Breve til stiftsamtmanden i
Århus stift,
Havreballegård og
Stjernholm
amter
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
Begyndt
læsning LAV B5a-213 år 1738 - 1739:
348
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i Januar måned
indkomne ansøgninger.
4 D 127 Peder
Hansen Muhle af Horsens, om at måtte der i Byen handle med Wiine
samt Fransk Brændeviine. 30 Januar herved er intet at gøre. 15
Februar 1737.
Omslag: Amtmændenes Breve.
349
Fra C Güldencrone, Viborg. Henviser til vedlagte Plakater til
bekendtgørelse om, at Viborg Consumption bortforpagtes ved en
offentlig Auktion som afholdes den 17 Marts, hvilket Stiftamtmanden
bedes sørge for bliver oplæst ved Retterne i Stiftet. 23 Januar
1738.
350
Fra N Gabell, Bramminge. Henviser til modtagelsen af en Højesterets
Stævning fra Holck, i den sag der er indstævnet af Højesterets
Advokat Jens Michael Sonne, hvilket han har ladet forkynde for
vedkommende [intet navn]. Erindrer videre om den resterende
indbetaling fra Magistraten i Randers i forbindelse med
indkvartering. 21 Februar 1738.
351
Fra Güldencrone, Viborg. Henviser til en skrivelse fra
Stiftamtmanden i Ribe Hr Gehejmeråd Gabel, hvor der samtidig var
vedlagt en memorial fra en af samme Stifts indbyggere Michel
Pedersen af Stubkier i Bording Sogn, med begæring om at Güldencrone
ville overtale hans Husbond Sten Jørgensen til det som kan være
billigt, eller også ubesværget hjælpe Bonden til sin fornemmende
ret. Men eftersom Sten Jørgensen hører under Århus Stift og ingen af
parterne er boende under Güldencrones område, fremsendes sagen. [Se
næste]. 21 Juli 1738.
352
Fra Michel Pedersen, Stubkier. [Se forrige]. Skriver sig som en
fattig Mand der højligen er årsaget til at henvende sig til
Stiftamtmanden om, hvorledes hans Husbond Hr Commerce Råd Steen
Jørgensen til Aunsbjerg, under hvilket Gods han beboede en Halvgård
i Bording Sogn, Aunsbjerg By, hvorfra han uden lovlig årsag er
blevet afskediget, og desuden frataget alt det han ejede, ihvorvel
han til året 1834 ikke skyldte nogen Landgilde eller andet, som
nådigst kan ses af kvitteringsbogen. Fortsætter at hans Fader antog
stedet da det var øde, hvorefter han efter sin evne har drevet det.
Klageren stræbte at bygge og forbedre stedet efter han overtog det.
Nævner videre sin Nabo Niels Christensen der er mere formuende end
han, som har tilsneget sig den gode Herres gunst, i håb om at han af
en eller anden årsag kunne få klageren udsat, således en af hans
egne kunne overtage stedet, nemlig Christen Nielsen som nu beboer
den. Beder om at Cammerråden må blive tillagt ordre om, at overlade
ham Gården igen, siden han ikke efter Loven har forset sig. Skulle
dette af en eller anden årsag ikke kunne lade sig, gøre beder han
om, at han uden betaling må få et Pas, således han på et eller andet
sted kan tage tjeneste.
28 April 1738.
353
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Nævner hvorledes han efter et
Kongeligt rescript, er befalet at foranstalte Delinqventerne
Christen Andersen og Jens Christensen, som da var undvigte, men nu
igen er antruffet, med Skibslejlighed videresendt til Bremerholm,
hvilket fremgår af vedlagte. Nævner videre at han ligeledes efter
rescript af 27 Juni næst afvigte er befalet at lade Niels Jensen fra
Ry, som for fremstilling af falske Penge, skal arbejde på livstid i
Bremerholm, så snart den på Højesteretsdommen, Kongelige resolution
er faldet, at han skal Brændemærkes og Kagstryges, her er blevet
exequerit, og derefter oversendes. Men som det er Stiftamtmanden
bekendt, at der her ingen Sejlads er, er det ham ikke muligt, at
foranstalte transporten til København. Dommen på dem vil
næstkommende onsdag blive exequerit, hvorefter de straks vil kunne
blive bortsendt, hvis der var lejlighed til dette. Beder derfor om,
at det må blive foranstaltet således, at de kan blive afsendt ved
første lejlighed fra Århus til København, og indtil da bliver taget
i forvaring i Århus. [Se følgende]. 14 Juli 1738.
354
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Mangler endnu fra Greve Friis en
kopi af de privilegier der er bevilget Kroerne under Grevskabet her
i Amtet, hvilket han har tilskrevet Frijs om. 13 December 1737.
355
Fra Christian den 6te, Frederiksborg Slot. [Se forrige]. Wor gunst
tilforn. Wi tilskikker dig her hos en Højesterets Dom af 27 November
næstafvigte over Delinqventerne Christen Andersen, tilligemed hans
tvende Sønner Jens Christensen og Christen Christensen, hvilken Dom
vi ved vores allernådigste Resolution, så vidt den tilfinder Faderen
Christen Andersen at straffes på hans Hals, ændres til at han skal
Kagstryges og arbejde i Jern hans livstid i Bremerholm. Exequtionen
skal ske snarest over derefter oversendelse til Bremerholm med
første Skibslejlighed 3 Januar 1738.
Omslag: Forskjellige ansøgninger.
356
Fra Kirsten Jensdatter Samsø, Århus - til Kongen. Da den tilfaldne
arv efter Forældrene Jens Andersen Samsø og Anne Jensdatter ikke er
tilstrækkelig til, at hun af renterne kan få til livets ophold med
klæder hos fremmede kan udkomme, hvis hun fremdeles skal være
tvungen til at betale værgemålspenge og deslige, så er hendes
allerdybeste underdanigst bedende, at Deres Kongelig Majestæt, vil
bevilge hende, at hun må være sin egen værge, uder Svogeren Henrich
Feilbergs opsigt som Curator. At dette forholder sig således har hun
formået Henrich Feilberg og Niels Pedersen Adslef, begge Borgere i
Århus at attestere. 2 Oktober 1738.
Påtegnet: Af
Henrich Feilberg, N Pedersen Adslef og Friderich Feilberg.
Påtegnet: 7
Oktober af Holstein, at Kongen ønsker en betænkning fra
Stiftamtmanden.
Bilag: Dateret 24
Oktober 1738, at der intet er at erindre mod at Frederich Feilberg,
er egnet til at være Værge for ansøgeren.
357
Fra Anne Sal Lassens, Rødslet - som Lauværge: H Grorum. Skriver at
blandt de Børn og Børnebørn som Gud har givet hende, havde hun en
Datter Dorthe Catrine Rosenlund, i ægteskab med Sal Christian
Charisius på Stamhuset Constantinsborg, hvilke begge tidligt fradøde
4 umyndige spæde Børn, to Sønner og 2 Døtre, hvilke hun som deres
Mormoder, har opfødt. Da nu den ene Datter forleden år, uden
arvinger døde, og hun fremdeles ønsker at se enhver af de øvrige, på
bedste måde, conserveret, henvender hun sig til Kongen, idet hun
beder denne tillade, at den eneste Datter af disse Børn Anne
Cathrine Charisius, som er i ægteskab med Frederich Wintz,
Oberstlieutenant ved det Sønderjyske National Regiment, i den arv,
som Børnene på deres Sal Moders vegne kan tilfalde, må tage lige del
og lod med Brødrene Constantinus Charisius til Constantinsborg og
Ambrosius Charisius. Slutter med at hun aldrig skal aflade at
tilbede alle Himlens velsignelser over deres Majts. 28 Juli 1738.
Påtegnet: 23
September 1738 af Holstein, at Kongen ønsker Stiftamtmandens
erklæring.
Derefter
påtegnet: Af Gertsen, og begge angivne Sønner.
H Charisius,
Constantinsborg, henviser bl a til at han har måttet afgive en del
af Stamhusets indtægter til sine Sødskende, nævner også forskellige
tal og navne.
A Charisius
fremhæver bl a sin skæbne, som er slet udi 3 tilfælde, først at han
har et mådelig helbred, for det andet at han endnu ikke har kunnet
blive antaget i Kongens tjeneste, og for det tredie har han intet at
forvente, hvad det timelige angår, uden det som han kan tilkomme
efter sin Mormoder.
BilaG. Dateret 17
Oktober 1738 fra Holck, der henviser til erklæringerne fra Brødrene.
358
Fra H Chr Hensemann, Øster Tørslev i Mariager Amt. [20 sider]. Siden
året 1721 da han efter den højestes Forsyn og allerhelligste vilje,
af Deres Kongelige Majestæts højst Salige hr Fader blev kaldet til
Sognepræst for Menighederne i Øster Tørslev og Mariager, har han som
en fattig Præst med 7 endnu levende uopfødte Børn og en skrøbelig
svag Kone, haft en utålelig årlig afgift, idet ni afgangne Biskop
Ocksen, årlig af Sognets indkomster har oppebåren og nydt 100 rdr
til Bisperesidentzens reparation i Århus. Derefter angivelse af,
hvorledes denne afgift er opstået, nemlig at han ved Embedets
tiltrædelse i 1721, fandt en Kongelig befaling, udgivet af Kong
Frederik den 5te den 19 December 1691, jvnf kopi no 1, der påbyder
at når da i live værende Sognepræst Jens Printzler ved døden afgik,
skulle hans efterkommer årligt erlægge nævnet 100 rdr. Efterfølgeren
Sognepræst Borchdorf [Brochdorf] fortsatte derefter med dette de
næste 20 år, der blev udbetalt til Biskop Braem og senere nu til
Ocksen. Derefter mere om hvor vanskeligt det er for ham at klare
denne forpligtelse etc. 6 Februar 1738.
Påtegnet: 4 Maj
1738 af Holstein, at Kongen ønsker en erklæring fra Stiftamtmanden.
I samme sag
afskrift af: Frederik den 4des - Christian den 5tes bestemmelser i
forbindelse med sagen.
15 Marts 1738
påtegnet af Holck, der videresender den til Frue Biskop Ocksens
erklæring.
Påtegnet 17 Marts
1738 af F Nannested og Anne Salig Ocksens efterladte Enke. Fremhæver
at nogle af Præstens angivelser mod hendes Mand er ubillige, thi der
var hans pligt, at få noget til Bisperesidensens vedligeholdelse,
der ikke skulle ske af hans egne midler. Nogle af Præstens påstande
er direkte usande etc.
359
Fra Anne Sal Ocksens, Århus. Eftersom det har behaget den ævige Gud
at bortkalde til sit Himmelske Rige min Elskelige Mand den velædle
og Høyærværdige Doct Johan Ocksen, forhen Biskop over Århus Stift,
og derved sat hende i den sørgelige Enkestand, hvor der ikke er
andre arvinger end deres fælles Børn, som alle er Myndige, foruden
en Datter, hvorfor hun beder om at der må forundes hende, uden
Rettens administration, at hun må beholde Boets midler uskiftede,
for sit eget korte og svage livstid. 13 Januar 1738.
Påtegnet: 6
Februar 1738 af Holck, der beder Assessor Søren Glud, påtegne sagen,
før han selv afgiver sin erklæring.
16 Februar 1738
påtegnet af Glud, der bl a skriver, på det min Kæreste og jeg kan
vise vores lydighed og kærlighed til vores velædle Frue Moder udi
denne hendes sørge stand, må vi føje os efter hendes ansøgning, dog
på den måde, med denne erindring, at det allernådigst må behage hans
Kongelige Majestæt at tage udi aller nådigst consideration, at i
fald min Kæreste, som er Sal Biskop Ocksens ældste Datter, som jeg i
nogle år har levet med udi ægteskab, er ikkun af svagelig
complekion? og constitution, og der udover at befrygte at hun førend
hendes Frue Moder skulle ved døden afgå, da denne arve del, som mig
nu efter lovens anledning, efter Sal Biskoppen er tilfalden, må uden
nogen fornærmelse, disput og forvending komme mig til gode, helst
efter som det er billigt og lovmæssig, hvorefter han beder om
Excellens erklæring, alt efter denne angivelse.
Påtegnet: 9
Februar 1738 af C v Lüttichau, hvori han nævner sin kære
Svigermoders ansøgning, som han er tilfreds med, og ikke har nogen
erindring mod.
360
Fra Martinus Bøhs?, København - til Kongen. Den store Nåde Eders
Kongl Majts har haft for mig, idet at jeg har måttet give opvartning
med Musiqve i Eders Majts Høye nærværelse på Frederichsberg og andre
steder, giver mig frimodighed til at beklage min tilstand for Eders
Majestæt der er blevet så meget forringet, at han er blevet så godt
som ruineret. Årsagen til dette er at der nu om stunder ikke bruges
Musiqve til Bryllupper, hverken i Århus eller i Distriktet, som han
af Kongen er forundt. Beder derfor at måtte nyde samme frihed og
privilegier som andre Musicanter har andre steder, nemlig at de som
holder Bryllup i hans distrikt, dersom de ikke bruger Musiqve på
Bryllupsdage må betale som følger, nemlig Proprietairer, Præster,
Forvaltere, Forpagtere, Fogeder og Købmænd som bruger handling 2
rdr. Håndværksfolk som er i Lauget 1 mk, Skibsfolk og Tjenestefolk 2
mk, og det at betale til ham, når samme fornøjer Kirke og Skole, men
ifald de skulle bruge Musiqve da som sædvanligt at accordere og
betale i lovlig tid, således han kan have noget at leve af. Håber at
Kongen af sær Kongelig mildhed og nåde vil hjælpe ham. 30 Januar
1738.
Påtegnet: 15
Februar af Holstein, der ønskes en erklæring af Stiftamtmanden.
Bilag: Uden dato
og underskrift, fortegnelse over de steder hvor Mucicanterne nyder
Kongelig allernådigste privilegium. Derefter under 5 punkter,
København, Flensborg, Sønderborg, Haderslev og Christianssand i
Norge.
361
Fra Maren Rasmusdatter, Århus - til Kongen. Som det har behaget den
alvise Gud, ved døden at hjemkalde hendes kære Husbonde Christian
Thygesen, forrige Borger og Skipper her i Århus, med hvem hun har 3
i live værende Børn, nemlig en Søn og 2 Døtre, men ikke andre
livsarvinger. Ansøger derfor om at måtte blive hensiddende i
uskiftet bo, så længe hun er i enlig stand, og om det måtte være
Guds forsyn, at hun skulle indlade sig i andet ægteskab, da uden
rettens middel, må skifte ved Samfrænder. Som laugværge: Jacob
Drejer.
30 Maj 1738.
Påtegnet: Under
forskellige datoer af Holstein, der ønsker Stiftamtmandens
erklæring, der pålægger Magistraten at opgive hvad ansøgeren er
ejende, besvaret af Borgmester M Gertsen, hvoraf fremgår, at hendes
andragende er rigtig, at et af Børnene er umyndig, hvortil hun vel
kunne behøve sin fædrene arv. Med hensyn til at der skulle ske
ændring ved nyt giftermål, vil dette vel blive længe til, eftersom
hun er nærmere Graven end Brude Sengen. Videre påtegnet af Gertsen
og Magistraten, der under 17 Juni bekræfter at hendes Børn har
givet deres samtykke til hendes ansøgning.
362
Fra Christen Andersen True, Århus - til Kongen. Skriver sig som en
fattig undersåt, der stedse har haft lyst til Skrædder professionen,
hvilket han også hos Mesteren Hans Rasmussen Hasle, her i Århus er
blevet udlært i, og siden den tid altid har arbejdet hos forskellige
Mestre her i Byen. Men da hans helbred er så ringe, at han ikke har
kunnet tjene så meget, at han kunne nedsætte sig i Lauget [betale
til dette] ansøger han om, at måtte nedsætte sig som Mester, uden at
betale til Lauget, og desuden må holde såvel Svende som Drenge, når
han på lovlig måde, erhverver sit Borgerskab, helst da svagheden
mere og mere tiltager, og han ikke uden Kongen Nåde ser nogen udvej
til sit Brøds erhvervelse. Gud bøje selv Eders Mayts Hjerte til
allernådigst bønhørelse, som Gud rigelig belønner, og jeg med
allervægtigste Submission lever og døer. 1 Juli 1738.
Påtegnet: 8 Juli
af Holstein, der ønsker Stiftamtmandens erklæring. Desuden af M
Gertsen og Lauget, sidste dateret 4 August, der bl a fremfører at
det kunne vel accomodere Supplicanten om han på sine vrange
foregivende kunne nyde tilladelse til at komme i Lauget uden at
pleje dettes rettighed, og det så meget desmere som man må tilstå
ham, at han intet har at bestyre de dertil medgående få udgifter,
thi da han tjente som Svend, har det han har kunnet fortjene fra
Tirsdag til Løverdag, blev om Søndagen og Mandagen fortæret, så der
følgelig intet til deslige udgifter kunne være beholden. Ligeledes
må de ikke nægte ham det vidnesbyrd, at de 3 fjerdingår han hos Jens
Pedersen Skrædder har siddet sit Mesterår, har været ham helt tungt,
i henseende til hans nattegang og Drik der gemenlig gør tykke Øjne
og rystende hænder, som vel må være en del af den påskydende
constitution af hans ringe Helbred. Vel er det vist at han er Halt
eller kort på det ene Ben, men da han er født med den mangel, og det
ikke så meget er Benene som Hænderne der skal bruges til
Skrædderproffession, kunne han vel enten i de 18 år han har været
Svend eller i mindste det år han efter Articlerne skulle sidde
Mester året, samlet sig så meget der kunne stoppe de allernådigst
befalede udgifter, nu han sig i Lauget som Mester vil begære.
Slutter med at de altid vil tilstå og bevise, at Supplicanten ikke
er den Soliciterende Kongelige Nåde værd. Sign: Oldermand Peder
Jensen, Jens Pedersen, Christen Sveistrup, Anders Jørgensen, Johan
Henrichsen Wimmelmann, Rasmus Sørensen, Søren Laursen?, Frans
Clausen, John Ernst, Jens Nielsen, Mathias Thomesen Sabroe, Jens
Pedersen Kåe, Rasmus Jensen, Willads Pedersen Brun og Ole Povelsen
Bude.
363
Fra Rasmus Pedersen Hasle, m fl, Århus - til Kongen. Henviser til
rescript af 31 Januar, hvorefter det befales at alle som driver
nogen Købmandshandel skal forsyne sig med Købmandsbøger, hvilket er
forkyndt for dem på Byens Rådhus. Fortsætter at da ingen af de
underskrevne og flere med dem, aldeles ikke er af det slags
Købmandsskab som handler i Gros, jvnf lovens pag 851 art 49, men
virkelig er der angives i 852 pag 50 og 51 art, der køber i Tønde og
Skipper lidt Byg til Malt og andet af Bonden for rede penge, der
dels af dem selv Sejles til Norge, og det der føres tilbage derfra,
sælger de mest til Købmændene her i Byen, men ikke sælger noget fra
deres Huse, uden i skilling, Pot, Stabe og små vægt hvad lidet
Bonden kunne behøve, item Øl og Brændevin, og i så måde ingen
Hovedbog har haft nødigt at holde, ligesom de og andre heller ikke
forstår at holde en sådan, end mindre at skrive i samme, hvorfor de
beder om at Kongen vil se i nåde til dem, og lade dem være fritaget
for at have sådanne Bøger med Kongen Papir udi. SigN. Rasmus
Pedersen Hasle, A Lauritzen, Michel Herskind, Thomas Thomasen
Sabroe, Hans Clemensen Kryssing, Jens Lauritzen, Anders Jensen Smed,
Christen Blach, N Pedersen Adzleuf, Rasmus Thomasen Sabroe, Jens
Madsen Hårup, Jens Thomasen, Niels Jensen True, Anders Wæwer, Svend
Herskind og Niels Jensen Hasle.
1 April 1738.
Påtegnet: 15
April af Holstein, der ønsker en erklæring fra Holck, denne ønsker
derefter Magistratens erklæring.
25 April
erklæring fra Magistraten, der skriver at ingen af disse ansøgere
har vundet Borgerskab, nemlig: Rasmus Pedersen Hasle, på Avlingsbrug
og Husnæring, Anders Lauritzen, Skipper, Michel Herschind, do,
Thomas Thomasen Sabroe, på Købmandsskab til Lands og Vands, Hans
Clemensen Kryssing, do, Jens Lauritzen, Skipper, Niels Pedersen
Atzlev, Købmandsskab, Anders Jensen Smid, Bådsmand, Christen Blach,
Skipper, Rasmus Thomasen Sabroe, do, Jens Madsen Hårup, do, Jens
Thomasen, do, Niels True, Købm og anden borgerlig næring, Anders
Værn, Skipper ved Søfarten og Købmandsskab at ernære, Sven
Herschend, do og Niels Jensen Hasle, do.
Påtegnet: 30
April af Magistraten, der gerne ser at ansøgerne bliver bønhørte.
Omslag: Staldstude angående.
364
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. Angivelse af antallet af
Staldstude, som efter vedkommende Proprietairers angivelser, er
blevet solgt fra efterskrevne Hovedgårde i Amtet.
1) Greve Friis
solgt fra Faurskov til Henning Has på Vilster Marchs 81 og fra
Norringgård til Simon Pral og Christopher Veis fra Husum 51, der
alle agtes uddrevet over Kolding.
2) Rathlou fra
Rathloudal og Gersdorfslund solgt til Peter Egge 187 af de
opstaldede 220 stk. Passerer Kolding Toldsted.
3) Frue
Obristinde Rosenørn til Åkær, har til Poul Marchusen og N Vindfeldt
solgt 140 af de opstaldede 170 stk. Uddrives 23 April og passerer
Kolding.
4) Grabow til
Urup, har solgt 103 til Jens et Friderich Becher fra Rodemag i
Husum, passerer Kolding sidst i April.
5) Niels
Thygesen, Mattrup solgt 52 af de opstaldede 70 til Hans Buch i
Hjarup. Ligeså gennem Kolding Toldsted.
18 April 1738.
365
Fra C Rathlou, Rathloudal. Det har til dato ikke været ham muligt,
jvnf anordningen, at angive antallet af de opstaldede og solgte Øxen
på sine Gårde, i henseende til at han nok med Købmanden Peter Egge
havde talt om prisen, men først i aftes blev enige om dette.
Derefter at der af de opstaldede 220 er solgt 187 til denne, som
uddrives næstkommende Løverdag. 16 April 1738.
366
Fra C Friis, Frijsenborg. Fra de ham tilhørende Staldgård i
Skanderborg Amt har han fra Faurskov solgt 81 Øxen til Has fra
Wilster March, og fra Norringgård 51? til Simon Pral og Christopher
Weis fra Husum, hvilke 132 Øxen uddrives i April over Kolding. 8
Marts 1738.
367
Fra Anders Jensen, Vilhelmsborg. Anmelder at foruden de under 15
Februar angivne 115 Øxner der fra Vilhelmsborg og Østergård, var
solgt til Povel Marcusen fra Drenderup i Holsten, er der endnu solgt
19 til samme, som angives uddrivning over Kolding. 24 April 1738.
368
Fra C Charisius, Constantinsborg. Henviser til sit tidligere brev og
undskylder at han først i dette øjeblik kan angive hvor mange Øxen
der blevet solgt, idet der nu er solgt yderligere 1 Øxen. Der er
herefter solgt 77 Stald Øxen til Nicolaus Ovens, en Borgmestersøn af
Frederiksstad. Studene uddrives over Kolding. 23 April 1738.
Bilag: Dateret 22
April fra samme, hvori anmeldes at der er solgt 76 Staldøxen.
369
Fra Niels Nielsen, Marselisborg. Anmelder at han af de på Gården
opstaldede Stude har solgt 56 til Joakim Wordeman, Forvalter på
Hass?dorph i Holsten, som uddrives gennem Kolding. 8 April 1738.
370
Fra Anders Jensen, Vilhelmsborg. Anmelder at af de på Vilhelmsborg
og Østergård opstaldede Stude, er der til Poul Marchusen på Drendrup
i Holsten solgt 115 stk, som skal afgå fra Stalden den 20 eller 22
April, og fortsætte over Kolding Toldsted. 15 Februar 1738.
Omslag: Forskellige Breve og Documenter.
371
Fra Johan Høvinghof, Harlev Mølle. Skriver sig som en fattig Mand,
der klagelig må andrage, hvorledes den nuværede Familie og Folkeskat
Forpagter Mons Ammitzbøll, ved 2 udsendte har pantet ham for
Familieskat, som han i dybeste underdanighed mener sig fritaget for
at svare, i henseende til hans Kongelige Maytts Høyloflig
ihukommelse Konning Friderich den fierdes min afgangne salig Fader
Jørgen Gøvinghof meddelte frihed fra Familieskat, dateret København
den 10 Oktober 1702, på det her, på en øde plads oprettede Kåber og
Jern Manufactur, hvilket originale Dokument da kunne forevises. Men
som alle ved blev Møllen i 1705 lagt i Aske, hvorved samme Dokument
sammen med mere forsvandt, dog har han en kopi af samme, ligesom en
senere af Kong Christian den 6te om samme frihed til Værkerne
dateret 7 September 1736, hvor alle Manufacturer blev fritaget for
Folke og Familieskat, uanset om de var på Landet eller i
Købstæderne, ligeledes for Copulationspenge, hvilket nok skal være
Forpagterne af Skatten bekendt. 12 Februar 1738.
På samme bilag
dateret 10 Oktober 1702, kopi af Kong Frederiks, fritagelse til
Jørgen Gøvinghof, Harlev Mølle for betaling af Familie og Folkeskat,
hvoraf fremgår at han, der har oprettet et Kåber Manufactur på
Møllen, derfor skal anses efter forordningen om Consumption 1 cap 4
art som andre Møllere i almindelighed, dog unde nogen conseqvenser
for nogen anden sign N Leth m fl, Rentekammeret 13 Oktober 1702.
372
Fra Fr Oertz, Koldinghus. [Bilag beskadiget]. Drejer sig om den for
Tyveri, og ved Underretten dømte og arresterede Christen Sørensen,
der er født i Assendrup By, Nørlef [Nølev] Sogn i Hads Herred, som
af statur er en tyk, fed undersætsig, bredskuldret Karl, rund og fed
af Ansigt og lidet Koparret, med kort gult tyk krøllet Hår, som
næstleden Mandag den 6 Oktober, om Aftenen er undveget fra sin
Arrest. Havde en sort Hat på Hovedet og var iklædt en mørkegrå
klædes Vest med tin Knapper, læder Bukser, gråhvide Strømper samt
nye Sko. Såfremt han antræffes, bedes han anholdt. 9 Oktober 1738.
373
Fra Peder Eskildsen, Torrild. [Se tidligere - 52 sider]. Som
constitueret Sættedommer til Hads Herredsting, mødte han den 7
Januar 1738, efter Etatsråd og Amtmand Woydas ordre, sammen med Knud
Engelbretzen i Fillerup for at betjene Retten i en Dag som Major
Sehested til Rodstenseje efter ordre er beføjet til at udføre mod
Jørgen Nielsen af Saxild, Rasmus Madsen, Halling og Johanne
Pedersdatter i Kysing, til et Tingsvidnes erhvervelse. For Retten
fremkom Herredsfoged Holmer, som efter sidste opsættelse af 16
December, reserverede sig det der allerede er fremkommet. Drejer sig
om hvorvidt Johanne Pedersdatter af Kysing, Rasmus Madsen af Halling
og Jørgen Nielsen af Saxild er Søren Rytter af Randlevs Frænder, og
at de er af den evne, at de jvnf Højesterets dom af 3 Oktober, kan
og bør antage og forvare fornævnte Søren Rytter, så og at bevise,
hvorledes de har bevist sig ulydig imod samme allernådigste dom og
Rettens middel, da Søren Rytter skulle have været leveret til dem.
Derefter over de mange sider, afhøring af navngivne Vidner,
udsættelse etc. Slutter at når nu af alle ret skønnende betragtes
denne omgang der er brugt imod Søren Pedersens Frænder i følge den
allernådigste Højesterets dom, kan Holmer ikke rettere eragte, end
de jo lovligen ved 2 Mænd, ikke en men tvende gange, nemlig Rasmus
Madsen i Halling, Jørgen Nielsen af Saxild og Johanne Pedersdatter
af Kysing, er advarede, de øvrige som acten udviser, atter ved 2de
Mænd her til Retten er inlitered alle i henseende for at fyldestgøre
merbemte dom, mens ingen har brugt ringeste eller sønnelig respekt,
efter slige advarsler, som alt nærmere ved speciel forklaring, til
yderligere demonstration kan udføres, ifald sagen til endelig dom
skulle proseqveres, og altså ville Sr Holmer have her ud inden ald
lovlig reservation reserveret. Og for det øvrige var herom i alt
Tingsvidnet beskrevet til videre høje Øvrigheds behag og
dispensation som hannem og af Retten så snart som ske kan blive
belovet udstedt og beskreven meddelt. Som otte Mænd: Mads Jensen,
Anders Rasmussen, Søren Christensen, Frederich Knudsen, Laurs Jensen
og Niels Ebbesen, alle af Fillerup og Anders Hansen, Oldrup, Hans
Michelsen af Lundhuset. [Se næste]. 7 Januar 1738.
374
Fra Jens Jensen, Jørgen Nielsen og Anders Sørensen, Saxild - til
Woyda. [Se forrige og tidligere]. Skriver at de sammen med andre er
blevet pålagt at svare til underholdning af Søren Rytter i Randlev,
hvorefter de mener sig foranlediget til at erhverve et Tingsvidne om
dennes tilstand og beskaffenhed, hvilket Tingsvidne af Hads
Herredsret 10 Marts som de ønsker forestillet for Amtmanden, idet de
derefter forventer at blive aldeles fritaget for at svare den til
Søren Rytter pålagte pension, allerhelst fordi Amtmanden af de førte
vidnesbyrd, kan se at Søren Rytters ikke mangler noget på sin
forstand, idet han som andre christne Mennesker altid står under
Guds Hånd, men når han virkelig ejer og har sin sunde og fulde
forstand, må han vel finde og skikke sig i hvad Kors og skæbne Gud
hannem pålægger, uden vi andres så følelig besværing og udgift, som
de efter Tingsvidnets føring, formoder at blive fritaget for. 30
Marts 1738.
375
Fra Hans Leth, Tarskov Mølle - til Woyda. Selv om han ikke tvivler
om, at Woyda vel er vidende om at de fire Broer, nemlig Bering,
Borum, Canniche Mølle og Sjelle Stangbro, som Leth har antaget
vedligeholdelsen af, jvnf contract af 1 Juli 1735, til dato findes i
forsvarlig stand, har han alligevel, efter contractens 6te post,
taget 4 af de ved Broerne nærmest boende og kyndige Mænds
sandfærdige vidne, dat 3 December næstleden, udbedende sig Amtmanden
attest på samme, hvorefter han kan henvende sig til Regimentsskriver
Moldrup om betalingen. 18 Januar 1738.
376
Fra F L v Woyda, Skanderborg Slot. [Se tidligere]. Henviser til
Højesterets dom af 3 Oktober sidst afvigte, i sagen om Søren Rytter,
hvorefter hans Frænder og pårørende som har midler til at forvare
ham, hvilket endnu ikke er blevet efterlevet, skønt samme ikke alene
den 4 November lovligt er forkyndt for dem, men Søren Pedersen
Rytter endog i Kysing den 28 og 29 November og ved Tinget den 9
December sidst, hvortil de var indkaldt, men udeblevet, er blevet
tilbudt, men derimod vist en uforsvarlig opsætsig ulydighed, og
Woyda nu altså videre på Hans Kongl Maits og Embeds vegne er
forårsaget, at se dennem bragt til at udvise den allerunderdanigst
skyldig værende lydighed til dommens fyldestgørelse, og til den ende
finder fornødent at indkalde efterskrevne som er angivet for at
skulle være Søren Pedersen Rytters Frænder, at møde ved Skanderborg
fredag 7 Februar om formiddagen, nemlig:
Rasmus Madsen,
Halling på Hustrus vegne. Henrik Rasmussen, Halling. Karen
Jensdatter, ibd med Laugværge, Hans Abrahamsen, Ørting, Seier
Sørensen, Halling, Jens Isaksen, Spøttrup. Jens Påske, Rasmus Påske,
Anders Påske, alle på Alrøe, er nogen af disse døde haver deres
nærmeste arvinger sig at indfinde. Inger Påske, Fensten, Anne
Påskes, Torrild, Rasmus Påske i Ørting?, hans 3 Sønner, Anders
Bonde, Jørgen Nielsen, Jens Krog på sin Hustrus vegne, alle i
Saxild. Søren Ibsens Enke, [Johanne Pedersdatter] Kysing med
Lavværge, Søren Hansen, Odder, Maren Hansdatter, Odder, Jens
Mortensen i Gosmer på Hustrus vegne, Seier Pedersen, Smerup, Juel
Pedersen og Maren Pedersdatter i Gosmer, Tøger Jensen og Frands
Jensen i Søby, Raphael Hansen, Ørting, Anne Hansdatter, Gylling,
Maren Andersdatter, Amstrup, afgangne Michel Christensens Enke eller
Børn i Olstrup og afgangne Anders Pedersen i Olstrup hans arvinger.
Hvilke efterskrevne er dem som for ham er angivet som Søren
Pedersens Frænder og pårørende. 3 Februar 1738.
Påtegnet: 6
Februar 1738 af Michel Madsen og Jørgen Nielsen om forkyndelsen.
377
Fra C Hartmann, Randlev Præstegård. Det må ikke tages til ugunst at
han giver sig den ære, at opvarte Amtmanden med sin skrivelse, om
han ellers må gøre en ydmyg forespørgelse i en lidt tvivlsom sag,
hvor han ikke for sig selv tør vove noget, uden at indhente sig
denne høje decision. Fortsætter at her er en person Jens Knudsen som
nylig har været Foged på Dybvad i Thøger Lassens tjeneste, men nu
har taget en Gård i fæste under Conferentce Råd Rathlou, hvilket
hans Fæstebrev udviser som her fremstilles til højere eftersyn.
Samme person skal inden få dage ægtevies til Degnens Datter her i
Randlev. Nu siger forordningen at Fogeder til deres Bryllup skal
betale Consumtion og pålægges en anselig pengestraf for Præsten,
såfremt der ikke fremlægges bevis for betalingen inden Copulationen,
hvorimod han formener sig at være fri for dette, fordi han nu er
Fæstebonde, hvorimod Præsten som skal forrette Copulationen, er i
tvivl om, hvorvidt han skal anses som en der skal betale, og derfor
beder om Amtmandens mening om dette. 21 November 1738.
378
Fra J Harlevius, Harlev [Sognepræsten]. Selv om han efter sit
indgivne Mandtal for sidste Januar Termins Consumption og
Familieskat, har betalt til Mons Hendrich Ammitzbøll af de Folk han
havde i sin Husholdning, må han dog klage til Amtmanden over, at
denne i disse tider 2 gange har ladet ham pante for 3 personer,
nemlig 1 Datter 4 mk, en Avlskarl 8 sk og en Capellan 4 mk, uanset
forordningen kun befaler at give udi her Termin af 1 Capellan 2 mk,
ligesom han på flere måder kan bevise at bemte 3 personer ikke ved
den tid var i hans Husholdning. Indflyr derfor sagen til Amtmandens
videre afgørelse. [Se næste]. 9 Juli 1738.
379
Fra Niels Nielsen Leth, m fl, Skibby. [Se forrige]. I anledning af
at Provsten deres Sognepræst Hr Jens Harlev, har berettet for dem,
at han i disse dage, 2 gange er pantet for Consumption og
Familieskat for Januar Termin af en Datter 4 mk en Avlskarl 2 mk og
en Capellan 4 mk, har han bedt om deres attest, om hvorvidt disse
personer på nævnte tid var i hans Familie og Husholdning. Det er dem
vitterligt at disse 3 personer ikke var hos ham i sidst afvigte
Vinter, den Avlskarl han havde forleden Sommer var fra Frijsenborg
Godt, og til Michaelis tid blev han indkaldt på Stavn og Sted
hvorfra han var kommet, og da Avlen var liden forleden år, havde han
om Vinteren ikke Avlskarl fornøden. Hjemme havde han kun en Datter,
som var af den alder at Consumption ikke skulle svares, hvad
Capellanen angår, da er han stendig hjemme hos sin Fader i Borum,
hvor han har sin spise og ophold.
Sign: Niels Nielsen Leth, Niels Pedersen, Christen Pedersen og
Daniel Pedersen.
5 Juli
1738.
380
Fra J Bornemann,
Sal Rosenørns, Åkær. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå hun
svarer, et de sidstleden 24 August afbrændet 2 halve Gårde i Ørting
By, som efter ligning består af 5 tdr 4 skp 2 2/7 alb? Hartkorn, var
førhen beboet af Niels Jensen, den ene halvgårds beboer er Jens
Seds? Fader og matr under no 4 for Hartkorn 5 tdr 5 skp 1 fc 2 alb,
til han ikke længere alene kunne forestå denne, hvorefter den blev
separeret og gjort i 2 fulde Gårde som den nu er, hvorefter den
består af det Hartkorn som Tingsvidnet angiver. 21 Oktober? 1738.
381
Fra T Reenberg, Ristrup. [Beskadiget]. En fortrædelig hændelse er
vederfaret en stakkels Enke på hans Gods, idet et Menneske fra
Ryttergodset, som afvigte 31 Oktober har taget en hende tilhørende
Stud på Marken, som han derefter ville sælge ved Clausholm, hvor han
blev røbet og anholdt, og Enken derefter har fået Studen tilbage. Nu
har Forvalteren taget sig dette noget heftigt an, at man ikke kan
forbigå at gerningsmanden jo bør lide straf, hvorefter Reenberg i
Enkens navn, har ladet fremstille en memorial, som måtte være
Amtmanden rekommanderet, så han selv forskånes for at lade denne
forfølgelse påtale, såsom det Gud ske lov i de tilfælde er den
første og håber og det bliver den sidste. 10 November 1738.
382
Fra Rantzau, Cane - til Woyda. Henviser til modtagne der, hvad han
mindst havde ventet, på ny drejede sig om Odder Broes sag, således
han skulle tilholde Snerrild og Balles beboere om at yde deres andel
til Broens reparation. Nævner at han for lang tid siden har tilbudt
Major Sehested at betale den andel der kunne tilfalde disse steder,
men da han ville betale disse, sagde Sehested, at han gerne ville at
Rantzau beholdt pengene, indtil der var faldet Dom i sagen ved Hads
Herredsting, hvorved man kunne se sagens udfald, hvorefter Rantzau
har ladet sagen henstå som en ting der kunne afgøres mellem dem.
Drejer sig om Kirkebroen. [Se følgende]. 8 August 1738.
383
Fra Rantzau, Cane - til Woyda. [Se forrige]. Takker for modtagne af
27 Januar, og fortsætter, angående Odder Bymænds besvaring over
Snerrild og Balles Beboere, at de nu mere end tilforn skulle vægre
sig ved at holde den i Odder såkaldte Kirkebro ved lige, jvnf deres
henvendelse til Woyda. Rantzau tager dem derimod i forsvar, idet han
nævner at henvendelsen fra Odder Mændene er ganske ubillig og imod
al sandhed, helst at Snerrild og Balle Mænd så længe nogen kan
huske, aldrig har contribueret det ringeste til bemte Broes
anskaffelse, meget mindre til den reparation. Sandt er det at Odder
Mændene altid har indbildt sig nogen pretention på Snerrild og Balle
Mænd, formedelst de bruger Broen til af magelighed når de skal til
Kirke, men hvis Odder Mændene ikke vil tillade dette, kan de gerne
undvære samme Bro. Mener ikke man skal molesteres så meget om denne
sag, som i sig selv er en bagatel. [Se næste]. 29 Januar 1738.
384
Fra Jens Jensen, egen hand, R N Rasmus Nielsen, R Jørgensen, på min
Faders vegne som ej kan se af alderdom, underskriver Jeg N I S,
Snerrild. Imod at Odder Bymænd har formået nogle at bevidne deres
formente pretention på Snerrild og Balle Bymænd, at de skal give
deres andel til reparationen af Kirkebroen, har vi efter Snerrild og
Balle Mænds begæring, nemlig Jens Kjeldsen, Rasmus Nielsen og Rasmus
Jørgensen, alle af Snerrild og Niels Jensen af Balle, hermed villet
fremkomme med vores sandfærdige attest, at hverken vi, medens vi
besad vore Gårde, eller nogen så længe vi kan mindes har givet det
ringeste til bemeldte Kirkebros anskaffelse eller vedligeholdelse,
det kan ikke nægtes at Folkene fra disse steder, har deres passage
over Broen når de skal til Kirke, men hvis Odder Mænd ikke vil
tillade dette, kan det gerne undværes. 29 Januar 1738.
385
Fra Hans Jensen, Rodstenseje. Henviser til Woydas skrivelse til
Major Sehested af 15 Februar, angående Odder Kirkebro, hvorefter han
henviser til det erhvervede Tingsvidne, hvorefter de fremkomne
attester har været fremsendt til Woyda. Fremhæver at det er ubilligt
af Beboerne i Snerrild og Balle, som selv vidner at de har haft
deres fart over Broen, og ikke vil eller kan undvære samme, selv om
de tidligere har påstået dette, alligevel vil de ikke tage del i
omkostningerne ved dennes vedligeholdelse. Sender hilsen fra sit
Herskab. 19 April 1738.
386
Fra Friderich Holmer, Odder. Det har været meget brugeligt her i
Hads Herred at de efterlevende har ladet deres døde begrave og
henlægge i Egekister, men som det har behaget hans Kongelige Majts,
ved allernådigste forordning af 13 September 1737, der grunder sig
på forordningen af 7 November 1682, at forbyde begravelse i
Egekister. Som det kan være ventelig, formedelst den hidtil brugte
måde, at en del understår sig i stadig at anvende sådanne og lade
dem overstryge med sort farve, hvilket er så højt stridig mod
Kongelig allernådigste befaling, hvorom han vel efter sig pligt bør
have indseende. Men som han er udvidende om når nogen bliver
begravet, og derfor ikke kan forhindre et misbrug, hvilket han ikke
vil undlade at gøre opmærksom på, spørger derfor om der ikke kunne
udfindes et middel til at forekomme dette, således at de som
anmelder en begravelse, også burde anmelde dette til ham, hvilket
forslag er til Woydas eget gode behag. 14 August 1738.
387
Fra Friderich Holmer, Odder. [Se tidligere] Henviser til modtagelsen
af Woydas skrivelse af 10 hujus, hvori er angivet Søren Rytters
Frænder, og hvad de er ansat for at skulle give til han
underholdning, nemlig 1 rdr 2 mk månedlig, hvilke penge det pålægges
Holmer at indcassere, og deraf ugentlig udbetale 2 mk til Søren
Rytters Kone. Han kan ikke undlade at henvise til, at det er Woyda
bekendt hvad umage, rejser og besværligheder han har haft i den
affære med Søren Rytter, men skal han nu rejse rundt i hele Herredet
og på Alrøe for at indkræve 1 - 2 - 4 - 6 sk eller mere på hvert
sted, det er for ham ganske umuligt, og ingen kan han befale til at
gøre dette, hvorfor han underdanigst håber at blive fri for denne
commission, og en af Søren Rytters Frænder i stedet blive pålagt
dette. Hvad alt andet der angår hans Kongl Majts høje tjeneste, skal
han efter allerunderdanigste pligt efterkomme. 17 Februar 1738.
388
Fra Friderich Holmer, Åkær. Henviser til vedlagte forretning, hvoraf
Woyda vil fornemme, et dødsfald af en Kvinde, samt omstændighederne
ved samme, men da den døde ikke kan oppebie tiden til Mandag som er
den ordinære Retsdag, inden hun må bestædiges til Jorden, vil han
fornemme om Woyda ikke vil resolvere at hun må begraves uden videre
lovmål, eller han ved en ekstra ret, i denne Uge, ved endelig Dom,
må lade den døde befordre i Jorden. 28 April 1738.
389
Fra Friderich Holmer, Odder - til Woyda. Af indlagte to memorialer
kan nådigst fornemmes den ubillige omgang som Tingskriverne bruger
mod ham, hvorfor han beder om, at Woyda vil finde en belejlig dag og
tid, til nærmere at examinere Tingets beskaffenhed, hvor Knud
Engelbretsen, Niels Wissing og han selv da beordres til at møde,
hvor han nærmere skal redegøre for denne affære. Rekommanderer sig
fremdeles udi i deres Welbårenheds sædvanlige godhed. 8 Januar
1738.
390
Fra Peder Olesen Borum, Lyngbygård. Som Lyngbygårds Ejer hat
påkastet ham en vidt udseende proces, og han ikke selv forstår at
forsvare sig, men har fast formodning om at være uskyldig, beder han
om at der må beordres en Mand som kan påtage sig hans sag, hvortil
han foreslår Peder Sørensen af Sjelle Skovgård. 25 Marts 1737.
391
Fra Niels Mortensen, Lille Nor i Ning Herred. Skriver sig som en
fattig Mand, boende i Lille Noer i Ning Herred, som er tjener til
Domkirken i Århus, der understår sig i at andrage, hvorledes det har
behaget Jacob Dreier? som Kirkens Bønders Husbonde at lade hans
yngste Søn, som han nu i sin Alderdom med en svag Hustru, skulle
have nogen hjælp af, præsentere i Horsens for Welædle og Welbyrdige
Capitain Langeland, og siden for den høje Session i Århus,
endroullere til Hans Kongl Majts tjeneste for Landsoldat, men på
begge steder blev han casseret, hvorimod Signr Rasmus Randlev til
Schering Moegård [Rasmus Randlev, Skæring Munkegård] har fundet for
godt at give en karl, som er antagen, imod at få hans Søn i al sin
levetid, og derefter straks indfinde sig på Randlevs Gods, hvilket
bytte er til denne fattige Mands største ruin, hvis Sønnen skal
tages fra ham. Beder om at Holck vil anse hans store nød og
anliggende, og hjælpe ham til at beholde Sønnen på Domkirkens Gods
indtil han ved år og vækst kan blive tjenlig til Soldat, så kan han
dog tjene og hjælpe sine gamle forældre. Men skulle han tages fra
dem, må han og den svage Hustru tage Betelstaven. 13 Oktober 1738.
392
Fra Sal Hans C Stürup B D E Bielche, Kærbygård. Som det har behaget
den gode Gud i dag ved 4 slet om Morgenen, fra det Jordiske til sin
Himmelske glade, ved en salig død at bortkalde min gode, nu salige
Mand Oberst Lieutenant Hans Christian Stürup, vil hun til stedet Øvrighed ydmygest tilmelde dette. Som hendes
Sal Mand ingen livsarvinger efterlod sig og der mellem dem er
oprettet Testamente, mener hun ikke det skulle gøres fornøden med
forsegling af Boet eller andet til hendes omkostninger. [Se næste].
1 April 1738.
393
Fra Christian den Sjette, Konge til Danmark og Norge etc. [Kopi att
af B D Bielche - se forrige - 5 sider]. Giøre alle vitterligt at
eftersom hos Os allerunderdanigst er blevet ansøgt og begæres vores
allernådigste Confirmation på efterfølgende forskrivelse, lydendes
ord efter andet således. Drejer sig om ansøgning fra Hans Christian
Stürup, Oberst Leiutenant ved det Nordre Jydske National Regiment til fods
og Beate Dorothea Bielche fra Kærbygård, da de ikke kan vide om de
af hans velsignelse nogen livsarvinger kan have at forvente, og
derfor ønsker oprettet et Testamente. Som vitterlighed underskriver
Justitsråd Peder Marsvin til Trudsholm, Ulrich Friderich Storm,
Oberst ved det Nord Jydske National Regiment. 19 August 1735.
394
Fra B Kragh?, København. Kongen har den 10 hujus befalet ham, som
Actor at indstævne til Højesteret, en commissions forretning afsagt
den 22 Oktober sidstleden, som tilfinder Delinqventen Peder Hansen
af Lild fulden [Lille Fulden] af miste sit liv, for et på Elias Helm
begået drab, som er fundet på Marselisborg Mark i 1735. Men da han
ikke kan udtage stævning før han får acten og dommen, , bedes om at
dette må blive fremsendt til Danske Cancelli. 14 Januar 1738.
395
Fra J Mørch, Holme. Henviser til modtagne skrivelse af 14 hujus,
angående forklaring om hvad der til Delinqvendinden Karen Jensdatter
af Gaboe?, af hans distrikt er betalt, hvorefter han fortsætter, at
der fra Constantinsborg, Lyngbygård, Kærbygård er betalt de ansatte
penge, såvel som også af Justitsråd Reenbergs, Commerceråd Olsens,
Jacob Rosborg, Sr Jens Andersen Møller og Krigsråd Langballe der alt
er Strøgods, samt også af alle Præstegårdene i Hasle og Lisbjerg
Herreder, hvilket alt udgør 30 rdr 4 mk 6 sk som han har modtaget 2
Oktober 1737. Hvad Marselisborg angår har Rådmand og Forvalter Stæhr
ladet dette indcassere fra det øvrige Gods. 15 November 1738.
396
Fra Stæhr, Århus. Den 12 Oktober 1736 har Kongen befalet Gehejmeråd
og Intendant over ?? Greve af Danneschiold Samsøe, som eftermålsmand
at lade påtale en sag, betræffende drabet på Elias Helm, siden den
dræbte blev fundet på Marselisborg Grund med videre. Sagen er
derefter på dennes vegne, af Stæhr, som Forvalter den 4 Januar 1737
udført for en Commission, hvor en del Bønder som havde været med i
overfaldet er afhørt som skyldige og medskyldige i drabet. Peder
Hansen i Lildfulden [Lille Fulden - se senere bønskrift fra denne]
er derefter dømt til at miste sit liv, Niels Mogensen Gram, dømt
fredløs, Rasmus Jacobsen, Fulden Mølle at bøde fuld Mandbod mark,
Laurs Laursen, Søren Hansen og Laurs Laursen i den store Gård i
Fløjstrup, såvel som 2 Moesgårds Tærske Karle Anders Feldt og Søren
Hansen, at bøde hver for sig halv Mandebod, hvilken dom han den 6 og
11 December har ladet forkynde for begge de arresterede, Peder
Hansens fuldmægtig og Jacob Drejer etc. Nævner at acterne består af
7 Bøger papir. 21 Januar 1738.
397
Fra M Seckman?, København. Kongen har befalet dem at gennemse de
Danske og Norske Lovbøger, og bl a deri, på behørige steder, indføre
de Kongelige forordninger og rescripter, som siden Lovens
publication er udstedte. Beder derfor om oplysning om, hvorvidt der
i Stiftet findes sådanne, justitsen vedkommende og som er befalede
at bruges i rettergang ved afsigelse af domme etc. 19 November
1737.
398
Fra Oertz, Koldinghus. En her for Tyveri arresteret og actioneret
Bondekarl Christen Jensen, har ved Birketinget den 6 hujus bekendt,
at det hos ham fundne Pas, som han har betjent sig med, for at
bringe Folk i tanker om hans skikkelige forhold, er falsk, skrevet
af en Skoleholder i Århus Stift, jvnf vedlagte udtog af
Tingprotokollen, nævner videre at Passet også vedlægges, således der
kan ske en afstraffelse af vedkommende Skoleholder, når dette er
sket, bedes samme returneret. [Se næste]. 17 Maj 1738.
399
Fra C Såby?, Kongelig Majtts Birkeskriver, Koldinghus Birk, Nygård.
[Se forrige]. Udskrift af Tingprotokollen, ang sagen mod den på
Kolding Slot arresterede Tyv Christen Sørensen, for så vidt hans
bekendelse om hans havende falske Pas. Punkt 7, hvem der har skrevet
og forseglet Passet, om han kender den Præst der har tegnet
Skudsmålet derpå, under navnet Adam Levin med undertrykte Signeter,
hvortil han svarede at en Lam Skoleholder i Års [Århus] By som
undertiden kaldes den Lamme undertiden den Tyske Skoleholder, boende
på den liden Toft i bemeldte By har skrevet det fremlagte originale
Pas, ligeledes også Skudsmålet og underskrevet med begge navne samt
påtrykt Signeterne, det ene havde han selv og det andet lånte hans
Kone hos en i Byen, hvilken Kone også købte det stemplede Papir som
Christen Sørensen betalte. Christen Sørensen kender ikke deres
navne, men det er den Skoleholder der for nogle år siden var
arresteret, fordi han ikke ville tage Natmandens Børn i Skole.
Derefter under flere punkter videre afhøring, bl a at han blev
nægtet Pas af Madame Wissing, hvorefter han gik til nævnte
Skoleholder, også om ophold i Holsten. 11 Maj 1738.
400
Fra Peder Hansen, her i Arresten [i Århus - 4 sider - se tidligere
om drabet på Marselisborg Mark]. Bønskrift fra Peder Hansen i Århus
Arrest, som er dømt til at miste livet for [drabet på] den salige
afdøde Vagtmester, han ved mellem sig selv og Gud i Himlen at han er
uskyldig i hans død, så det er hans bøn til den Højtærede
Stiftamtmand her i Århus, at han vil hjælpe ham om han kan og det
for Guds skyld, ellers må han miste sit liv uskyldig, hvilken han
synes er stor synd, nu har Gud givet ham tanker om at Amtmanden kan
hjælpe ham om han vil skrive til København, eller han vil give ham
tilladelse til at komme for Kongen selv, og han ydmyges i Guds navn
under Kongen og Øvrighedens, som har sagen i Hænderne, han ved vel
at han har fortjent straf efter Guds og Kongens lov, men straffen er
for hård, efter det han har gjort, han har bekendt sandheden om det
han har gjort, men de andre har vidnet meget falsk på ham, som de
nok har gjort for selv at blive fri etc. Slutter at hvis
Stiftamtmanden ikke er hjemme, beder han om svar fra Fuldmægtigen,
om han må komme for Kongen eller at han vil sætte sagen og skrive
til denne. Ingen dato 1738?.
401
Fra Nicolai Hass, Tranebjerg på Samsø. Han har for lang tid siden
taget sig den frihed, at indsende en skrivelse til Stiftamtmanden, i
anledning af dennes og Biskoppens til ham udstedte ordre, angående
den prisværdige anstalt Arvekongen har behaget at gøre om Skolernes
indrettelse her på Samsø som ellers i Danmark, men da der just på
samme tid indfaldt dette, at deres Provst kunne tiltræde Provstiets
forretninger, har han overdraget denne sag til ham. Sender videre
sin hilsen. 1 Januar 1738.
402
Fra Jarlsberg, Wedelsgård. [Norge]. Da der behøves 50 Pock? Drenge
10 - 12 år gamle til det Jarlbergske Bjergværk, bedes dette
bekendtgjort, ifald der skulle være nogle lysthavende fattige
Drenge, som her ved Værket ville søge deres lykke. Derefter under
flere punkter, beskrivelse af forholdene eksempel:
1) De arbejder
altid under Tag og om Vinteren i et varmt Hus, arbejdet er ikke
tungt, siden de med en bekvem håndkraft omrører den Puckede
Schotzgrund og således renvasker deres Schlieg?.
2) De bekommer
fri Hus, Senge efter Landets brug, fri Skole, fri Feldskjær og
Medicamenter, fri Vask, og deres renlighed bliver besørget ved en
Kvinde, som til ethvert Pock-Værk er ordineret.
3) De får daglig
3 Måltider nemlig, Søndags Middag og Aften Kohl [Kål] og Kød. Mandag
til Frokost varmt Øl og Brød med Sild til. Middag og Aften Mælkemad.
Tirsdag Morgen ligeså Middag Ålesuppe og Aften Mælkemad. Onsdag i
lige måde, Middag og Aften Mælkemad. Torsdag Morgen varmt Øl og Brød
med Sild. Middag og Aften ærter og Flæsk. Fredag ligeså. Middag og
Aften Mælkemad. Løverdag Frokost Smør og Brød, Middag Øl og Brød med
Sild. Aften Stockfisk.
4) Bekommer de
første år 1 par nye og de gamle Sko forsålede. En Vest, Bukser, Lue
alle andet År, samt aparte en Berg? klædning. Den Dreng som bliver
tjenlig til vasker eller Bichetræcker? nyder her foruden ugentlig 2
sk som vorder oppebåren til spare penge, hvor ud af de til aparte
fornødenhed dennem vorder godtgjort. De der tjene til schlemere
nyder 4 sk ugentlig, på foreskrevne måde. I lige måde de der tjener
til Ober schlemmere eller Pocker nyder ugentlig 8 sk. Nat pockere
nyder 16 sk tillæg om Ugen, derfor han selv holder Lys. De der nu
for berørte Classer har igennem gået avancerer derefter til gruber
Jung og bekommer ugentlig 48 sk men ej Kost og Klæder.
Når de ere
Bergfolck har de for 12 timers schift. 16 sk ligeledes nyder ingen
Kost eller Klæder. Så bliver de sat udi fortinge?, nemlig Ort,
Strothes? og gesunck o s v og da kan deres løn udbringes til 16 rdr
månedlig. Ifald de for skade eller alderdom vorder aflagt bliver der
sørget for dem og deres efterladte. Og således enhver kan vide hvor
længe han arbejder dagligt, er det fastsat således at der i Januar -
Februar - November og December fra kl 7 Morgen til kl 6 Aften. I
April og September fra kl 5 1/2 til 6 1/2, i Maj og August fra 4 1/2
Morgen til t 1/2 Aften og i Juni fra kl 4 Morgen til kl 8 om
Aftenen. 28 Maj 1738.
Bilag: Dateret 28
Maj fra samme - på Fransk.
403
Fra F Ortz, Koldinghus. Drejer sig om en for Tyveri arresteret og
ved Tinget Dømt for samme, Christen Sørensen der er født under
Madame Wissings Gods i Assendrup, Nølev Sogn, der beskrives som tyk
og fed undersætsig, bred Skuldret Karl, rund og fed af Ansigt og
lidt Koparret, kort gult Hår, hvis klædedragt var en sort Hat,
mørkegrå klædes Vest med Tinknapper, lærreds Bukser og grå tykke
Strømper samt nye Sko. Samme er næstafvigte Mandag den 6 Oktober om
aftenen undveget fra Arresten. Mener at han er taget til sin
Fødestavn, hvorefter han, såfremt han antræffes, bedes anholdt. 9
Oktober 1738.
Bilag: Dateret 3
November fra O Løcke, Århus, hvori henvises til ovenstående
efterlysning, med pålæg om straks at anholde og anmelde hvis
efterlyste træffes.
404
Fra C Rohdenborg, Horsens. Da han endnu ikke, på en mindelig måde
har kunnet få indsamlet og betalt Juli Termin Familie og Folkeskat
fra Stjernholms og Havreballegårds Amter, fremsendes hermed en
restanceliste, samt en ekstrakt af Sognepræsternes Mandtalslister,
med underdanig anmodning om, at Stiftamtmanden vil sørge for
inddrivelsen ved Militarisk Execution. [Se næste]. 4 December 1738.
405
Fra Jacob Jacobsen Hass, Elsted. [Se forrige]. Skriver sig som en
fattig gammel Krigsmand der har stået under Militsen i 26 år, og
efter denne lange og tro tjeneste har bekommet sin afsked, og 2 af
dem herhos følger, således det kan ses, at det er sandheden han
farer med. Da han er nu ikke længere dygtig til Hans Majets
tjeneste, formedelst han har fået en stor skade i Krigen idet 14
Kugler er gået ham gennem livet, som øjensynlig kan ses, har han
nedsat sig i en Landsby kaldet Elsted som en Mils vej fra Århus,
hvor nu Præsten Hr Niels Trellund i Skødstrup har anført ham i
Mandtallene til Familie og Folkeskatten, hvilket han aldrig før har
betalt, thi af Excellens Fuldmægtig nu hos Gud Sal Christian Foss
har forskånet ham. Beder derfor om, at han fortsat må blive fritaget
for svarelse af denne skat. 15 Januar 1738.
Påtegnet 15
Januar af Holck, og 21 Januar af Trellund, af sidste fremgår at
Jacob Hass er Trolovet til en Kvinde i Elsted Anne Pedersdatter, og
har taget sin Corpulations seddel hos Rohdenborg som en Remsnider og
Daglejer hvorfor han er indført i Mandtallet som en Sadelmager der
kun arbejdet lidet, såsom han er gammel, og Præsten ikke for hans
udelukkelse skulle være ansvarlig og tiltales.
406
Fra Jens Pedersen, Kolt. Skriver sig som en fattig afdanket Soldat,
og beder om et par ord til Herskabet på Stadsgård om, at han må
blive fritaget for Familieskatten som er 4 1/2 mark, eftersom han er
et Vanfør Menneske som intet kan fortjene hverken til sig selv eller
langt mindre til en fattig Hustru og Barn, på grund af sin svaghed
som continuerer mere og mere, så han er et miserabelt Menneske der
bor i en Husende i Kolt ved siden af en Mands Bagerovn. 8 Januar
1738.
3 bilag:
1) Dateret 11
Januar fra Gertsen, angående ovennævnte besværing fra Jens Pedersen
i Kolt.
2) Dateret 10
Juni 1736 fra Rohdenborg, Horsens kvittering, hvoraf fremgår at
indersterne Jens Pedersen og Hustru samt Maren Andersdatter i
Stavtrup har betalt Januar Termins Familieskat 1736 efter moderation
med 2 mark, hvorfor kvitteres.
3) Bilag uden
dato og meget uklart, hvorpå nævnes forskellige navne og manglende
betaling af Skat, nævner bl a Ask By.
407
Fra J Rohdenborg, Horsens. [Se tidligere]. Extract af
Sognepræsternes Mandtalslister i Havreballegård Amt for Juli Termin
for så vidt angår restancer. Skema med angivelse af Proprietairernes
navne - stederne og Beboernes navne - og for hvem der skal betales.
Kolt Sogn,
Ormslev under Provsten i Frue Kirke, Christen Nielsen for en Pige
Karen.
Beder: Under
Vilhelmsborg Ole Eskildsen tjener, Oluf Andersen.
Seldrup: Jens
Jensen tjener, Jens Høeg.
Fulden: Jens
Michelsen tjener, Poul Rasmussen. Søren Jensen, tjener, Niels
Nielsen. Mogens Jensen, Søren Pedersen. Hos Hyrden til Huse, Peder
Pedersen, behøver moderation. Under Biskop Hygum, Hans Pedersen, 2
tjenestefolk Christen og Anne.
Ajstrup under
Vilhelmsborg, Laurs Andersen, en pige Anne Rasmusdatter.
Store Nor under
Vilhelmsborg, Søren Jensen, en karl Rasmus Knudsen. Pedholt: Mogens
Pedersen, en karl Rasmus Nielsen. Malling: Rasmus Pedersen en karl
Rasmus Kieldsen. Tranbjerg, Slet: Jens Thomasen, en dreng Rasmus
Nielsen.
Skåde under
Marselisborg: Rasmus Hansen, en dreng Søren Pedersen.
Tunø Land: Søren
Sørensen, 2 Sønner. Oluf Michelsen, 1 Søn. Hans Jensen, 1 Søn. Vejr
Møllen, Hans og en pige.
Hasle Herred:
Brabrand, under
Præsten: Jens Jensen Haldum til Huse, en Vævepige Maren
Sørensdatter. Truge under Marselisborg: Frands Christensen til Huse,
en Inderste Anne Jensdatter. Kasted - Kærbygård: Sal Obrist
Lieutenant Stürups Frue, en tjeneste pige.
Tilst under
Lyngbygård: Laurs Andersen, en Karl Laurids, en aftakket Soldat
Laurids, en Datter Mette, en inderste Maren, en karl Peder Fynboe,
en inderste Anne Jensdatter.
Tilst under
Marselisborg: Søren Jørgensen, en karl Peder Fynboe. Jens Eriksen,
en inderste Anne Jensdatter.
Brendstrup under
Sr Jens Olufsen: Jens Lassen, 2 karle Rasmus og Niels, en pige
Maren.
Gjeding under
Reenberg: Anders Jensen har til Huse, Peder Skræder og Hustru.
Vejlby under Jens
Andersen Møller?, opholder sig, Oluf Pagter som haver Krohold.
Hasle under
Lyngbygård: Rasmus Pedersen, indsidder navnlig Johanne.
Hasle under
Toxverd: Maren Poulsdatter opholder sig der i Byen ved Øl og
Brændevins sælgning og behøver moderation i hendes afgift. Rasmus
Brixsen, en inderste Karen. Præsteenken Madame Munch, til huse hos
sig hendes datter.
Lisbjerg under
Ristrup: Søren Biering som bruger Øl og Brændevins salg.
Lisbjerg under
Marselisborg: Mogens Piiber, en pige Anne en inderste Maren.
Spørring under
Poul Sørensen, Spørring: Jens Thomasen, en inderste kvinde Karen
Thomasdatter. Dennis Rasmussen Smed, en søn Rasmus. Peder
Christensen, en datter Maren.
Trige under
Ristrup: Peder Brandenborg, en karl Laurs Andersen, to indsiddere
som måtte modereres til halvt.
Zeuthen [Søften],
under Ristrup: Niels Jensen, en pige Anne.
Bekræfter at
dette er rigtig kopi af Sognepræsternes Mandtalslister.
30 November 1738.
408
Fra J Rohdenborg, Horsens. [Se tidligere]. Extract af
Sognepræsternes Mandtalslister, for så vidt angående Juli termins
Familie og Folkeskats restancer i Stjernholms Amt.
Derefter som
forrige, angivelse af hvem der ejer stederne, stedet og beboernes
navne, og af hvem der skal betale, på samme måde som forrige. 30
November 1738.
409
Fra Stæhr, Århus. [Se tidligere]. Tiden og stedet til de 2
Delinqventers henrettelse, som for det begåede Mord på Elias Helms,
skal miste deres Liv og begge på Stejle, er udset og berammet til
førstkommende Torsdag den 11 September, hvor det skal ske på
Marselisborg Mark. Men da den ene af dem, Peder Hansen, sorterede
under Ning Herred, og der af Fuldmægtigen ved Vilhelmsborg
foregives, at så meget Mandskab som der behøves, ikke kan klares af
Baroniet, hvorfor han i største underdanighed, beder Stiftamtmanden,
som Amtmanden over Ning Herred, om at befale Herredsfogederne der,
at anskaffe 60 til 80 personer fra Herredets Proprietairer og
Strøgods til at møde ved Moesgård førstkommende Torsdag Morgen ved
Dagens anbrækkende, så og at samme måtte tillægges ordre til at møde
ved Auctions stedet for at befordre Justitiens fremgang etc. 8
September 1738.
410
Fra Friderich Holmer, Odder. Han har under gårds dato modtaget en
skrivelse fra Ridefogeden på Vilhelmsborg, Mons Anders Jensen,
hvorudi meldes at stejlen er afhuggen og Kroppen borte af
Delinqventen Peder Hansen som sidst afvigte 11 September blev
henrettet, hvilket han efter sin pligt ikke har kunnet efterlade at
tilkendegive for Stiftamtmanden. 16 September 1738.
411
Fra Friderich Holmer, Odder. Henviser til modtagne indberetning af
22 hujus fra Ridefoged Anders Jensen på Vilhelmsborg, angående at
både Stejlen og Kroppen af Niels Gram, der sidste 11 September blev
henrettet på Moesgård Mark, som om Natten imellem den 17 og 18
næstefter er borttaget, hvilket han ikke har villet undlade at
tilkendegive for Stiftamtmanden. 23 September 1738.
Omslag: Angående Helligbrøde for hele Stiftet.
412
Fra Peter Panck, Århus Amtstue. Henviser til forordningen af 12
Marts 1735 om Sabattens og andre Hellige Dages tilbørlig
Helligholdelse, hvor om han hos Provsterne og samtlige Sognepræster
i de elleve Herreder de findes i Caløe og Stjernholms Amter, under
31 December 1737 har rekvireret deres sandfærdige og udførlige
attester over de Bøder der i den anledning i året kan være faldet.
Exp: No 7 Sønderhald Herred, Gjesing og Nørager Sogne 1 mk 12 sk o s
v, men ingen angivelse af navne eller hvorfor. 1 Marts 1738.
413
Fra Oldrup, sted ikke ang. Som forrige om bøder i forbindelse med
Helligdage, beløb i alt 5 rdr 16 sk, hvorom der under pkt 2 henvises
til den dom afsagt ved Skanderborg Birketing den 24 November, over
Rasmus Sørensen, Soldat i Grumstrup og Frands Rasmussen af Ustrup,
foruden anden straf er dømt til at bøde for Gudstjenestes
forsømmelsen, og andet forargeligt tredie Pinsedag, hver 8 sk. 25
April 1738?.
414
Fra Hans Justsen, Skanderborg. Henviser til 5te post i det aflagte
regnskab for Jordebogens indkomster i Skanderborg - Åkær Amter 1737,
beløbet er 5 mk og 12 sk, som hermed indsendes. 22 September 1738.
415
Fra N Hurtigkarl, Grønbæk. Fortegnelse over forfaldne
Helligdagsbrøder i Grønbæk og Svostrup Sogne. 1736: Den almindelige
Bededag, Anders Michelsen i Grønbæk, skovet 4 sk. Dom 5 post Trinit
Jacob i Kærsgård 8 sk. Eodemdie Peder Pedersen i Iller 4 sk. Dom 7
post Trinit Laurids Nielsen i Grønbæk 4 sk. Dom 1 advendt Gregers
skov i Rue? 8 sk. 1737: Dom 9 post Trinit Laurids Nielsen i Grønbæk
8 sk. Dom 11 post Trinit Niels Mejrsen? i Brårup skovet med 3 Vogne
12 sk. I alt 3 mk. 13 December 1737.
416
Fra Jacob Henrichsen, Mejlgård. Angivelse af betalt Helligdagsbøder.
Veggerslev Sogn Søren Nielsen, forseelse Dom 6 p Trinit 4 sk.
Glesborg Sogn, Hedegård By Oluf Rasmussen, forseelsen Dom 9 post
Trinit 4 sk. Ingen dato 1738?.
417
Fra F Thomasen, Scheel. Angivelse af betalte Helligsdagsbøder i
Veggerslev Sogn, af Bønder under Frue Grevinde af Scheel. Ole
Holgård, Peder Konge, Gundi Andersen, Jens Fogl, Erich Krag, Jens
Lassen, Peder Skarresø, Peder Balde, Michel Bilde, Jens Fausing,
Peder Bunde og Peder Baltzersen alle med 4 sk. 31 December 1737.
418
Fra Peder Panck, Århus - til Provst Nannestad, Hasle Herred.
Henviser til forordningen af 12 Marts 1735 om Sabathens og andre
Hellige Dages Helligholdelse, hvorefter udbedes en opgørelse over de
bøder der er betalt i anledning af samme. 31 December 1737.
Påtegnet af
Præsterne i Åby - Vejlby - Hasle og Skejby - Brabrand og Kasted -
Årslev og Tilst samt Lyngby Sogne, ingen steder er der fundet
skyldige.
419
Fra Peter Panck, Århus. Bilag som forrige, hvori henvises til
forordningen af 12 Marts 1737, udbedendes angivelse om faldne Bøder
i Ning Herred. 31 December 1737.
Påtegnet af
Præsterne, ingen er idømt Bøder.
420
Fra Peter Panck, Århus. Skema som forrige om Helligdagsbøder, til
Provsten i Vesterlisbjerg Herred. 31 December 1737.
Påtegnet af
Præsterne, ingen Bøder.
421
Fra Peter Panck, Århus. Skema som forrige og Helligdagsbøder, til
Provsten i Nim Herred. 31 December 1737.
Påtegnet af
Præsterne, ingen Bøder.
422
Fra Peter Panck, Århus. Som forrige om Helligdagsbøder til Provsten
i Bjerre Herred. 31 December 1737.
Påtegnet af
Præsterne ingen Bøder.
423
Fra Peter Panck,
Århus. Som forrige om Helligdagsbøder til Provsten i Hatting Herred.
31 December 1737.
Påtegnet af
Præsterne, ingen Bøder.
424
Fra Peter Panck, Århus. Som forrige om Helligdagsbøder til Provsten
i Sønder Hald Herred. 31 December 1737.
Påtegnet af
Præsterne, der er af Godsejerne idømt Bøder i Vivild og Nørager for
indkørsel af Korn på grund af ustadigt vejr.
425
Fra Peter Panck, Århus - 4 enslydende bilag. Som tidligere, angående
Helligdagsbøder, til Provsterne i Østerlisbjerg, Nørre Herred,
Sønder Herred og Mols Herred. 31 December 1737.
Påtegnet af
Præsterne, R Pedersen Storm i Mørke, skriver således, så vidt som
både Mørke og Hvilsager Menigheders beboere er i at søge Guds Hus og
helligholde Sabatten, så sandfærdig kan han give dem det skudsmål,
at ingen i begge Sogne udi afvigte År 1737 er fundet straffeldig i
at betale Helligdags Brøde, hvilket herved tilstås. Mørke 12 Januar
1738.
Omslag: Justits Cassen, Christianshavns Kirke og andre Bøder ang for
hele Stiftet.
426
Fra Christian Bager, Grenå. Han indsender i dag med Posten de bøder
som Hans Hansen Nagelsmed, her i Grenå ved Højesterets dom af 11
Juni 1738 blev pålagt at betale til Justitskassen, nemlig 41 rdr.
Nævner desuden 10 rdr til Vor Frelsers Kirke i København. Fremsender
ligeledes besværingen fra Christiana Barbara Winther, angående
hendes Datter her i Grenå søgende rang, påført sin erklæring 9 April
1739
427
Fra Holstein, Cancelliet. Henviser til indberetning fra Byfogeden i
Grenå, at Justitskassen efter et Skifte var tilfaldet 4 rdr, med
samtidig forespørgsel om, hvor han skulle aflevere pengene, hvilket
blev ham meddelt, skulle ske i nærmeste Amtstue, men endnu er dette
ikke sket, hvorfor Stiftamtmanden bedes tilholde ham, at få sagen i
orden. 31 Maj 1738.
428
Fra Bornemann og Benzon, Rentekammeret. Henviser til vedlagte
extract angående bøder til Justitskassen, som endnu ikke er betalte.
Niels Larsen Rømer i Århus 2 rdr, hvilket Stiftamtmanden må sørge
for bliver betalt til Amtstuen. 19 August 1738.
Bilag: Dateret 19
August 1738, om Niels Larsen Rømmers bøde der vedrører en sag med
Sognepræsten Otto Christian Lyme [Lime], dom ved Højesteret 10 Marts
1738.
429
Fra Th Mavors og
C Kragh, Horsens Byting. Jvnf forordningen ombøder til
Justitskassen, attesteres at sådanne ikke er faldet ved Bytinget. 8
Juli 1738.
430
Fra Bornemann og Benzon, Rentekammeret. Henviser til afsagte domme
ved Højesteret fra 1 Marts til ultimo Juni, hvorefter der skal
betales af følgende: Capitain Grabou 24 rdr, Borgmester Basballe 24
rdr og Hans Hansen Smed i Grenå 34 rdr, do 2 rdr. Jvnf vedlagte
extracter bedes pengene inddrevet hos vedkommende. 30 August 1738.
431
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til forordningen af 18 April
næstleden år, ang bøder til Justitskassen, hvorom bedes bemærket
Byskriveren Herman Poniches attest, at der ikke er faldet sådanne
ved Tinget, men efter en Højesterets dom mellem Sognepræsten Poul
Vinther og en Borger Hans Hansen Nagelsmed, skal sidste betale 41
rdr til nævnte kasse og 10 rdr til Christianshavns Kirke, hvorefter
man hos denne har foretaget udlæg og afholdt auction, men endnu er
ikke alle pengene indkommet, så snart dette sker skal de blive
erlagt i Amtstuen. [Se næste]. 21 Januar 1739.
Bilag: Kopi af
dom afsagt ved Højesteret den 11 Juni 1738 i en sag mellem Hans
Hansen og Sognepræsten Poul Winther, hvoraf fremgår at
Landstingsdommen bør stå ved magt, derefter angivelse af denne,
hvorefter Hans Hansen skal betale til Vor Frelsers Kirke 10 rdr til
Justitskassen det samme, desuden i omkostninger samt i kost og
tæring, betale har og Tolder Lysholt en for begge til Sognepræsten
Poul Vinther 100 rdr og til Byfoged Bager og Byskriver Hermann
Ponnich 30 rdr og for unødig trætte betaler Hans Hansen 24 rdr til
Justitskassen samt endnu 5 rdr til samme.
432
Fra Holst, Rentekammeret. Om samme sag hvoraf som tidligere fremgår,
at Hans Hansen Smed i Grenå skal betale 34 rdr til Justitskassen.
30 August 1738.
433
Fra Holst, Rentekammeret. Om samme sag, hvoraf fremgår at Hans
Hansen Smed i Grenå, efter Landstingsdom af 14 Februar 1737,
stadfæstet i Højesteret den 11 Juni 1738, hvorefter han skal betale
2 rdr til Justitskassen, i en sag mellem ham og Sognepræst Poul
Vinther. 30 August 1738.
434
Fra Holstein, Cancelliet. Henviser til skrivelse af 28 Januar over
hvad der skal betales til Justitskassen ved Århus Stifts Gejstlige
underretter fra 14 Juli 1737 til 14 Januar næstleden. Videre om, at
der fra nogle endnu ikke er indkommet det de skulle betale, nemlig
fra:
1) Mads Værn i
Århus efter Højesterets dom af 27 Juni 1736 24 rdr.
2) Hans
Rasmussen, Randers, do dom af 10 Juli 1736 5 rdr.
3) Anders
Sørensen, sammesteds efter do dom 10 Juli 1736 5 rdr.
4) Borgmester
Bredal, Rådmændene Christian Eggers og Henrich Bredal, hver 10 rdr.
Hvilke 30 rdr Magistraten i Randers efter do dom af 18 Juli 1736
skulle betale. Stiftamtmanden bedes sørge for beløbene bliver
betalte.
27 Februar 1738.
435
Fra C Bræmer, Randers. Henviser til kvittering angående betaling til
Justitskassen, hvorefter angives 1 rdr 1 mk 8 sk fra forrige
Capellan her i Randers Hr Johan Ernst Mavors skiftebrev. Den anden
af 21 December 1737 1 mk 8 sk af Hospitalspræsten her i Randers Hr
Joseph Brinkmans Sal Kones Skiftebrev, nemlig Skriver salær. 13
Januar 1738.
436
Fra Wartberg, Cancelliet. Henviser til modtagne angivelse fra Holck,
over indtægter til Justitskassen, udgørende i alt 3 rdr 30 sk,
hvilke er indbetalt på Amtstuen. 22 Februar 1738.
437
Fra Gertsen, Stiftamtmandens Fuldmægtig, Århus. Drejer sig om sagen
mellem Kammerassessor Jens Jørgen Bredahl med flere og Niels
Andersen, hvorefter Herredsfogeden Hans Vilsted, ved Højesteret den
27 Januar 1738 er dømt til betaling af 10 rdr til Vor Frelsers
Kirke. Kvittering for beløbets modtagelse. 21 Marts 1738.
438
Fra H Vilsted, Skade. Henviser til Højesterets dom af 27 Januar
næstafvigte, hvor han blev dømt til betaling af 10 rdr, hvilket
beløb hermed følger. 1 Maj 1738.
439
Fra J Valeur, Havn [København]. Drejer sig igen om Hans Smed i
Grenå, der er dømt til betaling af 10 rdr til Vor Frelsers Kirke,
hvilket bedes indfordret. Siden det er lang tid siden han har hørt
noget om Rosborgs og Vilsteds bøder, formoder han de ved første
lejlighed bliver indsendte. 26 Juli 1738.
440
Fra J Valeur, Havn [København]. Henviser til sin skrivelse af 26
Juli, og siden at Rosborgs bøde på 100 rdr i så lang tid har
henhvilet, da han dog skal være i stand til betale når det
forlanges, vil Stiftamtmanden behage at pålægge ham renter fra
dommens afsigelse til betalingen præsteres. 18 Oktober 1738.
441
Fra J Valeur, Havn [København]. Da det ikke vidstes i hvilket Herred
Herredsfoged Hans Vilsted var at finde, blev domsslutningen ikke
fremsendt, som nu her følger. 19 Marts 1738.
442
Fra J Valeur, Havn [København]. Drejer sig om Hans Rosborgs bøde på
100 rdr, som Stiftamtmanden på sædvanlig måde bedes inddrive. 22
Marts 1738.
443
Fra Benzon og Bornemann, Rentekammeret. Henviser til modtagne
skrivelse fra Stiftamtmand Güldencrone, hvoraf ses at han har
fremsendt 2 extracter til Stiftamtmanden, hvorefter Justitsråd
Testrup tilkommer at betale 30 rdr til Justitskassen jvnf
Højesterets dom, og Hans Rosborg til Frisholt 124 rdr, hvilke penge
Stiftamtmanden bedes sørge for indbetales. 9 September 1738.
Bilag: Dateret 30
Maj 1738 fra Varthberg, om ovennævnte sag, hvorefter Mathias
Thestrup i sagen mellem Hans Rosborg og Cancelliassessor Friis på
den anden side, ved Højesterets dom af 12 Marts 1738 skal betale 10
rdr til Justitskassen. Ligeledes ved dom af 4 April samme år, i
sagen mellem Peder Dorcheus og Frue Dorothea Gjedde til Dalsgård 10
rd. Nok ved dom af 28 Maj 1737 i en sag mellem Hospitalsforstander
Niels Nielsen og Mogens Pedersen 10 rd.
444
Fra C Güldencrone, Viborg. Henviser til modtagne skrivelse fra de
deputerede for Financerne, dateret 30 August, hvorved var vedlagt en
del extracter over Mulcter som en og anden her i Stiftet, ved
Højesteret er dømt til at betale. Blandt disse Landsdommer Tøger
Reenberg 10 rdr, og Christian Fischer, Vinderslevgård 28 rdr, men da
disse bor under Århus Stift fremsendes sagen. 8 September 1738.
445
Fra C Güldencrone, Viborg. Henviser til modtagne skrivelse fra de
Deputerede for Financerne, hvoraf fremgår at han skal lade indkræve
10 rdr hos Landsdommer Reenberg, Justitsråd Sehested, samt
Landsdommer Envold Heug [Høg], hvilket beløb de hver for sig, udi to
sager mellem Anne Nielsdatter og Provsten Mag Fridenreick?, samt
Assessor Lundeman, contra en Bonde navnlig Søren Sørensen, ved
Højesteret var idømte. Henviser til at de ikke alle bor under hans
Stift, hvorefter sagen for vedkommende fremsendes. 29 December 1738.
Bilag: Dateret 9
Januar 1739 fra T Reenberg, Ristrup, der i dag ved sit Bud har ladet
indbetale 20 rdr på Århus Amtstue, jvnf ovennævnte sag.
446
Fra Peder Låsbye m fl, Århus. Henviser til forordningen af 18 April
sidst, hvorefter fremsendes vedlagte original designation på en del
her ved denne Overret indkomne, siden ultimo December 1737 til 7
Juli 1738, på Panckes kvittering, beløb i alt 16 rdr 5 mk 11 sk. 12
Juli 1738.
447
Fra Peder Låsby m fl, Århus. Skriver at vedkommende ofte har været
påmindet om betalingen af det pådømte, attesteres. 9 Juni 1738.
448
Fra Peder Låsby m fl, Rådstuen. Angivelse hvad der ved denne Overret
er indkommer siden 31 December 1737. Derefter angivelse af navne og
beløb. 13 Januar Hans Nicholaj Mathisen, stævnings forsegling contra
Gert Raun 2 mk. 18 do Martinus Rask? do contra Madame Krysing 2 mk.
Af Aners Sørensen Tørrings og Hustrues Skifteforretning 27 ark a 6
sk 1 rdr 4 mk 2 sk. 20 do Doctor Neuhaus Stævnings forsegling contra
Borgmester Basballe 2 mk. 3 Februar Af Johan Henric Conis [Ponnich]
skifteforretning 11 ark a 6 sk mk 2 sk. 7 Marts Af Borgmester
Låsbyes opbuds Commissions act 272 ark a 4 sk 11 rdr 2 mk. 12 do
Anne Nielsdatter afgangne Peder Michelsens skifteforretning 7 1/2
ark a 6 sk - 2 mk 13 sk. 18 do Maren Sal Hans Sønnichsens skifte
forretning 3 1/2 ark a 6 sk - 1 mk 5 sk. 10 Maj Jørgen Post Bådsmand
efter denne Byes Underrets dom den 7 April 1736 afsagt - 2 mk. 9
Juni Johan Rudeman Organist skifteforretning 3 ark a 6 sk 1 mk 2 sk.
9 Juni Christopher Lime Bagers skifteforretning 11 1/2 ark a 6 sk 4
mk 5 sk. Oluf Jensen Nords do 3 ark - 1 mk 2 sk. 30 Juni Peder
Christensen Kræmmers skifteforretning 2 ark - 12 sk. Kvitteret af
Peder Panck for 16 rdr 5 mk 11 sk. 7 Juli 1738.
449
Fra Peder Låsby m fl, Århus Rådstue. Henviser til designation af
Over og Underrets Protokollen, jvnf rescript af 24 Maj 1736,
angående Mulcter, der skal betales der skal betales jvnf afsagte
domme. 23 December 1737.
450
ikke anvendt.
451
Fra Knudsen m fl, Randers. Siden 11 Juni sidst til dato er der ikke
faldet Bøder ved Bytinget.
31 December 1738.
452
Fra E Holck, Århus?. Angivelse af de penge Justitskassen tilkommer
fra 14 Juli, nemlig 1737 19 December fra Provsten Peder Hygum, som
daværende Notarius ved Capitlet for stævninger 1) Jens Nielsen
contra Maren Andersdatter 32 sk 2) Rasmus Nielsen contra Inger
Jensdatter 32 sk 3) Thomas Jensen contra Zidsel Christensdatter 32
sk. 12 Januar 1738 for en Skiftehandling efter afg Magister Gabriel
Sandro på Samsøe 19 ark, deraf 13 a 6 sk i alt 78 sk i alt 1 rdr 78
sk der hermed fremsendes til Amtsforvalter Panck. 18 Januar 1738.
453
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til forordningen af 18 April,
ang betaling til Justits kassen, hvorefter følger Byskriver Herman
Ponicks attest om, at der intet er faldet ved Bytinget. 16 Juli
1738.
Bilag: Dateret 14
Juli fra H Ponick, nævnte attest.
454
Fra D Guldberg m fl, Torrild Præstegård. Henviser til forordningen
angående betaling til Justits kassen. I Hads Herred er faldet 2
Skifter, hvoraf skal svares, det ene efter Laurids Udsen i Præstholm
på 31 1/2 ark, hvor der for 25 1/2 ark er betalt 1 rdr 57 sk, og det
andet efter Erik Bay på Endelave, 27 ark hvoraf der for 21 ark er
betalt 1 rdr 30 sk. 11 Juli 1738.
455
Fra Joseph Brinchmann, Randers. Henviser til Byfogedens ønske, til
Provst Bræmer, om at få en genpart af, det der er foretaget i
stervboet efter afgangne Mette Jørgensdatter Seidelin, indtil
skiftets slutning den 26 Juni sidst. Når brevskriveren får sagen fra
Bræmer, skal Byfogeden snarest muligt derefter få en kopi af dette.
24 December 1738.
456
Fra J Clausen, m fl, Besser. Attesterer at der ikke ved den
Gejstlige ret på Samsø, har været sager, hvoraf skal svares til
Justits kassen. 15 Juli 1738.
457
Fra N Bredahl, m fl, Randers Amtstue. Henviser til forordningen af
18 April dette år, ang hvad der skal svares til Justits kassen, som
derefter er indbetalt til Amtstuen, alt for første halvår. Nævner
derefter 2 kvitteringer for 5 rdr 5 mk 2 sk som er kassens hele
indtægt, og udgift jvnf regnskabet. Manglende betalere er Postmester
Hans Knudsen, jvnf vedlagte, der for længst er forfaldet og Dommen
appelleret, hvorom udbedes Stiftamtmandens foranstaltning til
Execution [udpantning - se næste]. 7 Juli 1738.
458
Fra C Bredahl, m fl, Randers Rådstue. [Se forrige]. Drejer sig om en
sag mellem Peder Bering og Postmester Hans Knudsen, hvorom der den
12 December 1736, på Rådstuen blev afsagt følgende Dom. Fremgår
derefter at det drejer sig om Postmesterens resterende Folkeskat fra
første Termin 1735, som han burde betale til Forpagteren Sr Bering,
ikke alene med en mark og otte skilling, men også med forhøjelsen,
efter forordningen, 1 rdr 1 mk 8 sk. Omtaler videre Søren Hansens
fordrende mulct på 20 rdr etc. Dømmes at Hans Knudsen inden 15 dage
bør betale til Berings Fuldmægtig Søren Hansen det krævede, i alt 15
mark, under adfærd efter loven. Omkostningerne, bør begge parter,
formedelst de forsmåede tilbud fra begge sider, sig selv uden
fornødenhed største dels have forvoldet ophæves på begge sider.
7 Juli 1738.
459
Fra N Bredahl, m fl, Randers Rådstue. Regnskab over indtægter og
udgifter til Justits kassen for første halvår 1738, udgørende i alt
5 rdr 5 mk 2 sk. Hvad angår restancer, er der om dette udførligt
angivet på regnskabet for Juli måned. 3 Juli 1738.
460
Fra N Bredahl, m fl, Randers Rådstue. Regnskab for indtægter og
udgifter vedrørende Justits kassen, for sidste halvår 1738, indtægt
i alt 5 rdr 4 mk 4 sk. ingen navne angivet. 8 Januar 1739.
461
Fra Jansen, Randers. Der er ikke ved Bytinget faldet Bøder til Vor
Frelsers Kirke på Christianshavn.
31 December 1738.
462
Fra Th Panck, m fl, Horsens.
Henviser til forordningen om angivelse af indtægter fra
Skifter til Justits kassen.
3 Juli 1738.
463
Fra Th Panck, m fl, Horsens. Henviser til vedlagte opgørelse over,
hvad Justits kassen kan tilkomme fra 14 Juli 17 14 Januar.
15 Januar 1739.
464
Fra N C Møller, Skierildgård. Henviser til forordningen af 18 April
indeværende år, og fortsætter, at i en sag mellem Oluf Pedersen
Bagger i Horsens og Morten Jensen m fl, sammesteds, hvor
underskrevne, som Commissairer har været befalet, at forsøge på at
få sagen afgjort i mindelighed, eller ved endelig Dom, efter Loven,
at få sagen bilagt. Nævner derefter at der er afsagt Dom den 22 Maj
afvigte år hvorefter Morten Jensen skal betale 4 rdr til Justits
kassen og Byfogeden Sr Thomas Mavors for sin omgang der udi ved
Commissionen 2 rdr. Da tiden for appel nu er udløbet, men pengene
ikke betalt, hvorefter det videre om inddrivelsen, overlades til
Stiftamtmanden. 13 Oktober 1738.
465
Fra N Bredahl, m fl, Randers Rådstue. Henviser til originale beviser
over Justits kassens tildømte mulcter og Bøder i 1736, som de er
befalet at indsende. 1)Nich Bredahl, meddelt kvittering af 30
September 1736 10 rdr. 2)Rådmand Eggers do af samme dato betalt 10
rdr. 3)Rådmand Drejers af 14 Oktober betalt 10 rdr. 4)Hans
Rasmussen, kvittering af 12 September 1736 betalt 5 rdr. 5)Henviser
til vedlagte hvoraf ses, at de 5 rdr hos afg Anders Sørensen intet
har været at få. 12 Maj 1738.
466
Fra Th Mavors, Horsens. Ingen mulcter er faldet ved Bytinget fra
Juni til dato. 29 December 1738.
467
Fra Ch
Rud Redlich?,
Ebeltoft. Indberetter at der fra 14 Juli til dato, ikke er faldet
Bøder til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, eller for Sabattens
utilbørlige helligholdelse, ej heller til Justits kassen. 9 Januar
1739.
468
Fra H Folsack, Randers Amtstue. Henviser til modtagne fra
Arkivsekretær Wartberg, angående om der er sket anfordring på de 5
rdr som Anders Sørensen i Randers er tildømt at skulle betale.
Fortsætter at det fornemmes, at denne er afgået ved døden, og hans
Enke i så armelig en tilstand, at intet har kunnet erholdes hos
hende. For dog at kunne bevisligøre dette, anmodes Byfogeden om at
indfinde sig hos hende, og kræve beløbet betalt straks, eller
foretage udlæg. Såfremt dette skulle fejle, ønskes Byfogedens
erklæring om, at der intet har været at erholde. 6 Oktober 1736.
Påtegnet under
forskellige datoer, af Herman Krøyer, N Bredahl m fl, J S Wartberg,
om selve grunden til Bøden, nemlig i en sag mellem Anders Sørensen
og Christen Torslev på den ene side og Ludvig Witroq samt Procurator
Brede Munthe på den anden side, jvnf Højesterets dom af 10 Juli
1736.
469
Fra Ch Rud Redlich?, Ebeltoft. Indberetter at der fra Nytår til dato
ikke er faldet Bøder til Vor Frelsers Kirke på Christianshavn eller
for overtrædelse af Sabatten, jvnf forordningen af 21 Juli 1714 samt
12 Marts 0g 23 December 1735. 13 Juli 1738.
470
Fra U C Müller, Århus. Siden afvigte 4 Januar da Byfoged Oluf Løcke
blev meddelt attest på at ingen var dømt til betaling til Justits
kassen, er der heller ikke siden sket sådant. 16 Juli 1738.
471
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til modtagelse af skrivelse fra
Stiftamtmandens Fuldmægtig Morten Gertsen, hvorefter fremsende 4
rdr, som fra Grenå var forfaldet til Justits kassen. Nævner videre
at han tidligere fra indsendt opgørelse over hvad Byens Indbyggere
skal svare til de i Ebeltoft afstraffede Tyve m v. 11 Juni 1738.
472
Fra - ingen afsender og dato. Restanceliste over hvad der tilkommer
Justits kassen i Århus Stift. Skrevet til Woyda og Gersdorff 6
Marts: 1) Erik Jacobsen og Niels Mortensen, ved Landstingsdom 5 rdr.
2) Skovridder Jens Nielsen 2 rdr. Skrevet til Byfogeden 9 Marts. 3)
Byfoged Oluf Løcke 2 rdr. 4) Niels Rømer 33 rdr nok i sl Lyhnes sag
2 rdr. Byfoged S Hansen 9 og 10 Marts. 5) Hans Jensen Bay 29 rdr. 6)
Hans Vildsted 12 rdr. Skrevet 9 Marts. 7) Justitsråd Thestrup 10
rdr. Skrevet 10 Marts. 8) Capitain Grabou 24 rdr. Den 9de Basballe.
9) Borgmester Basballe 24 rdr. 10) Hans Hansen, Smed i Grenå 36 rdr.
Den 9 Marts. 11) Justitsråd Reenberg 20 rdr. 12) Do Thestrup 20 rdr.
Do 13) Christian Fischer 28 rdr.
Ingen dato 1738?.
473
Fra Güldencrone, Viborg. Henviser til modtagne skrivelse fra de
Herrer for Financerne med vedlagte extracter over en del restancer
til Justits kassen, herunder Justitsråd Reenberg for 30 rdr, som bor
under Århus Stift, hvorfor han videresender denne sag. 3 Juli 1738.
474
Fra Güldencrone, Viborg. [2 enslydende bilag]. Bilag som forrige,
hvoriblandt findes en regning til Hans Rosborg på Frisholt på 124
rdr. Herredsfoged Christian Kold i Fjends - Nørlyng Herred er
derefter beordret til at indkassere beløbet, såsom man ikke vidste
bedre, end at han boede på en ham tilhørende Gård kaldet
Rosborggård, men af Herredsfogeden er indberettet at han bor på
Frisholt under Århus Stift, hvorfor sagen oversendes til Holck. 21
Juli 1738.
Omslag: Et Gen Land - Oeconomie og Commerce Colegi Brev m m angående
et Magasin for Uldne og Silkevarer for hele Stiftet.
475
Fra P Schumacher m fl, København. Henviser til modtagne ordre fra
General Land Oec og Commerce Coll, angående at de i Århus Stift
værende Kongelige høje og lave Amts og Skov såvel som andre
Betjente, for de til det almindelige Magasins opretning til ultimo
December a p afkortede 5 procent udstedte specielle attester 29 stk
i alt, som hermed fremsendes. [Se følgende]. 17 Juni 1738.
476
Fra Ponich, Randers. [Se forrige]. Drejer sig om 15 kvitteringer på
det forskud som tidligere nævnte Kongelige Betjente skal indskyde
det det oprettede Magasin for Uldne og Silkevarer. Derefter
angivelse navnene: Frijsenborg 100 rdr, Etatsrådinde Ole Krabbe 6
rdr, Commerceråd Sten Jørgensen 50 rdr, Assessor Bredal, Hammergård
10 rdr, Janus Fridenrich 20 rdr, Christian Fischer, Vinderslev og
Allinggård 20 rdr, Axel Bilde, Stenalt 50 rdr, Obrist Winding,
Bistrup 30 rdr, Thestrup, 50 rdr, Marsvin 24 rdr, Landsdommer Bille
24 rdr, Rosenkrantz, Brusgård 10 rdr, Jens Barsck, Kjellerup 10 rdr,
Madame Lassen, Balle 5 rdr og Hans Tørslef, Borup Mølle 5 rdr.
Hvilke 414 rdr er rigtigt indbetalt etc.
20 Oktober 1738.
477
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amtstue. [Se forrige]. Henviser til
modtagelsen af nogle attester vedrørende forskud til Magasinet i
København, men ingen navne. 3 November 1738.
478
Fra M Ulsøe, Gimming. Henviser til modtagne skrivelse om et Magasin
i København, samt modtagelsen af en kvittering for de af ham
indbetalte 2 rdr. 20 Oktober 1738.
Bilag: Dateret 20
Oktober 1738 fra M Ulsøe, om samme 2o rdr.
479
Fra J Ramshardt, Ebeltoft. Henviser til modtagne kvittering for
indbetaling til det oprettede Magasin på 3 mk? 32 sk. Skriver at
samme skal blive bevaret i hans tid, da han som en aldrende Mand vel
ikke har mange år tilbage. 16 Oktober 1738.
480
Fra ??, Grenå. Vil ikke undlade at indberette, at han har modtaget
kvittering for sit forskud til det i København oprettede Silke og
Uldne varers Magasin. 16 Oktober 1738.
481
Fra ??, Ebeltoft. Henviser til modtagne kvittering fra
Stiftamtmandens Fuldmægtig til Jens Jensen og Isac Hansen Gøe for
deres forskud til det oprettede Magasin. 16 Oktober 1738.
482
Fra C Rathlou,
Rathloudal. Angivelse af de attester der er udstedt af de
Committerede for det oprettede Magasin, nemlig til Rathlou,
Skovridder Zølner, do Jensen, do Soetman, do Munster, do Hertz, do
Jørgen Junior, do Seplin, do Christian Jürgen Senior og Schiøtte. 18
August 1738.
483
Ingen afsender og dato. Fortegnelse af efterfølgende attester,
udvisende hvad efterskrevne har erklæret at ville indskyde til det
oprettede Magasin. Derefter navnene exp: Justitsråd Charisius,
Constantinsborg 40 rdr, Jacob Rosborg, Haraldslund 10 rdr, Jens
Jensen, Ebeltoft, Christen Broch, Grenå o s v. Ingen dato 1738?.
484
Fra Peder Låsbye m fl, Århus. Angivelse af hvad efterfølgende
godvilligt vil indskyde til det oprettede Magasin, eks: Arnt
Johansen Altholt 20 rdr o s v, i alt 450 rdr. 2 Oktober 1738.
485
Fra M Gertsen, Århus. Fremsender hermed 18 stk kvitteringer som
Direktionen for Magasinet i København har udstedt, til dem der her i
Byen, godvilligt har lovet at indskyde til dette. Ingen navne. 1
Oktober 1738.
486
Fra M Ulsøe, Gimming. Drejer sig stadig om indskud til Magasinet i
København, nævner en attest på 20 rdr, jvnf vedlagte kopi.
8 December 1738.
Bilag: Dateret 3
Oktober fra Schumacher m fl, København, hvori henvises til
forordningen af 26 August 1737 om indskud til Magasinet, desuden
Ulsøes navn og 30 rdr.
487
Fra E Holck, Århus. Angivelse over vedlagte attester, angående
forskud til det oprettede Magasin. Henvises til skrivelse af 21
November om forskud til Magasinet. 2 December 1738.
487
Fra C Rathlou, Rathloudal. Fremsender hermed kvittering for de
modtagne attester, vedrørende det oprettede Magasin. 10 Februar
1738.
2 bilag:
1) Uden dato fra
Rathlou, om nævnte attester med påførte navne, eks Rathlou, Major
Pultz, Skovridder Zølner m fl.
2) Uden dato og
afsender, hvorpå bl a nævnes Tolderen i Horsens o s v.
488
Fra Niels Jørgensen, Randers Toldkammer. Henviser til kvittering fra
Directeurerne ved det i København oprettede Magasin om forskud til
dette, hvilken han har modtaget. 14 Oktober 1738.
489
Fra Peter Panck, Århus Amtstue. Henviser til Gertsens skrivelse af
10 hujus, vedlagt en del kvitteringer fra Directeurerne ved
Magasinet har udstedt til vedkommende, imod deres tilbudte forskud
til dettes oprettelse. Bekræfter ligeledes modtagelse af kvittering
for sit eget forskud af gagen fra pro 1737 til 11 December s a. 11
Oktober 1738.
490
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til modtagelse af en kvittering
fra Gertsen, til Sr Christopher Broch på 5 rdr, ang forskud til det
oprettede Magasin, der må leveres ham når han betaler det lovede. 16
Oktober 1738.
491
Fra Basballe m fl Rentekammeret. Henviser til Kongelig resolution af
22 April sidst afvigte, hvorefter alle Kongelige oppebørsels
Betjente på Landet skal indsamle og oppebære de frivillige forskud
som det herudi Staden for Manuafcturerne anordnede almindelige
Magasin, jvnf forordningen af 26 August 1737 er udlovede, alene
undtaget hvad af sådanne forskud måtte befindes at være mindre end 5
rdr, hvilke ikke skulle påfordres, men dog ingen tvinges til at
tegne sig for mere end han selv vil etc. 14 Juni 1738.
492
Fra Th Panck, Horsens. Henviser til modtagelsen af 14 kvitteringer
fra M Gertsen, ang det oprettede Magasin, til dem der her i Byen
godvilligt har tegnet for et indskud, hvilket uopholdeligt skal
blive indsamlet. 13 Oktober 1738.
Bilag: Dateret 13
Oktober 1738 fra Henneberg, Horsens. Henviser til skrivelse fra
Gertsen, vedlagt kvittering for halvdelen af de lovede indskud til
Magasinet i København.
493
Fra Peter Panck, Århus. Angivelse af de attester som vedrører det
lovede indskud til Magasinet for Uldne og Silkevarer i København.
Derefter angivelse af navne og beløb, eks Generalinde Levetzau til
Bygholm 30 rdr etc. 11 Oktober 1738.
494
Fra Ludvig Milling, Mariager. Henviser til modtagne kvitteringer,
angående forskud til Magasinet i København. 13 Oktober 1738.
495
Fra O Thott m fl, Commerce Coll. Drejer sig om hvorledes man har
forestillet [for Kongen] hvorledes man bedst kunne indsamle de
lovede forskud til det almindelige Magasin, hvorefter Kongen har
resolveret således, at de forskud som er mindre en 5 rdr må
forbigåes, dog at ingen bliver tvunget til at skrive sig for mere
end han selv vil, desuden at Magistraterne overalt må anbefales og
vedkommende Stiftamtmænd tilskrives, at de efter de fra
Directeurerne udsendte kvitteringer, må indsamle og videresende de
frivillige indskud etc. 20 Maj 1738.
496
Fra Schumacher m fl, København. [Se tidligere]. Om samme Magasin, i
hvilken forbindelse fremsendes bestemmelsen om de afkortede 5 pct
fra Betjentene under Århus Stift. 21 November 1737.
497
Fra Schumacher m fl, København. Henviser til skrivelse fra Commerce
Coll, hvorefter de tager sig den frihed at fremsende 85 stk attester
for de frivillige forskud til Magasinet i København, for så vidst
samme har været 5 rdr og derover. 9 August 1738.
Omslag: Århus Amt - Justitssag.
498
Fra Johannes
Snell, Høver - Birkedommer i det Skanderborgske Distrikt.
[11 sider]. Gør
vitterligt at Anno 1738 Torsdagen den 6 Marts var tilstede for
Retten Mons Mogens Friis, Skanderborg Ladegård, som på hans
Principal Moldrups vegne eskede sagen i Retten som han for
Rytterbonden Jens Gertsen i Jaungyde har været beføjet her til
Retten at indstævne contra Christian Laursen af Labing, og dernæst
henviste til opsættelserne i sagen her af Retten 8 dage og 14 dage
sidst, således lydende, hvorunder nævnes at 13 Februar var for
Retten Mons Woetman fra Silkeborg og på Moldrups og Rytterbonden
Jens Gertsen af Jaungydes vegne fremstillede 2 kaldsmænd navnlig
Christen Andersen og Anders Christensen, begge af Jaungyde, som
afhiemlede at de havde indstævnet Christian Laursen af Labing. Sagen
drejer sig om at de uden hans vilje havde taget hans Hoppe i
Jaungyde Mark og bortredet hende med videre. Nævner i sagen videre
Jens Jørgensen og Niels Niels Nielsen samt Anders Sørensen,
Jaungyde, Just Jensen, Labing. Derefter afhøring etc. Kendes for
ret, at da Christian Laursen af Labing er overbevist om, ja selv har
tilstået her for Retten, uden nogen forlov at have taget Jens
Gertsens Hoppe på Jaungyde Mark, hende bortreden og forkommet,
hvorover Jens Gertsen ikke alene har mistet sin Hoppe men og ibragt
mange rejser og omkostninger, og Christian Laursen ikke efter løfte
har betalt ham for Hoppen, altså bør han betale Jens Gertsen 6 rdr 4
mk for denne og for hans rejser og omkostninger 6 rdr, og i mangel
af betaling bøde med Kroppen i henseende han er en ??. 6 Marts 1738.
Bilag: Kvittering
for modtagelsen af diverse beløb, exp herpå erholdt af Karlen til
Jens Gertsen 2 rdr af Hr Regimentqvartermester Bergmann 4 rdr. Jens
Gertsen har accorderet med Karlen etc.
Færdig med læsning og afskrift af pakke LAV B5a - 215 år 1738.
Begyndt
læsning
LAV B5a - 216.
Ved en fejl har
jeg ikke anvendt numrene fra 498 til680.
År
1739:
Omslag: No 589 Notifications Lister over udsatte og afslåede
Ansøgninger hele Stiftet.
680
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationslister på de fra Århus Stift
indkomne og i hans Kongelige Maits Conseil udi sidst afvigte October
Måned 1739 foretagne ansøgninger, som ikke er bevilgede eller til
videre udsatte:
4 G 563 Lene
Jensdatter, hvis Mand Rasmus Rasmussen af Horsens er forgået med sit
Fartøj, anholder om Bekken for Kirkedøren overalt i Købstæderne på
Landet i Danmark. 1 Oktober 1739 kunne ikke bevilges.
4 J 591 Århus
Byes Magistrat om Beneficium paupertatis for at indstævne en
Commissions Dom i sagen mellem Rådmand Stæhr og Michel Müller. 8
Oktober herved er intet at gøre.
4 G 440 Mads
Rasmussen Wæhr af Århus, om ikke at fratages hans privilegium som
tredie Farver der i Byen, men samme som forhen beholde. 15 Oktober
udsættes indtil videre erklæringer på Andreas Herbsts ansøgning
indkommer.
4 G 620 Bertel
Fedder af Horsens, på afgangne Borgmester Ravns Creditorers vegne,
om ordre til Borgmester Bredahl og Regimentsskriver Schelde, som
Skifte Commissarier at indkalde alle Debitorer til liqvidation i
Stervboen sine exceptioner for at påkende Creditorernes prioritet.
22 Oktober forbliver ved ordinaire Lands lov og ret.
4 G 652 Lauritz
Åbye, Birkefoged ved Clausholms Birk, anholder om ordre til
Commissairerne i Peder Bierings sag imod Major Lüttichau, at påkende
hans prætentioner til Byfoged Søren Hansen med flere, for deres mod
ham, som Sættedommer, gjorte beskyldninger. 22 Oktober Supplicanten
kan bevilges aparte Commissorium, om han det forlanger, men ej
videre.
7 November 1739.
681
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over ansøgninger i
September 1739.
4 F 905 Kirsten
Rårup, afgangne Jens Foss Zeuthens om preference i Major Møllers
Stervboe for 241 sldr Børnepenge, hvilke han skyldte hendes afgangne
Mand. 24 December forbliver ved Lands lov og ret.
4 G 504 Århus
Byes Bagere beder, at de af dem med Pas forsynede Drenge må overalt
antages for Svende, og at de såvel med Drenges ind og udskrivning
som i andre måder, må rette dem efter Københavns Bagerlaug. 24
September herved er intet at gøre.
16 Oktober 1739.
682
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over ansøgninger i
Januar 1739. 4E 989 Mathias Buch, Byfoged i Mariager og
Herredsfoged i Gerlev Herred, andrager at han i en sag mod
forhenværende Præst Peter Pipper til Vognleje og andre udgifter har
anvendt imod 100 sldr. Men dog i den ergangne Confirmerede Landemode
Dom ikkun er tildømt 30 rdr dem han beklager ikke engang at have
bekommet. 22 Januar forbliver ved Lands lov og ret. 14 Februar 1739.
683
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i Februar
indkomne ansøgninger:
4 E 1022 Århus
Byes Bagere, om at alle de Drenge som hos dem haver udstået lære og
med Pas af nogen Mester i Lauget, er forsynede, overalt i Hans Maits
Riger og Lande hos andre Bagere skal antages foruden at stå i
forbund med videre. 5 Februar herved er intet at gøre.
4 E 989 Mathias
Buch, Byfoged i Mariager, om at nyde de ham ved Landemodet og
Højesteret tilkendte 30 rdr for de rejser og omkostninger han ved Hr
Pippers anbefalede beopagtning har gjort. 19 Februar forbliver ved
forrige resolution, at det forbliver ved Lands lov og ret.
4 F 231 Søren
Nielsen af Århus, om at beskikkes til Klokkemester i Horsens. 19
Februar Supplicanten kan herom melde sig hos Magistraten.
17 Marts 1739.
684
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne
ansøgninger i Marts 1739:
4 F 338 Cathrine
Nielsdatter afgangne Erich Andersen af Mariager, om Privilegium for
sig og Søn alene der i Byen og tvende Mile omkring Byes at
forfærdige og falholde Rebslager arbejde. 12 Marts kunne ikke
bevilges. 11 April 1739.
685
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne
ansøgninger i April. 4 F465 Inger Marie Henrichsdatter afgangne Sr
Hans Harboes af Viskumgård andrager at hun ej af hendes Mands
Succesor i Embedet Hr Søren Friedrichsen Wichardt, Sognepræst til
Durup og Stenild Menigheder i Viborg Stift, kan bekomme den
accorderede årlige Pension af Kaldets indkomster, og beder, at det
som han deraf indsidder med, ved Execution må inddrives, efter at
det af Stiftamtmanden og Biskoppen er examineret og approberet med
videre. 2 April henvises til Lands lov og ret.
4 F 483
Borgmester Peder Låsby og Jens Andersen Møller af Århus om
extensions befaling til Commissairerne i deres sag mod Jørgen Fogh
og Hans Sørensen, ang Hans Rasmussens Skifte at indkalde Borgmester
Gylling med flere sine exceptioner etc. med videre. 2 April herved
er intet at gøre. 12 Maj 1739.
686
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne
ansøgninger i Maj. 4 F 749 Hans Rosborg af Haraldslund om Beneficium
paupertatis til Actens indløsning i sagen mellem ham og Procurator
Brun. 12 Maj kunne ikke bevilges. 9 Juni 1739.
687
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne
ansøgninger i Juli. 4G 50 Mogens Brasch, Præst ved Hospitalet i
Horsens og Sognepræst til Torsted om forbedring og tillæg i hans
Embedes indkomster. 16 Juli herved er intet at gøre.
4 G 77 Jens
Clausen af Horsens om Bekkens udsættelse for Kirkedørene i København
formedelst erlidte skade. 9 Juli kunne ikke bevilges.
8 August 1739.
688
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne
ansøgninger i Juni. 4 F 905 Kirsten Andersdatter afgangne Jens Foss
Zeuthens af Gangsted Bye, Vor Herred, Skanderborg Amt, om at hun i
Major Henrich Müllers Stervboe for en fordring på 200 sldr? capital,
og påløbende renter, må være præfererede de øvrige i Boen værende
creditorer med videre. 11 Juni herved er intet at gøre.
4 F 749 Hans
Rosborg af Haraldslund, om at Commissarierne i en sag imellem ham og
Procurator Brun, måtte befales at udlevere ham commissions acten og
tilhørende Dokumenter, uden betaling. 18 Juni forbliver ved
Conseilets forrige resolution, at det ikke kunne bevilges.
4 F 1008 Jens
Christensen, Rytterbonde i Komdrup By, Borup Sogn, Dronningborg Amt,
om bevilling at indtræde i ægteskab med hans afgangne Hustrues hel
Systers Datters Datter. 30 Juni kunne ikke bevilges.
11 Juli 1739.
689
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i August
indkomne ansøgninger. 4 F 997 Hans Pedersen, Farver i Mariager om
privilegium for hans søn, ene der i Byen at være Farver efter hans
Død. 6 August kunne ikke bevilges imod det for Ole Hansen Lund på
Farveriet expederte privilegium.
4 G 278 Hans
Rosborg på Frisholt beretter, at en Studiosus navnlig Peder Pandrup
er af Assessor Friis kaldet og på urigtig erklæring fra Domprovsten
Magister Tychonio bleven Confirmeret som Cappellan og Successor hos
Præsten Busch for Daubjerg og Mønsted Menigheder. Men som det
tilfalder Hans Maits første gang at kalde i Supplicantens sted,
beder han at bemeldte Pandrup må tilholdes at tilbagelevere sit
kaldsbrev, og at Hans Kongl. Maits vil have nåde for en af Præstens
Sønner at Succedere ham. 20 August udsættes indtil Kaldt bliver
vaccant.
4 G 147 Mette
Cathrine Michelsdatter, afgangne Peder Rasmussens af Horsens om
tilladelse for sin Søn Henrich Rasmussen frit at ernære sig af
Skræder Professionen i Jylland. 27 August kunne ikke bevilges.
7 September 1739.
690
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over indkomne
ansøgninger i November. 4 G 361 Justitzråd Peder Marsvin til
Trudsholm, om bevilling at må nyde passage penge af en Bro han har
anlagt imellem Mariager og Hobro til de Rejsendes nytte. 5 November
kunne imod forordningen ikke bevilges.
4 G 769 Diderich
Langebech Studiosus af Ødum, om igen at komme til Ødum Skole som
Skoleholder, hvorfra Enke Dronningens Forvalter på Clausholm har
udstødt ham. 5 November henvises til Lands lov og ret.
4 G 813 Jørgen
Henrich Witt, Skoleholder i Harreslev om Expectence på Schibsted
eller Bælum Degnekald i Viborg Stift. 12 November herved er intet at
gøre.
4 G 871 Søren
Munch, [læst som Søren Nacker Munch] Studiosus af Horsens om
confirmation på det ham den 30 Oktober 1739 givne kaldsbrev at
Succedere Niels Sikker, Sognepræst til Udby og Annekier?. 19
November udsættes indtil Kaldet ledig bliver.
4 G 440 Andreas
Herbst af Århus om at må være tredie Farver i Århus, i Farver Mads
Werners sted. 26 November forbliver ved det Mads Wærn givne
Privilegium.
4 G 906 Andreas
Brassen, Degn til Christrup ved Randers, om at nyde den rettighed
andre Degne nyder, og at få Kongens Brev på Christrup Skole som nu
af Præsten er besat med en Rytter. 26 November forbliver ved Lands
lov og ret. 4 December 1739.
691
Fra Holstein, Cancelliet. Notificationsliste over de i December
indkomne ansøgninger. 4 G 944 Jesper Rasmussen med flere Skomagere
af Skanderborg om tilladelse at indrette en Laug der i Byen. 3
December 1739 forbliver uden Laug herefter som tilforn.
4 G 563 Lene
Jensdatter afgangne Rasmus Rasmussens af Horses om Bekken for
Kirkedørene overalt der i Jylland eller så vidt Hans Maits vil
tillade. 31 December forbliver ved forrige resolution at det ikke
kan bevilges. 15 Januar 1740.
Omslag: No 591 Gen Oec og Com COllegii Breve 1739.
692
Fra Benzon m fl, Commerce Coll. Eftersom man i Kongens tjeneste,
behøver underretning om følgende: 1) Hvor mange Tobaksspindere der
findes i hver Købstad, samt hvor mange Svende og Drenge virkelig
har, og omtrent hvor mange lispund Spinderne i næstafvigte år har
forfærdiget.
2) Til hvilken
pris Kræmmerne i hver Købstad, detail eller i små mål sælger Fransk
og Spansk Salt, samt hvorfra de indkøber dette.
Hvilke
oplysninger Stiftamtmanden snarest bedes indsende.
8 August 1739.
693
Fra Christen J Basballe, S M Gylling og Søren Jensen, Århus Rådstue.
[Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, vedlagt kopi af
Commerce Coll henvendelse af 8 hujus, hvorefter man straks har
anordnet 2 Borgere, til at indhente de ønskede oplysninger hos de i
Byen værende Købmænd og Tobaksspindere. Ses heraf 1) At der i Byen
er 5 Tobaksspinderier som ikke holder Svende, formedelst handelens
slethed, de to af dem holder hver en Dreng, de øvrige hjælper sig
ved, for dagløn, et leje et fattigt Barn til arbejde. Tilsammen har
de i 1738 forfærdiget 2400 lispund Tobak. 2) Købmændene sælger
Spansk Salt for 1 mk 8 sk Skp, hvilket kun hidføres fra København,
medens Fransk Salt ikke indføres ikke. De Købmænd som sælger Tobak
får det fra en der har en Plantage ved Vejle, samt fra
Tobaksspinderne her i Byen, hvilket sælges for 10 - 12 - 16 sk
pundet. 31 August 1731.
694
Fra H C Møller, Th Panck og Ch Kragh, Horsens. [Se forrige].
Henviser til modtagne skrivelse, angående ønsket om oplysninger
vedrørende Tobaksspindere og handel med Salt. 1) Her i Byen er en
person der som fremmed er kommet til Byen, Andreas Rasmussen, som i
år har giftet sig med en fattig Enke, hvis Mand har brugt
professionen, med ved hans død i 1737 er Stervboet befundet, at være
over totusinde rigsdaler mere end hvad dets effekter kunne betale.
De kan ikke oplyse, hvor meget Tobak de i 1738 har forarbejdet, dog
mener han det kan være ca 1000 pund. Har ikke haft Svende eller
Drenge til hjælp, og det meste er solgt til Bønderne for 10-11-12 sk
pr pund. 2) Daniel Been, som først er begyndt med Tobaksspinderi for
12 - 14 uger siden, efter at han i nogle år har forsøgt sin lykke
ved Søen, hvor han satte det lidet til han ejede. Denne beretter at
han, efter det korte forsøg, mener at kunne forarbejde 10 - 1200
pund. Holder ikke Svend eller Dreng. 3) Hans Nielsen Broes Enke,
hvis Mand døde i 1738, der efterlod sig langt større gæld, end boets
værdi, beretter at hun årligt kan forarbejde og afsætte ca 7 - 8
pund Tobak af hjemmeavlede Blade, hvortil hun holder en Dreng, der
også var hos hendes Mand, til en pris af 6-9 sk pundet. Under anden
post, oplyses at Købmændene ikke handler med Fransk Salt men kun med
Spansk, hvilket de i nogle år kun har fået fra København, hvilket
sælges i skp og fc for 26-28 sk pr skp. Hvis nogen vil købe en tdr
er prisen lavere. 17 August 1739.
695
Fra N Bredal, C Eggers, H Drejer, N Atabel og Jens Sørensen, Randers
Rådstue. [Se forrige]. Efter ønske indsendes oplysning om
Tobaksspindere samt handel med Salt. 1) Der findes ingen
Tobaksspindere eller Spinderier i Byen, hvorfor der ikke kan angives
sådanne. 2) Fransk Salt sælges ikke, medens det Spanske Salt, for
største delens vedkommende, fås fra København, desuden undertiden,
men sjældent fra Norge, når nogen af de handlende er tvunget til at
modtage dette for deres varer. Prisen på Saltet, mellem Borgerskabet
og ved Fartøjerne når de ankommer, er 14 mk pr tdr, og i små mængder
til Bonden og andre 7-8 sk pr fc, 26-28 sk for en skp og 16 mk for
en tdr. Tobak som fås fra Fredericia og Vejle sælges for 14-16 sk
for et pund. 19 August 1739.
696
Fra L Jacobsen?, Ebeltoft. [Se forrige]. Henviser til ønsket om
angivelse af Tobaksspindere/Spinderier samt prisen på Salt,
hvorefter svares, at der ikke er Tobaksspindere i Byen, og det der
forhandles købes enten i Århus eller København, som derefter sælges
for 12 sk for et skålpund. De få Kræmmere der er i Byen får det
Spanske Salt fra København, hvorefter det sælges for 17-18 mk pr
tdr, og ellers i mindre mængder for 2 mk pr skp, 8 sk pr karmål og 2
sk i Pottemål. Fransk Salt efterspørges sjældent, hvorfor ingen
sælger dette.
19 August 1739.
697
Fra Christian Bager, Grenå. [Se forrige]. Henviser til ønsket om
oplysning om Tobaksspindere og handel med Salt. Svarer at her i
denne liden og ringe Købstad er der ingen Tobaksspindere. Fransk
Salt sælges ikke, medens den Spanske hjemføres fra København, og
sælges enten i skp eller Pottemål for 30-32 sk pr Potte. Almindelig
Tobak kommer også fra København og sælges for 12-13 sk pr pund?. 19
August 1739.
698
Fra Mathias Buch, Mariager. [Se forrige]. Der findes kun en
Tobaksspinder her i Byen, navnlig Ancher Lassen, der har lært
professionen, dog har han ikke i nogle år har beskæftiget sig med
dette, men ernæret sig med lidt Købmandsskab. Kræmmerne sælger
Spansk Salt for 30 sk til 2 mk pr skp, medens der i et års tid ikke
er solgt Fransk Salt. Det Spanske tages fra København. Et skålpund
ordinær spunden Tobak koster 17-18 sk. 31 August 1739.
699
Fra Hans Justsen, Skanderborg Amstue. [Se tidligere]. Henviser til
ønsket om, hvor mange Tobaksspinderier/Spindere, der findes i Byen,
samt prisen på Salt, hvorefter svares, at der i Købstaden kun er en
Tobaksspinder navnlig Niels Marcusen, som ikke holder Svend eller
Dreng, men af ham har han ikke kunnet få oplysning om mængden m v,
idet han svarede, at han ikke vidste dette, eftersom han kun fik det
i små partier, formedelst han måtte betale det uspundne ligeså dyrt
som det spundne. Kræmmerne sælger kun Spansk Salt, hvilket koster
30-32 sk pr skp, og eftersom der ikke kan sejles til Byen, køber de
det enten i Horsens eller Århus. 24 August 1739.
700
Fra Peder Hansen Holm, Peder Jensen, Århus att U C Müller, By og Rådstueskriver. [Se tidligere - 7 sider].
Henviser til Magistratens udvælgelse af de 2 Borgere Peder Hansen
Holm og Peder Jensen Skræder, til at indhente de ønskede oplysninger
om antallet af Tobaksspinderier/Spindere samt handelen med Salt,
hvilket herefter følger.
1) J Brinck, har
i sit Tobaksspinderi en Dreng, samt sine egne små Børn, thi
Tobaksspinderiet er fordærvet, så han hverken kan holde Svende eller
Drenge, formedelst udenlands spunden Tobak, endog han kan skaffe
ligeså gode varer som dette udenlandske. Mener han har forarbejdet
ca ni hundrede pund.
2) Knud Johansen
Conis, angiver at da næringen falder ham ganske slet, således han
måtte afskedige Svenden, og dreng har han kun haft af og til, når
der har været brug for hjælp. Har i afvigte år forfærdiget ca seks
hundrede pund.
3) Søren Jensen
Vejlby, har en Dreng, da næringen er så slet at han ikke kan have
flere. Har forfærdiget ca fem hundrede pund.
4) Peder
Pedersen, har ingen Dreng, men en gang imellem en Daglønner,
eftersom næringen er slet. Angiver ca 250 pund.
5) Michel Høll,
har ingen Dreng og forfærdiget ca ethundrede halvtreds pund. Årsagen
er at de ikke kan forskrive eller sælge så meget, at de kan tjene
Brødet ved dette til sig selv, Kone og Barn, således de også bruger
lidt andet Købmandsskab.
Derefter
angivelse af handelen med Salt etc.
Eksempel: Mads
Galten svarede, at han hverken handler med Salt eller Tobak, men
hvad han forbruger i sit Hus, køber han her i Byen.
Da der er mange
angivelser, noteres kun navnene på personerne.
Madam Krysing.
Svend Herschend. Frands Mortensen. Jens Olufsen. Commerceråd Ole
Olesen. Kirsten Sal Markussen.
Th Thomasen Sabroe.
Rasmus Pedersen Hasle.
Anders Wærn. Christen Stær.
Jens
S Broberg. N Lauritzen. L. Qvottrup. Niels Gregersen. Las Nielsen
Vissing. Mette Sal Thomas J Sabroe. Mads Hårup?. Anders Terchelsen.
Jens Betzer. Jens Thomesen. Rasmus Clausen. Jacob Gjeding. Maren
Pedersdatter. Henrich Jacobsen. Jens Lauritzen. Knud Nielsen Bæch.
Hr J Kabbel. Anne T Mandel. Christen Nielsen. Hans J Buchtrup. Tøger
Kiersgård. Jørgen Rasmussen. A. J. Althalt. Christen L Gjeding. J P
Westergård. Niels True. Niels Rømer. Christen Rasmussen Heigård.
Peder
Møller. H N Mathiasen. Michel Herskind og Povel Gjellerup.
31 August 1739.
701
Fra O Thott, m fl, Commerce Coll.
[6 sider]. Som
Hans Mayts for at befordre sin kiære og troe Undersåtters bedste, og
i særdeleshed for at see sine Riger og Lande med got og
tilforladeligt Fransk og Spansk Salt forsynede, samt for at
forekomme den store og høyst strafwærdige Told Svig wed Salt, Wiine
og Fransk Brendewiin begaaes, allernådigst er sindet følgende
Anstalt at lade føye nemlig:
Derefter følger
under flere punkter, forskellige bestemmelser for at forekomme
sådant, eks under
1) at have i
almindelighed det i Told Rullen på Salt, Wiin og Brendewiin giwne
opslag, og samme allernådigst alene at forunde de herefter
ommeldende Compagnier og Armerede Skibe.
2) At forbyde alt
groft Saltes Indførsel undtagen Fransk og Portugisisk eller det som
eragtes af lige godhed.
3) At forbyde at
ingen Particulier, wære sig Hans Mayts egne Undersåtter eller
fremmede, undtagen de som herefter omrøres, må Udenrigs fra
indbringe groft Salt, uden til København i Danmark samt Christiania
og Bergen i Norge, på det at deslige Salt af de sammesteds dertil
beskikkede, førend Losningen skeer, wedbørligen kunne worde prøwet o
s v. 17 November 1739.
702
Mathias Bunk, Mariager. [Se forrige]. Henviser til modtagne
skrivelse, samt do fra Commerce Coll af 17 November, angående
Kongens bestemmelser om handelen med Salt m v. Skriver bl a, at Byen
har bekostet 2 nye Bomme ved Vestporten?, der udover den del som
Niels Jensen Hadslund [Hadsund} har påtaget sig, beløber sig til 22
rdr 12 sk. Beder om at Stiftamtmanden vil approbere ligningen, til
beløbets betaling. 10 December 1739.
703
Fra J C Westergård, m fl, på Byens vegne, Århus. [16 sider]. 16
sider]. Kopier af erklæringerne fra vedkommende Magistrater i
Stiftets Købstæder, jvnf de 6 poster i Stiftamtmandens og Commerce
Coll skrivelse af 17 November 1739. Skriver bl a, at denne Århus By,
som er Stiftets Hovedstad er bygget i Strandbredden så nær, at end
og Søen på den ene side undertiden beskadiger de derfor holdende
Bolværker, så at Havet befatter Byen og Landet nogle Mil på den ene
side, men på de andre sider her i Stiftet, nemlig Horsens 5 1/2 -
Skanderborg 2 1/2 - Randers 4 1/2 - Grenå 5 og Ebeltoft 4 Mile fra
Århus, således den distance hvor Borgerskabet handler med
Propriatairer, Præster og Bønder strækker sig kun 2 - 3 Mil ud i
Landet på disse sider. På grund af den gode Sejlads blev Byen i
sådan velstand, at før sidste Krigs begyndelse var her til Byen over
100 Fartøjer, hvoraf 20, ingen mindre, men 2 større end fra 30 til
80 læsters Drægtighed, endog et armeret Defensionsskib, hvor man da
sejlede både på Spanien, Frankrig, England, Holland og andre
udenrigs steder, alle Gårde, Pakhus og Søboder var beboet og
opfyldet, og alle fattige Folk som ville nedsætte sig, være flittige
og leve tarvelig kunne blive bemidlede Folk, til at begynde en liden
handling [handel], ald sådan ønskelig handel og vandel førtes her i
Byen til 1709 års udgang, da Krigen tog sin begyndelse. Fortsætter
at formedelst denne Byes Borgere måtte svare højere Skatter o s v,
blev mange af disse gerådet i armod og fattigdom, blev øde og
ruineret, hvilket gav Byen og Indbyggerne den største skår og anstød
til svækkelse i sin forrige velstand. Skriver videre, at det for
hele Landet desværre er bekendt, den utålelige og uforhindelige?
skade som denne Byes Borgere og Indbyggere led under Krigens tid,
dels ved fjendtlig opbringelse og dels ved deraf dependerede årsager
og lidte Søskade, idet at 28 af Indbyggernes bedste Skibe med deres
Ladning blev bordet, hvis forlis overgik 80000 rdr. Efter Krigens
slutning, ventede de man at Byen ved hjælp af handel igen kunne få
oprette nogle af de forvoldte skader, men så kom bestemmelserne om
indkvartering af Cavalleriet, hvorefter Byen virkelig, år efter år
er blevet ruineret.
6 Februar 1740.
På samme bilag,
beskrivelse om forholdene i:
1) Horsens,
dateret 15 December, signeret Peder Jørgensen Stauning m fl.
2) Randers,
dateret 10 December, sign N Bredahl m fl.
3) Mariager,
dateret 9 december, sign J Lind. Desuden af Niels Hvidt, med
angivelse af hans handel, der bl a består af udskibning af Korn til
Norge. Anders Pedersen Lund, som ovenstående.
4) Ebeltoft,
dateret 23 xbr December, der angiver at han ikke kan entrere i så
stor handel da han driver en liden handel. Søren Grønfeld,
samme. Jens
Jensen Rohde, samme. Hans Rasmussen Buchtrup, samme. Joachim
Nielsen, der angiver at han er af de kræfter som nu omstunder bruge
tære? handelen, og ej nogen slags som i sine unge tider.
5) Grenå dateret
24 December 1739, hvorunder findes C Broch, R Juel, J R? Bang, Niels
Pedersen Bang, Jens Pedersen Høy og Rasmus Sørensen Man?.
704
Fra Th Panck, m fl, Horsens.
Henviser til modtagne skrivelse af 27 November, hvorefter
man har henvendt sig til Byens Købmænd angående Salthandelen, samt
Vin og Brændevin m v, hvorefter man har modtaget deres skriftlige
erklæringer under 15 hujus, jvnf vedlagte.
2 Januar 1740.
705
Fra Christen
Basballe, m fl, Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 27
November, angående Commerce Coll forlangende om handelen med Salt
etc. Man har straks modtagelsen henvendt sig til Borgerskabet, men
da man først i går den 15, uanset mange erindringer, håbes det ikke,
at den sene besvaring bliver taget unådigt op. 16 Februar 1740.
706
Fra N Bredal, m fl, Randers Rådstue. Henviser til modtagne skrivelse
af 20 November, angående frit qvarter for de på Søenroulleringen
udskikkede Søofficerer og en anden af 30 do, angående Saltcompagnis
indrettelse med videre. De har i rette tid, for længst sørget for
indretningen af et qvarter til de Søofficerer som, i ovenmeldte
forretning, måtte ankomme. Henviser derefter til vedlagte om
Saltcompagniernes indretning. 10 December 1739.
Færdig med læsning og afskrift Lav B5a - 216.
Begyndt
læsning pakke
LAV B5a - 217.
År 1739:
Omslag: 1738 - 1739 Stiftamtmand Holcks korrespondance vedrørende
ejendomsretten til Gosmer, Halling, Hundslund, Randlev og Torrild
Kirker i Hads Herred, Åkær Amt.
707
Fra Høyer, København. Ejerne af de 5 Kirker i Åkær Amt har henvendt
sig, med ønsket om at der må ske ændringer i den måde disse
forvaltes på, idet man mener at der svares alt for lidt i Tiende til
Skolerne af disse Kirker, bl a fordi de pågældende henviser til
Kongeligt skøde, hvis man i stedet måtte overlade dette, over en vis
årrække, til højstbydende ville der indkomme meget mere. Da
Brevskriveren skal afgive betænkning om det ønskede, før Kongen
fremkommer med sin resolution, ønskes nærmere oplysninger fra
Stiftamtmanden.
29 Juni 1739.
708
Fra E Holck,
Århus. Så snart Biskoppen var hjemkommet, har Holck drøftet sagen om
de 5 Kirker i Åkær Amt, men finder intet der yderlige kan tjene
Etatsråden til oplysning, Kongetienden angående, end det Ejerne har
angivet i deres henvendelse, herunder Tienden til Århus Skole som
allernådigst er beneficeret, dog kun af Rug og Byg idet Havretiende
er solgt. 30 Juli 1739.
709
Fra Høyer, København. Bilag som no 708, angående en henvendelse fra
Ejerne af de 5 Kirker i Åkær Amt. 27 Juni 1739.
710
Fra B Munthe?, København. Henviser til Kongelig befaling af 14
Februar, hvorefter han er befalet til, på lovlig måde, at indtale 5
under Århus Stift værende og af Kongen ejede Kirker, nemlig i
Gosmer, Halling, Randlev, Hundslund og Torrild, til hvilken
betydelig sag, han har brug for en solid og lovkyndig Fuldmægtig,
men da han ikke kender de på stedet værende Prokuratorer, beder han
Stiftamtmanden, anbefale en sådan. Fremgår videre, at det samme skal
ske, med hensyn til Fuldmægtige i helede Danmark og Norge. 7 Marts
1739.
711
Fra M Sehested, Rodstenseje. Henviser til modtagne skrivelse, med
indlagte fra Etatsråd Høyer, angående de beviser han har på
adkomsterne til Randlev Kirke, som efter skyldighed, straks ville
være indsendt, men eftersom Svogeren Johan Henrik Rantzau, som
allerede er afrejst til Viborg Snapsting, nok har de kraftigste af
beviserne i sine gemmer, håber han ikke det bliver ham taget unådigt
op, at de først indsendes efter dennes hjemkomst. Sehested har
skrevet til ham, hvorefter han regner med han hjemkommer snarest
muligt.
10 April 1739.
712
Fra Høyer, København. For nogen tid siden er der bekendtgjort for
ham, at en del af hans Kongl Mayts Farfader Kong Christian V
høylovlig ihukommelse bortbeneficerede Kirker i Hads Herred endnu
skulle besiddes af en del Propriatairer, som anser disse for deres
rette ejendom. Henviser til at han i Rentekammeret har fået kopi af
Skødet fra 1674 på Kirkerne, ligesom bekræftelse på, at der ikke er
sket ændringer på nogen måde, hvor efter afg Lars Broersen, i kraft
af Skødet har bekommet disse Kirker. For at undgå vidtløftigheder
beder han Stiftamtmanden afkræve tilforladelig oplysning fra de
nærværende besiddere, om deres ihændehavende adkomster. 18 Marts
1737.
713
Fra E Holck?, Århus. Henviser til skrivelse fra General Procureuren?
Etatsråd Andreas Høyer, angående de 5 Kirker i Hads Herred,
hvorefter han fra Brevmodtageren [ikke angivet] ønsker nærmere
oplysninger. Fortsætter at da Gosmer og Halling Kirker af Ejeren af
Dybvad Lars Broersen, skal være overdraget til Ude Pedersen og fra
denne til Frue Margrete Gersdorfs, efter hvem de arvelig skal være
overgået til Brevmodtageren, hvorefter der fra denne ønskes indsendt
havende adkomster. 1 April 1739.
714
Fra ??, Århus - til Høyer. Henviser til modtagelsen af en skrivelse
fra Provsten i Hads Herred Jacob Stenstrup, angående nævnte 5
Kirkers forhenværende ejer Lars Broersens arvinger. Omtaler derefter
adkomsterne m v. Ingen dato 1739\.
715
Fra M Sehested, Rodstenseje. Henviser til modtagne skrivelse af 4de
hujus, hvorefter det efter skyldighed og hans kæreste ønske at have
efterkommet det deri ønskede, men i henseende til at Mons Lassen til
Dybvad som er ejer af Bjerager Sogn, hvis indkomme er fuldkommen
dobbelt med Randlev Sogns, forekommer det Sehested, at man bør
henvende sig til denne, da han beviser at Randlev Sogn har kaldt sig
Sl Jucum Brorsen (som solgte Tienden og Kirken til Admiral
Rodsteen), og på den tid ejede Kongen Bjerager Kirke. 6 Maj 1738.
716
Fra Lassen, Dybvad. Henviser til modtagne skrivelse af 4 hujus, med
indlagte fra Etatsråd Høyer, hvorefter han beder om at måtte
pardoneres, om han ikke for denne gang kan indsende de bevisligheder
hans Moder kunne have på købet af Hundslund Kirke, da disse er i
hendes gemmer. Så snart Snapstinget er overstået, skal han gøre en
rejse for at afhente de adkomster hans Sal Fader har haft, og
derefter indsende kopi af disse. 11 April 1738.
717
Fra J Stenstrup, Torrild Præstegård. [39 sider]. Kopier af samtlige
sager der vedrører de 5 Kirker i Hads Herred. Af første fremgår det
at Kong Christian den 5te har solgt disse til Lars Broersen, nemlig
Hundslund, Gosmer, Halling, Torrild og Randlev, efter skøde af 15
September 1674, hvorefter denne må nyde, bruge og beholde for sig og
arvinger, så længe ermeldte Lars Broersen og han arvinger og
Decendenter besidder Dybvad Gård. Bilaget derefter, under
forskellige datoer påtegnet af Andr. Høyer, København, J Bentzon m
fl, R Pauli, E Svane, C Rathlou og mange flere. 30 Juni 1739.
Omslag: Amtmændenes Breve.
718
Fra F Oertz, Koldinghus. Henviser til vedlagte kopi af et Kongeligt
proclama af 5 September, angående at alle dem der i år, i Koldinghus
Amt, ved de af Amtmændene eller Regimentsskriveren for
Rytterdistriktet, siden 1696 forrettede Skifter, er tilfaldet, og
nogen tiltale til Amtmændene, enten som Skifteforvalter eller
Overformyndere, indkaldes, hvilket bedes publiceret i Århus Stift.
26 Januar 1739.
719
Fra C N Gabel, Ribe. Eftersom Biskop Anchersens bevilling til en
COlect ventelig med det første bliver udsendt til Århus Stift, bedes
om at Stiftamtmanden vil anbefale samme hos såvel Proprietairerne og
andre formuende på Landet, såvel som hos Magistraten og de bedste
indbyggere i Købstæderne, således Biskoppen har få hjælp til at
forvinde den ubodelige skade, han ved Københavns ildebrand blev
tilføjet, og den gæld han der udover, såvel til et Bibliotek og
nødvendige Møblers anskaffelse, som til hans talrige Families
underholdning. Indstiller til Stiftamtmandens overvejelse, om det
ikke kunne være tjenligt, at alle de slige bekendte indbyggere i
Købstæderne og på Landet, hvis navne forud blev indført i
KOlelktbøgerne, og de som ombærer Bøgerne blev befalet, at besøge
enhver af disse, og tage deres egen vedtegning på, hvad de
velvilligen ville give, før de igen afleverer Bogen. [Se næste]. 19
September 1739.
720
Fra Peter Panck, Århus Amtstue. [Se forrige]. Specification på de
penge som af Århus Stift i 1737 er indkommen til Ribe Domkirkes
reparation, både efter omgangsbøgerne, såvel som efter ligningen
over Kirkerne. Exp efter omgangsbøgerne: Bjerre Herred 10 rdr,
beløbet i alt 286 rdr 5 mk 15 sk. Ligningen: Bjerre Herred med Urlev
i Hatting Herred 16 rdr 4 mk 5 sk. Slutter med at der leveres 525
rdr 5 mk 13 sk samt 27 COlectbøger, sidste er afleveret til Mons
Raun. 6 Marts 1738.
721
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til modtagne af 12 hujus,
hvori henvises til at Kongen og Kongen af Sverige den 31 Marts 1738
har oprettet et Cartel, hvilket han straks efter modtagelsen har
ladet publicere, jvnf attesten fra vedkommende Rettens Betjente. Men
siden der ikke har været handel mellem Amtets Købstæder og Sverige,
skulle det altså synes, at ingen videre bekendtgørelse om dette var
nødvendig i denne egn, hvorfor han mener at det havde været nok,
hvis det blev oplæst fra Prædikestolen. 14 December 1739.
722
Fra L v Woyda, Skanderborg Slot. Drejer sig om samme som i forrige,
om det oprettede Cartel mellem Kongen og Kongen af Sverige,
hvorefter ah nævnte de tilsendte exemplarer om samme, der overalt er
blevet publiceret. Han har aldrig hørt om eller fornemmet at nogen
Svensk Desertør er set på egnen, mindre nogetsteds at være modtaget
eller leid [lejet]. Mener som Gersdorff, at det ikke var utjenlig
hvis bekendtgørelse skete ved Kirkene eller i Sognene, således alle
blev bekendt med indholdet. 14 December 1739.
723
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til det mellem Kongen og Sveriges
Konge oprettede Cartel af 31 Marts 1738, hvilket overalt i Amtet er
publiceret ved Herreds og Birketingene med Rettens Betjentes att om
samme. Amtet er således beliggende, at ingen Svensk Desertør kan
ventes dertil, før han har passeret adskillige andre Amter og
jurisdictioner, desuden er det Almuen overalt bekendt og ved
adskillige Kongelige allernådigste forordninger befalet, at de skal
anholde alle fremmede og mistænkte som ingen Pas kan forevise.
16 December 1739.
724
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til Byfogeden i Grenås
indberetning sidst afvigte Fredag Formiddag, om Tolder Lysholtes
dødelige afgang, næst aften tilforn, hvori denne beder Gersdorff som
nærmeste Øvrighed, om uopholdelig at anordne en Mand i Byen til at
beopagte tjenesten, indtil Kongen har beskikket en anden til dette,
eftersom der lå nogle Skibe som skulle ekspederes, hvorefter han har
beskikket nævnte Byfoged til dette. 19 Oktober 1739.
725
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Foruden har modtaget Kongens originale
befaling under 6 hujus, angående inspektion over de fattiges væsen
efterdags, har han også modtaget Stiftamtmandens kopi under 20
ditto, med samme indhold. 26 November 1739.
726
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til modtagne skrivelse af 12
dennes, samt kopi af Kongeligt rescript under 20 November, angående
hvorledes der efterdags skal forholdes med de Domme og resolutioner
som ved Sessionerne over Landsoldaterne i livs og æressager,
afsiges. 14 December 1739.
727
Fra J Gerdorff,
Vosnæsgård. Henviser til at han sammen med Stiftamtmandens skrivelse
har modtaget kopi af Kongeligt rescript af 11 ditto, ukendt indhold.
21 December 1739.
728
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Efter modtagelsen af Stiftamtmandens
skrivelse af 6 hujus har han ved Birkefogeden Herman Ponich til
Rugårds Stift, ladet indkræve de angivne 5 rdr som Skovridderen Jens
Nielsen og Skovløberne Niels Fisker, Peder Hansen, Jens Skuster og
Christen Konge, ved Landstinget er dømt til at betale til
Justitskassen, hvilket beløb er indbetalt på Århus Amtstue under 20
d m, jvnf vedlagte kvittering. 23 Marts 1739.
729
Fra L v Woyda, Skanderborg Slot. Som Degnene her i Amtet i denne tid
indfinder sig i hobetal, med ansøgninger om at nyde de Degnetraver
som de, efter forordningen af 23 Januar at være berettiget til, og
det er venteligt at Stiftamtmanden, fra sine Amter modtager ligeså
mange ansøgninger, beder han om dennes betænkning om, hvorledes man
assisterer Degnene i det de har ret til, og afviser dem i det de
ikke kan tilkomme. Nævner desuden forordningen af 17 April sidst, at
det skal forblive ved lovens 2 Bogs 15 capitel 10 art, og når de ej
kan godtgøre at Degne Traver tilforn er svaret, får de vel at lade
sig nøje med det Korn de hidindtil på skippen har oppebåret, om det
nogenledes kan regnes for den trediedel af Præstens Tiende, men på
de steder hvor Kornet som Degne nyder, er så lidt at det ikke kan
regnes for en sådan trediedel, burde de vel hjælpes til at nyde
noget mere. 15 August 1739.
730
Fra L v Woyda, Skanderborg Slot. Efter at han haft nogle Mænd fra
hver Sogn indkaldt, for at afgive efterretning om Sognenes situation
og beskaffenhed, og hvorledes inddelingen til de allernådigst
anbefalede Skoler bedst kunne ske, har han fundet det nødvendigt i
nogle poster, at begære vedkommende Proprietairers nærmere
efterretning, hvilket ikke er indkommen fra alle, men ellers bliver
indsendt, så snart disse er modtaget. 26 August 1739.
731
Fra D Trappaud, Søbygård. For at kunne svare på de i Stiftamtmandens
og Biskoppens skrivelse af 8 hujus, angående en fortegnelse over
alle der i hans Amter findes i stand til at contribuere [betale] til
Vor Frue Kirke i København, i forbindelse med det den 21 December
1728 skete påbyd om Brandstyr efter Københavns Brand, har han
forgæves eftersøgt dette i de havende Amtspapirer og Kopibøger, hvor
han ventede at kunne finde noget for de i årene 1729 - 30 - 31 skete
taxationer eller ligninger, men forgæves. Beder derfor om en
udskrift af den i 1729 gjorte ligning over Århus Stift. 29 Januar
1739.
732
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til kopi af Kongeligt rescript af
11 September, som han har ladet publicere, angående Degne i
Rytterdistrikterne, som hidindtil synes at have været fornøjede med
deres indkomster, og ikke anset forordningen af 23 Januar at
vedkomme dem, men nu påstår at de tilkommer Korn i skippen med en
trediedel imod Præstens tiendebeløb. Tvende af dem nemlig Herman
Nysted, Råsted og Kousted samt Søren Klog, Gimming og Lem Sogne
under Dronningborg Rytterdistrikt, som tillige er Skoleholdere i 2
af Kongens sammested funderede Skoler, og derfor nyder aparte løn,
samt den øvrige rundelige tillæg efter forordningen, har allerede
skriftlig udbedt sig Trappauds assistance til at få del i nævnte
Korns nydelse. Men som samme rescript om Degne Traver eller Korn
ydelse sluttes således: Dog så, at dermed i det øvrige forholdes
efter de om de Danske og Latinske Skoler af 23 Jan og 17 Aprils
sidstleden udgivne forordninger. Derefter mere om hvad Degnene
ellers nyder etc. 7 Oktober 1739.
733
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til modtagne af 26 Juni,
vedlagt kopi af Kongelig befaling, hvorom han allerede har føjet den
fornødne anstalt i sit Amt, angående den fra Frankrig undvegne
Morders eftersøgning og pågribelse, ifald denne skulle vise sig. 6
Juli 1739.
734
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse af 31
August, hvorefter han nøje har overvejet, om de her i Amtet, værende
Rettens Betjente, Procuratorer eller andre, kunne anses, at have den
capacitet og retsindighed som udkræves til et Embede som Landfiscal,
som om de også var at formå til at påtage sig et sådant. Men enten
er de egnede af den alder og skrøbelighed, der ikke tillader dem at
gør de fornødne rejser m v, eller også mangler de udkrævende
egenskaber, undtagen Birkedommeren ved Mariager Klosters Birk Ole
Bierre, som er en ung Mand og vel øvet i Loven og rettergang etc,
ikke alene ved nævnte Birk, men endog som Procurator ved
Underretterne, hvor han har tjent adskillige udi forefaldende
processer. 13 September 1739.
Bilag: Lille lap,
at Mons Bierre har ladet sig persevadere at imodtage Fiscals Embedet
når det hannem befales eller han uden ansøgning bliver beskikket.
735
Fra Th Mavors, Horsens. At Velbårne Etatsråd Woyda og Weledle
Amtsforvalter Justsen har behaget så fordelagtig at belægge mine
ringe evner, kan være sket af Nåde og godhed, som sætter mig udi
taknemmeligheds tanker, da det derimod står til Gud og deres
Excellence derpå at reflectere. Alt det gode han om sig selv ved at
indberette, er alene dette, at dersom deres Excellence befaler, han
skal være Fiscal og udvirker derpå Hans Majets ordre, skal (med Guds
hjælp) hans underdanigste nidkærhed for hans Majets tjeneste etc,
aldrig mangle.
13 September 1739.
736
Fra B Fædder, Horsens. Takker for Stiftamtmanden indstilling om ham
som Fiscal, men må betakke sig for dette, da hans alderdom,
formedelst den hårde skæbne, at han i så mange år har måttet friste
med Podagra, og undertiden må plages af dette i 10 - 12 Uger,
fornemmelig om Vinteren og Foråret, og derfor er alt for ringe til
at betjene et så vigtigt Embede. Fordrister sig til at foreslå Sr
Morten Geertsen, der tilforn har haft den ære at stå i
Stiftamtmandens tjeneste som Fuldmægtig, og er en ganske bekvem
Karl, eller om det måske skulle blive separeret som i Ribe Stift, da
Byfogeden Thomas Mavors her i Byen, for Stjernholm, Silkeborg,
Skanderborg og Åkær Amter, og på Byfogeden i Randers Søren Hansen,
for Havreballegård, Kalø, Dronningborg og Mariager Amter, der begge
er habile Rettens Betjente.
16 September 1739.
737
Fra L v Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til modtagne skrivelse af
31 August, hvorpå svares, at her i Skanderborg og Åkær Amter er ham
ikke sådanne bekendt, som både skulle være sindede og habile til at
antage det ommeldte Fiscal Embede. Men eftersom Byfoged Thomas
Mavors i Horsens og Herredsfoged i Vor - Nim Herred, både dertil er
bekvem og villig til at antage sig dette, vil han ikke efterlade at
foreslå denne til dette. 9 September 1739.
738
Fra J Gersdorff, Vosnæsgård. Henviser til skrivelse af 30 August,
hvorpå svares, at der i hans Amt ikke findes nogen der har den
udkrævende habilitet og retsindighed, som kan foreslås til Fiscal
Embedet. Han kender heller ingen fra andre steder, men for sin egen
del, ønsker han inderligt, at de personer som til dette Embede
behøves, måtte erlanges af sådan dygtighed og retsindighed, at Hans
Kongelig Mayts og Landet, der af kan have tjeneste og nytte. 2
September 1739.
Omslag: 1739 Ansøgninger Århus Amt.
739
Fra Karen Sal Søren Jensens, Århus - til Kongen. Drejer sig om
hendes Mand Søren Jensen, i live Rådmand her i Århus, i går i sin
alders 75 år er afgået ved døden, hvorved hun er sat udi den
bedrøvede Enkestand efter 48 års ægteskab i en alder af 68 år, med 3
Sønner og 3 Døtre, der i henseende til hendes høje alder, gerne ser,
at hun må sidde i uskiftet Bo og rolighed i den korte tid hun har at
leve i. Beder derfor om, at Kongen vil bevilge og tillade hende
dette. 24 November 1739
På bagsiden,
under samme dato påtegnet med samme bøn fra Børnene Mogens Sørensen
Skov, Jacob Sørensen Skov, Bartholomæus Sørensen Skov, Sophia,
Giertrud og Elisabeth Marie Sørensdøttre.
740
Fra Andreas Herbst, København - til Kongen. Efter hans
allerunderdanigste ansøgning, behagede det Kongen i året 1712 at
give denne fattige mand bevilling til at drive Farverie i Viborg,
hvor han ved dette søgte Brødet for sig og sine indtil 1726, da Byen
blev hjemsøgt af Ildebrand, hvorved han mistede sin Bolig og andet
herunder Farverværktøj og effecter. Dog lod han ved hjælp af lånte
penge, bebygge 2 afbrændte pladser, og sætte Farveriet i stand som
hosfølgende attest fra Magistraten viser, men såsom en anden Farver
i 1730 fik tilladelse til at være i Byen, og Byens slette tilstand
kun tillader dem at tjene det nødtørftigste, så blev han i 1734 ved
Credittorernes anfald, tvunget til, eftersom han med den ringe
næring ikke kunne svare renterne af de optagne lån, at kvittere og
sælge sin Gård og effecter. Efter den tid har han med Kone og små
uopfødte Børn, boet dels hos sine fattige Venner og dels hos
fremmede gavmilde Mennesker, for det meste i Århus, hvor der efter
Kongelig bevilling er 3 Farvere. Men eftersom han har bemærket at
den ene Mads Verner ikke i nogle år har brugt denne næring, og han
ellers mener, at der i Byen kunne være 3 Farvere, ansøger han om, at
måtte overtage nævnte Farvers bevilling, eftersom han i sin fattige
tilstand og ved Venners hjælp kan afstedkomme. "Dend goede Gud bør
selw, Deris Maiestætz hierte til Naade for mig sin fattige og
Nødtrængte Undersaatt og Welsigne altiid det Kongelige Huus med sin
owerflødige Naade, i det allerunderdanigste haab og ønske; Jeg
Stedse lewer". [Se næste]. 4 September 1739.
741
Fra Mathis Rasmussen Wærner, Århus - til Kongen. [Se forrige].
Henviser til at han efter allerunderdanigst ansøgning i 1724 fik
bevilling til at være Farver i Århus, hvilken bevilling er
confirmeret i 1731, men da adskillige ulykkelige og fortrædelige
hændelser nogen tid efter indtraf, hvorved denne arme Mand gerådede
i slet tilstand, hvorefter creditorerne, ved lovmål fratog ham det
han ejede, og derefter har opholdt sig ved Venner her i Århus, og
ellers som Arbejder har tjent så meget, at han om kort tid, næst
Guds bistand, igen agter at nedsætte sig som Farver, hvortil hans
Venner har lovet at assistere ham. Men nu fornemmer han med største
vemodighed, at en person, som i ca 1 1/2 år har opholdt sig her i
Byen, og ellers forhen har været Farver i Viborg, hvorfra han efter
accord med den nuværende, forlod sin bevilling og bortflyttede imod
600 rdr til afståelse. Han har siden været dels på Landet og dels på
Samsø, hvorfor han ikke nogensted har efterladt nogen Ros, nu har
understået sig i, at ansøge om bevilling til, i Wærners sted, at
være 3die Farver her i Byen. Beder om at det ham givne privillegium
ikke bliver ham frataget, men at han som forhen må beholde dette, og
den nye ansøgning, på samme måde som med 2 andres ikke må blive
approberet. [Se næste]. 13 Oktober 1739.
742
Fra C Mørch, m fl, Magistraten i Viborg. [Se forrige]. Attest om at
rekvirenten Andreas Herbst, forrige Borger og Farver i Viborg, har
taget stor skade, ved den i 1726 store Brand i Byen, hvorved han har
mister både sin Gård og andre effecter, og endda siden ved
stræbsomhed og gjorte credit, igen skikkelig har opbygget 2 Gårds
pladser her i Byen, og derved falden i så stor fattigdom, at han
både har måttet qvittere sit Farveri og Byen for at søge sin næring
andetsteds. Hvilket attesteres, såvel som at han i den tid han boede
her, har skikket og forholdt sig som en vindskibelig og redelig
Borger i alle Byens tilfælde. [Se næste]. 5 Maj 1739.
743
Fra N Gylling og Tellumb, Århus - til Stiftamtmanden. [Se forrige].
Her i Århus har der i den tid der kan mindes, det meste af tiden kun
været 2 Farvere, der altid uden klagen om deres forhold, har kunnet
forrette det der var ønsket, indtil det i 1724 behagede Kongen at
meddele Mads Værn privilegium på at være 3die Farver her i Byen.
Denne Mads Værn er for nogen tid siden gerådet i slet tilstand, en
del fordi næringen som 3die Farver kun har været lille, og en anden
del fordi adskillige fortrædeligheder ham straks efter tilfaldt.
Siden den tid har han stedse opholdt sig hos Venner her i Byen, og
da samme er skikkelige og formuende Borgerfolk, såvel som og hans
Kones Forældre, er det meget venteligt, og at forhåbe de assisterer
ham, til at nyde frugten af den ham forundte Nåde. At Andreas
Herbsts allerunderdanigste ansøgning ej medfører den rene sandhed,
har de, siden tingene er blevet dem bekendt, ikke kunnet undlade at
demonstrere efter befaling, til oplysning og nådige overvejende. Thi
først andrager han for Hans Kongelig Maist at hans tab skyldes
branden i Viborg, at han efter den tid mest har opholdt sig her i
Århus, og derved agter ligesom at betjene af godt vidnesbyrd. Men
når en sandfærdig erklæring skal gives, er det dem tilforladelig
berettet, at den nuværende Farver i Viborg Friderich Feilberg, har
givet ham 600 rdr, for at afgive sin bevilling, fordi denne mente
det var vanskeligt at være 2 Farvere i Byen, hvilket kan bevises.
Beløber har Herbst anvendt til at betale sin gæld, dog uden trængsel
af nogen creditor. Derfra flyttede han på Landet, og der mod loven
og forordningerne, brugte sin profession, indtil Farveren i
Ringkøbing og Viborg fik det standset. Siden har han været på Samsø,
hvorledes hans forhold der har været, og hvorledes han der er
afskediget, taler mange om, ej til hans ros. Da han for 2 år siden
kom til Byen, anholdte han om Skoleholder Embedet, men af mangel på
attester om sine forhold, samt at Gejstligheden ikke fandt ham
bekvem dertil, fik han ikke dette. Håber at Stiftamtmanden vil
overveje, hvorledes en ny Farver vil være den fattige Mads Værn til
stor skade, og alt håb for ham, bortsvinder for ham om nogentid at
komme til Brødet.
5 Oktober 1739.
744
Fra Anne Marichen Henriksdatter, Sal Jens Madsen Hårup, Århus - til
Kongen. Da det allernådigst har behaget Gud almægtigste, ved den
timelig død at gøre Skilsmisse imellem hendes nu Sal Mand Jens
Madsen Hårup, i live Borger og Handelsmand her i Århus, og hende ved
ham aflede Børn, et Drengebarn udi 2 1/2 år og et Pigebarn i 5te år,
og derved sat hende og dem udi en meget bekummerlig og sørgelig
tilstand. Beder derfor om, at det må tillades hende, med de små
umyndige Børn, uden forsegling, registrering, vurdering, skifte og
deling af de dertil berettigede Skifteforvaltere, må blive
besiddende og ubehindret bruge den liden næring hun har. Og ifald
det således måtte behage Gud, og hans uransalige vilje, at hun
skulle blive berådet udi nyt ægteskab, da må skifte med Samfrænder.
26 Juni 1739.
Efter begæring, underskreven som Lavværge Jens Betzer.
Påtegnet: 30 Juni
af Holstein, Cancelliet, der ønsker en erklæring fra Stiftamtmanden.
745
Fra Jens Rasmussen Skriver, Århus - til Kongen. Skriver at han der
er født her på stedet, og været en Skatteborger udi 51 år, men nu
daglig bliver ældre og ældre, og nu er 81 år, så han nu i sin høje
alderdom bliver mere og mere svagelig, og da han er så godt som på
gravens bredde, der ikke ved hvornår han skal heden fare fra denne
syndige Verden, har han og hans gamle Hustru Dorethe Balsersdatter,
som nu er 64 år gammel, med hinanden overvejet og betragtet deres
ringe tilstand og lejlighed, at hun efter hans død /: i så fald, vor
Herre vil hun skal overleve mig:/ ikke skulle blive overilet af
nogle af vore fælles Børn til skiftes holdelse, hvoraf en del er
nærværende og en del fraværende, og den ringe del de begge vad Guds
nådige forsyn og bistand har forhvervet sig, der dog alene er og
består en gammel Gård, samt noget bohave, løsøre og husgeråd, måtte
sidde i rolighed i hendes korte levetid, uden nogen registrering,
vurdering og skiftes holdelse af Magistraten, indtil hun ved døden
afgår. Allerunderdanigst bønfalder de begge Kongen om at af sin
store Nåde vil give sin tilladelse til dette. Signeret af begge. [Se
næste]. 21 December 1739.
Attesteret af
Niels Gregersen og Hans Clemmesen Gysing?.
746
Fra C J Basballe, m fl, Magistraten i Århus. [Se forrige]. Erklæring
på forrige ansøgning, at Stiftamtmanden må erfare at Svigersønnen
Christen Kabel ikke er tilfreds med denne, medens de øvrige i Byen
værende Børn er meget vel tilfredse. Ansøgeren Jens Skriver er for
en 7 - 8 dage siden afgået ved døden, hvorefter alt på Svigersønnens
begæring, efter loven, er taget under forsegling, og nu må henstå
indtil man får Kongen svar. Af de 3 Sønner som opholder sig her i
Byen, har de 2 opnået deres myndige år, en er fraværende i Norge og
en Datter tjener i Fyn, den anden Datter har fornævnte Cabel til
ægte, og da Børnene således udi deres afgangne Faders og Moders
allerunderdanigste begæring ganske er uens, Enken og efter sin Sal
Mands dødsfald og derover skete forandring, ventelig det ej meget
affecterer for al uenighed med sin Datters Mand og mulig de
fraværende Børn, at undgå, kan de ikke give mere oplysning. 21
December 1739.
Erklæring under
14 December 1739 fra C J Kalbell [forskellige stavemåder], der
skriver at det vel kunne synes som både ret og rimeligt, at han som
Svigersøn, skulle consentere sig udi hvad hans kære Svigerforældre
har henvendt sig til Kongen og, men da hans Svigermoder er af en høj
alder og svagt helbred, mener han ikke hun kan varetage boets
midler, ligesom ingen af Børnene til stadighed er hjemme, som kunne
gå hende til hånde, thi en af dem er Studiosus og tjener i
Kongsberg, en anden på Frederikshald i Norge, tvende farer ved Søen,
og den ældste Datter tjener i Fyn, så der kunne ventelig ved mangel
af tilsyn, ske tab og skade i Bet, og da han der har den yngste
Datter til ægte, og kun sidder i mådelig tilstand, vel kunne behøve
hvad han i tiden efter Hustruens Fader eller Moder arveligen kunne
tilfalde, bedes om en erklæring til Stiftamtmanden, at denne vil
sørge for, at Svigerforældrenes ansøgning, efter omstændighederne
ikke bliver anset.
Påtegnet 14
December 1739 af M Jensen 30 år gammel, P Jensen 24 år gammel, P
Jensen 20 1/2 år gammel, kopien att af U C Müller.
Der bl a skriver, at det ikke var ventelig at deres Svoger Christen
Kabell ville nægte deres gamle forældre deres billige begæring og
ansøgning i deres høje alderdom, så kan det bevises med den Sal Mand
undertegnede regning, at Svogeren med deres Søster Helle Marie
Jensdatter har fået 176 rdr 2 mk 8 sk. Af deres forældres nu havende
effekter, kan ingen af de øvrige få nær så meget som Svogeren i
dette som i mange andre ting har en ond samvittighed. De tre Brødre
og fraværende Broders og Søsters vegne, vil meget gerne at
Forældrenes ansøgning bliver bevilget.
747
Fra Peder Jensen Vognmand, Helsingør - til Kongen. Hans Hustru
Catrine Margrethe Gesius som er barnefødt i Århus, er ved forhandlet
skifte efter sin for længst afdøde Fader Johan Godtfred Gesius,
tilfaldet en arv på 127 Slettedaler, hvilket derværende Magistraten
har beskikket hendes Farbroder Thomas Gesius, Klokker ved Frue
Kirke, som værge for. Så snart han var blevet Trolovet med Pigen,
var hun rejst til Århus for at få sine tilgodehavende renter der var
påløbet i de 12 år der var gået, hvorom hun henvendte sig til
Magistraten, der også fandt dette rigtigt, men Værgen ville ikke
clarere med hende, hvilket ses af bilag no 1. Da de nu virkelig
derefter har holdt Bryllup, har han sendt ansøgning til
Stiftamtmanden om at få arven udbetalt, der har forklaret at dette
ikke kunne lade sig gøre uden proces, jvnf bilag no 2 til Landfiscal
Bredal, som har haft sagen i commission fra Brevskriveren. Da nu
hans formue er ringe, og desuden er ubekendt på dette fraliggende
sted, beder han om at måtte bevilges Beneficum paupertatis [fri
proces] til at få sagen ført. 27 November 1739.
Bilag: Uden dato
og underskrift, hvori erklæres at andragendet medfører så vidt
sandhed, at hans Hustrues arv er bestående hos hendes Farbroder
Thomas Gesius, en fattig ærlig men meget enfoldig gl Klokker her i
Byen, som gerne uden proces erbuder sig at betale capitalen,
endskønt han ikke skal have erholdet en skilling der af men ladet
sig besnakke som født værge at underskrive Skiftebrevet etc.
748
Fra Jesper Gotfredsen, Århus - til Kongen. [5 sider]. Skriver sig
som en fattig Musikantersvend, værende her i Århus, hos sine gamle
Forældre, men conditioneret hos Martinus Ræhrs Musicus
Instrumentalis her sammesteds, og tjent hannem for Musicantsvend
næsten 3 fulde år, fra 8 Juli 1735 da han kom til ham, og til 15
Juni 1738, hvorefter denne, for den lange tjeneste er blevet ham
skyldig 134 rdr 4 mk 3 sk, hvoraf han den 18 Marts udgav sin revers
på 88 rdr 2 mk 4 sk, som dette stor lang tid bort, og han intet
kunne få, ikke en Daler til hjælp til en Kjole til Kroppen, som han
formedelst mange rejser og opvartninger til hans Bryllupper og andet
ganske havde opslidt, og nu ikke på grund af mangel på Klæder ikke
kan rejse noget sted for at søge sin fortjeneste. Efter gode folks
råd, har han nu ladet tage dom for de 88 rdr 2 mk 4 sk efter
reversen og reserveret sig de resterende 46 rdr 1 mk 15 sk, som
findes antegnet i hans Bog, hvilket skete ved Underretten. Men lige
så snart dette var sket, udtog denne stævning til Overretten, og
stævner Bytingsdommen til underkendelse ved samme, hvor han dog den
1 December ligeledes blev tilfundet, at skulle betale de berettigede
88 rdr 2 mk 4 sk. Beder om at Kongen vil befale Martinus Ræhrs, skal
stille caution eller også give tilladelse til udlægs gørelse i hans
Bo, eller hvor hans gods findes, ved Byfogeden og Rettens Betjente.
12 December 1738.
Påtegnet: 23
December 1738 af Holstein, Cancelliet, der ønsker en erklæring fra
Stiftamtmanden.
Påtegnet: 3
Januar 1739 af Holck, der pålægger Magistraten fordeligst at
indberette, hvad de der imod eller med har at erindre.
Påtegnet: 7
Januar 1739 af Christen Basballe m fl, der skriver at supplicanten
ingen slags kræfter har til at få sin sag forsvaret ved Højesteret,
og således blev det ham nogen lettelse, når han ved at nyde Kongelig
nåde [om fri proces], blev befriet for en del omkostninger, hvorfor
de ikke kan andet end recommandere sagen.
Bilag: Fra
Holck?, uden dato og underskrift, der angiver Magistratens angivelse
om, at ansøgeren er så fattig, at han ikke evner at føre sagen ved
Højesteret, angående sit tilgodehavende på 88 rdr 2 mk 4 sk hos
Martinus Ræhr, nævner også det øvrige beløb på 46 rdr 1 mk 15 sk.
Omslag: 1739 Staldstude angående, Århus Amt.
749
Fra C Charisius, Constantinsborg. Anmelder at han af de ved Gården
har opstaldede 110 Staldøxen, har solgt 82 til Johan Werdemann,
Forvalter ved Hasseldorf i Holsten, som bortdrives 16 April. 13
April 1739.
750
Fra Anders Jensen, Vilhelmsborg. Anmelder at der i denne Vinter er
opstaldet 146 Øxen, hvoraf der i Januar, til Søren Dons i
Skanderborg Ladegård, på Forvalter Jochum Werdemanns vegne fra
Hasseldorf i Holsten, blev solgt 90, hvilke efter accorden, uddrives
17 April. Til betaling af Tolden, angives at de uddrives over
Kolding. Foruden nævnet 146 stk har Herskabet på Østergård opstaldet
68 Øxen, hvoraf endnu ingen er solgte. blev solgt 9 Februar 1739.
751
Fra Anders Jensen, Vilhelmsborg. Anmelder at af de på Østergård
opstaldede Øxen, er der til Sr Gerhard Henniches i Brabrander, solgt
51 stk, som han forgav skulle passere Kolding ved uddrivningen. 5
Marts 1739.
Bilag uden dato
og underskrift, med angivelserne: Vilhelmsborg 146 - Østergård 68 -
Constantinsborg 110 - Møgelkier 180 - Rasch 100 - Rosenvold 60 -
Palsgård 183 - Scherrildgård 114 og Barretschou 182 [Staldøxen].
752
Fra Anders Jensen, Vilhelmsborg. Jvnf Kongelig allernådigste
forordninger, anmeldes at i denne Vinter er opstaldet 146 Øxen på
Vilhelmsborg og 68 på Østergård, i alt 214 stk. 3 November 1739.
753
Fra C Charisius, Constantinsborg. Tilkendegives at der på Gården er
opstaldet 110 Staldøxen, alt jvnf Kongelige forordninger.
10 November 1739.
754
Fra J Lasson, Dybvad. Anmelder at der af de på Gården er opstaldede
100 Øxen er solgt 52 til Mons Mathias Bruun fra Mastrup, hvilke
bliver uddrevet den 31 hujus og passerer Kolding Toldsted. 18 Marts
1739.
755
Fra T Reenberg, Ristrup. Henviser til modtagne erindring af 20
Januar og Etatsrådens påfulgte af 24 næst efter, angives at der er
opstaldet 60 Øxen, men hvor længe de bliver staldede vides ikke,
såsom det ser meget slet ud med handelen. 2 Februar 1739.
756
Fra J Bornemann, Sal Rosenørns, Åkær. Anmelder at der af de 200
opstaldede Øxen er der solgt 166 stk til Mons Bruun fra Mastrup, der
uddrives 20 April over Kolding. 7 Marts 1739.
757
Fra C Ruud?, Åkær. Anmelder at det velbårne Herskab har ladet 200
Øxen opstalde i denne Vinter, og deraf solgt /: såfremt Gud bevahre
Landet fra fiendtlig indfald:/ til Mons Bruun fra Mastrup 164 stk.
25 Januar 1739.
758
Fra C Rathlou, Rathloudal.
Anmelder at han i
dag, af de på Gersdorflund opstaldede 124 stk Øxen har solgt 92 til
Degnen? Mathias Bruun, som alle uddrives over Kolding. 19 Februar
1739.
759
Fra C Rathlou, Rathloudal. At anmeldelsen er nogle dage forsinket,
skyldes at han havde ventet en Købmand til sine Stude, da han ved
handel på en gang, kunne have angivet tallet samlet, men da der til
dato ingen libhavere har indfundet sig, anmelder han at der på
Gersdorflund og Rathloudal er opstaldet 212 Øxen. 10 Februar 1739.
760
Fra C Rathlou, Rathloudal. Anmelder at der af de 88 opstaldede Øxen
på Gården er solgt 62 til en Brabandts Købmand navnlig Gerhard
Henniches, der uddrives over Kolding. 13 Februar 1739.
761
Fra C Frijs, Frijsenborg. Anmelder at der på Faurskov er opstaldet
146 Øxen, på Norringgård 90, af de 146 er der solgt 119 til Henning
Hass på Vilster March, der i April uddrives over Kolding. 24 Januar
1739.
762
Fra C Frijs, Frijsenborg. Af de Øxen han forhen har angivet på
Norringgård, er der siden solgt 56 til Johan Voigt fra Dytmersken,
som i April uddrives over Kolding. 23 Marts 1739.
763
Fra C Rathlou, Rathloudal. Anmelder at hans Købmand Hans From fra
Friderichsstad, der i dag uddriver de købte Øxen, fik i sinde at
købe endnu 2 stk, således det købte antal udgør i alt 94. 26 April
1739.
764
Fra T Reenberg, Ristrup. Anmelder at han af de forhen angivne
Staldøxen, har solgt 36 til Johann Voigt fra Dytmersken, som denne
angav, uddrives over Kolding, hvilke i dag er slået fra Stalden, og
tillige medgivet han attest af dags dato. 20 April 1739.
765
Fra Benzon, m fl, Rentekammeret. Eftersom det er blevet indberettet
til Rentekammeret, at en del Proprietairer, ikke jvnf forordningen
af 31 Januar 1702 i rette tid har indsendt specificationer over
opstaldede Øxen, behager Etatsråden et erindre samme om dette, til
videre efterlevelse. 20 Januar 1739.
Påtegnet: 24
Januar 1739 af Woyda m fl.
766
Fra Oluf ??, Dybvad. Anmelder på Herskabets vegne, at der på Gården
er opstaldet 50 Øxen.
30 November 1739.
767
Fra T Reenberg, Ristrup. Anmelder at han ti sidste Martini, på
Ristrup har opsat 60 Stude, men formedelst handelens vanskelighed,
ved han endnu ikke hvor mange af dem der bliver staldede. 10
December 1739.
768
Fra j Rud?, Åkær. På Frue Obristindens vegne, anmeldes at der i
dette år er opsat 200 Staldstude, og så hastigt de sælges skal dette
blive anmeldt. 2 December 1739.
769
Fra C Rathlou, Rathloudal. Anmelder at der på Gersdorfslund og
Rathloudal i indeværende år er opstaldet 184 Stude, hvoraf er solgt
til Mathias Brun af Mastrup 153 stk, der efter deres ord til ham,
passerer Kolding. 8 Februar 1739.
770
Fra C Frijs, Frijsenborg. Da han nu i dag har fået Øxen indbundet
til opstaldning ved Faurskov og Norringgård, så har han i
allerunderdanigste følge af Hans Kongel Maits allernådigste
forordning og i anledning af Hr Etatzrådens skrivelse af 29 pasfoto,
ikke villet efterlade samme så straxen at bekendtgøre. De indbundne
Øxen ved Faurskov er 148 og ved Norringgård 90 stk. Forventer Hr
Etatzrådens behagelige gensvar og tilståelse. 7 November 1739.
Omslag: 1739 Indberetninger om Forbrug af Salt Århus Amt.
771
Fra M Sehested, Rodstenseje. Henviser til rescript af 9 Februar næst
afvigte og Woydas rekvisition, angående hvor mange Køer der er ved
Hollænderierne, samt hvor meget fint og groft Salt der anvendes,
herunder også prisen på samme. Ved hans lille Gård rodstenseje er
der 80 Køer, og til Smør eragtes anvendt 1 tdr a 12 skp småt Salt,
medens der til andet i Husholdningen anvendes 1 tdr a 10 skp stor
Salt, hvilket købes i Århus eller Horsens hvor det bedst kan købes.
Fint Salt for 4 rdr pr tdr og groft for 2 rdr 3 mk. Husholdningen
består af en snes Mennesker. Til Slagtning bruges Sye [Syde) og sort
Salt som Bønderne brænder og Syder ved Gylling Strandside. Betaler 1
mk danske for en skp Syde Salt og 4 sk danske for skp af sort Salt.
Han har samtidig flittigt forsøget at få oplysning fra Beboerne om
deres forbrug, men har ikke kunnet få noget sikkert svar fra nogen.
Man foregiver, ved nævnte Strand at købe Syde Salt der sammen med
sort Salt til Slagtning, medens der ikke bruges fint Salt, men lidet
stort Salt til Smør og anden Husholdning. Godset består af 54 hele
og halvgårde samt Boel, der af er 13 Gårde fra 5 - 6 1/2 tdr
Hartkorn, hvor ved der holdes Karl og Pige, og nogle har Børn, der
eragtes årligt at anvende højst 26 skp stort Salt. Desuden 35 halve
Gårde fra 3 - 4 tdr Hartkorn, der kun holder en Dreng eller Pige,
foruden deres egen Børn der beregnes at anvende 43 skp 3 fc. 2
Møller anvender ca 4 skp. 42 Huse hvortil beregnes 10 skp 2 fc. 6
Boel, holder ingen Folk beregnes 2 skp 1 fc, hvilket i alt udgør 1
td - 12 skp småt Salt, og stort do 9 tdr 6 skp 2 fc. 30 Marts 1739.
772
Fra J H Snell, Høver. Til Velærværdige hæderlige og Vellærde Mænd,
Provster og Præster i Framlev, Gjern og Sabro Herreder, af
hosfølgende kan ses Hans Majestæts allernådigste vilje og befaling,
om indberetning af Sognefolkenes forbrug af groft og fint Salt, hvor
dette købes og til hvilken pris, og hvorvidt det er fremmed eller
indenlandsk Salt. Derefter påtegning af pågældende Provster og
Præster.
29 Marts 1739.
773
Fra J Hiersing, Lyngå. I Sognet er der 2 Landsbyer, hvoraf den ene
er under Greve Frijs og den anden under Ristrup. Fortsætter med
angivelse antal Gårde, Boel og Huse, hvis Beboere indkøber Saltet,
dels i Randers og dels i Århus, hvor de betaler 26 - 28 sk pr skp
stort Salt og 2 mk 8 sk for småt do. 3 April 1739.
774
Fra C Høst, Vitten Præstegård. Henviser til Kongelig befaling om
forbruget af Salt, og fortsætter at der i de ham anfortroede Sogne
Vitten, Haldum og Hadsten, der tilhører Greve Frijs, undtagen en
Gård i Haldum som ligger til Århus Domkirke. Derefter angivelse af
antal Gårde etc, sluttende med samlet angivelse af forbruget af
Salt, nemlig 20 tdr 5 skp stort Salt og 3 1/2 skp småt do, der købes
i Århus eller Randers, hvorfor der betales 28 - 30 sk pr skp for
stort og 2 mk 8 sk pr skp for småt Salt. Hvorvidt det er Københavnsk
eller indført Salt ved man ikke. 3 April 1739.
775
Fra P J Pandrup, Skjoldelev. Henviser til Kongelig befaling om
indberetning af Beboernes forbrug af Salt, hvorefter han, på samme
måde som foregående, fortsætter med angivelse af antal hele og halv
Gårde etc der findes i Sognet, under hvilke Godser disse er,
sluttende med angivelse af det samlede forbrug, samt til hvilken
pris, dette indkøbes i Århus. 29 Marts 1739.
776
Fra H Hiersing, Skivholme. Henviser til Kongelig befaling om
indberetning forbruget af Salt i hans Sogn, hvorefter han, som
øvrige, fortsætter med angivelse af antal Gårde etc og ellers videre
om det ønskede, sluttende med at dette købes i Århus til nærmere
angivet pris.
27 Marts 1739.
777
Fra Hans M Wonsel, Borum Præstegård. Henviser til Kongelig befaling
og indberetning af Beboernes forbrug af Salt, hvorefter han
forsætter med angivelse af antal hele og halve Gårde etc. Desuden
som øvrige, mængden af Salt, samt pris, etc. 25 Marts 1739.
778
Fra Friderich Holmer, Odder. Henviser til modtagne ordre om
indberetning af forbruget af såvel groft som fint Salt der anvendes
i Herredet. Derefter angivelse af Gårde etc, samt forbruget af det
ønskede. Med hensyn til Præsternes angivelse, henvises til
vedlagte. 18 April 1739.
Bilag: Dateret 4
April fra Holmer til Præsterne, angående den ønskede indberetning om
forbruget af Salt, hvorefter bilaget, med de ønskede oplysninger, er
påtegnet af disse.
779
Fra C Rathlou, Rathlousdal. I anledning af den Kongelige
allernådigste befaling, har han nøje, overalt på sit Gods,
forespurgt de pågældende om deres forbrug af Salt, hvorefter han
henviser til deres svar på vedlagte specification. 3 April 1739.
780
Fra T Reenberg, Ristrup. Henviser til modtagne befaling af 9 Februar
fra Woyda, om angivelse af det årlige forbrug af groft og fint Salt.
Fortsætter, at der ved Gården ikke findes Hollænderi, men kun 12 -
14 Køer for Husfolkene. Efter nøje overvejelse mener har, der til
Husholdningen anvendes 2 tdr groft og 4 skp småt Salt, og da Gården
ligger nærmest ved Århus, købes dette i små partier, derfra til en
pris for 1 skp groft 1 mk 12 sk og for fint 2 mk 6 sk, men hvorfra
Borgerne køber dette, ved han ikke. Med hensyn til Bøndernes og
andres forbrug, beregner han dette til ca 5 1/2 tdr groft og 3 skp
fint Salt, der ligeledes købes i Århus. 21 Marts 1739.
781
Fra Bornemann Sal Rosenørns, Åkær. På Gården findes ingen
Hollænderi, uden alene Køer der anvendes til Husholdningen. Beregner
at der anvendes 1 tdr småt og 3 tdr stort Salt, der købes enten i
Horsens eller Århus. Videre har hun undersøgt forbruget af samme hos
Bønderne m v, hvor bl a nævnes, at de der bor ved Strandsiden, eller
ikke har råd til at købe, brænder Tang, hvorved dette dækker det
meste af deres forbrug, men mener ellers der anvendes ca 35 tdr 5
skp. 26 Marts 1739.
782
Fra C Rathlou, Rathlousdal. Angivelse af det fremmede Salt der
anvendes på Rathlousdal og Gersdorflund underliggende Gods. Derefter
beskrivelse af, hvad dette består af, og forventet mængde. 3 April
1739.
783
Fra Rantzau, Cane. Henviser til Kongelig befaling af 9 Februar og
Woydas rekvisitation, om indberetning af forbrug af Salt, hvorefter,
dette på samme måde som øvrige, følger. 30 Marts 1739.
784
Fra H C Wardinghuusen, Søften. Henviser til Kongelig befaling, om
indberetning af forbruget af Salt, hvorefter følger hans angivelse
af dette. 4 April 1739.
785
Fra C Frijs, Frijsenborg. Henviser til Kongelig rescript, om
indberetning af forbruget af Salt, hvorefter han angiver dette,
fordelt på Sognene: Borum - Skivholme - Lading - Haldum etc - Lyngå
og Foldby, i alt udgørende 62 tdr 2 fc stort Salt og 2 tdr 6 skp 2
fc småt Salt.
18 April 1739.
Omslag: Forskellige Breve og Dokumenter.
786
Lenne Back?, Åkær. Da hun? har hørt at et Fruentimmer skal være
fundet ved Rude Land, hvis Klæder og andet kommer overens med hendes
forsvundne Søsters, der for ungefær 8 uger siden, ved en ulykkelig
hændelse faldt overbord fra Skipper Borres Jagt ved Tunø. Henviser
til Politikammeret i København, og beder derefter Herredsfogeden om
at hjælpe, således Jordpåkastelse snarest kan finde sted.
19 August 1739.
787
Fra Laurids Christensen, Harlev. I dybeste underdanig fordrister
denne fattige Mand og Hans Majestæts Fæster, sig til at henvende sig
til Amtmanden, med en klage over, hvorledes han over sine kræfter,
bliver afkrævet Familie og Folkeskat af Forpagteren Niels Nielsen,
Århus Klosters Forstander. Denne ville ikke modtage skatten på samme
måde, som han i de 3 afvigte åringer, efter moderation, har betalt.
Nævner videre, at han af hensyn til sine gamle, måtte afgive sit
Snedker? arbejde? og overtage stedet, der var ganske øde på
Bygningerne, og senere på egen bekostning, sørget for Forældrenes
Jordefærd. Derefter længere beskrivelse af hans fattige forhold.
29 December 1739.
Påtegnet: Af
Sognepræsten.
788
Fra Rasmus
Nielsen, Hørslevgård - A A A og R W S. Skriver sig som en fattig
Mand, der for sin store armods skyld, i ydmyghed må søge om hjælp,
til befrielse for Familieskatten for sig og Hustruen, da han på
grund af sit svage Hoved og Syn ikke kan udstå arbejde, således han
kan fortjene sit Brød, måtte han tage Hyrdestaven i Hånden for ikke
at være nogen til besværing, og vogte Fæmonet på det lille og ringe
sted Hørslevgård og Boelen, hvilken fortjeneste er lille og ringe,
for ham og Hustruen, der også har et dårligt Helbred, sammen med
deres 2 små Børn, kravet er 3 mk som det er ham umuligt at betale.
14 Juni 1739.
Påtegnet af
Sognepræsten.
789
Fra Hendrich Ammidsbøl, Mattrup. Det er formentlig Woyda bekendt,
hvorledes Mølleren Hans Leth i Tarskov Mølle, de sidste forløbne 3
terminer, aldeles er udeblevet med sin Consumption og Folkeskat, som
Ammidsbøl ellers skal svare til Kongen, hvorfor han af den grund har
måttet søge Amtmanden om tilladelse til Execution, hvilket derefter
er sket den 13 April. Men i stedet for betaling af Executionsgebyr
og Skatten, fremlægger Mølleren Amtmandens afvisning, således som
indlagte forklarer, hvorledes dennes ordre misbruges, og når de
skyldige ikke vil betale, og Etatsråden i år, ligesom forrige er
sket, behager at contramendere sin approberede Execution, med ophold
af en påberåbt regning, som i halvandet år, ikke er blevet færdig,
og under sådan frihed, formodentlig heller ikke bliver det, er
følgen jo, at afgiften, hvoraf han skal betale forpagtning, fratages
ham. Nævner igen begge terminer 1738 som Hans Leth har tilbageholdt,
på en frihed han ville søge ved Cammer Coll etc. 17 April 1759.
Bilag: Dateret 22
Februar 1739 kopi af nævnte resolution fra Woyda som Hans Leth
henviser til, lydende at efter den herudi skete begæring, haver den
til Hans Leth udsendte Executant fra hannem at afvige, indtil han
med forpagteren kommer til afregning, i henseende til det han kan
have betalt med videre. Desuden påtegnet af Hans Leth 13 April til
Executanten Sergiant Libstrup.
790
Fra Hans Hiersing, Skivholme. Han vil herved allerydmygst
recommandere Hr Amtmanden, medfølgende Tingsvidner, hvoraf kan
fornemmes hvor grov og stor en forargelse, Simon Rasmussen i Skovby
har begangen i Guds Hus under Gudstjenestens forvaltning, sidst
afvigte Maria Bebudelsesdag, og hvorledes hans forhold en og anden
gang har været, ihvorvel Præsten med mange kærlige påmindelser ofte
har formanet ham, nu i enrum og nu sammen med sin Medhjælper, at han
dog ville forandre sit forsæt, og lade herefter, ved Guds nådige
bistand, i sit levnet se og kende forbedring, dog det har (desværre)
intet frugtet hos ham. Beder derfor om at han, som så grovelig har
syndet, må blive straffet med Gabestokken efter forordningen, på det
andre have frygt, ligeledes at han må tilholdes at give noget
tåleligt til erstatning af Præstens bekostninger, hvilket han er
fornøjet med, ligesom Hr Etatsråden finder for godt, efterdi han
ikke søger Mandens ruin og skade, men Guds æres befordring og hans
egen forbedring. 11 Maj 1739.
791
Fra Just Knudsen, Stjær. Af nød og trang må han henvende sig til
Amtmanden, om hvorledes han af sin Nabo Rasmus Nielsen, som han
sammen med bebor en Gård af 8 tdr Hartkorn, hvoraf de hvor for sig
svarer lige afgift af de Kongelige Skatter og contributioner, for
hver 4 tdr. Men imidlertid mener denne at have ret til 3 fag Hus som
står på klagerens Gårdsrum, inden for et, mellem dem opsat Stendige
som skel. Ligeledes vil han tilegne sig 2 fag inden for samme
Skeldige, af klageren Isterrad, endskønt har, uanset det lige
Hartkorn, har mange flre fag Hus en denne, hvilket han ikke med
nogen lovlig contract kan bevise, at han har bør have mere, enten i
Mark eller By end klageren. Da der ved Gårdens adskillelse, da der i
stedet for en blev to Beboere, hvor klageren da, til Rasmus Nielsens
Sal formand overlod den halve Gård, på den måde, at han skulle
flytte de omrørte 3 fag Hus ind på sin egen halvdel, hvilket også
blev accorderet, men formedelst at denne da i levende live, gjorde
ham en og anden tjeneste, fik han lov til at lade Huset stå. Beder
om hjælp til at få sin ret. 18 Marts 1739.
PS: Erindres om
at Naboen Rasmus Nielsen har ladet opbygge 4 spænd Hus og indhegne
et Kålgårdssted på fælles grund, hvorudi klageren formener at
tilkomme halvdelen i henseende til afgift o0g rettighed.
792
Fra C Rathlou, Rathlousdal. Af vedlagte syn, vil ses den ulykkelige
hændelse der nyligt er sket på Godset, og som det kunne ønskes at
dette døde Legeme med det første kan bestædiges til Jorden, bedes om
Amtmandens gunstige resolution, at det straks må blive begravet.
Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, så tilståelse af kald pog
varsel, på det man jo før jo bedre med Tingsvidne og endelig Dom,
hvortil Sgr Holmer af særdeles høflighed, har tilbudt sig til en
ekstra Ret næste Løverdag. 26 Marts 1739.
793
Fra Jens Sørensen, Odder. Forleden Sommer ved Sct Olsdags tide, fik
han bud fra Anne Catrine Sørensdatter i Randlev, om at komme og gøre
en gammel Ligkiste til rette til en Vanfør Søster som døde hos
hende, hvilket han også udførte, da den var næsten adskilt, både i
Sinkerne og Båndene og slog ud i begge dele, både Søm og Nagler thi
ellers kunne den ikke anvendes. Så dårlig var den, at han mener den
må være fremstillet af grøn Træ, både Bøg og Eg, hvilket Enken
berettede, at hendes døde Søsters Mand havde lade samme Kiste gøre
til hende i Jelling By for 16 - 17 år siden, da den afdøde blev så
svag, at de ikke vidste, hvad Time hun skulle dø, hvilket er i al
sandhed det, han kan bevidne om bemeldte Ligkiste, som og alle tider
kan bære Vidner om nogen forlanger dette. 6 Marts 1739.
794
Fra Hans Hiersing, Skivholme [Sognepræsten]. Henviser til Amtmandens
missive af 1 hujus, hvoraf fornemmes at den gode Herre, bevæget af
hans underdanige suppliqve om Kirkebroens største brøstfældighed,
har befalet Regimentsskriver Niels Moldrup, at lade Broen besigtige,
og slig synsforretning overlade til Amtmanden, ti videre
foranstaltning med hensyn til istandsættelsen. Men imod forhåbning,
befindes at Moldrup, efter af omliggende Bønder, at have erfaret, at
Broen af Præsten i Skivholme alene er bekostet og vedligeholdt, item
at ellers ingen almindelig Vej falder derover, men at den rette Vej
går over Sjelle Stangbro med videre. Men han kan sandfærdig berette,
at Bønderne som har givet disse oplysninger, ikke har været grundig
informeret derom, thi endskønt Præsten i Skivholme, undertiden har
gjort nogle små reparationer på Broen, for ikke at besvære den
gunstige Øvrighed så tit, eller komme i fortræd ved Broen, før
assistance kunne komme, så kan han godtgøre, at den gunstige
Øvrighed som har været ejer af Skovby Kirke, har bekostet Broen,
hvilket kan erfares af, at da Velærværdige Terkel Nissen i Ormslev
kom til Skivholme og Skovby Sogne (Grev Frijs var da ejer af Skovby
Kirke) beklagede han sig for Kirstina Sophia Reventlow som da var
Curator for sin Søn Grev Christian Frijs, over Broens tilstand, som
straks gav ordre til Salig Jørgen Ibsen i Pøt Mølle, som var
Inspektør på Grevskabet, at han skulle udvise fornøden Egetømmer til
Broen etc. Beder om at hjælp, således han ikke skal tage den lange
Vej over Sjelle Stangbro. 29 September 1739.
Bilag: Dateret 25
September 1739 fra Terkel Nissen, Ormslev, der efter begæring,
attesterer, at da han i 1708 blev Sognepræst til Skivholme og Skovby
Sogne, var Præstebroen til Skovby øde og ruineret, så han måtte fare
over Sjelle Stange, bekræfter ligeledes det anførte om ordre til
udvisning af Egetømmer.
795
Fra Friderich Holmer, Odder. Som følge af sit Embedes pligt, såvel
som til for sin egen sikkerhed til sin tid, kan han ikke undlade at
tilkendegive for Amtmanden, et rygte om, hvorledes tre Mænd fra Ning
Herred, sidst afvigte Søndag den første Februar, hen imod aften,
helt beskænket er udkommet fra Johanne Pedersdatters Hus i Kysing,
for med en liden Båd, at fare over Kysing Fjord til Ning Herred,
hvor de alle 3 ynkeligen er druknet. Efter beretningen skal de anden
dagen være fundet og bragt i Land i Ning Herred, og siden begravet.
Fortsætter videre om dette Kroerhold med salg af Øl og Brændevin,
som er så højt stridende mod forordningerne, særdeles om Søndagen,
der muligt har forårsaget denne stor ulykke, hvoraf klarlig erfares
de bedærvelige og syndige frugter af drukkenskab etc. 10 Februar
1739.
796
Fra Friderich Holmer, Odder. 17 December 1739 var han sammen med
underskrevne to Mænd af Odder, nemlig Jørgen Nielsen og Michel
Madsen, på Dybvad Gård, for efter Woydas ordre af 14 hujus, at
besigtige Justitsråd Lassens Stutteri, der befandtes at bestå at
nærmere beskrevne Hingst og 6 Hopper. Sign. 17 December 1739.
797
Fra Friderich Holmer, Odder. [Se tidligere]. Regning til Major
Sehested, for efter rekvisition af 25 November, at have rejst til
Kysing den 8 ds, hvor han måtte opholde sig den 29 November for at
skulle have overleveret Søren Pedersen til sine Frænder, efter
Højesterets Dom, udgørende for umage og befordring 2 rdr, til
fortæring i bemeldte tvende dage og sig selv og Hest 4 mk. På
bagsiden, kvittering for beløbet. 4 December 1737 [år bemærket].
798
Fra Friderich Holmer, Odder. [Se forrige og tidligere]. Bekræfter
modtagelse af Amtmandens ordre om, at han skal indkassere en del
penge fra Strøgodset i Hads Herred til betaling af Søren Rytters
proces, hvorpå er anført Endelaves Hartkorn med Præstegården,
hvilket sorterer under Stensballegårds Birk, og altså kan han ikke
gøre nogen anstalt i den henseende, desuden må han indberette, at
tre Mænd i Rørth nemlig Jens Frandsen? og Søren Nielsen samt Rasmus
Michelsen, svarede Tægtemanden, at de ikke Vile betale slige Penge,
før der skete Execution, som altså indstilles til Amtmandens
foranstaltning. 16 April 1739.
799
Fra Friderich Holmer, Odder. [Se tidligere]. Han har i dag modtaget
Amtmandens skrivelse af 26 Februar, hvori han pålægges, at tage sig
af sagen angående de 3 Mænd som den første Februar druknede i Kysing
Fjord. Henviser til sin egen skrivelse af 10 Februar, hvoraf
fremgår, at de den første Februar, om aftenen beskænkede er udkommet
fra Johanne Pedersens Hus i Kysing og samme time druknede i Havet,
hvilket han mener, viser hvorvidt ulovligt Kroerhold bør straffes
eller ikke, som han har indstillet til behagelig eftertanke. Men at
han skal anlægge proces i den anledning, tillader han lejlighed ikke
at spilde penge på, thi han har for vist prøver deraf i adskillige
tilfælde at ville se Justitien befordret, det onde til afstraffelse,
men til han store skade, uden ringeste oprejsning, og altså kan han
ikke besørge den post, som Velbårenheden behager at melde. Nævner
også at han har måttet betjene Retten ved Århus Byting, undertiden i
to - tre dage. Mener ellers ikke, at Johanne Pedersdatter i givet
fald ville få nogen straf af sin Husbond. 6 Marts 1739.
800
Fra Frederich Holmer, Odder. Henviser til vedlagte sag, angående et
dødt Kvindemenneske der er fundet ved Rude Mark Strand. Da det ikke
er venteligt at nogen her på Egnen ved noget om hende, indstilles
til Amtmandens afgørelse om, hvad der videre skal ske. [Se næste].
18 August 1739.
801
Fra Friderich Holmer, Odder. [Se forrige]. Efter Madame Davidsen i
Odders begæring, var han sammen med 8 Dannemænd, nemlig Ole
Christensen, Hans Sørensen, Simon Olesen, Søren Christensen, Niels
Pedersen, Søren Knudsen, Jens Pedersen og Poul Andersen alle af
Rude, ved Stranden på Rude Mark, tilhørende Madame Davidsen, hvor
der var fundet en død Kvinde. Derefter beskrivelse af påklædning o s
v, men intet tegn på hvor hun var fra. Skønner at hun muligt er
druknet fra et Fartøj, der under Storm kan være forgået, eftersom
der ikke var tegn på, at hun af noget Menneske skal være tilføjet
skade. 17 August 1739.
Påtegnet: 19
August af Woyda, at det vil være fornødent at Madame Davidsen, som
ejer af grunden, overalt ved Tingene her på Egnen og ellers andre
steder, må søge at få oplysninger om den afdøde, imidlertid må den
døde nedsætte i åben Grav.
802
Fra Friderich Holmer, Odder. Henviser til Amtmandens ordre,
hvorefter han har forfattet en forretning over den døde Rasmus
Broches Søn i Hvilsted, jvnf vedlagte, til nærmere behagelige
eftersyn og overvejelse. Efter hans egne tanker, er det sandt at
Drengen i et års tid har haft en indvortes svaghed, så det vel er
muligt, at den omgang Niels Sørensen har haft mod Drengen ikke er
årsagen til hans død, særdeles fordi det skal være 5 - 6 uger siden
det passerede. [Se næste]. 7 August 1739.
803
Fra Friderich Holmer, Odder. [Se forrige]. Efter Woydas ordre, var
han sammen med 4 Dannemænd, nemlig Jens Andersen, Rasmus Jensen,
Niels Madsen og Ebbe Nielsen, alle af Hvilsted, i Rasmus Broches Hus
sammested, hvor han tilspurgte denne og Hustruen Kirsten
Frandsdatter, om det var dem bevist at deres Søn Jens Rasmussen som
døde sidst afvigte Søndag 8te dage den 26 Juli, var sket nogen
overlast af nogen, der kunne være årsagen til hans død, hvortil de
begge svarede, at de ikke havde den tanke, men de kunne ikke nægte,
at deres afdøde Søn for 5 - 6 uger siden, de kunne ikke huske dagen,
kom hjem fra Marken og klagede over at Niels Sørensen, der i Byen
havde slået ham med sin Hånd, men de tænkte ikke at dette var
ringeste årsag til hans død, såsom han før og siden var noget
sygelig af indvortes svaghed, de kunne således ikke i noget tilfælde
klage over nogen. Forklarede videre, at en dags tid før han døde var
Niels Sørensen hos Drengen som var 11/14? år gammel, og tilspurgte
ham, om han mente det var noget ondt af det han havde slået ham,
dertil svarede Drengen nej. Kan således ikke afgive videre
forklaring. 6 August 1739.
804
Fra N Gabel, Bramminge - til Stiftamtmanden. Henviser til modtagne
af 23 pasfoto, hvoraf han fornemmer, at denne endnu er af de tanker,
at den arresterede Thomas Madsen fra Gammelby her i Amtet, der i
Århus er blevet grebet med et falsk Tingsvidne, skulle dømmes og
straffes ved Gørding - Malt Herredsret, som hans Værneting, hvorimod
Gabel mener sagen bør behandles i Århus hvor forseelsen er begået.
Da der således er uenighed om dette, har han i dag refereret sagen
for Kongen, og forventer derefter at modtage dennes resolution. [Se
følgende]. 14 Juli 1739.
Bilag: Dateret 3
September fra Peder Hansen, Århus, der bekræfter modtagelsen af
angivne Dokumenter fra Stiftamtmandens Fuldmægtig Mons Lyngbye,
angående at Peder Hansen skal betjene Retten mod den fængslede
Thomas Madsen.
805
Fra M Gylling og Søren Jensen, Århus - til Stiftamtmanden. [Se
forrige]. Drejer sig om sagen mod den anholdte Thomas Madsen fra
Gammelby i Ribe Stift, der uden deres vidende den 21 November sidst
er anholdt her i Byen af Vice Rådmand Tellum, og samme dag efter
Borgmester Låsbyes ordre er indsat i Arresten, og derefter på begge
Borgmestres Basballe og Låsby anvisning er blevet forplejet af Byens
kasse. De vil ikke undlade at indberette, at den arresterede hverken
her eller der er anlagt nogen sag, hvilket de mener at være
uskyldige i. 25 Maj 1739.
Bilag: Dateret 28
November fra Basballe og Låsby, der pålægger Byens Kæmner Rasmus
Thomasen Sabroe, at sørge for forplejning af ovennævnte Thomas
Andersen, der er anholdt med et falsk Tingsvidne. Derefter beløbet
der indtil 27 Marts udgør 12 rdr 3 mk.
806
Fra C Basballe og P Låsby, Århus - til Herredsfoged Søren Bierum i
Scholvad?, hvori henvises til deres skrivelse af 21 gbr [Oktober]
angående den arresterede Thomas Andersen. Denne har nu været afhørt
af Byfoged Løcke, hvorefter han har bekendt at en Husmand ved navn
Samuel, boende på Peder Tonboes Gods i Ribe Amt, 3 Mil fra Kolding i
Gammelby i Leb Bore [Læborg] Sogn, er Studeret person, der skrev det
i sit eget Hus, og gav ham det såkaldte Tingsvidne, for hvilket han
betale en Slettedaler, hvilket skete den 9 Oktober. Mener derefter
at vedkommende må overlades til Herredsfogeden, således sagen mod
ham og udstederen kan blive påtalt der. 9 xbr [December] 1738.
Bilag: Dateret 21
gvbr 1738 til fra P Låsby, Århus angående samme Thomas Madsen, af
Gammelby, som med et Tingsvidne udstedt af Gørding - Malt
Herredsting den 9 Oktober, har gået rundt i Århus, for hos Christne
Mennesker at søge almisse. Tingsvidnet har været forevist Biskop
Hygum, der mener at dette er falsk, hvorefter pågældende er pågrebet
og indsat i Arresten.
807
Fra N Gabel, Bramminge - til Stiftamtmanden. Henviser til at denne
fra Magistraten i Århus, er blevet bekendt med, at der for nogen tid
siden er arresteret en person navnlig Thomas Madsen fra Gammelby på
Hunsebeck Gods i Ribe Amt, fordi han med et falsk Tingsvidne har
søgt Almisse, som den der ved Ildebrand havde mistet sin påboende
Gårds Bygning. Henviser videre til Magistratens skrivelse til
Herredsfoged Søren Bierum i Skads - Gørding - Malt Herred, med
begæring om, at han mod betaling af de anvendte omkostninger til
forplejning - vagtpenge etc, ville lade Arrestanten afhente. Men som
det deraf vil ses, at derved ville der påløbe flere og unyttige
omkostninger, så og at Arrestanten efter loven bør straffes hvor han
er pågrebet og misgerningen er sket, mener han at sagen bør foregå i
Århus.
23 December 1738.
3 bilag:
1) Dateret 16
Januar 1739 fra N Gabel, Bramminge, hvori henvises til skrivelse fra
Holck, angående den arresterede Thomas Madsen, nævner også den der
har skrevet pågældende Tingsvidne Samuel Binner.
2) Dateret 4
December 1738, fra ??, Århus, der skriver, at alt hvad der er
passeret med den arresterede Person, er ham ganske fremmed, indtil
Borgmester Låsby sidst afvigte Mandag, på Rådstuen fortalte om
sagen, herunder at han i Magistratens navn, havde skrevet til
Herredsfoged Bierum.
3) Dateret 30 xbr
[December] 1738 fra C Basballe m fl, angående samme sag, hvori bl a
igen nævnes bekendelsen om, hvem der har udstedt Tingvidnet.
808
Fra Niels Schårup, Århus. [4 sider]. Som han desværre siden den 27
Oktober om aftenen til nu, på en dag eller to, ikke har kunnet
anvende begge sine Hænder, hvilket er grundet et voldsomt og
Stratenrøversk begegnelse med en blodt? Kårde af en Person som for
nogen tid siden er ankommet her til Byen navnlig Peter Sonnick. Den
venstre Hånd er beskadiget så meget, at han ikke forventer at få sit
forrige helbred, medens den højre, Gud være lovet, er blevet så god,
at han selv har kunne skrive denne henvendelse. Beder om hjælp i
denne sag. [Se følgende]. 3 November 1739.
809
Fra N Schårup, Århus - til Byfoged Oluf Løcke. [Se forrige]. Da han
har fornemmet, at den i Arresten indsatte Stratenrøver Peter Zønnich
skal være undveget, må han som den der, på offentlig gade, så glubsk
er overfaldet af denne, udbede sig nærmere oplysning om, hvorledes
undvigelsen er sket, samt udbede sig genpart af Cautionen, såfremt
nogen har stillet en sådan. 3 November 1739.
Påtegnet: 3
November af Oluf Løcke, hvoraf fremgår, at Schårup ikke har villet
betale for Arrestantens forplejning, efter at denne var indsat på
6te dag, efter henvendelse fra Politibetjent Johan Clamen Andersen,
hvorfor han på lovlig måde har måttet udlade denne.
810
Fra O Løcke, Århus - til Holck. Henviser til indlagte klage fra
Niels Schårup, som hermed med påtegning fremsendes, hvoraf
Stiftamtmanden med yderste mishag, vil fornemme Løckes lunkne
opførsel i denne sag, som Excellensen ved sin nådige skrivelse af 4
hujus tilmelder ham, at han skulle have nægtet at lade Schårups
tilføjede skade syne, hvortil Løcke reserverer sig sin påførte
erklæring. Beskriver Schårup som en der hverken skiølter Gud eller
Mennesker, og glæder sig ved når han kan gøre alt ondt, belyve og
indvælte sig på Folk og der hverken søger Guds Hus eller Herrens
Bord, som hele Byen er bekendt. Fremgår desuden at der er sket
stævning i sagen, hvor Løcke vil opføre sig som han kan forsvare. 6
November 1739.
Bilag: Dateret 3
November 1739 fra Niels Schårup - indhold som første i sagen, nævner
desuden, at så snart pågældende igen er indsat i Arresten, forbinder
han sig til, at betale for forplejningen alt efter Loven.
811
Fra O Løcke, Århus. [Se forrige]. Takker underdanigst for
modtagelsen af Stiftamtmandens skrivelse af dags dato, men eftersom
denne Niels Schårup, efter sin natur, mest har forbigået sandheden i
sin sag, så vil Løcke bede om at Stiftamtmanden ikke tager sig af
dennes videre henvendelser, thi et Vidne er fremkommet til Tinget,
hvorefter piben vil få en anden lyd, end på den måde Schårup har
fremstillet den, der mere må anses som en løsgænger end Zonnix, idet
han ingen steds har hjemme, da han snart har sagt at dette er i
Århus, så i Thy, snart på Frederichshald? i Norge, som Protokollen i
andre af hans sager, kan påvise. 25 November 1739.
Bilag: Dateret 24
November fra Niels Schårup, Århus, om samme sag, hvori han bl a
beder om assistance til at føre sin sag mod Peter Zonnix.
812
Fra O Løcke, Århus - til Major Lüttichau. Mener det upåtvivlelig er
bekendt, at Kongens vilje og befaling er, at alle Militære Chefer,
hvor de ligger i Garnison eller er indkvarterede, hvert sted går de
beskikkede Civile Betjente til hånde med assistance af deres
underhavende, når dette måtte forlanges, hvorefter han forårsages
til af Majoren at måtte begære, som Chef for her liggende Rytteri,
at pålægge Vagten, at når han selv, eller Stadens Betjente anmoder
om assistance, de da altid må være parate, på det man således kan
være assisteret, men og betrykket for en og anden lumpen persons
overfald, hvoraf han i går måtte finde prøve hos Sr Anders Wærn af
den ugudelige og ryggesløse Niels Schårup, da Løcke sad i sit
Embedes forretning. Forventer Majorens lovmæssige og billige
assistance. 29 August 1739.
813
Fra N Schårup, Århus. Henviser til sine skrivelse af 3 og 24
November, hvorefter han forventer Stiftamtmandens assistance i sagen
mod denne Person, som på Stimands måde, på offentlig Gade ville
frarøve ham livet, således denne Peter Zonnix bliver arresteret.
Henviser til modtagne genpart af Byfoged Ole Løckes erklæring i
sagen, slutter med at udbede sig Stiftamtmandens resolution. 21
december 1739.
814
Fra B Linde, Skovgård. Nødes til, mod sin vilje, at henvende sig til
Stiftamtmanden i en ikke angivet sag, hvorpå udbedes denne
resolution.
7 December 1739.
815
Fra M Anchersen, Biskoppen i Ribe. [Se tidligere bønskrivelse da han
var i København]. Gud skal være han vidne på, at i hvor smertelig og
ulykkelig den ham overgangne Københavnske Ildebrand end har været
for ham, har han dog aldrig haft den tanke, at han skulle henvende
sig til Publikum, om den hjælp han i sine trange forhold har fået af
Kongen, der har meddelt ham tilladelse til en almindelig collekt,
som han allerunderdanigst bør være og til sin dødsdag er taknemmelig
for, skønt den havde været langt gavnligere, hvis den havde været
ham betroet for 10 år siden. Ikke desto mindre, fordi man bør glemme
de forbigangne ting, og med tålmodighed tage imod det nærværende, i
håb om det tilkommende bliver bedre. Nævner derefter sin
forflyttelse fra København, til Biskop med de derpå værende
omkostninger, med at sætte nyt bo etc, der med hans talrige families
underhold, har betydet store udgifter, og Embedet imod andre
Bispedømmers indkomster er få og ringe. Beder om at Stiftamtmanden
vil anbefale hans henvendelse. 25 September 1739.
816
Fra M Wulf m fl, København. Da Kongen den 19 December sidst afvigte
har confirmeret en plan til en Enkekasse ikke alene for civile
Betjente, men end og for andre Stænder, vil de ikke undlade at
fremsende nogle exemplarer af samme, for at fornemme, hvorvidt disse
i Århus Stift har interesse i dette. 14 Februar 1739.
817
Fra Stiftamtmanden?, Århus - til Borgmestre og Råd. Henviser til
vedlagte kopi af rescript dateret Frederiksberg 27 April, hvoraf ses
at han skal tilholde Øvrigheden i Købstæderne og Herreds eller
Birkefogederne på Landet, at de under deres jurisdiction, forordner
Procuratorerne i Delinqventsager til stævning og beskikkelsesmænd
sådanne som i Byerne etc bruges o s v. 15 Maj 1739.
818
Fra J H Snell, Høver. Henviser til modtagelsen af ovennævnte
rescript, angående Procuratorer etc.
21 Maj 1739.
819
Fra H Vilsted, Sønderskovlund. [Herredsfogeden]. Henviser til
Stiftamtmandens ordre af 31 Juli, hvortil han til sin uskyldigheds
forsvar, mod Madame Margrethe Nordborg den tidligere Herredsfoged
Gallas Nordborgs Kones klage. Fremgår at han i 1731 fik sin
bestalling på Embedet, hvor han da blev pålagt at udrede visse dele
af sine indkomster til formanden, under dennes sygdom, hvilket også
er sket, undtagen i 1738, hvor han betalte 10 rdr mindre end
tidligere, årsagen til dette, kan den klagende ikke nægte at være
bekendt, jvnf hans fremsendte Brev, foruden anden notits om samme.
Fremfører derefter sine grunde ti nedsættelsen, der bl a skyldes, at
er frataget noget af Strøgodset etc. Anbefaler sig til
Stiftamtmanden i henseende til dennes fremstilling af sagen for
Kongen. [Se næste - om samme sag findes en del under indkomne Breve
til Amtmanden i Skanderborg Amt]. 24 August 1739.
820
Fra Margrete Nordborg, København. Hun ser sig højligt forårsaget
til, i denne hendes store sorg, at henvende sig til Stiftamtmanden
om, hvorledes Hans Vilsted, Kongelig Herredsfoged i Tyrsting - Vrads
Herred, efter hans tiltrædelse efter hendes Mands fratrædelse i
1731, hvorefter han årligt, efter accord, skulle betale 3die parten
af Brødet til denne så længe han levede, som skulle være 40 rdr og
hver Michaely 10 rdr og derefter 30 rdr på det Kongelige Salkammer,
men nu vil han på egen hånd, fratage hende 10 rdr, under påskud af,
at Kongen har betaget nogen fra bemeldte Herred. Altså bønfalder hun
Stiftamtmanden om, at hjælpe hende. 30 Juni 1739.
821
Fra Johan Høvinghof, Harlev Mølle. Som det har behaget den Gode Gud
og vor nådige Konge, at forsyne os med sådan øvrighed, der vil tage
del i vores nød og gerne ser til Undersåtternes tarv, i hvilket håb
han henvender sig, idet han fremfører at han sidder for store
Skatter og daglig tilvækst i disse, således han ser sig udelukket
fra den nytte andre har af Kongens Skove, idet han ikke får ringeste
udslag i nogen måde, og bliver dog ikke forskånet for daglige
udgifter, som han har andre steder at tage af, end de to Kværne han
har, og ingen avling, så det falder ham svært med Kone og Børn,
ligesom han må købe alt sit Ildebrand, hvorfor han beder om hjælp
til, at han må få nogen udslag i Skoven. 17 Juli 1739.
821b
Fra B Munthe, København. Henviser til Stiftamtmandens tilladelse af
16 Marts, at han må lade Procurator Fædder i Horsens føre til på
hans vegne at føre de forefaldende Cammer - sager, hvorefter han
straks har henvendt sig til denne, der derpå har svaret, at han ikke
kunne påtage sig disse sager, og da han derfor endnu ikke har en han
kan henvende sig til, beder han om, at Stiftamtmanden vil anbefale
vedkommende Betjente, at sørge for forkyndelsen af vedlagte
Cammer-rets hovedstævning. 11 April 1739.
822
Fra Frederich Holmer, Odder. Henviser til modtagne skrivelse af 30
Januar, hvoraf erfares at ingen af det enroulerede Mandskab, der er
stående ved Søetaten, må udrejse af Landet med nogen Skipper. Gør
opmærksom på, at han ikke er vidende om, at nogle sådanne skulle
opholde på det lille Strøgods i Havreballegårds Amt, som sorterer
under Hads Herreds Ret. 7 Februar 1739.
823
Fra Frederich Holmer, Odder. Han har i dag modtaget Stiftamtmandens
ordre af 27 hujus, angående at han skal bekendtgøre for de
Proprietairer under Havreballegårds Amt, som sorterer under Hads
Herred, at de, jvnf forordningen, skal indberette antallet af
Staldøxen, hvortil han svarer, at sådanne Proprietairer ikke findes
under Hads Herred. 30 Januar 1739.
824
Fra Kong Christian, kopi sign af Holstein. Drejer sig om indkommen
ansøgning fra nogle Sessions Deputerede i Jylland, angående de Karle
som er indskrevne til Landmilitæret før de er 30 år gamle, at de i
stedet for 8 år skal tjene i 12 år, og de som er enrouleret efter
deres fyldte 30 år, i stedet for 6 år skulle tjene i 10 år, hvorpå
Kongen har resolveret således, at det skal forblive ved de forrige
anordninger, men når de 6 - 8 år, som forordningen melder, at de
skal stå i Roulen, og vores tjeneste ved Landmilitien er forløbne,
og den enroulerede siden ej vil resolvere til en Gårds antagelse,
skal det være Proprietairerne tilladt, at give ham på visse åringer
til et af Regimenterne ved vores Garde, hvorom Karlen da med
Regimentchefens såvel om tiden som ellers haver at capitulere. 6
Februar 1739.
Påtegnet om
bekendtgørelsen af de Deputerede og Holck m fl.
825
Fra Jens Christensen, København. Skriver sig som en fattig
Borgermand af København, der højligt er forårsaget til at andrage
for Stiftamtmanden, at eftersom han Kone er født i Haster? Jylland,
hendes forældre er Jens Andersen og Maren Pedersdatter, som begge er
døde for ungefær 24 år siden, hvorefter hun, efter Moderen er
arvelig tilfalden40 Slettedaler og en opret Seng, hvilket er blevet
stående i Forældrenes Stervbo, med opsyn af hendes Formynder
Morbroderen Albret Pedersen i Årsløf [Årslev] i Hawgår?, som han
også har skrevet til, der svarede at han var den tredie Mand som
havde boet på Gården, og arven var bestående i Besætning, og Sal
Wegerløf var på den tid Husbonde for Godset. Beder om at
Stiftamtmanden vil lade Albret Pedersen fremkalde, og pålægge ham,
at udrede Arven med påløbende Renter etc. 7 September 1738 [år
bemærket].
PS: om ieg måtte
Nyde den store Nåde og få gienswar her på, da boer ieg udi Kloster
?? i en ?? Nest wed brøgers Bags Huuse.
826
Fra C Nørck?,
Horsens. Stiftamtmanden giver ham den ære, dels at opvarte, dels at
anmode, i anledning af Rente kammerets henvendelse til Regimentet,
angående de 600 læs Hø for de 3 Compagnier i Horsens som af
Stjernholm og Åkær Amter, der ønskes besvaret. Udbeder sig derfor en
repartition om samme. 3 November? 1739.
827
Fra E Holck, Århus. Henviser til Rentekammeret skrivelse af 20
hujus, angående manglende indberetning fra Proprietairer om antallet
af Staldøxen, hvorfor disse pålægges at indsende sådanne. 27 Januar
1739.
Påtegnet under
forskellige datoer, om det ønskede.
Omslag: Angående Bøder til Justitscassen og Frelseres Kirke for hele
Stiftet.
828
Fra Niels ??, Århus. Lever i det håb, at det ikke må tages ham
unådigt op, at han fremsender kopi af en, mod Borgmester Basballe,
her i Århus, afsagt Højesterets Dom, med forespørgsel om, hvor de
til Justitscassen og Frelsers Kirke hjemfaldne Bøder, skal angives.
Henviser derefter til forordningen af 23 December 1735, men ønsker
nærmere oplysning. 4 Juni 1739.
Bilag: Dateret 29
April 1739, nævnte Dom, der lyder at Byfogedens Dom bør ved magt at
stande, omkostningerne etc betaler Borgmester Basballe til afgangne
Maria Sebastian Krenkels arvinger med et hundrede og
halvtredsindstyve Rigsdaler. Desuden bør han for unødig trætte
betale til Justitskassen 24 rdr samt 5? og endelig bør han for sit
forhold bøde til Vor Frelsers Kirke 20 rdr og ligeså meget til
Justitskassen.
829
Fra I Valeur, København. Takker for modtagelse af nogle - ikke
nærmere angivne attester - med bemærkning om, at han også savner
sådanne for 1737. 2 Februar 1739.
830
Fra ?? Cancelliet, København. Drejer sig igen om sagen mellem afg
Maria Sebastian Krenkels arvinger og Borgmester Basballe, Århus,
hvor sidste efter Højesterets Dom af 29 April 1739 skal betale 20
rdr til Vor Frelsers Kirke. Attesterer at dette er indført i
Protokollen.
7 Juli 1739.
831
Fra Cancelliet, København. I en sag mellem Hans Hansen Smed i Grenå
og Sognepræsten Poul Winter, er Hans Hansen efter dom i Højesteret
af 11 Juni 1738 dømt til at betale 10 rdr til Frelsers Kirke. 9 Juli
1739.
832
Fra H Vilsted, Sønderskovlund. De 12 rdr som han efter dom skal
betale til Justitskassen, fremsendes hermed, hvorfor udbedes
kvittering.
2 April 1739.
833
Fra J Valeur, København. Tager sin den frihed at erindre om de
resterende bøder fra Borgmester Basballe, eftersom der er gået så
lang til, selv om han er en sufficant Mand. 31 Oktober 1739.
834
Fra J Valeur, København. Rådmand Jens Sørensen i Randers, er jvnf
vedlagte extract, dømt til at betale 30 rdr til Korskirken, hvilke
efter så langs tids forløb, forventes betalt. 21 Marts 1739.
Bilag: Dateret 10
Marts 1739 fra Kleve, København, angående ovennævnte sag mellem
Rådmand Jens Sørensen i Randers og Kammerråd Jens Voigt, hvorefter
Rådmanden, efter Højesterets dom af 22 December 1738 skal betale 30
rdr til Vor Frelsers Kirke. Att om indførsel i protokollen.
835
Fra J Valeur, København. Imod denne assignation måtte det bekomme
Stiftamtmanden at betale på anfordring udi Århus til Cancelliråd
Thomsen eller ordre 100 rdr courant, valuta af ham bekommet, hvilken
assignation så snart indfriet vorder, skal være mig fuldkommen
betaling for de 100 rdr Hans Rosborg, efter Højesterets dom skal
betale til Vor Frelsers Kirke. 15 November 1738.
Påtegnet: 15
November 1738 af Thomsen, for mig at betale til Høyædle Frue
Generalinde Samitz. Desuden under 22 November 1738 kvittering for
beløbet.
836
Fra E Holck, Århus. Att at der ikke for ham, er meldt om bøder til
Christianshavns Kirke for året 1737.
10 Marts 1739.
837
Fra J Valeur, København. Hans Hansen Smeds og Vilsteds Bøder vil han
formode, allerede er indkomne, og ham med det første vil blive
remitterede. Nævner derefter forordningen af 21 Juli 1714 og
faldende bøder i årene 1733 - 36 samt 1738. 24 Januar 1739.
838
Bilag uden afsender. Pro memoria angående Justitskassens penge til
20 April 1739. Derefter under 12 punkter, angivelse af hvem - og
hvad de enkelte skal betale, exp: 1) efter Deputerede for
Financernes skrivelse af 17 Januar 1739 skal Byfoged Mathias Bech i
Mariager betale 2 rdr. Herom er han tilskrevet, men han har efter
sin indberetning, ikke endnu betalt. 2) Rådmand Jens Sørensen i
Randers, efter skrivelse af 10 Februar 54 rdr. NB: herom vil gøres
execution, og tillige for den dom der er gået over ham i Randers.
Desuden nævnes: Mads Wærn, Århus, Hans Rasmussen, Randers, Anders?
Hans Sørensen og Magistraten i Randers. Niels Wartbergs Enke, Århus,
Byfogeden i Grenå, Justitsråd Marsvin?, Byfoged Oluf Løcke, Århus,
Niels Rømer, Århus, Hans Jensen Baj, Randers, Hans Vilsted, Grabow,
Basballe, Hans Hansen Smed, Grenå, Hans Rosborg, Testrup, Reenberg,
Fischer, Envold Heug, Erich Jacobsen, Nissumgård, Niels Mortensen,
Skanderborg Amt, Skovridder Jens Nielsen, Mathias Bruun, Rosborg og
Johan Buch, Peder Munck ved Frisenvold, Provst Glud, Ahrenstorf og
Thomas Jacobsen i Ebeltoft. 20 April 1739.
4 bilag:
1) Dateret 21
Juni 1738 fra Rentekammeret, hvori bl a nævnes bøderne fra Marsvin,
Løcke, Rømer, Hans Jensen Bay og Hans Vilsted.
2) Dateret 8 Maj
1738 fra Güldencrone,
Viborg, hvori omtales modtagelsen fra Landsdommerne, ang Mulcterne
fra Århus Stift.
3) Fra E Holck,
kopi dateret Landstinget 22 Marts 1736, Kammerherre Claus Reventlow
contra Erik Jacobsen af Nissumgård og Niels Mortensen af Ring
Kloster, hvorefter begge contraparter til Justitskassen skal betale
så meget som Landstingsdommen og Seglet koster 5 rdr.
4) Dateret 7
April 1739 fra Rentekammeret, hvori henvises til 5 kvitteringer fra
Holck, for de i Amtstuen betalte bøder på 116 rdr efter Højesterets
afsigelse.
839
Fra Benzon m fl, Rentekammeret. Henviser til Stiftamtmandens
skrivelse af 3 hujus, med vedlagte opgørelser, over de penge der
efter Retterne dom skal betales til Justitskassen. 14 Marts 1739.
840
Fra E Holst, Rentekammeret. Bilag udvisende at Byfoged Mathias Buch
i Mariager i sagen med Skipper Christen Nielsen Elsøe af Laurvigen,
ved Kammerettens Dom af 3 Juli 1738 skal betale til Justitskassen 2
rdr. 17 Januar 1739.
841
Fra Holstein, Cancelliet. Henviser til skrivelse af 22 sidstleden,
angående ønsket om indberetning om, hvad der var inddrevet af det
der i Århus Stift var tilfaldet Justitskassen, efter
Højesteretsdomme i 1736, hvorefter han bl a nævner Borgmester Bredal
og Rådmændene Dreyer og Eggers i Randers, der har indsendt deres
kvitteringer til Cancelliet og ikke til Stiftamtmanden. 26 April
1738.
842
Fra E Heug, Viborg. Opgørelse over de mulcter som fra vedkommende
under Århus Stift, efter de ved Landstinget dømte sager, skal betale
til Justitskassen. Nævner herefter igen 1) Claus Reventlow contra
Erik Jacobsen Nissumgård og Niels Mortensen i Ring Kloster - 5 rdr.
2) Krigsråd Morville contra Jep Madsen af Vindelev m fl, i hvilken
sag Herredsfoged Niels Lottrup skal betale 2 rdr. 3) Generalmajor
Chr Lerche contra Skovridder Jens Nielsen og Skovløberne Niels
Fisker, Peder Hansen, Jens Skuster og Christen Konge - samtlige
contraparter 5 rdr.
25 April 1738.
843
Fra Christen Basballe m fl, Århus. Henviser til forordningen af 18
April 1738, i hvilken anledning fremsendes opgørelse over de
indkomne penge til Justitskassen fra 12 Januar til dato. 11 Juli
1739.
Bilag: Dateret 11
Juli 1739 fra Basballe m fl, nævnte opgørelse, hvor bl a nævnes:
Hospitalsforstander Niels Nielsen og Madame Krenchels arvinger af
Trundhiem [Tronhjem], Martinus Rhæs [Rhærs?] Musikanter, contra
Svenden Jesper Gotfredsen, Hans Hols Bagers [Holst?]
Skifteforretning, Frederich Borch og Jens Ankersmed? samt Niels
Schårup. Skifteforretning efter Hans Rasmussen, samme efter Niels
Vranum og Frederich Borch for Dom forsegling contra Hasselmand og
flere. Påtegnet af Gylling, Peter Panck og Basballe m fl.
844
Fra Benzon m fl, Rentekammeret. Henviser til Kammerrets dom af 3
Juli afvigte år, hvorefter Byfoged Mathias Buch i Mariager skal
betale 2 rdr til Justitskassen i sagen mod Skipper Christen Nielsen,
hvilket Stiftamtmanden bedes sørge for bliver inddrevet. 17 Januar
1739.
845
Fra Benzon, m fl, Rentekammeret. Henviser til afsagte Domme,
hvorefter Borgmester Basballe jvnf afsigelse af 29 April sidstleden,
skal betale 49 rdr, hvilket beløb nu skal indbetales i Amtstuen. 1
August 1739.
Bilag: Dateret 1
August 1739 fra E Holst, Rentekammeret, angående samme dom og beløb
på 49 rdr.
846
Fra Woyda, Skanderborg Slot. Siden sidst indsendte skrivelse af 20
April, ang den bøde som Erik Jacobsen i Nissumgård og Niels
Mortensen i Ringkloster, er dømt til at betale efter Landstingsdom
af 23 Februar 1736 er der af Bertel Fedder betalt 5 rdr. Nævner også
kopi af et rescript som han har modtaget fra Stiftamtmanden 26
pasfoto ang den fra Frankrig undvegne Norder Grillot. 6 Juli 1739.
847
Fra Eggers m fl, Randers Rådstue. Regnskab over indtægter og
udgifter vedrørende Justitskassen for første halvår 1739, udvisende
at indtægterne udgør 45 rdr 4 mk. 1 Juli 1739.
848
Fra ??, Ebeltoft - på Byfogedens vegne. Med henvisning til
forordningen af 18 April 1738 etc fremsendes regnskab over indtægter
m v for Justitskassen, hvorunder nævnes Jens Madsen Sejlingsmand her
fra Byens, skifte efter hans afgangen Hustru. Anne Maria Brodsk sal
Anders Knudsen Rasches skifter efter Manden. 14 Juli 1739.
849
Fra Th Panck m fl, Horsens. Henviser til vedlagte opgørelse over
Justitskassens indtægter fra 14 Januar til 14 Juli, men ingen
angivelser.
13 Juli 1739.
850
Fra Niels Lauridsen Rømmer, Århus. Skriver sig som en fattig Mand,
der hermed fremkommer med en underdanig bøn om, at Stiftamtmanden af
kristen medlidenhed og særdeles nåde, vil kaste et kærligt Øje til
ham, beder videre om forladelse for alt hvad han har eller kan have
fortørnet denne med. Nævner derefter at han nu er afkrævet de 33 rdr
han skal betale til Justitskassen, efter Højesterets dom, idet
Byfogeden med 2 Mænd efter Stiftamtmandens ordre har indfundet sig i
hans Hus den 10 Marts for at gøre udlæg i hans ejendele, hvoraf der
intet var at få, udover det der er påheftet af andre. Derefter mere
om hans forhold etc. 12 Marts 1739.
851
Fra Benzon m fl, Rentekammeret. Henviser til modtagelsen af
regnskabet fra Assessor Wartberg for Justitskassens indtægter til 1
Marts 1738 er følgende anset til, efter Højesterets domme at betale,
nemlig Mads Wærn, Århus 24 rdr, Hans Rasmussen, Randers 5 rdr, Hans
Sørensen, sst 5 rdr, Magistraten i Randers, nemlig Borgmester
Bredahl, Rådmand Eggers og Dreyer hver 10 rdr. Derefter mere, jvnf
tidligere bilag.
21 Februar 1739.
852
Fra Benzon m fl, Rentekammeret. Bilag der bl a nævner, at Rådmand
Jens Sørensen i Randers efter Højesterets dom af 22 December sidst,
skal betale 54 rdr til Justitskassen, hvilket bedes inddrevet. 10
Februar 1739.
Bilag: Dateret 7
April 1739 fra Jens Sørensen, Randers, hvori henvises til
Stiftamtmandens ordre af 2 April, hvorefter fremsendes
Amtsforvalterens kvittering for modtagelsen af de 54 rdr og
ligeledes for 30 rdr som han i samme sag mod Cammerherre Voigt skal
betale til Christianshavns Kirke.
853
Fra Mads Sommer, Bjerre. Formedelst at vedkommen, siden indlagte
doms afsigelse, stedse har ladet sig forlyde med, at sagen skulle
indstævnes for Overretten, har han ikke turdet berøre dette, før nu,
da fristen for anken er udløbet, for så vidt angår de tildømte Bøder
til Engum Kirke og Justitskassen vedrører. Spørger om hvorledes der
ellers skal forholdes, allerhelst Citanten efter beretning, skal
være sindet at lade sagen falde, og de sagsøgte skal være af ingen
formue, fornemmelig Poul Iversen der som godt som endnu er Dreng hos
sin Fader, ja de skyldiges Husbonde så langt fraværende, der efter
beretning skal være Assessor Peder Thøgersen Lassens arvinger.
Såfremt Bøderne ikke kan inddrives ved udpantning, vil der ved
fortsættelse påløbne omkostninger, som han ikke ved, hvorfra skal
tages, herunder for hans part, udgifter til rejser etc, hvorfor
udbedes Stiftamtmandens betænkning. [Se næste]. 12 November 1739.
854
Fra Mads Sommer, Bjerre - Hatting Herredsting. Afskrift af dom
afsagt 17 November 1739, hvoraf nævnes den slette og onde
medhandling Poul Christensen af Bredal, Søndag aften den 6 Juli
sidst, så vel på Assendrup Gade som i Frands Skrædders Hus i bemte
Assendrup, efter at han i al fredelighed skal være udgået fra Søren
Kiærs. Nævner derefter hans stævnemål til Tirsbæks Birketing 30
August, hvor han fremførte Vidner, hvorefter der så vidt blev
oplyst, at han af Morten Sørensen i bemte Assendrup, samme aften
skal være stødt op til Assendrups Gadegærde, og derfra igen, at
Morten Sørensen skal have slået ham med sin Egekæp 2 - 3 gange på
hans Skuldre, og desuden haft fat på ham, lagt på ham indtil der kom
hjælp o s v. Efter dommen skal Morten Sørensen bøde 6 lod Sølv til
Poul Christensen, og fordi han har slået med sin Kæp, ligeledes 6
lod Sølv. Laurits Nielsen der ligeledes har været med da Morten
Sørensen lå på Poul Christensen, og ville have haft denne i Håret,
om han ikke var blevet hindret i dette, bør for dette betale til
Engum Sogns fattige 2 rdr, som leveres til Præsten til uddeling.
Poul Iversen der har ladet sig finde i Frands Skrædders Hus ommeldt
aften, og der på en utilbørlig måde har begegnet Poul Christensen,
bør for dette betale til Engum Sogns fattige 3 rdr. Morten Sørensen,
Laurids Nielsen og Poul Iversen, der på en Helligdag sig på en så
utilbørlig måde, imod Poul Christensen har opført sig, bør hver for
sig betale 2 rdr til Justitskassen og endelig at Poul Christensen
erstattes med 2 rdr fra hver for processens omkostninger, alt inden
15 dage, under adfærd ved Rettens videre befordring. 17 November
1739.
855
Fra E Holck, Århus. Angivelse af de penge, som er anmeldt for ham,
at Justitskassen er tilfaldet ved Retterne i Århus Stift fra 14
Januar til 14 Juli 1739. Beløbet udgør 209 rdr 27 1/2 sk, men ingen
navne, udover Jens Sørensen, Randers og Hans Jensen Bay, sst.
14 Juli? 1739.
Bilag: Uden dato
etc, hvorpå nævnes An? Mathias Buch, Warbergs Enke og Mads Wæwer i
Århus samt Løcke.
856
Fra S Jansen, Randers. Indlagte forretning viser hvad der er hos den
forarmede Christen Ridtrup? er at få til Justitskassen, efter
Stiftamtmandens ordre af 15 d m. Nævner også Byfoged Krøyer. [Se
næste]. 19 Januar 1740.
Bilag: Dateret
30 April 1739 fra Bredahl og Dreyer, Randers, drejer sig om en
afsagt dom i sagen mellem Constiturial Råd Bræmer og Postmester samt
By og Rådstueskriver Hans Knudsen, derefter hvad enhver skal betale.
857
Fra C Bredahl og H Dreyer, Randers. [6 sider - se forrige]. 7 Januar
1739 som næste Søgnedag efter Hellig Tre Kongers Dag blev Retten
betjent af Borgmester Bredahl, Rådmændene Eggers og Drejer, hvor
dagen mellem Bræmer og Postmester Hans Knudsen blev aflæst og Dom
afsagt. Derefter beskrivelse af sagen, der bl a nævner Madame
Lassens bortsolgte Ejendomme og selve Dommen medangivelse af pålagte
Mulcter etc. 30 April 1739.
858
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til Stiftamtmandens skrivelse af
22 hujus, hvori bl a nævnes 50 rdr som afgangne Etatsråd Arenstorff,
i en sag angående Delinqventen Niels Wårsteds undvigelse, afvigte år
1738, ved Landtinget blev dømt til at betale til Justitskassen,
hvilke af denne blev betalt i Randers Amtstue, hvorom han har
indsendt dette attest. Gratulerer til et lykkeligt Nytår med
florerende Welstand, ære og fornøyelse, samt mange deslige
påfølgende etc. 29 December 1739.
859
Fra D Trappaud, Søbygård. I henseende til at Sr Rosborg er flyttet
til Rosborggård under Halds Amt, og ikke mere har stadig bopæl på
Frisholt under Dronningborg Amt, fandt han det forsvarlig, ved
skrivelse af 16 hujus, at gøre alvorlig erindring til ham, om de
bøder han og Johan Busch er dømt til at betale til Justitskassen,
før han efter Stiftamtmandens skrivelse, dagen til forn, havde ladet
gøre execution i hans fraværelse. Rosborg har derefter bekræftet
modtagelsen, og derhos sender sin anpart af Bøden på 4 rdr 3 mk,
samtidigt oplyst at Johan Buch ikke ejer andet end Klæderne på
Kroppen, og hverken hos ham eller andets steds har noget vist
tilholdssted, samt at han ikke for Busch vil betale 2 sk. [Se
næste]. 30 Januar 1739.
860
Fra C Güldencrone, Viborg. [Se forrige]. Nævner indberetning fra Herredsfoged i
Fjends og Nørlyng Herreder Christian Holst, angående en person ved
navn Johan Busch som skal have angivet sig som bosiddende i Kieltrup
i Hanherred, ved hans anbetroede Ret, under et Tingsvidnes førelse
den 14 April af Procurator Mathias Brun contra Hans Rosborg, er
blevet dømt til betaling af 2 rdr til Justitskassen, hvilken han
ikke vil betale, ej heller appellere. Güldencrone har derefter tilskrevet Stiftamtmanden i Ålborg og bedt denne
sørge for det videre, jvnf vedkommendes angivelse af hjemsted. Efter
undersøgelse er angivelsen ikke bekræftet, hvorimod han skal opholde
sig hos Hans Rosborg på Frisholt. 25 Juni 1739.
861
Fra Sehested, Viborg. Angivelse af de Mulcter der ved Landstinget
under 4 December 1737 er dømt til betaling af personer under Århus
Stift til Justitskassen. Nævner bl a: Mathias Brun contra Hans
Rosborg og Fuldmægtig Johan Busch, Forvalter Steenfeldt ved
Clausholm contra Peder Munch, Frisenvold, Consumptionsforpagter
Ammidsbøll contra Assessor Glud i Kattrup, ang Mandtals udeblivelse.
Etatsråd Frederich von Ahrens contra Amtmand Trappaud. Hans Jensen
Tved ved Løvenholm contra Rasmus Bagge og Broder Christen Bagge.
Sættedommer Thomas Jacobsen, Ebeltoft for sin behandling af sagen
mulct 2 rdr. 28 Marts 1739.
862
Fra Benzon m fl, Rentekammeret. Henviser til modtagne angivelse fra
Stiftamtmanden, over hvad Justitskassen tilkommer i Stiftet, såvel
som af Højesterets bøder er indkommet og betalt, der jvf denne udgør
209 rdr 27 1/2 sk, men ved sammenligning af de fremsendte
Amtbetjentes qvitteringer ikkun andrager 199 rdr 27 1/2 sk, findes
dette at erindres om. Nævner også Niels Rømmer, hvis gæld er så
stor, at der ikke er grundlag for at gøre udpantning for hans idømte
bøde på 35 rdr. 9 Januar 1739.
863
Fra O Løcke, Århus. Fremsender den forretning der efter
Stiftamtmandens befaling er udført hos Mads Wærn, angående Mulcten
til Justitskassen, ligeledes bevis på at de to rdr er betalt til
Amtstuen. Varbergs Enke er ikke her i Byen, tilmed står hendes Bo
under Skifteforvaltning, så hos hende har ikke kunnet få de 12 rdr,
overalt ved han, at hun intet ejer. 18 xbr [December) 1739.
864
Fra Benzon m fl, Rentekammeret. Henviser til deres skrivelse af 21
hujus, angående inddrivelse og de i Assessor Wartbergs regnskab til
restance, anførte Bøder, er der endnu i nævnte regnskab forklaret,
at Niels Warberg i Århus Stift, ved Højesterets dom af 21 Marts 1737
er dømt til betaling af 24 rdr til Justitskassen, samt at Etatsråd
Theodorus Adeler derpå har betalt 12 rdr, således restancen kun er
12 rdr. Nævner også et Skiftebrev under Byfogeden i Grenå. 28
Februar 1739.
865
Fra Sehested, Viborg. Henviser til forordningen af 18 April 1738,
angående den forandring om Justitskassens indretning af 23 December
1735 er gjort, hvorefter han fremsender en angivelse af de sager som
fra Århus Stift har været indstævnet ved Landstinget, hvorunder der
er dømt til betaling af bøder til Justitskassen. 28 Marts 1739.
866
Fra ??, Ebeltoft. Efter sit Embedes pligt, fremsende hermed,
angivelse over de bøder der er tilfaldet Justitskassen fra 14 Juli
1739 til dato, herunder også ved Landstinget. Beløbet på 3 rdr 15 sk
er indbetalt til Amtsforvalter Panck i Århus. 20 Januar 1740.
4 bilag:
1) Dateret 12
Januar 1740 fra Bloch, Assens Præstegård, att at der ikke i 1739 er
idømt bøder til Justitskassen ved den Gejstlige Ret i Bjerge Herred.
2) Dateret 2
Januar 1740 fra J Mørch, Holme, samme.
3) Dateret 4
Januar 1740 fra Stenstrup m fl, Torrild Præstegård, intet ved Hads
Herreds Provsteret.
4) Dateret 15
December 1739 fra Nicolaj Munch m fl, Ølsted Kirke, intet ved den
Gejstlige Ret i Hatting Herred.
867
Fra Basballe m fl, Århus Rådstue. Siden 11 Juli 1739 er der ved
denne Overret indkommet 33 rdr 2 mk 1 sk der i dag er betalt til
Amtsforvalter Panck, jvnf han angivelse og kvittering, der hermed
fremsendes. 12 Januar 1740.
11 bilag:
1) Dateret 11
Januar 1740, nævnte angivelse, hvori bl a nævnes Visiteur Esmarchs
Hustrus skiftebrev. Maren Nithchens? skifte. Afg Hans Rasmussens
skifte til Jørgen Fogh, Skanderborg. Doctor Neuhausens. Sal Christen
Fos. Jens Christensen Ankersmed og Hashelman. Bendix Vejschrs?
skiftebrev.
2) Dateret 1
Januar 1740 fra Pontoppidan, Århus. Intet ved Gejstlige ret i Ning
Herred.
3) Dateret 15
Januar 1740 fra Christen Bager, Grenå, angivelse af hvad der fra
Byen i tiden 14 Juli 1739 til 14 Januar 1740 er faldet til
Justitskassen.
4) Dateret 12
Januar 1740 fra Rasmus Jensen, Vilhelmsborg, intet fra Godsets
Birketing.
5) Dateret 4
Januar 1740 fra Th Mavors m fl, Horsens. Intet forefaldet ved
Bytinget til Justitskassen.
6) Dateret 31
December 1739 fra C Thimsen, Marie Magdalene Præstegård, intet til
Justitskassen fra Gejstlige ret i Sønder Hald Herred.
7) Dateret 14
Januar 1739 fra Bager, Grenå, angivelse af hvad der er indkommet til
Justitskassen, udgørende i alt 1 rdr 1 mk 8 sk.
8) Dateret 5
Januar 1740 fra N Jensen m fl, Mariager, intet indkommet i Mariager.
9) Dateret 13
Januar 1740 fra Erik Kjær, Tønning Præstegård, intet indkommet.
10) Dateret 25
Januar 1740 fra Søren Hansen m fl, Randers, intet ved Bytinget i
Randers.
11) Dateret 18
Januar 1740 fra V Kop, Assens Præstegård, hvori nævnes at i
henseende til at Assessor Povl Glud, forrige Provst i Bjerre Herred
er afgået ved døden, fremsendes hermed attest om at intet, ved den
Gejstlige ret er forekommet, hvoraf skal svares til Justitskassen.
869
Fra Bredal m fl, Randers Rådstue. Fremsender hermed det sidste halve
års regnskab over indtægter og udgifter der vedrører Justitskassen.
Derefter angivelse af beløbene etc. 7 Januar 1740.
Bilag: Dateret 2
Januar 1740 fra Drejer m fl, Randers Rådstue, nævnte regnskab, der
udviser de forskellige beløb.
870
Fra Th Panck, m fl, Horsens.
Vedrørende de 14 rdr som Justitskassen er tilfaldet fra 14
Juli til dato, følger hermed nærmere regnskab, herunder angående
pengenes aflevering etc. 12 Januar 1740.
871
Fra Munch, Frisenvold. Henviser til Stiftamtmandens ordre af 22
December, der først nu efterkommes grundet hans fraværelse på Fyn
hos sit høje Herskab, henviser til kvittering fra Randers Amtstue
for de 5 rdr der som Mulct er indgået til Justitskassen, udgørende
det han og Birkedommer ved Landstingsdom af 23 April 1738 blev dømt
til at betale. 10 Januar 1740.
872
Fra Bredal m fl, Randers Rådstue. Regnskab for Justitskassens
indtægter og udgifter i det sidste halve år. Derefter angivelse af
forskellige beløb etc. 2 Januar 1740.
2 bilag:
1) Dateret 31
December 1739 fra Bredahl m fl, Randers Rådstue. Kopi af dom afsagt
den 5 November 1738 i sagen mellem afg Jens Søren Boies Enke som
Citant og Sr Johan Wilhelm Ibechen i Hamborg, hvoraf fremgår at
førstnævnte ved sit Købmandsskab skal være skyldig 1642 nchl 12 w?
eller danske penge 547 rdr 3 mk 8 sk etc.
2) Dateret 7 Maj
1738 - att 31 December 1739 fra Bredahl m fl, Raders Rådstue. dom
afsagt i sagen mellem Christen Rigtrup og Procurator Christen
Pedersen, angående at Christen Rigtrup skal have opført sig
utilbørlig mod afg Christen Pedersen Møller
873
Fra Th Mavors, Horsens. Uklart bilag, der drejer sig om [Provst]
Gluds betaling af det han skylder til Justitskassen, hvilket ikke
vil ske i mindelighed. 1 Februar 1740.
874
Fra H Ponick, Grenå. By - og Herredsfoged Christian Bager i Grenå,
har anmodet ham, som By og Herredsskriver, at efterse Protokollen,
angående om der skulle være forefundet noget, hvoraf skal betales
til Justitskassen. Redegør derefter for dette, hvor bl a nævnes Hans
Hansen Nagelsmed der skal betale 39 rdr. 19 Februar 1739.
875
Fra P Glud, Glud Præstegård. Indberetter at der ikke er forekommet
Bøder eller Mulcter til Justitskassen ved den Gejstlige ret.
12 Juli 1739.
876
Fra F Toxverd,
Horsens. Ingen sager ved den Gejstlige ret i Nim Herred, hvoraf skal
svares til Justitskassen. 13 Juli 1739.
15 bilag:
1) Dateret 7 Juli
1739 fra Grønbæk, Røgen Præstegård samme.
2) Dateret 30
Juni 1739 fra Stenstrup m fl, Torrild, samme.
3) Dateret 26
Juni 1739 fra C R Høgh m fl, Skanderborg. samme.
4) Dateret 11
Juli 1739 fra Sparre, Thorsager, samme.
5) Dateret 13
Juli 1739 fra Hensemann, Ø Tørslev, samme.
6) Dateret 14
Juli fra Meyer, Ødum, samme.
7) Dateret 3
November 1739 fra Friis, Spentrup, samme.
8) Dateret 19
Juli fra Søltoft, Nørre Snede, samme.
9) Dateret 14
Juli fra H Cappel, Holbæk, samme.
10) Dateret 1?
November fra Hasselbach, Ø Alling, samme.
11) Dateret 18
Oktober fra Nicolaj Munch m fl, Tyrsted og Hedensted, samme.
12) Dateret 3
November fra L Herfordt og Cappel, Ørum samme.
13) Dateret 12
Juli fra E Kjær, Tønning, samme.
14) Dateret 6
Juli fra N Holst, Hyllested, et Skiftebrev, intet navn.
15) Dateret 10
Juli fra H C Wardinhuusen, Zeuthen, Søften, ingen.
877
Fra Rasmus Christensen, Wilhelmsborg Birketing. Intet til
Justitskassen. 13 Juli 1739.
5 bilag:
1) 11 Juli 1739
fra Th Mavors, Horsens, intet.
2) 1 Juli 1739
fra Steenstrup m fl, Torrild Præstegård, intet.
3) 14 Juli fra
Ponick, Grenå, ingen Domme eller sagefald, er pådømte ved Bytinget,
hvoraf skal svares til Justitskassen.
4) 16 Juli fra
Harlevius, Harlev Præstegård, intet.
5) 10 Juli 1739
fra Jens Høst, Nim Præstegård, intet.
878
Fra Søren Hansen, Randers. Henviser til vedlagte, angående hvad der
er forefaldet ved Bytinget. 20 Juli 1739.
Bilag: 20 Juli
1739 fra Søren Hansen og Bendsen, Randers, angående hvad der skal
svares til Justitskassen, nævner bl a tidligere angivne Hans
Knudsen, Hans Jensen Bay, Arenth Hering, Lybæk og Hans Hasselbach m
fl.
879
Fra P Glud, Glud Præstegård - til Mons Lyngbye. Drejer sig om dennes
betaling af idømte mulcter, hvor bl a nævnes Biskop Hygum, Mons
Ebbesen etc. 27 Oktober 1739.
880
Fra Christen Bager, Grenå. Henviser til at han for nogen tid siden
fremsendte 10 rdr til Stiftamtmanden, som en Borger navnlig Hans
Hansen Nagelsmed skulle betale, efter Højesterets dom til Vor
Frelsers Kirke i København, han skal desuden betale 41 rdr til
Justitskassen, jvnf vedlagte attest fra Byskriveren, der er
indbetalt i Amtstuen. 13 Maj 1739.
881
Fra N Jensen, Mariager. Intet til Justitskassen. 14 Juli 1739.
882
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til den fra Stiftamtmanden
modtagne General Pardon Patent for alle undvegne fra Sø Limiterne,
eller Divisionerne, såvel som plakat om Toldens forhøjelse på
Blikmager arbejde etc, der på Bytinget er publiceret den 20 do. 22
Juli 1739.
883
Fra J Brinckmann m fl, Randers. Drejer sig om anvendelsen af 65 1/2
ark papir som Sl Madame Mette Jørgensdatters afgangne Mag Lassens
Skiftebrev, foruden de 6 første ark består af, hvorfor de 4 rdr 7
1/2 sk fremsendes til Amtstuen. Kvitt af Splid. 23 Juni 1739.
884
Fra Bræmer, Randers - til Lyngbye. Stadig om betaling til
Justitskassen, men ellers uklart med navne etc. 29 Juni 1739.
885
Fra Willadsen, Grundfør. Intet til Justitskassen fra Vester Lisbjerg
Herred. 14 Juli 1739.
2 bilag:
1) Uden dato til
Lyngby, uklart indhold.
2) 2 Januar 1740
fra C Høgh og N Fris Müller, Skanderborg, intet til Justitskassen
fra Hjelmslev Herred.
886
Fra L Hostrup, Hobro. Henviser til modtagne af 26 som han først har
modtaget den 30, hvorfor besvaring først sker nu. Nævner at han af
Byfogeden Mathias Buch har modtaget 6 rdr til Justitskassen. 1
Februar 1740.
887
Fra O Løcke, Århus. Intet til Justitskassen, jvnf vedlagte attest.
Januar 1739 [dato beskadiget]. .
888
Fra Thestrup, Mariager Kloster. Henviser til skrivelse fra
Stiftamtmandens Fuldmægtig Mons Geersons af 9 Marts, angående 39 rdr
til Justitskassen som skulle indbetales til nærmeste Amtstue. Nævner
derefter Reenberg etc. 11 Marts 1739.
889
Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til modtagne skrivelse, og
derefter videre om bøder til Justitskassen, nævner igen Hans Hansen
Nagelsmed etc. 25 Marts 1739.
890
Fra Mathias Busk?, Mariager. Fremsender hermed den Kongelige
Ploclama som Amtmand Ørtz i Kolding har meddelt ham, hvilket er
oplæst på Birketinget etc. Mere om betaling til Rentekammeret o s v.
19 Marts 1739.
Bilag: 1 Februar
1738 fra Wartberg, trykt bilag, angående penge og indtægter til
Justitskassen.
891
Fra Mathias Bunk, Mariager. Regnskab over udgifterne for den hos ham
Arresterede Kvinde Anne Nielsdatter. Fremgår at hun den 26 Juli 1738
blev indsat i Arrest i hans Hus, såsom der ingen Rådhus eller Kælder
er i Byen, hvor samtidig 4 Borgere overværende for hans umage 4 rdr.
Derefter beløbene under forskellige post, tilsammen udgørende 9 rdr
3 mk. 19 Marts 1739.
892
Fra C Fischer, Allinggård. Henviser til vedlagte kvitteringer,
angående betaling jvnf modtagne skrivelse. 29 Marts 1739.
893
Fra Panck, Grenå. Efter forlangende af By og Herredsfoged Bager, har
han efterset sine protokoller, angående hvad der kan være faldet til
Justitskassen, nævner derefter igen Hans Hansen Nagelsmed etc. 14
Januar 1739.
894
Fra Jens Sørensen, Randers. Henviser til modtagne, og svarer at han
med det allerfordeligste skal fremsende kvittering på at de 54 rdr
er betalt på Amtstuen, som han efter Højesterets dom skal betale. 26
Februar 1937.
895
Fra Peder Låsby og Søren Jensen, Århus. Indberetning om hvad der
efter afsagte domme ved Byretten skal betales til Justitskassen, med
angivelse af at der er betalt 13 rdr 3 sk til Amtsforvalter Panck.
13 Januar 1739.
896
Fra U C Müller, Århus Rådstue. Angivelse af hvad der endnu resterer
af de Mulcter som efter afsagte Domme skal betales til Justitskassen
for årene 1736 og 1737. 7 April 1736 Bådsmand Jørgen Post 2 mk i sag
mellem ham og Skipper Mads Sørensen. 30 Juli Byfoged Oluf Løcke, sag
mellem Mathias Thomesøn Sabro og Niels Schårup samt Frederich Borch
3 rdr. 15 Oktober Niels Rømmer, sag mellem ham og Ausonius? Zigra 4
rdr. Samme dato og sag O Løcke 1 rdr. 1736 3 September Igen Niels
Rømmer sag mellem ham og Byskriver U C Müller 4 rdr. 18 Oktober
Niels Rømmer sag mellem ham og Christen Schørning Schørring? 1 rdr 4
mk 8 sk. 13 December Hans Lollich sag mellem ham og Darmstæter 1 rdr
3 mk samt 1 rdr 4 mk 8 sk. 1737 28 Januar Niels Warberg sag mellem
ham og General Major Trampe 5 rdr 3 mk. 4 Februar Niels Rømmer og
Christen Schiørning? 1 rdr. 12 Februar Hans Sørensen sag mellem ham
og Niels Rømmer m fl 1 rdr.
19 December 1737 [år bemærket]..
Påtegnet om
execution uden underskrift og dat.
897
Fra Peter Panck, Århus Amtstue. Angivelse af det der siden 30 Juni
sidst er indkommet til Amtstuen, jvnf angivelse af 7 Juli 1738.
Nævner derefter: 1738 17 Juli Hans Nielsen Kleinsmeds Hustrues
Skifte. 28 Juli Anders Vistes do. 31 Juli Christen Brøndums do. 19
August Borgmester Låsbyes opbuds Commission. 1 September Musikanter
Martinus Ræhrs Rådstue forsegling. 2 do Christen Pedersen Gravers
Hustrues skifte. 6 Oktober Niels Nielsens stævnings forsegling. 8 do
Johan Hasselman og Jens Christensen stævnings forsegling. 25 do
Frederich Borchs do. 3 November Hans Rasmussens procklames
forsegling. 10 December Johan Hasselman og Jens Christensens
Stævnings forsegling. 20 December Frederich Borchs do. Beløbet i alt
13 rdr 3 sk. 12 Januar 1739
898
Fra C Heug, Viborg. Henviser til modtagne, og nævner derefter Anne
Nielsdatters sag contra Magister? Fredereeb?, som han ingen del har
i. 22 Januar 1739.
899
Fra N Bredahl, m fl, Randers Rådstue. Omtaler - uklart - regnskabet
for Justitskassen. 8 Januar 1739.
4 bilag:
1) 30 Januar 1739
fra C Høgh, ingen mulct til Justitskassen.
2) 7 Februar fra
Carl Ermandinger, Kragelund, ingen mulcter.
3) 12 Januar fra
M Gertsen, Århus, regnskab for penge til Justitskassen, nemlig fra
Marsvin 15 rdr, Heug 10 rdr og Byfoged Bager i Grenå 4 i alt 29 rdr.
4) 13 Januar 1739
fra Stenstrup m fl, Torrild, angiver betaling for 17 ark Papir 1 rdr
6 sk, vedrørende skiftet efter afgangne Jens Madsen Bergendammer,
forhen Sognepræst i Ørting - Falling.
900
Fra Th Panck, m fl, Horsens.
Henviser til modtagne skrivelse angående penge til
Justitskassen, men ingen navne etc. 15 Januar 1739.
901
Fra C Poulsen, m
fl, Røgen. Nævner skiftebrev efter Niels Krog Sommerfeld i Alling,
13 ark hvoraf skal svares 2 mk 10 til Justitskassen. 10 Februar
1739.
4 bilag:
1) 26 Januar 1739
fra Nicolaj Munck m fl, Tyrsted. Intet til Justitskassen.
2) 3 Januar 1739
fra J Clausen, Besser, intet.
3) 26 Januar 1739
fra Rasmus Jensen, Vilhelmsborg Birketing, intet.
4) 13 Januar 1739
fra Stenstrup, Torrild Præstegård, henviser til en vedlagt
skifteforretning som bedes påtegnet af Gertsen.
902
Fra U C Müller,
Århus. Nævner sag mellem Frederich Borch og Niels Schårup, desuden
Gotfrid Davidsen.
14 Januar 1739.
903
Fra U C Müller,
Århus. Bilag som tidligere, med angivelse af hvad der endnu resterer
af betaling for idømte mulcter, exp: 7 April 1736 sag mellem
Bådsmand Jørgen Post og Skipper Mads Sørensen [se tidligere].
19 December 1737.
2 bilag:
1) Fra U C
Müller, 4 sider om lignende sager, hvor der er idømt mulcter, nævner
bl a Rasmus Sørensen Hattemager, Borgmester Låsby, Oluf Løcke,
Mathias Thommesen Sabroe, Niels Schårup og Niels Rømmer etc.
2) Uden dato fra
E Holck, kladde med uklart indhold.
904
Fra Pontoppidan,
Århus. Intet hvoraf der skal svares til Justitskassen. 3 Februar
1739.
905
Fra Grabow, Urup.
Henviser til modtagne skrivelse af 10 hujus, angående bøder til
Justitskassen på 24 rdr som hermed fremsendes.
30 Marts 1739.
Omslag: No 592
Kiøbenhavns Magazins Directeur Breve m bilag ang Manufactur 1739.
Færdig
med læsning og afskrift LAV B5a - 213 - 217 år 1738 - 1739 [1737]
Århus
stiftsamt, Havreballegård og Stjernholm Amter 1683 - 1799
Indkomne breve
vedr. almindelige sager, købstæderne, Hasle, Ning og V Lisbjerg
Herred
Til top