|
Jyske registre
M 528707 + 460495–460496 + 544323-331 + 549033 + 548126-128 Forskellige sager. Materialet der dækker frem til 1799 vil blive indlagt, efterhånden som jeg får det bearbejdet. NB: Der er ikke rettet til nu-dansk.
År 1681 - 1684
Januarius:
5 Junius:
65 - 66 C5 G a w, at vi efter allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at Johanne de Hemmer, afgangne Borgmester Mads Hansen Bendsens udi vor købstad Randers, må med hendes midler flytte derfra byen ud på landet til hendes søns gård, når hun tilforn haver giort rigtighed, såvel for hvis hun kan restere af vores påbudne skatter og contributioner, som for hvis andet hun derud byen, billigen bør at svare til, og ellers herefter tilbørligen betaler, hvis schatter hun af hendes ejendom der på stedet, med rette kan tilkomme. Forbydendes ex Hafnia 28 juni 1681. Oktober:
143 C5 G a w, at eftersom Ib Tygesen som haver forset og vedligeholdt dend fjord, som går fra vor købstad Ringkøbing, og ud til Nyminde med stager og kiendetegn, hvorefter de ind og ud rejsende sig haver kunnet rette, ved døden er afgangen, haver vi j hans sted, allernådigst antaget og forordnet Peder Hansen strand rider der samme steds, så at han tillige med hans strand riders tjeneste, skal have tilbørlig opsigt med forne sejlings kiendetegn etc. Hafnia a 22 oktober 1681. Anno 1682 Aprilis:
32 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne fæstebrev lydendes ord efter andet som følger [bl a]; Carsten Madsen Michelborg, kiendes hermed at have i første fæste og stedsmål, bevilget erlig og velagte mand Knud Simonsen i Oxenvad, kongens anpart korntiende j Hem sogn udi Skivehus len, som mig til ejendom i betaling er udlagt og forsikret etc. Hafnia 1 april 1782. Majus:
63
64a C5 G a w, at eftersom for os allerunderdanigst er bleven andraget, at Jochum Friderich Pentz som Jerslev og Stade broer haver haft at forvalte, ved døden skal være afgangen, da haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at os elskelig Christian Reetz til Børglum Closter, må i dennes sted Jerslev og Stades broer udi forvaltning nyde og have. Itzehoe 6 juni 1682. Augustus:
83 - 84 C5 G a w, at eftersom os elskelig Hans Friis til Clausholm, agter med fordeligste en rejse til Skåne at giøre; Da begieres, at hans majts Kongens i Sverige høye og nedrige officianter og betiente, mens befales alle og enhver af woris egne undersåtter, som hand under vejs hænder for at komme, at de lader hannem med hans tienere, heste og bagage, som hand kunde med sig hafve, fri og ubehindret passere og repassere. Givet ex. Kolding d 3 maj 1682.
88 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på efterskrevne brev lydendes ord efter andet: [Bl a]: Jeg Erich Høeg til Bjørnholm kiendes etc, at jeg haver forundt og bevilget min foget Søren Pedersen Sivested, og Marie Jacobsdatter, min gård Hedegård, liggendes i Nørre herred i Glesborg sogn, hvilken gård de skal have, nyde, bruge og beholde, begge deres lifs tid qvit og fri for al skyld og afgift i nogen måde, for deres lange tro og flittig tjeneste, som de mig og min søn Iver Høeg giort og bevist haver, og videre fremdeles endnu, hand som min foget, mig og min kiere hustru, begge vores lift tid, og hand lever giøre skal, vores gafn og bedste j alle måder vide at søge, item og, når Gud gifver Olden på skoven, frj Olden til deres svin nemlig 20, desligeste haver jeg forundt og bevilget, dennem deris fri jldebrand til fornødenhed, som dennem skal udvises, eftersom gården nu findes meget brøstfældig, både på tømmer, tag, leer, legter, lofte, vinduer og døre, da lofver jeg dennem straxen, at lade forfærdige det meeste muligt er. Og hvis rugsæd j jorden er såed, vil ieg og dennem foruden nogen vederlag forunde, og forhielpe dennem vårsæden i jorden dette tilkommendes forår. At dette uryggeligen af mig og mine arvinger holdes og efterkommes skal, haver ieg min egen hånd underskrevet, og mit zignet hos trøgt, og min kiereste det med hånd og segl bekrefter, og venligen ombedet min kiere søn Iver Høeg til Kongstedlund til stadfæstelse og bekræftelse med mig at underskrifve og forsegle. Datum Mejlgård d 22 februarij A 1673. Signeret: Erich Høeg, egen hånd (LS) Helvig Broghenhuus: Egen haand. Ifver Høeg Egen Hånd (LS) Da ville vi, bemelte brev udi alle detz ord, clausuler og puncter, eftersom det herofven indført findes, allernådigst hafve confirmeret og stadfæstet, så og hermed confirmerer og stadfæster. Forbydendis ex. Hafnia d 15 august 1682. Anno 1683: Majus:
37
C5 Omnibus et
Singulis etc [på latin].
40
Omnibus et
singulis prefentes etc. Junius:
48 C5 G a w, at eftersom Patrich Leyel, commissarius for den engelske nation, udi vor købstad Helsingør, på nogle englænderes vegne, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, hvorledes vores strand inspecteurer udi Jylland Adam Andreas Fohs ved sin fuldmægtig, et sted ved Læsø, strandet Engelske skib, The noble Cathrin kaldet, med dets indeværende ladning, efter en contract med skipperen Johan Stroude imod søretten oprettet, sig skal have tilforhandlet, og han igen samme contract, til en ved navn Sigvard Didrichsen af Helsingør, efter en falsk angivende, sig at være den Engelske nations fuldmægtig, skal have afstanden og transporteret, så at bemte Sigvard Didrichsen, en del af ladningen hertil vores residentzstad København, allerede skal have ladet bortføre og udsolgt. Thi haver vi, efter herom giorte ansøgning, allernådigst bevilget og tilladt, at Patrich Leyel, må lade strandinspecteur Adam Andreas Fohs, såvel som og Sigvard Didrichsen arrestere og anholde, hvor de findes og antreffes, indtil de hannem på interessenternes vegne, tilbørlig haver tilfredsstillet etc. Hafnia 9 juni 1683. Side 417: Anno 1684: Januarius:
2 C5 G a w, at eftersom hos os allerunderdanigst ansøges og begieres, vores allernådigste confirmation på efterskrevne fæstebrev, lydendes ord efter andet [bl a]. Jeg underskrevne Frederich Krag til Kiergård, kiendes og hermed vitterliggør, at jeg haver sted og fæstet til Stephen Nielsen og Peder Nielsen, barnefødt på Endrupholm, Kongelig Majts anpart korn og qvægtidende i Jerne sogn, som på nogle års tid haver været ledige, ubeboet fæste, og ingen i stede eller fæste havet villet antage, deraf rettigheden, udrede formedelst øde gods, og sognenes ringhed, desligeste også præstens anpart havre tidende udi fortne Jerne sogn, som altid tilforn haver fuldt og været bortfæstet under med fornte kongens anpart kongetiende. Item er fæstet dennem fierde parten af fornte Jerne kirkes anpart korntiende, som Christen Christensen i Strandby tilforn i fæste havde. Hvilke de nu herefter skal nyde og bruge, hvorfor de årligt skal betale kongelige skatter og contributioner og ej videre, etc. Hafnia den 12 januar 1684. Augustus:
66
C5 G a v, at vi
efter allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst
have tilgivet og efterladt, hvis forseelse som af hr Povl Andersen
Storm, sognepræst til Romdrup og Klarup sogne beganget er, såvel som
dens tilhørige straf forskånet, formedelst han udi hans enfoldighed,
skal have samtykt udi en skriftlig forpligt, som en student ved navn
Peder Jensen Sæby /:hvilken hannem udi kaldet skulle succedere:/
haver udgivet, at han fornte hr Povl Andersen Storms hustru, efter
hans død skulle til ægte tage. Forbydendes.
Kilde: Vores allernådigste vilje og befaling er, at alle og enhver i Fladstrand som nærværende Vores Laquii Hans Nielsen dette fremviser, strax og ufortøvet forskaffer ham dygtig fri fartøj til Vort Rige Norge, hvor han bedst kan lande, så at han uden ophold ved nat og dag kan af sted komme. Glykstad den 10 august 1700.
Side 378 -151
Kilde: År 1707 – 1710:
Side 461 - 75 F4. Byde og hermed allernådigst befale, en hver af Voris amtmænd og amtskrivere, som hermed ansøgt vorder, at de strax på anfordring, giører dend anstalt, at Hans Rosborg, eller hwem i hans sted befuldmægtiges, bliwer følgagtig fornøden frj heste og vogne med så meget mandskab til vagt og varetegt, som et hwert steds amtmand og amtsskriwer fornøden eragter, til bundet og fængslet, at fremføre den Person wed nafn Niels Pedersen som for nogen tid siden hawer myrdt og ombragt Niels Jørgensen i Klode Mølle udi Silkeborg amt, og i Husum i fyrstendømmet Sleswig er blewet ertappet, til Wor kiøbstæd Viborg, og det således som de agter at stande til rette for, om hand skulle undkomme; Og anbefales hermed i lige måde allernåd: Borgm. og råd samt byfogden i bemte Viborg, fangen i behørig fængsel og forwaring til sagens uddrag at tage. Giwet etc. Skanderborg den 28 Juni 1706.
Kilde: År 1711 – 1715:
21-27
80-90 [er også i
ægteskabs bevillnger]. Bevilger og tillader, at os elskelig forrige justitz råd, afgangne Henrich Bildes efterleverske til Medelgård, som agter sig udi andet egteskab at træde, må nyde bemeldte hendes afgangne mands caracteer got ad, og samme rang som hun imidlertid hendes mand levede, haver haft, hendes lifs tid beholde. Jægersborg den 31 Juli 1711.
238-166 F4 G A W at efter som Rottger Tegder, som fra Kønigsberg er hidkommen til Vor kiøbstad Randers for at besøge sin broder, Apoteker der sammesteds, for Os allerunderdanigst haver ladet andrage, at hand skal være sindet sig her i Vort Rige Danmark at nedsætte, så snart denne krig haver ende, allerunderdanigst derhos anholdende, at ham imidlertid og sålenge krigen varer, måtte allernådigst tillades uden borgerskab at tage og med indqvartering at bebyrdes her i Riget hensidde, og sin forehavende handel at bruge; Da have Vi, efter sådan hans herom giorte allerunderdanigste ansøgning og begiering, samt Voris etats råd og stift befalingsmand Os elskelig Christian Ludvig von Plessens derpå indkommen allerunderdanigste erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hand sålenge krigen varer vare, må heri Vort Rige Danmark forblive, og imidlertid, uden borgerskab nogensteds at tage, og indqvartering at pålægges, hans forehavende handel bruge, når hand af hvis hand handler og haver med at fare Voris told consumption accise og anden Os tilkommende rettighed, på behørige stæder rigtigen erlægger og betaler; Så skal hand og, efter sin allerunderdanigste tilbydelse forpligtet være, for det stæds øvrighed, hvor hand agter sig her i Riget at opholde, sig at reservere, at hand, efter at denne krig har ende sig her i Riget i een af Vore kiøbstæder virkelig vil nedsætte, der sit borgerskab lovligen vinde og som een anden hans med-borger efter proportion skatte og skylde, og for samme hans forpligt nøyagtig caution stille, såfremt hand denne Voris allernådigste bevilling agter at nyde. Forbydendis etc. Hafnia den 17 December 1712.
245-2 F 4tus. Byde og hermed allernådigst befaler Voris stiftbefalingsmænd og amtmænd samt amts betiente i vor land Nørre Jylland, som dette anvises, at de strax og uden nogen ophold eller ringeste tids forliis på anfordring forskaffer den, en del Vores fra Vort Rige Norge til Fladstrand ventende regimenter, commanderende officerer så mange dygtige vogne og heste, som til folket til vor Stabelstad Fredericia uden forhaling at føre kunde udkræves, ladendes det ingen lunde under Vor Hyldest og nåde. Flensborg dj 1 Januarii 1713.
245-3 F 4tus byde hermed og allernådigst befale Voris stiftbefalingsmænd og amtmænd, samt amt betiente udi Riber stift, at de på anfordring strax anskaffer så mange vogne med tilhørige heste, som fornøden kunde være, til at føre og bortbringe de i vore kiøbstader Ringkiøbing, Varde og Holstebro værende fangne officer til vort land Fyn, så at tu og tu sidder på en vogn, og skal antallet af vognene, som der til for dertil fornøden kunde vere, bemte Vores amt betiente af den af Vores officerer i Fredericia, som til forn fangne officerers fremførsel beordres, vorder tilkiende givet og kundgiort. Ladendes det ingenlunde under vor Hyldest og nåde. Givet etc. Flensborg dj 1 Januarii 1713.
249-11 F 4tus byde hermed og allernådigst befale, alle vores stiftbefalingsmænd, amtmænd og amt betiente fra Fladstrand indtil vort Stabelstad Fredericia, at de strax og uden ophold, på Os elskel Major Landsbergs anfordring, forsyner de fra vort Rige Norge ankommende troupper, med så mange dygtige vogne og tilhørerige heste, som fornøden kunde vere, og det til et tusinde vogne, fra fire miile til fire miile, og skal hverken rytter = grevelige - eller friherrelige bønder her for vere forskånet, på det samme troupper ved nat og dag kunde fortbringes og afsted komme. Ladendes den ingenlunde under vor Høyeste unåde. Givet etc. Fredericia dj 16 Januarii 1713.
Kilde:
Kilde: År 1730 – 1732:
28 C6tus G a v, at vi, efter Morten Wesling vores cammeradvokat hans, som fuldmægtig for Giertrud Elisabeth Nissen, hendes allerunderdanigst giorte ansøgning og begæring, have bevilget og tilladt, at hun på behørige steder til nærmere påkendelse, må lade indstævne en dom, som udi landemodet i Ålborg den 13 oktober 1728, er afsagt imellem hende på den ene side og Lauritz Sørensen og hustru Giedsche Pedersdatter af Ålborg, angående nogen tvistighed om arv, efter deres afgangne broder, og farbroder Jens Rihman, uanset om samme dom er over den tid, den efter loven burde have været stævnet. Hafnia 26 januar 1731.
114
169
250
111
Kilde: År 1733 – 1735:
51
Kilde: År 1736 – 1739:
30 C6tus G a v, at eftersom Nielle Svendsdatter Jørgen Stiboltz af vor kiøbstad Århus, for os allerunderdanigst haver andraget, hvorledes bemeldte hendes mand Jørgen Stibolt, forrige skiøtte ved Herlufsholm, af ungdoms dårlighed for 19 år siden har ladet sig forføre, til at finde på krybskøtterier udi Vores vildbane på Vordingborg amt, og hvorfore hand ved en over ham, af skov og jagt sessionen den 31 maj 1723 afsagt dom, er tilfunden med kagen og brændemærke i panden af bøddelen at straffes, så og at arbejde i Bremerholms jern hans livs tid, med videre, samme doms indhold; og som hand derpå er bortrømt, og efterladt supplicanten, med sex uopføde børn, så anholder hun derhos allerunderdanigst, at vi allernådigst ville forunde hende pardon for bemeldte hendes mand Jørgen Stibolt, så at hand utiltalt for denne sag, må opholde sig, hvor hand sig lovlig kand ernære. Thi haver vi, efter derover indhentet allerunderdanigst erklæring fra vores geheime råd og ober jægermester os elskelig Friderich von Gram, ridder, af særdeles kongelig nåde, allernådigst pardonneret fornevnte Jørgen Stibolt, for samme over ham ergangne dom, så at han utiltalt for denne sag, må opholde sig i vore riger og lande, hvor hand sig lovlig kand ernære. Forbydendes etc. Frederiksborg den 10 februar 1737.
203
20 Omtaler bl a hans forfremmelse efter sl provst Nicolaus Seidelin, nævner dennes datters mand Palle Møller, hvem han vil gøre til sine arvinger, sammen med deres børn. Frederiksborg den 6 februar 1739. År 1740 – 1742:
13
166
184
228 C6tus G a v, at, eftersom Maren Wognsdatter, Peder Helms hustru af Skanderborg udi wort land Nørre Jylland, for os allerunderdanigst klagelig haver ladet andrage, at bemeldte hendes mands opførsel og forhold skal være meget slet og utilbørlig, i det hand skal have foretaget sig en reyse til wores Kongl Residentz stad Kiøbenhafn for at forpagte bemelte Skanderborg byes Consumption, men siden den tid skal have ført et for hende meget bedrøvelig liv og levnet, og imidlertid tilsat en stor deel, såvel af deres fælles, som hans stif-børns midler, hvilken fordervelige levemåde hand endnu, og uden at nogen slags anmodning eller forestilling har kunnet frugte noget hos ham til forbedring, eller at hand haver været at formåe fra forskrevne 6te augusti af, at komme hiem til sit huus igien, skal vedblive og fremture udi, så at hun må befrygte, det hun ved sådan hendes mands syndige opførsel og forhold, måtte med sine børn blive sat udi kummerfuld armod, om hand wed sådan hans fremturende u-christeligige levemåde skulle have frihed, som hosbonde og boens værge, over hendes og hendes børens midler at disponere og råde; Thi have wi, efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den fra Os Elskelige Præsident, Borgemestere og Råd udi Wores Kongelig Residentz Stad Kiøbenhafn herover indkomne allerunderdanigste erklæring, allernådigst funden for got, at forunde fornævnte Maren Wognsdatter, Peder Helms hustrue, Wores allernådigste dispensation og bevilling, at bemeldte hendes mand ey, uden hendes villie og underskrift, må eller skal være bemyndiget noget, enten af hendes eller hendes børns midler og effecter, enten at sælge, pantsætte eller afhænde, ey heller udestående Capitaler at oppebærge og overdrage, men at hun må være fri og forskånet for at svare og betale, hvis gields bemeldte hendes mand, efter dette wores allernådigste brevs publication måtte giøre. Til hvilken ende denne Wores allernådigste bevilling til alle ober og under retter udi Wores Kongl Residentz Stad Kiøbenhafn, såvelsom til Landstinget og andre rætter, hvor supplicantinden vil at samme skal komme hende tilgode, skal tinglyses; Forbydendes etc. Frederiksborg den 4de november 1740.
7 C6tus G a v, at eftersom Os Elskelig Jesper Jespersen, wores Justitz Råd for os allerunderdanigst hawer ladet andrage, hworledes hans Søn, nu Ritmester udi Saxisk Tieneste, wed nawn Niels Jespersen, er wed 2de ower hannem udi årene 1721 og 1726 ergangne Høyeste Rettes domme, blewen tilfundet, at ægte at af hannem beswangret Fruentimmer, nawnlig Anna Margreta Reenberg, eller og at ansees som mindre mand, og fornæwnte Justitz Råd Jespersen, derhos allerunderdanigst hawer wæret anholdende, at endskiønt det nu skal wære bemelte Hans Søn umuligt forskrewne Domme at opfylde, da hand allerede efter sammes afsagt, har indladt sig udi andet Egteskab, og hand gierne ønskede at kunne komme igien til sit fæderne Land, hworfra hand nu i så mange år hawer wæret udelukt, hannem måtte forundes Wores allernådigste dispensation at forskrewne Domme ey skulle wære hannem til præjudice eller forkleinelse på den ære eller lempe i nogen måde, men at måtte uden hinder igien indflytte i Wores Riger at boe og bygge; Da hawe wi efter sådan herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst dispenseret og bewilget, som Wi og hermed dispensere og bewilge, at owenmeldte udi Wores Høyeste Ret afsagde Domme ey skal wære merbemeldte Niels Jespersen til forkleinelse, præjudice eller fornærmelse på ære eller lempe i nogen måde, men at hand frie og ubehindret uden nogens tiltale eller bebreidelse må med sin familie og Midler indflytte udi Wores Riger og Lander og der boe og sig opholde. Forbydendes etc. Christiansborg slot den 27 januarii 1741.
67 Vi have efter Os Elskelige tilforordnede udi Oberadmiralitetet deres os herom allerunderdanigst giorte forestilling, allernådigst bevilget og tilladt, at Kiels Larsen, der er en enrouleret matros af Grevskabet Schackenborg, må for Vores Høyeste Ret, til nærmere påtegnelse, lade indstævne en af dommeren ved Schackenborg birketing den 21 oktober 1739, imellem ham og et qvindemenneske ved navn Dorthe Lorentsens, afsagt dom, ang formentlig overlast, som hand imod hende skal have forøvet, uanset at samme dom er over den tid, inden hvilken den efter loven burde have været stævnet og påtalt, dog skal sådan indstævning med fordeligste ske etc. Christiansborg slot den 24 april 1741.
103
20 C6tus G a v, at vi have bevilget og tilladt, at den eneste datter Anne Nielsdatter, må efter bemelte hendes moder, når hun ved døden skulle afgå, må gå i lige arv med hendes 3 brødre, som derved er tilfreds [ingen navne]. Christiansborg den 9 februar 1742.
24
Kilde: År 1746 – 1748.
40
40b
41
42
53
56 Bevilger og tillader at Maren Rasmusdatter Møller, værende på Klags mølle ved vor kiøbstad Horsens, må være hendes egen værge, og selv sine arvemidler til sig annamme og rådig være, dog under curator, som hun dertil kan udvælge. Christiansborg slot den 15 marts 1748.
Kilde: År 1749 – 1751.
66 F5tus G a v, at eftersom os elskelig frue Anna Rodenborgs udi vor kiøbstad Horsens forrige second lieutenant ved vores søndre jyske nationale regiment infanterie, Ambrosius Charisius hustru, for os allerunderdanigst har beklaget sig, at fornefnte hendes mand udi de 7 år de har levet tilsammen i ægteskab, stedse uanstændig har opført sig med spil og bedragerie, i at borge hos en og sælge det for halv værd til en anden, for at få penge til at spille bort, ja at hand endelig skal bortspille klæderne af kroppen, så at så snart hun med møysommelighed har forsynet ham med klæder, bortsælger hand dem uden, at forsyne hende med det mindste, enten til hans og hendes eller deres 3 små børns nødtørftige underholdning, da hand ved sådan sit uanstændige og forargelige levnet ey alene skal have forød både sin og hendes arvemidler, men endog låner og giver assignationer til adskillige, på mere end dobbelt så meget som renterne beløber, af den som efter hans ved døden afgangne mormoder tilfaldne arvecapital, der følgelig en kongelig allernådigst bevilling af den 11 december ao 1744, skal stå urørt under vedkommende øvrigheds curatel administration, hvorfor hun, efter rådsøgning med hendes mands broder, os elskelig Constantinus Augustus Carisius etc, og med hans tilladelse allerunderdanigst haver begieret, at bemelte hendes mand på 6 a 7 eller flere år,til forbedring om det kunne ventes, enten måtte indsættes til bevaring på vor fæstning Munchholm, eller forsendes til Ostindien i lige så mange eller flere år, dernæst at vi allernådigst ville tillade, at hendes mand Ambrosius Carisius af os måtte declareres umyndig, og at hendes mands broder, bemelte justits råd Carisius måtte befales, at de hendes mand tilfaldende årlige renter af forberørte arve capital, af ham skal imodtages, og at hand deraf skulle beholde 200 rdr årlig til hendes mands giorte giælds afbetaling, det justitz råd Carisius og af medlidenhed over hendes, og deres 3de små børns fattige tilstand, skal have lovet hende, sig at ville påtage, da hun til hendes og små børns subsistence kunne nyde det øvrige af renterne. Kongen haver allernådigst fundet for godt, at confirmere ansøgningen etc. Christiansborg den 6 marts 1750.
124
171 Bevilger og tillader, at efter Ide Heug, Hans Caspar Kirchman, borger og handelsmand i Ålborg hans hustru, for os allerunderdanigst haver andraget, at som bemelte hendes mands boe og effecter af hans creditorer, er bleven angreben, så at han desårsage har måttet undvige, befrygter hun, at hans bøger ikke er bleven holdt med sådan akkuratesse som vel behøves, men creditorerne derover kunne tilvoxe stor skade af mangel for fuldkommen oplysning om hans debet og credit, hvorfor hun allerunderdanigst har anholdet, at vi ville forunde hendes mand salrum conductum på sex måneder, for at være tilstede, for at give al fornøden oplysning om sin ind og udgield, uden at nogen af hans creditorer imidlertid hans person med arrest må behæfte. Kongen bevilger samme. Fredensborg slot den 6 juli 1750.
50 Drejer sig om en sag mellem ham og Sten Jørgensen, commerceråd, sidste skal være fremkommet med nærgående beskyldninger. [Om denne degn findes flere sager i tidligere behandlede breve til stiftamtmanden i Århus stift]. Christiansborg den 5 marts 1751.
64 F5tus G a v, at eftersom Christen Gundorph, birkedommer ved det Skanderborgske rytterdistricts birketing, for os allerunderdanigst haver ladet andrage, at det kunne være en stor lettelse for alle de under det Skanderborgske district sorterende, om bemelte birketings ret, der ligger en mil fra Skanderborg, måtte forflyttes indtil Skanderborg by, som henhører under samme jurisdiction, ligesom det forhen er bleven bevilget etc. Nævnes omkostningerne til vagt m m når det er holdt i Hemstok, kongen finder for godt, at tillade flytningen af birketinget fra Hemstok og herefter holdes i eller ved Skanderborg. Christiansborg den 19 marts 1751.
Kilde: År 1749 – 1752.
160 F5tus G a v, at eftersom Michel Knudsen Blach, som er antagen og af os allernådigst confirmeret til birkedommer og birkeskriver til Boller birk, for os allerunderdanigst haver andraget, at hand har været forårsaget at giøre en reyse over til Sverrig, og opholde sig udi Stockholm hos os elskelig Erhard greve af Wedel Friis, ridder etc samt envoye extraordinaire ved det kongelige svenske hof, anholdende nu derhos allerunderdanigst om, at han må opholde sig endnu nogen tid sammesteds. Kongen bevilger og tillader, at han endnu i tvende år må opholde sig i Stockholm etc. Fredensborg slot den 29 juni 1753.
31 F5tus G a v at eftersom Chynde Smidt udi Klode Mølle i Kragelund sogn, og Silkeborg amt udi vort land Nørre Jylland, for os allerunderdanigst haver andraget, at hand formedelst landevejen imellem vores kiøbstæder Colding og Viborg i bemelte Jylland samt videre ned i landet, på det sted den falder over åen strax vesten for bemelte hans iboende mølle på visse tiider om året og fornemmelig om vinteren, skal være så vanskelig og besværlig, at den uden større fare, ikke skal kunde passeres, hidindtil har tient de reysende, med at tillade dem farten over hans for Mølle giesterne anlagde broe og wase, men da samme ved farten således bliver opkiørt og påtråd, så at det årlig skal forårsage ham store bekostninger den at vedligeholde, så at hand ey kan tåle, længere at see de reysende dermed tient uden derfor at nyde nogenledes vederlag; Thi have vi efter fornevnte Chynde Smidts derhos allerunderdanigst giorte ansøgning og begiæring, samt efter den fra os elskelig Ditlev von Trappaud etc, her over indhentede allerunderdanigste erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hand, imod at hand skal være tilforpligtet, at lade forskrevne broe og wase blive en bestandig passage og almindelig landevey, samt holde samme til de reysendes nytte, udi forsvarlig og upåklagelig stand, må til nogen erstatning for derved årlig havende bekostning, oppebærge passage penge, således af een Caret og Chasce fiire skilling, af en beslagen vogn toe skilling, af een træ vogn uden beslag een skilling, af een ridende een skilling, af store høveder såsom Hæste og qvæg, ti stykker og derunder fiire skilling, og af små høveder, såsom får, gedder og swin, ti stykker og der under toe skilling; Dog skal alle og enhver, som udi vore eller embeds forretninger passerer forbemelte weye, så og bønderne der i egnen når de kiører i deres eget ærinde, være for denne udgift aldeeles befriede, men når de sidste kiører fragte reyser for betaling, så skal de svare ligesom andre; forbydendes etc. Christiansborg den 15 februar 1754.
61
93
169
228
245
310 kan ikke
læses sort film. F5tus G A W: At wi efter os elskelig jomfrue Christiana Ulrica Hauch af Klarupgård wed wor kiøbstad Ålborg udi wort land Nørre Jylland hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst hawe bevilget og tilladet, så og hermed bewilge og tillade, at hun må være sin egen wærge og selw sine arwe midler til sig annamme og rådig være; Dog under hendes stiffader os elskelig capitain Jørgen Hauch, som curator hans tilsyn, efter Loven. Forbydendes etc. Christiansborg den 25 februar 1757.
37 F5tus G A W: At wi efter os elskelig jomfrue Christiana Ulrica Hauch af Klarupgård wed wor kiøbstad Ålborg udi wort land Nørre Jylland hendes herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst hawe bevilget og tilladet, så og hermed bewilge og tillade, at hun må være sin egen wærge og selw sine arwe midler til sig annamme og rådig være; Dog under hendes stiffader os elskelig capitain Jørgen Hauch, som curator hans tilsyn, efter Loven. Forbydendes etc. Christiansborg den 25 februar 1757.
279 F5tus: G A W, at Wi, efter Christian Stengel, Skarpretter i Wor Kiøbstad Aalborg, som med adskillige Attester har bewiist sig, at hawe Erfarenhed udi Chirurgien og Lægekonsten, hans herom allerunderdanigst giorte Ansøgning og Begiæring, samt den fra Os Elskelig Baron Hr Iver Holch etc, herower indhentede allerunderdanigste Erklæring, allernaadigst hawe bewilget og tilladet, saa og hermed bewilge og tillade, at hand uformeent af Barberer Amtet i Wor Kiøbstad Aalborg, maa paatage sig at curere udwortes og læge dem der søge ham på Hænder? eller hans Tieneste forlanger, men ikke at maae befatte sig med nogen indwortes at curere, forbydendes etc. Christiansborg Slot den 2 December 1757.
NB følgende oplyst af Johs Jacobsen:
298 G a v, at eftersom os elskelig Christopher Ernst von Drechsel, vores oberst lieutenant og premier major ved vores andet jyske regiment cuiraserer, for os allerunderdanigst haver beklaget sig, hvorledes han efter at være indtrådt udi egteskab med en datter af forrige general og commandant, udi vores kongelig residentzstad København, afgangne Georg Wilhelm Hedinger, greve af Soponeck, er geråden udi de høystbedrøvelige omstændigheder, at bemelte hans frue ved sin uanstændige og ødsle opførsel og levemåde, ey alene har sadt ham udi kummerlige og forarmede omstændigheder, men end og, da hun nu på 4re år har været fra hans hjem, har fremturet udi så lastværdig og forargelig levnets forhold, har forvoldet ham stor sorg og gremmelse, derfor hand, til at forekomme større befrygtende forargelse og uleylighed, af slig hendes opførsel for sig og sine børn, hos os allerunderdanigst haver anholdet, at vi allernådigst ville meddele ham vores allernådigste tilladelse til, at måtte forsende hende til vort land Bornholm eller Christiansøe, imod at hand lader hende betale årlig 100 rdr til at opholde sig af, som hand endog vil lade foranstalte, at hende, om hand ved døden skulle afgå, af hans ældste søn, som Lehns berettiget til et udi Tyskland beliggende stamgods, vorder årlig erlagt en lige summa. Da ville vi efter herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst bevilge og tillade dette etc. Christiansborg slot den 30 december 1757.
Kilde: År 1758 – 1761.
47 G a v, at vi, efter allerunderdanigst ansøgning og begiering, af særdeles kongelig mildhed og nåde, allernådigst have skienket og givet, byfoged i vor kiøbstad Ribe og birkedommer ved Riberhus birk, Friderich Steensen, hans ære, som hand formedelst hans forhold og omgang i en sag, angående nogle urigtige attester, som fulgte med 112 stk øxen, som en indvåner udi vor kiøbstad Lemvig, ved nafn Albel Rafn, udi året 1755 udpracticerede ved en commission den 12 august 1757, i blandt andet er vorden fradømt, så at samme dom ikke skal komme hannem på ærlige navn og rygte til forkleinelse eller præjudice i ringeste måder, hvorfor vi forbyde alle og enhver, hannem samme sag at bebrejde eller forekaste, eller i andre måder imod hvis, som forskrevet står, nogen hinder eller forfang at giøre, under vor hyldest og nåde; Givet etc. Christiansborg slot den 24 februar 1758.
102 Bevilger og tillader, at Jacob Petersen Bragnits af vor kiøbstad Holstebro på behørige steder, må lade indstævne såvel tvende imod ham og hustru ved Holstebro byting, førte tingsvidner og afsagt dom af 16 august, angående deres lastværdige og forargelige levemåde, såvel imellem dem selv indbyrdes som imod andre, uanset at samme tingsvidner ere over den tid, inden hvilken de efter loven burde, at have været stevnte og påtalte etc. Christiansborg slot den 22 april 1758. [Se tidligere sag med samme].
212
F5tus
312 G a v, at vi efter Henrich Taulow af vores kongelige residentz stad Kiøbenhavn, for bonden Mads Maden af Mejlbye udi Ribe stift, herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladet, at han på behørige steder, til forandring og nærmere påkiendelse, må lade indstævne en imellem ham på den ene, og tolderen i vor kiøbstad Colding Peder Schyberg med flere, på den anden side, af byfogeden sammesteds Hans Panch den 20 september sidstleden afsagt dom, angående 32 staldstude, som Mads Madsen skulle drive til Ribe toldsted, for der at fortoldes, men på Herrisvig? mark, 4 mile fra toldstedet, af Vedsted riderne skal være opbragt, og ved forskrevne dom, kiendt confiskables, uanset at samme dom er over den tid, inden hvilken den efter vor Kammerrets ordning ellers burde at have været stevnet og påtalt. Dog skal Mads Madsen først tiltænkt være, at stille vederparten nøyagtig forsikring for, hvis omkostninger dennem kunne forårsages, om han processen skulle tabe etc. Christiansborg den 15 december 1758.
249
66
144
329 F5tus G a v, at eftersom høieste rets advokat Johan Joachim Andersen, for os allerunderdanigst haver andraget, at en for vores høyeste ret indstevnet sag, imellem høyeste rets procurator Mathias Bruun på den ene, og afgangne Hans Rosborg arvinger, på den anden side, er i vores høyeste ret den 6 novembris sidstleden bleven afvist til lovligen stevnemål, hvorfore hand på bemelte arvingers vegne må udtage nye høyesterets stevning, men som skifte decisionen af 26 aprilis 1756 har overstået fatalia appelationis, frygter hand, at contra parterne deraf ville tage anledning til, at axipere imod samme hans stefning. Thi have vi allernådigst bevilget og tilladt, at han på bemelte afgangne Hans Rosborgs arvingers vegne, må lade indstævne foreskrevne skifte decision etc. Christiansborg slot den 5 december 1760.
54
86
Kilde: År 1762 – 1765.
47 G av, at vi efter høyeste rets procurator Peter Severin Balling på Jacob Haue, som er lejere af et kro huus ved Vildsund færgeløb, hans vegne, herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, allernådigst haver bevilget og tilladt, at et af Andreas Hansen af vores residentz stad Kiøbenhavn, som siden ved døden er afgangen, til bemelte Jacob Haue den 29 august 1741 udgivne bevis for den summa 533 rdr, hvorpå er afskreven den 8 octobris 1741 at være betalt 156 rdr 4 mk, og hvilket bevis på vores rentekammer er bleven stemplet den 26 decembris 1761, må og skal beholde sin fulde kraft etc. Christiansborg slot den 26 februar 1762.
249 F5tus G a v, at eftersom Søren Møller af Vingsted mølle, for os allerunderdanigst haver andraget, at hands broder Peder Christensen Møller i Vester Nebel Mølle i Coldinghus amt, har af og til i mange år gået omkring ligesom vanvittig, og derhos tillige været tilbøjelig til stærk drik, hvorved hand har forødet en del af det hand havde, men at hand især siden hands hustrues død, den 9 april sidstleden, har levet som et forstyrret og afsindigt menneske, til spot og vidunder for andre folk, så at det er at befrygte, at hans levemåde og i værende omstændigheder, inden en kort tid må bringe ham i armod, og at blive publicum til byrde. Thi have Vi efter denne begæring samt den fra Os elskelig hr Ludvig Wilhelm von Bülow etc, herover indhentede erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, at bemelte Peder Christensen må og skal anses som umyndig, og ham sættes en værge efter loven, så at han ikke uden hans værges samtykke og underskrift, må foretage noget, men de som derimod måtte indlade sig i nogen slags handel med ham, eller betro ham noget, skal som de der handle med umyndige, ikke have rettighed til at fordre samme efterlevet, etc. Fredensborg den 19 august 1763.
130 Bevilger og tillader, at eftersom Anna, afg Mogens Rasmussens eftetrleverske af vor kiøbstad Århus for os har andraget, hvorledes hendes svigerfader Rasmus Mogensen Hasle, nu lever udi en høj alder over 80 år, og udi sådan sin høye alderdom og medfølgende svaghed, ikke er i stand til at eftertænke, enten sit eget bedste eller hendes børns gavn, som hans eneste arvinger, så hand unyttig og uden vederlag, skal bortgive det hand endnu er eiende, hvorved ey alene hendes børn bliver betagen, og mister det de efter hans død kunne vente sig o s v. Fremgår videre, at hendes mands frafald, der ved søen forulykkede, hvorved hun er bleven efterladt udi fattige omstændigheder med 4 uopfødte børn, des årsag hun derhos allerunderdanigst haver anholdet, at hendes gamle vanføre og skrøbelige svigerfader ,måtte efter loven sættes en værge. Thi haver vi efter sådan hendes ansøgning, samt den fra os elskelig cammerherre Peter Rosenørn derover indkomne erklæring, allernådigst bevilget og tilladt det ansøgte. Fredensborg den 10 maj 1765.
306
331
Kilde: År 1766 – 1768.
315 C7mus G a v, at eftersom for os er blevet andraget, at udi Silkeborg, Dronningborg, Halds, Lundenes, Bøvling og Riberhus amter, udi de derværende heder på nogle år, af skiødesløshed skal være opkommen en stor hedebrand, hvorved de omliggende beboere, ikke alene skal have mistet deres græsning og tørveskiær etc. Derefter over flere sider, mere om hvilke straffe de pågældende skal pålægges. Christiansborg slot den 31 oktober 1766.
243
115
216
Kilde: År 1769 - 1771.
131
203
296 7mus G a v, at eftersom mølleren i Fåborg mølle udi Riberhus amt i vort land Nørre Jylland, Hans Sørensen for os allerunderdanigst haver andraget, at efter at hans broder Søren Sørensen af tungsindighed over sine fattige omstændigheder og af kedsomhed til livet, hafde qvalt sit eget lidet barn, og des formedelst ved hiemtinget var bleven tilfunden, at straffes efter forordningen af 18 december 1767, men ved landstinget dømt at sættes i forvaring, og med ham at forholdes efter lovens 1ste bogs 19 cap 7 art, skal bemelte Søren Sørensen den 22 marti sidst afvigt, udi sin arrest være bortdød, hvor efter hans døde legeme efter den derom af vores stiftbefalingsmand over Ribe stift og amtmand over Riberhus amt, os elskelig Theodose Levetzau, føjede foranstaltning, foruden kiste og nogen ceremonie af natmanden skal være nedgravet ude på marken. Og vi imidlertid siden efter, da der udi samme sag ved vores høyeste ret var afsagt dom, hvorved den ergangne hiemtings dom var bleven stadfæstet, allernådigst have i betragtning af de under sagens procedure forebragte omstændigheder, pardoneret og fritaget samme Søren Sørensen, for den efter foreskrevne forordning idømte straf, imod at han skulle forsendes til Finmarken i vort rige Norge, for samme steds ved fiskerleyerne at arbejde hans livs tid, des årsag supplicanten, på det han og de øvrige af den afdøde Søren Sørensens slægt og venner, ikke des formedelst skulle underkastes nogen forhånelse, allerunderdanigst haver begieret, at hans afdøde broder broders legeme, igien måtte opgraves og i christen jord med de sædvanlige ceremonier nedsættes. Så siden det ikke vel lader sig giøre, nu at optage og forflytte det nedgravede legeme, da om endskiønt nu så lang tid er hengået, forinden supplicanten med sådan sin allerunderdanigste ansøgning haver meldet, ville vi dog i anledning af forberørte supplicantens allerunderdanigste ansøgning og begiering, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at den afdødes begravelses måde, må og skal ikke komme fornævnte afdøde Søren Sørensen eller hans slægt og venner, på deres ærlige navn og rygte til fornærmelse i nogen måde, hvorfor vi hermed forbyde alle og enhver, dennem samme sag at bebreyde og forekaste, eller i andre måder, imod hvis som forskrevet står, nogen hinder eller forfang at giøre, under vor hyldest og nåde, givet etc. Friderichsberg den 6 oktober 1769.
337 C7mus G a v, at efter som os elskelig Gottfried Schmidt, vores kammer assessor og apothequer i vor købstad Horsens, for os allerunderdanigst haver andraget, at hans ældste søn Jacob Schmidt, som nu er 24 år gammel, og hvem han efter 2de aflagte examina ved academiet i vores kongelig residentz stad, hafde ladet reyse udenlands til sine studeringers fortsættelse, skal ikke alene sammesteds, ved et uordentlig og ryggeløs levnet, have fortæret en anselig summe penge, og ganske forsømt sine studeringer, men endog på sin hiemreyse ladet sig hverve til soldat udi kongelig preusisk tieneste, og efter at han derfra, efter 2de års forløb, af supplicanten var bleven frikøbt, og siden ved hiemkomsten i følge af hans eget forlangende, var bleven antagen som volentair ved vores liv garde til hest, hvor han ligeledes forblev i 2 år, og imidlertid blev af faderen forsynet med alt hvad han til anstændighed, og hans lykkes videre befordring behøvede, skal han på nye have fremturet udi hans forrige ryggesløse og slette levnet, og endelig for nogle måneder siden, fra samme tieneste være bleven udsat, hvorudover faderen som formedelst, sådan sønnens slette opførsel i en 5 års tid har måttet betale over 4 a 5000 rdr ud for ham, til sidst har måttet skride til, at lade ham hensætte udi sikker bevaring på rådhuset i bemelte København, og derfra videre, efter hans egen begiering henseende til Vestindien, for sammesteds af faderen, at blive underholdt og forsynet med alt hvad han til nødtørft behøver. Men bemelte cammerassessor Schmidt, der hos efter foranførte omstændigheder befrygter, at samme hans søn, Jacob Schmidt i fald han ved hans tiltrædende myndige år, måtte disponere over dem han i tiden ved supplicantens dødelig afgang til faldende arvepart, ville vedblive sit i så lang tid, og efter så mange udstandende prøver, førte ryggesløse og ødsle levemåde til hans yderste ruin og velfærds spilde eller og, når fri rådighed over hans midler blev ham betagen, ville søge leylighed, ved testamente eller på anden måde, at bortgive hans midler efter hans død, for derved at finde udveye til at fremture i sit forrige levnet, da ville vi efter fornævnte kammer assessor Schmidts, derom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den fra os elskelige ober præsident, borgmester og råd i bemelte København, der over indhentede erklæring, allernådigst have bevilget og anordnet, så og hermed bevilge og anordne, at forberørte hans søn Jacob Schmidt, må erklæres umyndig, endskiønt han opnår sine myndige år efter loven etc. Christiansborg den 17 november 1769.
18
C7mus G a v, at
eftersom Else Johanne Friis, købmand Peder Vierums hustru udi vor
købstad Ålborg, for os allerunderdanigst haver andraget, at bemelte
hendes mand, efter en udstanden hård og langvarig sygdom, skal både
på sinds og legems kræfter, være bleven således svækket, at han ikke
mere haver fuldkommen sinds samling til, at kunne fortiene det
fornødne til sin og families ophold, men snarere ved barnagtige,
skadelig og aldeles ufornuftige købmands skaber, befordrer deres
undergang, og forspilder den for en handlende fornødne credit,
hvilket hun dog hidindtil, med tålmodighed og kiærlighed haver
overbåret, indtil hun nu for at undgå betelstaven, nødes til at
besværge sig derover, så meget mere som en del egennyttige og ilde
sindede mennesker, skal søge at benytte sig af hans skrøbelighed, og
ved adskillige leyligheder vil forlede ham til hans ødelæggelse, at
indgå købmandsskaber og forpligter. Thi ville vi efter hendes
ansøgning og begiæring, samt den fra vores geheime conferentz råd og
stiftbefalingsmand os elskelig baron Iver Holch ridder etc,
indhentede erklæring bevilge etc.
221 C7mus G a v, at eftersom Anna Margaretha af Peder Borums efterleverske af vor købstad Randers, for os allerunderdanigst haver andraget, at da Inger Maria Sommer forrige birkedommer ved vores Skanderborgske distrikt, afgangne Johannes Snells efterleverske, den 1 aprilis 1767 ved døden var afgangen, er hendes efterladte boe af skifte forvalteren, os elskelig hr Ludvig Frederich Ludvig von Woyda, ridder, vores geheime råd, kammerherre og amtmand over Skanderborg og Åkier amter, taget under behandling, og dødsfaldet i de Berlingske aviser bekendtgjort, hvorefter hun som ret arving har legitimeret sig, og således forment, at der intet var tilbage, som kunde hindre hende udi, at nyde det halve boe, siden hun var den eneste arving på bemelte birkedommer Snells side, men skifteforvalteren derimod skal have erindret, at hun ey kan nyde arven, førend hun beviser, at være eneste arving, hvilket skal være hende umuligt at til veje bringe. Thi haver vi, efter fornevnte Anna Margaretha afgangne Peder Borums efterleverske, her hos allerunderdanigst giorte ansøgning og begiering, samt den fra bemelte geheime råd Woyda derover indhentede allerunderdanigste erklæring, allernådigst bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og tillade, at hun må lade hendes medarvinger, om nogen er til, i de Berlingske københavnske aviser, trende gange indkalde, at møde eller lade møde i skiftet, deres arveret at anmelde og legitimere inden sex måneder fra publicationens dato, og såfremt ingen inden den tid indfinder sig, da må arvemidlerne, af skifte forvalteren udbetales til hende som rette legitimerede arving, hvor efter alle og enhver, som det angår sig allerunderdanigst haver at rette, for skade at tage vare. Givet etc. Christiansborg den 20 juli 1770.
349
360 C7mus G a v, at eftersom os elskelige general auditeur Andreas Høyer, og hans hustru frue Mette Cathrine Bonne fra Søndervang, udi vort land Nørre Jylland, for os allerunderdanigst har andraget, at deres ældste søn Hans Høyer, der nu er mindreårig, skal tid efter anden have vist sådan forhold, at der kunne befrygtes at han, når han engang kommer udi verden, ikke så vel vil anvende den liden formue, som han i arv enten efter fader eller moder kan tilfalde. Thi haver vi allernådigst bevilget og tilladt, at deres søn Hans Høyer, ikke selv må blive sine arve midler rådig etc.16 november 1770.
Kilde: År 1773 - 1775.
6
173
337
74 Bevilger og tillader, at eftersom os elskelig frue Birgitte Riber, afgangne oberst lieutenant Trappauds efterleverske, af vor købstad Horsens, for os allerunderdanigst haver andraget, at hendes i live værende eneste søn, Jochum Rodenborg, som hun haver avlet i sit første ægteskab, med afgangne borgmester Hans Jochumsen Rodenborg, i bemelte Horsens, skal være henfalden til sådan uordentlig levemåde, at hand ikke fornuftig kan bestyre, eller være rådig hvad han efter hendes død kunne tilfalde, ligesom hand og allerede forlængst haver tilsat og forødet hans fæderne arv. Så have vi efter ansøgningen, samt den fra os elskelig Peder Rosenørn etc, derover indhentede erklæring, bevilget og tilladt, at hendes søn må og skal være umyndig, indtil hans leve og tænke måde forandres, og efter hendes dødelige afgang, af øvrigheden eller vedkommende skifte forvaltere, beskikkes en formynder etc. 2 april 1774.
147
Kilde: År 1775 - 1776.
247
Bevilger og tillader at Anna Nielsdatter afg Jes Hansen
Anthonisens efterleverske af Sønder Ho på eylandet Fanø under Ribe
stift, der for os har andraget at skiftet efter hendes mand, som på
en rejse til England satte livet til tilligemed Skib og gods, ikke
så hastig skal kunne blive bragt til ende formedelst en proces, boet
er gerådet udi med postmester Lobbe Boj Lobbesen af Vych? på Føhr om
400 rdr som denne skal have påtaget sig at lade forsikre i hendes
afg mands fartøj, men han nu disputerer hende, og hendes velfærd
meget ville lide ved, om et giftermål, som nu er hende tilbuden,
derefter skulle udsættes, thi have vi efter hendes ansøgning samt
erklæring fra os elskelig Theodose Levetzau, bevilget og tilladt at
hun må indlade sig i nyt ægteskab, uagtet at skiftet efter hendes
forrige mand endnu ikke er sluttet.
270
Kilde: År 1795 - 1796.
7 C7mus G a v, at vi efter hr Peder Bentzon Kålund, sognepræst til Gosmer og Halling menigheder, samt provst i Hads herred, hans som skifte forvalter efter afgangen sognepræst for Randlev og Bjerager menigheder, hr Jens Hartman, indkaldelse af hans creditorer. 8 januar 1796.
225
418 Beskrivelse af fundatzen dateret 10 maj 1796. Samtidig en beregning over, hvor meget enhver af de nuværende beboere på Thunø, skal betale efter udkastet, hvilket vil sige at navnene på 48 personer er angivet. 1 juli 1796.
Kilde: År 1797.
442
470
708
907
26 C7mus G a v, at eftersom Christen Brandt af Thyland under Thisted amt, for os allerunderdanigst haver andraget, at siden han i hensigt til sin alderdoms pleje, anden gang [2det ægteskab] har indladt sig i ægteskab med sin endnu levende hustru Dorthe Andersdatter Søe, som allerede den tid han giftede hende, var nogle og halvtredsindstyve år gammel, har det været hans ønske, at hun roligt kunne blive i besiddelse af det lidet han ved sin død måtte efterlade, sig tillige med hendes søn og supplicantens datters barn Peder Krogh, hvis fader døde, da sønnen kuns var år gammel [intet tal], og hvilken han siden har opdraget. Til hvilken ende han sidste snapsting lod kalde sine 6 døtre med deres mænd til sig, og gav enhver af dem 250 rdr i arv, som var langt over det de kunne vente sig, når hans hustru tog det halve bo. Supplicanten anmoder nu om at en lige disposition også efter hans død måtte gælde for hans søns efterladte 3 umyndige børn, nemlig en søn og 2 døtre, så at disse imod hans datter, kunne på deres faders vegne nyde en broder lod på 500 rdr, mere om beløb etc. 19 januar 1797. [Er også under testamenter].
43
254 C7mus G a v, at eftersom hos os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret, vores allernådigste confirmation på den af Karen Sørensdatter og Anders Poulsen af Silstrup i Thisted sogn og amt den 8 marts sidst oprettet, og herved in originali vedhæftede alimentations contract, hvoraf i danske cancelli er indleveret en enslydende genpart, da ville vi samme allernådigst have confirmeret. Lyder bl a således: Efter at jeg underskrevne Karen Sørensdatter, afgangne Jens Christensens enke i Silstrup i året 1774 af armod, var nødt til, efter mandens død, med hvem hun ingen børn hafde, at afstå sit havende fæste på nuværende Anders Poulsens gård her i byen, til hans formand i ægteskabet Enevold Jensen, har hun siden den tid nu på 23, år i hendes skrøbelige alderdom, haft ophold til hendes fornøjelse, først hos afdøde Enevold Jensen og siden hos bemelte Anders Poulsen, hos hvem hun venter samme godhed den øvrige korte rest af hendes dage. På hendes gangklæder nær, har hun intet ejet, som hun kunne give bort. For at hendes søster barns børn efter hendes død, ikke skal forurolige ham, dette testamente, hvori hun overdrager hvad hun ejer til Anders Poulsen. 7 april 1797. [Er også under testamenter].
362
400
400
690
C7mus G a v, at
eftersom for os allerunderdanigst er bleven ansøgt og begieret,
vores allernådigste confirmation på den af Mads Jensen Rahbech og
hans hustru Maren Widstedsdatter af Allergård i Borris sogn,
Hammerum herred, den 18 april d a oprettede, og herhos in originali
vedhæftede disposition, hvoraf i danske cancelli er indleveret en
genpart. Oprettet med deres børns samtykke, hvorefter de må leve i
uskiftet bo så længe de lever, sønnerne Videre forfattet en specification over deres ejendomme, [sag over flere sider] der viser ejendomme for 2500 rdr og rede penge 1725 rdr, hvorledes arven skal deles o s v. 22 september 1797. [Er også under testamenter]
742
798
860 Contract imellem Elisabeth Ankersen, afgangne Stausholms enke af Ry i Århus stift, og Lauritz Benner samt hustru af Skanderborg, af 29 marts 1769. Hun skal siden ved døden være afgangen uden livsarvinger. Contracten lyder bl a således, så snart bemelte sr Benner, kommer i ægteskab med jomfru Elisabeth Stausholm, der har været hos mig fra sin barndom, begiver jeg mig med hende til Skanderborg, for hos hende, og mand sr Lauritz Benner, min øvrige livstid at nyde fri husværelse, og skiellig ophold til føde og klæder o s v, ligesom de efter hendes død, skal sørge for begravelsen, samt betale bevislig gæld, hvorimod sr Benner herved af hende, skænkes alt hvad hun er ejende, det være sig i penge, guld, sølv, kobber, messing, jernfang, sengeklæder eller andre klæder etc. 8 december 1797. [Er også under testamenter].
Kilde: År 1798.
Bevilling til Anders Jensen Pugflod, og Niels Jensen, at må i Ringkøbing amt, indsamle godvillige gaver til hielp til deres afbrænde gårdes opbyggelse. 23 februar 1798.
127 - side 144. Statsminister hr Ernst Henrich, greve af Schimmelmann, bevilling at må udparcellere en del af grevskabet Lindenborgs hovedgårds marker m m. 2 marts 1798.
150
Oberst Otto
Ahrenfeldt med frue, stamhus brevs confirmation. Brevet er fremlagt
og læst for retten på Nørre Jyllands landsting den 25 oktober 1797
under no 1. Signeret Lautrup, Gierulf, Føns, Hoff. Protocolleret
Hauch. Derefter jordebog over Sæbygårds og Store Stenshedes
hovedgårde med tilhørende underliggende bøndergodsers hartkorn, skov
og mølleskyld samt konge og kirketidende, udi Ålborg stift, Hjørring
amt, Børglum herred, Volstrup sogn er beliggende. Fra side 176b er
bøndernes navne og hartkorn angivet for: Volstrup sogn Volstrup by -
Heden - Porsmose - Graverhuus - Hybholt - ditto hus - Hytten og
Holtet. Videre for: Skousgård - Køllen - Banesgård o s v. [Lang sag]
174 Gårdfæster Rasmus Jensen Munch af Lillemosegård 30 juli 1796 - Rasmus Rasmussen Smed i Boulstrup 4 juli 1796 - Christian Poulsen i Spøttrup 20 juli 1796 - Rasmus Christensen i Halling 22 juli 1796 - samt Dines Stephansen af Rørth 21 august 1796, en ditto Michelsen Jensen Drejer - Øvle Sørensen og Bendix Sørensen af Neder Randlev, dateret 27 august 1797, Morten Sørensen af mellem Randlev, dateret 27 august f a - Peder Nielsen af Schousgårdshuset, dateret 30 august samme år - Morten Michelsen - Niels Andersen samt Niels Rasmussen af Randlev 2den - 9de og 10de september. Konfirmeret af Kongen 16 marts 1798.
197 Confirmation på en tiendefordning imellem sognepræsten for Randlev og Bjerager sogn, hr Niels Blicher og tiendeyderen Rasmus Jensen Munck af udflyttergården Lillemose i Bjerager, dateret 30 juli 1796 på præstekorn og qvægtiende, samt ostepenge, nannest gås af bemelte gård. 23 marts 1798.
Kilde: År 1798.
414
296
377
543
551
744 Færdig med læsning og afskrift af film M 528707 +M460486 - 496 + 544323 - 331 + 549033 + 548126 -128 Jyske registre år 1681 - 1798.
|
||||||||
|
Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.
|
||||||||