|
Ekstrakt
af samtlige breve til amtmanden i
Skanderborg Aakier amter 1661- 1799
Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.
7de del:
Landsarkivet i Viborg
B 5 C 97 - 99 -
år: 1745 - 1746.
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
Påbegyndt læsning pakke no 32
Afgivelser 1745:
1545
1
pakke anordninger
1
Rescript af 19 Februar ang Betlerie
1 do
af 5 Marts ang Relegionsfester
1 do
af 7 Maj ang Delinqventomkostninger
1 do
af 23 August ang Brandlidtes Tiggerie
1 do
af 26 November ang en Arv efter Capitain Boye
1
pakke Cancelli Breve
1 do
Rentekammer Breve
1 do
Gen Landoc og Kammer Coll Breve
1 do
Land Etat Gen Com Breve
1 do
Breve fra Stiftamtmanden i Århus
1 do
med Amtmandens Breve
1 do
med Regimentskriver Moldrups Breve
1 do
med Horsens Byes Breve
1 do
ned Skanderborg Byes Breve
1 do
med Sessions og Lægdsvæsen.
Omslag:
Gen Land Oecon og Com Coll Breve 1745.
1546
Fra
Gen Camm Coll, København. Henviser til Kongelig resolution, at alle
Amtmænd og Magistrater i Danmark, skal gøre alle mulige anstalter for,
at Kvægsygen ikke bringes til landet, gennem Skibsfolk eller passagerer
som ankommer fra de egne, hvor der er sådan Kvægsyge, sådanne folk må
ikke komme til noget Kvæg. 3 August 1745.
1547
Fra
Gen Camm Coll, København. Henviser til modtagne skrivelse, hvori
Amtmanden nævner den fare der kan være for, at den blandt Kvæget
værende, grasserende sygdom kan videreføres, ved de omrejsende
Markedsfolk. I Forordningen om sygdommen, er det under hård straf
forbudt, at man har nogen omgang med de områder hvor denne findes,
hvorfor man nøje skal påse, at denne Forordning efterleves. I øvrigt må
man afvente nærmere om, hvorvidt sygdommen ved Kolding er til eller
aftaget, før noget videre kan foranstaltes. 14 August 1745.
1548
Fra
Gen Camm Coll, København. Siden de fleste anstalter og anordninger, ang
den grasserende Kvæg sygdom er udfærdigede, og man derfor behøver
nærmere efterretninger om, hvorvidt sygdommen, enten er formindsket
eller griber videre om sig, bedes Amtmanden indsende indberetning om,
hvorledes det står til i Amtet, med en fuldstændig opgørelse over, hvor
meget Kvæg der er bortdød af samme. 30 November 1745.
Omslag:
Land Etat Gen Comm Breve 1745.
1549
Fra
Lerche m fl Land Etat, København. Henviser til modtagne skrivelse, og
svarer, at efter den allerede foretagne bestemmelse, kan Delinqventen
Søren Michelsen, modtages til arbejde i Fredericia Fæstning så snart han
ankommer dertil, og Dommen over ham forevises for Commandanten. Med
hensyn til Amtmandens ønske om, at der skal passes særligt på ham, at
han ikke undviger fra Slaveriet, har man skrevet til General Major og
Commandant Rantzow, at denne skal besørge det videre fornødne. 16 Marts
1745.
1550
Fra
Land Etat Gen Comm, København. Henviser til Kongelig resolution, at en
del gode Rytter og Dragon Heste, skal sælges ved offentlig Auktion, både
nu i August og følgende September - Oktober, hvorefter Amtmanden bedes
sørge for, at de medfølgende 20 Plakater om samme, bliver bekendtgjort
overalt i Amtet. 3 August 1745.
Omslag:
Breve fra Stiftamtmanden 1745.
1551
På
bagsiden af omslag:
Til
sidst afvigte Juni måneds udgang, er ingen Delinqventsager i drift, og
ingen Arresterede.
Grenå 3 Juli 1792.
1552
Fra
Benzon, Århus. Efter de indkomne beretninger om Korn prisen i Århus
Stift, er Capitels Taxten for 1744 [alt pr Td]: Rug 8 mk - Byg 5 mk 8 sk
- Haure 3 mk - Boghvede Gryn 12 mk og Smør 13 rd 2 mk. 2 Februar 1745.
1553
Fra
Benzon, Århus. Af vedlagte 2 extracter [se næste], som han har modtaget
fra Landstinget, kan ses hvilke Bøder, såvel Herredsfoged Holmer som
Maren Jensdatter i Odder, skal betale, hvorefter Amtmanden pålægges, at
sørge for inddrivelsen, og Justitskassens andel deraf bliver betalt til
Amtstuen, kvitteringen til Benzon. 9 Februar 1745.
1554
Fra
Benzon, Århus. [Se forrige]. Kopi dat Landstinget 30 Januar 1743. I en
sag mellem Major Sehested, Rodstens Eje og Maren Jensdatter, Odder, er
sidstnævnte dømt til, at betale til Justitz Kassen 4 lod Sølv, der er 2
rdr, og til Odder Sogn Fattige 4 lod Sølv, og i mangel af betaling, at
lide på Kroppen, med arbejde i Viborg Tugthus. 27 Januar 1745.
1555
Fra
Benzon, Århus. [Se forrige]. Kopi fra Landstinget dat 24 Juli 1743. I en
sag mellem Major Sehested, Rodstenseje og Anne Guldborg, Odder, er under
Dommeren, Herredsfoged Holmer, dømt til, at betale 2 rdr til Justitz
kassen. 27 Januar 1745.
1556
Fra
Benzon, Århus. Fra Birkeskriveren i Skanderborg, har han modtaget en
genpart af en Dom, afsagt sammesteds 11 Marts, over Brovogteren ved
Resenbro Thomas Sørensen, der på grund af sit ugudelige levned, blev
dømt til, at betale 1 rdr til Justitz kassen og 1 rdr til Linå Sogns
fattige, hvilke Amtmanden ville behage, at inddrive. 9 April 1745.
1557
Fra
Benzon, Århus. Kopi af skrivelse fra Rente Kammeret af 27 April 1745,
ang Kongens bestemmelse om, at man på grund af den i Hertug Dømmerne
værende Kvægsygdom, hvorved nogle Øxen Købmænd har holdt sig tilbage,
men nu fra Holsten, har indfundet sig, og derfor i indeværende år, må
uddrive deres Øxen i Maj måned. Man skal nøje påse, at Landmanden ikke i
den forbindelse, bliver påført nogen skade på hans Marker og Enge.
Tolderne i Ribe og Kolding er bekendtgjort om samme tilladelse. 7 Maj
1745.
1558
Fra
Benzon, Århus. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang flytningen af Vor
- Nim Herreds Tinghus fra Gedved til Horsens. Formedelst henvendelser
fra Proprietairer - Godsejerne, strø Bønder og andre i Herredet, om hvor
besværligt det vil være for dem, når de enten som Sande - Syns -
Stokkemænd, eller andet, skal møde i Horsens, som skal ligge alleryderst
i distriktet, kan Benzon altså ikke godkende en sådan flytning, og er
derfor meget tilfreds med, at der påbegyndes bygningen af Tinghuset
andetsteds. 6 August 1745.
1559
Fra
Benzon, Århus. Hvorledes det er gået med Licitationen, over bygningen af
Tinghuset i Hads - Ning Herred, har han erfaret af Amtmandens skrivelse.
Og eftersom ingen af de omliggende Proprietairer eller andre, har villet
påtage sig, at istandsætte Huset for mindre end de 133 rdr som de 5 Mænd
Raphael Hansen, Rasmus Jensen, Niels Bonde, Rasmus Bierreager og Knud
Engelbrechtsen, har tilbudt, at gøre det for, har han ingen indvendinger
mod dette, og kan som Amtmanden godkende sagen. Ønsker opgørelse over de
gamle materialer. Omkostningerne skal udlægges over Herredets Hartkorn.
6 August 1745.
1560
Fra
Benzon, Århus. Henviser til Amtmandens forslag, om oprettelse af en
slags poster, ved skellet mellem Skanderborg og Stjernholm Amt, således
man af hensyn til den grasserende Sygdom der er blandt Horn Kvæget i
Kolding og Haderslev Amter, kunne forebygge - exp ved forevisning af et
Sundheds Pas, at sygdommen i forbindelse med Markeder, spredes til hans
område. Benzon henviser til forordningen om samme, der ikke pålægger
andre, end de der kommer fra Slesvig Holsten, at være forsynet med
sådant Pas, men derimod, under hård straf, forbyder de befængte steders
beboere, al omgang med andre, hvor sygdommen ikke findes, og dernæst,
når den lange distance, tages i betragtning, vil oprettelse af sådanne
poster, være til liden eller ingen nytte. Nævner også, at en Bonde, der
oftest ikke kan læse eller skrive, ikke vil kunne examinere sådanne Pas.
14 September 1745.
1561
Fra
Benzon, Århus. Fra Stiftamtmanden i Viborg Stift, har han modtaget nogle
exemplarer af Fundatsen for Viborg Tugt og Manufactur Hus, med anmodning
om, at ville sørge for publicationen i Stiftet. Vedlægger 6 stk, som
Amtmanden bedes sørge for bliver bekendtgjort for Rettens Betjente. 24
September 1745.
1562
Fra
Benzon, Århus. Henviser til et Rescript af 9 Oktober 1739, til forrige
Stiftbefalingmand Baron Holch, hvori blev pålagt ham, uden Kongelig
godkendelse, at fastsætte en bestemt og billig taxt for Vognleje ved
transport af Delinqventer, Actor og Forsvarer i deslige sager. Benzon
fornemmer, at dette ikke er blevet gennemført, og har derefter fastsat
en sådan for Stiftets vedkommende, hvori bestemmes, at for befordring
med Vognmands Vogne fra de Købstæder, hvor et sådant Laug findes
oprettet, betales for udrejsen, efter stedets Vognmands Taxt. I de
Købstæder hvor et Laug ikke findes, betales om Sommeren pr Mil 24
Skilling og om Vinteren to Mark Danske, samt i returfragt, når den efter
følgende anordning skal betales 1/4 mindre o s v. 3 December 1745.
1563
Fra
Benzon, Århus. General Land Økonomi ønsker indberetning om, hvordan det
står til, med den grasserende Kvæg Sygdom i Stiftet, om den er i af -
eller tiltagen, ligesom fuldkommen opgørelse over, hvad Kvæg der er
bortdød, siden Sygdommens begyndelse. Da han er i tvivl om Coll mening,
bedes Amtmanden meddele ham, hvorvidt han har modtaget samme
henvendelse, og i givet fald, give Benzon oplysning om bortdød Kvæg m v.
7 December 1745.
1564
Fra
Benzon, Århus. [Se tidligere]. Henviser til modtagne regninger, ang
omkostninger ved de 4 Delinqventer Poul Mortensen Natmand og Konen
Birgitte Povelsdatter fra Vester Vedsted ved Ribe, Mathias Knudsen
Natmand af Århus og Hans Jensen Skræder fra Farup i Riberhus Amt. Efter
revision m v, mener han, at følgende er i orden 1) Birkeskriver Wissing,
Anders Langballe og Ernst Ludvigs [Denckes] regning 11 rdr 5 mk 6 sk. 2)
Regimentskriver Moldrups do 24 rdr 5 mk 14 sk 3) Jens Lassens do 12 rdr
1 mk 15 sk og 4) Birkeskriver Wissings do 1 rdr 5 mk 9 sk i alt 51 rdr
12 sk. Men mener alligevel ikke at de indkomne papirer, er så
tilforladelige, at han uden Amtmandens betænkning, kan godkende samme
til betaling. 24 December 1745.
1565
Fra
Benzon, Århus. Henviser til et rygte om, at fremmede, som ikke er
Kongens undersåtter, opkøber en stor mængde Får, for i mangel af Kvæg,
at besætte deres Græsgange med disse. General Land Coll ønsker oplysning
om, hvorvidt dette rygte har noget på sig, for så vidt angår Århus
Stift, samt om, hvorvidt det vil være tjenligt, at forbyde udførsel af
Får til fremmede steder. Ønsker Amtmandens betænkning om samme. 24
December 1745.
1566
Fra
Benzon og Hygom, Århus. Henviser til 2 Provste Rettes Domme, som de har
modtaget til godkendelse, over Michel Nielsen i Ustrup og Rytter Bonden
Michel Pedersens Hustru i Illerup, formedelst deres onde og ukristelige
forhold, efter hvilken de er dømt til arbejde i Viborg Tugthus.
Fremsender samme med deres påtegning, at Michel Nielsen burde pålægges
større straf end den af Provsterne afsagte. 31 December 1745.
1567
Fra
A von der Osten m fl, Cammer Coll, København - til Benzon. Efter deres
forespørgsel om, hvorledes man skal forholde sig med inddrivelse og
afsoning af Lejermåls og Skov Bøder, har Kongen resolveret, at uanset
det i Forordningen af 6 December 1743 er befalet, hvorledes Penge Bøder
i almindelighed skal inddrives, så skal Skov og Lejermåls Bøder dog ikke
henregnes under dette, men regnes som hidtil, efter de forhen gjorte
anordninger. 19 Januar 1745.
Omslag:
Amtmændenes Breve 1745.
1568
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Tilbagesender Greve og Amtmand von
Oertzen og Etatsråd Trappauds skrivelse, som han har modtaget af
Amtmanden. Af Capitain Geddes Compagni er under distriktet i Skanderborg
Amt, 40 tdr Hartkorn 90 Lægd, Silkeborg Amt 3 Lægd. Til Bopæl for
Capitain Gedde, vides ingen ledige Gadehuse, som kunne fåes på et
bekvemt sted [se næste]. 30 Juni 1745.
1569
Fra
G v Oertzen, Koldinghus. [Se forrige]. Henviser til rekvisition fra
General Major Numsen, hvoraf fremgår, hvad han på Capitain Geddes vegne
begærer. Da det meste af Compagniet sorterer under Trappauds Amter
[Silkeborg], udbedes nærmere om, hvorledes Gedde bedst kan hjælpes. 26
April 1745.
1570
Fra
D Trappaud, Søbygård. Efter forlangende i modtagne skrivelse, ville han
straks have sendt Brevet til Proprietairerne i det Distrikt, der angik
Capitain Geddes Kompagni, hvis han ikke havde ment, det var bedst, for
at forekomme en vidløftig correspondance om samme, at lade udsøge et
sted, som kunne gøres ledig og indrettes til Bopæl for Gedde, såfremt
Proprietairerne ikke vil skaffe ham en sådan. Hvad aftalen er, om Jagten
med Gehejmeråd Rathlow og Trappaud kan ses af [ikke] vedlagte kopi. 2
enslydende bilag i omslag. 31 Maj 1745.
1571
Fra
D Trappaud, Søbygård. Han er ganske enig med Amtmanden ang Cammer Coll
skrivelse om indkøb af det manglende kvantum Hø til Cavalleriet i
Horsens, eftersom det ville være umuligt for Kongens Bønder, at
transportere Høet, fra Bjellerup Ladegårds Enge, til Horsens, ligesom de
heller ikke kan træffe nogen afgørelse på Moldrups memorial, om
oplægning af det befindende Hø på Distriktets Kongelige Gårde. Har hørt,
at der i Dørup By måske kan skaffes Kvarter til Capitain Gedde. Nævner
også muligheden for en aftale med Etatsrådinde Krabbe om, for en tålelig
husleje, at overlade Kapitainen Idesløst til beboelse, ved dog ikke om
dette vil være tilrådeligt, idet man ved Geddes bortgang eller
forflyttelse, i givet fald vil få yderligere omkostninger.
PS.
De bevidste Forspands Heste er således ordinerede i Ans, at som tiden
til Frue Generalindens ankomst var mig ubekendt, de så strax der i byen
på anfordring kan bekommes. 7 Juli 1745.
1572
Fra
C C v Gabell, Bramminge. [Se tidligere]. Straks efter modtagelsen af
Etats Rådens skrivelse af 21 December, befalede han Cancelli Råd
Schiønbach i Ribe, som Birkedommer i Riberhus Birk, at lade afholde
Auktion over Natmanden Poul Michelsen og Hans Skræders, den 29 September
1740 og 30 Maj 1741 registrerede og forseglede gods, til anvendelse ved
sagens omkostninger. Efter Schiønbachs skrivelse af 10 pasfoto, var Poul
Michelsens Gods, der udgjorde 13 rdr 3 mk 14 sk, borte og endnu mere,
blevet anvendt til hans tilbageblevne 2 Børns underhold. For Hans
Skræders vedkommende, findes en del endnu i behold hos hans Hustru, som
påstår, at det halve efter Loven er hendes, og tilbyder at betale den
anden halvdel med 5 rdr 2 mk 7 sk. 12 Marts 1745.
1573
Fra
C C v Gabell, Bramminge. Henviser til Kongelig befaling af 19 Marts, at
det Sønderjyske Regiment, sammen med Reserven, skal gøre sig klar til
den Kongelige rejse i August, hvorimod de i dette år værende Kompagni
eller Battalion samlinger, udsættes indtil Mønstringen sker. 6 April
1745.
Bilag:
Kopie af Christian den 6tes ordre, om det Sønder Jydske Nationale
Regiments til fods, klargøring til forestående rejse i August. København
19 Marts 1745.
1574
Fra
C Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til modtagne skrivelse, ang den
undvegne Poul Mortensen Natmand, der er dømt til Galgen for sine begåede
[Heste] tyverier, og bekræfter, at han vil blive efterlyst, og såfremt
han findes i Amtet, pågrebet. 21 Oktober 1745.
1575
Fra
D Trappaud, Søbygård. Henviser til skrivelse fra Gehejme Råd von
Holstein, der pålægger ham, at bringe Dommen over Delinqventinden Anne
Kirstine Christensdatter, til udførelse. Vil afvente hendes Barns
fødsel, og nævner, at den person der har besvangret hende, og således er
årsag til de forøgede omkostninger, ikke bør blive ustraffet. 16 Februar
1745.
1576
Fra
D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, ang Skolevæsenet
i Them, Røgen og Sporup, som på grund af sygdom og fraværelse, har
hindret hans besvarelse. I Them er det, ved hjælp af Stiftets
almindelige Skolekasse, indrettet således, at beboerne i såvel
Skanderborg som Silkeborg Amt, kan nyde fornøden undervisning. Ligeledes
i Røgen og Sporup Sogne, ved hjælp af samme kasse. 16 Februar 1745.
1577
Fra
D Trappaud, Søbygård. Henviser til skrivelse fra Herredsfoged Wilsted,
som han for nogen tid siden modtog, ang omkostningerne ved opbygningen
af Tinghuset i Tyrsting - Vrads Herred. Fremfører under 2 post, sin
betænkning om samme, og beder Woyda, såfremt denne er enig, træffe en
afgørelse etc. 16 Februar 1745.
Bilag:
Udregning af Hartkorn.
1578
Fra
C Gerstorff, Vosnæsgård. Efterlyser, en den 24 April, undvegen fange fra
Ebeltoft Arrest, Anders Madsen, der skal have begået Heste tyverier, og
uanset efterlysning, endnu ikke er pågrebet. Ønsker ham også efterlyst i
Skanderborg Amt. Han er 23 år, middelmådig høj, rødladen og glat i
Ansigtet, taler hart højt, har et slet og brunagtig tyndt Hår. Var iført
2 hvide Vadmelstrøjer, en blå Brøstdug med slag for Brystet, og 2 rad
klare Knapper, et par gamle Skindbukser, og et par Blårgarns ditto
ovenover, blå uldne Strømper, og gamle Træsko, desuden en blå Nathue. 4
Maj 1745.
1579
Fra
C Teilmann, Endrupholm. Efter Amtmandens ønske, følger hermed
beregningen over Tyrsting - Vrads Herreds nyopførte Tingshus, for så
vidt angår de 55 tdr 5 skp 3 fc Hartkorn, som sorterer under Lundenis
Amt. 17 April 1745.
1578
Fra
Reizernst??, Dragøe?. [På Tysk]. Nævner Kongelig Majestæt, men ingen
navne. 7 September 1745.
1581
Fra
Güldencrone, Viborg. Henviser til Amtmanden ønske, om efterlysning af
den undvegne Poul Mortensen Natmand. Såfremt han findes skal han straks
blive pågrebet. 25 Oktober 1745.
1582
Fra
P Fogh, Ryomgård. Henviser til Cammer Coll skrivelse, ang gevinster fra
det Grønlandske Lotteri af 1725. Og fremsender på Stiftbefalingsmand
Benzons vegne, 3 Plakater, som Amtmanden bedes videresende til Birke
Retterne. 11 Juni 1745.
Omslag:
Regimentskriver Moldrups Breve 1745.
1583
På
bagsiden af omslag:
Under denne Byes jurisdic, er for indeværende år
ingen Delinqventsager. Mariager 30 Juni 1790. Sign af Byfogeden.
1584
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Afvigte Torsdag modtag han en stævning,
som varselsmændene berettede, at have modtaget af Skovrideren i
Storring. Den er både forunderlig og usædvanlig, thi skulle en eller
anden i Distriktet være årsag til klagemål, ville det rigtigste være, at
anmelde dette for Amtmanden og da dette ikke er sket, må man mene, at
der er en eller anden der søger sin fordel derved, hvilket giver både
tid og penge spild. Har indkaldt Sognefogeden i Høver, for nærmere
underretning, når det forholder sig således som han har hørt, burde de
lysthavende, formenes den Tingrejse, thi der haves nok af andet i en
travl tid. Det var vel bedst om de stridende blev indkaldt før Ting tid.
10 Juli 1745.
1585
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Erindrer om forklaringen, på forskellen
i Knud Ibsen i Dørup´s forhen hafte Hartkorn, og nuværende Hartkorn og
afgift. Nævner også Hermand Hansens besværing over, at der fra hans sted
var frakommet noget Engjord, som Knud Ibsen har. 8 Juli 1745.
1586
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Etatsråd Trappaud her henvendt sig, ang
en person hjemmehørende i Århus, som skal have begået Tyveri fra en
Rytterbonde i Søbyvad, og derfor ønskes indsat i Skanderborg Arrest.
Udbedes Amtmandens nærmere ordre om modtagelse m v. 9 August 1745.
1587
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Christen Iversen af Emborg, har på
Sognemændenes vegne henvendt sig, med en klage over den usikkerhed de
står i, med hensyn til Præste Tienden. Noget af Kornet har været høstet
så længe, at det nu ved godt vejr kan være klar til indkørsel. I går var
Præsten fra Åle hos dem for at tilrettelægge, hvem der skulle udtage den
halve Tiende, som den ventende nye Præst kan tilkomme. Såfremt der ikke
findes en løsning, er de bange for Kornet skal blive ødelagt. 14 August
1745.
1588
Fra
N Moldrup, Ladegård. Det må ikke være Amtmanden ubekendt, at han, efter
Juch.? Bundes i Tåning, der har hele Gården, har måttet bede Major
Pultz, om hurtigst mulig udvisning af noget Egetræ til ham, enten alt
det han tilkommer til 18 fag Stald og Fæhus, eller noget deraf, således
han kan få opsat nogle Fag inden Vinteren. 1 Oktober 1745.
1589
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Opgørelse over det behøvende Fyr Tømmer
til Broen ved Ry Mølle, 27 Tylter eller 324 stk 6 alen lange og 4 tommer
tykke spænde Træer. 16 Tylter eller 192 stk 4 alen lange 1 1/2 kvarters
brede og 2 tomme tykke Fyr Brædder. 5 Januar 1745.
Bilag:
Fra Ry Mølle om Broens Reparation, som de bød på.
1590
Fra
N Moldrup, Ladegård. Nærværende 16 års Dreng Rasmus Lauridsen fra Veng,
hvis fader var afgangne Laurids Smeds Søn, har fået faderens
Smederedskaber, og nu er gået i lære hos Byens Smed Peder Christensen,
der nu er kommen fra Veng til Brabrand. Drengen mangler Præstens
Skudsmål, hvorefter han kan komme til Guds Bord, hvilket Moldrup beder
Amtmanden tillade, dog således han fortsætter med, at tilhøre
Distriktet. Det vil være til skade for ham, hvis han skal forlade
håndværket, som han nu har været ved i 1 1/2 år. 11 Oktober 1745.
1591
Fra
N Moldrup, Ladegård. Efter det blev bestemt, at der skulle være en Vagt
hos den arresterede Thomas Sørensen fra Resenbro, har Moldrup forsøgt at
få fat i en sådan, men uanset han har tilbudt, at betale det de ønskede,
har det været forgæves. Amtmand Trappaud har en Mand i Skanderborg, som
Moldrup nu med tiggen og beden, har overtalt til at påtage sig tjenesten
nogle dage. Foreslår at fangen flyttes til andet sted, så man ikke skal
bruge særlig Vagt. 4 November 1745.
1592
Fra
N Moldrup, Ladegård. Angående aftægten til Michel Nielsens hustru, som
forrige beboer i Ersholt, der skal svares af den nuværende, har
Sessionen den 6 April 1745 bestemt, at aftægten til hende vedbliver i
hendes levetid, efter den i Sessionen 24 Marts 1738 godkendte aftægts
contract. Ganske vist blev der talt om en vis moderation, men kom dog
ikke til nogen bestemmelse om en sådan. Mads Nielsen som lovede
aftægten, kom fra Ersholt i en ringe tilstand, da han og Jens Nielsen
var samlet om samme. 20 Oktober 1745.
1593
Fra
N Moldrup, Ladegård. Den ofte omtalte Michel Stougård, begynder nu med
det forrige. Hans Kone og tjenestefolkene der her fremkommer, er
bortgået af frygt for en ulykke, hvilket Amtmanden selv af deres ord,
kan fornemme, og derefter træffe en afgørelse om, hvad der bør ske i så
henseende. Mener det bedste vil være, om han indkaldes, og måske tager
Sønnerne med. 26 November 1745.
1594
Fra
N Moldrup, Ladegård. Fra Major Eicksteds Kompagni er ved sidste
reduktion, afgået en ung Rytter Daniel Jensen, som tilhører Distriktet
og antaget efter Moldrups anbefaling, som fik ham fra et andet sted. Da
han var syg og ukyndig, kunne han ikke bruges til Soldat eller Bonde
tjeneste. Majoren havde ham en tid på egen regning, og holdt ham i Skole
til han blev Konfirmeret. Han er nu kommet i Bonde tjeneste på Koldens
Mølle, og ønsker derfor Skudsmål så han kan komme til Sacramentet. 29
November 1745.
1595
Fra
N Moldrup, Ladegård. Årsagen til han har søgt om en friseddel, som
Amtmanden bedes underskrive, ses af kopi af skrivelse til General
Majoren. Eftersom det er nødvendigt for afgørelsen af stridigheden,
mellem Rudolf Pedersen og Anders Overgård i Vrold, bedes Amtmanden
bestemme en dag for sagens behandling. 2 December 1745.
1596
Fra
N Moldrup, Ladegård. Da Stævningen blev forkyndt for Mickel Stougård,
forlangte han en kopi, som han nu også har fået, hvilket vel er et tegn
på, at han ønsker en Forsvarer. Spørger, om Amtmanden mener det
fornødent, at constituere en sådan for ham. Sagen skal næstkommende
Tirsdag føres i Hylke Skole. Eftersom Portneren ikke kan følge med, vil
det være nødvendigt at antage en Vagt, men dette vil ikke være muligt,
for det beløb der er afsat, hvorfor Amtmanden bedes afgøre om der kan
gøres noget ved dette. 4 December 1745.
1597
Fra
N Moldrup, Ladegård. Af medfølgende skrivelse til Løjtnant Rantzow på
Cånne, og dennes gensvar ses, at Iver Nielsen Bødker i Tåning er
forlegen, og ikke ved Moldrups assistance kan blive hjulpet. Hvis
Amtmanden vil hjælpe ham med noget som Rantzow vil antage, skal pengene
leveres, og ej at nyde noget i Rente deraf til Barnets opdragelse, er
det vel noget hårdt, hvorimod der vel ikke bliver andet middel, end
Bødkeren stiller garanti. 5 December 1745.
1598
Fra
N Moldrup, Ladegård. Efter Amtmandens ønske, fremkommer Michel Pedersen
og hans Hustru af Illerup med 2 Karle. Sognefogeden måtte føre hende
frem, da hun ikke ville følges med Manden. Udbedes Amtmandens
bestemmelse om, hvad der skal ske med hende i Arresten. Moldrup mener
ikke hun kan være ledig og løs. Da hun sidst var i Portstuen fik
Portneren 2 Sølvknapper, som Manden senere har indløst med 2 mk. Nævner
Sognefogeden i Vitved, hans vidtløftighed med fylderi og fest, så Konen
nu har været fra ham nogle dage, hvorefter Præsten i Fruering klager
over ham. 11 December 1745.
1599
Fra
N Moldrup, Ladegård. Han har nu modtaget afskrift, af Provste Rets
Dommen over Michel Stougård i Ustrup og Michel Pedersens Hustru, ifølge
hvilken de begge skal arbejde et år i Tugthuset. Den ene afskrift sendt
til Laurs Worsøe. 22 December 1745.
1600
Fra
N Moldrup, Ladegård. [Se forrige]. På grund af Worsøes fraværelse, ved
en forretning i Svejstrup Præstegård, er Dommen først kommet tilbage i
dag. Efter Amtmandens ønske, fremsendes begge Domme til eftersyn. Uanset
forbrydelsen er ganske ulige, er Dommene ens. Mener ikke det er
nødvendigt, at søge nogen nedsættelse for Konen fra Illerup, vil hun
forbedre sig, findes der vel andre midler til hendes befrielse. At
Michel Stougård har fortjent hans anden straf, er vel alle bekendt.
Nævner Arrestanten fra Resenbro. 23 December 1745.
1601
Fra
N Moldrup, Ladegård. Omhandler den ulykkelige Ildebrand i Tåning By.
Mener sagen kan forsinkes, hvis Justits Råd Folsach ikke findes hjemme,
hvilket han finder meget uheldigt, idet der må sørges for, at Korn og Hø
kommer i Hus, af hensyn til de arme husvilde Mennesker. 27 Maj 1745.
1602
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang
indkøb af Fyr Tømmer til Ry Mølles køre Bro, der er meddelt Enkens
Laugværge Rasmus Thomsen i Bås, som i dag fremkommer med Enkens svar på
samme, hvori hun fremhæver, at det er hende ganske ubevidst, hvad hendes
Søn har påtaget sig med Broen, foruden var hendes tilstand bekendt, så
hun ønsker at blive forskånet for det han har påtaget sig. Moldrup vil
ikke undlade, at oplyse Amtmanden om samme, idet han ikke selv formår,
at foretage sig videre. 28 Maj 1745.
1603
Fra
N Moldrup, Ladegård. Eftersom det er nødvendigt i forvejen, at anmelde
de forestående besværinger i Distriktet, fremsender han noget om disse,
samt sin mening om samme, som han håber vil blive godt modtaget, da det
både kunde befordre arbejdets fremgang, og være de arme Bønder til stor
hjælp. Vel havde han tænkt sig, at søge nogen forhindring i Kørselen,
men er blevet forbigået, uanset samme vil falde besværligt og tungt at
få udført. Med expres vil han afsende sine Breve til Horsens, har
Amtmanden nogle til afsendelse kan de medfølge. 31 Maj 1745.
1604
Fra
N Moldrup, Ladegård. Uanset han ingen ordre har modtaget, om kørsel
eller Pligtsfolk, i forbindelse med arbejdet ved Skanderborg Slot, har
han forespurgt Slotsfoged Bruhn, som skal stå for dette, hvad kørsel og
arbejde han forventer udført. Herunder til afhentning af Materialer i
Horsens eller Århus, som er 2 1/2 Mil 72 Vogne, hjemkørsel af Egetømmer
fra Skoven 51 Vogne. Afhentning af Sand og Ler, samt Materialernes
flytning, medens arbejdet foregår 216 Vogne i alt 239 Vogne. Arbejdet
ved alle forefaldende ting, anføres til 868 Mand, hvilket altsammen er
en stor del, og må frygtes, at det ikke bliver derved, især for Pligts
folkenes vedkommende o s v. 31 Maj 1745.
1605
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Dommen over Husmanden Rasmus Hald af
Gram fremsendes herved, og udbedes derefter Amtmandens videre
bestemmelse om, hvorvidt der af hensyn til hans fattige Kone og Børns
ophold i hans fraværelse, kan ske nogen nedsættelse i samme, hvornår den
bedste tid til afsoningen vil være, i forbindelse med hans Hof gerning i
Slots Haven, samt øvrige arbejde hos Bønderne. Mener ikke det vil være
nødvendigt, at bekoste en ledsager for ham, når straffen skal udståes,
men kun medsendelse af et Brev. 5 Juni 1745.
1606
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Der er nu atter sket det beklagelige,
at i går morges ved Daggry, da Folkene lå i deres rolige søvn, opstod
der Ildebrand i Troelstrup By, Tønning Sogn, hvorved 2 Gårde, hver af 7
tdr 1 skp 3/4 alb Hartkorn ganske nedbrændte. Bygningerne hos Anders
Nielsen var 85 fag og hos Laurids Mortensen 68 fag. Desuden er den
første Mands, hvor Ilden opstod, alle Kreaturer omkommet, nemlig 9 Køer
5 Stude 4 Kvier 5 Ungnød 6 Kalve 32 Får og Lam 16 Svin og Grise, foruden
alt det øvrige han ejede, så han har ikke et levende øje tilbage,
undtagen Plov Besterne som var i Marken. Laurids Mortensen fik
Kreaturerne reddet, men ikke synderlig andet. Kun Søren Madsen af
Burgårde forklarede, at da han kom ridende i sit ærinde, og skulle
gennem Troelstrup antændtes Ilden i fuld Brand i Anders Nielsens
sammenbyggede Vogn og Tørve Hus. 5 Juni 1745.
1607
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at
indberetningen til Cammeret om Kørselen og Pligts gerningen, blev
indsendt med sidste Torsdags Post, da han måtte gøre fornøden
indberetning om Tåning. Derefter opgørelse, hvori nævnes, at der
allerede er forbrugt til Dørup [nedbrændt], fuld dagsarbejde med
udvisning i Skoven over 1000 Karle, samt til Kørsel 2800 Vogne, og vil
formentlig endnu medgå 1400 Vogne. Til Tåning efter overslag 450 Karle
til udvisningen, og forestående, hvis det bliver af samme slags Træ,
1000 Karle samt til Kørselen 4800 Vogne. 5 Juni 1745.
1608
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang
Obrist Rauchs besværinger, bl a om syn på Sjelle Skovgård. Moldrup mener
det vil være bedst, hvis synet foretages af Birkedommeren, sammen med de
Mænd han udtager til samme. Det andet, ang Ildebranden i Troelstrup,
skal blive efterkommet, de døde Kreaturer er så forbrændte, jvnf
eftersyn i går, at der tvivles på, der vil opstå nogen stank af den
grund. 5 Juni 1745.
1609
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Ved sin hjemkomst modtog han Amtmandens
skrivelse, sammen med 2 Breve fra Etats Råd Dyssel, hvoraf fremgik, at
Rasmus Hald skal følges med den arresterede Søren Pedersen. Amtmanden
bedes oplyse ham om, hvorvidt der er sket nogen nedsættelse af straffen.
13 Juni 1745. PS Salten Bymænd med flere, er beordret til at skaffe Lyng
til Tåning.
1610
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henviser til Cammer Coll ordre, om Ege Tømmeret til
de 2 nedbrændte Ladehuse i Troelstrup, udvisningen bør ske jo før jo
bedre. Dørup Mændene har nu fældet de sidst udviste Træer, og beder om
et Syn på samme, så de kan få udvist det manglende. 17 Juni 1745.
1611
Fra
N Moldrup, Ladegård. Siden hans henvendelse om Ry Mølles beskaffenhed,
herunder den pådragne restance, behandling af det udviste Træ, og aftale
om køre Broens reparation, er det nu endelig kommet så vidt, at Enken
har betalt 110 rdr af Restancen, og lovet straks, at gå i gang med
reparationen af Mølleværket, men Broen har hun gandske frasagt sig, og
det må anses til mere skade at tvinge hende dertil, siden hendes
omstændigheder er bekendt. Moldrup har selv været i Århus, hvor han
talte med de bedste Tømmerhandlere om Fyrre Træ til Broen, men den type
der skal anvendes, havde de intet af. Nævner afgangne Poul Johansen, Ry
Mølle. 12 Maj 1745.
1612
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf
fremgår, at Amtmanden har modtaget kopien af indberetningen til
påtegning, om Ildebranden i Tåning, idet originalen afventes fra
Folsach. Desuden ønsker denne oplyst hvad Kirke Huset i Tåning årlig har
svaret, samt opgørelse over, hvor mange af Beboerne der har reddet deres
Vogn, Plove og Harver, eller noget deraf, så de selv kan klare deres
markarbejde. Moldrup svarer, at Kirkehusets årlige afgift har været 2
rdr. Har desuden sendt en af sine folk til Tåning, for at få orden på
sagerne, håber man på Tirsdag kan blive færdig med tilsåningen af Byg.
23 Maj 1745.
1613
Fra
N Moldrup, Ladegård. Henviser til Cammer Coll ordre, ang Ege Tømmer til
de nedbrændte Bygningers opbyggelse i Tåning, og beder om udvisningen må
foretages med det første. Fra Gehejme Råd Rathlow har han modtaget en
ligelydende skrivelse om udvisning. Angående den bevilgede udvisning til
det nedbrændte sted i Ejer, samt skaden efter Stormen afvigte år i
Dørup, som Amtmanden har fået medd fra Cammeret om, forventes at samme
kan fåes fra de modtagne Vindfælder. 25 Maj 1745.
1614
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Opgørelse over det udfordrende Ege
Tømmer til 10 fag Hus for hver Gårdmand, af de forulykkede Beboere i
Tåning, jvnf Cammer Coll ordre, i alt Jordleder: 1737 stk a 7 a 8 tommer
- 374 stk Stolper: a 4 alen - 124 a 3 1/2 alen - 6 a 3 1/4 alen - 20 a 3
alen alle 7 - 8 tommer. Stribånd: 68 stk a 4 alen - 76 sk a 3 1/2 alen
alle 6 - 8 tommer. Løsholter: 504 a 2 3/4 alen og 6 tommer. Stiber: 378
a 1 3/4 alen - 486 a 1 1/2 alen alle 7 a 7 tommer. [Se fotokopi]. 25 Maj
1745.
1615
Fra
Johannes Nørholm, Provst i Østbirk og Sognepræst i Østbirk og Yding.
[Provsteret 81 sider - se næste]. Møde i Hylke Skolehus, for efter den
godkendte Fundatz for Manufaktur og Tugthuset i Viborg, at afhøre
Rytterbonden Michel Nielsen Stougård af Ustrup i Hylke Sogn, ang hans
lovstridige opførsel mod Hustruen Magdalene Nielsdatter m v. Afhøring af
navngivne vidner. 7 December 1745.
Påtegnet 31 December af I Benzon og P Hygom, der ønsker Dommen skærpet,
således han i stedet for hensættelse i Viborg Tugthus i et år, skal være
der i tre år, foruden aftjening af de påløbne omkostninger.
1616
Fra
Peder Stougård, København - til Kongen. [Se forrige]: Stormægtigste
Allernådigste Arw Konge og Herre. I aller dybeste underdanighed nødsages
ieg at andrage for Eders Majest, den hårde og ubarmhjertige medfart min
Broder er Wederfaret, udi sin alders 70 år. Bemelte min Broder wed
nafnen Michel Stougård, boende på Gården Stougård i Hylche Sogn, lewede
med sin første Hustrue udi 41 år og awlede med samme 8 Børn 4 Sønner og
4 Døttre, hworaf de 3de Sønner og Een Datter endnu er i liwe. Efter
denne hans første Hustrues Døed, er denne gamle Mand, som allerede
begyndte at gåe i Barndommen blewen Fixcerit at tage til Egte for trende
år siden et qvind Menneske [Lene Nielsdatter] som først hawde weret
besowet, dernest haft til Egte Een Møllere, som Stoed sig godt førend
hand fick hende, men wed hendes Drick og ødselhed blew til sidst så
Elendig, at han måtte ligge på marchen og Døe. Nævner også, at Broderen
i næsten 50 år har betalt alle udgifter uden restancer. 31 Januar 1746.
Påtegnet af Holstein, København 8 Februar 1746, at Amtmanden skal
indsende sin erklæring om samme.
1617
Fra
Nørholm, Provst i Østbirk m v. Kopi af Provste Rets Dommen over Michel
Nielsen Stougård, Ustrup Hylke Sogn. Kendes for Ret, at Michel Nielsen
Stougård, særdeles fordi han tvært imod sin forening med hans Hustru,
dat 31 Marts sidst, i stedet for, at forandre sit liv og levnet til
forbedring, har forværret dette, bør derfor indsættes et år til arbejde
i Viborg Tugthus jvnf den confirmerede Fundats, og ikke som
irettesættelsen lød på 8 år, idet han som nu er 68 år, da ved
løsladelsen ville være 76 år, såfremt han levede så længe. 20 December
1745.
Påtegnet 31 December 1745 af Benzon og Hygom, der ønsker straffen
skærpet til 3 år.
1618
Fra
Peder Rasmussen og Jens Rasmussen, Hylke. [Se forrige]. Efter
Regimentskriver Moldrups ordre, indfandt de sig sammen med dennes Tjener
Peder Nihm fra Skanderborg Ladegård, hos Rytterbonden Michel Nielsen
Stougård i Ustrup, som på grund af hans liderlige opførsel med fylderi
og Drukkenskab, samt uforligelighed med hans Hustru Lene Nielsdatter, nu
er arresteret i Skanderborg Slots Portstue, for at beskrive seqvestere
[beslaglægge] og vurdere, hvad der findes på stedet. Overværende de to
Sønner Rasmus og Niels Michelsønner, Sognefogeden Michel Jensen, Hylke
og Hustruen Lene Nielsdatter. Opgjort værdi til 243 rdr 4 mk 7 sk, med
fradrag af brøstfældigheden der ikke er angivet i beløb. 4 December
1745.
Lille lap:
Beskrivning hos Michel Stougårds Kone før han kom til Viborg.
1619
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Mener Amtmanden er bekendt med den
store og ulykkelige Ildebrand, der har været i Tåning By af Hartkorn 90
tdr 6 skp 3 fc 2 alb. 2 hel Gårde - 16 halve do - 6 hele Gadehuse og 4
halve do, og at samme Bygninger med æde og Sæde Kornet, samt det meste
af andet tilhørende gandske er opbrændt, undtagen et eneste Kirke Stue
eller Våningshus af Gårdmændenes, samt Tvende hele og de Fiire halve
gade Huse. Hvorledes Ilden er opstået vides ikke, men den er begyndt i
det øverste af 2 sammenbyggede halve Våningshuse, hos Laurids Nielsen og
Niels Rasmussen. Desuden om hjælp med Korn etc. 30 April 1745.
1620
Fra
N Moldrup, Ladegården. Efter forlangende, fremsendes kopi af
godkendelsen m v af Stenmuren omkring Hestehaven, desuden om Vindfælder
til Bygnings Tømmer, med Sessionens og Rentekammerets behandling af
samme. Endvidere kvittering fra Amtsforvalter Justsen, vedr Annex Bonden
i Høver, og hans Søstres idømte bøder. 15 Februar 1745.
1621
Fra
N Moldrup, Ladegården. Kopi af de til Efter Høst Sessionerne 1741 og
1743 indgivne memorialer, ang Stenmuren om Hestehaven af Skanderborg
Slots Marker, med derpå faldene resolution og approbation af Cammer
Coll. Desuden Sessionens bestemmelse om samme. 13 November 1743.
1622
Fra
F Holstein m fl, Rentekammeret. Memorial til Sessionen i det
Skanderborgske Distrikt, ang Vindfældene og beskadigede Bygninger, efter
Stormen den 21 Januar 1737. Ønsker en beskrivelse af de skader der er
opstået på Bøndernes Bygninger, med samtidig opgørelse over
omkostningerne ved en istandsættelse. 8 Juni 1737.
På
samme:
Sessionens resolution, påtegning af Rentekammeret m v.
1623
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Da der ikke er lang tid til Barakkerne
og Staldene i Skanderborg, skal efterses, jvnf ordre om reparation,
udbedes Amtmandens ønske om, hvorvidt han vil have nogen til at overvære
samme og, hvornår det vil være ham belejligt, således Håndværkerne kan
blive bestilt. 6 Marts 1745.
1624
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Sognefogeden Niels Nielsen, Michel
Christensen, Laurids Nielsen og Niels Rasmussen i Tåning, klager over
deres Hyrde Rasmus Thorsen, som de har antaget til tjeneste for
Sommeren. Denne har i disse dage opsagt sin tjeneste, fordi han ved
Skoleholderen Mads Andersen omgang bliver fornærmet. De fornemmer denne
har indbragt en klage over Hyrden til Amtmanden som de gerne vil vide
mere om, idet de mener Skoleholderen gør dem og Hyrden uret. Hyrden kan
de ikke undvære i denne ubelejlige tid, så det er vel bedst om Amtmanden
indkalder nogle af Bymændene, Skoleholderen og Hyrden, for nærmere
belysnig af uenigheden. 6 Marts 1745.
1625
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Nærværende Halvgårdsmand Michel
Pedersen i Illerup, fremkommer med Jammer og stor beklagelse over hans
Kone, på grund af hendes Brændevins drikken, så hun er ved, at ødelægge
både ham og hendes gamle Forældre. Moldrup har for nogen tid siden haft
hende hos sig, men nu skal hun være så slem, at der bør gribes ind.
Moldrup mener Manden selv kan forklare sig for Amtmanden og foreslår hun
indsættes i Portstuen nogle dage. Omtaler en mand fra Hørning og Baron
Gyldencrone men ikke sagen. 23 Marts 1745.
1626
Fra
N Moldrup, Ladegården. Efter Amtmandens ønske, har han afsluttet sagen
om de 2 Bæster ved det forarmede sted i Gantrup, med Søren Jensen i
Vrold på en sort Hest 5 - 6 år for 12 rdr og med Rasmus Jensens Enke sst
1 rød Hoppe 7 - 8 år for 11 rdr 3 mk. Hvorvidt Karlen som har antaget
stedet, kan få Bæsterne med sig hjem, eller aftalen være ophævet beror
på Amtmandens vilje, idet Moldrup ikke kan gøre det bedre. 27 Oktober
1745.
1627
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Moldrup har brugt megen tid på, at få
nye Fæstere til Anders Pedersens Huus i Salten og Thomas Knudsens do i
Gantrup, som begge fradøde i største armod, men har først nu fundet
nogle interesserede. Beder Amtmanden fastsætte et tidspunkt så begge kan
møde samtidigt. 9 Januar 1745.
1628
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse,
hvortil svares, at det ikke har været muligt, at få nogen godvillig
leverance af Hø, til indkvarteringen i Horsens og Skanderborg. Venter
heller ikke det vil blive muligt, på grund af mangel. 12 August 1745.
1629
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang
den manglende beboelse til Kaptajn Gedde. Moldrup har i den anledning
haft Therkild Pedersen i Hem hos sig om et Hus, Kaptajn Gedde havde selv
været hos ham, men han syntes ikke om det som det var. Endelig blev
aftalen, at hvis der ikke var anden udvej, måtte han overlade Gedde
Huset, der er 9 Fag, uden nogen betaling og afgift indtil endelig
aftalte om, hvorledes det skulle være. 4 November 1745.
1630
Fra
N Moldrup, Ladegården til Gundorph. Fremsender diverse til påtegnelse
og Amtmandens underskrift, om muligt før næste dags udrejse. Skvæt Mølle
har endnu ikke sit Korn i Hus. Han har tilsagt en Vogn fra Vrold, til at
møde næste morgen tidlig, ang turen til Hem. 27 August 1745.
1631
Fra
N Moldrup, Skanderborg. Opgørelse over det nødvendige Ege Tømmer, til
Lade Husene ved de to nedbrændte Gårde i Troelstrup. 40 Fag Jordleder:
7-8 tommer 348 stk. Stolper: 7-8 tommer 3 1/2 alen 88 stk 3 1/4 alen 12
stk 3 alen 4 stk. Stribånd: 6-8 tommer 3 1/2 alen 16 stk. Løsholter: 6-7
tommer 2 3/4 alen 96 stk. Stiber: 1 3/4 alen 88 stk 1 1/2 alen 84 stk.
Ingen dato 1745.
1632
Fra
N Moldrup, Skanderborg. Opgørelse over forskellen, imellem Jordlederne
og de Løsholter, der i stedet må bruges mellem Stolperne, når de sættes
på Sten, og de da udkrævende Bjælkebånd, så vidt angår den foreslåede
bygning til Tåning By. Til helgårdene 18 fag Lade og 18 fag Stald og
Fæhus og til halvgårdene 10 fag Lade og 10 fag Stald og Fæhus. [Ingen
dato og år] 1745.
Omslag:
Processager, Domme og Tingsvidner 1745.
1633
På
bagsiden af omslag:
Til Stiftamtmanden. At ingen Criminel eller
Delinqvent sager er her i Grenå på nærværende tid. 10 April 1790. Sign.
1634
Fra
Christen Høgh, Provst. [12 sider]. Laurits Worsøe, Sognepræst til
Blegind, Christian Coldevin, Sognepræst til Fruering og Vitved. Efter
Moldrups ønske, var de forsamlede i Schanderup Skole, for at afholde en
Provste Ret, mod Rytterbonden Michel Pedersens Hustru Maren
Christensdatter af Illerup i Dover Sogn, formedelst hendes forargelige
liv og levnet, med Drukkenskab og fylderier, ulydighed mod sine Forældre
etc [12 sider], med afhøring af Vidner o s v. Jørgen Fogh, Skanderborg
antages som Forsvarer. Jvnf fundatzen for Viborg Tugthus, dømmes hun til
arbejde i Jern et år sst, og siden ikke antages til Dover Menighed, før
hun har udstået Kirkens diciplin. 17 December 1745.
1635
Fra
Villads Holst, Det Kongelige Manufakturs Bogholder, Viborg. Henviser til
afsagte Dom ved Skanderborg Birketing den 13 Oktober 1745, over Jørgen
Jensen Gram, samt Provste Rets Dom over Kirsten Jensdatter, og
Sessionens resolution af 5 April d a, over Drude Iversdatter og Niels
Michelsen, alle fra Skanderborg. Alle fire er nu indsat i Tugthuset. 18
November 1745.
1636
Fra
Justits Råd og Lands Dommer Arnoldus Christian Dyssel, Administrator for
Viborg Tugthus. Gør hermed vitterligt, at nærværende Kiersten
Nielsdatter, har udstået sin straf til Tugthuset, for sin manglende
betaling af Lejermåls Bøder, og nu udlat til at forføje sig til sit
hjem. 17 April 1745.
1637
Fra
Højer, Bogholder ved Viborg Manufakturhus. Fra Regimentskriver Moldrup,
Skanderborg Ladegård, er i dag ankommen en Arrestant Anne Nielsdatter,
til indsættelse i Tugthuset. 22 September 1745.
1638
Fra
Johannes Snell, Høver, Birkedommer. 29 April 1745 blev afsagt Dom, i
sagen mellem Moldrups Fuldmægtig Niels Kirchmann, og Husmand Rasmus Hald
i Gram, der er tiltalt for, at have besvangret Arrestanten Anne Kirstine
Christensdatter fra Hårup, medens han var antaget til, at bevogte hende
i Arresten. I sagen også beskrivelse og vurdering af hans ejendele,
ligesom han omtales som en fattig Husmand med Hustru og 4 umyndige Børn,
hvoraf den ældste kun er 6 år. Da forbrydelsen er sket samtidig med hans
Hustru lever, bør han betale dobbelt Lejermålsbøde 24 rdr, men da hans
værdier kun udgør 29 rdr 2 mk 15 sk, og Husets brøstfældighed består af
21 rdr 5 mk 10 sk, så han intet har at betale med, bør han lide på
Kroppen, og da at gå i Jern og Arbejde i Viborg Tugthus et år, medmindre
Amtmanden efter forordningen af 6 December 1743, som Overøvrighed i
Distriktet, efter bemte forordnings 15 artikel for hans Hustru og små
Børns skyld, vil anse ham med kortere Fængsel på Vand og Brød. Nævner
også, at Arrestanten Anne Kirstine Christensdatter, der var indsat i
Portstuen, for sin fødsel i dølgsmål, er dømt og henrettet. 29 April
1745.
Bilag:
Kvittering dat 15 Juni, fra Viborg Tugthus for modtagelsen af
Rasmus Hald, sign Høyer.
1639
Tingsvidne:
Fra
Johannes Snell, Høver, Birkedommer. På Moldrups vegne tilstede for
Retten Sr Niels Kirchmann, for at føre en sag mod en Betler, der
navngiver sig som Svend Pedersen, nu indsat i Skanderborg Slots
Portstue. Hvilken person, Amtmand Trappaud har ladet opbringe, såvel for
Betleri, men især for begåede Tyveri hos Rytterbonden Niels Frandsen i
Søbyvads Gård. Dommen lyder på 10 års arbejde i Jern i Viborg. Torsdag
29 August 1745.
Bilag:
Kvittering dat 12 Juli 1745, for modtagelsen af omløberen Sven
Pedersen. Sign Peder Låsby, Århus. Kvittering dat 24 August 1745, for
modtagelsen af Arrestanten Svend Pedersen "næsten Half fjerdesinds Tiuge
År" i Viborg Tugthus. Sign.
1640
Johannes Snell, Høver, Birkedommer. Gæste Ret på Skanderborg Slot,
Tinghørere Jørgen Fogh, Friderich Benner, Jens Høyrup, Peder Laursen,
Jesper Rasmussen, Peder Nielsen Vrold, Jens Nielsen Vrold og Rasmus
Fynboe, alle Borgere i Skanderborg. På Moldrups vegne, Fuldmægtigen Sr
Niels Kirchman, Skanderborg Ladegård. Sag mod Jørgen Jensen Gram af
Kattrup, formedelst hans ublu tryglerier og omstrejfen med ulovlig
Brandsted Breve, samt om forligelse, og et forargeligt levnet med hans
Hustru med videre. Dømmes til at gå i Jern og arbejde halvanden år i
Viborg Tugthus, og omkostningerne betales af de sammenbetlede Penge.[13
sider]. Onsdag 13 Oktober 1745.
1641
Fra
Johannes Snell, Høver, Birkedommer. 18 November 1745 blev Dom afsagt i
sagen mellem Albrecht Jensen, Dørup Mølle og Beboerne i samme By. Sagen
førtes ved Retten 15 Juli af Prokurator Sr Petter Poneck på Møllerens
vegne, der ønsker forbud mod deres brug, af den fra Arrilds tid til
Dørup Mølle henliggende Engbund, Mølle Toften kaldet. Dommen bestemmer,
at nævnte Toft igen bør tilhøre Dørup Mølle, således de ikke fremover
har nogen lod, del eller part i nævnte lod. Hvad de til dato har fået
deraf, beholder de uden videre. [95 sider - se næste]. Torsdag 18
November 1745.
1642
Tingsvidne:
Johannes Snell, Høver, Birkedommer. [Se forrige]. For Retten Jens
Mikkelsen Basse, Dørup Mølle, der fremstillede 2 Kaldsmænd Niels
Pedersen af Biertrup og Niels Axelsen, Tarskov Mølle, der havde
indstævnet Beboerne i Dørup [navnene], med påstand om, at de på nogle
års tid havde bemægtiget sig et stykke Eng i hans Mølle Toft, som af
Arrilds Tid, og efter Landmålingen, tilhører hans i fæstehavende Korn
Mølle. Tinghørere: Rasmus Laursen, Laurs Pedersen, Mads Laursen, Michel
Jensen, Rasmus Jensen, Iver Jensen og Jens Knudsen, alle af Veng, og
Rasmus Knudsen af Hårbye. Sagen udsat. [47 sider]. Torsdagen 30 Maj
1745.
1643
Johannes Snell, Høver, Birkedommer. For Retten på Moldrups vegne, Mogens
Friis fra Skanderborg Ladegård, i sagen mellem Møller Jens Basse, Dørup
Mølle og Beboerne i samme By, ang ejendomsretten til et stykke Eng, som
Mølleren påstår de har bemægtiget sig. [41 sider] Sagen udsat i 4 uger.
Torsdagen 8 August 1745.
Notat:
Produceret for Retten Torsdag d 30 September 1745.
Test L G v Cølln.
1644
Tingsvidne:
Johannes Snell, Høver, Birkedommer. [Se forrige]. På Moldrups vegne
Fuldmægtigen Mons Friis, der fremstillede 2 kaldsmænd Peder Beck,
Virring og Christopher Friderichsen af Gram. Indstævnet for Retten Jens
Nielsen Salten, tjenende hos Niels Juul i Vormslev på Constantinsborg
Gods, ang hans vidne aflæggelse ved Birketinget den 27 Juni, om den
Engjord Mølleren søger at fravinde Beboerne i Dørup, Hørning Sogn, ved
hvilken lejlighed han skal have vidnet om forhold før hans fødsel, ja
angivet sig som nogle og tyve år ældre end han er. [8 sider]. 8 August
1743.
1645
Johannes Snell, Høver, Birkedommer. [Se forrige]. I sagen mod Beboerne i
Dørup fremstillede Mølleren Jens Michelsen Basse, vidnet Jens Nielsen
fra Ørridslev, der efter aflægning af Lovens Ed, vidnede og svarede på
Møllerens spørgsmål, at han, der er i sit 80de år, har kendt Dørup Mølle
og Toft i 56 år. Nogle år derefter tjente han 2 år i Dørup Mølle, og da
hørte den nu omtvistede Eng til Dørup Mølle, som Vidnet, for Mølleren
Niels Jensen, høstede, slog og indbjergede. Men da han rejste derfra,
var Mølleren kommet i armod, og havde accorderet med Bymændene, at de
skulle lade male hos ham, imod han gav dem et stykke Engjord. [3 sider].
Torsdag 27 Juni 1745.
1646
Johannes Snell, Høver, Birkedommer. På Moldrups vegne Niels Kirchman, i
sagen mod Søren Pedersen, der angives som en Betlermand, og blev anholdt
den 6 Maj, nu sidder i Skanderborg Slots Port Stue, formedelst
adskillige udgivne trudsels ord og udsigelser, den 25 April sidst, imod
Gårdmand Laurs Nielsens Kone i Tåning, der ligesom sigtede til, hvad
Byen siden vederfares med Ildebranden. [21 sider]. 28 Maj 1745.
Notat:
Dom over Betler Søren Pedersen som, formedelst sine trudsler,
blev mistænkt for Ildebranden i Tåning, til Viborg på livs tid, hvor han
er leveret den 15 Juni 1745.
Notat:
Efter Amtmandens ønske, er denne for Viborg Tugthus aldeles
ubrugbare og skadelige Søren Pedersen, blevet modtageti Viborg Tugthus,
endskønt Hans Majst ved Resolution af 26 April 1745, har fritaget
Tugthuset for at imodtage deslige utienlige personer. Ventes fra samme
distrikt nogle friske gode folch, til lettelse udi dennes bekostning.
Viborg 15 Juni 1745. Dyssel.
Uden
omslag:
1647
Fra
Michel Stougård, Ustrup - til Moldrup. [Se tidligere]. Henviser til den
anklage, hans Hustru Lene Nielsdatter forleden år indgav til Moldrup,
der derefter videregav den til Amtets øvrighed Amtmand Woyda, hvorpå
denne gode og retsindige Herre, efter disse hårde beskyldninger tillod,
at han sammen med den ene Søn Rasmus Michelsen, blev Arresteret, og
siden hensat i Viborg Tugthus, hvor han nu har været et års tid, hvilket
sikkert er Hr Regimentskriveren i frisk minde. Formedelst påkommende
svaghed i hans høje alderdom af 73 år, har han været sengeliggende et
halvt år i Tugthuset, og nu af Christen billighed løsladt, eftersom han
var af stor bekostning for Tugthuset, jvnf Pas fra Etats Råd Dyssel.
Siden den tid har han været hos sine 2 Sønner i Ustrup, i håb om at få
sit helbred igen, men mærker ingen bedring, så når han en dag kan være
oppe, må han ligge en anden. Eftersom deres evne er ringe, kan han ikke
opholde sig der længere, men nødes til i den sidste korte tid, at søge
til sin Hustru og Gård, hvor han har trællet i 42 år for sig selv og 8
Børn. Nævner den registrering der skete da han blev arresteret, og
ønsker ny registrering, hvorefter Moldrup bedes lade hende gøre rede
for, hvad der er sket med samme, i den tid hun har haft den, ligesom han
beder Moldrup pålægge hende, at være som en Hustru bør være mod sin
Mand. 18 Januar 1747.
1648
Fra
Müller, Århus - til Moldrup. For at bevise grunden til løsladelsen af
Tugthusfangen Michel Nielsen Stougård, henvises på foranledning af
Biskoppen, samt Gehejmeråden, kopi af Etatsråds Dyssels skrivelse til
Michel Stougård, hvilken skrivelse nu åbenbart savnes. 2 Juni 1747.
1649
Fra
A C Dyssel, Viborg Tugthus. [Se forrige]. Gør vitterligt, at Michel
Stougård formedelst sin høje alderdom af 73 år og dend dermed følgende
svaghed, foruden andet tilstødene, har forårsaget han fast et halvt år
har været Sengeliggende, og ikke ringeste for sin nydende underholdning
har kunnet udrette, men været Tugthuset til stor bekostning. Så i
henseende til Christen billighed udlades han her fra Tugthuset, for at
begive sig til sit hjem. 26 November 1746. [Se fotokopi]
Notat:
Bemelte Michel Stougård af Tugthuset, var til Herrens Bord i
Sorte Brødre Kirke afvigte 21 Oktober 1746.
1650
Ingen afsender, måske tidligere Müller, Århus - til Stiftamtmanden og
Biskoppen i Viborg. Moldrup har oplyst, at den i Viborg Tugthus indsatte
Michel Nielsen Stougård, der efter klager fra sin Kone, var dømt til
ophold i samme tre år, nu af Tugthusets Administrator Dyssel er blevet
løsladt, og modtaget et løsladelses Pas af samme. Da der ikke i den
Kongelige approberede Fundats for Tugthuset, findes nogen bestemmelse
om, at denne har tilladelse til en sådan løsladelse, før den i Dommen
fastsatte tid, er udløbet, derfor og befrygtelig, om anderledes skulle
være, ville følge en større dristighed hos de liderlige folk, til at
synde, og en koldsindighed hos de kongelige Betjente for, at lade dem
tiltale. Så har vi ikke kunnet undlade, at meddele dette til de høje
Herrer, med anmodning om, at Dyssel bliver pålagt, at afhente den
løsladte, og lade ham arbejde de idømte 3 år. 7 Marts 1747.
Færdig med læsning og afskrift pakke no 32
B5 C - 97 År 1745 [Også andre år]
Påbegyndt læsning pakke no 33 - Året 1745.
B5 C – 98 År 1745
1651
1
pakke ang Bøder til Justitzkassen
1 do
ang Skov - Jagtvæsen
1 do
ang Skanderborg Slotsbygninger
1 do
ang Amtsbroer
2 do
Delinqwent Regninger
1 do
Processager Domme og Tingswidner
1 do
ang Twist mellem Præsten i Rye og Birkedommer Snell
1 do
ang Kirker og Skoler
1 do
ang Fattigvæsenet
1 do
ang Staldstude
1 do
ang Qwægsyge
1 do
ang Voer og Nim Herreders Tinghus
1 do
med forskellige Brewe og Documenter
Omslag:
Justitskassen vedkommende 1745.
1652
Ingen afsender, Skanderborg. Opgørelse over indkomne Bøder til
Justitskassen fra 1 Januar til 31 December 1744. Laurs Worsøe, Blegind,
skifte efter Niels Lund, Fruering 1 rdr. Lars Nielsen, Vestbirk, efter
Landstingsdom mellem ham og Folsach 1 rdr. Woyda skifte efter Anders
Nielsen og Bodil Christensdatter, Ålstrup [Alstrup] 2 mk 10 sk.
Coldeviin, skifte efter Niels Friis Møller, Svejstrup 5 mk 4 sk. Skifte
efter Jens Madsen, Tvingstrup 3 mk. Efter Birkerets dom betalt for
Jørgen Andersen og Søstre Ellen og Inger Andersdøttre, Høver 12 rdr.
Byfoged Rasch, Horsens efter Højesterets dom i Peder Berings Stervbo, i
en sag contra Rector Wintmølle 24 rdr. Birkedommer Bierch, Faurskov på
Laurs Basses vegne i Faistrup, efter dom ved Hobro Byret 21 Oct 1743
mellem L Basse og Broder Michel Basse 5 rdr. Woyda for et Skiftebrev
efter Landsdommer Reenberg 1 rdr 6 sk. Desuden for et Skiftebrev efter
Søren Gesing, Vinding 4 rdr.
Opgørelse over Lejermålsbøder 1744:
Peter Helmses, efter Birkerets dom, dobbelt Lejermål 24 rdr. Anne
Sørensdatter, Nim Lejermål med ubekendt Rytter 1 rdr 2 mk. Anne
Johansdatter, Lundum Lejermål med Søren Andersen på Urup. Dorethe
Pedersdatter, Lundum Lejermål med Peder Nielsen på Urup. Ingen dato
1745
1653
Fra
Herredsfogeder og Birkedommere, Skanderborg Amt. Indberetning om
indtægter til Justitskassen pr Juli 1745. Intet under: Tørsting - Vrads
Herred, H Vilsted, Chr Ørting.
Do Vor - Nim Herred, N. Rasch, Olluf Bruun. Do Skanderborg Birk, J H
Snell, L G v Cølln. Do Stensballegårds Birk, Olluf Bruun.
Do Hads Ning Herred.
Friderich Holmer, Knud Engelbrechtsen.
7 -
12 Juli 1745.
Omslag:
Skov og Jagtvæsen 1745.
1654
Fra
Jægermester Rathlow, Rathlousdal - Gerstorflund, og Amtmand Trappaud,
Søbygård. 18 Maj 1745 var de mødt i Randers, for efter Cammer Coll
ønske, at behandle det Kongelige forslag om afhændelse af Jagten, på de
steder i Vildtbanerne, som denne har reserveret sig i Dronningborg og
Mariager Amter, med hensyn til evt forringelse af Jordegodset. Efter
deres mening vil forslaget ikke have nogen værdiforringelse til følge.
18 Maj 1745.
1655
Fra
C Rathlow, Rathlousdal. Henviser til Cammer Coll skrivelse, hvoraf kopi
vedlægges, såfremt Amtmanden har nogle indvendinger, hører han gerne om
samme [indhold fremgår ikke]. 25 Juli 1745.
1656
Fra
F Pultz, Skanderborg [fremgår ikke af bilag]. Fortegnelse over
forestående udvisninger, med diverse navne. Tirsdag 13 April, møde i
Tammestrup, udvisning til Præsten i Sneptrup, Degnen i Riis, Beboerne i
Tammestrup. I Kattrup kl 10 udvisning til Beboerne i Hoved og
Skovfogeden o s v. Ingen dato 1745.
1657
Fra
Rentekammeret, København - til Jægermesteren. Henviser til modtagne
skrivelse, med specifikationen fra Skov og Jagt Sessionen, ang de
Stengærder, Jordgrøfter og Pile som af distriktets Bønder er opsatte,
kastede og plantede i 1744. Nævner Skov forordningens 20de artikel, ang
en dusør, i form af udvisning, til de der har udvist flittighed med
opsætning af nye Stengærder, hvilket han tillades, som det forhen er
sket under Sal Gehejmeråd von Gram. 1 Juni 1745.
1658
Fra
F Pultz og C Rathlow, Skanderborg. I henhold til Skov forordningens 1ste
artikel, henvises til en specifikation fra Overauditør Kelle, ang en del
Rytterbønder, der ved dette års Skov og Jagt Session, på grund af
ulovlig Skovhugst, er idømt Fængsel på Vand og Brød. Amtmanden bedes
sørge for straffen bliver udstået når det, efter hans mening, vil være
det bedste tidspunkt for Bønderne. 27 Oktober 1745.
1659
Fra
Rathlow, Benzon og Pultz, Århus. Henviser til skrivelse fra Cammer Coll,
der ønsker en opgørelse over de Godser og Købstæders jorder i
Haurballegårds og Stjernsholms Amter, som er udenfor de indpælede
Vildtbaner, i hvilket område Kongen har forbeholdt sig Jagtretten. Man
blev enige om, at al Købstad gods, Proffessorers, Communitets, de
Gejstlige og Verdslige Betjentes, pro Officio tillagte Gods, Hospitaler,
fattiges, Købstad, Kirkers og Skolers Gods, hvilket som henligger til
Publico, og hvor Kongen har dispositionen, kan Jagten sælges uden
hindring, dog undtagen de Gårde og det Gods, som kan være funderet til
et eller andet Gudelig brug, hvor disse selv har retten, mod en vis
årlig afgift. 10 Maj 1745.
På
samme bilag:
Møde 18 Maj 1745 i Randers, mellem Rathlow og
Stiftsbefalingsmand von Holch, Ålborg Stift, om salg af Jagtretten i
Ålborghus, Åstrup, Børglum og Sejlstrup Amter. 3414
1659b
Ingen afsender, formentlig Rathlow og Pultz, Skanderborg. [Se forrige].
Opgørelse over de Amter, Herreder, Sogne og Byer, hvor Kongen indenfor
de indpælede Vildtbaner har Jagt eller fælles Jagt ret. Godsejernes
navne, Hartkorn eller Matrikul. Lodsejerne som er delagtige i fælles
Jagten, hvilken completterede Hovedgårde der er nærmeste til den
reserverede fælles Jagt. Jagtens beskaffenhed. Afstanden fra
Vildtbanerne til Godserne. Hvilken Skov eller Jagtbetjent, der har
opsigt med Jagtrettigheden, der er henlagt til disse Godser. Notering
om, hvorvidt Jagtretten uden problemer kan bortsælges. Derefter
besvarelse på ovennævnte, med angivelse af Sogn etc. Ingen dato 1745.
1660
Fra
Basballe m fl, Rentekammeret, København. Henviser til modtagne
skrivelse, med Amtmandens og Overførsterens mening, om salg af den
Kongelige Jagtret i Århus Stift, samt i Ålborg, Børglum og Sejlstrup
Amter under Ålborg Stift. 17 Juli 1745.
Omslag slut.
1661
Fra
L Thurah, København. Eftersom det til Kongens tjeneste, ville være
nyttigt, hvis alle syns forretninger, overslag og beregninger, over en
eller anden brøstfældighed på de Kongelige Bygninger, blev indsendt så
tidligt om Foråret, at Kongens godkendelse kunne indhendtes inden den
bedste Sommertid, hvor arbejdet da bedst kunne udføres, pålægges
Amtmanden at sørge for indsendelse af sådanne sker inden medio Marts.
Alle regninger over udført arbejde, ønskes ligeledes indsendt senest
medio November. 6 Februar 1745.
1662
Fra
C Bruhn, Skanderborg. [Slotsgartneren]. Såvel i forrige Vinter 1744 som
i denne Vinter, er der foregået Tyveri af Brænde fra Dyrehaugen, som han
ellers har ansvaret for. Han har altid forsøgt, at få disse tyverier
opklaret, men indtil nu forgæves, hvor Tyveriet i nogle Nætter har været
så stort, at der i denne Vinter er bortkommet over 6 ja vel næsten 8
favne. Ved hjælp af den i Nat nyfaldne Sne, har man kunnet se spor af en
Hånd Slæde og spor, der førte ind til Skanderborg By. Hos Amtsforvalter
Justsen rekvirerede han Synsmænd, der i et Kammer i Ritmester von
Loutzows Logi, fandt både savet og hugget tørt Brænde, men endog nogle
stykker Brænde som endnu var fuld af Sne, og begge Loutzows Tjenere
tilstod, at de havde taget det ved Slottet. Beder Amtmanden constituere
en Prokurator der kan tage sig af sagen. 11 Marts 1745.
1663
Fra
C Bruhn, Skanderborg. Til Kongens fornødenhed, har tidligere Slotsfoged
Abraham Røssels Enke leveret ham 22 favne Brænde Ved, men eftersom det
er uvis, hvornår og på hvilken årstid, det måtte behage Kongen, at
opholde sig på Slottet, frygter han, at dette ikke vil være nok, og
spørger om det ikke ville været muligt, at få udvist og leveret 20 - 24
favne, som på denne årstid vil være bekvem for Bønderne. 19 Februar
1745.
Omslag:
Slotsbygningen ang 1745.
1664
På
bagsiden af omslag:
Fra
Sellumb?, Ebeltoft. At ingen kriminelle Fanger, eller misgernings sag
har været ved Retten i året, att 2 April 1792.
1665
Fra
W v Rottoen, Skanderborg. Henviser til modtagne skrivelse, og vil i
Major Eigsteds og Ritmester Loutzous fraværelse sørge for, at en Over
Officer fra hvert Kompagni, næste fredag vil møde til Synsforretningen
over Barakkernes og Staldenes brøstfældighed, og afleveringen i
forbindelse med den skete reparation. 10 Marts 1745.
1666
Fra
Thurah, København. Henviser til Kongelig tilladelse til, at igangsætte
arbejdet ved Barakkerne og Staldene, jvnf indsendte overslag, der beløb
sig til 224 rdr 89 sk, samt ved de 2 små Broer i og ved Raundahls Have,
der foruden Ege Tømmeret, som tages af Moldrups beholdning af
Vindfælder, beløber sig til 5 rdr 64 sk. Amtmanden må iagttage, at
arbejdet bliver ordentlig og solidt udført. Nævner også den fornødne
reparation af Brygger og Slagterhuset, som også er godkendt, hvortil
Moldrup må gøre forskud af Kassen. Moldrup har gjort opmærksom på, at
det vil være helt utåleligt for Bønderne, at forrette den ønskede Kørsel
og Pligtsarbejde, der kræves ved disse reparationer, som af Slotsfoged
Bruhn er rekvireret, eftersom de også har kørsel og arbejde, ved
opbygningen af de afbrændte Byer Dørup og Tåning, og beder om de må
blive fritaget for kørsel og arbejde ved Slottet. Da det er påkrævet med
Byernes opbygning, efterkommes Moldrups ønske, indtil nærmere ordre. 26
Juni 1745.
Omslag:
Amtsbroer vedkommende 1745.
1667
Fra
Maren Høstmarch, Sal Mules, Serridslevgård. Henviser til modtagne
skrivelse, ang Broerne ved Gedved Mølle. Nævner derefter sin og hendes
Salig Mands erklæring om samme, at såfremt disse Broer skal ansees som
almindelige og for vejfarende, og ikke som da de blev anlagt, kun var
for Vandets opstemning og Møllegæsternes belejlighed, idet Landevejen da
gik uden om Møllen, vil hun for sit vedkommende betale en del af
udgifterne til vedligeholdelse, når der bliver pålagt andre, at betale
deres del. Mener ikke det kan være rigtigt, at fordi hun er blevet ejer
af denne lille Mølle som står for 3 tdr 1 skp 2 fc Hartkorn Mølleskyld,
og svarer en ringe Landgilde, eftersom den mest er forfalden, skal
bekoste og vedligeholde disse 2 Broer. 22 Marts 1745.
1668
Fra
N Rasch, Horsens. Henviser til Amtmandens ordre om at tage til
Serridslevgård, for at forsøge, at få en nærmere aftale med Fru Assessor
Muhle, om de 2 små Broers brøstfældighed ved Gedved Mølle. Han ville
også straks have besørget dette, hvis han ikke havde vidst, at hun ikke
var hjemme. Forsøgte at træffe hende i Pinsen, men uden resultat, idet
hun skulle være på besøg hos en Broder der er Præst, hvorefter hendes
Fuldmægtig blev pålagt, at videregive sagen til hende, og anmode hende
om snarest, at henvende sig til Rasch. Ang bygningen af et nyt Tinghus i
Gedved, henviser han til indsendte skrivelse af 15 Februar, eftersom der
ikke er fremkommet noget nyt om samme. 12 Juni 1745.
1669
Tingsvidne:
Fra
Niels Rasch, Herredsfoged og Land Fiscal, Horsens. Tilstede Olluf Bruhn,
og Stokkemænd Anders Jensen, Eske Poulsen, Rasmus Jacobsen, Jens
Jørgensen, Claus Tommesen og Jens Jensen alle af Gedved samt Søren
Jensen af Tolstrup, den 8de mødte ikke. Sagen drejer sig om de to små
Broer ved Gedved Mølle, som Frue Assessorinde Muhle, Serridslevgård ikke
alene vil vedligeholde, idet hun henholder sig til, at Broerne ved
anlæggelsen kun var til brug for Møllen [29 sider]. Såfremt hun fremover
bliver fritaget for Broernes vedligeholdelse, vil hun på egen bekostning
lade opsætte Rækværker, skønt der aldrig har været sådanne, ligesom
Broerne heller aldrig har været i bedre stand en nu. Al den snak af
hendes Fuldmægtig Mons Follerup, besvarede Sr Bang med dette gamle
ordsprog: “Gierningen priser Mesteren", som må stå hos det andet, til
enhver læsers eftertanke. Fredag 13 August 1745.
1670
Fra
N Rasch, Horsens. [Se forrige]. Vedlagt den længe forventede forretning
om, hvad han har kunnet udrettet hos Assesorinde Muhle, Serridslevgård,
ang Broerne ved Gedved Mølle, hvorved han håber, at have tilfredsstillet
Amtmanden. Den lange tid mener han sig uskyldig i. 20 Juli 1745.
Bilag:
Kopie af Amtmandens skrivelse af 31 Maj, ang Broerne ved Gedved
Mølle, samt hendes svar på samme, påtegnet af Rasch.
1671
Fra
Maren Høstmarch, Sal Mules, Serridslevgård - til Byfoged Rasch. Takker
for hans besøg, ang Broerne ved Gedved Mølle. Svarer hertil, at hans
mening om, at Broerne skulle være og blive den rette Vej, samt at hun
bør frafalde sit krav om deling med andre om udgifterne, at hun holder
sig til sin tidligere påstand, som hun tidligere har fremført for
Amtmanden samt udstedte Tingsvidne, at såfremt Amtmanden vil lade vejen
uden om Møllen renovere, er hun villig til, at betale sin andel af
samme, imod andre i Herredet eller Amtet, så vejen belejligt kan falde
gennem Møllegården. 18 September 1745.
1672
Fra
Maren Høstmarch, Sal Mule, Serridslevgård. Henviser til Tingsvidnet om
Gedved Mølle Broers beskaffenhed, idet hun håber Amtmanden har bemærket
hendes tilbud om, at såfremt hun i fremtiden vil blive befriet for
Broernes vedligeholdelse, uden for så vidt, hvad hun efter Forordningen
af 6 Marts 1690 og en derefter indrettet repartion kan tilkomme, vil
hun, for at føje Amtmanden og som nu Enke, for at blive udfriet for
videre fortræd og ulejlighed, denne gang, på egen bekostning, reparere
Broerne og opsætte Rækværk. Udbeder sig Amtmandens erklæring om
tilbudet. 3 September 1745.
1673
Fra
Maren Høstmarch, Serridslevgård. Henviser til Amtmandens ordre, ang
istandsættelse af Broerne ved Gedved Mølle, som hun har modtaget af
Byfoged Mavors, og har derefter straks gjort anstalt til Tømmerets
indkøb, idet hun ingenlunde vil efterlade, at fyldestgøre det pålagte.
Men eftersom bemelte Broer vil koste en anseelig sum penge, således at
istandsættelse, og siden mere til vedligeholdelse, end Møllens afgift,
som kun er 8 rdr kan bestride, i henseende til den idelige fart og
kørsel der altid er derover, så vil det ikke alene være hende fast
umuligt, og en utålelig byrde, hvis hun alene skal stå for dette,
hvorfor hun beder om betaling af Bropenge o s v. 6 Juli 1742.
1674
Fra
N Rasch, Horsens [Byfoged]. Han har brugt al sin flid på, at overtale
Frue Assessor Mule til, at få Tingsvidne sagen afgjort i mindelighed, om
de to Broers reparation og vedligeholdelse ved Gedved Mølle. Fremfører,
at han er en upartisk Edsvoren Rettens Betjent, mens den gode Kone
uomstødelig kan bygge sit princip på en anden, langt fastere og stærkere
grund, bl a:
1.
Hvis de omtvistede Broer, skønt Møllen i sig selv aldrig var til,
alligevel ej var fornøden, for Vandløbets skyld.
2.
Hvis disse Broer ej behøvedes, når ingen Mølle var der, om dog ej Vandet
ved en Dæmning alligevel skulle og burde forsynes.
3.
Om den der er rette Ejer af og til en ting, hvad navn haves kan, ikke
bør have og beholde det i fred, såvel for hver Mands brug som tiltale.
Mener således Fruen kan have ret i sin påstand, om kun delvis betaling
af udgifterne. 20 September 1745.
1675
Fra
Niels Bang, Overby. Henviser til Syn på Broerne ved Gedved Mølle, samt
udstedte Tingsvidne om samme, der i går den 20 blev tilendebragt, men
med allerstørste besværlighed og sandelig påstand, at Fanden, Gud være
lovet, har i alle mine dage ikke vist sig mere genstridig eller rebelsk
imod mig. Jvnf Tingsvidnet, bør den første Bro være 1 alen bredere eller
have Rækværk, den anden behøver Rækværk ved den søndre side og nogle
Fjæl slået på straks, og ved den nordre side, som kan skjule Vandet, der
ellers idelig sluses igennem Stigboret, og forskrækker Kreaturerne der
skal over Broen. Desuden blev bevist, at Landevejen har gået derover, og
ikke andre steder de sidste 50 år, ligesom ikke andre end Møllens
Beboere har vedligeholdt Broerne. 21 August 1745.
1676
Fra
Niels Bang, Overby. Ifølge Amtmandens ordre, er alle vedkommende
stævnet, i forbindelse med Broerne ved Gedved Mølle, for at føre et Syn
og Tingsvidne om disses reparation og vedligeholdelse. Som Synsmænd
foreslået Peder Pedersen, Lundum Mølle, Jens Peitersen, Urup Mølle,
Peder Andersen i Lillerup og Christian Terchelsen i Holm, som alle er
forstandige Mænd, og har kundskab om sådanne ting, hvilket var Fru
Muhles Fuldmægtig imod, hvorefter Dommeren udmeldte Jørgen Pedersen og
Folmer Rasmussen af Nebel, Jens Folmersen af ?? og Peder Ladefoged af
Handsted. Så vidt han ved, ligger de 3 til Markskel med Serridslevgård.
14 August 1745.
Omslag:
Delinqventregninger over Rasmus Væver og Laurs Frandsen af
Båring.
1677
Fra
Marcusen, Rasch. Han tager sig den frihed, at fremsende regning over de
omkostninger der er anvendt, i sagen mod de 2 Malificanter [Rasmus Væver
og Lars Frandsen] af Båring. Han har udlagt det anførte, undtagen til de
2 Procuratorer af Horsens og Fangevogteren af Skanderborg, hvilke han
ikke ville udbetale, før de blev godkendte. For det øvrige forventer
han, at blive holdt skadesløs. 23 Oktober 1745.
1678
Fra
Marcusen, Rasch. Regning over de anvendte omkostninger, vedr
Malificanterne Rasmus Væver og Laurids Frandsen af Båring. 8 Juni 1744
blev Rasmus Væver pågrebet efter Sognepræsten Peder Holst, i Virrings
angivelse og gjorte påstand, og under bevogtning af 2 Vagter, indtil han
den 6 Juli blev overført til Skanderborg Slotsfængsel. Den 11 Juni blev
Laurids Frandsen arresteret og bevogtet af 2 personer indtil den 6 Juli,
da han ligeledes blev indsat i Skanderborg Fængsel etc. I alt samlet
beløb 93 rdr 6 sk. 10 September 1745.
Bilag:
Nedsættelse af ovennævnte regning med i alt 11 rdr 3 mk 5 sk,
hvorfra videre afgår i anledning af Loven og Kongelig anordning,
Malificantens Hovedlod, i alt 13 rdr 5 mk 5 1/2 sk, til rest således 67
rdr 3 mk 11 1/2 sk, der udlægges på Stjernholm Amt o s v.
1679
Fra
Andreas Flensborg, Horsens [Procurator]. Regning over befordring og
fortæring ved rejser, i forbindelse med sagen mod Rasmus Væver og
Lauritz Frandsen af Boering [Båring], hvor han har været anordnet
defensor [forsvarer] på Rasmus Vævers vegne. 5 rejser fra Horsens til
Voer Nim Herredsting, som er 5 fjerding vej den 24 og 31 Juli, 14 og 28
August og 11 September. Eftersom Vognmændene ikke ville vente længere,
end forordningens bestemte 9 timer, og sagen ikke så hurtigt kunne blive
behandlet ved Tinget, er der betalt fuld befordring og vognleje hjem. I
alt 5 rdr 2 mk 8 sk. 25 September 1744.
1680
Fra
Johan Richter, Rasch. Efter ordre fra Husbonden Marcusen, var han den
sammen med 2 Mænd Niels Nielsen og Chresten Jørgensen, begge af Båring,
i Rasmus Vævers Huus i Båring, for at optegne hans tilhørende effecter,
som befandtes som følger: Tvende gamle små halv Kister, et gammel
Søndervig Skrin etc. 8 Juni 1744.
Påtegning:
Den 28 September var Assessor Marcusen, Rasch i Rasmus Vævers
Hus, efter at dennes Kone Kirsten Sørensdatter havde beklaget sig over,
at hun nu i så lang tid, intet havde haft at leve af, uden hvad hun
kunne få af gode Folk. Ejendelene vurderes herefter. Nævnes også at hun
af sin del af boet, vil betale det hun skylder andre, og derefter flytte
til Datterens Mand Peder Pedersen i Vorbjerg, som havde lovet, at tage
sig af hende. Overværende hendes Svoger og Laugværge Peder Pedersen i
Voerbjerg. Boet opgøres til 35 rdr 3 mk 5 sk, fragår besværing 7 rdr 4
mk 10 sk. Derefter til deling 27 rdr 4 mk 11 sk.
1681
Fra
C Frydenberg, Horsens [Procurator]. Regning over udgifterne, som
forsvarer for den arresterede Laurs Frandsen, herunder 6 Ting rejser fra
Horsens til Vor Nim Herredsting, i alt 6 rdr 2 mk 10 sk. 28 Januar 1745.
1682
Fra
Frederich Christian Klinge, Skanderborg. Kopi af Fangefogedens regning,
hvad han tilkommer for sin opvartning af de 2 arrestanter fra 6 Juli
1744 til 3 Januar 1745. Fra 6 Juli til 23 Oktober for dem begge 109 dage
a 6 sk i alt 6 rdr 4 mk 14 sk, og fra 23 Oktober til 3 Januar er 72 dage
for en arrestant af 3 sk, i alt 2 rdr 1 mk 8 sk, hvorfra fragår på
forplejningen, som er blevet tilovers hos ham 1 rdr 6 sk, til rest 8
rdr. Desuden for Arrestanternes vagt Nat og Dag a 4 sk i alt 7 rdr 3 mk
4 sk. Den 27 Marts kvittering for de 8 rdr. 3 Januar 1745.
1683
Fra N Rasch, Vor - Nim Herredsting.
Dom
afsagt den 23 Oktober 1744, i sagen mellem Cancelli Assessor Hans
Marchusen til Rasch, som Actor og 2 hans Gods tilhørende Tjenere Rasmus
Væver og Lauritz Frandsen. Begge har tilstået, at Rasmus Væver har
forført Lars Frandsen, til at være ham behjælpelig i at forøve et ublu,
utugtig og skammelig foretagende. Thi kendes for Ret: Rasmus Væver skal
arbejde i Jern i næste Fæstning i Trende år, og når straffen er udstået,
da strax forlade Jyllands Provins, og aldrig mere indfinde sig igen.
Hvad Drengen Lauritz Frandsen angår, ses på hans ungdoms vankundighed
etc, at straffen er udstået med den udståede Arrest og Fængsel, og
derfor fri for videre tiltale. 23 Oktober 1744.
Bilag:
næsten ulæseligt, dat Fredericia 5 Januar 1745 - formentlig
kvittering for modtagelsen af den dømte Rasmus Væver [se næste].
1684
Fra
H Marcusen, Rasch - til Stiftsbefalingsmand Benzon. Fremsender mange
gode ønsker for det Nye År. Henviser videre til General Major Rantzaus
skrivelse, ang Malificanten Rasmus Væver af Bårings, hensættelse i
Fredericia Fæstning, jvnf Dokumenter, foregivende at han endelig skulle
beholde den af Benzon att kopi af Kongelige Resolution m v, bedes Benzon
derfor sende ham en sådan. 11 Januar 1745.
1685
Fra
Frederich Christian Klinge, Skanderborg. Optegnelse på alt det som er
tilgået, nemlig til de 2 Arrestanter Laurs Frandsen og Rasmus Jensen
Væver, som Velædle Assessor Marcusen, Rasch har ladet bringe til
Skanderborg Arrest, hvortil de ankom den 6 Juni 1744 og til indestående
dato 18 rdr 5 mk 10 sk og 9 rdr 6 sk, desuden for Vagttjenesten 7 rdr 3
mk 4 sk. 3 Januar 1745.
1686
Fra
C Møller, Horsens. Velædle Hr Assessor Marcusen, Rasch, har i dag ladet
fremføre to Personer til indsættelse i Byens Fængsel, nemlig Rasmus
Væver og Laurids Frandsen, begge fra Båring, hvilket også straks ville
være sket, såfremt der havde været nogen lejlighed til dette, men
eftersom Herredsfoged Sommer i Bjerre har ladet 6 personer indsætte, har
det ikke været muligt at modtage flere, hvorfor han må søgen anden
Købstad eller nærmeste Kongelige Slots Fængsel. Skulle nogen af de
indsatte blive løsladt eller bortført, skal de andre gerne blive
modtaget. 3 Juli 1744.
1687
Fra
Andreas Flensborg, Horsens [Procurator - til Jens Pedersen, Consumptions
Forpagter i Horsens]. Udbeder sig attest på, hvor langt der er fra
Horsens til Voer - Nim Herredsting, som ligger Norden for Gedved By,
idet han agter at rette sig efter udbedende Attest ved betalingen. 19
September 1744.
Attest fra Jens Pedersen af 21 [October] Gbr, der mener, at afstanden er
mere en 1 Mil og betaling pr Mil 4 sk. Omslag: Delinqventregning 1745.
1688
Ingen afsender, Skanderborg - til Gehejmeråd Benzon. Erindrer om
regninger over 4 Arresterede, nemlig Poul Mortensen Natmand og Hustru af
Vester Vedsted, Hans Jensen Skrædder fra Sønder Farup og Natmand Mathias
Knudsen fra Århus, som her i Distriktet og andre steder havde begået
adskillige store Heste Tyverier. [Se tidligere]. Regning fra
Amtsforvalter Justsen 422 rdr 5 mk 3 1/3 sk, fra Moldrup 73 rdr 1 mk 14
sk, og fra Jens Lassen og Niels Wissing som Forsvarer 40 rdr 2 mk og 6
rdr 4 sk. Desuden udskrift af Tingbogen under flere punkter. 24 November
1745.
1689
Fra
Woyda m fl, Skanderborg. Regning over omkostninger vedrørende
forskellige Arresterede personer.
Fra
Moldrup i alt 60 rdr 4 sk som Woyda fratrækker 15 rdr dat 21 August 1739
[2 enslydende bilag].
1)
En
omløbende Qvinde Anne Rasmusdatter, for begåede Tyverier hos Otto
Nielsen i Yding.
2)
Anne
Laursdatter fra Firgårde som ombragte sit Foster
3)
Anders Christensen Grøttrup fra Elsted, for Heste Tyveri hos Jens Madsen
Due i Biertrup.
4)
Erich Christensen, ligeledes for Heste Tyveri hos Rasmus Michelsen i
Ustrup.
Fra
Langballe, Århus 15 rdr 1 mk 4 sk, dat 16 August 1739.
Anders Jensen Grøttrup, der blev arresteret i Århus for Tyverier
Påtegnet af Woyda 15 December 1745.
1690
Fra
Woyda, Skanderborg Slot. Regning over anvendte omkostninger i sagen mod
Jens Ruude, for Tyverier i Væhr Sogn og flere steder, 46 rdr 4 mk
hvorfra Woyda fratrækker 25 rdr 2 mk 14 sk. 15 December 1745.
1691
Fra
Woyda, Skanderborg Slot. Regning over anvendte omkostninger ved
Skanderborg Amtstue, på følgende Arrestanter:
1)
Christen Christensen Prants. 1737 - 53 rdr 3 mk 9 sk.
Pågrebet sammen med sin Fader Christen Prants og Broder Jens Prants i
Viborg. Arbejde på Bremerholm, benådet af Kongen.
2)
Anne
Rasmusdatter, Tyveri i Yding 1738 - 64 rdr 2 mk 7 sk.
Overført til Børnehuset i København.
3)
Anne
Laursdatter, Firgårde - ombragt sit Foster. Indsat i Arresten 1738 - 57
rdr 1 mk 10 sk. Henrettet med Økse og Hovedet på en Stage og Kroppen
derunder nedgravet 14 Januar 1739
4)
Laurs Jensen Skomager, stjålet en Stud i Sabro. I Fængsel 8 November
1738. Kagstrøgen og indsat i Slaveri i Fredericia 25 Maj 1739. 39 rdr 1
mk 11 sk.
5)
Erich Christensen, begået Heste Tyveri hos Rasmus Michelsen, Ustrup i
Hylke Sogn. 12 November 1738 indsat i Arresten. 25 Maj 1739 indsat til
Slaveri i Fredericia. 26 rdr 4 mk 10 sk.
6)
Anders Christen Grøttrup, fra Elsted, stjålet en Hest fra Jens Due i
Biertrup. 11 December 1738 indsat i Arresten. 25 Maj 1739 sammen med
Laurs Jensen Skomager og Erich Christensen indsat i Slaveriet i
Fredericia. 23 rdr 5 mk 5 sk.
7)
Niels Schytte, Mette Christensdatter og Kirsten Jacobsdatter. Disse 3
havde begået Tyveri i Vitved, og blev den 18 Juni 1741 arresterede, og
indsat i Arresten. 1 December blev de sammen med Poul Mortensen
Kagstrøgne, for hvilket Skarpretteren, jvnf vedfølgende Regning,
beregner sig 15 rdr. Mette Christensdatter og Kirsten Jacobsdatter,
indsat i Børnehuset, Christianshavn. Under det samlede beløb nævnes også
Birgitte Poulsdatter. I alt 88 rdr 4 sk.
8)
Lass
Jensen Skrædder af Hestlund i Bording Sogn, som i Salten Skov ville have
myrdet Rasmus Augustinesens Hustru Maren Pedersdatter af Ry. Indsat i
Fængsel 6 November 1743. Indsat i Slaveriet i Fredericia. Nævner også
regning fra Skarpretteren Vitus Wagner af 25 Maj 1744 19 rdr 3 mk.
Beløb i alt 60 rdr 3 mk 14 sk.
Samlede udgifter, incl aparte udgifter 433 rdr 1 mk 3 sk, hvorfra
Amtmanden beregner diverse beløb, således den udgør 428 rdr 2 mk 3 sk.
15 December 1745.
1692
Fra
Amtsforvalter Hans Justsen, Skanderborg.
Opgørelse over omkostningerne
ved Skanderborg Amtstue for Arrestanterne:
Hans
Jørgensen, Jens Jensen Ruude, Portner Friderich Christian Klinge og
Vagtholder Michel Nielsen, Dorethe Sørrensdatter som er Peder Brøchners
Hustru i Stilling, Rasmus Jensen Bager og Rasmus Marcusen.
1)
Hans
Jørgensen, pågrebet af Rytterbønderne i Låsby for Løsgængeri, og 12 Juni
1740 indsat i Arresten. Fangen mistede sin Hud i Fængslet, og derefter
sat på fri Fod. 26 rdr 2 mk 8 sk.
2)
Portneren Friderich Christian Klinge og Vagtholderen Michel Nielsen, som
havde ladet Natmanden Poul Mortensen af Vester Vedsted undvige. Begge af
den nyantagne Portner Michel Nielsen den 21 December 1741 indsat i
Fængslet. Grundet Klinges sygdom, blev denne ikke oversendt til Viborg
sammen med Michel Nielsen, men først den 10 August, i alt 34 rdr 4 mk 8
sk.
3)
Dorete Sørensdatter, 23 Januar 1742 indsat i Arresten, for begangne
Tyverier hos Rasmus Christensen i Fregerslev. Blev Pisket i Arresthuset
og løsladt den 17 Februar, i alt 2 rdr 3 mk 1 sk incl 4 mk for
Piskningen.
4)
Rasmus Jensen Bager, af Skanderborg, som var mistænkt for, at have
ombragt Anne Marie Poulsdatter af Skanderborg. Indsat i Arresten den 10
April 1743 til 28 Marts 1744, efter en Højesterets Dom, blev han
løsladt. I alt 33 rdr 3 mk.
5)
Rasmus Marcusen af Galten, som havde mishandlet sin Hustru, indsat i
Arresten 20 Maj 1743. Blev 4 Juli bragt til Tugthuset i Viborg, men
medbragte Forplejningen til 2 dage. I alt 6 rdr 3 mk 8 sk.
Desuden aparte udgifter til samtlige, således det samlede beløb udgør
119 rdr 4 mk 7 sk, hvorfra Amtmanden fratrækker 35 rdr 4 mk 2 sk. 15
December 1745.
1693
Fra
Lassen, Skanderborg Amtstue. Opgørelse over afholdte udgifter i
forbindelse med førte sager m m mod:
1)
Christen Christensen Prantz, samt dennes Fader og Broder, bedrageri med
Sølv etc.
2)
Anne Rasmusdatter, begået Tyveri hos Rytterbonden Otte Nielsen i Yding.
3)
Anne
Laursdatter af Firgårde, Barnefødsel i Dølgsmål.
4)
Laurs Skomager af Horsens, Tyveri af Stud ved Ristrup Gods etc.
I
alt 81 rdr 4 mk 12 hvorfra Woyda fratrækker 43 rdr 1 mk 7 sk. 15
December 1745.
1694
Fra
N Moldrup, Skanderborg. Opgørelse over anvendte udgifter, i forbindelse
med sager mod forskellige personer.
1)
Anders Madsen, Tåning 4 rdr.
2)
Niels Jacobsen Skøtte og Mette Christensdatter, Randers, samt Anne
Kirstine Jacobsdatter, der angav sig fra København, pågrebet ved Jexen
for begangne indbrud og Tyverier i Vitved og Tåstrup. 5 rdr 2 sk.
3)
Peiter Brøchners Hustru af Stilling, Tyverier hos Rasmus Christensen i
Fregerslev. 1 rdr.
4)
Portneren Frederich Klinge og Michel Nielsen af Skanderborg, i alt 3 rdr
38 sk.
5)
Rasmus Marchusen, Husmand i Galten for sin omgang med Hustruen og flere.
4 rdr 16 sk.
6)
Rasmus Jensen Bagger, Skanderborg, mistænkt for at have dræbt den
dødfundne Marie Poulsdatter. 28 Rdr 76 sk.
7)
Las
Hensen fra Hestlund i Bording Sogn, overfald på Rasmus Augustinusens
Hustru i Ry Skov. 2 rdr 40 sk.
I
alt 48 rdr 76 sk, hvorfra Woyda fratrækker 16 rdr 3 mk 2 sk. 15 December
1745.
Omslag:
Tvist mellem Præsten Gerlach i Ry og Birkedommer Snell.
1695
På
bagsiden af omslag:
Ingen Delinqventer arresterede eller deslige, i drift ved Grenå By og
Nørre Herreds Ting. 13 Juli 1790.
1696
Fra
P Hygom, Århus [Biskoppen]. Før sin sidste Visitats, havde han skrevet
til Provst Cramer, om denne ville forsøge, at få den tidligere Præst i
Ry, til at give nogen erstatning til Birkedommer Snell, for sine
fornærmelser med Skældsord og trusler mod ham. Har i dag modtaget
Provstens svar, hvoraf fremgår, at Præsten ikke vil give nogen
erstatning, men snarere føler sig fornærmet. Da der således ikke ad den
vej er muligt, at få sagen i orden, spørger han, om det ikke var bedst,
snarest muligt, at indsende Tingsvidnet til det Kongelige General Kirke
Inspektions Collegium, ikke mindst i betragtning af, at modparten
foregiver, at referere sagen for Kongen og Dronningen. 11 Juni 1745.
1697
Fra
Cramer, Åle [Provsten brevet ikke sign og uden dato] - til Birkedommer
Snell. Henviser til brev fra Biskop Hygom, ang et Tingsvidne i sagen
mellem Snell og den tidligere Præst i Ry Hr Gerlach, iflg hvilken Snell
har forlangt erstatning, for dennes udstedte trudsler og skældsord.
Ønsker oplyst hvad det er Snell forlanger, før han kan gå videre til
Gerlach. Høver 4 Juni 1745.
Notat: Svar fra Snell til Provsten, hvori han anfører, at han har
betjent Embedet i 35 - 36 år og haft mange besværlige forretninger, men
aldrig blevet så skammeligt tracteret på ære - skælden og trudsler på
ulykke, som da han kort før Jul, efter ordre, skulle udpante Hr Gerlach
for 2 rdr til Justitskassen og 2 rdr til de Fattiges Kasse. Da han
forinden havde sendt sin Søn, for sammen med 2 Mænd, at inddrive beløbet
blev de bortjaget etc, hvorfor han dagen efter, selv blev nødt til at
begive sig til Ry, for at få sagen løst, hvor det da endte på anførte
måde.
1698
Fra
Provst Cramer, Åle Præstegård - til Gerlach, Ry Præstegård. Henviser til
skrivelse fra Biskop Hygom, ang en sag mellem Gerlach og Birkedommer
Snell, Høver, der har klaget over Præstens udstedte trudsler etc mod
ham. Biskoppen håber på en mindelig ordning på sagen, således Snell kan
få en erstatning. Udbeder sig derfor Gerlachs mening og tanker om samme.
24 Maj 1745.
Notat på bagsiden:
Dat 25 Maj 1745 fra C Fr Gerlach, Ry, hvoraf fremgår,
at han for lang tid siden har indgivet sin sag til Amtmanden.
1699
Fra
P Hygom, Århus [Biskoppen]. Henviser til modtagne skrivelse, og har i
anledning af samme, skrevet til Provsten i Tyrsting Vrads Herred, om han
i følge Lovens pag 15 art 15 ville gøre et forsøg på, at få sagen mellem
Birkedommer Snell, Høver og daværende Sognepræst i Ry [Gerlach] ordnet i
mindelighed. Efter nuværende omstændigheder, er der intet håb om sådant,
i øvrigt er sagen for længe siden indberettet til højere steder, og der
er allerede gjort anstalt til, hans [Gerlachs] afsættelse fra Embedet,
hvilket han selv den 2den Søndag efter Påske offentlig på Prædikestolen
har resigneret. 20 Maj 1745.
1700
Fra
C F Gerlach, Ry. [Præsten til Amtmanden]. Henvender sig til Amtmanden
der af Kongen er blevet sat til, at høre og hjælpe de Fattige, trængende
og nødlidende, hvoraf han er imellem, der ikke har Brød Rug eller
Sædekorn, mindre Penge i Huset, til at købe for, uden det som allerede
er og skal indtil Høsten, borges, købes og med Penge som fattes, betales
for 13 dagl Personer, fremmed, fortrængt, forsadt og forladt af
Mennesker o s v. Skriver derefter mere om sagen mellem ham og
Birkedommer Snells udpantning hos ham [se tidligere].
Sagen er denne, at Mag Erich Kjær, Provst i Tyrsting Herred, i August
1740 solgte, den ham tillagte, Kvæg og Korn Tiende til den ham selv
lystede, for 3 mk pr td Hartkorn, da en td Rug samme år kostede 3 rdr o
s v [5 sider]. 17 Marts 1745.
Omslag:
Fattigvæsen 1745.
1701
Fra
Benzon, Vær Præstegård. Fortegnelse over alle dem som bor, og opholder
sig i Væhr og Nebel Sogne, som efter Kongelig forordning skal betale til
de Fattiges underholdning, for året 1745. Derefter samtlige navne, med
angivelse af Gårde - Husmænd, steder, og hvad der årlig svares i:
Rugmel - Malt - Gryn og Penge [9 sider] i alt:
Rugmel:
3 tdr 6 skp 2 fc. Malt: 2 tdr 2 skp 3 fc. Gryn: 1 tdr 6 skp 2
fc. Penge: 4 rdr 4 mk 4 sk.
Derefter navne på de Fattige som nyder af samme. 4 Marts 1745.
1702
Fra
Benzon, Væhr Præstegård. Fortegnelse og beregning over alle de dem som
bor, og opholder sig i Væhr og Nebel Sogne, som efter Forordningen af 24
September 1708 og 6 Oktober 1731, skal indberettes til
Stiftsbefalingsmanden og Biskoppen, efter ergangne befaling af 5 Marts
1734. Derefter navnene med ang af helgård - halvgårde, penge beløb, og
hvad der af en eller anden godvilligt er udlovet. Mandtallets rigtighed
bekræftes af indsenderen. 4 Marts 1745.
1703
Fra
Sognepræsten, Lundum og Handsted. Fortegnelse over dem, der i Sognene
modtager noget af den udlovede Almisse, noterer kun navnene og ikke det
modtagende:
Lundum:
1)
Kirsten Christensdatter, 28 år, vanfør på begge Hænder.
2)
Thomas Trouelsen, over 80 år og næsten Blind.
3)
Maren Jørgensdatter, gammel, Blind og fattig.
4)
Frands Andersen, gammel, skrøbelig og nødlidende,
5)
Karen Pedersdatter, 40 år har et fald,
6)
Poul Pedersen 60 år, skrøbelig og trængende,
7)
Anne Crestensdatter, gammel og Sengeliggende,
8)
Maren Pedersdatter over 60 år, fattig og trængende med mange Børn.
9)
Else Sørensdatter, yderlig fattig med mange små Børn
Beløber sig af Lundum Sogn til: Mel 46 skp, Malt 17 skp Gryn 5 skp Penge
19 mk.
Handsted Sogn:
1)
Anne Pedersdatter over 80 år, lam og intet kan fortiene.
2)
Michel Andersen med Hustru og Datter, gamle, skrøbelige og vanføre, som
aldeles intet kan fortjene.
3)
Maren Michelsdatter, over 48 år, tåbelig og skrøbelig.
4)
Anne Jensdatter og Anne Pol??, yderlig fattige og hart trængende.
5)
Kirsten Michelsdatter 70 år, døv med mange Børn,
6)
Maren Rasmusdatter, 70 år, fattig og skrøbelig.
7)
Anna Harian?, gammel fattig og trængende,
8)
Frands Enevoldsen, gammel svag og nødlidende,
9)
Anne Pedersdatter, skrøbelig og hart trængende,
10)
Anna Liises, arm, svag og fattig med en deel Børn?
11)
Jens Pedersen, 60 år, tunghør, med 5 a 6 uopfødte små Børn,
12)
Kirsten Pedersdatter, over 60 år, lam og intet kan fortjene.
I
alt: Mel 71 skp 2 fc Mal 54 skp Gryn 24 skp 1 fc Penge 13 rdr 2 mk 4 sk.
Ingen dato 1745.
1704
Fra
Schandorph, Kattrup Præstegård. Fortegnelse over dem der svarer til de
Fattige, og om de besidder hele, halve eller mindre Gårde i Tolstrup og
Gedved Sogn, samt de fattiges navne og Bopæl. 4 Marts 1745.
1705
Fra
Benzon, Væhr - Eldrup. Fortegnelse og beregning over anvendt bekostning,
på de 4 Almisselemmer i deres svagheds tid og jordefærd, med samtidig
opgørelse af deres efterladte værdier. Dorthe Pedersdatter af
Stensballe. Søren Jensen i Hallerup. Michel Olesen i Stensballe og
Jørgen Skrædder i Hallerup. 5 Marts 1745.
1706
Fra
Benzon, Væhr Præstegård. Opgørelse over anvendte omkostninger, ved 2
Almisselemmers forplejning i deres svaghed og påfølgende Jordefærd i
Nebel Sogn, med samtidig opgørelse over deres efterladenskaber.
En omløbende Betler Niels Nielsen Bonsach.
Anne
Jørgensdatter i Serritslev. 4 Marts 1745.
1707
Fra
C Coldeviin, Fruering Præstegård. Henviser til forrige års Fattig
Session, hvor bad han om at en fattig Dreng Hans Fos, som er hos Søren
Pedersen her i Byen, måtte få 2 mk af den fattiges Casse til Skolebøger,
som også blev tilladt af Amtmandens Fuldmægtig og Provsten, og noteret i
Protocollen. Beløbet fik Præsten også udbetalt af Regimentskriveren, men
da dennes Fuldmægtig senere reviderede regnskabet, kunne kan ikke
godkende samme, hvorefter Præsten blev bedt om tilbagebetaling. Eftersom
Drengen for længe siden har fået Pengene til Bøger, hvorfra han skulle
lære sin Christensdom, kan Præsten nu ikke tilbagebetale med andet end
samme Bøger. Omtaler også vedligeholdelsen af en Bro på Vitved Mark, som
er Sogne Vej mellem Fruering og Vitved. 18 Oktober 1745.
1708
Fra
Franzt Toxverd, Nim. Fortegnelse over de beboere, der bør svare til
Almisselemmerne, samt hvad de svarer af Mel, Malt, Gryn og Penge.
I
alt:
Mel 28 skp 2 fc, Malt 14 skp 2 fc Gryn 7 skp 1 fc og Penge 192 sk.
Desuden navnene på de nydende:
Kirsten Sørensdatter, skrøbelig og huusarm Menneske.
Christen Jensen, arm og elendig.
Kirsten Valleriius og Karen Sørensdatter, ligeså og
Bodil Christensdatter.
Påtegnet af Amtmanden hvorledes uddelingen skal ske etc. 16 Januar 1745.
1709
Fra
F Toxverd, Nim Præstegård. Henviser til modtagne skrivelse af 6 April,
ang de Fattiges væsen i Nim Sogn, som han først nu har tilladt sig at
besvare. Ønsker at blive forskånet, for at angive nogens tilstand, så
han undgår at samle sig så manges Had og forfølgelse, desuden fordi den
høje Øvrighed kender Nim Sognemænds tilstand, tilfulde ligeså godt som
han. Sender derfor en kopi af hvad hvert steds Beboere blev taxeret for
1731, der desuden blev godkendt i 1734. Derefter navne med ang af det
enhver skal svare af Mel, Malt, Gryn og Penge. 21 Maj 1745.
1710
Fra
P Nørholm, Østbirk [Sognepræsten]. Fortegnelse over de Sognemænd, der i
Østbirk skal svare til de fattige for året 1745, i Mel, Malt, Gryn og
Penge, i alt Mel 9 Tdr 3 1/2 fc. Malt 4 td 3 skp 2 2/3 fc. Gryn 2 td 7
skp 1 1/2 fc. Penge er ikke ang. Ingen dato 1745.
Bilag:
Navne m v på de Fattige:
1)
Kirsten Eeg, fattig og Vanfør, opholder sig i Vestbirk hos Jens
Michelsen.
2)
Jens Axelsens Hustru, til huse i Sattrup hos Rasmus Sørensen, meget
fattig og vanfør, så hun ej med og ved Mandens hjælp kan klare sig.
3)
Anne Jensdatter, formedelst høje alder, kan intet fortjene, opholder sig
hos Niels Rasmussen i Østbirk.
4)
Maren Pedersdatter hos Lars Andersen i Monberg, meget arm og formedelst
høje alder kan intet bjerge til ophold.
5)
Sl Envold Pedersens Enke Maren N hos Jens Kjær i Monberg, meget Sygelig
næsten altid Sengeliggende.
6)
Sl Anders Michelsens Enke, hos Niels Lundum i Monberg, er en arm
Soldater Enke med 5 uopfødte Børn.
7)
Christen Iversen, har en smertelig svaghed og meget sygelig, er hos ??
Sørensen i Sattrup.
8)
Maren Trane? af Sattrup hos Peder Trane? ibd, altid syg og
sengeliggende.
9)
Anne Pedersdatter, Lundum hos Niels Lundum i Monberg, næsten Blind og
meget skrøbelig.
10)
Anne Sørensdatter hos Niels Andersen? i Vestbirk, rørt? på den ene side.
11)
Anne Jacobsdatter hos Jens Sørensen i Sattrup, så elendig, at den hælder
til angribende slemme Syge, at hun derover ej kand tjene sig selv eller
andre.
12)
Anne Soldkone? hos Peder Vissing i Sattrup, formedelst stor svaghed og
tunge ?? kan sig med Hænderne uden hjælp af andre, bjerge sin føde.
13)
Hans Sørensen Swiinmand?? hos Jens Ibsen i Østbirk, formedelst høje
alder og medfølgende svaghed, kand ej føde sig, gl skrøbelige Hustru og
små Børn. Ingen dato 1745.
Omslag:
Stude angående 1745.
1711
Fra
Amtmanden Skanderborg. Extract af de indkomne angivelser fra
Proprietairerne i Skanderborg - Åkjær Amter, ang solgte Stude fra deres
Gårde. Grev Friis: Faurskov opstaldet 134 solgt 112 til Mathias Bruun
fra Mastrup. Norringgård opstaldet 74 solgt 52 til samme, der uddrives
ved Kolding.
Grabow, Urup:
opstaldet 152 solgt 82 til Hylsebech og Meininghausen fra
Brabrant, over Kolding.
Thygesen, Mattrup:
opstaldet 132 solgt til Johan Henrich Mumsen og Gotber
Mumsen i Eydersted 124, udrives over Kolding.
Rathlov, Rathlousdal:
opstaldet 196 solgt til ovennævnte Mumsen 160 stk, ligeledes over
Kolding. Oberstinde Rosenørn, Åkjær: Opstaldet 200 solgt til Mathias
Bruun, Mastrup 160, ligeledes over Kolding. Rantzow: Kane opstaldet 73
solgt 61 til Mathias Bruun, over Kolding.Ingen dato 1745.
1712
Fra
Rind, Åkjær - til Gundorph. Henviser til vedlagte Attest, som Mathias
Bruun fra Mastrup, i forbindelse med sit køb af Stude, ønsker
underskrevet af Amtmanden. Angiver her antallet til 161 stk. 16 April
1745.
1713
Fra
Rantzau, Cane. Medfølgende Pas fra Mathis Brun beder underskrevet og
forseglet. Nævner at Forpagteren har solgt 61 Stude. 20 April 1745.
1714
Fra
C Rathlow, Rathlousdal. At Degnen af Mastrup, Sgr Mathiis Bruhn mig
nyeligen, af de her på Gerstorflund og Rathlousdal opstaldede 196 Stude,
har købt 160, indberettes herved. 31 Januar 1745.
1715
Fra
Bornemann Sal Rosenørns, Åkjær. Af de på Gården opstaldede 200 Øxen, er
der solgt 160 til Mathias Bruun fra Mastrup. 21 Januar 1744 [1745?]
1716
Fra
N Thygesen, Mattrup. Af de denne Vinter opstaldede Øxen, er der solgt 24
stk til Gottber Munsen af Eyderstedt, som uddrives over Kolding, hvor
der samtidig betales den påbudte Told. 24 April 1745.
1717
Fra Deichmann, Urup.
Af
de denne Vinter opstaldede Øxen, er der solgt til 2 Brabranter Hylsebech
og Meininghausen 82 stk. 22 Februar 1745.
1718
Fra
N Thygesen, Mattrup. Af de denne Vinter opstaldede Øxen, er der solgt
100 stk til Hendrich og Gottber Mumbsen udi Eyderstedt, der uddrives
over Kolding. 24 April 1745.
1719
Fra
C Friis, Frijsenborg. Af de på Faurskov opstaldede Øxen, er der solgt
112 stk til Mathas Bruun fra Mastrup og fra Norringgård 52 stk til Claus
From fra Eiderstedt, der alle uddrives over Kolding. Ingen dato 1745.
1720
Fra
H Marcusen, Rasch. Henviser til tidligere indberetning, om 100 Stude
der er solgt til Henning Has af Wilster Marsch, der nu skal uddrives,
ønsker derfor i henhold til udgivne forordninger om sikkerhed og passage
i Holsten, at få et bevis på, at Studene er indkøbt fra et sundt sted,
som køberen kan fremvise. 20 April 1745.
Bilag: Beskrivelse af de solgte Studes farve.
1721
Fra H Marcusen, Rasch.
Formedelst de i afvigte år opstaldede Øxen, pånær 4 blev solgte og
uddreven, havde han ellers, for at spare på Kornet, besluttet ikke at
ville opstalde det fra Bønderne indkøbte Græs Fæ, og derfor ikke har
kunnet indberette nogen opstaldning til dato. Men da nu forrige års
Købmand Sr Henning Has af Wilster Marsch, for nogle dage siden er
ankommet, og accorderet om 100 Stude, som skal opstaldes for ham, så
bliver dette hermed anmeldt.16 Januar 1745.
Omslag:
Vor og Nim Herreders Tinghus ang. 1745.
1722
Fra Deichmann, Urup.
At
han ikke før nu har svaret på modtagne, ang Tinghusets opførelse, bedes
ham undskyldt, eftersom han ikke turde tage noget standpunkt til dette,
før han var forvisset om de fornødne Materialer m m, som han ikke har
kunnet tilvejebringe så hurtigt, og heller ikke til den i Synet anførte
pris, ligesom det også vil blive meget dyrere og besværligt, end hvis
det var foregået om Sommeren. Desuden er Tinghuset endnu dårligere end
da nævnte Syn blev foretaget. 4 September 1745.
1723
Fra
N Rasch, Horsens [Byfoged]. Efter Amtmandens ordre, følger herved Attest
fra samtlige Proprietairer og Lodsejere i Vor og Nim Herreder, på hans
udsendte rekvisition ang Tinghuset [flytning til Horsens], og da alle
har været ham favorabel, håber han på en sådan godkendelse. 10 Juli
1745.
Bilag:
Skrivelse fra Rasch om Tinghusets flytning til Horsens, påtegnet
af Stiftamtmand Benzon, at når svarene fra samtlige er indløbet, vil han
tage en sådan under betænkning. Herunder forudsat, at man fra Gedved,
hvor Tinget nu holdes, vil forsyne Retten med Stokkemænd, desuden
påtegnet af Godsejerne m fl.
1724
Fra
Navngivne Bymænd i Underup Sogn. Angiver sig som Strø Bønder, og nævner,
at de har hørt man påtænker flytning af Tinget fra Gedved til Horsens,
hvilket de er meget imod. Nævner at dette nu har stået i Gedved i 42 år,
og før den tid på samme Byes Markskel i 50 eller 60 år. Som begrundelse
anfører de, at de af Retten kan blive udmeldt som Sande Mænd, Syns Mænd,
Vidner og på mange andre måder, som Loven befaler at de skal efterkomme,
hvilket i så fald vil bebyrde dem med lange rejser, penge spild, og stor
skade i de korte Vinterdage etc. Ingen dato 1745.
Påtegnet af samtlige Vorbjergs og Torp beboere, at Tinghuset ønskes
flyttet til Lundum.
1725
Fra
Olluf Bruun, Vestbirk. Det berettes for ham, at By og Herredsfoged Niels
Rasch i Horsens, ønsker Vor Nim Herredsting flyttet til Horsens, fra sit
muligvis i 100 år afholdte Tingsted, angivelig så han kan spare sine
rejser fra Horsens til nævnte Ting. Såfremt dette skete, betænkte den
gode Mand ikke andre end sig selv, i henseende til der i Herrederne er
nogle der nu har 5 eller 6 fjerding vej til Tinget, og blev det flyttet
til Horsens, får de derved 2 eller 2 1/2 Mil, hvilket vil give dem meget
besvær, ikke mindst i de korte Vinterdage. Bruun skriver sig som en
fattig gammel Mand, der som Skriver, ved samme Ret, nu har en Mils vej
til Tinget, blev det flyttet ville det betyde over 2 Mil. 26 Maj 1745.
1726
Fra
underskrevne Bønder i Vestbirk og Birk. [Land og Krigscommissær Folsachs
Bønder]. De har hørt, at deres nyankomne By og Herredsfoged Niels Rasch,
formentlig efter ansøgning, agter at flytte Vor Nim Herredsting til
Horsens, for derved at spare sin rejse til det nuværende Tingsted. De er
meget imod dette, idet det vil påføre dem mange besværligheder, med
lange rejser etc. Nævner igen, at Tinget har været holdt på sin
nuværende plads i 42 år, og før ved Gedved Byes Markskel i 50 eller 60
år. 24 Maj 1745.
1727
Fra
N Rasch, Årupgård - til Stiftsamtmanden. Foruden sit forlængst indsendte
forslag om Vor - Nim Herreders brøstfældige og ubrugelige, ja imod Loven
udi en Landsby beliggende Tinghuses flytning, har han desuden holdt sig
til Amtmand von Woyda, som har bragt det så vidt, at Proprietairerne
[Cancelli Assessor Marcusen undtaget] har erklæret dem til samme
Tinghuses reparations bekostning. Han har siden erfaret, at det andre
steder i Landet har været gørligt, hvor Tinget har ligget nogle til
besværing, at flytte dette til næstliggende og vedkommende Købstæder,
hvor Bytinget ellers holdes. Hvis det flyttes vil man også fremover
blive forskånet for disse reparationer. Angiver sine vilkår som ringe,
der bl a må leje befordring, til sine Tingrejser. Håber forslaget må
blive anbefalet.
15 Februar 1745.
1728
Fra N Rasch, Horsens.
Henviser til vedlagte Attester fra Proprietairerne og Lodsejerne, ang
hans ønsker om flytning af Vor - Nim Herreders Tinghus, fra sin
nuværende plads til Horsens. Ingen af dem er imod forslaget, vel har et
par behaget, uden nogen reel eller grundig årsag, henvist til, at en
sådan forandring har forbindelse med hans betjenings tid, men sligt kan
ej være af nogen betydning, mindre her have nogen kraft. Håber Amtmanden
vil bifalde forslaget. 8 Juli 1745.
1729
Fra
Stiftsamtmand Benzon, Århus - til Proprietairer og Lodsejere i Vor - Nim
Herred. Da han har indsendt ansøgning til den høje Øvrighed, om flytning
af Vor - Nim Herreders Tinghus, i betragtning af, at det på grund
brøstfældighed nu holdes i en Bonde Hytte i Gedved, da Tinghuset end
ikke efter Loven, burde ligge i en Landsby, desuden på grund af, at en
del Sogne blev udtaget til Ryttergodset, findes samme Ting for de fleste
af Almuen, især Stokkemændene hel ubekvem, og dem til stort besvær og
forsømmelse, langt fraliggende i den ene ende og udkant i disse
Herreder, medens Horsens næsten ligger i midten. 26 Februar 1745.
Påtegnet af:
N. Rasch og Brochtorssen, Horsens, samt Godsejerne.
1730
Fra N Rasch, Horsens.
Henviser til Amtmandens ønske af 17 hujus, om inden 14 dage, at
fremskaffe Attester om vedkommendes enighed med Rasch, om flytning af
Vor - Nim Herreds Tinghus til Horsens. I hvilken tid det dog ikke har
været ham muligt, at få de endnu manglende 3 Attester, da vedkommende
ikke har været tilstede. Beder derfor om endnu 8 dage til fremskaffelse
af samme. 30 Juni 1745.
1731
Fra
N Rasch, Årupgård. Eftersom han har erfaret, at man andre steder i
Landet har flyttet Herredstingene til en mere bekvem plads, så synes
han, at den bekostning der forestår med Vor - Nim Herreds Tinghus, kunne
forebygges, når Amtmanden sammen med Stiftsamtmanden, ved en favorabel
forestilling ville udvirke en Kongelig bevilling, til flytning af dette
fra Gedved til Horsens Rådstue, jvnf hans foregående bekendtgjorte
omstændigheder, hvorved ingen blev fornærmet, men bekostning sparet o s
v. 5 Februar 1745.
Omslag:
Forskellige Breve og Documenter 1745.
1732
Fra N Rasch, Horsens.
Henviser til vedlagte syn, og spørger om det kan tillades, at det
druknede Barn bliver Jordet, og som sædvanligt påkastet Jord af Præsten,
og om Forældrene skal underkastes Kirkens Diciplin, jvnf Lovens pag 929
art 13, men ellers i henseende til deres fattigdom forskånes for videre.
26 August 1745.
1733
Fra
Woyda, Skanderborg Slot. Mølleren Anders Olesen, Koldens Mølle, har
indsendt en klage over de nærmestliggende Rytterbønder, fornemmelig i
Jexen og Stiær, som forhen er blevet pålagt, at søge nævnte Mølle, men
alligevel gør de det ikke. Pålægges derfor Lægdsmændene i nævnte Byer,
at advare de pågældende, at de ikke understår sig i at søge andre
Møller. Såfremt Beboerne i Storring ikke har nærmere til en anden
Kongelig Mølle, skal de også søge Kolden Mølle. Erfares det, at nogen
ikke overholder dette påbud, skal Lægdsmanden anmelde dette, således
sådanne modvillige og opsætsige kan pålægges straf, enten med Fæstes
forbrydelse eller på anden måde. 6 Juli 1745.
Bilag:
Opgørelse af 15 Juli 1741, fra Møller Albret Knudsen, Dørup Mølle
med navnene på Møllegæsterne. Ligeledes på samme bilag, dat 12 Juli 1741
fra Anders Møller, Coldens Mølle med navne på Bønder i Jexen.
1734
Fra
P Fogh, Ryomgård. Henviser til en restance seddel, over bøder der skal
betales til Landstinget, da skyldnerne er bosiddende under Skanderborg
Amt, bedes man herfra sørge for beløbets inddrivelse ved udpantning. 21
Januar 1745.
2
bilag:
Fra Arctander, dat Viborg 12 og 20 Maj 1745, henviser til Placat
af 21 August 1742. Restancen er på 4 rdr 2 mk som Degnen Michel Malling
skal betale, efter en sag mellem ham og Niels Bang af Underup.
1735
Fra
Friderich Holmer, Odder [Herredsfoged - til Jægermesteren m fl].
Henviser til skrivelse fra Amtmanden ang fornødne anstalter i
forbindelse med den grasserende Kvægsyge, som hermed fremsendes,
hvorefter enhver tager en kopi og derefter videresende til næste
vedkommende. 26 November 1745.
1736
Fra
N Rasch, Årupgård [Byfoged i Horsens m v]. Provst Norup i Horsens, har
anklaget en Kvinde Berthe Jacobsdatter Trommeslagers, for 3 gange at
have forset sig mod det 6te Bud, og derfor ønsker hende afstraffet efter
Loven, andre til afsky. Amtmanden bedes derfor beskikke Procurator
Frydensberg som actor, mod nævnte Kvinde, der nu skal opholde sig hos
Rasmus Pedersen Væver i Serridslev, og dømmes efter Lovens pag 938 art
9.
Nb:
Da dette var skrevet fik jeg efterretning om, at hun skal opholde sig
hos Peder Alstrups Moder, eller Kones Moder i Horsens, og altså des
lettere at antræffe. 21 December 1744.
1737
Fra
Michel Thomsen, Yding. Skriver sig som en ringe og fattig Grovsmed, der
føler sig nødsaget til, at klage over Forpagteren af Familie og
Folkeskatten, idet denne pålægger ham så stor en skat, at han umuligt
kan betale den, da han i forvejen, næppe kan tjene til det daglige Brød
til sin Kone og Børn. Beder derfor Amtmanden udstede en Attest, der
fritager ham for betaling af nævnte Skatter, eftersom hans Naboer kan
bekræfte, at han er et ringe Menneske.
Bilag:
Dat Tepstrup 5 Januar 1745 sig. PNS - HIS - ISS - INS og SIS, der
beder Amtmanden fritage Niels Michelsen for betaling af Familie Skat,
eftersom han læser for deres Børn, da de ikke kan få dem til Kongens
Skole, grundet den lange Vej, hvilket Amtmanden selv har befalet gennem
Lægdsmanden. 2 Januar 1745.
1738
Fra
Rantzau, Fredericia. [På Tysk]. Omtaler Stiftsamtmand Benzon, og en
person der skal arbejde i Fæstningen. 25 Januar 1745.
1739
Fra
Søren Thomsen, Vinding. Skriver sig som en fattig Mand, hvis Søn Niels
Sørensen, har tjent som Dreng siden næst afvigte Michely, hos Sr Palle
Møller i Møllersdal. Eftersom han ikke var fæstet for længere tid, og
heller ikke havde lyst til at blive der, opsagde han sin tjeneste med
lovlig tid fra førstkommende Michely, hvorefter han fæstede sig til sin
fødestavn hos Morten Jensen i Vissing Closter. Nu nægter Palle Møller
ham tilladelse til, at flytte til nævnte plads. Omtaler desuden en
Enkekone Erengård Hansdatter i Worsed som har 2 Sønner, den ældste Niels
Jensen og den yngste Hans Jensen, som tjener på Møllers gods i
Fougstrup, begge fødte, medens hun og Manden Jens Nielsen var fæstere
under Møller, og før de kom under Ryttergodset, hvorefter den ældste
påstås, at høre til Møller og den anden Ryttergodset. Da Moderen nu er
sindet, at beholde den ældste Søn hos sig, mener Møller sig berettiget
til, at beholde klagerens Søn i stedet. Beder Amtmanden hjælpe, således
Sønnen kan tiltræde den ønskede plads. 4 September 1745.
1740
Fra
A C Dyssel, Viborg [Landstings Dommer etc]. Gør hermed vitterlig, at
nærværende Rasmus Hald, har udstået sin Straf i Viborg Tugthus, for
begangne Lejermål, og derfor løsladt, således han kan begive sig til sit
hjem på det Skanderborgske Rytter Distrikt, hvorfra han er kommen. Thi
recommanderes han at passere. Ingen dato 1745.
1741
Fra
Hans Serritzlef, Sønder Wissing. Af Mændenes snak, kan han vel slutte
sig til, hvad de har skrevet til Amtmanden om, at de ikke kan undvære
det Hus han beboer, fordi de skal have folk i det som kan arbejde for
dem, men dette er uden fundament, thi den Degn som var den anden før
ham, havde købt Huset af Mændene til sig og Konen, så længe de levede og
boede i det, hvilket var hen ved 16 år, og i de næste 5 år, før
brevskriveren kom dertil, boede der andre som heller ikke arbejdede for
dem, hvilket andre Bymænd kan attestere. Første Michelsdag har han
desuden boet i Huset i 8 år, uden der er præsteret noget arbejde af
Huset, ingen af Ejerne behøver derfor Huset, eftersom de alle i forvejen
har Huse ved deres Gårde, som beboes af Husfolk der arbejder for dem. 2
August 1745.
1742
Fra
Knud Hansen, Dallerup. Han har måttet afstå det halve af sin Selvejer
Gård til Niels Sørensen, efter den i Januar eller Februar 1740 var
Lovbudt på Tinget. Men eftersom Niels Sørensen først nu har kunnet
betale de sidste Penge, er Lovbuds Vidnet blevet hos Birkeskriveren, som
dog samtidig fik Penge til Papiret. Da der nu skal skrives Skøde på
Gården, undskylder han sig med, at det er blevet borte, og forlanger der
skal gøres nyt Lovbud, hvilket vil betyde nye omkostninger. Da han
kender tidspunktet for, hvornår sagen blev behandlet, formoder han
Skriveren kan blive pålagt, at fremskaffe det manglende, hvilket
Amtmanden bedes hjælpe ham med. 18 Marts 1745.
1743
Fra
Oming, København [tvivl om hvorvidt efternavnet er: Orning]. Henviser
til den velvilje Amtmanden beviste ham for nogle år siden, i forbindelse
med at udbetale hans arvepart, efter Sal Generalinde Fuesman, på hans
Sal Moders vegne. Henvender sig derfor igen, og beder Amtmanden om
denne, imod afkald, vil udbetale den ældste Broder Procurator Marqvart
Otto Omings, også efter Sal Generalinde Fuesman, tilgodehavende arvedel,
som formedelst en accord mellem dem, er tilfalden brevskriveren. Nævner
også andre afdøde Søskende, en Bror Berendt Oming og Søster Karen Torm
Oming, desuden de endnu levende 3 Brødre og 5 Søstre, Procurator
Marqvart Otto Oming, og jeg Lieutenant Peter Martinus Oming, Lieutenant
Hans Christian Oming, Mette Heydevig Oming, Else Charlotte Oming,
Charlotta Amalia Oming, Mette Marie Oming, Ide Sophia Oming. 23 August
1745.
1744
Fra
P Mønster, Storring [Skovridder]. Omtaler en skarns Kvinde Anne
Eliasdatter, som nogen tid har været i Byen, der ikke alene i den tid
han var på Jagten, skulle tilføje ham fortræd, men nu også hans Kone og
Børn. Hun har således beskyldt en af hans yngste Sønner for utugt,
hvorefter Mønsteds Kone fik hende ind i huset, sammen med den hun havde
sagt det til. Kvinden har derefter klaget til Amtmanden idet hun påstår
at Mønsteds Kone har slået hende på Øret, hvilket nægtes, men måske
Sønnen har slået hende ud af Huset. Henviser desuden til Attester fra
Galten, hvor hun forhen var været, og mener i øvrigt at hun bør straffes
for sin løsagtighed etc. 25 November 1745.
1745
Fra
Søren Thomesen, Vinding.[Se tidligere]. Henvender sig, på sin Søn Niels
Sørensens vegne, der siden sidste Michely har tjent som Dreng hos Sr
Palle Møller i Møllersdal, men nu efter tjenestens udløb, vil tage
tjeneste under sin Fødestavn hos Morten Jensen i Vissing Kloster.
Omtales også en tidligere Fæster under Palle Møller, Ermgård Hansdatter
i Vorred [Vorret], Enke efter Jens Nielsen, der har 2 Sønner Niels
Jensen og Hans Jensen, hvoraf den ene efter Møllers mening, hører under
ham, og den anden under Ryttergodset, hvortil Forældrene var
overflyttet. Møller vil nu ikke tillade klagerens Søn, at tiltræde den
nye stilling. 4 September 1745.
Påtegnet 6 September 1745 af Amtmanden,
at Moldrup skal give ham nøjagtig
underretning om sagen, og af Moldrup 8 September, der bekræfter, at det
er som i sagen angivet, at den ældste Søn tilhører Palle Møller, der på
Moldrups anmodning, nu er hos Moderen. Møller har forlangt enten, at få
denne igen, eller i stedet beholde klagerens Søn Niels Sørensen, hvilket
Moldrup, gennem Sognefogeden, har pålagt denne at overholde.
1746
Fra
J Ocksen, Århus - til Sognepræsten Jens Foss Zeuten, Gangsted og Søvind.
Henviser til Kongelig befaling af 17 Juli, der pålægger ham, at beskikke
en anden Præst til, i Magister Søren Gluds sted, at antage Jens Andersen
og Jens Pedersen og Hustruer i Tvingstrup, til Skrifte og Altergang,
indtil sagen mellem bemeldte Bønder og Søren Glud var endelig afgjort.
Beskikker derfor Jens Fos Zeuten til, at varetage dette. 21 Juli 1733.
Notat:
7 Juli 1734 Produceret og læst i Commissionen i Skanderborg.
1747
Fra
Woyda, Skanderborg Slot. Specifikation over det Fyrtømmer og Fyrfjæl,
som skal anvendes til Loftet på Broen ved Ry Mølle, jvnf den tagne
Synsforretning, ifald det ikke skulle være med Egefjæl.
1)
Gode Fyrtræer a 6 alen lang og 4 tommer i kanterne, 27 Tylter eller 324
stk. 2) For at forbedre holdbarheden, ønskes Loftet overlagt med
Fyrfjæl, hvilke skal være 4 alen lange, 1 1/2 qvarter brede og omtrent 2
tommer tykke, i alt 18 Tylt eller 216 stk. 7 Januar 1745.
Notat:
Dat 9 Januar 1745 til Poul Johansen, Ry Mølle, ang samme.
1748
Fra
Bollund, Hoved. Nærværende Morten Kroermand, som boer i Hoved Kro, har i
disse dage slagtet en Ko, hvis Kød han har lovet at sende til Broderen i
København. Koen har gået på Græs hele Sommeren, og er ganske sund og
frisk, hvilket meddeles til Amtmanden i henseende til ønsket om en
Attest i forbindelse med Kødets forsendelse. 4 November 1745.
1749
Fra
Jacob Pedersen, Møballe. Klager over Hyrden i Kattrup, der i dag den 5
September, bestyrket af sin Søn, har taget hele Byens Fæ ind i sin egen
Hjord, og nægtet deres Drenge lov til at tage samme igen. Klageren gik
sammen Farbroderen Jørgen Madsen og Naboen ud til Hyrden, for at få
deres Dyr igen, hvilket blev dem nægtet, Hyrdens Søn løb desuden bag på
brevskriveren og slog denne flere gange i Hovedet og Skuldre, så han er
både blå og blodig, hvilket han har ladet syne af 2 Mænd, jvnf vedlagte
skriftlige attest. Håber Amtmanden vil forsvare ham, således disse
voldsomme Mennesker bliver afstraffet efter fortjeneste. 5 September
1745.
Bilag:
Attest dat 5 September, over den skade der er påført Jacob
Jensen, af Hyrdens Søn Chresten Sørensen af Kattrup. Sign Michel
Pedersen og Jacob Christensen.
1750
Fra
N Hiersing Sparre, Kattrup. [Cappellan]. 2 Juledag den 26 December mødte
han i Ørskov, efter Sognepræsten Friderich Skandorf og Gårdmand Erich
Pedersens begæring for, at døbe et uægte Barn, som en qvinde Mette
Thomesdatter af Thyrsted hafde født, da hun som en anden Betler kom til
ham den 24 December, og bad om overnatning, hvor hun derefter fødte
nævnte Barn, hvis Fader hun tilstod, at være en Soldat på Cancelli Råd
Thygesens Gods, Mattrup, Villads Jacobsen af Gredstrup. Barnet blev døbt
og kaldt Thomas. 26 December 1745.
1751
Fra
Ch Høgh, Skanderborg [Sognepræst i Skanderup etc]. Opgørelse hvad der er
udlagt, og hvad der fordres i Stervboet efter Sal Magister Seidelin.
Nævner herunder Zidzel Skåning. Desuden hans Løn som Cappellan fra
Påske til den tid Provsten døde. I alt 45 rdr 12 sk. 22 Juli 1740.
1752
Ingen afsender, Tyrsting?. Specification på det Hartkorn af Vrads Herred
under Silkeborg Amt, som sorterer under Tyrsting - Vrads Herreders
Tinghus, og derfor skal udrede deres del af de foretagne udgifter på
samme. Bønder Gods, Ager og Eng 861 tdr 3 skp 1 alb, Skov og Mølle
Skyld 14 tdr 2 skp 1 fc 1 alb i alt 875 tdr 5 skp 1 fc 1 alb. Ingen dato
1745.
1753
Fra
Alhed Sal Hans Pedersen Zølner, Ejer. Eftersom det har behaget den
barmhjertige Gud, at bortkalde hendes elskede Mand, nu Salig Hans
Pedersen Zølner den 7 Marts, og hun nu som hans efterladte bedrøvede
Enke, sidder tilbage med 3 små umyndige Børn, hvorfor et ordentlig
skifte og deling må ske, bedes enten Amtmanden selv, eller dennes
Fuldmægtig, møde i Stervboen Tirsdag 6 April, som er 30te dagen efter
den Salige Mands død for, at foretage vurdering etc. 20 Marts 1745.
1754
Fra
N Holst, Sveistrup [Sognepræsten] Efter indsendelse af Mandtalslisterne
pr 24 Juni, til Niels Wissing i Skanderborg, hvor han, som forhen, har
noteret Halvgårdsmand Jens Rasmussen og Hustru i Alken som Opholdsfolk,
som de selv har angivet sig, siden den unge Mand Christen Larsen har
fæstet Gården. Men siden Jens Rasmussen i dag siger, at ikke alene er
han og Hustruen hver sine 70 år, men desuden er han en meget svag og
Brusten Mand, ligesom Konen for det meste er Sengeliggende, så beder
disse gamle Folk om fritagelse for betaling af Skatterne. 26 Juni 1745.
1755
Fra
Schandorf, Kattrup [Sognepræsten]. Nærværende Kvinde har i dag været hos
ham for, at Betle, men da Folkene ville give hende et stykke Brød,
nægtede hun at modtage det, men fordrede Penge. Siden har hun forsøgt,
at sælge et par Læderbukser til Christen Jensens Kone, men har ikke
kunnet give nogen klarhed over, hvorfra hun havde disse, enten havde hun
fået dem, arvet dem efter hendes Mand, som skal være død for 6 år siden,
eller skulle forsøge at sælge dem for en Kone i Vejle. Præsten har
derfor ikke kunnet slutte andet, end de må være stjålne, ligesom hendes
Tyske Tungemål, kan være et tegn på, at hun har indsneget sig fra de
steder, hvor svagheden blandt Kvæg grasserer. Altså sendes hun hermed
til Skanderborg for nærmere undersøgelse. 21 Juni 1745.
1756
Fra
C Høgh, Skanderborg [Sognepræsten] Henvender sig, ang en Kvinde Catrine
Bartis i Stilling, der har været gift med afdanket Rytter, som fik
nådsens Brød i Frederichsstad, hvis det ellers er sandt, men skal han nu
være død. Efter Mandens bortrejse blev hun i Stilling, hvor der ellers
intet var, at sige om hende, men i det sidste års tid, taler man om
hendes usømmelige forhold, hvorfor Præsten har haft hende for sig, og
pålagt hende, at føre et tugtigt og skikkeligt levned, hvilket hun
lovede. Men nu besværer Capellanen sig over hende, at hun ikke
overholder det lovede. Amtmanden bedes nærmere undersøge sagen. 3
Februar 1745.
1757
Fra
H Cramer, Åle Præstegård. Sognepræsten i Ry, Conrad Frid Gerlach, har
henvendt sig til ham, ang Degnens Datter Johanna Christensdatter, der
ved åbenbar afløsning [Skrifte] i Ry Kirke, og efter Barnets fødsel, har
udlagt en Ægtemand Søren Rasmussen i Svejstrup som Fader til hendes
Barn. Samme Mand begik forleden år Lejermål med Else Rasmusdatter i Ry,
og udstod derfor Kirkens Diciplin, hvilket Cramer føler sig forbundet
til, at indberette. 3 Maj 1745.
Notat:
6 Maj besvaret.
1758
Tingsvidne:
Fra
Johannes Snell, Høver [Birkedommer]. For Retten Moldrups Fuldmægtig Sr
Niels Kirchman, der fremstillede samtlige Tåning Byes Beboere, som ved
Ildsvåde mistede alle deres ejendele etc. Ilden opstod ca kl 9 om
aftenen mellem 26 og 27 April, i Laurs Nielsens Stuehus, der var til
fælles [sammenbygget] med Niels Rasmussens, og derefter tog så hurtig
overhånd, at hele Byen 2 timer efter var lagt i Aske. Torsdag 6 Maj
1745.
Påtegning:
Tilladt at søge en frivillig hjælp i Århus, Randers etc.
Desuden 21 August 1745 af Skoleholderen Mads Bruun i Tåning om samme,
fremgår heraf, at Skolehuset var grundmuret.
1759
Fra
Deichman, Urup. Det har behaget Gud afvigte Søndag d 27 Juni, at
hjemkalde Hr Capitain Grabows Frue Elisabet Margaretha Rantzau, hvilket
sørgelige Dødsfald underdanigst indberettes. 28 Juni 1745.
1760
Fra
G d Lichtenberg, Horsens. Han har netop købt en Hoved - eller Sædegård
i Stjernholms Amt, Mæring Gård [Merringgård] kaldet, til hvis
complettering han har henlagt det Jordegods han i forvejen har i
Skanderborg Amt, i alt Bøndergods Hartkorn 64 tdr 3 skp 3 fc 1 alb og 2
fc Skov, jvnf vedlagte extract. 1 Juli 1745.
Bilag:
Dat 30 Juni 1745, extract over Mæringgårds [Merringgårds]
underliggende Bøndergods i Skanderborg Amt. Nebbel By: Jørgen Pedersen,
Annexgården, Søren Andersen, Jens Hansens Gård, Laurids Rasmussen, Niels
Pedersen, Anders Jensen, Knud Christensen, Poul Nielsen, Mads Jensen,
Søren Christensen og en Selvejer Ødegård. Bleld: Jens Andersen og Anders
Poulsen, Niels Andersen og Jesper Jensen. Nim: Niels Knudsen, Søren
Lauridsen, Peder Hansen et Hus, bemte Peder Hansen og Thomas Juliusen,
desuden 2 Huse uden Hartkorn der beboes af Niels Rytter og Jørgen
Jensen. I alt 64 tdr 3 skp 3 fc 1 alb.
1761
Fra
Frydensberg, Horsens [Procurator]. Henviser til Sessionens afgørelse af
4 November 1744, at de der er under Terchild Ollufsen, i Vrøndings Lægd,
skal betale 20 rdr til Jens Mandixes Stervboe, hvilket er bekendtgjort
for dem, men ingen har villet betale, hvorfor anmodes om udpantning hos
de pågældende, nemlig: Anders Knudsen, Jørgen Pedersen, Søren Nielsen,
Peder Sørensen samt Peder Nielsen i bemte Lundum, desuden i Vestbirk hos
Jens Andersen, Peder Christensen og Laus Jørgensen af Bisgårds Stervboes
Gods i Vrønding Skov, alt med de nævntes Hartkorn. 15 Marts 1745.
1762
Fra
Grabow, Urup. Henviser til Amtsforvalter Justsens indkaldelse, af Peder
Nielsen Skifter, fordi denne skal have begået Lejermål på Strøgodset i
Lundum. Grabow fremfører, at Peder Skifter aldrig har været fra hans
Gods, der er hans Fødestavn, og heller ikke bevilget noget andet
opholdssted, og derfor efter Loven, ikke kan betale en pålagt bøde til
andre end sit Herskab, og skulle denne min Bondekarl anderledes blive
anset, vil jeg bede han til sit værne Ting vorde søgt, og ej imod sin
vilje enten med Arrest molesteret eller med Vagt bortført, at jeg ikke,
som hans rette Hosbonde, derover skulle årsages klage. 15 Marts 1745.
1763
Fra
Marcusen, Rasch. Fremsender 8 rdr, som Amtmanden bedes overlevere til
Fangefogeden, der efter dennes regning udgør opvartningspenge. Nævner
desuden at han 4 Februar, har betalt til en Vagt under Fangevogterens
sygdom fra 4 December til 3 Januar, daglig 4 sk i alt 4 mk 8 sk. Om
Fangevogteren under sig sygdom kan kræve 3 mk ved han ikke, men tror
ikke Amtmanden vil godkende samme. 24 April 1745.
1764
Fra
Jacob Rasmussen, Søren Rasmussen, Tårup samt Jens Kieldsen og Rasmus
Andersen af Trustrup. Efter begæring af Frue Assessor Mule,
Serridslevgård indfandt de sig den 22 Januar, i hendes Bonde Niels
Poulsens afbrændte Gård i Tårup, for at syne og besigtige samme, der nu
er nyopbygget, står for Hartkorn 4 tdr 4 skp 2 fc 1 alb. Ladehuset 14
Binding som er så godt, at det kan sammenlignes med et af de bedste
Bønderhuse i Hundslund Sogn. 8 Binding Stuehus samt 7 Binding Fæhus. 22
Januar 1745.
1765
Fra
Såbye, Frisenborg. Hans Herre har meddelt ham, at Amtmanden og
Stiftamtmand Benzon, skal forestå regulering af Fourage leverancen i
Skanderborg og Stjernholm Amter, således der tages hensyn til Bønderne i
forbindelse med de bedste beliggende steder. Beder derfor om, at
Bønderne under Faurskov og Frisenborg må levere til Århus, siden dette
er det yderste i Amtet, og nogle derfor har op til 8 Mil til Horsens,
men kun 3 til Århus. 26 November 1744.
1766
Fra
Såbye, Frisenborg - til Gundorph. Da Amtsbetjentene har fået ordre til,
at betale for de leverede Remonte Heste, og han har glemt, at få
Amtmandens Attest over dem der er leveret af Grevskabet, bedes Gundorph
derfor sende en sådan, med samtidig angivelse over hvad de er taxeret
til. 22 Februar 1745.
1767
Fra
Grabow, Urup. Herredskriveren i Vor - Nim Herred, Sr Olluf Bruun, har
påtaget sig en sag for ham, som vil vare en tre ugers tid, hvorfor
Amtmanden i samme tidsrum bedes konstituere Christian Uldrich Nørholm i
Østbirk i embedet. 20 Oktober 1745.
1768
Fra
Såbye, Frisenborg. Regimentskriver Moldrup har meddelt ham, at det ikke
tilkom denne at påtage sig forsvaret ved Birketinget, af den arresterede
Jens Rasmussen, men at det tilkom dem som havde ladet ham arrestere.
Beder derfor om, at der beskikkes en forsvarer inden næste Torsdag,
således han ikke får lejlighed til yderligere udsættelse. 15 Oktober
1745.
1769
Fra
de Lichtenberg, Horsens. Fra Cammer Collegiet, har han modtaget de
tidligere indsendte extracter, over det Gods han, i Stjernholm Amt har
henlagt under Mæringgård [Merringgård], jvnf vedlagte kopi, hvorefter
der nu er oprettet ny Jordebog over den del der sorterer under
Skanderborg Amt. Men da han er pålagt at fremvise originale Skøder, og
det alt sammen er arvet efter Konens og egne fædre, undtagen en Gård i
Nim, som sammen med en del andet i Stjernholms Amt, er købt af
Cancelliråd Sørensen i 1742, så indsendes hermed bemte Skøder, som bedes
påtegnede etc. Nævner også adkomster i forbindelse med Borgmester
Hofgård og Frue Bodil Jørgensdatter. 26 November 1745.
1770
Fra
H C Møller og N Rasch, Horsens. 1 December 1745 har de været hos
Justitsråd de Lichtenberg, hvor de blev forevist efterfølgende Skøder og
adkomster på hans Bøndergords i Skanderborg Amt, som han efter Jordebog
af 4 November har indlagt under Mæringgård [Merringgård]. Derefter navne
etc på vedkommende i Nebel, Bleld og Nim. 1 December 1745.
1771
Fra
Adslef m fl, Rentekammeret - til de Lichtenberg. Henviser til
Lichtenbergs ansøgning af 14 September, om Skattefrihed på Mæringgårds
[Merringgårds] Taxt, af Hartkorn 9 tdr 1 skp 2 fc 1 alb, i henseende til
han har fået Gården over 200 tdr Hartkorn. Justitsråden må først bevise,
at Gården er en slags Hoved eller Sædegård, som efter Loven og
Forordningerne af 16 Decb 1682 og 2 October 1694 må completteres, siden
Matr her i Rente Cammeret ikke giver nogen tilstrækkelig oplysning om
samme. 16 Oktober 1745.
1772
Fra
N Rasch, Horsens. Efter Amtmandens ønske, har de i går været hos Justits
Råd de Lichtenberg, og efterset hans Skøder og adkomster på det Gods i
Skanderborg Amt, som han efter tilsendte Jordebog har henlagt under
Mæringgård [Merringgård], og befundet dem som indlagte forretning
udviser. 3 December 1745.
1773
Fra
F Krabbe, Bjerregård. Henviser til Amtmandens svar, i sagen mellem
Martinus Johansen i Nebel og hans Strøbønder under Gedved Lægd. Drejer
sig om betaling til dem der fortsætter som Soldat, efter udståelsen af
den påbudte tid. 31 Marts 1745.
1774
Fra
Grabow, Urup [med sort sørgekant]. Takker for Amtmandens udviste
deltagelse, nævner derefter en ikke nærmere angiven Attest, om en
ansøgning [se næste]. 24 Juli 1745.
1775
Fra
Grabow, Urup. Fremsender som lovet, kopi af Cancelliets Attest, med
tilladelse til at sidde i uskiftet Bo, som han skal holde sig
efterrettelig. 14 August 1745.
1776
Fra
N Thygesen, Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at der
ikke på hans Gods findes sådanne Bygninger, som Kaptajn Gedde med sin
familie kan anvises til Bopæl, eftersom de alle er indrettede for
Bønder. Da han er blandt de mindste Lodsejere under Geddes Kompagni,
bliver han formentlig også fritaget for, at skaffe ham en Bolig, skulle
han imidlertid blive pålagt dette, håber han der forinden træffes aftale
om hvilken betaling han kan få. 2 August 1745.
1777
Fra
Gedde, Ideslyst. [Kaptajn se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse,
ang en Bolig. Midten af hans Kompagni er ved Føvling, hvortil de
ordinære samlinger af Kompagniet er henlagt. Da han ikke på det sted kan
få et Hus, håber han Amtmanden vil påtage sig at få bygget et egnet
Hus. Han bor nu i et jordløst Hus, og betaler en meget stor leje, som
hans tilstand ikke længe kan tåle, håber derfor på Amtmandens hjælp. 31
Juli 1745.
1778
Fra
C Dyssel, Viborg. Henvender sig efter ordre til Amtmanden ang Kongelig
Majest anordnede Tugt og Manufaktur Hus i Viborg, om denne vil bistå med
dette store og helt nyttige værks forsættelse. Selv om han allerede har
fundet så mange brave Herrer og Folk, der er villige til, at assistere
med dette, tvivler han ikke på der endnu findes så mange, at det
udkrævende antal bliver komplet. At han ikke før har henvendt sig til
Amtmændene, skyldes en fejl fra hans side. 8 April 1745.
1779
Fra
P Holst, Hvirring Præstegård. Kort tid efter hans ankomst til Sognet,
opdagede han noget, der ikke synes ret og rimeligt, nemlig at de 2
Annexbønder under Hvirring, betaler en stor afgift for Herligheden til
ejerne på Rasch hver 10 rdr, og desuden gør ham der bor i Hornborg også
Hoveri, tillige med de andre Strø Bønder i Hornborg By. Præsten forstod
ikke dette, og søgte oplysning om samme, jvnf vedlagte kopi. Henvender
sig derfor til Amtmanden som både er vedkommendes og hans egen øvrighed,
om hjælp til at de stakkels Bønder bliver fritaget for afgift til
Herligheds ejerne, idet han ingen ret har til, at kræve en sådan. De 2
år han har været i embedet, har han ikke modtaget noget af den ene, og
kun Landgilde af den anden, hvilket han har tålt, dels fordi de tryglede
så meget, på grund af afgiften og Hoveriet til Rasch, dels fordi han
håbede, at få sagen oplyst. 16 September 1745.
1780
Fra
Marcusen, Rasch. [Se forrige]. Fremsender hermed sit svar på
[Sognepræsten] Peder Holstes andragende, ang afgifter fra dennes
Annexbønder, desuden udtog af Landmålingen. Vil i øvrigt håbe, eftersom
det klart fremgår af samme, at Præstens gerrighed er den største årsag
til han ansøgning, at Amtmanden vil blive på hans [Marcusens] side som
forsvar, således en vidtløftig proces kan undgås. Marcusen har ved Gud
betalt 70 rdr for hver tønde Hartkorn af disse to Gårde, ligesom for
andet Bøndergods under Rasch, der beløber sig til ca 846 rdr, nyder
alene 10 rdr af hver gård, og aparte af den ene, en ringe del arbejde i
avlingens tid, men slet intet af den anden, hvorimod Præsten får så
meget, at det kan beregnes til 24 rdr mest i rede penge. 26 Oktober
1745.
1781
Fra
Marcusen, Rasch. [Se forrige - til Jørgen Offersen i Kalhave og Christen
Michelsen i Hornborg - nævnte Bønder]. Ønsker oplyst om de nogensinde
har klaget over ham, som Husbonde og Herlighedsejer, af deres påboende
gårde, og om de begge, eller en af dem, i de ca 15 år han har været
Husbonde, årligt er blevet pålagt større afgift eller arbejde, end under
hans formand Major Hendrich Lasson, til Åkjær og Rasch. Ønsker deres
svar og sande mening, om de ønsker en anden og bedre Husbond, eller om
de er vel tilfreds med den de nu har. 15 Oktober 1745.
Påtegnet af begge, at de ikke ønsker en anden Husbond etc.
Jørgen
Offersen henviser til sit Fæstebrev af 1726 og Christen Michelsen til
samme af 1719.
1782
Fra H Marcusen, Rasch.
[Se
forrige]. Henviser til modtagne kopi, af klagen fra Sognepræsten i
Hvirring Peder Holst, der formentlig er ubeføjet, men på grund af
svaghed, først nu besvares. Dersom Præsten i sandhed kan sige, at han er
frataget noget af det han kan tilkomme fra de nævnte gårde i Hornborg og
Kalhave, der beboes af Christen Michelsen og Jørgen Offersen, så kunne
det være ret og billigt om han henvendte sig om dette, men da det aldrig
er sket, er det forunderligt, at han som haver et Extraordinær
Præstekald og gode indkomster, ikke kan tåle at leve i fredelighed. Han
udlader sig vel noget Præsteligt, når han angiver sig ligesom at vil
sørge for de stakkels Bønder, men han giver derhos alt for rent tilkende
sin egen stærke begærlighed, og at det alene sigter til større indkomst
for ham selv, end alle hans formænd har nydt etc. 26 Oktober 1745.
1783
Fra
P Holst, Hvirring Præstegård. [Se forrige til Assessor Marcusen?].
Stadig om sagen mellem Præsten og Marcusen på Rasch, ang de 2
Annexbønder, der betaler afgift til Rasch som ejer af Herligheden, og
den ene desuden yder noget Hoveri, hvilket Præsten mener er ubegrundet.
Bønderne har meget trykket sig ved, at betale nogen Landgilde til
Præsten, fordi de gav så meget til Rasch. Derefter nævnes afgift i
Ærter, Korn og Smør etc. 30 August 1745.
1784
Fra
P Schoustrup, Landmålings Arkivet.[Se forrige]. Henviser til ansøgning
fra Sognepræsten i Hvirring, om udskrift af ny og gammel Landmålings og
Jordebog, vedr de 2 Annexgårde no 36 i Hornborg og 14 i Kalhauge er
disse efterset. I Hornborg Præstens Annexgård 6 tdr 3 skp Jørgen
Michelsen og Christen Pedersen no 132 i Jordebogen. Foreskrevne gård er
halvparten øde og ubeboet. Ny Mtr no 36 er Præstens Annexgård. Kalhauge
no 14 beboes af Anders Terkelsen, i nye Matr beboes af Terkild Andersen.
Desuden de forskellige afgifter. 29 Juli 1745.
Færdig med læsning og afskrift pakke no 33
B5 C - 98 År 1745
Påbegyndt afskrift pakke no 34 34te pakke - Året 1746.
B5C – 99 År 1746
Afgivelser 1746 [også andre år]:
1785
1
pakke Anordninger
1
Rescript af 24 Maj ang Stiftsjurisdistioner
1 do
af 26 Aug ang Pligtsarbejde til Kirkerne
1 do
af 9 December ang Lovbogens Revision
1
pakke Rentekammer Breve
1 do
General Postamts Breve
1 do
Gen Landoeconomi og Kam Collegie Breve
1 do
med Stiftsamtmandens og Biskoppens Breve
1 do
med Amtmandens Breve
1 do
med Regimentskriver Moldrups Breve
1 do
med Horsens Byes Breve
1 do
med Skanderborgs Breve
1 do
med Processager og Tingsvidner
1 do
Kroeholds Bevilling
1 do
ang Skov og Jagtvæsen
1 do
ang Skanderborg Slots Bygninger
1 do
ang Skoler og Kirker
1 do
ang Sessions og Lægdsvæsen
1 do
ang Delinqventsager
1 do
ang Bøder til Justitskassen
1 do
ang Familie og Folkeskat
1 do
ang Stutterier
1 do
ang Staldstude
1 do
ang Qvægsyge
1 do
med Industrievæsen?
1 do
ang Voer og Nim Herreders Tinghus
1 do
med forskellige Breve og Dokumenter
Omslag:
Regimentskriver Moldrups Breve
1786
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Svarer på Amtmandens forespørgsel, at
Låsby Vester Bro, den såkaldte Præstebro, er indeholdt i det tal, som på
Kongens vegne vedligeholdes, og er anført på opgørelsen af 23 Juli 1735.
Nævner også Coll ordre til Brigadier og General Bygmester Hausser, om
samme. 24 December 1746.
1787
Fra
N Moldrup, Ladegården - til Provst Høegh. Af de 3 umyndige Børn, som
Hyrden Jens Jensen og Hustru i Stilling har efterladt sig, har den ene,
som var i Virring, for en tid siden været hos Moldrup, hvor det hele
blev ordnet i rolighed, men det vil ikke vare længe før han igen står
for Døren. I Dag er en anden, som har været i Gjesing, fremkommen, men
de vil ikke have ham længere, og således går det vel overalt i denne
tid. Håber på Provstens hjælp, når Barnet fremkommer for denne. 6
Oktober 1746.
1788
Fra
N Moldrup, Skanderborg. Kopi af Dom, afsagt ved Skanderborgske Ting,
over Søren Pedersen, som var mistænkt for Ildebranden i Tåning,
hvorefter han er hensat i Tugthuset. Søren Pedersen tilstår at han hele
sit liv har ernæret sig med Betlerier, som strider mod Kongelige Love og
Forordninger, der foruden har han levet et ukristeligt levned, idet han
efter egen tilståelse, har forladt sin Kone og igen taget en anden, som
han har løbet om med, ja endnu værre, truet Laurs Nielsens Hustrue i
Tåning, hvor der straks efter fulgte den store ulykke [Branden], og
derfor skulle stille nøjagtig caution, eller gå i Jern på livstid i
Viborg Tugthus. Ingen dato 1746
1789
Fra
N Moldrup, Ladegård. Ved sin hjemkomst i aftes, fandt han en henvendelse
fra Geheimeråd Rathlow [intet om indholdet]. Nævner også Skovridderne i
Storring og Tem, og overbringer en hilsen fra Justitsråd Folsach. 14
Januar 1746.
1790
Fra
N Moldrup, Ladegården. Han har anmodet Justitsråden om frisedler for 2
Soldater, den ene Jens Nielsen, som antager Frederich Krags sted i Eier,
og den anden Hendrich Jensen, antagen til et Hus i Ry, hvor Mand og Kone
er fradød. 10 Februar 1746.
1791
Fra
O Thoth m fl, Rentekammeret. Henviser til Forordningen af 1 hujus, efter
hvilket der bevilges frihed for April og Juli kvartals Skatter, for alt
det Hartkorn Agger - Eng og Skov Skyld, hvor den fordærvelige Fæe Syge,
før næst afvigte 1 Maj, bevisligt har været. Ønsker indberetning om
samme fra vedkommende Regimentskriver og Godsejere. 16 Juli 1746.
1792
Fra
N Moldrup, Ladegården. Henviser til modtagne skrivelse, og nævner en
forretning i Stilling over den, for besværgelser, mistænkte Maren
Jensdatter, der endte med hendes befrielse, jvnf vedlagte.
Bilag:
21 Februar 1746 var efter Amtmandens ordre, Husmanden Søren
Nielsens Hustru og Jordemoder Maren Jespersdatter, tillige med Jens
Nielsens Hustru Karen Espensdatter, Niels Pedersens Hustru Kirsten
Povlsdatter, Terkild Michelsens Hustru Maren Rasmusdatter og Søren
Jacobsens Hustru Voldborg Rasmusdatter, alle af Stilling i overværelse
af Peder Pedersen Nihm på Skanderborg Ladegård, forsamlet hos Olle
Christensen sst, hvor den 20 årige Maren Jensdatter, der i et års tid
har været hos Husmanden Christen Jespersen, blev fremkaldt, som på et
tidspunkt skal have været svanger, men nu ikke viser tegn på samme. Hun
blev synet og besigtiget, men der blev ikke fundet de ringeste,
kendetegn på, at hun enten er, eller har været svanger. Signeret af
samtlige. 22 Februar 1746..
1793
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til det, efter Amtmandens
ønske, foretagne syn på en af Justitsråd Folsachs Bønder, der døde meget
hurtigt, og håber på hurtig expedition, således den døde kan blive
begravet uden nogen vidtløftighed. 1 April 1746.
1794
Fra
N Moldrup, Ladegården. Den 10 skrev han til Provsten i Vor Herred, om at
beramme en Ret over den i Portstuen, på grund af Drukkenskab, indsatte
Karen Graus fra Horndrup, men da han ikke svarede, skrev Moldrup igen
den 16, hvor svaret lød, at denne havde committeret Hr Schandorph i
Kattrup, der har berammet sagen til udførelse i Tåning Skole,
førstkommende Mandag den 23. Da det må være det sikreste, at hun får en
Forsvarer, bedes Amtmanden beskikke Niels Bang af Overby, efter forslag
fra Schandorph. 20 Maj 1746.
1795
Fra
N Moldrup, Ladegården. Natmanden Anders Madsen i Tåning har angivet, at
han for kort tid siden har været hos sin Broder, Mathies Natmand i
Føvling, og foreholdt ham Husets forbedring, som står ringe og slet,
eller i stedet kvitte både Huset og tjenesten i Herredet, idet han kan
skaffe en anden, som vil sætte Huset i stand etc. Anders Madsen har
tidligere haft samme, og overladt det til Broderen. Broderen svarede, at
han nok ville kvitte Huset, men ikke tjenesten som han har brev på.
Moldrup mener resultatet er, at Huset bliver øde, og man derefter ikke
kan få en anden, til at påtage sig tjenesten. Nævner også Vinterens
samtale med Mathias Madsen, der da lovede, at få forholdene i orden. 3
Juni 1746.
1796
Fra
N Moldrup, Ladegården. Ved lejlighed har han haft nogle af Hørning
Bymænd hos sig, ang Espen Jensens klage til Amtmanden hvor de
forklarede, at de har haft samme vedtægt om Græsning, såvel i de
forrige, som i dette år, og han da har gjort hvad han ville, hvilket de
nu ikke længere kan gå med til. Hans klage vil da være uden betydning,
da de alle er enige i aftalen om, at de mindst skyldende er givet mere
Græsning, end deres Hartkorn berettiger til, hvorimod de skal skaffe
lige Hjord og varetægt som de mest skyldende. 21 Juni 1746.
1797
Fra
N Moldrup, Ladegården. Henviser til modtagne skrivelse, ang den Bopæl
til Kaptajn Gedde, som Cancelliråd Thygesen, mod betaling, har tilbudt i
Ring, og om der ikke skulle være et andet sted, helst i Tyrsting og Vor
Herreder. Moldrup svarer, at dette tidligere, uden resultat, er
undersøgt. Angående omkostningerne ved Bygningen, 2 sk pr td Hartkorn
kan der af de 93 Lægd i Distriktet blive i alt 77 rdr 3 mk. 25 Juni
1746.
1798
Fra
N Moldrup, Skanderborg. Henviser til Justitsråd Folsach´s og Amtmandens
ønske om et overslag, over omkostningerne, hvis Bøndernes Bageovne og
Køller, skulle oprettes i aparte Huse uden for Byerne, men intet beløb
etc. 3 September 1746.
1799
Fra
N Moldrup, Ladegården. Henviser til Amtmandens ønske om oplysninger om,
hvorvidt Sal Krigsråd Gybergs bevilgede Kro i Flendsted er nedlagt
eller, hvorvidt der svares nogen afgift deraf til Kongens kasse. Moldrup
henviser til sin mundtlige redegørelse om samme, at der aldrig er svaret
afgift til kassen, og heller ikke ham bekendt, noget til Amtstuen. Hvis
dette er sket, har det været i de første år, men ikke siden Sal
Krigsrådens tid, idet vedkommende Ejer Hr Jørgen Seidelin ikke ville
forbinde sig til dette. 23 September 1746.
1800
Fra
N Moldrup, Ladegården. På Amtmandens foranstaltning, er syns
forretningen foretaget på Hyrden Jens Pedersens døde Barn i Velling,
jvnf vedlagte, og da der ikke er fundet Sår eller andet, der kan bevirke
tvivl om, hvorvidt det på en ulovlig måde er taget af dage. Desuden har
det i lang tid været syg, så bedes Amtmanden tillade, at det kan komme i
Jorden. 8 Oktober 1746.
Bilag:
7 Oktober 1746 var Herredsskriver Christen Ørting af Vinding,
efter begæring af Birkedommer Johannes Snell, og på Moldrups vegne
Sognefogeden Peder Sørensen af Langballe, sammen med Niels Pedersen og
Niels Andersen, begge af Velling, i Velling Hyrdehus for at syne og
besigtige Hyrden, Jens Pedersens afdøde Barn, som efter beretning, den 1
Oktober skal være heftigt bortdød. Der fandtes intet, bortset fra en
stor rød og blå plet på den højre Skulder, som kan stamme fra et fald
ved Skorstenen, hvor det lå, da Søren Pedersen i Løve, og Barnets Moder
kom ind, men stadig var i live.
1801
Fra
N Moldrup, Ladegården. Af Huset i Ry, som Jomfru Claudi 1741 fik i
fæste, svares årligt 1 rdr 3 mk, foruden afgiften af de 2 1/3 alb
Hartkorn. Den sidst antagne Peder Gotfredsen har endnu ikke fået et
fæste derpå, men forestilles ved næste Session. 11 Oktober 1746.
Bilag:
Fra Woyda og Folsach, Skanderborg. Dat 1 December 1741, ang et
Hus til afgangne Commandant Hans Christopher Claudis Datter Jomfru
Claudi, at hun må bo i det Hus i Ry som Præste Enken, Sal Niels Friis
har opbygget, der efter hendes Død hjemfaldt til Cassen.
1802
Fra
N Moldrup, Ladegården. Efter vedtagelsen i sidste Session, har Præsten i
Ring og Sognefogeden i Tønning, været i Oustrup hos de 2 uenige Koner,
som dog ikke blev forenet. Næppe var deres redegørelse ankommet til
Moldrup, før den klagende Niels Madsens Kone kom, for at søge om
revange, hvilket hun også efter billighed bør have, men vil vel på den
anden side spænde Buen for højt. På den ene side, er der vel grund til
Proces, men dette tager både tid og penge, med skade og ruin, hvorfor
Moldrup mener det bedste vil være, om Amtmanden indkalder den påklagede
Kone, der ikke kom til Sessionen, og hendes Mand, så sagen måske kan
løses. 30 November 1746.
1803
Fra
N Moldrup, Ladegården. Da skrivelsen, om samlingen for de fattiges
væsen, først kom den 5 og han desuden har haft travlt med andre
forretninger, har han først nu kunnet besvare samme, der skal ske
således:
Hjelmslev Herred Fredag 9 December ved Slottet.
Voer Herred
Tirsdag 13 i Tåning.
Tyrsting Herred Onsdag 14 i Sønder Vissing
Framlev Herred Fredag 16 i Storring. Gjern Herred Mandag 19 i Skovsrod.
Hvert sted om Morgenen. Desuden er der berammet en samling i Silkeborg
Amt, den sidste dags eftermiddag, som Moldrup også må overvære.
7
December 1746.
1804
Fra
N Moldrup, Ladegården. Vedlagte Regning med de påberåbte bilag, hvorpå
mangler Obriste Rauchs kvittering, med en del andet, kan ikke længere
holdes tilbage, hvorfor han må udbede sig Amtmandens attest, eftersom
General Commiss 2 gange har ønsket den indsendt. Håber at kvitteringerne
fra Obristen vil fremkomme, således indsendelsen kan ske på mandag. 24
December 1746.
1805
Fra
N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Eftersom den påklagede [Feltbereder],
Jørgen Fram i Vinding hensidder i et Selvejer Hus, hvoraf han ikke
svarer noget til kassen, vil han nok ikke rette sig efter Moldrups
anstalt, ønskes derfor Amtmandens afgørelse og ordre, som både de
klagende og påklagede kan rette sig efter. 10 December 1746.
Bilag:
Fra samtlige Bymænd 9 December 1746. Uanset den beklagelige Fæ
sygdom grasserer i nogle Byer i nærheden, finder Feltbereder Jørgen
Clausen From, fornøjelse af at købe Fæ på de befængte steder, foruden
det engang tilforn er sket, har han i går købt en Stud i Buurgård, hvor
svagheden murer, slagtet den der, og bragt Kødet, indmaden, Huden og alt
i sin Vogn her til Byen etc.
1806
Fra
N Moldrup, Ladegården? [ingen underskrift]. Kopi af conditionerne under
8 punkter, som er brugt ved Fiskeri Auktionen i Skanderborg.
Forpagtningen begynder fra 1 Januar, og i næstkommende 3 år indtil 1
Januar 1750. Hvis Hoffet skulle gæste Skanderborg, beholder forpagterne
deres Søer, men skal dog være forpligtet til, at levere så mange Retter
som måtte ønskes eller kan skaffes, til Hoffet, fremfor til nogen
anden. I de større Søer, skal det være de indkvarterede Ryttere tilladt
at Angle. Fiskeriet og Ålefangsten til Ry Mølle reserveres, eftersom
Fæsteren tilkommer samme. Ligeledes til Silkeborg Mølle reserveres
Ålefiskeriet med Ålestrømmen, Rindstrup Å til Baltzer og Schallevig af
Muder?, tillige med Møllernes Baghjul, siden det alene tilkommer
Mølleren efter sit gamle Fæstebrev, ligeså i henseende til Fiskeriet og
Ålefangsten wed Søbygård, så må det ikke formenes Mølleren i Søbyevads
Mølle Stieboerne for Ålegården, enten at sætte eller trække.
Forpagtningsafgiften betales 4 gange årlig til Regiments kassen. 16
September 1746.
Omslag:
Processager og Tingsvidner samt Domme 1746.
1807
Tingsvidne:
Peder Pedersen, Eldrup i Land Fiscal Niels Rasches forfald, Olluf Bruun,
Vestbirk.
Vor - Nim Herredsting.
Fredag 26 November 1745, for Retten fremkom Andreas Bræmer, Horsens og
på Madame Regitz Sophie Leth, Salig Magister Laurids Foghs Enkes vegne,
producerede en Stevning af 11 November sidst, ang en af hendes
Bøndergårde, der støder op imod Handsted Sogn Egebjerg By, og beboes af
Niels Rasmussen, ved en ulykkelige Ildebrand i Sommeren 1743 er
afbrændt, hvorfor hun også er blevet fritaget for Skatter i 3 år. Ønsker
nu et Tingsvidne om opbyggelsen af samme Gård. Fredag 26 November 1745.
1808
Tingsvidne:
Fra
Johannes Snell, Høver, og Skriver Ludvig G v Cølln. Afholdelse af
Gæsteret [17 sider] på Skanderborg Slot, efter Amtmandens og Moldrups
forlangende, over nogle urolige personer som bør straffes. Tinghørere
Hannibal Brandt, Jacob Bruhn, Jens Rasmussen, Rasmus Fynbo, Johan
Berenhardt, Rasmus Andersen og Mads Michelsen.
På Moldrups vegne Sr Niels Kirchmann.
Sagen drejer sig om to umyndige Drenge fra Jaungyde Søren Jespersen, ca
14 år der skød, der var Søn af Gården hvor Ilden opstod og Jens Nielsen
ca 12 år af Tulstrup, der efter deres egen bekendelse, ej andet er
ventelig, end at den ulykkelige Ildsvåde, som Søndag den 4 September, er
overgået to Gårde i Jaungyde, jo af den såkaldede Nøgel Bøsse, som de
skal have spøget med, har haft sin tildragelse, og som deslige vanartige
Børn bør straffes for. Også sag mod Indersten Troels N, Vrold for
Betlerier, og forsøg på selvmord ved, at springe i Vandet. Lægdsmanden
Peder Christensens Karl i Blegind, der skal være en Søn af Husmanden
Jørgen Andersen i Blegind for løsagtighed, forhærdelse, og vold mod Anne
Cathrine Frederichsdatter. 1 Oktober 1746.
1809
Johannes Snell, Høver. Restance Dom [10 sider], afsagt på Skanderborg
Birketing, over den for Tyveri arresterede Rytterbonde, Jens Rasmussen,
Toustrup. For Retten mødte på Moldrups vegne Sr Niels Kirchmann, der
fremlagde en beskrivelse af den tiltaltes ejendele efter vurdering af
Niels Mogensen og Mads Rasmussen, Toustrup, hvoraf fremgår, at den
tiltalte var Selvejer, der skal afstå samme på grund af, at restancen af
Skatter m v dagligt vokser. Dømmes til at afstå Gården, der er forfalden
og Besætningen meget ringe, sælges ved Auktion. 20 Maj 1746.
5
Bilag:
1)
Restancen 20 rdr 4 mk 11 sk, Aftægten vil vel erindres.
2)
Stue 75 alen Ladehus 57 alen Stald og Fæhus 51 alen i alt 183 alen.
3)
Fra Knud Jensen, Galten 15 Juli 1746 der har efterset Gården, Ager og
Eng. Mette Lavridsdatter i Kalbygård, lovede at sørge for Høsten.
4)
Den 12 Juli 1746 blev den fradømte Gård fæstet af Poul Nielsen, der
ellers antog Niels Jensens sted i Herskind. 5) Fra Clemen Poulsen
[Præsten] i Linå dat 27 Maj 1746, til Moldrup, ang Anders Pedersen, der
gerne vil fæste Jens Rasmussens Boel i Toustrup, beskrives som meget
slet, Bygningerne er forfaldne, og Besætningen så godt som intet.
1810
Fra
Johannes Snell, Høver og Niels Wissing, Galten. Torsdag 23 Juni 1746
blev holdt 1ste offentlige Auktion, over Jens Rasmussen Bundes fradømte
Selvejer Gård i Toustrup. Overværende Moldrups Fuldmægtig Hr Kirchmann,
Ladegården, alt jvnf udsendte Plakater. Torsdag 23 Juni 1746.
1811
Fra
Johannes Snell, Høver. Dom afsagt på Skanderborg Birketing den 16 Juni
1746, over Rytterbonden Peder Rasmussen i Søballe. På Moldrups vegne Sr
Niels Kirchmann, Ladegården, ang misligholdelsen af den påboende Gård,
pådragne restancer, og forringelse af Besætningen, ved handel og
bytning, hvorved de bedste Bæster er bortkommet, således andre Bønder
måtte sørge for Såningen. Også indstævnet Peder Tomasen og Niels
Pedersen, der havde foretaget registreringen af Peder Rasmussens
ejendele. Dommen lyder på Fæstets afståelse, samt betaling af gælden. 9
Juni 1746.
1812
Fra
Johannes Snell, Høver. Restance Dom over Niels Jensen Boes i Jaungyde.
For Retten mødte Sr Niels Kirchmann, Ladegården. Sagen ang Fæstegårdens
ulovlige beboelse, med pådragne restancer, Bygningernes og Besætningens
svækkelse med videre, hvorfor Fæstet ønskes frataget. Registreringen
foretaget af Simon Hansen og Jens Jørgensen, Jaungyde. Dommen afsagt 26
Maj 1746 der pålægger ham betaling af gælden samt afståelse af stedet.
26 Maj 1746.
Omslag:
Kongelige Bevillinger.
1813
Fra
Kongen, København. Bevilling til Thomas West, at denne indtil videre må
holde Kro eller Wertz Hus i Røgen, og de rejsende såvel som andre, med
behøvende Logementer, samt Spise og Drikke varer, til nødtørftighed, og
for en billig betaling, sammesteds betjene, så og derved stedet Brøgge
Øl og Brendevin til Kroets fornødenhed, imod at der af svares til kassen
6 rdr årlig. 7 November 1746.
Omslag:
Skov og Jagtvæsen ang 1746.
1814
På
bagsiden af omslag del af et brev:
Fra
N Rasch og Olluf Bruun, Vor - Nim Herred. Fra 14 Jan d a til 14 Juli, er
der ingen Bøder idømt til Justitz kassen. 15 Juli 1746.
1815
Fra
C Rathlow og Pultz, Skanderborg. Jvnf Skov forordningens 1st artikel,
insinueres hermed en Kontrakt fra Over Auditør Keller, på de Bønder af
Skanderborg Amt, der ved dette års Session er idømt Fængsel på Vand og
Brød, på grund af ulovlig Skovhugst, hvorfor Amtmanden bedes sørge for
de får straffen udstået. 19 September 1746.
1816
Fra
Pultz, Skanderborg?. Forklaring om, hvorledes manglen af de i Hårby Skov
udviste Ege, til Tåning Byes genopbygning er blevet erstattet. Derefter
tallene på det manglende, og det udviste under 6 Roder, men ingen
stednavne. Ingen dato 1746.
1817
Fra
C Rathlow, Rathlousdal. Uden at informere Skovridder Peter Mønster, kan
det oplyses, at den ommeldte Heste, eller Dyrehave, meget vel kan
omlægges til en Plantehave, ja noget nær bliver den bedste og nyttigste
i Distriktet. Mener kun 2 ting kan have betydning, nemlig om
Rentekammerets indstilling og om, hvorvidt man kan undgå, at Bønderne
sidst på året nedbryder Gærdet, så de kan anvende den gode Græsning til
deres Kreaturer. 6 April 1746.
1818
Fra
I F Keller, Hammel. [Se tidligere]. Extract af Skov og Jagt Sessions
Protokollen, ang de Mænd der den 28 og 29 Juni 1745, blev dømt for
ulovlig Skovhugst.
Velling:
Christen Jørgensen Smed, Vand og Brød 6 dage
Mads
Andersen Aftægtsmand, udeblivelse fra Sessionen, Vand og Brød 2 dage.
Christen Christensen, Husmand, for samme årsags skyld, at ride Træhest i
2 dage.
Jørgen Jensen, Husmand, Vand og Brød i 4 dage.
Salten:
Husmand Anders Madsen, Fængsel på Vand og Brød 3 dage.
Store Jens Rasmussen, Fængsel på Vand og Brød i 14 dage.
Niels Nielsen, Vand og Brød 8 dage.
Alling:
Ung
Rasmus Nielsen, Snedker, Vand og Brød 14 dage.
Flendsted:
Niels Pedersen, Fængsel på Vand og Brød 8 dage.
Ejer:
Jens
Nielsen, Vand og Brød 6 dage.
Jens
Andersen, Vand og Brød 4 dage.
Frederich Kroeg, Vand og Brød 3 dage.
Anders Jørgensen, Vand og Brød 4 dage.
Herskind:
Jørgen Pedersen, Vand og Brød 3 dage.
Veng:
Niels Christoffersen, Vand og Brød 14 dage.
Peder Laursen, Vand og Brød 3 uger.
Rasmus Jensen, Vand og Brød 8 dage.
Husmand Lille Rasmus Jensen, Vand og Brød i 14 dage.
Stilling:
Jens
Nielsen, i ligemåde med Fængsel på Vand og Brød i 6 dage.
12 Oktober 1746.
1819
Fra
C Rathlow, Rathlousdal. Har efterset det tilsendte, ang den Kongelige
fælles Jagt, nævner derefter Bjerager, Nølev og Saxild Sogne, som han
heller ikke ser, kan komme Kongen til nogen nytte, eftersom disse 3
Sogne hører under 3 eller 4 Godser, og desuden ligger et par Mil fra
Distriktet, hvorfor han ikke finder nogen hindring til, at foreslå dette
område bliver solgt. 19 Januar 1746.
1820
Fra
Pultz, Skanderborg. I Ratlous forfald, men efter hans givne ordre, er
Skov og Jagt Sessionen i dette år, berammet til afholdelse den 28 og 29
Juni i Skanderborg. 27 Maj 1746.
1821
Fra
O Toth m fl, Rentekammeret. Fra de Deputerede i Skov og Jagt Sessionen i
Skanderborg og Silkeborg Amter, har man modtaget et forslag om de
pladser, der jvnf skrivelse af 12 Februar, vil være egnede til plantning
af Ung Skov. Men før dette igangsættes, ønskes oplysning om tabet for
den Kongelige kasse, sålænge disse pladser anvendes, især for så vidt
angår Heste eller Dyrehavens indtagelse ved Sjelle Skovgård. 3 September
1746.
Omslag:
Angående de fælles pladser og steder, vedkommende Skovridder har
udset til ung Skovs opelskning.
1822
Fra
Soetmann, Jaungyde. Efter ordre af 22 Februar, har han efter sin pligt,
efterset de steder i sit distrikt, der vil være egnede til nyplantning
og opelskning af Skov. Det eneste sted der ikke allerede anvendes til
samme, er på Toustrup Mark, hvor der findes nogle Børe Porrer [Pur], som
nok med tiden kan opelskes, om ellers Vor Herre fremdeles vil spare dem
for Kreaturerne. På Toustrup Mark har de i Byen boende Selvejere og
Profisoen? Bønder rettighed. 28 Februar 1746.
1823
Ingen afsender, Skanderborg - til Hof Jægermesteren. Henviser til
vedlagte fra Skovridderne, om de bedst egnede pladser til opelskning af
Ungskov. 9 April 1746.
1824
Fra
P Mønster, Storring. Efter ordre af 22 Februar, ang egnede steder til
opelskning af Ungskov, som forlængst skulle have været indsendt, men er
forsinket på grund af den stærke Vinter, særdeles ved Purre Busker, hvor
Sneen er dybest, men nu nogenlunde kan bære, Nævner som egnede steder:
På Adslev Mark mellem Adslev By og Koldens Mølle, som nu er begroet med
Bøgepur, men med tiden kan blive til god Skov, ved den østre side 160
favne, søndre side 140 favne, vestre side 100 favne og nordre side 100
favne. Pladsen kan vel blive større, men så skal noget af Selvejernes
indelukke med, hvorved også Byens Græsning beskæres. Nævner også Jexen
Dalen. 17 Marts 1746.
1825
Fra
Anders Langballe, Tønning. Ang egnede pladser til opelskning af Ungskov,
har han efterset samme, og fundet et sted i Vissing Kloster Østerskov,
60 favne lang og 40 favne bred, som er sortagtig Sandgrund. Desuden en
plads i skellet mellem Vissing og Nedenskov Skove, 54 favne lang og 34
favne bred, hvor grunden er Sandet. De andre øvrige Skove i Salig
Skovridder Søren Jensens Beridt er mest selvvoksede Træer. 28 Februar
1746.
1826
Fra
Rentekammeret, København. Omhandler den endnu vedvarende Kvæg Sygdom,
som har borttaget den største del af Bøndernes Kreaturer, såvel i
Rytterdistriktet, som på andre af de Kongelige Godser, hvorfor det kan
befrygtes, at Bønderne i nogen tid, ikke kan besætte deres Græsgange.
Man har da fået de tanker, at ved denne lejlighed, og uden nogen
synderlig skade for Bønderne eller udgifter for den Kongelige Kasse,
kunne se på, om man jvnf Forordningen af 26 Januar 1733, kunne finde
egnede pladser indhegnet, og anlagt til fremelskning af Ungskov. Ønsker
indberetning fra vedkommende om sådan mulighed. 12 December 1746.
1827
Fra
C Rathlow, Rathlousdal. Henviser til Rentekammerets skrivelse, hvoraf
ses hvad der forlanges af Sessionens Deputerede [fremgår ikke]. Nævner
Skovridder Søren Jensens dødelige afgang. 19 Februar 1746.
1828
Fra
Rentekammeret, København. Omhandler den endnu vedvarende Sygdom blandt
Hornkvæget, der har bevirket, at en stor del af Bøndernes Kreaturer er
døde, således de måske en tid fremover ikke, kan anvende deres Græsning.
Nævner igen muligheden, for indhegning og fredning af egnede pladser til
opelskning af Ungskov. Ønsker indberetning om mulighed for samme. 12
Februar 1746.
1829
Fra
P Mønster, Skanderborg. Henviser til modtagne ordre, om egnede pladser
til anlæg af Ungskov. Nævner et sted ved Farre, hvorpå findes en del Ris
Ege Pur, som er ca 120 favne lang og 80 favne bred, grunden blandet med
Ler, såfremt samme bliver indhegnet, kan der blive god Skov. De andre
steder i Distriktet, er Ungskoven allerede kommet så vidt, at den ikke
behøver indhegning. 2 Marts 1746.
1830
Fra
P Jørgensen, Them. Han skulle forlængst have indsendt indberetningen, om
egnede pladser for opelskning af Ungskov, men formedelst den langvarige
belægning af Sne, har han først nu kunnet undersøge forholdene. Mener
det bedste sted vil være i Gjedsø Skov, der kan være tjenligt til, at
bevares ca 45 favne i kvadrat. Mener ikke det ellers er nødvendigt med
nogen indkastning i hans distrikt, idet Skoven der har den vækst, at det
kan frede sig selv. 3 April 1746.
1831
Fra
Anders Langballe, Jaungyde?. Jvnf ordren om Plantehaver, følger herved
angivelsen for Februar måned, eftersom der nu ingen Skovridder er [intet
indhold]. 28 Februar 1745.
1832
Fra
Lange??, Testrup Syndergård. Henviser til ordre af 22 Hujus, og har
derefter været på de steder der vil være egnede til Skovopelskning.
Nævner et sted mellem Tåning og Hem Marker kaldet Ellemholt og Høgholt
Kierre?, hvor der har været en plante Have, hvorom der endnu findes
Grøfter, men på grund af Jordens ringhed, er der ikke sket nogen
fremvækst. Som Amtmanden er bekendt med, er Tåning Mark ringe, men der
findes en plads kaldet Rude Lykke, 140 favne lang og 110 favne bred,
hvor der af sig selv opvokser både Eg og Bøge Pur, men på grund af
Kreaturerne kan det ikke komme til rigtig vækst. 26 Februar 1746.
Omslag:
Slotsbygninger angående 1746.
1833
Fra
L Thurah, København. [På Tysk]. Drejer sig reparationen af Skanderborg
Slot. 5 Februar 1746.
1834
Fra
C Bruhn, Skanderborg [Slotsfogeden]. Extract af Håndværkernes
arbejdsløn, jvnf det godkendte overslag for Brygger og Slagterhuset af
22 Januar 1745, og Slotsbygningen af 3 Marts 1745, Brygger og
Slagtehuset: Tømrer 44 rc? (rdr) 4 mk - Murermester 39 rc 3 mk - Smeden
11 rc 6 sk - Tækkerne 3 mk 12 sk. Slotsbygningen: Murer 56 rc -
Blytækker 7 rc 1 mk - Tømmer og Snedker 19 rc 2 mk 8 sk - Smede 9 rc - 2
mk - Mahler 4 rc 5 mk - Brolægger 84 rc - 3 mk 8 sk i alt 277 rc 1 mk 2
sk. hvoraf der er betalt til Murermesteren 50 rc. 26 August 1746.
1835
Fra
L Thurah, København. I anledning af det modtagne forslag, om
Slagterhusets Tækning med Tagsten, har Rentekammeret forespurgt, om ikke
dette Slagterhus, på samme måde som ved andre Slotte, også kan undværes
i Skanderborg, så før man går i gang med nogen bekostning, udbedes
Amtmandens betænkning. 25 Juli 1746.
1836
Fra
L Thurah, København. Siden de godkendte reparationer [på Slottet] af 29
Marts og 9 Juni 1745, ikke længere kan udsættes, uden befrygtende fare
og større bekostning, har Rentekammeret den 5 hujus meddelt, at
reparationerne kan foretages i år. Regimentskriver Moldrup, er beordret
til at sørge for Materialernes fremførsel, i den mest belejlige tid,
såvel som det behøvende pligtsarbejde af Distriktets Bønder, efter
Slotsfoged Bruhns nærmere anfordring. 12 Marts 1746.
1837
Fra
L Thurah, København. Kongen har givet tilladelse til, at det såkaldte
Slagterhus ved Skanderborg Slot, må tækkes med Teglsten, og
omkostningen, jvnf indsendte overslag 145 rdr 80 mk må godtgøres, imod
fratrækning af det der var bevilget til Stråtagets reparation, og
såfremt der allerede er indkøbt materialer, at disse bliver anvendt
andet sted, og indtil da opbevares under Slotsfoged Bruhns ansvar. 13
Oktober 1746.
Omslag:
Delinqventsager 1746.
1838
Fra
L G von Cølln, Skanderborg [Birkeskriver]. 21 April 1746 blev ved
Birketinget afsagt Dom, i sagen mellem Greve Friis, Frisenborg og
arrestanten Jens Rasmussen af Toustrup, for Tyveri af 2 Bæster. Eftersom
han ikke har kunnet skaffe hjemmel til de 2 stjålne Bæster, så bør han
selv være Tyv derfor, og burde vel straffes efter Forordningen af 4
Marts 1690, men som det er første gang han er anklaget som Tyv, kendes
for Ret, han efter Loven bør Kagstryges, derefter at gå i Jern og
arbejde i næste Fæstning sin Livstid, betale I gæld til Greve Friis for
den ene Hoppe 14 rdr, og til Kongen twigæld dobbelt så meget, hans
Hovedlod hjemfalden til Kongen, og betale omkostningerne Arrest,
forplejning, afstraffelse etc, hvis han ikke kan, sker dette efter
Forordningen af 26 September 1732 [se næste]. 21 April 1746.
1839
Fra
Horn?, København. [Se forrige]. Henviser til bilag, af hvilket kan ses,
at Jens Rasmussen [i Toustrup], der var blevet anklaget for Heste
Tyveri, er blevet frikendt for videre tiltale. Amtmanden bedes derfor
sørge for løsladelsen af samme. 19 November 1746.
Bilag:
Højeste Rettes Sentens [Dom] dat 11 November 1740, udi den Sag
imellem Procurator Andreas Lawson, efter Kongel befaling på den ene og
Delinqventen Jens Rasmussen på den anden Side. Afsagt Torsdagen den 3
November 1746: Jens Rasmussen bør for videre tiltale i denne Sag fri at
være. Forestående at være ligelydende med Høyeste Rettes Dom Protokol,
testerer hermed Hans Kongel. Mts Assessor udi Høyeste Ret, Cancellie
Secreterer og Justits Secreterer udi Danmark. 11 November 1746 Kleve?.
Omslag:
Bøder til Justits kassen 1746.
1840
På
bagsiden af omslag:
Fra
C Friis, Frijsenborg. Henviser til opgørelse over, hvor mange af
Bøndernes Kreaturer der er døde, som følge af den grasserende
fordærvelige syge blandt Kvæget. 27 Juni 1746.
1841
Fra
J H Snell, m fl, Tingstederne. Indberetning om Bøder der fra 1 Januar
til 30 Juni er tilfalden Justits Kassen. Ingen ved: Skanderborg
Birketing - Hads Ning Herred - Stensballe Birketing - Vor Nim Herred
Ingen - Tyrsting Vrads Herred. Skanderborg Amtstue: For et udskrift af
den begyndte Skifteforretning, efter Aftægtskonen Kirsten Nielsdatter i
Stjær, skrevet på 7 ark Papir er betalt 6 sk for det ene ark, som
tilkommer Justitskassen. [2 bilag om samme]. 25 August 1746.
1842
Fra
Benzon, Århus. Fortegnelse over de Kongelige Betjente i Skanderborg
Åkjær Amter, som bør indfinde sig i Århus og Skanderborg, for at aflægge
Troskabs Ed, til vores nu regerende Konge.
I Århus 24 hujus:
Birkedommer Johannes Snell, Birkeskriver Niels Wissing, Herredsfogeden i
Hads Herred Friderich Holmer, Herredsskriveren Knud Engelbrechtsen.
I
Skanderborg:
Amtsforvalter Justsen, Regimentskriver Niels Moldrup, Slotsfoged og
Gartner ved Skanderborg Slot Christian Bruhn, Birkeskriveren Ludvig
Georg von Cølln som bor i Skanderborg, Herredsfogeden i Tyrsting Vrads
Herred Hans Vilsted, Skriveren Christen Ørting, Birkedommeren ved
Stensballegård og Herredsskriver i Voer Herred Oluf Bruun,
Herredsfogeden Byfoged Rasch i Horsens. 24 hujus? 1746.
1843
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. Opgørelse fra Rettens Betjente, om indkomne
Bøder som tilfalder Justits Kassen fra 1 Juli til 31 December 1746.
Ingen ved: Hads Ning Herred, Tyrsting Vrads Herred, Voer Nim Herred,
Stensballegård. Skanderborg Birketing, Jens Rasmussen af Toustrup for
Heste Tyverier idømt Tvigæld 28 rdr, men da han ved Højeste Ret er
frikendt, bortfalder dette. 27 Februar 1746.
1844
Fra
H Vilsted, Synderdahl [Herredsfogeden Tyrsting Vrads Herred]. Henviser
til modtagne skrivelse, med indlagte fra Lands Tingshører Arctander og
Skriver Torp, hvoraf fremgår, at Vilsted efter en Landstings Dom af 12
Oktober skal betale 4 rdr 2 mk til Justits Kassen, hvilket beløb vil
blive betalt, så snart han ved om vedkommende vil appellere Dommen. 16
November 1746.
Omslag:
Folke og Familie Skatten ang 1746.
1845
På
bagsiden af omslag:
Fra
Witens?, Mariager. Indberetter at der ved Mariager Byting, ikke har
været sager med Delinqventer eller publice. 24 Januar 1791.
1846
Fra
Giertrud Friderichsdatter, Hemstok. Skriver sig som en fattig og
bedrøvet Kvinde, der for fem år siden blev brusten ved en Fødsel, og nu
er denne skade blevet værre, så hun næsten intet kan bestille eller
tjene til sin næring. Håber derfor Amtmanden for Guds skylde vil ynkes
så meget over hende, at han vil fritage hende for betalingen af Familie
Skatten. Begge de Gårdkoner hun har boet ved i Hemstok, har set hendes
svaghed, og til bevis for, at den er meget slet og jammerlig
underskriver de endogså. Give Gud det ellers måtte bevæge Deres
Velbårenhed til medlidenhed. Att af: K J D og K K D. 9 Juni 1746.
1847
Fra
Niels Nielsen, Århus. Kopi [22 sider] af restance listen for Consumption
- Familie og Folkeskatten for Skanderborg Amt, for begge terminer 1745.
Derefter i Voer - Tyrsting - Framlev - Hjelmslev - Sabro og Gjern
Herreder - Sogne og personernes navne beløb etc. Bl a Provsten i Røgen
14 rdr - Mølleren Laurids Poulsen, Toustrup Mølle 1 mk - Major Reenberg
på Ristrup 3 rdr 2 mk 6 sk. 24 September 1746.
Omslag:
Stutteriet ang 1746.
1848
Fra
Basballe m fl, Rentekammeret. Ved Resolution af 13 Hujus, har det
behaget Kongen, at give tilladelse til de Proprietærer, der efter
Forordningen af 16 Juli 1686, holder Stutterier og derfor er fritaget
for Consumptions Skatten, at de uagtet det forbud der er mod udførelse
af Hingste, imod fuld betaling af Tolden, fremover årlig må udføre
halvdelen, så mange som de har Hopper i deres Stutterier, når de forud
indhenter det fornødne ved Rentekammeret. 17 September 1746.
1849
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. Da der nu, her ved den forestående
skiftedag, kan ventes en stor omvexling af tjenestefolk, og der nogle
steder kommer folk fra egne, hvor Kvægsygen stadig raser, til steder der
hidindtil har været fri for samme, og det ikke er uimodsagt, at smitten
kan overføres ved Menneskers klæder, så var det ønskeligt, at alle
Prorietairer og Jordegods Ejere, ville sørge for, at ingen Tjenestefolk
fra områder hvor Sygdommen stadig er, må tiltræde tjenesten før deres
Klæder er vel vasket og renset. Nævner også faren ved handel og udførsel
af Kvæg, men er overbevidst om, at enhver Godsejer etc har opsyn med, at
Kvæg fra de smittede områder ikke sælges eller uddrives. 28 September
1746.
1850
Fra
Grabow, Urup. Såfremt Amtmanden endnu ikke har indsendt anmeldelse om
Stutterierne i Amtet, vil han gerne have anført, at han på sin Gård
holder 6 Hopper og en Hingst, som findes fuldkommen og ventelig drægtig,
jvnf Birkedommer Bruuns attest. 10 November 1746.
Bilag:
Attest fra Olluf Bruun, dat 22 Oktober 1746, at han efter
Amtmandens ordre, har været på Urup, og set Stutteriet, bestående af en
Sort Hingst og 6 Hopper, som alle er fuldkomne og fast over det
fastsatte Mål.
1851
Fra
Olluf Bruun, Vestbirk. Efter Amtmandens befaling, har han været på
Tyrrestrup for, at efterse Monsieur Juul´s holdende Stutteri, som består
af en grå fuldkommen Hingst og 6 sorte og brune Hopper, som alle er i
fuldkommen stand, jvnf Forordningen. 22 Oktober 1746.
Omslag:
Staldstude ang. 1746.
1852
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. Opgørelse over Stude, som i dette år er
solgte fra Hovedgårdene, jvnf Proprietairernes indberetninger.
Greve Friis, Norringgård:
Opstaldet 100 solgt 83 til Henning Hass fra
Vilstermarch.
Fra
Faurskov:
Opstaldet 140 solgt 124 til Jens Jensen, en Københavnsk
Slagter.
Thygesen, Mattrup:
Opstaldet 120 solgt 102 til Hans Buch fra Hiarup og
Poul Christensen Seest, over Kolding. Siden 14 april anmeldt at lade
drive til Hamborg af anden opstaldning 106 stk, over Kolding.
Ratlou, Gersdorflund og Ratlousdal:
Opstaldet 198 solgt alle til
Hollænderen Jean Orhanen, over Ribe.
Fru
Rosenørn, Åkjær:
Opstaldet 208 solgt 195 til Jean Orhanen, Holland. Over
Ribe eller Hjerting.
Lasson, Dybvad:
Solgt 20 til Poul Laursen Buch fra Nagbøl, over Kolding,
og aparte som skulle opsættes på en Gård ved Vejle.
Rantzau, Kane:
Opstaldet 73 alle solgt til Jean Orhanen, over Kolding. Og
aparte 30 føde Stude, over Ribe.
28 April 1746.
1853
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. Opgørelse over det antal Øxsen, som
efterskrevne Proprietairer i indeværende år har opstaldet. Faurskov -
Norringgård - Ristrup - Urup - Mattrup - Serridslevgård - Ratlousdal -
Gersdorflundd - Åkjær og Cane i alt 1161 stk. 27 December 1746.
3
bilag fra:
Ratlow - Rantzau og Grabow.
1854
Fra
Såbye, Frisenborg. Indberetning om opstaldede og solgte Stude. Faurskov:
Opstaldet 140 solgt 123 til Poul Marcusen, Drinderup. Norringgård:
Opstaldet 100 solgt 84 til Henning Hass, Wilstermark. 8 December 1745.
1855
Fra
Bornemann, Salig Rosenørn, Åkjær. Opgørelse over opstaldede og solgte
Stude. Opstaldet 208 solgt 174 til en Hollandsk Øxsen Købmand Jans
Urhane. 11 November 1745.
1856
Fra
Follerup, Serridslevgård [Fuldmægtigen]. Efter sit løfte indberettes, at
der kan fås omtrent 6000 brændte Mursten, de største til 5 mk pr
hundrede og de mindste for 3 mk, men Tagsten er der ingen af, for uanset
der fra sidste Brænding er en del tilovers, er det ikke flere end hans
Principalinde har besluttet selv at ville anvende. Kan heller ikke love
nogle til næste Sommer, da han ikke ved, om de kommer til at brænde af
denne sort, der desuden er vanskelige at omgås. Det øvrige lovede, skal
han gøre sit yderste, for at fyldestgøre, skønt Byrden er utålelig.
Indberetter desuden, at der er opstaldet 100 Øxen men ingen solgt eller
bortlovet. 19 November 1745.
1857
Fra
N Thygesen, Mattrup. Efter Forordningen indberettes, at der i denne
Vinter er opstaldet 120 Øxen. 4 November 1745.
1858
Fra
N Moldrup, Ladegården. Ang dokumenterne om kvinden Johanne Nielsdatter,
finder han intet bedre end Amtmandens ide om, at hun ved venners hjælp
betaler pengene, hvilket ikke kan overgå 2? rdr. Når no 42 til
Jordebogsregnskabet er påtegnet, kan den i no 43 og 45 foranstaltede
attest på extracterne no 44 og 46 henvises til no 42, som er det
nærmeste, videre kan han ikke nu erindre. Ingen dato 1746.
1859
Fra
C Skiørring, Ristrup [Fuldmægtigen]. Indberetter i Major Reenbergs
fraværelse, at der er opstaldet 70 Øxen på Gården. 13 November 1745.
1860
Fra
Såbye, Frisenborg. Indberetter, at af de på Faurskov opstaldede Øxen, er
der solgt 124 til Slagter Jens Jensen, København og 83 til Henning Hass
af Wilster March. 16 April 1746.
1861
Fra
N Thygesen, Mattrup. Af de denne Vinter opstaldede Øxen, er der solgt 68
til Hans Buch, Hjarup og Poul Christensen, Sehest, uddrives over
Kolding. 6 Januar 1746.
Bilag:
Dat 22 Januar 1746. Foruden ovennævnte, er der solgt yderligere
34 til samme.
1862
Fra
N Thygesen, Mattrup. Af de her på Gården opstaldede Øxen, agter han at
drive 106 stk til Hamborg, hvoraf Tolden vil blive betalt i Kolding. 14
April 1746.
1863
Fra
Rathlow, Ratlousdal. Foruden de allerede solgte 180 Øxen til Jean
Orhanen, er der yderligere solgt 18, i alt 198 stk, som alle passerer
Ribe eller Kolding. 12 Februar 1746.
Bilag:
Dat 24 Februar om samme, han kan ikke opgive Toldstedet, idet
køberen ikke ved om uddrivninger sker over land eller Vand.
1864
Fra
Frue Bornemann, Åkjær. Indberetter, at hun foruden de 174 Øxen, der er
solgt til den Hollandske Øxen Købmand Jan Urhanen, siden har solgt 21
stk til samme, i alt 195, der uddrives over Hjerting.
Bilag:
Dat 17 Februar, om samme. 24 Februar 1746.
1865
Fra
Lasson, Dybvad. Indberetter, at der af de opstaldede Stude, er solgt 20
føde/fede Stude, til Poul Lauridsen Buck fra Wenbøll, der uddrives over
Kolding. Desuden 10 stk, der skal på en Gård ved Wedel/Vejle, alle er
bortdrevne. 25 April 1746.
1866
Fra
Rantzau, Kane. Indberetter, at der af de opstaldede Øxen, er solgt 73
stk til en Hollænder Johan Usan [Johan Urhanen?], desuden 30 stk føde
Stude i alt 100, hvilke endnu, Gud være lovet er friske og sunde. Vil
passere Kolding. 16 Februar 1746.
1867
Fra
Schanche, Ribe Toldkammer. Takker for den modtagne opgørelse, over de
fra Hovedgårdene i Skanderborg og Åkjær, solgte Øxen. 4 Maj 1746.
1868
Fra
Marcusen, Rasch. Af de 120 Stude der er opstaldede på Gården, er der
solgt 62 af de fedeste til Henning Has af Wilster [March], de i 3
drifter skal uddrives til Hamborg, med en eller to dages mellemrum,
formedelst der på den måde, bedre kan fåes ophold om Natten, hvor de kan
indsættes og fodres. Derefter nærmere beskrivelse af Dyrene, sorte, grå
etc, alle brændte på det højre Horn med et H. Eftersom der til disse
drifter behøves Sundheds Attest, og der Gud være lovet ingen Kree [Kvæg]
syge er på Godset, så udbedes en sådan med nærværende Bud. 20 November
1745.
Omslag:
Industrivæsen ang 1746.
1869
Fra
Stiftamtmand Benzon m fl, Århus. [11 sider]. Kongen har ønsket, at han
skal afholde et møde med de i Århus Stift, værende Amtmænd og 2 erfarne
Landmand, for at afgive deres betænkning om bl a:
a)
Om det vil være muligt, at fastsætte den på mange steder, alt for høje
løn til Bonde Tjenestefolk.
b)
Om det mere og mere overhåndtagne misbrug af Brændevin, forbud til
Kroholderne med salg af samme til andre end de rejsende, eller andet.
c)
Hvorledes den umådelige Tobaks Røgen kunne være hemmet.
d)
Om man burde dække mere Jord eller andet, på de døde Dyr for, at undgå
stanken. Og endelig hvad man i disse besværlige tider, kan fornemme
ville være til Landmandens fremgang, således både Bønder og Mandskab kan
blive opmuntret og tilholdet, at blive ved deres steder og Godser.
Derefter betænkningen fra mødedeltagerne. Ingen dato 1746..
1870
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot.[10 sider] Henviser til Kongelig befaling af
14 Februar 1746, om hvad der kan foretages til Landets nytte, uden
udgift for den Kongelige kasse, ja uden hver mands udgift.
1)
Ang den
endnu grasserende og tiltagende Kvæg sygdom, kan det ikke nægtes, at
mange familier er kommet i armod etc.
2)
Foruden de foranstaltninger der allerede er indført, ved begravelsen af
de døde Dyr, bør stederne efter en vis tid, og før Kvæget kommer i
Marken, påkastes mere Jord.
3)
Skulle Kvæg sygdommen vedblive eller brede sig, bør Beboerne i de
områder, hvor den nærmer sig. lade de Stude og andet, der er tjenlige,
slagte forinden, således disse kan blive bragt til nytte.
4)
At regulere Tjenestefolkenes løn, vil have sin vanskelighed, dels i
henseende til Egnen, dels til Personen som skal tjene, på nogle steder
nyder en Karl 12 nogle steder 13 - 14, men igen i nogle Egne 15 - 16 -
18 Slettedaler.
5)
Rettens Betjente og Land Fischalen, skulle under en vis straf, nøje have
indseende med efterlevelsen af Brændevins brænding og utilladelig
Krohold, og når dette blev hæmmet, kunde det vel ikke nægtes
Kroholderne, at sælge til andre.
6)
Ang Tobak, ved misbrug af sådant, kan vel siges, at der sker meget ondt
og forsømmes meget godt, når det ikke blev brugt på utilladelige tider
og steder, var en god hensigt befordret, og Almuen ved en ringe føde og
underhold, i sin sved og møje end og lidet kunde Soulageris, men da det
nu har taget så meget overhånd, at unge Mennesker vel næppe 18 - 20 år
tit og ofte, tilsætter det lidet de kan fortjene, over det de behøver
til Klæderne, for ikke, at forglemme den skødesløshed der foregår med
tændte Piber, der tit forårsager ulykkelige hændelser.
7)
Igen om fylderi og drukkenskab, ødselhed med Tobak etc.
8)
I
overdådige Klædedragter, er Bønderne og særdeles Kvinde Kønnet ikke
aldeles uskyldige, da det tid efter anden syntes, at tiltage, ja mangen
fattig Bonde har en Hustru og et par Døttre som vil ligne en velhavende
Bondes Hustru og Døttre, så de ofte må sætte sig i gæld for, at opfylde
sådanne ønsker.
9)
Nogle Godsejere har henvendt sig, at ved desertering har de større tab,
og deres Mandskab nemmere lejlighed til, at undvige end ved andre,
hvorfor Straffen for sådanne tilfælde, bør udståes.
10)
Omhandler de fattiges væsen. Uanset hvordan med behandler dette, er man
dog ikke fri for de mange omløbende og til dels u-fornøjelige Betlere,
hvilket vel bedste kunne løses ved, at hvert Gods eller Lodsejer i
ethvert Sogn, blev pålagt, at holde disse hjemme og forsørge dem.
11)
Et spørgsmål om ikke Trygle Breve og Brandstød Tingsvidners ombæring
burde afskaffes, thi det sker sjældent, og mindst ved de skadelidende
selv, men ved andre, som enten tilkøber sig sådanne, eller lader sig
leje til sådan forretning.
12)
Sluttelig foreslåes, om ikke uden tab for Kongen, Landmanden i nogle
åringer, uden betaling af Told, måtte tillades, at udføre hvad han af
Korn og Kreaturer samt andre producter, undtagen Får, hvad der kan gøres
i Penge, særdeles Svin, hvorefter man kan formode, der vil blive flere
tillagt.
9 Marts 1746.
Omslag:
Skoler og Kirker ang 1746.
1871
På
bagsiden af omslag:
Ingen afsender og dato. Til Landsdommer Thøger Reenberg til Ristrup.
Sognefogeden har dette cito, at befordre fra Høver til Skovby, derfra
til Høslevgård, derfra til Søren Christensen i Borum, som bringer det
til Ristrup, hvorfra det formodes befordret til Bistrup, som
magtpåligger og Hans Majts. tjeneste angår.
1872
Fra
Else Marie Gerlach, Ry [den afsatte Præstes Kone]. Der er en lille Stoll
[Stol] i Ry som Christen Friises Enke har ladet bygge, der ikke tilhører
andre en Kirken, men der er aldrig betalt leje af den. Bønfalder derfor
Amtmanden som Kirkens Patron, om han vil have den nåde, at lade denne
fattige og fremmede i et fremmed Land, have den i den korte tid hun?
søger Ry Kirke, thi hun har ikke haft noget vist sted i Kirken siden
Nådsens året den 2 Maj var ovre. 30 September 1746.
1873
Fra
Collerup, Gedved Skole. Fortegnelse over de ugifte Personer i Toldstrup
Sogn, som ikke godvilligt vil betale til ham, som Skoleholder for bemte
Sogne i 1744 og 45, Toldstrup Mølle og By, Tammestrup, Eldrup, Gedved
Mølle, Holms Mølle, Holmegård, Gedved By, med navne og beløbene. 24 Maj
1746.
1874
Fra
E M Gerlach, Ry. Takker underdanigst, ydmygst og ærbødigst for ald den
Nåde og Godhed, Amtmanden har vist mod hende, der som fremmed og fattig
i et fremmed Land sidder med 6 små uopfødte Børn. Ang det hus hun kan få
i Ry, vil hun gerne svare 1 rdr 3 mk årlig i afgift. 10 November 1746.
1875
Fra
Truels Bertelsen, Kolding [Kirke Inspektør]. Henviser til modtagne
skrivelse, ang bekendtgørelsen om Kirke synene, som forventes at starte
fra mandagen efter Påske, hvilket han håber Amtmanden kan godkende.
Muligvis bliver der nogle Kirker og Skoler som ikke bliver synet, og
dermed menageriet både tid, kørsel og omkostninger [spares]. 4 April
1746.
1876
Fra
Truels Bertelsen, Kolding. Contract med Murermester Peder Rasmussen,
Skanderborg om reparation af Tåning Kirke og Skole. På Kirken findes her
og der brøstfældighed, en del Sten er "formulsked" og derfor skal hugges
ud og andre isættes, Taget behøver her og der under skielning og
understrygning, Våbenhusets Tag repareres. Skolens Tag er nogle steder
utæt, så andre Sten skal oplægges etc. Murstenene bliver frit leveret på
pladsen. Betalingen udgør for Kirken 4 rdr og Skolen 1 rdr. 11 Juni
1746?
1877
Fra
Th Kattrup, Overby Skole. Han har nu på 6te år været Skoleholder ved den
Kongelige Skole i Overby, og håber Amtmanden i den tid har været
tilfreds med ham. Men i al den tid har han ikke nydt det, han efter
Skole instruktionen tilkommer, græsning hos Overby Bønderne uden
vederlag, uanset han ofte har henvendt sig til disse, men kun fået det
svar, at han kunne henvende sig til de andre Bønder der hører under
Skolen, eftersom de i mange år, af deres lille Hartkorn havde udlagt
Græs til Skoleholderen, så de nu mente sig fritaget i mange år. Beder
Amtmanden hjælpe sig til Græsning efter instruktionen, enten det så sker
i Overby, Borup, Møballe eller Kattrup, dog på belejlig sted for Byen.
25 Maj 1746.
1878
Fra
Jens Sørensen, Schanderup Skole. Henviser til ny klage, fra Skanderborg
Byes Danske Skoleholder Niels Klocher, der besværer sig igen over, at
nogle af Byens Børn søger Kongens Skole, dog ikke så mange som han
siger, der er ikke mere end 6 - 7 Børn, foruden dem som har fri adgang
til Skolen. Jvnf Amtmanden ordre, skal han nok sørge for, at de
Rytterbønders Børn, der er inddelt til Skolen ikke skal undvære deres
undervisning. Mener ikke det er forkert, at nogle få af Byens Børn også
kommer i hans Skole, ikke mindst fordi der ikke kommer så mange fra
landet. Nævner også Hartkorn, Græsning etc. Gør opmærksom på, at hans
formænd har haft 30 - 40 Børn fra Skanderborg, uden der har været nogen
påtale. 18 Marts 1746.
1879
Fra
Michel Jensen, Hylke [Sognefogeden]. Sammen med undertegnede Sogne Mænd,
ser de sig nødsaget til, at klage over den dårlige undervisning deres
fattige Børn, får af Skoleholderen Niels Hansen, så de kan næppe læse,
når de skal til Konfirmation, men må gå både 2 år og længere, som er en
utålelig byrde, med Børn og Tjenestefolk. Michel Jensen har haft stor
bekostning, for to af sine Børn, der kom i en fremmed Skole, for at
bringe dem så vidt, at de kunne blive Konfirmeret. Andre i Sognet gør
efterhånden det samme, og ved deres klager til Præsten svarer denne, at
han intet kan gøre, idet han har klaget nok, og Amtmanden har haft
bryderier nok med den sag. Michel Jensen har endnu 2 Børn tilbage, en
fuldvoksen Pige på 17 år, der har gået i Skole 11 - 12 år, men endnu
desværre så ilde faren, at hun ikke kan læse i nogen Bog, sig selv eller
andre til nogen nytte og gavn, uanset hun idelig har søgt Skolen,
undtagen når han, i den stærkeste avling eller Plovtid, selv har behøvet
hende. Præsten skal selv i Kirken have sagt, at Skolemesteren ikke
duede. 3 Februar 1746.
Vidner:
Søren Gantrup, Søren Olsen, Michel Jørgensen, Lars Rasmussen,
Rasmus Michelsen, Jørgen Christophersen, Jens Pedersen, Laurids
Andersen.
1880
Fra
Hansen Dall, Hylke. Eftersom der er et ringe Skolemester Embede ledig i
Underup Sogn, idet den tidligere Skolemester er død, bedes Amtmanden
udstede et Pas til brevskriveren, eller [og] en anbefaling til Obrist
Leutenant Trapp i Horsens, ligeledes til Forstanderen på Handsted
Hougård og Sognepræsten i Nim, idet disse 3 Mænd råder over nævnte
Skoleplads. Sognepræsten i Hylke vil formentlig påtegne samme, når har
ser at Amtmanden er positiv i sagen. 11 Oktober 1746.
1881
Fra
T Bertelsen, Kolding [Kirkeinspektøren]. Henviser til modtagne
skrivelse, men havde allerede Torsdagen forinden afsendt Brev, om
Sessionens afholdelse den 12 - 13 September i Skanderborg Amt. Jvnf
vedtagelsen i sidste Session, har han sendt Brev til Provst Kier om de 4
rdr til Bryrup Kirke, af Madame Sl Åbyes sted i Kirken. 5 September
1746.
1882
Fra
T Bertelsen, Skanderborg Slot - til Birkedommeren. Kirke Sessionen for
de Kongelige Kirker og Skoler i Skanderborg Distrikt, forventes afholdt
på Skanderborg Slot således: Voer og Tyrsting Herred 12 September -
Hjelmslev Herred samme dags eftermiddag, Framlev Herred 13 September om
formiddagen, Gjern Herred samme dag om eftermiddagen, hvilket bedes
bekendtgjort. 1 September 1746.
1883
Fra
T Bertelsen, Kolding. Henviser til sin angivelse af 29, og vedlægger i
den anledning underskrevne Breve om samme, hvori der er gjort plads til
ændring af datoerne om Sessionens afholdelse, men håber dog, at
Amtmanden vil godkende de foreslåede datoer 12 - 13 September. 1
September 1746.
1884
Fra
T Bertelsen, Kolding. Omhandler samme Session om Kirker og Skoler i
Skanderborg Amt, som han håber kan ske de foreslåede datoer 12 - 13
September, bl a fordi han skal til Ribe for, at aflægge sin Ed. 29
August 1746.
1885
Fra
T Bertelsen, Kolding. Tager sig den frihed, at henvise til de oprettede
contracter med Murermester Peder Rasmussen, ang reparationer på en del
Kongelige Kirker og Skoler i Skanderborg Amt, jvnf sidste tagne Syn.
Håber ikke Amtmanden har nogen indvendinger, men vil godkende samme.
Nævner også Contracten med Blytækker Ågård, om det lidet Blytækker
arbejde, som efter samme syn, skal udføres på nogle af Kirkerne. 7 Juli
1746.
1886
Fra
T Bertelsen, Kolding. Henviser til vedlagte underskrevne Breve, ang
Kirke synet, der med Amtmandens godkendelse og underskrift, bedes
videresendt til Provsterne i Skanderborg Amt. 7 April 1746.
Omslag:
Amtmændenes Breve Skanderborg Amt 1746.
1887
På
bagsiden af omslag: Til Rente Kammeret, ang uddrivningen af solgte Øxen,
jvnf Forordningen af 1702, men intet sted - dato eller underskrift.
1888
Fra
D Trappaud, Søbygård [Amtmanden Silkeborg Amt]. For kort tid siden
opdagede man 2 Stude, der havde været angrebet af den grasserende
Sygdom, uden tilsyn eller varetægt, gik rundt på en anden Mark, indtil
de kom til Toustrup Mark, hvor Bymændene, i håb om at undgå denne
Kvægsygdom, dræbte og begravede dem. Men desværre udbrød Sygdommen
blandt Skjørring Byes Fæmon, og nu videre til andre omgrænsende Byer og
Sogne, således også i Farre. Omtalte Stude menes, at tilhøre Jens Leth
af Oustrup [Ougstrup], som derfor burde tiltales og straffes. Trappaud
mener at Mogens Hougård og Wedrich Skrædder i Farre, samt Lægdsmanden og
øvrige Beboere i Toustrup kan bekræfte hvem ejeren er. 13 September
1746.
1889
Fra
D Trappaud, Søbygård. [Se tidligere]. Samtlige Lodsejere under Kaptajn
Geddes Kompagni i Silkeborg Amt, har erklæret sig villige til, at betale
2 sk pr td Hartkorn, til Cancelliråd Thygesen, mod forsvarlig
anskaffelse af Kvarter for Kaptajnen i Ring Sogn og By, hvilket Trappaud
ikke har nogen indvending imod, således der må oprettes accord om samme.
13 Juli 1746.
1890
Fra
D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne, med Amtmandens befaling om,
at lade den af 6te Juni, afsagte Dom af over Arrestanten Thomas
Sørensen, fuldbyrde. 14 Juli 1746.
1891
Fra
D Trappaud, Søbygård. Blandt de Bygninger der blev lagt i Aske ved den
ulykkelige Ildebrand i Dørup By, som efter allernådigste godkendelse,
igen skal sættes i stand, skal være 2 Huse som er under Kaptajn Geddes
Kompagnis Distrikt. På General Major Numsens begæring om Kvarter til
Kaptajnen, spørger Trappaud, om det ikke ved en henvendelse til Kammer
Coll, ville være muligt, at få disse 2 Huse samlet til et, og derefter
anvendt til Bolig for Gedde, ikke mindst i betragtning af, at
Jordebogens indtægter derved kunne forbedres, da Gedde, udover det der
årligt svares, kunne pålægges lidt mere, foruden noget til Husenes
opbyggelse. 8 Juli 1746.
Omslag:
Stiftamtmanden og Biskoppens Breve Århus Amt 1746.
1892
Fra
Benzon, Århus. Henviser til skrivelse fra Over Sekretær von Holstein,
ang en fornemmelse af, at en del Kommandanter i de Kongelige Fæstninger,
ikke uden forudgående ordre, vil modtage de Delinqventer der fremsendes
til arbejde i Fæstningerne, hvorved især de Civile har hensiddet længere
under de pådømte steder, Landet til byrde og omkostninger, indtil de
forlangte ordrer har kunnet frembringes. For eftertiden skal
Kommandanterne, uden afventelse af Kongelig ordre, straks modtage de der
er dømte til arbejde i Slaveriet, uanset om de er dømte under Civil
eller Militær Ret, når de af vedkommede Stifts Amtmand etc er fremsendt.
9 December 1746.
1893
Fra
Benzon, Århus. På notifications listen fra Cancelliet for November
findes anført, 4 v 485 Else Marie Gerlach, af Ry om Pension til hendes 6
små Børn og et lidet Hus i Ry, til fæste uden afgift, hvilket Amtmanden
behager, at bekendtgøre for hende. 23 December 1746.
1894
Fra
Benzon, Århus. Henviser til modtagne fra Skriveren ved Nørre Jyllands
Landsting, ang en Dom afsagt over Herredsfogeden Hans Vilsted i Tyrsting
- Vrads Herred, iflg hvilken han skal betale 2 rdr til Justits Kassen,
hvilket Amtmanden bedes sørge for bliver inddrevet. 1 November 1746.
1895
Fra
Benzon, Århus. Af hensyn til indsendelse af regnskabet til
Rentekammeret, ønskes oplyst om de på den sidst modtagne opgørelse,
anførte personer enten er døde, arvingerne uformuende eller af andre
årsager ikke kan betale de anførte beløb. 25 Oktober 1746.
1896
Fra
P Fogh, Ryomgård. Henviser til en opgørelse fra Stiftamtmand Benzon, ang
en del ubetalte beløb, jvnf Rentekammerets henvendelse til Benzon. På
samme, findes en del Familie og Folkeskats forpagtere, som ikke har
overholdt det der er pålagt dem, med hensyn til indlevering deres af
regninger. Amtmanden behager, at indskærpe overholdelsen af Kammer Coll
skrivelse, overfor Forpagterne eller deres arvinger. 26 Juli 1746.
Bilag:
Ekstrakt af Kammer Coll opgørelse over en del Forpagtere med
uindløste Qvittarier: Hans Justsen, Skanderborg 1722 - 23 og 24 1 rdr.
Niels Nielsen, Århus 1725 - 26 - 26 og 27 1 rdr.
Henrich Ammitzbøl 1737 - 38 og 39 1 rdr.
Christian Nissen fra 1740 - 45 incl 2 rdr.
1897
Fra
Benzon, Århus. Henviser til modtagne af 22, hvoraf fremgik, at Amtmanden
ikke har nogen indvendinger imod Thomas West´s ansøgning, om at anlægge
et Kroerhold i Røgen Sogn, men eftersom Kammer Coll ønsker oplyst, hvad
afgift der årligt kan svares deraf til Kongens Kasse, hvilket Amtmanden
ikke har angivet, bedes dette meddelt. 4 Oktober 1746.
1898
Fra
Benzon, Støvringgård. Gehejme Conferentz Råd og Over Sekretær von
Holstein, ønsker en liste over alle de i Stiftet opholdende Adelige
Personer eller Familier, hvad enten de er Jorde Gods ejere eller ej, og
uanset om de er af gammel eller nyere Adel. Amtmanden bedes fremsende en
sådan fortegnelse. 12 September 1746.
1899
Fra
Benzon, Århus. Henviser til skrivelse fra Kammer Coll, ang en ansøgning
fra Thomas West, om tilladelse til, i Røgen Sogn og By, at oprette et
Kroerhold med Øl og Brændevin. Man ønsker en betænkning om samme,
ligesom afgiftens størrelse. 6 August 1746.
1900
Fra
Benzon, Århus. Han har besluttet, førstkommende 31 August om
formiddagen, på Skanderborg Slot, at tage de Kongelige Skov og Jagte
Betjente i Ed, hvilket er meddelt Gehejme Råd Ratlou. Amtmanden bedes
indkalde de civile Betjente til samme tid og sted, jvnf fremsendte
formular. Fredag 2 September kl 10 er samme berammet på Horsens Rådstue.
23 August 1746.
Bilag:
Formular til Eedens aflæggelse [2 sider] Eftersom Den
Stormægtigste Konge og Herre Herr Friderich den Femte Konge til Danmark
og Norge etc, hawer allernådigst antaget og bestilt mig N N til at wære
Hans Kongl Mayts Tiener og N N o s v.
1901
Fra
Benzon, Århus. Med Henvisning til Kongelig befaling, fremsendes Kopi af
Hans Majts åbne brev, ang de af salig og højlovlig Ihukommelse Kong
Christian den Siettes udgivne bestallinger, og benådningers breves
indsendelse til allernådigst confirmation, indenfor en bestemt tid,
hvilket Amtmanden bedes bekendtgøre.
Bilag:
Friedericus Qvintus etc Giøre alle Witterligt, at eftersom wi,
wed Dette Wores Regimentes Begyndelse, ere allernådigst til sinde, imod
alle og Enhwer af wore Kiere og Troe Arwe Undersåtter og Tienere, sær
Nådes og Mildheds Tegn, efter Enhwers Wilkor og Fortieneste, såwidt
mueligt, at betro; etc. 19 August 1746.
1902
Fra
Benzon, Århus. Til den Troskabs Eds aflæggelse som alle civile Betjente
her i Århus Stift, skal aflægge til den nye Konge Frederik den Femte, er
modtaget en formular jvnf kopi, der skal anvendes, når disse, efter
Kongelig befaling, på en belejlig tid, indkaldes til aflæggelse af Eden.
Af hensyn til de længst fraliggende Betjente, har Benzon besluttet sig
til, i nogle dage, at rejse rundt til Stiftets Køstæder, og der tage
Betjentene i Ed. Amtmanden bedes indkalde samme i Hads - Hjelmslev -
Framlev og Sabro Herreder, til møde på Århus Rådstue onsdag 24 August
klokken ved 10 slet om formiddagen. Ang de Kongelige Jagtbetjente, vil
han skrive til Gehejmeråd Rathlow om disse. 16 August 1746.
1903
Fra
Benzon, Århus. Efter at det har behaget den Allerhøjeste wed Døden, at
Bortkalde Hans Kongel Majts, Den Stormægtigste Konge og Herre, Kong
Christian den Siette, Så bliwer Hr Conference Råd herhos, efter Wores nu
Regierende Konges, Kong Friderich den Femtes til mig, ergangne
allernådigste Befaling de dato 8de hujus, allertienstligt tilstillet
vidimeret Copie, af den mig tilsendte formular til Troeskabs Eed,
hworefter Deres Welbårenhed Wilde behage, sådan sin aflæggende Eed
skriftl at forfatte, og mig allerfordeligst med Deres underskrift og
Signette hostrycth at remittere, for derefter at worde til Cancelliet
indsendt. Forbliwende med ald Estime Høyædle og Welbårne Høitærede Hr
Conferentz Råds tienstergifne Tiener. 16 August 1746.
Bilag:
Formular til Edens aflæggelse.
1904
Fra
Benzon, Århus. Fra Birkeskriveren ved Skanderborg Rytterdistrikt, har
han modtaget en genpart af en Dom, afsagt den 27 April, hvorved Jens
Rasmussen, Toustrup for begåede Heste tyverier, foruden anden straf, er
idømt Twigæld til Kongen med 14 rdr, samt desuden have sin hovedlod
forbrudt. Amtmanden bedes sørge for disse Bøders inddrivelse. 27 Maj
1746
1905
Fra
Benzon, Århus. Efter revisionen over de indgivne regninger, vedr
omkostninger i sagen mod Tyve komplottet Poul Mortensen Natmand og
Hustru i Vester Vedsted ved Ribe, Mathias Knudsen Natmand i Århus og
Hans Jensen Skrædder fra Farrup [Fardrup], bliver den endelige sum, der
efter forordningen af 26 Sept 1732, skal betales af Stiftet, efter at
det fra sidste ligning over Stiftet, værende overskud 36 rdr 2 mk 12 sk,
er fratrukket til rest 453 rdr 5 mk 2 2/3 sk, hvoraf der af Skanderborg
- Åkjær Amter, efter deres Hartkorn, bør udredes 111 rdr 2 mk 13 sk,
hvilket Amtmanden
snarest må få inddrevet til Amtstuen. 20 Maj 1746.
1906
Fra
Benzon, Århus. Til Kongens tjeneste, ønsker Kammer Coll straks
indberetning om, hvor mange Skibe der er i Stiftet, og hjemmehørende i
samme, hvornår de er byggede, samt af, hvor mange læsters drægtighed de
måtte være bestående, hvilket Amtmanden bedes undersøge. 29 April 1746.
1907
Fra
Benzon, Århus. Henviser til den oprettede General Havne Commission, der
nu forlanger oplysning om, hvor mange Færgesteder der findes i Stiftet,
Færgemændenes navne, om de forhen har været ved Militæret, hvem der har
indsat dem som Færgemænd, årlige Løn, deres oppebørsel eller privilegier
etc, hvilket Amtmanden bedes undersøge og indsende nærmere om. 8 April
1746.
1908
Fra
Benzon, Århus. Henviser til [ikke] vedlagte, som Amtmanden såfremt der
ikke er noget at indvende mod samme, bedes underskrive, og indsende til
Justitsråd Lichtenberg. 19 Marts 1746.
1909
Fra
Benzon, Århus. Henviser til det oprettede nævn, af samtlige Amtmænd i
Stiftet og 2 erfarne Landmænd, til undersøgelse af, hvad der i disse
besværlige tider, kan gøres for at hjælpe Landmændene. Indkalder i den
forbindelse til møde i sit Hus, førstkommede Onsdag kl ni formiddag. 22
Februar 1746.
1910
Fra
Benzon, Århus. Efter indkomne indberetninger, fra såvel Købstæderne som
Landet, er Capitels Taxten for afvigte år 1745 fastsat således - alt pr
td: Rug 12 mk - Byg 6 mk Havre 3 mk 4 sk Boghvede Gryn 16 mk og Smør 20
rdr. 1 Februar 1746.
1911
Fra
Benzon, Århus. Henviser til modtagelsen af 2 Doms afsigelser, den ene
ved Provste Retten i Lysgård Herred den 15 November, den anden ved
Skanderborg Birke Ting den 23 December, hvorefter Justits Kassen er
tildømt efterskrevne Bøder: 1) Niels Wissing for hans udeblivelse ved
Provste Retten, da de indstævnte Vidner skulle være afhørt, 2 Lod Sølv.
2) Peder Rasmussens Hustru i Søballe Ellen Pedersdatter, for skældsord
mod Christen Tøgersen 2 rdr. Hvilke Bøder Amtmanden bedes få inddrevet.
21 Januar 1746.
Omslag:
Forskellige Breve og Documenter 1746.
1912
På
bagsiden af omslag:
Under Jurisdictionen i Mariager, Gerlev og Onsild
Herreder, samt Mariager Closters Birk, er i året 1791, ingen sager
behandlet efter forordningen af 13 Februar 17??. 31 December 1791. Sign
1913
Fra
Lasson, Dybvad. Efter ordre fra Rentekammeret, indberettes at Michel
Overgård i Vorløf har 6 tdr 3 skp 1 fc at skatte af, Simon Simonsen ibd
har 6 tdr 4 skp 1? alb, Søren Pedersen ibd 5 tdr 1? skp 1?, 1? fc, for
den første Bonde er der død 10 Creaturer, for den anden 16 stk og for
den tredie 16 stk, alle før den 1 Maj. 4 August 1746.
1914
Fra
F Holmer, Hundslund [Herredsfogeden]. Henviser til modtagne skrivelse,
og svarer, at der ingen Skibe eller fartøjer er i Hads Herred, undtagen
nogle små Både til Fiskeri og sejlads mellem Øerne som Thunø, Samsø,
Allerø. Ang Kvæg sygdommen og de døde Creaturers nedgravning, har han i
dag, sammen med nogle folk, været på forskellige steder, for nærmere at
efterse samme, og mener det er i orden. Dog skal det ikke nægtes, at på
Ondrup Mark har en Ræv eller andet u Dyr, revet en del Jord op, men dog
ikke nået ned til Ådselet. 11 Maj 1746.
1915
Fra
N Rasch, Horsens. Indberetning om Kvæg der er død af den fordærvelige
syge:
Egebjerg:
Jens
Rasmussen Rask 5 - Niels Rasmussen Rask 4 og Jens Eskildsens Enke 7.
Enner:
Michel Nielsen 5 - Niels Jensen 5 - David Jørgensen 9 - Jens Mortensen 8
- Peder Pedersen 5 - Jens Nielsen 5 - Anders Christensen 3 - Marckus 3
og hos Jørgen Henrichsen 10.
Vinten:
Rasmus Jensen og Søren Clemmensen 4 stk
Tolstrup:
Jens
Pedersen Møller 9 og hos Envold Sørensen 5 stk. 12 September 1746.
1916
Fra
N Rasch, Horsens. Uagtet Amtmandens ordre om forsvarlig nedgravning af
det døde Kvæg, samt binding af Hundene, som Rasch straks har videregivet
til alle, så lader de fleste i Gangsted og Ballebo, dog stadig deres
Hunde løbe omkring, hvilket Lægdsmanden Mads Therchelsen i går har
indberettet, dog beskylder han ikke Michel Hansen, Per Christensen,
Hans? Michelsen, Anders Sørensen og Michel Jacobsen af Gangsted, ej
heller Niels Larsen og Niels Jacobsen af Balleboe, som alle er lydige,
men de øvrige findes ulydige mod hans givne advarsler. 17 November 1746.
1917
Fra
C Sommer, Sjelle [Sognepræsten]. Henvender sig, ang Kongens Bro, kaldet
Låsby Bro, der nu er så forfalden, at såvel rejsende som ham selv ikke,
uden fare, kan komme over den, eftersom 3 Bul er itu, såfremt det bliver
repareret i tide, kan det klares uden store omkostninger, beder derfor
Amtmanden om råd og midler til sagens løsning. 20 September 1746.
1918
Fra
Amtmanden Skanderborg? [18 sider]. Specification på det Proprietair og
Benificered Gods, som tidligere har svaret til Det Skanderborgske
Distrikt, men efter Forordningen af 19 Oktober 1731, fra 1 Januar 1732
skal svare til Amtstuen. Derefter stederne - navne Hartkorn etc. Exp
Adslev Sogn og By No 5 Peder Jensen, Ager og Eng 2 td 3 fc 1 alb, Skov 2
fc. Svarer til Sognepræsten for Vor Frue Kirke i Århus. Ingen dato 1746.
1919
Fra
Wenten, Søballe. [På Tysk]. Nævner bl a Christoffer Hansen fra Søballe.
17 gbj 1746.
1920
Fra
E Knudsen Hvid, Tammestrup. [Rytterbonde]. Eftersom den gunstige
Øvrighed har besluttet, at hjælpe ham med en Karl Niels Jensen, nu
tjenende i Ejer under Rytterdistriktet, til at antage et lille sted i
Testrup, der nu står tomt, som Knudsen ejer, imod han stiller en anden
til rådighed, lover han, at når en af de to Drenge Jens Jensen og Søren
Mortensen af 14 og 11 års alder, der er opfødt på samme sted, kommer så
vidt, at de kan bruges enten til indrullering eller anden tjeneste hos
Bonden, skal den der forlanges, være følgagtig uden nogen indsigelse. 3
December 1746.
1921
Fra
Wenten, Søballe. Skriver om den store og bedrøvelige Hjertesag
[Hjertesorg], der er overgået ham, idet hans Hjerte allerkæreste Frue i
går formiddag kl 8 slet, ved en sød og salig Død er bortkaldet, fra
denne møjsommelige Verden til den Evige glæde, hvilket han ikke kan
undlade, at lade Amtmanden vide. 16 Marts 1746.
1922
Fra
Wenten, Søballe. [På Tysk]. Ukendt indhold. 31 Marts 1746.
1923
Fra
Peder Nielsen, Niels Pedersen, Jens Simonsen og Søren Knudsen, Handsted.
Efter forlangende var de i den Gård i Handsted, som Lars Pedersen
påboer, der for nogle år siden, ved en ulykkelig Ildebrand blev lagt i
Aske, for at besigtige den efter istandsættelsen, og fandt denne i lige
så fuldkommen stand, som før Ildebranden. Kan ligeledes bekræfte, at den
på Gården nu befindende Bygning, var opsat før udløbet af de 2 års
Skatte frihed. 24 Januar 1746.
1924
Fra
Ammitzbøll, Mattrup. I Broderen Henrich Ammitzbøls fraværelse, har han
[hun?] haft den ære, at åbne skrivelsen fra Amtmanden med vedlagt
Extract fra Cammer Coll, ang den kvittering, Broderen endnu befales at
søge, for Familie og Folkeskattens oppebørsel i årene 1737 - 38 og 39.
Han har bedt Broderen, der opholder sig i København, at få sagen i
orden. 18 August 1746.
1925
Fra
Amtmanden Skanderborg Slot. Så vidt vides, så har Johan Hagensens Enkes
Søn, nu afgangne Poul Johansen, ikke haft noget fast ophold i Ry Mølle,
uden omtrent fra Foråret 1744 og til dødstidspunktet i Foråret 1745,
altså ses ikke, at Forpagteren kan fordre Consumptions af ham for mere
end et år, medmindre han kan bevise noget andet. Hvad det øvrige af
restancen angår, efter bl a Cammer Coll skrivelse af 16 November 1745,
der henviser til dennes inddrivelse hos Møllens beboere, så tillades
det, såfremt det ikke inden 14 dage, efter mindelig påkrav, er betalt,
at blive inddrevet ved udpantning. 24 December 1746.
1926
Fra
Numsen, Horsens [General Major?]. Hvad Stiftamtmand Benzon og Biskop
Hygom har ment, ang en irettesættelse mod Hr Guldberg, efter vores
[Numsen og Amtmanden?] indgivne påstands skrift, kan ses af [ikke
vedlagte] brev, der efter gennemlæsning, bedes videresendt til
Justitsråd Folsach. Må vel nu lade det bero ved dette, men havde hellere
set det publiceret ved Landemodet. 2 Maj 1746.
1927
Fra
H R Grabow, Urup. Henviser til Amtmandens forespørgsel, om fremskaffelse
af Husværelse på Urup til Kaptajn Gedde. Grabow kan ikke have den
fornøjelse, at forevise en sådan egnet Bolig, hverken her eller i
nabolaget, der nok også ville være noget afsides i Distriktet. Nævner
også de besværlige tider for Bonden. Han er ked af, at høre
indberetningen af 13 hujus, om det døde Kvæg først fremkom efter den 22
Juni, eftersom han afleverede det ved Kvægtiendens oppebørsel i
Grumstrup, til Skriverkarlen Laursen på Amtstuen den 13, der lovede, at
viderebringe det samme dags aften. 22 Juni 1746.
1928
Fra
Arctander, Viborg Nævner en Dom, afsagt ved Landstinget mellem Madame
Kruuse til Hvolgård og Jens Jensen Åle, af Lehnsgård med flere, hvorved
Jens Jensen Åle og Johan Østergård skal betale 4 rdr til Domhuset, og
Herredsfoged Wilsted 2 rdr 2 mk, i alt 6 rdr 2 mk, der endnu ikke er
betalt, hvorfor Amtmanden bedes sørge for beløbets inddrivelse. 17
Oktober 1746.
1929
Fra
Nørholm, Østbirk [Sognepræstens Søn]. Det har behaget Gud, at bortkalde
min kære Fader, hvorfor det tilkommer mig til deels, at behandle hans
vedkommende. Faderen har bl a i ca 10 år, haft en Tjener Oluf Michelsen,
der vel er et villigt Menneske, men derhos kleinligt og skrøbelig, som
aldeles ikke af Moders Liv, er dannet til Træl arbejde eller slig
tjeneste, hvortil legemets kræfter behøves, som også er den eneste årsag
til, brevskriveren ikke vil beholde ham, men håber Amtmanden vil hjælpe
til den rette plads. 13 Oktober 1746.
1930
Fra
D Trappaud, Søbygård [Amtmanden i Silkeborg Amt]. Fremsender et ikke
nærmere angivet Dokument, som han har modtaget af Gehejmeråd Benzon, som
efter kopiering ønskes retur. 20 April 1746.
1931
Fra
W U Gedde, Idesløst [Kaptajn - se tidligere]. Håber ikke Amtmanden tager
ham ilde op, at han nu henvender sig, men siden han formoder, denne
forsøger at fremskaffe et Hus til ham indenfor Kompagniets område, hvor
han kan være med Kone og familie, og han ved sidste opvartning, mener
der kunne være tale om et Hus i Hem eller et andet sted, så vil han
gerne have samme Hus enten i Føvling, hvor Kompagniet har samling, eller
i Ring som kun er 1/4 vej derfra. Cancelliråd Thygesen har lovet, at
ville besørge samme i en af disse Byer, og desuden indgivet et overslag
til Amtmanden om prisen på samme. 18 April 1746.
1932
Fra
Wenten, Søballe. [På Tysk]. Ukendt indhold. 5 April 1746.
1933
Fra
H Wibye, Brøsten Bro. Henviser til modtagne skrivelse, ang det forrige
privelegium, som han ikke var klar over var bevilget, før efter vor
allernådigste Konge var kommet til regeringen, vidste derfor heller
ikke, at det han ikke havde haft, skulle confirmeres, men skal herefter
med næste Post sørge for dobbelt betaling. Mener Amtmanden er klar over,
han tidligere har tabt alt i den ulykkelige Ildebrand i København, og
desuden af den grund stadig er i stor gæld. 1 November 1746.
1934
Fra
P Galten, Salten. Hans Karl skulle sidste Sommer fæste en Pige for ham,
der tjente hos Peder Ollesen i Nygårde, men ved samtalen, satte Pigen
sagen til sin Moder Giertrud Frederichsdatter, der sidder til Huse i
Hemstok. Karlen gik derefter derhen, for at få sagen bragt i orden,
denne lovede ham Pigen, hvorefter han igen gik til Nygårde, og berettede
dette for Pigen Maren Pedersdatter, og da i mangel af penge, indtil
videre, gav hende et Sølvspænde på hånden. Ved hjemkomst sagde han, at
sagen var i orden, hvorefter brevskriveren ikke bekymrede sig videre om
dette, indtil i går eftermiddag, da det snart er ved den tid, folk skal
gå i tjeneste, da Pigen kom og gav Karlen Sølvspændet tilbage, og
aflyser sin tjeneste, idet hun har Pas til Århus. Beder om Amtmandens
hjælp. 4 Oktober 1746.
1935
Fra
Esmann, Brandenborg. [På Tysk]. Nævner bl a sin Stedfar og Bedstefar,
men ingen navne. 3 Juni 1746.
1936
Fra
J Wicher, Hylke. [Sognepræsten]. Efter klagende Bøn og begæring,
attesteres i sandhed, at Anders Rasmussen, Hestegilder i Hylke, har
ligget på syge Sengen siden Påske, ligger endnu, og er i elendig
tilstand, helt udmattet og udtæret, og synes for Menneskers Øjne, næppe
nogen tid, at komme til helbred. 8 Juli 1746.
1937
Fra
Willadsen Holst, Viborg, Bogholder ved Manufacturet. Henviser til en
Dom, afsagt ved Skanderborg Birketing, hvorefter Jens Andersen af
Blegind skulle arbejde 3 år, og Søren Jespersen 3/4 år. Kvittering for
deres ankomst til Manufakturhuset. 20 Oktober 1746.
1938
Fra
Espen Jensen, Hørning. Da samtlige Bymænd her i Hørning, i år udlagde og
afsatte et stykke jord til fælles Kodrift, hvorpå enhver skulle have så
mange Køer, som i forhold til deres Hartkorn gav rettighed til, blev han
meget forurettet, idet han ikke må have så mange Køer som de andre i
forhold til sit Hartkorn. Efter aftalen, må nogle med 3 tdr have 4 Køer,
dem med 14 skp har 3 og nogle med 8 tdr 3 skp har 8, medens han selv der
har 5 1/2 td, kun må have 5 Køer, men ønsker lov til 6, som han også har
forsøgt, men måtte tage den bort igen, da han blev truet med at blive
skrevet på Wie Stokken [Wide], for noget til straf. Håber på Amtmandens
hjælp. 14 Juni 1746.
Påtegnet af Woyda:
Tilsendes Regimentskriver Moldrup, at denne med
uvildige Mænd vil lade sagen undersøge, og give den klagende lov til, at
have det antal Køer der svarer til Hartkornet på Græsningen.
Omslag:
Voer Nim Herreds Tinghus 1746.
1939
Fra
J Wicher, Hylke [Sognepræsten]. Såvidt man havde formodet, at den til
Viborg Tugthus hendømte Michel Stougård, nu havde fået sådan bånd på sit
Hjerte, der kunne være et hjælpemiddel til, at føre ham på rette vej til
den arme Sjæls frelse, så ynkeligt er det, at fornemme, at han finder
tilskyndelse til det modsatte. Fortsætter, at Hustruen Lene Nielsdatter
i sine dårlige unge år fødte et uægte Barn, men siden den tid levet, i
et ærligt ægteskab med Rasmus Pedersen i Coldens Mølle i 8 år, hvor hun
også skikkede sig sømmeligt, ligeledes nogle års Enkestand, der tydeligt
er bevist af Attesterne fra hendes forrige Sjælesørgere Provsten i
Skanderborg Christen Høgh og Sognepræsten Jens Peerstrup i Adslev. I
Hylke har hun siddet som Enke i 3 - 4 år på samme måde, hvorefter hun i
1743 kom i ægteskab med Michel Stougård. Hvor mange Børn Michel Stougård
har med sin første Kone vides ikke, men der er 4 nulevende, 2 Sønner
Rasmus og Niels der har Bondegårde i Hylke og 2 Døttre, af hvilke den
ældste er Bondekone i Ejer, og den anden skal være i København hos
Farbroderen Peder Stougård. Derefter videre om Michel Stougårds forhold.
28 Februar 1746.
1940
Tingsvidne:
Fra
Niels Rasch, Herredsfoged i Vor - Nim Herred og Land Fiscal over Århus
Stift, samt Herredskriver Olluf Bruun af Vestbirk. [11 sider med
forskellige datoer]. For Retten mødte Niels Bang af Overby, ang
udmeldelse af Mænd til, at syne og besigtige det af ham opbyggede
Tinghus. Synet foretaget den 16 December af Bertel Jørgensen og Laurs
Hansen af Gedved, Jens Sørensen og Peder Pedersen af Eldrup, Rasmus
Sørensen og Niels Knudsen af Tammestrup, Ebbe Jensen og Envold Sørensen
af Tolstrup. Derefter beskrivelsen. Fredag 9 December 1746.
1941
Fra
Woyda, Skanderborg Slot. Da Proprietairerne i Voer - Nim Herred, efter
deres indsendte erklæringer, ikke har villet påtage sig, at opbygge og
istandsætte Herredets Tinghus, for mindre end det de tidligere har
tilbudt, så overlades dette herefter til samme, jvnf memorial af 7 Marts
for de forlangte 130 rdr, med vilkår, at Skorstenen må sættes af Ler til
Taget, men ellers efter overslaget af 25 September 1744. Så snart Huset
er færdigt, og ved et Tingsvidne er bevist, at det er forsvarligt
opbygget, vil der ske ligning til pengenes inddrivelse og betaling. 21
April 1746.
1942
Fra
Amtmand Woyda, Skanderborg Slot. Conditioner, efter hvilke
istandsættelsen af et nyt Tinghus for Voer - Nim Herred ved Gedved,
overlades til den der billigst vil foretage samme. Nævner Syn af 25
September 1744, hvorefter det skal være 7 fag, med Jordleder, Stolper,
Løsholter etc. 28 Januar 1746.
1943
Fra
Niels Bang, Overby. Da der på Amtmandens foranledning, den 28 Januar
sidst blev afholdt Auktion over istandsættelsen og opbygningen af Voer -
Nim Herreds Tinghus, var han i anden forretning ved Viborg Landsting, og
kunne derfor ikke afgive sit bud ved Auktionen, men da han meget gerne
vil indgå accord om opbygningen af det nu øde Tinghus, vil han gerne
forklare, hvorledes han vil bygge Huset. Derefter forskellige beløb etc.
7 Marts 1746.
Bilag:
Fra Amtmanden om samme Hus, der nævner Niels Bangs tilbud på 130
rdr for opførelsen, ønsker oplyst om andre vil påtage sig arbejdet for
et mindre beløb.
1944
Fra N Rasch, Horsens [Byfoged m v).
Specification over Hartkornet i Stjernholms Amt, Nim Herred, Ager og
Eng, samt Skov og Mølleskyld. Derefter stederne - navne samt Hartkornet,
ligelydende med den til Formanden fra Århus Amtstue tilstillede
opgørelse. 19 April 1746.
1945
Fra
N Rasch, Horsens. Med hoslagte Syn og overslag, samt conditioner, følger
en forretning, ang Voer - Nim Herreds Tinghus. Amtmanden ordre, ang
nedgravningen af det døde Kvæg, har også efterlevet, men da sådanne
ordrer undertiden skal afvente befordring fra ham, har han derfor
skrevet til Lægdsmand Anders Knudsen i Lundum, og afleveret denne seddel
til en af Betjentene i Smede Gads [Smedegade?] Porten, som derefter skal
aflevere den til en Mand fra Lundum, og efter Lægdsmandens svar om
forholdene, har han nu udfærdiget sin rapport. Men da han nu har fri
befordring, vil han, så vidt andre forretninger tillader det, ikke lade
mangle al optænkelig flid og tilsyn med det anbefalede. Spørger
Amtmanden der selv kender Bønderne, om ikke Kongens vilje overalt er
bekendtgjort, og har Amtmanden ikke selv ved egen behagelig ordre føjet
alle fornødne anstalter til, men hvad hjælper det, dersom ordre til
Bonden ikke gelejdes med en straf, så er al anstalt forgæves. Forslår
derefter, at enhver Sognefoged eller Lægdsmand, under straf, have opsyn
med forsvarlig nedgravning af det døde Kvæg etc. 29 Januar 1746.
Bilag:
Fra N Rasch og Olluf Bruun. Tingdagen den 28 Januar 1746, var der
samlig hos Anders Jensen i Gedved, hvor man udbød opførelsen af det nye
Tinghus i Vor - Nim Herreder, men efter Retten havde været åben fra kl 9
indtil kl 12 og derover, og ingen indfandt sig, så sluttedes for denne
gang.
1946
Fra N Rasch, Horsens.
Henviser til en skrivelse fra Forstander Hygom, ang en Matros der blev
pågrebet af Mændene i Handsted, og overbragt til Rasch, jvnf dennes
tidligere henvendelse til Amtmanden der på dette bestemte, at Hygom
burde tiltale den arresterede, og [Prokurator] Flensborg beskikkes som
forsvarer. Desuagtet ses det, at Hygom ikke vil betale de derved
opståede omkostninger, men uanset om den arresterede bliver dømt som en
Delinqvent eller Betler, så tilkommer det kun Rasch, at dømme på Embeds
vegne. Mener der er urimeligt, at Forstanderen forlanger, at Amtmanden
skal betale Flensborg, fordi denne på Embeds vegne henvendte sig til
denne. Udbeder sig Amtmandens bestemmelse om hvem der skal betale sagen.
31 Oktober 1746.
1947
Fra
J H Snell og N Wissing, Søballe. Efter Amtmandens ordre, indfandt de sig
i Søballe, for at forsegle og registrere hos Obrist Wenten, efter hans
afdøde Frue, men Wenten bad om udsættelse af forretningen indtil hans
Sal Frue er begravet, som sker en af dagene, efterdi han beklager, i
denne Sorrigfulde og bedrøvelige tid, umuligt kunde udstå den urolighed
derved. Arvingerne er den Sal Frues Brødre og Søster Børn, som mest er
opfødt i hans Hus, og ved lige såvel, hvad de skal arve, som han selv,
vil blive lidet eller intet når gælden er betalt, og Besætningen udtaget
til Gården. Spørger om Amtmanden vil tillade, at registrering m v
udsættes i nogle få dage. 8 Marts 1746.
1948
Fra
Olluf Bruun, Vestbirk. Henviser til Amtmandens erindring, om indgivelse
af bekræftede Intrader for Viborg Domhus. Han har indsendt samme til
Landstingshører S Arctander den 29 Januar. At det ikke er sket før,
skyldes, at efter han den 19 Januar var indkaldt til Amtmanden for at
forevise Protocollen, blev Benet, som i år og dag har forvoldet ham et
slet Helbred, af den samme dag påfaldende strenge Vinter, på hjemturen,
ganske fordærvet, som forvoldte, at han ikke kunne komme til
Stensballegårds Birketing, for at færdiggøre sagen til indsendelse.
2
bilag:
Fra Arctander, Viborg 7 Februar 1746. 1) Af de Domme som sorterer
under Amtmanden i Skanderborg, mangler kun fra Olle Bruun Birkedommer
til Stensballegårds Birk. 2) Jvnf Plakaten af 24 August 1742, henvises
til vedlagte manglende indsendelse fra Olle Bruun, som Amtmanden bedes
sørge for sker, således man herefter kunne blive fri for videre
correspondance i deslige ting. 1 Marts 1746.
1949
Fra
N Rasch, Horsens. Efter Amtmandens ordre, skal den klage der på
Herredstinget, blev ham overleveret af Kroermanden i Høver, over Folmer
Thomsen i Gangsted, ang ulovligt Kroerhold, blive behandlet og
rapporteret. 22 Januar 1746.
1950
Fra
N Thygesen, Mattrup. Ang sagen om en Bolig til Kaptajn Gedde, skal han,
når ingen andre vil, skaffe ham en sådan på sit Gods i Ring By, som er
nærmeste Bymark ved Føvling, hvortil Kompagniets samling er bestemt,
imod 2 Skilling Danske af hver Td Hartkorn der hører under Kompagniet,
til indretning og pågående omkostninger. I øvrigt er han villig til at
svare samme, til en anden der evt vil påtage sig dette. 26 Maj 1746.
1951
Fra
N Thygesen, Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse, med kopi af
Kongelig allernådigste befaling, ang en samling af Stiftamtmand Benzon,
Amtmændene i Århus Stift og to erfarne Landmænd, for nærmere drøftelse,
og forslag om, hvad der i disse besværlige tider kan gøres, for at
forbedre [Bondens] tarv og bedste. Fremkommer derefter, under flere
punkter, med forskellige forslag, herunder om den grasserede Kvæg syge -
Tjenestefolkenes Løn - Brændevins - Tobak - Drukkenskab - Desertering -
Kvinder burde blive på deres Fødestavn på samme måde som Mændene -
Fattige omløbere - Trygle Breve - tilladelse til udførsel af Korn og
Kvæg.
5 Marts 1746.
1952
Fra C Rathlow, Rathlousdal.
[Se
forrige]. Ang nedsættelsen af et nævn, til undersøgelse af, hvorledes
forholdene kan forbedres. Takker for henvendelsen, men da han kan se, at
der allerede er nomineret 2 gode og fornuftige Mænd, mener han det må
være godt. Nævner derefter Folke løn: Vor Herre siger selv, at en
Arbejder er sin Løn værd, og så snart Karlen bliver pålagt, at arbejde
for mindre, end en før, så må Bonden vel vente, at arbejdet ikke bliver
ordentligt udført, hvilket måske mere vil blive tabt end vunden. Mener
ikke Brændevin og Tobak kan afskaffes. Stiller derefter spørgsmål om
Attest, i forbindelse med Studenes uddrivelse. 3 Marts 1745.
1953
Fra
C Rathlow, Rathlousdal. Da han fornemmer, at der med det første skal
afholdes registrering og skifte, efter Obrist Leutenant Wentens afgåede
Frue, vil han gerne anmelde sig som Creditor med 30 rdr, som Wenten på
en Vexel har lånt af ham, hvilket han er overbevist om, at denne ikke
vil benægte. 16 April 1746.
1954
Fra
Schandorf, Kattrup Præstegård. På Amtmandens foranstaltning, blev
Skoleholderen i Gedved, Jørgen Hansen Collerups Kone, i Provsteretten,
på grund af hendes liderlige og forargelige opførsel, sidst afvigte år,
dømt til 3 måneders arbejde i Viborg Tugthus. Efter hendes hjemkomst,
har Præsten på alle måder formanet hende, til at føre et Christeligt og
sømmeligt liv, før hun kunne antages til Alterets Sacramente, hvilket
hun også har lovet, idet hun ellers ville blive hensat til evigt arbejde
i Tugthuset. Alligevel har hun ikke ændret sig, ja opført sig mere
forargeligt end tilforn, ikke mindst sidste 19 Søndag efter Trinitatis,
var hun så overilet af stærk Drik, at hun samme tid i Gus Hus, i
henseende til hendes vederstyggelige forhold, lignede een der kunde have
forsynet sig med en fuldkommen vometiv?, så et Velærværdige Hr Niels
Sparres Kiæreste, da det passerede før Gudstjenesten begyndte, af
væmmelse over denne vederstyggelighed, måtte undvige sin Stol etc. 3
November 1746.
Påtegnet den 3 Novb 1746 af N Hiersing Sparre, ang Skolemesteren og
Hustrus Skriftemål den 2 April 1746. Desuden af Jens Sørensen og Anders
Jensen, om et møde i Præstegården, og endelig af Mette Andersdatter og
Kirsten Rasmusdatter om Skolemester Konens opførsel.
1955
Fra
J Hansen Bang, Balle Præstegård, Bredsten. Der er i denne uge pågrebet
en Kirke Tyv, som kalder sig Johan Friderich Lygers, der har bekendt, at
han forleden uge sammen med 2 andre var på Fyn, hvor de var i 3 Kirker.
Hos dem skulle være en forgyldt Kalk, har desuden oplyst, at disse
personer ville gå til Skanderborg, hvor han i Torsdags eller i går
skulle møde dem. Personerne beskriver han således, den ene er
halvgammel, ved navn Hans Christensen, hjemmehørende på Sjælland,
middelmådig af statur, rød i Kinderne, rødbrunlig Hår som en Flels?,
iført en gl brun klædes Kiortel o s v, den andens navn kendte han ikke,
har et ret langt og brunligt Hår, som er bundet i Nakken med et Bånd,
iført et par gl røde Bukser o s v. Skulle det bekendte nu være
sandheden, og disse personer bliver pågrebet med noget, der kunne ansees
for, at være Kirke Sølv, tvivler han ikke på sagen vil blive behandlet
på alle mulige måder. 23 Juli 1746.
1956
Fra
Adam Wilhardt Glahn, Alling [Sognepræsten]. På Tulstrup Sognemænds
vegne, spørger han om, hvordan man skal forholde sig med Tulstrup
ringning, efter den afgåede Konge, idet værket er så brøstfældig, at
Klokken ikke uden frygt kan anvendes. Værket kunne hurtigt istandsættes,
hvis man blot havde de 2 lange Stolper, som sidder nærmest ved Klokken.
22 August 1742.
1957
Fra
C Høgh, Skanderborg [Provsten]. Hvis Amtmanden vil læse vedlagte Brev,
som Høgh modtog af Regimentskriveren, ville denne se den tilstand det
fattige Fader og Moderløse Barn er i, afventer derfor Amtmandens ordre
om, hvorledes dette kan afhjælpes. 6 Oktober 1746.
1958
Fra
Anders Christensen, Serridslevgårds Mølle - til Benzon. Af Amtsforvalter
Justsen er han, jvnf forordningen af 1743, blevet afkrævet 4 rdr i
Kopskat. Angiver sig som en gammel Mand på over 70 år, med en ældgammel
Hustru på 103 år, der har lagt syg i Sengen i over 2 år. Møllen, der
hører under Serridslevgård, er gammel, meget forarmet og miserabel, så
den på 24 timer ikke kan male over 1 skp Korn, således han i stor armod
har fået sit nødtørftige Brød. Håber på Amtmandens hjælp om fritagelse.
9 Maj 1746.
Påtegnet 11 Maj af Benzon, Væhr Præstegård, om Møllerens forhold, nævner
at Konen Anne Pedersdatter er over hundrede år. Stedet er så ringe, at
det ikke fortjener, at kaldes en Mølle.
1959
Fra N Rasch, Horsens.
Henviser til vedlagte syns forretning, hvoraf fremgår, at da ulykken
alene er sket ved den dødes uforsigtighed, håber han at Amtmanden vil
påtegne samme, så Præsten Hr Kierulf, i hvis Sogn, ulykken er sket, kan
foretage Jordpåkastelsen. Den fattige Mand, der således har mistet sin
Hustru, sidder til Huse i Lund, i et sted der tilhører en Bonde i
Vrønding, under Sal Fogh her i Byen. 12 December 1746.
1960
Fra N Rasch, Horsens.
[Se
tidligere]. Ønsker Amtmandens mening om, hvordan der skal forholdes med
hensyn til Matrosen. Som en lemlæst der ikke kan arbejde, kan han ikke
hensættes i Viborg Manufaktur, men eftersom han angiver sig som
hjemmehørende i Ebeltoft, havde Rasch tænkt sig, at skrive til
Magistraten, om man der har nogen sag mod ham. 1 September 1746.
1961
Fra N Rasch, Horsens.
Så
vidt han kender til sagen, mod Anders Envoldsen i Gedved, forholder det
sig, som han angiver i sin ansøgning, hvorfor han har god grund til, at
forfægte sin ret imod modparten, hvilket dog vil falde ham tungt, uden
den Kongelige tilladelse til fri proces. Det omtvistede sted i Gedved,
der står for Hartkorn 5 tdr 3 skp 1 fc, overtog han helt øde og
forfalden, med ringe Besætning, så han har anvendt over 300 Slettedaler
uden vederlag, forrenter desuden købesummen på Gården, til Greve Friis
som panthaver, der forstrakte formanden, Hans Smed med pengene, som blev
betalt til stedets forrige Ejer Jens Andersen i Bleld, men dog ikke
tilskødet, af den årsag, og under det påskud som memorialet angiver.
Foruden nævnte, har han i 2 år, siden Kvægsygdommen begyndte, lidt stor
skade med døde Kreaturer. Håber derfor ansøgningen om Beneficium
paupertatis må imødekommes. 28 September 1746.
Notat:
Om nedgravningen af det døde Kvæg.
1962
Fra
E Kiær, Tønning Præstegård. Det er Amtmanden bekendt, at han årlig, af
dette lille og ringe Tønning Kald, betaler til Skanderborg Amtstue 2
rdr, kaldet Præste Gæsteri, og at dette beløb fra den henfarende tid,
har sin oprindelse i udgifter til de Møbler, som dengang behøvedes ved
de Kongeliges nærværelse på nærmeste Slot. Da denne afgift nok ikke
bliver forandret, siden det hører under Amtstuens oppebørsel, spørger
han om ikke, der er så langt fraliggende, kan blive fritaget for denne
afgift. 31 August 1746.
1963
Fra
H Vilsted, Synderdahl [Herredsfoged]. Henviser til modtagne ordre af 18
hujus, hvorefter alle Kirke ejere er blevet pålagt, at der jvnf
forordningen, bliver ringet på de befalede tider for Salig og Høj Lovlig
Ihukommelse Kong Christian den Sjette. Ligeledes vil han nøje have
indseende med, at der ikke foregår Spil og Leg i Herredet. 25 August
1746.
1964
Fra
N Rasch, Horsens. [Se tidligere]. For, ved hjælp af Vidner, at få
oplysning om, hvorvidt det af Handsted Mænd påståede, at Matrosen Hans
Jacobsen, skal have truet Byen med en ulykke, vil det være nødvendigt,
at han lovligt bliver tiltalt, hvorfor Amtmanden bedes udpege en person
der kan rejse sigtelse, og en anden der kan forsvare ham. 7 September
1746.
1965
Fra
A J Krag, Lundum Præstegård. Henviser til Lovens 6te Bogs 13 Cap 29 art,
hvorefter han må anmelde, som det også er sket til Provsten, at for ca 6
uger siden kom en Kvinde, navnlig Anna Rasmusdatter, fra København, her
til Byen, og nu er nedkommet med et Barn. Ved Dåben sidste Søndag,
udlagde hun til det uægte Barn, som Barnefader Wilhelm Bienfeld, en
Tømmermand i København, hvis opholdssted hun ikke kendte, eftersom han
tjente forskellige Mestre. Hun opholder sig nu i et Gadehus, tilhørende
Præsten, hos Lorentz Kock, hvis Hustru er hendes Søster. Efter hendes
oplysninger, skal hun være Trolovet med bemelte Wilhelm Bierfeldt i
Trinitatis Kirke i Borregade [Borgergade], som efter Trolovelsen skal
være Død, skønt hun ikke medbringer noget bevis på dette.15 Januar 1746.
Færdig med læsning og afskrift pakker no 32 - 34
B5 C – 97 - 99 År 1745 - 1746.
Til
toppen.
|
|