Ekstrakt
af samtlige breve til amtmanden i
Skanderborg Aakier amter 1661- 1799
Hjelmslev - Gern - Vor og Tyrsting hrd samt Horsens og Skanderborg kbst.
14de del:
Landsarkivet i Viborg
B 5 C 121 - 125 -
år: 1764 - 1767
En "afdeling" består af ca 50 - 75 A4 sider, hvilket er en stor
"bid" for den enkelte læser at gennemgå, prøv i første omgang at
søge på et enkelt sted eller navn, brug evt kun enkelte bogstaver i
stedet for hele ordet.
Der er ikke rettet til nutids dansk.
Påbegyndt læsning pakke no 56.
Afgivelser
1764:
427
1 Pakke
Anordninger
1 Rescript af
1 Januar ang en Grovsmed? i Horsens
1 do af 10
Februar ang Arws udbetaling
1 do af 9
Marts ang Strafsformildelse for Muursvend Frederik Sørensen
1 do af 27
April ang Frederik E Schiernbechs Arv
1 do af 19 Maj
ang Landmilitcen
1 do af 19
Oktober ang Grovsmed Frimesters i Horsens
1 do af 26
Oktober ang Handel med Svin
1 do af 2
November ang Delinqventsag mod Daniel Pedersen
1 do af 10
December ang Fabriqver
En Pakke
Cancelli Breve
1 do
Rentekammer Breve
1 do Vest Giun
Rente og Gen Toldkammer Breve
1 do General
Land Oec og Kamm Koll Breve
1 do med
Stiftsmandens og Biskoppens Breve
1 do med
Amtmændenes Breve
1 do med
Horsens Byes Breve
1 do med
Skanderborg Byes Breve
1 Skanderborg
Fattig Regnskab
Omslag:
Vestindiske Guineisk Rente og Gen Toldkammer Breve.
428
På bagsiden af omslag:
Fra J Biering m fl, Ørum Præstegård. Indberetter, at der ikke i
1764 er faldet noget ved den Gejstlige Jurisdiction i Nørre Herred,
hvoraf skal svares til Kongens kasse. 14 December 1764.
429
Fra Bernstorff m fl, Vestindiske og Guineiske Rente og Told Cammer,
København. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares, at siden
Anders Frandsen af Dauding er et Almisselem, og der intet er at få
hos ham, til betaling af den pålagte Mulct, for de konfiskerede 10
pund Tobak, må det behage Amtmanden, at sørge for, han i stedet
bliver afstraffet, jvnf forordningen om Tobakshandel af 31 December
1764, med Fængsel på Vand og Brød i 14 dage, og omkostningerne tages
af Mulcten fra Michel Skræders, konfiskerede 9 pund Tobak. Attest
sammen med det resterende af mulcten skal sendes til Tolderen i
Horsens, når straffen er udstået. 4 Februar 1764.
430
Fra Vestindiske og Guineiske Rente og Toldkammer, København.
Comsumptions Betjenten Rasmus Poulsen i Horsens, har efter Agent
Børresens indberetning, confiskeret 5 ruller ustemplet Hollandsk
Tobak, vægt 17 pund, hos Bonden Jens Rasmussen i Vissing Sogn [Sdr
Vissing], hvilket denne foregav, at have købt hos en anden Bonde.
Amtmanden bedes derfor pålægge vedkommende en Mulct på 24 sk pr pund
i alt 4 rdr 24 sk, som skal afregnes til Tolder Henneberg i Horsens.
14 Juli 1764.
431
Fra Vestindiske og Guineiske Rente og Toldkammer etc.
Consumptionsbetjenten Jørgen Christensen, Horsens, har efter Hof
Agent Børresens indberetning, confiskeret 7 ruller ustemplet Tobak
vægt 29 pund, hos Bonden Niels Aschlef i Them. Amtmanden bedes sørge
for indbetaling af Mulcten, jvnf forordningen af 31 December 1760,
24 sk pr pund, som skal afregnes til Tolder Henneberg i Horsens.
4 August 1764.
Omslag:
Gen Landoecc og Com Coll Breve.
432
På bagsiden af omslag:
Fra F Worsøe m fl, Lyngby Præstegård. Indberetter, at der ikke ved
den Gejstlige Ret i Sønder Herred, fra 1 Januar til 1 Juli, har
været sager, hvoraf skulle svares til Justits kassen. 6 Juli 1764.
433
Fra Bernstorff m fl, Gen Land Oec og Com Coll. Angående den rå Uld,
som avles i Landet, er de, i henseende til Fabrikkernes fornødenhed
og til afsætningen, nødt til at være underrettede om, hvor meget der
årlig kommer fra Godserne. Amtmanden bedes derfor, hos hver enkelt,
undersøge dette. Nævner også om det var godt, hvis der var regler
for, hvor mange Får der, på et vist antal Tdr Hartkorn, kunne
underholdes, også for at erfare Skieferiernes [Schjæferierne]
nuværende tilstand, og fordele efter en mulig udbedring. Man er
overbevidst om, at Amtmanden også vil holde dem underrettede om
forhold, ang Landhusholdningen. 3 Januar 1764.
434
Fra Bernstorff m fl, General Land Oec og Com Coll. Selv om det ser
ud til, at Kvæg Sygdommen, som Landet har været plaget af, nu vil
ophøre, kræves der dog stadig forsigtighed, hvorefter de påbudne
foranstaltninger, stadig må være gældende. Amtmanden må derfor sørge
for dette, herunder forbudet mod Forprang eller Hornkvægs omførsel,
i særdeleshed, at de påbudte Attester, strengt udstedes efter samme
forordninger. 31 Marts 1764.
Omslag:
Stiftsamtmandens og Biskoppens Breve.
435
På bagsiden af omslag:
Fra H Jørgensen, Jebjerg ved Frisenvold. Indberetter, at der ikke, i
afvigte år, ved Frisenvold og Calø Birketing, er faldet Bøder,
hvoraf skal svares til Justits kassen. 24 Januar 1763 [år bemærket].
436
Fra P Rosenørn og P Hygom, Århus. Efter indkomne beretninger om
Kornprisen i Århus Stift, er Capitels Taxten således, alt pr tdr:
Rug 2 rdr 1 mk 4 sk - Byg 1 rdr 3 mk Havre 5 mk 4 sk - Boghvedegryn
3 rdr 2 mk og Smør 24 rdr. 3 Februar 1764.
437
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne skrivelse fra Cammer
Coll, ang de over 3000 tdr Rug, der af dette års afgrøde, skal
fremskaffes til Hans Majestæts tjeneste, og afleveres til
Magasinerne i Århus og Ebeltoft. Amtmanden bedes derfor sørge for
bekendtgørelse, om afholdelse af en offentligt Licitation, i Århus
og Ebeltoft, på en nærmere fastsat dag i September, alt på følgende
angivne conditioner. Fremgår bl a heraf, at halvdelen skal leveres
inden medio November og resten inden 15 Januar etc. 28 August 1764.
438
Fra P Rosenørn, Århus. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang en
mulig udsættelse af Sessionerne. Dette ville være til stor lettelse
for alle vedkommende, hvorfor han i dag har skrevet til Baron
Gerstorff om samme, udbedendes dennes underskrift og videre
forsendelse til Trappaud, og igen til Amtmandens underskrift og
videre afsendelse. 28 Oktober 1764.
439
Fra P Hygom, Århus. Har hermed den ære, at fremsende en fortegnelse
over alle Kirker i Skanderborg og Åkjær Amter samt, hvem der for
nærværende tid har "Jus Patronatus & vocandi". Hvad angår Præsternes
og Degnenes indkomster, har han kun de oplysninger, som indkommer
fra Herreds Provsterne, jvnf forordningens 3 art, der udtrykkelig
befaler, at hvert steds Herredsprovst, selv skal bivåne
Commissionen, hvor Præsterne og Degnene etc, skal ansættes for noget
vist, hvad enhver efter villighed og deres omstændeligheder månedlig
kan og bør give. 17 Februar 1764.
Omslag:
Amtmændenes Breve.
440
På bagsiden af omslag:
Fra C Plesner, Rårup Præstegård. Indberetter, at der ikke ved den
Gejstlige Ret i Bjerre Herred, er faldet sager, hvoraf skal svares
til Justits kassen. 12 Juli 1762 [år bemærket].
441
Fra L W von
Bülow, Koldinghus. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter han
har meddelt Peder Maler i Jelling, at han ikke kan få de småting,
der var i den beslaglagte Tværsæk, udleveret [se tidligere sag, om
slagsmål ved Schvædt Mølle], før der fremkommer en resolution om
samme. 2 Januar 1764.
442
Fra G Sonnin,
Koldinghus til Sognefoged Las Sørensen, Jelling. Peder Møller Maler
i Jelling, der har været anholdt og indsat i Skanderborg Arrest [men
frikendt i Højeste Ret], hvor der blev efterladt nogle småting i en
beslaglagt Tværsæk, har ansøgt om, at få disse ting udleveret, men
jvnf Amtmand Woydas skrivelse, kan dette ikke ske, før der er
indhentet nærmere resolution om samme. 15 December 1763.
Påtegnet: Udi
min Mands fraværelse, tilståes forkyndelsen af Johanne Jensdatter
Lund, Jelling 19 December 1763.
443
Fra L W von
Bülow, Koldinghus. At Peder Maler i Jelling har modtaget Amtmandens
afgørelse, fremgår af vedlagte. Hvorvidt Skoleholderne og
Skovfogederne kan befries for at yde til de fattige, vil efter hans
mening, komme an på stemmerne i Kommissionen, da deres privilegier
ikke fritager dem for at svare Extraskat, mener han heller ikke
dette er af større kraft, i henseende til Hjælpeskatten. 15 Marts
1764.
444
Fra H G
Sonnin, Kolding. Henviser til Woydas skrivelse, hvorefter Peder
Maler i Jelling, kan få de småting udleveret der var i den Tværsæk,
som blev beslaglagt ved hans anholdelse i Skanderborg, hvilket
Sognefogeden Lars Sørensen må bekendtgøre for denne. 5 Marts 1764.
Påtegnet af
Peder Møller, Jelling, at forkyndelsen er sket for Peder Maler.
445
Fra L W von
Bülow, Koldinghus. Fangefogeden Jens Knudsen har anmeldt, at Natten
mellem den 9 og 10 hujus, undveg på vejen til Landstinget, i Klode
Mølle, Arrestanten Daniel Pedersen, der for Hestetyveri, var dømt
til Galgen. Den undvegne angives som ca 28 år, lav og undersætsig,
mådelig før af Statur, rødladendt Ansigt og mørkebrunt Hår, iklædt
en hvid Klædes Saxtud, en brunagtig tofelds Vest med Metalknapper,
Læderbukser, hvide uldne Strømper og Træsko, en broget Hue og et
broget Tørklæde om Halsen. Vedkommende bedes efterlyst, og muligt
anholdes, mod godtgørelse af mulige omkostninger. [Se næste]. 12 April 1764.
446
Fra L W von
Bülow, Koldinghus. [Se forrige]. Hvad den igen indbragte Hestetyv,
Daniel Pedersen, har sagt i det over ham holdte forhør, om hans
ophold, anholdelse, fængsling og udbrud i Skanderborg Amt, vil han
ikke undlade, at oplyse Amtmanden om, jvnf vedlagte genpart, ligesom
han heller ikke tvivler på, at denne vil rejse tiltale mod de, der
muligvis har huset ham. [Se næste]. 30 April 1764.
447
Fra H G
Sonnin, Kolding. [Se forrige - 4 sider]. Da Fangefogeden Jens
Knudsen, som skulle bringe en, ved Underretten til Galgen hendømt
person, Daniel Pedersen, er kommet tilbage med underretning om, at
Tyven, Natten mellem den 9 og 10de hujus, er undveget fra Klode
Mølle, er Fangefogeden taget i forhør om samme. Denne angav bl a, at
han i Søndags rejste fra Kolding, og kl 12 om Natten, kom i kvarter
i Collemorten, men da Kromanden ikke kunne, eller ville, skaffe en
Vagt, måtte han selv våge over Fangen, hvorpå han Mandag aften, ved
Solens nedgang kom til Klode Mølle, hvor han af Sognefogeden
begærede 2 Mænd som Vagt, men fik imidlertid kun en ved navn Jens
Clod. Uanset Knudsen sagde til dem, at han formedelst mangel på Søvn
den forrige Nat og en svaghed, han var tilslagen i Hovedet, ikke
selv kunne deltage i Vagten, så blev der ikke gjort anden anstalt
for Delinqventen, der var dømt til Galgen, da han ydermere efter 2
til 3 timers Søvn, blev vågen, lå Jens Clod og sov og Fangen var
borte. 12 April 1764.
Påtegnet: 28
April 1764 af H S G Sonnin, Koldinghus, hvoraf fremgår, at den
eftersøgte Daniel Pedersen er anholdt i Vejle, og derfra sendt til
Kolding, hvor han derefter blev taget i forhør ang sin flugt.
Fremgår heraf, hvorledes han er udbrudt fra Skanderborg Arrest, har
bl overnattet hos Brædevinshandleren Peder Jensen i Randers, stjal
senere en Hoppe, på hvilken han ville ride til Ribe, og derefter
rejse til Holland, men da han frygtede, at Folk skulle tro han havde
stjålet samme, fordi han ikke havde Sadel på, turde han ikke ride
til Byerne, og tog derefter fejl af Vejen o s v.
448
Fra L W von
Bülow, Koldinghus. Henviser til en Dom, afsagt ved Nørvang - Tørrild
Ret, over Daniel Pedersen, fra det Skanderborgske Distrikt, efter
hvilken denne var dømt til Galgen for Heste Tyveri. Dommen er afvist
ved Landstinget, især i forbindelse med de Tyverier den dømte, begik
efter undvigelsen fra Klode Mølle, indtil han igen blev pågrebet,
hvorefter den beskikkede Actor er pålagt, at sørge for bedre
beviser, om Delinqventens rette navn, alder og Confirmation med
videre. Amtmanden bedes med det snareste, fremskaffe en sådan, og
videresende denne til Bülow. Nævner Præsten Hr Lunds angivelse af 28
November 1763, hvori personen kaldes Daniel Pedersen?, hvilket må
anses som en skrivefejl. 17 Maj 1764.
449
Fra L W von
Bülow, Koldinghus. Drejer sig om den Arresterede, og ved Underretten
og Landstinget, til Galgen, hendømte Hestetyv Daniel Pedersen, der
beskrives som ca 28 år, lav undersætsig, skier magerladen i Ansigtet
etc, der om aftenen den 26 kl ca 8 - 9, har fået Jernet af sig og er
bortløbet. Derefter beskrivelse af påklædning, herunder uden Sko
eller Træsko. Amtmanden bedes sørge for dennes efterlysning og
mulige pågribelse. 29 Oktober 1764.
450
Fra D
Trappaud, Søbygård. Henviser til Amtmandens skrivelse, ang Skovrider
Christen Berings Hustrues dødsfald i Hoved Kro, hvorefter Woyda har
bedt Trappaud, sørge for registrering og vurdering af de effecter,
som fælles Boet ejer under Silkeborg Amt, og derefter sende denne
opgørelse, til brug ved den vurderingsforretning, der den 22 agtes
afholdt over Boet, til videre Skifte, mellem Enkemanden og den Sal
Kones Arvinger. Trappaud ville gerne have udført dette, dersom han
anså Amtmanden som den competente Skifteforvalter efter den afdøde,
men da han vel håber og ikke tvivler på, at denne tilstår Trappaud,
at Skovridder Bering nu og fra den tid, Kongen kaldte ham til at
være Skovridder i Silkeborg Amt, hvor han nu på andet år har haft
ophold og stadig har i Skandrup [Skannerup], således, at hvis han
var død før Konen, måtte det være Trappaud der skulle forestå
Skiftet, uagtet at Konen og det meste af hans Gods og Ejendom,
stadig var i Skanderborg Amt. 21 Maj 1764.
451
Fra D
Trappaud, Søbygård. Med Cammerherrens tilladelse, har han, jvnf
vedlagte, ændret i Brevet til Cammer Collegiet, ang de Kongelige
Gårdes bortforpagtning. Ang conditionerne, indvender han om 5 post,
at Bønderne i stedet for 1/4 eller 1/2 Mil, fører Afgrøden 1 Mil, og
ved 7de Post, at Bønderne årlig, som forhen, sætter Diger og Grøfter
om Markerne i forsvarlig stand, og de forpagtende derefter
vedligeholder samme. Skulle dette ikke finde Amtmandens behag, bedes
det ændret. Ang Skiftet efter Skovrider Berings Hustru, er der endnu
ingen resolution. 13 Juli 1764.
452
Fra D
Trappaud, Søbygård. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå svares,
at uagtet det mellemværende der er mellem dem, ang hvem der skal
forrette Skiftet efter Skovridder Berings afdøde Hustru, som for
længst er indgivet til Kongens afgørelse, havde han dog ventet, at
Amtmanden, som den der havde antaget sig Skiftet, indtil videre
havde besørget det der i mellemtiden var nødvendigt, såvel som ved
at få Boet gjort i Penge, således der kunne spares visse
omkostninger, som i andre måder, men af modtagne skrivelse, må han
fornemme det anderledes, til tab og fornærmelse for Stervboen etc.
30 August 1764.
453
Fra D
Trappaud, Søbygård. Til transport af nogle få Bygningsmaterialer fra
Horsens, til Papirmøllen på Løgager Hede, behøves 8 Vogne, hvoraf
Proprietairgodset i Skanderborg Amt, skal udrede 2 og Ryttergodset
1, hvilke Amtmanden bedes sørge for, møder ved Sr Knud Monberg i
Horsens ved Solens opgang den 18 hujus. 6 September 1764.
454
Fra D
Trappaud, Søbygård. Da han ikke fik lejlighed til, at få sin Post
afhentet i Tirsdags, da Frijsenborgs Post, som besørger samme kun går
om Fredagen, fik han ikke Krigs Kommissærens Plakat, ang
Sessionerne, og har derfor ikke kendt tidspunktet for deres
berammelse, før han, i går, modtog Amtmandens skrivelse, hvorpå han
ser de ubelejlige tidspunkter samme er berammet til, vel på grund
af, at denne ikke har corresponderet med Trappaud om dette, hvilket
denne mener, han har pligt til. Trappaud har derfor skrevet til
Amtsforvalter Cammer Råd Spliid, at denne ikke, før videre, lader
Plakaten cirkulere, hvilket Woyda også behager at gøre, til
Amtsforvalter Justits Råd Wøldike, hvorved for det første forekommes
Plakatens bekendtgørelse, og gives lejlighed til, at sagen op på ny
kan drøftes. Skulle der forekomme noget fra Kammerherre Rosenørn,
tager han villig del i samme. 25 Oktober 1764.
455
Fra Peter de
Albertin, Slumstrup. Henviser til modtagne af 19 Marts, som han, med
hensyn til den manglende Post lejlighed på disse Egne, har stræbt
efter at besvare. Men eftersom Amtstuen ikke har med nævnte Brand
[Brande Sogn] at gøre, har han henvendt sig til Herredsfogeden i
Hammerum, jvnf dennes vedlagte svar. 5 April 1764.
Bilag:
Dat 29
Marts 1764 fra Herredsfogeden - til Albertin, hvoraf fremgår, at
tilsendte, er ham umulig at få forkyndt, da den angivne ikke
sorterer under Hammerum Jurisdiction, og ingen på stedet ved, hvad
kant de skal gå, for at komme til dem, ligesom alle siger, at Brandt
[Brande] Sogn ligger under Koldinghus Amt.
456
Fra P de
Albertin, Slumstrup. Under dags dato har han anmodet Postmester
Wulfsberg i Ribe, udstede en Attest på, at Albertin under 4 April,
har svaret på det sidst modtagne fra Amtmanden. Gør opmærksom på, at
han også har oplyst, at hastig expedition ikke kan fåes fra Hammerum
Herred, på grund af manglende Post lejlighed, desuden har han gjort
opmærksom på, at Brande Sogn ikke sorterer under hans Amter. 16 April
1764.
457
Fra Peter Albertin, Slumstrup. To anholdte Hestetyve i Vium Sogn, Øster Nør
Herred, Johan Hansen Schultz og Poul Jensen, har den 24 December
fundet lejlighed til at undvige fra den beskikkede Vagt. Første
kalder sig også Smed, og beskrives således: Middelmådig af Statur,
Sortbrunt slet Hår, bl a iført en hvid går Rejsekjortel. Poul Jensen
angives som ca 45 år gammel, lav og undersætsig af Statur,
mørkebrunt Hår, iført bl a en hvid Ulden Vest. Begge bedes efterlyst
og om muligt pågrebet. 28 December 1764.
458
Fra F
Klingenberg, Haderslev. [På Tysk]. Efterlyser [formentlig for Heste
tyveri] en Andreas Thomsen, fra Højrup ca 28 år, undersætsig, med
sortbrunt Hår etc. Desuden Jacob Sørensen, ca 24 år, fra Jylland. 6
Maj 1764.
459
Fra Lund,
Ribe. Drejer sig om Kvinden Krasen Røed Poppen fra Vesterland Føhr,
der ved Kongelig resolution, var dømt til 2 års arbejde i Viborg
Tugthus, som på rejsen dertil, Natten mellem 13 og 14 hujus, er
undveget fra Nørre Snede Kro. Ved undvigelsen var hun iført en hvid
Klædes Rejsekjole, som hun havde stjålet fra hendes førere, samt en
kort Fløjls Cachette, som hun ventelig har påtaget, for derved at
blive mere ukendelig. I Stiftsbefalingsmand Greve von Schachs
fraværelse, anmodes om at vedkommende bliver efterlyst, og om muligt
pågrebet.
27
Juli 1764.
460
Fra
L W von Bülow, Koldinghus.
Henviser til
modtagne fra Cammer Collegiet af 22, ang ejeren af Rask`s erklæring
på Collegiets forespørgsel, at Beboerne af de her under Amtet
havende 51 tdr 7 skp 3 fc 2 alb Hartkorn, for tilkommende År,
hellere ville levere Korn i det sædvanlige Magasin, for 2 rdr pr
tønde Rug og 5 mk for Havre, end betale Kornskatten med rede Penge.
Da det ikke er sket så tidligt, som det burde, kan det tilbudte Korn
ikke modtages, hvilket Amtmanden bedes meddele til Arvingerne. 4
Oktober 1764.
Færdig med
læsning og afskrift pakke no 56
LAV B5 C - 121
år 1764.
Begyndt pakke
no 57
LAV B5 C - 122
År 1764
Afgivelser
1764 [beskadiget]:
461
1 Pakke ang
Skanderborg Bye??
1 do med
Regimentsskriver Moldrups Breve
1 do
Documenter vedkommende ?? Ammitzbøll i Hvinning
1 do andet
Skiftevæsen
Et Rescript og
Højeste Rets Dom i en Justitzsag med Hans Hansen og Lars Jensen
1 Pakke ang
Veje og Broer
1 do ang
Sessions og Lægdsvæsen
1 do ang
Kirker og Skoler
1 do ang Skov
og Jagtvæsen
1 do ang
Stutterier og Staldstude
1 do ang
Kvægsygen
1 do ang
Schæfferier
1 do ang
uafgjorte Supliqver
1 do med
forskellige Breve og Dokumenter
Omslag:
Forskellige Breve og Dokumenter.
462
På bagsiden af
omslag:
Fra Søren Såbye, Horsens. Attesterer, at der ikke i året
1761, ved Stensballegårds Birketing, har været sager, hvoraf noget
tilfalder den Kongelige kasse. 7 Januar 1762. [år bemærket].
463
Fra A
Flensborg, Vor Nim Herredsting. Dom afsagt i sagen mellem Søren
Nielsen Skrædder af Vrynding [Vrønding], og Jens Christensens Enke
Anne Joensdatter, til Huse i Molgier Hyrdehus. Da det både ved
afhøring af Vidnerne Peder Michelsen, Jens Christen [Jens
Christensen?] og Mads Pedersens Hustru Anne Jørgensdatter i Molgier,
og hendes egen tilståelse, er stadfæstet, at hun har beskyldt Søren
Nielsen Skrædder for, at han har belagt og haft legemlig omgang med
hende, hvorfor Søren Nielsen ved sin irettesættelse, dog ikke efter
loven, har påstået Anne Joensdatter døm på sin ære, som en løgner,
men i dets sted straffet således, at hun bør bøde i Mulct til
Tamdrup Sogns fattige 20 rdr, betale sagens omkostninger med 6 rdr,
og derefter forvises fra Herredet og, hvis hun ikke kan betale det,
da arbejde i Viborg Tugthus indtil hun har aftjent samme. Tiltalte
Anne Joensdatter Jens Christensens Enke, der selv mødte i Retten,
erkender at hun ikke kan bevise sin beskyldning, eftersom hun ikke
er med Barn. Dommen lyder således: At hun bør rømme Nim Herred,
betale 6 rdr til Tamdrup Sogns fattige og 6 rdr til Justits kassen,
samt erstatte Søren Nielsen, sagens omkostninger med 6 rdr, alt
inden 15 dage, og såfremt hun ikke kan betale, arbejde i Viborg
Tugthus, indtil beløbene, sammen med omkostningerne ved hendes
forsendelse, er afviklet. Hendes usandfærdige beskyldninger, bør
ikke komme Søren Nielsen til forklejnelse. 10 August 1764.
464
Fra A
Dichmann, Fredericia. Henviser til en klage fra en meget skikkelig
Kolonist, Hans Adam Schmit i Frederiksmose, over Bonden Jens Deyr
[Jens Deyn]i Hørby under Skanderborg Amt, idet denne, under et
Hestekøb på Ry Marked, på en meget skammelig måde, skal have
overfaldet klageren, jvnf vedlagte fra Amtmand Trappaud og Forvalter
Kiersgård. Som det er Amtmanden bekendt, har Kongen taget disse
Kolonister under sin nådige beskærmelse, således de skal anses som
andre undersåtter. Skal sagen behandles ved Retten, vil dette koste
en del, der vil returnere på den skyldige Jens Deyn, som også er en
Kongens Bonde, altså beder man Amtmanden om, at denne vil få sagen
afgjort i mindelighed, således Jens Deyn leverer Kolonisten sin Hest
og 11 rdr tilbage, giver 10 rdr til Basker løn med videre, og gør
klageren enten mundtlig eller skriftlig en afbigt, thi på andre
måder tør de ikke, uden Rente Cammerets ordre, afgøre sagen,
allerhelst hvis Jens Deyn ikke bliver afstraffet, vil dette give
andre anledning til overfald på Kolonisterne. 4 December 1764.
3 bilag:
1)
Bondens
navn, som Kolonisten har handlet med er Jens Deyn i Hørbye [Hårbye],
Skanderborg Amt, og vidnerne ved klammeriet er Niels Jespersen,
Svendstrup, Frederich [Frederichsen] i Kjellerup, Christen Erichsen
i Bøgild, Smeden i Kragelund og Per Kudsk i Tulstrup.
2)
Dette
tjener som bevis på, at jeg undertegnede Frederich af Kjellerup, var
overværende afvigte 7 November på Ry Marked, da Kolonisten Hans Adam
Schmit fra Frederiksmose, tilbyttede sig en ca 9 år gammel Hest, af
Bonden fra Hårbye, der lovede denne uden lyder i alle måder. Schmit
betalte i overværelse af brevskriveren og Christen Bøggild 11 rdr 4
mk til skifte [formentlig med en anden Hest].
3)
[På Tysk].
Dat 14 grb [Oktober] 1764, fra Peder Johansen Schiønning,
Frederiksmose. Omhandler samme sag, herunder betalingen på 11 rdr 4
mk.
465
Fra Hans
Grimsgård?, Christianshede. Henviser til vedlagte klage fra
Kolonisten Hans Adam Schmidt i Frederiksmose, over Bonden Jens Deyn
i Hørbye [Hårbye] i Skanderborg Amt. Sagen drejer sig om en
Hestehandel på Ry Marked, hvor de 2 foretager en bytning af Heste.
Klageren mener at have fået en Hest, der ikke var fejlfri, og ville,
da han blev klar over dette, have sin egen Hest og de i bytte givne
Penge tilbage, hvilket Sælgeren også lovede ved handlens indgåen,
men i stedet for dette, fandt han for godt, dumdristig og
skammeligt, at prygle Kolonisten, så denne endnu ikke, særdeles på
Hænder og Arme er restitueret, hvorpå Jens Deyn hastigt forlod
Markedet, og lod klageren beholde den "Angede" Hest, hvilket alt
sammen skete i mange vidners overværelse. Skulle sagen nu behandles
ved Lands Lov og Ret, ville denne blive så vidtløftig, da vidnerne
er fra mange, vidt fraliggende Jurisdictioner, ligesom han også
selv, bl a på grund af arbejde med Fourage leverancen, ikke ved,
hvornår han kan få tid til de derved faldende, mange rejser etc,
hvorfor han håber sagen kan ordnes på anden måde. Foreslår bl a, at
den skyldige Jens Deyn pålægges, at møde i Kolonien, og i alles
overværelse, gøre den skadelidte en afbigt.
22 November 1764.
466
Fra Johan Adam
Schmidt, Frederiksmose. [På Tysk - se tidligere]. Klager over Bonden
Jens Deyn af Horbye [Hårbye], da han mener sig snydt af denne, i
forbindelse med en Hestehandel på Ry Marked, hvorved han skulle give
11 rdr 4 mk i bytte, på dennes og sin egen Hest. Men da han opdager,
at den købte er halt, ønsker han handlen gjort tilbage, hvorefter
der opstår uenighed. Att af Niels Jespersen, Svendstrup, Frederich i
Kjellerup, Christen Erichsen i Bøgild, Schmidt i Kragelund og Per
Kudsk i Tulstrup. 14 November 1764.
467
Fra F L Woyda,
Skanderborg Slot. [8 sider]. Efter at hans Fuldmægtig, ved sin
hjemkomst, havde berettet for ham, at Handstedgårds Hospital, ganske
uventet, var blevet pålagt at svare for 4 personer der, hverken i
henseende til fødsel, fæste, bestandig ophold som Inderster,
formedelst sine Børn, eller af nogen anden gyldig årsag, kunne
henregnes blandt de fattige under Godset, har han straks taget sagen
op, og skrevet til de gode Herrer ved den sidste Skatte Commissions
afholdelse, torsdag den 15 hujus, om denne ansættelse, der aldeles
ikke vedkommer Hospitalet, hvoraf de 3, nemlig Niels Pedersen med
Hustru og Datter, hvilken sidste selv kan og bør svare, nok i nogle
år forhen, uden Amtmandens bevilling, fra Urup Gods, fik Husværelse
hos en Bonde i Handsted, men efter lovlig opsigelse, i Påsken sidste
år, flyttede til Egebjerg under Serridslevgård, hvor de endnu er.
Den 4de Johanne Simonsdatter af Tolstrup, og Sønnen, der tilhører
Serridslevgård, hvorfra hun ved Juletid er blevet udsagt, ligeledes
uden Amtmandens tilladelse, skal have været til Huse, hvilket
Fuldmægtigen, også klart har fremlagt, at Amtmanden ikke skal
påberåbe sig Sognepræsten Hr Cramers Mandtal, der nøje redegør for
de 3 første. 19 Marts 1764.
Påtegnet af B
Deichmann, Urup, G de Lichtenberg, Horsens, J Rosborg,
Serridslevgård, Søren Jørgensen og Morten Trønesen Stål, Egebjerg,
samt Commissionen med flere, alt under forskellige datoer.
468
Fra C J
Bering, Århus - til Hofjægermesteren. Kopi att af C F Røders. Da han
i henseende til sin Skovrider Tjeneste i Silkeborg Amt, ikke selv
kan bebo sin Gård Hoved, med tilliggende Gadehus, der bruges til
Krohold, for hvilkets afståelse, Hofjægermesteren har givet ham
fornøjelig betaling, så forsikrer han, at ligesom han har afstået
samme, tilligemed den halve Besætning, såvel af de bedste Creaturer
som videre tilhørende, efter skete accord, så skal han førstkommende
1 Maj, ryddeliggøre alt, til Velbårenhedens disposition og
antagelse, og såvidt forholdene tillader det, forsvarligt få Sæden
lagt i Jorden. 2 Marts 1764.
469
Fra F L v
Woyda, m fl, Rytter Sessionen, Skanderborg Slot. På Kongens vegne,
har de stæd og fæstet til Christian Jensen Berring, afgangne Jens
Jensen Boelunds Gård i Hoved, med derved beliggende Gadehus, hvorved
han har ægtet Enken. Hartkorn 9 tdr 3 skp 2 fc 2 alb Skov 1 fc 2
alb. Husets afgift er årlig 2 rdr 24 sk, indfæstning 26 rdr. Gårdens
Bygninger er 96 fag, Huset som bruges til Krohold, efter derpå
havende Privilegie er 29 Fag. Besætningen udgør 12 Bæster 2 Stude, 6
Køer 8 Ungnød og 12 Får. 27 Oktober 1760 [år bemærket].
470
Fra Hans
Seidelin Møller, Nørre Mølle. Den indhegning, afgangne Birkedommer
Niels Bangs Enke på Møllersdal, har foretaget af Bryrup og Velling
Byers fælles fædrift, til deres og Seidelins store fornærmelse, er
formentlig ulovlig og lovstridig, hvilket han, som den der har
Landmålingen i sine Hænder, er fuldt bevidst om, hvor vedkommendes
lovlige ret går og strækker sig til. Mener også, hun tiltager sig
andre friheder, som snarest kan blive til rettigheder. Nævner
herunder Henning Snedkers Hus i Velling, hvorvidt dette er bygget på
egen, eller på Ole Sørensens, i fæstehavende Gårds grund. Beder
Amtmanden indkalde Beboerne, ham og omtalte Enke, således den rene
sandhed kan komme frem. 18 April 1764.
Påtegnet 28
April 1764 af Amtmanden, Regimentsskriver Moldrup, skal undersøge
beskaffenheden med bemte Hus, hvorvidt det øvrige er i orden eller
ikke, samt derefter på lovlig måde, varetage Rytterbondens ret, hvis
samme ikke kan ordnes ved almindelig afhandling.
471
Fra Hans
Seidelin Møller, Nørre Mølle. Henviser til Amtmandens resolution på
hans indsendte af 18 April, ang Enkens [Niels Bangs Enke på
Møllersdal] forhold på Møllersdal, med at sælge Brændevins Kedler og
Redskaber etc, jvnf vedlagte kopi af hans henvendelse af 12 April
1763, til Mathias Jørgensen Bech og Johan Peter Bech, der på den tid
var Forpagtere af Hølé Fabrikkerne i Møllehus og Nørre Mølle, med
deres påtegning. Fremgår videre, at han mener et andet forum, skal
behandle sagen, hvorved han gerne fremligger sine beviser. Nævner
også, at så vidt han ved er Enkens Lavværger Skovridder Schultz og
Søn i Vinding, samt Procurator Daniel Grundahl i Horsens, til hvilke
han ikke, for sine årsagers skyld, bør have nogen god grund
[forhold? - se næste]. 10 Maj 1764.
472
Fra Hans
Seidelin Møller, Nørre Mølle - til Mathias Jørgen Bech og Johan
Peter Bech, forpagtere på Le og Skærekniv Fabrikkerne ved Møllehuse
og Nørre Mølle. Visse årsager giver ham anledning til, at søge
oplysning om Kobberværket og Værkstedet ved Møllersdal, der bruges
af afgangne Birkedommer Bangs Enke. Ønsker oplyst om denne har nogen
Kobbersmede Svend, og i givet fald hvor længe, samt dennes navn.
Ligeledes om samme person har fremstillet Brændevins Kedler og
redskaber til dette. Beder dem også oplyse ham om, hvorvidt
Kobberværket altid er så forsynet med materialer, at Smedene kan få
hvad de forlanger for contant [betaling], eller der er mangel på
forråd, således de må rejse forgæves, og få det andetsteds fra. Vil
også gerne vide om Enken, efter hendes kundskab og daglige
erfarenhed, har været, eller er i stand til, at forsyne Værkerne og
tilhørende Bygninger med fornødne materialer, eller reparation,
således som det bør være, og skete under hans Sal Fader Palle
Møller. 12 April 1763.
Påtegnet: 13
April 1763 af Mathias Jørgen og Johan Peter Bech, der bl a svarer,
at der er en Svend Nicolai Qvecher, som skal være Svensk, der er der
på 5te år. Ligeledes er det dem vitterligt bekendt, at de sjælden
har haft forråd af Kobber, og nu i nogen tid slet intet etc.
473
Fra Hans
Seidelin Møller, Nørre Mølle. Henvender sig, ang Birkedommer Bangs
Enke på Møllersdal, der imod Lovens Rescript af 8 September 1759 og
Værkets privilegium af 7 April 1760, holder Værksted og gør
Brændevins Redskaber til Bønderne, hvilket han kan bevise, straks
det ønskes. Altså: Når Deres Excellence vil indkalde dem mod mig,
skal ieg ei alene overtyde dennem det, mens meere end de vel ønsker,
som Jeg venter måtte lovmæssig efter Deres Høje Embeds medfør
hemmes, des årsage sendes min angivelse i Duplo, for at når dend
Eene tilbage med påskrift for at Justificere det fra mig in hos Casu
er giort angivelse. 18 April 1764.
Resolution dat
Skanderborg Slot 14 Maj 1764 fra Woyda, at denne har indkaldt
parterne Lørdag den 12, men ingen af dem mødte, så øjemedet med, at
undgå videre tids og pengespild ikke er opnået. Nævner et brev fra
Hans Møller, hvori denne undskylder sin udeblivelse, på grund af
lovlig forfald, med andre mere magtpåliggende sager. Dennes
medsendte kopi, om forholdene på Møllersdal, kan ikke anvendes, da
den ene af de to Tæstatorer er død, og ingen af dem har beediget
deres Attest, ligesom det heller ikke klart, redegør for hvem og
hvor mange, der uberettiget har fremstillet og solgt Brændevins
Redskaber. Hans Møller må derfor rejse sagen ved et Tingsvidne.
474
Fra P C
Henneberg, Horsens Toldkammer. Nærværende Bonde Jens Rasmussen af
Vissing Sogn og By, har dags dato betalt sin Mulct, efter General
Toldkammerets ordre af 14 hujus, for det hos ham fundne, ustemplede
Tobak, med 4 rdr 24 sk. 21 Juli 1764.
475
Fra M Gertsen,
Århus. Da det ventelig nu er en afgjort sag, at Hans Kongelige
Majestæts Gods skal sælges, og det ikke kan fejle, at Amtmanden,
derved får lejlighed til at gøre erindringer. Så må jeg underdanig
bede, det om muligt, måtte mages således, at jeg enten imod at
betale 200 rdr til Hans Majestæts kasse, ved Skøde, kunne nyde al
den ret, denne kunne have i den, Gertsen tilhørende Selvejer Gård,
no 1 i Mesing, siden det med rette, dog ikke er videre end om det
kunne blive et slags Herlighed, uden Hartkorn, i den Jord Gården er
tillagt, i lighed med Trælbønderne, eller og, at hans ret i Auktions
Conditionerne, måtte observeres, samt at Skoven er hans Enemærke,
hvori han og forrige Ejere, i mere end 100 år, selv har gjort
udvisning, og indebrændt Svin til Olden. I øvrigt vil han nødigt
gøre erindringer på Auktionsstedet. [Se næste]. 24 Februar 1764.
Notat: Under
dags dato har han skrevet til Rentekammeret om samme. Selvejer
retten i Gården i Forlev, håber han vidst erindres.
476
Fra Kong
Frederik den 5te, Fredensborg Slot. [Se forrige - kopi att af
Gertsen]. Giøre Vitterligt, at Vi på Vores Cammerråd og Borgmester i
Århus, os Elskelig Morten Geerthens [Morten Gertsens]
allerunderdanigst gjorde ansøgning, og Vores derpå fulgte
allernådigste Resolution af 27 August sidstleden, imod årlig 12 rdr
til Vores Cassa etc, have overdraget og skødet den af os, hidtil
forbeholdne Rettighed og Herlighed til efterskrevne Hartkorn i
Skanderup og Mesing Sogne, nemlig i Forlev de 2 trediedele af
Bondestribet som Niels Jensens Enke bruger, ny Mtr 1 td 1 skp 2 fc
2/3 alb og Skov 2 skp 3 fc 1 alb, Landgilde 1 rdr 58 sk, så og
Gården no 1 i Mesing Hartkorn 6 tdr 7 skp 2 fc og Skov 2 skp 2 alb,
som bruges af Niels Larsen 3 tdr 4 skp 1 alb, Skov 1 skp 1 alb, og
Christian Hansen 3 tdr 3 skp 1 fc 2 alb Skov 1 skp 1 alb.
18
September 1764.
477
Fra C Bruhn,
Skanderborg. Opgørelse over de materialer, der behøves til at grave
det ildfaste Jord ved Gram, bl a 6 Spande a 3 mk 8 sk - 2 beslagne
Træ Kile a 1 mk - 4 Træ Støvler a 6 sk. Ved sidste gravning til afg
Bygmester Fortling, brugtes dagligt 8 Mand, der fik dagligt 1 mk, og
derved fik opgravet 153 Bønder Læs, hvorfor betaltes 4 mk pr læs for
transporten til Århus, som når det er store Skibe, udgør 2
Skibsladninger. Da der ofte sker fejlgravninger, hvor der intet er
af den rette slags, som ikke kan fraregnes den tid, hvor der kan
graves en Skibsladning, men træffer man et godt sted, kan der på 8
dage graves mere, end man andre steder kan på 16 og flere dage o s
v. Beløbet ansættes til ca 72 rdr 12 sk. 9 Juli 1764.
478
Fra Thomas
Kattrup, Hylke Præstegård - til Hans Kålund, Ørridslev. Henviser til
modtagelsen af 2 skrivelser fra "Hr Broder", tilligemed Amtmandens
påskrevne resolution, om Søsteren Karen, der på grund af hendes
uregerlige forhold, bevares hele Døgnet af 2 Mænd, hvilket Beboerne
besværer sig over. Kattrup har sendt Peder Hansen fra Båstrup, for
at undersøge forholdene, og denne berettede ved sin hjemkomst, at
der ikke var nogen Vagt ved Søsteren, derfor finder han mere end
tidligere, en sorg i sit Hjerte, hvis Søsteren igen har været
urolig. Hvad hendes bevaring angår, enten hos ham, eller på anden
måde, overstiger dette hans kræfter, hvorfor han overlader dette til
Øvrigheden. 1 Marts 1764.
479
Fra J S P
Møller, Adslev Præstegård. [3 sider]. Henvender sig angående Annex
Bonden Michel Rasmussen i Mesing, der adskillige gange, siden
Præstens ankomst til Kaldet, har beklaget sig over, at han var
udelukket fra den andel af Hø i Mesing Byes Under Enge, som hans
Formænd skal have nydt. Ved sidste møde, påstod denne, at det var
Præstens pligt, at få forholdet bragt i orden, siden han betalte så
stor en afgift til denne, nemlig 3 tdr Rug 3 tdr Byg og 3 tdr Havre
samt 20 pund Smør, ja han lod forstå, at han ellers selv ville se
hvad udveje der kunne findes. Præsten henviser til udtog fra Balle,
ang Landmålingen, hvorpå Under Engen er udlagt til samtlige Byens
Beboere, således Mtr no 10 Annexgården Christen Olufsen en halv
Gård, udi Under Engene på god bund 1 Læs og på våd Bund 1 læs, den
anden halve Gård Rasmus Sørensen, på samme måde. Beder om Amtmandens
indgriben. [Se næste]. 15 Juli 1763. [År bemærket].
480
Fra J S P
Møller, Adslev Præstegård til Hans Lauritzen. [Se forrige]. Henviser
til Amtmandens gode løfte, om at skaffe Annex Bonden den andel Hø i
Mesing Under Enge, som han, efter det i fjor, indsendte udtog af
Landmålingen, har krav på, hvilken han vil håbe, Lauritzen stadig
har i sine gemmer. Nævner videre et udtog af Landmålingen, som
Mesing Mændene bekostede, og det skal være i sandhed, thi Degnen,
der står i høj gratie hos Kammerråd Gertsen, bonede vejen for dem
til ham, men de fandt ikke deri det de søgte, hvorfor de tav stille,
men tværtimod skal de have fundet alle de stykker Engbund i Marken,
anført til Annexgården, som de havde ventet han ikke besad med
rette. Foruden Christian Smed, er der ellers en Mand i Mesing Bertel
Grosen, der skræpper en del, og skal være misfornøjet med Præstens
henvendelse til Øvrigheden.[Se næste]. 25 Juni 1764.
481
Fra P M Balle,
Landmålings Arkivet. [Se forrige]. Kopi af Landmålingen for Mesing
Byes Under Enge, hvad enhver kan tilkomme af Hø. Derefter Mtr no og
Beboerne:
1)
En halvgård
Michel Rasmussen, som årligt hegnes 1 læs - på blød bund og Mose
foder, som er mest besværlig at bjerge og bæres i Land 4 læs. Maren
Jensdatter på den anden halve Gård samme.
2)
En halv
Selvejer Gård Bertel Poulsen 1 1/2 - 4 læs.
Peder
Rasmussen på den anden halve Gård - samme.
3)
En halv
Selvejer Gård Peder Seby 2 1/2 - 6 læs.
Søren
Mikkelsen på den anden halve Gård - samme.
4)
En halv Gård
Lauritz Rasmussen 2 - 6 læs.
Rasmus
Rasmussen på den anden halve Gård - samme.
5)
mangler?
6)
En halv Gård
Christen Michelsen 1 læs.
På den anden
halve Gård Lauritz Envoldsen - samme.
7)
En halv Gård
Lille Peder Rasmussen.
Søren Jørgensen og Jens Jensen, begge 1/4
Gård i alt 2 læs, på blød Bund og Sege Græs.
8)
En halv Gård
Peder Pedersen 1 læs
Rasmus
Pedersen på den anden halvdel - samme.
9)
1 Boel Hagen
Troelsen 1 1/2 læs godt Hø og 6 læs fra blød Bund etc.
10)
Annex
Gården en halv Gård Christen Olufsen 1 - 1 læs.
Rasmus
Sørensen på den anden halvdel - samme.
7 Juli 1763.
[År bemærket[].
482
Fra Jørgen
Carstensen, Tønning Præstegård. Håber ikke Amtmanden tager ham
unådigt op, at han nu fremkommer med den første klage i de 14 år,
han har været på stedet. Drejer sig om et ondt og uregerligt
Menneske, en Gårdmand i Træden, Jens Jensen, der i går, offentligt i
en Forsamling, under en Trolovelse, i bitterhed og vrede, uden
årsag, muligvis overilet af Drik, ilde begegnede Præsten, og især
beskyldte denne for, at være årsag til, at han skal bytte Gård med
en Mand i Burgårde. Enhver som kender ham, ved at grunden til han
ikke kunne blive i Træden, var hans uregerlighed og importune væsen
og uforlighed med Naboerne. Beder Amtmanden kalde Jens Jensen til
sig, og de tilstedeværende Gårdmændene Peder Jensen, Dauding, Rasmus
Sørensen, Addit og Niels Andersen, Troelstrup. Desuden Sognefogeden
i Træden Knud Nielsen, og Gårdmændene Peder Søegård og Jensen.
29 Februar
1764.
Bilag:
Dat 1
Marts 1764 fra J Carstensen. Den i klagen angivne Person Jens Jensen
fra Træden, har i Dag været hos ham, og i Vidners overværelse,
tilstået sin forseelse, igen kaldt sine ord, hvorfor Præsten har
tilgivet ham, og ikke forlanger nogen videre straf.
483
Fra J S P
Møller, Adslev Præstegård. Den ene af hans Medhjælpere, Morten
Jespersen, har siden Commissionen den 16 Marts blev afholdt om de
Fattiges væsen, været ganske vrangvillig, til at gøre det han, jvnf
Exstra Skats forordningen er anbefalet, hvilket har vist sig 3 gange
efter hinanden. 1ste gang, da han blev advaret om angivelsen af
Mandtallet for April, der skulle udfærdiges på en mere vidtløftig
[udførligere] måde, end tidligere. En dag han og afg Mads Skovfoged
var i Kirke, medens den anden Medhjælper ikke var, kom Mads
Skovfoged et kvarters tid efter Gudstjenesten, og sagde, at Morten
Jespersen ikke ville have med den forretning at gøre, medens Mads
Skovfoged, sagde, at han ikke kunne forestå dette alene. 2den gang,
skete da Præsten kom fra Mesing Kirke, og fandt Skovridder Mønster i
sit Hus, der ville have Sognefogeden og 2 Mænd med sig til Dørup
Mølle, for at foretage udpantning for Skovbøder. På henvendelse til
Morten Jespersen, svarede denne, at han ikke ville drage de Fattiges
suk over sig, og han ville ikke have mere med angivelsen at gøre,
før han så højere ordre. 3die gang i Juni Måned, drejede det sig om
indeværende Måneds angivelse, som Morten Jespersen ikke ville komme
med, som Præsten selv derfor måtte afhente. 19 Juni 1764.
484
Fra J S P
Møller, Adslev Præstegård. På sin Annexbonde i Mesing, Michel
Rasmussens vegne, tillader han sig at erindre Amtmanden, om dennes i
fjor givne løfte, at denne ville se Bonden hjulpet til sin andel i
Høet fra Mesing Under Enge, siden det ikke kunne ske i fjor, på
grund af den sene henvendelse. Da Høbjergnings tiden nu nærmer sig,
håber han på Amtmandens indkaldelse af Beboerne, således der måske
ved en mindelig afhandling, kan opnås enighed i sagen. 15 Juni 1764.
Bilag:
Uden
dato og underskrift. Fortegnelse på Beboerne i Mesing, med deres
Hartkorn, og hvad enhver, efter Landmålingen, kan tilkomme af Hø i
Under Engen.
485
Fra H C H
Cramer, Lundum Præstegård. Tager sig den frihed, at anmelde, at en
ægtemand Niels Hansen, som beboer en Gård i Rodved [Rådvad] By
Handsted Sogn, på uprivilegeret Strøgods under Gehejmeråd
Demerschiers, ved en Barnedåb sidst afvigte 2den Søndag i Fasten, er
udlagt som Barnefader til et uægte Barn, med Moderen Dorthe
Jensdatter, som indtil Michaeli sidst, i nogle år, har tjent hos
ham. Hun opholder sig nu hos Broderen Enevold Jensen i Rodved By,
under Urup Gods. Det er ret bedrøveligt, som denne afskyelige Hor
begynder at ytre sig, ikke alene blandt ledige, men og blandt
ægtefolk. På så kort en tid, er dette nu den anden han må anmelde.
Udbeder sig et par ord, som forsikring om, at hans anmeldelse er
indkommen. 20 Marts 1764.
486
Fra F G
Beausin, Svejstrup Præstegård. Selv om der ikke er nogen tvivl om,
at Inderste Enken i Boes, Bodil Pedersdatters Mand Hans Rasmussen,
virkelig er død, så dog alligevel, da det er sket ved en ulykkelig
hændelse, idet han sidste år, på denne tid, sammen med Naboen,
druknede i Mossø, hvilket også bekræftes af dem der så ulykken. Da
hans døde Legeme endnu ikke er fundet, mener han sig ikke i stand
til at love eller Vie hende til en anden, som der nu forlanges, uden
Amtmandens kendelse og resolution, hvilken derfor udbedes.
12 Maj 1764.
487
Fra J
Carstensen, Tønning Præstegård. Sognepræsten Hr Hans Wellejus i
Nebsager - Bierge Sogn, har for nyligt henvendt sig til ham, ang et
Kvindemenneske Mette Marie Frandsdatter fra Vester Astrup By i
Føvling Sogn, der for nogen tid siden var kommet i tjeneste hos
Peder Larsen i Bjerge Sogn, og nu har født et uægte Barn, der Sct
Hansdag blev døbt i Bjerge Kirke og kaldet Jens, udlagt til
Barnefader Peder Jensen i Gammelstrup, Tønning Sogn. Siden gerningen
er sket her i Tønning, medens hus tjente hos den udlagte Barnefader,
som ved Påsketide blev Trolovet til en Pige i Sønder Vissing. Da det
herved er en omstændighed, at den bedragne Kvinde, endnu ikke har
været til Konfirmation, og de skyldige, altså er underkastet en
større straf, end der ellers er for dem der forser sig på denne
måde, har han ikke kunnet undlade, at anmelde det skete. 11 Juli 1764.
488
Fra H V L
Kålund, Kattrup Præstegård. Eftersom omgangsbrevet fra Provsten, med
Amtmandens befaling om Mandtallene til Extraskatten, ikke kom til
ham, som den sidste i hænde, før den 27 Februar, var det ham ikke
muligt, for disse 3 Sogne, at få samme forfattet, til den pålagte
tid, hvilket bedes ham undskyldt. Fortsætter, at den gamle
Provstinde i Vær, har i sinde at afholde Auction førstkommende 12
Marts, jvnf udstedte Plakater, men frygter for det må blive hende
til hinder, i henseende til Provsten som skal forestå samme, hvis
Amtmanden, på samme tid vil nedsætte den befalede Commission. Håber
derfor Amtmanden vil tage hensyn til dette. Nævner også Amtmandens
resolution, ang den dumme Urmagers uregerlige Søster, hvor man lever
i den yderste frygt for, at hun skal gå hen, eftersom der ingen
anstalt er gjort, og heller ikke er at vente fra Velærværdige Hr
Kattrup i Hylke [se tidligere]. Efter Amtmandens ordre, har
Sognefogeden sørget for 2 Mænd, til at passe på hende, besynderlig
om Natten, men nu hvor hun synes rolig igen, keder de sig derved,
men man kan ikke stole på hendes omgang med Ild og tønder
[Fyrsvamp]. 2 Marts 1764.
489
Fra H V L
Kålund, Kattrup Præstegård. Den dumme Urmager her i Byen, har 2
Søstre, af hvilke den ældste Karen, der er bekendt for et
besynderligt ondt, arrigt og uregerligt Menneske, har i særdeleshed
i denne Vinter, ikke været til at styre, og dum ligesom Broderen, og
derfor sat en lille frygt i alle, for at hun skulle gøre en ulykke,
enten på Byen, andre Mennesker eller sig selv, hvilket Præsten også
har beklaget sig om, overfor hendes anden Broder Velærværdige Hr
Thomas Kattrup i Hylke, i håb om, at denne ville tage sig af hende.
Gud bedre det, hun bliver værre og værre, da hun endog i dag, 2
gange har forsøgt, at tage sit eget liv, den ene gang, efter
beretning med en Kniv, og anden gang med et Klæde om Halsen. Beder
Amtmanden foretage det nødvendige. 24 Februar
1764.
490
Fra Sognefoged
Søren Jensen, Storring. Efter forlangende, har han sammen med Søren
Andersen og Peder Pedersen i Storring, synet et Spædbarn hos Bertel
Nielsen, der kl 5 samme Morgen døde. Fremgår videre, at da det syge
Barn sad på Moderens skød, sendte han bud efter nogle andre Kvinder,
men da de ankom var det død. Der fandtes ingen tegn på årsagen. 16
December 1764.
491
Fra Simon
Knudsen, Kalbygård. Som jeg fattige Mand [Christen Nielsen] med
Kone, beklager den uforsigtighed, som består i at vores lille Spæde
Barn døde ved os, men Gud ske Lov og Priis, at vi ikke gjorde det
noget, som kunne være årsag til dette, hvilket tilstås af
underskrevne, som synede Barnet, uden at finde tegn på nogen skade,
eller andet der kunne være årsag til døden. Sign Anders Rasmussen,
Simon Knuden, Kirsten Sørensdatter og Anne Christensdatter alle af
Kalbygård. 1 Januar 1765.
Påtegnet af F
C Muncheberg, at da synet ikke er tydeligt nok beskrevet, må der
videre meldes, at der blev Bedt for det fra Prædikestolen 3 Juledag.
4 Januar
påtegnet af Anders Rasmussen og Simon Knudsen, hvoraf fremgår at
Barnet var svag, hvorfor der 3die Juledag var bedt for det fra
Prædikestolen.
492
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Han har spurgt, at Kammerherre Moldrup skal
have indgivet en klage, eller besværing, over ham, om hvad ved han
egentlig ikke, og bekymrer sig heller ikke om det, eftersom han ikke
frygter, hverken hans eller nogens klage. Men vil denne skabe splid,
gør han opmærksom på, at hvis Amtmanden vil efterse
Regimentsskriverens tilstand, efter Kongelig resolution af 28
November 1735, ved hver skiftes slutning, skal det befindes, at
derpå en 3 - 4 år, så godt som ingen Skifte efter Gårdmænd er
sluttede etc.
21 August
1764.
493
Fra Jørgen
Nielsen og Rasmus Thomesen, Skanderborg Slot. Sammen med Niels
Nielsen og Knud Rasmussen, af Granslev By under Bidstrup Gods,
bekræfter de, at Amtmanden har udleveret 2 nærmere beskrevne,
Lysebrune Heste, der er blevet dem frastjålet Natten mellem 8 og
9ende hujus, og af Bymændene i Svejstrup er blevet opbragt ved
Fiskerhusene, tillige med Tyven der har navngivet sig som Jens
Nielsen, hjemmehørende i Broløs, men siden, i Retten har bekendt, at
hedde Villum Rasmussen. Samme Tyv har de også modtaget, og skal være
ansvarlig for, indtil han afleveres til Husbonden Justitzråd de
Lichtenberg. 12 Juli 1764.
494
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Da en Enke Anne Sørensdatter af Horndrup, i
går skal være fundet Død på Horndrup Mark, så haver Sognefogeden i
Tåning, sammen med 2 Mænd, at besigtige den afdøde, om der skulle
findes tegn på den voldsomme død. 24 Juni 1764.
Påtegnet af
Rasmus Michelsen, Jørgen Nielsen og Jens Christensen, at de har
synet den afdøde, men intet tegn fundet til årsagen.
495
Fra Søren
Såbye, Brigsted. Birkedommer i Stensballe, så snart det var anmeldt,
at Ladefoged Bertel Hansen af Vorsøe, var druknet i Vejlen mellem
Brigsted og Vorsøe, indfandt han sig sammen med 2 Mænd Søren
Jørgensen og Jørgen Frandsen, begge af Brigsted, på Åstedet, hvor
man fandt den druknede på nærmere beskrevne måde. Det oplystes, at
han aftenen før, ved Solens nedgang, ville ride fra Vrigsted til
Vorsøe, og må da være faldet af Hesten, som derefter ankom til
Vorsøe, hvorefter det må sluttes at dødsfaldet er sket ved en
ulykkelig hændelse. 9 Juni 1764.
Resolution
uden afsender [Amtmanden], Skanderborg Slot, hvoraf fremgår, at da
Ladefogeden, på sin hjemtur til Vorsøe, på grund af Hestens skyhed
eller på anden måde, er faldet af Hesten og druknet, og på grund af
Højvande, ikke har kunnet redde sig selv, så tillades det, at han
efter Loven og slige omstændigheder, må begraves på sædvanlig måde
med Jords påkastelse.
496
Fra Ole
Pedersen, Højgård. Jeg nærværende Ole Pedersen, er ikke alene Dum,
men og uden Hørelse, så jeg hverken kan tale, eller høre andre tale,
og er desuden gammel og skrøbelig, og har intet opholdssted eller
pårørende som kan antage sig min nød. Så falder her ved, min
allerydmygste ansøgning til fromme og medlidende Guds Børn, at de i
Jesu Navn, vil give mig en liden Almisse til livets ophold. Jeg
derfor inderlig vil suche til Gud, om en Nådig og rigelig belønning.
3 Februar
1763.
Påtegnet: Hvor
den fattige har været, bl a 8 Marts 1763 i Assens Præstegård, Saxild
14 Juni, Hammel og Røgen Præstegård etc.
497
Fra Søren
Nielsen, Siim. Efter Doctor [Munchebergs] ordre, har han sammen med
Anders Christensen og Rasmus Rasmussen, synet og besigtiget, det
fattige Menneske, der blev fundet død på Vejen mellem Siim Mark og
Knud Bro, hvorpå ikke fandtes Sår eller ringeste årsag til hans død,
hvorfor dette må være sket af en indvortes svaghed. Der fandtes
heller intet bevis på hans opholdssted, eller Altergang, men [ikke]
medfølgende Brev, hvoraf ses hans navn, desuden i rede Penge 3 mk 6
sk, og i en gammel Tværsæk nogle røde Lerkar for 1 mk 4 sk,
Tværsækken er sammen med 2 Bette Poser vurderet til 9 sk, hvorimod
hans fattige Klæder er uden værdi, og bliver på ham, medens en
gammel Hætte er vurderet til 8 sk. Doctoren bedes beordre, om samme
må sælges til hjælp for betaling af Kiste, ligeledes om han snarligt
må blive jordet. 25 Maj 1764.
498
Fra F L v
Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til de Deputerede ved Financernes
forlangende om, at han inden 3 uger, skal indsende en erklæring fra
samtlige Proprietairer m v som contribuerer af Jorder:
Om hvor meget
Hartkorn, som forhen og indtil sidste år, har været brugelig, de
godvillig vil afgive, mod 2 rdr pr tdr Rug og 5 mk for Havre, i
forbindelse med Kornskatten, til de Kongelige Magasiner. Så ville de
gode Herrer i Vor og Tyrsting Herred, herpå erklære, af hvad
Hartkorn, de i så måder, godvillig vil levere Kornskatten in natura,
i de sædvanlige Kongelige Magasiner. Påtegnet af Godsejerne, exp
Christen Såbye, Stensballegård, at svar med det første skal følge.
[Se næste]. 5 Juli 1764.
499
Fra N Moldrup,
Skanderborg Ladegård. [Se forrige]. Opgørelse over, hvad Beboerne i
Distriktet, har erklæret, ang forestående års Skattekorns påbud,
enten at levere dette in natura, i Magasinerne, eller betale samme
med Penge:
Ønsker at
betale med Penge: Hofjægermester Røder, Testrup og Præsten i
Kattrup, Stilling By, Them Sogn, Siim, Nygård, Bredvads Mølle,
Tammestrup, Elling, Ejer der er den eneste som ikke har svaret, men
ville vente til Kornet var indhøstet, Addit, Vinding Sogn og
Skanderborg, hvor der er mange Beboere, som ventes at erklære sig
til Penge. Hartkorn i alt 352 tdr 5 skp 2 fc 1 alb, der sammen med
dem der, ønsker at aflevere på Magasinerne, udgør 4449 tdr 3 skp 3
fc 1 alb. 19 Juli 1764.
500
Fra Christian
Såbye, Stensballegård. [Se tidligere]. Henviser til modtagne
omgangsbrev, ang levering af Skattekorn, enten på Magasinerne, eller
betaling i Penge, hvorefter Godsets Bønder, tilbyder at levere 30
Tønder Rug for den tilbudte pris på 2 rdr og 45 tdr Havre a 5 mk,
der leveres efter indhøstningen. 9 Juli 1764.
501
Fra H R
Grabow, Urup. Henviser til forordningen af 17 Januar, ang
Extraskatten, efter hvilken Amtmanden har ønsket, at Grabow skal
sidde i den oprettede Commission, hvilken han også anså som sin
pligt at opfylde, hvis ikke helbredet siden efteråret så været så
dårligt, at han endnu ikke har turdet begive sig udendørs, desuden,
som Amtmanden ved, er hans Hovedgård Bratskov i Vendsyssel, endnu
under bygning og reparation, hvor hans nærværelse er absolut
nødvendig, således han, hvis helbredet tillader det, straks efter
Snapsting, agter sig der hen. 2 Februar 1764.
502
Fra J
Woydemann??, Birkelse. Fra Birkelse Stamhuses Gods, er i Marts
bortløbet 2 Soldater, nemlig Christen Jensen Støw og Christen
Andersen Borregård, og eftersom Kammerjunker Scheel, har oplyst, at
Christen Jensen Støw, formodentlig var pågrebet og Arresteret på
Skanderborg, jvnf den udsendte efterlysning, selv om han ikke selv
har villet give nogle oplysninger, så udbedes nærmere, om den
arresterede virkelig er den efterlyste. Fremsender derfor en af
Godsets Bønder Niels Madsen i Røgil, som kender ham, og skulle det
vise sig at være denne, bedes han fremdeles holdt under Arrest,
indtil han kan blive afhentet. [Se næste]. 19 September 1764.
Bilag:
Dateret
13 September 1764 fra Scheel, Nepstrupgård, Ålborg. Henviser til en
beskrivelse fra Stamhuset Birkelse, ang en efterlyst Bondekarl, der
i April, sammen med en anden, er deserteret, og nu muligvis opholder
sig i Skanderborg Amt.
503
Ikke anvendt.
504
Fra Hans
Christensen Juul, Tyrrestrup. Henviser til modtagne skrivelse af
30te Januar, som han først modtog 3 Februar, hvoraf ses, at
Amtmanden har udnævnt ham som medlem [i Commissionen] til
forandringen ved Extraskatten. Han vil nu gerne, på grund af den
tiltagende Tunghørighed, samt en gammel skade, som nu ved alderens
tiltagelse, plager ham mere og mere, så han mange gange, ikke ved
egen hjælp kan vende sig i Sengen, bede sig forskånet for dette. Han
ved nok, Amtmanden ikke har mange Proprietairer i Amtet at vælge
imellem, dog findes der vel en som kan være bekvem til hvervet. 5
Februar 1764.
505
Fra Hans
Wortem?, Fuldmægtigen, Mattrup. Returnerer de modtagne Dokumenter,
om den i Slesvig arresterede Desertør, der foregiver at være fra
Mattrup Gods. Han har på det nøjeste efterforsket samme, men ingen
med det angivne navn, er bortgået fra Godset, men mener det drejer
sig om en Landsoldat Søren Madsen Fanger/Tanger der i 3 år har gået
for Mattrup, og i Marts Måned 1763, da han tjente i Tørring,
bortgik. Samme er tidligere deserteret, og opbragt, hvorfor han
formentlig nu, for bedre at begå sig, angiver sig som Peder
Sørensen. Han har straks anmeldt samme til sin Principal, der
derefter har skrevet til Cancelliråd Otto i Egernførde, der er
Svoger af Major von Bylow, under hvem Escadronen er, om afholdelse
af et videre forhør. 3 Maj 1764.
3 bilag - på
Tysk:
1)
Dat 21
April 1764 fra C Holstein, Slesvig, hvori nævnes Tørsting [Tyrsting]
og en Landsoldat Peter Sørensen etc.
2)
Dat 2o
December 1763 fra Moltke m fl, Krigsdirektionen, København med
uklart indhold.
3)
Fra
Lockmann m fl uden dato, desuden kopi dat Slesvig 18 April 1764,
uden afsender, også drejende sig om Desertøren Peter Sørensen, der
angives som 21 år, født i Tørsting [Tyrsting] etc.
506
Fra Lars
Thygesen og Horn, København. Hermed har de den ære, at tilkendegive,
at Salig Justitsråd og Amtsforvalter Emanuel Thygesen, hvis Dødsfald
Lars Thygesen den 21 hujus har indberettet, med oplysning om dennes
bevilling til Testamente af 11 August 1758, hvoraf fremgik dennes
sidste vilje under 24 Marts 1764 og Codicil af 17 Juli 1764, jvnf
vedlagte extracter, viser at Stervboet kan behandles uden Rettens
medvirken. Nævner Forvalter Peter Mønster, der sammen med Justitsråd
Horn, efter Testamentets 12 art, er valgt til at gå Arvingerne til
hånde, og påse, at Testamentet bliver nøje overholdt. Fremgår
ligeledes at Mattrup og Mindstrup Hovedgårde med underliggende
Kirker, Bondegods og anden Herlighed er oprettede til Stamhuse for
hans Familie, men først fornemmeligt for Thyge Jesper Thygesen. 24
Juli 1764.
507
Fra H R
Grabow, Urup. Til udnævnelsen som deltager, i den anbefalede
Commission om Extraskatten for de fattige, skal han, om Gud giver
helbred, have den ære at deltage, på de beskrevne og fastsatte dage.
Ellers kunne det vel ikke skade, om Præsteskabet foretog en
afhandling med Proprietairerne og Lodsejerne forinden, om de
fattiges antal, da forretningen derved meget hurtigere kunne
foretages.
26 November
1764.
508
Fra A Moltke,
Fredensborg. [Se tidligere om Ler ved Stilling]. Den Franske
Porcelænsmager, der fornylig har været i Skanderborg, har ved
tilbagekomsten forsikret, at den der fundne såkaldte Ildfaste Ler,
er meget god og brugelig, hvorfor han inden Vinter ønsker en
Skibsladning oversendt. Vil derefter fornemme, om Bønderne
deromkring, er i stand til at få en sådan ladning opgravet og
transporteret til Århus, for videre Sejlads til København samt, hvad
der i givet fald ville gå til omkostninger. 31 Juli 1764.
509
Fra Horn og
Lars Thygesen, København. [Se tidligere]. Drejer sig igen om den
afdøde Justitsråd og Amtsforvalter Emanuel Thygesens Testamente,
hvoraf fremgår, at Stervboet skal behandles uden Rettens medvirken.
Nævner ligeledes Forvalter Peter Mønster og Justitsråd Horn, der
iflg samme, skal varetage Arvingernes interesse, ligesom oprettelse
af Stamhuse for Mattrup og Mindstrup Hovedgårde med underliggende
Kirker og Bøndergods etc. 21 Juli 1764.
Bilag:
Extract
af Testamentet, dat 24 Marts 1763, under 1ste art, og 17 Juli 1764,
at hans afgangne Broder Niels Thygesens Sønner Thyge Jesper og Lars
indsættes på angivne måder, og derefter forholde sig, som ang i art
11 - 12, nævner Justitsråd og Politimester Horn og Forvalter Mønster
på Bygholm. Bestemmer ligeledes, at såfremt Brodersønnen Thyge
Jesper Thygesen, ved hans død, skulle opholde sig i udlandet skal
Justitsråd Horn, varetage Boet, uden medvirken af Rettens Betjente.
Omslag:
Skanderborg Slotsbygninger ang.
510
Fra Moltke,
Christiansborg. Henviser til en skrivelse fra en Borger i
Skanderborg, ang den nye indretning der er foretaget med Stolene i
Slotskirken, hvilket han ikke vil undlade at meddele Amtmanden. 1
December 1764.
511
Fra Moltke,
Christiansborg. Henviser til en del ansøgninger fra nogle
Håndværksmestre, om udbetaling af deres tilgodehavender, for udført
arbejde ved Slottet, hvorom han ikke vil foretage sig videre, før
han, fra Amtmanden, har modtaget nærmere underretning om
sammenhængen. 4 December 1764.
512
Fra Moltke,
Christiansborg. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter
Slotsforvalter Brun, har fået besked om, på den foreslåede måde, at
lade fremstille en Hovednøgle til Stolene i Slotskirken, i håb om,
at man derved undgår al videre uorden, hvilket er til Amtmandens
underretning. 29 December
1764.
513
Fra Moltke,
Christiansborg. [Se forrige - bilag uden afsender]. Da Byens Beboere
forlængst har fået tilladelse til, at anvende Slotskirken, og da
denne, efter indberetninger, nu skal kunne rumme alle de søgende,
især Fruentimmerne, hvis de da ikke alle vil sidde i de tillukkede
Stole, i stedet for på de i Koret og Gangen, hensatte Skamler. Da
der er indkommet klager i den anledning, fordi de først ankomne,
bemægtiger sig de lukkede Stole, skal Slotsfogeden, for at forekomme
dette, lade fremstille en Hovednøgle til disse, som derefter af
Slotsdegnen eller anden Betjent, oplukkes for at anvise de manglende
Sæde, hvorimod udskiftningen af Låsene skal ske på pågældendes egen
bekostning, ligesom kun en af hver familie, får plads i Stolen,
ligesom de Unge og Tjenestepigerne, skal sidde på Skamlerne. [Dato
ikke ang men som forrige].
29 December
1764.
514
Fra Agerskov m
fl, Københavns Bygnings Commission. Henviser til modtagne skrivelse,
omhandlende nogle Regninger fra 1761 - 62 og 63, for Slottets
reparationer, hvilke Rentekammeret allerede den 26 Juni sidstleden,
er erindret om anvisning af betalingen, hvilket man ikke vil
undlade, at gøre opmærksom på. 29 Oktober 1764.
515
Fra G L
Anthon, København. Henviser til modtagne skrivelse af 30 pasfoto, og
svarer, at de reparationer der i år er højst nødvendige, på Slottets
Tage og Vinduer, straks må foretages, og regningerne, som sædvanligt
indsendes til ham. På grund af visse omstændigheder, er der dog
endnu ikke opnået godkendelse af arbejdet. De indsendte regninger
vedrørende overslagene fra 1761, er allerede for nogen tid siden
sendt til Rentekammeret, hvorfra betalingen vil blive anvist. 8
September 1764.
Omslag:
Regimentsskriver Moldrups Breve.
516
Fra N Moldrup,
Ladegården. Eftersom tiden nærmer sig med Kornsædens besigtelse og
Auktion, har han pålagt Sognefogederne i Galten, Sjelle, Forlev og
Peder Danielsen her i Gården, at foretage synet i Hestehaven ved
Sjelle Skovgård. Angående Auktionen, henviser han til fremstilling
af Plakaten og conditionerne, som Amtmanden bedes efterse og
returnere med Budet, med oplysning om mulige ændringer, hvilket på
samme måde må ske til Amtmand Trappaud, hvorved der vil gå nogen
tid, før Plakaterne kan nå frem til stederne. Forinden Auktionen,
vil han på et belejligt tidspunkt gøre Amtmanden sin opvartning.
6 August 1764.
517
Fra N Moldrup,
Skanderborg Ladegård. Specification over den, i sidste efterår,
lagte Rugsæd samt, hvad der forventes, at være nødvendig til
Vårsæden på de Kongelige Ladegårdes Marker i Distriktet.
1)
Slotshaven
er sået 19 tdr 4 skp Rug – til Vårsæden 11 tdr Havre og 20 tdr Byg.
2)
Sjelle
Skovgård er sået 24 tdr Rug – til Vårsæden 30 tdr Havre og 16 tdr
Byg. Mener det er bedst at få aftalen om Kornet betinget før
Sædetiden, hvilket nødvendiggør en ordre om samme. 8 Januar 1765.
518
Fra N Moldrup,
Skanderborg. Extract af Krigsjordebogen, vedrørende Bryrup Sogn.
Kirkeskoven i Lystrup Have, står for 1 alb til Kirken. Lystrup Have
beregnes ikke, fordi dette er mageskiftet med et stykke Jord kaldet
Ryberg, tilhørende Magister Mouritz Moier i Vinding, og på pag 160
og 161 anført. Jorden anvendes af Præstens Bonde, som beboer Colpen
Gård, og deraf årligt svarer 2 rdr til Bryrup Kirke.
[Ingen dato]
1764.
Omslag:
Rescript og Majestætens Dom i en Justitssag mod Hans Hansen og Lars
Jensen.
519
Fra Kong
Frederik den femte, af Guds Nåde Konge til Danmark etc.
Christiansborg Slot. Wor Synderlig Bevågenhed Tilforn. På din til Os
under 20 Februar sidstleden, indkomne allerunderdanigste
forestilling, med derhos fulgte Tingsvidne, Akts Dom, som tilfinder
Hans Hansen af Hvejsel, formedelst begåede Heste Tyveri, at miste
sit Liv i Galgen, samt tilligemed afdøde Lars Jensen af Ry, som skal
have været impliceret i samme Tyveri, hans Stervbo, en for begge og
begge for en, at betale opgæld og tvigæld med videre. Kongen befaler
videre, at sagen skal indbringes for Højeste Ret, hvortil Højeste
Rets Procurator Peter Severin Balling, skal føre sagen mod Hans
Hansen og Procurator Andreas Nørager, uden betaling, skal varetage
sagen for tiltalte. 16 Marts 1764.
Bilag:
Højeste
Rets kendelse, afsagt Tirsdag 17 April 1764, hvorefter Hans Hansen
og Lars Jensens Stervbo og Arvinger, bør for Actors tiltale i denne
sag, fri at være.
Omslag:
Amtsbroer angående og Veje.
520
Fra J Schultz,
Nedenskov. [Skovridderen]. Attesterer at indhegningen om den i
Nedenskovgårds Skov, med Fyrrefrø besåede plads, for nærværende tid,
er i orden, og under opsigt af den dertil antagne, jvnf Windings
ønske. 24 November
1764.
521
Fra Jens
Michelsen og Peder Sørensen, Tåning. De har nøje efterset de 2 Broer
ved Fuldbro Mølle, og fundet dem således, at alle uhindret kan
passere disse. 23 December
1764.
522
Fra N I
Tveede, Horsens Postkontor. Post Rytteren fra Horsens klager meget
over Vejen mellem Horsens og Århus, især strækningen over Ørridslev
Hede, når denne sammen med Landevejen er opblødt, og i særdeleshed
om Vinteren, hvor han med Postsækkene, om Natten, mange steder ikke
kan passere uden livsfare, hvilket forårsager at han ikke kan
overholde, den af det Højlovlige General Post Amt, fastsatte tid.
Nødes derfor på Embedets vegne, at klage over dette, med anmodning
om, at Amtmanden vil sørge for forholdenes udbedring, hvorom udbedes
svar. 24 August 1764.
523
Fra Christian C G F S Gotfredsen og Gotfred G F C S Christiansen,
Ry. De
har synet Ry og Knudbro, som befandtes i forsvarlig stand. Knud Bro
er siden forgangen år, forbedret og forlænget med Bul. 18 December
1764.
524
Fra Jacob
Andersen, Voerladegård og Peder P J S Jensen, Møldrup. De har synet
og efterset Vorvadsbro, og fundet denne i forsvarlig stand, også de
såkaldte Ispæle. 11 Juni 1764.
525
Fra S Hygum,
Brædstrup. [4 sider]. Henviser til modtagne befaling, i skrivelse af
30 Januar, hvorefter ønskes indberetning om, hvorledes Landevejene i
Tyrsting Herred, hidtil har været vedligeholdte samt, hvad der efter
hans tanker, i den forbindelse, synes nyttigt at fremme. Svarer
hertil, at ang Vejenes vedligeholdelse, er ham ikke andet bekendt
end, hvad der fremgår af forordningen af 4 Marts 1690, der så vidt
han ved, er fundamentet til det der hidtil er sket. Derefter under 3
punkter, hans tanker om samme, hvoraf fremgår, at han mener
forordningen fremdeles vil være det bedste grundlag for dette,
nævner herefter de steder, hvor der på grund af Vand, enten må være
Render, eller Broer o s v. 16 Februar 1764.
526
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Hvad han i henseende til Landevejenes
forbedring kan fremkomme med, er at de mange Bakker, og den Lerede
grund, som er på de fleste steder, samt manglende Broer over
Vandløbene, der under stærk Regn tiltager, er årsag til, at
Landevejene ikke kan holdes i god stand. Det sidste kunne ændres
men, hvorledes man skal få de 2 første af vejen, ved han ikke, og så
længe dette ikke kan forandres bliver, hverken de gamle eller nye
Veje i god stand, uanset man anvender al umage på dette. Nogen
nærmere oplysninger kan han ikke fremkomme med, men henviser til den
extract som Amtmanden for 3 - 4 år siden lod fremstille. Angående
4de post, mener han ikke, at siden Landevejene i 1757 og 58 blev sat
i stand, har ingen Bonde haft en hel dags arbejde med Hest og Vogn,
ved samme o s v. 3 Februar 1764.
527
Fra F C
Rosenkrantz, København. Da Hans Majestæt allernådigst har besluttet,
at lade nye Veje anlægge ved erfarne Vejingeniører, og derefter har
befalet Brevskriveren at påtage sig Directionen over dette, skal han
hermed anmode Amtmanden om, at give ham alle oplysninger om
Kongelige Rescripter samt particulaire anordninger, som findes hos
denne, vedrørende Vejvæsenet, ligesom oplysning om alt, hvad der kan
fremme Kongens vilje i så henseende. Derefter spørgsmål under 4
punkter, bl a, hvor mange dages arbejde hver Bonde, efter sit
Hartkorn, har haft ved hver Landevej, hvor det anvendte Sten og Grus
er taget o s v. 21 Januar 1764.
528
Fra A
Flensborg, Horsens. [7 sider]. Henviser til modtagne ordre,
angående indberetning om Vejene i Vor Herred, herunder oplysning
om, hvor mange dages arbejde enhver Bonde, efter sit Hartkorn,
årligt har haft ved samme, samt med hvor mange Folk og Arbejdere.
Svarer hertil, at der på sine steder, kan være udfordret mere
arbejde og Kørsel end andre steder, thi hvor der falde Sid, Sump og
Leret Jord, der behøver Vejene fornemmelig indkast, og altså mere
arbejde og Kørsel med Sand til opfyldning, end de steder hvor bunden
er Sand, hvor der ikke engang behøves indkastning men kun udjævning.
Angående Sognenes og Byernes inddeling, samt deres distance, så går
der gennem Herredet 4 Landeveje. Lande - eller Kongevejen fra Vejle
til Skanderborg, begynder ved Hvirring Hede etc, udgørende 2014
favne. Anden Landevej fra Horsens til Viborg, gennem Nim Sogn,
begyndende ved Enner Markskel er 2038 favne, 3die fra Horsens til
Skanderborg 4627 favne og fjerde Landevej fra Horsens til Århus
består af 3578 favne, der alle er inddelt på nærmere angivne måder.
Erindrer om, hvorledes Handsted Hospitals Bonde Laurits Sørensen,
som bor op til Broen ved Handsted, og har en Toft som støder op til
Handsted Å, år efter år, har fyldt op, og udtrykket sin Toft til
Åens østre side, således at denne, under stærk Regnskyl og vådt
vejrlig, er forhindret i at løbe under Broen. 27 Februar 1764.
529
Fra F L v
Woyda, Skanderborg Slot. Gør vitterligt, at jeg på min Allernådigste
Arve Konges og Herres vegne, og Cammer Collegiets skrivelse af 28
April, har sluttet og indgået denne Contract, med Jens Sørensen af
Odder, på de givne Conditioner, og efter hans, ved Auctionen den 21
Marts, gjorte erklæring, da ingen billigere bud er sket, at denne,
for en vis årlig sum, fremdeles skal vedligeholde de to Broer ved
Skanderborg Slot, den lille Bro ved Vrold Mark i Dyrehaven og Broen
ved Ring Closter, hvilken Contract indsendes til Cammer Collegiets
forventende godkendelse. Derefter betingelserne, under 9 punkter.
Henviser herunder til forrige Contract, der udløb ved afvigte års
udgang, [uklart om han også var Forpagter dengang], hvorved
Contrahenten er forbundet til, at aflevere Broerne som er: Den Store
Bro mellem Slottet og Byen 78 alen lang, do mellem Slottet og
Dyrehaven 78 1/2 alen, do mellem Dyrehaven og Vrold 13 1/2 alen og
do ved Ring Closter 25 1/2 alen, i god og forsvarlig stand. 7 Maj 1764.
Ratificeret
den 30 Juni 1764 af Rentekammeret, hvori han kaldes Jens Sørensen
Bierager af Odder, ligesom aftalen gælder fra 1 Januar og 10 år, alt
jvnf oprettede Contract.
Omslag:
Skov
og Jagtvæsen ang.
530
Fra C O Gram,
Jægersborg. Eftersom Skov og Jagt Sessionen, jvnf forordningen af 26
Januar 1733, i indeværende år, skal afholdes i Skanderborg den 21
Juni, vil han ikke undlade at meddele dette til Amtmanden, med
anmodning om videre bekendtgørelse til Amts Betjentene, at de til
nævnte tid indfinder sig. 21 April 1764.
531
Fra C F
Røders, Hoved. Da han er enig med Amtmanden om, at det vil blive alt
for besværligt og tungt, at dømme Bønderne til Fæstningsarbejde i
København, for ulovlig Skovhugst, har han efter dennes forlangende,
forfattet vedlagte svar til Overjægermesteren, hvorpå udbedes
Amtmandens underskrift, og videre besørgelse, da datoen står in
blanco. 7 Juni 1764.
532
Fra C F
Røders, Hoved. Sammen med modtagne skrivelse, har han modtaget den
forfattede svarskrivelse fra Sessionen til Overjægermesteren, som
han er enig i, men da Hans Excellence, ved aparte skrivelse, som
blev drøftet, ved Røders nærværelse i Skanderborg, havde forlangt
Sessionens betænkning og forslag, ang de forhen, for ulovlig
Skovhugst, til Fæstningsarbejde, henviste personer, der endnu ikke
havde udstået deres Straf, sender han i den anledning et Brev, til
vedkommendes underskrivning, og Amtmandens videre afsendelse. 3 Juli 1764.
533
Fra C F
Røders, Hoved. Da Vildt Leverancen til det Kongelige Hof, i hans
betroede Jægermester Distrikt, er berammet til at tage sin
begyndelse 30 November, og derefter hver fjortende dag, indtil der i
alt er sket 8 leveringer, fremsendes specifikation over, hvad Vildt
der, af den enkelte Skovridder, skal leveres, tjenstligt begærende,
at Amtmanden vil sørge for den nødvendige befordring, samt fornødne
Folk, jvnf Rentekammerets gjorte anstalt, når Klapjagten på
Vildsvinene skal foretages. 16 November 1764.
534
Fra C F
Røders, Hoved. Specification over det Vildt, der til den
Højkongelige Hofholdning, i den tilstundende Vinter, af de Kongelige
Skovridere, fra deres Jægermester Distrikter, på angivne tider skal
leveres hos Sognefogeden i Tåning, begyndende 30 November og sluttes
8 Marts. Exp: Skovrider Niels Bredal 30 Novb 2 Vildsvin - 2 Harer.
14 December 1 Hjort 1 Råbuk 3 Harer. 28 do 1 Hjort - 2 Harer. 11
Januar 1765 1 Smaldyr - 1 Råbuk - 4 Harer. 25 do 1 Hjort - 1 Råbuk -
4 Harer. 8 Februar 1 Smaldyr - 4 Harer. 22 do 1 Hjort - 1 Råbuk - 5
Harer. 8 Marts 2 Smaldyr. I alt 4 Hjorte - 4 Smaldyr - 4 Råbukke - 2
Vildsvin - 24 Harer.
Fra Skovridder
Schultz i alt: 4 - 6 - 3 - 4 - 24.
Fra Skovridder
Christian Jørgensen: 2 - 6- 0 - 4 - 0
Fra Skovridder
Anders Sørensen: 2 - 2- 0- 2 - 8
Fra Skovridder
Lauritz Michelsen: 16 Harer
Fra Skovridder
Christian Bering: 4 - 6 - 2 - 3 - 12
Fra Skovridder
Frantz Soetmann: 6 - 4 - 4 - 2 - 32
Fra Skovridder
Peter Mønster: 8 - 6 - 3 - 2 - 32
Fra Skovridder
Mogens Bugge: 24 Harer og 60 Agerhøns
Fra
Oberførster Major Pultz af Skovridder Beridtet i Hads Herred: 32
Harer.
Samlet
levering i alt: 30 Hjorte 34 Smaldyr 16 Råbukke 19 Vildsvin 204
Harer og 60 Agerhøns.
15 November 1764.
2 enslydende
bilag.
Omslag:
Schaefferier angående.
535
På bagsiden af
omslag:
Fra C Biere m fl, Mariager. Udi sidste fierding år, er ved
Mariager Byting og Gjerlev Herredsting, ingen Bøder idømte, hvoraf
skal svares til Christianshavns Kirke. 12 Juli 1764.
536
Fra F L v
Woyda, Skanderborg Slot. Henviser til skrivelse af 3 hujus, fra
General Land Oec og Commerce Coll, hvori, af hensyn til Fabrikkernes
fornødenhed, forlanges underretning om, hvor meget Råuld, der fra
hvert sted eller Gods, årligt kan forventes, til Fabrikkernes
forarbejdning. I den anledning anmodes de gode Herrer Godsejere og
Proprietairer i Vor og Tyrsting Herreder, der over her påtegnet
tilbage, ville behage at meddele deres tanker, med eragtende,
hvorledes Schiæferierne bedre kunne ophjælpes, samt omtrent hvor
mange Får, der i Egnen, efter stedernes beskaffenhed, kunne
underholdes pr tdr Hartkorn, udover anden fornøden besætning, samt
hvor meget Uld der ungefærh, årligt kunne ventes og haves af et Får.
21 Januar 1764.
Påtegnet af
Godsejerne. Exp: Fra Deichmann, Urup, dat 18 Januar 1764, der
skriver, at der ved Urup ikke er flere Får, end enhver har brug for
til sin Husholdning, men Fåreavlen synes ved med større fordel, at
kunne opdrives, når der først var fundet en god art og Race, der
kunne give dobbelt så meget Uld, som på de nuhavende, hvor det
højeste er 1 pund. Og mere end 3 Får på en tdr [Hartkorn] Skov kan
der ikke underholdes på denne Egn, hvor Gården har 20 - 30 stk.
537
Fra Christian
Såbye, Stensballegård. Hvad Fåreynglen angår her i disse Egne, hvor
der ikke findes Hede eller vidtløftig Græsning, er der ingen der har
flere Får, og derfor ikke mere Uld, end de til nødtørft kan hjælpe
sig selv med, til Kjole, Trøjer og Strømper m v. Hvad Herregårdene
angår, da kan deres Uld ikke engang forslå til Fabrikkerne og
Hattemagerne i Horsens, som over mange Mil, må søge det fornødne
Uld. Hvor meget Uld der kan blive af et Får, når man opregner de
store med de små, kan han ikke bestemt sige, men over 3/4 skålpund
bliver det vel ikke, ligesom der kan være forskel på mængden fra År
til År, idet Fårene bærer mere Uld i tørre År end i de våde. Hvad
angår Schæfferier, da er det meget vanskeligt at holde samme, thi
hele Fåreflokken uddør undertiden af Pokker, vand og skab, som nogle
gange er sket her på Gården. Mener ikke der kan holdes mere end 3
Får pr tdr Hartkorn. 16 Januar 1764.
Færdig med
læsning og afskrift pakke no 57
LAV B5 C - 122
år 1764.
Begyndt pakke
no 58
LAV B5 C - 123
År 1765
Afgivelser
1765:
538
1 pakke
Anordninger - udtaget
Et Rescript af
1 October ang Indqvarterings hjælpeskat? til Skanderborg Barakker
Et do af 1
Novb ang en Arvs forflytning fra Horsens
En pakke
Cancelliebreve
En do
Rentekammer Breve
En do vest
Guin Rente og Gen Toldkammer Breve
En do
Rentekammerbreve ang Extraskatten
En do med
Stiftamtmandens og Biskoppens Breve
En do med
Amtmændenes Breve
En do med
Regimentsskriver Moldrups Breve
En do med
Horsens Byes Breve
En do med
Skanderborg Byes Breve
Skanderborg
Fattig Regnskab
En pakke ang
Skiftevæsen
En do med
Rescripter og Høiesteretsdomme i Delinqventsager
En do ang
Processager
En do ang
Sessions og Lægdsvæsen
En do ang
Kirker og Skoler
En do ang Skov
og Jagtvæsen
En do ang
Stutterier og Staldstude
En do
Indberetninger om uafgjorte Suppliqver
En do ang
Kolonisterne på Alheden
En do med
forskellige Breve og Dokumenter.
Omslag:
West
Guin Rente og Gen Toldkammer Breve.
539
På bagsiden af
omslag:
Fra Henrich Galt Abell, Birkefoged og Konstitueret Skriver,
Mariager. Jvnf forordningen, indberettes at der i 1764, ingen Bøder
er idømte, hvoraf noget skal beregnes til Kongens kasse. 3 Januar
1765.
540
Fra Reventlow
m fl Westindiske og Guineiske etc, København. Henviser til modtagne
ansøgning fra Jens Christensen m fl Selvejer Bønder i Gedved, hvori
de beder om tilladelse til, at betale Consumption og Folkeskat, på
samme måde som andre Proprietair Bønder, siden de i disse besværlige
tider, hvor de skal have mistet deres Fæ og Får, og ville gå i
armod, hvis de ikke blev hjulpet. Nævner at deres Gårde er købt af
det gamle Ryttergods, men nu tilhører andre Ejere. Amtmanden bedes
give nærmere underretning om deres tilstand, og meddele sin
betænkning på ansøgningen. 17 August 1765.
541
Fra Reventlow
m fl, Vestindiske og Guin etc, København. Under 3 hujus, har det
behaget Kongen, på 7 Selvejer Bønder i Gedved By, Tolstrup Sogn,
nemlig Jens Christensen, Søren Hansen, Anders Jørgensen, Christen
Jensen, Anders Andersens Enke, Jacob Jensen og en anden Enke M R D,
på deres ansøgning om befrielse, for betaling af Consumption,
Familie og Folkeskatten, som de ellers er pålagt, ved Resolution at
bevilge, at de i de nu forløbne 5 år, må eftergives det halve af den
efter forordningen af 24 December 1760, af dem fordrede og
resterende Consumption og Folkeskats afgift, og at de, i henseende
til deres uformuenhed og anførte omstændigheder, samt deres Gårdes
ringe Hartkorn, må være aldeles befriet for Staldafgiften af deres
steder, dog at Consumption og Folkeskatten, jvnf forordningen,
fremtidig betales.7 December 1765.
Omslag:
Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.
542
På bagsiden af
omslag:
Fra M Gertsen m fl, Århus Rådstue. For afvigte År 1765 er
der ikke ved Byens over eller under Retter, idømt Bøder, hvoraf
noget tilfalder Christianshavns Kirke. 2 Januar 1766.
543
Fra P
Rosenørn, Århus. Efter de såvel fra Landet som fra Købstæderne,
indkomne beretninger om Kornprisen m v for 1764, er Capitels Taxten,
alt pr tdr: Rug 2 rdr 4 mk 8 sk Byg 1 rdr 4 mk 8 sk Havre 1 rdr 4 sk
Boghvedegryn 3 rdr 2 mk og Smør 21 rdr. 5 Februar 1765.
544
Fra P
Rosenørn, Århus. Henviser til Gehejmeråd Thottes skrivelse af 23
Marts, der ankom den 29, ang en Bagersvend Jean Dorinet [Jean
Dovinet?]fra Paris i Frankrig, der har begået Mord på en Bager han
tjente sammen med. Jvnf vedlagte genpart, ønskes denne nøje
eftersøgt og pågrebet. [Se næste].
2
April 1765.
545
Fra O Thott, Cancelliet.
[Kopi sign af
Rosenørn]. Da den her ved Hoffet værende Franske Ambassadør, hr
Præsident Ogier har begæret, at man eftersøger, den fra Paris
undvegne Bagersvend Jean Dovinet, som har begået Mord på en Bager og
dennes Hustru, hvor han tjente, og såfremt han findes, pågribes.
Efter Kongelig allernådigste befaling, anmodes Kammerherren om, at
foranstalte dette. Derefter beskrivelse af den efterlyste, 5 fod og
2 1/2 Tomme høj, 24 - 25 år, fyldig af Legeme, Hovedet dybt nede
mellem Skuldrene, lysebrune og slette Hår, som han bærer i en Pisk
eller sammenbunden etc. 23 Marts 1765.
546
Fra P
Rosenørn, Århus. Henviser til tidligere Stiftsbefalingsmand Oluf
Borch de Schouboes, foranstaltninger, til forbedring af Broerne, ved
de meste farlige steder i Havreballegårds Amt, hvorefter Miøde Bro
og Broen ved Spørring Å nu er i orden. Da Amtmanden [Woyda] skal
have samtykket i, at udgiften for Miøde Bro, som er i skellet mellem
Skanderborg og Havreballegårds Amter, deles mellem dem, skal han
ikke undlade at meddele, at Herredsfoged Gieding nu har indsendt
regningen, udgørende i alt 196 rdr 4 mk, hvoraf de 186 rdr er til
Tømmermester Jens Michelsen, Horsens, for Ege Tømmer, Planker,
Spigre og Arbejdsløn. 6 rdr 4 mk til Herredsfogeden for dennes
tidsspilde og umage etc, og 4 rdr til Malermester Christian Bruun i
Århus, for at anstryge Egetømmeret med Brun Oliefarve, da dette er
mere bestandig end Tjære, og der kun er en lille forskel på prisen.
Det halve beløb 98 rdr 2 mk, bedes indbetalt til Amtsforvalter Jens
Thygesen. 26 Februar 1765.
547
Fra P
Rosenørn, Århus. På Notifications listen for Marts, over de fra
Århus Stift, til Conseilet, indkomne ansøgninger, hvorpå ingen
afgørelse er truffet er:
6 D 592 Peder
Jensen Smed af Odder, om at den af dem længstlevende, i uskiftet Boe
måtte hensidde.
Conseilet 21 Marts, Supp kunne oprette Testamente
efter anordningen.
Hvilket Amtmanden bedes bekendtgøre for
ansøgerne.
23 April 1765.
548
Fra P Rosenørn
og P M Bildsøe, Århus. Hvad Præsten Hr Tønne Schiøl i Vær, den 18
hujus har indberettet og begæret, i anledning af et ufuldendt Skifte
m v, i en Gård i Ørridslev, vil Amtmanden kunne se af vedlagte,
ligesom Præstens billige ansøgning, også må være til det bedste
anbefalet, og at vedkommende tillægges behørig ordre. 26 April 1765.
549
Fra P
Rosenørn, Århus. Henviser til en kopi modtaget fra
Stiftsbefalingsmand Greve Schack, samt kopi af Gehejmeråd Thotts
skrivelse, med begæring om, at den deri nævnte Frederik Laulund, må
eftersøges, pågribes og anholdes overalt, hvor han træffes, samt i
givet fald, underretning til Greven. [Se næste]. 3 Juni 1765.
550
Fra O Thott,
Cancelliet. Kopi sign af H Schack. Drejer sig om en efterlysning m
v, af en Løsgænger Frederich Laulund, som var mistænkt for, at
skulle have skudt efter Postillionen mellem Viborg og Holstebro.
Byfogeden Jørgen Sørensen i Lemvig, melder at Personen endnu er på
fri fod, og skal opholde sig Øster i Landet, og at han meget
dumdristig, ikke alene før, men nu også siden Hans Majestæts
allernådigste befaling, insulterer Folk med mange uanstændige Breve,
hvilke han søger at aflevere på nærmeste Posthuse. Mener desuden, at
Ridefogeden på Buderupholm ved Ålborg Mads Qvostrup, skulle være
vidende om hans opholdssted. 18 Maj 1765.
550
Fra P
Rosenørn, Århus. Henviser til Extract af Højeste Rets Dom af 30 Juni
1762, hvorefter Anders Dørup, der skal være boende i Kolpengård i
Bryrup Sogn, er dømt til at betale 30 rdr til Christianshavns Kirke.
Amtmanden bedes pålægge vedkommende Betjent, ved promte udpantning,
at inddrive og videresende beløbet. 26 Juli 1765.
551
Fra P
Rosenørn, Århus. Under 26 Februar har henvendte han sig til
Amtmanden, ang omkostninger for Broens opbygning ved Store Miøde
Vad, udgørende 196 rdr 4 mk, hvoraf halvdelen 98 rdr 2 mk skulle
betales af Skanderborg Amt, jvnf aftale med afgangne
Stiftsbefalingsmand Schouboe. Da han endnu ikke har modtaget svar,
og Amtsforvalter Thygesen nu begærer pengene indbetalt, bedes dette
ske.
16 August
1765.
552
Fra P
Rosenørn, Århus. Henviser til Notificationslisten over de fra Århus
Stift, indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet nogen afgørelse:
6 E 685 Niels
Andersen med flere Tønnings Sogns Beboere, om at nyde Sognets Konge
Tiende, mod 3 mk af hver tønde Hartkorn m v. Conseilet 19 September,
forbliver ved Lands Lov og Ret. Hvilket bedes meddelt ansøgerne.
28 Oktober
1765.
553
Fra P
Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne skrivelse af 9de, sammen med
de 30 rdr som Anders Dørup i Kolpengård, efter Højeste Rets Dom af
30 Juni 1762, skulle betale til Christianshavns Kirke, hvortil dette
tjener som et bevis, for modtagelsen af pengene, indtil endelig
kvittering fremkommer fra Kirkeværgen Rådmand Suhr ved samme Kirke.
17 September 1765.
554
Fra P
Rosenørn, Århus. Hvorledes Justitsråd Hygom beretter, at efter
Rådmand Flensborgs [Horsens] forestilling, skal denne, af Amtmanden,
være constitueret Actor, i en sag, som efter formening, skal
anlægges til præjudice for en af Handsted Hospitals Bønder, og
Vidners afhørelse er berammet til 10 Januar, hvilket behageligst
måtte erfares af vedlagte skrivelse, og medfulgte situationskort.
Men da Hygom ønsker en mindelig afhandling, indstilles til
Amtmandens betænkning, om samme ikke kunne og burde tilstædes, og
Flensborg pålagt, at gøre et forsøg på dette, før videre foretages.
27 December
1765.
555
Fra A
Flensborg m fl, Vor – Nim Herredsting. 11 December 1765 indfandt sig
ved Handsted Bro, underskrevne Jens Pettersen Møller af Urup Mølle,
Jens Pedersen Møller af Tolstrup Mølle, Niels Knudsen fra Tolstrup
Tammestrup og Rasmus Nielsen af Gedved, under overværelse af Rådmand
og Byfoged etc, Andreas Flensborg i Horsens, for efter indgivne
klage, at syne og besigtige ommeldte Bro og Åens løb derunder, som
ved Laurits Sørensen i Handsted, hans Toft og Eng, beliggende Østen
for Handsted Å, på den nordre side af Broen, formedelst at samme
Toft og Eng, år efter år, således med Gærde for den nordre side,
skal være udvidet, at Åløbet er blevet ændret, og derved forårsaget
de Rejsende største ulejlighed med videre. Ved forretningen indfandt
sig Procurator Daniel Grundahl, Horsens som anbefalet Actor, og
Bondens Husbonde Hospitalsforstander Hygoms Fuldmægtig Mons Peder
Kierchgård. Derefter beskrivelse af synet, hvoraf fremgår, at Broen
består af 11 Fag, udgørende 11 favne 2 3/4 alen m v. 11 December
1765.
556
Fra Andreas
Flensborg, Rådmand og Byfoged i Horsens etc. Gør vitterligt, at
Procurator Daniel Grundahl i Horsens, har ladet andrage, hvorledes
han efter Amtmand Woydas ordre af 18 November, er befalet at føre et
Tingsvidne ved Vor - Nim Herredsting, angående Handsted Åes løb, som
efter indkommen klage over Laurits Sørensen i Hansted, af denne skal
være ændret, ved udvidelse af hans Toft, hvilket har forårsaget at
Åen er tvunget til, at ændre sit løb, og dermed forårsager største
ulejlighed for de Rejsende, og gående Folk, især Skolebørn, som skal
passere de for Broens Østre ende nedlagte Gangtræer, for Livsfare,
hvilket også for nogen tid siden skal være hændt, et af Egebjerg
Beboernes Børn, som søger Handsted Skole, at det gled på det våde
Gangtræ, og faldt ud i Vandet. Og da Laurits Sørensen tilforn skal
være advaret om disse ulejliheder at remedere, skal det ved
mellemkommende forhindring og forbud fra Handstedgård, blevet
nægtet. I samme sag indkaldes: Johan Johansen, Niels Pedersen,
Christian Simonsen, Jens Simonsen, Lars Andersen, Jacob Hansen,
Peder Ladefoged, alle af Handsted. Anders Christensen, Niels Smed,
Niels Rasmussen, Laurids Andersen, Jørgen Pedersen Schov og Søren
Marcusen alle af Egebjerg. Ole Christensen af Randerup, Hans
Andersen og Jørgen Hansen af Rådved, Jens Thomasen af Lundum, Anders
Schårup, Knud Michelsen og Anders Andersen alle af Lundum Skov.
28 November
1765.
557
Fra S
Kiergård, Handsted. I den til i dag opsatte Sag, ang den tvungne
ændring af Handsted Åes løb, mødte Procurator Daniel Grundahl af
Horsens, og producerede den ved Retten under 6 December udstedte
udmeldelse af Synsmænd. For Retten mødte disse, nemlig Jens Pedersen
Møller af Urup Mølle, Jens Pedersen Møller af Tolstrup Mølle, Niels
Knudsen af Tolstrup Tammestrup og Rasmus Nielsen af Gedved, hvilke
fremlagde deres den 11 December, forrettede Syns forretning, som
skete i Rettens overværelse ved Handsted Bro. Derefter afhøring etc
[over 10 sider], hvorunder nævnes, på Justitsråd Hygoms vegne, Sr
Peder Kiergård. Sagen udsættes til 20 December.
[Ingen dato] December
1765.
558
Fra P Hygom,
Handstedgård. Det har tildraget sig, at Herredsfoged og Rådmand
Flensborg i Horsens, uden at conferere med Hygom, føjede anstalt til
et nyt Vandløb eller Å, gennem en Hospitalet tilhørende Ejendom,
nemlig Laurids Sørensens i Handsteds Toft eller Eng, liggende Østen
for Handsted Bro ved Handsted, for at rette Åløbet, så det går lige
ud, da den ellers går skråt under Broen, som den her medfølgende
tegning udviser. Bonden havde derved, uden vederlag, mistet et stk
Jord, Nord - Nordvest fra Broen, i en strækning af 46 favne, som
årligt indbringer Hospitalet 10 sldr o s v [4 sider]. 23 December
1765.
Bilag:
Meget
flot tegning over Åløbet, med angivelse af Landevejen fra
Skanderborg til Horsens - Handsted Bro og Laurs Sørensens Toft.
Omslag:
Regimentsskriver Moldrups Breve.
559
På bagsiden af
Omslag:
Fra Mogens Vogelius, Hundslund. Indberetter, at der i Året
1765, ved den Gejstlige Ret i Hads Herred, ikke er faldet Mulcter
til Justits kassen. En Mand af Gylling blev vel for nogen tid siden,
indstævnet for Provste Retten, og dømt til Tugthuset i Viborg, men
ved sådanne acter falder ingen Mulcter. 31 December 1765.
560
Fra N Moldrup,
Skanderborg Ladegård. Henviser til en beskrivelse af et Hus i Ring,
som Major Gedde har haft til beboelse, jvnf vedlagte kopi til
Amtmandens underskrivning, ligesom Moldrups skrivelse til Majoren om
Husets opagt. Af hans påtegning ses, at han ikke bekymrer sig om
Husets tilsyn, men ved sin afrejse vil aflevere Nøglen til
Sognefogeden i Åstrup, der både er Byen og Sognet så langt
fraliggende, at han ikke kan have den fornødne opsigt, hvorfor
Moldrup ikke vil undlade at erindre om tidligere forslag, at
Amtmanden vil skriver til Assessor Thygesen, som ejer hele Byen, om
denne vil beordre en pålidelig Mand til at modtage Nøglen, og
derefter have opsyn med Huset.
20 August
1765.
Bilag:
Fra N
Moldrup, dat 15 August 1765 - til Major Gedde, hvorunder henvises
til dennes skrivelse af 12 hujus, ang fraflytning fra et Hus i Ring,
hvortil Moldrup sender sin Hjertens Lykønskning. Hvad angår Huset,
som er så langt fraliggende, kan han ikke lade dette blive forsømt,
ligesom han, efter Amtmandens anstalt, ønsker en beskrivning af
Huset, hvortil en af hans Folk vil indfinde sig, således det kan ske
i Majorens overværelse o s v.
561
Fra O Sommer,
Skanderborg Ladegård. På Moldrups vegne, indfandt han sig sammen med
Jesper Steffensen og Niels Madsen, begge af Åstrup, i overværelse af
Major Gedde, for at syne det Hus i Ring, som er opbygget til
Beboelse for en Compagnichef ved Infanteriet [se tidligere sager,
inden der fandtes et brugeligt Hus], for i henseende til, at Hans
Majestæt er Participeret, og Majoren, der hidtil har beboet samme,
agter at fraflytte dette. Derefter beskrivelsen, hvoraf fremgår at
Stuehuset består af to sammenbyggede Længer i alt 13 fag, hvori er
indrettet en Stue, 5 Kamre, en Forstuegang, Bryggers og Køkken under
et, dog har Ovnen et aparte Fag, endnu et lille Rum hvori
Loftstrappen står o s v. Et andet Hus til Creaturer, bestående af 5
Fag, indrettet til 2 Køer og nogle Får. Husene er ellers overalt
temmelig ringe og forfaldne. Endnu et Tørvehus på 4 Fag som Majoren
selv har ladet opbygge, desuden beretter han, at have bekostet
Ovnskorstenen, tilligemed et, ved Huset værende Apartement. 16 August
1765.
Påtegnet af
Major Gedde, at denne ved afrejsen vil aflevere Nøglen til
Sognefogeden i Åstrup, desuden reserverer han sig bemte Tørvehus
samt Bageovn og Skorstenen, som han har bekostet, og mener dette må
komme ham til gode, hvis stedet skal sælges.
562
Fra N Moldrup,
Skanderborg Ladegård. Eftersom Gården i Mesing og Bonde Stibet i
Forlev, i alt 8 tdr 1 skp 2/3 alb Hartkorn, er forundt Kammerråd
Gertsen, der findes medtaget under Hjelmslev Herred, i forbindelse
med bekostningen af Broen over Miøde, og Ejeren er bevilget
tilladelse til, at Contributionerne [afgiften] deraf må betales til
Århus Amtstue. Altså udbedes Amtmandens vilje om, hvorvidt Beboerne
skal afkræves eller ikke, og beløbet derimod, hos ham skal føres til
afgang. 2 September 1765.
Omslag:
Amtmændenes Breve.
563
På bagsiden af
Omslag:
Fra C Lohmann, Provst i Nørre Snede. Indberetter, at der
ikke under den Gejstlige Jurisdiction i Vrads herred, er faldet
Bøder, hvoraf skal svares til Justits kassen. 9 Januar 1765.
564
Fra L W von
Bülow, Koldinghus. Løverdagen den 26 hujus er Skovfoged Rasmus
Sørensen i Store Vellinge under Ryttergodset, fundet død på Pæsted
[Pjedsted] Byes Mark, efter at han havde været borte fra den 22 om
aftenen, hvor han sidst sås sammen med Fæstebonden Mads Høg af
Tiufkær, og dennes Broder Ungkarlen Mikkel Høg, ved Tiufkær, som
ligger en fjerdingvej fra Vellinge. Ved forhøret, fandt man en del
Blod, omtrent på det sted, hvor han var sammen med de 2 Brødre,
såvel som derfra og til stedet, hvor han blev fundet. Disse har
desuden bestyrket mistanken om at være årsag til hans Død, idet de
ikke efter indkaldelse, mødte ved sagens undersøgelse, men er
forsvundet. Amtmanden derfor lade dem eftersøge, og ifald de
træffes, anholde og sættes under sikker forvaring, indtil de
afhentes. Der kan ikke oplyses nærmere om deres Klæder, men de er
begge af fuldkommen vækst i Højde og tykkelse, Mikkel er ca 36 år,
har sortbrunt Hår og meget fed i Ansigtet, ser mørkladen ud, lidt
mindre end Broderen, men tilvisse ligeså tyk som Mads der er ca 40
år, med gulagtigt Hår, og fyldig i Ansigtet, skal desuden have et
sygt tykt Ben. 31 Januar 1765.
565
Fra D
Trappaud, Søbygård. Henviser til vedlagte skrivelse, der fra en
Person Niels Bredahl, er sendt til ham, udbedende sig Trappauds
erklæring, angående Sessionen i Vejle, hvor han blev frataget sit
Frihedspas, og pålagt, som virkelig Soldat, at lade sig enroullere
for et Strølægd. Trappaud fremsender dette, da vedkommende ikke
sorterer under hans Amter men under Woydas, hvorfor denne bedes
afgive sin erklæring på henvendelsen. 6 April 1765.
566
Fra L W von
Bülow, Koldinghus. Henvender sig angående den 44 årige Niels
Sørensen, der beskrives som mådelig høj, smalagtig Statur, ligesom
lidt hvidladen i Ansigtet, kort sort Hår, talende Jydsk, der var
Arresteret for begåede Kirketyverier, men i aftes kl ca 7, har
fundet lejlighed til at undvige. Han var iført en hvid bunden ulden
Nattrøje, en stribet do, en hvid Vadmels Vest uden Knapper, blå
Lærredsskjorte, Lærredsbukser og hvide uldne Strømper, desuden
barhovedet og uden Fodtøj. Anmoder om, at han på det bedste må
eftersøges, og ifald han skulle antræffes, sættes i god forvaring,
til nærmere foranstaltning er truffet. 6 November 1765.
567
Fra L W von
Bülow, Koldinghus. Henviser til den forretning Byfoged Gårmann, i
Nørvang Tørrild Herreder, har foretaget den 15 Maj, hvorom Amtmanden
fik meddelelse den 20 do, i henseende til de Bøder Eske Simonsen,
som nu bor under Cammerråd Foghs Gods Låge, skulle betale til Hans
Majestæts kasse og Bjerager Sogns fattige, jvnf afsagt Dom ved Hads
Ning Herred den 12 Februar. Woyda har formentlig fået oplysning om,
at Eske Simonsen ikke har kunnet betale Bøderne, ligesom hans
Husbonde har oplyst, at han er meget fattig med en del uopfødte
Børn, så han ikke tåler at miste det lidet Boskab der er skrevet hos
ham, ligesom hans og Børnenes velfærd forspildes, hvis han i stedet
skal indsættes til Fæstningsarbejde, men ellers er mellem dem, som
efter forordningen af 6 December 1743, kunne afvikle straffen på
Vand og Brød. Da han ønsker straffen overstået jo før jo hellere,
tvivles ikke på, at Amtmanden vil foretage sig det nødvendige, især
da Dommen allerede har overstået Fatalia Appellationes. 4 December
1765.
Omslag:
Kolonierne på Alheden angående.
568
På bagsiden af
omslag:
Fra M Fridrichsen, Hatting Herred. Ved Bjerre - Hatting
Herred og Tirsbæk Birk, er i afvigte år ingen Bøder faldet som
tilkommer Justits kassen. 29 December 1765.
569
Fra A Dichmann
og H d Hoffman, Fredericia. Henviser til skrivelse fra
Rentekammeret, hvoraf fremgår, at Papirmøllen ved Løgager ikke skal
opbygges, formedelst Papirmager Mægen, ikke har efterkommet sin
Contract, hvorefter det Tømmer, der er udvist i de Kongelige Skove,
samt det som findes ved stedet, skal optegnes og taxeres, samt hos
vedkommende søges at få en speciel Taxeringsforretning, som
indsendes til Rentekammeret. Da Rentekammeret den 28 Januar har
skrevet til Woyda, ang udvisning, og Tømmerets transport af
Distriktets Bønder, til byggepladserne, udbedes nærmere oplysninger
om, hvad der indtil nu er foretaget, ligesom Skovbetjentene pålægges
at udføre en [taxation] over samme Tømmer. Det der er ved stedet,
lader man Forvalter Kiersgård optegne og ved kyndige Mænd taxere.
21 Januar
1765.
Påtegnet, at
da benævnte Mølle henhører under Silkeborg Amt, fremsendes sagen til
Trappaud.
570
Fra A Dichmann
og H d Hoffman, Fredericia. [Se tidligere - ang en Hestehandel på Ry
Marked]. Henviser til modtagne skrivelse af 20 December, og
fortsætter at man nu endelig har fået sagen bilagt mellem Kolonisten
Johan Adam Smith og Jens Nielsen Degn således, at Degn betaler 6 rdr
til Smith, hvilken Mulct Amtmanden bedes indkræve, hvorimod man vil
få Kolonistens kvittering. Da man nødigt vil, at Kolonisten
henvender sig til Rentekammeret, bedes om at samme må være
recommanderet. 19 Februar 1765.
571
Fra A Dichmann
og H d Hoffman, Fredericia. Henviser til Rentekammerets henvendelse
af 12 hujus, ang det i Skoven udviste, og værende Ege og Bøge
Tømmer, til en planlagt oprettelse af Papirmølle. Fremgår videre, at
en lille del af det udviste, skal være transporteret til det sted,
hvor Møllen skulle ligge, medens en del endnu ligger i Skoven. For
at dette ikke skulle blive bedærvet [rådne], eller noget bortkomme,
må de Herrer Commissairer sammen med Woyda og Trappaud sørge for,
det bliver transporteret til et sted, hvor det indtil videre kan
være under god forvaring. 19 Februar 1765.
572
Fra A Dichmann
og H d Hoffman, Fredericia. Henviser til vedhæftede skrivelse fra
Rentekammeret, hvoraf ses, at de Egeblokke, som var beregnet til den
planlagte Papirmølle, i stedet skal anvendes til den afbrændte Ry
Mølle, og Brevskriverne skulle aftale nærmere med Amtmanden, således
at en Betjent, i Skoven, kunne modtage Tømmeret af Forvalter
Kiersgård. Man har derfor bedt Forvalter Kiersgård på Nørlund, at
han Dagen efter Påske Helligdagene, skal henvende sig til Trappud på
Søbygård, for at få oplyst hvor Blokkene ligger, og derefter samme
Dag, overgive disse til Woydas Betjent. 2 April 1765.
Notering på
samme: Kopi af Rentekammerets skrivelse, ang det i de Kongelige
Skove, under Silkeborg Amt, udviste Egetømmer, såvel som det der
allerede er transporteret til den planlagte Papirmølle ved Løgager,
at dette med mere nytte, end angivet i deres skrivelse af 16
pasfoto, ved en Auction, i stedet kunne omplaceres til anvendelse
ved den nyligt afbrændte, Kongen tilhørende, Ry Mølle, til hvilken
ende, skal forfattes en speciel fortegnelse over, hver sorts længe
og bredde etc.
573
Fra A Dichman
og H d Hoffman, Fredericia. Henviser til Rentekammerets skrivelse af
26 Marts, hvori ønskes, at Forvalter Kiersgård, ved dette års
regnskab, skulle vedlægge en opgørelse over de Egeblokke, der i
Silkeborg Skove var udvist til en planlagt Papirmølle, men senere
overført til Ry Mølle. Men da han der indfandt sig for at aflevere
Blokkene, mødte ingen, hvorfor han udbeder sig en fortegnelse over
samme, med antal, tykkelse og længde, således han, jvnf ordren, kan
indsende samme. Amtmand Woyda bedes sørge for det videre.
27 December
1765.
Omslag:
Uafgjorte Suppliqver.
574
På bagsiden af
omslag:
Fra Søren Hansen og Knudsen. Indberetter, at der ved Randers
Byting, ikke siden 14 Juli, er forefaldet noget som tilfalder
Justits kassen.
24 Januar 1766.
575
Fra A
Flensborg, Horsens. Ingen i Vor Herred har anmeldt, at de i afvigte
år har indsendt ansøgninger eller andet til Kollegiet, hvorpå der
ikke er modtaget svar. 2 Januar 1766.
576
Fra S Hygum,
Brædstrup. Jvnf Kongelig Rescript af 31 December 1756, indberettes,
at ingen i Tyrsting Herred har anmeldt, at de i afvigte har indsendt
ansøgninger til Kongen eller Collegierne, hvorpå ikke er truffet
afgørelse. 31 December
1765.
Omslag:
Skov
og Jagtvæsen.
577
Fra Amtmand
Woyda, Skanderborg Slot - til Moldrup [ikke underskrevet).
Specification over dem der i Skanderborg Distrikt, jvnf indkomne
extracter, for ulovlig Skovhugst i 1763 - 1764, skal betale
efterfølgende Bøder, eller derfor, at arbejde i Fæstning, nemlig:
Salten:
1763: Iver
Jensen 21 rdr 3 mk eller arbejde i Skubkarren 4 1/2 Måned
1764: samme 9
rdr eller arbejde i Skubkarren 1 Måned
1764: I
Skovridder Schultzes Beridt 16 rdr 2 mk eller arbejde i Skufkarren 5
Måneder. I alt: 46 rdr 5 mk eller 10 1/2 Måned.
Jaungyde:
1763: Michel
Michelsen 10 rdr 4 mk eller i Skufkarren 3 1/2 Måned
1763: Rasmus
Andersen 6 rdr 4 mk eller arbejde 1 Måned
1763: Simon
Hansen 9 rdr eller arbejde 2 1/2 Måned
Nørre Vissing:
1763: Rasmus
Pedersen 11 rdr 4 mk eller arbejde 2 1/2 Måned
Ry:
1763: Otte
Nielsen 11 rdr 2 mk eller arbejde 3 Måneder
1764: Samme 4
rdr eller arbejde 1 1/2 Måned. I alt 15 rdr 2 mk - 4 1/2 Måned.
Hårby:
1763:
Christian Jochumsen 4 rdr eller arbejde 1 Måned.
Jexen:
1763: Rasmus
Knudsen 3 rdr eller arbejde 1 1/2 Måned.
1763: Niels
Hansen 2 rdr 3 mk eller arbejde 4 Måneder.
Firgårde:
1763: Husmand
Rasmus Nielsen 7 rdr 3 mk eller arbejde 1 1/4 Måned.
Addit:
1764: Rasmus
Knudsen 3 rdr eller arbejde 1 Måned.
Ry:
1764: Land
Soldat Knud Johansen 10 rdr eller arbejde 1 Måned.
1764: Land
Soldat Peder Fyhnboe, som tjente Sognefogeden i Them 10 rdr eller
arbejde 1 Måned.
[Ud for samme:
5 rdr eller arbejde 1/2 Måned men overstreget - annulleret].
Jaungyde:
1764: Niels
Rasmussen 5 rdr eller arbejde 1 1/2 Måned.
Ry:
1763: Rasmus
Andersen 7 rdr eller arbejde 2 1/2 Måned.
Alle angivne
arbejder skal være i Skufkarren [tidligere i Fredericia].
Notat: Denne
opgørelse tilstilles Regimentsskriver Moldrup, at han endnu engang
alvorligt advarer og betyder enhver vedkommende, strax at betale de
idømte Bøder, eller i manglende fald, at de der ikke kan betale,
besørges afleveret i Københavns Fæstning som nærmeste til Arbejde og
Krops straf, så snart Sæden er kommet i Jorden og inden Sct Hansdag.
16 April 1765.
3 Bilag -
kopier att af E Houed:
1)
Extract af
Skov og Jagt Sessions Protokollen for 1765, for Skovridder Johan
Schultzes Beridt:
41 Sønder
Vissing:
Husmand Niels Back, der den 4 Februar har hugget 1 Bøg på
Jens Rasmussens Skifte, 1 Læs. Afgørelse: Niels Back som formedelst
svaghed ikke mødte, bøder 2 rdr eller Fængsel på Vand og Brød 12
dage.
Do for 1763
under Skovridder Peter Mønsters Beridt:
121 Hårby:
Christian Jochumsen, den 9 August hugget 1 Risbøg i Hemstok Skov, 1
Læs, og den 21 Januar medtaget Bøgegrene i Venge Skov til 1/2 Læs.
Afgørelse: Bøder 4 rdr eller arbejde ved Skub Karren i Fredericia 1
Måned.
Do for 1765
under Skovridder Peter Mønsters Beridt:
118 Hårby:
Christian Jochumsen har den 17 Juni nedstøvet Egegrene på Anders
Andersens Skifte, 1/4 Læs, den 9 August hugget 1 Risbøg til 1/2 Læs,
den 12 December hugget 1 liden Risbøg i Venge Skov på Rasmus
Rasmussen Skifte 1/2 Læs, den 11 Februar nedhugget Bøgegrene i Venge
Skov til 1 Læs, og den 10 Marts ligeså Bøgegrene i samme Skov til
1/2 Læs. Afgørelse:
Bøder efter Moderation 3 rdr eller arbejder 2
1/2 Måned, i Viborg Tugthus for de fulde Bøder.
578
Fra M
Hielmcrone, Møllersdahl. [Brev med sort kant]. Han har købt en del
Gods i Vinding og Bryrup Sogne, hvortil er en del Skov, hvilke han
ikke mener kan få den beskyttelse som kræves, hvis Skovfogeden ikke
får tilladelse til at visitere de omkringliggende Bønder, hvoraf de
fleste hører under Kongen. Amtmanden bedes derfor tillade ham, at
han lader sin Skovfoged, sammen med 2 Mænd, når han finder at noget
er stjålet, og har mistanke om, at nogle af de Kongelige Bønder, er
gerningsmændene, at måtte visitere hos disse.
31 obris 1765
[August].
579
Fra J Schultz,
Vinding. Efter Amtmandens ordre, har han undersøgt, hvorledes og på
hvad måde, sagen mellem Skovfoged Søren Rasmussen i Addit, og
Formandens Enke er blevet afgjort, nemlig således, at Skovfogeden
betaler til Enken 14 Slettedaler, for de 6 1/2 fag Udhus, som af
hende eller Manden, på egen bekostning er tilbygget Skovfogedhuset,
hvilket skal ske før hun fraflytter stedet, som hun har til fri
beboelse indtil førstkommende Michaeli. Nu er der kun tilbage, at
Skovfogeden ikke vil accordere om Huset, hvis han og hans Arvinger,
ikke får Amtmandens forsikring om, at de uden indblanding af andre,
må gøre sig de 6 1/2 Fag Hus så nyttig som de bedst ved og kan etc.
21 Maj 1765.
580
Fra J Schultz,
Vinding. Attesterer at indhegningen omkring den ved Nedenskovgård,
med Fyr og Granfrø besåede plads, fra Michaeli 1764 til dato, er
holdt i forsvarlig stand, samt at til og opsynet med samme, er
forrettet upåklagelig. 22 Oktober 1765.
581
Fra C F
Røders, Hoved. Henviser til skrivelse fra Overjægermester von Gram,
hvori denne pålægger Røders, at foranstalte indsamling af alle slags
Skovfrø i de Kongelige Skove, og derefter inden Vinteren, ved
Skibslejlighed, sende til København, til senere brug i de Kongelige
Skove på Sjælland. Men da det i henseende til Skovenes
vidtløftighed, samt den lille mængde Olden, vil være umuligt for den
enkelte Skovbetjent, uden assistance fra Bønderne, at indsamle det
påbudte kvantum, bedes Amtmanden pålægge disse, efter anvisning af
Skovridderen, straks at indsamle det fornødne Frø til Kongens
tjeneste, hvorom han formoder Velbårenhedens promte assistance,
siden nu er inde til indsamlingen. 11 Oktober 1765.
582
Fra Kong
Frederik den Femte, Fredensborg Slot. [Kopi sign af Ahlefeldt m fl.
- til Overjægermester Carl Christian von Gram]. Vor synderlige Gunst
tilforn. Under dato 5te hujus, er dig vel fra Rentekammeret
communiceret, ang den nye indretning af Skovvæsenet, jvnf resolution
af 4 næst tilforn. Nævner derefter godkendelsen af Grams indsendte
forslag, hvorefter han fremover, uden videre forespørgelse, må
foranstalte alt det, som han efter bedste vidende, kan skønne at
være til gavn for Skovenes økonomiske indretning. Desuden til at
antage Lærlinge, at lade komme udenlands fra, fremmede Folk, når de
ikke her var at få, at betale såvel til Arbejdsfolk, hvad de
fortjener og nødvendig bør have, som for udfordrende Materialer og
Hytter til Arbejdernes Husly, samt at lade bygge ordentlige
Bygninger i Skovene til Forstbetjentene, samt i et og andet
tilfælde, at udbetale dusør etc. Fremgår videre, at der efter Grams
rekvisition, straks fra Kongen kasse, udvises fra 1 til 10000 rdr,
og således så ofte det af denne, må anses for nødvendig, imod der
ved hvert års udgang, aflægges regnskab til Rentekammeret. 23 Juni
1764.
583
Fra C F
Røders, Hoved. Fremsender hermed specification over det antal
Vildsvin, der i den anstundende Vinter, skal fremsendes til den
Kongelige Husholdning, med anmodning om, at Amtmanden vil træffe de
nødvendige foranstaltninger, for så vidt angår Transport, Folk til
Klapjagt etc. 18 November
1765.
Bilag:
Dat 18
November fra C F Røders. Opgørelse over det ønskede antal Vildsvin,
begyndende den 3 December og sluttendende 25 Februar, i alt 27 stk
fra Skovridderne Christian Schultz, Christian Jørgensen, Frantz
Soetman, Niels Bredal, Anders Sørensen, Christen Bering, Christian
Mønster.
584
Fra C O Gram,
København. Henviser til modtagne skrivelse, angående udvisningen. Da
han ikke tvivler på, at Amtmanden nu har modtaget Cammer Coll
skrivelse, vil han deraf erfare, hvorledes der skal forholdes med
udvisningen fremover, såvel i henseende til Skovningen som, at samme
Favnevis i stedet for det hidtil brugte Skovlæs skal afgives. Mener
ikke, at dette kan være Bønderne til større last end tilforn, da de
selv må skove deres udvisning, hvad angår de der er langtfra
liggende, må betale andre, hvis de ikke selv vil udføre arbejdet.
Hvad årsagen kan være til at Major Pultz, for dette år, skal undslå
sig for at begynde med udvisningen, som sædvanlig, vides ikke, da
Hofjægermester von Røder allerede 1 December er tilskrevet, at dette
kunne ske som sædvanligt. 15 Januar
1765.
585
Fra C O Gram,
København. Da Skov og Jagt Sessionen, jvnf forordningen, skal
afholdes i Skanderborg 17 Maj, meddeles dette til Amtmandens videre
foranstaltning, således alt kan være på rede Hænder, ligesom de
pågældende må indfinde sig til nævnte tid og sted. 6 April 1765.
586
Fra C O Gram,
København. Angående de, der har begået forbrydelse mod Skov og Jagt
forordningen, som i Sessionen er idømt 2 - 3 Måneders
Fæstningsarbejde, har det behaget Hans Majestæt at resolvere
således:
Vi approberer
allernådigst, at de i Jylland som for ulovlig Skovhugst udi Vore
Skove, forfalder i Straf af Fæstningsarbejde, vorder af Skov og Jagt
Sessionen i den Sted, herefter dømte til Arbejde i Viborg Tugt og
Manufactur Huus, hvorimod det med sådanne Forbrydere udi de andre
Provincer her i Riget, forbliver ved forordningen. Hvilket
fremsendes til Amtmandens underretning. 29 Januar
1765.
Omslag:
Processager.
587
På bagsiden af
Omslag:
Fra N Spliid, Randers. Henviser til ønsket om
indberetninger, ang indtægter til Justits kassen, jvnf skrivelser af
17 April 25 September og 12 Oktober, hvilket han iflg vedlagte 3
attester, har aflagt. 10 Januar
1765.
588
Fra Kong
Frederik den 5te, Christiansborg. Gør vitterligt, at for Os haver
allerunderdanigst ladet andrage Andreas Lang, Regimentsskriver i det
Skanderborgske Rytterdistrikt, hvorledes han som anordnet Værge for
afgangne Henrich Ammitzbøls Børn, finder sig befriet, til forandring
og underkendelse for Os i Vores Højeste Ret, at lade indstævne en
Dom, som Du Os Elskelig Hans de Hofmann, Vores Justitz og Cancelli
Råd samt Præsident i vor Stabel Stad Fredericia som Commissarius den
26 Januar 1765 har dømt og afsagt, mellem Citanten og Laurids
Ammitzbøll, samt afgangne Cancelli Råd Niels Thygesens Børn, ang
rettighed til Rasch Gård og Godsers besiddelse, hvilken rettighed
Citanten, mener tilkommer hans Myndlinge, på grund af en af deres
Farmoder og Faders Stedfader oprettet, såkaldt Revers af 25 Maj
1745, men Lars Ammitzbøl påstår at tilkomme ham, på fundament af en
senere disposition dateret 17 November 1758, hvorimod Thygesens Børn
påstår, at Gård og Gods skal på offentlig Auction etc. [Se næste]. 8
Februar 1765.
589
Fra Frederik
den Femte, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge, de Venders og
Gothers etc, Christiansborg. [Se forrige]. Gør vitterligt, at for Os
haver andraget Lauritz Ammitzbøll, på Rasch, hvorledes han skal
finde sig beføjet, til forandring og underkendelse, at indlade en
Dom til Højeste Ret, afsagt den 26 Januar sidstleden, af Os Elskelig
Hans de Hofman, Vores Justitz Råd etc, i Fredericia, i en sag mellem
Citanten og Regimentsskriver Anders Lang, som constitueret
Tilsynsværge for afgangne Henrich Ammitzbøls efterladte Børn, samt
Thyge Jesper Thygesen og Laurs Thygesen på egne og Søskendes vegne,
angående Rasch Gård og Gods, som efter Citantens Moder og Stiffader
afgangne Cancelli Råd Marcusen, forfattede disposition, der er
confirmeret, skal være Citanten overladt, med Tiender og Herligheder
i alt Hartkorn 374 tdr 6 skp 2 1/2 alb, imod at betale hans Moders
Cathrine Iversdatters, afgangne Cancelli Råd Marcusens Stervbo 36000
rdr til deling efter Loven o s v. [Se næste]. 4 Februar
1765.
590
Fra Frederik
den Femte, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc,
Christiansborg. [Se forrige]. Gør vitterligt, at for Os haver ladet
andrage Thyge Jesper Thygesen og Lars Thygesen, på egne og
Medarvingers, efter deres Moder Helen Ammitzbøls, hvorledes de skal
finde sig beføjet til ventelig Confirmation og skærpelse, at lade
indstævne en Dom, som er afsagt af Os Elskelig Justits Råd de
Hofman, som Commissarius, i en sag mellem Citanterne og afgangne
Henrik Ammitzbøls Børn, samt Lars Ammitzbøl på den anden side,
angående hvad enten Rasch Gård og Gods, ifølge en af Cancelli Råd
Marcusen og Hustru, såkaldet Revers af 25 Maj 1745 skulle tilhøre
Henrik Ammitzbøll, nu hans Børn for den Summa 29000 rdr, eller den i
følge en senere såkaldet disposition af 27 Oktober 1758 skulle
tilhøre Lars Ammitzbøll for 36000 rdr, eller om ikke begge disse
Dokumenter, efter deres natur, skulle anses for uefterrettelige, og
Godset sælges til den højstbydende o s v. 5 Februar 1765.
Påtegnet af
Kongen 22 Marts 1765, med tilladelse til, at indbringe Sagen for
Højeste Ret. Signeret af O Thott og M Rosencrandtz.
Omslag:
Rescripter og Højesteretsdomme i Delinqventsager.
591
På bagsiden af
omslag:
Fra F Worsøe m fl, Vejlby. I Året 1764 er der ikke ved den
Gejstlige Skifte Ret i Sønder Herred, forefaldet noget, hvoraf skal
svares til den Kongelige kasse. 31 December 1765.
592
Fra Frederik
den Femte, af Guds Nåde Konge til Danmark og Norge etc, Fredensborg.
Wor Synderlig Bewågenhed Tilforn etc. Henviser til en Dom afsagt i
Højeste Ret den 8 Oktober over Delinquenten Jørgen Christensen,
hvorefter han for Drab på Jørgen Axelsen, på Marken mellem Kattrup
og Overby, begået med et stykke af en Plejl, med hvilken han slog
denne i Hovedet, indtil han døde, dømmes med Liv for Liv, have
hovedlodden forbrudt, samt afgive evt Jord til Kongen. Dommen
approberes af Kongen, hvorefter Amtmanden pålægges, at sørge for
fuldbyrdelsen. [Se næste]. 15 November 1765.
593
Fra Frederik
den Femte, Konge til Danmark etc. [Se forrige - 13 sider med
Kongeligt Segl]. Gør witterligt, at år 1765 Tirsdagen den 8 Oktober,
fremkom, efter ordre, i Højeste Ret Procurator Johan Joachim
Anchersen, som Actor i forbindelse med en Dom, afsagt ved
Skanderborg Birketing, den 13 Juni 1765, af Birkedommer Friderich
Carl Muncheberg, over Delinqventen Jørgen Christensen, der var
anklaget for Mord, Røveri og Tyveri [på Søren Axelsen af Ejer].
Dommen lyder på knibning med gloende Tænger, Hånd og Hoved afhugges
og fæstes på en Stage og Legemet lægges på Stejle. Hvilken Dom Actor
ønsker confirmeret og Stadfæstet. Fremgår videre af vidneafhøringen,
at den døde blev fundet den 2 Februar, på Møballe Mark, noget fra
Vejen mellem Kattrup og Møballe, hvorved der fandtes en del Blod, en
gammel Kiol, Hue og en Kæp, samt et par Træsko. Et vidne fortæller
om Søren Axelsens godvillighed mod den arresterede. Denne havde om
dagen, da han var i Kattrup, stjålet en Kniv, som Konen i Huset
havde lånt ham, og Natten derpå, havde han i Møballe, hvor han lå,
frastjålet Tjenestekarlen 7 mk. Nævner også Præsten Hr Wellejus i
Herlufmagle, der i sin Attest, angiver den pågældende som et
tåbeligt Menneske, der ikke havde ret Menneskelig forstand, endskønt
de 2 Bønder for Thyberg Birketing, kun har gjort ham halv tåbelig.
Desuden nævnes Attest fra Sognepræsten Hr Lund. Thi kendes for Ret,
at Jørgen Christensen, efter forordningen af 7 Februar 1749, af
Skarpretteren knibes med gloende Tænger, først ved det sted, hvor
Mordet er begået, siden 3 gange mellem gerningsstedet og
Retterstedet, og allersidst på Retterstedet, dernæst skal hans Hånd
afhugges med en Øxe, og siden Hovedet, ligeledes med en Øxe, hvorpå
Legemet af Natmandens Folk, skal henføres og lægges på Stejle, og
Hovedet tillige med Hånden, fæstes på en Stage oven over Legemet, så
bør hans Hovedlod, samt Jord, om han nogen ejede, til Kongen være
forbrudt. Men da han intet ejer, da han ernærede sig ved Betleri,
bør Omkostningerne udredes af Publico. For sin forretning ved at
Exeqvere denne Dom, nyder Skarp Retteren, efter Reglementet af 12
Marti 1698, i alt 33 rdr.
8 Oktober 1765.
594
Fra Frederik
den Femte, Konge af Danmark etc. Christiansborg Slot. På din til Os
under 1 hujus, indkomne allerunderdanigste forestilling, med derhos
fulgte over Delinqventen Jørgen Christensen, ved Skanderborg
Birketing afsagte Dom, som tilfinder ham, formedelst begangen Drab,
at knibes med gloende Tænger etc, giver Vi Dig hermed tilkende, at
Vi under denne Dags dato, allernådigst haver befalet, at samme Sag,
skal for Vores for indeværende År holdende almindelige Højeste Ret
indstævnes, og der, udi den Session, som begynder 1 Oktober, for
videre påkendelse foretages, som Procurator Johan Joachim Anchersen
og Peder Severin Balling, uden nogen betaling, vil føre. 26 Juli
1765.
595
Fra Frederik
den Femte, Konge til Danmark etc, Christiansborg Slot.
I anledning af
den til Os, under 1 Juli, indkomne Memorial, med derhos fulgte Dom,
afsagt ved Skanderborg Birketing, over Jens Jacobsen af Sinding,
formedelst begået Tyveri og Indbrud, lydende på, at han skal miste
sit Liv i Galgen med videre. Gives herved tilkende, at Vi under
denne dags Dato har befalet, at samme Sag skal indbringes for
Højeste Ret, og i den Session som begynder 1 Oktober tage sin
begyndelse, til hvilken ende Procuratorerne Mathias Bruun, mod Jens
Jacobsen og Mathias Kølholt Stauning som Forsvarer, uden betaling,
efter Loven, forsvarligen fører Sagen. 19 Juli 1765.
596
Fra Frederik
den Femte, Konge over Danmark etc. Fredensborg Slot. Wor Synderlig
Bewågenhed Tilforn. Da Os allerunderdanigst er bleven refereret en i
Højeste Ret, den 7 Oktober, afsagt Dom over Delinqventen Jens
Jacobsen, hvormed han formedelst begåede Indbrud og Tyverier, er
tilfundet at Kagstryges, Brændemærkes på sin Pande, og arbejde i
Københavns Fæstning hans Livstid, så give Wi Dig nu hermed tilkende,
at Wi bemeldte Dom som Dig herhos tilsendes, allernådigst ville have
formildet, at han for at Kagstryges og Brændemærkes må være befriet,
men at Dommen i øvrigt skal Exequeres. 25 Oktober 1765.
597
Fra Frederik
den Femte, Konge over Danmark etc. København. [15 sider]. Gør
Witterligt, at År 1765 Mandagen den 7 Oktober, for Os udi Wores
Højeste Ret, fremkom Procurator Mathis Bruun, som befalet Actor, lod
indstævne en Dom, afsagt af Friderich Carl Muncheberg, Doctor Juris
Utriusqve, Byfoged i Skanderborg etc, havde afsagt ved Birketinget
den 6 Juni over Delinqventen Jens Jacobsen, der er født i Sinding,
for begangen Indbrud, Natten mellem 10 og 11 Januar, samt andre
Tyverier. Dommen lydende på at miste Livet i Galgen, betaling af
Igæld af det stjålne Bæger, og Tvigæld af det stjålne, samt have sin
Hovedlod forbrudt m v. Hvilken Dom Actor ønsker, at Højeste Ret
skulle lade stå ved magt, som Forsvarer Mathias Kølholt Stauning.
Dernæst afhøring af Vidner, hvor og hvad der er stjålet etc,
hvorunder nævnes Søren Sørensen i Boes, Lars Rasmussen, Søren
Jørgensen, Jens Sørensen i Toftum. Fremgår, at Højeste Ret
stadfæster Dommen, der jvnf tidligere, nedsættes af Kongen. 7
Oktober 1765.
Omslag:
Forskellige Breve og Documenter.
598
På bagsiden af
omslag:
Fra Provst A Glahn, Alling Præstegård. Indberetter, at der
ikke i indeværende år, ved Gern Herred, er faldet Bøder, hvoraf
noget tilfalder Justits kassen. 28 December 1765.
599
Fra Gjessel?,
Viborg. [På Tysk]. Nævner det i Garnisionen liggende Langelandske
Gevorbne Infanteri Regiment. Brevet drejer sig formentlig om en
Desertør. 19 August
1765.
600
Fra J Rosborg,
Serridslevgård. Henviser til en Memorial som Mons Borman og Bonden
Christen Andersen i Tendrup, den 8 August 1765, har indsendt til
Kongen, for så vidt det angår Godsets Bønder i Trustrup og Oudrup,
hvorefter han på Etatsrådinde de Lichtenbergs vegne svarer.
At det ser ud
til, at Borman, ved Jordskiftningen vil tilvende sig det, og få
indpas med at være Tendrup Beboeres Husbonde, da han på tidligere
henvendelse, skal være svaret fra Kammer Coll i København, og
Stiftamtmanden i Århus Stift, at han ikke på anden måde, kan gøre
sig håb om samme. Hvorvidt han kan have med Gården at gøre, ses,
jvnf vedlagte kopi, af hans Farbroders Testamente. Ved udskiftningen
vil Serridslevgårds Bønder, mangle meget i at få så meget godt Skov,
Korn, Hø og Græsning, som det de nu har. Hvad angår Bonden Christen
Andersens klage, da ligner den hans forrige væsen, hans Husbonde Sl
Casper Borman kaldte ham "Despiætmageren", og de Beboere han klager
over, siger at have sådanne og større årsager til at klage over ham,
og desuden kan godtgøre, at hans klagemål er usandt. Hvis Beboerne
var under samme Husbonde, kunne en del klager, ved udskiftningen
undgås. 1 September
1765.
Bilag:
Udtog
af Casper Bormands Testamente dat 18 April 1763, angående en
Bondegård han ejer i Tendrup, Hundslund Sogn Hartkorn 9 tdr 4 skp og
Skov 2 alb, som beboes af Hans Erichsen og Christen Andersen, der
foruden Kongelige afgifter, giver 40 Slettedaler årligt. Samme Gård
bedes udtaget af Skiftet, således den Sal Broder Friderich Bormans
ældste Søn Hans Hendric Borman, på Livstid nyder denne Landgilde,
men efter dennes Død, skal Gården med samme ret og rettighed som nu,
overgå til de Fattige Børns Danske Skole her i Horsens, således de
20 slettedaler kommer til Skolen, og de øvrige 20 bliver stående til
fremvækst for Skolens Forstander, som nu er Sr Jens Jørgen Lindvig,
til der er 100 Sldr, hvorefter disse sættes på Rente, og denne
kommer til Skolen. Skulle nogen gøre indsigelse mod dette, bedes
Magistraten indbringe sagen for Kongen.
601
Fra W U Gedde,
Ring. [Se tidligere]. Håber ikke Amtmanden vil tage ham ugunstig op,
at han henvender sig i anledning af, at han har lejet en mindre Gård
ved Viborg, kaldet Øster Tejlgård, hvortil han i løbet af ca 14 Dage
agter at flytte. Ønsker derfor oplyst, til hvem han skal aflevere
det nuværende Hus i Ring, der i året 1747 blev ham anvist som
Kvarter af de Herrer Proprietairer i Kompagni Distriktet, og af
disse blev erlagt 2 sk pr tdr Hartkorn til Cancelliråd Thygesen, for
Husets opbyggelse. Ønsker også oplyst, hvorledes han skal forholde
sig, i henseende til, at Proprietairerne har overdraget deres anpart
til ham, hvilket han venter også vil ske for Kongens vedkommende.
Takker for al den Nåde og bevågenhed Amtmanden har ladet se, imod
ham og hans, medens han har haft den ære at være i Distriktet.
1 August 1765.
602
Fra Frue A
Kragh, Stensballegård. Til skyldig gensvar på modtagne skrivelse af
22 April meldes, at siden hendes Sal Fader Gehejmeråd og Statholder
Friderich Kragh, har ladet nedbryde Væhrholms Bygning, og lagt det
fri Hartkorn under Stensballegård, for ikke at skulle holde to
Herregårdes Bygninger i stand, så kan dette ikke være sket uden
tilladelse, men denne er enten blevet borte eller forlagt, hvorfor
hun ikke kan indsende en kopi. Imidlertid har hun ikke afkrævet
nogen Consumptionsforpagter, jvnf forordningen af 1700 og 24
December 1760, noget af Stalden ved Væhrholm, siden der ingen var,
og følgelig heller ingen Heste. 25 April 1765.
603
Fra Horn og L
Thygesen, Mattrup?. Extract af Salig Justitsråd og Amtsforvalter
Emanuel Thygesens Testamente af 24 Marts 1763, hvoraf fremgår, at
den afg Broder Cancelliråd Niels Thygesens 2 Sønner Thyge Jesper og
Lars Thygesen, indsættes som hovedarvinger etc, ligesom Boet skal
behandles uden Rettens medvirken. Jvnf 12 art anmodes Politimester
Horn og Forvalter Peder Mønster på Bygholm, til at gå Arvingerne til
hånde og påse, at Testamentet bliver efterlevet, hvorfor de skal
betales med billig Honorar. I Codicil dat 17 Juli 1764, for så vidt
han skulle afgå ved Døden, medens Broder Sønnen Thyge Jesper
Thygesen er udenlands, skal forsegling m v, alligevel ikke ske ved
Rettens medvirken, men Justitsråd Horn anmodes og committeres til at
sørge for dette. 17 Juli 1764
[ændringens dato].
604
Fra Fru J K
Berner, Sal Provst Benzon, Horsens et Sneptrup, og N Langballe,
Ovsted. Henviser til Krigs Direktionens bekendtgørelse i de
Berlingske Aviser, om enhver som på Kongens vegne, måtte have noget
at fordre ved samme. Erindrer i den forbindelse, om de Heste de i
1702, efter Allernådigst befaling, leverede til Kongens tjeneste,
for hvilke de aldrig har fået nogen erstatning. Eftersom de aldrig
har fået noget bevis på afleveringen, og heller ikke ved
Lodtrækningen, har fået nogle igen, udbedes Amtmandens, som var
dette bevidst, attest, såvel for afleveringen, som hvad de var
taxerede til. 11 Juli 1765.
605
Fra H V L
Kålund, Kattrup Præstegård. Jvnf modtagne skrivelse, må han meget
ugerne fornemme, hvorledes nogle af Mændene i Byen, har ulejliget
Amtmanden med deres, så unyttige som ubillige besværinger over ham,
der selv forlængst, i mange tilfælde, kunne haft, og dagligt har
lejlighed til billig besværinger over deres slette og skødesløse
Husholdning med Korn og Græs, Hegn og lukning her på Markerne,
hvilket han dog har holdt sig tilbage med, i håb om i mindelighed og
kærlighed, at se dem forbedrede, skønt hidtil forgæves. Mere om
samme, hvorunder han nævner at alle Avlskarle, der i de sidste snes
År har tjent på Præstegården, og alle endnu bor her i Sognene, har
forsikret ham om, at det ikke er derfra, det nævnte Led er holdt,
mener derfor ikke det tilkommer ham, at sørge for dette, desuden
holder han, af hensyn til Præstegården, et andet Led i orden i 2 År,
og for at vise sig føjelig, også det sidste år det andet Led, af
hensyn til Peder Mortensens Gård, der efter Kongelig tilladelse,
drives sammen med Præstegården. 14 Maj 1765.
606
Fra F G S
Beausin, Svejstrup Præstegård. Ugerne, men efter sine Tanker,
nødvendigt, må han henvende sig til Amtmanden, ang et Tyveri i Venge
Kirke, hvor Dåbsfadet, der angives som et anseligt Messingfad, med
gammeldags arbejde, meget tidligt var udarbejdet, er fjernet fra
Fonden, hvor det sædvanligvis stod under det dertil beskikkede
Klæde. Det blev sidste gang brugt for 8 Dage siden, den 28 April,
men da det igen i går skulle bruges, var det borte. Så snart Præsten
ved ankomsten til Kirken, blev klar over Tyveriet, bekendtgjordes
dette fra Prædikestolen, ligesom samme skete i Dover Kirke, hvilket
resulterede i, at han fik oplyst, at et lille Pigebarn på 9 - 10 år,
havde set Tyven, der beskrives som en liderlig Betler, der et par
dage havde opholdt sig i Venge. En aldrende Kone angiver også, at
have set samme, der udgav sig for at være en aftakket Soldat.
Derefter mere om påklædning etc. 6 Maj 1765.
607
Fra H V L
Kålund, Kattrup Præstegård. Henviser til sidste samling, den 12
Marts, om de fattiges væsen i Vor Herred, hvor Margrethe Hansdatter
af Kattrup, under no 7, blev antaget mellem de fattige
Almisselemmer, men døde kort efter, uden at nyde noget af det
tillagte, ligesom hendes venner, der selv er fattige, uden nogen
hjælp, lod hende Begrave. Som følge heraf skønnes ikke, at hendes
fattige efterladenskaber, kan tilfalde kassen, men vennerne, hvilket
han dog ikke har dristet sig til, før Amtmandens tilladelse
foreligger. Den på den måde, tiloversblevne portion, beder han om, i
stedet må tillægges 2 andre højt trængende. Nævner også Byens
Smedehus, der hidtil har stået tæt inde mellem andre Huse, ikke
langt fra en af Gårdene, der igen ligger tæt ved Præstegården, samme
Smedehus er i disse dage, faldet helt ned, hvorefter det skal
opbygges igen helt fra grunden. Præsten foreslår derfor, at man gør
dette udenfor Byen på åben Mark, eller såfremt det skal opføres på
den nuværende plads, det da blev forsynet med forsvarligt Stentag,
muret Pibe på Skorstenen over Taget, og således som en
Smedieskorsten bør være, for at forekomme den fare, Byen flere gange
har været udsat for. Nævner også at hans Formand, har henvendt sig
om en flytning. 2 April 1765.
608
Fra C L Bloch,
Fruering Præstegård. Henvender sig om, et i Sognet værende, fattigt,
usselt og elendigt Menneske, Vogn Hansen, som altid har været noget
tåbelig, men nu i det sidste års tid, er blevet så forrykt, at han
på ingen måde, vil eller kan, hjælpe sig selv til rette, men bliver
liggende på det sted han kommer til, indtil man med magt skal føre
ham til et andet sted. Da han desuden skal være så ussel, at ingen
kan have ham inden døre, så har han alle steder, måttet ligge i
Udhusene, og er, måske af den grund, blevet så elendig i Fødderne,
at han snart hverken kan gå eller stå. Nævner videre, at han nu har
været i 4 uger i Byens Hyrdehus, hvorefter forskellige har givet ham
Mad. Præsten havde forventet, at kunne følge sagen op ved samlingen
om de fattiges væsen, men da Mændene nu vil have ham flyttet til en
anden By, sker denne henvendelse til Amtmanden, med håb om dennes
indgriben. 29 Januar
1765.
Bilag uden
afsender og dato, fra Amtmanden?:
Hvad angår det usle Menneske, må
Præsten sørge han for bliver anbragt hos en af Mændene, indtil anden
anstalt kan føjes, og hvad bekostningen kan være, Ville Deres
Velærværdighed på det nøjeste accordere, der kan ventes anvist af
Herreds kassen.
609
Fra Niels
Jensen, Salten. Henvender sig angående Jens Iversen af Salten, der
er død, efter et fald fra en 6 alen høj Bøg. Sammen med Jens
Eriksen, Søren Thomsen, Jens Jensen og Laus Baltsersen, synede de
den afdøde, hvorved sås, at han var slået i Hovedet, og Blodet flød
ud af Øret, ligesom hans Hals var brækket. 18 September 1765.
610
Fra Peter
Bang, Møllersdahl. Efter Øvrighedens begæring, og i deres lovlige
forfald, indfandt han sig sammen med 4 Mænd, nemlig Niels Andersen,
Christen Rasmussen, Ole Jensen og Peder Nielsen, alle af Velling, i
en Gård i Velling By, tilhørende Madame Bang på Møllersdahl, for at
foretage et ordentligt syn over en gammel Kone, Karen Tangoes, der i
et års tid, har siddet til Huse i et lille Kammer, og nu ved Satans
tilskyndelse, skal have ombragt sig selv med en Strikke. Derefter
beskrivelse af, hvorledes hun blev fundet, hendes tidligere
tilstand, herunder at hun havde været syg i 8 - 10 dage. Nævner også
Nabokonen Maren Troulsdatter, den afdødes Datter og dennes Mand
Søren Joensen, der forklarede, at afdøde altid havde været
galsindet. Videre at hun har siddet til Huse hos Henning Jensen, Ole
Jensen og Christen Rasmussen o s v. 23 Juni 1765.
611
Fra Jens M
Holst, Vinding [Præstegård]. Henviser til modtagelsen af en
skrivelse fra Enken på Møllersdahl, ang den gamle Karen Tangoes, der
boede i hendes Hus i Velling, der af Djævelen har ladet sig forføre
til at tage livet af sig selv, hvilken skrivelse, han jvnf
Amtmandens påtegning, har forevist denne, som deraf må have erfaret,
hvorledes dette ulyksalige Legeme lovligt bør behandles, da denne
Kvinde aldrig, så længe han har kendt hende, har været fra
Forstanden, ej heller har gjort gerninger i rasende Sygdom, ja han
tror næppe hun har været syg uden, hvad hun har gjort sig selv, som
siges, for at blive fri for at vogte Byens Gæs, som hun havde
påtaget sig, hvilket han også har set hende gøre, for få dage siden.
Skulle Amtmanden forlange yderligere, kan dette med lovkyndige og
lovfaste Vidner bevidnes, hvorefter det for hans part, ingen
hindring er, hvis Amtmanden bestemmer hun skal begraves på
Kirkegården, som dog nu aldrig ventes. Thi i Kirkegårdene vil vist
på Dommens Dag i mange Grave åbnes mangt et Helvede. 26 Juni 1765.
612
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Til at syne Anne Albrechtsdatter i Træden,
der efter hendes Husbonde Jakob Jensen, i Troelstrups, beretning,
skal være omkommet i Lergraven, befuldmægtiges Sognefoged Knud
Nielsen, Træden, til sammen med 2 Mænd at forrette samme, og
skriftligt indsende synet. 21 Juni 1765.
Påtegnet 22
Juni 1765 af Knud Nielsen, Christen Rasmussen, C R S, Træden,
fremgår af synet, at hendes højre Arm var i stykker [brud], stedet
hvor uheldet skete, betegnes som ca 3 alen dyb, og den nedfaldende
Jord ca 2 1/2 læs, nævner desuden en anden Pige Johanne Cathrine
Jakobsdatter, Karlen Laurids Jensen og Jens Steffensen?. Den
forulykkede var i live da hun blev gravet frem, men døde kort tid
efter. Efter Husbondens angivende, var det 4de år hun var i
Lergraven,
613
Fra Anders
Rasmussen, Kalbygård. På Doctor Munchebergs vegne, har han sammen
med Jens Rasmussen, Knud Rasmussen, Sidsel Nielsdatter og Anne
Jensdatter, Flendsted, synet og besigtiget Søren Andersens lille
Datter Else, der kun 4 uger gammel, om Morgenen, blev fundet død i
Sengen hos Forældrene. Der fandtes intet tegn på grunden til Barnets
død, men det skal have været meget sygelig, af den såkaldte Børen
[Børne?] sårelse, der nu var gået ind, hvoraf skønnes at det var død
af dette. 8 Maj 1765.
614
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Sammen med Søren Leth og Peder Jensen i
Blegind, indfandt han sig i Blegind, for at syne en Dagen før, lidt
over Middag dødfunden Dreng på Byens Mark. Husmanden Peder Nielsen i
Blegind, vedkendte sig denne som sin Søn, den 10 1/2 årige Niels,
der i Vinter tjente hos Hyrden Niels Andersen. Drengen ville, efter
tilladelse, Søndag formiddag besøge sin Oldefader Anders Christensen
i Østerbye i Tranbjerg Sogn, og er ikke set i Byen, før han blev
fundet død. Der fandtes intet tegn på dødsårsagen. Efter
Oldefaderens beretning, gik han fra denne Mandag formiddag, og
Mølleren i Ingerslev Mølle vidner, at kl ca 2 gik han forbi Møllen,
på vej mod Blegind. De første der fandt ham var Johanne Pedersdatter
og Anne Rasmusdatter i Blegind. Hyrden forklarede, at Drengen til
tider havde klaget over noget ved Hjertet. Sign Søren Sørensen,
Peder Jensen. 20 Marts 1765.
615
Fra Peder
Joensen, Herlykke ved Horsens. Da det har behaget Gud, ved Døden at
bortkalde i går den 27 September, min [hans] kære Hustru Christence
Pedersdatter, på mit [hans] påboende Selvejersted kaldet Herlycke i
Tamdrup Sogn, vil han ikke undlade at indberette dette, bedende om,
at Amtmanden vil påtage sig det lovlige Skifte og deling, mellem ham
og de efterladte 3 Børn. [Se næste].
28 September 1765.
616
Fra P Hygom,
Sneumgård. [Se forrige]. Henviser til Amtmandens ordre, hvorefter
svares, at det på alle måder, forholder sig med Selvejerstedet
Herlykke, som Rådmand Flensborg har indberettet, at Beboerne,
undtagen Bondeskylden, forlene under Hospitalet, og for resten i
alle påkommende tilfælde, anses ligesom enhver af dets øvrige
Bønder, og svarer af Herligheden 2 mk 10 sk. Jvnf ordren, er Boet
registreret af Fuldmægtigen, afventer ellers Amtmandens videre
bestemmelse. [Se næste]. 22 Oktober 1765.
617
Fra A
Flensborg, Horsens. Henviser til modtagne skrivelse, ang nærmere
oplysninger om stedet Herlykke i Tamdrup Sogn. Straks efter
modtagelsen, rejste han ud til stedet, der ligger en lille Mil fra
Horsens, men eftersom han var klar over, at Herligheden af det lille
sted på 1 tdr 4 skp 2 fc 1 alb Hartkorn, tidligere tilhørte Handsted
Hospital, ville han ikke påbegynde nogen forsegling, men spurgte
Beboeren Peder Joensen, om han havde Retten, hvortil denne svarede
nej, men han havde ladet Procurator Daniel Grundahl i Horsens
efterse Skøderne, som da havde sagt, at det tilkom Amtmanden at
afholde Skiftet over den afdøde Kone, hvorefter dette er anmeldt til
denne. Efter Flensborgs gennemgang af de Adkomster og Dokumenter som
Manden havde, mener han det må tilkomme Hospitalsforstanderen, at
forrette Skiftet, hvorefter han ikke foretog sig videre. Nævner, at
der kun er de 3 efterladte Børn, som Manden havde sammen med den
afdøde Hustru Christence Pedersdatter, og at han er i den tilstand,
at kunne betale enhver sit. Hvis Amtmanden ønsker det anderledes,
udbedes nærmere ordre. 7 Oktober
1765.
618
Fra A
Flensborg, Horsens. Henviser til modtagne ordre, hvorefter han den
26 Marts har været i Hornborg, for nærmere at undersøge Clemen
Andersens omstændigheder, der er og bliver i tjeneste hos Jens
Sørensen sst, til Michaeli, i henseende til, at han er Barnefader
til Mette Larsdatters uægte Barn. Selv om han ikke ejer noget
synderligt, udover sine Klæder og en Halvkiste, bør han dog komme
Moderen til hjælp, med det halve af det som Barnets opdragelse,
indtil det bliver 10 år, koster. Eftersom igen ville cautionere for
Clemen Andersen, der angav at have overladt sit Frihedspas fra Rask,
til opbevaring hos Kammerassessor Schmidt i Horsens, måtte Karlen
med til Horsens, hvor Assessor Schmidt, efter dennes begæring,
indgik på, at være ansvarlig for det han årligt, måtte blive pålagt
at betale til Barnets opdragelse, hvis han da ikke, inden 2 dage,
kunne blive enig med Moderen om på en gang, at fornøje hende, i
henseende til at hun stadig har sine Forældre i Honum By, under Rask
Gods. Fremgår videre, at Clemen Andersen Torsdag aften kom til
Flensborg, og foreviste kvittering på 16 rdr, fra Moderen og
påtegning af dennes Hosbonde Sognepræsten Hr Thygesen, at han på en
gang, havde betalt for Barnets opdragelse til det blev 10 år,
hvorefter hun var fornøjet, jvnf vedlagte kopi. [Se næste]. 1 April 1765.
619
Fra M J
Thygesen, Hvirring Præstegård. [Se forrige]. Takker for modtagne
skrivelse, og besværet med hans Amme. Fortsætter videre at den
udlagte Barnefader Clemen Andersen, efter accord har betalt 16 rdr
til denne, som hun var fornøjet med, hvorefter han skulle være fri
for al krav og påhæng af Moderen, som derefter selv skulle bestride
alle udgifter til Barnets opfostring. [Se næste]. 27 Marts 1765.
620
Fra Mette
Larsdatter, Hvirring Præstegård.[Se forrige]. Fremgår at hun, der er
hjemmehørende i Honum, Hvirring Sogn, under Rask Gods, den 23 Januar
1763 [år bemærket] fødte et uægte Pigebarn, Karen, som endnu lever,
hvis Fader var en Karl af Rask Gods, Clemen Andersen, der under
ægteskabsløfte, bragte hende til denne synd og forseelse, men uanset
de begge har stået åbenbar Skriftemål, ikke vil ægte hende, ja ikke
engang, i ringeste måde, vil hjælpe med Barnets opdragelse, uanset
han efter Fødselen, lovede dette. Da byrden nu falder hende for
tung, ser hun sig nødsaget til, at henvende sig til Amtets høje
øvrighed, om hjælp i sagen, idet hun henviser til forordningen af 14
Oktober 1763, angående at den som er Fader til et uægte Barn, lige
med Moderen, skal bære omsorg for dets opdragelse, og efter hans
fremme, erlægge i det mindste halvdelen af omkostningerne, til det
er 10 år gammel. Hun har flere gange, uden resultat, henvendt sig
til Karlen, der har Frihedspas fra Marcusen, Rask, og tjener hos
Jens Sørensen i Hornborg, men har nu hørt, at han til Påske vil
forlade Egnen. Skriver videre, at hun nu på andet år har måttet
betale 12 sldr for Barnet, hvilket er næsten alt det hun kan tjene
som Amme. Slutter med, at hun beder sin kære Hosbonde og
Sjælesørger, Hr Thygesen, attestere, at hun farer med sandhed.[Se
næste]. 11 Marts 1765.
Påtegnet 11
Marts 1765 af Sognepræsten, der bekræfter udsagnet, og beder
Stiftamtmanden, have denne fattige Moder i Nådig erindring, og
befale Clemen Andersen, årligt at erlægge noget til det uægte Barns
opfostring.
621
Fra Mette
Larsdatter, Hvirring Præstegård. [Se forrige]. Som hjælp til det
uægte Barn, der blev døbt i Hvirring Kirke den 23 Januar 1763,
Karens opdragelse, til det bliver 10 år har Barnefaderen Clemen
Andersen, betalt 16 rdr, hvormed Moderen er fornøjet, og vil ikke
kræve videre. Skulle Barnet Dø før det bliver 10 år, har Clemen
Andersen intet at fordre hos hende. 27 Marts 1765.
Attesteret af
M J Thygesen, Hvirring Præstegård.
Færdig med
læsning og afskrift pakke no 58
LAV B5 C - 123
år 1765.
Begyndt pakke
no 59
LAV B5 C - 124
År 1766.
Afgivelser
1766:
622
Et Rescript af
7 Februar ang fornyelse af Bestallinger og Bevillinger
Et do af 29
August ang frie Procurator beskikkelse for Ane Jensdatter fra Dørup
En pakke
Kancelli Breve
En do
Rentekammer Breve
En do West
Guin Gen Rente og Toldkammer Breve
En do Gen Land
oc og Kam Koll Breve
En do Breve
fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus
En do Breve
fra Amtmændene
En do med
Horsens Byes Breve
En do med
Skanderborg Byes Breve
Skanderborg
Fattig Regnskab
En pakke med
Skifteforretninger og andet Skiftevæsen
Et Formynder
Regnskab
En pakke ang
Tvistighed mellem Veng [Venge] og Hårby Byer
En pakke ang
Veje og Broer
En do ang
Sessions og Lægdsvæsen
En do ang Skov
og Jagtvæsen
En do ang
Kirker og Skoler
En do ang
Qvægsyge
En do ang
Stutterier og Staldstude
En do ang
Handel med indenlandske Fabriksvarer
En do
Indberetninger og uafgjorte Supliqver
En do med
forskellige Breve og Dokumenter
Omslag:
Westind Guin Rente og Gen Toldkammer Brev.
623
På bagsiden af
omslag:
Fra N Wedel, Værum Præstegård. Indberetter, at der ikke
under den Gejstlige Jurisdiction i Galten Herred, har været sager,
hvoraf noget tilfalder Justits kassen. 9 Januar 1767.
624
Fra
Vestindiske og Guin General Toldkammer, København. Henviser til
Amtmandens redegørelse, i forbindelse med noget Sukker, som Strand
Controllør Witte, på grund af manglende passerseddel, har
confiskeret hos Kromanden Anders Dyhr og Husmanden Jens Povelsen i
Ry, i alt 8 Lispund 8 Pund. Sukkeret skal være sendt fra Århus, som
den nærmeste Købstad, og altså formodentlig raffineret her i Landet.
Man kan ikke pålægge Landmanden, at forsyne sig med passerseddel for
sådanne varer, som han til egen fornødenhed, kan købe hos
Købmændene, hvorfor Sukkeret, uden videre tiltale, skal
tilbageleveres Ejeren. Fremgår at det er indsat hos Sognefogeden
Anders Dyhr i Ry.
25 Oktober 1766.
Omslag:
Gen
Land Oec og Cam Col Breve.
625
På bagsiden af
omslag:
Fra Rasmus Brenstrup, Fløjstrup. Indberetter, at der ikke
ved Friherskabet Vilhelmsborgs Birketing, fra 8 Januar til dato, har
været sager, hvoraf noget tilfalder Justits kassen. 7 Juli 1761 [År
bemærket].
626
Fra Bernstorff
m fl, Gen Land Oec Coll, København. Selv om man tog højde for alle
usikkerheder, inden bekendtgørelsen af den Kongelige Resolution af
28 Januar 1749, ang de såkaldte Kiedel - Førere [Personer der
handler med Kobbervarer etc], så erfares dog, at disse mellem
hinanden, har indgået sådanne vedtægter, at de kan omgå sammes
bestemmelser. For at forekomme dette, og særdeles, at de sender
deres fortjeneste til udlandet, for senere selv at følge efter, har
man skrevet til samtlige Stiftamtmænd, at disse Kobber Førere, bør
bevise, at de er Borgere, før de meddeles Autorisation. Amtmanden
bedes ligeledes sørge for, at Kobber Føreren, ikke tillades at
omrejse med Kobber Varer, med mindre han fremviser den påbudne
Constitution, ligesom ingen Svend eller Dreng, kan henvise til
Hosbondens tilladelse.
22 Marts 1766.
627
Fra Bernstorff
m fl, Gen Land Oec Coll, København. Til Kongens tjeneste, behøver
man underretning om, hvor mange Mennesker af begge Køn, der enten
med eller uden tilladelse, i de sidste 2 år er udrejst fra Landet.
Amtmanden må derfor snarest indsende en sådan opgørelse, hvoraf skal
fremgå, både dem der er udrejst og ankommet, således man ved
sammenligning kan se, hvem der uden tilladelse, er udrejst fra
Landet. 5 Juli 1766.
Omslag:
Breve
fra Stiftamtmanden og Biskoppen i Århus.
628
På bagsiden af
omslag:
Fra Provst A V H Glahn, Alling. Indberetter, at der ikke
under den Gejstlige Ret i Gern Herred, i 1766 er forefaldet noget,
hvoraf skal svares til Justits kassen. 2 Januar 1767.
629
Fra P
Rosenørn, Århus. Efter at det har behaget den allerhøieste, ved
Døden at bortkalde Hans Kongel Maiestet den Stormægtige Konge og
Herre Kong Friderich den 5te, så fremsendes, efter den nu regerende
Kong Christian den 7des befaling, kopi af Formularen til aflæggelse
af Troskabs Ed, hvilken Amtmanden bedes underskrive, forsegle og
returnere. Angående de Civile Betjente, bedes Amtmanden for sit
område, indkalde disse til aflæggelse af Eden på Horsens Rådhus den
13 Februar. 24 Januar 1766.
Bilag:
Formular til den skriftlige Ed for Stiftsbefalingsmænd, Amtmænd,
Toldere, Controleurer, Wisiterere, Fogeder og Deslige Betiente. 4
forskellige udgaver, alle sluttende med: "Så sandt hielpe mig Gud og
Hans Hellige Ord".
630
Fra P
Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne skrivelse, og svarer under 4
punkter:
1)
At han har
modtaget Amtmandens opgørelse over de Kongelige Betjente, der er
tilsagt, at møde i Horsens den 13 Februar for aflæggelse af Troskabs
Ed.
2)
Da hans tid
ikke tillader, at møde for samme i Skanderborg, pålægges disse
altså, jvnf skrivelse af 24 Januar, at møde i Horsens.
3)
Ang Skov og
Jagtbetjente haves ingen ordre.
4)
Sender den
påberåbte kopi af Kongelig befaling, indstillende til Amtmanden om,
hvorvidt han har fejlet i at begære, formularen med Amtmandens Eds
aflæggelse tilsendt eller, hvorvidt denne ville exponere sig i at
tage en anden tur og, hvorvidt Rosenørn derom, kan undgå at indsende
sin indberetning, som ville være ham særdeles sencible. Med Budet
tilbage, ventes Amtmanden resolution.
2 Februar
1766.
Bilag:
Kopi
dat 17 Januar 1766, af anmodningen fra Kong Christian R/ O Thott, om Frederik
den Femtes Død, og aflæggelse af Troskabs Ed.
631
Fra P
Rosenørn, Århus. Efter indkomne beretninger om Kornprisen i Århus
Stift, for afvigte års afgrøde, er Capitels Taxten, alt pr tdr: Rug
4 rdr, Byg 2 rdr 1 mk, Havre 1 rdr 2 mk, Boghvedegrynn 4 rdr 4 mk og
Smør 21 rdr 2 mk. 4 Februar
1766.
632
Fra P
Rosenørn, Århus. Henviser til Kongelig befaling, jvnf vedlagte kopi,
hvorefter alle de af Kong Frederik den 5te, udgivne bestallings og
benådnings Breve, indenfor en vis tid, skal indsendes til
Confirmation, hvilket Amtmanden bedes sørge for bliver bekendtgjort
i Amterne.
18 Februar
1766.
Bilag:
Kopi
dat 7 Februar 1766 af Kong Christians Brev [Sign O Thott], ang
indsendelse af Bestallings og Benådningsbreve, enten de af
Cancelliet, Rentekammeret, eller nogen anden, er udstedte under
afdøde Kong Frederik den femte.
633
Fra P
Rosenørn, Århus. Det Kongelige Danske Cancelli ønsker hans og
Biskoppens erklæring, på en ansøgning fra Doctor Briands, om årlig
at nyde 200 rdr af Stiftets Købstæder, Herregårde og Gejstlige, som
Stifts Physicus, ligesom man i Ålborg og Ribe Stifter har bevilget.
Briands har foreslået, at hver Herregård ansættes for 1 rdr, hver
Præst for det halve, og resten udlægges på Købstæderne, hvorefter
han forbinder sig til, uden betaling, at forrette alt det en Stifts
Physicus pålægges. Udbedes Amtmandens betænkning om samme. 28 Februar
1766.
634
Fra Rosenørn,
Århus?. [Bilag uden afsender].
Til at få sagen om Vandløbet ved
Hansted Å afgjort, proponeres deres Høj Velbårenhed på mine vegne,
til at forsøge på, om brevskriverens forslag, kan godkendes.
Notat: Nu
ankom Frøken Kraghs [Serridslevgård], forestilling om kørsel til
Ørridslev Kirkes reparation. [Ingen dato] 1766?
635
Fra P
Rosenørn, Århus. På Notifications listen over de fra Stiftet, til
Conseilet, i Januar Måned, indkomne ansøgninger, hvorpå der ikke er
truffet afgørelse findes:
6 E 370 Hans
Henrik Borman af Tendrupgård i Åkjær Amt, om af Gårdens Beboer, at
måtte anses som Hosbonde med videre.
Conseilet 2 Januar Forbliver
ved forrige resolution. Hvilket bedes meddelt vedkommende.
3 Marts 1766.
636
Fra P
Rosenørn, Katholm. Den afgørelse, han og Biskoppen har truffet på
Frøken Kraghs henvendelse, om afhentning af Materialer til Ørridslev
Kirke, fremsendes hermed, idet man håber Amtmanden finder denne ret
og billig. Fremgår heraf, at jvnf Kongelig anordning og Recript af 1
Maj 1730, har Ørridslev Sogns Beboere pligt til, at forrette Kørsel
og Pligtsarbejde ved deres Sognekirkes reparation, dog således, at
dette ikke skal ske i Så eller Høsttiden, alt efter tilsigelse af
deres Hosbonde. Såfremt nogen heri skulle være modvillig, skal de
alvorlig tiltales. 23 Marts 1766.
637
Fra Kragh,
Stensballegård - til Ernst Woetmann. Henviser til Stiftamtmandens og
Biskoppens ordre, ang kørsel m v til reparationen af Ørridslev
Kirke, hvoraf fremgår, at de som nægter, pålægges for første gang,
en bøde på 4 mk, anden gang 8 mk og 3die gang indsættes i Fængsel,
hvilket Woetmann, alvorligt skal betyde dem. Har desuden fået det
ordnet således, at det er ham der skal tilsige dem, herunder til
afhentning af Sand før Helligdagene, desuden 16 Vogne lørdag den 29
Marts, der møder hos Madame Wangberg? i Horsens, medbringende Sække
til Kalk, ligeledes afhentning fra Stensballegård etc. 25 Marts
1766.
637
Fra P
Rosenørn, Århus. Henviser til modtagelsen af Notifications listen,
over de i Conseilet, i Juni måned, indkomne ansøgninger, hvorpå ikke
er truffet afgørelse er:
6 T 1300 Peder
Villumsen Tåning af Tåning By, om at Cammerherre Woyda måtte blive
befalet at forelægge hans Kone, inden en vis tid, at komme til ham
med videre.
Conseilet den 26 Juni Forbliver ved Lands Lov og Ret.
Hvilken resolution bedes bekendtgjort for vedkommende.
25 Juli 1766.
Notat: Den 13
September er indholden giort Peder Willumsen bekiendt.
638
Fra O C
Secher, Århus Stiftskontor. På Notifications listen, over de
ansøgninger der i August måned, var indsendt til Conseilet, hvorpå
ikke er truffet nogen afgørelse er:
6 C 413 Jens
Boelund af Boelund ved Horsens, om bevilling at være myndig.
Conseilet 28 August, kunne ikke bevilges. Hvilket Amtmanden bedes
bekendtgøre for vedkommende.
3 Oktober 1766.
639
Fra A C
Secher, Århus Stiftskontor. På Notifications listen over de fra
Stiftet, til Conseilet i September, indkomne ansøgninger, hvorpå der
ikke er truffet nogen afgørelse er:
6 G 589 Hans
Seidelin Møller af Møllerhuse i Bryrup Sogn, om Collect i
Købstæderne og på Landet for erlidte Ildsvåde.
Conseilet 11
September, kunne ikke bevilges. Hvilket bedes bekendtgjort for
vedkommende.
28 Oktober
1766.
640
Fra O C
Secher, Århus Stiftskontor. Henviser til modtagne skrivelse af 11
hujus, fra Gehejmeråd og Oversekretær Thott, ang Instrumental og
Vokal Musique, som ved Kong Frederiks dødelige afgang, har været
forbudt, nu igen må bruges og lade sig høre, hvilket fremsendes til
Amtmandens underretning. 17 Oktober
1766.
Bilag:
Dat 11
Oktober 1766 fra O Thott, Cancelliet. Henviser til Kongelig
tilladelse, til igen at bruge Instrumental og Vocal Musik, der har
været forbudt siden Kong Frederiks død.
Omslag:
Amtmændenes Breve.
641
Fra L W von
Bülow, Koldinghus. De fremkomne Mænd Knud Nielsen og Morten
Andersen, erklærer at kende den her anholdte Person, som værende
Anders Knudsen af Gammelstrup, og Sølvet er mærket med de Bogstaver,
som er angivet i modtagne skrivelse af 4 hujus. Den anholdte er
derefter, sammen med Sølvet og pengene, overleveret Mændene, efter
der af Pengene er tilbageholdt, 2 rdr til Birkedommeren for afholdt
Forhør, til Mændene der anholdt ham, samt ulejligheden med at bringe
ham ind 4 rdr, desuden 4 rdr 14 sk for hans underholdning, i alt 10
rdr 14 sk. Ps For Foder til Hesten, har de modtaget 9 mk, tilsammen
11 rdr 5 mk 14 sk. [Se næste]. 6 Oktober 1766.
642
Fra L W von
Bülow, Koldinghus. [Se forrige]. Sidste Fredag aften kom en ubekendt
til Lilballe [Lilleballe?] By, der begærede Nattely for sig selv og
hans Hest, hvilket Konen i Huset ikke nægtede ham. Men da Manden kom
hjem, ville vedkommende rejse igen, hvorefter han på forespørgelse
om Navn og hjemsted, optrådte usikker, da han desuden medførte en
del Sølvtøj og Penge i en Tværsæk, og heller ikke havde noget Pas,
blev man mistænksom, og bragte ham til Kolding Amtshus.
Birkedommeren har derefter afholdt Forhør, hvor den pågældende
oplyste, at han hed Anders Knudsen, og for ca 40 år siden blev født
i Gammelstrup i Tønning Sogn, hvor han har en Ryttergård. Foregav at
han var på vej til Viuf, for at søge råd mod en svaghed i Hovedet,
hos en Mand ved navn Doctor Anders, men siden denne ikke var hjemme,
agtede han sig til Kolding eller Haderslev, for at få forgyldt et
Sølvkrus og 2 Bægere. Medbragte desuden 4 Punge, hvori var 2 små
Sølvspænder samt 61 rdr 1 sk. Da man mente dette var usandhed, samt
mangel på Pas, blev han taget i forvaring. 29 September
1766.
Notat: På
Kanden A A M med ?? på Bægerne A A M L N R K A ?.
643
Fra L W von
Bülow, Koldinghus. En af de såkaldte Pante Svende Johann Meidling,
er Onsdag i denne uge, hen mod Aften, af en ubekendt Person,
tilføjet et Skud lidt uden for Seest By. Den beskudte er senere Død,
og samtidig har en Karl Peder Hansen, der tjente hos Knud Jensen i
samme By, gjort sig usynlig, og derfor nu mistænkes for gerningen.
Vedkommende ønskes derfor, på det nøjeste, efterlyst, og om muligt
pågrebet. Han skal være ca 26 år, middelmådig højde, temmelig
Corpulent, ser rød og godt ud i Ansigtet, tykke krogedagtige Fingre
og tyndt gulbrunt Hår. Skal desuden være født i Seest. 23 Maj 1766.
644
Fra L W von
Bülow, Koldinghus. Drejer sig om en Tjenestekarl Hans Henrik eller
Hansen af Lunderskov, der har givet 6 falske Rigsbankosedler fra sig
i Haderslevhus Amt, men godvilligt har fremstillet sig til Forhør,
hvor han under Ed bekræfter, at han ikke vidste at Sedlerne, som han
havde fået af en Skoleholder Niels Hansen i Lunderskov, var falske.
Fremgår videre, at den pågældende er undveget fra Arresten, ligesom
nævnte Skoleholder, der tidligere var forsvundet, men nu igen er
anholdt, har sagt, at Hans Hansen, har været behjælpelig med
fremstillingen af de falske Sedler. Den undvegne angives som hen ved
30 år gammel, middelmådig højde, mager og blegladen af Ansigt, sort
slet Hår, iklædt en Blå Kiol og Kammisol [Karmisol], stribet
Undertrøje, Skind Bukser, blå Strømper og Træsko, samt en rød Hue.
Bedes efterlyst og om muligt pågrebet. [Se næste]. 19 Marts 1766.
645
Fra L W von
Bülow, Koldinghus. [Se forrige]. Efterlyser en Person ved navn Niels
Hansen, som holdt Skole for Børnene i Lunderskov By. Han skulle have
været i Forhør, i forbindelse med nogle falske Rigsdaler Banco
Sedler, men er undveget, før han kunne anholdes, og derfor pådraget
sig endnu større mistanke om, at han har forbindelse med disse
falske Sedler. Beskrives om ca 25 år, vel voksen og Rank af Statur,
mager og blegladen af Ansigt, sort brun slet Hår afstudset efter
Klæderne. Bar en lysegrå Kammisol [Karmisol] med 2 rader
Metalknapper, Skind Bukser, Støvler og hvide Strømper. Bedes
efterlyst og om muligt, pågrebet. 24 Februar
1766.
646
Fra D
Trappaud, Søbygård. Ladefogeden Baltzer Woetmann ved Silkeborg, har
henvendt sig, ang Peder Nørskov af Foulum Sogn og By, idet denne
skal have bragt 40 Stude til Silkeborg, og derefter den 11 pasfoto,
udsat dem til Græsning på Koplerne. Eftersom Studene skal være købt
på Rask, hvor nogle Stude, tidligere skal være døde af den
grasserende Kvægsvaghed, så anses denne handling, så meget mere
stridende mod de udgivne anordninger, mod samme Sygdom, ligesom
smitten meget let kan brede sig. Trappaud mener derfor, at Nørskov
skal tiltales og undgælde, hvilket Amtmanden, da han befinder sig
under dennes område, bedes sørge for. 3 Oktober 1766.
Omslag:
Veje
og Broer angående.
647
Fra P Hygom,
Handstedgård. [Se tidligere]. Selv om det aldrig kan godtgøres, at
vedkommende nogensinde har henvendt sig til ham, eller søgt en
mindelig ordning om udvidelse af Åen, igennem det stykke Jord ved
Handsted Bro, som tilhører Handsted Hospital, hvilket Hygom bestemt
mener, at vedkommende skulle have gjort, hvilket også havde været i
overensstemmelse med forordningen af 8 Marts 1760 om fællesskabets
ophævelse og, hvorved det af Amtmanden, tvært imod den 7 art,
foranstaltede Tingsvidnes hørelse, samt de dermed tilføjede
ulejligheder på alle sider kunne være sparet, har han alligevel,
desuagtet fra først til sidst, ikke alene givet så tilstrækkelige
tilbud, betræffende sammes oprenselse ved den Nordøstre side af
Broen, at han snarere måtte frygte for, at have tilsat noget af
Hospitalets Ejendomsret og handlet mod sit Embedes pligt. Nævner den
beskikkede Actor Sr Grundahl. [Se næste]. 20 Januar
1766.
Påtegnet 21
Januar af Woyda. Uden at indlade sig på vidtløftig svar herpå,
endskønt foreståendes indhold dertil giver anledning, vil han kun
melde, at når Hygum, på Hospitalets vegne, har eller vil erklære, at
Åløbet under Handsted Bro må og skal blive renset, og så meget af
Laurs Sørensens Toftejord til Åløbets rette gang, afskæres og
flyttes i tilstundende Sommer, som Synsmændene har erklæret
fornøden, haves intet imod, men gerne ses, at Grundahl frafalder
nævnte Tingsvidne sag, som Woyda har været beføjet til at anlægge.
648
Fra A
Flensborg, Horsens. [Se forrige]. Udtog af Vor Herreds Tingprotokol,
ang Tingsvidnet om Handsted Bro og Åløb. Mødt var Procurator Daniel
Grundahl, Horsens, der begærede de tilstedeværende Vidner opråbt.
Men før dette skete fremkom Laurits Sørensen af Handsted, der for at
få sagen ordnet i mindelighed sagde, at selv om der i det tagne syn,
påstås, at hans Toft ved Handsted Bro skulle fraskæres, og udlægges
til åløb, hvilket var ham til megen fornærmelse, så ville han dog
hellere tillade dette, end forårsage videre vidtløftighed. På
Hospitalsforstander Hygoms vegne var Peder Kirchegård, der ikke
havde fuldmagt til at indgå noget forlig. Opsættes i 14 dage.
17 Januar
1766.
Bilag:
Tegning
af Broen, Landevejen, Åløbet, linjen hvor Åen, efter Synsmændenes
skøn, burde flyttes til, og endelig den linje, som Justitsråden
ville give tilladelse til.
649
Fra A
Flensborg, Horsens. Da Kammerherre og Stiftsbefalingsmand de
Rosenørn, efter sit besøg her i Horsens den 13 hujus, på hjemrejsen
til Århus, lagde han vejen over Handsted, for, i overværelse af
Flensborg og Hospitalsforstanderen, at se nærmere på Åens løb til og
under Broen. Rosenørn fandt da, at Åløbet var forhindret ved, at
Laurits Sørensen havde plantet Træer ud for den nordre side af
Broen, hvilket han derpå blev pålagt, at få fjernet. Mente ellers
ikke, det var nødvendigt med opgravning af så meget af Laurits
Sørensens Toft, som Synsmændene angav, hvilket Flensborg blev
pålagt, at underrette Amtmanden om. 17 Februar
1766.
650
Fra Jens
Nielsen, Jens Rasmussen og Niels Sørensen, Stjær. De har været hos
Pejter Christophersen, for at syne hans 20 uger gamle Spædbarn, der
døde uden noget tegn på årsagen, hvilket attesteres. 21 Januar 1766.
651
Fra Peder
Mortensen og Peder Jensen, Møldrup. Efter forlangende af
Birkeskriver Wissing, Skanderborg, har de synet Vorvadsbro, og
befunden samme i god og forsvarlig stand, således alle og enhver
uden fare, kan passere samme. 11 Juli 1766.
652
Fra Christian
Gotfredsen og Peder Gotfredsen, Ry. De har synet og efterset Knud
Bro, som befandtes i forsvarlig stand.
15 December 1766.
653
Fra J Schultz,
Vinding. At indhegningen omkring pladsen ved Nedenskov, der er
besået med Fyr og Gran er i forsvarlig stand, og at vedkommende til
dato, har haft tilbørlig opsyn med samme attesteres. 24 November
1766.
654
Fra Jens
Nielsen, Michel Ollesen og Thomas Jepsen, Stjær. Efter begæring af
Poul Pedersen i Stjær, har de med flid synet og efterset hans afdøde
3 uger gamle Barn, som i Nat døde hos Forældrene. De kan med god
samvittighed bevidne, at der ikke var det mindste tegn på
dødsårsagen, eller at Forældrene i Søvne, skulle være skyld i dette,
medens Naboerne kan tilstå, at det i nogle dage har været svag, og
altså kan sluttes, at dødsårsagen er Sygdom. 20 December
1766.
Notat: Samme
dag foranstaltet, at Barnet uden omstændigheder må begraves.
Omslag:
Tvistigheden mellem Venge og Hårby.
655
Fra Frederich
Carl Muncheberg, Skanderborg. Kopi af Hårby Mændenes Stævnemål, med
sammes påtegning og, hvad der med rette passerede den 10 Juli 1766.
Bymændene Rasmus Tøgersen, Jens Rasmussen, Jesper Knudsen, Baltzar
Sørensen, Niels Rasmussen, Peder Rasmussen, Knud Larsen, Niels
Larsen, Jens Nielsen, Christian Jochumsen, Jens Rasmussen, Anders
Christensen og Anders Pedersen, alle af Hårby, henvender sig i
anledning af, at der ingen ret skel kendes, imellem det stk Eng,
kaldet Hyrde Enge og Venge Mark, hvorefter Bymændene finder det
fornødent med Vidner at oplyse, hvor vidt samme Hyrde Eng, af alders
tid har strakt sig. Efter deres ønske indstævnes derfor, at møde på
Birketinget den 10 Juli: Laurs Justsen og Niels Jensen Hvas, Husmænd
i Hårby, Jens Rasmussen i Søballe, Rasmus Toersen i Nørre Vissing,
Rasmus Christensen i Høver og Knud Larsen i Skårup. Desuden, for at
høre Vidneudsagn etc, Christen Ollesen, Mads Sørensen, Laurs Jensen,
Rasmus Sørensen, Jørgen Laursen, Anders Kudsk og Søren Lassen, alle
af Venge, samt Sessionsskriver Houed og Niels Laursen i Vengegård.
Anmeldes også for Regmentsskriver Moldrup. 30 Juni 1766.
Påtegnet:
1)
3 Juli af
Niels Rasmussen og Anders Ollesen, at forkyndelsen er sket.
2)
30 Juni af
Woyda, hvori henvises til et syn på samme Eng den 27 Oktober 1731,
samt Sessionens afgørelse. Skriver videre, at da sagen ikke er af
nogen særlig betydning, har parterne at rette sig efter det den 25
Juni foretagne syn, som for billigt eragtes, uden at indlade sig i
nogen proces, til ulejlighed og pengespild på begge sider.
3)
3 Juli af
Moldrup, at Beboerne er underrettet om Amtmandens bestemmelse,
protesterer desuden mod en sags førelse.
4)
10 Juli af
Moldrup, hvoraf fremgår at dennes Fuldmægtig Otte Sommer, mødte i
Retten, og bl a fremlagde genpart af det i Sessionen den 26 - 27
Oktober 1731 passerede m v.
Bilag:
Kopi af
extracten, af Sal Krigsråd Regimentsskriver Gybergs forestilling til
Ryttersessionen 26-27 Oktober 1731, ang uenighed mellem Hårby og
Venge om et stk Jord, samt Sessionens afgørelse.
656
Fra Knud
Jensen, Galten, Jens Nielsen, Stier, Peder Danielsen, Skanderborg
Ladegård og Peder Christensen, Mesing. [3 sider]. Overværende på
Moldrups vegne, Otte Sommer. Efter Moldrups ordre, mødte de den 25
Juni 1766, ved Hårby Kirkeled, for at efterse og undersøge, om man i
mindelighed kunne finde en afgørelse på den uenigheden, mellem Hårby
og Venge, ang skellet fra Hårby Bro, og fremdeles i Øst mod Vejen.
25 Juni 1766.
657
Fra N Moldrup,
Skanderborg. Den vane der her i Distriktet, efterhånden er opstået
med, at Kongens Bønder fører det til Tinget, som ellers efter
allernådigst udgangne forordning, henhører til mindelig afgørelse,
er Amtmanden bekendt med, har taget således overhånd, at de fast
alle løber på egen hånd, og indvikler hinanden i vidtløftige
Trætter, endog undertiden om det, som er uden nogen betydenhed,
hvorved intet andet opnås end, at den af Parterne, som enten af
enfoldighed, kan forse sig imod formaliteterne, eller ej på sit sted
har gaver at insinuere sig med, ofte må tabe sin ret i den klareste
sag. Moldrup har ofte, når han har været vidende om disse, forsøgt,
at få sagerne ordnet i mindelighed, men intet bliver reflecteret på
hans indsigelser, yderligere pålægger Dommerne ham, at anvende
Stemplet Papir, som går på hans bekostning, uden han får noget
refunderet, hvilket han i sin høje alderdom og svagelige
omstændigheder må tåle, siden han gerne er for Fred, og derover tier
med sådanne forurettelser. Nævner en tidligere sag mellem Beboerne i
Skanderborg og Vrold, ang Eng Kæret imellem Skanderup Skov, som de
første har fået i Fæste til Pløjeland. 14 Juli 1766.
658
Fra N Moldrup,
Skanderborg. [Se tidligere]. Beboerne i Hårby, har for nogle dage
siden henvendt sig med en klage over Beboerne i Venge, idet disse
skal have volddreven, og med deres Bæster, ladet opæde et stk af
klagernes tilhørende Hyrde Eng. Moldrup har ladet skaden syne, der
vurderedes til 1/2 læs Græs, desuden haft et par Mænd fra hver By
hos sig, for at undersøge sagen nærmere. Venge Mændene fremviste da
en extract, uden underskrift, af Sessionens resolution, hvilken
efter Moldrups undersøgelse blandt de gamle papirer, kunne bekræftes
at være rigtig, jvnf hosfølgende påtegning. Begge parter udmeldte
derefter Synsmænd, jvnf vedlagte, men ingen af parterne var
tilfredse med samme, og da der i hver af Byerne, men især i Hårby,
er et par Mænd som har lyst til Trætte, og derefter hidser Naboerne
op, så i henseende til, at de alle er Kongelige Bønder, og enhver
Husbonde, efter Loven, er tilladt at dele imellem sine egne Bønder,
som han Christelig og billig finder for godt, hvortil forordningen
om fællesskabets ophævelse, giver så meget mere medhold, og at
sådanne disputter, uden nogen Proces, skal afgøres af de højere
Amtmænd, så henstilles til Amtmanden, om det ikke måtte behage
denne, at pålægge parterne, at holde sig det afholdte Syn
efterrettelig, og ikke tillade dem at føre en videre proces. 30 Juni 1766.
Påtegnet 30
Juni af Amtmanden, at siden det foretagne syn er sket af 4 bekendte,
vittige og uvillige gode Mænd, grunder sig på det syn som blev taget
for 35 år siden, samt Sessionens dengang trufne afgørelse, så haver
parterne for eftertiden, at holde sig samme efterrettelig.
659
Fra N Moldrup,
Skanderborg. [Navn ikke ang]. Efter sin pligt må han oplyse
Amtmanden om, hvad der passerede ved Birketinget den 10 og 24 Juli
mellem Beboerne i Hårby og Venge, ang deres uenighed om Hyrde Engen.
Henviser til udtog af Justits Protokollen, hvoraf ses at
Birkedommeren Doctor Muncheberg har vist sig overmåde interesseret
på Hårby Mændenes side, og aldeles tilsidesat de Lovgrundede
protester og exceptioner som Moldrups Fuldmægtig, både først og
sidst har ladet fremføre for Retten, som og forunderlig dristig,
tvært imod Deres Højvelbårenheds forbud af 23 hujus, selvrådig
resolveret at antage sagen, afhøre Vidner og givet opsættelse til
flere afhøringer, og ellers tillader en Uatoriseret Person Sr
Tolstrup, Skanderborg, at føre sagen under Bøndernes navne, alt til
megen vidtløftighed og unyttig bekostning, på en så ringe ting, der
for 35 år siden, blev behandlet i Sessionen. 28 Juli 1766.
660
Fra Peder
Danielsen, Peder Christensen, Knud Jensen og Jens Nielsen,
Skanderborg Ladegård. Da disse underskrevne Mænd, den 25 Juni var
ved at forrette synet, angående et skel mellem Venge og Hårby, kan
de huske, at Venge Beboerne lod sig overtale til, at afstå
halvparten af det omtvistede Kær til Hårby Hyrde Eng, alene for at
undgå videre vidtløftighed og fortræd med deres Naboer og
medtjenere, men Hårby Mændene, ville ingenlunde tage imod dette
tilbud, idet de ønskede det hele, så det var ikke muligt at opnå
enighed, uanset hvor meget Regimentsskriverens Fuldmægtig og
Synsmændene forsøgte at forlige parterne. Især Rasmus Thøgersen og
Jens Rasmussen i Hårby råbte, at det blev ikke derved, og uanset
forsøg på, at overbevise dem om, at det ville blive afgjort efter
det tidligere skete, fortsatte de deres Trættekærhed. 25 Juli 1766.
2 enslydende
bilag.
661
Fra N Moldrup,
Skanderborg Ladegård. Vil ikke undlade at meddele, at Hårby Mændene
nu anden gang efter Stævnemål, næstkommende 24 Juli, søger at føre
flere Vidner, i forbindelse med sagen om Hyrde Engen. Moldrup håber,
at Amtmanden på højere steder, har foretaget anmeldelse om sagen,
således der snarest kan ventes en resolution, spørger om ikke
Muncheberg burde underrettes om dette, således man kan afvente en
sådan. Nævner videre at Venge Mændene, har taget Amtmandens
afgørelse til efterretning, og ikke foretager sig mere med
Vidneførelser etc. 21 Juli 1761.
Påtegnet 23
Juli af Amtmanden, hvori henvises til Moldrups oplysning om, at
Hårby Mændene, tvært imod Sessionens og hans egen resolution,
yderligere vil indstævne Venge Beboerne i sagen om Biørne Kær og
Hyrde Eng på Hårby Mark. Så udi Kongens Høje Navn, og i anledning af
Lov og forordningerne, anbefales hermed Birkedommer Muncheberg, at
opsætte og udsætte denne sag, og aldeles ingen Vidner at modtage,
indtil derom erholdes nærmere ordre, siden sagen er indberettet på
højere steder.
662
Fra F L v
Woyda, Skanderborg Slot. [Se tidligere]. Kopi af Amtmand Woydas
resolution i sagen mellem Hårby og Venge Byes Beboere, om deres
Markskel, samt Hårby Hyrde Eng etc. Fremgår, at der af 4 gode Mænd
er foretaget et syn, hvilket grunder sig på det, der blev foretaget
for 35 år siden. Amtmanden pålægger parterne, at rette sig efter det
sidst foretagne syn, af 25 Juni, og ikke indlade sig i nogen proces,
til ulejlighed og pengespild på begge sider, alt under straf efter
Loven og forordningerne. 30 Juni 1766.
Påtegnet 1
Juli af Moldrup, at Sognefogeden i Forlev, tager en anden Mand fra
Byen med sig, som kan læse og Skrive, og derefter begiver sig til
Hårby og Venge, og forkynder dette for så mange som er hjemme,
hvorefter de tilholdes at gøre de fraværende bekendt med indholdet
af denne resolution. Laurs Justsen i Hårby og Sognefogeden i Venge,
beordres til at samle Bymændene for, at gøre samme bekendt, samt
pålægge dem, at efterleve afgørelsen.
Påtegnet 1
Juli af Christen Jonasen og Laurs Pedersen Forlev, at ovenstående
ordre er rigtigt forkyndt etc.
663
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. [3 sider]. Den 25 Juni indfandt sig på
Venge Bymænds vegne, Knud Jensen, Galten, Jens Nielsen, Stier, og på
Hårby Bymænds vegne, Peder Danielsen, Skanderborg Ladegård og Peder
Christensen af Mesing, i overværelse af Otte Sommer, Skanderborg
Ladegård, for efter Moldrups ordre, at efterse, og påskønne, om
sagen mellem Hårby og Venge, ang uenighed om Skel, kan ordnes i
mindelighed. Derefter nærmere beskrivelse af stederne o s v. 10 Juli 1766.
664
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg? [Navn ikke ang]. På første exeption
angående Stævningens forkyndelses urigtighed, blev afsagt følgende
kendelse: Retten kunne ikke slutte andet, end Sommer fra sin
Principal [Moldrup], alene havde fuldmagt til, på alle mulige måder,
at spilde de Hårby Mænds ret, og når ej andet kan, skal
Stævningsmændenes uvidenhed i Orthografien og uvidenhed i Ret at
påskrive Stævningen, som de tilstedeværende Vidner dog viser lovlig
at være forkyndt o s v. Svarer på Woydas forbud [se tidligere], at
Retten vidste den var indsat af Kongen, og skulle rette sig efter
Hans Love og befalinger, og ikke efter andres befalinger. [Ingen
dato] 1766.
Omslag:
Skov
og Jagtvæsen.
665
Fra N Moldrup,
Skanderborg?. [Ingen afsender]. Fortegnelse over de der ikke har
betalt de pålagte Skovbøder:
Skovrider
Bredahls Beridt:
1760 Gantrup
ung Jens Pedersen, som er død i stor Armod 3 mk
1762 Gantrup
Peder Glad 3 mk
eller sidde i
Fængsel på Vand og Brød 3 Dage. Er Død i Armod.
Skovrider
Mønsters Beridt:
1762 Jexen,
Anders Envoldsen 5 rdr
eller til Skub
Karen 4 måneder. Er henrettet for Mord.
Skovrider Schultzes Beridt:
1763 Salten
Iver Jensen 21 rdr 3 mk
eller til
Fæstningsarbejde 4 1/2 Måned
1764 Salten
Iver Jensen 16 rdr 2 mk 8 sk
eller til
Fæstningsarbejde 5 Måneder
1765 Salten
Iver Jensen 8 rdr 3 mk
eller til
Fæstningsarbejde 3 Måneder
Endnu er samme
Iver Jensen dømt for Skovhug i Skovrider Soetmans Beridt 1764 9 rdr
eller Fæstningsarbejde 1 Måned.
Skovrider
Soetmans Beridt:
1763
Jaungyde Rasmus Andersen 6 rdr 4 mk
eller
Fæstningsarbejde 1 Måned
1765 Jaungyde
Rasmus Andersen 8 rdr
eller til
Tugthuset 1 1/2 Måned
1763 Jaungyde
Hospitalsbonde Mickel Mickelsen 10 rdr 4 mk
eller 3 1/2
Måned - betalt
1765 Jaungyde
Hospitalsbonde Mickel Mickelsen 3 rdr 1 mk
eller 1 1/2
Måned - betalt
1764 Ry
Landsoldat Knud Johansen 5 rdr
eller 1/2
Måned - har været Rytter, og nu bortløbet
Addit Rasmus Knudsen 3 rdr
eller 1 Måned
- er efter Attest død d 10 August 1764.
1765 Jaungyde
Christen Jensen 8 rdr
eller 2 3/4
Måned
1765
Jaungyde Niels Rasmussen 10 rdr
eller 2 1/4
Måned
Skovrider
Mønsteds Beridt:
1763 Hårby
Christian Jochumsen 4 rdr
eller 1 Måned
1763 Firgårde
Husmand Rasmus Nielsen 7 rdr 3 mk
eller 1 1/4
Måned
1764 Firgårde
Husmand Rasmus Nielsen 3 rdr
eller på Vand
og Brød i 18 Dage
1765 Venge
Søren Lassen 11 rdr 2 mk
eller til
Tugthuset 7 Måneder - NB skal være Død
Skovrider
Schultes Beridt:
1765 Sønder
Vissing Niels Back 2 rdr
eller på Vand
og Brød 12 Dage
1765
Salten Jens Iversen 3 rdr
eller til
Tugthuset i 3 uger - NB Er ved Døden afgået.
21 Oktober
1766.
666
Fra N Moldrup,
Skanderborg Ladegård. Hvad han ved om efterfølgende er således:
Gantrup:
Jens Pedersen
og Peder Glød, som efterfølgende.
Jexen: Anders
Envoldsen, ligeså, og efter ham var en fattig tilstand.
Salten:
Iver Jensen er
den 15 Juni 1766 leveret til sin anførte Straf,
i Tugthuset,
desuden meddelt at han skal blive der i yderligere 4 Måneder.
Jaungyde:
Rasmus
Andersen, Christen Jensen og Niels Rasmussen, leveret i Tugthuset
den 23 September 1766.
Hvad angår
Hospitals Bonden Mickel Mickelsen, er ham uvedkommende.
Ry:
Landsoldat
Knud Johansen, er bortrømt, vides intet om ham.
Addit:
Rasmus Knudsen
er Død, Enken gift til Handsted, men afstået stedet før Mandens død,
da de delte hvad de havde.
Hårby:
Christian
Jochumsen, ved endnu ikke om han betaler, eller skal afsendes,
hvilket vil afgøres en af dagene.
Firgårde:
Rasmus Nielsen
for 1763, er leveret til Tugthuset, sammen med dem fra Jaungyde. Ang
1764 på samme måde som med Iver Jensen af Salten, at han forbliver i
Tugthuset 3 1/2 Måned.
Venge:
Søren Lassen
er efter langvarig Sengeleje, i anseelig Alder udi fattigdom og
ringe tilstand bortdød.
Sønder
Vissing:
Niels Rask,
ved Moldrup intet om.
8 November
1766.
667
Fra E Houed,
Skanderborg. Extract af Skov og Jagt Sessions Protokollen for 1766,
vedrørende domme for ulovlig Skovhugst:
Tømmerby:
Thomas Jensen
- 12 dage
Hørslev:
Hyrden Niels
Lassen - 14 dage
Stier:
Hyrden Søren
Rasmussen - 4 dage
Venge:
Husmand Jens
Christensen - 4 dage
Gram:
Hyrden Niels
Jørgensen - 8 dage
Emborg:
Inderste Anne
Jensdatter - 4 dage.
[Ingen dato]
1766.
668
Fra E Houed,
Skanderborg. Extract af Skov og Jagt Sessions Protokollen, ang
ulovlig Skovhugst:
Skovrider Christian Mønsters Beridt:
Firgårde:
Husmand Rasmus
Nielsen, den 16 August nedstøvet en Bøgegren i Nygårde Skov til 1/2
Læs, den 18 September hugget en Bøgestamp i samme Skov til 1 Læs,
den 24 Januar 1 do sammesteds til et Læs, desuden er han ved
Skovsynet angivet for en Bøgestamp på Søren Jakobsens og Naboens
Skifte, hugget afvigte år til 1/2 Læs, og for 2 Risbøge til 3/4 Læs
på Søren Christensens og Naboens Skifte.
Påkendelse, at
han ikke kan nøjes med en Bøde, men bør arbejde i Tugthuset 3 1/2
Måned. 23 September 1766.
Notat: Er
afleveret i Tugthuset den 23 September 1766.
669
Fra E Houed,
Skanderborg. Extract af Skov og Jagtsessions Protokollen, ang
ulovlig Skovhugst.
I Skovrider Johan Schultzes Beridt:
Salten:
Iver
Jensen har den 15 April 1765 hugget en Bøg på eget Skifte til 1 Læs,
den 15 Juli do til 1 1/2 Læs, 13 September do til 3 Læs og 3
December en frisk Bøg på eget Skifte til 3 Læs.
Bemte Iver
Jensen har desuden sammen med Peder Nielsen, den 23 Marts 1766
hugget en hul Eg til 2 Læs, som Peder Nielsen ved Birketinget har
tilstået, er hugget på hans Skifte, hvoraf Iver Jensens andel er 1
Læs Stave. Kendelse: Iver Jensen har intet at betale med, og bør
derfor indsættes i Viborg Tugthus 4 Måneder. [Ingen dato] 1766.
670
Fra E Houed,
Skanderborg. Extract af Skov og Jagtsessions Protokollen, ang
ulovlig Skovhugst.
Under Johan
Schultzes Beridt:
Salten:
Niels
Zachariasen, for - nærmere angivet ulovlig Skovhugst - den 2 August
1765, 22 November, 7 December, 17 Januar 1766, 10 Februar, 21 do.
Desuden har han sammen med Søren Thomasen den 8 Juni 1765 hugget 1
Bøg på sit eget Skifte til 2 1/2 Læs, hvoraf hans andel var 1 1/4
Læs. Kendelse: Da han er uformuende bør han arbejde i Viborg Tugthus
4 1/2 Måned.
Under Frands
Soetmans Beridt:
Salten:
Niels
Zachariasen, har den 27 November hugget en Eg i Ry Sønderskov til 2
Læs. Kendelse: Bør arbejde i Tugthuset 1 Måned.
Notat: Leveret
den 25 gbr til Arbejde. [Ingen dato] 1766.
671
Fra E Houed,
Skanderborg. Extract af Skov og Jagtsessions Protokollen, ang
ulovlig Skovhugst.
I Skovrider
Frands Soetmans Beridt:
Ry:
Ole
Nielsen, har sammen med Rasmus Andersen, den 9 Februar hugget 1 gl
tør Eg i Sønderskoven til 2 Læs, hvoraf han beregnes 1 Læs.
Desuden har
samme den 21 Maj 1765 hugget en Bøgestam i Ry Nørskov, og den 20
Januar 1766 hugget en Risbøg i Nørskoven til 1 Læs, den 6 Februar 1
do Bøg i samme Skov til 1 Læs og en Egestamt i Borrelund til 3
Stolper, som blev ham fratagen og oplagt til Hans Majestæts
tjeneste. Kendelse: Ole Nielsen er kommet fra Gården i Armod, bør
arbejde i Viborg Tugthus i 3 Måneder.
[Ingen dato]
1766.
672
Fra E Houed,
Skanderborg. Extract af Skov og Jagtsessions Protokollen, ang
ulovligt Skovhugst.
I Skovrider
Frands Soetmans Beridt:
Jaungyde:
Laurs
Simonsen, har den 7 Marts 1765 hugget en Bøg på eget Skifte til 3
Læs, 3 Juli 1 Risbøg, 20 Juli hugget en topholden Bøg, og i Februar
Måned samme på eget Skifte til 4 Læs, samt taget et stk Ege
Vindfælde til 1 1/2 læs Stave. Kendelse: Bør arbejde i Tugthuset 3
Måneder.
Notat: Leveret
den 25 gbr til Arbejde. [Ingen dato]. 1766.
673
Fra C F
Røders, Hoved. Ganske vist er han, da Skovrider Bering, for 3 år
siden afstod og overdrog ham Gården Hoved, med derunder liggende og
henhørende Privilegerede Kro, blevet Ejer af samme, men da han altid
har ment, at det af Salig og Højlovlig Ihukommelse Kong Frederik den
femtes meddelte Privilegium af 13 December 1746, til afg Jens
Boelund, uden fornyelse, skulle gælde i den salig Konges
regeringstid, en antagelse, han så meget mere er blevet bestyrket i,
eftersom Skovrider Bering, ved overdragelsen, ingen Confirmation
havde på samme, hvilket er grunden til, at Røders ikke tidligere har
søgt om dette. 2 Maj 1766.
674
Fra C F
Røders, Hoved. Henviser til skrivelse fra Justitsråd Wøldike, hvori
denne har lovet, på Røders vegne, under dennes svaghed, at bivåne og
afhandle de forefaldende forretninger i Skov og Jagtsessionen, så
vidt Skanderborg Amt angår. Da han tidligere havde aftalt, at påtage
sig samme for Trappaud i Silkeborg, var det ham ikke muligt også at
forestå Røders anliggende, hvorfor Amtmanden bedes påtage sig dette.
6 Juni 1766.
675
Fra C F
Røders, Hoved. I henseende til Vildt leverancen til det Kongelige
Hof for den tilstundende Vinter, for så vidt dette angår hans
Jægermester Distrikt, fremsendes hermed opgørelse over samme,
udvisende mængde, dato og hvor Vildtet skal afleveres. [Se næste].
13 November 1766.
676
Fra C F
Røders, Hoved. Designation over hvad Vildt, der for den tilstundende
Vinter, skal leveres til det Kongelige Hof, alt afleveres, på
angivne i Tåning tidspunkter, begyndende den 1 December og sluttende
den 27 Januar. I alt: 19 Vildsvin, 182 Harer og 270 Agerhøns.
13
November 1766.
677
Fra C O Gram,
Jægersborg. Da Skov og Jagt Sessionen, jvnf forordningen af 26
Januar 1733, er fastsat til afholdelse i Skanderborg den 11 og 12
Juni, tilkendegives dette for Amtmanden, med anmodning om videre
bekendtgørelse, således vedkommende kan indfinde sig til rette tid
og sted. 12 April 1766.
678
Fra C O Gram,
Jægersborg. Henviser til modtagne fra Amtmanden og øvrige Deputerede
i Sessionen, hvilket han har videremeldt til Rentekammeret, for så
vidt angår Stengærder og Jordgrøfter, såvel som også belønningen til
de Beboere der i 1764 og 65 har vist sig flittige. Rentekammeret har
derefter svaret, at da det allerede var besluttet at sælge det
Kongelige Gods, og Auktionen over Kolding og Dronningborg forestod,
har man betænkt sig på, efter forslaget, at foretage nogle
ændringer, hvorfor det også må henstå for de Skanderborgske Godsers
vedkommende. 17 Juni 1766.
Omslag:
Forskellige Breve og Dokumenter.
679
På bagsiden af
omslag:
Fra Wedege, Randers. Indberetter, at der ikke ved den
Gejstlige Jurisdiction i Støvring Herred, er forefaldet noget, som
tilkommer Justits kassen. 29 December 1766.
680
Fra Hans
Laursen, Århus. Henviser til modtagelsen af 2 extracter af
Skanderborg Skov og Jagt Sessions Protokol, hvoraf han erfarer, at
Hospitalsbonden Michel Michelsen i Jaungyde, for ulovlig Skovhugst i
1763 og 65, er dømt til at betale 13 rdr, eller i mangel af
betaling, arbejde i Viborg Tugthus i 5 måneder. Eftersom han ikke
har kunne betale, er Hans Laursen pålagt, at få ham indsat i
Tugthuset. Af frygt for dette, lovede denne igen, at betale Bøden,
hvorfor han har fået nogle dages udsættelse, hvilket også skyldes
hans Hustrues svaghed, hvorunder hun er sengeliggende. Da han er
meget fattig, menes ikke at Bøden bliver betalt, hvorfor der må
regnes med, at han skal i Tugthuset. Laursen beder om henstand med
dette, indtil Konen bliver så rask, at hun kan tage vare på Huset.
18 November 1766.
681
Fra Christian
Nørreboe, København. Henviser til modtagne skrivelse af 11
September, som han, efter hjemkomst fra Landet, i dag modtog. Brevet
er straks videregivet til Bogtrykker Hoptels?, som forestår arbejdet
med angivelse af Markederne i Almanakken, alt efter Kongelige
Rescripter, denne lovede, for fremtiden, at rette sig efter det i
brevet anførte, men eftersom Almanakken for l767 allerede var trykt
og sendt til Jylland, kunne der ingen forandring ske for dennes
vedkommende. 16 September 1766.
682
Fra A Dyhr,
Ry. På egne og øvrige Beboeres vegne, er han nødsaget til, at
henvende sig til Amtmanden om, hvorledes de i nogle år, og endnu
dagligt, plages af Salten Bymænd, idet både ved deres Folk, Børn og
selv, i den vidtløftige Skov, indtager Ry Mændenes Bæster, og
derefter forlanger 8 sk som indtægtspenge, hvilket disse nu ikke
længere kan udholde. Anders Dyhr har sammen med Naboerne og en anden
Mand i Byen, foreslået, at der blev kastet skel Grøft imellem dem,
men dette har Salten Mændene vægret sig imod, og forsvoret, at dette
aldrig skulle ske. Fremgår, at man 3 gange har talt med Salten
Mændene om dette, første gang var de modvillige, anden gang, at de
agtede ingen forordning og tredie gang, at det ikke var værd at
besvare. Beder om Amtmandens hjælp. [Se næste]. 30 Juli 1766.
683
Fra Niels
Jensen, Salten. Til Kiere Ven Anders Dyr fra Rye. Det i siger i
Eders Bref, at Wores Drenge hawe Redet om Skuoen med Ry Bester, wed
ieg ikke er sant etc, men Salten Mænd retter sig efter Sessionens
afgørelse af 22 Juni 1737. 7 Juli 1766.
684
Fra Arens?,
København. [På Tysk]. Omtaler en Tambour Bruhns Frue, fra Capitain
von Rohdes Compagni. 5 Juli 1766.
685
Fra Michael
Lange, København. Skriver sig som Jomfru Scritzmeyers Curator, og
fortsætter, at eftersom Skiftet efter Oberst Grotum, endnu ikke er
afsluttet, og det kan befrygtes at dets tilstand er således, at
Creditorerne må nøjes med det der kan blive. Bedes Amtmanden derfor
indgive sit indlæg, om Jomfru Scritzmeyers Arveandel i Sal Madame
Kisbyes Stervbo, ved den først holdende Skifte Commission i Grotums
Stervbo. 19 Juli 1766.
686
Fra F C
Muncheberg og N Wissing, Skanderborg. [5 sider] Efter Amtmandens
foranstaltning, er der, i overværelse af Erik Hemb og Jens Væver,
begge af Skanderborg, afholdt forhør, ang et Benbrud som Niels
Jensen i Fausing den 12 November, er tilføjet i Silleberghus, hvoraf
han siden er død. Fremstod for Retten afdødes Hustru Karen
Christensdatter, der forklarede, at Manden havde sagt til hende, at
da han på et tidspunkt var ene i Silleberghus, ville han gå hen til
Skorstenen, for at tænde sin Pibe, men pludselig blev det mørk for
hans Øjne, hvorefter han faldt om, og da han kom til sig selv igen,
var det højre Ben i stykker nede ved Ankelen, hvorpå han bandt sit
Halsklæde om bruddet, og krøb hen i Sengen, hvorefter Sønnen i
Silleberghuset, hentede afdødes Kone, til hvem han forklarede, at
hendes Mand havde fået Foden af led, hvorefter hun sammen med Peder
Drejer gik hen til Manden. Derefter vidneafhøring med flere navne.
21 November
1766.
687
Fra Adam
Vilhardt Glahn, Alling [Sognepræsten]. Drejer sig om et par Folk,
der for ca 10 dage siden ankom til Jon? Pedersen i Jaungyde, hvilke
angav sig som heddende Simon Hansen og Else Mathisdatter. Straks
efter ankomsten fødte Kvinden et Barn, der i går blev døbt i
Tulstrup Kirke. Efter Kvindens egen tilståelse, er de for 6 år siden
Trolovede, ligesom de tidligere har fået et Barn, men ikke har
medbragt nogen Attest eller Skudsmål, hvorfor de billigt kan anses
som Løsgængere, og efter Præstens mening, som letfærdige Mennesker.
Gratulerer med det nye År. 20 Januar 1766.
Notat: P S
Dersom han havde turdet, ville han gerne udbede sig et par Ord, som
bevis på, at han har efterlevet sin pligt.
688
Fra C L Bloch,
Fruering Præstegård. Henvender sig angående et Fruentimmer Kirsten
Sørensdatter, der er ankommet til Vitved Sogn og By, fra Århus, hvor
hun sidst har tjent hos Stads Mucikanten Sr Kragh, og blev
besvangret af en af dennes Tjenestefolk Peder Sørensen. Hun er
senere nedkommet med en Søn, medens hun opholder sig hos Gårdmanden
Søren Bjerregård i Vitved, som skal være hendes Morbroder, ligesom
det er første gang hun har forset sig. Nævner desuden en anden
Kvinde, Kirsten Andersdatter, der sidst har tjent i Skanderborg, og
der blevet Besvangret af en Rytter Rasmus Jeppesen, ved Kammer
Junker og Major Schachs Kompagni. Kvinden er også kommet til
Virring, og gjort Barsel med en Søn hos Husmanden Søren Pedersen,
hvor hun stadig opholder sig. Jvnf medbragte Attest er hun Publice
Absolveret i Skanderup Kirke, desuden er det anden gang hun har
ladet sig besvangre. Derefter hilsen til Amtmanden. 17 Februar
1766.
Notat: Moldrup
er 13 Marts pålagt at inddrive Bøderne.
689
Fra C L Bloch,
Fruering Præstegård. Henvender sig om 2 fattige Folk, Johan
Christopher Johansen og Hustruen Johanne Sophie Jensdatter, der
foregiver at være ægtefolk, men ikke medbringer Pas, idet de
angiver, at deres opholdssted er i Hesselballe i Ullum [Uldum] Sogn.
Disse er ankommet til Skårup By, hvor Gårdmanden Ebbe Jensen måtte
forbarme sig over dem, og give dem Husly i sin Lade. Konen har
derefter født en Søn, der for svagheds skyld, blev inddøbt, hvilket
ikke skal undlades at indberettes til Amtmanden, udbedende sig
dennes nærmere ordre om, hvorledes der skal forholdes, da Barnet
ikke kan blive indlemmet i Kirken før videre bevis fremskaffes om,
hvorvidt de er ægtefolk eller ikke. Næst den Højestes Nådes og
Welsignelses Erønskning over Høj Welbåren Nådige Herre etc. 1 April
1766.
690
Fra J
Hildebrandt, Torrild Præstegård. Henvender sig angående en fattig
Kvinde, Kirsten Jensdatter, ca 16 år, der endnu ikke har været til
Konfirmation. I Sommeren 1765 tjente hun hos en Bonde kaldet Folmar,
i Gangsted, under Serridslev Gods, hvor hun blev besvangret af en
sammesteds tjenende Bonde Karl, Mandens Brodersøn. Lidt før
Mortensdag, fratrådte hun denne tjeneste, hvorefter hun omtrent ved
Juletid kom til Assendrup By, Vedslet Sogn, under Urup Gods, og fik
tjeneste hos Bonden Niels Nordmand, da denne trængte til en Pige.
Først for 14 Dage siden fik Præsten kendskab til dette, da hun
Barsler med et Dødfødt Barn. Da Præsten var forsikret om, at hun
ikke var nedkommet i Dølgsmål, blev Barnet, 5 Søndag efter Påske,
Jordet på Vedslet Kirkegård. Præsten anmeldte sagen til Urup og
Provst Jordhøj i Elbæk, i hvis Sogn Lejermålet egentlig er begået.
Provsten svarede til dette, at sagen skal rejses af Pigens Husbond,
på det Gods hun er født under, jvnf forordningen af 2 September
1745, og Pigen angiver at være født i Adslev, under Kongens Gods,
men ellers som et fattigt Barn, efter Forældrenes Død, snart har
måttet Betle og snart har måttet tage Tjeneste, hvor det har været
muligt, hvorefter det videre overlades til Amtmandens afgørelse. 22
Maj 1766.
691
Fra J Kålund,
Kattrup Præstegård. I underdanighed, må han tage sig den frihed, at
henvende sig til Amtmanden, ang Sognefogeden Jørgen Kolt i Gedved,
Tolstrup Sogn, der viser sig ganske uvillig i at efterkomme sin
allerunderdanigste pligt, idet han ikke vil yde Præsten den hjælp,
som forordningen påbyder, med udfærdigelse af Mandtallet, i
forbindelse med Extraskatten. Nogle gange har han givet adskillige
unyttige ord, men dog indfundet sig med sine medhjælpere, men sidste
gang gav han et groft svar, og blev helt borte, ja turde endig være
så ublu, at lægge Amtmandens Fuldmægtigs navn til, jvnf vedlagte
Attest. Så lidt som han selv er i stand til, uden Sognefogeden og
Medhjælpernes nærværelse til hjælp, at udfærdige de anbefalede
Mandtal, så nøje som ske bør, så underdanigst udbedes Amtmandens
hjælp mod denne ulydige. 30 Maj 1766.
Bilag:
Dat 25
Maj 1766 fra P Becher, Overby, hvoraf fremgår, at da han sidste
Søndag var i Tolstrup Kirke for, at betjene Degnens Embede, og efter
Præstens begæring, bad Sognefogeden Jørgen Kolt i Gedved, sammen med
sine medhjælpere, komme til Præsten, for at efterse forandringerne i
forbindelse med Skattemandtallet, svarede denne: Nej jeg vil ikke,
vil Præsten mig noget, kan han møde mig ved Sognekirken, det har
Amtmandens Fuldmægtig sagt".
692
Fra L Jordhøj,
Elbæk Præstegård. Henvender sig om en Betlerkvinde, der i disse
dage, hos Esche Olesen, i Åes By, Søvind Sogn, er faldet i
Barselsseng. Hun foregiver at hedde Birthe Knudsdatter, og Manden
som kalder sig Jørgen Sørensen, skal være på Samsø, for at reparere
Vinduer og Kedler. Hun har intet Pas eller Skudsmål, men angiver sig
at være fra en Bondeby hin side Vejle. Præsten vil ikke undlade, at
indberette samme, ønsker i øvrigt et Glædelig Nyt År. 11 Januar
1766.
Notat: Herpå
svaret, at det indstilles til Provsten, om det ikke vil være bedst,
at anse Barnet som uægte.
693
Fra Thygesen,
Mattrup. Fortegnelse over de Personer, af begge Køn som, med og uden
tilladelse, er udrejst og indkommen fra Mattrup Gods i tiden 1
Januar til Juli.
Afgang:
Tyrsting Sogn,
Mattrup:
Hans Nørlem til Bygholms Mølle. Peder Christensen til
Givskud, Koldinghus Amt. Søren Laursen til Skovgård, Koldinghus Amt.
Tyrsting:
Jens
Sørensen og Hustru med 3 Børn til Velgård i Silkeborg Amt. Maren
Christensdatter til Våbensholm, Skanderborg Amt. Anne
Christensdatter til Hornborg, Stjernholms Amt.
Grædstrup
Sogn,
Rodvigsballe:
Laurenthie Willadsdatter, bortløben.
Ring Sogn og
By:
Jens Andersen
og Hustru med 3 Børn, bortrømt. Giertrud Lausdatter med 1 Barn til
Brøstenbro, Skanderborg Amt. Peder Christensen, bortrømt. Anne
Christensdatter til Hornborg, Stjernholms Amt. Anne Rasmusdatter til
Horsens.
Føvling Sogn
og By:
Peder
Frederiksen til Boelund, Skanderborg Amt. Frederik Pedersen til
Nørskov, Silkeborg Amt. Cathrine Pedersdatter til Skade, do Amt.
Rasmus Jensen til Overby, Skanderborg Amt.
Tilgang:
Tyrsting Sogn
og By:
Niels
Sørensen, født i Byen. 2 Murersvende, arbejder ved Kirken
[forbigået]. Hans Jensen og Hustru med en Pige. Peder Frandsen fra
Skovgård, Koldinghus Amt. Peder Christensen fra do. Peder Thomsen 1
Pige Mette Marie fra Vrads Herred.
Grædstrup Sogn
og By:
Hans Pedersen
1 Hustru fra Dauding.
Nimdrup:
Hans Nielsen 1
Hustru fra Klovborg, Silkeborg Amt.
Føvling Sogn
og By:
Søren Nielsen
1 Hustru fra Horsens.
Afgang i alt:
19 personer og tilgang 12 personer.
31 Juli 1766.
694
Fra Deichmann,
Urup. Opgørelse over de Personer der med, og uden tilladelse, i de
sidste 2 år er frarejst:
Østbirk Sogn
og By:
Tjenestekvinden Anne Madsdatter og en Pige Bodil Wellinger, menes at
være rejst til Holland. Pigerne Maren Nielsdatter og Mariane
Pedersdatter, menes at være rejst til Flensborg.
Handsted Sogn,
Rådved:
En Karl Rasmus
Eriksen, rejst til København.
Derimod er der
ikke ankommet nogle fremmede til Godset.
14 Juli 1766.
695
Fra Hans
Christensen Juul, Tyrrestrup. Opgørelse over de Personer, der med og
uden tilladelse og Pas, i de sidste 2 år er afrejst og ankommet til
Godset.
Rasmus
Rasmussen Gram, født i Åes og Jørgen Nielsen, født i Toftum, begge
afrejst i 1764, hvorhen vides ikke.
Jens Mortensen Skanderup, til
København.
Grethe Pedersdatter Møller, kommet fra Horsens, tjener på
Tyrrestrup.
Maren Berntsdatter, gift med Just Jensen i Åes By,
ankommet fra Hundslund under Åkjær Gods.
Johanne Sørensdatter gift
med Rasmus Skrædder i Søvind, ankommet fra Stensballe Gods i
Brigsted By.
Mette Andersdatter, gift med Gårdmand Anders Sørensen i
Brigsted, ankommet fra Hundslund, Serridslevgårds Gods i Åkjær Amt.
Maren Mortensdatter, tjener hos Simon Sørensen i Aggestrup, kommet
fra Falling Sogn, Åkjær Gods.
Afgåede:
Ane Marie
Mortensdatter, Tjener i Århus.
Birthe Christensdatter, Anne Cathrine
og Nete Cathrine Pedersdatter, disse 3 tjener i Gangsted under Urup
Gods.
Johanne Christensdatter, tjener i Ondrup By, Odder Sogn under
Rodstenseje.
Johanne Sørensdatter og Mette Eriksdatter, tjener i Vær
Præstegård.
Drengen Peder Christian Mathiasen, tjener i Ballebo
under Urup Gods.
Peder Brændbyge og Kvinden Mette Deigns, med
tilladelse, tjener som Hyrdefolk i Frastrup? Fastrup? under
Serridslev Gods.
21 Juli 1766.
696
Fra H
Ramsland, Stensballegård [Fuldmægtig]. Henvender sig, ang en Karl
Jens Rasmussen, i Vær, der uden Pas og tilladelse, i Oktober 1764 er
undveget, hvorhen vides ikke. I øvrigt er der ikke afrejst, eller
ankommet andre i de seneste 2 år. 17 Juli 1766.
697
Fra P
Birchgård, Handstedgård. Opgørelse over, de i sidste 2 år, ankomne
og afrejste Personer under Handstedgård.
Handsted Sogn
og By:
Ankomne:
1 Tjenestepige
Anne Helvig Christensdatter, fra Horsens.
1 do Mette Christensdatter
fra Treberg, Hvirring.
1 do Maren Frandsdatter fra Torp, Underup
Sogn.
1 do Johanne Jensdatter, fra Sejet Bryrup Sogn.
Egebjerg:
1 do Maren
Jørgensdatter, fra Lund Tamdrup Sogn.
1 do Mette Nielsdatter fra
Lundum Sogn og By.
1 do Anne Kirstine fra Gammelby, Ringgive Sogn.
Egebjerg Mølle:
1 Karl Søren
Pedersen, fra Serridslev, Nebel Sogn.
Tolstrup Sogn:
Mikkel
Ebbesens Hustru Maren Jensdatter, fra Enner, Tamdrup Sogn.
Ring Sogn,
Brædstrup:
1 tjenestepige
Anne Sophie Hansdatter, fra Tyrsting Sogn og By.
Afgangne:
Hansted Sogn
og By:
Tjenestekarlen
Anders Mikkelsen, er uden Pas udrejst til Kiel.
Zidsel Pedersdatter,
gift og boer i Gedved.
Anne Rasmusdatter, tjener i Horsens.
Egebjerg:
Peder Knudsen
og Niels Andersen, har tilladelse til, indtil videre, at tjene i
Tolstrup Sogn.
Egebjerg Mølle:
Afgangne Just
Høvinghofs Søn, Stud Nicolaj Casper, er Skoleholder i Gammelby Sogn
og By.
Tolstrup Sogn
og By:
Tjenestepigen
Zidsel Nielsdatter, tjener i Kattrup Sogn og By.
21 Juli 1766.
698
Fra J Rosborg,
Serridslevgård. Opgørelse for de sidste 2 år, over afrejste og
ankomne Personer under Serridslevgård,:
Nebel Sogn:
Jens Jørgen
Egerslev fra København.
Anders Jensen fra Torrild.
Søren Pedersen
til Enner, Tamdrup Sogn.
Serridslevgård
Mølle:
Henrik
Poulsen, fra København.
Anne Sørensdatter fra Horsens.
Serridslev:
Mads Nielsen
Væver, til Vær Sogn.
Anne, fra Handsted Sogn.
Mikkel Sams? til
Egeberg Mølle.
Søren Pedersen Soldat, til Vær Sogn.
Bodil
Mortensdatter til Horsens.
Kiærsten? Kirsten til Handsted Sogn.
Ingeborg og Apelone til Overby, Kattrup Sogn.
Jørgen Overgård og
Hustru Tyre fra Glud Sogn.
Nebel By:
Anne
Jensdatter fra Ovsted Sogn.
Karen fra Tvingstrup, Ørridslev Sogn.
Marie Didriksdatter til Schåbling i Hundslund Sogn.
Bleld:
Johanne
Madsdatter til Horsens.
Rasmus Endvoldsen fra Kattrup Sogn.
Rasmus
Kieldsen til Tandrup Sogn.
Peder Christensen fra Rådved, Lundum
Sogn.
Sidsel Jørgensdatter fra Lundum? Sogn.
Anders Hansen til
Ørridslev Sogn.
Jørgen Thomsen til Hylke Sogn.
Hans Hansen til
Præsten i Kattrup.
Ørridslev og
Tvingstrup:
Anders
Mikkelsen til Lundum Skov.
Gangsted:
Christen
Christensen fra Ålborg, do til Holsten.
Oluf Jensen, Schåbling,
deserteret 13 September 1766.
Handsted og
Egebjerg:
Maren
Hansdatter til Horsens.
Peder Pedersen til Hårby? i Assens Sogn.
Hans Henrik Brandt Skræddersvend til Lundum Sogn og København.
Mikkel Christophersen og Anne Christophersdatter til Årupgård.
Jørgen Bøssemager og Hustru til Horsens.
Tolstrup og
Gedved:
Poul Klausen
til Peder Pedersen i Eldrup.
Nim By og
Sogn:
Andreas
Juulsen Snedker og Hustru til Revstrup Gods.
Peder Bonde og Hustru
fra Bisgård Gods.
Åkjær Amt -
Hundslund Sogn og By:
Anne
Sørensdatter til Horsens.
Anne Mortensdatter, sted ikke ang.
Svend
Sørensen og Hustru fra Jaungyde.
2 Hyrdefolk uden navn m m.
Tårup:
Bodil
Jacobsdatter til Horsens.
Oudrup:
Anne
Hansdatter til Brigsted? Søvind Sogn.
Karen Pedersdatter fra
Schåbling.
Birgitte Jensdatter, Kirsten Jensdatter, ikke ang.
Bendix
Jensen til Horsens.
Trustrup:
Mette
Andersdatter til Søvind Sogn.
Henning Madsen til Hadrup.
Margrethe
Hansdatter, Karen Juuls, ikke ang.
Niels Damgård, Hustru og Søn til
Holsten.
Glibing Mølle:
Mikkelsdatter
til Søvind [fornavn ikke ang].
Sondrup:
Maren
Hansdatter, ikke ang.
Bodil Jacobsdatter fra Horsens.
Johanne
Hansdatter, ikke ang.
28 Juli 1766.
699
Fra N Moldrup,
Skanderborg. Opgørelse over de Personer, der med eller uden
tilladelse, er afgået/ankommet til Distriktet i de sidste 2 år fra 7
Juli 1764.
Tåning:
Husmand Laurs
Christensen og Stifdatter Anne Jensdatter, uden tilladelse i
efteråret til København.
Yding:
Gårdmand Peder
Rasmussen: 1 Søn Christen og Datter Karen, hos Justitsråd og
Kirkeinspektør Bertelsen i Horsens.
Såby:
Ungkarl Poul
Andersen, tjener hos Laurs Jensen sst. Ankommet fra Vindrup under
Frisenborg, Silkeborg Amt.
Voerladegård:
Møldrup:
Inderste Anne Laursdatter, til Vorbjerg, Stjernholms Amt.
Gantrup:
Niels
Rasmussen, som var afsindig, er borte til ukendt sted.
Føvling:
Hans Møller og
Hustru, til Koldinghus, derfra borte. Deres Søn Peder Hansen, rømt i
1765.
Anders Hansen med Kone og Datter, fra Ebeltoft hvor han har
været Degn.
Vinding:
Degne Enkens
Datter, Kirstine Nielsdatter, hos Præsten i Skade.
Appelone og
Kirsten, fra Herningholms Gods, under Bøvling Amt.
Langballe:
Husmand Jacob
Mortensen og Datter Anne Margrethe, til Herningholm.
Landsoldat
Rudolf Jensen, rømt sidste Påske.
Bryrup:
Peder
Sørensens Enke samt 3 Døttre Chrestence, Bodil og Cathrine, til
Holland.
Sønder
Vissing:
Smedens 2
Sønner Jens og Hans Christensen, uden tilladelse bortrejst sidste
Påske.
Them:
Tjenestekarl
Peder Christensen, rømt sidste Påske.
Engetved:
Peder
Pedersens Datter, Anne Pedersdatter, tjener i Sepstrup, Silkeborg
Amt.
Pårup:
Ungkarl Anders
Jensen, tjener i Aschløv, Silkeborg Amt.
Mesing:
Christen
Pedersen og Hustru, fra Holland for 1/2 år siden, er ellers født her
i Landet.
Anders Pedersen og Hustru, fra Handrup under Åkjær.
Kirsten Ravns,
uden tilladelse rejst til København.
Skanderup -
Gram:
Inderste
Kirsten Skårup og Datter Maren Christensdatter, tjener i Onsted
under Åkjær Amt.
Gårdmand Jens
Hansen, en Søn Søren Jensen, uden Pas tjener som Lakaj i Slesvig.
Fruering -
Virring:
Søren
Rasmussen, som der i Byen har været Gårdmand og en slet Beboer, rømt
for 1 1/2 år siden.
Gesing:
Hans Jacobsens
Enke, 1 Søn Christian, tjener hos en Isenkræmmer i København.
Vitved:
Gårdmand Poul
Christensen, 1 Søn Christen Poulsen, uden tilladelse sidste Michaely
til København.
Blegind:
Inderste Thomas Jacobsen, 1 Datter, taget tjeneste på Sjælland for 1
1/2 år siden.
Rasmus Jensen
med Kone og 2 Børn, med Pas fra Vilhelmsborg afvigte år.
Hørning -
Dørup:
Jens Jensen,
som var Trolovet til en Enke der i Byen, rømt sidste Michaely.
Adslev:
Just Henriksen
og Hustru, fra Hammel under Frisenborg.
Anne Nielsdatter, fra Hårup
under Ratlousdahl.
Stjær:
Jens Nielsen,
tjener Knud Rasmussen, fra Professorgodset i Linå Sogn, Silkeborg
Amt.
Skivholme Sogn
- Herskind:
Gårdmand
Steffen Simonsen, 1 Steddatter, Kirsten Christensdatter, fra sidste
Michaeli tjener i Århus.
Inderste Peder Jensen, tjener i Grøttrup
under Bidstrup Gods.
Låsby -
Flendsted:
Soldaten Jens
Rasmussen, der tjente i Århus, været borte siden sidste Påske.
Tulstrup -
Jaungyde:
Hos Grdm Søren
Nielsen, har taget tjeneste Peder Nielsen, fra Aunsberg Gods.
Aftægtsmand Niels Boes, en Datter Maren, sidste Michaeli tjeneste i
Århus.
Alling:
Aftægtsmand
Christen Sørensen, 1 Søn Dines 19 år, 3 Døttre Kirsten, Maren og
Anne, uden tilladelse taget tjeneste i Århus, de 2 Piger for 1 1/2
år siden, de andre for 3/4 år siden.
Bomholt:
Hos Beboeren
Laurs Dyhr, er i tjeneste Anne Pedersdatter, kom sidste Michaeli fra
Sejlgård Gods.
Dallerup -
Sorring:
Grdm Jens
Pedersen en Datter Birgitte, givet sig i tjeneste i Høst i Ridstrup
Gods [Bidstrup? – Ristrup?]
7 Juli 1766.
700
Fra A Kragh,
Stensballegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvorpå hun svarer,
at da hendes Foged Romsland, havde den ære, at tale med Cammerherren
[Moldrup], ang Ørskov [Ørridslev] Kirkes reparation, skulle denne
have svaret ham meget nådigt, at Bønderne skulle få hans ordre, med
hensyn til kørsel med Materialer etc, men da dette skulle ske, måtte
hendes Foged 2 gange tilsige dem, men de ville ikke, især var
Bønderne i Ørskov og Cancelli Råd Bjørns Bønder modvillige,
hvorefter hun som Kirkens Patron måtte henvende sig til
Stiftamtmanden og Biskoppen, og sendte da originalen af
Cammerherrens ordre til Bønderne, til dem. Henviser til vedlagte
ordre fra Stiftamtmanden og Biskoppen. Fogeden har derefter, under
pålæg om Mulkt, beordret Bønderne til, inden Helligdagene, at
afhente Materialer i Horsens. [Se næste]. 28 Marts 1766.
Notat:
Cammerherrens svar udbedes, så hun kan rette sig efter dette.
701
Fra Rosenørn
og Bildsøe, Århus. [Stiftamtmanden og Biskoppen - se forrige].
Opgørelse fra Ramsland og Murermester Jørgen Simonsen,
Stensballegård, over de Materialer, der efter overslaget, skal
anvendes til reparationen af Ørridslev Kirke. 16000 Mursten a Læs
200 stk i alt 80 Læs. 14 læster Kalk a Læs 3 td i alt 56 Læs,
desuden andet til Stilladser 10 Læs. Det fornødne Murersand, som
skal hentes en halv Mil fra Kirken, kan ikke beregnes, da nogle
tager større og andre mindre Læs, ligesom noget spildes. Af nævnte
Materialer, er der allerede i denne Vinter transporteret 10000 Sten
i alt 50 Læs og 4 læster Kalk i alt 16 Læs, hvorefter resterer 80
Læs samt noget Sand. Nævner at der til kørselen, i hele Sognet er 33
hele og halve Gårde foruden 10 - 12 Boelssteder. Påtegnet af
Rosenørn og Bildsøe, at jvnf Rescript af 1 Maj 1730, har Beboerne i
Ørridslev pligt til, at forrette Kørsel og Pligtsarbejde til
Sognekirken, dog således, at dette ikke må ske i Sæde og Høsttiden,
og såfremt nogen herved skulle vise sig modvillig, anmodes
Amtmanden, derudi at vise al lovlig assistance. 18 Marts 1766.
702
Fra A Kragh,
Stensballegård. Henviser til modtagne skrivelse, hvorefter hun har
tilsagt Beboerne [i Ørridslev] til, at afhente de resterende
Materialer i Horsens, samt det fornødne Sand til Kirkens reparation,
men de har nu enstemmigt nægtet at gøre ringeste Kørsel, såsom
Beboerne på Helgårdene vedbliver deres påstand om, at dem på
Halvgårdene skal gøre lige Kørsel med dem, medens de sidste
tilholder sig deres anordning. Da en sådan nægtelse er utilladelig,
udbedes Amtmandens assistance, og Sognets beboere alvorlig tilholdt,
at gøre den fornødne kørsel, idet hun i manglende fald, ser sig
nødsaget til, at henvende sig andre steder, uanset om Arbejdet på
Kirken så må standses.
14 April 1766.
703
Fra Peder
Terchelsen Hem, Søren Sørensen og J J S, Dørup. Efter Munchebergs
ordre, har de synet den Søren Nielsen i Dørup, der døde sidst
afvigte Onsdag 8 Januar. Fremgår videre, at han gik 4 skridt foran
Chresten Laursen, da han pludselig gik gennem Isen, men var ellers
rask. [Se næste]. 11 Januar
1766.
704
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. [Se forrige]. Da Søren Nielsen af Dørup,
sidste Onsdag skal være Druknet i Guden Sø og optaget, samt
hjembragt, så har Sognefogeden sammen med 2 Mænd, at syne den døde,
om der skal være noget tegn på dødsårsagen.
10 Januar 1766.
705
Fra S Hygum,
Brædstrup. Henviser til modtagne skrivelse, med ekstrakt af indkomne
forslag til Cammer Coll, om afskaffelse af Brændevins Brænding og
ulovligt Krohold m v, der, påført hans betænkning, hermed
returneres. 28 Januar
1766.
706
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Henviser til modtagne ekstrakt, af forslag
til afskaffelse af Brændevins Brænding, hvilken hermed returneres,
med hans betænkning. Under første post nævner han, at drukkenskab
bør straffes, men at overlade til Politibetjentene, at afgøre om en
Bonde var drukken eller ikke, ville være for farligt, da enhver
Bonde som kom til Købstaden vel måtte forberede sig på, at give
denne 2 mk, inden han kom hjem, uanset om han var drukken eller ikke
o s v. [3 sider]. 25 Januar
1766.
2 Bilag:
Uden
afsender og dato, ekstrakt af et til Rentekammeret indkommen
forslag, til nærmere anordning om misbrugs afskaffelse, med
Brændevins Brænding og ulovlig Krohold. Henviser heri til Plakaten
af 5 Juni 1743.
707
Fra Amtmanden,
Skanderborg Slot [Ikke angivet]. Ekstrakt af et til Rentekammeret,
indkommen forslag, om afskaffelse af misbruget med Brændevins
Brænding og utilladelig Krohold m videre. Derefter under 3 punkter
mere om samme
Punkt 1)
Her
henvises til forordningen af 1 Februar 1757 3 art, der måtte ophæves
og ændres til, at ingen Bonde måtte lade sig finde i Drukkenskab i
Købstæderne, og om nogen findes sådan, da straks af Politiet
arresteres, og indsættes på Vand og Brød, og ikke løslades før han
havde betalt Politibetjentene 4 mk.
2)
At det
måtte tillades Købstædernes Borgere eller Consumptionsforpagtere,
sammen med Byfogeden, at foretage eftersyn overalt på Landet, om der
sker utilladelig Krohold, Ølbrygning og salg, samt Brændevins
Brygning, samt beslaglægge fundne Redskaber etc.
3)
At der for
hvert ulovlig Brændevinsredskab etc, skulle Bonden i stedet for de i
forordningen af 30 April, angivne 6 rdr, bøde 50 rdr til
undersøgerne eller påtalerne o s v. [Ingen dato] 1766.
Påtegnet 28
Januar 1766 af S Hygum, Brædstrup.
708
Fra A
Flensborg, Horsens. Henviser til modtagne [4 sider], ang forslag om
afskaffelse af ulovlig Brændevins Brænding etc, med anmodning om
hans betænkning på samme. Bemærker bl a, at det har langt større
virkning til en sådan afskaffelse, hvis Bøderne, jvnf forordningen
af 1 Februar 1757, skal betales af både Værten og den drikkende.
Derefter videre, om tilladelse til undersøgelse hos Bønderne, idet
han mener, at Bønder der boer mere end 2 Mil fra Købstæderne, mener
at have frihed til at afvise Byens Borgere og Consumptionsbetjente,
når disse foretager eftersyn, idet de nægter at åbne deres Værelse
og gemmer, som er under Lås, med mindre Herredsfogeden eller
Birkefogeden, som de sorterer under, er overværende, o s v. 27
Januar 1766.
709
Fra A
Flensborg, Horsens. Af vedlagte forhør kan ses, hvorledes Peder
Pedersen Møller af Lundum Mølle og 4 Mænd af Lundum, den 10 hujus,
har ladet afholde forhør over 2 Husmands Koner fra Lundum, under
Moldrups Gods, samt en Betler fra Koldinghus Amt. Christen Sørensen
Brøgers Kone har her bekendt, at hun har begået adskillige
småtyverier. Thomas Jørgensens Hustru Maren Nielsdatter, bekendte at
hun både har været med, og delagtig i samme Tyverier, og dernæst at
hun har bedrevet Hor med den omløbende Betler Rasmus Jensen
(Nielsen) Alrøe, fra Koldinghus Amt, som hos hende i Sengen og under
Dynen er antruffet, desuden er denne Kone tilforn berygtet for et
løsagtigt, liderlig og forargelig levned. Rasmus Nielsen har
bekendt, at han i denne Vinter har gået omkring, at Betle, og
desuden bedrevet Hor med Thomas Sørensens Hustru Maren Nielsdatter.
Henviser til Rescriptet af 15 September 1749, ang afstraffelse og
omkostningerne ved sådanne sager, herunder Betlerens forsendelse til
Tugthuset, hvortil Amtmanden bedes beskikke en Actor, hvis det da
ikke tilkommer Jorddrotten, på hvis grund misgerningen er sket, at
påtale samme. For de 2 Koner har Peder Møller og 4 Mænd af Lundum,
gået i Borgen og Caution, indtil sagen bliver afgjort. 11 Marts 1766.
710
Fra S Hygum,
Brædstrup. Da Tyrsting Marked, både i forrige og i indeværende År, i
Almanakken er fastsat til den 16 Oktober, og der samme dag, både i
fjor og i år, er et andet Marked i Koldinghus Amt, hvor der næppe er
mere en 1 Mil mellem stederne, forvolder dette vanskeligheder, både
for Køberne og Sælgerne, og da Tyrsting Marked er det mindste, vil
det her mærkes mest. Spørger derfor om det ikke kan tillades, at
dette Marked afholdes, enten Tirsdag den 14 eller Fredag den 17
Oktober, idet den først nævnte, formentlig ville være den bedste
dag. Håber på Amtmanden hjælp til, hos vedkommende, at få dagen
ændret. 4 September
1766.
711
Fra Anders
Rasmussen, Kalbygård. Sammen med Laurids Nielsen L N S, Niels
Rasmussen N R S, Karen Jensdatter K J D og Anne Jacobsdatter A J D,
har han været i Flendsted for at syne og besigtige, Rasmus Pedersens
lille Datter, Mette Marie, ungefehr 14 Uger gammel, som om Morgenen
blev fundet Død i Sengen hos Moderen, medens Faderen ikke var
hjemme. Der fandtes intet tegn på årsagen, men Barnet har været
meget svagelig af det såkaldte Børne Sårelse, der var gået ind, så
det er naturligt og rimeligt, at dette er Dødsårsagen.
25 Oktober
1766.
712
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Før han, efter Amtmandens ordre, kan
foretage sig videre, med at undersøge sagen mod de, af Præsten i
Røgen Hr Grønbek, angivne personer, for forsømmelser mod Kirken, må
han udbede sig en Sættedommer, til at betjene Politi Retten, da han
selv både må være Actor og Dommer. Desuden må det pålægges Præsten,
at oplyse om de angivne er Gårdmænd, Husmænd, Inderster eller
Tjeneste Karle, da han mener det må være højst fornødent for en
Actor at vide, hvem han skal tiltale. [Se næste]. 3 December 1766.
713
Fra A
Grønbæk, Røgen Præstegård. [Se forrige]. Antegnelse på dem, der i
Røgen Sogn, viser forsømmelse i Helligholdelse af Sabathen.
Røgen By:
Poul
Sadelmager, som sjælden findes i Kirken, kun 4 - 5 gange om Året,
skønt der ikke vides at han er syg og Sengeliggende.
Christen
Rasmussen, som nu 4 Søndage efter hinanden er savnet i Kirken.
Keld Pedersen,
som så vidt Præsten ved, uden nødvendig hindring, 2 - 3 Søndage
efter hinanden, ikke findes i Kirken.
Michel Kræmer,
ses meget sjældent i Kirke, men ved påmindelse og husbesøg,
foregiver, at han, formedelst svaghed, ikke kan tåle at sidde og
være i Kirken under Prædikenen.
Søren
Thomasen, Laurids Jørgensen og flere, er også savnede i dette
Efterår, 3 - 4 gange, men da ingen fortegnelse er indkommen, og det
er umuligt at erindre, hvor mange og hvor ofte der savnes nogen af
en tålelig Menighed, men at der nogle gange kun har været 3 - 4
Mennesker i Kirken, og han derfor ligesom har måttet Prædike for
tomme Stole, nødsages han til, at henvende sig til Amtmanden, med
anmodning om dennes hjælp. 5 November 1766.
Påtegnet:
Af
Amtmanden? Examineret den 8 December 1766, og vedkommende, undtagen
Michel Kræmer, som en Syg og Skrøbelig Mand, pålægges en Mulct på 4
sk, jvnf forordningen af 14 Marts 1734, som de straks har betalt, og
beløbet videresendt til Præsten, til uddeling blandt de fattige.
714
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Ekstrakt af Birketingets Protokol, ang
Sagen mellem Anders Dørup i Kølpengård og Rasmus Iversen i Pinds
Mølle. Thi kendes for Ret: At Rasmus Iversen bør betale til Anders
Dørup de efter Stævningen, anførte 50 rdr, desuden i omkostninger 6
rdr, og til Justits kassen bøder han for unødig trætte 5 mk 4 sk,
alt udredes inden 15 dage fra Dommens Forkyndelse, under Lovens
tvang og videre adfærd. Att N Wissing. 30 Januar 1766.
715
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Henviser til Præsten i Røgen Hr Grønbæks,
klage over nogle personer, for forseelse mod Sabbaten, hvilke, jvnf
Rescriptet af 6 April 1742, er pålagt en Mulct, der af Amtmanden er
pålagt Muncheberg at få inddrevet. Muncheberg troede at Amtmanden,
jvnf forordningen af 2 Marts 1735 1 art, selv havde undersøgt, om de
pågældende var Gårdmænd, Husmænd, Inderster eller Tjenestekarle, må
derfor udbede sig Cammerherrens kendelse i sagen, således har bedre
kan få kendskab til, hvem og hvor mange der er kendt skyldig. 2 December
1766.
Færdig med
læsning og afskrift pakke no 59
LAV B5 C - 124
år 1766.
Begyndt pakke
no 60
LAV B5 C - 125
År 1767
Afgivelser
1767:
716
1 pakke
Anordninger
Et Rescript af
14 September ang Birgitte Sophie Ibsens Arvs udbetaling.
Et do af 9
Oktober ang Stiftop?? Lous Ligning
Et do af 21
December ang En Landvæsens Commission
Et do af 4
April ang en Højesterets Dom ang Delinqventen Peder Sørensen
En Pakke
Kancelli Breve
En do Rente
Kammer Breve
En do West
Guin Gen Rente og Toldkammer Breve
En do General
Postamts Breve
En do med
Stiftamtmandens og Biskoppens Breve
En do med
Amtmændenes Breve
En do med
Skanderborg Amtstues Breve
En do med
Regimentsskriver Moldrups Breve
En do med
Horsens Byes Breve
En do med
Skanderborg Byes Breve
Skanderborg
Fattigregnskab
En Pakke ang
Skiftebreve
Et Formynder
Regnskab
En Pakke
Delinqventvæsen
En do Sessions
og Lægdsvæsen.
Omslag:
West
Guin, Rente og Gen Toldkammer Breve.
717
På bagsiden af
omslag:
Fra Stiftsprovst P Monrad, Århus. Attesterer at der ikke i
Hasle Herred, i året 1767 har været sager, hvoraf skal svares 6te
eller 10de Penge. 27 Marts 1768.
718
Fra de
Cederfeld m fl, Westindiske og Giuneiske Rente kammer. Henviser til
forordningen af 16 Juni 1686 og 31 December 1700, ang omlysning om
Stutterier, hvorfor sker godtgørelse i Consumptionen, som man
mangler, hvorfor Amtmanden bedes sørge for sammes indsendelse. 7
Marts 1767.
719
Fra J
Ramsland, Stensballegård. Indberetter, at der ikke på Stensballe,
eller andre, Godset tilhørende steder, findes Stutterier, Hingste
eller Følhopper, for hvilke der sker godtgørelse i Consumptionen. 24
Marts 1767.
720
Fra J Rosborg,
Serridslevgård. Af Stutteri, holdes der for nærværende tid en Hingst
og 4 Hopper, som er af den beskaffenhed, at de mest er til
Cavallerie og brug for Herskabet, for hvilke man godtgøres for 2
Karle og årlig 6 rdr. 17 Marts 1767.
Omslag:
Gen
Post Amts Brev.
721
På bagsiden af
omslag:
Fra N Jensen og Bierre, Mariager. Indberetter at der i det
sidste halve år, ikke er faldet Bøder eller andet, hvoraf skal
svares til Justits kassen. 12 Januar 1761.
722
Fra Benzon,
Københavns General Postamt. Henviser til modtagne skrivelse,
indeholdende forslag fra Postmesteren i Horsens og Århus om, at
forlægge den Ridende Postes passage gennem Skanderborg, jvnf
vedlagte kopier. Da dette vel ikke kunne ske uden ophold for Posten,
især siden Vejen ved Skanderborg skal være temmelig besværlig, og
det synes, at når en Mand der i Byen, blev tillagt de 2 - 3 rdr, som
den afgift de 2 Husmænd har fået, skulle der vel findes nogen, som
ville påtage sig dette arbejde, efterdi der dog, som man erfarer,
falder nogle små accidentier til hjælp. Spørger om ikke en sådan
ordning kunne iværksættes. 22 September 1767.
Bilag:
Dat 4
September 1767, kopi af Postmester Weigners skrivelse til Kongelig
General Post Amt, ang Amtmand Woydas og Justitsråd Wøldickes ønske,
om en ændring af Postgangen mellem Horsens og Århus, hvorunder han
fremfører, at turen over Skanderborg vil give ophold i Postridtet,
ikke alene fordi det er et temmeligt stykke fra Postens Vej, men
endog fordi enhver i Byen så ville benytte lejligheden til, at sende
deres Breve med Posten. Nævner desuden afgiften, for at besørge
Amtmandens og Amtsforvalterens Breve til de 2 Husmænd, ikke kan have
være mere end 2 rdr til 2 rdr 4 mk.
723
Fra N I Tvede,
Horsens Postkontor. Underdanig erklæring på Amtmand Woydas og
Amtsforvalter Wøldikes henvendelse, ang ønsket om Postens befordring
fra Horsens over Skanderborg til Århus. Angiver herunder, at Vejen
over Skanderborg mindst er 1/2 Mil længere, hvilket kan bevises,
hvis det findes nødvendigt. Ganske vist er Vejen mellem Horsens og
Århus slem, men efter beretning er den meget værre omkring
Skanderborg, og meget farlig om Vinteren, formedelst store Bækkes
Vand, som falder fra de ved Vejen omliggende Møller, som Posten, om
Natten skal passere i hård Vinter, hvorved Livet lettelig kunde
tilsættes. Fremfører videre, at det både for ham og Formanden, har
været meget vanskeligt, at få en Mand i Byen, til at befordre den
Kongelige Postsæk mellem Horsens og Århus, og skal den udvides over
Skanderborg, ville der ikke kunne findes en, der ville påtage sig
turen, han selv kunne heller ikke bestride dette, uden der årligt
blev tillagt ham noget til aflønning af Postrytteren. 28 Juli 1767.
Omslag:
Stiftamtmandens og Biskoppens Breve.
724
På bagsiden af
omslag:
Fra L Jordhøj, Elbæk Præstegård. Indberetter, at der ikke i
1767, ved Vor Herreds Gejstlige Ret er faldet Bøder, hvoraf skal
svares til Justits kassen. 31 December 1767.
725
Fra P Rosenørn
og P M Bildsøe, Århus. Henviser til Kongelig befaling af 11 Oktober
sidstleden, at de 200 rdr der fra Stiftet er tillagt Doctor Briand
som Land Physicus, skal udlignes på Købstæderne, Herregårdene, samt
Verdslige og Gejstlige Embedsmænd, hvorfor Amtmanden snarest muligt
bedes indsende en fortegnelse over sådanne. 13 Januar 1767.
726
Fra P Rosenørn
og P M Bildsøe, Århus. Jvnf indkomne beretninger om Kornprisen i
1766, er Capitels Taxten, alt pr tdr: Rug 2 rdr 12 sk, Byg 1 rdr 2
1/2 mk 4 sk, Havre 5 mk, Boghvede 2 rdr 4 mk og Smør 20 rdr. 3 Februar
1767.
727
Fra P Rosenørn
og P M Bildsøe, Århus. Selv om der ikke i øjeblikket er nogen ledig
Hospitals portion, skal den i skrivelsen af 30 pasfoto, nævnte Maren
Andersdatters af Båstrup i Hylke Sogn, døve og dumme Dreng, såvel i
anledning af hans ynkværdige omstændigheder, som Amtmandens
anbefaling, blive tillagt en hel Portion så snart hans døbe navn
bliver oplyst. [Se næste]. 6 Februar 1767.
728
Fra P Rosenørn
og P M Bildsøe, Århus. [Se forrige]. Hospitals Forstanderen Sr Jens
Foss i Randers, er d d beordret, at tillægge den døve, dumme og
vanvittige Dreng Jørgen Ollesen af Båstrup, Hylke Sogn, en hel
Portion af, og uden for Hospitalet, hvilket er til Amtmandens
underretning. 24 Februar
1767.
729
Fra A L
Secher, Århus Stiftskontor. På Notificationslisten fra Cancelliet,
over indkomne ansøgninger i Marts Måned, hvorpå ikke er truffet
afgørelse, er:
6 H 406 Jesper
Knudsen af Hårby om Beneficium paupertatis og fri Procurator i en
sag hans Stiftsbørns Arv angående:
Conseilet 26 Marts kunne ikke
bevilges. Hvilket bedes meddelt vedkommende.
24 April 1767.
730
Fra P
Rosenørn, Århus. Henviser til modtagne kopi fra Rente Kammeret, ang
afgangne Jens Konerups [Kornerups] Enke Catharina Thorsøe på Røygård
i Hvilsted Sogn Åkier Amt, indsendte ansøgning om tilladelse til, at
oprette en Gæstgiverkro i hendes Gård, med salg af Øl og Brændevin,
samt Brænding og Brygning af samme, mod en vis årlig afgift, hvorpå
man ønsker Stiftsamtmandens erklæring. Eftersom området hører under
Amtmanden, bedes denne forinden påføre sin betænkning. 13 April 1767.
731
Fra P
Rosenørn, Århus. Under 14 pasfoto har Stiftamtmand Greve af Schack,
tilskrevet ham, med en beregning over de omkostninger der har været
i forbindelse med den forrige tilsynsmand Marcus Madsens, i 1754
tilføjede voldsomme medfart der, jvnf Rescript af 10 Februar 1764,
samt senere Cancelli skrivelse, skal lignes på samtlige 4 Stifter i
Nørre Jylland. Århus Stift skal derefter i forhold til Hartkornet,
udrede 850 rdr 4 mk, som Amtmanden jvnf vedlagte, bedes sørge for
indkrævningen af i sit område. 7 Juni 1767.
Bilag:
Opgørelse over Delinqvent omkostningernes udredelse fra Århus Stift.
Ved seneste Stifts ligning i 1757, fra de reparterede bekostninger
på de, for Mordbrand i Randlev Præstegård, mistænkte og anholdte
Personer, kom Stiftet til gode, som henstår på Århus Amtstue 52 rdr
4 mk 13 1/6 sk. Derefter videre opgørelse, hvorefter Skanderborg og
Åkier Amter skal udrede 169 rdr 4 mk 12 2/3 sk.
732
Fra P
Rosenørn, Århus. Hvorledes Jens Jexen af Stier, med henvisning til
sin indgivne klage af 10 April beviser, at han, uden vederlag i 3 år
og 4 Måneder, har underholdt Jens Pedersen, som er tillagt en
Portion af Horsens Hospital, med Klæde og Føde, i hvilken tid Rasmus
Thøgersen i Hårby har modtaget Portionen, ligeledes at Lemmet ikke
af misfornøjelse med Jens Jexen, men med magt og tvang, mod sin
vilje, er sat til Rasmus Thøgersen, vil Amtmanden kunne se af
vedlagte 3 Attester, og deraf selv befinde, at Jens Jexen med al ret
og billighed, begærer og påstår Lemmets portion udbetalt, som Rasmus
Thøgersen urettelig har modtaget. Rosenørn ønsker nærmere oplysning
om sagens afgørelse, for at undgå ubehagelige opdagelser, der med
sagens nærmere undersøgelse måtte fremkomme, da Jens Jexen vel bør
gå videre med en klage direkte til Kongen, hvis han ikke får den ret
han påstår. [Se næste 3]. 11 August 1767.
733
Fra Jens
Pedersen, Stjær. [Se forrige]. I den tid han var hos sin slægtning
Rasmus Thøgersen i Hårby, hvor han mod sin vilje blev hensat, har
denne forsynet ham med nødtørftig underholdning, men i 2 år, før han
kom til denne, samt i et år og nogle måneder, efter han kom fra
denne, opholdt han sig hos sin Stedfader Jens Jexen i Stjær, i
hvilken tid Rasmus Thøgersen har hævet den tillagte Hospitals
Portion hos Forstander Bering i Horsens, men hverken har fornøjet,
Jens Pedersen eller Jens Jexen for nævnte 3 år og nogle Måneder,
hvor denne har underholdt ham med Klæde og Føde. Hvis Rasmus
Thøgersen ordner sagen med Jens Jexen, har Jens Pedersen ingen
videre indvendinger.
9 Juni 1767.
734
Fra Jens
Nielsen, Anders Johansen, Knud Rasmussen og Anders Jensen, Stjær.
[Se forrige]. Da Jens Jexen har udbedt sig deres attest, angående
hans Stedsøn Jens Pedersen, som er tillagt en Portion fra Horsens
Hospital, om dennes forhold her i Byen, hvor han er født og
opdraget, i anledning af, at Rasmus Thøgersen i Hårby, skal have
forestillet for Hospitalet, at Jens Pedersen er afsindig og
uforstandig, hvilket er ganske urigtigt. Med god samvittighed kan de
bevidne, at han altid har ført et stille, skikkeligt og en Christen
vel anstændig levned, og ikke nogen tid vist nogen prøve, enten på
mangel af sans eller forstand, men i alle ting, som han efter sine
kræfter og skrøbelige omstændigheder kunne gøre, været lige så vis,
som en af os. 9 Juli 1767.
Påtegnet: 10
Juli 1767 af Sognepræsten Winding, Storring Præstegård, hvori han
nævner, at uagtet Jens Pedersens tale har givet besvær med
Katekismen, kunne han svare rigtigt ja og nej på de stillede
spørgsmål etc.
735
Fra Jens
Nielsen, Anders Johansen, Jens Rasmussen, Knud Rasmussen, Anders
Nielsen og Peder Nielsen, Stjær. [Se forrige]. Efter begæring af
Jens Jexen, kan de uden i ringeste måde, at betynge deres
Samvittighed, Edelig bekræfte, at Hospitals Lemmet Jens Pedersen,
ingenlunde med længsel og attrå, formedelst misfornøjelse med sin
Stedfader Jens Jexen, har søgt om at komme til sin slægtning Rasmus
Thøgersen i Hårby, men denne fik det maget således, at selv om
Lemmet var i Stjær, oppebar han dennes Hospitals Portion i 2 år,
siden tvang han Lemmet til, mod sin vilje, at være hos ham i 3 år,
forestillende, at denne skulle have bedre forhold hos ham, end i
Stjær, siden den nærmeste slægt da var døde. Siden svandt de gode
løfter, således det efter 3 år, formedelst en for alle folk, stor og
kendelig mangel både på Klæde og Føde, måtte bede om lov til igen,
at komme til Jens Jexen, hvilket denne i begyndelsen, og især Konen
nogle gange vægrede sig ved, siden Rasmus Thøgersen bekom hans
portion, men dog af medynk for Lemmet, at det ikke skulle krepere,
lod sig overtale, til igen at lade denne bo hos sig, og derefter
bestandig i halvanden års tid, nød samme pleje som forhen, indtil
afvigte Års Påske, hvor han efter ordre fra Hospitals Direktørerne
blev henført dertil. Bekræfter at Jens Jexen har underholdt ham i 3
år og over 4 måneder. 29 Juli 1767.
736
Fra P
Rosenørn, Århus. Den 7 Juni sidst, henvendte han sig til Amtmanden,
jvnf Kongelig Rescript af 10 Februar 1764, ang betalingen af
omkostningerne i sagen om den voldsomme medfart, der var tilføjet
Marcus Møller, for så vidt angår den andel der skal udredes af
Skanderborg - Åkier Amter. Da Grev Schack presser på med hensyn til
samme, anmodes Amtmanden om, uden længere henstand, at udrede
beløbet, eller i manglende fald, underretning om hvorfor, sådant
ikke sker. 15 September
1767.
737
Fra P Rosenørn
og P M Bildsøe, Århus. Henviser til kopi af modtagne Kongelige
befaling, at Ligningen over den Land Physicus Friderich Otto Briand
tillagte Løn 200 rdr approberes samt, hvorledes der skal forholdes
med indkasseringen, hvilket Amtmanden bedes sørge for bliver
bekendtgjort i hans område. 16 Oktober
1767.
738
Fra P
Rosenørn, Århus. På Notifications listen over de til Cancelliet, i
Oktober, indkomne ansøgninger, hvorpå ikke er truffet afgørelse, er:
6 O 332
Lauritz Nielsen Drejer af Hårby i Skanderborg Amt, om Beneficium
paupertatis [fri proces] med hans Kones Søster Maren Nielsdatter.
Cons 10 September, kunne ikke bevilges. Hvilket bedes meddelt
vedkommende.
3 November
1767.
Omslag:
Amtmands Breve.
739
På bagsiden af
omslag:
Fra P Rosenørn, Århus - til Godsejerne. Da attesterne for
1767, ang om der af de afholdte Skifter, forekommer noget som
tilfalder Justits kassen, endnu ikke er indgået, bedes disse straks
indsendt, og for fremtiden indsendes rettidig, således Hans Majests
ikke skal lidet nogen ophold. 29 Mart 1768.
Påtegnet af
Lyngbygård, er afsendt 31 Marts, af Haraldslund, afsendt den 1
April.
740
Fra L W von
Bülow, Koldinghus. Efterlyser en Jens Hansen Wilhelm, der angives
som høj og corpulent, mørkladent Ansigt med gråt Skæg og sort
afskåret Hår, som var fængslet for Hestetyveri, men i går
eftermiddag fik lejlighed til at undvige. Han var iklædt en brun
Klædes Camisol [Brøstdug]med Kamelhårsknapper, hvid Vadmels
Undertrøje med Benknapper, hvide Skindbukser, blå og hvide uldne
Strømper, med en grøn Hue og en Hat, uden Fodtøj. Såfremt han måtte
antræffes, bedes han pågrebet og taget under forvaring. 7 Juli 1767.
Omslag:
Regimentsskriver Moldrups Breve.
741
Fra N Moldrup,
Skanderborg Ladegård. Han ser sig nødsaget til at indberette,
hvorledes Thomas Rasmussen i Nygårde, i går udeblev med et par
Forspands Heste, som han var bestilt til at møde med i Vrold, for at
transportere Oberst Sehested til Norring Mølle, på dennes hjemrejse
efter Mønstringen, hvorfor man i stedet måtte leje Mads Nielsen i
Vrold, hvilket han forlanger 1 rdr 3 mk for. Naboen Olle Pedersen og
alle de andre indfandt sig uden mangel. Henviser til forordningen af
15 Januar 1723 og 13 Oktober 1728 samt Rescriptet af 16 Oktober
1734, og udbeder sig ellers Amtmanden nærmere ordre om, hvorledes
den udeblivende skal behandles. 20 Juni 1767.
742
Fra N Moldrup,
Ladegård. Vedlagte, som han i dag har modtaget, bedes efterset, om
der kan være noget at erindre, og returneret med Budet inden
Plakaterne udsendes, hvilket ikke kan opholdes. Beder om at den
gamle Rasmus må komme op til ham, til vedtale ang Sæden i
Dyrehaugen. 11 April 1767.
Påtegnet: 10
April 1767 af Berregård og Tygesen, ang Græsningen i Koplerne under
Distriktets Hovedgårde, der som sædvanligt har været bortforpagtede,
herunder også i Dyrehaugen, hvilket man i år finder mest tjenligt,
at lade ske ved Auktion, der afholdes den 22 denne Måned, hvilket
Moldrup pålægges at sørge for bliver bekendtgjort. Derefter
conditionerne m. m.
Omslag:
Skanderborg Amtstues Breve.
743
På bagsiden af
omslag:
Fra Peder Jensen og Peder Mortensen, Møldrup. Efter
Birkeskriver Niels Wissings ordre, har de synet og besigtiget
Vorvadsbro, og befunden samme i god og forsvarlig stand, så alle og
enhver uden fare, kan passere samme. 10 Juli 1767,
744
Fra Wøldiz?,
Skanderborg Amtstue. Fornemmer af Amtmandens svar, at han ikke kan
forvente den assistance, som han i sit brev af 20 hujus udbad sig,
ang Sognefogedens i Gedved, eller hvis skyld det er, med
modvillighed, forsømmelse eller overhørighed, imod hans Brev
tilstillelse, alt jvnf Rentekammerets ordre af 17 Februar, som han
først modtog den 27 do, på grund af Postens forsinkelse her i
Vinter. 21 Marts 1767.
[Se tidligere
ansøgning om ændring af Postgangen, således denne, på turen mellem
Horsens og Århus, skal komme omkring Skanderborg].
Omslag:
Delinqventvæsen.
745
På bagsiden af
omslag:
Fra C Lohmann, Nørre Snede Præstegård. Indberetter at der
ikke i Vrads Herred, i tiden mellem 14 Januar til 11 hujus, ved den
Gejstlige Ret, er forekommet sager, hvoraf skal svares til Justits
kassen. 15 Juli 1765.
746
Fra Kirchgård,
Handstedgård. I Justits Råd Hygums fraværelse, må han på dennes
vegne indberette, hvorledes der i Horsens, ved et afholdt forhør den
28 December, erfares at Arrestantinden Karen Thomasdatter fra Breth
By i Bjerre Herred, der var pågrebet af Sr Hvas, Schierrildgård,
natten tilforn, havde fundet lejlighed til at undvige fra Arresten,
hvilket ikke tvivles på, at Amtmanden allerede er underrettet om.
Fremgår videre, at hun har begået Tyveri på Bygholm Gods, på
Hospitalets Gods i Hansted, i Ustrup ved Horsens på Boller Gods og i
Kirkeby ved Vejle på Grundet Gods, fra hvilket sidste sted hun blev
forfulgt, og dernæst pågrebet i Moderens Hus i nævnte Breth, men
senere fik lejlighed til at undløbe, hvorefter hun som angivet, igen
blev pågrebet i Moderens Hus. 7 Januar 1768.
747
Fra Mølgård,
Viborg Tugthus. [Fuldmægtigen]. Nærværende Jens Andersen, fra
[beskadiget], der har været indsat i Tugthuset, har udstået sin
straf og er løsladt. 17 Februar 1767.
748
Fra
Bonnesmith?, Viborg Tugthus. Regimentsskriver Moldrup har ladet
indlevere Anders [Jens Andersen? - beskadiget], fra Ry, til afsoning
i Tugthuset, jvnf medfulgte Dom. [Se næste]. Dato mgl 1766.
749
F C
Muncheberg, Skanderborg. Kopi af Dom afsagt den 24 Juli 1766?, over
arrestanten Jens Andersen af Ry, jvnf Sognepræsten Hr Såbyes
angivelse om dennes begåede Lejermål, ligesom Jens Andersens
tilståelse, at han tid efter anden har besvangret 4 Kvinder. Thi
kendes for ret, at Arrestanten Jens Andersen, jvnf Lovens 6 B 13 Cap
1ste Art, bør arbejde i Viborg Tugthus i 2 Måneder. 13 November
1766.
Notat: 15
November 1766 er originalen, sammen med Arrestanten sendt til
Tugthuset.
750
Fra L W von
Bülow, Koldinghus. Efter Amtmandens forlangende, tilbagesendes de 3
genparter tilligemed de 2 Forhør, afholdt af Byfoged Gårmann og
Birkedommer Sonnin, ang Delinqventen Jacob Poulsen, der er Fængslet
i Horsens. 8 August 1767.
751
Fra Schinkel,
Hald - til Stiftamtmanden. Han har modtaget Acten og Dommen over
Delinqventen Jacob Poulsen, hvorefter han af Kammer Råd Baun i
Viborg, er blevet beskikket som Actor imod ham, og Procurator
Leeragger, ibdm, som Defensor. Men dette kan ikke ske, uden
ordentlig lovlig Stævning er udtaget mod ham og andre vedkommende,
hvilket således er foranstaltet. 7 Januar 1768.
752
Fra Daniel
Grundahl, Horsens - til Stiftamtmanden. Skriver at han af Cancelli
Råd Lichtenhielm er anmodet om, at actionere den her i Horsens
arresterede Jacob Poulsen, der er anklaget for Mord på en Dreng i
Verringskov, alt jvnf modtagne ordre. Henviser videre til et forhør
afholdt af Byfoged Gårmann, Vejle, den 22 Juni ved Bjerre - Hatting
Herredsting. Fremgår heraf, at Jacob Poulsen skal have opholdt sig i
Ålborg Stift, hvor han skal have begået Tyverier m v, desuden under
Koldinghus, hvor han anklages for, at have dræbt en Karl i Vester
Lindved. 19 Juli 1767.
753
Fra J Holck,
Ålborg Slot. Efter forlangende, har han ladet undersøge Arrestanten
Jacob Poulsens forhold, på de steder han har opholdt sig i Amtet,
hvilket blev foretaget af Birkedommeren i Tørstedlunds Birk Sr Søren
Calmar, jvnf vedlagte forhør. 27 Juli 1767.
754
Fra Byfoged L
Gårmann, Vejle. Onsdag 13 Maj, blev der efter, at en Person for
Provst Winther i Vejle, havde anmeldt og angivet, at han som navngav
sig som Jacob Poulsen, der skulle stå i tjeneste hos Mads Jensen
Smed i Lindved, i dag har aflivet et Drenge Barn, indfandt sig i
Provstens Hus, Hans Lassen Gårmann, Byfoged i Vejle og Herredsfoged
i Nørvang - Tørrild Herred, for, i overværelse af Provsten og Jens
Nielsen Fisker samt Envold Sørensen, begge Borgere og indvånere her
i Byen, at afholde forhør over nævnte Person. Fremgår heraf, at
Jacob Poulsen er født i Nibe, hvor Moderen døde, som 6 årig kommet
til Ålborg, hvor hans Fader døde. Derefter mere om hans tilværelse,
herunder bl a, at han har tigget sit Brød, og angivelse af
forskellige opholdssteder. 13 Maj 1767.
755
Fra
Herredsfoged etc Morten Frederiksen, Bjerre - Hatting Herred. [Se
forrige]. Gør vitterligt, at Mandag den 22 Juni 1767 blev afholdt
forhør, efter begæring af den beskikkede Actor Daniel Grundahl,
Horsens over Delinqventen Jacob Poulsen, som fra Arresten i Horsens,
i dag er bragt til Tinghuset, hvor han ledig og løs for Retten blev
fremstillet. Forklarede som ved Forhøret i Vejle, at han er født i
Nibe, oplyser videre, at Faderen hed Poul Klocker og Moderen Maren
Ollesdatter, Faderens håndtering var, at ringe med Kirkeklokken og
kaste Gravene på Kirkegården, men ellers var han af profession
Bødker. Svarer videre, at hans Sct Hansdag blev 22 år, havde en
Halvbroder Clemmen Poulsen i Ålborg, men i øvrigt ikke kendte nogen
i Ålborg eller Nibe. Sin første tjeneste havde han på Bruusgård i
Gunderstedgårds Sogn o s v.
22 Juni 1767.
756
Fra
Herredsfoged etc Morten Frederiksen, Horsens. Fortsættelse på
Horsens Rådstue, af forhøret af 22 Juni ved Bjerre Hatting Herreds
Ting, over Delinqventen Jacob Poulsen, efter begæring af Actor
Daniel Grundahl, i overværelse af Borgerne Anders Andersen og Rasmus
Stokdorf. Spørges her bl a om han vil vedstå sin bekendelse, ved
Bjerre Herredsting, at han har bedrevet utugt ved Bæster, om han
ellers kan navngive andre, der har bedrevet den afskyelige synd,
hvortil han svarede, at han vedstod sig sin tilståelse. Derefter
mere om de steder, han har bedrevet samme synd, desuden om
opholdssteder, begåede Tyverier etc. 13 Juli 1767.
757
Fra F C
Muncheberg, Skanderborg. Ekstrakt af Birketings Protocollen, i sagen
mod Arrestanten Hans Sørensen, Borum, ang de Tyverier han har begået
adskillige steder i Distriktet, og derfor den 3 September 1767, blev
dømt til afsoning i Viborg Tugthus, jvnf Lovens 6 Bogs 17 Cap 32 og
39 art, samt forordningen af 6 December 1743 art 20. Dommen lyder
på, at han skal miste sin Hud, samt betale Tvigæld af det stjålne
med 10 rdr 2 mk, miste sin Hovedlod til Kongen, der har ladet sagen
påtale. Omkostningerne udredes, såfremt han ikke selv har formue, af
Publico. Desuden bør han som en omløber og Betler, der endnu ikke er
mere end 28 år gammel, arbejde i Viborg Tugthus i 4 år.
3 September
1767.
Påtegnet af
Anders Lassen og Laurs Jensen, at Dommen den 10 September, er
forkyndt for Arrestanten i Slottets Portstue.
Bilag:
Kvittering dat 13 September, fra Tugthuset, for modtagelsen af den
dømte Hans Sørensen.
Færdig med
læsning og afskrift pakker no 56 - 60
LAV B5 C 121 - 125
år 1764 - 1767.