Forskellige notater vedrørende mine aner

Gå til:


G
eneration no 1 min mor.
No 1 Anne Krestence Rasmussen
f 1912 Vrads sogn og herred
v 1935 i Brovst
d 1957 i Gislum
No 1b Søren Chr Nielsen
No 2 Rasmus Frederik Rasmussen, Brovst.
No 3 Nielsine Oline Andersen f 1889 i Tilst
No 4 - 5 Christen Rasmussen og Jensine Sørine Hansen
No 6 - 7 Peter Magnus Anderson og Kirstine Thomsen, Kasted.
No 36 Jens Rasmussen Gundersen og Ane Hansdatter, Ås - Randlev sogn.
No 42  Michel Pedersen og Mette Andersdatter, Gram Stilling sogn.
No 44 Jens Jensen, Årsbæk, Låsby.
No 56 Christen Christensen, Hørsted
No 72 Rasmus Gundersen Langberg, Randlev
No 74 og 75 Hans Mejer og Margrethe Jensdatter
No 80 Mads Hansen og Karen Jensdatter, Lintrup.
No 84 Peder Rasmussen, Stilling
No 86 Anders Nielsen Doktor, Stier
No 90 Laurs Christensen Høiriis, Kjærs mølle i Laven.
No 114 Peder Jensen Balsby, Villerslev sogn.
No 144 Gunder Andersen Langberg, Randlev.
No 148 Philip Mejer, Bjerager.
No 174 Jens Nielsen Jeksen, Stjær.
No 182 Knud Knudsen Garder, Mollerup.
No 228 Jens Madsen Balsby, Hurup.
No 338 Terkel Mikkelsen, Gram Stilling.
No 348 Niels Jensen, Jeksen Adslev sogn.
No 5802 Anders Pedersen (Herredsfoged i Borum)

No 694 Mathias Pedersen, Forlev
No 702 Anders Sørensen, Klode Mølle.
No 766 Søren Jensen i Blegind og Anne Olufsdatter, Aldrup mølle.
No 1450 Lauritz Christoffers Baggesen
No 1454 Thomas Andersen, Linå
No 2900 Christoffer Pedersen Baggesen og Maren Andersdatter, Skanderborg

No 2938 Mogens Nielsen, farre
No 5802 Anders Pedersen (Herredsfoged i Borum)
No 11602 Søren Jacobsen Stage, Ribe.
No 11604 Peder Pedersen, herredsfoged i Borum

 

Tilbage til aner

No 1 min mor:

1 Anne Krestence Rasmussen
f 1912 Vrads sogn og herred
v 1935 i Brovst
d 1957 i Gislum

No 1b min stedfar
Søren Chr Nielsen
f 1904 i Gislum
v 1935 i Brovst
d 1987 i Års.

 

 

 

 


No 2 min morfar:

Rasmus
Frederik Rasmussen
f 1887 i True, Brabrand sogn
 v 1910 Skibbild, Arnborg sogn
d 1976 i Brovst

                                                                                        Foto fra hans 80 års fødselsdag.

 

Som det ses er han født i True Brabrand sogn.

Efterhånden som han voksede til, arbejdede han sammen med faderen Christen Rasmussen og voksne brødre, i det dengang eksisterende Årslev teglværk, der ejedes af stor-købmanden Hans Broge i Århus.
Efterhånden blev leret i dette område for dårlig, hvorefter Tilst teglværk blev oprettet, af det sidste kan stadig ses en tørrelade, samt et enkelt hus på højre side af landevejen, kort efter Bilka.
Jorden fra Årslev teglværk, der lå i et område som, efter en forlængst nedlagt landsby, kaldtes Rætebøl, blev derefter udstykket og solgt, således der kun blev et lille areal tilbage med nogle mindre bygninger, som købtes af en bror til bedstefars mor, idet Hans Broge skulle have udtalt, at det var den eneste han kunne få til at give den forlangte pris.

Familien flyttede lidt senere til området ved Vrads, hvor de bl a fik arbejde med tilplantningen i forbindelse med sandflugten.
At de netop flyttede dertil - hvilket formentlig skete med toget fra enten Silkeborg eller Horsens, hvoraf endnu eksisterer veteranbanen mellem Vrads og Bryrup - kan have forbindelse med, faderens søster Kirsten Rasmussen, tidligere var blevet gift med Anders Jensen, der på et tidspunkt blev ejere af Vrads Nedergård, hvor Kirsten og Christens mor Ane Christensdatter døde.

Efter mine bedsteforældres bryllup, flyttede de omkring i det midtjyske, bl a var han på et tidspunk jernbane kusk, indtil hele familien på nær en søn, flyttede til Vensyssel - flytningen skete med hestevogn - hvor der i første omgang var arbejde ved anlægningen af Attrup dæmningen.

Sammen med min oldefar og et par brødre, flyttede de derefter til Brovst, hvor der en overgang blev handlet med fisk, senere blev bedstefar vognmand med heste - senere igen med lastbil, indtil krigen umuliggjorde dette, hvorefter de købte en mindre ejendom i Bratbjerg [der her i 2007 ikke længere eksisterer], senere en lidt større i Tranum, der overtoges af min onkel Gunnar, hvorefter de flyttede tilbage til startstedet Brovst.

 

Huset i Brovst som mine bedsteforældre lod bygge omkring 1930.
Til venstre ses lidt af bygningen, hvor var plads til i første omgang hestene og et par grise,
senere da hestene blev udskiftet med lastbil, garage til denne, men stadig en gris.

 

Den her i 2007 nedrevne ejendom i Bratbjerg, som de ejede fra ca 1944 til de efter få år flyttede til Tranum.

Blandt de få der i Brovst havde telefon allerede i 1940, ses at min bedstefar havde no 40.
 

No 3 min mormor
3 Nielsine Oline Andersen
f 1889 i Tilst
d 1954 i Brovst

 


 



Foto fra Tilst skole før 1900?, blandt eleverne kan min mormor være.

 

 

No 4 og 5 mine oldeforældre - foto bedstefars mor.
4 Christen Rasmussen
f 1857 i Storring
v 1886 i Brabrand
d 1929 i Brovst

5 Jensine Sørine Hansen
f 1867 i Stjær
d 1915 i Give begravet i Brande

 

 

No 6 og 7 mine oldeforældre - bedstemors far.
Peter Magnus Anderson.
f 1855 i Vansted, Hjernarp Forsamling, Sverige
v 1877 i Hørning
d 1920 i Kasted

Kirstine Thomsen
f 1852 i Forlev, Skanderup sogn.
d 1896 i Kasted.

Peter Magnus Anderson og Kirstine Thomsen(mine oldeforældre)

Børnene er: Karoline Amalie f 21-1-1878 Kristian 21-2-1881 Nielsine Oline 23-12-1889 (min bedstemor).

 

Generation 6 Tip 2 oldeforældre


No 36 Jens Rasmussen (Smed)
f 1759 i Randlev
v 1) 1784 i Randlev med (no 37)
v 2) 1809 i Gosmer? med Ane Sørensdatter
f 1786 ukendt sted
d 1848 i Gosmer (hun)
d 1826 i Gylling (han)

37 Ane Hansdatter
f 1761 i Randlev
d 1809 i Gosmer

 

Randlev - Bjergager Kirkebog C 376 - 1  år 1749 - 1780

Side 27

1761:

Dom Sma Adventus døbt
Hans Mejers barn af Randlev nafnl Anne, baaren af fruens pige paa Aakier, fadder Philip Mejer, Henric Mejer, Rasmus Lauridsen, Niels Poulsen og Peder Madsen af Randlev.

Ved skiftet efter Hans Mejer, Dybvad skifteprotokol omtales datteren Anne som gift med smeden Jens Gundersen [Gonnersen], i Aas (Søvind sogn) Voer herred.

[Hun er født i Randlev 1761]

Folketællingen

Voer Herred 1787 - Søvind Sogn

Side 155:

No 4

Jens Rasmussen - mand 30 Aar - begge i første ægteskab - smed

Ane Hansdatter - hans kone 27 aar

Rasmus Jensen - deres søn 2 aar

 

Kirkebog Søvind Kirkebog Voer Herred C 413 - 14 år 1738 - 91

Side 108

1785:

Dom 1 adv d 27 novb confirmeret 2de børns daab.
Det eene Jens Rasmussen smeds barn af Aas nafn Rasmus.
Baaren af Helvig Rasmusdatter fra Rodsteens gård
Faddere Rasmus Gundersen og Hans Mejer af Randlev, Niels Bødker og Niels Hellesens hst af Aas.

(NB Rasmus Gundersen er J R s far)

Samme Kirkebog side 118

1792:

Fer: 2de Pasch d 9 april confirmeret 2 børns daab.

Det eene smeden Jens Rasmussen af Aas som wed hiemmedaab d 24de febr war nawnet Christen, og nu blew baaren af Inger Christensdatter af Aas.

Faddere:
Christen Nielsen, Ole Pedersen, Niels Nielsen, og Niels Bødkers hustrue alle af Aas.



No 42 Michel Pedersen
f 1789 Gram, Stilling Sogn
v 1815 i Stjær
d 1840 i Stjær

43 Mette Andersdatter
f 1795 i Stjær
v (1) med Michel Pedersen (no 42)
v (2) 1841 i Stjær med Anders Christensen (Åbo)
f 1792 i Ormslev
d 1872 i Stjær (han)
d 1853 i Stjær (hun)


 

Arkiv: Landsarkivet i Viborg
B58 - SP 5 1814 - 17
Hasle - Vester Lisbjerg - Framlev og Sabro Herreders Skøde og Panteprotokol

Fol 301:
No 6 FR6.
Anden Classe for Sum fra 500 til 1000 Rbd N V
Een Rigsbankdaler 12 skilling Navne Værdie.
Betales med 1/2 Deel meere.

Jeg underskrewne Michel Pedersen, Selwejergaardmand i Gram, tilstaar herwed paa min Hustrues Mette Andersdatters Wegne at hendes Stedfader Peder Nielsen Terp, Selwejergaardmand i Stier i Dag har betalt mig Den Kapital 1000 Rbd N W skriwer Et Tusinde Rigsbankdaler Nawne Wærdi, som er alt hwad hun i tiden kunde wente at faa af hendes Fødested, efter hendes Forældre Anders Nielsen [doctor] og Hustrue Bodil Jensdatter i Stier, og skal jeg og mine Arwinger ingen widere Pretention hawe hos min Kones forældre, eller Stedfader min kjære Swigerfader Peder Nielsen Terp Selwejer gaardmand i Stier, som har udredet saawel hendes Fædrene som Mødrene Arw, men hermed giwer fuldkommen Afkald 0g Qwittering samt qwit og kræwesløs holden i alle optænkelige måder. Og skal det staae mine kjære Swigerforældre frit for, hwor og naar de behager at lade dette mit Afkald til Tinglæse og Potocollere uden mig dette at lade indwarsle. - Dets til Bekræftelse hawer jeg ej allene selw egenhændig underskrewet, men tillige ombedet 2de Mænd med mig til Witterlighed at wille underskriwe. -

Gram d. 20 Junii 1815. Michel Pedersen

Til Witterlighed efter Begjæring underskriwer

           R. A. S. G. Niels Pedersen

Læst i Retten paa Hasle, Vester Lisberg, Framlev og Sabro Herreders Ting d 24 Julii 1816. Seidelin.
Indført i bemeldte Herreders Skiøde og Pante Protocol Fol 301.  Seidelin.

Betalt
Læsning Gebyrh 3 m S V eller                               1 rd 3 mk  6 sk N V
Justitsfondet 1 mk S V eller                                       1 mk 14 sk N V
Protocollen Geb. 15 S V eller                                      1 mk 13 sk N V
Justitsfondet 3 sk S V eller                                                 6 sk N V
                                          ---------------------------------------------
                                                                     2 rbd 1 mk 5 sk N V

                                    Siger Toe Rigsbank Dalere Een Mark fem Skilling Navne Wærdi                                                                                                                                Seidelin.
 

No 44 Jens Jensen
f 1767 i Åle, Skanderborg Amt
v (1) 1804 i Linå med Mette Catrine Andersdatter
f 1776 i Resendal Mølle, Balle Sogn
d 1814 i Årsbæk, Låsby Sogn
v (2) 1815 i Linå med Ulricka Marie Laursdatter Høiriis (no 45 min ane)
d 2 1839 i Låsby (han)

 

At skræder sønnen Jens Jensen har været lidt ud over det sædvanlige, ses af noget af det jeg her har indlagt, at han også efter den tid har været ret høj, viser dette fra sessionen:

Modtaget af Bjarne Nørgaard Pedersen, Beder, hvis forfader også er Jens Jensen.

Kilde:Landsarkivet i Viborg:
B4D Dronningborg Silkeborg Mariager Amter.
Register over Silkeborg amts lægder i Vrads hrd 1792.
Lægd nr 7 Vrads gl løbenr 49 nyt 39
Jens Jensen
mor Margrethe Wæver
højde 66"
Land Soldat 1785 ved Oldenb Inf Reg 8  Afd no 7
afskeed ved Sess:95 

(1 tomme = 2.615 cm = 172,5 cm)
Efter Lægdsrullen er Jens Jensen 172 cm, hvilket på den tid han levede,
var en meget betydelig højde, idet den almindelige højde på den tid var
62 - 63"  = 162 - 164 cm.

Bemærk at der kun ses moderens navn, uanset at hans to søskendes far angives at være væver Jens Jensen, som moderen blev gift med i 1761.

Ved hans fødsel står der - hvilket er meget usædvanligt - kun:
Margrete Hansdatters barn.

Hvor er faderen - og hvorfor har præsten intet noteret om mulig død - forsvundet eller andet?

Nu kommer jeg over i gisninger, er der nogen som helst forbindelse til Jacob Rosborg, der i 1771 købte Kalbygård i Låsby sogn, efter at han havde været forpagter af Stougård i Tørring sogn?
På en eller anden måde kommer Margrethe Hansdatter til Låsby, hvor hun bliver gift med Laurs Christensen, skytte på Kalbygård, hvorefter de kommer til at bo i Skovhuset.
Jens Jensen kommer i første omgang til Toustrup mølle, derefter til Kalbygård, hvor han får betroet stilling som skovfoged efter stedfaderen, og endelig er det kun ham og Rasmus Ørn fra Sorring, der må komme ind til den gamle Jacob Rosborg, da han den sidste tid er syg og sengeliggende, idet han er angrebet af koldbrand.

Efter Jacob Rosborgs død opstår der tvivl om ægtheden af et gavebrev, der da også til sidst blev erklæret ugyldigt, hvorefter hans halvbroders søn Jacob Engerslev Rosborg skal have 45000 rdr, dette var forsynet med denne erklæring: At giveren hr Rosborg efter at have gennemlæst dette gavebrev egenhændig underskrev dette, og at han den tid var ved fuldkommen fornuft og forstand, blev bevidnet af Rasmus Ørn og Jens Jensen. [Kilde: Alfred Kaae: Låsby sogn].

En meget spændende person, der blandt andet er med til at købe og udstykke Låsby Overgård!

 

 

                                                                    Underdanigst.

Undertegnede Jens Jensen af Aarsbæk Laasbye Fordrister sig til at ansøge deres højwelbaarenhed om, at de wilde forskaane mig for den Mulct som jeg er blewen idømt af hr Justitsraad Blichfeldt wed en Politiretsdom afsagt den 17 juli S. a angaande min datter Mette Catharines Tjeneste paa Kalbyegaard, om misforstaaelsen af Fæstetiden, og da jeg er en Fattig Mand, gammel og Swagelig og har flere uopdragne Børn, bedes underdanigst og i haab paa deres gode Hjerte, wilde Bønhøre mig og min datters Bøn og som wor høje Øwrighed, wilde befrie os for disse for mig byrdefulde Udgifter.  
                                                         Underdanigst Aarsbæk Laasbye den 30 Juli 1835 J. Jensen

Dette brev der viser, at han efterhånden er blevet en ældre mand, er afslutningen på hans sidste sag, hvoraf han i sine
velmagtsdage førte mange, bl a både mod den nye ejer Anthoni og derefter Lange, Kalbygård.
Da Lange overtog gården, manglede han en pige, Jens Jensen tilbyder ham da sin datter Mette Cathrine, således
at hun skal være der fra efteråret til næste forår. Imidlertid overtaler Lange hende til at blive der til følgende efterår,
som derefter udløser en retssag mellem faderen og Lange. Faderen påstår, at hun ikke selv kan aftale forlængelse,
da hun ikke er 18 år gammel, medens Lange til gengæld fremfører, at hun der er stor og voksen af udseende, må
være over 18 år, hvortil Jens Jensen påstår, at uanset om hun er stor eller lille eller er 90 år gammel, er det ham
der bestemmer. En attest fra præsten viser også, at hun er 19 år.
Det ender da også med at Jens Jensen taber sagen, og bliver idømt den mulct, han her beder om fritagelse for at betale.

Kilde:
Hjelmslev Gjern Herreds Tingbog 1806 side 621B
Copie N0 4 C7timus 24 sltdl?

1792
Foreviseren Jensen Jensen Aale Landsoldat ved det Oldenburgske Infanteri Regiment tienende i Kalbyegaard i Skovhuus efter den tilladelse S: S: hr Kammerherre og Amtmand v: Pentz har under 8de Octob 1792 meddelt ham kommunionstiid i Aale Kirke Dom: jubilate h. A. –
I den Tiid jeg har været hans Præst, har hans Forhold her i Aale Menighed wæret særdeles ustraffeligt og en Kristen anstændigt. En ualmindelig Lyst til herrens Ords Kundskab har han stedse wist, saa han nu da han forlanger at dimiteres her fra Aale Menighed, dimiteres herfra med det bedste og roswærdigste Widnesbyrd, med det hiertelige Ønske, at han herefter, hwor han kommer i Wærden, maa stedse retteligen fremdeles beflitte sig paa det som hører til Guds Welbehag og hans egen sande Lyksalighed. -

                                                            Aale Præstegaard den 16 Octob 1792 Daneeus (LS)

Indbemt Jens Jensen som hawer tient i Toustrup Mølle hen wed 3 aar og derfra taget Tieneste paa Kalbyegaard, Laasbye Sogn kommuniceret i Dallerup Kirke 23de Søndag efter Trefoldighed sidst. I ald den Tiid jeg hawer kiendt ham her hawe han wiist sig som en god Kristen saa jeg ikke kan andet end stadfæste i alle Deele det gode Widnesbyrd som her ower, af hans forrige Siæle sørger, er ham meddelt. -                                  Linaa Præstegaard den 25de Decb 1803 L: M.? Bagger. -

At forestaaende er ligelÿdende med Originalen, som er i min Bewaring, tilstaaes. - Jens Jensen. -


Kilde:
Hjelmslev Gjern Herreds Tingbog 1806 side 621B

Copie No 4 C7timus 24 sltdl.
1792

Forewiseren Jens Jensen Aale Landsoldat wed det Oldenburgske
Infanteri Regiment tienende i Kalbyegaards Skowhuus efter den
tilladelse S: T: hr Kammerherre og Amtmand v: Pentz har under 8de
Octob 1792 meddelt ham kommunionstiid i Aale Kirke Dom: jubilate h.
A. - I den Tiid jeg har wæret hans Præst, har hans Forhold her i
Aale Menighed wæret særdeles ustraffeligt og en Kristen
anstændigt. En ualmindelig Lyst til herrens Ords Kundskab har han
stedse wiist, saa han nu da han forlanger at dimiteres her fra Aale
Menighed, dimiteres herfra med det bedste og roswærdigste
Widnesbyrd, med det hiertelige Ønske, at han herefter, hwor han
kommer i Wærden, maa stedse retteligen fremdeles beflitte sig paa
det som hører til Guds Welbehag og hans egen sande Lyksalighed. -

Aale Præstegaard den 16 Octob 1792
Daneeus (LS)

Indbemt Jens Jensen, som hawer tient i Toustrup Mølle hen wed 3 aar
og derfra taget Tieneste paa Kalbyegaard, Laasbye Sogn kommunicerede
i Dallerup Kirke 23de Søndag efter Trefoldighed sidst. I ald den
Tiid jeg hawer kiendt ham her hawer han wiist sig som en god
Christen saa jeg ikke kan andet end stadfæste i alle Deele det gode
Widnesbyrd som her ower, af hans forrige Siæle sørger, er ham
meddelt. -

Linaa Præstegaard den 25de Decb 1803 L: H: Bagger. -

At forestaaende er ligelÿdende med Originalen, som er i min
Bewaring, tilstaaes. -
Jens Jensen. -
 

Kilde: Fritz Tandrup: Landhusholdningsselskabet, Låsby sogn II 1808-1834 no 1815/40.
 

Teksten:

Jens Jensen, selvejergårdmand, Aasbæk, Laasby Sogn, Aarhus Amt.
Præmie på 30 Rdr for veloverførte Bistader.


           Underdanig Indberetning.Iblandt de mange Belønninger og Præmier som det Kongelige Danske Landhusholdningssælskab har uddelt, fandt jeg engang ved Gjennemlæsningen at dets Præmie Liste ogsaa Bier og Haugeanlæg skjøndede en wærdig og fortjent
Opmærksomhed. - Uden hensyn til anden fordel end den min Owerbewisning tilsagde mig at Windskibelighed altid
fører med sig, i hwilket som helst fag man ofrer sin Opmærksomhed kræfter og Tiid, opryddede jeg og indhegnede
en Plads, hworpaa i sin Tiid hawde staaet Skow, og nu kuns fremwiste Træstuber og unyttig Græs, der ialt udgjør
det Alen Maal 4,270 kw Alen. - I den indsatte jeg wilde Skowæbletræer og podede i samme, da min Formue ej
tillod mig at kjøbe mange forædlede Træer, og har nu den Glæde at plukke Frugt af 26 sunde og gode Æble og
Pæretræer, som findes i begge mine Hauger, der ligger wed mit huus og paa den anførte Maade af mig er
indrettet. -Haugen er desuden indrettet til en Kjøkkenhauge, hwori findes alle de til en Landhuusholdning
nødwendige Frugter, der staar i en god Grøde og aarlig rigiligen erstatter mine, fra mine øwrige Forretninger,
anwendte Anstrængelser. - I samme Hauge er lige ud for Stuehus Winduet 25 Biestader, som jeg i en Tiid af 4
Aar har samlet og hworaf dog aarlig er optaget de Stader, som jeg ikke troede kunde owerlewe Winteren og af
hwilke jeg har haft den Honning som jeg har haft nødig, i mit Huus og som har gjort Sukker owerflødig. -
Jeg beklager kuns, at jeg ej til det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab kan indsende Prøwe af min
Honning, som har fundet Kjenderes Bifald, i hwilken Anledning jeg tør stole paa, at Sognepræsten for
Storring, Stjær og Galten, Hr Pastor Winther wil meddele mig sin Attest, da han wed Lejlighed smagte den
og sagde mig at den war fortræffelig og fortjente ereswærdig Omtale. - Hwordan jeg wed Behandlingen
forholder mig, skal jeg maaskee wed en anden Leilighed giwe mig den underdanige Frihed, at indkomme med
Indberetning i hwilken Anledning jeg tillige skal giwe mig den ære at indsende en Prøwe af min Honning. -
Da jeg nu har erfaret at det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab selw har belønnet mindre wigtige
Gjenstande deres særdeles Opmærksomhed, saa wower ogsaa jeg at bede at mine Anstrengelser for
a) Biers Dyrkning b) og Haugeanlæg maatte forundes gunstigst Opmærksomhed
Wel burde jeg hawe indgiwet underdanigst Ansøgning om enhwer Ting,
især da disse mine Foretagender ere dyrkede, pleiede og behandlede
under et, saa har jeg og i denne min underdanigste Indberetning
fremført dem under eet og owerlader det gandske til det Kongelige
Danske Landhusholdningsselskab enten særskildt eller for begge, at
bedømme mine Foretagender, da jeg haaber og smigrer mig med, at
disse ikke gandske skulle wære uwærdige dets Opmærksomhed, og wed
hwilket det maaske kan bliwe min skjønne Lod at wære et Middel til
at udbrede i min lille Kreds Haugewæsenet hwad andre for Exempel
Hr Pastor Winther i Storring udfører i det Store. -

Aarsbeklaasbye den 1ste August 1815
Underdanigst
J. Jensen
Selwejer af Aarsbeklaasbye i Laasbye Sogn
Gjern Herred, Aarhuus Amt.

 

At Jens Jensen i Aasbek Laasbye i Gjern Herred, Aarhuus Amt, ikke allene har wed sit Sted to, i oeconomisk henseeende,
hensigtsmæssig indrettede Hauger, der omhyggeligen plejes, og giwer god Afgrøde, men endog i den ene af disse Biestader,
hworaf han aarlig har en mængde Honning, som han behandler og renser saaledes, at den giør for ham Sukker owerflødig, det
kan jeg med Sandhed bewidne, ligesom jeg ej heller, wed denne Lejlighed, troer at burde lade ubemærket, at han anwender
alt for at giwe sin Eiendom en rigtig Indretning wed fornuftig Dyrkning og forswarlig Hegn om en Deel af Samme.
Det alt Bewidnes af mig, som i præst?, Sjelle Schørring og Laasbye, lærte at kjende Ham Jens Jensen, som en særdeles
driftig og duelig Mand.
Storring Præstegaard d: 3. August 1815
Jens Carl Winther
Sognepræst for Storring Stiær og Galten i Aarhuus Stift.

 

 

Til: Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab.

Paa Anmodning af Jens Jensen, Gaardmand i Aasbeik, en eenlig Gaard under Laasbye Sogn om min Attest angaaende
hans Bier - og Frugthawe, begaw jeg mig d: 25de Juni d. a. didhen, for ower samme at tage Syn, og fandt jeg da, hwad
Biehawen angaar, 23 Biestader fra forrige aar, alle wel i Behold, 2 Swærme fra dette Aar, ligeledes i god Behold.
Anlægget bliwer til næstkommende Efteraar 4 Aar gammelt.I Aaret 1814 optoges 10 Stader, hworaf blew awlet 23 Kander
2 1/2 Pot af Honning og Vox mellem hinanden. -Hwad Frugthawen angaar, war den en af Skow opryddet Plads af 4270
kwadrat Alens Størrelse, hwori fandtes 20 sunde og gode Pære- og Æble- Blommer tillige. I en anden Hawe wed Siden ware
endnu andre 6 ligedanne unge Frugttræer, hwilke saawel som de første ware stammede af Jens Jensen selw.
Gaarden er en Selwejergaard af Hartkorn 1 Td 6 Skp 3 Fdk 1 1/2 Alb.

Sjelle Præstegaard d: 3 August 1815
Schak Carl Emilius Fog
Sognepræst for Sjelle, Skjørring og Laasbye Sogne

At owenmeldte medfører den Reene Sandhed dette tilstaaes af os som
daglig kommer der og med meget opmærksommhed taget alt i Øyesyn. -
Rasmus Pedersen Gaardmand i Laasbye.
Jens Nielsen Gaardmand i Laasbye.
 

Kilde:
Landsarkivet i Viborg:
Hjelmslev Gjern Herreds Skifteprotokol B 61 G 159 23b 24a b 25a b 26a b

Aar 1839 den 5te Januar mødte Skifteforvalteren Justitsraad Bye og Herredsfoged Blichfeldt i hans Embedsforfald i Extraret med hans
const fuldmægtig Examinatud juris Buemann med tiltagen Widner Sognefoged Jørgen Sørensen og Kroeholder Rasmus Sørensen, begge af Laasbye i Sterwboet efter den i forgaars bortdødeGaardmand Jens Jensen i Aasbek Laasbye for efter ham at foretage Forsegling og Registrerings forretning.

Den afdødes Enke Ulrike Marie Laursdatter med sin antagne Lawwærge Gaardmand Christian Høiriis fra Rohde, war nærwærende og anmeldte at den Afdødes Arwinger ere:

A.
af første Ægteskab med forhen afdøde Mette Cathrine Andersdatter,
1. en Søn Annes, myndig. Møllerswend i Tarskov Mølle.
2. en do Laurs, myndig, Skolelærer paa Falster, Lillebrænde pr. Stubbekjøbing,
3. en do Andreas, myndig tjenende paa Storring Mark og
4. en do Carl, 24 aar gl, hjemme,

B.
af andet Ægteskab med Qwinden,
5. en Søn Laurs Christian 21 aar gl, hjemme.
6. en do Johannes 19 aar, tjenende i Herskind
7. en Datter Mette Cathrine 23 aar gl, tjenende i Rohde,
8. en do Ane
Birgithe Margrethe 16 aar gl, hjemme. -

Af Arwingerne ware tilstede no 3, 4, 5 og 6. -

Som Wærge for de umyndige og Kurator for de mindreaarige Arwinger meldte sig Gaardmand Jens Nielsen af Galthen. -
Efter alle tilstedewærende Wedkommendes Begjæring blew Boets Eiendele tillige idag wurderede. -

Kilde:
LAV: B 61 - 5172
Dødsanmeldes Protokol Skanderborg Købstad og Hjelmslev - Gern Herred.
Fol 35B no 188

18 Marts 1879 anmeldte gaardejer Niels Sørensen af Galten at aftægtskone Ulrikke Marie Laursdatter, enke efter gaardmand Jens Jensen, Aasbæk er død den 17 Marts 88 aar gl, af Laasby Mark, efterladende som eneste Arvinger,

1. Datter Trine Jensen, gift med husmand paa Linaa mark P. Bertelsen.
2. Sønnen Chr. Jensen, husmd i Galten.
3. Johannes Jensen,  do. do.
4. Jensine Jensen, en datter der er gift med husmand Peder Friis af Laasby mark, hvor Moderen er død. -
Efterlader sig intet.  

Kilde:
Hjelmslev - Gjern Herreds Tingbog 1805 - 1806 - side 460.

Fæster Jens Jensen af Aarsbech Laasbye i Aarhuus Amt, Beneficium paupertatis for een Indstants.

Wi Christian den Sywende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge de Wenders og Gothers, Hertug i Sleswig, Holsten, Stormaren, Dytmærsken og Oldenborg; Giør witterligt: At Wi efter foran allerunderdanigst giorte Ansøgning og Bigiering, allernaadigst hawe bewilget og tillat, saa og hermed bewilger og tillader at de Indlægge, Brewe og Bewiisligheder, som fæsteren Jens Jensen af Aarsbech Laasbye under Aarhuus Amt udi Wort Land Nørre Jylland foraarsages for første Instants at lade indgiwe i en Sag mod  Selwejer Søren Andersen i Klintrup og alle øwrige Wedkommende, betræffende at bemte Søren Andersen urigtigen skal hawe beskyldt Suppliqanten for at hawe bortstiaalet 2. ham tilhørende Faar, der tilligemed 5 andre ware indtingede til Græsning i afwigte Sommer hos Christen Jacobsen i Galten maae i bemte Ret paa ustemplet Papiir og uden Rettens Gebyhr fremlæges, samt til Paakiendelse antages. Saa maae og skal da Acten og Dom, som i samme Sag for bemte Ret enten allerede ere passerede eller herefter passerer, og fornæwnte Jens Jensen eller hans Fuldmægtig beskrewen begiærer, ham iligemaade paa ustemplet Papiir og foruden nogen Betaling af Rettens Betiente tilbørligen beskrewen meddeles. Hworefter de Wedkommende sig allerunderdanigst hawe at rette.   
Giwet i Wor Kongelige Residentsstad Kiøbenhavn den 2. Febr: 1805. Under Wort Kongelige Seigl.  (LS).
Efter hans Kongelige Maiestæts allernaadigste Befaling Cold Knudsen Bülow Monrad. -  Berner Lassen. -

Kilde:
Hjelmslev - Gern Herreders Skøde og Panteprotokol 1850 - 52
Landsarkivet i Viborg B 61G - SP 17 fol 334.
No 16 FR7 1851 første Klasse.

Skøde.
Underskrewne Ulrikke Marie Laursdatter Enke efter afdøde Selweiergaardmand Jens Jensen i Aasbek Laasbye, Laasbye Sogn med min antagne Laugwærge Gaardeier Christian Høiriis af Rohde tilstaar uden nogen foregaaende skriftlig kjøbecontracts Oprettelse at hawe solgt, ligesom ieg og herwed skiøder og owerdrager til min Søn Christian Jensen min eiende og paaboende Gaard Aasbeklaasbye, saaledes som denne nu efter passeret afhændelse i Indenrigsministeriets Udstyknings Approbation af 7de April 1849, benæwnt som howedparcel, under No 17a, er paalignet Hartkorn Jordskyld - 1 Td 5 skp 2 fc 1 1/2 alb med Gammelskat 8 Rbd 56 sk samt Parcellen af samme Gaards Jorder No 17a, af Hartkorn Jordskyld  1 fc 3/4 alb med Gammelskat 18 sk og hwilken Parcel er kjøbt for at forenes med Howedparcellen.
Saa begge de næwnte Parcellers Anpart Konge Korn og Qwægtiende, samt endelig al min wed Gaarden wærende Besætning Ind og Udboe.
Og da nu den mundtlig accorderede kjøbesumma= 1500 Rbd skriwer Et tuusinde og fem hundrede Rigsbankdaler er berigtiget og kiøberen derhos har paataget sig at tilsware og forrente de paa Parcellen hwilende Kongelige Penge, saa erklærer ieg herwed for  mig og mine øwrige Arwinger ingen widere Ret at hawe til eller i de herwed solgte Parceller med Tiender, Besætning, Ind og Udboe, men samme skal fra nu af tilhøre Kiøberen fornæwnte min Søn Christian Jensen og hans Arwinger med de samme  Rettigheder og Forpligtelser som min afdøde Mand og ieg den har wæret eiende efter Skjøde dateret 10de og tinglæst 16 Novb 1815 der lyder paa Gaarden Aasbeklaasbye af gl Matr Htk Jordskyld 1 Td 6 skp 3 fc 1 1/2 alb og Skowskyld 1 1/2 alb, og wil min Adkomst bliwe berigtiget wed en med dette Skjøde til Tinglæsning følgende Præsteattest. Saaledes udstædes dette Skjøde bekræftet med min og min Laugwærges Underskrifter i witterligheds widners Owerwærelse. Skrewet i Skanderborg den 15 Juli 1851. -

 Som Laugwærge C. Høiriis. - Ulrikke Marie Laursdatter. m. f. p.

                             Til Witterlighed. Bagger.  Hollesen.

Af det Solgte resterer Intet hertil, og de Kongelige er betalt og afskrewen paa Skjødet paa Parcellen 17b. Skanderborg Amtstue d 15 Juli 1851. A. Jensen tst.

I Anledning af dette Salg er indbetalt til Pastoratets fattigkasse 1 mk, Sjelle Præstegaard den 18 Juli 1851. Tst F. C. Begtrup.

Rigtigheden af det anførte hartkorn for No
17a 1 Td 5 skp 2 fc 1 1/2 alb. Gammelskat: 8 Rbd 56 sk
17 e               1 fc    3/4 alb.       do                 18 sk

Attesteres i henhold til Indenrigsministeriets Udstykningstilladelse af 7 April 1849.

Skanderborg Amthuus, 22 Juli 1851. - Lindholm. -

Læst for Hjelmslev - Gjerns Herreders Ret den 28 August 1851 og indført i Skjøde og Panteprotocollen fol 334. Attest om, at ingen sktiftlig kjøbecontract har wæret oprettet medfulgte, skrewen paa anordnet Papiir. Hartkornet efter den gamle Matricul war 1 Tdr 6 skp 3 fc 1 1/2 alb og 1 1/2 Skowskyld, Heraf er solgt foruden det wed nærwærende Skjøde afhændede - 6 skp 1 f 1 alb nye Matricul, altsaa ialt 2 Tdr 4 skp 1 fc 1/4 alb efter nye Matricul, men angaaende denne har Sælgerinden, Jens Jensens Enke intet lade læse. Kongens Penge indstaar som meldt er i Jorden og saawidt kan sees ogsaa i Kongetiende.  Blichfeldt.                                                                        

 

Kilde Landsarkivet i Viborg: Skøde og panteprotokol [salg af Låsby Overgård].

B61G SP2 side 104B:

Kiøbe Contract imellem Søren Nielsen i Laasbye som sælger og Rasmus Nielsen i Skousrod, Søren Frandsen i Flendsted og Jens Jensen i Aarsbecklaasbye, som kiøbere, min i bemeldte Laasbye Bye og Sogn Gjern Herred Aarhuus Amt, ejende og iboende Gaard, der staar for Agger og Enge Hartkorn 5 td 3 skp 1 fc og Skowskyld 1 fc 1 1/4 alb med alle dens underliggende Eiendomme af Agger og Eng Grund og Skow samt Jagt Rettighed saawidt Sælgeren er eller maatte komme i besiddelse deraf, ikke alene paa solgte Eiendom, men og paa den heele Byes Eiendomme med samme Ret og Rettighed som ieg det udi eier, eller maatte bliwe ejende, fri for hwer mands Tiltale, for den Summa 21550 Rbd N: W: skriwer Tywe og EEt Tusinde fem Hundrede og Halwtredssindstywe Rigsbankdaler Nawnw Wærdie.

2.
Af owennæwnte Kiøbesumma udbetales til dette Aars Snapstingstermin 8000 Rbd N:W: skriwer Otte Tusinde Rigsbankdaler Nawne Wærdie, den øwrige Summa 13550 Rbdl bliwer staaende i gaarden til Snapstingstermin 1816, dog er det en Selwfølge at Forhæftelsen til Rigsbanken og den Kongelige Kasse udredes af Gaarden før nogen anden Gield. 3 Hwad Giødning som findes i Gaarden tilhører Kiøberne, og følger som indbefattet i dette Kiøb 3 Hæste, hworaf den eene en rød 2 Aars Klod det andet et gammelt sort
Øg, og for det

3die.
betaler Sælgeren til Kiøberne 250 Rbdl N: W: skriwer To
Hundrede og halwtredsindstywe Rigsbankdaler Nawne Wærdie, 4 Fæehøweder, en Beslagen Wogn med Tilbehør /: af de trende Wogne der er i Garden tager Sælgeren een forlods ud Kiøberen den anden, endwidere følger 9 1/2 Td god Sædebyg, 8 Trawer Skeftehawre forswarlig og godt, hwilke præstationer Leweres Kiøberen næstkommende 1ste April. Hwad den nuwærende Beboers Kreaturer angaaer, da maae samme bliwe i Foder til owenmeldte Tiid, men det Foder som til den Tiid bliwer tilowers tilhører Kiøberne og maa intet deraf bortføres. -

4. 
Alle Skatter, Byrder og Udgiwter som bør udredes af de solgte Eiendomme wære sig til Kongen, Kirken, Skolen eller andre offentlige Stiftelser, præsterer Kiøberne fra næstkommende 1: Mai, da derimod Sælgeren til denne Tiid udreder samme.

5.
Konge Korn og Qwægtiende af denne Gaard tilhører Kiøberne uden widere betaling en den akkorderede Kiøbesumma.

6. Sælgeren reserwerer sig hwad Træe som findes i Gaardens tilhørende Skow skifter Matriculen kaldet, af Bøg, hwad Træe som ellers findes tilligemed Grunden tilhører Kiøberne, fornæwnte Træe som Sælgeren bortlowet til sin Broder Chresten Nielsen, benæwnte Chresten Nielsen tillades fri Wej til Skowning, men maae sker paa den Tied af Aaret, at han ikke beskader enten Korn eller Eng. - Endwidere reserwerer Sælgeren sig Bøge og Eegetræer i Gaardens tilhørende Skifter Egekulen kaldet, men Grunden tilhører Kiøberne ligesaa forbeholder Sælgeren sig 3 Bøge i Gaardens Skowskifte i Westerskowen hwilke alle er Mærkede? og paaskrewne.

7.
Sælgerens Moder skal hawe et honet Opholdswærelse i Gaarden og et Ophold saaledes som Chresten Owergaards kone ifølge den imellem hende og hans Søn Jens Rasmussen oprettede Opholds Contract af 12te April 1812. -

8.
Kiøberne leweres et i alle henseender giældfrie Skiøde uden at der paa dem skal kunne hwile nogen Byrde. -

9.
Udgiwterne til stemplet Papiir m fl til Contracten og Skiødet betaler Sælgeren og Kiøberne hwer det halwe. -

10.
De solgte Eiendomme med derpaa wærende Bygninger bliwe Kiøberne fra næstkommende 1st April giwet fuldkommen Raadighed ower, saa de disponerer ower samme som de synes. -

11.
At denne Contract fra Sælgerens Side bliwer opfyldt derfor indestaar Jens Nielsen og Chresten Nielsen, som med deres Underskriwt bekræfter samme. -

12.
Den i Owergaard nedlagte Wintersæd der er nedlagt af saawel af Sælgeren som hans Broder Chresten Owergaard tilhører kiøberne. -
At denne Contract er indgaaet med holdeds? Samtykke bekræftes med fælleds Underskriwt samt Witterligheds Widners Bekræftelse. -

Laasbye den 8de Martz 1815 Søren Nielsen som Sælger Rasmus Nielsen, Søren Frandsen, J. Jensen Som Kiøbere.

Da Sælgeren er frawærende, da indestaar wi for denne Contracts Opfyldelse. Jens Nielsen, Chresten Nielsen.
Til Witterlighed efter Begiæring Mørch Michel Nielsen med ført Pen.

Læst inden Hielmslev Giern Herreders Ret den 16de Martii 1815 og Panteprotocollen indlemmet Folie 104. Men det erindres: a At
Sælgeren endnu ikke har Tinglyst Adkomst b At der foruden hæftelser til Kongen og Rigsbanken tillige indestaar nogle fattigpenge i Kalbyegaard og Gods og c At Contractens 6te Post som forskriwer Skow og Grunds Adskillelse er stridende med Forordningen af 27de Sept 1805 saa at intet Tinglyst Skiøde kan udstædes med widere før det Kongelige Rentekammers Tilladelse dertil erhwerwes.  Bagger.

 

 

No 56 Christen Christensen Hørsted
f 1755 i Hørsted
v 1783 i Snedsted
d 1819 i Gjersbøl, Snedsted Sogn.

57 Anne Catrine Pedersdatter
f 1762 i Villerslev, Hassing Herred
d 2 november 1832 i Gjersbøl, Snedsted Sogn.

Kilde:
Landsarkivet i Viborg B 34 - SP 3
Skøde og Panteprotokol for Hassing - Refs Herreder 1792 - 99

Side 183B:
No 2 C7timus Sex Skilling - 1794.

Jeg undertegnede Christen Christensen Hørsted boendes i Giersbøll i Snedsted Sogn, gift med Anne Catrine Pedersdatter, en Datter af Peder Jensen Balsbye og Anne Jensdatter boendes i Willerslef, kiender og hermed tilstaaer at jeg af owenmeldte mine kiære Swigerforældre hawer bekommet den Arw, som jeg paa min hustrues Wegne wed deres dødelige Afgang kunde tilkomme, og da mine kiære Swigerforældre har wæret mit afkald begiærende, saa er det at jeg herwed paa min Hustrues Wegne, giwer og meddeeler mine kiære Swigerforældre, fuldkommen afkald fra mig og mine Arwinger, saawel for fædrene som Mødrene Arw, Saa jeg eller Arwinger ikke forlanger nogen lod eller Deel i hwad som bemte mine Swigerforældre efterlader sig. –
Denne af mig udgiwne Afkald maae Til Tinge læses og protocolleres uden mig nogen kald eller Warsel dertil at giwe og til desto tryggere forsikring, hawer jeg ikke alleneste selw denne min afkald underskrewet og forseglet, men endog formaaet 2de Mænd med mig til Witterlighed at underskriwe og forsegle. –Datum Giersbøll den 28de October 1794. Christen Christensen (LS)
Til Witterlighed underskriwer og forsegler S: Westergaard (LS)  Ole Poulsen (LS)
Tinglyst d 11 Decb 1794. - 


Generation 7 Tip 3 oldeforældre.

No 72 Rasmus Gundersen Langberg
f 1734 i Randlev
v (1) 1756 i Randlev med Helle Andersdatter
f 1724 i Gosmer
d 1756 i Randlev (hun)
bgr 1756 i Randlev
v 2) 1759 i Gosmer med Maren Jensdatter (no 73)
d 1792 i Randlev (han)

73 Maren Jensdatter
f 1732 i Gosmer
d 1791 i Randlev

Kilde:
Landsarkivet i Viborg  G 333-4
Rodsteenseje og Kane Godsarkiv
Fæsteprotokol 1719 - 1794.

Fol 250B.

Jeg Peder von Weintgell til Rodsteens Eye, Deres Kongl: Mayestæts Oberstleutenant, giør witterlig at hawe stæd og fæst ligesom ieg og hermed stæder og fæster til Peder Jørgensen fra Aakier gods det huus som Rasmus Gundersen Smed i Randlev hidtil har haft i fæste, men nu godwillig til bemeldte Peder Jørgensen har afstaaet, hwilket huus denne fæster sin Liwstiid maae nyde, bruge og i fæstebeholde naar han
1:  betaler aarlig huuspenge 2 rd siger Toe Rigsdaler hwer Martini saawelsom alle kongl. Skatter til sine Tider.
2: forretter howspind ligesom hans formand. -
3: forretter en Dags Arbeide i min hauge og følger med paa Klap Jagt, efter Tilsigelse.
4: holder huuset i tilbørlig Stand.
5: opfylder i et og alt den med formanden under 18 Decb 1791 indgangne Contract og
6: i alt øwrigt retter sig efter Lowen og forordningerne, under dette fæstes fortabelse. -
Indfæstningen er betalt.

Til Bekræftelse under min haand og Seigl. Rodsteens Eye dend 5te Juni 1792. P: v: Weinttgell (L:S:)

Ligelydende Original fæstebrew har ieg modtaget hwis Indhold ieg herwed forbinder mig at efterkomme. -
Peder Jørgensen. Til Witterlighed efter Begiering Chr. Solner. Morten Davidsen.

 

No 74 Hans Mejer (Smed)
f 1732 Randlev?
v (1) før 1760 ukendt sted med Margrethe Jensdatter (no 75)
v (2) med Anne Rasmusdatter, Randlev?
f ukendt
d 1773 i Randlev
v ( 3) 1774 i Randlev med Maren Rasmusdatter
f ukendt
d ukendt (hun)
d 1794 i Randlev (han)

75 Margarethe Jensdatter
f før 1740 måske 1730 i Randlev?
d 1768 i Randlev
bgr 1768 i Randlev

 

Kirkebog for Randlev - Bjergager 1749 - 1780.

Kort no 2 fol 39:

Anno 1768:

19 Jan begrawet Hans Mejers Hustrue Margrethe Jensdatter af Randlev (alder ikke ang).

G 327 - 1

Dybvad Godsarkiv - Skifteprotokol 1733 - 1798.

Fol 235.

Anno 1768 den 9 February war wi underskrewne paa Hosbondens og Skifte Forwalterer Høyædle og Welb. Hr Justitz Raad Lasson til Aakiær og Dybwad hands wegne Anders Soetmann mødt i Sterfboen i Randlev til fæste huusmand og Smed Hans Meyers, sammesteds for i følge Lowen at Skriwe, Registrere og Wurdere Sterfboen til om Muelig Skiftets Endelig afhandling efter hands Sal Koene Margaretha Jensdatter jmellem hendes efterladte Mand paa den Eene Siide og 3de Deres udi fællig Ægteskab sammenaulede Børn Nemlig Anne Hansdatter 6 aar, Anne Justine Hansdatter 4 aar og Een Søn Christian Hansen 2 aar gl. Enkemanden antoeg sig som formynder for hands Børn i owerwærelse og tilsyn af Deres Morbroder Christen Jensen tiener paa Rathlowsdall Wurderings Mændene Jens Kroeg og Søren Motensen begge her ibd, udi forbemtes Owerwærelse denne forretning blew foretagen som følger: -

Hwilke naar Liquideres med Boens Indtægt Bliwer til skifte og Deeling 41 rdr 4 mk 13 sk hworaf Enke manden tager den halwe deel som er
20 rdr 5 mk 6 1/2 sk

Den anden halwe Deel skiftes jmellem De 3de Børn som tildrager paa 1 Broder Lod # 10 rdr 2 mk 11 1/4 sk og paa hwer af Døtrenes Part 5 rdr 1 mk 5 5/8 sk.

Hworimod Døttrene bliwer udlagt Deres Sal: Moders Gang Klæder i alt Ligesom det findes i Registrering og Wurdering for = 18 rdr 6 sk som er alleene undtagen de 2 sorte Fløyels huer, som er opsadt for 2 rdr og 2 Pudewahr fra 2 mk, hwilke Faderen har at wære answarlig til hands Døtre indtil de med tiden selw kand antage samme. Sønnens Part blew udlagt udi et Rond Eske Bord 1 Eege Drag Kiste 4 Stoele, 1 fuhr Kiste og 1 Lide Skrin som udgiør hans Part, hwilket Boskab Sønnen kand tilholde saalænge, indtil faderen udbetaler hans Part i Reede Penge, da hand ey hawer meere at fordre for hans Mødrene Arw. -

Saa jndstoed Enkemanden at Clarere og Betale hans Creditorer, uden nogen jndwending eller paaanke til Skifte Rætten. -

Derforuden lower hand at giwe sine Moderløse Børn en Christelig Opdragelse som hand for Gud og Mennesker wil wære answarlig. Og som indtet widere af Parterne war at Erindre blew dette skifte saaledes sluttet og til Endelighed Bragt. Lowede og at hand Skifte Forwalteren, saawelsom anden Wedkommende U-paaanket, kræwes og  skadesløs udi alle Optænkelige Maader hwilket med samtl hænders underskrift tilstaaes, Datum Skifte stædet udt supra. -

Paa hosbondens og skifte Forwalterens Wegne efter Ordre. N. Woetmann. - 

Hans Meyer. - Jens Kroeg. Søren S: M: S: Mortensen/ Christen Jensen

 

No 80 Mads Hansen
f 1743 i Tornum, Lintrup Sogn
v (1) 1766 i Lintrup med Karen Jensdatter (no 81)
v (2) ukendt sted og år med Karen Christensdatter
f ukendt
d 1766 i Nørre Olling, Lintrup Sogn (hun)
d 1815 i Nørre Olling, Lintrup (han)

81 Karen Jensdatter
f 1746 i Hjerting, Lintrup Sogn
d 1816 i Nørre Olling, Lintrup Sogn

 

Nørre Olling ses lidt til venstre på øverste kort.

Foldingbro med en kro på hver side af åen, og gendarmhus på den tyske side på nederste kort.

 

Kopi af gammelt kort over Lintrup og andre sogne.

Kilde: Lintrup lokalhistoriske arkiv.

Grænseovergangen ved Foldingbro

 

 

No 84 Peder Rasmussen
f 1750 i Gram, Stilling?
v 1783 i Stilling
d 1825 i Gram, Skanderup Sogn

85 Anne Marie Jensdatter
f 1749 ukendt sted, Gram?
d 1828 i Gram

 

Kilde:
Landsarkivet i Viborg
B61G SP2
Hjelmslev Gjern Herreders Skøde og Panteprotokol
1813 - 20 side 135

No 9 FR6tus 4 Rbd 48 sk N: W: Første Classe for Sum fra 100 til
800 Rbd N: W: betales med 1/2 deel mere.

Opholds Contract imellem os undertegnede ieg Michel Pedersen paa den eene Side og min Fader Peder Rasmussen og Hustrue i Gram paa den anden Siide. -

1.
Afstaaer ieg Peder Rasmussen og Hustrue wores i Gram eiende Selweiergaard staaende for Hartkorn Agger og Eng 3 Td 2 1/9 Alb Skou 5 3/9 alb med heele indkøbte Konge og Kirketiende, Ind - udbo samt Besætning paa saadanne Wilkaar: -

2.
Bemeldte min Søn Michel Pedersen indretter til beqwem Beboelse for os 4 fag Huus i Gaardens Syndre Huuses  østre Ende med Loft, Winduer og Dørre saaledes osm alt af uwillige Mænd kan erkiende for et forswarlig og godt Opholdshuus, og samme wedligeholdes aarlig af owennæwnte wor Søn, skal wære i Beboelig Stand inden dette Aars 1 November og aftage wi udi Toften lige for bemeldte Opholdshuus, 16 Fawne Gierdsmaal i Fiirkant til Haugeplads, som ligeledes indhegnes og wedligeholdes af Michel Pedersen, ligesom wi og forbeholder os frie Adgang til den i Gaarden wærende Brønd. -

3.
Wor Søn Michel Pedersen lewerer aarlig i wort Opholdshuus3 Td tøert Rug, 2 Td godt Bygmalt, 1 Td Byg til Meel, 6 Skp Byggryyn, 2 skp Boghvedegryyn, 2 lispund Smør, 2 lispund Ost, 4 lispund røget Flæsk,1 skp Salt,  1 1/2 skp Humle, hwilket leweres det halwe til 1 Maii og det andet halwe til 1 November, Flæsket undtagen som leweres wed Juuletiide, ligesom og 14 ahl godt Bleget Blooelærred, hwert Aar Sct. Olufsdag, og til Ildebrændsel lewerer han os 14 af forswarlige Læsser Tørw/: NB ingen Elmetørw?/ samt 1 Fawn Bøge Brænde træe wed Sommertide naar samme er tienligt at hiem kiøre. -

4.
Af Gaardens Besætning udtager wi en Kou og 4 Faar med yngel som wor Søn Fodrer og Græsse lige med hans egne/: dog skal? Faarenes yngel ikke Winterfodres/ samt wedligeholder dem med foruden Reeb og skulde Koen wed Alderdom, Sygdom eller Dødsfald bliwe Opholdsfolkene utienlig da lewerer Gaardens Eier dem en anden god Kou istæden som Malker, ligesom og naar Koen bliwer seen at lewere dem 1 Potte sød Mælk Daglig indtil den igien bliwer Malket. Saa skal wores Søn eller Gaardens Eier endwidere betale os hwert Aars 1 Maii og 1ste November 5 Rd N: W: samt for os betale Skat og Offringer. -

5.
Wor Søn eller Gaardens Eier kører os wort Korn til og fra Møllen , fragter os wort Brød baget, Malt brygget, Klæder twættet og tørret, befordrers os til og fra Kirken naar saadant forlanges eller behøwes, samt en anden liden kort Touet til wores? Wenner een eller toe Gange om Aaret, dog ikke i den trawle Høste Slet eller Pløjetiid. -

6.
Naar een af os W wed Dødn afgaaer, da afgaar i det foreskrewne aftages: 1 Td Rug, 6 Skp Malt, 4 Skp Byg, 2 Skp Byggryyn, 1 Skp Hwedegryyn, 1 lispund Smør, 1 lispund Ost 1 1/2 lispund Flæsk, 2 Faar og 5 Rbd N: W:, men skulle wi faae i Sinde at flytte til nogle af wore Wenner afgaaer Koe og Faar og i dets Stæd betales os 50 Rbd N: W: Aarlig, og skulle wi bliwe tilsinds at flytte tilbage igien skal det benæwnte Huus staa os aaben for, og Opholdet som foreskrewen staar igien tilswares os, dog maa wi ikke bortflytte ower 2 Miil.

7.
Af Indboen udtager wi til fornøden Brug i wores Huus: 1 Seng med 3 Dyner, 2 Puder, og 3 Lagner, neml.: 1 af Hørgarns og 2 af Bloogarns Lagner, 1 Bord, 3 Stoele, 1 Hængeskab, 1 Dragkiste, 1 Klædeskiste, 1 Ildklemme, og Sku.., 1 Jerngryde, 1 dito Pande, 1 dito Rist, 1 Skorstenslænke 2 Messingkiedler den største undtagen, 1 Tøjkar?, 1 Smalkar?, 1 Ballie, 1 Spand, 1 .., 2 Træe S..bøtter, 2 Lerfade, 2 Tintallerkner, 4 Træe ditto, 1 Kiærne med Staw, 1 Øltønde, 1 Messing Fyrbækken, 1 Haandsauge, 1 Tings?øxe  1 Skierkniw?, 1 Jerngreb, 1 Skowh?, 1 Jernstang, 3 Træeskoe .., 2 Korn Sække, 1 Poese, 1 Grynbøtte. Wed at udtage forestaaende maae erindres, at hwad Michel Pedersens Kone allerede har indført i Gaarden skal forbiegaas og wære hende forbeholden. -

8.
Skulle ieg Peder Rasmussen eller Hustrue bliwe Syge eller Swagelige da skal wor Søn eller Gaardens Eier opwarte og pleie os med alt fornøden, ligesom og wed wores dødelige Afgang lade os anstændig begrawe efter Egnens Skik, imod at han eller den derfor nyder alt hwad wi efterlader os. -

9.
Det paa den ham herwed owerladte Gaard hwilende Prioterede Giæld, Kongens og Rigsbankens Prioriteter owertager han sp: wor Søn Michel Pedersen sig, og udstæder lowformlig Panteforskriwning for den første. -

10.
Ingen proces om denne Opholdscontract maae opstaa, men alle af sammes flydende Twistigheder skal wære woldgiwen til Bye og Herredsfoged Bagger i Schanderborg, med hwis kiendelse de da strax skal wære afgiorte. - De i denne Contract anførte Species beregnes ifølge Plaqaten af 14de Febr. 1814 til Wærdie saaledes:
3 Td Rug                                           30 Rbd N: W:
2 Td Bygmalt                                       8 Rbd N: W:
1 Td Byg                                             5 Rbd N: W:
6 skp Byggryyn                                     5 Rbd N: W:
2 skp Boghwedegryyn                            2 Rbd N: W:
2 lispund Smør                                      8 Rbd N: W:
1 lispund Ost                                        3 Rbd N: W:
4 lispund Flæsk                                    18 Rbd N: W:
1 skp Salt                                            1 Rbd 3 mark N: W:
1 1/2 skp Humle                                    3 Rbd N: W:
14 Al: Bloolærred                                 10 Rbd N: W:
14 Læsser Tørw og 1 Fawne Træe           24 Rbd N: W:
1 Koe og 4 Faar Græs og Foder               30 Rbd N: W:           

                                           --------------------------------            

                                                  Er  147 Rbd 3 mark som fordobles

med 5 giwer                                       737 Rbd 3 mark N: W:

Og det anhang? for det betingede Huuswærelse og
Beqwemmelses Omkostninger som ansees at wære
Rente af en Capital stor                         60 Rbd                               

                                           ------------------------------------                                      

                                                   Er 797 Rbd 3 mark N: W.

 

Saaledes er denne Contract indgaaet og sluttet, og bekræftes hermed med Wedkommendes Underskrifter.

               Gram den 22 August 1815

      P: R: S: Peder Rasmussen. Michel Pedersen.

Til Witterlighed: Daniel Rasmussen af Gram.

                     A: T: Warthow af Edelsborg.

Læst inden Hielmslev Giærn Herreders Ret den 24 August 1815 Pandteprotokollen indtegnet paa Fol 135.

Paa Gaarden hworaf aftægten swares har Peder Rasmussen endnu ikke tinglyst Adkomst, derimod findes samme forhæftet for 225 Rbd S: W: foruden Kongens og Rigsbankens Prioriteter. Bagger. -

 

Kilde:
Landsarkivet i Viborg:
B 61G SP2
Hjelmslev Gjern Herreders Skøde og Panteprotokol
side 115.

Til Indlemmelse No 2 F6tus 1815 6 Rbd N: W: Anden Classe for Sum fra 100 til 200 Rbd N: W: inclusive Betales me3d 1 /2 deel mere.

Jeg underskrewne Rasmus Pedersen i Gram kiendes og hermed tilstaaer at hawe annammet og modtaget af min Broder Michel Pedersen i bemeldte Gram alt hwad ieg i Tiiden kunde wenter at fordre af mit Fødested, og skal jeg og mine Arwinger holde bemeldte min Broder Michel Pedersen og hans Arwinger frie baade nu og fremdeles for Kraw for min baade Fædrene og Mødrene Arw. Og har jeg her paa egne Wegne giwet owenmeldte min Broder fuldkommen afkald og Qwittering for owenmeldte mine baade Fædrene og Mødrenearw, saa han derfor skal wære uden kraw og aldeles krawesløs holden. Og maae dette til Tinge læses og protocolleres uden mig nogen mig dertil giwen kald og Warsel, hwilket jeg her med egenhændig underskrewet tilstaaer.

Gram den 3 Maii 1815. 

         Rasmus Pedersen

         Til Witterlighed efter begjæring underskriwer:

        Daniel Rasmussen Jens Fredriksen begge af Gram

Læst inden Hjelmslev Gjern Herreders Ret den 22 Juni 1815 og Panteprotokollen indlemmet på Fol 115.
                                                   Bagger.
 

                                                                                                  

No 86 Anders Nielsen Doctor
f 1760 i Hårby, Venge Sogn
v 1794 i Stjær
d 1796 i Stjær

87 Bodil Jensdatter
f 1761 i Stjær
v (1) 1794 i Stjær med Anders Nielsen Doctor (no 86)
v (2) 1797 i Stjær med Peder Nielsen Terp
f 1769 ukendt sted
d 1830 i Stjær
d 29 maj 1842 i Stjær (hun)

 

Kilde:
Skanderborg Aakier Amter - Skifteprotokol B5C - 216
Fol 322B: (Docum. til dette skifte Copie Bog 65 et)

Skifteforretning efter Selveier Gaardmand afgangne Anders Nielsen af  Stier

Anno 1797 den 10de Marty war forsamlet wed Amts Contoiret i Skanderborg, paa Skifteforwalteren S: T: Hr Kammerherre og Amtmand v: Bülows Wegne hans Fuldmægtig Hans Lauritzen sammestæds med tiltagne 2de Testes Rasmus Damgaard og Laurs Lauritzen begge wed bemeldte Amtskontoir.

Skiftet efter afgl: Selw Eier Anders Nielsen af Stier:/som hidtil har wæret udsadt formedelst Enkens foregiwende formentlige frugtsommelighed som dog icke har funden stæd:/ At foretage og tilendebringe imellem Enken Bodil Jensdatter og hendes med den Salig Mand i ægteskab aulede Datter Mette Andersdatter 1 1/4 aar paa den eene Side, samt Boets Credi & Debitorer paa den anden Siide. Wed Skiftet war mødt og owerwærende Enken med Laugwærge Mads Rasmussen af Stier og paa Barnets Wegne som nærmeste Paarørende og Formynder Jørgen Nielsen (Farbror) af Schanderborg, hwor da, efter at hwis forhen i Boen er passeret blew oplæst og Lyder som følger:

Anno 1796 den 29de October Indfandt sig i Stier paa Skifteforwalteren S. T: hr Kammerherre og Amtmand v. Bylows Wegne efter ordre Lauritz Lauritzen fra Schanderborg Amts Contoir med tiltagne 2de Wurderings og Witterlighedsmænd, Naunl: Søren Nielsen og Anders Jensen begge har af Byen. For i Sterwboen efter afgl. Gaardmand Anders Nielsen af Stier, at foretage Registrering og Wurdering, samt om mueligt endelig Skifte og Deeling imellem Enken Bodil Jensdatter og hendes med den Salig Mand i ægteskab sammenauglede Datter Mette Andersdatter 3/4 Aar/: og Enken tilkiendegaw at wære frugtsommelig:/ paa den eene siide samt Boets Credi & Debitorer paa den anden siide.

Wed forretningen war nærwærende Enken med Laugwærge Mads Rasmussen, og som formynder for Datteren hendes farbroder Jørgen Nielsen af Skanderborg, hwor da i forbemeldtes hos og owerwærelse efter angiwelse er forrettet som følger etc.

NB: A N kaldes også Doktor, hvilket jeg mener skyldes, at hans bror Jørgen Nielsen - der også kaldes Doktor -  på et tidspunkt var ansat hos birkedommer Muncheberg i Skanderborg.

 

No 90 Laurs Christensen Høiriis
f 1760 i Gødvad
v (1) 1789 i Linå? med Berethe/Birthe Knudsdatter (no 91)
v (2) 1806 i Linå med Ane Dorthea Møller
d ukendt (hun)
d 1831 i Kjærs Mølle, Laven, Linå Sogn

91 Birthe Knudsdatter
f 1766 i Mollerup, Linå Sogn
d 1805 i Kjærs Mølle, Laven, Linå Sogn

Hovedbygningen til Kjærs mølle i Laven. Foto: Kr Westergaard Vandmøller i Skanderborg amt.




 


B61F-SP5. Det skanderborgske Distrikts Skøde og Pantebog.
(fol427b)

                Skifte efter Birthe Knudsdatter i Kiers Mølle 1806.

  Extract

Af Uniwersitetets Skifte Protocol for saawit som følger:     
Anno 1805 den 30te Novembr indfandt sig i Kiers Mølle paa Ofne Uniwersitets Godsetes Eiernes Wegne og i deres Forwaltir Hr. Riises Forfald, Forwalter Jacob Engerslew Rosborg fra Kalbyegaard med 2de tiltagne Witterlighedsmænd Selweiere Søren Levring i Bomholt og Jesper Sørensen i Liliendal for efter Fæsterne her paa Møllen Sr. Lauritz Jørgen Høiriis, hans afgangne Hustrue Birthe Knudsdatter, at slutte og tilendebringe Skiftet imellem Enkemanden Sr. Høiriis og hans med hans afdøde Hustrue sam menawlede Børn, som i Registerings Forretningen findes anført. Wed Forretningen war tilstæde, Enkemanden paa egne Wegne og tilige som Werge for sine umyndige Børn.     

J disses Owerwærelse blew forrettet som følger:
Boets Beswæring leqwideret med Boets Jndtægt bliwer til Deling imellem Enkemanden og Børnene     594 rd 1 s. hworaf Enkemanden tilkommer den halwe deel og Børnene den anden Halwdeel som er 297 rd der igien deles imellem Børnene således:

1.   Datteren Ulrike Marie 16 Aar                      22 rd   5 mk 1 3/13 s
2.   Sønnen Christen 14 Aar                            45 -    4 -    2 6/13 -
3.  En Do. Knud 12 Aar                                   45 -    4 -    2 6/13 -
4.   En Do. Jens 10 Aar                                  45 -     4 -    2 6/13 -
5.   En Datter Trine 8 Aar                               22 -     5 -    1 3/13 -
6.   En Søn Christian 6 Aar                              45 -    4 -    2 6/13 -
7.   En Do. Søren 3 Aar                                   45 -   4 -     2 6/13 -
8.   En Datter Mette Kierstine 1/12 Aar              22 -    5 -    1 3/13 -
                                                                
---------------------            
                                               Udgiør =      297 rd.  

                                                                                               

Skifte Retten forespurgte hos Enkemanden, om han wilde og burde strax udbetale fornæwnte Arwe Summer ? hwortil Enkemanden swarede nej; men han forhaabede at samme blew ham betroet i Boet; og da han ikke forlangte andet for at anskaffe hans smaa Børn anstændig Opdragelse, Føde og Klæde, intil de selw dermed burde forsyne sig, saa haabede han og, at han blew frietaget for at sware Renter af disse Arwe, indtil hwer Barn for sig bliwer 20 Aar gammel, efter hwilken Tiid hwer Arw for sig udbetales eller deraf swares Renter indtil Betaling skeer. Hwilket alt han forhaabede, som et billigt forslag Skifte Retten behagelig wille samtykke og forresten til Sikkerheed for Arwene giøre Wdlæg i foranførte Stærwboes Eiendomme, saawit behøwedes. Skifte Retten samtykkede Enkemandens Begiæring og til Sikerhed ind til Arwenes Wdbetaling blew af Skifte Retten giort Wdlæg i foranførte registerede og Boet tilhørende Eiendomme, neml. Dem  til Møllen indkiøbte Konge Korn og Qwægtiende wurderet til                                  200 rd
Et Ege Skatol med Skienke, Laas og Nøgle bruunmalet                20 - 
En Eege Dragkiste sortmalet                                                    9 - 
En Jern Kakkelown med Kaaber Tønde                                      12 - 

(fol428a)
En Speile med forgyldt Ramme                                                  6 rd 
1 grøn Eege Kiste                                                                  4 -  
1 Schatoll med Skienkke                                                        16 -  
1 Stue uhr                                                                            6 -  
1 Jærn Kakkelown                                                                 10 -  
5 sølw Spiiseskeer og 5 Thee Do                                               9 -     1mk 
1 mk 1 Kartuuns Omhæng                                                        4 -   
6 Stoele med Kartuuns Betræk                                                  2 -   

                                                                                 ---------------   

                                                   Udgør                           298 rd     1 mk

                                    

                                                                                                                      -
J dette udlagte giwes Børnene for deres Arw 1. Prioritet og til hwilken Ende Enkemanden paa egen Bekostning erholder en Wdskriwt af dette Wdlæg, for at samme behørig kan bliwe tinglyst om ansees fornødent. Jøwrigt bliwer det Enkemandens Pligt at besørge sine Børns Opdragelse til ære og lære, saaledes som han dertil wil staae til Answar. Boet blew derefter Enke manden extraderet.
Saaledes er dette Skifte sluttet og tilendebragt, som med Hænders Wnderskriwt til stædes.
Datum ut supra:
J. E. Rosborg. Enkemanden. Laurs Møller.
Som Creditor i Boet underskriwer. S: Sørensen
Som Witterligheds og Wurderingsmænd. S: Levring  Jesper Sørensen  
Extractens Owerensstemmelse med Skifte Protokollen samt at Enkemanden Laurs Møller, som sine Børns Wærge an sees wederhæftig til at betroes for Tiiden, det dem giwne Prioriterede Wdlæg, testerer paa Skifte Rettens, det Kongelige Wniwersitets Wegne.
Kalbyegaard den 29 Januar 1806. N. Riis (LS)

Læst inden Hielmslew Giern Herreders Ret dend 30 Januar 1806 og Pandte Protokollen indlemmet. Wed denne Ret er det udlagte ei med tinglyst Gield forhæftet. Bagger. 

                                                                                 Bagger.      

Kilde:
B61F-SP5. Det skanderborgske Distrikts Skøde og Panteprotokol.

(fol458a)
No. 7 3 Rd 36 Skilling første Clase for Sum fra 500 til 600 rd incl.         

Underskrewne Laurs Christensen Møller i Kiers Mølle tilstaaer og herwed witterliggiør at som wed Skiftets Slutning efter min sal:
Kone Birthe Knudsdatter den 30te Nov: sidst, mine 8te Børn ere tilfalden i Arw hwer af Sønnerne 45 rd 4 mk 2 6/13 s og hwer af
Døttrene 22 rd 5 mk 1 3/13 s i alt 297 rd hwilke ere:

1 Datter Ulrike Marie 16 Aar gammel, (gift med min ane 44 Jens Jensen i Åsbæk).
1 Søn Christen 14 Aar
1 do Knud 12 Aar,
1 Do.
Jens 10 Aar,
1 Datter Trine 8te Aar,
1 Søn Chris
tian 5 Aar,
1 Do.
Søren 2 Aar,
1 Datter Mette Kierstine 1/4 Aar.

Saa i Betragtning af at Boen er mig owerdraget, efter wuderingen og især af Kierlighed til mine Børn, hawer jeg besluttet
at wil foruden owenstaaende Arw giwe ligesom jeg og herwed skienker og giwer til fornte mine Børn saameget i Penge,
at hwer af Sønnerne kan faae i Arw med owenstaaende i alt 100 rd og hwer af Døttrene 50 rd som bliwer Tillæg for hwer
af Sønnerne 54 rd 1 mk 13 7/13 s; og hwer af Døttrene 27 rd 14 10/13 s samt derforuden hwer af Sønnerne en Skatol
saa god som16 rd; og hwer af Døttrene en Sængested med Omhæng og Sængeklæder saa god som 40 rd og en Dragkiste
saa god som 10 rd hwilket bliwer ialt i Penge og ware som jeg herwed tilstaaer at giwe mine Børn nemlig.

5 Sønner hwer 70 rd 1 mk 13 7/13 s er        351 rd 3 mk 3 9/13 s

3 Døttre hwer 77 -  -  - 14 10/13 s er         231 -  2 -  12 4/13 s

                                                         ---------------------
                                                 Jalt      583 rd   -         -

Siger Fem Hundrede Firesindstywe og Tre Rigsdaler, som jeg herwed i Penge og Wahre skienker og giwer fornte Børn,
foruden de dem efter Skiftebrewet tilfaldne 297 rd; thi tilstaaer jeg herwed wed denne min Obligation, at wære mine Børn
som meldt fornte Summa som witterlig Gield skyldig dog med saadan Wilkaar; at Pengene bliwer staaende hos mig indtil hwert
af Børnene for sig er 20 Aar gl: uden Renter; efter hwilken Tiid hwer Barn for sig efter som de fylder 20 Aar faaer Renter der af.
Capitalerne udbetales til hwer naar de bliwer giwte eller og fuldmyndige. Sønnerne udleweres hwert sit Skatol naar de ere 20 Aar og Døttrene hwer sin Dragkiste naar de ere 20 Aar eller bliwer giwte og Sængen naar de bliwer giwte eller 30 Aar.
Dette til Bekræftelse under min egenhændige Wnderskriwt og Forsegling, samt formaaet mine 2de Swogere welagt Niels Knudsen og Søren Knudsen i Mollerup dette med mig til Witterlighed at underskriwe.

Kiers Mølle den 12. Dec 1805  Laurs Møller (LS)

Til Witterlighed efter Begiæring underskriwer Niels Knudsen  Søren Knudsen.

End ydermeere til Sikkerhed for owenanførte pantsætter jeg her wed for samme med Anden Prioritets Pante Rettighed
nestefter hwad fornte mine Børn ere tillagte under bemte Skifte wed Skiftets Slutning fornte 30 Nov: sidst med 1te Prioritet.

 

No 114 Peder Jensen Balsbye
f Balsbygården, Hurup Sogn
v ukendt år og sted
d 1811 i Villerslev, Hassing Herred

115 Anne Jensdatter
f 1734 ukendt sted, Snedsted?
d 1811 i Villerslev


Kilde: Skøde og Panteprotokol No 2 for Hassing - Refs Herreder 1773 - 92.
SP 2. Side 204B.

No 11 Cttimus. 5 Rigsdaler.
Kiendes ieg Underskrewne Peder Jensen Balsbye, boendes i Willerslev: Sogn og Bye og hermed Witterliggiør, at hawe solgt skiødet og afhænder, Ligesom ieg og hermed fra mig og mine Arwinger aldeles Sælger skiøder og afhænder til Welagte Niels Christensen Lilberg boendes i Hørdum Sogn Øster Hørdum Bye een mig tilhørende gaard beliggende i bemelte Willerslef Sogn og Bye Svolgaard kaldet formeldteSwolgaards fulde hartkorn 5 tdr 5 skp 3 fc 1 alb skal tilhøre fornæwnte Niels Christensen Lilberg og hands arwinger med Paastaaende Bygning og Ejendom samt ald anden Herlighed og Rettighed , intet i nogen maade undtagen, som dertil ligger og af arrilds tiid tillagt hawer, og med rette tilligge bør. - Og som forbemeldte Niels Christensen Lilberg hawer i Dag betalt mig den Accorderede Kiøbe Summe med 999 Rigsdahler Siiger Ni Hundrede Halwfembsindstywe og Ni Rigsdahler, Saa kiendes ieg for mig og mine arwinger, ingen ydermeere, Lod, Deel, Rett eller Rettighed, at hawe til eller udj bemelte Gaard, eller dets tilligende i nogen Maader, Thi forsikrer ieg  for mig og mine arwinger Een for alle og alle for Een at hiemble og frifrelse hannem, samme hartkorn Bygning og Ejendom for Enhwers tiltale i alle optænkelige Maader.

Dets til Bekræftelse hawer ieg denne min udgiwne skiøde Egenhændig underskrewet og forseiglet, men wenlig ombedet Fogden Sr. J. Pretzmand fra Irup og Welagte Christen Wangsgaard i Willerslef, dette med mig til Witterlighed at underskriwe og forseigle. Datum Willerslef d: 19 Juni 1784. Peder Balsbye.
Til Witterlighed, efter begiæring underskriwer og forseigler. J. Prætzmann, Christ: Wangsgrd.

At ingen skriftlig Contract, om dette kiøb, er af os, eller nogen paa Woris Wegne oprettet, hwilket wi, om forlanget med eed, kand bekræfte tilstaaes. Niels Svolgaard. - Ped: Balsbye.

 

No 144 Gunder Andersen Langberg
f 1688 i Sverige
v 1718 i Randlev
d 1763 i Randlev

No 145 Karen Jørgensdatter
f 1698 i Randlev
d 1770 i Randlev.

Kilde:B5 C – 73 År 1714 - 1716
Skanderborg Åkjær Amter 1661 - 1799.
Indkomne Breve til Amtmanden m m vedr. Hjelmslev - Gern - Vor
og Tyrsting Herreder samt Horsens og Skanderborg Købstad.

 

Om den store nordiske krig kan læses i flere binds værket udgivet af Generalstaben – Gyldendalske boghandel – Nordisk forlag.
Femte bind, udarbejdet af generalløjtnant A P Tuxen – oberst H W Harbou og kommandør C L With-Seidelin:
Kampen om Tønning og Stenbocks hær i dansk fangenskab 1713-1719. Se mere under store nordiske krig

Bilag no 638 i min ekstrakt breve til Amtmanden i Skanderborg - Åkier amter.

Fra H Müller, [C C Müller?]Tyrrestrup og Bielcke, Kærbygård. Efter Amtmandens begæring fremsendes liste over de Svenske Soldater, som bliver liggende i lægderne, tilligemed lægdsmændenes navne, og i hvad by de nu er at finde. Lægdsmændene har i h h til Kongelig befaling, fået besked om, at tage vare på dem, mener det vil være bedre, om Etatsråden vilde give dem befaling til samme. Da hans Compagni i dag er marcheret, kan han desværre ikke give sin opvartning.
16 April 1716.

Tekst:
Liste paa de Schwensche Soldater, at mit allernaadigst anbetroede Compagnie, som blifwer tilbage udi læggene, Saa og deres lægsmænds Nafne, og hwor der ere at finde.

Bemærk no 2 soldat Gundert Andersen Langberg, lægsmand Søren Pedersen.
G A L er i Balle, og sammen med no 1 under Rodstenseje.

Dette kan betyde at disse Svenske soldater, efter at være taget til fange ved overgivelsen i Tønningen, som krigsfanger bliver ført op gennem landet, i dette tilfælde til bestemmelsesstedet Århus stift, hvorefter de fordeles rundt omkring i lægderne, og som listen viser til godserne og andre steder, hvilket betyder at de ikke er indtrådt i den danske hær, som ellers ikke var ualmindeligt.

Da Müller skriver, at han ikke kan opvarte amtmanden [Jørgen Grabow] på Skanderborg slot, da hans compagni i dag er marcheret, viser dette igen at svenskerne er krigsfanger.

På listen fra Kærbygård nævnes generalmajor von Møstings regiment, måske var også Müllers compagni under samme regiment, se denne liste på siden Nordiske krig.

 

 

 

Liste:
Paa de Swensche Soldater af mit mig allernådigst anbetroede Compagnie, som blifwer tilbage udi læggene, Saa og deres Lægsmænds Nafne, og hwor de ere at finde.

Soldaternes nafne:                           Lægsmændenes nafne:     Hwor de ere at finde:

1   Bend Larsen Storch                      Jacob Nielsen                 Odder Rodstenseje

2   Gundert Andersen Langberg           Sørren Pedersen             Balle Rodstenseje

3   Anders Brun                                Anders Sørensen             Krogstrop Aakier

4   Lauridtz Madsen                          Folmer Jensen                Hallerup Steensballe

5   Peder Jonasen Tropwier?               Niels Mortensen              Fiellerup Ratlovsdal

6   Ohle Schiønning                           Peder Jensen                 Randløf Rodstenseje

7   Jonas Andersen                           Christen Nielsen              Gylding Aakier

8   Ohle Nielsen tirman?                     Rasmus Jensen               Langkier

9   Hachen Færisch?                         Søren Rasmussen            Gylding Aakier

10  Anders Lustig                             Poul Sørensen                Søebye Ratlovsdal

11  Anders Bentsen Hinberg                Søren Jensen                 Randløf Dybvad

12  Sven Ryberg                              Knud Rasmussen             Blerup Stensballe

13  Christen Frisch                           Mads Jensen                  Fiellerup Ratlovsdal

14  Ohle Brus                                   Mads Sørensen               Amstrup Aakier 

15  Anders Erichsen                          Simon Sørensen              Twendstrup Rodstenseje

16  Jonas Morberg                            Rasmus Rasmussen          Assendrup Wissing i Aars Mølle       

17  Niels Pedersen Blomberg               Jens Jensen Munch         Dyngby Claus Cortsen i Horsens ??                                                                     
18  Anders Jensen                            Søren Mogensen             Bøgeschou

19  Lars Andersen                            Jørgen Poulsen               Allerøe Just Rosenmejer

20  Hachen Kempe                            Hands Andersen              Halling Ratlovsdal

21  Ohle Erichsen Sarry?                    Rasmus Sommer              Huus leier? Claus Cortsen i Horsens for Hamlogenæs? ?                                                                                    
22  Anders Ruus                               Rasmus Madsen              Hallerup Stensballe

23  Ohle Tvane?                               Aser Eskesen                 Tofttup? Tyrrestrup

24  Erich Erichsen Steger?                 Søren Erichsen               Amstrup Aakier

Summa 24 mand                              Tyrrestrup den 16 April 1716   HMüller.

 

Kilde:LAV B5C 165
Breve til amtmanden i Skanderborg Åkier amter
år 1791

Jeg har været lidt i tvivl om underskriften på ovenstående er H Müller, idet jeg ikke har kunnet finde noget om ham i Trap, men af dette ses der vist en sammenhæng mellem ham og Tyrrestrup.

1392
Fra O Søltoft, Tyrrestrup. Henviser til modtagne af 3 dennes, hvorpå svares, at Stensballegård og Tyrrestrup var under en Ejer, nemlig Rentemester og Assessor i Kammer Coll Henrich Müller 1673, da Stensballegårds Birketing blev indrettet og bevilget af Sl Kong Christian den femte. Siden bekom Baron Krag, Stensballegård som sin Hustrues Mødrene arv (der nok har været en Stifdatter af bemeldte Müller). Johannes Finche til Sæbygård, som havde til Hustru en kødelig Datter af Müller blev overladt Tyrrestrup ungefær 1694. Disse Müllers Svigersønner indgik forening om Birkerettigheden, hvoraf til oplysning fremsendes kopi af den Kongelige bevilling. Tyrrestrup blev siden af Finche, ved en Kongelig Commission mellem arvingerne, overladt til Frue Påvisch, Enke efter nævnte Müllers Søn, Amtmand Müller [i] 1704. 1720 tiltrådte Capitain Müller, en Søn af Frue Påvisch og Sønnesøn af nævnte Rentemester Müller. Efter hans død blev Tyrrestrup ved offentlig Auction, solgt til Hans Christensen Juul, og 1770 er samme solgt af arvingerne til nuværende ejer Ole Johan Søltoft. Nævnte Rentemester Müller var i sin tid en af de rigeste Mænd i Landet, assisterede i Krigens tid både Kong Frederich den tredie og Kong Christian den femte med store Pengesummer, blev Etatsråd. Boede mest på sin Gård Dragsholm i Sjælland, hvor han, såvel som her i Landet ejede flere Gårde og mange Kirker med uendeligt meget Bøndergods. I året 1673 fik han Kongelig bevilling på sine Birker. Ses af samme, at det er 97 år siden Tyrrestrup var under første Birk Herre og 55 år siden den kom ud af hans Familie og i ganske fremmede Hænder. 8 November 1791.

 

 

Kilde: LAV G 333 - 4 side 42b
Rodstenseje og Kane Godsarkiv. Fæsteprotokol 1719 - 1894.
Modtaget af Kirstin og Bjarne Nørgaard Pedersen, Beder.

 

Jeg Friderich Christian Rantzau Grewe til Rodsteenseie og Kane Gaarde Hans Kongl: Majts welbestalter Obriste til Hest kiendes her med at hafwe sted Saa og hermed steder og fæster til Gundert Andersen Langberig Et mit huus i Randløf, som Maren Rasmusdatter endnu beboer, og for ham opladt hafwer, Hwilche fornefnte Huus bemelte Gundert Andersen Langberig og hans Kiereste Karen Jørgensdatter Naar hand engang wed døden afgaar skal nyde bruge og beholde deris Lifstid, med ald dets tilliggende som nu tilliger og af Arilds tid tillagt hafwer dog saa, at naar hans Kiereste Engang igien blifwer gifft, da Huuset igien paa nye at fæste:/Med disse Conditioner at hand Aarligen og til hwer Mortensdag rigtig yder og betaler sine Huus og Arbejdspenge Efter Jordebogen, Huuset bebygge og forbedre, Sware til Alle Kongl: Skatter og Contributioner som nu paabudet er eller og her efter paa bydendes worder wære mig og min Fuldmægtig hørig og lydig og ellers i alle maader sig efter lowen og forordningerne at forholde, Og beholder Maren Rasmusdatter Hendis frj Huuswærelse hos ham, saalenge som Hun lefwer. Til Bekreftelse hafwer ieg det med min Egen Haand under skrefwet og for seiglet. Rodstenseie d: 20 Juny 1719.  F: C: Rantzau.
Owenmeldte fæstebref lower og tilforpligter ieg mig i alle puncter og Poster at efter lewe udi alle Maader Hwilchet Jeg med Egen haand Testerer.
Gunder Andersen Langberg.

 No 148 Philip Mejer - Sergeant
f ca 1684 ukendt sted (måske forbindelse til Fredericia og måske Jøde?)
v ukendt sted
d 1777 Bjerager

149 Ukendt
v ukendt sted
d 1766 i Bjerager


Kilde:
Landsarkivet i Viborg B58 B - SP2
Skøde og Panteprotokol for Hads Ning Herreder 1757 - 1793
Side 204.


No 4 Fire og Tyve Skilling
C7 - 1777

Kiendes wi underskrefne Samtlige Børn og Arvinger efter wores Sl Fader Fillip Christian Mejer som opholdt sig og døde i Bierager paa Dybvad Gods hos wores Broder Henrich Mejer - Nemblig Hans Mejer Smed boende i Randlev, Margrethe Fillip Mejersdatter i Ægteskab med Peder Jensøn Huusmand i Torrild, Anne Justine Fillip Mejersdatter i Ægteskab med aftackede Sergeant Peder Hørning boende i Sønderherret i Stabring [Stabrand] Bye, Anne Marie Fillip Mejersdatter i Ægteskab med Rasmus Laursøn i Bierager, og Anne Catrine Fillip Mejersdatter i Ægteskab med Tømmermand Niels Powelsøn i Fillerup - tilstaaer hermed paa egne og wores Hustruers wegne, at wi efter bemelte wores Sl Fader og Swiger forældre Fillip Christian Mejer aldeeles ingen skifte forrætning begiærer holdet eller nogen Arwe kraf eller jndention paastaar, men i henseende at wores Sl Fader og Swigerfader paa hans Høye Alderdom og skrøbelighed har nødt hans Pleje og underholdning hos wores Broder og Swoger Henrich Mejer, wil wi samtlig herwed hawe sterfboen og hwad hand har efterladt sig owerdragen til wores kiære Broder og Swoger Henrich Mejer, at hand maae giøre sig samme saa nyttig som hand bedst kand og wed, uden nogen wores pretension i nogen maader, og den Registrerings forretning som af skifte Forwalteren høyædle og Welbaarne Frue Etatsraadinde
de Lassen til Aakier straxen paa dødsfaldet er anlagt, løskyndiges, Saa wi samtlige herwed for ald Arwe kraw og pretension efter bemelte wores Sl Fader og Swigerfader wil hawe giwen skifteretten fuldkommen afkalds qwittering, hwilken uden foregaaende stefnemaal i Rætte maa produceres, som alletid skal staae wed magt.
Til bekræftelse under samtlige wore Hænder. Datum et Logia dj 18 Januar 1777
Henrick Mejer - Hans Mejer - Peder Jensøn - Niels Powelsøn - Rasmus Laursøn - P Hørning.

Læst wed Rettens holdelse paa Hads Ning Herredsting Mandagen d 10 Februar 1783 udi Justitzprotokollen antegnet og udi pante protocollen i Fol 204
Indført Test N: Holmer.

Hads Ning Herreders Justitsprotokol 1764 - 1783 - B58B - 6 side 675.

Mandagen den 10 Februar 1783. - Afkaldskvittering

Phillip Meiers af Bieragger Hans Børns og Arvingers General afkalds qwittering af 18 Januar 1777 Folio 204.

Randlev - Bjerager Kirkebog HMB-C 376 - 1 - 1749 - 1780 kort 3/3 - side 59

1777 Dom 1 Epiph Begrawet Philipp Meyer. Sergeant 93 aar.

Landsarkivet i Viborg G 273 Ryomgård gods fæsteprotokol 1777 - 1804
den 5 Novb 1779 fæster en Peder Pedersen Hørning et gammelt smedehus i Ebdrup/Kolind.
Desuden findes i
G268 Stenalt Gods skifteprotokol 1721 - 1770
12 Januar 1730 et skifte efter Peder Jensen Hørnings afdøde Hustru i Ørsted.

Folketælling 1787 Stabrand - Nødager Sogn side 294 13 familie:
Peder Hørning Hosbonde 69 1 gang Gift. Indsidder aftached sergiant
Justine Jensdatter [Philipsdatter Mejer] madmoder 66 1 gang gift

 

No 174 Jens Nielssøn Jeksen
f 1706 i Jexen, Adslev Sogn
v (1) 1750 i Stjær med Bodil Nielsdatter
f 1713 ukendt sted
d juli 1760 i Stjær
v (2) 1761 med Johanne Christensdatter (no 175)
f ca 1722 i Mollerup?
d 1794 i Stjær (han).



Kilde:
Landsarkivet Viborg:
Fæsteprtk:  G-Ryt 8 - 19  


23 (fol 98)
Jens Nielsen, Stjær - af Jeksen - som nogle aar har Wæred Soldat og derfra afskediged - fæster Peder Povelsens fradøde partgaard.
Hkorn 3-6-2-1 alb hvor af udi Indfæstning betales 3 rdr. Bygningen er 42 fag, Annammed til Besætning 6 b 4 k 3 ungn og 12 faar, Wogn, Ploug og Harwe med Tilbehør, Sambt behøwende Sædekorn, der Stedse Wed Stedet bør Wære Reserwered og Jens Nielsen med alt hwis Widere til sammes Conserwation udfordris er pligtig at tilsware etc. 4 Novb 1750.

Kilde:
Landsarkivet i Viborg B5 C - 114
Skanderborg og Åkjær Amter 1661 - 1799 - indkomne breve.

1682
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Siden Hospitals Lemmet af Horsens Hospital Jens Pedersen, der i mange år har haft tilhold og plejning hos sine venner og pårørende, på det sted Jens Jexen i Stier nu beboer, hvor han er barnefødt, men nu på samme sted er Venneløs, formedelst hans pårørendes dødelige afgang, da Gården er kommet under fremmede Beboere, og bemte Jens Pedersen i henseende til Blods forvandte, aldeles uvedkommende, og Rasmus Thøgersen i Hårby, som er Hospitals Lemmets Sødskende Barn, og nærmeste i live værende slægt, vil aftage ham, så kan dette ikke nægtes ham, at antage sig denne sin slægt Jens Pedersen Hospitals Lem, om han godvillig hos hannem vil forblive. Jens Jexen skal lade ham medtage sine Klæder og andet tilhørende, samt den i Gården indestående arv. 11 August 1759.

Bilag: Ordre til Hospitalsforstander Jacob Bering, om udbetaling af Jens Pedersens i Stiers tillagte Portion, til Rasmus Thøgersen i Hårby.

Kilde:
Landsarkivet i Viborg B5 C - 125.
Skanderborg og Åkjær Amter indkomne breve.

732
Fra P Rosenørn, Århus. Hvorledes Jens Jexen af Stier, med henvisning til sin indgivne klage af 10 April beviser, at han, uden vederlag i 3 år og 4 Måneder, har underholdt Jens Pedersen, som er tillagt en Portion af Horsens Hospital, med Klæde og Føde, i hvilken tid Rasmus Thøgersen i Hårby har modtaget Portionen, ligeledes at Lemmet ikke af misfornøjelse med Jens Jexen, men med magt og tvang, mod sin vilje, er sat til Rasmus Thøgersen, vil Amtmanden kunne se af vedlagte 3 Attester, og deraf selv befinde, at Jens Jexen med al ret og billighed, begærer og påstår Lemmets portion udbetalt, som Rasmus Thøgersen urettelig har modtaget. Rosenørn ønsker nærmere oplysning om sagens afgørelse, for at undgå ubehagelige opdagelser, der med sagens nærmere undersøgelse måtte fremkomme, da Jens Jexen vel bør gå videre med en klage direkte til Kongen, hvis han ikke får den ret han påstår. [Se næste 3]. 11 August 1767.

733
Fra Jens Pedersen, Stjær. [Se forrige]. I den tid han var hos sin slægtning Rasmus Thøgersen i Hårby, hvor han mod sin vilje blev hensat, har denne forsynet ham med nødtørftig underholdning, men i 2 år, før han kom til denne, samt i et år og nogle måneder, efter han kom fra denne, opholdt han sig hos sin Stedfader Jens Jexen i Stjær, i hvilken tid Rasmus Thøgersen har hævet den tillagte Hospitals Portion hos Forstander Bering i Horsens, men hverken har fornøjet, Jens Pedersen eller Jens Jexen for nævnte 3 år og nogle Måneder, hvor denne har underholdt ham med Klæde og Føde. Hvis Rasmus Thøgersen ordner sagen med Jens Jexen, har Jens Pedersen ingen videre indvendinger.
9 Juni 1767.

734
Fra Jens Nielsen, Anders Johansen, Knud Rasmussen og Anders Jensen, Stjær. [Se forrige]. Da Jens Jexen har udbedt sig deres attest, angående hans Stedsøn Jens Pedersen, som er tillagt en Portion fra Horsens Hospital, om dennes forhold her i Byen, hvor han er født og opdraget, i anledning af, at Rasmus Thøgersen i Hårby, skal have forestillet for Hospitalet, at Jens Pedersen er afsindig og uforstandig, hvilket er ganske urigtigt. Med god samvittighed kan de bevidne, at han altid har ført et stille, skikkeligt og en Christen vel anstændig levned, og ikke nogen tid vist nogen prøve, enten på mangel af sans eller forstand, men i alle ting, som han efter sine kræfter og skrøbelige omstændigheder kunne gøre, været lige så vis, som en af os. 9 Juli 1767.

Påtegnet: 10 Juli 1767 af Sognepræsten Winding, Storring Præstegård, hvori han nævner, at uagtet Jens Pedersens tale har givet besvær med Katekismen, kunne han svare rigtigt ja og nej på de stillede spørgsmål etc.

735
Fra Jens Nielsen, Anders Johansen, Jens Rasmussen, Knud Rasmussen, Anders Nielsen og Peder Nielsen, Stjær. [Se forrige]. Efter begæring af Jens Jexen, kan de uden i ringeste måde, at betynge deres Samvittighed, Edelig bekræfte, at Hospitals Lemmet Jens Pedersen, ingenlunde med længsel og attrå, formedelst misfornøjelse med sin Stedfader Jens Jexen, har søgt om at komme til sin slægtning Rasmus Thøgersen i Hårby, men denne fik det maget således, at selv om Lemmet var i Stjær, oppebar han dennes Hospitals Portion i 2 år, siden tvang han Lemmet til, mod sin vilje, at være hos ham i 3 år, forestillende, at denne skulle have bedre forhold hos ham, end i Stjær, siden den nærmeste slægt da var døde. Siden svandt de gode løfter, således det efter 3 år, formedelst en for alle folk, stor og kendelig mangel både på Klæde og Føde, måtte bede om lov til igen, at komme til Jens Jexen, hvilket denne i begyndelsen, og især Konen nogle gange vægrede sig ved, siden Rasmus Thøgersen bekom hans portion, men dog af medynk for Lemmet, at det ikke skulle krepere, lod sig overtale, til igen at lade denne bo hos sig, og derefter bestandig i halvanden års tid, nød samme pleje som forhen, indtil afvigte Års Påske, hvor han efter ordre fra Hospitals Direktørerne blev henført dertil. Bekræfter at Jens Jexen har underholdt ham i 3 år og over 4 måneder. 29 Juli 1767.

 

No 182 Knud Knudsen Garder
f ca 1717 i Alling Sogn
v 1759 i Linå
d 1799 i Mollerup, Linå Sogn

No 183 Maren Sørensdatter
f 1734 i Horn, Tvilum Sogn
d 1821 i Mollerup, Linå Sogn

Kilde:
Landsarkivet Viborg:
B5 C - 112 År 1758 Skanderborg og Åkjær Amter
Indkomne Breve m m vedr Hjelmslev, Gern, Vor Tyrsting Herreder m v.

 


Teksten:
Høy Welbaarne
Hr Cammer HERRE og Amtmand!

Efter deres Høywelbårenheds anstalt er Jørgen Dyhrs søn Lauritz Dyhr af Tulstrup bleven beordret, ved gifne leilighed, som skulle derigiennem:/ at indfinde sig for deres Welbaarenhed, og til den Ende hermed fremkommer. -
Den omskrefne Knud Knudsen har jeg eftertænkt, hwem samme kunne wære, og weed icke det kan wære anden end een som er blewen føed i Alling og har der een Gaardmand Jacob Knudsen til broder, som for nogle aar siden med fleere blef udtagen og Sadt under [2den del]
Garden til Hest; Da hand i nogle aar hafde wæret der wed, fick hand skade i sine been, og blef derfor afskeediget; Siden loed Hr Cammerherre Juell hannem Curere, og tiente for Rytter i nogle aar, hworefter hand ogsaa fick sin afsked. Till sidst har han paa nogen tiid af og til opholdt i Linne Sogn, Mollerup bye, og brugte handelsskab, med Bester og Qwæg, som der nu Siges, er hand nyelig af Reist med noged Qwæg til Sælland. -
Niels Pedersen i Bomholt, er ogsaa bestilt sigpaa Løwerdag at indfinde.
Forbliwende med Dybeste Respect Høy Velbaarnde Hr Cammer Herre og Amtmand Allerydmygeste Tiener N Moldrup.
Schanderborg Ladegrd den 28 Septbr 1758.

 
 

Kilde:
Landsarkivet i Viborg:
B5C - 111 år 1757
Indgåede breve til Amtmanden
Skanderborg Åkier amter.
Bilag 1307

 




Teksten: Jeg underskrefne Angiver at have Jndkøbt til at overdrive til Sælland følgende Stude, som Knud Knudsen af Moldrup
[Mollerup] over Reiser med, nembl: Fra Laasbye 13 stk Stude Jaungyde 2 Toustrup 2 Tulstrup 6 er 23 stk.
Laasbye dj 5 May 1757ve Rasmus Jensen.


Kilde:
LAW B5 A - 494  Havreballegård og Stjernholm Amter 1707/44 - Kompagnichefernes Sessionslister

Rulle over det nye Reservemandskab hr Capitain Jægers Compagni af Skanderborg Amt angående ifølge Deres Kongl Majestets allernådigste forordning af 30 Marts 1742 Framlev Herred - Tulstrup Sogn
No efter Hovedrullen 1733 - 87/88 Den for Reserven ansatte Lægdsmand i Tørring Peder Pedersen.

Knud Knudsen
Er i Alling hos Faderen
21 aar født i Alling.

Execerpladsen til hvilken hand belejligst kan hendrages: Schanderup.

Liste over Soldater og Reservemandskab i Skanderborg Rytterdistrikt, der skulle overtales til at tage tjeneste i Garden til Hest.
Liste over følgende Mandskab udi Det Skanderborgske Rytter District.
1ste dem, som i Compagnierne giøres reflection paa

Hr Major Ingenhaeffs Compagnie:
No
60 og 64 Reserve Anders Christophersen 25 aar -
75 og 76 Reserve Jens Sørensen 25 aar - 79 og 86 Reserve Simon Hendrichsen 28 år.

Hr Capitain Jægers Compagnie:
No
73 Anders Sørensen 29 aar -
78 Christen Andersen 24 aar - 87 og 88 Reserve Knud Knudsen 21 aar - er 6 Mand

2det de som ved Sessionen 1741 enroullerede Mandskab som er notabenered:

Søballe
No
85  Rasmus Jensen 23 aar
Truust
68 Rasmus Jensen 23 aar
Grumstrup
9 Jens Madsen 20 aar
Hoved
9 Søren Rasmussen 26 aar
Blegind
28 Niels Andersen 22 aar

Udi Horsens hos Anders Sadler
Thomas Michelsen 23 aar

er 6 Mand

Indbestilles at møde i Schanderborg om Morgenen Tiilig dend 31te i denne Maaned.
Horsens dend 21 January 1743.                            Folsach.

 

No 228 Jens Madsen Balsby
f ca 1706 i Refs, Hurup Sogn?
v (1) 1729 i Hurup Sogn med Karen Nielsdatter (no 229)
v (2) ukendt men ved en gældsforretning, underskriver hans kone sig med A N
d ukendt i Balsbygården i Hurup Sogn?

Jens Madsen var far til 3 sønner, Laust født i april 1730, død ukendt, Mads født september 1731, død maj 1775 i Gettrup og Peder Jensen Balsbye, født ca 1732 i Balsbygården, Hurup sogn, død april 1811 i Villerslev. Hurup kirkebog slutter umiddelbart efter Madses fødsel, medens Peders ikke findes. Af flere som også har Jens Madsen som ane, og videre enten Mads eller Peder, har jeg fået det spørgsmål, om de er helbrødre, altså at Jens Madsens første kone Karen Nielsdatter, er mor til dem begge? Når man ser på følgende, mener ikke der kan være tvivl om, at deres mor er Karen Nielsdatter!

Mads Jensen Balsby og hustru Anne Poulsdatter i Gettrup, får den 17 februar 1763 en datter døbt ved navn Karen [opkaldt efter farmor?], faddere vare Anne Nielsdatter af Balsbye, Else Poulsdatter, Christen Terkildsen, Søren Knudsen og Poul Jensen, alle af Gettrup. Her ses at Karen er død, og det er hans anden kone der er fadder. Sagen om eftergivelse af gæld sker i 1773, medens afståelsen af gården til Claus Jensen, jvnf næste, sker i 1774, hvor Jens Madsen nævner, at han har arveafkald fra begge sine sønner, derfor kan dette kun være i forbindelse med deres afdøde mor, da der skal gives aftægt til Jens Madsen og hustru [Anne Nielsdatter]

 

Kilde: Skøde og Panteprotokol No 2 for Hassing - Refs Herreder 1773 - 92 B34 SP2 Fol 27b.

No 1 C7timus - 1174 Een halw Rigsdaler.
Underskrewne Jens Madsen boende i Balsbye og Claus Jensen af Refs, bekiender og herwed tilstaar, at wære kommen til en kierlig foreening med hwer andre, saaledes at Ieg Jens Madsen Balsbye wil afstaae til Claus Jensen min iboende Gaard Balsbye, om min gunstige Hosbonde wil forunde ham den i fæste, da er wi med hwer andre saaleedes foreneet, med min kiere koenes Willie og Minde, først at Ieg afstaaer min iboende og i fæste hawende Gaard Balsbye med ald dens Besætning der nu i den findes, Baade inden og uden Dørre mod og for Liws Ophold for mig og min Koene, saalænge Wi lewer, alt efter giorte aftale, andet skal hand, som hand har lowet, ægte min koenes Broder Daatter Helvig Jensdatter, som Ieg og min koene har opfød fra Barndom af, ligesom det kunde hawe wæret Worres Eget Barn, og derfor hawer det haab, at hun, og hendes forwentende Mand bliwer Os til hielp og understøttelse i Wores Alderdom. Derimod lower Ieg Claus Jensen for først, om Ieg nyder Gaarden Balsbye i fæste og ægte, at ægte bemeldte Helvig Jensdatter saa snart skee kand, andet skal Ieg opholde og forsørge Jens Balsbye og hand Hustrue med ald fornøden føde og klæde, Lys og Warme i Gaarden, Ligesom de det tilforn hawt hawer, saa det skal wære forswarligt for Gud og Mennesker, saa og wed deres Død, lade Dem sædelig og skickelig bestedige til Jorden, saa alt skal bliwe uden ald Paaanke i alle Maader, Tredie og skulde mod forhaabning saa skee at Jens Balsbye og hustrue icke skulle nyde og faae denne fornøden Klæde og føede med meere som meldt er, her hos mig, og Wed min Bord Lower Ieg herwed, at indrette dem beqwem Wærelse til en Stue, og Kiøcken her i Gaarden Balsbye, og skaffe dem frie Ilde Brend til deres Wærelse, og betale deres Extra Skatt, eller andre Skatter, som af dem maatte paabydes, baade mens de er hos mig, og ligesaa om De skulde wære som meldt, for dem selw, og da om saa skulde skee, at De skulle wære for dem Selw, lower Ieg at giwe Dem aarlig til Deres Ophold af Gaarden 3 Td Rug og 2 Td Byg og 2de Potter Melk daglig, saa og føde Dem 2de Faar aarlig Windter og Sommer. Og naar sligt af Claus Jensen og hands forwendtende Kiereste bliwer holdet og opfyldt, og Ieg Jens Balsbye og min hustrue begge wed Døden er henkaldet og bliwer skickelig og Christelig af dem bestandiget til Jorden, beholder Claus Jensen og hands Hustrue alt hwad Wi efterlader Os af Klæder eller andet, uden nogen Skifte og Deeling at holde efter Os, siden Ieg Jens Balsbye hawer afkald fra begge mine Sønner, wiidere er aftalt, at Om Wi gamle mod forhaabning, skulde forlange Wærelse for Os selw, da tager Wi med Os af deres Inde Boe det Wi kand hawe fornøden til Brugsel for Os, saa og 2de af wores faar, og til slutning om Ieg Jens Balsbye, skulde mod ald forhaabning nødes til inden min Død, at fløtte herfra til een af mine Sønner, da medtager Ieg min Igangs Klæder saa og noget Indboe, og mine Senge Klæder til en Seng og nyder halw Parten til min Død af det Korn og andet belowede til Mig og Hustrue, aarlig til min Ophold, og naar Ieg wed Døden afgaaer hos hwilken af mine Sønner Ieg maatte tilfløtte, og den lower mig Christelig skickelig bestæde til Iorden beholder den min Igang klæder og alt hwad Ieg med mig førte, for min Begrawelses færd, som hand bekoster, uden ringeste Tiltale, enten af min hustrue, om hun den Tiid oplewer eller nogen af min øwrige Arwinger, ligesom Claus Jensen og hans hustrue, om saa skulde skee, ingen Pretention paa anførte mig da tilhørende indtet af dette skal hawe.
Til Bekræftelse under wores Hænder og forseigling, og hawer Wi twende ligelydende Skadesløs Brewe herom forfattet, hwor af Ieg eller min koene beholder den eene og Claus Jensen eller forwentende hustrue beholder den anden til Efterlewelse, saa samme Wi og tienstlig ombedet Swenning Jensen Yde og Christen Pedersen begge her af Huurup med Os til Witterlighed wilde underskriwe, og som Stemplet Papiir ey er wed haanden, skal dette wores Skadesløs Brewe og forskriwninger med hwerandre lige gyldig dermed beelægges eller owersettes.
                  Balsbye den 4de Januarij 1774. Jens I: M: S: B: Madsen Balsbye naun (LS)Claus Jensen (LS).

Til Witterlighed efter Begiering underskriwer Swenning Jensen Yde. Ligesaa til Witterlighed underskriwer Christen C: P: S: Pedersen naun.

 

I Skøde og Panteprotokol No 3 for Hassing - Refs Herreder 1792 - 99 - B34 - SP 3 fol 78.
1 Juli 1792. tinglyst 20 Juni 1793.
Laaner Claus Jensen Balsbye i Hurup 199 rd af Anders Jensen Loedahl, Hurup med pant i et huus Lodberghuus kaldet. Til witterlighed underskriwer Sr Ofvergaard og hans Swoger Christen Pedersen Hulle i Ydby Sogn.

Kilde: Film M 9887 skifte Koustrup Gods.

Set fol 10 6 Decb 1773: Skifte efter afgangne Anders Madsen i Ginnerup.

Pkt 6: dernæst meldte sig Jens Balsbyes hustru fra Hurup i hendes mands svaghed og fremlagde en Plak? til en Obligation i Skifte Retten udgivet af den Salige Mand de dato 2 Juni 1773 Bielagt med forordnet Stemplet Papiir No 1 til 3 mk Som lyder paa, at dend Salige hafde laant af Jens Balsbye 22 Rdlr, hwilke hun tjenstlig maatte bede for Skifte Retten at læses og paaskriwes med formodning denne af Stærwboen, blew betalt.
Da dette war tilført, fremkom Enken med Laugwærge og tilstod fordringen, Men derhos ydmygste Bad bemelte Jens Balsbyes hustrue, at siden Stærwboen er af meget slet tilstand, saaledes sees ikke at bemelte Penge kand nær udkomme, Saa dog for Enkens og Børnenes skyld, wilde Jens Balsbyes hustrue wære fornøyet med 6 Rd. Siger Sex Rigsdaler for bemeldte fordring Tywe og Toe Rigsdaler, hwilke Sex Rigsdaler Enkens Lauwærge Niels Høyer og dend Salig Mands Broder Mads Madsen af Dover, lowede at betale Jens Balsbye inden Sancte Pedersdag næstkommende. Og det øwrige som meldt, er da aldeeles Eftergiwet. Hun underskriver som A: N: D: (Ane Nielsdatter?)

 

No 338 Terkel Mikkelsen
f 1695 i Gram, Stilling Sogn
v ca 1730 i Stilling? med Maren Rasmusdatter.
d 1760 i Gram

 

Kilde: GRYT 8 - 17 Fæsteprotokol 1716 - 1728 Side 91.                  

No 50 Stilling.             

Terkild Michelsens Fæste.
Paa Hans Kongl: Mayts. Wores Allernaadigste Arwe Konges og Herres Wegne,
hafwer wi stæd og fæst, Saasom wi og hermed Stæde og fæster til Terkild Michelsen hans afgangne fader Michel Jensens gaard, i Stilling, som Enken hans moder for hannem hawer afstanden, staar i Matriculen for hartkorn 2 td 4 skp 3 fc 1 alb:, hwor af hand til indfæstning betaller Toe Rigsdl: som Krigs Raad og Regimentskriwer Gyberg oppeberger og hans Kongl. Majts. allerunderdanigst til Indtægt berignes, Bygningen bestaar af 34 fag huus slet wed magt, og til besætning findes 3 Bæster 3 Kiør 1 ungnød 4 faar, Wogn, Plou, og Harwe, med tilhørende Redskab, tillige med Sædekornet, som til Inventarium wed stædet forbliwer, og Terkild Mickelsen ei alene pligtigen at tilsware, Mens end og Bygningen at forbedre, og altiid i Wedbørlig stand holde, Skatter og udgiftter i Rette tiid, og paa tilbørlige stæder at Erligge og Clarere, Bewiise hørsom lydighed imod alle dem som paa hans Kongl. Mayts. Wegne ower hannem hawer at befalle, samt Rette sig efter Lowen og forordningen, saa maa atter bemte Terkild Michelsen owenrørte Ryttergaardspart Nyde bruge, og i fæste beholde, om hand foreskrefne i alle maader efterkommer. Rytter Sessionen paa Skanderborg Slot d 13 Novembr. 1720. Jurgen Grabou, H. Folsach / C. K. Gyberg.         

                                                       

No 348 Niels Jensen
f 1671 ukendt sted, Adslev?
v 1705 i Adslev
d 1721 i Adslev

349 Bodil Sørensdatter
f 1677 i Adslev, Hjelmslev Herred
v (1) 1705 i Adslev med Niels Jensen (no 348)
v (2) 1722 i Adslev med Christen Pedersen Vestergård
f ca 1700 i i Fregerslev, Blegind Sogn
d 1790 i Adslev (han)
d før 1754 i Adslev (hun)

 

Kilde: Film Rigsarkivet M 10.223 Skanderborg Rytterdistrikts Skifteprotokol.

Adslev 1726 4 Marts efter Niels Jensen Gaardmands efterladte Enke Bodild Sørensdatter og efterlevende 4 børn: Jens Nielsen 20 aar - Peder 18 aar - Maren Nielsdatter 16 aar - Mette Nielsdatter 10 aar. Enken med lauwærge hendes nye mand Christen Pedersen.Formynder for børnene deres Moderbrødre for Sønnerne Jens Sørensen af Adslef for pigerne Jørgen Sørensen af Dørup Mølle.

Skifte efter Niels Jensen Gaardmand.
Anno 1726 dend 24 Marti war wi underskrefne Nembl som Skiftes forwalter Kongl. Majets. Krigsraad og Regimentskriwer Christen Gÿberg Item paa Rettens Wegne i Kongl. Maits. Birkedommer Johs Snell af Høver hans Absense Niels Pedersen fra Skanderborg Ladegaard forsamled i Adslev i Sterfboen efter Rytterbonden afgangne Niels Jensen Skifte og Deeling efter hannem at foretage og tilendeføre imellem hans efterlate Enke Bodild Sørensdatter og deres i ægteskab sammmen auflede 4 Børn: Nembl. Jens Nielsen 20 aar Peder Nielsen 18 aar Maren Nielsdatter 16 aar og Mette Nielsdatter 10 aar, hans Kongel May ts allernaadigste forordning om Ryttergodset paa den ene samt Creditorer Debitorer og Arwinger paa den anden side.
Wed skiftet war owerwærende Enken med Christen Pedersen som sig med hende i nye Ægteskab igien har indladet og paa Børnenes wegne som formønder deres Morbrødre Nembl. for Sønnerne Jens Sørensen af Adslef som Curator og for Pigerne Jørgen Sørensen af Dørup Mølle og Efterdi Boens midler da alt er Registreret og Wurderet og i penge anslagen sampt derfra igien aftagen hwis til Gaardens besætning og Bygfældighed kunde medgaae sampt anden sædwanlig udgift og ingen war som noged Sterfboen kunde hawe at fordre, fremstod Enken og ermeldte Christen Pedersen saawel som samptl formøndere paa de umyndiges wegne og begierede at med Skiftets foretagelse maatte beroe siden de med hinanden om boens midler og Børnenes Arweparter ware Contraherede og i slig henseende forlanged at denne forening i stædet for skiftet maatte føres igiennem og under denne forretning forfattes, som war saaledes at Enken og Christen Pedersen herwed lower og tilforpligter dem at betale bemeldte 4 Børn for deres fædrene Arw ialt 60 siger tredsindstiwe Slette daler. Nembl. enhwer Søn efter lowen 20 Sdl og hwer pige 10 Sld og der foruden at giwe begge piger en Seng af Klæder og alt saa god som 20 Sld dend hwilken formønderne paa Børnenes wegne i hensigt til boens maadelig tilstod war wel fornøyed og imod dettes Rigtig betaling forsikrede paa bemeldt deres Myndlinges wegne at giwe Christen Pedersen og Enken nu hans hustrue fornøylig og tilstrækkelig afkald og er alt saa Christen Pedersen og hustrue pligtig at sware Rente til de 3de ældste Børn som self klede og føde kand fortiene af deres tilfaldne arwepart saa længe de ubetalt i boen bliwer bestaaende som formønderen forswarlig paa agter at børnene intet afgør eller uskielrede erfares men dend yngste og fierde Barns part bliwer her i Boen rentesløs bestaaende indtil hun hendes fulde 16 aar opnaar at hun selv klede og føde Kand fortiene som hendes moder og nuwærende Stiffader imidlertid med anden Christelig optugtelse forsyner hende med, og er dette da saaledes wed forsikring af samptlig wedkommende at holde Skiftesforwalteren for dette skifte uden skade og skadesløs i alle maader, sluttet og tilendebragt som wi med samptlig wore hænders underskrift bekræfter.
Datum ut Supra C. Gÿberg. Paa Rettens wegne Niels Pedersen
Som formøndere Jens JSS Sørensen Jørgen ISS Sørensen. Paa egne og Enkens wegne Christen Pedersen.

Efterset i Kirkebog Maren bliver gift 1737 med Søren Jensen af Grumstrup.

Alderen på Jens passer da han skal være født i 1706, men på Peter passer det ikke da han ved sin død i 1785 angives til 56 år altså født i 1729, der kan være tale om en fejlskrivning fra Præstens side, som ikke er helt usædvanlig, det kan også være muligt, at første Peter er død og en anden opkaldt, eller endelig skete det at to børn havde samme navn. Min Ane hedder Bodil Jensdatter, hvilket igen passer med at man opkalder sine børn efter slægten.

Altså vil jeg i hvertfald regne det for, så sikkert som man kan være, at det er Jens Nielsøn Jeksens forældre.

 

No 694
Mathias Pedersen
f 1687 i Forlev, Skanderup Sogn
v (1) før 1710 i Skanderup med Anne Marie Johansdatter (no 695)
d oktober 1757 i Forlev
v (2) 1743 i Forlev? med Birgitte Lauridsdatter
f 1717 i Forlev?
d 1762 i Forlev, Skanderup Sogn.

 


Kilde:
LAV: B5A - 248 År 1759 I
Århus stiftamt Havreballegård og Stjernholm amter 1683 - 1799.
Indkomne breve vedrørende almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg herreder.

2457
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård.
Regning  på de hos ham foranstaltede udgifter for de 2 betler qvinder Anna Magdalena og datter Anna Maria Cathrina Wanglin, samt drengen Jens Pedersen som tillige med dennem, har været under arrest og forfølgelse. Til klæder indkøbt og anskaffet den 6 februar 1752- Vadmel 19 1/2 alen a 10 sk er 2 rdr 3 sk. Der af har de 2 qvinder fået hver et skørt, den gamle en trøje og 1 par buxer. For samme at sy, og de dertil fornødne hægter, lærred og tråd betalt 2 mk. Begge qvinder 2 par strømper a 1 mk er 2 mk. 2 par træsko med jern beslagen af 7 sk er 14 sk. Deres afsendelses bekostning til Tugthuset den 22 marts:
Mathias Pedersen af Forlev for vognleie til Viborg 2 rdr 2 mk.
Peder Hvidberg af Vrold og portneren i Skanderborg, som dennem har henført og bevogtet, hver 5 mk er 1 rdr 4 mk.
Samlet beløb 6 rdr 5 mk 1 sk. 29 april 1752.
Påtegnet: 10 maj 1752 af F L v Woyda der approberer udbetalingen.
13 maj 1752 kvitteret af N Moldrup.

 

Kilde:
Skanderborg Rytterdistrikts
Fæsteprtk. 1702 - 1715 (incl)
Landsarkivet Viborg:
G-Ryt 4 - 9 Register: G-Ryt 8 - 21.

511 (fol 180)
Mathias Pedersen, Forlev fæster halvdelen af hans faders Peder Laursens gaard, som han godvillig har afstaaet, da han grundet tilfaldende svaghed ikke længere kan forestaa hele gaarden, dog saaledes at han efter faderens død, ogsaa skal fæste den anden halvdel. Denne 1/2 del staar i matr 3 td 1 alb red til 2 td 6 skp 2 fc Hkorn. Indf 3 Rdr. Bygningen paa denne part bestaar af 22 1/2 fag og 4 bæster 1 s 2 k 4 faar etc. 5 Marts 1709.

Kilde:
B5C - 81 År 1730
Skanderborg Åkjær Amter 1661 - 1799.
Indkomne Breve til Amtmanden m m vedr. Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting Herreder samt Horsens og Skanderborg Købstad.

 

Ekstrakt no 1275
Fra Rytterbonden Mathis Pedersen, Forlev.  Henvender sig til Amtmanden i anledning af, at hans kone er bleven så forfalden til drik og dårlighed, at hun snart har sat alt det over styr, som de ejer og har, og det på grund af, at Kipper og Kroerkoner og andre, tid efter anden giver hende så meget brændevin, at hun har det til flere måneder, så han nu snart må gå fra både gård og grund. Dette fortsætter uanset, at Krigsråd Gyberg ved 2 Mænd, har ladet forbyde i hele Forlev by, at ingen måtte betro hende noget, eller modtage noget tøj eller andre ting hun tilbyder, at bytte for brændevin, efterhånden har hun bortbyttet sit eget, hans og tjenestefolkenes tøj. Beder Amtmanden pålægge de skyldige, at erstatte ham det de har modtaget, og forbyde dem fremover at fortsætte med, at give hende brændevin. 21 Maj 1730.

Attest: At det angivne er rigtig, bekræfter naboerne Niels Jensen og Rasmus Michelsen, Sadelmager. Forlev 20 Maj 1730.

Indført extract i protokollen fol 47.

 

Kilde:
LAV B5 C - 133 År 1771.
Skanderborg og Åkjær Amter 1661 - 1799
Indkomne Breve m m vedr Hjelmslev, Gern, Vor, Tyrsting hrd, samt Horsens og Skanderborg købstæder.

1505
Ingen afsender og Dato, men muligvis fra F C Muncheberg
. [23 sider]. Specification på efterskrevne Sogne og Byers Beboere, for så vidt de er Kongen tilhørende, og svarer til Regimentsskriver Stuen, med Matriculens nummer og Hartkorn. Også angivelse af mange Møller. Exp: Hylke Sogn no 2 Søren Sørensen 3 tdr 3 skp 2 fc og Mads Nielsen samme. Ris Degnen Friderich Holst af Kirkejord 1-1-2-1 alb. Husmand Rasmus Ollesen 1/3 del af no 6 1 tdr 2 alb. Gram: No 8 Rasmus Pedersen 3 tdr 2 1/9 alb [som alle har]. Forlev: No 5 Anders Jørgensen 3 tdr 1 alb samme no Mathias Pedersen 3 tdr 1 alb. Ingen dato 1771.

Kilde:
Skanderborg Rytterdistrikt Skifteprtk (E Breil reg 2729)


Skifte
1.10.1761, fol.135.
Mathias Pedersen i Forlev.
Enke: Birgitte Lauridsdatter.
Lavværge: Jens Pedersen, der ægter.
Børn: Maren 17, Peder 12, Laurids 8, Christen 4.
Formynder: Mosters mand Anders Andersen i Hårby, mosters mand Anders Rasmussen i Boes.
Af første ægteskab:
Børn: Maren g.m. Anders Jørgensen i Forlev, Else g.m. Thomas Mikkelsen i Illerup. Sml. lbnr.896.

Skanderborg Rytterdistrikt. Skifteprtk (Breil no 896)

Skifte
21-6-1714 fol 107.
Elsebeth Johansdatter i Voerladegård.
Enke: Søren Pedersen A: Moder Abelone Jørgensdatter g m Søren Madsen i Skanderborg, sødskende Jacob Johansen Schultz i Norge, Mette Johansdatter g m Christoffer Tim Skrædder i Skbg, Dorthe Johansdatter g m Jens Sørensen i Birkenæs, Kirsten Johansdatter, g m Niels Pedersen i Egebjerg Mølle, Anne Marie g m Mathias Pedersen i Forlev Kirsten Johansdatter

No 702
Anders Sørensen
f ca 1620 ukendt
død efter 1683 i Klode Mølle, Engesvang sogn.

 
                                                     Kilde: Lokalarkivet i Engesvang.

Ældste kendte billede af  Klode Møllegård omkring 1860, lidt af møllen ses til højre.

Den 12 juni 1836 brændte Klode mølle, og den 24 marts brændte igen 2 udhuse, så
møllerne må siges at have haft god gavn af brandforsikringen, der kan følges helt
tilbage til 1804

Husenes beliggenhed var da (1804) nordvest for det nuværende stuehus i vest,
møllehus i nord og udhuse grupperet derom.

I 1817 var der kombineret stuehus og mølle i vest på 18 fag, 11 1/2 alen dyb,
bestående af ege- og fyrtømmer, med murede vægge og stentag, hvilket dengang
var en stor sjældenhed. De tre af fagene var indrettet til møllehus, med et vandhjul.

Efter branden (1836) flyttedes gården, og stuehuset på 17 fag opførtes ca 100
alen sydøst for møllen, der fik både et overfalds- og et brysthjul.
Det må være de to bygninger vi ser gengivet fra to gamle malerier i H.P.
Hansens bog Skovlovringer. Men det er ikke sådan møllen har set ud i 1706

 

Foto fra årbog Viborg amt 1964.

Kilde:
Nordisk Slægtsforskning Aps
Skals.
En Selvejerslægt fra Hammerum Herred
1997.


Han ses i 1673 at have købt såvel bondeskylden som herlighedsretten til Klode Mølle i Kragelund sogn. Hvor han stammer fra vides ikke.
Den eneste person af dette navn i de store registre til Viborg landstings skøde - og panteprotokoller boede 1669 som forpagter på den lille herregård Herpinggård i Trans sogn, og dennes forsvinden herfra inden matriklen 1688 kunne vel forklares derved, at han er identisk med den person, der købte Klode Mølle.
Anders Sørensen nævnes 1661 i en sag, hvor bymændene i Skygge beklagede sig over, at han og flere andre af egnens landmænd lod deres kvæg drive ned over de bløde enge "den fatige mand til stor skade".

I sin artikel om Klode Mølle - Viborg Amts Årbog 1964, skriver Erik Broch bl a:

Ved opmålingen 1663 lå der til møllen 6 tdr land opdyrket jord og 3 1/2 tdr land hede.
Endvidere kunne der avles 2 læs mosehø og græsses 4 stk kvæg eller bæster. Ildebrændsel kunne fås mod betaling hos omliggende naboer.

Møllen blev beskrevet således:
Vandet som driver møllen, kommer fra Boelund søe og løber vest og nord på i den store å, som løber i fjorden ved Skive.
En liden overfaldskværn med 1 inden-hjul og 1 uden-hjul. Begge stenene er 7 kvarter brede og 1 kvarter tykke.
Møllens distrikt består af nogen ringe søgning af Kragelund sogn; Bording mølle ligger strax på den vestre side.
Udi mølledammen kan der fanges skaller, når de leget.
Når tørre somre eller langvarig og bestandig frost om vinteren indfalder, da kan efter møllerens beretning møllen stå ugavnlig.
Ved bedømmelsen af disse oplysninger må dog erindres, at det drejede sig om en slags selvangivelse.

Konkurrencen mellem Bording og Klode mølle gav sig udslag i en forligsaccord af 29 august 1683, hvori den Bording møller fraskrev sig retten til at forlange, at Elbæk bæks udløb skulle løbe i Bording mølles dam, og forpligtede sig til at afkaste løbet.
Denne sag optogedes igen i 1700 tallet, iøvrigt kunne det hverken gavne eller skade Klode mølles vandforsyning, da det gravede løb var langt neden for Klode mølle.

Af børn til Anders Sørensen kendes blot 3, nemlig døtrene Kirsten og Anne samt sønnen Christen.

Datteren Kirsten blev gift med Peder Christensen Silkebjerg i Stenholt, og deres søn, der allerede 1700 havde tjent 3 år som avlskarl på Højris, var i 1705 på frierfærd hos Anders Ibsgaards steddatter Inger Michelsdatter i Ibsgård i Nørre Snede sogn. Med sig havde han sin far samt Mads Christensen Elbech i Bording, og parterne havde netop sluttet forhandlingen med pigens morbroder om medgift o s v, da løjtnant Burmüller i Nørre Snede fra major Maisners compagni sammen med to korporaler med dragen kårde i den ene hånd og pistol i den anden kom styrtende ind i den lille stue for med magt at bortføre frieren, så han kunne komme ind som soldat.
I første omgang reddede faderen sønnen ved at stille en caution på 100 rdr for ham, og senere reddede fuldmægtigen på Højris Christen Bygum ham ved at bevise, at han i flere år havde opholdt sig på familiens gods.

En anden af Anders Sørensens børn var som nævnt sønnen Christen, der i 1685 nævnes hjemme hos faderen i Klode Mølle.
I 1690 var han forpagter på Astrup i Salling, og i 1692 købte han gården Højris i Ikast sogn. Han gjorde gården til hovedgård
og købte i 1697 en gård i Rønholt og en gård i Bording sogn og lagde under Højris.
Senere købte han 20 tdr hartkorn og 3 huse i Hestlund og gårde i Faurholt og Suderbæk, sa han ved sin død i 1707 ialt ejede 77 tdr hartkorn, hvilket betød at det var et ganske pænt gods.

Den sidste af Anders Sørensens børn var datteren Anne, der blev gift med Niels Jørgensen.
Det var dem der i 1693 efter hendes faders død overtog Klode Mølle, og i 1705 købte Niels Jørgensen desuden efter svogerens død af arvingerne, den lille herregård Højris med tilhørende fæstegods, hvorefter han som tidligere nævnt året efter, i 1706 blev myrdet.

 

No 766 Søren Jensen
f ca 1650 i Blegind
v ca 1675 i Blegind
d 1711 i Blegind

767 Anne Olufsdatter
f ukendt år i Aldrup Mølle, Blegind Sogn
d efter 1700 i Blegind.

Aldrup mølle i Blegind sogn. Foto: Kr Westergaard, Vandmøller i Skanderborg amt.


No 1450 Lauritz Christoffers Baggesen
f ca 1681 i Aarhus 
v ukendt år
d 1693 i Vester Kejlstrup, Gødvad Sogn

1451 Anne Sørensdatter Grøn
f ca 1642 i Skanderborg
d før 1678 i Skanderborg


Kilde:
Film fra Rigsarkivet M528706
Jyske registre år 1660 – 1670

Indlæg no 39 side 419

Lauritz Christophersen at wære Bircheschrif. til Skanderborg Birche ting, oc schrifwer udj Hierwunmsløfshehret [Hjelmslev herred].


 

Nederste del vide no 71 1664 indsat med teksten" oc scahll hand wære Os oc wort kongl arfwehuus huld oc troe"

 

 

Lauritz Christophersen at wære Bircheschrif. til Skanderborg Birche ting, oc schrifwer udj Hierwunmsløfshehret [Hjelmslev herred].

F3tius G a w. at eftersom Christopher Pedersøn Bagge tingschriver till Skanderborg Bircheting oc Hierumsløff Herredtz Ting, samme bestillinger formedelst alderdomb oc Suaghed hafwer afstaaed, da hafde Wi, Naad beuilget oc forordnet, Saa oc hermed beuilger oc forordner Lauritz Christophersen bemte bestillinger at nyde  oc betiene, oc scahll hand wære Os oc wort kongl arfwehuus huld oc troe, woris oc dessen gafn oc beste søge, winde oc ramme, Skade oc forderff af yderste magt, efne oc formue hindre, forekomme oc afwerge, oc ellers som en oprigtig Bircheschrifver eigner oc wel anståer, Sig tilbørligen at schiche oc forholde efter den Eed, hand os derpå giort oc aflagt hafwer, såfremt hand samme bestilling acter at nyde, oc under straff som wedbør. Thi forbyde Wj etc. mutatis mutandis.
Hafnia 30 Juny 1666.

 

1454 Thomas Andersen
f før 1671 i Aarhus
v ukendt år
d 1700 i Linå

1455 Maren Jensdatter Worm
f ca 1645 i Linå
d efter 1705 år i Linå

 

Kilde:
Film fra Rigsarkivet 528707
Jyske registre år 1681 - 1684

 

21
Thomas Andersen Confirmation paa Krohold j Linaae.

C5
G A W At eftersom hos os allerunderdanigst er ansøgt oc begieret woris allernaadigste confirmation paa efterschrefne bref, lydendis ord efter andet som følger.

Paa hans Kongelig Majts Naadigste behag oc efter seniste udgangne consumptions forordning hafwer Jeg bewilget, saa som ieg oc hermed tillader Thomas Andersen j Linaae at maa holde med vdtapning af Øll, Miød, Brendewin oc Tobach udj Linaa Sogn oc bye, for dend Rejsende, oc hwem det ellers behøfwer, hworfore hand hafwer Aarligen oc til Aaretz vegand at betahle til Amptsschriweren Oluf Nielsen, efter sin udgifne forpligt oc bref, saa fremt hand det fremdelis wil niude oc beholde, hwilche angaar oc begyndes Anno 1675 oc til Aarsdagen Anno 1676, oc det saa aarligen, forbiundendis alle oc een hwer udi Lynaaby oc Sogn hannem herudj at hindre eller udj nogen maader nogen forfang at giøre, vnder straf som consumptions forordning derom melder, hworefter de wedkommende wilde wide sig at rette oc for schade at tage ware. Dateret Viborg dend 12 februar anno 1675. Ebbe Gyldenstierne.

Da wille wj bemte bref udj alle detz ord, Clausuler oc puncter eftersom det herofwen indført findis allernaadigst hafwe confirmerit oc Stadfest, saa oc hermed Confirmerer oc Stadfester, forbydendis ex. Hafnia d 19 februar 1681.

 

No 2900 Christoffer Pedersen Baggesen
f ca 1580 I Ribe
v (1) 1613 I Ribe/Århus med Lene Worm
f ukendt år i Århus
d ca 1630 i Århus
(2) ca 1630 i Borum? med Maren Andersdatter (no 2901)
d ca 1666 i Skanderborg (han)

2901 Maren Andersdatter
f ca 1600 i Borum
d ukendt

Kilde: Jyske registre:


Eftersom jeg underskrevne, af hans Kongelig Majestæt, nådigst er betroet
Thingskriverriet til Skanderborig birke ting og Hjelmslev herreds ting.
Så til for årsages jeg, formedelst min høje alder og svagheds skyld,
bemelte begge tingskriverier, at afstå og hermed til min søn Lauritz
Christophersen vel have afstanden med slige condition, at højeste bemelte
Hans Kongelige Majestæt, hannem samme begge tingskriverier, udi min sted
nådig vil både nyde og betjenes.
Datum Skanderborg den 9 december anno 1664.

Christopher Pedersen Baggesen egen hånd

 

No 2938 Mogens Nielsen
f ca 1585 i Farre, Sporup Sogn
v ukendt år
d før 1667 Farre, Sporup Sogn
Ligsten ved Kirken

2939 Maren Jensdatter
f 1590 i Farre, Sporup Sogn
d 1644 i Farre
 

 

No 11602
No 11602 Søren Jacobsen Stage
f 1509 i Thy?
v 1537 i Ribe
d 1577 i Ribe
11603 Anne Sørensdatter Klyne
f 1519 Ribe
d 1575 i Ribe
bgr i Sct Katharinakirken


Gravsten i Sct Katharinakirken.
 

Kilde: Danmarks Kirker udgivet af Nationalmuseet - Ribe amt.
 

 

5802 Anders Pedersen (Herredsfoged)
f o 1555 i Borum
v o 1590 i Borum
d o 1631 i Borum

5803 Barbara Nielsdatter
f ca 1560 ukendt sted
d mellem 1604 -1614 i Borum

 


 

50
Anders Pedersen i Borum, fick breff på en gård udi forne Borum liggendes qvitt och fri, for hand årligen skal holde Cannike Mølle bro.

Wi Christian etc. G a w, at eftersom thende brefschriver Anders Pedersen i Borum, herritzfoged udi Framløf herred, er af lensmanden på vort slot Skanderborg, befalendes och pålagt, årligen att schall holde en bro ferdig och ved magt, kaldes Cannicke Mølle bro. Thi haffuer wi nådig bevilget och tilladt, och nu med thette obne breff bevilge och tillade, at fornte Anders Pedersen for hans umage och besværing, må nye och beholde een gård liggendes udi fornte Borum, som Lauritz Heug? iboede, och hand nu self udi brug och svarer? hefter?, qwitt och fri for giesterie, egt och arbeide, dog schal hand fremad holde samme broe ved godt heft och magt. Actum Silkeborg 28 august 1600.

 

 

No11604  Peder Pedersen, Herredsfoged
f o 1510 i Framlev Herred
v ca 1550 i Borum?
d o 1586 i Borum
11605 Marine Andersdatter
f før 1540 ukendt sted
d 1624 i Borum

Kilde: Film M529312  fra Rigsarkivet.
jyske registre år 1572 - 1577.
 

No 110 foto a-b
Peder Pedersen i  Bordum herritsfogit i Fremløff herrit fick fick stadfæstelse på en Mageskifte som hand giorde medt Capitlet udi Aarhuus Domkirke ex eqtes
Wi Friderich x Giøre alle witterligt att thend Brefskriwer Peder Pedersen i Bordum, herritz foged i Framlefherriit haffuer nu haftte hos Os hans hoshengende pergamentz Breff som Oss Elskel[lig] hederlige Capitell udj Aarhuus Domkierke udgiffen haffer liudendes om ett mageskifte han hauffer giortt medt thennem Efther som hands Breff ydermer formelder och udwiser  huilke Breff wi aff wor synderlig gunst och naade haffuer fuldbyrde samtøcke och stadfest Och med dette wort Obne Breff fuldbyrde samtøche och stadfæste xx  som fuldmagt at Blifue udj alle sine Ord puntcher och artikler stor? Och i alle maader udwiser och indeholder. Dronningborg thend xxl Maij Aar MDLXXIIJ. [1773]

 

 

Kilde: Film M529313 fr Rigsarkivet år 1572 – 1577
Jyske registre år 1572 - 1577

Side 283
Peder Pedersen udj Borum och hans hustrue fich Breff att maa udj dheris Lifstiid wære frij for gæsteril Echr och Arbeide aff theris gaard och wdj  boer. Et Sequitens.

Wi Friderich ex Gifwe allernaadigst at efterfølgende thenne Breffschrifenr Peder Pedersen udj Borum underdnigst for Os haffueder ladet berette huorledes hand nu fast usj xxxl Aar haffuer worit herritzfouget  udj FRamleffe herrit Och ingen forzhen stoll haffuer nydt for hands før? theineste Som en part andre herrizfougeder niude, Och Efterdhi hand nu  offuerbodig att sidde heritzting  then den stund hand for alderdom och sschrøbelighed kand komme dhend affstedt, haffuer wij af wor synderlig gunst och naade wndt bewilger och tillade Och met thvor Obne Breff wnde och bevilge och tillade Att forne  Peder Pedersen maa dher efter udj hana Liffstiid och saa lenge handd lefuer wære och blifue quitt och frij for gesterij Echt och Arbeide aff ahns gaard at giøre osh at gifue och dher som forne Peder Pedersens hustrue hand nu hafuer effterleffuer hans dø maa och schall hun udi lige maade wære och blifue quit frij och dorschonef or gesterij Echt och Arbeidt aff then gaard forne Peder Pedersen nu iboer udi hindes Lifstiid och saa længe hun leffuer, Och eller ther? maa? icke besuires udj nogen maade, dog saa att ther aarligen til gode wore schall yde och udgifue huis Anden schyld aff samme gaard pleyer att gange. Och wære wores lensmand her paa wort Slot Skanderborg then som nu er eller her efther kommends worker? hørigeoch luidig udj huis hand shennem påaa eore egne tilsigendes worder Ems? Justitiens solita Actum Skanderborg then ix Novembris Aar MDLXXVIIJ. [1573]
 


 




 

 Til top

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

Til forside

 Til aner