingen opfyldning i Søen skal ske til bekvem plads for Stalden, er endnu dette at observere, at ved dens skæve sætning på forefundne plads, bliver passagen fra Slottet til Byen således indskrænket, at der ikke kan blive den lejlighed for Vogne at holde og vende som før. [3 sider i sagen]. 30 August 1742.

954
Fra Brahn?, København. [På Tysk]. Angående Skanderborg Slot. Nævner Obrist Leutenant de Thurah og Røssel. 4 September 1742.

955
Fra J Snell, Birkedommer, J Fogh, Hans Pedersen, begge Borgere i Skanderborg Toer Joensen, Murermester, Henrik Beck, Snedker, Jørgen Fisker, Murermester, alle af Skanderborg, Knud Pedersen, Tømmermand af Stilling, Skanderborg Slot. Henviser til overslag af 9 April, iflg hvilket det gamle Staldhus på Skanderborg Slot, kunne nedtages og et mindre opbygges, i stedet for, i henseende til dets store brøstfældighed, at foretage en større reparation. Det nye hus kunne da også bedre sættes i længde med Remissen, eller det såkaldte Slagterhus, og ikke som det gamle Staldhus, der tager udsigten fra det Kongelige herskabs gemaks vinduer, desuden med udsyn til Møddingen. De nævnte har efter Woydas ønske synet omtalte Staldhus, i forbindelse med Slotsfoged Røssels angivelse til Obriste Leutenant de Thura om samme. Derefter under 3 punkter selve synet, hvori man også nævner, at Mødding og Møddingsted fra det gamle Staldhus bør flyttes. 19 September 1742.

956
Fra N Eigtwedt, København. [På Tysk]. Ang Skanderborg Slot, nævner de Thura. 8 Maj 1742.

957
Fra C Bruhn, Skanderborg [Gartneren]. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at det gør ham ondt, at han skal være så uheldig med sit forslag om Staketværkets [Stakit] opsættelse ved Slottet, at dette ikke har vundet Amtmandens bifald, eftersom han ikke har gjort andet end hvad der er hans pligt, at melde dette til sin foresatte Bygmester. Efter modtagelsen af Amtmandens advarsel, har han heller ikke foretaget sig videre end han tidligere har anmeldt, nemlig at sammenbinde hjørnet som var nødvendig, hvis den stærke Vind ikke skulle ødelægge det der allerede var sat. 21 Maj 1742.

958
Fra C Bruhn, Skanderborg [Gartneren]. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at fordi han har sat Staketværket ved Slottet, længere ind i Haven end det gamle, er grundet i den godkendte tegning, og brev fra Obrist Leutenant Eigtved af 8 Juni 1741. I øvrigt alt sammen for, at gøre Haven bedre, og Slotsgården, som før har været meget lille, nu kan blive større, og desuden for, at udelukke opgangen til Fangetårnet fra Haven, der nu bliver mere bekvem for Portneren, så han uden hindring kan komme til Fangerne. Voldene og Anlegningen? bliver således heller ikke længere fortrådt og ødelagt af Vagten, som det forhen er sket. Pladsen som udlægges til Slotsgården, er vel Sandig, men af samme grund som hele Slotsgården er af, og følgelig ikke ubekvem til sådant. Nævner mere om Haven. 19 Maj 1742.
Bilag:
Kopi af brev fra N Eigtvedt, København, ang Kongelig beslutning om indretningen af Haven ved Skanderborg Slot, jvnf indsendte tegning og overslag, for en pris af 448 rdr 84 sk, desuden udvisning af Løsholter og Stivere, samt pligts arbejde af Bønderne, hvorom ordre allerede er udstedt. Tegningen returneres herved med samtidig anmodning, at Mons Bruhn uden ophold skal lade arbejdet udføre. I øvrigt ønskes indberetning om, hvorledes det er gået med den Koldinger rejse, angående de kontra syn på Blytækkerens arbejde. 8 Juli 1741.

959
Fra N Eigtwedt, København. [På Tysk]. Ang Skanderborg Slot. Nævner Holstein. 21 April 1742.

960
Fra N Eigtwedt, København. [På Tysk]. Ang Skanderborg Slot. Omtaler Rentekammeret. 17 April 1742.

Omslag:

Tyrsting - Vrads Herreders Tinghuses forflytning angående. 1742.

961
Fra D Trappaud, Søbygård. Siden det ikke alene ville blive til ulejlighed for dem begge, men endog forårsage udsættelse i sagen om Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herred, hvis der først skal indkaldes til en samling, og eftersom han helst ønsker de skal være enige om sagen, fremsender han et Consept, som Amtmanden bedes gennemgå, og såfremt han kan godkende samme, lade det renskrive og returnere. Hvis Amtmanden ikke vil medvirke på denne måde, er Trappaud nødsaget til selv, at sætte sagen i gang, da han nu må have denne sag afsluttet. 21 December 1743.

962
Fra Woyda og D Trappaud, Skanderborg Slot - til Proprietairer og Lodsejere i Tyrsting - Vrads Herred. Henviser til Kongelig rescript med befaling om, at den uenighed der er imellem de gode Mænd, angående stedet hvor det manglende Tinghus i Tyrsting - Vrads herred, skal opføres, hvoraf en del mener det skal være på Hoborg [Hovborg?], og en del på Tingholdalen, skal afgøres ved Lodkastning, som skal foretages af Sr Werner i Skanderborg den 20 Marts om eftermiddagen kl 2 slet, hvilket er til underretning for alle der måtte ønske, at overvære samme. 26 Februar 1744 [1742?].
Påtegnet af Stougård, Mattrup etc.

963
Fra N Thygesen, Mattrup. Henviser til indkaldelsen til næste dag, sammen med flere Lodsejere, at give møde på Bjerregård for, at fremkomme med en betænkning, ang det bedste sted for opførelsen af et Tinghus i Tyrsting - Vrads Herred, men må beklage, at han ikke personligt kan møde op. Fremkommer dernæst med sin mening om sagen, og mener, at stedet bør være i nærheden af det mest samlede Gods, som skal betale mest, og formentlig også har de fleste sager ved Retten, hvor han da mener Klovborg Byes mark må være det bedst egnede sted, erindrer om, at Nørre Snede er det yderste sted i distriktet. 16 Juli 1742

964
Synsattest over Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus. 18 December 1737 indfandt sig ved Retten efterskrevne Synsmænd, som efter udmeldelse, havde synet og besigtiget Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus. Manglerne udgør ca 95 rdr. Sluttelig forklarede Synsmændene, at uanset om det bliver sat i stand, kan det dog aldrig, på det ensomme sted i Skoven, som førhen er forklaret ved synsforretninger, være sikker og fri for Tyvagtige og Skarns mennesker, men fandt det ville være bedre, at flytte det til Løve By, eller et andet bekvemt sted. 18 December 1737.
Notat:
Ansøgt om reparation 21 Decb 1736, 18 April, 5 Juni, 10 Juli 1737, 17 April, 5 Juli, 4 September, 16 Maj, 30 November 1739 og 14 Januar 1740.

965
Fra H Vilsted, Sønder Skovlund. [Herredsfogeden]. Invender mod forslaget af 8 Februar, ang opførelse af Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus i Nørre Snede, at byen ligger aller yderst i distriktet, ca 1 1/2 Mil fra Bjerre og Mattrup, og området hvor det mest samlede Hartkorn sorterer. Nævner derefter de forskellige områders Hartkorn m v, og mener det bedste sted vil være i Klovborg Sogn ved Klovborg By eller Skade By, eller som hidtil, at holdes i Løve By. 16 Februar 1742.

966
Fra D Trappaud, Søbygård. Hvad underretning og oplysninger, der er indgået fra Lodsejerne i Vrads - Tyrsting Herred, ang Vejlængden m v, til de foreslåede steder, for opførelsen af et Tinghus i Herredet, kan Amtmanden se, af vedlagte dokumenter, som bedes tilbagesendt. Nævner Tingholdal, som i forhold til Klovborg og Nørre Snede, har den største mængde Hartkorn, mener derfor dette vil være det bedste sted, uanset at Fru Etatsrådinde Krabbe og Sr Thygesen ikke vil vide af dette sted, selv om det er alle andre i Herredet bekvemt. 26 Januar 1743 [1742?].

967
Fra Hans Vilsted, Herredsfoged i Tyrsting - Vrads Herred. [Kopi fra D Trappaud]. Efter Amtmand Woydas og Trappauds ordre, var han den 10 Maj 1742 og efterskrevne Mænd samlede, ang opførelsen af et Tinghus i Tyrsting - Vrads Herred. Mads Pedersen, Tørring, Therkel Jørgensen, Nørre Snede, Jens Andersen, Hjortvang, Ole Pedersen, Lindrup, Rasmus Christensen, Fogstrup, Iver Bertelsen, ??, Mikkel Therkildsen, Skade, Clemmen Terkelsen, Havberre??, Rasmus Nielsen, Åle, Jens Nielsen, Løve, Hans Sørensen, Tyrsting, Peder Sørensen, Tyrsting, Niels Rasmussen, Grædstrup, Jens Lassen, Wådts. Desuden mange navne fra underskrivere andre steder. 10 Maj 1742.

968
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, samt vedlagte Consept skrivelse til Proprietairerne i Tyrsting - Vrads Herreder, ang lodkastningen om Tinghusets placering. Mener omkostningerne ved Husets opførelse skal afholdes af Lodsejerne, som han i øvrigt mener, stadig ser på deres egne private interesser, ligesom han heller ikke er sikker på, at de vil godkende det sted der ved lodkastningen bliver udlagt. Vil kun invitere disse til dette, og så kan det i øvrigt være ligemeget, om de indfinder sig eller ikke, da der nok vil findes andre midler til, at udvise forretningens upartiskhed. 5 Oktober 1743 [1742?].

969
Fra H Vilsted, Sønderskovgård. Ekstrakt af hans betænkning, ang opførelsen af Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herred, med påtegning af Frue Etatsrådinde Krabbe til Bjerre og Niels Thygesen, Mattrup. Selv om man opbygger det gamle Tinghus, der ligger i Løvet Skov, kan man forvente, at det i løbet af kort tid igen bliver ganske ruineret, af tyvagtige Mennesker, hvorfor det må være bedre, at lade det opføre et sted hvor det kan være under opsigt. Nævner at Tinget for tiden afholdes i Løvet By, hvilket er meget besværligt for beboerne, foreslår derfor, at det flyttes til en anden By, hvor man i stedet for, at bygge et nyt Tinghus, kunne leje en lejlighed, og derved spare den utålelige bekostning ved et sådan byggeri. 6 Marts 1741
Påtegnet af N Thygesen 8 Marts og af Sal Ole Krabbes Ide Sophie Gedde, 20 Marts 1741. [År ok]

970
Fra D Trappaud, Søbygård. Erindrer om sin henvendelse af 4 d m, ang de forskellige meninger der er, om opførelsen af et Tinghus i Tyrsting - Vrads Herred, som han endnu ikke har hørt Amtmandens forestilling om.  7 September 1743.

971
Fra Peder Iversen, Løvet og Iver Jensen, Nimdrup. Efter Herredsfoged H Vilsteds ordre, har de synet Tømmer m v ved det nedbrudte Tinghus i Tyrsting - Vrads Herred, hvor da forefandtes følgende: Nordre side: 16 Ege boll, 9 stolper, 16 stivere, 8 løsholter og remme til samme side 4 stk. Sønder side: 9 Ege boll og 3 afbrudt dito, 8 stolper, 8 løsholter, 14 stivere og længden til dito side af 3 remstk.
Vestre gavl:
5 boll, 4 stolper, 6 stivere og en bjælke.
Østre gavl:
Har alene kun 1 bjælke, udi samme fandtes 3 forhugne og forrådnede stolper. Indvendig: Var 4 bjælker og udi 2 skillerum 2 bjælker, 6 stolper, 6 løsholter, 2 små dito, 4 store bond? og 2 stk gl og som ubrugelig leeder?.
Husets øverste Tømmer: Var 12 Spændetræer, 4 afbrudte dito og 5 hanebjælker, desuden befandtes at være af samme Hus under forvaring, forhen indlagt 2 stolper, 4 boll, 2 stibor, 9 loft fjæl, 1 dør, 1 bord og en bænk. 17 December 1738.

972
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til de skrivelser, der har været mellem ham og Amtmanden i forbindelse med Herredsfoged Vilsteds indsendte betænkning om Tinghuset i Vrads - Tyrsting Herred. Trappaud var da af den opfattelse, at Tinghuset var sat i stand, hans betænkning gik da ud på, at eftersom Herredsfogeden ikke kunne give nogen forklaring om, hvor det gamle Tinghus havde stået, skulle denne plads findes, og huset derefter bygges efter foregående overslag og godkendelse, omkostningerne derfor udlægges på Herredet, jvnf Kongelig Rescript af 5 April 1690. 7 Juni 1741

973
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til tidligere skrivelse, og tvivler ikke på, at Amtmanden jvnf samme, har bedt Herredsfogeden i Tyrsting - Vrads Herred om, at fremkomme med et overslag, for opbygningen af det manglende Tinghus, men da han ikke hørte noget, har han selv beordret denne til i løbet af 14 dage, at fremsende et sådan. Spørger om Amtmanden har modtaget overslaget.  21 September 1741.

974
Fra H Vilsted, Sønder Skovlund. Henviser til breve af 17 April 1738, og 16 Maj 1739 til Woyda og Trappaud, i hvilke han har indsendt oplysninger om den tilstand, som Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus var i, nemlig så brøstfældig, at de ikke i nogle år har kunnet afholdes Ting deri, så han af den årsag, ligesom sin formand, nu på 10de år, af sin fattige og ringe indtægt, har måttet betale for lejlighed og husværelse, til Tingets afholdelse. Da han nu ikke længere kan tåle denne udgift, bedes Amtmanden sørge for, at bemelte Tinghuus enten bliver istandsat, eller han fremdeles skal sørge for lokaler til dette, imod han får sine tidligere og fremtidige udgifter erstattet. Det første vil efter hans mening, blive for stor en udgift til disse 2 små Herreder, ikke mindst i betragtning af, at den største del af Tyrsting Herred er henlagt til Skanderborg Rytter distrikts Birk, så der af samme ikke er 200 tdr Hartkorn tilbage. Et nyt Tinghus ville ikke kunne bygges for 1 mark pr td Hartkorn, hvorfor det ville blive vedkommende en alt for stor byrde. 6 Marts 1741.
Påtegnet 8 Marts af Thygesen, Mattrup og Sal Olle Krabbes enke Sophie Gedde, mener det bedste ville være, at indstille til Kongen, at man lejer et Hus eller en Stue, på et bekvemt sted, i stedet for et nyt Tinghus.

975
Fra D Trappaud, Skanderborg Slot - til Mattrup, Bjerre, Stougård, Hammergård, Møllersdal, Seil. Selv om det i overværelse af de fleste, og største Lodsejere i Tyrsting - Vrads Herred, samt en del af de fraværendes Fuldmægtige, ved samlingen den 17 Juli, blev afgjort, at Herredets manglende Tinghus, jvnf Kongelig befaling af 24 November, må flyttes fra sin nuværende plads i Løvet Skov, til den mest bekvemmelige plads, for de Ting søgende fra begge Herreder, på et sted mellem Nørre Snede og Leret By. For ikke nogen, når denne plads bliver fundet, skal fremkomme med nye indvendinger, ønskes en skriftlig forhåndsgodkendelse fra de nævnte adressater. 4 August 1742.

976
Fra D Trappaud, Søbygård. For at se om, der kan findes en endnu bedre plads til et Tingsted for Tyrsting - Vrads Herred, end det der indtil nu er foreslået, har han ladet forfatte indlagte formular, til Lodsejerne i Herredet, som Amtmanden såfremt den findes i orden, sammen med ham bedes underskrive og fremsende til de berørte. Kirke Inspektør Berthelsen har henvendt sig, ang den godtgørelse, som Stiftbefalingsmanden og Biskoppen, gøres på de i Stiftet værende Kongelige Kirker, til Skole Kassen for årene 1740 - 41 og 42 for Kerte Lys. 20 Februar 1743.

977
Fra Amtmand Woyda, Skanderborg Slot. Eftersom Beboerne i Tyrsting - Vrads nu i lang tid, er fremkommet med forskellige meninger og påstande om stedet, hvor Tinghuset bedst kunne bygges, og tiden til at få en ende på sagen, nu kun forsinkes af udflugter og egennyttige indvendinger, blev der til Amtmand Trappaud den 28 august sendt et brev, som denne efter godkendelse og underskrift, skulle videresende til samtlige Proprietairer, for deres endelige erklæring i sagen. Så vidt Woyda erfarer, har Trappaud endnu ikke, efter så lang tid, videresendt brevet. Derefter gennemgang af, hvor det bedste sted ville være til anlæggelsen af det nye Tingsted, exp Boested - Nørre Snede - et sted mellem Leerit og Snede o s v. 26 September 1742.
Påtegnet af:
Thygesen, Mattrup, Sal Olle Krabbes Enke Sophie Gedde, P Møller, Møllersdahl, Christen Holst?, Seil, flere navngivne Mænd i bl a Guldforhoved.

978
Fra D Trappaud, Søbygård. Vel har Leutenant Erenstorfs og Assessor Bredahl forhen, som Amtmanden ved, forbundet sig til, ved et Tingsvidne, at bevise deres og fleres påstand om Tinghuset i Vrads - Tyrsting Herreds opbyggelse ved Nørre Snede, men da de fremsatte påstande i deres skrivelse af 28, dels ikke kan efterkommes, og dels vil forhale sagen så længe, at Tinghuset ikke kan bygges i år, mener Trappaud, at sagen skal afgøres ved en Lodkastning, ikke mindst i betragtning af, at der næsten er lige så mange der stemmer for det nye, som for det andet sted. Såfremt Amtmanden bifalder forslaget, bedes han beramme et tidspunkt for Lodkastningen. 4 August 1743.
2 Bilag med indvendinger m v om Tinghusets placering, underskrevet af forskellige beboere og Lodsejere.

979
Fra D Trappaud, Søbygård. Vel har Herredsfoged Vilsted haft en samling af Herredernes Beboere, men om samme har sigtet til, at få afgjort hvor det nye Tinghus i Tyrsting - Vrads Herred skal placeres, jvnf Kongelig resolution, fremgår ikke af det tilsendte, eftersom han også har ladet vedkommende angive vejlængderne fra alle kanter i Herredet, Mener der bør indhentes betænkning fra Proprietairerne, før stedet fastsættes. 10 Marts 1742.

980
Fra Woyda og D Trappaud, Skanderborg Slot - til Proprietairerne. Skønt alt er gjort for, at fremme Kongens befaling af 24 November 1741 om, at finde en bekvem plads til opførelse af det manglende Tinghus i Tyrsting - Vrads Herred, så er dette, uanset den anvendte store flid, dog endnu ikke lykkedes, på grund af nogles egensindighed og andres koldsindighed. Nævner de 3 foreslåede steder: Cloborg [Klovborg], Nørre Snede og Tingdalen mellem Snede og Leret.  24 Februar 1743. Påtegnet af Vilsted, m fl.

981
Fra D Trappaud, Søbygård. For at få oplyst, hvilket af de 3 foreslåede steder, der er bedst egnede til opførelsen af det nye Tinghus i Tyrsting - Vrads Herred, har han ladet forfatte indlagde fortegnelse i 5 exemplarer, for at undgå den ene part får at vide, hvad den anden skriver, såfremt Amtmanden bifalder samme, bedes Hartkornet påført for de Sogne, Byer og steders Hartkorn, som hører under Tinget i Tyrsting Herred, ligesom det er sket for Vrads Herred. 20 Oktober 1742.

982
Fra H Vilsted, Sønder Skovlund. Da levningerne af Tyrsting - Vrads Herreds forfaldne Tinghuses Tømmer, den 17 og 18de December 1738 blev nedtaget, måtte der til dettes sikre forvaring, lejes Husværelse i Løved By, men eftersom det nu ikke længere kan lade sig gøre, idet enhver skal have plads til sit Hø og Korn, har han atter måttet betale for, at få det ud af Husene, hvor det hele nu, efter fortegnelsen af 16 Marts, stadig findes. Og da nu ingen længere vil være ansvarlig for Tømmeret, eftersom det ligger frit fremme, udbedes Amtmanden nærmere ordre om, hvordan han skal forholde sig, før det af skarns Mennesker bliver fjernet. 20 August 1739.

983
Fra D Trappaud, Søbygård. Det er ham ubevidst, om Amtmanden har modtaget noget fra Herredsfoged Vilsted, hvoraf det kunde ses, hvor det mittelste? [midten] er, af det fra Skanderborg Rytter Distrikts Birk, under Tyrsting - Vrads Herreders Ting, overblevne. Skulle det ikke være sket, udbedes en erindringsskrivelse til ham, desuden et overslag fra ham over, hvad det vil koste at Bygge et Tinghus. 4 Februar 1742.

984
Fra H Vilsted, Sønder Skovlund. Efter ordre af 3 December 1738, har han ladet Tyrsting - Vrads Herreds øde Tinghus nedtage, og levningerne af samme henlagt under forvaring i Løvet By, jvnf indlagte specification. Hvorledes der skal forholdes fremover, om han skal sørge for Lejlighed og Husværelse til Tingets afholdelse i Løved By, imod godtgørelse af tidligere og fremtidige udgifter, som han hidtil har betalt af sin ringe indkomst, nemlig 4 Sldr årlig, ønskes nærmere ordre. 16 Maj 1739.
Bilag [se tidligere]:
Opgørelse over det nedtagne Tømmer m v, underskrevet af Peder Iversen og Iver Jensen. 17 - 18 December 1738.

985
Fra H Vilsted, Sønder Skovlund. Den forklaring, som den 8 Februar sidst er gjort om Tyrsting - Vrads Herreds Tinghuses opbyggelse i Snede By, tager han sig den frihed, at fremkomme med forskellige indvendinger imod, bl a gøres opmærksom på, at Byen ligger aller yderst på den Søndre og Sydvestlige kant i Vrads Herred, og ca 1 1/2 Mil afsides fra Bjerre og Mattrup, hvor ved, og hvor under, de samlede Byer og det mest samlede Hartkorn på Østre - Nordøstre og Sydøstre kanter sorterer o s v. 16 Februar 1742.

986
Fra H Vilsted, Sønder Skovlund. Henviser til modtagne, ang Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus og dets flytning, kan ikke give flere oplysninger, end hvad han den 16 Februar har indsendt, bl a at han mener Klovborg eller Schade ligger bedre for Tingets afholdelse, end de øvrige nævnte steder. 26 Marts 1742.

987
Fra Hans Vilsted, Sønder Skovlund. Henviser til ordre i modtagne skrivelse, fra Amtmanden og Trappaud, og har i den forbindelse udnævnt 2 [navngivne] Mænd i hvert Sogn til, at udfinde det bedste sted, til opførelsen af det nye Tinghus. Alle var samlet den 8 Februar 1742, og efter der imellem dem var passeret adskillige samtaler, blev der foreslået følgende pladser: Snede By [Nørre Snede] - Welgård i Kloborg [Klovborg] - ved Klovborg eller Schade By i Klovborg Sogn. De tilstedeværende kunne ikke blive enige om et sted. 8 Februar 1742.

988
Fra D Trappaud, Skanderborg Slot - til Proprietairerne. Uanset man har gjort, hvad der kunne gøres for, at finde den bedste egnede plads, til opførelsen af et Tinghus i Tyrsting - Vrads Herred, jvnf Kongelig befaling af 24 November 1741, er det endnu ikke lykkedes, at opnå et resultat i så henseende. Der nævnes 3 egnede steder, nemlig Klovborg, Nørre Snede og Tingholdalen mellem Snede og Leret. 24 Februar 1743.

989
Fra H Vilsted, Sønder Skovlund. Ifølge ordre af 18 Juli, har han ladet foretage et Syn på det øde Tinghus i Tyrsting - Vrads Herred, samt et overslag over hvad sammes reparation og istandsættelse ville koste. Nævner at man ved en evt flytning til Løvet, vil kunne købe et stykke Jord af Sig Thygesen, Mattrup, og tilbyder selv, at ville sørge for opbygningen. Såfremt Huset ikke må forøges med 3 fag, hvori kunne bo nogle som havde opsigt med det, mener han ikke det kan være mindre end det tidligere på 8 fag, såfremt der skal være plads til Tingets afholdelse, thi dertil skal anvendes 4 fag, dernæst 2 fag hvor Tingfolkene kan være, når de på sine tider fra Retten bliver afvist, og 2 fag til skjul i dårligt Vejr om Vinteren, for Rettens Betjentes Heste, såvel som andre til Retten ankomne. Beløbet ikke angivet, men skriver, at såfremt man mener det bliver for dyrt, kan han som hidtil i de sidste 7 år, sørge for plads i Løvet By. 17 April 1738.

990
Fra Hans Vilsted, Schade, Kongelig Maj Herredsfoged i Tyrsting - Vrads Herred, skriver Christen Ørting. 17 Oktober 1736 er udmeldt Morten Pedersen, Nimdrup, Anders Pedersen, Overgård, Jens Pedersen og Thomas Andersen, Løvet, til at syne og besigtige Tinghusets brøstfældighed, og det på stedet forefindende Tømmer med videre. Derefter selve rapporten, hvoraf bl a fremgår, at det har været tækket med Lyng som nu er ganske forrådnet. 17 Oktober 1736.

991
Fra Hans Vilsted, Herredsfoged i Tyrsting - Vrads Herred. På Tinget indfandt sig Synsmændene Anders Overgård, Jens Pedersen og Jens Nielsen af Løvet, samt Erik Lassen fra Kæmpes Mølle, som afhjemlede, at de den 5 do sammen med Herredsfoged Hans Vilsted, havde synet det brøstfældige Tinghus, som ligger i Løvet Skov under Grædstrup Sogn, bestående af 8 fag. Derefter selve beskrivelsen af det gamle Tømmer, som igen vil kunne bruges, og det manglende [taxeret]. Fremgår heraf, at Loftet har været af Egefjæl. 18 December 1737.

992
Fra H Vilsted, Sønder Skovlund. [Kopi att af D. Trappaud]. Henviser til modtagne skrivelse, ang Tinghuset, og svarer, at han ikke kan oplyse videre, end hvad han tidligere har meddelt, med hensyn til Tingets holdelse i Klovborg eller Schade. 26 Marts 1741.

993
Fra D Trappaud, Søbygård. For at vinde tid og snarest muligt, at få sagen afgjort om Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herred, har han ladet opsætte en skrivelse til Proprietairerne i Herredet, som vedlægges til Amtmandens eftersyn, som, såfremt den kan godkendes, bedes underskrevet og videresendt. Håber overslaget på bekostningen, er indløbet fra Herredsfogeden, så der kan gøres anstalt til Husets opbyggelse. 4 August 1742.

994
Fra D Trappaud, Søbygård. Efter Amtmandens forslag, har han ladet indlagte skrivelse opsætte, til Proprietairerne i Tyrsting - Vrads Herred, ang en samling på Bjerre Tirsdag den 17 Juli for, at få afgjort hvor Tingstædet kan oprettes. Amtmanden bedes underskrive samme, og sørge for videresendelse. Trappaud vil selv overvære samlingen, da præsentationen af Major Ingenhavens Kompagni skal ske samme eftermiddag. Amtmanden bedes oplyse ham om, hvad kravet fra Røgen mændene består i, ang den Mark der er uenighed om, mellem dem og Farre mændene, samt hvorvidt hans ordre til de sidste måtte forlanges. Skovrullerne returneres efter forlangende. 2 Juli 1742.

995
Fra D Trappaud, Søbygård. Efter Amtmandens forlangende, følger herved, hvad Sr Thygesen, Mattrup skriftligt fremkom med, ved samlingen på Bjerre den 17 Juli, ang Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herred. Håber at der kan ses bort fra al partiskhed, så man kun vil se på, at opfylde den Kongelige befaling om Tinghuset. I øvrigt er det Trappaud lige meget, hvor huset bliver bygget. 21 August 1742.

996
Fra D Trappaud, Søbygård - til Proprietairerne i Tyrsting - Vrads Herred. [Navnet ikke påført - men se tidligere]. Efter Kongl Mayts allernådigste ordre af 24 November afvigte år, om at udsøge en plads til Tinghus for Tyrsting - Vrads Herred, som kunne være lige bekvem, for de Ting søgende i begge Herreder, har vi ved Herredsfoged Hans Vilsted ladet beramme en samling, af Herredernes beboere for, at få afgjort hvor det bedste sted ville være. Ingen dato 1742.

997
Fra H Vilsted, Tyrsting. Efter Amtmændene Woydas og Trappauds ordre, har han udnævnt 2 mænd af hver Sogn i Herredet [derefter samtlige navne som også har underskrevet], som skal forsøge, at udpege det bedste sted for opsættelsen af det nye Tinghus. Og efter der imellem dem var passeret adskillige samtaler, foreslog dem fra Tørring, Lindrup, Hammer, Ejstrup, Snede, Ikast og Bording Sogne et sted ved Velgård i Klovborg Sogn. Fra Tyrsting, Klovborg og Åle Sogne påstod man, at Tinghuset burde stå ved Klovborg eller Skade Byer i Klovborg Sogn. Altså kunne der ikke opnåes enighed om stedet. 8 Februar 1742.

998
Fra D Trappaud, Søbygård. For endelig at få en ende på sagen, om et nyt Tinghus i Tyrsting - Vrads Herred, har han udset Boested i Nørre Snede Sogn som det bedste sted, som han håber Amtmanden vil være enig med ham om, thi at udvælge Klovborg til Tingstedet bliver aldrig muligt, og for at vise hvad der ville ske, hvis man skred til et sådan valg, henvises til en protest fra Oberstløjtnant Arnstorf og Assessor Bredahl, og at vi sætter os i sikkerhed for al billig, både eftertale og påtale, har jeg, skønt forud vidende hvad derved vil ventes, nemlig en hob unyttige og ugrundende propositioner, ladet opsætte indlagte concept, til et brev til samtlige Proprietairer. Han er enig med Amtmanden at et Tinghus på 6 fag er tilstrækkelig. 19 Juni 1742.

998
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til [ikke vedlagt], hvad han har sendt til Herredsfoged Vilsted for, at få endelig afgjort hvor det nye Tinghus skal opbygges, såfremt Amtmanden ikke har nogle indvendinger, bedes samme underskrevet og videresendt. For denne gang må man se igennem fingre med hans vægring mod, at efterkomme det han bliver pålagt, men skulle det igen ske, tvivles ikke på, at man kan opnå enighed om, at hans forhold vil blive refereret. 18 April 1742.

Omslag:

Delinqventvæsen 1742.

1000
På bagsiden af omslag: At intet ved Ebeltoft Bytingsret udi året 1788 er forefalden, at tilberegne Christianshavns Kirke, i allerunderdanigst følge forordningen dat 21 Juli 1714 det bliver herved bevidnet. 2 Januar 1788. Sign.

1001
Fra Amtmanden Skanderborg. Til Portneren Michel Nielsen for, at følge forrige Portner til Viborg og hannem, efter ergangne Dom i Tugt og Manufacturhuset, at levere, ville Amtsforvalter Justsen betale 3 mk. 10 August 1742.

1002
Fra N Wissing, Skanderborg. Regning på omkostninger ved transport m v af Michel Nielsen, til et halvt års arbejde i Viborg Tugthus, Vognleje 1 rdr 2 mk, for en ledsager 4 mk i alt 2 rdr er modtaget af Amtsforvalter Lund. 1 April 1742.

1003
Tingsvidne Vor - Nim Herred:
[40 sider] 12 Januar 1742. Niels Bang af Overby, Sættedommer og Landfiscal Thomas Mavors, Herredsskriver Olluf Bruun af Urup og Stokkemændene Knud Rasmussen, Vestbirk, Anders Svendsen, Jens Jensen, Jens Jørgensen, Eske Poulsen, Jacob Jensen og Claus Tomesen alle af Gedved samt Jens Jensen af Handsted Skovhus. Fredag 12 Januar 1742 for Retten fremkom Seign Andreas Flensborg af Horsens, som fremlagde en ordre fra Stiftamtmand Benzon, at han skulle påtage sig sagen mod Anne Marentz Christensdatter, der er indsat i Arresten under Horsens Rådhus, ang Tyveri i Jens Jørgensens hus i Tamdrup. Fremgår bl a, at hun for ca 20 år siden har været på Als ved Sønderborg, men ikke der foretog sig noget ulovligt, eller blev straffet. Ved Assens Ret er hun  for sine tyverier dømt til, at miste sin Hud, betale igæld og tvegæld til Niels Laursen og Jørgen Jacobsen i Aborre, have sin Hovedlod forbrudt, samt for sin omflakken, forvises fra Landet. Hun erklærer sig fornøjet med straffen, hvorefter hun straks efter Dommens afsigelse, blev afstraffet udenfor Tinghuset. 14 April 1741. 

Ved Domsafsigelsen mødte hendes forsvarer Seig Frydensberg, Horsens ikke, hun idømtes da til, af Skarpretteren, at Piskes med 9 Ris og nyde Tyvs brænde[mærke] på Panden, hvorfor Skarpretteren efter forordningen af 1698 nyder i alt 13 rdr. 23 Februar 1742.
Bilag:
Anders Flensborg, Horsens indgiver sagen til Landstinget for, at få en skærpelse af Dommen. 8 Marts 1742.

1004
Fra Andreas Flensborg, Horsens. Bekræfter, at han efter ordre vil føre sagen mod Anne Marentz Christensdatter, der er anklaget for Tyveri, hos Jens Jørgensen ved Tamdrup, hvilket hun har bekendt, men endog i 1741 er straffet med Ris på Greve Rantzows Gods på Fyn. 15 Januar 1742.

1005
Udtog af Vor - Nim Herreds Justitsprotokol, i den sag som Jens Jørgensen i Tamdruphus, har anlagt mod en Arresteret Kvinde, Anne Marentz Christensdatter, for begået Tyveri hos ham. 12 Januar 1742.
2 Bilag:
Fra C Rantzau, Brahesborg til Stiftamtmand Benzon, ang genpart af Tyveridom over Anne Marentz Christensdatter. 28 og 31 Januar 1742.

1006
Fra Mandix, Bisgård - til Stiftamtmanden. Så snart han modtog Dommen fra Viborg Landsting over Anne Marentz Christensdatter, for hendes begåede Tyverier på hans Gods Tamdrup Gård, har han bedt By og Herredsfoged Thomas Mavors med det første, at sørge for dens udførelse, og en dato fastsat, så Skarpretteren kunne bestilles til, at forrette samme. Men Mavors har undskyldt sig med, at han ikke kunne lade en sådan execution ske i Herredet, før der var indgivet ansøgning til Stiftamtmanden, og modtaget dennes ordre, beder derfor denne tilholde Mavors, at lade Skarpretteren tilkalde, og hun derefter, med et Fartøj, bliver oversendt til Spindehuset. 5 April 1742.
Bilag:
Landstingets Dom over Anne Marentz Christensdatter, hvoraf fremgår, at skal miste sin Hud på Kagen, Brændes på Ryggen og derefter oversendes til Spindehuset, der hendes Livstid, at arbejde, så og betale Tvigæld af de stjålne og igen leverede Koster, samt have hendes hovedlod forbrudt. 21 Marts 1742.

1007
Fra C Frydensberg, Horsens - til Stiftamtmanden. Han har haft den ære, at modtage ordre om, at være forsvarer for den arresterede Kvinde Anne Christensdatter, der er anklaget for begået Tyveri hos Jens Jørgensen i Tamdrup. 18 December 1741.

1008
Fra Jens Mandix, Bisgård - til Stiftsamtmanden. Anmelder, at der på hans Gods er begået indbrud af en, Kvinde Anne Christensdatter, hos en af hans Bønder Jens Jørgensen i Tamdrup Hus, jvnf vedlagte kopi af det afholdte forhør. Udbeder sig nærmere om, hvorledes der skal forholdes med den nævnte Kvinde. 7 December 1741.
Bilag:
Kopi af det på Tamdrup Gård afholdte forhør den 2 December 1741, ang begået Tyveri hos Bonden Jens Jørgensen. Fremgår at hun, sammen det de stjålne ting, er optaget af Bymændene i Horsens.

1009
Fra J Mandix, Bisgård - til Stiftsamtmanden. Regning over omkostningerne, i forbindelse med Tyverisagen mod Anne Christensdatter, i alt 84 rdr 4 mk. 1 Oktober 1742.
3 Bilag:
Regningen, dat 18 September, og gennemgang af samme [af ikke navngivet person og uden dato] der mener, den skal nedsættes til 73 rdr 1 mk 2 sk. Samt kvittering fra Jens Vorre, Jens Christian Bang og Frederik Christensen, for transporten af den arresterede fra Horsens til Viborg, dat 21 Marts 1742.

1010
Fra J Mandix, Bisgård. Henviser til den indsendte regning, over omkostningerne i sagen mod Anne Christensdatter, hvor det er blevet pålagt ham, at bevise de forskellige vejlængder, beder derfor Herredsfogeden og Consumptionsforpagter Jens Pedersen, attestere afstanden fra Hornum til Bisgård, fra Horsens til Viborg o s v. 21 Januar 1743.

1011
Fra Mandix, Bisgård. Henviser til indsendte regning, over omkostningerne i forbindelse med Anne Marentz Christensdatters pågribelse, forfølgning og afstraffelse, til Stiftsamtmandens godkendelse, som denne har tilbagesendt for, at få videre oplysninger. Muligvis kunne regningen give bedre oplysning, men forsikrer, at hans udgifter har været større end angivet. Ang vejenes længder vedlægges et bevis [ikke vedlagt], fra Byfogeden i Horsens og Consumptions forpagteren, hvorefter han håber regningen vil blive godkendt. 26 Januar 1743.

1012
Fra Mandix, Bisgård. Takker Stiftamtmandens og Biskoppens godkendelse, af Skole fundatsen for Vrynding Skole. Beder derefter om, at det ikke vil tages unådigt op, at han erindrer om den indsendte regning, over omkostningerne i sagen mod Anne Marentz Christensdatter. 30 December 1742.
Bilag ang sagen mod Anne Marentz Christensdatter:

1)
Kvittering fra Mads Laursen og Peder Christensen, Honum i Hvirring Sogn, Ridende til Bisgård for, at give oplysning om Tyven som sammen med kosterne, fandtes i deres gård, 3 mk. 1 December 1741.

2)
Fra Envold Pedersen og Rasmus Rafn, Vrønning i Tamdrup Sogn, for opsyn med den arresterede den 3 og 4 December 1741 2 mk 8 sk samt for Kost  12 sk.

Fra Jens Jørgensen, Jens Madsen og Niels Jørgensen, Lund for den 2 December, at afhente Anne Marentzdatter i Hornum på Rasch Gods til Tamdrupgård, 5 mk, desuden til Bymændene i Hornum By som vogtede hende 3 mk i alt 1 rdr. Datum Tamdrup ut Supra 1741.

Kendes jeg underskrevne Maren Olufdsdatter Sl Hans Tykiærs Enke, boende i Horsens, som er i Vognmands Lauget, efter Byfoged Mavors ordre, at have skaffet en Vogn til, at køre herfra til Ovsted Kirke, som er 5 fierdingsvej, for der at forkynde Delinqventens Dom, så vel at være overværende ved executionen, hvorfor Sr Mandix på Bisgård til Vognleje betalte mig 5 mk 11 sk. Horsens 26 April 1742.

Fra Christen Nielsen, Poul Hansen Prip, Vrønding, der den 2 December af Herredfogeden var indkaldt til Tamdrupgård for, at overvære og taksere det Tyven Anne Marentz Christensdatter havde stjålet, hvor Mandix betalte 2 mk, hvorefter de senere måtte gøre 2 rejser til Vor - Nim Herredsting, for aflæggelse af Ed for hvilket de fik 4 mk. 12 Februar 1742.

Fra Træskomand Jens Jensen, Vrønding der den 2 December førte Tyven fra Tamdrup til Horsens, efter accord 3 mk, desuden for 2 Ridende Karle Rasmus Nielsen og Rasmus Soldat, begge af Vrønning, der fulgte med 3 mk 4 sk. Anno die ut supra.

For 5 Tingrejser som vi underskrevne, Byens tjenere, har gjort med arrestanten til Vor Herredsting for, at løse og indsætte hende i Jernet, når hun blev fremstillet for Retten i alt 1 rdr 1 mk 8 sk. 2 Maj 1742. Niels Jensen og Oluf Nielsen.

Fra Hjulmand Jens Jørgensen, kvittering til Jens Mandix, for 4 Tingrejser fra Horsens til Vor - Nim Herredsting, som er 1 1/2 Mil i alt 4 rdr 4 mk. Att af Peder Laursen Smed og Rasmus Nielsen, Vrønding.

Fra Michel Clausen Lundum, kørsel med Tyven fra Horsens til Viborg, som er 10 store Mil, hver Mil 2 mk 12 sk, som er 4 rdr 2 mk 8 sk, hvor jeg var udi rejse i 5 dage med Heste og Vogn, ja for, at køre hende tilbage til Horsens 3 rdr 1 mk 14 sk som er i alt 7 daler 4 mk 6 sk. 25 Marts 1742.

Fra Rasmus Nielsen Rafn, Vrønding for, at Ride fra bopælen til Horsens, som er 2 Mil for, at følge med Tyven til Viborg Landsting, som er 10 store Mil og tilbage til Horsens, i alt 5 dages rejse, i alt 2 rdr 4 mk 8 sk. 25 Marts 1742.

Fra Anders Mortensen Mølmand, Vrønding for, at følge med Tyven, fra Horsens til Viborg Landsting på sin egen Hest, for rejse og ophold 1 rdr 4 mk. Datum ut supra. Att af Peder Laursen Smed og Rasmus Nielsen, Vrønding.

Fra Rasmus Nielsen Rafn, Vrønding for, at føre Tyven til og fra Viborg i 5 dage a 6 sk i alt 1 rdr 1 mk 14 sk. 24 Marts 1742.

1013
Fra Andreas Flensborg, Horsens. Regning som anklager, i forbindelse med sagen mod Anne Marentz Christensdatter, der er anklaget for Tyveri i Tamdrup, i alt 6 rdr 5 mk 4 sk. 24 Maj 1742.

1014
Fra C Frydensberg, Horsens. Regning som forsvarer, i forbindelse med sagen mod Anne Marentz Christensdatter, for Tyveri i Tamdrup, 5 rdr 2 mk. 24 Maj 1742.

1015
Fra Casper Borman, Horsens. Opgørelse over omkostningerne, ved Anne Marentz Christensdatters ophold i Byens Arrest, fra 5 December 1741 til 2 Maj 1742 i alt 149 dage, 19 rdr 1 mk 5 sk  2 Maj 1742.

1016
Fra Jens Jensen, Gedved?. Kvitterer for 24 sk for, at gå til Skriveren Olluf Brun og afhente Dommen over Tyven Anne Marentz Christensdatter. 17 April 1742.

1017
Fra Skarpretteren Christian Suhr, Horsens. [Han var gift med en Datter af Vitus Wagner]. Efter Herredsfoged Thomas Mavors anfordring, har han, på Vitus Wagners vegne, for executionen af Dommen over Anne Marentz Christensdatter, med Kagstrygning og Brændemærkning, modtaget i alt 18 rdr 3 mk 8 sk. 26 April 1742.

1018
Fra Knud Sørensen Monberg, Horsens, for med en Vogn, at føre Marentz Christensdatter til executionspladsen, som er 2 Mil, i alt 1 rdr 1 mk 12 sk. 26 April 1742.

1019
Fra Skipper Søren Lauritzen, Horsens. Kvittering for betaling, for den dømte Tyv, Anne Marentz Christensdatters, overførsel fra Horsens til Rasp Huset i København. 9 Juni 1742.
Bilag:
Kvittering fra Cort Ernst Boerman, Børnehuset på Christianshavn, for modtagelsen af den dømte, samt Dommen fra Viborg Landsting. 10 Maj 1742.

Omslag:

Rytter og Dragon Heste 1742.

1020
Fra Grønbæk, Røgen Præstegård. Amtmanden må undskylde ham, at han ikke underskrev den tilsendte revers, men han holder sig til sin Konges forordning, ang udgifter, som han ville ønske blev efterlevet i alle måder. Omhandler også græsning af en Hest, og besværer sig over Præstegårdens ringe avling. 28 Maj 1742.

1021
Fra Grønbæk, Røgen Præstegård. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf han fornemmer, at han ikke kan blive fri for, at holde en Rytter Hest, sender derfor en Stævning, idet han ønsker et Tingsvidne i sagen. 20 Juni 1742.

1022
Fra Glahn, Alling Præstegård. Henviser til modtagne omgangsbrev og befaling af 26 Oktober, og svarer, at samme, tilligemed den Kongelige forordning om Rytter - og  Dragon Hestes holdelse, er bekendtgjort for ham, men han blev fritaget for dette. Gud ved, at han hverken har penge til køb af en sådan Hest, og kun har ca 130 tdr Hartkorn i begge Sogne, hvoraf Præstegården er 3 tdr, mener derfor han må være fri for, at holde en Dragon Hest. 6 November 1742.

1023
Fra Nørholm, Østbirk [Præstegård]. Henviser til behagelig befaling om den påbudne Rytter Hest, som han gerne ville efterleve, hvis det ikke havde været umuligt, eftersom forordningen fritager alle, der hverken har Græs eller Hø, og hans Præstegårdes jorder, som kan bevises, på grund af deres skarphed og magerhed, ikke kan give det fornødne Græs og Hø, ja næppe til nok en lille Bonde Hest. 21 Juni 1742.

1024
Fra Grønæk, Røgen Præstegård - til Gundorph. Henviser den fortrolighed Gundorph hidtil har vist mod ham, og beder derfor om hans hjælp til, at blive fritaget for anskaffelsen af en Rytter Hest. Henviser til forordningens 4de post, som han mener fritager ham for samme, agter desuden, at tage et Tingsvidne om Præstegårdens avling. 15 Maj 1742.

1025
Fra Grønbæk, Røgen Præstegård. Amtmandens ordre, om anskaffelse af Rytter Hest, har han først nu modtaget, på grund af deltagelse i Landemodet. Henviser til forordningens 4de Post, der fritager dem, der ikke har Græs og Høbjergning, hvorved en Rytter Hest forsvarlig kunde holdes, hvorfor han mener sig fritaget for samme. 15 Maj 1742.

1026
Fra Sal Kraghs Enke E Kragh, Stensballegård. Henviser til modtagne kopi af Krigs Cancelliets skrivelse, ang Rytter Hestes holdelse, og svarer, at for Stensballegård og Wærholms vedkommende, jvnf forordningen af 7 Juli 1741, skal disse, efter nærmere aftale, blive præsenteret for Amtmanden. 7 Maj 1742.

1027
Fra Amtmanden Skanderborg Slot. Henviser til en skrivelse fra General Løjtnant Numsen, ang forskellige Proprietairers ansøgninger til Kongen, om fritagelse for den årlige præsentation af Rytter Heste, og i stedet levere sådanne inden 6 uger efter modtagelsen af en rekvisition. Kongen har besluttet, at alle der er bekendt som vederhæftige folk, der enten har, eller vil anlægge Stutterier af mindst 2 - 3 dygtige Hopper, vel kunde bevilges dette, hvilket ikke skal undlades, at bekendtgøres for Amtmanden. Understreges, at såfremt der gives sådan tilladelse, og man ikke siden kan stille det præcise antal dygtige og forsvarlige Heste, skal de straks udbetale hvad andre slige Heste da kan købes for, hvilket bedes bekendtgjort for samtlige Proprietærer etc. 10 Februar 1742.
Sign af de forskellige modtagere, Snell, Benzon, Lihme o s v.

1028
Fra N Thygesen, Mattrup. [Se forrige]. Henviser til modtagelsen af Kongelig befaling, om anskaffelse af Rytter Heste og præsentation af samme, samt den påfulgte frihed. Ang de 2 Heste han skal anskaffe, garanterer han, at dette altid skal blive overholdt, så Amtmanden intet ansvar skal have i så henseender. 12 Marts 1742.

1029
Fra Numsen, København. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, med oplysning om, at Amtmanden har indsendt en liste til Land Etat General Comm over, hvor mange Rytter - og Dragon Heste man, jvnf forordningen af 2 September 1742, kan gøre krav på. Skal samtidig meddele, at de Proprietairer som har indsendt revers, om de Heste de tilkommer at holde, ikke straks behøver at anskaffe disse, når de bare vil kunne anskaffe dem inden de godkendte 6 uger. 22 December 1742.
Bilag: Fra Numsen, der henviser til Kongelig befaling, om en liste over de Heste man har krav på.

1030
Fra Numsen, København. Henviser til adskillige ansøgninger til Kongen, om fritagelse for, den årlige præsentation af det pålagte antal Rytter Heste, og i stedet garantere fremskaffelse af samme inden 6 uger, efter deres rekvisition, og samtidig oprettelse af Stutterier af mindst 2 - 3 dygtige Hopper. Kongen har besluttet, at tillade dette, når det drejer sig om vederhæftige folk. 20 Januar 1742.

1031
Fra Rasmus Jensen, Underup. Han beder Amtmanden undskylde sig, at han ikke indfandt sig i Horsens for, at præsentere en Dragon Hest. Udeblivelsen skyldes, at han på grund af et farligt Øksehug, må opholde sig i Sengen, desuden havde han på alle måder forsøgt, at fremskaffe den påbudte Dragon Hest, men dette var ham ganske umuligt, nok har han et par stykker selv, men de er således for arbejdet og kødfalden, at han ikke turde fremstille dem. Fik i forgårs Byfoged Mavors ordre til i dag, at møde med en Hest, håber Amtmanden vil godkende denne. 24 September 1742.

1032
Opgørelse over de Rytter - og Dragon Heste, som efter forordningen af 7 Juli 1741, skal præsenteres for Amtmanden af u-completerede Præste og Selvejer gårde i Nim Herred: Hvirring Præstegård - 1 Rytter Hest, Bisgård, Jens Mandix 1 Dragon Hest, Årupgård 1 do, Korup Jørgen Simonsen 1 do, Underup Sogn Rasmus Jensen 1 do. Ingen dato og underskrift 1742.

1033
Fra Th Mavors, Horsens. Specification på de i Nim Herred, u-completterede Gårde og deres ejere, Præster, Selvejere og Møllere, vilkår, Hartkorn, avling, græsning og Høbjergning. Tamdrup Bisgård, do Annexgård - Årupgård - Kiørup By Jørgen Simonsen - Hvirring Sogn Præstegården og Jeppe Erichsen - Underup Sogn førhen Niels Bang nu Rasmus Jensen. 13 Oktober 1741.

1034
Fra Th Mavors, Horsens. Opgørelse over Møllerne i Nim Herred, som er udenfor Hovedgårds taxterne. Hornborg Mølle, ingen avling og altså ingen Heste - Klags Mølle Dragon Hest som er præsenteret den 20 hujus. 27 December 1742.

Omslag:

Fattigvæsen 1742.

1035
Fra Grabow, Urup. Henviser til modtagne, ang restancer af contingent til Fattigvæsenet, fra hans Gangsted Bønder, hvorunder er Folmer Knudsen til Serridslevgård og Niels Pallesen til Dynes Guldberg, så ondt gør det ham, at så lille en ting, ved slige Hellige og Ildesindedes foredrag skal blive indberettet. Håber de, jvnf tilsendte restanceliste, manglende beløb, allerede er indbetalt. Så snart han har modtaget de øvrige Lodsejeres påtegning, om Skole inddelingen, skal de blive indsendt. 22 Oktober 1742.

1036
Fra Jordhøj, Elbæk Præstegård. [Se forrige]. Klager over Mændene i Gangsted, som uanset adskillige erindringer og formaninger, ikke, med det gode, vil betale de anordnede almisser til de fattige, beder Amtmanden pålægge disse, at betale deres anpart, efter den ligning og inddeling, som de høje Direktører udgav på Urup den 10 November sidst afvigte år. 28 Maj 1742.

1037
Fra Søren Sørensen, Jørgen Rasmussen og Peder Jørgensen, Forlev. Eftersom den fattige Enke Rebecha Meyers i Forlev, nu igen trænger til Klæder, har de underskrivende været samlet for, at opsætte hvad hun behøver og prisen på samme: 9 alen Lærred a 8 sk = 72 sk, 8 alen Vadmel a 11 sk = 88 sk i alt 1 rdr 64 sk. som hermed indsendes til nærmere oplysning. 7 Januar 1742.

1038
Fra Laurs Kremer?, Venge - til Gundorph. Efter løfte fra Gundorph gik han til Ladegården for, at modtage sin fortjente "qvartal", men dette var forgæves, fordi man svarede ham, at de ikke turde, uden skriftlig ordre fra Amtmanden håber nu det fremsendte bud må modtage samme, da han både skylder for Kost og er meget hårdt trængende. 16 April 1742.

1039
Fra Conrad Frederich Gerlach, Ry. Henviser til de Fattiges Inspektørers tilsagn om, at Sognefogeden Peder Jensen skulle forestå delingen, om hvor hver fattig i Ry skulle nyde det tillagte, som også er sket. Nu har dels de fattige, dels indbyggerne i Emborg besværet sig over, at de ikke kunne få det tillagte, og indbyggerne over, at de ikke kunne tåle, at give det pålagte til Ry, idet de havde stor overløb af fattige, desuden en gammel Enke Maren Jensdatter 77 år, som er Vanfør og ikke selv kan fortjene sit Brød, endvidere har Christen Ifversen i Emborg en gl Moder i Ry, som han mener, det er hans Sønlige pligt, at gøre det for han formår, frem for fremmede. De har ikke kunnet fremkomme med dette ved Sessionen, idet de ikke vidste, hvornår inddelingen var sket, og ingen af dem, som sædvanligt, har været overværende de sidste 2 år. 25 Januar 1742.

1040
Fra Jordhøj, Elbæk. Efter Amtmandens ordre, indsendes hermed ?? med portions Mændenes påtegning, undtagen Mads Terkildsen, som er en Portionsmand for en fattig, og tillige af de skyldige, som svarede, efter de andre Mænds sigende, at han intet ville tegne derpå, eller vide noget deraf at sige, og med dette vanartige menneske har jeg meget bryd, både i dette, angående de fattiges væsen, så og i meget andet, angående en retsindig Christendom. Skoleholderens løn står endnu hen, og bliver intet betalt til ham, så vidt Urup Gods angår, hvilket dog er direkte imod Kongens allernådigste, og meget Christelige forordning, som i den af Amtmandens 5te post, også tilholder lods ejerne, at behandle Skoleholderne således, at det ikke skal sinke deres arbejde. Men når nu nødtørftig livs ophold bevidst, bliver Skoleholderen i Gangsted beskåret, som det hidtil er sket på adskillige måder, der også er meddelt Amtmanden så bliver han jo ikke behandlet på en lovlig og billig måde. 22 Oktober 1742.

1041
Fra Jordhøj, Elbæk Præstegård. På grund af indfaldne Embeds forretninger, kan han ikke selv møde. Henviser til Amtmandens gode løfte af 14 Juni, at denne vil lade restancerne fra Urup inddrive nemlig hos: Mads Terkildsen, Mads Jespersen, Thomas Sørensen, Michel Jensen, Jens Nielsen, Hans Michelsen, Michel Jacobsen, Niels Pallesen, Folmar Knudsen, alle af Gangsted, og Thomas Jensen i Elbæk, hvilke ikke har givet noget af den sidste almisse. Dersom Skoleholderen i Gangsted ikke skal have mere til Kålhauge, end det der er fastsat i fundatsen, da får han slet intet, på grund af Bøndernes modstand m v. 2 Juni 1742.

1042
Fra Jordhøj, Elbæk Præstegård. Henviser til Kongelig rescript af 6 November 1739, om de fattiges væsen, såvel som også Amtmandens løfte af 14 Juni, at lade foretage udpantning hos dem der tilbageholdt det pålagte, til de fattiges almisser, hvilket han den 21 Juni indsendte liste over, samt forskelligt om Skoleholderen i Gangsted, men endnu intet svar har fået, så han ser sig nødsaget til endnu engang, at erindre om samme. 8 Oktober 1742.

1043
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Efter det i går indsendte, om de fattiges væsen i Ry, har han opdaget, at ved sidste samling med Sognefogeden, var Niels Hansen og Rasmus Christensen tilstede som Præstens medhjælpere. Såvidt erfares, skal Maren Jensdatter af Emborg være trængende, hun har tilforn haft noget og hjulpet sig selv, men nu er dette tilgået, foruden hun er hel skrøbelig og slet. Christen Iversen af Emborgs Moder, som er Enke i Ry behøver noget, men hendes Søn som hjælper sig så godt som den bedste i Emborg kunde, og burde vel se til hende, med hjælp i nødens stund, hvilket Præsten, som den første og nærmeste, vel tager sig til hjerte og forestiller ham hans pligt. Sognet er selv mest fattig, så de kun kan give lidt til trængende. Ang Boedel i Emborg har Moldrup oplyst om den 31 Januar, men selv om hun er tillagt 1 skp Rug, i stedet for tidligere 2 mk, kan hun også behøve de 2 mk. Det er bedst, at høre Præstens forslag, men han havde ikke nødig, at begynde sin foredragende på den anvendte måde. 10 Marts 1742.

1044
Fra Grabow, Urup. Han fornemmer, af den modtagne skrivelse, at hans Bønder i Gangsted skal tilbageholde det de er ansatte for, at skulle svare til de fattige, jvnf Præsten i Elbæks henvendelse til Amtmanden. Han vil gerne have nærmere oplysninger, og er det rigtigt, skal de blive pålagt straks, at betale det tilbageholdte. Ang Havejorden til Skoleholderen, som Gangsted Mændene skal have tilegnet sig, da eftersom han er den største Lodsejer i Gangsted, skal han sætte en Skoleholder, såvel efter forordningen som efter Kongelig rescript af 30 Marts 1742, og følgelig, er ligeså pligtig, at forsyne Skoleholderen med det han bør have og efter fundatsen er tilsagt, som på den anden side sørge for, at Bønderne får det der tilkommer dem, så kan han forsikre, at der til Skolehuset skal blive henlagt så god og forsvarlig en Hauge, som til de andre Skoler i Vor Herred, thi så snart han får Fundatsen med resolution m v, vil han sørge for indsættelse af en Skoleholder, som derefter skal nyde alt det han kan tilkomme. 9 Juni 1742.

1045
Fra Krag, Lundum Præstegård. Opgørelse over hvad Tolstrup Sogns fattige er tillagt, og hvad enhver skal yde dertil. Af hensyn til de mange navngivne ydere, noteres kun de fattige: Tolstrup: Mads Kier - Jesper Jensen - Maren Jørgensdatter - Maren Vegters.

Lundum 1ste Classe:

Kirsten Christensdatter, vanfør på begge Ben 30 år - Karen Pedersdatter, har et fald 40 år.

2den Classe:

Anders Rasmussen vanfør 40 år - Thomas Truelsen, meget gammel affældig 60 år - Frands Andersen, gammel og nødlidende 70 år - Søren Madsen, med gammel Hustru skrøbelig og hårdt trængende 80 år - Karen Madsdatter, ældgammel fattig og skrøbelig 80 år - Maren Dyre, fattig og trængende 50 år - Regina, meget svag i Fødderne, og deraf lidet kan ?? over 30 år.

Handsted Sogn 1ste Classe:

Anne Jørgensdatter og Datter, meget elendige og altid sengeliggende 80 år - Michel Andersens Enke og Datter i Egebjerg, meget fattige og vanføre 80 år - Anna Beiers, ældgammel, fattig og hårdt trængende 80 år - Anna Liises, over 60 og Datter, elendige og vanføre.

2den Classe:

Kirsten Michelsdatter, døv med mange Børn 70 år - Niels Thomesens hustru i Handsted, fattig og fra forstanden, hen ved 40 år - Maren Rasmusdatter i Rodved, fattig og skrøbelig 70 år - Søren Olufsen i Egebjerg, gammel vanfør og trængende, over 60 år - Karen Jensdatter i Rodved, gammel og meget fattig 60 år.

3die Classe:

Jens Pedersen i Egebjerg, med mange uopfødte Børn, over 40 år - Rasmus Laursens Enke, fattig med 5 uopfødte Børn 40 år - Daniel Thomen [Thomsen?] i Egebjerg, gammel og meget fattig 60 år - Maren Rasmusdatter i Egebjerg, meget fattig 50 år - Michel Jørgensens Hustru i Egebjerg, med mange uopfødte Børn 40 år. 23 Februar 1742.

1046
Fra Benzon, Væhr Præstegård. Beregning over Væhr Sogns inddeling, til de fattiges ophold for 1742. Stensballegård Frue Gehejmerådinde Kragh, foruden hun opholder en fattig almisse lem, Berthe Haumand med føde og andet mere, og et fattig fader og moderløs Barn Frederich Sørensen, 15 Sldr. Forvalteren Andreas Schierenbech giver 1 Sldr 32 sk. Derefter under 9 punkter, navnene på yderne med ang af det de skal af med, exp Rugmel, Gryn, Malt, Flæsk, Gæs og Penge. Et fattig og Moderløs Barn Johanne Kirstine Sørensdatter har Benzon tidligere, som Almisse til Oluf Snedker i Stensballe, for hendes rygte og forplejning, givet 2 td Rug, 2 td Byg, 1 td Malt, 2 skp Gryn, 2 Lam, 2 fede Gæs, et halvt lispund Ost og 2 mk, eftersom hun ikke kunde blive antaget af andre i Sognet for mindre. Men eftersom dette nu overstiger hans evne, og den udlovede Almisse sum, er hun nu taget i hans eget Hus, indtil hun bliver så stor, at hun nogenlunde kan fortjene sit eget Brød. 9 November 1741.
På samme bilag:
Navnene på yderne i Nebel - Serritslev - Bleld med forklaring om samme. Væhr Præstegård 9 November 1741.

Omslag:

Staldstude angående 1742.

1047

Fra Th Reenberg, Ristrup. Indberetter, at der på gården er opstaldet 70 Øxen. 12 November 1742.

1048
Fra Maren Høstmarch, Sal Mule, Serridslevgård. Hun mener det er hendes allerydmygste pligt, ikke alene at aflægge sin største taksigelse, for den efterretning Amtmanden i sin skrivelse af 2den hujus gav hende, ang hendes ansøgning til Kongen, men også at lykønske med det nye år. Indberetter desuden, at der er opstaldet 70 foder Stude på gården, som hun håber, at få solgt. 11 Januar 1743.

1049
Fra Rathlow, Kolding Toldkammer. Henviser til modtagne skrivelser af 15de og 29 de, det første indeholdende en opgørelse over de i Amtet opstaldede, og solgte Øxner i indeværende år. Det andet ang 93 Øxen som Niels Thygesen, Mattrup, efter den tid har solgt til Claus Claude, Østerbygrd og Hans Marcusen, Wamdrupgård. 2 April 1742.

1050
Fra N Thygesen, Mattrup. Indberetter, at han sammen med sin Broder Emanuel Thygesen, har købt 55 Øxen af Greve Christian Friis fra Nårupgård, hvilke Søren Sørensen Ladegård udskiber ved Hjerting. Desuden er der af Landsdommer Thøger Reenberg på Ristrup købt 70 Øxen, som ved Herredsfogeden Hans Vilsted er drevet over Kolding Tolsted. Endvidere er der fra Mattrup solgt 4 Øxen til Christopher Wiese af Husum, som også afgår over Kolding. 10 April 1742.

1051
Fra N Thygesen, Mattrup. Det han tidligere har indberettet, om salg af nogle Øxen, som havde været opstaldet på Vår, men siden indsat til opfodring hos Thygesen til Claus Claudi, er de samme 41 som den 24 Marts er anmeldt, det samme er det med de 30 fra Kane og de 22 fra Skafføgård, hvilket er en fejl fra hans side, at det er sket 2 gange. 6 April 1742.

1052
Fra N Thygesen, Mattrup. Indberetning ang Stald Øxen, at de til Slagteriet i Ålborg er afleveret. Nævner desuden Claus Claudi 41 stk - Hans Marcusen og Claus Claudi 52 stk og Hans Vilsted 30 stk som alle drives over Kolding Toldsted. 24 Marts 1742.
Bilag:
Samme ang om salg til Claus Claudi fra Østerbygård og Hans Marcusen.

1053
Fra N Thygesen, Mattrup. Indberetter, at der denne Vinter er opsat 120 Øxen på gården. 18 Oktober 1742.

1054
Fra Deichmann, Urup. Takker for det modtagne bevis på, at hans Herre holder Stutteri, som ved dennes hjemkomst skal blive ham overleveret. Ved gården er der som de forrige åringer opstaldet 152 Øxen. Ang Skolerne ved Østbirk, Lundum og Gangsted, har han forlængst indsendt, men for Vedslet og Assendrup, vidste han ikke andet end samme havde sin rigtighed. 11 Januar 1743

1055
Fra Marcusen, Rasch. Undskylder, at han først så sent indsender sin indberetning om opstaldede Øxen, hvilket skyldes, at han ikke erindrede forordningen om samme, angiver 120 stk. 12 December 1742.

1056
Fra Lichtenberg, Horsens.
Efter Amtmandens forlangende, har han i går set 2 Hopper fra Bygholm, som er udsendt til præsentering for Ålegård i Ålborghus Amt, og er samme befundne som ganske gode Rytter Heste, den ene Sort i 9de år og den anden Sort med Stjern i 5te år. Fuldmægtigen på Ussing har formentlig glemt, at indberette om de opstaldede Stude, som i dette år er 70 stk. Beder Amtmanden efterse papirerne på Ussings Gods Stervbo, hvorved han venter, at denne vil finde bevis på betalingernes rigtighed. 13 December 1742.

1057
Fra Marcusen, Rasch. Anmelder underdaningst, at der i denne Vinter er opstaldet 120 Stude på Godset, hvoraf der er solgte til Christopher Wies og Jost Bister af Husum 78 stk, desuden til Claus Claudi på Østerbygård de øvrige 42 stk, som drives fra gården den 2den April over Kolding Toldsted. 28 Marts 1742.

1058
Fra N Thygesen, Mattrup. Indberetter, at han sammen med sin Broder Regiment Kvartermester Emanuel Thygesen, af [de hos] Justitsråd Charisius på Stadsgård, i denne Vinter opstaldede Øxen, og ved Hans Vindfeld fra Christian Albrechs Coeg, driver 17 stk over Ribe Toldsted. Desuden er ved Søren Ladegård blevet drevet på Hjerting, sammesteds opstaldede 14 stk, som udskibes til Holland, De øvrige fra Justits Råden indkøbte er drevet til Sjælland. 10 April 1742.

Omslag:

Regimentskriver Moldrups Breve 1742.

1059
På bagsiden af omslag: At ingen Criminelle fanger har været under tiltale, eller forfølgning, ved Bjerre og Hatting Herreders Ret i Juli qvartal 1796, det bliver herved att. Boller den 10 Oktober 1796. Sign.

1060
Fra N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang Maren Jensdatter og Christen Iversens Moder i Emborg [rettet fra Jespersens]. Hvorfor de ikke er angivet blandt de fattige, eller hvor højt de er trængende, ved Moldrup ikke, men når han får talt med Sognefogeden, som sammen med flere Sognemænd, var tilstede ved forretningen, kan der gives bedre oplysninger i sagen. En forstandig mand, kan vel tænke, det er hverken Hr Etats Råd, Provsten eller mig mulig, at vide de fattiges tilstand, som beror på Præsterne og Sognefolkene, derfor sker i den årlige samling, de ting at regulere, siden er det ikke vel gørlig, når den forretning er henlagt. 9 Marts 1742.

1061
Fra N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse af 18 November, ang den arresterede Portner. Af samme fremgår, at Amtmanden mener han har beordret Birkeskriver von Cølln til, sammen med 2 Mænd, at give besked til Slotsfogeden, at denne skulle holde Nøglerne til Arrestantens Jern i sin forvaring. Vedlægger kopi af Birkeskriverens attest om samme, hvoraf fremgår, at  han ikke har været hos Slotsfogeden. 17 Februar 1742.

1062
Fra N Moldrup, Ladegård - til Birkeskriver von Cølln. Amtmanden har meddelt ham, at han den 18 Oktober, tilmeldte von Cølln, at denne  sammen med 2 Mænd skulle beordre Slotsfoged Røssel til, at tage Nøglerne til Jernet på Arrestanterne i sin forvaring, og i alt forholde sig dermed, efter Amtmandens skrivelse af 6 Marts 1741, som blev behandlet på sidste Tingdag. Sagen drejer sig om den tidligere bortrømte, nu igen indsatte Mathis Knudsen Natmand, og den igen udbrudte Povel Natmand. 6 Februar 1742.
Påtegnet af L G v Cølln, at ved mødet på Slottet, da Mathis Knudsen Natmand igen var indbragt, hørte han nok, at Amtmanden pålagde Portneren Frederik Klinge, at denne skulle overlevere Nøglerne til Slotsfogeden, men han har aldrig selv fået en sådan ordre. 7 Februar 1742.

1063
Fra N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, og har i henhold til denne, efterset såvel forrige som sidste års forretninger om Ry Sogns fattige.

Fårehuset:

Niels Sørensen, som nu har hele stedet, gav tidligere intet, men nu ansat for 1 skp Rug.

Ry:

Forrige Kromand var forarmet og gav intet, men efterkommeren Hans Jacobsen, som nu har stedet, er ansat for 1 skp Rug 1 fc Byg.

Mads Pedersen, som ikke før gav er ansat for 2 fc Byg.

Rasmus Salmansen i lige måde 1/2 skp Rug.

Niels Yde pålagt 2 fc Byg.

Dernæst tilkommer:

Af Johan Heedegårds bortdøde og overblevne portion 1 skp Rug 2 fc Byg. Udgørende i alt 3 1/2 skp Rug 2 skp Byg og ikke, som af Præsten anført, 3 skp Rug 1 skp 2 fc Byg. Nævner også, at Emborg Mændene har svaret både Penge og Korn i 4 - 5 år, som de endnu står for, og Jens Jensen 1 skp Byg mere, som han blev afslagen i 1738, så de har ikke grund til, at besvære sig. Den fattige Boel i Ry nød forrige år 2 mk af Kassen, men får i år 1 skp Rug. Beholdningen i penge for Ry Sogn til dato er hos Moldrup 5 rdr 4 mk 14 sk. 31 Januar 1742.

1064
Fra N Moldrup, Ladegård. Erindrer om tidligere indsendte, ang

1) 

Mads Jensens i vanmagt komne gård i Brørup. 

2)

Restancen på Ry Mølle, ved ikke andre råd, end at få pengene, som han har forsøgt inddrevet både skriftligt og mundtligt. Når det sker hos Enken henviser hun til Mons Povel Johansen, men denne har ikke reageret på Moldrups henvendelse.

3)

Justits Råd Lindes skrivelse og General Commiss anvisning, som forlanges kvitteret af Amtmanden vedlagt.

4)

Ang Hospitalsgården i Vinding, er restancen ved udgangen af 1741 forhøjet til 12 rdr 2 mk 7 sk, så Amtmandens henvendelse til Forstanderen Simon Bråd, har endnu ikke hjulpet. 10 Februar 1742.

1065
Fra N Moldrup, Ladegård. Det Sognefogeden i Burgårde har meddelt, om den undvegne Natmand Poul Mortensen, vil Moldrup ikke undlade, at give Amtmanden oplysning om, i håb om, at denne vil henvende sig til Gehejme Råd Gabell, så man måske kan få fat på "Skielmen". Medfulgte restance liste bedes påtegnet, nævner Hospitalsgården i Vinding. 5 Marts 1742.

1066
Fra N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse fra Amtmanden og de Deputerede i Skovsessionen. Svarer, at af dem der er dømt til, at lide på Kroppen for begåede Skov skade, er en del som ikke, uden skade, kan tages fra stederne, siden forestående Mark gerning nu straks er for hånden. Den indfaldende Frost ønskes daglig til forandring og bekvem vejrlig, som da falder ubelejlig, at drage dem fra deres hjem, til sinkelse i det der ej kan opholdes. Nævner også, at alt skal være i orden med hensyn til forplejning etc, før de bliver arresterede, hvilket også vil medføre omkostninger. 10 Marts 1742.

1067
Fra N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang Amtmandens ønske om indkaldelse, til at møde dagen før Sessionen den 23. 18 April 1742.

1068
Fra N Moldrup, Ladegård. Undskylder at dette er blevet forsinket, han har flere gange talt med Gundorph om samme, men forstod på denne, at det var i orden, at behandle sagen når der blev tid for andre ting. Nævner det påbudne 1 Lispund 11 3/4 pund Hø og 10 1/2 pund Halm, som af hver td Hartkorn skal være i forråd, er vel meddelt Bønderne, men ellers ladet bero, afventende nærmere oplysning om, hvad påbudet bliver for Regimenterne, så det med hinanden kunne reguleres. Nævner den bekendte mangel på Hø. 21 August 1742.

1069
Fra N Moldrup, Ladegård. Fornemmer af modtagne skrivelse, at Laurits Jensen i Alling har besværet sig over, at blive pålagt, at beholde en af Hustruens Søstre, uagtet det ikke var aftalt da han overtog gården, hvorfor Amtmanden har ønsket dem indkaldt, så der kan gives nogen oplysning i sagen. Moldrup mener den klagende må være et Skarn, ligesom en af hans Brødre, der havde en gård i Tvilum Sogn, og der holdte så skamfuldt og syndigt et hus med Konen, hendes forældre og sødskende, at det gav mange jammerlige klagemål, og just begyndte på samme måde. Moldrup havde troet, at denne ville blive bedre, og har derfor, da han antog gården af Konens broder, givet ham mere medhold, end han burde have, men endnu er det ikke kommet videre end til Trolovelse, og vil vel koste umage inden det bliver til mere, siden Kæresten ikke er ham smuk nok, men til arbejde, slæb og gerning, har hun så godt et ord som den bedste. Der var tre sødskende tilbage, 2 kvinder og en Karl, som i mange år har holdt gården. Det blev aftalt at broderen, som kvittede gården, skulle tage den dårligeste Vanføre med sig, de andre, en broder og en søster skulle blive, thi de kunne fortjene hvad de får. Moldrup har ved Sognefogeden advaret dem om, at finde et andet sted, hvorved de blev meget fornærmede, så der hele Sommeren ikke har været andet end ufred o s v. 24 August 1742.

1070
Fra N Moldrup, Ladegård. Henviser til det tagne syn over Søren Andersen i Kattrup, samt det førte Tingsvidne om samme, og udbeder sig nærmere ordre om jordpåkastelsen. 20 Juli 1742.

1071
Fra N Moldrup, Ladegård. Henviser til Oberstløjtnant Benzons ønske, om fjernelsen af en karl i Skanderborg Vagthus. Moldrup kan gå ind for dette, hvis Benzon vil forsikre, at denne igen vil møde ved distriktet, såfremt det bliver påkrævet, hvilket Benzon ikke vil gå ind på. 9 Marts 1742.

1072
Fra N Moldrup, Ladegård. Nævner Dommen over forrige Portner Frederik Klinge og Vagtholderen. Erindrer om de 2 Restancelister, som blev indsendt til påtegning, herunder Hospitalsgården i Vinding. Justits Råd Trappaud har fremsendt fortegnelse over dem, der skal straffes på Kroppen for begåede Skovhugst, som nu ønskes iværksat, hvorfor Moldrup gerne vil vide, om der er plads ved Slottet. Spørger, om Amtmanden har noget at indvende, ang Oberst Benzon og den arresterede Karl [se forrige]. 10 Marts 1742.

1073
Fra N Moldrup, Ladegård. Ansøgning fra den sengeliggende gårdmand, Rasmus Rasmussens kone Anne Rasmusdatter og hendes tjenestekarl Povel Ebbesen, samt Hans Pedersen og Michel Hansen i Brørup, Hylke Sogn, der skal have været den største og bedste grund til, at den fra Randers bortløbne Rytter Anders Brørup, der for sine vidt bekendte tyverier, igen blev pågrebet. De ønsker del af de 20 rdr som Ritmester Schultz gav Sognefogeden Michel Jensen i Hylke, da den arresterede blev afleveret i Skanderborg. Michel Jensen beholdt selv de 10 rdr, en Rytter som var med fik 5 rdr og Rasmus Sørensen i Brørup de resterende 5 rdr. De 5 rdr til Rytteren er i orden, da han var en af de første, der kom med sin Pallasch ved pågribelsen, men Sognefogeden og Rasmus Sørensen, mener man ikke kan tilkomme så meget. 24 April 1742.
Notat:
Sessionens afgørelse. Her nævnes flere navne, bl a Hans Pedersen i Brørup, Anders Brørup og dennes? brødre Niels Michelsen og Jens Michelsen, hvor Anders Brørup sprang ud af Sengen, da man mødte op hos denne. Anders Brørup har været ved Gårdmand Rasmus Rasmussens dør, da dennes kone Anne Rasmusdatter var hans sødskendebarn. Hun fik i den forbindelse nogle stød og slag, da man mente hun skjulte den eftersøgte. 26 April 1742.
Bilag:
Ansøgningen fra Hans Pedersen, Anne Rasmusdatter, Michel Hansen og Søren Nielsen, om del af dusøren, ved pågribelsen af Tyven Anders Thychier af Brørup. Ingen dato.

1074
Fra N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang Natmanden i Tåning. Denne er nu blevet betalt for modtagelsen, af den undvegne Poul Mortensen Natmands barn, i tiden fra den 9 December 1741 til 27 April 1742, ugentlig 3 mk i alt 10 rdr. I dag er han fremkommen om flere penge, og forlanger 10 rdr. Moldrup ønsker Amtmandens videre bestemmelse om, hvordan udgifterne skal fordeles, eftersom indtægterne i Distriktet ikke alene kan klare dette, omtaler også et barn, der er hos Provst Høg, efter moderen Anna Rasmusdatters indsættelse i Spindehuset. 19 September 1742.

1075
Fra N Moldrup, Ladegård. Kammer Coll har meddelt ham, at der er gjort overbud på Græsningen ved Silkeborg, Tvilum, Søbygård og Sjelle Skovgård, såvel som Frugthaven ved sidste sted. Der er beordret ny Auktion som skal ske den 13 April. 9 April 1742.

1076
Fra N Moldrup, Ladegård. På Slotsfogedens forlangende, har Moldrup bestilt 2 mennesker til daglig hjælp for Murermesteren og Snedkeren, således de skulle hjælpe, hvor det var mest nødvendig. I dag kommer Murermesteren og beretter, at han ikke kan være tjent med dette, men skal have 2 mand mere. Foreslår, at man antager en Kalkslager for betaling, der vil kunne udrette det samme som 2 andre der pålægges arbejdet. Det arbejde Mons Bruun har i gang, medtager også en del folk. Beder Amtmanden tage bestemmelse i sagen. 30 April 1742.

1077
Fra N Moldrup, Ladegård. Sognepræsten Christen Schandorph, Ring har indberettet, at tidligere Husmand i Hårup, Sal Jens Lauritzens datter Else Jensdatter, er kommet fra København, og nu hjemme hos sin Moder i Hårup, har født en Søn, og beretter, at en Snedkersvend Christian Davidsen, som arbejder på Kongens Skibe skal være barnefaderen. Hun siger samtidig, at de er trolovede, men om dette er sandt eller usandt, kan ikke bevises. Spørger om kvinden skal anses som en fremmed. 11 Juni 1742.

1078
Fra N Moldrup, Ladegård. Til Amtmandens oplysning kan meddeles, at sagen med Vidneførelse ved Høgh Birk og Lisbjerg Herredsting, mod den i Århus arresterede Hestetyv nu er sluttet, og kan begyndes her ved Birketinget, hvorefter han skal afhentes. Amtmandens videre bestemmelse om hans modtagelse og bevogtning udbedes. 9 December 1738.

Notat [bilaget har åbenbart ikke noget med det første, at gøre]:
Foregående, som er ligelydende kopi med den til mig ergangne Kongl befaling under 23 Juni sidst kommuniceres Major Reenberg, ang forråd af Hø og Halm ved Ristrupgårds Gods. 5 Juli 1742.

1079
Fra N Moldrup, Ladegård. Slotsfogeden har været hos ham, med anmodning om 10 mennesker [2 karle og 8 kvinder] i ca 8 dage til, at gøre rent på Slottet, og nogle Vogne til, at udkøre det der ligger i Slotsgården. Men eftersom tiden nu er trang for Bønderne, udbedes Amtmandens bestemmelse om det, som uomgængelig må være. 16 Maj 1742.

1080
Fra N Moldrup, Ladegård. Fra Kattrup har han fået oplyst, at Gårdmanden Søren Andersen, broder til Anders Andersen i Moldrup, som i ca 4 uger har været syg og Sengeliggende, de sidste 14 dage har været oven Senge og i bedring, og såvel i dag som de forrige dage, har gået omkring i gården, men nu ved en ulykkelig hændelse, er faldet i en Brønd, og døde straks efter man fik ham reddet. Budet beder om svar på, hvorledes man skal forholde sig, da den døde stadig ligger ved Brønden. 13 Juli 1742.

1081
Fra N Moldrup, Ladegård. Stiftamtmand Benzon har henvendt sig, ang Cappellanen i Kattrups henvendelse om Annexgården i Ørridslev, som han efter Kongelig Rescript af 2 Marts, har udvalgt sig til beboelse. Eftersom samme sorterer under Distriktet, og Herligheden tilhører Kongen, forlanges Moldrups betænkning om, hvordan samme bedst, og snarest kunne blive afleveret. Vedlægger Cappellanens brev til nærmere oplysning for Amtmanden og udbeder sig dennes nærmere bestemmelse. Moldrup har sendt bud efter Annexbonden, men mener ikke denne kan fratræde før næste års 1 Maj, og uden Sædekorn og Besætning, at være pligtig til aflevering, hvorledes han som udsættes fra sin gård, med brød og bjergning igen skal blive forsynet, vil han vel gøre idelig anmodning om.
Nævner en ekstrakt fra  Kirke Inspektør Bertelsen. Erindrer desuden om Trappauds skrivelse om et Menneske, til indsættelse i Arresthuset. 6 September 1742.

1082
Fra N Moldrup, Ladegård. Jens Pedersen i Blegind har henvendt sig til Moldrup, med en klage over sin nabo Seier Madsen, der vil have 4 sldr for noget Dynd, som Jens Pedersen har taget fra en Dam, idet Seier Madsen mener, at Dammen tilhører ham. Hvilket klageren mener, hvis det skulle blive nødvendig, at kunne modbevise. Moldrup har ikke før hørt noget om denne sag, ligesom Jens Pedersen siger, at Amtmanden har sat noget i  gang om samme. 9 November 1742.

1083
Fra N Moldrup, Ladegård. Fremsender en fra Justitsråd ankommen skrivelse, som ønskes tilbage, men ikke nærmere indhold. Nævner noget om Portvagten, beder desuden om svar på sidste brev, ang Cappellanen etc. 10 September 1742.

1084
Fra N Moldrup, Ladegård. Nævner en beslutning om, at de der i Distriktet har Bukke eller Geder, skal skaffe sig af med disse til næstkommende Micheali. Bønderne klager over denne beslutning, herunder i særlig grad over den manglende Mælk, idet man påberåber sig, at der hvor Græsningen er skarp og slet, hvilket findes på de fleste steder i Skov Byerne, er 2 Geder ligeså god som en Ko, og eftersom Køerne hos mange fattige folk er få, er behovet for Gedehold desto større, så det ville falde dem tungt og hårdt, om de nu skulle ødelægges. Eftersom både Loven og Skovforordningen tillader Bønderne visse steder, at have Geder, og der foruden er de Byer hvor Gederne, efter Moldrups mening, kan haves uden, at tilføje Skoven nogen skade, beder han Amtmanden indgive ansøgning om fortsat Gedehold, og samtidig anmode Jægermester Rathlow om ikke, at foretage sig noget før sagen er behandlet. 17 September 1742.

1085
Fra N Moldrup, Ladegård. Amtmanden bedes attestere vedlagte 3 regninger, på anskaffelse af Fourage, Sengeleje og deslige, samt betaling for Slotshavens Plankeværk. 8 Januar 1742.

1086
Fra N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne Kongelige befaling om undersøgelse af, hvorvidt der fra Distriktet er nogle der er bortrømt til Sverige. Moldrup har ikke opdaget noget sådant. 16 Marts 1742.

1087
Fra N Moldrup, Ladegård. Henvender sig til Amtmanden ang et ekspresbud fra Ry om et dødt Menneske, hvorvidt Amtmanden vil tillade, at den døde kan hjemtages og begraves, enten i åben grav eller med Jordpåkastelse. Skriver videre:"Deris welbårenhed med alt kiert blife hiertel. til ønsked een welsignet og megit Lyksalig nye år med mange påfølgende udi megen welstand fryd og fornøyelse wed goed sundhed at oplewe og nest at Recomandere mig fremdelis henlewer min tid med ald Respect"  29 December 1742.

1088
Fra N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne, med Cammerets ordre af 7 hujus, jvnf Skovforordningens 41 art, at ingen af de Kongelige Bønder må lade deres Svin må gå på Olden andre steder, end i de Kongelige Skove, hvilket straks skal blive kundgjort. 21 August 1742.

1089
Fra N Moldrup, Ladegård. Den i går fra Amtmanden modtagne skrivelse til Conference Råd Rathlow, blev straks afsendt med nogle Bønder, som lovede, at den skulle komme til Rathlousdal i aftes. Moldrup har desuden sendt Bud til Ry, at de derfra skulle sende det de havde, om tilladelse, eller frihed, til, at holde Geder. Han har endnu intet hørt derom, men de er måske i vildrede om samme. Efter Peder Jensens død, har han hørt, at de skal have en gammel Kongelig tilladelse. Fremsender en kopi af det Stilling Mændene havde. 19 September 1742.
Bilag:
Skrivelse underskrevet af beboerne i Stilling, ang forbud mod, at holde Geder, idet de anfører, at der ikke findes Skov i deres område, som Gederne kan beskadige. Att af Rathlow, der ikke mener der er noget til hinder for, de stadig må have Geder. 3 Oktober 1730. [Se fotokopi].

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter 1742.

1090
På bagsiden af omslag: Under Skanderborg Byes Jurisd er i indeværende år, ingen Bøder falden til Christianhavns Kirke. 31 December 1791.

1091
Tingsvidne fra Vor - Nim Herred:
Fredag 14 Juli 1741, ang Tinghuset. Th Mavors, Landfiscal og Herredsfoged m v, Oluf Bruun, Herredsskriver og Stokkemændene Andreas Svendsen, Eske Poulsen, Jens Jensen, Morten Pedersen, Jacob Christensen, Claus Thomesen og Jens Jørgensen, alle af Gedved og Povel Andersen af Bleld. Der blev udtaget 4 Mænd til, at syne Tinghusets brøstfældighed, hvilket skete den 21 Juli 1741. Siden dette syn er foretaget, har vind og ondt vejrlig beskadiget taget, så der behøves yderligere 6 trave tag a 24 sk. Ligeledes er Vinduerne på sydsiden meget mere beskadigede, således beløbet i alt anslåes til 55 rdr 4 mk 10 sk. 30 Marts 1742.   

1092
Fra N Wissing m fl, Skanderborg. Man har hørt, at der indkommet ansøgning fra Tinnet i Nørvang - Tørrild Herred om tilladelse til, at afholde et årligt Marked den 3 Maj og 14 Oktober. Men eftersom der tidligere er givet tilladelse til afholdelse af samme, bl a i Ry den 1 Maj og 3 November, og i Skanderborg den 14 September og 23 Oktober, kan man forvente, at en tilladelse til Tinnet, vil være til stor skade for disse Markeder, hvorved disse kunne blive så godt som unyttige. Gør opmærksom på, at Skanderborg ikke har nogen Sejllads, og derfor kun en lille næring udover det, der følger af Markederne. For Ryes vedkommende, ødelægger Vildtet i Skovene meget af deres avl, hvorfor de har meget brug for Markedet, ligesom de også alle er Kongelige Rytterbønder, medens dem i Tinnet er Proprietairbønder. Beder derfor Amtmanden ansøge Kongen, om forbud mod et Marked i Tinnet. Signeret af flere beboere i Ry. 16 December 1742.

1093
Fra Thomas Andersen, Gammelstrup. Henvender sig til Amtmanden fordi han er utilfreds med beliggenheden af sit Isterradhus, idet det ligger ganske udenfor hans Gård, så han ikke kan se og have tilsyn med, hvad der sker i Gården. Af den grund opstår der bl a skadelige hændelser, såvel med små som store Kreaturer, som hvis han havde ordentlig udsigt, ofte ville kunne afværges. Nævner et gammelt faldefærdigt Rytterhus, og nu siden Aftægtshus, som han må nedrive, og beder i stedet om tilladelse til, at opsætte et stykke Isterradhus, så han på den måde kan have opsyn med sin gård. 29 Juni 1742.

1094
Fra Jens Michelsen Møller, Dørup Mølle. Den fattige Mand klager over Birkeskriver Niels Wissing, som skal have forpagtet Familieskatten af Niels Nielsen i Århus, og nu afkræver ligeså meget af ham, der beboer en af de ringeste Møller, som de allerstørste Møller skal betale, nemlig 3 rdr, medens hans formand kun gav 9 mark årlig. Att af Sognepræsten Worsøe. 20 November 1741.

1095
Fra Sejer Madsen, Blegind. Den fattige Rytterbonde ser sig nødsaget til, at henvende sig til Amtmanden om, hvorledes hans nabo og dennes Hustru er mod ham og hans Hustru, bl a med falske beskyldninger om drukkenskab, og hvad de ellers kan finde på, alt sammen fordi klageren lastede ham, at han tog det af hans Gødning, der i Regn og vådt vejrlig løber ned i hans Dam o s v. 3 Oktober 1742.
Bilag:
Eftersom Sejer Madsen og hans Hustru, skulle være udskældt af Sal Jens og hans Hustru for drukkenskab og andet att Bymændene, at ingen kan beskylde dem for dette. Sign. 5 Oktober 1742.

1096
Fra Jens Leth?, Tarskov Mølle. Siden han nu efter Amtmandens forlangende, imod sin vilje og imod Contracten, skal sætte nogle jispæle [beskyttelse mod drivis] for Vorvadsbro, bedes Amtmanden lade Regimentskriveren sørge for transport fra Århus, af noget tømmer og brædder, som skal anvendes til Stillads ved pælenes nedramning. 3 Oktober 1742. 

1097
Fra C Møller?, Horsens. Omhandler et brev til hans Svigermoder, som hun er afkrævet porto for, hvilket han mener kunne være undgået, hvis afsenderen havde givet attest til Københavns Posthus, eller anvendt en kuvert fra Cancelliet. Det var således ikke for meget, at Mons Sonne erstattede Amtmanden denne porto. 4 Maj 1742.

1098
Fra Hans Marqvard, Røgen. Det er Etats Råden, såvel som flere bekendt, at det Degnekald i Sporup og Røgen som han er indkaldt til, er så slet, og med så lille en indkomst, at han næppe deraf, når familieskatten og pension til Århus Skole fordres, kan have nok til nødvendige klæder og føde. Desuden har det ikke været muligt, at få så meget husværelse, at han og Konen kan klare sig selv, indtil nu har de på Regimentskriver Moldrups foranledning, haft en Stue hos Sal Rasmus Nielsens Enke Karen Christensdatter i Røgen, men nu kan de ikke være der længere end til forestående Michaeli, og ved derfor ikke råd for, hvor de skal være i den kommende Vinter. Vil også gerne have plads til nogle Kreaturer, hvis han skulle få mulighed for, at købe sådanne. 25 April 1742.

1099
Fra Seidelin, Stenderup Præstegård. Takker for det modtagne Brev, hvis indhold han gerne vil overveje nærmere, med hensyn til, om han skal indsende ansøgning, eller frasigelse af Kroerhold, i det omtalte Gadehus i Flensted, som han har arvet efter sin Sal Svigerfader. Han har endnu ikke modtaget det Kongelige privilegium, set stedet eller talt med beboerne, og kan derfor ikke give noget endeligt svar. 7 Februar 1742.

1100
Fra Conrad Friderich Gerlach, Ry [Sognepræsten]. Den store nød driver ham, som en fattig Præstemand med Hustru og 5 umyndige og uopfødte Børn, til, at bede Amtmanden om hjælp, eftersom han ikke kan nyde sin ret af kaldet, så de nu snart er færdige til at crepere, hvis det skal vare længere, thi nu er det fortæret som de førte med sig. Desuden er det et lille og helt fattigt Sogn, udgifterne er store og indtægterne små, beder derfor om assistance, jvnf Lovens pag 302 art 6 og forordningen af 1ste August 1707. Nævner derefter, under 4 punkter, mere om kaldet, samt hvad formanden har oppebåret o s v. 23 Februar 1742.

1101
Fra Conrad Friderich Gerlach, Ry [Sognepræsten]. Den modtagne skrivelse har han flittigt gennemlæst, og deraf erfaret, at den difference på de fattiges Almisse i dette år, fremfor forrige, dels hvorfor Bodil ikke i år har fået de sædvanlige 2 mk, som efter hans mening er utilstrækkelig, og det er en himmelråbende synd, som han ingen del vil have i. Det ses klarligt, at alle de andre fattige har fået forbedring af Kornet, nogle mere og nogle mindre end hun, og dog beholdt de sædvanlige penge, men hun intet. Omtaler en 77 år gammel vanfør Enke Maren Jensdatter af Emborg, såvel som Christen Iversens, gamle og halv blinde Moder af Ry, som desuden er Enke. 23 Februar 1742.

1102
Fra C Møller og Huulbæk, Horsens. Stiftamtmand Benzon har henvendt sig, ang en Delinqvent, der den 10 Oktober ved Højeste Ret blev dømt til Galgen, men nu er udbrudt af Skanderborg Fængsel. Mellem de såkaldte Tyrskiske fanger i Horsens Arrest, findes en person der ikke er ulig den efterlyste, skønt en del er forandret, idet den mørkegrå Klædesvest nu er uden knapper, og en anden bedragelig hængt uden over. Beder om fremsendelse af en der kender den efterlyste, så det kan konstateres om det er den undvigte. 6 Februar 1742.

1103
Fra Hans Pedersen, Michel Hansen, Søren Nielsen, Anne Rasmusdatter og Poul Ebbesen, Brørup. De fattige Bønder i Brørup, havde i sidst afvigte Faste en stor møje og besværing af en Rytter Tyv Anders Michelsen Brørup, som var deserteret fra Kammerherre Juels Regiment i Randers. Ritmester Schultz med Officerer og Ryttere, samt Ladefogeden på Skanderborg, der kom til Byen for, at lede efter Tyven, befalede dem, at være behjælpelige med eftersøgningen, og lovede en Ducør hvis Tyven blev pågrebet. Efter megen møje og besvær, både dag og nat, fandt de ham i Jens Rasches Hus i Brørup, hvorfra han dog ganske nøgen slap fra dem. Ved Anne Rasmusdatters hjælp fik de senere fat på ham, og beder nu Amtmanden sørge for, de får del i den udlovede Dusør. 22 April 1742.
Resolution:
Anna Rasmusdatter bør have del i de 20 rdr, ligesom Sognefogeden Michel Jensen, der ganske vist ikke har gjort mere, end han som Sognefoged burde gøre, tilståes en del. [Ingen dato og underskrift]

1104
Fra Laurs Kiersing, Veng. Klager over Karen Christensdatter i Veng, der i Sognepræstens og 3 Mænds nærværelse, har beskyldt ham for, at være hendes Barnefader, hvilket han er lige så fri i, som det Barn der blev født i går. Om hun før hun skal stå skrifte, eller til den tid ændrer beskyldningen, kan han som uskyldig ikke være tjent med, og vil derfor til sin æres og velfærds frelse, lade hende tiltale, med ønske om ved Ed, at blive renset for hendes skammelige og ublu udsagn. Han har Gud være lovet, lært sin Christendom, og ved at sky sådant, som han også har gjort, hvorfor det gør ham hjertelig ondt, af sådant et Menneske, uden ringeste årsag så grovelig skal blameres. 2 Marts 1742.

1105
Fra Woyda og C Høgh, Skanderborg [Amtmanden og Provsten - se forrige]. Sognepræsten Niels Friis Müller, Dover og Venge Menigheder, har indberettet, at et besvangret qvindemenneske Karen Christensdatter i Venge, som Barnefader har udlagt Studiosus Lauritz Kiersing, [Laurs Kiersing] hidindtil værende Skoleholder ved den Kongelige anord Skole i Venge. Sognepræsten har tidligere meddelt Amtmanden at han adskillige gange har formanet Kiersing om, at forandre sin levemåde, som ikke altid har været så sømmelig som den burde, hvilket denne også har lovet, men ikke efterlevet, men tværtimod tid efter anden, er blevet værre. Man beslutter, at lade sagen nærmere undersøge, og indtil da suspendere Skoleholderen fra sin tjeneste. 4 April 1742.
Påtegnet,
at det af Skoleholder Michel Pedersen i Svejstrup og Skovfogeden i Venge, er forkyndt for Kiersing.-
Amtmandens Resolution:
Birkeskriver Niels Wissing skal påtale, og forsvare indbemeldte sag for Skoleholderen.

1106
Fra N Friis Müller, Svejstrup [Sognepræsten - se forrige]. I stedet for som påtænkt, at ville indberette, at Karen Christensdatter i Venge, der har udlagt Kiersing som Barnefader, i går havde udstået Kirkens Diciplin, så må han nu indberette, at hun i fredags blev forløst med et Pigebarn, der i går blev døbt i Venge Kirke, og blev til Barnefader udlagt benævnte Kiersing, Skoleholder i Veng, hvilket mange af Menigheden hørte på. 12 Marts 1742.

1107
Fra N Friis Müller, Svejstrup [Sognepræsten - se forrige] Han har adskillige gange formanet Skoleholderen i Veng, Laurs Kiersing om, at forandre sin levemåde, som ikke altid har været så sømmelig som den vel burde, og han vel har lovet bedring, men i stedet, tid efter andet er blevet værre. Beder Amtmanden gribe ind. 2 April 1742.

1108
Fra N Friis Müller, Svejstrup [Sognepræsten - se forrige]. Indberetter, at Skoleholderen i Veng Laurs Kiersing, af en frugtsommelig kvinde, er blevet beskyldt for, at være hendes Barns Fader, hvilket han nægter. 27 Februar 1742.

1109
Fra Bird??, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, og den medfulgte Kommissions Stævning for Provst Jens Høst i Nier [Haurum?] som hans underskrift udviser. Takker derefter for Amtmandens ulejlighed, med udskriften af de Kongelige Rescripter, som fra 1730 befindes hos denne. 15 Februar 1742.

1110
Fra C Høgh, Skanderborg [Provsten]. Han var i aftes hos Ejler Sillemans, hvor der blev talt om deres bekymring for, hvad de skulle gøre, eftersom de ikke kunne få noget endeligt svar om deres situation. Høgh gav dem det råd, at de skulle få fat i en god Svend, der kunne klare Farveriet, og hjælpe dem igen til nogen næring, og hvem ved, om de da ikke kunne undgå det de frygtede, at blive overfaldet af Creditorer. De bifaldt begge rådet, men bad samtidig Høgh tale med Amtmanden om denne mente der var noget, at gøre med hensyn til Haunstrup. 22 Januar 1742.

1111
Fra Bymændene i Røgen. Som Amtmanden vel ved, har de tidligere klaget over Mændene i Farre, ang deres fælles Hede, da man fra Røgen ikke længere kan have Kreaturerne der. Nu har de også hørt, at Trappaud efter landmålingens betragtning, vil give Farre Mændene lov til, at så deres Korn i jorden. Håber at Amtmanden vil forbyde dette, ikke mindst i betragtning af, at deres formænd, både Sommer og Vinter, altid har haft Heden som fælles græsning for deres Dyr, pånær den ene gang som fremgår af Protokollen. I øvrigt er deres eget jord så slet på græsning, at de ikke engang kan føde de Bæster, der er nødvendig for dyrkning af jorden.
P N S, C R S, Rasmus Jensen, N M S, Svend Pedersen, Laurs Rasmussen, T I S, M P S, Michel Pedersen. 26 Juni 1742.

1112
Fra B Gersdorf, København. Han har en Tjener Niels Jepsen, hvis Moder var gift med hans Stiffader Rasmus Sørensen, Selvejerbonde i Gedved By, Tolstrup Sogn. Sidstnævnte er nu død, men sønnen kan ikke møde op for, at varetage sin tarv, og desuden er han kun 20 år, beder derfor Amtmanden om denne vil udpege en fornuftig Mand, der kan varetage arvingens interesse ved Skiftet. Vil også gerne have oplyst, hvad arv han efter faderen Jep Nielsen er tilfalden, og hvad han vil kunne forvente efter Moderen. Det vil glæde ham meget, hvis han en anden gang kan gøre Amtmanden en tjeneste. 22 Januar 1742.

1113
Fra F Bülow, København. Efter Kongelig befaling, har Amtmanden ganske lovmæssig foranstaltet Birketings forhør og Tingsvidne, over Birkeskriver Ludvig Georg von Cøllns vidende, i sagen mellem brevskriveren og dennes Broder, imod de Plødenske? arvinger fra Meklenborg, jvnf indsendte Tingsvidne af 8 November. Men da dette er udstedt på slet Papir, og uden underskrifter af Rettens Betjente, ser de sig nødsaget til, på stemplet Papir, at udbede sig Kopi af samme Tingsvidne, for så vidt angående L G von Cøllns forklaring. 22 December 1742.

1114
Fra Schandorph, Kattrup [Sognepræsten]. Efter ankomsten til sin menighed, har han erfaret, at en Husmand Anders Fugl holder en kvinde hos sig, som han, medens han var gift, for ca 12 år siden havde besvangret, og de nu har boet sammen i 10 - 11 år, hvor han ved Vor Herredsting førte vidne af Jens Sørensen, Ebdrup, Niels Pedersen, Ib Christensen og Jørgen Daugård af Kattrup, samt Niels Jensen og Jørgen Pedersen af Møballe, at hans afdøde Kone selv havde tilstået, at det var med hendes vilje og minde, at han efter hendes død, ægtede bemelte besovede Kvinde, samt, i samme anledning, søgte Kongelig tilladelse. Formanden Magister Søren Glud nægtede, at trolove og vie dem, hvorefter dispensationen altså blev sendt tilbage. Da et sådant levned er lovstridrig og et dårligt eksempel, bedes Amtmanden sørge for de bliver adskilte. 26 November 1742.

1115
Fra A Glinde?, Zahlkammeret. Henviser til modtagne af 22 hujus, med en anvisning på 109 rdr 66 sk for afgangne Kaptajn Boye. Vedlægger en kvitteret ordre på samme beløb, på Regimentskriver Moldrup, hvorefter pengene kan fåes. 27 Januar 1742.

1116
Ingen afsender, Molderup. For at beskytte Vorvadsbro for påkommende Tøbrud, vil det være nødvendigt, at opsætte 8 Ispæle, hvortil behøves 8 Egepæle a 8 alen og 7 - 8 Løsholter 2 1/2 alen lange, hvilket snarest må opsættes, for at beskytte Broen, så de ikke skal blive ansvarlig for evt skader, eftersom de er pålagt, at have opsyn med Broen. 28 December 1741.

1117
Fra Jens Pedersen og Søren Jensen, Grumstrup. Nævner en Poul Jensen, som skal have klaget over dem, på grund af noget Jord de ikke har pløjet, hvilket de erkender, men samme Jord ligger nu upåanket på 2det år. Deres naboer har desuden et andet sted ladet ubesået Jord henligge, mens de derimod har besået deres, som derfor blev ødelagt af andres Kreaturer. Forventer nu Amtmandens afgørelse. 20 Januar 1742.

1118
Fra Amtmanden Skanderborg Slot. [Se tidligere]. Sagen drejer sig om en uenighed, mellem Jens Pedersen og Sejer Madsen i Blegind, ang en Dam i Byen, hvorfra Jens Pedersen har fjernet noget Dynd. Lægdsmanden med 2 Mænd har synet samme, hvorefter Jens Pedersen tilbød, at betale for det han havde fjernet. Amtmanden pålagde dem derefter, at holde fred, og Jens Pedersen, at holde sig til sit eget, men det forstår sig, at Sejer Madsen ikke skal forlange en ubillig, men billig betaling for det fjernede. Der er nu uenighed om beløbet, der forlanges 4 Sldr, som modparten mener er for meget. Pålægges derefter Lægdsmanden sammen med 4 Mænd, at søge nøje oplysning om, hvor mange læs der er fjernet, samt vurdere beløbet for samme. 8 November 1742. Påtegnet af synsmændene og Sejer Madsen. 16 November 1742.

1119
Fra C Coldevin, Fruering Præstegård. På Kirkevejen mellem Fruering og Vitved er en Bro, som er i en  meget slet og brøstfældig tilstand, så både han, og Vitved Mændene kun med fare kan benytte den, og selv om han har bedt disse reparere samme, som de også vil, kan det dog ikke lade sig gøre, eftersom de mangler Træ til dette, hvorfor de har bedt Præsten ansøge Amtmanden om et stykke Egetræ, hvorefter de vil reparere den. 17 December 1742.

1120
Fra Giesing Christophersen, Vinding Præstegård. Omtaler en fattig, vanfør stakkel, som Gud og hver mand i Menigheden ved, er en elendig Stodder, der har henvendt sig til Præsten, med en klage over Skoleholderen i Vissing Niels Jørgensen, idet denne har pantet den eneste Kedel, som den fattige anvendte til, at koge sin fattige føde i. Han har tilbudt, at arbejde i stedet for, men dette vil Skoleholderen ikke gå ind på. Præsten skriver desuden, at Skoleholderen ikke er til nytte, eller tjeneste for nogen i Sognet. 18 December 1742.

1121
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne, ang om der hos Bønderne skulle være så mange Svin, at det tidlige forbud mod udførsel af sådanne, igen kunne ophæves. Moldrup mener, at såfremt der skal indhentes oplysning om dette hos Bønderne, vil det kun betyde tidsspilde, og vil ikke give andet kundskab, end at det vil være gavnligt med ophævelsen, idet priserne vil stige, således Bønderne vil få lettere ved, at klare deres udgifter. 17 Marts 1742.

1122
Fra H Vilsted, Sønder Skovlund [Herredfogeden]. Henviser til modtagne, ang forråd af Svin. I Tyrsting - Vrads Herred, har næsten alle Bønder et godt forråd af Svin, og hvis forbudet mod udførsel af Flæsk og Svin blev ophævet, ville det være til gavn for Bonden og Landbruget. 22 Marts 1742.

1123
Fra Olluf Bruun, Urup. Efter modtagne ordre, om udforskningen af hvor  mange gamle og unge Svin, der findes under Stensballegårds Birk, har han undersøgt dette og svarer, at der ikke findes nogle gamle Svin. De som er i behold fra i fjor, og i år kan tillæges, kan ikke bøde på den dyre tid, der nu er på Flæsk, hvilket ikke bare trykker, men ruinerer både den fattige landmand, og den almindelige Borger og fattige håndværker,i så meget mere som ingen af dem orker, at anskaffe sig Smør i denne så hårde og dyre tid. 2 April 1742.

1124
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. [Se tidligere]. Henviser til modtagne, ang oplysninger om, hvorvidt der hos Almuen skulle findes så mange Svin, at det kunne være gavnligt, at ophæve forbudet mod udførsel af Svin og Flæsk fra Danmark. At indhente sådan oplysning hos Bønderne vil kun være tidsspilde og ikke give andet kundskab end, at de fleste af dem har nogle Svin af denne slags, og helst ser forbudet ophævet til gavn for prisen på samme. 17 Marts 1742.
Påtegning om samme fra:
Frederich Holmer, Odder, J H Snell, Høver og H Vilsted, Sønderskov Lund, der alle mener det vil være gavnligt hvis forbudet ophæves.

1125
Fra J H Snell, Høver. Efter Amtmandens befaling, har han i går været hos Præsten i Ry hr Gerlach, for at indkræve, eller udpante de 29 rdr, som han skylder til Justitzkassen. Da blev ham forevist hans Hustru og 5 nøgne og sultne Børn, som Snell kunne tage. Videre så han ikke, undtagen en Jern Kakkelovn som siges, at tilhøre en Mand i Byen. Gerlach oplyste, at han straks ville skrive til Kongen, og hans anden foresatte Øvrighed, for at blive befriet for gælden. Ønsker Amtmandens nærmere ordre. 19 April 1742.

1126
Fra Maren Sal Mules, Serridslevgård. Efter Kongelig forordning, må hun med største Hjertesorg indberette til Amtmanden at det har behaget den Almægtige Gud, sidstafvigte nat, at bortkalde hendes kære Mand, nu Salig Cancelli Assessor Henrich Mule til Serridslevgård. Men eftersom han ikke har efterladt andre arvinger end deres to Børn, og Stervboen ikke består af nogen vidtløftighed, så formoder hun, der ikke bliver foretaget noget inden den tid er gået, som loven forskriver. 7 Januar 1742. Notat: ankom om aftenen kl 9 slet.

1127
Fra P Møller, Møllersdal [Them Sogn]. Han var forleden i Skanderborg for, at tale med Amtmanden ang drengen Søren Christensen som han ønsker ansat på sit Gods. Som det er Amtmanden og Moldrup bekendt, har Møller givet Pas til Bertel Fischer og hans Broder på Boel Mølle, Rasmus Fischer som fæstede en halvgård i Velling, og der foruden til Poul Evartsen, der også er født og opfødt på hans Gods, som nu er Soldat, og endnu i dette år, har han, efter Moldrups begæring,  tilladt en af sine Bønders Sønner, at tage tjeneste hos en Enke i Vorret, så har han endnu 9 af sine Bønder børn på Ryttergodset. Håber herefter Amtmanden vil give førstnævnte Pas, desuden er han ikke af den størrelse, at han kan blive tjenestedygtig som Soldat, men kun kan tjene en Bonde. 22 Maj 1742.

1128
Fra J Friedenreich, Palstrup. Henvender sig, ang 2 personer som kom til Højbjerg fredag af den 2 November, en gammel, hvis navn de ikke kunne huske, og en yngre som skulle hedde Mikkel Pedersen, der sagde de var hjemmehørende på Bidstrup Gods i Haldum By. Disse mennesker medbragte 4  Bæster, foruden de 2 de red på, og oplyste, at de var kommet for tidligt til Viborg Marked den 6 November, hvorefter de tilbød, at ville sælge Bæsterne. Uden brevskriverens vidende, købte 4 Mænd i Byen derefter de 4 Bæster. Det opdages nu, at disse var stjålne, idet Jens Andersen af Krogstrup By, Torrild Sogn, under Rathlousdal kunne udpege den ene som sin Hest, Jesper Jensen af Vedslet, under Urup Gods ligeledes en Hest og Rasmus Rasmussen af Hvolbæk i Fruering Sogn, også en af Hestene. Der foruden sagde de, at den fjerde, en blakket mørkerød Hoppe i 5te år, tilhørte Peder Rasmussen i sidstmeldte Sogn, hvorefter de medtog alle Hestene. Altså er de 4 Mænd i Højbjerg, blevet bedraget, nemlig Hans Hansen, Peder Pedersen, Erich Sørensen og Mikkel Sørensen som alle ved handelen gav en Hest i bytte, hvorfor de nu ønsker Tyvene efterlyst og anholdt. 7 November 1742.

1129
Fra W v Lüttichau, Århus. [På Tysk]. Omhandler bl a en deserteret Rytter Anders Jensen. Nævner desuden Corporal Røgen og Stiftamtmand von Benzon m fl.  22 Juni 1742.

1130
Fra W v Lüttichau, Århus. [På Tysk - se forrige]. Ang bl a en deserteret Andres Jensen, nævner Steven Rasmusen. 26 Juli 1742.

1131
Fra Moldrup, Hartkopf m fl, Randers. [På Tysk - se forrige] Omhandler også en desertør, Anders Jensen af Major Lüttichiaus Kompagni. 11 Oktober 1742.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 28: B5 C – 93 År 1742

Påbegyndt læsning og afskrift  pakke no 29: B5 C - 94 År 1743.

Afgivelser 1743:

1132

Et Rescript af 15 Janv angl Delinqwenten Anne Kjerstine Christensdatter

Et do af 23 July ang Christiansdatters Barn

1 pakke Anordninger ang Dronning Anna Sophies Begravelse

1 do af 25 Jan ang Frøken Krabbes Renter

1 do af 4 Februar ang Nationalmilitcen

1 do af 25 Februar ang Forurage

1 do af 8 Marts ang 6te og 10de Penge m v

1 do af samme dato ang Wiborg Tugthuus

1 do af 26 April ang Armerede Fartøjer

1 do af 22 May ang Salt

1 do af 8 July ang Nationalmilitsens Udcommandering

1 do af 9 August ang det samme

1 do af s d ang det samme

1 do af 13 August ang Rytterhæste

1 do af s d ang Troppers Indkaldelse

1 do af s d ang det samme

1 do af s d ang Nationalmilitzen

1 do af 11 October ang Indstæwning af en Delinqwentsag mod Rasmus Jensen Bagger af Skanderborg

1 do af 13 Octobr ang Militaires Permittering

1 do af 2 November ang frie Proces for nogle Bønder i Tvingstrup - Gjedved

1 do af 29 November angl en swensk Deserteur

1 do af 28 December ang Sag mod Mandix på Bisgård

1 pakke Kancellibrewe

1 pakke Rente Kammer Brewe

1 do gen Landes og Com Collegie Brewe

1 do Land et Gen Commissariets Brewe

1 Pakke Brewe fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århuus

1 Pakke med Amtmandens Brewe

1 do Brewe fra Skatteregulerings Commissionen

1 do med Horsens Byes Brewe

1 do med Skanderborg do

1 do med Regimentskriwer Moldrups Brewe

1 do Andragender fra Geistligheden

1 do angående Dragon og Rytterhæste hwori 2de Brewe fra Landetatens Generalkommissariet

1 Delinqwentsag

Omslag:

1743 Gen Land Oeconom og Cammer Col Breve.

1133
Fra Ld Oec og Camm, København. Henviser til Kongelig ordre af 22 Maj, ang det, til Skanderborg og Åkjær Amter, tildelte Salt a 12 skp pr Tønde, der kan afhentes hos Adam Helms i Horsens, i h h til Salt Directionens bestemmelser. 20 Juli 1743.

1134
Fra den Kongelige Salt Direction. Henviser til Amtmandens Skrivelse, ang de 90 tdr Københavnsk Salt, til de i Amtet værende Familier, der er udenfor Bondestanden. Man fornemmer af skrivelsen, at der kun er regnet med 8 Skipper pr Td, hvorimod forordningen om forbud om indførsel af fremmed Salt, tydeligt angiver, at det Kongelige Salt Syderi beregner 12 Skp Dansk Salt pr Td. 15 Juni 1743.

1135
Fra Jørgen Rasmussen, Århus. Eftersom han er blevet udnævnt til, at modtage det Kongl raffinerede fin Salt, og nu har modtaget 90 Tdr, der efter ordre skal udleveres til Skanderborg og Åkjær Amter, bedes Amtmanden derfor meddele dette videre, til dem der skal have noget, således det kan blive afhentet. Udbeder sig samtidig en genpart af opgørelsen, over dem der skal have samme. 20 December 1743.

Omslag:

Land Etat Gen Comm Breve 1743:

1136
Fra Gen Commiss. Henviser til Kongelig ordre af 25 Febr, ang den reserve Havre, nemlig 1 skp pr td Hartkorn, der nu skal leveres. Amtmanden bedes derfor give vedkommende ordre om samme. 13 August 1743.

1137
Fra Land Etat General Commiss. Da Hans Kongl Mayst har befalet, at af det den 16 August udskrevne Hø, ikke skal afleveres mere, end det der allerede er afleveret, mens resten holdes i reserve, hvilket vedkommende Betjente den 12te har fået medd om. For at undgå det resterende Hø enten hos Bønderne bliver beskadiget, fortæret eller solgt, bedes Amtmanden eftertrykkelig indskærpe de pågældende, at Høet ikke må forringes etc. 29 Oktober 1743.

Omslag:

Amtmændenes Breve 1743

1138
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til Amtmandens skrivelse af 15 hujus, og svarer hertil, at der i Sporup Sogn, der er Annex til Røgen, ikke findes noget Gade Hus, der efter Cammerets skrivelse, kan anvendes til Degnen, i stedet for en Degne bolig. Der bør derfor indgives ny ansøgning, således han på samme måde, som andre Degne i Landet kan få en sådan bolig. Angående Kvinden i Clod Mølle, har hun efter Etatsrådens moderation, nu betalt 3 rdr, som er videresendt til Regimentskriver Moldrup. 13 Februar 1743.

1139
Fra D Trappaud, Søbygård. I anledning af, at han fra Rente Camm har modtaget godkendelse af den foreslåede rute, som den Høisalige Dronning Anna Sophies Lig skal transporteres ad, fra Clausholm til Roskilde Domkirke, regner han med, at Etatsråden vil slå sin lid til, at han bestyrer de udfordrende Forspands Heste og Vogne, fra Hadsten Bro til Borum. Dog således, at befordringen kun er hans ansvar fra Clausholm til Hadsten Bro, der er den strækning der går gennem hans Amt. Vil dog ikke udstede nærmere ordre om samme, før nærmere fra Etatsråden. 23 Februar 1743.

1140
Fra Amtmand Fr Oertz, Koldinghus. Fremsender en genpart af skrivelse fra Gehejme Råd Gabel, angående udsættelse af 10 mand fra hvert Kompagni i Land Militt, til de gevorbne Regimenter. Henviser dernæst til ruten for transporten, af Dronning Anna Sophies Lig, der for hans Amts vedkommende sker fra Uldum. Regner med, at Amtmanden sørger for transporten der til, samt at denne den 7 vil følge turen, således de begge kan mødes der. 21 Februar 1743.

1141
Fra D Trappaud, Søbygård. Han har modtaget en klage fra Kromanden i Them, Siver Thomasen, hvori denne beklager sig over, at uanset sit forundte privilegium, om Krohold og Værtshus i Them By og Sogn, bliver han generet i sin næring af Anders Sørensen Kloborg, Jens Iversen og Rasmus Jensen, alle boende i Salten, og beder derfor Amtmanden hjælpe sig. Da de nævnte imidlertid, hører under Skanderborg Amt, fremsendes klagen derfor til samme. 13 Juli 1743.

Omslag:

Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen 1743.

1142
Fra Bencon, Århus Henviser til anmodning af 31 Januar 1741, fra Christianhavs Kirkes Forstander, ang attest for hvad bøder, der ved over og under Retterne i Stiftet, i årene 1739 - 40 kunne være tildømt denne. Bencon skrev den 10 Februar s a til Amtmanden og bad denne sørge for, der fra de pågældende Betjente, kvartårlig - jvnf forordningen af 21 Juli 1714 - blev indsendt opgørelse over samme. Men da der for indeværende år kun er modtaget fra Birkedommeren ved Stensballegårds Birk, og Herredsfogeden i Tyrsting - Vrads Herred, bedes Amtmanden tilholde de øvrige, at de hurtigst muligt efterkommer samme. 15 Januar 1743. 

1143
Fra Bencon, Århus Henviser til Amtmandens forespørgsel fra sidste Sommer, om de til Provst Assessor Gluds påtegning, fremsendte Skole indretninger for Voer Herred, var kommet retur før hans dødelige afgang, idet de ellers måtte forventes, at være gået til ved Branden på Kattrup Præstegård Der blev dengang svaret, at der ikke var kommet sådant retur, hvorefter Amtmanden blev bedt om snarest, at udarbejde en anden om Skolernes indrettelse. Uanset dette, er der endnu ikke fremkommet en sådan. Mangler desuden fundatser for Skolerne i Nim - Fårup - Sabro Sogne, endelig ønskes indberetninger fra Proprietair Godserne. 18 Januar 1743.

1144
Fra Benzon og Hygom, Århus. I anledning af Amtmandens skrivelse af 5 Dec, har de forlængst bedt Kirke Inspektør Sr Bertelsen i Kolding om snarest muligt, at indsende en specifikation over de til Hans Mayts Rytterdistrikt i Århus Stift, tilhørende Kirker, samt oplysning om, hvor de 5 Sldr der er henlagt til Stiftets Skoler, for de foregående og tilkommende år kan fås, men har først nu fået svar. De er, og har altid været, enige i Amtmandens forslag, at pengene til deels bør anvendes til, at belønne Degnene og a parte Skoleholdere for de Byer og Sogne i Rytter Distriktet, der på grund af Vejenes længde m v, ikke kan benytte de Kongelige Skoler, som de må contribuere til. Der kan dog ikke tages nogen endelig bestemmelse, før der er indkommet nærmere fra Amtmand Trappaud. 22 Januar 1743.

1145
Fra Benzon og Hygom, Århus. Efter indkomne beretninger om Kornprisen i Århus Stift for afvigte år 1742 er Capitels Taxten pr td: Rug 12 mk 8 sk - Byg 8 mk 4 sk - Havre 4 mk 12 sk - Boghvede Gryn 18 mk og Smør 17 rdr. 1 Februar 1743.

1146
Fra Benzon og Hygom, Århus. Hvordan de har forefundet Skolevæsenet i Voer Herred, samt Hundslund Sogn, vil Amtmanden kunne se af påtegningerne på de modtagne indretninger, undtagen for Handsted Sogn, da de behøver nærmere oplysning fra Hospitals Forstanderen Christen Berntsen, idet denne uden deres vidende, som Hospitals Direktører, har bebyrdet Hospitalets Gods så Considerable en udgift til Skole løn. Forventer - efter Amtmandens løfte - at modtage de manglende indberetninger for Tolstrup samt Fårup og Sabro Sogne.  27 Februar 1743.

1147
Fra Benzon og Hygom, Århus. Hospitals Forstanderen i Århus her henvendt sig, ang en nødvendig reparation af Hospitals Husene, hvortil der skal anvendes en del Ege Tømmer til Leeder, Stolper og deslige. Desuden har Plankeværket, af de i denne Vinter værende Storme, taget så stor skade, at det også må repareres, endelig indberetter han, at der ved den Gård Hospitalet ejer i Låsby, skal findes en del Skov med Eg og Bøg, således omkostningerne kan holdes nede, hvis der anvendes Tømmer der fra. Beder om udvisning mellem den 23 og 31 Marts. 28 Februar 1743.

1148
Fra Benzon og Hygom. Med henvisning til Amtmandens anmodning af 27, har man hos Amts Forvalter Cammer Råd Panch, gjort den fornødne anstalt om Forspands Heste og Bivognes anskaffelse fra Stjernholm Amt, til den Højsalige Dronning Anna Sophias Ligs befordring, fra Nim til Uldum den 7 hujus. Desuden givet medd til Clausholm. 1 Marts 1743.

1149
Fra Benzon og Hygom, Århus. Fremsender hermed i påtegnet stand, indberetningerne for Tolstrup Sogne Skole, samt den fra Handsted Sogn, med Hospitals Forstanderens erklæring, hvilke Amtmanden bedes videregive til vedkommende største Lodsejere. Mangler nu kun fundatsen fra Fårup og Sabro Skoler, som efter Amtmandens gode løfte, snarest forventes. 12 April 1743.

1150
Fra Benzon, Århus. Efter Amtmandens anmodning, har han erindret Fru Wissing i Århus Mølle, om de af hende for sine Bønder i Nolløf [Nølev] Sogn, som største Lodsejer, udlovede 2 rdr til Skole løn, som hun iflg Justitsråd Lasson til Dybvad, på trods af både skriftlige og mundtlige anmodninger, endnu ikke har villet betale. Hun har nu erklæret, at hun mente Bønderne efter hendes ordre, allerede havde betalt pengene, men da dette ikke er sket, lover hun nu straks, at ville betale. 21 Maj 1743.

1151
Fra Benzon, Århus. Af det den 9 modtagne Syns - Tingsvidne over Voer - Nimb Herreds Tinghus, har han erfaret dets slette tilstand, samt hvad der skal anvendes til istandsættelse. Han har ikke nogen indvending mod snarest muligt reparation, men så snart dette er sket, ønskes regningerne med behørig documentation over det anvendte, jvnf Kongelig Rescript af 5 April 1690. Hvis Bønderne selv vil forrette kørselen med Materialer, samt sørge for de behøvende Pligts folk, kunde de derimod forskånes for de udgifter, som sligt ellers ville medtage. 21 Maj 1743.

1152
Fra Benzon og Hygom, Århus. Major Reenbergs forfattede indretning, for Skolerne i Fårup og Sabro Skole, har man modtaget fra Amtmanden til videre approbation, men ved eftersyn ser man, at Greve Friis har exciperet de 5 Sldr for Sabro Kirke Lys. Ønsker Amtmandens og Provstens mening om samme. 1 Oktober 1743.

1153
Fra Benzon, Århus. Ganske vist har han af Amtmandens skrivelse fornemmet, at denne har beskikket Niels Wissing til, at varetage Herredsfoged embedet i Voer Herred, men da Sr Caspar Borman i Horsens, den 5 hujus af Benzon er udnævnt til, at antage det sammesteds værende Byfoged embede, og tillige er beskikket til at varetage det, der måtte vedrøre Herredsfoged embedet i Nim Herred, indtil Kongen lader udnævne en sådan, kan han ikke godkende Niels Wissing vedr Nim Herred. 17 December 1743.

Omslag:

Breve fra Skatte regulerings Commiss 1743.

1154
Fra Basballe m fl, Rentekammeret. Omhandler fastsættelse af værdien af jordegods i Århus Stift, til brug for en formueskat. Man spørger om hvilken taxt der skal anvendes til dette, hvorefter der svares, at Proprietairerne og enhver Jordegods ejer, selv skal ansætte værdien af dette, men skulle nogen undlade, at gøre samme, eller angiver det til en for ringe pris, skal øvrigheden lade foretage en taxering, til brug for fastsættelse af nævnte formueskat. Yderligere kommentarer fra Benzon m fl. 28 September 1743.

1155
Fra Benzon, Gerstorff, Fogh og Hygom. Man er nået så vidt, med opgørelsen over Skatterne i Stjernholms Amt og Horsens Købstad, at man vil blive færdig førstkommende Mandag, og derefter rejse til Skanderborg for, at foretage diverse forretninger for Byen og Amterne, hvorfor vedkommende fra disse Amter måtte være tilstede. Horsens 18 Oktober 1743.

Omslag:

Regimentskriver Moldrups Breve 1743.

1156
På bagsiden af omslaget:
Fra C Høgh [Provst i Skanderup]. Henviser til et tidligere modtaget brev fra Biskoppen, ang omkostningerne ved et fattigt menneskes begravelse. Personen blev i denne Vinter fundet på Hasselager Mark. Da vedkommende intet ejede, skulle pengene betales af Herreds Kassen, hvorfra den afdøde fik Almisse. Udbeder sig Amtmandens bestemmelse i sagen. Skanderborg 21 Marts 1743.

1157
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Angående reparationen på Skanderborg Barakker og Stald, fornemmes af det overslag Amtmanden har modtaget fra Obrist Leutenant Thurah, at det nævnte med det allerførste må sættes i stand. Dog således at man først udfører det aller nødvendigste, og det øvrige derefter udsættes til senere. Som det tidligere er meddelt Amtmanden er der siden overslagets indsendelse, sket endnu større brøstfældighed på Barakkerne og Staldene, som har betydet flere udgifter. Mener i øvrigt ikke, at den bevilgede sum er tilstrækkelig, ligesom det vil være umuligt, at få sagen i orden inden Vinteren. Nævner reparation af Sengestederne, som der i skal bruges endnu flere af, når Kompagnierne nu vender tilbage. 29 Oktober 1743.

1158
Fra N Moldrup, Ladegård. Henviser til en skrivelse fra Amtmand Trappaud, ang en karl som er pågrebet for Tyverier. Moldrup ønsker nærmere oplysning om, hvordan karlen skal modtages, med hensyn til indsættelse i Arresten, forplejning, søgsmål o s v. 4 April 1743.

1159
Fra Moldrups fuldmægtig, Ladegård. Henviser til skrivelse fra Amtmanden ang Præsten hr Worsøes indsendte erklæring til denne, om det døde Menneske i Biertrup. At der ikke i dag er foretaget syn, er ikke Moldrups eller Birkedommerens skyld, men uagtet Worsøes erindring, ville synet blive foretaget i morgen tidlig, hvor man også vil forsøge, at finde mere om det voldsomme dødsfald. Beder Amtmanden sørge for, at der fra Århus bliver tilkaldt 2 velforfarne Fieldskærere, som kan foretage den nødvendige undersøgelse af den døde Kvinde Marie Poulsdatter, for afgivelse af attest om, hvorvidt hun ar død af hug og slag eller på anden måde. Nævner også det i Torsdags afholdte Tingsvidne, om Svend Johansens afdøde kone Kirsten Knudsdatter. 21 April 1743.

1160
Fra Moldrup?, til Gundorph. Da Gundorph før har set noget af det, der vedrører Sl? Ch Ludvig, bør han også se slutningen. Da det skal videresendes til Trappaud, spørges om det kan passe, at samme sker i dag. 31 August 1743.

1161
Fra Moldrup, Ladegård. Fremsender til Amtmandens eftersyn, Dommen over Jørgen Pedersen i Stilling, angående den i Biertrup fundne døde Betler, sagen ønskes retur, da den skal bekendtgøres for Præsten i Blegind. 21 Maj 1743.

1162
Fra N Moldrup, Ladegård. Han har modtaget Dommen, over den arresterede Rasmus Jensen Bagger i Skanderborg, som fremsendes til Amtmandens bestemmelse om kvindens jordefærd, og hvad der videre skal ske med den dømte. 13 September 1743.

1163
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Svinsager Bymænd, der ofte mener sig nødsaget til, at føre klagemål over Røjgårds beboere, har indleveret en ny klage, som Moldrup mener Amtmanden bør underrettes om. Moldrup ved ikke om beboeren selv ejer Gården, eller har en anden som Hosbond. Såfremt han selv er ejer, var det vel bedst om han blev indkaldt til Amtmanden bl a ang hans Hunde, som skal være uden lige i bidskhed, og derfor enten bør holdes bundne eller ødelægges [aflives], så naboernes Kreaturer kan være i fred på Marken. Han skal desuden have fornærmet Rindelefgårds beboere, ligesom der har været sag med Hvolbæk. 26 Juli 1743.

1164
Fra Anders Andersen og Søren Jensen, Møldrup. Klager over den nye forpagter af Møldrup Bro, Mons Niels Wissing, idet denne ikke vil tillade dem, at Ride eller køre over Broen, men henviser dem til, at passere Åen på anden vis. Fremhæver at de under den forrige forpagter Sr Hans Leth Tarskov Mølle, godt måtte bruge samme. Hvis de kan opnå samme vilkår som Leth, vil de godt selv beholde Broen, og lade alle passere den, både Sommer og Vinter. Vil desuden lade opsætte et Hus sammesteds. 29 Juli 1743.

1165
Fra Mads Nielsen, Anders Michelsen, Rasmus Rasmusen Møller, Søren Rasmusen, Thomas Pedersen, Jørgen Michelsen og Peder Rasmusen, Svinsager. Klager over Jens Knudsen i Røjgård, idet  han har bemægtiget sig et stykke jord, som de mener er deres, og uanset de ved Oldermanden og to andre Mænd, har forbudt ham, at sætte skel, har han alligevel ladet nogle karle Niels Kierchegård og Peder Piilgård, fra Hvilsted sætte 10 eller 11 pæle. Klager desuden over hans stærke [bidske] Hunde, som han lader sine folk hidse på klagernes Svin m. m. 25 Juli 1743.

1166
Fra N Moldrup, Ladegård. Efter Amtmandens ønske, har han haft Rasmus Møllers Enke og Anders Overgård i Vrold hos sig, ang deres krav mod Jørgen Thomesen i Dour [Dover] i Haderslev Hus Amt. Deres vilje underkastes Amtmandens bestemmelse, med formaning om, at det vel er bedst med det gode, at modtage det halve nu, og give henstand et år med resten, og ikke indlade sig på noget mere vidtløftig med påfølgende omkostninger. 27 August 1743.

1167
Fra Amtmanden Haderslev [på Tysk - se flere andre steder]. Omhandler en sag  om 2 Obligationer på 96 rbdr, mellem Jørgen Thomsen, Dover og Rasmus Andersen Møller [Enken?], Vrold. 3 August 1743.
1168
Fra N Moldrup, Ladegård. Niels Bang i Overby, har indleveret en skrivelse fra Cappellanen i Kattrup, men som den deri påberåbte aftale, der skal være indgået mellem Amtmanden og Stiftamtmand Benzon, om Annexgården i Ørridslev, er Moldrup ubekendt, og tiden er kort, hvis der skal ske noget før St Hansdag, udbedes Amtmanden vilje om samme. 20 Juni 1743.

1169
Fra N Hiersing Sparre, Overby Skole, Kattrup Sogn. [Se forrige]. Henviser til den enighed, der ved sidste Session var mellem Amtmanden og Benzon, ang den ham med rette tilkommende Annexgård i Ørridslev, samt Kongelig Rescript af 2 Marts. Eftersom det nu er ved den tid, den nuværende beboer, Eschild Madsen, lovligt skal opsiges, og han udmærket er klar over, at Regimentskriveren er optaget af andre vigtige ting, og derfor måske ikke husker på såadanne småting, håber han ikke det gør noget, han henvender sig om sagen. 19 Juni 1743.

1170
Fra N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at efter Kammer Coll ordre af 18 September 1742, er der til Mons Brun betalt 20 rdr som forskud for Stenbroen, desuden skulle han efter arbejdets færdiggørelse, mod attest, have udbetalt endnu 20 rdr. Pengene har han fået, men ikke afleveret nogen attest. Til Havens indhegning har Kammeret bevilget 448 rdr 86 sk, hvoraf der er udbetalt 335 rdr. Håber arbejdet med opsættelse af Risgærdet, kan udsættes til efter Korn høsten, da dette vil være bedre for Bønderne. 23 Juni 1743.

1171
Fra N Moldrup, Ladegård. Henviser til den fra Amtmanden modtagne Kongelige befaling, om 1 skp Havre af hver td Hartkorn, som senere skal leveres til Magasinerne, mod en godtgørelse i Skatterne på 4 mk 8 sk pr td, hvilket straks vil blive bekendtgjort. 11 Marts 1743.

1172
Fra N Moldrup, Ladegård. I Amtmanden fraværelse, har Moldrup modtaget vedlagte fra Provsten Johan Nørholm. Siden har den nævnte Anders Brandt indfundet sig. Beholdningen i Herredskassen for Yding Sogn er kun 6 - 7 rdr. Når der ses til den ene side, skal Manden være nødlidende, og til den anden side, er det af temmelig stor skade, at påføre kassen så stor en bekostning som det sigter til, og Provsten gør intet forslag om noget. 11 Marts 1743.

1173
Fra N Moldrup, Ladegård. Vil ikke undlade, at underrette Amtmanden om følgende sager: Mag Søren Giesing i Vinding, har indsendt klage og besværing over sin tjenestekarl Anders Busch, som han forlanger indkaldt til Arrest og afstraffelse. Moldrup vil ikke foretage sig noget, før han kender Amtmandens vilje om samme. Nævner også Provstens skrivelse, med opgørelse over et fattig Almisselems tilgodehavende Korn for 1740 - 41. Moldrup mener ikke det vil være muligt, at inddrive dette, når det sådan har henstået år efter år. Amtmanden bedes meddele, hvornår det vil være ham belejligt, at foretage de fattiges forretning i Framlev og Gjern Herreder, siden tiden for samme er inde i Silkeborg Amt, og Trappaud vil lade det bero på Moldrup. Eftersom der nu vel må gøres en begyndelse, med indkaldelsen af de Bønder, der ved Skov Sessionen blev idømt straf, ønskes oplyst, hvornår dette skal iværksættes, samt hvor mange der daglig kan være i Arresten. 22 Februar 1743.

1174
Fra N Moldrup, Ladegård. Svarer på de modtagne breve, at der kun er foretaget de reparationer på Barakkerne, som var absolut nødvendigt, såsom Tagene over Stalden, så Høet ikke blev ødelagt. Nævner også Hækkene og Krybberne, som måtte forbedres før Hestene kunne være der. Årstiden umuliggør en fuldstændig reparation. Mener det vil være bedst, om det var de samme Kompagnier der blev indkvarteret, som tidligere tog derfra, idet disse måske bedre kunne finde sig til rette med forholdene, der mange steder kun var slette. Nævner at før Amtmandens vilje blev kendt med Postbrevenes afhentelse, var det bestilt ved given lejlighed til Ovsted Sogn. 21 Oktober 1743.

1175
Fra N Moldrup, Ladegård. I Blegind, er Svend Johansens Enke, Natten mellem sidst afvigte Tirsdag og Onsdag, stået op af Sengen, og forsvundet uden nogen vidste hvorhen. Først i dag blev hun fundet i Gårdens Dam, et stort dybt Dynd Hul. Årsagen til hændelsen har ingen kunne give nogen oplysning om, eftersom hun altid har været både skikkelig og retsindig, men for ca 3 uger siden blev hun angrebet af en stærk sygdom, der holdt hende stille ved Sengen i 14 dage, hvor da hun blev berettet af Præsten. De sidste 8 dage kunne hun komme en smule op. Amtmanden bedes tage nærmere bestemmelse det videre. Moldrup ønsker god Påskefest. 14 April 1743.

1176
Ingen afsender, Skanderborg. Kvittering for de 80 rdr, som brevskriveren, ved forestående Skifte Kontrakt, skulle have af Sal Slotsfoged Røssel, som enken har udbetalt, ligesom 10 rdr af de årlige 20 rdr vedk årligt skulle have af Røssel, i dennes levetid. 6 September 1743.

1177
På bagsiden af forrige:
Fra Anders Andersen og Søren Jensen, Møldrup. Efter begæring af Hans Leth i Tarskov Mølle, har de synet og efterset Vorvads Bro, og fundet den i god og forsvarlig stand. Bekræfter ligeledes, at der ikke i afvigte år, har været nogen klager fra vejfarende om samme Bro. 6 Juli 1743.
Att af Woyda, samt [overstreget] kvittering fra H Læth, for modtagelse af Reparations pengene fra 12 Juli 1742 til samme dato 1743, i alt 20 rdr.

1178
Fra Peder Nielsen Læth??, Jens Mortensen og Jens Madsen, Biertrup. Efter Moldrups ordre, har de synet og besigtiget den døde fattige, som lå i Rasmus Rasmussens fæhus. De har ikke fundet Sår eller andet, som kunne være årsag til hans død. Det var ikke muligt, at få noget kendskab til, hvorfra han kom. Jørgen Pedersen, Stilling var overværende. 16 April 1743. Woydas påtegning: Det døde Menneske vil nærmere af Rettens middel, og uvillige Mænd synes etc. 17 Marts 1743.

Omslag:

Klager fra Geistligheden, ang deres indtægter 1743.

1179
Fra Conrad Friderich Gerlach, Ry [Præsten - 3 sider]. Sender mange gode hilsener i anledning af det nye år. Dernæst falder hans ærbødigste, inderligste, hjerteligste, væmodigste og ydmygste bøn og begjæring, at Ds Høy Ædle Velb efter Lov pag 302 art 6te vil hjælpe ham, mod den uret og vold der forøves mod ham, idet han ikke kan få Bønderne til, at erlægge den Kvæg og Korntiende, han kan tilkomme etc. 6 Marts 1743.

1180
Fra Conrad Friderich Gerlach, Ry Præstegård. Erindrer om sin tidligere henvendelse, om Kirkeværgen Niels Hansens hjælp, til inddrivelse af Tienden for 1740, bønfalder nu om et nådigt svar, så han og hans ikke skal crepere. 9 April 1743.

1181
Fra Søren Giesing, Vinding Præstegård. Gud ved at han sjælden klager, men nu nødes han til, at tage skyds og beskærmelse under den høje nådige øvrighed. Klager over sin karl Anders Busch, som han nu på 3die år møjsommelig har gået igennem med, men da han i år mærkede, at Præsten var svag, er han helt umulig, således var han aftenen mellem den 11 og 12 februar, blevet vred på Pigen og nogle af de små Børn, og begynder med en hujen, banden og Guds bespottelse, ja med dyre Eder, at han skulle gøre en ulykke på dem. Beder Amtmanden om hjælp. 22 Februar 1743.

1182
Fra Sognemændene i Tolstrup og Gedved By, sign af Jørgen Andersen, Anders Jensen, Jens Andersen og Rasmus Sørensen. De har set Amtmandens rescript af 26 Februar 1723, ang Cappellanen Niels Hiersing Sparres offer, i anledning af hans indsendte klage, til Stiftamtmanden og Biskoppen, hvorpå deres besvarelse hermed følger. Efter gammel sædvane, har Menighederne i Kattrup - Ørridslev og Tolstrup Sogne årlig givet 4 gange offer til Kattrup Præst og Cappellan, nemlig til de 3 store Højtider Jul - Påske og Pinse til Præsten og 4de offerdag, nemlig Allehelgensdag til Cappellanen, hvilke Tolstrup gerne vil give, når det ellers kan fortsætte som fra Arilds tid, men skal Præsten have så meget alene, som der forhen er givet for begge, vil det falde dem tungt. 22 Marts 1743.
Bilag:
Fra Biskop Hygom: Extract af Kongelig Majestets rescript af 2 Marts 1742, ang Vor Herred. Kattrup med tilliggende Annexer Ørridslev og Tolstrup skal have residerende Capellan, som foruden 100 rdr årlig løn af Sognepræsten, skal nyde Højtids Offer af Menigheden, tillige med den bedste Annexgård. Ingen dato.

1183
Fra Worsøe, Blegind Præstegård. Klager over Espen Jensen og Søren Koch i Hørning, idet de nægter ham Præste Tiende af deres Korn, og siger, at han ingen rettighed har til det der står på Marken, men må nøjes med det de godvillig vil give ham, enten i Korn eller penge, og således vil beskære ham hans ret, tvært imod Kongens Lov, og tvært imod ordre og advarsel af 27 August, har indkørt deres Korn, utiendet, og samtlige Bymænd med dem åbenbar trodser, og siger de vil lide den skade der evt kan påfølge. Beder om Amtmandens hjælp. 28 August 1743.

Omslag:

Dragon og Rytterheste ang 1743 - 2 Gen Land Etat Commiss Breve.

1184
Fra A V Glahn, Alling Præstegård. Ganske vist har han ikke modtaget nogen ordre om, at skulle holde en Dragon Hest, ligesom han også ved sin seneste betaling af Familie Skat, som man jo i givet fald, ville være fritaget for, på forespørgsel fik at vide, han ikke skulle holde en sådan. Havde også selv tænkt, at han skulle være fritaget, også i betragtning af Kaldets slette vilkår. Ikke desto mindre sender han, efter nådig befaling, sin bedste Hest og håber den må findes dygtig. 8 Juli 1743.

1185
Fra C Høgh, Skanderborg [Provsten]. Efter Hans Kongelige Majestæts anordning af 7 Juli 1742, om Rytter og Dragon Heste, meddeles Vel ærværdige Hr Jens Peerstrup, Sogne Præst for Adslev og Mesing Menigheder, denne attest, at hans Sogne kun består af 22 td Hartkorn, og der foruden er hans vilkår så ringe, at han ikke formår enten en Rytter Hest eller Dragoner Hest. Gør Gud hans tilstand bedre end den nu er, er han villig til, at levere en Dragoner Hest som andre. 14 Juni 1743.

1186
Fra Fuldmægtigen, Serridslevgård. Det var så uheldigt, at da ordren om fremstilling af Rytterheste ankom, var hans Principalinde, netop dagen før rejst over til Broderen Niels Høstmark, og er endnu ikke hjemkommen. Da hun anvender de pågældende Heste, kan disse altså ikke i dag præsenteres, håber det senere kan ske, enten ved Skanderborg Slot eller et andet sted, alt efter Amtmandens ønske.  12 Juni 1743.

1187
Fra Odense. [Samme som næste - på Tysk]. Nævner bl a noget om 26 Heste m m. 21 August 1743.

1188
Fra Odense. [Samme som forrige - på Tysk] Heri omtales også 26 Heste m m. 17 August 1743.

1189
Fra N Holst, Svejstrup [Præsten i Dover]. Straks efter han modtog ordren om [Dragon] Hesten, lod han den indsætte på det bedste foder, "Gid hand ville kuns tage til sig vel deraf". Grime og beslag skal også være i orden. 20 August 1743.

1190
Fra N Holst, Svejstrup [Præst i Dover]. Takker for de mange gode ord, han modtog ved Rytterhestenes fremstillelse. Klager dernæst over Forpagteren af Familie Skatten, Niels Nielsen i Århus, idet denne ved sin karl Søren Knudsen, afkrævede en gammel udlevet Krigsmand i Venge Jens Knudsen, 48 sk. Sl Gyberg havde i mange år, holdt Jens Knudsen fri for Skat. Det er nu stymperens underdanige og grædende bøn, at Amtmanden vil lade ham fritage for skat. 30 September 1743.

1191
Fra Peter Panch, Århus. Henviser til skrivelse fra Justitsråd Folsach. Af Stiftamtmand Benzon, fornemmer han, at Rådmand Stæhr og Forstander Nielsen, formodentlig vil bekvemme sig til, at syne Rytterhestene i Havreballegårds Amt, og måske også i Skanderborg og Horsens, hvis der ikke kommer noget i vejen. 2 September 1743.

1192
Fra Stevens, Fredericia [Oberst]. Han har først i går modtaget Generalmajor Neubergs skrivelse af 19 hujus, men der fremgik ikke noget om, hvorvidt denne var tilfreds med stedet hvor Hestene skal fremstilles. Da Skanderborg hører under hans eget Regiment, er han mere end tilfreds med, at synet skal ske der, og vil med det første komme nærmere ind på dette. 27 August 1743.

1193
Fra Stevens, Fredericia [Oberst]. Han modtog i går den Kongelige allernådigste befaling, at de 10 Heste til forstærkning af det ham betroede Regiment i Åkjær - Skanderborg Amter, skal blive leveret i begyndelsen af September. Amtmanden bedes give nøjere oplysning om datoen, således det nødvendige mandskab kan være tilstede. 16 August 1743.

1194
Fra Neuberg??, Odense. [På Tysk] Angår Rytterheste i Skanderborg - Åkjær Amter, nævner Obriste Stevens. Fredericia 25 August 1743.

1195
Fra Neuberg??, Odense. [På Tysk] Ang Rytterheste i Skanderborg. 31 August 1743.

1196
Fra Numsen, København. Takker for den modtagne skrivelse af 28 hujus, med oplysning om, hvornår Rytterhestenes aflevering skal finde sted i Amtet, og har ingen indvendinger mod de gjorte anstalter. 31 August 1743.

1197
Fra Folsach, Randers. I forbindelse med Rytterhestenes præsentation og modtagelse, sendte han i går en ekspres skrivelse til Kammer Råd Panch, og bad denne få Stiftamtmand Benzons betænkning om samme. Nævner også besværlighederne der opstår med hensyn til Justits Råd Kålund, fra Thy, Mors, Hierm, Ginding, Skodborg og Vandfuld Herreder, samt Halds Amt, der betyder en lang tur for Kompagnierne, når Regimentet skal samles ved Randers o s v.  2 September 1743.

1198
Fra Folsach, Randers. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at han med en Ekspres, har skrevet til Stiftamtmand Benzon, Rådmand Stæhr og Forstander Niels Nielsen i Århus, ang syn af Rytterhestene, på Havreballegård og Stjernholms Amter. Har samtidig bedt dem om, at påtage sig samme forretning for Calløe og Skanderborg - Åkjær Amter. 31 August 1743.

1199
Fra Folsach, Skanderborg [samme person som de forrige]. Af den førte korrespondance, skal syn m v af Remonte Hestene være berammet til: Kolding 12 Sept, Kammer Herre Grev Oertz. Ribe for Riberhus Amt 17 Sept Gehejme Råd Gabell. Randers, Dronningborg Amt fra den 9 - 12 Sept, Justits Råd Trappaud. Hobroe for Mariager Amt 13 og Skanderborg for Silkeborg Amt 16 Sept. Imidlertid har Benzon og Gersdorff hensat det til brevskriveren, at fastsætte tidspunket for Randers (9-10-11) Århus (13) Kallø (14 og 16) Skanderborg - Åkjær (17) Horsens og Stjernholm (19). 25 August 1743.

1200
Fra Woyda, Folsach, Stæhr og Müller, Horsens. Opgørelse over afleverede Rytterheste fra Skanderborg Amt, for så vidt tillagt Oberst Rouchs, Regiment. Fremgår, at Hestene skal afleveres i Horsens under overværelse af: Woyda, Folsach, Oberst Rouchs, Oberst Beenfeldt, Oberst Lieutenant Reichov, Major Eichstedt og Ritmester Loutzou, desuden Rådmand Andreas Stæhr og do Ulrich Christian Müller i Århus. Derefter opgørelse over hvorfra Hestene kommer - Stensballegård  - Wæhrholm - Urup - Mattrup og Handstedskovgård, samt deres værdi etc. 19 September 1743.

1201
Fra Stavanger, Land Etat General Commiss, København. Henviser til modtagne skrivelse, ang 4 Rytterheste som fra Amtet skal leveres til General Leutenant Schafeletzky de Muskadells Regiment, men ændres til en Hest til Cammerherre Juels Regiment og tre til General Major Greve Holsteins Regiment. 13 April 1743.

1202
Fra Land Etatens General Commiss. Henviser til modtagne opgørelse, over de 40 Rytter og 65 Dragon Heste, der iflg forordningen af 7 Juli 1742, skal leveres af Amtet. 2 Marts 1743.

1203
Ingen afsender. Opgørelse med navne og antal, over de i Juni 1743 præsenterede Rytter og Dragon Heste, og følgelig i Juli Termin skal godtgøres i Consumption - Familie og Folkeskatten. Drejer sig mest om Godsejere - Præster og Møllere. Ingen dato 1743.

1204
Fra Amtmanden m fl, Skanderborg. Opgørelse og beskrivelse af de Heste, der iflg forordningen, skal afleveres til General Major og Obriste Neübergs Regiment. Ligeledes navnene på ejerne. Påtegnet af Lüttichau og Schubert. 17 September 1743.

1205
Fra Amtmandens fuldmægtig H Lauritzen. Specification over de personer og steder i Skanderborg - Åkjær Amter, som ved udskrivning, har leveret Heste til den Kongelige Armè, og nu igen, i stedet for den lovede betaling, ved lodtrækning, har modtaget Heste. Desuden diverse antal -  uden navne - i andre Stifter. 3 November 1762. [dato og år ok]

1206
Fra Amtmanden. Opgørelse over de Heste der skal præsenteres i Juni 1743 [26 sider], med angivelse af ejernes/Sognenes navne, Hartkorn, samt hvad værdi de fremviste Heste er ansat til. Ingen dato 1743.

1207
Ingen afsender. Specification over de Godsejere, som er indkaldt til, at fremstille Heste i Horsens den 19 September 1743, med beskrivelse af Hestene. Ingen dato 1743.

1208

Ingen afsender. Opgørelse over de Præster og Godsejere, som den 17 September 1743, skal lade fremstille Rytter Heste i Skanderborg, med angivelse af værdi etc. Ingen dato 1743.
2 bilag om samme.

1209
Ingen afsender. Extract af de i Juni 1743 præsenterede Rytter og Dragon Heste [6 sider], som skal afleveres til General Major Neübergs og Obrist Rouchs Regimenter. Ingen dato 1743.

1210
Fra N Thygesen, Mattrup. Henviser til modtagne ordre, om anskaffelse af nogle Rytter Heste, samt sætte samme i forsvarlig stand, som også skal blive efterlevet. 12 August 1743.

1211
Fra Reenberg, Ristrup. Henviser til modtagne skrivelse, om fremstilling af 2 Heste, som skal ske når ønskes. 11 August 1743.

1212
Fra C Friis, Frijsenborg. Henviser til modtagne skrivelse, om fremstilling af 4 Rytter Heste, fra Faurskov og Lyngballe, som efter 6 ugers forløb, skal ske når forlanges. Nævner også en Dragon Hest fra Norringgård. 11 August 1743.

1213
Fra Amtmanden. Henviser til Over Krigs Secretair Numsens skrivelse, ang Rytter Heste, som skal være således kvalificerede, at de kan gøre fornøden tjeneste. Pålægges derfor samtlige Proprietairer og andre, der er ansatte til levering af sådanne Heste, at disse sættes således i foderstand, så de efter 6 uger kan anvendes. 8 August 1743.

1214
Fra Hans Justsen [Amtsforvalter]. Specification over Hoved og Ladegårdes taxter [11 sider], samt Præstegårdes og Mølleres Hartkorn i Skanderborg - Åkjær Amter. Ingen dato 1743.

1215
Fra N Holst, Svejstrup. Henviser til modtagne ordre om Rytter Hestes istandsættelse, der skal blive efterkommet, så der ikke skal blive sparet på foder, røgt og tilsyn. Henviser til ikke vedlagt, det han i sandhed kan skrive om den stakkels Søren Jensen i Svejstrup, der i Nåde måtte vorde anseet ham til bedste af Herren. 10 August 1743.

1216
Fra Numsen, København. Henviser til forordningen af 7 Juli 1741 og 2 September 1742, ang de påbudne Rytter Heste i Amtet, der skal være i en sådan stand, at de kan gøre den fornødne tjeneste. 3 August 1743.

1217
Ingen afsender. Opgørelse over de Rytter og Dragon Heste [7 sider], der i Amtet præsenteres fra den 10 - 15 Juni 1743, med angivelse af navne, Hartkorn, antal Heste etc. Ingen dato 1743.

1218
Fra Numsen, København. Man har modtaget opgørelsen over, hvor mange Rytter og Dragon Heste, der kan forventes fra Amtet, men da der stadig mangler en del, jvnf forordningen, vil der senere blive anvist, hvilke Regimenter, Hestene skal leveres til. 12 Marts 1743.

Omslag:

Delinqventsag 1743.

1219
På bagsiden af omslaget:
Fra Stiftbefalingsmand Rosenørns Fuldmægtig. Under 25 Pasfoto haver det Kongelige Vestindisk - Guineiske Rente og General Told Kammer tilskrevet mig således: Fra Bønderne på Morsø i Ålborg Stift, er her til Kammeret indkommen ansøgning om tilladelse til, at udføre deres Foder Stude, på grund af, at alle deres udgifter skal bestrides næsten alene af deres Creaturers tillæg, hvoraf de for tiden har flere end de kan græsse og føde. Ønskes nærmere oplysninger om, hvorvidt en sådan tilladelse kan være til skade for nogen. 1 September 1778.

1220
Tingsvidne:
Fra Søren Jensen Birch, Haxholm, Birkedommer. [12 sider]. For Retten mødte Forvalter Hans Erich Såbye, Frisenborg og fremstillede 2 kaldsmænd Jørgen Sandgård af Fajstrup og Poul Pedersen, Voldby, som til i dag havde indstævnet Jens Sørensen Holm, Hammel, nu siddende i Frisenborg Arrest, for begået Tyveri af en Hest, fra Mads Knudsen i Voldby, og derefter solgt til Mølleren i Gedved Mølle for 8 rdr 1 mk. Forsvarer Seig Thomas Hvas, Frisendal. Nævner også Frans Rasmussen og Jacob Jacobsen af Voldby, som bragte den sigtede og Hesten tilbage fra Gedved til Hammel. Af dommen fremgår, at det er anden gang han har begået Heste tyveri, dømmes derfor, efter forordningen af 4 Marts 1690, til Galgen, samt fortabelse af sin hovedlod. Benådes 24 Maj 1743, af Kongen til Kagstrygning og livstids arbejde i nærmeste Fæstning. Afstraffelsen sket i Fredericia 15 Juni 1743. 19 Marts 1743.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 29: B5 C – 94 År 1743 

Påbegyndt læsning og afskrift pakke no 30: B5 C – 95 År 1743

Afgivelser 1743:

1221

1 Delinqvent Regning

1 pakke Retsarter og Tingsvidner

1 do ang Skanderborg Slots Bygninger

1 do Justits Kassen vedkommende

1 do ang Søindroulleringen

1 do ang Sessioner og Lægdsvæsen

1 do ang Skov og Jagtvæsen

1 do ang Fattigvæsen

1 do ang Skoler og Kirker

1 do ang Staldstude

1 do med forskellige Breve og Dokumenter.

Omslag:

Delinqventregning 1743.

1222
På bagsiden af omslag: Lægdsmanden for 89 Lægd har i dag anmeldt, at Soldat i Fynske Infanteri Regiments 2den Compagni Christen Sørensen Elbek, af 89 Lægd no 31 er ankommen den 1 Decb, med permisions Pas af 27 Novb. Catrinelund 2 December 1812. 

1223
Fra N Wissing, Skanderborg. Regning over det han som forsvarer håber, at få tilgode for Friderich Klinge og Michel Dochtor, i sagen ved Birketinget 1742, herunder Vognleje, Kost og Tæring, i alt 7 rdr. For Jens Jacobsen Skytte, Mette Christensdatter og Kirsten Jacobsdatter 2 rdr i alt 9 rdr.
Påtegnet af Woyda, nævner forsvar for Michel Nielsen og Jens Jacobsen Skytte m fl. 28 Maj 1743.

Omslag:

Retsacter og Tingsvidner 1743.

1224
På bagsiden af omslag:
Ingen Bøder i Grenå til Christianshavns Kirke. 14 Januar 1789

1225
Tingsvidne:
Johannes Snell, Birkedommer. For Retten fremkom, på Regimentskriver N Moldrups vegne, Mogens Friis fra Skanderborg Ladegård, i en sag mod Laurs Laursen, Farre, nu indsat i Arresten på Skanderborg Slot, for begåede små Tyverier. Kaldsmændene Peder Bech, Virring og Christopher Frandsen af Gram. Da det er små Tyverier, som er sket i Drukkenskab, dømmes han til at bøde efter Loven, igield og tvigield, betale omkostningerne med 4 rdr, desuden arbejde i Viborg Tugthus i 2 måneder. Kvittering fra Viborg Tugthus dat 17 Maj 1743. 
Bilag [10 sider]:
Vurdering af det Søren Jensen og Just Smed frastjålne, foretaget af Mogens Hougård, Peder Møller og Søren Nielsen, Farre. 25 April 1743.

1226
Tingsvidne:
Johannes Snell, Birkedommer. For Retten fremkom, på Moldrups vegne, Mons Friis, Skanderborg Ladegård. Kaldsmændene Peder Beck, Virring og Christopher Friderichsen, Gram. Indstævnet Jens Nielsen Salten, tjenende Niels Juel i Ormslev på Constantinsborg Gods, ang sit vidnesbyrd ved Birketinget den 27 Juni d a, om det Engjord, Mølleren søger at fravriste Dørup Mænd i Hørning Sogn. Fremgår bl a, at Jens Nielsen har angivet sin alder som 20 år ældre end han er, samt skal have indavlet Hø til Dørup Mølle, før han blev født. Ligeledes har den angivne Møller Niels Jensen, ikke beboet Møllen for 44 år siden. 

Af forhøret [7 sider] fremgår, at han er født i Salten, hvor han opholdt sig i 12 - 13 år, senere i Kolt 1 år, derfra til Boes i 1 1/2 år, og på egen hånd i 1 1/2 år, derefter i Dørup Mølle. 8 August 1743.

1227
Kopi af Dommen over Drabsmanden Rasmus Bagger, Skanderborg, afsagt af Johannes Snell og 8 Meddoms Mænd, Christen Andersen, Anders Andersen af Hårby, Søren Ollesen og Jens Pedersen af Tåstrup, Jonas Jensen og Jens Sørensen af Veng, Anders Christensen og Peder Pedersen, Storring. Nævnes afdøde Marie Poulsdatter, som sidste nat, mellem den 5 og 6 April, hvor hun levede, skal have ligget sammen med Rasmus Bagger, i Hans Fynboes Hus [hans Svoger]. Omtales ligeledes Baggers Morbroder Morten Bagger. Fremgår at Marie Poulsdatter ikke er druknet, men kvalt, forinden hun kom i Vandet, og derfor bør begraves i Kirkejord. Han dømmes til Bremerholm i Jern og arbejde sin livstid. 22 August 1743.

1228
Tingsvidne:
Johannes Snell, Birkedommer. For Retten på Moldrups vegne, Sr Mogens Friis, Skanderborg Ladegård, efter andragende fra Sognefoged Peder Jensens Enke i Ry, om fundet af en død Mand i Ry Skov. Den afdøde er synet, og indsat i åben grav på Ry Kirkegård. Niels Andersen og Rasmus Pedersen af Salten, var 28 December i Ry Skov for, at tilse og vogte nogle fremmede Svin, da de kom til det såkaldte Glarbo Skov, fandt de ved en Vindfælde det døde menneske. Ingen vidste hvorfra han kom, hans tilstand viser, at han er en Betler, og derfor bør begraves med Jordpåkastelse. 10 Januar 1743.

1229
Tingsvidne:
Johannes Snell, Birkedommer. For Retten på Moldrups vegne, Mogens Friis, Skanderborg Ladegård. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang syn af den i Blegind dødfundne Svend Johansens Enke Kirsten Knudsdatter, der kan hensættes i åben Grav. Snell har sammen med Johan Christiansen, Jens Pedersen, Hans Simonsen og Jens Rasmussen, alle af Blegind, foretaget synet den 16 April. Fremgår af dette, at hun blev fundet i en lille Dam ved siden af Gården. Hun har været syg i sit Hoved, og sengeliggende en måneds tid. Hun kan begraves med Jordpåkastelse. 18 April 1743.

1230
Tingsvidne:
Johannes Snell, Birkedommer. For Retten, på Moldrups vegne, Mogens Friis, Skanderborg Ladegård. Kaldsmændene Christopher Friderichsen af Gram og Peder Christensen af Virring. Indstævnet Jørgen Pedersen m fl i Stilling, ang en omløbende Betler, som ikke kendes navn eller hjemsted for, der den 15 April 2 Påskedag sidst, skal være givet nogle Hug i Rasmus Rasmussens Fæhus i Biertrup, hvor han var lånt Herberg. Huggene på grund af en Salmebog, han skal have frastjålet Jørgen Pedersen, og senere solgt. Nogle timer efter huggene, døde Betleren. Sagen rejst af Præsten Laurs Worsøe i Blegind. Indkaldt Peder Rasmussen, Gram, Jens Nørregård og Frands Christensen, Stilling, synsmændene Jens Fregerslev, Niels Pedersen, Søren Jacobsen og Jens Lauritzen Molboe, sammesteds, item Rasmus Rasmussen og Kirsten Pedersdatter, Rasmus Poulsen og tjenestekarl Laurs Rasmussen, Søren Pedersen, gl Jens Madsen, ung Jens Madsen og Jens Mortensen, alle af Biertrup.  2 Maj 1743.

Omslag:

Fattigvæsen Skanderborg Amt 1743.

1231
På bagsiden af omslag: Hosfølgende brev som til hans Majts tjeneste etc, må Lægdsmanden i Vrold Niels Bunde, at lade befordre med et Exprese Ridende Bud til Posthuset i Horsens. Ingen dato

1232
Fra P Nørholm, Østbirk. Mandtal på dem der i Østbirk Sogn, yder til de Fattiges Kasse for Vor Herred 1743.
Ingen dato 1743.

1233
Fra A Krag, Lundum Præstegård. Fortegnelse over dem, der betaler til de Fattiges Kasse, og om de besidder hele - halve eller mindre Gårde, samt navnene på de som modtager af samme. Ingen dato 1743.

1234
Fra A Krag, Lundum Præstegård. Fortegnelse over dem, der betaler til de Fattiges Kasse i Lundum og Handsted Sogne i Januar Termin 1743. 9 Marts 1743.

1235
Fra Benzon, Væhr Præstegård. Fortegnelse over dem, der betaler til de Fattiges Kasse i Værh og Nebbel Sogne, Vor Herred, jvnf Forordningen af 24 September 1708.  8 Januar 1743.

1236
Fra Benzon, Væhr Præstegård. Beregning over Væhr Sogns inddeling, til de Fattiges ophold for året 1743. Indtægt bl a 15 rdr 1 mk. Desuden de fattiges navne etc. 12 Marts 1743.

1237
Ingen afsender. Fortegnelse over den, af Lundum og Handsted Sognemænd, til de fattige, udlovede årlige pension. Desuden navnene på de fattige modtagere. Ingen dato 1743.

1238
Fra Bencon, Værh Præstegård. Beregning over anvendte omkostninger, for tre Almisse Lemmers Jordefærd, i Væhr Sogn, Hallerup By. Kirsten Juckums, død i September 1741, Jens Rasch, død i Maj 1742 og Volborg Jensdatter, død i December 1743. De døde ejede for 1 rdr 3 mk 12 sk, udlæg i alt 8 rdr 4 sk.  12 Marts 1743.

1239
Fra A Krag, Lundum og Handsted. Fortegnelse over dem, der i 1743 betalte til de Fattiges Kasse. Ingen dato 1743.

Omslag:

Staldstude 1743 angående.

1240
Fra Woyda, Skanderborg. Uanset, det ved adskillige allernådigste forordninger, er befalet, at de der skal opstalde Øxen, inden hvert års December måned, skal indberette antallet af samme, ligesom der hvert forår skal opgives, hvormange af de opstaldede der er solgt, så er der dog en del som ikke indsender disse indberetninger. Også i år mangler der fra flere, således Amtmanden ikke i rette tid, har kunnet videresende disse til Rentekammeret. Indberetningerne ønskes hurtigst muligt. 19 December 1743.
Notat fra:
Tyrrestrup, at man ingen opstaldning har, idet der er Hollænderi [Malkekvæg - Mejeri].

1241
Fra Godsejerne. Indberetning om opstaldede Øxen: Mattrup 112 stk. 24 Oct 1743. Serridslevgård 100 stk, hvoraf ingen er solgte. 24 December 1743.

1242
Fra N Thygesen, Mattrup. Af de på Gården opstaldede 120 Øxen, er der solgt 104 til Jan Orhane af Nord Holland, og 2 til Johan Christoffer Deters af Delmenhorst, hvilke de agter at drive over Kolding Toldsted. 13 Marts 1743.

1243
Fra Marcusen, Rasch. Af de opstaldede Øxen er der solgt 71 stk, til en Hollænder Jan Oossaenne, som efter contrakten skal afdrives 20 Marts, og fortoldes ved Kolding Toldsted. 9 Marts 1743.
Bilag:
Foruden nævnte 71 stk Øxen, har Hollænderen yderligere købt 17 stk i alt 88. 16 Marts 1743.

Omslag:

Skanderborg Slots Bygning vedkommende 1743.

1244
Fra Thurah, København. Efter indsendte forslag til Rentekammeret af 22 Juli, kan de 300 Tagsten, som endnu mangler til Staldtaget, tages af den beholdning, der findes angivet som inventar hos afgangne Slotsfoged Røssel. 3 August 1743.

1245
Fra Slotsfoged Abraham Røssel, Skanderborg. Efter Hofbygmester Thuras ønske, overslag fra håndværksmestrene Knud Pedersen, Tømmermand, Niels Laursen, Snedker, Nels Thoersen, Muurmester, Olluf Ollufsen, Kleinsmed, Rasmus Nielsen, Glarmester og Casper Pettersen, Blytækker, ang den brøstfældighed, der er på flere bygninger ved Skanderborg Slot. Køkkenhuset: 106 rdr 1 mk. Slotsfogedens hus: 359 rdr 3 mk 13 sk. Slagterhuset: 41 rdr 5 mk 8 sk. Brøggerhuset: 11 rdr 4 mk 12 sk. Samlet overslag: 519 rdr 3 mk 1 sk. 25 Maj 1743.
2 bilag om samme.

1246
Fra Tømmermand Anders Christensen, Tiirsbech. Aftale med Amtmanden at han efter overslag af 9 April, skal udføre alt Tømmer og Snedkerarbejde, på et nyt Staldhus ved Skanderborg Slot på 24 fag. Han skal altid holde 2 af sine folk som Mestre ved arbejdet, og for det øvrige forskaffer Pligtsfolk, såvel til nedbrydningen af det gamle, som opbygningen af det nye Hus, alt for en accorderet sum 70 rdr, desuden kost til den ene af folkene, i den tid arbejdet varer, og til den anden i otte uger. 9 Februar 1743.

1247
Fra Abraham Røssel, Skanderborg Slot. Det er ikke Amtmanden ubekendt, at det Ege træ der sidste år, ikke var tjenlig til brug ved det indelukke, Slotsgartneren skulle opsætte på Slotspladsen, blev udvist til deling mellem denne og Røssel. Nu vil Gartneren Sr Bruhn ikke dele, hvorfor han beder om Amtmandens hjælp. 14 Marts 1743.

1248
Fra Slotsgartner Bruhn, Skanderborg. Efter det godkendte overslag, ang Slotshavens indplankning, er Ege træet blevet udvist, nemlig 74 stk 6 al Stolper, 56 stk 5 al do, 17 stk 4 al do, 278 stk Løsholter af 5 alen, 116 Stivere a 2 alen, men eftersom Træerne, da de blev fældet, ikke just havde den lighed og tykkelse, at den taxerede længde kunne fåes, uden alt for meget gik til spilde, har han foretaget visse ændringer, så der i stedet for 6 alen Stolper er anvendt 5 alen etc. 19 November 1742.

1249
Fra Thurah, København. Kongen har allernådigst besluttet, at de fornødne reparationer på Skanderborg Ladegårds Barakker og Stalde, må udføres og de beregnede 283 rdr 72 sk godtgøres, dog at kun det aller nødvendigste blev foretaget, og det som egentlig kunne udsættes til et andet år, ikke blev foretaget. 10 Oktober 1743.

1250
Fra Thurah, København. Henviser til Husfoged Røssels skrivelse, ang hans Stald ??, ønsker Amtmandens betænkning om samme. 12 April 1743.

1251
Fra Thurah, København. Amtmanden bedes indsende sin betænkning om indholdet, af medfulgte Missive, [bilag uden dato og underskrift] der drejer sig om en ansøgning fra Madame Rauwns??, om tilladelse til, at opsætte en Bageovn, så er der aldeles ingen lejlighed dertil, idet den ville komme til, at stå på det tyndeste af Port genwølben?, som er farlig og ikke kan gå om Skorstenen, der i Sal Røssels tid er blevet sat på samme. Ang det stykke af haven som hun også ønsker, kan det lige så lidet som det forrige have rimelighed, thi som pro officio, haven er falden til min tjeneste og Jorden, der er bedre end noget andet sted. Så at give hende et stykke, er det samme som, at give hende det hele. 24 December 1743.

1252
Fra Anders Christensen, Tiirsbech [Tømmermand - til Mons Michel Rohde, Forvalter ved Grundet, Takierhus]. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at uanset han allerede, i tilkommende Sommer, har påtaget sig en del arbejde, så skal han dog have den ære, at indfinde sig hos Etats Råd von Woyda med det allerførste. Ved ikke, om det er meningen der skal bygges, eftersom Tømmeret endnu er ufældet, og der derfor vil gå en lang tid med dette, det havde også været bedre om det havde lagt et års tid, inden det blev anvendt. 21 Januar 1743.

1253
Fra Grabow, Urup. Hvad han har fået fra Tømmermanden, og Forvalter Rode på Grunnet, kan Amtmanden se af vedlagte [se forrige]. Tænker, at denne med det allerførste, vil indfinde sig på Skanderborg Slot. 28 Januar 1743.

Omslag:

Skov og Jagtvæsen 1743.

1254
Fra Pultz, Skanderborg [Overførster]. Henviser til Kammer Coll m v skrivelse af 9 Marts, angående udvisning, af de i Skovene værende Vindfælder, til Bønderne og andre. Udvisningen påbegyndes førstkommende Mandag, hvilket til Amtmandens underretning, således han til bemte tid kan overvåge samme. 3 April 1743.

1255
Fra Pultz, Skanderborg. Som Skov og Jagt Sessionen for indeværende år, efter Kammer Coll og Jægermester Rathlows ønske, er berammet til førstkommende 26 Juni i Skanderborg, bedes Amtmanden indfinde sig. 8 Juni 1743.

1256
Fra Rathlow, Rathlousdal. Henviser til skrivelse fra Over Hofmarskallen, der til den forestående høje Entre [Kongens besøg], ønsker endnu en leverance af Vildsvin. Amtmanden bedes derfor sørge for, at Stilling, Jexen, Fruering og Vitveds sogne, næste Mandag som er den 9, bliver beordrede til, at møde ved Skanderborg Ladegård, om morgenen bemeldte dag, til Jagten i de omliggende Skove. Ønskes ligeledes 12 Vogne, som skal møde i Skanderborg By. Nævner også Skovrider Peter Mønster. 6 November 1743.

1257
Fra Regimentskriver N Moldrup, Skanderborg. Kopi [18 sider] af hr Over Auditør og Sessions Skriver Kelles forfattede dokumenter, om Skov bøderne, og navnene på dem, der i det Skanderborgske District, er pålagt straf i følgende åringer. [derefter år - Sogn - personernes navne - pålagt straf - hvad der er udstået og hvad der resterer] Exp: Pro anno 1733 Venge Jens Sørensen Sort - 3 mk - er afstraffet. Ingen dato 1743.

1258
Fra Søren Jensen, Vinding. Efter Jægermester Rathlows befaling, skulle han indberette om de steder, hvor Stenene til Vildtbanens markering, såvel i Skov - Mark og Byerne findes. Eftersom der til hans beridt skal flyttes 12 Sten, hvorom han og Zølner har gjort ligning, foreslår han, at han først tager de 8 Sten som ligger i Nim, og siden 4 do som ligger på Undrup [Underup] Mark - fåeg Måe kaldet, derfra til den sidste Pæl, som skal stå i vest på Løve Mark, der kan blive to mådelige Mil, for Bøndernes kørsel med den sidste Sten, hvor forhen Vildtbane pælene har stået. Beder om Etatsråden til dette, vil lade foranstalte 12 Vogne, de 4 bespændt med 4 Heste og desuden aparte Folk, til hjælp ved aflæsningen. 5 Oktober 1743.

1259
Fra Søren Jensen, Vinding. Henviser til modtagne skrivelse, ang de 12 Vildtbane Sten som, efter Jægermester Rathlows ordre, behøves til hans Beridt, hvor de gamle tilforn har været nemlig: i vester på Løve Mark - på Gåsdals Banke på Løve Mark - i Løvet Skov ved alfar vej i Grestrup Sogn - ved Løve på Brunbier - ved Hoved Skov - ved Grestrup Kirke - ved Ulhøj på Grestrup Mark - på Ring mark, Rødings Biere kaldet - på Føulling mark ved Adel vejen - ved Sillebiere Huus - 11 og 12 på Sort Høje, skal stå på Åstrup Mark, strax ved Brøstenbro. Når det behager Amtmanden at sørge for befordring, håber han på medd om dette, således han sammen med 2 af Skovfogederne, kan være overværende. 11 Oktober 1743.

1260
Fra Rathlow, Rathlousdal. Da nu marchen med det Norder Jutsche Regiment er forbi, mener han, det ville være en god tid, at transportere Stenene til Vildtbanen, hvorefter Amtmanden bedes fastsætte en tid til dette, således Skovriderne Hans Pedersen Zølner og Søren Jensen, kan være tilstede, både når Stenene læsses, og aflæsses de rigtige steder. Omtaler også opsættelsen af samme. 22 Oktober 1743.

1261
Fra N Moldrup, Skanderborg. 7 bilag, ang udståede, eller manglende udståelse, af straffe for begåede Skovhugst m v, forskellige årstal - Sognets navn - personerne etc. Exp: Addit Anders Andersen Huusmand - er straffet på Kroppen o s v, ligeledes med notat om exp årsag. 8 Juli 1743.

1262
Fra Pultz, Skanderborg. Han har for nogen tid siden, fra Sessionsskriver Kelle [Schelle?], modtaget vedlagte 5 extracter, af Skov og Jagt Sessionens Protokollen, ang dels restancen af Skov Bøde Penge m m i Skanderborg Amt fra 1733 - 1742, dels også navne på de personer, som formedelst deres forøvede ulovlige Skovhugst, er idømt straf på kroppen m v. Ønsker opgørelse over, hvorvidt enhver har udstået sin straf, eller årsagen til det evt ikke er sket. 8 November 1743.

Omslag:

Justits Kassen vedkommende 1743.

1263
Fra O Bruun, H. Wilsted, F Holmer, J H. Snell, Dommere. Indberetning om, hvorvidt der er falden Bøder til Justits Kassen. Ingen bøder fra: Stensballegårds Birketing - Vor/Nim Herred - Tyrsting/Vrads Herred - Hads/Ning Herred - Skanderborg Birketing. 9 Januar 1744.

1264
Fra Rettens Betjente i Skanderborg - Åkjær Amter.  Indberetning om, hvorvidt der er falden Bøder til Justits Kassen, fra 1 Januar til udgangen af Juni 1743. Ingen bøder fra: Skanderborg Birketing, og hvad angår et Skiftebrev, så undskylder Betjentene sig med uvidenhed - Vor Herred - Stensballegårds Birketing - Tyrsting Herred - Hads Herred. Iflg Amtsforvalter Justsen, er der betalt for et Skiftebrev, efter Mølleren Niels Pedersen i Lundum dat 25 Februar 5 ark a 6 sk i alt 1 mk 14 sk, desuden for et Skiftebrev dat 5 Juli 1743 efter forrige Borgmester i Ålborg, afgangne Peder Reenberg som døde på Bistrup, i alt 2 rd.  For et Skiftebrev sluttet 17 Januar 1742, efter forrige Slotsfoged Becher i alt 3 mk 12 sk, samt for et Skiftebrev, dat 18 April 1742, efter afgangne Capitain Ernst Bog/Boy i alt 2 mk 4 sk. Siden Annexbonden Niels Andersen i Høver, sammen med sine 2 Søstre, endnu har tid til, at anke den ved Birketinget idømte bod på 12 til Højeste Ret, er bøden altså ikke indgået. Skanderborg Slot 25 Juli 1743.

1265
Fra J H Snell - Th Mavors - F Holmer - H Vilsted - H Justsen. Indberetning om, hvorvidt der er falden Bøder til Justits Kassen, fra 1 Januar 1743 til udgangen af Juni. Ingen Bøder fra: Skanderborg Birketing - Vor/Nim Herred - Stensballegårds Birketing - Hads/Ning Herred - Tyrsting Herred. Efter et Skiftebrev efter Mølleren Niels Pedersen i Lundum Mølle, er indbetalt 1 mk 14 sk til Amtstuen. Fra Amtmanden er erlagt for et Skiftebrev, efter afg Borgmester i Ålborg Peder Reenberg, samt do efter afg Slotsfoged Godtfred Becher, og forrige Capitain Hans Ernst Boy, i alt 3 rdr. 10 Juli 1743.

1266
Fra O Bruun, H Wilsted, J H Snell, F Holmer og Th Mavors. Indberetning om, hvorvidt der er falden Bøder til Justits Kassen i 1742. Ingen Bøder fra: Stensballegårds Birk - Tyrsting/Vrads. Under Skanderborg Birk: Hans Rosborg på Frisholt 2 rdr - Annexbonden Niels Andersen, samt Søstrene Inger Andersdatter og Ellen Andersdatter i Høver 12 rdr. Ingen Bøder fra: Hads/Ning Herred og Vor/Nim Herred. Decb 1742 og Januar 1743.

Omslag:

Adskilligt 1743.

1267
Fra Worsøe, Blegind Præstegård. Efter Amtmandens forlangende, meldes underdanigst, ang Svend Johansens kones dødsfald i Blegind, at hun var syg og sengeliggende en tid lang, og efter hendes forlangende, nogle dage før hun, om natten, døde, var blevet betjent med Sacramentet, hvor hun fandtes ved sund fornuft og forstand, men dog i så stor afmagt, at jeg og hosværende ikke troede, at hun havde levet til dagen. 22 April 1743.

1268
Fra Peter Pank, Århus. Nævner, at der ingen breve var fra Clausholm. Han har ikke modtaget nogen ordre, ang Dronning Anna Sophiæ Ligs befordring, fra Nim til Uldum, Amtsforvalter Justsen og Regimentskriver Moldrup kan vel have nogen betænkning, om hjælp fra Stjernholms Amt. Nævner desuden noget om 16 par Forspands Heste og 16 Bi Vogne etc. 26 Februar 1743.

1269
Fra von Der Leche?, Haderslev [på Tysk - se tidligere sag]. Omtaler en Jørgen Thomsen i Dover, Rasmus Andersen Møller i Vrold, og en obligation. 8 Juli 1743.

1270
Fra Ancher Svenstrup, Hygum - til Gundorph, se forrige. Henviser til modtagne, ang Anders Andersen af Vrold, at den tjeneste, han har kunnet gøre bemeldte Mand, både med ord og gerning, har han gjort, og for Gundorphs skyld, vil han også gøre det fremover. Ved ikke, om Anders Andersen har været hos Amtmanden i Haderslev, men ville ikke have fået nogle penge, da Obligationen ikke er lovligt opsagt. 9 Juli 1743.

1271
Fra underskrevne Bymænd i Røgen. De ser sig nødsaget til, at henvende sig til Amtmanden ang den Hede Jord, som Farre Bymænd forhen havde afbrændt i Røgen Bymændenes fælles Fædrift, hvilket straks blev meddelt til Amtmanden. De har nu Pløjet, og muligt i dette år agter, at tilså samme. Før Pløjningen var Justits Råd Trappaud, på det omtvistede sted, sammen med Bymænd fra begge steder for, at forsøge et forlig, men Røgen kan og vil ikke afstå nævnte jord. 8 Marts 1743.

1272
Fra Anders Sandberg, Lundgård [Kopi]. Eftersom han ved gårdenes besigtelse i Skanderborg Amt, har erfaret, at Farre Bymænd skal have opbrudt et stykke jord i Røgen - Toustrup og Farre fælles Hede, som Røgen Bymænd, der nu er udlagte til Rytterhold, vil bevise, at det af Arilds tid, har været drevet og brugt til fælles Hede til fornte Byer. Efter Loven må ingen opbryde fælles Hede, ligesom der heller ikke må borttages Jord fra Ryttergårdene, hvorfor Farre Bymænd forbydes, at befatte sig med nævnte Jord. Læst for Retten på Gern Herreds Ting 22 Juli 1671. 16 Juli 1671.
2 bilag om samme.

1273
Fra Th Adeler, Lykkesholm - til Gundorph. Ang en Landstryger Jens Hansen, som siden sin ungdom har ernæret sig som Betler, og selv om han nu er ca 30 år, aldrig har været til Alterens Sacramente. Han bør derfor straks, sendes til sit hjem og tilholdssted i Fruering Sogn, hvor vedkommende øvrighed, må sørge for han undervisning i Christendom o s v. 16 December 1743.

1274
Fra A Lowson, København. [Se tidligere]. Kongen har allernådigst befalet ham, at føre sagen i Højeste Ret, mod fangen Rasmus Bager af Skanderborg, der er beskyldt for, at have ombragt en Kvinde Maria Poulsdatter, hvilket bedes forkyndt for vedkommende. 5 November 1743.

1275
Fra von Der Lühe, Haderslev. [På Tysk - se tidligere]. Omtaler Jørgen Thomsen i Dover, og Møllers Enke i Vrold, desuden en Obligation på 48 rdr. 18 September 1743.

1276
Fra Niels Nielsen, Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 4 hujus, og svarer, at uanset Pottemagerne i Toustrup og Sorring, i restancerne, efter tilstanden, kan være sat lidt for højt, er det alligevel den slags folk, der kan gøre en god del Penge af Ler, så dog i henseende til deres foregivende slette tilstand, og særdeles, Deres Velbårenheds gunstige behag at føje, er de i stedet for 56 rdr som de 3 levende i 8 terminer, skulle svare, eftergivet det for 13 rdr, thi den 4de som er død, har jeg hverken fået eller ventet noget af. Ang Hans Leth i Tarskov Mølle, som på ingen måde har villet finde sig i billighed, takkes ydmygst for, at denne post må henstå til forestående Januar termin. 27 November 1743.

1277
Fra Chr Berendt, Handstedgård. Sender hermed det opsatte, ang Landvæsenet, for Handsted Sogn. Nævner en Peder Sørensen, som ved sidste Session i November 1742 blev bragt til veje. 13 August 1743.

1278
Fra Søren Thomesen, Siim. Henvender sig, ang Søren Pedersen af Alling, der har tjent ham i 1 1/2 år og var fæstet til, at skulle blive til Michaeli, hvilket han også gerne ville, men nu har han fået forbud mod dette af sin egen Fader Peder Dyhr af Alling, og Jørgen Dyhr af Tulstrup, at han skulle forsvinde fra Siim, ellers skulle han blive taget til Soldat. Klageren tillod dette, imod han fik en Broder, eller en anden i stedet. Karlen er nu gået fra ham, men forhindrer alligevel, at han kan antage en anden, så han nu, skønt han er syg og sengeliggende, ingen Karl har. 20 April 1743.

1279
Fra Niels Rasmussen, Låsby. Betegner sig som en fattig Mand, der nu i over 20 år, har betjent Låsby Sogne Mænd, som Grovsmed, på en sådan måde, at ingen havde grund til, at klage derover, men eftersom der ingen Smedehus findes, må han leje Husværelse, og derefter, af Sognepræsten anført i Mandtal som andre leje - Inderster, til betaling af Familie Skat, hvilket han også har betalt, uanset den elendighed der har været, på grund af den forrige Kones svaghed. Klager derefter over forpagteren af Skatten, idet denne ikke vil nøjes med de sædvanlig 3 mk, men vil have 1 rdr. 14 Januar 1743.
Att af flere Sogne Mænd, samt af Præsten O Sommer, der bl a nævner, at Smeden har repareret et Urværk.

1280
Fra I Peerstrup, Adslev [Sognepræsten]. Attesterer, at Peder Madsen af Jexen er en ældgammel, stokdøv og affældig mand, der intet kan fortjene, og hustruen som er 60 år, må ved en arm spindtråd, erhverve Brødet til dem begge. Amtmanden vil derfor ved gennemgang af restancerne, få denne fritaget for så vidt angår Mandtallet [Skat]. 16 December 1743.

1281
Fra Degnen N Krarup, Søvind. Han har i 1742 haft en fattig Fader og Moderløs Pige, som han for Guds skyld har taget til sig, og forsynet hende med det nødvendige, samt behøvende Skolegang. På samme måde har han i dette år et Barn, for hvilke han har modtaget betaling af de fattiges Skole Kasse. Klager over forpagteren af Consumptions og Familie Skatten, Niels Nielsen i Århus, idet denne kræver Skat af nævnte fattige Børn. Ønsker oplyst, om denne kan kræve skat af sådanne personer. Om ikke forpagteren er forpligtet til, at holde rigtig Bog, og give rigtig rene kvitteringer. Om hvorvidt nogen er forpligtet til, ved hver Termins betaling, at fremvise alle sine kvitteringer. Nævner at han er opført med Restance for Januar Termin 1741, uanset han har bevis på, at dette er betalt. 14 Februar 1743.
Att af Johan Christensen Juul, Tyrrestrup og Sognepræsten Laurids Jordhøy i Elbech.

1282
Fra Søren Rasmussen, Låsby - til Regimentskriveren. Skriver sig som en fattig Karl, der ser sig nødsaget til, at henvende sig, ang en Inderste i Låsby, Anders Rasmussen, idet denne på en ulovlig måde vil påføre ham en unødvendig proces. Sagen drejer sig bl a om, at Søren Rasmussen sidste Sommer, nogen tid før Høst, var i Skoven efter et læs Tryske Træ, og på hjemvejen mødte Anders Rasmussen, der sagde, at det var hans Træ, og samtidig påstod at Ledet ikke var lukket, hvilket endte med, at S R på Byens Wide blev skrevet for 1 skp Byg, og godvilligt betalte denne med 12 sk, uanset det ikke kunne bevises, at Ledet stod åbent. Anders Rasmussen kaldte senere, i hver Mands påhør, brevskriverens Moder for en gammel Hore og en Canalie, ligesom han selv i Skovfogeden Christen Jensens påhør, af A R blev kaldt en Skielm o s v. 8 Februar 1743.

1283
Fra Laurs Jensen, Alling. Han er beordret til, at møde hos Amtmanden ang nogle tvistigheder mellem ham, Konen og hendes Brødre og Sødskende. Det forholder sig således, at Konen ikke er ham tro i Husholdningen, thi hvad han indbringer, det rydder hun ud igen til sine Sødskende, så han næppe får det han til nødtørft kan fortære. Forgangen år havde han 46 Marker Uld, som hun har spunden og gjort i Vadmel, sendt det til Århus, så han ikke ved hvor det er blevet af. Nævner, at han har været ved stedet i 1 1/2 år, og har i den tid kun fået 4 alen Vadmel, desuden var Husene dengang forfaldne, som han har måttet reparere, betalt Kongelige Skatter etc.  Gud og omboende Naboer kan bevidne, at skylden ikke er hos ham, men hos Konen. Hvis han kører til Århus, eller andre steder, i sine forretninger, marcherer hun ud af Gården, så han ved hjemkomst hverken får Øl eller Mad. 10 Oktober [gbr] 1743.

1284
Fra Mette Christensdatter, Alling [se forrige]. Hun ser sig nødsaget til, at klage over sin Mand Laurs Jensen i Alling, der er meget uskikkelig og uforskammet mod hende. Forleden, da der var Marked i Ry, kom han om aftenen hjem derfra, var ikke Drukken eller beskænket, lukkede derefter Døren, og med Ildtangen slog hende, både i siden og venstre Arm, så Blodet flød meget stærkt, derefter tog han en stor Sten, hvilket hun opdagede, og derved undgik slag med denne, der vel var blevet hendes død. Den udlovede afståelse for Gården, til hendes Broder Søren Christensen, der nu bor i Laven, har han fortrudt, og siger hun skal betale dette tilstrækkelig med hug og slag på sin Krop. 11 November 1743.

1285
Fra Glahn, Alling Præstegård [se forrige]. Henviser til Amtmandens ordre, ang en Attest for Lars Jensens Hustru, Mette Christensdatter i Alling. Mens hun var pige, holdt hun, som en lydig Datter, hus for sin gamle Moder, og senere som en kærlig Søster, for sin Broder og Sødskende, og var hun ved sit ægteskab, faldet i gode hænder, ville det være fortsat, men siden den tid, har begges omgang ikke været som den burde, og går syn for sandhed, hvorledes han har handlet med hende, med Broderen og den stakkels gamle Søster, som er ret en Træl for dem. Årsagen er Præsten ubekendt. 11 November 1743.

1286
Fra Søren Nielsen, Ustrup. Han fornemmer, at Hustruen har indsendt en klage over ham, men aner ikke, hvad årsag og anledning, hun har haft til dette. Håber det vil forlades ham, at han fremkommer med nogle ting om hende, som han ikke er tilfreds med, bl a sælger hun noget af hans Korn for en slet pris, holder overalt et dårligt hus, bruger ofte adskillige skældsord, hvilket kan bevises af 2 Karle, der tidligere har tjent ham. Især må nævnes, at hun en gang ved Skorstenen, uden ringeste årsag, greb ham i hans Hår, trængte ham ned, og slog ham både blå og Blodig, brugte så Barbariske ord, at nu ville hun kvæle den gamle Skjælm, hvilket muligt også ville være sket, hvis ikke Karlen Søren Nielsen havde forhindret dette. 11 November 1743.

1287
Fra Michel Jensen, Hylke. Efter Øvrighedens ordre, var han sammen med 4 Mænd, Jens Rasmussen og Peder Svinsager [Rasmussen v/underskrift] af Hylke, Esche Pedersen og Rasmus Laursen af Båstrup, forsamlede på Båstrup Mark for, at syne den Kvinde, som om Søndagen ved middagstid var død, thi om morgenen gik hun næsten i hvert Hus i Båstrup, og senere, da folk gik til Kirken, mod Hylke, men da de kom fra samme, lå hun ved Båstrup Kirkesti. Man fandt ikke andre tegn på hende, end ved andre døde Mennesker, hvorefter Liget blev lagt i Kiste og begravet på Hylke Kirkegård. 18 Marts 1743.

1288
Fra Ide Sophie Krabbe, Sal Olle Krabbe, Bierregård. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at hun ikke kan give nogen forklaringer, om sin ulydige Datter Ide Sophie Krabbes til - eller opholdssted, thi hun har forgæves undersøgt alle muligheder, siden hun i afvigte November forsvandt fra Fredericia. Sagen omhandler den afdøde Olle Krabbes Testamente, hvor Sønnen Giord Christoffer Krabbe, Løjtnant ved det Slesviske Gevorbne Regiment, Oberst Løjtnant Reventlovs Kompagni er beskikket som Curator. Hun har den 17 April 1736 givet afkald på arv, men brevskriveren vil alligevel med renten af 1000 rdr, hjælpe hende mod yderlige vildfarelse og armod. 11 Februar 1743.

1289
Fra G C Krabbe, Rendsborg [på Tysk - se forrige]. Omhandler som forrige, sagen med Søsteren Ide Sophia Krabbes arv. 4 April 1743.

1290
Jens Randrup, Bisgård - til Stiftamtmand Benzon. Henviser til modtagne ordre om, at give Byfogeden al mulig oplysning om det indkøbte Jordegods, ang et ikke nærmere beskrevet Stervboe. Uanset hans brevskaber var forseglet og hans svaghed, har han ladet det udvise Gård for Gård, ja Hus for Hus, så der i sandhed ikke er noget forglemt, om det så var den Mølle der er opsat ved Gården, så har den fået sin vurdering. Beder Stiftamtmanden sørge for, at dette skifte kan blive tilendebragt til forestående 20 Maj, da han nu må holde Sengen og frygter, ellers ikke at opnå afslutningen. Nævner omkostningerne ved Skolehuset i Vrønding, som skal blive forelagt. 29 April 1743.

1291
Fra Kaptajnløjtnant A Erlandsen og Regimentskvartermester Iver Lemmich, Aggergård - til Stiftamtmanden - måske forbindelse med forrige. General Major de Reichau har givet ordre til, at de skal få skiftet efter hans afgangne Tjener Ole Jørgensen Winter afsluttet, de har i den forbindelse fundet en Broder, Jens Jørgensen Winter, boende ved Horsens, der formentlig kan tilkomme nogle hundrede Rigsdaler, men da de ikke kender det rigtige opholdssted, såfremt dette må være i Stiftamtmandens Amt, bedes denne hjælpe dem.
13 August 1743.

1292
Fra Th Mavors, Horsens.
[Se forrige]. Henviser til modtagne ordre, og har både fundet, og talt med den afdøde Oluf Jørgensen Winters Broder, Jens Jørgensen Winter, der bor i Tvingstrup By, Vor Herred, der oplyste, at han for nogle måneder siden, af sit Herskab Frue Statholderinde Kragh, Stensballegård, havde fået medd om, at hans Sal Broder Oluf Jørgensen var død, hvorefter han efter befaling, for ca 6 uger siden, rejste til Salling, og erhvervede et Tingsvidne, hvoraf fremgik, at Oluf og Jens Jørgensen Winter er født i Harre By, af forældre der begge er døde, uden at efterlade flere livsarvinger end nævnte 2. 2 September 1743.

1293
Fra Mavors, Horsens - til Hovedgårdes - Avlsgårdes og Mølleres besiddere i Stjernholm Amt. Efter befaling har han, først i August, bekendtgjort ved Tinge og Kirkestævnerne, at Hans Majestæt vil, at alle i Nim Herred mod betaling, skal modtage raffineret fint Salt i Århus hos Jørgen Rasmussen. Da ordren siger, at dette straks skal ske, bedes om, at brevet straks videresendes fra sted til sted. 14 August 1743.
Påtegnet: 
Rasch, Horenborg [Hornborg] Mølle, Klags Mølle. 14 August 1743.
Bilag:
Af de tildelte 80 tdr fint Salt a 12 skp, skal Rasch have 2 tdr 6 skp, Bisgård 1 tdr - Horenborg Mølle 4 1/2 skp og Klags Mølle 7 1/2 skp.

1294
Fra Mavors, Horsens. På grund af svaghed, som over et fjerding år har holdt ham i Sengen, eller inden Døre, har han ikke kunnet fremme sine forretninger, som det ellers burde, og ting som ikke tålte udsættelse, måtte forrettes af andre, så det nu er sket, at hans papirer er kommet i uorden, hvilket betyder tidsspilde, der således er grunden til, at ordren om Delinqvent pengene, endnu ikke er efterkommet. 14 Marts 1743.

1295
Fra Anders Jensen, og Jens Jensen Møller, Tvingstrup, på Gedved og Tvingstrup Mænds vegne. Eftersom Stiftamtmanden har været så nådig, at lade dem få fri Proces, i sagen med Assessorinde Muhle, Serridslevgård, som denne har påført dem, beder de denne ordinere, og befale, Landfischal og Byfoged Thomas Mavors i Horsens, som deres forsvarer. 20 November 1743.

1296
Fra Th Mavors, Horsens. Så snart ordren indløb, erindrede han Madame Muhle ved afskrift, om Gedved Mølle Broes reparation, hvorpå han endnu ikke har fået noget gensvar. Formentlig går det således, at da det en Konge eller Bondevej, vil hun, at Herrederne skal vedligeholde Broerne, som dog ikke har nogen rimelighed. Mener man med Dom må drive Madame Muhle til, at lade Broerne reparere. Nævner også Handsted Stenbro, hvortil han ikke kender noget råd, da de er således bortsvømmede og ruineret, så det er umuligt, at køre derpå. 11 Maj 1743.

1297
Fra Th Mavors, Horsens. Efter nådigste befaling, skal sagen om den afdøde Jørgen Jensen af Gedveds død, og jordefærd, behandles førstkommende Fredag, som må behandles efter Lovens 6te Bogs 11 Cap art 10. Madame Muhle har meddelt, at hun denne gang vil lade Gedved Mølle Bro reparere. Som Amtmanden erindrer, måtte Mavors have hjælp, af både denne og Baron Holst for, at få brevskaberne fra forgængeren Byfoged Leths Stervbo udleveret, men uanset dette, har han dog aldrig fået det hele. 29 Maj 1743.

1298
Fra Th Mavors, Horsens. Efter befaling af 3 Januar, forsøgte han, at samle det der var i Vor - Nim Herreders Ting Protokol, angående Anders Fugl i Kattrup, idet han henvendte sig til Herredsskriveren Olluf Bruun, og forlangte udskrift af hvad der vedrørte samme Fugl. Til gensvar fik han, det der fremgår af vedlagte kopi, hvorfor han enten må få oplysning fra Vor - Nim Herreds Protokol fra 1726 - 1733 incl, eller af Skanderborg Birketings Protokol, hvad der er om samme. 18 Januar 1743.
Bilag:
Bruun har gennemsøgt den gamle Ting Protokol, som går fra 4 Decb 1733, udskreven i Novb 1741, og intet fundet med Anders Fugl i Kattrup. Skulle der, efter Anders Skrivers sigende, have været sager for 13 - 14 år siden, vil det være i den forrige Protokol, som har været brugt fra 1727-28 til 1733, eller måske ved Skanderborg Ting.
Urup 16 Januar 1743.

1299
Fra Th Mavors, Horsens.
Efter befaling, skulle han udmelde Syns Mænd til, at syne stedet hvor Røde Mølle var beliggende. Alle har imidlertid oplyst, at den lå under Stensballegårds Jurisdiction, før han derefter foretager sig videre, ønskes oplyst, om Synsmændene skal være fra Vor - Nim Herred eller Stensballe Birketing. 26 [Måned ikke ang] 1743.

1300
Fra Th Mavors, Horsens. Sender mange gode ønsker for det nye År. Henviser til modtagne skrivelse med ordre om, at han efter Sognepræsten Scandorfs, angivelser til Amtmanden skal rejse tiltale mod Anders Fugl i Kattrup, for hans, over 12 år værende, dadelværdige forhold, både i og udenfor ægteskabet, hvilket skal blive efterlevet. Undrer sig over, at forholdet har kunnet foregå i så lang tid, og mener, at [Assessor og Præst] Glud formentlig har været vedvirkende til dette. 28 December 1742.

1301
Fra Th Mavors, Horsens. Efter nådigste befaling, sendte han Chirurgus Degen til Tvingstrup den 20 ejusd, jvnf vedlagte attest, for hvilken han kræver 2 rdr. Dersom sådanne liderlige folk kunne forvises, så de ikke kom igen, var det i sandhed den bedste expedient, men siden disses visse sted savnes på Jorden, vil han afvente nærmere ordre om, hvad der skal foretages. 22 Februar 1743.
Bilag på Tysk:
Fra Zebastian Friederich Degen, Horsens. Omtales bl a Niels Mikelsen og Jens Jørgensen, Anne Nielsdatter 47 år, Sidsel Nielsdatter 70 år, Kirsten Nielsdatter 67 år, Anne Rasmusdatter 45 år, dennes datter Anne Justdatter 10? år 20 Februar 1743.

1302
Fra Th Mavors, Horsens. Efter befaling, har han forespurgt sig hos Adam Helms, der oplyste, at han endnu ikke har modtaget noget Salt til Skanderborg - Åkjær Amter, ligesom han heller ikke har fået nogen oplysning om samme. 16 August 1743.

1303
Fra J H Snell, Høver. Ved Tinget i torsdags, fik han fra Regimentskriveren, på Etatsrådens vegne, ordre til, at han skulle tage et syn på den ved Sjelle Skovgård, afdøde Peder Sparre, men da han samme eftermiddag var klar til, at rejse derover, fik han underretning om, at denne var begravet Onsdagen før, idet der intet havde været at bemærke, thi han var en svag og fredelig Mand, der altid måtte gå med Peber og Kommen i lommen, for at bide på, for samme svaghed. I går var han i Salten, for sammen med 2 Mænd, at inspicere for ulovlig Brændevins redskaber, og fandt da hos Jens Iversen, Hat dæsk og Piber, hos Anders Kloeborg, ligeså, hvilket, indtil videre, blev indsat hos Krokonen Peder Jensens Enke i Ry. Med det første skal de blive stævnet. 27 Juli 1743.

1304
Fra J H Snell, Høver. Den 19 September blev Tinghuset [stedet ikke ang] synet af Snell og 2 tiltagne Mænd, Jens Knudsen og Jakob Rasmussen, begge af Hemstok. Brøstfældigheden anslås til 6 rdr 2 mk, samt manglende Møntørv, med bemærkning om, at hvis denne nødvendige reparation ikke straks foretages, vil det blive dobbelt så dyrt senere. 19 September 1743.

1305
Fra Amtmand D Trappaud, Søbygård. [Se tidligere]. Ved sit sidste besøg i Skanderborg, fornemmede han, at uanset Etatsrådens forslag om lodkastning var vedtaget, ang uenigheden om placeringen af Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herred, enten i Klovborg, eller Tingdalen, imellem Nørre Snede og Leret, vil denne nu ikke entrere om en sådan lodkastning. Trappaud ønsker Amtmandens påtegning, hvilket findes under 4 punkter dat 5 December 1743. 19 November 1743.

1306
Fra H Vilsted, Synderdahl. Henviser til modtagne skrivelse, og oplyser, at under Tyrsting - Vrads Herreds Ting, findes ingen der kan tilkomme, at betale formue Skat, undtagen Sr Lars Ammitzbøll, der opholder sig hos sin Svoger Sr Niels Thygesen på Mattrup, der efter beretning skal have 3 - 4000 rdr. Niels Thygesen har vel en del Jordegods, ca 500 tdr Hartkorn, men hvorledes der i den henseende skal forholdes, eller hvad han kan tilkomme at svare, kan der ikke gives nogen oplysning om. 17 November? 1743.

1307
Fra Th Mavors, Horsens. Henviser til vedlagte, ang oplysning om, hvad enhver i hans distrikt, Vor Herred, skal betale i formueskat, men beklager, at han kun har det, som enhver har oplyst ham om, så oplysningerne skal vel tages med et vist forbehold. 25 Oktober 1743.

1308
Fra Th Mavors, Horsens - til Proprietairer m v. Henviser til modtagne kopi, fra Bentzon og Amtmand Woyda m fl, som efter modtagelsen, bedes videresendt til næste navngivne person, exp fra Justitsråd Lichtenberg til Mad Sal Cortsøn. 
Bilag:
Kopi af Rentekammerets skrivelse, ang Extra ordinære påbuder. 16 Oktober 1743.
Taxten på Jordegodset etc dat 28 September 1743, med diverse påtegninger.

1309
Fra J H Snell, Høver. [Se forrige]. Henviser til modtagne ordre af 10 Oktober, hvorefter han har påbudt enhver, at have deres angivelser færdige til rette tid og sted, desuden har han i sit distrikt nøje undersøgt, hvem der er formuende, og som således bør blive pålagt formueskat, men om det er ret eller uret, kan han ikke afgøre, idet han kun har løse folkes snak. Derefter følger navnene, bl a Michel Erichsen i Rindelevgård, Provstinden i Harlev, Præsteenken i Lillering o s v. 20 Oktober 1743.

1310
Fra Arctander, Viborg Takker for modtagne fortegnelse, over de Retter, der i Skanderborg - Åkjær Amter, hvis Domme står under appellation til Landstinget. Ønsker ligeledes opgørelse over, hvorvidt der er indgået bøder, som tilkommer Viborg Domhus jvnf Plakat af 24 August 1742.  Viborg 9 Februar 1743.
Bilag:
Angivelse af dem, der endnu ikke har indsendt opgørelse, jvnf ovenstående:
Stensballegårds Birk, Olle Bruun - Faurschou Frisenborg Birk, Søren Jensen Birk dat.

1311
Fra Sal P Saxes, Horsens - til Gundorph. Henviser til skrivelse af 28 hujus, som hun mener må være fra Gundorph, idet det var dennes Segl, men ingen underskrift, i hvilken var indlagt 2 breve, som hun skulle efterse, og af indholdet fornemme, at det drejede sig om Kongelig tjeneste. Returnerer brevene ulæste, og fremkommer derefter med forskelligt om Porto Penge. 30 August 1743.

1312
Fra Lassen, Bjørnsholm [Vitskøll Kloster]. Henviser til modtagne, som ankom under hans fraværelse, og derfor er forsinket, ang en beregning over hans Myndtlings arve - kapital, men da han endnu ikke har modtaget nogen opgørelse fra Oberstinden, over sidste års udgifter, kan han ikke angive den nøjagtig. 19 Oktober 1743.
Bilag:
Min Myndtling, Frøken Helvig Margrethe Müllers arve kapital, efter fader og moder og søstre er ca 1050 - 1100 rdr.

1313
Fra Maren Høstmarch, Sal H Muhle, Serridslevgård. Det går desværre så, at en Sorrig gerne rækker den anden hånden, thi min Salig Mand, efterlod mig ikke alene i en bedrøvelig Enkestand, men også en fortrædelig sag, som har svævet mellem ham og Salig Assessor Glud, om rettigheden til en del gods i Gedved og Tvingstrup [se tidligere], som hendes Sal mand havde købt på en offentlig auction, og også betalt. Drejer sig om, hvorvidt samme er forbeholdt Kongen, og derfor inddeles under Ryttergodset. Omtaler også et forlig med Glud. 16 Februar 1743.

1314
Fra Maren Høstmarch, Sal H Muhle, Serridslevgård - til Gundorph. Den fortrolighed hun stedse har haft til hans herre [Amtmanden], har givet hende anledning til, at bede denne varetage hendes sag med Sal Gluds Stervboe, om noget gods i Gedved og Tvingstrup. Da Gundorph tidligere har bevist sit venskab overfor hende, håber hun denne vil formå Amtmanden til, at påtage sig sagen. 16 Februar 1743.

1315
Fra Maren Høstmarch Sal H Muhle, Serridslevgård. Vurderings forretningen af 12 Januar, som Amtmanden har ladet foretage, i afg Jens Madsens Stervboe i Tvingstrup, tilligemed skrivelse af 8 April, har hun modtaget, hvoraf hun fornemmer, at Amtmanden ved sin stedse øvede Nåde og Retfærdighed har bistået hende, hvorfor hun sender sin ydmygste taksigelse. 18 April 1743.

1316
Fra N Holst, Svejstrup. Anne Jensdatter, Hårby har beklaget sig til ham, at hun formedelst sin tilfaldende alder, armod og skrøbelighed, ikke kan svare den inderste skat, hun hidtil under stor trykkelse, har betalt, hvorfor Amtmanden bedes sørge for hun bliver fritaget for samme, jvnf medfølgende attest fra 2 Hårby Bymænd. 20 Juni 1743.

1317
Fra Worsøe, Blegind Præstegård. Tønne Tønnesen af Biatrup har bedt ham om en attest, for sin og hustrues fattige og armelige tilstand, til forståelse og frigivelse for Folkeskatten. Det kan i al sandhed, hvilket også er bevidnet af 2 Bymænd, bevidnes, at hans hustrues sygdom og langvarige leje, endnu næsten sengeliggende, omtrent blind, han selv med 3 små Børn, i denne liden By Biatrup, hvor han vogter, i denne dyre tid, lider stor trang for det elendige livs ophold, og har ikke andet end det de får af barmhjertige folkes hænder. De er fremmede, for kort tid siden kommet til Sognet fra Vrold eller Forlev, hvorfor Worsøe ikke har kendt dem særlig godt, idet de ellers ville være noteret således i Mandtallet, at de kunne være fri for nævnte Skat. 28 Januar 1743.

1318
Fra Adam W Glahn, Alling Præstegård. Omtaler en person i Annex Sognet Tulstrup, Anne Jensdatter, Skoleholderen i Skovsrod Skoles Steddatter, som har til huse hos denne, gift med Christen Nielsen af Sjelle, som stod åbenbar Skrifte i Tulstrup Kirke, fordi han over tiden, modvillig havde holdt sig fra Sacramentet, siden er han ikke set. Hun laver til Barsel, og forventes at nedkomme ved Michels dags tide, imidlertid udlægger hun sin Mand som Barnefader, idet hun foregiver, han kort før sidste Jul skal være kommet til hende sent om aftenen, og bortgået tidlig om morgenen, hvor hendes Moder skal have set ham, men ikke Skoleholderen der ikke var hjemme. Manden skal ellers have været fra hende i 4 år, efter Præstens mening i 5 1/2 år, ligesom denne mener, at en Murersvend der skal have arbejdet ved Skolen, kan være faderen. 1 September 1743.

1319
Fra C Høgh, Skanderborg [Provsten]. Selv om han meget ugerne gør det, må han dog denne gang oplyse Amtmanden om, at han med græmmelse i går måtte se, at både Mændene i Vrold og Forlev, så skammeligt forsømte deres pligt mod Gud og hans Sabbat, så kun Knud Jensen af Vrold og Jørgen Rasmussen i Forlev indfandt sig i Guds Hus, så Skanderup Kirke stod øde, undtagen en liden del af Husmænd, der var der. Håber Amtmanden i det mindste, vil pålægge de udeblevne en Mulkt til de fattiges kasse. 26 August 1741 [formentlig 1743?].

1320
Fra Kongen [kopi att af Assessor Glud]. Wi Christian den Siette af Guds Nåde Konge til Danmark etc gør vitterligt, at for os haver ladet andrage os Elskelig Consistorial Assessor Magister Søren Glud, Provst udi Vor Herred og Sognepræst til Kattrup, Ørridslev og Tolstrup Menigheder, hvorledes han finder sig forårsaget, til skærpelse i Højeste Ret, at indsende en domsafsigelse af 13 Januar, af Iver Nicolai Sehested og Knud Bille til Stenalt, begge Landsdommere i Nørre Jylland, i en sag mellem Glud og Amtmand Woydas fuldmægtig Christen Gundorph, med usømmelige omgang, ærerørige ord og gerninger som rejser sig af Skoleholderiet i Overby. Indstævnes også Ole Bruun, Stensballe Birketing, Søren Farre, Anders Rårup og Niels Bang af Overby samt Th Mavors, som før han blev Land Fiscal, blev brugt som Prokurator for Woyda, ved Stensballe Birketing. 23 Februar 1743.

1321
Fra Schandorph, Kattrup. [Præsten - se tidligere]. Da der i hans Menighed, en tid været nogle løse Kvinder, der sidder til huse i Hyrdehuset i Tvingstrup, som skal være besmittede med en farlig Contagiens Wenerisc svaghed, begav han sig til huset for, at blive nærmere underrettet af vedkommende, om rygtet var sandt eller ikke. Efter lang examen, erkendte den ene af Kvinderne Ane, at hun ved løsagtig omgang med en Rytter, som næst afvigte Sommer havde vagt ved Rytter Hestene på Tvingstrup Mark, var blevet smittet med en sygdom, som hun dog nu mente, at være blevet fri for, eftersom en kvinde fra Horsens havde været hos hende og de andre, og givet dem en såkaldet Drik. Men da man ikke kan være sikker på, at der ikke alligevel sker smitte, bedes Amtmanden lade en erfaren Chirurg undersøge de pågældende nærmere. 28 Januar 1743.

1322
Fra I Peerstrup, Adslev [Præsten]. Han har for lang tid siden henvendt sig til Gundorph, om hvorledes alle Adslev Bymænd med Hustruer, Børn og tjenestefolk, den 15de Søndag efter Trefoldighed, da Vor Herre velsignede Landet med et meget ønskeligt Høstvejr, sammenrottede sig, foretog, og fuldførte deres Høstarbejde, ligesom på en almindelig søgnedag. Finder sig også forårsaget til, at nævne 7 mænd af Mesing Christen Jensen, Rasmus Jensen, Jens Pedersen, Jørgen Andersen, Niels Rasch, Jacob og Søren Sørensen, der overtalt, eller tvunget af Skovfogeden i Forlev, forsømte Prædikenen i går, den Hellige Skærtorsdag, og skammeligt skændet dagen med, at pløje fra Morgen og næsten til Aften, for bemte Skovfoged, foruden andet han har formået dem til. Ingen dato April 1743.

1323
Bilag:
Brev 1743 22/4 ?? 2800 udtaget til foto. HN 22/7-70

1324
Fra Worsøe, Blegind Præstegård. Jørgen Væver af Stilling har været hos ham, ang udførelsen af sagen mellem ham, og den afdøde Stodder Mand i Biatrup, hvor efter han var pålagt, at betale 4 mk danske til Hørning Fattigkasse, som han også har betalt. Worsøe ønsker Amtmandens tilladelse til, at han nu kan kaste Jord på den afdøde, der har henstået i åben Grav på Hørning Kirkegård. 18 Maj 1743.

1325
Fra N Holst, Svejstrup [Præsten] En fattig Enke, Anna Pedersdatter i Illerup, har grædende henvendt sig til ham, ang Familieskat eller Inderste Penge, idet hun angiver, at hun har 4 Faderløse Børn, og ikke kan skaffe det tørre Brød som kan stille sin og deres sult med, endsige betale den årlige Inderste Skat. Da han altid er øm over en Enkes tårer, håber han Amtmanden vil sørge for, hun bliver fritaget for nævnte Skat. 3 August 1743.

1326
Fra Regitze Sophie Leth, Sal Mag Lars Fogs, Horsens.
Det er desværre sket det, at Stuehuset er brændt, ved en hende tilhørende Gård i Egebjerg, stående for Hartkorn Ager og Eng 14 td 1 skp 3 fc 2 alb. Beder Amtmanden påtegne det medsendte Tingsvidne, som hun derefter vil indsende til Rente Kammeret, med ansøgning om, at den afbrændte Bonde må nyde den sædvanlige Skattefrihed. 29 November 1743.

1327
Fra J Wicher, Hylke [Præsten]. I frygt for, at Gundorph ikke skulle findes i den tilstand, som ønskes, beder han hermed Amtmanden sørge for, at den elendige arresterede Kvinde må blive sat på fra fod, siden hendes anklagere dog ingen skade har lidt, ved hendes syndige intention og forhold. Hun har en Ko og Får ved Huset, som ellers bliver øde ved forsømmelse, og den forsørgede Søn, som forholder sig ærlig, står udi tjeneste hos andre, og sætter daglig til, for at leje andre for opsyn med Huset. Beder ikke alene for hende, men vil også cavere for hendes frihed, at hun herefter skal forholde sig bedre. Hvis sagen skal føres, bliver det kun til ruin for hende og hendes skikkelige Børn. Efter Loven, og Amtmandens kendelse, vil han straffe hende med Kirkens Diciplin, hvis der må nøjes med dette. Og siden Sønnen, som frembærer dette [brev], af nidkærhed for, at skjule sin Moders fejl, har udleveret 12 Sldr, hvilke Præsten håber, Amtmanden vil sørge for, bliver tilbageleveret, så han ikke for en andens brøde skal lide både skam og skade. 29 Marts 1743.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 30: B5 C – 95 År 1743

Påbegyndt læsning og afskrift 31te pakke no 31: B5 C – 96 År 1744

Afgivelser 1744:

1328

1 pakke Anordninger

1 rescript af 10 Jan ang Pesten

1 do af 14 Februar ang Tørsting og Vrads Tinghus

1 do af 21 Febr ang Niels Rasch i Horsens Bye og Herredsfoged

1 do af 11 Maj ang Svenske deserteurer

1 do af 22 Maj ang Søehasser?

1 do af 12 Juni ang en Svensk deserteur

1 do af 24 Juli ang Færgevæsenet

1 do af 15 Oktober ang Fourage

1 do af 16 Oktober ang Militairens Leiermåls bøder

1 do af 11 December ang Konfirmation på Dommen i en delinqventsag mod Rasmus Væver og Laustz Frandsen af Raschs Gods

1 pakke Rentekammer Breve

1 do Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus

1 do Breve fra Amtmændene

1 do med Regimentskriver Moldrups Breve

1 do med Horsens Byes Breve

1 do med Skanderborg do

1 do ang Skanderborg Slots Bygninger

1 do ang Skov og Jagtvæsen

2 do ang Delinqventsager

3 do Delinqventregninger

1 do med Processager og Tingsvidner

1 do ang Voer og Nim Herreders Tinghus

1 do ang Tyrsting Vrads Herreders Tinghus

1 do ang Amtsbroer

1 do Sessions og Lægdsvæsen

1 do ang Dragonheste

1 do ang nedlagte Bøndergårde

1 do ang Familie og Folkeskat

1 do ang Fattigvæsen

1 do ang Kirker og Skoler

1 do ang Staldstude

1 do med forskellige Breve og Dokumenter

1329
Fra P Fogh, Ryomgård. Henviser til den liste, Stiftamtmand Benzon har modtaget, med navne på de ansøgninger, der i Maj måned ikke er blevet bevilget: Løjtnant Thomas Andreas Winther af Hørning ved Århus, om at må nyde hans afdøde Søstres efterladenskab, endskønt de har nydt penge af den fattiges casse i Horsens. Resol: Forbliver ved forordningen af 24 September 1708 21 art.  6 Juli 1744.

Omslag:

Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus 1744.

1330
På bagsiden af omslaget, att at ingen sager i 1785 er forefaldne, ang Omløbere og Bissekræmmere, imod frd af 13 Februar 1775. Ditlefsen, Ebeltoft. 4 Januar 1786.

1331
Fra Benzon og Hygom, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, ang hvor lidt de 50 rdr forslår, der bliver bevilget fra Stiftets almindelige Skole Kasse, til så mange Skoleholderes belønning, ved de aparte Skoler, med samtidig forslag om, at Lysepengene i de Kongelige Kirker, under Rytter Distriktet, måtte blive tillagt Skolerne. Da den seneste anordning af 29 April 1740, om Skolerne på Landet udtrykkelig befaler, at såvel disse Lysepenge, som hvad der betales af samme i Købstads Kirkerne, skal gå til Stiftets almindelige Skole Kasse, og derefter distribueres til Skolerne på Landet, kan dette ikke ændres. 9 December 1744.

1332
Fra Benzon og Hygom, Århus. Cancelliet har udbedt sig deres erklæring, om Cappellanen i Kattrup, Niels Hiersing Sparres henvendelse til Kongen, ang hans tillagte Annexgård, hvilken ikke som en anden Bondegård, skal leveres til ham med Besætning og Sæd. Han ønsker den fritaget for Hoveri, og da den skal være i en meget brøstfældig og skrøbelig tilstand, om Kongen - som Herlighedsejer - da ikke vil give noget Tømmer, eller på anden vis godtgøre omkostningerne. Ønsker Amtmandens betænkning i sagen. 17 November 1744.

1333
Fra Benzon og Hygom, Århus. [Se forrige]. Drejer sig om Annexgården, som Cappellanen i Kattrup, Niels Hiersing Sparre skal have. Men uanset han på behørige steder har henvendt sig, ang dens dårlige tilstand, så han ikke kan bo der, er der endnu ikke sket nogen afgørelse i sagen. Amtmandens betænkning i udbedes, så Gården med den mindste byrde for Kongen Kasse, kan anvendes af Cappellanen. 1 November 1744.

1334
Fra Benzon og Hygom, Århus. [Se forrige]. Henviser til Kongelig Rescript af 2 Marts 1742, hvori befales, at Cappellanen i Kattrup - Ørridslev og Tolstrup Sogne, både skulle nyde Højtids Offer af Menigheden, samt den bedste Annexgård til Beboelse. Medens Sognefolkene, der i mange år har givet deres Præst 4re offerdage årligt påstår, at de ikke tillige kunne give denne offer, med mindre de blev forskånet for den ene dag til Sognepræsten, ligesom Cappellanen er blevet nægtet ryddeliggørelse af nævnte gård, før der var truffet en endelig afgørelse om på hvad måde, han skulle nyde den. Man har nu modtaget Kongens befaling om sagen, der godkender sidste. Cappellanen skal erstatte Annexbonden, hvad denne har betalt i fæste, samt det der bevisligt er forbedret på samme. 25 Februar 1744.

1335
Fra Benzon og Hygom, Århus. Henviser til vedlagte klage fra Capellanen i Kattrup, til nærmere underretning for Amtmanden idet nævnte Sogne sorterer under denne. Nævner ligeledes Kongen befaling om Højtidsoffer med videre, tvivler ikke på, at Amtmanden selv vil finde midlerne til, at få sagen i orden, som i forvejen er sket i Torsager og Bregnet Sogne. 1 Februar 1743.

1336
Fra Cappellanen N Hiersing Sparre, Overby Skole [Kattrup]. Henviser til skrivelse fra Regimentskriver Moldrup af 21 Juni, af hvilket fremgår, at han ikke uden ordre fra Stiftamtmand Benzon, kan opsige Annexbonden Escild Madsen i Ørridslev Annexgård fra sin gård. Henviser til Sessionens behandling af samme  12 Novb 1742. Beder derfor om Amtmandens hjælp til, at få Bonden opsagt etc. 2 August 1743.

1337
Fra Amtmanden Skanderborg Slot. [Se forrige]. Henviser til skrivelse fra Benzon og Hygom, ang Cappellanen i Kattrup, Ørridslev og Tolstrup, Niels Hiersing Sparres klage. Fremgår af samme, at han foruden 100 rdr årlig løn af Sognepræsten, skal nyde Højtidsoffer af Menigheden, samt den bedste Annexgård. Da han er blevet nægtet offeret, pålægges Lægdsmændene Niels Kiær, Kattrup, Christen Sørensen, Ørskov og Anders Jensen i Gedved, at bekendtgøre Kongens vilje, for de menige Sognemænd i benævnte 3 Sogne. 26 Februar 1743.

1338
Fra Cappellanen N Hiersing Sparre, Overby Skole - til Stiftamtmanden og Biskoppen - se forrige. Udi største underdanighed, gifwer ieg mig herwed dend frihed, at ind lefwere dette til Min Høye Øfrighed, Skiønt (Gud skal wære mit widne) med hwor misfornøyet et Sind, ieg her i dag sætter min pen til papiiret i så ømmelig en materie. Klager over, at han ikke får sit Højtidsoffer, hvilket kan bevises, da han Juledag mødte i alle 3 Kirker, for at tage imod samme, var der kun 5 personer i Tolstrup og Ørridslev der betalte, og i Kattrup, har nogle givet ham, og en stor del gået forbi o s v. 28 Januar 1743.

1339
Fra Benzon, Sæbygård - til Pastor ??. Når denne henvender sig til Amtmanden tvivler han ikke på, at denne vil assistere med alt, hvad der kan gøres for, at løse omhandlede sag. Er dette ikke i orden inden hans tilbagekomst, hører han gerne igen fra brevskriveren. 20 Juli 1743.

1340
Fra N Hiersing Sparre, Overby Skole. Henviser til modtagne skrivelse fra Benzon og Hygom, hvoraf ses Kongens vilje, ang Annexgården, samt overdragelsen af samme. Altså bedes Amtmanden række ham hånden, i henseende til begge poster, så han engang kan få en bopæl, og noget at existere ved. 29 Februar 1743.

1341
Fra Benzon og Hygom, Århus. Efter de, såvel fra Landet som Købstæderne, indkomne beretninger om Kornprisen for afvigte år 1743, er Capitels Taxten pr tønde: Rug 10 mk 8 sk - Byg 5 mk 8 sk - Havre 4 mk - Boghvede Gryn 12 mk og Smør 15 rdr. 31 Januar 1744.

1342
Fra Benzon, Århus. Da han nu har modtaget oplysning fra Proprietairerne i Stjernholms Amt, at den påbudte Fourage, enten allerede er afleveret, eller aftale er truffet med Officererne, finder han det øvrige Hartkorn, som kan levere i Horsens til 6161 tdr 7 skp 3 fc 1 alb, og som pr tønde, efter modtagne befaling, udgør 1 lispund 8 pund Hø og 7 1/2 pund Halm, i alt 195 læs Hø 2 lispund 15 1/2 pund, 32 lispund pr læs og Halm 81 læs 6 lispund 15 pund, 24 lispund pr læs. Alt til Amtmandens efterretning, der samtidig bedes sørge for, at et lige kvantum fra Amtets omkringliggende Bøndergods, bliver afleveret til Cavalleriet i Århus. 9 December 1744.

1343
Fra Benzon, Århus. Efter modtagelsen af Amtmandens samtykke, vedrørende forandringen i den påbudte aflevering af Fourage fra Stjernholm Amt, til Cavalleriet i Horsens, har han udbedt sig oplysning om, hvorvidt noget allerede er afleveret, eller aftale truffet om samme, hvilket skal blive meddelt Amtmanden. 24 November 1744.

1344
Fra Benzon, Århus. Henviser til modtagne, ang forandringen af Boller og Møgelkier Godsers levering af Fourage, til Cavalleriet i Århus. Uanset Kammer Coll ikke udtrykkeligt tillader en sådan forandring, mener han dog, at Amtmandens forslag om forandring, uden nogen videre forestilling, kan foretages. 19 November 1744.

1343
Fra Benzon, Århus. Henviser til modtagne, ang istandsættelsen af  Vor - Nim Herreders Tinghus. Han har ikke noget at indvende, imod det den 25 tagne syn på samme, hvorefter reparationen på Amtmandens foranstaltning må iværksættes, ønsker dog, der bliver opsat en Skorsten, således der i den stærkeste Vinterkulde, kan være den fornødne varme. Omkostningerne skal senere blive erstattet, af hans underliggende Nim Herred. 16 Oktober 1744.

1345
Fra Benzon, Århus. På Notificationslisten, over de fra Århus Stift, for August, foretagne ansøgninger, findes anført således: Poul Johansen af Ry Mølle, om befrielse for at udstå Kirkens diciplin, for en gjort beskyldning, at have besvangret et Kvinde Menneske. Kan ikke bevilges. 22 September 1744.

1346
Fra Benzon, Århus. På Notificationslisten, over de fra Århus Stift for April, indkomne ansøgninger, findes anført således: Niels Hansen af Rådved By, om tilladelse til, at indlade sig i ægteskab med hans Faders halvbroders Enke. Kunne ikke bevilges. 19 Maj 1744.

1347
Fra Benzon, Århus. Fra Birkeskriveren i de Skanderborgske Rytterdistrikt, har han modtaget vedlagte genpart, af en dom, afsagt den 19 pasfoto, i sagen mellem Provsten Erik Kjær i Tønning, og Sognepræsten Hr Gerlach i Ry, efter hvilken sidste er pålagt, at betale 2 rdr til Justits Kassen og 2 rdr til de fattiges Kasse. Alt til Amtmandens underretning, idet der ikke tvivles om, at denne vil sørge for inddrivelsen. 10 April 1744.
Bilag:
Genpart af Dommen. Test af L G v Cølln.

1348
Fra Benzon, Århus. Selv om han ikke tvivler på, jvnf tidligere skrivelser, at Amtmanden ikke har undladt, at tilholde Herreds - Birke og Rets Betjentene, i rette tide, at indsende opgørelser over, de til Christianhavn Kirkes tilfaldne bøder, har Birkedommeren ved det Skanderborgske Distrikt, endnu ikke indsendt en sådan. 14 Februar 1744.

1350
Fra Benzon, Århus. Iflg opgørelse fra Lands Dommeren i Nørre Jylland, skal Laurs Nielsen i Vestbirk, jvnf en Dom, afsagt 19 December 1742, imellem Justits Råd Folsach og hans Bonde Stephan Rasmussen, hvori Lauridz Nielsen har været indblandet, og derfor skal betale 1 rdr til bemelte Kasse. Amtmanden bedes sørge for bødens inddrivelse. 31 Januar 1744.

Omslag:

Skanderborg Slots Bygninger ang 1744.

1351
På bagsiden af omslag: Fra Peder Jensen Morrup, Vivild. Ifølge forordningen af 21 Juli 1714, indberettes allerunderdanigst, at der ikke ved Hevringholms Birketing, er idømt Bøder til Christianshavns Kirke. 1 April 1743.

1352
Fra L Thurah, København. Slotsfoged og Gartner Bruhn, har, jvnf vedlagte kopi, indsendt ansøgning om, at måtte udvises en del Staver m v, til opsætningen af det tidligere godkendte Hegn ved Slots Søen, som p t skulle udgøre 1261 Staver, men da Rente Kammeret mener det er et stort kvantum, udbedes Amtmandens betænkning i sagen. 14 Marts 1744.

1353
Fra L Thurah, København. Det har allernådigst behaget Hans Kongl Majestæt, at bevilge og tillade, at de reparationer som behøves på Rytter Staldene og Barakkerne, jvnf indsendte overslag for 217 rdr 20 mk, for denne gang må foretages og fuldføres, men for den følgende tid, skal de indgivende selv bekoste og vedligeholde alt det, de ikke kan bevise, skyldes ælde eller anden lovlig tilkommen skade. 31 Oktober 1744.

1354
Fra Gartner Bruun?, Skanderborg. Overslag over Skanderborg Slots Haves indhegning. Efter det godkendte overslag, er Egetræerne af vedkommende blevet udvist, men da Træerne efter fældningen ikke just havde den lighed, at den taxerede længde, uden alt for stort et spild kunne opnås, er der foretaget visse ændringer. Nævner også opsætnig af et Stendige etc. 19 November 1742 [årstal bemærket].

1355
Fra Birkeskriver Niels Wissing, Skanderborg. 28 Marts 1744 var han, efter Amtmandens ønske, i Birkedommer Snells forfald, sammen med 2 uvillige Dannemænd, Niels Nielsen af Sqvæt Mølle og Jørgen Rasmussen Dons af Skanderborg Ladegård, samlet ved Skanderborg Slots Have, for at syne det, af Slotsfoged og Gartner Bruhn, opsatte Gærde ved Søen, og ligeledes bedømme, hvad der endnu manglede af Staver. Befandtes da, at være oprejst omtrent 43 favne med dobbelte Staver, eller at sige imod hinanden, ved hvilket bemærkes, at når der kun havde været opsat enkelt Staver, skulle der ikke have været anvendt så mange, mener i øvrigt, at med enkelte Staver, ville det holde længere end med de dobbelte. 28 Marts 1744.

Omslag:

Delinqventsag for Omgjængelse imod Naturen 1744.

1356
Fra H Marcusen, Rasch.
Under hans Gods er der sket det, at 2 Mandspersoner Rasmus Væver og Laurids Frandsen af Båring, er blevet beskyldt for, at have unaturlig omgang med hverandre, hvilket Drengen Laurs Frandsen også har tilstået overfor Præsten. Disse er derfor pågrebet, og i mangel af Arrest, jvnf Kongelig befaling af 1718, har han begæret dem indsat Arresten i Horsens, som nærmeste Købstad, men på grund af de mange der i forvejen er der, har man ikke kunnet modtage dem - jvnf vedlagte kopi. Beder derfor Amtmanden tillade, at de indsættes enten i Skanderborg Slots Fængsel eller andetsteds, i hvilken forhåbning, de begge hermed fremsendes. 6 Juli 1744
Bilag:
Om samme til Gundorph, dat. 3 Juli 1744.

1357
Fra H Marcusen, Rasch - til Gundorph - se forrige. Da han påtænker, at begynde sagen mod sine Arrestanter, og derfor i morgen, vil bringe dem til Vor - Nim Herreds Ting. Da de i givet fald skal fremstilles for Retten, og derfor befries for Jernet, bedes Slutteren følge med. Gundorph bedes ligeledes - for billig betaling - sørge for 2 Vogne, der vil vente ved Tinget, og sørge for fangernes tilbage transport. Nævner mere om vejlængden, udgifterne etc. 23 Juli 1744.

1358
Fra H Marcusen, Rasch. [Se tidligere - til Gundorph]. Han havde regnet med, at de indsatte Fanger skulle have været for Tinget, men da Procurator Flensborg fra Horsens, der er ordineret som Forsvarer for den ene, ikke er tilstede, må sagen udsættes i 8 dage, hvorefter Gundorph bedes sørge for deres forplejning m v, således der intet bliver, at klage over, hvilket altid med taksigelse, skal betales igen. 16 Juli 1744.

1359
Fra Marcusen, Rasch. Han tog sig den frihed, sidste fredag, at udbede sig assistance, med hensyn til forvaringen af 2 Arrestanter, som på grund af Gundorphs udrejse ikke blev besvaret. Tager sig atter den frihed, at begære det samme, jvnf medfølgende Brev fra Amtmanden og sender begge Delinqventer, i stadig forhåbning, at de bliver modtaget. Nød og trang driver ham dertil, idet han ingen lejlighed har til, på anden måde, at sørge for deres forvaring. Ynker det unge enfoldige menneske, som virkelig altid har været et trofast godt Barn, og er en af mine Bønders Sønner, aleneste han af den gamle Nar, har ladet sig forføre til dårlighed. 6 Juli 1744.

1360
Fra H C Møller, Horsens. Velædle Hr Assessor Marcusen til Rasch, har i dag ladet fremføre 2 forvarede Personer, Rasmus Væver og Laurids Frandsen, begge fra Båring, og forlangt, at de skulle indsættes i Byens Fængsel, hvilket også straks ville være sket, såfremt der havde været nogen lejlighed ledig, men eftersom Herredsfoged Sommer i Bjerre har ladet 6 Personer indsætte, og dertil er brugt alle fængselssteder og Jern som findes, er det ikke muligt, at modtage nævnte 2 personer. 3 Juli 1744.

1361
Fra H Marcusen, Rasch - til Stiftamtmand Benzon - se tidligere. Etatsråd Fogh, Ryomgård har på Benzons vegne, ordineret Prokuratorerne Christian Frydensberg og Andreas Flensborg i Horsens, som forsvarer for de af Marcusen indsatte delinqventer. Men da Flensborg ved ordrens ankomst var bortrejst, og siden ikke på nogen måde har ladet høre fra sig, hvilket allerede har påført ham 2 udsættelser, bedes Benzon pålægge Flensborg, uden ophold, at forrette det der er ham pålagt. 20 Juli 1744.

1362
Fra H Marcusen, Rasch - til Benzon - se tidligere. Han ser sig nødsaget til, at henvende sig til Stiftamtmanden, om hvorledes Sognepræsten Peder Holst til Hvirring og Hornborg, har skrevet til ham, ang et ungt Menneske Laurs Frandsens bekendelse, at en gift Husmand Rasmus Væver, skal have forført ham fra hans Barndom. Eftersom begge personer i Båring er under Godset, har han straks ladet dem arrestere og bevogte, indtil et Tingsvidne kunne tages. Men da Dommeren resolverede, at han intet måtte foretage sig med sagen, før de beskyldte blev ordineret en forsvarer blev sagen opsat. Foreslår derefter, som de nærmest boende ved Vor - Nim Herred, Christian Frydensberg, Andreas Flensborg og Chresten Calmer. 23 Juni 1744.
Bilag:
Laurids Frandsens bekendelse hos Sognepræsten, om det syndige forhold, af hvilket fremgår, at det er foregået siden han var 8 - 9 år gammel, hvilket Faderen Frands Hansen forhen har tilkendegivet for Husbonden. Att af Præstens medhjælpere Chresten Jørgensen og Jørgen Pedersen. 5 Juni 1744.

1363
Fra P Holst, Hvirring Præstegård - til Marcusen. Den vederstyggeligheds bedrift, som Rasmus Væver i Boring er kommen i, er vel ikke nødvendig, at indberette for Deres Velbyrdighed som hans Hosbonde, siden samme er blevet bevist for Dem. Henviser også til Frands Hansens tilståelse i sagen. 1 Juni 1744.

Omslag:

Breve fra Amtmændene, Skanderborg Amt. 1744

1364
Fra Oertzen, Koldinghus. Efterlyser en undvegen fange, Hans Hansen Fårum fra Fårum By i Bryndum Sogn [Brøndum], Skads Herred. Han beskrives som 40 år, lav af statur, mørkebrunt kort Hår, i Arresten iført en Callemankes Nattrøje, en læder Cammisohl [fin ærmeløs Mands undertrøje] og en brunagtig dito ovenover, begge med hvide Metal Knapper, samt et par læder Bukser. Han er undveget natten mellem 6 og 7 hujus. 12 November 1744.

1365
Fra Gerstorff, Vosnæsgård. Han har, fra Herredsfoged Søren Hansen i Randers, modtaget en efterlysning, ang en løsgænger, Holger Christensen, der for nogen tid siden blev anholdt og indsat i Randers Arrest. Man fandt derefter ud af, at han hørte under Hertugen af Augustenborg, i Dronningens Livregiment. Mellem kl 8 og 9 den 3 hujus, undveg han fra Arresten, beskrives som smal og rank, skarpladen i Ansigtet, har et sort, kort slet og tyndt Hår, iklædt en gl Trøje af Blårlærred og ulden hjemmegjort Tøj, et par gamle barkede Handskemager læder Bukser, og gamle brede rundnæsede Sko og en lille gammel Hat.  11 December 1744.

1366
Fra Rentekammeret, København. Henviser til skrivelse fra Trappaud, ang dette års bortforpagtning, af Græsningsretten på Distriktets Hovedgårde, der ikke er fundet tjenlig til Høbjergning m v. Man vil ikke undlade, at medd Amtmændene hvad man i dag har beordret Regimentskriveren til i samme anledning. [Se næste]. 28 April 1744.

1367
Fra Rentekammeret, København - til N Moldrup. [Se forrige]. Henviser til modtagelsen, af den af Amtmændene påtegnede, auktionsforretning over bortforpagtningen af Græsningsretten på Hovedgårdenes Marker, der ikke er fundet tjenlige til Høbjergning. Nævner at Søbygårds Hømarker, sålænge de bruges til Høbjergning for Cavalleriet, for en vis årlig sum, er overladt til Trappaud. Dernæst forskellige andre personer og steder, med den tilbudte pris etc. 28 April 1744.

1368
Fra D Trappaud, Søbygård. Han vil ikke undlade, at oplyse Amtmanden om Rentekammeret skrivelse, ang Sommer Græsningens bortforpagtning. Vedlægger genpart af samme til Moldrup. 22 Maj 1744.

1369
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser sin forfattede skrivelse til Herredsfoged Vilsted, der, såfremt der endnu ikke er indløbet noget fra ham, ang stedet hvor Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herred skal opsættes, bedes underskrevet og videresendt. 4 April 1744.

1370
Fra D Trappaud, Søbygård. Efter forlangende, har han opsat vedlagte skrivelse til Lodsejerne i Tyrsting - Vrads Herred, med angivelse af tidspunktet, for lodkastningen om stedet for opførelse af Tinghuset. Forventer at Herredsfoged Vilsted vil være tilstede ved samme. 25 Februar 1744.

1371
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse af 4de, som han først har modtaget den 15, ang Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herred. Nævner også Skovrullen, samt Birkedommer Snells brev, om den fornærmelse han er påført af Proprietær Bønderne i distriktet. 21 Januar 1743 [1744?]

1372
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til sin tidligere skrivelse, ang den uenighed der er om stedet, for opførelsen af Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus. Da han intet har hørt, ved han ikke om Amtmanden er enig med ham, og udbeder sig derfor underretning om samme. 14 Januar 1744.

Omslag:

Regimentskriver Moldrups Breve 1744.

1373
På bagsiden af omslag [til Høegh Guldberg - uddrag]: Da vi ei tør vente os den lykke af Deres nærværelse i Januar, så tager vi os den frihed, at indsende vore attester om 4 proc og 1/3 do afgifterne af Skifter i Horsens for året 1799. 31 December 1799.

1374
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård - til Gundorph. Henviser til Cammer Coll bestemmelse, ang det behøvende Bygnings Tømmer, til Jens Jensens afbrændte halve Gård i Sønder Vissing. Derefter nærmere angivelse af samme og om, hvorvidt noget af det gamle Tømmer kan anvendes. 20 Maj 1744.

1375
Fra Moldrup?, Skanderborg. Ang Skorsten og Ildstæder. 1) En dobbelt Skorsten i et 2 loft høj Hus, skal Skorstens fejeren i hvert Rør, gå op og ned, og betales ham derfor i Feje Penge 1 mk. 2) For en enkelt Skorsten i et 2 loft høj Hus betales ham 10 sk. 3) For en dobbelt Skorsten i et 1 loft høj Hus betales 12 sk. 3) For en enkelt Skorsten i samme betales 6 sk. Ingen dato 1744?

1376
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Præsten i Alling har skrevet til ham, ang den gamle og forrige Skoleholder i Skovsrod, der i stor armod, nu er død i Siim, og at Konen, som også skal være en stakkel, ikke uden hjælp, kan få ham i Jorden, hvilket Budet nærmere kan forklare. Kisten kan ikke fåes under 1 rdr. Ønsker Amtmandens bestemmelse om evt hjælp. 18 December 1744.

1377
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. På grund af penge mangel til forestående anvisningers udbetaling, nødes han til at gentage det, der blev bedt om under 10 September, at der var udgifter på 186 rdr 62 sk i forbindelse med Delinqvent sager i Amtet. Desuden udgifter til leje af en Vagt, for de i Portstuen indsatte Arrestanter, hvoraf kun de 2 vedkommer ham, da regningen vedrører Silkeborg Amt, mens den tredie er dem uvedkommende. Betalingen til den lejede Vagt er accord til 12 sk for Dag og Nat. 11 December 1744.

1378
Fra N Moldrup, Ladegården. Til Amtmandens påtegning medfølger 2 Regninger, som han håber Budet må få med tilbage, eller engang inden Middag, idet Cammeret har erindret om deres indsendelse, og han derfor skal bruge dem, i forbindelse med en samling i Silkeborg Amt, med Trappaud, Folsach, Obrist Restsens? Officerer, for at efterse Græs Coplerne ved Silkeborg, Tvilum og Søbygård. 22 Oktober 1744.

1379
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Af medfølgende kan Amtmanden fornemme, hvad Rytterbonden Rasmus Jespersen i Toustrup har angivet, ang en Pige som tjener Proprietair Bonden Søren Poulsen sammested. Uanset Moldrups advarsel, har hun ikke indfundet sig i tjenesten. Men da den ene er en Proprietair Bonde, kan Moldrup ikke gøre mere, og beder derfor Amtmanden give en nærmere ordre derom. Pigen kan ikke undgå straf, men en proces er vidtløftig. 20 Oktober 1744.

1380
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. For ikke at spilde tiden med sagens fremgang, imod den arresterede Anne Kierstine Christensdatter af Silkeborg Amt, sender Moldrup hermed, sammen med Mons Lowsens skrivelse, forkyndelsen af stævningen fra Højeste Ret, og håber afsendelsen kan ske med dagens Post, da han skal give Trappaud underretning om samme. 15 Oktober 1744.

1381
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Ang Auctionen i Horsens, over de kasserede Remonte Heste fra Obrist Rauchs Regiment, som Moldrup er berordret til at aflægge rigtighed for. Efter conditionerne, blev det tilladt de købere, som har leveret Remonte Heste til samme, ved betalingen, må godtgøres for det de er ansat til, når afleveringen og Taxten for enhver, med vedkommende Amtmands attest blev bevist. Nævner de Heste, som er leveret fra Serridslevgård og Kattrup Præstegård. 12 Oktober 1744.

1382
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Rytter Bonden Niels Mikkelsen Due i Hørning, har i dag angivet, at han sammen med andre By Mænd, af Birke Skriver von Cølln, er indstævnet til Birke Tinget, beskyldt for, at der ved den holdte ransagning, skulle være fundet en Brændevins Tønde og Piber hos ham, hvilket skal være ganske forkert, da han intet havde af den slags, og som følge deraf heller ikke kunne findes. Ved mødet på Birke Tinget, hvor han fremførte dette, fik han til svar, at han skulle skaffe bevis på sin påstand, uden tanke for hvad dette måtte medføre af ulejlighed og bekostning, udover det han allerede har haft. For at undgå yderligere vidtløftighed, bedes Amtmanden indkalde Birke Skriveren, for at høre dennes tanker, hvorvidt han enten vil frafalde det påbegyndte mod Bonden, eller erstatte ham den omkostning og besværing som han urettelig påføres, hvis han nødes til, at rejse sag for at blive frikendt. 2 Oktober 1744.

1383
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang Enken Ellen Rasmusdatter i Låsby, og svarer, at så vidt han har kundet fornemme, er det ikke klogt, at lade Simon Rasmussen fra Hospitalsgodset ægte hende, og give dem stedet i Fæste, idet det formentlig vil give dem begge en unødvendig svækkelse, da de ikke har andet til hjælp, end det de ved borg og lån kan fremskaffe. Nævner at i afvigte år, udløste Moldrup Broderen til Simon Rasmussen fra Soldat. [Se næste]. 5 September 1744.

1384
Fra Ellen Rasmusdatter, Låsby. [Se forrige]. Skriver sig som en fattig Enke i Låsby, hvis Mand er død, hvorefter hun nu sidder tilbage med Kongens Fæstegård, som hun nu ikke, som Enke rigtig kan forestå, hvorfor hun har indgået Forlovelse med en skikkelig Karl Simon Rasmussen i Låsby. Men eftersom denne hører til Århus Hospitals Gods, beder hun om Amtmandens hjælp til, at denne ved et ægteskab med hende, kan få Gården i fæste, desuden at der fra Rytterdistriktet, i hans sted, bliver afgivet en anden Karl til Hospitalet. 22 August 1744.

1385
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Efter Sessionens resolution, ang de forulykkede ved Ildebranden i Dørup By, har han afvigte Lørdag 11 hujus, sammen med 8 kyndige Mænd Anders Langballe og Peder Jensen af Tønning, Rasmus Sørensen og Søren Smed af Yding, Niels Nielsen og Michel Christensen af Tåning, Thærchel Pedersen af Hemb og Jacob Andersen af Voerladegård, været på de afbrændte steder, og efterset hvor den nye rydning bedst kunne anlægges, så stederne ikke som forhen skulle komme alt for tæt på hinanden.
1)
På den nordre side af Gaden hvor der før var 7 Gårde, men nu beregnet til 6 gårde, så Gårdspladsen bliver 22 favn bred og mellem hver Gård ca 6 favn.
2)
På den søndre side, har der været 5 Gårde og 2 Boel, nu beregnet til 6 Gårde, således Gårdspladsen bliver 20 favn bred og imellem hver Gård 8 til 10 favn. Og eftersom det ikke er bestemt om Boelet skal bygges, blev der ikke bestemt nogen plads til samme. 13 Juli 1744.

1386
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Opgørelse over dem, der bliver indkaldt til Fæstetagelse i den kommende Session [noteres kun navnene og ikke sted m m].

Tønning Sogn - Troelstrup:
Jacob Jensen, den ældste Søn efter afg Enkemand Jens Jacobsen.

Yding:
Jens Sørensen som har været Reserve Soldat, Stiffaderens afstandne sted.

Ry:
Christen Pedersen fra Laven antager Enkemanden Niels Nielsens afstandne sted, ægter Datteren Anne Nielsdatter.

Ørridslev - Ørskov:
Jacob Gundersen, der beboer et Hus i Stenderup Skov, tilhørende Selvejerbonden Christen Sørensen, søger Husbondhold på en Selvejer ejendom i Øster Stenderup, overladt ham af samme Mand.

Tåning:
Endvold Jensen, som efter 8 års tjeneste ved Militcen, på grund af svaghed er afskediget, ønsker Fæste på Rasmus Pedersens halve Gård.

Vrold:
Jens Nielsen fra Dørup, der nogle år har tjent i Skanderborg, Fæster afg Peder Thærkildsens halve Gård og ægter Enken.
Niels Jensen, en Inderste og Enkemand fra Ejer, Fæster Peder Lauridsen Skrædders fradøde halve Gadehus og ægter Enken.

Fruering Sogn - Hvolbæk:
Hans Jacobsen fra Boes, antager Byens Smeding, søger Fæste på afgangne Smed Laurids Rasmussens halve Gadehus og Ægter Enken.

Scharup [Skorup?]:
Niels Andersen der af Byen, antager afg Jørgen Rasmussens halve Gård, ægter Enken.

Fruering:
Peder Christensen antager Stiffaderens, afg Laurids Nielsens halve Gård.

Vitved:
Anders Rasmussen fra Vrold, som sin tid ved Land Militcen har udtjent, antager afg Morten Nielsens halve Gård, ægter Enken.
Søren Nielsen antager Faderens Niels Sørensens fradøde Gård.
Peder Christensen antager Faderens, afg Christen Pedersens part Gård.

Stjær:
Anders Rasmussen antager hans afg Stiffaders Niels Jensens part Gård.

Storring:
Søren Jensen antager hans Faders Jens Michelsens afstandne Gård, siden han beklager af hans 60 års alder, selv at være affældig og Konen mesten svagelig. 11 Juni 1744.

Omslag:

Skov og Jagtvæsen 1744.

1387
På bagsiden af omslag - til Stift Befalingsmanden.
Fra Peder Jensen Morrup, Vivild. Jvnf Forordning af 21 Juli 1714, indberettes at der ved Hevringholms Birketing, ikke er faldet nogle Bøder til Christianshavns Kirke fra 1 April til dato. 1 Juli 1743.

1388
Fra Rathlow, Rathlousdal og Pultz, Skanderborg. Fremsender hermed, den i dette års Skov og Jagt Session, afsagte Dom, desuden 2 extracter af sammes Protokol, hvorefter Anders Pedersen i Salten skal arbejde i Viborg Tugthus i 4 uger, og Jens Ibsen fra Yding, nu tjenende i Gantrup, sidde i Fængsel på Vand og Brød, for ulovlig Skovhugst. Beder Amtmanden sørge for afstraffelsen, når det måtte være bekvemmest for Bonden. 14 September 1744.

1389
Fra P Møller, Møllersdal - til Gundorph. Hvad Velling og Bryrup Mænd har ment, om den retsindige ordre, Gundorph har udstedt i Etats Rådens navn, kan han fornemme af påskriften. Fremgår ikke, hvad sagen drejer sig om, men Møller mener, at de tit får medhold, når de burde straffes, hvilket påfører øvrigheden endnu mere, at bestille. 25 Juni 1744.

1390
Fra Rathlow og F Pultz, Rathlousdal. De har først nu erfaret, at Skov Bøde pengene for 1743 er indkomne fra Skovridderne, hvoraf fremgår, at de der i samme Års Session blev idømt Bøder, har betalt disse, og derfor ikke skal straffes på deres Krop. Nævner dog Anders Pedersen i Salten, som grundet ulovlig Skovhugst skal arbejde i Viborg Tugthus i 4 uger, dernæst en extract af Sessions Protokollen, ang dem der skal hensættes i Fængsel på Vand og Brød [ingen navne - se tidligere]. 19 Marts 1744.

1391
Fra C Rathlow, Rathlousdal. Han agter, at afholde Ræve? Jagt den 29 hujus i Vor Herred, og beder derfor Amtmanden pålægge [Mændene?]i Hylke og Grumstrup Sogn, at møde ved Solopgang ved Ring Kloster, til de følgende dage fra Kattrup, Ørridslev og Gangsted o s v. 23 Januar 1744.

1392
Fra C Rathlow, Rathlousdal. Da han agter, at påbegynde Ræve? Jagten førstkommende Onsdag den 15, bedes Amtmanden pålægge [Mændene] i Stilling, Hørning, Blegind Sogne, at møde ved Solens opgang i Hørning By. Vitved Sogn måtte samme dag møde ved middagstid i Vitved By o s v. 13 Januar 1744.

1393
Fra F Pultz, Skanderborg. Da Vindfælderne i de Kongelige Skove, der natten mellem den 1 og 2den hujus, under den stærke Storm væltede, nu på Cammer Coll foranstaltning, samt efter Jægermester Rathlows ordre, efter Skov Rullen skal udvises, vil dette ske fra den 4 December, jvnf vedlagte fortegnelse. Håber ikke Amtmanden har nogle indvendinger, men vil overvære udvisningen. 30 November 1744.

1394
Fra F Pultz, Skanderborg. Henviser til ordre fra Jægermester Rathlow, at Pultz hurtigst muligt, skal foretage udvisning af Træ til 6 fag Hus, til de nedbrændte hele og halve Gårde i Dørup. Da disse arme, ruinerede Mennesker nu intet har, at skjule sig under, agter han, hvis det måtte være Etatsråden belejligt, at foretage udvisningen førstkommende Løverdag 6 Juni, hvorefter denne bedes møde kl 7 ved Dørup. 2 Juni 1744.

1395
Fra F Pultz, Skanderborg. Henviser til Amtmandens svar, da han fornemmer, at denne endnu ikke har modtaget nogen ordre, om udvisningen af de i Distriktets Skove værende Vindfælder, vil han derfor ikke undlade, at henvise til genpart af Cammer Coll skrivelse af 14 Novb, til Jægermester Rathlow, som Pultz har modtaget, med ordre om, uden ophold, at foretage udvisningen. Det er Amtmanden bekendt, at jo længere disse omblæste Træer henligger, des mindre bliver de værd. Da udvisningen er igangsat fra næstkommende 4, behager Amtmanden at overvære samme forretning. 2 December 1744.

1396
Fra W von der Osten m fl, Rentekammeret - til Jægermester Rathlow. Henviser til modtagne skrivelse, af hvilken fremgår, at der efter den stærke Storm er falden en del Vindfælder i de Kongelige Skove, og derefter foreslået, at disse udvises efter Skovrullen 1745. Når der alene observeres, at hvis der mellem dem måtte findes sådanne Træer, som kan anvendes til Bygnings Tømmer og andet til Hans Maits tjeneste, har man ingen indvending mod forslaget. 14 November 1744.

Omslag:

Delinqventsag 1744.

1397
På bagsiden af omslag:
Under Mariager Byes, Gjerlev og Onsild Herreder, samt Mariager Klosters og Overgårds Birk, er indeværende år 1785, ikke behandlede eller afsagt Domme efter Forordningen af Februar 1775. 30 December 1785.

1398
Fra N Lowson, København. Henviser til Højeste Rets Dom af 18 hujus, i sagen mod Rasmus Jensen Bager, der var beskyldt for, at have dræbt den ved Skanderborg Sø fundne Kvinde. Birketings Dommen frafaldes, og den anklagede bør være fri for videre tiltale. 21 Marts 1744.

1399
Fra Cancelliet, København. [Se forrige]. Højeste Rets Dom, i sagen mellem Prokurator Andreas Larson og Rasmus Jensen Bager, afsagt Onsdag 18 Mart 1744. Birketings Dommen frafaldes og fri for videre tiltale. Dommen forkyndt 28 Marts 1844 af Niels Nielsen, Skvæt Mølle og Jørgen Dons, Skanderborg Ladegård. 19 Marts 1744.

1400
Fra Lowson, København. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at han allerede i Januar har udført sagen mod Rasmus Bager, men Dommen er endnu ikke afsagt. Han har altså ikke været årsag til sagens ophold. 14 Marts 1744.

1401
Fra Christian den 6te, Konge af Guds Nåde etc [Cancell]. Henviser til Højeste Rets Dom af 16 Marts, over Delinqventen Lars Jensen, som er tiltalt for at have overfaldet en Kvinde på Marken, slået hende med en Stok, givet hende adskillige Knivstik og berøvet hende for 7 mk 2 sk, og derfor dømt til, at have sit Liv forbrudt til Stejle og Hjul, samt miste sin Hovedlod. Kongen ændrer Dommen til Kagstrygning, Brændemærkning i Panden, og arbejde på Livstid ved Fredericia Fæstning, hvorefter Amtmanden haver sig at rette, ligesom der vil blive givet ordre til modtagelsen i Fredericia. 11 Maj 1744.
Påskrift:
Forkyndt for fangen den 21 Maj, af Niels Pedersen og Rasmus Sørensen. Kagstrygning og Brændemærkning att af Snell 25 Maj 1744. Og kvitteret for modtagelsen i Fredericia 26 Maj 1744 af Bille, Capitain og Vagtemester.

1402
Fra Christian den 6te, Konge af Guds Nåde etc [Cancell - beskadiget]. Henviser til modtagne skrivelse af 30 December, vedlagt en Dom fra Skanderborg Distrikts Birketing, over Delinqventen Las Jensen af Hest Lund og Boring Sogn, Lundenæs Amt, der den 6 November i Ry Skov, skal have overfaldet Rasmus Augustinussens Hustru af Ry, med Stok og Knivstik, samt frarøvet hende 7 mk, og derfor dømt efter Lovens 6te Bogstav 9 Cap 12 art, samt 16 Cap 1 art. Hvilken sag skal indbringes for Højeste Ret. Christiansborg 17 Januar 1744.
Bilag [beskadiget]:
Sagen i Højeste Ret 16 Marts 1744 ved Procurator Jens Michael Sonne, og Birketings Dommen, at Hovedet skal afhugges, sættes på Stage, og Legemet på Stejle og Hjul, Hovedlodden fortabes. [Højeste Rets Dom kan ikke læses].

Omslag:

Delinqventregning 1744.

1403
Fra Hans Justsen, Skanderborg. Regning over en del udgifter ved Skanderborg Amtstue, i forbindelse med pågribelse, forplejning og afstraffelse, for deres begåede Heste Tyverier, for Arrestanterne, Natmand Poul Mortensen, Vester Vedsted ved Ribe, hans Kone Birgitte Poulsdatter, Natmand Mathias Knudsen i Århus, Skræder Hans Jensen fra Farup i Riberhus Amt. Samlede udgifter 422 rdr 5 mk 3 2/3 sk, der er udlagt af den Kongelige kasse, undtagen 13 rdr 4 mk, som Birkeskriver Wissing, Anders Langballe og Ludvig Ernst, der hidbragte Hans Jensen fra Ribe, forventer at få godtgjort. 31 December 1744.

Omslag:

Delinqventregninger 1744.

1404
Fra N Wissing, Skanderborg. [Se tidligere]. Regning over, hvad han håber at have tilgode, som Forsvarer, jvnf Amtmandens ordre, for Arrestanten Rasmus Jensen Bager i Skanderborg den 18 April 1743, herunder Vogn leje m m 24 rdr 2 mk 8 sk. 28 Marts 1744.
Påtegnet af Amtmanden 7 April 1744, at Amtsforvalter Justsen må udbetale forskud 12 rdr.

1405
Fra N Wissing, Skanderborg. [Se tidligere]. Regning over, hvad han håber, at have tilgode for sit Forsvar, jvnf Amtmandens ordre, for Lars Jensen den 21 November 1743, herunder Vogn leje m m i alt 10 rdr, hvoraf han har modtaget 4 mk 14 sk af Mons Friis, af de omkostninger Sidsel Sørensdatter, Skanderborg skulle betale, som er blevet tilovers fra Mads Nielsens forplejning og transport til Viborg. 28 Marts 1744.
Påtegnet af Amtmanden at der kan udbetales 4 rdr 7 April 1744.

Omslag:

Delinqvent Regninger, over Omkostningerne på de 4re Heste Tyves afstraffelse, nemlig Natmand Poul Mortensen og Hustru, Natmand Mathias Knudsen og Hans Skræder af Farup.

1406
Fra Amtmanden Skanderborg Slot - til Stiftsbefalingsmanden. Fremsender regning på de 4 Arrestanter, Natmand Poul Mortensen og Hustru fra Vester Vedsted, Skræder Hans Jensen fra Sønder Farup, og Natmand Mathias Knudsen fra Århus, for adskillige Heste Tyverier, både her i Distiktet og andre steder. Herunder forplejning, bevogtning, afstraffelse og videre. 24 November 1744.
5 Bilag om samme, med diverse beløb etc.

1407
Fra Amtsforvalter Hans Justsen, Skanderborg. [Se tidligere]. Regning over en del udgifter vedr Arrestanterne Natmand Poul Mortensen, Vester Vedsted, Hustruen Birgitte Poulsdatter, Natmand Mathias Knudsen, Århus og Hans Jensen Skræder fra Farup ved Ribe, for begåede Heste Tyverier. I alt 422 rdr 5 mk 3 2/3 sk. 31 December 1744.

1408
Fra Amtmanden Skanderborg Slot - til Stiftsbefalingsmanden. Henviser til modtagne skrivelse af 24 Decb, ang regningerne over Heste Tyvene Poul Mortensen og Hustru, Hans Jensen Skræder og Mathias Knudsen, som han har efterset, og ikke har indvendinger imod, undtagen måske, at Wissing, Ernst Ludvig og Anders Langballe, måske bør have lidt mere. 3 Januar 1746? [skal formentlig være 1744]
2 Bilag med beløb etc.

1409
Fra Amtsforvalter Hans Justsen, Skanderborg - til Stiftsbefalingsmanden. Således som vedlagte kopi udviser, har forrige Stiftsbefalingsmand, nu hans Excellence Geheime Råd og Vice Statholder Benzon, ved skrivelse af 11 Januar 1746, kommunikeret med Amtmand Woyda, hvorledes regningerne over udgifterne for Tyve komplottet Poul Mortensen og Hustru, Hans Skræder og Mathias Knudsen, kunne godtgøres etc. 24 December 1750.

1410
Fra Amtsforvalter Hans Justsen, Skanderborg - til Stiftsbefalingsmanden. Henviser til modtagne skrivelse af 20 Sept, ang omkostningerne for Arrestanterne Peder Hansen og Niels Mogensen Gram, for forøvede Mord på Elias Helm, i alt 386 rdr 2 1/4 sk. Nævner også Seig Randleu, Skæringgård, Rådmand Stæhr i Århus.  14 Oktober 1751.

1411
Fra Folsach, Gjesinggård - til Stiftsbefalingsmanden. Henviser til modtagne skrivelse, ang 36 rdr 2 mk 12 sk, som menes at være tilovers, af de på Stiftets Hartkorn pålagte 386 rdr 2 1/4 sk, hvilke ikke findes ved Amtstuen, henviser til vedlagte kopi. 16 Oktober 1751.

1412
Fra Procurator Bergen i Voldum - til Mons Spliid [Kopi]. Uanset hvor stor umage han har gjort sig for, at hindre udpantning af de 31 rdr til Justits Kassen, så har der dog i hans fraværelse, været en Rytter som overrumplede hans Kone, og overfor hende har opført sig utilladeligt, skældet og smældet, samt meget plump tiltalt hende, og på en gevaldig måde, imod advarsel, af egen myndighed, taget varer for mere end 6 - 8 rdr, af ting som han ellers ikke tilkom. 5 Oktober 1751.

1413
Fra Sr Spliid - til Procurator Bergen [Kopi]. Det er forunderligt som han tergiverserer sig, imod allernådigste Højeste Rets Dom, ang betaling af 31 rdr til Justitz Kassen, hvis inddrivelse ved udpantning, jvnf Kongelig rescript af 25 April 1750, nu er sket. Nævner også Stiftsbefalingsmand von Nissens skrivelse til Amtmanden o s v. 13 Oktober 1751.

1414
Fra Stiftsamtmand I Benzon, Århus. De 120 rdr 2 mk og 6 skilling som af den sidste delinqvent ligning, er blevet pålagt Dronningborg og Silkeborg Amter, ville Amtsforvalter Folsach, på anmodning til Forvalteren ved Marselisborg, hr Rådmand Stæhr, Århus lade betale. Kvittering af 27 Januar 1746 til Folsach fra A Stæhr. 11 Januar 1746.

1415
Pakke med 17 bilag, i forbindelse med omkostningerne etc for: Natmanden Poul Mortensen, hans Hustru Birgitte Poulsdatter, fra Farup ved Ribe:
1)
Fremgår, at hun var Svanger da hun ankom til Arresten, og derfor blev anbragt ved Natmand Anders Madsen i Tåning 28 April 1741.

1416
Regning fra Skarpretteren Vitus Agner for Kagstrygning, Vognleje etc 42 rdr. Skanderborg 1 December 1741.

1417
Betaling til Skipper Michel Pedersen fra Års [Århus,] for transport til Børnehuset af 3 delinqventer Birgitte Poulsdatter, Kirsten Jacobsdatter og Mette Christensdatter 16 rdr 1 mk 14 sk. 13 December 1741.

1418
Betaling til Niels Wæver og Thomas Skomager, for gåen til Tinge, i forbindelse med forhør over Birgitte Poulsdatter 2 mk. 5 November 1740.
Bilag:
Betaling til Jens Rytter, som i går var lejet til, i Tønning, at bestille et par Mænd, der skulle rejse til Ribe efter den for Heste Tyverier pågrebne Poul Michelsen 1 mk. 4 Oktober 1740.

1419
Regning over udbetalinger for Delinqventen Poul Michelsens eftersøgning, pågribelse, Arrest forplejning og bevogtning til den 29 September og hvad som fremdeles vil medgå til 3 Oktober, herunder til Rytteren Otto Wishmann, som i 8te dage havde eftersøgt ham, og i Sønder Farup pågreb samme etc. 38 rdr 8 sk. 27 September 1740.

1420
Rasmus Andersen og Jørgen Feldbereder i Skanderborg tilkommer, for at overvære forhøret over den arresterede Poul Mikkelsen, samt for at gå til Tinge i alt 3 mk. Skanderborg Slot 28 Oktober 1740.

1421
Natmanden Poul Mikkelsen, som den 24 September blev pågrebet ved den Holstenske Grænse, sønden for Ribe, og hidtil har været anholdt i Ribe, indtil han nu er indbragt til Skanderborg, vil Amtsforvalter Justsen, dagligt lade forpleje med 6 sk, og ligeså de sædvanlige Fangefoged penge. 10 Oktober 1740.

1422
Fra Woyda, Skanderborg Slot. Den arresterede Heste Tyv Poul Mortensen, der Natten mellem den 24 og 25 Hujus udbrød af Arresten, og igen i går blev arresteret af nogle af Justits Råd Reenbergs Bønder, og Skovfogeden i Sabro er nu igen indbragt, hvorefter Amtsforvalter Justsen behager, af de anviste penge til dennes underholdning, at udbetale de udlovede 6 rdr for pågribelsen, desuden for Vognleje fra Ristrup 3 Mil 1 rdr, i alt 7 rdr. 27 Maj 1741.

1423 
Fra Jens Pedersen og Søren Jensen, Skanderborg. Regning for reparationen af den beskadigelse der er sket, i forbindelse med Poul Mortensens undvigelse af Fængslet i Slots Tårnet, i alt 3 mk 6 sk. 28 Maj 1741.

1424
Fra Woyda, Skanderborg Slot. Natmanden Mathias Knudsen fra Århus, som findes at være indblandet, i den bekendte Heste Tyveri sag, er i dag indbragt i Arresten, hvorefter Amtsforvalter Justsen ville lade ham forpleje med 6 sk danske. 12 Januar 1741.

1425
Fra Woyda, Skanderborg Slot. Da den for Heste Tyveri, arresterede Natmand Mathias Knudsen fra Århus, nu af en hidsig svaghed, er afgået ved Døden i Arresten, så ville Amtsforvalter Justsen betale, de for Kiste og Linnet krævede 13 mk, skønt det synes temmelig højt, da det ellers kan fåes for mindre her i Byen, og efter at det andetsteds fra er tilvejebragt, kan det døde Menneske i Arresthuset, hvor der er flere, i denne varme tid ej henligge. 3 Juli 1742.

1426
Fra Woyda, Skanderborg Slot. Til Barberer Christian Thül, som i Juni gik Delinqventen Mathias Knudsen tilhånde i hans svaghed, ville Amtsforvalter Justsen betale ham for opvartning og medikamenter 1 rdr. 1 December 1742.

1427
Fra N Wissing, Anders Langballe og Ernst Ludwig Denche, Skanderborg. På den afleverede regning, for afhentning af Arrestanten Hans Jensen Skræder i Ribe, havde vi 14 rdr tilgode, som Amtmanden bedes udbetale. De havde en farlig rejse, ikke alene for den hårde Vinter, men endog, formedelst den livsfare og frygt de havde for Hans Jensens venner. 21 Januar 1743.

1428
Fra Woyda, Skanderborg Slot. Hans Jensen Skræder fra Farup, som befindes at have forbindelse med de her i Rytter Distriktet og andre steder, forøvede store Heste Tyverier, der har hensiddet en tid i Ribe Arrest, fordi man ikke på grund af den stærke Vinter og megen Sne, har kunnet afhente ham, hvilket nu endelig med stor møje og bekostning er sket, da han i dag vil ankomme, hvorefter Amtsforvalter Justsen vil betale til hans forplejning 6 sk, såvel som de sædvanlige Fangefoged penge, og ellers til Vagten, for de øvrige og denne Arrestant, betale, hvad han i nøjeste kan accorderes. 23 Januar 1741.

1429
Fra Woyda, Skanderborg. Birgitte Poulsdatter, som ved Farup Sønden Ribe er antruffet med nogle Heste, der for kort tid siden er stjålet her i Distriktet, og i aftes er indsat i Skanderborg Arrest, ville Amtsforvalter Justsen, daglig lade forpleje for 6 sk. 7 September 1741 [Årstal ok].

1430
Fra Anders Madsen, Tåning. Efter Amtmandens ordre, har Amtsforvalter Justsen, betalt 6 rdr 3 mk for Natmanden, Poul Mortensens Hustru Birgitte Poulsdatters Barselsleje i mit Hus som vedvarede i 6 Uger. 28 April 1741. [Årstal ok].

Pakke med diverse bilag om Delinqventer.

1431
Fra Lund, Ribe. Så snart han modtog Amtmandens skrivelse af 24 Hujus, gav han ordre til Rettens Betjente om, at skaffe udtog af Protokollen i Lustrup Birk i sagen mod Hans Jensen Skræder, ang de Heste han havde taget fra Borgmester Frausing, boende i Lustrup, hvilket udtog snarest vil blive fremsendt. 28 April 1741.

1432
Fra Gabel, Bramminge. Så snart han modtog Amtmandens skrivelse af 8 hujus, lod han straks foranstalte, at de to Personer Poul Michelsen og Rytter Mads Christensen Bloch, der er beskyldt for Heste tyverier, blev eftersøgte til pågribelse. Men Rytteren Mads Bloch var for længe siden rømt fra egnen, efter rygtet mod Holland. Den anden havde skjult sig, og blev derfor først pågrebet den 24de dito og indsat i Ribe Arrest. 27 September 1740.

1433
Fra Borgmester Lund, Ribe. Efter sin hjemkomst fra andre forretninger, havde han den ære, at åbne Amtmandens skrivelse, ang sagen mod Hans Jens Skræder og øvrige implicerede, der er beskyldte for Hestetyveri. Ang ønsket om registrering af Hans Jensens Bo, bemærkes, at han ikke har bopæl under Ribe Amt, men under Hviding Herred, Haderslev Amt, hvorfra han bestilt denne forretning.  12 April 1741.

1434
Fra Lund, Ribe. Omhandler sagen mod Hans Jensen Skræder, der endnu, sammen med Poul Mortensen Natmand, hensidder i Arresten, beskyldt for Hestetyverier, hvilket betyder daglige udgifter, hvorfor han efter ordre fra Stiftsbefalings von Gabel, skal anmode om, at der bliver gjort anstalt til hans affordring, eller han må blive løsladt. 4de Januar 1741.

1435
Fra v Gabel, Bramminge. Under hans ophold i Fredericia, hvor han var i forbindelse med en Kongelig Commiss, modtog han Amtmandens skrivelse, vedlagt diverse kopier om, hvad den arresterede Natmand Poul Mortensen, som forhen har ladet sig kalde Poul Michelsen, har bekendt, i sagen om  Hestetyverier. 20 December 1740.

1436
Fra Borgmester Lund, Ribe. Til de fra Amtmanden hidsendte 2de Rytterbønder, Anders Langballe af Tønning og Jens Sørensen af Burgårde, er Arrestanten Poul Michelsen overleveret, og ellers ydet al mulig assistance og tilbud for hans sikre befordring. Nævner det afholdte forhør, hvori han havde håbet, at få det stadfæstet, som Delinqventen har bekendt for ham og Præsten, ang såvel dette Tyveri, som det forhen passerede i Sønder Vissen Skov [Sønder Vissing] og andre steder, men da han blev stillet løs og ledig for Retten nægtede han alt. 6 Oktober 1740.

1437
Fra Christian den Siette, Konge af Danmark etc [10 sider]. Gør vitterligt, at den 10 Oktober 1741, fremkom i Højeste Ret, Procurator Henrich Gultzon?, som efter allernådigst befaling, skal lade indstævne en Birketings Dom mod de 4 Delinqventer, Poul Mortensen [Poul Michelsen], og Hustruen Birgitte Poulsdatter samt Mathias Knudsen og Hans Jensen, ved hvilken Dom Poul Mortensen og Mathias Knudsen, blev tildømt, at miste deres Liv i Galgen for begangne Hestetyverier. Hans Jensen, at arbejde i Jern sin livstid i næste Fæstning, og Birgitte Poulsdatter, arbejde i Spindehuset sin livstid. Fremgår også, at der i 1727 har været en sag ved Nørre Jyllands Landsting, mod Poul Mortensen, hvor han også blev dømt til Galgen, men forinden udbrudt af Fængslet. Dommen stadfæstes mod Poul Mortensen, medens de andre 2 benådes, således Hans Jensen skal arbejde i næste Fæstning i 5 år. Birgitte Poulsdatter skal Kagstryges og derefter arbejde i Spindehuset hendes livstid. Ang Mathias Knudsen, henvises dette til nærmere undersøgelse og endelig kendelse. 10 November 1741.

1438
Fra N Gabel, Bramminge. Efter modtagelsen af Amtmandens skrivelse, har han straks befalet Birkedommer i Ribe Birk, Cancelli Råd Schiønbach, at lade afholde Auction over Natmanden Poul Michelsens og Hans Skræders, den 29 Sept 1740 og 30 Maj 1741 registrerede Bo, til afdrag på de forårsagede omkostninger. Poul Michelsens gods, der var reg til 13 rdr 3 mk 14 sk var anvendt, og mere til, til hans 2de Børns underholdning, som ellers, såfremt ingen havde villet antage dem, ville være omkommet. For Hans Skræders vedkommende, findes endnu en del i behold hos hans Hustru, som efter Loven, vil beholde det halve.  12 Marts 1745 [år ok].

1439
Fra L G von Cølln, Skanderborg [Kopi]. 22 Februar 1742 blev der ved Skanderborg Birketing afsagt Dom, i sagen mod Portneren ved Skanderborg Arrest, Friderich Klinge og Vagten Michel Nielsen, ang deres forsømmelse i tjenesten, hvorved Poul Mortensen, der var dømt til at miste sit liv i Galgen, undveg, han er også tidligere rømmet fra Arrest andetsteds, Mathias Natmand har også engang bortgået. Efter Friderich Klinges tilståelse, har han modtaget penge, for at lindre Fangernes ophold, og givet dem tilladelse til, at ryge Tobak, ja og betroet dem selv, at slutte sig, hvorfor han må gå i Fængsel og arbejde i Viborg Tugthus i 2 år, og tilgodehavende løn, at være forbrudt. Michel Nielsen, der var antaget som Vagt, bør i samme Fængsel arbejde et halvt år. Ang Slotsfogeden som ikke er stævnet til Dom, henfalder det til videre. Ingen dato 1744?

1440
Fra L G von Cølln, Skanderborg. Mons Jens Lassen ved Skanderborg Amtstue, har været forsvarer for Birgitte Poulsdatter og hendes Mand Poul Mortensen, af Vester Vedsted ved Ribe, samt Skræder Hans Jensen af Sønder Farup og Natmand Mathias Knudsen af Århus, i sagen om Hestetyverier. Sagen behandlet under flere datoer i 1740 - 1741 og 1742 hvorefter Dommen den 22 Februar blev afsagt. Ingen dato 1744?

1441
Fra Folsach, Randers - til Stiftamtmanden. Henviser til Trappauds skrivelse, ang de for 1746 på Dronningborg og Silkeborg Amter udlignede 160 rdr 3 mk 3 sk 9 er indkomne, som erstatning for de omkostninger, der er anvendt på det i Skanderborg anholdte Tyve komplot. Pengene er indkasseret og kan udbetales. September 1751.

1442
Fra Gerstorff, Vosnæsgård - til Stiftsamtmanden. Omhandler omkostninger på 130 rdr 2 mk 3 sk, der er anvendt i forbindelse med de anholdte [Heste] Tyve, Poul Mortensen, Mathias Knudsen og Hans Jensen Skræder, som skal udredes af Amtet, er sammen med andre blevet lignet og kan betales på Amtstuen. 9 September 1751.

1443
Fra Stiftsamtmand Benzon, Århus. Henviser til modtagelse af regninger over anvendte omkostninger, i forbindelse med sagen mod Hestetyvene Poul Mortensen, Hans Jensen Skræder og Mathias Knudsen. Desuden Amtmandens forespørgsel, om ikke de 3 Mænd Birkeskriver Vissing, Ernst Ludvig [Denche] og Anders Langballe, for deres besværlige og lange rejse til Ribe, må få lidt mere end de tillagte 6 rdr, hvorefter Benzon tillægger hver af dem 3 rdr, selv om de med det allerede tillagte nok synes, at kunde have været fornøjet. Samlet beløb 490 rdr 1 mk 14 2/3 sk, fordelt med 413 rdr 5 mk 13 2/3 sk til Justsen, 42 rdr 5 mk 9 sk til Moldrup, 28 rdr 4 mk 1 sk til Jens Lassen og 4 rdr 4 mk 7 sk til Wissing. 11 Januar 1746.

Omslag:

Procesager og Tingsvidner 1744.

1444
Fra L G von Cølln, Skanderborg. Kopi af Dommen, afsagt på Birketinget den 20 Februar 1744, over Delinqventerne Snedker Mads Nielsen og Jens Nielsen Vrolds Hustru Zidsel Sørensdatter i Skanderborg. Mads Nielsen på grund af småtyverier, der ikke før nu, hvor nød og armod har tvunget ham dertil, har begået sådant, altså vides ikke rettere end, han for sådan forseelse, bør miste sin Hud i Fængslet, jvnf Lovens 6te bogs 17 Cap 32 art, og derefter i Jern, arbejde en måned i Viborg Tugthus. Omtaler ham som en Betler, der tilmed er svag i det ene Ben. Sidsel Sørensdatter, der med Ed vil bekræfte, at hun hverken er Tyv eller medvider, desuden er en gammel Lam og svag Kone, som måske kun lidt eller intet forstår sig på sin Salighed, bør betale Tvigæld af det Stjålne og købte 10 rdr til Kongen, 8 rdr til de Fattige i Skanderborg og 8 rdr til sagens omkostninger.  20 Februar 1744.

1445

Tingsvidne [8 sider]:
Fra Johannes Snell og Ludvig Georg von Cølln, Skanderborg Birketing. Sr Mogens Friis, Skanderborg Ladegård på Rytterbonden Ole Pedersen af Kalbygårds vegne, fremstillede kaldsmændene Anders Jensen, Låsby og Jens Lauridsen, Kalbygård. Indkaldt var Kirsten Nielsdatter af Kalbygård, med Lavværge, som hovedmand med nogle vidner, at svare på spørgsmål m m, i forbindelse med hendes formastelige adfærd mod hendes Husbond Ole Pedersen, ikke alene skældet, slået, men også uden forlov rømt fra ham, og i så måde ranet sin Kiste ud af hans Hjem med videre. Dommen bestemmer, at hun skal betale omkostningerne med 6 rdr, arbejde i Viborg Tugt og Manufakturhus 6 måneder, såfremt hun ikke kan betale pengene før indsættelsen i Tugthuset, bør hendes Kiste og Klæder anvendes til dette. Flere navne i sagen, bl a Rasmus Christensen og Jens Jensen, tjenende hos Ole Pedersen, hendes Brodersøn Niels Christensen. Torsdag 23 April 1744.
Bilag:
Med Michel Pedersen i Mesing, er i dag leveret en Arrestant Kirsten Nielsdatter. Viborg Tugthus 3 Maj 1744. Sign.

1446
Fra Dyssel, Viborg Tugthus - til Moldrup. Kvittering for modtagelsen af en Kvinde [Kirsten Nielsdatter], hun skal blive løsladt igen. når Regimentskriveren ønsker det. 3 Maj 1744

1447
Fra Gundorph, Skanderborg - til Moldrup. Takker for henvendelsen om bud til Viborg, men har ikke for nærværende, noget at forrette der. Kvinden skal gerne på anfordring, blive udleveret, men den omtalte Dreng fra Mesing ventede han, kunne gøre hende selskab, kan det lade sig gøre vil han gerne have besked. Mener det er "stærk" af Snell, at dømme Kvinden for denne forseelse til 6 måneder i Tugthuset, hvorfor han synes det var bedst om Regimentskriveren, med Etatsråd Dyssel, magede det, så hun slap med 2 a 3 måneder. 1 Maj 1744.

1448
Fra Niels Bang, Overby. Amtmanden har ønsket, at han skal påtage sig en sag for Lars Andersen i Serridslev?, mod 2 af Assessor Muhles Fogeder på Serridslevgård. Byfogeden i Horsens, der også er Herredsfoged i Vor Herred, har den 2 Oktober, afsagt en kendelse, der betød, at hans 2 vidner ikke blev afhørt. I stedet blev Ridefogedens sag antaget mod den fattige Lars Andersen. 6 Oktober 1744.

1449
Fra Niels Bang, Overby [se forrige - til Birkedommer Oluf Bruun]. Han vil kræve Himmelen og Jorden til vidne på, at hans Hjerte aldrig har været, at føre trætte. Men i henseende til det der skete i går, den 2 Oktober ved Retten på Vor - Nim Herredsting, vil det blive ham umuligt, med Vidner, at få sagen belyst. Spørger bl a under flere punkter, om ikke hans sag på Lars Andersens vegne, er ældre end Mons Follerups sag mod Lars Andersen o s v.  3 Oktober 1744.
Påtegnet:
Svar fra Olluf Bruun, bl a at da Mons Bang ikke fik sin sag frem, kunne Vidnerne ikke afhøres. Bruun erindrer, at have sagt til Dommeren: Mons Bang vil nok blive gal ved dette. Vestbirk 5 Oktober 1744.

1450
Fra Såbye, Frijsenborg. Da Amtmanden har befalet Bønderne i Gedved, at de skriftligt skal meddele ham, hvem de har antaget som Forsvarer i deres sag mod Madme Muhle, indberettes herved, at hans Høje og Nådige Herre, der også har nogen del i sagen, har forsynet dem med Land Fischal og Landstings Procurator Bruun i Viborg, som derefter vil varetage deres tarv i Commissionen. 20 Januar 1744.

1451
Fra Amtmanden Skanderborg Slot - til Birkeskriver og Const Herredsfoged Niels Wissing - se forrige. Henviser til Kongelig befaling, om at beskikke en Forsvarer for Jens Jensen Vinter og Jens Jørgensen af Tvingstrup, samt Jens Andersen og Niels Andersen m fl af Gedved, i den sag Frue Assessor Muhle, Serridslevgård skal have rejst mod dem, idet hun vil inddrage dem, under en af hende erhvervede Commission, til Doms lidelse, i forbindelse deres frihed efter Skøde af 1725. Da Land Fischal Mavors, som de havde fæstet tillid til, afgik ved døden, inden han fik påbegyndt sagen, og de ikke siden har henvendt sig om en anden forsvarer, ønskes svar på hvem de ønsker i stedet. 19 December 1743.
Påtegnet af Wissing, og svar på samtlige vedkommendes vegne af Niels Andersen, Andersen Jensen, Bertel Jørgensen og Lars Hansen, at de ikke ved hvem de vil have, men nok skal oplyse dette i god tid. 23 December 1743.

1452
Fra Amtmanden Skanderborg Slot. [Se forrige]. Efter By og Herredsfoged Mavors død, har han ved Birkeskriver Niels Wissing, som constitueret Sætte Dommer i Vor - Nim Herred, udbedt sig svar fra fornævnte Mænd i Gedved og Tvingstrup, om hvem de ønsker antaget som forsvarer. Gedved Mændene har siden oplyst, at de har formået Land Fiscal og Landstings Procurator Mathias Brun, til at føre deres sag, mens Jens Jensen Vinter og Jens Jørgensen i Tvingstrup, ønsker Niels Bang i Overby som deres Forsvarer. 16 Februar 1744.

1453
Fra Mads Sommer, Bjerre. Han har modtaget ordren, om at actionere Sr Jens Mandix, men efter beretning skal sagen for Actor være meget slet, så han vil gerne befries for samme. 15 Januar 1744.

1454
Fra Mads Sommer, Bjerre. Efter hans fremkomst ved Commissionen, i sagen mod Jens Mandix på Bisgård, møder han en anden sag, om dennes Skovhugst i Tamdrup Annexgårds Skov, og da han kun er pålagt sagen om denne Gårds nedbrydning, spørger han, om han også skal indlade denne sag. 12 Februar 1744.

1455
Fra Christian den Siette, Konge over Danmark etc - til Gerhardt Hansen de Lichtenberg og Borgmester Morten Geertsen. Eftersom Vi den 13de September, har befalet Eder, at indkalde Jens Mandix på Bisgård, og ved Commissionen, at fremlægge alle adkomster og Breve til Tamdrup Annexgård, og derefter undersøge og påkende den ret, han mener og påstår, at have til samme. Nævner dens nedbrydelse, og henlæggelse af Jorden. Henviser også til Sognepræsten Peder Kierulfs indberetning om, at Jens Mandix skal have - og stadig - fælder af Gårdens Skovspart, så der på en kort tid skal være fældet 60 store og middelmådige Æsker [Eske]. Ønsker sagen undersøgt og pådømt. 17 Januar 1744.

1456
Fra Mads Sommer, Bjerre - til Benzob? Benzon?, Århus. Forinden han kan fremlægge noget skriftlig for Commissionen, i sagen om Tamdrup Annexgårds nedbrydelse, må han nødvendigvis føre Vidner, om Jorden henlæggelse til Bisgård. Klager over, at han ikke får sine vidner afhørt. Frydenberg er constitueret som Fuldmægtig for Sal Mandix arvinger. 10 Maj 1744.

1457
Fra C Frydensberg, Horsens. Omtaler en sag mellem Peder Kierulf, og Bonden Jens Jørgensen i Tamdrupgård, ang sidstes henvendelse til Kongen om fri proces, jvnf vedlagte extract. 17 August 1744.

1458
Fra Jens Jørgensen, Tamdrupgård - til Handske Mager Jacob Rasmussen og Skoflikker Jacob Steen, Horsens. Han har erfaret, at de begge skal være udsendt, af Peder Kierulf i Kiørup og hans Fuldmægtig Anders Flensborg i Horsens, med en Stævning som 15 Januar, skal være forkyndt for ham, men da han ikke har modtaget nogen kopi af samme, ønsker han bl a oplyst om, hvem der gav dem stævningen etc. 23 Maj 1744.
Påtegnet af:
Jørgen Pedersen Lods og Hans Hansen Kielsted, at de har forkyndt en beskikkelse for Jacob Rasmussen og Jacob Steen, der erklærede, at Anders Flensborg havde afleveret ovennævnte Stævning til dem. Desuden af Jens Mandix til Niels Wissing, om samme sag. 20 Januar 1744.

1459
Fra Mads Sommer, Bjerre - til Benzon. Henviser til et rygte om, at Byfoged Rasch i Horsens, skal være beskikket som Land Fischal i Århus Stift, som nok skal være sandt. Da han således i alt står i afgangne Fiscal Mavors sted, beder han om, at denne må overtage sagen mod afgangne Jens Mandix, idet det er alt for kostbart for ham med rejser, til såvel Vor - Nim Herred som til Horsens, når noget skal forrettes, hvilket falder meget lettere for Byfogeden, der bor så tæt ved. 19 Oktober 1744.

1460
Fra P Kierulf, Kiørup - til By og Herredsfoged Rasch. Henviser til vedlagte to Tingsvidner fra Vor - Nim Herred, hvoraf ses, at Jens Jørgensen i Tamdrup, har søgt, at sætte mig (Som Hans Geistlige øfrighed) denne skammelige løgn på, at jeg skulle være gået ind i Sl Jens Mandix´s kammer i Bisgård, og fjernet nogle papirer og andet af stor værdi. Henviser til Tingsvidne, hvoraf fremgår, at Mandix aldrig har savnet nogle papirer, hvorfor Jens Jørgensen bør pålægges straf. 10 Juli 1744.

1461
Fra Jacob Rasmussen og Jacob Steen, Horsens. Extract af, hvad der hidtil er passeret i den sag, Peder Kierulf har påført Bisgårds Bonde Jens Jørgensen i Tamdrupgård, der efter løs snak, skal have fortalt en og anden, at Præsten [Kierulf] skulle have åbnet Døren til et Skrivekammer på Bisgård, og der - under påskud at ville stoppe sig en Pibe Tobak - havde fjernet nogle Dokumenter.  24 Januar 1744.
Påtegnet af Frydensberg 17 August 1744.

1462
Fra Laurs Wilholt, Viborg [på Dyssels Vegne]. Ved Jens Jensen og Jens Andersen begge fra Skanderborg, er i dag indleveret 3 Arrestanter til Viborg Manufactur og Arresthus [ingen navne]. 17 Juni 1744.

1463
Fra Hürup?, Fredericia. Henviser til skrivelse af 25 sidst, ang Delinqventen Lars Jensens hensættelse, på livstid, i Slaveriet i Fæstningen. Ligeså for hans rigtige hensættelse ved Skarpretteren Vitus Wagner, samt attest fra Vagtmesteren [se næste]. 29 Maj 1744.

1464
Fra C Teilmann, Skromsager [Amtmand]. Jvnf Amtmanden skrivelse, har han taget Skrædder Las Jensen af Hestlunds midler i forvaring indtil videre, i forbindelse med sagen mod ham, om overfaldet på Rasmus Augustinussens Hustru i Ry Skov. 19 Januar 1744.

1465
Fra Cordt Jacobsen, Byfoged i Holstebro og Herredsfoged over Hierm - Ginding Herred. Sammen med Jacob Jørgensen og Clemend Andersen, begge af Hestlund i Bording Sogn, var han den 30 December 1743, efter ordre fra Amtmand Teilmann, i Lars Skræders Hus og forhenværende Bopæl - nu siddende i Skanderborg Arrest, for sin begåede misgerning mod Rasmus Augustinussens Hustrue, Maren Pedersdatter, i Ry Skov den 6 November sidst. De i samme hus boende Maren Jepsdatter og Mads Jensen oplyste, at Skræderens kone, Dorte Nielsdatter sammen med sine 2 mindste Børn, om Natten var gået til Skanderborg, for at tale med sin Mand. Men eftersom Herredsfogeden havde rejst en 6 - 7 Mil fra Holstebro, for efter ordre, at registrere boet, blev dette forrettet efter angivelse af nævnte naboer. 30 December 1743.

1466
Fra C F Rüberg, Bording Præstegård. Synderen Lars Jensen Skræders højbedrøvede Hustru, som sidder i allerstørste fattigdom med 3 små Børn, af hvilke den ældste er 7 år og den yngste under et år, beretter efter sin hjemkomst fra Skanderborg, at Amtmanden gerne ville vide noget om Lars Jensens forhold. Efter hvad Præsten selv ved, og hvad han har fået oplyst af andre, har denne siddet til Huse i Sognet ca 11 år, foruden den tid han tjente i Sognet. I ægteskabet har man ikke hørt eller set andet, end Christelig ægteskab indbyrdes kunne anstå, han kendes heller ikke forhen, at have begået noget lignende, eller anden åbenbar grov last. Men om han har været skør eller skrøbelig i Hovedet, siden han har en Broder, der er gandske fra Forstanden, eller af et fald kan have taget skade, kan ikke siges. 7 Januar 1744.

1467
Fra Michel Rind, Engelsholm - til Gundorph. Henviser til forlangte forhør over Natmanden Daniel, ang Hestetyveriet i Tåning. Så vidt det kan ses, er han ganske uskyldig for samme grove gerning, thi Anders Madsens Svigersøn Henrich, er den der har stjålet Hesten. Om Natmanden Anders Madsen var vidende om dette før det skete, vil Daniel aflægge Ed på, at han er uvidende om, ligesom han heller ikke ved, hvor Henrich nu opholder sig [se næste]. 16 Maj 1744.

1468
Fra Søren Rasmussen Egtved og Christian Primdahl, Vejle. [Se forrige]. Med henvisning til Gundorhs begæring til Mons Michel Rind, Engelsholm, er der dags dato holdt forhør over Natmanden i Rostrup, Gadbjerg Sogn Daniel, som berettede, at for nogle uger siden, nemlig den 22 April, kom Natmanden Anders Madsens svigersøn Henrich til ham, efter han i Heden havde efterladt en Hest. På spørgsmål om Hesten, svarede han, at det var medgift med hans Hustru, som er Natmand Anders Madsens Datter. Han skal have solgt Hesten, og ellers opholdt sig omkring Lindeballe, Heinsvig og Grindsted Sogne. Fremgår, at Hoppen skal være stjålet fra Rytterbonden Albret Christensen i Tåning. 13 Maj 1744.

1469
Fra samtlige Bymænd, Tåning - til Moldrup. Albret Christensen i Tåning, er natten mellem tirsdag og onsdag, frastjålet en Hoppe, og under eftersøgningen fandt han samme på Marken i Rostrup By, Engelsholm Gods. Natmanden som boede udenfor samme By, nægtede først nogensinde, at have set Hoppen, senere vedgik han i 3 Mands overværelse, at den havde været i hans Stald, foregav desuden, at Natmanden Anders Madsens Svoger [Svigersøn] i Tåning, onsdag nat kom til ham sammen med Hoppen, men nægtede at vide noget om, hvor han senere var blevet af. Ridefogeden på Engelsholm svarede på henvendelse, at, ifald Øvrigheden måtte ønske det, ville han indsætte Natmanden, såfremt denne ikke fremskaffede nævnte Svoger. Håber på afstraffelse, idet de ellers ikke kan være sikre på, at have deres Creaturer i Stalden om Natten. Ingen dato 1744.

Omslag:

Tyrsting - Vrads Herreds Tinghus ang 1744.

1470
Fra Trappaud, Søbygård. Vilsted, Niels Sørensen, Peder Pedersen, Jens Nikolajsen og Jens Pedersen, Løvet, har efter Amtmændene Woyda og Trappauds ordre, lavet et overslag over omkostningerne, ved opbygningen af et nyt 6 fags Tinghus i Tyrsting - Vrads Herred, i alt 91 rdr 2 mk 8 sk.
2 bilag om samme. 25 April 1744.
Påtegning:
Overslaget godkendes, og Herredsfoged Vilsted pålægges derefter, uden forhaling, at sørge for opførelsen på det sted, der ved den foretagne lodkastning, blev bestemt.  Evt anvendelige materialer fra det gamle hus skal anvendes, som derefter fragår på regningen. Omkostningerne lægges på Herredernes Hartkorn. 5 Maj 1744.

1471
Fra H Vilsted, Synderdahl. Regning over det i afvigte Sommer, opbyggede 6 fags Tinghus, i Tingdal på Nørre Snede Mark. Beløbet er lidt større end det indgivne overslag, nemlig i alt 109 rdr 3 mk 12 sk.   
Bilag:
Opgørelse over Hartkornet i alt 160 td 7 skp 3 fc 2 alb. 24 December 1744.
2 bilag om samme.

1472
Fra H Vilsted, Synderdal. Henviser til Trappauds ordre, ang hvor meget Hartkorn der fra Lundenæs Amt sorterer under Vrads - Tyrsting Herred. Nævner derefter stederne, fra Ikast Sogn: Stor Isen, Lille Nørlund, Tychkær, Bøgeskov. Borring [Bording] Sogn: Rønholt, Guldforhoved, Seigten, Burholdt og Rønkilde, i alt 55 tdr 5 skp 3 fc. 25 Februar 1745.

1473
Tingsvidne:
Fra H Vilsted, Synderdal, Kongelig Majestæts Herredsfoged, Skriver Christen Ørting. Ang syn af Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herred. For Retten indfandt sig Jørgen Jørgensen og Mads Pedersen, Boested, Rasmus Jensen og Peder Jensen, Hundshoved som havde synet Huset. Derefter selve beskrivelsen. 25 November 1744.

1474
Fra H Vilsted, Synderdal. Henviser til det afholdte syn, på det nyopførte Tinghus i Tingdal på Nørre Snede Mark, hvoraf fremgår, at det nu er bragt i en fuldkommen og forsvarlig stand. Erkender, at summen overstiger det beløb der var godkendt i overslaget af 15 April, hvilket skyldes, at der på egnen var så mange steder, hvortil der skulle anvendes Tømmer, ja endda steder der var ødelagte ved Ildebrand, hvilket var årsag til, at materialerne blev dyrere end anslået.  24 December 1744.

1475
Fra Peder Ollesen, Peder Møller m fl, Synderdal. Da det gamle Tinghuses Tømmer var overflyttet til anvendelse ved det ny Tinghus, indfandt de sig sammested, for sammen med Tømmermanden at bestemme, hvormeget der kunne anvendes af det gamle Tømmer, som derefter er nærmere beskrevet. 8 Juni 1744.

Omslag:

Forskellige Breve og Dokumenter 1744.

1476
På bagsiden af omslag: At ingen Kriminelle fanger siden 1 April sidst har været, eller for nærværende, er under Arrest etc under Horsens Bys Jurisd. Att Horsens Rådhus 1 Juli 1802. Carøe m fl.

1477
Tingsvidne [se tidligere]:
Fra Niels Rasch af Årupgård, Kongelig Maj Byfoged i Horsens og Herredsfoged i Vor - Nim Herreder, samt Herredsskriver Oluf Bruun af Vestbirk. Stokkemænd: Hans Smed, Rådved, Jens Jensen, Christen Nielsen, Jens Jørgensen, Claus Tomesen, Jacob Christensen, Christen Andersen og Eske Poulsen alle af Gedved. Sag mod Arrestanterne Rasmus Wæver og Laurids Frandsen, vil ikke afsige Dom, før dens beskaffenhed er anmeldt for General Procureur Justitsråd Wårtberg, København, og afvendte dennes svar på, hvorvidt han vil lade den påkende ved Facultetet, siden Loven ikke har udtrykt nogen straf for deslige forhold. Sagen optaget til Doms 16 Oktober 1744. Fremgår at de begge er fra Boering? [Bording]. Rasmus Wæwer idømmes, at arbejde i Jern i næste Fæstning i 2 år, og derefter forvises fra Jylland. Drengen Laurids Frandsen, har med den foregående Arrest, udstået sin straf og derfor fri for videre tiltale.  Fredag 18 September 1744.

1478
Tingsvidne:
Fra N Rasch og Oluf Bruun, Vor - Nim Herreds Ret. Sagen mod Rasmus Wæwer og Laurids Frandsen, Bording. 86 sider med forhør etc. 18 September 1744.

1479
Fra H Vilsted, Synderdal  til Gundorph. Henviser til modtagne, ang en fortegnelse over Hartkornet i Tyrsting - Vrads Herred. Han kan ikke fremskaffe en nøjagtig opgørelse over samme, da specifikationen, sammen med andre papirer, gik tabt ved Ildebranden på hans fattige Hus. Nævner derefter Sogne og steder. 29 Juli 1744.
1480
Fra J H Snell, Høver - til Woyda og Trappaud. Henviser til Sr Palle Møllers klage af 10 September 1744, og Amtmændenes resolutioner. Svarer derpå, at Herredsfoged Vilsted i mange år har bekommet, og oppebåret, det som med rette tilkom Snell, hvilket han har nogen underretning om fra Amtstuen og Regimentskriver Stuen. Bekræfter, at han ikke vil fordre det der tilkommer en anden o s v.  18 November 1744.

1481
Fra Povel Jensen, Rasmus Jensen, Niels Rasmussen, Las Iversen, Jens Lassen og Søren Rasmussen, Dørup. Skriver sig som fattige Bønder af Dørup, og klager derefter over den overlast de tilføjes af Mølleren i Dørup Mølle, idet han agter at fratage dem deres Eng. Mener de ikke, i så fald kan yde det pålagte Hø til Kongelig Maj Rytterheste etc. 15 Maj 1744.

1482
Fra von Der Ecke?, Haderslev [på Tysk]. Omtaler von Plessen og Leutenant Ehmann.  9 Februar 1744.

1483
Fra N Thygesen, Mattrup.  Fra Niels Bang, har han modtaget vedlagte udtog af nogle Skiftebreve fra Tvingstrup, som Amtmanden bedes påtegne. Han er ked af, at henvendelsen medfører besværing, men da hensigten er, at anvende samme i en retssag, håber han henvendelsen må pardoneres. Nævner desuden, en bestalling for Natmanden Mathias Madsen i Føvling, som har forrettet tjeneste efter den næst forrige Halver, men nu af et Menneske i Tåning er blevet foruroliget, idet Anders Madsen i Tåning skal være ordineret for hele Amtet. 29 Februar 1744.

1484
Fra Anders Krag, Lundum Præstegård. At han gør sig så dristig, at lade disse ringe linier, komme for Deres Velbårenheds Øjne, skyldes den ukristelige og skadelige skik, som bruges i Lundum Nytårs aften. Nytårs aften 1742 var der således nogle ukristelige Folk, som med deres skyden, nær havde tilføjet hans frugtsommelige Kone en stor skade, desuden skød de et halvt Vindue ind i hans Køkken, hvor Karlen sad. Uanset han lod dette forbyde i Menigheden, agtede de ikke dette, og forvoldte igen skade i 1743. Håber på Amtmandens hjælp. 19 December 1744.

1485
Fra Eske Madsen, Ørridslev. Skriver sig som en fattig Mand, der er nødsaget til, at henvende sig til Amtmanden fordi han nu er opsagt fra sin Gård i Ørridslev, uanset Fæstebrevet lyder på Livstid. Håber Amtmanden vil hjælpe ham, så han kan blive ved Gården med sine mange små Børn. Skulle det være Kongens vilje, at han skal frastå Gården, håber han på at få et andet sted. Beder ligeledes om, at hans Børn, når de er vokset noget til, må få deres eget Pas. 10 Juli 1744.

1486
Fra Olle Laursen, Låsby. Den fattige Annex Bonde klager over sin Bymænd, idet de den 3 Oktober 1743 var forsamlede for, at dele et stykke Jord kaldet Mosen, og samtidig delte 3 mål til hver Gård, også Annexgården, alt efter Hartkorn. Den 15 November ændrede de, medens han ikke var hjemme, denne deling, og fratog ham da 2 favne. Nævner også et stk Kirkejord på Låsby Mark, som altid har hørt under Annex Gården, der er taxeret som en halvgård, desuden deling af et stk Skovjord kaldet Birkene etc. 20 Marts 1744.
Påtegnet:
af Sognepræsten C Sommer: Håber Bonden må få sin ret, mere begærer han ikke, og hvis der ikke gribes ind, gør Bymændene hvad de vil, mens Manden på slig måde bliver ruineret. 7 Juni 1744.

1487
Fra N Wissing, Skanderborg. Efter Amtmandens ordre, har han ladet Kromanden i Hørning med flere indstævne, for at undersøge, hvorledes det i hans Hus fundne døde Menneske er omkommet. Havde henstillet til Dommeren, at denne skulle dømme Kromanden til, at betale omkostningerne, men da det ikke er sket, bedes Amtmanden oplyse, hvorfra dette skal ske, herunder til Stævningsmanden, Wissings Vognleje etc. 19 Juli 1744.

1488
Fra I Peerstrup, Adslev [Sognepræsten]. En Kvinde, Anne Nielsdatter, er for ca 7 uger siden kommet til Mesing, og opholder sig endnu hos Niels Tåning. Hun er i uære besvangret, og fødte for 3 dage siden et dødfødt Barn, der i går blev Jordet, hvilket han ikke, efter Loven, vil undlade at meddele, udbeder sig et lille bevis på samme. 
Påtegnet:
27 Okt Regimentskriveren tilmeldet, at observere Kvindens Bøder. 26 Oktober 1744.

1489
Fra P Møller, Møllersdal. Omtaler sit lille sted i Velling, og nævner derefter forskellige Agre m v, hvoraf noget i to år, mod en del af Bryrup beboernes vilje, er udlagt til ham. Problemer med en uindhegnet Ager, der anvendes til Kalve, hvorefter hans Rug nu i to år er blevet nedtrådt og opædt o s v. 30 Maj 1744.
Påtegnet af Gundorph på Amtmandens vegne:
Lægdsmanden skal pålægge Velling og Bryrup Mænd, at de skal sætte Gærder for de Vange der støder op mod Palle Møllers Agre. 10 Juni 1744. Lægdsmand Rasmus Pedersen.

1490
Fra Sjelle?, Frijsenborg. [På Tysk]. Henviser til modtagne af 28 og nævner 3 kvitteringer. 9 April 1744.

1491
Fra Poul Kjeldsen, Serridslevgårds Stampemølle, Jens Andersen, Tvingstrup, Søren Andersen og Hans Jensen, af Serridslev. Efter Assessorinde Mule, Serridslevgårds begæring, har de indfundet sig i Otte Andersens afbrændte halve Gård, Hartkorn 4 tdr 1 fc 2 alb i Serridslev, for at syne den efter istandsættelsen. Ny opbygget er 12 binding Ladehus der fandtes, at være et af de bedste Bønderhuse i Nebbel Sogn, nyt Stuehus på 8 binding, med Skorsten, Vinduer etc, desuden synet det 3die Hus bestående af 7 fag, der dog endnu ikke var forsynet med Tækning og Vægge Ler, som beboeren angav, skyldtes den store mangel på foder afvigte år, da Huset blev bygget, så han ikke havde evner til at indsamle det behøvende Tække.  23 Marts 1744.

1492
Fra D Guldberg, Gylling [Sognepræsten]. Han har længe frygtet, at hans Bonde Niels Pallesen i Gangsted, skulle komme galt afsted med sin Brændevins brygning, og har derfor af og til taget hans Hat og Dæsk til Brændevins Kedelen i forvaring, så han ikke skulle misbruge det ved salg. I Foråret fik han det igen, for at redde sine Kreaturer, idet han havde mistet en Hest, og ikke havde noget Foder til Dyrene, thi stedet han har kan ikke føde de Dyr han behøver til avlingen. Fremgår at Øvrigheden har opdaget hans Brænding, hvorefter han er stævnet til Tinge, hvorefter Præsten således mister 3 års Landgilde, og stedet derefter bliver øde, da det ikke er let, at finde en ny beboer der kan svare renten af stedet. 13 Januar 1744.

1493
Fra C Wibye, Østbirk Degnebolig. Sidste 3 Advents Søndag, blev Maren Hansdatters uægte Barn af Såby i Yding Sogn, døbt. Hun er fra Egebjerg i Handsted Sogn, og fødslen skete i Henrik Pejtersens Hus i Såbye. På Provstens spørgsmål om, hvem der var Far til Barnet, svarede hun, at det vidste hun ikke. 17 December 1743.

1494
Fra N Wissing, Skanderborg. Den 10 Juli henvendte han sig til Amtmanden ang den Løn han havde tilgode for de 7 Måneder, han forrettede Herredsfoged tjenesten i Vor - Nim Herred, bad samtidig om en erklæring fra Byfoged Rasch, om han ville betale Kornet i samme tid, enten med Penge eller in Natura. Wissing har endnu ikke hørt fra ham, og beder om Amtmandens hjælp. Nævner også de mange og lange møjsommelige Rejser, han i denne hårde Vinter måtte foretage, med store omkostninger og svækkelse af helbredet til følge. 19 August 1744.

1495
Fra N Wissing, Skanderborg. Regning over det han har tilgode, fra først i December 1743 til 26 Juni 1744, for sine Rejser, Vognleje, Kost og Tæring med videre, i den tid han betjente Rettet som Dommer ved Vor - Nim Herreders Ting, i alt 81 rdr 14 sk. 19 August 1744

1496
Fra Oluf Bruun, Vestbirk - til Niels Wissing. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer på spørgsmålene, at Mons Peder Pedersen, der betjente Herredsskriver tjenesten ved Vor - Nim Herred, nu er ved Moldrup. Han boede dengang i Eldrup, som kan være lidt over fjerding vej fra Tinget. Det kunde være ca 1/2 år før Bruuns tiltrådte. Peder Pedersen forlangte ingen betaling for sine rejser, ej heller i andre måder. Han og jeg forlangte ingen regning hos hinanden. 4 August 1744.

1497
Fra F Holmer, Odder - til Niels Wissing. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer bl a, at Sr Hans Mortensen i Fillerup Mølle, og Foged ved Rathlousdal og Gersdorfslund forrettede tjenesten som Herredsfoged før Holmer. Fra Fillerup hvor Mortensen boede var der kun 3 - 400 skridt til Tinget. Der gik ikke over 3 måneder efter Formandens død, til Holmer tiltrådte. Hans Mortensen fik for sin umage og ansvar 15 rdr, som ikke blev bekræftet med nogen regning. 4 August 1744.

1498
Fra N Wissing, Skanderborg - Birkeskriver til Ludvig von Cølln. Wissing vil gerne have bekræftet, hvorvidt han forrettede Birkeskriver tjenesten i tiden mellem formandens død og Cøllns tiltrædelse, hvor langt hans rejse var mellem hjemmet og Tinget, hvorvidt han beholdt de uvisse indkomster i nævnte tid.
Påtegnet af Cølln, hvoraf fremgår, at Wissing forrettede tjenesten i nævnte periode, Tinget ligger ca 3 fjerding vej fra Skanderborg, samt at Wissing i nævnte tidsrum beholdt alle uvisse indkomster o s v. 1 August 1744.

1499
Fra N Wissing, Skanderborg. Med store omkostninger til befordring, har han rejst til Vor - Nim Herredsting, og efter Sal By og Herredfoged Mavors død, forrettet Herredsfoged tjenesten i Herredet, såvel som, hvad der ellers er forefaldet, og det i ca 7 måneder, alt efter Amtmandens ordre, hvorfor han mener sig berettiget til nogen erstatning, såvel for udlagte penge og omkostninger, som for de lange og besværlige rejser etc. 10 Juli 1744.

1500
Fra N Rasch, Årupgård. Efter sin tiltrædelse, håber han, at han i alle forefaldende Forretninger, under så From og Dydig en Herres Jurisdiction, kunde opføre sig til Gunstige Herrers fornøjelse, som han skal forsøge på, med al optænkende flid. Fremsender Kopi af den for 3 år siden, foretagne Syns - forretning på Vor - Nim Herreds Tinghus. Brøstfældigheden er siden den tid blevet værre, og dog burde det engang sættes i stand, så Retten kunne holdes der, og ikke som for nærværende, hvor det sker i en Bonde Hytte. Nævner også, at den constituerede Herredsfoged Niels Wissing, ikke vil aflægge regnskab over, hvad visse og uvisse indkomster, han har haft i tiden mellem Raschs udnævnelse og til han tiltrådte tjenesten. 10 Juli 1744.

1501
Fra N Rasch, Årupgård. Henvender sig, fordi han er i tvivl om, hvorvidt de Procuratorer der fører sager ved Vor - Nim Herreds Ting, har nogen fuldmagt eller bevis fra Amtmanden der kan autorisere dem til et sådant Embede. Han har ikke undersøgt dette ved de pågældende, men vil afvente Amtmandens ordre. Henviser til Lovens pag 93 art 15 om samme. 10 Juli 1744.

1502
Fra Sal B F Kragh, E Kragh, Stensballegård. Eftersom hele Landet er bange for, at omløbere er årsag til de Ildebrande der sker, og ingen derfor uden Pas må omgå, jvnf Forordningen, så er der alligevel i dag ankommet 2 Qvindfolk, som angiver sig, at være fra Dørup, hvorfra de skal være gået i går, navnlig Kirsten Olufsdatter og Anne Pedersdatter. Overlader til Amtmanden de videre foranstaltninger over samme.  7 Juni 1744.

1503
Fra von der Lühe, Haderslev. [På Tysk, se tidligere]. Nævner Rasmus Andersen Møllers Enke, en Broder Anders Andersen Overgård og Jørgen Thomsens Concurs? i Dover etc. 14 September 1744. 
Bilag [på Tysk]:
Henviser til modtagne fra Amtmanden fremgår, at Rasmus Møllers Enke og Broder er fra Vrold, og igen Jørgen Thomsens Concurs. 14 September 1744.

Omslag:

Staldstude 1744.

1504
Fra Maren Høstmarch, Sal Mules, Serridslevgård. Ønsker en glædelig Julefest og et lyksaligt påfølgende Nytår etc. Indberetter dernæst, at der i indeværende år er opstaldet 100 foder Stude på Gården, hvoraf endnu ingen er solgt videre. 21 December 1744.

1505
Fra N Thygesen, Mattrup. Indberetter jvnf Forordningen, at der til denne Vinter er opstaldet 132 Øxen på Gården. 12 November 1744.

1506
Fra Oluf Bruun, Vestbirk. Efter Amtmandens ordre, har han efterset Stutteriet på Urup, som alt efter Forordningens indhold, findes fuldkommen og dygtigt, ligesom de nævnte 2 Hopper formentlig er drægtige. 4 December 1744.

1507
Fra Grabow, Urup - til Gundorph. Indberetter, at der i denne Vinter er opstaldet 152 Øxen på Gården, som Gundorph bedes videre melde til Amtmanden. Har desuden ladet Birkedommer Bruun efterse hans lille Stutteri, jvnf medfølgende attest. 16 December 1744.

1508
Fra Grabow, Urup. Af de opstaldede Øxen, har han solgt 82 til Mathis Petersen eller/og? Becher af Husum, som forventes, at passere Kolding. 1 April 1744.

1509
Fra Deichmann, Urup. Siden hans Herskabs sidste indberetning, er der yderligere solgt 8 Stald Stude til Frederik Harding og Lorentz Jensen af Husum, som ligeledes vil passere Kolding. 22 April 1744.

1510
Fra N Thygesen, Mattrup. Af de opstaldede Øxen, er der til Hans Buch af Hiarup og Poul Nissen af Bramdrup, solgt 82 stk, som de vil uddrive over Kolding Toldsted. 22 Marts 1744.

1511
Fra Marcusen, Rasch. Eftersom de til Græsning, indkøbte 130 Stude, ikke alle fandtes gode nok til opstalding, var det hans mening, for at spare på Kornet, at overføde dem og derefter Græsse igen næste Sommer. Men Henning Hass fra Wilster Mersker har i disse dage aftalt med ham, at de 120 skal opstaldes og fodres forsvarligt med Korn, hvorefter denne til en aftalt pris, vil aftage disse den 6 April, og uddrive dem over Kolding Tolsted. 14 Januar 1744.

1512
Fra Marcusen, Rasch. Henviser til sin indberetning, efter hvilken der er solgt 100 Øxen til Henning Hass af Wilster Marsch, der skulle være uddrevet 7 April, dette er udsat til den 10. Desuden har denne yderligere købt 14 stk, som alle vil passere Kolding Toldsted. 9 April 1744.

1513
Fra U Kruse, Møgelkær. Af de på Gården opstaldede 180 Øxen, er der solgt 66 til Hans Friderich Pettersen af Hannover, og 66 til Hans Windsted af Christian Albrets Kog, som alle agtes udrevet over Kolding. 17 April 1744.

Omslag:

Fattigvæsen 1744.

1514
Fra P Nørholm, Østbirk [Sognepræsten]. Fortegnelse over Familie Skattens Mandtal, både på dem som til Vor Herreds fattig kasse betaler, og det der skal betales for 1744 af Østbirk Sogn. Derefter steder - navne samt beløb, der tilsammen udgør 3 rdr 1 mk 3 sk. Ingen dato 1744

1515
Fra Worsøe, Blegind [Sognepræsten]. Spørger om, hvorledes der skal forholdes med de fattiges væsen og forplejning for indeværende år, siden der endnu ikke er gjort nogen anstalt til dette. Mener det er den bedste tid nu, idet Bonden endnu har noget i Laden at give af, ligesom den koldeste Vinter er overstået, når de fattige skal ud i Frost og Kulde. Skulle Amtmanden i disse tider med mange og høje tilvoksende Kongelige Forretninger, ikke for nuværende have tid, og i stedet befaler Præsterne, at forestå dette, udbedes en snarlig ordre om samme. 4 Februar 1744.

1516
Fra Benzon, Væhr Præstegård. Fortegnelse og beregning for 1744 over alle dem, som bor og opholder sig i Væhr og Nebel Sogne i Vor Herred, jvnf Forordningen af 24 September 1708 og 6 Oktober 1731, samt efter befalingen af 5 Marts 1734, som til de fattiges Kasse, kan og bør contribuere. Derefter på 11 sider navne etc. 4 Marts 1745.

1517
Fra A Krag, Lundum og Handsted [Sognepræsten]. Mandtal over de i Lundum og Handsted Sogne, som til de Fattiges Kasse bør contribuere. Derefter 3 sider med navne etc. Ingen dato 1744.

1518
Fra Gundorph, Kattrup Præstegård. Opgørelse for 1744 fra Wæhr, Nebel 1744 - 45, i alt 21 rdr 4 mk 4 sk, hvori er beregnet de 5 rdr som Hendes Nåde Frue Statholderinde Kragh årlig giver til de Fattiges Kasse. 5 Marts 1745.

Omslag:

Familie og Folkeskat 1744.

1519
Fra Frederik Hansen, Sønder Vissing Præstegård. At nærværende Christen Jensen, Byens Smed og Hustru Mette Jørgensdatter, her af Sønder Vissing er fattige Folk, og sidder med mange små umyndige og uopfødte Børn, som også er angivet i Mandtallet, att hermed. 15 Oktober 1744.

1520
Fra C Jensen Smed, Sønder Vissing. Den fattige mand, må i sin nød og trang beklage sig over, hvorledes hans stakkels Kone, er med udpantning, blevet overfaldet af Familieskats Forpagteren, da han den 13 Oktober var til Marked i Horsens, hvilket kan bevises, eftersom hun bagefter blev synet i Sognefogedens Hus, hvor man da fandt nogle rifter på hendes venstre Arm, foruden anden skade. Det tagne Pant, en Ildklemme blev tilbageleveret o s v. 16 Oktober 1744

1521
Fra P Nørholm, Østbirk Præstegård. På sin Mandtals liste for tilstundende Januar termins Familie og Folkeskat, har han bl a anført Jens Snedker i Yding, som en Skatte fri person, uagtet han fusker med Snedker Håndværket, uanset alle ved, at han ikke til nogens fornøjelse, kan præstere samme, tilmed er han en vandfør Mand, hvilket endog er bevist ved Tinget. Gratulerer i øvrigt med det Nye år. 31 Januar 1744.

1522
Fra E Såbye, Frisenborg. Henviser til modtagne ordre af 12 hujus, ang Forpagteren af Familie og Folkeskatten Christian Nielsens indgivne klage til Rentekammeret, fordi Frisenborg Bønder i Rådved By svarer deres Folkeskat til Såbye, som den der på hans Herres vegne oppebærer samme. Klagen indeholder kun ganske lidt eller snart ingen sandhed. Derefter nærmere forklaring om sagen, herunder, at Contracten siger, at Greven af alt sit nu tilhørende Teudal og Allodial gods, forpagter Consumpt, Familie og Folkeskatten, samt de derpå faldende Coppulations penge i næstfølgende 3 år, og således har den været i lang tid o s v. 16 Marts 1744.

Omslag:

Ang. nedlagte Bøndergårde 1744.

1523
På bagsiden af omslag: Sager om utilladelig Omløben med Handels og Håndværks folkes varer, imod forordningen af 13 Februar 1775, er ikke forefaldne eller pådømte her i Grenå i det nu forløbne år 1791. Ang Passer til Markeds rejser, henvises til fortegnelse. 31 December 1791.

1524
Fra Niels Rasch og Anders Krag, Lundum Præstegård. Efter Amtmandens ordre, har de søgt oplysning om, hvorvidt nogle Bøndergårde skulle være nedlagte og Jordene underlagt Hovedgårdene, siden dette i Forordningen af 16 Marts 1725 blev forbudt. Sammen med Peder Nielsen og Søren Marchusen af Handsted, var de i Serridslev hvor de [navngivne] Bymænd der var hjemme, var samlede og blev spurgt, om de var vidende om nogle Bøndergårdes nedlæggelse. Svarede, at kun en gård for ca 30 år siden blev lagt øde, hvis jorder Assesor Muhle dels havde lagt ud til 9 Huse der stadig har samme i Fæste, dels mageskiftet med Serridslevgårds Jord, som alt var afgjort i en sag mellem Sal Stadtholder Kragh og Muhle. Assessor Muhles Enke svarede på samme måde som Bønderne, og fremviste en Højeste Rets Dom af 21 April om samme.

Besøgte derefter Tammestrup i Tolstrup Sogn, hvor også omtales en halv Gård, der for ca 30 år siden var blevet øde, dels fordi beboeren, Eske Pedersen på grund af alder og fattigdom gik fra stedet. Byfoged Leth fæstede efter sit køb, senere stedet til den anden halve gårds Mand Knud Sørensen, således han fik det halve og Niels Knudsen den anden del. Derefter til Egebjerg og Handsted, hvor velærværdige Anders Krag i Lundum indfandt sig, nogle af Bymændene blev derefter  udspurgte om det samme, hvortil Krag svarede, at der ikke fandtes sådanne øde eller nedbrudte steder i disse Sogne. 1 September 1744.

1525
Fra N Rasch, Møllersdal. [Se forrige]. Straks efter indsendelsen om nedbrudte Gårde i Vor Herred, har han erfaret, at der i Tolstrup Sogn i Tammestrup By, findes en halv Gård som for 20 - 21 år siden er nedbrudt fordi den var brøstfældig, sidst beboet af Eske Pedersen. Jorden bruges nu af Knud Sørensen og Niels Knudsen i Tammestrup, og ejeren er Madame Munch i Horsens, hvilket att af Anders Jensen, Claus Thomsen og Christen Andersen alle af Gedved. 16 August 1744.

1526
Fra von der Osten m fl, Rentekammeret - til Birkeskriveren. Efter anmeldelse til Kammeret, skal der under en del Sæde og Avlsgårde, foruden de rette Hovedgårds Taxter, være nedbrudte og øde Bøndergårde, hvis Jorder er taget i brug, uden Kongelig dispensation. Amtmanden bedes undersøge, om sådant er sket i hans Amt, og indberetning i givet fald indsendes. 9 Maj 1744.
Påtegnet af N Rasch, Byfoged i Horsens m fl i de forskellige Sogne.

Omslag:

Dragonheste ang 1744.

1527
På bagsiden af omslag: Over de der i dette år 1784 har fået Pas til Markeder, henvises til vedlagte fortegnelse, ingen pådømte sager for omløben med Handels Kram etc. Grenå 31 December 1784.

1528
Fra C de Lüttishaw, Odense. [På Tysk se næste] Ang Dragon Heste. 14 Januar 1744.

1529
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. [Se forrige]. Af General Majors Numsens skrivelse, ser han, at Lütticau vil modtage de resterende Rytter Hest in natura, som Juul efter Kongelig Forordning skal levere. Da samme ved præsentationen blev kasseret, udbedes nærmere om, hvor og hvornår samme igen må blive præsenteret og modtaget, eller eftersom Majoren har indkøbt en anden Hest, at pengene for denne i stedet kan erlægges i Odense. De øvrige poster i erklæringen, vil han ganske forbigå. 5 December 1743.

1530
Fra Hans Christensen, Tyrrestrup. Henviser til skrivelse af 3 hujus, og svarer, at han efter Major Lüttichaus skrivelse fra Odense, ang den resterende Rytter Hest, var i Århus den 8 Jan for, at afgøre sagen med hans Broder, men fandt ikke denne hjemme, eftersom han skulle være rejst til sin Gård Lerchenfeldt. Siden har han skrevet til samme, men intet hørt. 5 Februar 1744.

1531
Fra Sal Kraghs Enke E. Kragh, Stensballegård. Henviser til skrivelse af 4 hujus, hvoraf fornemmes, at en Sort Brun Hoppe der i Horsens den 19 September blev afleveret til Kongens tjeneste, nu findes drægtig, og derfor forlanges en anden i stedet. Svarer, at hun er ganske uvidende om, hvorvidt den var drægtig, hvorfor hun mener sig befriet for ansvar. Udbeder sig en udskrift af Protokollen, i forbindelse med antagelsen af Hesten fra Stensballegård. 9 April 1744.

1532
Fra Dauch?, Fredericia [se forrige]. Henviser til en rapport eller liste fra Major von Trappaud, iflg hvilken en Sort Brun Hoppe, fra Stensballegård skal være drægtig, og derfor ikke er anvendelig i Hans Majest tjeneste, Amtmanden bedes sørge for at Hoppen, der er i Horsens i nævnte Majors Kompagni, bliver afhentet og en anden dygtig Rytter Hest leveres i stedet. 31 Marts 1744.

Omslag:

Amtsbroer ang. 1744.

1533
Fra Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til skrivelse fra Kammer Coll, ang de tidligere Forpagtere af Ry og Knud Broers istandsættelse, jvnf contract af 1 Juli 1735, Peder Jensen og Lauritz Nielsens død. Han har derefter oprettet ny contract med afg Peder Jensens Enke, Anne Sørensdatter i Ry og hans Broder Morten Jensen i Vissing Kloster, om samme Broers vedligeholdelse, jvnf efterskrevne betingelser [7 sider]. Godkendt af Rentekammeret 12 August 1744. 20 Februar 1744.

1534
Fra Maren Høstmarch, Sal Muhles, Serridslevgård. Henviser til modtagne skrivelse, ang de 2 små Broer ved Gedved Mølle, og svarer, at de 2 såkaldte Broer, alene består af nogle Fjæl eller Bull, som Møllens forrige beboere, af hensyn til deres Møllegæster, har lagt over Vandet, hun mener ikke de har været almindelige Landevejs Broer, idet Vejen rettelig går nedenfor Møllen, men da den tidligere kan have været beskadiget, er det troligt, at man i stedet har anvendt sig af Mølle gæsternes lejlighed, og kørt over nævnte Fjæl. Fremgår at hendes Sal Mand for 6 år siden købte Møllen af Lichtenberg, og Broen og Vejen, da var meget dårligere end nu, mener ikke den lille Mølle er i stand til, at vedligeholde en Landevej og to Broer, uden betaling eller hjælp af andre, hvorfor Amtmanden enten bedes sørge for, at Vejen nedenfor Møllen igen bliver brugbar, eller der fra  nogle Byer bliver henlagt midler, til vedligeholdelsen af Broerne m m. 24 Januar 1744.

Omslag:

Vor - Nim Tinghus 1744.

1535
På bagsiden af omslag: Udi afvigte år er ingen Bøder faldne til indtægt for Christianhavns Kirke. Mariager 31 December 1792. Sign.

1536
Fra N Rasch, Årupgård.  Efter sin pligt, fremsender han hermed de erklæringer, som vedkommende Proprietairer, har givet på sagen om Tinghusets opførelse, jvnf Amtmandens ordre. Assessor Marcusen er utilfreds med den afstand han får til Tinghuset, desuden om betalingen til dets istandsættelse. Nævner også vanskeligheder med Stervboet efter hans Formand. 5 December 1744.
Bilag:
Ang Tinghuset, påtegnet af: Grabow, Marcusen, Maren Høstmarch Sal Muhles og C Berendt, Handstedgård.

1537
Fra N Rasch, Årupgård. Henviser til skrivelse af 24 pasfoto, i hvilken han blev erindret om Tinghusets reparation. Han har spurgt andre, som har bedre forstand på dette end ham selv, hvorledes dette arbejde bedste kunne forrettes, og da siger enhver som har set Huset, og det af hans Formand, tagne Syns Tingsvidne, at det ikke kan ske forsvarligt, for den deri angivne sum, men vil gå langt højere, og altså har kun en Snedker fra Horsens villet påtage sig arbejdet, når det af ham opsatte overslag bliver godkendt. Desuden har han ladet foretage et nyt Syn, hvori alt er tydeligere angivet. Nævner muligheden for, at Bønderne kan blive pålagt kørselen med Materialerne. 12 September 1744.

1538
Fra Anders Jensen, Gedved. Henviser til Amtmandens befaling af 9 December 1741, hvorefter Retten, iflg forslag fra Rettens Betjente i Vor - Nim Herred, i den påkommende Vinter, skulle afholdes i hans Hus. Siden den tid er det, formedelst Tinghusets brøstfældighed, altid i hans Hus, hvilket både er, og har været ham til stor fortræd, og medført nogle omkostninger, hvilket han nu ikke længere kan udholde, med mindre Amtmanden vil sørge for, han får nogen betaling derfor, hvilket ikke kan være mindre end 8 skilling om ugen for den forgangne tid, hvorefter Amtmanden bedes sørge for, at Tinget fremover bliver afholdt i en andens Hus. 30 September 1744.

1539
Fra Snedker Jørgen Vilhelm Hense, Horsens. [Se tidligere]. Efter By og Herredsfoged Niels Rasches forlangende, har han efterset Vor - Nim Herreds Tinghus, for at give et overslag på, hvad omkostninger der vil være, for at samme fuldkommen og forsvarligt kan repareres, overslaget i alt 176 rdr 1 mk 14 sk. Noterer samtidig at samme forudsætter, at Bønderne forretter kørselen med Materialer, samt 3 - 4 daglige pligtsfolk uden betaling. 11 August 1744.

1540
Fra Deichmann?, Urup - til Gundorph. Henviser til modtagne Syn over Gedved Tinghus, men mener der muligvis vil medgå endnu mere Tømmer og materialer. Uanset dette har han lavet en beregning over Husets istandsættelse, som det nu står, og foruden Skorstenen, som han ikke mener kan gøres billigere, idet Murstenene skal koste 3 mk pr 100 stk, og det udsatte Tag og Lægter vil ligeledes behøves etc. 
Bilag:
Iflg nævnte Syn er istandsættelsen beregnet til 85 rdr 3 mk 8 sk, der foruden vil medgå de anførte 2200 Mursten m m i alt: 124 rdr 1 mk. 10 Oktober 1744.

1541
Ang Tinghus, uden dato og afsender. Overslag over omkostningerne vedr et nyt Tinghus, i alt 180 rdr. Fremgår ikke hvor, men nævner, at det skal være enten ved Lund, eller lidt derfra, desuden noget om indretningen. Ingen dato 1744.

1542
Fra C Coldeviin, Præsten i Fruering. Selv om Amtmanden forrige år, beviste ham den nåde, at udvise et stykke Egetræ til Vitved Broes reparation, så var der ved dets fældning, grundet Træets ælde, ikke en halv Alen der var anvendelig til dette. Nu har Vitved Bymænd tid efter anden flikket på Broen, men de har ikke andet en Bøge grene, som altså ikke uden hasard, kan anvendes, thi således trådte hans Hest igennem med det ene bag Ben og derved nær var kommet til skade. Beder Amtmanden beordre Bymændene til, at vedligeholde samme Bro. 5 November 1744.

1543
Fra Rodenberg, Horsens. Ikke alene Niels Andersen Møller, som sammen med ham har fæstet begge Broer ved Handsted Å, i Juni 1740 afgik ved døden, men endog hans efterladte Enke, der ikke siden Mandens død, ville have med Broen at gøre, hvorefter han ene har måttet stå for samme. Hun er nu også efter nogen tids sygdom, afgået ved Døden. Deres efterladte Børn og Arvinger er alle så små og umyndige, at de ikke kan overtage Fæstet. For ikke, at få en anden unyttig Fæster, vil han gerne overtage dette, så han står for hele Broens vedligeholdelse. 23 Oktober 1744.

1544
Fra Rodenberg, Horsens [se forrige]. Henviser til modtagne, med det gunstige tilsagn om, at han, efter Sal Niels Møller, der afgik ved døden for 4 1/2 år siden, overlades den anden halvdel af Broens vedligeholdelse. Takker for samme.
30 Oktober 1744.

Færdig med læsning og afskrift 6te del.

Til toppen.

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

 Til forsiden

 Til amts arkiv forside

 Til forrige side  Til 7de del