Ekstrakt af samtlige breve til amtmanden i

Skanderborg Aakier amter 1661- 1799

Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.


11te del:

Landsarkivet i Viborg

B 5 C 110 - 112 - år: 1756 - 1758

En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor "bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i stedet for hele ordet.

 

Påbegyndt læsning pakke no 45 - 47 af 115.


Afgivelser 1756:

1106
Et rescript af 23 April ang Søfarendes Hounør for fæstninger.

1 do af 13 Maj ang Pesten

1 do af 13 December ang indberetninger om uafgjorte Suppliqver

1 pakke Rentekammer Breve

1 do med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve i Århus

1 do med Amtmændenes Breve

1 do med Regimentskriver Moldrups Breve

1 Skanderborg Fattig Regnskab

1 pakke ang Skanderborg Slots Bygninger

1 do Processager, Tingsvidner og Domme

1 do Skov og Jagtvæsen

1 do Sessions og Lægdsvæsen

1 do ang Bøder til Justitskassen

1 do ang Kirker og Skoler

1 do ang Broer og Vejvæsen

1 do ang Stutterier og Staldstude

1 do med forskellige Breve og Documenter.

Omslag.

Breve til Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus:

1107
På bagsiden af omslag: På Petter Ponichs vegne, Grenå. Indberetning om Bøder og Skiftebreve på over 6 ark papir, som tilfalder Justitskassen, hvoraf der ikke er nogle ved Grenå Byting. 19 Januar 1754.

1108
Fra Lewetzau og P Hygom, Århus. Capitels Taxten for 1755, alt pr tdr: Rug 2 rdr 2 mk 8 sk, Byg 1 rdr 1 mk, Havre 4 mk 4 sk, Boghvedegryn 2 rdr 8 sk og Smør 15 rdr. 30 Januar 1756.

1109
Fra Holstein m fl, København - til Stiftamtmanden og Biskoppen. De har den 26 sidst afvigte, fra den Kongelige General Kirkes inspektion, modtaget en klage, fra Else Marie Gerlach [Præste Enke] i Ry, over den suspenderede Præst Johan Høyer. Ønsker dennes ugudelige og voldsomme fremfærd hemmet, indtil Kaldet og stedet, ved endelig Dom kan blive fri for ham. Fremsendes til Amtmanden til dennes videre behandling. 9 Marts 1756.

1110
Fra Else Marie Elmer, Sal Gerlach, Ry. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf hun ser, at hendes henvendelse om Sognepræsten Høyer, til General Kirke Inspektionen, er videresendt til Amtmanden. Angst og bedrøvelse var så stor imod hende, at hun ikke længere kunne tie, med hans trusler og grove forseelser imod hende. Hun har så ofte båret dette med tålmodighed, ofte forligt sig med ham og Hustruen, men det har ikke tidligere haft nogen bestandig virkning. Men nu har de en tid holdt fred og enighed, og ingen fortræd påført hende, og fortsætter de med det, skal hun afholde sig fra sine klagemål. Nævner desuden Birkefoged Bang, der har været beskikket til at undersøge sagen.
23 Marts 1756.

1111
Fra Else Marie Sal Gerlachs, forrige Sognepræstes Kone i Ry - til Det Kongelige General Kirke Inspections Coll, København.

I allerdybeste underdanighed, er den enlige og elendige fattige og fortrængte Enke, nødsaget til at henvende sig, ang den suspenderede Præst i Ry Johan Høyer, der så ofte, har fundet behag i at bedrøve hende og Børnene, når han om Natten kommer fra Kroen, uanset hun, hvad hele Byen kan vidne om, aldrig har givet ham årsag til samme. Fremhæver at uanset hun kun kommer ud af sin Hytte, når hun skal til Guds Hus, kan hun ikke være i fred for ham, og som et enligt Menneske, med nogle umyndige Børn, aldrig ved hvad han kan få i sinde. Første gang skete den 19 December 1747, hvor han om Natten kom og bankede på hendes Dør, da hun ikke ville lukke ham ind, brød han Døren i stykker og kom ind. Derefter forskellige årstal og datoer, hvor der også har været problemer.
12 December 1755.

1112
Fra E M Sal Gerlachs, Ry. Skriver sig som en fattig og bedrøvet Enke, der må henvende sig med sin nød, hvorledes Præsten Hr Høyer, da han Løverdag den 8 November, kl 3 om Natten, på vejen hjem fra Kroen, bankede på hendes Dør, hvilket stod på over en halv time, uanset hun ofte bad ham gå, idet hun hverken lukker ham, eller andre ind om Natten. Ender med, at han slår et Vindue i stykker, ligesom han samme Nat skal have sagt nogle hårde ord til Kromanden og dennes Kone, som de bedre selv kan forklare om, hvad der skulle ske, hvis de lukkede Præsten, der skulle betjene Kaldet ind i deres Hus. 10 November 1755.

1113
Fra E M Sal Gerlachs, Ry. Ang det indsendte klagemål, over Hr Høyers forseelse mod hende, da har han og Kieresten i dag været hos hende, og undskyldt samme, ligesom de begge har lovet og forsikret hende om, at de ikke fremover vil tilføje hende nogen fortræd, hvorfor hun har tilgivet ham dette, og beder Amtmanden gøre det samme. 22 Oktober 1755.

1114
Fra Lewetzau, Århus. Den 26 Marts modtog han et Kongeligt Rescript, om Århus Købstads afhændelse af Markjorden til udenbyes Mænd, der bl a melder, ang Borgernes ansøgning og Stiftamtmandens erklæring, at når nogen af de nuværende uden Byes besiddere, af de fra Byen frakomne Jorder, enten dør, eller ønsker at sælge, skal det ikke herefter være tilladt, at Jorden i første tilfælde, går i arv og skifte efter de afdøde besiddere, eller de i det andet, ved Auction eller andre måder sælges til andre en Århus Byes indvånere. 2 April 1756.

1115
Fra Lewetzau, Århus. Ganske vist har Amtsforvalter Justsen den 13, indsendt en Regning over udlagt forskud, til de for Mord og Mordbrand, ved og på Randlev Præstegård, anholdte Personer, i alt 48 rdr 3 sk, men da Cammer Coll, har forlangt, at Lewetzau skal correspondere med Woyda om samme, således dette kan blive refunderet til Kongens kasse, så bedes denne meddele ham, om der i så henseende er sket mere. 11 Maj 1756.

1116
Fra Lewetzau, Århus. By og Herredsfoged Niels Rasch i Horsens, har den 10 hujus, bedt om en Sætte Dommer ved Vor Nim Herredsting, ved Vidners førelse, siden han selv var Tunghørig, og har foreslået den Succederende Birkedommer og Skriver, ved Boller Birk Michel Black. Ønsker oplyst om Amtmanden har nogen indvending mod dette. 13 August 1756.

1117
Fra Lewetzau, Århus. For hurtigere beregning, over det i indeværende år, behøvende Hø, anmodes Amtmanden om at indsende oplysning om, hvor meget af Amternes Hartkorn der kan inddrages under samme. 13 August 1756.

1118
Fra Lewetzau, Århus. At ville pålægge Herredsfoged Rasch, selv at forrette Dommer Embedet ved Herreds Tinget, under Vidners førelse, var at fordre umulige ting af ham, siden han er ganske Tunghør, og rent at afvise hans ansøgning om en Sætte Dommers beskikkelse, findes også betænkelig, i henseende til, at der kunne gå lang tid, før en Kongelig anordnet Sættedommer kunne udnævnes. Det bedste vil derfor være, at den forlangte Sættedommer indtil videre blev tilstået, og Herredsfogeden pålagt, at indsende ansøgning til Cancelliet, om dennes vedvarende tjeneste. 24 August 1756.

1119
Fra Lewetzau, Århus. Takker for den gode efterretning om, hvor meget der af Amtet kan blive indregnet, i forbindelse med beregningen af leverancen af Hø til Cavalleriet, men da Cammer Coll, ikke angiver noget om levering til Horsens, og i henseende til Århus, pålægger Havreballegård og Callø, alene at udrede dette, meldes dette til Amtmandens underretning. 26 August 1756.

Omslag.

Amtmændenes Breve:

1120
På bagsiden af omslag: Fra Rasmus Christensen?, Fløystrup. Ved Friherskabet Wilhelmsborg, som han som Dommer er betroet, er der ikke faldet Bøder eller Skifter, hvoraf skal svares til Justits kassen. 6 Juli 1750.

1121
Fra Bülov, Koldinghus. [Amtmanden]. Da Skougårds Birk, ved Birkedommer Lars Thistrups død er blevet ledigt, har Ejeren Christen Pedersen på Skougård, ansøgt om at Birket må nedlægges, i hvilken forbindelse man ønsker Amtmandens erklæring. Da det ses at 2 Bondegårde, af hver 5 tdr 7 skp 3 fc, der beboes af Anders Pedersen og Anders Madsen i Lundum Sogn og By, Vor Herred under Skanderborg Amt [hører under Birket], udbedes Amtmanden betænkning om samme. 14 Oktober 1756.

1122
Fra L W von Bülow, Koldinghus. De under 26 hujus ønskede rekvisitioner, ang befordring af 3 Arrestanter gennem Amtet, fremsendes hermed. 31 Januar 1756.

1123
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til en Dom over 2 Arrestanter af Dronningborg Amt, Knud Christensen og Knud Frandsen, hvorefter den første skal arbejde et år i nærmeste Fæstning, og den anden i seks måneder, i hvilken anledning, Regimentskriver Moldrup, efter Rådmand og Birkedommer i Randers Stabels rekvisition, vil sørge for nødvendige Vogne og Vagt, til transporten gennem Skanderborg Rytterdistrikt. 3 Januar 1756.

1124
Fra D Trappaud, Søbygård. Efter Højeste Rets Dom af 9 Marts, er en Land Soldat af Etats Råd Marsvins Gods, Anders Jensen, formedelst begåede Tyveri, dømt til at arbejde i nærmeste Fæstning. Jvnf Marsvins angivelse, vil transporten begynde den 23, hvorefter han kan forventes, den 24 at ankomme til Skanderborg Amt, hvorefter Regimentskriver Moldrup, må sørge for befordringen, fra Røgen og til Uldum, med 2 Vogne og 2 ridende Karle, hvorfra der hos Cammer Råd Bülow, er begæret afløsning. 10 April 1756.

Omslag.

Regimentskriver Moldrups Breve:

1125
På bagsiden af omslag: Fra P Kieldsen, Tirsbæk. Indberettes, at der ikke i 1754 er faldet Bøder eller andet til Christianshavns Kirke.
20 Januar 1755.

1126
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Drejer sig om samlingen, ang de fattige. Nævner Almisselemmet i Vitved, Karen Rasmusdatters tilkommende Korn fra 1751 - 52. Savner oplysning om, hvem de 3 skp Byg, fra Michely 1752 – 53, henstår ved, jvnf noteringen, Almisselemmet Karen Rasmusdatter i Vitved er død, men har intet efterladt sig, undtagen Begravelses omkostningerne. Desuden Povel Bak, som i armod er kommet fra sin Gård, og som hjælp til sine 5 små Børn, er tillagt 6 skp Rug 1 td Byg 2 1/2 fc Gryn. 18 Februar 1756.

1127
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang anmeldelse til Kommandanten i Fredericia, og Kolding Amts Betjentes anvisning, på befordring af Jens Rasmussen i Salten, der skal arbejde ved Skub Karren i Fredericia. Spørger, om der skal være en bestemt person med ham hele vejen, eller han ved hvert skiftested skal overleveres til en ny, og såfremt det skal være på førstnævnte måde, hvorfra pengene til såvel dette, som fortæringen, skal tages. Nævner mere om besværligheden. 9 Februar 1756.

1128
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Det modtagne fra Præsterne i Storring og Svejstrup, om hjælp til 2 trængende Menneskers kur, i Stjær og Hårby, returneres hermed. Den ene i Stjær, Niels Nielsens anførte Kors Dragere, er ved Mons Stigmanns hjælp i Skanderborg, blevet restitueret, så de ansøgte 4 rdr vil formodentlig blive betalt af Herredskassen, afventende Amtmandens anvisning. Den anden fra Hårby, har Mons Stigmann også haft under Hænderne, men på hvis anmodning dette er sket, ved Moldrup ikke. Da Drengen var antaget, kom Moderen kørende med ham, hvor han da var i meget slet tilstand, og en tid efter døde han. [Se næste]. 1 Juni 1756.

1129
Fra F G S Beausin, Svejstrup Præstegård  [Dover]. Han ser sig nødsaget til at henvende sig, idet det ikke står i hans magt, at hjælpe [en ikke navngiven person], eftersom denne ikke er anført som Almisselem, og der ikke er nogen beholdning til de fattige, undtagen 13 - 14 mk, fra en afdøds efterladenskab, som kunne tillægges denne Dreng, såfremt Amtmanden vil godkende dette. 27 Marts 1756.

1130
Fra Laurs Justesen, Anders Andersen, Rasmus Tøgersen og Anders Christensen, Beboere, Hårby. Den fattige Enke Anne Christensdatter, har i mere end 2 år haft en elendig Søn, Christen Pedersen hos sig, hvor hun har bekostet meget på ham, for at få ham cureret. Hun formår det nu ikke længere, og da Sønnens sygdom tilsyneladende er Vattersot, der nu begynder at blive farlig og særdeles smertelig, beder de Sognepræsten være behjælpelig med, at de kan nyde noget af de fattiges kasse. 9 Marts 1756.

1131
Fra Anders Christensen Vinding, Storring [Sognepræsten]. Henviser til en begæring, fra Niels Nielsen og Hustru i Stjær, der har en meget syg og skrøbelig Søn på 21 år, som ikke kan blive cureret uden ved en Salivations - cur, hvilket att af Sognepræsten, med bøn om, at Amtmanden vil bevilge dem 4 rdr af Framlev Herreds Fattiges kasse. Selv om det ikke er nok, håber de på anden måde, at fremskaffe de resterende 2 rdr, således han kan komme til den, i Skanderborg, ankomne Doctor, som de har talt med. 9 Marts 1756.

1132
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Ridefogeden på Stougård, har meddelt ham, at han har ladet anholde en fremmed Person, der var kommet til Godset, angivende at han skulle være fra Vinding, Faderen var en Husmand Jens Nielsen og Moderen Maren Didrichsdatter. Da han blev anset som en Desertør, er han bragt til Vejle. Moldrup har talt med Faderen, der giver Sønnen et slet skudsmål, og ønsker denne må komme i en skarp Disciplin, hvilket uden held er forsøgt i Vejle. Den anholdte skal desuden have været i Sønder Vissing, for at søge Hus og Natteleje, sammesteds som Anders Muurmester, der arbejder med Kirkens reparation, logerer. Pågældende stjal her en Trøje fra en af Svendene, som han derefter solgte i Tønning. Da han altså skal afhentes i Vejle, udbedes Amtmandens bestemmelse om dette. 16 September 1756.

1133
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. I afvigte Sommer, har Jens Jensens Kone, der er i Skovrider Severin Langes forladte Gård i Tebstrup, været hos Moldrup, med beklagelse over Manden, der har forladt både hende og Gården, med foregivende, at han ikke kunne få nogen rolighed ved Gården, på samme måde som det gik i Ørridslev, hvor han også forlod sin Gård, så den arme Kone er at beklage. Forleden dag, var hun der med en Mand, der ville antage Gården, men da han kun havde løse ord og ingen forsikring, turde Moldrup ikke tage mod ham, men da han i dag kommer med Selvejer Bonden Erich Pedersen fra Ørskov, der vil cautionere, fremsendes de til Amtmandens videre bestemmelse. 7 Oktober 1756.

1134
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård - til Sessionen - ang Låsby Sogn. Da Anders Brundtes Enke, hørte Sessionens bestemmelse af 1 September, at der skulle afholdes Auction m v over hendes sted, blev hun færdig med råben og skrigen, over den synd, om hun skulle drives fra Gården, og hendes Moder ved en sådan forandring sættes i uvished om aftægten. Nævner Jens Madsen, som har en fordring på udlagte penge og løn. Uanset at Enkens Broder Peder Sørensen fra Dallerup, påtager sig at udbetale denne, samt anden gæld, i alt 162 rdr 2 mk, mener Moldrup ikke det er tilrådeligt, at lade denne overtage stedet. 12 November 1756.

Bilag:
[Ingen dato og underskrift]. Sessionens resolution, hvori nævnes 2 Enker, den gamle en skikkelig Kone, der skal have den tillagte aftægt og den anden hendes Datter, et til Drik hengiven Creatur, som fattes ikke af kræfter, år, eller tale, til at fuldføre og besmykke hendes ondskab etc.

1135
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang uenigheden mellem Røgen og Farre Mændene. Det må formodes at Farre har tilladelse til, at gøre det de har gjort, siden Trappaud selv har været på Ejendommen, hvorefter det ikke vil være til nogen nytte, om Moldrup giver sig i strid med dem, ikke mindst fordi begge parter er Kongens Bønder. Mener det bedste vil være, at Jorden bliver liggende, indtil begge Amtmænd kunne tage det i øjesyn, og høre på hver parts påstand. 11 Oktober 1756.

1136
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. For nogle dage siden har Hans Pedersen af Ørridslev henvendt sig, ang Hans/Mads Sørensen, der skal have tilegnet sig noget af hans Jord. Moldrup beordrede da Sognefogeden og 2 Mænd, til at efterse samme. Mads Sørensen forlanger et andet syn, hvilket Moldrup afslår, idet man endnu ikke kender udfaldet af det første, og mener i øvrigt, at når dette fremkommer, bør begge parter indkaldes. 11 Oktober 1756.

1137
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. [Se tidligere]. Henviser til en [ikke vedlagt] Fæste specification, ang Anders Brundtes fradøde Gård i Låsby, nævner Jens Madsen. Sagen må formodentlig bero til forestående Session. 11 Oktober 1756.

1138
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang mødeindkaldelse til Peder Nihm og nogle Ry Mænd, på Mandag. Men eftersom Peder Nihm, samme dag må afrejse til Forretninger i Silkeborg Amt, hvilket vil vare hele ugen, er dette ikke gørligt, hvorfor det vel må være bedst at udsætte til en anden tid. Skulle mødet dreje sig om klagen fra Morten Augustinesen, udbeder Moldrup sig denne, så han kan erfare indholdet. Ang Manden fra Saltens afsendelse til Fredericia, udbedes at det ufortrydelig måtte have henstand, til der kunne gøres anstalt for en anden fra Silkeborg Amt, der også skal der hen. Moldrup vil skrive til Cancelli Råd Roed og Regimentskriver Seest om samme.  14 Februar 1756.

1139
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Han har i dag, fra Regimentskriveren i Colding, modtaget de ønskede anvisninger, på Vogne og Vagt for de 2 Bønder, der er dømt til Fredericia. Henviser til Cancelli Råd Roeds skrivelse, hvori påstås, at en som Fangefoged, foruden Vagten må medfølge fra Skanderborg til Fredericia, da de ikke på anden måde kunne befatte sig med sagen. Ønsker Amtmandens bestemmelse.
25 Februar 1756.

Bilag:
Fra Cancelli Råd Roed, Kolding - til Moldrup. Vedlagt forlangte anvisning på 2 Vogne og 2 Karle til Vagt, under transporten gennem Amtet, for de 2 Bønder, der fra Skanderborg skal til Fredericia, hvorimod forventes returnering af de tidligere anvisninger på en Vogn og en Vagt. Understreges, at det er den eneste måde, han og Regimentskriver Seest, vil påtage sig noget ansvar for transporten. Ellers bruger man det på den måde, at når en Bonde for ulovlig skovhugst, bliver dømt til anbringelse i Fæstningen, medbringer han et brev fra Amtmanden til Commandanten, hvormed han alene ankommer, idet man forestiller sig, at en Mand der sidder ved Gård og Grund, ikke for så ringe en forseelse og strafs skyld, rømmer ganske bort fra Hus og Hjem, men mere haster efter at få det overstået, for desto snarere at komme hjem igen til sin håndtering.

Omslag.

Skanderborg Slots Bygninger 1756:

1140
Fra L Thurah, København. Rentekammeret har meddelt ham, at det har behaget Kongen, at bevilge og tillade, at de fornødne reparationer må foretages, jvnf indsendte synsforretning af 19 December 1755, på 149 rdr 20 sk, på Barakkerne og Staldene, desuden må der efter General Major Beenfelds rekvisition af 10 December, foretages reparation af en del af Krybberne, og et fornødent stykke af sidebommene, forsynes og beklædes med Jern Blik, så langt en sum på omtrent 120 - 130 rdr kan tilstrække. Desuden må der anvendes 105 rdr ? mk 20 sk til selve Slottet og underliggende Bygninger, jvnf indsendte syns forretning. Skulle der efter synenes indsendelse, være opstået andre småting, må disse ligeledes foretages, når dette ikke overstiger 16 - 20 rdr. 24 April 1756.

1141
Fra L Thurah, København. Henviser til modtagne skrivelse, ang en rygende Skorsten. Når den har den fejl, som Murermester Cornelius Hansen forklarer, er det intet under, at den ryger, men synes rimeligere, at være expres indrettet til at ryge. Jvnf indsendte overslag på 18 rdr 2 mk 8 sk, såfremt ingen af de anførte materialer, er ved hånden af Slottets forråd, må Murermesteren foretage forandringen af samme. Forventer derefter, at ingen af de ønskede Røghatte er nødvendige. Over alt må bekostningerne på Slottet og omliggende Bygninger, på det yderste indskrænkes, siden Kongen om dette sted har fattet andre dessins. 24 Juli 1756.

1142
Fra L Thurah, København. Da alle regninger, fra vedkommende Kongelige Betjente nu er indkommet, undtagen fra Slotsfoged Bruhn, anmodes Amtmanden om at erindre denne om, at disse indsendes med næste Post. 21 December 1756.

Omslag.

Processager, Tingsvidner og Domme:

1143
På bagsiden af omslag: Fra Kieldsen, Tirsbæk. Udi sidste halve år, er der ikke i det lidet Tirsbæk Birk, hvor ganske sjælden falder nogle sager, og allermindst af betydenhed, faldet noget til Justits kassen. 31 December 1753.

1144
Fra M A Gertsen, Århus - til Christen Gundorph. På de af Mons Christopher Vallentinsen, i denne sag anbragte indvendinger, finder jeg alene fornøden at erindre [derefter under 5 punkter, hans indvendinger], bl a en bekendtgørelse i Rytter Sessionen 1750, ved en forefalden lejlighed, ang skiftet efter Borgmester Christen Basballes første Hustru, under flere årstal nævnes et Skøde, og kopi af Fæstebrev til den indstævnte Niels Jensen. Drejer sig om et såkaldt "Bonde Strib" i Forlev. [Sagen nøje behandlet i Kirstin Nørgård Pedersens Bog om Mesing Sogn].
29 Juni 1756.

3 bilag:

1)
Copi af Borgmester Basballes kvitteringer, til en af forrige Beboere i Forlev, for afgiften af den halve Bondestrib på Forlev Mark, som hører til Århus. Begyndende 1703, kvittering til Poul Nielsen og fra 1706 til 1709 også til Peder Sørensen, sluttende 1713. Desuden kvittering til Jens Rasmussen i Mesing, fra 15 Januar 1723 til 1745.

2)
Extract af Skifte Protokollen, ved Skanderborg Distrikts Birk: 10 Februar 1700 var forsamlet i Mesing, Regimentskriver Christen Knudsen Gyberg, Slots og Herredsfogeden Jørgen Peitersen samt Vurderingsmændene Peder Rasmussen og Laurids Rasmussen sst, til Skifte og deling, mellem Michel Rasmussen og hans efterladte Hustru og Børn. Fremgår, at Gården er Selveje, desuden at Troels Hagensen vil ægte Datteren, og allerede har taget fæste på halvdelen af Gården.

3)
Kopi efter afg Borgmester Basballe i Århus, ang en resolution af 1740, om den halve Gård i Mesing, hvori Selvejer rettigheden tilhører Borgmester Geertsen i Århus. Fremgår videre, at Christian Hansen som har været Byens Smed, ønsker at fæste en halv Gård, som Borgmester Basballe i Århus har Selvejer rettigheden i, der sidste Forår blev forladt af Michel Pedersen, da der hverken var Bæster eller Korn tilbage. Sessionen finder ikke det er bevidst, at Basballe har noget Hartkorn, hvilket ikke er deres sag.

1145
Fra Moldrup Fuldmægtig, Skanderborg - til Birketinget. [Ingen underskrift - 4 sider]. På Moldrups vegne, har han den ære, at besvare Borgmester Gertsens indlæg af 15 Juli [se forrige]. Henviser derefter til Skødet af 8 Februar 1746, der efter hans ringe tanker, ikke giver noget tilstrækkeligt bevis i sagen, med hensyn til den påståede Landgilde og afgifts ret, ligesom originalen af det første Skøde, dateret 15 November 1646 endnu ikke er produceret, om Gården i Mesing. 5 August 1756.

1146
Fra Amtmand F L von Woyda, H Folsach, Skanderborg Slot. [Stadig om Skoven, Bonde stribet og Gården i Mesing - 16 sider]. Henviser til skrivelse af 5 September 1750, afgangne Rente Skriver Wichmanns extract, og Borgmester Geertsens memorial no 1 og 2, om den rettighed til Bonde skyld og frihed, til at lade hugge i Skoven, som han påstår, at have nogle steder i det Skanderborgske distrikt, i Mesing og Forlev, som han for 500 rdr, købte ved Auction efter afgangne Borgmester Basballe. 9 November 1752.

Bilag - 8 sider: Kopi af Ting Protokollen, efter afgangne Borgmester Basballes Stævning, betræffende den fordrede Landgilde, af det såkaldte Bondestribet i Forlev. Torsdag 26 Februar 1739, var tilstede i Retten Peder Hansen Heyde fra Århus, som på Basballes vegne fremlagde en Stævning af 18 Februar, hvorefter indkaldes Poul Nielsens Enke Kirsten Madsdatter og Niels Jensen, begge af Forlev, ang restance af Landgilde for 4 år. Nævner også Mons Friis fra Skanderborg Ladegård. [Ingen underskrift].

1147
Fra M A Gertsen, Skanderborg - til de Deputerede for Financerne etc. [Sagen mellem Moldrup og Gertsen ang Bondestrib m v i Forlev og Mesing - 38 sider]. På Auktionen efter afg Borgmester Christen Jensen Basballe, købte han en Selvejer Gård i Mesing, såvel som hvad der tilligger denne i Forlev By, alt med den ret, som dertil havde været, jvnf Skødets indhold. Derefter under forskellige årstal fra 1646, navne som: Oluf Løche, Byfoged i Århus, Ulrich Christian Müller Rådmand, Greve Christian Friis, Borgmester Morten Andreas Gertsen, Hans Thornsohn. Borgmester Basballes Hustru afg Vibeche Arrilds Datter Bentzen. Rasmus Andersen, Byskriver i Malmø og Povel Andersen velbyrdige Canceller Christian Thomasens Håndskriver, vitterliggør, at han på egne og sødskendes vegne, nemlig Karen og Johanne Andersdatter, og Poul Andersen på egne vegne, sælger og skøder etc, til Anders Lydricksen, Rådmand i Århus efterskrevne Gård i Forlev, som Niels Jensen sidst påboede. Derefter, under 1664 nævnes efter Jordebogen Rasmus Andersen og Rasmus Christensen. Matric 1680 Ryttergods: Michel Rasmussen og Maren Jensdatter i Mesing, Mads Madsen og Peder Krogstrup i Forlev. Do 1688: Mesing Michel Rasmussen og Maren Jensdatter. Forlev: Peder Bertelsen og Mads Madsen. Krigsjordebogen 1696 Mesing: Niels Jensen nu Michel Rasmussen, Maren Rasmusdatter nu Jens Hansen. Forlev: Peder Bertelsen og Mads Madsen. Krigs Jordebogen 1718 Mesing: Jens Rasmussen, Selvejer og Michel Rasmussen, Selvejer. Forlev: Poul Nielsen og Rasmus Nielsen. Landgilde Jordebog 1733 Mesing: Jens Rasmussen og Michel Pedersen, Selvejere. Forlev: Poul Nielsen nu Enken, Rasmus Pedersen nu Niels Jensen. 25 Oktober 1752.

1148
Extract af sagen mellem Borgmester Gertsen i Århus, og Rytter Bønderne Christopher Clausen og Niels Jensen i Forlev, ang påståede restancer af Bonde skylds afgift, af et Bonde Strib på Forlev Mark, og Herligheds Retten af en Gård i Mesing. Fremgår, at der skal være foretaget et Skifte den 19 Marts 1695, efter Borgmester Lyderichsens Enke Maren Clemensdatter. Desuden uddrag af Skøder fra m v 1458 - 1460 - 1508 - 1517 - 1526 - 1550 - 1552 - 1554 - 1557 - 1567 - 1570 - 1572 - 1592 - 1599 - 1621 - 1623 - 1646 - 1705 - 1648 - 1670 - 1674 - 1684 - 1685  - 1686 og 1690. [34 sider - ingen dato og underskrift] .

1149
Fra Niels Rasch, Horsens.
Friderich Schandorf i Kattrup, har henvendt sig, ang 6 tdr Sædehavre han i Foråret 1754, har lånt til Fogh Jørgensen i Eldrup, som efter accord skulle betales med 4 mk 8 sk pr tdr, i alt 4 rdr 3 mk. Desuden afgift fra samme års Tiende, lån m m, således han nu i alt har tilgode 19 rdr 5 sk. Fogh Jørgensen indstævnes i den anledning til Vor Nim Herreds Ting, enten for betaling, eller en ordning om samme. 18 Juni 1756.

Påtegnet:
Af Johann Pann, Kattrup og Jens Themb, Borup om Stævning.

1150
Dom:

Fra C Gundorph, Skanderborg. Kopi af afsagt Dom ved Skanderborg Birketing, i sagen mellem Skomager Friderich Nicolajsen, Skanderborg og Christen Rasmussen, Virklund. Sagen drejer sig om, at Nicolajsen skulle være frataget et par Støvler på Ry Marked den 1 Maj 1755, af en person, der skulle være i følge med Christen Rasmussen, og denne derefter skulle anses ud fra betragtningen, at en hæler er så god som en stjæler. Henviser til Tingsvidne af 18 Marts, hvorefter Christen Rasmussen havde tilbudt at betale 8 rdr, hvilket afvistes af Skomageren. Vidnes af Niels Laursen Snedker om, hvorledes Skomageren, den pågældende dag, skal være tilføjet nogle slag m m. Nævner desuden Christen Jensen Hedegård og Rasmus Jespersen. Thi kendes for ret, at da det med så mange upartiske vidner, er klarlagt, hvorledes Christen Rasmussen med hug og slag og anden hård omgang, har overfaldet Friderich Nicolajsen, da han stod med sit Skomagerarbejde på Ry Marked, så bør Christen Rasmussen efter Lovens 6 Bogs 7 cap bøde for Satushug 3de 6 lod Sølv eller 9 rdr, for Hårgreb ligeså 9 rdr, Nævehug 3de 6 lod Sølv eller 9 rdr, og endelig for hans anden adfærd, idet han mod hans vilje har ført ham fra hans Boe, til Kroen med videre 10 rdr og til Justits kassen 1 rdr, desuden omkostningerne med 6 rdr, alt inden 15 dage fra Dommens forkyndelse. Frederik Nicolajsens ord om, en Hæler var så god som en stjæler, må ikke forklejne Christen Rasmussens gode navn. 13 Maj 1756.

1151
Tingsvidne:

Fra Niels Wissing, Konstitueret Sættedommer, Skanderborg Rytter Distrikt. [33 sider]. Dom afsagt i sagen mellem Regimentskriver N Moldrup og Jens Jensen, Vinding, ang hans lediggang og strafværdige forhold med videre. 30 September 1756 i Retten på Moldrups vegne, hans Fuldmægtig Lorentz Stephensen, der producerede en stævning imod den arresterede Jens Jensen af Vinding, ang hans undvigelse m m. Fremgår bl a, at han er født i Vinding, fylder 17 år næstkommende Kyndelmisse, Forældrene, der endnu bor i Vinding, er Jens Nielsen og Maren Didriksdatter, kaldet Maren Jensdatter eller Maren Soldats, efter hans Fader som har været Soldat. Han har lært at læse indenad, bl a i Chatekismus og Salmebog. Kom som mindreårig, ud at tjene hos Knud Hyrde i Burgårde, hvor han var i 3 Somre. 1755 rejste han til Pilverm i Holsten, hvor han arbejdede ved Digerne. Også anklaget for tyveri, hvorunder afhøres flere navngivne vidner. Thi kendes for ret, at arbejde i Viborg Tugthus i 2 år. 18 November 1756.

1152
Provsteretssag:

Fra I Peerstrup og L Worsøe, Adslev og Blegind. [18 sider]. 8 November 1756 indfandt de sig i Skanderborg Skole, for at holde en Provsteret mod Jørgen Rasmussens Hustru Maria Hansdatter af Forlev, ang hendes ukristelige liv og levned, med fylderi og drukkenskab med videre, alt efter Regimentskriver Moldrups begæring. Som vidner nævnes, bl a Rasmus Rasmussen, Peder Jørgensen, Thomas Jensen, Peder Thomsen, Niels Rasmussen, Mathias Pedersen, Jørgen Mathiasen, Bertel Jacobsen, Christopher Clausen, Johanne Jørgensdatter og Mette Christensdatter, alle af Forlev. Dommen lyder på hensættelse i Viborg Tugthus i 3 år, samt aftjening af sagens omkostninger, desuden stille Borgen for de, efter Vidners angivelse, udstedte trussels ord. 8 November 1756.

Notat:
Med hende er originalen indsendt til Tugthuset den 30 November 56.

1153
Fra N Wissing, Skanderborg Birk. [Se tidligere]. Extract af Dom afsagt, den 18 November, i sagen mellem Regimentskriver N Moldrup og den 17 årige Jens Jensen af Vinding, ang hans lediggang og ulovlige og strafværdige forhold med videre. Dommen lyder på indsættelse i Viborg Tugthus i 2 år, foruden med arbejde sst, aftjene de påløbende omkostninger. 18 November 1756.

Bilag:
Kvittering dat 1 December 1756, fra Viborg Tugthus, for modtagelsen af 2 Arrestanter, Maria Hansdatter og Jens Jensen. Hans Schiøtt.

1154
Fra Mathias Bruun, Viborg. [Prokurator]. Forpagteren af Familie - Consumption og Folkeskatten i Stjernholm og Callø Amter, har ved sin Fuldmægtig Søren Langballe, formået Bruun til at anlægge sag mod Hans Schiøtte, Sognepræst for Nim og Underup Sogne, ang hans indsendte Mandtal for Underup Sogn. Bruun ønsker i den forbindelse, at føre nogle Vidner ved Vor - Nim Herredsting, og fremfører, at Dommeren, Byfoged Niels Rasch i Horsens, som det er bekendt og bevidst, ikke er bekvem til afhøring af Vidner [tidligere set, at han er tunghør],ligesom han skal have vist sig partisk på Præstens side, og måttet vige Dommersædet. Foreslår i stedet Birkeskriver Wissing i Skanderborg som Sættedommer. 26 Juni 1756.

Omslag.

Skov og Jagtvæsen:

1155
På bagsiden af omslag: Fra Th Boserup, Ebeltoft. Indberetning ang Bøder til Christianshavns Kirke, hvoraf ingen, under Ebeltoft Byting og Sønder Mols Herred, er faldet i 1753. 2 Januar 1754.

1156
Fra Anders Ollesen, Michel Hansen, Niels Jørgensen, Olle Jensen, Povel Jensen, Søren Jensen og Søren Ollesen, Beboere, Grumstrup Klager over Båstrup Byes Beboere, der sidst afvigte December har fældet en del Risege og Risbøge på Grumstrup Mark, som grænser til et Enemærke kaldet Teilum, der af alders tid har været fælles fædrift til Grumstrup og Båstrup, indtil sidstnævnte, endelig for en del år siden har tilegnet sig samme, og pløjet og tilsået en del deraf, uanset de ikke skatter eller skylder mere end klagerne. Beder om Amtmandens hjælp, således de pågældende kan blive afstraffet. 27 Marts 1756.

1157
Fra F Pultz, Skanderborg. Tager sig den frihed, at henvise til Skov og Jagt Sessions Protokollen, ang de, der på grund af ulovlig Skovhugst, er idømt straf på Kroppen, med anmodning om, at disse, jvnf Skovforordningen af 26 Januar 1733, med det allerførste, nu når Rugen er tilsået, må blive afstraffede. 16 November 1756.

Bilag:
Extract af Protokollen, Sessionen 25-28 Juni 1756, hvorefter

1)
Hans Iversen i Gantrup, skal sidde på Vand og Brød i 8 dage.

2)
Morten Sørensens Søn Peder Mortensen i Skjørring, skal ride på Træhesten i 4 timer.

3)
Jørgen Jensen, tjenende Jens Christensen i Addit, ride på Træhesten 4 timer Daglig i 2 dage.

1158
Fra K Trolle, Møllerup. Håber Amtmanden vil undskylde ham, at han henvender sig, ang en skrivelse fra Skovfoged Christian Hvas [Hess?] i Låsby, hvori denne beklager sig over Byens Beboere, fordi de ikke vil lade ham beholde en lille Jordhytte, til opbevaring af sit ildebrændsel, han har rejst ved enden af sit Hus, uanset den ikke er til hinder for dem eller Rejsende. Amtmanden bedes lade samme efterse, og såfremt den ikke er ubekvem for nogle, da beordre Låsby Beboerne, at lade ham beholde nævnte Hytte [se næste]. 25 Juli 1756.

1159
Fra C Hvas, Skovfoged, Låsby. [Se forrige]. Klager over Låsby Mændene, fordi de ikke vil unde ham plads til en [Jordhytte], han har opsat til opbevaring af sit Ildebrændsel. Da han har erfaret, at samme skal efterses, men ikke kan ske så hurtigt som det bør, af hensyn til Ildebrændslets hjemførsel, nødes han til, at bede om lov til, at opsætte samme på et andet sted, enten hvor støtterne er nedgravet, eller op til gavlen ved hans Hus, og hvor det sker, kun gældende for tilkommende Vinter, hvis Amtmanden eller andre vedkommende ikke kan godkende stedet. 10 August 1756.

Påtegnet:
Af Woyda, 12 August 1756, at indtil stedet kan tages i øjesyn, må han opsætte et Skjul til sit Brændsel, på et af de 2 foreslåede steder, som Bymændene bedst kan godkende.

Af Knud Jensen og Niels Pedersen, Galten 13 August 1756, at de efter Amtmandens ønske, har bekendtgjort dennes afgørelse for Beboerne i Låsby, hvorefter der blev opmålt et sted, ved Gavlen af Skovfogedens Hus.

1160
Fra C Hvas, Låsby. Efter Amtmandens befaling, sammenkaldte han den 7 pasfoto, samtlige Gårdmænd i Låsby, og fremlagde i skikkelighed sit ønske, og sagde som følger, at siden Deres Høybårenhed var svagelig, og derfor ikke i denne tid, kunne bese, det omtvistede Jordgravne Hus, om jeg måtte gøre samme til rette og ligge Ildebrændselet i denne Vinter, da ville jeg derfor gerne fornøje dem i, hvad som muligt var, med forsikring om, at når synet kom, da at rette sig efter dette. Mændene ville ikke gå ind på dette, og Jens Nielsen sagde til de andre, lad os gå hen og opgive samme gærde, og så rev de det op med gevalt. Sagde samtidig, at hvis han ville have sit Brænde hjem, skulle han lægge det i sin Stue. 10 August 1756.

1161
Fra K Trolle, Møllerup. Overførster Pultz har henvendt sig, ang rejsningen af Vildtbane Pælene i Skovridder Schultes beridt, idet der kan opstå tvivl om, hvad Kongen har afhændet til forrige Ejer af Mattrup Gods. Mener man forinden bør indhendte copi af samme Skøde. 8 Juni 1756.

1162
Fra K Trolle, Møllerup. Henviser til modtagne skrivelse, ang Overjægermester Grams angivelser til Sessionen, om Vildtbane Pælene. 13 Maj 1756.

1163
Fra I Schultz, Skovridder, Tyrsting - Vrads Herred. Fortegnelse over Vildtbane Pæle, Marker og steder i hans Beridt. Syd og vest fra Løve på Heden - ved Løve på Gåsdals Bakke - Løvet Skov i Birkedal - ved Løvet på Clausbjerg - ved Hoved Skov - ved Gredstrup Kirke og på Staghøj - på ditto Mark ved Ulhøj - oven for Ring på ditto Mark ved Skelhøj - på Føvling Mark syd for Langdiget alle 1 Pæl. På Åstrup Mark, findes på et sted ved Sorte Høje 2 Vildtbanesten, en på hver side af vejen, som går fra Horsens til Viborg. Alle førnævnte findes på angivne steder, og grænser ikke til andre Proprietairer end Justits Råd Thygesen, og en lille part til Sr Christen Langballe i Lystruphus. [Ingen dato] 1756?.

2 bilag:
Med samme angivelser, det ene med 9 Sten, og det andet med anførte 11 Sten.

1164
Fra K Trolle, Estrup. Henviser til modtagne skrivelse, med vedlagte kopi af Overjægermester von Grams brev, ang den indberetning, Skovridderne årlig skal indsende til Skov og Jagtsessionen, om Vildtbane Pælenes tilstand. 28 April 1756.

1165
Fra K Trolle, Møllerup. Opgørelse over leverancerne for tilstundende Vinter, til det Kongelige Hof, nemlig: 26 November 5 Hjorte 2 Smaldyr 4 Vildsvin 3 Råbukke 19 Harer. Samme antal ønskes igen den 10 - 23 December - 7 - 21 Januar - 4 - 18 Februar og 4 Marts, dog ingen Vildsvin 21 Januar 4 og 18 Februar, og kun Hjorte og Smaldyr 4 Marts. På hvilke datoer Skovridderne er beordret, til at levere det angivne hos Sognefogeden Niels Nielsen i Tåning. 4 November 1756.

1166
Fra K Trolle, Møllerup. Af vedlagte opgørelse, kan Amtmanden se, hvor og hvornår Skovridderne er beordret, til at levere den ønskede mænge Vildt, således Vognene til transporten i god tid kan blive bestilt. Sessionsskriver Houet er pålagt, efter nærmere aftale med Skovridderne om stederne, at sørge for Folk til Klapjagten. 4 November 1756.

1167
Fra von Gram, København - til Skov og Jagtsessionen. Angående de Træsko, som Skovridder Christian Mønster tidligere har beslaglagt, har Kongen efter sagen er ham forevist, bestemt, at de konfiskerede Hjul og Træsko, må sælges på Auktion, og af det indkomne, hvis det er 2 rdr eller derunder, må Skovridderne nyde det halve, og er det højere, 1/4 del af beløbet, hvorefter resten gennem Sessions kassen, beregnes som indtægt. 3 Februar 1756.

1168
Fra von Gram, København - til Skov og Jagt Sessionen. Rente Cammeret har godkendt det indsendte, om Auktionen over de af Skovridder Mønster i Storring, beslaglagte Træsko, hvilket er til Amtmandens oplysning, således beløbets 3/4 dele kan blive modtaget. 14 Februar 1756.

1169
Fra von Gram, København. Da Skov og Jagt Sessionen for indeværende år, er bestemt til afholdelse den 25 Juni, anmodes Amtmanden om at have alt på rede hånd, samt overvære samme. 6 April 1756.

1170
Fra von Gram, København. For altid at være underrettet om Vildtbane Pælenes tilstand, kunne han tænke sig, at Skovridderne aflægger beretning om samme, ved den årlige Skov og Jagt Session. Amtmanden anmodes derfor, om at modtage en sådan fra hver Skovridder. 10 April 1756.

1171
Fra von Gram, København. Uanset der allerede er udtaget Højeste Rets Stævning, i sagen mod Skovridder Mønster, tvivles på, at den kan forekomme før om 10 - 12 dage. Og da Kammerherre Trolle har meddelt ham, at Cavalleriet, der ligger i Skanderborg, den 10 hujus overgår til Mønstring ved Kolding, og Skovridderens Arrest, altså fra den tid ophører i Ryttervagten, så for, at han ikke skal indsættes sammen med Misdædere og andre slette Mennesker, i det almindelige Arresthus, ønskes han for den resterende tid, under sikker bevogtning af 2 Mænd, indsat i et Kammer i Byen, hvilken bekostning Skovridderen selv bør betale for. Om fornødent, vil Kammerherre Trolle stille Caution for samme. Gram er sikker på, at Amtmanden vil godkende forslaget i betragtning af, at Kongen ved Mønsters indsættelse bestemte, at han ikke skulle indsættes i det almindelige Arresthus. 1 Maj 1756.

Omslag.

Bødet til Justits kassen:

1172
Fra Retsbetjentene m v, Skanderborg - Åkier Amter. Ingen Bøder for 1755 fra: Skanderborg Birketing Chr Gundorph og N Wissing - Vor Herreds Ret N Rasch og Oluf Bruun - Hads Ning Herred Friderich Holmer og Knud Engelbretsen - Tyrsting Vrads Herred H Vilsted og D Schmidt. For et Skiftebrev efter Skoleholder Jens Stillings hustru, Anne Rasmusdatter Møller i Skanderborg, sluttet 28 April 1755 er indbetalt til Amtstuen for 8 1/2 ark Papir 3 mk 3 sk. Fogeden Jacob Rosborg, Serridslevgård, har indbetalt for et Skiftebrev, sluttet 11 Juni 1753 efter Peder Rasmussen i Gedved Mølle på 8 1/2 ark Papir, for de 2 1/2 ark 15 sk. Af et ditto, sluttet 7 Juli 1755 efter Jens Andersen i Gedved på 9 ark, betalt for 3 18 sk. Af et Skiftebrev, efter forrige Sognepræst Jørgen Hiersing i Lynge på 35 ark, er der for de 29 ark betalt 1 rdr 4 mk 14 sk. Skanderborg Amtstue 18 Februar 1756 Sign H Justsen.

Omslag.

Vej og Brovæsen:

1173
På bagsiden af omslag: Fra Stenstrup m fl, Hads Herreds Provste Ret. Indberetter, at der ikke er faldet Bøder eller andet, til justits kassen. 2 Januar 1753.

1174
Fra Christen Sørensen og Jens Hansen, Ry De har synet og efterset Ry og Knud Bro, og fundet begge i forsvarlig god stand. 22 December 1756.

1175
Fra Ole Jensen Sanne, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, ang de Bønder, der skal lade deres Korn behandle på hans tilhørende Aldrup Mølle, samt den lille udvisning Møllen forhen har nydt. Men da Møllen nu er istandsat, og Bønderne igen besøger Møllen, frafalder han sit andragende ang denne post. Med hensyn til den lille udvisning, er han i mellemtiden blevet forsynet, med det nødvendige til Møllens og Stampeværkets istandsættelse, fra de omliggende Proprietairer, håber han i stedet må få noget Ildebrand, ikke mindst i betragtning af, at Bønderne nyder godt af Stampeværkets oprettelse, da han ikke tager mere end en Skilling, for hver alen Vadmel, det holdt når det blev stampet, hvor de før måtte betale det samme pr alen, før det blev stampet. 11 Marts 1756.

1176
Fra N Rasch, Horsens. Henviser til modtagne ordre af 3 November 1755, jvnf hans indberetning om Handsted og Tolstrup Sognemænds besværing ,over arbejdet med Hulvejen på Handsted Mark, den såkaldte Spring Bakke. Beder om en ordre til vedkommende, således arbejdet nu kan udføres. Nævner desuden 2 slemme Huler ved Gedved og Egebjerg, der samtidig kunne repareres, idet de er så onde, at intet Herskab med store Vogne, på denne årstid kan passere uden fare for at tage skade. 6 April 1756.

1177
Fra N Rasch, Horsens. Angående den så ofte, og meget omskrevne Hulvej på Springbakken, hvorom han, jvnf Amtmandens ordre og foranstaltning af 20 og 21 April, havde ventet al modstand ophævet. De 2 Lægdsmænd fra Tolstrup og Handsted har indfundet sig, og tilkendegivet, at hvis Vejen skal blive bestandig, må den nødvendigvis Pikkes og brolægges med Sten, hvorefter der fra de 2 Sogne ikke bliver nok til arbejdet, og derfor begærer, at Østbirk og Lundum Sogne må komme dem til hjælp. Rasch henviser til Amtmandens ordre, og tør ikke på egen hånd beordre flere til arbejdet, hvorefter Anders Jensen svarede ham, at han for få dage siden havde haft 2 Mænd hos Amtmanden om det samme, som da havde givet det svar, at de skulle få så mange Sogne som de behøvede. 15 Juni 1756.

1178
Fra Grabow, Urup. Henviser til Amtmandens, og derefter ved Byfoged Rasch videre gørende anstalter, om reparation af Vejen ved Handsted Bro, hvilket han for sit vedkommende skal være efterrettelig, og ved samlings tiden, lade en møde for at tilse, og vurdere hans Bønder til arbejdets bedste fremme. Med sidste Post fik han den ubehagelige efterretning, at Onklen Grev Lewetzhau den 17 hujus afvigte har skiftet tiden med Evigheden. 20 April 1756.

Omslag.

Stutteri og Staldstude angående:

1179
På bagsiden af omslag: Fra P Kieldsen, Tirsbæk. Indberetter, at der i det halve år fra 1 Juli, ikke er faldet Bøder til Justits kassen. 4 Januar 1753.

1180
Fra Deichmann, Urup. Indberetter, at der i dette år er opstaldet 152 Stude.
24 November 1756.

1181
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Til indeværende års fodring, opstaldes der 100 stk Øxen. 4 December 1756.

1182
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Til indeværende års afgrøde, er der opsadt 60 stk Øxen. 8 December 1756.

1183
Fra A Ammidsbøll, Mattrup. Indberettes, at der på Mattrup, dette Vinter til Stalden er opsat 82 Staldstude.
19 November 1756.

1184
Fra Christen Såbye, Stensballegård. Ved Stensballegård er for året 1756 følgende Stutteri: 6 Hopper og 1 Hingst. 18 November 1756.

1185
Fra Grabow, Urup. Han har i forgårs solgt 110, af de denne Vinter opstaldede Stude til Sr Hans Buch af Hjarup, der agter at uddrive samme over Kolding. 20 Februar 1756.

1186
Fra Rantzau, Cane. Der er i dag er sluttet køb endelig, om de her på Cane opstaldede Stude, idet der er solgt 50 stykker, hvilke Gud sche Lof, fridsche og sunde i Dag, drives fra Stalden og passerer Colding. 17 April 1756.

1187
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Af de i indeværende år opstaldede Øxen, er der solgt 90 stk til Sr Povel Marchusen på Drenderup i Haderslevhus Amt, som i dag udslåes, og agtes uddrevet over Kolding. 19 April 1756.

Omslag.

Forskellige Breve og Dokumenter:

1187b
På bagsiden af omslag: Fra Rasmus Brenstrup, Fløjstrup indberetter, at der ikke er faldet Bøder ved Vilhelmsborg Birk, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke. 5 Marts 1750.

1188
Fra Rasmus Iversen og Jens Povelsen, Hørning. Henviser til modtagne ordre fra Amtmanden, ang Johanne Høg i Dørups svaghed, der skulle hindre hende i, at gøre pligtsarbejde til Kirken og Skolen. Det er dem ubevidst, om hun har nogen hemmelig svaghed, men hun har en svag og vanfør Datter, hvilket er det eneste de kender til, hvorefter det videre overlades til Amtmandens afgørelse. 15 Maj 1756.

1189
Fra I Boelund, Boelund. Det må ikke tages ham unådigt op, at han ansøger om at blive autoriseret som Procurator, til at gå i Retten i Amtet. Angiver at han flere gange siden 1748, har ført sager for en og anden, som hans tjeneste har forlangt, også nogle gange været Constitueret af Amtmanden og Stiftamtmanden, i hvilke han ikke mener, at have forset sig eller, med føje, modtaget nogle klager over. Dog er der nogle gange, contraparterne ønsker at se hans autorisation, hvorved sager forsinkes eller spildes. 14 Juni 1756.

1190
Fra Iver Christensen, Riis. Som det er Amtmanden bekendt, har hans Nabo Hans Jensen i Riis, i nogle år, af og til klaget over ham, fordi han har brugt et stykke Jord, ca 1 skp Sædeland, som ligger ud til gaden, syd for hans Gård. På grund af sin ukyndighed og enfoldighed, har han ikke haft Hjerte til at fremkomme med den rette forklaring om, hvad adkomst og rettighed, han mener at have til nævnte Jord, og hvilken uret Hans Jensen har til, at bemægtige sig samme til at drive på, til en derved liggende Dam, som han, og alle andre Bymænd sagtens kan komme til. Hvis Amtmanden måske mener, at Hans Jensen har ret, kan han modbevise dette ved gamle Mænd, at formændene Peder Rasmussen, Peder Sørensen samt hans formand igen, Peder Dam har brugt det, og af og til haft det indhegnet. Beder om at Niels Bang i Overby, for en billig betaling vil påtage sig hans sag. 17 Maj 1756.

1191
Fra Anders Dyhr og Bymændene, Ry. Skriver sig som fattige, og i mange måder fortrængte Ry Beboere, der takker for den bevågenhed Amtmanden har vist dem, med ordre, og befalingen til Salten Beboerne, om at tilbagelevere de optagne 6 Høveder, hvilket de også efterkom uden betaling, men dog sagde, at de ville gøre det igen, hvis Ry Boernes Kreaturer kom på de steder, de fra gammel tid uhindret har kunnet være på, og så skulle de betale, for at få dem igen. Fremhæver at det vil være utåleligt for dem, hvis sådanne grumme og ubarmhjærtige Mennesker skulle få den magt, at handle med dem efter deres egen vilje, thi de ville efter deres fortsæt, forbyde dem det eneste bestandige vandsted som er i Skoven. Sign: Anders Dyhr, Niels Andersen, Rasmus Sørensen, Rasmus Salmonsen, Mads Pedersen, Niels Laursen, Niels NNS Nielsen, Søren Rasmusen, Niels Jensen og Knud Tomesen. 29 Juni 1756.

1192
Fra F G S Beausin, Svejstrup Præstegård. Vedlagte andragende, der i alle måder er sandfærdigt, tør han ikke tilbageholde. Personen [ikke navngiven] kom først i fjor i de armes tal, og blev da hjulpet med så lidt som 4 skp Korn af hvert slags, men til den forestående samling om de fattige, kan han blive nogenlunde hjulpet af de fradødes portioner, derimod beror hans bevaring, som højligen behøves, alene på Amtmandens gunstige anstalt. 7 September 1756.

1193
Fra F G Beausin, Svejstrup Præstegård. [Se tidligere]. Henviser til modtagne ordre, og fortsætter, at hverken han eller nogen med ham, har intercidered for nogen Curs foranstaltning, for Enken Anne Christensdatters Wattersottige Søn i Hårby, der efter hans tanker måtte være et forgæves værk, og aldrig kunne tilråde, hvilket han ofte nok har sagt til Enken. Derimod har han påtegnet hendes andragende, om hjælp til nogen pleje og underhold, og har igen, efter ordren, undersøgt hendes forhold, ligesom 4 af de hæderligste Gårdmænd i Hårby, nemlig Laurits Justsen, Anders Andersen, Rasmus Thøgersen og Anders Christensen har underskrevet samme. Nævner [den nye Dokter] Hr Stegmans rejser har været ganske få, og hans anvendte Medicamenter har ikke været mange, Kuren har ikke varet længe, og dens effekt har været slet intet, uden det måtte være den søde Død for den elendige, som vist nok med det snareste havde indfundet sig af sig selv. 21 Oktober 1756.

1194
Fra J H Kampmann, Birk Præstegård. En Kvinde der har tjent i Træden Sogn, Anne Svendsdatter, har efter sin ankomst til Vestbirk, født et uægte Barn, der for kort tid siden blev døbt i Østbirk Kirke, hvor der til Barnefader blev udlagt en Karl Søren Hansen, nu tjenende i Nedenschou i Sønder Vissing Sogn, hvilket efter Loven, hermed anmeldes. 24 April 1756.

1195
Fra C J Venninghausen, Over Auditeur, Fredericia [på Tysk]. Omtaler General Major og Commandant von Vieregg? samt en Bonde Jens Rasmussen. 14 April 1756.

Bilag:
Dat 14 April 1756 fra Meissner, Capitain Wacht Meister, hvori nævnes Skub Karren.

1196
Fra Johan Jacob Seyrsen, Rørbæk. Drister sig hermed til, at henvende sig til Amtmanden, ang en uenighed der er opstået mellem ham, og Ejeren af Mattrup Gods, ang en Karl Ebbe Jensen, tilhørende hans Gods i Vester Sogn under Rørbæk Gård. Han er 22 år, født i Vesterlund By ,hvor han også er opvokset. Efter Ejerens tilladelse, har han senere tjent andre steder, sidst et års tid på Våbensholm, der tilhører Kongen. Men at han nogensinde skal have tjent under Mattrup, vil uden tvivl aldrig kunne bevises, ikke desto mindre har han måttet fornemme, at fuldmægtigen på Mattrup Seign Basballe, i sidste Forår har bemægtiget sig Karlen, medens han tjente på Våbensholm, og præsenteret ham for Capitain Gedde som Land Soldat for Mattrup, og foregives, at være taget i Ed, uagtet han ikke første gang, havde været til Guds Bord, og derefter måtte være med ved sidste Mønstring i Skanderborg. 17 Oktober 1756.

1197
Fra N Rasch, Horsens. Da den gode Gud har pålagt ham et Kors, at Hørelsen er en del betagen, således han nødsages til, at ansøge om at få constitueret en Sættedommer, til at varetage det anbetroede Foged embede ved Vor Herred, hvortil han foreslår Birkedommer og Skriver Michel Blach, hvilket han håber må blive godkendt. Han har på samme måde, henvendt sig til Stiftamtmanden von Lewetzau, om det samme, for så vidt angår Nim Herred. 13 August 1756.

Bilag:
Fra N Rasch dat 30 August 1756. På samme måde, som han den 23 har fået Stiftamtmandens nådige Constitution, så vidt Nim Herred angår, håber han på samme svar fra Amtmandens, ang Vor Herred.

1198
Fra Olluf Bruun, Vestbirk. På anmodning og begæring fra Sr Claus Jensen i Boelund, attesteres, at Birke Dommer og Skriver Michel Michelsen Blach der nu er constitueret som Sætte Dommer ved Vor Nim Herredsting, og bor i Boller Kiers Schu [Skov?], fører en sag om en undvegen Karl, Søren Johansen Loumand, som Etatsråd de Lichtenberg og Ridefogeden på Serridslevgård, mener at have ret til. Henviser til fol 239 - 243 i Protokollen. 9 September 1756.

1199
Fra N Rasch, Horsens. Indberetning om Kornprisen m m, i Vor Herred, alt pr tdr: Rug 2 rdr 2 mk, Byg 1 rdr 4 mk 8 sk, Havre 5 mk og Smør 18 rdr. 19 December 1756.

1200
Fra H Vilsted, Sønderdahl. Indberetning om Kornprisen m v, i Tyrsting Herred, alt pr tdr: Rug 2 rdr 1 mk, Byg 2 rdr, Havre 1 rdr, Boghvedegryn 4 rdr 2 mk, 1 lispd Flæsk 4 mk og 1 lispd Smør 1 rdr. 22 December 1756.

1201
Fra Friderich Holmer, Odder. Indberetning om Kornprisen m v, alt pr tdr: Rug 2 rdr 2 mk, Byg 2 rdr, Havre 1 rdr. Men eftersom afgrøden kun var mådelig, er det venteligt at prisen vil stige. 13 December 1756.

1202
Fra Friderich Carl Muncheberg, København. [Brevet i Kuvert med Segl adress til F L von Woyda etc, franco Hattersleben]. Da Hands Mayestet hawer wæret så nådig, at beskicke mig til Birkedommer wed Schanderborg Rytter districts Birketing, så kunde Jeg ej undlade, det efter skyldighed Deres Høyædelhed at indberette, og derhos recommandere mig i Deres nåde, som min herefter wærende øwrighed. Fremgår videre, at Formanden også var Sekretær hos Amtmanden, og at denne ikke ville antage en ny, før han så, hvem der blev beskikket som Birkedommer, tilbyder derefter på samme måde som forgængeren, at påtage sig dette. 23 Oktober 1756.

1203
Fra M Blach, Boller. Konstitueringen, til at varetage By og Herredsfoged Raschs embede ved Vor - Nim Herreder, har han modtaget, men at forestå dette bestandig, er ham umuligt, og han har heller ikke afgivet noget sådant løfte til Rasch, ikke mindst fordi han foruden Birkedommer og Skriver, på grund af disses ringe indkomster, er tillagt tjenesten som Skovridder ved Boller. 6 August 1756.

1204
Fra Amtmand von Woyda, Skanderborg Slot - til Sognefoged Niels Nielsen, Tåning. Da Albret Christensens Enke, Lisbet Jørgensdatter i Tåning klager over Erich Nielsen, fordi denne endnu ikke har villet give hende mere end Boghveden, af den aftægt han skal svare til hende, jvnf aftalen af 7 Juli 1755, så skal Sognefogeden der i Byen, Niels Nielsen, alvorligt advare ham om, at han uværgelig og uden forhaling, skal svare hende det resterende aftægts Korn for afvigte år, nemlig 2 skp Rug og 2 skp Byg, og ellers overholde dette fremover, idet han ellers vil blive afstraffet og lide mulig udpantning. 13 Oktober 1756.

Påtegnet:
Af Niels Nielsen, at Erik Nielsen svarer, at han ikke på nogen måde kan betale omhandlede aftægts Korn.

1205
Fra P Lauridsen Hårby, Christianshavn. Henviser til modtagne skrivelse af 18 November, men årsagen til, at denne ikke før er blevet besvaret, er at han ville indberette den rene og sande oplysning således. Afgangne Niels Rasmussen, som i nogle år tjente Greve Danneskiold, har efterladt sig en lille kapital 380 rdr 1 mk, som henstår hos Københavns Magistrat, og ikke vil blive udbetalt før et lovligt Tingsvidne, om Karlens rette Arvinger, er ført og forevist. Afdøde havde en Søsterdatter, Maren Christensdatter født i Hårby, der har været gift med en Mand i København Gert Jensen, begge er døde og efterladt sig 3 Børn, nemlig en Søn og to Døttre. Endvidere en Søster til Niels Rasmussen, Giertrud Rasmusdatter, født i Hårby, boende i Fruering, efterladt sig en Søn Niels Christensen, som var gift og boede her i Staden, efterladt sig en Søn Christen Nielsen nu i sit 21de År, der lærer Jubileer [Juveler] kunsten. Om disse 4 Børn, skal han gøre den fornødne anstalt, så snart et Tingsvidne er modtaget. 3 Januar 1756.

1206
Fra Michel Rind, Haraldskær. Henviser til modtagne skrivelse af 2 Marts, hvori Amtmanden ønsker hans betragtning, ang hans Broder Jacob Rinds ansøgning, om at dennes eneste Datter Anne Marie, ved hans Død må træde i lige ret, sammen med hans 2 Sønner. Da han ved, at de ringe midler denne vil efterlade sig, er samlet med stor møje, og uden nogen tilfaldne arvemidler, ligesom den ældste Søn Bendix Mathis allerede har givet sin tilladelse, så har han, i henseende til den yngste Christen ingen indvendinger mod dette. 15 Marts 1656.

1207
Fra Jens Sørensen Boes og Laurs Andersen, Sorring. Skriver sig som 2 Kongelige Rytterbønder, der ser sig nødsaget til, at klage over Voel Byes Beboere, idet disse næst afvigte år, tilegnede sig en Tørvemose, kaldet den lange Stangmose, som altid har hørt til deres iboende Gårde, og ingen i Mands minde, har hørt at Voel Mændene skulle have part i den, siden den er Bjarup Mark tilhørende, der sammen med Volstrup Mark er delt i 4 dele, hvoraf Mag Poulsen og Mollerup Mændene har halvdelen, og den anden halvdel lagt her til Byen, hvoraf der svares udgifterne. Ja det er ikke alene Mosen, de tilegner sig, men også Heden og Fædriften søger de at tilegne sig. Da det gamle Skelbrev er forsvundet, har de spurgt de gamle Mænd, som ved hvor Skellet skal være, der ved Ed vil bekræfte deres angivelser. [Se næste]. 12 Marts 1756.

1208
Fra Peder P I S H Jensen Holm, Poul Jensen, Jens Sørensen og Søren Poulsen, Bymænd, Sorring. Attest vedrørende uenighed om Skellene, mellem Sorring Marker og Voel. Peder Holm der er 86 år og kan mindes 70 år, angiver at han siden den tid hørte gamle Mænd sige, at i Bæchdals Munde stod hjørneskel imellem Voel, Mollerup og Sorring o s v. Jens Sørensen kan mindes 60 år, og i den tid har han altid hørt det samme som af Peder Holm oplyst. Peder Jensen kan mindes 70 år og siger, at han kender alle de Skel som Peder Holm angiver, undtagen den ved Birchedals Munde, som han ikke har set. Søren Poulsen i Toustrup, der er født i Dallerup, og i hans unge år, da han vogtede sin Faders Bæster, havde de deres fri Græsning for Bæster og Kvæg indenfor de anførte Markskel. Endelig kan første vidne mindes, at Herskabet på Tvilum, havde sendt deres Skytte på Uhrjagt, hvor han da blev antruffet af en Skovridder Christian Frost, der boede i Fårehuset, og en Mand af Sorring, på Sorring Grund, hvorfor han og Herskabet måtte stande til Rette. Desuden påtegnet af C Poulsen, Sognepræsten i Linå, der angiver at han nu har boet i Linå på det 56de år. 25 Juni 1756.

1209
Fra Jens Povelsen, Hørning. Det Guld, som for nogle år siden blev fundet Marken, var hans Kones Søster, afg Karen Hendriksdatter med til at finde, ligesom hendes navn ved Guldets aflevering også blev anført. Da Øvrigheden nu skal have givet de øvrige 4 findeløn, bedes og håbes på, at hendes arvinger, ham og hans Svigermoder må få den 5te findeløn, ikke mindst fordi hun som bevislig, og skreven står, har afleveret sit stykke. 7 November 1756.

Påtegnet:

1)
7 November af Moldrup, hvoraf angives Sognefogeden Peder Leth og Niels Ollesen, med øvrige ved Kromanden Jens Povelsen i Hørnings, påstand om sin Kones afdøde Søsters anpart, af de 20 rdr findeløn, som Moldrup mener bør udbetales til arvingerne.

2)
11 November 1756 af Rasmus Jensen, Morten Poulsen og Peder Leth, hvoraf fremgår, at min Datter Karen tilligemed Morten Povelsens Datter og Rasmus Jensens Datter, alene fandt Guldet da det var i et stykke, og ingen flere var nærværende, men da de siden kom til de andre i Marken, og viste dem fundet, fik Niels Ollesens Søn Niels og Hendrich Johansens Datter Karen, hvert et stykke, og da min Datter altså fandt det selv 3die, så er denne andel af findelønnen hun mener sig ret til.

3)
11 November af Niels Olsen, der mener at have sin adkomst på Sønnens vegne, jvnf forklaring på Amtstuen, at han kom til de tre, da de tog det op, hvilket Kirsten Jensdatter ikke fragår.

1210
Fra Niels og Søren Nielsen, Vitved. Skriver sig som to umyndige, fattige og forladte Børn, eftersom de, på grund af deres kære Forældres fattige og slette tilstand på Island, var nødt til at rejse hjem til Danmark, i håb om, at nogen af deres forvandtskab [slægt - venner] ville antage dem, såvel til opdragelse i Guds frygt, som med føde og Klæder etc, indtil de selv kunne fortjene deres Føde. Men eftersom deres venner også er fattige, og til dels har mange uopfødte Børn, og de heller ikke kan udrette noget særligt, er de alle bange for at antage dem, hvorefter de håber på Amtmandens hjælp. 15 November 1756.

1211
Fra Jens Rotthaus, Boel Mølle. Efter gunstig ordre og nådig tilladelse, indfinder han sig hos Amtmanden, med sin beklagelse over, at hvis det forholder sig som rygtet siger, at Naboen i Dørup Mølle, får tilladelse til at fratage ham flere af hans Møllegæster, end det er sket i Formandens tid, bliver hans påboende sted, med den højaldrende Kone, så meget utåleligt, at nøden vil drive dem til det de nødigt vil. Så vidt han ved, er Dørup Mølle ikke ansat for noget særligt i Landmålingen, så dens Skat og Landgilde ikke er meget mere end en fjerdedel, af det han skal betale. Vil slet ikke tale om, at Mølleren i Dørup Mølle, til skade for ham og flere Møllere, har ladet opsætte en ny Kværn, som formenes at være utilladelig imod hans havende udgift. Nævner også at Boel Mølle, er omgivet af mange andre Møller, og endelig at Vejr Møllen i Århus, når den kommer i gang, også vil virke skadelig. 8 November 1756.

1212
Fra Niels Ollesen og Rasmus Rasmussen, Hørning. De har efterset den uenighed om noget jord, der er mellem Espen Jensen og Morten Povlsen, først i Foråret, hvor Morten Povelsens Søn på Forældrenes vegne, tillod Espen 4 alen i den ene ende og 5 i den anden ende, hvis han måtte have fred, men Espen Povelsen var ikke fornøjet med dette. Også forsøgt i Sommer, hvor sagen ikke blev løst. 14 September 1756.

1213
Fra underskrevne Bymænd, samt Præsten A Grønbæk, Røgen. Skriver sig som fattige og fortrykte Beboere, der igen må henvende sig til deres Øvrighed, ang den uret de tilføjes af samtlige Beboere i Farre, og de som har Hartkorn i Farre Mark, idet de, imod den Contract, der i forrige tider lovformeligt blev indgået mellem dem, indfalder i deres Heder og fælles Drift, og pløjer til Sæd den Hede og Drift, som de af Arilds tid har haft og højlig behøver til deres Creaturer, hvilket de nogle gange tidligere har klaget over. 27 September 1756.

Bilag:
Claus Jessen, Herredsfoged af Framlev, Oluf Hansen Branderup, Skriver sammested, gør vitterligt, at År efter Guds Byrd Onsdagen den 1 December 1700, de otte Mænd Rasmus Hansen af Jaungyde, Jens Mortensen, Niels Lauridsen, Anders Lauridsen, Rasmus Jensen, Søren Sørensen, Rasmus Pedersen, ibd og Jens Nielsen af Låsby. Drejer sig om uenigheden mellem Røgen og Farre Mændene. Påtegnet af Sessionen i Skanderborg 4 Marts 1700.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 45

LAV B5 C - 110 år 1756.


Påbegyndt pakke no 46

LAV B5 C - 111 År 1757:


Afgivelser 1757:

1214
1 pakke Anordninger

Et Cancelli Brev

1 pakke Rentekammer Breve

1 do med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve i Århus

1 do med Amtmændenes Breve

1 do med Skanderborg Byes Breve

1 do med Skanderborg Fattigregnskab hvori også Antegnelser og Dicitions for tidsrummet fra 1752 t il 1757

1 do ang Skanderborg Slots Bygninger 

1 do med Regimentskriver Moldrups Breve

1 do Sessions og Lægdsvæsen

1 do Skov og Jagtvæsen

1 pakke Domme med mere Delinqventvæsen

1 do ang Kirker og Skoler

1 do ang Veje og Broer

1 do ang Stutterier og Staldstude

1 do med forskellige Breve og Dokumenter.

Omslag.

Stiftamtmanden og Biskoppens Breve:

1215
På bagsiden af omslag: Fra P Kieldsen, Tirsbæk. Indberettes, at der ikke i det sidste fjerding år, er faldet Bøder til Christianshavns Kirke. 4 Juli 1757.

1216
Fra Lewetzau og Hygom, Århus. Capitels Taxten, jvnf modtagne indberetninger, alt pr td: Rug 2 rdr 4 mk Byg 2 rdr 8 sk Haure 1 rdr 8 sk Boghvedegryn 4 rdr Smør 16 rdr. 1 Februar 1757.

1217
Fra H F v Lewetzau, Århus. De Bøder der ved Rytterdistriktets Birketing den 21 Juli, blev pålagt Lars Pedersen Smed og Niels Christensen Rytter, begge af Ry, fremgår af [ikke] vedlagte, hvilke Amtmanden bedes sørge for bliver inddrevet. 9 December 1757.

1218
Fra H F v Lewetzau, Århus. Henviser til en klage fra Vognmands Lauget i Århus, over Landevejen mellem Århus og Horsens, idet den skal være så dårlig, at Vognmændene ikke uden stor møje og besværing, samt skade på Heste og Vogne, kan befordre de Rejsende m v. Forholdene menes bl a være, fordi Landevejen gennem Skanderborg Åkjær Amter, skal være pløjet, og den oppløjede løse Ler og Jord er kastet på Vejen, i stedet for at fylde op med Sand og Grus. Såfremt forholdene er som angivet, bedes Amtmanden sørge for den bliver sat i vedbørlig stand.
29 November 1757.

Kopi:
Omhandlede klage fra Vognmændene: D Krag, Søren Madsen Ash, A Pind, Christen Pedersen Lisberg, I Kiellerup, Jens Sørensen Hasle, Mogens Skijbyes Enke N S K, Søren Sørensen, Søren Michelsen Pandrup, Peder Pedersen Todberg og Peder Lydrichsen, dat 26 November 1757, til Borgmesteren i Århus, påtegnet af Magistraten 28 November 1757.

1219
Fra H F v Lewetzau, Århus. Henviser til modtagelsen af Woydas og Trappauds opgørelse, over Amternes Hartkorn, i forbindelse med den påbudte leverance af Halm, der derefter er beregnet således, at der pr td Hartkorn skal leveres i Horsens 1 Lispd 5 13/16 pund - Skanderborg 1 Lispd 8 7/8 pund og Århus 11 31/10 pund, hvilket nærmere kan erfares af vedlagte Brev, underskrevet af Lewetzau, som efter underskrift af begge Amtmand, bedes indsendt til Cammer Coll. Derefter noget om udregning for den enkelte Betjent, som Lewetzau ikke mener vedkommer dem. 30 September 1757.

1220
Fra H F v Lewetzau, Århus. Henviser til recript fra Kongen, hvorefter denne pålægger Lewetzau, at sørge for Esche Pedersens Hustru, Anne Lauritzdatter af Båstrup, bliver hensendt til arbejde i Viborg Tugthus, eftersom hun ikke, indenfor den givne frist, vil efterkomme den Kongelige befaling af 29 October 1756, at vise sin Mand den påankede ægteskabs pligt. Amtmanden bedes derfor sørge for, at hun under sikker bevogtning, straks bliver sendt til Tugthuset, samt at vedlagte Brev, ang hendes modtagelse bliver afleveret samme sted. 20 September 1757.

1221
Fra H F von Lewetzau, Århus. Henviser til modtagne regninger fra Procurator Hans Grimstrup, ang sagen om Mordbrand i Randlev Præstegård. Nævner de anholdte personer Jens Isachsen, Hustruen Kirstine Buches, og Sønnen Isach Jensen af Spøttrup i Hads Herred. Disse er nu reviderede, og overskuddet fra sidste Stifts ligning 39 rdr, samt det indkomne beløb ved auctionen over deres ejendele, 34 rdr 2 1/3 sk, hvorefter den endelige [rest] sum bliver 459 rdr 1 mk 13 sk, der iflg forordningen af 26 September 1732, udlægges på Stiftets Hartkorn Ager og Eng, Skov og Mølle Skyld, samt Præstegårde og Degne Boliger, for så vidt som disse, efter Kongelig Rescript af 2 August 1737, bør betale til samme. Der skal derefter svares 1 sk pr td Hartkorn, udgørende for Skanderborg - Åkjær Amter 10456 tdr 3 skp 3 fc 1/2 alb, i alt 108 rdr 5 mk 8 1/2 sk, hvilket beløb snarest muligt bedes indbetalt til Amtstuen. 19 Juli 1757.

1222
Fra H F von Lewetzau, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Rentekammeret ang Kongelig resolution af 13 hujus, om betaling for Hø i Haureballegård, Stjernholm, Callø, Skanderborg, Åkjær, Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter, samt Skanderborg og Dronningborg Rytter Godsers distrikter, til de 15 Heste Compagnier, hvormed Cavalleriet, i Århus, Horsens, Randers, Skanderborg og Bjellerup Ladegårds Barakker, er forstærket. Drejer sig om 873 læs 4 lispd Hø a 32 lispd pr Læs, hvorefter dette må godtgøres med 10 mk pr Læs. 24 Juni 1757.

1223
Fra H F von Lewetzau, Århus. Da han har fået oplysning om, at den afstukne Landevej i Nim Sogn, ikke skal være mere end 10 alen bred, medens den fra Stjernholms Amt, som støder til samme, skal være 12 alen bred, meddeles dette til Amtmandens videre iagttagelse. 3 Juni 1757.

1224
Fra H F von Lewetzau, Århus. Vedlagt et ikke nærmere angivet Brev, som Amtmanden bedes underskrive, og ekspres videresende. 15 April 1757.

1225
Fra H F von Lewetzau, Århus. Henviser til modtagne fra Woyda og Trappaud, med beregningen over, hvorledes leverancen af Hø, til Horsens 2 lispd 6 7/8 pund, Skanderborg 2 lispd 12 3/8 pund og Århus 2 lispd 2 3/8 pund, pr td Hartkorn, bedst vil kunne finde sted. 6 September 1757.

1226
Fra H F von Lewetzau, Århus. Henviser til modtagne forslag af 1 Hujus fra Amtmanden, om anlæggelsen af en Træ Bro, med rækværk over Miøde Vad, med den betragtning, at siden Vadet skal være skel mellem Haurballegårds og Skanderborg Amter, bør førstmeldte Amt, i det mindste udrede de halve omkostninger. Nævner desuden sit eget brev af 15, hvorefter der skal være en Stenbro samme sted, som åbenbart er ukendt for Woyda. Ønsker nærmere oplysning om, hvad der blev vedtaget den 22 Juni 1707, om samme Stenbroes vedligeholdelse. Når Amtmanden tager det hele i betragtning, vil han forstå, at det står i Lewetzaus magt, at pålægge Haurballegårds Amt, at betale halvparten af de omkostninger, der vil være ved en anlæggelse af en højst nødvendig Træ Bro. 30 August 1757.

1227
Fra J Frausing, Århus. Henviser til skrivelse fra Rentekammeret ang Hø til General Major Beenfeldts og Cammer Herre Kiels Regimenter. Til Beenfeldts Regiment i Horsens 660 læs 21 lispd 3 pund, do Skanderborg Ladegård 222 læs 30 lispd og 11 pund. Til Juuls Regiment i Randers 250 læs 30 lispd 9 pund do Biellerup Ladegård 185 læs 22 lispd 2 pund, do i Århus 1076 læs 7 lispd 4 pund, samt til de 15 Heste, hvormed Compagnierne er blevet forstærket, fra 1 September til 25 Oktober, 62 læs 2 lispd 4 pund, udgørende i alt 2458 læs 18 lispd 1 pund. Woyda og Trappaud anmodes om, at foretage en beregning over, hvorledes leveringen kan finde sted. 26 August 1757.

1228
Fra H F von Lewetzau, Århus. Det er bekendt, at Amtmanden på denne tid lader Landevejen mellem Århus og Horsens istandsætte, hvorfor det ikke skal undlades, at meddele, at Miøde Stenbro, på bemte Landevej, under Ning Herred, efter de ved Stiftet forefindende papirer, skal høre under førstnævnte Amt, og falde under den såkaldte Rings fierdings vejes skifte. 5 August 1757.

1229
Fra P Hygom, Århus, på egne og Lewetzaus vegne. Henviser til Cancelliets ønske om deres erklæring, ang Esche Pedersen af Båstrups, ansøgning om ophævelse af ægteskabet med Anne Lauritzdatter, siden hun ikke ville vise ham ægteskabs pligter, ligesom han angiver, at hun den 26 Februar sidst, skal være undveget fra hans Hus. Amtmanden bedes oplyse om undvigelsen er rigtig, og om hvor hun nu opholder sig. 29 Juli 1757.

1230
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til Amtmandens ønske, om nærmere oplysninger i sagen med Esche Pedersen i Båstrups, bortgåede Hustru, hvorefter Moldrup har haft hendes Fader Laurits Rasmussen, Gårdmand i samme By, hos sig, der berettede, at Datteren har været fra Manden som angivet, og derefter mest har været hos ham selv, og ellers hos andre venner. Siger videre at Esche Pedersen, efter hendes beretning, nogle gange har vist hende fra Gården, med de ord: ”Hun havde iche noged videre der at bestille”. Særdeles skal det have passeret ved Bordet om Morgenen, da hun søgte at ville have Mad med de andre, er hun af Manden hårdelig afvist, sigende: ”Hendes tiid var nu ude, hun havde der iche noged at bestille, mens skulle gå hendes gang”. Faderen videresendt til Amtmanden, så han der selv kan forklare sine ord. 8 August 1757.

1231
Fra H F von Lewetzau, Århus. Pottemagerne i Århus, har den 31 indsendt en klage over, hvorledes de bliver fornærmet i deres Borgelige næring af Pottemagerne i Toustrup, Sorring, Haurum, Hiorberg og Giesing, alle under Skanderborg Amt, idet disse fremstiller og sælger, endog i Århus, Røde Potter, imod Lovens 3die Bogs 13de Cap 23 art, samt Kongelig Rescript af 1 December 1736, med befaling om, at Stiftamtmanden sørger for Lovens overholdelse. Amtmanden pålægges derfor, såfremt klagen har sin rigtighed, at tilholde de skyldige, enten at flytte til Købstæderne eller nedlægge deres Håndværk, eller bevise, at de er berettigede til, så længe de lever, at drive deres Håndværk, jvnf Rescript af 24 Maj 1737. [Se næste]. 8 April 1757.

1232
Fra Pottemagerne Anders Pedersen, Jens Jensen, Peder Andersen, Peder Jensen og Jens Sørensen, Toustrup. Henviser til Amtmandens ordre af 14 hujus, hvoraf ses, at Pottemagerne i Århus, har indsendt en klage over samme i Sorring og Toustrup, fordi disse skader dem i deres næring, hvilket de i sandhed aldrig kan godtgøre, thi anledningen til deres klage, er at en Købmand i Århus, ved et Bud henvendte sig her til Toustrup, ang et læs Røde Kar, som han med sit Fartøj ville sende til Norge, jvnf hans attest om samme. Da ingen af dem nogensinde, har dristet sig til Markeder eller Torvedage i Århus, så beder de om Amtmandens forsvar i sagen, imod denne usandfærdige beskyldning. Nævner videre, at de som Kongelige Bønder må forhverve Brødet med deres Hænders arbejde, på den måde de har lært det, ligesom de betaler højere Skatter, end de vel ellers kunne tåle. 18 September 1757.

Bilag:
Dat 17 April 1757 fra Giøde Giødesen, Århus, der bekræfter, at han ved Bud henvendte sig, ang nogle varer, som han med sit Fartøj ville sende til Norge, og ikke et eneste vil blive solgt her i Byen.

1233
Fra H F von Lewetzau, Århus. Da det af den indsendte beregning over Hø udskrivningen, ikke kan ses, hvad der netto, til hvert sted, skal besørges af Amts Betjentene og Regimentskriveren, så har Coll udbedt sig en beregning over dette, hvorfor Amtmanden straks bedes fremkomme med en sådan.  31 Marts 1757.

1234
Fra H F von Lewetzau, Århus. Jvnf modtagne indberetninger om Amternes Hartkorn, i forbindelse med Hø leverancen, er der foretaget en beregning, hvorefter der pr td Hartkorn, til Cavalleriet i Horsens skal leveres 10 11/18 pund, Skanderborg 11 1/16 pund og Århus 7 1/7 pund. 19 Marts 1757.

1235
Fra H F von Lewetzau, Bygholm. Henviser til ansøgning fra Proprietairerne i Callø Amt, om fritagelse for levering af Hø til Cavalleriet i Århus, hvilket sammen med bilag etc, fremsendes til underskrift, med anmodning om tilbagesendelse. 9 Marts 1757.

1236
Fra H F von Lewetzau, Århus. Henviser til skrivelse fra Cammer Coll, ang Hø til General Major Beenfeldts og Cammer Herre Juuls regimenters forstærkning. Til førstnævntes Compagnier i Horsens og Skanderborg 355 læs 10 lispd 5 pund og sidste i Randers, Biellerup Ladegård og Århus 536 læs 16 lispd og 8 pd, i hvilken anledning udbedes en beregning over levering af samme. 4 Marts 1757.

1237
Fra H F von Lewetzau, Århus. Henviser til et forlangende fra Rentekammeret om en erklæring, i forbindelse med en ansøgning fra Proprietairerne i Callø Amt, om fritagelse for levering af Hø til Cavalleriet i Århus. Amtmandens betænkning om samme udbedes. 18 Februar 1757.

Bilag:
Uden dato fra Rentekammeret med nævnte indhold.

Bilag:
Dat 2 December 1756, fra Proprietairer m v i Callø Amt, ansøgning om fritagelse for levering af Hø, startende med, det hele Land bør med allerunderdanigst tak, skønne på den store nåde, hans Kongelige Majestæt viser i at betale hvert Læs Hø, som behøves til Cavalleriet, med 2 Sldr, men som leverancen desuagtet falder en tungere end en anden, idet de som ligger næst ved stederne, hvor i almindelighed Høbjergningen falder, har vinding ved dette, da de får den samme betaling, som de der ligger længere væk etc.

1238
Fra H F von Lewetzau, Århus. Etatsråd og Krigscommissarius Folsach, har ved en Ekspres, meddelt ham, at han og Obrist Ingenhacss ville være i Århus førstkommende Onsdag aften, for der at nærmere at drøfte, hvorledes den anbefalede Recrutering af Landfolket bedst kunne ske, med anmodning om, at Amtmændene ville indfinde sig til samme, således sagen kan blive endeligt fastsat Torsdag, idet Obristen skal rejse videre Fredag Morgen.  14 Februar 1757.

Omslag.

Amtmændenes Breve:

1239
Fra Ludvig V von Bülow, Koldinghus.
Man har fortalt ham, at der i Skanderborg Amts Arkiv, skal findes enten et Kongeligt Rescript, eller et Kammer Reglement af 1734 om, hvorledes de Bryggerkedler skal, eller må, være som det er tilladt Bønderne og Almuen på Landet at anvende. Da der i disse dage er adskillige klager over, at nogle af indvånerne i Fredericia, skal have taget en del Bryggekedler fra Rytterbønder her i Amtet, vil han gerne vide mere om samme anordning, og udbeder sig derfor en kopi. [Se næste] 9 Marts 1757.

1240
Fra L V von Bülow, Koldinghus.
[Se forrige]. Takker for den af 14 Marts tilsendte genpart, af Kammer Coll skrivelse af 22 Juni 1734 [ang Bryggerkedler]. Rytterbønderne i Amtet ansøgte i Februar 1750 om flere ting, bl a at det måtte være dem tilladt, på en vis tid om året, især når der var Fodertrang, at de måtte brænde lidt til hjælp for Kreaturerne, men det blev vedtaget, at det skulle fortsætte som efter Forordningen af 30 April 1734 og 5 Juni 1743. Regner ikke med nogen ændring i så henseende. 5 Maj 1757.

1241
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne, med vedlagte kopi af Gehejme Råd og Over Jægermester Grams skrivelse, til Skov og Jagt Sessionens Deputerede, angående opsætningen af Stendiger, herunder belønning til dem, der opsætter mere end forordningen befaler, og vanskeligheden for dem, hvor der ingen Sten er, grunden uegnet til Jorddiger, samt ikke behov for flere Diger. 27 August 1757.

Omslag.

Skanderborg Slots Bygninger ang:

1242
Fra L D Thurah, København. Da det allernådigst er bevilget, at de i indeværende år, fornødne reparationer på Barakkerne og Staldbygningerne, jvnf indsendte syn af 30 December, må foretages, og de beregnede 193 rdr 1 mk 4 sk, derefter må godtgøres, anmodes Amtmanden om at lade arbejdet udføre, således det i den gode Sommertid kan fuldføres. Skulle der siden synets foretagelse, være fremkommet mere nødvendigt, må dette udføres indenfor 30 - 40 rdr over den angivne sum. 30 Juni 1757.

1243
Fra L d Thurah, København. Så vidt han ved, anvendes den Kongelige Slots Kirke, af sær Kongelig Nåde, også af indbyggerne i Skanderborg, siden Byens egentlige Kirke ligger en halv fjerdingvej uden for Byen. Da Kongen har besluttet sig for en forandring af Kirken, bedes Amtmanden indsende nærmere oplysninger om, hvordan det forholder sig med nævnte brug af Slotskirken. 5 April 1757.

1244
Fra L D Thurah, København. Af de indsendte ønsker om reparationer af Skanderborg Slot, og tilhørende Bygninger, er ingen blevet godkendt, undtagen de foreslåede om Brand Redskaberne, hvortil er beregnet 2 rdr 84 sk, hvilket er til Amtmandens underretning. 26 Juli 1757.

Omslag.

Regimentskriver Moldrups Breve:

1245
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Det er ikke nødvendigt, at fremkomme med årsagen til, at Niels Rasmussen fra Gantrup, nu for anden gang er indsat, siden det er sket efter Amtmandens anstalt, på grund af hans ofte begåede dårlige bedrifter og skadelige foretagende. Da han første gang, sidst i Maj blev indbragt, var han under bevogtning i 13 dage, og blev løsladt efter anmodning fra venner og nogle af Bymændene, hvor 2 af hans nærmeste Naboer Erich Rasmussen og Jens Jensen Dørup, samtidig lovede, at have tilsyn med ham, så han ikke skulle foretage sig mere, til stedets eller egen skade. Men det varede ikke længe, før han igen foretog sig det han ville, hvorfor de frasagde sig deres løfte. Ved en sådan husholdning, og stedets daglige forringelse, kunne Moldrup ikke længere betro ham Gården, og har derefter ladet foretage en beskrivning af forholdene, og ellers forsøgt at få en anden, til at overtage samme. Nævner derefter manglen på Korn, Konen med 4 Børn samt Tjenestekarl, desuden Konens Bror Niels Mortensen i Krog, der betalte afgiften til udgangen af 1755. Fremgår videre, at Niels Rasmussens venner under Proprietair Godset, beder om hans løsladelse fra Arresten, og tilbyder at ville antage ham, muligvis bør Amtmanden forinden indkalde dem til Slottet. Ang omkostningerne, erfares at der er ingen formue, og intet at få fra Gården eller Konen, som mangler føden for sig og de små Børn. 22 december 1757.

1246
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Eftersom den urolige Niels Rasmussen i Gantrups Kone i går, i Moldrups fraværelse, har været her i Skriverstuen, og hos Amtmanden, med sædvanlig besværing over Mandens medfart og anden unyttig foretagende, vil Moldrup ikke undlade at indberette, at deres formue er lille, foruden behæftet med restancer og anden vidtløftighed, så de påløbende omkostninger, kan ikke fåes af hans bo, hvilket er grunden til han ikke er indsat, men dette skal straks blive foranstaltet. 19 November 1757.

1247
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til forhøret, der i går blev afholdt over, den til bekostning og fortrædelighed, i Distriktet, indkomne Betler Karen Johansdatter, hvoraf fremgår, at hun er en ung Kvinde, der er således angrebet af svaghed, at hun ikke kan gå eller stå, samt at da hun var frisk og stærk, var en af de forbudte omløbere, der ernærede sig ved Betleri. Sidste Jul og nogen tid i Høst, skal hun have haft sit tilhold på Åkier Gods i Gylling By, hos en Husmand som har bopæl på Sørens Spillemands Gårds grund, hvor hun fik sin svaghed, hun har dog været således, at hun gik til Fensten By, som var den første By hun blev kørt fra. Hvorledes hun ellers er kommet omkring, ved Moldrup ikke. Manden fra Fruering, hvor hun i hans fraværelse, blev afkastet hos, og som allerede har haft nogen besværing i den anledning, måtte Moldrup overtale til, imod belovede betaling, at tage hende med hjem, da han i aftes, efter hendes afhøring, kom kørende med hende. [Se næste]. 28 September 1757.

1248
Fra F C Muncheberg, N Wissing, Skanderborg. [Se forrige]. Efter Amtmandens ordre, afholdtes forhør i Niels Ustrup Hus, over et i går, til Fruering henkørt, og i dag her til Byen indbragt skrøbeligt Kvindemenneske, ved hvilket forhør var overværende Jens Andersen og Jens Basballe, Skanderborg. Kvinden, der ikke kunne gå, svarede på spørgsmål, bl a at hun hed Karen Johansdatter, ca 19 år gammel, men har ikke været til Alters. Angiver at hun er født i Hørning under Clausholm, faderen Johan Friderich Værens?, der i mange år var Gevorben Soldat, men ved hendes fødsel ernærede sig ved Betleri, Moderen Anne Catrine, begge døde i Bjerre Herred, Moderen for ca 5 år siden og Faderen for ca 4 år siden. Nævner at hun har været ca 1 måned i Klakring i Bjerre Herred, da hendes Fader døde, og i Gylling 4 uger. En Broder og Søster, som er ældre end hun, ved hun ikke hvor er, da de også nærer sig af Betleri. 27 September 1757.

1249
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Amtmanden er vel bekendt med, at der skal være 16 - 18 hugne Stenpæle til Vildtbanen, henliggende på Sønder Vissing og Addit Marker, som er beregnet til Skovridder Christian Jørgensens beridt, der grundet besværligheden i Foråret, ikke blev transporteret dertil, men opsat til efter Høst. Da det nu er en bekvem tid for dette, henviser Moldrup til følgende kopi om samme, hvoraf fremgår Randers Amtstues anstalt til befordringen, og Skovriddernes fortegnelse på Stenene, antal Heste der menes at være nødvendige, samt Vejens længde til de steder de skal opsættes. Mener det vil være for tungt for Silkeborg Amt, hvis de skal stå for det, udbedes Amtmanden bestemmelse om hjælp fra Skanderborg Amt. Skovridderen mener, det bedste sted til aflægning ville være i Vrads. 19 September 1757.

1250
Fra Skovridder Christian Jørgensen, Them. Specification over de hugne Stenpæle til Vildbanen, som skal opsættes i Skovridder Jørgensens Beridt, deres længde - bredde og tykkelse i rand enden, hvor de ligger, samt hvor de skal opsættes, Vejenes længe, antal Heste der behøves til hver Sten. Exp: På Vissing Mark 6 stk, den første 4 alen lang, 1 alen bred ved nederste ende og 11 tommer tyk, skal transporteres til Thuusholt på Thorup Mark i Vrads Sogn, en afstand på 2 Mil og skal anvendes 3 par Heste. Desuden henligger 10 stk i Addit Skov. Resterende Sten skal opsættes: Arrischou Mark, Snede Sogn, ved Palsgård, Bøge Skoubierg, Hampen, Hampen Sø, Bredlund i Vrads Sogn, Gludsted Mark Ejstrup Sogn, Langbiere Gludsted, Palles Hale Ikast Sogn, Issenberg, Issens Grund, Store Issens Kirkevej, Issen Grund, Sønden for Rom og Guldforhoveds Grund. Stenene er synet af Skovridderen og Jens Nielsen samt Rasmus Knudsen, Vissing, resterende 2 vidste Stenhuggeren ikke, hvor de kunne findes. 8 Marts 1757.

1251
Fra Amtsforvalter Folsachs Fuldmægtig N Splid, Randers Amtstue. Amtmand Trappaud har på Overførster Pultzes forlangende, henvendt sig til Amtstuen, ang anvisning af befordring til de Vildbane Sten, der skal opsættes i Skovridder Christian Jørgensens Beridt i Silkeborg Amt. Pålægger vedkommende Proprietaierer og Sognefogederne for Strøgodserne, at stille med behøvende stærke Vogne med 2 Heste og, hvor Pælenes størrelse kræver det med 4 Heste. 3 Marts 1757.

Påtegnet:
16 Februar 1757 af F Pultz, ang 18 Vildtbane Pæles transport.

1252
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. En Huskone fra Firgårde, har beklaget sig over, at Thomas Rasmussen, urettelig har anklaget hendes Mand Thor Rasmussen, som den der urettelig skal have undveget sin tjeneste og forsømt Gårdens arbejde, idet han i den tid han var der, ikke udførte andet end forbudt arbejde, med, efter aftale, at fremstille 40 par Træsko hver uge. Undertiden fremstillede han disse på 4 dage, og var derefter hjemme ved sit eget Hus og eget arbejde. Lønnen var aftalt således, at han skulle nyde en 4de part af det de blev solgt for, og desuden ugentlig, at få godt Træ til 2 par Træsko, hvortil Skoven i alt må holde for. Moldrup mener det er meget at høre om sådan en dristighed. Oplyses desuden, at nævnte Træskokarl er blevet henvist [bortvist] af både Thomas Rasmussen og konen. "Wed Konens Lamentation er jeg blewet bewæged, hos Deres Høy Welbårenhed, at udbede Manden måtte komme løs, jeg er derimod answarlig for, at hand igien skal indfinde sig, og [når] Hr Cammer Herre wille hawe ham og anklagere, indkaldet til Examen med hwer andre til dend Skadelig misbrugs afskaffelse". 10 Juli 1757.

1253
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Eftersom Etats Råd Folsach, i sin fraværelse, har pålagt ham arbejdet med reparationen af Skanderup Kirke, må han imod sin vilje, henvende sig ang nogle Husmænd i Vrold, som i dag skulle have udført Pligts arbejde ved Kirken, idet disse er udeblevet, med den begrundelse, at de ikke vil forrette noget før Gårdmændene har gjort 2 omgange. Mener ikke Husmændene kan beklage sig, idet Gårdmændene både har hentet Materialerne og forrettet en omgang. På grund af samme forsinkes arbejdet, idet Kalkslageren i dag kun har 2 hjælpere og Murermesteren, af mangel på Folk, er gået derfra. Deres påfund kan endvidere medvirke til, at de andre Husfolk i Sognet får de samme griller, med påstand om, at de bør have lige ret, skønt der ikke forlanges andet, end hvad der er skik og brug over hele Landet. Beder Amtmanden, enten ved indkaldelse eller skriftlig ordre, og under straf, efter advarsel, at de i morgen skal påbegynde arbejde, og daglig fremkomme så mange som forlanges. Moldrups Bud er klar til at befordre en sådan ordre, således tiden ikke spildes. 28 Juni 1757.

1254
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Hvad han skrevet til Magistraten i Horsens, og deres svar på samme, fremgår af vedlagte copier. [Se næste]. 6 Juli 1757.

1255
Fra N Moldrup, Skanderborg - til Magistraten i Horsens. Drejer sig om 3 Mænd Peder Jørgensen fra Såby, Jens Overby af Kattrup og Envold Pedersen fra Tåning, der jvnf en angivelse til Rente Kammeret, er mellem de Mands personer som er udgået fra Distriktet. De skulle efter aftale, have indfundet sig hos Amtmand Woyda, enten Lørdag den 4 eller Mandag den 6, undtagen Peder Jørgensen, der var syg. Da de ikke fremkom, pålægges Moldrup at sørge for de snarest muligt indfinder sig, uanset nogle af dem skal have fået Borgerskab i Horsens, selv om de ikke er løst fra Fødestavnen. [Se næste]. 30 Juni 1757.

1256
Fra C Frydensborg m fl, Magistraten, Horsens. [Se forrige]. De 3 Borgere Peder Jørgensen Såby, Jens Christensen Overby og Envold Pedersen er aldeles fri fra Værned og Fødestavn, eftersom de ikke alene har forladt deres Fødestavn og Rytterdistriktet, som de er opfødt på, de 2 første for mere end 20 år siden, og den 3die for over 16 år siden. Desuden har de været Borgere i mange år, Peder Såbye antaget den 4 Marts 1743, Jens Christensen 16 August 1745 og Envold Pedersen den 26 Januar 1756. Mener således, at Forordningen af 21 Februar 1702 er overholdt. Uanset dette har man alligevel pålagt dem, at indfinde sig hos Amtmanden, efter dennes nærmere ønske. 4 Juli 1757.

1257
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf fremgår, at af de 3 personer i Horsens, som under Moldrups fraværelse var indkaldt til møde hos Amtmanden, på grund af deres udgang fra Distriktet, kun fremkom Envold Pedersen fra Tåning, medens Peder Jørgensen fra Såbye og Jens Overby fra Kattrup er ganske udeblevet. Fremgår videre, at Peder Jørgensen har haft Borgerbrev i 14 - 15 år, Jens Overby har været bosat over 12 år, mens Envold Pedersen kun har været der 3 - 4 år. Da det ikke kan ventes de fremkommer på Moldrups anmodning, vil det vel være bedst, at Amtmanden selv skriver til Magistraten om sagen. 27 Juni 1757.

1258
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, med vedlagte specification fra Major Pultz, ang de 16 Vildtbane Pæles opsættelse forskellige steder, i Skovridder Mønsters Beridt. Da Vejene i begyndelsen var ubekvemme, og siden arbejdet med Pløjning og Sæden, er dette ikke sket, men siden dette nu snart er overstået, forventes det, at de inden den 17 vil være oprejste. Amtmanden bedes sørge for fordelingen af arbejdet, mellem Kongens og Proprietairernes Bønder, på samme måde som skete i 1743. Moldrup har formået Skovridderen, til at beskikke 4 Mænd til at syne Stenene m v. 3 Juni 1757.

1259
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Drejer sig om Fæstebonden Niels Rasmussen i Gantrup, der i nogle år været hjemsøgt af svære tanker, sinds urolighed og videre, til ulejlighed for alle der skulle omgås ham. For lang tid siden forsvandt han, men kom dog selv tilbage, nogle gange foretager han sig intet, eller drager omsorg for Gårdens bedste. Ved tiden for såningen af Havre, kom han sammen med Konen, og hendes Broder i Krog, til Moldrup og frasagde sig Gården, ligesom han heller ikke ville befatte sig med dem, hvorefter Moldrup forbød ham at foretage sig noget i den anledning, og heller ikke at anvende Heste eller Vogn, hvilket han alligevel har gjort, idet han vil føre noget Egetræ derfra, og ellers flere gange kørt til Horsens. På grund af hans trusler og dårlighed, vil ingen have med han at gøre, eftersom han er dem for stærk. Konen og de små Børn, er flyttet til Broderen for ikke at blive husvilde. 21 Maj 1757.

1260
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Nærværende, som engang har haft et Hus i Fruering, er en af de stympere der er kommen fra Island, og nu, som Husvild, har henvendt sig om hjælp. Moldrup har henvist ham, til den fortrædelige Soldats Hus i Vrold, og kan han overtales til antagelsen af dette, vil det være den bedste måde, at skilles af med ham på. Såfremt forslaget er til Amtmandens behag, og der ikke tales om dette til andre, vil Moldrup lade Sognefogeden vise ham Huset, som noget der er ubekendt for Amtmanden, og derefter foretage hvad der agtes tjenligt. Nævner også, at han i aftes fik beretning om en ulykkelige Ildebrand i Velling, der skal være opstået fra Bageovnen. Erindrer også om noget, vedrørende Jens Sørensen i Ustrup - se næste. 26 Marts 1757.

1261
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. [Ikke underskrevet]. Måske det være Amtmanden ubekendt, at Jens Sørensen i Ustrup igen har anlagt sag mod Bymændene, og udstedt stævning, under hans eget, og Søsters Jørgen Christoffersens Enkes, samt Rasmus Michelsens navn, om Jordens fordeling, uanset det er den sidste ganske uvidende, og imod hans vilje. Erindrer om, at Jens Sørensen for en del år siden, med det samme har ulejliget både sig selv, Naboerne samt Sessionen, og til sidst Rente Kammeret, hvorfra hans Dokumenter, igen den 13 November 1742, er returneret til Amtmanden, med formaning om, at han alvorligt måtte blive betydet om, at afholde sig fra sådan foretagende, og overholde de vedtagne resolutioner. 21 Marts 1757.

1262
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Den forlangte specifikation over Amtets Hartkorn, indsendes hermed. For den største dels vedkommende, falder det belejligt med leverancen [af Hø?] til Skanderborg, nogle få til Horsens, skal i disse dage fornemme beboernes vilje om, hvortil de helst vil levere. 28 Februar 1757.

1263
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Vil ikke undlade at meddele, at han i dag, fra Randers Amtstue, har fået anvisning på befordring, af de i Portstuen indsatte som skal i Tugthuset. Angående Drengene, og hvad Hr Vinding i Storring, om den på ham faldende Dom, har skrevet til Moldrup om, ses af vedlagte kopi, med afventen af, om der bliver nogen forandring med Drengens afsendelse til Tugthuset, og hvorledes der skal forholdes med Johan Jacobsen. 19 Februar 1757.

Omslag.

Skov og Jagtvæsen:

1264
På bagsiden af omslag: Fra Steenstrup m fl, Hads Herreds Provste Ret. Ved Provste Retten er ikke forefaldet noget, hvoraf der skal svares til Justits Kassen. 9 Juli 1753.

1265
Fra F Pultz, Skanderborg. Henviser til vedlagte specification, hvoraf kan ses hvor mange Vildtbane Pæle, der mangler i Skovridder Peter Mønsters beridt. Eftersom Stenhuggeren Hans Møller i Brøstenbro nu har færdiglavet 12 stk, som findes på Lillering Mark og der omkring, og de resterende 4 stk, kan tages af de bedste som i nogle år har været færdige og ligger ved Rindelevbech, så i henseende til dette, samt de Pæle der på visse steder endnu ikke er opsatte, men skal rejses i dette forår, bedes Amtmanden foretage sig det videre fornødne, med Vogne til transport etc. 16 Februar 1757.

Bilag:
Specification dat 16 Februar 1757, over hvor nævnte Pæle mangler i Mønsters beridt, hvortil de færdige Pæle skal transporteres og opsættes.

1266
Fra F Pultz, Skanderborg. Eftersom det på grund af andre Embeds forretninger, ikke vil være ham muligt, at overvære Tørve udvisningen, hvilket han har meddelt samtlige Skovriddere, bedes Amtmanden pålægge Regimentskriver Moldrup, sammen med dem, at overvære udvisningen, således enhver nyder det, han efter Skovrullen kan tilkomme. 25 April 1757.

1267
Fra F Pultz, Skanderborg. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter han på Flendsted Beboernes henvendelse, har indhentet Skovridder Soetmans erklæring, hvoraf ses, at disse, for dette år, lovligt er forevist til at skære deres Tørv i Lius Mose. I henseende til, at der ikke tidligere skal være skåret Tørv i Brynds Mose eller Brend Mose, mener han det vil være betænkeligt, hvis der foretages udvisning i disse, så længe der i de gamle Moser Væv og Lius Moser kan skæres Tørv. [Se næste]. 18 Maj 1757.

1268
Fra Skovridder J Soetmann, Jaungyde. [Se forrige]. Flensted Byes Beboere, er i dette år af ham og Moldrups Fuldmægtig, anvist til at skære deres Tørv i Lius Mose, 4 Skovlæs, som af vedkommende Taxerings Mænd derfor er anset, så de efter hans mening ikke kan fordre videre udvisning. Hvad Bryns Mose angår, som Mændene påstår de vil have udvisning i, er der aldrig tilforn skåret Tørv der, hvorfor dette ikke kan tillades, dels for Vildtbanens skyld, og dels for fælles fædrift med Jaungyde Beboerne. Den nævnte Brænd Mose er på deres egen grund, hvor der heller ikke tilforn er sket udvisning, men nok vil ske når der ikke findes mere i Lius eller Wæwer Mosen. 17 Maj 1757.

1269
Fra F Pultz, Skanderborg. Eftersom Husmand Peder Smed i Bryrup, ikke har villet betale den idømte Bøde, der for ulovlig Skovhugst, blev afsagt i Sessionen 1756, hvoraf hans andel var 2 rdr, bedes Amtmanden sørge for han, jvnf Forordningens 1 art, snarest muligt, bliver indsat til 5 Måneders arbejde i Fredericia Skub Karre. 1 Juli 1757.

Bilag:
Kopi af Sessions Protokollen 25 - 26 - 28 Juli 1756 ang ulovlig Skovhugst:
Husmand Christian Jørgensen, Velling, Peder Smed og Husmand Jørgen Demstrup, Bryrup for overbevidst Skovhugst, med Niels Krog af Møllersdal og Thomas Nielsen nu tienende i Poerup [Pårup], 6 rdr eller 5 Måneders arbejde, ved Skub Karren i Fredericia.

1270
Fra F Pultz, Skanderborg. Henviser til modtagne skrivelse, ang Landevejen gennem Amtet, som i denne Sommer skal repareres, hvortil skal anvendes en del Ris og Grene til Faskiner, fornemmelig over Hoved Mark og Skov, som Amtmanden ønsker udvist. Pultz håber ikke at Amtmanden vil tage ham ilde op, at han ikke kan gå med til det ønskede, idet det ville være til stor skade for de Kongelige Skove, særdeles i Voer Herred, hvor der kun er små, få og tynde, hvis de skulle udrede alle de Faskiner der skulle behøves, og Jagtbetjent Niels Bredahl i Ejer, som er pålagt at have tilsyn med vacante [ledige] Skovridder Beridt indberetter, at der alene igennem Hoved Skov og Mark ville medgå 80 - 100 læs, som han forklarer at Skoven ikke kan tåle at miste. Nævner også anden post om 32, små og middelmådige Risbøge, 3 Ege, og 18 små Risege, som han ligeså lidt, uden ordre, kan lade omhugge. 30 Juni 1757.

1271
Fra F Pultz, Skanderborg. Henviser til en henvendelse fra Skovridder Christian Hvas i Låsby, ang en Stævning til Skanderborg Birketing, fra Beboerne i Låsby. Da hans fattige omstændigheder ikke tillader ham, at få en Procurator, ønsker han en sådan beskikket. Fremfører ligedes, at når han skal rejse til Tinget, kan det befrygtes at vedkommede vil benytte lejligheden, til at bort practicere Træ fra Skoven. Pultz fremhæver, at hans tilstand er bekendt, da han kun får 10 rdr i årlig løn, og beder Amtmanden beskikke ham fri Procurator. 8 September 1757.

Bilag:
Dat 31 August 1757, Ønske fra navngivne Mænd i Låsby, til Skovfoged Christian Hvas, om et Tingsvidne ved Skanderborg Birketing over, dels hans mislige angivelser over nogle af dem, og at nogle er blevet pantede for gamle Rødder dels, hvorledes andre har fået Træer og Gierdsel o s v. 

1272
Fra F Pultz, Skanderborg. Eftersom nogle Træer i Hoved Skov skal fældes, i henseende til linien for den afsatte Landevej, jvf Kammer Coll og Overjægermester Grams ordre, mod afgang i næstkommede års udvisning, agter han, at foretage udvisningen førstkommende Lørdag 29 Oktober, men endog, såfremt Amtmanden ikke har nogen indvending, at udvise noget på afslag for næste år, idet han håber Amtmanden enten møder, eller lade møde til samme. 24 Oktober 1757.

1273
Fra K Trolle, Møllerup. Siden Klapjagten efter Ulve og Ræve, efter foregående korrespondance med Overjægermester von Gram nu, er vedtaget, bedes Amtmanden sørge for de nødvendige Vogne, samt Folk som Klappere, på de jvnf vedlagte liste, angivne steder. 5 Januar 1757.

1274
Fra K Trolle, Skanderborg. Hvad bemærkninger Over Jægermester von Gram, har til de indsendte Dokumenter, fra samtlige Deputerede i Skov og Jagt Sessionen, fremgår af vedlagte kopi. Ønsker Amtmandens betænkning om samme. [Se næste]. 20 Januar 1757

1275
Fra Over Jægermester von Gram, København. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, fra de Deputerede i sidste Skov og Jagt Session, og fremkommer under 5 afsnit med sine bemærkninger om samme. Exp til vedtagelsen om, hvor der ingen Gerningsmand findes til bortstjålet Skov, der tillades det vel, efter Rente Cammerets bestemmelse af 15 Oktober 1740, at vedkommende, der har opsigt med samme, må gøre benægtelses Ed, men de skal dog pålægges en vis Mulct for deres efterladenskab, hvortil Gram anfører, at det synes betænkeligt, om vedkommende, som skal have opsigt med deres påboende Gårdes Skovpart, foruden Eden, som de med en god samvittighed tilbyder at gøre, også skal pålægges en Mulct, som ikke må være ringere end en 1/4 eller 1/8 del, af Forordningens Bøder for det forsvundne, alt efter Skov Syns Tingsvidne, eller på andre måder taxerede. O s v om det øvrige vedtagne. 1 Januar 1757.

1276
Fra K Trolle, Møllerup. Det har glædet ham, at høre fra Sessionsskriver Houed, at Cammer Herreinden befinder sig nogenledes vel, efter hendes lidt for tidlige Barselsseng. Brevet fra von Gram til samtlige Sessions Deputerede, følger hermed i underskrevet stand. Håber at komme til Skanderborg den 13 eller 14 Oktober, for at kunne fastsætte dagen for eftersyn af Vildtbanen, omkring Skovridder Niels Bredals Beridt. 26 September 1757.

1277
Fra K Trolle, Møllerup. Opgørelse over leverancen til det Kongelige Hof for den tilstundende Vinter. 11 - 25 November og 9 December - 23 December leveres pr gang 5 Hjorte 2 Smal Ægs? 7/6 Vild Svin 3 Råbukke 20 Harer. 6 - 20 Januar - 3 og 17 Februar pr gang 4 Hjorte 3 Smal Ægs? 3/0 Råbukke og 20 Harer, i alt 36 Hjorte 20 Smal Ægs? 25 Vildsvin 21 Råbukke og 160 Harer. På angivne dage, er Skovridderen beordret til, at lade samme aflevere til Sognefogeden i Tåning Niels Nielsen. 3 November 1757.

1278
Fra K Trolle, Møllerup. Henviser til vedlagte opgørelse over det ønskede Vildt, til det Kongelige Hof for den forestående Vinter. Sessionsskriver Houed, er bemyndiget til at rekvirere Folk til Jagtens afholdelse, efter nærmere aftale med Skovridderne, på de pågældende steder. Desuden nævnes Vogne til transporten. 3 November 1757.

1279
Fra K Trolle, Møllerup. Fortegnelse over hvor og hvornår, Klapjagten på Ulve og Ræve, skal finde sted i Tyrsting og Vor Herreds Skove. Exp Mandag 10 Januar i Ustrup, Båstrup, Brørup Krat, hvortil behøves folkene fra Vedslet og Hylke Sogne, som møder ved Solopgang ved Ustrup, og 8 Vogne ved Dagens anbrækning i Skanderborg o s v. 6 Januar 1757.

1280
Fra C Hvas, Låsby. [Bilag beskadiget]. Medens der var Gudstjeneste, traf han i dag en Skovtyv i Låsby Vesterskov, nemlig Ole Thyboes Søn Peder Olesen, som ikke ville lade sig pante, men da Hvas frygtede, at han ville gøre større skade på Skoven, måtte han med magt tage Øksen fra ham, hvorefter den pågældende løb hjem. Straks efter kom Husindersten Mads Christian Skrædder, nu boende i Jens Nielsens Hus, og forsøgte at tilegne sig Øksen. Da dette ikke lykkedes, tog han nogle store Sten fra Lommen og Jorden og slog Hvas med samme, så Blodet kom efter, jvnf hosfølgende Attest, ligesom han truede med, at en ulykke skulle komme over Hvas, så denne måtte flygte for, at bjerge Livet. Beder om Amtmandens hjælp, til afstraffelse af de pågældende. [Se næste]. 3 April 1757.

Notat:
Indbemte Skrædder, er d 16de April afstraffet med at ride Træhesten i 2 Timer.

1281
Fra Skrædder Mads Christian Jørgensen Sperling, Låsby. [Bilag beskadiget - se forrige]. Skriver sig som et fattigt Menneske, der har lært Skrædder Håndværket, og nu sidder til Huse i Låsby, der i dag, sammen med Skovfoged Christian Hvas, er indkaldt til møde hos Amtmanden, ang det der er passeret mellem ham og Hvas. Sidst afvigte 3 April, gik han af højnødig trang med en Hjulbør, for at hente en smule Brænde, til brug ved Bagning af noget Brød, da han kom ind i Skoven, fandt han en liden tør stump Træ uden top, som han ad 2 gange kunne transportere til Byen, hvorefter han begyndte at hugge i samme. Samtidig kom [Ole Thyboes Søn Peder Olesen], som Hvas havde frataget en Økse. Skriver videre, at Hvas med denne Økse, ville hugge Hjulbøren i stykker, hvorefter det kom til håndgemæng om samme, under hvilket han faldt, og Skovfogedens Hund derefter greb fat i ham o s v. 15 April 1757.

Bilag:
Fra Peder Sørensen dat Skjørring 15 April 1757, attesterer at Mads Christian Skrædder af Låsby, har siddet her i sit arbejde siden Onsdag Middag, og ikke før klokken 10, fik bud fra Låsby om at møde i dag.

1282
Fra Christian C P S Pedersen, Knud K I S Jensen, Synsmænd Låsby. [Bilag beskadiget]. Efter begæring, har de været hos Skovfoged Christian Hvas, da han kom hjem fra Skoven, efter mødet med Skovtyven Christian Skrædder. Skovfogeden var da meget Blodig i Ansigtet, og havde en stor Knude på venstre side af Hovedet, ligesom begge Hænder var Blodige, og han beklager sig over at være slået med Sten. 3 April 1757.

1283
Fra von Gram, Jægersborg. Henviser til Skovforordningen af 26 Januar 1733, hvorefter Skov og Jagt Sessionen for indeværende år, er berammet til afholdelse i Skanderborg den 20 Juni, hvilket Amtmanden bedes bekendtgøre videre til de pågældende Betjente, således alt kan være parat. 9 April 1757.

1284
Fra von Gram, København. Henviser til sit indsendte forslag til Rentekammeret, dels til Skovens conservation, dels til herefter at forekomme sådanne Tyverier, som hidtil er begået, hvorefter Cammeret har svaret, at hvad Stengærdene angår, finder man, såvidt det angår de flittige, intet imod at de, efter foregående bevis på opsætningen af nye Gærder, udover det Forordningen befaler, forundes forbedring på udvisningen, nemlig, at hvilken Bonde, som har sat 10 favne nye Stengærder mere end han kunne tilkomme, for dette nyder 1/2 læs Brændeved, og de som har sat 20 favne 1 Læs. Gram vil ikke undlade, at meddele dette videre til Amtmanden. 6 August 1757.

Omslag.

Domme med mere Delinqventvæsen 1757:

1285
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Extract af et Politi forhør afholdt den 12 Februar 1757 i Tingstuen over 4 løse og ledige Kvinder, nemlig Sophie Hedevig Gotlieb, Anne Kirstine Christiansdatter, Cathrine Madsdatter og Anne Kirstine Friderichsdatter. Dommen over Sophie Hedevig Gotlib, der skal være 29 år, og med sin egen tilståelse har erkendt, at hun aldrig har haft nogen tjeneste, men vandret rundt omkring i Provincerne, og til sidst i 8 dage, har været i Skanderborg for at Betle, ja endog stjålet et par Tøfler, samt et Fyrfad fra Christen Legård, en Paqve fra Carl Byhner. Dommen lyder for sådan sin adfærd, at hun skal arbejde i Viborg Tugthus sin livstid, og da hun intet ejer, udredes omkostningerne af Amtet.

Anne Kirstine Christiansdatter, har tilstået, at hun såvel i Holsten, som her i Landet, siden Jul, har ernæret sig ved Tiggeri, og intet Pas eller Skudsmål har, men alligevel foregiver at have Børn i Holsten, og alene kommet hertil, for at spørge efter sin slægt, og derefter rejse tilbage. Thi kendes for Ret, at hun bør arbejde i Viborg Tugthus i 2 år, og desuden, indtil hun har betalt de påløbne omkostninger.

Cathrine Madsdatter, der tilstår, at hun siden Mortensdag 1755 har ernæret sig af Tiggeri i Holsten, og siden afvigte Michelsdag, med samme her i Landet, havde intet Pas eller Skudsmål, hvorefter hun dømmes til arbejde i Viborg Tugthus i 4 år, samt videre, indtil påløbne omkostninger er betalt.

Anne Kirstine Friderichsdatter, der tilstår, at have ernæret sig ved Betleri her i Landet i 5 år, og intet Skudsmål havde, men som hun nu er 67 år, og ind imellem har et Fald, så hun kun blev Manufacturhuset til byrde, og ingen nytte kan gøre der, men dog kan ernære sig selv ved at binde Veje Garn, så bør hun, der ingen steder har hjemme, straks begive sig til det Sogn, hvor hun sidst har gået til Alters, og ikke længere Betle. Da hun intet ejer bør omkostningerne dækkes af Amtet. 12 Februar 1757.

1286
Fra Kasserer J Olufsen, Viborg Tugthus. Med henvisning til modtagne Domme fra Regimentskriver Moldrup, kvitteres for modtagelse af 5 personer, til indsættelse i Viborg Tugthus. Drengen Jens Jensen af Sorring, efter Dom af 27 Januar i 6 år, Hans Friderich Christophersen Engel af Virring, efter Dom af 3 Februar i 2 år, Sophie Hedevig Gotlieb efter Dom af 12 Februar på Livstid, Cathrine Madsdatter efter Dom af samme dato i 4 år, Anna Kirstine Christiansdatter efter Dom af samme dato i 2 år, for hvilke personer kvitteres. 23 Februar 1757.

1287
Fra Friderich Carl Muncheberg, Birkedommer i det Schanderborgske Distrikt. 3 Februar 1757 blev Dommen, efter begæring af Regimentskriver Moldrup afsagt [41 sider], over Hans Friderich Christophersen Engel, angående hans ulovlige forhold og adfærd, og lyder således, 16 December 1756 mødte på Moldrups vegne, Fuldmægtigen Sr Lorentz Stephensen, i sagen mod H F C Engel, for dennes begåede Heste tyverier [42 sider] med diverse vidneafhøringer etc. Dommen lyder på hensættelse i Viborg Tugthus i 2 år, og siden han intet ejer, bør omkostningerne udredes af Amtet. 3 Februar 1757.

1288
Fra Hans Schiøtt, Viborg Tugthus [Bogholder]. Kvitterer for modtagelsen af Arrestanten Hans Engel, til igen at arbejde i Tugthuset.
12 September 1757.

1289
Fra Hans Schiøtt, Bogholder ved  Viborg Tugthus - til Moldrup. Kvitterer i Olufsens fraværelse, for modtagelsen af den derfra undvegne Hans Engel, som efter Cammerrådens begæring, vil blive afstraffet for samme. Forsikrer desuden, at han ikke herefter så lettelig, skal finde lejlighed til at undvige, som han denne gang, på grund af sin skikkelige opførsel, har haft lejlighed til. 12 September 1757.

1290
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Extract af Birketingets Justits Protokol, for så vidt angår Dommen, der den 3 Februar, blev afsagt over Hans Friderich Christophersen Engel af Virring, ang hans ulovlige forhold. Dømmes til Arbejde i Tugthuset i 2 år, og omkostningerne udredes af Amtet. 27 November 1757.

Omslag.

Veje og Broer angående 1757:

1291
Fra Jeppe Thomsen, Horsens på Byfoged Rasches vegne. 1 December 1757 var Studius Juri Jep Thomsen fra Horsens, på Byfoged Raschs vegne, mødt på Gedved Mark, ca 1/2 fjerding vej sydvest for Byen, for at lade foretage syn m v på en dødfunden Mand. Overværende Anders Jensen, Rasmus Sørensen, Christen Jensen og Jens Jensen alle af Gedved, desuden på Etatsråd Lichtenbergs vegne, Jens Envoldsen, der oplyste, at den døde var en af dennes Bønder, Christen Nielsen, boende i Gedved. Den døde havde sidst afvigte 29 November, været i Horsens med Magasin Korn, og da han ikke vendte hjem sammen med de øvrige, lod disse ham eftersøge, hvorefter de fandt ham om aftenen den 30, liggende bag Vognen, for hvilken Hestene endnu stod. Oplystes videre, at han var ca 70 år, og altid havde været en ædruelig, flittig og skikkelig Mand. Liget blev bragt til et Hus i Gedved, hvorefter Hustruen blev pålagt at tage vare på samme, indtil afgørelse er truffet om Begravelsen. 1 December 1757.

Bilag:
Fra N Rasch, 1 December 1757, iflg hvilken han er begæret til, at optage og syne en dødfunden Mand, Christen Nielsen Trane i Gedved, men på grund af svaghed, bemyndiges Fuldmægtigen Jeppe Thomson til at foretage samme.

1292
Fra Jacob Andersen, Voerladegård og Peder Jensen, Møldrup. Efter Birkeskriver Wissings forlangende, har de synet Vorvadsbro, og fundet denne repareret med en del nye Fiel, og ellers i god forsvarlig stand. 11 Juli 1757.

1293
Fra forskellige Synsmænd, Skanderborg Amt. Christian Gotfred, Christen Sørensen, Tømmermand af Ry, Niels Jensen og Jørgen Larsen af Gantrup. Efter ordre fra Birkedommer Muncheberg, har de synet Vorvadsbro, Ry Bro og Knudbro. For Vorvadsbroes vedkommende, nævnes flere ting, men slutter med, at den kan anvendes, men hvor længe den vil stå, kan de ikke sige. Ry Bro, få bemærkninger, og nævnes som værende i god stand. For Knud Broes vedkommende, fandtes ingen mangel, Træet er overalt frisk, og Broen i god stand. 31 Oktober 1757.

2 November 1757 har Jacob Jensen, Tømmermand i Gram, Rasmus Pedersen, Søren Sørensen, sammesteds, samt Rasmus Knud, Tømmermand i Stilling, efter ordre fra Muncheberg, synet Biering Bro, der fandtes i god stand, dog med nogle bemærkninger. 4 November 1757 var Niels Jensen, Tømmermand i Galten, Jens Christensen ibd, Simon Lassen, Tømmermand, Herskind og Povl Nielsen ibd, efter Munchebergs ordre, samlet for at syne Sjelle Stangbro og Præstbroen. For den førstes vedkommende, mener de ikke der kan blive nogen ret kørsel over samme, uden der foretages nogle ændringer. Præstbroen angives som i meget god stand, dog enkelte bemærkninger. 5 November 1757 var Laurids Schiøtt, Årslev, Jens Pedersen, Labing, begge Tømmermænd, samt Anders Leth og Lars Danielsen af Schibye, samlet for at syne Borum Bro og Cannick Møllebro. Begge Bro angives i god stand, med enkelte bemærkninger. 6 December 1757, var Niels Schov, Keij Isachsen, Snedkere i Skanderborg, Lauritz Rasmussen, samt gamle Lauritz Rasmussen i Båstrup, samlede for, efter Munchebergs ordre, at syne Broerne fra Fuldbro Mølle til Skanderborg, nemlig den yderste og inderste Bro ved Fuldbro, samme mellem Vrold og Dyrehaven, mellem Dyrehaven og Slottet, samt mellem Slottet og Byen, der alle angives som i god, eller meget god stand, med enkelte bemærkninger. 6 December 1757.

1294
Fra Laurs Rasmussen og unge Laurs Rasmussen, Ring Kloster. Fortegnelse over hvad mangel og brøstfald, som nu findes på Ring Kloster Broer, under 8 punkter sluttes med, at af de Fyrre træer som er lagt til kørselen, er de fleste opslidt, ikke heller kan vides, om nogen af dem kan tjene eller ikke, før de kommer op. 23 November 1757.

1295
Fra Grabow, Urup. Henviser til modtagne extract, om istandsættelse af Landevejen fra Hvirring Mark til Vestbirk Marks Vildtbane Pæle. Dette skal, efter nærmere ligning og inddeling, blive foretaget af Beboerne i Østbirk Sogn, hvis de så aldeles fritages for arbejde ved Landevejen mellem Skanderborg - Århus og Horsens, hvor de ved Horsens og Handsted, afvigte år, efter Byfogedens ordre, måttet udholde 4 - 5 dages arbejde, som ikke kunne skønnes billig, da andre, nærmere Sogne lå mere bekvem, og dertil mere forbundne. 13 Juni 1757.

1296
Fra Hans Christian Juul, Tyrrestrup. [Hans Christensen Juul]. Med henvisning til modtagne ordre, tilsagde han straks 4 Bønder i Aggestrup til at møde, for at påbegynde reparationen af den del af Landevejen, som blev dem forevist. Lod samtidig sin Skovfoged følge med, for at efterse arbejdet. Men som de i dag beretter, bliver det fast umuligt, at udføre arbejdet efter den anvisning og længde, på den måde som blev dem forevist, og eftersom de nævnte 4 Bønder i Aggestrup, boer i den Sønderste side i Gangsted Sogn, og har over 3 fierdingvej til nævnte sted, mens Balleboe Mænd, som også kun er 4 Gårde, der har Markskel til Vesselet, hvorfor dette falder dem meget mere belejligt. Beder derfor om, at hans Bønder må blive ved Sognet, med deres tjenere og Naboer i Elbæk, som de efter beretning, først er inddelt til. Nævner desuden, at han i Mandags var sammen med Birkedommer Bang, for at måle Vejen på Åes og Tvingstrup Hede, hvor der falder mange slemme steder, de foretog da skiftning mellem Sognene, således arbejdet hurtigere kan udføres. 23 Juni 1757.

1297
Fra G d Lichtenberg, Horsens. Henviser til modtagne ordre, ang en inddeling af Vejene, som han straks skal lade Fuldmægtigen, Jacob Rosborg ved Serridslevgård udfærdige. 10 Juni 1757.

1298
Fra P Hygom, Handstedgård. Henviser til modtagne, angående Landevejenes reparation. Foreslår, at der udfærdiges en fortegnelse over, hvad der tilkommer hvert Gods m v, på samme måde som der er sket i Stjernholms Amt, idet han forsikrer, at hvis en sådan bliver fastsat, vil han for Hospitalgodsets vedkommende sørge for, at den vejdel der bliver pålagt dem, skal blive vedligeholdt, alt efter Kongelig befaling. 11 Juni 1757.

1299
Fra Grabow, Urup. Henviser til Cancelli Råd Lichtenbergs indgivne restanceliste, over Godsets resterende Brohavre, og Penge til de to Broers vedligeholdelse ved Handsted, som han nu har betalt, undtagen for Holms Mølle, der står for 7 skp Hartkorn, Urup Mølle 4 skp og Naldal? for det Hartkorn som ligger under Vor Herred 2 tdr, og altså under Skanderborg Amt, hvilke steder han ikke mener bør fornærmes, siden forrige Broforpagtere, aldrig har krævet, eller fået noget af samme. For ikke at gøre ulejlighed, har han dog, ved sin Foged, tilbudt at betale 2 sk, som dog skal være mere end fra et Boel, hvilket Cancelliråden dog ikke har villet godtage, idet han påstår, at disse 3 steder skal svare på samme måde som af en Gård på 10 - 12 tdr. 9 April 1757.

1300
Fra Hygom, Handstedgård Hospital, Claus Lauritzen samt J Rosborg, Serridslevgård 17 September 1757 er Landevejen fra Hammersholms Banke ved Handsted Bro, nærmest Horsens, til Tebstrup Mark under Skanderborg Distrikt, inddelt til forbedring og istandsættelse, imellem følgende 3 Sogne og steders beboere, nemlig: Handsted Sogn, foruden hvad det samme Sogn er tillagt af Landevejen til Århus til Fisk Bæk, bestående af 1450 favne, 1603 1/2 favne, Tolstrup Sogn 1442 favne, Lundum 1044 favne, Kattrup Sogn, Borup og Møballe Byer 538 favn, i alt 4627 1/2 favne. 17 September 1757.

Bilag:
Uden dato og underskrift, om samme Vej istandsættelse m v, hvorunder nævnes forskellige Sogne, deres pålagte vejlængde o s v.

1301
Fra Amtmand F L v Woyda, Skanderborg Slot. Repartition over efterskrevne Landevejes forbedring, og reparation gennem Skanderborg Amt, og hvorvidt de pågrænsende Sognes beboere, som ingen almindelig Landevej har at vedligeholde, bør komme de andre, på hvis Marker, Landevejen er anlagt, til hjælp ved sådan forbedring, i følge allernådigst udgangne forordning af 4 Marts 1690, nemlig Byer og steder, hvor på Landevejen er anlagt, af hvilke Byer og steders Beboere, reparationen bør ske. Derefter stedernes navne o s v, samt Amtmandens bemærkninger om udførelsen af arbejdet m v. 10 Juni 1757.

Omslag.

Stutteri og Staldstude 1757:

1302
Fra Thomas Kattrup, Sognepræst, Hylke. Attesterer, at Jens Leth, Rindelevgård, har købt 10 Stude i Hylke Sogn, hvor der, Gud være lovet, ingen smitsomme sygdomme er blandt Kvæget. 26 April 1757.

1303
Fra Thomas Kattrup, Hylke Præstegård. Indberetter at Jens Leth, Rindelevgård har købt 12 Stude i Fruering Sogn, hvor der Gud være lovet, ingen smitsom syge findes blandt Kvæget. 26 April 1757.

1304
Fra B Winding, Storring Præstegård. At de 12 Stude, købt i Galten og Høver, af Knud Jensen i Galten, der igen har solgt dem til Jens Leth i Rindelevgård, er kommen fra, og købte på sunde steder, hvor der Gud være lovet, ingen slags sygdomme er blandt Horn Kvæget. 25 April 1757.

1305
Fra Ammidtzbøll, Mattrup. Indberetter, at der af de, i denne Vinter, opstaldede Øxen, er solgt 72 til Sign Hans Buch af Hjarup, der uddrives over Kolding. 12 April 1757.

1306
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Af de opstaldede Øxen, er der solgt 34 til Cancelliråd Jørgen Was, der efter aftale, skal drives til Tirsbæk den 26 April, hvor de, efter beretning, skal græsse den forestående Sommer. 23 April 1757.

1307
Fra Rasmus Jensen, Låsby. Han har indkøbt 13 Stude i Låsby, 2 i Jaungyde, 2 i Toustrup og 6 i Tulstrup, og Knud Knudsen i Moldrup [Mollerup] sørger for transporten til Sjælland. 5 Maj 1757.

1308
Fra J Steenstrup, Torrild Præstegård. Indberetter, at Jens Leth, Rindelevgård, på Justitsråd Foghs i Sjællands vegne, har købt 18 Stude i Torrild og Vedslet Sogn, der Gud ske lov, er uden nogen Sygdom. 13 Oktober 1757.

1309
Fra N Langballe, Sneptrup Præstegård. Indberetter, at Hans Sejersen i Tannis, har købt 6 Stude af Birkedommer Bang, og af ham selv 18 stk, der afdrives til Sjælland, hvorfor udbedes Amtmandens Pas, da begge steder er sunde og raske. 18 Juli 1757.

1310
Fra O Sommer, Sjelle [Præstegård]. Lægdsmanden i Rode, Skjørring Sogn, Jens Michelsen har solgt en ung Kvie, blachet med nogle få hvide steder, til Anders Dyr i Ougstrup. Jens Albretsøn sst, har til samme, solgt en hvid Ko, hvortil, efter begges ønske, meddeles attest som fri for nogen smitsom sygdom. 16 Juli 1757.

1311
Fra L Worsøe, Blegind Præstegård. Man er ikke, i Blegind og Hørning, eller omkringliggende Byer, bekendt med nogen slags svaghed, langt mindre den for længst, for 10 år siden, grasserende Kvægsyge, hvorfor meldes at de 2 Køer, 1 sort grimet og en sort hjelmet, er friske og raske, som velagte unge Karl Anders Sørensen Læth af Ougstrup, har købt her i Byen. 13 Juli 1757.

1312
Fra F v Heye, Saxild Præstegård - Interimspræst i Fruering. Attesterer, at Jens Leth af Rindeløvgård, har indkøbt 12 Stude i Saxild Sogn, som alle er friske og sunde. 7 Oktober 1757.

1313
Fra C L Bloch, Røde Mølle. At der ingen Kvæg svaghed er, enten hos foreviseren af denne seddel Jens Slæt - [Jens Leth] af Rindelevgård, eller hos nogen i Fruering Sogn, bliver samme attesteret. 13 Oktober 1757.

1314
Fra C Grønbech, Røgen Præstegård, Anders Leth af Ougstrup i Røgen Sogn, har efter angivelse, her på Egnen indkøbt 40 Stude, til en Herregård i Sjælland kaldet Soeslev, som alle, så vidt han ved, er sunde og raske, eftersom der ingen Kvæg syge, Gud være lovet, her grasserer. 7 Oktober 1757.

1315
Fra Thomas Kattrup, Hylke Præstegård. De 24 Stude, som Jens Leth har indkøbt i Hylke og Fruering Sogne, til Justits Råd Foegh på Kragerupgård i Sjælland, er friske og sunde. 8 September 1757.

1316
Fra C Grønbech, Røgen Præstegård. Indberetter, at Jens Leth af Rindelev hos sin Broder Peder Leth i Ougstrup, har indkøbt 8 Stude, og hos Jens Jacobsen ibd 1 stk, som så vidt Grønbek ved, er friske og sunde, siden ingen Kvægsyge findes der. 17 Juli 1757.

1317
Fra Thomas Kattrup, Hylke Præstegård. Indberetter, at Jens Leth, Rindelevgård i dag i Fruering Sogn, har indkøbt 12 Stude. Attesterer, at der ingen svaghed er i Sognet, eller på Egnen. 16 Juli 1757.

1318
Fra Deichmann, Urup. Af de her på Gården opstaldede, og fra første køber, efterladte Skud Stude, har man solgt 15 Stald Stude til Mons Poul Marcusen til Ørumgård, som han strax medtog, til passage over Kolding. 18 April 1757.

1319
Fra Grabow, Urup. Indberetter, at han dags dato, af de opstaldede Stude, har solgt 122 til Mons Antoni Elardi af Bremen, samt Schultz og Potgierez af Brabrand, hvilke køberen foregiver, at ville lade indskibe ved Hitting [Hjerting?]. 11 Marts 1757.

1320
Fra Christian Såbye, Stensballegård. Stutteriet ved Gården, består af 6 Hopper og 1 Hingst.
6 Oktober 1757.

1321
Fra Grabow, Urup. Formedelst, den ved hans Stutteri værende Hingst, i dette Forår har været overflyttet til hans anden Gård, hvorfor han har ønsket en anden Hingst fra Kongens Stald, som han først nu har modtaget, har han ikke kunnet indsende den ønskede indberetning om Stutteriet, så når Amtmanden behager at tage samme 6 - 7 Hopper i øjesyn, forventer han, at forordningens bydende viser sig overholdt. 9 November 1757.

1322
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Af de i denne Sommer hafte Stude, er der opsat 70 til opstaldning for kommende Vinter.
28 November 1757.

Se næste!

1323
Fra J Rosborg, Serridslevgård. Til opstaldning i den kommende Vinder, er der 80 Stude, hvoraf er solgt til en Københavnsk Slagter Hillarius Kalskau, som skal bortdrives 24 April. Samme har af Græs Kvæget i denne Sommer, købt 30 som han afhenter i denne tid. 5 December 1757.

1324
Fra Deichmann, Urup.
Eftersom hans Herre er fraværende, på grund af en del affærer ved den Sal Frues bortgang, indberettes på dennes vegne, at der i denne Vinter, som sædvanlig, er opstaldet 152 Stude. 17 November 1757.

1325
Fra Ammidsbøll, Mattrup. For indeværende Vinter, er der på Gården opsat 84 Stald Stude.
12 December 1757.

Omslag.

Forskellige Breve og Dokumenter 1757:

1326
På bagsiden af omslag: Fra Hans Knudsen, Byskriver, Randers. Indberetter at der ved Randers Byting fra 14 Juli sidst, ikke er forefaldet noget som tilfalder Justits Cassen. 16 Januar 1753.

1327
Fra H Lewetzau, Århus. I følge en Dom, afsagt ved Lande Modet i Århus Stift den 13 Oktober, er Præsten Hr Høyer i Rye, dømt til at betale en bøde på 12 rdr til Byens fattige, hvilket er til Amtmandens underretning. [Se næste]. 21 Januar 1757.

1328
Fra C Pontoppidan, Århus. [Se tidligere sager med ham]. Extract af den ved Lande Modet, 13 Oktober 1756, afsagte Dom over Johannes Høyer, forhen Sognepræst i Ry. Fremgår af samme, at han er blevet overbevidst om, at have opført sig liderlig, ugudelig og højst forargelig, både i og uden for sit Embede, og været hengiven til fylderi og drukkenskab, som har gjort ham ubekvem til at forrette sit Embede, og han intet, på lovlig vis, har kunnet fremføre til sin befrielse. Thi kendes for Ret: At bemte Johannes Høyer, Sogne Præst til Ry Menighed, i følge Low 2 b 11 cap 11 art, have sit Præste Embede forbrudt, aflægge den Gejstlige Habit, og ej mere bruges til Gejstlige forretninger, efter Kongelig Rescript af 7 Oktober 1740, der foruden bøder han for samme, til Sognets fattige 12 rdr, og det samme til Justits Cassen. 7 Januar 1757.

1329
Fra Niels Jacobsen, Yding. [Beskadiget]. Klager over Mølleren Ernst Woetman i Kloster Mølle, fordi denne, da klageren i går den 5 August, ville besøge sin Søster, som tjener i Møllen, kom imod ham, og umådeligt behandlede ham i Hovedet, og endnu mere ville have slået, såfremt han ikke var undveget. Mener ikke der er anden årsag til samme, end at Niels Jacobsen for nogen tid siden beklagede sig til Møllerens Kone, at Søsteren, som nu tjener hos Major Pultz i Skanderborg, ikke har overvundet de hug og slag som Mølleren havde tilføjet hende, i den tid hun tjente hos ham, af hvilken årsag Mølleren blev fortørnet. Beder om Amtmandens hjælp, så han for fremtiden kan fare og være i fred på de steder, hvor han skal tjene sit fattige Brød, ligesom han håber på assistance, således Mølleren ikke mere må handle med det fattige Barn som han lyster. 6 August 1757.

1330
Fra Navngivne Bymænd, Træden. [Beskadiget]. Skriver sig som fattige Mænd, der henvender sig med en klage over Mølleren, angående deres Diger og Gærder, som, uanset de ofte tager skade eller går i stykker, straks bliver repareret, selv om der også er hen ved 100 favne Diger til hver Gård. Men sker det ved Annex Møllen, bliver deres Korn ødelagt, som det tidligere er sket ved den forrige Møller. Nævner ligeledes, at de ikke har over 5 Køer i Græsning, medens Mølleren havde hen ved 16 - 24 store Høveder, og store stærke Stude, som gjorde deres arme Køer stor skade. Siden Annexgårdens avling, er blevet delt mellem de 14 Mænd, er der blevet stor enighed og fred med Vider og vedtægter.  Ingen dato. 1757.

1331
Fra Rasmus R P S Pedersen, Rasmus R M S Madsen, Frands F T S Tomasen og Iver I C S Christensen, Beboere, Riis. [Bilag beskadiget]. Tilforn har de henvendt sig til Amtmanden, angående den ulejlighed der er imellem dem her i Riis, idet de 4 underskrevne har de mindste steder og ringeste Hartkorn, giver Brohavre til Handsted Broes vedligeholdelse og Degne Byg til deres Sognedegn, dobbelt så meget som en af de andre Mænd på de store steder. Fremhæver at der er 8 Mænd i Byen, de 4 på de store steder har 4 1/2 tdr Hartkorn, medens de 4 underskrevne står for 3 tdr, og dog svarer de 2 skp Byg til Degne, og 2 skp Havre til Broen, medens de store kun giver 1 skp til Degnen og 1 skp Havre til Broen. Da dette er så stor og kendelig en ulighed, ja hel utålelig, ligesom det er ubillig, håber de på Amtmandens indgriben. 1 Marts 1757.

1332
Fra Maren Jørgensdatter og Rasmus Michelsen, Firgård. [Bilag beskadiget]. Henvender sig angående Engene i Firgårde, der er blevet delte i 2 hoveddele, hvoraf de 4 af Beboerne har den ene, og de andre 4 den anden del. Nævner videre, hvordan delingen har fungeret, samt deres Naboer Søren Jacobsen og Rasmus Pedersen. Fremgår, at man nu ikke længere er tilfreds med ordningen. 18 Maj 1757.

1333
Fra Søren Pedersen, Flendsted. [Bilag beskadiget]. Han ser sig nødsaget til, at henvende sig til Amtmanden ang, hvorledes han efter sin afgange Fader Sal Peder Envoldsen i Kalbygård, da han var sine umyndige 8 - 10 år, blev tilfaldet en  Arv, som Svogeren Simon Knudsen, der ægtede Søsteren, og Broderen Salig Ole Pedersen, der antog Gården, skulle udbetale. Begge lovede efter antagelsen af Gården, ved Skiftet, at udbetale Arven i rede Penge, ligesom han skulle have 2 Ung Høveder, hvilke han også modtog, og hver af dem at græsse og føde ham en Stud, hvilket også skete i et par år. Alt er nu over 20 år siden, hvor han intet har nydt af det lovede. Fremgår videre, at ved Ole Pedersens død for 9 år siden, fremkom han med samme ved Skiftet efter denne, hvorefter der blev lovet, at han skulle få sin Arv af Svogeren og den Sal Broders Kone, som endnu bebor stedet. På forespørgsel af Cammer Råd Moldrup, og nu af Birkedommer Gundorph, om de havde samme, svarede de Ja. Håber på Amtmandens hjælp. 22 November 1757.

1334
Fra Peder Michelsen, Overby. [Beskadiget]. Han har modtaget Amtmandens resolution, på Degnen Sr Jens Justsens klage, men eftersom han fornemmer, at tingene er forkert fremført, tager han sig den frihed, underdanigst, at forestille den retfærdige og højgunstige øvrighed, samme som det virkelig er. Nævner Faderen som er over 70 år, og opfødt på stedet, der til den forrige Degn Sal Peder Jensen, gav et lille stk Eng i Marken for hans Degne Korn, hvilket har været accorderet mellem dem for livstid, samme stk Eng, har Peder Jensen også haft i mange år, af brevskriverens Oldefar [Bedstefar], så der aldrig i Mands minde har været givet Degne Korn af hans påboende halve Gård. Altså er han således uvidende om, hvad der skal svares af samme, udover den skp Byg og Havre, i henseende til, da Gården var samlet, at man da erlagde 2 skp Byg og 1 skp Havre, som ellers svares af en helgård, ja af den største, holder det for betænkeligt, hvis der fremover pålægges Gården større afgift. Desuden har han tilbudt Degnen Jens Justsen det samme stk Eng, udgørende en værdi af 1 skp Byg og Havre, hvilket han ikke var fornøjet med. Som vitterlighed sign Michel Pedersen og Peder Michelsen. 24 Marts 1756. [År bemærket].

Påtegnet:
Af Tomes Tomasen, der er født i den anden halve Gård, og beboet den til sin alderdom, at han ikke har svaret mere en for 1skp Byg og Havre.

1335
Fra Bymændene, Salten og Tømmerby. Skriver sig som fattige beboere, hvilket er Øvrigheden bekendt, men i år tegner det sig endnu værre, end de 2 forrige år hvor Kornet var slet og mådeligt, mens det i år er ganske ringe, hvilket kan bevidnes af underskrevne 8 mænd, som man har bedt syne samme. Siden Høsten kom så hurtigt på, er der over 50 tdr Rugsæd, hvoraf sæden ikke kan avles. Beder om Amtmandens hjælp.
Sign: Jens Iversen, Niels Jensen. Til vitterlighed: Tømmerby Anders Thomasen, Thomas Jensen, Frederik Christensen, Thomas Christensen, Christen Jensen. Tolstrup: D Nielsen, Laurids Erichsen Hedegård, Anders Madsen. 13 August 1757.

1336
Fra Anders Rasmussen, Simon Knudsen, Kalbygård. [Beskadiget]. Skriver sig som 2 mænd, som beboer 2 halve Gårde i Kalbygård, der mener sig beføjet til, at henvende sig til Amtmanden, ang deres nabo Anders Pedersen, som beboer en hel Gård, og derfor har den halve Mark og dobbelt så meget Hartkorn som de, men vægrer sig ved, og nægter, efter gammel skik og sædvane, at lade Markmanden have opsyn med deres Korn om Natten, så det ikke ødelægges af Vildtet, hvilket ellers af Arilds tid, også under hans Fader og ham selv, var sædvane, indtil for 2 - 3 år siden, da han ikke vil lade flere folk gå med Markmanden, hvorfor deres Korn i disse år, skammeligt er blevet ødelagt af Vildtet. Derefter hvor meget en halvgård skal møde i forhold til en helgård. [Se næste]. 21 September 1757.

1337
Fra Søren Jensen, Høver. [Se forrige]. Skriver: Kiære Broder Anders Rasmussen, jeg lader dig vide, at i Nørre Vissing og Venge Sogn samt Høver By, går en helgårds Mand, lige så meget med Markmanden som to halvgårds Mænd. 20 Oktober 1754. [År bemærket]

1338
Fra Jens Pedersen, Linå. [Se forrige]. Efter forlangende, meddeles dig kære Svoger Anders Rasmussen, at vedtægten i Linå, ang opsyn med Marken om Sommeren, da er det således endnu, som i de 22 år Brevskriveren har været der, at han, der beboer en helgård, lader vogte 2 gange eller Nætter, imod en halvgårds Mand, lader vogte 1 gang, som man der finder naturligt. [Ingen dato og år]. 1757?

1339
Fra Thomas West, Gjern. Mener ikke det kan være Amtmanden ubekendt, at Kongen for 10 år siden, allernådigst forundte ham privilegium, til at holde Kroerie i Røgen Sogn og By, hvilket han også har forsøgt at ernære sig ved, indtil for et år siden, da han blev udsat af et Hus, han havde lejet af Søren Leths Enke i Ougstrup, og da det var det eneste sted i Byen der var ham bekvem, måtte han kvittere Kroeriet. Uanset dette, har han dog betalt afgiften af samme. Mener ikke, at ejeren havde anden grund til at opsige ham, idet han havde forbedret både Bygningen og andet, end denne, at hendes slægtninge kom til at bo deri. Han er således nu husvild, og kan ikke få et Hus i Røgen, men nævner, at der i samme By er et bekvem sted, hvor han selv kan opføre et egnet Hus, udbeder sig derfor tilladelse til dette. 12 Januar 1757.

1340
Fra Magrethe Michelsdatter, Forlev. Henvender sig på Datterens og Svigersønnens vegne. Af højtrængende nød, ser hun sig nødsaget til, at henvende sig til Amtmanden, ang den usle og ringe tilstand, hun af alderdom og Hjertesorg er gerådet udi, med megen skrøbelighed, men mest fordi den møjsommelige Verden giver hende så stor Hjertesorg og genvordigheder, idet hun dagligt må se og fornemme, så stor jammer og elendighed på det usle Legeme, som endnu ligger, og har lagt i så bedrøvelig tilstand i 16 år, der behøver opvartning og tilsyn, som er umuligt for hende, der næppe kan redde og hjælpe sig selv. Beder derfor om hjælp, ikke til sig selv, men til den usle og elendige, så og til Faderen, som begge er i største usselhed, at hendes Datter måtte eftergives den straf hun er idømt, med ophold i Manufakturer [Viborg Tugthus], så hun kan komme hjem til sin Søn og Mand. 30 September 1757.

1341
Fra Anne Jensdatter, Sorring. Skriver sig som en fattig og fortrængt Enke, der må henvende sig, ang den ubillige omgang, Karlen Søren Rasmussen, Toustrup, bruger imod hende. Efter contract af 7 Marts afstod hun sit sted i Sorring, bestående af en 1/4 Gård til samme, med vilkår, at han, så snart hun blev fuldvoksen, skulle ægte Datteren Karen Sørensdatter, som næst Gud kunne blive om et par år, ligesom han skulle udbetale den fædrene arv til Sønnen Niels Sørensen. Men nu vil han ikke ægte Datteren, og har i denne Sommer gjort klageren så mange fortrædeligheder, at den fattige vanføre Enke, har været ved, at tage skade i Hovedet. På et tidspunkt ville han kvittere stedet, når han kunde få det han mente udlagt 49 rdr 4 mk, hvorefter hun lod fremstille en Karl, som Øvrigheden og stedet kunne være tjent med, der så ville betale ham pengene, hvorefter der blev oprettet en contract mellem dem, men denne vil han heller ikke overholde. Den 26 Oktober fik han hende, næsten tvungen, til at underskrive en contract, men siden hun ingen Lavværge havde, og ikke forstod, hvad hun skrev under på, håber hun ikke at hun skal overholde denne. Beder om Amtmandens hjælp, således han bliver pålagt at kvittere stedet. 11 Oktober 1757.

1342
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot. Eftersom Per Sørensen og Rasmus Sørensen i Biødstrup, klager over, at de fornærmes af de øvrige Naboer, idet de, som har mindre Hartkorn og færre Kreaturer, af de andre, tvinges til at holde en, der daglig kan vogte deres Kreaturer, på samme vilkår som dem der har mere. Sognefogeden Søren Bentsen i Tebstrup, skal derfor, sammen med 2 Mænd, advare og tilholde de øvrige Beboere i Biødstrup, at de i dette klagemål, skal forenes, og antage og lønne et Menneske, som kan oppasse og vogte hele Byens Kreaturer, og om fornøden gøres, skal hver Mand, eftersom han har Kreaturer og Græsning til, medgive den antagne en medhjælper til vogtningen, således som skik og brug hidtil har været, eller også må Bymændene enes om, at holde Dyrene i tøjr og gå på egne Marker. 2 Maj 1757.

Påtegnet:
Af Sognefoged Søren Bentsen, Søren Rasmussen og Rasmus Pedersen, der efter ordre, havde forsøgt at forlige parterne, uden resultat.

NB:
De stridige parter indkaldt på Slottet og forenet således, at Peder Sørensen og Rasmus Sørensen, skal fæste en, som sammen med de andres Hyrdedreng, kan vogte hele Byens Kreaturer, hvilke to personer skal være lodtagne i at lønne og føde.

1343
Fra M I S Michel Jensen, Hylke, N P S Niels Pedersen og Ch M S Chresten Mogensen, Bymænd, Brørup. Efter Amtmandens ordre, har de i dag synet Rasmus Sørensens døde Søn i Brørup. Der er ikke fundet nogen udvortes tegn til hans død, hvorfor de slutter, at han må være død af et indvortes slag. Ingen dato. 1757?.

1344
Fra Mette Jensdatter, Yding. Skriver sig som en fattig Enke, der i allerdybeste underdanighed, drister sig til, at henvende sig til Amtmanden, ang betalingen af Familieskatten, idet den der indkrævede denne sidste gang fra Yding Sogn, fortalte hende, at hun stod foran udpantning for flere års restance. Men når Nådigherren vil overveje, hvorledes den Gård hun og hendes Sal Mand beboede i Yding, nedbrændte, hvorved de med mange uopfødte Børn, blev sat i så stor armod, at hendes Mand måtte Betle Brødet i 3 - 4 år, som hver Mand i Yding kan bevidne, at han var nødt til sin Dødsdag, hvorefter hun med møje og besvær har opfødt Børnene, og derved gerådet i så stor armod, at hun måtte tillægges noget af Sognets Almisse, og nu til sidst er kommet i Søren Christens Hus, hvor andre sammen med ham kan vidne, at hun snarere har været som Pige end Inderste, idet han ingen anden har haft. Beder Amtmanden friholde sig for omtalte udpantning. 25 Juli 1757.

Påtegnet:
Att 25 Juli 1757 af Sognepræsten Kampmann, at hendes angivende er rigtig, og beder hende fritaget for execution.

1345
Fra Bymændene, Ørridslev. Omhandler et stykke jord kaldet Fruens Hauge, liggende mellem Ørridslev og Hoved, som ejeren af Tyrrestrup vil bortleje, hvilket 4 af Bymændene Baltser Nielsen, Rasmus Andersen, Gundi Jensen og Mads Sørensen, gerne vil leje til eget brug, og dermed udelukke de øvrige. Såfremt dette tillades, vil det give årsag til adskillige irringer mellem alle, hvorfor de håber Amtmanden vil gribe ind, således det bliver samtlige Bymænd der lejer arealet. Sign: Søren ?? og Jørgen Hansen. 20 Marts 1757.

1346
Fra Bymændene, Ustrup. Klager over Jens Sørensen i Ustrup, der nu igen ønsker at det hele skal ommåles, udlignes og omskiftes, som ellers har været i Mands minde, og i den forbindelse har fået udnævnt Synsmænd. Beklager sig derfor over den skade, som Jens Sørensen hermed forsøger at gøre mod dem, idet de har stræbt efter, med stort slæb og arbejde, at bringe deres påboende steders avling i god stand, renset Ageren for Sten, forsvarligt Gødet, pløjet og sået, medens Jens Sørensens Ager muligvis ikke er i god stand, eftersom han har haft mere lyst til stridighed og andre unyttigheder, end at passe sin avling, og kunne han nu ved omskiften, få noget af deres velbehandlede Jord, hvorefter de kunne få noget af hans i stedet, således han kunne få profitten af deres sved og arbejde, må dette være det eneste han søger og sigter til. I øvrigt er det ganske umuligt, at Bymarken kan deles på andre måder, end den af Arrilds tid har været, eftersom Agerrenderne er store og med Sten og Torn besat, og Marken ellers med mange Stenhøje belagt, hvorved den ved en omskiften ville blive Byens totale Ruin. Nævner 1741 hvor Jens Sørensen forsøgte det samme, man da i Sessionen udnævnte 4 af de bedste og forstandigste i Distriktet Niels Bang, Overby, Johannes Christen i Borup, Niels Nielsen og Olle Hansen i Tåning, som skulle syne Markerne, der da befandtes aldrig at kunne udskiftes. Håber på Amtmandens hjælp.
Sign: Jacob Andersen, Rasmus? Michelsen, Michel Hansen, Olle Pedersen, M ? D, Laurids Andersen og Niels Michelsen. [Se næste]. 19 Marts 1757.

1347
Fra Bymændene, Ustrup - til Sessionen. [Se forrige]. Eftersom nogle af Bymændene, Jens Sørensen, Jørgen Christophersen, Laurs Andersen, Rasmus Michelsen og Søren Pedersen, skal have ansøgt, ikke alene, om opmåling af Bymarken, men endog om ligning og omfordeling, end den har været i Mands minde, vil de gerne klage over den skade disse fem tilføjer disse resterende fire, idet de med stort slæb og arbejde, har bragt deres påboende steders avling i god stand, renset agrene for Sten, forsvarligt gødet, pløjet og tilsået, hvorimod de andres mest er urenset og temmeligt dyrket. Skulle de derfor nu skiftes, kunne de risikere, at få disse dårlige Marker, medens de andre kunne få dem der var i orden, beder derfor Sessionen gribe ind. Sign: Niels Michelsen, Michel M N S Nielsen, Jens I P S Pedersen og Maren Christensdatter Sal Jørgen Gregersens Enke. 1 December 1741 [År bemærket].

Sessionens resolution dat 1 December 1741:
Jens Sørensen er den som fornemmelig beklager sig, men ellers behandler sit sted slet, og er hengiven til skødesløshed med videre. Udnævner derefter Johannes Christensen, Borup, Niels Bang, Overby, Niels Nielsen og Olle Hansen i Tåning, til at besigtige omhandlede sted, og forsøge, enten at forene parterne, eller tilkendegive Sessionen, hvorledes de mener sagen bedst kan løses.

1348
Fra Jens Hansen, Ejer. Henvender sig angående 4 Mænd i Ejer, ung Jens Andersen, Jens Christensen, gamle Jens Andersen og Jens Pedersen, idet disse ikke vil indfinde sig i billighed, til at udlægge, holde og vedblive med den skik, som af alders tid og med rette bør holdes. Holder de f eks en Tyr, der hver Vinter, efter omgang skal fødes, vil de fire kun være med til dette, når det kan ske lige med de øvrige, uanset de i Græsningen nyder halvanden gang så meget som dem, hvorfor de med rette bør holde Tyren 3/4 års Vinter mod de øvriges ene Vinter. Desuden har de afkortet det som altid har været til Hyrden 1 skp Rug og 2 fc Malt, unge og gamle Jens Andersen afkortede Markmanden 1 skp Rug, 3 kærver Korn, en af hver slags, hvilket alt skulle henføre til deres årlige løn. Beder Amtmanden pålægge fornævnte Mænd, at holde sig det efterrettelig, som altid har været brugt, ligesom føde Tyren, enhver efter indtægt. 23 Juli 1757

1349
Fra Niels Nielsen, Tåning. Efter Amtmandens ordre, har han foretaget udpantning hos Erich Nielsen i Tåning, for det resterende aftægts Korn til Enken Lisbet Jørgensdatter. Pantet tog Niels Nielsen til sig, og advarede Erich Nielsen, om at indløse dette inden Nytår, hvilket ikke skete, hvorfor han igen er advaret, om at indløse samme, hvortil denne svarede, at han ikke kan klare dette før til forestående Kyndelmisse Dag. 6 Januar 1757.

1350
Fra J Hiersing Sparre, Ring Præstegård. Med henvisning til Lovens 6 Bogs 13 Cap 29 artikel, angående omkringløbende ubekendte Kvindfolk, som gør Barsel på fremmede steder, må han efter sin pligt, indberette at der for en måneds tid siden kom her til Ring Sogn, Bredstrup By, en fremmed omløbende Kvinde, som for at tjene sit Brød, spillede på en Lirekasse, navnlig Anne Pedersdatter, som derefter fødte et uægte Barn hos Hyrden Jens Piig, og derefter døbt Peder i Ring Kirke. Som Barnefader blev udlagt en Ungkarl i Klakring Sogn og By navnlig Christian. Hun foregiver ellers at være en Rytterdatter, og have en Broder, der skal være Hyrde og bor i Hemstok, Dover Sogn. Har ellers advaret hende, om at blive i Bredstrup Sogn indtil videre, samt angive måden hun har Barslet på til Lægdsmanden, til videre rapport på behørige steder. 23 December 1757.

1351
Fra Frederich Hansen, Sønder Vissing Præstegård. Han ser sig nødsaget til, at anmelde for Amtmanden, hvorledes Niels Rasmussen i Gantrup, desværre, endnu i hans slette omstændigheder, ikke tager sig noget til i Gården, sig og sine til nogen nytte, thi hans svaghed er af den beskaffenhed, at han ikke er sig selv mægtig, så han snarere vil ruinere det lidet de har, end få det conserveret, hvorover Konen er at bejamre. Hun vil nødig kvittere stedet, og det vil blive hende tungt at blive derved, så længe han går i denne slette tilstand, men kunne han enten komme udi et Hospital, eller andetsteds, så måske hun med sin Broders hjælp og tilsyn, med en tjeneste Karl kunne få det hele i orden.
7 oktober 1757.

1352
Fra Jacob Christian Pingels, Århus. Så gerne han dog havde ønsket, at kunne have forevist det Brev fra det Højlovlige Rentekammer af 5 hujus, så må han dog afstå fra den fornøjelse, dels på grund af sit svage helbred, dels for de mange Embedsforretninger han er omgivet med. Takker for den bevidste Nåde i den favorable erklæring, om den afbrændte Gård i Thoustrup [Toustrup], der endelig har tilvejebragt ham, og den fattige afbrændte Bonde, den hjælp at begynde med, som nævnes i omtalt Brev. Mends Nådige Herre, hvad må jeg håbe af deres Miskundhed, tør jeg bede om en formening af de ødelagte Bygnings Tømmer, eller skal der handles efter yderste strenghed, dog i alt dette underskaster han sig Velbårenheds nådige Dom og vilje. 15 Februar 1757.

1353
Fra F G S Beausin, Svejstrup Præstegård. Embeds pligt påbyder ham, at indberette, at en gammel tåbelig stakkel Rasmus Poulsen, Illerup, der er født og opvokset sammesteds, nu ved alder og svaghed, er blevet så tåbelig, at han ikke kan ernære sig længere, og derfor ved sidste samling om de fattige, blev antaget og tillagt en liden Almisse, men nu er han blevet så ussel og afskyelig, at ingen vil huse ham, men udjaget ham på Gaden, hvor han nu i denne hårde Vinter, nogle Nætter har ligget uden skjul eller Tag, og må således ligge og ventelig crepere, såfremt Amtmanden ikke vil gribe ind. Pågældende har slægt, såsom 2 Brødre Laurits og Jens Poulsen, der begge er Aftægtsmænd, og derfor undskylder sig. Deres efterkommere en Mads Nielsen og Jesper Nielsen, viser, uagtet de er den usle besvogrede, ingen medynk med ham. Der er vel en del flere, både uden og indenbys som er ham pårørende. Håber på Amtmandens indgriben. 7 Januar 1757.

1354
Fra Mads Jacobsen, Smed, Sorring. Hvorledes den halve del af Sorring Bymænd, forsøger at uddrive ham af Smedehuset på en ulovlig, og for ham, en ubelejlig tid, og hvorledes en del af samme Mænd, har frataget ham det lovede Smede Jord med videre, ser han sig nødsaget til at henvende sig til Amtmanden om. Af samtlige Sorring Bymænd, blev han fæstet som deres Smed fra Påske 1757 og da lovet en del Jord, ligesom de tidligere Smede har haft, men Laurs Andersen tog forrige Sommer hans part af Byg og Eng Jorden, og de 2 i Nedergård Søren Jensen og Christen Nedergård tog deres part af Engjorden, uanset dette var lovet som Smedeløn. Sidste Vinter har Laurs Andersen, Hans Ollesen, Søren Jensen, Christen Nedergård, Jens Sørensen, Knud Jensen og Søren Dyhr frataget ham 2 stykker Smedejord, og tilsået dette med Rug til en anden Smed Niels Ollesen. Efter aftale, har han desuden forbedret Smedehuset for 3 mk 12 sk som nævnte 7 Mænd nu nægter at betale. Af de ca 14 Bymænd, har de øvrige påny fæstet ham for et år, men førnævnte 7 Mænd kom Løverdagen efter Påske, og ville kaste ham på Gaden med kone og Børn, hvilket de endnu agter, og visselig gør, hvis han ikke nyder, den nåde, at få noget forsvar af Høyvelbårenheden. Sidstnævnte 7 Mænd, der igen har fæstet ham, har indsendt en  begæring om, at måtte beholde ham, siden de var overbevidst om, at han smedede bedre til Byens nytte end den anden. Håber på Amtmandens hjælp. 23 April 1757.

Påtegnet:
Af Amtmanden Skanderborg Slot 23 April 1757, når det forholder sig som Smeden Mads Jacobsen i Sorring har angivet, at han er fæstet af de 7 Mænd, og ikke lovligt er opsagt, haver Sognefogeden i Toustrup Jens Nielsen, at tilholde de Sorring Mænd, at de skal lade Smeden blive i Smede Huset til rette faredag, og hannem forinden lovlig opsige.

1355
Fra Bymændene, Sorring - til Moldrup. For et år siden antog de en Smed Mads Jacobsen, efter aftale for et år. Men efter et halvt års forløb, mener de sig bedragne, thi han var hengiven til fylderi og drukkenskab, således at når han skulle udføre smedearbejde for dem, fordærvede og forbrændte han både Jern og Kul unyttigt, så de med stor skade måtte søge til andre Smede med deres arbejde, og da Høsten kom, solgte han både Hø og Korn, som han skulle have for sit arbejde, og således også med den Gødning der burde blive ved Smedehuset. Da man så denne tilstand, gik de, undtagen Jens Mogensen og Peder Johansen, hvor af den sidste dog gav sin vilje dertil, til Smeden og opsagde denne, med fraflytning, efter aftalen, til Påske, hvortil han svarede, at han ikke ville rette sig efter andet. Derefter opsøgte de Smedens Bror i Hårby, som ellers var fæstet til Venge, og fik ham i mindelighed, accorderet til at tage tjenesten i Sorring, fra Påske, ligesom han skulle ægte den afdøde Smede Enke, hvilket alle godkendte undtagen nævnte 2 Mænd. Nu har Mads Smed imidlertid fået flere af Bymændene på sin side, hvorfor man beder om hjælp, til at løse sagen.    

Sign:
Hans H O S Olessøn, Søren S I S Jensøn, Jens I S S Sørensøn, Laust L A S Andersøn, Christen C E S Erichsøn, Søren S P S D Pedersøn Dyhr, Knud K I S Jenssøn, Søren S R S Rasmussøn. 17 April 1757.

Påtegnet:
18 April 1757 af Moldrup, siden Bymændene, undtagen nævnte to, i rette tide har opsagt Smeden, og igen indgået aftale med en anden, så skal Sognefogeden i Toustrup, med to af sine Bymænd, advare ham inden to dages forløb, at gøre Huset ryddeligt for den anden, og det under straf om udpantning med 1 mk den første dag 2 mk anden dag 4 mk tredie dag og 4de dag for 1 rdr, som Byen til deres Vide er berettiget.

Notat:
Den 26 April er det i Kammerherrens overværelse, aftalt at Mads Smed skal blive til Michelsdag 1757.

1356
Fra Joh Ludv Abestel?, København. Henviser til modtagne skrivelse, som han på grund af fraværelse ved sin Gård i Friderichsborg, ikke før nu har kunnet besvare. Drejer sig om, hvorvidt hans forrige Kusk, ved Gården i Byen, Niels Olsen skal have efterladt sig noget, som ikke ville være nægtet ham, såfremt han havde forlangt det. Der er nu en gammel Kuffert, overtrukket med Sælskind, hvori findes en Halsklud, 1 par Vanter og en gammel Skjorte. 15 Oktober 1757.

1357
Fra H Vilsted, Sønderdahl. [Herredsfogeden]. Lige så hurtigt, han efter ordre, havde ladet Tyrsting Vrads Herreds Tinghus opbygge og istandsætte, blev det året efter, at skarnagtige Mennesker berøvet en del af Loftet, Vinduer skader?, Bolter, Klinker og Døre, hvorfor han, for at hindre videre Tyverier, har ladet det øvrige, som i hast kunne stjæles, tage under sikker forvaring, ved 2 Mænd i Nørhede. Huset blev ved dette første Tyveri, beskadiget så meget at han ikke mener, at kunne betjene Retten sammested på Vinterdage. Da der fra den gode Bygning af Ege undertømmer og Fyr overbygning, der er beliggende langt fra Byen på en vild Hede, formentlig igen vil blive fjernet ting, udbedes Amtmanden ordre med hensyn til undgåelse af samme. 13 April 1757.

1358
Fra N Rasch, Horsens. [Byfoged etc]. Han skulle nok have efterkommet modtagne ordren af 3 Hujus, ang indlagte udmeldelse og dens forkyndelse, såfremt den var ankommet til tiden, men da han først modtog den på Posthuset den 8, med 5 dages forsinkelse, bl a havde den overligget en dag på Skanderborg Posthus, kunne han ikke. Da han ikke er tillagt noget Bud eller Udrider, til at befordre slige Expeditioner, kan han ikke sende hvert exemplar til Lægdsmændene, siden han selv ikke kan få noget i Embeds forretninger befordret, end ved lejlighed hos Betjentene her ved Byens Porte, hvor det undertiden henligger nogle dage og afventer befordring, og siden endda lider ophold hos vedkommende Executores. Mener derfor ikke han kan sættes i ansvar for denne affære. 15 November 1757.

1359
Fra Niels Bang, Overby. [Birkedommer]. Efter indsendt ansøgning, har Kongen den 7 Oktober, beskikket ham som Herredskriver i Vor - Nim Herreder, efter den ved Døden afgangne Oluf Christensen Bruun, Vestbirk. 15 Oktober 1757.

Bilag:
Den Kongelige bestalling, dat 7 Oktober 1757, påtegnet om Protocollering af N Rasch og Niels Bang 14 Oktober 1757.

1360
Fra N Rasch, Horsens.
Det er beklageligt, at han så ofte skal erindre om sit forslag til at få en Sættedommer, da Gud ved, at siden det endelig skal være, da han dog så vel som før, selv kan forrette sit Embede, hvis ikke onde Gemytter, brugte hans hørelses mangel til deres underfundigheds skjul og dække ved Vidners afhørelse, men var den mindste Guds frygt og samvittighed hos sådanne parter, og de lod det blive ved Vidnets svar, enten det var med eller imod, behøvede han ingen Sættefoged. Han har endnu ikke fundet en egnet Person, men vil nogen anmelde sig, og kan Amtmanden udrette noget i så henseende, skal det være ham kært, og han vil straks slutte accord med vedkommende.
9 Maj 1757.

1361
Fra N Rasch, Horsens. Henviser til modtagne svarskrivelse, på hans indsendte forslag om antagelse af Jeppe Thomsen som Sættedommer. Fremgår at dette skal ske på Raschs an og tilsvar, hvilket Raschs mener er urimeligt og ubilligt, ja såfremt han indgik på dette vilkår, ville alle fornuftige og retsindige, dømme ham som fra forstanden. Den der ansættes bør gøre det på eget ansvar, ellers kunne han jo gøre, lade og negligere hvad han ville efter eget tykke, ladendes det ankomme på Rasches ansvar. "Nej Nådige Herre! Sådant indgår jeg aldrig". I øvrigt vil Jeppe Thomsen vil kun antages på en løs og ubestandig fod, til en tid, efter opsigelse, når han vil søge andetsteds hen. Rasch foreslår derfor i stedet, den gamle Claus Bolunds Søn Hans Bolund i Bolund, som vil antage det på sit eget ansvar, og da både han og Faderen er bekendte, hvorimod den anden er ubekendt, må det være det bedste. Nb Beder Amtmanden ikke tage denne nye ansøgning unådigt op. 26 Maj 1757.

1362
Fra N Rasch, Horsens.
At Amtmanden har fundet sig affonteret ved hans seneste svarskrivelse, ang ansættelsen af en Sættedommer, er ham sandelig så ukært at fornemme, som han ønsker og skal beflitte sig på, at denne aldrig skal finde årsag til at besvære sig over ham, enten i sligt eller andet. Ønsker han må ansees som et Menneske og underkastet sammes skrøbelighed. Han har også i nogen tid mødt adskillige viderværdigheder, hvoriblandt ikke er den mindste, at han imponeres til at anskaffe umulige ting, der ikke står i hans magt. Det er jo bekendt at han ikke kan modstå Guds magt og vilje, som har pålagt ham tunghørighed, så lidet som han er skyld i at mangle hørelsen, så lidet kan han forebygge de deraf flydende fortrædeligheder. Når sådant måtte overvejes, ville ganske vist ugunsten forvandles til største medlidenhed, så at de ej, om end et utidigt ord af overilelse er fløt, mod hans vilje, af paure skulle findes så unådig, at gå løs med Hævn på hans timelige velfærd. I stedet for al den bevægelse der er gjort mod ham, var det priseligt om Høy Øfrighed antog med nidkærhed den betrængtes nød og sag, og på det bevægeligste forestille Hans Majestæt Raschs omstændigheder, så han enten kunne blive tillagt noget til en Sættedommer, eller overflyttet til et mere convenable levebrød. 10 Maj 1757.                                                          

1363
Fra N Rasch, Horsens. Efter Amtmandens vilje, har han forespurgt en her i Byen opholdende Studiosus in Jura, Jeppe Thomesen, som vil påtage sig Rasches tjeneste i Vor Herred, såvel inden som udenfor Retten. Så snart han har modtaget svar på Constitutionen, vil han accordere med samme. 20 Maj 1757.

1364
Fra M Folsach?, Boller Kjærskovhus. Efter N Rasches ansøgning, har Amtmanden constitueret ham som Dommer ved Vor - Nim Herreder, men eftersom Byfoged Rasch, på andre tider har betjent sig af andre, og dels på grund af den lange vejs besværlighed, hvorved helbredet forværres, og andre embedsforretninger den næste dag, nødsages han til at afslå constitueringen. 25 April 1757.

1365
Fra N Rasch, Horsens. Efter Amtmandens skrivelse, har han nøje undersøgt om der findes øde og ubebyggede Heder i Vor Herred, hvilket ikke er tilfældet. [Se senere – drejer sig formentligt om oprettelse af Kolonier på Heden]. PS Placaten om forhøjelse af Tolden for fremmed Glas som indføres, følger herhos publiceret. Så snart som muligt, thi han har i lang tid fundet sig upasselig, skal han indfinde sig om det beredske? 4 April 1757.

1366
Fra H Vilsted, Sønderdahl. Med henvisning til modtagne ordre af 28 Marts, indberettes, at der ingen øde eller ubebyggede Heder, som Beboerne der contribuerer deraf, uden særdeles fornærmelse, kan undvære, dels i henseende til deres Fædrift, dels i henseende til Egnens beskaffenhed for brug af Lyngslet. 21 April 1757.

1367
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse, ang den befalede indberetning om de øde og ubebyggede Heder, formeldes allerydmygst, som Deres Høivelbårenhed desuden selv er bekendt, at her i Distriktet, under Skanderborg Amt, er ikke nogen sådanne. Thi hvor der findes lidet af sligt, er samme uden betydenhed, og desuden udlagt til vedkommende Byes græsning. 30 Marts 1757.

1368
Fra N Rasch, Horsens. Henviser til Kongelig befaling om henhvilende resolutioner, i Vor Herred er alene Birkedommer Bruuns ansøgning, om at få Birkedommer Niels Bang i Overby adjungeret sig til hjælp i Embedet, formedelst hans høje alder og langvarige svaghed. 4 Marts 1757.

1369
Fra Amtmanden, Skanderborg Slot - til Herredsfogeden i Tyrsting - Vrads. Det har behaget Kongen, at befale ham, snarest muligt og herefter ved hvert års udgang, at indberette hvilke ansøgninger og forestillinger, i hvad anledning end måtte være sket, der henligger i Amtet, thi ville han straks i sit anfortroede Tyrsting Herreds distrikt, indsende en sådan opgørelse. 17 Januar 1757.

Påtegnet:
Om protocollation 9 Februar 1757 af D Schmidt.

1370
Fra Jens Andersen, Gedved. Henviser til Kongelig rescript, samt ordre fra By og Herredsfoged N Rasch, ang indberetning om ansøgninger etc, der findes ingen fra sidst afvigte år. 28 Februar 1757.

1371
Fra Søren Poulsen, Toustrup. Skriver sig som Bonde og tjener til Sognepræsten ved Vor Frue Kirke i Århus, der 2 gange har ansøgt om hjælp til opbyggelse af sin, den 9 Juli 1755, af Torden og Lynild, nedbrændte Gård. Den første, til Rentekammeret nogen tid efter afbrændingen, den anden leverede han selv Hans Majestæt i Hånd i Oktober næst afvigte år. Han har endnu ingen resolution modtaget, som han dog allerunderdanigst hafde ventet. Hvilket efter Cammer Herrens ordre tilkende gives. 10 Februar 1757.

1372
Fra Peder Pedersen Møller, Lundum Mølle. 29 Maj 1757 var han efter Byfoged N Rasches ordre, sammen med Jens Enevoldsen, Jens Thomsen, Knud Michelsen og Peder Nielsen, alle af Lundum Sogn, for at syne den i Lundum Kær og Morads, fundne Betler kone Bente Lauridsdatter, hvis tilhold og værelse har været i Træden i Tønning Sogn, som hendes Søn Mogens Mortensen, Land Soldat og tjener i bemte Sogn, foregav at være sandhed, desuden at hun var hans Moder 70 år gammel, at hun ikke var ved al sin sans, særdeles i dette Forår har hun været svagere end førhen. Fremgår at hun lå på Ryggen, i lidt Vand mellem nogle Elle Tronter. Derefter beskrivelse af hendes påklædning, ligesom noteres, at vilde Dyr havde ædt et stort stykke af højre, og 2 stykker af den venstre Arm. Langt nede i Kæret blev hendes Pose fundet med Brød og Gryn og et par gamle Træsko m m. På Sognets bekostning var indkøbt en Kiste samt et Lagen, hvorefter hun blev nedlagt i samme, og bragt til Lundum, hvor hun blev nedsat i åben Grav, siden hun ikke kunne blive i dette uorden for Rovfugle og vilde Dyr. 29 Maj 1757.

Sign af nævnte personer.

1373
Fra Niels Bang, Mattrup - på Herredsfoged Vilsteds vegne. 22 Maj 1757 indfandt sig, efter Seig Ammidsbøll på Mattrups begæring, i Herredsfoged Hans Vilsted, Sønderdahls forfald, Birkedommer og Procurator Niels Bang på Mattrup, for der på Gårdens Mark, at holde et ordentlig syn over en af Gårdens Hyrder Hans Mortensen, 22 år gammel, som samme dags eftermiddag, ungefehr kl 4 var blevet dræbt under et Uvejr, som han, sønden for Gården, gik og vogtede Fæet. Synsmænd Niels Temb, Tyrsting og Jens Hansen af Mattrup. Derefter beskrivelsen, hvoraf bl fremgik, at han lå på sin højre side, på en Vej som løber i Syd og Nord fra Mattrup til Åle, at han havde sin Hyrdekæp under den venstre Arm, og venstre Træsko var gået i mange stykker o s v. Karlen havde kun været død i kort tid, da han blev opdaget af den 14 årige Dreng Christian Christensen og den 12 årige Pige Mette Christensdatter, der løb efter hjælp, medens Drengen blev stående hos den døde. Liget blev henført til Mattrup Mølle. 22 Maj 1757.

Påtegnet:
25 Maj af Woyda, at eftersom det er klarlagt, at han blev dræbt af et Lyn, tillades det, at han begraves på sædvanlig måde.

1374
Fra N Wissing, Skanderborg. Efter Amtmandens ordre, indfandt han sig 10 Februar på Dr Juris C Munchebergs vegne, sammen med Anders Jørgensen, Peder Jørgensen, Christoffer Clausen og Jens Ernstsens vegne, alle af Forlev, på Forlev Mark, på det såkaldede Bleegefald Jord, ved Tværvejen som går mellem Mesing og Forlev, og mellem Skanderborg og Hårby, for at syne og besigtige en der funden død Kvinde. Samtidig var tilstede Niels Laursen af Hårby, som tilkendegav, at den døde var hans Søster, og i 3 år har opholdt sig hos hans Søn Laurs Nielsen Drejer i Mesing, og hed Maren Laursdatter, som i dette år er tilskreven af de fattiges Korn i Mesing. Hun er ca 84 år gammel, der i går, imod hans Søns vilje, gik til Forlev for at Betle, men er død undervejs. Derefter beskrivelse af påklædning m v. Siden ingen i denne strenge Frost, kunne udstå at holde vagt ved Liget, blev hun ført til Forlev og indlagt i Christen Jonasens Hus, til afventning af Øvrighedens nærmere anstalt. Broderen Niels Laursen erklærede, at han ville lade hende føre til Mesing og der begrave, hvis Øvrigheden tillod dette, og han må hjælpes med Penge til en Ligkiste, da hendes Klæder og nogle gamle Sengeklæder hun har ejet, kan komme til de Fattiges kasse. 10 Februar 1757.

1375
Fra Knud Jensen, Galten - til Doktor Muncheberg?. Efter modtagne ordre, har han, sammen med Peder Jensen, Peder Mogensen, Jens Christensen og Jens Rasmussen, alle af Galten, synet og nøje efterset den besvangrede Maren Jensdatters døde Barn, men ikke fundet nogle Drabs tegn eller andet, som kunne være årsag til døden. Desuden tilstede 2 af Nabokonerne Maren Jensdatter og Helle Simonsdatter, som med Ed kunne bekræfte, at det aldrig havde været frisk siden det blev født.
15 Februar 1757.

1376
Fra N Rasch, Horsens.
Amtmandens nådige ordre af 5 Hujus, modtog han på Møllersdal den 13 næstefter, og kunne derfor ikke, til den bestemte dag, ved Skriveren lade fremsende Ting Protocollen, men da han samme dag kom hjem, fik han det straks at vide, og håber dermed han indfinder sig. Ang en bestandig constitution af en Sættedommer, har han forlængst fået en lignende ordre fra Kammerherre Lewetzau, hvorpå blev svaret, at det var umuligt at få en anden, end den nuværende Birkedommer Blach, erindrede desuden om Lovens Pag 431 a 3, men har intet hørt siden. 17 Januar 1757.

1377
Fra G d Lichtenberg, Horsens.
Drejer sig om en af hans Bønder [ikke navngiven] i Gedved, der i Tirsdags var i Horsens med Skattekorn, som formedelst noget Medicin til hans syge Kone, ikke kom på hjemfarten sammen med de andre 7, hvorefter må sluttes, at han som en gammel Mand, har forvildet sig på hjemturen og omkommet af Kulde, hvilket fremgår af [ikke] vedlagte forretning, hvoraf ses, at han ikke er omkommet på nogen voldsom måde, hvorfor udbedes Amtmandens resolution om Begravelsen. 2 December 1757.

1378
Fra Woyda, Skanderborg Slot - til Godsejerne [2 bilag om samme]. Henviser til modtagne Rescript fra Cammer Coll, efter hvilket Amtmanden pålægges fra enhver Proprietair og Forpagter, at indhente oplysning om hvor mange Kornvarer af hvert slags, som på nærværende tid måtte findes til forhandling samt, hvorledes den på Marken voksende Sæd tegner sig. 13 Juni 1757.

Påtegnet:
21 Januar 1757 af Ammidsbøl, at der findes ca 100 tdr Rug, men det vides ikke om det alt sammen kan sælges, dels på grund af mulig hjælp, hvor fornødenhed udkræver det, dels i henseende til Husholdningen med de mange Folk. Af Byg findes ikke mere, på grund af sidste års misvækst, end til fornødenhed, medens der af Havre ungefehr kan forhandles 100 tdr. Af Boghvede findes intet i behold. Grøden på Marken, tegner sig, Gud Ske lov ret, ligesom også på Godset, dog med forskel, at den nogle steder er bedre end andre steder.

På samme måde påtegnet af øvrige Godsejere.

1379
Fra G Friis, Frisenborg. Hans Gartner Gregers Hilm, har en fordring i Stervboet, efter hans afgang Svoger Anders Knudsen i Låsby på nogle og halvtreds Rdr. Og nu er det således, at Enkens Broder har fået stedet i Fæste, men på hvilken måde er ham ubekendt, dog vil han håbe, at han skal betale gælden i Stervboet, i henseende til, at der af fremmede er tilbudt dette vilkår, således enhver på denne måde lettelig, kunne have fået sin fordring indfriet, men den gode Hr Cammerråd [Moldrup], har ladet den fordrukne Enke hensidde, og med Besætning og Indbo skalte og valte som hun vilde, hvorledes sådant vil forsvares om det på ankes, som virkelig sker, i fald Gartneren skal tabe sin fordring, vil tiden vise. Har endvidere hørt, at Amtmanden i Sessionen, har bestemt, at Broderen skulle betale den værende Gæld, hvorefter Friis også her rettet henvendelse til Moldrup om Gartnerens tilgodehavende, men mærkede nok Moldrups hensigt, at vedkommende skulle spises af med Snak. 1 December 1757.

1380
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. At Amtmanden ikke forlængst har fået hans skyldige gensvar, på aflatte meget respekterede skrivelse, angående Gartneren Gregers Hielms ved Frisenborgs fordring, efter Anders Knudsen i Låsby, bedes meget undskyldt, siden samme var blevet henlagt, og derfor gået i forglemmelse. Ved Skiftesamlingen 17 November 1755, indfandt sig samme Hielm ved en Seddel, han ville have anset som bevis for 28 rdr 3 mk, der foruden blev krævet adskilligt af andet som blev beregnet til 24 rdr, i alt 52 rdr 3 mk, men såvel ved Skiftet som siden, har Enken modsagt samme, så antageren, hendes Broder, ikke kan påbyrdes betalingen af samme, uden der fremkommer anden rigtighed for beløbet. 22 Januar 1757.

1381
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Bekender og tilstår her med, at have udlejet til Mændene i Ørridslev By, den såkaldede Fruens Have, der henhører under Tyrrestrup Hovedgårds Taxt, begyndende fra 1 Maj 1757, og derefter så længe jeg og arvinger besidder Tyrrestrup. Derefter under 3 punkter, betingelserne for samme, herunder, at de må bruge det til Slet eller Drift, desuden til Sæd, når det får sin fornødne vilje og grøde. Da der i den nordre ende findes en del ungskov til opelskning, så har de, så vidt muligt, opsyn med at det ikke bliver beskadiget. Lejen udgør årligt 12 rdr, som de en for alle og alle for en forpligter sig til at udrede. 9 April 1757.

Påtegnet:
Af Woyda, at contracten vedr denne forevisning er indgået.

1382
Fra Niels Bang, Overby. Angår sagen ved Vor - Nim Herredsting, mellem Etatsråd de Lichtenberg og Mons Claus Boelund, uenigheden om en Karl Søren Johansen Loumand. Retten betjent af Niels Bang og Sættskriver Rasmus Møller ibdm. For Retten mødte, på Lichtenbergs vegne, Procurator Bagger fra Schougård. Fremgår ikke klart, hvad sagen drejer sig om, men da det efterhånden var aften og så mørkt at man, hverken kunne se eller skrive i Protokollen, enedes om udsættelse i 14 dage. 9 September 1757.

1383
Fra P Hygom, Handstedgård. Efter at han af Herredsskriver Bruun i Vestbirk havde forlangt en Extract af Vor - Nim Herreders Tingbog, på grund af Gårdens ulykkelige nedbrænding, og da vedkommende ville være fri for opbyggelsen igen, ang noget som er forekommet enten i årene 1736-37-38-39 eller 40, da Sal Forstander Berendtsen og en anden i Horsens, den daværende ejer af Bondeskylden i Vårberggård i Underup, overdrog samme til Hospitalet, men reserverede sig Bondeejet i 2 Huse på Gårdens grund, hvilket skete, fik han det svar fra Bruun, at Tingbogen for nævnte år var indleveret til Amtmanden, hvorfra de skulle fordres til låns, udbeder sig derfor samme til extrahering. [Se næste].
11 Januar 1757.

1384
Fra Jacob Bering, Horsens. [Se forrige]. Henvender sig for en Bonde ved Horsens Hospital, Anders Madsen i Vinding, hvis Gård, der står for Hartkorn 2 tdr 6 skp 3 fc 2 alb og Skovskyld 2 alb, ved en ulykkelig Ildsvåde, nedbrændte afvigte Sommer. Han kan først nu ansøge om Skattefrihed, formedelst indlagte kopi af Tingsvidnet, indtil nu har ligget i Sal Birkedommer Gundorphs Stervbo. Amtmanden bedes på samme kopi, attestere Hartkornets rigtighed, således han til hjælp for den fattige Bonde, kan ansøge om Skattefrihed i Rentekammeret
4 Januar 1757.

Færdig med læsning og afskrift pakke no 46

LAV B5 C - 111 år 1757.

 

 

Påbegyndt læsning pakke no 47

LAV B5 C - 112 År 1758:


Afgivelser 1758:

1385

1 Rescript af 3 Marts ang Sagsomkostninger i en Sag mod [en] Skovfoged

1 do af 11 April ang Fourage

1 do af 22 April ang Dommens Execution i delinqvenstager

1 do af 8 September ang delinqventsag mod Johan Rudolph Hansen af Horsens

1 do af 27 Oktober ang Jurisdictionsforhold

1 do af 8 December ang Execution af Dom over fornævnte J R Hansen

1 do af 22 December ang Execution af Dommen over grove Mordere

1 pakke Cancelli Breve

1 do Rentekammer Breve

1 do med Stiftamtmandens og Biskoppens Breve i Århus

1 do med Regimentskriver Moldrups Breve

1 do med Horsens Byes Breve

1 do med Skanderborg Byes Breve

Skanderborg Fattig Regnskab

1 pakke ang Skanderborg Slots Bygninger

1 do ang Kirker og Skoler

1 do ang Sessions og Lægdsvæsen

1 do ang Skov og Jagtvæsen

1 do ang Vej og Brovæsen

Omslag.

Stiftamtmandens og Biskoppen Breve 1758:

1386
På bagsiden af omslag: Fra Peder Låsby m fl, Århus Rådstue. Indberetter, at der i afvigte år 1758, ingen Bøder er faldet til Christianshavns Kirke. 2 Januar 1759.

1387
Fra H F Lewetzau, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, med indlagte klage fra Natmanden Knud Andersen i Tåning. Natmanden i Bjerre, er iflg samme, tilholdet for sit eget, Søns og Folks vedkommende, at afholde sig fra at foretage sig noget i Knud Andersens næring, såfremt han vil undgå en nærmere påtale, hvilket han har lovet, men da han samtidig oplyser, at nævnte Hans, der er hans Stifsøn, ikke opholder sig hos ham, men hos Natmanden i Ilved under Stougård, vist under Koldinghus Amt, vil han ikke undlade at meddele Amtmanden samme, hvorefter Knud Andersens klage returneres. [Se næste]. 3 Januar 1758.

1388
Fra Natmand Knud Andersen, Tåning. [Se forrige]. Henvender sig med en klage over Natmanden af Bjerres, Søn Hans, fordi denne går ind i hans Distrikt, og dermed fratager ham noget af den fortjeneste, som han ellers skal leve af. Ja for 6 - 7 dage siden var han i Skanderborg, hvor han aftog Huden af en Hest hos Sadelmageren, som Skomager Christen Pallesen havde solgt til ham. I hans Salig Faders tid, slog samme Hans engang hans Moder i Hovedet, så hun næsten måtte crepere, så han er overalt et slemt Menneske. Beder Amtmanden lade ham tiltale, således han bliver herfra og holder sig på sit eget. 10 December 1757 [år bemærket].

1389
Fra H F Lewetzau, Århus. Henviser til tidligere fremsendte extract, af en Dom fra Skanderborg Birketing, over Lars Pedersen Smed og Niels Christensen Rytter af Ry, udgørende nogle Bøder, med anmodning om sammes inddrivelse. Men da disse endnu ikke er indgået, forventes dette fordeligst at ske, da de behøves ved indberetningen til Rentekammeret. 13 Januar 1758.

1390                                                                                          
Fra H F Lewetzau, Bygholm. Henviser til Amtmandens ønske, om at få den i Hovedet forvirrede Rytterbonde Niels Rasmussen fra Gantrup, indlagt på et Hospital, men da det af samme bilag erfares, at han nogle gange i sin forvirrelse skal have behandlet sin Hustru ilde, og for at undgå dette, skal være hæftet, så holdes det for betænkeligt, at lade ham komme på et Hospital, af frygt for at han skal gøre en ulykke på de derværende Beboere. Men såfremt Amtmanden mener, at hans forhold er til Dårekisten, skal han blive modtaget der. 13 Januar 1758.

1391
Fra H F Lewetzau, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer, at da Lovens 6 Bogs 7 cap ikke fastsætter, hvem der skal have de anførte slagsmåls Bøder, og da erfaringen har vist, at snart den forurettede og snart Husbonden tilregner sig disse, så er de ved Birketinget, seneste idømte Slagsmålsbøder, anmeldt for Amtmanden, ifald nogle af dem tilfalder Kongen som Husbonde, med anmodning om nærmere efterretning om samme. Men da dette ikke er sket, ønskes oplysning om, hvem samme er tilfaldet. Hvad Helligdags Bøderne angår, skal der forholdes som udgangne befalinger udtrykkelig angiver, i hvilken henseende den af Amtsforvalter Justsen udstedte kvittering tilbagesendes.
24 Januar 1758.

Bilag:
Fra H Justsen, kvittering af 19 Januar, for indbetaling af Helligbrøde fra Laurs Smed i Ry 1 rdr 3 mk, Niels Christensen Rytter sst 1 rdr 3 mk, jvnf Dom afsagt af Muncheberg.

1392
Fra H F Lewetzau og P Hygom, Århus. Indberetning om Capitels Taxten, for afvigte år 1757, alt pr td: Rug 3 rdr - Byg 2 rdr 1 mk - Haure 1 rdr 1 mk 4 sk - Boghvedegryn 4 rdr og Smør 16 rdr. 27 Januar 1758.

1393
Fra H F Lewetzau og P Hygom, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, ang en opbragt fremmed Betler Dreng, som i sprinkel Sygdom, skal være således tilredt, at han hverken kan gå eller stå, ingen forældre har, og altid ernæret sig af at Betle, med ønsket om at få ham anbragt på Hospitalet. Der findes i øjeblikket ingen plads, men så snart der bliver nogen, skal han blive modtaget. 28 Februar 1758.

1394
Fra H F Lewetzau, Århus. Henviser til Amtmandens svar, ang Miøde Stenbroes vedligeholdelse af Rings fjerding i Skanderborg Amt. Da det fremgik af samme, at denne ikke mente det kunne tilkomme dem at vedligeholde denne, der er beliggende i et andet Amt, ser Lewetzau ikke anden løsning, end lade sagen afgøre af Rentekammmeret, og har under dags dato udbedt sig deres afgørelse, hvilket er til Amtmanden efterretning, jvnf vedlagt kopi. [Se næste]. 3 Marts 1758.

1395
Fra H F Lewetzau, Århus - til Rentekammeret [Se forrige]. Skriver, at der på Landevejen mellem Århus og Horsens, findes et stort stykke Stenbro, kaldet Miøde, beliggende i Haurballegårds Amt, hvor samme Miøde Vad skilles fra Skanderborg Amt. Denne Stenbro, skal den 7 Juni 1707 af daværende Stiftsbefalingsmand von Plessens forfattede repartion, og andre i Amtsarkivet, forefindende Dokumenter, være blevet vedligeholdt af Rings fierding i Skanderborg Amt, af den årsag, at Haurballegårds Amt, der kun består af 4570 tdr 1 skp 2 fc 1/2 alb Hartkorn, var meget bebyrdet af vidtløftige Stenbroer. Efter henvendelse til Amtmand Woyda i Skanderborg Amt, mente denne ikke, at vedligeholdelsen tilkom beboere fra dette Amt, hvorefter det overlægges til Rentekammerets afgørelse, så hurtigt som muligt, idet Broen er overmåde ond og fast inpracticable for de rejsende. 3 Marts 1758.

1396
Fra H F Lewetzau, Århus. Ifølge Kongelig befaling, vil han ikke undlade at meddele Amtmanden, at afsagte Domme på Livet, ikke må exeqveres, før de er blevet refererede for Kongen. 28 April 1758.

1397
Fra H F Lewetzau og P Hygom, Århus. Henviser til Amtmandens anmodning, om at Rytterbonden Simon Frandsen i Skjørrings afsindige Datter Anne Rasmusdatter, må blive indsat i nærmeste Hospitals Dårekiste. Da der ingen Dårekiste er ledige i Hospitalet her, er Forstander Foss i Randers under d d, beordret til at modtage hende i den ledige plads, så snart hun ankommer, og så længe hun er der, tillægge hende en Portion af Hospitals kassen. I øvrigt har der ikke været ledig plads i Hospitalerne, men så snart det sker, skal Krøblingen Henrich Nielsen, jvnf tidligere skrivelse, blive modtaget. 9 Maj 1758.

1398
Fra H F Lewetzau og P Hygom, Århus. Henviser til Amtmandens anmodning af 20 Februar, ang den opbragte Betler Dreng Henrich Nielsen, hvorefter denne under dags dato, er tillagt en portion her i Århus Hospital, hvilket er til videre behagelig foranstaltning om hans hidsendelse. 12 Maj 1758.

1399
Fra H F Lewetzau, Århus. Henviser til Rentekammerets skrivelse af 13 hujus, om Kongelig befaling af 11 April, ang levering af Hø, nemlig 1 lispund 8 pund af contribuerende Hartkorn Ager og Eng, der for det første skulle leveres til Cavalleriet i 14 Dage fra den 26 d m, 12 skålpund daglig på hver Rytter Hest, og derefter bedes Amtmanden overlægge, hvorledes samme, såvel af Rytterbønderne som af Proprietair Bønder skulle leveres, til de, såvel i Horsens, Århus, Randers, Ribe, samt på Skanderborg og Biellerup Ladegårdes indkvarterede 15 Cavalleri Compagnier. Men da tiden til samme repartion er så kort, at den umuligt kan nåes, har Lewetzau nærmere fastsat, hvorledes leverancen skal foregå. 17 Maj 1758.

1400
Fra H F Lewetzau, Århus. Hvorledes Jens Pedersen Tiilst og Hustru, her af Århus, aldeles har fragået, at det Pas Peder Rasmussen fra Skibby, foreviste ved forhøret over ham, som han påstod, at have fået af dem. Men da samme forhør udviser, at bemeldte Tiilst, skal have huset ham uden Pas, så er Byfogeden, andre til afskræk, dog pålagt at inddrive de Bøder, han for sådan adfærd, iflg Loven skal betale. [Se næste]. 13 Juni 1758.

1401
Fra Byfoged Knud Schytte, Århus. [12 sider - se forrige]. Torsdag 8 Juni 1758 kl 10 slet blev i Byfoged Hasses Hus, afholdt extra forhør, i overværelse af 3 Laug Rettens Mænd Rasmus Kock, Christian Calmar og Christopher Jocumsen Ledertoug, alle af Århus, over en ung Mand af Skanderborg Rytterdistrikt Peder Rasmussen fra Schibye, som var undvigt til Sjælland og igen kommet tilbage, der i forhøret af 24 næstforhen, havde oplyst, at han nogen tid havde opholdt sig hos Jens Pedersen Tiilst her i Århus, hvor han for 9 mk Danske, var blevet forsynet med et falsk Pas før afrejsen til Sjælland. Derefter forhør med Vidner o s v, hvorunder også nævnes Skipperen Jens Mortensen m fl. 8 Juni 1758.

2 bilag:

1)
24 Maj 1758 fra Skanderborg Birketing, forhør over Peder Rasmussen fra Schiby, der var undveget til Sjælland, men nu hensidder i Portstuen. Han er 28 - 30 år, født i Schiby, Harlev Sogn. Forældrene nu afdøde Hyrde Rasmus Pedersen og Kirsten Pedersdatter, nu gift med Hyrden Jens Christensen, sst. Desuden angivelse af hans opholdssteder.

2)
Fra Fuldmægtigen på Lunegårds Gods, Jesmark By, [Lundegård – Jetsmark Sogn] Pas for Peder Christensen, dat 3 Oktober 1758.

1402
Fra H F Lewetzau, Århus. Med sidste Post, modtog han fra Etatsråd og Landsdommer Dyssel i Viborg, et Kongeligt confirmeret forslag, til et almindeligt Brand Assurance Societet for Sæde og Lade eller Avlsgårde i Ribe, Århus, Viborg og Ålborg Stifter, med anmodning om, at de der her i Århus Stift, var interesserede, skrev sig på samme, til senere returnering.  16 Juni 1758.

1403
Fra F H Lewetzau, Århus. På Notifications listen over de fra Århus Stift, indkomne, men ikke afgjorte ansøgninger findes følgende:

5 R 1110 Knud Andersen, [Natmand i Tåning] Skanderborg Amt, om at vedkommende måtte befales, at lade ham komme til Skrifte og Alters tilligemed andre, og ikke sættes til side m v. Forbliver ved forordningen. Amtmanden bedes bekendtgøre samme for vedkommende. 25 August 1758.

1404
Fra O Schouby, København. Henviser til Kongelig befaling, ang en [ikke] vedlagt kopi, til Amtmandens underretning. 4 November 1758.

Omslag.

Amtmændenes Breve 1758:

1405
På bagsiden af Omslag: Fra C Bierre, m fl, Mariager. Indberetter, at der i sidste fierding år, ikke ved Mariager By, Gerlev Herred og Mariager Kloster Birk, er idømt Bøder der tilkommer Christianshavns Kirke. 4 Oktober 1757.

1406
Fra D Trappaud, Søbygård. Henviser til Kongelig godkendelse af 17 Juni 1745, at arbejdet med Sanddæmpningen i Hårup Bakker under Silkeborg Amt, skal udføres af de nærmeste Sognes Beboere, uanset om de er Rytter - eller Proprietair Bønder, skal de hjælpe hinanden, at samme også gælder i Framlev, Tyrsting Herred, samt en del af Gjern Herred, hvilket er meddelt Amtmanden 26 Februar 1746. Da arbejdet dengang ikke nød fremgang, skal der nu gøres et nyt forsøg, hvorfor Amtmanden bedes indsende en opgørelse over Beboere af Gårdmænd, Boelsmænd og Husmænd med deres navne, samt hvem der holder Heste og Vogne o s v, ligesom de pålægges, uden nogen undskyldning, at indfinde sig på det sted og tid, som Ladefogeden ved Silkeborg Baltzar Woetmann, der er antaget som opsyn ved arbejdet, nærmere giver dem tilkende, og da medtager Heste, Vogne samt Folk og arbejdsredskaber. 30 Maj 1758.

1407
Fra G F von Holstein, Ribe. Selv om han ikke tvivler på, at Amtmanden har fået en lignende henvendelse fra Rentekammeret, vedlægger han alligevel en kopi af samme, ang leverancen af Hø til Cavalleriet, da det på grund af den korte tid, ikke kan forventes, at en egentlig repartion kan nåes, inden påbegyndelsen den 26 hujus. Skriver derefter videre, at de 40 Læs af 1 lispund til de 2 Cavalleri Compagnier i Ribe, udredes af Riberhus Amts Hartkorn 9298 tdr 1 alb, og da det til de 15 Compagniers 915 Heste, udfordrende fulde kvantum i fornte tid af 14 dage udgør i alt 300 Læs 7 1/2 lispund, læsset til 31 lispund, og der til samme er 9 Amter, ville der kun være 33 1/3 læs pr Amt, så ses det deraf, at dette Amt har mere end sin andel at levere. Amtmanden bedes snarest oplyse ham om Hartkornet, samt hvor mange Cavalleri Compagnier der er indkvarterede. 17 Maj 1758.

1408
Fra Rentekammeret, København. Henviser til Kongelig befaling til samtlige Amtmænd, af 11 April sidstleden, om levering af Hø, nemlig 1 lispund 8 pund af Ager og Engs Hartkorn, til Cavalleriet, hvilket skal leveres i 14 dage fra den 26 d m, regnet daglig af 12 skålpund til hver Rytter Hest. Kopi dateret 13 Maj 1758.

Påtegnet:
I de Amter hvori findes Grevskaber og Baronier, er disse fra Rentekammeret anmodet om leverancen til den tid og steder, som af vedkommende Amts Betjente nærmere bliver tilkendegivet.

Omslag.

Regimentskriver Moldrups Breve 1758:

1409
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård Da Niels Adsersen i Såby, for et par dage siden var hos ham, med vedlagte klage over Morbroderen Søren Olesen, gav Moldrup ham en advarsel om, at de begge skulle møde. Ved dette møde, lykkedes det dog ikke at forene dem, siden den ene med magt vil have det han, efter skøn, ingen ret har til. Moldrup har forestillet dem, at det bedste ville være om de hver udnævnte en eller to Mænd, som er noget af beskaffenheden bekendt, til at dømme imellem dem, hvormed klageren Niels Adsersen er fornøjet, men den anden ikke, hvorved han sætter sig selv i mistanke om, at hans påstand ikke er rigtig. Indlader det videre til Amtmanden, idet han fremfører, at tør den ene ikke lade uvillige Mænd dømme i sagen, skønnes hans påstand ikke at have nogen retfærdig grund. [Se næste]. 27 November 1758.

1410
Fra Søren Olufsen, Såby. [Se forrige - utydeligt]. Optegnelse på det Boskab der var i Forældrenes Hus, som han nu beboer. En stor Kobber Kedel, der har kostet mere end 20 Dalere og behøring dertil, en mindre do, en Messing Kedel og 5 Lysestager, 2 store af smollom? 3 Messing stager, et Messing Fyrfad, et do fyrbækken, et Strygejern og Bolte dertil og et dusin Tin [ikke ang], en Tin Flaske en Tin Pæl? et brændejern et brad spid 3 Skorstens Lænker en Ege Kiste et Ege Hængeskab et Vognskrin, en Fyrkuffert klædt med Sælskind, en Øltønde og en Trit? en Træleiel en Kærne en stor Ege Tønde og en Ege Sængested og behørige Klæder dertil, to Senge og to Får, fire? Gæs, og alt dette som er optegnet, tog de med dem i Huset, og det blev der i samme Hus, og min Søster boede der i 35 år, og det har været skade på mig mere end 35 rdr, og siden hendes død har hverken hendes Mand eller Datter nu i 3 år, mig så meget som et godt ord deraf, uden alene en Høst hvor, Datteren nogle dage var hos mig. 26 November 1758.

Bilag:
Uden dato fra Michel Nielsen og Hendrich Pedersen, Såby. Bekræfter at dette Brev, som omtaler det Søren Olufsen fordrer af Jens Pedersens Datter, blev oplæst i mellem Ris og Tebstrup af Søren Skovfoged, hvor han kom til dem undervejs, hvor Jens Pedersen flyede ham det, og han læste det for dem, for to ord [år?] siden den tid Jens Pedersen og Peder Nielsen Krog efter den Gård i Tepstrup som var til fangs.

1411
Fra Niels Adsersen, Såby - til Moldrup. Skriver sig som Kongelig Majestæts Rytterbonde, der, efter gode venners råd og samtykke, agter sig i ægteskab med Jens Pedersens Datter Anne Jensdatter sammesteds, men nødes hermed til at henvende sig til Amtmanden om, hvorledes denne Fæste Møes Morbroder Søren Olesen i Såby, søger at tilegne sig et 4 Bindings Hus, som hendes Moder på egen bekostning, med Søren Olesens vilje og minde, på hans Gårds Grund, har ladet opføre til sit opholdssted, thi uanset det står på hans grund, kan det vel ikke agtes billigt, at han, der ikke har kostet derpå, men meget mere har taget god betaling og rede penge for det arbejde han har gjort for hende. Håber på Øvrighedens assistance. Sign: Niels N: A: S: Asersen. 24 November 1758.

Bilag:
Fra Moldrup 25 November 1758, Sognefogeden i Yding Jens Jensen har med 2 Mænd, at forbyde hans Nabo og Gårdmand Jens Olesen at beskaffe sig videre end sket er med det Hus i Gården, som den gamle Maren Olufsdatter er fradød, og dernæst indkalde ham og Naboen Niels Adsersen til, førstkommende Mandag Morgen, at møde hos Moldrup. Påtegnet af Jens Jensen, Søren Rasmussen og Iver Jørgensen, hvoraf fremgår, at Søren Olesen påstår, at der findes et Brev om samme Hus.

1412
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Efter Amtmandens ønske, er Jørgen Dyhrs Søn Lauritz Dyhr af Tulstrup blevet beordret, ved given lejlighed, som skulle der igennem, at indfinde sig hos Amtmanden, og nu fremkommer. Omskrevne Knud Knudsen, mener Moldrup må være en der er født i Alling, og har en der værende Broder Jacob Knudsen, som siden sammen med flere blev udtaget til Heste Garden, hvor han efter nogle års forløb, fik en skade i Benene, og derfor afskediget. Senere blev han af Cammerherre Juul cureret, hvorefter han tjente som Rytter i nogle år, og efter sin afsked opholdt sig en tid i Mollerup By, hvor han handlede med Bæster og Kvæg, hvorfra siges, at han nyligt er rejst til Sjælland med noget Kvæg. 28 September 1758.

1413
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til modtagne skrivelse om Birkedommer Bangs, i Ry Skov, til befordring, efterliggende Tømmerved, som Moldrup bedes besørge. Svarer hertil, at samme ved andre af Distriktets beboere kunne blive afhentet og fragtet til Horsens, indtil det blev afgjort om han kan blive fri for kørselen eller ikke. Han håber at Amtmanden er enig med ham i, at han ikke kan beordre dem, når de har forrettet deres eget, til at påtage sig mere. Amtmanden finder endog deraf, at der ikke kan være nogen befrielse, enten for Taxerings Mændene eller andre. 7 Oktober 1758.

1414
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til Amtmandens skrivelse, som han ved sin hjemkomst i aftes modtog. Men udi det medfulgte om Birkedommer Bang er han ikke kommet videre, end at efterse det Amtmanden har ladet understrege med rødt, på hvilket han allerydmygst må indberette, hvad Ladefogederne som er ved Træet, både i Skoven og i Horsens har ladet ham vide. Tirsdag 10 Oktober stod Træet i Ry Skov, og af Ladefogeden, som da skulle til Salten, overleveret til Skovfogedens opsyn. Den anden Ladefoged i Horsens meldte, at der ingen hindring var, uden alene at Birkedommer Bangs Vogns var udebleven med hans andel af Favne Ved. 13 Oktober 1758.

1415
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Såfremt Amtmanden ikke har hørt om den i Labing i Framlev Sogn, i Mandags opståede Ildebrand, måtte der herved ydmygst anmeldes, at Søren Nielsens Gårds Bygning af 48 fag Hus, sammen med hele indavlingen afbrændte. Ilden antændtes om Morgenen ved Dagens anbrækning i Ladehuset ud til Gaden, så der kan ikke ventes, eller tænkes andet, end det er et ondt Menneske, der med flid har påsat samme. Hr Landsdommer Schinchel som formelder sin respekt, har leveret ham [ikke] vedlagte, til erindring for Amtmanden. Nævner desuden de sidste som for Skovhugst er indbestilt [til indsættelse i Tugthuset] melder [ikke] medfølgende. Om de øvrige der er dømt til Fredericia, kan der endnu ikke gives nogen videre beretning om. 18 Oktober 1758

1416
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Et Menneske fra Fredericia, som er ved Sjelle Kirke, anmodede i går om 10 Vogne til befordring af Folkenes og medhavende materialers transport, på hjemvejen ad Tønning. Moldrup gav ham det svar, at der umuligt kunne behøves så mange Vogne, og gav ham en seddel til Kirkeværgen, at denne skulle efterse hvad der var fornøden. Fremhæver ligeledes, at der ikke kan gives så mange Vogne til befordring ad den vej, idet Ry, Vissing, Tønning og Træden, får en stærk indkvartering af Cavalleriet fra Randers og Dragonerne fra Norge, så det må gå ad Landevejen over Yding og Nim. Amtmanden bedes derefter give Budet fra Sjelle, en anvisning på Vognene fra Amtstuen, til Proprietærgodset. 15 Juni 1758.

1417
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Omtaler udvisningen til Beboerne i Horndrup, hvis Huse nedbrændte. Nævner herunder Niels Rasmussen, en fattig mand med 4 små Børn 3 Piger og 1 Dreng alle under 4 års alderen, der ved sidste Sct Hans beklagede sig over manglede Husværelse. Da det ikke var afgjort om Huset skulle opbygges, overlod Moldrup ham af medynk, et Hus i Lundum, på vilkår, at han skulle forlade samme når han fik fornøden hjælp, til at kunne antage det andet. Han har nu været hos Moldrup, med ønske om, på grund af sine dårlige vilkår, at måtte blive i Lundum, hvilket Moldrup ikke har noget imod, idet Huset i Horndrup, efter opbyggelsen, sagtens kan afsættes til en anden, alt efter Amtmanden vilje. 21 September 1758.

1418
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til vedlagte skrivelse fra Capitain Kålund, mener ikke at ansøgningen kan nyde nogen fremgang, da Sessionen er ophævet, vedkommende adskilt og alting desangående tilendebragt. Ganske vist er Svigerforældrene gamle og har hjælp nødig, men det er kun kort tid siden Deres Svigersøn blev Soldat, og både han og Konen sad i et Hus for dem selv i Træden, så harmonien har ikke været at berømme. Siden han blev Soldat har Datteren været hos sine Forældre, så hun kan ikke lide nogen nød, og selv om Manden også var hjemme, er det ikke sikkert de kunne betroes stedet. [Se næste]. 11 November 1758.

1419
Fra Capitain Kålund, Helsingør - til Moldrup. [Se forrige]. Drejer sig om Soldaten Niels Jensen Tønning af Hr Major Geddes Compagni, der, ved den kommende Session, har bedt om udløsning med en anden Karl, eftersom han er gift og har et Barn, ligesom Konen skal være frugtsommelig, og hans gamle Svigerforældre sidder med en Gård, hvortil de har hans hjælp fornøden. Beder om Cammerrådens anbefaling af samme. 30 Oktober 1758.

1420
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Angående nogle udlagte Copler til Rytterhestenes Græsning, der ønskes fredet til Høslet, henvises til den indsendte indberetning til Cammer Collegiet. Omtaler den langvarige tørke, der har skadet meget ved Sjelle Skovgård, og endnu værre ved Hestehaugen her ved Skanderborg, der er så dårlig, at der sikkert slet intet Hø bliver. 26 Maj 1758.

Bilag:
Indberetning dat 8 Maj til Cammer Coll, hvoraf fremgår at Cavallerie Hestene, efter Kongelig befaling, i den tilstundende Sommer skal holdes på Stald, men ingen ordre om de udlagte Copler. Da de fleste steder i Distriktet, ikke er egnet til Høslet, ville det bedste være, at de, såfremt de ikke skal anvendes til Græsning for Hestene, blev bortforpagtet ved Auction.

1421
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Efter Salten Bymænds beklagelse, over den misvæxt de i afvigte år har haft på deres Rug, hvilket er bevidst ved Tingsvidne, både for dem selv og Tem Byes Beboere, hvorom de ved sidste Session ansøgte om hjælp. Der blev det aftalt, at Bønderne selv skulle henvende sig til Rente Cammeret, hvorefter man fra Salten den 12 og fra Tem den 15 November 1757 har indsendt om dette, men da de stakkels trængende Mennesker intet har hørt, har de det håb, at Amtmanden sammen med Amtmand Trappaud, ville bane vejen for dem til de Høje Herrer, således de få nogen hjælp, bl a med hensyn til Vårsæden. Af hele Tem Sogn, har det ikke været muligt at få en skp Skattekorn, eller betalt en eneste Skilling, som i denne kostbare tid kan beløbe sig til 250 rdr, hjælp vil en del uomgængelig have, ihvor det kommer fra. Udbeder sig Amtmandens vilje om sagen, således han kan rette henvendelse til Trappaud. 4 Marts 1758.

1422
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Erindrer om Birketings Dommen over Niels Rasmussen, Gantrup, som da blev idømt 3 års ophold i Tugthuset. Da det nu er blevet et vanskelig vejrlig, hvilket vil gøre vejen ubekvem, og afsendelsen, derfor ikke bør udsættes, tænker han på at få en anvisning fra Randers Amtstue, på Vogn og Vagtskifte undervejs, om det eragtes han så længe skal blive siddende, ligesom det må undersøges om Portneren kan tage med ham. Derefter om omkostningerne fra hans indsættelse 4 December til 13 Februar, hvorfor er betalt 3 rdr, ligesom Portneren også ville have lidt, men hvorfra disse, samt de påfølgende omkostninger skal komme, vides ikke, uden Amtmandens hjælp ved sådanne repartitioner og andre lignende regninger. 9 Februar 1758.

1423
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Eftersom tiden nu nærmer sig for Tørve udvisningen, og han intet har modtaget i så henseende, ved han ikke, om han ligesom forrige år, skal forestå dette, er det tilfældet, udbedes snarest mere om dette. Ønsker ligeledes oplysning om, hvorvidt alle 4 Taxerings Mænd skal medfølge, eller, som det skete afvigte år, er nok med 2 ad gangen. Illerup By har vel haft Tørveskær tidligere, men da dette er opgravet, er de siden 1754 opført i Skovrullen for Brænde Træ, ikke desto mindre står der i Udvisningsbøgerne, at de endnu ikke har fået noget, årsagen er ham ubekendt. Sidste år blev de udvist Tørvejord i Hemstok Mark, men må have Brændetræ udvist som andre. 9 Maj 1758.

1424
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. På henvendelsen af 17 Marts til Amtmanden, ang den højst nødvendige forstrækning fra Magasinerne, til de mange trængende Mennesker, har han endnu ikke fået nogen ordre eller efterretning. Den store fornødenhed, driver ham til denne nye ansøgning, med beklagelse af, at det i Magasinerne, i Århus, Horsens og Skanderborg, værende Korn langt fra er nok til de ønskede 2 - 3 hundrede tdr Havre, siden manglen og trangen hver dag viser sig større og større, og nu er kommet så vidt, at en del spørger om de skal pløje Jorden eller ikke, thi hvis de ikke kan få Sædekorn, er det skadeligt at lade samme henligge således. Her er hos mange, der vel ikke er Amtmanden ubekendt, en jammerlig tilstand med Korn og foder, så det ville blive hårdt at få Sæden i Jorden, siden de arme Creaturer til dels afgår [dør] og forsvækkes. Nævner den ulykkelige Ildebrand, Natten til 28 Marts, hvorved de 4 skadelidte også vil forvolde en stor besværing med Kørsel og arbejde, samt til Sæden fra Magasinerne, der vil medtage en 30 tdr Havre. For at vinde [spare] tid, bedes Amtmanden med dags Post, indsende en erindring til Cammer Coll, om ordre til anvisning fra Magasinerne. 10 April 1758.

1425
Fra N Moldrup, Skanderborg Ladegård. Henviser til forhøret af 4 hujus, over den fra Lillering, samme dag, indbragte Betler Dreng Hendrich Nielsen, der viser hans arme og svage omstændigheder, således han måtte føres på en Vogn. Moldrup har skrevet til Provst Lodberg i Harlev, og bedt denne, mod betaling, at få en eller anden til at modtage Drengen, indtil der kommer anden bestemmelse. Provsten svarer hertil, at han med stor møje, endelig har fået aftalt med en Soldater Kone i Lillering, at hun, for 2 mk ugentlig, vil beholde ham nogen tid, men noget at ligge på og have over sig skulle skaffes foruden. Jens Villumsen og Olle Jensen lovede derefter at låne ham noget. Beder Amtmanden ansøge om hans optagelse i et Hospital. 14 Februar 1758.

Omslag.

Skanderborg Slots Bygninger:

1426
Fra L de Thurah, København. De allerhøjst fornødne reparationer, på Skanderborg Slots Tage, Skorstene og deslige uomgængelige fornødne ting, må udføres på Slottet og tilhørende Bygninger, jvnf modtagne missive af 25 hujus. 30 Maj 1758.

1427
Fra L de Thurah, København. Kongen har allernådigst bevilget, at de i indsendte synsforretning af 9 Januar, beregnede 188 rdr 3 mk 5 sk, i indeværende år, må anvendes til Barakkenes og Staldenes, samt Inventarets udbedring, og desuden tilladt, at ifald der ved en og anden brøstfæld skulle behøves mere, må der anvendes 35 - 40 rdr, ligesom der af de udgåede Træer i de Kongelige Skove, må tages det fornødne Egetømmer. Thi måtte det behage Høy Velbårenhed, at lade arbejdet, med yderste Mennage anordne, og de behørige attesterede og dokumenterede Regninger indsendt inden 1 Oktober. 6 Maj 1758.

Omslag.

Skov og Jagtvæsen angående:

1428
På bagsiden af omslag: Fra Bredal m fl, Randers Rådstue. Indberetter, at der i sidste fierding År, ingen Bøder er faldet til Christianshavns Kirke. 29 December 1758.

1429
Fra C Gram, København. Da Skov og Jagt Sessionen, jvnf Skov Forordningen af 26 Januar 1733, er fastsat til afholdelse i Skanderborg den 19 Juni, meddeles dette, med anmodning om, at Amtmanden vil lade samme bekendtgøre, således alt kan være klar til denne tid. 8 April 1758.

1430
Fra C Gram, Jægersborg. Eftersom han endnu ikke har modtaget Project Rullen, for det tilstundende års udvisning, bedes Amtmanden med det første indsende denne, således han kan påføre sin betænkning, og uden forsinkelse, videregive samme til Rente Kammeret. 12 August 1758.

1431
Fra K Trolle, Møllerup. Henviser til sin foregående correspondance med Overjægermester von Gram, hvorefter Klapjagten på Ulve og Ræve i Distriktet, er berammet i Skovridder Peter Mønsteds Beridt, hvortil Amtmanden bedes sørge for de fornødne Vogne til Jagttøjets fremførsel, såvel som Folk til Klappere, desuden en af Moldrups folk som medhjælper ved samme. 9 Januar 1758.

1432
Fra K Trolle, Møllerup. Henviser til vedlagte opgørelse, over leverancerne af Vildt til den Kongelige Husholdning. Fremgår heraf hvilke Dage Skovridderne er beordrede til at lade samme levere til Sognefoged Niels Nielsen i Tåning, samt mængden af dette, således Vognene i god tid kan bestilles. 28 Oktober 1758.

Bilag:
Opgørelse over det ønskede Vildt, begyndende 17 November 1758 til 23 Februar 1759 udgørende i alt: 36 Hjorte - 20 Smaldyr - 16 Vildsvin - 21 Råbukke og 160 Harer.

1433
Fra K Trolle, Møllerup. Henviser til modtagne skrivelse af 11 Maj, med vedlagte 4 Tingsvidner, samt extract af Brev fra Sr Langballe, ang Justitsråd Thygesens disputerede Vildtbane Pæles opsættelse, hvilket han har skrevet til Rentekammeret om, hvorledes man i den anledning skal forholde sig. Kammeret har den 13 svaret således, at siden de tilsendte Tingsvidner viser, at der forhen har stået Pæle om Hårup? og Våbenholms Marker, og at Føvling Mark, hvorpå Justitsråden vil tilholde sig Jagtretten, efter formening, følgelig må ligge og fremdeles vil blive i Hans Majestæts Vildtbane, så ser man ikke andet at foretage, end at de nye Pæle, i Amtmanden, Jægermesterens og Oberførsterens, samt andre vedkommende Skov og Jagt Betjentes overværelse, bliver sat på de steder, Tingsvidnerne angiver. 22 Juli 1758.

1434
Fra K Trolle, Møllerup. Bestemmelse om hvorledes og hvornår Klapjagten på Ulve og Ræve skal ske i Skovridder Peter Mønsteds Beridt. Begyndende Torsdag 26 Januar i Harlev, Lillering og Skovby Kratter, til at jage behøves Harlev og Framlev Sogne, som møder ved Solens opgang i Lillering, og 6 Vogne ved dagens anbrækning på Vengegård, den Nat agter brevskriveren at ligge hos Skovridderen i Storring. Den 27 jages i Herskind - Sjelle og Roe [Rode] Kratter, 28 i Nygård, Veng og Hemstok Skove, 30 Januar i Jexen og Adslev Skove med Dørup Krat, og endelig Tirsdag 31 i Hørning, Freslev [Fregerslev], Stilling og Vitved Krat, hvortil behøves fra Fruering og Stilling Sogne, der møder i Hørning, samt 6 Vogne i Skanderborg. 19 Januar 1758.

Omslag.

Vej og Brovæsen angående:

1435
På bagsiden af omslag: Fra Høyer, Stensballegård. Indberetter at der ved Birketinget i 1758, ikke er falden nogen Pupliqve Bøder. 18 Januar 1758.

1436
Fra N Rasch, Horsens. [By og Herredsfogeden]. Selv om han ikke havde den ære, at se eller tale med Amtmanden, ved dennes besøg i Horsens, så har han dog, ved Cancelliråd Lichtenberg, modtaget Amtmandens ønske, om en lille opfyldning ved østre ende af Dæmningen ved Handsted Bro, hvorefter han straks, i Amtmandens navn, beordrede Handsted Mændene, til at udføre samme, som kan ske på 2 - 3 timer, med Grus fra Bakken i nærheden. Men den dag det skulle ske, var han selv på Vej til Herredstinget, hvorfor der intet blev foretaget. Indkaldte derfor strax Lægdsmanden Niels Pedersen, i Hansted og mundtlig foreholdt ham den givne ordre, med alvorlig advarsel, at hvis den nu ikke straks blev efterkommet, måtte det ventes at Rasch ville angive dette til Amtmanden, men i stedet for, at formaningen skulle have virket, svarede Lægdsmanden, at han for sin Person, havde gjort alt muligt, men Bymændene ville røre en Hånd derved, såsom det tilkom Cancelliråden selv, at opfylde det som mangler ved de såkaldte Kewler der fører til Træbroerne, og de aldrig før har gjort dette, da det ikke vedrører Stenbroerne. Alt til Amtmandens videre afgørelse. 29 Maj 1758.

1437
Fra N Rasch, Horsens. Henviser til Amtmandens svarskrivelse, ang Dæmningen ved Handsted Broes østre ende, hvortil Rasch ikke kan give anden oplysning, end der skete i skrivelsen af 29 pasfoto, nemlig at Østre ende ikke hører til Horsens By men til Voer Herred, som så vidt Forpagtnings contracten oplyser, tilkommer samme Herred at forrette. Men Nådige Herre, her skal som nævnt, kun anvendes 5 - 6 Læs til dette arbejde, hvortil ikke kan tages en hel By, og mindre et helt Sogn. Nu ved man, at Bonden er således, at når det ikke gælder dem alle i en By, så vil ingen bekvemme sig til det allermindste, som dog kunne ske ved et par Mænd i en times tid, og foreligge en sådan bagatel for Stiftsbefalingsmanden finder han så unyttig som overflødig, siden Amtmanden også har Vor Herred under sig. Det eneste Rasch kan tilråde, er at skrive til Forstander Hygom, at han lader et par Mænd af Handsted By udføre arbejdet. 7 Juni 1758.

1438
Fra Christen Sørensen og Christian Godtfredsen, Ry. At Ry Bro i sidst afvigte Sommer er repareret og sat i god stand, så både den og Knud Bro er uden nogen brøstfæld i alle måder, tilståes af os underskrevne. 18 December 1758.

1439
Fra Niels Bunde og Jens Michelsen, Fuldbro Mølle. Efter Peder Jørgensen og Niels Nielsen i Tånings, forlangende, har de synet de 2 Broer ved Møllen, der var istandsat, således alle og enhver uden frygt og fare kan passere samme. 4 December 1758.

1440
Fra Peder Jensen og Jacob Andersen, Møldrup. Efter Birkeskriver Wissings begæring, har de synet Vorvadsbro, og befundet samme repareret med en del Bol og videre, således istandsat, at alle og enhver uden fare kan passere samme. 11 Juli 1758.

Omslag.

Indberetninger om uafgjorte Supplicher:

1441
På bagsiden af omslag: Fra Amdi Bang, Vivild. Siden 1 Januar til dato, er der ingen sager forefaldet ved Estrup og Hevringsholms Birketing, hvoraf skal svares til Christianshavns Kirke.
22 Juli 17858.

1442
Fra N Rasch, Horsens.
Angående den under Urup, i Enner By, afbrændte Bondegård, som beboes af Niels Hansen af Hartkorn 4 tdr 4 skp 3 fc og Skovskyld 2 fc, har Rasch efter nøje undersøgelse fundet, at angivne Hartkorn, virkelig er i brug under samme, jvnf indsendte Tingsvidne. Hvad ang uexpederede Suppl fra Nim Herred, findes der ikke andre end det under 3 Februar anmeldte. 12 Januar 1758.

Bilag:
Hr Kruusberg behager at notere Hartkornet på en Gård i Enner, som beboes af Niels Hansen og i dette år afbrændt - som anført.

1443
Fra H Justsen, Skanderborg Amtstue. Ifølge Kongelig rescript af 31 December 1756, skal han indberette, om der i 1757 fra nogen er indsendt nogen ansøgning eller andet, hvorpå der ikke er faldet nogen afgørelse. Under 4 punkter angives derefter: Generalmajorinde Samits og Oberstinde Brochdorphs ansøgning om at måtte nyde moderation i det extra påbud, de efter Forordningen af 31 Oktober 1757, kunne tilkomme at betale. Carl Christian Byhner om at måtte nyde Beneficium Paupertatis [fri proces], i nogle sager mod Comsumptionsforpagteren Mad Haunstrup i Skanderborg. En del af Borgerskabet skal i lige måde, have indsendt deres forestilling om Brændevins misbrug på Landet, samt at de har indbragt adskillige redskaber fra Landet til sammes fremstilling. 5 Januar 1758.

1444
Fra C Frydensberg m fl, Horsens. Indberetter, at ingen af Byens beboere, har indsendt nogle ansøgninger eller forestillinger til Kongen eller Collegierne. 4 Januar 1758.

1445
Fra N Rasch, Horsens. Henviser til erindring om indberetning fra Vor Herred, om mulige memorialer etc, som ikke er afgjorte. Han har i alt efterlevet, såvel Kongelig rescript som Amtmandens ordre om samme, idet han straks sendte Cirkulære skrivelsen til samtlige Proprietairer og Lægdsmænd, hvis forkyndelse, enhver egenhændig har underskrevet, hvilket af Rasch blev indberettet, til Amtmanden, den 4 Marts 1757. Ellers viser rescriptet, at enhver selv, ved ethvert års udgang, skal indberette til Amtmanden, og altså er det ikke hans skyld, at dette ikke er blevet efterlevet. Nævner desuden Kornprisen, alt pr td: Rug 3 rdr 2 mk - Byg 2 rdr 2 mk - Havre 1 rdr 2 mk - Boghvede Gryn 4 rdr 4 mk og Smør 16 rdr. 5 Januar 1758.

1446
Fra Niels Bang, Overby. Jvnf Høj Kongelig rescript af 31 December 1756, indberettes, at der ikke forefindes nævnte ansøgninger under Birket. Kornprisen for såvidt angår Stensballe Birk, meldes ikke noget med sikkerhed, idet der kun er lidt eller intet at sælge, men fra nærmeste Købstad har han hørt, at prisen - pr td: Rug 3 rdr 1 mk - Byg 2 rdr 2 mk - Havre 1 rdr 2 mk - Ærter 3 rdr 5 mk og 1 skp Boghvedegryn 4 mk 8 1k, 1 lispd Flæsk 1 rdr 1 do Smør 1 rdr 8 sk. 2 Januar 1758.

1447
Fra H Vilsted, Sønderdahl. Henviser til modtagne skrivelse, og indberetter, at der ingen af nævnte ansøgninger finder undes hans Distrikt [Tyrsting - Vrads Herred]. 5 Januar 1758.

1448
Fra N Rasch, Horsens. Han har med underdanigst respekt, skønt med nogen ømfindtlighed, antaget Amtmandens behagelige reprimande skrivelse af 9 hujus, men da sandheden på en sømmelig måde skal kaldes Critiqver, vil han gerne oplyse om sagen på følgende måde. Drejer sig om den manglende indberetning fra Vor Herred, ang indsendte, men ikke afgjorte ansøgninger m v, til Kongen eller Collegierne, hvortil Rasch - over 3 sider - fremfører, at han mener sig at være uskyldig. PS: Attest for Justitz Kassens bøder fra 14 Juli 1757 til 14 Januar følger herhos.
16 Januar 1758.

1449
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. I følge Cammerherrens ordre, meldes at ingen her i Distriktet, har anmeldt, i afvigte år, at have indsendt Memorialer til Kongen eller Collegierne, hvorpå der ikke er sket svar. 9 Januar 1758.

Omslag.

Stutteri og Staldstude angående:

1450
På bagsiden af omslag: Fra Christian Bager, Grenå. Henviser til vedlagte Attest fra Byskriver Petter Ponichs Fuldmægtig, hvoraf fremgår at der ikke er falden nogle Bøder fra 14 Januar til 14 Juli, hvoraf der skal beregnes noget. Eftersom Ponich er rejst til København, tvivler han ikke på, at denne forinden har ansøgt om permission, ligesom han forinden har formået en Mand af Byen, Christen Qvist, der er en skikkelig og fornuftig Mand til at betjene embedet.  14 August 1753 [år bemærket].

1451
Fra C L Bloch, Fruering Præstegård. Attesterer at der ikke er nogen Kvægsygdom på Rindelevgård eller i Sognet, hvorfra Ejeren Jens Leth, agter at føre nogle Stude til Sjælland. 11 Maj 1758.

1452
Fra C L Bloch, Fruering Præstegård. At der på Rindelevgård, hvorfra følgende 10 Stude er kommet, såvel som i hele Sognet og Herredet her omkring, hverken er eller findes, Gud være lovet, nogen Kvæg svaghed, bliver herved sandfærdig attesteret. 7 Oktober 1758.

1453
Fra J Grønbech, Røgen Præstegård. Anders Diur [Anders Dyr] i Ougstrup, har efter sigende, haft i Commission, at indkøbe 42 Kreaturer til Justits Råd Fogh på Kragerup i Sjælland, som alle er indkøbt her på egnen. Så vidt han ved, er alle friske og sunde, eftersom der igen Kvægsyge har været i lang tid. 22 September 1758.

1454
Fra H Ulsøe, Schade Præstegård [Klovborg]. Som der Gud være lovet, ikke har været nogen smitsom Kvægsygdom her på egnen, eller i Klovborg, Tyrsting og Gredstrup Sogne i mange år, så kan så meget mere attesteres, at de 10 Køer som Seign Laurids Ammidsbøl på Mattrup, lader sender til København eller andetsteds, er aldeles friske og sunde. 9 Maj 1758.

1455
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup. Ifølge Kongelig Forordning, indberettes at der på Gården, i den forestående Vinter, opstaldes 70 Stude.
13 November 1758.

1456
Fra C Deichmann, Urup - til Lauritzen, Skanderborg Slot. Beklager at han ikke havde den ære, at tale med ham ved sidste besøg i Skanderborg. Da han ikke ved om der er sket indberetning om omstaldede Stude, angiver han, at der i denne Vinter er opsat 152 stk. Maren Eegs tør nu vove at sige, at hun tør stå ved Kæresten den time hun bliver Viet, og så løbe igen til hendes sædvanlige Bopæl og gode venner. Om Oberst Seidelin har købt Vår, som der siges, ved han ikke. Endnu høres ingen Øxen Købmænd, svagheden [Kvægsygdommen?] skal nu kun være 4 Mil fra Flensborg, som Ovensens? Karl siger, der kom med et helt Læs Østers fra Friiderichsstad, og skulle til Frisenborg. Slagteriet går for sig efter Nytår i Ålborg, men til hvor stort et kvantum vides ikke. 17 December 1758.

1457
Fra Christian Såbye, Stensballegård. Fra Endelave farer følgende Skippere til København og Norge: Jens Nielsen, som har en Jagt drægtig 7 læster, Jens Nielsen en ditto drægtig 6 1/2 læst. 30 Oktober 1758.

Bilag:
Dat 30 Oktober 1758, ved Stensballe er et Stutteri, bestående af 6 Hopper og 1 Hingst.

1458
Fra F Hygum, Mattrup. Jvnf forordningen indberettes, at der er opsat 56 Stude på Gården. 5 December 1758.

1459
Fra Hans Christensen Juul, Tyrrestrup - til Lauritzen. Af de i denne Vinter, opstaldede 70 Stude, er der solgt 60 til Cancelli Råd Wash på Tirsbæk, hvor de efter foregivende, skal græsse i denne Sommer. 21 April 1758.

Notat:
Siden Sessionsskriver Hoved har begæret 3 tdr Rug, bedes dette afhentet, siden der er et dagligt overløb, om det lidet han kan undvære.

1460
Fra C Deichmann, Urup.
Af de opstaldede 152 Øxen, er der solgt nogle [antal?] til Mons Claus Schrøder fra Husum, som han lader uddrive over Kolding. 18 Januar 1758.

1461
Fra H Marcusen, Rasch. Indberetter, at der af de opstaldede Øxen, er solgt 102 til Sr Hans Hendrich From af Bergenhuusen i Holsten, og 14 til Sr Mads Clausen Buch af Dollerup, som afdrives den 6 April, og fortoldes i Kolding. 21 Marts 1758.

1462
Fra ??, Århus Amtstue. Da Cancelli Råd Marcusen til Rasch, den 16 November, fejlagtigt hertil har anmeldt, at der er opsat 116 Stude på Gården, så bliver samme hermed indberettet. 1 December 1758.

Bilag:
Dat 16 November Marcussens indberetning om opstaldningen.

Omslag.

Forskellige Breve og Dokumenter:

1463
På bagsiden af omslag: Fra Lorentzen m fl, Ørum Præstegård. I året 1758 er der ikke ved den Gejstlige Jurisdiction i Nørre Herred, forefaldet nogle Bøder, hvoraf der skal svares til den Kongelige kasse, jvnf Forordningen af 6 December 1743. 23 December 1758.

1464
Fra J Carstensen, Tønning Præstegård. Der er desværre sket den meget ubehagelige, og bedrøvelige tildragelse i Gammelstrup By, Tønning Sogn, at Kvinden Anne Thomesdatter, som sad for sig selv i Faderens Hus, i Morges tidlig aflivede sig selv, hvad årsagen er vides ikke. Forældrene ville vel have hende begravet på Kirkegården, som ikke kan ske uden ordre, hvorfor Amtmandens resolution udbedes. 13 Juli 1758.

1465
Fra I Peerstrup, Adslev [Sognepræsten]. Henvender sig, ang Niels Pedersens Søn af Stilling Jens Nielsen, som har haft Peder Poulsens Gård i Jexen, og ved samme tilfæstet sig Datteren Kirsten Pedersdatter. Uanset Præstens opfordringer til at lade sig Copulere, har de endnu ikke villet dette, hvorfor han, ved sine medhjælpere, Niels Jørgensen af Jexen og Rasmus Steffensen af Adslev har foresat den, at holde samme sidste Fredag. Men eftersom Jens Nielsen hele Sommeren har været syg, og endnu ligger i Sengen, var Præsten samme Fredag hos dem, for at forrette sit Embede, men da de begge en lang tid havde brudt, og drillet ham med dobbelt og falske svar, idet de hverken ville svare ja eller nej, svarede Fæstemanden omsider nej, at han ikke ville ægtevie sin Trolovede, ligesom Møen svarede det samme. Cammerråden ser heraf, at dette er til stor forargelse for Menigheden, som uden ophold bør rådes bod på. Som Vidner i sagen kan indkaldes Degnen Erich From, Niels Jørgensen, Jexen samt Morten Espensen og Rasmus Stephansen af Adslev. 8 Oktober 1758.

1466
Fra N Wissing, Skanderborg, Maren Jensdatter, Sønder Vissing, Rasmus Rasmussen, Nedenskov, A Rasmussen, Vilholt og Rasmus Rasmussen, Emborg. Eftersom Amtmanden har tilladt Jens Rasmussen Emborg, i Sønder Vissing, en tid at tjene udenfor Godset, for at samle noget til underholdning for Hustru og 3 små Børn, så forsikrer hermed hans pårørende venner, at hans Hustru og Børn, ikke alene skal blive på Godset i Sønder Vissing, men også at bemelte Jens Rasmussen, skal vende tilbage når Amtmanden befaler det. 1 Marts 1758.

1467
Fra Olle Hansen og Micel Michelsen m fl, Tåning. Klager over Natmanden Knud Andersen, idet han både i fjor, og i år har ladet sine Bæster gå i deres Korn, og på den måde gør dem en utålelig skade. Niels Bunde fik således i fjor ødelagt en Trave af sin Havre, som Natmanden skulle erstatte, men det var ikke muligt at få noget fra han. På samme måde går det også i år, da de går i hver Mands Korn, Eng og fredede Græs, hvor de vil, og hvor han lyster, hvilket de ikke længere kan finde sig i, og det så meget mindre, som de ingen betaling har kunnet få af ham. Desuden er det også så galt med hans Hus, at man kan se Ilden derfra, så de går i frygt for en ulykke af den grund. Hvad angår den klage Natmanden har indsendt, at deres Koner ikke vil bistå hans Kone i hendes Barsels nød, da har de været hos hende, men at de kunne være der i så lang tid som ønsket, var dem umuligt, på grund af deres egne forretninger. Amtmandens resolution udbedes. Sign: Olle Hansen, Michel Michelsen, P I S, Povel Nielsen, Lars Pedersen, N R S, Niels Hansen, N R S, Iver Sørensen, A T S, Jørgen Rasmussen, N C S, Michel Christensen, J M S, Erich Nielsen og L P S. [Se næste]. 7 August 1758.

1468
Fra Knud Andersen, Tåning [Natmanden]. Må desværre underdanig tilkendegive, at en del af Tåning Mændene ikke vil efterleve Hans Majestæts allernådigste resolution, som befaler at lade deres Koner komme hans Kone til hjælp i hendes Barnsnød. De har i disse dage vist sig modvillige imod den stakkels Kone, da de blev tilsagt og ombudet, kom Præstens Kone og tog de andre med sig, undtagen Niels Dams Kone, der i stedet for tog til Vrold. Uanset Præstens Kone bad dem blive, gik alle efter 2 timers forløb. Da han senere bad dem komme, svarede de, at de ikke ville mere end Niels Dams Kone, således der kun var ham og Jordemoderen tilstede, hvorefter Konen efter 2 - 3 dages forløb måtte føde et dødfødt Barn, og Konen næppe kommer derfra med livet, så han over slig ubarmhjertighed og ukristelig behandling, mod ham, som et Menneske, må beklage sig. Beder Amtmanden om assistance, således de bliver afstraffet. 7 August 1758.

1469
Fra Søren Ollesen, Såby. Skriver sig som en fattig Mand, der er nødsaget til, at henvende sig til Amtmanden, som stedets øvrighed, ang en Ryttergård, han, for en del år siden, har overtaget efter sine Forældre. Da han fik den havde han en Vanfør Søster Maren Ollesdatter, hvortil, i en lille Enghave, jvnf en oprettet contract, blev bygget et lille Hus på 4 fag, som han skatter og betaler for, hvorefter hun skulle sidde husfrit i sin levetid, og Huset efter hendes død, gå tilbage til Brevskriveren. Søsteren giftede sig, betalte nogle år huspenge a 2 - 3 mark, ligesom hun har fået det Hø der kunne avles på Toften, et godt Læs. Hun er nu død og har efterladt sig en Datter, der skal giftes med Naboen, hvorefter de vil bemægtige sig Huset. Den omtalte Contract vil hun ikke udlevere, hvorfor han beder om afhøring af Skovfoged Søren Rasmussen i Riis, Michel Nielsen og Hendrich Pedersen af Såby, som har set og hørt omtalte Contract læst, ligeledes en gammel Degne Enke, som er hans Kones Søster og er til Huse hos ham, hvem Søsterdatteren Anne Jensdatter har forevist samme, og sagt at hendes Moder havde forbudt hende, at aflevere denne til klageren. 8 December 1758.

1470
Fra N Rasch, Horsens. Med henvisning til modtagne ordre af 27 pasfoto, har han nøje undersøgt, hvorvidt der findes andre privilegerede Kroholdere i Vor - Nim Herred end Broer Friderichsen Glasou i Brødstenbro, hvem han tidligere har indsendt oplysninger om, hvoraf fremgik, at denne, så snart han havde erklæret, at han ikke kunne svare de årlige Kroholds penge, dels afhændte, og dels gjorde det øvrige Brændevinsredskab ubrugelig, så der ikke hos ham foretages imod Kongelig anordning. 10 Marts 1758.

1471
Fra N Rasch, Horsens. Efter modtagne ordre af 16 December, med vedlagte Kongelig resolution dat 23 Novb, har han hos Kroholder Friderich Glasou i Brøstenbro kun, fundet en eneste Kedel, som med rigtigt stemplet Pottemål holdt 173 Potter, og altså 37 Potter større og over det Mål af 1 Tønde eller 136 Potter, hvoraf skal svares 100 rdr årlig afgift, hvilket af nævnte Kedel udgør 127 rdr 1 mk 3 13/17 sk. I øvrigt er han tillagt, inden denne måneds udgang, at indsende sin erklæring om, hvorvidt han vil betale samme eller ikke. 2 Januar 1758.

1472
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. Jvnf Amtmandens ordre af 10 pasfoto, anmeldes at Kromanden i Ry har 2 Brændevins Kedler, den ene på omtrent 1 1/2 tdr og den anden på 5 fjerding. Kromanden i Hould har en på en Tønde, do i Røgen en på 3 fjerding og do i Velling en på 88 Potter. De er alle anmodet om, inden denne måneds udgang, at indsende erklæring om, hvorvidt de vil svare den foreskrevne afgift, før tilladelse kan gives til videre brænding. 19 Januar 1758.

1473
Fra H Justsen, Skanderborg Amtstue. Efter Amtmandens ordre, har Regimentskriver Moldrup betalt 2 mark ugentlig fra 2 Oktober til 31 December, til den fattige Piges [Karen Johansdatters] underholdning, men efter samme ordres indhold, har Justsen betalt fra 1 Januar til 8 April, som altså er 2 uger mere end fra Moldrup, formodes derfor, at han skal betale i lige så lang tid, eller efter Amtmanden bestemmelse.
25 Maj 1758.

Notat:
Fra Amtmanden, dat 25 Maj, da ommeldte fattige Pige Karen Johansdatter, der ved indbringelsen var så elendig, at hun hverken kunne gå eller stå, nu er kommet så vidt, at hun med en Krykke kan gå noget rundt, og ellers ikke hører hjemme her i Amterne, men indkommet som Betler, så kan hendes underholdning ikke længere ske fra Amtstuen, end til denne Måneds udgang, hvorefter hun må begive sig til det sted, hvor hun sidst opholdt sig. Imidlertid må Moldrup og Justsen forene sig, om at lade udgiften betales af Herreds kassen, siden hun skal være indkommet fra Proprietair Godset i Åkjær Amt.

1474
Fra E Houed, Vengegård. Da Kammerherre og Jægermester Trolle i November Måned, kom til Skanderborg, for at overvære en daværende forretning om Vildbane Pælenes oprejsning, medbragte han et ungt Menneske og Svoger af Peder Rytzow, Knud Behr, som i nogle år havde været på Møllerup, født i Feldballe Præstegård, som skulle tjene som Skriverdreng på Vengegård. Denne har derefter været der fra 26 November til 17 December, da han om aftenen, efter nogle få dages svaghed, døde. Efter anmeldelsen af samme, såvel til Rytzow som Amtmanden, har han fået oplyst, at afdøde havde 2 Brødre og 3 Søstre, alle i live, til hvem han har efterladt sig en arvepart på 237 rdr med nogle Renter, samt sine gangklæder. Spørger om Amtmanden vil lade foretage Skifte, eller dette skal overlades til Trolle. 22 December 1758.

1475
Fra N Langballe, Sneptrup Præstegård [Ovsted - Tåning]. Til underdanig erklæring på Amtmanden skrivelse af 8 Juni, ang den af Natmanden i Tånings, indsendte suppliqve til Cancelliet, hvori han beklager sig over Bønderne i Menigheden, herunder at hans Børn i Skolen sættes separate fra andre Bønderfolks Børn, hvilket Præsten kan bekræfte, at han også har set, muligt fordi Bønderne har ønsket, at deres Børn skal sidde ved andre Bønders Børn. At de ved Skrifte og Altergang, på samme måde skal være blevet tilsidesat, ved han ikke noget om. Desuden klages over, at ingen Jordemoder, for betaling, ville betjene hans Hustru ved Barnefødsel, det er nok en sandhed, thi han har hørt, at da hans Forældre avlede Børn, gjorde hans Fader sig ingen umage, men hans gamle Moder, der endnu er i live, og opholder sig i Huset, betjente dem under Barnefødsel. [Se næste]. 30 Juni 1758.

1476
Fra Knud Andersen, Natmand, Tåning - på Skanderborg Amt i Århus Stift - til Stormægtigste Allernådigste Arve Konge og Herre. [Se forrige].

"I allerdybeste underdanighed, nedkaster ieg mig for Deris Kongelige Maiestæts Nåde Stoel og Trone, og må beklage, hvorleedes ieg, som Natmand på Schanderborg Amt" etc.
Mener han ikke alene se sig agtet som en uærlig Mand, idet en hver ikke alene, med afsky flyer og afsondrer sig fra det selskab, hvori han måtte være, men endog utålelig må se, at Børnene, som han gerne ville have oplært i Guds kundskab og frygt, må se sig separeret, og foragtede sættes for sig selv i Skolen, men det som smerter allermest, var da den stakkels Hustru, som nu går på faldende fode, og ikke ved hvornår fødselen skal finde sted, ikke kan få en eneste Jordemoder til hjælp, hvorover hun er blevet så bekymret, at der kan være fare for hendes Liv. Beder desuden Kongen, at anbefale, at han, sammen med sin Huskvinde, uden tilsidesættelse af Bønderne og andre, kan foretage Skrifte og Altergang, hvilket mere end en gang er ham benægtet. Henviser til forordningen af 2den Marts 1685, ligesom han tidligere, uden resultat, har henvendt sig til Amtmanden om samme. Ved at min Allernådigste Konge er den som vil og skal beskytte og forsvare, såvel mig som andre mine med-undersåtter i hvad stand vi end være udi, så længe vi opfører os som lovlige, redelige og ærlige underdanere og landsmænd. Juni 1758.

Påtegnet:
Af Amtmanden 3 Juli 1758, hvoraf fremgår, at Knud Andersen, først er kommet til Distriktet sidste Michelsdag, og i denne tid har han ikke indgivet nogen memorial eller klage. Det er heller ikke denne bekendt, at Bønderne eller andre, skulle have bebrejdet ham eller hans forgængere noget, i forbindelse med deres uomgængelig, nødvendige, forretninger. Ang Børnenes Skolegang, antages de i den Kongelige Skole, til undervisning og lærdom, på samme måde som andre, hvorfor han ikke med nogen ret, kan klage over samme, idet det altid har været skik og brug, at Natmandens Børn har haft det underste sæde, dog i samme Stue som de andre Børn, og efter Sognepræstens beretning, har det samme beskaffenhed med de gamles Skriftemål og Altergang, at de antages til samme, sammen med andre af Menigheden, men at de altid har holdt sig tilbage, og således efter de andre er betjent med Sacramentet, hvorpå der heller ikke til dato, har været noget klagemål. Ang betjeningen af Natmændenes Kvinder, har der været tidligere været klaget over, at Bønderne ved disses Dødsfald, ikke ville være behjælpelig med Ligets udbæring, hvilket alvorligt er blevet påtalt af Amtmanden. Da en tidligere Jordemoder havde betjent en Natmands Kvinde, ville de øvrige Kvinder ikke længere anvende hende, hvorefter det har været skik og brug, at Natmændenes Kvinder, betjente sig af andre Natmænds Koner. [Ingen dato] Juni 1758.

1477
Fra Anders Dørup, Vester Mølle - til Kongen. Efter han var blevet forlovet med en Kvinde Vitha Christensdatter i Lystruphave, og Trolovelsen var berammet, nedlagde Giertrud Chatrine Busch forbud mod dette, og har derefter stævnet ham ved en uvedkommende Ret, under påskud af, at han skulle være Forlovet med hende. Uanset hans lovlige fraværelse ved denne Ret, er der dog blevet fremført nogle, af ham ukendte, vidner, der påstod at have hørt hans Ægteskabs løfte. Han ser sig derfor nødsaget, til at fremføre nogle Vidner om denne Kvinde, samt de om hende gående, skammelige rygter, og at hun skulle være forlovet med en anden. Ønsker at rejse sag mod hende, med krav om erstatning, hvorunder nævnes hendes Fuldmægtig Rasmus Bondo, medens hans ønsker, at Birkedommer F C Muncheberg og Cammerassessor Bredal på Hammergård, må føre og dømme i sagen. 9 November 1758.

Bilag:
Erklæring fra Woyda, dat 30 November 1758, der skriver, at det ikke kan modsiges, at Anders Dørup, er indviklet i den del vidtløftighed og proces, med et Fruentimmer udenfor Amtet Giertrud Cathrine Busch af Foustrup [Fogstrup] i Hammerum Herred, der påstår, at han har været forlovet med hende, og derfor gjort forbud mod hans berammede Trolovelse med Vitha Christensdatter i Lystruphave, og at hun af den grund, ved sin Fuldmægtig, har indstævnet ham ved Tyrsting - Vrads Herreds Ting, hvilket er ham meget ubekvem, hvorfor der ikke vil være nogen indvending imod, at sagen pådømmes af et beskikket forum. [Ingen dato Juni 1758?].

1478
Fra J Beendfeldt, Lammehave. Henviser til modtagne skrivelse af 28 August, med indlagte Documenter, hvorefter han straks ser, at den gamle Karen Envoldsdatter er afgået ved Døden, men forinden har rettet henvendelse til Kongen, med ønsket om, at hendes gamle tro Tjener Niels Pedersen, måtte få Fæstet med videre på hendes Gård i Bomholt, med samtidig ønske om at Beendfeldt skulle underskrive samme, og sammen med det af Amtmanden påtegnede, indsende dette til Rente Cammeret. Men da det alt sammen er uden for Sessionens holdelse, og ham uvedkommende, tør han ikke gøre nogen forestillinger, eller skrive noget om Amtets distrikter eller Bønderne, thi Collegiet ville tage ham det ilde op, om han beskæftigede sig med uvedkommende sager, hvorfor alle Documenter returneres. 6 September 1758.

1479
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. 1 September 1758, var han sammen med Lars Nielsen og Jens Rasmussen i Anders Holgersens Hus i Addit, for at syne og besigtige hans afdøde 14 årige Stedsøn Povl Andersen. Den afdøde blev, om Morgenen afvigte 29 August, fundet liggende på Langballe Mark, efter Søren Knudsen i Langballes, som han tjente hos, forklaring, målløs og brændt på den ene Arm, af der optændt Ild, og af dennes Broder, Markmanden Morten Knudsen og Hyrdedrengen Jens Larsen, bragt til Langballe, hvorfra han af Forældrene blev afhentet samme Morgen, hvorefter han kun levede 2 Timer. Sign af Lars Nielsen og Jens Rasmussen. [Se næste]. 1 September 1758.

1480
Fra F C Muncheberg og N Wissing, Skanderborg. [5 sider - se forrige]. 13 September blev i overværelse af Rasmus og Hans Fynbo, på Skanderborg Tingsted, på forlangende af Cammer Råd Moldrup, afholdt forhør over Hyrdedrengen Jens Larsen i Ulstrup og Morten Knudsen i Langballe, ang den på Langballe Mark, fundne halvdøde Poul Andersen, Langballe, som disse 2, om Morgenen den 29 August, fandt liggende ved en Ild, og da Morten Knudsen sagde til ham, hvorfor står du ikke op og lægger noget Brænde til Ilden, der var ved at gå ud, svarede han ikke, da Knudsen igen talte til ham, tog han fat i en Lyngtop, som om han ville rejse sig, men kunne ikke, hvorefter Morten Knudsen ville hjælpe ham. Sign: Hans Fynbo og Rasmus Sørensen. Den afhørte Hyrdedreng angiver sig som 13 år, Søn af Lars Jensen, Husmand i Løvet under Mattrup Gods. 13 September 1758.

1481
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. 11 Juli 1758 var han sammen med 2 tiltagne Mænd, Niels Nielsen og Søren Knudsen af Salten, ved en lille Sø kaldet Pyt på Pårup Grund, norden for Salten Bro lidt fra Vejen som løber fra Addit til Salten, for at syne et dødt Menneske, der den 9 hujus, var fundet Druknet i Søen. Samme døde Menneske som var af Vandet opbragt, undtagen Fødderne? og ved Vagt bevaret, blev, efter han var afklædt, overalt synet og besigtiget, men fandtes ingen håndgerning på hans ganske legeme. Ansigtet var vel på den venstre Kind noget blodig, men da det var tørt, fandtes der ingen Sår. Derefter nærmere beskrivelse af Tøj etc, ligesom det angives, at han blev fundet af Jens Erichsen, Peder Sørensen og Søren Jensen af Salten, samt Peder Christensen og Niels Christensen af Sebstrup, som overværede samme. Anders Nielsen fra Sepstrup vedkendte sig den døde, som hans ugifte Broder Hans Nielsen, der havde den halve Gård ved siden af ham, hvilket bekræftedes af fornævnte Sebstrup Mænd. Den fundne var om Torsdagen gået til Horsens, og siden havde man intet hørt til ham. Nævnes at han, de sidste 3 - 4 uger ikke havde været rigtig i Hovedet, men ganske tummel. Udbedes Amtmanden videre afgørelse om jordefærden. Sign: Niels Nielsen og Søren Knudsen. 11 Juli 1758.

1482
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. 20 Juli 1758, var han sammen med Rasmus Pedersen og Christen Michelsen af Gram, på Gram Mark, sønden for Byen for at syne, og besigtige en i dag dødfunden Dreng. Samme lå på en lille Høj, næsegrus med begge Hænder under Brystet. Maven var meget oppustet og det frådede ud af Næsen, Ryggen war vel brun, men dette kunne ses, at være fra den brændende Sol, som havde stået lige på ham. Stedfaderen Knud Pedersen var tilstede, og forklarede at Drengen Michel Sørensen om Morgenen kl 6, var gået frisk og sund ud til Hestene, for at flytte disse, men da han selv sammen med Karlen Lars Troelsen kl ca 7, gik ud for at arbejde med Høet, fandt de ham liggende død på samme sted. Også forklaring fra Peder Sørensens Karl Peder Michelsen der tidligere havde talt med Drengen, der da sagde at han var så søvnig og døsig. Den afdøde Stedfaders 2 Farbrødre, blev spurgt om de havde nogen mistanke om dødsårsagen, hvilket de benægtede. Sign som Synsmænd: Rasmus Pedersen og Christen Mikkelsen. 20 Juli 1758.

1483
Fra Anders Jensen, Sognefoged i Nørre Vissing. 26 Maj 1758, indfandt han sig i Smeden Michel Pedersen Hus i Nørre Vissing, for på F C Munchebergs vegne, sammen med Mads Larsen og Jens Rasmussen, sst, for at syne Smedens 2 årige Drengebarn, som ved en ulykkelig hændelse, druknede i en Balle [Balje?] på gaden vesten for Faderens Hus, men fandt intet på Drengen. Faderen berettede, at han, da han stod i Smedien, blev gjort opmærksom på Drengen af Karlen Niels Andreasen, som stod i Døren, hvorefter Smeden straks løb hen til ham, hvor han da fandt Drengen stående på hovedet i Ballen, som han straks tog op, hvorefter han gispede nogle gange, men derefter døde. Sign: Niels Andreasen, Rasmus R I S Jørgensen, Søren S N S Nielsen, Erik E I S Jensen, Anders Jensen Sognefoged, Jens Rasmussen og Mads Lauridsen. 26 Maj 1758.

1484
Fra F C Muncheberg, Skanderborg. 31 Oktober 1758, indfandt han sig sammen med Jacob Knudsen og Peder Pedersen af Alling, ved Bomholts Vej, for at syne og besigtige et derved liggende Menneske, som sidst afvigte Søndag skal være druknet, og i går fundet og opbragt på land, indtil nu værende under opsigt af en Vagt. Udover blødning fra Næsen, fandtes ingen tegn på Dødsårsagen. Jens Rasmussen af Linå var tilstede, og vedkendte sig samme som sit Sødskendebarn Iver Pedersen, der havde været i tjeneste hos Lars Andersens Enke i Alling, og som sidst afvigte Søndag aften, var med et Knobskib til Ry, men på hjemvejen var omkommet sammen med Skibet. Også forklaring af Jacob Sørensen fra Tørring, der på et tidspunkt gik sammen med den afdøde, og også på et tidspunkt hørte ham råbe, men på grund af den fare han, under det hårde Vejr, selv var i, kunne han ikke se, hvorledes det var fat med ham. Husmanden Peder Judas, Linå forklarede, at han stod på Ry Land, da begge føromtalte gik ud, og da den afdøde var kommet lidt ud, så han at det hårde Vejr kastede Skibet fuld af Vand. Sign: Jacob Knudsen og Per Pedersen Dyhr P P S D. 31 Oktober 1758.

Notat:
Samme dag stillet resolution, til den dødes jordefærd i Kirkegården på sædvanlig vis.

1485
Fra Jørgen Fogh, Skanderborg. 12 Februar 1758, var han, efter Amtmandens ordre, i F C Munchebergs forfald, sammen med Niels Nielsen og Michel Christensen, af Tåning, på Horndrup Kær for at syne og besigtige en Karl Lars Rasmussen af Vrold, som var gået gennem Isen i Åen, der løber fra Skanderborg Sø til Fuldbro Mølle, og derved omkommet. Der fandtes ingen Sår på den afdøde, som kunne give mindste tvivl om, hvordan han var kommet af dage. Vel fandtes der noget Blod på den venstre side af Næsen, og en lille plet i Panden som, kan skyldes Isen. Som overværende: Niels Nielsen og Michel Christensen. 12 Februar 1758.

Påtegnet:
Af Niels Hansen og Clemen Jensen, Tåning, der om Morgenen havde hjulpet med bjergningen. Ligeledes påtegnet af Peder Jørgensen og Anders Pedersen, sst, der dagen før havde talt med Karlen.

Notat:
13 Februar givet anstalt til den dødes Begravelse, med Jords påkastelse af Præsten

1486
Fra H Vilsted, Sønderdahl. Med henvisning til modtagne ordre af 14 November, ang betaling af Extra Skat, hvilket kun skal ske af Mattrup Hovedgårds Ejere Justits Råd Thygesen og Frue, men på Gården Mons Ammidtsbøll og Ridefogeden Mons Basballe. 17 Februar 1757 [år bemærket].

1487
Fra Laurs Nielsen og Joachim Christian Rue, Mesing. Skriver sig som 2 fattige Mænd, der har lært et Håndværk og tidligere gjort et og andet arbejde færdigt, som blev solgt til Drejeren i Århus. De har imidlertid hørt, at Drejeren i Horsens også købte varer fra Drejere på Landet, både i Ry og andre steder, som han så, med fordel, videresolgte. Af den grund gik de i går, med varer af en værdi på 4 - 5 Dalere, til samme i Horsens, som imidlertid ikke ønskede at købe disse. Forinden de kom ud af Byen, kom de 4 Drejere i Byen til dem, og fratog dem de medbragte varer, uanset det ikke var deres mening, at sælge til andre end disse. Håber på Amtmandens indgriben. [Se næste]. 22 Januar 1758.

1488
Fra C Frydensberg m fl, Magistraten, Horsens. [Se forrige]. Henviser til modtagne skrivelse, ang klagen fra Laurs Nielsen og Joachim Rue over Drejerne i Horsens, hvorfra ønskes en erklæring om samme. Disse mener, at de pågældende Landsby Drejere er dem til forfang, Præjudice og nærings forkrænkelse, imod allernådigst Lov og forordning etc. Mener at klagerne har forsøgt salg af deres varer i Byen, og derfor blevet frataget samme, indtil de betaler de pålagte Bøder. 27 Januar 1758.

1489
Fra Oldermanden Jens Pedersen Due, m fl, Trædrejer Lauget, Horsens. Henviser til indgivne klage, fra Laurs Nielsen og Joachim Rue af Mesing, hvortil de er befalet, at fremkomme med en erklæring om sagens sammenhæng. Sidste Lørdag den 21 Januar, opdagede de, at der samme dag var ankommet 2 Mænd med en del færdigt Drejer arbejde, som, jvnf Attest no 1 og 3, skulle sælges i Byen. Sammen med Byfogedens Fuldmægtig eftersøgte de personerne, og da de fandt dem, tilbød disse dem en del Drejerarbejde, som de tilstod selv at have udført, og, såfremt de ikke kunne sælge det i Byen eller til Drejerne, ville medtage ved hjemrejsen. Nævner derefter Forordningen af 1681 o s v, hvorefter man tilbageholder varerne. Sign: Jørgen Davidsen Blom og Michel Jensen Drejer. 26 Januar 1758.

3 Bilag:

1)
Dat 26 Januar 1758 fra Christian Povelsen, der stod ved Svendsgades Port og hørte de pågældende sige, at de ville sælge deres medhavende Varer i Byen.

2)
Fra Kong Frederik den 5te, København, dat 26 Oktober 1750, der omhandler rettigheder for Drejer Lauget.

3)
Fra Snedker Christian Adsersen og Bødker Knud Iversen, Horsens, dat 26 Januar 1758, der sammen med Byfogedens Fuldmægtig, eftersøgte nogle der ville sælge Drejerarbejde. Fremgår at disse var fra Mesing, nemlig Laurs Nielsen og Jochum Rue, hvis arbejde blev efterset og vurderet til 2 rdr, som derefter blev tilbageholdt, eftersom de pågældende ikke ville betale den pålagte Bøde.

1490
Fra N Rasch, Horsens.
Henviser til modtagne skrivelse, ang eftersyn for Brændevins Redskaber i Brøstenbro, førstkommende Lørdag, som skal blive efterlevet, når han, jvnf Forordningen, bliver tilstillet fri befordring af en, med 2 Heste, bespændt Vogn, som må indfinde sig nævnte Formiddag eller Morgen kl 7. Han har talt med Langballe om samme. 10 Oktober 1758.

1491
Fra G d Lichtenberg, Horsens.
Henviser til modtagne skrivelse, ang Maren Andersdatter, som gerne må få et Skudsmål af Amtmanden, hvilket han ikke har noget imod, men gerne vil anbefale, thi hun har forset sig, ved ikke at tage et Skudsmål da hun søgte under et andet Gods, men nøjedes med et Pas. Fremgår at hun kom fra hans Gods. [Se næste]. 19 December 1758.

1492
Fra Maren Andersdatter, Hylke. [Se forrige]. Skriver at hun i 5 år har tjent under Ryttergodset, 1/2 år hos Michel Jensen i Ørskov, 3 år hos Niels Kiær i Kattrup, og 1 år hos Marius Rasmussen i Hoved, og nu sidst afvigte Michely har taget tjeneste hos Mads Bødker i Hylke, som er under en anden Præst, hvor hun agter at søge Alterets Sacramente, men ikke kan gøre dette, før hun bringer sit Skudsmål fra sidste sted, nemlig Kattrup Sogn, hvilket hun ikke kan få, før hun har noget skriftligt som Pas fra Høje Øvrighed eller tidligere Husbonde, Etatsråd de Lichtenberg i Horsens, hvorunder hun er født i Tvingstrup By. Hun har fremført sit ønske hos ham, men er blevet dette nægtet, hvorfor hun nu henvender sig til Amtmanden. 12 December 1758.

Påtegnet:
Af Amtmanden 12 December 1758 til Rosborg, Serridslevgård, om hendes forhold. Svar fra denne 15 December, hvoraf fremgår, at hun først nu kom og begærede et Pas, hvorpå Rosborg siger til hende, at hun skulle have haft det da hun, for 5 år siden, tog fra Godset, og dem hun siden havde været hos, skulle give hende sådan, hvilket hun modsagde og ikke ville have det sådant. Hverken han eller Lichtenberg, har nægtet nogen Kvindeperson, hvad de tilkom.

1493
Fra J Glud, Testrupgård [med sort rand]. Med største Hjertesorg, finder han sig skyldig at tilmelde Høy Welbårenheden, at den Gode Gud, ved den timelige Død, i Går formiddags bortkaldede hans i Livet Kære og Elskelige Hustru fra dette timelige, til det evige Liv og Salighed, ungefær 3 timer efter, at hun som frugtsommelig, var bleven forløst med en levende Søn. Nævner desuden, at han har solgt Testrup til Sr Biørn fra København, så han nu kun er som en indsidder, og ikke en Fæster her på Gården. Eftersom han kun med stor skade og fortræd, kan skifte med Børnene, er der indsendt ansøgning om hensidden i uskiftet bo. 19 August 1758.

1494
Fra Hagen Smith, Sergeant ved det Kongelige Grenader Chor, Dhr Obrist von de Ostens Compagni, Kalundborg. For ca 3 - 4 uger siden er der fra Compagniet, Deserteret en Nicolaj Friderichsen. Han har tidligere været i følge med en afskediget Rytter Corporal Widrich Nordborg, som formentlig er den der har lokket ham til Deserteringen, og muligvis forsynet ham med et falsk Pas. Han har fået oplyst, at de eftersøgte skal opholde sig i Skanderborg, afventende Norborgs Hustru, og et andet undveget Fruentimmer, personerne bedes i givet fald anholdt, og såfremt de er rejst videre, bliver eftersøgt. Derefter nærmere beskrivelse, bl a at Nordborg er Svensk. 3 Juli 1758.

1495
Fra F Glasou, Brøstenbro - til Laursen. Henviser til modtagne skrivelse, hvoraf erfares, at Amtmanden, som Overformynder for hans kære Steddatter Marie Trige Hansdatter, finder fornødent at få en Underformynder beskikket for hende, i stedet for afgangne Christen Vibye i Østbirk, der var hendes Farbroder og rette fødte Værge, og tillige, at samme værgemål var tiltænkt hans Kones Stedfader Sr Jørgen Simonsen i Kiørup, hvilket han også gerne ville påtage sig, eftersom han var forsikret om, at der ikke var, eller kunne ventes ringeste Hasard om samme. Men eftersom Steddatteren, har en Morbroder Anders Rasmussen i en større Ejendomsgård i Ørenhoved, Hammerum Herred, og en Mosters Mand Hans Giæsing, Købmand i Horsens, holdt Stedfaderen på, at disse var nærmere til at påtage sig samme. 5 Juli 1758.

1496
Fra Hygum, Mattrup. I går kom en af Bønderne fra Føvling, og fremviste et Brev fra Sognefogeden, udfærdiget af Birkedommer Muncheberg, hvori Bønderne der sorterer under Birketinget, advares og tilsiges, på anfordring af Ladefogeden Baltzer Woetmand ved Silkeborg, til at foretage arbejde ved Sanddæmpningen under Årup Bakker. Da han ikke ved på hvilken måde, og hvad en sådan ordre beror, ligesom der heller ikke er angivet noget bestemt tidsrum, ønskes nærmere oplysning om samme. 12 Juni 1758.

1497
Fra H Schandorf og Chr Schandorf, Skanderborg. Det har behaget den almægtige gode Gud, til største beklagelse og Sorg for de efterlevende Søskende, at bortkalde deres kære Morbroder, forrige Amtsforvalter Sal Hans Justsen, denne dags aften kl 6 slet, hvilket de ikke vil undlade at indberette. For at Øvrigheden kan være forsikret, og underrettet om hans Majestæts Intrader og Boets beskaffenhed, vedlægges kopi af den afdødes Testamente af 16 Juli 1756, hvoraf ses, at de som hans efterladte Søskende Børn, er eneste Arvinger og Cautionister for 1000 rdr til Fru Gehejme Rådinde Rathlou, 1000 rdr til Obrist Grabow og do til Salig Conferens Rådinde Grabows Arvinger for 2000 Rdr. 28 Juli 1758.

Bilag:
Dat 4 Juli 1756 Testamentet, hvori nævnes Søsteren Amalia Hilchen, forrige Amtsforvalter Ulrich Christian Schandorfs efterleverske og Kong Frederik den 5tes confirmation af samme, dat 16 Juli 1756

1498
Fra G F Holstein, Ribe - Amtmanden. Henvender sig ang en arrestant, Anne Christensdatter fra Kiørup i Tamdrup, som på grund af begåede Tyverier, var dømt til Galgen, men ved Kongelig benådning, i stedet skulle arbejde i Viborg Tugthus på livstid. Under opholdet i Kolding Arrest, har hun den 6 Maj født en uægte Datter, hvortil hun udlagde en Karl Mads Jensen, som tjente sammen med hende hos Erich Pedersen i Kjørup, jvnf vedlagte forhør. Da de nu er så vel, at de kan afsendes fra Byen, men man formentlig ikke vil modtage det spæde Barn i Tugthuset, siden vedkommende vel vil tilholde sig den 14 Post i Forordningen af 26 April 1745, så anmodes Amtmanden om, at pålægge vedkommende Provst i Nim Herred og Sognepræsten i Tandrup, hvor Barnet blev undfanget, at de modtager samme Barn til opfostring, da hun er et virkelig Fattig Lem. 2 Juni 1758.

1499
Fra Rafn Berger, Voldum. I Juli Måneds Landsting ,blev han befalet til at være Defensor for Arrestanten Johan Rudolf Hansen af Horsens, der med en Ragekniv havde dræbt sit 7 år gamle Pigebarn, og i den forbindelse, at indfinde sig ved Landstinget den 9 August, hvorved han måtte opholde sig 2 dage i Viborg. Da omkostningerne, i alt 6 rdr 2 mk, skal udredes af Stiftet håbes på Amtmandens bifald. 10 September 1758.

1500
Fra Kong Frederik den 5te, København. Efter ansøgning fra Hagar Catharina, afgangne Henrich Ammidsbøls efterleverske af Hvirring Sogn, bevilges og tillades, at hun uden Rettens medvirken, efter Loven, med deres fælles Arvinger, deres myndige Børn, må hensidde i uskiftet Bo, så længe hun forbliver i Enkestand. Skulle hun få i sinde at skifte og dele, må dette ske ved Samfrænders medvirken. 17 Februar 1758.

Bilag:
Dat 23 Januar 1758 fra Lars Ammidsbøll, Mattrup - til Lewetzau, hvoraf fremgår, at han som kødelig Farbroder til Hagar Catrines Børn i Hvirring, ikke har noget imod, hun hensidder i uskiftet Bo.

1501
Fra N Rasch, Horsens.
Efter nådig ordre, har han besørget en Banco Seddel sendt til Landstingshøreren, og desuden skrevet, at de manglende 2 rdr ved lejlighed skal blive betalt, siden de ikke må sendes med den ridende Post, som han selv meget vel ved. 18 Maj 1758.

1502
Fra N Rasch, Horsens.
Henviser til modtagne ordre af 21 pasfoto [forrige måned], ang betalingen af 12 rdr til Viborg Domhus, efter 3 afsagte Landstings Domme, hvilket skal blive efterlevet, så snart Dommene for ham, og Bonden Peder Hansen i Hornborg er lovligt forkyndt. Thi uanset beløbet skal betales, selv om Dommene er appelleret, så bør de dog forkyndes først, hvilket også Cancelliråd Marcussen, på sin Bondes vegne, påstår. 1 Maj 1758.

Bilag:
Dateret Viborg 13 April 1758 fra Arctander/Peder Marsvin, regning for nævnte Domme, hvoraf fremgår at Peder Hansen i Hornborg og N Rasch skal betale 12 rdr. Vedrører en sag Hans Erich Såby v/Boller, mod Peder Hansen i Hornborg.

 

Færdig med afskrift pakke no 45 - 47

LAV B5 C 110 - 112 år 1756 - 1758.

Til toppen.

 

Kommerciel anvendelse er ikke tilladt og ved andet brug med kildeangivelse.

 

Senest opdateret: 04. juni 2012

 Til index

 Til amts arkiv forside

 Til forrige side  Til 12te del