Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.


7de del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 97 - 99 - år: 1745 - 1746.

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

 

Påbegyndt læsning pakke no 32

Afgivelser 1745:

 

1545

1 pakke anordninger

1 Rescript af 19 Februar ang Betlerie

1 do af 5 Marts ang Relegionsfester

1 do af 7 Maj ang Delinqventomkostninger

1 do af 23 August ang Brandlidtes Tiggerie

1 do af 26 November ang en Arv efter Capitain Boye

1 pakke Cancelli Breve

1 do Rentekammer Breve

1 do Gen Landoc og Kammer Coll Breve

1 do Land Etat Gen Com Breve

1 do Breve fra Stiftamtmanden i Århus

1 do med Amtmandens Breve

1 do med Regimentskriver Moldrups Breve

1 do med Horsens Byes Breve

1 do ned Skanderborg Byes Breve

1 do med Sessions og Lægdsvæsen.

Omslag:

Gen Land Oecon og Com Coll Breve 1745.

1546
Fra Gen Camm Coll, København. Henviser til Kongelig resolution, at alle Amtmænd og Magistrater i Danmark, skal gøre alle mulige anstalter for, at Kvægsygen ikke bringes til landet, gennem Skibsfolk eller passagerer som ankommer fra de egne, hvor der er sådan Kvægsyge, sådanne folk må ikke komme til noget Kvæg. 3 August 1745.

1547
Fra Gen Camm Coll, København. Henviser til modtagne skrivelse, hvori Amtmanden nævner den fare der kan være for, at den blandt Kvæget værende, grasserende sygdom kan videreføres, ved de omrejsende Markedsfolk. I Forordningen om sygdommen, er det under hård straf forbudt, at man har nogen omgang med de områder hvor denne findes, hvorfor man nøje skal påse, at denne Forordning efterleves. I øvrigt må man afvente nærmere om, hvorvidt sygdommen ved Kolding er til eller aftaget, før noget videre kan foranstaltes. 14 August 1745.

1548
Fra Gen Camm Coll, København. Siden de fleste anstalter og anordninger, ang den grasserende Kvæg sygdom er udfærdigede, og man derfor behøver nærmere efterretninger om, hvorvidt sygdommen, enten er formindsket eller griber videre om sig, bedes Amtmanden indsende indberetning om, hvorledes det står til i Amtet, med en fuldstændig opgørelse over, hvor meget Kvæg der er bortdød af samme. 30 November 1745.

Omslag:

Land Etat Gen Comm Breve 1745.

1549
Fra Lerche m fl Land Etat, København. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at efter den allerede foretagne bestemmelse, kan Delinqventen Søren Michelsen, modtages til arbejde i Fredericia Fæstning så snart han ankommer dertil, og Dommen over ham forevises for Commandanten. Med hensyn til Amtmandens ønske om, at der skal passes særligt på ham, at han ikke undviger fra Slaveriet, har man skrevet til General Major og Commandant Rantzow, at denne skal besørge det videre fornødne. 16 Marts 1745.

1550
Fra Land Etat Gen Comm, København. Henviser til Kongelig resolution, at en del gode Rytter og Dragon Heste, skal sælges ved offentlig Auktion, både nu i August og følgende September - Oktober, hvorefter Amtmanden bedes sørge for, at de medfølgende 20 Plakater om samme, bliver bekendtgjort overalt i Amtet. 3 August 1745.

Omslag:

Breve fra Stiftamtmanden 1745.

1551
På bagsiden af omslag:
Til sidst afvigte Juni måneds udgang, er ingen Delinqventsager i drift, og ingen Arresterede.
Grenå 3 Juli 1792.

1552
Fra Benzon, Århus. Efter de indkomne beretninger om Korn prisen i Århus Stift, er Capitels Taxten for 1744 [alt pr Td]: Rug 8 mk - Byg 5 mk 8 sk - Haure 3 mk - Boghvede Gryn 12 mk og Smør 13 rd 2 mk. 2 Februar 1745.

1553
Fra Benzon, Århus. Af vedlagte 2 extracter [se næste], som han har modtaget fra Landstinget, kan ses hvilke Bøder, såvel Herredsfoged Holmer som Maren Jensdatter i Odder, skal betale, hvorefter Amtmanden pålægges, at sørge for inddrivelsen, og Justitskassens andel deraf bliver betalt til Amtstuen, kvitteringen til Benzon. 9 Februar 1745.

1554
Fra Benzon, Århus. [Se forrige]. Kopi dat Landstinget 30 Januar 1743. I en sag mellem Major Sehested, Rodstens Eje og Maren Jensdatter, Odder, er sidstnævnte dømt til, at betale til Justitz Kassen 4 lod Sølv, der er 2 rdr, og til Odder Sogn Fattige  4 lod Sølv, og i mangel af betaling, at lide på Kroppen, med arbejde i Viborg Tugthus. 27 Januar 1745.

1555
Fra Benzon, Århus. [Se forrige]. Kopi fra Landstinget dat 24 Juli 1743. I en sag mellem Major Sehested, Rodstenseje og Anne Guldborg, Odder, er under Dommeren, Herredsfoged Holmer, dømt til, at betale 2 rdr til Justitz kassen. 27 Januar 1745.

1556
Fra Benzon, Århus. Fra Birkeskriveren i Skanderborg, har han modtaget en genpart af en Dom, afsagt sammesteds 11 Marts, over Brovogteren ved Resenbro Thomas Sørensen, der på grund af sit ugudelige levned, blev dømt til, at betale 1 rdr til Justitz kassen og 1 rdr til Linå Sogns fattige, hvilke Amtmanden ville behage, at inddrive. 9 April 1745.

1557
Fra Benzon, Århus. Kopi af skrivelse fra Rente Kammeret af 27 April 1745, ang Kongens bestemmelse om, at man på grund af den i Hertug Dømmerne værende Kvægsygdom, hvorved nogle Øxen Købmænd har holdt sig tilbage, men nu fra Holsten, har indfundet sig, og derfor i indeværende år, må uddrive deres Øxen i Maj måned. Man skal nøje påse, at Landmanden ikke i den forbindelse, bliver påført nogen skade på hans Marker og Enge. Tolderne i Ribe og Kolding er bekendtgjort om samme tilladelse. 7 Maj 1745.

1558
Fra Benzon, Århus. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang flytningen af Vor - Nim Herreds Tinghus fra Gedved til Horsens. Formedelst henvendelser fra Proprietairer - Godsejerne, strø Bønder og andre i Herredet, om hvor besværligt det vil være for dem, når de enten som Sande - Syns - Stokkemænd, eller andet, skal møde i Horsens, som skal ligge alleryderst i distriktet, kan Benzon altså ikke godkende en sådan flytning, og er derfor meget tilfreds med, at der påbegyndes bygningen af Tinghuset andetsteds. 6 August 1745.

1559
Fra Benzon, Århus. Hvorledes det er gået med Licitationen, over bygningen af Tinghuset i Hads - Ning Herred, har han erfaret af Amtmandens skrivelse. Og eftersom ingen af de omliggende Proprietairer eller andre, har villet påtage sig, at istandsætte Huset for mindre end de 133 rdr som de 5 Mænd Raphael Hansen, Rasmus Jensen, Niels Bonde, Rasmus Bierreager og Knud Engelbrechtsen, har tilbudt, at gøre det for, har han ingen indvendinger mod dette, og kan som Amtmanden godkende sagen. Ønsker opgørelse over de gamle materialer. Omkostningerne skal udlægges over Herredets Hartkorn. 6 August 1745.

1560
Fra Benzon, Århus. Henviser til Amtmandens forslag, om oprettelse af en slags poster, ved skellet mellem Skanderborg og Stjernholm Amt, således man af hensyn til den grasserende Sygdom der er blandt Horn Kvæget i Kolding og Haderslev Amter, kunne forebygge - exp ved forevisning af et Sundheds Pas, at sygdommen i forbindelse med Markeder, spredes til hans område. Benzon henviser til forordningen om samme, der ikke pålægger andre, end de der kommer fra Slesvig Holsten, at være forsynet med sådant Pas, men derimod, under hård straf, forbyder de befængte steders beboere, al omgang med andre, hvor sygdommen ikke findes, og dernæst, når den lange distance, tages i betragtning, vil oprettelse af sådanne poster, være til liden eller ingen nytte. Nævner også, at en Bonde, der oftest ikke kan læse eller skrive, ikke vil kunne examinere sådanne Pas. 14 September 1745.

1561
Fra Benzon, Århus. Fra Stiftamtmanden i Viborg Stift, har han modtaget nogle exemplarer af Fundatsen for Viborg Tugt og Manufactur Hus, med anmodning om, at ville sørge for publicationen i Stiftet. Vedlægger 6 stk, som Amtmanden bedes sørge for bliver bekendtgjort for Rettens Betjente.  24 September 1745.

1562
Fra Benzon, Århus. Henviser til et Rescript af 9 Oktober 1739, til forrige Stiftbefalingmand Baron Holch, hvori blev pålagt ham, uden Kongelig godkendelse, at fastsætte en bestemt og billig taxt for Vognleje ved transport af Delinqventer, Actor og Forsvarer i deslige sager. Benzon fornemmer, at dette ikke er blevet gennemført, og har derefter fastsat en sådan for Stiftets vedkommende, hvori bestemmes, at for befordring med Vognmands Vogne fra de Købstæder, hvor et sådant Laug findes oprettet, betales for udrejsen, efter stedets Vognmands Taxt. I de Købstæder hvor et Laug ikke findes, betales om Sommeren pr Mil 24 Skilling og om Vinteren to Mark Danske, samt i returfragt, når den efter følgende anordning skal betales 1/4 mindre o s v. 3 December 1745.

1563
Fra Benzon, Århus. General Land Økonomi ønsker indberetning om, hvordan det står til, med den grasserende Kvæg Sygdom i Stiftet, om den er i af - eller tiltagen, ligesom fuldkommen opgørelse over, hvad Kvæg der er bortdød, siden Sygdommens begyndelse. Da han er i tvivl om Coll mening, bedes Amtmanden meddele ham, hvorvidt han har modtaget samme henvendelse, og i givet fald, give Benzon oplysning om bortdød Kvæg m v. 7 December 1745.

1564
Fra Benzon, Århus. [Se tidligere]. Henviser til modtagne regninger, ang omkostninger ved de 4 Delinqventer Poul Mortensen Natmand og Konen Birgitte Povelsdatter fra Vester Vedsted ved Ribe, Mathias Knudsen Natmand af Århus og Hans Jensen Skræder fra Farup i Riberhus Amt. Efter revision m v, mener han, at følgende er i orden 1) Birkeskriver Wissing, Anders Langballe og Ernst Ludvigs [Denckes] regning 11 rdr 5 mk 6 sk. 2) Regimentskriver Moldrups do 24 rdr 5 mk 14 sk 3) Jens Lassens do 12 rdr 1 mk 15 sk og 4) Birkeskriver Wissings do 1 rdr 5 mk 9 sk i alt 51 rdr 12 sk. Men mener alligevel ikke at de indkomne papirer, er så tilforladelige, at han uden Amtmandens betænkning, kan godkende samme til betaling. 24 December 1745.

1565
Fra Benzon, Århus. Henviser til et rygte om, at fremmede, som ikke er Kongens undersåtter, opkøber en stor mængde Får, for i mangel af Kvæg, at besætte deres Græsgange med disse. General Land Coll ønsker oplysning om, hvorvidt dette rygte har noget på sig, for så vidt angår Århus Stift, samt om, hvorvidt det vil være tjenligt, at forbyde udførsel af Får til fremmede steder. Ønsker Amtmandens betænkning om samme. 24 December 1745.

1566
Fra Benzon og Hygom, Århus. Henviser til 2 Provste Rettes Domme, som de har modtaget til godkendelse, over Michel Nielsen i Ustrup og Rytter Bonden Michel Pedersens Hustru i Illerup, formedelst deres onde og ukristelige forhold, efter hvilken de er dømt til arbejde i Viborg Tugthus. Fremsender samme med deres påtegning, at Michel Nielsen burde pålægges større straf end den af Provsterne afsagte. 31 December 1745.

1567
Fra A von der Osten m fl, Cammer Coll, København - til Benzon. Efter deres forespørgsel om, hvorledes man skal forholde sig med inddrivelse og afsoning af Lejermåls og Skov Bøder, har Kongen resolveret, at uanset det i Forordningen af 6 December 1743 er befalet, hvorledes Penge Bøder i almindelighed skal inddrives, så skal Skov og Lejermåls Bøder dog ikke henregnes under dette, men regnes som hidtil, efter de forhen gjorte anordninger. 19 Januar 1745.

Omslag:

Amtmændenes Breve 1745.

1568

Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Tilbagesender Greve og Amtmand von Oertzen og Etatsråd Trappauds skrivelse, som han har modtaget af Amtmanden. Af Capitain Geddes Compagni er under distriktet i Skanderborg Amt, 40 tdr Hartkorn 90 Lægd, Silkeborg Amt 3 Lægd. Til Bopæl for Capitain Gedde, vides ingen ledige Gadehuse, som kunne fåes på et bekvemt sted [se næste]. 30 Juni 1745.

1569
Fra G v Oertzen, Koldinghus. [Se forrige]. Henviser til rekvisition fra General Major Numsen, hvoraf fremgår, hvad han på Capitain Geddes vegne begærer. Da det meste af Compagniet sorterer under Trappauds Amter [Silkeborg], udbedes nærmere om, hvorledes Gedde bedst kan hjælpes. 26 April 1745.

1570
Fra D Trappaud, Søbygård. Efter forlangende i modtagne skrivelse, ville han straks have sendt Brevet til Proprietairerne i det Distrikt, der angik Capitain Geddes Kompagni, hvis han ikke havde ment, det var bedst, for at forekomme en vidløftig correspondance om samme, at lade udsøge et sted, som kunne gøres ledig og indrettes til Bopæl for Gedde, såfremt Proprietairerne ikke vil skaffe ham en sådan. Hvad aftalen er, om Jagten med Gehejmeråd Rathlow og Trappaud kan ses af [ikke] vedlagte kopi. 2 enslydende bilag i omslag. 31 Maj 1745.

1571
Fra D Trappaud, Søbygård. Han er ganske enig med Amtmanden ang Cammer Coll skrivelse om indkøb af det manglende kvantum Hø til Cavalleriet i Horsens, eftersom det ville være umuligt for Kongens Bønder, at transportere Høet, fra Bjellerup Ladegårds Enge, til Horsens, ligesom de heller ikke kan træffe nogen afgørelse på Moldrups memorial, om oplægning af det befindende Hø på Distriktets Kongelige Gårde. Har hørt, at der i Dørup By måske kan skaffes Kvarter til Capitain Gedde. Nævner også muligheden for en aftale med Etatsrådinde Krabbe om, for en tålelig husleje, at overlade Kapitainen Idesløst til beboelse, ved dog ikke om dette vil være tilrådeligt, idet man ved Geddes bortgang eller forflyttelse, i givet fald vil få yderligere omkostninger.
PS. De bevidste Forspands Heste er således ordinerede i Ans, at som tiden til Frue Generalindens ankomst var mig ubekendt, de så strax der i byen på anfordring kan bekommes. 7 Juli 1745.

1572
Fra C C v Gabell, Bramminge. [Se tidligere]. Straks efter modtagelsen af Etats Rådens skrivelse  af 21 December, befalede han Cancelli Råd Schiønbach i Ribe, som Birkedommer i Riberhus Birk, at lade afholde Auktion over Natmanden Poul Michelsen og Hans Skræders, den 29 September 1740 og 30 Maj 1741 registrerede og forseglede gods, til anvendelse ved sagens omkostninger. Efter Schiønbachs skrivelse af 10 pasfoto, var Poul Michelsens Gods, der udgjorde 13 rdr 3 mk 14 sk, borte og endnu mere, blevet anvendt til hans tilbageblevne 2 Børns underhold. For Hans Skræders vedkommende, findes en del endnu i behold  hos hans Hustru, som påstår, at det halve efter Loven er hendes, og tilbyder at betale den anden halvdel med 5 rdr 2 mk 7 sk. 12 Marts 1745.

1573
Fra C C v Gabell, Bramminge. Henviser til Kongelig befaling af 19 Marts, at det Sønderjyske Regiment, sammen med Reserven, skal gøre sig klar til den Kongelige rejse i August, hvorimod de i dette år værende Kompagni eller Battalion samlinger, udsættes indtil Mønstringen sker.  6 April 1745.
Bilag:
Kopie af Christian den 6tes ordre, om det Sønder Jydske Nationale Regiments til fods, klargøring til forestående rejse i August. København 19 Marts 1745.

1574
Fra C Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til modtagne skrivelse, ang den undvegne Poul Mortensen Natmand, der er dømt til Galgen for sine begåede [Heste] tyverier, og bekræfter, at han vil blive efterlyst, og såfremt han findes i Amtet, pågrebet. 21 Oktober 1745.

1575
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til skrivelse fra Gehejme Råd von Holstein, der pålægger ham, at bringe Dommen over Delinqventinden Anne Kirstine Christensdatter, til udførelse. Vil afvente hendes Barns fødsel, og nævner, at den person der har besvangret hende, og således er årsag til de forøgede omkostninger, ikke bør blive ustraffet. 16 Februar 1745.

1576
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, ang Skolevæsenet i Them, Røgen og Sporup, som på grund af sygdom og fraværelse, har hindret hans besvarelse. I Them er det, ved hjælp af Stiftets almindelige Skolekasse, indrettet således, at beboerne i såvel Skanderborg som Silkeborg Amt, kan nyde fornøden undervisning. Ligeledes i Røgen og Sporup Sogne, ved hjælp af samme kasse. 16 Februar 1745.

1577
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til skrivelse fra Herredsfoged Wilsted, som han for nogen tid siden modtog, ang omkostningerne ved opbygningen af Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herred. Fremfører under 2 post, sin betænkning om samme, og beder Woyda, såfremt denne er enig, træffe en afgørelse etc. 16 Februar 1745.
Bilag:
Udregning af Hartkorn.

1578
Fra C Gerstorff, Vosnæsgård. Efterlyser, en den 24 April, undvegen fange fra Ebeltoft Arrest, Anders Madsen, der skal have begået Heste tyverier, og uanset efterlysning, endnu ikke er pågrebet. Ønsker ham også efterlyst i Skanderborg Amt. Han er 23 år, middelmådig høj, rødladen og glat i Ansigtet, taler hart højt, har et slet og brunagtig tyndt Hår. Var iført 2 hvide Vadmelstrøjer, en blå Brøstdug med slag for Brystet, og 2 rad klare Knapper, et par gamle Skindbukser, og et par Blårgarns ditto ovenover, blå uldne Strømper, og gamle Træsko, desuden en blå Nathue. 4 Maj 1745.

1579
Fra C Teilmann, Endrupholm. Efter Amtmandens ønske, følger hermed beregningen over Tyrsting - Vrads Herreds nyopførte Tingshus, for så vidt angår de 55 tdr 5 skp 3 fc Hartkorn, som sorterer under Lundenis Amt. 17 April 1745.

1578
Fra Reizernst??, Dragøe?. [På Tysk]. Nævner Kongelig Majestæt, men ingen navne. 7 September 1745.

1581
Fra Güldencrone, Viborg. Henviser til Amtmanden ønske, om efterlysning af den undvegne Poul Mortensen Natmand. Såfremt han findes skal han straks blive pågrebet. 25 Oktober 1745.

1582
Fra P Fogh, Ryomgård. Henviser til Cammer Coll skrivelse, ang gevinster fra det Grønlandske Lotteri af 1725. Og fremsender på Stiftbefalingsmand Benzons vegne, 3 Plakater, som Amtmanden bedes videresende til Birke Retterne. 11 Juni 1745.

Omslag:

Regimentskriver Moldrups Breve 1745.

1583
På bagsiden af omslag:
Under denne Byes jurisdic, er for indeværende år ingen Delinqventsager. Mariager 30 Juni 1790. Sign af Byfogeden.

1584
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Afvigte Torsdag modtag han en stævning, som varselsmændene berettede, at have modtaget af Skovrideren i Storring. Den er både forunderlig og usædvanlig, thi skulle en eller anden i Distriktet være årsag til klagemål, ville det rigtigste være, at anmelde dette for Amtmanden og da dette ikke er sket, må man mene, at der er en eller anden der søger sin fordel derved, hvilket giver både tid og penge spild. Har indkaldt Sognefogeden i Høver, for nærmere underretning, når det forholder sig således som han har hørt, burde de lysthavende, formenes den Tingrejse, thi der haves nok af andet i en travl tid. Det var vel bedst om de stridende blev indkaldt før Ting tid. 10 Juli 1745.

1585
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Erindrer om forklaringen, på forskellen i Knud Ibsen i Dørup´s forhen hafte Hartkorn, og nuværende Hartkorn og afgift. Nævner også Hermand Hansens besværing over, at der fra hans sted var frakommet noget Engjord, som Knud Ibsen har. 8 Juli 1745.

1586
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Etatsråd Trappaud her henvendt sig, ang en person hjemmehørende i Århus, som skal have begået Tyveri fra en Rytterbonde i Søbyvad, og derfor ønskes indsat i Skanderborg Arrest. Udbedes Amtmandens nærmere ordre om modtagelse m v. 9 August 1745.

1587
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Christen Iversen af Emborg, har på Sognemændenes vegne henvendt sig, med en klage over den usikkerhed de står i, med hensyn til Præste Tienden. Noget af Kornet har været høstet så længe, at det nu ved godt vejr kan være klar til indkørsel. I går var Præsten fra Åle hos dem for at tilrettelægge, hvem der skulle udtage den halve Tiende, som den ventende nye Præst kan tilkomme. Såfremt der ikke findes en løsning, er de bange for Kornet skal blive ødelagt.  14 August 1745.

1588
Fra N Moldrup, Ladegård. Det må ikke være Amtmanden ubekendt, at han, efter Juch.? Bundes i Tåning, der har hele Gården, har måttet bede Major Pultz, om hurtigst mulig udvisning af noget Egetræ til ham, enten alt det han tilkommer til 18 fag Stald og Fæhus, eller noget deraf, således han kan få opsat nogle Fag inden Vinteren. 1 Oktober 1745.

1589
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Opgørelse over det behøvende Fyr Tømmer til Broen ved Ry Mølle, 27 Tylter eller 324 stk 6 alen lange og 4 tommer tykke spænde Træer. 16 Tylter eller 192 stk 4 alen lange 1 1/2 kvarters brede og 2 tomme tykke Fyr Brædder. 5 Januar 1745.
Bilag:
Fra Ry Mølle om Broens Reparation, som de bød på.

1590
Fra N Moldrup, Ladegård. Nærværende 16 års Dreng Rasmus Lauridsen fra Veng, hvis fader var afgangne Laurids Smeds Søn, har fået faderens Smederedskaber, og nu er gået i lære hos Byens Smed Peder Christensen, der nu er kommen fra Veng til Brabrand. Drengen mangler Præstens Skudsmål, hvorefter han kan komme til Guds Bord, hvilket Moldrup beder Amtmanden tillade, dog således han fortsætter med, at tilhøre Distriktet. Det vil være til skade for ham, hvis han skal forlade håndværket, som han nu har været ved i 1 1/2 år. 11 Oktober 1745.

1591
Fra N Moldrup, Ladegård. Efter det blev bestemt, at der skulle være en Vagt hos den arresterede Thomas Sørensen fra Resenbro, har Moldrup forsøgt at få fat i en sådan, men uanset han har tilbudt, at betale det de ønskede, har det været forgæves. Amtmand Trappaud har en Mand i Skanderborg, som Moldrup nu med tiggen og beden, har overtalt til at påtage sig tjenesten nogle dage. Foreslår at fangen flyttes til andet sted, så man ikke skal bruge særlig Vagt. 4 November 1745.

1592
Fra N Moldrup, Ladegård. Angående aftægten til Michel Nielsens hustru, som forrige beboer i Ersholt, der skal svares af den nuværende, har Sessionen den 6 April 1745 bestemt, at aftægten til hende vedbliver i hendes levetid, efter den i Sessionen 24 Marts 1738 godkendte aftægts contract. Ganske vist blev der talt om en vis moderation, men kom dog ikke til nogen bestemmelse om en sådan. Mads Nielsen som lovede aftægten, kom fra Ersholt i en ringe tilstand, da han og Jens Nielsen var samlet om samme. 20 Oktober 1745.

1593
Fra N Moldrup, Ladegård. Den ofte omtalte Michel Stougård, begynder nu med det forrige. Hans Kone og tjenestefolkene der her fremkommer, er bortgået af frygt for en ulykke, hvilket Amtmanden selv af deres ord, kan fornemme, og derefter træffe en afgørelse om, hvad der bør ske i så henseende. Mener det bedste vil være, om han indkaldes, og måske tager Sønnerne med. 26 November 1745.

1594
Fra N Moldrup, Ladegård. Fra Major Eicksteds Kompagni er ved sidste reduktion, afgået en ung Rytter Daniel Jensen, som tilhører Distriktet og antaget efter Moldrups anbefaling, som fik ham fra et andet sted. Da han var syg og ukyndig, kunne han ikke bruges til Soldat eller Bonde tjeneste. Majoren havde ham en tid på egen regning, og holdt ham i Skole til han blev Konfirmeret. Han er nu kommet i Bonde tjeneste på Koldens Mølle, og ønsker derfor Skudsmål så han kan komme til Sacramentet. 29 November 1745.

1595
Fra N Moldrup, Ladegård. Årsagen til han har søgt om en friseddel, som Amtmanden bedes underskrive, ses af kopi af skrivelse til General Majoren. Eftersom det er nødvendigt for afgørelsen af stridigheden, mellem Rudolf Pedersen og Anders Overgård i Vrold, bedes Amtmanden bestemme en dag for sagens behandling. 2 December 1745.

1596
Fra N Moldrup, Ladegård. Da Stævningen blev forkyndt for Mickel Stougård, forlangte han en kopi, som han nu også har fået, hvilket vel er et tegn på, at han ønsker en Forsvarer. Spørger, om Amtmanden mener det fornødent, at constituere en sådan for ham. Sagen skal næstkommende Tirsdag føres i Hylke Skole. Eftersom Portneren ikke kan følge med, vil det være nødvendigt at antage en Vagt, men dette vil ikke være muligt, for det beløb der er afsat, hvorfor Amtmanden bedes afgøre om der kan gøres noget ved dette. 4 December 1745.

1597
Fra N Moldrup, Ladegård. Af medfølgende skrivelse til Løjtnant Rantzow på Cånne, og dennes gensvar ses, at Iver Nielsen Bødker i Tåning er forlegen, og ikke ved Moldrups assistance kan blive hjulpet. Hvis Amtmanden vil hjælpe ham med noget som Rantzow vil antage, skal pengene leveres, og ej at nyde noget i Rente deraf til Barnets opdragelse, er det vel noget hårdt, hvorimod der vel ikke bliver andet middel, end Bødkeren stiller garanti. 5 December 1745.

1598
Fra N Moldrup, Ladegård. Efter Amtmandens ønske, fremkommer Michel Pedersen og hans Hustru af Illerup med 2 Karle. Sognefogeden måtte føre hende frem, da hun ikke ville følges med Manden. Udbedes Amtmandens bestemmelse om, hvad der skal ske med hende i Arresten. Moldrup mener ikke hun kan være ledig og løs. Da hun sidst var i Portstuen fik Portneren 2 Sølvknapper, som Manden senere har indløst med 2 mk. Nævner Sognefogeden i Vitved, hans vidtløftighed med fylderi og fest, så Konen nu har været fra ham nogle dage, hvorefter Præsten i Fruering klager over ham. 11 December 1745.

1599
Fra N Moldrup, Ladegård. Han har nu modtaget afskrift, af Provste Rets Dommen over Michel Stougård i Ustrup og Michel Pedersens Hustru, ifølge hvilken de begge skal arbejde et år i Tugthuset. Den ene afskrift sendt til Laurs Worsøe. 22 December 1745.

1600
Fra N Moldrup, Ladegård. [Se forrige]. På grund af Worsøes fraværelse, ved en forretning i Svejstrup Præstegård, er Dommen først kommet tilbage i dag. Efter Amtmandens ønske, fremsendes begge Domme til eftersyn. Uanset forbrydelsen er ganske ulige, er Dommene ens. Mener ikke det er nødvendigt, at søge nogen nedsættelse for Konen fra Illerup, vil hun forbedre sig, findes der vel andre midler til hendes befrielse. At Michel Stougård har fortjent hans anden straf, er vel alle bekendt. Nævner Arrestanten fra Resenbro. 23 December 1745.

1601
Fra N Moldrup, Ladegård. Omhandler den ulykkelige Ildebrand i Tåning By. Mener sagen kan forsinkes, hvis Justits Råd Folsach ikke findes hjemme, hvilket han finder meget uheldigt, idet der må sørges for, at Korn og Hø kommer i Hus, af hensyn til de arme husvilde Mennesker.  27 Maj 1745.

1602
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang indkøb af Fyr Tømmer til Ry Mølles køre Bro, der er meddelt Enkens Laugværge Rasmus Thomsen i Bås, som i dag fremkommer med Enkens svar på samme, hvori hun fremhæver, at det er hende ganske ubevidst, hvad hendes Søn har påtaget sig med Broen, foruden var hendes tilstand bekendt, så hun ønsker at blive forskånet for det han har påtaget sig. Moldrup vil ikke undlade, at oplyse Amtmanden om samme, idet han ikke selv formår, at foretage sig videre. 28 Maj 1745.

1603
Fra N Moldrup, Ladegård. Eftersom det er nødvendigt i forvejen, at anmelde de forestående besværinger i Distriktet, fremsender han noget om disse, samt sin mening om samme, som han håber vil blive godt modtaget, da det både kunde befordre arbejdets fremgang, og være de arme Bønder til stor hjælp. Vel havde han tænkt sig, at søge nogen forhindring i Kørselen, men er blevet forbigået, uanset samme vil falde besværligt og tungt at få udført. Med expres vil han afsende sine Breve til Horsens, har Amtmanden nogle til afsendelse kan de medfølge. 31 Maj 1745.

1604
Fra N Moldrup, Ladegård. Uanset han ingen ordre har modtaget, om kørsel eller Pligtsfolk, i forbindelse med arbejdet ved Skanderborg Slot, har han forespurgt Slotsfoged Bruhn, som skal stå for dette, hvad kørsel og arbejde han forventer udført. Herunder til afhentning af Materialer i Horsens eller Århus, som er 2 1/2 Mil 72 Vogne, hjemkørsel af Egetømmer fra Skoven 51 Vogne. Afhentning af Sand og Ler, samt Materialernes flytning, medens arbejdet foregår 216 Vogne i alt 239 Vogne. Arbejdet ved alle forefaldende ting, anføres til 868 Mand, hvilket altsammen er en stor del, og må frygtes, at det ikke bliver derved, især for Pligts folkenes vedkommende o s v. 31 Maj 1745.

1605
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Dommen over Husmanden Rasmus Hald af Gram  fremsendes herved, og udbedes derefter Amtmandens videre bestemmelse om, hvorvidt der af hensyn til hans fattige Kone og Børns ophold i hans fraværelse, kan ske nogen nedsættelse i samme, hvornår den bedste tid til afsoningen vil være, i forbindelse med hans Hof gerning i Slots Haven, samt øvrige arbejde hos Bønderne. Mener ikke det vil være nødvendigt, at bekoste en ledsager for ham, når straffen skal udståes, men kun medsendelse af et Brev. 5 Juni 1745.

1606
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Der er nu atter sket det beklagelige, at i går morges ved Daggry, da Folkene lå i deres rolige søvn, opstod der Ildebrand i Troelstrup By, Tønning Sogn, hvorved 2 Gårde, hver af 7 tdr 1 skp 3/4 alb Hartkorn ganske nedbrændte. Bygningerne hos Anders Nielsen var 85 fag og hos Laurids Mortensen 68 fag. Desuden er den første Mands, hvor Ilden opstod, alle Kreaturer omkommet, nemlig 9 Køer 5 Stude 4 Kvier 5 Ungnød 6 Kalve 32 Får og Lam 16 Svin og Grise, foruden alt det øvrige han ejede, så han har ikke et levende øje tilbage, undtagen Plov Besterne som var i Marken. Laurids Mortensen fik Kreaturerne reddet, men ikke synderlig andet. Kun Søren Madsen af Burgårde forklarede, at da han kom ridende i sit ærinde, og skulle gennem Troelstrup antændtes Ilden i fuld Brand i Anders Nielsens sammenbyggede Vogn og Tørve Hus. 5 Juni 1745.

1607
Fra N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at indberetningen til Cammeret om Kørselen og Pligts gerningen, blev indsendt med sidste Torsdags Post, da han måtte gøre fornøden indberetning om Tåning. Derefter opgørelse, hvori nævnes, at der allerede er forbrugt til Dørup [nedbrændt], fuld dagsarbejde med udvisning i Skoven over 1000 Karle, samt til Kørsel 2800 Vogne, og vil formentlig endnu medgå 1400 Vogne. Til Tåning efter overslag 450 Karle til udvisningen, og forestående, hvis det bliver af samme slags Træ, 1000 Karle samt til Kørselen 4800 Vogne. 5 Juni 1745.

1608
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang Obrist Rauchs besværinger, bl a om syn på Sjelle Skovgård. Moldrup mener det vil være bedst, hvis synet foretages af Birkedommeren, sammen med de Mænd han udtager til samme. Det andet, ang Ildebranden i Troelstrup, skal blive efterkommet, de døde Kreaturer er så forbrændte, jvnf eftersyn i går, at der tvivles på, der vil opstå nogen stank af den grund. 5 Juni 1745.

1609
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Ved sin hjemkomst modtog han Amtmandens skrivelse, sammen med 2 Breve fra Etats Råd Dyssel, hvoraf fremgik, at Rasmus Hald skal følges med den arresterede Søren Pedersen. Amtmanden bedes oplyse ham om, hvorvidt der er sket nogen nedsættelse af straffen. 13 Juni 1745. PS Salten Bymænd med flere, er beordret til at skaffe Lyng til Tåning.

1610
Fra N Moldrup, Ladegård. Henviser til Cammer Coll ordre, om Ege Tømmeret til de 2 nedbrændte Ladehuse i Troelstrup, udvisningen bør ske jo før jo bedre. Dørup Mændene har nu fældet de sidst udviste Træer, og beder om et Syn på samme, så de kan få udvist det manglende. 17 Juni 1745.

1611
Fra N Moldrup, Ladegård. Siden hans henvendelse om Ry Mølles beskaffenhed, herunder den pådragne restance, behandling af det udviste Træ, og aftale om køre Broens reparation, er det nu endelig kommet så vidt, at Enken har betalt 110 rdr af Restancen, og lovet straks, at gå i gang med reparationen af Mølleværket, men Broen har hun gandske frasagt sig, og det må anses til mere skade at tvinge hende dertil, siden hendes omstændigheder er bekendt. Moldrup har selv været i Århus, hvor han talte med de bedste Tømmerhandlere om Fyrre Træ til Broen, men den type der skal anvendes, havde de intet af. Nævner afgangne Poul Johansen, Ry Mølle. 12 Maj 1745.

1612
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf fremgår, at Amtmanden har modtaget kopien af indberetningen til påtegning, om Ildebranden i Tåning, idet originalen afventes fra Folsach. Desuden ønsker denne oplyst hvad Kirke Huset i Tåning årlig har svaret, samt opgørelse over, hvor mange af Beboerne der har reddet deres Vogn, Plove og Harver, eller noget deraf, så de selv kan klare deres markarbejde. Moldrup svarer, at Kirkehusets årlige afgift har været 2 rdr. Har desuden sendt en af sine folk til Tåning, for at få orden på sagerne, håber man på Tirsdag kan blive færdig med tilsåningen af Byg. 23 Maj 1745.

1613
Fra N Moldrup, Ladegård. Henviser til Cammer Coll ordre, ang Ege Tømmer til de nedbrændte Bygningers opbyggelse i Tåning, og beder om udvisningen må foretages med det første. Fra Gehejme Råd Rathlow har han modtaget en ligelydende skrivelse om udvisning. Angående den bevilgede udvisning til det nedbrændte sted i Ejer, samt skaden efter Stormen afvigte år i Dørup, som Amtmanden har fået medd fra Cammeret om, forventes at samme kan fåes fra de modtagne Vindfælder. 25 Maj 1745.

1614
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Opgørelse over det udfordrende Ege Tømmer til 10 fag Hus for hver Gårdmand, af de forulykkede Beboere i Tåning, jvnf Cammer Coll ordre, i alt Jordleder: 1737 stk a 7 a 8 tommer - 374 stk Stolper: a 4 alen - 124 a 3 1/2 alen - 6 a 3 1/4 alen - 20 a 3 alen alle 7 - 8 tommer. Stribånd: 68 stk a 4 alen - 76 sk a 3 1/2 alen alle 6 - 8 tommer. Løsholter: 504 a 2 3/4 alen og 6 tommer. Stiber: 378 a 1 3/4 alen - 486 a 1 1/2 alen alle 7 a 7 tommer. [Se fotokopi]. 25 Maj 1745.

1615
Fra Johannes Nørholm, Provst i Østbirk og Sognepræst i Østbirk og Yding. [Provsteret 81 sider - se næste]. Møde i Hylke Skolehus, for efter den godkendte Fundatz for Manufaktur og Tugthuset i Viborg, at afhøre Rytterbonden Michel Nielsen Stougård af Ustrup i Hylke Sogn, ang hans lovstridige opførsel mod Hustruen Magdalene Nielsdatter m v. Afhøring af navngivne vidner. 7 December 1745.
Påtegnet 31 December af I Benzon og P Hygom, der ønsker Dommen skærpet, således han i stedet for hensættelse i Viborg Tugthus i et år, skal være der i tre år, foruden aftjening af de påløbne omkostninger.

1616
Fra Peder Stougård, København - til Kongen. [Se forrige]: Stormægtigste Allernådigste Arw Konge og Herre. I aller dybeste underdanighed nødsages ieg at andrage for Eders Majest, den hårde og ubarmhjertige medfart min Broder er Wederfaret, udi sin alders 70 år. Bemelte min Broder wed nafnen Michel Stougård, boende på Gården Stougård i Hylche Sogn, lewede med sin første Hustrue udi 41 år og awlede med samme 8 Børn 4 Sønner og 4 Døttre, hworaf de 3de Sønner og Een Datter endnu er i liwe. Efter denne hans første Hustrues Døed, er denne gamle Mand, som allerede begyndte at gåe i Barndommen blewen Fixcerit at tage til Egte for trende år siden et qvind Menneske [Lene Nielsdatter] som først hawde weret besowet, dernest haft til Egte Een Møllere, som Stoed sig godt førend hand fick hende, men wed hendes Drick og ødselhed blew til sidst så Elendig, at han måtte ligge på marchen og Døe. Nævner også, at Broderen i næsten 50 år har betalt alle udgifter uden restancer. 31 Januar 1746.
Påtegnet af Holstein, København 8 Februar 1746, at Amtmanden skal indsende sin erklæring om samme.

1617
Fra Nørholm, Provst i Østbirk m v. Kopi af Provste Rets Dommen over Michel Nielsen Stougård, Ustrup Hylke Sogn. Kendes for Ret, at Michel Nielsen Stougård, særdeles fordi han tvært imod sin forening med hans Hustru, dat 31 Marts sidst, i stedet for, at forandre sit liv og levnet til forbedring, har forværret dette, bør derfor indsættes et år til arbejde i Viborg Tugthus jvnf den confirmerede Fundats, og ikke som irettesættelsen lød på 8 år, idet han som nu er 68 år, da ved løsladelsen ville være 76 år, såfremt han levede så længe. 20 December 1745.
Påtegnet 31 December 1745 af Benzon og Hygom, der ønsker straffen skærpet til 3 år.

1618
Fra Peder Rasmussen og Jens Rasmussen, Hylke. [Se forrige]. Efter Regimentskriver Moldrups ordre, indfandt de sig sammen med dennes Tjener Peder Nihm fra Skanderborg Ladegård, hos Rytterbonden Michel Nielsen Stougård i Ustrup, som på grund af hans liderlige opførsel med fylderi og Drukkenskab, samt uforligelighed med hans Hustru Lene Nielsdatter, nu er arresteret i Skanderborg Slots Portstue, for at beskrive seqvestere [beslaglægge] og vurdere, hvad der findes på stedet. Overværende de to Sønner Rasmus og Niels Michelsønner, Sognefogeden Michel Jensen, Hylke og Hustruen Lene Nielsdatter. Opgjort værdi til 243 rdr 4 mk 7 sk, med fradrag af brøstfældigheden der ikke er angivet i beløb. 4 December 1745.
Lille lap:
Beskrivning hos Michel Stougårds Kone før han kom til Viborg.

1619
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Mener Amtmanden er bekendt med den store og ulykkelige Ildebrand, der har været i Tåning By af Hartkorn 90 tdr 6 skp 3 fc 2 alb. 2 hel Gårde - 16 halve do - 6 hele Gadehuse og 4 halve do, og at samme Bygninger med æde og Sæde Kornet, samt det meste af andet tilhørende gandske er opbrændt, undtagen et eneste Kirke Stue eller Våningshus af Gårdmændenes, samt Tvende hele og de Fiire halve gade Huse. Hvorledes Ilden er opstået vides ikke, men den er begyndt i det øverste af 2 sammenbyggede halve Våningshuse, hos Laurids Nielsen og Niels Rasmussen. Desuden om hjælp med Korn etc. 30 April 1745.

1620
Fra N Moldrup, Ladegården. Efter forlangende, fremsendes kopi af godkendelsen m v af Stenmuren omkring Hestehaven, desuden om Vindfælder til Bygnings Tømmer, med Sessionens og Rentekammerets behandling af samme. Endvidere kvittering fra Amtsforvalter Justsen, vedr Annex Bonden i Høver, og hans Søstres idømte bøder. 15 Februar 1745.

1621
Fra N Moldrup, Ladegården. Kopi af de til Efter Høst Sessionerne 1741 og 1743 indgivne memorialer, ang Stenmuren om Hestehaven af Skanderborg Slots Marker, med derpå faldene resolution og approbation af Cammer Coll. Desuden Sessionens bestemmelse om samme. 13 November 1743.

1622
Fra F Holstein m fl, Rentekammeret. Memorial til Sessionen i det Skanderborgske Distrikt, ang Vindfældene og beskadigede Bygninger, efter Stormen den 21 Januar 1737. Ønsker en beskrivelse af de skader der er opstået på Bøndernes Bygninger, med samtidig opgørelse over omkostningerne ved en istandsættelse. 8 Juni 1737.
På samme:
Sessionens resolution, påtegning af Rentekammeret m v. 

1623
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Da der ikke er lang tid til Barakkerne og Staldene i Skanderborg, skal efterses, jvnf ordre om reparation, udbedes Amtmandens ønske om, hvorvidt han vil have nogen til at overvære samme og, hvornår det vil være ham belejligt, således Håndværkerne kan blive bestilt. 6 Marts 1745.

1624
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Sognefogeden Niels Nielsen, Michel Christensen, Laurids Nielsen og Niels Rasmussen i Tåning, klager over deres Hyrde Rasmus Thorsen, som de har antaget til tjeneste for Sommeren. Denne har i disse dage opsagt sin tjeneste, fordi han ved Skoleholderen Mads Andersen omgang bliver fornærmet. De fornemmer denne har indbragt en klage over Hyrden til Amtmanden som de gerne vil vide mere om, idet de mener Skoleholderen gør dem og Hyrden uret. Hyrden kan de ikke undvære i denne ubelejlige tid, så det er vel bedst om Amtmanden indkalder nogle af Bymændene, Skoleholderen og Hyrden, for nærmere belysnig af uenigheden. 6 Marts 1745.

1625
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Nærværende Halvgårdsmand Michel Pedersen i Illerup, fremkommer med Jammer og stor beklagelse over hans Kone, på grund af hendes Brændevins drikken, så hun er ved, at ødelægge både ham og hendes gamle Forældre. Moldrup har for nogen tid siden haft hende hos sig, men nu skal hun være så slem, at der bør gribes ind. Moldrup mener Manden selv kan forklare sig for Amtmanden og foreslår hun indsættes i Portstuen nogle dage. Omtaler en  mand fra Hørning og Baron Gyldencrone men ikke sagen. 23 Marts 1745.

1626
Fra N Moldrup, Ladegården. Efter Amtmandens ønske, har han afsluttet sagen om de 2 Bæster ved det forarmede sted i Gantrup, med Søren Jensen i Vrold på en sort Hest 5 - 6 år for 12 rdr og med Rasmus Jensens Enke sst 1 rød Hoppe 7 - 8 år for 11 rdr 3 mk. Hvorvidt Karlen som har antaget stedet, kan få Bæsterne med sig hjem, eller aftalen være ophævet beror på Amtmandens vilje, idet Moldrup ikke kan gøre det bedre. 27 Oktober 1745.

1627
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Moldrup har brugt megen tid på, at få nye Fæstere til Anders Pedersens Huus i Salten og Thomas Knudsens do i Gantrup, som begge fradøde i største armod, men har først nu fundet nogle interesserede. Beder Amtmanden fastsætte et tidspunkt så begge kan møde samtidigt. 9 Januar 1745.

1628
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvortil svares, at det ikke har været muligt, at få nogen godvillig leverance af Hø, til indkvarteringen i Horsens og Skanderborg. Venter heller ikke det vil blive muligt, på grund af mangel. 12 August 1745.

1629
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang den manglende beboelse til Kaptajn Gedde. Moldrup har i den anledning haft Therkild Pedersen i Hem hos sig om et Hus, Kaptajn Gedde havde selv været hos ham, men han syntes ikke om det som det var. Endelig blev aftalen, at hvis der ikke var anden udvej, måtte han overlade Gedde Huset, der er 9 Fag, uden nogen betaling og afgift indtil endelig aftalte om, hvorledes det skulle være. 4 November 1745.

1630
Fra N Moldrup, Ladegården  til Gundorph. Fremsender diverse til påtegnelse og Amtmandens underskrift, om muligt før næste dags udrejse. Skvæt Mølle har endnu ikke sit Korn i Hus. Han har tilsagt en Vogn fra Vrold, til at møde næste morgen tidlig, ang turen til Hem. 27 August 1745.

1631
Fra N Moldrup, Skanderborg. Opgørelse over det nødvendige Ege Tømmer, til Lade Husene ved de to nedbrændte Gårde i Troelstrup. 40 Fag Jordleder: 7-8 tommer 348 stk.  Stolper: 7-8 tommer 3 1/2 alen 88 stk 3 1/4 alen 12 stk 3 alen 4 stk. Stribånd: 6-8 tommer 3 1/2 alen 16 stk. Løsholter: 6-7 tommer 2 3/4 alen 96 stk. Stiber: 1 3/4 alen 88 stk 1 1/2 alen 84 stk. Ingen dato 1745.

1632
Fra N Moldrup, Skanderborg. Opgørelse over forskellen, imellem Jordlederne og de Løsholter, der i stedet må bruges mellem Stolperne, når de sættes på Sten, og de da udkrævende Bjælkebånd, så vidt angår den foreslåede bygning til Tåning By. Til helgårdene 18 fag Lade og 18 fag Stald og Fæhus og til halvgårdene 10 fag Lade og 10 fag Stald og Fæhus. [Ingen dato og år] 1745.

Omslag:

Processager, Domme og Tingsvidner 1745.

1633
På bagsiden af omslag:
Til Stiftamtmanden. At ingen Criminel eller Delinqvent sager er her i Grenå på nærværende tid. 10 April 1790. Sign.

1634
Fra Christen Høgh, Provst. [12 sider]. Laurits Worsøe, Sognepræst til Blegind, Christian Coldevin, Sognepræst til Fruering og Vitved. Efter Moldrups ønske, var de forsamlede i Schanderup Skole, for at afholde en Provste Ret, mod Rytterbonden Michel Pedersens Hustru Maren Christensdatter af Illerup i Dover Sogn, formedelst hendes forargelige liv og levnet, med Drukkenskab og fylderier, ulydighed mod sine Forældre etc [12 sider], med afhøring af Vidner o s v. Jørgen Fogh, Skanderborg antages som Forsvarer. Jvnf fundatzen for Viborg Tugthus, dømmes hun til arbejde i Jern et år sst, og siden ikke antages til Dover Menighed, før hun har udstået Kirkens diciplin. 17 December 1745.

1635
Fra Villads Holst, Det Kongelige Manufakturs Bogholder, Viborg. Henviser til afsagte Dom ved Skanderborg Birketing den 13 Oktober 1745, over Jørgen Jensen Gram, samt Provste Rets Dom over Kirsten Jensdatter, og Sessionens resolution af 5 April d a, over Drude Iversdatter og Niels Michelsen, alle fra Skanderborg. Alle fire er nu indsat i Tugthuset. 18 November 1745.

1636
Fra Justits Råd og Lands Dommer Arnoldus Christian Dyssel, Administrator for Viborg Tugthus. Gør hermed vitterligt, at nærværende Kiersten Nielsdatter, har udstået sin straf til Tugthuset, for sin manglende betaling af Lejermåls Bøder, og nu udlat til at forføje sig til sit hjem. 17 April 1745.

1637
Fra Højer, Bogholder ved Viborg Manufakturhus. Fra Regimentskriver Moldrup, Skanderborg Ladegård, er i dag ankommen en Arrestant Anne Nielsdatter, til indsættelse i Tugthuset. 22 September 1745.

1638
Fra Johannes Snell, Høver, Birkedommer. 29 April 1745 blev afsagt Dom, i sagen mellem Moldrups Fuldmægtig Niels Kirchmann, og Husmand Rasmus Hald i Gram, der er tiltalt for, at have besvangret Arrestanten Anne Kirstine Christensdatter fra Hårup, medens han var antaget til, at bevogte hende i Arresten. I sagen også beskrivelse og vurdering af hans ejendele, ligesom han omtales som en fattig Husmand med Hustru og 4 umyndige Børn, hvoraf den ældste kun er 6 år. Da forbrydelsen er sket samtidig med hans Hustru lever, bør han betale dobbelt Lejermålsbøde 24 rdr, men da hans værdier kun udgør 29 rdr 2 mk 15 sk, og Husets brøstfældighed består af 21 rdr 5 mk 10 sk, så han intet har at betale med, bør han lide på Kroppen, og da at gå i Jern og Arbejde i Viborg Tugthus et år, medmindre Amtmanden efter forordningen af 6 December 1743, som Overøvrighed i Distriktet, efter bemte forordnings 15 artikel for hans Hustru og små Børns skyld, vil anse ham med kortere Fængsel på Vand og Brød. Nævner også, at Arrestanten Anne Kirstine Christensdatter, der var indsat i Portstuen, for sin fødsel i dølgsmål, er dømt og henrettet. 29 April 1745.
Bilag:
Kvittering dat 15 Juni, fra Viborg Tugthus for modtagelsen af Rasmus Hald, sign Høyer.

1639
Tingsvidne:
Fra Johannes Snell, Høver, Birkedommer. På Moldrups vegne tilstede for Retten Sr Niels Kirchmann, for at føre en sag mod en Betler, der navngiver sig som Svend Pedersen, nu indsat i Skanderborg Slots Portstue. Hvilken person, Amtmand Trappaud har ladet opbringe, såvel for Betleri, men især for begåede Tyveri hos Rytterbonden Niels Frandsen i Søbyvads Gård. Dommen lyder på 10 års arbejde i Jern i Viborg. Torsdag 29 August 1745.
Bilag:
Kvittering dat 12 Juli 1745, for modtagelsen af omløberen Sven Pedersen. Sign Peder Låsby, Århus. Kvittering dat 24 August 1745, for modtagelsen af Arrestanten Svend Pedersen "næsten Half fjerdesinds Tiuge År" i Viborg Tugthus. Sign.

1640
Johannes Snell, Høver, Birkedommer. Gæste Ret på Skanderborg Slot, Tinghørere Jørgen Fogh, Friderich Benner, Jens Høyrup, Peder Laursen, Jesper Rasmussen, Peder Nielsen Vrold, Jens Nielsen Vrold og Rasmus Fynboe, alle Borgere i Skanderborg. På Moldrups vegne, Fuldmægtigen Sr Niels Kirchman, Skanderborg Ladegård. Sag mod Jørgen Jensen Gram af Kattrup, formedelst hans ublu tryglerier og omstrejfen med ulovlig Brandsted Breve, samt om forligelse, og et forargeligt levnet med hans Hustru med videre. Dømmes til at gå i Jern og arbejde halvanden år i Viborg Tugthus, og omkostningerne betales af de sammenbetlede Penge.[13 sider]. Onsdag 13 Oktober 1745.

1641
Fra Johannes Snell, Høver, Birkedommer. 18 November 1745 blev Dom afsagt i sagen mellem Albrecht Jensen, Dørup Mølle og Beboerne i samme By. Sagen førtes ved Retten 15 Juli af Prokurator Sr Petter Poneck på Møllerens vegne, der ønsker forbud mod deres brug, af den fra Arrilds tid til Dørup Mølle henliggende Engbund, Mølle Toften kaldet. Dommen bestemmer, at nævnte Toft igen bør tilhøre Dørup Mølle, således de ikke fremover har nogen lod, del eller part i nævnte lod. Hvad de til dato har fået deraf, beholder de uden videre. [95 sider - se næste]. Torsdag 18 November 1745.

1642
Tingsvidne:
Johannes Snell, Høver, Birkedommer. [Se forrige]. For Retten Jens Mikkelsen Basse, Dørup Mølle, der fremstillede 2 Kaldsmænd Niels Pedersen af Biertrup og Niels Axelsen, Tarskov Mølle, der havde indstævnet Beboerne i Dørup [navnene], med påstand om, at de på nogle års tid havde bemægtiget sig et stykke Eng i hans Mølle Toft, som af Arrilds Tid, og efter Landmålingen, tilhører hans i fæstehavende Korn Mølle. Tinghørere: Rasmus Laursen, Laurs Pedersen, Mads Laursen, Michel Jensen, Rasmus Jensen, Iver Jensen og Jens Knudsen, alle af Veng, og Rasmus Knudsen af Hårbye. Sagen udsat. [47 sider]. Torsdagen 30 Maj 1745.

1643
Johannes Snell, Høver, Birkedommer. For Retten på Moldrups vegne, Mogens Friis fra Skanderborg Ladegård, i sagen mellem Møller Jens Basse, Dørup Mølle og Beboerne i samme By, ang ejendomsretten til et stykke Eng, som Mølleren påstår de har bemægtiget sig. [41 sider] Sagen udsat i 4 uger. Torsdagen 8 August 1745.
Notat:
Produceret for Retten Torsdag d 30 September 1745.
Test L G v  Cølln.

1644
Tingsvidne:
Johannes Snell, Høver, Birkedommer. [Se forrige]. På Moldrups vegne Fuldmægtigen Mons Friis, der fremstillede 2 kaldsmænd Peder Beck, Virring og Christopher Friderichsen af Gram. Indstævnet for Retten Jens Nielsen Salten, tjenende hos Niels Juul i Vormslev på Constantinsborg Gods, ang hans vidne aflæggelse ved Birketinget den 27 Juni, om den Engjord Mølleren søger at fravinde Beboerne i Dørup, Hørning Sogn, ved hvilken lejlighed han skal have vidnet om forhold før hans fødsel, ja angivet sig som nogle og tyve år ældre end han er. [8 sider]. 8 August 1743.

1645
Johannes Snell, Høver, Birkedommer. [Se forrige]. I sagen mod Beboerne i Dørup fremstillede  Mølleren Jens Michelsen Basse, vidnet Jens Nielsen fra Ørridslev, der efter aflægning af Lovens Ed, vidnede og svarede på Møllerens spørgsmål, at han, der er i sit 80de år, har kendt Dørup Mølle og Toft i 56 år. Nogle år derefter tjente han 2 år i Dørup Mølle, og da hørte den nu omtvistede Eng til Dørup Mølle, som Vidnet, for Mølleren Niels Jensen, høstede, slog og indbjergede. Men da han rejste derfra, var Mølleren kommet i armod, og havde accorderet med Bymændene, at de skulle lade male hos ham, imod han gav dem et stykke Engjord. [3 sider]. Torsdag 27 Juni 1745.

1646
Johannes Snell, Høver, Birkedommer. På Moldrups vegne Niels Kirchman, i sagen mod Søren Pedersen, der angives som en Betlermand, og blev anholdt den 6 Maj, nu sidder i Skanderborg Slots Port Stue, formedelst adskillige udgivne trudsels ord og udsigelser, den 25 April sidst, imod Gårdmand Laurs Nielsens Kone i Tåning, der ligesom sigtede til, hvad Byen siden vederfares med Ildebranden. [21 sider]. 28 Maj 1745.
Notat:
Dom over Betler Søren Pedersen som, formedelst sine trudsler, blev mistænkt for Ildebranden i Tåning, til Viborg på livs tid, hvor han er leveret den 15 Juni 1745.
Notat:
Efter Amtmandens ønske, er denne for Viborg Tugthus aldeles ubrugbare og skadelige Søren Pedersen, blevet modtageti Viborg Tugthus, endskønt Hans Majst ved Resolution af 26 April 1745, har fritaget Tugthuset for at imodtage deslige utienlige personer. Ventes fra samme distrikt nogle friske gode folch, til lettelse udi dennes bekostning. Viborg 15 Juni 1745. Dyssel.

Uden omslag:

1647
Fra Michel Stougård, Ustrup - til Moldrup. [Se tidligere]. Henviser til den anklage, hans Hustru Lene Nielsdatter forleden år indgav til Moldrup, der derefter videregav den til Amtets øvrighed Amtmand Woyda, hvorpå denne gode og retsindige Herre, efter disse hårde beskyldninger tillod, at han sammen med den ene Søn Rasmus Michelsen, blev Arresteret, og siden hensat i Viborg Tugthus, hvor han nu har været et års tid, hvilket sikkert er Hr Regimentskriveren i frisk minde. Formedelst påkommende svaghed i hans høje alderdom af 73 år, har han været sengeliggende et halvt år i Tugthuset, og nu af Christen billighed løsladt, eftersom han var af stor bekostning for Tugthuset, jvnf Pas fra Etats Råd Dyssel. Siden den tid har han været hos sine 2 Sønner i Ustrup, i håb om at få sit helbred igen, men mærker ingen bedring, så når han en dag kan være oppe, må han ligge en anden. Eftersom deres evne er ringe, kan han ikke opholde sig der længere, men nødes til i den sidste korte tid, at søge til sin Hustru og Gård, hvor han har trællet i 42 år for sig selv og 8 Børn. Nævner den registrering der skete da han blev arresteret, og ønsker ny registrering, hvorefter Moldrup bedes lade hende gøre rede for, hvad der er sket med samme, i den tid hun har haft den, ligesom han beder Moldrup pålægge hende, at være som en Hustru bør være mod sin Mand. 18 Januar 1747.

1648
Fra Müller, Århus - til Moldrup. For at bevise grunden til løsladelsen af Tugthusfangen Michel Nielsen Stougård, henvises på foranledning af Biskoppen, samt Gehejmeråden, kopi af Etatsråds Dyssels skrivelse til Michel Stougård, hvilken skrivelse nu åbenbart savnes. 2 Juni 1747.

1649
Fra A C Dyssel, Viborg Tugthus. [Se forrige]. Gør vitterligt, at Michel Stougård formedelst sin høje alderdom af 73 år og dend dermed følgende svaghed, foruden andet tilstødene, har forårsaget han fast et halvt år har været Sengeliggende, og ikke ringeste for sin nydende underholdning har kunnet udrette, men været Tugthuset til stor bekostning. Så i henseende til Christen billighed udlades han her fra Tugthuset, for at begive sig til sit hjem. 26 November 1746. [Se fotokopi]
Notat:
Bemelte Michel Stougård af Tugthuset, var til Herrens Bord i Sorte Brødre Kirke afvigte 21 Oktober 1746.

1650
Ingen afsender, måske tidligere Müller, Århus -  til Stiftamtmanden og Biskoppen i Viborg. Moldrup har oplyst, at den i Viborg Tugthus indsatte Michel Nielsen Stougård, der efter klager fra sin Kone, var dømt til ophold i samme tre år, nu af Tugthusets Administrator Dyssel er blevet løsladt, og modtaget et løsladelses Pas af samme. Da der ikke i den Kongelige approberede Fundats for Tugthuset, findes nogen bestemmelse om, at denne har tilladelse til en sådan løsladelse, før den i Dommen fastsatte tid, er udløbet, derfor og befrygtelig, om anderledes skulle være, ville følge en større dristighed hos de liderlige folk, til at synde, og en koldsindighed hos de kongelige Betjente for, at lade dem tiltale. Så har vi ikke kunnet undlade, at meddele dette til de høje Herrer, med anmodning om, at Dyssel bliver pålagt, at afhente den løsladte, og lade ham arbejde de idømte 3 år. 7 Marts 1747.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 32

B5 C - 97 År 1745 [Også andre år]

Påbegyndt læsning pakke no 33 - Året 1745.

B5 C – 98 År 1745

1651

1 pakke ang Bøder til Justitzkassen

1 do ang Skov - Jagtvæsen

1 do ang Skanderborg Slotsbygninger

1 do ang Amtsbroer

2 do Delinqwent Regninger

1 do Processager Domme og Tingswidner

1 do ang Twist mellem Præsten i Rye og Birkedommer Snell

1 do ang Kirker og Skoler

1 do ang Fattigvæsenet

1 do ang Staldstude

1 do ang Qwægsyge

1 do ang Voer og Nim Herreders Tinghus

1 do med forskellige Brewe og Documenter

Omslag:

Justitskassen vedkommende 1745.

1652
Ingen afsender, Skanderborg. Opgørelse over indkomne Bøder til Justitskassen fra 1 Januar til 31 December 1744. Laurs Worsøe, Blegind, skifte efter Niels Lund, Fruering 1 rdr. Lars Nielsen, Vestbirk, efter Landstingsdom mellem ham og Folsach 1 rdr. Woyda skifte efter Anders Nielsen og Bodil Christensdatter, Ålstrup [Alstrup] 2 mk 10 sk. Coldeviin, skifte efter Niels Friis Møller, Svejstrup 5 mk 4 sk. Skifte efter Jens Madsen, Tvingstrup 3 mk. Efter Birkerets dom betalt for Jørgen Andersen og Søstre Ellen og Inger Andersdøttre, Høver 12 rdr. Byfoged Rasch, Horsens efter Højesterets dom i Peder Berings Stervbo, i en sag contra Rector Wintmølle 24 rdr. Birkedommer Bierch, Faurskov på Laurs Basses vegne i Faistrup, efter dom ved Hobro Byret 21 Oct 1743 mellem L Basse og Broder Michel Basse 5 rdr. Woyda for et Skiftebrev efter Landsdommer Reenberg 1 rdr 6 sk. Desuden for et Skiftebrev efter Søren Gesing, Vinding 4 rdr.

Opgørelse over Lejermålsbøder 1744:

Peter Helmses, efter Birkerets dom, dobbelt Lejermål 24 rdr. Anne Sørensdatter, Nim Lejermål med ubekendt Rytter 1 rdr 2 mk. Anne Johansdatter, Lundum Lejermål med Søren Andersen på Urup. Dorethe Pedersdatter, Lundum Lejermål med Peder Nielsen på Urup.  Ingen dato 1745

1653
Fra Herredsfogeder og Birkedommere, Skanderborg Amt. Indberetning om indtægter til Justitskassen pr Juli 1745. Intet under: Tørsting - Vrads Herred, H Vilsted, Chr Ørting.
Do Vor - Nim Herred, N. Rasch, Olluf Bruun. Do Skanderborg Birk, J H Snell, L G v Cølln. Do Stensballegårds Birk, Olluf Bruun. Do Hads Ning Herred. Friderich Holmer, Knud Engelbrechtsen. 7 - 12 Juli 1745.

Omslag:

Skov og Jagtvæsen 1745.

1654
Fra Jægermester Rathlow, Rathlousdal - Gerstorflund, og Amtmand Trappaud, Søbygård. 18 Maj 1745 var de mødt i Randers, for efter Cammer Coll ønske, at behandle det Kongelige forslag om afhændelse af Jagten, på de steder i Vildtbanerne, som denne har reserveret sig i Dronningborg og Mariager Amter, med hensyn til evt forringelse af Jordegodset. Efter deres mening vil forslaget ikke have nogen værdiforringelse til følge. 18 Maj 1745.

1655
Fra C Rathlow, Rathlousdal. Henviser til Cammer Coll skrivelse, hvoraf kopi vedlægges, såfremt Amtmanden har nogle indvendinger, hører han gerne om samme [indhold fremgår ikke]. 25 Juli 1745.

1656
Fra F Pultz, Skanderborg [fremgår ikke af bilag]. Fortegnelse over forestående udvisninger, med diverse navne. Tirsdag 13 April, møde i Tammestrup, udvisning til Præsten i Sneptrup, Degnen i Riis, Beboerne i Tammestrup. I Kattrup kl 10 udvisning til Beboerne i Hoved og Skovfogeden o s v. Ingen dato 1745.

1657
Fra Rentekammeret, København - til Jægermesteren. Henviser til modtagne skrivelse, med specifikationen fra Skov og Jagt Sessionen, ang de Stengærder, Jordgrøfter og Pile som af distriktets Bønder er opsatte, kastede og plantede i 1744. Nævner Skov forordningens 20de artikel, ang en dusør, i form af udvisning, til de der har udvist flittighed med opsætning af nye Stengærder, hvilket han tillades, som det forhen er sket under Sal Gehejmeråd von Gram. 1 Juni 1745.

1658
Fra F Pultz og C Rathlow, Skanderborg. I henhold til Skov forordningens 1ste artikel, henvises til en specifikation fra Overauditør Kelle, ang en del Rytterbønder, der ved dette års Skov og Jagt Session, på grund af ulovlig Skovhugst, er idømt Fængsel på Vand og Brød. Amtmanden bedes sørge for straffen bliver udstået når det, efter hans mening, vil være det bedste tidspunkt for Bønderne. 27 Oktober 1745.

1659
Fra Rathlow, Benzon og Pultz, Århus. Henviser til skrivelse fra Cammer Coll, der ønsker en opgørelse over de Godser og Købstæders jorder i Haurballegårds og Stjernsholms Amter, som er udenfor de indpælede Vildtbaner, i hvilket område Kongen har forbeholdt sig Jagtretten. Man blev enige om, at al Købstad gods, Proffessorers, Communitets, de Gejstlige og Verdslige Betjentes, pro Officio tillagte Gods, Hospitaler, fattiges, Købstad, Kirkers og Skolers Gods, hvilket som henligger til Publico, og hvor Kongen har dispositionen, kan Jagten sælges uden hindring, dog undtagen de Gårde og det Gods, som kan være funderet til et eller andet Gudelig brug, hvor disse selv har retten, mod en vis årlig afgift. 10 Maj 1745.
På samme bilag:
Møde 18 Maj 1745 i Randers, mellem Rathlow og Stiftsbefalingsmand von Holch, Ålborg Stift, om salg af Jagtretten i Ålborghus, Åstrup, Børglum og Sejlstrup Amter. 3414

1659b
Ingen afsender, formentlig Rathlow og Pultz, Skanderborg. [Se forrige]. Opgørelse over de Amter, Herreder, Sogne og Byer, hvor Kongen indenfor de indpælede Vildtbaner har Jagt eller fælles Jagt ret. Godsejernes navne, Hartkorn eller Matrikul. Lodsejerne som er delagtige i fælles Jagten,  hvilken completterede Hovedgårde der er nærmeste til den reserverede fælles Jagt. Jagtens beskaffenhed. Afstanden fra Vildtbanerne til Godserne. Hvilken Skov eller Jagtbetjent, der har opsigt med Jagtrettigheden, der er henlagt til disse Godser. Notering om, hvorvidt Jagtretten uden problemer kan bortsælges. Derefter besvarelse på ovennævnte, med angivelse af Sogn etc. Ingen dato 1745.

1660
Fra Basballe m fl,  Rentekammeret, København. Henviser til modtagne skrivelse, med Amtmandens og Overførsterens mening, om salg af den Kongelige Jagtret i Århus Stift, samt i Ålborg, Børglum og Sejlstrup Amter under Ålborg Stift. 17 Juli 1745.

Omslag slut.

1661
Fra L Thurah, København. Eftersom det til Kongens tjeneste, ville være nyttigt, hvis alle syns forretninger, overslag og beregninger, over en eller anden brøstfældighed på de Kongelige Bygninger, blev indsendt så tidligt om Foråret, at Kongens godkendelse kunne indhendtes inden den bedste Sommertid, hvor arbejdet da bedst kunne udføres, pålægges Amtmanden at sørge for indsendelse af sådanne sker inden medio Marts. Alle regninger over udført arbejde, ønskes ligeledes indsendt senest medio November. 6 Februar 1745.

1662
Fra C Bruhn, Skanderborg. [Slotsgartneren]. Såvel i forrige Vinter 1744 som i denne Vinter, er der foregået Tyveri af Brænde fra Dyrehaugen, som han ellers har ansvaret for. Han har altid forsøgt, at få disse tyverier opklaret, men indtil nu forgæves, hvor Tyveriet i nogle Nætter har været så stort, at der i denne Vinter er bortkommet over 6 ja vel næsten 8 favne. Ved hjælp af den i Nat nyfaldne Sne, har man kunnet se spor af en Hånd Slæde og spor, der førte ind til Skanderborg By. Hos Amtsforvalter Justsen rekvirerede han Synsmænd, der i et Kammer i Ritmester von Loutzows Logi, fandt både savet og hugget tørt Brænde, men endog nogle stykker Brænde som endnu var fuld af Sne, og begge Loutzows Tjenere tilstod, at de havde taget det ved Slottet. Beder Amtmanden constituere en Prokurator der kan tage sig af sagen. 11 Marts 1745.

1663
Fra C Bruhn, Skanderborg. Til Kongens fornødenhed, har tidligere Slotsfoged Abraham Røssels Enke leveret ham 22 favne Brænde Ved, men eftersom det er uvis, hvornår og på hvilken årstid, det måtte behage Kongen, at opholde sig på Slottet, frygter han, at dette ikke vil være nok, og spørger om det ikke ville været muligt, at få udvist og leveret 20 - 24 favne, som på denne årstid vil være bekvem for Bønderne. 19 Februar 1745.

Omslag:

Slotsbygningen ang 1745.

1664
På bagsiden af omslag:
Fra Sellumb?, Ebeltoft. At ingen kriminelle Fanger, eller misgernings sag har været ved Retten i året, att 2 April 1792.

1665
Fra W v Rottoen, Skanderborg. Henviser til modtagne skrivelse, og vil i Major Eigsteds og Ritmester Loutzous fraværelse sørge for, at en Over Officer fra hvert Kompagni, næste fredag vil møde til Synsforretningen over Barakkernes og Staldenes brøstfældighed, og afleveringen i forbindelse med den skete reparation. 10 Marts 1745.

1666
Fra Thurah, København. Henviser til Kongelig tilladelse til, at igangsætte arbejdet ved Barakkerne og Staldene, jvnf indsendte overslag, der beløb sig til 224 rdr 89 sk, samt ved de 2 små Broer i og ved Raundahls Have, der foruden Ege Tømmeret, som tages af Moldrups beholdning af Vindfælder, beløber sig til 5 rdr 64 sk. Amtmanden må iagttage, at arbejdet bliver ordentlig og solidt udført. Nævner også den fornødne reparation af Brygger og Slagterhuset, som også er godkendt, hvortil Moldrup må gøre forskud af Kassen. Moldrup har gjort opmærksom på, at det vil være helt utåleligt for Bønderne, at forrette den ønskede Kørsel og Pligtsarbejde, der kræves ved disse reparationer, som af Slotsfoged Bruhn er rekvireret, eftersom de også har kørsel og arbejde, ved opbygningen af de afbrændte Byer Dørup og Tåning, og beder om de må blive fritaget for kørsel og arbejde ved Slottet. Da det er påkrævet med Byernes opbygning, efterkommes Moldrups ønske, indtil nærmere ordre. 26 Juni 1745.

Omslag:

Amtsbroer vedkommende 1745.

1667
Fra Maren Høstmarch, Sal Mules, Serridslevgård. Henviser til modtagne skrivelse, ang Broerne ved Gedved Mølle. Nævner derefter sin og hendes Salig Mands erklæring om samme, at såfremt disse Broer skal ansees som almindelige og for vejfarende, og ikke som da de blev anlagt, kun var for Vandets opstemning og Møllegæsternes belejlighed, idet Landevejen da gik uden om Møllen, vil hun for sit vedkommende betale en del af udgifterne til vedligeholdelse, når der bliver pålagt andre, at betale deres del. Mener ikke det kan være rigtigt, at fordi hun er blevet ejer af denne lille Mølle som står for 3 tdr 1 skp 2 fc Hartkorn Mølleskyld, og svarer en ringe Landgilde, eftersom den mest er forfalden, skal bekoste og vedligeholde disse 2 Broer. 22 Marts 1745.

1668
Fra N Rasch, Horsens. Henviser til Amtmandens ordre om at tage til Serridslevgård, for at forsøge, at få en nærmere aftale med Fru Assessor Muhle, om de 2 små Broers brøstfældighed ved Gedved Mølle. Han ville også straks have besørget dette, hvis han ikke havde vidst, at hun ikke var hjemme. Forsøgte at træffe hende i Pinsen, men uden resultat, idet hun skulle være på besøg hos en Broder der er Præst, hvorefter hendes Fuldmægtig blev pålagt, at videregive sagen til hende, og anmode hende om snarest, at henvende sig til Rasch. Ang bygningen af et nyt Tinghus i Gedved, henviser han til indsendte skrivelse af 15 Februar, eftersom der ikke er fremkommet noget nyt om samme. 12 Juni 1745.

1669
Tingsvidne:
Fra Niels Rasch, Herredsfoged og Land Fiscal, Horsens. Tilstede Olluf Bruhn, og Stokkemænd Anders Jensen, Eske Poulsen, Rasmus Jacobsen, Jens Jørgensen, Claus Tommesen og Jens Jensen alle af Gedved samt Søren Jensen af Tolstrup, den 8de mødte ikke. Sagen drejer sig om de to små Broer ved Gedved Mølle, som Frue Assessorinde Muhle, Serridslevgård ikke alene vil vedligeholde, idet hun henholder sig til, at Broerne ved anlæggelsen kun var til brug for Møllen [29 sider]. Såfremt hun fremover bliver fritaget for Broernes vedligeholdelse, vil hun på egen bekostning lade opsætte Rækværker, skønt der aldrig har været sådanne, ligesom Broerne heller aldrig har været i bedre stand en nu. Al den snak af hendes Fuldmægtig Mons Follerup, besvarede Sr Bang med dette gamle ordsprog: “Gierningen priser Mesteren", som må stå hos det andet, til enhver læsers eftertanke. Fredag 13 August 1745.

1670
Fra N Rasch, Horsens. [Se forrige]. Vedlagt den længe forventede forretning om, hvad han har kunnet udrettet hos Assesorinde Muhle, Serridslevgård, ang Broerne ved Gedved Mølle, hvorved han håber, at have tilfredsstillet Amtmanden. Den lange tid mener han sig uskyldig i. 20 Juli 1745.
Bilag:
Kopie af Amtmandens skrivelse af 31 Maj, ang Broerne ved Gedved Mølle, samt hendes svar på samme, påtegnet af Rasch.

1671
Fra Maren Høstmarch, Sal Mules, Serridslevgård - til Byfoged Rasch. Takker for hans besøg, ang Broerne ved Gedved Mølle. Svarer hertil, at hans mening om, at Broerne skulle være og blive den rette Vej, samt at hun bør frafalde sit krav om deling med andre om udgifterne, at hun holder sig til sin tidligere påstand, som hun tidligere har fremført for Amtmanden samt udstedte Tingsvidne, at såfremt Amtmanden vil lade vejen uden om Møllen renovere, er hun villig til, at betale sin andel af samme, imod andre i Herredet eller Amtet, så vejen belejligt kan falde gennem Møllegården. 18 September 1745.

1672
Fra Maren Høstmarch, Sal Mule, Serridslevgård. Henviser til Tingsvidnet om Gedved Mølle Broers beskaffenhed, idet hun håber Amtmanden har bemærket hendes tilbud om, at såfremt hun i fremtiden vil blive befriet for Broernes vedligeholdelse, uden for så vidt, hvad hun efter Forordningen af 6 Marts 1690 og en derefter indrettet repartion kan tilkomme, vil hun, for at føje Amtmanden og som nu Enke, for at blive udfriet for videre fortræd og ulejlighed, denne gang, på egen bekostning, reparere Broerne og opsætte Rækværk. Udbeder sig Amtmandens erklæring om tilbudet. 3 September 1745.

1673
Fra Maren Høstmarch, Serridslevgård. Henviser til Amtmandens ordre, ang istandsættelse af Broerne ved Gedved Mølle, som hun har modtaget af Byfoged Mavors, og har derefter straks gjort anstalt til Tømmerets indkøb, idet hun ingenlunde vil efterlade, at fyldestgøre det pålagte. Men eftersom bemelte Broer vil koste en anseelig sum penge, således at istandsættelse, og siden mere til vedligeholdelse, end Møllens afgift, som kun er 8 rdr kan bestride, i henseende til den idelige fart og kørsel der altid er derover, så vil det ikke alene være hende fast umuligt, og en utålelig byrde, hvis hun alene skal stå for dette, hvorfor hun beder om betaling af Bropenge o s v. 6 Juli 1742.

1674
Fra N Rasch, Horsens [Byfoged]. Han har brugt al sin flid på, at overtale Frue Assessor Mule til, at få Tingsvidne sagen afgjort i mindelighed, om de to Broers reparation og vedligeholdelse ved Gedved Mølle. Fremfører, at han er en upartisk Edsvoren Rettens Betjent, mens den gode Kone uomstødelig kan bygge sit princip på en anden, langt fastere og stærkere grund, bl a:
1.
Hvis de omtvistede Broer, skønt Møllen i sig selv aldrig var til, alligevel ej var fornøden, for Vandløbets skyld.
2.
Hvis disse Broer ej behøvedes, når ingen Mølle var der, om dog ej Vandet ved en Dæmning alligevel skulle og burde forsynes.
3.
Om den der er rette Ejer af og til en ting, hvad navn haves kan, ikke bør have og beholde det i fred, såvel for hver Mands brug som tiltale. Mener således Fruen kan have ret i sin påstand, om kun delvis betaling af udgifterne. 20 September 1745.

1675
Fra Niels Bang, Overby. Henviser til Syn på Broerne ved Gedved Mølle, samt udstedte Tingsvidne om samme, der i går den 20 blev tilendebragt, men med allerstørste besværlighed og sandelig påstand, at Fanden, Gud være lovet, har i alle mine dage ikke vist sig mere genstridig eller rebelsk imod mig. Jvnf Tingsvidnet, bør den første Bro være 1 alen bredere eller have Rækværk, den anden behøver Rækværk ved den søndre side og nogle Fjæl slået på straks, og ved den nordre side, som kan skjule Vandet, der ellers idelig sluses igennem Stigboret, og forskrækker Kreaturerne der skal over Broen. Desuden blev bevist, at Landevejen har gået derover, og ikke andre steder de sidste 50 år, ligesom ikke andre end Møllens Beboere har vedligeholdt Broerne. 21 August 1745.

1676
Fra Niels Bang, Overby. Ifølge Amtmandens ordre, er alle vedkommende stævnet, i forbindelse med Broerne ved Gedved Mølle, for at føre et Syn og Tingsvidne om disses reparation og vedligeholdelse. Som Synsmænd foreslået Peder Pedersen, Lundum Mølle, Jens Peitersen, Urup Mølle, Peder Andersen i Lillerup og Christian Terchelsen i Holm, som alle er forstandige Mænd, og har kundskab om sådanne ting, hvilket var Fru Muhles Fuldmægtig imod, hvorefter Dommeren udmeldte Jørgen Pedersen og Folmer Rasmussen af Nebel, Jens Folmersen af ?? og Peder Ladefoged af Handsted. Så vidt han ved, ligger de 3 til Markskel med Serridslevgård. 14 August 1745.

Omslag:

Delinqventregninger over Rasmus Væver og Laurs Frandsen af Båring.

1677
Fra Marcusen, Rasch. Han tager sig den frihed, at fremsende regning over de omkostninger der er anvendt, i sagen mod de 2 Malificanter [Rasmus Væver og Lars Frandsen] af Båring. Han har udlagt det anførte, undtagen til de 2 Procuratorer af Horsens og Fangevogteren af Skanderborg, hvilke han ikke ville udbetale, før de blev godkendte. For det øvrige forventer han, at blive holdt skadesløs.  23 Oktober 1745.

1678
Fra Marcusen, Rasch. Regning over de anvendte omkostninger, vedr Malificanterne Rasmus Væver og Laurids Frandsen af Båring. 8 Juni 1744 blev Rasmus Væver pågrebet efter Sognepræsten Peder Holst, i Virrings angivelse og gjorte påstand, og under bevogtning af 2 Vagter, indtil han den 6 Juli blev overført til Skanderborg Slotsfængsel. Den 11 Juni blev Laurids Frandsen arresteret og bevogtet af 2 personer indtil den 6 Juli, da han ligeledes blev indsat i Skanderborg Fængsel etc. I alt samlet beløb 93 rdr 6 sk. 10 September 1745.
Bilag:
Nedsættelse af ovennævnte regning med i alt 11 rdr 3 mk 5 sk, hvorfra videre afgår i anledning af Loven og Kongelig anordning, Malificantens Hovedlod, i alt 13 rdr 5 mk 5 1/2 sk, til rest således 67 rdr 3 mk 11 1/2 sk, der udlægges på Stjernholm Amt o s v.

1679
Fra Andreas Flensborg, Horsens [Procurator]. Regning over befordring og fortæring ved rejser, i forbindelse med sagen mod Rasmus Væver og Lauritz Frandsen af Boering [Båring], hvor han har været anordnet defensor [forsvarer] på Rasmus Vævers vegne. 5 rejser fra Horsens til Voer Nim Herredsting, som er 5 fjerding vej den 24 og 31 Juli, 14 og 28 August og 11 September. Eftersom Vognmændene ikke ville vente længere, end forordningens bestemte 9 timer, og sagen ikke så hurtigt kunne blive behandlet ved Tinget, er der betalt fuld befordring og vognleje hjem. I alt 5 rdr 2 mk 8 sk.  25 September 1744.

1680
Fra Johan Richter, Rasch. Efter ordre fra Husbonden Marcusen, var han den sammen med 2 Mænd Niels Nielsen og Chresten Jørgensen, begge af Båring, i Rasmus Vævers Huus i Båring, for at optegne hans tilhørende effecter, som befandtes som følger: Tvende gamle små halv Kister, et gammel Søndervig Skrin etc. 8 Juni 1744.
Påtegning:
Den 28 September var Assessor Marcusen, Rasch i Rasmus Vævers Hus, efter at dennes Kone Kirsten Sørensdatter havde beklaget sig over, at hun nu i så lang tid, intet havde haft at leve af, uden hvad hun kunne få af gode Folk. Ejendelene vurderes herefter. Nævnes også at hun af sin del af boet, vil betale det hun skylder andre, og derefter flytte til Datterens Mand Peder Pedersen i Vorbjerg, som havde lovet, at tage sig af hende. Overværende hendes Svoger og Laugværge Peder Pedersen i Voerbjerg. Boet opgøres til 35 rdr 3 mk 5 sk, fragår besværing 7 rdr 4 mk 10 sk. Derefter til deling 27 rdr 4 mk 11 sk.

1681
Fra C Frydenberg, Horsens [Procurator]. Regning over udgifterne, som forsvarer for den arresterede Laurs Frandsen, herunder 6 Ting rejser fra Horsens til Vor Nim Herredsting, i alt 6 rdr 2 mk 10 sk. 28 Januar 1745.

1682   
Fra Frederich Christian Klinge, Skanderborg. Kopi af Fangefogedens regning, hvad han tilkommer for sin opvartning af de 2 arrestanter fra 6 Juli 1744 til 3 Januar 1745. Fra 6 Juli til 23 Oktober for dem begge 109 dage a 6 sk i alt 6 rdr 4 mk 14 sk, og fra 23 Oktober til 3 Januar er 72 dage for en arrestant af 3 sk, i alt 2 rdr 1 mk 8 sk, hvorfra fragår på forplejningen, som er blevet tilovers hos ham 1 rdr 6 sk, til rest 8 rdr. Desuden for Arrestanternes vagt Nat og Dag a 4 sk i alt 7 rdr 3 mk 4 sk. Den 27 Marts kvittering for de 8 rdr. 3 Januar 1745.

1683
Fra N Rasch, Vor - Nim Herredsting.
Dom afsagt den 23 Oktober 1744, i sagen mellem Cancelli Assessor Hans Marchusen til Rasch, som Actor og 2 hans Gods tilhørende Tjenere Rasmus Væver og Lauritz Frandsen. Begge har tilstået, at Rasmus Væver har forført Lars Frandsen, til at være ham behjælpelig i at forøve et ublu, utugtig og skammelig foretagende. Thi kendes for Ret: Rasmus Væver skal arbejde i Jern i næste Fæstning i Trende år, og når straffen er udstået, da strax forlade Jyllands Provins, og aldrig mere indfinde sig igen. Hvad Drengen Lauritz Frandsen angår, ses på hans ungdoms vankundighed etc, at straffen er udstået med den udståede Arrest og Fængsel, og derfor fri for videre tiltale. 23 Oktober 1744.
Bilag:
næsten ulæseligt, dat Fredericia 5 Januar 1745 - formentlig  kvittering for modtagelsen af den dømte Rasmus Væver [se næste].

1684
Fra H Marcusen, Rasch - til Stiftsbefalingsmand Benzon. Fremsender mange gode ønsker for det Nye År. Henviser videre til General Major Rantzaus skrivelse, ang Malificanten Rasmus Væver af Bårings, hensættelse i Fredericia Fæstning, jvnf Dokumenter, foregivende at han endelig skulle beholde den af Benzon att kopi af Kongelige Resolution m v, bedes Benzon derfor sende ham en sådan. 11 Januar 1745.

1685
Fra Frederich Christian Klinge, Skanderborg. Optegnelse på alt det som er tilgået, nemlig til de 2 Arrestanter Laurs Frandsen og Rasmus Jensen Væver, som Velædle Assessor Marcusen, Rasch har ladet bringe til Skanderborg Arrest, hvortil de ankom den 6 Juni 1744 og til indestående dato 18 rdr 5 mk 10 sk og 9 rdr 6 sk, desuden for Vagttjenesten 7 rdr 3 mk 4 sk. 3 Januar 1745.

1686
Fra C Møller, Horsens. Velædle Hr Assessor Marcusen, Rasch, har i dag ladet fremføre to Personer til indsættelse i Byens Fængsel, nemlig Rasmus Væver og Laurids Frandsen, begge fra Båring, hvilket også straks ville være sket, såfremt der havde været nogen lejlighed til dette, men eftersom Herredsfoged Sommer i Bjerre har ladet 6 personer indsætte, har det ikke været muligt at modtage flere, hvorfor han må søgen anden Købstad eller nærmeste Kongelige Slots Fængsel. Skulle nogen af de indsatte blive løsladt eller bortført, skal de andre gerne blive modtaget. 3 Juli 1744.

1687
Fra Andreas Flensborg, Horsens [Procurator - til Jens Pedersen, Consumptions Forpagter i Horsens]. Udbeder sig attest på, hvor langt der er fra Horsens til Voer - Nim Herredsting, som ligger Norden for Gedved By, idet han agter at rette sig efter udbedende Attest ved betalingen. 19 September 1744.
Attest fra Jens Pedersen af 21 [October] Gbr, der mener, at afstanden er mere en 1 Mil og betaling pr Mil 4 sk. Omslag: Delinqventregning 1745.

1688
Ingen afsender, Skanderborg - til Gehejmeråd Benzon. Erindrer om regninger over 4 Arresterede, nemlig Poul Mortensen Natmand og Hustru af Vester Vedsted, Hans Jensen Skrædder fra Sønder Farup og Natmand Mathias Knudsen fra Århus, som her i Distriktet og andre steder havde begået adskillige store Heste Tyverier. [Se tidligere]. Regning fra Amtsforvalter Justsen 422 rdr 5 mk 3 1/3 sk, fra Moldrup 73 rdr 1 mk 14 sk, og fra Jens Lassen og Niels Wissing som Forsvarer 40 rdr 2 mk og 6 rdr 4 sk. Desuden udskrift af Tingbogen under flere punkter. 24 November 1745.

1689
Fra Woyda m fl, Skanderborg. Regning over omkostninger vedrørende forskellige Arresterede personer.

Fra Moldrup i alt 60 rdr 4 sk som Woyda fratrækker 15 rdr dat 21 August 1739 [2 enslydende bilag].

1)
En omløbende Qvinde Anne Rasmusdatter, for begåede Tyverier hos Otto Nielsen i Yding.

2)
Anne Laursdatter fra Firgårde som ombragte sit Foster

3)
Anders Christensen Grøttrup fra Elsted, for Heste Tyveri hos Jens Madsen Due i Biertrup.

4)
Erich Christensen, ligeledes for Heste Tyveri hos Rasmus Michelsen i Ustrup.

Fra Langballe, Århus 15 rdr 1 mk 4 sk, dat 16 August 1739.

Anders Jensen Grøttrup, der blev arresteret i Århus for Tyverier

Påtegnet af Woyda 15 December 1745.

1690
Fra Woyda, Skanderborg Slot. Regning over anvendte omkostninger i sagen mod Jens Ruude, for Tyverier i Væhr Sogn og flere steder, 46 rdr 4 mk hvorfra Woyda fratrækker 25 rdr 2 mk 14 sk. 15 December 1745.

1691
Fra Woyda, Skanderborg Slot. Regning over anvendte omkostninger ved Skanderborg Amtstue,  på følgende Arrestanter:

1)
Christen Christensen Prants. 1737 - 53 rdr 3 mk 9 sk.
Pågrebet sammen med sin Fader Christen Prants og Broder Jens Prants i Viborg. Arbejde på Bremerholm, benådet af Kongen.
2)
Anne Rasmusdatter, Tyveri i Yding 1738 - 64 rdr 2 mk 7 sk.
Overført til Børnehuset i København.
3)
Anne Laursdatter, Firgårde - ombragt sit Foster. Indsat i Arresten 1738 - 57 rdr 1 mk 10 sk. Henrettet med Økse og Hovedet på en Stage og Kroppen derunder nedgravet 14 Januar 1739
4)
Laurs Jensen Skomager, stjålet en Stud i Sabro. I Fængsel 8 November 1738. Kagstrøgen og indsat i Slaveri i Fredericia 25 Maj 1739. 39 rdr 1 mk 11 sk. 
5)
Erich Christensen, begået Heste Tyveri hos Rasmus Michelsen, Ustrup i Hylke Sogn. 12 November 1738 indsat i Arresten. 25 Maj 1739 indsat til Slaveri i Fredericia. 26 rdr 4 mk 10 sk.
6)
Anders Christen Grøttrup, fra Elsted, stjålet en Hest fra Jens Due i Biertrup. 11 December 1738 indsat i Arresten. 25 Maj 1739 sammen med Laurs Jensen Skomager og Erich Christensen indsat i Slaveriet i Fredericia. 23 rdr 5 mk 5 sk.
7)
Niels Schytte, Mette Christensdatter og Kirsten Jacobsdatter. Disse 3 havde begået Tyveri i Vitved, og blev den 18 Juni 1741 arresterede, og indsat i Arresten. 1 December blev de sammen med Poul Mortensen Kagstrøgne, for hvilket Skarpretteren, jvnf vedfølgende Regning, beregner sig 15 rdr. Mette Christensdatter og Kirsten Jacobsdatter, indsat i Børnehuset, Christianshavn. Under det samlede beløb nævnes også Birgitte Poulsdatter. I alt 88 rdr 4 sk.
8)
Lass Jensen Skrædder af Hestlund i Bording Sogn, som i Salten Skov ville have myrdet Rasmus Augustinesens Hustru Maren Pedersdatter af Ry. Indsat i Fængsel 6 November 1743. Indsat i Slaveriet i Fredericia. Nævner også regning fra Skarpretteren Vitus Wagner af 25 Maj 1744 19 rdr 3 mk.  Beløb i alt 60 rdr 3 mk 14 sk.

Samlede udgifter, incl aparte udgifter 433 rdr 1 mk 3 sk, hvorfra Amtmanden beregner diverse beløb, således den udgør 428 rdr 2 mk 3 sk. 15 December 1745.

1692
Fra Amtsforvalter Hans Justsen, Skanderborg.
Opgørelse over omkostningerne ved Skanderborg Amtstue for Arrestanterne:
Hans Jørgensen, Jens Jensen Ruude, Portner Friderich Christian Klinge og Vagtholder Michel Nielsen, Dorethe Sørrensdatter som er Peder Brøchners Hustru i Stilling, Rasmus Jensen Bager og Rasmus Marcusen.

1)
Hans Jørgensen, pågrebet af Rytterbønderne i Låsby for Løsgængeri, og 12 Juni 1740 indsat i Arresten. Fangen mistede sin Hud i Fængslet, og derefter sat på fri Fod. 26 rdr 2 mk 8 sk.
2)
Portneren Friderich Christian Klinge og Vagtholderen Michel Nielsen, som havde ladet Natmanden Poul Mortensen af Vester Vedsted undvige. Begge af den nyantagne Portner Michel Nielsen den 21 December 1741 indsat i Fængslet. Grundet Klinges sygdom, blev denne ikke oversendt til Viborg sammen med Michel Nielsen, men først den 10 August, i alt 34 rdr 4 mk 8 sk.
3)
Dorete Sørensdatter, 23 Januar 1742 indsat i Arresten, for begangne Tyverier hos Rasmus Christensen i Fregerslev. Blev Pisket i Arresthuset og løsladt den 17 Februar, i alt 2 rdr 3 mk 1 sk incl 4 mk for Piskningen.
4)
Rasmus Jensen Bager, af Skanderborg, som var mistænkt for, at have ombragt Anne Marie Poulsdatter af Skanderborg. Indsat i Arresten den 10 April 1743 til 28 Marts 1744, efter en Højesterets Dom, blev han løsladt. I alt 33 rdr 3 mk.
5)
Rasmus Marcusen af Galten, som havde mishandlet sin Hustru, indsat i Arresten 20 Maj 1743. Blev 4 Juli bragt til Tugthuset i Viborg, men medbragte Forplejningen til 2 dage. I alt 6 rdr 3 mk 8 sk.

Desuden aparte udgifter til samtlige, således det samlede beløb udgør 119 rdr 4 mk 7 sk, hvorfra Amtmanden fratrækker 35 rdr 4 mk 2 sk. 15 December 1745.

1693
Fra Lassen, Skanderborg Amtstue. Opgørelse over afholdte udgifter i forbindelse med førte sager m m mod:

1)
Christen Christensen Prantz, samt dennes Fader og Broder, bedrageri med Sølv etc. 
2) Anne Rasmusdatter, begået Tyveri hos Rytterbonden Otte Nielsen i Yding.
3)
Anne Laursdatter af Firgårde, Barnefødsel i Dølgsmål.
4)
Laurs Skomager af Horsens, Tyveri af Stud ved Ristrup Gods etc.

I alt 81 rdr 4 mk 12 hvorfra Woyda fratrækker 43 rdr 1 mk 7 sk. 15 December 1745.

1694
Fra N Moldrup, Skanderborg. Opgørelse over anvendte udgifter, i forbindelse med sager mod forskellige personer.

1)
Anders Madsen, Tåning 4 rdr.
2)
Niels Jacobsen Skøtte og Mette Christensdatter, Randers, samt Anne Kirstine Jacobsdatter, der angav sig fra København, pågrebet ved Jexen for begangne indbrud og Tyverier i Vitved og Tåstrup. 5 rdr 2 sk.
3)
Peiter Brøchners Hustru af Stilling, Tyverier hos Rasmus Christensen i Fregerslev. 1 rdr.
4)
Portneren Frederich Klinge og Michel Nielsen af Skanderborg, i alt 3 rdr 38 sk.
5)
Rasmus Marchusen, Husmand i Galten for sin omgang med Hustruen og flere. 4 rdr 16 sk.
6)
Rasmus Jensen Bagger, Skanderborg, mistænkt for at have dræbt den dødfundne Marie Poulsdatter. 28 Rdr 76 sk.
7)
Las Hensen fra Hestlund i Bording Sogn, overfald på Rasmus Augustinusens Hustru i Ry Skov. 2 rdr 40 sk.

I alt 48 rdr 76 sk, hvorfra Woyda fratrækker 16 rdr 3 mk 2 sk. 15 December 1745.

Omslag:

Tvist mellem Præsten Gerlach i Ry og Birkedommer Snell.

1695
På bagsiden af omslag:
Ingen Delinqventer arresterede eller deslige, i drift ved Grenå By og Nørre Herreds Ting. 13 Juli 1790.

1696
Fra P Hygom, Århus [Biskoppen]. Før sin sidste Visitats, havde han skrevet til Provst Cramer, om denne ville forsøge, at få den tidligere Præst i Ry, til at give nogen erstatning til Birkedommer Snell, for sine fornærmelser med Skældsord og trusler mod ham. Har i dag modtaget Provstens svar, hvoraf fremgår, at Præsten ikke vil give nogen erstatning, men snarere føler sig fornærmet. Da der således ikke ad den vej er muligt, at få sagen i orden, spørger han, om det ikke var bedst, snarest muligt, at indsende Tingsvidnet til det Kongelige General Kirke Inspektions Collegium, ikke mindst i betragtning af, at modparten foregiver, at referere sagen for Kongen og Dronningen. 11 Juni 1745.

1697
Fra Cramer, Åle [Provsten brevet ikke sign og uden dato] - til Birkedommer Snell. Henviser til brev fra Biskop Hygom, ang et Tingsvidne i sagen mellem Snell og den tidligere Præst i Ry Hr Gerlach, iflg hvilken  Snell har forlangt erstatning, for dennes udstedte trudsler og skældsord. Ønsker oplyst hvad det er Snell forlanger, før han kan gå videre til Gerlach. Høver 4 Juni 1745.

Notat: Svar fra Snell til Provsten, hvori han anfører, at han har betjent Embedet i 35 - 36 år og haft mange besværlige forretninger, men aldrig blevet så skammeligt tracteret på ære - skælden og trudsler på ulykke, som da han kort før Jul, efter ordre, skulle udpante Hr Gerlach for 2 rdr til Justitskassen og 2 rdr til de Fattiges Kasse. Da han forinden havde sendt sin Søn, for sammen med 2 Mænd, at inddrive beløbet blev de bortjaget etc, hvorfor han dagen efter, selv blev nødt til at begive sig til Ry, for at få sagen løst, hvor det da endte på anførte måde.

1698
Fra Provst Cramer, Åle Præstegård - til Gerlach, Ry Præstegård. Henviser til skrivelse fra Biskop Hygom, ang en sag mellem Gerlach og Birkedommer Snell, Høver, der har klaget over Præstens udstedte trudsler etc mod ham. Biskoppen håber på en mindelig ordning på sagen, således Snell kan få en erstatning. Udbeder sig derfor Gerlachs mening og tanker om samme. 24 Maj 1745.
Notat på bagsiden:
Dat 25 Maj 1745 fra C Fr Gerlach, Ry, hvoraf fremgår, at han for lang tid siden har indgivet sin sag til Amtmanden.

1699
Fra P Hygom, Århus [Biskoppen]. Henviser til modtagne skrivelse, og har i anledning af samme, skrevet til Provsten i Tyrsting Vrads Herred, om han i følge Lovens pag 15 art 15 ville gøre et forsøg på, at få sagen mellem Birkedommer Snell, Høver og daværende Sognepræst i Ry [Gerlach] ordnet i mindelighed. Efter nuværende omstændigheder, er der intet håb om sådant, i øvrigt er sagen for længe siden indberettet til højere steder, og der er allerede gjort anstalt til, hans [Gerlachs] afsættelse fra Embedet, hvilket han selv den 2den Søndag efter Påske offentlig på Prædikestolen har resigneret. 20 Maj 1745.

1700
Fra C F Gerlach, Ry. [Præsten til Amtmanden]. Henvender sig til Amtmanden der af Kongen er blevet sat til, at høre og hjælpe de Fattige, trængende og nødlidende, hvoraf han er imellem, der ikke har Brød Rug eller Sædekorn, mindre Penge i Huset, til at købe for, uden det som allerede er og skal indtil Høsten, borges, købes og med Penge som fattes, betales for 13 dagl Personer, fremmed, fortrængt, forsadt og forladt af Mennesker o s v. Skriver derefter mere om sagen mellem ham og Birkedommer Snells udpantning hos ham [se tidligere].
Sagen er denne, at Mag Erich Kjær, Provst i Tyrsting Herred, i August 1740 solgte, den ham tillagte, Kvæg og Korn Tiende til den ham selv lystede, for 3 mk pr td Hartkorn, da en td Rug samme år kostede 3 rdr o s v [5 sider]. 17 Marts 1745.

Omslag:

Fattigvæsen 1745.

1701
Fra Benzon, Vær Præstegård. Fortegnelse over alle dem som bor, og opholder sig i Væhr og Nebel Sogne, som efter Kongelig forordning skal betale til de Fattiges underholdning, for året 1745. Derefter samtlige navne, med angivelse af Gårde - Husmænd, steder, og  hvad der årlig svares i: Rugmel - Malt - Gryn og Penge [9 sider] i alt:
Rugmel:
3 tdr 6 skp 2 fc. Malt: 2 tdr 2 skp 3 fc. Gryn: 1 tdr 6 skp 2 fc. Penge: 4 rdr 4 mk 4 sk. 

Derefter navne på de Fattige som nyder af samme. 4 Marts 1745.

1702
Fra Benzon, Væhr Præstegård. Fortegnelse og beregning over alle de dem som bor, og opholder sig i Væhr og Nebel Sogne, som efter Forordningen af 24 September 1708 og 6 Oktober 1731, skal indberettes til Stiftsbefalingsmanden og Biskoppen, efter ergangne befaling af 5 Marts 1734. Derefter navnene med ang af helgård - halvgårde, penge beløb, og hvad der af en eller anden godvilligt er udlovet. Mandtallets rigtighed bekræftes af indsenderen. 4 Marts 1745.

1703
Fra Sognepræsten, Lundum og Handsted. Fortegnelse over dem, der i Sognene modtager noget af den udlovede Almisse, noterer kun navnene og ikke det modtagende:

Lundum:

1)
Kirsten Christensdatter, 28 år, vanfør på begge Hænder.
2)
Thomas Trouelsen, over 80 år og næsten Blind.
3)
Maren Jørgensdatter, gammel, Blind og fattig.
4)
Frands Andersen, gammel, skrøbelig og nødlidende,
5)
Karen Pedersdatter, 40 år har et fald,
6)
Poul Pedersen 60 år, skrøbelig og trængende,
7)
Anne Crestensdatter, gammel og Sengeliggende,
8)
Maren Pedersdatter over 60 år, fattig og trængende med mange Børn.
9)
Else Sørensdatter, yderlig fattig med mange små Børn

Beløber sig af Lundum Sogn til: Mel 46 skp, Malt 17 skp Gryn 5 skp Penge 19 mk.

Handsted Sogn:

1)
Anne Pedersdatter over 80 år, lam og intet kan fortiene.
2)
Michel Andersen med Hustru og Datter, gamle, skrøbelige og vanføre, som aldeles intet kan fortjene.
3)
Maren Michelsdatter, over 48 år, tåbelig og skrøbelig.
4)
Anne Jensdatter og Anne Pol??, yderlig fattige og hart trængende.
5)
Kirsten Michelsdatter 70 år, døv med mange Børn,
6)
Maren Rasmusdatter, 70 år, fattig og skrøbelig.
7)
Anna Harian?, gammel fattig og trængende,
8)
Frands Enevoldsen, gammel svag og nødlidende,
9)
Anne Pedersdatter, skrøbelig og hart trængende,
10)
Anna Liises, arm, svag og fattig med en deel Børn?
11)
Jens Pedersen, 60 år, tunghør, med 5 a 6 uopfødte små Børn,
12)
Kirsten Pedersdatter, over 60 år, lam og intet kan fortjene.

I alt: Mel 71 skp 2 fc Mal 54 skp Gryn 24 skp 1 fc Penge 13 rdr 2 mk 4 sk. Ingen dato 1745.

1704
Fra Schandorph, Kattrup Præstegård. Fortegnelse over dem der svarer til de Fattige, og om de besidder hele, halve eller mindre Gårde i Tolstrup og Gedved Sogn, samt de fattiges navne og Bopæl.  4 Marts 1745.

1705
Fra Benzon, Væhr - Eldrup. Fortegnelse og beregning over anvendt bekostning, på de 4 Almisselemmer i deres svagheds tid og jordefærd, med samtidig opgørelse af deres efterladte værdier. Dorthe Pedersdatter af Stensballe. Søren Jensen i Hallerup. Michel Olesen i Stensballe og Jørgen Skrædder i Hallerup. 5 Marts 1745.

1706
Fra Benzon, Væhr Præstegård. Opgørelse over anvendte omkostninger, ved 2 Almisselemmers forplejning i deres svaghed og påfølgende Jordefærd i Nebel Sogn, med samtidig opgørelse over deres efterladenskaber.
En omløbende Betler Niels Nielsen Bonsach. Anne Jørgensdatter i Serritslev. 4 Marts 1745.

1707
Fra C Coldeviin, Fruering Præstegård. Henviser til forrige års Fattig Session, hvor bad  han  om at en fattig Dreng Hans Fos, som er hos Søren Pedersen her i Byen, måtte få 2 mk af den fattiges Casse til Skolebøger, som også blev tilladt af Amtmandens Fuldmægtig og Provsten, og noteret i Protocollen. Beløbet fik Præsten også udbetalt af Regimentskriveren, men da dennes Fuldmægtig senere reviderede regnskabet, kunne kan ikke godkende samme, hvorefter Præsten blev bedt om tilbagebetaling. Eftersom Drengen for længe siden har fået Pengene til Bøger, hvorfra han skulle lære sin Christensdom, kan Præsten  nu ikke tilbagebetale med andet end samme Bøger. Omtaler også vedligeholdelsen af en Bro på Vitved Mark, som er Sogne Vej mellem Fruering og Vitved. 18 Oktober 1745.

1708
Fra Franzt Toxverd, Nim. Fortegnelse over de beboere, der bør svare til Almisselemmerne, samt hvad de svarer af Mel, Malt, Gryn og Penge.
I alt:
Mel 28 skp 2 fc, Malt 14 skp 2 fc Gryn 7 skp 1 fc og Penge 192 sk. Desuden navnene på de nydende:

Kirsten Sørensdatter, skrøbelig og huusarm Menneske.

Christen Jensen, arm og elendig.

Kirsten Valleriius og Karen Sørensdatter, ligeså og

Bodil Christensdatter.

Påtegnet af Amtmanden hvorledes uddelingen skal ske etc. 16 Januar 1745.

1709
Fra F Toxverd, Nim Præstegård. Henviser til modtagne skrivelse af 6 April, ang de Fattiges væsen i Nim Sogn, som han først nu har tilladt sig at besvare. Ønsker at blive forskånet, for at angive nogens tilstand, så han undgår at samle sig så manges Had og forfølgelse, desuden fordi den høje Øvrighed kender Nim Sognemænds tilstand, tilfulde ligeså godt som han. Sender derfor en kopi af hvad hvert steds Beboere blev taxeret for 1731, der desuden blev godkendt i 1734. Derefter navne med ang af det enhver skal svare af Mel, Malt, Gryn og Penge. 21 Maj 1745.

1710
Fra P Nørholm, Østbirk [Sognepræsten]. Fortegnelse over de Sognemænd, der i Østbirk skal svare til de fattige for året 1745, i Mel, Malt, Gryn og Penge, i alt Mel 9 Tdr 3 1/2 fc. Malt 4 td 3 skp 2 2/3 fc. Gryn 2 td 7 skp 1 1/2 fc. Penge er ikke ang. Ingen dato 1745.
Bilag:
Navne m v på de Fattige:

1)
Kirsten Eeg, fattig og Vanfør, opholder sig i Vestbirk hos Jens Michelsen.
2)
Jens Axelsens Hustru, til huse i Sattrup hos Rasmus Sørensen, meget fattig og vanfør, så hun ej med og ved Mandens hjælp kan klare sig.
3)
Anne Jensdatter, formedelst høje alder, kan intet fortjene, opholder sig hos Niels Rasmussen i Østbirk.
4)
Maren Pedersdatter hos Lars Andersen i Monberg, meget arm og formedelst høje alder kan intet bjerge til ophold.
5)
Sl Envold Pedersens Enke Maren N hos Jens Kjær i Monberg, meget Sygelig næsten altid Sengeliggende.
6)
Sl Anders Michelsens Enke, hos Niels Lundum i Monberg, er en arm Soldater Enke med 5 uopfødte Børn.
7)
Christen Iversen, har en smertelig svaghed og meget sygelig, er hos ?? Sørensen i Sattrup.
8)
Maren Trane? af Sattrup hos Peder Trane? ibd, altid syg og sengeliggende.
9)
Anne Pedersdatter, Lundum hos Niels Lundum i Monberg, næsten Blind og meget skrøbelig.
10)
Anne Sørensdatter hos Niels Andersen? i Vestbirk, rørt? på den ene side.
11)
Anne Jacobsdatter hos Jens Sørensen i Sattrup, så elendig, at den hælder til angribende slemme Syge, at hun derover ej kand tjene sig selv eller andre.
12)
Anne Soldkone? hos Peder Vissing i Sattrup, formedelst stor svaghed og tunge ?? kan sig med Hænderne uden hjælp af andre, bjerge sin føde.
13)
Hans Sørensen Swiinmand?? hos Jens Ibsen i Østbirk, formedelst høje alder og medfølgende svaghed, kand ej føde sig, gl skrøbelige Hustru og små Børn. Ingen dato 1745.

Omslag:

Stude angående 1745.

1711
Fra Amtmanden Skanderborg. Extract af de indkomne angivelser fra Proprietairerne i Skanderborg - Åkjær Amter, ang solgte Stude fra deres Gårde. Grev Friis: Faurskov opstaldet 134 solgt 112 til Mathias Bruun fra Mastrup. Norringgård opstaldet 74 solgt 52 til samme, der uddrives ved Kolding.

Grabow, Urup:
opstaldet 152 solgt 82 til Hylsebech og Meininghausen fra Brabrant, over Kolding.

Thygesen, Mattrup:
opstaldet 132 solgt til Johan Henrich Mumsen og Gotber Mumsen i Eydersted 124, udrives over Kolding.

Rathlov, Rathlousdal:
opstaldet 196 solgt til ovennævnte Mumsen 160 stk, ligeledes over Kolding. Oberstinde Rosenørn, Åkjær: Opstaldet 200 solgt til Mathias Bruun, Mastrup 160, ligeledes over Kolding. Rantzow: Kane opstaldet 73 solgt 61 til Mathias Bruun, over Kolding.Ingen dato 1745.

1712
Fra Rind, Åkjær - til Gundorph. Henviser til vedlagte Attest, som Mathias Bruun fra Mastrup, i forbindelse med sit køb af Stude, ønsker underskrevet af Amtmanden. Angiver her antallet til 161 stk. 16 April 1745.

1713
Fra Rantzau, Cane. Medfølgende Pas fra Mathis Brun beder underskrevet og forseglet. Nævner at Forpagteren har solgt 61 Stude. 20 April 1745.

1714
Fra C Rathlow, Rathlousdal. At Degnen af Mastrup, Sgr Mathiis Bruhn mig nyeligen, af de her på Gerstorflund og Rathlousdal opstaldede 196 Stude, har købt 160, indberettes herved. 31 Januar 1745.

1715
Fra Bornemann Sal Rosenørns, Åkjær. Af de på Gården opstaldede 200 Øxen, er der solgt 160 til Mathias Bruun fra Mastrup. 21 Januar 1744 [1745?]

1716
Fra N Thygesen, Mattrup. Af de denne Vinter opstaldede Øxen, er der solgt 24 stk til Gottber Munsen af Eyderstedt, som uddrives over Kolding, hvor der samtidig betales den påbudte Told. 24 April 1745.

1717
Fra Deichmann, Urup.
Af de denne Vinter opstaldede Øxen, er der solgt til 2 Brabranter Hylsebech og Meininghausen 82 stk. 22 Februar 1745.

1718
Fra N Thygesen, Mattrup. Af de denne Vinter opstaldede Øxen, er der solgt 100 stk til Hendrich og Gottber Mumbsen udi Eyderstedt, der uddrives over Kolding. 24 April 1745.

1719
Fra C Friis, Frijsenborg. Af de på Faurskov opstaldede Øxen, er der solgt 112 stk til Mathas Bruun fra Mastrup og fra Norringgård 52 stk til Claus From fra Eiderstedt, der alle uddrives over Kolding. Ingen dato 1745.

1720
Fra H Marcusen, Rasch. Henviser til tidligere indberetning, om 100  Stude der er solgt til Henning Has af Wilster Marsch, der nu skal uddrives, ønsker derfor i henhold til udgivne forordninger om sikkerhed og passage i Holsten, at få et bevis på, at Studene er indkøbt fra et sundt sted, som køberen kan fremvise. 20 April 1745.

Bilag: Beskrivelse af de solgte Studes farve.

1721
Fra H Marcusen, Rasch.
Formedelst de i afvigte år opstaldede Øxen, pånær 4 blev solgte og uddreven, havde han ellers, for at spare på Kornet, besluttet ikke at ville opstalde det fra Bønderne indkøbte Græs Fæ, og derfor ikke har kunnet indberette nogen opstaldning til dato. Men da nu forrige års Købmand Sr Henning Has af Wilster Marsch, for nogle dage siden er ankommet, og accorderet om 100 Stude, som skal opstaldes for ham, så bliver dette hermed anmeldt.16 Januar 1745.

Omslag:

Vor og Nim Herreders Tinghus ang. 1745.

1722
Fra Deichmann, Urup.
At han ikke før nu har svaret på modtagne, ang Tinghusets opførelse, bedes ham undskyldt, eftersom han ikke turde tage noget standpunkt til dette, før han var forvisset om de fornødne Materialer m m, som han ikke har kunnet tilvejebringe så hurtigt, og heller ikke til den i Synet anførte pris, ligesom det også vil blive meget dyrere og besværligt, end hvis det var foregået om Sommeren. Desuden er Tinghuset endnu dårligere end da nævnte Syn blev foretaget. 4 September 1745.

1723
Fra N Rasch, Horsens [Byfoged]. Efter Amtmandens ordre, følger herved Attest fra samtlige Proprietairer og Lodsejere i Vor og Nim Herreder, på hans udsendte rekvisition ang Tinghuset [flytning til Horsens], og da alle har været ham favorabel, håber han på en sådan godkendelse. 10 Juli 1745.
Bilag:
Skrivelse fra Rasch om Tinghusets flytning til Horsens, påtegnet af Stiftamtmand Benzon, at når svarene fra samtlige er indløbet, vil han tage en sådan under betænkning. Herunder forudsat, at man fra Gedved, hvor Tinget nu holdes, vil forsyne Retten med Stokkemænd, desuden påtegnet af Godsejerne m fl.

1724
Fra Navngivne Bymænd i Underup Sogn. Angiver sig som Strø Bønder, og nævner, at de har hørt man påtænker flytning af Tinget fra Gedved til Horsens, hvilket de er meget imod. Nævner at dette nu har stået i Gedved i 42 år, og før den tid på samme Byes Markskel i 50 eller 60 år. Som begrundelse anfører de, at de af Retten kan blive udmeldt som Sande Mænd, Syns Mænd, Vidner og på mange andre måder, som Loven befaler at de skal efterkomme, hvilket i så fald vil bebyrde dem med lange rejser, penge spild, og stor skade i de korte Vinterdage etc. Ingen dato 1745.
Påtegnet af samtlige Vorbjergs og Torp beboere, at Tinghuset ønskes flyttet til Lundum.

1725
Fra Olluf Bruun, Vestbirk. Det berettes for ham, at By og Herredsfoged Niels Rasch i Horsens, ønsker Vor Nim Herredsting flyttet til Horsens, fra sit muligvis i 100 år afholdte Tingsted, angivelig så han kan spare sine rejser fra Horsens til nævnte Ting. Såfremt dette skete, betænkte den gode Mand ikke andre end sig selv, i henseende til der i Herrederne er nogle der nu har 5 eller 6 fjerding vej til Tinget, og blev det flyttet til Horsens, får de derved 2 eller 2 1/2 Mil, hvilket vil give dem meget besvær, ikke mindst i de korte Vinterdage. Bruun skriver sig som en fattig gammel Mand, der som Skriver, ved samme Ret, nu har en Mils vej til Tinget, blev det flyttet ville det betyde over 2 Mil. 26 Maj 1745.

1726
Fra underskrevne Bønder i Vestbirk og Birk. [Land og Krigscommissær Folsachs Bønder]. De har hørt, at deres nyankomne By og Herredsfoged Niels Rasch, formentlig efter ansøgning, agter at flytte Vor Nim Herredsting til Horsens, for derved at spare sin rejse til det nuværende Tingsted. De er meget imod dette, idet det vil påføre dem mange besværligheder, med lange rejser etc.  Nævner igen, at Tinget har været holdt på sin nuværende plads i 42 år, og før ved Gedved Byes Markskel i 50 eller 60 år. 24 Maj 1745.

1727
Fra N Rasch, Årupgård - til Stiftsamtmanden. Foruden sit forlængst indsendte forslag om Vor - Nim Herreders brøstfældige og ubrugelige, ja imod Loven udi en Landsby beliggende Tinghuses flytning, har han desuden holdt sig til Amtmand von Woyda, som har bragt det så vidt, at Proprietairerne [Cancelli Assessor Marcusen undtaget] har erklæret dem til samme Tinghuses reparations bekostning. Han har siden erfaret, at det andre steder i Landet har været gørligt, hvor Tinget har ligget nogle til besværing, at flytte dette til næstliggende og vedkommende Købstæder, hvor Bytinget ellers holdes. Hvis det flyttes vil man også fremover blive forskånet for disse reparationer. Angiver sine vilkår som ringe, der bl a må leje befordring, til sine Tingrejser. Håber forslaget må blive anbefalet.
15 Februar 1745.

1728
Fra N Rasch, Horsens.
Henviser til vedlagte Attester fra Proprietairerne og Lodsejerne, ang hans ønsker om flytning af Vor - Nim Herreders Tinghus, fra sin nuværende plads til Horsens. Ingen af dem er imod forslaget, vel har et par behaget, uden nogen reel eller grundig årsag, henvist til, at en sådan forandring har forbindelse med hans betjenings tid, men sligt kan ej være af nogen betydning, mindre her have nogen kraft. Håber Amtmanden vil bifalde forslaget. 8 Juli 1745.

1729
Fra Stiftsamtmand Benzon, Århus - til Proprietairer og Lodsejere i Vor - Nim Herred. Da han har indsendt ansøgning til den høje Øvrighed, om flytning af Vor - Nim Herreders Tinghus, i betragtning af, at det på grund brøstfældighed nu holdes i en Bonde Hytte i Gedved, da Tinghuset end ikke efter Loven, burde ligge i en Landsby, desuden på grund af, at en del Sogne blev udtaget til Ryttergodset, findes samme Ting for de fleste af Almuen, især Stokkemændene hel ubekvem, og dem til stort besvær og forsømmelse, langt fraliggende i den ene ende og udkant i disse Herreder, medens Horsens næsten ligger i midten. 26 Februar 1745.
Påtegnet af:
N. Rasch og Brochtorssen, Horsens, samt Godsejerne.

1730
Fra N Rasch, Horsens.
Henviser til Amtmandens ønske af 17 hujus, om inden 14 dage, at fremskaffe Attester om vedkommendes enighed med Rasch, om flytning af Vor - Nim Herreds Tinghus til Horsens. I hvilken tid det dog ikke har været ham muligt, at få de endnu manglende 3 Attester, da vedkommende ikke har været tilstede. Beder derfor om endnu 8 dage til fremskaffelse af samme. 30 Juni 1745.

1731
Fra N Rasch, Årupgård. Eftersom han har erfaret, at man andre steder i Landet har flyttet Herredstingene til en mere bekvem plads, så synes han, at den bekostning der forestår med Vor - Nim Herreds Tinghus, kunne forebygges, når Amtmanden sammen med Stiftsamtmanden, ved en favorabel forestilling ville udvirke en Kongelig bevilling, til flytning af dette fra Gedved til Horsens Rådstue, jvnf hans foregående bekendtgjorte omstændigheder, hvorved ingen blev fornærmet, men bekostning sparet o s v. 5 Februar 1745.

Omslag:

Forskellige Breve og Documenter 1745.

1732
Fra N Rasch, Horsens.
Henviser til vedlagte syn, og spørger om det kan tillades, at det druknede Barn bliver Jordet, og som sædvanligt påkastet Jord af Præsten, og om Forældrene skal underkastes Kirkens Diciplin, jvnf Lovens pag 929 art 13, men ellers i henseende til deres fattigdom forskånes for videre. 26 August 1745.

1733
Fra Woyda, Skanderborg Slot. Mølleren Anders Olesen, Koldens Mølle, har indsendt en klage over de nærmestliggende Rytterbønder, fornemmelig i Jexen og Stiær, som forhen er blevet pålagt, at søge nævnte Mølle, men alligevel gør de det ikke. Pålægges derfor Lægdsmændene i nævnte Byer, at advare de pågældende, at de ikke understår sig i at søge andre Møller. Såfremt Beboerne i Storring ikke har nærmere til en anden Kongelig Mølle, skal de også søge Kolden Mølle. Erfares det, at nogen ikke overholder dette påbud, skal Lægdsmanden anmelde dette, således sådanne modvillige og opsætsige kan pålægges straf, enten med Fæstes forbrydelse eller på anden måde. 6 Juli 1745.
Bilag:
Opgørelse af 15 Juli 1741, fra Møller Albret Knudsen, Dørup Mølle med navnene på Møllegæsterne. Ligeledes på samme bilag, dat 12 Juli 1741 fra Anders Møller, Coldens Mølle med navne på Bønder i Jexen.

1734
Fra P Fogh, Ryomgård. Henviser til en restance seddel, over bøder der skal betales til Landstinget, da skyldnerne er bosiddende under Skanderborg Amt, bedes man herfra sørge for beløbets inddrivelse ved udpantning. 21 Januar 1745.
2 bilag:
Fra Arctander, dat Viborg 12 og 20 Maj 1745, henviser til Placat af 21 August 1742. Restancen er på 4 rdr 2 mk som Degnen Michel Malling skal betale, efter en sag mellem ham og Niels Bang af Underup.

1735
Fra Friderich Holmer, Odder [Herredsfoged - til Jægermesteren m fl]. Henviser til skrivelse fra Amtmanden ang fornødne anstalter i forbindelse med den grasserende Kvægsyge, som hermed fremsendes, hvorefter enhver tager en kopi og derefter videresende til næste vedkommende.  26 November 1745.

1736
Fra N Rasch, Årupgård [Byfoged i Horsens m v]. Provst Norup i Horsens, har anklaget en Kvinde Berthe Jacobsdatter Trommeslagers, for 3 gange at have forset sig mod det 6te Bud, og derfor ønsker hende afstraffet efter Loven, andre til afsky. Amtmanden bedes derfor beskikke Procurator Frydensberg som actor, mod nævnte Kvinde, der nu skal opholde sig hos Rasmus Pedersen Væver i Serridslev, og dømmes efter Lovens pag 938 art 9.
Nb:
Da dette var skrevet fik jeg efterretning om, at hun skal opholde sig hos Peder Alstrups Moder, eller Kones Moder i Horsens, og altså des lettere at antræffe. 21 December 1744.

1737
Fra Michel Thomsen, Yding. Skriver sig som en ringe og fattig Grovsmed, der føler sig nødsaget til, at klage over Forpagteren af Familie og Folkeskatten, idet denne pålægger ham så stor en skat, at han umuligt kan betale den, da han i forvejen, næppe kan tjene til det daglige Brød til sin Kone og Børn. Beder derfor Amtmanden udstede en Attest, der fritager ham for betaling af nævnte Skatter, eftersom hans Naboer kan bekræfte, at han er et ringe Menneske.
Bilag:
Dat Tepstrup 5 Januar 1745 sig. PNS - HIS - ISS - INS og SIS, der beder Amtmanden fritage Niels Michelsen for betaling af Familie Skat, eftersom han læser for deres Børn, da de ikke kan få dem til Kongens Skole, grundet den lange Vej, hvilket Amtmanden selv har befalet gennem Lægdsmanden. 2 Januar 1745.

1738
Fra Rantzau, Fredericia. [På Tysk]. Omtaler Stiftsamtmand Benzon, og en person der skal arbejde i Fæstningen. 25 Januar 1745.

1739
Fra Søren Thomsen, Vinding. Skriver sig som en fattig Mand, hvis Søn Niels Sørensen, har tjent som Dreng siden næst afvigte Michely, hos Sr Palle Møller i Møllersdal. Eftersom han ikke var fæstet for længere tid, og heller ikke havde lyst til at blive der, opsagde han sin tjeneste med lovlig tid fra førstkommende Michely, hvorefter han fæstede sig til sin fødestavn hos Morten Jensen i Vissing Closter. Nu nægter Palle Møller ham tilladelse til, at flytte til nævnte plads. Omtaler desuden en Enkekone Erengård Hansdatter i Worsed som har 2 Sønner, den ældste Niels Jensen og den yngste Hans Jensen, som tjener på Møllers gods i Fougstrup, begge fødte, medens hun og Manden Jens Nielsen var fæstere under Møller, og før de kom under Ryttergodset, hvorefter den ældste påstås, at høre til Møller og den anden Ryttergodset. Da Moderen nu er sindet, at beholde den ældste Søn hos sig, mener Møller sig berettiget til, at beholde klagerens Søn i stedet. Beder Amtmanden hjælpe, således Sønnen kan tiltræde den ønskede plads. 4 September 1745.

1740
Fra A C Dyssel, Viborg [Landstings Dommer etc]. Gør hermed vitterlig, at nærværende Rasmus Hald, har udstået sin Straf i Viborg Tugthus, for begangne Lejermål, og derfor løsladt, således han kan begive sig til sit hjem på det Skanderborgske Rytter Distrikt, hvorfra han er kommen. Thi recommanderes han at passere. Ingen dato 1745.

1741
Fra Hans Serritzlef, Sønder Wissing. Af Mændenes snak, kan han vel slutte sig til, hvad de har skrevet til Amtmanden om, at de ikke kan undvære det Hus han beboer, fordi de skal have folk i det som kan arbejde for dem, men dette er uden fundament, thi den Degn som var den anden før ham, havde købt Huset af Mændene til sig og Konen, så længe de levede og boede i det, hvilket var hen ved 16 år, og i de næste 5 år, før brevskriveren kom dertil, boede der andre som heller ikke arbejdede for dem, hvilket andre Bymænd kan attestere. Første Michelsdag har han desuden boet i Huset i 8 år, uden der er præsteret noget arbejde af Huset, ingen af Ejerne behøver derfor Huset, eftersom de alle i forvejen har Huse ved deres Gårde, som beboes af Husfolk der arbejder for dem.  2 August 1745.

1742
Fra Knud Hansen, Dallerup. Han har måttet afstå det halve af sin Selvejer Gård til Niels Sørensen, efter den i Januar eller Februar 1740 var Lovbudt på Tinget. Men eftersom Niels Sørensen først nu har kunnet betale de sidste Penge, er Lovbuds Vidnet blevet hos Birkeskriveren, som dog samtidig fik Penge til Papiret. Da der nu skal skrives Skøde på Gården, undskylder han sig med, at det er blevet borte, og forlanger der skal gøres nyt Lovbud, hvilket vil betyde nye omkostninger. Da han kender tidspunktet for, hvornår sagen blev behandlet, formoder han Skriveren kan blive pålagt, at fremskaffe det manglende, hvilket Amtmanden bedes hjælpe ham med. 18 Marts 1745.

1743
Fra Oming, København [tvivl om hvorvidt efternavnet er: Orning]. Henviser til den velvilje Amtmanden beviste ham for nogle år siden, i forbindelse med at udbetale hans arvepart, efter Sal Generalinde Fuesman, på hans Sal Moders vegne. Henvender sig derfor igen, og beder Amtmanden om denne, imod afkald, vil udbetale den ældste Broder Procurator Marqvart Otto Omings, også efter Sal Generalinde Fuesman, tilgodehavende arvedel, som formedelst en accord mellem dem, er tilfalden brevskriveren. Nævner også andre afdøde  Søskende, en Bror Berendt Oming og Søster Karen Torm Oming, desuden de endnu levende 3 Brødre og 5 Søstre, Procurator Marqvart Otto Oming, og jeg Lieutenant Peter Martinus Oming, Lieutenant Hans Christian Oming, Mette Heydevig Oming, Else Charlotte Oming, Charlotta Amalia Oming, Mette Marie Oming, Ide Sophia Oming. 23 August 1745.

1744
Fra P Mønster, Storring [Skovridder]. Omtaler en skarns Kvinde Anne Eliasdatter, som nogen tid har været i Byen, der ikke alene i den tid han var på Jagten, skulle tilføje ham fortræd, men nu også hans Kone og Børn. Hun har således beskyldt en af hans yngste Sønner for utugt, hvorefter Mønsteds Kone fik hende ind i huset, sammen med den hun havde sagt det til. Kvinden har derefter klaget til Amtmanden idet hun påstår at Mønsteds Kone har slået hende på Øret, hvilket nægtes, men måske Sønnen har slået hende ud af Huset. Henviser desuden til Attester fra Galten, hvor hun forhen var været, og mener i øvrigt at hun bør straffes for sin løsagtighed etc. 25 November 1745.

1745
Fra Søren Thomesen, Vinding.[Se tidligere]. Henvender sig, på sin Søn Niels Sørensens vegne, der siden sidste Michely har tjent som Dreng hos Sr Palle Møller i Møllersdal, men nu efter tjenestens udløb, vil tage tjeneste under sin Fødestavn hos Morten Jensen i Vissing Kloster. Omtales også en tidligere Fæster under Palle Møller, Ermgård Hansdatter i Vorred [Vorret], Enke efter Jens Nielsen, der har 2 Sønner Niels Jensen og Hans Jensen, hvoraf den ene efter Møllers mening, hører under ham, og den anden under Ryttergodset, hvortil Forældrene var overflyttet. Møller vil nu ikke tillade klagerens Søn, at tiltræde den nye stilling.  4 September 1745.
Påtegnet 6 September 1745 af Amtmanden,
at Moldrup skal give ham nøjagtig underretning om sagen, og af Moldrup 8 September, der bekræfter, at det er som i sagen angivet, at den ældste Søn tilhører Palle Møller, der på Moldrups anmodning, nu er hos Moderen. Møller har forlangt enten, at få denne igen, eller i stedet beholde klagerens Søn Niels Sørensen, hvilket Moldrup, gennem Sognefogeden, har pålagt denne at overholde.

1746
Fra J Ocksen, Århus - til Sognepræsten Jens Foss Zeuten, Gangsted og Søvind. Henviser til Kongelig befaling af 17 Juli, der pålægger ham, at beskikke en anden Præst til, i Magister Søren Gluds sted, at antage Jens Andersen og Jens Pedersen og Hustruer i Tvingstrup, til Skrifte og Altergang, indtil sagen mellem bemeldte Bønder og Søren Glud var endelig afgjort. Beskikker derfor Jens Fos Zeuten til, at varetage dette. 21 Juli 1733.
Notat:
7 Juli 1734 Produceret og læst i Commissionen i Skanderborg.

1747
Fra Woyda, Skanderborg Slot. Specifikation over det Fyrtømmer og Fyrfjæl, som skal anvendes til Loftet på Broen ved Ry Mølle, jvnf den tagne Synsforretning, ifald det ikke skulle være med Egefjæl.
1)
Gode Fyrtræer a 6 alen lang og 4 tommer i kanterne, 27 Tylter eller 324 stk. 2) For at forbedre holdbarheden, ønskes Loftet overlagt med Fyrfjæl, hvilke skal være 4 alen lange, 1 1/2 qvarter brede og omtrent 2 tommer tykke, i alt 18 Tylt eller 216 stk. 7 Januar 1745.
Notat:
Dat 9 Januar 1745 til Poul Johansen, Ry Mølle, ang samme.

1748
Fra Bollund, Hoved. Nærværende Morten Kroermand, som boer i Hoved Kro, har i disse dage slagtet en Ko, hvis Kød han har lovet at sende til Broderen i København. Koen har gået på Græs hele Sommeren, og er ganske sund og frisk, hvilket meddeles til Amtmanden i henseende til ønsket om en Attest i forbindelse med Kødets forsendelse. 4 November 1745.

1749
Fra Jacob Pedersen, Møballe. Klager over Hyrden i Kattrup, der i dag den 5 September, bestyrket af sin Søn, har taget hele Byens Fæ ind i sin egen Hjord, og nægtet deres Drenge lov til at tage samme igen. Klageren gik sammen Farbroderen Jørgen Madsen og Naboen ud til Hyrden, for at få deres Dyr igen, hvilket blev dem nægtet, Hyrdens Søn løb desuden bag på brevskriveren og slog denne flere gange i Hovedet og Skuldre, så han er både blå og blodig, hvilket han har ladet syne af 2 Mænd, jvnf vedlagte skriftlige attest. Håber Amtmanden vil forsvare ham, således disse voldsomme Mennesker bliver afstraffet efter fortjeneste. 5 September 1745.
Bilag:
Attest dat 5 September, over den skade der er påført Jacob Jensen, af Hyrdens Søn Chresten Sørensen af Kattrup. Sign Michel Pedersen og Jacob Christensen. 

1750
Fra N Hiersing Sparre, Kattrup. [Cappellan]. 2 Juledag den 26 December mødte han i Ørskov, efter Sognepræsten Friderich Skandorf og Gårdmand Erich Pedersens begæring for, at døbe et uægte Barn, som en qvinde Mette Thomesdatter af Thyrsted hafde født, da hun som en anden Betler kom til ham den 24 December, og bad om overnatning, hvor hun derefter fødte nævnte Barn, hvis Fader hun tilstod, at være en Soldat på Cancelli Råd Thygesens Gods, Mattrup, Villads Jacobsen af Gredstrup. Barnet blev døbt og kaldt Thomas. 26 December 1745.

1751
Fra Ch Høgh, Skanderborg [Sognepræst i Skanderup etc]. Opgørelse hvad der er udlagt, og hvad der fordres i Stervboet efter Sal Magister Seidelin. Nævner herunder  Zidzel Skåning. Desuden hans Løn som Cappellan fra Påske til den tid Provsten døde. I alt 45 rdr 12 sk.  22 Juli 1740.

1752
Ingen afsender, Tyrsting?. Specification på det Hartkorn af Vrads Herred under Silkeborg Amt, som sorterer under Tyrsting - Vrads Herreders Tinghus, og derfor skal udrede deres del af de foretagne udgifter på samme. Bønder Gods, Ager og Eng 861 tdr 3 skp  1 alb, Skov og Mølle Skyld 14 tdr 2 skp 1 fc 1 alb i alt 875 tdr 5 skp 1 fc 1 alb. Ingen dato 1745.

1753
Fra Alhed Sal Hans Pedersen Zølner, Ejer. Eftersom det har behaget den barmhjertige Gud, at bortkalde hendes elskede Mand, nu Salig Hans Pedersen Zølner den 7 Marts, og hun nu som hans efterladte bedrøvede Enke, sidder tilbage med 3 små umyndige Børn, hvorfor et ordentlig skifte og deling må ske, bedes enten Amtmanden selv, eller dennes Fuldmægtig, møde i Stervboen Tirsdag 6 April, som er 30te dagen efter den Salige Mands død for, at foretage vurdering etc.  20 Marts 1745.

1754
Fra N Holst, Sveistrup [Sognepræsten] Efter indsendelse af Mandtalslisterne pr 24 Juni, til Niels Wissing i Skanderborg, hvor han, som forhen, har noteret Halvgårdsmand Jens Rasmussen og Hustru i Alken som Opholdsfolk, som de selv har angivet sig, siden den unge Mand Christen Larsen har fæstet Gården. Men siden Jens Rasmussen i dag siger, at ikke alene er han og Hustruen hver sine 70 år, men desuden er han en meget svag og Brusten Mand, ligesom Konen for det meste er Sengeliggende, så beder disse gamle Folk om fritagelse for betaling af Skatterne.  26 Juni 1745.

1755
Fra Schandorf, Kattrup [Sognepræsten]. Nærværende Kvinde har i dag været hos ham for, at Betle, men da Folkene ville give hende et stykke Brød, nægtede hun at modtage det, men fordrede Penge. Siden har hun forsøgt, at sælge et par Læderbukser til Christen Jensens Kone, men har ikke kunnet give nogen klarhed over, hvorfra hun havde disse, enten havde hun fået dem, arvet dem efter hendes Mand, som skal være død for 6 år siden, eller skulle forsøge at sælge dem for en Kone i  Vejle. Præsten har derfor ikke kunnet slutte andet, end de må være stjålne, ligesom hendes Tyske Tungemål, kan være et tegn på, at hun har indsneget sig fra de steder, hvor svagheden blandt Kvæg grasserer. Altså sendes hun hermed til Skanderborg for nærmere undersøgelse.  21 Juni 1745.

1756
Fra C Høgh, Skanderborg [Sognepræsten] Henvender sig, ang en Kvinde Catrine Bartis i Stilling, der har været gift med afdanket Rytter, som fik nådsens Brød i Frederichsstad, hvis det ellers er sandt, men skal han nu være død. Efter Mandens bortrejse blev hun i Stilling, hvor der ellers intet var, at sige om hende, men i det sidste års tid, taler man om hendes usømmelige forhold, hvorfor Præsten har haft hende for sig, og pålagt hende, at føre et tugtigt og skikkeligt levned, hvilket hun lovede. Men nu besværer Capellanen sig over hende, at hun ikke overholder det lovede. Amtmanden bedes  nærmere undersøge sagen. 3 Februar 1745.

1757
Fra H Cramer, Åle Præstegård. Sognepræsten i Ry, Conrad Frid Gerlach, har henvendt sig til ham, ang Degnens Datter Johanna Christensdatter, der ved åbenbar afløsning [Skrifte] i Ry Kirke, og efter Barnets fødsel, har udlagt en Ægtemand Søren Rasmussen i Svejstrup som Fader til hendes Barn. Samme Mand begik forleden år Lejermål med Else Rasmusdatter i Ry, og udstod derfor Kirkens Diciplin, hvilket Cramer føler sig forbundet til, at indberette. 3 Maj 1745.
Notat:
6 Maj besvaret.

1758
Tingsvidne:
Fra Johannes Snell, Høver [Birkedommer]. For Retten Moldrups Fuldmægtig Sr Niels Kirchman, der fremstillede samtlige Tåning Byes Beboere, som ved Ildsvåde mistede alle deres ejendele etc. Ilden opstod ca kl 9 om aftenen mellem 26 og 27 April, i Laurs Nielsens Stuehus, der var til fælles [sammenbygget] med Niels Rasmussens, og derefter tog så hurtig overhånd, at hele Byen 2 timer efter var lagt i Aske. Torsdag 6 Maj 1745.
Påtegning:
Tilladt at søge en frivillig hjælp i Århus, Randers etc.

Desuden 21 August 1745 af Skoleholderen Mads Bruun i Tåning om samme, fremgår heraf, at Skolehuset var grundmuret.  

1759
Fra Deichman, Urup. Det har behaget Gud afvigte Søndag d 27 Juni, at hjemkalde Hr Capitain Grabows Frue Elisabet Margaretha Rantzau, hvilket sørgelige Dødsfald underdanigst indberettes. 28 Juni 1745.

1760
Fra G d Lichtenberg, Horsens. Han har netop købt en Hoved -  eller Sædegård i Stjernholms Amt, Mæring Gård  [Merringgård] kaldet, til hvis complettering han har henlagt det Jordegods han i forvejen har i Skanderborg Amt, i alt Bøndergods Hartkorn 64 tdr 3 skp 3 fc 1 alb og 2 fc Skov, jvnf vedlagte extract. 1 Juli 1745.
Bilag:
Dat 30 Juni 1745, extract over Mæringgårds [Merringgårds] underliggende Bøndergods i Skanderborg Amt. Nebbel By: Jørgen Pedersen, Annexgården, Søren Andersen, Jens Hansens Gård, Laurids Rasmussen, Niels Pedersen, Anders Jensen, Knud Christensen, Poul Nielsen, Mads Jensen, Søren Christensen og en Selvejer Ødegård. Bleld: Jens Andersen og Anders Poulsen, Niels Andersen og Jesper Jensen. Nim: Niels Knudsen, Søren Lauridsen, Peder Hansen et Hus, bemte Peder Hansen og Thomas Juliusen, desuden 2 Huse uden Hartkorn der beboes af Niels Rytter og Jørgen Jensen. I alt 64 tdr 3 skp 3 fc 1 alb.  

1761
Fra Frydensberg, Horsens [Procurator]. Henviser til Sessionens afgørelse af 4 November 1744, at de der er under Terchild Ollufsen, i Vrøndings Lægd, skal betale 20 rdr til Jens Mandixes Stervboe, hvilket er bekendtgjort for dem, men ingen har villet betale, hvorfor anmodes om udpantning hos de pågældende, nemlig: Anders Knudsen, Jørgen Pedersen, Søren Nielsen, Peder Sørensen samt Peder Nielsen i bemte Lundum, desuden i Vestbirk hos Jens Andersen, Peder Christensen og Laus Jørgensen af Bisgårds Stervboes Gods i Vrønding Skov, alt med de nævntes Hartkorn. 15 Marts 1745.

1762
Fra Grabow, Urup. Henviser til Amtsforvalter Justsens indkaldelse, af Peder Nielsen Skifter, fordi denne skal have begået Lejermål på Strøgodset i Lundum. Grabow fremfører, at Peder Skifter aldrig har været fra hans Gods, der er hans Fødestavn, og heller ikke bevilget noget andet opholdssted, og derfor efter Loven, ikke kan betale en pålagt bøde til andre end sit Herskab, og skulle denne min Bondekarl anderledes blive anset, vil jeg bede han til sit værne Ting vorde søgt, og ej imod sin vilje enten med Arrest molesteret eller med Vagt bortført, at jeg ikke, som hans rette Hosbonde, derover skulle årsages klage. 15 Marts 1745.

1763
Fra Marcusen, Rasch. Fremsender 8 rdr, som Amtmanden bedes overlevere til Fangefogeden, der efter dennes regning udgør opvartningspenge. Nævner desuden at han 4 Februar, har betalt til en Vagt under Fangevogterens sygdom fra 4 December til 3 Januar, daglig 4 sk i alt 4 mk 8 sk. Om Fangevogteren under sig sygdom kan kræve 3 mk ved han ikke, men tror ikke Amtmanden vil godkende samme. 24 April 1745.

1764
Fra Jacob Rasmussen, Søren Rasmussen, Tårup samt Jens Kieldsen og Rasmus Andersen af Trustrup. Efter begæring af Frue Assessor Mule, Serridslevgård indfandt de sig den 22 Januar, i hendes Bonde Niels Poulsens afbrændte Gård i Tårup, for at syne og besigtige samme, der nu er nyopbygget, står for Hartkorn 4 tdr 4 skp 2 fc 1 alb. Ladehuset 14 Binding som er så godt, at det kan sammenlignes med et af de bedste Bønderhuse i Hundslund Sogn. 8 Binding Stuehus samt 7 Binding Fæhus. 22 Januar 1745.

1765
Fra Såbye, Frisenborg. Hans Herre har meddelt ham, at Amtmanden og Stiftamtmand Benzon, skal forestå regulering af Fourage leverancen i Skanderborg og Stjernholm Amter, således der tages hensyn til Bønderne i forbindelse med de bedste beliggende steder. Beder derfor om, at Bønderne under Faurskov og Frisenborg må levere til Århus, siden dette er det yderste i Amtet, og nogle derfor har op til 8 Mil til Horsens, men kun 3 til Århus. 26 November 1744.

1766
Fra Såbye, Frisenborg - til Gundorph. Da Amtsbetjentene har fået ordre til, at betale for de leverede Remonte Heste, og han har glemt, at få Amtmandens Attest over dem der er leveret af Grevskabet, bedes Gundorph derfor sende en sådan, med samtidig angivelse over hvad de er taxeret til. 22 Februar 1745.

1767
Fra Grabow, Urup. Herredskriveren i Vor - Nim Herred, Sr Olluf Bruun, har påtaget sig en sag for ham, som vil vare en tre ugers tid, hvorfor Amtmanden i samme tidsrum bedes konstituere Christian Uldrich Nørholm i Østbirk i embedet. 20 Oktober 1745.

1768
Fra Såbye, Frisenborg. Regimentskriver Moldrup har meddelt ham, at det ikke tilkom denne at påtage sig forsvaret ved Birketinget, af den arresterede Jens Rasmussen, men at det tilkom dem som havde ladet ham arrestere. Beder derfor om, at der beskikkes en forsvarer inden næste Torsdag, således han ikke får lejlighed til yderligere udsættelse. 15 Oktober 1745.

1769

Fra de Lichtenberg, Horsens. Fra Cammer Collegiet, har han modtaget de tidligere indsendte extracter, over det Gods han, i Stjernholm Amt har henlagt under Mæringgård [Merringgård], jvnf vedlagte kopi, hvorefter der nu er oprettet ny Jordebog over den del der sorterer under Skanderborg Amt. Men da han er pålagt at fremvise originale Skøder, og det alt sammen er arvet efter Konens og egne fædre, undtagen en Gård i Nim, som sammen med en del andet i Stjernholms Amt, er købt af Cancelliråd Sørensen i 1742, så indsendes hermed bemte Skøder, som bedes påtegnede etc.  Nævner også adkomster i forbindelse med Borgmester Hofgård og Frue Bodil Jørgensdatter. 26 November 1745.

1770
Fra H C Møller og N Rasch, Horsens. 1 December 1745 har de været hos Justitsråd de Lichtenberg, hvor de blev forevist efterfølgende Skøder og adkomster på hans Bøndergords i Skanderborg Amt, som han efter Jordebog af 4 November har indlagt under Mæringgård [Merringgård]. Derefter navne etc på vedkommende i Nebel, Bleld og Nim. 1 December 1745.

1771
Fra Adslef m fl, Rentekammeret - til de Lichtenberg. Henviser til Lichtenbergs ansøgning af 14 September, om Skattefrihed på Mæringgårds [Merringgårds] Taxt, af Hartkorn 9 tdr 1 skp 2 fc 1 alb, i henseende til han har fået Gården over 200 tdr Hartkorn. Justitsråden må først bevise, at Gården er en slags Hoved eller Sædegård, som efter Loven og Forordningerne af 16 Decb 1682 og 2 October 1694 må completteres, siden Matr her i Rente Cammeret ikke giver nogen tilstrækkelig oplysning om samme.  16 Oktober 1745.

1772
Fra N Rasch, Horsens. Efter Amtmandens ønske, har de i går været hos Justits Råd de Lichtenberg, og efterset hans Skøder og adkomster på det Gods i Skanderborg Amt, som han efter tilsendte Jordebog har henlagt under Mæringgård [Merringgård], og befundet dem som indlagte forretning udviser.  3 December 1745.

1773
Fra F Krabbe, Bjerregård. Henviser til Amtmandens svar, i sagen mellem Martinus Johansen i Nebel og hans Strøbønder under Gedved Lægd. Drejer sig om betaling til dem der fortsætter som Soldat, efter udståelsen af den påbudte tid. 31 Marts 1745.

1774
Fra Grabow, Urup [med sort sørgekant]. Takker for Amtmandens udviste deltagelse, nævner derefter en ikke nærmere angiven Attest, om en ansøgning [se næste]. 24 Juli 1745.

1775
Fra Grabow, Urup. Fremsender som lovet, kopi af Cancelliets Attest, med tilladelse til at sidde i uskiftet Bo, som han skal holde sig efterrettelig. 14 August 1745.

1776
Fra N Thygesen, Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at der ikke på hans Gods findes sådanne Bygninger, som Kaptajn Gedde med sin familie kan anvises til Bopæl, eftersom de alle er indrettede for Bønder. Da han er blandt de mindste Lodsejere under Geddes Kompagni, bliver han formentlig også fritaget for, at skaffe ham en Bolig, skulle han imidlertid blive pålagt dette, håber han der forinden træffes aftale om hvilken betaling han kan få. 2 August 1745.

1777
Fra Gedde, Ideslyst. [Kaptajn se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, ang en Bolig. Midten af hans Kompagni er ved Føvling, hvortil de ordinære samlinger af Kompagniet er henlagt. Da han ikke på det sted kan få et Hus, håber han Amtmanden vil påtage sig  at få bygget et egnet Hus. Han bor nu i et jordløst Hus, og betaler en meget stor leje, som hans tilstand ikke længe kan tåle, håber derfor på Amtmandens hjælp. 31 Juli 1745.

1778
Fra C Dyssel, Viborg. Henvender sig efter ordre til Amtmanden ang Kongelig Majest anordnede Tugt og Manufaktur Hus i Viborg, om denne vil bistå med dette store og helt nyttige værks forsættelse. Selv om han allerede har fundet så mange brave Herrer og Folk, der er villige til, at assistere med dette, tvivler han ikke på der endnu findes så mange, at det udkrævende antal bliver komplet. At han ikke før har henvendt sig til Amtmændene, skyldes en fejl fra hans side. 8 April 1745.

1779
Fra P Holst, Hvirring Præstegård. Kort tid efter hans ankomst til Sognet, opdagede han noget, der ikke synes ret og rimeligt, nemlig at de 2 Annexbønder under Hvirring, betaler en stor afgift for Herligheden til ejerne på Rasch hver 10 rdr, og desuden gør ham der bor i Hornborg også Hoveri, tillige med de andre Strø Bønder i Hornborg By. Præsten forstod ikke dette, og søgte oplysning om samme, jvnf vedlagte kopi. Henvender sig derfor til Amtmanden som både er vedkommendes og hans egen øvrighed, om hjælp til at de stakkels Bønder bliver fritaget for afgift til Herligheds ejerne, idet han ingen ret har til, at kræve en sådan. De 2 år han har været i embedet, har han ikke modtaget noget af den ene, og kun Landgilde af den anden, hvilket han har tålt, dels fordi de tryglede så meget, på grund af afgiften og Hoveriet til Rasch, dels fordi han håbede, at få sagen oplyst. 16 September 1745.

1780
Fra Marcusen, Rasch. [Se forrige]. Fremsender hermed sit svar på [Sognepræsten] Peder Holstes andragende, ang afgifter fra dennes Annexbønder, desuden udtog af Landmålingen. Vil i øvrigt håbe, eftersom det klart fremgår af samme, at Præstens gerrighed er den største årsag til han ansøgning, at Amtmanden vil blive på hans [Marcusens] side som forsvar, således en vidtløftig proces kan undgås. Marcusen har ved Gud betalt 70 rdr for hver tønde Hartkorn af disse to Gårde, ligesom for andet Bøndergods under Rasch, der beløber sig til ca 846 rdr, nyder alene 10 rdr af hver gård, og aparte af den ene, en ringe del arbejde i avlingens tid, men slet intet af den anden, hvorimod Præsten får så meget, at det kan beregnes til 24 rdr mest i rede penge. 26 Oktober 1745.

1781
Fra Marcusen, Rasch. [Se forrige - til Jørgen Offersen i Kalhave og Christen Michelsen i Hornborg - nævnte Bønder]. Ønsker oplyst om de nogensinde har klaget over ham, som Husbonde og Herlighedsejer, af deres påboende gårde, og om de begge, eller en af dem, i de ca 15 år han har været Husbonde, årligt er blevet pålagt større afgift eller arbejde, end under hans formand Major Hendrich Lasson, til Åkjær og Rasch. Ønsker deres svar og sande mening, om de ønsker en anden og bedre Husbond, eller om de er vel tilfreds med den de nu har. 15 Oktober 1745.

Påtegnet af begge, at de ikke ønsker en anden Husbond etc.
Jørgen Offersen henviser til sit Fæstebrev af 1726 og Christen Michelsen til samme af 1719.

1782
Fra H Marcusen, Rasch.
[Se forrige]. Henviser til modtagne kopi, af klagen fra Sognepræsten i Hvirring Peder Holst, der formentlig er ubeføjet, men på grund af svaghed, først nu besvares. Dersom Præsten i sandhed kan sige, at han er frataget noget af det han kan tilkomme fra de nævnte gårde i Hornborg og Kalhave, der beboes af Christen Michelsen og Jørgen Offersen, så kunne det være ret og billigt om han henvendte sig om dette, men da det aldrig er sket, er det forunderligt, at han som haver et Extraordinær Præstekald og gode indkomster, ikke kan tåle at leve i fredelighed. Han udlader sig vel noget Præsteligt, når han angiver sig ligesom at vil sørge for de stakkels Bønder, men han giver derhos alt for rent tilkende sin egen stærke begærlighed, og at det alene sigter til større indkomst for ham selv, end alle hans formænd har nydt etc.  26 Oktober 1745.

1783
Fra P Holst, Hvirring Præstegård. [Se forrige til Assessor Marcusen?]. Stadig om sagen mellem Præsten og Marcusen på Rasch, ang de 2 Annexbønder, der betaler afgift til Rasch som ejer af Herligheden, og den ene desuden yder noget Hoveri, hvilket Præsten mener er ubegrundet. Bønderne har meget trykket sig ved, at betale nogen Landgilde til Præsten, fordi de gav så meget til Rasch. Derefter nævnes afgift i Ærter, Korn og Smør etc. 30 August 1745.

1784
Fra P Schoustrup, Landmålings Arkivet.[Se forrige]. Henviser til ansøgning fra Sognepræsten i Hvirring, om udskrift af ny og gammel Landmålings og Jordebog, vedr de 2 Annexgårde no 36 i Hornborg og 14 i Kalhauge er disse efterset. I Hornborg Præstens Annexgård 6 tdr 3 skp Jørgen Michelsen og Christen Pedersen no 132 i Jordebogen. Foreskrevne gård er halvparten øde og ubeboet. Ny Mtr no 36 er Præstens Annexgård. Kalhauge no 14 beboes af Anders Terkelsen, i nye Matr beboes af Terkild Andersen. Desuden de forskellige afgifter. 29 Juli 1745.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 33

B5 C - 98 År 1745

Påbegyndt afskrift pakke no 34 34te pakke - Året 1746.

B5C – 99 År 1746

Afgivelser 1746 [også andre år]:

1785

1 pakke Anordninger

1 Rescript af 24 Maj ang Stiftsjurisdistioner

1 do af 26 Aug ang Pligtsarbejde til Kirkerne

1 do af 9 December ang Lovbogens Revision

1 pakke Rentekammer Breve

1 do General Postamts Breve

1 do Gen Landoeconomi og Kam Collegie Breve

1 do med Stiftsamtmandens og Biskoppens Breve

1 do med Amtmandens Breve

1 do med Regimentskriver Moldrups Breve

1 do med Horsens Byes Breve

1 do med Skanderborgs Breve

1 do med Processager og Tingsvidner

1 do Kroeholds Bevilling

1 do ang Skov og Jagtvæsen

1 do ang Skanderborg Slots Bygninger

1 do ang Skoler og Kirker

1 do ang Sessions og Lægdsvæsen

1 do ang Delinqventsager

1 do ang Bøder til Justitskassen

1 do ang Familie og Folkeskat

1 do ang Stutterier

1 do ang Staldstude

1 do ang Qvægsyge

1 do med Industrievæsen?

1 do ang Voer og Nim Herreders Tinghus

1 do med forskellige Breve og Dokumenter

Omslag:

Regimentskriver Moldrups Breve

1786
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Svarer på Amtmandens forespørgsel, at Låsby Vester Bro, den såkaldte Præstebro, er indeholdt i det tal, som på Kongens vegne vedligeholdes, og er anført på opgørelsen af 23 Juli 1735. Nævner også Coll ordre til Brigadier og General Bygmester Hausser, om samme. 24 December 1746.

1787
Fra N Moldrup, Ladegården - til Provst Høegh. Af de 3 umyndige Børn, som Hyrden Jens Jensen og Hustru i Stilling har efterladt sig, har den ene, som var i Virring, for en tid siden været hos Moldrup, hvor det hele blev ordnet i rolighed, men det vil ikke vare længe før han igen står for Døren. I Dag er en anden, som har været i Gjesing, fremkommen, men de vil ikke have ham længere, og således går det vel overalt i denne tid. Håber på Provstens hjælp, når Barnet fremkommer for denne. 6 Oktober 1746.

1788
Fra N Moldrup, Skanderborg. Kopi af Dom, afsagt ved Skanderborgske Ting, over Søren Pedersen, som var mistænkt for Ildebranden i Tåning, hvorefter han er hensat i Tugthuset. Søren Pedersen tilstår at han hele sit liv har ernæret sig med Betlerier, som strider mod Kongelige Love og Forordninger, der foruden har han levet et ukristeligt levned, idet han efter egen tilståelse, har forladt sin Kone og igen taget en anden, som han har løbet om med, ja endnu værre, truet Laurs Nielsens Hustrue i Tåning, hvor der straks efter fulgte den store ulykke [Branden], og derfor skulle stille nøjagtig caution, eller gå i Jern på livstid i Viborg Tugthus. Ingen dato 1746

1789
Fra N Moldrup, Ladegård. Ved sin hjemkomst i aftes, fandt han en henvendelse fra Geheimeråd Rathlow [intet om indholdet]. Nævner også Skovridderne i Storring og Tem, og overbringer en hilsen fra Justitsråd Folsach. 14 Januar 1746.

1790
Fra N Moldrup, Ladegården. Han har anmodet Justitsråden om frisedler for 2 Soldater, den ene Jens Nielsen, som antager Frederich Krags sted i Eier, og den anden Hendrich Jensen, antagen til et Hus i Ry, hvor Mand og Kone er fradød. 10 Februar 1746.

1791
Fra O Thoth m fl, Rentekammeret. Henviser til Forordningen af 1 hujus, efter hvilket der bevilges frihed for April og Juli kvartals Skatter, for alt det Hartkorn Agger - Eng og Skov Skyld, hvor den fordærvelige Fæe Syge, før næst afvigte 1 Maj, bevisligt har været. Ønsker indberetning om samme fra vedkommende Regimentskriver og Godsejere. 16 Juli 1746.

1792
Fra N Moldrup, Ladegården. Henviser til modtagne skrivelse, og nævner en forretning i Stilling over den, for besværgelser, mistænkte Maren Jensdatter, der endte med hendes befrielse, jvnf vedlagte.
Bilag:
21 Februar 1746 var efter Amtmandens ordre, Husmanden Søren Nielsens Hustru og Jordemoder Maren Jespersdatter, tillige med Jens Nielsens Hustru Karen Espensdatter, Niels Pedersens Hustru Kirsten Povlsdatter, Terkild Michelsens Hustru Maren Rasmusdatter og Søren Jacobsens Hustru Voldborg Rasmusdatter, alle af Stilling i overværelse af Peder Pedersen Nihm på Skanderborg Ladegård, forsamlet hos Olle Christensen sst, hvor den 20 årige Maren Jensdatter, der i et års tid har været hos Husmanden Christen Jespersen, blev fremkaldt, som på et tidspunkt skal have været svanger, men nu ikke viser tegn på samme. Hun blev synet og besigtiget, men der blev ikke fundet de ringeste, kendetegn på, at hun enten er, eller har været svanger. Signeret af samtlige. 22 Februar 1746..

1793
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til det, efter Amtmandens ønske, foretagne syn på en af Justitsråd Folsachs Bønder, der døde meget hurtigt, og håber på hurtig expedition, således den døde kan blive begravet uden nogen vidtløftighed. 1 April 1746.

1794
Fra N Moldrup, Ladegården. Den 10 skrev han til Provsten i Vor Herred, om at beramme en Ret over den i Portstuen, på grund af Drukkenskab, indsatte Karen Graus fra Horndrup, men da han ikke svarede, skrev Moldrup igen den 16, hvor svaret lød, at denne havde committeret Hr Schandorph i Kattrup, der har berammet sagen til udførelse i Tåning Skole, førstkommende Mandag den 23. Da det må være det sikreste, at hun får en Forsvarer, bedes Amtmanden beskikke Niels Bang af Overby, efter forslag fra Schandorph. 20 Maj 1746.

1795
Fra N Moldrup, Ladegården. Natmanden Anders Madsen i Tåning har angivet, at han for kort tid siden har været hos sin Broder, Mathies Natmand i Føvling, og foreholdt ham Husets forbedring, som står ringe og slet, eller i stedet kvitte både Huset og tjenesten i Herredet, idet han kan skaffe en anden, som vil sætte Huset i stand etc. Anders Madsen har tidligere haft samme, og overladt det til Broderen. Broderen svarede, at han nok ville kvitte Huset, men ikke tjenesten som han har brev på. Moldrup mener resultatet er, at Huset bliver øde, og man derefter ikke kan få en anden, til at påtage sig tjenesten. Nævner også Vinterens samtale med Mathias Madsen, der da lovede, at få forholdene i orden. 3 Juni 1746.

1796
Fra N Moldrup, Ladegården. Ved lejlighed har han haft nogle af Hørning Bymænd hos sig, ang Espen Jensens klage til Amtmanden hvor de forklarede, at de har haft samme vedtægt om Græsning, såvel i de forrige, som i dette år, og han da har gjort hvad han ville, hvilket de nu ikke længere kan gå med til. Hans klage vil da være uden betydning, da de alle er enige i aftalen om, at de mindst skyldende er givet mere Græsning, end deres Hartkorn berettiger til, hvorimod de skal skaffe lige Hjord og varetægt som de mest skyldende. 21 Juni 1746.

1797
Fra N Moldrup, Ladegården. Henviser til modtagne skrivelse, ang den Bopæl til Kaptajn Gedde, som Cancelliråd Thygesen, mod betaling, har tilbudt i Ring, og om der ikke skulle være et andet sted, helst i Tyrsting og Vor Herreder. Moldrup svarer, at dette tidligere, uden resultat, er undersøgt. Angående omkostningerne ved Bygningen, 2 sk pr td Hartkorn kan der af de 93 Lægd i Distriktet blive i alt 77 rdr 3 mk. 25 Juni 1746.

1798
Fra N Moldrup, Skanderborg. Henviser til Justitsråd Folsach´s og Amtmandens ønske om et overslag, over omkostningerne, hvis Bøndernes Bageovne og Køller, skulle oprettes i aparte Huse uden for Byerne, men intet beløb etc. 3 September 1746.

1799
Fra N Moldrup, Ladegården. Henviser til Amtmandens ønske om oplysninger om, hvorvidt Sal Krigsråd Gybergs bevilgede Kro i Flendsted er nedlagt eller, hvorvidt der svares nogen afgift deraf til Kongens kasse. Moldrup henviser til sin mundtlige redegørelse om samme, at der aldrig er svaret afgift til kassen, og heller ikke ham bekendt, noget til Amtstuen. Hvis dette er sket, har det været i de første år, men ikke siden Sal Krigsrådens tid, idet vedkommende Ejer Hr Jørgen Seidelin ikke ville forbinde sig til dette. 23 September 1746.

1800
Fra N Moldrup, Ladegården. På Amtmandens foranstaltning, er syns forretningen foretaget på Hyrden Jens Pedersens døde Barn i Velling, jvnf vedlagte, og da der ikke er fundet Sår eller andet, der kan bevirke tvivl om, hvorvidt det på en ulovlig måde er taget af dage. Desuden har det i lang tid været syg, så bedes Amtmanden tillade, at det kan komme i Jorden.  8 Oktober 1746.
Bilag:
7 Oktober 1746 var Herredsskriver Christen Ørting af Vinding, efter begæring af Birkedommer Johannes Snell, og på Moldrups vegne Sognefogeden Peder Sørensen af Langballe, sammen med Niels Pedersen og Niels Andersen, begge af Velling, i Velling Hyrdehus for at syne og besigtige Hyrden, Jens Pedersens afdøde Barn, som efter beretning, den 1 Oktober skal være heftigt bortdød. Der fandtes intet, bortset fra en stor rød og blå plet på den højre Skulder, som kan stamme fra et fald ved Skorstenen, hvor det lå, da Søren Pedersen i Løve, og Barnets Moder kom ind, men stadig var i live.

1801
Fra N Moldrup, Ladegården. Af Huset i Ry, som Jomfru Claudi 1741 fik i fæste, svares årligt 1 rdr 3 mk, foruden afgiften af de 2 1/3 alb Hartkorn. Den sidst antagne Peder Gotfredsen har endnu ikke fået et fæste derpå, men forestilles ved næste Session. 11 Oktober 1746.
Bilag:
Fra Woyda og Folsach, Skanderborg. Dat 1 December 1741, ang et Hus til afgangne Commandant Hans Christopher Claudis Datter Jomfru Claudi, at hun må bo i det Hus i Ry som Præste Enken, Sal Niels Friis har opbygget, der efter hendes Død hjemfaldt til Cassen.

1802
Fra N Moldrup, Ladegården. Efter vedtagelsen i sidste Session, har Præsten i Ring og Sognefogeden i Tønning, været i Oustrup hos de 2 uenige Koner, som dog ikke blev forenet. Næppe var deres redegørelse ankommet til Moldrup, før den klagende Niels Madsens Kone kom, for at søge om revange, hvilket hun også efter billighed bør have, men vil vel på den anden side spænde Buen for højt. På den ene side, er der vel grund til Proces, men dette tager både tid og penge, med skade og ruin, hvorfor Moldrup mener det bedste vil være, om Amtmanden indkalder den påklagede Kone, der ikke kom til Sessionen, og hendes Mand, så sagen måske kan løses. 30 November 1746.

1803
Fra N Moldrup, Ladegården. Da skrivelsen, om samlingen for de fattiges væsen, først kom den 5 og han desuden har haft travlt med andre forretninger, har han først nu kunnet besvare samme, der skal ske således:
Hjelmslev Herred Fredag 9 December ved Slottet.
Voer Herred Tirsdag 13 i Tåning.
Tyrsting Herred Onsdag 14 i Sønder Vissing
Framlev Herred Fredag 16 i Storring. Gjern Herred Mandag 19 i Skovsrod.
Hvert sted om Morgenen. Desuden er der berammet en samling i Silkeborg Amt, den sidste dags eftermiddag, som Moldrup også må overvære.
7 December 1746.

1804
Fra N Moldrup, Ladegården. Vedlagte Regning med de påberåbte bilag, hvorpå mangler Obriste Rauchs kvittering, med en del andet, kan ikke længere holdes tilbage, hvorfor han må udbede sig Amtmandens attest, eftersom General Commiss 2 gange har ønsket den indsendt. Håber at kvitteringerne fra Obristen vil fremkomme, således indsendelsen kan ske på mandag. 24 December 1746.

1805
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Eftersom den påklagede [Feltbereder], Jørgen Fram i Vinding hensidder i et Selvejer Hus, hvoraf han ikke svarer noget til kassen, vil han nok ikke rette sig efter Moldrups anstalt, ønskes derfor Amtmandens afgørelse og ordre, som både de klagende og påklagede kan rette sig efter. 10 December 1746.
Bilag:
Fra samtlige Bymænd 9 December 1746. Uanset den beklagelige Fæ sygdom grasserer i nogle Byer i nærheden, finder Feltbereder Jørgen Clausen From, fornøjelse af at købe Fæ på de befængte steder, foruden det engang tilforn er sket, har han i går købt en Stud i Buurgård, hvor svagheden murer, slagtet den der, og bragt Kødet, indmaden, Huden og alt i sin Vogn her til Byen etc.

1806
Fra N Moldrup, Ladegården? [ingen underskrift]. Kopi af conditionerne under 8 punkter, som er brugt ved Fiskeri Auktionen i Skanderborg. Forpagtningen begynder fra 1 Januar, og i næstkommende 3 år indtil 1 Januar 1750. Hvis Hoffet skulle gæste Skanderborg, beholder forpagterne deres Søer, men skal dog være forpligtet til, at levere så mange Retter som måtte ønskes eller kan skaffes,  til Hoffet, fremfor til nogen anden. I de større Søer, skal det være de indkvarterede Ryttere tilladt at Angle. Fiskeriet og Ålefangsten til Ry Mølle reserveres, eftersom Fæsteren tilkommer samme. Ligeledes til Silkeborg Mølle reserveres Ålefiskeriet med Ålestrømmen, Rindstrup Å til Baltzer og Schallevig af Muder?, tillige med Møllernes Baghjul, siden det alene tilkommer Mølleren efter sit gamle Fæstebrev, ligeså i henseende til Fiskeriet og Ålefangsten wed Søbygård, så må det ikke formenes Mølleren i Søbyevads Mølle Stieboerne for Ålegården, enten at sætte eller trække. Forpagtningsafgiften betales 4 gange årlig til Regiments kassen. 16 September 1746.

Omslag:

Processager og Tingsvidner samt Domme 1746.

1807
Tingsvidne:
Peder Pedersen, Eldrup i Land Fiscal Niels Rasches forfald, Olluf Bruun, Vestbirk.
Vor - Nim Herredsting. Fredag 26 November 1745, for Retten fremkom Andreas Bræmer, Horsens og  på Madame Regitz Sophie Leth, Salig Magister Laurids Foghs Enkes vegne, producerede en Stevning af 11 November sidst, ang en af hendes Bøndergårde, der støder op imod Handsted Sogn Egebjerg By, og beboes af Niels Rasmussen, ved en ulykkelige Ildebrand i Sommeren 1743 er afbrændt, hvorfor hun også er blevet fritaget for Skatter i 3 år. Ønsker nu et Tingsvidne om opbyggelsen af samme Gård. Fredag 26 November 1745.

1808
Tingsvidne:
Fra Johannes Snell, Høver, og Skriver Ludvig G v Cølln. Afholdelse af Gæsteret [17 sider] på Skanderborg Slot, efter Amtmandens og Moldrups forlangende, over nogle urolige personer som bør straffes. Tinghørere Hannibal Brandt, Jacob Bruhn, Jens Rasmussen, Rasmus Fynbo, Johan Berenhardt, Rasmus Andersen og Mads Michelsen.
På Moldrups vegne Sr Niels Kirchmann. Sagen drejer sig om to umyndige Drenge fra Jaungyde Søren Jespersen, ca 14 år der skød, der var Søn af Gården hvor Ilden opstod og Jens Nielsen ca 12 år af Tulstrup, der efter deres egen bekendelse, ej andet er ventelig, end at den ulykkelige Ildsvåde, som Søndag den 4 September, er overgået to Gårde i Jaungyde, jo af den såkaldede Nøgel Bøsse, som de skal have spøget med, har haft sin tildragelse, og som deslige vanartige Børn bør straffes for. Også sag mod Indersten Troels N,  Vrold for Betlerier, og forsøg på selvmord ved, at springe i Vandet. Lægdsmanden Peder Christensens Karl i Blegind, der skal være en Søn af Husmanden Jørgen Andersen i Blegind for løsagtighed, forhærdelse, og vold mod Anne Cathrine Frederichsdatter. 1 Oktober 1746.

1809
Johannes Snell, Høver. Restance Dom [10 sider], afsagt på Skanderborg Birketing, over den for Tyveri arresterede Rytterbonde, Jens Rasmussen, Toustrup. For Retten mødte på Moldrups vegne Sr Niels Kirchmann, der fremlagde en beskrivelse af den tiltaltes ejendele efter vurdering af Niels Mogensen og Mads Rasmussen, Toustrup, hvoraf fremgår, at den tiltalte var Selvejer, der skal afstå samme på grund af, at restancen af Skatter m v dagligt vokser. Dømmes til at afstå Gården, der er forfalden og Besætningen meget ringe, sælges ved Auktion. 20 Maj 1746.
5 Bilag:

1)
Restancen 20 rdr 4 mk 11 sk, Aftægten vil vel erindres.
2)
Stue 75 alen Ladehus 57 alen Stald og Fæhus 51 alen i alt 183 alen.
3)
Fra Knud Jensen, Galten 15 Juli 1746 der har efterset Gården, Ager og Eng. Mette Lavridsdatter i Kalbygård, lovede at sørge for Høsten.
4)
Den 12 Juli 1746 blev den fradømte Gård fæstet af Poul Nielsen, der ellers antog Niels Jensens sted i Herskind. 5) Fra Clemen Poulsen [Præsten] i Linå dat 27 Maj 1746, til Moldrup, ang Anders Pedersen, der gerne vil fæste Jens Rasmussens Boel i Toustrup, beskrives som meget slet, Bygningerne er forfaldne, og Besætningen så godt som intet.

1810
Fra Johannes Snell, Høver og Niels Wissing, Galten. Torsdag 23 Juni 1746 blev holdt 1ste offentlige Auktion, over Jens Rasmussen Bundes fradømte Selvejer Gård i Toustrup. Overværende Moldrups Fuldmægtig Hr Kirchmann, Ladegården, alt jvnf udsendte Plakater. Torsdag 23 Juni 1746.

1811
Fra Johannes Snell, Høver. Dom afsagt på Skanderborg Birketing den 16 Juni 1746, over Rytterbonden Peder Rasmussen i Søballe. På Moldrups vegne Sr Niels Kirchmann, Ladegården, ang misligholdelsen af den påboende Gård, pådragne restancer, og forringelse af Besætningen, ved handel og bytning, hvorved de bedste Bæster er bortkommet, således andre Bønder måtte sørge for Såningen. Også indstævnet Peder Tomasen og Niels Pedersen, der havde foretaget registreringen af Peder Rasmussens ejendele. Dommen lyder på Fæstets afståelse, samt betaling af gælden. 9 Juni 1746.

1812
Fra Johannes Snell, Høver. Restance Dom over Niels Jensen Boes i Jaungyde. For Retten mødte Sr Niels Kirchmann, Ladegården. Sagen ang Fæstegårdens ulovlige beboelse, med pådragne restancer, Bygningernes og Besætningens svækkelse med videre, hvorfor Fæstet ønskes frataget. Registreringen foretaget af Simon Hansen og Jens Jørgensen, Jaungyde. Dommen afsagt 26 Maj 1746 der pålægger ham betaling af gælden samt afståelse af stedet. 26 Maj 1746.

Omslag:

Kongelige Bevillinger.

1813
Fra Kongen, København. Bevilling til Thomas West, at denne indtil videre må holde Kro eller Wertz Hus i Røgen, og de rejsende såvel som andre, med behøvende Logementer, samt Spise og Drikke varer, til nødtørftighed, og for en billig betaling, sammesteds betjene, så og derved stedet Brøgge Øl og Brendevin til Kroets fornødenhed, imod at der af svares til kassen 6 rdr årlig.  7 November 1746.

Omslag:

Skov og Jagtvæsen ang 1746.

1814
På bagsiden af omslag del af et brev:
Fra N Rasch og Olluf Bruun, Vor - Nim Herred. Fra 14 Jan d a til 14 Juli, er der ingen Bøder idømt til Justitz kassen. 15 Juli 1746.

1815
Fra C Rathlow og Pultz, Skanderborg. Jvnf Skov forordningens 1st artikel, insinueres hermed en Kontrakt fra Over Auditør Keller, på de Bønder af Skanderborg Amt, der ved dette års Session er idømt Fængsel på Vand og Brød, på grund af ulovlig Skovhugst, hvorfor Amtmanden bedes sørge for de får straffen udstået. 19 September 1746.

1816
Fra Pultz, Skanderborg?. Forklaring om, hvorledes manglen af de i Hårby Skov udviste Ege, til Tåning Byes genopbygning er blevet erstattet. Derefter tallene på det manglende, og det udviste under 6 Roder, men ingen stednavne. Ingen dato 1746.

1817
Fra C Rathlow, Rathlousdal. Uden at informere Skovridder Peter Mønster, kan det oplyses, at den ommeldte Heste, eller Dyrehave, meget vel kan omlægges til en Plantehave, ja noget nær bliver den bedste og nyttigste i Distriktet. Mener kun 2 ting kan have betydning, nemlig om Rentekammerets indstilling og om, hvorvidt man kan undgå, at Bønderne sidst på året nedbryder Gærdet, så de kan anvende den gode Græsning til deres Kreaturer. 6 April 1746.

1818
Fra I F Keller, Hammel. [Se tidligere]. Extract af Skov og Jagt Sessions Protokollen, ang de Mænd der den 28 og 29 Juni 1745, blev dømt for ulovlig Skovhugst.

Velling:

Christen Jørgensen Smed, Vand og Brød 6 dage

Mads Andersen Aftægtsmand, udeblivelse fra Sessionen, Vand og Brød 2 dage.

Christen Christensen, Husmand, for samme årsags skyld, at ride Træhest i 2 dage.

Jørgen Jensen, Husmand, Vand og Brød i 4 dage.

Salten:

Husmand Anders Madsen, Fængsel på Vand og Brød 3 dage.

Store Jens Rasmussen, Fængsel på Vand og Brød i 14 dage.

Niels Nielsen, Vand og Brød 8 dage.

Alling:

Ung Rasmus Nielsen, Snedker, Vand og Brød 14 dage.

Flendsted:

Niels Pedersen, Fængsel på Vand og Brød 8 dage.

Ejer:

Jens Nielsen, Vand og Brød 6 dage.

Jens Andersen, Vand og Brød 4 dage.

Frederich Kroeg, Vand og Brød 3 dage.

Anders Jørgensen, Vand og Brød 4 dage.

Herskind:

Jørgen Pedersen, Vand og Brød 3 dage.

Veng:

Niels Christoffersen, Vand og Brød 14 dage.

Peder Laursen, Vand og Brød 3 uger.

Rasmus Jensen, Vand og Brød 8 dage.

Husmand Lille Rasmus Jensen, Vand og Brød i 14 dage.

Stilling:

Jens Nielsen, i ligemåde med Fængsel på Vand og Brød i 6 dage. 12 Oktober 1746.

1819
Fra C Rathlow, Rathlousdal. Har efterset det tilsendte, ang den Kongelige fælles Jagt, nævner derefter Bjerager, Nølev og Saxild Sogne, som han heller ikke ser, kan komme Kongen til nogen nytte, eftersom disse 3 Sogne hører under 3 eller 4 Godser, og desuden ligger et par Mil fra Distriktet, hvorfor han ikke finder nogen hindring til, at foreslå dette område bliver solgt. 19 Januar 1746.

1820
Fra Pultz, Skanderborg. I Ratlous forfald, men efter hans givne ordre, er Skov og Jagt Sessionen i dette år, berammet til afholdelse den 28 og 29 Juni i Skanderborg. 27 Maj 1746.

1821
Fra O Toth m fl, Rentekammeret. Fra de Deputerede i Skov og Jagt Sessionen i Skanderborg og Silkeborg Amter, har man modtaget et forslag om de pladser, der jvnf skrivelse af 12 Februar, vil være egnede til plantning af Ung Skov. Men før dette igangsættes, ønskes oplysning om  tabet for den Kongelige kasse, sålænge disse pladser anvendes, især for så vidt angår Heste eller Dyrehavens indtagelse ved Sjelle Skovgård. 3 September 1746.

Omslag:

Angående de fælles pladser og steder, vedkommende Skovridder har udset til ung Skovs opelskning.

1822
Fra Soetmann, Jaungyde. Efter ordre af 22 Februar, har han efter sin pligt, efterset de steder i sit distrikt, der vil være egnede til nyplantning og opelskning af Skov. Det eneste sted der ikke allerede anvendes til samme, er på Toustrup Mark, hvor der findes nogle Børe Porrer [Pur], som nok med tiden kan opelskes, om ellers Vor Herre fremdeles vil spare dem for Kreaturerne. På Toustrup Mark har de i Byen boende Selvejere og Profisoen? Bønder rettighed. 28 Februar 1746.

1823
Ingen afsender, Skanderborg - til Hof Jægermesteren. Henviser til vedlagte fra Skovridderne, om de  bedst egnede pladser til opelskning af Ungskov. 9 April 1746.

1824
Fra P Mønster, Storring. Efter ordre af 22 Februar, ang egnede steder til opelskning af Ungskov, som forlængst skulle have været indsendt, men er forsinket på grund af den stærke Vinter, særdeles ved Purre Busker, hvor Sneen er dybest, men nu nogenlunde kan bære, Nævner som egnede steder: På Adslev Mark mellem Adslev By og Koldens Mølle, som nu er begroet med Bøgepur, men med tiden kan blive til god Skov, ved den østre side 160 favne, søndre side 140 favne, vestre side 100 favne og nordre side 100 favne. Pladsen kan vel blive større, men så skal noget af Selvejernes indelukke med, hvorved også Byens Græsning beskæres. Nævner også Jexen Dalen. 17 Marts 1746.

1825
Fra Anders Langballe, Tønning. Ang egnede pladser til opelskning af Ungskov, har han efterset samme, og fundet et sted i Vissing Kloster Østerskov, 60 favne lang og 40 favne bred, som er sortagtig Sandgrund. Desuden en plads i skellet mellem Vissing og Nedenskov Skove, 54 favne lang og 34 favne bred, hvor grunden er Sandet. De andre øvrige Skove i Salig Skovridder Søren Jensens Beridt er mest selvvoksede Træer. 28 Februar 1746.

1826
Fra Rentekammeret, København. Omhandler den endnu vedvarende Kvæg Sygdom, som har borttaget den største del af Bøndernes Kreaturer, såvel i Rytterdistriktet, som på andre af de Kongelige Godser, hvorfor det kan befrygtes, at Bønderne i nogen tid, ikke kan besætte deres Græsgange. Man har da fået de tanker, at ved denne lejlighed, og uden nogen synderlig skade for Bønderne eller udgifter for den Kongelige Kasse, kunne se på, om man jvnf Forordningen af 26 Januar 1733, kunne finde  egnede pladser indhegnet, og anlagt til fremelskning af Ungskov. Ønsker indberetning fra vedkommende om sådan mulighed. 12 December 1746.

1827
Fra C Rathlow, Rathlousdal. Henviser til Rentekammerets skrivelse, hvoraf ses hvad der forlanges af Sessionens Deputerede [fremgår ikke]. Nævner Skovridder Søren Jensens dødelige afgang. 19 Februar 1746.

1828
Fra Rentekammeret, København. Omhandler den endnu vedvarende Sygdom blandt Hornkvæget, der har bevirket, at en stor del af Bøndernes Kreaturer er døde, således de måske en tid fremover ikke, kan anvende deres Græsning. Nævner igen muligheden, for indhegning og fredning af egnede pladser til opelskning af Ungskov. Ønsker indberetning om mulighed for samme. 12 Februar 1746.

1829
Fra P Mønster, Skanderborg. Henviser til modtagne ordre, om egnede pladser til anlæg af Ungskov. Nævner et sted ved Farre, hvorpå findes en del Ris Ege Pur, som er ca 120 favne lang og 80 favne bred, grunden blandet med Ler, såfremt samme bliver indhegnet, kan der blive god Skov. De andre steder i Distriktet, er Ungskoven allerede kommet så vidt, at den ikke behøver indhegning. 2 Marts 1746.

1830
Fra P Jørgensen, Them. Han skulle forlængst have indsendt indberetningen, om egnede pladser for opelskning af Ungskov, men formedelst den langvarige belægning af Sne, har han først nu kunnet undersøge forholdene. Mener det bedste sted vil være i Gjedsø Skov, der kan være tjenligt til, at bevares ca 45 favne i kvadrat. Mener ikke det ellers er nødvendigt med nogen indkastning i hans distrikt, idet Skoven der har den vækst, at det kan frede sig selv. 3 April 1746.

1831
Fra Anders Langballe, Jaungyde?. Jvnf ordren om Plantehaver, følger herved angivelsen for Februar måned, eftersom der nu ingen Skovridder er [intet indhold]. 28 Februar 1745.

1832
Fra Lange??, Testrup Syndergård. Henviser til ordre af 22 Hujus, og har derefter været på de steder der vil være egnede til Skovopelskning. Nævner et sted mellem Tåning og Hem Marker kaldet Ellemholt og Høgholt Kierre?, hvor der har været en plante Have, hvorom der endnu findes Grøfter, men på grund af Jordens ringhed, er der ikke sket nogen fremvækst. Som Amtmanden er bekendt med, er Tåning Mark ringe, men der findes en plads kaldet Rude Lykke, 140 favne lang og 110 favne bred, hvor der af sig selv opvokser både Eg og Bøge Pur, men på grund af Kreaturerne kan det ikke komme til rigtig vækst. 26 Februar 1746.

Omslag:

Slotsbygninger angående 1746.

1833
Fra L Thurah, København. [På Tysk]. Drejer sig reparationen af Skanderborg Slot. 5 Februar 1746.

1834
Fra C Bruhn, Skanderborg [Slotsfogeden]. Extract af Håndværkernes arbejdsløn, jvnf det godkendte overslag for Brygger og Slagterhuset af 22 Januar 1745, og Slotsbygningen af 3 Marts 1745, Brygger og Slagtehuset: Tømrer 44 rc? (rdr) 4 mk - Murermester 39 rc 3 mk - Smeden 11 rc 6 sk - Tækkerne 3 mk 12 sk. Slotsbygningen: Murer 56 rc - Blytækker 7 rc 1 mk - Tømmer og Snedker 19 rc 2 mk 8 sk - Smede 9 rc - 2 mk - Mahler 4 rc 5 mk - Brolægger 84 rc - 3 mk 8 sk i alt 277 rc 1 mk 2 sk. hvoraf der er betalt til Murermesteren 50 rc. 26 August 1746.

1835
Fra L Thurah, København. I anledning af det modtagne forslag, om Slagterhusets Tækning med Tagsten, har Rentekammeret forespurgt, om ikke dette Slagterhus, på samme måde som ved andre Slotte, også kan undværes i Skanderborg, så før man går i gang med nogen bekostning, udbedes Amtmandens betænkning. 25 Juli 1746.

1836
Fra L Thurah, København. Siden de godkendte reparationer [på Slottet] af 29 Marts og 9 Juni 1745, ikke længere kan udsættes, uden befrygtende fare og større bekostning, har Rentekammeret den 5 hujus meddelt, at reparationerne kan foretages i år. Regimentskriver Moldrup, er beordret til at sørge for Materialernes fremførsel, i den mest belejlige tid, såvel som det behøvende pligtsarbejde af Distriktets Bønder, efter Slotsfoged Bruhns nærmere anfordring. 12 Marts 1746.

1837
Fra L Thurah, København. Kongen har givet tilladelse til, at det såkaldte Slagterhus ved Skanderborg Slot, må tækkes med Teglsten, og omkostningen, jvnf indsendte overslag 145 rdr 80 mk må godtgøres, imod fratrækning af det der var bevilget til Stråtagets reparation, og såfremt der allerede er indkøbt materialer, at disse bliver anvendt andet sted, og indtil da opbevares under Slotsfoged Bruhns ansvar. 13 Oktober 1746.

Omslag:

Delinqventsager 1746.

1838
Fra L G von Cølln, Skanderborg [Birkeskriver]. 21 April 1746 blev ved Birketinget afsagt Dom, i sagen mellem Greve Friis, Frisenborg og arrestanten Jens Rasmussen af Toustrup, for Tyveri af 2 Bæster. Eftersom han ikke har kunnet skaffe hjemmel til de 2 stjålne Bæster, så bør han selv være Tyv derfor, og burde vel straffes efter Forordningen af 4 Marts 1690, men som det er første gang han er anklaget som Tyv, kendes for Ret, han efter Loven bør Kagstryges, derefter at gå i Jern og arbejde i næste Fæstning sin Livstid, betale I gæld til Greve Friis for den ene Hoppe 14 rdr, og til Kongen twigæld dobbelt så meget, hans Hovedlod hjemfalden til Kongen, og betale omkostningerne Arrest, forplejning, afstraffelse etc, hvis han ikke kan, sker dette efter Forordningen af 26 September 1732 [se næste]. 21 April 1746.

1839
Fra Horn?, København. [Se forrige]. Henviser til bilag, af hvilket kan ses, at Jens Rasmussen [i Toustrup], der var blevet anklaget for Heste Tyveri, er blevet frikendt for videre tiltale. Amtmanden bedes derfor sørge for løsladelsen af samme. 19 November 1746.
Bilag:
Højeste Rettes Sentens [Dom] dat 11 November 1740, udi den Sag imellem Procurator Andreas Lawson, efter Kongel befaling på den ene og Delinqventen Jens Rasmussen på den anden Side. Afsagt Torsdagen den 3 November 1746: Jens Rasmussen bør for videre tiltale i denne Sag fri at være. Forestående at være ligelydende med Høyeste Rettes Dom Protokol, testerer hermed Hans Kongel. Mts Assessor udi Høyeste Ret, Cancellie Secreterer og Justits Secreterer udi Danmark. 11 November 1746 Kleve?.

Omslag:

Bøder til Justits kassen 1746.

1840
På bagsiden af omslag:
Fra C Friis, Frijsenborg. Henviser til opgørelse over, hvor mange af Bøndernes Kreaturer der er døde, som følge af den grasserende fordærvelige syge blandt Kvæget. 27 Juni 1746.

1841
Fra J H Snell, m fl, Tingstederne. Indberetning om Bøder der fra 1 Januar til 30 Juni er tilfalden Justits Kassen. Ingen ved: Skanderborg  Birketing - Hads Ning Herred - Stensballe Birketing - Vor Nim Herred Ingen - Tyrsting Vrads Herred. Skanderborg Amtstue: For et udskrift af den begyndte Skifteforretning, efter Aftægtskonen Kirsten Nielsdatter i Stjær, skrevet på 7 ark Papir er betalt 6 sk for det ene ark, som tilkommer Justitskassen. [2 bilag om samme]. 25 August 1746.

1842
Fra Benzon, Århus. Fortegnelse over de Kongelige Betjente i Skanderborg Åkjær Amter, som bør indfinde sig i Århus og Skanderborg, for at aflægge Troskabs Ed, til vores nu regerende Konge.     

I Århus 24 hujus:

Birkedommer Johannes Snell, Birkeskriver Niels Wissing, Herredsfogeden i Hads Herred Friderich Holmer, Herredsskriveren Knud Engelbrechtsen.

I Skanderborg:

Amtsforvalter Justsen, Regimentskriver Niels Moldrup, Slotsfoged og Gartner ved Skanderborg Slot Christian Bruhn, Birkeskriveren Ludvig Georg von Cølln som bor i Skanderborg, Herredsfogeden i Tyrsting Vrads Herred Hans Vilsted, Skriveren Christen Ørting, Birkedommeren ved Stensballegård og Herredsskriver i Voer Herred Oluf Bruun, Herredsfogeden Byfoged Rasch i Horsens. 24 hujus? 1746.

1843
Fra Amtmanden Skanderborg Slot. Opgørelse fra Rettens Betjente, om indkomne Bøder som tilfalder Justits Kassen fra 1 Juli til 31 December 1746. Ingen ved: Hads Ning Herred, Tyrsting Vrads Herred, Voer Nim Herred, Stensballegård. Skanderborg Birketing, Jens Rasmussen af Toustrup for Heste Tyverier idømt Tvigæld 28 rdr, men da han ved Højeste Ret er frikendt, bortfalder dette. 27 Februar 1746.

1844
Fra H Vilsted, Synderdahl [Herredsfogeden Tyrsting Vrads Herred]. Henviser til modtagne skrivelse, med indlagte fra Lands Tingshører Arctander og Skriver Torp, hvoraf fremgår, at Vilsted efter en Landstings Dom af 12 Oktober skal betale 4 rdr 2 mk til Justits Kassen, hvilket beløb vil blive betalt, så snart han ved om vedkommende vil appellere Dommen. 16 November 1746.

Omslag:

Folke og Familie Skatten ang 1746.

1845
På bagsiden af omslag:
Fra Witens?, Mariager. Indberetter at der ved Mariager Byting, ikke har været sager med Delinqventer eller publice. 24 Januar 1791.

1846
Fra Giertrud Friderichsdatter, Hemstok. Skriver sig som en fattig og bedrøvet Kvinde, der for fem år siden blev brusten ved en Fødsel, og nu er denne skade blevet værre, så hun næsten intet kan bestille eller tjene til sin næring. Håber derfor Amtmanden for Guds skylde vil ynkes så meget over hende, at han vil fritage hende for betalingen af Familie Skatten. Begge de Gårdkoner hun har boet ved i Hemstok, har set hendes svaghed, og til bevis for, at den er meget slet og jammerlig underskriver de endogså. Give Gud det ellers måtte bevæge Deres Velbårenhed til medlidenhed. Att af: K J D og K K D. 9 Juni 1746.

1847
Fra Niels Nielsen, Århus. Kopi [22 sider] af restance listen for Consumption - Familie og Folkeskatten for Skanderborg Amt, for begge terminer 1745. Derefter i Voer - Tyrsting - Framlev - Hjelmslev - Sabro og Gjern Herreder - Sogne og personernes navne beløb etc. Bl a Provsten i Røgen 14 rdr - Mølleren Laurids Poulsen, Toustrup Mølle 1 mk - Major Reenberg på Ristrup 3 rdr 2 mk 6 sk.   24 September 1746.

Omslag:

Stutteriet ang 1746.

1848
Fra Basballe m fl, Rentekammeret. Ved Resolution af 13 Hujus, har det behaget Kongen, at give tilladelse til de Proprietærer, der efter Forordningen af 16 Juli 1686, holder Stutterier og derfor er fritaget for Consumptions Skatten, at de uagtet det forbud der er mod udførelse af Hingste, imod fuld betaling af Tolden, fremover årlig må udføre halvdelen, så mange som de har Hopper i deres Stutterier, når de forud indhenter det fornødne ved Rentekammeret. 17 September 1746.

1849
Fra Amtmanden Skanderborg Slot. Da der nu, her ved den forestående skiftedag, kan ventes en stor omvexling af tjenestefolk, og der nogle steder kommer folk fra egne, hvor Kvægsygen stadig raser, til steder der hidindtil har været fri for samme, og det ikke er uimodsagt, at smitten kan overføres ved Menneskers klæder, så var det ønskeligt, at alle Prorietairer og Jordegods Ejere, ville sørge for, at ingen Tjenestefolk fra områder hvor Sygdommen stadig er, må tiltræde tjenesten før deres Klæder er vel vasket og renset. Nævner også faren ved handel og udførsel af Kvæg, men er overbevidst om, at enhver Godsejer etc har opsyn med, at Kvæg fra de smittede områder ikke sælges eller uddrives. 28 September 1746.

1850
Fra Grabow, Urup. Såfremt Amtmanden endnu ikke har indsendt anmeldelse om Stutterierne i Amtet, vil han gerne have anført, at han på sin Gård holder 6 Hopper og en Hingst, som findes fuldkommen og ventelig drægtig, jvnf Birkedommer Bruuns attest. 10 November 1746.
Bilag:
Attest fra Olluf Bruun, dat 22 Oktober 1746, at han efter Amtmandens ordre, har været på Urup, og set Stutteriet, bestående af en Sort Hingst og 6 Hopper, som alle er fuldkomne og fast over det fastsatte Mål.

1851
Fra Olluf Bruun, Vestbirk. Efter Amtmandens befaling, har han været på Tyrrestrup for, at efterse Monsieur Juul´s holdende Stutteri, som består af en grå fuldkommen Hingst og 6 sorte og brune Hopper, som alle er i fuldkommen stand, jvnf Forordningen. 22 Oktober 1746.

Omslag:

Staldstude ang. 1746.

1852
Fra Amtmanden Skanderborg Slot. Opgørelse over Stude, som i dette år er solgte fra Hovedgårdene, jvnf Proprietairernes indberetninger.

Greve Friis, Norringgård:
Opstaldet 100 solgt 83 til Henning Hass fra Vilstermarch.

Fra Faurskov:
Opstaldet 140 solgt 124 til Jens Jensen, en Københavnsk Slagter.

Thygesen, Mattrup:
Opstaldet 120 solgt 102 til Hans Buch fra Hiarup og Poul Christensen Seest, over Kolding. Siden 14 april anmeldt at lade drive til Hamborg af anden opstaldning 106 stk, over Kolding.

Ratlou, Gersdorflund og Ratlousdal:
Opstaldet 198 solgt alle til Hollænderen Jean Orhanen, over Ribe.

Fru Rosenørn, Åkjær:
Opstaldet 208 solgt 195 til Jean Orhanen, Holland. Over Ribe eller Hjerting.

Lasson, Dybvad:
Solgt 20 til Poul Laursen Buch fra Nagbøl, over Kolding, og aparte som skulle opsættes på en Gård ved Vejle.

Rantzau, Kane:
Opstaldet 73 alle solgt til Jean Orhanen, over Kolding. Og aparte 30 føde Stude, over Ribe.
28 April 1746.

1853
Fra Amtmanden Skanderborg Slot. Opgørelse over det antal Øxsen, som efterskrevne Proprietairer i indeværende år har opstaldet. Faurskov - Norringgård - Ristrup - Urup - Mattrup - Serridslevgård - Ratlousdal - Gersdorflundd - Åkjær og Cane i alt 1161 stk.  27 December 1746.
3 bilag fra:
Ratlow - Rantzau og Grabow.

1854
Fra Såbye, Frisenborg. Indberetning om opstaldede og solgte Stude. Faurskov: Opstaldet 140 solgt 123 til Poul Marcusen, Drinderup. Norringgård: Opstaldet 100 solgt 84 til Henning Hass, Wilstermark. 8 December 1745.

1855
Fra Bornemann, Salig Rosenørn, Åkjær. Opgørelse over opstaldede og solgte Stude. Opstaldet 208 solgt 174 til en Hollandsk Øxsen Købmand Jans Urhane. 11 November 1745.

1856
Fra Follerup, Serridslevgård [Fuldmægtigen]. Efter sit løfte indberettes, at der kan fås omtrent 6000 brændte Mursten, de største til 5 mk pr hundrede og de mindste for 3 mk, men Tagsten er der ingen af, for uanset der fra sidste Brænding er en del tilovers, er det ikke flere end hans Principalinde har besluttet selv at ville anvende. Kan heller ikke love nogle til næste Sommer, da han ikke ved, om de kommer til at brænde af denne sort, der desuden er vanskelige at omgås. Det øvrige lovede, skal han gøre sit yderste, for at fyldestgøre, skønt Byrden er utålelig. Indberetter desuden, at der er opstaldet 100 Øxen men ingen solgt eller bortlovet. 19 November 1745.

1857
Fra N Thygesen, Mattrup. Efter Forordningen indberettes, at der i denne Vinter er opstaldet 120 Øxen. 4 November 1745.

1858
Fra N Moldrup, Ladegården. Ang dokumenterne om kvinden Johanne Nielsdatter, finder han intet bedre end Amtmandens ide om, at hun ved venners hjælp betaler pengene, hvilket ikke kan overgå 2? rdr. Når no 42 til Jordebogsregnskabet er påtegnet, kan den i no 43 og 45 foranstaltede attest på extracterne no 44 og 46 henvises til no 42, som er det nærmeste, videre kan han ikke nu erindre. Ingen dato 1746.

1859
Fra C Skiørring, Ristrup [Fuldmægtigen]. Indberetter i Major Reenbergs fraværelse, at der er opstaldet 70 Øxen på Gården. 13 November 1745.

1860
Fra Såbye, Frisenborg. Indberetter, at af de på Faurskov opstaldede Øxen, er der solgt 124 til Slagter Jens Jensen, København og 83 til Henning Hass af Wilster March. 16 April 1746.

1861
Fra N Thygesen, Mattrup. Af de denne Vinter opstaldede Øxen, er der solgt 68 til Hans Buch, Hjarup og Poul Christensen, Sehest, uddrives over Kolding. 6 Januar 1746.
Bilag:
Dat 22 Januar 1746. Foruden ovennævnte, er der solgt yderligere 34 til samme.

1862
Fra N Thygesen, Mattrup. Af de her på Gården opstaldede Øxen, agter han at drive 106 stk til Hamborg, hvoraf Tolden vil blive betalt i Kolding. 14 April 1746.

1863
Fra Rathlow, Ratlousdal. Foruden de allerede solgte 180 Øxen til Jean Orhanen, er der yderligere solgt 18, i alt 198 stk, som alle passerer Ribe eller Kolding. 12 Februar 1746.
Bilag:
Dat 24 Februar om samme, han kan ikke opgive Toldstedet, idet køberen ikke ved om uddrivninger sker over land eller Vand.

1864
Fra Frue Bornemann, Åkjær. Indberetter, at hun foruden de 174 Øxen, der er solgt til den Hollandske Øxen Købmand Jan Urhanen, siden har solgt 21 stk til samme, i alt 195, der uddrives over Hjerting.
Bilag:
Dat 17 Februar, om samme. 24 Februar 1746.

1865
Fra Lasson, Dybvad. Indberetter, at der af de opstaldede Stude, er solgt 20 føde/fede Stude, til Poul Lauridsen Buck fra Wenbøll, der uddrives over Kolding. Desuden 10 stk, der skal på en Gård ved Wedel/Vejle, alle er bortdrevne. 25 April 1746.

1866
Fra Rantzau, Kane. Indberetter, at der af de opstaldede Øxen, er solgt 73 stk til en Hollænder Johan Usan [Johan Urhanen?], desuden 30 stk føde Stude i alt 100, hvilke endnu, Gud være lovet er friske og sunde. Vil passere Kolding. 16 Februar 1746.

1867
Fra Schanche, Ribe Toldkammer. Takker for den modtagne opgørelse, over de fra Hovedgårdene i Skanderborg og Åkjær, solgte Øxen. 4 Maj 1746.

1868
Fra Marcusen, Rasch. Af de 120 Stude der er opstaldede på Gården, er der solgt 62 af de fedeste til Henning Has af Wilster [March], de i 3 drifter skal uddrives til Hamborg, med en eller to dages mellemrum, formedelst der på den måde, bedre kan fåes ophold om Natten, hvor de kan indsættes og fodres. Derefter nærmere beskrivelse af Dyrene, sorte, grå etc, alle brændte på det højre Horn med et H. Eftersom der til disse drifter behøves Sundheds Attest, og der Gud være lovet ingen Kree [Kvæg] syge er på Godset, så udbedes en sådan med nærværende Bud. 20 November 1745.

Omslag:

Industrivæsen ang 1746.

1869
Fra Stiftamtmand Benzon m fl, Århus. [11 sider]. Kongen har ønsket, at han skal afholde et møde med de i Århus Stift, værende Amtmænd og 2 erfarne Landmand, for at afgive deres betænkning om bl a:
a)
Om det vil være muligt, at fastsætte den på mange steder, alt for høje løn til Bonde Tjenestefolk.
b)
Om det mere og mere overhåndtagne misbrug af Brændevin, forbud til Kroholderne med salg af samme til andre end de rejsende, eller andet.
c)
Hvorledes den umådelige Tobaks Røgen kunne være hemmet.
d)
Om man burde dække mere Jord eller andet, på de døde Dyr for, at undgå stanken. Og endelig hvad man i disse besværlige tider, kan fornemme  ville være til Landmandens fremgang, således både Bønder og Mandskab kan blive opmuntret og tilholdet, at blive  ved deres steder og Godser.

Derefter betænkningen fra mødedeltagerne. Ingen dato 1746..

1870
Fra Amtmanden Skanderborg Slot.[10 sider] Henviser til Kongelig befaling af 14 Februar 1746, om hvad der kan foretages til Landets nytte, uden udgift for den Kongelige kasse, ja uden hver mands udgift.
1)
Ang den endnu grasserende og tiltagende Kvæg sygdom, kan det ikke nægtes, at mange familier er kommet i armod etc.
2)
Foruden de foranstaltninger der allerede er indført, ved begravelsen af de døde Dyr, bør stederne efter en vis tid, og før Kvæget kommer i Marken, påkastes mere Jord.
3)
Skulle Kvæg sygdommen vedblive eller brede sig, bør Beboerne i de områder, hvor den nærmer sig. lade de Stude og andet, der er tjenlige, slagte forinden, således disse kan blive bragt til nytte.
4)
At regulere Tjenestefolkenes løn, vil have sin vanskelighed, dels i henseende til Egnen, dels til Personen som skal tjene, på nogle steder nyder en Karl 12 nogle steder 13 - 14, men igen i nogle Egne 15 - 16 - 18 Slettedaler.
5)
Rettens Betjente og Land Fischalen, skulle under en vis straf, nøje have indseende med efterlevelsen af Brændevins brænding og utilladelig Krohold, og når dette blev hæmmet, kunde det vel ikke nægtes Kroholderne, at sælge til andre.
6)
Ang Tobak, ved misbrug af sådant, kan vel siges, at der sker meget ondt og forsømmes meget godt, når det ikke blev brugt på utilladelige tider og steder, var en god hensigt befordret, og Almuen ved en ringe føde og underhold, i sin sved og møje end og lidet kunde Soulageris, men da det nu har taget så meget overhånd, at unge Mennesker vel næppe 18 - 20 år tit og ofte, tilsætter det lidet de kan fortjene, over det de behøver til Klæderne, for ikke, at forglemme den skødesløshed der foregår med tændte Piber, der tit forårsager ulykkelige hændelser.
7)
Igen om fylderi og drukkenskab, ødselhed med Tobak etc.
8)
I overdådige Klædedragter, er Bønderne og særdeles Kvinde Kønnet ikke aldeles uskyldige, da det tid efter anden syntes, at tiltage, ja mangen fattig Bonde har en Hustru og et par Døttre som vil ligne en velhavende Bondes Hustru og Døttre, så de ofte må sætte sig i gæld for, at opfylde sådanne ønsker.
9)
Nogle Godsejere har henvendt sig, at ved desertering har de større tab, og deres Mandskab nemmere lejlighed til, at undvige end ved andre, hvorfor Straffen for sådanne tilfælde, bør udståes.
10)
Omhandler de fattiges væsen. Uanset hvordan med behandler dette, er man dog ikke fri for de mange omløbende og til dels u-fornøjelige Betlere, hvilket vel bedste kunne løses ved, at hvert Gods eller Lodsejer i ethvert Sogn, blev pålagt, at holde disse hjemme og forsørge dem.
11)
Et spørgsmål om ikke Trygle Breve og Brandstød Tingsvidners ombæring burde afskaffes, thi det sker sjældent, og mindst ved de skadelidende selv, men ved andre, som enten tilkøber sig sådanne, eller lader sig leje til sådan forretning.
12)
Sluttelig foreslåes, om ikke uden tab for Kongen, Landmanden i nogle åringer, uden betaling af Told, måtte tillades, at udføre hvad han af Korn og Kreaturer samt andre producter, undtagen Får, hvad der kan gøres i Penge, særdeles Svin, hvorefter man kan formode, der vil blive flere tillagt. 
9 Marts 1746.

Omslag:

Skoler og Kirker ang 1746.

1871
På bagsiden af omslag:
Ingen afsender og dato. Til Landsdommer Thøger Reenberg til Ristrup. Sognefogeden har dette cito, at befordre fra Høver til Skovby, derfra til Høslevgård, derfra til Søren Christensen i Borum, som bringer det til Ristrup, hvorfra det formodes befordret til Bistrup, som magtpåligger og Hans Majts. tjeneste angår.

1872
Fra Else Marie Gerlach, Ry [den afsatte Præstes Kone]. Der er en lille Stoll [Stol] i Ry som Christen Friises Enke har ladet bygge, der ikke tilhører andre en Kirken, men der er aldrig betalt leje af den. Bønfalder derfor Amtmanden som Kirkens Patron, om han vil have den nåde, at lade denne fattige og fremmede i et fremmed Land, have den i den korte tid hun? søger Ry Kirke, thi hun har ikke haft noget vist sted i Kirken siden Nådsens året den 2 Maj var ovre. 30 September 1746.

1873
Fra Collerup, Gedved Skole. Fortegnelse over de ugifte Personer i Toldstrup Sogn, som ikke godvilligt vil betale til ham, som Skoleholder for bemte Sogne i 1744 og 45, Toldstrup Mølle og By, Tammestrup, Eldrup, Gedved Mølle, Holms Mølle, Holmegård, Gedved By, med navne og beløbene.  24 Maj 1746.

1874
Fra E M Gerlach, Ry. Takker underdanigst, ydmygst og ærbødigst for ald den Nåde og Godhed, Amtmanden har vist mod hende, der som fremmed og fattig i et fremmed Land sidder med 6 små uopfødte Børn. Ang det hus hun kan få i Ry, vil hun gerne svare 1 rdr 3 mk årlig i afgift. 10 November 1746.

1875
Fra Truels Bertelsen, Kolding [Kirke Inspektør]. Henviser til modtagne skrivelse, ang bekendtgørelsen om Kirke synene, som forventes at starte fra mandagen efter Påske, hvilket han håber Amtmanden kan godkende. Muligvis bliver der nogle Kirker og Skoler som ikke bliver synet, og dermed menageriet både tid, kørsel og omkostninger [spares]. 4 April 1746.

1876
Fra Truels Bertelsen, Kolding. Contract med Murermester Peder Rasmussen, Skanderborg om reparation af Tåning Kirke og Skole. På Kirken findes her og der brøstfældighed, en del Sten er "formulsked" og derfor skal hugges ud og andre isættes, Taget behøver her og der under skielning og understrygning, Våbenhusets Tag repareres. Skolens Tag er nogle steder utæt, så andre Sten skal oplægges etc. Murstenene bliver frit leveret på pladsen. Betalingen udgør for Kirken 4 rdr og Skolen 1 rdr.  11 Juni 1746?

1877
Fra Th Kattrup, Overby Skole. Han har nu på 6te år været Skoleholder ved den Kongelige Skole i Overby, og håber Amtmanden i den tid har været tilfreds med ham. Men i al den tid har han ikke nydt det, han efter Skole instruktionen tilkommer, græsning hos Overby Bønderne uden vederlag, uanset han ofte har henvendt sig til disse, men kun fået det svar, at han kunne henvende sig til de andre Bønder der hører under Skolen, eftersom de i mange år, af deres lille Hartkorn havde udlagt Græs til Skoleholderen, så de nu mente sig fritaget i mange år. Beder Amtmanden hjælpe sig til Græsning efter instruktionen, enten det så sker i Overby, Borup, Møballe eller Kattrup, dog på belejlig sted for Byen. 25 Maj 1746.

1878
Fra Jens Sørensen, Schanderup Skole. Henviser til ny klage, fra  Skanderborg Byes Danske Skoleholder Niels Klocher, der besværer sig igen over, at nogle af Byens Børn søger Kongens Skole, dog ikke så mange som han siger, der er ikke mere end 6 - 7 Børn, foruden dem som har fri adgang til Skolen. Jvnf Amtmanden ordre, skal han nok sørge for, at de Rytterbønders Børn, der er inddelt til Skolen ikke skal undvære deres undervisning. Mener ikke det er forkert, at nogle få af Byens Børn også kommer i hans Skole, ikke mindst fordi der ikke kommer så mange fra landet. Nævner også Hartkorn, Græsning etc. Gør opmærksom på, at hans formænd har haft 30 - 40 Børn fra Skanderborg, uden der har været nogen påtale. 18 Marts 1746.

1879
Fra Michel Jensen, Hylke [Sognefogeden]. Sammen med undertegnede Sogne Mænd, ser de sig nødsaget til, at klage over den dårlige undervisning deres fattige Børn, får af Skoleholderen Niels Hansen, så de kan næppe læse, når de skal til Konfirmation, men må gå både 2 år og længere, som er en utålelig byrde, med  Børn og Tjenestefolk. Michel Jensen har haft stor bekostning, for to af sine Børn, der kom i en fremmed Skole, for at bringe dem så vidt, at de kunne blive Konfirmeret. Andre i Sognet gør efterhånden det samme, og ved deres klager til Præsten svarer denne, at han intet kan gøre, idet han har klaget nok, og Amtmanden har haft bryderier nok med den sag. Michel Jensen har endnu 2 Børn tilbage, en fuldvoksen Pige på 17 år, der har gået i Skole 11 - 12 år, men endnu desværre så ilde faren, at hun ikke kan læse i nogen Bog, sig selv eller andre til nogen nytte og gavn, uanset hun idelig har søgt Skolen, undtagen når han, i den stærkeste avling eller Plovtid, selv har behøvet hende. Præsten skal selv i Kirken have sagt, at Skolemesteren ikke duede. 3 Februar 1746.
Vidner:
Søren Gantrup, Søren Olsen, Michel Jørgensen, Lars Rasmussen, Rasmus Michelsen, Jørgen Christophersen, Jens Pedersen, Laurids Andersen.

1880
Fra Hansen Dall, Hylke. Eftersom der er et ringe Skolemester Embede ledig i Underup Sogn, idet den tidligere Skolemester er død, bedes Amtmanden udstede et Pas til brevskriveren, eller [og] en  anbefaling til Obrist Leutenant Trapp i Horsens, ligeledes til Forstanderen på Handsted Hougård og Sognepræsten i Nim, idet disse 3 Mænd råder over nævnte Skoleplads. Sognepræsten i Hylke vil formentlig påtegne samme, når har ser at Amtmanden er positiv i sagen. 11 Oktober 1746.

1881
Fra T Bertelsen, Kolding [Kirkeinspektøren]. Henviser til modtagne skrivelse, men havde allerede Torsdagen forinden afsendt Brev, om Sessionens afholdelse den 12 - 13 September i Skanderborg Amt. Jvnf vedtagelsen i sidste Session, har han sendt Brev til Provst Kier om de 4 rdr til Bryrup Kirke, af Madame Sl Åbyes sted i Kirken. 5 September 1746.

1882
Fra T Bertelsen, Skanderborg Slot - til Birkedommeren. Kirke Sessionen for de Kongelige Kirker og Skoler i Skanderborg Distrikt, forventes afholdt på Skanderborg Slot således: Voer og Tyrsting Herred 12 September - Hjelmslev Herred samme dags eftermiddag, Framlev Herred 13 September om formiddagen, Gjern Herred samme dag om eftermiddagen, hvilket bedes bekendtgjort. 1 September 1746.

1883
Fra T Bertelsen, Kolding. Henviser til sin angivelse af 29, og vedlægger i den anledning underskrevne Breve om samme, hvori der er gjort plads til ændring af datoerne om Sessionens afholdelse, men håber dog, at Amtmanden vil godkende de foreslåede datoer 12 - 13 September.  1 September 1746.

1884
Fra T Bertelsen, Kolding. Omhandler samme Session om Kirker og Skoler i Skanderborg Amt, som han håber kan ske de foreslåede datoer 12 - 13 September, bl a fordi han skal til Ribe for, at aflægge sin Ed. 29 August 1746.

1885
Fra T Bertelsen, Kolding. Tager sig den frihed, at henvise til de oprettede contracter med Murermester Peder Rasmussen, ang reparationer på en del Kongelige Kirker og Skoler i Skanderborg Amt, jvnf sidste tagne Syn. Håber ikke Amtmanden har nogen indvendinger, men vil godkende samme. Nævner også Contracten med Blytækker Ågård, om det lidet Blytækker arbejde, som efter samme syn, skal udføres på nogle af Kirkerne. 7 Juli 1746.

1886
Fra T Bertelsen, Kolding. Henviser til vedlagte underskrevne Breve, ang Kirke synet, der med Amtmandens godkendelse og underskrift, bedes videresendt til Provsterne i Skanderborg Amt. 7 April 1746.

Omslag:

Amtmændenes Breve  Skanderborg Amt 1746.

1887
På bagsiden af omslag: Til Rente Kammeret, ang uddrivningen af solgte Øxen, jvnf Forordningen af 1702, men intet sted - dato eller underskrift.

1888
Fra D Trappaud, Søbygård [Amtmanden Silkeborg Amt]. For kort tid siden opdagede man 2 Stude, der havde været angrebet af den grasserende Sygdom, uden tilsyn eller varetægt, gik rundt på en anden Mark, indtil de kom til Toustrup Mark, hvor Bymændene, i håb om at undgå denne Kvægsygdom, dræbte og begravede dem. Men desværre udbrød Sygdommen blandt Skjørring Byes Fæmon, og nu videre til andre omgrænsende Byer og Sogne, således også i Farre. Omtalte Stude menes, at tilhøre Jens Leth af Oustrup [Ougstrup], som derfor burde tiltales og straffes. Trappaud mener at Mogens Hougård og Wedrich Skrædder i Farre, samt Lægdsmanden og øvrige Beboere i Toustrup kan bekræfte hvem ejeren er. 13 September 1746.

1889
Fra D Trappaud, Søbygård. [Se tidligere]. Samtlige Lodsejere under Kaptajn Geddes Kompagni i Silkeborg Amt, har erklæret sig villige til, at betale 2 sk pr td Hartkorn, til Cancelliråd Thygesen, mod forsvarlig anskaffelse af Kvarter for Kaptajnen i Ring Sogn og By, hvilket Trappaud ikke har nogen indvending imod, således der må oprettes accord om samme. 13 Juli 1746.

1890
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne, med Amtmandens befaling om, at lade den af 6te Juni, afsagte Dom af over Arrestanten Thomas Sørensen, fuldbyrde. 14 Juli 1746.

1891
Fra D Trappaud, Søbygård. Blandt de Bygninger der blev lagt i Aske ved den ulykkelige Ildebrand i Dørup By, som efter allernådigste godkendelse, igen skal sættes i stand, skal være 2 Huse som er under Kaptajn Geddes Kompagnis Distrikt. På General Major Numsens begæring om Kvarter til Kaptajnen, spørger Trappaud, om det ikke ved en henvendelse til Kammer Coll, ville være muligt, at få disse 2 Huse samlet til et, og derefter anvendt til Bolig for Gedde, ikke mindst i betragtning af, at Jordebogens indtægter derved kunne forbedres, da Gedde, udover det der årligt svares, kunne pålægges lidt mere, foruden noget til Husenes opbyggelse. 8 Juli 1746.

Omslag:

Stiftamtmanden og Biskoppens Breve Århus Amt 1746.

1892
Fra Benzon, Århus. Henviser til skrivelse fra Over Sekretær von Holstein, ang en fornemmelse af, at en del Kommandanter i de Kongelige Fæstninger, ikke uden forudgående ordre, vil modtage de Delinqventer der fremsendes til arbejde i Fæstningerne, hvorved især de Civile har hensiddet længere under de pådømte steder, Landet til byrde og omkostninger, indtil de forlangte ordrer har kunnet frembringes. For eftertiden skal Kommandanterne, uden afventelse af Kongelig ordre, straks modtage de der er dømte til arbejde i Slaveriet, uanset om de er dømte under Civil eller Militær Ret, når de af vedkommede Stifts Amtmand etc er fremsendt. 9 December 1746.

1893
Fra Benzon, Århus. På notifications listen fra Cancelliet for November findes anført, 4 v 485 Else Marie Gerlach, af Ry om Pension til hendes 6 små Børn og et lidet Hus i Ry, til fæste uden afgift, hvilket Amtmanden behager, at bekendtgøre for hende. 23 December 1746.

1894
Fra Benzon, Århus. Henviser til modtagne fra Skriveren ved Nørre Jyllands Landsting, ang en Dom afsagt over Herredsfogeden Hans Vilsted i Tyrsting - Vrads Herred, iflg hvilken han skal betale 2 rdr til Justits Kassen, hvilket Amtmanden bedes sørge for bliver inddrevet. 1 November 1746.

1895
Fra Benzon, Århus. Af hensyn til indsendelse af regnskabet til Rentekammeret, ønskes oplyst om de på den sidst modtagne opgørelse, anførte personer enten er døde, arvingerne uformuende eller af andre årsager ikke kan betale de anførte beløb. 25 Oktober 1746.

1896
Fra P Fogh, Ryomgård. Henviser til en opgørelse fra Stiftamtmand Benzon, ang en del ubetalte beløb, jvnf Rentekammerets henvendelse til Benzon. På samme, findes en del Familie og Folkeskats forpagtere, som ikke har overholdt det der er pålagt dem, med hensyn til indlevering deres af regninger. Amtmanden  behager, at indskærpe overholdelsen af Kammer Coll skrivelse, overfor Forpagterne eller deres arvinger. 26 Juli 1746.
Bilag:
Ekstrakt af Kammer Coll opgørelse over en del Forpagtere med uindløste Qvittarier: Hans Justsen, Skanderborg 1722 - 23 og 24 1 rdr.
Niels Nielsen, Århus 1725 - 26 - 26 og 27 1 rdr.
Henrich Ammitzbøl 1737 - 38 og 39 1 rdr.
Christian Nissen fra 1740 - 45 incl 2 rdr.

1897
Fra Benzon, Århus. Henviser til modtagne af 22, hvoraf fremgik, at Amtmanden ikke har nogen indvendinger imod Thomas West´s ansøgning, om at anlægge et Kroerhold i Røgen Sogn, men eftersom Kammer Coll ønsker oplyst, hvad afgift der årligt kan svares deraf til Kongens Kasse, hvilket Amtmanden ikke har angivet, bedes dette meddelt. 4 Oktober 1746.

1898
Fra Benzon, Støvringgård. Gehejme Conferentz Råd og Over Sekretær von Holstein, ønsker en liste over alle de i Stiftet opholdende Adelige Personer eller Familier, hvad enten de er Jorde Gods ejere eller ej, og uanset om de er af gammel eller nyere Adel. Amtmanden bedes fremsende en sådan fortegnelse. 12 September 1746.

1899
Fra Benzon, Århus. Henviser til skrivelse fra Kammer Coll, ang en ansøgning fra Thomas West, om tilladelse til, i Røgen Sogn og By, at oprette et Kroerhold med Øl og Brændevin. Man ønsker en betænkning om samme, ligesom afgiftens størrelse. 6 August 1746.

1900
Fra Benzon, Århus. Han har besluttet, førstkommende 31 August om formiddagen, på Skanderborg Slot, at tage de Kongelige Skov og Jagte Betjente i Ed, hvilket er meddelt Gehejme Råd Ratlou. Amtmanden bedes indkalde de civile Betjente til samme tid og sted, jvnf fremsendte formular. Fredag 2 September kl 10 er samme berammet på Horsens Rådstue. 23 August 1746.
Bilag:
Formular til Eedens aflæggelse [2 sider] Eftersom Den Stormægtigste Konge og Herre Herr Friderich den Femte Konge til Danmark og Norge etc, hawer allernådigst antaget og bestilt mig N N til at wære Hans Kongl Mayts Tiener og N N o s v.

1901
Fra Benzon, Århus. Med Henvisning til Kongelig befaling, fremsendes Kopi af Hans Majts åbne brev, ang de af salig og højlovlig Ihukommelse Kong Christian den Siettes udgivne bestallinger, og benådningers breves indsendelse til allernådigst confirmation, indenfor en bestemt tid, hvilket Amtmanden bedes bekendtgøre.
Bilag:
Friedericus Qvintus etc Giøre alle Witterligt, at eftersom wi, wed Dette Wores Regimentes Begyndelse, ere allernådigst til sinde, imod alle og Enhwer af wore Kiere og Troe Arwe Undersåtter og Tienere, sær Nådes og Mildheds Tegn, efter Enhwers Wilkor og Fortieneste, såwidt mueligt, at betro; etc. 19 August 1746.

1902
Fra Benzon, Århus. Til den Troskabs Eds aflæggelse som alle civile Betjente her i Århus Stift, skal aflægge til den nye Konge Frederik den Femte, er modtaget en formular jvnf kopi, der skal anvendes, når disse, efter Kongelig befaling, på en belejlig tid, indkaldes til aflæggelse af Eden. Af hensyn til de længst fraliggende Betjente, har Benzon besluttet sig til, i nogle dage, at rejse rundt til Stiftets Køstæder, og der tage Betjentene i Ed. Amtmanden bedes indkalde samme i Hads - Hjelmslev - Framlev og Sabro Herreder, til møde på Århus Rådstue onsdag 24 August klokken ved 10 slet om formiddagen. Ang de Kongelige Jagtbetjente, vil han skrive til Gehejmeråd Rathlow om disse. 16 August 1746.

1903
Fra Benzon, Århus. Efter at det har behaget den Allerhøjeste wed Døden, at Bortkalde Hans Kongel Majts, Den Stormægtigste Konge og Herre, Kong Christian den Siette, Så bliwer Hr Conference Råd herhos, efter Wores nu Regierende Konges, Kong Friderich den Femtes til mig, ergangne allernådigste Befaling de dato 8de hujus, allertienstligt tilstillet vidimeret Copie, af den mig tilsendte formular til Troeskabs Eed, hworefter Deres Welbårenhed Wilde behage, sådan sin aflæggende Eed skriftl at forfatte, og mig allerfordeligst med Deres underskrift og Signette hostrycth at remittere, for derefter at worde til Cancelliet indsendt. Forbliwende med ald Estime Høyædle og Welbårne Høitærede Hr Conferentz Råds tienstergifne Tiener. 16 August 1746.
Bilag:
Formular til Edens aflæggelse.

1904
Fra Benzon, Århus. Fra Birkeskriveren ved Skanderborg Rytterdistrikt, har han modtaget en genpart af en Dom, afsagt den 27 April, hvorved Jens Rasmussen, Toustrup for begåede Heste tyverier, foruden anden straf, er idømt Twigæld til Kongen med 14 rdr, samt desuden have sin hovedlod forbrudt. Amtmanden bedes sørge for disse Bøders inddrivelse. 27 Maj 1746

1905
Fra Benzon, Århus. Efter revisionen over de indgivne regninger, vedr omkostninger i sagen mod Tyve komplottet Poul Mortensen Natmand og Hustru i Vester Vedsted ved Ribe, Mathias Knudsen Natmand i Århus og Hans Jensen Skrædder fra Farrup [Fardrup], bliver den endelige sum, der efter forordningen af 26 Sept 1732, skal betales af Stiftet, efter at det fra sidste ligning over Stiftet, værende overskud 36 rdr 2 mk 12 sk, er fratrukket til rest 453 rdr 5 mk 2 2/3 sk, hvoraf der af Skanderborg - Åkjær Amter, efter deres Hartkorn, bør udredes 111 rdr 2 mk 13 sk, hvilket Amtmanden
 snarest må få inddrevet til Amtstuen. 20 Maj 1746.

1906
Fra Benzon, Århus. Til Kongens tjeneste, ønsker Kammer Coll straks indberetning om, hvor mange Skibe der er i Stiftet, og hjemmehørende i samme, hvornår de er byggede, samt af, hvor mange læsters drægtighed de måtte være bestående, hvilket Amtmanden bedes undersøge. 29 April 1746.

1907
Fra Benzon, Århus. Henviser til den oprettede General Havne Commission, der nu forlanger oplysning om, hvor mange Færgesteder der findes i Stiftet, Færgemændenes navne, om de forhen har været ved Militæret, hvem der har indsat dem som Færgemænd, årlige Løn, deres oppebørsel eller privilegier etc, hvilket Amtmanden bedes undersøge og indsende nærmere om. 8 April 1746.

1908
Fra Benzon, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte, som Amtmanden såfremt der ikke er noget at indvende mod samme, bedes underskrive, og indsende til Justitsråd Lichtenberg. 19 Marts 1746.

1909
Fra Benzon, Århus. Henviser til det oprettede nævn, af samtlige Amtmænd i Stiftet og 2 erfarne Landmænd, til undersøgelse af, hvad der i disse besværlige tider, kan gøres for at hjælpe Landmændene. Indkalder i den forbindelse til møde i sit Hus, førstkommede Onsdag kl ni formiddag. 22 Februar 1746.

1910
Fra Benzon, Århus. Efter indkomne indberetninger, fra såvel Købstæderne som Landet, er Capitels Taxten for afvigte år 1745 fastsat således - alt pr td: Rug 12 mk - Byg 6 mk Havre 3 mk 4 sk Boghvede Gryn 16 mk og Smør 20 rdr. 1 Februar 1746.

1911
Fra Benzon, Århus. Henviser til modtagelsen af 2 Doms afsigelser, den ene ved Provste Retten i Lysgård Herred den 15 November, den anden ved Skanderborg Birke Ting den 23 December, hvorefter Justits Kassen er tildømt efterskrevne Bøder: 1) Niels Wissing for hans udeblivelse ved Provste Retten, da de indstævnte Vidner skulle være afhørt, 2 Lod Sølv. 2) Peder Rasmussens Hustru i Søballe Ellen Pedersdatter, for skældsord mod Christen Tøgersen 2 rdr. Hvilke Bøder Amtmanden bedes få inddrevet. 21 Januar 1746.

Omslag:

Forskellige Breve og Documenter 1746.

1912
På bagsiden af omslag:
Under Jurisdictionen i Mariager, Gerlev og Onsild Herreder, samt Mariager Closters Birk, er i året 1791, ingen sager behandlet efter forordningen af 13 Februar 17??. 31 December 1791. Sign

1913
Fra Lasson, Dybvad. Efter ordre fra Rentekammeret, indberettes at Michel Overgård i Vorløf har 6 tdr 3 skp 1 fc at skatte af, Simon Simonsen ibd har 6 tdr 4 skp 1? alb, Søren Pedersen ibd 5 tdr 1? skp 1?, 1? fc, for den første Bonde er der død 10 Creaturer, for den anden 16 stk og for den tredie 16 stk, alle før den 1 Maj. 4 August 1746.

1914
Fra F Holmer, Hundslund [Herredsfogeden]. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at der ingen Skibe eller fartøjer er i Hads Herred, undtagen nogle små Både til Fiskeri og sejlads mellem Øerne som Thunø, Samsø, Allerø. Ang Kvæg sygdommen og de døde Creaturers nedgravning, har han i dag, sammen med nogle folk, været på forskellige steder, for nærmere at efterse samme, og mener det er i orden. Dog skal det ikke nægtes, at på Ondrup Mark har en Ræv eller andet u Dyr, revet en del Jord op, men dog ikke nået ned til Ådselet. 11 Maj 1746.

1915
Fra N Rasch, Horsens. Indberetning om Kvæg der er død af den fordærvelige syge:

Egebjerg:
Jens Rasmussen Rask 5 - Niels Rasmussen Rask 4  og Jens Eskildsens Enke 7.

Enner:
Michel Nielsen 5 - Niels Jensen 5 - David Jørgensen 9 - Jens Mortensen 8 - Peder Pedersen 5 - Jens Nielsen 5 - Anders Christensen 3 - Marckus 3 og hos Jørgen Henrichsen 10.

Vinten:
Rasmus Jensen og Søren Clemmensen 4 stk

Tolstrup:
Jens Pedersen Møller 9 og hos Envold Sørensen 5 stk. 12 September 1746.

1916
Fra N Rasch, Horsens. Uagtet Amtmandens ordre om forsvarlig nedgravning af det døde Kvæg, samt binding af Hundene, som Rasch straks har videregivet til alle, så lader de fleste i Gangsted og Ballebo, dog stadig deres Hunde løbe omkring, hvilket Lægdsmanden Mads Therchelsen i går har indberettet, dog beskylder han ikke Michel Hansen, Per Christensen,  Hans? Michelsen, Anders Sørensen og Michel Jacobsen af Gangsted, ej heller Niels Larsen og Niels Jacobsen af Balleboe, som alle er lydige, men de øvrige findes ulydige mod hans givne advarsler. 17 November 1746.

1917
Fra C Sommer, Sjelle [Sognepræsten]. Henvender sig, ang Kongens Bro, kaldet Låsby Bro, der nu er så forfalden, at såvel rejsende som ham selv ikke, uden fare, kan komme over den, eftersom 3 Bul er itu, såfremt det bliver repareret i tide, kan det klares uden store omkostninger, beder derfor  Amtmanden om råd og midler til sagens løsning. 20 September 1746.

1918
Fra Amtmanden Skanderborg? [18 sider]. Specification på det Proprietair og Benificered Gods, som tidligere har svaret til Det Skanderborgske Distrikt, men efter Forordningen af 19 Oktober 1731, fra 1 Januar 1732 skal svare til Amtstuen. Derefter stederne - navne Hartkorn etc. Exp Adslev Sogn og By No 5 Peder Jensen, Ager og Eng 2 td 3 fc 1 alb, Skov 2 fc. Svarer til Sognepræsten for Vor Frue Kirke i Århus. Ingen dato 1746.

1919
Fra Wenten, Søballe. [På Tysk]. Nævner bl a Christoffer Hansen fra Søballe. 17 gbj 1746.

1920
Fra E Knudsen Hvid, Tammestrup. [Rytterbonde]. Eftersom den gunstige Øvrighed har besluttet, at hjælpe ham med en Karl Niels Jensen, nu tjenende i Ejer under Rytterdistriktet,  til at antage et lille sted i Testrup, der nu står tomt, som Knudsen ejer, imod han stiller en anden til rådighed, lover han, at når en af de to Drenge Jens Jensen og Søren Mortensen af 14 og 11 års alder, der er opfødt på samme sted, kommer så vidt, at de kan bruges enten til indrullering eller anden tjeneste hos Bonden, skal den der forlanges, være følgagtig uden nogen indsigelse. 3 December 1746.

1921
Fra Wenten, Søballe. Skriver om den store og bedrøvelige Hjertesag [Hjertesorg], der er overgået ham, idet hans Hjerte allerkæreste Frue i går formiddag kl 8 slet, ved en sød og salig Død er bortkaldet, fra denne møjsommelige Verden til den Evige glæde, hvilket han ikke kan undlade, at lade Amtmanden vide. 16 Marts 1746.

1922
Fra Wenten, Søballe. [På Tysk]. Ukendt indhold. 31 Marts 1746.

1923
Fra Peder Nielsen, Niels Pedersen, Jens Simonsen og Søren Knudsen, Handsted. Efter forlangende var de i den Gård i Handsted, som Lars Pedersen påboer, der for nogle år siden, ved en ulykkelig Ildebrand blev lagt i Aske, for at besigtige den efter istandsættelsen, og fandt denne i lige så fuldkommen stand, som før Ildebranden. Kan ligeledes bekræfte, at den på Gården nu befindende Bygning, var opsat før udløbet af de 2 års Skatte frihed. 24 Januar 1746.

1924
Fra Ammitzbøll, Mattrup. I Broderen Henrich Ammitzbøls fraværelse, har han [hun?] haft den ære, at åbne skrivelsen fra Amtmanden med vedlagt Extract fra Cammer Coll, ang den kvittering, Broderen endnu befales at søge, for Familie og Folkeskattens oppebørsel i årene 1737 - 38 og 39. Han har bedt Broderen, der opholder sig i København, at få sagen i orden. 18 August 1746.

1925
Fra Amtmanden Skanderborg Slot. Så vidt vides, så har Johan Hagensens Enkes Søn, nu afgangne Poul Johansen, ikke haft noget fast ophold i Ry Mølle, uden omtrent fra Foråret 1744 og til dødstidspunktet i Foråret 1745, altså ses ikke, at Forpagteren kan fordre Consumptions af ham for mere end et år, medmindre han kan bevise noget andet. Hvad det øvrige af restancen angår, efter bl a Cammer Coll skrivelse af 16 November 1745, der henviser til dennes inddrivelse hos Møllens beboere, så tillades det, såfremt det ikke inden 14 dage, efter mindelig påkrav, er betalt, at blive inddrevet ved udpantning. 24 December 1746.

1926
Fra  Numsen, Horsens [General Major?]. Hvad Stiftamtmand Benzon og Biskop Hygom har ment, ang en irettesættelse mod Hr Guldberg, efter vores [Numsen og Amtmanden?] indgivne påstands skrift, kan ses af [ikke vedlagte] brev, der efter gennemlæsning, bedes videresendt til Justitsråd Folsach. Må vel nu lade det bero ved dette, men havde hellere set det publiceret ved Landemodet. 2 Maj 1746.

1927
Fra H R Grabow, Urup. Henviser til Amtmandens forespørgsel, om fremskaffelse af Husværelse på Urup til Kaptajn Gedde. Grabow kan ikke have den fornøjelse, at forevise en sådan egnet Bolig, hverken her eller i nabolaget, der nok også ville være noget afsides i Distriktet. Nævner også de besværlige tider for Bonden. Han er ked af, at høre indberetningen af 13 hujus,  om det døde Kvæg først fremkom efter den 22 Juni, eftersom han afleverede det ved Kvægtiendens oppebørsel i Grumstrup, til Skriverkarlen Laursen på Amtstuen den 13, der lovede, at viderebringe det samme dags aften. 22 Juni 1746.

1928
Fra Arctander, Viborg Nævner en Dom, afsagt ved Landstinget mellem Madame Kruuse til Hvolgård og Jens Jensen Åle, af Lehnsgård med flere, hvorved Jens Jensen Åle og Johan Østergård skal betale 4 rdr til Domhuset, og Herredsfoged Wilsted 2 rdr 2 mk, i alt 6 rdr 2 mk, der endnu ikke er betalt, hvorfor Amtmanden bedes sørge for beløbets inddrivelse. 17 Oktober 1746.

1929
Fra Nørholm, Østbirk [Sognepræstens Søn]. Det har behaget Gud, at bortkalde min kære Fader, hvorfor det tilkommer mig til deels, at behandle hans vedkommende. Faderen har bl a i ca 10 år, haft en Tjener Oluf Michelsen, der vel er et villigt Menneske, men derhos kleinligt og skrøbelig, som aldeles ikke af Moders Liv, er dannet til Træl arbejde eller slig tjeneste, hvortil legemets kræfter behøves, som også er den eneste årsag til, brevskriveren ikke vil beholde ham, men håber Amtmanden vil hjælpe til den rette plads. 13 Oktober 1746.

1930
Fra D Trappaud, Søbygård [Amtmanden i Silkeborg Amt]. Fremsender et ikke nærmere angivet Dokument, som han har modtaget af Gehejmeråd Benzon, som efter kopiering ønskes retur. 20 April 1746.

1931
Fra W U Gedde, Idesløst [Kaptajn - se tidligere]. Håber ikke Amtmanden tager ham ilde op, at han nu henvender sig, men siden han formoder, denne forsøger at fremskaffe et Hus til ham indenfor Kompagniets område, hvor han kan være med Kone og familie, og han ved sidste opvartning, mener der kunne være tale om et Hus i Hem eller et andet sted, så vil han gerne have samme Hus enten i Føvling, hvor Kompagniet har samling, eller i Ring som kun er 1/4 vej derfra. Cancelliråd Thygesen har lovet, at ville besørge samme i en af disse Byer, og desuden indgivet et overslag til Amtmanden om prisen på samme. 18 April 1746.

1932
Fra Wenten, Søballe. [På Tysk]. Ukendt indhold. 5 April 1746.

1933
Fra H Wibye, Brøsten Bro. Henviser til modtagne skrivelse, ang det forrige privelegium, som han ikke var klar over var bevilget, før efter vor allernådigste Konge var kommet til regeringen, vidste derfor heller ikke, at det han ikke havde haft, skulle confirmeres, men skal herefter med næste Post sørge for dobbelt betaling. Mener Amtmanden er klar over, han tidligere har tabt alt i den ulykkelige Ildebrand i København, og desuden af den grund stadig er i stor gæld. 1 November 1746.

1934
Fra P Galten, Salten. Hans Karl skulle sidste Sommer fæste en Pige for ham, der tjente hos Peder Ollesen i Nygårde, men ved samtalen, satte Pigen sagen til sin Moder Giertrud Frederichsdatter, der sidder til Huse i Hemstok. Karlen gik derefter derhen, for at få sagen bragt i orden, denne lovede ham Pigen, hvorefter han igen gik til Nygårde, og berettede dette for Pigen Maren Pedersdatter, og da i mangel af penge, indtil videre, gav hende et Sølvspænde på hånden. Ved hjemkomst sagde han, at sagen var i orden, hvorefter brevskriveren ikke bekymrede sig videre om dette, indtil i går eftermiddag, da det snart er ved den tid, folk skal gå i tjeneste, da Pigen kom og gav Karlen Sølvspændet tilbage, og aflyser sin tjeneste, idet hun har Pas til Århus. Beder om Amtmandens hjælp. 4 Oktober 1746.

1935
Fra Esmann, Brandenborg. [På Tysk]. Nævner bl a sin Stedfar og Bedstefar, men ingen navne. 3 Juni 1746.

1936
Fra J Wicher, Hylke. [Sognepræsten]. Efter klagende Bøn og begæring, attesteres i sandhed, at Anders Rasmussen, Hestegilder i Hylke, har ligget på syge Sengen siden Påske, ligger endnu, og er i elendig tilstand, helt udmattet og udtæret, og synes for Menneskers Øjne, næppe nogen tid, at komme til helbred. 8 Juli 1746.

1937
Fra Willadsen Holst, Viborg, Bogholder ved Manufacturet. Henviser til en Dom, afsagt ved Skanderborg Birketing, hvorefter Jens Andersen af Blegind skulle arbejde 3 år, og Søren Jespersen 3/4 år. Kvittering for deres ankomst til Manufakturhuset. 20 Oktober 1746.

1938
Fra Espen Jensen, Hørning. Da samtlige Bymænd her i Hørning, i år udlagde og afsatte et stykke jord til fælles Kodrift, hvorpå enhver skulle have så mange Køer, som i forhold til deres Hartkorn gav rettighed til, blev han meget forurettet, idet han ikke må have så mange Køer som de andre i forhold til sit Hartkorn. Efter aftalen, må nogle med 3 tdr have 4 Køer, dem med 14 skp har 3 og nogle med 8 tdr 3 skp har 8, medens han selv der har 5 1/2 td, kun må have 5 Køer, men ønsker lov til 6, som han også har forsøgt, men måtte tage den bort igen, da han blev truet med at blive skrevet på Wie Stokken [Wide], for noget til straf. Håber på Amtmandens hjælp. 14 Juni 1746.
Påtegnet af Woyda:
Tilsendes Regimentskriver Moldrup, at denne med uvildige Mænd vil lade sagen undersøge, og give den klagende lov til, at have det antal Køer der svarer til Hartkornet på Græsningen.

Omslag:

Voer Nim Herreds Tinghus 1746.

1939
Fra J Wicher, Hylke [Sognepræsten]. Såvidt man havde formodet, at den til Viborg Tugthus hendømte Michel Stougård, nu havde fået sådan bånd på sit Hjerte, der kunne være et hjælpemiddel til, at føre ham på rette vej til den arme Sjæls frelse, så ynkeligt er det, at fornemme, at han finder tilskyndelse til det modsatte. Fortsætter, at Hustruen Lene Nielsdatter i sine dårlige unge år fødte et uægte Barn, men siden den tid levet, i et ærligt ægteskab med Rasmus Pedersen i Coldens Mølle i 8 år, hvor hun også skikkede sig sømmeligt, ligeledes nogle års Enkestand, der tydeligt er bevist af Attesterne fra  hendes forrige Sjælesørgere Provsten i Skanderborg Christen Høgh og Sognepræsten Jens Peerstrup i Adslev. I Hylke har hun siddet som Enke i 3 - 4 år på samme måde, hvorefter hun i 1743 kom i ægteskab med Michel Stougård. Hvor mange Børn Michel Stougård har med sin første Kone vides ikke, men der er 4 nulevende, 2 Sønner Rasmus og Niels der har Bondegårde i Hylke og 2 Døttre, af hvilke den ældste er Bondekone i Ejer, og den anden skal være i København hos Farbroderen Peder Stougård. Derefter videre om Michel Stougårds forhold. 28 Februar 1746.

1940
Tingsvidne:
Fra Niels Rasch, Herredsfoged i Vor - Nim Herred og Land Fiscal over Århus Stift, samt Herredskriver Olluf Bruun af Vestbirk. [11 sider med forskellige datoer]. For Retten mødte Niels Bang af Overby, ang udmeldelse af Mænd til, at syne og besigtige det af ham opbyggede Tinghus. Synet foretaget den 16 December af Bertel Jørgensen og Laurs Hansen af Gedved, Jens Sørensen og Peder Pedersen af Eldrup, Rasmus Sørensen og Niels Knudsen af Tammestrup, Ebbe Jensen og Envold Sørensen af Tolstrup. Derefter beskrivelsen. Fredag 9 December 1746.

1941
Fra Woyda, Skanderborg Slot. Da Proprietairerne i Voer - Nim Herred, efter deres indsendte erklæringer, ikke har villet påtage sig, at opbygge og istandsætte Herredets Tinghus, for mindre end det de tidligere har tilbudt, så overlades dette herefter til samme, jvnf memorial af 7 Marts for de forlangte 130 rdr, med vilkår, at Skorstenen må sættes af Ler til Taget, men ellers efter overslaget af 25 September 1744. Så snart Huset er færdigt, og ved et Tingsvidne er bevist, at det er forsvarligt opbygget, vil der ske ligning til pengenes inddrivelse og betaling. 21 April 1746.

1942
Fra Amtmand Woyda, Skanderborg Slot. Conditioner, efter hvilke istandsættelsen af et nyt Tinghus for Voer - Nim Herred ved Gedved, overlades til den der billigst vil foretage samme. Nævner Syn af 25 September 1744, hvorefter det skal være 7 fag, med Jordleder, Stolper, Løsholter etc.  28 Januar 1746.

1943
Fra Niels Bang, Overby. Da der på Amtmandens foranledning, den 28 Januar sidst blev afholdt Auktion over istandsættelsen og opbygningen af Voer - Nim Herreds Tinghus, var han i anden forretning ved Viborg Landsting, og kunne derfor ikke afgive sit bud ved Auktionen, men da han meget gerne vil indgå accord om opbygningen af det nu øde Tinghus, vil han gerne forklare, hvorledes han vil bygge Huset. Derefter forskellige beløb etc. 7 Marts 1746.
Bilag:
Fra Amtmanden om samme Hus, der nævner Niels Bangs tilbud på 130 rdr for opførelsen, ønsker oplyst om andre vil påtage sig arbejdet for et mindre beløb.

1944
Fra N Rasch, Horsens [Byfoged m v).
Specification over Hartkornet i Stjernholms Amt, Nim Herred, Ager og Eng, samt Skov og Mølleskyld. Derefter stederne - navne samt Hartkornet, ligelydende med den til Formanden fra Århus Amtstue tilstillede opgørelse. 19 April 1746.

1945
Fra N Rasch, Horsens. Med hoslagte Syn og overslag, samt conditioner, følger en forretning, ang Voer - Nim Herreds Tinghus. Amtmanden ordre, ang nedgravningen af det døde Kvæg, har også efterlevet, men da sådanne ordrer undertiden skal afvente befordring fra ham, har han derfor skrevet til Lægdsmand Anders Knudsen i Lundum, og afleveret denne seddel til en af Betjentene i Smede Gads [Smedegade?] Porten, som derefter skal aflevere den til en Mand fra Lundum, og efter Lægdsmandens svar om forholdene, har han nu udfærdiget sin rapport. Men da han nu har fri befordring, vil han, så vidt andre forretninger tillader det, ikke lade mangle al optænkelig flid og tilsyn med det anbefalede. Spørger Amtmanden der selv kender Bønderne, om ikke Kongens vilje overalt er bekendtgjort, og har Amtmanden ikke selv ved egen behagelig ordre føjet alle fornødne anstalter til, men hvad hjælper det, dersom ordre til Bonden ikke gelejdes med en straf, så er al anstalt forgæves. Forslår derefter, at enhver Sognefoged eller Lægdsmand, under straf, have opsyn med forsvarlig nedgravning af det døde Kvæg etc. 29 Januar 1746.
Bilag:
Fra N Rasch og Olluf Bruun. Tingdagen den 28 Januar 1746, var der samlig hos Anders Jensen i Gedved, hvor man udbød opførelsen af det nye Tinghus i Vor - Nim Herreder, men efter Retten havde været åben fra kl 9 indtil kl 12 og derover, og ingen indfandt sig, så sluttedes for denne gang.

1946
Fra N Rasch, Horsens.
Henviser til en skrivelse fra Forstander Hygom, ang en Matros der blev pågrebet af Mændene i Handsted, og overbragt til Rasch, jvnf dennes tidligere henvendelse til Amtmanden der på dette bestemte, at Hygom burde tiltale den arresterede, og [Prokurator] Flensborg beskikkes som forsvarer. Desuagtet ses det, at Hygom ikke vil betale de derved opståede omkostninger, men uanset om den arresterede bliver dømt som en Delinqvent eller Betler, så tilkommer det kun Rasch, at dømme på Embeds vegne. Mener der er urimeligt, at Forstanderen forlanger, at Amtmanden skal betale Flensborg, fordi denne på Embeds vegne henvendte sig til denne. Udbeder sig Amtmandens bestemmelse om hvem der skal betale sagen. 31 Oktober 1746.

1947
Fra J H Snell og N Wissing, Søballe. Efter Amtmandens ordre, indfandt de sig i Søballe, for at forsegle og registrere hos Obrist Wenten, efter hans afdøde Frue, men Wenten bad om udsættelse af forretningen indtil hans Sal Frue er begravet, som sker en af dagene, efterdi han beklager, i denne Sorrigfulde og bedrøvelige tid, umuligt kunde udstå den urolighed derved. Arvingerne er den Sal Frues Brødre og Søster Børn, som mest er opfødt i hans Hus, og ved lige såvel, hvad de skal arve, som han selv, vil blive lidet eller intet når gælden er betalt, og Besætningen udtaget til Gården. Spørger om Amtmanden vil tillade, at registrering m v udsættes i nogle få dage. 8 Marts 1746.

1948
Fra Olluf Bruun, Vestbirk. Henviser til Amtmandens erindring, om indgivelse af bekræftede Intrader for Viborg Domhus. Han har indsendt samme til Landstingshører S Arctander den 29 Januar. At det ikke er sket før, skyldes, at efter han den 19 Januar var indkaldt til Amtmanden for at forevise Protocollen, blev Benet, som i år og dag har forvoldet ham et slet Helbred, af den samme dag påfaldende strenge Vinter, på hjemturen, ganske fordærvet, som forvoldte, at han ikke kunne komme til Stensballegårds Birketing, for at færdiggøre sagen til indsendelse.
2 bilag:
Fra Arctander, Viborg 7 Februar 1746. 1) Af de Domme som sorterer under Amtmanden i Skanderborg, mangler kun fra Olle Bruun Birkedommer til Stensballegårds Birk. 2) Jvnf Plakaten af 24 August 1742, henvises til vedlagte manglende indsendelse fra Olle Bruun, som Amtmanden bedes sørge for sker, således man herefter kunne blive fri for videre correspondance i deslige ting.  1 Marts 1746.

1949
Fra N Rasch, Horsens. Efter Amtmandens ordre, skal den klage der på Herredstinget, blev ham overleveret af Kroermanden i Høver, over Folmer Thomsen i Gangsted, ang ulovligt Kroerhold, blive behandlet og rapporteret. 22 Januar 1746.

1950
Fra N Thygesen, Mattrup. Ang sagen om en Bolig til Kaptajn Gedde, skal han, når ingen andre vil, skaffe ham en sådan på sit Gods i Ring By, som er nærmeste Bymark ved Føvling, hvortil Kompagniets samling er bestemt, imod 2 Skilling Danske af hver Td Hartkorn der hører under Kompagniet, til indretning og pågående omkostninger. I øvrigt er han villig til at svare samme, til en anden der evt vil påtage sig dette. 26 Maj 1746.

1951
Fra N Thygesen, Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse, med kopi af Kongelig allernådigste befaling, ang en samling af Stiftamtmand Benzon, Amtmændene i Århus Stift og to erfarne Landmænd, for nærmere drøftelse, og forslag om, hvad der i disse besværlige tider kan gøres, for at forbedre [Bondens] tarv og bedste. Fremkommer derefter, under flere punkter, med forskellige forslag, herunder om den grasserede Kvæg syge - Tjenestefolkenes Løn - Brændevins - Tobak - Drukkenskab - Desertering - Kvinder burde blive på deres Fødestavn på samme måde som Mændene - Fattige omløbere - Trygle Breve - tilladelse til udførsel af Korn og Kvæg.
5 Marts 1746.

1952
Fra C Rathlow, Rathlousdal.
[Se forrige]. Ang nedsættelsen af et nævn, til undersøgelse af, hvorledes forholdene kan forbedres. Takker for henvendelsen, men da han kan se, at der allerede er nomineret 2 gode og fornuftige Mænd, mener han det må være godt. Nævner derefter Folke løn: Vor Herre siger selv, at en Arbejder er sin Løn værd, og så snart Karlen bliver pålagt, at arbejde for mindre, end en før, så må Bonden vel vente, at arbejdet ikke bliver ordentligt udført, hvilket måske mere vil blive tabt end vunden. Mener ikke Brændevin og Tobak kan afskaffes. Stiller derefter spørgsmål om Attest, i forbindelse med Studenes uddrivelse. 3 Marts 1745.

1953
Fra C Rathlow, Rathlousdal. Da han fornemmer, at der med det første skal afholdes registrering og skifte, efter Obrist Leutenant Wentens afgåede Frue, vil han gerne anmelde sig som Creditor med 30 rdr, som Wenten på en Vexel har lånt af ham, hvilket han er overbevist om, at denne ikke vil benægte. 16 April 1746.

1954
Fra Schandorf, Kattrup Præstegård. På Amtmandens foranstaltning, blev Skoleholderen i Gedved, Jørgen Hansen Collerups Kone, i Provsteretten, på grund af hendes liderlige og forargelige opførsel, sidst afvigte år, dømt til 3 måneders arbejde i Viborg Tugthus. Efter hendes hjemkomst, har Præsten på alle måder formanet hende, til at føre et Christeligt og sømmeligt liv, før hun kunne antages til Alterets Sacramente, hvilket hun også har lovet, idet hun ellers ville blive hensat til evigt arbejde i Tugthuset. Alligevel har hun ikke ændret sig, ja opført sig mere forargeligt end tilforn, ikke mindst sidste 19 Søndag efter Trinitatis, var hun så overilet af stærk Drik, at hun samme tid i Gus Hus, i henseende til hendes vederstyggelige forhold, lignede een der kunde have forsynet sig med en fuldkommen vometiv?, så et Velærværdige Hr Niels Sparres Kiæreste, da det passerede før Gudstjenesten begyndte, af væmmelse over denne vederstyggelighed, måtte undvige sin Stol etc. 3 November 1746.
Påtegnet den 3 Novb 1746 af N Hiersing Sparre, ang Skolemesteren og Hustrus Skriftemål den 2 April 1746. Desuden af Jens Sørensen og Anders Jensen, om et møde i Præstegården, og endelig af Mette  Andersdatter og Kirsten Rasmusdatter om Skolemester Konens opførsel.

1955
Fra J Hansen Bang, Balle Præstegård, Bredsten. Der er i denne uge pågrebet en Kirke Tyv, som kalder sig Johan Friderich Lygers, der har bekendt, at han forleden uge sammen med 2 andre var på Fyn, hvor de var i 3 Kirker. Hos dem skulle være en forgyldt Kalk, har desuden oplyst, at disse personer ville gå til Skanderborg, hvor han i Torsdags eller i går skulle møde dem. Personerne beskriver han således, den ene er halvgammel, ved navn Hans Christensen, hjemmehørende på Sjælland, middelmådig af statur, rød i Kinderne, rødbrunlig Hår som en Flels?, iført en gl brun klædes Kiortel o s v, den andens navn kendte han ikke, har et ret langt og brunligt Hår, som er bundet i Nakken med et Bånd, iført et par gl røde Bukser o s v. Skulle det bekendte nu være sandheden, og disse personer bliver pågrebet med noget, der kunne ansees for, at være Kirke Sølv, tvivler han ikke på sagen vil blive behandlet på alle mulige måder. 23 Juli 1746.

1956
Fra Adam Wilhardt Glahn, Alling [Sognepræsten]. På Tulstrup Sognemænds vegne, spørger han om, hvordan man skal forholde sig med Tulstrup ringning, efter den afgåede Konge, idet værket er så brøstfældig, at Klokken ikke uden frygt kan anvendes. Værket kunne hurtigt istandsættes, hvis man blot havde de 2 lange Stolper, som sidder nærmest ved Klokken. 22 August 1742.

1957
Fra C Høgh, Skanderborg [Provsten]. Hvis Amtmanden vil læse vedlagte Brev, som Høgh modtog af Regimentskriveren, ville denne se den tilstand det fattige Fader og Moderløse Barn er i, afventer derfor Amtmandens ordre om, hvorledes dette kan afhjælpes. 6 Oktober 1746.

1958
Fra Anders Christensen, Serridslevgårds Mølle - til Benzon. Af Amtsforvalter Justsen er han, jvnf forordningen af 1743, blevet afkrævet 4 rdr i Kopskat. Angiver sig som en gammel Mand på over 70 år, med en ældgammel Hustru på 103 år, der har lagt syg i Sengen i over 2 år. Møllen, der hører under Serridslevgård, er gammel, meget forarmet og miserabel, så den på 24 timer ikke kan male over 1 skp Korn, således han i stor armod har fået sit nødtørftige Brød. Håber på Amtmandens hjælp om fritagelse. 9 Maj 1746.
Påtegnet 11 Maj af Benzon, Væhr Præstegård, om Møllerens forhold, nævner at Konen Anne Pedersdatter er over hundrede år. Stedet er så ringe, at det ikke fortjener, at kaldes en Mølle.  

1959
Fra N Rasch, Horsens.
Henviser til vedlagte syns forretning, hvoraf fremgår, at da ulykken alene er sket ved den dødes uforsigtighed, håber han at Amtmanden vil påtegne samme, så Præsten Hr Kierulf, i hvis Sogn, ulykken er sket, kan foretage Jordpåkastelsen. Den fattige Mand, der således har mistet sin Hustru, sidder til Huse i Lund, i et sted der tilhører en Bonde i Vrønding, under Sal Fogh her i Byen. 12 December 1746.

1960
Fra N Rasch, Horsens.
[Se tidligere]. Ønsker Amtmandens mening om, hvordan der skal forholdes med hensyn til Matrosen. Som en lemlæst der ikke kan arbejde, kan han ikke hensættes i Viborg Manufaktur, men eftersom han angiver sig som hjemmehørende i Ebeltoft, havde Rasch tænkt sig, at skrive til Magistraten, om man der har nogen sag mod ham. 1 September 1746.

1961
Fra N Rasch, Horsens.
Så vidt han kender til sagen, mod Anders Envoldsen i Gedved, forholder det sig, som han angiver i sin ansøgning, hvorfor han har god grund til, at forfægte sin ret imod modparten, hvilket dog vil falde ham tungt, uden den Kongelige tilladelse til fri proces. Det omtvistede sted i Gedved, der står for Hartkorn 5 tdr 3 skp 1 fc, overtog han helt øde og forfalden, med ringe Besætning, så han har anvendt over 300 Slettedaler uden vederlag, forrenter desuden købesummen på Gården, til Greve Friis som panthaver, der forstrakte formanden, Hans Smed med pengene, som blev betalt til stedets forrige Ejer Jens Andersen i Bleld, men dog ikke tilskødet, af den årsag, og under det påskud som memorialet angiver. Foruden nævnte, har han i 2 år, siden Kvægsygdommen begyndte, lidt stor skade med døde Kreaturer. Håber derfor ansøgningen om Beneficium paupertatis må imødekommes. 28 September 1746.
Notat:
Om nedgravningen af det døde Kvæg.

1962
Fra E Kiær, Tønning Præstegård. Det er Amtmanden bekendt, at han årlig, af dette lille og ringe Tønning Kald, betaler til Skanderborg Amtstue 2 rdr, kaldet Præste Gæsteri, og at dette beløb fra den henfarende tid, har sin oprindelse i udgifter til de Møbler, som dengang behøvedes ved de Kongeliges nærværelse på nærmeste Slot. Da denne afgift nok ikke bliver forandret, siden det hører under Amtstuens oppebørsel, spørger han om ikke, der er så langt fraliggende, kan blive fritaget for denne afgift. 31 August 1746.

1963
Fra H Vilsted, Synderdahl [Herredsfoged]. Henviser til modtagne ordre af 18 hujus, hvorefter alle Kirke ejere er blevet pålagt, at der jvnf forordningen, bliver ringet på de befalede tider for Salig og Høj Lovlig Ihukommelse Kong Christian den Sjette. Ligeledes vil han nøje have indseende med, at der ikke foregår Spil og Leg i Herredet. 25 August 1746.

1964
Fra N Rasch, Horsens. [Se tidligere]. For, ved hjælp af Vidner, at få oplysning  om, hvorvidt det af Handsted Mænd påståede, at Matrosen Hans Jacobsen, skal have truet Byen med en ulykke, vil det være nødvendigt, at han lovligt bliver tiltalt, hvorfor Amtmanden bedes udpege en person der kan rejse sigtelse, og en anden der kan forsvare ham. 7 September 1746.

1965
Fra A J Krag, Lundum Præstegård. Henviser til Lovens 6te Bogs 13 Cap 29 art, hvorefter han må anmelde, som det også er sket til Provsten, at for ca 6 uger siden kom en Kvinde, navnlig Anna Rasmusdatter, fra København, her til Byen, og nu er nedkommet med et Barn. Ved Dåben sidste Søndag, udlagde hun til det uægte Barn, som Barnefader Wilhelm Bienfeld, en Tømmermand i København, hvis opholdssted hun ikke kendte, eftersom han tjente forskellige Mestre. Hun opholder sig nu i et Gadehus, tilhørende Præsten, hos Lorentz Kock, hvis Hustru er hendes Søster. Efter hendes oplysninger, skal hun være Trolovet med bemelte Wilhelm Bierfeldt i Trinitatis Kirke i Borregade [Borgergade], som efter Trolovelsen skal være Død, skønt hun ikke medbringer noget bevis på dette.15 Januar 1746.

 

Færdig med læsning og afskrift pakker no 32 - 34

B5 C – 97 - 99 År 1745 - 1746.

Til toppen.

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

 Til forsiden

 Til amts arkiv forside

 Til forrige side  Til 8de del