Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.

8de del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 100 - 103 - år: 1747 - 1749.

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

Påbegyndt læsning pakke no 35 - 39 af 115.

Afgivelser 1747:

1
[Defekt]

1 Rescript ?? 1 Februar ang Selskabet til den Nor[ske Pro]vins og Sprogsforbedring

1 do ?? April ang beskrivelse i beneficerede sager

1 do af 12 Maj ang Qvæghandel

1 do af 18 September ang erklæringens inddragelse i Landoecomiske henseende

1 do af 17 November ang Markeder

1 do ang Fabriksvæsen

1 Pakke Rentekammer breve

1 do med Stiftamtmandens og Biskoppens breve i Århus

1 do med Amtmændenes breve

1 do med Horsens Byes breve

1 do med Skanderborgs do

1 do med Regimentskriver Moldrups breve

1 do med Processager og Domme

1 do med Delinqvent regninger

1 do ang Bøder til Justits kassen

1 do ang Veje og Broer

1 Skiftebrev efter afg Madame Mandix på Bisgård med bilag

1 pakke Sessions og Legdsvæsen

1 do ang Skov og Jagtvæsen

1 do ang Kirker og Skoler samt Degneboliger

1 do ang Stutterievæsen

1 do ang Staldstude

1 do ang Qvægsygen

1 do med forskellige breve og dokumenter.

Omslag.

Yding Sogns Konge og Kirketiende 1747:

2
Fra Bymændene, Yding. [Underskrevet af samtlige]. Henviser til resolutionen af 27 Juli 1719, der tillader alle Rytterbønder, at nyde Konge og Kirke Tienden, for en årlig afgift af 2 mk 2 sk pr td Hartkorn, hvilket desuden er pålagt de daværende Commissairer, at sørge for kunne ske. Klager derfor over, at de ikke har kunnet få lov til dette, men tværtimod årligt svækkes ved den idelige tælling og ophold, som de påføres af Tiendetageren, Obrist Leutenant Grabow på Urup, som Tienden tilhører. På grund af disse vanskeligheder, har de været nødsaget til, at indgå accord med ham, hvorefter de har svaret 4 mk 8 sk Danske pr td, hvilket falder dem ganske utåleligt, hvorfor Amtmanden, som deres ansatte Øvrighed, bedes hjælpe dem, så de kan nøjes med den tidligere fastsatte betaling. 30 Maj 1747.

Omslag.

Stiftamtmandens og Biskoppens Breve:

3
På bagsiden af omslag: Fra H L Bülov, Skanderborg m fl. Opgørelse i forbindelse med Hoveriforeningen, exp Mundelstrup Niels Rask 6 al o s v. 14 December 1792.

4
Fra Hygom, Århus Bispegård. Henvender sig, ang at der i Hansted By, sidste Pinsedag, er begået en ganske lovstridig og ugudelig gerning, idet en af Gårdmændene Søren Pedersen, skal have tilladt en del af Byens gamle og unge, at komme ind til sig, og derefter skænket Øl og Brændevin for dem, som han forinden havde brygget og brændt. Da de efterhånden blev fulde, opstod der slagsmål, hvor Peder Underup, skal slået en i Ansigtet så Blodet flød. Beder Amtmanden foretage det fornødne, evt lade Niels Bang af Overby eller Hr Flensborg, Horsens påtale det passerede. 4 August 1747.

5
Fra Hygom, Århus [Biskoppen]. Henviser til vedlagte klage, hvoraf Amtmanden kan se, hvad det har behaget Hr Gerlach, den forhenværende Præst i Ry, at henvende sig til Kongen om. Eftersom Biskoppen og Stiftamtmanden, skal indsende en erklæring på samme, og de kun har en Tingsvidne act, som Birkedommer Snell har ført mod Gerlach, sluttet 18 Februar 1745, bedes Amtmanden snarest muligt oplyse dem om, hvad andet der kan være, til oplysning om det af Gerlach indsendte. Nævner også de 2 henvendelser fra Gerlach til Præsten Mag Erich Kiær i Tønning.
23 Februar 1747.

6
Fra C U v Nissen, Århus. Drejer sig om en Michel Jensen Høeg, der i ca 3 uger skal have opholdt sig hos Natmanden i Viborg, og som muligvis har dræbt det Menneske, der den 14 hujus blev fundet i Ingstrup By, Hals Amt. Omtalte person har samme dag forladt sin tjeneste, hvorfor Greve Scheel ønsker ham efterlyst. Han betegnes af Statur, som Før, rødladen i Ansigtet, en kroget tykagtig Næse, sort stubbet Skæg, ca 28 år gammel, skaldet oven i Hovedet, men nedenom et lidet tyndt sort Hår, lavagtig og undersætzig, iklædt en gammel sort Klæde Kjortel, med en rad dito Knapper, en Rødagtig Vadmels Vest med Messing Knapper, et par Skindbukser med Messing Knapper, grå Strømper og et par Træsko, samt en gammel hvidstacket Paryk og en gammel Hat. 28 November 1747.

4 December påtegnet af Amtmanden om personens pågribelse.

Bilag:
Dat 20 November om samme.

7
Fra C U v Nissen, Århus. Henviser til modtagne liste fra Cancelliet, over de i sidst afvigte November, indsendte ansøgninger, hvorpå der ikke er faldet nogen resolution: 4 X 992 Jens Jensen Winther og Jens Jørgensen, Tvingstrup, om Commissarier til at påkende adskillige poster, imellem dem og Cancellie Råd Lautrup, hvilket bedes bekendtgjort for dem. 22 December 1747.

8
Fra C U v Nissen, Århus. Henviser til skrivelse fra General Ld Oec og Cammer Col af 7 Hujus, ang den grasserende Kvæg Syge, at uanset hvad Kongen, jvnf Forordningen af 9 Juli 1745 og 7 Februar 1746, har befalet, at der indtil videre ikke må afholdes Kvæg Marked i Danmark, sker dette dog alligevel. Coll ønsker indberetning om samme. Uanset Nissen ikke har hørt, eller er bekendt med noget sådant, vil han ikke indsende sit svar, før han har hørt nærmere fra Amtmanden.  14 November 1747.

9
Fra C U von Nissen, København. Efterlyser 2 personer, Brødrene Lars og Jens Møller, som var dømte for falskmøntneri i Christianssand i Norge, men den 4 Juni er undveget fra Arresten [i København?]. Lars Møller beskrives som mådelig af statur, kort sort krøllet Hår, rundt Ansigt, lidt mørkladen m v. Jens Møller er høj og smal, Koparret i Ansigtet, brunladen, kort brunt Hår etc. Personerne skal være fra Assessor Hoppes Gods i Ålborg Stift. 22 August 1747.

10
Fra C U v Nissen, Århus. Flere har henvendt sig til ham, ang Landevejene i Stiftet, som skal være i en så miserabel tilstand, at de især om Vinteren, er næsten ufremkommelige, uanset de dog efter Forordningen af 4 Marts 1690, år efter år burde være forsvarligt vedligeholdt. Eftersom man formodentlig kan vente Kongeligt besøg næstkommende Sommer, foreslår han, at man straks efter afslutningen af Høsten, under straf af dobbelt udpantning, foranstalter en universal reparation af de Veje, som Almuen skal vedligeholde. Nævner også Landevejen til Horsens, der ved den såkaldte Rendeløb Bæk, skal være ganske ufremkommelig, hvorfor henstilles til Amtmanden, om den ikke ved en mindre reparation, indtil videre kan afhjælpes. 18 Juli 1747.

11
Fra Benzon, Århus. Henviser til fortegnelsen over det i Vor - Nim Herreder, sorterende Bøndergodses Hartkorn, som efter Kongelig Rescript af 5 April 1690 skal betale til opbyggelsen og vedligeholdelsen, af samme Herreds Tinghus. Foruden de 10 rdr, Anders Jensen i Gedved skal have for de 5 år, Tinget er afholdt i hans Hus, skal Niels Bang i Overby have de accorderede 130 rdr for opbygningen, således der af hver td Hartkorn skal svares 6 1/2 sk, hvilket for begge Herreders vedkommende, vil udgøre 147 rdr 5 mk 1 sk, og således et overskud, der kan reserveres til en anden gang. 26 Maj 1747.

12
Fra Benzon, Århus. Henviser til rescript af 12 hujus, ang afskaffelse af Qvæg prangeriet. Efter at have hørt de andres mening om samme, mener han kun, at der skal foretages ændring under den 4de post, således kuløren på Kvæget skal angives, og enten være tegnet med den sælgendes mærke, eller Brændt, således det ikke undervejs kan være solgt, og andet indsat i stedet, hvilket også skal fremgå af den medfølgende Attest. 23 Maj 1747.

13
Fra Benzon, Århus. Henviser til Forordningen af 6 December 1743, hvorefter han ved hvert års udgang, skal indsende en tydelig fortegnelse over de Bøder, der er idømte til den Kongelige kasse eller Publice. Ønsker derfor opgørelse om samme for Skanderborg Amts vedkommende, med samtidig angivelse af, hvad der udestår og årsagen til samme. 28 Maj 1747.

14
Fra Benzon, Århus. Da tiden nu nærmer sig, hvor han efter Cammer Coll skrivelse af 23 April 1746, skal indsende en fortegnelse over de Fartøjer, der er hjemmehørende i Stiftet, samt hvor og hvornår disse er bygget, så bedes Amtmanden med det første, indsende en sådan efterretning. 7 Februar 1747.

15
Fra Fru E Kragh, Stensballegård Den Jagt som Jens Nielsen på Endelave ejede, strandede i Oktober sidste år ved Læsø, hvor både Biil? Brevet og Brænde Brevet, som den sejlende altid skulle have med sig, gik tabt. Fartøjet skal Jens Nielsen have købt i Kerteminde. Ellers er der, så vidt hun ved, ingen Fartøjer købt eller bygget til Endelave. 20 Februar 1747.

16
Fra Benzon, Århus. Capitels Taxten for 1746, alt pr tønde: Rug 2 rdr 2 mk - Byg 1 rdr 3 mk - Haure 4 mk 8 sk - Boghvede Gryn 3 rdr 4 mk og Smør 18 rdr. 31 Januar 1747.

17
Fra Benzon og Hygom, Århus. Henviser til Amtmandens anmodning af 16 Hujus, at der med det første måtte ske betaling for et år, af de, til de aparte Skoler i Distriktet, lovede 60 rdr. Så snart Amtmanden affordrer samme, og indsender sin kvittering, skal pengene for 1746 og 47 i alt 120 rdr, straks blive udbetalt, således de kan fordeles til vedkommende Skoler. Ønsker samtidig en opgørelse over alle Skolerne i Distriktet, og deres tillæg. 27 Januar 1747.

18
Fra Benzon og Hygom, Århus. Henviser til reguleringen af Skolevæsenet, jvnf anordningerne af 23 Januar 1739 og 29 April 1740, hvorefter man ønskede en opgørelse over de i Stiftet oprettede Skoler, og deres tillæg med videre, når det hele var færdigt, hvilket man regner med snart kan ske. Men eftersom der før denne Forordning udkom, har været funderede Proprietair Skoler, og nye steder, hvor der blev oprettet Skoler, vil man nu gerne have det hele på en samlet opgørelse, således man også for eftertiden kan have den fornødne efterretning om samme, hvorfor Amtmanden snarest muligt, bedes indsende en speciel fortegnelse over såvel de Kongelige Skoler, som andre almindelige Skoler. 6 Januar 1747.

Omslag.

Amtmændenes Breve 1747:

19
Fra H L Bülov, Skanderborg.
På bagsiden af omslag, trykt fortegnelse som sidste omslag, exp Mundelstrup Niels Rask 6 Alen etc. 14 December 1792.

20
Fra L W von Bülow, Koldinghus [Amtmanden]. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf ses, at Cancellie Råd Thygesen på Mattrup, har skaffet en egnet Bolig til Capitain Gedde, og derfor forlanger 2 sk Danske for hver td Hartkorn af de Lægd i Koldinghus Amt, som sorterer under Geddes Kompagni. Bülow ved ikke under hvilke Godser, eller hvor disse Lægd findes, hvorfor Gedde må fremkomme med en nærmere redegørelse om samme. 19 Januar 1747.

21
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Så snart Capitain Gedde havde indsendt den forlangte opgørelse, over det Jordegods i Koldinghus Amt, der sorterede under hans Compagni, har Bülov behandlet samme, og formoder betalingen til Cancelli Råd Thygesen [Mattrup] med 2 sk pr td Hartkorn vil ske. 23 Februar 1747.

22
Fra C Gerstorff, Vosnæsgård. Henviser til modtagne Tingsvidne fra Skanderborgske Birketing af 28 September, mod den for Heste Tyveri, arresterede Dreng, Søren Pedersen, og en fra hans beskikkede Forsvarer, hvoraf fremgår, at Drengen har bekendt, at en af Grevskabet Scheels Bønder, Peder Friis i Gierrild i Calø Amt, havde tilskyndet ham til, at stjæle en Hest etc. Gersdorff har derefter bedt Forvalteren over Greve Scheels Godser, Hans Adolph Høg, rejse tiltale mod Peder Friis ved Grevskabets Birk den 8 December, hvorefter Tingsvidnet viser, at beskyldningen ikke er rigtig. 28 December 1747.

23
Fra C Rantzau, Brahesborg. Fremsender en udtalelse fra Byfoged Rech i Middelfart, hvoraf ses, hvad Niels Jørgensen har erklæret på Amtmandens forlangende, ligesom hans meget ringe ejende og slette vilkår fremgår af samme, hvilket ikke tillader ham, at betale noget til Maren Sørensdatter. Han nægter desuden, at skylde hende noget. Allerhelst vil han stå ved sit løfte, at tage sin gamle Moder til sig, og forsørge hende resten af hendes livstid. Overlades til Amtmandens videre bestemmelse i sagen. [Se næste]. 2 Juli 1747.

24
Fra Rech, Middelfart [Byfogeden - se forrige]. 26 Maj 1747 indkaldte han, i overværelse af Hans Rasmussen og Søren Skræder, Huustømmermand Niels Jørgensen, her i Byen, ang en skrivelse fra Stiftamtmand Rantzau, der på Amtmand Woyda´s vegne, ønskede ham anholdt, på grund af en klage fra Maren Sørensdatter i Hylche, efter hvilken Niels Jørgensen af Eyer, for 12 - 13 år siden havde besvangret hende, og i forlovelsestiden var forsvundet, og derfor nu kræves udleveret til Skanderborg. Niels Jørgensen svarede, at han ikke var fra Eyer, men fra Vrold, han var ikke tilskyndet af nogle til, at forlade Godset, men da han fornemmede, at hun havde ladet sig besvangre, så giftede han sig, og vidste ikke han skulle blive ved Godset, mente han var fri for hende. I øvrigt er han ikke Skibs men Huustømmermand, blev viet af Hr Krahe i Biert i Holsten til sin Hustru, og han havde ikke haft Pas eller Skudsmål. Forloverne Peder Kraft og Anders Jacobsen er begge døde. Han blev derefter indsat i Arresten, hvorefter Rech gik til Rasmus Hansens Hus, hvor Jørgensen boede til leje, og optegnede hans ejendele, der i alt udgør 4 rdr 3 mk 14 sk. 26 Maj 1747.

Bilag:
Dat 15 Juni 1747, hvoraf fremgår, at Niels Jørgensen blev indkaldt, og svarede, at han gerne ville skille sig af med Maren Sørensdatter, hvis han vidste måden, men betale hende kunne han ikke, eftersom han ikke er hende eller hendes, en skilling skyldig, thi det var brændt for ham og han eiede intet, dog vil han stræbe at arbejde, hvis han må blive her og tage sin gamle Moder til sig, fordi Amtmanden vil have Nåde for ham, at han ikke skal tvinges til at bo, hvor han intet kan fortjene, som her hvor han er så kendt. Rech forsikrer, at den pågældende ikke er så høj som en Soldats flint, og altså som en Mand ved årene, er heller ikke tjenlig til Godset som Soldat eller andet. Nævner også hans Hustru, som blev en del urolig, da han kom i Arresten. Kan ikke se, han på nogen måde kan betale noget til Maren Sørensdatter, når han skal forsørge Hustru, Børn og sin gamle Moder.

25
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til Tingsvidnet i sagen mod Jens Leth af Ougstrup, hvoraf fornemmes, at sandheden stadig ligger skjult, og Gud ved, om den ikke engang vil opvågne i deres samvittighed, som har skjult den. Han har modtaget copi af Skovrullen for indeværende år. 8 September 1747.

26
Fra L W von Bülow, Koldinghus  [Amtmanden]. Efterlyser en, i aftes ca kl 8, undveget person, Hans Jørgensen junior?, fra Jeld i Haderslevhus Amt, der var arresteret, og dømt til Galgen for Hestetyveri. Beskrives som ca 30 år, mådelig af statur, rød og fedladen i Ansigtet, med en stærk spaltet Hage og slet tykt gult Hår, iført en gesvind Kjortel af stålgrå Klæde, grå Strømper, og smudsige Læderbukser, samt en rund Hat. 16 Februar 1747.

27
Fra P Fogh, Ryomgård. Kongen har befalet, at der til Landets berømmelse, af Oberst Thurah, skal laves en omstændelig beskrivelse af København, og gerne så, at omkostningerne ved dette værks udførelse kunne nedbringes, hvis der i hele Landet var nogle der ville "Prenumerere" på/til et sådant Værk. Fremsender derfor 3 exemplarer af skrivelsen, hvorpå de interesseredes navne kan antegnes, til senere indsendelse til Stiftamtmanden, helst inden udgangen af Juli. 12 Juni 1747.

3 Bilag om samme.

28
Fra L W von Bülow, Koldinghus. Henviser til modtagne skrivelse, ang opkrævningen af 2 sk pr td Hartkorn, som Cancelliråd Thygesen [Mattrup] tilkommer, af de Lægd i Amtet, som sorterer under Kaptajn Gedde´s Kompagni. Beløbet er indbetalt til Amtsforvalter Roed, der håbes at viderebringe disse til Thygesens fornøjelse. 12 Juni 1747.

[Drejer sig om Thygesens fremskaffelse af en Bolig til Gedde se tidligere].

Omslag.

Regimentskriver Moldrups Breve 1747:

29
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Han var i går hos Gehejmeråd Benzon i Århus, ang indkvarterings Skatten fra de Købstæder, som skal betale til Moldrup. Benzon spurgte bl a, om det var rigtigt, at Michel Stougård i Ustrup, der efter hans og Biskoppens kendelse, var dømt til at hensidde i Viborg Tugthus i 3 år, allerede var løsladt, og havde været hjemme i nogen tid, hvilket han i så fald ønskede nærmere skriftlig underretning om, enten fra Amtmanden eller Moldrup, der igen spørger, om han skal gøre dette. 16 Februar 1747.

30
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Efter Amtmandens ordre, har Sognefogeden i Salten, førstkommende Onsdag formiddag, at møde hos ham på Skanderborg Slot, og medtage de i Byen hensiddende Inderster, nemlig Jens Jensen, Søren Rytter, Søren Nielsen, Store? Jens Jensen og Anders Thyboe, som alle er advaret om, at hvis nogen understår sig i at udeblive, ligesom i dag, hvor alle har holdt sig tilbage, vil de blive tilbørligt afstraffede. Dette har Sognefogeden at medtage, med påtegning af 2 Mænd, at de rigtigt er advaret, foruden har han at komme omkring Moldrup med Mændene, før de tager til Skanderborg. 8 Maj 1747.

31
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. [Se forrige]. Eftersom Bymændene i Salten beklager sig over, at de ikke kan få nogen af de i Byen værende, og tjenlige, Inderster, til deres Markmænds tjeneste, nemlig Anders Thyboe, Søren Madsen, Anders Madsen, Søren Nielsen og Rasmus Rytter, har Sognefogeden, at sammenkalde disse, samt hvem der ellers kan antages til tjenesten, og advare dem om, at de 2 der skal bruges, skal begive sig dertil. Kan de ikke enes om samme, skal alle førstkommende Mandag møde hos Moldrup. 4 Marts 1747.

Påtegnet af Sognefogeden?.

32
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Efter Amtmandens forlangende, meddeles at Kirke Kassens beholdning for hele Distriktet, både i Skanderborg og Silkeborg Amter, udgør 152 rdr 37 sk. Uden efterretning fra Kirke Inspektøren, kan han ikke opgøre tallene hver for sig. Ordren om hvad der er passeret for Rytter Husene i 1718, og leveringen af en Seng af hver 2 portioner, kan ikke findes, men synes tilforladelig. 12 Juli 1747.

33
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Amtmandens svar, ang den for Betleri arresterede Svend Pedersen fra Århus, er bekendtgjort for Amtmand Trappaud, der svarer, at eftersom den sidste forbrydelse er sket udenfor han Jurisdiction, kan han ikke befatte sig noget med den affære. Moldrup mener det vil være mest belejligt, at overlade ham til Århus, med oplysning til Magistraten om, hvor længe han skal hensidde i Tugthuset. 8 Juli 1747.

34
Fra N Moldrup, Ladegården. [Se forrige]. Ang en Svend Pedersen fra Århus, der i 1745 er taget for Tyveri i det Skanderborgske Distrikt. Den 19 August samme år, blev han dømt til 10 års arbejde i Tugthuset, hvor han den 24 samme måned blev afleveret. I dag har han igen indfundet sig her i Gården, for at Betle,  siger ganske vist, at han er løsladt fra Tugthuset, men har intet bevis. Ønsker Amtmandens mening om, hvad der skal ske i så henseende. 4 Juli 1747.

35
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Ved Michels tide i afvigte år, gik et af Gårdmand Niels Pedersen, i Herskinds Kreaturer fra Byens Hjord, før Sygdommen var begyndt i Herskind, til Sjelle, hvis Fæ da var angrebet af Sygdommen, således han ikke kunne, eller måtte få Dyret tilbage, hvorfor det blev slagtet og nedgravet på Sjelle Mark. Mere har han Gud ske ære ikke mistet, men af frygt har han slagtet 6 stk, anholder nu om den bevilgede godtgørelse. 12 Juni 1747.

36
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne Dokumenter og svarer, at den undvegne Niels Jørgensen [se tidligere], der skal findes i Middelfart, er født i Eyer, Søn af afdøde Jørgen Sørensen Grønholdt, tjente hos Jens Bendsen i Tebstrup, hvorfra han rejste til Michely 1736. Var derefter indfæstet hos en anden, men rømte mellem tjenesternes skiftetid, hvilket skal være forårsaget af hans unyttige Giftermål. Til Bonde arbejde var han upåklagelig, men uegnet til Militær. Efter hans bortgang blev der, jvnf vedlagte, lyst om ham 3 November 1736. Man er først nu blevet klar over hans tilholdssted. Moldrup tvivler på, at han kan være til synderlig tjeneste i Distriktet, men mener han ligeså godt kan blive hvor han er, og så pålægges, at tage sig af sin gamle Moder, som ellers bliver Sognet og Almuen tillagt. Nævner desuden, at den der fik Faderens sted, og ægtede Søsteren, i dette Forår, i største armod er gået derfra.

Ang klagen fra Ørridslev Bymænd og Hovedgårdes Beboere, over den fornærmelse, der er sket fra Ejeren af Tyrrestrup, er en sådan også blevet hørt for mange år siden, men Moldrup har intet skriftligt om, hvorvidt det er blevet behandlet under Sal Amtmand Grabow, hos hvem parterne, efter beretning, i en sag med afgangne Kaptajn Müller, skal have været indkaldt for ca 20 år siden. Håber Amtmanden vil indkalde Ejeren af Tyrrestrup, da det skulle ventes, at han betænker det bedste, både for sig selv og andre, at leve i fred og rolighed, og ikke indtrænge sig med noget nyt, hans Majestæts Bønder til så utålelig byrde, før Bygningen kommer videre. 6 Juni 1747.

37
Fra C Rantzau, Brahesborg. [Se tidligere]. Efter Amtmandens forlangende, har han straks beordret Byfogeden i Middelfart, til at foretage en nærmere undersøgelse, om den fra Skanderborg Distrikt undvegne Niels Jørgensen, hvorvidt han skal være i Byen etc. Henviser derefter til vedlagte udtalelse fra Byfogeden, og udbeder sig Amtmandens nærmere bestemmelse i sagen. 28 Maj 1747.

Bilag:
1)
Dat 3 Novb 1736 fra N Moldrup, hvori efterlyses Niels Jørgensen, født i Ovsted Sogn, Ejer By, sidst tjenende hos Lægdsmanden Jens Bendtsen i Tebstrup, hvorfra han bortrømte. 3 gange lysning att af Sognepræsten H Seidelin i Sneptrup Præstegård.

38
Fra Byfogeden Th Rech, Middelfart. [Se forrige]. Den efterlyste Niels Jørgensen, er efter ordre arresteret. Han kom til Byen længe før Reck´s tid, nemlig for 12 - 13 år siden, og er Huus Tømmerkarl, han er en af de Fattige, der blev ramt af Ildebranden næstafvigte År, har været gift i 7 år, viet i Biert af Krahe i Holsten. Siger han er fra Vrold, og ikke undveget af nogen grund, ligesom ingen har forført ham til samme. Maren Sørensdatter lod sig, straks efter deres Forlovelse, besvangre af en anden, hvorfor han i sin Enfoldighed, mente sig fri for sit løfte. Han har intet Skudsmål, som afg Krahe formentlig har taget til sig. 26 Maj 1747

39
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Ang afslutningen på den uenighed, der har været mellem Peder Leth og Espen Jensen i Hørning, om deres Gårdes Jorder, måtte han have bud til Hørning om Forligs Tingsvidnet af 11 Juni 1744, jvnf vedlagte, som udbedes retur, således det kan afleveres til Ejermanden. 24 Maj 1747.

40
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Pigen Zidsel Rasmusdatter fra Skovby, som har været i Hus i Horsens siden den 24 Februar, er i dag med Attest blevet afleveret, og de accorderede 12 rdr er betalt. Da det ikke er muligt at få pengene hos Pigen, der er en ung Tøs af 16 år, og intet har, eller hos Forældrene, der er meget fattige Folk, som i dette Forår måtte gå fra Gården, skal pengene refunderes af Herreds Kassen. 24 Maj 1747.

41
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til vedlagte specifikation, over  det behøvende, og bevilgede Tømmer, til de afbrændte Gårde i Jaungyde. Eftersom det nu nærmer sig med Pløjetiden, vil han gerne have det udvist snarest muligt, således det kan blive fældet og komme under arbejde, mens Bønderne har noget tid. 9 Marts 1747

Bilag:
Specification over det bevilgede Ege Tømmer, til Isterrad og Ladehuses opbyggelse, på de 2 nedbrændte Gårde i Jaungyde. 26 fag for Helgården og 32 fag for de 2 halvgårde.

42
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til Amtmandens forespørgsel, ang et Kreatur som aftenen tilforn, skal være set liggende ved Holtzkier. Dette er nu blevet undersøgt, og fornemmes, at det kan henvises til Provst Kramer, der på sin hjemrejse fra Århus, kom til Gården for at få Nattelogi. Da han og Karlen fortalte det samme, blev Dyret eftersøgt, men der fandtes intet, hverken levende eller dødt, så det formodes, at det har været et Kreatur, der sammen med en flok, enten fra  Århus eller Randers, er blevet træt. Ordren til Sognefogederne, om foranstaltningerne i forbindelse med fremmed Kvæg, skal så snart det kan skrives, blive udsendt i hele Distriktet.

Nævner også en skrivelse fra Mons Palle Møller, Møllersdahl, hvorom der vel skal gøres nogen anstalt, hvis Amtmanden mener det. Eftersom Manden er uden for Distriktet, kan han muligvis finde på, at afvise det der kommer fra Moldrup. 6 Maj 1747.

43
Fra Palle Møller, Møllersdahl. To af Velling Mænd, har berettet for ham, at den nye Ejer af Lystrup Hus, afvigte Søndag har købt Kreaturer af Folk, hvor Kvægsygdommen grasserer, nemlig 6 Høveder for 20 Slettedlr, men hvor det er kommet hen, vides ikke. 4 Maj 1747.

44
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Kan ikke undlade at anmelde for Amtmanden, at en Mand der kalder sig Michel Laurid, [Michel Lauridsen]der skal have hjemme og Bopæl i Felding Sogn ved Holstebro, ankom til Skriverstuen for at Betle. Da han havde fået en Almisse, fornemmes at han var fuld, og havde en skarns Mund, så det både var betænkeligt og uforsvarligt, at lade ham forblive på fri Fod, hvorefter Konen blev opsøgt, og begge fremsendt til Amtmanden, for dennes nærmere bestemmelse om, hvad der videre skal ske, enten de skal dømmes til Tugthuset, eller hjemsendes til deres Bopæl. 20 Maj 1747.

Omslag.

Processager, Tingsvidner og Domme 1747:

45
Tingsvidne:

Fra Niels Wissing, Galten. Birkeskriver og Const Sættedommer i det Skanderborgske Distrikt. [10 sider]. Undersøgelse og Dom, afsagt den Torsdag 6 April 1747, i sagen om afgangne Anders Mørk i Ry. Hans dødsårsag, samt at han selv i vildelse, skal have tilføjet sig sit banesår, hvorefter han er nedsat i åben Grav. For Retten på Moldrups vegne, Niels Kirchman, Skanderborg Ladegård. Nævner også Rasmus Laustsen og Ole Nielsen, der forlod deres vagt hos ham, således de ikke kan siges, at være uskyldige i hans Død. Dommen lyder på, at han selv i vildelse og raseri har påført sig sit banesår, og derfor begraves på sædvanlig måde. For de to Drenges vedkommende, anføres det, at de ikke var tilsagt som vagt, men alene af kærlighed, har været hos ham om natten, indtil dagslys, hvor afdødes Søster og Hustru da var hos ham, hvorfor de ikke skal idømmes nogen mulct. 6 April 1747.

46
Tingsvidne:

Niels Wissing, Galten, const Birkedommer etc, og Sætteskriver Søren Knudsen, Høver. [10 sider]. 8te Mænd: Rasmus Poulsen, Rasmus Fynboe, Jørgen Jensen Feltbereder, Jens Bæck, Christen Skomager, Søren Bager, Ung Niels Snedker og Jens Skov, alle af Skanderborg. Fredag 26 Maj 1747, blev afholdt Gæsteret i Madame Wærns Hus, ang Michel Laursen og Hustru Methe Christensdatter, deres ulovlige omgang med Betlerier og videre. Samt tjenestedrengen Søren Rasmussen, Vrold, der skal have taget noget Mad i Madfaderens Hus, desuden nogle penge fra Christen Rasmussens Farbror, den gamle Jørgen Rasmussen af Illerup, da han skulle køre med denne. På Moldrups vegne var for Retten Peder Nihm, Skanderborg Ladegård. Notat fra Amtmanden, at det vil medføre større udgifter, hvis de 2 personer skulle sendes til deres hjemegn ved Holstebro, end hvis de indleveres til Viborg Tugthus. Jvnf Dommen har Søren Rasmussen, der nu er 28 år, tilstået, at han har opført sig som en utro tjener, og ikke søgt at blive undervist i Christendom, eller kommet til Herrens Bord, hvorfor han bør arbejde i Viborg Manufacturhus i 6 måneder. Michel Laursen og Hustru Mette Christensdatter, der nu i 9 år, mest har ernæret sig ved Bettelstaven og været løsgængere etc, skal arbejde 3/4 år i Viborg Manufacturhus. Alle 3 skal desuden arbejde samme sted, indtil omkostningerne er indtjent. 26 Maj 1747.

47
Fra Arnoldus Christian Dyssel, Viborg. Kvittering for Rasmus Gundersen, der nu har udstået sin straf for begået Lejermål, og løsladt, så han kan begive sig til sit hjem ved Skanderborg.  24 Februar 1747.

48
Fra N Holstz, Bogholder ved Viborg Tugt og Manufacturhus. Kvittering for modtagelsen af den dømte Rasmus Andersen, der skal indsættes i 3 måneder. 25 Februar 1747.

49
Fra A C Dyssel, Viborg Tugthus. Kvittering for Søren Jespersen, der har udstået sin straf for uforsigtighed med Ild etc, og løsladt, således han kan begive sig til sit hjemsted ved Skanderborg. 4 Maj 1747.

50
Fra N Holstz, Bogholder ved Viborg Tugthus. Efter foregående Gæste Rets Dom af 26 Maj 1747, er i dag indsat 3 Arrestanter, Søren Rasmussen, Michel Laursen og Hustruen Mette Christensdatter. 3 Juni 1747.

51
Fra N Holszt, Viborg Manufakturhus. Efter foregående Dom ved Skanderborg Rytterdistrikt den 15 September 1747, er i dag indsat Mathias Nielsen. 18 Juli 1747.

52

Tingsvidne:

Niels Wissing, Galten, const Sættedommer m v. [8 sider]. 3 Februar 1747 var for Retten Moldrups Fuldmægtig Niels Kirchman, der begærede Dom over den, for små tyverier, arresterede Rasmus Andersen af Sønder Vissing. Dommen lyder på, at han har begået adskillige små tyverier, af liden eller ringe betydning, og således opført sig som en utro Tjener, hvorfor han bør arbejde i Viborg Tugt og Manufactur Hus i 3 måneder, sig selv til velfortjent straf og andre ligesindede til exempel og afsky. 3 Februar 1747.

53

Niels Wissing, Galten, const Sættedommer m v. [Se forrige - 7 sider]. 3 Februar 1747 var for Retten Moldrups Fuldmægtig Niels Kirchman, Skanderborg Ladegård, der begærede Dom over den arresterede Rasmus Andersen af Sønder Vissing. Fremgår heraf, hvad han har stjålet og hos hvem, ligesom der er bilag, ang registreringen af hans ejendele, der bl a består af en grå Vadmels Kjole værdi 5 mk 8 sk, i alt udgørende 3 rdr 1 mk 15 sk. 3 Februar 1747.  

Omslag.

Delinqventregninger 1747:

54
Fra Amtmanden, Skanderborg  Slot. Efter Regimentskriver Moldrups opgørelser, tilkommer han erstatning for:
1)
Niels Jensen, der var tiltalt for Falskmøntneri, samt for Anders Jensen, der havde truet med en ulykke 4 rdr 3 mk
2)
Anne Rasmusdatter, der var tiltalt for begåede Tyveri i Yding. Anne Laursdatter, som havde født i dølgsmål. Anders Christensen Grøttrup og Erich Christensen, for begangne Tyverier, fordredes 60 rdr 4 mk, men ved revision nedsat til 45 rdr 4 sk.
3)
En Kvinde der druknede i Toustrup. Niels Jacobsen Schytte, Mette Christensdatter, Anne Kirstine Jacobsdatter, som begik Tyverier i Vitved. Peter Brøchners Hustru, der stjal i Fregerslev. Portneren Friderich Klinge og Vagten Michel Nielsen, for uforsigtig omgang med den undvegne Arrestant Poul Mortensen, så også for Rasmus Marchusen, Husmand i Galten, for hans ukristelige forhold mod Hustruen. Rasmus Jensen Bager, som blev anklaget for Drab. Las Jensen af Hestlund, for overfald i Ry Skov, på Rasmus Augustinussens Hustru. I alt 32 rdr 1 mk 10 sk.

Hvad der kan godtgøres for Portneren Friderich Klinge og Michel Nielsen, er ikke under sidste beregnet. Regningen tillægges 2 rdr 2 mk 6 sk. I alt 84 rdr 1 mk 4 sk. 28 Marts 1747.

Omslag.

Bøder til Justits Kassen ang. 1747:

55
På bagsiden af omslag:
Fra N Rasch og Kragh. Fra 14 Januar til 14 Juli h a, er Justitz kassen ingen bøder ved Horsens Byes Tings Ret idømt. 15 Juli 1746.

56
Fra Friderich Holmer, Knud Engelbrechtsen, Hads Ning Herred m fl.
Ingen Bøder indgået ved: Hads Ning Herred - Tyrsting Vrads Herred - Vor Nim Herred - Stensballegårds Birk. Ved Skanderborg Birketing: Jens Rasmussen, Toustrup der for Heste Tyverier blev idømt Tvigield 28 rdr, samt have sin hovedlod forbrudt. 24 December 1747.

57
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Opgørelse over indberetningerne fra Rettens Betjente, ang Bøder der er idømte til Justitz Kassen, fra 1 Januar til 1 Juli 1747. Ingen ved: Hads Ning Herred - Skanderborg Birketing - Vor Herred - Stensballegårds Birketing. Amtstuen for et Skiftebrev efter afgangne Kirsten Nielsdatter i Stjær 1 mk 2 sk. 7 Juli 1747.

Bilag:
Om samme, hvori nævnes afg Kirsten Nielsdatter, hvorfor der er betalt 18 sk.

Omslag.

Veje og Broer angående 1747:

58
På bagsiden af omslag:
Fra Bjere og N Jensen, Mariager. Siden sidst indg attest, er der ikke afsagt domme med betaling til Justits kassen.
14 Juli 1746.

59
Fra Rodenborg, Horsens. Uanset mange mindelige anmodninger, har det ikke til dato, været muligt at få den Bro Havre og penge, fra Vor og Hads Herreder, som han tilkommer til Handsted Broernes vedligeholdelse, hvorfor Amtmanden bedes sørge for udpantning hos de skyldige. 9 Marts 1747.

60

Fra Iver Sørensenog Niels Christensen, Tåning. Efter Envold Jensen og Niels Nielsen i Tånings forlangende, har de synet de 2 Broer ved Fuldbro Mølle, og befandt dem således, at alle og enhver uden frygt og fare, kan passere over disse. 18 December 1747.

61
Fra Søren Nielsen og Niels Mortensen, Siim De har synet og efterset Knud Bro, og fundet den i god og forsvarlig stand. 16 Januar 1747.

På samme bilag:
Fra Hans Pedersen og Rasmus Jensen, VissingKloster. De har synet og anset Ry Broe, og fundet den i god og forsvarlig stand. 2 Februar 1747.

62
Fra Peder Sørensen og Olle Hansen, af Tåning. Efter Envold Jensen i Fuldbro Mølle og Niels Nielsen i Tånings forlangende, har de synet de 2 Broer ved Fuldbro Mølle, og fundet dem i den tilstand, at alle og enhver Rejsende uden hinder eller ophold, frygt og fare, kan passere over dem. 8 December 1746.

63
Fra Peder Jensen, Edslev Mølle Søren Pedersen, Snåstrup Mølle, Niels Christensen, Hørslevgård og Envold Knudseni Skovby. Efter begæring af Morten Sørensen i Tarskov Mølle, har de været ved Bering Canniche Mølle, Borum og Sjellestange Broer, for nøje at tage samme i eftersyn. De har fundet dem i forsvarlig og god stand, således ingen Rejsende kan besvære sig over samme. 16 December 1746.

64
Fra Søren Jensen og Anders Andersen, Møldrup. Efter Birkeskriver Wissings forlangende, har de synet Vorvadsbro, og fundet, at den i dette år er forbedret med en del nye Fjæl, så alle og enhver uden fare kan passere samme. 11 Juli 1747.

65
Fra O C Sommer, Sjelle [Sognepræsten]. Klager over Låsby Broes brøstfældighed, som han angiver, foruden at være en Konge Bro, også er hans Sogne Vej til Låsby, desuden er der fra alle kanter, en ganske stor trafik over samme, da den er en af de største Broer. I disse dage har han selv måttet bøde og reparere på den, således han og Hestene, uden fare kunne komme over. Beder derfor Amtmanden sørge for reparation etc. 19 Juli 1747.

66
Fra H Vilsted, Sønderdahl. [Herredsfogeden i Tyrsting - Vrads]. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at der i det af hans Distrikt i Tyrsting Herred, som hører under Skanderborg Amt, kun går en Landevej, nemlig fra Horsens over Brøstenbro til Viborg, begyndende på Grædstrup Mark til Løve By i Bryrup Sogn, ca halvanden fjerding Vej, der er ingen Stenpikning, eller Broer på samme, og behøver altså ikke for øjeblikket, nogen synderlig reparation. 11 August 1747.

67
Ingen afsender, Skanderborg. Henviser til modtagne skrivelse, ang Landevejen i Silkeborg Amt, så vidt de går gennem brevskriverens Birk. Dernæst nævnes Vejen mellem Viborg og Århus, begyndende ved Kongens Bro, over Truust, Fårvang, Nårup, Søbyvad, Møgelby og Svenstrup Marker, hvorefter Frisenborg vedtager. Der skal findes 2 vanskelige steder på Fårvang og Nårup Marker. Der er ingen Stenpikning eller Træbroer, uden alene på Møgelbye Mark, hvor der skal være 2 stk Stenbroer af et par alens længde, og over en Grøft nogle Stange? til Broe.

Landevejen fra Viborg til Skanderborg, begynder i Distriktet ved Resenbroe, og går over Schiellerup, Linå og Laven Marker, hvor Skanderborg Amt vedtager. Der findes ingen Sten eller Træbroer. Oven for Linå, og siden på Bakken på Laven Mark, ned til Bomholthule er i særdeleshed 2 vanskelige steder. Derefter mere om færdselen mellem exp fra Tvilum til Linå o s v. 22 August 1747.

Omslag.

Staldstude ang Skanderborg Amt 1747:

68
Fra N Thygesen, Mattrup. Indberetter, jvnf Kongelig Forordning, at der denne Vinter er opstaldet 152 Øxen på Gården. 16 November 1747.

69
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Indberetter at han i denne Vinter agter, at opstalde 50 Stude, hvortil Gud unde Lykke. 19 November 1747.

70
Fra Grabow, Urup. Han har i dette år indbundet 64 Stude. 2 November 1747.

71
Fra Marcusen, Rasch. Han har i dette år opsat 70 Staldstude. 6 November 1747.

Omslag.

Skov og Jagtvæsen ang 1747:

72
Fra C Pultz, Skanderborg. I Gehejme Råd og Jægermester Rathlous forfald, har han efter ordre, den ære at indberette, at Skov og Jagt Sessionen for indeværende år, skal afholdes i Skanderborg den 28 og 29 Juni, hvortil Amtmanden m fl behager, at indfinde sig. 31 Maj 1747.

Bilag:
Fortegnelse over udvist Ege Tømmer, i Forlev Overskov til Barakkerne, samt do til Slottet, udvist på Ebelø ved Dyrehaven.

73
Fra O Thott, Adslev m fl, Rentekammeret. Kongen er blevet forelagt et forslag, fra Kammerherren og Jægermesteren i Koldinghus Rytterdistrikt, ang ungskovs opelskning. Han har derefter bestemt, at der med de 24 pladser skal forholdes således, at de 2 udsete pladser på Eltang og Højen Byes Marker, uden indhegning, på nærmere angivne vilkår kan blive liggende, medens de øvrige 22 pladser i dette og næstfølgende 2 år må indhegnes o s v. 1 Juli 1747.

74
Fra O Thott, I Adsleu m fl, Rentekammeret  - til Skov og Jagt Sessionen. Henviser til modtagne forslag, om opelskning af Ungskov på 8 pladser under Kongens Gods, i Skanderborg og Silkeborg Amter, Adslev, Toustrup, Vissing Kloster, Nedenskov, Tåning, Gjedsø og Farre Marker og den ottende i Heste eller Dyrehaven i Sjelleskovgårds Marker, hvilken plads indtil 1 Maj, har været bortlejet, men derefter reserveres til fornævnte. Til pladsernes indhegning behøves over 3000 favne Grøfter og gærder. Derefter nærmere om Kongens beslutning etc. 29 April 1747.

Omslag.

Qvægsyge ang. 1747:

75
Fra D Trappaud, Søbygård - til Stiftamtmand Holch, Ålborg. Henviser til modtagne skrivelse, med kopi af Overkrigs Sekretær Lerches henvendelse, om ikke man kan ophæve den dusør på 3 Slettedlr årlig, der efter Forordningen af 30 Juni 1741, er tillagt de Landsoldater, der måtte tjene over den tid der blev fastsat, da den nuværende Danske National Landmilits blev oprettet, i henseende til den grasserende sygdom der er blandt Hornkvæget, med deraf påfølgende vanskeligheder for Bønderne. Derefter brevskriverens bemærkninger til forslaget. 1 Februar 1747.

76
Fra C Coldevin, Fruering Præstegård. Skriver at Søren Andersen i Skårup By, har solgt 2 blakkede Stude til Anders Overgård i Melde, som Gud ske Lov, er fra et sundt sted, hvor ingen sær Syge er eller har været. 16 August 1746.

77
Fra Rasmus Jespersen, C I S, Thomas Andersen, Rasmus Rasmussen og Morten Salmandsen?, Morten Salmandsen?, Emborg Kloster. Skriver sig som fattige Mænd, der er nødsaget til at henvende sig, idet de ved svig og ondskab, frygter for den grasserende Kvæg Sygdom, eftersom der er fundet 2 sække med nød Kød i Emborg Skov, hvilket efter Moldrups ordre blev nedgravet. Kødet skal være fra en Stud, der blev slagtet på grund af et brud i Ryggen, men af Rasmus Jespersen - ved Ed - er garanteret fri for sygdom. 30 Juni 1747.

78
Fra Jens Christensen og Chresten Hansen, Elling. Da det desværre alt for vel er bekendt, at det har behaget den alene vise Gud, med en fordærvelig Sygdom iblandt Hornkvæget, dette Land, at hjemsøge, er det meget beklageligt, at der stadig foregår handel med samme, så der kan være fare for, at denne Sygdom mere og mere udspredes. Hvilken handel også foregår her i byen, idet Jens Knudsen, Rasmus Christensen, Knud Jensen, Christopher Madsen og Esche Jensen har købt 16 Kreaturer, af det som de kommer med fra Vendsyssel, hvor Sygdommen nu også grasserer. Amtmanden bedes forbyde sådan handel. 15 April 1747.

Påtegnet:
20 April af Amtmanden, at Lægdsmanden Jens Bensen i Tebstrup, straks skal pålægge nævnte personer, at de ophører med samme.

79
Fra H Vilsted, Sønderdahl [Herredsfoged]. Rasmus Rasmussen i Sillebierre, blev mellem den 31 August og 1 September, med 2 Kvier, fundet mellem Grædstrup og Ring, som han angav at havde købt i Vrads, og som skulle afleveres til hans Herskab Frue General Løjtn Lewetzau på Bygholm. Da han ikke kunne fremlægge nogen Sundheds Attest eller bevis for samme, er Kvierne indsat i Grædstrup. Efter Amtmandens bestemmelse, blev der den 9 September, afholdt en Gæsteret, hvorefter Dyrene blev konfiskeret til salg ved offentlig Auktion, hvor Rasmus Sillebierre købte dem. Vilsted er sammen med Sættedommer Peder Schiønning og Niels Jensen Nørskov stævnet til Landstinget. Deres evne er alt for svag til, at indlede en proces med højbemeldte Frue, hvorfor han beder om Amtmandens hjælp.  30 Oktober 1747.

80
Fra Niels Bang, Overby. Dersom Gud vil spare denne fattige Egn for den smitsomme Fæe - Syge, vil folkene om nogle år, kunne komme i stand igen, men dersom det bliver ved med de mange drifter af Kvæg fra sted til sted, der kun er til fordel for Prangerne, og Landet til skade, kan man formode, at Sygdommen igen vil bryde ud, hvilket til dels er begyndt, må mange beboere rejse fra Gårdene. Nævner derefter om nedgravede døde Kreaturer etc. 1 Maj 1747.

81
Fra N Thygesen, Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse, ang forbudte uddrifter af Kreaturer uden betaling af Told. Uanset forskellige bestemmelser, har man ikke kunnet forhindre Land Prang med Kreaturer, Told svig og misbrug, og efter hans mening, vil indførelse af et Brænde Jern ikke gøre nogen forskel på dette. Under 4 punkter, fremhæver han bl a, at hvis Kreaturerne 2 gange årligt skulle efterses og brændes, ville dette udfordre en lang tid og besværlighed. På det unge Kvæg kunne mærket muligvis udvokse, afraspes eller skrabes så det blev ukendeligt, ligesom der kunne være fare for Brand etc. 2 Oktober 1747.

82
Fra Deichmann, Urup. Den grasserende Kvæg Syge, har igen ytret sig hos Søren Brønd i Monberg, der skatter af 5 tdr 6 skp 2 fc 1/2 alb Hartkorn, hvor 2 Køer og 2 Kalve er døde. 7 August 1747.

83
Fra I S Giedde, Sl Olle Krabbe, Bjerregård. Må desværre anmelde, at den grasserende Kvæg Syge igen har forårsaget døde Kreaturer, således hos Peder Michelsen i Målgier, Tamdrup Sogn, den 30 November 1 Ungnød, og hos Voldman Jørgensen 2 Køer og 3 Kvier. 10 December 1747.

84
Fra N Rasch, Horsens. Indberetter at der i 1746, af Kvægsygdommen, er død 6 Kreaturer hos Morten Hansen i Lund. 18 Januar 1747.

85
Fra C Frydensberg, Horsens. Jvnf Amtmandens ordre, indberettes at der i Byen er død 6 Kreaturer af Kvægsygdommen. 9 Februar 1747.

86
Fra C Frydensberg, Horsens. Siden seneste indberetning af 9 Februar, er der død 8 Fæhøveder, af den grasserende Sygdom. 1 Juni 1747.

87
Fra Deichmann, Urup. Specifikation over Urupgårds Strøgods, i Tamdrup Sogn under Stjernsholms Amt, som er hjemsøgt af den grasserende Kvægsygdom. Beboernes Hartkorn, navne og skadens omfang:

Enner By: Peder Pedersen 10 stk - Anders Christensen og Jens Nielsen 23 stk - Markus Hansen 6 stk - Jørgen Hendrichsen 12 stk - Michel Nielsen og Niels Jensen 13 stk - David Jørgensen og Jens Mortensen 24 stk - Peder Kiær 3 stk.

Vinten By:

Rasmus Møller 12 stk - Rasmus Jensen 15 stk - Markus Andersen 6 stk - Søren Clemmensen 18 stk - Thomas Laursen og Rasmus Pedersen 19 stk.

Kiørup By:

Peder Eriksen 12 stk - Jørgen Lauritzen 5 stk.

I alt 178 Kreaturer.

Påtegnet af N Rasch, Horsens 11 Marts 1747.

Omslag.

Forskellige Breve og Dokumenter:

88
Fra C Koldorp??, Mønsted. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter han har ladet den undvegne Mathias Nielsen pågribe, da denne opholdt sig i Daubjerg Sogn. Han har i den forbindelse, betalt forskellige beløb til den der pågreb Manden, Vagt for samme, samt for bevogtningen ved overførelsen til Skanderborg. 25 Februar 1747.

89
Fra O C Sommer, Sjelle [Sognepræsten]. En fattig Husmand, Jens Sørensen Paris, har henvendt sig til ham, og oplyst, at han har været hos Amtmanden, og beklaget sig over sin og Konens skrøbeligheder, der foruden alderdoms byrder og deslige, er adskillige. Da Amtmanden ønskede attest fra Sognepræsten, bekræfter denne, at det anførte i sig selv er sandhed. De hører under Enken Mette Lauritzdatter på Kalbygård, i hvis Huse de er angivne i Mandtallet som Tjenestefolk, thi de gør hvad de kan for hende, lidet og stort. Skulle forpagteren af Familie Skatten Sr N Nielson i Århus, gøre nogen fortrydelse, vil han gerne undskylde, idet han ikke havde givet Manden nogen Attest, hvis det ikke var efter Amtmandens ønske. 21 Juni 1747.

90
Fra L S Worsøe, Blegind Præstegård. Henviser til Amtmandens bestemmelse af 8 Maj, ang Poul Knudsens Hustrues Søster Anne Rasmusdatter i Hørning, der er blevet så slet og sanseløs, af alderdoms skrøbelighed, at hun ikke ved at sky Ild eller Vand, og derhos selvrådig, så hun løber i Marken om dagen, og gør Ild på Skorstenen om Natten, så han frygter hun skal komme til skade, eller skader andre. Worsøe har foranstaltet, Poul Knudsen beholder hende indtil næste Session, og lader en fattig Inderste Kvinde have opsyn med hende, og derfor bliver betalt med 2 rdr foruden de 2 Sldr der blev bevilget i sidste Session. 16 Juni 1747.

91
Fra Niels Jespersen, Svejstrup. Siden han for ca 20 år siden, kom til den Gård han nu har i fæste, har han givet ophold til Nicolai Møller, og efter dennes død til Hustruen. Da hun nu også er død, ønsker Datteren Elisabeth Nicolajsdatter, at beholde Huset, der står på Gårdens Toft. Beder derfor Amtmanden sørge for, at der ikke sker ham mere uret, end for andre Rytter Bønder, således Huset bliver tildømt at tilhøre Gården, ligesom alle andre opholds Huse i Rytter Distriktet. 14 November 1747.

Påtegnet:
23 November 1747 af Folsach: Sessionen har den 14 November 1739 betydet Niels Jespersen, at det er synd og skam, at han vil uddrive Lispet Nicolajsdatter, der er kødelig Moster til hans Børn, af det Hus hendes fader på egen bekostning har opbygget. Hun er syg og svag, og så længe hun lever tager Sessionen hende i forsvar. Derefter nærmere bestemmelse om vilkårene, bl a skal hun i Høst og Slet arbejde 6 dage årlig på Niels Jespersens kost, hvorved henfalder de 24 sk hun ellers skulle betale [se næste].

92
Fra Lispet Nicolaisdatter, Svejstrup. Hendes forældre, Nicolai Møller og Hustru, har tidligere beboet den halve Gård i Svejstrup, som Niels Jespersen nu har, og siden efter afståelsen, og oprettede Contract af 14 Novb 1702, nydt deres ophold, der er confirmeret ved Sessionen 5 Marts 1727 og 13 Juni 1726. Faderen døde for ca 3 år siden og Moderen Karen Jensdatter, over 80 år, og så affældig og skrøbelig, at hun idelig venter sin forløsning. Datteren har af samme årsag, i over 10 år opholdt sig hos dem, hvorfor hun ikke alene har mistet det lidet hun ellers kunne have fortjent, men også den smule hun havde forinden, hun håber fremover, at måtte bebo Huset, som hendes Fader for egen regning har opbygget. 10 November 1739. [1747?]

Påtegnet:
14 November 1739 af Woyda og Folsach, Sessionen anser det for ret og billigt, at Datteren efter Moderens død, fortsat bliver boende i Huset på nærmere angivne vilkår.

93
Fra Rasmus Thomasen, Boes og Rasmus Sørensen, Svejstrup. Efter begæring var de hos Lisbeth Nicolaisdatter i Svejstrup, ang det Hus hendes Fader havde opbygget på sin tidligere Gårds grund. Nuværende Fæster Niels Jespersen, havde forlangt tidspunktet oplyst, hvornår hun ville flytte det til en grund, som Rasmus Thomasen havde tilbudt hende. På forespørgsel til Niels Jespersen om, hvad han ville give hende for det spænde som Skorstenen stod i, der bestod af 2 gode Bjælker m m, svarede han, at han ikke ville give 2 mk, men hun skulle lade det stå. 27 December 1747.

94
Fra Niels Damsgård, Ring Kloster. En gammel afdanket Rytter, Albret Pedersen er efter 5 fjerding års tjeneste hos ham, blevet syg og sengeliggende fra Nytår, og nu den 20 Marts afgået ved døden. Da han under sin sygdom ikke har kunnet arbejde, men der oven i købet har været udgifter til Medicin og leje af anden medhjælper, og nu også udgifter ved begravelsen, bedes om et beløb fra Herreds kassen. 22 Marts 1747.

Bilag:
Attest dat 21 Marts af J Wicher [Præsten i Hylke], at afdøde har været behæftet med en tærende, og smertelig svaghed, der har behøvet omkostninger etc.

95
Fra Maren Sørensdatter, Udstrup. [Tebstrup - se tidligere]. Henvender sig, idet hun fremfører, at hun for 12 eller 13 år siden af Sognepræsten Hans Seidelin til Ovsted og Tåning, blev Trolovet med ungkarlen Niels Jørgensen af Ejer. I Forlovelsestiden besvangrede han hende, men forsvandt før Brylluppet. Nu har hun af Rasmus Jørgensen og Mathiis Christophersen i Udstrup, fået oplysning om, at den pågældende bor i Middelfart, er gift med en anden, og ernærer sig som Skibstømmermand. Skriver videre, at mens han var her, gav hun ham adskilligt, både Uldend og Linned, ligesom han engang lå syg i 11 uger i hendes Moders Hus, hvor han nød forplejning og opvartning. Han angives som højest 32 - 33 år gammel. Regner ikke med, at tage ham til ægte, da han er gift med en anden, men håber på hjælp til, at få noget af det tilbage hun har sat på ham. 24 April 1747.

96
Fra Laus Jensen, Flendsted. Uanset han står som Soldat og boer i et leje Huus, bliver han af Sognepræsten Otte Sommer i Sjelle, afkrævet for en Høstdag årlig 1 mk Danske og for en snes Æg 4 sk, hvilket også afkræves for det år, han stod under det Gevorbne Regiment i København. Så vidt han ved, er der ingen af hans Kammerater der giver andet til Præsten, end til Højtidsfesterne, hvilket han også giver både til Præsten og Degnen. Beder Amtmanden om hjælp til, at blive fritaget for anførte, såvel som for Degnens krav på 7 sk årlig til Nannest. 6 Marts 1747.

97
Fra Rasmus Jensen, Søren Rasmussen, Søren Gundersen, Anders Jensen, Rasmus Sørensen og Jens Bollund, Ørridslev. Henvender sig på egne, og øvrige beboeres vegne, med en klage over Sr Juul på Tyrrestrup, der har ladet rejse en Bygning på et Enemærke kaldet Fruens Have, liggende mellem Hoved og Ørridslev Marker. Hvis det nu er meningen, at han vil indsætte en Beboer i nævnte Bygning, kan det kun være til deres skade og ruin, med mindre han bliver tilholdt, at grøfte og indgærde Ejendommen, idet Kreaturerne ellers vil ødelægge deres Græsning m v. 30 Maj 1747.

98
Fra Laurs Pedersen, Skanderborg. Af medfølgende, vil Amtmanden kunne se, at Laurs Pedersens Stifbørn, tilstår deres fejl og forseelse imod ham, og derfor også beder Øvrigheden om forladelse. Beder derfor om, at de denne gang ikke bliver pålagt nogen straf, indtil man ser, hvorledes de fremover skikker sig. I øvrigt ønsker de, at tage tjeneste hos andre, hvilket han gerne vil gå med til, hvis han i stedet må antage de fremmede, som kan være ham tjenlige til Gårdens Conservation og nærings fortsættelse. 18 Juni 1747.

Bilag: Dat Framlev 19 Juli 1747 fra Søren Jensen, Jens Jensen og Knud Jespersen. Skriver sig som fattige faderløse Børn, der har talt deres Stiffader uforstandige ord, hvorfor de beder ham og Øvrigheden om forladelse, og beder om lov til, at drage til ny tjeneste til Michelsdag. "Så beder wii der hos at hand wil iche lade os høre enten wii er krom eller skør og iche kaldte os andet nafn end det som wii kaldes".

99
Fra Espen Jensen og Rasmus Iversen, Hørning. Henvender sig om den klage de øvrige Bymænd har indsendt, ang den lille indtægt på Marken kaldet Nøråe, som de i dette år vil have henlagt til Tøjr Vang, hvilket de håber Amtmanden vil finde ubillig og urigtig, thi hvad Rugvangen angår, da er der fuldkommen Gærde og Dige mellem denne og nævnte Jord, og hvor det ikke er fuldkommen, er der Sten nok, ja alt for mange i samme Mark. Angående deres Føløg, da kan de vel gå der, fordi det ikke er i indtægt, ikke mindst fordi hele Marken i dette år er udlagt til fællesdrift etc. 21 Juni 1747.

100
Fra Søren Rasmussen m fl Bymænd, Hørning. [Se forrige]. Til deres By hører en lille indtægt i den nordre Mark, hvori alle har en andel, kaldet Nøråe, som i mange år har væren anvendt, enten til Korn eller Boer Vang. Også i år ville man anvende samme til Boer eller Tøjre Vang, hvilket der var behov for, bl a til Føløgene og andre Bæster, hvilket man også var enige om, bortset fra Espen Jensen og Rasmus Iversen, som gik imod, alene med den begrundelse, at de ikke har så meget af den som andre. Beder derfor Amtmanden gribe ind, således forholdene kan forblive som hidtil. 21 Juni 1747

101
Fra C Frydensberg, Horsens. Oldermanden for Snedkerlauget, Niels Thomesen Drøy, har henvendt sig med vedlagte klage over dem der, siden det ved Kongelig befaling af 24 Maj 1737 blev forbudt, har nedsat sig som Snedkere på Landet. Da en del af de navngivne bor under Skanderborg Amt, bedes Amtmanden være Oldermanden behjælpelig, i de tilfælde hvor han har ret, med at for forbudet overholdt. For så vidt angår Stjernsholms Amt, er der rettet henvendelse til Stiftamtmand Benzon om samme. 18 Januar 1747.

102
Fra N Rasch, Horsens. Henviser til Amtmandens ordre af 30 pasfoto, om at forbyde en så ubekendt som ubenævnt Snedker i Handsted, at arbejde efter en af vedkommende, ligeså unavngiven angivelse, hvilket skulle blive udført, hvis der fandtes en sådan Håndværker i Byen. Han har undersøgt sagen og forespurgt Bymændene, som svarede, at der ikke findes en sådan i Byen. Altså kan der ikke ske noget forbud. 4 Februar 1747.

103
Fra Oldermand Niels Tomsen Drøy m fl, Horsens. Takker for Amtmandens skrivelse til Magistraten, ang forbud om Snedkerhåndværk på Landet. Nogle dage efter samme, var Oldermanden sammen med 4 Mestre i Stensballe, for at eftersøge om en Mand ved navn Jakob Snedker, gjorde dem nogen fornærmelse. De fandt ham da som før, i færd med at fremstille et Skab, som han tilstod var til deres Sognepræst. Med henvisning til forordningen af 1682, beder de derefter om tilladelse til, at medtage vedkommendes Værktøj, indtil afstraffelsen har fundet sted. 24 Februar 1747.

104
Fra Oldermand Niels Thomasen Drøy, Horsens. [Snedkerlauget]. Klager over den store skade Lauget påføres, af de omkringboende Fuskere på Landet, nemlig: Niels og Povel i Lund - Søren Jørgensen Due, Tyrsted, Laus i Seid, en i Mellerup, en i Handsted, Jacob i Stensballe, en i Hallerup, en i Ølsted, Thomas i Glud, en i Sønderby, Niels i Thorup, alle indenfor en Mils afstand fra Byen, ligesom de nævnte har lært Snedkerhåndværket, og udfører arbejder for alle, således der ikke bliver noget tilbage til Snedkerne i Horsens. Nævner forbudene i forordningen af 16 April 1681 samt 24 Maj 1737, og beder Amtmanden gribe ind. 13 Januar 1747.

105
Fra Anders Madsen, Tåning. Da Lauritz Poulsen i Tåning forleden var i Horsens, gav Natmandens Hustru i Bjerre, det bud med til Anders Madsen, at hvor de traf ham på Veje eller Sti, skulle han nyde samme ret, som skete for Formanden Sal Lorentz Petersen udenfor Horsens. Beder om Amtmandens hjælp, så han kan vide sig sikker på sine lovlige rejser. 22 August 1747.

106
Fra Poul Jensen og Las Iversen, på Bymændenes vegne, Hørning. Skriver sig som fattige og fortrængte beboere i Dørup, der mener ved ældgamle Folk, at kunne bevise den uret og fornærmelse, de mener sig påført af Vidnerne, i sagen om en Eng og Ejendom i Dørup Mølle Toft, som de ved Dom blev frakendt. Med henvisning til Kongens vilje, at enhver Undersåt, skal hjælpes til sin ret, ønsker de nu at fremføre nye oplysninger, som de ikke kendte på angivne tidspunkt, beder derfor om et Tingsvidne i sagen, men gør opmærksom på, at de ikke selv evner, at antage en Procurator. 14 August 1747.

107
Fra Niels Rasmussen, Iver Nielsen, m fl underskrevne Bymænd i Yding - til Kongen. De fattige Rytter Bønder, klager over ejeren af deres Tiende, Kaptajn Grabow på Urup. Når deres Korn er tjenlig til indbjergningen, sender de bud til ham, således han kan lade en af sine Folk foretage tælling og eftersyn, idet de så foreviser 2 - 3 stykker, næsten af deres bedste Jord, og beder ham deraf foretage Tienden, således de kan få noget af deres eget hjembjerget, hvilket han ikke vil gå med til, medmindre han må nyde det allerbedste, af det han kan finde på Marken, desuden kan udtagningen til tider vare hele dagen, så de intet selv får udrettet. Efter flere forgæves tilbud, indgik de endelig i 1746 på hans forlangende, at betale 9 mk Danske pr td Hartkorn, i stedet for tienden, uanset den slette evne der er mellem de fleste, for også at svare øvrige afgifter. Beder om hjælp til en tålelig betaling. 20 Marts 1747.

108
Fra Søren Andersen m fl, Serridslev. Henviser til tidligere henvendelse, hvori nævnes tidligere Husbonde Frue Mule, nu Cancelliråd Lautrup, ang den byrde, elendighed og armod de, i forbindelse med Tienden, er pålagt. Beder Amtmanden beskikke dem en Prokurator, som kan søge et lovligt Tingsvidne i deres sag. 23 November 1747.

109

Fra B Fædder, Horsens. Han har den 15 Febr henvendt sig til Amtmandens Fuldmægtig, om afg Martha Pedersdatter Høvinghofs liden arv, efter Skiftebrevet af 11 Juni 1716, imellem hendes afg Fader, Peter Vilhelm Høvinghof og hans efterladte Børn og arvinger, at hendes arv må blive udbetalt til hendes arvinger. Beder Amtmanden sørge for, at samme i næste Snapsting vil blive udbetalt. 25 December 1747.

110
Fra Benzon, Vær Præstegård. Henviser til tidligere skrivelse, ang manglende indberetning om de Fattiges væsen, hvilket skyldtes det umulige i, at få de forlangte 5 poster bragt i orden, mangler bl a Mandtallet i Gangsted og Søvind fra Lauritz Jordhøj etc. Spørger om man bør lave en samling om de Fattiges væsen, eller det kan foregå ved skrivelser. 22 September 1747.

111
Fra J H Kampmann, Østbirk [Sognepræsten]. En besvangret Kvinde Magrethe Nielsdatter, der efter beretning skal have udstået Kirkens disciplin i Skanderborg, som i nogen tid opholdt sig i Såby i Yding Sogn, fødte den 10 April sit Barn, og udlagde til Barnefader en Karl Laurids Nielsen, født i Yding, tjenende hos Kammerherre von Woyda, hvilket indberettes jvnf lovens 6 bogs 13 cap 29 art. 13 April 1747.

112
Fra Frederich Hansen, Sønder Vissing Præstegård. En fremmed Kvinde, Tyra Andersdatter fra Underup, har uden Pas og bevis, indfundet sig i hans Menighed i Voer Ladegård [Vorladegård], hvor hun nu, hos Christen Thomsen i Dørup har født et Pigebarn, der blev døbt sidste Søndag den 3die efter Påske. Udlagde til Barnefader Soldaten Peder Lauritzen, under Kaptajn Geddes Kompagni, i Lægdet under Vissen, men tjenende i Vinten i Tamdrup Sogn. Nævner også, at Niels Gierding den 20 blev examineret af Provsten Hans Cramer, og befandtes da nogenlunde i sin Christendom. Såfremt Amtmanden behager, at kalde ham til Skole Embedet her i Byen, skal han blive modtaget. Må ikke glemme at nævne Degnen, der som den forrige, har mange små Børn, og meget trænger til et Hus. 27 April 1747.

113
Fra J Høyer, Ry Præstegård. Han kan ikke undlade at henvende sig, ang en fattig og elendig Enke Ane Marie Pedersdatter, hvis Mand, Jonas Thomasen for ca 4 uger siden døde i største Armod og elendighed, og ikke efterlod sig andet end en bedrøvet Hustru, fuld af flod og andre svagheder, samt et lidet Barn på 3 år. Der var så stor en Armod, at der ikke engang var til hans begravelse, hvorfor Præsten og Sognet måtte betale til denne, thi hverken han eller hun er født i Sognet, og følgelig ikke kunne nyde noget af de fattiges kasse. De kom til Sognet et års tid før Præsten tiltrådte, hun er født i Emstok [Hemstok] i Dover Sogn, men kom som 10 årig til Holsten, hvor de blev gift. Kom siden hjem, men da Moderen ikke ville kendes ved dem, opholdt de sig i Ry. Hendes Stiffader Jacob Madsen og Moderen Birte Rasmusdatter bor i Horby [Hårby] i Veng Sogn, og skal være i god stand, om de kan overtales til, at forsørge hende og Barnet er uvist. 23 Februar 1747.

2 Bilag:
1)
Pas for [på Tysk] Jonas Thomsen, udstedt i Brøns 25 April 1745, passeret Arnum samme dato - Enderopførh 28 April og Gram samme dato.
2)
Skudsmål dat 25 Juli 1740 for Skomager Svend Jonas Thomasen, at han har arbejdet 1 1/2 år for Niels Christensen Boyesen?, Odense. Påtegnet 25 Juli 1740 af Salomon von Haven, Odense om Kristendom, desuden bl a i Assens. 7 Juni 1741  

114
Fra Frederich Hansen, Sønder Vissing [Sognepræsten]. Mener at nogle har sagt til Amtmanden, at han skulle være årsag til, at Hans Pedersen ikke vil ægte forrige Skoleholder Hans Sørridtsens Enke i Vissing [Hans Sørensens?], og derfor ikke ville modtage dito Skole. Præsten anfører, at dette er ganske usandfærdig, thi han har, såvel som alle andre, ønsket, at der kunne findes en løsning, til hjælp for denne Enke og hendes mange Børn, hvilket han også svarede, da en anden person Niels Gierding meldte sig, for at ægte hende og overtage Skolen, idet han dog frygtede for, at denne ikke kunne lære ungdommen det fornødne. Nævner også, at hvis Peder Winding ikke nyder Skolen, vil han gerne anbefale ham til Degneboligen etc. 6 Marts 1747.

115
Fra Frederich Hansen, Sønder Vissing Præstegård. Nærværende Pige Mette Andersdatter, var Comn Qvasimodo 1742 til Konfirmation i Sønder Vissing Kirke, og siden derefter med andre Guds Børn, ofte brugt det Høyærværdige Alterens Sacramente i bemelte Kirke. 9 April 1744 [år ok].

116
Fra C Scandorf, Ring Præstegård. Der er sket det ulykkelige, at hans Tjenestekarl Jens Andersen, afvigte 2 December druknede i Ring Sø, jvnf vedlagte Syn, der i al sandhed beviser årsagen til hans død, der ikke har været andet end samme dags Storm og heftige uvejr. Beder om tilladelse til, snarest muligt, at foretage begravelsen. 4 December 1747.

117
Fra J H Snell, Høver. Henviser til modtagne skrivelse fra Gundorph, ang dennes beskikkelse som Birkedommer, til hjælp for Snell i dennes høje alderdom og svaghed, og senere overtage samme Embede. Sender derfor Amtmanden mange taksigelser for dennes høje Gunst og Nåde. 19 Juli 1747.

118
Fra H Vilsted, Sønderdahl [Herredsfogeden]. Henviser til modtagne skrivelse, med indlagte restance opgørelse fra Landstings Høreren i Viborg. Har rekvireret sagen hos Jens Jensen Åle ved Lensgårde, og Johan Østergård i Hjortsvang, mellem dem og Madame Kruse på Hvolgård, hvorefter de første skulle betale 4 rdr til Viborg Domhus. De påstår imidlertid, at de ikke kender nævnte Dom, og derfor ikke vil betale beløbet. 28 Februar 1747.

119
Fra P Fogh, Ryomgård. Kongen har ønsket, at der til Landets berømmelse og nytte, bliver fremstillet en omstændelig beskrivelse af København, hvilket arbejdes udførelse er overdraget til Oberst Thurah. Af hensyn til omkostningerne ved et sådan værks udførelse, vil man gerne have så mange som muligt, til at støtte udgivelsen, hvorfor det pålægges Amtmanden, at bekendtgøre samme, og anvende al sin flid på, at få så mange som muligt til, at støtte/købe dette. 12 Juni 1747.

Påtegnet af Amtmanden:
Kopi fremsendt til Hans Vilsted, Tyrsting - Vrads Herred. Desuden af N Thygesen, Mattrup: Ved sin Commissær i København, har han allerede tegnet sig for et exemplar.

120
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot - til Herredsfoged Holmer, Odder. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, med angivelse af dem der tegner sig for et exemplar, af det forestående Værk om København. Bl a har Geheime Råd Rathlou tegnet sig for 3 rdr. Oberstinde Rosenørn og Justits Råd Lasson hver et for 2 rdr. Men det drejer sig ikke om hvad man vil yde, men om man vil købe, et eller flere af det færdige Værk, hvorefter skønnes, at Rathlou ved modtagelsen, vil betale de, efter planen, resterende 2 rdr. 13 Juli 1747.

Påtegnet af:
Fru Bornemann Sl Rosenørns, Åkjær - Tøger Lasson, Dybvad og Sehested, Rodstenseje, der alle tegner sig for et exemplar, medens Rantzow, Cane, undskylder sig med, at han på grund af Kvægsygdommen, ikke ser sig i stand til, at tegne sig. 

Bilag:
Om samme dat Odder 24 Juni 1747 sign F Holmer.

121
Fra N Rasch, Horsens. Ang køb af det påtænkte Værk om Københavns beskrivelse, har Oberst Grabows Fuldmægtig, Urup, meddelt, at man ikke vil købe, samme fra Cancelliråd Lautrup, Serridslevgård og Forstander Hygom, Handstedgård. 6 Juli 1747.

Bilag:
Om samme underskrevet af Rasches Fuldmægtig? Calmer 28 Juli 1747.

122
Fra Grabow, Urup. Henviser til modtagne, hvoraf fremgår, at Gehejmeråd Rathlou er ankommet til Skanderborg, for efter Kongelig ordre, at indtræde i omtalte forretnings samling [fremgår ikke hvad det er og hvortil] Grabow er udvalgt, men desværre kan han ikke møde, da han på torsdag rejser til Mejlgård, for at medvirke i Skiftesagen på Sindinggård. 2 December 1747.

123
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Ved sin hjemkomst, fandt han Amtmandens skrivelse, ang en klage fra Mændene i Ørridslev og Hoved, over hans påbegyndte byggeri på et Jordsmål Fruens Hauge kaldet. Fremhæver, at dette alene sker for at fremelske det Skov der ellers kan ske der, idet han ikke hidtil har haft nogen nytte af området, eftersom det altid er blevet forhugget og bortstjålet. Mener de muligvis har klaget, fordi de så ikke længere kan beholde stykket til For - og Efterårs græsning, hvilket de ikke kan nægte. Han mener ikke der kan være noget til hindring imod, han på sin egen grund opsætter en Bygning. 15 Juni 1747.

[Denne sag varer i mange år].

Påtegning:
Den 22 Juli igen skrevet til Juul, vedlagt Copi af Kammerets Brev til Sal Grabow, dat 18 Sept 1723 samt dennes brev til forrige ejer af Tyrrestrup.

124
Fra N Thygesen, Mattrup. Han har den ære, at frembringe sin underdanige taksigelse, for Amtmandens bifald og bønhørelse, imod Niels Gierding og den fattige Degne Enke i Vissing, og håber han igen vil få nogen lejlighed, til at vise sin taknemmelighed. Videre må han udbede sig Amtmandens bestemmelse og påtegning på vedlagte, jvnf Syns - Tingsvidne, om en beboer i Tyrsting, der i forvildelse, sidste Løverdag, har hængt sig, således vedkommende kan nedsættes på Kirkegården, en bedrøvet Enke og mange små Børn til nogen trøst i deres Hjerte Sorg. 1 Juni 1747.

125
Fra H Grabow, Urup. På grund af sin fraværelse på Barritschou, har han først i dag kunnet besvare Amtmandens skrivelse af 22 pasfoto, ang hans betænkning og mening, om Cammer Coll formodning om underslæb og Toldsvig, i forbindelse med ulovlig udførelse af Stude og Køer, jvnf sidste Forordning af 29 August. Nævner evt Brændemærkning etc. 1 December 1747.

126
Fra Hans Christensen Juul Tyrrestrup. Henviser til modtagne skrivelse, [ang mistanke om manglende betaling af Told for udførsel af Kvæg]. Foreslår, at alt det Hornkvæg der tillægges indenfor den Kongelige Told, skulle mærkes med et rundt hul i Øret, som ikke kan forandres, thi et Brændemærke kan med tiden udvokse og forandres, så der derved kan ske underslæb. Samtidig skulle der være forbud, mod en sådan mærkning på den Holstenske side, og alt hvad der derefter ikke var lovligt, skulle være consiqveret og videre straf pålagt. 30 November 1747.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 35

LAV B5 C - 100 år 1747.

 
Påbegyndt læsning pakke no 36

LAV B5 C - 101 år 1748:

Afgivelser 1748:

127
1 pakke Documenter i en Sag med nogle Rytterbønder i Ørridslev og Hoved og Proprietær Juul til Tyrrestrup.

1 pakke ang Kirker og Skoler samt Degne kald

1 pakke ang Stutterier og Staldstude

1 do med forskellige Breve og Dokumenter.

 
Omslag.

Documenter i en Sag, mellem Regimentskriver Moldrup på nogle Rytterbønders vegne i Ørridslev og Hoved, og Proprietær Juul til Tyrrestrup, begyndt 1748:

128
Tingsvidne:

Skanderborg Birketing.
Christen Gundorph, Birkedommer i det Skanderborgske Rytter Distrikt og Niels Wissing, Birkeskriver sst. [32 sider]. Torsdag 19 December 1748 mødte for Retten på Moldrups vegne, Sr Kirchman fra Skanderborg Ladegård, ang syn på Fruens og Bøgskovs Hauge, i forbindelse med en sag mellem Sr Juul på Tyrrestrup og Rytterbønderne i Ørridslev og Hoved. Bl a skal Juul have opkastet en Grøft, der på visse steder, er gået helt ind på Bøndernes grund. Desuden skal han med samme Grøft, have lukket den Kirkevej, som Hoved Beboerne fra alders tid har haft. Juul skal ligeledes ved den Bygning han har opsat i Fruens Hauge, brugt og benyttet sig af noget Engjord, ca 9 alen bred og 20 - 30 alen lang, der tilhører Bønderne i Hoved. 19 December 1748.

Fremvist i Retten Stensballegård 13 Decb 1749 - Landstinget 7 Maj 1751 og Skanderborg Birketing 27 Juli 1750.

Desuden indlæg fra H C Juul, Tyrrestrup.

129
Tingsvidne:

Stensballegårds Birketing. Niels Bang, Birkedommer og i Skrivers sted Fædder Høyer fra Stensballegård [225 sider). Løverdag 20 September 1749. For Retten på Moldrups vegne Fuldmægtigen Sr Niels Kirchman, ang den uret og fornærmelse Hans Christensen Juul Tyrrestrup har begået mod Rytterbønderne i Ørridslev og Hoved, ved opkastning af en Grøft om Fruens Hauge, der dels går ind på deres ejendomme, og dels har lukket den vej, de fra alders tid har haft over samme, til Kirken.

Dommen [13 sider] bemærker, at Hans Christensen Juul ikke alene har været sag volder, og alene den, der ved Fruens Hauges indgrøftning, har fornærmet Hans Kongelige Majestæts Bønders grund og ejendom i Hoved og Ørridslev, således disse har været nødsaget til, at anmelde dette for stedets øvrighed. H C Juul bør inden næste Forår, fralægge sig de 93 alen Engjord som han urettelig har indtaget, desuden betale erstatning. Han bør indhegne Fruens og Bøgeskous Hauge således, at Beboerne deromkring, ikke påføres skade af Kreaturerne o s v. 
20 September 1749.

130
Fra H Kirchman?, Skanderborg. [30 sider]. Extract af sagen som af ham, på Hans Majestæts vegne er ført, contra Sr Hans Christensen Juul til Tyrrestrup, idet han ved Fruens Hauges indgrøftning, har fornærmet Kongens Bønder [i Hoved og Ørridslev] på deres Jord og Ejendom med videre, der den 11 Juli 1750 ved Stensballegårds Birketing blev pådømt. Ingen dato og underskrift. 1748?

Nævner også Tingsvidner ved Vor Nim Herred etc.

131
Fra Amtmanden og H Folsach, Skanderborg Slot - til Moldrup. Ang Cammer Coll skrivelse til Sessionen af 8 September, om sagens og Dommens forsvar, ifald Hans Christensen Juul, ville fortsætte med den sag, han ved sin vidtløftighed har påført Kongelig Majestæts ejendom og pågrænsende Byer, til fornærmelse og skade. Forestiller sig derefter, at Moldrup bør henvende sig til Byfoged Foersom i Hobro, og så snart Stævningen fra Hans Juul forkyndes, da overlader denne - eller hvem han selv synes - acterne. Går Juul derefter videre til Landstinget, tvivler de ikke på Landsdommernes berømmelige retsindighed. Desuden noget om omkostningerne etc. 13 Oktober 1750

132
Fra Foersom, Hobro[Byfogeden - se forrige] - til Moldrup. Han har haft den ære, at fremsende Kopi af Dommen, der i sidste Februar blev afsagt af Dommerne i Landstinget, i sagen mellem Hans C Juul, Tyrrestrup og Moldrup, som forsvarer for Hans Kongelige Majestæts gods og ejendom på den anden side. Nævner at han 10 gange, på grund af Juuls og Fuldmægtigs vidtløftighed og ophold, har måttet møde i Landstinget, og håber ikke, at 20 rdr vil nægtes ham som betaling for sine omkostninger, thi som sagen drejer sig om Hans Majestæts ejendom, forlanger han aldeles intet for tiden eller arbejdet. 14 September 1752.

133
Fra N Moldrup, Skanderborg - til H C Juul. Efter sagen på Kongens vegne, ang indgrøftningen om Fruens Hauge, samt vejens aflukkelse med videre, er blevet pådømt og afvist ved Lands Tinget den 16 Februar 1752, på grund af det manglende situations kort, er det i sagen passerede, indsendt til Cammer Coll, med forespørgende om, hvad der videre skulle foretages. Man har derfra svaret, at der allerede i sagen er ført bevis på, at Hans C Juul ved indgrøftningen af Fruens og Bøgskov Hauger, er gået ind på Bøndernes Marker, som han igen bør udlægge etc. Moldrup bør desuden som Regimentskriver og Bøndernes forsvarer, udtage stævning mod Juul, til Situations Kortets erhvervelse.  13 Februar 1758.

Påtegnet:
13 Februar 1758 af Niels Rasmussen Kiær, Kattrup og Peder Rasmussen, Møeballe med forestående Rekvisition, hvorpå Juul svarede, at han ikke kunne give noget svar, da sagen stod i andres Hænder.

134
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup- til Moldrup. Han nægter ikke, at de urigtige angivelser og chikaner som Rytter Distriktets Bønder, hvis Jorder grænser til Fruens Hauge, har fremført, har ført til, at han har besluttet sig til at sælge samme, for at blive sådant qvit, siden han har mærket, at Regimentskriveren følger Bøndernes urigtige angivelser, og ikke selv tager tingene i øjesyn, førend han så uforskyldt, uden fornødenhed, og om det som ej er værd, at sætte Pen til Papir for, har angrebet ham med en vidtløftig Proces, som kunne være undgået, dersom han - eller en på Hans Majestæt Bønders vegne, havde indfundet sig o s v. 11 Juni 1750.

135
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård - til Sessionens Deputerede. Ang sagen mellem Hans Christensen Juul, Tyrrestrup [og Bønderne i Hoved og Ørridslev] Henviser til Cammer Coll skrivelse af 8 September og 13 Oktober 1750, hvorefter han, jvnf Woydas ordre, straks har engageret Landstings Procurator Byfoged Foersom i Hobro, til at forsvare Underretsdommen, hvorefter Dommen endelig, efter langvarig tidsspilde, rejser og omkostninger, blev afsagt den 11 Juli 1750. Denne gode Mand har også for 10 møder ved Landstinget, bedt om 20 rdr som betaling for sine omkostninger. 16 Marts 1753.

Påtegnet:
Af Sessionen, Woyda og Folsach, bl a ang Moldrups arbejde i forbindelse med sagen. Betaling til Foersom godkendt.

136
Fra Woyda og Folsach, Skanderborg Slot - til Moldrup. Fremsender kopi af Cammer Coll skrivelse af 8 September, ang Borgmester Gertsens påstand og ansøgning om, at få til købs fra Hans Kongelige Majestæt, Herligheden til den Gård i Forlev og Mesing, samt Skoven på det såkaldede Bonde Stref [Strib - se Kirsten Nørgård Pedersen´s Bog om denne sag], hvortil han på Auktionen efter Borgmester Basballe, efter gjorte højeste bud, har fået den rettighed og Bonde skyld som den 15 November 1746 er blevet solgt og Skødet fra Rasmus Andersen, Byskriver i Malmø, og Povel Andersen, Canceler? Sahl Christian Thomasens Handschriver, til Andreas Lydichsen, Rådmand i Århus. Regimentskriveren må om muligt, til næste Session i Skanderborg, fremkomme med alle de oplysninger og efterretninger, til Hans Majestæts tjeneste og interesse, til hvilket brug endog fremsendes Gertsens original skrivelse til Rentekammeret. Desuden kopi af Collegiets skrivelse, ang sagen med Hans Christensen Juul til anvendelse, såfremt han skal vedblive med sin proces, Kongelig Majestæts ejendom og pågrænsende Byer til fornærmelse og skade. 13 Oktober 1750.

137
Fra Lund, Bærens m fl, Rentekammeret[se tidligere]. Henviser til modtagne skrivelse, samt medfølgende bilag, hvoraf ses Sessionens betænkning, ang det tilbud Hans Christensen Juul, Tyrrestrup den 23 Februar er fremkommet med, at han til Hans Majestæt, vil sælge et tilhørende Enemærke der grænser til Ørridslev By, kaldet Fruens Hauge. Mener ikke Kongen kan være tjent med at købe samme, medmindre et tilliggende Enemærke, kaldet Bøgskov Hauge, samtidig kan købes. 8 September 1750.

138
Fra N C Foersom, Hobro [Byfogeden - Procurator i sagen mod H C Juul]. Han har haft den ære, at fremsende afskrift af Dommen, der i Februar blev afsagt af Landstinget, i sagen med Hans Christens Juul, Tyrrestrup. Derefter hans notater om samme etc. 14 September 1752.

139
Beskadiget bilag, uden afsender. Silkeborg Amt - Linå Sogn - Mollerup. Rasmus Nielsen og Rasmus Jensen, under no 2 og 3 i Mtr, har udstået Ilsvåde, hvorfor de er bevilget 2 års frihed. Hartkorn Ager og Eng 3-6-3-1 1/2 Skovskyld 1 skp 1 alb. På bagsiden notat om Hans C Juul, hvorvidt han vil gå videre med sin sag. Ingen dato 1752?

140
Tingsvidne, Vor - Nim Herred:

Niels Rasch, Byfoged i Horsens og Herredsfoged i Vor - Nim Herred, samt Olluf Bruun af Vestbirk, Herredskriver. Fredag 27 Februar 1752 for Retten fremkom på H C Juuls vegne, Sr Niels Schousbøll fra Kærbølling, og producerede en Stævning af 10 Februar. H C J finder sig beføjet til, at fremkomme med contra beviser, i den sag Regimentskriver Moldrup, har påført ham, efter de urigtige oplysninger, Bønderne i Ørridslev er fremkommet med [24 sider]. 3 April 1750.

Forevist på Stensballegårds Birketing 6 Juni 1750 - Landstinget 7 Maj 1751 og Skanderborg 27 Juli 1750.

141
Tingsvidne, Stensballegård:

Fra Niels Bang, Overby Birkedommer til Stensballegårds Birketing, i Skrivers sted Fædder Høyer, Stensballegård. Løverdagen 26 April 1749 for Retten fremkom, på sin Fader Hans Christensen Juuls vegne, Mons Christen Juul fra Tyrrestrup og producerede en, her fra Retten udtaget Stævning. Andreas Flensborg, Horsens på H C Juuls vegne, ang den omgang Skovfogeden over Hoved Skov Jens Boelund har brugt og øvet, dels med Hans Majestæts Skov, derved at gøre sig omkring liggende Bønder forbundne, og dels med urigtige angivelser under sin og flere stavne, angående Fruens og Bøgeskov Hauger, som Tyrrestrup Hovedgårds Enemærkers indgrøftning, og de derpå værende vejes aflukning etc [39 sider]. 26 April 1749.

Notat:
Sagen stod på Kattrup og Ørridslev Kirkegårde, Søndag 12 Juli 1743?. Læst Stensballegårds Birketing 1 Juni 1749. Fremlagt på Landstinget 7 Maj 1751 og Skanderborg 21 Juli 1758.

Bog no 5:

142
Fra Iver Nicolaj Sehested, Viborg, Peder Marsvin, Trudsholm, Arnoldus Christian Dyssel, Viborg. Deres Kongelig Maiests Etats og Justitz Råder; Peder Sommer Cancellie Secretaire, Friderich Schinchell til Hald og Frantz de Thestrup, Assessor i Højeste Rætten og Cancellie Secretaire, Samtlige Lands Dommere i Nørre Jylland, så og Just Arctander, Landstings Hører, sammesteds. Giøre Witterligt at År 1751 Løverdagen den 30te Januar, fremkom for Landstinget Procurator Bergen i Commission af Procurator Bruun, i sagen mellem Hans Christensen Juul til Tyrrestrup, Viscum og Himmestrup Gårde og Bønderne i Ørridslev - Hoved om Fruens og Bøgeskov Hauger etc. [175 sider] Dommen afsagt 16 Februar 1752, man afviser her sagen, da der ikke findes tilforladelig bevis om de påankede grænse skel, herunder Kort over samme, nævner Forordningen af 31 Marts 1731. 30 Januar 1751.

143
Tingsvidne, Skanderborg:

Frederich Carl Muncheberg, Skanderborg. Doctor Juris, og Kongelig Majestæts Birkedommer i det Skanderborgske Rytterdistrikt og Niels Wissing, Birkeskriver. 19 Januar 1758 blev efter begæring, Tingsvidne udstedt i sagen Cammerråd og Regimentskriver Moldrup, contra Sr Hans Christensen Juul til Tyrrestrup, ang situations Korts erhvervelse over Fruens Hauge, og Synsmændenes påviste forretnings afhiembling med videre. 15 December 1757 for Retten fremkom på Moldrups vegne Fuldmægtigen Sr Lorentz Steffensen, som producerede en Stævning af 31 Oct contra H C Juul, ang Situations Kort etc [23 sider]. 19 Januar 1758.

144
Tingsvidne, Skanderborg:

Skanderborg Birketing. Friderich Carl Muncheberg, Birkedommer og Niels Wissing, Birkeskriver. 30 Marts 1758 på Hans Christensen Juuls vegne, mødte i Procurator Bruuns lovlige forfald, Daniel Orrestrup [Daniel Årestrup] af Viborg, der fremlagde en Stævning af 26 Januar sidst, i sagen mellem Juul og Regimentskriver Moldrup, ang Fruens Hauge etc. [22 sider]. 30 Marts 1758.

145
Tingsvidne, Stensballegaard":

Stensballegårds Birketing. Niels Jørgensen, Stensballe, anordnet Sættedommer i Birkedommer Niels Bangs lovlige fraværelse, i Skrivers sted Fædder Høyer, Stensballe. Løverdagen 18 Februar 1758 fremkom for Retten, i Procurator Mathias Bruun´s af Viborg lovlige forfald, på H C Juuls vegne, Daniel Årestrup fra Viborg, og fremlagde en Stævning fra denne Ret, i den sag som Velædle Hr Cammerråd og Regimenstskriver Moldrup, på Hans Kongelige Majestæts vegne har anlagt imod velbemeldte Seigneur Juul, ang Fruens Hauge. Flere Retsmøder etc. [22 sider]. 18 Februar 1758.
Fremlagt på Skanderborg Birketing 27 Juli 1758.

146
Tingsvidne, Skanderborg:

Skanderborg. Friderich Carl Muncheberg, Birkedommer og Niels Wissing, Birkeskriver. 28 April 1758 blev på Moldrups vegne, af Fuldmægtigen Lorentz Steffensen, begæret Tingsvidne udstedt i sagen mellem Moldrup og H C Juul, Tyrrestrup, angående Fruens Hauge. På Juuls vegne mødte Procurator Mathias Bruun af Viborg, der fremlagde en Stævning fra denne Ret af 20 April etc. [20 sider]. 28 April 1758.

147
Tingsvidne, Skanderborg:

Skanderborg Birketing. Friderich Carl Muncheberg, Doctor Juris og Birkedommer, samt Niels Wissing, Birkeskriver. 28 September 1758 blev udstedt Tingsvidne i sagen mellem Hans C Juul, Tyrrestrup og Cammerråd Moldrup, ang Fruens Hauge. I Procurator Bruun´s forfald mødte på Juuls vegne Daniel Orrestrup [Daniel Årestrup], Viborg. På Moldrups vegne Lorentz Steffensen, der fremlagde en contra Stævning af 6 hujus, og bad om udsættelse i 14 dage. 22 Juni mødte Procurator Mathias Bruun, Viborg der begærede Dom i sagen [54 sider]. 28 September 1758.

148
Tingsvidne, Skanderborg:

Skanderborg Birketing. Friderich Carl Muncheberg, Doctor Juris og Birkedommer, gør vitterligt, at 1758 den 9 November, blev afsagt Dom i sagen mellem Sr H C Juul til Tyrrestrup og Hr Cammer Råd og Regimentskriver Moldrup, angående Fruens Hauge. Denne sag som imod Sr Hans Christensen Juul til Tyrrestrup etc, snart af intet er rejst og i 10 år har vedvaret, har nu, da den endelig skal pådømmes, således forandret sig, at der nu ej er mere til af det, der var da den begyndte, og af det den begyndte om, foruden at Corpus Delicte ved den lange tid nu ganske er bleven ukendelig, og tilforn ej oplyst, som ske burde. Efter en Kongelig allernådigst resolution, Communiceret ved et Cammer brev af 18de Sept 1723, den daværende Amtmand Conferentz Råd Grabow, hvilket findes litra C pag 91 angående tvende Tyrrestrup tilliggende Ejendomme, Fruens og Bøgskov Hauger kaldet, bliver Sr Juul, som kort tilforn var blevet ejer af Tyrrestrup, i året 1748 pålagt, at lade bemeldte 2de Enemærker indhegne, som ses af Landstings Acten pag 80. Sr Juul er og færdig strax, at efterleve, og derefter først i September bemelte år, tilmelder Amtmanden Hr Cammer Herre Woyda, at han d 16 September ville foretage indgrøftningen om Fruens Hauge, med begæring om at nogen måtte møde på Kongens vegne for, at erfare han ved sin indgrøftning ej gik over skel og grænser, vide Landstings acten pag 82, hvilket ej er blevet modsagt, førend til sidst, da Cammer Råd Moldrups Fuldmægtig i indlæg Lit H pag 48 nægter, at Sr Juul haver ladet vedkommende bekendtgøre, den af ham til indgrøftningen bestemte dag, hr Cammer Herren befaler og under 11 September, Hoved og Ørridslev beboere, som vedkommende at beopagte Hans Majestæt ved sådan indgrøftning intet blev fornærmet o s v. Kendes for ret:" At Sr Juul på Tyrrestrup eller Tyrrestrup Eiere bør, når leje eller fæste Contracten med Ørridslev Mænd om Fruens Hauge ophører, og samme altså skal indgrøftes, at tilbage lægge det halve af det Jord, de 8 synsmænd haver sagt er taget for meget, de Ørridslevmænd til fornærmelse, på den syndre side af Fruens Hauge, ved det Grøften er gjort bredere, og derimod igen at tage tilbage, alt hvad de 16 Contra synsmænd haver sagt, Sr Juul ved indgrøftningen haver fornærmet sig selv, da ejeren, når Casus existerer, ej bliver pligtig at tillade nogen vej over dette sit Enemærke, ligesom Sr Juul ej deri haver fornærmet nogen, at han sådant ej ville tillade, i det øvrige bør Sr Juul for alle videre tiltale i denne Sag fri, at være.

Processens omkostninger ophæves. Til vitterlighed under min Hånd og forsegling,              

Actum Anno Die et Loco ut Supra. F C Muncheberg. Conform med Protocollen testerer N Wissing. [53 sider]

9 November 1758.

Færdig med læsning og afskrift  pakke no 36

LAV B5 C - 101 år 1748.

Påbegyndt læsning pakke no 37

LAV B5 C - 102 år 1748:

Afgivelser 1748:

149

1 Rescript af 9 Februar ang Svenske Deserteurer

1 do af 11 Maj ang frie Proces for en del Bønder i Serridslev

1 do af 12 Juli ang forbud mod at ride Sommer i Bye

1 do af 18 October ang Markeder i Thye Land

1 do af 13 December ang Frøken Krabbes Arv fra Bjerregård

1 pakke Rentekammer Breve

1 do Gen Land oecc og Kamm Koll Breve

1 do med Stiftamtmandens Breve i Århus

1 do med Regimentskriver Moldrups Breve

1 do med Horsens Byes Breve

1 do med Skanderborg Byes Breve

1 do ang leverance af Inventariet til Skanderborg Slot

1 Skiftebrev efter afg Rasmus Nielsen i Klags Mølle

1 pakke Delinqwentsager

1 do Processager og Tingsvidner

1 do ang Bøder til Justits Kassen

1 do ang Vei og Broevæsen

1 do Sessions og Lægdsvæsen

1 do ang Skov og Jagtvæsen

Omslag.

Stutterivæsen og Staldstude ang 1748:

150
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Når det måtte behage Deres Høy Welbårenhed, vil han i Underdanighed bede Høy Welbårne Hr Cammer Herren, i følge Forordningen af 16 Juni 1686, om Stutteriers indrettelse, vil lade hans Stutterie besigtige, at han kan bekomme Attest på dets vedligeholdelse, for derefter [at] nyde den bevilgede godtgørelse i Consumptions og Folkeskatten. Sender også vedlagte indberetning om opstaldning af Stude. 9 November 1748.

Bilag:
Jvnf Forordningen agtes i dette år, at opstalde 40 Stude. 

151
Fra Hygom, Handstedgård. Indberetning om dette års opstaldning af Stude, i alt 36 stk. 21 November 1748.

152
Fra N Thygesen, Mattrup. Jvnf udgangne Forordning, er der dette år opstaldet 150 stk Øxen. 23 November 1748.

153
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Indberetter, at der på Gården er opstaldet 36 stk Stald - Øxen. 12 December 1748.

154
Fra Grabow, Urup. Af de denne Vinter opsatte Staldøxen, er der solgt 50 stk til Mads Buch af Dallerup, der agtes uddrevet over Kolding. 26 Marts 1748.

155
Fra Rachlow, Kolding Toldkammer. Henviser til Cammer Coll antegninger, på hans indsendte Toldregnskab for afvigte år. Nævner 14 post vedr solgte og udpasserede Øxen fra Tyrrestrup no 73 og 74: 40 stk, Grunderupgård no 114: 53 stk og Brøndumgård no 106 og 107: 20 stk. Vel er der ved regnskaberne, fremlagt de behørige fodersedler fra Sælgerne om opstaldningen, men da vedkommende Amtmænds og Magistraters Attest mangler om, hvor mange Øxen der af opstaldningen 1747 er blevet solgt, så bedes disse indsendt, således det kan kontrolleres, om det rette antal er blevet fortoldede. 17 Juni 1748.

156
Fra Schanche, Ribe Toldkammer. Henviser til Cammer Coll ordre af 12 September, jvnf Forordningen af 31 Januar 1702, at han skal forsyne sig med vedkommende Amtmænds Attester, såvel om antallet af opstaldede Øxner samt, hvor mange der af disse er bortsolgte til udførsel, således der ved sammenligning med de medbringende Foder Sedler kan efterses, om det rigtige antal passerer Toldstedet. Amtmanden bedes derfor sørge for indsendelse. 17 Januar 1748.

157
Fra Grabow, Urup. Anmelder, at han denne Vinter har opstaldet 104 Stude, samt ligesom forhen, holder Stutteri af en Hingst og 4 Hopper, om Cammerherren vil behage, at lade dem efterse. Mener de har de rigtige mål og tillige er drægtige. 28 Oktober 1748.

Omslag.

Forskellige Breve og Documenter 1748:

158
Fra C Coldevin, Fruering Præstegård. I året 1744 blev en Husmands Enke i Vitved, Maren Sørensdatter besvangret, og udlagde til Barnefader Niels Mortensen, Soldat ved de gevorbne i Rendsborg. Selv om Præsten ikke troede dette var sandt, ville hun ikke fragå det. Coldevin skrev derefter til Sognepræsten i Rendsborg, men fik ikke noget svar. For nogen tid siden hørtes at rygte om, at Søren Væver i Stilling var Barnefaderen, ligesom han også skulle have lovet hende ægteskab, desuden har hun hos Provst Høgh i Skanderborg, gjort forbud mod hans Trolovelse, men er siden tilfredsstillet af ham. I overværelse af Rasmus Nielsen og Peder Torup i Vitved, lod Præsten Maren Sørensdatter indkalde, og forelagde hende rygtet, med formaning om, at fremkomme med sandheden. Hun sagde da, at Søren Væver aldeles ikke var hendes Barnefader, men en anden gift Mand, Rasmus Michelsen i Vitved. Denne kunne ikke nægte, at han havde haft omgang med hende på det nævnte tidspunkt, men mente dog ikke, at han var Faderen. På grund af en slags uenighed på daværende tid, var han temmelig vidtløftig, men efter Amtmandens indkaldelse, har han levet meget ædruelig, sømmelig og flittig i sit Hus, ja såvidt det er Præsten bekendt, Kristelig. Han har også i nogen tid sat Gården i god stand, og er måske derved kommet i temmelig debet. Hvad Maren Sørensdatter angår, har hun i næsten 1 1/2 år været meget svagelig, og har flere gange måttet holde Sengen, så det er tvivlsomt, om hun nogensinde får sit helbred igen. Håber Amtmanden ikke taxerer Manden på det strengeste. 3 December 1748.

159
Fra Erik Nielsen Giern, HjortsvangPræstegård. Gud og Hans Majestæt har sat Nådig Herren på det sted, hvortil han har lyst, at oplyse og håndhæve sandhed og ret for de fortrykte. Hvorvidt han med græmmelse, som en Landsby Præst, her i Århus Stift, i henseende til sine indkomsters store fornærmelse, kan regne sig blandt der fortryktes tal, er alt for vidtløftig på dette blad, at forfatte. Sagen drejer sig om, at han gerne vil have en udskrift af et Tingsvidne af 25 September 1695 fra Tyrsting - Vrads Herred, ført af Sognepræsten Hans Sørensen i Hjortsvang, ang Bondegården Lønsgårdes pligt imod sin Præst til, at yde Præstetienden på Kærven. 23 Oktober 1748.

160
Fra Arctander, Viborg. Eftersom Lars Andersen, opholdende sig i Overby, ikke sorterer under Byfogeden Niels Rasch i Horsens, til hvem indlagte restance 3 rdr til Domhuset i Viborg, var blevet fremsendt, men i stedet under Skanderborg Rytterdistrikt, påstår Rasch, at inddrivelsen ikke sorterer under ham, men under Birkedommeren ved Rytter Distriktet, hvem Brevskriveren ikke i ringeste måde er bekendt, eller hvor han opholder sig. Beder derfor Amtmanden ved Fuldmægtig sørge for, at beløbet bliver indbetalt af nævnte Birkedommer. 30 September 1748.

161
Fra Frederich Schandorff, Kattrup [Sognepræsten]. Hyrden Hans Rasmussen, i Tvingstrup, der boer i et Byen tilhørende Hus, bad i forgårs Præsten kaste Jord på hans afdøde 9 årige Søn Rasmus. Årsagen til Drengens død skal være, at han i middagsstunden den 14 hujus, sammen med andre af Byens Børn, hvoraf den ældste ikke er 14 år, legede med en Tørveslæde, hvor de havde lagt ham på Slæden og derefter sat sig ovenpå ham, hvorved han skal have taget skade, og derefter måtte holde Sengen, indtil han den 20 døde. Legen fandt sted ved Skolen, medens Skoleholderen var i Byen for, at spise, hvorefter den eneste voksne der har været tilstede, og set noget af legen, var Jens Rasmussens Søn Søren Jensen. Efter Moderens angivelse, var Drengen noget blå nederst på livet. Præsten har nøje undersøgt sagen, men kan ikke nærmere angive dødsårsagen. 23 Februar 1748.

162
Fra H Vilsted, Sønderdahl [Herredsfogeden - se tidligere - 7 sider]. Efter Amtmandens ordre, tager han sig den frihed, at fremkomme med en redegørelse om den Dom, der den 24 Juli blev afsagt i Landstinget, i den sag Fru General Lieutenantinde Lewetzau til Bygholm har påført ham, og samme sted, den 9 November ladet hæfte for de 2 Kvier, der på grund af manglende Rejsepas og sundhedsattest [p g af Kvægsygen], blev beslaglagt mellem 31 August og 1ste September, på vejen mellem Grædstrup og Ringby, fra en af hendes Bønder Rasmus Rasmussen i Sillebierre. Derefter under flere punkter, sagens forløb, hvoraf bl a fremgår, at Kvierne er solgt af Peder Thomesen i Vrads, der ikke kunne gøre rede for, hvorfra han havde købt dem. 16 December 1748.

163
Fra Niels Bang, Overby. Han må med undseelse meddele, at han indtil nu, ikke har modtaget en skilling fra Nim Herred, for opbygningen af det nye Tinghus, så han nu som en fattig mand er indviklet i gæld, og må følgelig erkende, at det lidet han havde håbet, at kunne nyde for sit arbejde, er dobbelt gået bort i renter, af hvilken årsag han ser sig nødsaget til, at henvende sig til Amtmanden om hjælp, da denne også var den der indgik accorden om byggeriet, således Beboerne i Nim betaler det der vedkommer dem. 30 December 1748.

164
Fra Niels Bang, Overby. Henviser til Amtmandens ordre om, at han som fri Procurator, skal påtage sig forsvaret for Bymændene i Serridslev, der er bevilget fri Proces i sagen mod Cancelli Råd Lautrup på Serridslevgård [fremgår ikke hvad det drejer sig om]. 16 Juni 1748.

165
Fra Niels Bang, Skanderborg. Drejer sig om en sag mellem Madam Gerlach [Præsteenke] og Else Catrine Rasmusdatter i Ry, der i Gæste Retten er afvist til ordentlig behandling ved Lands Lov og Ret. Else Catrine Rasmusdatter er arresteret, på grund af den grovhed der fremgår af Madame Gerlachs klage, og af flere andre underskrevet. Bang fremhæver at samme er den sorte usandfærdighed. Tilbyder sig som cautionist og forlover for Else Catrine Rasmusdatter, og forventer hun mod den stillede caution, vil blive løsladt og tilladt, at anlægge sag mod Madame Gerlach, med krav om erstatning for usandfærdige påsagn og tilføjede fornærmelse, wed Arrest og Jerns pålæggelse. 19 August 1748.

166
Fra N Rasch, Horsens. Takker ydmygst for den tilsendte ordre og videre, for Gedved og Egebjerg Beboere, som han ladet forkynde, og håber på en god virkning. Hvad pengene til Tinghusets opbyggelse angår, har han ikke modtaget en skilling fra Vor Herred, thi da ordren kom om incasso, skulle han netop på en rejse til Fyn, og spurgte da Niels Bang, som skulle have pengene, om denne selv ville forestå indkrævningen, hvilket han påtog sig, hvorefter han blev overladt det fornødne, Rasch mener sig således at være angerløs. 16 November 1748.

167
Fra Niels Bang, Overby [Birkedommer]. Da han den 18 Maj var på vej for, at betjene Tinget i Stensballe, kørte han sammen med Birkeskriver Niels Wissing i Skanderborg, der havde andet Kongelig ærinde. Da de var kommet lidt udenfor Ørskov, var den gamle vej, på ca et Bøsseskuds længe, pløjet ind i en Ager, hvorfor de måtte køre i en rende mellem 2 Agre. Da de kom lidt længere hen, kom Niels Pedersen fra Ørskov, rendende til dem, angreb dem med slemme og ublu ord, truede med en Stok og ville tage Kobler og Tømmer fra dem, således de måtte springe af Vognen, både for at vogte sig selv for skade, og forhindre ham i hans øvrige fortsæt, hvilket forsinkede dem så meget, at de kom en time for sent til Tinget. Med henvisning til Amtmandens mildhed mod Bønder og undersåtter, ønsker Bang ikke, at sagen skal behandles ved Stævning og Lovmål, men i stedet, at Niels Pedersen bliver indkaldt og betydet hvad han har gjort, og derfor straffet på Kroppen med, at Ride Træhesten eller, hvad Højvelbårenheden retteligt eragter, desuden give noget til de Fattige i Ørridslev og Kattrup, samt udlægge den bortpløjede Vej til uhinderlig fart, såvel for andre som for Bang. 23 Maj 1748.

Påtegnet:
7 Juni af Amtmanden: Lægdsmanden Christen Sørensen i Ørskov haver, at advare Peder Nielsen af Ørskov, at hans adfærd imod Sr Bang og Sr Wissing, som Kongelige Betjente og i Embedsforretning, er så grov og uforsvarlig, om han end, imod den brugte Vej kunne have haft noget, efter lovlig omgang, at sige, at han inden 4 dage skal indfinde sig hos Sr Bang og formå sagen mindeligt afgjort, skulle han vise sig modvillig mod dette, skal Lægdsmanden lade ham indbringe her [på] Skanderborg Slot.

Påtegnet:
15 Juni af Lægdsmanden. Niels Pedersen svarede ham, at han havde talt med Kammerherren, hvorefter han ikke skulle komme til Skanderborg, før han fik nærmere bud. Ville ikke tale med Niels Bang, da han ingen uret havde gjort ham.

168
Fra N Rasch, Horsens. Indlagte forretning om et dødt Foster, og Jords påkastelse af vedkommende Præst, indsendes til Amtmandens videre bestemmelse, siden det efter omstændighederne, ikke kan formodes, at Kvinden har født i dølgsmål, eller Fosteret er ombragt, og derfor, for den for tidlige fødsel, må være angerløs. 22 November 1748.

169
Fra N Rasch, Horsens. Han skal så vidt det er muligt prøve på, at få det ulovlige Kroerhold hemmet, hvor og når noget bliver angivet for ham, thi ellers vil slige undersøgelser blive så vanskelige og vidtløftige, med tidsspilde og penge til Vognleje, at det ville være besværligt, at finde ud af, hvordan sådanne udgifter skulle blive dækkede. 19 December 1748.

170
Fra L W Bülow, Koldinghus [Kammerherre og Amtmand]. Plakat ang afholdelse af Auktion, over en Køkkenhave ved Koldinghus, tilhørende Kongen, str ca 250 i kvadrat eller 62500 kvadratalen, foruden den plads der ved den Kongelige Staldlængde, af samme reserveres til Hans Maist tjeneste. Derefter under 7 punkter conditionerne. 7 Maj 1748.

171
Fra Jens Rytter, Klintrup. Som en fattig og nødtrængende, indflyer han sig til sin Øvrighed, og beder om hjælp i forbindelse med Familieskatten. Uanset beløbet ved sammes hjælp, for ca 7 år siden blev nedsat til 1 mk årlig, forhøjes det hvert år af Forpagteren Mons Houed, så det nu er så stort, at han umuligt kan betale pengene. Håber Amtmanden vil betænke hans slette tilstand, som næppe kan fortjene Brødet til sig selv, en afsindig Kone og Børn, endsige betale restancen, som han hver dag frygter, at blive udpantet for. 12 Januar 1748.

172
Fra Schow, Århus [Stiftamtmand Nissens Fuldmægtig]. Henviser til Nissens ordre, før dennes afrejse til København, at såfremt der i denne tid måtte indløbe noget der ikke kunne opsættes, skulle han videresende dette til Amtmanden. Fremsender derfor en forespørgsel fra Magistraten i Horsens, med hosføjede Sandemænds Tog? og 2 regninger, ang et dødfunden Menneske i Åen ved Handsted Bro, hvorledes omkostningerne skal fordeles. Ligeledes fra Byfogeden i Horsens, ang en gift Guldsmed, der har besvangret et løs Kvindemenneske. Og endelig en indberetning fra den constituerede Byfoged, om et ved Strandbredden, ved Middelgades Port, dødfundet Menneske, der skal have gået nogen tid i vildelse. Ønskes nærmere bestemmelse om den dødes begravelse, idet samme endnu ligger på Marken. 24 gbr [Oktober] 1748.

173
Fra N Rasch, Horsens [se forrige]. Ang en Guldsmed i Horsens, der i sit ægteskab, af et løs Kvindemenneske, navnlig Anne Rasmusdatter, er udlagt som Barnefader. Jvnf Forordningen af 6 Decb 1743 har Rasch undersøgt Guldsmedens tilstand, og derefter af Borgmester Møller afsagt Dom i sagen, hvorefter der skulle betales 24 rdr i Bøde foruden 1/10 del af formuen. De 12 rdr er betalt, men da der intet er tilbage, mener Rasch, at resten efter Forordningens 15 og 18 art, modereres til nogle dage på Vand og Brød, i et af Byens Arrest kamre, i betragtning af, at i modsat fald ville hans uskyldige, fattige bedrøvede Kone og Børn komme til, at lide under samme, hvis han ved hårdere straf blev frataget muligheden for, at forsørge dem. Skulle han før Bødernes indsendelse få mulighed for, at kunne betale samme, mener Rasch, at han bør fritages for videre. 19 December 1748.

174
Fra [Fru] E M Gerlach, Ry [Præsteenke - se tidligere]. Efter sin underdanige pligt og skyldighed, må hun frembringe sin ydmygste og ærbødigste taksigelse, for den store Nåde og Barmhjertighed, Amtmanden beviste mod hende, og hendes lille Salige Barn, ved at forunde hende et sted til Begravelsen for en billig penge, hvilket hun også har betalt til Kirke Værgerne, fortsætter videre med et Skriftssted. Det gjorde hende smertelig ondt, at Amtmandens ordre til Kirkeværgen Niels Hansen, at når Fru Gerlach betalte for Klokken til Kirkeværgen, skulle der ringes for hendes Salig Barn, men Præsten Hr Høyer forbød, imod Amtmandens ordre, og de høje Herres instruks til Kirkeværgerne, samme Ringning. Alt det onde Præsten har gjort mod hende, har hun båret med tålmodighed, og forsøgt at overvinde det onde med det gode. Men den 24 Marts var han til et Gilde, hvor han var så grov og ublu, at han forbød alle Sognemænd, at måtte Huse hende, så skulle de få med ham at bestille, således skulle den stakkels Hans Jacobsen, hos hvem hun fra Påske havde lejet Husværelse, ophæve denne aftale. 23 April 1748.

175
Fra O A S, Søren Andersen, E A S, I N S, A C S, P R S, P A S, S N S og O S S, Serridslev [se tidligere]. Drejer sig om en proces mellem dem og nuværende Ejer Cancelli Råd Lautrup, jvnf deres indgivne klager af 22 Juli, 25 August og 7 September etc, i hvilken forbindelse de havde opnået fri Proces. Med hjælp af forrige Husbonde Assessor Hendrich Mules Broder, Comerce Råd Michael Mule, er sagen nu bilagt, hvorefter de, imod at bede om forladelse og opføre sig hørige og lydige, blev bevilget til fuldkommen fornøjelse, noget mere Ager og Engjord til deres Fæstegårde [se næste]. 7 Juni 1748.

176
Fra Søren Andersen, O A S, S N S, I N S, P A S, A K S, E A S og P R S, Serridslev [se forrige]. Det er sandt, at [Procurator] Mons Flensborg i Horsens ikke kunne føre deres sag, mod deres Husbonde Cancelli Råd Lautrup, Serridslevgård, fordi han havde tjent der, og desuden fandtes for dyr for dem. Nu har de imidlertid erfaret, at de af Kongen er blevet bevilget fri Proces, ligesom bevillingen allerede skal være hos Amtmanden. Jvnf forrige blev de den 7 Juni, kaldt til Serridslevgård, hvor Commerceråd Mule fra Hvilsberregård også var, hvorefter han ved at trække på alle liner, undsagde dem med Bremerholm og værre, først ved mørkningen fik dem til at underskrive en svar "Skrolde" som de i Guds sandhed ikke vidste hvad var, eller endnu ved, thi ikke en af dem kan læse eller skrive “undtagen jeg Søren Andersen, og jeg læste aldrig et Bogstav der af”. De tror nu det var en tilbagekaldelse eller et forlig, og er dette tilfældet, vedstår de ikke et ord deraf, thi til dels var de tvunget, og til dels ved de ikke hvad de har underskrevet. Ønsker derfor sagen ført, og udbeder sig som Procurator Niels Bang af Overby. 9 Juni 1748.

177
Fra Amtmanden?, Skanderborg. Opgørelse over de Byer, Beboernes navne og Hartkorn Ager, Eng og Skovskyld, hvor den almindelige Qvægsyge ikke har været før i tiden mellem 1 Maj 1747 og 21 Februar 1748, og efter Forordningen af sidstmeldte dato, og Cammer Coll ordre af 2 Marts, for indeværende års April og Juli kvartaler, skal være befriet.

Ousted Sogn - Elling:

Afg Christen Nielsens Enke, 3 tdr 4 skp 1 fc, død 3 Høveder, men som Enken Ingeborg Knudsdatters navn, derfor alene findes anført, blev hun i stedet for Christen Nielsens Enke anset for en Inderste, og altså ikke forhen til frihed anført.

Tønning Sogn og By:

Laurs Ovesen 1/2 parten. 2-6-1-0 og 1/2 alb Skovskyld. Efter Anders Langballes og andres forklaring, var denne den første der i Byen, som Sygen begyndte hos, den 25 October 1747, men da han ej fandtes udi angivelserne, blev han ej antaget til frihed i Skatterne 1747.

Venge Sogn, Hårby:

Anders Andersen 1/2 parten. 3-2-2-1/2. Ved Michely tider 1746 slagtede denne Mand alt sit Qvæg uden 1 Høved, da det var angrebet af Sygen, men som kun Indvoldene deraf blev nedgraven, efterlod Sognefogeden, at angive det, så han ej forhen, som andre, til frihed derfor er blevet anført.

Låsby Sogn og By:

Jens Nielsen Kuepøt. 4-5-1. For ham er angivelse den 13 Juni 1747.

Silkeborg Amt Linå Sogn Mollerup:

Søren Mogensen, 1-5-0-2 1/2. Skovskyld 1 fc 1 alb. Ligeså den 2den 9de og 16de Maj 1747.

Hårup:

Christen Jochumsens Enke 1/2 parten, 2-4-1-2. Skovskyld 3 skp 2 fc 1/2 alb. I hendes sted, er af Sognefogeden mundtlig angivet Husmanden Hans Rasmussen, som Sognefogeden selv tilstår og forklarer, så Enken ej for sin skade forhen har nydt nogen frihed. [Ingen dato] 1748.

178
Fra Unavngiven, Nørre Vissing. Henvender sig ang 4 Svin, som han for ca 6 uger siden købte af Rasmus Pedersen i Skovby. Han fornemmer nu, at denne har hentet nævnte Svin i Wissing Skov, uanset at brevskriveren har betalt Oldengæld af samme. Beder derfor Amtmanden indkalde samme Mand førstkommende Torsdag for, at tilkendegive af hvad årsag sligt er sket "så søns ieg ei forlanger andet, end hwad ret er motte mig herwed wederfares". 9 November 1748.

179
Fra Amtmanden?, Skanderborg Slot. At brøstfældigheden på Barakker og Stalde her ved Skanderborg, er således som denne forretning beskriver, det forholder sig således, men det bliver, at erindre at Materialerne og Håndværkernes arbejdsløn betinges det nøjeste mulige. Det Egetømmer der, ved ulovlig Skovhugst, er opbragt ved Kalbygård, Flensted og Skovrod er mere bekvem til de afbrændte Gårde i Framlev, hvilket også er beregnet ved den bevilgede udvisning, der er leveret til Regimentskriveren, undtagen nogle Ege Bul etc. Hvis pengene måtte bevilges, kunne man for, at spare Skoven, indkøbe Tømmer fra Proprietærerne i Åkjær Amt. 23 Marts 1748.

180
Fra Chr Gundorph, Skanderborg Slot. Eftersom Rytterbønderne Morten Nielsen, Niels Mortensen, Peder Mogensen og Anders Clausen i Åstrup, behøver til deres Gårdes Besætning, at indkøbe 14 Høveder, så ville alle vedkommende, dennem med slig Fæ til deres hjem, ubehindret lade passere, når de er forsynet med nøjagtig Sundhedsattest m v. 18 April 1748.

Påtegnet:
Om køb i Pederstrup - Skringstrup - Bjerregrav og andre steder.

181
Fra Ernst Woetman, Kloster Mølle. Henviser til Amtmandens ordre af 1 Marts, til samtlige Beboere i Voerladegård Sogn og Yding By, som er henlagt til, at benytte Kloster Mølle. Uanset påbudet er forkyndt af Sognefogederne, jvnf påtegning, er Anders Hansen i Yding dog, siden den 25 August sidst udeblevet fra Møllen, og da havde han kun 10 skp Rug til Maling, hvorimod hans Naboer, der er af samme Husholdning, har ladet Male 2 - 3 gange. Gammel Niels Rasmussen ibd har sat det aldeles overhørig. Anders Hansen skal have sagt, at han ville se hvad Øvrigheden ville gøre ham, hvis han udeblev. 18 December 1748.

182
Fra Niels Poulsen, Søballe. Klager over Naboen Thøger Rasmussen, der sammen med Kone og Børn, opfører sig meget ukristeligt mod Brevskriveren, ikke mindst mod dennes Kone, som under hans fravær bliver trakteret med hårde og grove ord, og når han derefter forsøger, at få det hele ordnet på fredelig vis, overfalder de ham på samme måde, og ligefrem er parat til at slå ham, alt sammen på grund af uenighed om en Port der står på Brevskriverens grund, som Naboen vil have lov til, at køre igennem, hvilket betyder, at klageren ikke kan have sine Vogne stående der o s v.  4 December 1748.

183
Fra underskrevne Bymænd, Hørning Klager over, at deres Olden Svin ved hjemkomsten fra Salten Skov, var ligeså magre som da de kom derhen, uanset de ved Michaely fik løfte om, at de skulle blive forsvarligt fedet, idet Forpagteren ikke ville tage flere Svin end Skoven kunne tåle. Hvilket alligevel er sket, idet han foruden Rytterbøndernes Svin, også har taget imod en del af Proprietairernes Svin, hvorved ingen af dem har fået enten mad eller Flæsk til nødtørft. Ved hjemkomsten forlanger Forpagteren samme Olden gæld af Rytterbønderne som af Proprietairerne, hvilket nok kan bevise Forpagterens sindelag, og klagerne til ubodelig skade. Mener kravet er stridende mod Hans Kongelig Mayts øvrigheds vilje og anstalt. Jens Povelsen, Rasmus R R S Rasmusen, Povel Knudssøn?, Erich Mortensen, Espen Jensøn, Niels Olesøn, Las Jenssen, Peder Rasmussøn og I Højer. 22 November 1748.

184
Fra underskrevne Bymænd, Dallerup. Henvender sig, med en klage over Skovfogeden Anders Sørensen i Lysbro, med hvem de oprindeligt havde aftalt, at lade deres Olden Svin brænde til Virklund Skov, idet de skulle nyde et Svins Olden for 24 sk, og til et Svin ville han regne 1 1/2 to års og 2 årings, hvorefter de drev Svinene til stedet. Men da de mødte op blev det anderledes, idet han selv taxerede Svinene, og ansatte disse på stk, undtaget nogle stykker som var meget små og ringe, samtidig med det nu skulle betale 2 mk pr stk. Da de havde drevet dyrene en lang vej, og han lovede, at gøre god fornøjelse, indgik de på aftalen, og ventede derefter på frugten af aftalen, men da de i går afhentede dem, var den største del forarmet, og ingen af dem forbedret, jvnf vedlagte attest fra 4 mænd. Klager også over, at der i samme Skov blev indsat en stor del Svin fra Proprietairerne. Søren Pedersen, P??, Jens Nielsen, Laurs Thomsen, Niels Michelsen?, Morten Nielsen, Hans H N S Nielsen, A I S, S I S, R M S, I I S, N P S, S L S, M H S, N P S, I I S, Anders Pedersen og Anders Jensøn. 26 November 1748.

Bilag:
Attest af 26 November 1748, sign af Søren Nielsen og Peder Sørensen Munch af Låsby samt Hans Olesen og Jens Sørensen af Sorring, ang syn på Dallerup - Toustrup Bymænds Brændt Svin, som har været på Olden i Virklund Skov, hvilket de ikke kunne nægte, hvorefter de begav sig til Dallerup, hvor Svinene var samlet. Disse befandtes da, at være så forarmede, at de undrede sig over, hvorledes en del af dem har haft kræfter til, at gå fra Skoven, ja det er i ald sandhed, at dersom Svinene var blevet fodret hjemme, kunne de langt bedre være fodret med Græs og Vand, hvorfor den der har antaget dem, i stedet for betaling, burde give erstatning. Sign.

185
Fra Peder Ollesen Müller, Coldens Mølle. Uanset Amtmanden tidligere har befalet dem, der skal søge Coldens Mølle med deres Maling, om at overholde dette, er der stadig nogle der drager til andre steder, såsom Tarskov og Harlev Møller. Bl a traf han sidste Søndag eftermiddag, på hjemvejen fra Tarskov Mølle, Rasmus Andersen fra Stjær, der kom kørende med 3 sække malet Korn, desuden traf han  Mandag morgen Peder Jensen, Stjær, da han var ved at opøse Mel i Tarskov Mølle. Fremhæver at disse 2 har han selv set, men flere andre trodser ligeledes det givne påbud, om at benytte Coldens Mølle. 30 Juli 1747.

186
Fra Søren Rasmussen, Vinding. Klager over Sognepræsten til Vinding - Vrads og Bryrup Sogne, Velærværdige hr Klein, idet han, da han sidste Søndag den 21 Juli holdt Skriftemål og Altergang i Vinding Kirke, da afviste klagerens Datter Sophie Sørensdatter, nu tjenende Skovrider Schultz. Da hun kom næsten op til Skriftestolen, rejste Hr Klein sig op og sagde, at hun skulle gå ned, var hun Pige så var han Præst, om hun var Pige, hvilke blamerende ord hele Menigheden hørte, og tillige så Præstens springen og prostitution i Skriftestolen. Fremhæver desuden, at Datteren aldrig har været berygtet, eller givet den ringeste årsag til, at Præsten skulle nægte hende den hellige Nadver. 27 Juli 1748.

Påtegnet:
6 August 1748 af Sognepræsten A Klein, Vinding [3 sider], hvor klageren kaldes Søren Rytter, ligesom Præsten skriver, at denne udgiver sig som en rig mand, med flere Dalere end Præsten har Skillinger. Nævner også, at Søren Rytter ikke mødte ved Gudstjenestens begyndelse den 4 hujus, men formentlig var til Skovs eller høstede. Igen ordene, at var hun Pige så var han Præst, om hun var Pige, desuden om hendes tidligere tjenestesteder: på Møllersdahl, hos Peder Sørensen i Langballe, fra hvilke Søren Rytters 2 udskikkede mænd Gårdmand Knud Nielsen og Niels Mortensen, Skovrider Schultes Husmand, berettede for Sognepræsten, at medens hun var hos Peder Sørensen var hun sygelig.  

187
Fra H Cramer, Vinding [Provsten - se forrige]. Efter Amtmandens befaling, har han talt med Sognepræsten Hr Klein, ang sagen med Søren [Rytter] Rasmussens datter Sophie. Præsten erklærer sig rede til, at tage hendes til Alterets Sacramente, når hun vil tale med ham om de ting, som han forestiller sig, på Embedets vegne, at være forbunden til, efter de befundne omstændigheder, men give hende nogen erklæring [undskyldning] vil han ikke, fordi han ikke mener, at have fornærmet hende. Såfremt Amtmanden kan få sagen bilagt, er alle bedst tjent med dette. 24 August 1748.

188
Fra underskrevne Mænd i Yding. Klager over nogle af deres Naboer, idet de har lagt så mange Bæster til, at de klagende ikke har Græsning nok til deres Dyr. Beder derfor Amtmanden pålægge de pågældende, at de ikke har flere Bæster, end dem der er nødvendige af hensyn til avlingen, thi i modsat kan klagerne ikke drive deres, fordi Bæsterne bliver så ringe, at de ikke kan klare arbejdet. Niels Rasmussen, Jens Nørgård, Søren Christensen, Peder Rasmussen, Niels Jensen og Niels Rasmussen. 22 Februar 1748.

189
Fra Niels Poulsens Hustru, Søballe. Hun var i Koldens Mølle den 22 Februar, for at få malet, da var der samtidig 2 Mænd fra Storring for i samme ærinde, og det Korn som blev malet for Anders Christensen, kan hun attestere, var forsvarligt malet. 23 Februar 1748.

På samme bilag:
Såsom fornemmes, at 6 Mænd ville klage over, at de ikke kan få deres Korn behandlet på Koldens Mølle, attesteres af underskrevne, at der intet er at klage over. Flere navne, men uklart om det er de klagende, eller att Chresten Pedersen Dragon, Rasmus Stefensen, Rasmus Steffensen, Christen Pedersen, Niels Nielsen, Hans Nielsen, Niels Jørgensen, P R S, P M S, Mads Laursen. Koldens Mølle 7 Februar 1748.

190
Fra Jens Michelsen, Vitved. Da han fornemmer, at Jens Rasmussen af Gram, der tjente hos ham det meste af forgangne år, har klaget til Amtmanden, fordi denne skal have beholdt noget af den tilkommende løn, vil han gerne fremkomme med sin udlægning af sagen. Ved afvigte Mortensdag fæstede han, i 2 Mænds overværelse, Jens Rasmussen, således denne skulle blive hos ham til første Michelsdag for 9 1/2 Sldr, samt Blårlærred til en Skjorte og Vadmel til en Trøje, hvilket også fungerede indtil afvigte Jul, da både han og Faderen opsagde tjenesten til Påske. Tilbød da, at såfremt Karlen kunne skaffe en anden i sit sted, var det i orden, men ellers holdt han sig til den første aftale. Karlen forlod uanset dette, tjenesten til Påske, hvilket klageren meddelte Regimentskriveren, der derefter indkaldte begge, hvorefter slutningen blev, at såfremt han ikke kom tilbage i tjenesten, skulle han ingen Løn have for den tid han havde været hos ham. 7 Juli 1748.

191
Fra Anders Olufsen, Coldens Mølle. Han har erfaret, at 2 Mænd fra Storring Peder Pedersen Gammelgård og Anders Christensen, har været hos Amtmanden, med en klage over hans Maling, hvilket er den største uret og ubillighed, såsom de begge var hos ham på en dag, og fik deres Korn behandlet efter deres egen fornøjelse, hvilket de også tilstod, da han efter hjemkomst fra Århus spurgte dem, om alt var tilgået som Sønnen, der den dag passede Kværnen, havde oplyst, hvilket også kan bekræftes af 4 lovfaste vidner. Anders Christensen havde noget vådt Rug, som blev malet noget groft, hvilket han selv var skyld, idet han flere gange sagde, at vi skulle give Kværnen mere Korn. 29 Februar 1748.

192
Fra Søren Rasmussen og Niels Rasmussen, Dørup Hørning. Efter forlangende, har de synet Hørning Bymænds Oldensvin, både slagtede og uslagtede, således som de var blevet hjemsendt fra Salten Skov. Ligeledes har de samme dag set Fregerslev Olden Flæsk fra samme Skov, såvel som de 2 Mænds Svin fra Blegind. Alle var så magre, at de hverken havde hel eller halv Flæsk, så de fleste skønnes, at være af samme stand som da de blev udsat i Skoven. 23 December 1748.

193
Fra Chr Gundorph, Skanderborg. Bliver herved for alle og enhver tilkendegivet, at næstkommende fredag den 27 September, bliver aftægtsmanden Lads Christensen og Hustrus efterladenskaber bortsolgt ved offentlig Auktion i Gjern, bestående af Messing, Jern Fang, Trævarer, Senge og Sengeklæder, de afdødes gang Klæder, en Ko samt nogle Får med Lam med videre. 19 September 1748.

194
Fra Niels Giedved, Tebstrup. Det er umuligt, at opregne for Amtmanden, alle de fortrædeligheder, som billigst kan kaldes på Jorden ulykkeligheder, som er tilføjet ham af hans Gårdmand og Nabo, Skovridder Hans Seeverin Lange. Vil derfor denne gang kun nævne det største og meste, og til sin tid lade det være som bevis. Drejer sig om, at Naboen til dels med sine egne folk driver sit Kvæg og Får, og til dels tager Husmændene i Byen, når han ikke kan få Hyrden til, at drive kreaturerne over den klagendes Rugmark, som da Gud være lovet, står dejlig og grøn, men desuden forbyder han samtlige Bymænd, at lukke eller sætte det Gærde, som af alders tid har været lukket for klagerens Jord og Rug o s v. 16 April 1748.

195
Fra Rasmus R R S Rasmussen, Sønder Vissing. Henvender sig til Biskoppen på sin Søns vegne, idet denne er så skrøbelig, at han ikke kan arbejde, ikke selv kan iføre sig klæderne, og ikke komme i Guds Hus, men på sin Seng ladet sig betjene med Sacramentet. Da han var i sit 4de år blev han opskåret, og efter han var lægt ved den ene side, kom skaden på den anden side, hvorover han 2 gange måtte opskæres, siden blev han af Gud pålagt værkbrud, hvorefter venstre Hofte kom af skålen, således han blev Lam. Senere gik der koldbrand i begge Ben, hvorfor man søgte Doctoren i Ribe og andre Læger. Beder Biskoppen, om denne vil hjælpe ham til, at nyde Hospitals Brød i Horsens, Hansted, Århus eller Viborg, hvor der først kunne blive en plads ledig, men således at han bliver hos Faderen, og efter dennes død, hos pårørende. 17 Maj 1748.
Att 17 Maj 1748 af Sognepræsten Frederich Hanssøn.

196
Fra Kirsten Thomesdatter, Hvolbech. Henviser til Amtmandens ordre af 6 December, til Lægdsmanden Søren Pedersen i Fruering, om sammen med 2 uvillige Mænd, at foretage en ligning over den del, hun efter sin afgangne Søn [Christen Johansen], kunne tilkomme af hans Løn fra Påske til 8 dage efter Sct Hans, som Rasmus Jørgensens Enke i Hvolbeck ikke vil godkende. Håber de resterende 2 skp Havre, 1 2/5 skp Byg og 3 alen Lærred vil blive inddrevne hos denne. [Se næste] 17 Juni 1748.

197
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. [Se forrige]. Selv om afgangne Tjenestekarl Christian Johansen, skal have tjent Rasmus Jørgensens Enke i Hvolbech fra Påske sidst, til 8 dage efter Sct Hansdag, som skal være hans dødsdag, og således næsten tjent den halve tid fra Påske til Michelsdag, så vil Enken dog ikke godtgøre arvingerne den andel af Lønnen, som han rettelig skal kunne tilkomme, men hidtil har nægtet den billige rigtighed, såvel som aparte skyldig værende 4 sldr 8 sk, hvorfor Lægdsmanden Søren Pedersen i Fruering, sammen med 2 Mænd skal gøre en rigtig og billig ligning over den del, som arvingerne kan tilkomme, og derpå alvorlig advarer Enken om, at hun betaler såvel det de finder er rigtig, som penge, alt inden 8 dage. 6 December 1747. [År ok]

198
Fra Hans Jacobsen, Ry. Den 23 April indstillede han sig hos Sognepræsten, Velærværdige Hr Johannes Høyer i Ry, og begærede, at han førstkommende Lørdag ville tage ham og hustruen til Skrifte, og derefter, næst følgende Søndag, delagtiggøre dem sammen med andre Guds Børn i Alterens Sacramente. Men da han i al sømmelighed og skikkelighed, anholdte om samme, afslog denne dette uden angivelse af nogen årsag. Da brevskriveren ikke er sig nogen stor Synd bevidst, bedes Amtmanden pålægge Præsten, at efterkomme ønsket. 24 April 1748.

199
Fra H C Møller, Horsens - til Gundorph. Sidste Torsdag kom 2 Mænd til ham, og fremviste et forslidt Tingsvidne udvisende, at de var Brandstød Mænd fra Framlev, men imod det allernådigste Rescript, turde han ikke påtegne dette til omgang i Byen, dog fik de efter hans evne, en smule, ligesom han heller ikke ville misunde dem det, de kunne få hos andre. Den ene navngav sig som Olluf Andersen, den anden at være lejet til medfølger, men ved bortgangen virkede de mistænkelige, formedelst en del usande og slemme Eder, så de siden blev eftersøgt, og derefter i Lørdags kom med deres bekendelse, at de begge var fra Stilling, den ene hed Hans Hansen og den anden Jens Laursen, Tingsvidnet havde de købt af ejeren, hvorfor de skulle betale 1 mk daglig. Overlades til Gundorph om sagen skal forfølges. Den der kalder sig Hans Hansen, tilstår rigtigt nok, at han tidligere gik for Olluf Laursen i Framlev, men siden købte Tingsvidnet, den anden sagde han var aftægtsmand og lejet til, at følge ham. 4 Marts 1748.

200
Fra navngivne Mænd, Serridslev. [Se tidligere]. Det er sandt, at Mons Flensborg [Procurator] i Horsens, ikke kunne føre deres sag mod ejeren af Serridslevgård, fordi han tidligere havde tjent på denne, desuden faldt han dem også for dyr. De har nu fået oplyst, at Kongen har bevilget dem Beneficum Paupertatis og fri Procurator, i de af dem påklagede og indgivne sager. Beder om tilladelse til, at Bang af Overby må beskikkes som deres Procurator. Søren Andersen, O A S, S N S, I N S, P A S, A K S, E A S og P R S. 9 Juni 1748.

201
Fra samtlige underskrevne Beboere i Addit. Henvender sig i dybeste ydmyghed om, hvorledes det har behaget den gode Gud, i denne Sommer, at hjemsøge disse fattige Mænd, med en slags misvækst på dette års afgrøde af Byg og Havre, der af tørken er aldeles borttørret og henvisnet, således de må geråde udi en slet og armelig tilstand. Håber på en slags hjælp, så de ikke skal gå fra stederne. Sign: Peder Langballe, Morten Jensen, Rasmus Andersen, Jens J R S Rasmussen, Jens J K S Christensen, Lavrits L A S Andersen m fl. 9 August 1748.

202
Fra Jens Rasmussen I R S B Balle, Skanderborg - til Amtsforvalteren. Han ser sig nødsaget til, at henvende sig til Amtsforvalteren, ang en tildragelse der skete den 18 Maj, idet han da på vejen til Skanderborg Ladegård, blev overfaldet af Peder Ladefoged, der i Vinter tjente Velædle Regimentskriver Moldrup. Overfaldet skete ganske pludselig, da han uden ringeste årsag slog så hårdt på klageren, at det ene Brystben gik itu, hvorover denne blev så elendig, at han knap kunne redde sig fra stedet, og over på Gården, hvilket kan bevidnes af Rasmus Christensens Avlskarl i Ladegård, Niels Møllers Pige i Schvæt Mølle, som vogtede deres Kvæg og Christopher Johansens Hyrdedreng i Strygerhuset, der alle så overfaldet. Beder Amtmanden tiltale Peder Ladefoged. 27 Maj 1748.

203
Fra Niels Pedersen, Ørskov [se tidligere]. Han mener, at Mons Bang af Overby har indgivet en klage til Amtmanden, fordi han den 18 Maj skulle have begegnet ham med utilbørlige ord, hvilket ikke er rigtigt, men da han så Mons Bang og Mons Wissing kørte langs op ad hans Ager, som var besået med Havre og højt opløben, strøg han Tømmen af et af sine Bæster, som gik i Ploven og tog Plovkæppen i hånden, for at styre Bæstet, og red efter dem, samtidig med han råbte, at de ikke måtte køre på Kornet, hvilket de ikke ville høre, før han kom til dem o s v. Nævnes også en gammel Tingvej [til Stensballe], der aldrig har været der.
Attesteret af: Erich Pedersen, Christen Sørensen, I A S, Jørgen Jensen, Michel Jensen  og Zacharias Jensen samt Bymændene i Bleile By. 14 Juni 1748.

204
Fra Søren Sørensen og Rasmus Jensen, Svejstrup. Skriver sig som fattige Rytterbønder, der henvender sig, ang Søren Rasmussen, der er en halv Husmand, og som har et hold Husfolk. Klagerne tror ikke øvrigheden vil tillade ham, at indsætte et hold mere på Byen, eftersom det vil være de fattige Bønder til stor skade, idet de om Sommeren kun har lidet græsning, så deres egne Kreaturer lider så stor mangel, at de har ondt ved, at svare Kongens store Skatter, rejser og andet. 10 August 1748.

205
Fra H J Seidelin, Tåning [Sognepræsten]. Indbemeldte Niels Nielsens Hustru Maren Hansdatter, agter, under hendes Mands forfald, at besøge sin Mands slægt og pårørende ved Århus og andre steder, for at bede dem, om de af barmhjertighed, ville hjælpe hende, og hendes Mand med noget, i deres store trang og nødtørftighed, ikke mindst fordi de på grund af mangel på Æde og Sædekorn, må overlade Gården til fremmede, uden på nogen måde, at nyde aftægt. Sognepræsten kan bevidne, at deres Gård, 2 gange er afbrændt og 2 gange opbygget, foruden de 2 gange, af den grasserende Kvægsygdom, har mistet alt deres Kvæg, så de nu kun har en eneste ko tilbage. 14 Maj 1748.

Notat:
Herved på Gjesinggård i dag den 13 Juni Maren Hansdatter og hendes Søster Anne Hansdatter, der foregav 2 gange, at have taget skade af Ildebrand. Blev overtydet hende om, at det var usandt, men gav hende 8 skilling og lod hende gå, men beholdt dette, for at sende hende til sit sted, med anmodning om, at disse i det mindste repremandes.  

206
Fra Søren Nielsen og Niels N M S Mortensen, Siim. De har synet og efterset Knud Bro, og fundet den i god og forsvarlig stand. 8 December 1748.

Notat:
Dat 10 December 1748, Jens Jensen og Niels N H S Hendrichsen, Vissing Closter, har synet Ry Bro, der nu findes i en god og forsvarlig stand.

207
Fra Søren Rasmussen, Soldat, Fruering - til Moldrup. Skriver sig som en fattig Mand, der er nødsaget til at henvende sig til Moldrup, fordi han i oktober 1747 solgte 5 Får, til en Handskemager Rasmus Rasmussen i Skanderborg, for hvilke han fik 4 sldr og 10 sk til gode, som denne lovede, at betale inden 14 dage. Da det imidlertid har været umuligt, at få pengene, beder han Moldrup om hjælp. 7 Oktober 1748.

Notat:
Moldrup pålægger Amtsforvalter Justsen, at hjælpe klageren til sine penge.

208
Fra Anders Jensen, Gedved. De 10 rdr Amtmanden har bevilget ham, for brugen af hans Hus til afholdelse af Vor - Nim Herredsting, der af By og Herredsfoged Rasch, skulle tages af de Penge, der var indsamlet til det nye Tinghus, har han, uanset han flere gange har krævet denne for pengene, endnu ikke fået, idet Rasch svarer ham, at alle pengene endnu ikke er indkrævede. Beder Amtmanden sørge for han får sit tilgodehavende. 10 September 1748.

209
Fra Bymændenei Yding. De ser sig nødsaget til, at henvende sig til Amtmanden, ang den store skade der er overgået deres Svin i Salten Skov, fordi man der har antaget alt for mange Svin på Olden, hvorefter deres, og mange andres, Svin er blevet så arme, at de næppe kunne vinde hjem, og er langt dårligere, end da de kom dertil. Beder Amtmanden hjælpe sig, så de kan få de allerede betalte, samt resterende Skovpenge, tilbage. På Byens vegne: Thomas Andersen, Peder Rasmussen, Michel Christensen og Niels Pedersen. 25 November 1748.

Omslag.

General Land oce og Com Coll Breve:

210
Fra General Land Oc og Com Coll, København. Eftersom de til Kongens tjeneste, må være underrettet om, hvorvidt Kvægsygdommen er ophørt eller ikke, bedes Amtmanden, snarest muligt, indsende indberetning om, hvordan det står til i hans Amter. 7 September 1748.

Besvaret 12 September, at ingen svaghed nu i et år, har været i disse Amter.

Omslag.

Stiftamtmandens Breve 1748:

211
Fra C U Nissen, Århus. På listen over de fra Århus Stift, i December måned indkomne ansøgninger, hvorpå der ikke er foretagen nogen resolution findes: Lars Sørensen af Fårup, Skanderborg Amt, ang Beneficium Paupertatis [fri proces], til at påtale en af Herredsfoged Lünov afsagt Dom. Conseilet 7 Decb, kunne ikke bevilges. 26 Januar 1748.

212
Fra C U Nissen, Århus. Efter de fra Købstæderne og Landet, indkomne beretninger om Kornprisen i 1747, er Capitelstaxten fastsat til [alt pr tdr]: Rug 2 rdr 8 sk - Byg 1 rdr 1 mk 12 sk - Havre 4 mk 12 sk - Boghvedegryn 3 rdr 2 mk og Smør 19 rdr. 1 Februar 1748.

213
Fra C U Nissen, Århus. Hans Mayestæt ønsker af højpriselig omsorg for videnskabens opkomst, udgivet et værk, bestående af 2de Tomis i regal folio, indeholdende Sl Capitain Nordens Ægyptiske Rejses Beskrivning, forfattet i det Franske sprog, med alle tilhørende tegninger i Kobberstik, bestående af 180 stk. Eftersom udgivelsen vil medføre store omkostninger, i det ringeste til 8 Dukater, ønskes undersøgt hvor stor interesse der er for samme. Ved evt bestilling betales halvdelen af beløbet. 16 April 1748.

3 enslydende bilag om samme:
1)
10 Maj 1748 påtegnet af Amtmanden: videresendes til Stensballegård o s v.
2)
Påtegnet af Sl Kraghs Enke, Stensballegård, at hun som en gammel Kone er lovlig undskyldt. Af Hans Christensen Juul, Tyrrestrup at han ikke forstår Fransk. F Lautrup, Serridslevgård, at hans omstændigheder ikke tillader ham, at købe nævnte Bog.
Hygom nævner de besværlige tider, som grund til, at han ikke kan købe samme. Grabow, Urup angiver dens uforståelige version, som grund til ikke, at købe. N Thygesen, Mattrup vil ikke bestille Bogen, men hvis den bliver fremstillet, vil han derefter tage stilling til et muligt køb.

214
Fra C U Nissen, Århus. Efter det blev Biskop Hygom og ham bekendt, at en Handskemagersvend Anders Jensen, af Sognepræsten Hr Beausein i Svejstrup [Dover] var trolovet og blev viet til Maren Sørensdatter, begge af Randers, medens hans endnu levende Hustru opholdt sig i Mariager, beordrede Nissen Birkedommer Ponich til, ved en Provsteret, at undersøge og påtale sagen mod Præsten, idet denne formentlig ikke har overholdt Ritualet. Ønsker også indkaldelse af Forloverne Gårdmand Niels Christensen og Husmand Christen Thomasen i Venge. 14 Maj 1748.

215
Fra C U Nissen, Århus. Eftersom det har behaget Hans Mayest, at Nissen i ca 4 uger foretager en rejse til Holsten, beder han Amtmanden, på hans vegne, foretage det nødvendige, såfremt der skulle forekomme sager, som ikke tåler udsættelse. 28 Maj 1748.

216
Fra C U Nissen, Århus. Henviser til Kongelig befaling af 12 hujus, at det er Bondestanden tilladt på søgnedage, at ride den såkaldede Sommer i Byen, hvilket tilstilles Amtmanden til nærmere foranstaltning. 23 Juli 1748.

217
Fra C U Nissen, Århus. Notifications listen over de, i sidst afvigte Juli, fra Århus Stift, indkomne ansøgninger, hvorpå der ikke er foretaget resolution findes: Søren Olufsen med flere Bønder af Thorup og Sonderup Sogne, klage over deres Husbond Cancelliråd Laudrups hårde medfart, med pålæg af Skat. Cancell. 11 Juli, forbliver ved Lands Lov og Ret. [Dato ikke ang]. August 1748.

218
Fra C U Nissen, Århus. Notificationslisten over de, i August, fra Århus Stift indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er sket resolution er:

Åes Bymænd klager over den uret, de påføres af deres Herskab, Hans Christensen. Jens Olufsen af Søvind, ligeså klage over sit Herskab, bemte Hans Christensen. Cons: Forbliver ved Lands Lov og Ret. 20 September 1748.

219
Fra C U Nissen, Århus. Han agter med det første, at tiltræde sin rejse til København, og blive der en del af Vinteren, henviser til Amtmandens mundtlige løfte, at han i denne tid vil påtage sig de embedsforretninger, der ikke kan tåle opsættelse. 3 December 1748.

220
Fra Chr Gyberg, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse fra Baron Christian Gyldendal, hvoraf fremgik, at denne og Amtmanden skal være Commissairer i den sag, der er rejst af Rytterbonden Michel Jensen af Astrup, og Broderen Søren Jensen af Virring, imod Skovrideren Christopher Soetmann og Niels Povelsen på Nygård. Baronen har ellers meddelt, at han formedelst en kommission den 26 i denne måned, i Vejle og Varde, kan denne kommission vel ikke ske før sidst i Marts. 15 Februar 1747 [år ok]

Omslag.

Regimentskriver Moldrups Breve 1748:

221
På bagsiden af omslag:
I Nim Herred, er for nærværende tid ingen Fabrikker anlagt, disse egne giver heller ikke, frem andre, nogen synderlig anledning dertil. Horsens 31 December 1796.

222
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Da der ikke er bevilget noget forskud af kassen, til udførelse af Delinqventsager, der også, jvnf udgangne Rescript, vedkommer Amtstuen, så udbedes Amtmandens gode anstalt, vedrørende forplejning og videre, for den, for Tyverier, i går i Portstuen indsatte Inderste Michel Andersen fra Stilling. 18 November 1748.

Notat:
Breve fra Regimentskriveren, klager item en afsagt Birkedom over Søren Jensen, med medfulgte Tingsvidner.

223
Fra "Gandske ydmygste Tjener" N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Indersten Christen Sørensen fra Velling, er indkommen med en klage over Indersten Jørgen Demstrup, hvilket ikke kan udlades, at gøre Amtmanden bekendt med, for dennes nærmere bestemmelse om, hvad der skal foretages, evt for nærmere oplysninger, at indkalde vedkommende. 10 September 1748.

224
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Opgørelse over det behøvende Egetømmer, til opbygningen af et 20 fag Ladehus til Lauritz Mortensen i Troelstrup, Tønning Sogn ved hans nyligt afbrændte Gård. Alene til udvendig brug og Jordleeder under skillerummene: Jordleeder 174 alen - Stolper 3 1/2 alen 44 stk - 3 1/4 alen 6 stk - 3 alen 2 stk - Løsholter 2 3/4 alen 48 stk - Stribånd 3 1/2 alen 8 stk - Stiber 1 3/4 alen 44 stk - 1 1/2 alen 42 stk. Det var en stor fordel, både for den arme forulykkede Mand, og alle som skal hjælpe i arbejdet, om dettes udvisning snarest muligt måtte foretages. 1 Juni 1748.

Notat:
Til ovenstående specificerede Egetømmer, er den 12 Juni blevet udvist i Vissing Closter Skov, jvnf opgørelse.

225
Fra N Moldrup, Ladegården. Han vil førstkommende Mandag morgen, indkalde de i Skov Sessionen dømte, fra Gram 7 - Hørning 1 - Stilling 1 og Mesing 1, til at møde som hjælp ved opsætning af Plankeværket. Skulle der forlanges flere håber han, at høre nærmere. 16 November 1748.

226
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Den øde Annexgårds Jord i Træden, er i flere år blevet brugt af Esche Nielsen i Bredvads Mølle, mod en årlig afgift på 14 rdr. Efter hans død frasagde efterkommerne brugen, hvorefter Moldrup fik Bymændene til, mod samme afgift, at antage Jorden. Men da de nu savner Gødningen, på grund af de, under Kvægsygdommen, døde Kreaturer, således afgrøden bliver mindre, vil de ikke længere beholde nævnte jord. Moldrup har indkaldt beboerne, da ingen bedre end de kan føre Jorden, men de har ikke kunnet overtales. 26 Oktober 1748.

227
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. I aftes nogen tid efter Lyset var tændt, modtog han Amtmandens skrivelse, ang fremskaffelse af en Vagt til Arrestanten Søren Pedersen, på grund af Portneren og Hustrues heftige sygdom. Moldrup svarer, at han ikke ved, hvordan han skal få en sådan antaget, thi ved Brovogteren Thomas Sørensen Arrest, søgte han i alle omliggende Byer, med tilbud om, at ville give mere end den anordnede accord befaler, der var dog ingen at få, før han omsider med stor knæfald fik overtalt en dertil. Men nu er det umuligt at få nogen ind fra Landet, på grund af frygt for svagheden [sygdommen]. Uanset der vel nok skal være en og anden, som kunne være trængende, og brugelig som Vagt, er der ingen der vil påtage sig samme. Udbeder sig Amtmandens att på medfølgende restancer. 3 Februar 1748.

228
Fra N Moldrup, Skanderborg  Ladegård. Henleder Amtmandens opmærksomhed på vedlagte opgørelse, over forstrakte Sæde Havre fra Magasinerne, påtegnet af Amtsforvalter Justsen. For det øvrige påagtes, at kun de Bønder der er højst trængende, og ikke uden samme lån, kan få Sæden lagt, og når dette således er sket, vil der ske en fuldstændig opgørelse over, hvilke Bønder der har nydt slig lån. 8 Juni 1748.

229
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Morten Nielsen i Åstrup, der i lang tid har været i Proces og vidtløftighed, med sin Gårdmand Niels Madsen, har nu ønsket, at få Gårdens Enge skiftet og delt, hvilken hidtil er slået og Høet bjerget imellem dem, enten til bestandighed eller omvexling, hvert andet år, at enhver kunne vide sit. Da de ikke er kunnet blevet enige, er Morten Nielsen og den andens Kone hidkommet, hvor hun forklarer, at hendes Mand på ingen måde vil gå med til dette. Amtmanden bedes høre på begge, og pålægge dem noget til efterlevelse. 8 Juni 1748.

230
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Jens Jensen Rytter fra Velling, er hidkommen med den samme jammerlige beklagelse, som blev hørt i Skov Sessionen, over de stakkels Beboere, som er bebyrdet med stor Sygdom og svaghed, nemlig:

1)
Niels Pedersen, Hartkorn 2 tdr 6 skp 3 fc 1 alb, Mand og Kone med 4 Børn, alle sengeliggende, flere er der ikke ved stedet.
2)
Christen Jørgensen, 2 tdr 6 skp 1 fc, Mand og Kone med 4 Børn som forrige sengeliggende, ikke flere ved stedet.
3)
Anders Andersen, 2 tdr 2 alb, Mand og Kone med to Børn er også sengeliggende, flere er ikke ved stedet, Konens mæle har i nogen tid været betaget. Sygdommen har varet en lang tid, deres tilstand er fattig og ringe, hvilket har bevæget Sognefolkene til, at give dem både penge og andet til ophold, og Bymændene ved omskifte, været dem til anden hjælp. Da de bør have nogen hjælp, sender Moldrup Jens Jensen Rytter til Amtmanden, så denne selv kan tale med ham. 9 Juli 1748.

231
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Husmanden Christen Christensen i Velling, der er dømt til Viborg Tugthus for begået Skovhugst, har både i Foråret, siden Moldrup fik Amtmandens bestemmelse om straffen, været hjemsøgt af en jammerlig svaghed, på samme måde som mange andre i Sognet, så han i sin store nød er opholdt af Sognefolkene og andre medlidende Mennesker, hvorvidt han nu er kommet sig, ved Moldrup ikke. Da der til hans afsendelse vil være nogle omkostninger, vil det vel være bedst, at dette besørges af Sessions Skriveren Over Auditør Kelle, Skov Bøde kassen til udgift. 23 August 1748.

232
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Jvnf skrivelse, er der i dag foranstaltet søgsmål mod Rasmus Nielsen Skræder af Stilling. Men da det ikke fremgår, om det skal være ved Verdslig eller Geistlig Ret, og det ellers ved Geistlig Ret, vil tage lang tid, med bekostning til en fremmed Provst, udtagelse af Stævning, påkendelse og vedkommendes approbation på Dommen, bedes Amtmanden fremkomme med sin gode vilje, om sagens behandling. 1 August 1748.

233
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer:

1)
Søren Snedker, skal på anfordring blive betalt de 2 mk, for at optage den lille Bro i Dyrehaugen.
2)
Kvitteringen for Tømmeret, som er blevet deraf, skal fremkomme så snart Tømmermandens forklaring om, hvad der kan anvendes andetsteds, er fremkommen.
3)
Christen Troelsen fra Velling, skal ved først givne lejlighed blive indkaldt, om han er kommet sig, så han kan afsendes til Viborg.
4)
Ang det i Kalbygård og Flendsted værende Tømmer, til de skadelidte i  Framlev, da findes der ingen Vindfælder, så det der findes, er ikke nok til det der er bevilget. 26 August 1748.

234
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til beskrivelsen af det Tømmer, der er optaget af Dyrehauge Broen, og spørger om Amtmanden vil skrive til Cammeret, om afholdelse af Auktion over samme, eller Moldrup selv skal gøre det, så han kan komme af med det. 28 August 1748.

235
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang at hvad der udkræves til de 5 små, Fader og Moderløse Hyrdebørn i Sønder Vissing, skal blive foranstaltet. Deres efterladenskaber, er af Sognefogeden beskrevet, og udgør 12 rdr 9 sk, medens gælden er 6 rdr 12 sk, så der kun vil blive lidt til Børnene, men til stor besværing for kasse og Sognet. Der er ikke fra Cammeret indkommen nogen ordre, ang penge til Plankeværkets flytning ved Slottet. 25 November 1748.

236
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Hvad der efter Amtmandens foranstaltning, allerede er ført ved Birketinget, i sagen mellem Mons Juul på Tyrrestrup og Beboerne i Ørridslev og Hoved, ang Grøften om Fruens Hauge, henvises til udtog, der klart viser, at Beboerne har været beføjede. Mons Juuls Søn har ved Retten lovet, at udlægge det der urettelig er indtaget, når det blev forevist [se tidligere - sagen kørt over ca 10 år]. 27 November 1748.

237
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Vedlagt en specification over det, der i næste Session, angår Fæste. Skulle Amtmanden ønske nogen indkaldt før Sessionen, udbedes en dag til samme, men såfremt det kan vente til Sessions dagen, kan de advares så tidligt, at de kan indfinde sig hos Amtmanden tidligt om Morgenen. 12 Oktober 1748.

238
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Natmanden i Føvling, Mathias Madsen, har nu pådraget sig 2 års restancer, af den årlige afgift på 1 rdr, som han skal betale for det ham forundte Hus, der i Krigs Jordebogen, ligesom de andre Huse i Byen, er ansat til 2 rdr 24 sk årligt, hvor af den ene rdr er indgået til omdrag. Moldrup vil ikke undlade, at anmelde restancen, til Amtmandens videre bestemmelse. Amtmanden erindrer vel, at da Moldrup i 1745 havde den ære, at være med til de Fattiges forretning, gav Natmanden den hellige forsikring og gode løfte, både om Husets reparation og afgiftens rigtige betaling, siden har han tid efter anden været indkaldt, både til Moldrup og Amtmanden i samme forbindelse, men hver gang været modvillig. Nævner desuden, at Natmanden i Tåning har tilbudt, at antage Huset til forsvarlig istandsættelse, og afgiftens rigtige betaling. 16 Januar 1748.

239
Fra N Thygesen, Mattrup. Henviser til modtagne skrivelse, hvori ønskes nærmere oplysning, ang et Hus han har opsat til Natmanden Mathias Madsen i Føvling. Thygesen angiver, at han i Juli 1746 opsatte Huset, på sin egen grund, hvori han lod den fattige Natmand have skjul og ophold. Nævner et øde Hus, som tilhører Kongen, der tidligere var beboet af Natmanden Anders Madsen i Tåning, men efter hans flytning for 4-5 eller 6 år siden, var ganske øde, men alligevel med fare og frygt, blev beboet af Halvor Andersen, der igen er flyttet, efter at Huset var så forrådnet og sønderbrudt, at det ikke stod til at redde. Mener det fra Moldrups side, må være en Skriver fejl, at Kongens Hus, og hans eget forveksles. 4 Marts 1748.

Omslag.

Leverance af Inventarium til Skanderborg Slot 1748:

240
Fra Peder Låsby m fl, Århus Rådstue. Henviser til modtagne skrivelse, ang rekvisition af 16 gode Senge med behørig omhænge og Sengeklæder, 16 Borde med Borddækkener, 16 par Lysestager med Saxe, 16 Natskrin med Bækkener og 32 par hvide Vinduesgardiner med Kapper, i anledning af forventet Kongeligt besøg, hvilket er videregivet til levering af Borgerskabet, og afsendes med Lorentz Koch og Christen Pedersen til Slotsfoged Christian Bruun, med nummer mærke og tal, imod dennes bevis. 3 Maj 1748.

241
Fra Magistraten, Horsens. Henviser til modtagne ordre, ang levering af diverse inventar til Skanderborg Slot. Byen har tidligere kun været pålagt, at levere Sengeklæder til 16 Senge, samt Bækkener og Lysestager med Saxe, når hele det Kongelige Herskab var ventendes, så det falder dem fast umuligt, hvis det i øvrigt, i denne svage tid, kunne samles, at få de mange Sengesteder, Borde og Natskrin  befordret til Skanderborg, medmindre Amtet vil give kørselen. Der er kun 9 Vognmænd i Byen, og det ønskede kan vel ikke transporteres på mindre end 24 Vogne. Nævner desuden, om det ikke er betænkeligt, at føre Sengeklæder og Mobilier her fra, til et Kongelig Slot, eftersom Børnekopper grasserer i de fleste Huse, men uanset dette, vil man anmode om, at Byen ikke pålægges mere, end der forhen er sket. 3 Maj 1748.

242
Fra Peder Låsbye m fl, Århus Rådstue. Henviser til modtagne skrivelse, ang levering af Sengesteder m v, til Hans Kongl Majestæts tjeneste, ved ankomsten til Skanderborg Slot. Der skal til førstkommende 4 Maj, fra Byen blive leveret, så mange som kan fås, af det bedst mulige. Men da det Kongelige besøg, ikke bliver så stort som tidligere, og der alligevel er rekvireret ligeså meget som forhen, håber man Byen bliver fritaget med en mindre leverance. 27 April 1748.

Omslag.

Delinqventsager 1748:

243
Fra Christen Gundorph, Skanderborg. 8 Februar 1748 blev Dom afsagt, i sagen mod Anne Andersdatter i Låsby, ang begået Lejermål. 25 Januar var for Retten på Moldrups vegne, Sr Niels Kirchman i en sag mod Anne Andersdatter i Låsby, formedelst hendes 4 besvangrelser, hvorfor hun for de 3 første gange er afstraffet. Attest fra Sognepræsten Othe Sommer, angående de der har overtrådt det 6te Bud, hvoraf fremgår at Rasmus Nielsen, tjenende i Overgård, første og fjerde gang, har forset sig med Anne Andersdatter i Årsbech Låsby. Nævnes også hendes Broder Niels Andersen, Låsby, der mødte på hendes vegne, idet hun var faldet, og det ene Ben formodentlig brækket. Hun har udstået Kirkens disciplin, men dømmes desuden til arbejde i Viborg Tugt og Manufakturhus i 4 år, og desuden aftjene omkostningerne. 8 Februar 1748.

244
Fra Christen Gundorph, Skanderborg. 22 Februar 1748 afsagt Dom over Hestetyven Søren Pedersen fra Gjerrild, til Hudflettelse i Arresten og Tugthus arbejde på livstid. Henviser til Tingsvidne af 28 September 1747, mod Søren Pedersen fra Voldby i Nørre Herred, der ved forhøret den 9 September bl a tilstod, medens Folkene var i Kirken, at have stjålet en Hest på Forlev Mark, tilhørende Rytterbonden Christopher Clausen. Desuden at han kort tid forinden, var løbet af tjenesten hos Hospitalsforstander Niels Nielsen. Også tyveri af en Hest fra Enken Mette Jensdatter i Århus. Dømmes til at miste sin Hud i Fængselet, og desuden livstidsarbejde i Viborg Tugthus. 28 September 1748.

245
Fra Arnoldus Christian Dyssel, Landdommer etc. Gør vitterligt, at Rasmus Andersen fra Schanderborg Rytterdistrikt, har udstået sin straf og derfor løslades, så han kan begive sig til sit rette hjem. Og eftersom han har forbedret sig til det gode, anbefales og begæres, at Velærværdige Christian Sadelin [Seidelin] vil meddele ham Skudsmål, ang hans Saligheds sag. 30 September 1748.

Notat:
23 August 1748 blev bemelte Rasmus Andersen delagtiggjort i Alterens Sacramente. C Seidelin.

246
Fra Christen Gundorph, Skanderborg. 19 August 1748 blev Dom efter begæring afsagt, i sagen mod Rasmus Skræder i Stilling. 19 August 1748 blev efter Moldrups begæring, afholdt en Gæste Ret i Jørgen Foghs Hus i Skanderborg, i en sag mod Rasmus Skræder i Stilling og Else Rasmusdatter af Ry. Retten betjent af Birkedommer Christen Gundorph og Skriver Niels Wissing. Otte mænd: Rasmus Bruhn, Hannibal Brundt, Niels Nielsen, Rasmus Povelsen, Jørgen Knudsen, Søren Jensen, Herløf Jensen og Hans Fynboe, alle af Skanderborg. Tilstede for Retten på Moldrups vegne Sr Niels Kirchman, ang en besværing og anklage fra Høj Lærde Christen Høgh, Skanderborg til Amtmanden, betræffende Skræder Rasmus Knudsen af Stillings onde opførsel, nævnes også hans tyveri af 2 Sølvknapper, af en Brøstdug, som lå i en Kiste. Dømmes til arbejde i Viborg Tugthus i 4 år. Sagen mod Else Rasmusdatter, drejer sig om hendes udstedte trusler mod Madame Gerlach i Ry, Sr Bang afviser på hendes vegne, at denne sag kan behandles sammen med den anden sag, og forlanger hende løsladt fra Arresten, hvilket godkendes . Nævnes også forskellige vidner. 19 August 1748.

Notat:
8 September er Rasmus Skræder ved Portner Jens Nielsen, afleveret i Tugthuset.

247
Fra Christen Gundorph, Skanderborg. 26 November 1748 blev, ved en extraordinær Ret, holdt i Niels Ustrups Hus i Skanderborg, efter rekvisition af Regimentskriver Moldrup, Dom afsagt, over Inderste Michel Andersen af Stilling for begåede Tyverier. Retten betjent af Birkedommer Christen Gundorph og Skriver Niels Vissing, samt angivne 8te mænd. For Retten fremkom på Moldrups vegne Niels Kirchman, i sagen mod den anholdte Almisselem Michel Andersen for begangne tyverier. Dommen lyder på arbejde i Viborg Tugthus i 6 år. 26 November 1748.

Bilag:
Ao 1748 den 14 December, blev i Viborg Tugthus, efter Dom, indleveret Christen Christensen af Velling og Michel Andersen af Stilling.

248
Fra Christen Gundorph, Skanderborg. 9 December 1748 blev Dom afsagt, over Christen Caspersen i Mesing og Rasmus Rasmussen af Skanderborg, den første for begangne små Tyverier og Betlen, og den anden for begangne Leiermål med videre. Retten afholdt i Niels Ustrups Hus i Skanderborg, betjent af Birkedommer Christen Gundorph og Skriver Niels Wissing, samt navngivne 8te Mænd. På Moldrups vegne og i commission af Amtsforvalter Justsen, Fuldmægtigen Niels Kirchman. Christian Caspersen dømmes til arbejde i Viborg Tugthus i 6 år og Rasmus Rasmussen samme i et halv år, samt betale Lejermålsbøderne med 12 rdr, og i mangel af betaling, at arbejde yderligere 4 uger. 9 December 1748.

Bilag:
Kvittering dat 14 Decb fra Viborg Tugthus, for modtagelse af Christian Caspersen, Mesing. 

249
Tingsvidne:

Fra Christen Gundorph, Skanderborg [66 sider]. Torsdag 22 Februar 1748 blev sammen med underskrevne med Domsmænd, afsagt Dom i sagen mod den for Hestetyverier, arresterede Søren Pedersen. Torsdag 5 Oktober 1747 mødte for Retten på Moldrups vegne, i Commission af hans Fuldmægtig Mons Kirchman, Sr Niels Bang af Overby som eskede sagen i Retten mod den for Hestetyverier, arresterede Dreng Søren Pedersen af Voldby. Fremlægges bl a skrivelse fra Jeramias Müller [Karlby Præstegård], om Arrestantens år og alder, fra Borgmester Låsbye i Århus, ang tyveri af en 12 årig Sort Brun Hest på Byens Mark. På forsvareren Jørgen Foghs vegne, mødte Søren Knudsen af Høver. Efter sagens omstændigheder, og eftersom han kun er en Dreng, der efter Sognepræsten Jeramias Müllers attest viser, at han endnu ikke har været til Confirmation og det Høyværdige Alterets Sacramente, samt at de af ham stjålne 2 Bæster igen er kommet til deres rette ejermænd, dømmes han til at miste sin Hud i Fængselet, og derefter forsendes til Viborg Tugthus, hvor han bør arbejde sin livstid. Omkostningerne bør pålignes Amtet. Under afhøringen fremkommer beskyldninger mod Peder Friis i Gjerrild, der fredagen den 8 December 1747, bliver indkaldt til Scheels Birketing, ang han skal have tilskyndet Søren Pedersen til Hestetyveriet. Under afhøringen nævnes, at Søren Pedersen er Søn af Peder Skiellerup i Voldby. 22 Februar 1748.

Omslag.

Processager og Tingsvidner 1748:

250
Fra Niels Bang, Overby, Birkedommer ved Stensballegårds Birk [se tidligere - 8 sider]. Fremkom efter Amtmandens ordre i Skolen, med tvende Mænd, Chresten Jensen og Jens Madsen af Tvingstrup, for at holde et lovligt forhør ang Hyrden Hans Rasmussens søn, som efter, at han sidst afvigte 14 Februar var kommet syg hjem fra Skolen, døde den 20. Først blev fremkaldt Skoleholderen Olluf Mathisen, der på forespørgsel om Drengen i hans påsyn havde spøgt eller leget med de andre, svarede nej, men da han i denne uge spiste hos Hans Eschelsen, der bor i den vestre Gård i Byen, kan han ikke sige, hvad der skete i det tidsrum han var der. Da det bestemtes at det døde legeme, der var nedsat i åben Grav, skal synes og besigtiges, så forføjede man sig til Kirken og af Graven optog den døde Dreng, hvor man fandt, at Huden fra Brystbenet og over Maven, var mørkere end de andre steder. Til stede var også hans slægtninge Hans Pedersen og Jens Simonsen, fra Åes. Afhøring af flere vidner, herunder også Børn. 25 Februar 1748.

251
Tingsvidne:

Christen Gundorph, Birkedommer, Skanderborg og Skriver Niels Wissing af Galten [19 sider]. 15 Februar 1748 blev efter Sr Kirchmans begæring, udstedt Tingsvidne i sagen mod en del i Jaungyde, angående ulovligt Krohold med videre. Stævnet Ove Andersen, Jeramias Skomagers Kone Dorthe Hampnes, Jørgen Jensens Hustrue Johanne Sørensdatter og Hyrden Niels Laursen i Jaungyde, for deres ulovlige Krohold og Brændevins brænding, hvorved de lokker, og forfører, mangen et ungt menneske, og således berøver dem deres timelige velfærd, nævnes Søren Jensens Kone Maren Jensdatter, de ikke alene har forøget hendes fuldskab og liderlige levned, men endog hemmeligt har modtaget de varer, som hun har taget fra Manden. Tinghørere: Peder Rasmussen, Iver Jensen, Rasmus Laursen, Jens Knudsen og Rasmus Jensen alle af Veng, Jens Rasmussen, Alken og Knud Sørensen af Firgårde. 15 Februar 1748.

Omslag.

Bøder til Justitskassen ang 1748:

252
Fra Hans Vilsted og C Ørting, Tyrsting - Vrads Herred m fl. Indberetning ang pådømte Bøder til Justitskassen:

1)
Tyrsting - Vrads Herred: Birkedommer Påsche i Hastrup Mølle, for udeblivelse i en sag mellem ham og Assessor Bredal, Hammergård, blev idømt 1 rdr der ventes indbetalt på Amtstuen.
2)
Stensballegårds Birketing, ingen bøder. 13 Juli 1748. Niels Bang.
3)
Skanderborg Amtstue, betalt af Amtmanden, for et skiftebrev efter gl Hans Jørgensen og Hustru Anne Poulsdatter i Lerdrup, 3 ark papir a 6 sk i alt 1 mk 2 sk. 9 August 1748 Hans Justsen.
4)
Ingen bøder ved Skanderborg Birketing. 12 Juli 1748 Chr Gundorph.
5)
Ingen bøder ved Vor - Nim Herred. 14 Juli 1748 N Rasch, Olluf Bruun.
6)
Ingen bøder ved Hads - Ning Herred. 14 Juli 1748 Friderich Holmer Knud Engelbretsen.

253
Fra Chr Gundorph og N Vissing m fl, Skanderborg. Indberetning om idømte bøder til Justitskassen:

1)
Ingen bøder ved Skanderborg Birketing. 14 Januar 1748 Sign.
2)
Ingen bøder ved Vor - Nim Herredsret. 14 Januar 1748 Sign.
3)
Ingen bøder ved Tyrsting - Vrads Herred. 31 Januar 1748 Sign.
4)
Ingen bøder ved Hads - Ning Herredsret. 28 Decb 1747 Sign
5)
Ingen bøder ved Stensballegårds Birketing. 8 Januar 1748 Sign.
6)
Genpart af Dommen, i sagen mellem Mads Kruus til Hvolgård, på egne og sin Bonde Jørgen Andersens vegne, og Jens Jensen Åle af Lensgårde, samt Johan Nielsen Østergård af Hjortsvang, på den anden side, afsagt ved Landstinget 12 Oktober 1746. Så bør Herredsfoged Vilsted, som ved sin uretvise Dom har forvoldet denne indstævning, betale 2 rdr til Justitskassen. Viborg 27 Oktober 1746. Peder Torp.

Notat:
5 Marts 1748 er Vilsteds 2 rdr betalt i Amtstuen. 23 Januar 1748 betalt af Provst Harlevs skiftebrev 4 rdr 9 sk. 23 Februar 1748 af Søren Sørensens skiftebrev i Vads Mølle, betalt 2 rdr 5 mk 10 sk.

Omslag.

Vej og Brovæsen 1748:

254
Fra N Rasch, Horsens, By - og Herredsfoged. Siden tiltrædelsen af Embedet, har han idelig tilholdt Mændene i Egebjerg, enten at indhegne, eller opfylde, en del dybe Lergrave, ved Landevejen mellem Horsens og Skanderborg, da de nogle steder kun er en halv alen fra vejen, og derfor kan være til fare for de rejsende. For ca 2 år siden satte de da også et rækværk op, men dette stod ikke over 2 måneder, hvorefter det tid efter anden var fjernet. Når de senere blev pålagt, at opsætte et nyt svarede de, at det jo bortstjæles, men det lykkedes alligevel, at få dem til at opsætte hegnet igen, med samtidig aftale om, at de skulle holde det vedlige. Amtmanden kender selv Bondens hastarrighed, endog i mindre ting, hvorfor han bedes pålægge Egebjerg Mændene, der ligesom flere af deres art, ikke gør godt uden ved magtens tvang og straf, indenfor en vis tid, enten at indhegne, eller opfylde nævnte Lergrave. Nævner også Mændene i Gedved, der er begyndt at grave tæt ved Tinghuset og vejen. 14 Oktober 1748.

255
Fra N Rasch, Møllersdal. Han er ked af, at Amtmanden har fundet enden af Hansted bro så vanskeligt at passere, hvilket han også gerne ville have ordnet, hvis det havde været i hans magt. Men Amtmanden erindrer vel, at den for ca 1 1/2 år siden blev upåklageligt repareret, hvilket han med mange folk kan bevise, ligesom Amtmanden selv siden den tid har passeret samme, og fundet den forsvarlig. At den siden, bl a ved Tøvejr har taget skade, kan hverken han eller noget menneske holde for, eftersom han ikke kan tvinge naturen eller Guds vejrlig. Enhver fornuftig ved, at det arbejde som Amtmanden nu forlanger udført, ej er gørlig på denne årstid, såfremt det skal have nogen vedvarende bestandighed, og omkostningerne ikke være spildte, hvilket han også har skrevet til Gundorph. Mener derfor at have gjort sin pligt, således han ikke med føje kan tage del i de hårde, og nærgående beskyldninger, som Amtmanden har fremsat. Ang Kongens ankomst i det tilkommende forår, indgav han efter ønske, oplysning om hvilke veje der mest behøvede reparation, men har ikke siden hørt noget. 7 Januar 1748.

256
Fra N Rasch, Møllersdal. Henviser til modtagne ordre, ang Vejenes reparation i Vor Herred, forinden Kongens ankomst, hvilket han vil rette sig efter. Men eftersom han til dette, mangler befordring, bedes Amtmanden lade Amtstuen tilstille ham en anvisning på fri befordring, med en bespændt Vogn fra Sogn og sted, til de steder der måtte være nødvendige, hvorefter han, efter sin formåen, i denne travle tid for Bonden, skal sørge for, at alt bliver ordnet. 1 Maj 1748.

257
Fra Wartberg, København. Henviser til modtagne skrivelse, og har i den anledning nøje efterset det Danske Cancellies arkiv, om der skulle være en genpart af repartionerne over Landevejene i Danmark, især vedrørende Skanderborg - Åkier Amter, jvnf forordningen af 4 Marts 1690. Men der fandtes intet i arkivet, hvilket formentlig skyldes, at der ikke i forordningen er givet en sådan befaling til Amtmændene, men kun at vedkommende havde, at overlægge hvorledes Landevejene rigtigst og bedst kunne repareres og vedligeholdes o s v.  24 Februar 1748.

258
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. [7 sider]. Gør vitterligt, at han på Kongens vegne, jvnf skrivelse af 7 Februar, fra de Deputerede for Financerne etc, har ændret den tredie post i aftalen af 12 August 1743, med Birkeskriver Niels Wissing, om vedligeholdelsen af Vorvads Bro, således han i stedet for den ham forhen tilhørende Gård på Storegaden i Skanderborg, liggende imellem Provst Christen Høgs Gård, på den ene side, og forrige Latinske Skolehus, på den anden side, nu til forsikring, en ham i Skanderborg på liden gade, imellem Christopher Ermandingers hus på den nordre, og den Danske Skolehus på den syndre side, tilhørende wåning, samt to Selvejer Huse i Galten, imod at ham er tilladt, at afhænde sin forrige Gård, men ellers vedbliver den mellem ham og Hans Leth i 1735 oprettede contract om Broen. [Derefter under 8 punkter nærmere om aftalen]. 26 Oktober 1748.

2 enslydende bilag om samme.

259
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Gør vitterligt, at han på Kongens vegne, jvnf skrivelse af 27 Januar fra de Deputerede for Financerne, ved Auktion den 19 December, har indgået aftale med Jens Sørensen i Odder, at denne for en vis årlig sum, skal vedligeholde de 2 store Broer ved Skanderborg Slot, den lille Bro ved Vrold Mark i Dyrehaven og Broen ved Ring Closter. Den store Bro mellem Skanderborg Slot og Byen 78 alen, do imellem Slottet og Dyrehaven 78 1/2 alen, do imellem Dyrehaven og Vrold Mark 13 1/2 alen og do ved Ring Closter 25 1/2 alen. [Derefter bestemmelserne under 9 punkter. 24 April 1748.

Godkendt i Rente Kammeret 21 December 1748.

260
Fra Jacob Andersen, Voerladegård og Anders Andersen, Molderup. Efter Birkeskriver Niels Wissings forlangende, har de synet og besigtiget Vorvads Bro, og fundet den nyligt repareret og forbedret med nye Fjæl, så den er i god og forsvarlig stand, at alle og enhver kan passere samme uden fare. [Ingen dato] 1748?.

261
Fra C U v Nissen, Århus. Henviser til sin udsendte skrivelse af 30 Januar, til samtlige Proprietærer, Herlighedsejere etc, ang reparationen af Landevejene i Stjernsholms Amt, hvilken han ser sig nødsaget til at gentage, eftersom man snart kan vente den Kongelige ankomst, og dennes videre rejse til Norge. Da det samtidig er et godt tidspunkt for reparationen, ønskes vedkommendes underretning om samme. 30 August 1748.

Påtegnet:
Fra Rugholm, Ussinggård m v.

262
Fra N Rasch, Horsens - til Stiftamtmanden. Så snart han havde modtaget Amtmandens brev, ang reparationen af Vejene, skrev han straks - ved cirkulations brev - til alle vedkommende Proprietærer, Jordegodsejere og forsvar, og med henvisning til Amtmandens brev, pålagde dem straks, uden mindste forhaling, at beordre deres Bønder og tjenere til arbejdets snareste udførelse, her hvor vejrliget også er bekvemt. Bad dem ligeledes lade arbejdet udføre forsvarligt, og til hans sikkerhed meddele, hvornår dette ville blive udført. Mener således han har gjort sin pligt, men hvad der har hindret, eller hvem af Proprietærerne der har været efterladende, ved han ikke, men nævnte skrivelse har han ikke, uanset det nu er over en måned siden, fået tilbage. Da han ikke magter, at tvinge vedkommende imod deres vilje, beror det nu på Amtmandens myndighed. 9 Oktober 1748.

263
Fra N Rasch, Horsens - til Stiftamtmanden. Ved sin hjemkomst fra Fyn, modtog han Amtmandens nådige ordre af 18 pasfoto, ang Landevejenes reparation i Nim Herred. Men da han aldrig har modtaget en inddeling, og samme aldrig er sket, hvorefter enhver kan vide, hvilken del denne står for, så har han brugt det nemmeste og hurtigste middel, for at få arbejdet påbegyndt, nemlig at lade hver Lægdsmand forfatte et Syn på de steder i hvert Sogn, hvor Landevejene løber igennem og behøver reparation, samt hvor mange Folk med Heste og Vogn der til kørsel med Sten, Grus eller Ris, kunne behøves hvert sted. Da han nu fik et sådant Syn og efterretning om Vejene i Hvirring Sogn, så han at en del af det der behøver reparation, falder på Rasch Gods, som tilhører Assessor Marcusen, og skrev derfor til denne med henvisning til Amtmandens brev, men i stedet for at vente frugten af dette, fik han i stedet en protest, som grunder sig på den inddeling der skete efter forordningen af 4 Marts 1690. 9 September 1747. [År ok]

264
Fra C Calmer, Horsens - til Christian Ulrich von Nissen. Henviser til Stiftsbefalingsmandens ordre af 18 August, som han har modtaget af By og Herredsfoged N Rasch, ang Landevejenes og Broernes reparation, hvilket, så vidt der er muligt, skal blive efterset og forfærdiget, så Deres Høybårenhed skal blive fornøjet. Henviser dog til, at Rasch eller hans formænd ingen repartion har haft, ang hvilke Sogne der tilkommer de enkelte steders vedligeholdelse, holder sig derfor til forordningen af 24 April 1734 med Milepæle eller Milemærker etc. 31 August 1747 [År ok]

Omslag.

Skov og Jagtvæsen angående 1748:

265
Fra C Rathlou, Rathlousdal. Af hosfølgende kan behageligt erfares Rentekammerets mening, ang de i sidste Skov og Jagtsession, for Skovtyveri, pådømte Bønder, hvilkes afstraffelse i en ledig tid, overlades til Amtmanden og Regimentskriver Moldrup. 5 Gbr [Oktober] 1748.

266
Fra Keller, Hammel. [Se forrige]. Extract af Skov og Jagt Sessions Protocollen 1747, ang Cammerets resolution om afstraffelse af de for Skovtyveri pådømte.

Salten:

1)
Jens Jensen, skal sidde til huls på vand og brød 7 uger
2)
Niels Nielsen, samme straf 22 dage
3)
Store Jens Rasmussen, ditto straf 4 uger
4)
Rasmus Nielsen, ligeså 26 dage
5)
Niels Jensen, også til huls på vand og brød 30 dage
6)
Søren Jensen i ligemåde straffes 6 uger
7)
Søren Thomasen, dito straf 5 uger
8)
Dines Nielsen, samme straf 4 dage

Hammel wed Frisenborg 24 September 1748 Kelle.

Salten By:

1)
Søren Nielsen, med fængsel på vand og brød 14 dage

Biødstrup:

2)
Søren Smed, samme straf 4 dage

Tåning:

3)
Albreth Christensen, samme straf 4 dage

Rye:

4)
Morten Augustinusen, bemte straf 14 dage
5)
Peder Thomasen, dito straf 24 dage
6)
Laurs Nielsen, dito straf 14 dage
7)
Johan Knudsen, Huusmand dito straf 8 dage
8)
Niels Pedersen, dito straf 14 dage
9)
Niels Jensen Heedegård, samme straf 14 dage

Nørre Vissing:

10)
Daniel Jensen, til fængsel på vand og brød 14 dage
11)
Mads Nielsen, samme straf 14 dage

Jaungyde:

12)
Jesper Sørensen, ligeledes straf 14 dage

Tørring:

13)
Jens Frandsen, Huusmand på vand og brød 8 dage

Alling:

14)
Rasmus Nielsen, Snedker ligestraf 14 dage

Flendsted:

15)
Christen Sørensen, samme straf 14 dage
16)
Peder Hansen, samme straf 14 dage
17)
Jens Poulsen, samme straf 6 dage
18)
Niels Pedersen, Firgård? samme straf 12 dage
19)
Søren Madsen, Huusmand som nu boer i Klintrup samme straf 4 dage

Toustrup:

20)
Søren Erichsen, Selweier ligestraf 5 dage
21)
Mads Hansen, også 14 dage

Røgen:

22)
Jens Hansen, til fængsel på vand og brød 14 dage

Skjøring:

23)
Jens Nielsen, ligeså 6 dage
24)
Niels Jensen, Inderste ligeså 2 dage

Sjelle:

25)
Hans Jørgensen, ligeså 8 dage
26)
Rasmus Hansen, ligeså 8 dage

Skoubye:

27)
Niels Hansens karl, nafnlig Bertel Nielsen, skal sidde i fængsel på vand og brød 8 dage

Venge Bye:

28)
Jens Laursen, samme straf 8 dage
29)
Rasmus Laursen, samme straf 6 uger
30) Olle Christensen, samme straf 3 uger
31)
Peder Pedersen, samme straf 4 uger

Hårbye:

32)
Christian Jocumsen, til fængsel på vand og brød 16 dage
33)
Rasmus Sørensen, ligeså 16 dage
34)
ung Niels Rasmussen, ligeså 12 dage

Miesing:

35)
Rasmus Jensen, ligeså 6 dage

Biatrup:

36)
Anders Clausen, Hyrde som nu er i Stilling også 3 dage
37)
Christian Hansen, tiener nu Morten Poulsen i Hørning til fængsel på vand og brød og daglig 4 timer at ride Træhesten 14 dage

Gram:

38)
Mickel Ericksen, til fængsel på vand og brød 16 dage
39)
Anders Christensen, samme straf 18 dage
40)
Rasmus Pedersen, samme straf 18 dage
41)
Rasmus Nielsen, til fængsel på vand og brød i 3 uger
42)
Christen Mickelsen, dito straf 3 uger
43)
Anders Mickelsen, dito straf 12 dage
44)
Søren Mickelsen, dito straf 12 dage

Illerup:

45)
Mickel Sørensen, ligeså 6 dage
46)
Thomas Mickelsen, ligeså 8 dage

Sveistrup:

47)
Peder Jensen, lige straf 10 dage

Forlev:

48)
Smeden Johan Rasmussen, til fængsel på vand og brød i 8 uger

Skanderborg Ladegård:

49)
Søren Donses auls Karl Nafnl Niels Nielsen, til fængsel på vand og brød 2 dage og daglig Ride Træhesten i 4 timer
50)
Søren Donses anden Karl Nafnlig Henrick, ligeså 2 dage og daglig ride Træhesten i 4 timer
51)
Jørgen Donsens auls Karl nafnlig Peder Dørup, ligeså 2 dage og daglig på Træhesten i 4 timer
52)
Jørgen Donses anden Karl Nafnlig Søren, ligeså 2 dage og daglig på Træhesten 4 timer
53)
Jørgen Donses tienestedreng Nafln Key? også 2 dage og daglig på Træhesten i 4 timer
54)
Rasmus Christensens auls Karl Nafnlig Johan, ligeså 2 dage og daglig på Træhesten i 4 timer
55)
Rasmus Christensens tienestedreng Peder Jespersen, 2 dage og daglig på Træhesten i 4 timer.

17 August 1748.

Bilag:
Opsats over hvorledes efterfølgende, som ved Skov Sessionen i 1747 blev dømt til straf, er bestilt til at fremkomme:

1748 Lørdag 7 Marts:

Tåning:

Albredt Christensen, 6 dage haver tilgode 3 dage

Olle Steffensen, fra den tid han var i Eier: 4 dage afstraffet

Hylke:

Søren Gantrup, 2 dage afstraffet

Ringcloster:

Maren Pedersdatter, tjener Søren Ollesen: 4 dage afstraffet

Skoubye:

Søren Pedersen, 6 dage afstraffet

Jens Lauridsen, 3 dage afstraffet

Vrold:

Christen Thomesen, 2 dage

Storring:

Peder Rasmussen, Huusmand 8 dage Nb afstraffet

Mandagen den 11.

Flensted:

Rasmus Nielsen, Wefwer 5 dage afstraffet

Peder Hansen, 8 dage ligeså

Jens Povelsen, 12 dage afstraffet 7 dage.

Onsdagen:

Venge:

Niels Christensen, 14 dage straffet

Povel Rasmussen, Huusmand: 14 dage Nb afstraffet 7 dage

Marti den 13:

Venge:

Rasmus Rasmussen, 28 dage straffet 7 dage

Peder Pedersen, 28 dage ligeså

Rasmus Laursen, 42 dage

Søballe:

Peder Tommasen, 15 dage sat i 2 dage rest 13

Illerup:

Mickel Sørensen, 12 dage

Ejer:

Jens Nielsen Krog, 10 dage udstanden

Jens Andersen, 16 dage straffet 7 dage

Jens Hansen, Boelsmand 14 dage ligeså 10 dage

Skovrider Enkens Karl, Straffes med den Spanske Kappe.

Mandagen den 18de

Riis:

Mads Jensen Knop, 8 dage straffet 6 dage rester 2 dage

Søren Tommesen, 12 dage afstraffet

Jørgen Lauridsen, 14 dage 7 dage

Tebstrup:

Peder Nielsen Hjuulmand, 6 dage afstraffet

Velling:

Jens Ollesen, 19 dage rester 16 dage.

267
Fra C Rathlou og Pultz, Rathlousdal. [Se forrige]. Henviser til vedlagte extract af Skov - Jagt og Sessions Protokollen for 1748, ang de Bønder, der den 26 - 27 og 28 Juni, for ulovlig Skovhugst i de Kongelige Skove, blev idømt straf på Kroppen. Amtmanden bedes sørge for, at de uden mindste forsømmelse af deres arbejde, kan udstå de idømte straffe. 10 September 1748.

268
Fra C Rathlou, og F Pultz, Rathlousdal. Omhandler en ikke navngiven person, som Rathlou angiver som noget Tyndhjernet og selvrådig, som ikke kunne skades om der kom en klemme på hans Hals. Hvis det måtte behage Amtmanden, burde denne lade ham indkalde for, om muligt før den kom videre, at få sagen ordnet i mindelighed. Nævner også sammes tidligere sag med Bredahl og Jens Boelund, hvor han fik en god Correx, men hvad hjalp det. 24 April 1748.

269
Fra F Pultz, Skanderborg. Henviser til Amtmandens forlangende, at han, enten i Yding eller Højlund Skove, skal lade forevise et udgået Træ, for Skoleholderen Peder Fugl i Yding, til afslag i det, han for tilstundende år tilkommer, siden han ved tiltrædelsen i sidste Maj ikke fik noget af det, der var bevilget til Skolen, idet det dels var brugt af forrige Skoleholder, og dels borttaget i Skoven, således Skolen nu meget hårdt mangler samme. Pultz skal snarest muligt besørge det forlangte.  28 November 1748.

270
Fra C Rathlou, Rathlousdal. Han har indgået en aftale med Skovrider Peter Mønster, om de Stens sætning der ligger ved Solbjerg, og beder i den anledning, Amtmanden sørge for det nødvendige antal Vogne og Karle, til hjælp ved af og pålæsningen. 29 Juli 1748.

271
Fra C Rathlou, Rathlousdal. Da den bestilte Ulvejagt ved Hald og omliggende Moser, er fastsat til den 19 hujus, så formoder han, at Amtmanden er af den godhed, den 14 hujus at lade 2 Vogne transportere Jagtbetjentene Hans Stephensen og Niels Bredahl, til Skanderborg, hvorfra de siden skal til Viborg, om hvilket han allerede har skrevet til Amtmand Trappaud. 10 November 1748.

272
Fra F Pultz, Skanderborg. Efter Gehejmeråd og Jægermester Rathlous ordre, meddeles at Skov og Jagt Sessionen, i indeværende år, for Amtets vedkommende, skal afholdes i Skanderborg den 26-27 og 28 Juni, hvortil Amtmanden sammen med øvrige Deputerede må indfinde sig. 31 Maj 1748.

Færdig med læsning og afskrift  pakke no 37

LAV B5 C - 102 år 1748.

Påbegyndt læsning pakke no 38.

LAV B5 C - 103 år 1749:

Afgivelser 1749:

273
1 pakke Anordninger

Et Rescript af 3 Januar ang Wiborg Tugt og [beskadiget]

Et do af 4 Juli ang et Farweri i [beskadiget]

Et do af 22 August ang fri Proces for ?? imod Procurator Juul på Tyrrestrup

Et do af 2 September ang Marked i Skanderborg

Et do af 26 December ang et Lotteri

En pakke Cancellie Brewe

En pakke Rentekammer Brewe

En Gen Landoec og Cammer Coll Brewe

En do Brewe fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus

En do med Amtmændenes Breve

En do med Regimentskriver Moldrups Brewe

En do med Horsens Byes Brewe

En do med Skanderborg Byes do

En do ang Skanderborg Slots Bygninger

En do ang Skow og Jagtwæsen

En do ang Sessions og Lægdswæsen

En do ang Kirker og Skoler

En do ang Delinqwentsager

En do ang Staldstude og Qwægsyge

Et Skiftebrew efter Niels Rasmussen Møller i Klags Mølle med Bilage

En pakke med forskellige Brewe og Documenter.

Omslag.

Staldstude og Qwægsyge ang 1749:

274
Fra N Thygesen, Mattrup. Jvnf Kongelig befaling indberettes, at der af de i denne Vinter opstaldede Øxen, er solgt 80 til Mons Nicolai Ovens, Friderichsstad, der uddrives over Kolding Toldsted. 24 Marts 1749.

275
Fra G de Lichtenberg, Horsens. Af det lille antal Stude der er opsat på Serridslev, har han i disse dage solgt 30 til Christian Claudi fra Østerby Gård, som i morgen den 7 lader dem passere Kolding. 6 April 1749.

276
Fra N Thygesen, Mattrup. Af de i denne Vinter opstaldede Øxen, er der solgt 86 til Geheime Råd Desmercieres, som uddrives over Kolding Toldsted. 20 April 1749.

277
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup - til Birkedommer Christian Gundorph. [Se dennes sag mod Moldrup og Amtmanden]. Fremsender herved Kopi af det forlangte Tingsvidne og 2 Supliqer, hvorefter han håber Cammerherrens besværing, på den fra Rentekammeret rekvirerede post, bliver således som omgangen i sig selv er, thi han har aldrig, til sin fordel, afbrudt eller nedlagt nogen Bondegård, eller grund, på sit Gods. Af de angivne 40 Stude, der i denne Vinter er opstaldet, er der solgt 32 til Friderich Hardich fra Husum, der bortdrives den 22. Udbeder sig attest på samme. 4 April 1749.

278
Fra Hygom, Handstedgård. Da han på nærværende tid, agter at indkøbe 30 - 40 Stude, vil han ikke undlade at indberette samme, og udbeder sig samtidig Amtmandens gode Pas, som derefter med attest på fæets sundhed med videre, skal blive returneret snarest muligt. 16 September 1749.

279
Fra G de Lichtenberg, Horsens. I anledning af Hans Maystets allernådigste forordninger, anmeldes at han er blevet ejer af Serridslevgård, og der har opstaldet 50 Stude. 12 December 1749.

Omslag.

Forskellige Breve og Dokumenter Skanderborg Amt 1749:

280
Fra A Klein, Vinding Præstegård. Hans underdanigste bøn er, at Amtmanden vil undskylde den dristighed han har, ved at henvende sig ang følgende 2 klager, ligesom han håber Amtmanden vil hjælpe ham, til at afvende den befrygtende ulykke og ugudelighed, samt forargelse på de hellige dage.

Hvad Enken Lene Catrines klage angår, er den udispurterlig sandfærdig, thi hun ikke alene roser sig af den drabelige gerning, overfor alle hun træffer på Velling gade, men endog med uforskammet frækhed tilstod det samme overfor Præsten, da han samme dags eftermiddag kom til Velling. Desuden er gernings Kvinden, Land Soldat Thomas Andersens Hustru, sådan en som få eller ingen taler vel om.

Den anden, Niels Vibyes klage over Bryrup og Velling Beboerne, er så vidt Præsten ved, fordi de sidste kom i den førstes hus for at pante, fordi han skulle have solgt Brændevin til Markmanden. Nævner at de i samme anledning, har været hos Henric Fischer, der dog slap for udpantning, og hos Rasmus Christensen hvor de tog en Gryde, om han har fået den igen vides ikke. I øvrigt bliver det der pantes straks drukket op. Klager desuden over, at en del Bønder og Huusfolk, år efter andet holder hans Kvægtiende tilbage, uanset hvor tit han erindrer om samme, beder derfor om, at Amtmanden vil pålægge Lægdsmændene Peder Sørensen, Langballe og Rasmus Pedersen, Bryrup sørge for, de skyldige betaler deres gæld, og håber i det øvrige på Amtmandens hjælp. 7 August 1749.

Påtegnet:
22 September 1749 er herfor gjort anstalt.

281
Fra F G Samuelsen Beausin, Svejstrup Præstegård. Endelig er det ofte omskrevne Almisselem Anne Marie Madsdatter af Venge, ved Døden sidst afvigte 12 Hujus blevet afløst, hvilket først nu, på grund af mange forretninger, og til dels svaghed, bliver anmeldt. Hendes Jordefærd er på det sparsommeligste sket på kassens bekostning, idet hendes efterladenskaber slet ikke var tilstrækkelige. Den afdøde har efterladt sig et 4 årig Drengebarn, som er ganske forladt, og forventelig derfor vil blive kassen til årlig tynge, thi vel har han sin endnu levende Mormoder, der er i ægteskab med Indersten Jacob Madsen i Hårby, men samme er både uvillige, og til dels af alderdom uskikkelige, desuden har Præsten hørt sige, at de ikke bliver i Menigheden længere end til Påske. Ved altså ikke andre råd for underhold og opdragelse, end hos den barmhjertige, fattige Enke Maren Thøgersdatter i Venge, der for 4 mk vil påtage sig samme. Håber på Amtmandens gode anstalt. 24 Oktober 1749.

282
Fra Friderich Hanssøn, Sønder Vissing Præstegård. Henvender sig ang en kvinde Bodil Lasdatter, der for nogen tid siden kom til Annex Sognet Voerladegård, hvor hun opholder sig hos Laurids Andersen, Knapmager i Hem Bye. Hun er nu nedkommet med en Pigebarn, der sidste 13 Trinitatis Søndag blev døbt og kaldt Christine. Anne Marie Christensdatter, der bar Barnet, udlagde til Barnefader, en Sejlingsmand Anders Pedersen, men hans opholdssted kendte hun ikke. 6 September 1749.

283
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. Henviser til modtagne 2 memorialer, der hermed returneres. Han har gennemlæst samme, for at finde ud af, hvem der har skrevet dem, og kan konstatere, at det ene, der er underskrevet af Hørning Sogns beboere, er skrevet af Skoleholderen i Hørning, som heller ikke vil fragå dette. Det andet fra Mænd i Blegind, nægter han ethvert kendskab til, og siger at en Dreng, som er Espen Jensens Søn i Hørning, skriver ganske som Skoleholderen, som Præsten, så vidt som han kender Drengens skrift, også tror på. Skoleholderen beklager sig overalt over, at Beboerne har overtalt og nødet ham til at skrive for dem. Det gør Præsten ondt, at slig ulydighed og modstand er sket af hans Menighed, imod den høje Øvrigheds nidkære anstalt for de Fattiges væsen og forplejning. Præsten har påtalt og straffet de skyldige, men frygter det er forgæves, thi Menigheden klager over de mange ublu omløbere og fremmede Betlere, som mere nu, end tilforn, besværger dem med onde ord, trusler og tryglerier. Efter hans påmindelser, har nogle betalt til de Fattiges væsen, men mange har betalt med avind og en ond vilje, undtagen de på medfølgende liste, der dels nægter at give det lovede Korn, dels udskyder det. 30 Oktober 1749.

2 bilag:

1)
Fra Worsøe dat 29 Novb 1749, liste over dem der ikke har betalt for 1748. Hørning: Espen Jensen 2 skp Rug 1 skp Byg 1 fc Gryn - Peder Mortensen 1 skp Rug 1 skp Byg - Niels Due 1 skp Rug - 1 skp Byg - Lars Jensen 1 skp Byg.

Dørup:
Rasmus Jensen som nu er død, og hans Søn Jens Rasmussen besidder stedet 1 skp Rug 1 skp Byg.
2)
Fra Worsøe dat 30 Oktober 1749, liste over dem som ikke har betalt.

Blegind:
Rasmus Jensen 1 skp Byg 1 fc Gryn - Michel Rasmussen 1 skp Byg - Johan Christian 1 fc Gryn - Sal Jens Pedersen Enke i Blegind Bondegård 1 skp Rug 1 skp Byg 1 fc Gryn, hvilket Korn er tillagt 1 fattigt Skole Barn Mette Nielsdatter, Niels Mogensens Barn, og Enken Anne Pedersdatters 3 Børn af Overballe, til hjælp til Skolehold, og nægtes at give.

284
Fra A Klein, Vinding Præstegård. I denne aften haves denne bedrøvelige tidende, at en Husmand på Horsens Hospitals Gods i Vinding, ved navn Philip Stephansen, har grebet til Strikken. Han har i over 1 1/2 år været i urolige tanker, og tvivl om Guds Nåde, hvilket ikke alene Vinding Sogn, men også Provsten hr Cramer er bekendt med. Præsten beder om, at der bliver foretaget et syn, således den døde kan komme i Christen Jord, thi har han gjort det selv, så er det sket i raseri. Hans vandel på jorden, mens han var sig selv, har været upåklagelig, hvilket alle ved, og derfor er hans endeligt, af alle beklageligt. 29 Maj 1749.

285
Fra C Coldevin, Fruering Præstegård. Da det er befrygteligt, at Niels Andersen i Scårup, formedelst urolige tanker, som er blandet med en legemlig svaghed og griller i sindet, skulle gøre en skade på sig selv, hvilket Præsten ser sig nødsaget til at anmelde, men desuden forlange, at Lægdsmanden i Fruering bliver beordret til på skift, at beskikke en Mand af Sognet til vagt og opsyn. Beder desuden om 2 Sldr fra de fattiges kasse, som betaling til Jes Snedker, for en Ligkiste til Maren Sørensdatters jordefærd i Vitved. 7 Juni 1749.

Notat:
Om Niels Andersen er samme dato skrevet til Regimentskriveren.

286
Fra C Coldevin, Fruering Præstegård. En gammel fattig Kone Mette Rasmusdatter i Scårup, Fruering Sogn, blev af Sessionen i 1745 tillagt 3 skp Byg, som en hjælp til at holde sit Barn i Skole. Hun er siden selv blevet svagelig, og er derefter yderligere tillagt 3 skp Rug 2 skp Byg og 2 fc Gryn, men da Fruering Mændene ved seneste Session klagede over, at hun, imod aparte betaling, havde nægtet at vogte deres Svin, og således imod Forordningen, ikke ville være Bonden, som hun nød sin Almisse af, til tjeneste, fandt Sessionen det for godt, at fratage hende samme, på det andre ikke også skulle vise sig uvillige. Nu har samme Mette Rasmusdatter i temmelig lang tid været meget svag, og har ikke et stykke Brød at stikke i Munden, uden hvad Scårup Bymænd af barmhjertighed har givet hende,   desuden hendes Datter, et Barn på 14 år, som et års tid har tjent i Hylke, ved Juletid kommet hjem på grund af en skade i Foden, hvorpå er udbrudt 3 huller. Ebbe Jensen og Niels Andersen i Scårup, har henvendt sig til Præsten, at såfremt der ikke kommer hjælp til de nødlidende, vil de crepere. Minder desuden om indsendte regnskab, over efterladenskabet for 3 fattige afdøde.  24 Februar 1749.

287
Fra C Poulsen, Linå [Sognepræsten]. Takker for modtagne skrivelse, som er overbragt ham af Chresten Michelsen i Klintrup, hvoraf fornemmes, at Søren Skræder, der bor i Præstens hus, skal skylde Christen Michelsen 2 rdr. Sagen søges ordnet i mindelighed, og Præsten ville også gerne, efter Amtmandens ordre, søge sagen løst, men det er vanskeligt at plukke hår af et skallet Hoved, og tage noget hvor intet er. Nævner en Søn, som er Rytter under Ritmester Benzon, der vil kautionere for faderen, og lover betaling inden Påske, hvilket Præsten mener vil blive overholdt, idet han i modsat fald vil drage omsorg for betalingen. Omtaler også en mand af Byen, som har tjent Herman Esman, der nu indkommer for at straffes for en forseelse han har begået, da han skulle afbrænde noget Lyng på Husbondens Ager, hvilket mere er sket af vanvittighed end af malitie, hvorfor Præsten beder om eftergivelse af straf. 27 Januar 1749.

288
Fra C Coldevin, Fruering Præstegård. Ved den seneste Session ang Fattigvæsenet, kunne han ikke nå, at aflægge regnskab over 3 afdøde fattiges Efterladenskaber i Fruering Sogn, hvilket hermed fremsendes.

1)
Johanne Michelsdatter døde 12 Februar 1747, og havde noget af 1746 og 1747 års Korn tilgode, som blev indkrævet i penge og sammen med øvrige efterladenskaber, af Degnen blev solgt ved Auktion i alt: 5 rdr 2 mk 11 sk. Hvorfra fragår for en Ligkiste til, Wolle Johansen Snedker i Svindsager 1 rdr 2 mk, desuden til Markus Andersen i Fruering for Linned, til Søren Pedersens Kone i Fruering for fødevarer ved Auktionen, desuden diverse beløb til Jens Fisker i Virring, Jens Andersen i Fruering og Degnens Kone.
2)
Kirsten Rasmusdatter i Skårup, døde den 4 Marts 1747, Korn og efterladenskaber på lignende måde i alt 2 rdr 2 mk 10 sk. Fragår betaling til Wolle Johansen, for en Ligkiste og hendes Datter Anne Ibsdatter.
3)
Maren Rasmusdatter i Holbæk døde 4 Juni 1748, Korn og efterladenskaber på lignende måde, i alt 5 rdr 8 sk. Hun havde selv Ligkiste og Ligtøj, men Jørgen Gundersen i Holbech krævede ved Auktionen 4 rdr, hvilket var billigt, siden hun ikke var hans hus pårørende.

Kassen således tilgode 2 rdr 3 mk 13 sk. Vil desuden ikke undlade, at gøre opmærksom på de henvendelser han får af Sognemændene, ang en stor mængde af fremmede Betlere, ja friske føre Stamaddere [Stoddere], der daglig indretter sig på dem, og hvor de kun finder Konen eller Børn hjemme, truer de med en ulykke, enten over dem eller deres Hus, hvis de ikke får penge eller Sul til Brødet, desuden begår stor forargelse med Drik og Slagsmål. Man ser også Drenge på 19 - 20 år, som aldrig har lært et Bogstav og ikke vil tjene Bonden, fordi de kan have deres Brød lettere ved lediggang o s v. 21 Oktober 1749.

289
Bilag:
Uden navn og Sted. Skema med beboernes navn, Hartkorn og hvad enhver svarer af Hartkornet.

Voerladegård:
Pengene svares til Påske og Rugen til Michelsdag: Jacob Andersen, Morten Knudsen, Søren Pedersen, Jens Rasmussen, Niels Pedersen og Søren Nielsen.

Dørup:
Pengene svares til Michelsdag og Rugen til Påske: Stephen Madsen, Rasmus Rasmussen, Søren Rasmussen, Søren Mortensen, Morten Mortensen, Peder Ollesen, Iver Jensen, Niels Krog, Jens Gantrup, Erik Ollesen, Søren Sørensen, Annexgården: Begge Boelsmænd, og al Byen af det såkaldte Abbeders Langeland.

Hemb:
Pengene svares til Påske og Rugen til Michelsdag: Jens Rasmussen, Rasmus Jensen, Therchild Pedersen, Jens Jensen og Byens Alminde. Ingen dato m m. 1749?

290
Fra Hans Jensen, Riis. Henviser til Amtmandens afgørelse, på en af ham indgivet memorial, hvoraf Amtmanden kunne erfare hvad 4 Mænd har udrettet. Drejer sig om et stykke jord, som ikke har været dyrket i Mands minde, men nu er indtaget af Peder Dam. 25 Februar 1749.

Bilag:
Dat Tammestrupgård den 24 Februar 1748, sign af Knud Nielsen, Søren Rasmussen, Christen Nielsen og Thommes Jensen, der attesterer, at det omtalte Jord som Peder Dam i Riis nu vil indhegne med Stendige, ikke i Mands minde har været yrket og dyrket.

291
Fra Bymændene Hans Jensen, Michel Olesen, Rasmus Olesen og Søren Andersen, Riis. [Se forrige]. Henvender sig med en klage over Peder Dam, fordi han ved opsættelse af et Stendige, så godt som formener dem Vand til deres Creaturer. Ganske vist har han tidligere opsat Risgærder om samme, men de har igen været åbne, hvorfor der ikke har været ført klagemål over dette, men da det nu skal være stedsevarende, nødsages de til at klage. Hans Jensen har med stor bekostning, to gange ladet kaste en Brønd, men alt forgæves. Håber Amtmanden vil råde dem om hvad der bedst bør ske. 22 Februar 1749.

Påtegnet 22 Februar af Amtmanden:
Niels Nielsen, Ole Hansen, Michel Christensen og Peder Sørensen i Tåning, haver at indfinde sig i Riis, på en belejlig dag og tid, at efterse samme, og vurdere om nævnte Stendige kan være Bymændene til fornærmelse.

Desuden, dat 23 Februar 1749 af nævnte Mænd, der har været i Riis for, at syne og vurdere Stendigets opsættelse, hvilket de skønner, vil blive til fornærmelse for Nabo og den hele By, idet de ved Gærdets opsættelse vil have længere og besværligere til Vandstedet.

292
Fra Peder Rasmussen?, Riis. [Se forrige Peder Dam]. Skriver sig som en fattig Mand, der er nødt til at henvende sig til Amtmanden, fordi Naboen Hans Jensen ikke vil tillade ham, at indhegne et lille stykke Toftejord, men med alle midler vil have dette udlagt som Gadejord, thi hvis stykket bliver indhegnet, er han bange for, at han om Vinteren får længere efter Vand til sine Creaturer, uanset Brevskriveren har tilbudt ham ald den frihed, som han hidtil har haft. Mener at kunne bevise sin ret til Jorden, bl a nævnes at Hans Sørensen af Tebstrup, der er barnefødt på stedet, angiver at han for 70 år siden har Pløjet stedet for sin Fader, desuden af Peder Sørensen i Elling, der for 40 år siden har boet sammesteds i 8 år, og ligeledes brugte samme Jord, og endelig har Brevskriveren i 36 år brugt samme. 28 Februar 1749.

Til Vitterlighed Hans Sørensen, Tebstrup og Peder Sørensen, Elling.

293
Fra N Rasch, Horsens. Det er ei forunderligt, at Deres Welbårenheds ordre, som ved mig er forkyndet, så lidet agtes af vedkommende, thi i den sted at de burde exemplarites straffed og tilrettevises for ulydighed mod øfrigheden, så bestyrkes deres modvillighed, med en overgåelse fra dem til mig, ved ordre på ordre, ret ligesom jeg ved egne Hænder self skulle forrette Bondens arbejde. Fremgår ikke hvad ordrerne drejer sig om, men tilsyneladende vil de pågældende ikke rette sig efter samme, men Rasch mener sig i alle forhold fri for noget ansvar. 14 Maj 1749.

294
Fra N Schelde, Dronningborggård. Med sidste Post modtog han Amtmandens skrivelse af 27 Januar, ang en i Skanderborg Slots Arrest siddende person Peder Jensen, med forespørgelse om, hvorvidt samme ikke har været anholdt og udbrudt af Arresten [ved Dronningborg]. Schelde har undersøgt sagen, og fandt omsider en Grovsmed Mads Christensen, boende på Gården, der er en Søn af den person som Peder Jensen under forhøret, kalder sin Moster?, der angav at Peder Jensen af og til har været på egnen, både hos Moderen i Fårup og hos Mosteren i Purhus, og skal ellers være en liderlig og vidtløftig person, men vidste ingen misgerning at påsige ham. Han er ikke den person som Schelde, forleden år talte med Bonden Jørgen Steffensen i Ørskov om [se næste]. 4 Februar 1749.

295
Fra N Wissing, Skanderborg. [16 sider]. 20 Januar 1749 indfandt underskrevne Niels Wissing sig på Gundorphs vegne, sammen med Hans Pedersen og Peder Laursen, i Hans Pedersens Hus i Skanderborg, for at afholde forhør over de i Portstuen arresterede løsgængere, Peder Jensen og Johanne Andersdatter. Under flere punkter, fremgår bl a, at hun er ca 40 år, født i Ring By, Tyrsting Herred, af forældrene Anders Andersen og Anne Pedersdatter, der før deres død for 7 - 8 år siden, havde en fjerdepartsgård i Ring. Nævner en Morbroder Jens Pedersen i Tijsted, hvortil hun kom som 11 årig og var i ca 16 år. Et medbringende Barn Maren Pedersdatter, er født i Føvling 3 uger efter sidste Pinsefest, og døbt af Christian Schandorph i Ring, desuden fødte hun i 1747 i Hveisel, en Dreng som blev døbt sammesteds men døde 10 - 11 dage efter. Peder Jensen angiver sig at være 27 - 28 år, født i Handest i Glenstrup Sogn, af forældrene Skomager Jens Pedersen og Maren Madsdatter, medbringer desuden sit Pas. 20 Januar 1749.

296
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Henvender sig på sin Principals, Cancelli Råd Lautrups vegne, og overbringer dennes tak, for Amtmandens fremsendelse af de opviglede Bønders Suppliqve [ansøgning om fri proces], til erklæring. Af de breve og dokumenter, der hidtil er vexlet mellem hans Principal og Amtmanden, kan ses, at Bøndernes opsætsighed og forsætlige efterladte og benægtede Hoverier, ikke er sket, som det nu af deres onde Føreres påfund, foregives at være, af vandmagt, men af fortrædelig ondskab og vrangvillighed, thi de er alle, så mange som har sammenrottet og sammenbunden sig, imod deres Husbonde, udi god stand. Beder derfor Amtmanden, lade være med at anbefale deres ansøgning, men i stedet afslå samme. 9 Juli 1749.

297
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Fremsender på sin Principals vegne, en erklæring ang de urolige Bønders ansøgning om Beneficium Paupertatis [fri proces], hvilken han håber af Amtmanden vil blive anbefalet til bedst muligt udfald. Thi 4 a 5 skp Rug 4 skp Byg 2 skp Boghvede og 12 a 16 skp Havre Land at dørke, item et par dage i Høslet tiden, for hver Mand årlig, kan ej ansees for noget Hoveri, langt mindre for ubilligt, og dog derfor er tilbudt 1 rdr afslag i Landgilden, endskønt de ved Skødet på Godset og ved Fæstebrevene, et par undtaget, er forbundne at give og gøre mere, hvorfor de ikke har årsag til begyndte sag. 9 Juli 1749.

298
Fra I Müller, Kloster. Henviser til modtagne skrivelse af 26 pasfoto, der forlængst burde have været besvaret, men da han i 3 uger har været på Landet, hos sin Oncel? Admiral Bille, sker det først nu. Nævner kopi af en bevilling, men ikke hvad denne drejer sig om. 18 Oktober 1749.

299
Fra N Thygesen, Mattrup. Fremsender et [ikke vedlagt]Tingsvidne, udstedt fra Tyrsting - Vrads Herred den 19 Februar sidst, ang en ulykkelig Ildsvåde, der den 14 næst forhen, er sket på hans Gods i Grædstrup Sogn og By, med anmodning om, at Amtmanden vil attestere samme, til videre ansøgning om nogen Skattefrihed, ligesom han håber på Amtmandens anbefaling. 27 Februar 1749.

300
Fra N Rasch, Horsens. Efter Amtmandens afgørelse, på hans indsendte forestilling om Guldsmeden Hans Nyested, har han erfaret, at denne i Stiftamtmandens fraværelse, også expederer sager der vedrører Stiftsamtet, hvorfor han tager sig den frihed, at fremsende en Dom fra Politiretten af 3 hujus, hvoraf ses, at foruden det der er ham uvedkommende, er givet et ondt og ugudeligt svar til hans udskikkede, ved Dommens forkyndelse. Desuagtet har de pådømte nogle dage efter fyldestgjort Dommen, muligvis i de tanker, at det andet skulle være glemt. Nok er Rasch ikke trættekær, men alligevel kan han ikke undlade, at påtale denne Skipper og Hustrues, så grove og skammelige undsigelsesord på liv og lemmer. Beder derfor Amtmanden, på Stiftamtmandens vegne, som Over Politimester, sørge for at disse personer bliver idømt en straf, jvnf Loven pag 918 art 20, hver 3de 15 eller 45 lod Sølv, i alt 90 lod eller i stedet, efter Amtmandens bestemmelse, betale et beløb til de fattige og Rasch. 24 Februar 1749.

301
Fra Niels Bang, Overby. Henviser til modtagne, med indlagte skrivelse fra Cammer Coll, ang hvilke personer i Stensballe, der skal svare den påbudte Prinsessestyr. Svarer, at ejeren af Stensballe, hendes Nåde Frue Gehejme Råd og Statholderinde Hr Baron Kraghs, hendes Nådes Forvalter, Sr Andr Schierenbech og Birke Rettens Skriver Fædder Høyer. På Tyrrestrup, som også sorterer under Stensballe Birk, er der ingen Foged eller Forvalter, hvilken tjeneste forrettes af ejeren og dennes Søn. Udover Niels Bang [Birkedommer], der bor på en Ryttergård, er der ikke andre der skal svare nævnte afgift. 30 December 1749.

302
Fra Kong Christian, Christiansborg Slot. Efter ansøgning fra Admiralitetet, tillades fremover, at sager der indgives til Retterne af Sø Officerer eller andre på deres vegne, må behandles på ustemplet papir. 28 Maj 1745.

Påtegnet:
Af Amtmanden 20 Marts 1749.

303
Fra H Vilsted, Sønderdahl[Herredsfogeden]. I Tyrsting Herred er prisen på Korn m v, alt pr tønde: Rug 2 rdr, Byg 1 rdr 1 mk, Havre 5 mk, Boghvede 3 rdr 2 mk. 1 Lisp Smør 1 rdr 2 mk 1 Lisp Flæsk 4 mk. 18 December 1749.

304
Fra N Rasch, Horsens.
Fortegnelse over dem der i Voer Herred, jvnf Kongelig forordning, er ansat til at svare Princesinde [Prinsesse] Styr:

Obrist Lieutenant Grabow, Urup.

Fogeder:

Bartholomeus Deichman, Urup - Jacob Rosborg, Serridslevgård.

Gæstgivere:

Hans Vibye i Brøstenbro.

Møllere:

Jens Peitersen, Urup Mølle - Peder Pedersen, Lundum - Niels Hansen, Holms - Terchel Ibsen, Gedved - Just Hapenhof, Egebjerg og Jens Pedersen, Tolstrup.

Procuratorer:

Hans Bolund efter Constitution.

Rettens Betjente:

Herredsskriver Oluf Bruun, Vestbirk.
Rasch udelader sig selv, idet han allerede har angivet sig for hans Excell von Nissen. 10 Januar 1750.

305
Fra H Vilsted, Sønderdahl.
Opgørelse over dem der i Tyrsting Herred, efter forordningen af 4 Novb, tilkommer at svare Princesinde Styr.
Udover Cancellieråd Thygesen, Mattrup, findes der ikke andre i området. 31 December 1749.

306
Fra H Vilsted, Sønderdahl. Henviser til modtagne skrivelse, og indberetter jvnf denne, at der ingen Enkefruer er, eller opholder sig i Tyrsting Herred, der kan tilkomme, at svare den påbudte Princesinde Styr. 21 Januar 1750.

307
Fra N Rasch, Horsens. Efter Amtmandens ordre, indberettes at der af Enkefruer af rang uden Pension, i Voer Herred, findes afgangne Ritmester Blockers Enkefrue i Hansted. 19 Januar 1750.

Notat:
Attest om Justitzkassens bøder til 14 januar følger ligeledes.

308
Fra Jens Sørensen, Ustrup. Finder sig nødsaget til, at henvende sig til stedets Øvrighed, med en klage over Rasmus Jørgensen, der imod bedre vidende, oppløjer sin ager ind i klagerens Engslet, og desuden har fjernet skelstenene, ligesom han har besået dennes Eng med Rug. Klageren lever i den forhåbning, at Amtmanden vil hjælpe ham, således han kan beholde det han har, der kun er lidet, i forhold til Rasmus Jørgensens, og dog giver han mere i Kongelige Skatter end denne. 9 December 1749.

309
Fra Bymændene Jens Nielsen og Hans Olesen, Dallerup samt Jens Jacobsen og Christen Rasmussen, Røgen.
Mener at Amtmanden er vidende om, at Kongens Kvægtiende af Dallerup og Røgen Sogne, er bortgivet til Århus Hospital, og Sl Provst Grønbech i Røgen, indtil sin død, havde samme i forpagtning mod en årlig afgift a 5 rdr. Da samme nu er fæsteledig, vil Bønderne gerne selv overtage dette, mod betaling af nævnte 5 rdr, hvorom de også har henvendt sig til Hospitalsforstanderen, men denne foregiver, at det ikke står i hans magt at indgå en sådan aftale, idet der skal afholdes auktion over forpagtningen, hvorefter afgiften kan forventes at blive højere, end de nogensinde kan tåle at give. Da sagen formentlig beror på Stiftamtmanden og Biskoppen, beder de Amtmanden være dem behjælpelig i så henseende. Toustrup 24 Januar 1749.

310
Fra Thøger Rasmussen, Søballe. I største underdanighed, ser han sig nødsaget til at henvende sig, angående de trusler Naboen Niels Poulsen er fremkommen med, bl a ville han sætte en Tørv til klagerens Ild, at denne kunne ryge ad ham, desuden at han ville banke ham og Børnene, og hvis han ikke kunne gøre dette på en gang, så en efter en. Niels Poulsen har ligeledes overfaldet Sønnen og klageren, hvorunder han sad på dennes Ryg, så han måtte krybe fra ham. Bagefter tog Niels Poulsen en Grab [Greb], som han 3 gange slog efter Hovedet med, hvilket klageren med hånden afværgede, således han derved fik den største skade. [Se næste]. 4 Februar 1749.

311
Fra Niels Poulsen, Søballe. [Se forrige]. Klager over Naboens [Thøger Rasmussens Søn], der næst forrige Sommer volddrev hans Eng, hvilket han kan bevidne, og sidste 12 Oktober kørte Naboen Thøger Rasmussen, hans Kone over ende i deres fælles Port, uanset denne var ganske ledig. I tiden før han kom i slagsmål med Thøger Rasmussen, kom hans Hustru grædende efter ham, da han var på vej for at se til sine Bæster, og beklagede sig over, at hun ikke kunne være i Gården for Skældsord fra Thøger Rasmussens Hustru og Søn. Da de igen ville ind i Gården, blev de forhindret af disse, og da Thøger Rasmussen udæskede ham og sagde, slå om du er en ærlig Mand, løb han i hastighed til og rendte denne over Gærdet o s v. Beder Amtmanden udnævne nogle uvillige Mænd, der kan efterse og forlige parterne. 3 Februar 1749.

312
Fra Rodenborg, Horsens. Restanceliste [10 sider] over dem, der i Havre og Penge, er befalet til, at betale til Handsted Broernes vedligeholdelse, og til dato, uagtet mange mindelige anmodninger, ikke har været muligt, at indsamle. Derefter stederne, Sogne og Byer antal Gårde, Boelsmænd og Møller etc, med angivelse af restancen, der bedes godkendt til Militarische Execution, men ingen navne. 18 November 1749.

313
Fra Rodenborg, Horsenstil Gundorph?. Han har hørt, at Amtmanden endnu ikke er hjemkommet fra København, og henvender sig derfor til Mhr Broder. Henviser til fremsendte restanceliste, ang Hansted Broers vedligeholdelse, og anmoder "Broder" om at indkalde de nævnte, og examinere dem, ang de angivne restancer, således man ved den ønskede udpantning kan undgå alt for mange modsigelser. Det kan ventes, at Handsted Bymændene vil fremkomme med et skrift, som de kalder kvittering fra den forrige fæster, hvilket Rodenborg vil lade stå uexamineret.
18 November 1749.

314
Fra Beboerne Michel Nielsen, Jens Sørensen, Jørgen Christophersen og Laurids Andersen, Ustrup. De underskrevne beboere, indgav i 1740 en klage til Rytter Sessionen, ang deres Engjord, idet de der har mindst Hartkorn, har mest Engbjergning og ligeså Plovland, og de som har mest Hartkorn har mindst Plovland og Høbjergning. Sessionens afgørelse blev således, at eftersom der var sket udligning i Træden By og andre steder i Distriktet, måtte det ske i Ustrup, således at, hvad de fleste mænd vedtager, måtte de andre rette sig efter, men endnu er der intet sket i Ustrup, hvorfor de beder Amtmanden sørge for, at samme sker i deres By. 30 Januar 1749.

315
Fra C Frydensberg m fl, Horsens [Magistraten]. Henviser til Amtmandens ordre af 15 hujus, som de modtog i går, og jvnf denne, straks gik i gang med at fremskaffe de ønskede Senge m m [til et muligt forestående Kongeligt besøg på Skanderborg Slot]. Men det var ganske umuligt i aftes, at få samme transporteret til Skanderborg, og nu i dag er der indgået efterretning om, at Hans Majestt vores allernådigste Konge - Gud være lovet - lykkelig og vel skal være erlanget i Øresund. Beder derfor om fritagelse for den bekostning, der vil være ved transport af Senge, Klæder og øvrige tings transport frem og tilbage. 17 Juli 1749.

316
Fra Gertsen m fl, Århus [Magistraten]. Med henvisning til modtagne skrivelse, som de i formiddag kl 9 modtog, har de ufortøvet foretaget sig det nødvendige, ang fremskaffelse af Senge og øvrige ting, i forbindelse med det mulige Kongelige besøg på Skanderborg Slot. Men da man nu, af en person der ankom til Byen med en Smakke, med en slags vished har erfaret, at Hans Majestæt sidstleden Løverdag, skulle være gået i Land ved Øresund, vil de ikke undlade at meddele dette til Amtmanden. Skulle andet vise sig vil rekvisitionen blive opfyldt. 16 Juli 1749.

317
Fra N Rasch og Olluf Bruun, Vor - Nim Herreders Ret. Henviser til Amtmandens ordre til [Birkedommer] N Bang af afvigte 4 hujus, hvorefter Amtmanden, uforhørt, har dømt dem som Rettens Betjente, til efterladenhed med indsendelse af en attest om indkomne Bøder til Justits kassen for det sidste halve år. Nævner at de for ca 5 - 6 uger siden, skrevet på en løs Konvolut af Amtmandens Fuldmægtig, modtog en løs erindring om samme, hvorpå de med deres underskrift tilkendegav, at denne var indsendt i rette tid. De kunne derfor ikke tro sagen angik dem, men Bang, og foretog sig derfor ikke videre, før Rasch ved sin hjemkomst fra Fyn, udenfor Tinget, af Bang, efter at denne havde sat sadt sig til Hest, lod Rasch udkalde fra Retten, og bad ham endelig sørge for den manglende attest, hvilken Rasch da også, efter først at have foreholdet ham, hvor ubilligt det var, at påtage sig andres skyld, straks ville udstede, men eftersom der intet Papir var for Hånden, lovede han efter Bangs indstændige begæring, at aflevere samme om aftenen på Posthuset. Da Olluf Bruun bor 2 - 3 Mil fra Horsens, kunne attesten således ikke underskrives af denne, hvorfor den ikke blev afsendt. Begge hefter sig meget ved ordet "Efterladenhed", og selv om de vel kunne nægte at give en anden attest, indsender de dog en ny, for hvilken de, som også for eftertiden, udbeder sig kvittering for. Nævner også Gundorphs indblanding i sagen. 10 Oktober 1749.

P S: Foruden dette brevs indhold, følger også attest af 4re af denne Rets Stokkemænd, som har kunnet erindre det passerede om indbemte attest for Justits kassen.

Notat:
Anders Jensen i Giedved lader dette, som angår Kongl magtpåliggende tieneste, uden ophold strax, ved et expresse bud, befordre til Skanderborg.

318
Fra C Møller, Horsens [Magistraten]. Ved omgang i går, for dette steds fattige, er befunden en mistænkelig person, af navn Hans Markusen, som efter beretning skal være den der for nogle år siden antændte Ildebrand i Skanderborg, og nu er deserteret fra Manufacturhuset i Viborg. Men nu under Prædiken, ankom et bud fra Vagtmester Marchus Hansen, og begærede personen med sig til Skanderborg, hvilket Møller ikke ville lade ske, før han havde hørt fra Amtmanden, om denne må udleveres enten, til sin Fader eller Morbroder, når de melder sig. Håber at få Amtmandens afgørelse i morgen også, hvorvidt samme skal anmeldes til Etatzråd Dyssel i Viborg. 2 Marts 1749.

319
Fra A C Dyssel, Viborg. Henviser til Amtmandens tilgodehavende, 12 rdr 4 mk 8 sk hos Dyssel, som han frit kan disponere over. Efter forlangende skal de 10 Lodder, i Manufacturhusets Lotteri, blive holdt ham tilgode, med ønsket om, at han vil vinde det fornødne Liberie for sine folk udi nogle år. 3 Marts 1749.

320
Fra Amtmand Woyda, Skanderborg Slot. Selv om det forlængst er foranstaltet, at Yding Byes beboere skal søge Kloster Mølle med deres Korn, så fornemmes dog at Anders Hansen og gl Niels Rasmussen, skal have understået sig i, at søge andre Møller. Thi haver Lægdsmanden Niels Rasmussen i Yding, med tvende Mænd at advare og tilholde nævte mænd, at de søger Kloster Mølle med deres maling, og såfremt de, eller andre i Byen herefter skulle understå sig i, at søge andre Møller, skal Lægdsmanden påagte dette, og  strax indbringe sådanne opsætsige til vedbørlig afstraffelse. 28 Februar 1749.

Notat:
Når Lægdsmanden og de to Mænd har forkyndt dette, skal de tegne herpå, og mig det igen indsende. [Påtegnet 11 Marts 1749 af disse].

321
Fra A C Dyssel, Viborg. Efter modtagelsen af Kongelige allernådigste Rescript af 3 Januar, har han måttet lade trykke planerne og conditionerne for Viborg Manufakturs Lotteri, hvorfor det ikke før har været muligt, at fremsende disse. Håber herefter alle og enhver, ikke alene efter sine egne vilkår, men også formår sine underhavende, og tjenestefolk, at tegne sig for nogle af disse Lodder. 3 Februar 1749.

322
Fra A Klein, Vinding. Henviser til den ordre, han fik ved den sidste samling i Vissing Skole, ang de fattiges væsen nemlig, efter Capitels Taxten, at kræve penge for 1 td Rug, hos Palle Møller på Møllersdal, som denne er ansat til at svare årligt. Præsten har også skrevet til Møller, men fået svar som underdanigst følger. [Se næste]. 11 December 1749,

323
Fra Palle Møller, Møllersdahl - til A Klein. [3 sider se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, ang at de Deputerede for de fattiges væsen, ved sidste  samling skal have befalet, at udpante ham for 1 td Rug som resterede for 1748. Han nægter ikke, at da det tog sin begyndelse med det samme Fattiges væsen, lovede han, at give Kornet til samme, dog med den reservation om condition, som Hans Kongel Maits allernådigste forordning indeholdt, at ald Stodder gang og tryglerier skulle være afskaffet, hvilket Øvrigheden skulle indestå for, og når det skete skulle og ville han betale det udlovede. Men hvordan det er, behøver han at komme nærmere ind på, idet der går, om ikke flere, så dog fuldt så mange som tidligere, både af fremmede Tiggere fra langt fra liggende Sogne som andre. Mener at når han giver det han kan, så giver han det han bør. 24 November 1749.

324
Fra Søren Nielsen og Anders Christensen, Siim. Knud Broe har vi underskrevne synet og efterset, og finder den i god og forsvarlig stand. 13 December 1749.

Påskrift:
Fra Jens Jensen og Poul Nielsen, Vissing Closter, dat 15 December 1749. Hafver vi tvende mænd således synet og efterset Rye Broe, at den er og nu findes i goed og forsuarlig stand.

325
Fra Olle Hansen og Erich Nielsen, Fuldbro Mølle. Efter Envold Nielsens i Fuldbro Mølle og Niels Nielsens i Tånings forlangende, har de synet de 2 Broer ved Fuldbro Mølle, som de befandt var i den tilstand, at alle og enhver rejsende uden hinder eller ophold, frygt og fare kan passere over samme. 4 November 1749.

326
Fra Jacob Andersen, Voerladegård og Søren Jensen, Møldrup. Efter Birkeskriver Niels Wissings forlangende, har de besigtiget Voervadsbro, og da befunden samme i god og forsvarlig stand, så alle og enhver uden fare kan passere samme. 11 Juli 1749.

327
Fra B Fædder, Horsens. Henvender sig ang, Claus Jensen i Boelund og Jens Boelund i Hovet, der havde en Broder Jørgen Jensen i Nimb, som for sin dårlighed og slette opførsel var blevet indsat i Rådstue Kælderen. Med godkendelse af hans Husbonde Justits Råd Lichtenberg, ville han formentlig blive dømt til hensættelse i Tugthuset, men imidlertid er han den hujus afgået ved døden, og derefter, jvnf loven og ritualet, synet, men eftersom Sognepræsten ikke vil påkaste Jord, før det er påtegnet af Amtmanden [på Stiftamtmandens vegne] så udbedes denne. 5 Maj 1749.

328
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue. Da han den 19 September sendte sin tjener, Søren Langballe til Schvæt Mølle, idet denne sammen med Moldrups tjener, skulle oppebære efterhøst Tienden sammesteds, havde Niels Møller, opført sig meget uforskammet overfor Langballe, kaldt ham en Løgner, Slyngel, Knægt, Knøs, Lumpen Dreng og deslige, ikke en men flere gange, ja end ikke sparet Justsen selv, men spurgt Langballe, hvi Justsen ville udsende en som ingen forstand havde, og det alt sammen, fordi Tjeneren havde syntes og fornemmet, at der skulle være unge Bistader eller sværme, imellem dem som Mølleren kaldte gamle. Da Tjeneren ved hjemkomsten berettede dette, sendte Justsen ham igen, sammen med Niels Væver og Jens Kusk, til Møllen for nærmere, at undersøge sagen. De fandt da en ung sværm blandt de 3 - 4 Stader, som tjeneren først havde mistanke om, hvorefter Mølleren igen begyndte sin skælden og ukvemsord. 22 September 1749.

329
Fra Bymænd i Jaungyde. Mændene i Boes skal have klaget over dem, fordi de, med deres Fædrift, skal have været for nær ved deres Enemærker. Brevskriverne mener ikke, de har påført klagerne for en skilling skade på deres Eng eller Korn, eftersom deres Hø var indhøstet 2 - 3 uger forud, da de, så længe nogen kan mindes, efter gammel skik, lukkede deres Hjord derind. Håber ikke at Amtmanden skulle tro, at de på nogen måde ville finde på noget nyt, eftersom det er langt fra deres tanker. Når sagen bliver ret belyst håber de, at der ikke vil ske nogen ændring i det, der har været fra Arilds tid, nævner herunder bl a Joen Lauridsen, som kan mindes samme i 60 år, hans Broder Niels Lauridsen i 52 år, Anders Sørensen og Jesper Sørensen i 40 år, Jens Jørgensen og Søren Jensen i 34 og 36 år.

Sign:
Niels Laursen, Jens Jørgensen, Rasmus Poulsen, Anders Sørensen, Jocum? Hansen, Christen Jensen, P I S, J P S, H I S, Peder Jensen, Jesper Sørensen og Joen Lauridsen. [Ingen dato]. 1749.

330
Fra Niels Rasmussen Vibye, Velling. Klager over, at de fleste af Velling og Bryrups beboere for 8 dage siden, kom ind i hans Hus, medens han sammen med Hustru og Børn stod i Gudelig andrægtighed og læste i en Bog, hvorefter de ikke alene overfaldt ham med skældsord, men endog gav ham et stød i Brystet, så han frygtede, at være blevet ganske ødelagt. Om det skete af dumhed, eller fordi de kom fra Kroen ved han ikke. For at blive fri for deres overlast, tilbød han dem 2 rdr, de kan således på ingen måde bevise, at han skulle have været uskikkelig, og det er dem der er kommet ind i hans Hus. Nævner at han som en ærlig og Christelig mand, er flyttet til Menigheden, og beder Amtmanden lade Sognedegnen Palle Fischer oplæse dette brev for Menigheden. 27 Juli 1749.

331
Fra Sal Nicolaj Schandorf Trompeters, Lene Catharine, Velling. Skriver sig som en fattig Enke, der er nødsaget til, at henvende sig til Amtmanden, ang Soldat Thomas Andersens Kone Kirstine Jensdatter i Velling, der har truet og undsagt hende. Desuden ville hun i går berøve hende livet, idet hun, da klageren var ved at vaske noget Garn ved en Dam uden for Byen, som tilhører Mons Møller, kom løbende, og uden et ord tog fat i hende, og kastede hende på hovedet ud i Dammen, og havde Gud ikke sparet hende, var hun druknet, hvorefter hun nu ikke tør gå uden for sit Hus. 5 Juli 1749.

332
Fra Christen Andersen og Anne Andersdatter, Låsby. Henvender sig efter begæring af Maren Laursdatter, der tjener hos hendes Morbroder Christen Andersen i Låsby. Kvinden har en sådan svaghed, at hun hver 5te dag besvimer og nedfalder, hvilket nu har stået på et helt år. Man har desuden fundet ud af, at hun har haft denne svaghed helt fra Barndommen, så det kan befrygtes, at det til sidst bliver til et slag. Desuden klager hun over, at hun ikke har så mange kræfter i den ene, som den anden side, så hun efterhånden ikke kan tjene hos fremmede, men må være hos sine egne, der snarest kan være hende til hjælp i hendes skrøbelighed. 14 Januar 1749.
Til vitterlighed: Anne Sørensdatter og Karen Madsdatter.

Påtegnet:
2 April af C Poulsen, Linå Præstegård, at Skoleholderen i Toustrup har bekræftet ovennævntes svaghed.

333
Fra Bymændene, Ås - til Kongen. Skriver sig som fattige Bønder, der lever i det håb, at Kongen har modtaget deres henvendelse af 21 April og 19 Maj, såvelsom deres angivelse af 1 August sidst [1748], hvilke alle drejer sig om, at de mener Kongen er blevet fornærmet af deres Husbonde Sr Juul til Tyrrestrup, med hensyn til Jagten på Ås Mark og andre steder, ligeledes med nedbrydningen af den grundmurede Kirkeport og begravelse m m ved Søvind Kirke. Desuden har han frataget Bønderne, et stort stykke af deres Mark og indgrøftet dette til Hovedgårdens Mark, og derefter pålagt dem skat og skatte Korn af dette. Klager desuden over pålægning af mere Hoveri. Nævner  Commission ved Cancelli Råd Hofman til Schierrildgård og Landstings Procurator Bertel Fædder, Horsens, dat Orlof [Orlogs] Skibet Oldenborg på Reden ved Fladstrand af 29 Maj. Som forsvarer for Bønderne Amtmand Woyda og Niels Thygesen, Mattrup. Udbeder sig beskikket en Procurator der kan føre deres sag. Sign af Anders Eriksen og Erik Andersen. 4 Juli 1749.

Notat:
Cancelliet dat 15 Juli, at Amtmanden hurtigst muligt indsender sin erklæring, til videre afgørelse ang Beneficium Paupertatis [fri proces] til Bønderne, siden de forlængst er bevilget Contra Commissairer.

334
Fra Christen Nielsen, Hans Michelsen og Michel Nielsen, Ejer. I den Hellige Trefoldigheds navn, har underskriverne mellem sig oprettet en contract, hvorefter Chresten Nielsen af Ejer, af egen fri vilje og velberåd hu lover, at give Abelone Jensdattter, i hendes livstid årligt til Mortensdag, en tønde Rug og en tønde Byg, samt skaffe det til Horsens. 12 Januar 1749.

335
Fra Hans Simonsen, Blegind. Skriver sig som en fattig Rytterbonde, der i al underdanighed må henvende sig, med en klage over Århus Hospitals Bonde Rasmus Hansen Løienkier i Blegind, idet hans uoptugtede og skiødesløse Børn, ikke kan lade hans egne Børn være i fred, hverken på Marken eller i Byen. Faderen har ligeledes, ved det i sidste Høst værende offentlige Grandestævne, fremsat trusler mod ham, idet han om hans lille uskårne Plag, sagde:"hand skulde merke dend". Nogen tid efter skete der det, at det bedste og største Føl, som han næsten har haft, siden han kom til Gården, blev fundet død i en liden Tørvegrav. Iflg det efterfølgende syn, menes Dyret ikke at have ombragt sig selv, hvorefter han får de tanker, at Rasmus Løienkier fornemmelig er dets banemand. 10 Januar 1749.

2 bilag:
1)
Dat 13 Januar 1749 sign af flere personer, ang at Hospitalsbonden Rasmus Løienkiær på sidste Grandestævne, med hårde ord sagde til Hans Simonsen, at hvis han ikke holdt sin lille Plag fra Bæsterne, skulle han mærke den. Da den ikke kunne gøre nogen skade, havde de andre intet at sige.
2)
Dat 21 Oktober 1749 sig af Peder Christensen og Albret Madsen samt Jens Sørensen Grenåe, ang deres syn af et Føl, tilhørende Rytterbonden Hans Simonsen, der var fundet dødt i en, på Marken værende, Tørvegrøft. På grund af omstændighederne, bl a meget lavt Vand, mener de ikke Føllet kan have ombragt sig selv.

336
Fra E Kragh, Stensballegård. Stensballe Bymænd har overleveret hende et Menneske, som skal have udsagt adskillige trudselsord, som hun derefter, ved Retten har ladet afholde forhør over [ikke vedlagt]. Nu er det op til Amtmandens afgørelse, hvad der derefter, på Amtets regning, videre skal ske med vedkommende mand. 27 September 1749.

337
Fra Kirsten Thomasdatter, Holbech. Skriver sig som en fattig Enke, der må henvende sig med en klage. Uanset Amtmandens ordre til Lægdsmanden i Virring, at denne skulle gøre forbud hos Ole Jespersen sammesteds, på hans Tjenestedreng Christen Mortensens løn, indtil hun havde fået sit krav indfriet, hvilket Drengen i Husbondens overværelse, vedgik, så fik hun dog ikke hele sit tilgodehavende, men med de resterende 3 mk 2 sk, hvoraf Ole Jespersen havde pant i noget Korn for de 2 sk, gik det således, at Drengen en Søndag under Prædiken, aftærskede Kornet og solgte det i Byen, og nu nægter Ole Jespersen, at betale pengene, og Drengen har gæld hos andre, så han kan ikke betale. Gud som hører Enkens suk, bønhøre igjen Deres Høywelbårenhed, med sine åndelige og timelige Welsignelser, ønsker den der stedze henlewer. 14 Juni 1749.

338
Fra Rasmus Sørensen, Hylke Mølle. Henviser til Anders Rasmussen Hestegilders henvendelse til Amtmanden af 10 Juni, som af denne er fremsendt til hans besvarelse. Hestegilderens angivende er ganske urigtig, i stedet har Mølleren, med god vilje, og løfte om betaling, tid efter anden givet Hestegilderen og dennes Søn Korn, således de nu skylder 5 rdr 6 sk. Da han ikke ville betale, påstod Mølleren pant, og fik 1 Messing Kedel til 2 rdr og 1 gl Dynevår til 7 mk. Nogen tid efter kom Sønnen med 2 rdr 1 mk 14 sk, således der resterer 2 rdr 4 mk 8 sk, hvoraf blev betalt 2 rdr 1 mk 14 sk. Da Hestegilderen derefter forlangte kvittering, svarede Mølleren ham, at når gælden var betalt kunne han få sin kvittering o s v [se næste]. 3 Juli 1749.

Bilag:
Møllerens regning jvnf ovenstående.

339
Fra Hestegilder Anders Rasmussen, Harlev. Skriver sig som en fattig Mand, der under sin sygdom og mangel, har lånt 6 skp Rug accorderet til 2 mk og 2 sk pr skæppe, af Rasmus Sørensen i Hylke Mølle, desuden 1 skæppe Ærter 1 mk 12 sk, og i rede penge 1 mk, i alt 2 rdr 3 mk 8 sk. Af dette fik Rasmus Sørensen som pant, en ny Messing Kedel, en ny Bolster Dyne og vår til en Underdyne, hvilket pant han gerne ville indløse på nærmere angivne måde. Da der er uenighed, beder han Amtmanden indkalde Mølleren og ham selv, således sagen kan blive afgjort.
10 Juni 1749.

340
Fra Maren M P D Pedersdatter, Gammelstrup. Henvender sig ang Sønnen, hvorledes denne er ilde medhandlet, slået og såret så han næppe kommer til sit forrige helbred, alt sammen af Erich Sørensen Skræder i Vester Ring, under Cancelliråd Thygesens Gods, hos hvem hun havde sat i Søn i lære som Håndværker, for at tjene til Brødets erhvervelse. Erich Sørensen har således ikke efterlevet sine gode løfter, om at handle skikkeligt med Drengen, men tid efter anden slået ham utilbørligt, og dels sidste Tirsdag stødt ham i det venstre Øje m m, således det kan befrygtes, at han ikke uden stor bekostning, som kan være Forældrene for tungt, får sit helbred igen. Nævner desuden at Faderen er død, så Drengen nu har en Stedfader. 3 Juli 1749.

Notat:
Fra N Thygesen, Mattrup, dat 5 Juli, at han efter Amtmandens ordre har afhørt, ikke alene Husmand Erich Sørensen i Ring By, men endog Naboerne, som enstemmig beretter, at Maren Pedersdatters klage er usand, han er dog blevet straffet med Ris for sin ulydighed, men ikke så ofte som han har fortjent, desuden har han spist for flere penge, end denne har modtaget. Hvis Drengen efter formaning, opfører sig bedre fremover vil Skrædderen modtage ham igen.

341
Fra Bymændene, Ås - til Stiftamtmanden og Amtmanden, Sidste 20 Maj indgav de fattige Bymænd, den sidste af deres Suppliquer til Kongen, med begæring om, at denne, i uenigheden med deres Husbonde Sr Juul til Tyrrestrup, ville befale Amtmand von Woyda og Cancelli Råd Thygesen til Mattrup, som contra Commissarie, på Kongens og deres vegne, at bivåne og dømme i samme Commission ang deres tidligere, til Kongen, indgivne sager.

Sign:
Anders Erichsen, Erich Andersen, Peder Jensen, Niels? Mortensen, Søren NielsenTomes Michelsen, Rasmus Envoldsen, Niels Erichsen og NN?. 4 Juli 1749.

342
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. [Se forrige m m]. Henviser til den klage, Jens Boelund i Hoved og en del af Ørridslev Mændene indgav over ham den 18 September 1748, hvorefter Moldrup, på Amtmandens ordre, har ladet udstede et Tingsvidne ved Skanderborg Birketing, sluttet 19 Decb, ang indgrøftningen af Fruens Bøge, udkørsel fra det nye Hus, og anlæg af Veje. Indvender herimod, at vidnet ikke blev ført ved det rette Værneting, idet Fruens Bøge hører under Tyrrestrup, der igen er underlagt Stensballe Birketing, hvor sagen altså burde være ført, han vil derfor ikke godkende dette, som måske ikke er upartisk, men henholder sig til det, den 7 Juni på Stensballegårds Birketing, førte contra Tingsvidne. 26 Juli 1749.

343
Fra underskrevne Bønder, Ås - til Kongen. [Se tidligere]. I Juli måned sidst afvigte, har de fattige Bønder, indgivet en Suppliqe over deres Husbonde Sr Hans Christensen Juul til Tyrrestrup, bestående af 9 poster:

1)
Han har, imod deres vilje, taget et stykke Jord af mange tdr Hartkorn, fra dem o s v.
2)
Desuden bliver de skrevet op i alle Lægdssedler, så de både skal svare Skatter og Skattekorn, langt over deres Hartkorn og den Taxt, der er påbudt af hans Kongl Maits.
3)
Lader han dem nedbryde Gård, som efter deres enfoldige tanker, skal være tvært imod Kongelig forordning, og derefter lade opbygge Huse, som han derefter tager husleje af.
4)
Takker for den eftergivelse Kongen gav dem med Skatterne, i forbindelse med de mange døde Creaturer under Kvægsygen. Klager derimod over den hårdhed og strenghed Husbonden, i stedet udøver imod dem.
5) I 4 år har de med Folk, Bæster og Vogne haft megen umage og besværlighed, i forbindelse med opbygningen af Gården Tyrrestrup. Stenene til Gården har han taget fra Søvind Kirke, hvor han har nedbrudt en grundmuret Port, hvori de i dårligt vejr kunne opholde sig, og desuden en udbygget begravelse.
6)
De må jammerligt klage over, at de så hart bliver plaget med, at skulle spænde de trætte Bæster fra Ploven, og sætte dem i Åg for hans Stenvogn og køre vel 1/2 fc Mil med Stenene, nogle gange mere og nogle gange mindre.
7)
Da de fattige Mænd skylder Kongen lydighed og troskab, kan de ikke undlade at gøre opmærksom på, hvilket de mener at kunne bevise, han også har været Vildtbanen for nær, ligesom det store stykke jord de tidligere har nævnt, også bør høre til Vildtbanen.
8)
Så længe de hørt under Kongen, turde ingen Skytte komme på deres Marker. Da de blev solgte til Tyrrestrup, troede de, at det skete på den måde, at de kunne svare Landgilden i rede penge, og ellers blev fri for alle andre byrder og tyngder, hvilket også skete på det forrige Herskabs tid. Grunden til de blev solgte til Tyrrestrup, var denne, at Gården ikke var complet.
9)
Meget mere havde de vel at besvære sig, over de Jorder han har frataget dem, både Pløjejord, Engbond, Tørveskær samt Giersels hug med videre, men dette har de tidligere, uden resultat, henvendt sig om til deres foresatte Øvrighed, Amtmand Woyda på Skanderborg Slot, hvorfor de nødsages til, at henvende sig til Kongen.

De har modtaget kopi af Kongens bestemmelse, om at sagen skal afgøres ved Lands Lov og Ret, til hvilket Juul har udbedt sig Cancelli Råd Hofmann på Schierildgård og Procurator Bertel Fædder i Horsens, og de på deres side, beder Kongen befale Amtmand Woyda og Niels Thygesen på Mattrup, som deres contra Commissairer, til at forsvare deres og Kongens ret. Signeret af Bønderne. 19 Maj 1749.

344
Fra underskrevne Bymænd, Ås. [Se tidligere]. Med hosfæstede underdanigste rekvisition til Amtmanden, beviser de, at have indsendt ansøgning om contra Commissairer, Beneficium Paupertatis [fri proces] i sagen mod deres Husbonde Hans Christensen Juul til Tyrrestrup. Nævner at Kongen måske kunne ønske, at få et nyt syn på det, der tidligere blev synet. Signeret. 29 Juli 1749.

345
Fra Christopher Hendricksen, Helwig Jepsdatter og Hendrik Christophersen, Jexen. Skriver sig som fattige folk, der er nødsaget til, i deres nød og elendighed, at klage til deres øvrighed, der af Gud i sit sted, er sat til at beskærme og hjælpe dem, som overvæltes af onde og ugudelige. Rasmus Knudsen i Jexen, har således i mange folks nærværelse, 2 gange udskældt dem for Tyvepak, den ene gang i Skoven, hvor de skovede deres lovlige udvisning, hvilket Peder Povelsen og Peder Hansen er vidner til. Anden gang på stenen for hver Mand i Byen.

Hans Hustru har også ofte brugt samme ord, således de ikke kan ernære sig, på grund af deres løgnagtige Mund og Tunge. Håber på Amtmandens hjælp. Signeret. 4 August 1749.

346
Fra underskrevne Bymænd, Davding. Skriver sig som fattige Mænd, der har taget en sådan skade på deres Rug og Havre, at 34 tønder Rug sæd er øde, og de kan ikke skønne andet, end det er Ormene som har gjort det, da rødderne er afædt i jorden, ligeledes er en del af Havren opædt, så de nu hverken har til dem selv eller Creaturerne, hvorfor de beder deres kære Øvrighed om råd, og om lidt hjælp til, at skrive til Hans Majestæt om hjælp, ellers er de fattige Mænd rent ødelagt, da de ikke har andet at tage deres næring af, end Ageren. Signeret. 12 August 1749.

347

Fra J Grønbech, Røgen [Sognepræsten]. Blandt de Almisselemmer der findes i Røgen, er Anders Jensen af Klintrup, den 30 Marts afgået ved døden. Hans efterladenskaber bestod alene i få og ringe klæder, som efter Auktionen, ikke kunne betale en Kiste, hvorfor det resterende, 1 rdr 2 mk, bedes bevilget af de fattiges kasse. 13 Marts 1749.

Påtegnet:
25 Juli af Gundorph, det beløb der ønskes til en Kiste til et fattigt Lem, er omtrent det højeste der her forlanges, foruden der ikke nævnes hvad der er indkommet for klæderne, så før der sker nogen anvisning, må dette angives nærmere.

Grønbech svarer 20 August, at formedelst den afdødes lange svaghed, og Forældrenes slette tilstand, og der kun indkom 24 sk ved auktionen, udgør det resterende nævnte 2 rdr 2 mk, som af ham er udlagt, således den døde uden hinder, kunne komme i jorden.

348
Fra Peder Sørensen, I Rasmussen og Jens Nielsen, Sorring - til Velærede Peder Sørensen Ladefoged ved Sjelle Skovgård. Jens Sørensen og Laurs Andersen i Sorring ejer, efter et Skøde af 1683, et stykke Jord, kaldet Biarup Skov og Jeppes Hauge, som siges tilforn at have været begroet med Skov, hvoraf de alene må svare udgifterne. De klager nu over, at Rasmus Borupgård i Mollerup for ca 3 år siden, skal have indtrængt sig, og skåret Tørv til sig selv, men også udlejet til Rasmus Mogensens Enke og Bertel Rasmussen med flere. For ca 2 år siden pløjede og såede de i bemelte Biarup Hede, som de ikke skal være berettiget til, da det er til fælles Fædrift, og såfremt dette fik lov, at fortsætte, ville det være Sorring Mændene til fornærmelse, både i driften, og med at frede de pløjendes Korn. Peder Sørensen og Sognefogederne i Låsby Jens Rasmussen og Jens Nielsen i Toustrup, bedes derfor på en bestemt dag indfinde sig på Åstederne, for efter nærmere forklaring og forevisning, at få sagen bilagt o s v - 4 sider.
18 Juni 1749.

349
Fra Jens Jensen, Anders Thomasenog Povel Sørensen, Ørridslev. Contract mellem Jens Jensen og Anders Thomasen, ang førstes overdragelse af sin Gård, Creaturer og Møbler m v til Anders Thomasen. Overværende Søren Gundesen, Hans Pedersenog Povel Sørensen. 9 September 1749.

350
Fra Beboere, Skanderborg I Fogh, N Pedersen, Hans Pedersen, Christen Thiil, Peder Nielsen, Anders Pedersen og Jens Pedersen, Skanderborg. Henvender sig ang Krohold og Brændevins brænden, der efter Kongen vilje, ikke må ske af Bønder, Møllere og Husmænd på Landet, undtagen dem der har erholdet allernådigste tilladelse til samme. Uanset dette, er der dog en del Bønder og Møllere omkring Byen, der foretager dette, og sælger samme, til den fattiges totale ruin og ødelæggelse i Skanderborg, alt sammen uden på nogen måde, at reflektere på de kærlige erindringer, der tid efter anden ved forefaldende lejligheder, er sket til dem. Nævner desuden, at man på Skanderborg Ladegård, benytter sig af det privilegium som Skanderborg har, til afholdelse af Markeder, således der en til to dage før dette Marked, bliver afholdt stærk Marked der, hvor vedkommende af Bønderne bliver forsynet med Logement og adskillige Drikkevarer med videre. Hvis der ikke bliver grebet ind, bliver de, og flere af medborgerne i Skanderborg rent ødelagt i deres næring, som de også skal svare en stor Consumption af. 26 September 1749

Påtegnet;
Af Forpagteren af Consumptionen Rasmus Haunstrup.

351
Fra Jens Knudsen, Elling. Sidst afvigte torsdag blev han indstævnet, til at møde ved Hemstok Ting førstkommende Torsdag, ang nogle Svin nemlig, 1 So 6 Grise og 4 årings Svin, som han forleden år havde på [Olden] i Salten Skov, men vil nu gerne fortælle Nådigherren, hvorledes det har sin sammenhæng. Skovfogeden over Salten Skov Peder Galten, brændte dem til Skoven, og fik derfor 1 mk 6 sk, men gav ingen accord for Oldengælden. Ved Mortensdags tide hørte han alle, der havde Svin sst, klage over, at Svinene havde forringet sig noget, hvorefter han sammen med Peder Galten, tog ud for at finde nogle af Svinene, og fandt da, mellem Ry By og Ry Bro, 8 af dem, der var temmelig forringet, og kunne ikke se de havde fået Olden, som de kun var ilde Græsset, ikke desto mindre betalte han de 5 mk Danske. Siden måtte han 2 gange, leje en til at finde de resterende 3 Svin, hvilket kostede ham over 3 mk, foruden Øl og Mad, indtil de omsider fandt dem i Ry By, hvor Manden der havde opsigt med samtlige Svin fik 6 sk, således han i alt har betalt 1 rdr 6 sk til Peder Galten, hvorefter de 11 Svin har kostet ham 10 - 11 Mark i rede Penge, og desuden var de meget forarmet. Vil gerne have at vide, om slig omgang kan være tilladt, thi Amtmanden ved bedst, hvorledes Auctions Conditionerne er for Forpagterne, og håber denne, som stedets Øvrighed, vil befri ham for sagen. 11 Oktober 1749.

352
Fra Rasmus Sørensen, Hylke Mølle. Ganske vist har Amtmanden ved ordre af 30 August, pålagt Hans Pedersen og Niels Sørensen i Brørup, at opkaste Rødeng Meldkilde, som de af modvillighed har tilkastet, for at forhindre Vandet til Hylke Mølle, hvor han skal Male, og svare udgifterne af. Men Mændene vil ikke efterkomme ordren, hvorfor Amtmanden bedes sørge for dette sker, således Vandet igen kan få det frie løb, som det af Arrilds tid har haft. 7 September 1749.

Omslag.

General Landoec og Com Collegi Breve 1749:

353
Fra Reventlov m fl, General Landoec, København. Interessenterne i Brede, og Nye Mølles, Kobber og Messing Værker, har bl a indsendt ansøgning om, at eftersom deres privilegium tilholder dem, at de til Kobberets omførsel og forhandling, skal betjene sig af indfødte, at det da i henseende til adskillige indløbne omstændigheder, måtte forståes sådanne folk, som er Borgere og indvånere i en Købstad, selv om de ikke er indfødte med videre. Kongen har i den anledning bestemt, at de må betjene sig af sådanne Folk, som udi en eller anden Købstad her i Landet, har vundet deres Borgerskab, og sammesteds virkelig holder Dug og Disk, samt lige som andre Borgere, efter deres nærings betreffende, svarer Byens Skatter og pålæg, dog at de ikke dermed tilegner sig videre ret til at sælge det omfarende Kobber, end det af Værkets interessenter allernådigst er bevilget o s v. 24 Februar 1749.

Omslag.

Breve fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus 1749:

354
Fra C U v Nissen, København. Efter han fik kendskab til, hvorledes en del Borgere i Stiftets Købstæder, af adskillige uberettigede personers øvende forprang, tilføjes stor indpas og afgang i deres Borgelige næring, imod Loven og adskillige anordninger, har han, for at hæmme og afskaffe et sådant misbrug, ved alle Retter i sine Amter, ladet læse en Plakat, hvoraf en kopi fremsendes til Amtmandens orientering. 21 Januar 1749.

Bilag 2 sider:
Kopi af nævnte Plakat, dat København 21 Januar 1749, hvoraf fremgår, at enhver der træffes, og lovligt overbevises om, at have begået Land eller Forprang, skal foruden varernes konfiskation og erstatning af omkostningerne, til den der påtaler samme, også straffes af Dommeren med en anselig Mulct etc.

355
Fra Hygom, Århus. Efter de fra Købstæderne og Landet, indkomne beretninger er, Capitels Taxten i Århus Stift således [alt pr tønde]:
Rug 2 rdr 2 mk 4 sk, Byg 2 rdr 8 sk, Havre 1 rdr 3 mk 8 sk, Boghvedegryn 3 rdr 2 mk og Smør 17 rdr. 31 Januar 1749.

356
Fra Schow, Århus - på Stiftamtmandens vegne. Fremsender til videre expedition, regnskaberne fra Horsens og Randers pro 1748, hvorunder nævnes begæring fra Amtsforvalter Panck, ang formueskatten i Borgmester Basballes Stervbo. Privilegeret Krohold, Hovedgårdstaxterne og afbrændt Gods i Havreballegårds og Stjernholm Amter. Restancer på Byens bekostning fra 1747 og 48. Nævner også nogle artikler, til et Borger Compagni i Randers. Forprang i Randers, og om afskaffelse af Betlerier i Hørning og Blegind Sogne. 8 Februar 1749.

357
Fra C U v Nissen, København. Fra Gehejme og Conferentz Råd von Holstein, modtog han den 8 hujus en skrivelse, ang ansøgning fra det Kongelige Admiralitet i 1745, hvorefter hans Kongelig Majestt Salig og Højlovlig Ihukommelse, wed sit åbne brev under 28 Maj samme år, bevilgede frihed for Rettens gebyr i alle Enroullerings sager, som fra det Danske Cancelli er blevet tilstillet Admiralitetet, og derfra videre publiceret. Men da det fornemmes, at man nogle steder har vægret sig ved, at efterleve dette påbud, fremsendes en genpart af samme til efterlevelse. 11 Marts 1749.

358
Fra Schow, Århus. [Stiftamtmandens Fuldmægtig]. Henviser til en begæring fra Amtsforvalter Panck, at der i 1748 ikke er falden Domme i Havreballegård og Stjernsholms Amter, hvoraf den Kongelige kasse skal beregnes enten 6 rdr 10de penge, Forlovs penge etc. 18 Februar 1749.

359
Fra C U v Nissen, Århus. Bringer sin taksigelse, fordi Amtmanden på hans vegne, under hans fraværelse i København, i næstafvigte Vinter, ville varetage de sager, der i dette tidsrum måtte fremkomme. Udbeder sig dog kopi af det, denne på Embedets vegne, i nævnte tidsrum har forrettet, således det kan blive indført i Stiftskontorets Protocoller. 13 Maj 1749.

360
Fra C U v Nissen, Århus. På Notificationslisten over de fra Århus Stift indkomne, og i Cancelliet, i sidst afvigte Maj måned, foretagne ansøgninger, hvorpå der ikke er truffet nogen afgørelse findes:
4 æ 594 Jens Nielsen Leth, Rytterbonde ved Skanderborg om Beneficium Paupertatis [fri proces] i en sag mod Sivert Christensen.
Cancell 5 Maj kunne ikke bevilges, hvilket Amtmanden må underrette vedkommende om. 13 Juni 1749.

361
Fra C U v Nissen, Århus. Fra Stiftsbefalingsmand With, Viborg, har han den 7 hujus, modtaget en henvendelse, ang 2 Betlere, en Mand og en Kvinde, der jvnf forhør, skulle være kommet ind i Jens Salomonsens Hus i Mejlby, i Brorstrup Sogn, og taget fat på hans Kone, der var ene hjemme, bundet hendes hænder og fødder, taget en Nøgle fra hende, og derefter åbnet en Kiste, hvorfra de tog 20 rdr 4 mk udi Croner, hvorefter de forsvandt. With har anmodet om, at man også i Århus Stift, vil lade disse Personer eftersøge. Derefter følger beskrivelse af personerne, bl a angives Manden som omtrent 50 år gammel, mådelig af højde, og smal. Kvinden mådelig af højde, temmelig tyk og fed o s v. 8 Juli 1749.

2 enslydende bilag:
Om samme, sidste påtegnet af Woyda, Olluf Bruun og Stensballegårds Birketing.

362
Fra C U v Nissen, Århus. På Notifications listen, over de i Juni måned, fra Århus Stift indkomne ansøgninger til Cancelliet, som der ikke er falden nogen afgørelse på findes:

4æ 1165 Søren Rasmussen, Siim om tilladelse til, at ægte Kirsten Sørensdatter, endskønt han er et slegfredbarn af hendes halvbroder.
Cancell 5 Juni kunne ikke bevilges.

4æ 561 Peder Pedersen, af Levring om tilladelse til, at ægte Maren Lauritzdatter, uagtet han forhen har havt til ægte hendes Stifmoder.
Cancell 12 Juni kunne ikke bevilges.

4æ 1247 Morten Sørensen, af Adslev om en liden hjælp af de fattiges kasse.
Cancell 19 Juni Suppl, kan melde sig hos vedkommende.

4æ 1254 Erik From, Sognedegn i Jexen, om at hans Degnebolig, som er ganske brøstfældig, må blive repareret.
Cancell 19 Juni, forbliver ved Lands Lov og Ret.

4æ 1260 Serridslev Byes Bønder, om Commissairer i en sag mod deres Herskab med videre.
Cancell 19 Juni forbliver ved ordinaire Lands Lov og Ret.

4a 1265 Mette Harder, afg Jens Nørholms Enke af Giødvad, om at forhjælpes til rigtighed for hendes Mands Stervbo.
Cancell forbliver ved Lands Lov og Ret.

Hvilke afgørelser Amtmanden bedes videregive til vedkommende. 
18 Juli 1749.

363
Fra C U v Nissen, Århus. Henviser til skrivelse fra Oberst Thurah, ang udgivelsen af et 2 Binds Værk, der nu er færdigt, hvorefter det, af de der har bestilt samme, inden førstkommende Septembers udgang, må være afhentet hos vedkommende, hvilken oplysning Amtmanden må videregive til rette vedkommende. 29 Juli 1749.

Bilag:
2 trykte exemplarer om samme Værks udgivelse, der er på Dansk, Tysk og Fransk.

Omslag

Amtmændenes Breve 1749:

364
Fra With, Viborg. Henviser til en skrivelse, hvorpå ønskes hans erklæring om en navngiven person, der skulle findes i Tugthuset. Han har, uden resultat, undersøgt samme hos Dyssel, hvorefter Kvinden må udspørges om hendes mands navn, hvor han opholder sig, når og, hvor han er blevet dømt til Tugthuset, hvorefter han igen vil undersøge sagen. 7 Juli 1749.

365
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, med indlagte kopi fra Collegiet, der først ankom dagen før Høet skulle afleveres fra Gården. Nævner også Moldrup, og fordelingen af kørselen med Høet. 2 August 1749.

Omslag.

Regimentskriver Moldrups Breve 1749:

366
På bagsiden af omslag:
Fra Drejer m fl, Randers Rådstue. Attesterer, at der ingen Bøder i sidste fjerdingår, ved Randers Rådstue Ret, er tildømt Christianshavns Kirke. 31 December 1749.

367
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Fremsender den forlangte opgørelse over de Vogne, der fra Sognene under Skanderborg Amt, er anvendt til indeværende års Hø kørsel. Uden forandring med forrige åringers brug, er de medtagne således som de bekvemmeligst, efter stedernes størrelse kunne inddeles, siden det ellers ville have givet en del flere indvendinger, hvis der var lavet ny inddeling. På samme sider, er også angivet de Sogne, det ikke denne gang har været nødvendigt at antage. 29 August 1749.

Bilag:
Opgørelsen, uden navne [7 sider] exp:
Fra Tvilum - Dover Sogn, Boes By, undtagen Sognefogeden, 3 Beboere, 21 td Hartkorn, 3 Vogne o s v. Desuden nævnes kørsel, fra de længst fraliggende Sogne, til andre formål, Tønning, Træden, Føvling, Grædstrup, Bryrup og Vinding Sogne, samt Ry By. Lyng kørsel for Laurids Mortensens i Troelstrups afbrændte Gård. Grumstrup er sammen med forestående i Hylke, Kattrup og Ousted, som har leveret Hø til Horsens, forbigået, siden der var Vogne tilovers. Voerladegård, Yding og Skanderup, har været befriet, på grund af arbejde og kørsel ved deres Kirkers reparation. Adslev og Mesing har ført Møg fra Rytterstaldene. Hørning og Blegind, noget før, og efter Sct Hans, afhentning af materialer i Århus, til Slottet og Barakkerne. Fruering og Vitved, anvendt til pligtsarbejde ved Staldenes reparation, og anden forefaldende arbejde.

368
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter de deri nævnte personer fra Siim, skal blive indkaldt til i morgen kl 5 over middag [eftermiddag], vedlægger også Sognepræstens brev, ligesom Moldrup eller Fuldmægtig vil møde på samme tid. 10 September 1749.

369
Fra N Kirchman, Skanderborg Ladegård [Moldrups Fuldmægtig]. Under Moldrups fraværelse, er nærværende Christopher Henriksen som anklager, og Rasmus Knudsen, begge af Jexen, sammen med deres Koner indkaldt, til et muligt forlig i deres sag. Deres slemme Munde med Eder og bander, har han hørt på næsten en time, uden nytte, eftersom det ikke var muligt, at forlige dem, eller kende deres eget bedste. Så vidt han kan skønne, er de snart lige gode, og begge straffældige, hvilket Amtmanden bedes tage nærmere bestemmelse om. 2 September 1749.

370
Fra Helvig Jepsdatter, ukendt sted. [Sted ikke ang se tidligere]. Skriver sig som en fattig kvinde, der må andrage sin nød for Amtmanden, eftersom hun dagen før, der var en Søndag, og medens andre var i Guds Hus, i sit eget Hus blev overfaldet med skældsord, hug og slag af naboen Rasmus Knudsen og dennes Kone, således den kære Guds Sabbat, ved hans onde gerning blev skammeligt overtrækket. Hun frygter nu for en ulykke, og håber Amtmanden vil gribe ind. Ingen dato 1749?

Påtegnet:
Af Jørgen Sørensen og Hans Nielsen, der begge har synet den overfaldne, der havde mange blå slag [mærker].

371
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Moldrup har nærmere undersøgt forholdet, om Morten Sørensen fra Adslev, der har ansøgt om hjælp fra de fattiges kasse. Denne er ikke fra Adslev, men på aftægt hos Sognefogeden i Jexen [samme Sogn]. Moldrup erindrer, at ved sidste samling, foreslog Hr Perstrup [Præsten], at han skulle have Almisse, hvilket Moldrup modsagde, idet denne efter hans mening, ikke er af den slags der skal have en sådan, thi der føres mange klagemål af Almuen og Sognefolkene, at de skal give Almisse til dem, der kunne være det foruden, således de højst nødlidende ikke kunne få det nødvendige. Så vidt Moldrup erindrer, afstod han stedet for 16 - 18 år siden til Sognefogeden, iflg rygter, fordi han hellere ville gå ledig, end være i fornøden arbejde. For 7 - 8 år siden døde hans Kone, hvor han da havde 2 Køer og nogle Får, men nu har han kun den ene Ko, og måtte efter sædvane kvitte den halve aftægt. Ikke desto mindre giftede han sig igen, og har nu 3 Børn med denne Kone. Skal han, og sådanne, tillægges Almisse, der har mere lyst at gå med Betel Staven, end fortjene noget ved arbejde, bliver der flere som tragter efter Almisse, end Almuen kan tåle at underholde. Dette er hvad Moldrup har hørt, og kan oplyse, men hvis Sognefogeden m fl bliver indkaldt, kan det nærmere undersøges. 28 August 1749.

372
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. [Se tidligere]. Beboerne i Ørridslev og Hoved, klager også over Grøften ved Fruens Hauge, der ikke er så forsvarlig, at den kan forhindre Kreaturerne i at gå i deres Korn. Moldrup har ikke før haft noget om dette, og vil gerne have nærmere efterretninger, før sagen mod Monsr Juul bliver indladt til Doms afsigelse, hvortil næstkommende Fredag og Lørdag er besluttet, siden tiden da falder bekvemmest, med rejse til Stensballegårds Birketing. 26 August 1749.

373
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Nævner Amtmandens besværinger,angående Trappauds skrivelse, om sidste Hø avling på Hans Majestæts Ladegårds Marker, og sammes leverance. Hans forsinkede indberetning skyldes udrejse og forretninger i Distriktet. Sjelleskovgård 133 læs Hø - Skanderborg Slots Enge 108 læs, de til transporten nødvendige Vogne, er alle forbrugt af Skanderborg Amt, og foruden Silkeborg Amts Vogne, er endog af Skanderborg Amt medtagen til befordringen fra: Tvilum 72 Vogne - Søbygård 9 Vogne og Silkeborg 60 Vogne. 15 August 1749.

374
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. [Se tidligere]. Henviser til Amtmandens foranstaltning, i henseende til klagen fra Jens Sørensen og Laurs Andersen af Sorring, om Pløjning og andet brug af deres Hede, Bjarup Skov og Jeppes Hauge kaldet. Amtmand Trappaud har påanket Bymændene i Sorring, deres omgang med nogle i Silkeborg Amt, hvilket Amtmanden kan fornemme af medsendte. Moldrup indstiller til Amtmanden, at denne indkalder nogle af Sorring Mændene til nærmere oplysning i sagen. 30 Juni 1749.

375
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. [Se forrige m v]. Amtmand Trappaud har henvendt sig til ham, ang Bymændene i Skanderup, som har været hos ham og beklaget sig over, at Sorring Bymændene ville bemægtige sig Heden fra deres By, og helt over til Skanderup og Holmstol, hvilket Mollerup og Voel [Bymændene] har beklaget. Ja de undser sig ikke ved, på bemelte fælles Hede at indtage Skanderups Bæster, og kræve 2 mk pr stk til indløsning, hvilket de begyndte med forleden år, og nu fortsætter med, idet de for 2 dage siden har indtaget 4 Mænds Bæster, der nu har stået hos dem i næsten 24 Timer. Sognefogeden Jens Nielsen skal advare Sorring Bymænd, at de ikke kommer videre med deres indtægter, end de har ret til, men lade det blive ved gammel skik og brug, som giver den bedste fred og rolighed. Pantet og indtægtspengene må gives tilbage, når det kan påsiges, hvad de er taget for.
12 Juni 1749.

Påtegnet:
Den 16 Juni af Jens Nielsen, at han efter ordre har haft Bymændene samlet, og forkyndt samme for dem, hvortil de svarede, at de ikke har forset sig i deres indtagelse, thi Skanderup Mændene har aldeles ingen ret eller frihed til, at lade deres Bæster og Kvæg komme i deres Hede og Fædrift, siden de ikke, som forhen, betaler med Korn for samme, hvilket de med gamle breve og Documenter agter, at bevise.

376
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Hvad han i går fik, om den dødfundne Annexbonde Jens Michelsen af Vitved, fremsendes [ikke vedlagt] herved, til Amtmandens videre afgørelse. Det er godt han blev opdaget, thi det ville ellers have forårsaget Enken ulejlighed, der ville drive hende fra Gården, eftersom hun ikke uden et nyt ægteskab, kunne have forestået denne. 14 Juni 1749.

377
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang Søren Rasmussen af Siim, der har indsendt ansøgning om tilladelse til, at ægte Enken Kirsten Sørensdatter sst. Iflg samme, ønsker Amtmanden oplyst, såfremt Søren Rasmussen ikke holder sig fra Kirsten Sørensdatter. Efter Moldrups undersøgelse, har en person, der ikke ønsker at give sig til kende, oplyst, at det er som tilforn med begges venskab, og det bliver ikke hemmet, før Søren Rasmussen rent forlader egnen og kommer så langt af vejen, at [til]bagerejsen kan være kedsommelig. Og så længe de går således, så godt som i Dørene hos hinanden, er der ingen der kan være tjent med, at antage Gården, hvilket burde ske jo før jo hellere. Moldrup har haft bud efter Enkens Broder, Søren Tommasen som bor hos hende, der forklarede, at efter ægteskabet blev afslået [se afslåede ansøgninger fra Cancell], har han ikke set Søren Rasmussen i hendes Hus. Søren Tommasen fremsendes til Amtmanden, hvis denne ønsker at tale med ham. 22 Juni 1749.

378'
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. I 1747 havde Espen Jensen af Hørning, en besværing over Peder Leth, hvilken sag er afgjort ved et forligs Tingsvidne på Birketinget den 11 Juni 1744?, der blev fremsendt til Amtmanden 24 Maj 1747, så Espen Jensen må tage fejl, når han nævnet et syn af 1745. Moldrup har ladet Peder Leth indkalde, med sit påberåbte Tingsvidne der gør yderligere forklaring. [Se næste]. 30 April 1749.

Notat:
Dat 6 Juli 1750, at Tingvidnet igen er modtaget af Peder Leth.

379
Fra Espen Jensen, Hørning. [Se forrige]. Efter Moldrups ordre, har han i 1745 haft Synsmænd, som var Søren Kok og Rasmus Iversen, tillige med 3 vidner der havde tjent i hans Gård, nemlig Espen Jensen, Fregerslev der kan vidne 45 år, Povel Jensen, Dørup i 44 år og Søren Jørgensen i 34 år, ved skellet mellem hans eget, og Peder Leths selvejer Skov. Fremgår at Peder Leths formand, Sal Frands Jensen havde forevist de skel som endnu findes o s v. Da han ikke er tilfreds med den slutning, der dengang blev gjort, ønsker han bemte skel og skelsten igen må blive efterset. 18 Januar 1749.

Notat:
Dat 15 April 1749 af Amtmanden, at Moldrup nærmere må undersøge samme.

Omslag.

Skanderborg Slots Bygninger 1749:

380
Fra L Thurah, København. [Kongelig Bygningsmester]. For ikke at støde den gamle Muurmester ved Skanderborg, Peder Rasmussen, som ved Slottet forestår flik? arbejdet i Muur proffessionen, for de ham, efter det civile reglement, tillagte 18 rdr årlig, fra Brødet, så længe han er i den stand, at kunne forsvarligt præstere det ham tilkommende arbejde, har Rentekammeret besluttet, at han skal forblive ved arbejdet, på de hermeldte conditioner, dog således, at der skal sluttes en ordentlig accord, der skal indsendes til Cammerets godkendelse. 8 Februar 1749.

381
Fra C Bruhn, Skanderborg. [Slotsfogeden]. Hans Øjnes svaghed forbyder ham, at gå i Luften, hvorfor han håber, at Amtmanden ikke tager ham det ilde op, at han ikke selv kan aflevere overslaget, til dennes approbation. Håber på en hurtig afgørelse, idet han skal indsende det medio Marti. 11 Marts 1749.

382
Fra L Thurah, København. Den med Murermester Peder Rasmussen sluttede, og af Rente Kammeret, godkendte contrakt returneres, og originalen bedes afleveret til Murermesteren. 6 Maj 1749.

Omslag.

Skov og Jagtvæsen ang 1749:

383
Fra C Rathlou og F Pultz, Rathlousdal. Jvnf seneste udgangne Skovforordnings 1 artikel, henvises til en Extract af Skov - Jagt og Sessions Protokollen for indeværende år 1749, ang dels Bønder af Skanderborg Amt og Distrikt, som den 26 og 27 Juni sidst, for deres begåede Skov Tyveri, er idømt straf på Kroppen. Amtmanden bedes sørge for, at de pågældende bliver indkaldt til afsoning af straffen, på den tid, der efter dennes mening må være bedst egnet. 30 August 1749.

384
Fra C Rathlou, Rathlousdal. Skov og Jagt Sessionen i indeværende år, er berammet til afholdelse i Skanderborg, den 26 og 27 Juni, med formodning om, at Amtmanden og øvrige Deputerede, jvnf forordningen, vil indfinde sig til samme. 29 Maj 1749.

Omslag.

Delinqventsager 1749:

385
Fra Amtmand Woyda, Skanderborg Slot - til Etatsråd og Landsdommer [Dyssel] Viborg. Med henvisning til Dom, afsagt ved Rytter Distriktets Birketing den 7 Februar, bedes man i Tugthuset modtage Peder Jensen, der på grund af omstrejfen med en Kvinde, som han urigtigt påstod, at være gift med, og dog har de i Hoer avlet 2 Børn tilsammen. Desuden anskaffet et falsk Pas, og ikke kunnet gøre rede for, hvornår han har været til Guds Bord, og derfor er dømt til 8 års arbejde i Viborg Tugthus. Bestiller samtidig 5 Lodsedler bogstav W og 5 do bogstav C.G. 10 Marts 1749.

386
Tingsvidne:
Christen Gundorph, Birkedommer, Skanderborgske Rytter Distrikt [23 sider]gør vitterligt, at 11 December 1749 blev afsagt Dom, i sagen mod Anders Jensen, Alling, der skal have modtaget en Munderings Kjortel m videre, af den, fra Oberst Løjtnant Lüttichaus Kompagni i Århus, undvegne Michel Rasmussen. 16 Oktober var for Retten Moldrups Fuldmægtig N Kirchman, i sagen mod Anders Jensen, fordi han skal have huset, hælet og borthjulpen den fra Århus deserterede Rytter Michel Rasmussen. [Afhøringer med vidner]. Så kendes efter sådan beskaffenhed, at Arrestanten Anders Jensen Markmand af Alling, bør for sådan hans adfærd og andre til Exsempel, Arbeide i Viborg Tugt og Manufacturhus i 4 Måneder, og den på hans Arrest, forplejning og befordring til Viborg anvendte omkostning, at udredes og betales af hans Sequestrerede, ringe Effecter såvidt samme kan tilstrække. [Se næste]. 11 December 1749

389
Tingsvidne:
Fra Ritmester von Rewentlow og Løjtnant Clausen et Cornet Fabeck, Randers. [Se forrige]. Sagen drejer sig om en anmeldelse fra Oberstløjtnant von Lüttichau, under Oberst von Rieppur, at en fra samme, den 16 sidst afvigte måned, deserteret Rytter Michel Rasmussen, skal være hælet, og befordret af en Bonde i Alling, Anders Jensen, der sammen med Hustruen Birte Laursdatter, er indstævnet til forhør i et Krigs Tingsvidne. Stævningsmændene er Jacob Knudsen og Godtfrid Zanders i Alling, der lovligt, i nævntes fravær, forkyndte samme til Rasmus Jensen og konen Inger Mortensdatter, boende i samme Hus. Vidner bl Corporal Niels Røgen, 43 år gammel, Lutheraner og sidst været ved Herrens Bord den 12 Maj, der blev udsendt efter den deserterede, bl a den 20 hvor han kom til Ry, og derefter blev sat over Søen til Alling, hvor han kl halvgåen siuf om morgenen, den 21 September kom til Anders Jensens Hus, der er Morbroder til den deserterede, hvor han opdagede, at denne sammen med Konen gik til Skovs, Manden med en Hjulbør og Konen med en strik. Vidnet gik efter dem, men de forsvandt for ham. Ca 3 timer senere kom de tilbage, og på samme måde igen den 22, hvilket vidnet meldte ved Kompagniet, hvorefter han den 23, sammen med Lægsdmanden Jørgen Dür [Jørgen Dyhr] fra Tulstrup og Vagtmesteren, igen kom til Anders Jensens Hus, for nærmere undersøgelse, hvorefter Anders Jensen blev arresteret. I sagen også et brev fra Michel Rasmussen til Anders Jensen, hvori denne bedes møde ham. 11 Oktober 1749.

388
Tingsvidne:
Skanderborg Birketing. Christen Gundorph, Birkedommer [13 sider]. Fredag 9 Oktober 1749 blev Dom afsagt i følgende sag. 19 Juni var tilstede i Retten på Moldrups vegne, Fuldmægtigen N Kirchman, fra Skanderborg Ladegård, i en sag mod Jørgen Demstrup af Velling, ang drukkenskab, desuden skal han have udsagt nogle undsigelser mod Henrich Fischers Enke i Velling, sigtende til Brand eller anden ulykke, nemlig at han skulle våge, når hun sov. Desuden ved drukkenskab og skødesløshed, nær havde afbrændt hele Byen, af ulovlig Træhugst skal han have ladet brænde Kul, truet Rasmus Christensen med en ulykke. Løgnagtigt beskyldt Christen Sørensen, for at have stjålet 15 Rug kjærve, og dennes Kone, for at have taget en Økse fra Markmanden i Velling, da denne lå og sov på gaden, samt stjålet 3 mk fra en Thybo. Derefter afhøring af navngivne vidner. Dømmes til arbejde i Viborg Tugt og Manufaktur hus i 3 måneder, og desuden aftjene de påløbende omkostninger. Beskyldningerne mod Christen Sørensen og Hustru, skal ikke komme dem til hinder, eller forklejnelse på navn og rygte i nogen måde. 9 Oktober 1749.

389
Tingsvidne:
Skanderborg Birketing. Christen Gundorph, Birkedommer. [31 sider]. 27 Februar 1749 blev Dom afsagt i følgende sag. Torsdagen 30 Januar 1749, for Retten var tilstede Birkefoged Niels Bang af Overby, i en sag mod 2, af Cancelli Råd Niels Thygesen, arresterede Personer, der kaldte sig Peder Jensen og Johanne Andersdatter, for løsgængeri, mistænkeligt Pas, og desuden for, uden ægteskab, at have avlet to, om ikke flere Børn, hvorfor det er nødvendigt, at de, for sådan adfærd, og hvad videre om dem kan opdages, bliver straffet, andre til eksempel. Fremgår under afhøringen, at Peder Jensens gamle Moder bor i Fårup. Dommen lyder på hans anbringelse, til arbejde i Viborg Tugthus i 8 år, samt med arbejde, betale sagens omkostninger. 27 Februar 1749.

390
Tingsvidne:
Skanderborg Birketing. Christen Gundorph, Birkedommer. [6 sider]. 27 Februar 1749 blev Dom afsagt, og efter begæring udstedt contra, mod en del personer i Silkeborg Amt, der hensidder uden tjeneste. Torsdag 19 December 1749, for Retten på Moldrups vegne Sr Niels Kirchman, og producerede en Stævning mod Anne Chatrine Nielsdatter og Peder Andersen i Schellerup, samt Anne Sørensdatter og Hans Rasmussen, Skanderup, desuden Anne Rasmusdatter i Gjern, tilligemed Hans Jensen hos Stiffaderen Rasmus Nielsen i Svendstrup. Kvinderne og Hans Jensen fordi de, tvert imod lovgrundende advarsel, hensidder på egen hånd, og uden at antage stendig tjeneste, og Mændene fordi de, uden tilladelse, har taget dem til huse. Hans Jensen  af Svendstrup - der også dømmes for, at have løbet fra sted til sted - og Anne Sørensdatter af Skanderup, dømmes til 4 ugers arbejde i Viborg Tugthus, samt betaling af påløbende omkostninger. Hans Rasmussen i Skanderup, der har taget Anne Sørensdatter til huse, skal inden femten dage, betale en bøde [1? halv Lod Sølv] til Skanderup Sogns fattige. På foranledning af Amtmand Trappaud, trækkes sagen mod Anne Cathrine Nielsdatter og Anne Rasmusdatter, tilbage. 27 Februar 1749.

Bilag:
Dat 10 Maj 1749 kvittering, for modtagelsen af Hans Jensen i Søby Sogn, i Viborg Tugthus.

391
Fra A C Dyssel, Viborg - til Moldrup. Kvittering for modtagelsen af Niels Rasmussen, Farre, til arbejde i Viborg Tugthus. I øfrigt ønsker Mhl en glædelig Juele fæst, og tilstundende nye År, og med megen estime forbliver. Sign. 22 December 1749.

392
Tingsvidne:
Skanderborg Birketing. Christen Gundorph, Birkedommer. [7 sider]. 16 August 1749 blev afsagt Dom over Wilhelm Pedersen, indsat i Portstuen, på grund af løsgængeri med Betelgang og tryglerier. 16 August afholdtes en Gæste Ret i Niels Ustrups hus i Skanderborg, Birkeskriver Niels Wissing og 8te mænd Peder Nielsen, Casper Pedersen, Niels Pedersen, Søren Hass, Jørgen Jensen, Rasmus Fynboe, Søren Fynboe og Johan Keiser, alle af Skanderborg. For Retten, på Moldrups vegne, Sr Niels Kirchman. Dømmes til 2 års arbejde i Viborg Tugthus, jvnf Reglement af 14 November 1743 Cap 2 art 3, samt videre aftjenelse af sagens omkostninger. 16 August 1749.

393
Fra Chr Gundorph, Skanderborg. Kopi af Dommen, afsagt over Laurs Mortensen, Snedker fra Toustrup, der er anklaget, for at have dræbt Skoleholderens Får, og Smedens Lam. Desuden for forsøg på, at overtale Sønne Konen til utugt. Begået Tyveri af noget Kød hos Anders Jespersen. Forsøg på forsinkelse af Jordemoderen, da hun skulle komme til Sønne Konen, da denne var i Barsels nød. Det første om Fårene er nu ikke videre bevidst, end da Smeden spurgte Laurs Mortensen, hvorfor han ville dræbe hans Lam, svarede denne, at han ikke vidste det var Smedens, om hvilket Niels Pedersen i Toustrup forklarer det samme, men samtidig skulle Laurs Mortensen have sagt, at han ikke havde været i Skoleholderens Fåresti. Nævner Sønnen Hans Laursen og Knud Rasmussen. Dommen lyder på et års arbejde i Viborg Tugthus, og desuden betaling af sagens omkostninger. 9 Oktober 1749.

Færdig med læsning og afskrift  pakke no 38 

LAV B5 C - 103 år 1749.

 Til toppen.