Film 528706 fra Rigsarkivet

Jyske registre samlede ekstrakter år
1660-1670.

 

Indeholder bl ægteskabs bevillinger - begravelser - bestallinger - bevillinger - degne og præste sager - fri proces - håndværk og handel - lejermål - ophævelse af ægteskab - testamenter -  uskiftet bo osv.

NB:
At numrene ikke er fortløbende, skyldes at disse sider kun indeholder ekstrakter af de sager jeg har valgt at medtage - bevillinger til ægteskab er dog alle medtaget. [disse er også på siderne bevillinger til ægteskab].

Der er ikke rettet til nu-dansk.

Ved søgning skriv eventuelt kun nogle af bogstaverne.

Jyske registre C 1660 - 1670

107 - side 1

Anno 1660 October.

No 107.
Jochum Jrgens bevilling paa nogen Skibsladninger Salt at maa indføre.

F3tius G a w at wi naadigst hafuer bewilget och tilladt, saa och hermed bewilger och tillader, for goed och merchelig tieneste os oc wore Riger i nest feide giort er af os elschelig Jochum Jrgens af Amsterdam, at hand udj wor købstad Aalborg, en skibsladning salt ungefær paa 160 læster drægtig, toldfri maa lade indføre, dog hafuer hand denne woris bevilling til tolderen, paa det toldsted, hvor samme salt indført bliuer at lefuere, eftersom dend ey mere end ene gang som forschrevet staar schall gielde. Forbydendis alle och enhwer hannem herudj nogen forfang at giøre, etc. Hafnia dj 26 octobris 1660. [1 läste = 12 – 18 tdr a 12 skippund].

Ligesaadant bref fich forne Jochum Jrgens, om lige meget salt syndenfields i Norge at indføre.

Noch paa en lading nordenfields.

108
Nogle i Harslef [Haderslev] huus lehn bevilling på korn och andet at indføre.

F3tius G a w at eftersom udi Haderslev huus och Flensborg lehn, schall wære mangel på korn och queg, da hafuer wi nådj. beuilget och tilladt, saa och hermed beuilger och tillader, at de udj wort land Jylland, må for betaling sig tilforhandle, och imod sædvanlig tolds erleggelse ud bekomme, nemlig til Haderslevhuus lehn 500 tønder rug, och 300 kiør, och til Flensborg lehns fornødenhed, 500 tønder Rug och 300 kiør; Thi er woris naadigste willie och befaling til wore lensmænd, fougder, borgemestere och raad, saavel och alle andre, som paa wore wegne hauer at befale, och hermed besøgendis worder, at J lader bemte korn och queg saaledis som forschrewet staar u-behindret ud denne ene gang passere. Hafnia d 1 November. 1660.

109
Claus Christensen, borgmester i Viborg, anlangende hans hustrus søsterdatter Margrethe Madsdatters ejendom no 109, for sin mødrene arv, en part i en bondegård Thostrup kaldet i Lysgård herred, er berettiget, og ellers i en købstadgård i Ålborg. Og såsom hendes fader og hans hustru og hende, under sidste krig har forladt byen, og nu ikke vides hvor de er, eller er døde, og de befrygter at samme gårds parter, som under krigen blev meget molestreret, skulle med det snareste blive ganske øde, bevilges at Claus Christensen må sælge samme det dyreste muligt, og hvis penge derfor sætte på rente, således hun eller arvinger i sin tid uden skade for dem [kan få dem]. 1 november 1760.

110
Gråers Sørensen [Gregers Sørensen] fri for ægte og arbeide med mere.

F3timus G a w Eftersom Gråers Sørensen for os underdanigst klageligen hafver ladet andrage, hvorledis et parti Polacher [Polakker], hannem ved nattetide schal hafve ofuerfaldet, och hannem fra hans gård bortjaget, och så hafuer borttaget hvis hand der hafde, och siden Ild på samme hans gård sat, så den gandsche schall være afbrændt, thi hafuer wi, efter underdanig anmodning och begiering, nådig bewilget och forundt, så och hermed bevilger och forunder, at hand i hans lifstiid må være fri for ægt og arbeid af samme gård, så och at hannem så meget biugnings tømmer, af wor lehnsmand udvises, som hand til bemte gårds fornødne reparation uforbigengligen behøfwer, forbydendes alle och enhver, herimod efter som forschrevet står, at hindre eller i nogen måder forfang at giøre, under wor hyllest och nåde, skrifuet på wort Slot København dend 2 novembris Ao 1660.

5 - side 12
Ægteskabs bevilling.

F3timus G a w, at wi efter underdanig ansøgning och begiering, nådignådigst haver bevilget och tilladt, Så och hermed bewilger och tillader, at Jens Hansen Juel, må sig udi ægteskab begifue med Ellen, afg Knud Fogs udi Frederichs øde, som hverandre udj tredie led schall wære beslegtiget, dog schall de på tilbørlige steder først bevislig giøre, at de hinanden iche nermere end som forschrevet står, udi slegtskab pårører, så och der foruden noget efter formue for sådan benåding, til neste hospital, efter lehnsmandens billig sigelse, udgifue.
Hafnia 20 november 1760.

124
Ægteskabs bevilling.
Søren Berthelsen, at må have Ingeborg Nielsdatter.

F3timus G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådigst hafuer bevilget och tilladt, så och hermed bevilger och tillader, at Søren Bertelsen och Ingeborre Nielsdatter [2 stavemåder], som hverandre udi fierde led ere beslegtiget, må udi ægteskab sammenkomme, dog schall de etc. Hafnia dj 30 december 1760.

 
Anno 1661:

2
Greve Rantzou på qveg af Jylland, at må udføre.

F3timus bevilger och tillader at Christian greve af Rantzou etc, må i vort land Nørre Jylland lade købe, och her af riget imod sædvanlig tolds erlæggelse, udføre 25 kiør, dog schall denne voris bevilling på toldstedet, hvor bemte queg udført vorder, strax lefveres oc casseres, eftersom den ej oftere end denne ene gang schall gielde. 12 januar 1761.

Endnu fich velbårne greve Rantzou etc, ligesådan pas om endnu 25 øxen og 25 kiør.

8
Hans Jensen at må bo i Ribe.

F3timus G a w, at eftersom Hans Jensen Kiergård af vor købstad Ribe, for nogle år siden formedelst en proces imod borgermester och råd der sammesteds, er til evig fængsel bleven hendømt, och nogen tid derefter er bleven benådet, dog sig tilforpligtet ej igen i Ribe at komme, da eftersom borgmestre och råd der sammesteds, nu med hannem tilfreds er, haver vi efter bemte Hans Jensens, her om underdanigst anmodning och begiering, nådigst bevilget og tilladt, at hand igen til bemte Ribe må begive, der med sin handel og næring drive, som han bedst ved og kan, dog skal han tiltænkt være her efter rolig at leve, såfremt han denne benådning agter at niude. 22 februar 1661.

11
Søren Sørensen patent om befordring, at opsøge en qvinde som har dræbt hans søster.

F3timus G a w, at eftersom Søren Sørensen, for os underdanigst haver ladet andrage, hvorledes en qvinde ved navn Maren Andersdatter, Chresten Giermandsens i Alstrup i Galten? herred i vort land Nørre Jylland, skal have dræbt hans søster ved navn Anna Sørensdatter, och for denne sin gerning, af sandemænd fra sign fred suoret, som siden af Landsdommeren er confirmeret, med underdanig begiering, wi hannem dette voris obne bref och status til befordring, bemte qvinde Maren Andersdatter at mægtig blifve, meddele ville, da byde vi hermed och befale, vore lehnsmænd, fougder, borgemestere och råd, och alle andre vedkommende som på vore vegne, på hvad steder det vere kand, eller samme person antreffis, hauer at befale, och derom anmodis, at de forne Søren Sørensen, eller hans  fuldmegtig, ald mulig hielp och befodring giøre, hende at pågribe och fengslingen anholde, til tilbørlig execution, efter dommens formelding. Hafnia 7 marts 1761.

13
Karen Clausdatter sal Hans Jostsens i Års [Århus], om nogen fodring efter hendes tiener Søren Jespersen.

F3tius G a w, at eftersom Karen Clausdatter, afg borgemster Hans Justsens udi vor købstad Århus, for os underdanig hafuer andraget, hvorledis hun kort tid efter forne hendes husbonds dødelig afgang, en deres forrige tiener ved navn Søren Jespersen, en del kramvare bedragende sig til 4500 sldr, hende og hendes børn tilhørende have betroet. Och efter at de Svenske i landet indkom, hafuer hand sig med samme, och andet mere gods, som han fra Hamborg på credit schall hafue bekommet, sig til vort land Låland [Lolland] retirerit, der sammesteds død blefuen, och de Svensche godset berøfuet, hvorfouer hand sig aldelis intet uden nogen ringe gield, hannem her i riget tilståendis er, voris nådigst bref och bevilling begierendis, da have vi nådigst bevilget och tilladt, at bemte Hans Justsens efterladte hustru och børn, må frem for andre, forne afgangne Søren Jespersens efterladte bøger? håndschrifter, forløfter eller andre hans tilståendis gield och tilkrads? [tilkravs?] her i vort rige Danmark stinde? [står må] indfordre och oppebierge, så vidt den sig til deres fordrings betaling streche kand. 16 marts 1661.

16  - side 26
Bagge Baggesen confirmation på Eggert Abildgårds skiøde.

F3tius G a w, at eftersom hos os underdanigst er ansøgt och begieret, wores nådigst confirmation på efterschrevne schøde, liundende ord efter andet som følger.

Jeg Eggert Abildgård til Skodsborg, kiendes och hermed for alle vitterliggiør, at jeg med min frie villie och velberåd hue, hafuer solt och afhændet, och nu med dette mit obne bref, selger skiøder och afhender, fra mig og mine arfuinger, och til erlig och welfornemme mand Bagge Baggesen, borger och rådmand udi Ribe, och hans arfuinger, efterschrefne mine gårde oc gods liggende udi Vesterherred udi Ål sogn udi Kielstebye, først en gård Laurids Jørgensen påboer, et gadehus Peder Pedersen udi Vrøgum by, Jep Jørgensen ibdem, et gadehus ibdem, Børsmose: Mads Pedersen, Chresten Boesen et bolig, etc. 27 januar 1661.

19
Laurs Erntsen, brev at hans hustru må niuede genant af kaldet, efter hans død.

F3tius G a w, at vi efter os elskelig hederlig hr høylærd M Laurids Ernstsen, sognepræst til Staby, Herum? og Husby sogne, hans underdanig ansøgning och begiering, nådigst have bevilget, at hans hustru om hun hans død overlever, och i sit enkesæde bliver besiddendes, må udi hendes livstid niuede ligesådan afgift af bemte kald, som forne den forrige præsteenke Margrete Holgersdatter, efter lehnsmandens og biskoppens kiendelser udgivet haver, nemlig 100 slettedaler. 21 marts 1661.

20 - side 31
Ægteskabs bevilling for Jens Jensen, och Anne Svendsdatter af Klim sogn, at må udi ægteskab sammenkomme,

F3tius G a w at Jens Jensen, oc Anne Svendsdatter udi Klim sogn, som hinanden i tredie led på begge sider schall være beslægtiget, må udi ægteskab sammenkomme, eftersom befindes, at de hinanden iche nærmere end som før er meldt pårører, dog at de for denne bevilling, noget til nestliggende hospital, efter lehnsmandens billig sigelse at udgifue, såfremt de denne voris benådning agter at niude.
25 marts 1661.

23 - side 33.
Ægteskabs bevilling og om lejermål.
Niels Nielsen af Hvetbo herred, lejermåls forseelse efterladt, och om ægteskab.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådigst haver bevilget og tilladt, at Niels Nielsen, barnefødt i Alstrup sogn udi Hvetbo herred, såvel som Karen Lauritzdatter, som hverandre udi 3die led er beslegtiget, och sig udi lejermål forset haver, må samme deris lejermåls forseelse, denne gang efterladt være, så och udi ægteskab sammenkomme, med sådanne vilkår, at de hinanden iche nermere end som her schrevet står, udi slegtskab pårører, hvilket de på tilbørlige steder først skal bevislig giøre, så og der foruden noget til nestliggende hospital udgive etc. 5 april 1661.

25 - side 35
Ægteskabs bevilling for Peder Nielsen i Ho, at må have Karen Madsdatter.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, haver bevilget och tilladt, at Peder Nielsen i Ho, och Karen Madsdatter i Bromark udi Riberhus amt, som hverandre udi tredie led skal være beslegtiget, må udi ægteskab sammenkomme, dog skal de først bevise, at de hverandre iche nermere end som forschrevet står, udi slegtskab pårører, så og noget til nestliggende hospital udgive etc. 5 april 1661.

26
Hans Nielsen borgemester i Mariager, confirmation på et fæstebrev.

Ridefoged over Mariager Closters lehn, fæstebrev på kirkens anpart korntiende af Sønder Onsild sogn. 2 november 1659. Konfirmeret 6 april 1661.

30 - side 39
Ægteskabs bevilling for Peder Andersen i Grenå.

F3tius bevilger og tillader, at Peder Andersen, indvåner i vor købstad Grenå, må sig i ægteskab indlade med Sidsel Iversdatter, der sammesteds, hvis afg husbond hannem udi 3die led hafuer været beslegtet, dog skal de på tilbørlige steder bevise etc, så og noget til neste hospital udgive etc. 7 april 1661.

31 - side 39b
Chresten Munch fich beskiermelses brev og opreisning.

F3tius G a w, at eftersom Christen Munch, for os underdanig hafuer ladet berette, huorledis en hans tiener udi forleden krigstid, schal hafue lagt sig i veye og stie, for hannem at ombringe, i det samme tiener, hannem med en langskaftet øxe, som hand længe tilforn skal have truet hannem med, haver eftersøgt, så Chresten Munch endelig skal have været forårsaget, af højeste nødverge sit lif at frelse, och der hand med en bøsse skal have villet skudt bemte hans tiener i lårene eller benene, er nogle hagl af ulykkelig hendelse, ham i lifvet indkommen, så hand derover skal være død bleven, for hvilken sag Chresten Munch, formener sig med retten at ville befrie, och derfor underdanig hafuer været forårsaget, dette voris nådigste beskærmelses brev, at ansøge och begiere, da have vi nådigst undt och givet, forne Christen Munch fri och sicher leide, och beskiermelse til retten, så han uden arrest eller fengsling, anhold, må samme sag til herreds og landsting udføre etc.
7 april 1661.

39 - side 45b
Anna afg D Johan Dirichsens brev på årlig penge af kirkerne.

F3tius G a w, at vi efter underdanig anmodning och begiering, nådig hafuer bevilget och tilladt, at Anna Povlsdatter, forrige superintendant udi Viborg stift, hans efterladte enke, må årligen til hendes, och hendes børns underholdning, bevilges och oppeberge af hver kirke udi Viborg stift 1 rdr. 26 april 1661.

45 side 49b
Ægteskabs bevilling for Hans Madsen, och Karen Jensdatter af Tømmerby.

F3tud G a w, at vi efter underdanig ansøgning och begiering, nådigst hafuer bevilget och tilladt, at Hans Madsen och Karen Jensdatter, som hverandre i tredie led skal være beslegtiget, må udi ægteskab sammenkomme, dog skal de først bevise etc, så og noget til Varde hospital udgive. 30 april 1661.

50 - side 53b
Ægteskabs bevilling for Jens Nielsen, oc Kirsten Pedersdatter.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at Jens Nielsen oc Kirsten Pedersdatter udi Karby sogn på vort land Morsø, som hverandre j tredie led skal være beslegtiget, må udi ægteskab sammenkomme, eftersom de have bevislig giort, at de hinanden icke nærmere end som før er meldt pårører, så och for denne vores benådning, noget til nestliggende hospital, efter deris formue oc lehnsmandens billig sigelse, at udgive, såfremt de denne vores benåding agter at nyde. 9 maj 1661.

54 - side 56b
For tidlig i barselseng.
Hr Peder Christensen i Ringkøbing, at hans hustru er kommen for tidlig, er hans forseelse efterladt.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig hederlig och vellærd hr Peder Christensen Busk, capellan udi vor købstad Ringkøbing, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hans hustru efter deres bryllup, skal være kommen 12 uger for tidlig udi barselseng, oc for hans den begangne forseelse, på sit kald at skal tiltales, da eftersom wi af bispen udi Ribe, samt provst, borgmester och råd i Ringkøbing, och sognepræsten sammesteds, deres skudsmål nådig erfarer, at hand sig ellers altid foruden bemte forseelse, skichelig og vel har forholdet, både i lærdom, lefnet och omgengelse, såvel som oc udi forleden voris residentzstad Københavns belejring, sin troe tieneste imod os, oc sit fæderne land bevist hafuer, hafuer wi efter hans herom underdanig ansøgning oc begiering, forskrevne forseelse nådig tilgivet oc efterladt, såsom vi dend hannem hermed tilgiver oc efterlader, så hand herefter som tilforn sit kald må betiene, dog skal han noget efter sin formue, oc lehnsmandens billig sigelse, til neste hospital udgive, såfremt hand denne voris benåding agter at nyde. Hafnia den 18 maj 1661.

55 - side 57b.
Bevilling at flytte sin hustrus lig.
Niels Madsen tolder i Års [Århus], at må hid flytte sin hustrus lig.

F3tiu G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Niels Madsen, tolder udi vor købstad Århus, må lade sin afgangne hustrues lig, derfra oc til vor residentzstad København forflytte, oc hendes forrige husbond, afg borgmester Rasmus Rasmussen i sin egen grav lade begrave. 16 maj 1661.

59 - side 59b
Thomas Madsen, borgemester i Thisted, at må flytte en svensk ritmesters lig.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Thomas Madsen, borgemester i vor købstad Thisted, må een svensk ritmesters lig, som udi hans grav der sammesteds er, hvilken han til sig og sin hustru, der i kirken eller kirkegården haver ladet giøre, må optage lade, oc andensted der i kirken nedsætte, dog at herudi ikke sker nogen anden noget til præjudice, eller for nær, forbydendes etc. 7 juni 1661.

69 side 77
Flensborg borgere obent brev, at holdis for danske undersåtter i tolden.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Borgmestre og Rådmænd på deris egne, oc samtlige borgerskabets vegne J vor købstad Flensborg, for os underdanig hafuer ladet andrage oc beklage, hvorledis deris by J forleden feydetiid, paa middel oc formue, således er til agters kommen, oc J synderlighed, at de deris skuder oc skiberomme udj voris, oc voris alliertis [allieredes] brug, nesten med alle mist hafuer, at de formedelst sådan årsager, fast fra al næring oc handel komne ere, med underdanig begiering derfore, wi dennem denne woris benåding, til nogen hielp J byens på fode bringelse forunde ville, da hafuer wi nådig bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader, at bemte Flensborgs byes indvohnere, må herudi vor riger Danmark oc Norge, hvor de med deris schibe oc gods ankommendis, eller afsejlendis vorder, herefter så som Rigernes egne undersåtter udi toldens erleggelse, holdes oc agtes, oc til dend ende for videre oc højere til, end Rigernes egne undersåtter oc indvohnere gifuer, aldelis for oc forskånit at være; Thi biude vi hermed oc befale vore toldforvaltere, toldere oc alle andre som ofuer toldvæsenet, på vore vegne J bemte wore riger hafuer at giøre oc lade, at de sig udj toldens oppebørsel, af bemte Flensborg oc indvohnere, J alle måder herefter Retter oc forholder, oc forbiude alle etc. Hafnia d 14 juli 1661.

72
Christen Christensen forrige skrifver på Skanderborg, anlangende biugning på den gård Thommestrup [Tammestrup] i Skanderborg Lehn.

F3tius G a v, at eftersom vi nådig hafuer bevilget forrige skrifuer på vort slot Skanderborg, Christen Christensen, oc hans tilkommende hustrue, begge deris lifstid, den gård i bemte lehn liggendis Thommestrup [Tammestrup] kaldet, så efter som forne gård berettis, at skal være ganske spolerit oc øde, een del huse deraf ganske nedfalden, oc de andre iche tienlige længer at stå, mens vil alle af nye opbygis, et eniste huus undtagen, som dog er uden legter oc tag, da hafuer vi, efter underdanig anmodning oc begiering, nådig beuilget oc tilladt, så oc hermed beuilger oc tillader, at hvis biugning oc bekostning, som hand på bemte gård hensettendis, eller anvendendis vorder, foruden  det som derpå fantis da han gården antog, må hannem oc hans arfuinger igien betallis, af den eller dennem som gården, efter hans oc hans tilkommende hustrus dødelig afgang bekommendis vorder, dog at dem af uvillige mænd taxeris, hvorvidt biugninger sig da bedre end dend tid, som forhen står, kand befindis, thi forbyde etc. Hafnia den 28 juli 1661.

78
Just Friises lig, at må ofuer den ordinaire tiid blifue ouer jorden henstående, så længe arfuingerne det behager.
Hafnia 18 august 1661.

79
Fr Lisbeth Sophie Berstorf [Bernstorf?], at må være sin egen værge, findis i Sjællandske obne brefue. d 20 august 1661.

80
Corfitz Ulfeldt til Mattrup, fick bref, at må oppeberge dend sædvanlige brohafre, som tilforne til Brestingbroes [Brøstenbro] vedligeholdelse er udgifuet, oc bønderne J bemte herred oc birk, hannem det fremdelis at lefuere oc yde.

F3tius G a w, at wi nådig hafuer bevilget oc forundt, så oc hermed bevilge oc tillade, os elskel Corfitz Ulfeldt til Mattrup at må af Tørsting [Tyrsting] oc Nim herred oc Birk, oppeberge dend sædvanlige brohafre, som tilforne til Brøstenbroes vedligeholdelse er udgifuet, befallis menige herredsmænd J forne Tyrsting oc Nim herred oc birk, at de årligen yder forne Corfitz Ulfeldt ofuenbemte sædvanlige Brohafre, som af Arrilds tiid dertil gifuet er, hvorimod hand skal være tilforpligtet, at holde bemte Brøstenbroe vel vedlige, oc magt, som forsuarligt kand være, såfremt hand denne voris benåding agter at nyde, forbydendis etc. Hafnia den 21 august Ao 1661.

88
Bartrum Rantzow oc Claus von Ahlefelt, at må kiøbe øksen oc kiør i Jylland, oc siden mod tilbørlig told udføre.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafuer bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader, at os elskelig Bartrum Rantzow til Askeberg, må udi vort land Nørre Jylland lade kiøbe, oc her af riget, imod  sædvanlig tolds erlæggelse, udføre firesindstiuge øxen [80] oc tiuge [20] kiør, dog skal denne voris bevilling på toldstedet, hvor bemte Øxen udført vorder, strax lefueris oc casseris, eftersom dend ey oftere end denne gang gielder, hvorefter voris toldere, oc andre vedkommende sig underdanig hafuer at rette. Gifuet etc. Hafnia d 30 augustj 1661.

88b
Ligesådant fich Claus von Ahlefelt på 100 kiør. 30 august 1661.

91
Johan Artmors hans hustru Christina Elisabeth, fich confirmation på en transport på en gård J Jylland.

F3tius G a w, at eftersom Anna, afg Morten Lüderwals hustrue accorderit er, afstanden fra sig oc sine arfuinger, til Johan Artmors, oc hans hustru Christina Elisabeth Johan Artmorsis med deris arfuinger, blandt andet en gård liggendis J vort land Nørre Jylland, udj Vestervig Closters lehn, så at bemte Johan Artmors, oc hans hustru Christina Elisabeth Lunderwalds [2 stavemåder] for dennem oc deris arfuinger må nyde, bruge oc beholde, oc giøre sig dend bemte bondegård så nøttig, som de best veed oc kand, efter dend dennem imellem sluttede accords videre formelding, hvorpå voris nådig confirmation søges oc begieris. Thi hafuer, vi efter underdanig ansøgning oc begiering, forschrefne dennem imellem sluttede accord oc forhandling så vidt bemte gård vedkommer, nådig confirmeret oc stadfæst, såsom vi oc hermed J alle måder confirmerer oc stadfæster oc fuldbyrder. Thi forbyder vi alle etc. Hafnia d 12 september 1661.

94
Henrich von der Visk? anlangende nogle kiør at må udføre.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafuer bevilget oc tilladt så, oc hermed bevilger oc tillader, at os elskelig Henrich von der Visk, voris hofråd oc oberland, oc krigs commissarius, må udi vort land Nørre Jylland lade kiøbe, oc af Riget, imod sædvanlig tolds erlæggelse, udføre 100 Øxen oc 10 kiør, dog skal denne voris bevilling på toldstedet, hvor samme øxen udført vorder, strax lefueris oc casseres, eftersom dend ey oftere end denne ene gang gielder, hvorefter voris toldere, oc andre vedkommende, sig underdanig hafuer at rette. Gifuet etc. Hafnia d 22 september 1661.

96
Niels Dinesen beskiermelse bref.

F3tius G a v, at eftersom Niels Dinesen, for os underdanig hafuer ladet andrage, hvorledis en mand, hannem i sit eget huus hafuer ofuerfaldt, så hand imod sin villie, hafuer været forårsaget med hannem med nefuerne at slåes, hvilchen mand hannem ved andres gode venners forbøn, samme ofuerfald afbod, oc strax forligt blefuen, oc manden nogen tid derefter frisk oc før at hafue været, indtil hand, af anden tilfaldende suaghed, ved døden er afgangen. Så endog hannem ingen lougmål skal være ofuergået, ey heller sagen af den dødes slegt, eller andre påtallis, uden alleniste af mistanche sacramente forholdis, hafuer hand derfore været forårsaget, om dette voris obne bref, underdanig ansøgning at giøre, da hafuer vi nådig undt oc gifuet, så oc hermed under oc gifuer forne Niels Dinesen, voris Kongelig fri oc sicher leide oc beskiermelse til retten, indtil sagen imod hannem louligen procederet oc udført vorder, dog skal forne Niels Dinesen, til tencht være albid, når sagen procederis, oc på alle behørige steder, J egen person J retten, at comparere oc komme tilstede til, at lide oc undgielde, hvis loug oc ret  kand medføre, såfremt hand denne voris benåding agter at nyde. Forbydendis etc.
Hafnia den 25 september 1661.

101
Jens Jensen fick obent bref, anlangende at ingen må befatte sig med det fiskerie, som til Vissing Closter ligger, uden hans, oc hans broders Anders Jensens samtykke.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Jens Jensen Wissing, indvohner her J vor residentzstad København, for os underdanig hafuer ladet andrage oc beklage, hvorledis en oc anden, udi tuende hannem af os pantsatte gårdes, nemlig Vissing Closter kaldet, des af Arrilds tid tilliggende fiskevand, imod hans pantebrefs, samt af Ry birketing d 19 februar 1646 oc 30 augusti 1660, udstede tingsvidners formelding, samt hans egen, oc broders Anders Jensen/: som dend ene gårds besidder:/ hans villie oc minde, sig skal understå oc tilfordriste fiskerie at bruge, med våd at drage, eller ruser at sette, hannem til største præjudice oc skade, uanset at de ingen påløb eller rettighed der til skal hafue, med underdanig begiering, derfore at hand ved sin forundte pante frihed på forbemte fiskerie, nådig mainteneris måtte, da wille wi strengeligen oc alvorligen hafue forbudet, såsom wi oc hermed alvorligen forbiuder, at ingen J hwo som helst det wære kand, som ey der til rettighed af Arrilds tiid hafuer haft, sig skal tilfordriste med nogen slags fiskeredskab, J en eller anden måde, udj  forbemte Vissing Closters tilhørerige fiskerier, søer, åer eller becke, imod forne Jens Jensens pantebref, oc Arrilds frihed, at fiske, fiske lade, eller sig dermed i nogen måder befatte, uden hans oc forne hans broders, eller de som gården eyer, deris videnskab, villie, oc samtøche, under straf som vedbør. Gifuet etc. Hafnia den 2 octobris ao 1661.

103
Jacobus Gesind, privilegium på Århus apotech.
Frederiksborg den 14 octobris 1661.
[Tekst ikke afskrevet].

105
Ægteskabs bevilling.

Anders Pedersen J Kondrup [Komdrup], oc Anna Nielsdatter J Terndrup som hver andre J tredie led ere beslægtede, at må komme i ægteskab sammen.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafuer bevilget oc tilladt, Så oc hermed bewilger oc tillader, at Anders Pedersen i Kondrup, oc Anna Nielsdatter J Terndrup J Ålborghuus lehn, som hver andre J tredie led skal wære beslegted, må udi ægteskab sammen komme, dog skal de på tilbørlige steder først bevislig giøre, at de hinanden iche nermere end som forskrevet står, udi slegtskab pårører, så oc derforuden tiltengt wære, noget til Ålborg hospital, efter deris formue, oc lehnsmandens oc bispens billig sigelse at udgifue, såfremt de denne woris benåding agtet at nyde, forbydendis etc. Hafnia d 19 october 1661.

106
Anders Jensen i Års [Århus], at må annamme sin broders Jacob Jensens arfuedel.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig tilfreds er, at Anders Jensen, må sin broder Jacob Jensen, som sig uden riget J krigs wæsen, udj langsommelig tid skal hafue opholdt, hans aruedel under wærgemål annammer, når hand oc elskelig borgmestre oc råd J vor købstad Års [Århus], derimod tilbørlig caution eller forsikring hafuer sadt, at bemte hans broder, eller andre som det vedkommer, J sin tiid derfore kand være uden skade, forbydendes etc. 21 october 1661.

107
Bagge Baggesen confirmation på et Eggert Abbelgårds skiøde til hannem udgifuen.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Bagge Baggesen, rådmand udi wor købstad Ribe, for os underdanig hafuer ladet anholde oc begiere, voris nådig confirmation på en hannem, af os elskelig Eggert Abildgård til Skodsborg etc, gifuen skiøde på noget jordegods, liggendis udi wort land Jylland, oc lyder bemte skiøde som efterfølger - beskrivelsen over 6 sider - læst på Viborg landsting 22 oktober 1661.5 august 1661.

109
Ægteskabs bevilling.

Christen Jensen Hillerød J Søndbjerg sogn J Thy, at må hafue ægtet et quindfolk, som hannem J tredie led er beslegtiget, oc Sig J lejermål med har forset.

F3tius G a w, at eftersom Christen Jensen Hillerød J Søndbjerg sogn J wort land Thy, for Os underdanig hafuer ladet andrage, hvorledis hand sig med en qvindes person, hans J tredie led beslegtet, hafuer udj lejermål forset, med underdanig begiering, wi sådan forseelse efterlade ville, oc at de J ægteskab med hverandre måtte komme, da hafuer wj, dennem forchrevne forseelse efterladt denne gang, desligeste nådig bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader, at de med hver andre J ægteskab må sammenkomme, såfremt de iche befindes, hwer andre nærmere i slegtskab, end som før er meldt, at pårøre, dog skulle de tiltencht være, noget efter deris formue, oc bispens sigelse til neste hospital noget at udgifue, såfremt de denne voris benåding agter at nyde, forbydendis etc. Hafnia d 22 october 1661.

112 - side 106.
Ægteskabs bevilling.

Tyge Jørgensen J Lovrup,at må hafue Ingeborg Andersdatter.

F3tius G a w at wi nådig hafuer bevilget oc tilladt so oc bevilge oc tillade at Tyge Jørgensen boendis J Lovrup udi Gørding sogn J Riberhuus lehn, oc Johanne Andersdatter, som hver andre i Tredie led er beslegtiged, må udj ægteskab sammenkomme, dog skal de på tilbørlige steder først bevisligt giøre, at de hver andre iche nærmere end som forschrevet står, udj slegtskab pårører, så oc noget efter deris formue, efter bispens billig sigelse, til Riber hospital at udgifue, såfremt de denne voris benåding agter at nyde. Gifuet etc. Hafnia 31 october 1661.

113
Peder Hansen i Kjelderup [Kjellerup?] opreisning J en drabs sag.

F3tius G a w, at wi eftersom Peder Hansen i Kjellerup, for os underdanig hafuer ladet andrage, hvorledis hand ao 1657, er kommen udi slagsmål med sin medtiener Peder Jepsen, som er død blefuen, idet bemte Peder Hansen, former sig imod hannem, at hafue nødverget, mens eftersom krigen sidst strax derefter indfaldt, er sandemænds ord oc toug, derued blefuen forhindret, oc sagen såledis upåtalt henstanden, Thi hafuer wj, efter underdanig anmodning oc begiering, samme sag nådig opreist oc fornyet, så oc hermed fuldkommeligen opreyser oc  fornyer, så at bemte Peder Hansen må tillades, sagen sielf ved sandemænd oc landsloug, tilbørlig oc sandferdig at udføre, ligesom det nyligen skeed war, forbydendis etc. Hafnia d 2 november 1661.

115
Frederichsodde fich privilegium, at dend skal være een af Stabelstæderne J Jylland.

F3tius G a w, at wi til woris landes oc rigers forsuar, gafn oc beste, nådig for got haue anseet Frederichsodde, iche alleniste igien at lade bebygge oc fortificere, mens end ochså for stedens bequemme situations skyld, til en Stabelstad at oprette, hvorfor wj af synderlig kongelig gunst oc Nåde, nådig hafuer gifuet oc forundt, såsom wi oc hermed gifuer oc forunder, bemte Frederichsodde, oc alle dennem, som derudj agter at bygge oc bo, iche alleniste udj almindelighed, ald sædvanlig borgerlig ret, oc købstads rettighed, mens endogså efterfølgende særdelis privilegier, friheder oc benådninger etc – Fredericia følger i 8 puncter over 8 sider, i øvrigt ses flere gange privilegier o s v fra kongen til byens hjælp. Hafnia 9 november 1661.

115
Søren Sørensen, at være stift schriver i Ålborg stift, Jesper Nielsen Hukfelt? J Års stift, oc Christen Christensen Hwid, udi Viborg stift, findis J Sjællandske obne brefwe. d 10 oc 11 9br 1661 [november].

115b
Daniel Calon, fich confirmation på sit apotech i Ålborg.

F3tius G a w, at eftersom for os underdanig søgis oc anholdes, om woris nådige confirmation på et woris elskel kiere sal faders Sl, oc høyloflig ihukommelses, udgifne obne bref, lydendes ord fra ord som følger: Wi Christian den fierde med Guds Nåde, Danmarchis, Norgis, Wendis oc Gottis konning, hertug udj Sleswig Holstein, Stormarn oc Ditmerschen, Greffwe udj Oldenborg oc Delmanhorst, giøre alle witterligt, at eftersom nerwærende Daniel Calon, wor reise apothecher, sig underdanig hafwer erbødet, på sin egen bekostning, et Apotech udj wor købstad Ålborg, at wille holde oc anrette, såfremt det måtte schee med woris nådige bevilling oc tilladelse, da hafwer wj af wor synderlig gunst oc nåde, så oc wore undersåtter deromkring boendis til gafn oc gode, nådig undt bevilget oc tilladt, oc nu med dette vort obne bref bevilger oc tillader, at hr Daniel Calon, må på sin egen omkostning, lade anrette oc holde et apoteche udj forne wor købstad Ålborg, dog så, at hand schall beflitte, oc wære forplicht der sammesteds, altid at holde tilstede, oc udj forråd, gode fersche, oc ustraffelige wahrer, oc slige materialier, urter, spetzers oc andet sådant, som hos et færdigt, oc vel forordnet apotech, bør at findes etc - i alt over 3 sider. Haderslevhuus d 12 februar ao 1639. Konfirmeret af F3die 14 november 1661.

118
Ægteskabs bevilling.

Jens Madsen af Vedel, oc Karen Steffensdatter, at komme j ægteskab sammen.

F3tius G a w, at wj efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafuer bewilget oc tilladt, såsom wi oc hermed bewilger oc tillader, at Jens Madsen af Wedel, oc Karen Steffensdatter af wor købstad Varde, som hwerandre udj tredie led schall beslegtet wære, må med hwerandre udj ægteskab sammen komme, dog schall på tilbørlig steder, først nøyagtig bevislig giøres, at de hwer andre iche nermere end som forschrevet står, J slegtskab pårører, såfremt de denne woris benåding agter at nyde, forbydendis etc. Hafnia d 21 november 1661.

119
Hans Nielsen Ballummer beskiermelses bref.

F3tius G a w, at eftersom for os underdanig hafwer ladet andrage oc berette, Jens Nielsen Ballummer, hvorledis hans broder Hans Nielsen Ballummer, af ulychelig hendelse, så oc formedelst høy tilgifnen årsag, oc fast af nødværge, skal wære kommen for schade, oc ihielslaget en skipper ved nafn Hans Kope, med underdanig begiering, wi bemte hans broder woris nådig beschiermelse bref til retten ville meddele, da efter underdanig ansøgning oc begiering, hafuer wi nådig undt oc gifuet, såsom wi oc hermed under oc gifuer, bemte Hans Nielsen Ballummer, woris kongelig frie fellig oc sicher leyde, oc beskiermelse til retten, så hand forne sag frie, oc ubehindret udj egen person wed loug oc ret må udføre, dog schal hand wære tiltencht, sagen straxen oc uden nogen ophold, for sine tilbørlige dommere at giøre anhengig oc udføre, oc altid udj egen person udj retten comparere, oc komme tilstede, oc der at lide oc undgielde, hwis loug oc ret kand medføre, forbydendis etc. Hafnia d 25 november 1661.

121 og [122]
Lejermål.

Niels Jacobsen Harrebye, studiosus en lejermåls forseelse efterladt.

F3tius G a w, at eftersom Niels Jacobsen Harebye, studiosus, for os klageligen hafuer ladet andrage, hvorledis hand af menneskelig skrøbelighed, hafuer forset sig udj lejermål, med en pige ved nafn Mette Hansdatter, så hand for slig sin forseelse, uden woris nådig opreisning iche, til noget gejstlig præstekald kand blifue befordret, da hafwer wi, efter underdanig ansøgning oc begiering, denne gang nådig tilgifuet oc efterladt, hannem samme sin forseelse, oc der for med dette vort obne breff bewilger oc tillader, at bemte Niels Jacobsen Harrebye, må til præstekald befordres, når hand dertil lovligen, efter ordinancen kand blifue befordret, forbydendes etc.
Hafnia d 27 november 1661.

123
Samuel Nielsen fich bref, at hawe inspection ofwer færgeriet wed Frederichsodde [Fredericia]..

F3tius G a w, at wi nådig hafwer for gott anset, at forordne os elskelig Samuel Nielsen, byfoged udi wor købstad Frederichsodde, til at hafue direction ofwer den ofuerfart, imellem forne Frederichsodde oc wort land Fyn, efter bemte stads nådig meddelte privilegiers indhold etc.1 december 1661.

124
Mogens Mogensen Skow, at må udj Års [Århus], til sin arvs indfordring, bruge Willem Mogensen til procurator.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig hafuer bewilget oc tilladt, såsom wi oc hermed bevilger oc tillader, at Mogens Mogensen Skou, må til sin fædrene oc mødrene arves indfordring, hos afg Jacob Nielsens efterleverske j wor købstad Århus, til fuldmægtig bruge Willem Mogensen, jndwåner i wor købstad Christianshavn som samme sag wed ordentlig proces, efter sædvanlig lands loug oc ret, forsuarligen kand udføre, forbydendis etc. 5 december 1661.

127
Hans Thomasen, at wære by oc rådstueskriver J Frederichsodde [Fredericia].

F3tius G a w, at wj nådig hafwer antaget oc bestilt, så oc hermed antager oc bestiller, nerwærende Hans Tomasen til at wære by oc rådstueskriver i wor købstad Frederichsodde, udi hvilchen han sin bestilling, hand schal wære os, oc vort kongelig huus, samt riger oc lande, huld oc troe, woris oc dessen gafn oc beste, J alle måder at søge wide oc ramme, såvelsom skade oc forderf, af yderste magt efne oc formue, hindre, forekomme oc afwærge. Oc sig ellers schiche oc forholde, som det sig en erlig oc oprigtig tro undersåtte, eigner oc wel anstår, udi særdelished schall hand sig J sin bestillings forhold, efter recessen oc forordningen, J alle måder rette oc anstille, så oc efter den ed hand os suorit oc giort hafwer, sig forholde; såfremt hans ej derfore vil stande til rette som vedbør. Givet etc. Hafnia d 9 december 1661.

128 - 129
Thomas Jensen i Amsterdam, at må tiltale hans søster, afg Mette Jensdatters børn formynder.

F3tius G a w, at wj nådig hafwer bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader, at os elskelig Thomas Jensen Ringkøbing, bosiddens udi Amsterdam, må wed sig self eller sin fuldmægtige, med loug og ret søge oc tiltale lade, hans afgangne hustrues søster Mette Jensdatters efterladte, umyndige børns formynder, for alt hvis samme formynder imod lougen oc recessen, forne umyndige til scahde kand hawe mishandlet, wære sig enten udi registreringer, wurderinger, skifte eller deling, med hwis widere derudaf kand flyde, forbydendis etc.
Hafnia d 12 december 1661.

129 - side 129b
Jørgen Andersen opreisning.

F3timus G a w, at eftersom for os underdanig haver ladet andrage oc berette [af] Jørgen Andersen, hvorledis hans hustru, før end hand med hende er kommen i ægteskab, sig med en anden ung karl, ved nafn Hans Madsen J Ullerup i lejermål skal hafue forset, hvilchen hun oc udi hendis barnsnød, såvelsom udj Kirken, der hun stod åbenbar skriftemål, item på Bjerre herreds ting, wed ed oc opracte fingre, udj hans egen nærværelse for sin rette barnefader skal hafue sichtet, hvorimod bemte Hans Madsen, forskrefne Jørgen Andersen oc hans hustru uafvidende, hemmeligen oc uden  nogen loflig stevning, kald oc varsel, sagen for landsdommeren til Viborg landsting, schal hafve indbragt, oc der efter vrang beretning forhvervet dom, at hans hustrues sigtelse imod hannem skulle være død oc magtesløs, oc iche komme hannem til nogen forhindring, hvorfore hand  denne sag voris nådigste oprejsning, underdanig er begierendis, thi hafve vi nådig bevilget oc tilladt, såsom vi hermed bevilger oc tillader, at bemte Jørgen Andersen, sagen til herredsting oc landsting, på nye igien må indstefne, oc derpå procedere, dog skal han tiltenkt være, processen udi retten, straks anhengig giøre, såfremt hand denne voris benådning agter at nyde, forbydendis etc. Hafnia den 14 december 1661.

130
Erich Grubbe til Tjele, opreisning J en drabssag, anlangende Niels Nielsen Brichstrup som er dræbt.

Begierer opreisning på en dom, afsagt ved Rødding [ret] udi en sag, anlangende et drab på Niels Nielsen J Brichtrup af Niels Bødker J Rindnamb?, oc forne Niels Christensen Brichstrup, forment at være begået, oc samme sag formedelst krigens forhindring ej er bleven udført, da haver vi samme sag fornyet, og skal sagen strax udi retten afhængig gøres etc. 16 december 1661.

131
Ægteskabs bevilling.

Niels Nielsen j Gjern, at må hafue Kirsten Jensdatter.

F3tius G a w, eftersom Niels Nielsen i Gjern J vort land Jylland, af os underdanig hafver været begierendes, at måtte indlade sig i ægteskab med sit næst sødskende barns, afg Frantz Pedersens efterleverske, Kirsten Jensdatter, da hafver vi, efter slig hans underdanig ansøgning og begiering, nådig bevilget oc tilladt, som oc hermed bevilger oc tillader, at bemte personer må komme tilsammen J ægteskab, med så schildet befindis, at de iche nærmere, end forberørt er, at hafve været beslægtede, dog schal bemte personer gifve til de fattige i Århus hospital tiuge sldr, såfremt de denne voris benådning agter at nyde, forbydendis etc.19 december 1661.

 

Anno 1662:

2
Christen Christensen breff på Hansted bro.

F3tius G a w, at eftersom for os adskillige klagemål er indkommen ofuer Hansted broer, udi Skanderborg len liggendes, deris stor brøstfeldigheder, den reisende mand, oc andre interesserede iche til ringe schade oc ophold. Da hafver wi nu nådigst tilskichet, oc forordnet Christen Christensen etc, bemte Hansted broer igien, at skal lade opbygge etc. 9 januar 1662.

4
Åbent brev anlangende postbud vejenes forfærdigelse i Jylland. [ikke afskrevet]. 11 januar 1662.

7
Erich Grubbe, fik arrest på Simon Andersen.

F3tius G a w, at eftersom for os underdanig hafver ladet andrage oc berette, os elskelig Erich Grubbe til etc, hvorledis en person J sidste feide tid, ved nafn Simon Andersen, hannem for foged skal have tient, som hannem de tre sidste års regnskaber skal have besvuerget, mens på det første år, hvorudaf de andre tre år skal henge ingen regnskab vil levere etc. 21 januar 1662.

9
Peder Lauritzen, privilegium på en hestemølle i Frederichsodde [Fredericia].

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Peder Lauritsen, rådmand J wor købstad Medelfar [Middelfart], for os underdanig hafver ladet andrage, hvorledis hand tilsinds er, en sin forrige øde plads, udj wor fæstning Frederichsodde beliggendis, igien at opbygge, så oc en hestemølle til indvånernes maling der samme steds etc. Bevilger, at han i bemte Frederichsodde, iche alleneste nu strax en heste mølle, må lade opbygge etc. Hafnia 12 februar 1662.

10
Peder Hansen opreisning, oc beskærmelse brev.

F3tius G a w, at eftersom Peder Hansen for os underdanig hafuer lader andrage, hvorledis en person ved nafn Hans Mogensen, er udi sin druckenskab indkommen, med en blot degen j hånden, oc dermed søgt nogle personer på hånde, hvorfore de schall være forårsaget nødværge at gøre, oc bemte Hans Mogensen derover schade bekommet, så hand er død blefuen, for hvilket den dødes slægt skal lade sig forlyde, bemte Peder Hansen at ville søge, mens eftersom han beretter sig uskyldig at være, oc den dødes slægt dog hverken vidnesbyrd eller sandemænd til tinge, i rette tider har villet fremholde, har han været forårsaget sagen selv at udføre etc. Sagen fornyes.
1 marts 1662.

13
Jacob Pedersen oc Anders Reis i Frederichsodde, om huse dennem at må tilkiøbe.

F3tius G a w, at eftersom voris toldere oc toldbetiente udi voris købstad Frederichsodde, Jacob Pedersen oc Anders Reis, sig for os underdanig beklager, at der stor mangel er på bygnings tømmer, da have vi bevilget oc tilladt, at de af næstomliggende købstæder i Fyn oc Jylland, må sig tilforhandle nogle huse, som de kan forflytte til Frederichsodde. 9 april 1662.

14
Viborg urtekræmmere, fich oc bref anlangende apothecheren sammesteds.

F3tius G a w, at eftersom wj tilforn hafuer ladet udgå, voris nådige forordning eller privilegium, dateret København d 4 december 1660, angående apothechere oc urtekræmmerne, hvilken dog ej er så udførlig som vel fornøden gøres, oc urtekræmmerne i Viborg, for os underdanig haver ladet berette, at apoteker der sammesteds, bemte privilegium extenderes, til et monopoliom på en god del varer oc specirie, som ikke egentlig apotheket henhører, men i den algemene husholdning etc, så haver kongen udstedt en tydeligere anvisning på, hvad de hver i sær må handle med etc. [6 sider] 12 april 1662.

15
Testamente bevilling for os elskelig Anders Sandberg, så og hans hustru, os elskelig frue Ingeborg Krabbe, må udi deris levende live, giøre hinanden et fast, og efter deres død uryggelig testamente etc. 15 april 1662.

17 - 18
Testamente bevilling for Clemen Clemensen, oc hans hustru i Skanderborg, åbent brev om testamente.

F3tius G a w, at wi på underdanig ansøgning oc begiering, hafuer bevilget oc tilladt, at Kirsten Madsdatter, Clemen Clemensens hustru i Skanderborg må, dersom så sker, at bemte hendis husbonde, førend hun ved døden afgår, oc de ingen livsarvinger tilsammen bekommer, forlods ud nyde oc beholde alt hvis arv, som hun arveligen, udi hans livstid tilfalde kan.15 april 1662.

21
Jesper Nielsen Huitfieldt, bref på Brobjergs broes hafvre i Års [Århus].

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, hafver bevilget oc tilladt, at os elskelig Jesper Nielsen Huitfeldt, stiftsskriver i Års [Århus] stift, må udi sin oc sin hustrues lifs tid nyde oc opperbierge, ald hvis havre, som af Ning herred, til den halve part af Brobjerg broes vedligeholdelse, der udi vor købstad Århus, altid ligget hafver. Dog skal han, oc bemte hans hustru, bemte halve bro, således ved god lige oc magt holde, at ingen billig klagemål derpå skal komme etc. 24 april 1662.

23
Ægteskabs bevilling for Peder Jul, oc Helvig Krabbe at må i ægteskab sammenkomme.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Peder Juel til Vrejlev Closter, oc jomfru Helvig Krabbe, som hinanden udi tredie led skal være beslægtede, må udi ægteskab sammenkomme, forbydendis etc.
3 maj 1662.

24
Ægteskabs bevilling for Hans Rostrup.

F3tius G a w, at wi på underdanig ansøgning og begiering, haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Hans Rostrup etc, oc os elskelig jomfru Else Friis, må sig med hverandre ud ægteskab indlade, uanset de hverandre udi 3 led ere beslægtede. 5 maj 1662.

26
Frue Margrete Retz, afg Malte Juuls, at må gøre sin begravelse i Sal kirke.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafver bevilget oc tilladt, at os elskelig fr Margrete Retz, afg Malte Sesteds etc, må udi Sal kirke udi Gierring [Gjern] herred beliggende, en begravelse på sin egen bekostning forfærdige, oc gøre lade, dog på sådant sted, hvor det kan ske kirken uden skade. Forbydendis. 5 maj 1662.

29
Åbent brev, anlangende frihed, for dem som vil bebygge Koldinghuses gods.

F3tius G a w, at eftersom wi nådig erfarer, at en del gods udi vort amt Koldinghus, befindes endnu ganske øde oc ubesat, da haver wi nådig bevilget oc tilladt, alle dennem, som forne ubebygget gods vil antage, det bebygge oc besidde, de 2 første år fra dette brefs dato at regne, må være fri oc forskånet for al ordinaire, oc extraordinaire udgifter, landgilde, skat, contributioner eller besuering i alle måder.
14 maj 1662.

32
Jens Findsens – Pindsens? beskærmelses bref.

F3tius G a w, at eftersom Jens Findsen, forrige foged på Østergård, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes han skal være geråden udj nogen tvistighed med sin forrige husbond, os elskelig Christian Lindelov, vor mand, tiener oc cammerherre, anlangende bemte Østergårds forvaltning, oc des regnskaber, betrykkendis sig for arrest, eller anden fængsling ophold, sin sag til forhindring. Da haver vi nådig bevilget, oc forundt ham fri leide etc. 3 juni 1662.

36
Ludvig Ludvigsen, at ingen må bruge blytecher håndværk j Viborg stift.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafver bevilget oc tilladt Ludvig Ludvigsen blytecher, at hand udi Ålborghus stift, må bruge sin blytecher håndværk, oc mod billig betaling frem for nogle andre, at nyde kirkernes arbejde i bemte stift, så vidt som hans af  hans håndværk behøves, forbydendes etc. 4 juni 1662. [Viborg og Ålborg ok læst måske fejl fra skriver].

38
Ægteskabs bevilling for Jens Henrichsen i Fidde j Riberhus lehn.

F3tius G a w at eftersom Jens Henrichsen, boendes i Fidde i Henne sogn i Riberhus lehn, for os haver ladet andrage, hvorledis hand er til sinds, at indlade sig i ægteskab med Anne Poulsdatter, barnfødt i Fidde, men eftersom de med hinanden ere j tredie led beslægtede, oc derfor iche uden vores nådig bevilling oc tilladelse, kan blive tilsammen viede, da haver vi efter underdanig ansøgning oc begæring, nådig bevilget og tilladt, at bemte Jens Henrichsen oc Anne Poulsdatter, må blive tilsammen viede i ægteskab, såfremt de ikke befindes nærmere end som forskrevet står, at være beslægtede. cum inkubitione solita. 4 juni 1662.

41
Åbent brev, ang Sibrant Nielsen om hjælp til Rantzon af Tørchiet [Tyrkiet].

F3tius G a w, at eftersom for os underdanig er andraget, hvorledis en person ved nafn Sibrant Nielsen, af Ål i vort land Nørre Jylland, ao 1654 af Tørchisk Søe - røfwere [Tyrkiske sørøvere], på reisen til Spanien, er bleven optaget, oc til Algiers under Tørschens [Tyrkens] hårde slaverie henbragt, da hawe wi, efter herom underdanig ansøgning oc begiering, nådig bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader, at til forne Sibrant Nielsens Rantzon, må udj vort rige Norge, got folk om hielp besøges. 11 juni 1662.

42
Maren Jens Mårups J Ebeltoft, oc hendis søn Jens Jensen, at må opbygge en hestemølle.

F3tius G a w, at wi efter underdanig begiering oc ansøgning, haver bevilget oc tilladt, at Maren Sørensdatter, afg Jens Morups efterleverske j vor købstad Ebeltoft, må lade opbygge, og i brug stille en hestemølle, eftersom til samme steds, til menige mands nytte, en hestemølle fornøden eragtes, hvilken mølle hendes sen Jens Jensen, efter hendes dødelige afgang, i ligemåde må bruge og vedligeholde. Forbydendes etc. 13 juni 1662.

43
Tomas Rasmussen j Ebeltoft, bevilling på en vandmølle, at lade opbygge.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Thomas Rasmussen, indvåner i vor købstad Ebeltoft, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hand tilsinds er, en vandmølle på sin egen gårds plads, som han beboer, har nogle vandspring som han dertil købt oc betalt hafver, oc en mølle allerede tilforn på det ene damsted skal have været stående, at ville lade opbygge. Bevilger oc tillader, at forne Thomas Rasmussen, må på forne plads oc vandspring, en vandmølle på sin egen bekostning lade opbygge etc.16 juni 1662.

44
Jep Christensen Sølgård skolemester, bevilling at komme til kald.

F3tius G a w, at eftersom Jep Christensen, rector schole udi vor købstad Holstebro, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hans hustrue, efter deris bryllup nogle få uger, er for tidlig kommen udi barselseng, med underdanig begiering, vi hannem samme forseelse nådig ville tilgive oc efterlade, da haver vi nådig tilgivet oc efterladt, så og hermed tilgiver oc efterlader, bemte Jep Christensen Sølgård, samme hans begangne forseelse, så han til kirke oc skoletieneste, hvor det louligen efter ordonantzen, oc andre om kald udgangne forordninger, skee kand, må lade sig høre oc kalde, forbydendis etc. 16 juni 1662.

48
Oprejsning i en sag om et drab, Peder Hansen i Harrestrup på Hans Mogensen, Nørvangs herred haver begået.

F3tius G a w, at efter underdanig ansøgning oc begæring, nådig haver rejst oc fornyet den sag, ang et drab som berettes, at Peder Hansen i Harrestrup på Hans Mouritsen, som boede udi Holton [Holtum?] i Nørvangs herred, skal have begået. 19 juni 1662. [I overskrift Hans Mogensen, men i tekst Hans Mouritzen..

51 - side 167
Knud Rasmussen, badschier [bartskær], at må sig i Horsens eller andetsteds nedsætte.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, hafver bevilget oc tilladt, at nærværende Knud Rasmussen, badschier, må udi vor købstad Horsens, eller hvilken anden købstad her j riget, som hannem best beqvemmer sig bosætte, oc der sammesteds sit handtverch, uden forhindring bruge, oc ellers sig i alle lovlige måder ernære, som hand best veed oc kan, thi forbyde wi etc. 22 juni 1662.

52 [53]
Ægteskabs bevilling.

Henrich Juel, at må have jomfru Sophia Høeg.

F3rius G a w at wi efter underdanig ansøgning og begæring, nådig haver bevilget og tilladt, at os elskelig Henrich Juel etc, og jomfru Sophie Høeg, som hinanden udi tredie led skal være beslægtet må udi ægteskab sammenkomme, forbydendis. 28 juni 1662.

59
Henrich Bertelsen Kloche, at må være instrumentist I Års [Århus] by og stift.

F3tiud G a w, at vi nådig haver bevilget oc tilladt, at nærværende Henrich Bertelsen Kloche, må være musicus instrumentalis, i vor købstad Århus, såvelsom udi Århus stift, oc samme bestilling med sine folch nyde oc betjene, således som hans fader, før hannem nydt og betient haver, eftersom hand dertil, af capitulet sammesteds, skal være kaldet, oc dygtig befunden, forbydendes etc. 14 juli 1662.

60
Mads Lauritsen beskærmelses brev.

F3rius G a w, at eftersom Mads Lauritsen af Hee i vort land Nørre Jylland, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hand er kommen udi ulykkelig hændelse, så hand /:dog uden nogen hans frie forsæt:/ som en ung karl ved navn Christen Christensen Heger dræbt haver, oc nu for os underdanig ansøger, at wi hannem ved vores nåde, beskærmelses brev, imedens sagen udføres etc.  Da haver vi bevilget oc tilladt, ham fri oc sikker leide, oc beskærmelse til retten, imidlertid sagen indført vorder etc.14 juli 1662.

64
Begravelse brev for afg Iver Kåses opsættelse.

F3tius G a w, at wi nådig haver bevilget og tilladt, af afg Iver Kåses ligs begravelse, må så længe ud over den ordinarie tid opsættes, som hans efterladte arvinger det begierer etc. 29 juli 1662.

66
Skipper Jens Rothkierk, om nogle heste at udføre.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig hafver bevilget oc tilladt, så og hermed bevilger oc tillader, at skipper Niels Rothkierk, må denne ene gang, imod sædvanlig tolds erlæggelse, her af riget udføre tredsindstiufve heste, dog skal denne vores bevilling, på hvilche steder hestene udført vorder, leveret oc casseret, så det iche meer end denne gang skal gielde.
Schrifuet Hafnia d 30 juli 1662.

67
Afgangne fru Anna Skeels begravelse opsættelse.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader, at afg fra Anna Skeels begravelse, må over den ordinarie tid opsættes, så længe hendes arvinger oc børn det self begierer, forbydende.
4 august 1662.

70
Jacob Lindenov på hans tiener Christen Sørensens vegne, oprejsning.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Jacob Lindenov, for os allerunderdanig haver ladet andrage, hvorledes en af hans tienere, ved navn Christen Sørensen, som boede udi Dov? i Hundslund sogn er død funden den 6 december 1661, i Vorgårds birk på Sæby veje ved, et våd kaldes Alfare Wåd, och formedelst vanvittighed af den dødes venner, af sted tagen, så hans bane ikke førend sex ugers forløb, af sandemænd er bleven udledt, hvorfor bemte Jacob Lindenov, derfor vores nådige oprejsning underdanig været begærende, at samme manddrab måtte, som det nylig sket var eftermæles, oc sandemænd derud i birket /:hvor samme manddrab skeed er:/ den dødes bo måtte udlede, eftersom den skyldige af mange er kendt oc ikke nævnt. Da haver vi nådig fornyet etc. 31 august 1662.

71
Frederich von Arensdorf, oprejsning j en sag at stævne.

F3tituis G a w, at eftersom os elskelig Frederich von Arensdorf, oberst over voris lifsguarde, for os underdanig  haver ladet andrage, hvorledes en ladefoged ved Overgård, ved navn Lauritz Christensen, for ungefehr en fem år siden, en bunde dreng på 16 år skal have slagen, så hand 3 dage derefter er bleven død, hvor da dens broder som død blev, skal have råbt manddrab over graven, oc bemte ladefoged beskyldt, at være årsag oc banemand til hans broders død, oc formedelst den besværlige krigs tilstand, skal sagen  ikke være dreven oc tilende ført, hvorfor  [han på] den afdøde broders vegne, om denne vores nådige oprejsning giort er, da have vi nådigst rejst oc fornyet samme sag, så at den efter sædvanlig lands lov og ret,  må udføres, ligesom det i rette tider sket kunde være sket etc.
Hafnia d 31 august 1662.

75
Christian Piper, at må være badschier [bartskær] i Randers, så holde logemente.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig have bevilget oc tilladt, at Christian Piper, indvåner udi vor købstad Randers, må være badschier der sammesteds, såvelsom i det omkringliggende amt, patienter at curere, oc udi andet som badschir handtwerch vedkommer, sig lade bruge, så oc holde logemente, for alle de oc enhver, som der til byen kommer, så oc adskillig slags fremmed øl skal holde, forbydendes etc. Hafnia 22 september 1662.

86
Lejermåls forseelse.

Hr Niels Pedersen, lejermåls forseelse efterladt.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver tilgivet oc efterladt, os elskelig hæderlig oc vellærde hr Niels Pedersen, sognepræst til Mjedolden [Mjolden] j Riberhus amt, den lejermåls forseelse, som hand med hans trolovede fæstemø, efter deres trolovelse beganget hafver, så at han sit kald oc prædike embede fremdelis, for samme forseelse, herefter må nyde oc betiene, så længe hand sig schichelig oc vel forholder, som det sig en retsindig Guds tiener eigner, oc vel anstår, forbydendis etc. 3 november 1662.

87
Herluf Sørensen privilegium, at holde vin oc fremmed øl udi Horsens.

F3tius G a w, at eftersom Herluf Sørensen, forrige indvåner udi Malmø, sig udi forleden krigs tid, udi troe oc welmente tieneste, hafwer ladet erkende oc befinde, da hafwer wi imod sådan tro tieneste, oc efter hans underdanig ansøgning oc begiering, nådig bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader, at hand må udj vor købstad Horsens, alene sælge och falholde Fransk, Spansk oc andre slags vine, samt brendevin, oc alle  slags fremmed øl, for alle oc enhver, som det behøvendes vorde, dog schal hand tilfortencht være, forschrevne vare gode oc oprigtige at holde, oc for billig pris selge oc afhænde, såfremt hand denne voris benåding agter at nyde, desligeste må, oc forne Herluf Sørensen udj sin, oc sin hustrues lifs tiid, udj forne Horsens for virchelig indqvartering, oc andre byens bestillinger, være fri oc forskånet, dog schall hand den påbudne skat oc contribution pro qvota udgifve, såfremt hand denne voris benåding agter at nyde; Thi biude wi hermed, oc befaler borgmestre, och råd, byfoged, oc alle andre, som på  vore oc rettens vegne, der sammesteds hafuer at giøre oc lade, at de forne Herluf Sørensen, oc hans hustrue, ved denne voris benåding tilbørlige meitenerer oc forvare, oc forbyde alle oc enhver etc.
13 november 1662.

92
Mads Mogensen, at være fri for tiltale, anlangende det strandede gods under Thy.

F3tius G a w, at eftersom for os underdanigst andragende, at de købmænds principaler oc interesserede, udi det schib, som sidst forleden vinter, under vort land Thy, er strandet, deres fuldmægtig Arnt Skumager /:efter at han skal være kommen udi oplysning, oc underretning, at Mads Mogensen ved Heltborghus, skal befindes uskyldig? udi hvis hannem er på vunden, udi den sag anlangende det gods, som skibsfolkene skal være frakommen:/ haver bemte Mads Mogensen, for samme sag oc tiltale aldeles quit oc friladet, da haver wi efter forne Mads Mogensens underdanig ansøgning oc begiering, nådig bevilget oc tilladt, at han i lige måder for al tiltale, som på vore vegne, formedelst samme sag til hannem haves kunde, må være fri og forskånet oc utiltalt. Thi forbyde vi etc. 18 december 1662.

Side 190

Anno 1663:

1b
Peter Hansen af Hamborg, confirmation på en commissions forretning, imellem hannem oc fru Elisabeth, findes udi Sjællandske åbne breve.
17 januar 1663.

2
Hans Bendixen i Års [Århus], bevilling på vinhandel.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig haver bevilget og tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader, indtil på videre nådig anordning, at Hans Bendixen, jndvåner i vor købstad Århus, må der sammesteds alene sælge oc falholde Fransk, Spanske oc andre slag hedvin oc fremmed drik, for alle oc enhver, som det behøvendes vorder, dog skal han tilfortænkt være, sådanne varer gode oc oprigtige at holde, oc for billig pris selge oc afhænde, så oc uden nogen undersleb, den tilbørlig told oc accise, oc anden voris rettighed erligge, såfremt hand denne vores benåding agter at nyde, forbydendis etc. 20 januar 1663.

7
Ægteskab bevilling.

Thomas Jensen Hee bevilling om ægteskab.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger og tillader, os hæderlig oc vellærd Thomas Jensen Hee, oc Anne Jensdatter, som hverandre udi tredie led er beslægtiget, må udi ægteskab sammenkomme, dog skal de på tilbørlige steder først bevislig giøre, at de hverandre iche nærmere, end som forschrevet står, udi slægtskab pårører, så oc noget efter deres formue, oc bispens billig sigelse, til næste hospital at udgifve, såfremt de denne voris benåding agter at nyde. Forbydendes etc. Hafnia 9 februar 1663.

8
Joseph Mastart, bevilling på farveriet i Frederichsodde [Fredericia].

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at Joseph Mastart må udi Frederichsoddes fæstning, på sin egen bekostning, et farveri stifte oc anrette, oc det for sig oc sine arvinger, uden nogens forhindring eller forfang, beholde oc bruge, dog de som der i vort land Nørre Jylland, før dette vort åbne brevs dato, på farveriet allerede privilegerede ere, deris frihed hermed  uforkrænket, oc ellers skal forne Joseph Mastart eller hans  arvinger, som samme farverie efter hannem tilkomme, tilfortænkt være alle oc enhver som deres arbejde behøver, for en billig oc lidelig pris at forbyde [tilbyde], såfremt de denne vores benåding agter at nyde, forbydendis etc. 13 februar 1663.

12 - side 206
Ægteskabs bevilling

Christen Lauritzen i Ålborg, brev på ægteskab.

F3tius G a w, at wi nådig haver bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger og tillader, at Christen Lauritzen oc Maren Christensdatter, boende i Vestrup østen for Ålborg, må udi ægteskab sammenkomme, uanset forne Maren Christensdatters afg mand, oc bemte Christen Lauritsens moder, skal have været sødskende børn, dog skal på tilbørlige steder, først  bevislig gøres, at de hver andre iche nærmere end som forschrevet står, udj svogerskab er pårørende. Så oc noget efter deris formue, til neste hospital efter amtmandens oc biskoppens billige sigelse, at udgives, såfremt de denne vores benåding agter at nyde, forbydendes etc. 18 marts Ao 1663.

14
Ægteskabs bevilling.

Jens Hansen i Kirkebæk bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at Wi efter underdanig ansøgning oc begiering, allernådigst have bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader, at Jens Hansen Kirkebæk og Maren Nielsdatter, barnefødt udi Kirkebæk som hver andre udi tredie led skal være beslægtiget, må udi ægteskab sammenkomme, dog skal de på tilbørlige steder først bevislig gøre, at de hinanden iche nermere end som forschrevet står, udi slægtskab pårører, så og noget efter deris  formue, oc superintendantens billig sigelse, til neste hospital at udgive, såfremt de denne voris benåding agter at nyde, forbydendes etc. 1 april 1663.

15 - side 208
Ægteskabs bevilling.

Brostrup Giedde, at må have frue Mette Grubbe afg sal hr Ebbe Ulfeldts.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådigst hafver bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader, at os elskelig Brostrup Giedde til Tommerup, vor mand oberberg amts præsident, oberberghaubtmand, oc befalingsmand ofuer Rummeded? oc Dansfour, oc os elskelig fr Mette Grubbe, afg sl Ebbe Ulfeldt til Urup, som hver andre J andet oc tredie led skal være beslægtigede, må J ægteskab sammenkomme, forbydendes etc. Hafnia 3 april 1663.

16
Ægteskabs bevilling.

Niels Andersen i Trabering [sted ikke fundet] i Gudum Closters amt bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at vi nådig hafuer bevilget oc tilladt, at Niels Andersen i Trabering i Gudum Closters amt, oc Anna Pedersdatter ibid, hvis afdøde mand forne Niels Andersen, udi tredie led var beslegtiget med, må udi ægteskab sammenkomme, dog skal de på tilbørlige steder først bevislig giøre, at de hver andre iche nermere, end som forschrevet står, udi slegtskab pårører, såfremt de denne vores benåding agter at nyde, forbydendes etc. 11 april 1663.

20
Ægteskabs bevilling

Peder Bertelsen bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at wi nådig hafuer bevilget oc tilladt, at Peder Bertelsen må sig med Mette Jensdatter, barnføed udj Bierre [Bjerge] udi vort land Vendsyssel, må udj ægteskab indlade, dog skal hand tilbørligen bevise, at de hinanden ey nermere end i tredie led, ere beslægtede, såfremt hand denne vores benåding agter at nyde, forbydendes etc.  Hafnia 26 april 1663.

 21
Christian Fischer fich forbud, anlangende skouhug J de udi Silkeborg lehn, hannem forundte skouve.

F3tius G a w, eftersom os elskelig Christian Fischer woris winschench [vinskænk], som os adskillig woris gods udi Silkeborg amt bekommet hafver, for os underdanig hafver ladet andrage, hvorledis nogle selfeier bønder af bemte gods, sig skal understå at hugge på deris egne skoue, som udi fellig med voris er beliggendes, uanset det dennem ej udvist er, da på det sådan uschichelighed oc skouschade, som det formedelst forårsagis kunde forekommis oc afskaffis, hafuer wi nådig for got anset, at lade forbyde, såsom vi oc hermed forbyder, at ingen selfejer hvis gårde til bemte Christen Fischer i betaling udlagde ere, herefter skal tilfordriste nogen træer at hugge eller fælde, med mindre det dennem louligen blifwer udvist, under straf som wedbør, Desligeste må ej heller nogen selfejer, indslå suin på skoven når olden er, førend samme suin, lige ved andre bønders, eftersom sædvanligt brent vorder, hvorefter alle oc enhver som vedbør, sig underdanig hafver at rette. Gifvet på vort slot København d 1 juni 1663.

23
Obrist Rantzow obent bref anlangende Øxen at stalde. Hafnia 2 juni 1663. [Ikke mere tekst].

NB

Dette brefs concept fich Mogens Friis och fich det iche.

28
Peder Madsen i Ørsted, at må holde kroe.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafver bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader, at Peder Madsen udi Ørsted i Rougsø herred, under Dronningborg amt, må udi samme by oc herred, fremdelis såsom hidindtil holde Øl, eller andre slige driche [til]salg, for alle oc enhver som det begierendes er, oc fornøden hafver, dog hvis hand J så måder  selgendis vorder, det schall hand for et billigt oc lideligt kiøb oc priis afhende, oc ellers tilbørligen sig dermed schiche oc forholde, såfremt hand denne voris benåding achter at nyde dermed etc. Hafnia d 18 juni 1663.

32
Niels Bentzen om en graf, at må lade mure.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafver bevilget oc tilladt, at os elskelig hæderlig oc høilærde doctor Niels Bentzen, medicus udj vor købstad Ålborg, må lade mure graf udj Vor Frue kirke der sammesteds, på det sted som hand sig til bregrafvelse, der udj kirken købt oc tilforhandlet hafver, eftersom berettes det iche vil være kirken til præjudice eller forhindring. Forbydendis etc.
27 juni 1663.

35
Ægteskabs bevilling.

Peder Christensen J Balling oc Christen Christensen J Bilgrav, bevilling på ægteskab i forbuden led.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafver bevilget oc tilladt ,at Peder Christensen udi Balling, må sig i ægteskab indlade med Mette Sørensdatter udj Fårkrog, som hverandre udj tredie led schal være beslægtede, desligeste må oc Christen Christensen i Bilgrav, oc Margrete Sørensdatter, som i lige måde, hverandre J tredie led beslægtede ere, udi ægteskab sammenkomme, dog skal på tilbørlige steder først bevislig giøres, at forschrevne personer hinanden iche nermere, end som forschrevet står, udi slegtskab pårører, så oc noget efter deris middel oc formue, oc superintendantens billig sigelse, til næste hospital udgive, såfremt de denne voris benåding agter at niude. Hafnia 9 juli 1663.

36
Jon Jacobsen confirmation på sin gård.

F3tius G a w, at eftersom hos os underdanig ansøges oc begieris, wores nådige confirmation på efterfølgende, woris forrige udgifne bref lydendis ord efter andet som følger: Wi Frederich den tredie med Guds nåde etc. Giøre alle witterligt, at eftersom Jon Jacobsen boendis i Urendrup, [sted ikke fundet] oc herredsfoged i Anst herred J Koldinghus lehn, for os underdanig hafwer ladet andrage, hvorledis hand J forleden feide tiid, sig hafver sat J stor witløftighed for penge til at frelse den gård med, hand iboer oc i fæste hafver, på det den iche med andre derudj herredet, schulle hafve blefvet nederbrudt oc forbrent. Da hafver wi, efter hans underdanig anmoding oc begiering, nådig bevilget oc tilladt, så oc bevilger oc tillader, at hand samme gård udj sin, oc hustrues lifstiid må beholde oc besidde, dog skal de tiltengt være, gården med bygning, oc andet forsuarligen vedlige holde, så oc hustruen efter hans dødelig afgang, den tilbørlig landgilde, oc anden rettighed udgifve, såfremt denne voris benåding schall nogen magt hafve, forbydendis alle oc enhver, herimod eftersom forschrevet står, at hindre eller udi nogen måder forfang at giøre, under vor hyllest oc nåde, gifvet på vort slot København d 15 septembris ao 1660. (L S) Frederich.

Da ville wi forbemte woris forrige udgifne bref, udj alle måder, disse ords clausuler oc puncher, eftersom det her oven indført findis, nådig hafve confirmerit oc stadfæst, så oc hermed confirmerer oc stadfæster cuminkubitione solita. Hafnia den 12 juli 1663.

37
Anne, afg Frantz Rosenbergs, brev på 1 rdr årlig af hver kirke, udi Vendelbo stift.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafver bevilget oc tilladt, at Anne Povlsdatter, afg Frantz Rosenbergs, fordum superintendant ofver Viborg stift, hans efterladte enche, må årligen til hendes oc hendes børns underholdning, oppeberge oc bekomme, indtil wi anderledes tilsigendes vorder, en rigsdaler af hver kirke udi Vendelbo stift, thi biude oc befale wi stiftschriverne sammesteds, såvelsom provster, canicher, oc alle andre som forschrevne kirkers regns? vedkommer, at de bemte Anne Poulsdatter, eller hendis fuldmægtig, samme rdr årligen som forschrefvet står, oc følgagtig være, ladendes det ingenlunde. Gifvet etc Hafnia d 13 juli 1663.

38
Jochum Møgendorp, [Nøgendorp?] trompeter, at må bruge sine instrumenter j Koldinghus amt.

G a w at, wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafver bevilget oc tilladt, at Jochum Møgendorp voris skibstrompeter, må sig udi Koldinghus amt nedersætte, oc der sammesteds sine instumenter med sig oc sine folch bruge, forbydendis etc. Hafnia d 13 juli 1663.

42
Jørgen Andersen i Løgstør, bevilling, at må holde kramvarer sammesteds, så oc alene at må holde pramme til ofverførsel.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafuer bevilget oc tilladt, at Jørgen Andersen, indvåner i vor købstad Ålborg, må til sin fader Anders Nielsen udj Løgstør forflyttes, oc sig der nedsætte, så oc der sammesteds kramvarer, oc anden grove handel, som fisker oc bønder kand være tient med at bruge. Desligeste må hand oc alene, oc ingen anden, udj bemte Løgstør, holde hvis pramme som fornøden giøres til at føre tømmerlast, oc andet gods, hvad som helst det være kan oc fornøden eragtes, ofver Aggersborg kogs grunde at ofverkåsis oc føris, dog schal hand tilforpligt være, sådant sædvanlig [for] billig oc lidelig betaling at forrette, så oc hvis på voris vegne ofverføres schal, det uden nogen betaling at sche, for sådan benåding schall hand herefter, efter egen erbydelse, forpligt være, årligen 20 rdr til os at udgifve, oc på vort slot Ålborghus j rette tider rigtigen, at erlægge oc betale, så for slig afgift til den ende sig udi jordebogen sammesteds, at lade indskrive, såfremt hand denne voris benåding agter at nyde, forbydenis etc. 21 juli 1663.

44
Ægteskabs bevilling.

Niels Pedersen på Klidt, fich bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafver bevilget oc tilladt, at Niels Pedersen boendes på Klidt udi Hind herred, må sig udi ægteskab indlade med Maren Nielsdatter, som hannem udi tredie led schall være beslegtiget, dog skal de etc.
22 juli 1663.

51
Ægteskabs bevilling.

Jens Pedersen udj Thy, fick bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafver bevilget oc tilladt, at Jens Pedersen i Vester Sønderby i Tved sogn, udi vort land Thy, oc Inger Pedersdatter, som hverandre udj tredie led skal være beslægtiget, må for deris j bemte forbudte leds begangne lejermåls forseelse, denne gang være fri oc forskånet, så oc udi ægteskab, at må sammenkomme, dog skal de tiltencht være kirkens disciplin at udstå, såfremt det ey allerede scheed er, samt på tilbørlige steder først bevislig giøre, at de hver andre iche nærmere end forschrevet står, udi slægtskab pårører, så oc noget efter deris middel, samt superintendantens billig sigelse, til neste hospital at udgive, såfremt de denne voris benåding agter at nyde, forbydenis etc. 20 august 1663.

52
Bagge Baggesen i Ribe, confirmation på Peder Sehefelds skøde.

Bl a en gård i Bobelby [Bobøl by?], Føvling sogn, Malt herred Jørgen Pedersen påboede, en øde byggested på Obling mark, et øde gadehus, Holsted sogn og by, en gård som Søren Pedersen og Peder Mathiesen påboede. Brørup sogn udi Eskelund by, en gård Oluf Jespersen oc Ingvard Tomesen påboede, skylder årligen 1 1/2 ørter rug, 1 1/2 ørte biug 1 får, giesterie 1 rdr. Et øde gadehus til samme gård beliggendis, skylder årligen [intet angivet]. Lindknud sogn udi Klelund by en gård som Peder Hansen oc Niels Tommesen påboede. Malt sogn udi Malt by en gård som Peder Knudsen påboede, bemte Bagge Baggesen, oc hans arfuinger her efter skal have etc. 24 januar anno 1663. Læst på Viborg landsting d 28 januar 1663. Læst på Malt herredsting den 9 maj 1663.
Confirmeret af Kongen 12 august 1663.

53
Bagge Baggesen j Ribe confirmation på Eggert Abildgårds skiøde.

F3tius G a w, at eftersom hos os underdanigst ansøges oc begieres, voris nådigste confirmation på efterfølgende skøde, lydendes ord efter andet som følger: Vi Eggert Abildgård oc frue Dorthe Lyche til Skodborghus, kiendes oc hermed vitterligt giør, skiøder oc afhænder fra os oc vore arvinger, oc til erlig mand Bagge Baggesen, borger oc rådmand udi Ribe, oc hans arvinger, efterschrefne gårde oc gods, os arveligen tilfaldt efter voris faster afg Dorethe Abildgård, liggendes udi Malt herred, udi Føvling sogn, udi Bobøl, tvende gårde først en gård Niels Pedersen påbor, den anden gård Jep Hansen Rytter påbor, nok et boel i forne by, Christen Pedersen påboer, oc et gadehus Niels Jørgensen påbor. Noch udi forne sogn Obbeling, en selfeier bondegård, som Hans Hansen oc Christen Erichsen påboede. Noch udi Lindknud sogn udi Gerndrup, en selveier bondegård, som Morten Dynesen påbor,  noch af anden voris strøgods udi Lindknud sogn, en øde gård, Lintrup Lauritz Hansen oc Jep Bennedsen påboede. Udi Koldinghus lehn, i Tørrild herred i Ringe [Ringgive] Sogn, Elskier, Christen Knudsen oc Søren Nielsen, en gård. Udi Nørvangs herred, udj forne Ringe sogn [Ringgive] Gammelby, et boel kaldes Dal, som Christen Iversen påboede, Hvilke forne gårde oc gods med sit rette tilliggende etc. 12 august 1663.

55
Bagge Baggesen i Ribe, at må være fri for flere værgemål.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Bagge Baggesen, rådmand i vor købstad Ribe, for os underdanig hafver ladet andrage, hvorledis hand tvende hans ved døden afgangne brødres, som der sammesteds boed hafver, deris efterladte børns meste værge, oc formynderskab under hænde hafver, oc ikke uden sin, sin hustrues oc små børns største schade, oc nærings forsømmelse, flere formynderskab end som bemeldt er /:om hannem derom anmodet blef:/ sig schal kunne antage, da hafver vi, efter bemte Bagge Baggesens, herom underdanig ansøgning oc begiering, nådigst bevilget oc tilladt, så oc bevilger oc tillader, at hand for ydermere værgemål, eller formynderskabs pålæggelse, end forundt som han allerede efter som forskrevet står, for sine brødre børn under hænde hafver, må være fri oc forskånet. Hafnia d 14 august 1663.

58
Hr Hendrich Rantzov, fik bevilling på, at han årlig må af Jylland udføre en del qvæg.

F3tius G a w, at wi nadig hafver bevilget oc tilladt, at os elskelig Hendrich Rantzov til Møgelkær, ridder, vor mand oc råd, at han årligen må lade udføre, til hans gård udi Holsten af vort rige Danmark, heste 4 hopper 4 køer eller qvier 12, oc når olden er 300 svin, dog vor oc kronens told uforkrænket i alle måder. Forbydendis. Hafnia 22 august 1663.

66
Seddel, at Anders Nielsens lig, må begraves i christen jord.

Wi hafver af synderlig kongelig nåde, nådigst bevilget, at Anders Nielsens lig, må uden ceremonier udi kirkegården begrafves. Skrevet etc. Hafnia 22 september 1663.

68 - 69
Engelbrecht Lauritsen J Rye, bevilling på kiøbmandsskab, oc godses opschibelse.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at Engelbrecht Lauritzen udi Ry, i vort land Nørre Jylland, må udi bemte Ry, alene holde kiøbmands vahrer, såsom han selv, oc hans afg fader, Lauritz Ottesen før hannem, der samme steds giort hafver, så oc ubehindret opskibe hans kiøbmands varer, J hvor lovlige havner de indkommendes vorder, dog voris told oc rettighed uforchrenket j alle måder, forbydendes etc. Hafnia d 23 september 1663.

72
Clemend Clemendsen, at må gøre testamente.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Clemend Clemendsen, forvalter over Skanderborg amt, for os underdanig har ladet anholde og begiere, at hannem nådig måtte bevilges sit testamente at giøre. Bevilger oc tillader, at han må over sit gods og formue, i levende live disponere efter sin død etc. 7 oktober 1663.

73
Ægteskabs bevilling.

Niels Christensen bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådigst haver bevilget oc tilladt, at Niels Christensen, oc Karen Clausdatter, begge fødte udi Hjerndrup sogn, som hinanden udj tredie led skal beslægtede være, må udi ægteskab sammenkomme, dog skal de først etc. 8 oktober 1663.

82
Ægteskabs bevilling.

Peder Juel bevilling om sit bryllup at giøre.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafver bevilget oc tilladt, at os elskelig Peder Juel til Vredsløf [Vrejlev?] Closter, oc os elskelig jomfru Helvig Krabbe, må giøre deres bryllup på hvad måde dennem sielf lyster, oc på sallen [i huset] sammenvies, forbydendis etc. Hafnia 11 november 1663.

86
Ebbe Gyldenstierne, brev anlangende Kongens og Resen broer.

F3timus G a w, at eftersom for os underdanig er bleven andraget, hvorledes tuende broer J vor land Nørre Jylland, den ene Kongensbro, oc den anden Resenbro kaldet, skal være så brøstfældig, at endelig fornøden eragtes dennem at repareres, eftersom den ene, nemlig Kongensbro, gandske af nye skal behøves at opbygges, oc den anden med recher? planker oc andet, at forbedres oc afhjælpes, som stor forlag oc bekostning skal udfordre, oc os elskelig Ebbe Gyldenstierne etc, sig underdanig erbødet hafver, bemte broer, at ville lade opbygge oc ferdig giøre, med efterschrevne conditioner, som vi hannem oc nådig bevilget og forundt hafver, såsom vi oc hermed bevilger oc tillader, at hand må lade indfordre, samt i sin oc sin hustrues, frue Elene Parsberg lifstid oppeberge, annamme oc niude, ald hvis korn oc indkomst, som til bemte broers vedligeholdelse årligen forordnet oc lagt er, såvel huis som til nerværende dags datum deraf befindes at restere, som det herefter dertil årligen udgives oc ydes skal. Oc må han ved Kongensbro, et hus lade opstille, hvori folk kunne bo, som til broen vedbørlig indseende hafde kunne. Videre må han oc hustru, begge i deres lifstid, derforuden lade oppeberge oc nyde 2 rdr af huer vogn, oc 1 rdr af huer ridendes karl, som over samme bro kommendes vorder, af de fremmede, oc som ikke korn til bemte broers vedligeholdelse som forskrevet står giver. Item der foruden af hver stykke andre ledige heste oc hopper, såvel som af øxen 1 rdr, hvorimod Ebbe Gyldenstierne, skal være forpligt strax, eller så snart muligt, begge forskrevne broer, på sin egen bekostning, således at lade opbygge oc forferdige, oc derefter af hannem oc hans hustru forsvarlig, oc som det sig bør, ved lige oc magt holde, så at de vejfarende uden billig klage oc fare, derover kand komme, såfremt de denne vores nådige bevilling agter at nyde. Thi forbyder vi etc. 16 december 1663.

87 - 88
Ebbe Gyldenstjerne brev til de som yder korn til Kongens, oc Resenbroer. [ikke afskrevet]. 16 december 1663.

91 - 92
Åbent brev anlangende deris pladser i Frederichsodde, som af andre bebygges.

F3tius G a w, eftersom vi er kommen udi erfaring, at en del som tilforn haver haft byggepladser udi vor fæstning Frederichsodde, giører dennem forhindring, som der nu vil bygge, uanset at de self nu i så langsommelig tid derpå, ikke bygget haver, da vil vi hermed alvorligen have forbudet, at nogen i hvo det være kand, må giøre dennem nogen forhindring, som der haver begyndt at bygge, eller bygge ville, på de pladser som ingeneuren dennem allerede anvist haffuer, eller herefter anvisendis vorder, indtil så længe, at de commissarier, som vi dertil forordne ville, did kommer oc sådan fornøden anordning giører, som forsvarligt kan være, hvorefter alle oc enhver sig kan vide at rette. Givet etc Hafnia d 26 december 1664.

 

Side 254

Anno 1664:

1
Ægteskabs bevilling.

Doctor Søren Hansen J Ålborg, bevilling på ægteskab.

G a w at wi, efter underdanig ansøgning oc begiering, nådigst haver bevilget oc tilladt, at os elskelig hæderlig oc hr doctor Søren Hansen, medicus practicus udi vor købstad Ålborg, må sig i ægteskab indlade med Maren Sørensdatter, afg doctor Søren Hofmands datter, som er hans næst sødskende barn, så oc at de uden foregående trolovelse, dog efter sædvanlig liusning af prædikestolen, udi kirken må sammenvies. Forbydendes etc. 2 januar 1664.

13
Anordning anlangende Frederichsoddes pladser, oc andet stedet vedkommende.

F3tius G a w, at vi nådig haver for godt anset oc rådsomt befunden, til voris fæstnings oc stabelstads Frederichsoddes opnam, oc tiltagelse, såvel som  indvånerne sammesteds til gafn oc bedste, efterskrevne anordning at lade giøre.

1) Om pladser at begygge.

Eftersom en del indvånere i bemte Frederichsodde skal holde sig til adskillige pladser, som de med profit oc fordel skal sig tilforhandle oc igien bortsælge, så at andre som tilsinds kunde være, sig derudi byen at ville nedsætte, derover enten med des mindre plads oc rom, må være benøjet, eller sig plads af de andre alt for dyrt at tilforhandle. Thi ville vi, at den eller de som sig en eller flere pladser sig der tilforhandler /dog at de tilbørligen sådanne pladser, som de sig i så måder tilreigner, eller tilforhandler /efter privilegierne, oc denne forordnings indhold bebygger etc. Derefter videre over 12 sider denne forordning, bl a nævnes, castel - skibsbro - møller, gadernes anlæggelse o s v. 16 februar 1664.

15
Åbent brev, at bønderne skal søge Ry mølle, som Hagen Johansen iborer.

F3tius G a w, at eftersom for os underdanig er andraget, hvorledis almuen som Ry mølle i Skanderborg amt, med deres korn at male, tilforne besøgte, skal formedelst dens brøstfældighed udi forleden krigs tid, sig siden der fra holdet, oc til andre møller dennem begifver, os oc voris landgilde oc rettighed deraf til største skade og nachdeel, uanset møllen igien befindes at være repareret, da ville vi hermed nådig have budet oc befalet, så oc hermed strengeligen, oc alvorligen byder oc befaler, samtlige de voris undersåtter, oc almue deromkring boendes ere, som møllen tilforn, med deris korn besøgt haver, oc i særdeleshed de udi Rye, Dover, Venge, Låsby, Alling oc Tulstrup sogne, at de retter deris leilighed efter, herefter samme mølle, såsom i forrige tider sædvanligt været haver, med hvis korn de haver at male, at besøge, såfremt hvo sig herudi fortrøcker, iche som vore mandaters overtrædere, tilbørligen derfore vil stande til rette som vedbør. Givet etc. Hafnia den 15 februar 1664.

24
Conrad Steffen, at være instrumentist i Ålborg stift oc by.

F3timus G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådigst haver bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader, at Conrad Steffen, må være instrumentist udi Ålborghus amt oc stift, oc der sammesteds af alle oc enhver, som hans tieneste behøver oc fornøden haver, sig for billig oc lidelig betaling, beredvilligen at lade bruge, eftersom hand af os elskelig Ove Juel, såvelsom borgmestre oc råd J Ålborg dertil er dygtig befunden; Thi forbyde etc. Hafnia 4 april 1664.

26
Mathis Sørensen, confirmation på sin degne oc klocker bestilling i Randers.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at Mathis Sørensen, degn oc klocker udi vor købstad Randers, må fremdeles herefter, såsom hidindtil sine tilforn betroed degnekald, samt klocker bestilling, der sammesteds betiene oc betiene lade, oc dermed des rettighed oc indkomst, såsom hans formænd oppeberge oc niude, dog skal hand tilforpligt være, samme bestillinger skikkeligen, oc tilbørligen at forestå oc betiene, som ingen billig klagemål derfor over hans kommer, såfremt han denne agter at nyde, oc ellers stande til rette som vedbør, forbydendes etc. 5 april 1664.

34 - side 178b
Frederichsodde herefter, at schall kaldis Fredericia.

F3tius G a w, at wj nådigst for got hafver anseet, at woris Stabel Stad udj woris land Jylland, som hid indtil hafwer wåren kaldet Frederichsodde herefter schall kaldis Fredericia, hvorefter alle oc enhwer, de wedkommende Sig hafwer at rette oc forholde.
Hafnia den 22 april 1764.

35
Fredericia bevilling på adskilligt.

F3tius G a w, at vi til borgerskabets, i vores stabelstad Fredericia desto bedre opkomst oc tiltagelse, efter deres egen underdanig forslag oc begiering, nådig hafver bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader 1) Frihed for told på alle markeder. 2) Om huse fra andre steder, at må flyttes til Fredericia. 3) Om Fredericias egne skibe, at være fri for lastpenge. 4) Anlangende færgebroerne i Fredericia oc Strib odde, at færdiggøres. 5) Landevejene imellem Ottense [Odense] oc Strib odde. 6) Om marquetenter etc. 22 april 1664.

38 side 281
Ægteskabs bevilling.

Niels Madsen af Højen bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering nådig hafver bevilget oc tilladt, at Niels Madsen boende i Højen og Birgitte Andersdatter sammesteds, som med hans forrige hustru, afg Maren Truelsdatter i andet oc tredie led skal have være beslægtiget, må i ægteskab tilsammen komme, dog skal der først på tilbørlige steder lovligt bevisliggjort, at bemte personer iche nermere end som forskrevet står, hinanden i blodsforvanteskab ere pårørende, så oc at de noget efter deres formue til neste hospital udgiver, såfremt de denne benåding agter at nyde. 6 maj 1664.

40
Jørgen Due fik beskærmelses brev.

F3tius G a w eftersom Jørgen Due etc underdanig klageligen for os haver ladet andrage, hvorledes han imod sin vilje, af nødværge skal have dræbt Christen Justsen forrige byskriver udi Ålborg, hvis venner oc eftermålsmænd dog hid indtil på samme sag ingen eftermæle skal have gjort, hvorfor Jørgen Due underdanig vores nådige beskiermelse været begierendes. Thi haver vi ham sådant forundt etc. 9 maj 1664.

47
Confirmation på F2des bref J Koldinghus lehn om skove at frede, husbondhold, jtem om inderster oc husmænd ikke at må hugge i deris skove. Skanderborg den 25 marts 1587. Confirmeret 21 maj 1664.

54
Peder Pedersen i Randers, becken for kirkedørene i Danmark.

F3tius G a w, at vi efter underdaning ansøgning oc begering, nådig have bevilget oc tilladt, at Peder Pedersen Molbo af vor købstad Randers, må formedelst den af forleden ildebrand, hans tilføjede store skade, bechen for kirkedørene udi alle købstæderne, her i vort rige Danmark udsætte for alle oc enhver, som af christen medynk hannem til sin skades opretning, derudi give ville, desligeste må hand oc gotfolk, her udi vor residentzstad København om hielp besøge lade, thi forbiude vi etc. 22 juni 1664.

55
Jesper Nielsen Hvitfelt, brev på Lisbjerg bro havre.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Jesper Nielsen Hvitfelt, må udi sin oc hustrues Sidsel Christensdatters lifstid, niude oc oppeberge ald hvis havre, som af Vester Lisbjerg herred oc Hasle herred, til Lisbjerg broes vedligeholdelse udgives, dog skal han oc forne hans hustru, bemte bro således vedligeholde, at ingen billig klagemål derpå skal komme i nogen måde etc. 22 juni 1664.

59
Ebbe Gyldenstierne obent bref anl brokorn.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Ebbe Gyldenstierne for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes han efter voris d 16 december anno 1663 udgifne bref, hafver ladet opbygge oc forfærdige den bro udi vort land Nørre Jylland Kongensbroe kaldet som tilforn var øde oc brøstfældig, endog hand efter samme vort åbne brevs indhold, ey noget skal have bekommet af hvis korn oc indkomst som til dens vedligeholdelse årligen er forordnet, oc forne Ebbe Gyldenstjerne at oppeberge, nådig bevilget. Thi biude oc befale, så oc strengeligen oc alvorlig biuder oc befale, alle oc enhver af bønder oc menige almue, udi Lysgård herred oc Gjern herred, som med noget af forne brokorn befindes at restere, oc ikke med lovlig qvitancer, beviser det at have betalt, at de strax, oc uden videre ophold til forne Ebbe Gyldenstjerne yder oc lefuerer. Oc dersom kand befindes nogen andre, forne brokorn at hafue oppebåret, da det igien strax at betale oc vederlægge, desligeste ville vi oc bemte bønder oc almue, i forskrevne Lysgård herred oc Gjern herred, hermed strengeligen advaret, oc påmindet hafue herefter årligen til hver martini, da udj rette tide brokornet til forne Ebbe Gyldenstjerne at yde oc betale, såfremt de vedkommende, som denne voris  befaling ey j alle måder efterkommer, iche som dens foracter oc overtræder, ville straffes oc stande til rette, som vedbør. Gifuet etc. Hafnia d 1 juli 1664.

64
Hr Hans Schach åbent bref anl de bønder, som fra hans gods er undvigt.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig hr Hans Schach, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes en del af hans bønder oc tienere, som på hans tilligende gods Gram i vor fyrstendømme Slesvig boendis vare, sig derfra skal have begivet, oc hemmelig med sig taget hvis gods oc formue de haft have her ind i vort rige Danmark, oc sig under Koldinghus amt, eller andre steder skal opholde. Da haver vi nådigst bevilget oc tilladt, at han må sine forrige tienere oc undersåtter, må lade antaste oc igen uforment, hvor de herudi riget kunne antræffes, til sit gods hjemføre etc. 9 juli 1664.

65
Confirmation på en contract imellem Andres Lydichsen i Århus, oc hans hustru.

F3rius G a w at eftersom for underdanig ansøges oc begieres, vores nådige confirmation på efterfølgende contract testamente, hvoraf fremgår, at efter den førstes død skal den efterlevende tiltræde og nyde al deres efterladenskab. Signeret Anders Lydichsen, og Marie Clemendsdatter. 9 juli 1664.

68
Hr Thomas Pedersen i Skagen, om nogen misforstand imellem ham, oc hans hustru, at må være efterladt.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig hæderlig oc vellærde hr Thomas Pedersen, sognepræst i vor købstad Skagen, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hand med sin hustru, af misforstand udi uenighed hafuer geråden, idet hun ungefehr 9 ugers tid før den sædvanlige tid efter deris bryllup, er kommen udi barsel seng, oc formedelst hand sig befrygtet derover, udi hans embede at percilitere?, hafuer hand sådant ?? for øvrigheden angiufved, mens eftersom sådan hendelse skal være forårsaget af et fald, som hun en dag før hendes barselseng skal have gjort af en vogn, der hestene med hende løb, hafuer hun udj hendes barnefødsels nød oc største lifsfare, af påkommen skrøbelighed oc sinds forstyrrelse, andre for barnefader udlagt, hvorfore oc hvis vidnes som, om slig hendes bekendelse havde vundet, oc til landstinget var indstævnet, iche alleneste til hendes uskyldigheds bedre oplysning oc erfaring, er blefven underkendt medens endog deres ægteskabspagt til tamperdag dømt, fast oc uryggeligt at være. Da hafver vi efter forne Thomas Pedersens, herom underdanig ansøgning oc begiering, nådig bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader, at hvis udi forne måde, formedelst hans hustrues skrøbelig tilfald skeed er, iche skal komme hans udi sit kald oc embede til hinder eller schade i nogen måder,  så at hvis forseelse, som befindes på bege sider at være beganget, må gandske være hannem oc hans hustru tilgivet oc efterladt, dog schal hand tilforpligt være, med sin hustru christelig og vel at leve, oc ellers J andre måder sig tilbørligen at forholde, som det en Guds ords tiener vel egner oc anstår, såfremt hand ey alleniste denne voris benåding vil have forbrudt, medens endoc stande til rette oc vedbør, forbydendis etc. Hafnia 14 juli 1664.

70
Jesper Hansen, borgmester i Ribe, bevilling at må gøre sit testamente.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Jesper Hansen, borgmestere i vor købstad Ribe, for os underdanig haver ladet andrage oc begiere, at hannem oc hans hustru Karen Christoffersdatter, nådig måtte bevilges imellem sig self, at forskrive hvorledes der efter deres død, med deres efterladenskaber skal forholdes etc. Kongen confirmerer ansøgningen. Hafnia 16 juli 1664.

Ligesådan bevilling fich Lauritz Jørgensen, og hans hustru Mette Clausdatter j Nyborg.

74
Mathis Klocker i Randers, at må sætte becken for kirkedøren.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt at Mathis Sørensen, klocker i vor købstad Randers, må formedelst den af forleden skadelig ildebrand, hannem tilføjede store skade, becken for kirkedørene, udi alle købstæderne her i vort rige Danmark udsætte, for alle oc enhver, som af christen medynk, hannem til sin skades opretning derudi give ville, desligeste må han oc godtfolk, her  vor residentzstad København, om hielp besøge lade, thi forbyde vi etc. 22 juli 1664.

76
Afg Steen Rodstens begravelse, at opsættes.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at afg Steen Rodstens ligs begravelse, må ofver den ordinaire, oc i recessen tilladte tid, så længe opsættes som hans arvinger det self begierendis ere. forbydendis etc. 26 juli 1664.

81
Oluf Pedersen at wære herredsfoged J Framlev herred.

F3tius G a w, at wi nådig hafwer tilschichet oc forordnet, så oc hermed tilschicher oc forordner Oluf Pedersen til at wære herredsfoged udj Framlev herred udj wor land Nørre Jylland oc schall hand wære etc. verte et vide nubi hujus anni, mutatis mutandis cum mlubitione solita. Hafnia 2 august 1664.

82
Anna Morten Andersens opreisning.

F3tius G a w, at eftersom en dom udi voris krigscollegio falden er, hvorudi tvende ryttere tillades at stå frit fore deres regres, for deres udstandne spot oc skade, hos Anna Morten Andersens, som saggiver på behørige steder louligen at søge, oc bemte Anna Morten Andersen befrygter at de hende skal søge, oc for samme sag skade tilføje. Da wille wi hermed forbudet, hafve at ingen må bemte Anna Morten Andersens søge eller tiltale for bemte sag, som bemte afsagte krigs collegies domb om formelder, medens derfore aldelis at må være frie oc i alle måder utiltalt. Gifvet etc. 3 august 1664.

92
Jens Lauritzen Nissom, at må stalde Øxen.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, så oc for den tro tieneste, som os elskelig Jens Lauritsen Nissom i forleden krigstid bevist, hafwer bevilget oc tilladt, at han på den gård udi Koldinghus amt Nebbe kaldet, hvorpå hand tilforn vores nådige bref oc frihed bekommet haver, så mange Øxen stalde oc til ind eller udlændinge selge oc afhænde, som hans eget til samme gård indavlede foder kand streche, forbydendes etc.  26 august 1664.

96
Ægteskabs bevilling.

Christen Pedersen i Præstebøl fich bevilling ægteskab.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafwer bevilget oc tilladt, at Christen Pedersen i Præstebøl i Riberhus amt, må sig udi ægteskab begifwe, med en enche ved nafn Maren Jensdatter i Bolle, uanset hun hans forrige hustru, udi tredie led hafwer wærit beslegtiget, dog skal de først etc. 12 september 1664.

97
Hr Christentze Lindenov fik tilladelse, at måtte testamentere fr Sophie Amalia Friis, Ørsløf Closter [Ørslev Closter].

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Christence Lindenov, afg Clas Sehesteds til Ørsløf Closter, hos os underdanig haver søgt oc ladet anholde, at hun at hun for sine sær, og vigtige årsagers skyld, foruden nogen hinder eller forfang, den stund hun endnu lefver, måtte testamentere give, oc bortschiøde til hendes datter datter ,os elskelig Sophie Amalie Friis, en af hendes hovedgårde Ørsløf Closter, med des tilligende herligheder etc, hvilket kongen bevilger. 15 september 1664.

100
Confirmation på skiftes forhandling, efter afg fr Kirsten Munch findes udi Sjællandske register den 27 september anno 1664.

105
Jørgen Frandsen i Ribe, bevilling at må alene selge øll oc andet til Fanø kromand.

F3tius G a w, at eftersom Jørgen Frantzen, borger oc indvåner i vor købstad Ribe, de tvende kroer på Fanø, indtil videre anordning, for årlig visse penge J amts skriverstuen, til hver Michaels dag et erlægge, forpagted hafwer, oc det således at forne Jørgen Frantzen kromændene i forne tvende kroer, hvis Øll, Brendevin oc andet, som der sammesteds fornøden giøres, skulle forskaffe, til hvilken ende kromændene samme steds anbefales, forskrefne deres fornøden af Øll, brendevin oc andet, udi bemte Jørgen Frantsens huus skulle afhente, oc de ikke være tilladt eller magte hafwe, sådanne vahrer fra husene, eller andre steder sig at tilforhandle, under tilbørlig straf, om nogen derimod at giøre vorder befunden, dog at forne Jørgen Frantzen derimod schulle forpligt være, så gode oc døgtige varer af øll, brendeviin, oc med altid oc udi rette tider, på kromændenes anfordring for billig betaling, oc ved rigtig vegt oc mål, at falholde, som samme varer på andre steder udi byen koster oc bekommes kand, da haver vi forbemelte forpagtning nådig bevilget oc tilladt, oc samtøcht etc.  27 october 1664.

107
Gregers Høeg, at må på nogen tid opsætte sin hustrues ligs begravelse.

F3tius  G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Gregers Høeg etc, må lade sin afg hustrues fr Lisbeth Sophies urnes ligs begrafvelse, så længe ofver den ordinaire tid opstå, som hand det sielv begierer, forbydendis etc. Hafnia d 4 november 1664.

109
Pas for dennem som skal fange vildt J Haderslev oc Kolding amter oc det hidføre.

F3tius biude oc hermed befaler vore amtmænd, fougder samt bønder oc menige almue, som bygge oc bo J Koldinghus oc Haderslevhus amter, at J så ofte os elskelig Wincent Joachim Hahn, vor mand, tiener, ober oc hofjægermester, eder tilsiger, være hannem oc andre, som hand til jagten på voris vegne anordner, strax befordelig oc behielpelig, udi alt hvis hand eller de eders hielp oc befordring, j så måder fornøden hafwer, desligeste befales oc voris amtmænd, borgemestre oc råd, fougder, oc andre vedkommende, på veyen imellem forne amter, oc voris resitentzstad København, at de forskaffer fornøden heste oc vogne, til forchrefne vilt at hidføre, så ofte Vincent Joachim Hahns ordre, eller derom fremvist vorder, oc det uden ophold oc forhindring, ved nat oc dag, Thi lader det ingen lunde. Giwet etc.
Hafnia 5 november 1664.

114
Ægteskabs bevilling.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafver bevilget oc tilladt, så oc bevilger oc tillader, at Rasmus Knudsen af Vengegård, må sig udi ægteskab indlade, med afgangne Peder Pedersen /som bode wed Skanderborg/ hans efterladte enche, uanset at hand med bemte Peder Pedersen, i andet oc fierde led schall hafde wæret beslegtiget, dog schall på tilbørlige steder først bevislig giøres, at de hver andre iche nermere end som forschrevet står, udi slegt eller suogerschab hafwer pårørt, så oc noget efter deris middel oc leylighed, sampt amtmandens oc superintendentens billig sigelse, til neste Hospital at udgifwe, såfremt de denne woris benåding agter at niude, forbydendis etc. Hafnia d 10 november 1664.

115
Anders Sørensen i Ålborghus lehn, lejermåls forseelse, oc bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafwer tilgifwet oc efterlat, så oc tilgifwer oc efterlader, hvis lejermåls forseelse, som Anders Sørensen af Allerup i vort land Vendsyssel, oc Kirsten Pedersdatter /: som udi tredie led ere beslægtede:/ med hverandre beganget hafwer, desligeste derhos nådig bevilget oc forundt, at de udi ægteskab må sammenkomme, dog skal de på tilbørlige steder bevise, så oc noget til næste hospital at udgive etc. 12 november 1664.

119
Ebbe Gyldenstjerne, obent brev om forbedring på korns broes indkomst.

[Se tidligere]. Om Kongensbro. som han haver ladet opbygge og forfærdige, men såsom hand på samme bro stor bekostning oc udgift haver anvendt, oc den bevilgede indkomst kun er ringe, imod omkostningerne at kunne forslå, haver han ansøgt om, at vi samme indkomst ville forbedre, hvilket Kongen bevilger på nærmere angivne måde. 25 november 1664.

122
Nicolaus Poulsen, bevilling på Ølsted bro imellem Horsens oc Vedel [Vejle].

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Nicolaus Poulsen, invåner i vor købstad Horsens, må udi sin oc sin hustrues lifstid, nyde oc oppeberge den sædvanlige årlig tillæg, som til Ølsted bros vedligeholdelse, imellem bemte Horsens oc vor købstad Vedel [Vejle] liggendis, forordnet er, dog skal de forpligt være, forne bro således ved god lige magt at holde, at ingen billig klagemål derpå skal komme etc. 13 december 1664.

126
Jørgen Eskesen j Møballe frihed for sandemænds toug oc næfning.

F3tiud G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafwer bevilget oc forundet, så oc hermed bevilger oc forunder, at Jørgen Eskesen j Møballe, må fremdelis for Sandemænds oc Rans næfning sougs forreting, være frie oc forschånet, forbydendis etc.
20 december 1764.

 

Side 334.

Anno 1665:

5
Corin Silman, bref på farverier J Jylland at anrette.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, haver bevilget oc tilladt, at Corin Silman må på sin egen bekostning, farverier stifte oc anlægge på de beqvemmeligste steder, udi alle vore købstæder oc stifter i vort land Nørre Jylland, hvor ey allerede farverier, efter voris særdeles nådige tilladelse tilforn stiftet oc anrettet er, oc det for sig oc sine arvinger på 10 års tid, fra nærværende dags dato, uden nogens forhindring eller forfang beholde oc niude, dog at de som der j bemte vort land Jylland, før dette vort brefs datum, på farverier allerede privilegerit ere, efter hvis før er meldet, deres frihed hermed uforchrenket beholde. Oc schal ellers bemte Corin Silman, eller hans arvinger som bemte /:hannem bevilgede:/ farverier efter hannem tilkommer, tilfortencht være, samme farverie forsuarligen, uden billig klage forrette, så oc alle oc enhver som det arbeyde behøver, det for en billig oc lidelig pris forunde, desligeste schal oc hand eller dend som verchet bruger, på de steder hver det enretted vorder, lige ved andre borgere oc undersåtter sammesteds, hvis skat, contribution oc påleg, som af os allerede påbuder er, eller herefter påbudet vorder, udrede etc. 14 januar 1664.

6
Peder Poulsen oprejsning på et lejermål.

F3tius G a w, at eftersom Peder Poulsen Jepstrup udi Ålborghus amt, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hans sen Poul Pedersen, lejermål med et qvindes person ved nafn Maren Jensdatter, som hand udi tredie led er med beslegtiget, beganget hafver, med underdanig begiering, derfor wi dennem samme deres forseelse, nådig efterlade ville. Thi hafver vi, efter bemte underdanig ansøgning oc begiering, forne Poul Pedersen oc Maren Jensdatter, forskrevne deres begangne lejermåls forseelse, denne gang nådig tilgivet oc efterladt, dog skal de tiltænkt være, noget efter deres formue og lejlighed, samt amtmandens oc superintendantens billig sigelse, til næste Hospital at udgive, såfremt de samme benåding agter at nyde, forbydendes etc. 20 januar 1665

9

Jacob Sørensen Wander oc Anders Holst, instrumentister j Randers, confirmation.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig borgmestre oc råd udi vor købstad Randers hafver antaget oc forordnet, Jacob Sørensen Wander oc Anders Holst, at ingen anden skulle være byens instrumentister der sammesteds, til hvilken ende, de sig skal forsyne med døgtige personer, som deres kunst tillige med dem self i alle måder, vel forstår oc med dennem J oc uden kirken, så vel til bryllupper, som andre samquemme, hvor erfordres med deris instrumenter oc musiq, som det sig bør for billig betaling, at skal opvarte oc tieneste giøre, hvorfor de oc skal niude, som hvis deres formænd før denne niudt hafuer etc. Da haver vi efter samme bevilget oc confirmeret etc. 13 februar 1665.

10
Martin Sigismund Swinger, at være inspecteur anl heste, øxen, kiør eller andet qvæg som af Jylland udføres.

F3tius G a w, at wi nådig haver antaget oc bestilt, os elskelig Martin Sigismund Swingel [2 stavemåder] til at være inspecteur efter hvis heste, øxen, kiør eller andet ungt qvæg, der af vores land Jylland vorder udført, da på det hand samme sin bestilling des bedre kan forrette, oc J bedste måder forekomme, at os oc vores kongelige interesse intet, formedelst nogen pratiq eller prætext skal afgå, ville vi alle øxenkøbere, øxendrivere oc andre ihvosomhelst de oc være kunne, som sådan håndtering der udi landet, enten selv eller ved andre bruger, strengeligen oc alvorligen haver advaret oc befalet, at de aldeles ingen anledning giver til nogen underslef [underslæb], hvorved vores kongelige interesser i ringeste måder kan forsuæcses?, med mindre de derfore, som for anden utroskab, med retten vil tiltales, oc efter overbeviste forseelse, uden nogen videre modsigelse eller protest, have forbrudt alt hvis de hafver med at fare, vi hafve oc nådig tilladt oc bevilget, at benevnte vores inspecteur, må ved Koldingbro have sin våning oc qvarter, ligesom den forrige lieutenant over broen haft haver, så at ingen udaf strand riderne, må tilfordriste sig imod inspecteurens ordre oc information, at lade nogen kiøbmand eller øxendriver passere, førend deres rigtige passeddel af inspecteuren, eller hans fuldmægtig bliver leveret etc. 27 februar 1665.

11
Peder Nielsen af Randers, at må sætte becken for kirkedøren.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafuer bevilget oc tilladt, at Peder Nielsen i vor købstad Randers, må formedelst den forledelig ildebrand, hannem tilføyede store skade, bechen for kirkedørene udi alle købstæder her i vor rige Danmark udsette, for alle oc enhver, som af christen medynk ham til sin skades opretning, derudi give ville, desligeste må hand, oc gotfolk her i vores residentzstad København om hielp, besøge lade. 16 marts 1665.

12
Nicolai Berentz J Fredericia fik søepas.

F3tius G a w, at eftersom Nicolai Berentz indvåner i vor stabelstad Fredericia, haver affærdiget sin skude, den Hvide Suane kaldet, dregtig 25 lester, som Jep Sanderup indvåner der sammesteds er skipper på, fra forne Fredericia oc til vor købstad Trundhiemb [Tronhjem], oc efter leyligheden til bemte Fredericia igien, da lade vi vore kiere staboe, venner oc bundsforvante, så oc vore egne admiraler, captainer oc udliggere til søes, strengeligen befale, at J forne Jep Sanderup med forbemelte skude, folk oc gods, på forschrevne rejser til det bedste befordrer oc fremme, hvor hand eder for at komme, så oc ubehindret passere oc repassere lader,  oc dersom hand af storm oc uvejr, indtrenges J nogen hafn, at hand da for billig betaling undsettes med ancher, toug, folch, victualier oc andet, hand kand behøve sådant ville vi imod forbemte voris venner oc naboer, udi slige eller andre måder igien forschylde oc erkiende, mens af vore egne undersåtter, det såledis hafwe wille etc. Hafnia den 22 marts 1665.

25
Fredericia fil privelegium på adskilligt.

Exp 1) Jorden J marken til commandanten, øvrigheden oc staden betiente, borgere oc andre. 2) angl borgerskabet at deles i compagnier. 3) Borgemestere oc råd anl færgestedet oc fartøjer.

4) At øvrigheden til umyndiges skader i forleden krig, ej skal svare. 5) Om 5 års frihed for creditorer. 6) Frihed for provinciel skat. 7) Tvende kirker at anordnes. 8) Anlangede vejerhus. 9) Øvrighedens indkomst og jorders deling. 10)  Byskriverens jord. 11) At handelen og næringen skal forblive ved borgerskabet. Hafnia 31 maj 1665.

27
Skipper Mathis Nielsen af Hjørring søepas.

F3tius G a w, at eftersom nærværendes skipper Mathis Nielsen, borger oc indvåner i vor købstad Hjørring, er med sin hos sig hafvende Goliath kaldis Håbet, som iche nogen fremmede udenlands redere tilhører, på rejsen fra Amsterdam oc hid til voris residentzstad København, da bede vi vore kiere naboer etc. vide nu 12 hujus anni mutatis mutandis. Hafnia d 3 juni 1665. [Se no 12].

29
Afg Lauritz Belous arfwinger, fich bref på et begrafvelse sted i Gudums Closters kirke.

F3tius G a w, at eftersom afg Laurits Belou, fordum landsdommer J vort land Nørre Jylland, på sin egen bekostning, hafver ladet giøre sin oc sin afg hustru oc børns leyested oc begrafvelse j Gudum Closter kirke, oc der imod kirkens indkomst forbedret, såvel som adskilligt til dens zirat oc brug bekosted er gifved, da haver vi, efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig bevilget oc tilladt, at forskrevne begravelse sted ,må bemte afg Lauritz Belous arfuinger følge oc tilhøre. Thi forbyde etc. 12 juni 1665.

30
Ægteskabs bevilling.

Mads Nielsen af Nørdybe bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafver bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader, at Mads Nielsen af Nørdybe i Bøvling amt, må sig udi ægteskab indlade med Inger Nielsdatter, uanset de hinanden, udi tredie led beslegtiget ere, dog skal de  på tilbørlige steder først bevislig giøre, så og noget til nærmeste hospital udgive etc. 15 juni 1665.

34 - side 354b
Ægteskabs bevilling.

Jens Rasmussen i Wartrup oc Jens Christensen i Grønbjerggård, fich bevilling på ægteskab. [tekst mangler/ikke afskrevet?].
Hafnia 30 juni 1665.

No 39 side 419
Lauritz Christophersen at wære Bircheschrifwer. til Skanderborg Birche ting, oc schrifwer udj Hierumsløfshehret [Hjelmslev herred].

F3tius G a w. at eftersom Christopher Pedersen Bagge tingschriver til Skanderborg Bircheting oc Hierumsløff Herredtz Ting, samme bestillinger formedelst alderdomb oc Suaghed hafwer afstaaed, da hafde Wi, Naad beuilget oc forordnet, Saa oc hermed beuilger oc forordner Lauritz Christophersen bemte bestillinger at nyde  oc betiene, oc scahll hand wære Os oc wort kongl arfwehuus huld oc troe, woris oc dessen gafn oc beste søge, winde oc ramme, Skade oc forderff af yderste magt, efne oc formue hindre, forekomme oc afwerge, oc ellers som en oprigtig Bircheschrifver eigner oc wel anståer, Sig tilbørligen at schiche oc forholde efter den Eed, hand os derpå giort oc aflagt hafwer, såfremt hand samme bestilling acter at nyde, oc under straff som wedbør. Thi forbyde Wj etc. mutatis mutandis.
Hafnia 30 Juny 1666.

Laurids Christoffersen vide 71 1664:
oc schall hand were os oc wort Kongl Arfwehuus huld oc troe, wores oc dessen gafn oc beste søge, winde oc ramme, Skade oc forderff af yderste magt, efne oc formue hindre, forekomme oc afwerge, oc ellers som en oprigtig xxx eigner oc wel anståer Sig tilbørligen at schiche oc forholde efter den Eed, hand os derpå giort oc aflagt hafwer, såfremt hand samme bestilling acter at nyde, oc under straff som wedbør. Thi forbyde Wj etc. Hafnia xxx

34 side 354b
Ægteskabs bevilling.

Jens Rasmussen J Vartrup [Vattrup] oc Jens Christensen J Grønbjerggård, bevilling på ægteskab. Hafnia 30 juni 1665.

F3tius G a w, at vi eftersom underdanig ansøgning oc begiering nådig haver bevilget oc tilladt at Jens Rasmussen i Vartrup [Vattrup] oc Birgitte Christensdatter j Grønbjerggård udi Silkeborg amt [Torning sogn], som hver andre udi tredie led ere beslægtede, må udi ægteskab sammenkomme, desligeste må oc Jens Christensen i bemte Grønjerggård sig udi ægteskab indlade med Mette Rasmusdatter i Wartrup [Vattrup] i bemte amt, uanset at de i ligemåde ere, hver andre udi tredie led forwandte, dog skal de bevise etc, samt betale til neste hospital. 30 juni 1665.

35
Søpas:

Skipper Rasmus Abelsen j Århus fik et søpas.

F3tius G a w, at nerværende skipper Rasmus Abelsen af vor købstad Århus, med sig havende skiberum Gabriel kaldet, ungefehr stort 38 læster som for forne? i Århus er bygt oc nogle af vores egne undersåtter, oc borgere der sammesteds, oc ingen anden tilhørige, er affærdiget til at fare oc handle på adskillige steder udi øster oc vester søen, hvor hand sin løche oc handel bedst søge kand, oc veyer oc vind hans? [ham] føye vil, da bede vi vores kiere naboer, venner etc vide nu 12 hujus anm mutat mutandis. Hafnia juli 1665.

38
Johan Fridenrich fich privilegium på apotheket i Ålborg.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Daniel Caton borgemester, oc apotheker j vor købstad Ålborg, bemte sit apothech til Johan Fridenrich haver overdraget oc afstanden, da have vi nådig bevilget oc tilladt, at Johan Fridenrich igien i bemte Ålborg samme apothech, på sin egen bekostning anrettet oc holde etc. 6 juli 1665.

47
Testamente confirmation for obrist Ditlef Rantzou.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Ditløf Rantzow etc, for os underdanig haver ladet anholde, vores nådige confirmation på efterfølgende testamente, imellem hannem oc hans hustru, os elskelig fru Anna Sophie Rantzow, lydendes ord efter andet som følger etc. [På tysk over 4 sider]. 22 juli 1665.

53
Fr Dorothe Galde, fich arrest på hvis Jochum Friderich Pentz oc Jørgen Kruse, skyldig.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig fru Dorthe Galde, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes os elskelig Jørgen Kruse etc, som hendes formynder været haver, hende en summa penge på samme formynderskab efter obligation skal være skyldig bleven, mens som hans ikke med  bestallingen godvillig skal ville indstille, oc hun har erfaret at os elskelig Friderich Pentz, til Selscou hannem noget skal være skyldig bleven af rente oc omkostning, på et forløfte han for forne Jochum Friderich Pentzes hustrus moder, afg Jacob Nielsens arvinger betalt haver, haver fornte Dorethe Galde, om dette vores åbne brev underdaning ansøgning giort, da haver vi nådig bevilget oc tilladt, at hvis forne Jochum Friderich Pentz til bemte Jørgen Kruse skyldig er, må oc skal hos bemte Pentz i arrest forblive, indtil Dorthe Galde af Jørgen Kruse fornøjet oc tilfreds stillet vorder, dog skal denne vores arrest, tilbørligen ved lands lov oc ret forfølges, såfremt den nogen kraft skal have etc.15 august 1665.

56
Testamente confirmation for M Hans Brochmands giorde, item hans hustru bevilling selv testamente at gøre.

F3tius G a w, at eftersom for os underdanig ansøges oc begires, vores nådig confirmation på efterfølgende testamente, som afg M Hans Brochmand, fordum superintendant over Århus stift giort oc sluttet haver, oc efter hans død ville have holdet, lyder ord efter andet, skriver bl a, at han med velberåd hu oc udi sin fulde fornuft oc forstand, betencht sin dødelige afgang, som efter lang sygdom kunde påhænge, oc derfor skriftlig forfattet dette testamente. Videre, at hans kære hustru som haver forladt sine mange fornemme venner, oc er kommen til et fremmed folk, herren vederlægge hende det, oc hendes løn etc. 1) Ved begravelsen, skal der købes sort grovklæde eller bay [løst vævet uldstof] for hundrede sletdaler, som fattige stakler skal bære på sig. 2) Oc til for mit lig. Om anden dagen skal der udbyttes, iblandt de elendigste husarme som findes her, et halvthundrede slettedaler, til præste enker har han tilforn givet i Sjælland 200 slettedaler. Efter begravelsen har hans hustru påtaget sig, at være stervboets forvalter, som efter loven oc recessen er tilladt. Laurence oc Envold, er deres egne værger til Påske. Margrethe oc Hans, inden et år eller 2. Thi beder han på det allerflittigste, som de der for Guds strenge dom vil ansvare, at hans gode broder M Rasmus Brochman, ville sig antage min sen Envold, oc borgmester Peder Pedersen, min bestandig gode ven, min datter Margrete med hendes moder, hvor hun hans hjælp behøver. Laurence, til den ærlig Guds mand M Michael Henrichsen, oc min sen Hans, til den fromme Master Mathias Foss, oc det dennem uden nogen vidtløftighed. [Mere over 6 sider bl a hvorledes arven skal deles mellem de forskellige]. 28 august 1665.

58
Contracts confirmation for Michel Andersen, delefoged j Skanderup, med Anders Winther.

F3tius G a w, at eftersom Michel Andersen, delefoged udi Skanderup birk, boendes i Nissumgård på Skanderborg len, har begieret nådig confirmation på en contract, som han med Anders Winther, boendes i lige måde i Skanderborg lehn, oprettet haver. Lyder bl a, kiendes jeg mig ritmester Anders Winther, oc giør vitterligt, eftersom han nådig har bekommet min allernådigste herres oc konges benådning på Nissumgård, så er jeg således med Michel Andersen, som samme gård nu besidder, venligen forenet, at Michel Andersen, med sin hustru selv gården skal besidde, oc svare til alle kongel mayts skatter oc pålæg, oc at give ham den årlige landgilde efter jordebogen etc.
28 august 1665.

72
Christopher Berntsen trompeter J Århus, at må betiene folch.

F3tius G a w, at vi nådig haver bevilget oc tilladt, Christopher Berntsen, trompeter i Århus, må med hvis instrumenter han lært haver, sig lade bruge hos enhver, som sådant af hannem begierendes er thi forbyde etc. Hafnia 2 september 1665.

78
Bertel Jensen Duus j Viborg, fich bevilling på at måtte udføre 14 hopper.

F3tius G a w, at vi nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Bertel Jensen Duus, rådmand udi vor købstad Viborg, må denne ene gang udi førstkommende forår imod sædvanlig tolds erlæggelse af riget lade udføre fiorten hopper, som han self haver ladet opføde, dog skal denne vores bevilling på toldstedet, hvor samme hopper udført vorder, indleveres oc casseres, eftersom den ej oftere skal til brug føres.
13 oktober 1665.

80
Mølle at lade indrette.

Otte Powick fick bref på en mølle ved Fredericia, at anrette.

F3tius G a w, at vi, efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Otte Powick, må på sin egen bekostning lade bygge en vandmølle, uden for vores fæstning Fredericia, på den sted som af vores ingeneur sammested, bekvemmeligen eractes, oc hannem bliver udvist. Hvilken mølle Otte Powick oc hans arvinger oc efterkommere, skulle have, nyde, bruge oc beholde til evindelig fri ejendom, oc ingen dertil eller udi at være berettiget udi nogen måder. Skal oc forne mølle udi Fredericia stads privilegier være nedbegreben? oc delagtig, forbydendes etc. 21 oktober 1665.

83
Ægteskabs bevilling for Christen Christensen.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at Christen Christensen oc Maren Clausdatter, må tilsammen udi ægteskab indlades, uanset de hverandre udj 3die led beslegtiget ere, dog skal de tiltench være,  noget efter superintendantens sigelse sammesteds, til neste hospital efter deres middel oc formue, at udgive når de tilforn nøyagtig haver bevist, at de hver andre iche nærmere end som forschreven står, beslegtiget ere, såfremt de denne vores benåding agter at nyde, forbydendes etc.
30 oktober 1665.

86
Borgmester Christian Henrich Peitersen, om de penges opbørsel til Århus havns reparation.

F3tius G a w, at eftersom vi ao 1663 d 20 oktober haver forundt, os elskelig borgmestre oc råd j vor købstad Århus, til deres havnes nødvendig reparation oc vedligeholdelse, den bevilgede hvide told [hvede?], oc vi nu nådig erfarer, havnen ey endnu at skal være repareret, da haver vi nådig anbefalet, så oc nådig anbefaler os elskelig Christian Henrich Peitersen, borgmester der sammesteds, dermed flittig indseende at have, så at havnen med forderligste, forsvarligen af forne hvidetold bliver forfærdiget, oc derefter tilbørligen vedligeholdt, for hvilken hans umag oc besværing, han 100 rdr af forskrevne hvidetold, årligen må nyde oc oppeberge, mens hvad det øvrige af forskrevne bevilgede penge sig belanger, sig dermed skal efter forbemte vores forrige udgivne brev, j alle måder forholdes, forbydendes etc.
6 november 1665.

89
Borgmester Niels Mogensen i Randers, fick confirmation på Peder Jensen kandestøbers arve contract.

F3tius G a w, at eftersom hos os underdanig er begierendes, vores nådig confirmation på efterfølgende kiøbe brev, liudendes ord efter andet som følger:  Kendes jeg Peder Jensen, kandestøber, borger her udi København, oc giør hermed for alle vitterligt med dette mit åbne brev, at eftersom mig en arv, efter min sal moderbroder, hederlige oc wellærd mand sl hr Svend Hansen Åboe, forrige Guds ords medtjener til Århus domkirke, er tilfalden, oc hans lejlighed iche så er, at han derover rejse kan, den at affordre oc annamme, da haver jeg af fri vilje, oc velberåd hue, med min hustrus fuldbyrd oc samtykke, solgt oc afhændet til ærlig velagt oc fornemme mand Niels Mogensen, rådmand j Randers, oc skriver på Dronningborg, hans hustru oc arvinger, alt hvis arv, som han med rette efter morbroderen, som eneste oc neste arving er tilfalden etc. 28 april 1665.

96
Testamente for borgmester Christen Jensen i Århus.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Christen Jensen, borgmester udi vor købstad Århus, hos os underdanig lader anholde, om vores nådige confirmation på efterfølgende forskrivelse, imellem hannem oc hans hustru Gertrud Nielsdatter, lydende ord efter andet som følger: Skriver bl a, at de ingen livsarvinger har, oc de fattige gamle folch dog med hinanden udi adskillig vidtløftighed, formedelst disse hårde fiende tider, er sammenkommen, hvilket de daglig med stor besværing må sig bekymre at afvende, på det ingen hos os af vores creditorer, skulle komme til kort, da som ingen af os på enten sider, af nogen sine venner til, slig vidtløftighed at afvende, nogen erlettelse ved at have o s v. Den efterlevende skal være fri for skifte oc deling. 10 november 1665.

97
Ebbe Gyldenstierne, bref på en at bo wed Kongensbro J Silcheborg len, oc holde vert huus oc vare sall. [Se tidligere].

F3tius. G a w, at eftersom wj tilforne nådig hafwer beuilget oc forundt, os Elskelig Ebbe Gyldenstierne etc: at måtte lade opbygge, oc forfærdige wores bro udj Silcheborg amt, /:Kongensbro kaldet:/ samt Jt huus derhos, oc hand nu for os underdanig andrager, at hand ingen kand bekomme, som huset will beboe, med mindre hand derudj kand hafwe nogen næring oc brug; da hafwer wj efter hans underdanige ansøgning oc begiering, nådig beuilget oc forundt, Såsom wj oc hermed beuilger oc forunder, at den som schall boe wed forne broe, må holde wertshuus oc kroe for den weyfarende, oc ellers gifwe wahrer selge, som jern, stål, Humble, salt oc tiære; dog wores toldrettighed efter toldrullen, hermed aldelis uforchrenchet oc upræjudiserlig, under denne woris beuillings fortabelse, fobydendes etc.
Hafnia d 5 December anno 1665.

98
Anordning om Fredericia jorders och pladsers deling, jtem om kirker, præster, skoler oc deres indkomst, noch om sogners deling, gader oc andet. [24 punkter]. 7 december 1665.

99
Christian Tausen, fik et beskærmelse brev.

F3tius G a w, at eftersom Christian Tausen [Tansen?], indvåner i vor stabelstad Fredericia, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes han for nogle år siden, sig der sammesteds haver nedersat, oc en stor del af hans midler, på huse til stadens opbringelse at bygge anvendt, oc der han forleden sommer var på reysen til Francherige, der sammesteds en del win, til hans wånings desto bedres fortsættelse, at indkøbe, skal han ikke aleneste, formedelst den enstandende krig imellem Engelland oc de forenede Nederlande, fast udj 7 måneders tid være bleven forhindret, medens endoc sine medhavendes midler, hannem fratagen, hvorefter han nu, af sine creditorer på det strengeste schall søges oc tiltales, oc derfore beretter sig høylig forårsaget, at være om dette vores nådige beskiermelse, underdanig ansøgning at giøre, Da hafver vi efter sådan ansøgning, nådig bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader, at han J vore kongeriger, fyrstendømme, lands oc stæder, for sine udlændiske creditoreres krauf oc, tiltale på et års tid, fra dette vort brefs dato at beregne, må være fri oc forskånet, på det hand imidlertid, desto bedre kan søge sine creditorer, at contentere oc tilfredsstille. Thi byde wj hermed oc befale alle oc enhver, som J bemte wore Riger, lande oc stæder, hafwer at giøre oc lade, oc dette wort obne bref forekommendes worder, at de forne Christian Tansen? uden nogen arrest på han person, godz oc formue, på forschrefne ene års tid lader passere oc repassere, under wor hyldest oc nåde, gifuet etc. Hafnia 9 december 1665.

Side 404

Anno 1666:

3

Ægteskabs bevilling.

Dr Christian Legård obent brev, anl bevilling på ægteskab, oc må vies udi huset.

F3tius G a w, at wi efter underdaning ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig doctor Christian Legård oc jomfrue Ingeborg Pedersdatter, afg Jens Jensens, forrige borgmester i vor købstad Ringkøbing hans efterleverske, må komme tilsammen J ægteskab, endog hand med hendes afgangne hosbonde, i tredie led skal have været beslegtiget, dog skal tilforn på tilbørlige steder bevises, at de hinanden iche nermere i svogerskab end formelt er pårører, jligemåde haver vi nådig beuilget, at de uden foregående trolovelse oc liusning af predichestolen, hiemme i huset må tilsammen vies, dog at kirken, skolen, de fattige oc andre vedkommende herved intet afgår, forbydendes etc. 5 januar 1666.

6
Christian Sporman fik arrest oc befaling til commissarier, anlg Mogens Kruse.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Christian Sporman, borgmester i Christianshavn, til vores sidst forleden holdende højeste ret, haver forhvervet dom over os elskelig Mogens Kruse til Spøttrup [Spøttrup], for hvis hand hannem skyldig er, oc bemte Christian Sporman, siden iche skal have vist, hvorledes han hos hannem bekuemmeligst til betaling kunne komme, uden aleneste i en arv, som forne Mogens Kruse efter sin hustrues mormoder, afg frue Ingeborg Parsberg, udi vort land Nørre Jylland, skal være tilfalden etc. Hafnia 15 januar 1666.

8
Diderich Berck anlangende tysk skolemesters, og degns bestilling i Fredericia.

F3tius G a w, at eftersom Diderich Berck, tysk skolemester oc degn i den tyske kirke udi vores stabelstad Fredericia, underdanig begierer, vores nådig confirmation på efterskrevne obne brev, lydendes ord efter andet som følger: præsident, borgemester oc råd, udi den kongelige stabelstad Fredericia, giøre vitterligt, at vi til videre, haver bevilget oc antaget, så oc hermed bevilger oc antager, Diderich Berck, at må være tysk skolemester her i staden, så lenge hand udi i samme sit embede, fitteligen oc troeligen informerer oc lærer gotfolches børn, uden nogen mangel oc klagemål, skal ingen anden giøre hannem nogen indpas, oc dersom sådan hans flittighed fornemmes oc befindes, wille wi oc hannem, før nogen anden j fremtiden, når den tyske kirke vorder indrettet, derued efter meriteter forfremme, hvorom hannem efter begiering, dette skin meddeles, dets til vidnesbyrd under woris steds zignet. Fredericia d 7 september ao 1765. Confirmeret oc stadfæstet, Hafnia den 1 februar 1666. [I overskrift står der Diderich Bergh]

11
Hans Bendixen, confirmation på Århus stadskielder.

F3tius G a w, at eftersom hos os underdanig ansøges oc begieres, vores nådig confirmation på efterskrevne contract, lydendes ord efter andet som følger: Borgemestere oc råd udj Århus, giøre hermed vitterlig, at vi haver på thi års tid lejer stadsvinkælder til Hans Bendixen, indvåner her i sammesteds, oc skal han give årligen penge 8 sldr, ligesom hans formand givet haver /:eftersom hand haver betalt til hannem skillerummene, vinduer, døre med låse oc andet:/ hvilket forne husleje, Hans Bendixen skal tilfortenkt være, årligen til Påske oc så fremdeles, så længe han den beholder oc besidder, at levere udi rette tider, oc haver vi samptlig beuilget hannem en dør, oc at gennembryde til en vindueskarm ud til kirkegården, som han på sin egen bekostning skal lade gøre, /: eller foreholde:/ efter foregående siun, skal hannem udi husleje gotgiøres, signatum d 18 aprilis 1663. Anders Lydichsen egh Christen Jensen egh Anders Tomesen egh Jens Hansen egh Rasmus Vern egh, da wille wi forskrevne contract confirmere oc stadfæste etc. Hafnia d 8 februar 1666.

13
Daniel Calon fich bevilling, anl sin datters bryllup. [Han omtales flere steder].

F3tius G a w, at wi nådig hafwer bevilget oc tilladt, så oc hermed beuilger oc tillade, at os elskelig Daniel Calon, udi wor købstad Ålborg, må giøre sin datters, Magdalene Calons bryllup der sammesteds, således som hannem self got siunes, oc så mange folch dertil lade indbede, som hannem lyster, thi forbydes etc. Hafnia d 15 februar 1666.

15
Hans Schrøder, bevilling på et vertshus at holde J Fladstrand.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafwer bewilget oc tilladt, at Hans Schrøder, invåner J vor købstad Ålborg, må sig udi Fladstrand nedsette, oc der sammesteds, fri vertshus oc herbergere for søfarende oc andre som did ankommer, imod billig oc lidelig betaling, uden nogens indpas holde, sålenge hand sig derudj schicheligen oc tilbørligen forholder, thi forbyde wi etc.
Hafnia 21 februar 1666.

17
Christen Jensen Skomager af Sæby, at må sætte bechen for kirkedørene.

F3tius G a w, at wi nådig hafuer bevilget oc tilladt, at Christen Jensen Skomager af vor købstad Sæby, må formedelst din erlidende store schade af jldebrand, lade sette bechen for kirkedørene, i vores residentzstad København, såuelsom udj de købstæder, hvor hans reise, sig på hjemveien herfra, oc til bemte Sæby begifver, for alle oc enhver, som af christelig medlidenhed, hannem formedelst forschrefne årsager, noget gifve ville, forbydendes etc. Hafnia 13 marts 1666.

36 - side 418b
Hans Knudsen J Randers, at må sette bechen for kirkedørene.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at Hans Knudsen, indvåner J vor købstad Randers, må formedelst sin store tilslagne søeskade /:idet hans schiberum, med alt indehavende for Fladstrand, gansche er forgåed:/ lade sette bechen for kirkedørene her i vort rige Danmark, for alle oc enhver, som af christelig medlidenhed, hannem noget derudi gifve ville. Gifwet etc. Hafnia den 16 juni 1666.

No 39 side 419
Lauritz Christophersen at wære Bircheschrifwer til Skanderborg Birche ting, oc schrifwer udj Hierwunmsløfshehret [Hjelmslev herred].

F3tius G a w, at eftersom Christopher Pedersen Bagge, tingschriwer till Skanderborg Bircheting, oc Hierumsløff Herredtz Ting [Hjelmslev herred], samme bestillinger, formedelst alderdomb oc Suaghed, hafwer afstaaed, da hafde Wi, Naad beuilget oc forordnet, Saa oc hermed beuilger oc forordner, Lauritz Christophers bemte bestillinger at nyde  oc betiene, oc scahll hand wære Os oc wort kongl arfwehuus etc: vide no 71 1664. mutatis mutandis. Hafnia 30 Juny 1666.

[Laurids Christoffersen vide 71 1664:
oc schall hand were os oc wort Kongl Arfwehuus huld oc troe, wores oc dessen gafn oc beste søge, winde oc ramme, Skade oc forderff af yderste magt, efne oc formue hindre, forekomme oc afwerge, oc ellers som en oprigtig xxx eigner oc wel anståer Sig tilbørligen at schiche oc forholde efter den Eed, hand os derpå giort oc aflagt hafwer, såfremt hand samme bestilling acter at nyde, oc under straff som wedbør. Thi forbyde Wj etc. Hafnia xxx]

41
Opreisning for Poul Hansen.

F3rius G a w, at eftersom Poul Hansen Skochling, boendes J vort land Jylland, for os underdanig hafver ladet andrage oc berette, at hand for nogen tid siden er nederfældig dømt, for en koe? [kone?] han uforvarende skal have ihjelslagen, for en af os elskelig Hendrich Juul til Lindberg, hans tienere ved nafn Hans Jensen, vores nådig oprejsning underdanig begierende vi hannem ville forunde, da hafwer wi, på forne hans underdanig ansøgning oc begiering, nådig beuilget oc tilladt, så oc hermed beuilger oc tillader, at hand igien må være gield oc giers?, stå J loug oc tough, oc søge lougs oc gildeshuus med gielde mænd, oc gifve, oc ey være mand, des mindre for denne sag j nogen måde, forbydendes etc. Hafnia 12 juli 1666.

42
Carl Lombardi fich bref anl Snoghøjs færge.

F3tius G a w, at wi nådig hafver bevilget oc tilladt, at Carl Lombardi må alene udj fæste forundes, såvit af Snoghøjs færge med des huse oc alt andet tillæg, oc såledis som forrige færgemand Peder Udsen ,oc Jens Pedersen j Fredericia privilegie dog uforkrænket /:det nu sidst niudt oc haft hafde, desligeste må bemte Carl Lombardi, oc for den reisende som hannem besøger, fri oc ubehindret logement oc wertshus holde, dog schal hand pligtig være udi alt forschrevne, oc ellers J andre måder sig såledis at schiche oc forholde, at ingen schal billig årsag hafve, sig ofver hannem at beklage, hwis hand denne voris benåding agter at nyde, forbydendes etc. Hafnia. 17 juli 1666.

44
Tyge Henrichsen, byfoged i Fredericia, anlangende directionen over overfarten.

F3tius G a w, at vi nådig haver bevilget oc forordnet, os elskelig byfoged Thyge Henrichsen J wor stabelstad Fredericia, at han udi Samuel Nielsens, forrige byfoged der sammesteds hans sted, må oc skal have directionen over den overfart imellem bemte Fredericia, oc vort land Fyn, efter forne stads nådig meddelte privilegiums indhold, oc for samme direction oc bestilling, at nyde oc bekomme således som forne hans formand, J alle billige måder før hannem nydt oc haft haver, dog skal han tilforpligt være, bemte forretning at forestå oc forvalte som hand vil ansvare oc bekiendt være, oc den af bestilte byes magistrat, J vor fæstning Fredericia som nu er, eller herefter kommendes vorder, hafwe tilbørlig oc forsvarlig inspection, thi forbyder etc. Hafnia 3 august 1666.

50
Christian Jensen af Sønderborg, at være saltinspecteur udi Ribe.

F3tius G a w, at vi nådigst haver tilschichet oc forordnet Christian Jensen [Christian Jansen?] af Sønderborg, til at være saltinspecteur over vores salt compagni, ved vor købstad Ribe oc des omliggende steder oc øer, oc ellers videre, hvor samme compagnies directeurer hannem ordinerendes vorder, udi hvilken bestilling hand schall være os oc vort Kongelig arfvehuus huld oc troe, vores oc dessen gafn oc bedste søge, wiide oc ramme, schade oc forderv af yderste magt, efter formue hindre, forekomme oc afværge, oc sig ellers at schiche oc forholde, som det sig en erlig, tro, oc oprigtig inspecteur eigner oc vel anstår, såfremt hand samme bestilling agter at nyde, oc under straf som vedbør, J særdeleshed schall hand på forschrevne steder, med vores toldbetiente oc visitere, inspection udj alle skibe, fartøj oc både hafwe, såvel som oc på andre steder, hvor fornøden giøres, sielf eller ved sin fuldmægtig, fri oc ubehindret sådant forrette, oc udi verck stille, hvis hand nogen underslæb befinder eller formoder, da arrest at giøre på skib, gods eller deres personer som derud skyldig eragtes, indtil videre lovlig medfart, udi hvilken hans bestillings forrettelse, borgmestre oc råd, byfogder oc andre øvrighed, såvel som toldere oc toldbetiente, på enhver sine behørige steder, særdeles hermed schal anbefalet være, hannem ald mulig hielp oc assistantz at bevise, uden ophold, hinder eller forfang, J nogen måder, gifvet etc. Hafnia d 11 august 1666.

52
Henrich Thott, hvorledes hand skal betales af det gejstlige gods, han er indført udi for hvor Jørgen Kruse hannem skyldig er.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Henrich Thott etc, haver erlanget dom over os elskelig Jørgen Kruse for en sum penge, som hand for hannem har været J forløfte for, oc derfor på vores nådig behag, ladet sig indføre J de præbende under Århus capitel, hvormed bemte Jørgen Kruse hidindtil af os nådig hafver været forlent, da haver vi, efter underdanig ansøgning, nådig bevilget oc tilladt, at fornte Hendrich Thott, samt hans arvinger, samme gejstlige gods, for såvit hand derudi allerede er indført, oc Jørgen Kruse tilfunden hannem at betale, må nyde, bruge oc beholde, sålenge merbemte Jørgen Kruse lever, eller vores nådige bevilling, oc tilladelse på  samme præbende nyder, forbydendes etc. 11 august 1666.

56
Wilhelm Smidt, at må bruge sit handverck j Skanderborg oc nogle omkring liggende birker oc herreder.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafver bevilget oc tilladt, at Wilhelm Smidt, må udj Skanderborg by oc birk, såvel som udj Hjelmslev herred, Tyrsting herred, Vor herred oc Ry birk, alene bruge bartsker hantverk for alle oc enhver, som hans tieneste behøver, dog schal hand være tiltencht, samme handtverch j alle måder, forsuarligen oc for billig betaling, at bruge oc forestå, så oc på bartschierkiste til vores flode [flåde], på sin egen bekostning udrede, så ofte hand derom tilsagt vorder, såfremt hand denne vores benådning agter at nyde. Thi forbyde vi alle oc enhver, fornte Willem Smidt [2 stavemåder] udj samme handtverch på forskrevne steder, nogen indpas, hindring eller forfang at giøre, under vor hyllest oc nåde. Gifvet etc. Hafnia 1 september 1666.

58
Hr Hans Schack, bevilling på køer fra Fyn at udføre, til hans gård Gram i Holsten, findes i Fynske obne breve. 5 september 1666.

61
Fr Anne Laurence, obent brev anlangende hendes sl husbonds, oc eget begravelse sted i Års domkirke [Århus].

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Anne Laurence, afg m Hans Brochmands, må lade legge sten på den grav udi Århus domkirke som til bemte hendes husbonds begravelse samme sted, er udvist, oc hand allerede udi begravet er, desligeste eftersom hans formænd, forrige bisper der ved stedet, schal have haft deres begravelse steder i kirken, ere vi nådig tilfreds, at forne Anne Laurence bemte grafs, til bemte hendes husbonds oc sit eget lig, uden betaling må fri forundes, forbydendes etc. 8 september 1666.

64
Nicolaus Bennich, på 20 støcher Øxen at må lade udføre, imod tolds erlæggelse.

F3tius, wi hafwe nådig bevilget, at os elskelig Nicolaus Bennich, må udi af vort land Jylland udføre lade, tiuge støcher Øxen, dog schall denne vores bevilling til tolderen, hvor samme øxen udført vorder leveres, eftersom den iche mere end denne ene gang skal thiene.
Hafnia 17 september 1666.

65
Hans Hansen Hag? j Århus fik beskiermelses brev.

F3tius G a w, at eftersom Hans Hansen Hag?, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hand af en del sine udenlandske creditorer, på det hårdeste anstrenges, oc hand til den så hastig at contentere nu ej middel haver, eftersom hvis hannem hos gotfolk tilstår, nu i disse besuerlige tider, mislinger strax at bekomme, med underdanig begiering, derfore wi hannem dette vores obne bref nådig meddele ville. Da haver vi, efter sådan ansøgning oc begiering, nådig beuilget oc tilladt, at forne Hans Hansen må for sine udenlandske creditorers kraf oc tiltale, på fire års tid, fra dette vort brefs dato at beregne, være fri oc forskånet, på det hand imidlertid desto bedre, kan søge dennem at contentere oc tilfredsstille, dog skal enhver af bemte udenlandske creditorer imidlertid, så vidt muligt oc billigt, er således forsikre, at de formedelst dette vores hannem nådig forundte beskiermelse bref, kunde være forvisset uden schade at forblifve. Thi byde vi hermed oc befale, alle oc enhver, oc j særdeleshed de, som på vore oc rettens vegne hafver at gitre, oc lade sig dette vores orne bref forekommendes volder, at de bemte Hans Hansen, på forskrevne 4 års tid, for bemte sine udlændiske creditorers ansøgning, aldeles umolesterit oc ubehindret lader være oc forblive, under vor hyldest oc både. Givet etc. 21 september 1666.

66
Hanstholms strandmænd fik bevilling på, at de må bruge deres sandschuder som tilforn.

F3tius G a w, at wi nådig hafwer beuilget oc tilladt, at strandmændene på Hanstholms ved Vesterhav, må herefter fremdeles, oc som tilforn af Arrilds tid hafwer brugeligt været, ubehindret med deres små sandschuder, sørge deres næring med fiskeri på havet, eller at sejle til vort rige Norge, dog at de værer tiltencht, den tilbørlig told rigtig at erlegge, såfremt de denne vores benåding agter at nyde, dermed etc.
Hafnia d 24 september 1666.

69
Jørgen Pedersen Høeg, at være vejer oc måler udi Århus.

F3tius G a w, at vi nådig hafwer beuilget oc tilladt, så oc hermed tillader oc forordner, Jørgen Pedersen Høeg, herefter at være alene vejer oc måler udj vor købstad Århus, oc derfore at bekomme oc oppeberge, ligesådan genant oc rettighed, som vejer oc måler på andre steder her j riget, for sådan forretning j billigste måder nyder oc hafwer, dog schall hand efter egen erbydelse, oc på sin egen bekostning, et tienlig weyerhus på et bequem sted, nedre ved haufnen på skibbroen lade opsætte, samt fornøden vagt med hvis dertil hører, seilf [selv] forskaffe oc derefter således forsuarligen ved hefd oc lige holde, ellers schall hand forpligt være samme bestillinger tilbørligen, oc uden billig klage at forestå oc betiene, såfremt hand dennem agter at nyde, oc eller iche vil stande derfor til rette som vedbør, forbydendes etc.
Hafnia d 28 september 1666.

70
Skipper Nicolaus Richmers, at hans forseelse med nogen Serbis [sæbes] indførsel, schal være hannem efterladt.

F3tius G a w, at eftersom skipper Nicolaus Richmers af vor fyrstendømme Holsten, for os underdanig klageligen hafwer ladet andrage, at han forleden forår udi maj måned, med hans Goliath iblandt andet kiøbmands varer fra Hamborg til Ålborg j vort land Nørre Jylland, schall have ført fire foringer albenosche? seebe [sæbe], som af borgmester oc råd udi Ålborg, som forbudne varer, er bleven confisqueret, oc hans part udi hans førende skiberom, at være forbrut, så oc skipperen, at beuise hans kiøbmand, samt den som vores naufn oc crone på seeben sat haver, inden 6 uger eller oc self at straffes på hans ære oc højre hånd, da efterdi bemte Nicolaus Richmers, for os underdanig hafwer ladet andrage oc bevist, at Hans Wichmand priveligirte sebesyder udi Altenau, på sine halve oc hele fierdinger seebe, oc fade woris kongelig nafn oc crone, at hafde ført, oc endnu fører, så at skipperen dennem iche have påsat, så hafwer vi af kongelig gunst oc nåde, nådig tilgivet oc efterlat, såsom vi hermed tilgifwe oc efterlader, bemte Nicolaus Richmers, den af borgmestre oc råd tildømte straf på hans ære oc hånd at lide, oc af hans arrest at løslades. Så oc, at må igien nyde sin anpart af hans førendes skiberom, desligeste hafwer vi oc hannem, vores anpart J de confisquerede penge,  af kongelig nåde efterlat, dog at hand udj de andre poster, bemte borgmester oc råds domb efterkommer, hvorimod hand sin erstatning, hafwer at søge for erliden schade, hvor hand bedst ved oc kan. Forbydendes etc.
Hafnia d 3 oktober 1666.

78
Fredericia Tyske menighed fick tilladelse om folck at besøge, oc bechen for kirkedørene at udsette, til den kirkes opbyggelse der fremdeles er forordnet.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafwer beuilget oc tilladt, at den tyske menighed i vor stabelstad Fredericia, må /:foruden hvis vi af kirkernes indkomst j vort rige Danmark, oc i andre måder, til den kirkes opbyggelse, som der sammesteds fremdeles forordnet er at schall opbygges, allerede hafuer beskiget?:/ alle oc enhver som der til noget godvillingen gifve ville, om videre hielp oc undsætning ved deres fuldmægtige lade besøge, så oc bechen for kirkedørene udsette. Thi forbyde etc. Hafnia d 16 oktober 1666.

80
Anders Kollemorten i Horsens, fick bevilling at må holde vertshuus, for fremmede købmænd.

F3tius G a w, at vi nådig hafuer bevilget oc tilladt, at os elskelig Anders Kollemorten, rådmand j vor købstad Horsens, må der sammesteds alene, oc ingen andre, herbergere alle slags fremmede, som med kiøbmands vahre did ankommer at handle, hvorimod hand schall tilforpligt være, for sådanne personer, et ustraffeligt logement imod billig betaling uden retmæssig klage, j alle måder at holde, thil huilchen ende borgmester oc råd der sammesteds, hermed schall anbefalet være, den anordning at giøre, at hand ved samme denne vores nådig beuilling worder hans ?? oc borgerskabet tilholdt, sig ey derimod forschrevne personer, til logement at indtage, under vor hyllest  oc nåde, Gifwet etc. Hafnia 19 oktober 1666.

89
Hr Hendrich Bielche, anlangende sin fordring hos Niels Kruse, at søge udi hans arvepart efter Jørgen Kruse.

F3tius G a w, at vi efter underdanig anmodning oc begiering, nådig hafwer bevilget oc tilladt, at os elskelig Hendrich Bielche etc, må efter ordinaire lands loug, som her i riget brugeligt er, søge sin betaling for hvis hand hos os elskelig Niels Kruse haver at fordre, udi den arvepart, som hannem efter hans afgangne farbroder Jørgen Kruse kan være tilfalden, efter de herreds oc landstings domme, som bemte hr Hendrich Bielche udj Halland oc Skåne, ofwer bemte Niels Kruse hafwer ladet forhwerwe, oc derfor lige som andre hans creditorer, søge sin betaling, såsom bemte domme her i riget ofwer hannem dømte er afsagte af vore, forbydendes etc. Hafnia 13 november 1666.

90
Obent bref at ingen forhindring i skifte efter Jørgen Kruse at sche.

F3tius G a w, at eftersom for os underdanig andrages, hvorledes der skal forbydes skifte oc deling efter afgangne Jørgen Kruse, førend Niels Kruses anpart af den tilfaldende arv vorder udlagt, med underdanig begiering, at ingen måtte sig understå retmæssig skifte oc deling, efter den sal mand at forbiude, eller udi nogen måde derudi forhindring at giøre, før end den dødes gield til enhver er afbetalt, da efter sådan billigt eragtes, ville vi nådig med samme skifte oc deling, efter ordentlig lands loug oc ret, uden nogen forhindring schal tilgå, forbydendes etc. Hafnia 19 november 1666.

94 - side 438b
Christian Tausen j Fredericia, fick prolongation på sit forrige beschiermelses brev. [Se tidligere].

F3tius G a w, at eftersom Christian Tausen, indvåner j vor stabelstad Fredericia, for os underdanig haver ladet andrage, at hans formedelst disse ufredelige tiders vanskelighed, oc derved liggende handel oc vandel, iche endnu kunde med rede penge, fornøye sine creditorer, som hand visseligen hafde formodet oc gierne ønsched, ydmygeligt derfor begierede, wi wores hannem sidst forleden år 1665 d 9 december, nådig meddelte beschiermelses bref, endnu nådig ville contiuere, oc på længere tid forunde, da hafwer wi, efter sådan hans underdanigste ansøgning oc begiering, nådig beuilget oc tilladt, at bemte Christian Tausen j vore kongeriger, fyrstendømme, lande oc steder, for sine udenlændiske creditorers kraff oc tiltale, endnu fremdeles på to års tid, fra den 9 december udi dette nærværende år, at beregne må være fri oc forskånet, på det hand imidlertid desto høyelige, kand søge sine creditorer at contentere oc tilfreds stille, Thi byder vi hermed oc befaler, alle oc enhver som, j bemte vore riger, lande oc stæder, på vore vegne hafwer at giøre oc lade, oc dette vores obne bref forekommendes vorder, at de forbemte Christian Tausen, uden nogen arrest på hans person, gods oc formue, på forschrefne tvende års tid, fri for sine udlændiske creditorer, lader passere oc repassere, under vor hyldest oc nåde. Gifwet etc Nykøbing d 6 december 1666.

96
Mogens Friis fick bref på Grenås [der står Grinå i teksten] brokorn.

F3tius G a w, at vi nådig hafwer bevilget oc tilladt, at os elskelig Mogens Friis etc, udi sin egen, sin hustrus oc en af deres børn, enhver deres lifstid, må oppeberge, bruge oc beholde, det brokorn, oc al den indkomst, som til Grenå bro, j vort land Nørre Jylland, at vedligeholde, ligger, hvorimod bemte Mogens Friis, samt hans hustru, oc et af deres børn, skulle tilforpligt være, forbemte Grenå bro, så forsvarligen oc som det sig bør, j god stand oc vedlige at holde, såfremt de ellers brokornet, oc indkomsten som forbemte er, acter at nyde, forbydendes alle de oc enhver, merbemte Mogens Friis, hans hustru, oc et af deres børn, som forschrevet står, herimod at giøre nogen hinder eller forfang i nogen måde, under vor hyldest oc nåde. Nykøbing d 7 december 1666.

Side 442

Anno 1667:

1
Niels Jørgensen, at være færgemand ved Sallingsunds færgefart.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafwer beuilget oc tilladt, at Niels Jørgensen må blive oc være færgemand ved Salling sunds færgested, i vort land Nørre Jylland, så oc der tilhørende færgehus, oc andet des rette tillæggelse, derhos at nyde, så længe hand samme færgemands bestilling, tilbørligen oc uden billig klage forestår, forbydendes etc. Hafnia d 2 januar 1667.

2
Hr Knud Erichsen Bruuns forseelse med sacramentetz uddelelse efterladt, oc Anders Lauritzen fich bref på kaldet.

F3tius G a w, at eftersom hæderlig oc vellærd hr Knud Erichsen Bruun, sognepræst til Oddense oc Otting sogne udj Salling j vort land Nørre Jylland, for os underdanig hafwer ladet andrage oc sig beklage, hvorledes han den d 24 søndag efter trinitatis sidst forleden, sig udi alterens sacramentets administration, formedelst sin høye alder, oc deraf forårsagende suaghed på sin hukommelse hafwer forset, i det at efter formaningen war sched, er bønnen oc indstiftelsens ord forbigåed, da hafwer wi efter bemte hr Knud Erichsens efter herom underdanig ansøgning oc begiering, forschrefne begangne sin forseelse af kongelig nåde denne gang så vidt tilgifwet oc efterladt så oc hermed tilgiver oc efterlader, at hand kaldet herefter wed en capellan, som hand self schall lønne, må lade betiene, oc siden self nyde resten af ald kaldets herlighed oc indkomne, oc hafwer wi nådig beuilget oc tilladt at han til samme capellanie, må antage hæderlig oc vellærd person Anders Lauritsen Kilstrup, som efter bemte sognepræstes dødelige, afgang frem for nogen anden, sognepræst der samme steds, må oc schall forblifwe, såfremt hand efter foregående examen, til præsteembedet døgtig befindes, oc sig tilbørlig oc schichelig forholder, forbydendes etc. Hafnia 2 januar 1667.

7
Johan von Achen, anlangende Fredericia borgeres frihed imod deres creditorer.

F3tius G a w, at eftersom Johan von Achen af vor stabelstad Fredericia, anno 1661 d 16 december der sammesteds, sin borgerlige ed haver aflagt, mens formedelst, hvis proces nogle hans creditorer udi forleden åringer, imod hannem haver ført, dog haver været forårsaget, sig nogen tid derfra at absentere. Da haver vi, efter hans underdanig ansøgning oc begiering, nådig bevilget oc tilladt, at hand fra nærværende dags dato at beregne, j særdeleshed blandt andre benådinger, må nyde hvis privilegie oc frihed, som bemte Fredericia borgere /: imedens hand der fra byen været haver:/ med deres creditorers ansøgning, af så på fem års tid er forundt, efter at de borgerskabet taget haver, uanset at hand ey, eftersom før er rørt, der på stedet haver resideret. Thi forbyde wi etc.  Hafnia den 18 januar 1667.

9
Salig Jochum Torsmedes arvinger af Ålborg, om deres søstersøns lod.

F3tius G a w, at eftersom afg Jochum Torsmede, fordum indvåner j vor købstad Ålborg, hans brødre oc arvinger, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes de for år oc jamlig siden, på skifte efter hannem, haver afsat oc til os elskelig borgemestere oc råd der sammesteds, leveret en deres søstersøns lod, som schal være uden riget, oc iche vides på huad sted. Oc endog de siden, imidlertid både ved skrivelser oc j andre måder, schal have giort deres største flid, hannem at kunde opspørge, hafwer de alligevel ingen underretning eller kundskab kundet erlange, enten hans schal være levendes eller død. Thi hafwer wi, efter bemte arvingers herom underdanigst ansøgning, oc begiering, nådig beuliget oc tilladt, at de samme fraværende arvings arvelod, imellem sig må skifte oc dele etc.  Hafnia 31 januar 1667.

11
Johan von Achen fich obent bref, anlangende at giøre sig betalt j Key Hollenders oc Morten Møllers gods, for hvis de videre har oppebåret, end hand dem skyldig var.

F3tius G a w, at eftersom Johan von Achen ,indvåner i vor købstad Fredericia, for os underdanig hafver ladet andrage, hvorledes hand til Key Hollender oc Morten Møller, kædehandler, i vor købstad Hamborg, for nogen tid siden, en summe penge haver skyldig været, som efter den accord deres fuldmægtig Schweder von Reffhausen, med hannem oprettet haver, sig til 1300 rdr beløb, hvorfore hand til samme fuldmægtig, en del schrifter til underpant haver leveret, efter derpå udgivne reverses formelding, da som bemte Johan von Achen, haver original documenter til bevisning  fremvist, at de efter forschrefne dennem til underpant lefverede schrifter 2680 rdr mere, haver oppebåret, end de 1300 rdr, som bemte accord omformelder sig beløber, oc dog ingen rejcitution? [refusion] derimod af bemte sine vederparter schall have kundet erlange, haver vi efter forne Johan von Achens, herom underdanig ansøgning oc begiering, nådig bevilget oc tilladt, at han uforhindret må nyde fyllest oc betaling, af bemte Key Hollenders oc Morten Møllers middel oc tilståendes gield, hvor det her i riget opspørges oc antreffes kand etc. Hafnia 12 februar 1667.

12
Johan von Achens hans tilstående gields indfordring.

F3tius G a w, at eftersom Johan von Achen, indvåner i vor stabelstad Fredericia, haver ladet andrage, hvorledes han her i vort rige Danmark, nogen tilståendes  gield, hos adskillige hafver at fordre, som de til hannem, oc sin tilforn værende conpaginon [kompagnon] Anders Lehm?, udi nogle års tid hafwer skyldig været, hvoraf hand dog ej noget skal kunne blive mægtig. Da eftersom forne Johan von Achen, nu til sinds er sådan tilståendes gield, ved minde eller lands loug oc ret, at lade indkrefwe, haver han til des befordring, om dette vores åbne brev underdanig ansøgning giort, thi byder oc befale vi vore amtmænd, borgmestere oc råd, fogder, samt alle andre af gejstlige oc verdslige stand, at de hannem al mulig hielp oc bistand beviser etc. Hafnia 12 februar 1667.

14 [oc 15]
Eyler Evert Banner, fich bevilling på er begravelse sted, j Åsted kirke j Vendsyssel.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Eyler Evert Banner til Ellingegård, må lade giøre en fri begravelse j Åsted kirke j vort land Vendsyssel, oc den for sig, sin hustru, oc arfuinger beholde, dog at sådant kirken, uden nogen schade eller bekostning sker, forbydendes etc. Hafnia den 16 februar 1667.

17
Willum Rolufsen, at være vejer oc måler i Ålborg.

F3tius G a w, at vi nådig hafuer beuilget oc forordnet, Willem Rolufsen, at være måler oc vejer i vor købstad Ålborg, oc der at måle, veje oc vrage, hvis varer sammested ind eller udføres, er behøvendes at måles, vejes eller vrages, hvorimod hans skal tilforpligtet være, vores toldere der på stedet, såuit det vores interesse vedkommendes er, altid rigtig forklaring at giøre, på hvis som måles, veyes eller vrages, oc der for byen ind eller udføres, oc ellers udj sådanne, oc alle andre måder, j forschrevne bestillinger sig tilbørligen oc uden billig klage, at schiche oc forholde, som han vil ansvare oc bekiendt være, såfremt hand samme bestilling agter at nyde, oc der foruden at stande til rette, som vedbør. Oc må han, for forschrefne bestillinger nyde, billig løn oc betaling, således som j så måder, på andre steder her j riget, sædvanligt oc tilbørlig er. Thi forbyde vi etc. Hafnia 7 marts 1667.

19
Anne Rasmus Lassen j Århus, fik frihed for borgerlige besuæring, imod nogen visse udgift.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at Anne Rasmusdatter, afg Rasmus Lassens, indvånerske udi vor købstad Århus, må ligesom hendes husbond, efter hannem nådigst meddelte åbne brevs formelding, dateret Københavns slot den 4 oktober sidst forleden, være fri oc forskånet for indquartering der sammesteds, udi hendes livs tid, når hun efter egen erbydelse, til sådan brug med 20 rdr til hielp kommer, oc rigtigen udgiver, desligeste må oc skal hun, i steden for den nu påbudne contribution, imidlertid den beståendes bliver, udi byens skatter, årlig udgive 60 rdr/:dog den summa som den hele by, j contribution oc skat sættes for, eller sat er derved uformindsket:/ oc derimod for videre pålæg af øvrigheden, der sammesteds være fri oc forskånet, men hvis told oc acisse, som allerede pålagt er, eller fremdeles pålagt vorder, sig belanger, deraf skal her foruden, være pligtig at udgive, hvis hende i så måder tillige tilkomme kan. Forbydendes etc.  Hafnia 19 marts 1667.

25?
Christen Nielsen, oc Oluf Bertelsen, at være fri for videre soldatertineste.

F3tius G a w, at eftersom Christen Nielsen af Hønsholm i Jetsmark sogn j vort land Vendsyssel, oc Oluf Bertelsen af Tij? sammested, for os underdanig klageligen hafver ladet andrage, hvorledes de af under officerer oc soldater, under vores militcie skal molestreres, for at begive dennem udi vores krigstjeneste, af den årsag, at de før forleden fejde, dertil skal være udskreven, oc på vort land Fyn blefwen fangne, oc siden de igien ere løs kommen, hafver de sig hiemb begifwet, oc sig udi ægteskab indladt, oc gårde fæsted, som de på nogle års tid besiddet hafwer. Da hafwer wi, efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig beuilget oc tilladt, så oc hermed beuilger oc tillader, at forne Christen Nielsen oc Oluf Bertelsen, må herefter forschrefne udschrifnings, oc prætenderte krigstieneste, aldeles være fri oc forskånet, oc nyde ligesådan frihed, som andre bønder der gårde stæder fæsted hafwer, nyder oc hafwer. Thi forbyde wj etc. Hafnia d 6 april 1667.

26
Jens Poulsen, oc Maren Madsdatter, bevilling at vies j huset.

F3tius G a w, at wi nådig hafver beuilget oc tilladt, at os elskelig Jens Poulsen Kolding, oc Maren Madsdatter, må uden foregående trolovelse oc liusning af prædichestolen hiemme i huset sammen vies, dog at kirken oc des betiente samt skolen intet afgår. Hafnia 11 april 1667.

28
Borgmester Daniel Calon j Ålborg fich confirmation på Vadum kirketiende for sig oc tvende sine børn.

F3tius G a w, at eftersom hos os underdanig ansøges oc begieres, vores nådige confirmation, på efterfølgende fæstebrev, lydendes om følger: Jeg Paulus Moth, doctor kongelig mayts til Danmark oc Norge, lifs oc hof mediens, oc denne tid proust ofwer Vendsyssel provsti, giør vitterlig, at jeg på min allernådigste herres oc konges vegne, hafver sted oc fæst, erlig oc velfornemme mand, Daniel Calun [2 stavemader] borgemester udi Ålborg, Vadum kirkes anpart korntiende, som han schall nyde oc beholde hans livstid, oc det med efterfølgende condition - exp skal give til kirken 24 tdr rug, byg 24 tdr etc, dateret 19 februar 1667. Konfirmeret af kongen 18 april 1667.

36 - side 459
Ægteskabs bevilling.

Bernt Due fich bevilling på brudevielse oc bryllup.

F3tius G a w, at wj efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafuer bevilget oc tilladt, så oc hermed beuilger oc tillader, at os elskelig Bernt Due, hans brudevielse må sche hiemme på en sall, så oc giøre sit brøllup så stort som hand self løster, forbydendes etc. Hafnia d 7 maj 1667.

37
Mathis Ibsen at være borgmester i Hobro.

F3tius G a w, at vi nådig haver antaget oc forordnet, så oc hermed antager oc forordner, os elskelig Mathias Ibsen, tolder i vor købstad Hobro, tillige med bemte tolders bestilling, at være borgmester der sammesteds. Udi hvilken sin bestilling, han skal være os etc. vide nr 95 1666 imutatis imutandis. Hafnia 7 maj 1667.

38
Forskrivelse.

Mathis Ibsen j Hobro, fick confirmation på sin forskrivelse imellem sig, og sin hustru.

F3tius G a w, at eftersom Mathias Ibsen, tolder udi vor købstad Hobro, for os underdanig haver ladet ansøge oc begiere, vores nådige confirmation på efter forskrivelse imellem sig, oc sin hustru Anne Block, lydendes ord efter andet som følger: udi den hellige Trefoldigheds nafn - eftersom det haver behaget det nådige forsyn, os underskrevne Mathias Ibsen, oc Anne Block udi Hobro et christeligt ægteskab at sammenføye for nitten år siden, oc wi des imidlertid, alle hånde påkommende almindelige og særlige besuæringer med hinanden hafver udstanden, hvilchet den nådige Gud dog haver hiulpet os, at drage med en christelig tålmodigheds oc indbyrdes kierlighed, hans navn være evindelig æret, oc eftersom alderen, oc helbreden nu påminder os om menneskelig dødelighed,. oc vi skyldig ere, af en christen kierlighed i ægteskabs pligt, at drage sorg [omsorg] for hver andre, til at forekomme, efter vores død al besværlig vidervortighed, eftersom det ej haver behaget Gud, at velsigne vores ægteskab med livs arvinger, så vil vi oc på den ringe middel, Gud os haver forlenet, ej skulle efter den enes død, ved deling adskilles oc forkortes, så den overlevende derover skulle lide nød oc fortrøck, da haver vi udi Guds frøgt oc påkaldelse, indbyrdes under os sluttet, på vores allernådigste herre og konges nådige behag, at hvilken af os den anden overlever skal oc må, sin lifs tid sidde udi uskiftet boe, ligesom vi begge levede, oc når den sidste ved døden afgår, da den beholdne boes formue, skiftes imellem begge vores arvinger efter loven. Allerunderdanigst begierendes, hans kongl af nåde, ville lade sig befale dette at confirmere, efterdi det ingen kan være til skade, eller præjudice, ønskendes hans kongelig mayts, med det ganske kongelig huus, under Guds nådige beskærmelse, til et langvarigt oc løcheligt regimente. Actum Hobro d 26 april 1667. Konfirmeret af kongen 7 maj 1667.

39
Peder Jensen, at være alene rebslager i Ribe.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at Peder Jensen, rebslager af vor købstad Ribe, må bemte sit håndværk der samme steds, indtil videre nådig anordning, alene bruge for alle oc enhver, som det behøve kunde, dog skal han derimod pligtig være, gode oc døgtige varer, altid i forråd, at have oc for en billig oc liderlig pris, sælge oc afhænde, så ingen med rette noget over hannem, i så made kan have at klage. Thi forbyde vi etc. Hafnia 7 maj 1667.

41
Niels Sørensen i Sæby, at være fri for sin rådmands bestilling.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Niels Sørensen, rådmand i vor købstad Sæby, må for samme sin rådmands bestilling være entlediget oc forløvet. Hafnia den 18 maj 1667.

42
Ligs begravelse opsættelse, afg Lauritz Påviches, derom obent brev.

G a w, at vi nådig haver bevilget oc tilladt, at afg Lauritz Påviches ligs begravelse, må så længe over den ordinaire tid opstå, som hans arvinger det begierendes ere. Forbydendes etc. Hafnia 18 maj 1667.

43
Ligesådan bref udgik, anglangende fru Margrete von der Lyes, begravelses opsættelse. Hafnia 18 maj 1667.

49
Borgemestre oc råd i Randers, om nogen indkomst til de tvende broer for byen.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig borgmestre oc råd i vor købstad Randers, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes de tvende lange broer der for byen, sønderbroer kaldet /: som vi self, førend Dronningborg amts gods blev udlagt, altid skal have ladet holde ved lige:/ nu begynder at blive så brøstfældige, at den rejsende inden en kort tid, uden stor livsfare, ej derover skal kunne komme, med mindre den i tide, oc med aller forderligste repareret vorder, oc omendskiønt, hvis korn dertil af Galten oc Sønder Hald herreder tilforn er bevilget, rigtig kunne bekommes, skal det dog til deres vedligeholdelse ej kunne forslå, hvorfor de sig nu underdanig erbyder, bemte broer selv at ville vedligeholde, såfremt dennem, til dets bekostninger nogen indkomst forundes, måtte etc. Da have vi, efter deres derom giorte forslag oc begiering, samt  os elskelig Oluf Juul etc, hans erklæring, nådig bevilget oc tilladt, at de herefter til dette, ikke alene må indfordre oc nyde, så vidt af hvis korn oc indkomst fra disse tvende herreder tilforn er lagt, men end oc derforuden, under deres egen direction, herefter lade annamme oc oppeberge, en skilling danske af hver ubeslagen vogn, item to skilling danske af hver beslagen vogn, oc fire skilling af hver carosse med fire eller sex heste, hver gang bemte vogne over samme bro kommendes vorder, dog at hvis tjenere til Dronningborg ligger, når der lovligen befindes, at de til stedet kommer haver egte eller oc arbejde at forrette, for slig udgift vorder forskånede, så oc, at alle de bønder som byen til bedste, med deres varer søger torvet, ikke giver uden en skilling både frem oc tilbage, når de i så måde derover farer. Hvorimod bemte borgemestre oc råd, skal pligtig være forberørte tvende broer, således at lade reparere og efter at vedlige holde, som det sig bør, oc forsvarligen eragtes, oc de vejfarende uden billig klage oc fare, derover kan komme, såfremt de denne vores bevilling agter at nyde, hvormed oc vores amtmand vorder flittig inspection oc tilsyn  skal have, oc regnskab årligt at fordre etc. 5 juni 1667.

52
Johan Achen, at må lade Key Hollender oc Morten Møller af Hamborg arrestere. [Se tidligere].

F3tisu G a w, at eftersom Johan von Achen, indvåner i vor stabelstad Fredericia, sidst forleden 12 februar udi indeværende år, haver bekommet vores nådige beuilling, at han uforhindret måtte nyde fyldes oc betaling, af Key Hollender oc Morten Møller, klæde handlere i vor stad Hamborg, deres middel oc tilstående gield, hvor det her i vort rige Danmark opspørges oc antræffes kunne, så vidt de videre haver ladet gøre betalt af bemte Johan von Achens, til dennem pantsatte skrifter Sehereder? von Raushausens, med hannem giorte accord pligtig var, oc von Achen nu for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes erfares skal, at forne Key Hollender oc Morten Møller, aldeles ingen middel eller tilstående gield her i riget haver, hvorfor han med dette obne brev, har ladet ansøge og begiere. Thi haver vi bevilget oc tilladt, at forne Johan von Achen, eller hans fuldmægtig må lade dem pågribe oc arrestere, hvor han dennem i egen person, udi vore riger oc lande kan antræffe etc. 4 juni 1667.

57
Fr Anne Sophie von Taupadels, begravelse oprettelse.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at afg fr Anna Sophia von Taupadels hendes begravelse, må til førstkommende Mauritz opsættes. 21 juni 1667.

59
Ægteskabs bevilling.

Anthoni Bachmand, at må vies udi huset.

F3tius G a w, at vi nådig haver bevilget oc tilladt, at Anthoni Bachmand oc Ingeborg Lauritzdatter, må uden foregående trolovelse oc lysning af prædikestolen,  hjemme i huset sammenvies, dog at kirken oc des betiente, samt skolen, fattige oc andre vedkommende, derover intet afgår, givet etc. Hafnia 25 juni 1667.

68
Christen Andersen, at må holde kroe oc herberge.

F3tius G a w, at eftersom hos os underdanigst ansøges oc begieres, vores nådige confirmation på efterskrevne fæstebrev, lydendes ord efter andet ord til andet som følger: Jeg Ove Juul til Lundbech etc, kiendes oc hermed vitterlig giør, at jeg på hans kongelig mayts, min allernådigste herres oc konges vegne oc nådig behag, haver tilforordnet, så oc tilforordner Christen Andersen udi Als, at må holde kroe oc herberge samme steds, den reisende mand til tieneste oc bedste, doc med slig vilchor, at han sig ey med nogen ølsalg befatter mod recessen, såfremt hand derfor iche vil stande til rette, dets til vitterlig byrd under min egen hånd oc signet. Actum Ålborghus d 3 decembris ao 1663. Confirmeret af kongen 5 juli 1667.

71
Erich Kruse fik beskiermelse imod hans creditorer, på indkomsten af det gods kongelig mayts hannem haver benådet.

F3tius G a w, at eftersom vi ud af sær kongelig gunst oc nåde, haver for nogen tid siden nådig forundt, os elskelig Erich Kruse til Engelhoft? sin livstid, den særlige indkomst af noget jordegods liggende udi Ålborghus amt, da så som dette i henseende til hans nød, af nådigste medlidenhed sked er, på det han noget til sit livs nødtørftigste ophold kunne have, ville vi så oc strengeligen biude oc befale, at ingen af hans creditorer må udi forbemte, ham af os nådig forundte indkomst, sig indføre lade etc. 6 juli 1667.

72
Ægteskabs bevilling.

Jens Rasmussen Bryrup, fich ægteskabs bevilling.

G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig have bevilget oc tilladt, at Jens Rasmussen Bryrup, må sig udi ægteskab indlade, med Sidsel Ennersdatter, endog hendes forrige husbond, haver været bemte Jens Rasmussen, i andet oc tredie led beslægtiget, dog skal de på tilbørlige steder først bevise, så og betale etc.  8 juli 1667.

84 - 85
Hr Johan Christoph von Cørbitz, anl Anne von Taupedels middel oc begravelse. [Se tidligere].

F3tius G a w, at eftersom os elskelig hr Johan Christoph von Cørbitz etc, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hand på sin søster børns vegne, de von Lütenburgers vegne, [der] efter afg Anne Sophie von Taupedel, nærmeste her i riget skal pårøre, til at have omsorg for hendes ligs begravelse, oc hvis mobiler oc formue, hun sig efterlader haver, da haver vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig bevilget oc tilladt, at forne hr Johan Christoph von Cørbitz, må være sig hendes efterladte middel, gæld samt boskab, til sig annamme, indtil han arvingerne, som temmelig vidt skal være spredt, sligt kunne advisere etc. 23 juli 1667.

87
Peder Jacobsen i Fausing, anl den sag imellem sig oc Christen, oc Rasmus Sejersen j Grenå.

F3tius G a w, at eftersom hæderlig oc vellærd Peder Jacobsen i Fausing, haver ladet andrage, hvorledes Christen Sejersen, oc hans broder Rasmus Sejersen i Grenå, ham uformodendlig, med rettergangs proces, til hjem oc landsting, skal have overilet, at han ikke haver kunnet have haft, til sine vidner j sagen at føre, hvorfor han underdanig af os haver været begierendes, nådig at måtte tillade endnu at få sine vidner til forhør, thi haver vi nådig bevilget oc tilladt etc. 24 juli 1667.

88-89
Margrete, afg borgemester Carsten Tønnesens, at være fri for tiltale, ang Gregers Guldsmed som i fængslet døde.

F3tius G a w, at eftersom Margrete, afg Carsten Tønnesens, fordum borgmester i vor købstad Ribe, [for] os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hun befrygter sig, at en proces, hendes oc hendes barn, skulle vorde påført, for hvis imod hendes afg husbond kunne formodes at prætenderes, formedelst en ved navn Birger Guldsmed som bortdøde, imidlertid, han for sit falske overbeviste guldarbeide, var arresteret. Hvorfor oc hendes bo til den ende, strax efter hendes husbond var begravet er bleven beskrevet oc forseglet, mens dog siden igen åbnet, da som vi eragter det, at være en personal sag, for hvilken imod for Carsten Tønnesen prætenderes imedens han levede, oc iche af den natur, at den sig til arvingerne kunne streche, omendschiønt hand derfor i levende live /:som dog iche sket er:/ kunne have været tiltalt oc skyldig befunden, have vi for got anset og bevilget, at hun oc hendes barn må og skal, formedelst Gregers Gudsmed i sin arrest døde, aldeles være fri oc forskånet.  25 juli 1667.

93
Peder Laursen af Sæby, fik bevilling på at måtte sætte becken for kirkedørene.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, haver bevilget oc tilladt, at Peder Lauritzen, af vor købstad Sæby, som formedelst ulykkelig ildebrand, er i armod kommen, så oc der foruden, sit siun [syn] ganske mist, må lade sætte bechen for alle kirkedørene her i riget, for alle oc enhver, som af christen medynk, hannem noget til bartscher løn oc hielp, imod bemte sin tilføjede store skade give ville. Forbydendes etc. 29 juli 1667.

94
Hendrich Rantzov, fik pas på heste at udføre.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig hr Hendrich Rantzov etc, må af vort land Nørre Jylland, lade udføre 60 bønder heste, imod den halve tolds erlæggelse, efter vores udgangne toldrulles formelding, item 50 kiør, oc så mange svin, han at udføre begierendes er, for så meget pro centum deraf at beregne, som bemte toldrulle om formelder, dog skal dette vores åbne pas, på de steder dette forskrevne udføres vorder, til tolderen udleveres oc casseres, eftersom der ey videre end denne ene gang skal gielde. 29 juli 1667.

98
Obent brev, anl det hospital ved Åstrup, at må lægges til det ved Stenalt, hvilke afg Thyge Kruse begge haver anordnet. [Ikke afskrevet].
30 juli 1667.

99
Confirmation på en forening imellem Jørgen Juul, oc hans hustru Ellen Arnfeld.

F3tius G a w, at eftersom hos os underdanigst ansøges oc begieres, vores nådige confirmation på efterskrevne forening, imellem os elskelig Jørgen Juul til Aggersbøl, oc hans hustru fru Ellen Ernfeld, lydendes ord efter andet som følger, [over 4 sider]: Til rolighed at stifte oc videre ulempe at forekomme, imellem velb fru Ellen Ernfeld, efter den anledning udi afsagte domme gives, er på begge sider efterfølgende forening sluttet, som jeg Hans Juul til Stårupgård, på min  broders Jørgen Juuls, oc jeg Niels Juul til Brønsholm, på min mosters fr Ellen Arnfelds vegne, efter fuldmagt haver indgået, nemlig fr Ellen Arnfeld forundes hendes arvegods, oc hendes såvel som Jørgen Juuls part j Aggersbøllegård, samt halv købe oc pantegods /: det undertaget, som forløfte hos Jørgen Rosenkrantz oc Jørgen Kruse, bemte Jørgen Juul er udlagt ved en proces taged:/ o s v over de følgende sider. 29 august 1665. Konfirmeret af kongen 31 juli 1667.

106
Jørgen Bertelsen Renton, oc Magdalene Hermodsdatter, at må vies i huset.

F 3tius G a w, at vi nådig haver bevilget oc tilladt, så oc hermed bevilger oc tillader, at Jørgen Bertelsen Renton, oc Magdalene Sybille Hermondsdatter, må uden foregående trolovelse oc lysning af prædikestolen, hiemme i huset sammenvies, dog at kirken oc dens betiente, samt skolen, fattige oc andre vedkommende, derover intet afgår. Gifvet etc, Hafnia 12 august 1667.

107
Jomfru Anne Wind, fich confirmation på tre fæstebreve.

F3tius G a w, at eftersom hos os underdanig ansøges oc begieres, vores nådige confirmation på efterskrevne trende fæstebreve, lydendes ord efter andet som følger.

Jeg Erich Juul til Hundbæk, landsdommer udi Nørre Jylland etc, giør vitterlig, at jeg på kongl mayts, min allernådigste herres vegne, haver stæd oc fæst, ærlig oc velb jomfru Anne Wind til Clarupgård, kongelig mayts anpart korntiende, af Romdrup sogn, som erlig oc velbyrdig sal fr Sidsel Høeg, senest havde i fæste, 26 juli 1649. Videre med samme tekst, for kirkens anpart af Klarup sogns korntidende etc, som afg fr Else Høeg sidst havde i fæste. 26 juli 1649. Desuden kongens anpart korntiende af Klarup sogn etc. 3 juni 1650.
Konfirmeret af kongen 13 august 1667.

111
Forskrivelse.

Jacob Lindenow, fik confirmation på sin hustrues forskrivelse.

F3tius G a w, at eftersom hos os underdanig ansøges oc begieres, vores nådig confirmation på efterfølgende forskrivelse, lyder bl a således: Jeg underskrevne Christenz Brahe, Jacob Lindenows til Hundslund Closter, kendes oc hermed vitterliggør, at jeg til en kærlig og christelig amindelse, hermed testamenterer oc bebrefver, min allerkæreste Jacob Lindenow, alt hvis jordegods/; nemlig Hoedgårde med alt des til oc underliggende skove etc. intet undtaget i nogen måde o s v:/. 16 august 1667.

112
Fr? Elsebet Juul, fik confirmation på hvis afg fr Sophie von Taupedel, hende haver foræret.

F3tius G a w, at eftersom for os underdanig andrages, at afg fra Anne Sophie Tubald, Christopher Billes til Melgård, på det yderste haver skænker oc givet fra Elsebet Juul afg Ove Juuls til Brusgård en af os elskelig Erich Høeg til Bjørnholm? udgiven obligation som hun dog til bemte fr Elsebeth Juul, at overlevere, formedelst strax derpå følgende afgang etc. 16 august 1667.

116
Ægteskabs bevilling.

Jens Lauritzen udi Krejberggård, fik bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at vi nådig haver bevilget oc tilladt, at Jens Lauritzen udi Krejberggård, oc Kirsten Nielsdatter i Otting, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at bemte Jens Lauritzens forrige hustru, Anne Jepsdatter, oc forne Kirsten Nielsdatter, hverandre udi tredie led, haver været beslægtede, dog skal de først bevise, så oc betale etc.  21 august 1667.

118
Thomas Nielsen, fich bevilling på at sætte bechen for kirkedørene.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, haver bevilget oc tilladt, at Thomas Nielsen af vor købstad Ålborg, må formedelst sin erlidte store søskade, så oc udstandende prehsur, udi seneste Københavns belejring, lade got folck udi vore riger Danmark oc Norge, om hielp søge, så oc bechen for kirkedørene udsætte, for alle oc enhver, som af christelig medlidenhed, hannem noget derud gifve ville. Gifvet etc Hafnia d 21 august 1667.

121
Anne Poulsdatter, af Randers sit lejermåls forseelse i forbuden led efterladt.

F3tius G a w, at eftersom Jens Andersen Bay af vor købstad Randers, på sin søsters Anne Poulsdatters vegne, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hun af ungdoms vanvittighed, der hun endda icke var over hendes tretten år, eller været til Guds bord, er af en ved navn Jens Hansen Børgesen, forlochet til lejermål med hannem at bedrive, uanset at hand med hende, udi tredie led skal være beslægtiget, da haver vi, efter underdanig ansøgning oc begiering, af kongelig gunst oc nåde, bemte Anne Poulsdatter, samme sin begangne forseelse denne gang nådig tilgivet oc efterladt, samt hermed tilgiver oc efterlader, så hun ikke aleneste må være fri oc forskånet for hvis brøde, hun for samme sag er falden at give, medens end og ubehindret være oc forblive, hvor hende lyster, dog skal hun tiltencht, være derfor kirkens disciplin ved åbenbare skriftemål /om iche allerede sket er/ at udstå, såfremt hun denne vores benåding agter at nyde, forbydendes etc. 26 august 1667,

122
Obent bref anlangendes ordre om stolestader, i Århus domkirke. 2) Ligstene. 3) Om Jørgen Marsvins begravelses capel.
27 august 1667,

126
Jørgen Beyer, fick bevilling på et apotek i Fredericia.

F3 G a w, at eftersom Jørgen Beyer, hos os underdanig haver ladet anholde oc begiere, nådig at må være tilladt oc privilegeret, et apotek udi vores fæstning oc stabelstad Fredericia, at anrette, da haver vi nådig bevilget oc tilladt, at forne Jørgen Beyer der sammesteds, et velbestilt apotek, må holde på sin egen bekostning etc. 28 august 1667.

128
Lauritz Jensen på Læsø, fik oprejsning.

F3tius G a w, at eftersom Lauritz Jensen af Læsø, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hans hustrues moder, Karen Mortensdatter på bemte Læsø, d 5 maj sidst forleden skal være formyrt, oc død bleven, oc for samme sag, en hendes tjeneste pige ved navn Else Tomasdatter, haver antasted, efter ingen anden imidlertid j huset skal havde været. På hvilken sag skal være forsømt i rette tid at tale, formedelst han skal have ligget på sin rejse til Norge, hvorfor om denne vores oprejsning underdanig er giort. Thi haver vi nådig rejst oc fornyet etc. 28 august 1667.

129
Johan Poulsen, begravelses opsættelse.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at forrige vores resident udi Lybech [Lybæk], [skal måske være: president] afg Johan Poulsens, hans lig må endnu nogen stund, udi huset blive beliggendes, oc dets begravelse oc jordefærd, så længe forhales oc opsettes, indtil det med Poulsens hans efterladte enkes, oc de vedkommendes, bequemmelighed fordeligst ske kan. 10 september 1667.

132
Jacob Lindenow, fick konfirmation på en forskrivelse til hans hustru.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig  haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Jacob Lindenow til Hundslunds Closter, må til en kærlig oc christelig amindelse, testamentere oc forskrive hans hustru, fru Christenze Brahe, sin formue i jordegods oc løsøre etc.  22 november 1667.

134
Frantz Rantzov, at må lade gøre ceremonier over sit barn, hjemme i huset. Findes i Sjællandske obne breve d 26 november anno 1667.

151
Ægteskabs bevilling.

Mouritz Hansen, brev om vielse, så oc om hans brøllup at giøre.

F3tius G a w, at vi nådig hafver bevilget oc tilladt, at Mouritz Hansen, oc Gertrud Mouritzdatter, må uden foregående trolovelse eller lysning af prædikestolen, enten hjemme udi huset, eller j kirken sammen vies, dog at kirken og dets betiente, samt skolen, fattige, oc andre vedkommende, derover intet afgår, desligeste må  Mouritz Hansen, til samme sit bryllup lade indbyde så mange giester som hannem lyster, gifvet etc. 24 december 1667.

 

Side 523b

Anno MDCLKVIII  1668:

3?
Otte Sørensen at være tingskriver i Jerslev oc Tørrild oc Jelling birk.

F3tius G a w, at vi nådig haver tilschichet oc forordnet, så oc hermed tilschicher oc forordner, Otte Sørensen til at være tingschriver j Jerlev oc Tørrild herreder, så oc Jelling birk udi Koldinghuus amt, j vort land Nørre Jylland, oc schal hand være os etc, vide nu 10 1667, mutatis mutandis. Hafnia de 2 januar 1668.

5
Maren Nielsdatter, anlangende byens pålæg.

F3tius G a w, at eftersom Maren Nielsdatter j vor købstad Randers, for os underdanig haver ladet andrage oc beklage, hvorledes hun som er under formynderskab oc værgemål, af borgmestre oc råd der sammested, imod dem, udi sådan tilfald på andre steder her i riget, sædvanlig brug oc måde, j adskillige contributioner, skal sættes oc lægges, oc det højere end dennem, som af større midler ere, oc stor handel oc kiøbmandsskab driver. Da haver vi nådig for got anset, at byde oc befale, så oc hermed byder oc befaler, os elskelig borgmestre oc råd der sammesteds, at de sådan anordning giøre, at ey anderledes udi fornevnte contributions pålæg, imod forne Maren Nielsdatter, vorder forholdet, end med andre, som under formynderskab ere, sædvanlig plejer at ske, så at hun ey skal have årsag sig derover, for os videre at beklage, derefter de vedkommendes sig underdanig haver at rette, gifvet etc. 4 januar 1668.

7
Hr Lauritz Nielsen, fik oprejsning for lejermål, oc at må bekomme kald.

F3tius G a w, at eftersom hr Lauritz Nielsen for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes han for ungefehr 10 år siden, sig udi sit enkesæde, oc inden han præste embede i Århus stift da forestod, sig udi lejermål haver forset, med underdanig begiering, vi hannem sligt nådig efterlade ville, da såsom vi af os elskelig hæderlig oc højlærd, hr Erich Mogensen Grave, superintendant over bemte stift, hans underdanig erklæring, på bemte Lauritz Nielsens herom udgifne supplication, nådig erfarer, at han både før, og efter forskrevne forseelse scheed er, sig schichelig oc vel haver forholdet, haver vi hannem, samme lejermåls gierning, denne gang nådig tilgivet oc efterladt, så hand til præsteembede, eller gejstlige bestillinger, hvor det lovligen ske kand, igien måtte befordres oc antages. Hafnia d 7 januar 1668.

16
Poul Berentsen j Fredericia, fik beskærmelse brev imod sine creditorer.

F3tius G a w, at eftersom Poul Berentsen, indvåner i vor stabelstad Fredericia, for os underdanig har ladet andrage, hvorledes han af sine creditorer, på det strengeste skal overiles, oc til dennem nu ej midler haver, j synderlighed, eftersom handelen hos hannem udi forleden krigstider, oc usikkerhed på søen, moxen haver været nedlagt, så oc derforuden, sine bedste midler til Fredericia stads bygnings forbedring oc bedste, siden han sig der nedsatte, har anvendt, da haver vi nådig bevilget oc tilladt, at han foruden de fem forbigangne år, udi hvilke Fredericia stads privilegier, hannem for sine creditorers ansøgning, allerede befrediget hafver, endnu udi 2 års tid, fra dette brevs dato at regne, [for] sine creditorers krav oc tiltale, må være befriet. 17 januar 1668.

21
Christen Laugesen j Langstrup, bevilling på ægteskab.

G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at Christen Laugesen j Langstrup [Lavstrup?], oc Anne Pallesdatter j Stiug [Styg] udi Lønborg sogn, udi Lundenes amt, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hver andre udi tredie led ere beslægtede, dog skal de først bevislig gøre, så oc betale etc. 3 februar 1668.

24
Obent brev anlangende det skib, at bierges som under Skagen er strandet, oc kongen i Francherige tilhører.

F3tius G a w, at eftersom hans Kierlighed? Hierlighed? kongen af Francherige, her ved vores hof residerende minister, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes et skib kaldet Susanne, hvis lading høybemte hans kierlighed kongen j Francherige skal tilhøre, ved Skagen skal være kommen til ulykke. Thi byde vi oc befale voris amptmand, strandinspecteurer, fogder, oc andre som vedkommer, oc hermed besøges, at de sig lader flitteligen være angelegen, almuen sammested at tilholde, for billig biergeløn at redde oc salvere, så meget af samme skibs lading oc gods, som allermest muligt kand være, oc det til høybemte hans kierligheds residents fuldmægtig, ubehindret at lade følge, oc ellers i alle måder være bemte residents fuldmægtig, behjælpelig til samme skibs, oc vahris redning, så vidt muligt er etc. Hafnia d 9 februar 1668.

25
Ægteskabs bevilling.

Michel Langballe af Nykøbing j Mors, bevilling at vies i huset.

F3tius G a w, at vi nådig haver bevilget oc tilladt, at Michel Langballe, af vor købstad Nykøbing j Mors, oc Anne Mariche Bertelsdatter, må efter foregående trolovelse, uden lysning af prædikestolen, hjemme udi huset sammenvies, dog at kirken oc des betiente, samt skolen, fattige oc andre vedkommende, derover intet afgår. Gifvet etc. Hafnia 22 februar 1668.

26
Mester Vitus Bering, anlangende noget, afgangne Palle Rosenkrantzes gods, ved Veslesgård, hand i betaling er tilladt at søge.
12 februar 1668.

28 - side 536
Ib Friis j Ribe, fik beskærmelse brev imod sine creditorer,

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, af kongelig gunst oc nåde, haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Ib Friis, rådmand i vor købstad Ribe, må for sine her uden riget boende creditorers anfordring, på et års tid fra dette brevs dato at regne, være fri oc forskånet. 14 februar 1668.

34
Obent brev, at det franske bierget gods under Skagen, må toldfrit udføres.

F3tius G a w, at eftersom hans kierlighed Kongen af Francherige, her wed woris hof residerende minister, os elskelig de Courtin, for os underdanig hafver ladet andrage, at en partj af det skibs tømmer, såsom plancher, klapholt oc pibben stafuer, som for høybemte hans kierlighed, schall were skibet udj det skib Susanna, strandet under Skagen, oc igien bierget af borgmester Fædder Hansen, hvilchet bemte Courtin nu agter wed et andet skib at lade afhente, som hand derefter wil did schiche - da hafwer wi efter bemte Courtins underdanigste anmoding, nådigst bewilget oc tilladt, så oc hermed beuilger oc tillader, at samme biergede tømmer, som hans j så måder fra Skagen agter at lade afhente, må fri uden tolds erlæggelse derfra bortføres. Forbydendis etc. Hafnia d 3 marty Ao 1668.

39
Johannes Chur, apotecher j Randers, at være fri for borgelige besuæring, imod en vis afgift.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at Johannes Chur apotecher i vor købstad Randers, som sig beklager der sammesteds, ofver billighed med adskillig pålæg at besuærges, må j bemte vor købstad for skat, contribution, sampt ald anden borgerlig pålæg, bestilling oc besuæring wære aldeles fri oc forskånet, når hand efter egen erbydelse, byen derimod årligen med 30 slettedaler /: som skal være mere end hand  efter matriculen kunne tilkomme:/ assistere oc rigtigen erlægger, dog den summa som den hele by j contribution oc skal sættes for, hermed uforkrænket, oc uformindsket, mens hvad told oc accise, som allerede pålagt er, eller fremdeles pålagt vorder sig belanger, deraf skal forne Johannes Chur her foruden pligtig være at udgive, hvis hannem j så måder, af hvis hand handler, billigen tilkomme kand. forbydendis etc. Hafnia d 4 marts 1668.

40
Inger afg Lauritz Fogs, fik confirmation på en contract imellem sig, og sognepræsten hr Søren Jensen Rostou i Feldballe.

F3tius G a w, at eftersom hos os underdanig ansøges oc begieres, vores nådig confirmation på efterskrevne contract, lydendes ord efter andet som følger: kiendes ieg Søren Jensen Rostou, uværdig Guds tiener til Feldballe oc Nødager sogne, oc hermed vitterliggør, at jeg med nu med fri vilje oc velberåd hue, hafver giort contract med hæderlig dyderig, oc gudfrygtig matrone Inger Rasmusdatter, afg m Lauritz Nielsen Fog, forrige sognepræst her til Feldballe oc Nødager sogne, oc provst udi Sønder herred, hans efterleverske, oc haver afstået al den visse præsterente, som går af Nødager, Mårup, Stabrand oc Keldstrup byer udi Nødager sogn, som hun årligen skal selv oppeberge, nyde, bruge oc beholde så længe hun lever udi sit enkesæde, undtagen landgilden af den annexgård udi Nødager, som han selv skal have årligen udj Stabrand, videre andet han skal have, bl a to ørter rug landgilde af den annexgård udi Nødager o s v.  8 november 1667. Konfirmeret af kongen 5 marts 1668.

41
Palle Jensen, fik arrest på Rasmus Nielsen j Lille mølle.

F3tius G a w, at eftersom Rasmus Nielsen j Lille mølle, den 25 april 1663 er tilkendt at betale 182 slettedaler 3 mk, med anvendte bekost, som han for landgilds penge, oc brøstfeldighed på møllen er skyldig, til afg Axel Jensen, forrige ridefoged til Calø, da såsom bemte Rasmus Nielsen om natte, tider imidlertid sagen var i proces, sine midler tid efter anden haver bortført, oc derefter selv med alle bortrømt, tiden også allerede er forløben, som dommen burde, at have været indstævnet j, om han formente sig noget derudi at have været forurettet, haver vi nådig bevilget oc tilladt, at bemte Rasmus Nielsen gods oc midler, eller oc hans egen person, må her udi  vore riger oc lande, hvor de findes være arresteret oc arrest undergiven, indtil Palle Jensen, som til bemte fordring på sin broders, afg Axel Jensens vegne, skal være berettiget, efter forskrevne doms formelding, vorder fornøjet oc tilfreds stillet. Hafnia 6 marts 1668.

42
Mads Mouritzen Borchhorst, studiosus fich opreisning for sin lejermåls forseelse.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tiilladet, Mads Mouritzen Borchhorst, studiosus, hans begangne lejermåls forseelse, så han desuagtet til prædike embede, eller anden gejstlig bestilling, hvor det louligen skee kand, må befordres oc antages, forbydendis etc. Hafnia 6 marts 1668.

45
Holger Bille, fick bevilling at må lade sig vie på salen [i huset].

F3tius G a w, at vi nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Holger Bille til Burholt, oc jomfru Cathrine Sophie Belou, må hiemme på salen sammenvies, gifvet etc. Hafnia 9 marts 1668.

47 oc 48
Hr Hans Schack, feltherre, bevilling på et testamente at giøre, findes i Sjællandske register. 12 marts 1768.

49
Friderich von Arensdorf, bevilling på begravelse j Randers, oc stolestade j København, findes i Sjællandske obne breve.
Hafnia 30 marts 1668.

52
Johan Andersen, fik frihed for borgerlig besværing, imod en vis afgift.

F3tius G a w, at eftersom Johan Andersen, invåner i vor købstad Horsens, for os underdanig haver ladet ansøge oc begiere, at han i steden for hvis måneds? skatter oc indkvartering, som han her sammesteds tilkommer at udgive oc svare til, årligen måtte contribuere en vis sum, nemlig for skatterne 64 rdr, oc for indkvartering 24 rdr, da såsom han for os har bevist, at hvis han udi forleden år, i så måder have været sat for, ikke over forskrevne summa, mens ringere sig beløber, haver vi nådig, indtil videre bevilget oc tilladt samme, for skatter oc indkvartering, men dog den sum som den hele by j contribution allerede sat er, eller herefter sat vorder, derved uformindsket, hvorimod for videre pålæg der samme sted, indtil  vi anderledes tilsigendes vorder, skal være fri oc forskånet, mens hvad told oc accise, som allerede pålagt er, eller fremdeles pålagt vorder sig belanger, skal han her foruden,  pligtig være at udgive. Hafnia 2 april 1668.

59
Erich Tomasen, studiosus fik opreisning.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver tilgivet oc efterladt, Erich Tomasen studiosus, hans begangne lejermåls forseelse, så hand des uagtet, til prædike embede, eller anden gejstlig bestilling, hvor det lovligen ske kan, må befordres oc antages. Forbydendes etc. Hafnia d 11 april 1668.

60
Ejler Evert Banner af Kragskou, må være fri for tiende.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Ejler Evert Banner etc., for os underdanig haver ladet andrage, at han en bondegård, kaldet Kragskou, liggende udi Vendsyssel, j Horns herred udi Elling sogn, haver gjort til en liden ladegård, som hans hustru, efter hans død kunde besidde, oc have at bo på, underdanig derhos begierende,  vi hannem med nogen sær frihed dertil, mildest benåde ville. Da haver vi af sær kongelig gunst oc nåde, bevilget oc tilladt, at bemte Kragskougård, herefter ligesom andre adelige gårde, må være fri for tiende at udgive, dog at præsten tilbørligen vorder fornøjet, så og at skatter, contributioner oc anden pålæg rigtigen erlægges. Forbydendes etc.
Hafnia 16 april 1668.

63
Henrich Bertelsen Kloche, alene at være musicus instrumentalis j Århus imod en gerust? hest at holde.

F3tius G a w, at endog vi tilforn ved vores obne brev, dateret d 2 oktober 1665, nådig haver bevilget Christopher Berntsen Trommeter [trompeter] j Århus, at må lade sig bruge med hvis instrumenter han lært haver, hos enhver som sådant af hannem begierendes er, så haver vi dog nu af sær kongelig nåde og mildhed, nådig beuilget oc tilladt, at Henrik Bertelsen Kloche, som ved vores tilforn d 19 juli ao 1662, udgivne nådigste brev er bestilt til at være musicus instrumentalis j vor købstad Århus, såvel som i Århus stift, oc samme bestilling med sine folk nyde oc betiene, må oc skal herefter alene /:oc ingen anden uden hans minde:/ udi bemte Århus og stift, bemte sit embedes vedkommende forretning fyldestgøre, oc alene lade sig bruge af alle oc enhver, som der hans tieneste begierer, oc hans hustru Dorthe Tidemans, i lige måde efter hans død dygtige svende derpå at holde, hvorimod de oc skal det så mage, at hvis som deres tieneste begierer, kan for en billig pris vorde betient, så ingen med rette, sig derover kand have at besuerge etc. 16 april 1668.

75
Hr Ulrich Scheel, nogen forseelse efterladt.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver tilgivet oc efterladt, hæderlig oc vellærd hr Ulrich Scheel, sognepræst til Bodum oc dets annexer j vort land Thy, hvis forseelse af hannem imod ordinansen skal være begået, idet hand efter sin trolovelse, haver ladet lyse for sig af prædikestolen til ægteskab, på tre jule helligdage tillige efter hinanden. Thi forbyde etc.
Hafnia 25 april 1668.

82 - 83
Confirmation på en contract, imellem hr Jens Pritzler j Tørslev, oc forrige præste enke sammesteds Else Pedersdatter.

F3tius G a w, at eftersom Else Pedersdatter afg Henrich Olufsens efterleverske, hos os underdanig haver ladet ansøge oc begiere, vores nådig confirmation på efterfølgende contract, lydendes ord efter andet som følger: Haver jeg underskrevne hr Jens Printzler, sognepræst til Tørslev og Dalbyover, udlovet at ville give min sal formands efterleverske, erlig dyd oc gudfrygtig matrone, Else Pedersdatter, til årlig underholdning af mit kald 8 tdr rug, 8 tdr byg 6 tdr havre og 6 gies, alt sammen så godt som han det af sine egne sognemænd kan bekomme, mere om ildebrand etc. 18 august 1666. Konfirmeret af Kongen 7 maj 1668. 

85
Frantz Rarkourk? Rachaw? oc Johan Skomager, at være instrumentister i Viborg.

F3tius G a w, at eftersom forrige instrumentist i vor købstad Viborg, ved navn Claus ved døden skal være afgangen, da haver vi nådig bevilget oc tilladt, at Frands Rarkourk? oc Johan Skomager, må i forne Claus sted der sammesteds, såvel som i Viborg stift, samme bestilling med deres folch nyde oc bekomme, således som deres formand den haver nydt oc betient haver, så længe de den tilbørligen, oc uden billig klage, forsvarligen forestår etc, Thi forbyde vi etc. Hafnia d 8 maj 1668.

88
Ægteskabs bevilling for Thomas Sørensen af Østerby.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc befgiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at Tomas Sørensen, af Østerby i Bølling sogn, oc Bodil Jensdatter af Borvig, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hverandre udi tredie led er beslægtigede, dog skal de først bevise, så oc betale til næste hospital etc. Forbydendes et. Hafnia d 13 maj 1668.

89
Jens Eskesen, som var dømt nederfældig fik oprejsning.

F3tius G a w, at eftersom Jens Eskesen, forrige ridefoged oc skriver på Bøvling, udi en sag imellem os elskelig Corfitz Trolle oc hannem, til Viborg landsting såvel som for vores højeste ret, på sin ære er bleven dømt, formedelst nogle ord, han forne Corfitz Trolle urettelig haver påsagt, da så som forne Jens Eskesen, om vores kongelig opreisning, underdanig ansøgning giort haver, oc Corfitz Trolle nu selv har giort forbøn, haver vi nådig tilgivet oc efterladt ham samme etc. 16 maj 1668.

92
Claus Sørensen, skolemester i Skanderborg, bevilling tillige at være klocher til Slottet sammesteds.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc forundt, at Claus Sørensen, skolemester ved den liden latinske skole i Skanderborg, må til samme sin skoletieneste, betiene Slots degne kaldet sammested, som hans fader nu betiener, oc formedelst alderdom oc skrøbelighed, for hannem skal ville oplade, så oc derhos, nyde den samme løn som slotsdegnen oc skolemesteren sammesteds, af os nådig årligen haver været tillagt. Forbydende etc.  20 maj 1668.

93
Dr Jens Foss, at må flytte sin hustrues lig til Års - Århus.

Wi haver nådig bevilget oc tilladt, at os elskelig hæderlig oc høylærd, doctor Jens Foss, må lade sin afg hustrues lig, fra vor købstad Randers, til hans fæderne grav udi Århus domkirke henflytte. Skrevet etc. Hafnia d 26 maj 1668.

95
Ægteskabs bevilling.

Niels Pedersen Øgård, brev at vies udi huset.

F3tius G a w, at vi nådig haver bevilget oc tilladt, at Niels Pedersen Ørgård [2 stavemåder], oc Lehne Baggesdatter, må uden foregående trolovelse oc lysning af prædikestolen, hiemme i huset sammenvies, dog at kirken oc dets betiente, samt skolen, fattige oc andre vedkommende, derover intet afgår. Givet etc. Hafnia d 27 maj 1668.

94
Niels Pedersen Viborg, at være færgemand imellem Thyholm oc Hardsyssel.

F3tius G a w, at vi nådig haver bevilget oc tilladt, at Niels Pedersen Viborg, indvåner i vor købstad Århus, at være færgemand imellem Thyholm oc Hardsyssel, i den forrige afdøde færgemands sted, dog skal han tilforpligtet være, samme færge forsuarligen, oc uden billig klage, at forestå såfremt hand det agter at nyde, så oc derforuden, at stande til rette som vedbør, forbydendes etc. Hafnia d 29 maj 1668.

100
Ægteskab bevilling.

Lauritz Nielsen af Ålborghus amt, ægteskabs bevilling.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig have bevilget oc tilladt, at Lauritz Nielsen oc Karen Lauritzdatter, af Lille Vorde under Ålborghus amt, må udi ægteskab sammenkomme, uanset hendes første mand, afg Niels Eriksen, haver været forne Lauritz Nielsens fader udi tredie led beslægtiget, dog skal de først bevise, så oc noget til næste hospital udgive etc. 1 juni 1668.

101
Jens Mathisen, Århus, opreisning formedelst lejermål.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådigst haver tilgivet oc efterladt, Jens Mathisen, Århus, studiosus, forrige hører udi Riber skole, huis forseelse som af hannem er begået, idet hans hustru er kommen for tidlig i barselseng efter deres bryllup, så hand desuagtet til prædike embede, eller anden gejstlig bestilling, hvor det loulig skee kand må befordres och antages, forbydendes etc. Hafnia d 1 juni 1668.

102
Niels Hansen af Grenå, confirmation på en forskrivelse.

F3tius G a w, at eftersom Niels Hansen af  vor købstad Grenå, hos os underdanig haver ladet begiere, vores nådigste confirmation på efterfølgende forskrivelse, imellem ham oc hans hustru Elsebeth Christensdatter, lydendes ord efter andet som følger: Eftersom den allerhøyeste gode Gud, os underskrevne Niels Hansen, oc Elsebeth Christensdatter, ingen børn udi vores ægteskab hauer med velsignet, oc som nu en hel svag tid til stunder, oc vi begge dødeligen? ser?, haver vi oprettet dette testamente, fremgår videre, at den efterlevende skal hensidde i uskiftet bo. Efter den sidstes død skal søsteren [hendes?] Anne Marie Christensdatter, som har tjent dem, oc opvartet deres hus i nogle år, skal derfor forud af boet have 100 rdr, hvis hun ikke lever efter den sidstes død, da hendes børn, dateret 14 februar 1668. Konfirmeret af Kongen 2 juni 1668.

104
Christian Tausen i Fredericia, prolongation på hans beskærmelses brev. [Se tidligere].

F3tius G a w, at eftersom Christian Tausen, indvåner i vor stabelstad Fredericia, for os underdanig har ladet anholde, hvorledes han formedelst forrige tiders tilstand, oc der ved nedlagte handel oc næring, samt udi forleden år forlist skib i Franche rige, [Frankrig] ikke endnu kunne creditorer med penge skal kunne fornøj, så som han ellers gerne havde ønsket, bevilges frihed for sine vendiske creditorers krav, i endnu et år. 2 juni 1668. [Se tidligere].

107
Jørgen Harting, at må lade arrestere Jes Thomesen Uling.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Jørgen Harting, for os underdanig har ladet andrage, hvorledes Jes Thomesen Uling?, på nogle års tid haver forvaltet hans hustrues jordegods, oc ej endnu til nogen rigtighed eller regnskab gjort, hvorover han befrygter, han sine midler således skulle disponere, at forne Jørgen Harting ikke nogen fornøjelighed, for sine pretentioner skulle formode, da haver vi efter ansøgning bevilget, at såfremt Jes Thomasen, ej inden visse forelagte tid, gør hannem rigtighed og regnskab, må han tilholdes nøjagtig borgen at stille, eller selv borgen at blive, indtil Jørgen Harting tilfreds stillet vorder. Forbydende Hafnia d 9 juni 1668.

111
Melchor Juul, confirmation på sin hustru fr Lisbet Sophie Gersdorfs forskrivelse.

F3tius G a w, at eftersom hos os underdanigst ansøgt og begierendes, nådig confirmation på efterfølgende forskrivelse, lydende ord efter andet som følger: Kiendes jeg underskrevne Elisabeth Sophie Gersdorf, oc hermed vitterliggiør, at som det har behaget den allermægtigste Gud, at jeg er kommen udi den hellige  ægteskab, med min hierte allerkæreste husbond Melchor Juul ,oc den kærlighed som vi tilsammen er med forbunden, erfordrer formedelst dødsfalds skyld, at efterkomme alt hvis den ene imod den anden, både medens de lever, men også efter den enes død, kan være til gode oc tjeneste etc. Hafnia 16 juni 1668.

113
Clemend Clemmendsen cofirmation på en forskrivelse, imellem sig oc hustru.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Clemend Clemendsen [2 stavemåder], hos os underdanig har ladet ansøge oc begiere, vores nådig confirmation på efterskrevne forskrivelse, imellem hannem oc hans hustru, Kirsten Madsdatter, liuendes ord efter andet som følger - over 3 sider, dateret 12 marts 1664. Konfirmeret af kongen 17 juni 1668.

117
Knud Madsen Krag af Ålborg, bevilling, at må sætte bechen for kirkedørene.

F3tius G a w, vi haver nådig bevilget, at Knud Madsen Krag, udi vor købstad Ålborg, må lade bechen for kirkedørene, her udi vores residentzstad København oc Christianshavn, for alle oc enhver ,som af christen medlidenhed, hannem noget derudi gifue ville. Skrevet etc. Hafnia 18 juni 1668.

123
Fru Ellen Arnfeldt, confirmation på en forening imellem sig, oc hendes husbond Jørgen Juul.

F3tius G a w, at eftersom hos os underdanigst ansøges oc begieres, vores nådigste confirmation på efterskrevne forening, imellem os elskelig Jørgen Juul til Agersbøl oc hans hustru fru Ellen Arnfeldt, lydendes ord efter andet, bl for at forekomme et skifte, og videre ulempen imellem dem, efter den anledning udi afsagte dom, har de sluttet denne forening - over flere sider. 30 juni 1668.

129
Ægteskabs bevilling.

Christen Knudsen af Fausing, at må have sin stiffaders enke.

F3tius G a w, at vi efter nådig [underdanig] ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at Christen Knudsen af Fausing, oc Sidsel Pedersdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset hun tilforn, haver haft hans stiffader til ægte, dog skal de først bevise, så og noget betale til nærmeste hospital etc. Hafnia d 14 juli 1668.

134
Ægteskabs bevilling.

Jørgen Stenbech obent brev, at vies i huset.

F3tius G a w, at vi nådigst haver bevilget oc tilladt, at Jørgen Stenbech, oc Maren Jespersdatter, må uden foregående trolovelse oc lysning af prædikestolen, hiemme udi huset sammenvies, dog at kirken oc dets betiente, samt skolen, fattige oc andre vedkommende, derover intet afgår. Skrevet etc. Hafnia d 18 juli 1668.

138
Gert Sørensen, rector schola i Skagen, forseelse efterladt formedelst hans hustru er kommen for tidlig.

F3tius G a w, at eftersom hæderlig oc vellærd Gert Sørensen Sæby, rector i vor købstad Skagen, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes han hustru, formedelst en forskrækkelig torden oc liunild [lynild] imellem den 5 oc 6 juni sidst forleden om natten, i hans fraværelse, er kommen udi barselseng før end det rette tid, efter deres bryllup, da hafuer vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig bevilget oc tilladt, så oc hermed beuilger oc tillader, at  samme tilfald, ey schal hindre bemte Geert Sørensen, så hand jo des formedelst, til predike embedet må admitteris oc antages, huor det loufligen skee kand. Forbydendes etc. Hafnia d 12 juli 1668.

139 - 140
Jens Nielsen Søballe, brev på Canniche mølle bro oc des indkomst.

F3tius G a w, at vi efter underdanigste ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at Jens Nielsen Søballe, må sin livstid under forvaltning annamme oc have, Cannicke mølle bro udi Skanderborg amt ,oc til des vedligeholdelse oc opbiuggelse, nyde hvis gæsteri af en selv ejer bondegård i Borum fogdsgård kaldet, nemlig halvsjete tønde malt, samt egt oc arbejd af samme gård, som vores elskelig kiere salig for fader sal och heyloflig ihukommelse, til samme broes reparation oc vedligeholdelse, hafuer perpetuerit. Dog skal forne Jens Nielsen pligtig være, samme broes således at lade forferdige och vedligeholde, at ingen med billighed, sig derover kand hafue at besuerge, såfremt han denne vores beuilling agter at nyde, forbydendes etc. Hafnia d 21 juli 1668.

143
Niels Banner, confirmation på en laughævtd?.

F3tis G a w, at eftersom for os underdanig ansøges oc begieres, vores nådigste confirmation på efterfølgende laugheuftd, liudendes ord efter andet som følger.

Wi Friderich den anden, med Guds nåde Danmarks, Norges etc. giøre alle vitterligt, at for os var schicket erlig oc velbyrdig frue, Birgithe Gøe, med et obet beseglet Laugheufd, som hun på vore vegne, på noget Rings eyendom giort hafuer, skreven på pergament, liudendes ord fra ord som efter følger, Erich Michelsen udi Hvisted [Hvilsted], herreds foged til Hads herritz ting. Niels Pedersen i Alstrup, Christen Rasmussen i Aldrup, Knud Ibsen i Odder, och Morten schrifver ibidem, euindelig med Gud anno 1568, den mandag året efter dannicam Palmarum, da for os var schichet Rasmus Juel i Giesing, hand louligen esket, bedis och fich, et fuld tings vinde af otte dannemænd, som er Mogens Simonsen i Trenderup?, Christen Ebbesen i Ørting, Jens Smed i Svindballe, Oue Michelsen i Fillerup, Simon Sørensen i Saxild, Peder Erichsen i Nølev, Ingild Andersen i Rud, oc Per Ibsen i Odder, huilche forne otte trouf dannemænd, der wunde på deris goude tro, sæl, oc rette sanden, at de så oc hørde, inden for forne thing sted, Erich Michelsen i Fillerup, Esche Rasmussen i Balle, Rasmus Juel i Giesing hans loughørings? ?? der hiemblet vunde oc kundgiorde, at de var i Torrild schouf skifte i Giesing, på erlig oc welbyrdige fru Birrit Gøe til Ring Closter hendis vegne, self tolfte dannemænd gilde och gifue, oc eftersom hand var tilfunden af herretz fogden, oc haver tilbuedet i trei ting, da indvorde oc suare, med loug oc laugheft, forne Rasmus Juel self tolfte - beskrivelse af disse skifter etc. Datum København den 15 maj 1568. Konfirmeret af Kongen 30 juli 1668.

148
Baltzer Gevartz von Obelitz, confirmation på sin hustrues forskrivelse.

F3tius G a w, at eftersom for os underdanig ansøges oc begieres, vores nådigste confirmation på efterskrevne forskrivning, lydendes ord efter andet, som følger: Jeg Maren Skram, Baltzer Gevartz von Obelitzs hustru, giør hermed vitterligt for alle, at eftersom jeg af Guds nådige forsiun, er indtræed udi den hellige ægteskabs stand med erlig oc v [velbyrdige] mand Baltzer Gewartz von Obelitz til Duvendick, min hierte kiere husbond, så formedelst den venlig oc kierlig omgængelse, hand mig allerede beuist hafuer, oc mig herefter beuisendes worder, da hafuer jeg min kiere søster, erlig oc v jomfru, Ellen Skram Erichsdatter, oc anden næste arfuingers ja oc samtykke, undt, gifuet oc schiødt, så oc med dette mit åbne brev, under gifver oc schiøder, min k hoshond /: om Gud vil hand mig overlevendis vorder:/ min hofuedgård Rammergård, liggendes i Bøvling lehn i Ramme Sogn, med al dis tilligende etc. - over 3 sider. 3 august 1668.

155 - 156 - side 598
Niels Rosenkrantz, bevilling om en kro i Ørsted ved Holbygård.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafuer bevilget oc tilladt, at os elskelig Niels Rosenkrantz til Holbygård, vor mand, tiener oc bestalter oberst, eller hvem som bemelte Holbygård, efter ham eyendes vorder, må udi den der underliggende by, Ørsted kaldet, en kroe forordne, dog derhos indseende at have, at samme kroe schichelig och tilbørligen, uden billig klage holdes, huor imod ingen andre, schal tilstedes i samme bye nogen kroe eller udtapning at holde, thi forbyde etc. Hafnia s 7 september 1668.

162 side 599
Hr Mads Poulsen i Randers, bevilling anlangende en begrafvelse.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig hafuer bevilget oc tilladt, at os elskelig borgemester Mads Poulsen, tolder udj vor købstad Randers, må på det hannem arfuelig tilhørende begravelsested, udi koret i Sct Mortens kirke, i vor købstad Randers, /:imellem afg Peder Skov, fordum rådmand der sammested, hans begrafvelse på nordre, oc Jens Bay, nuværende rådmands begrafvelse, på den synder side:/  lade opmure, och hannem, hans børn, oc arfuinger ubefindret følge, hvorimod bemelte Mads Poulsen, efter egen erbydelse [skal tiltænkt] Være, ikke aleneste for denne vores bevilling, medens end oc, når at hans afgangne hustrus oc deres søns lig, udi forschrefne kirke nogen tid standet hafve, til kirken at give 30 rdr, så oc der foruden, efter brug oc sædvane, til kirken at betale for huer lig, udi bemelte begrafuelse nedsat vorder. Forbiuendes etc. Hafnia d 7 august 1668.

164 - side 600
Claus Sørensen, forrige skolemester i Skanderborg, opreisning.

F3tius G a v, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, haver tilgivet oc efterladt Claus Sørensen, forrige skolemester i Skanderborg, hans begangne lejermåls forseelse, så hand desuagtet, herefter til prædike embede eller anden gejstlig bestilling, hvor det lovlig sche kan, må befordres oc antages, forbydendes etc. Hafnia d 10 7gbr 1668.

168
Niels Juul Axelsen, obent brev anlangende en ny kirke ved Bjørnsholm.

F3tius G a v, at eftersom for os underdanigst andrages, at Bjørnsholms kirke i vort land Nørre Jylland, skal være så gansche brøstfeldig och forfalden, at den iche wed sin egen indkomst kand forhielpes, langt mindre, af nye opbygges, oc os elskelig Niels Juul Axelsen til Bjørnsholm, ved samme sin gård på sin egen bekostning, hafuer begyndt at lade bygge et gennemmuret huus, som vender med den ene side ud mod kirkegården, nest ved som den store øde Kloster kirke fordum standen hafwer, och med den anden side, ud til bemelte Bjørnsholms borregård [borggård], huor det sammesteds giør fierde huus, oc hellers med begge gauflerne imod øster oc vesten, som af os elskelig Ove Juel sl, hans erklæring, på bemeldte Niels Juels Axelsens underdanigste udgifne supplication, videre fornemmes, da hafuer vi efter underdanigste ansøgning, och begiering, nådigst bevilget och tilladt, så och bevilger och tillader, at samme huus, til en ret sogne kirke, udi Bjørnsholms sogn, i stedet for den forrige, må forfærdiges oc indvies, oc nyde samme rettighed oc indkomst, som forrige Bjørnsholms kirke nydt hafuer, dog at iche bemelte Niels Juul eller hans arfuinger oc efterkommere sig under det sche jus patronatus, dertil i nogen måde tilegner etc, och hafue vi nådigst forundt, bemelte Niels Juel, hans materialer af træværk och sten, der kand findes at være tienlig, ud af den gamle forfaldne kirke, oc det at giøre sig så nyttig som hand bedst ved oc kand, forbydendes etc. Hafnia d 18 gbr 1668.

169
Obent brev, ang sal Jesper Urbansens ligs begravelse.

F3tius G a v, at vi efter underdanigst ansøgning, oc begiering, nådigst hafuer bevilget oc tilladt, at afgangne Jesper Urbansen, i vor købstad Ringkøbing, som  formedelst melancholi, oc en ulykkelig hendelse er bleven død, hans hustru oc arvinger, må hans lig udi christen jord lade begrafue, desligeste må de oc, hans efterladte boe, dennem alene til bedste imellem [dem] skifte oc dele, foruden nogen prætention derpå af os, at haves. Forbydendes etc. Hafnia d 18 gbr 1668.

173
Lauritz Jensen, bevilling på en kro i Ålborghus lehn.

F3tius G a v, at vi efter underdanig ansøgning och begiering, samt os elskelig Ove Juel etc, hans underdanigst giorte erklæring, nådigst hafuer bevilget oc tilladt, at Lauritz Jensen, alene oc ingen anden, må udi Vrensted sogn oc by, i Jerlev herred i Vendsyssel, samme kro holde, så længe der med forsvarligen oc tilbørligen omgås, efter recessen, thi forbyde vi alle oc enhver, oc i synderlighed de andre lodsejere, bønder oc tienere sammesteds forne Lauritz Jensen herimod, eftersom forschrevet står nogen hinder, indpas eller forfang, at giøre, under vor hyldest oc nåde gifuet etc,  Hafnia d 23 gbr ao 1668.

180
Ægteskabs bevilling.

Niels Christensen fich bevilling på ægteskab.

F3tius G a v, at vi efter underdanig ansøgning och begiering, nådig hafuer bevilget oc tilladt, at Niels Christensen, må sig udi ægteskab indlade med Anne Graursdatter, som hannem udi tredie led skal være beslægtiget, dog at først på tilbørlige steder bevislig giøres, at de hver andre iche nærmere, end som forschrevet står, udi slegtskab pårører, så oc noget efter deres middel och Bispens billig sigelse, til næste Hospital udgive, såfremt de denne vores benåding achter at niude, forbydendes etc. Hafnia d 2 oktober 1668.

181 - 182
Mathis Worm, beuilling at wies i huset.

F3tius G a w, at vi nådig hafuer beuilget oc tilladt, så och beuilger och tillader, at os elschelig Mathias Worm, præsident udi wor købstad Ribe, och Margrethe Hemmer, afg sl Carsten Tønnesens, må uden foregående trolovelse, och liusning af prediche stolen, hiemme i huuset sammen wies, dog at Kirken och des betiente, samt skolen, fattige, och andre wedkommende, derofuer intet afgåer, gifuit etc.
Hafnia d 21 october 1668.

183
Bertel och Hans Wolch i Ålborg, bevilling på boghandel, borgerlig frihed, och andet om plads til boglade.

F3tius G a v, at vi efter underdanigst ansøgning och begiering, nådigst hafuer bevilget och tilladt, at Bertel Wolch bogbinder, oc indvåner i vor købstad Ålborg, så och hans sen Hans Bertelsen Wolch /:efter sin faders dødelig afgang:/ må udi begges deres lifstid der samme steds, ubehindret falholde alle hånde slags uforbudne meterier af almanacher, prognosticis, schrif calender, schole, och andre bøger for alle och enhver, som dennem behøfver, och ingen af kiøbmænd eller andre, dessen derudinden nogen forfang at giøre, eller sådan meterie, oc bøger at sælge, såfremt den eller de, som befindes derimod at forse, iche aleneste vil have forbrudt hvis exemplarie, som de i så måde hafue med at fare, halvparten til os, oc den anden halve part til forne Bertel eller Hans Wolch, oc derforuden stande til rette, som de der vores mandater ej agter at ville, desligeste må och bemte Bertel och Hans Wolch, oft bemte bevilgede bøger, och materier til vort Rige Norge forschiche och der sammesteds, såuel i købstæderne, som på andre steder, sælge oc afhænde etc. Item må bemte Bertel Wolch niude huis privilegier och fri[he]der, som han och hans formand, fordum bogbinder der i byen, tilforn haver været benådet med, dog at os udi hvis schatter och contributioner, som byen allerede er sat for, eller herefter sat worder, derved intet afgår, hvorimod han, efter den accord borgermestre oc råd med ham giort haver, schal indbinde hvis bøger och andet, som der til rådstuen fornøden giøres, uden nogen betaling derfor at prædentere, thi forbyder etc. Hafnia 24 oktober 1668.

189
Karen Jensdatter, at være hendes egnen værge, så och Christen Christensen herredsfoged hende hendes arvelod at besteure.

F3tius G a v at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådigst hafuer bevilget oc tilladt at afgangne Jens Eschesen, fordum boendes udi Frøgerke? i Hierm herred, hans datter Karen Jensdatter, må være sin egen værge och selv sit gods oc middel at bestyre, dog under hendes rette laugværges tilbørlige indseende, thi anbefales Christen Christensen i Naurt [Navr]  och herredsfoged i bemte Hjerm herred, som bemte Karen Jensdatters tilfaldne arv, efter sin forældre, fik under formynderskab, at han den til hende tilbørligen strax overleverer och forskaffer etc. Hafnia 7 gbd 1668.

191
Søren Sørensen Stigt etc i Ålborg stift, brev på Lindholms bro, oc des indkomst.

F3tius G a w, at wi efter underdaning ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Søren Sørensen Stigt etc, udi Ålborg stift, må have inspection over Lindholms bro, liggendes udi Kær herred i Vendsyssel, at den forsvarligen bliver vedligeholdt, hvorimod han ligesom hans formand, må nyde hvis indkomst, som til dens vedligeholdelse er lagt, forbydendes etc. 10 november 1668.

192
Lauritz Christensen af Århus, bevilling at sætte becken for kirke døre.

F3tius G a w, at vi nådigst haver bevilget och tilladt, så och hermed bevilger oc tillader, at Laurits Christensen af vor købstad Århus, som formedelst tilføjet skade, i forleden krig, oc anden ulykkelig tilfald,  er bleven ruineret, måde lade bechen for kirke dørene, udi købstæderne her udi vort rige Danmark udsette, for alle oc enhver, som af christelig medlidenhed, hannem noget derudi til sin schades opretning, gifue ville, forbydendes etc. Hafnia 13 november 1668.

194
Tomas Pedersen, oc Morten Kierulf, herredsfogeder, fich confirmation på deres bestillinger.

F3tius G a w, at vi nådig haver bevilget oc tilladt, at Thomas Pedersen, herredsfoged i Jerlev herred i Koldinghus amt, må samme sin betroede stilling nyde oc betiene, thi skal kan etc. 24 november 1668.

Samme dag fich Morten Kierulf,  herredsfoged i Kær herred, ligesådan confirmation, dog blef udeladt, hvor udi herredet er beliggendes.
24 november 1668.

195
Bodil sal Herluf Sørensen, confirmation på sin salig hosbonde privilegier i Horsens.

F3tius G a w, at vi efter underdanigst ansøgning oc begiering, nådigst haver bevilget oc tilladt, at Bodil, afg Herluf Sørensens, må fremdeles nyde oc beholde den bevilling, vi hendes afgange husbond, formedelst hand udi seneste fejde beviste tro tieneste, forundt hauer på franske, spanske oc andre slags feed viin, sampt brende viin oc alle lags fremmed øl, alene udi wor købstad Horsens at fall holde, dog med så schel, at hun beflitter sig på at hafue gode oc oprichtige varer, oc for en billig priis, oc udj fornøden forråd for alle oc enhuer, som hos hende kiøbe ville, såfremt hun denne voris benåding, agter at niude, hvormed oc borgermestre oc råd, der sammesteds, god indseende schal haffue, at ingen billig årsag kand hafue, sig der ofuer at klage, thi forbiuder wi etc. Hafnia de 28 november 1668.

198
Jens Madsen, Skive studiosus, lejermåls forseelse efterladt.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning och begiering, nådigst hafuer tilgifuet och efterladt, så och hermed tilgifuer och efterlade, Jens Madsen Skive, studiosus, huis lejermåls forseelse, som han for nogen tid siden hafuer beganget, så hand des uagtet, til gejstlige bestillinger må antages och befordres, huor oc når det ellers louligen schee kand. Hafnia 30 november 1668.

200
Niels Hansen, at være vejer och måler i Grenå.

F3tius G a v, at vi nådig haver bevilget och forordnet, Niels Hansen at være vejer oc måler i vor købstad Grenå etc.  2 december 1668.

203
Christian Smit, at være instrumentist i Koldinghus amt.

F3tius G a v, at eftersom vi nådig erfarer, hvorledes Jochum Meyer, som tilforn ved vores nådigste brev var bevilget, til alle bryllupper oc vertskaber udi Koldinghus amt, såsom en instrumentist, at lade sig bruge, nu sligt at have overgivet, oc derfra at være bortrejst, da have vi udi bemte Jochum Meyers sted, nådig bevilget oc forordnet, Christian Schmidt, indvåner i vor Stabelstad Fredericia, i forskrefne Koldinghus amt, oc derudi bemte amt, oc med instrumenter til bryllupper oc vertskaber, betiene alle oc enhver, som hans tieneste begierer, hvilket han for en billig pris skal være tiltænkt at gøre, oc hellers sig således schiche oc forholde ,så ingen billig årsag skal have, sig over hannem at besuerge, såfremt  hand denne vores bevilning agter at niude. Thi forbiude vi alle oc enhver, oc især andre instrumentister oc spillemænd, hannem herudi som forschrevet står ,nogen indpas hinder eller forfang at giøre, under vor hyllest oc nåde.
Gifuet etc 4 10br [december]1668.

204
Ægteskabs bevilling.

Anders Thomsen af Schauen [Skagen], bevilling på ægteskab.

F3tiud G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådigst hafuer bevilget oc tilladt, at Anders Thomsen, indvåner i vor købstad Skafuen, må sig udi ægteskab indlade, med en pige ved navn Maren Jensdatter, som hand allerede hafuer trolovelse med, uanset samme pige, hans forrige hustru udi tredie led skal have været beslægtiget, dog skal de på tilbørlige steder bevise etc, så og noget betale til næste hospital. Hafnia 4 december 1668.

207 - 208
Ægteskabs bevilling.

Sejer Andersen Bunde, bevilling at vies i huset.

F3tius G a w, at vi nådigst haver bevilget oc tilladt, at os elskelig hæderlig oc vellærd hr Sejer Andersen de Bonde, sognepræst til Tamdrup, Hvirring oc Hornborg sogne i vort land Nørre Jylland, och Øllegård Hansdatter, må uden foregående trolovelse oc liusning af predichestolen, hiemme i huset sammenvies, dog at kirken oc des betiente, samt skolen, fattige oc andre vedkommende, derover intet afgår. Gifuet etc Hafnia d 8 10gbr 1668.

209
Christopher Nielsen, præsident, bevilling på et Teglverch [Teglværk] der sammesteds.

F3tius G a w, at eftersom os elskelig Christopher Nielsen, præsident udi vor Stabelstad Fredericia for os underdanigst hafuer ladet andrage, at den plads på Højbymarch, på Grundes odde ved bemte Fredericia som vi til Hans Madsen oc Thomas Thygesen, nådigst schiødt oc forundt haver, strækkende sig over vores, den 21 april ao 1655 udgifne brevs formelding, udi længden 120, oc i bredden 80 roder, et Teglværk derpå at anrette, nu skal ligge øde oc forladt, oc de samme pladsen forundt var, ikke nu skal have vilje eller lejlighed til, den igen at lade indrette, oc til en teylgård [teglgård] at forfærdige, da haver forrige vores til bemte tuende mænd gifne brev, end oc i sær formelder, at der på samme grund at teglværk skal opbygges oc i værk sættes, eller skødes fortabelse, haver vi efter underdanigste ansøgning oc begiering, til bemelte Christopher Nielsen och hans arvinger, nådigst forundt oc bevilget, forbemelte grund oc plads, dog med så schiel, at han straks et forsvarlig teglværk, på samme grund lader opbygge etc. Hafnia 9 december 1668.

213
Ægteskabs bevilling.

Hr Oluf Jensen i Torrild obent brev, oc bevilling at vies i huset.

F3tius G a w, at vi nådigst haver bevilget oc tilladt, at hr Oluf Jensen, sognepræst til Torrild oc Vedslet sogne, udi Åkier amt, oc Karen Græsdatter, [Karen Greisdatter?] må uden foregående trolovelse oc liusning af prædikestolen, hiemme i huset sammenvies,  dog at kirken oc des betiente, samt skolen, fattige oc andre vedkommende, derover intet afgår. Hafnia 15 december 1668.

 

Side 622

Anno MDCLXIX - 1669:


1
Mandrup Parsberg fich bevilling på Morsber [Mosbjerg?], Zille, Vrangbech oc Jersløf [Jerslev] broer.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådigst haver bevilget oc tilladt, at os elskelige Mandrup Parsberg, må udi afg Ulrich Sandbergs sted, under forvaltning annamme efterskrevne broer, nemlig Mosbjerg, Zille, Vrangbech oc Jerslev broer, oc til des vedligeholdelse oc opbyggelse, årlig oppeberge oc nyde, en åboe skippe af hver halvgård, udi de herreder oc birker, som bemte broer ere udi beliggende, dog skal han pligtig være, samme broer således at lade forfærdige og vedligeholde, at ingen med billighed kan have at besværge, såfremt hand denne bevilling agter at niude. Hafnia 2 januar 1669.

2
Hans Bille, om sin datters begravelses opsættelse.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at os elskelig Hans Bille, må sin datters ligs begravelse, så længe over den ordinaire tid opsætte, som han selv begierendes er, forbydendes etc. 4 januar 1669.

Notat: Uaffordret oc igien casseret.

3 - 4
Ægteskabs bevilling.

Hans Pedersen, brev på at vies i huset.

F3tius G a v, at vi nådig haver bevilget oc tilladt, at Hans Pedersen oc Malene Jensdatter, Bjerring, må efter foregående trolovelse og liusning af prædikestolen, hiemme i huset sammenvies, dog med så schiel, ellers intet befindes deres ægteskab louligen, at kunde forhindre, desligeste at kirken oc dets betiente, samt skolen, fattige oc andre vedkommende, derover intet afgår. Gifuet etc. Hafnia d 9 januar 1669.

5
Patent anlangende magasin korns maling j Fredericia.

F3tius G a w, at vi nådig hafver anbefalet vores proviant commissarius, Nicolas Bennich, med vores egen tønde, at tage mål på hvis magasin korn, som findes ved vor fæstning Fredericia, oc des qvantum under sin hånd til os elskelig Christopher von Gabel, vores geheime etc, og commerce råd hidschiche, thi er vores alvorlige befaling til alle oc enhver, være sig høy eller nedrig, officerer, hvem ham notzen assistentz hertil begierendes vorder, at de hannem, uden nogen ophold eller forhindring, al mulig hielp at bevise etc. Hafnia 19 januar 1669.

7
Ægteskabs bevilling.

Peder Christensen j Winding, fich bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådigst haver bevilget oc tilladt, at Peder Christensen Winding, oc Mette Kielsdatter Ulborg, må udi ægteskab sammenkomme, uanset et de hver andre udi tredie led ere beslægtede, dog skal de først på tilbørlige steder bevise etc, så og noget betale til nærmeste hospital. Desligeste haver vi oc nådigst bevilget, at bemte Peder Christensen oc Mette Kielsdatter [Kielsdatter ok], må uden foregående trolovelse oc liusning af predichestolen, hiemme i huset sammenvies, dog at kirken oc des betiente, samt skolen, fattige oc andre vedkommende, derover intet afgår, forbydendes etc. Hafnia 25 januar 1669.

9
Johan Groten j Fredericia, fich beskiermelse brev imod sine creditorer.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådigst haver bevilget oc tilladt, at Johan Grotohm [2 stavemåder], rådmand udi vor købstad Fredericia, må for sine creditorer, som iche her udi vores riger ere bosiddendes, deres krav oc tiltale på 4 års tid, fra dette vort obne brevs dato at beregne, være fri oc forskånet, på det at han imidlertid desto bedre kan komme på fode, oc søge sine creditorer fornøyelse at gifve, dog skal han til dem forsikre, at de imidlertid formedelst dette vort obne brev, ej nogen skade hos hannem kunde lide. Thi byde vi etc. Hafnia 30 januar 1669. [Groten i overskrift men Grotohm i tekst]

16
Rasmus Hansen Koch, fick bevilling på at kåge [koge] j Vendsyssel.

F3tius G a v, at vi nådigst haver bevilget oc tilladt, at Rasmus Hansen Koch, må ofver alt j vort land Vendsyssel, såvel i købstæderne som på landet, til alle bryllupper oc andre vertschaber oc giestebudder, kåge [koge] for alle oc enhver, som hans tieneste j så måder behøfver, oc begierendes er, hvorimod hand skal forpligt være, enhver således at betiene, at ingen med billighed, ofver hannem kand hafve at klage, såfremt hand denne voris benåding agter at nyde, forbydendes etc. Hafnia 17 februar 1669.

18
Gabriel Marselis, anlangende de indquarterede folck udi Århus, som bruger jagt oc skøtterie på hans godz.

F3tius G a w, eftersom os elskelig Gabriel von Marselis, vor mand oc tiener, for os underdanigst hafver ladet andrage oc sig beklage, hvorledes officererne, oc en del gemene ryttere, som i vor købstad Århus indquarterede ere, sig schall understå med magt at bruge jagt och schytterie, på hvis gods hand der omkring byen hafwer beliggendes, uanset at hand hos officererne, j mindelighed schal hafwe begiert, at sådant måtte endtholdes oc forekommes: Da ville vi hafwe befalet oc forbudet, så oc hermed strengeligen oc alvorligen befaler oc forbyder, samtlig officerer oc rytter, som nu i Århus logerer, eller herefter der logerendes vorder, at de sig ald jagt oc skøtterie, på forbemte gods fraholder, under straf som vedbør, om nogen sig imod dette vores åbne forbud, dertil fordrister, gifvet etc. Hafnia 23 februar 1669.

20
Villads Sørensen, fich bref på færgestedet imellem Thyholm oc Harsyssel.

F3tius G a v, at vi nådigst haver bevilget oc forordnet, så oc hermed bevilger oc forordner, Villads Sørensen, til at være færgemand imellem Thyholm oc Harsyssel i vort land Nørre Jylland, dog schal hand tilforpligt være, samme færgeri forsuarligen, oc uden billig klage at forestå, såfremt hand det agter at nyde, så oc der foruden, at stande til rette som vedbør, forbydendes etc.  Hafnia d 27 februar 1669.

22
Poul Jensen af Hjørring, at må sætte becken for kirkedørene udi stæderne, och besøge got folch om hielp over alt i Danmark.
Hafnia d 2 marts 1669.

25
Ægteskabs bevilling.

Dr Niels Jespersen, fich bevilling på vielse i huset.

F3tius G a w, at vi nådigst haver bevilget oc tilladt, at hæderlig oc høylærd doctor Niels Jespersen, oc Kirsten Hansdatter, må uden foregående trolovelse oc liusning af prædikestolen , hiemme i huset sammenvies, dog med så schiel, intet befindes deris ægteskab, louligen at kunne forhindre, desligeste at kirken, skolen oc des betiente, samt fattige oc andre vedkommende, derved intet afgår, gifvet etc.
Hafnia 6 marts 1669.

27
Doctor Johannes Christophorus Kreutzhaven, fich confirmation på apotechet i Viborg.

F3tius G a w, at eftersom dr Johan Christophorus Kruetzhaven ved vores nådige brev dateret Hafnia d 11 september 1656, haver været beuilget oc forordnet, at skulle anrettet oc holde et apotechet udi vor købstad Viborg, da hafver vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig beuilget oc tilladt, bemte dr Kreutzhaven der sammested, endnu herefter fremdeles at godt oc forsvarligt oc tilbørligt apoteche, at må holde med lige de samme vilkår oc rettighed, som apoteker ellers her udi riget nu nyder oc have, forbydendes etc. Hafnia 10 marts 1669.

31 og 32
Ægteskabs bevilling.

Jens Svendsen, at må vies j huset j Thisted af en særdeles præst.

F3tius G a w, at vj nådigst have bevilget oc tilladt, at Jens Svendsen oc Maren Truelsdatter, må uden foregående trolovelse oc lysning af prædikestolen, udi huset af hr Anders Kjeldsen j Nors sammenvies, dog med så schiel, ellers intet befindes, som deres ægteskab louligen kunde forhindre, desligeste at sognepræsten udi vor købstad Thisted, kirken der sammesteds, oc des betiente, samt skolen, fattige oc andre vedkommende, derved intet afgår, gifvet etc. Hafnia 10 marts 1669.

33 - 34
Christen Jensen, at være stads bedemand i Ålborg.

F3tius G a w, at wi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådigst hauer bevilget oc forordnet, Christen Jensen til at være stads bedemand j vor købstad Ålborg, nemlig at bede til bryllupper oc begravelser ,for alle oc enhver, som hans tieneste j så måder, imod billig betaling, som hans formand haft hafwer, behøver, forbydende etc. Hafnia de 27 marts 1669.

35
Peder Juelsen? fik bevilling på at må holde købmandskab j Gjellerup, Sunds, Rind oc Herning sogne udi Lundenes amt.

F3tius G a w, at eftersom Peder Jensen?, hos os underdanig haver ladet ansøge oc begiere, vores nådige tilladelse, at holde købmandskab udj Gjellerup, Sunds, Rind oc Herning sogne, i Lundenes amt j Hammerum herred i vort land Nørre Jylland, med hommel [humle], salt, stål oc andre købmands varer, som bonden kunne tienlig være, oc samme vare inden oc udenlands, sig at tilforhandle, da eftersom det at falde bønderne i forskrevne sogne tungt oc besværligt, til næste til købstæder som 5 mile derfra skal være beliggendes, at henrejse, sig at tilforhandle, hvis vare der til deres fornødenhed kan behøve, da om sig således forholder, haver vi nådigst bevilget oc tilladt, at forskrevne Peder Jensen, må udi forskrevne fire sogne, forskrevne varer, indtil vi anderledes tilsigendes vorder, alene falholde, oc sig dennem inden oc udenlands tilforhandle, oc købe etc. Hafnia 15 april 1669.

42
Niels Christensen Tolforn, boendes j Nør Vinkel i Skodborg herred udi Jylland, formedelst hans gård var afbrændt, fich tilladelse, at måtte over alt i Danmark besøge godt folk om hielp, oc sætte bechen for kirkedørene udi købstæderne. Hafnia 16 april 1669.

43
Esche Hansen i Kattrup med flere fich confirmation på at være sandemænd j Skanderborg amt.

F3tius G a w, at eftersom hos os underdanigst ansøges oc begieres, vores nådigste confirmation på efterskrevne brev, liudendes ord efter andet som følger: Clemend Clemendsen, kongelig forvalter ved Skanderborg, giør vitterligt, at eftersom der er brøst for sandemænd udi Vor herred, da haver jeg på kongl mayts min allernådigste herres vegne, og på hans kongelig mayts nådig behag, forordnet oc tilskicher Eske Hansen, boendes udi Katterup [Kattrup], at vere sandemand j forskrevne Vor herred, der at gøre oc suærge ret toug i alle tilbørlige sager, når oc hvor hand loulig tilschrefwis, under pligt som wedbør, til witterlighed under min hånd oc signet, datum Skanderborg dend 24 novembris 1668. (L A) CClemendsen Ei hånd.

Thi wille wi forskrefne breff, udi alle des ord clausuler oc puncher, eftersom det herofwen indført findes, nådigst hafwe confirmerit oc stadfæst, så oc hermed confirmerer oc stadfæster, forbydendes etc. Hafnia 20 april 1669.

Lige sådan en confirmation fik efterskrevne samme dag på Clemend Clemendsens til dennem udgifne brev, dog enhver især, nemlig

1)
Bertel Pedersen i Harlev, at være sandemand j Skanderborg birk, skr den 13 november 1668. CC

2)
Knud Jensen i Gedved, at være sandemand i Vor herred, skr 29 februar 1669. C C

3)
Jens Tomasen boendes udi Firgård at være sandemand i Ry birk. Dateret Skanderborg den 14 marts 1669. C C

4)
Christen Pedersen, boendis udi Hvolbæk, at være sandemand i Skanderup birk, dateret Skanderborg d 16 marts 1669. Clemend Clemendsen.

46
Christen Christensen Harboe, fich obent brev anlangende Peder Nielsen,

F3tius G a w, at eftersom Christen Christensen Harboe, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes en person, ved navn Peder Nielsen som Vejle Mølle i vort land Nørre Jylland, af ham har forpagtet, uden nogen betaling for rigtighed, samt skatter m v, er forsvundet etc. Hafnia d 21 april 1669.

Notat: U- affordret oc igien casseret.

50
Ægteskabs bevilling.

Niels Christensen Skousted, fich bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, nådig haver bevilget oc tilladt, at Niels Christensen af Skousted, oc Anne Poulsdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de hver andre udi tredie led ere beslægtede. Dog skal de først bevise, så og noget betale til næste hospital etc. Hafnia 24 april 1669.

62 - side 646
Hr Peder Christensen Sinding, fik opreisning anlangende nogen forseelse ved Alterens sacramente. Hafnia d 18 maj 1669.

F3tius G a w, at wi af kongelig gunst oc nåde, denne gang allernådigst haver tilgivet oc efterladt, hvis forseelse som af hr Peder Christensen Sinding, sognepræst til Vorde oc des annexer, udi Viborg stift j vort land Nørre Jylland skal være beganget, anlangende Alterens sacramentes uddelelse, idet der han til en qvinde, som lå på sin siuge seng var fordret, hende på sit embedz vegne, med sacramentet at betiene, skal han iche aleneste sig ey dertil, så betiden indstillet som fornødenhed udkrævede, efter at hand derom var anmodet,  oc qvinden var dertil beskichet, mens endog, at hafve holdet hende vinen for munden, efter at hun allerede var død, oc iche heller eragtet, at hun ey brødet tilforn hafde annammet, dog schall bemte hr Peder Christensen, sig herefter udi sit embedets forretning tilbørlig forrese, sampt j lif oc lefnet, schiche og forholde, som det en retsindig Guds ord tiener j alle måder eigner oc vel anstår, under straf som vedbør, forbydendis etc.
Hafnia 18 maj 1669.

63
Ægteskabs bevilling.

Thomas Mortensen, at vies i huset efter trolovelse oc liusning. Hafnia den 18 maj 1669. [Ikke mere tekst].

66
Ægteskabs bevilling.

Daniel Calon borgmester i Ålborg, oc Karen Hansdatter, at må uden trolovelse oc lysning, lade sig af Bispen udi Års [Århus], eller den præst som han der til forordner, lade sig j huset sammenvie. Hafnia den 22 maj 1669. [Daniel Calon, er flere steder omtalt].

71
Hr Hans Dyissen, [Wiberg: Hans Dinesen Mossin, sognepræst j Randers, oc Mette Pedersdatter, at må udi huset uden trolovelse oc liusning, sammenvies. Hafnia de 3 juni 1669.

72
Befaling til bønderne udi Ulvborg [Ulfborg] oc Heng [Hind] herreder, om marchskiel at opkaste, formedelst flyvesand.

F3tius G a w, at eftersom vi allernådigst erfarer, hvorledes fliuesandet [flyvesandet] udi Ulfborg oc Hind herreder j vort land Nørre Jylland, så overflødig skal falde, at jorden oc engene samme steds derofuer forderfves, med mindre herredsschiellet imellem bemte herreder vorder opkast. Thi byde vi hermed, så oc strengeligen, oc alvorligen befaler, samtlige bønder oc almue, j forschrefne Ulfborg oc Heng [Hind] herreder, være sig hvo de tiener eller tilhøre, at de strax, eller det allersnareste muligt er, tiltencht verer, forschrefne herreders marchschiel uden ald ophold, at opkaste oc til rette giøre, så at videre skade med bemte fliufvende sand, så vidt muligt er kunde forekommes, tagendis her udi ingen forsømmelse, såfremt de ulydige, eller uvillige iche derfore vilde stande til rettet, oc straffes, som vedbør. Gifvet etc. Hafnia d 3 juni 1669.

73
Bevilling at Margrethe, hr Erich Monrads lig, må hidføres fra Års [Århus]. Hafnia d 4 juni 1669.

74
Wilhelm Combach, fich bevilling at må holde kroe i Vifvet?. [sted ikke fundet].

F3tius G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning oc begiering, allernådigst haver bevilget oc tilladt, at Wilhelm Combach, må udi Vifvet? i vort land Nørre Jylland, hvor han sig bosat haver, alene holde Øl oc Brendeviin salg, for alle oc enhver, som sådant for betaling, til nødtørft behøve kunde, så og schal sådant kroehus schichelig, oc uden retmæssig klage holdes, så oc imod billig betaling, selges hvis j så måder der sammesteds udtappes, oc bekommes, forbydendes etc. Hafnia d 4 juni 1669.

76
Ægteskabs bevilling.

Bevilling på, at Hendrich Då, oc jomfru Pernille Belou må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hver andre j tredie led pårører.
Hafnia d  7 juni 1669.

77
Ægteskabs bevilling.

Friderich Roland, fich bevilling på at vies i huset, oc frihed for åbenbare skrifte.

F3tius G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning oc begiering, allernådigst haver bevilget oc tilladt, at Friderich Rolant oc Maren Ebensdatter, må uden foregående trolovelse oc liusning af prædikestolen, hiemme i huset sammenvies, desligeste haver vi oc allernådigst bevilget, at de for deres begangne lejermåls forseelse, for åbenhare skriftemål, må være fri oc forskånet. Hafnia de 8 juni 1669.

79
Georgius von der Wehlenborg, at være apothecher i Haderslev.

F3tius G a w, at vi allernådigst haver bevilget oc forordnet, Georg von der Wehlenborg, til at være apotecher udi vor købstad Haderslev, oc til den ende der sammesteds, et vel bestilt apothech på sin egen bekostning alene holde, så oc hvis medicamenter oc simplicia, samt aqvavite, oc andre destillerede vande, item confect oc specerie, med alt hvis på et velbestilt apoteche, oc deslige bør at hafves, oc dertil hører etc. Hafnia d 10 juni 1669.

80
Ægteskabs bevilling.

Ebbe Nielsen af Oppe Sundby [Oppeby i Lem sogn], fich bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning oc begiering, allernådigst haver bevilget oc tilladt, at Ebbe Nielsen af Oppeby, udi Røding herred, oc Anne Iversdatter j Sønder Lem, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at de hverandre udi tredie led skal være beslægtede, dog skal de først bevise etc, så oc noget til nærmeste hospital betale. Hafnia d 10 juni 1669.

81
Bertel Koch, oc hans hustru Sundby, fich confirmation på Sundby færge bro ved Ålborg.

F3tius G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst ansøges oc begieres, vores nådigste confirmation på efterskrevne forpagtnings brev, lydendes ord efter andet som følger. Vi underskrevne borgmestre oc råd udi Ålborg, kiendes oc giør hermed vitterlig, at vi haver forpagtet til Bertel Koch j Sundby, oc hans hustru Margrethe Jensdatter Mørch, den færgebro ved bemte Sundby, oc må han oc hans hustru, deres lift tid optage oc annamme af heste oc øxen, som j Vendsyssel købes, oc der fra Sundby hid til Ålborg ofverføres, den sædvanlige penge deraf gives, oc os på Ålborg byes vegne, af hans kongelig maystets nåde er bevilget, nemlig af hver hest 6 sk danske, oc af hver oxe 2 skilling, hvorimod de skal forpligt være, årligen at give til afgift af samme bro førgetiuge slettedaler, halvparten deraf, at betale til Påske, og den anden halve del til michelsdag, udi rede penge uden ald skade, oc derforuden holde broen ved lige, vel oc beqvem til heste oc øxen at overføre etc. Ålborg d 9 marts 1669 signeret Daniel Calon m fl. Konfirmeret af kongen den 11 juni 1669.

84
Christian Fischer, fich bevilling på at måtte lade sin afgangne hustrues lig fra Silkeborg, hid til København overføre, oc om aftenen, udi Holmens kirke begrafve. Hafnia 14 juni 1669. [Ikke mere text].

90
Jonas Svendsen j Horsens, hvorledes han j skat skal sættes, item at være fri for borgerlige, oc byes bestillinger.

F3tius G a w, at eftersom Jonas Svendsen, indvåner i vor købstad Horsens, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes han år efter år, udi vores skatter oc contributioner vorder forhøjet oc opsat, alligevel byens skatter ikke forhøjes, eller han i middel oc næring forbedres, byen ej heller selv ved nogen bortflyttelse, eller forarmelse forringes, da efter slig beskaffenhed, haver vi allernådigst for godt anset, at bevilge oc befale, at  han herefter ej højere udi contribution skal legges eller taxeres, end han forleden år 1668 lagt oc taxeret, desligeste efterdi, han dog der på stedet vores toldbetiente er, haver vi allernådigst bevilget, at han fra andre byens bestillinger, formynderskaber oc deslige personlige besueringer, må være fri oc forskånet, forbydendes etc. Hafnia 15 juni 1669.

95
Christen Hansen af Nesborg udi Slet herred i Ålborghus amt, fich bevilling på at sætte bechen for kirkedørene udi købstæderne, efterdi begge hans gårde vare afbrændte. Hafnia 22 juni 1669. [Ikke mere text].

102
Schasverus Becher, fik confirmation på Hvalpsunds færgested.

F3tius G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning haver bevilget oc tilladt, at Schasverus Becher, færgemand ved Hvalpsund, imellem Gislum herred oc Salling, må samme sit anbetroede færgeri nyde oc betiene, så længe han det tilbørligen oc forsvarligen forestår, samt fartøjet vedligeholder uden billig klage, i alle måder. Forbydendes alle etc. Hafnia 2 juli 1669.

107
Niels Rasmussen i Mariager, confirmation på en kro.

F3tius G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er begieret vores allernådigste confirmation på efterfølgende  brev, lydendes ord efter andet som følger: Jeg Ove Juel til Villestrup etc,  hans kongl majestæts geheime oc conferentz råd etc,  kiendes oc hermed vitterlig gør, at eftersom et kro udi Assens ved Mariager, høiligen for fremmede skibes oc reisende folk, er fornøden, så haver vi på min allernådigste herres oc konges allernådigste behag, efter ansøgning forordnet, så oc hermed til forordner, erlig vis oc velacht mand Niels Rasmussen, rådmand udi Mariager, at han samme kro med øl, brendevin, oc anden drik, årligen holder ved lige, ligesom Lambert Johansen delefelt?, det tilforn således haft haver, på det hans kongelig majestet, der af kan få sin tilbørlige accise, som bønderne sammesteds tilforn intet haver givet af, forbydendes etc. 24 februar 1669.  Konfirmeret af Kongen 4 juli 1669.

109
Hr Jens Prendtzler, fik brev på penge af kirkerne, fordi hans præstegård er afbrændt.

F3tius G a w at eftersom hæderlig oc vellærde hr Jens Avesen Prendtzler, sognepræst til Tørslev [Øster Tørslev] oc Dalbyover sogne, for os allerunderdanigst haver ladet andrage oc beklage, hvorledes hans præstegård tillige med hans middel, af ulykkelig ildebrand d 1 juli sidst afvigte, ganske er bleven afbrændt, hvorover han sig udi stor skade oc armod er gerådet. Thi haver vi bevilget oc tilladt, at han af hver kirke udi Århus oc Ålborg stifter, som befindes at være ved  middel oc forråd, må nyde oc bekomme, en rigsdaler, thi forbyde vi etc. 
26 juli 1669.

111
Ægteskabs bevilling.

Peder Nielsen, oc Mogens Sørensen i Vrå j Jylland, fik bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning oc begiering, allernådigst haver bevilget oc tilladt, at Peder Nielsen af Vrå i Balling sogn, oc Kirsten Lauritzdatter af Skive, som hver andre i tredie led ere beslegtiget, desligeste Mogens Sørensen, oc af bemte Vrå, oc Maren Nielsdatter sammesteds, i lige måde hver andre udi tredie led forvante ere, må udi ægteskab sammenkomme, dog skal de først bevise etc, så og betale noget til næste hospital. Hafnia 27 juli 1669.

112
Ægteskabs bevilling.

Boedel Jensen af Hvilshøj, fich bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning oc begiering, allernådigst haver bevilget oc tilladt, Boedel Jensen af Hvilshøj udi Vendsyssel, oc Margrete Andersdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset hendes forrige mand haver været bemte Boedel Jensen, udi tredie led beslægtiget, dog skal de først på tilbørlige steder bevise etc, så og noget til næste hospital betale. Hafnia 28 juli 1669.

116
Lauge Christensen Varde, opreisning for sin lejermåls forseelse.

F3tius G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning oc begiering, allernådigst haver tilgivet oc efterladt, Lauge Christensen Varde, studiosus, sin med en qvindes person, ved navn Lene Andersdatter, begangne lejermåls forseelse, så han desuagtet til præste kald, eller andre gejstlige bestillinger må antages oc befordres, hvor det lovligen ske kan. Forbydendes etc. Hafnia 31 juli 1669.

120
Oluf Pedersen, på Endelave fik opreisning.

F3tius G a v, at eftersom for os allerunderdanigst andraget er, hvorledes en ved navn Oluf Pedersen på Endelave, for nogen tid siden udi fri birk, skal være voldelig overfalden, oc med sagen skal være tagen sådan forsømmelse, at sandemændene ikke udi lovlig tid, til sjette uges dag, deres tog skal have giort, da haver vi allerunderdanigst bevilget oc tilladt, at samme sag efter sædvanlig lands lov oc ret, igen på ny må anfanges etc. Hafnia 2 august 1669.

121
Fri for ægteskabs løfte.

F3tius G a w, at eftersom Claus Christensen, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes han ao 1662, der han var beskienket, skal være bleven forled, oc så vidt henbragt, at han er bleven trolovet med en pige, ved navn Kirsten Nielsdatter, mens formedelst sådan trolovelse, ikke med hans beråd hue oc fri villie var skeed, item at hans tanker oc sind, formedelst pigens egen skrivelse oc bevislig frasigelse oc foragtelse, ganske fra hende blev vend, haver han sig med en anden j ægteskab begifvet, desligeste er med oc befunden, at forne Kirsten Nielsdatter, siden haver fød et barn, som hun med en skiøtte [skytte] havde avlet, oc derefter med hannem i ægteskab kommen, da haver vi, efter forskrevne beskaffenhed, oc forne Claus Christensens her om allerunderdanigste ansøgning oc begiering, allernådigst bevilget oc tilladt, at han for videre søgning oc tiltale, for forskrevne sag aldeles må være fri oc forskånet. Thi forbyde vi etc. Hafnia 2 august 1669.

124
Peder Sørensen, at være stads bedemand i Ålborg.

F3tius G a w, at vi allernådigst haver bestilt oc forordnet, Peder Sørensen at være stads bedemand j vor købstad Ålborg, oc der at bede til alle bryllupper oc begravelser, som der sammesteds forefalder oc sker. Til hvilken ende han skal forpligt være, alle oc enhver som hans tieneste j så måder behov haver, selv eller /:når fornødenhed det kræver:/ ved en visse fuldmægtig, oc dertil dygtig person med tilbørlig flid oc redebonhed, når oc så ofte påfordres, skal betiene imod liderlig oc billig betaling, såfremt han denne vores benåding agter at nyde. Forbydendes etc. Hafnia 2 august 1669.

126
Oprejsning udi en sag med en qvindes person, navnlig Maren Jensdatter som har fød barn i løndom.

F3tius G a w, at eftersom for os allerunderdanigst andrages, hvorledes en qvindes person, Maren Jensdatter af Hårup udi Nørhald herred, for nogen tid siden udi dølgsmål, et drengebarn haver født, men som sligt ikke i tide skal have været åbenbar, at dets nedfart på fersche fode, ved sandemænd lovligen have kundet tilfulde blevet udforsket, er derfore nu, om dennes vores allernådigste opreisning, ansøgning giort. Thi haver vi allernådigst bevilget oc tilladt at samme sag må efter sædvanlig lands lov oc ret igien på ny anfanges, påtales oc tilende føres etc. Hafnia 3 august 1669.

Notat: U affordret og igen casseret.

127
Anders Jensen af Nykøbing i Mors som j sidste engelske oc hollandske krig mistede sit skiberom fik derfor bevilling på at besøge got folk om hielp, oc at udsætte bechen for kirkedørene her i riget. Hafnia 5 august 1669.

Notat:
U-affordret oc igien casseret.

128
Fru Sophie Sehested, afg Ulrik Sandbergs, fik bevilling på at oppeberge af nogle broers indkomst, så vidt som hun oc hendes mand, på deres reparation havde bekostet.

F3tius G a w, at eftersom fru Sophie Sehested, afg Ulrik Sandbergs til Bøgested, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes han på de hannem af os d 8 august anno 1667, udi forvaltning forundte broer, adskillig bekostning haver giort, nemlig Jerslev, Vrangbeck oc Jllebro j Børglum oc Jerlev herreder etc. Bevilger, at hun af samme broers korn, som billigen eragtes kan, forskrevne broers giorte bekostning kan beløbe. Hafnia 6 august 1669. [Se tidligere].

129 - 130
Johan von Achen, fik arrest på Hamborger gods, for hvis han hos Key Hollender oc Morten Møller haver at prætendere. [3 sider - se tidligere] Hafnia 6 august 1669.

Notat: Disse tvende breve no 129 og 130 ere begge uaffordrede oc casserede.

149 - side 682.
Mads Jensen af Ringkøbing, bevilling at sætte bechen for kirkedørene i Danmark og Norge.

F3tius G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning oc begiering, allernådigst haver bevilget oc tilladt, at Mads Jensen af vor købstad Ringkøbing /:som i sidste Svenske feide, både til lands oc vands, haver lid adskillige store skader, och derover ganske i armod, och creditz spilde, er geråden:/ må lade udsette bechen for kirkedørene i købstæderne, i vore riger Danmark oc Norge for alle och enhver, som af christen medlidenhed hannem noget derudi gifue ville. Hafnia 15 september 1669

150
Ægteskabs bevilling.

Hr Christen Thomsen i Skive, bevilling på ægteskab oc vielse i huset.

F3tius G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning och begiering, allernådigst haver bevilget och tilladt, at Christen Thomsen, borgemester j vor købstad Skive, oc Vibeke Iversdatter, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at hun med hans forrige afg hustru, udi andet och fierde led, er beslægtet, dog skal de først på tilbørlige steder, bevislig giøre, at de hinanden ej nærmere, end som forskrevet står, udi slægtskab eller svogerskab pårører, så og noget efter deres middel och leilighed, sampt amtmandens och superintendantens sigelse, til næste hospital udgive. I lige måde, haver vi allernådigst bevilget, at de uden foregående trolovelse och liusning af prædikestolen, må hiemme i huset sammenvies, dog at kirken och dets betiente, samt skolen, fattige och andre vedkommende, derover intet afgår.
Hafnia 15 september 1669.

151
Hr Villads Nielsen, af Udbyneder obent brev om hielp af kirkerne i Års [Århus] oc Viborg stifter, formedelst skade och ildebrand.

F3tius G a w, at eftersom hæderlig och vellærd hr Villads Nielsen, sognepræst til Udbyneder och Kastbjerg sogne, for os allerunderdanigst haver ladet andrage och beklage, hvorledes hans hus och gård, med alt hvis formue, och en stor del af qvæg, for nogen tid siden, af ulykkelig ildebrand er bleven forbrændt, så han derover i største armod och elendighed, er geråden. Thi haver vi allernådigst bevilget och tilladt, at han til forskrevne sin præstegårds opbyggelse må nyde en rdr af hver kirke, i Århus och Viborg stifter etc. Hafnia 15 september 1669.

155
Ribe anlangende kramboder på kirkegården, oc øde pladsers jndplantning.

F3tius G a w, at eftersom for os allerunderdanigst andraget er, hvorledes de fremmede, som til marcheder, [til] vor købstad Ribe, med deres vahrer af hør, hamp oc andet, ankommer, der med på Kirke gården sammesteds, med heste oc vogne indkiører, oc deres boder opbygger, hvorimod torvet, som til sådant forordnet er, ganske ledig stander, da ville vi hafue budet och befalet, så oc hermed strengeligen oc alvorligen, biuder oc befaler alle oc enhuer, som med nogen slags vahrer der til staden, til torvs ankommer, at de herefter dermed, på de forordnede torv oc steder, sammesteds udstår, så frembt den eller de som herimod giør, iche der for ville stande til rette, oc straffis som vedbør; Desligeste, eftersom på de øde hussteder och pladtzer, som både  fremmede, oc en del indvohnerer tilhører stor, U-reenlighed? schal findes. Da ville vi jligemåder, hermed anbefalet haue, at de som sådanne eyendomme oc pladzer eyer och tilhører, dennem strax, eller inden et half års forløb, efter at dette vores åbne bref forkyndet vorder, med plancher lader inlukke, eller de til os oc byen, forbrut oc forfalden at være, huor efter alle oc enhver vedkommende, sig allerunderdanigst hauer at rette, oc for schade at tage vare, gifuet etc.  Hafnia den 22 september 1669.

158
Julius Frederich Frederichsen, privilegium på apothechet i Viborg.

F3tius G a w, at eftersom doctor Johan Christof Erritzaive? forrige apothecher i vor købstad Viborg, bemte sit apothech til Julius Frederich Frederichsen, haver overdraget, da haver vi efter allerunderdanigst ansøgning oc begiering, allernådigst bevilget oc tilladt, at bemelte Julius Frederich Frederichsen, må efter sin egen erbiudelse och på sin egen bekostning, et tilbørligt ustraffeligt apothech, der sammesteds indrettet etc [over 3 sider]. Hafnia 25 september 1669.

167
Gotfred Bøhm, at må bruge sit orgelverch, symphoni, positif och andet.

F3tius G a w, at eftersom Gotfred Bøhm, organist til vor Frue kirke i vor købstad Århus, for os allerunderdanigst klageligen haver ladet andrage, hvorledes hannem af Henrich Bertelsen Kloche, musicus jnstrumentalis der samme steds, skal forbuindes at giøre sin tjeneste til små conventer, och hvor ingen stor music, formedelst sorg eller anden tilfald, begieres eller bruges, oc det formedelst, at det bref som vi forne Henrich Kloche år 1668, på bemte musici jnstumentalis forretning, allernådigst forundt hauer, formelder at han alene måtte betiene, så efterdi erfares, at fornte Gotfred Bøhm, iche af den ringe løn som han af kirken for organists bestilling er tilsagt, oc dog ej i disse tider, rigtig skal kunne bekomme, sin livs ophold oc levnetsmidel skal kunde have, med mindre han derforuden i andre måder af sin kunst han haver lært, nogen nytte måtte søge, vores mening udj forskrefne vores forrige udgivne bref, ey heller haver været, hannem sin billig ophold oc næring, dermed ganske at betage, oc som han ydermere foregiver, at bemte Henrich Kloche, iche kand leege på positiv, symphonie, da såfremt det sig således forholder, hafver vi efter allerunderdanigst ansøgning oc begiering, allernådigst for got anset oc billigt eragtet, at bevilge oc tillade, så oc hermed bevilger oc tillader, at forne Gotfred Bøhm må indtil anderledes tilsigendes vorder, med sit positiv Symphonie, och huis andet han lært haver, oc den anden iche kan, gotfolch i bemte Århus oc der omkring, som hans tieneste i så måder fornøden haver, ubehindret opvarte, mens ellers skal han bemte Henrich Kloche, i huis han self personlig kan forrette, ingen indpas giøre i nogen måde. Hafnia 13 oktober 1669.

168
Jens Jacobsen och Christopher Jacobsen, beskiermelse brev anlangende en drabs sag til des udførsel, selv at procedere.

F3tius G a w, at eftersom Jens Jacobsen oc Christopher Jacobsen i vort land Jylland, for allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes dem saggives for en person, ved navn Peder Knudsen, som for nogle års tid siden skal være ihjelslagen, for hvilken sag de formener sig ved retten at ville befri, oc til den ende dette vores  beskiermelse brev haver været begierende. Da haver vi allernådigst vendt, og givet vores kongelig fri og sikker lejde og beschermelse, til och fra retten etc. Hafnia 13 oktober 1669.

174
Jochum Irgens, bevilling på Øxen at udføre.

F3tius G a w, vi haver allernådigst bevilget oc tilladt, at Jochum Irgens til Vestervig, må denne ene gang her af riget, fra vor købstad Ribe lade udføre halftredsinds tiufge Øxen, dog at vores tilbørlig told oc rettighed, der af erlægges, oc denne vores allernådigst gifne beuilling, til tolderen på det sted samme Øxne udføres, lefueret vorder, eftersom den ey mere end denne ene gang, skal gielde. Hafnia 15 oktober 1669.

175
Hr Jacob Sørensen i Århus, arrest over tuende sine forrige tienere navnlig Poul Knudsen oc Knud Nielsen.

F3tius G a w, at eftersom Jacob Sørensen borgmester, i vor købstad Århus, och forrige forvalter over Gabriel Marseli gods, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes tvende hans tienere, nemlig Poul Knudsen oc Knud Nielsen, for nogen tid siden, efter at han godsets forvaltning resignerede, deres tieneste foruden nogen pas oc afsked haver fraløbet, oc aldelis ingen rede, eller regnskab for adskillige mange, och store opbørseler, den ene på 5 års tid, oc den anden på 2 års tid giort i nogen måde. Kongen bevilger, at han må lade dem anholde oc arrestere, hvor de i vore riger oc lande findes etc. Hafnia 16 oktober 16679.

178
Obent brev anlangende, fru Birgitte Bildes lig, at flytte til Lisbjerg kirke, och begrafues.

F3tius G a w, at vi allernådigst haver bevilget oc tilladt, at fru Birgitte Bilde, som for kort tid siden i vor købstad Århus er afgangen, hendes lig til Lisbjerg kirke henføres, och begrafues. 18 oktober 1669.

183
Søren Jensen och Mathias Sørensen, fick pardon formedelst den clammeri, de med slotsfogden haft have.

F3tius G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning och begiering, haver tilgivet och efterladt Søren Jensen, indvohner ved vort slot Skanderborg, såvel som hans søn, Mathias Sørensen, huis forseelse som af dennem formedelst slagsmål med slotsfogden der sammesteds, udi vores diur hauge ved bemte Skanderborg, beganget er, och derfor udi vores nåde oc unåde hendømt, for videre straf och tiltale, så de nu for forschrefne forseelse, aldeles må være fri och forskånet, samt være och hvor de lyster. Forbydendes etc. Hafnia 28 oktober 1669.

184
Ægteskabs bevilling.

Jon Rasmussen fra Calø amt bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning och begiering, allernådigst haver bevilget och tilladt, at Jon Rasmussen, barnefødt i Dråby sogn i Calø amt, och Dorthe Jensdatter af Koldinghus amt, må udi ægteskab sammenkomme, uanset de huer andre udi tredie led, skal være beslegtiget, dog skal de først bevise, så og noget til næste hospital udgive etc. Hafnia 28 oktober 1669.

185
Ægteskabs bevilling.

Jacob Nielsen Lundgård, danske skolemester, och klocher udi Skive, bevilling på ægteskab.

F3tius G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning och begiering, allernådigst haver bevilget oc tilladt, at Jacob Nielsen Lundgård, danske skolemester och klocher, udi vor købstad Skive, och Else Christensdatter, må udi ægteskab sammenkomme, alligevel de hinanden udi tredie lede ere beslegtede, dog skal de først bevise, så og noget til næste hospital udgive etc. Och eftersom bemte Jacob Nielsen Lundgård, vidnesbiurd och skudsmål med sig fører, at hand sig schicheligen och vel forholdet hafuer, dend stund han dansk skolemester, och klocher der sammested veret hafuer, da ville vi hannem hermed allernådigst, i samme bestillinger confirmeret hafue, så at hannem dem fremdelis herefter, som tilforn skal niude oc beholde, så lenge hand sig derudi tilbørligen schicher och forholder, forbydendes etc. Hafnia d 28 oktober 1669.

189
Niels Lauritzen Ås i Ålborg, at må lade sig bruge for procurator.

F3tius G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning och begiering, allernådigst haver bevilget och tilladt, at Niels Lauritzen Ås, indvohner udi vor købstad Ålborg, må fremdeles herefter som tilforn, betiene gotfolk der samme steds, som det begierendes vorder, udi huis retfærdige sager til tinge, rådstue eller på andre tilbørlige steder, ved retten kan have at udføre etc. Hafnia 3 november 1669.

192
Doctor Henrich Skritmeyer, fik efterladelse anlangende en forseelse, som var begået med det trykte papir udi en contract, som han af doctor Andreas Koster bekommet haver.

Drejer sig om en forseelse, som imod den udgivne forordning om trykt papir, skal være sket, anlangende et købebrev, som doctor Andreas Coster i Århus, på hans afg faders gård, til doctor Henrich Skritmeyer udgiven haver etc. 5 november 1669.

193 - 194
Jens Sørensen Klein i Viborg, fik beskiermelse brev imod Jens Joen sammesteds. Hafnia 6 november 1669.

Notat: Disse tvende breve, nemlig no 193 og 194 ere begge igien uaffordret oc casseret.

200
Nicolai Brydenborch, at være dansk skolemester i Ålborg.

F3tius G a w, at vi allernådigst haver bevilget oc tilladt, at Nicolai Brydenborch, tyske skolemester i vor købstad Ålborg, må tillige være danske skolemester udi St Bodil sogn der sammesteds, j den forrige afgangne skolemesters sted, dog skal han tilforpligt være, samme skoletieneste med største flittighed at forestå etc. Hafnia 17 november 1669.

201 - 202
Christen Sørensen, studiosus, fich sin lejermåls forseelse efterladt.

F3tius G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning oc begiering, allernådigst haver tilgifuet og efterladt ,Christen Sørensen, studiousu, hvis forseelse som af hannem, med hans trolofuede fæstemø, udi lejermål beganget haver, så samme forseelse iche skal være hannem hinderlig, at han jo des uagtet til præstekald eller andre gejstlige bestillinger, må befordres og komme, hvor det louligen ske kand. Forbydendes etc. Hafnia 18 november 1669.

209
Christian Fischer, confirmation på en contract imellem sig, og sine stifbørn, anlangende deres fæderne og møderne arf, findes i Sjællandske obne breve den 3 december 1669.

210
Christian Tausen j Fredericia, fik beskiermelse brev prolongation,  for sine udlandiske creditorer. [Forlængelse - se tidligere].
Hafnia 4 december 1669.

226
Hr Lauge Pedersen Sønderho, præst på Fanø, confirmation på en contract med hans formands hustru Anne Iversdatter.

Fremgår bl a, at en irring er opstået imellem sognepræsten til Nordby sogn på Fanø, hr Lauge Pedersen Sønderho og afgangne Ditlev Hansens, fordum sognepræst idbid, hans efterleverske hæderlig og gudfrygtig qvinde Anne Iversdatter, da formedelst al uenighed, besværlighed og omkostning, at forekomme på begge sider, er de med hverandre contraheret og sluttet en overenskomst - over 5 sider. Konfirmeret af Kongen. Hafnia den 29 december 1669.

230
Herman Stenvig j Fredericia, fich beskiermelse bref, for sine udlændiske creditorer.

F3tius G a w, at eftersom Herman Stenvig j vores stabelstad Fredericia, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes han af sine udlændiske creditorer, på det strengeste skal overiles, og til dem udi hast med rede penge, at contentere ey nu skal vide middel, helst efterdi, en stor del af hans formue, udi huse og bygninger skal bestå, som han uden sin største skade, og uagtet ey så hastig kan afhænde, da haver vi allernådigst bevilget oc tilladt, at han må for deres krav, på to års tid fra dette vores obne brevs dato at beregne, være fri og forskånet, på det han imidlertid, desto bedre kan komme igen på fode etc. 31 december 1669.

Side 742b

Anno 1670:

9 - side 745

Fredericia fik ydermere priveligier om adskilligt.

F3tius G a w, at vi vor stabelstad Fredericia til ydermere opkomst och forfremmelse, efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, efterskrevne benådinger och privilegier, fremdeles haver undt och gifvet, så oc hermed forunder oc giver.

Bl a: For det første at de i tvende om efter de den 9 november 1661 gifne priveligiers anden artikel af de første 10 år endnu står tilbage må prolongere og fremdeles 10 år forbedres. Hafnia 22 januar 1670.

 9 - side 745b
Fredericia fik ydermere privilegier om adskilligt.

F3tius G a w at vi vor stabelstad Fredericia til ydermere opkomst og forfremmelse, efter allerunderdanigst ansøgning og begiering efterskrevne benådinger og privilegier fremdelis hafver undt og givet, så og hermed forunder og giver som følger.

1)
For det første at de tuende år som /:ofver voris den 9 november 1661 gifne privilegiers anden articul:/ af de første 10 år endnu står tilbage, må prolongeris [forlænges], og fremdelis 10 år forbedres, og til den ende byen imidlertid for alle ordonaire og extraordinaire pålæg såsom bådsmands schat og alle andre borgerlige onera efter bemte forrige givne privilegiers vidtløftigere indhold aldelis være fri og forskånet.

2)
At i steden for den toldfrihed vi tilforn bemte voris stabelstad Fredericia allernådigst haver privilegeret med, må af efterschrevne varer, som der til staden indføris og enten sammesteds consummeris, eller igen derfra bortsendes og forhandles, aldelis toldfrie såvel j ind som j udførselen passere, 500 oxehoveder fransk vin, 30 oxehoveder Fransk brendevin, 30 støcher Spansk og Rinsk vin, 50 lester alle slags fremmed Øll, 50 kister tobac, 200 skipper Jern, 200 skipper Hamp og Hør. 2000 pund pentledder [læder?] jrcter og cordowon. 50 lester Torsk og Sild. 20 skippund Stockfisk. 50 skippund Humle. 5000 pund Sucker. 6 lester Hørfrø. 15 lester Beeg og Tierre og 50 heste af den størrelse som told ordinancen i så måde tillader.

3)
At alle jndvånere der j staden, være sig voris egen kongelige betiente, eller under militcen der sammesteds værende officerer, som til borgere eller andre noget self skyldige ere, må udi sådanne gieldsager lige ved andre borgere for den civil ret søges og tiltales, hvor de og skulle svare.

4)
Med marquetenterie under soldaters? skal fremdeles forholdes efter voris allernådigste åbent bref som Fredericia den 31 maj år 1665, derom haver erlanget.

5)
Hafver vi og allernådigst beuilget, at den halve schilling af hver dalers værdi af hvis der for byen ind - eller udskibes, som vi ved voris den 10 februar ao 1664 udgangne åbne bref allernådigst haver beuilget, at oppeberges til rådstuen, samt broens og rådhusets fornødenhed. må herefter efter magistratens der sammesteds egen giorde forslag, indtil videre anordning elene til broens bekostning og vedligeholdelse oppeberges og forbruges. Thi forbyde vi etc. Hafnia d 22 januari 1670.

12
Egert Abildgård og hans frue Dorthe Lyche, brev på Synderup bro j Hornum herred j Jylland.

F3tius G a v at vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Egert Abildgård, såvel som hans hustru Dorthe Abildgård, må udi begge deres livstid, under forvaltning annamme og have Sønderup bro i Hornum herred og til des vedligeholdelse og opbyggelse årligen oppeberge og nyde hvis indkomst og rettighed som der til ligger og sædvanligen tilligget haver, dog skal Egert Abildgård og bemte hans hustru pligtig være samme bro således at lade forfærdige og vedligeholde, at ingen med billighed sig derover  kan have at besværge, såfremt de denne vores bevilling agter at nyde. Thi forbyde vi derfor hermed og befale, samtlige vores bønder og almue, som til bemte bros bygning og vedligeholdelse plejer og bør contribuerer, at de des rettighed og indkomst årligen og j rette tider til forne Egert Abildgård, hans hustru eller deres fuldmægtig rigtig yder og leverer såfremt de iche derfor vilde stande til rette som vedbør. Forbydendes et. Hafnia den 28 januar 1670.

Notat: U-affordret og igien casseret.

Færdig med læsning og afskrift film M528706 - jyske registre fra Rigsarkivet.

År 1660 - 1670. 

 

Derefter følger register som jeg ikke anvender da alle breve er gennemset. 

Til toppen

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

 Til index

 Til jyske blandet 1670

 Til jyske blandet-02