|
4de del af blandede:
Jyske registre Film fra Rigsarkivet:
M 528706 - 528707 + 460486 – 460496
+ 544329 + 544331 + Kongelige bevillinger vedrørende degne og præstesager m v. Materialet der dækker frem til 1799 vil blive indlagt, efterhånden som jeg får det bearbejdet. NB: Der er ikke rettet til nu-dansk. Kilde: Film fra Rigsarkivet M 528706 Jyske registre C 1660 - 1670 Anno 1661:
39 - side 45b F3tius G a w, at vi efter underdanig anmodning och begiering, nådig hafuer bevilget och tilladt, at Anna Povlsdatter, forrige superintendant udi Viborg stift, hans efterladte enke, må årligen til hendes, och hendis børns underholdning, bevilges och oppeberge af hver kirke udi Viborg stift 1 rdr. 26 april 1661. Anno 1662:
44 [er også
indlagt på siden med lejermål]. F3tius G a w, at eftersom Jep Christensen, rector schole udi vor købstad Holstebro, for os underdanig haver ladet andrage, hvorledes hans hustrue, efter deris bryllup nogle få uger, er for tidlig kommen udi barselseng, med underdanig begiering, vi hannem samme forseelse nådig ville tilgive og efterlade, da haver vi nådig tilgivet og efterladt, så og hermed tilgiver og efterlader, bemte Jep Christensen Sølgård, samme hans begangne forseelse, så han til kirke og skoletieneste, hvor det louligen efter ordonantzen, og andre om kald udgangne forordninger, skee kand, må lade sig høre og kalde, forbydendis etc. 16 juni 1662. Anno 1663:
37 F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig hafver bevilget og tilladt, at Anne Poulsdatter, afg Frantz Rosenbergs, fordum superintendant over Viborg stift, hans efterladte enche, må årligen til hendes og hendes børns underholdning, oppeberge og bekomme, indtil vi anderledes tilsigendes vorder, en rigsdaler af hver kirke udi Vendelbo stift, thi biude og befale vi stiftschriverne sammesteds, såvel som prouster, cannicher, og alle andre som forschrevne kirkers reges vedkommer, at de bemte Anne Poulsdatter, eller hendis fuldmægtig, samme rdr årligen som forschrefvet står, og følgagtig være, ladendes det ingenlunde. Givet etc Hafnia d 13 juli 1663. Side 254 Anno 1664:
26 F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig haver bevilget og tilladt, at Mathis Søfrensøn, degn og klocker udi vor købstad Randers, må fremdeles herefter, såsom hidindtil sine tilforn betroed degnekald, samt klocker bestilling, der sammesteds betiene og betiene lade, og dermed des rettighed og indkomst, såsom hans formænd oppeberge og niude, dog skal hand tilforpligt være, samme bestillinger skikkeligen, og tilbørligen at forestå og bethiene, som ingen billig klagemål derfor over hans kommer, såfremt han denne agter at nyde, og ellers stande til rette som vedbør, forbydendes etc. 5 april 1664.
54 F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig have bevilget og tilladt, at Peder Pedersen Molbo af vor købstad Randers, må formedelst den af forleden ildebrand, hans tilføjede store skade, bechen for kirkedørene udi alle købstæderne, her i vort rige Danmark udsætte for alle og enhver, som af christen medynk hannem til sin skades opretning, derudi give ville, desligeste må hand og gotfolk, her udi vor residentzstad København om hielp besøge lade, thi forbiude vi etc. 22 juni 1664.
74 F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig haver bevilget og tilladt at Mathis Søfrensøn, klocker i vor købstad Randers, må formedelst den af forleden skadelig ildebrand, hannem tilføjede store skade, becken for kirkedørene, udi alle købstæderne her i vort rige Danmark udsætte, for alle og enhver, som af christen medynk, hannem til sin skades opretning derudi give ville, desligeste må han og godtfolk, her vor residentzstad København, om hielp besøge lade, thi forbyde vi etc. 22 juli 1664. Side 334 Anno 1665:
11 F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig hafuer bevilget og tilladt, at Peder Nielsen i vor købstad Randers, må formedelst den forledelig ildebrand, hannem tilføyede store skade, bechen for kirkedørene udi alle købstæder her i vor rige Danmark udsætte, for alle og enhver, som af christen medynk ham til sin skades opretning, derudi give ville, desligeste må hand, og gotfolk her i vores residentzstad København om hielp, besøge lade. 16 marts 1665. Side 404 Anno 1666:
8 [er også
indlagt på siden med Fredericia] F3tius G a w, at eftersom Diderich Berck, tysk skolemester og degn i den tyske kirke udi vores stabelstad Fredericia, underdanig begierer, vores nådig confirmation på efterskrevne obne brev, lydendes ord efter andet som følger: præcident, borgemester og råd, udi den kongelige stabelstad Fredericia, giøre vitterligt, at vi til videre, haver bevilget og antaget, så og hermed bevilger og antager, Diderich Berck, at må være tysk skolemester her i staden, så lenge hand udi i samme sit embede, flitteligen og troeligen informerer og lærer gotfolches børn, uden nogen mangel og klagemål, skal ingen anden giøre hannem nogen indpas, og dersom sådan hans flittighed fornemmes og befindes, ville vi og hannem, før nogen anden j fremtiden, når den tyske kirke vorder indrettet, deruedi? efter meriteter forfremme, hvorom hannem efter begiering, dette skin meddeles, dets til vidnesbyrd under voris steds zignet. Fredericia d 7 september ao 1765. Confirmeret og stadfæstet, Hafnia den 1 februar 1666. [I overskrift står der Diderich Bergh]
17 F3tius G a w, at vi nådig hafuer bevilget og tilladt, at Christen Jensen Skomager af vor købstad Sæby, må formedelst din erlidende store schade af ildebrand, lade sette bechen for kirkedørene, i vores residentzstad København, såuelsom udj de købstæder, hvor hans reise, sig på hjemveien herfra, og til bemte Sæby begifver, for alle og enhver, som af christelig medlidenhed, hannem formedelst forschrefne årsager, noget gifve ville, forbydendes etc. Hafnia 13 marts 1666.
36 - side 418b F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig haver bevilget og tilladt, at Hans Knudsen, indvåner J vor købstad Randers, må formedelst sin store tilslagne søskade /:idet hans schiberum, med alt indehavende for Fladstrand, gansche er forgåed:/ lade sette bechen for kirkedørene her i vort rige Danmark, for alle og enhver, som af christelig medlidenhed, hannem noget derudi gifve ville. Gifvet etc. Hafnia den 16 juni 1666.
78 [er også
indlagt på siden med
Fredericia] F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig hafwer beuilget og tilladt, at den tydske menighed i vor stabelstad Fredericia, må /:foruden hvis vi af kirkernes indkomst j vort rige Danmark, og i andre måder, til den kirkes opbyggelse, som der sammesteds fremdeles forordnet er at schall opbygges, allerede hafuer beskiget?:/ alle og enhver som der til noget godvillingen gifve ville, om videre hielp og undsætning ved deres fuldmægtige lade besøge, så og bechen for kirkedørene udsætte. Thi forbyde etc. Hafnia 16 oktober 1666. Side 442 Anno 1667:
2 F3tius G a w, at eftersom hæderlig og vellærd hr Knud Erichsen Bruun, sognepræst til Oddense og Otting sogne udj Salling j vort land Nørre Jylland, for os underdanig hafver ladet andrage og sig beklage, hvorledes han den d 24 søndag efter trinitatis sidst forleden, sig udi alterens sacramentets administration, formedelst sin høye alder, og deraf forårsagende suaghed på sin hukommelse hafver forset, i det at efter formaningen var sched, er bønnen og indstiftelsens ord forbigåed, da hafver vi efter bemte hr Knud Erichsens efter herom underdanig ansøgning og begiering, forschrefne begangne sin forseelsen af kongelig nåde denne gang så vidt tilgifvet og efterladt så og hermed tilgiver og efterlader, at hand kaldet herefter ved en capellan, som hand self schall lønne, må lade betiene, og siden self nyde resten af ald kaldets herlighed og indkomne, og hafver vi nådig beuilget og tilladt at han til samme capellanie, må antage hæderlig og vellærd person Anders Lauritsen Kilstrup, som efter bemte sognepræstes dødelige, afgang frem for nogen anden, sognepræst der samme steds, må og schall forblifve, såfremt hand efter foregående examen, til præsteembedet døgtig befindes, og sig tilbørlig og schichelig forholder, forbydendes etc. Hafnia 2 januar 1667.
93 F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, haver bevilget og tilladt, at Peder Lauritzen, af vor købstad Sæby, som formedelst ulykkelig ildebrand, er i armod kommen, så og der foruden, sit siun [syn] ganske mist, må lade sætte bechen for alle kirkedørene her i riget, for alle og enhver, som af christen medynk, hannem noget til bartscher løn og hielp, imod bemte sin tilføjede store skade give ville. Forbydendes etc. 29 juli 1667.
118 F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, haver bevilget og tilladt, at Thomas Nielsen af vor købstad Ålborg, må formedelst sin erlidte store søskade, så og udstandende prehsur, udi seneste Københavns belejring, lade got folck udi vore riger Danmark og Norge, om hielp søge, så og bechen for kirkedørene udsætte, for alle og enhver, som af christelig medlidenhed, hannem noget derud gifve ville. Gifvet etc Hafnia d 21 august 1667. Side 523b Anno MDCLKVIII 1668:
92 F3tius G a w, at vi efter underdanig ansøgning og begiering, nådig haver bevilget og forundt, at Claus Søfrensøn, skolemester ved den liden latinske skole i Skanderborg, må til samme sin skoletieneste, betiene Slots degne kaldet sammested, som hans fader nu betiener, og formedelst alderdom og skrøbelighed, for hannem skal ville oplade, så og derhos, nyde den samme løn som slotsdegnen og skolemesteren sammesteds, af os nådig årligen haver været tillagt. Forbydende etc. 20 maj 1668.
117 F3tius G a w, vi haver nådig bevilget, at Knud Madsen Krag, udi vor købstad Ålborg, må lade bechen for kirkedørene, her udi vores residentzstad København og Christianshavn, for alle og enhver, som af christen medlidenhed, hannem noget derudi gifue ville. Skrevet etc. Hafnia 18 juni 1668.
168
F3tius G a v, at
eftersom for os underdanigst andrages, at Bjørnsholms kirke i vort
land Nørre Jylland, skal være så gansche brøstfeldig och forfalden,
at den iche ved sin egen indkomst kand forhielpes, langt mindre, af
nye opbygges, og os elskelig Niels Juul Axelsen til Biørnsholm, ved
samme sin gård på sin egen bekostning, haffuer begyndt at lade bygge
et gennemmuret hus, som vender med den ene side ud mod kirche
gården, nest ved som den store øde Kloster kierche fordum standen
hafver, och med den anden side, ud til bemelte Biørnsholms borregård
[borggård], huor det sammesteds giør fierde hus, og hellers med
begge gaulerne imod øster og vesten, som af os elskelig Ove Juel sl,
hans erklæring, på bemeldte Niels Juels Axelsens underdanigste
udgifne supplication, videre fornemmes, da hafuer vi efter
underdanigste ansøgning, och begiering, nådigst bevilget och
tilladt, så och bevilger och tillader, at samme hus, til en ret
sogne kirche, udi Biørnsholms sogn, i stedet for den forrige, må
forfærdiges og indvies, og nyde samme rettighed og indkomst, som
forrige Biørnsholms kierche nydt hafuer, dog at iche bemelte Niels
Juul eller hans aruinger og efterkommere sig under det sche Jus
patronatus, dertil i nogen måde tilegner, eller nogen kieldelse oft?
grundes? Prædenterer, och haue vi nådigst forundt, bemelte Niels
Juel, hans materialer af træværk och sten, der kand findes at være
tienlig, ud af den gamle forfaldne kierche, og det at giøre sig så
nyttig som hand bedst ved og kand, forbydendes etc.
192 F3tius G a w, at vi nådigst haver bevilget och tilladt, så och hermed bevilger og tillader, at Laurits Christensen af vor købstad Århus, som formedelst tilføjet skade, i forleden krig, og anden ulykkelig tilfald, er bleven ruineret, måde lade bechen for kirke dørene, udi købstæderne her udi vort rige Danmark udsette, for alle og enhver, som af christelig medlidenhed, hannem noget derudi til sin schades opretning, gifue ville, forbydendes etc. Hafnia 13 november 1668. Side 622. Anno MDCLXIX - 1669:
22
42
62 - side 646 F3tius G a w, at vi af kongelig gunst og nåde, denne gang allernådigst haver tilgivet og efterladt, hvis forseelse som af hr Peder Christensen Sinding, sognepræst til Vorde og des annexer, udi Viborg stift j vort land Nørre Jylland skal være beganget, anlangende Alterens sacramentes uddelelse, idet der han til en qvinde, som lå på sin siuge seng var fordret, hende på sit embedz vegne, med sacramentet at betiene, skal han iche alleneste sig ey dertil, så betiden indstillet som fornødenhed udkrævede, efter at hand derom var anmodet, og qvinden var dertil beskichet, mens endog, at hafve holdet hende vinen for munden, efter at hun allerede var død, og iche heller eragtet, at hun ey brødet tilforn hafde annammet, dog schall bemte hr Peder Christensen, sig herefter udi sit embedetz forretning tilbørlige forese, sampt j lif og lefnet, schiche og forholde, som det en retsindig Guds ord tiener j alle måder eigner og vel anstår, under straf som vedbør, forbydendis etc. Hafnia 18 maj 1669.
95
109
F3tius G a w at
eftersom hæderlig og vellærde hr Jens Avesen Prendtzler, sognepræst
til Tørslev [Øster Tørslev] og Dalbyover sogne, for os
allerunderdanigst haver ladet andrage og beklage, hvorledes hans
præstegård tillige med hans middel, af ulykkelig ildebrand d 1 juli
sidst afvigte, ganske er bleven afbrændt, hvorover han sig udi stor
skade og armod er gerådet. Thi haver vi bevilget og tilladt, at han
af hver kirke udi Århus og Ålborg stifter, som befindes at være ved
middel og forråd, må nyde og bekomme, en rigsdaler, thi forbyde vi
etc.
149 - side 682. F3tius G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Mads Jensen af vor købstad Ringkøbing /:som i sidste Svenske feide, både til lands og vands, haver lid adskillige store skader, och derover ganske i armod, och creditz spilde, er geråden:/ må lade udsette bechen for kirkedørene i købstæderne, i vore riger Danmark og Norge for alle och enhver, som af christen medlidenhed hannem noget derudi gifue ville. Forbiudendes etc. Hafnia 15 september 1669
151
F3tius G a w, at
eftersom hæderlig och vellærd hr Villatz Nielsen, sognepræst til
Udbyneder och Kastbjerg sogne, for os allerunderdanigst haver ladet
andrage och beklage, hvorledes hans hus och gård, med alt hvis
formue, och en stor del af qvæg, for nogen tid siden, af ulykkelig
ildebrand er bleven forbrændt, så han derover i største armod och
elendighed, er geråden. Thi haver vi allernådigst bevilget och
tilladt, at han til forskrevne sin præstegårds opbyggelse må nyde en
rdr af hver kirke, i Århus och Viborg stifter etc.
155 [er også
under forskelligt]
F3tius G a w, at
eftersom for os allerunderdanigst andraget er, huorledis de
fremmede, som til marched er, vor købstad Ribe, med deres vahrer af
hør, hamp og andet, ankommer, der med på Kirche gården sammesteds,
med heste og vogne indkiører, og deres boder opbygger, huorimod
torfuet, som til sådant forordnet er, gandske ledig stander, da
ville vi hafue budet och befalet, så og hermed strengeligen og
alvorligen, biuder og befaler alle og enhuer, som med nogen slags
vahrer der til staden, til torfs ankommer, at de herefter dermed, på
de forordnede torf og steder, sammesteds udstår, så frembt den eller
de som herimod giør, iche der for ville stande til rette, og
straffis som vedbør; Desligeste, eftersom på de øde hussteder och
pladtzer, som både fremmede, og en del indvohnere tilhører stor,
u-reenlighed? schal findes. Da ville vi iligemåder, hermed anbefalet
haue, at de som sådanne eyendomme og pladzer eyer och tilhører,
dennem strax, eller inden et half års forløb, efter at dette vores
åbne bref forkyndet vorder, med plancher lader indlukke, eller de
til os og byen, forbrut og forfalden at være, huor efter alle og
enhver vedkommende, sig allerunderdanigst hauer at rette, og for
schade at tage vare, gifuet etc.
200 F3tius G a w, at vi allernådigst haver bevilget og tilladt, at Nicolai Brydenborch, tyske skolemester i vor købstad Ålborg, må tillige være danske skolemester udi St Bodil sogn der sammesteds, j den forrige afgangne skolemesters sted, dog skal han tilforpligt være, samme skoletieneste med største flittighed at forestå etc. Hafnia 17 november 1669.
226 Fremgår bl a, at en irring er opstået imellem sognepræsten til Nordby sogn på Fanø, hr Lauge Pedersen Sønderho og afgangne Ditlev Hansens, fordum sognepræst idbid, hans efterleverske hæderlig og gudfrygtig qvinde Anne Ifversdatter, da formedelst al uenighed, besværlighed og omkostning, at forekomme på begge sider, er de med hverandre contraheret og sluttet en overenskomst - over 5 sider. Konfirmeret af Kongen. Hafnia den 29 december 1669.
Begyndt film M528707: Anno 1681
3
32
C5 G a w at vi
efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver
bevilget og tilladt, at Jens Lassen Stafning, indvåner i vor købstad
Ribe, må til sin broders Mortens Lassens rancon af Tyrkiet got folch
j vore riger Danmark og Norge om hielp besøge, så og Bechen for
kirkedørene i købstederne frem for alle andre, som iche j lige
tilfelde, voris allernådigste brev derpå bekommet haver lade
udsette, for alle og enhver som af Christen medlidenhed, hannem
noget der udi noget give ville. Forbydendis ex. Hafnia d 15 marts
1681. C5 G a w, at eftersom hr Christopher Nielsen Helsing, sognepræst til Holbæk menighed i vort land Nørre Jylland, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes hans præstegård nu anden gang, med indehavende gods og formue, ved ulychelig ildebrand, den 10 maj sidst forleden, skal være j aske lagt, hvorfor hand i største armod skal være geråden, og uden hielp samme sin præstegård iche igien schal kunne få opbygt, så haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at hand af hver kirke under Århus stift som forråd dertil kunne hafve, må niude og bekomme en rixdaler etc. Hafnia 28 juli 1681.
69 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at os elskelig Doktor Søren Glud, superintendant over Viborg stift og hans efterkommere, må nyde, bruge og beholde de fjorten Capitels agre, liggendes på Viborg mark, udj et fald, norden Hammeldal, som tilforn skal have ligget til Archidia conatum ved Capitlet der sammesteds, til deres årlig indkomsts forbedring, så nyttig giøre som hand eller de, bedst ved og kan. Forbydendes ex. Koldinghus 7 juli 1681.
70 C5 G a w, at eftersom hr Christen Lauridzen Wellejus, sognepræst til Lintrup og Hjerting sogne udj Haderslevhus ampt j Riber stift, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes hans præstegård, tillige med hvis gods og formue hand ejede, ved en ulychelig våde ild, for kort tid siden aldeles skal være lagt i aske, og derfor allerunderdanigst er hielp begierendes, til samme sin præstegårds opbiuggelse. Da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at hand dertil, af hver kirke uden forskiel, enten de ere sub jure patronatus eller iche, og befindes at være ved middel i Ribe stift, både sønden og norden Ribe, må nyde og bekomme en rixdaler. Thi biude vi etc. 7 juli 1681.
110 C5 G a w, at eftersom for os allerunderdanigst er bleven andraget, hvorledes Erritsø kirke i Ribe stift meget skal være brøstfældig og ruineret, og ingen middel skal have, hvormed den igen skal kunde vorde opbiugt, da haver vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, at til bemte kirkes opbyggelse, af hver kirke uden forskel, enten de ere sub jure patronatis eller ikke, udi vort land Nørre Jylland, må gives 1 rdr. Thi byde vi hermed og befale, vores stiftsbefalingsmænd, amptmænd, superintendanter, proprietairer og alle andre etc. Hafnia 16 august 1681.
111
117 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, haver bevilget og tilladt, at Christen Pedersen Bay af vor købstad Mariager, som formedelst ulychelig jldebrand, sine midler haver mistet, hvorover han i armod skal være geråden, må gotfolk i vore riger Danmark og Norge om hielp besøge, så og bechen for kirkedørene, frem for alle andre, som iche deslige tilfelde, vores allernådigste brev bekommet haver, lade udsætte for alle og enhver, som af christelig medlidenhed hannem noget derudi give ville, forbydendes ex. Hafnia 10 september 1681.
117b
129 C 5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, haver bevilget og tilladt, at Søren Sørensen Nygård fra Rougsø herred, hvis højre arm og hånd, ved en ulykkelig hændelse blev sønderslagen og knust, som han siden derfor haver måttet ladet afseufve [afsave], og nu ingen middel har til levnets ophold haver, eller skal kunde fortjene, må godt folk her i vort rige Danmark om hielp besøge, så og bechen for kirkedørene i købstederne lade indsætte etc. Hafnia 30 september 1681.
134 C5 G a w, at eftersom hr Peder Torsen, sognepræst til Rødding og Krejbjerg sogne udi Salling, for os allerunderdanist haver ladet andrage, hvorledes hans præstegård, med indeværende gods og formue, ved ulykkelig ildebrand den 5 juli sidst afvigte, skal være j armod lagt, da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at hand af hver kirke uden forskel, udi Viborg og Århus, som forråd dertil kunde hafve, må niude en rixdaler. Hafnia 8 oktober 1681.
144 C 5 G a w, at eftersom hr Jørgen Offersen, sognepræst Tøstrup sogn i Århus stift har ladet andrage, at hans præstegård ganske skal være brøstfældig, og så godt som snart forfalden, så han ved tilstående vinter, snart ingen husly enten for sig, sin hustru og børn, eller qvæg og korn, skal kunde hafve, da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at han af hver kirke uden forskel, udi Århus og Ålborg stifter, må nyde en rixdaler etc. Hafnia 24 oktober 1681.
148 C5 bevilger og tillader, at Daniel Fischer på Silkeborg, som j nogen tvistighed med hans rette sognepræst skal være geråden, må så længe samme tvistighed varer, sig udj sin saligheds sager, af hvilken præst hand det begierer, lade betiene, dog at hans sognepræst, kirken og dens betiente, ej noget afgår. Hafnia 29 oktober 1681. Anno 1682
1
40 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Friderich Huusman, tolder i vor købstad Ribe og hans hustru, må lade dennem med sacramentet betiene af hvilken præst, enten udi eller omkring Ribe, som af hannem ansøgt vorder, dog at deres rette sognepræst m v, derved intet afgår. Hafnia 18 april 1682.
105
C5 G a w, at
eftersom hr Geerts Viniche sognepræst i vor købstad Grenå, for os
allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes præste residentzen
der sammesteds, for nogen tid siden ved uløchelig jldebrand er
blefven afbrændt. Da haver vi efter her allerunderdanigste giorte
ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, at til
hielp til dens opbiuggelse af hver kirke udi Århus stift, såvel
vores egne som de derunder andres juris patronatus er, og midler og
forråd haver, en rixdaler må opberges. Thi biude vi hermed etc.
143
C5 G a w, at
eftersom hr Ditlef Hansen Aceboe, sognepræst til Vester Velling og
Skjern sogne, for os allerunderdanigst klageligen har ladet
andraget, hvorledes hans præstegård med indavlet korn og tiende,
samt andre hans bedste og meste middel og formue, den 1september
sidst forleden i nærværende år, formedelst lynild og torden, skal
være bleven forbrændt, så han derover i armod og vidtløftighed er
geråden. Bevilges og tillades, at han af hver kirke i Nørre Jylland,
som ved middel og forråd er, må til hjælp af hver en rdr oppeberge
etc.
56 Vi haver efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, at os elskelig Gerhard Broghdorph, vores jægermester og general adjudant, såvel som hans hustru og børn, må formedelst, at de det danske sprog ej fuldkommen ere mægtige, lade sig i deres saligheds sager, af den tyske præst i vor Stabelstad Fredericia betjene, dog, at deres rette sognekirke, præst etc intet afgår. Gottorp den 23 juni 1684.
75 C5 G a v, at vi allernådigst haver bevilget og tilladt, at os elskelige jomfruer Anne og Birgitte Kruse til Baggesvogn, må fremdeles efter vores den 6 marts 1672 allernådigste brevs formelding, her efter i stedet for deres sognekirke til Baggesvogn, søge Bindslev kirke, som til en anden deres gård skal være sognekirke, i deres saligheds sager. Frederiksborg den 10 september 1684.
103 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, samt stiftbefalingsmandens og superintendantens giorte erklæring, allernådigst haver bevilget og tilladt, at afgangne Dr Peder Kragelund, forrige superintendant over forne Ribe stift, hans efterladte enke, må udi allernådigst henseende, til hans lange tjeneste i samme embede, og hendes itzige slette forhold, af samtlige kirker i Ribe stift, årlig 100 rdr nyde. Hafnia 25 oktober 1684.
115
C5 G a w, at vi
efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst haver
bevilget og tilladt, at Christen Christensen af Nørre Snede sogn,
som formedelst en og anden ulykkelig tilfælde, udi stor armod er
geråden, tilmed nu så høj aldrende og svag, at han ey brødet skal
kunne fortjene, må godtfolk udi vort land Nørre Jylland om hjælp
besøge, så og becken for kirkedørene i købstederne lade udsætte, for
alle og enhver, som af christen medlidenhed, hannem noget derudi til
hans og hans hustrues lifs ophold, give ville. Færdig med film. M 528707 år: 1681 - 1684. Begyndt film M460486: År 1699 - 1702:
Side 510 - 124 Bevilger og tillader, at velfornemme Andreas Verlohren, som ao 1665 er af vores formænd antaget og beskikket, at være dansk og tysk skoleholder for samme steds, og haver derpå erholdet tvende allernådigste kongelige confirmationer af den 23 september ao 1670 og den 20 marts ao 1685, og nu begærer en kongelig bestalling, altså anordner Vi hermed, at bemeldte Andreas Verlohren fremdeles som forhen, at forblive dansk og tysk privilegeret skoleholder her udi byen og med flid ungdommen, som han ere betroet oplære udi børne lærdom, læsen, skriven, regnen og gode sæder. Ribe Rådstue 3 november 1701.
Side 517 - 132 Bevilger og tillader, at Søren Bertelsen Kierulf, må alene være skoleholder udi Nibe i Viborg stift, og der undervise ungdommen udi alt det som en dansk skriver og regneskole kan vedkomme, og derimod være forpligtet både selv og ved en eller flere/ om det skulle behøves fornøden eragtes/ hører skolen således at forsyne, at ungdommen ej i nogen måder bliver forsømmet. Hafn: 18 november 1702. Færdig med film M460486. Begyndt film M460487: År 1703 – 1706:
210 - 68 G. A.V. at eftersom Os elskel. Peder Nielsen Mollerup til Vestervig; assessor i Voris Cammer Collegio for os allerunderdanigst klageligen haver ladet andrage, hvorledis bemeldte Vestervig sogne Kirke ved u-lykkelig ildebrand om natten imellem dend 30 og 31 december nest afvigte, gandske skal være ruineret og moxen ødelagt; Da have Vi, efter hans herom allerunderdanigste giorde ansøgning og begiering, allernaadigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilger og tillader, at hand til hielp til bemeldte Kirkes opbyggelse, må nyde og bekomme een rixdaler af hver Kirke udi Vort land Nørre Jylland; Dog skal samme summa af stift befalingsmændene og Biskopperne i bemte Vort land Nørre Jylland, efter Voris elskel. kiere hr faders, sal: og høylovlig ihukommelse, til dennem dend 12 Juli Ao 1690 allernådigst udgangne befaling, lignis og legges; Hvorfore Vi hermed byde og befale bemeldte Voris stiftbefalingsmænd og Biscoper samt alle andre vedkommende, som over Kirkenis indkomster i fornefnte Jylland haver at råde og disponere, j særdelished dennem som, jus patronatus haver, at de lader bemeldte Peder Mollerup, eller hans fuldmegtig forskrefne hielp og undsetning med fordeligste bekomme og følgagtig blive: Og i fald at de, som jus patronatus haver, skulle findes forsømmelige med betalingen, haver forbemelte stiftbefalingsmænd og Biscoper, hannem dertil paa ansøgning hos de skyldige at være befordelige; Hvorefter samtlige vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette, ei giørendes derudi hinder eller forfang i nogen måder, under Vor hyldest og nåde; Givet etc. Hafn: dend 13 Maji Ao 1704.
Side 404 - 163 G. A. V. Eftersom en person fra Vor købstad Kolding, ved navn Niels Nielsen for Os allerunderdanigst haver ladet andrage, at der i byen ikkun skal være en dansk skoleholder, hvilken i rettergangs sager som en procurator og fuldmægtig lader sig bruge, og derover den hannem anbetroede ungdom, udi dens undervisning forsømmer, foruden at han endog ikke skal kunne overkomme den ganske byes ungdom at indformere, da haver Vi efter bemeldte Niels Nielsens, og en del af borgerskabets herom allerunderdanigst giorde ansøgning, samt rådmanden Mathias Ravns på egne og borgmesterens vegne, derpå allerunderdanigst givne erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, at meerbemeldte Niels Nielsen må tillige være dansk skoleholder i fornte Kolding, med så skiel at han sig derudinden flittigen og skikkeligen forholder, og ungdommen som hannem betroes udi børnelærdom, med læsen, skriven og regnen forsvarligen undervise. Hafn: 29 december 1705.
Færdig med film M460487.
Side 354-14 Vi have, efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hvis indlegge, breve og documenter, som Jens Pedersen, rytterbonde i Stjær sogn, udi Skanderborg amt, i Vort land Nørre Jylland, forårsages udi retterne at indgive, udi en sag, som Vores regimentskriver Rasmus Holmer fører imod ham, formedelst tillagt beskyldning, at hand skal have afbrendt degneboligen i Jexen sogn, må over alt udi retterne på ustemplet papir fremlægges og til påkiendelse antages, så og at hvis domme og acter som i samme sag for retterne passerer, og hand eller hans fuldmægtig beskreven begierer, må og skal hannem i lige måde på ustemplet papir og foruden nogen betaling af rettens betiente tilbørligen beskreven meddeles. Herhos have Vi og allernådigst bevilget, at hvis vidner som begge parterne til sagens oplysning kand have, og ey tilforn for andre retter eedlig ere afhørte, eller for de i sagen anordnet commission godvilligen ville møde, må for deres værneting efter loven føres og afhøres. Hvorefter vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette. Skrevet etc. Hafnia den 14 januarii 1714. Færdig med film M460489.
Begyndt film M460491:
180-24
414-142
453 no 16 F: 4: G: A: W: at eftersom Os elskelig Friderich Kiær ex for Os allerunderdanigst hawer andraget, at iblant de ham tilhørende Kirker i Wendsyssel er et lidet Annex St Hans kaldet, som hawer 2de Klokker hengendes paa Kirkegaarden udi et dertil af træ opbygt Klokkehuus formedelst Kirken er uden Taarn, af hwilke 2de Klokker den største der skal wære fast uden brug og Kirken meere til skade end til nøtte, saa hawe wi efter bemelte Cancellie Raad Friderich Kiærs herom allerunderdanigst giordte ansøgning og begiering, samt stiftbefalingsmandens og Biskoppens ower Aalborg stift deris herower indkomne allerunderdanigste Erklæring, allernaadigst bewilget og tilladt, saa og hermed bewilge og tillade, dog uden consequense at forberørte den største Klokke wed St Hans Kirke maa til Børglum Kirke udi bemelte Aalborg stift hen fløttes og der herefter bruges. Forbydendes ex. Frederiksborg dend 31 Januarii Ao 1724.
539-142
563-82
594-7 Wi hawe, efter Johan Lagroleths allerunderdanigst ansøgning og begiering samt Biskoppen ower Ribe stift Os elskelige mag Lauritz Thura, hans der på giwne aller underdanigste erklæring, aller nådigst bewilget og tilladt, så og hermed bewilge og tillade, at hannem uanseet at hand iche er studiosus, dog må betroes et degne kald hwor det lovlig skee kand, såfremt hand findes dygtig og beqwem til ungdommen i deres Christen Dom at informere; Hwor efter alle wed kommende sig aller underdanigst kand wide og rette; Skrewet etc. Friderichsberg dend 12 januar 1725.
632-54 F: 5: G: A: W: at efter som hos os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret Wores allernådigste Confirmation på efterfølgende Kalds Brew, lydendes ord efter andet således: Jeg Christian Friis, Grewe til Frijsenborg, Herre til Haxholm, Friisholt, Faurskow, Boller og Møgelkier, Ridder, Hans Kongl. Mayts Cammerherre, General Major af Cavalleriet og Oberst ower et Regiment til hest Giør witterligt, at Jeg for at komme degne Laurs Frandsen for Liunge og Skjød Menigheder, som nu er en gammel og swag mand, udi hans degne embede til hielp, har kaldet så som Jeg her med kaldet hans Søn Frandtz Laursen til at wære degn til Lyngå og Skjøds Menigheder efter bemte hans fader Laurs Frandsens Død, Men imidlertid og indtil hand wed døden afgår, skal hand udi Faderens Stæd, når hand ei selw for swaghed eller Alderdom kand forrette sit embede, samme lowlig forestå og forrette, og efter hans død Nyder Frands Laursen bemte Degne kald som melt, og samme u-behindret betienner, og da tillige nyder hand ald rente og offer samt andet som til Degne kaldet har lagt, og med rette af alders tiid der til lagt hawer og som hans formænd nydt og bekommet hawer, og det så længe hand udi lærdom og skichelighed, både inden og uden Kirken forholder sig efter hans Kongel Mayts allernådigste low og forordninger, og til den ende anmelder hand sig for hans Høyærwærdighed Biskoppens udi Århus til Examination, som ieg tjenstlig beder wille med dele ham Attestation om sin døgtighed, og der efter giør han allerunderdanigst ansøgning om hans Kongel. Mayts: allernådigste Confirmation på dette mit Kalds brew, som ieg aller underdanigst for moder ham worder meddelt. Frijsenborg den 14 Februarj 1725. (L: ) C: g: v: Friis. Da wille wi bemte Kaldsbrew, endskiønt indbemeldte Frantz Lauritzen iche er studiosus, allernådigst hawe Confirmeret og Stadfæstet så og hermed Confirmere og Stadfæste. Forbydendes etc. Frederiksborg den 31 Martj 1725.
762-206 Færdig med film M460491.
Begyndt film M460492:
281-140 F: 4: G: A: W at wi, efter hr Thomas Henningsen, sognepræst til Borring Menighed i Riber stift i Wort land Nørre Jylland, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt Os elskelig mag Lauritz Thura, Biskop ower bemelte Riiber stift, hans derpå giwne allerunderdanigste Erklæring, allernådigst hawe bewilget og tilladt, så og hermed bewilge og tillade, at fornewnte Hr Thomas Henningsens Søn, wed Nawn Henning Thomassen Bording, som endskiønt hand ikke formedelst påfaldende Sygdom og Skrøbelighed, er blewen Student, dog til at degne kald at forestå, skal wære dygtig befunden, må hwor og når det på et eller andet sted skee kand til et degne kald antages, u-anseet at hand ikke er studiosus; Forbydendes etc. Fredensborg Slot den 11 Augustii Ao 1727.
720-191 F: 4: G: A: W: at Wi, efter Os elskelig Peder Lasson Woris Cancellie Assessor, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt Os elskelig Doct. Johan Ocksen Biskop ower Århus stift, hans derpå giwne allerunderdanigst Erklæring, allernådigst hawe bewilget og tilladt, så og hermed bewilge og tillade, at Morten Hansen må endskiøndt hand ikke er studiosus, dog antages til at wære degn for Hundslund sogn i Hads Herred i bemelte Århus stift, udi Wort land Nørre Jylland, når hand først er Examineret og til et Degnekald at foreståe, dygtig befunden. Forbydendes etc. Fredensborg den 27 September 1729.
720-192 F: 4: G: A: W at Wi efter Johan Madsen Dahl som af Os elskelig Lars Hauch er blewen kaldet og antaget til at wære degn til Tversted sogn udi Ålborg stift i Wort land Nørre Jylland, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst hawe bewilget og tilladt, så og hermed bewilge og tillade, at hand til forskrevne degnekald som degn må antages og beskikkes, u-anseet at hand ikke er studiosus, når hand først er Examineret, og til et degnekald al forestå Dygtig befunden; Forbydendes etc. Fredensborg den 27 September 1729. Færdig med film M460492.
Begyndt film M460493:
900-161. F: 4tus. G: A: W, at Wi, efter Os elskelig Peder Thøgersen Lassen, Wores Cancellie Assessor hans på Johan Schiønnings wegne, herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering allernådigst hawe bewilget og tilladt, så og hermed bewilge og tillade, at bemelte Johan Schiønning, må om endskiønt hand ikke er studiosus til et degne embede hwor og når det lowligen skee kand kaldes og antages, når hand først er examineret, og til det at forestå, dygtig befunden; Forbydendes etc. Gottorp d 16 August Anno 1730.
825-61 F: 4: G: A: W: at Wi, efter Peder Christensen sogne degn for Felding og Assing Menigheder i Riber stift i Word land Nørre Jylland, hans allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering samt Os Elskelig mag. Lauritz Thura etc. herom indkomne Erklæring Allernådigst hawe bewilget og tilladt, at Oluf Andersen, må, når fornevnte Peder Christensen enten wed døden afgår eller for skrewne degne Kald i andre måder lowligen ledig ledig worder, om end skiønt hans ikke er studiosus, hannem som sogne degn til bemelte Felding og Assing Menigheder, Succedere når hand først er examineret, og, til et degne kald at forestå dygtig befunden. Forbydendes etc. Hafnia den 17 Martii Anno 1730.
50 C6tus G a v, at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Hugo Clementin, som af os elskelig hr Friderich Greve af Danneschiold ,som formynder for hans afgangne brodersøn, os elskelig greve Friderich Christian Danneschiold Samsø, er kaldet til at være degn for Kolby menigheder på vort land Samsø, må til samme degnekald antages, endskiønt han ei er studiosus, når han først dertil dygtig er befunden, forbydendes etc. Hafnia 16 februar 1731.
112 C6tus G a v, at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at Johans Christian Lauritzen må, omendskiønt han ikke er studiosus, komme sognedegnen for Vivild og Vejlby menigheder, Hans Buurman til hielp udi hans embedes forretninger, og hannem efter hans dødelig afgang, som sognedegn succedere, når han først er examineret og til et degnekald at forestå, dygtig befunden. Forbydendes etc. Hafnia den 4 maj 1731.
29 C6tus G a v at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt at Palle Michelsen Torning må efter Biskoppens over Århus stift os elskelige Doct Johan Oksens indkomne erklæring, til degn at være til Torning og Karup menigheder antages og befordres, uagtet han ey er studiosus, når han efter udstanden examen til et degne kald at forestå døgtig er befunden. Forbydendes etc. Frederiksborg den 22 februar 1732.
Færdig med film M460493.
99 C6tus G a v, at vi, efter os elskelig frue Nille Maria Bæhr til Vedøe, afgangne consistorial råd mag Friderich Thomasen Lyngbyes efterleverske, hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, og i allernådigst henseende til, at degnekaldet ved Tøstrup kirke i Calløe amt og Århus stift, som ved degnens Peder Pedersens dødelig afgang er bleven ledig, skal være så ringe, at ingen studiosus sig til det, at antage haver anmeldet, allernådigst haver bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at den af bemeldte frue Nille Maria Bæhr forslagne person, ved navn Jens Hansen må til degn for ovenbemelte Tøstrup kirkes menighed antages og beskikkes, endskiønt hand ikke er studiosus, såfremt hand ellers efter foregående examen, til et degnekald at forestå dygtig befindes; Forbydendes etc. Ottense Slot den 21 juli 1736.
97 Bevilger og tillader, at Jens Hvas af Tusted? i vort land Nørre Jylland og hans der havende familie, må lade sig betjene udi deres saligheds sag, af hvilken præst han det begærer, og dertil kan formå etc. Frederiksborg den 25 april 1738.
110 C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, så og hermed bevilger og tillade, at Jens Diderichsen må efter det hannem af os elskelig Christian Friis greve til Frijsenborg, givne brev dateret 1 juli 1735, komme hans fader Diderich Jensen, sogne degn for Lading, Sabroe og Fårup menigheder, udi Århus stift, til hielp udi samme hans embede, når hand ey selv formedelst svaghed eller alderdom, kand forrette sit embede, og efter hans død, hannem succedere, uagtet hand ey er studiosus, siden ingen student, efter opråbelse på Academiet, har angivet sig, samme kald at ville antage, og fornevnte Jens Diderichsen af os elskelig Doctor Johan Ocksen. er bleven examineret og til forskrevne degne embede at forestå, skal være dygtig befunden. Forbydendes etc. Fredensborg slot den 3 august 1736.
229 C6tus. Vi have, efter Mads Pedersen Rosenbergs herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt os elskelig Andreas Wøldike, Biskop over Viborg stift, hans derover indhentede allerunderdanigste erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at fornte Mads Pedersen Rosenberg, må til degn for Vester Velling og Schierne [Skern] sogne udi bemelte Viborg stift, antages og befordres, uanset at han ey er studiosus, når hand efter udstandne examen til et degnekald at forestå, dygtig er befunden. Frederiksborg den 15 november 1737.
131 C6tus G a v, at vi eftersom vi ere komne udi erfaring, hvorledes os elskelig Mathias Anchersen etc, formedelst erlidte store skade udi den vores kongl residentz stad Kiøbenhavn i året 1728 overgangne ulykkelige ildebrand er geråden i uformuenhed, til at giøre vedbørlig rede og rigtighed for adskillige af ham opbårne publique penge, så have vi, på det at deslige af Biskop Anchersen skyldig værende publique penge, så meget desto snarere igien kunne blive afdragen og betalte, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at der til bemte Biskop Anchersens publique gields afbetaling, må ved en dertil indrettet bog, indsamles en collect overalt i vort rige Danmark, både i kiøbstaderne og på landet, og udi hvilken bog, som af stiftsbefalingsmændene i hvert stift skal være igiennemdraget og forseiglet, enhver som dermed vorder besøgt, haver at tegne etc. Hirschholm den 7 august 1739.
228
21
46
154 C6tus G a w, at Wi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst hawe bewilget og tilladt, så og hermed bewilge og tillade, at Jens Erich Hauch på Klarupgård i Wort Land Nørre Jylland, må, så længe hand sig der opholder, udi hans saligheds sager, lade sig betiene af hwilken Præst hand det begierer og dertil godwilligen kand formåe, dog at den rette Præst, samt Kirken og dens Betiente ey noget derwed i deres Rettighed afgåer. Forbydendes etc. Frederiksborg den 29 juli 1740.
193
230
C6tus G a v at vi have bevilget og tilladt at Os Elskelig
Christian Moth til Qvistrupgård og hans hustru frue Anna Cathrina
Trellund, må, med deres hus og familie, udi deres saligheds sager
lade sig betiene af hvilken Præst de det begierer, og dertil
godvilligen kand formå, dog at den rette Sognepræst samt Kirken og
dens betiente ey noget derover udi deres rettighed afgår.
Forbydendes etc.
18 C6tus G a v at vi have bevilget og tilladt, at Niels Hansen, boende på Damsgård i Mors og hans hustrue og familie, må søge en anden Kirke, som for dem kunne være beleilig, og lade sig betiene udi deres saligheds sager, af en Præst, som de dertil kand formå, dog at deres rette Sognepræst samt Kirken og deres betiente ey noget derved i deres rettighed afgår. Forbydendes etc. Christiansborg slot den 17 februar 1741.
139 C6tus G a v at, eftersom Oluf Jonasen Drammen af Vor Kiøbsted Randers, for Os allerunderdanigst haver andraget, at et ham tilhørende Fartøj, Johanna Maria kaldet, den 7 januari sidstafvigte, i Randers fiord er strandet, hvorved hand selv tillige har tilsat sit helbred, så at hand ey kand fortiene noget, men med hustrue og umyndige børn er geråden i stor fattigdom; Da have Wi, efter fornevnte Oluf Jonasen Drammens allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hand må lade udsette Bekken for Kirkedørene, såvel i Kiøbstederne som på landet, overalt i Viborg stift i Wort Land Nørre Jylland, for alle og enhver, som hannem noget derudi, til hielp og undsetning, af Christen Kierlighed og Medlidenhed, giøre og meddele wille; Forbydendes etc. Hafniæ den 6 juli 1741.
242 C6tus G a v at vi, have bevilget og tilladt, at Os Elskelig Christen Linde til Åberg udi vort land Nørre Jylland, må med sine huusfolk, søgen en fremmed Kirke, og hvilken der kunne agtes for dem at være mest beqvem, så må han med sine folk lade sig betiene udi saligheds sager, af hvilken præst i nabolauget hand det begierer og godvilligen dertil kan formå, dog at den rette sognepræst, samt Kirken og dens betiente ey noget derved i deres rettighed afgår. Forbydendes etc. Frederiksborg den 20 oktober 1741.
181 C6tus G a v, at vi have bevilget og tilladt at Palle Møller fra Møllersdal, må med sin familie udi deres saligheds sag lade sig betiene af hvilken præst de det begierer og dertil kan formå. Dog at deres rette sognepræst, samt Kirken og øvrige betiente i deres rettighed intet afgår. Forbydendes etc. Frederiksborg den 3 august 1742. Færdig med film M460496.
Begyndt film
M544323:
110
C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte
ansøgning og begiering, allernådigst haver tilgivet og efterladt, så
og hermed tilgive og efterlade Niels Lorentzen Buchholtz, degn udi
Vive i Viborg stift i Vort land Nørre Jylland, hvis forseelse hand
derudi haver begået, at hans hustrue, om hun ikke havde aborteret,
dog hafde kommen fem måneder i barselseng efter deres bryllup, så at
hand desuagtet ved sit degne embede fremdeles må forblive; Dog skal
hand, efter loven, nøyagtig bevise, at hand sig, foruden denne
forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, samt noget, efter
hans midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse, til næste
Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste opreisning
agter at nyde; Forbydendes etc. Christiansborg slot den 11 may
1744.
116 C6tus G a v, at vi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, af sær kongelig nåde, denne gang, allernådigst haver tilgivet og efterladt, så og hermed tilgive og efterlader Christen Andrup, forrige Chordegn, Catechet og Skoleholder i Vor kiøbstad Sæbye, hvis forseelse hand derudi haver begået, at hand haver indladt sig med sin hustrue før corpulationen, hvorudover hun er kommen for tilig i barselseng, efter deres bryllup, så at hand desuagtet til geistlig bestilling, hvor det lovligen skee kand, må befordres og antages, dog må hand ej employeris til noget geistlig embede i det sogn, hvor hand denne forseelse haver begået, ey heller må det være ham tilladt, at betiene noget geistlig embede, førend 2 år efter at forseelsen er begået, ere forløbne; Så skal hand og først, efter loven, nøyagtig bevise, at hand sig, foruden denne forseelse, skikkeligen og vel haver forholdet, så og noget, efter hans midler og leylighed, samt Biskoppens billig sigelse, til neste Hospital udgive, såfremt hand denne Vores allernådigste opreisning agter at nyde; Forbydendes etc. Hirschholms slot den 29 may 1744.
182
261 G a v, at vi af sær kongelige mildhed og nåde, denne gang allernådigst have tilgivet og efterladt, Jeramias Brøgger, degn til Uldum og Langskov sogne i Ribe stift, den af ham med et qvindemenneske navnlig Karen Jacobsdatter Kruuse, begangne leyermåls forseelse, så at han om hand ikke vedbliver det nuhavende embede, hand da til et andet degnekald, efter foregående ansøgning må blive befordret. Hirschholm slot den 12 november 1745.
265 G a v, at vi efter Christian Lassen, degn til Blære og Ejdrup sogne udi Viborg stift, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt efter den fra Os elskelig Andreas Wøldicke, Biskop over bemelte Viborg stift, herom indhentede erklæring, allernådigst haver tilgivet og efterladt, den af hannem begangne leyermåls forseelse, så at hand desuagtet sit geistlig embede, fremdeles som hidindtil må beholde. Dog skal han efter sine midler og lejlighed, samt Biskoppens billig betale til næste Hospital. Christiansborg slot den 26 november 1745.
Færdig med
film
M544323:
94 Bevilger og tillader, at eftersom Christian Christensen, borger og indvåner i vor kiøbstad Grenå, tilligemed hans fader Christen Lauritzen, for os har andraget, hvorledes de den 20 september næst afvigte om natten på Svine boderne ved Wichcen udi Sverige, ved en stærk storm, skal have strandet og tilsat deres eyende og førende Galiot skib, Fortuna kaldet, drægtig 9 læster med indehavende ladning, bestående af Mehl, Gryn, Rug med flere vahrer, hvorover de er sat i gield og gerådet i yderste armod. Thi haver vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at de må lade udsætte Bekken for alle kirkedørene såvel i kiøbstæderne, som på landet over alt i Århus stift i vort land Nørre Jylland, for alle og enhver som dennem noget derudi til hielp og undsætning af christen kierlighed give og meddele ville. Forbydendes etc. Christiansborg den 29 november 1746.
8 Bevilger og tillader, at eftersom Jens Nielsen af vor kiøbstad Horsens for os allerunderdanigst klageligen haver andraget, at hand natten imellem den 15 og 16 oktober sidstleden skal have med et ham tilhørende skib og gods, være strandet på Læsø rev, hvorover hand med hustrue og børn er geråden i yderste armod, at han overalt i Århus stift såvel udi kiøbstæderne som på landet, må lade udsætte Bekken for Kirkedørene, for alle og enhver, som hannem noget til hielp og undsætning af christen kierlighed og medlidenhed give og meddele ville. Christiansborg slot den 13 januar 1747.
14 Bevilger og tillader, at Jens Christensen Schonning, borger og skipper udi vor kiøbstad Grenå, der for os allerunderdanigst klageligen har andraget, hvorledes hans fartøy 13 læster drægtig, Håbet kaldet, den 18 oktober nestafvigte år, formedelst påkomne storm, blev strandet og tilsat, hvorudover hand gandske skal være bleven ruineret og forarmet, må lade udsætte Bekken for alle Kirkedørene i Århus stift, såvel på landet som i købstæderne, for alle og enhver som hannem noget derud til hielp og undsætning, af christen kierlighed og medlidenhed give og meddele ville. Christiansborg slot den 20 januar 1747.
106 F5tus G a v, at, eftersom Morten Pedersen Testrup, borger og skipper i vor kiøbstad Århus, for os allerunderdanigst haver andraget, hvorledes hand ved erlidte søeskade, skal være geråden udi meget fattige og slette omstændigheder, i det, hand den 1ste marti anno 1744,skal have forlist en Kreiert Maria kaldet, hvorudi hand den 1/3 part skal have eyet, tilligemed ald dend indhafde ladning, og hvoraf hand intet skal have berget; Ligeledes har hand udi samme år haft det vanheld, at et andet skib Jomfrue Maria kaldet, som var ham betroet som skipper, at fare til vort rige Norge med en ladning, er bleven tilsat på Schagen [Skagen], og endelig har hand den 28 februarii sidstleden, forliist en Kreyert, Anna Maria kaldet, den hand i ligemåde som skipper førte, da hand endelig reddede livet, men dog derved skal have taget sådan skade på sin helbred, at hand befrygtet ey nogen tiid at blive restitueret; Thi have vi, efter sådan fornevnte Morten Pedersen Testrups herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hand må lade udsætte Bekken for Kirke dørene overalt i Århus Stift, såvel udi kiøbstæderne som på landet, for alle og enhver, som hannem noget derudi, til hielp og undsætning, af christen medlidenhed give og meddele ville; Forbydendes etc. Christiansborg slot den 5 maj 1747.
113 Bevilger og tillader, at os elskelig frue Anna Ernestine von Gabel, afgangne cammerherre grev Otto von Schach til Schackenborg, hans efterladte enke grevinde, må lade sig betiene udi hendes saligheds sag af hvilken præst hun det begierer og dertil godvillig kand formåe, dog at den rette sognepræst, samt Kirken og dens betiente ey noget derover udi deres rettighed afgår. Frederiksborg slot den 12 maj 1747.
43 Bevilger og tillader, at Jørgen Andersen Scheper og hustrue Mette Jørgensdatter fra Vestergård på Eylandet Rømø under Ribe stift, må i deres saligheds sag lade sig betiene af hvilken præst de det begierer, og dertil godvilligen kan formå, dog at deres rette sognepræst, såvel som Kirken og dens øvrige betiente ey noget derved i deres rettighed afgår. Christiansborg slot den 1 marts 1748.
110 Bevilger og tillader, at Peder Nissen fra Montrup? Moetrup? udi Ålborg stift, at hand med familie må i henseende til veyens besværlighed, især om vinter dage til hans rette sogne Kirke, søge Øster Assels Kirke, og der såvel med ordets hørelse som altergang lade sig betiene af sognepræsten ved samme menighed, dog at derimod hans rette sognepræst, samt Kirken og den betiente ey noget derover i deres rettighed afgår. Gottorp slot den 31 maj 1748.
163 F5tus G a v, at vi, efter Hans Ehnerman, sognedegn til Vammen, Bigum og Lindum sogne i Viborg stift, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, at hvis indlegge, breve og bevisligheder, som hand forårsages udi retterne, at lade indgive udi en sag imod vedkommende, angående en af et qvindemenneske ved navn Karen Jensdatter, som nu ved døden skal være afgangen, imod ham giorte beskyldning, at skulle have besvangret hende, og være fader til det af hende fødte barn med videre, må overalt udi retterne på ustemplet papir fremlægges, oplæses og til påkiendelse antages etc. Christiansborg den 2 august 1748.
190 Bevilger og tillader, Steffen Petersen fra Østerholm i Nordborg amt på vort land Ærø, må søge Notmark Kirke og der såvel med ordets hørelse som altergang,, lade sig betiene af sognepræsten ved samme menighed. Dog at den rette sognepræst til Igen Kirke, samt Kirken og dens øvrige betiente derover intet i deres rettighed afgår. Christiansborg slot den 23 august 1748. Færdig med film M544324.
Begyndt film: M544325:
209 Bevilger og tillader, at eftersom Jens Hansen Fuglsang fra Fæbbested [Febbersted] udi Ræhr [Ræer] sogn og Ålborg stift, for os allerunderdanigst haver andraget, hvorledes hand den 28 marts sidstleden, formedelst en hastig påkommende storm der under landet, skal have forlist et sit eyende fartøy med derudi indtagne ladning, hvormed hand agtede sig til vort rige Norge, ved hvilken skade på skib og ladning af værdi over 1000 rdr, hand har tabt sin velfærd og er bragt i yderste armod, da haver vi bevilget og tilladt, at hand må lade Bekken udsætte for Kirkedørene overalt både i kiøbstæderne og på landet udi Ålborg og Viborg stifter, for alle og enhver, som hannem noget derudi til hielp og undsetning af christen kierlighed give og meddele ham. Christiansborg den 25 juli 1749.
230 Bevilger og tillader, os elskelig Frands Diderich Blohm [2stavemåder], major af cavalleriet fra Lydumgård i Ribe stift, må søge en anden Kirke, og der udi sin saligheds sag, lade sig betiene af hvilken præst hand det begierer og dertil kand formå. Dog at hans rette sognepræst, samt Kirken og dens øvrige betiente ey noget derover i deres rettighed skal afgå. Jægerspris den 10 september 1751.
252
260 Bevilger og tillader, at os elskelig Henning von Ahrenstorf, vores oberst lieutenant må udi hans saligheds sag, lade sig betiene af hvilken præst hand det begierer og dertil godvilligen kand formå. Dog at den rette sognepræst, samt Kirken og dens betiente ey noget derved udi deres rettigheder afgår. Fredensborg den 3 oktober 1749.
85 Bevilger og tillader, at Jørgen Rafn, forpagter på Estrupgård, at hand og hans hustrue, må i deres saligheds sag lade sig betiene af hvilken præst de det begierer og dertil godvilligen kand formå. Dog at deres rette sognepræst m v ey noget i deres rettighed afgår. Christiansborg den 10 april 1750.
104 F5tus G a v, at, eftersom Mads Christensen Sparre nu opholdende sig udi vores kongelige residentz stad København, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes hand for omtrent 3 år siden har tilkiøbt sig et fartøy, med hvilket hand skal have været så ulykkelig, at både skib og gods imellem vort rige Norge og Engelland [England] ganske skal være bleven ruineret, så at hand i største hans nød og livs fare skal have måttet søge ind ved Mandahl i bemelte Norge, og da hand ved godt folches hielp havde fået skibet repareret, skal hand anden gang have lidt skibbrud og mistet skib og gods, og derover geråden i stor armod og elendighed, foruden at hand også til andre tider skal have lidt megen søeskade. Thi have vi, efter bemelte Mads Christensen Sparres allerunderdanigste ansøgning og begiering, samt i anledning af den fra os elskelig Christian Ulrich von Nissen etc herover indhentede erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, at han må lade udsætte Bekken for alle Kirkedøre både udi kiøbstæderne og på landet i Århus stift, for alle og enhver som hannem noget derudi, til hielp og undsætning af christen kiærlighed og medlidenhed give og meddele ville. Christiansborg den 1 maj 1750.
154 Bevilger og tillader, at os elskelig Jens Poulsen, major ved vores nordre jyske national regiment og hans familie, må i deres saligheds sag lade sig betiene af hvilken præst de det begierer, og dertil godvilligen kan formå etc. Nykøbing slot den 19 juni 1750.
11 Bevilger og tillader, at vi efter Cicilia Catharina, afg Jens Brasches efterleverske fra Killerup gård [Kellerup gård Sdr Bjert sogn?], at hun med familie i henseende til vejens længde og besværlighed, især om vinter dage til hendes rette sogne Kirke, må søge en anden Kirke, som hende kand være bekvemmeligt, og der så vel med ordets hørelse som altergange lade sig betiene. Dog at derved hendes rette sognepræst m v intet skal afgå. Christiansborg slot den 8 januar 1751.
11 Bevilger og tillader, at vi efter Cicilia Catharina, afg Jens Brasches efterleverske fra Killerup gård [Kellerup gård Sdr Bjert sogn?], at hun med familie i henseende til vejens længde og besværlighed, især om vinter dage til hendes rette sogne Kirke, må søge en anden Kirke, som hende kand være bekvemmeligt, og der så vel med ordets hørelse som altergange lade sig betiene. Dog at derved hendes rette sognepræst m v intet skal afgå. Christiansborg slot den 8 januar 1751.
160
Ansøger om kongens confirmation på efterfølgende contract
om 3 bøndergårde, tillagt Chyndesen, nemlig en gård udi Spørring
sogn og by, Vester Lisbjerg herred, Havreballegårds amt, ansat udi
nye landmålings matricul til hartkorn 8 tdr 4 skp 1 fc, beboes af
fæstebonden Christen Jørgensen Møller, skylder årlig landgilde til
husbonden efter jordebogen rug 1 tdr 2 skp, byg 3 tdr 3 skp, havre 2
tdr 4 skp, 1 fierding smør, 1 brændsvin, 1 lam.
164 Bevilger og tillader, at Christen Rasmussen, som for os allerunderdanigst klageligen har andraget, hvorledes hand ved tagne søeskade i året 1732 skal have mistet korn og fedevarer for 386 rdr, med et fartøj, som nedsank ved Holmstrand og desuden i året 1749 mistet en liden ham selv tilhørte Jagt, som forgik imellem vor kiøbstad Horsens og Fredericia, hvorover han skal være geråden i stor fattigdom med hustrue og 4 umyndige børn. Thi haver vi efter bemelte Christen Rasmussen Smiths derhos allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt efter den fra os elskelig Christian Ulrich von Nissen etc, hans derover indhentede erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, at hand må lade udsætte Bekken for alle Kirkedøre, både i kiøbstæderne og på landet i Århus stift, for alle og enhver, som hannem noget derudi til hielp og undsætning af christen kiærlighed og medlidenhed give og meddele ville. Christiansborg den 2 juli 1751. Færdig med film M544325.
Begyndt film M544326:
22 Bevilger og tillader, at os elskelig Christian Linde til Tirsbæk i vort land Nørre Jylland, at han med sin hustrue og familie må søge en anden Kirke end hans sogne Kirke, så og der udi saligheds sag, lade sig betiene af hvilken præst han det begierer, og dertil godvilligen kand formå, dog at den rette sogne etc ey noget i deres rettighed afgår. Christiansborg slot den 4 februar 1752.
144 Bevilger og tillader, at os elskelig Johan Braem til Asmild Closter i Viborg stift, vores capitain af dragonerne, at han med hustrue og familie må i deres saligheds sag lade sig betiene af hvilken præst de det begierer, og dertil godvilligen kan formå, dog at den rette sognepræst m v intet i deres rettighed afgår. Fredensborg den 23 juni 1752.
230 Bevilger og tillader, at os elskelig Niels Sommer, vores commerceråd, må med hustrue og familie udi deres saligheds sager, lade sig betiene af hvilken præst de det begierer og dertil godvillingen kand formå, dog at den rette sognepræst og øvrige vedkommende, ey noget i deres rettighed afgår. Christiansborg den 21 september 1753.
231 Bevilger og tillader, at os elskelig Constantinus Augustus Charisius etc, at han og hans familie må i deres saligheds sager lade sig betiene af hvilken præst de det begierer, og dertil kand formå, indtil gemytterne imellem ham og den vedkommende sogne præst kand sættes i rolighed, og bedre fortrolighed til hverandre, dog at den rette sognepræst m v, ey noget i deres rettighed afgår. Christiansborg slot den 21 september 1753.
238 Bevilger og tillader, at os elskelig Christian Ditlev von Lüttichau, vores oberste af cavalleriet og hans familie, må i deres saligheds sag, lade sig betiene af hvilken præst de det begierer og dertil kand formå. Dog må det ey ske i Feite? i Kirke, og må ej heller den rette sognepræst etc, noget i deres rettighed afgå. Christiansborg den 28 september 1753.
61
193 Bevilger og tillader, at os elskelig ritmester Christian Lautrup på Østergård til Åsted sogn, hvor sogne Kirken til gården er beliggende, skal mange tider, og især om vinteren dels være så vanskelig og farlig, og til dels så ganske impassabel, at hand og familie ofte derover forsømmer Kirken, og desårsag allerunderdanigst haver anholdet, at siden hand tillige ejer Nandrup Kirke, som ligger ganske nær gården og langt mere belejlig end Åsted, at de da må søge denne Kirke, hvilket kongen bevilger, idet der også henvises til erklæring fra biskoppen over Viborg stift, Andreas Wøldike. Frederiksborg slot den 19 juli 1754. Notat: Casseret.
251
Bevilger og tillader, at Jan Lorentz Breum, sognedegn til
Lunde og Ovtrup menigheder i Ribe stift, tilligemed hans hustrue,
må indtil endelig dom er afsagt, udi en mod ham anlagt sag, hvorfor
hand fra embedet er suspenderet, udi deres saligheds sag, lade sig
betiene af hvilken præst de det begiærer og dertil godvilligen kand
formå. Dog at deres rette sognepræst m v intet fragår etc.
22 Bevilger og tillader, at os elskelig Christian Linde til Tirsbæk i vort land Nørre Jylland, at han med sin hustrue og familie må søge en anden Kirke end hans sogne Kirke, så og der udi saligheds sag, lade sig betiene af hvilken præst han det begierer, og dertil godvilligen kand formå, dog at den rette sogne etc ey noget i deres rettighed afgår. Christiansborg slot den 4 februar 1752.
144 Bevilger og tillader, at os elskelig Johan Braem til Asmild Closter i Viborg stift, vores capitain af dragonerne, at han med hustrue og familie må i deres saligheds sag lade sig betiene af hvilken præst de det begierer, og dertil godvilligen kan formå, dog at den rette sognepræst m v intet i deres rettighed afgår. Fredensborg den 23 juni 1752. Færdig med film M544326.
Begyndt film M544327:
37 F5tus G a v. Eftersom for os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne reglement, lydendes ord efter andet således; reglement hvorefter organisten Johan Wilhelm Friderich Hager på Kongelig allernådigst approbattion noget vist bliver tillagt og bevilget, at nyde af bryllupper, barne dåb og Kirkegangs koner, som kand forefalde ved begge menigheder i Ribe nemlig:
1:
1)
2)
3)
2:
1)
2)
3)
3:
1)
2)
3) Således ansat på kongelig allernådigste approbattion, Ribe den 10 januar 1755. G F Holstein. H A Brorson. Da ville vi forskrevne reglement udi alle dets ord, clausuler og puncter, såsom det heroven indført findes, allernådigst have confirmeret og stadfæstet, så og hermed confirmere og stadfæste; Dog ville vi derhos allernådigst, at fattige og nødlidende, som intet har at betale med, derfra skal være exciperede; Forbydendes etc. Christiansborg den 14 februar 1755.
100 Bevilger og tillader, at Os elskelige Peter de Albertin etc, må tillige med hans hustrue og familie søge Borris Kirke og af sognepræsten der samme steds, i deres saligheds sag lade sig betiene, dog at sognepræsten til Seding [Sædding] Kirke, som hans rette sognekirke etc, ey noget derved i deres rettighed fragår. Fredensborg slot den 9 maj 1755.
155 G a v, at efter Maria Sørensdatter Danstrop Bunde [2 stavemåder], hiemmehørende i vort land Nørre Jylland, men nu opholdende sig i vores kongelig residentzstad Kiøbenhavn, ansøgning og begiering, tillades og bevilges at hun må med alterens sacramente betienes, af hvilken præst hun det begierer, og dertil kand formå etc. Fredensborg slot den 20 juni 1755.
245 F5tus G a v, at vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillader, at os elskelig Georg Friderich von Holstein etc, må lade det barn hvormed hans frue er frugtsommelig, når det vorder født, hiemme i huuset døbe på den i ritualen anbefalede måde, hvorefter de vedkommende sig allerunderdanigst haver at rette; Givet etc. Fredensborg slot den 3 oktober 1755.
283 Bevilger og tillader, at os elskelig Johan Hendrich von der Schulenburg etc, med frue og familie, må søge hvilken Kirke i vor kiøbstad Colding de vil, og der lade sig betiene i deres saligheds sag, dog skal den rette sognepræst og de øvrige betiente ey noget derved i deres rettighed afgå etc. Christiansborg den 5 december 1755.
43
220 Bevilger og tillader, Jens Bertelsen Kiærulf af Vrå i Ålborg stift, at hand og hustru, må udi deres saligheds sag, lade sig betiene af hvilken præst de begierer, og dertil godvilligen kand formå. Dog at den rette sognepræst m v, ey noget i deres rettighed afgår. Fredensborg slot den 10 september 1756.
311 delvis sort film.
80 F5tus G a v, at eftersom for os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begiert vores allernådigste confirmation på efterskrevne reglement, lydendes ord efter andet som følger: Reglement hvorefter organisten Friderich Nissen på kongelig allernådigste approbattion, noget vist bliver tillagt og bevilget at nyde af bryllupper, barne dåb og kirkegangs koner som kan forefalde ved begge menigheder i Ribe nemlig:
1: De som efter kongelig allernådigste bevilling, må copuleres i husene have at betale: Kongelige betiente, geistlige og andre verdslige 1 rdr 2 mk Fornemme folk 1 rdr Håndværks mestre 4 mk. Bønder og andre af en ringere stand 4 mk.
2: Kongelige betientere af begge stænder 1 rdr. Fornemme borger folk 4 mk. Håndværks mestre 3 mk Bønder og andre deslige 2 mk.
3: Konge betientere af begge stænder 4 mk. Fornemme borgerfolk 3 mk. Håndværksmestere 2 mk. Videre ved barnedåb - kirkegangs koner etc. Christiansborg slot den 22 april 1757.
257 Bevilger og tillader, at Johan Christian Muusmann, ridefoged udi Hviding og Nørre Rangstrup herreder under Haderslevhus amt, må med hustru og familie udi deres saligheds sag, betienes af hvilken præst de det begierer og dertil godvilligen kand formå etc. Christiansborg slot den 11 november 1757.
271 Bevilger og tillader, at os elskelig Friderich von Ahrenstorff [2 stavemåder], vores etatzråd, at hand med familie, udi deres saligheds sager lade sig betiene af hvilken præst de det begierer og dertil godvilligen kan formå; Dog at den rette sognepræst, såvel som Kirken og dens øvrige betiente, samt skolen, fattige og andre vedkommende, intet udi deres rettighed afgår. Christiansborg slot den 25 november 1757.
297
Bevilger og tillader, at os elskelig hr Broder Brorson,
biskop over Ålborg stift, han søn hr Ole Nicolai Brorson, hvem vi
under 4 novembris sidst afvigte, allernådigst haver kaldet til at
være sognepræst for Hjortdal menighed i bemelte Ålborg stift, endnu
skal feile 4 måneder, inden han er sine 25 år, at han må samme
prædike embede betiene og forestå, samt alle præstelige forretninger
forestå etc.
163 Bevilger og tillader, at Søren Fogh fra Lågegård i Coldinghus amt, må i sin saligheds sag, lade sig betiene af hvilken præst han det begierer, og dertil godvilligen kand formå etc. Fredensborg slot den 23 juni 1758.
55 Bevilger og tillader, at os elskelig Christian Ditlef von Lüttischau, vores general major af cavalleriet, og hans familie må udi deres saligheds sag, lade sig betiene af hvilken præst de det begierer, og dertil godvilligen kand formå, dog at det ikke måtte ske i Tjele kirke etc. Christiansborg den 2 marts 1759.
123 Bevilger og tillader, at os elskelig Christopher Møller, vores ritmester på Heinetgård i Viborg stift, at hand og familie må udi deres saligheds sag, lade dem betiene af hvilken præst de det begierer, og dertil godvilligen kand formå etc. Fredensborg den 12 maj 1759.
140 Bevilger og tillader, at den udi hans tieneste værende og efter hende, udi hans tieneste kommende francoiser, samt de som hand til sine børns opdragelse og undervisning i så måde, udi hans hus antager, må ligesom ham og familie, forhen ved allernådigste bevillinger af 21 september 1753 og 15 marti 1754 er bleven tilladt, søge samme præst og Kirke som de etc. Fredensborg den 25 maj 1759.
150 Bevilger og tillader, at hand med hustrue og børn, må i henseende til, at vejen til hans rette sognekirke Rørbæk, skal være længere og vanskeligere end til Døstrup kirke, søge denne, og der såvel med ordets hørelse, som altergang, lade sig betiene af sognepræsten ved samme menighed etc. Flensborg den 2 juni 1759.
60 Bevilger og tillader, at skovrider Niels Hansen Møller fra Rold sogn og bye udi Viborg stift, tillige med hans hustru, samt en deres hos dem værende slægt, navnlig Anne Margrethe, må i deres saligheds sag, lade sig betiene af hvilken præst de det begierer, og dertil godvilligen kand formå etc. Christiansborg den 7 marts 1760. Færdig med film M544327.
Begyndt film M 544328:
239 Bevilger og tillader, at Christen Hansen, boende på Lønborggård udi Ribe stift, må med familie udi deres saligheds sag, lade sig betiene af hvilken præst de det begierer og dertil godvilligen kand formå etc. Fredensborg den 5 september 1760. Bevilger og tillader, at os elskelig Jens de Hofmann, vores commerce assessor, boende på gården Kås udi i Viborg stift, må med hans familie derpå gården, søge hvilken Kirke tieneste de vil, og i deres saligheds sag lade sig betiene af hvilken præst de det begierer, og dertil godvilligen kand formå etc. Christiansborg slot den 27 februar 1761.
114 Bevilger og tillader, at Sebastian Wøldike fra Visselberg gård udi Alslev sogn i Ribe stift, at hand og hustrue må udi deres saligheds sag, lade sig betiene af hvilken præst de det begierer, og dertil godvilligen kand formå etc. Christiansborg den 1 maj 1761.
208 Bevilger og tillader, at Hans Olufson, rådmand i vor kiøbstad Viborg, samt fyrforvalter ved Skagens og Anholts fyrer, som til os har andraget, at hand i henseende til de ham anbetroede embeder, snart må opholde sig i Viborg og snart ved bemelte Skagens og Anholts fyrer, hvorfor hand allerunderdanigst haver begieret, at vi ville bevilge, at hand måtte søge hvilken Kirke hand fandt beleiligt. Så have vi samme bevilget og tilladt, at hannem med familie må tillades dette etc. Fredensborg slot den 10 juli 1761.
Færdig med film M 544328.
131 Bevilger og tillader, at Christian Claudi forpagter på Østerbygård i Riberhus amt, og hustru må udi deres saligheds sag lade sig betiene af hvilken præst de det begierer og dertil godvilligen kand formå etc. Fredensborg slot den 21 maj 1762.
198 Bevilger og tillader, at os elskelig Rasmus Stjernholm på Keldgård i Salling herred udi Viborg stift, må tilligemed hans familie lade sig betiene af i deres saligheds sag af hvilken præst de det begierer etc. Fredensborg slot den 30 juli 1762.
211 Bevilger og tillader, at Hans Mollerup på Østergård i Århus stift med hustru og børn, må i deres saligheds sag lade sig betiene af hvilken præst de det begierer og dertil godvilligen kan formå etc. Fredensborg slot 6 august 1762.
252 G a v, at eftersom os elskelige frue Johanne Kirstine Pandrup, afgangne cancelli assessor Christian Friises efterleverske haver kaldet og antaget studiosum Bagge Friis til at være sognepræst til Daubjerg, Mønsted og Smollerup menigheder udi Viborg stift, udi den forrige ved døden afgangne sognepræst hr Peter Christian Busches sted, ville vi allernådigst confirmere samme etc. Fredensborg slot den 24 september 1762.
253
62 Bevilger og tillader, at os elskelige Rudolph Henrich Linde på Moltrup udi Ribe stift og hands hustrue frue Christiana Dorothea de Leth, må i deres saligheds sag lade sig betiene af hvilken præst de det begierer, og dertil godvilligen kand formå etc. Christiansborg den 18 marts
169
Bevilger og
tillader, at os elskelig Henrich Dane, vores cancelliråd og
herredsfoged udi Frøs og Calvslund herreder i Haderslevhus amt, og
hans hustrue, samt deres børn, må i deres saligheds sag lade sig
betiene af hvilken tydsk præst de det begierer etc.
234 Bevilger og tillader, at Johan From af Frederiksnåde på Randbøl hede i Ribe stift, og hans hustrue må i deres saligheds sag, lade sig betiene af hvilken præst de det begierer, og dertil kand formå etc. Fredensborg slot den 30 august 1765.
Færdig med film
M 544329. År 1766 – 1768.
44
287 C7mus G a v, at wi efter os elskelig Friderich Hauch etc, hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladet, så og hermed bevilge og tillade, at hand med hustrue og familie må søge en anden sognekirke, og der i deres saligheds sag lade sig betiene Kirkens præst, hvor de det begierer og som de dertil godvilligen kand formå; Dog at den rette sognepræst, såvel som Kirken og dens øvrige betiente, intet derover i deres rettighed afgår. Forbydendes etc. Frederiksborg den 9 oktober 1767.
288
2 Bevilger og tillader, at os elskelig cancelliråd Jacob Lerche fra Ørslev Closter udi Viborg stift, efter hans ansøgning, samt den fra biskoppen over Viborg stift, os elskelig hr Andreas Wøldiche herover indhentede allerunderdanigste erklæring, må med hustrue og børn, samt hos sig havende svigersøn Hans Henrich Jørgensen, såvel i henseende til ordets hørelse, som udi deres saligheds sag, søge og holde sig til en dem ellers uvedkommende kirke. Christiansborg den 1 januar 1768.
114 Bevilger og tillader, at os elskelig Jørgen Ring, vores major af cavalleriet på Lyngholm i Ålborg stift, at hand i sin saligheds sag, må lade sig betiene af hvilken præst hand det begierer, og dertil godvillig kand formå etc. Christiansborg den 8 april 1768.
173 Bevilger og tillader, at Mads Kastrup fra Odden udi Ålborg stift, at hand udi sin saligheds sag, må lade sig betiene af hvilken præst hand det begierer, og dertil godvilligen kand formå etc. Christiansborg den 27 maj 1768.
277
Bevilger og
tillader, at hvis indlægge, breve og bevisligheder som Niels Jensen
Vestergård, skoleholder udi Svenstrup udi Hyllebjerg sogn i Ålborg
stift, forårsages udi retterne at lade indgive, udi en sag imod
afgangen cancelli råd Speitzers efterleverske på Aggersborggård,
angående at der ingen lovlig skifte skal være holdet, efter hans
hustrues afgangne fader Otto Christensen, må overalt udi retterne
etc.
371
42
46
Færdig med film M 549030.
269
År 1775 - 1776.
107
257 Bevilger og tillader at kammerråd Nicolai Duus af Hals Ladegård udi Ålborg stift og hans hustru samt svigermoder, afg byfoged Peder Bechs efterleverske, må udi deres saligheds sag, lade sig betiene af hvilken præst de det begierer etc. 22 september 1775.
280 Bevilger og tillader at os elskelig justitzråd Jørgen Havs de Lindenpalm af Villiamsborg [Vilhelmsborg] udi Århus stift, at han og hustru må udi deres saligheds sag lade sig betiene af hvilken præst de det begierer etc. 13 oktober 1775.
301 Bevilger og tillader at Oluf Secher af vor købstad Århus med hustru og hans familie må udi deres saligheds sag, lade sig betiene af hvilken præst de det begierer etc. 10 november 1775.
25 Bevilger og tillader at Carl Folcher, residerende capellan til vor købstad Nykøbing og dets 2de annexer på Morsøe, at han med hustrue udi deres saligheds sag må lade sig betiene af hvilken præst han det begierer etc. 9 februar 1776.
49 Bevilger og tillader at Jørgen Glerup af Knud Eje udi Ålborg stift og hans hustrue Inger Vadum, må udi deres saligheds sag lade sig betjene af hvilken præst de det begierer. 23 februar 1776.
25 Bevilger og tillader at Carl Folcher, residerende capellan til vor købstad Nykøbing og dets 2de annexer på Morsøe, at han med hustrue udi deres saligheds sag må lade sig betiene af hvilken præst han det begierer etc. 9 februar 1776.
49 Bevilger og tillader at Jørgen Glerup af Knud Eje udi Ålborg stift og hans hustrue Inger Vadum, må udi deres saligheds sag lade sig betjene af hvilken præst de det begierer. 23 februar 1776.
425 Bevilger og tillader at frue Hedevig Cathrine Høegh i ægteskab med os elskelig lieutenant Høeg på Volstrup gård i Ribe stift, som vi under 10 maj h a allernådigst at må uden at udstå Kirkens disciplin for afhold, fra alterens sacramente dertil antages, hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt i anledning af den om hendes og mands uenighed erholdte oplysning, allernådigst have bevilget og tillaldet, at hun og børn i deres saligheds sag, må for en tid lade sig betiene af hvilken præst hun det begierer etc. 22 november 1776. Færdig med film film M 549034.
Begyndt film M 548126:
147
395
396
821 Bevilger og tillader, at sognepræsten for Granslev og Houlbjerg menigheder i Århus stift, der for os allerunderdanigst haver andraget, hvorledes hans præstegård den 29 august sidst ved ulykkelig ildsvåde skal være afbrændt, da ville vi efter hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den af stiftet derpå afgivne erklæring, allernådigst have bevilget, at han til hielp til præstegårdens opbyggelse efter loven, må nyde og bekomme en rigsdaler af hver Kirke udi Århus stift. 9 december 1796. Fædig med film M 548126.
Begyndt film M 548127:
145
145b
189
190
343
708
907
Færdig med læsning og afskrift af film M 528707 + M460486 – M460495 samt M544323 - 544331 + 548126 - 548127 fra Rigsarkivet Jyske registre år 1661 - 1797 [ikke alle år findes].
|
||||||||
|
Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.
|
||||||||